(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Dementia præcox"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som 

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg, 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig 
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av 
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k. 
Vi ber deg ogsa om fplgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle 
form&l, 

• Ikke bruk automatiske S0k 

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno 
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Oni Google Book Search 

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio 
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom 
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/| 



r 

[ 



L. 



DEMENTIA PRyECOX 



I 



UNGDOMSAARENES SINDSSYGDOMME I 



'-•♦^- 



DEMENTIA PRyECOX 



AF 



HANS |VENSEN 

BESTYREK AF TRONDHJEMS SINDSSYGEASYL OC KRIMINALASYLET 




• . • 



• • 



• •< 



KRISTIANIA 

FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 

1904 









• • 



AKTIEBOGTRYKKERIKT 
(DET MALLINGSKE BOGTRYKKERl) 



1 1 ''Jt 



Da jeg under min reservelaegetid paa Gaustad asyl (i 1897) be- 
gyndte at samle materiale til naervaerende arbeide, var det 
min agt at tage begge kjon med. Den midlertidige bestem- 
melse om, at reservelaegen ved statens asyler skulde fratraede efter 
3 aar, tvang mig imidlertid til at slutte min indsamling, da jeg var 
blevet faerdig med maendene. 

Jeg skulde neppe tro, at den kliniske fremstilling har lidt noget 
ved denne ufrivillige afstumpning; men enkelte aarsagsforhold, der 
er saeregne for kvindekjonnet, har af den grund maattet holdes uden- 
for, og endel talangivelser vilde sandsynligvis faldt anderledes ud, 
om kvinderne var regnet med Forholdet er blevet enklere, kanske 
ogsaa endel feilslutninger undgaaet. 

Afgraensningen af ungdomsaarene maa altid blive tilfaeldig og 
vilkaarlig. Selv om det kunde siges, at denne alders sindssygdomme 
danner en naturlig gruppe, vilde det paa forhaand vaere urimeligt 
at antage, at en sygdomsform begyndte eller stansede ved et vist 
antal fyldte aar. En opgave maa imidlertid have sin begraensning, 
og som laveste alder er da taget begyndelsen af det i4de aar, som 
hoieste tiden for den vaesentligste afslutning af legemets vaekst, 26 
aars alderen. 

For at faa med saa mange som muligt af de syge, som jeg 
kjendte personlig, og for alligevel at kunne regne med det laengst 
mulige sygdomsforlob, valgte jeg loaaret 1888 — 1897. 

Materialet omfatter dog ikke alle de maend, som var indlagt 
i asylet i dette tidsrum, og hvis sindssygdom var begyndt mellem 
det i4de og det 26de aar. Idioter blev naturligvis ikke medregnet, 
derimod vel tilfaelde, som brod ud i den na}vnte alder hos imbecille, 
naar sygdommen ellers frembod det samme billede som hos de mid- 
dels eller godt begavede syge Foruden idioterne udelukkedes de epi- 
leptikere, som allerede i sin ungdom frembod tegn til sindssygdom, 

5ooai 



VI DEMENTIA PR^XOX 



idet der vel kunde forudsaettes enighed om, at det egne ved disse 
tilfaelde mere er den jordbund, de vokser paa, end den alder, hvori 
de bryder frem. Af de 0vrige udskiltes endvidere de sindssyge for- 
brydere for at behandles i et folgende arbeide og nogle faa asikre 
tilfaelde, hvis sygehistorie efterlod tvil om sygdommens plads i 
system et. 

Tilbage blev da henved 300 maend. Det resultat, undersogel- 
serne af disse tilfaelde forte til, kan sammenfattes derhen, at ungdoms- 
aarenes sindssygdomme, saaledes som de traeffes i asyl, praktisk talt 
enten horer til gruppen dementia praecox eller til den tilbagevendende 
sindssygdom. Under denne sidste, kortere, benaevnelse er samlet de 
manisk-depressiv-deliriose former, som taenkes gjort til gjenstand for 
behandling i en anden del af naervaerende arbeide. 

Det bar ikke her vaeret mig magtpaaliggende at aflaegge regn- 
skab for netop de 182 sygehistorier, som falder paa den forste gruppes 
part ^ Til udfyldning af det kliniske billede er enkelte bidrag hentet 
udenom disse tilfaelde, naar bare aldersklassen var den samme, og 
hvor jeg hos de ungdommelige slovsindsformer, som jeg overhovedet 
bar havt anledning til at iagttage, stodte paa et eiendommeligt trak 
eller en saerlig forbilledlig sygehistorie, tog jeg dem med 

Talangivelserne og slutningerne er dog alene uddraget af det 
naevnte antal sygehistorier, hvor andet ikke er anfort, og skulde de 
et eller andet sted i fremstillingen fremtraede med skin af almen- 
gyldighed, bedes engang for alle underforstaaet det forbehold, at de 
ikke gjor krav paa at gjaelde udenfor mit materiale. Selv for dettes 
vedkommende kan de opforte tal i det hoieste tilnaermelsesvis give 
udtryk for de virkelige forhold. De bor derfor ikke tillaegges for 
stort vaerd, allermindst hvor det gjaelder hyppigheden af de enkelte 
sygdomstegn. For det forste er tilfaeldene for faa inden hver gruppe, 
og der maa andre og mere omfattende undersogelser til for endelig 
at afgjore de herhenhorende sporgsmaal. For det andet kommer 
ethvert arbeide, som bygger ogsaa paa andres iagttagelser, til 
at lide af den feil, at en del huller i sygehistorien faar negativ 
vaerdi; man kan af flere grunde ikke forudsaette, at opmerksomheden 
altid har vaeret tilstraekkelig rettet paa ethvert sporgsmaal, som det 
gjaelder at finde svar paa. Endelig kan der i det videre forlob 
udenfor asylet komme sygdomstegn til, som ikke har vaeret der for. 

Det kliniske psykiatriske arbeide har ialfald i de store kultur- 
lande en tid lang ikke staaet synderlig i kurs, fordi det har syntes 

^ Det er at forudse, at enkelte tilfaelde, som forelebig er lagt til de tilbage- 
vendende formers materiale, ved naermere prevelse og iagttagelse af det videre forleb 
kan vise sig at here hjemme i dementia praecox. 



KORTALE VII 



saa goldt. Andre grene lokkede, som lovede et mere haandgribeligt 
resultat; det syntes lettere at levere noget nyt, hvor omtrent alt 
var nyt. Det har ikke vaeret til at undgaa, at psykiatrien har lidt 
noget derunder som praktisk fag. Det forste forn0dne skulde vel 
vaere at blive herre over sygdomsformeme, eg for at naa dette maal 
er man endnu i hovedsagen henvist til den kliniske iagttagelse. 

De forhaabninger, man har sat til den specieWe patologiske anatomi, 
er selv de, som vaesentlig arbeider anatomisk, med om at laegge en 
daemper paa. Den sindssygelaege, som kanske har ofret mest tid 
af alle paa at lede efter de forandringer i hjernebarken, som er 
sindssygdommenes organiske grundlag, udtalte for faa aar tilbage, 
at paa vor videns nuvaerende trin er lagttagelsen ved 'sygesengen 
hovedkilden til sindssygdommenes erkjendelse \ Mere haab kan 
man kanske saette til bestraebelserne for at gjore den almindelige 
patologis grundsaetninger gjaeldende ogsaa for sindssygdommene. 

Den experimentelle psykologi har endnu ikke gjort mere end 
de forste skridt paa egen haand, og det vil paa megei lang 
tid vaere faafaengt at vente nogen hjaelp af den for den praktiske 
psykiatri. Forst har den jo saa at sige at optage inventar af det sunde 
menneskes sind, fmde en formel for individualiteten, udforske de 
abnorme personligheder og graensetilstandene, for turen kommer til 
de sindssyge. Dens vaesentligste fortjeneste af den kliniske psykiatri 
har hidiil ligget deri, at den har givet stodet til en mere indgaaende 
metodisk analyse af de enkelte sygdomstegn. 

Ogsaa den biologiske og patologiske kemi vil vel med tiden 
vaere med til at grundlaegge en videnskabelig klassedeling og be- 
handling af sindssygdommene, naar den fuldt ud behersker laeren 
om stofvekslen og dens forandringer ved infektioner og intoksikationer. 

Man kan imidlertid ikke lade alt arbeide ligge i paavente af 
hjaelpemidler, som en fjern fremtid vil bringe, og indtil videre be- 
redes vistnok veien for alt fremskridt bedst ved fortsat klinisk ryd- 
ning. 

Det kliniske arbeide gaar i sidste instans ud paa at skille ud 
og foie sammen, og har den ene bestraebelse vaeret ovenpaa en tid, 
begynder gjerne den anden at komme i veiret. 1 det foreliggende 
skrift, som folger de grundsaetninger, Kahlbaum opstillede for den 
kliniske forskning, og som Kraepelin har fort videre, er samlings- 
tanken den raadende. Men det lader sig ikke godt taenke, at man 
skulde blive staaende ved gruppen i dens nuvaerende uformelighed ; 
kun gaar vel den videre udvikling gjenneni dementia praecox og ikke 

' NISSL, Allg. Zeilschr. f. Psych. Bd. S5 (1898), s. 67. 



VIII DEMENTIA PRi€COX 



udenom den. Det vil senere forhaabentlig blive muligt at skille ud 
undergrupper, som forholder sig ens i symptomer, udvikling og udgang. 
Endnu ved man lidet om, hvad vegt der lean laegges paa de enkelte 
sygdomstegn, og hvad de forer til. Vi traenger forst og fremst at ud- 
dybe erkjendelsen af dem, komme forbi den ydre lighed mellem 
vaesensforskjellige sygdomsytringer og naa ind til det egenartede 
for hver tilstand. Som jeg bar bemerket et andet sted ' : saalaenge 
der ikke er vundet nye synspunkter, som kan bringe psykiatrien 
fremad, er der sikkert nogen udvikling i en finere diagnostik af de 
enkelte symptomer. Ikke mindst maa de sygdomstegn, som peger 
hen paa, at dementia praecox er en almenlidelse, underkastes en 
systematisk undersogelse, der forer sig til nytte den medicinske 
kliniks forskjellige hjaelpemidler. 

Naar der ved gjennemgaaelsen af sygdomstegnene synes at vaere 
taget med rub og stub, er det netop som materiale for, hvad SchOle - 
i en artikel om dette emne har kaldt klinisk filigransarbeidr. Det 
faar forst relief, naar det kan stilles overfor en tilsvarende bearbei- 
delse af sygdomstegnene i den anden gruppe af ungdomsaarenes 
sindssygdomme. Det er derimod ikke. som en og anden kanske 
kunde tro, gjort i den hensigt at give nogen erstatning for det levende 
ord til dem, som ikke har anledning til selv at iagttage sindssyge. 
Selv den fyldigste beskrivelse vil her ikke kunne tra^de isteden, og 
den medforer desuden fare for, at det vasentlige drukner i ma^ngden. 

Det har herhjemme fra de praktiserende lagers hold varet klaget 
over, at sindssygeasylernes store stofsamling saa sjelden bliver gjen- 
stand for en klinisk bearbeidelse og derved gjort tilgjangelig for en 
st0rre kreds. Asyllagerne har kanske ikke altid havt det indtryk, 
at deres fag kunde paaregne almindelig interesse hos de indlag- 
gende standsfaller. Men da de ihvertfald har al fordel af, at denne 
interesse bliver vakt, har jeg i fremstillingen efter evne bestrabt mig 
for at rydde stene af veien for lasere uden sarlige psykiatriske forud- 
saetninger. 

Mange vil kanske fmde det urigtigt, at der er anfort saa faa 
af sygehistorierne, idet det kan se ud, som om man paa den vis 
for en del unddrager sig kontrol af materialet. Andre vil sikkert 
holde det for en ubetinget fordel. Bare af hensyn til tryknings- 
omkostningerne lod det sig ikke gjore at meddele nogle hundreder 
udforlige sygehistorier — og oprigtig talt, hvem vilde lase dem? 
Forkortes de, taber de igjen alt vard som kontrolmiddel, og selv i 

' Bcrelningen om Trondhjems asyl i «Oversigt over sindssygeasylernes virksom 
hed i aarel 1901 >, 5. 98. 

'^ Anferte arhe'idcT nr. J2^. s 2jo. 



FORTALE IX 



uafkortet form er dette vaerd betinget nok. Jeg har derfor foretrukket 
at give en prove paa hver gruppe, oplose alle dem, som daekker sig 
med proven, i deres enkelte bestanddele og ellers blot meddele dem, 
som der var noget at merke ved i en eller anden retning. 

Ved et arbeide, som det tager aar at fuldfore, er det ikke 
til at undgaa, at man kommer til at have adskilligt straev forgjaeves, 
fordi sporgsmaal, som man ikke fandt fyldestgjorende behandlet, da 
man gik i gang med opgaven, ofte foreligger udredet kort tid for 
arbeidets afslutning Ikke mindst maatte dette blive tilfaeldet ved 
en sygdom, der har beskjaeftiget sindene saa meget som dementia 
praecox. Jeg har mest mulig undgaaet at medtage ting, som har 
kunnet affaerdiges ved en henvisning til den nyeste litteratur, naar 
det blot har ladet sig gjore uden forandring i arbeidets plan. 

Jeg skylder en tak til direktoren for Gaustad asyl for tilladelsen 
til at benytte materialet, 

til de assistentlaeger, som under min funktionstid viste disse til- 
faelde en saerlig interesse, 

til alle dem, som har besvaret foresporgslerne om de syges 
tilstand efter udskrivelsen, 

og til de udenlandske koUeger, som har tilstillet mig saertryk 
eller endog afskrift af arbeider, der ikke vilde vaeret mig tilgjaengelig 
paa anden maade. 

Trondhjem i mars 1905. 

Hans Evensen 



Indhold 

Side 

Fortale V 

Indledning i 

De enkelte sygdomstegn lo 

Bevidsthedslivet lo 

Adspredthed lo. Orienteringsevne 1 1 . Spaltning af personligheden 14. 

Alkoholforvirring 15. Sansebedrag 15. Mistydning af sanseindtryk 16. 

Syner 20. Herselsbedrag 21. Hallucinationer for andre sanser 2]. 
Forestillingslivet 24 

Opfatning 24. Opmerksomhed 24. Afledning 25. Associationer 25. 

Mangel paa sammenhaeng og mening 26. Forestillingernes seige ved- 

holdenhed 27 Taenkning og fremstillingsevne 27. Tankehemning 52. 

Ideflugt 33 Erindring 34. Indprentningsevne 36. Erindringsbedrag 

36. Fantasien 37. Fabuleren 40. Vrangtanker 41. Ringhedsideer 42. 

Storhedsforesti I linger 43. Sigtelsetro 44. Forfelgelsesforesti I linger 45. 

Daemonomane forestillinger 48. Hypokondre vrangtanker 49. Sygdoms- 

felelse 51. Tvangslanker «J2. Svaekket demmekraft 53. 
Felelseslivet 55 

Felelsernes afstumpning 55. Forheiet modtagelighed for sindsindtryk 56. 

Latter 57. Pirrelighed 57. Nedtrykthed 57. Angst 60. Munterhed 62. 

Vredesudbrud 62. Bratte stemningsomslag 63. Tab af etiske folelser 63. 
Vil/elivet 64 

Viljeshemning 64. Viijesopdaemning 65. Armod paa viljesimpulser 65. 

Stupor 66. Suggestibilitet 69. Katalepsi 70. Virkelyst 72. Om- 

streiferi 72. Ugagn 73. Uro 7?. De «katatone uroanfald> 74. Ste- 

reotypi 8?. Negativisme 90 Taushed 94. Spisevaegring 95. Til- 

bageholdelse af urin og affering 96. Modstrxben og afvisning 96. 

Bagvendthed i svar og opfarsel 98. Fornuftstridige handlinger 99. 

Ulidige henvendelser 100 Manerer og egenheder 100. Mangel paa 

bevaeggrunde 101. Forklaringsforseg 102. Impulsive handlinger 104. 

Voldshandlinger 107. Selvmordsforseg 111. Selvpinsler 112. 
Tale og skrift 113. (Skruet tale 113. Verbigeration 114. Selvlavet 

sprog 116. Ordrere 117. Skriftlige arbeider 118. Vers 119). 
tLegemlige* sygdomstegn 124 

Vasomotoriske og sekretoriske forandringer 124. Blod og urin 126. 

Aandedraettet 126. Legemsvarmen 126. Sensibilitet 127. Pupillerne 

128. Senereflekseme 128. Krampetilstande 128. Sevn 130. V^egt 130. 

Suit 130. /Ekkelhedsfolelsen 131'. Kjensliv 132. 

Saerformer 133 

Hebefreni: 

Langsom udvikling 135 

Rask begyndelse 149 



Xll INDHOLD 



Underarter: Side 

Hypokondre former 152 

Paranoide former 156 

Katatoni : 

Rask begyndelse 169 

Langsom udvikling 18; 

Udgang for saerformerne underel 185 

Sygdomstegnenes prognostiske betydning 186 

Historisk oversigt 188 

Katatoniens udvikiingshistorie indtil Kahlbaum 189. Grundsaetninger for 
den kliniske forskning 192 Kahlbaums monografi 192. Samtidige 
arbeider 19^. Katatoniens udvikling efter Kahlbaum 194. Dens op- 
gaaen i dementia praecox (Kraepelifi) 195. Katatonispergsmaaiet 196. 
Stridens kjerne^ 197. Katatoniens modtagelse i Tyskland 199. Dens 
stilling i den ovrige litleratur, den franske (:o2), engelske (203), ameri- 
kanske (205), italienske (205) og russiske (206). 
Udviklingen af begrebet hebefreni 207. Kahlbaum og Heckers arbeider 
208. Tyske forfatteres holdning til hebefrenien 210. Dens historie i 
den franske psykiatri 212. Engelske (214), amerikanske (214}, russiske 
(215) og italienske (215) forfattere om hebefrenien. 
Dementia praecox i den skandinaviske litteratur 216. Fr. Langes juvenile 
demens 216. 

Psykologiske betragtninger 22^ 

Sporgsmaalet om dementia praecox som sygdomsenhed 225. Et faelles grund- 
lag for de katatone symptomer 223 Distraktionsfaenomenerne 224. Ind- 
snaevring af bevidsthedsfeltet 225. Katatone traek ved sygdomme med 
vxsentlige bevidsthedsforandringer 226. Bevidsthedsindskraenkningens 
felger 228. Andre psykologiske forklaringer 232. Katatone sygdoms- 
tegn ved organiske hjernelidelser 233. Forskjellige forklaringsforseg af 
de motoriske sygdomstegn 2^5. Anatomiske spekulationer 236. 

Sygdommens erkjendelse 239 

Simulation 2^9. Adskillelse fra andre sygdomme: Neurasteni 241 Hypo- 
kondri 42. Tvangstankesygdomme 242. Imbecillitet 242. Moralsk 
svagsind 243 Epilepsi 24^ Kronisk alkoholisme 244. I'aranoia 245. 
Dementia paralytica 245. Andre organiske hjernesygdomme 246. Hy- 
steri 246. Forvirring 247. Den tilbagevendende sindssygdom 247. 

Aarsagsforhold . 250 

Arvelighed 251. «Degenerationstegn» 267. Sindelag 268. Evner og an- 
laeg 268. Sygdomme i barnealderen 270. Taering 271. Sygelighed i 
overgangsaarene 273. Pubertetsudviklingen 274. Overgangsaarenes 
aandsliv 279 Masturbation 282. Skolegang 284. Overanstrengelse 286. 
Livsstilling 286. Militaertjeneste 287. Hjemve 288. Amerika-ophold 

288. Viltert liv 289. Drik 289. Faengsselsstraf 28). Stod paa hovedet 

289. Legemlig sygdom 289. Sindsindtryk 290. Udbyttet af under- 
segelserne 290. 

Anftfrte arbeider 292 



Fortegnelse over sygehistorierne. 

Side 

1. Hebefren form af dementia praecox i 

2. Kataton form 4 

3. Opfatning af 1yd som tale. Tvangstanker 17 

4. Fantasiforestillinger. Opstyltet tale 57 

5. Impulsive handlinger. Urenlighed. Dyb slevhed 105 

6. Farlighed. Fremtraedende sansebedrag. Storhedstanker 109 

7. Tidlig dyb slevhed 159 

8. Hebefreni med forfelgelsestanker 141 

9. Hypokonder form 155 

10. Paranoid form. Forfelgelsestankerne traeder senere tilbage 157 

11. Paranoid form med udgang i kataton stupor 159 

12. Paranoid form med fabuleren 165 

I J. Afbrudt forlab af katatoni 176 

14—24. Sindssygdom hos seskende 257 



Fortegnelse over billedeme. 

Side 

I . Stupores kataton ; selvvaigt stilling 4 

2—4. Kataleptiske stillinger 5. 6 

t). Samme syg i den urolige periode 7 

6—9. Ansigtsudtryk under stupor 66—68 

10— II. Katalepsi 71 

12. Stereotyp liggende stilling 84 

13. Stereotyp siddende stilling 84 

14. Sevn i stereotyp siddende stilling 8s 

i^. Stereotyp staaende stilling 8^ 

16. Tre katatonikere paa rad 86 

17. Holdningsstereotypi 87 

18. Egenhed i valg af plads. Stereotyp holdning 88 

19. Kontraktur ved uforstyrret holdningsstereotypi 89 

20. Stereotyp holdning; grimace 90 

21. Et katatonikerhjerne 91 

22 — 24. Stereotype grimacer 92, 93 

25. Et blad af en kataton teologs skrivebog 118 

26. Af en katatons brev 119 

27. En katatons tegninger 120 

28—29. 0dem i ansigtet ved stadig at ligge nxsegrus 125 

30. Manden med instrumenteme 145 



Med dementia praecox, saaledes som denne benaevnelse er brugt 
i det foreliggende arbeide, menes en vaesentlig i de yngre 
aar (mellem puberteten og 30-aarene) opstaaet sindssygdom, der i 
l0bet af kortere eller laengere tid som regel forer til en saeregen 
svaekkelse af aandsevnerne i storre eller mindre grad, og som efter 
sygdomsbillede lader skjelne mellem en hebefren og en kataton form. 

Ved hebefreni forstaaes da en oftest snigende, sjeldnere mere 
raskt begyndende sindssygdomsform, hvis regelmaessige udgang er en 
dyb sl0vhed, og hvis mest fremtraedende kjendemerke er afstumpning 
af folelseslivet og svaekkelse af dommekraften ved bevaret samling 
og erindring. 

Ved katatoni forstaaes en i regelen raskt begyndende sindssyg- 
domsform, hvori saeregne forstyrrelser af viljelivet (stupor, stereotypi 
og negativisme) indtager en fremtraedende plads, og som i de mest 
skolerette tilfaelde viser et nedtrykt, et stuporost og et uroligt afsnit 
f0lgende efter hinanden, — som bar stor tilboielighed til af brydelser 
i forlobet og bedring, men som i de fleste tilfaelde ender med en 
sl0vhed, der kun hos et mindretal naar de hoieste grader som ved 
hebefreni. 

Mellem begge disse former findes overgange. 

Til forelobig orientering hidsaettes en sygehistorie fra hver 
form. 



Sygehistorie i. Hebefren form, 

Lb-nr. 9084. 1 8 aar gammel * kontorist. To mostre sindssyge. Moderens 
seskenbam periodiske anfald af tungsind. Moderen asylbehandledes for en 
depression i 27 aars alderen uden at heibredes (sandsynligvis dementia 

^ Alderen gjxider indlaeggelsesaaret ; opiysninger om fedselsaar og datum fik asylet 
fer iaifald sjelden. 

I — Dementia pracox. 



DEMENTIA PRyECOX 



praecox). Faderen noget tilboielig til drik. Gutten var svagelig under opveksten, 
havde hovedpine, var ofte aengstelig; i overgangsaarene ansigtssmerter og blod- 
mangel (stadig venesus), i den senere tid ofte besvimelser. Han havde 
saerdeles gode evner, fik udmerket godt ved folkeskolens afgangseksamen og 
opnaaede ansaettelse paa et advokatkontor. 

Vaaren 1896 blev ban noget crar», brugte meget til tobak og maaske 
vin uden egentlig at rangle; drev selvmisbrug. Han begyndte at klage 
over daarligt syn, tryk over hjernen og hovedpine og mistede mere og -mere 
hukommelsen, saa ban maatte opgive arbeidet og reise hjem. Han var her 
uvirksom, kunde dog tage ud i baad og roede da csom et gait menneske>; 
inde var ban optaget af tanken paa sit befindende, var pirrelig, bidsig og 
brutal. Han havde et par besvimebesanfald med tab af bevidsthed i nogle 
minuter, men uden kramper. 

I septbr. naeste aar S0gte ban laege. Denne skildrer ham som yderst 
ophidset ved besoget, med rode og vildt rullende oine; han fik anfald af graad 
og latter, optraadte bebreidende og truende, men «raseriet» lagde sig straks. 
Et par dage efter kom han igjen og bad om forladelse for sin opforsel, som 
syntes at staa noget dunkelt for ham, var meget angergiven, graedende, 
vilde til Gaustad, klagede over, at han sov daarlig og om natten havde 
syner af mange stygge maend. «Der var et tryk over hjernen, som gjorde, 
at han intet erindrede.» 

Han indkom i asylet 20. septbr. 1897, var noget trykket og senfaerdig, 
folte sig daarlig overalt, var aldrig rolig, havde skjaelven og ubehag i krop- 
pen; «ansigtet og hele hovedet var stivt, huden var klam og smertefuid; 
tankegangen var ikke klar; han havde ondt for at samle tankerne og foite 
sig traet». Knaereflekserne viste sig meget forsterkede; alierede et let knips 
udl0ste tydelig dorsalklonus ; der var nogen skjaelven i fmgrene ved skrivning, 
ikke ved sprikning. 0relapperne var lidet udviklede. Ganen hoi og steil ; 
tandstillingen uregelmaessig. Han klarte de regneopgaver, som blev stillet 
ham, sikkert, men sent. 

En af de felgende dage f6r han uafladelig frem og tilbage i gaarden 
med klaederne i uorden, syntes ganske fortumlet og svarede ikke paa sporgs- 
maal. Han forklarede senere, at han gik og eksercerte, «da tanken om, at 
han skulde have vaeret paa underofficersskolen, havde sat sig fast i ham»; 
han syntes, han skulde gaa uafladelig. Stemmer horte han ikke. «Da man 
talte til ham, blev han fortumlet og fik ikke svaret paa rede haand.» 

Den folgende tid holdt han sig rolig, lidt aandsfravarende og sl0v; han 
var mindre sjusket at se til og mindre slaenget i bevaegelser, deltog i drev- 
pilling, sov og spiste godt. Udtrykket var trist; han klagede over, at han 
folte sig tungsindig, isaer fordi han ikke trivedes og ikke havde lyst til noget, 
«ikke engang til at graede». Han syntes nok, han burde vaeret munter og 
tilfreds, men kunde det ikke; sommetider havde han trang til at le eller 
graede uden grund. Han felte sig ene og forladt, csogte periodevis ensom- 
hed». cHan kunde ikke f teste tankerne paa noget, glemte altid, hvad han 
skulde bede om, naar visiten kom, og rettede man sporgsmaal til ham, f. eks. 
om hvad der havde vaeret til middag, blev han konfus og maatte betaenke 
sig laenge, fer han kunde svare; gaarsdagens spiseseddel kunde han slet ikke 
mindes Tanken gik mest bort i toiseri og tulleri ; han fantaserede om reiser 
i fremmede lande og om konge- og pavevaerdighed.» Han var godt orien- 
tcret, havde ikke bekymret sig om at faa laegernes navne at vide, forstod 



INDLEDNING } 



godt, han var abnorm, og mente, det kom af grublerier over moderens dod. 
Han maa summe sig laenge, for han kan svare paa sporgsmaal. hvoraf han 
gjentager enkelte ord to — tre gange, fer han ligesom helt opfatter. 

Tilstanden var lidt vekslende udover hasten; snart var han roligere, 
beskjaeftigede sig med borstebinding og spillede dam, snart mere sutrende, 
havde ikke lyst paa nogenting, folte sig mat og sov daarlig. 

8. novbr. : Traver frem og tilbage i gaarden med haenderne i lommen og 
saenket hoved, tilsyneladende optaget af en bestemt tanke, som han dog 
aldrig kan gjore rede for. Naar han stanser op, kan han ferst efter laengere 
tid samle sig nogenlunde, men hilser ikke, tager heller ikke haenderne op 
af lommen. Brister pludselig i graad uden at kunne angive nogen grund 
hertil; ved heller ikke, hvorfor han stadig marscherer frem og tilbage. 
Siger pludselig og umotiveret: « Nordstjernen I » Paa sporgsmaal, hvad han 
mener dermed, synes han selv forbauset over at vaere kommet med dette 
udraab, men forklarer saa, det er et skib, han har laest om og taenkt paa. 

14. novbr.: Storgraeder, er aldeles fortvilet, fremstammer som svar paa 
sporgsmaal om grunden: «mor — dod — brev — kontoret», hvad han 
stadig gjentager under strommende taarer. 

16. novbr.: Sporger idag, om alle hans udenlandsreiser er indbildning. 

3. decbr. : Klager naesten graedefaerdig over, at den jernsoile, som staar 
foran hans seng, generer ham saa, fordi der er saadan trist farve paa den. 
Han liker den ikke! 

5. decbr.: «Er saa fortvilet; horer det sige inde i maven og bryslet: 
cDu er gall* og ser det skrevet i luften.» Han horer ogsaa snak om 
«Zodik og r0verne». Brister i en krampagtig graad og begynder atter at 
tale om det brev, hvori han fik vide om moderens dad. 

9. decbr : Har vaeret urolig inat, klagede over, at han ikke kunde 
puste, snakkede om, at der blev skudt — ♦saa kuglerne i luften* — og 
om galehus i Frankrig, moderhule 0. 1. uden sammenhang; han svedede 
sterkt, kunde imorges ikke staa paa benene og havde rykninger i arme 
og ben. 

10. decbr.: « Synes, han lever med i krigen, er paa slagmarken, drager 
over en braendende bro og ser varmen; han ser daemninger gaa op og 
Rhinen flyde over alle bredder og herer, det skyder.» Slaar pludselig om 
i en anden forestillingsraekke : cEn lampe fires ned fra taget i et fransk 
galehus . . .», taler om, at han er en forbryder, men skulde blevet en stor 
mand ved at laese; «han har virkelig troet, han var en stor mand, som 
havde med alle mulige rettergangssager at gj0re». Fortsaetter saa: «Der 
var en kunsiner, som havde faaet det hverv af hele magistraten; men det 
var et ornament, som var galt.» Han bliver selv slaaet af, at de forskjel- 
ligste erindringsbilleder tildels mod hans vilje traenger sig frem i hans be- 
vidsthed: ^Alle historier stormer ind paa ham som virkelige; det er ikke muligt 
at komme til klarhed. Han ved ikke, hvor han er kommet fra, eller hvor 
han har tilbragt sin barndom; efter attesterne skulde det vaere G., men han 
kan ikke blive klar over det.» Falder pludselig i tanker og siger: «Jeg 
er Herren, din Gud — » og fortsaetter saa efter en stund med opramsningen 
( — ten nidkjaer Gud» 0. s. v.) ganske aandsfravaerende og mekanisk. Han 
spurgte en dag, da han i en bog stodte paa et spargsmaal, om det var 
ham, som skulde besvare det. «Nadr han skal taenke paa en ting, staar 
denne oftest skrevet eller trykt for ham, saa han kan laese sig frem.» 



4 nKMKNTIA I'R^XOX 

I bcgyndclsen af det fslgcndc aar kom han med en rskkt tevede 
hypokomlrf kiaper over allehaande fornemmelser ; troedc, larmen var igjen- 
groci; hans ilcjen* var saa svagt og hele kroppen som en verkende byld. 
<Han havde dunkel sig saa ved at sxtte sig paa bsenken, at han var 
islykkcr bag og blxren sprsengt.* Han bad om at maaite blive hjemsendt 
som lig. Ofte klynkede han hailydt: «Jeg raadner indvendig, er edelagt 
overalt; jeg der til natten.* Han laa imellem og Irak luften med en eien- 
dommelig bragende 1yd, paastod, han ikke Hk puste. 

I mars var ban noget roligere og toges ud af faderen. Siden er han 
blevct gaaende hjemme uden at kunne udrette noget. Lige efter hjem- 
komiten var han lidt bedre, men blev senere daarligere igjen. 



Sygehislorie 2. Kataton form. 

Lb-nr. 9290. 18 aar gammel landspige, som kom i tjeneste for ei par 
tnaaneder siden; hun viste sig her tro og snil, men var <rar» og skal tid- 
ligere en tid have nsret frygt for forgifining. Den 2}. sepibr. 1898 be- 
gyndte hun pludselig at lale bare t0v, 
hoppede om naiten ud gjenncm vinduet 
og ieb i bare linnedet bortover lande- 
veien; da hun indhentedes, xbar hun sig 
som rasendei. Senere bar hun vxret 
urolig, skrtgei uaFladelig, har revet klx- 
derne af sig og ikke villei spise. Ved 
Isegens ankomst et par dage efter laa hun 
splitternegen paa gulvet, hvor hun havde 
ladt atferingen, sagde, <hun var som Eva 
i Paradis»; som grund til afklsedningen 
anferte hun dels, at klaiderne var stygge, 
dels at stemmer havde befalet hcnde at 
klsde sig negen og ifere sig hvide klse- 
der, da hun skuldc vxre ren. Hun 
steiede og sang frelsesarm^viser. 

Ved indlaiggelsen i asylet den 27. 
s. m. var hun rolig, klagede over mathed 
og smerter under brysiet. Hun havde 
ikke sygdomserkjendelse. Om sine for- 
hold forklarede hun sig ganske ordenilig; 
opiysie, at farfaderen havde varet rar, og 
at moderen havde veliet med hende, da de 
kjerte til daaben, hvorved hun (den syge) 
slog sig i hoved og bryst, saa man \xage 
ikke vidste, om hun levede eller var ded. 'Hun havde altid folt sig mat 
og daarlig, og deitc tiltog, da menses sldste gang udeblev; en brors og 
bedstemors sygdom havde ogsaa gaact hende nzr, og de 2 — i sidste 
nstier havde hun ikke sovet.* Hun var imidiertid ikke fat kommet op i 
afdelingen, fer hun blev urolig og satie sig voldsomt til modverge, da hun 
skulde bades. Senere kastede hun sig paa kn^e paa gulvet og bad Gud 
' eade. Ved afienvisiten opgav hun som grund for sin tidligere uro 
•t husbonden skulde gjore hende noget med en dolk, som han 




INDLEDNINC 



.J 



havde i sovevxreUet ; hun var bange for at de, og det var med lanken 

paa dflden, hun vilde have rene klxder paa. < 1 badet var hun bange for, 

at hun skulde vxre gal og komme til at blive i asylet.» Hendes forkla- 

ringer var i det hele vekslende. Hun havde ikke varet nedirykt og neg- 

lede seivmordstanker ; 'hun vilde leve, saa Ixnge det var Guds mening». 

Code stemmer, der led som barneraster, havde fortalt hende, ai hun skulde 

lilhore Jesus. — Ved undersegelsen ^ndtes et suhkaiant emfysem paa halsen 

fra underkjxveranden til kravebenet; over brystbenet gik det ned til jdje 

ribben; tog man paa huden, knitrede den som silke, og naar herereret 

saltes paa, hertes ferst en 1yd som af 

trillende erter og derpaa aandedrxtslyden; 

«blKrerne» lod sig irykke bort, men koni 

igjen. Aandedraettet var ikke besv»ret; 

der var ingen hosie. Intel brud af bryst- 

kassens ben. Emfysemet, der maatle til- 

skrives hendes sterke vedholdende skrig. 

tabte sig eflerhaanden og var forsvundet 

5. okiober. Ved undersagelsen foravrigt 

fandies udvidede pupiller; radialpulsen var 

svag. ikke Iselbar; hjerteslagenes anlal 

i}2 — 156; temp. 57. 1. Den syge var 

meget bleg med merke ringe om oinene; 

belagl tunge; ildeiugtende aande. 

Hun sov lidet den ferste tid irods 
sulfonal, var hses og saar i halsen, laa 
rolig nogle dage, men begyndte atter at 
skrige, saa hun kunde heres lang vei. Hun 
var afvhendf og utiigJKngelig, syntes tildels 
at va;re angsttUg, skreg hoiere, naar man 
nxrmede sig hende, grad lidt imellem. Der 
var liden rede at faa paa hende, og hun 
viste en besynderlig opfeuel, grov sig saa 
ledes en dag ned mellem langen i madras- 
sen, saa det gov om hende. Da hun blev 
roligere, lalte hun kun hviskende, sagde, 
hun forsiod, at hun havde vxret sindssyg, 
men felte sig nu bedre; hun viste en til- 
tagende tilbeielighed til smil. 19. oktbr. 
kom der alter en urollg opbrusn'mg, hun 
sutrede og skreg, *h0rte Jesus sige, her 

var dsdens hus, og var rdd for sit liv>, troede liegen vilde dr^ebe hende 
og gjorde sterk modstand ved flytningen til den urollge afdeling. Hun viste 
sig imidlertid at vsere godt orienieret, rassonnerede over behandlingen, « vilde 
Ikke ligge tilsengs om dagen, heller ikke sidde paa det celleklosettet». raabte: 
(hjjelp mig aile mine kjendte baade her og I Sverigel* og begyndte at holde 
pneken i et stivt bogsprog med skarrende r'er. 

Straks efter denne opbrusning gik hun over i en stapores tilstand, laa 
fuldstsndig urerlig, vilde ikke spise, forholdt sig laus, vsedede I sengen. Det 
blev nedvendigt at sondenxre hende. Muskulaluren var stiv og spxndt; 
hun var i hei grad katatepiisk (fig. 2. ;, 4). Naar hun kom op, sad hun 




DEMENTrA PRECOX 



ubevaegelig i en slereotyp, mere eller 
mindre ivungen stilling (fig. [}. De 
stereotype skrig afbrad fremdeles 
fra og til stuporen. 

Sidst i december havde hun 
igjen en urotur; grxd lidt, og da 
hun blev spurgt om grunden, kom 
hun med en levet forklaring om. 
at man havde drxbt — hendes bibel ; 
hun rakte hxnderne i veirel, skreg, 
slog om sig og talte et sehlavet sprog 
under store armbevxgelser og i de- 
klamerende lone: *£mnia dmnla 
bja — f jdskia ijdnskia bilio — ab^dS, 
ajaja forstaa. mdndia mendiskia An- 
dersen — [da hun her afbrydes af 
spergsmaalet, om hun har spist, sva- 
rer hun i almindelig tone;] del 
hasler ikke med mad ! [fortsietter 
deklamerende :] dinskia, franskia, 
italienska Krislian — njumnia, iskia, 
omnia, emnia — tag mig op igjen; 
jeg frygter for helvede — skjxbnia 
[afbryder pludselig og slaar impuhivl 
en anden syg] — bibelen kan ikke 
forandres — txnk paa den storia 
dag — d^glja visia omnia — det 
haster ikke med giftningi o. s. v. 

I begyndelsen af 1899 afbr0- 

des den stuporese tilsland hyppigere 

af smaa uroiure, hvortinder hun (6t frem og lilbage og aldeles umoliveret 

kunde slaa ud en rude. Hun var stadig kataleptisk og indtog af sig selv 

forskjellige vredne stillinger. Hun viste ingrn interesse for omgivelserne : det 







ki. 


kii. 






1 

k 


P 

Q 

u 



Stiar kaialeptitk paa i\ ben. 




Ligger kataleptisk med e 



1NDLB0NINC 



I 
I 



sua ud, som om hun ikke ofrede dem nogen opmerksomhed, men gjorde dog 
en og anden gang bemerkninger, f. eks. om laegens nye klaeder, som rebede, 
at hun i del hele fulgie godi med. Hun gav i regelen bagvemiu svaT paa 
spBrgsmaal om personlige forhold og omgivelsernes navne (se side 12), og 
der var liden mening i hendes angivelser; hun var saaledes urolig, «fordi 
nogen skulde v^re del ogsaa», fablede om, ai man havde laget einene ud 
gf tiendes hoved, og at hendes bror var drxbt mellem Tyskland og llalien 
0- I. Hun vtedede jevniig i sengen, var under en diarrhoe ogsaa mere 
urenlig. Hun spiste ikke af egen 
drifl, men lod sig made. Enkelle 
lider rev hun itu alt, hvad hun 
havde (undertiden iraf detie inJ 
sammen med menses), 

Fra juni maaned %'ar der jm 
dig uro; naar hun havde brugt sul- 
fonal ei par uger, pleiede uroen 
gjerne l£gge sig Kdt, men log 
snart til igjen. I de bedre llder 
svarede hun noksaa ordeniJig paa 
spergsmaaj, men kunde ikke gjare 
nogen rede for sin tidligere opfer- 
sel, negiede bare at have hart stenn- 
mer. Naar uroen kom over hende 
(fig. s). var hun tavet munter, rev 
itu, slog ruder ud og var i haieste 
grad urenlig, Hun visie ogsaa en 
belydelig seksuel ophidselse, klsen- 
gedc sig ind paa de andre, som 
hun kjsrtegnede, krob op i deres 
senge, klaedle sig ofte nagen om 
natten og laa paa gulvet omfavnende 
madrassen, som hun havde mellem 
benene; hun lod tildels, som hun 
saa og taile med forskjeilige msnd, 
som hun nievnte ved navn. 

Mod slutningen af aarei var 
hun aller mere itupores, afvisende, 
svarede ikke paa spargsmaal. 

I det falgende aar var lilstan- 
den stadig vekslende mellem stupor 
med katalepsi og uro. 1 den uro- 

lige tid var hun meget ugrei, opfarende, odel^eggende og paagaaende; hun 
tod tildels affaringen i kla^derne eller klinie den rundl vxggen. Naar hun 
blev roligere, var hun for del meste smilende og kjaelen. Hun svarede 
aliid forkjert paa spergsmaal. om hun overhovedei svarede, og morede sig 
aiensynlig selv over svarene; alderen angav hun saaledes til 7 aar, Hun 

fuldsixndig interesselas og uvirksom. Af mangel paa asyjplads blev 
hun anbragt i privaipleie. 




8 DEMENTIA PRiCCOX 



Udtrykket dementia precox, som allerede findes hos Morel, er i 
flere retninger et uheldigt navn for denne sygdomsgruppe. Det gaar 
i grunden ud fra, at vi alle en gang bliver demente, og at disse 
syge bare bliver det for tidligt; ved de tilfaelde, som forelobig maa 
betegnes som helbredede eller har aarelange nogenlunde gode mel- 
lemrum, ser det ud, som det ikke er udgangen, men diagnosen, 
som var praecox, og endelig er udtrykket i sproglig henseende tungt 
haandterligt, naar det skal bruges som till^gsord. 

Det sidste gjaelder ogsaa de andre forbindelser af dementia, som 
er bragt i forslag, vel med dementia paralytica som forbillede: 
dementia primitiva eller simplex. Demens har faaet borgerret i 
sproget som navn paa slovhedstilstande, baade naar de danner ende- 
stadiet i en sindssygdomsform («sekundaer» demens), og naar de ud- 
vikler sig paa forste haand som alkoholisk, luetisk, epileptisk og senil 
(cprimaer*) demens. 

Af rent praktiske hensyn kan^ det vaere bekvemt at opretholde 
navnet demens som tilstandsbetegnelse, og det bor derfor mest 
mulig undgaaes som sygdomsnavn. 

Svarende til udtrykket hos Morel blev dementia praecox ogsaa 
i Tyskland forst brugt alene om de hebefrene former, indtil det i 
1899 blev samlenavn for gruppen. Imidlertid anvendes det frem- 
deles af mange i den oprindelige betydning. 

Heller ikke navnene paa de to former i gruppen betegner fuldt 
ud det samme, som da de kom op. 

Hebefreni blev oprindelig indfort alene for endel af de tilstande, 
som nu gaar ind under denne benaevnelse; den passer slet ikke for 
tilfaelde, som forst begynder paa den anden side af tretiaarene, og 
daarlig nok for dem, som udvikler sig for puberteten. Ogsaa kata- 
tonien har maattet fmde sig i at aendres ved flytning af graenseskjel, 
og man synes i den senere tid at have tilboielighed til at lade dens 
navn gjaelde for hele gruppen. 

1 den kamp, der har staaet om berettigelsen af at opstille denne 
gruppe som egen sygdomsform, vilde et helt nyt navn kanske have 
^ernet nogle af tvistepunkterne, ihvertfald mange af misforstaaelserne. 
Lod man et saa betegnende traek som folelseslivets afstumpning blive 
bestemmende for gruppens navn, vilde man havt en brugbar be- 
naevnelse i amblytymi med underformerne amblythymia simplex et 
catatonica ^ 

Nu vilde det kanske vaere klogest ikke at forspilde en mulig 
velvilje ved at bringe noget nyt navn i forslag, selv om savnet af 

^ Andre viide kanske foretrxkke amblynoia som mindre ildeklingende. 



INDLEDNING 



et haendigt ord kunde friste dertil. Der er ihvertfald ingen grund 
til at paatvinge laeseren noget nyt navn, hvis han finder det bryd- 
somt eller er tilfreds med det'tilvante; kanske en anden ogsaa havde 
et bedre at foreslaa. Han vil derfor i det felgende kun stode paa 
det en hoist sjelden gang. 

Under trykningen af naervaerende arbeide er der ogsaa fra andet 
hold reist indvendinger mod navnet dementia praecox. R. Sommer^ 
finder Rieger's udtryk «prim2irerSchwachsinn> bedre, medens Bern- 
stein* 0nsker et helt nyt sygdomsnavn og foreslaar «paratonia pro 
gressiva», idet han laegger vegten paa muskelspaendingen. 

* Zur Kritik der Dementia praecox. Beitrage zur psychiatrischen Klinil* 1905 
s. 184. 

* Ueber die Dementia praecox. Allg. Zeitschr. f. Psychiatrie, Bd. 60, s. 554. 



De enkelte sygdomstegn. 

Bev ids the den undergaar ingen ieinefaldende forandring i 
ungdomsaarenes slevsindsformer og synes at kunne vaere i 
god behold selv under dyb stupor eller voldsom uro Hvor den 
ene eller anden af disse tilstande naar de hoieste grader, synes der 
dog at vaere nogen bevidsthedsforandring tilstede, om det end er 
vanskeligt at komme paa det rene dermed. Under den dybeste 
stupor (s d.) giver den ofte indtryk af at vaere som i S0vne, og naar 
de syge vaagner af stuporen, har de kun en erindring som af 
dromme; under den hoieste uro kan den vaere omtaaget, om end 
forbigaaende. I en hel raekke tilfaelde kan man ikke frigjere sig fra 
indtrykket af, at bevidsthedsomraadet er meget indsnaevret. Medens 
der normalt gjerne er flere ting fremme i bevidstheden, paa samme 
vis som synsfeltet ikke er indskraenket til ^t punkt, men ogsaa om- 
fatter de tilstodende punkter, om end mindre tydeligt, synes be- 
vidsthedsfeltet idetmindste under visse forhold at vaere sterkt ind- 
skraenket ved disse sygdomme og mest i katatoni. 

Isaer i de snigende former af hebefreni traeffes hyppig adspredt- 
hed som et af de ferste paafaldende sygdomstegn. Det heder gjerne, 
at de syge midt i sin gjerning falder i staver, staar stille og ser 
ned for sig, ret frem eller op i luften uden at aense omgivelserne; 
fder de staar, bliver de staaende», eller sidder lange stunder for 
sig selv med haenderne i fanget, <fortaenkt», «i egne tanker», gjer 
sig ikke faerdige med at spise, bliver aandsfravaerende siddende med 
ske eller kniv i haanden. Ikke sjelden traeffer man dem timevis 
staaende foran et speil, og ^n gik, da speilet var slaaet itu, hen til 
en baek for som en anden Narcissus at haenge over sit billede i 
vandet. Det haender, at de bliver siddende paa klosettet, uden at 
det mere er i deres tanke, hvor de befinder sig, og hvad de skulde 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIVET I 1 



der. Sponger man, hvad der beskjaeftiger dem, faar man til svar, 
snart at de er tanketomme, snart at de er saa sterkt optaget af en 
eller anden forestilling, at de ikke har tanke for, hvad der foregaar 
udenom dem. Andre stanser op under arbeidet, tfordi viljen kommer 
bort, eg det er saa stort arbeide at anspaende sig». 

I indledningsstadiet kan alt staa for dem «som i taage»; alt er 
aandeagtigt, forunderligt og forandret; de kan ikke komme til klarhed. 
De iagttager nok; men der er noget fantastisk forvraengt over deres 
iagttagelser. Senere i sygdommen kan der ogsaa til sine tider 
komme over dem en let omtaagning af bevidstheden, selv om de 
kan gaa i sit arbeide; de kan lidet gjore rede for sig, bliver for- 
tumlede og traege, siger selv, de gaar som i erske; de taler uklart, 
saetter sig orkeslost hen; efter nogen tid er de som for. Sjeldnere 
er et eller et par kortvarige anfald af fortumlethed det forste syg- 
domstegn, som kan gaa mange maaneder forud for selve det anfald, 
der leder til asylindlaeggelsen. 

Regelen er dog, at der i virkeligheden er langt bedre rede paa 
dem, end de giver indtryk af. En stuporos, som ligger fuldstaendig 
passiv og synes helt fravaerende, kan overraske med en bemerkning, 
som viser, at han folger godt med; et journaldiktat om, at en saa- 
dan patient selv havde klaedt paa sig, korrigerede han saaledes ved 
tilfoielsen: «Ikke skjaerfet>; en anden, som ikke havde villet spise, 
bad selv om mad, da der gjordes forberedelse til sondenaering. 

Undersogelsen af deres orlenterlngsevne stoder ofte paa den 
vanskelighed, at de svarer bagvendt og udenom sporgsmaalet, rent 
«bort i vaeggene», saaledes som omstaaende prove viser (side 12). 
Allerede den omstaendighed, at de ikke fastholder svaret ved gjen- 
tagelse af sporgsmaalet, heist til forskjellige tider, men kommer med 
nye meningslose angivelser, tyder paa, at svarene ikke er udtryk for 
deres virkelige opfatning af forholdene. Ved en overfladisk under- 
sogelse kan man komme til at tro, at den syge er forvirret; noier 
man sig ikke med det forste det bedste svar, men traenger naermere 
ind paa dem, vil man i regelen komme paa det rene med, at de 
er ved god samling. 

Blandt de syge, hvis svar lod sig bruge, var der en tredjepart, 
som ikke kunde gjore rede for tiden (ugedag, datum eller maaned), 
hvad der haenger sammen med deres mangel paa interesser; endel 
kjendte heller ikke til aarstallet; dagstiden angiver de gjerne rigtig. 
Asylopholdets varighed gjor nogle dels kortere, dels laengere end i 
virkeligheden; 2 maaneder bliver 7 eller 2 aar bare V« aar. Be- 
givenhedernes raekkefolge kan de i regelen fastholde. 

Stedet kjender de for det meste, selv om de ikke altid er sikre 



12 



DEMENTIA PRyECOX 



.2 

■§1 






3 "^ 



I 5 



t 

> 

rK.. 
CO 



;"» w «, i« 

fc^sE ^ -si, 

O •» — 



e -o 



• 
«^ 



E 
E 









^ s o 



•73 



> -^ 



4» •^ 



o2 



C/3 



— O 
^ > 



.2. at-: 



2J5 ^ O 



00 






» H- 



^ — 



6£> 

•o 

e 






o -; 



<« 

•o 

e 

o 



00 

2 



<« 
•o 

•» 

s 



C 
— C — 

^ fc- «* eg 









E 






3s 



»A« 



g c-> 

B «^ (« 



c 
> — 

Wig . 

^^ ^ 2< 
^Z ^ 

o 



4/ 







-o 

C 
O c> 



^ 



f MM 






> o 

> 



X 



6i 



M 



2 






cg^ 



s 



S 






> 



etc 

E 

4> 

«>« 
«-• 
«^ 

E| 
Z i#* ^ 



«^ 
CiC 

_w 

c 
c 
c 



CO 







•'IS ^ w> 
■' c»i>^ a. 






>ff 



M 



o c en^ 



•^ ^ *^ 



• 

I 



Of 

2(2 






o 
c/) 



•[]! 



•73 

a 

o 






3 C 



Qc75 ui 



c 
c 

< 




rv. 

'> 



01 



-a 

T3 



z 



rv. 

... r« 



-a it 
c c 

JM.M 



> > 



k. f^' 






B 



B 

oc 
-a 



Oi 

-a 

B 

VB 

01 



Vi 



-a 

3 
6 



T3 .- 






XZ X 



-a 

> 

X 






> 

01 

CUD 
B U 

c g 









-o 

> 
X 



B 
Oi 

o 

> 

o &c 
•T3 >; 

O* M 
"^ 0* 

•73Q 

f« 

> t- 
XbJ 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIVET 1 } 



paa det. Mod bedre vidende angiver de ofte, at de er i fengsel 
eller paa politistationen, og de, som fabulerer, er gjerne alle andre 
steder end der, hvor de netop befinder sig, «paa mormonsalen», 
«der, hvor katolikerne er». Det haender, at de efter en flytning 
fremdeles synes, at de er paa samme sted som for. 

Omgivelserne angives sjeldnere rigtig end tid og sted, men bli- 
ver ogsaa i regelen erkjendt, naar der bortsees fra alle angivelser 
paa skoi. Tildels kan de forveksles med slegt og gamie kjendinger, 
tildels gjenkjendes ikke sikkert slegtninger, som kommer paa besog; 
naar man siger de syge, at de tager feil, faar man tildels here, at 
isaafald maa man have forgiftet dem, eller en lignende forklaring. 
Ved fabuleren omdigtes forholdene, uden at orienteringsevnen har 
lidt noget. En reiser sig ved visiten «for at holde en praeken mel- 
lem disse dodninge; han har nu i over 2 aar gaaet her i graven og 
slaas med dedningeben og anden raaddenhed og vilde nu gjerne 
se dagens lys og komme ud blandt levende igjen»; men han ved, 
hvad asylet heder. En anden er selv keiser, medens hans bordfaelle 
gj0r tjeneste som kongen af Danmark, «og krigsministeren er i cel- 
len», hvad der dog ikke har bragt ham til at glemme deres navne 
og rette borgerlige stilling. 

Ofte er de uden forstaaelse af situationen; naar de f. eks. skal 
reise fra asylet og har taget farvel med laegen, laegger de ivei op 
mod afdelingen igjen. Og selv om de har en rigtig opfatning af 
omgivelserne og bedommer de hjemlige forhold ret, kan de sjelden 
gjore rede for sin egen tilstand. 

Undertiden beherskes de af en f0lelse af usikkerhed, som gj0r, 
at de svarer, at de «ikke tror», de er gifte, eller at de benytter sig 
af intetsigende fraser, som naar de ikke tor sige sin alder, men «skal 
faa lov til at taenke naermere over det til imorgen*. Slige udtalelser 
skriver sig ofte fra en slags tvangsfrygt eller en hoflig afvisning og 
maa ikke udlaegges som mangelfuld orientering. 

Deres tilboielighed til at svare tved ikke* er for det meste be- 
tinget af negativisme (s. d.) Lykkes det forst at fange deres op- 
merksomhed, og de overhovedet reagerer paa tiltale, viser det sig, 
at de kan forklare sig noksaa ordentlig og give rigtig besked. Naar 
de kommer med usammenhaengende og meningsles tale, heder det 
ofte om dem, at de taler i vildelse; en naermere undersogelse over- 
beviser dog snart om, at de er ved god sans og samling. Midt 
i de vildeste storhedsideer eller under uroanfald med den storste 
urenslighed og iturivning opfatter de forholdene ret, og selv under 
indflydelsen af massevis optraedende sansebedrag, som kan forekomme 
anfaldsvis efter den indledende karakterforandring, er de vel orien- 



14 DEMENTIA PRi€COX 



terede; de ser katte og orme, fanden med horn og klor og stygt 
ansigt komme mod sig for at forfolge og draebe, de verger sig med 
0ks og kniv, vil springe ud gjennem dore og vinduer, herer det hviske 
og snakke om sig, er rasende, truer omgivelserne paa livet og vil 
saette varme paa huset, — men naar anfaldet har lagt sig, erindrer 
de alle detaljer. Selv under anfaldet kan de vise omtanke og slu- 
hed; saaledes meddeles om en tilsyneladende forvirret, der troede 
folk vilde ham ondt, at han altid holdt sig bagenfor ledsagerne. 

Disse tilstande bliver i regelen endnu opfattet som hallucina- 
torisk forvirring. Den tilsyneladende mangel paa orienteringsevne 
har i det hele gjort, at vedkommende sygdomsafsnit af forfattere, 
som har lagt hovedvegten paa dette symptom, er beskrevet som en 
forvirring, der i virkeligheden ikke er tilstede. 

Det skal dog ikke negtes, at man en enkelt gang som naevnt 
paa hoiden af det katatone uroanfald virkelig finder forbigaaende 
omtaagning af bevidstheden med paafolgende erindringsmangel eller 
iaifald daarlig orientering, ligesom der under inanition eller i det 
sidste stadium af en lungetaering kan stode en forvirringstilstand til, 
hvorunder de syge ikke kjender sine egne born o. I. 

Ellers er orienteringsevnen merkelig god i dementia praecox; 
i de tilfaelde, som leber ud i dybeste slevhed, gaar den sandsynlig- 
vis med tiden tabt. 

Kun undtagelsesvis tviler de syge paa sin egen Identitet; «de ved 
ikke, hvem de er, er ikke den samme som for* og omtaler sig snart 
i iste og snart i jdje person eller konstant i jdje. Der foreligger 
da altid dyb slovhed. Naar en vrangforestilling gj0r dem til en 
anden person, er den nye vaerdighed i regelen en udenpaahaengt 
indskrift, som ikke fortraenger deres bevidsthed om ved siden af 
at vaere den gamie fremdeles, og de lyder derfor ogsaa det gamle 
navn uden at gjore noget ihaerdigt krav paa den nye titel; nogen 
gjennemgribende omdannelse af personligheden i overensstemmelse 
med vrangforestillingen finder neppe sted. Ved fabuleren skifter deres 
stilling og forhold uophorlig. tTidligere vidste de ofte ikke, hvor- 
ledes det egentlig var med dem, eller hvor de var; noget var borte 
for dem, og det var nok sygeligt; men nu er der foregaaet en forvand- 
ling med dem, hvorved de ogsaa er blevet friskere; deer «stjaalet» 
fra sit virkested, tilherer sikkerlig en forsvunden eller uddod greve- 
familie, kan ikke vaere rigtig fodt, hvorfor de er kommet paa den 
tanke, at de er Guds sen, er faldt ned fra himlen uden baade far 
og mor, er Gudmanden i egen person, foler sig allestedsnaervaerende 
og ser englenes haerskare om sig.» fin har intet navn, er en anden; 
♦ han har en dobbeltgjaenger af samme navn, bare med den forskjel. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIVET 1 5 



at der er en stum h i det; denne anden var bans reisekamerat, 
havde samme haandtering og kom paa samme sygehus; men der 
sagde frelseren til ham med det stumme h: «D0 af taBring!»,og nu 
er bare den anden tilbage; ban selv dode nemlig ikke, blev bare 
forklaret*. 

En saadan tvedeling af personligheden traeflFes dog sjelden. fin 
folte sig ligesom i to personer, hvoraf den ene var i den urolige 
afdeling, den anden i den rolige (bvor ban virkelig opboldt sig); 
paa sidste sted var ogsaa bans tanker. En anden «er i en forunder- 
lig tilstand, feler eller ser sig selv dobbelt, saa ban er udenfor sin 
person og ded; det begyndte med, at der var noget, som ligesom 
skulde do ud af ryggen paa bam». En tredje mente, ban var delt 
i mange dele; oinene var ikke bans, bele bans legeme var forandret, 
og en gammel omstreifer paastod, at der sammen med bam var ind- 
lagt 3—4 af samme navn, tden ene smettet udenpaa den anden*, 
og alt det i journalen, der talte til bans forkleinelse, vedkom altid 
en af de andre «udenpaasmettede». 

Den bevidstbedsforandring, der gaar under navnet atypisk rus 
(alkobolforvirring), kan af og til forekomme i indledningsstadiet af 
bebefreni, men borer ikke sygdomsbilledet til. Hyppigere traeflFes 
andre former af utaalsombed for alkobol ; de syge bliver i beruset til- 
stand trare*, «karagtige*, brautende, ustyrlige og rasende, truer med 
at skyde foraeldrene. gjere ende paa bele gaarden, drukne eller 
baenge sig; ^n klagede over, at et glas potol var nok til, at «bjer- 
nen ligesom staar ganske stille, saa det knaekker inde i bovedet». 

Undersogelsen paa tilstedevaerelsen af sansebedrag er ikke 
altid saa ligetil. Man bar isaer tidligere altfor raskt draget slutnin- 
ger fra et stivt stirrende blik eller en lyttende boldning, og de an- 
tagne illusioner og ballucinationer bar igjen maattet tjene som for- 
klaring baade for katalepsi, stereotypi, stupor o. s. v. Men belter 
ikke alt det, de syge selv opgiver som -syner* eller stemmer, tor 
uden videre tydes som sansebedrag. Dels bar man meget ofte med 
fantasiforestillinger at gjore, isaer bvor de syge lige forud bar vaeret 
beskjaeftiget med de samme tanker, som nu illustreres af det for- 
mentlige sansebedrag. Og dels bliver man i den syges angivelse 
budt et eller andet forsog paa forklaring af en forudgaaet motivlos 
handling. En kataton, der udforte endel stereotype bevaegelser, lige- 
som ban jagede folk ud, og paa foresporgsel sagde, det var en tater, 
ban jagede, gik ber ind paa at underlaegge sin opforsel et motiv, som 
ikke fandtes, og man vilde tage feil, om man uden videre gik ud 
fra, at ber forelaa en synsballucination. Men i mange tilfaelde maa 
afgj0relsen beraf selvfolgelig blive rent skjonsmaessig. 



1 6 DEMENTIA PRyECOX 



Paa den anden side kan man komme til at overse sansebedrag, 
hvor de virkelig findes. Ikke alene ved, at de syge mod bedre 
vidende negter at have vaeret hallucineret, eller at de overhovedet 
ikke giver nogen forklaring, men ogsaa derved, at hallucinationeme 
ikke har gjort noget indtryk paa dem; de har i de syges affektlese 
tilstand faret forbi uden at teste sig i erindringen eller er erkjendt 
som indbildning og derfor holdt udenfor deres erfaringsomraade. 

Det er da let forstaaeligt, at sansebedragenes hyppighed kun 
lader sig angive omtrentlig. 

De findes omtalt i en tredjedel af alle tilfaelde, lidt hyppigere 
ved katatoni end ved hebefreni. 

Synshallucinationer er lidt sjeldnere end horselshallucinationer 
{ved hebefreni 30 7o mod 37 >, ved katatoni 35 ®/o mod 40 %). 
De traeffes sammen hos omtrent halvparten af dem, som overhovedet 
har sansebedrag, og lidt oftere er de synshallucinerede tillige horsels- 
hallucinerede (61 Vo) end omvendt (49 %). Den samtidige optraeden 
finder man hyppigst inden de subakute former af katatoni, som 1 det 
hele viser et storre antal hallucinerede end de snigende former. Ved 
hebefreni er der ingen forskjel, enten sygdommen har udviklet sig 
raskt eller gradvis, og undersoges forholdet for begge grupper underet, 
bliver der en ganske ubetydelig overvegt paa de snigende for- 
mers side: 

^ . . . . .... f synshallucinerede 36 7o, 

^ ^ [ horselshallucinerede 47 ®/o. 

,, . , . ., ,. r synshallucinerede 32 %, 

Ved rask udviklmg [J 1 u n • jo/ 

^ ^ horselshallucinerede 43 Vo. 

Blandt hebefreniens underarter findes sansebedrag hyppigst i 
den paranoide demens, hvor de indtager en fremtraedende plads og 
pleier at holde sig under hele forlobet; de har ikke kunnet paavises 
i de faatallige hypokondre former. 1 katatoni forekommer de hyp- 
pigst i de former, som begynder raskt og udvikler sig uden afbry- 
delser i forlebet 

Hallucinationer for andre sanser end syn og horsel er lidet 
fremtraedende. Merkelig er den ro, hvormed de syge ofte tager 
sansebedragene, og den lethed, hvormed de vaenner sig til dem; til- 
dels gj0r de sig ikke op nogen mening om dem. 

Mistydninger af virkelige sanseindtryk er ikke hyppige. Dels er 
de udtryk for den farve, stemningen laegger over de syges iagt- 
tagelser, dels for den forandring, som de foler er foregaaet i deres 
forhold; endelig naermer endel sig de egentlige sansebedrag. Naar 
de er opromte, synes de folk ser saa fornoiede paa dem og med 
glaede finder sig i, hvad de gjor, og i den tarveligste spise nyder de 



DE ENKELTE SYGPOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIV ET I7 

de kosteligste retter; naar de er aengstelige, synes de, alt er taande- 
agtigt», og under «aandelig» anfegtelse ser de «forf0rerens» traek 
hos en af sine soskende. Alle folk stirrer paa dem, ser saa stygge 
og rare ud, krumbenede, pukkelryggede og enoiede; rosten er for- 
andret; bekjendte og dyr, mark og skog, alt ser anderledes ud end 
for; vinduerne er rode, jernbanelinjen staar under vand, telegraf- 
stolperne braender; der sker tegn i skyerne, stjerner falder ned, og 
maanen springer itu. 

Undertiden traeffer man et hang til at laegge tale ind i 1yd som 
i eventyrene; alt, hvad de horer, isaer af regelmaessige 1yd, som et 
urs tikken eller oresus, faar tekst i deres oren. 

Sygehisiorie 3. 

Lb-nr. 8735. 22 aar gammel kontorbetjent. Paa moderens side flere 
tilfaelde af sindssygdom i familien. Moderen selv havde uroanfald med 
udpraegede sansebedrag og forf0lgelsestanker, i de senere aar uden frie 
mellemrum. Mormoderen var ofte tungsindig; morbroderen ligeledes sindssyg, 
uvist hvilken form, andre morbr0dre og mostre egne og heftige; morfaderen 
drikfaeldig. Selv havde ban havt hovedpine siden 7-aars alderen; da ban 
engang havde brugt tobak, «saa hovedpinen ud som hjernebetaendelse»^ og 
han taalte ikke et glas pot0l uden at faa egne fornemmelser i hovedet; 
ogsaa for indtryk var han meget modtagelig. Han var egen og stivsindet, 
holdt sig for sig selv og havde et trisl humor. Hans evner var middels; 
han skrev vers og interesserte sig for politik. Efter bans egne bekjendelser 
drev han selvmisbrug et aars lid i 16-aars alderen, «og straffen kom i form 
af ufrivillige saedudtammelser, hvorimod et galvanisk paienl-panserbatteri 
hjalp, isaer i begyndelsen*. 

Ved moderens indlaeggelse i asyl 1 890 blev han bange for selv at blive 
sindssyg, var tung tilsinds, havde mareridt om natten og aengstende dramme, 
folte sig livstraet og onskede at d0. Han kom sig igjen og fik ansaettelse 
paa et kontor. 

I oktober 1895 begyndte han imidlertid at vise el forandret v£sen, op- 
traadte uhoflig og hidsig overfor kunderne, hvorfor han blev afskediget. 
Han sov lidet om natten. Han daterte selv sygdommens begyndelse fra 
sommeren. I novbr. sendte han en skuespillerinde, som han ikke kjendte, 
flere breve, hvori han skildrede, hvor ondt han havde det, og udtalte, at han 
enten vilde vaere digter eller skuespiller. Han blev paany provet i forret- 
ningen, men viste 7. decbr. en saa underlig opforsel, at han indlagdes paa 
et sygehus ; han gik og blunkede med oinene og rystede paa hovedet, men 
vilde ikke svare. Paa sygehuset foretog han uafladelig alle mulige bevagelser med 
hovedet ; han viste sig klar og orienteret, talte om, at han folte sig ulykkelig 
over at staa alene i verden, og at han sorgede over, at han ikke havde 
kunnet virkeliggjare sine planer om at blive en stor digter, hvortil han 
mente at have betingelser. Han gav et mere aengsteligt end nedtrykt ind- 
tryk, var forovrigt meget forbeholden. En eftermiddag blev han pludselig 
urolig, sterkt hallucineret og angsteligy raabte hoit om hjaelp, troede sig for- 
giftet, bonfaldt om^ at man ikke maatte skyde ham, og bad om et braek- 
middel; han 10b ud af sengen, staengte deren indvendig og krob ud gjen- 

2 — Dementia praecox. 



1 8 DEMENTIA PRi€COX 



nem vinduet og vandrede paa gesimsen, indtil laegen raabte paa ham fra et 
andet vindu; han kravlede sig da hen til dette og blev taget ind, gjorde 
stadig korsets tegn af frygt for mordanslag. Om natten snakkede han bait 
om, at han var forfulgt af politiet. Han var villig til at reise til asylet, 
da han blev lovet, at han der skulde faa tale med sin afdode far. 

Han indkom her 12. decbr. 1895, var da rolig og take mest om sin 
stadige hovedpine over issen med tryk og tyngde, saa det ligesom knaek- 
kede i hovedet. Han angav imidlertid ogsaa, at han ved indkomsten var 
blevet modtaget med usedelige ord, som skrev sig fra forretningen, ligesom 
han nogen tid efter klagede over stai, medens der i virkeligheden var stille 
om ham. Der iagttoges stadig hos ham endel krampagtige, tiidels koreiske 
bevagelser. Pupillerne var meget store og reagerede lidt traegt. Knaereflek- 
serne forsterkede. Han havde noget udstaaende oren med oreflipper, som 
gik i ^t med kindet, og antydning til sammenl0bende oienbryn. 

I januar 1896 var han sterkt hallucineret, saa sine fire smaa soskende 
og sin mor; vaagnede en formiddag efter eget sigende under et slaganfald, 
hvorunder han kastede hovedet sterkt frem og tilbage og gjorde korsets 
tegn, og straks kom en liden gut ind af de lukkede dore og spurgte, hvem 
der havde slaaet korsels tegn ; men af angst og frygt for straf kom han sig 
ikke til at svare. Der foregik derpaa en forvandling, og han saa sin bror 
for sig og horte ham kalde ham ved navn, hvorunder der ogsaa blev spurgt : 
«Hvor er den lille gut, som raabte paa Jesus, fordi han var bange for 
at do.** St. Pauli brev til Cor. 15. kapitel — .» Han troede ogsaa fade- 
rens aand var tilstede. «Anstaltens prest hjalp ham ikke, og direktoren tog 
den lille gut bort fra ham, som laa saaret tilbage, og underkastede gutten 
medicinsk behandling.» Han var tiidels noget fortumlet, tog en dag med 
sig lagenet ind paa privetet og fors0gte at hange sig: «det kom over ham, 
at han syntes, han maatte gjere det», og bad ogsaa senere om en strikke. 
Stemmer sagde ham saa meget rart. Det har snakket i maven, brystet og 
fingrene, Inde i brystet tales der om djaevelen; i maven siges der <vi», og 
det kan han ikke forstaa. Ordene gaar fra maven op gjennem naesen, og 
det er ikke hans tanker. Knirker det i skot0iet paa en syg^ som vandrer 
frem og tilbage, saa herer han det sige i st0vlerne: <Gaa og skyd dig!> 
Naar madklokken ringer, siger den snart, han skal haenge sig, og snart, at 
han skal reise hjem. Naar han pudser naesen, siger en stemme: « Jesus vor, 
Satan vor», og han maatte da mod sin vilje gJ0re korsets tegn. Dette ind- 
virkede saaledes paa nerverne, at han kjendte det over hele kroppen; saer- 
lig f0lte han en sterk braenden paa tungen ; tog han sig herunder i fmgrene, 
flai del straks ned i st0vlerne. Han vidste ikke, om det var noget djaevel- 
skab eller ikke; der var noget gaadefuldt ved den sag. Udenfor vinduet 
h0rte han moderens stemme, som sagde: «Er du beredt.'** Han havde 
ogsaa syner, saa en masse knive, en styg sort skikkelse, som vel var djaeve- 
len, og meget andet stygt, dromte ogsaa meget haesligt. 

En tid kunde han vaere fri for stemmerne, og han forklarte da, at han 
helt fra barn af var vant til at h0re efter, hvad klokken «sagde», naar den 
slog, hvad traerne hviskede^ naar det blaeste 0. s.v., slig som han laeste det 
i eventyrene. Til andre tider tiltog stemmerne; det snakkede i fingre og 
taer, i d0rklinken, hvergang doren gik, og fra madkoppen; selv fra iuften 
h0rte han stemmer, og de beskyldte ham for paederasti. Han maatte mod 
sin vilje slaa korsets tegn eller le, naar han saa paa andre. Hovedpine 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIVET 19 

havde han og hedefornemmelse i benene, en kold smag paa tungen og stik 
i hjertet med aengstelse; benet kunde blive ganske stivt et oieblik, resten 
skiftede, og han syntes ogsaa, at en bror, som besegte ham, havde skiftet rest. 

I 1 897 var han bedre en sy v maaneders tid, men felte sig mat og traet 
og sov ikke godt; han kunde deltage i let arbeide. 

I juni 1 898 begyndte han at klage over urolige tanker, som forvaerre- 
des, naar han gik alene ; han gjorde sig skrupler over forskjeliige smaatterier, 
som at han sjeiden havde bedt bordben, og at sesteren en gang, mens han 
var liden, paa egen haand havde reponeret en parafimose paa ham, saa den 
tilkaldte laege ikke fik vise sin kunst; desuden havde han paa kontoret sam- 
men med de andre betjente stjaalet penge. Det ferste troede han vilde blive 
ham til ulykke, og det sidste vilde han heist tage straf for. Han havde 
forskjeliige tvangstanker om at gJ0re eller undlade noget og plagedes atter af 
endel uvilkaarlige bevaegelser af hovedet. Han var noget urolig over sine 
ugentlige saedtab. 

I 1 899 gik han for det meste ledig, laa et par maaneder tilsengs, da 
han felte sig daarlig^ talte enkelte gange usammenhdngende. Udpaa forsom- 
meren kom han op igjen og begyndte at arbeide ; forlod en dag asylet uden 
videre og gik til byen «for at S0ge post», som han ogsaa fik lofte paa. 
Han troede, det kunde lade sig ordne paa den maade, cda han fik hjaelp 
ved et under 1896 og havde sendt en avis et vakkert digt», og kom for- 
n0iet tilbage; at man misbilligede denne udflugt, var ham en overraskelse. 
Ved visiien viste han gjerne frem sin skjorte som bevis paa sine klagers 
rigtighed. Undertiden var han pirrelig og t0vet; «det stak ham» saaledes 
en dag at tage fat paa presten, fordi denne ikke hjalp ham paa vagtvaerelset 
under bans «slagtilfaelde». 

I februar 1900 begyndte han igjen at h0re stemmer, isaer fra tungen, 
men ogsaa ellers fra legemet ; stemmerne fristede ham til at bande og raabe 
h0it de andre syges navne; han fik ikke sove paa grund af uro i kj0ns- 
organerne. Han vilde have en tarmstreng trukket gjennem praeputium for 
at hale dette frem over glans og befaeste det der, « saaledes som det skulde 
vaere» ; uden dette troede han ikke, at han blev bra; kunde ikke det lade 
sig gj0re, vilde han blive omskaaret eller kastreres. Han begyndte at klore 
sig op i ansigtet, «fordi han ikke fik sove», talte om, at han laa og traettede 
med sig selv, og om stygge trolddomsagtige tanker, som han heist ikke 
vilde naevne; «de sad fast inde i brystet, og han h0rte dem». Han talte 
om at ville til hedningeland som missionaer. Naar han kom ind fra arbeidet, 
blev han laenge staaende ved deren med haengende hoved og arme, og 
extremiteterne f0ltes oftest kj0lige. 

I 1 90 1 snakkede han om at ville skjaere sit membrum af, vilde have en 
staaltraad om testes eller heist faa dem fjernet, herte kvindestemmer om 
natten tale til ham om pollutioner og aergrede sig over, at laegerne tog et 
saa stygt ord som dette i sin mund; «selv maatte han ustanselig gnaale paa 
et utugtigt ord, som var naevnt for ham». Til lider, hvor disse tanker ikke 
optog ham saa meget, var han rolig, venlig og jevn i arbeide, men stadig 
lidt 0mtaalig. Han udsattes i privatpleie 6. mai 1901. 

En anden herte gjennem kreaturernes mund Guds rest, som be- 
breidede ham at have givet kjorene for lidet mad, selv stjaalet fra 
stabburet, gjort nar af alle mennesker. 



20 DEMENTIA PRyECOX 



Endelig steder man paa angivelser. som sikkerlig maa opfattes 
som tilgjorthed, som naar en under et katatont uroanfald tager et 
halmstraa paa gulvet for en orm og halmen i sengen for slanger. 

Syner forekommer navnlig i sygdommens begyndelse, er i rege- 
len forbigaaende og uvaesentlige. De kan vaere elementaere, sammen- 
satte^ foranderlige eller staaende. 

Blandt de enkle er synet af ild det almindeligste, stjerner og 
gnister, lysende striber, ildsluer og lyn. 

Andre ser noget sort, en fin skrift. Der optraeder underlige folk 
med horn og i sorte kjoler. De ser gjengangere og fravaerende slegt- 
ninge, djaevelen med klor og horn og stygt ansigt, prest, doktor, Gud 
eller Jesus, dyr, som ligner hest, sau, lemaen eller katte, tildels i 
masser og angribende, myg i taette svaerme, som de forsoger at jage 
bort, fluer og store lus, som kommer om natten og vil tage dem, 
aander, som spytter paa dem. en lys skikkelse med kniv, «sandsyn- 
ligvis en reddende engeU. 

Ofte forandrer synerne form ; langs elven lober en sort skikkelse 
som en hund, der saa bliver den onde selv; paa taget staar en mand 
med en stor lur, som senere bliver til gevaer. Tildels er synerne 
temmelig brogede, hvad der er mere betegnende for denne sygdoms- 
gruppe; de ser paa engang: himmel og helvede, satan i forskjellig 
skikkelse, mange mennesker og dyr, flokker i ild og horer dertil 
basuner. Smaa dverglignende figurer kryr om dem og kryber op- 
efter laeggene og stikker dem; de ser navngivne personer steges paa 
glo; klager over, at sorte, vaemmelige mark kommer op i munden og 
frem paa maven, -hvor de lader sig skrabe bort»; hele sengen er fuld 
af levende dyr; de ser den fravaerende mor sidde, reise sig, gaa ud 
og tale, og der er fuldt op af aander, som de ser fly paa dor, naar 
de naevner Kristi navn. 

I sjeldne tilfaelde vender den samme hallucination altid tilbage. 
Om natten forfolges en syg af en stjerne, som staar paa vaeggen stor, 
rod og gul; den kommer lige ind paa ham og bliver storre, traekker 
sig tilbage og bliver da liden ; samtidig horer han englene synge og 
dommen, der lyder paa evig fordommelse, blive oplaest. En anden 
har helt fra barndommen af om natten fra og til seet en bleg mand 
b0ie sig over sengen, og «efter han blev sindssyg. kommer dette bil- 
lede frem, hvergang han drikker katfe»; til andre tider ser han en 
mand, der omkom ved et ulykkestilfaelde. 

Sansebedragenes indhold passer til stemningen, hvor denne er 
nogenlunde udpra^get; ved nedtrykthed sees der sorte. stygge skik- 
kelser, som vil tage dem, ved lys stemning «et glimt af noget 
skj0nt>, trostende engle; ved utroskabsideer folk, som enten vinker 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIV ET. 2 1 

paa hustruen eller ventes at skulle fore manden i straf, fordi han 
mishandlede hende; ved ligeglad stemning baade «gode og onde», 
d: lyse og morke aander, baade pent og stygt. Det er de samme 
typer af synsbedrag, som gaar igjen hos de fleste. 

Undertiden kan man ikke faa nogen forklaring af de syge om 
deres syner, selv om de indrommer at have havt dem ; de er glemt, 
eller kan ogsaa have vaeret saa utydelige, at patienterne bare «syn- 
tes, de saa». Meget betegnende er, at de kommer med ganske me- 
ningsl0se angivelser, som at de har seet «kavalerister i taget* eller 
<cden helligaand paa skafottet ude i gaarden». Tildels fortaeller de 
ikke netop, hvad de har set, men giver sin forklaring af det sete; 
de har set jammer, en religios sekt, elektriske skuder. Det er hel- 
ler ikke altid let at afgjore, om der virkelig foreligger hallucina- 
tioner; sikrest i denne retning er vel de elementaere fotopsier og 
de konstante sansebedrag; de foranderlige kan have vaeret illusioner, 
og de sammensatte er vel naermest fantasibilleder. De syge selv 
angiver ogsaa ofte, at de ser «luftkasteller», «illustrationer for 0inene», 
eller at alt, hvad de taenker paa, staar skrevet eller trykt for dem, 
«saa de kan laese sig frem» (se sygehistorie i). De enkle sanse- 
bedrag udsmykkes ogsaa ved fabuleren; de ser ild komme ned fra 
himlen og knytter hertil en fortaelling om en samtale med engelen 
Gabriel; de «beder om brod til Adam og Eva, som de ser borte 
ved stalddyngen, hvor den gamle Adam skal dodes*. 

Herselsbedrag optraeder dels i sygdommens begyndelse, isaer ved 
rask udvikling, dels forst senere, under forvaerrelser eller langt ude 
i sygdommen og indleder da gjerne paranoide tilstande. Hvis man 
kan tro de syges beretninger, som dog kan bero paa erindrings- 
forfalskning, gaar de undertiden langt tilbage i tiden; allerede i 
gutteaarene har de f. eks. ofte hort sit navn blive raabt paa gaden, 
thar dengang syntes, der var noget saa himmelskt ved det, men kom 
senere efter, at det var skjulte mennesker, som gjorde det>. 

Betegnende er ogsaa her den ligegladhed, hvormed dette syg- 
domstegn modtages. Hos en student optraadte horselsbedrag i an- 
fald 2—3 gange daglig laengere tid forud for det egentlige sygdoms- 
udbrud og erkjendtes i mellemtiden som sygelige; de forsvandt ved 
landophold (hvile) og tiltog ved fjeldtur (anstrengelse), men hvad 
enten indholdet var nedslaaende eller opbyggeligt, blev det taget 
med ro, som noget uvedkommende og loierligt. 

Til de elementaere sansebedrag horer 1yd som af kradsen paa 
mur, knirken, kremten, graad eller fjern musik, klokkeringning 
og bjaeldeklang, banken, stoi som af tungt fald eller af maskiner 
i gang.' 



22 DEMENTIA PRi€COX 



Hyppigst hores stemmen Ofte er de utydelige, lyder som hvi- 
sken eller snak, uden at ordene opfattes. Lyden kommer fra hoved- 
puden og madrassen, er lige ved, hores ovenfra, fra sidevaerelset 
eller langt borte fra, fra himmelen eller jorden, ofte som gjennem 
telefon. 

Hvor stemmerne angives at komme fra legemet (brystet, maven, 
fingre og ben), ligger der vistnok oftest perifere feleindtryk til grund 
— maaske med undtagelse af stemmen fra brystet, hvor «samvittig- 
hedens r0st> i almindelighed henlaegges. 

Forholdsvis sjelden hores kun et enkelt ord, den syges navn, 
skjaeldsord, et upassende ord som navnet paa kjonsorganerne eller 
samkjonnet omgjaengelse, og tildels vender det samme ord altid til- 
bage. Undertiden er det rent uforstaaeligt og kan da tillaegges en 
styg betydning (som «unt, der maa betyde: draeb dig!»). 

Stemmerne er kjendtes, andre syges, en piges, Jesu rat eller 
tilherer aander, som delvis navngiver sig, er tanker fra dode hjerner. 
Forstaaes de, er de alt efter oieblikkets stemning oplivende eller ned- 
trykkende, pene eller stygge, gode eller onde, venlige eller avind- 
syge, forjaettende, bebreidende eller truende med dod, mishandling 
og straf. En horer alt godt, at han intet gait har gjort, at han har et 
merkeligt godt hoved, er syg for andres skyld; der siges: «vent til 
den i4de :|, saa bliver du bra», at han er Guds ven og ikke sen 
af Bjornerudmorderen (en uopdaget forbryder). Andre horer lutter 
ubehagelige ting; de skal ikke faa sove mere, kommer i helvede, 
paa slaveri, bliver henrettet, er en tiggergreve, en selvmorder, et tve- 
kj0nnet vaesen, skal kastreres, vandre evindelig uden hvile. 

Er stemningen farvelos, hores gjerne begge slags; ofte kommer 
djaevelen med krav paa patienten som den store synder, medens Vor- 
herre siger, han kan vaere lige kry som de andre. Men ogsaa ved 
loftet stemning kan stemmerne snakke stygt og ved nedtrykt komme 
med rosende udtalelser, som dog gjerne tydes i depressiv retning. 
Undertiden hores helt ligegyldige, latterlige eller meningslose bemerk- 
ninger som: spis med sagtmodigt hjerte; nu skal solen straks faa sin 
fulde glans; Bjornerudmorderen har redt skjeg. Slige sansebedrag 
kan tildels vaere af betydenhed for sygdommens erkjendelse. 

For det meste angaar stemmerne den syges egen person; men 
undertiden tales der bare om andre eller overhovedet om alt, hvad 
der gaar for sig. Der siges, at hustruen bliver forfort til hor, og 
at faderen er taget afdage, eller stemmerne snakker om de andre 
patienter eller om en rar ko. Undertiden horer de syge alt, hvad de 
tinker; paa en hemmelighedsfuld maade beskjaeftiger andre sig med 
deres tanker, som de horer udtalt; de kan fore lange samtaler «med 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. BEVIDSTHEDSLIVET 23 

de gode» eller ter i taleror med aander, sponger og faar svar»; de 
sperger ofte hviskende, medens de gjengiver svarene i almindelig 
samtaletone. 

Sjelden er hallucinationerne forskjellige paa de to sider; oftest 
heres da djaevelen i venstre ore og Gud i hoire, eller en meget 
grov stemme i det ene og en gneldrende fin i det andet ore. Hos 
en syg, som var dov paa det ene ore, hortes stemmerne altid paa 
den anden side (sygehistorie 1 1 ). 

Tildels opfattes horselsbedragene som sygelige, ihvertfald i mel- 
lemrummene mellem deres optraeden, eller de betegnes som usande. 
Endel gjor sig overhovedet ikke op nogen mening om dem, faester 
ikke lid til dem, tager sig ikke naer af dem; de over da heller ikke 
nogen indflydelse paa de syges optraeden. 1 andre tilfaelde bestemmer 
de denne. Vrangforestillinger styrkes naturligvis ved hallucinationer 
i den forventede retning; i dem finder de beviset for forfolgelsens 
og storhedens virkelighed. Ofte indeholder horselsbedragene en be- 
faling, som de syge foler sig tvunget til at adlyde, isaer hvis der 
samtidig findes tvangstanker; ved de hebefrene former kan saaledes 
tvangstanker tildels vaere forbundet med en hvisken i oret; «de tvin- 
ges da til at bande eller raabe hoit de andre syges navne». Eller 
de horer sig truet med at blive stukket kniv i og kommer i sin angst 
forfolgerne i forkjobet for ikke at seigpines, eller med at kastreres 
og foretraekker da at do; et par af selvmordsforsogene lader sig saaledes 
fore tilbage til horselshallucinationer. Naar befalingen alt for meget 
strider mod deres folelser, kan de komme i en sterk vredesaffekt, 
som udloser voldsomhed; naar den synes dem naragtig, lader de 
simpelthen vaere at efterfolge den. Saaledes fulgte en syg villig 
opfordringen til at slaa ud en rude; men da han fik befaling til at 
bide sig i tungen, forekom det ham dog for meningslost at rette 
sig derefter. Ved katatoni er de syges absurde handlinger eller 
umedgjorlighed vistnok sjelden betinget af bydende sansebedrag; 
men paa foresporgsel modtager de som naevnt gjerne denne haands- 
raekning til at forklare, hvad de gjor. 

De forforende eller bydende hallucinationer kan gjore de syge 
meget farlige for omgivelserne, hvorpaa eksempel vil blive anfort 
under omtalen af de syges voldshandlinger. 

Hallucinationer for andre sanser vises i regelen mindre opmerk- 
somhed ved undersogelsen afdesyge; men de synes heller ikke at 
forekomme hyppig, hvor der saerlig er undersogt derpaa. De mer- 
ker en lugt, der betegnes som ond, sveden, af svovl, af braendt kjod 
eller «som af aander, der farer gjennem luften*; maden smager 
anderledes end for, underlig og rart. Almindeligere er sansebedrag 



24 DEMENTIA PR>ECOX 



for felelsen, isaer ved de paranoide former. De merker dyr i sen- 
gen, ut0i rundt i kroppen og rotter i maven ; feler, enkelte personer 
er magnetiske, naar de naermer sig; mange djaevie anfalder dem og 
kaster sand i hovedet paa dem; de feler sig berert paa kjensorga- 
nerne og andre steder; bagdele af kvinder og maend laegger sig ind 
til dem, ogsaa kvindelige kjensdele^ cuden at de har nogen tilfreds- 
stillelse af det» (sygehistorie lo). Det stikker dem med knappe- 
naale i hovedet; inde i det er noget faldt ned, som rorer sig og 
gaar rundt; de feler hjernemassen skvaipe som vand; einene er, som 
de skulde vaere af glas; gjennem siden, hvor de har hold, kommer 
noget fremmed ind i dem. 

Som naevnt traeffes ofte sansebedrag sammensatte fra de for- 
skjellige sanser. Til forskjel fra fantasiforestillingerne, som skal om- 
tales under forestillingslivet, har de sammensatte hallucinationer en 
vis selvstaendighed i forhold til forestillingslivets indhold i oieblikket. 



Forestillingslivet. 

Opfatningen er i regelen god ved dementia praecox, meget 
bedre, end tilstanden forovrigt ofte giver indtryk af ; deres interesse- 
mangel, slove udseende og stupor tydes ofte som udslag af blivende 
sl0vhed, og man overraskes da af det videre forlob. 

I endel tilfaelde af hebefreni, der ender med den dybeste slov- 
hed, er opfatningen tydelig sinket. Ordene forekommer dem som 
tomme lyd, naar de adsporges, og der gaar tid hen, for de naar til 
deres bevidsthed. Ofte maa sporgsmaalet gjentages og da mere be- 
stemt eller hoiere, dels fordi det forste gang gik dem forbi, dels 
forat det forsterkede indtryk skal overvinde deres traeghed eller de 
modforestillinger, som krydser indskydelsen til at svare. Er de forst 
vaekket op, saa de horer, tager det atter tid at bearbeide indtrykket 
videre og fmde svaret, undertiden saa lang tid, at de glemmer, baade 
at de er spurgt, og hvad de er spurgt om. De har vanskelig for 
at «summe sig»; selv de simpleste opgaver, som bydes deres taenke- 
evne, klarer de ikke, eller de traettes meget snart ved dem. Ved 
laesning «fatter de ikke grunden* i det laeste, og ivrer de sig for at 
forstaa, «forvirres de rent». «Alt gaar rundt*, naar man har be- 
skjaeftiget sig med dem en stund, og de er ude af stand til at efter- 
komme anmodningen om at laegge det ene ben over det andet ved 
unders0gelse af knaereflekserne. 

Det er ikke altid let at fange deres opmerksomhed; er de 
ikke helt optaget af sit eget, farer deres tanker vidt om. Under 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 25 



de lettere grader af stupor ser de sig ofte om med spaendt opmerk- 
somhed, og under uroanfaldene iagttager de ofte godt, hvad der fore- 
gaar om dem. Deres mangel paa interesse gj0r dog, at meget gaar 
dem forbi. Det arbeide, de bedst kan saettes til, er da ogsaa det, 
som kan foregaa automatisk (pille drev, trille kul, file og dreie); de 
repraesenterer ofte mere drivkraften end arbeideren. 

Tildels lader de sig let aflede, d: opmerksomheden lader sig 
overfore fra en bestemt forestillingsraekke til en ny ved indtryk uden- 
fra (eller ved opdukken af andre forestillinger). Normalt kan evnen til 
at fastholde opmerksomheden som bekjendt svigte ved traethed (efter 
en gjennemvaaget nat, under eksamensarbeide og lign.) eller under 
sorg^ og patologisk ved alle dybere forstyrrelser af hjernens virk- 
somhed. Her kan en anden glimtvis lede de syges opmerksomhed 
i en anden retning; de lader sig saaledes forholdsvis let udrive af 
triste tanker, ja af den mest fortvilede sjaelenod ved et sporgsmaal 
om maden. Det samme kan vistnok haende med en periodisk depri- 
meret; men dennes bemerkning er da gjerne farvet af den nedtrykte 
stemning: han har ikke laenge at leve og faar derfor tage med det 
gode, som findes; alt er mere end godt nok for ham o. s. v. En 
kataton kan man ofte ved bestemt tiltale faa til at ophore med hans 
jammer og snak; en gjenstand, han faar oie paa, et ord, han horer, 
kan leilighedsvis vaere nok til at fore hans tanker i andre retninger, 
uden at dette er noget, man kan gjore regning paa, og for selv de 
sterkeste katatone uroanfald er det betegnende, at man midt i deres 
uro for et oieblik let kan rive dem ud af deres forestillingskreds og 
faa dem til at svare paa sporgsmaal. Men til forskjel fra aflednin- 
ger ved mani finder her ingen associativ tilegning sted af de ele- 
menter, som indeholdes i det fremkastede sporgsmaal. 

Under ordskvaldren i de katatone uroanfald er associationer 
efter klang hyppige; ikke sjelden ophobes en masse aldeles menings- 
l0se stavelser, f. eks. med samme vokal (se sygehistorie 2). 

Ofte er det umuligt at paavise nogen ydre eller indre forbin- 
delse mellem de ord, som afloser hverandre (f. eks. «gl0dende pile 
— fugle paa taget — der driver blod — forsigtig»); der er intet 
slegtskab mellem begreberne, de folger ikke paa hinanden i henhold 
til nogen vanemaessig sammenstilling. En hel del af ordene tjener 
kun som fyldekalk. 

Den rode traad kan fuldstaendig mangle i deres tale, og hvor 
mangelen paa sammenhceng er mest udpraeget, kastes forestillin- 

* <Midt i vaanden saa greb jeg mig i at gaette paa, hvad vi skulde have til mid- 
dag idag.> (c Lille Eyolf>.) 



26 DEMENTIA PRi€COX 



gerne hulter til bulter i et eneste rere; prover paa denne saakaldte 
ordsalat (Forel) vil blive anfort under omtalen af sprogets for- 
styrrelser. 

Andre kan holde traaden, men talen stikker indom alle mulige 
afkroger istedenfor at gaa bent frem, udtvaeres med selvfolgeligheder 
og intetsigende detaljer. Tankegangen bliver springende, og ofte er 
det hele noget pjat. 

Ved indkomsten leverede ^n f0lgende tirade: 

«Jeg er bamlig, troskyldig, vil gjerne have franskbrod og fiskemad, da 
jeg er sekretaer selv. Taenderne er daarlige, men klarer sig nok den tid, 
jeg skal vxre her, nemlig 3 mdr. Jeg kan fire sprog: svensk, dansk, en- 
gelsk, og De kan gjerne tage tysk medn jeg er aldrig noie. Jeg er kommet 
hid for at spore tanker og faa nye erfaringer. Jeg vil gjerne vxre afsides» 
sove som et lam og have kvindelig Ixge; sindssyg er jeg ikke.» 

Under et uroanfald holdt en anden syg en hoitravende tale, som be- 
gyndte saaledes: «Vxrsaagod store aand, jeg kommanderer Dere ind her» 
at De tager mig i haanden. De behover ikke at sove i 1000 aar, men 
skal leve med mig. Jeg skjonner, at det er teater alt sammen. Jeg bar 
mig selv; jeg maa faa lov til at have hjernen min ogsaa; jeg maa faa lev 
til at taenke. Hav Dere sjxl allesammen, vxrsaagodl* 0. s. v. 

Den pige, hvis sygehistorie er meddelt foran (2), kom i sin urolige 
periode med f0lgende udtalelser, fremferl i almindeligt konversationstempo : 

« De kan godt pcnsionere mig; men forstorrelsesglasset er Deres 

— De maa prove en ung pige; hvis ikke, henter vi direktorlensmand, hvis 
det braker i stolen, saa henter vi Karen Braserud. De maa ikke tro, De 
har lov til at roge og gjore, hvad De vil — De ved, jeg er sindssyg; jeg 
er saa naersyni, jeg — han var sanglaerer den mand — jeg kan ikke vide, 
om lillegut lever — skal jeg pynte paa Dere, saa De ser lidt mere andxg- 
tig ud? Jeg har draebt et barn [hvis?] — nei, jeg har ikke draebl noget 
barn — jovist, jo — [hvormed ?] — smitsomme ting — nei da, findes ikke 
hos mig.v 

Den meningslese tale forekommer ikke saa sjelden i begyndelsen 
af sygdommen og kan vaere det forste paafaldende symptom. De 
syge har tildels selv forstaaelsen deraf, beder, man ikke skal agte 
paa, hvad de siger, da de er forstyrret, «snakker lost og fast* og 
er ulykkelige over det rod, de kommer med, f. eks. i et brev, men 
de kan ikke udtrykke sig anderledes. De siger, de kan ikke styre 
tankerne, «de lober i ring for dem, ligger i strid sammen ». Naar 
de er blevet dybt slove, mangier de naturligvis selv enhver indsigt 
i, at det er noget nonsens, de bringer tiltorvs. En, som kun havde 
det arbeide at laegge i ovnene paa asylet, fortalte, at om natten 
braendte de ham op; derfor maatte han om dagen gaa og ilde paa 
sit liv, som han saa i ovnene, og han syntes ikke, det kunde vaere 
noget vanskeligt at begribe det. Medens den usammenhaengende 
rale ved en mani belt igjennem er af samme beskaffenhed, er det 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 27 



karakteristisk for de katatone, at de indimellem taler sammenhaen- 
gende og fornuftig. 

Eiendommelig er den seighed, hvormed en enkelt forestilling 
eller forestillingskreds kan saette sig fast og uafladelig traenge sig 
frem i bevidstheden, noget, som ogsaa i mindre grad traffes under 
fysiologiske forhold. Enhver forfatter vil kjende den kjedelige til- 
boielighed, man har til at lade et nys anvendt udtryk gaa igjen 
ogsaa i de folgende saetninger. I dementia praecox er denne «Haf- 
ten der Vorstellungen* (Lissauer ^) ofte meget udpraeget. Ikke alene 
benyttes undertiden de samme vendinger som en ny indledning 
efter hver pause og vender tilbage som et bekvemt ledemotiv; men 
de samme forestillinger kan gjentages uafladelig ganske stereotypt. 

En urolig kataton kvinde gaar med afmaalte skridt frem og tilbage 
under boininger af kroppen og store armbevaegelser, skriger uafladelig i 
praeketone omtreni de samme vendinger: «Jeg skal fortaelle Dere, at jeg har 
troet, det ikke fmdes vand i heivedet,* med skum for munden. Hun op- 
falter godt, iader sig aflede ved indkastede bemerkninger, opsnapper ord af, 
hvad de andre taler om. Der er pauser mellem udbruddene. «Det gjor 
det samme ; jeg bryr mig ikke om noget menneske — der skal ikke fmdes 
vand i helvedet ; det skal ikke nei, det skal ikke nei ; djaevelen er med mig 
— jeg har sligt at snakke om idag — de kan gjore, hvad de vil ; jeg bryr mig 
ikke om dette — jeg mener det, jeg, at det skal ske, det skal ske, det skal 
ja, — det skal ikke findes vanddraaben ja; det er sandhed ja; ja, det er 
sandhed.» Stirrer ned paa gulvet, tildels skjelende, gjentager uafladelig: 
«Aa, ja da.> «0m det er til min egen fortabelse, ja, saa skal jeg fortaelle 
Dere det ja — det gjor det samme, om jeg ikke har vaeret der for — jeg har 
troet, det var rene sandhed, jeg.» Paa sporgsmaal, om der er noget, hun 
ser, siger hun: «Jeg ser gulvet, ja — de skal faa braende tor, ja » Gjen- 
tager saa laenge (efterat der er sagt hende, at det er tov, hun kommer 
med): «Det er ikke noget t0v.» Bragt tilsengs bliver hun siddende i sen- 
gen og sjaue. Hendes stillinger kan tale for, at hun er hallucineret ; hendes 
udsagn tyder paa, at det er sine egne tanker, hun svarer paa. «Jeg har 
levet vel med det og, ja!» (Hvem snakker De til?) «Jeg snakker med mig 
selv — jeg har faaet liv og sjael — men det skal ikke komme vanddraaben 
paa tungen i helvedet — det gjor det samme, om jeg bander med mad i 
munden — naar der ikke findes vand, saa 'vasker de heller ikke. Jeg har 
hort dodsrallen i mig; men vand i helvedet har jeg ikke troet, der fandtes. 
Ja den trolddommen bruger jeg ja.» (Nabopatienten bemerker, hun skulde 
skamme sig.) «Fy skamme migl» (Hun gjentager saa dette i lang tid.) 
Puis 112. 

Deres hang til udsogte hoitravende talemaader vil blive naermere 
omtalt under eiendommelighederne ved sproget. 

Den saeregne forandring, taenkningen undergaar ved denne syg- 

* Ein Fall von Seelenblindheit etc. Arch. f. Psych., Bd. 21, s. 268. Neisser 
indferte benaevnelsen perseveration (Allg. Zeitschr. f. Psych., Bd. 51, s. 10 16). 



28 DEMENTIA PRyECOX 



dom, findes i endnu heiere grad end i talen udtrykt i de syges 
skriftlige arbeider, som Hecker ansae for ligefrem patognomoniske. 
Nedenstaaende proven viser disse forandringer i forskjellig grad. 

En af de syge (en presteson), som ikke svarede paa sporgsmaal, rablede 
i en fart ned felgende linjer: 

«Nu er endvidere at berette om Jesus i Christos, at der maanen var 
gangen ned fra de 0Stlige bjerge i det land vestenfor Kapernaum, tog han en 
sten op fra marken til at belyse diamantforskjellen mellem apostelen Peter 
og apostelen Bariholomaeus, son af fiskeren Zebaedaeus. — Det forholder sig 
saaledes at Jessous to hings Corse har levet blandt jodefolket og er lagt i 
graven, hvilket jeg naermere skal betegne med den seminariekjortel. Thi 
ligesaa er det haendet, at engelen saa bans ansigt i graven. Hans ansigt 
tog engelen og vendte om til den lavere heire side, forat han skulde se de 
ting, som den store faders aander lod haende med bans af djaevelen fristede 
iiv paa korset af det store Golgatha. Da saa han solen vende sig om til 
den anden side at belyse hoiene over Rom, hvorhen han skuede keiser 
Vespasianus, der odelagde det jediske tempel. Da det begyndte at vaerke 
smerteligt i bans ryg, flyttede han ansigtet saaledes, at naesen skuede the 
monteys of England to sea the money Harald Haarfagre, der gjorde den 
store vikingefaerd til Konstantinopel. Da viste i samme eieblik engelen, som 
havde merket bans fodsel for Maria, bans lig i graven. To sea Veritas er 
sandheden, han er ikke der, hvor de lagde ham, thi opstandelsen lod ham 
ogsaa skue den himmelske fader i dette eieblik, hvor han buskede sit tid- 
ligere Iiv. Da kom englen Gabriel, som staar for Cud, og slog bam paa 
det boire ben, hvorefter han faldl i sovn som en anden rover eller Johan- 
nes ved korset. Denne sovn var som den himmelske fader, der ban tid- 
ligere havde levet i det land Galilaea, for at skue en ubevidst informantio. 
Med aaret 876 vaagnede han atter op og fik se Johannes paa Patmos, hvor- 
hen han var bleven forvist af keiser Tiber, der blev kvalt mellem en hoved- 
pude. Denne apostel lod ham se den saakaldte selvbevidstbed, hvorom er 
at berette, at det ikke var dengang med traade over rummet at se paa et 
menneskes billede at praediket blandt joderne. Thi farisaeerne er ikke som 
et billede, men lod ham skue sig selv at have afhugget doberen Johannes's 
hoved ; men at takke tilkommer ogsaa bine, hvorefter at oploftede en anden 
hovedtaeppe, da ban ikke kunde bolde det ud laengere. Det kristne Europa, 
der haver seet dette tidspunkt at forsvinde, da en kop er blevel borte. Denne 
kop er at ligne med farisaeerne, der havde vist sig for apostelen* 0. s. v. 

Her er forestillingernes formelle aflob ialfald i begyndelsen ikke forandret, 
og de folger binanden efter rimelige associationer (maane —belyse, sten — 
diamant); men tildels og isaer mod slutningen er sammenbsngen los, saet- 
ningsbygningen skjodeslos, indtil det bele bliver usammenhaengende. En 
fremmed lilfaeldig forestillingsraekke udlost ved ydre lighed bryder undertiden 
forbindelsen af. Tankeraekken Kristus — Vespasian — Harald Haarfagre 
er en af de antydninger til «id^f]ugt», som kan findes ved dementia praecox. 
De forskjellige tidsaldres personer optraeder samtidig, og i de linjer, som 
folger paa de sidst gjengivne, angives Kyros at have taget koppen bort fra 
det vaerelse, hvor den syge nu skriver. Enkelte gloser vender stereotypl 
tilbage (f. eks. skue). 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 29 

Et brev fra en hehefren: 

Code Svoger! 
Foranlediget ved den Behag for mig i Erindringen om mine forn0ie- 
lige Tilbringelser i dit Hjem vilde Minder herom give mig Anledning til 
oftere at minde mig herom, og en mere velkommen og bedre Middel end 
en Presang af en ny Klaedning fra Dig, kan jeg ikke stille mig som Mod- 
tager for. Skulde samme kjaere Modtagelse for mig i Dit Hus vaere op- 
h0rt, vilde jeg gjerne hore derom, idet jeg snart kommer paa Bes0g til Dig. 
Den gode Anledning af 2^/9 Aars Provelse til Hrr. M. noder mig til 
en for ham som Overvogter uerstattelig Embedsmand Anerkjendelse. 

Med venlig Hilsen 

din hengivne 

Gregers. 

Inserat i et smaabyblad: ^ • c^ y 

T\\ ^ * 5 januar 1 896. 

hans moralskerobringspligtsskyldige Majestaet Oskar II, Konge til Norge 
(etc. etc.). 

Med Hensyn paa Norges midlertidige Konge skal naervaerende Brev ud- 
tale og frembxre nedenforstaaende hjertelig velmente Maning, som Meditativ- 
Reflexionens hoie, fuldhulde Sind har taenkt fra Evighed af forventende at 
hans hellige Majestxt tillidsfuld maatte ville tage folgende dels skj0nne sublim- 
charmante Ord under naadigst Overveielse samt laegge dem paa Meditativ- 
Reflexionens stolte Herskersind nemlig: 

falsk Overhoihed existerer kun der, hvor en Fyrste — uvidenskabelig 
og paa Skr0mt — lader Forsianden staa stille ; men — som bekjendt : ad turpia 
nemo obligatur, 

derfor : 

kan Oskar II ikke holde paa Norge uden ved Hjaelp af kunstlet Uviden- 
hed, faar Majestxten i Guds Navn lade Norge falde, da: 

^n Throne vistnok ogsaa i Fremtiden forbliver netop conciS'pr<tcis 
pr<e ceteris nok for ^n Konge, 
eller kortere: 

^n Throne er just nok for ^n Konge. 

Efter detie Princip bliver visselig grundlovsmaessige Paabud om Leflen 

med Kroner bestandig upaakraevet efter Undertegnedes Mening; ja en saa- 

dan Forordning repraesenterer meget mere den anden — den iste burde 

Deres Majestaet allerede kjende — af mig insisterede yderst umulige Over- 

fl0dighed i et velordnet Samfiind; men, Kongen vider fremdeles Brevets 

Moral: sand Overlegenhed existerer kun der, hvor Forstanden staar viden- 

skabelig stille, medens Troen spraenger den naesten stillestaaende Stats- 

Videnskab. ., , , , . ,. .... 

Moralskerobnngspligtskyldigst 

Af et andet brev med samme adresse hidsaettes: 

«Med intuitivt, aerefrygtsfuldt Blik vend mod vort intensivt elskede 
Fagerheims glori0se, interimistiske Overhoved skal naervaerende symbolsk- 
romantiske, h0itidelige Remonstration til hans Majestaet, Kong Oskar II, 
summarisk udtale og i Underdanighed cordialt frembaere nedenforstaaende 



30 DEMENTIA PR>ECOX 



gjennem siringent-consequenie Villies-Acter saerdeles let bevaegelige, nogel 
dramatisk-poetiske, overordentlig nitide Ultimatum af en Sommation, hvilken 
den logiske Meditativ-Reflexions — hoiaervaerdige Sind — plein de graces — 
har taenkt fra virtuell-vibrerende, svimlende Evighed af velbehagelig for- 
ventende at bans hellige Majestaet huldfuld maatte ville tage f0lgende dels 
skjonne Regjerings-regel dels sublim-charmante, smukke Ord under aller- 
naadigste Overveielse samt Ixgge den analytiske Parole tillidsfuldt paa oven- 
navnte — varierende Meditativ-Reflexions superbe Herskersind foruden — 
quand m^me — paa den endnu en differeniierei Ubetydelighed af en mini- 
mal Kjende for robuste Samvittighed — nemlig: 

dissimulerei Overhoihed exisierer blot der, hvor en Fyrste zum Schein 
contraire k la science lader den blaendende Forstand staa alphabetisk- 
apathisk stille; 

Ifolge dette selvindlysende, classisk-sindrige Princip h viler visselig grund- 
lovsmaessige arrets sur flirtation med Harald Haarfagre-Adelsteins-Kroner og 
i^delstens-Excelsiorgylden-Roser bestandig upaakrxvet, dobbelt (bly)tungt 
belastende, belt kritisk traettende paa den gl0gge feminine saavelsom den 
endnu klogere maskuline Del af en vel anseet, frihedselskende, aristokratisk 
txnkende, dialektisk anlagt, sundt begavet Nation efter vor naiv-coquette, 
uhildede Mening; ja, en saadan eminent-obscur Forordning reprxsenterer 
meget mere den anden. i. burde deres til en trefoldig-uendelig, enorm- 
celebrfe Grad humant regjerende Majestaet allerede kjende — af Undertegnede 
entelekisk-actuellt insisterede, yderst umulige Overfl0dighed i et comple- 
mentaer-harmonisk, velindrettet so- & land-militaert Samfund; men beromme* 
lige, dyrebare Regent! vider dog fremdeles Brevets store quintessentserede 
Moral: 

Overlegenhed in solidum bestaar kun der, hvor den absolute Fornuft 
staar urokkelig fast, medens Troen raffmeret spraenger selv den bare naesten 
stagnante science (politique) for a'that and a'that. 

Moralskerobringspligtskyldig. » 

(Undertegnet en hel del forbogstaver med tilfoiede tal (aim. og romer- 
tal), «initialerne til hovedpersonernes navne i det aller-moderneste le tableau- 
parlant». Paa konvoluten staar skrevet de for bans selvfelelse betegnende 
ord af Buffon: Le style c'est Thomme.) 



De netop anforte skrivelser vidner ioinefaldende om flittig laesning af 
konversationsleksika. At de samme forandringer i tankegangen er lige tyde- 
lige, om de syge ikke har havt anledning til at pynte sig med laante fjaere, 
fremgaar af folgende skrivelser fra en landsgut. 

<Der stod «snil pige» paa min kaffekop i guldbogstavens navn; ogsaa 
mit ur er glimrende af guld ; alt mit skal vaere tillidsfuldt urort. Mine kjer 
er opfodte af en kristen tillidsfuldkommen forstand. O, Gud i Jesu sande 
navn, forsvar samt bevar de i gjentagne kjer! Hvis min aerede person og 
den helligaands naade i sand forvisset fred maatte hvile over mine gode 
gaver, men takker min sande faste Gud, at jeg altid havde velbehagelige 
ord til mine husdyr. Om andre medmennesker bruger ukristendom, saa 
bor de erlaegge tyngselsbyrde til en begyndt gjengjaeldelse er bare endda 
forelobig. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 3I 

Jeg skulde ville tilskrive Dem gjentagne gang et brevindhold og til- 
sporge, om De har bekommet et brev af min person dateret en tid tilbage 
i tiden, eftersom De har begyndt nuvxrende Deres tilsammen faellesskabe- 
lige fast afholdende storting. Jeg maa forst og ligesaa vist fast txnke mig, 
at helhedenshed af et st0rre flertal af embedsforpligtige samtlige raadmaend 
tilsammen allesammen mand og person, som altsaa er selvfolgeligt, at alle- 
sammen af forstnaevnte istaar sin embedsforpligtelse-ret, at jeg vil gjentage 
forsamlingsbeslutningen. Altsaa altsaa: Ja, helhedens helhed at allesammen 
tilsammen har aflagt fast ed paa embedsforpligtelsens egne vegne, at xren 
og samvittigheden skulle ville bruges som af vise og gavnbeviste af gjer- 
ninger paa middelsafpassende maade; altsammen grundgjaeldende ting.» 

Man laegger her merke til ophobningen af ensbetydende ord, de stereo- 
type gjentagelser, forbindelserne efter klang, fyldekalkordene og mangelen 
paa logisk sammenhaeng. Saetningsbygningen l0ber ud i sand ; der er ingen 
styrende tanke om et oiemed, perioderne afsluttes ikke, idet der stadig 
hegtes en ny saetning paa et tillaegsord. I enkelte perioder mangier enten 
hoved- eller bisaetningen, eller et enkelt led, som er nodvendigt til den fulde 
forstaaelse, overspringes. 

Hvordan rene klangassociationer, ja overensstemmelsen mellem 
et par bogstaver kan fremkalde nye forestillinger og give en ny 
mening, fremgaar af nedenstaaende prover paa bibelfortolkning og 
medicinske haandboger, med hvis udfaerdigelse en fhv. teolog fort- 
satte sine studier i asylet. 

Ordet bliver en hel indviklet verden for sig, som rummer utal- 
lige skjulte muligheder, medens dets oprindelige betydning forviskes 
og forsvinder; alle sprog flyder i hverandre, og selv bogstaverne 
faar en indre mening. Symboliken indskraenker sig ikke bare til det 
skrevne eller trykte ord; ogsaa tallene maa holde for, og det haen- 
der, man som eneste forklaring paa en besynderlig opforsel kun 
opnaar en henvisning til «at benytte tallene fra i— 9». 

Af kommentarerne : 

Ps. TJ) 68 V. 2 3 : Deres bord blive for dem i en strikke og til betalinger 
og til en snare. Citeret i Rom. 11 9, i o : Og David siger, deres 
bord vorde dem til en snare — om at examinander skulle sidde ved 
udgangen af examenssalen. 

\|) 50 V. 7 = navnet Kingstone (= Konen har ingen stemme cfr. t|) 51 
Bathseba). 
V. 19 cfr. Davids aedruelighed i sit harem- 

t|) 37 V. 18 «Thi er jeg faerdig til at hal/e» jvfr. TTieman i Obadja v. 9 
= Kaffe til jordemoderen. 

xj) 52 V. I Ark = de andre kjender ikke det gronne (= ag^irk) = sig at 
theologi er en sproglig videnskab. 

t|) 81, 7 «Jeg borttog hans skuldre fra byrden.» Skal dette om Saul 
staa her eller Jes. 9 cfr. skuldre baade i v. 4 og v. 6 cfr. to kvinde- 
bryster. Trae ved 81, 17 = penis og en kjaereste. 



32 DEMENTIA PRi€COX 



Ps. i|) 32 V. I «^Salig er den, hvis synd er skjult>. Unge piger af bedre 
stand have aldrig futueret. Citeret Rom. 4, 7. 4 4- 7 =. 1 1 = skriv 
til examen paa ark, som er 11 tommer h0ie. 

Af de medicinske beger: 

Spansk flue: emplastrum cantaridum — svalerne spise kun den gr0nne sand- 
bille (cfr. skabsalve) cfr. senesalve om svaler paa et sindssygeasyl. 

Bygsuppeklister : Ergotininjection (en rygge- og 2 aaregrene i hovedel = 
vertebra og blyvand og at skide vand — ergo cfr. altsaa cfr. i4rgentin (plet 
paa asylet bare vand til skidten) om at se paa patienters exkrementer cfr. 
cori^oren cfr. Argentinske republik cfr. den sorte raev og S0lvraeven. 

Ormepulver: Flores Cinnae (Sinai bjerg cfr. Dovers pulver og byen Dover 
om at besoge patienter hver dag, cfr. Num 21.6 braendende slanger) — er 
blomster af brasilsk plante Pyretrum persicum cfr. fersken (foraeldrene giver 
barnet medicin cfr. Art. jugularis i hjertet cfr. Gijus Caligula — en laege 
kommer raskt ind, gaar lige hen til den syge) cfr. basanea nigra — bare 
snak om sole 0. s. v., ikke leg med barnet cfr. barnepulver (tal forst med 
en patient om afforingen). 

Ond aande: Foetus (!) ex ore =^ \ Kgb. Cap. 18 Elias offer v. 40 Baals 
profeter draebes ved Kisons baek. 

Tran for Kirtler: oleum jecoris aselli (jecur lever = lad den vaere salt, 
acelli 0: den anden er ikke salt) Galvanisme =-- giv patienter frangulamikstur, 
de vide selv om engelsk Salt (Sal. anglicum). 

Qienvandy borvand: sohitio asidi (cfr. aadselgraverne og ungventum ver- 
miculare; 5/i/en o: bagefter) borici — borsyre og vand; det j[ndet] er sid[tvi 
af hovedet] o: oret --- borvand sproites ind i oret ved orevaerk cfr. ogsaa 
Mrc. Timaei son, Bariimaeus. 

cfr. Colchis ved det sorte hav cfr. 
I podagra 

For lange menses (over 3 dage): Colpitis 

ikke 8 dage blod. Qyinder fortaelle ikke, naar de 

have menses 
cfr. Colchicum. 

Colchis ^- de have ikke filler paa cunnus. Jason ^ simple kvinder 
ligger i regnkappe kfr. Colporieur — religiose kvinder have ikke laengere 
menses end andre. 

cfr. Belzebub 

/ 
Endometritis cfr. Endor Sam 28, 7, cfr. end-oarteritis paa os sacrum 

cfr. endocarditis over oiet cfr. echinoderma. 

Amennorhoea: forlang tid (2? mdr.) nl. menses cfr. «sandelig» forste 
gang i det nye testamente Mt. 5, 18 cfr. muse, gastro-cnemius (vo|L40c; 
Mt. 5, 17) 3: laegen skal forst tilse de fattige. 

Mastitis: brystverk (cfr. ma i malaria) cfr. muse. 5fernocleido-mastoideus 
= sfik hul, naar du ser en tydelig farvet flek. 

En vis grad af tankehemning er oftest tilstede i den slovhed, 
hvori disse former for eller senere gjerne ender. Tankevirksomheden 
i det hele gaar traegere for sig, tilegnelsen af nyt indskraenkes eller 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET J? 



oph0rer, omsaetningen af de forhaandenvaerende intellektuelle vaer- 
dier formindskes og skrumper ind til de nodterftigste vendinger, som 
da saettes i omiob ved enhver aniedning. Opfatningen, som gjen- 
nemgaaende jo er merkelig god, kan vaere betydelig sinket, laenge 
f0r sygdommen er kommen saa vidt. Sponger man f. eks. den syge, 
om ban var flink paa skolen, gjentager ban sporgsmaalet: «paa sko- 

len?— flink? ieg?», for det gaar op for bam, bvad det gjael- 

der. Denne tilstand maa ikke blandes sammen med adspredtbed i 
den form, at den syge ikke kan samle tankerne om et sporgsmaal, 
fordi der er saa meget andet, som bevidst optager bam. I et givet 
tilfaelde kan det selvfolgelig vaere vanskeligt nok at afgjore, bvad der 
foreligger. 

Forbigaaende forekommer et langsommere aflob af forestillinger 
sammen med bemning paa viljelivets omraade. Dels gjaelder dette 
laengere varende stuporose perioder, bvori cyanosen, de langsomme 
bevaegelser o. 1. gjor det rimeligt, at ogsaa tankevirksombeden fore- 
gaar traegere. Mere almindelig bar man dog ber med en op- 
daemning af taenkningen at gjore end med et langsommere forlob. 
Dels fmdes bemning lige efter uroanfald, bvor der kan fore- 
ligge en udmattelsestilstand, undertiden aflost igjen af snakkesalig 
livligbed. 

Udtalt bemning er intet byppigt sygdomstegn og langtfra eget 
for denne sygdomsgruppe. Den er ikke nodvendig knyttet til ned- 
trykt stemning; i regelen er den syge ligeglad. 

Normalt over forestillingen om et bestemt maal en bemmende 
indflydelse paa alle uvedkommende associationer, saa de ikke traen- 
ger sig frem i bevidstbeden, men boldes ude i dens periferi. Mang- 
ier denne evne til at lade tankegangen bestemmes af en endemaals- 
forestilling og til at udelukke alle tilfaeldige og uvigtige tanke- 
forbindelser, foreligger det fra manien velkjendte sygdomstegn, man 
kalder id6flugt. Flygtige forestillinger afloser da bverandre efter 
vanligt sammentraef og klangligbed uden begrebsmaessig sammen- 
baeng og forandrer bvert oieblik retningen. Samtidig fremkalder de 
yderst let motoriske erindringsbilleder (talebilleder). 1 de letteste 
grader af mani lader en ledetanke sig endnu paavise; ved boiere 
grader af ideflugt vil man forgjaeves lede derefter. 

Nogen tydelig ideflugt som ved maniske tilstande fmdes ikke 
i dementia praecox. F^ra og til kan man stode paa en antydning 
i de meningslose ramser, de syge ofte kommer med, uden at tanke- 
aflobet i sin belbed nogen gang baerer praeget deraf; paa sporgs- 
maal om, bvad der bar vaeret til middag, kan man faa til svar: 
«madfisk, fisket af elven, og graes paa jorden, som blev stegt, vel- 

} -~ Dementia precox. 



34 DEMENTIA PRitCOX 



ling, firfodet sauekjod, kokjod — jeg er virkelig saa daarlig i hove- 
det, at jeg husker ingenting». Eller paa sporgsmaal, om de kjender 
den, de taler med: «Det er Paul, gaardbygger, som bygger hoved- 
gaarde og saelger og foraerer bort bygningerne til dem, som ikke 
kan betale; jeg kan ikke forlange, De skal sage ned traer, men jeg 
skulde havt nogle til en ny hovedbygning» o. s. v. Ordspil horer 
man ret ofte og denslags vittigheder, der beror paa uvanlige og for- 
bloffende tankeforbindelser. Et goddag gjengjajldes med udraabet: 
«Der var en, som hed Dag Ringss0n»; og som grund for ikke at 
spise op br0det angives: «Har du ikke hort, det heder: oienskalk, 
hvorfor frister du mig? og det samme gjaelder vel br0dskalkene.» 

Forskjellig fra denne leshed i tankeforbindelser, som neppe 
fortjener navn af ideflugt, er den blot raske tale med en ordflom, 
hvori forestillingerne afloser hinanden hurtigere, end et friskt men- 
neske i almindelighed vil kunne praestere. Paa sporgsmaal om grun- 
den til et overfald paa en vogter svarede saaledes en syg i en rivende 
ordstrom: «Det er sporgsmaal, om de kan tage en mand og forgive 
ham med kloral; jeg spurgte, om ban kunde budene eller vilde 
skaffe mig min krave. Vi skal omgaaes i kjaerlighed, ja, ser De, 
hunger og krig og pestilense er modsat Guds vaesen.* 

En sjeldnere aniedning til forveksling giVer den parentetiske 
talemaade, som kan minde om den ved alderdomsslovheden, under 
en rus eller ved hypomane tilstande, men uden de sidstes traeffende 
bemerkninger. Heller ikke den hoitravende svada med rigelig brug 
af ensbetydende eller naerstaaende udtryk, citater, staaende talemaa- 
der og omskrivninger forveksles let med ideflugt, idet tankeretningen 
her ikke forandres. 

Endelig er det i den katatone logorrhoe, hvor ingen bestemt 
tankegang fastholdes, og hvor de mest forskjelligartede begreber 
blandes sammen til et meningslost sammensurium, let at paavise 
den udpraegede idefattigdom, de stadige gjentagelser og fyldekalken; 
betegnende er ogsaa, at ordstrommen veksler med et almindeligt 
talesaet, og at de uden storre vanskelighed for et oieblik kan rives 
ud af forestillingskredsen. 

Soger man at komme paa det rene med de syges erindring, 
faar man ofte det svar: «Jeg husker ikke», selv om det gjaelder 
ganske enkle ting (som alder, fodselsdag, familieforhold o. s. v.). 
Lader man sig ikke afspise med denne besked, men traenger naer- 
mere ind paa dem, viser det sig dog, at de sidder inde med flere 
kjendsgjerninger, end det forst saa ud til. Som regel er nemlig 
erindringen i det vaesentlige ganske godt bevaret. Grunden til det 
negtende svar kan vaere forskjellig. Det kan volde dem arbeide at 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 35 

gjenkalde begivenhederne i erindringen, de er udmattede feks. efter 
et katatont uroanfald, de gider ikke eller orker ikke taenke sig om, 
er adspredte, optaget af tanken paa andre ting, var saa behersket 
af angst, da begivenheden skede, at de virkelig ikke kunde opfatte 
klart, hvad der gik for sig; men oftest er de vrange, negativistiske. 
Naar hele tankevirksomheden forbigaaende ligger nede. er ogsaa 
hukommelsen daarlig. Ofte tror man da, slovheden er indtraadt, 
medens der bare foreligger en slaphed, som gaar over; de syge 
kommer paa fode igjen og overrasker omgivelserne ved f. eks. atter 
at tage fat paa bogerne og underkaste sig eksamen. Desvaerre er 
saadanne bedringer sjelden varige. 

Der er gjennemgaaende en paafaldende modsaetning mellem den 
forholdsvis uskadte hukommelse og den svaekkelse, som er indtraadt 
af omdomme og «taBnkeevne». Isaer pleier erindringen at holde sig 
god i katatoni; ved hebefreni derimod kan en gradvis tiltagende 
hukommelsessvaekkelse vaere et sygdomstegn, som indleder de sni- 
gende former, og som den syge selv laegger merke til; de bliver 
stuthugsne, glemmer, hvad de skal gjore, kan ikke beholde navne, 
«alt gaar saa raskt gjennem hukommelsen, at det kommer bort for 
dem». Ogsaa her pleier dog erindringen at vaere taalelig god, ial- 
fald for ting, som ligger laengere tilbage i tiden; ved bedringer for- 
klarer de sig gjerne ordentlig ogsaa om sygdommens udvikling, 
om man end ofte faar at hore, at det hele staar for dem som 
en drom. 

Naar udgangsslovheden indtraeder, omfatter den naturligvis ogsaa 
erindringen. Hvad der er bygget op i de mange skoleaar, falder 
da ofte raskt i grus, selv om enkelte brokker kan sidde merkelig 
laenge; de spores jo ikke til at taenke eller til at opfriske de gamle 
erindringsbilleder; disse falmer og forviskes, og forraadet paa fore- 
stillinger svinder ind En af de syge selv opfattede denne «glem- 
selens gave» som et kjaerligt forsyns verk: «Almagten S0rger for, at 
folk lidt efter lidt glemmer, hvad de ved, saa de intet mere ved, 
naar de don 

Det har sine vanskeligheder at bedomme erindringens forhold 
ud fra de mere eller mindre bevarede skolekundskaber. Ogsaa sinds- 
sunde glemmer noksaa snart, naar det engang laerte ikke senere op- 
friskes eller benyttes. Dernaest faar man ikke let tilfaelde, som kan 
sammenlignes. Skolegang, evner, sysselsaettelse og livsvilkaar maa 
tages i betragtning. Af dem, som er hensat til en af krog paa landet 
uden omgang eller aviser, kan man ikke vente mange oplysninger; 
erfaring viser, at de bliver interesselose og trangsynte; deres ver- 
den ender ved bygdegraensen. 



j6 DEMENTIA PRi€COX 



I regelen finder man, at de syge svarer godt paa spredte sporgs- 
maal om almenkjendte forhold, har rede paa hovedpunkterne i lan- 
dets historic, kjender forskjellige hovedstaeder o. lign. og regner sikkert 
og raskt i hovedet de fire regningsarter. For andre gaar det traegt 
med at finde frem barnelaerdommen; de regner ved at taelle paa 
fingrene eller ad besynderlige omveie, angiver facit omtrentlig eller 
usikkert. Ogsaa her maa undersogelserne gjentages; de syge selv 
angiver, at sommetider gaar det let, til andre tider slet ikke. 

Evnen til at gjore iagttagelser. indprente sig noget, samle nyt 
erfaringsstof (Wernicke's Merkfahigkeit) er oftest tilstede, hvorfor 
ogsaa den katatone leilighedsvis kan komme med en traeffende bemerk- 
ning; men trangen til at bruge den mangier. De laegger ikke merke 
til. hvad der foregaar, fordi det hele er dem saa ligegyldigt, angaar 
dem ikke; indtrykkene er som skrevne i sand De er daarlige til 
at gjengive selv en ganske kort fortaelling. Undertiden kan man 
gjenkjende brokker af fersk avislaesning i deres ordsalat, eller de kan 
forbigaaende knytte en vrangforestilling eller storhedsid^ til en af 
de sidste dages begivenheder. Laenge beholdes saadant nyt stof 
ikke, og i regelen kan man vel sige, at der udenfor de lettere for- 
mer vanskelig bliver tale om en nyerhvervelse af kundskaber. En- 
kelte klager selv over, at de ikke kan laere noget, foler sig fordum- 
mede, «er blevet idiot». 

Det ser undertiden ud, som om et opdukkende gammelt erin- 
dringsbillede kan blive bestemmende for de syges opforsel under de 
katatone anfald; en, som tidligere var bidt af en hund, ulede og 
gjeede under det uroanfald, hvormed sygdommen brod les; en anden, 
som erindrede sig et epileptisk anfald, forsogte at gjore dette efter. 
Det er dog muligt, at man her kun har at gjore med forklarings- 
fors0g fra de syges side. 

Erindrlngsbedrag i forskjellig form traeffes undertiden ved de 
paranoide former. Hvad der haender, mener de at have forudsagt; 
alt, hvad de laeser, forekommer dem allerede kjendt, et traek, der 
til en vis grad forekommer under normale forhold og i litteraturen 
som bekjendt ofte gaar igjen hos de romantiske forfatteres helte. 

Hyppigere moder man en paafaldende forvanskning af erindrings- 
billederne; de syge forlanger saaledes at tale med foraeldrene, som 
forlaengst er dode, eller naar de lever, paastaar de, at de er dode, 
og kan berette, hvordan det gik til ved begravelsen. 

En sjelden gang udvikler sig i begyndelsen af en hebefreni en 
sygelig lognagtighed. Ellers lader denne tilboielighed sig som oftest 
fore tilbage til barneaarene og kan udgjore en side ved karakter- 
an]a^ggex Jigesom det hang til besmykning, som vi alle kjender fra 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 37 



de hoitidelige frasers maend, der ikke kan lade vaere at laegge et 
romantisk skjser selv over de mest prosaiske dagligdagse forhold. 
Har den sygelige lognagtighed overhovedet noget med hebefrenien 
at gjore, haenger den sandsynligvis sammen med afstumpningen af 
de etiske felelser; noget almindeligt traek er den ikke. 

Ikke sjelden undskylder de syge sin feilagtige erindring med, 
at det ikke er saa godt at huske alt saa n0ie, da de opiever saa 
meget. 

Deres fantasi kan da ogsaa vaere meget levende. Under et 
katatont uroanfald kan fornemmelser i brystet vokse fra rokkesnurren 
til mennesker i krig; de synes, de selv ligger i en afgrund uden at 
kunne naa op til konen og bornene, som er i en kirke oppe paa 
en skrent, og der kommer krokodiller for at sluge dem; de holder 
skole med indbildte elever eller opbyggelse paa et skib; naar de 
laegger sig under teppet, ser de konger og dronninger, en stor ost 
(som er maanen !), lever med i krig, slaas med lover og gjor reiser 
i fremmede lande; der er luftsyner i luften. 

Sygehistorie 4. 

Lb-nr. 8930. 21 aar gammel seminar-elev. Hans far var en «m0rk 
karakter*, indesluttet og taus, medens moderen var sygelig, sippet og vilje- 
los. Mormors S0skendebarns datter var paa asyl ; ingen naermere slegtning 
ska! have vaeret sindssyg. Selv var han stille og indeslultet, havde ikke 
kamerater og deltog ikke i leg som anden ungdom; han havde stor laese- 
lyst, var pligtopfyldende, flittig og flink og altid den forste paa skolen. Efter 
endt skolegang var han i nogle aar ved handelen, fortsatte samtidig med 
laesningen og kom for i V2 aar siden ind paa et seminar. Han havde imid- 
lertid her vanskeligt for at folge med, antoges at have forlaest sig og maatte 
reise hjem efter 8 mdr. Han havde i denne tid ofte vaeret S0vnl0s og havt 
daariig madlyst; var adskillig biodfattig. 

Efter hjemkomsten tiitog bans indesluttethed ; han sad inde og laeste, 
mest i bibelen, kunde hugge lidt ved, var folkesky og gik f0rst ud, naar det 
var m0rkt. I begyndelsen af decbr. 1896 lagde man merke til, at han 
limevis kunde staa stille paa ^n plet og glo paa vaeggen, og herunder lo han 
fra og til, medens han eilers som regel var meget alvorlig. Han blev pine- 
ligy sov lidet; sagde moderen ham imod, f6r han op og truede. Han var 
rastl0S og ustadig i alt, hvad han gjorde. Han klagede over hovedpine; sagde, 
at han om natten saa mange fantasibilleder, stod ofte, som han lyttede efter 
stemmer i vaeg og tag. Han talte i et opstyltet bogsprogy tildels med filoso- 
fiske talemaader uden sammenhaeng. 

Ved indlaeggelsen 6. jan. 1897 optraadte han meget affekteret, gik hen 
til laegerne, slog dem tre gange paa skuldrene, snart paa den ene, snart paa 
den anden, idet han med hoitidelig og blid stemme sagde: «Gud elsker 
Dem!» Da dette noteredes, bemerkede han, at «det var den sorte, som 
inspirerede det, og det var bans sidste krampeiraekninger. Det var ham 
(den syge), som beseirede ham. Det var Guds vilje, han kom til asylet; 



38 DEMENTIA PR/ECOX 



naar han havde vaeret voldsom hjemme, var det ogsaa alene for Guds ret- 
faerdighed og Guds styrelse. Han sov ganske vist ikke om natten; men 
S0vnen var ikke nodvendig nu; ingen i verden havde sligt rent hoved som 
han. For jul var der foregaaet en total revolution i hovedet; det var, som 
om hele hjernen vilde ud; men siden den begivenhed havde baade hovedet 
og forstanden bedret sig.» Ved den legemlige unders0gelse var der ikke 
andet at merke end forsterkede senereflekser. Den haarde gane var 
meget hei. 

Han holdt sig rolig og jevn; sagde selv i februar, at han var kommet 
sig svaert; «han kunde nu laese uden at blive forvirret». Han redegjorde 
villig for sine forhold, talte, isaer om religiose emner, med en barnagtig 
overlegenhed i et skruet sprog, men uden affekteret tonefald. Han havde 
sygdomserkjendelse. <(Han havde altid laest meget, men havt det skrobeligt 
med kosten; han var under en bedre opdragelse end moderens, nemhgVor- 
herres, som vi alle er under. Revolulionen i hovedet var sikkert en syg- 
dom; det var, som om alt indenfor den menneskelige ramme gik rundt; 
men isaer gik det til hovedet. Lige forud for denne revolution — det var 
den 7. decbr. 1896 — folte han et voldsomt stik i venstre tindingregion ; 
han satte dette i forbindelse med noget brystkjod, som han havde spist, og 
som formodentlig opirrede nerverne. Det var Vorherres mening dermed at 
haerde bans hoved, og hans forstand er blevet klarere efter revolulionen; 
han har faaet et klarere syn paa de menneskelige forhold. Vorherre for- 
deler det skabte paa en maade, som virker opdragende paa menneskeslegten. 
Gud ledede ikke de bibelske personer paa anden vis, end han nu leder de 
nulevende. Tidligere havde han ingen forstand paa Gudsforholdet ; men nu 
har Gud virket opdragende paa ham baade i fantasibilleder og tankeretningen. 
At det var Gud, som sendte ham disse fantasibilleder, tor han trygt sige. Han har 
i dem baade vaeret sammen med saadanne, som han har seet, og dem, som han 
ikke har seet, og deres skikkelser har vaeret ligesaa tydelige som virkelige men- 
neskers; men talt har de aldrig. I december havde han forskraekkelig mange 
fantasibilleder; men de begyndte at tage af, straks han kom hid. Der havde 
gjerne gaaet tanker forud^ og fantasibillederne kom for at forklare tankerne neiere. 
De var som fata morgana. Han horte ogsaa stemmer i luften meget tydelig 
ligesom dem, man laeser om i Kristi historie. Stakkars Kristus ! Han troede, 
han var Guds son ; det var en vaeldig hypnose, og joden Jesus Kristus mang- 
lede i hoi grad erkjendelsesevne. Kristi vildfarelser beroede paa fantasi- 
billeder og roster i luften ; men han var tyk i hovedet som en okse og havde 
ikke evne til at erkjende, at han var menneske. — Blandt fantasibillederne 
oplevede han ogsaa ^t — solen, Gud og sig selv — , hvorunder han folic 
sig henrykket og draget op over de andre; men saa kom der andre tanker, 
som ydmygede ham og knugede ham ned. Han syntes, det var leit at staa 
alene i et sligt forhold. Forfolgelsestanker havde han ogsaa, idet han syn- 
tes, folk saa skjaevt til ham. Han havde dueller for sig i tanken. Nu har 
hverken dette, fantasibillederne eller rosterne i luften laengere nogen vaerdi 
for ham; de har virket og gjort sin gjerning.» 

Langfredag 1897 skrev han i et brev til moderen: 
«Min tidligere mening om disse dages betydning har fo rand ret sig gan- 
ske til det modsatte. Jeg har rigtignok aldrig havt nogen fast tro paa Kri- 
stus som verdens frelser, men nu er den ganske forsvunden. Ifolge min 
udvikling staar Kristi livslob for mig — som den kan staa for andre med 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET J9 



samme udviklingsstandpunkt — som en mindre fin hjernes fortvilede kamp 
for at fordoie de fra «den styrende kraft* inspirerende udviklingstanker. 
Selvfolgelig anser jeg ogsaa de kristnes erindringsmaaltider som ren hum- 
bug ; dertil kommer, at begreberne synd, straf og naade forsvinder med ud- 
viklingen. 

Mennesket lever i verden for at udvikles og l0srives fra naturens 
hypnose ; ferst naar det er bragt derhen, kan et sundt og sandt naturforhold 
indtraede « Den styrende kraft» bar vel udviklet og opdraget mit naturstof 
saa skarpt og hurtig, som det kunde taale. Jeg forstaar tilfulde de goder, 
man kommer i besiddelse af ved udviklingens fremadskriden, saa den irri- 
terende ydmygelse (at indlaegges i asyl) ikke gaar mig saa nder.» 

I mai begyndte ban at blive hypokondery sov daarlig, klagede over kl0e 
om genitalia og «blodtaeren» i balsen, gik tilsengs, «da det irriterede ner- 
verne i maven at vaere oppe». Han erklaerede paa foresporgsel^ at ban 
atter kunde se alt, ban vilde^ livagtig for sig i fantasien. Han blev forsigtig 
med, bvad ban spiste, bad jevnlig om afforingsmidler og var ikke at formaa 
til at forlade sengen. Forst udover bosten begyndte ban at kvikne til. 
Trods stadige opfordringer til arbeide boldt ban sig uvirksom et belt aar. 
Han begyndte da at deltage i smedearbeide og var noksaa flittig det naeste 
aar. Han var gjennemgaaende utilgjaengelig og egen, tilboielig til at le ved 
sig selv med et udtryk af overlegenhed, hoitravende i sin tale. Han gjorde 
sig ingen tanker om fremdden; ban forstod, ban var sindssyg, men mente, 
sygdommen var en nodvendig gjennemgang for bam til klarbed, <uden at 
ban derved netop vilde saette sig i nogen saerstilling». Han vilde tildels 
ikke gaa med paa at erindre synderlig af sin tidligere tilstand, fastboldt, at 
der var foregaaet en revolution med ham «gjennem et slagtilfaelde i venstre 
hjerne; ban folte hjernemassen ligge og skvulpe som vand». 

Hosten 1900 indstillede ban arbeidet, da han syntes, ban bavde arbei- 
det nok. Han var meget lattermild og var paany optaget med sine fantasi- 
billeder. «Naar der dukkede tanker op i bam, og ban samtidig taenkte paa 
bekjendte, syntes ban i forestillingen, at der ved telepati kom svar fra disse. 
Taenkte ban saaledes paa at komme ud fra asylet, blev der svaret: «Du 
kan godt komme ud igjen.» Det var naermest, som disse svar langveisfra 
gav gjenklang i bans forestilling ; selv var ban forbauset over, bvor rigtig 
disse svar faldt. » Tilstanden boldt sig uforandret til udskrivelsen 9. decbr. 
1 901; naar ban opfordredes til at arbeide, svarede ban altid, at ban taenkte 
paa det; men til handling kom det ikke. 

Der er gjerne samme farve over fantasiforestillingerne som over 

forestillingslivet forresten. 

jfen fortalte, at ban bavde tydelig seet billedet af Vorberre med langt 
bvidt baar og skjeg, siddende paa en trone af skyer; ban taenkte sig da 
muligheden af at vaere Guds son, men borte saa en r0St, som sagde, det 
var t0v. Saa bar han ligesom ovenfra seet jordkloden udfore sine bevaegel- 
ser, bar seet skygger drage forbi sig, som ban bar antaget for sjaele; af og 
til er der kommet noget bag ham med hvide vinger, som han bar ment 
maatte vaere engle; men han bar samtidig bavt forstaaelsen af, at det bele 
bar vaeret fantasispil. 

Her stemmer fantasiforestillingerne med tanken om et saerligt 
forhold til Gud. En anden fortaeller i et brev, som han daterer 



40 DEMENTIA PRiCCOX 



Sion, at han er blandt engle og bevogter livsens og kundskabens 
trae og kan fortaelle om alle de kommende dage og om dommens 
dag; han undertegner sig Massas Mandason, Sions S0n M. R. En 
tredje kalder sig Selina; <han er hidsendt som livets trae, er den 
herreZebaot, har en brunoiet elskerinde i byen, som hederSarepta, 
og de udgj0r tilsammen det nye paradispar; der er talt guddomme- 
lig gjennem bans ben, og han har seet og talt med Guds S0n». 
Mangelen paa sammenhaeng ogsaa i disse forestillinger er ofte ioine- 
faldende; en beretter, at han har «gaaet igjennem en fantasi, fore- 
stillende Kristus og Moses; han har vundet fra sig Kristus og er 
nu naaet frem til Moses og har derved vundet Norges og Sveriges 
guldkrone*. 

Medens erindringsbedragene gjaldt fortiden, er disse fantasi- 
forestillinger alle 0ieblikkets born. Derfor varierer ogsaa de syges 
angivelser saa ofte, om end ikke fuldt saa meget som i dementia 
paralytica eller ved senil demens; aldrig traeffer man de uforander- 
lige «fakta» som i en paranoikers lidelseshistorie. 

Den fri opdigtning, Dropdukning af erindring om begivenheder, 
som aldrig har fundet sted (fabuleren, konfabulation), optraeder i 
regelen sammen med forfolgelsestanker og storhedsforestillinger ved 
de paranoide former, maaske lidt hyppigere ved subakut udvikling 
af hebefrenien (17 %) end ved snigende begyndelse (13 %)• Den 
tjener ikke til at udfylde huller i erindringen som ved Korsakoff's 
symplomgruppe, og eget for dementia praecox er det dobbeltregnskab, 
som de syge ofte holder over det, som tildrager sig i virkeligheden, 
og det, som kun opleves i fantasien. De erindrer saaledes godt, 
hvor de var igaar, selv om de leverer en fantastisk beretning om at 
have kj0rt rundt i skyerne efter en okse, og giver sig undertiden 
paa det, naar det berigtiges. Deraf fremgaar naturligvis ikke, at de 
med forsaet farer med skroner. Ofte nok paastaar de haardnakket 
oplevelsernes virkelighed, broderer ud sit emne og saetter stadig 
nyt til, ganske vist uden at have nogen anelse om, hvor de kan 
komme til at ende; men det «erindrede» bliver alligevel sandt for 
dem under fortaellingen. Det, de oplever, er gjerne udenfor alle 
land og saa langt over paa den anden side af det mulige, at de selv 
undertiden forbauses over, at sligt kan gaa for sig. 

fin beretter, at han er son af Salomo og Napoleon, «som bar vaeret 
styrer i himlen, men nu lever i England. Allerede 5 aar gml. var han til 
himmels — han blev fort did af engle, medens han gik og passede kjorene 
paa engen (han har aldrig vaeret stor paa det, er ikke kommet af storfolk, 
men kan vaere lige god for det!). Ja, de skulde nu vise ham, hvordan der 
var — . De f6r tilveirs og kom ind ad en luge. Saa reiste han med 12 
engle til «forvaringsrummet», hvorfra der var 12 trin til himlen. Jernbane 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET. jA_ 

af guld paa skinner af guld gik himlen rundt paa en time, og der var kirker 
af guld med 12 praekestole og 12 etager. «Goddag, min S0n,» sagde den 
iste engel, Napoleon I. Nei, «godmorgen» sagde han nok; det var nemlig 
om morgenen. Gud skabte maden, som blev bragt om paa bretter af guld : 
tilkvelds flodegrod og sukkerbred — a! himlens melk var som flode — , til 
middag det samme og til morgen kaffe og himmel-smorogbrod. Kl. 2 var 
der eftermiddagskaffe, hvorefter de hvilte — akkurat som her 1 Han fik en 
blusekjole paa ; farven — ja farven husker han ikke ; det er saa laenge siden 
— og i2ooo engle sang i kirken: «I Jesu navn skal al vor gjerning ske.» 
Det er akkurat samme styring der som paa Gaustad. Alt var 12, ja — 
for II er Judas Iskariot — det i ite bud; i England er der 12 bud!» 

En anden «har konstrueret en undervandsbaad, som han skal faa store 
summer for; paa sidste reise med et engelsk skib blev han underkastet store 
pinsler, forat papirerne eller planerne, som han havde indvendig i legemet, 
kunde faaes ud. Hans klaeder er over heleEuropa; for jul fik han en plan- 
tage i Afrika af Livingstone, som har et signalsystem i hans hoved, og han 
skal hilse fra Jupiter, hvor han var for nogle aar siden ». 

En paranoid hebefren leverede folgende beretning: 

«Han er ikke son af dem, som gjaelder for hans forseldre, men blev sat 
ind i familien, da han var 5 aar gammel. Han er ikke fodt, men skabt af 
«fl^p»-bogen, som igjen er skabt af de to eneste «skabningslaerde» maend, som 
findes i verden; de kaldes ogsaa *flepere» eller «trafikflepspillere». I «flep- 
b0gerne», som kan tale, er der meget saerligt snak, som kun de «skabnings- 
laerde* forstaar. Begge disse «koklementerer* (det ligner kroketspil), prak- 
tiserer og troller nede paa «flep»-myren. som straekker sig under jorden, 
ja ogsaa udenfor jorden, ja over hele verden. I et nu kan de gjere sig 
usynlige og reiser til Ishavet herfra paa et par sekunder. En skabning som 
han kaldes i flepbogen for «flepkn^t». Fleperne beholder saadanne til «) aars 
alderen og saetter dem saa bort i en familie, hvis son da fjernes, uden at 
den faar rede paa ombytningen; den faar dog betaling og opbevarer pen- 
gene i en usynlig kiste; hvert aar drofter fleperne sammen med familien, 
som kun under disse moder har kundskab om forholdet, om hvorvidt den 
skal beholde ham laenger. Han ser nok ud som et menneske, men er helt 
forskjellig fra andre og kommer til at «udslukkes», uden at der bliver noget 
lig tilbage, som naar andre dor. «Det er ikke noget bra at vaere flepkn^t.* 
I novbr. ifjor havde han et usynligt troldkunstapparat og var da selv «skab- 

a a 

ningslaerd* mand; der var da fine ror i ham — slig: | | , og naar han 

satte en finger bort paa punkterne a, saa kom flinkheden i mennesket frem, 
og da kunde han skabe. Hele dette forhold har han faaet vide af«punkte- 
gubber», som han ser som skygger, men er usynlige for andre; han horer 
gjenlyd af dem som tydelig hvisken ; han er indstillet paa saa fin horsel og 
syn. De dukker op et flygtigt oieblik, dels lige ved, dels 50 mil borte, 
men altid lige tydelige, og forsvinder saa; snart ser han hele mennesket, 
snart bare overkroppen; tildels er det kjendte ansigter; de veksler med 
mindre end i minuts mellemrum. Han skal have disse punktegubber i 
4 mdr.» 

Vrangtanker er ingen nodvendig bestanddel af sygdomsbille- 
det. Overensstemmende med den maade, hvorpaa f0lelseslivet lider 



42 DEMENTIA PR;*:COX 



under dementia praecox, optraeder selvbebreidelser og ringhedsideer 
forholdsvis sparsomt (17 *^/o). De forekommer omtrent ikke (kun i 
2 ®/o) i de jevnt fremskridende tilfaelde af hebefreni og i mindre 
end 15 7o ved hebefreni overhovedet; hyppigere er de ved katatoni 
(23%), hvor de er saa nogenlunde ligt fordelt mellem de raskt og 
de langsomt begyndende former. 

Tildels er de syge fulde af bekymringer og aengstelse, men bli- 
ver staaende ved en vag forestilling om, at der maa vaere noget gait, 
uden at det kommer til udformning af nogen bestemt vrangtanke. 
Eller en ringhedside dukker op et oieblik, hvori de da foler sig syn- 
dige og fordomte, for i naeste oieblik at afl0ses af forestillingen om 
at lide uskyldig eller af en forbandelse over foraeldrene, som bar 
sat dem i verden. Endelig er der tilfaelde, hvor en forestilling om 
egen ringhed saetter sig mere fast og kan holde sig udover den tid, 
da den tilsvarende stemning taber sig 

Efter sit indhold er de fleste naturligvis af religm natur. De 
tror sig evig fordomte, fordi de ikke har levet efter Guds ord, men 
foragtet alle ^ personer; de er syndens barn, for hvem der ingen 
redning er, og man traeffer selv tanken om synd mod den Hellig- 
aand Ofte er der et misforhold mellem ringhedsfolelsen og dens 
begrundelse; der er ingen naade at faa, fordi de saa sjelden ved 
bordet har takket Gud for maden, og de kan ikke blive salige. fordi 
de har spist formeget, eller fordi de ikke har spist og derved gjort 
laegen det besvaer at sondenaere dem; en ttroede», han havde draebt 
sin mor og derfor var fortabt. 

Imellem har ringhedsideerne sit udspring fra kjonslivet; de maa 
bede om flere naadedage, fordi de har misbrugt sig selv og «drevet» 
med dyrene paa gaarden; de er ikke vaerdige til at bruge jorden, 
som de har plettet, og enhver kvinde vil anse det under sin vaerdig- 
hed at giftes med en slig; de fortjener ikke mad, fordi de har «for- 
negtet» kvinder; deres forgaaelser mod dyr vil bringe dem i faeng- 
sel, og de skal halshugges, fordi de har smittet hele verden. 

Bekymringer for udkommet er ikke saa hyppige; de er fortvilet 
over, at de ingenting tjener, «kommer paa tvangsarbeide», tor ikke 
spise sig maette for ikke at bruge for mange penge, klager over, at 
man spiser op alt, hvad de eier, saa det kommer til at gaa ud med 
dem, er utrostelige over at have taget maal af sig til klaeder, da de 
ikke har noget at betale med. 

Somme synes, de har gjort alt gait, som findes, vaeret slemme 
og gjort nar af folk, har stjaalet og vaeret skyld i, at vennerne er 
kastet i faengsel; de er idioter; de har givet folk og kreaturer mog 
istedetfor mad; der er ingen raad; Luther og Kristus vil domme 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 4? 



dem, de kommer i helvede, og da de ikke kan leve der, maa de 
have en kniv til at kappe hovedet af med. 

Undertiden faar man en ringhedside som forklaring til en be- 
synderlig handling: de tager paa spadsertur i sterk kulde af sig 
ytterfrakken, «fordi de ikke fortjener at have toi paa». 

Storhedsforestillinger forekommer i V* af alle tilfaelde; de er for- 
holdsvis sjeldne ved katatoni (12 %) og er her ikke paavist ved de 
helbredede tilfaelde. De er hyppigere ved hebefreni (32 Vo), isaer 
ved rask udvikling, og synes ikke der at gjere udsigterne slettere; 
de findes naesten altid i de paranoide former. 

Meget ofte erkjendes de som «t0v» eller som «fantasier», som 
kommer over de syge mod deres vilje, og som de endnu har sans 
noK til ikke at tro paa; eller de vakler mellem tro og tvil og vil 
gjerne hore omgivelsernes mening om dem. Storhedstankerne ind- 
gaar omtrent aldrig som en del af personligheden. De syge er ikke 
engang saa optaget af dem, at de gaar omkring og giver en eller 
anden storheds rolle, eller om de en tid er med paa komedien, hol- 
des gjerne rollens og skuespillerens person ganske godt ud fra hver- 
andre. Man moder her paa vrangforestillingernes omraade den 
samme spaltethed, som er omtalt under bevidsthedslivet og fantasi- 
forestillingerne. I de roligere mellemrum liker de ikke at blive 
mindet om dem, eller de slaar dem hen som spog; men naar uroen 
kommer paa, traekker de paany i storhedsforestillingen som i et saet 
sondagsklaeder. 

Undertiden er deres storhedstid ikke inde endnu. men horer 
fremtiden til, eller deres rige er overhovedet ikke af denne verden. 

Det er ikke ofte, at storhedsforestillingerne giver indtryk af at 
haenge sammen med sansebedrag; de fremgaar i regelen heller ikke 
som en folgeslutning af overlaegninger, men kommer ganske *af 
sig selvt. 

Ofte naar de ikke udover et barnagtigt skryt, isaer hos hebe- 
frene. Det er, som om de nu soler sig i de laenge gjemte ungdoms- 
dromme om at blive til noget stort: der er emne i dem til en stor 
digter, <om ikke en Henrik Wergeland saa dog saa stor som P. A. 
Munch>; de er verdens klareste hoved; deres store begavelse har 
vakt misundelse; de er saa flinke, at man ikke kunde bruge dem 
laengere paa kontoret; ^de er ikke skabt til arbeide og er naturlig- 
vis kommet paa asyl, fordi de vakte opsigt ude, vaesentlig fordi de 
bare havde folkeskolekundskaber». En bogtrykkersvend tmaa bede 
om eget vaerelse for at komponere operaer*, en handelsbetjent «har 
studeret saa meget teologi, at han godt kunde vaere prest, og for- 
langer derfor respekt som en hoiere person*, og i storhedsforestillingen 



44 DEMENTIA PRyECOX 



om at vaere «den anden Luther, som skal bringe frihed, lys og 
fred, og som ber komme paa stortinget og give love% afspeiler sig 
vistnok en bondeguts ideal af de veie, der forer til jordisk magt og 
til salighed. 

Eller de neier sig i al beskedenhed med at eie laegens klaeder 
og at vaere anstaltens direktor. Forovrigt traeffer man de samme 
storhedstanker som ved andre sindssygdomme; de er millionaer, pave, 
keiser, forlanger 2500 kr. om dagen i erstatning for ulovlig inde- 
spaerring, er Mozart, en af apostlerne, Samson, fodt Messias, som skal 
skrive en ny bibel, — eller Kristus er bare en djaevel, og de er selv 
Gud, som skal hores over hele jordkloden og laegge jorden ode. 
Det er dog sjelden at traeffe de paralytiske storhedsforestillingers 
umaadelighed og flugt. 

Ogsaa storhedstankerne kan vaere S0gte og opstyltede; en er 
saaledes hvid dominikaner og eier af splinten af Kristi kors, foraeret 
ham af Italiens hvide dronning. De rober ogsaa en tilstedevaerende 
mangel paa sammenhaeng, som naar en erklaerer sig at vaere «den 
forste mand i alle ting og fordrer en stor lov efter denne dag, den 
borgerlige lov for at se, hvem der skal styre; ingen har lov til at 
komme ham naermere end 3 skridt, da han er loitnant og kjender 
krigsloven og er prestlaert, og han forlanger at vide, hvor hans guldur 
og firdobbelte kjaede er». 

Under den tilstand af nedtrykthed, som ofte indleder sygdom- 
men, og hvori de syge foler sig uduelige, hjemfaldne til straf eller 
foragt vaerd, er det almindeligt, at de tillaegger disse forestillinger 
almengyldighed i folks omdomme og foler sig udsat for saerlig op- 
merksomhed fra omgivelsernes side. De tror, at alt, som de iagt- 
tager, sigter til dem. Udtryksbevaegelser mistydes eller opdages, 
hvor de ikke er tilstede. Folk ser skjaevt til dem, rart og spottende, 
najrer uvilje mod dem, snakker bag deres ryg, peger paa dem og 
ler af dem, gjor grimacer, plystrer og demonstrerer for at vise sin 
foragt; hele byen har saerlig tanke paa dem, alting dreier sig om 
dem. I denne sigtelsetro (tysk: Beziehungsvvahn) laegger gjerne den 
svaekkede dommekraft sig for dagen, og forst derigjennem bliver 
den af noget vaerd for diagnosen. Folk chikanerer dem ved at 
bruge ord, som de ved, de ikke taaler at hore («fisk, kreatur, oter»); 
en laegger sig op paa bordet foran dem, en anden saetter sig bag 
dem paa en baenk, hvilket begge dele strider mod deres sympatier 
og derfor er gjort for at plage dem; nogle virker skadelig paa dem 
ved sin harken, andre snyder sig, spytter, ja, lader som de torster 
for at vise, hvor de foragter dem. Der skrives om dem i aviser og 
b0ger; de tegnes af i vittighedsblade; der er udspredt rygte om, at 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET. 45 



de har begaaet sedelighedsforbrydelse og skal i straf ; skolebarn stil- 
ler sig op foran vinduet og synger liderlige viser om dem, man lok- 
ker paa dem som paa en gris for at tilkjendegive, hvad de er; selv 
hanen galer saa faelt, og skjaeren saetter sig taet ved dem og skratter. 

Fra mistanken om, at man befatter sig med dem, og til antagel- 
sen af, at dette sker for at skade dem, er der kun et skridt, og dette 
skridt kan angst eller sansebedrag drive dem til at tage. 

Det er isaer paa en undergrund af imbecillitet, at forfelgeUes- 
forestillingerne synes at have lettest for at skyde iveiret paa denne 
maade. For en indskraenket forstand ligger tanken om at lide uret 
og det uden egen skyld naermest forhaanden som forklaring paa for- 
andringen i deres tilstand. Naar de ikke kan komme ud af det med 
samfundet, eller der laegges hindringer iveien for deres frihedskrav, 
miskjendes de og behandles uretfaerdig; alle piner og plager dem 
paa en maade, de ikke kan forklare sig. «De overordnede er sinte 
paa dem og hundser dem, familien er ikke, som den skal vaere mod 
dem; alle holder sammen for at blive dem kvit; man lyver paa dem 
og vil dem tillivs. De faar ondt af maden, befinder sig ilde eller faar 
saa meget spyt i munden; nogen maa altsaa have givet dem ind 
noget skadeligt, og der var ogsaa rar smag af maden. De ser snart 
lyse, snart morke skikkelser, som forfolger dem, enten det nu er 
djaevie eller folk, og horer stemmer, som «gaar ud paa drab»; det 
staar i avisen, at de skal udleveres». Naar naboer indfinder sig for 
at hjaelpe dem med arbeidet, griber de til vaaben for at saelge sit 
liv dyrt, og naar angsten kommer sterkest over dem, tyr de til et 
braekmiddel eller flygter ud gjennem et vindu. 

Det er dog kun i et faatal af tilfaelde og da isaer ved en raskt 
begyndende katatoni, at forfolgelsesforestillingerne ved dementia 
praecox udvikler sig under nedtrykt stemning eller angst, enten nu 
denne er mere ubestemt eller stiger til et virkeligt angstanfald. Det 
eiendommelige ved disse former er netop tanken om forfolgelse paa 
en baggrund af stemningsleshed. Gemytlig og smilende beretter de 
om, hvorledes de mishandles paa den grusomste maade, «og naar 
man siger andet, er det, fordi man ikke har sat sig noie ind i sagen» ; 
de kommer ikke i affekt ved modsigelse og er ikke uvillige til at 
indromme, at de kan have taget feil. Dernaest optraeder som oftest 
disse vrangforestillinger nogen tid after sygdommens begyndelse, til- 
dels forst langt ude i sygdommen. 

Der er dog, som vi senere skal se, endel tilfaelde, hvori for- 
felgelsesideerne fra begyndelsen af udvikler sig paa samme vis som 
i en regulaer paranoia, og blandt dem traeffes selv den forfulgte 
uskyldighed, mod hvem baade ovrigheden iverksaetter retsforfolgning 



46 DEMENTIA PR/ECOX 



for egen vindings skyld, og samtlige vidner aflaegger falsk ed. For- 
f0lgelsestankerne er dog som oftest mere flygtige og ustadige, syste- 
matiseres ikke synderlig, men kan udstraekkes til at gjaelde alle, som 
kommer i berorelse med de syge; de optages uden kritik, naar de 
byder sig, selv om de i henseende til indhold er noksaa tovede, og 
de fremsaettes uklart og ulogisk. Enkelte erkjender dem som syge- 
lige, idetmindste til sine tider. Storhedsforestillingerne indfinder sig 
med en gang, ligesaa den paranoiske erindringsforfalskning, som ellers 
lader vente paa sig, og de tendentiose lovbrud, som pleier at vaere 
den egentlige paranoikers sidste tilflugt. Det hele baerer praeget af 
den mangel paa harmoni og af den raske oplosning, som i det hele 
saertegner ungdomsaarenes primaere demens. Den paranoide byg- 
ning styrter snart i grus, og paa dens ruiner gror disse slovsinds- 
formers saeregenheder op: negativisme og stereotypi, mangel paa 
sammenhaeng, ligegladhed, urenlighed 0. s. v. 

Forfolgelsesforestillingerne kan ogsaa optraede «periodiskt sam- 
men med uroanfaldene, i regelen forbundne med rigelige sanse- 
bedrag, og svinde med dem igjen. Ikke sjelden er det de samme 
forestillinger, som vender tilbage ved hvert anfald, alene eller oftest 
i folge med andre, som veksler fra gang til anden. 

Hvor de dukker op langt ude i sygdommen, kan det blive med 
en enkelt forestilling, som farer forbi uden at saette dybere merke 
i sygdomsbilledet. Eller dette faar efter aarraekkers varighed et 
paranoisk anstrog ved, at de syge stadig feler sig paavirket af aan- 
der og andre hemmelige magter, som piner, analyserer, galvaniserer, 
elektriserer og magnetiserer dem, stikker dem med knappenaale og 
roder i hele systemet (saakaldte fysikalske forfolgelsesforestillinger). 

Hos de hebefrene indgaar forfolgelsestankerne ikke i personlig- 
heden, forandrer den ikke og synes ikke at forvaerre udsigterne til 
en forholdsmaessig helbredelse. 

De forekommer i det hele hos 38 %, er dobbelt saa hyppige 
ved hebefreni (47 %) som ved katatoni (23 %). I hebefreni findes 
de i omtrent halvdelen af tilfaeldene og kanske hyppigst ved den 
subakute begyndelse; i katatoni er de truffet hyppigst ved lang- 
som udvikling og indskraenker sig mest til en enkeltstaaende fore- 
stilling om, at «folk» vil dem ilde, eller til frygt for gift i maden. 
Traekkes ifra tilfaejdene af paranoid demens, som af andre opfores 
som en egen gruppe, bliver der alligevel en betydelig overvegt for 
hebefreniens vedkommende (40 ®/o mod 23 7o ved katatoni). 

Det er ikke vrangtanker alt det snak, de syge kommer med om 
forfolgelse. Stundom er det en udlaegning, som falder dem ind i 
eieblikket, af en eller anden besynderlighed ; 6n opgiver som grund 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORE STILLINGSLIVET 47 

til, at han stadig skjaerer ansigter, at det er forfolgere hjemme i 
bygden, som driver skoierstreger med bans krop; en anden vil ikke 
spise, fordi han faar arsenik i fiskesuppe to gange daglig. og vil ikke 
ligge i sin seng om natten, snart fordi der har ligget lig i den, snart 
fordi sengklaederne er forgiftet; snart faar man ikke anden besked, 
end at der er noget i sengen, som gjor den *uliggelig* 

Det er ikke engang altid deres egen person, der er gjenstand 
for forfelgelse, men familien ; man er slemme mod faderen og op- 
torer sig uanstaendig mod sosteren. 

Forfelgerne er gjerne ubestemte: man, folk, uvedkommende, ud- 
sendinge fra sygehus og politi, alverden, uvist hvem — sjelden nogen 
enkelt og da heist blandt omgivelserne; ialfald er hyppigst nogen 
af familien, der jo har mest med dem at gjore, i ledtog med for- 
folgerne. Det bliver da ogsaa i regelen en af slegtningerne, for- 
pleieren eller laegen, som de tilsidst bruger n0dverge mod. De 
indskraenker sig nemlig ikke til smaa forsigtighedsregler som at 
smage paa maden, for de spiser den, eller bare ernaere sig af en 
slags spise, til at lade nogen holde sig med selskab om natten eller 
ligge med kniv i sengen, men gaar ogsaa angrebsvis tilverks. 

Som sedvanlig efterstraebes de paa liv og helbred, gods og acre. 
De har syntes, folk kom og kastede noget i gryden, saa maden blev 
uspiselig; der sproites kloroform paa dem, saettes medicin til melken 
og brodet eller haves naale i deres mad, eller ogsaa spiser man 
op maden for dem. Der er labaner, som vil paasaette ild og slaa 
dem ihjel; horefanter omringer dem, ligger med revolver udenfor 
deres dor og vil kaste dem i sjoen; en svenske smyger sig efter 
dem. Onde mennesker paaforer dem epilepsi og anden ulykke; de 
vil ikke vaere nogen vaskeklud for frimurere! Man forholder dem 
deres l0n, vil frarane dem formuen, beskylder dem for usedelighed 
og bagtaler dem i breve til store maend. 

Sjelden faar man hore, at de har gjort sig nogen mening om 
aarsagen til forf0lgelsen : man vil hindre dem i at vidne om en for- 
brydelse, de ved om, eller faa tag i deres opfindelser; foraeldrene 
vil ikke lade dem komme under behandling for sindssygdommen 
bare for at tilfredsstille sin hevnlyst. Eller de slaar sig tilro med 
en meningsl0s antagelse; de tror sig forgiftet og forfulgt, hele byen 
er i komplot mod dem, deres person, haandverk og faedreland er 
latterliggjort i vittighedsblade, og alt sammen bare fordi de gik med 
en blomst i haanden paa gaden, hvorved folk sagtens taenkte, de vilde 
spille Frelseren. 

Den maade, hvorpaa de forestiller sig forf0lgelsen iverksat, er 
ofte ligesaa t0vet; <ildesindede mennesker har paasat dem et ufor- 



48 DEMENTIA PKiECOX 



klarligt onde gjennem noget saebevand*, «forbytter deres vaerdi- 
papirer*, «tager fra dem ringe og kugler», cblaeser i 0inene paa dem 
for at blinde dem, spruter gift ind gjennem naesebor og munden, 
kniber dem i maven om natten eller vraenger deres vandblaere*. 

Hvor forklaringen gaar over deres forstand, tager de sin til- 
flugt til alt det, der staar som mystiske eller overnaturlige magter 
for dem: elektricitet, spiritisme, magneter, hemmelige maskiner, my- 
sterier. De faar elektriske st0d, som haever dem op af sengen, 
spiritisme farer fra benene gjennem hele legemei. Troldskab saet- 
tes paa dem; der laeses over dem, saa de faar dyr paa sig; falske 
aander skriger stygt op til dem og propper dem med slim og 
uhumskhed. 

Allerede SchOle (1867)* fremhaevede de damonomane vrang- 
forestillinger ved de tilstande, der nu kaldes katatoni, og man horer 
ofte af de syges mund den forklaring paa uroanfaldene, at de pla- 
ges ilde af djaevelen. Naar det overhovedet gjaelder at henfore noget 
til det overnaturlige, synes det naermeste at tage til for en bibellaert, 
men ofte ellers uvidende bondeungdom at vaere aander, engle og 
den hoitidelige teologiske djaevel; sjeldnere faar folkeovertroens ge- 
mytligeGamle-Erik holde for, hekse, troldkatte eller ugler. En vrang- 
tanke om at vaere forhekset, hvorved den syge forklarer sig den 
forandring, der er foregaaet med ham, kan vaere det forste ieine- 
faldende sygdomstegn; «de staengte bans tanker, gjorde ham stor 
paa det ved troldkat og Fanden, som han horte rumstere og saa 
fraese ild». Der tales til dem af aander, som sidder inde i deres 
hoved ; naar maden forekommer dem at lugte eller smage ilde, er 
det aander, som paa den maade vil fortraedige dem; naar den syge 
ikke svarer og ikke spiser, er det paa befaling af en aand, under 
hvis herredomme han staar, og pinsedag f6r der en aand ind i ham, 
som vilde have ham til at drukne sig. Vakler de mellem haab og 
frygt, er det gode og onde aander, som kjaemper om dem og af- 
vekslende har overtaget; «de onde har skikkelse af 3 morke flekker». 
Aanderne paa loftet forhindrer deres forening med Gud; inat kom 
der 6n, som kaldte sig « Daniel » med samme rost som den, der tid- 
ligere kaldte sig «Morgenstjernen». Der er fuldt op af djaevle om- 
kring og i dem; i luften regjerer Satan; det er djaevelskab altsam- 
men. Der er ogsaa dem, som kan gjore sig aanderne underdanig; 
en «f0ler og lugter alle urene aander passere gjennem vaerelset; han 
lader dem gaa op i luften, idet han selv staar i forbindelse med 
hele apparatet og let kan fremkalde kongens aand». 



^ Anferte arbeider nr. 201, side 55. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET. 



49 



Saerdeles hyppige er de daemonomane forestillinger imidler- 
tid ikke. 

Overtroen moder os igjen ved svaekkelse af demmekraften i 
tilb0ieligheden til at tage varsler af, hvad der sker, og tyde dromme; 
selv en drommebog bliver rettesnor for dem. £n viser frem en 
graasten, som skal indeholde guld, solv og diamant; «han ledte efter 
en kobberskilling i graesset, kom til at tage i en jordfast sten, og 
ved siden af den kom der op lopper og lus; dette betyder efter 
drommebogen solvpenge, og paa den maade fandt han sin store solv- 
aare, som han har skjaerpet og vil have kongen til at bestyre; vil 
ikke han, kunde han jo overlade det til keiseren af Tyskland, og 
denne til franskmaendene, fordi de har saa daarligt guld> (fransk 
guld!). De soger helsebot hos eiere af Svartebogen, kloge koner, 
kvaksalvere og naturlaeger, noget som de sindssyge forovrigt ikke 
er alene om. 

En gaardbruger gi)c til en saeter, slagtede en gjed, hvis hjerte han tog 
med sig hjem; her staengte han sig inde paa laaven, klaedte sig af og gned 
sig ind overall med gjedehjertet. En anden, som nogen havde sat tandpine 
paa, gik paa en klog kones raad nord i skogen, faldt paa knae foran et trae, 
spikkede 3 pinder, strog lidt blod af sine taender paa pinderne, skar i bar- 
ken og stale pinderne ind 1 traeet, den ene i Faderens, den anden i Sonnens 
og den tredje i den Helligaands navn ; men bagefter troede han, konen her- 
ved vilde bringe ham til at do doden. 

Isaer ved de paranoide former faar man ofte bore, at den syge 
staar i et mystisk forhold, for hvilket han ikke kjender noget ord. 
«Han maa vaere istedenfor alle og angre for alle, er kommet til 
asylet for at slagtes, paa det at skriftens ord skal opfyldes; han for- 
folges af fysiokrater, som paa fysiokratisk-metafysisk maner gjor ham 
til verdens mindste frimurer; han er et medium, fordi han kan se 
saa meget. Noget gait kan de ikke gjore, da de handler paa deres 
mors, almagtens, bud og saaledes ikke kan ledes til andet end godt. 
Maden, de gives ind, har magiske virkninger paa dem, og tanker 
fra dode hjerner farer gjennem luften til dem. Naar de skal have 
sin straf, kommer de til at stikkes med knive. parafin heldes i saa- 
rene og antaendes, og saa haenges de op i benene til evig tid som 
et speil for andre.» 

Det samme fantastiske praeg over forestillingerne kan findes ved 
den hypokondre form af hebefreni. 

Hypokondre vrangforestillinger findes omtrent lige hyppig ved 
hebefreni (20 7o) som ved katatoni (18 7o)- De tilhorer oftest den 
indledende nedstemthed eller karakterforandring, og de forste aar af 
en hebefreni kan gaa upaaagtet hen som en langvarig hypokonder- 
jieurastenisk tilstand, indtil der indtraeder andre, mere betegnende 



4 — Dementia prajox. 



« • •• • • 
• " • * • •' 






■» J , 



J t * ^ « • 



» » 



« • • 



50 DEMENTIA PRiECOX 



sygdomsytringer. Undertiden holder de sig under hele forl0bet, og 
dette er tilfaeldet ved den hypokondre form af dementia praecox, hvori 
disse vrangforestillinger fuldstaendig behersker hele sygdomsbilledet; 
udsigterne for betydelig bedring eller selv helbredelse er her for- 
holdsvis gode. I katatoni traeffes de hypokondre tanker hyppigst 
ved rask begyndelse. I begge grupper kan man laengere ude i syg- 
dommen stede paa en forbigaaende episode med sygdomsfrygt eller 
en enkelt kreds af hypokondre vrangforestillinger; stemningen be- 
hover ikke vaere synderlig nedtrykt, forat disse tanker skal opstaa, 
men er sjelden helt ligeglad. 

Tildels danner mere eller mindre ubetydelige afvigelser fra nor- 
men udgangspunktet for forestillingerne (smerter, spermatorrho^, flatu- 
lens), eller der klages over udslag af en sygdom, laenge efterat den 
er gaaet over. Som ventelig i den alder dreier de hypokondre tan- 
ker sig hyppig om kjonslivet, dog i det hele ikke saa hyppig, som 
man paa forhaand kanske kunde tro. For0vrigt moder man alle 
slags fornemmelser. «Det er, som en orm vrider sig ned gjennem 
rygraden; det skvulper i brystet; ryggen kjendes som vraengt; 
hovedet er let som papir og vil falde af eller tungt som bly; der 
traekker luft ind i hjernen fra munden af ; den ene side er kold, den 
anden er varm; de puster som et dyr; der er en absces paa hjer- 
nen, der arbeider som et pulsslag inde i hovedet, derfra gaar ned 
til hjertet og saa saetter sig til blaerer under fodderne; huden er 
bleven saa tynd, at de maa klaede sig paa, naar de skal op om nat- 
ten for at lade vandet, og forud for hver gang trangen melder sig, 
gaar en kildrende fornemmelse ned gjennem laaret; de minker ind- 
vortes, idet der tages bort dele af dem, baade lever og mave; bry- 
stet gaar ned i maven, alt er losnet. De er syge allesteds, ved ikke 
hvor, frygter for syfilis, sukkersyge og epilepsi, raadner indvendig, 
har faaet kalvelunger, maven er vendt ud.» Den syges miner og op- 
forsel er ofte merket af sygdomsfrygten ; han sidder og foler paa 
pulsen, stonner med haanden paa hjertet, tager sig ofte over hove- 
det; han holder sengen, «da det irriterer mavens nerver, at han er 
oppe»; tor ikke spise, fordi der ikke kommer noget ud igjen. Imel- 
lem taenker de sig, at det er en medicin, de har faaet, som har 
gaaet gal vei og har taget al magten og modet fra dem, eller de er 
«paasat blodtagger i kanalen gjennem maden, som har vaeret for raa; 
poteterne har indeholdt formeget vandstof, der er traengt tvers gjen- 
nem kroppen, saa den er ganske gissen». Til vrangtanker om for- 
folgelse giver deres tydningsforsog sjelden anledning. Derimod er 
det under de hebefren-paranoide tilstande almindeligt, at forskjellige 
slags fornemmelser bliver udlagt som virkninger af forfolgelsen. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET Jl 



Ogsaa uden at der er hypokondre vrangforestillinger tilstede, 
traeffes en udpraeget sygdomsfelelse Det er isaer de ugrundede 
stemningsforandringer, mangelen paa evne til at taenke klart og felel- 
sen af fortumlethed og forstyrrelse, som gjor dem sikre paa, at de 
er eller staar i begreb med at blive sindssyge; ofte frygter de tillige 
for at blive dyriske, komme til at gaa n0gen eller begaa voldshand- 
linger. De kalder sig tosk og idiot, som ingenting begriber Ikke 
altid er deres erkjendelse saa uforbeholden ; de indrommer, at der 
kanske har vaeret indbildning med i spillet; de erkjender at have 
vaeret forstyrret et par dage, men vil ikke kjendes ved sine vold- 
somheder; «tankerne holdt paa at blive forvirrede, men siden blev 
de ganske bra igjen» og lign. Eller man faar en omskrivning af 
deres sygdomsfelelse : der sproites kloroform paa dem, saa de gaar 
i en rus; man vraenger om deres snak, tager deres tanker bort og 
saetter andre i stedet; der er enslags magnetisk kraft, som sidder i 
deres hoved og forstyrrer dem. 

Hos andre mangier enhver sygdomsindsigt; de mener at vaere, 
som de altid har vaeret, fremhaever, at de har arbeidet daglig, ikke 
sagt eller gjort noget gait, har vaeret sig bevidst alt, hvad de har 
gjort; naar de er kommet paa asyl, skyldes det hevngjerrighed og 
skoierstreger, eller de blev indlagt, bare fordi de gik tidlig ud en 
morgen, eller de skulde kun bese sig. 

Hvor sygdomsforstaaelsen er tilstede, og det er vistnok regelen, 
ialfald i sygdommens f0rste tid, trives alligevel side om side med 
den baade ringhedsid^er, forfolgelsestanker og selvmordstanker, der 
ikke erkjendes som sygelige, ligesom den ikke udelukker en betyde- 
lig svaekkelse af demmekraften. De indrommer nok at have vaeret 
forstyrret i hovedet, men mener, de skal blive bra, naar de bare 
faar vasket sig med koldt vand og kommer sammen med hyggelige 
mennesker. Senerehen vil de tildels nodig indlade sig paa nogen 
samtale om sygdommen, om de end kan give grei besked om andre 
forhold; i det heieste viser de da sygdomsindsigt lige efter et uro- 
anfald eller under en betydelig bedring af tilstanden; selv i samme 
tilstand gaar de til sine tider med paa at vaere sindssyge, til andre 
ikke. Paa den anden side kan man traeffe fuld sygdomserkjendelse 
midt under den storste uro og tilsyneladende forvirring. 

Det er meget almindeligt, isaer i katatoni, at de syge forklarer 
sin opforsel som dem fremmed og paatvungen; «der er kraefter inde 
i dem, som driver dem, de maa gjore det». Under de eiendomme- 
lige uroanfald, hvori netop bevaegelserne i regelen beskrives som 
tvangsmaessige, staar det dog oftest i den syges magt at kunne be- 
herske dem. 



52 DEMENTIA PRiCCOX 



Egentlige tvangstanker (taget i videre forstand end Westphal's 
definition, med grundlag i folelseslivet og uden belt uskadt intelli- 
gens) synes at vaere en mere tilfaeldig forekomst ved disse sygdoms- 
former. Udenfor de snigende tilfaelde traeffes de kun enkeltvis. Der 
foreligger i regelen nogen nedstemthed, der tildels forklares som 
forvoldt af tvangstanken; «de faar ikke fred for de onde tanker og 
gaar under fors0get paa at fordrive dem ved ben i en stadig kamp, 
som tager sterkt paa dem; de bliver rent fortvilet over ikke at kunne 
frigjore sig for dem». 

Lettere arter af tvangsfrygt, som pladsangst ved syn af torve 
eller lange korridorer, er det en sjeldenhed at stode paa udenfor de 
tilfaelde, der begynder som en neurasteni. Oftere er de bange for 
at komme til at draebe omgivelserne eller saette ild paa, saa de for- 
langer at blive taget i forvaring. 

Hvor tvangstanken ikke bliver overvundet af en hemmende 
viljesforestilling, kommer den til at give sig udslag i en tvangshand- 
ling. £n plages af den tanke, at ban maa springe frem og tilbage 
paa gulvet og bede, saa alle borer det, for ikke at blive fordomt; 
bver gang, ban giver efter, bar ban lettelse, til naeste tanke kom- 
mer. Andre «drives» til at foretage de forskjelligste bensigtslose 
ting, slaa b0, hente presten, drikke, skrige, gjore grimacer og under- 
age fagter, og naar de forsoger at staa imod, faar de skjaelven og 
angst. Ofte siges driften forbundet med en bvisken i oret {obsession 
hallucinatoire S^glas, Gedankenlautwerden Cramer). 

Frygten for at saette ild paa udloses undertiden forst. naar de 
borer tale om brand. Hos andre er det horselsbedrag, som tvinger 
dem til at gjore noget, de ikke vil {hallucination obsedante, Skglas); 
en blev saaledes paalagt af stemmer at gaa paa besog til folk, ban 
ikke likte, og blev saa fortvilet berover, at ban gjorde forsog paa at 
tage sit liv. 

En foreteelse, der staar tvangstanken naer, er den pinlige folelse 
af forestillingernes vedbaengen, som man kan bore om i sygdommens 
begyndelse. Efterat bogen er lagt vaek, vedbliver det laeste, selv 
om det bar vaeret uden interesse, at optage dem i lang tid,'uden 
at de kan blive det kvit; indtrykket af et par oine, «som bar 
seet stygt paa dem», vedbliver at forfolge dem og lader sig ikke 
forjage. 

Tvangstankerne optraeder i regelen episodisk. Tildels kan den 
samme tvangsfrygt gjentage sig under bver forvaerrelse af sygdom- 
men; bos andre findes tvangstankerne netop i de bedre tider og kan 
tildels saette sit praeg paa tilstanden. De optraeder da belst i form 
af tvilesyge og skrupler over alt muligt; isaer dvaeles der ved alt, 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. FORESTILLINGSLIVET 55 



som angaar sygdom og ded. Ikke i ethvert af disse tilfaelde er paa- 
vist sindssygdom i slegten. 

Nogen betydeligere intelligenssvaekkelse er det vel ikke kommet 
til i de tilfaelde, hvor tvangstanker opstaar; men man kan finde 
dommekraften betydelig nedsat, som naar de af frygt for at draebe 
omgivelserne beder disse — vaebne sig med sabler. 

Den svaekkede demmekraft ved uskadt opfatning og erin- 
dring er sammen med mangelen paa sammenhaeng betegnende for 
den maade, hvorpaa forstandsevnerne lider ved dementia praecox. 
Selv omgivelserne laegger ofte merke til, at omdommet er svaekket 
i en langt st0rre grad end hukommelsen. De syge taber i de ud- 
praegede tilfaelde al oversigt og mister den sikre folelse af tingenes 
vaerdi og indbyrdes plads; det er som tankeforbindelser, der pleier 
at vaere ordnet i fastere grupper, nu losner og kommer ud af sam- 
menhaeng, hvorved alting synes dem lige rimeligt og betydnings- 
fuldt, ingenting bliver en sag ganske uvedkommende. De sedvanlige 
kontrastforestillinger melder sig ikke, saa al overlaegning udebliver,. 
eller formaar ikke at gjore sig gjaeldende. Al kritik er borte; om 
folgerigtige slutninger er der ikke tale mer. De lader sig narre med 
til asylet ved lofte om at faa tale med deres afdode far; en teologisk 
student vil ud for at tjene noget og mener, han kan faa plads i en 
kolonialbutik, da han nu er vant til at omgaaes madvarer — han 
har nemlig hjulpet til ved hentning af mad fra kjokkenet. Rene 
smaatterier tillaegges vegt, og de selv slaar sig til ro med en intet- 
sigende forklaring; de har angst for at do, men saa horer de sit 
navn blive raabt, og det er straks tegn paa, at de skal leve; de ser 
grund nok til forfolgelse i, at de har havt omgang med nogle piger 
og undladt at hilse paa en mand, eller deri, at de i breve til en ven 
i udlandet har betegnet sig som socialdemokrat og antisemit. En 
har den rigtige bjergflyttertro og mener, at et tommerlaes, som vel- 
ter for ham, skal rette sig op af sig selv, naar han bare har sterk 
tro paa Jesus; en anden paastaar, at man har braendt hans to tan- 
ter, som var paa besog igaar: «han har kjendt lugten af braendt 
kj0d, og mere behoves vel ikke»; en tredje fortaeller, at nu har 
kongen givet ham lov til at faa hans ii-aarige kjaereste; «dette 
ved han deraf, at portrummet paa slottet en dag, han var i byen, 
var oplyst, og han samtidig saa endel smaapiger klaedt i rode 
klaeder». 

De har sjelden nogen rigtig opfatning af sin egentlige stilling, 
og isaer mangier de forstaaelsen af sin begraensning. De giver sig 
i sygdommens begyndelse ikast med opgaver, der ligger langt over 
deres evner; en 19-aars gut, som kaldte sig elev af Goethe og Soren 



54 DEMENTIA PR/ECOX 



Kierkegaard, var fuld af filosofiske id^er og hoie tanker om den per- 
sonlige frihed, som ikke tillod ham at tage hensyn til forsldrenes 
0nsker; ferst ved at tale om Gaustad fik man ham til at afsverge 
sin tro. En 43 aar gammel fhv. student, der efter 20 aars sygdom 
skal anbringes paa landet, gaar ved afreisen fra asylet ud fra, at han 
snart maa ind til byen for at fortsaette sine sprogstudier; en sten- 
arbeider foler sin eksistens truet og beder derfor om en laegebog, 
som han kan laere udenad for at blive doktor; en fisker ans0ger 
kongen om at faa et lidet hus paa et passende sted Selv om de 
er aldeles ude af stand til enhver ordnet virksomhed, prover de at 
romme fra asylet «for at komme i arbeide igjen* eller «reise til 
Amerika»; «de maa soge regjeringen om at komme hjem, da de har 
matrikuleret jord og skal laegge op gjodsel*. Heller ikke sine for- 
hold forovrigt kan de bedomme; de er mest fortrydelige over asyl- 
opholdet, fordi de maa gaa med nummererede klaeder, og mener 
asylets krav paa dem vil ophore, naar de faar numrene ud af toiet 
og vadsaekken tilbage. En bondegut, hvis breve ikke frembod noget 
tegn til sindssygdom, mente sig kaldet til en fremskudt plads i sam- 
fundet; «at han havde forsogt at myrde sin bror, havde intet at sige; 
det, at man tilfoiede ham den fornaermelse at sende ham, en frisk 
mand, til asyl, kunde gaa op i op dermed, og i hvert fald vilde det 
ikke blive mere end et par dages vand og bred, hvis han skulde 
straffes*. En af de forfulgte tillagde sin sag verdenshistorisk betyd- 
ning, var bange for, den skulde give anledning til krig, og blev meget 
glad ved forsikringen om, at den ikke havde 0vet nogen indflydelse 
paa verdensbegivenhederne. Efter udskrivelsen kom ^n snart tilbage 
og vilde blive indlagt igjen, «fordi han nu var saa frisk, at han kunde 
arbeide — i asylet*. De taber evnen til at finde sig tilrette med 
forholdene, bliver raadvilde, gaar omkring til alle for at here deres 
mening; en hebefren, som har kunnet beklaede sin post hele de 
4 forste aar af sygdommen, viste sig dog stadig mindre flink, der 
blev altid mere og mere at udsaette paa ham, og han kunde ikke 
laengere indrette sig okonomisk, saa han kom i gjaeld. Regelen er 
den, at arbeidsevnen aftager betydelig trods al villighed; lysten til 
arbeide forsvinder ogsaa, og de syge bliver siddende med haenderne 
i fanget aldeles uden tiltag. 

Sjelden finder man en mangel paa omtanke som den ved 
dementia paralytica, fin kravler for langt ud paa de smekre grene 
af et trae, saa han falder ned pg slaar sig, en anden stikker haanden 
ned i varmen for at tage op noget, som faldt ned. Paa den anden 
side kan de katatone vise sig snu og udspekulerede; en fik narret 
med sig vogterne flere mil en kveld; en anden, som havde vaeret 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. F0LELSESLIVET 55 

syg i 5 aar, fik listet noglerne, der var fastgjort i bunden paa vog- 
terens seng, bort under den sovende. Endel er da heller aldrig i 
forlegenhed for svar og har altid en forklaring paa rede haand; en, 
som (i 1900) forudsagde begivenhederne for det aar, som allerede 
var gaaet (1899) og gjordes opmerksom paa, at han var forsent ude, 
svarede efter en stunds betaenkning, at ved udgangen af det forrige 
aar (99) begyndte aarene at gaa samme vei tilbage igjen. 



Folelseslivet. 

En betydelig afstumpning af stemningslivet er et af de vaesent- 
ligste kjendetegn paa dementia praecox og saerlig de hebefrene for- 
mer. I indledningsstadiet kan der vel undertiden raade en sterk 
affekt; men naar det er over, bliver armoden paa felelser saa meget 
mere ioinefaldende. De syge er gjennemgaaende ligeglade og uden 
interesser, forstaar, de er sindssyge, uden at erkjendelsen heraf gjor 
noget indtryk paa dem, gj0r sig ingen tanker om fremtiden, laegger 
ingen planer. De befinder sig vel i asylet, hvor ingen st0rre krav 
stilles til dem, som de har at opfylde; de laenges ikke efter noget; 
enkelte indser bare ikke, hvorfor de skal vaere i asyl; men de fin- 
der sig rolig i det. De kan nok traenge paa dorene, men gaar ikke 
ud, naar de aabnes; kan nok mase enstonig paa at komme hjem; 
men naar saa familien feier dem i at tage dem hjem, «kan de ikke 
gaa hjemme og slaenge* og maser paa at komme ud og arbeide. Ved 
indlaeggelsen i asylet tager de ligegyldig farvel med slegtningerne; 
senere sporger de ikke efter hjemmet og tager imod breve aldeles 
uinteresseret, laeser dem ofte ikke engang; de tager ikke notis af 
bes0g, sporger i hoiden, hvad godter de har med, ser til en anden 
kant og synes ikke at have noget usnakket med dem. De slutter 
ikke bekjendtskaber med de andre syge, indlader sig ikke af sig selv 
med laegerne, kommer i det hoieste med en slaengebemerkning 
(f. eks. om deres udseende), som viser, at der intet er iveien med 
deres opfatning. Heist ligger de dag ud og dag ind dorsk hen- 
sisngt paa en baenk, og fra den plads, de er vant til at sidde paa, 
fjerner de sig kun til de allernodvendigste vanemaessige formaal, til 
spisebordet, sengen og klosettet. Sine vrangtanker om storhed og 
forfolgelse omtaler de helt ligegyldig. 

Lidt mere farve er der gjerne over de katatones stemningsliv, 
iaifald i den forste tid, og tildels indser de selv det sygelige i, at 
de foler sig nedstemt eller uden grund svinger mellem tungsind og 
munterhed. Ja, det kan af udtryksbevaegelserne se ud, som om alle 



56 DEMENTIA PRyECOX 



stemninger slippes los og boltrer sig utoilet, som om de «leger him- 
melspraet med sine f0lelser». Hele folelseslivet barer praeg af op- 
losthed; fortvilelse med ringhedsid^er, gjentagne selvmordsforsog, 
indholdsl0s latter og ugrundede vredesudbrud med voldshandlinger 
optraeder samtidig eller afloser hverandre. Men noiere beseet er 
det bare krusninger paa overfladen. Man finder dem saa ofte i grun- 
den ganske ligeglade, naar de graeder; falelsesudtrykket er ikke frem- 
gaaet af noget tilsvarende stemningsindtryk. Ogsaa ved andre sinds- 
sygdomsformer kan stemningslivet forarmes, og der kunde med et 
digterisk udtryk siges, at der vistnok spilles de samme glaedens og 
sorgens melodier paa «hjertets strenge» som for, men sangbunden 
er borte. Her er det veien udenfra til deres folelsesliv, som synes 
staengt, og indi dem er alt tomt og 0de. 

Enkelte bevarer laenge en vis nysgjerrighed og evnen til at for- 
bauses. 

Ogsaa ved den dybeste afstumpning af folelseslivet kan ligegyl- 
digheden turvis brydes af en ugrundet trang til edelaeggelse eller 
skjenden. Andre er gaaet ind til et indholdsl0st Nirvana, hvor der 
ikke er sanselig lyst, had eller vrede. Det er dem ligegyldigt, om 
de lever eller d0r. 

En forh0iet modtagellghed for sindslndtryk traeffer man 
en sjelden gang i sygdommens begyndelse. Det kan gjaelde et en- 
kelt indtryk, som virker sterkt i 0ieblikket og siden haenger fast. 
Et «stygt blik» hos en forbigaaende gjor den syge urolig, og han 
tror, der er kommet ondt over ham fra dette blik, uden at han kan 
forklare sig, hvordan det skulde gaa for sig; dette mal'occhio staar 
stadig for ham i tankerne, sommetider mere, til andre tider mindre, 
og om natten drommer han om de onde oine. I en anden syge- 
historie feres den indledende angst og nedtrykthed tilbage til en 
uhyggelig drom (om at vaere forfulgt af en dedning). som har gjort 
et dybt indtryk paa den syge. Eller det er visse sanseindtryk, som 
bringer dem ud af humor; de foler ubehag ved at se paa lyse og 
blanke gjenstande, isaer af staal, «det gjor ligesom ondt i hovedet, 
saa de maa tage sig i nakken; det hjslper ogsaa at saette hatten 
paa»; eller de bliver sorgmodige over triste farver og graeder, fordi 
en soile er saa sort; «det smerter dem i sjaBlen», hvergang de be- 
vaeger tungen. 

Det er meget sjelden at traeffe paa en saadan folsomhed, at en 
kritisk eller uaerbodig bemerkning om autoriteter gjor dem ondt, eller 
at de forfardes over, at en forfulgt gotter sig over sine «fienders» 
uheld. En hebefren gammel jomfru skiftede ikke undertoi — «fordi 
det var som en begravelse at skulle laegge af det brugte»; hun 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. F0LELSESLIVET 57 

vilde ikke flytte fra et usselt kot — •fordi det var saa brutalt at 
saette alt ud paa gaden»; sit speil havde hun daekket til, sand- 
synligvis fordi det var hende for ubarmhjertigt. Man kan finde en- 
kelte, der i en tid iaifald rores lige saa let som en kronisk alkoholist 
eller en paralytiker. De svommer i graad i alle sine poetiske ud- 
gydelser og begynder at flaebe over et par uskyldige smaa «barne- 
engle», som de ser afbildet i laaget paa en cigarkasse; men der er 
ingen nedtrykt stemning. 

Ofte er latter den maade, hvorpaa isaer de katatone reagerer 
paa indtryk udenfra, ved sporgsmaal og efterretninger selv af sorge- 
ligt indhold (som f. eks. budskabet om faderens ded); ogsaa midt i 
en nedtrykt stemning sees smil, hvor man skulde vente graad. Det 
har ikke altid vaeret hensigten at smile; det er en inkoordineret gri- 
mace, som man ogsaa traeffer ved multipel sklerose og lamhed efter 
hjerneblodning^ Smilet kan beholdes stereotypt, saa det ansigt, de 
saetter op, minder om det paa de gamie stotter fra yEgina. Den 
ugrundede latter kan komme anfaldsvis baade nat og dag paa de 
forskjelligste trin af sygdommen. selv under perioder med fuldstaen- 
dig taushed, eller de gaar til stadighed og smaaler ved sig selv. 
Latteren betegnes i regelen som affektlos, larmende, «fjollet», tildels 
krampagtig. Undertiden er latteren fremkaldt ved modsaetningen 
mellem virkeligheden og de forestillinger (om storhed og eventyr), 
som behersker dem i oieblikket; «de finder paa noget selv, som de 
kommer til at le af». 

Pirrelighed er et noksaa almindeligt track i sygdommens be- 
gyndelse, men kan ogsaa optraede senere. Rene smaating kan ud- 
l0se sterke vredesudbrud ; de bliver opbragte, fordi «man ser ertende 
og ondskabsfuldt paa dem» eller smiler ad dem, og de bliver af 
den grund meget vanskelige at omgaaes, da ingenting er dem tilpas. 
De farer op ved modsigelse. Andre er mere saere og furter; en, 
der var bedret saa meget, at han kunde overtage noget kontor- 
arbeide, blev saa fornaermet over den l0n, han fik, at han gik hjem 
og lagde sig tilsengs og vilde ikke op igjen paa flere dage. Under 
det senere forlob viger denne nartagenhed pladsen for den mere 
betegnende ligegladhed. 

Nedtrykthed findes i omtrent halvdelen af tilfaeldene, adskillig 
hyppigere ved katatoni (60 7o) end hebefreni (45 7o) og inden hebe- 
frenien oftest ved den hypokondre form, og hvor der er katatone 
trsk. 1 katatoni hyppigst ved suhakut udvikling (i V4 af alle til- 
falde). 

* C. Lange anferer et tilfaelde (A. a. nr. 172, s. 71). Se endv. Bechterew 
(A. a. nr. 142). 



58 DEMENTIA PR/ECOX 



Ved de snigende former af hebefreni, hvor stemningslivet som 
for naevnt er mest udslukt, horer misstemning hos V« med til de 
ferste tegn paa, at noget er iveien. De vantrives, bliver stille, soger 
ensomhed, er menneskesky, gaar kun ud om aftenen og i sidegader, 
«kunde fristes til at grave sig ned, saa ingen fandt dem», sidder 
grublende, har tabt al arbeidslyst, «har ikke lyst til nogen ting, ikke 
engang til at graede*; men sjeldnere er de virkelig nedtrykte, triste. 
Undertiden er der gaaet mange aars karakterforandring og afslappelse 
forud. Ogsaa under det senere forlob kan mismodet optrade som 
en mere selvstaendig episode, og hos enkelte er stemningen under 
hele sygdommen jevnt graa; de er graetne og pirrelige, foler sig 
ulykkelige og forladte, hjemlose og fredlose, kjede og unyttige. De 
laegger imidlertid skylden paa andre, og ud af misstemningen vokser 
let forfolgelsestanker. Ringhedsideer er derimod sjeldne; hyppigere 
er hypokondre tanker, ialfald ved nedtryktheden i hebefreni; i kata- 
toni synes de at vaere lige hyppige. Den nedtrykte stemning kan 
nok traede aldeles ubehersket for dagen, men stikker aldrig dybt. 
Undertiden synes de selv, de burde vaere muntre og tilfredse, men 
kan det ikke; uden grund foler de trang til at graede, men ogsaa 
til at le. Ustadigheden af deres nedtrykte stemning er ofte afgjorende 
for erkjendelsen af, at det er dementia praecox, som foreligger; tung- 
sind med selvmordstanker veksler med lystighed og ligegladhed. En 
har laenge vaeret i daarligt humor, hypokonder, masende og sutrende, 
opfarende og tildels voldsom; mismodet tiltager; han bliver helt 
fortvilet, hulker, tror sig fordomt. forbander Gud, fordi han ikke har 
kunnet lade ham do, og forlanger en oks for at lade sig halshugge; 
dagen efter «vil han forsoge at mande sig op«, og efter nogle dages 
forlob er han heftig, truende, urolig og kaad. En anden er ved ind- 
komsten i asylet dvask, faamaelt, hviskende, orker ikke saette ben 
under sig, holder oinene lukket med et slapt, halvt kjaelent udtryk; 
udpaa dagen masturberer han, bliver kvik og smilende, rigtig for- 
noiet; om aftenen igjen mismodig, «forfaBrdet over al sin synd» og 
gjor ihaerdige selvmordsforsog. Senere var han en tidlang sutrende, 
ude af det, lob graedende ude i haven fra det ene trae til det andet, 
imellem heftig. Ved den tilbagevendende sindssygdom er der en 
stemning, som behersker det hele; med den er hele det sjaelelige 
liv samstemt, og denne samstemthed brydes ikke, hvilken stemning 
end kommer til roret. Ved dementia praecox er alt i oplosning. 

I de raskt begyndende former af hebefreni indledes sygdommen 
for det meste med en udpraeget nedtrykthed med religiose skrupler, 
anger over daarligt liv eller mismod over evneloshed; de «omvender 
sig», melder sig for at faa straf for en eller anden forbrydelse, 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. F0LELSESL1VET 59 

klager over odelagt fremtid, frygter for at blive sindssyge. Andre 
er mere utilfredse, «urolige tilsinds», bekymrede og smaapuslede, 
traege og ordknappe; der skal da lidet til for at gj0re dem helt tung- 
sindige, lidt rygsmerter eller forstoppelse. 

Efter en tid viger mismodet undertiden pladsen for en stem- 
ningslos slaphed, et anfald af tilsyneladende forvirring eller uro med 
loftet stemning. Undertiden gaar den nedtrykte stemning helt til- 
bage, og det kan vare flere aar, for sygdommen atter tager fat; i 
andre tilfaelde vender den hyppig tilbage med kortere og laengere 
mellemrum, men sjeldnere holder den sig aarevis uden afbrydelse. 
Ganske betegnende for mangelen paa jevnhed i stemningslidelsen kan 
det tildels hede, at den syge er «noksaa normal halve dagen*. 

Det udtryk, deres sorg giver sig, er ofte overdrevet og teatralsk; 
efter at have gjort ugagn kaster en sig paa knae, storhulker, jamrer 
sig og vrider haenderne og beder ynkelig om forladelse, idet han 
kysser laegens haand; «han vil intet menneske fortraed, har ikke ment 
noget ondt, bare vaeret forstyrret» ; men det hele driver over som 
en sommerbyge. Er de i sjaelened. stormbeder de, hoit og ihaerdig, 
paa knae med foldede haender og himmelvendt blik, i pra^ketone og 
stivt bogsprog, men tildels ganske usammenhaengende og med gjen- 
tagelse af de samme fraser. Det er, ligesom det er det samme med 
indholdet, naar de bare beder, og hoirostet skal det vaere for at naa 
frem; med rette siger de selv, at de«beder saa ubegribelig* til Vor- 
herre. Efterpaa finder man dem tilfreds med praestationen ; den 
store synder er bleven «et elskeligt Guds barn, som alle er 
glade i». 

Ved den hypokondre form er de syge mismodige, men vaesent- 
lig med hensyn til sin helse, og de klager mere over andres feil 
end over sine egne. De fleste af dem kan vaere overordentlig ma- 
sende i modsaetning til den hemning, man i regelen traeffer ved de 
tilsvarende former af den tilbagevendende sindssygdom. 

Ved katatoni er gjerne stemningslidelsen dybere og af laengere 
varighed; meget almindelig heder det, at de syge i l0bet af et 
Va aar blev stille og nedtrykte, begyndte at gruble over sine synder, 
blev aengstelige og urolige, — indtil de efter en «melankolsk raptus», 
hvorunder djaevelen vilde tage deres liv, gled over i en langvarig 
stupor. Der forekommer dog ogsaa ganske kortvarige anfald med 
nedtrykthed som eneste iagttagne sygdomstegn af nogle dages eller 
et par ugers varighed. Naar de vel er over, tillaegges de ingen be- 
tydning mere af patienten, ikke bare naar de har taget sin udgang 
fra en eller anden sorg, men ogsaa om enhver grund til tristhed 
har manglet og tilstanden erkjendtes som sygelig. Forst mange aar 



60 DEMENTIA PRv£COX 



efter ved et nyt udbrud kan man ved neiere efterforskning faa rede 
paa denne farste begyndelse. Hos andre kommer der et nyt anfald 
et eller et par aar efter af nedtrykthed alene eller tilblandet andre 
sygdomstegn, som er stemningslidelsen uvedkommende. Mellem- 
rummene kan vaere fri, eller der er en merkbar tiltagende sl0vhed 
mellem den indledende nedtrykthed og de andre katatone tegn, som 
undertiden forst optraeder 3—4 aar efter. 

Undertiden angives forfelgelsesfrygt, skraemmende dremme eller 
synshallucinationer som grund til deres mismod. Sygdomserkjendelse 
traeffes meget almindelig. Allerede paa et meget tidligt trin kan 
man stode paa en meningslos og haardnakket afvisning og umed- 
gj0rlighed, som stikker sterkt af mod den melankolskes trang til at 
tale om sin tilstand og soge trest, eller der er tegn paa svaekket 
dommekraft. En gik grublende omkring og take om sine synder, 
skaffede sig kommentar til Johannes' aabenbaring. huggede af sig 
den hoire arm, fordi den forargede ham, og friede ihaerdig til en 
prestedatter i haab om gjennem denne forbindelse med kirken at 
sone sin synd mod den Helligaand. Eller der optraeder andre traek, 
som ved modsaetningsforholdet til den nedtrykte stemning afgjor 
diagnosen; de syge smiler iblandt, laeser romaner, spiller ihaerdig 
piano, er ondskabsfulde, vil lystres; de er voldsomme, hoist urenlige 
eller sover godt. 

1 langt hoiere grad end nedtrykthed horer angst med til syg- 
domsbilledet i dementia praecox, og den er saa at sige den mest 
uforfalskede affekttilstand hos disse syge. Naar hyppigheden efter 
sygehistorierne ikke kommer hoiere end til ?o % (32 ved hebefreni, 
27 ved katatoni), har det sikkert sin grund i, at opmerksomheden 
ikke har vaeret tilstraekkelig rettet mod denne form af stemnings- 
lidelse; selv Kahlbaum lagde jo for liden vegt paa angstfolelsen, 
hvad Wernicke har fremhaevet. Hyppigst er angsten iagttaget ved 
de relativt helbredede tilfaelde af hebefreni. 

Angsten optraeder dels i indledningen, i hebefreni efter karakter- 
forandringen, dels senere i sygdommen og i sin mest typiske form 
som afgraensede angstanfald. Den er ikke bundet til nedtrykt stem- 
ning, og under anfaldene er der som oftest kongestion \ Tildels er 
den ledsaget af tryk for brystet, hjerteklap og hurtig puis, sveden, 
uro; undertiden optraeder en forventningsillusion (som naar de under 
fortabelsesfrygt i en eller anden gjenstand tror at se djaevelen), eller 
der er syns- og horselsbedrag under angstanfaldet. 

^ Krampe af de karforsnxvrende muskier er vistnok hyppigst ved angst, men ingen 
nedvendig betingelse for dens opstaaen Jfr. Lange: Om sindsbevaegelser. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. F0LELSESLIVET 6l^ 

Angsten kan vaere uden tankeindhold, eller de frygter for at gaa 
fortabt (tildels uden nogen syndsbevidsthed), for dommedag, d0d 
eller sindssygdom, for at forgiftes, blive opereret eller lagt i jern. 
Enkelte er aengstelige for, at de ikke skal faa lov at forblive i asylet, 
andre for at komme paa asyl eller endog for at blive undersogt af 
laegen; de har raedslen for det ukjendte i alle former. Men siger 
man lige til dem, at nu skal de halshugges, eller der skal bores hul 
i tungen, saa boier de oftest nakken eller raekker tungen frem uden 
at laegge den mindste sindsbevaegelse for dagen, isaer hvor der sam- 
tidig er en let stupor. Der kan vaere et fantastisk praeg over ang- 
sten, som naar de er raedde for sit eget spogelse, som viser sig for 
dem, eller for, at deres uvenner skal taende ild paa dem, og den 
svaekkede demmekraft traeder for dagen i en romning fra asylet for 
hjemsendelsen af frygt for at reise med jernbane, eller i en frygt 
for <at komme for en krigsret paa grund af synd mod den Hellig- 
aand». Undertiden driver angsten dem til at foretage rent hensigts- 
l0se handlinger (f. eks. at slaa natpotten itu), uden at de kan gjore 
rede for, ad hvilke tankeforbindelser de er naaet til vedkommende 
bevaegelsesforestilling. 

Angstanfaldene kommer gjerne pludselig og ledsages af stor 
uro; de varer sjelden mere end nogle dage. De syge lober ud af 
sengen, skriger, at de forgiftes eller skydes, laaser doren indvendig 
og flygter upaaklaedt gjennem vinduet ud paa taget, eller de graver 
sig ned i sengen og stortuder, idet de uafladelig gjentager de samme 
udbrud af fortvilelse. Disse angstanfald vil blive naermere omtalt 
under katatone anfald. 

Senere kan angstaffekten traede tilbage, medens angstens udraab 
og udtryksbevaegelser holder sig som stereotype rester; de skvaetter 
undertiden krampagtig til ved enhver berorelse eller tiltale; men der 
foreligger ikke laengere nogen folelse, som svarer til disse bevaegelser. 

Ved den hypokondre form er der altid en angst, som staar i 
forhold til den indbildte lidelses formentlige farlighed. 

De skraemmende dremme og angsten ved tvangstanker er 
naevnt for. 

Som en lettere grad af angst og beslegtet med tvangsfrygten 
kan den uvished betragtes, der ofte traeder frem i de omsvobsfulde 
og forbeholdne svar. De «vilde saa gjerne vaere oprigtige, men tor 
ikke sige det; de har endnu ikke overveiet sagen naermere; stem- 
merne siger, den syge skal skjaeres i smaa stykker; men det er ikke 
vaerdt, doktoren skriver det, for han faar taenkt over det; det gaar 
vel gjennem saa mange munde, at han ikke ved, om det er skjaere 
eller rive». 



62 DEMENTIA PRyECOX 



De samme egenheder, der saertegner den nedtrykte stemning 
ved dementia praecox, gjenfindes ogsaa, hvor stemningen er munter. 
Det er ingen smittende munterhed som ved mani, iaifald i meget 
mindre grad, fordi den ersaa meningslas; ved sin mangel paa sam- 
stemthed er den ude af stand til at fremkalde en tilsvarende sjaele- 
lig tilstand hos tilskueren, som derfor i regelen er mere tilbaielig 
til at smile af den muntre katatoniker end med ham. 

Han spankulerer omkring kaut og friskfyragtig med naesen i sky 
og spraellende armbevaegelser, stryger en indbildt mustache, rynker 
panden barskt, plystrer, synger og prater i en brautende tone eller 
med patos og brister ret som det er i en skraldende latter. Han 
opforer sig som bajads, vraenger oinene eller gj0r andre grimacer, 
raaber au og aa, morer sig over sin skygges bevaegelser, har for- 
skjellige fagter og bedriver alskens skoierstreger, men paa en tevet 
maade. Der er mange sprael, men ingen egentlig bevagetrang; 
mange ord. men faa tanker; ingen planer, bare interesseloshed og 
slovhed. Sommetider er der ikke svar at faa af dem paa noget 
sporgsmaal; til andre tider kan man fore en stump ordentlig sam- 
tale midt oppe i den vaerste uro, og ofte viser de fuld sygdoms- 
erkjendelse. Side om side med opstemtheden findes sygdomsytringer, 
som man mindst skulde vente at stode paa; paa hoiden af den lof- 
tede stemning kan de overraske med selvmordstanker; «de har 
ingenting at leve for». Deres lystighed er ogsaa sjelden varig, den 
kommer og gaar, uden at vekslingen er betinget af forestillinger. 

Haevet selvfolelse med pralerier findes ofte, uden at stemningen 
er munter, og i det hele taget er opstemthed paa langt naer saa 

f^yppig (*5 °/o) som nedtrykt stemning 

En sjelden gang er opstemthed den stemningsforandring, hvor- 
med sygdommen begynder Den syge foler sig friskere end for, 
horer bedre, har lettere for at snakke og taenke; alt er blevet trive- 
ligt i modsaetning til for; men han selv indser samtidig, at denne 
folelse er sygelig, ikke naturlig. 

Naar slovheden er indtraadt og ikke er altfor dyb, kan man 
finde en grcetten og misforneiet stemning, som dog i regelen forst 
kommer tilorde, naar man udsporger de syge. «Det synes ham 
ganske gavnlost at vaere paa asylet*, men han ved ikke, hvor det 
skulde vaere bedre for ham; «det er iltriveligt at sidde paa en baenk 
og blive kold paa fodderne; der er for lidet varmestof i maden og 
bare i ert i suppen, og der er slim tvers gjennem suppekjodet* o. s. v. 

Forovrigt brydes deres ligegladhed fra og til af vredesudbrud, 
hvorunder de skjender og bander, spytter omgivelserne i ansigtet, 
slaar og odelaegger, for det meste uden at de kan anfore nogen 



DE ENK ELTE S YGDOMSTEGN. F0LELSESL1VET 63 

grund for sin vrede. Undertiden giver de en eller anden besynder- 
lig forklaring: man river af dem arene, rykker ud skjegget; en frem- 
med ligger i deres seng; man lakerer dem indvendig 

Der er allerede anfert eksempler paa bratte omslag i stem- 
ningen. Den ene dag er den syge ynkelig nedtrykt, orker ikke 
laengere leve; den naeste misfornoiet og bandende, «ved ikke, hvem 
Vorherre er, blaeser i kongen og prinsen», ironiserer over behand- 
lingen ; dagen efter igjen er han stoiende, lattermild og t0vet. Under 
de katatone anfald kan stemningen veksle fra eieblik til andet; de 
slaar om fra graad til latter, fra banner til banden. Det er den 
samme holdningsleshed og ustadighed. som paa forestillingslivets 
omraade kommer tilsyne i de stadig selvmodsigende og uberegnelige 
anf0rsler. 

Tab af etiske felelser forekommer isaer ved hebefreni. De 
syge mister interesse for alt andet end spisesedlen og undertiden 
kortspil og tager ikke laengere hensyn til god tone; en student gaar 
rundt og forsyner sig med fingrene af de andres tallerkener, og naar 
der appelleres til hans velopdragenhed, paaberaaber han sig, at en- 
hver er sig selv naermest. Det sletteste selskab S0ges, det er forbi 
med blufaerdighed og sommelighed; der gjores usedelige tilnaermelser 
overfor en S0ster og vises grusomhed mod dyr. Eiendomsretten 
kraenkes; ^n rommer hjemmefra med foraeldrenes surt erhvervede 
sparepenge og soler dem bort til unytte, en anden pantsaetter 
broderens klaeder for at faa penge til drik. Kredsen af de saa- 
kaldte bedre folelser indsnaevres mere og mere om deres eget jeg, 
og der spiller driftslivet herre. Forraaelsen af folelseslivet er ofte 
det mest fremtraedende traek i sygdommens begyndelse; enten op- 
traeder den utilhyllet som «noget, man kan tillade sig, naar man er 
sindssyg*, som «n0dvendig selvhaBvdelse», eller den syge daekker 
over den ved bortforklaringer, hvori han kan vise betydelig faerdig- 
hed, og lyver sig unda. Der ligger ikke i det sidste nogen dybere 
erkjendelse af, at de har baaret sig urigtig ad, men vel en falelse 
af, at der i den maade, hvorpaa andre omtaler forholdet, ligger noget 
for dem ufordelagtigt ; deres svaekkede d0mmekraft er i regelen til 
hinder for enhver virkelig forstaaelse af stillingen. 

For de 0vrige handlinger, der har sit udspring i denne lidelse 
af falelseslivet, de syges ugagn og voldsomhed baade mod andre og 
sig selv, vil der blive gjort naermere rede under gjennemgaaelsen af 
viljelivet. 



64 DEMENTIA PR/ECOX 



Viljelivet. 

Under forestillingslivet omtaltes hemning af forestillingemes 
aflob (s. 55) som en forholdsvis sjelden sygdomsytring, som ikke var 
betegnende for dementia praecox. Det samme gjaelder paa viljelivets 
omraade At der som ellers kan vaere hemning under sterk sinds- 
bevaegelse, ved denne sygdom altsaa naermest angst, behover ingen 
saerskilt omtale Man ser imidlertid uden dette fra og til, at det 
gaar sent med at faa viljesimpulserne omsat i handling; den syge 
svarer traegt, med hviskende stemme og heist enstavelsesord ; tungen 
raekkes usikkert og langsomt frem, og hos de stuporose, som reagerer 
alene med smil paa alt, ogsaa paa tiltale, varer det ofte laenge efter 
et sp0rgsmaal, for smilet indfinder sig. Under spisningen bliver de 
siddende med ske eller kniv i haanden og bliver sent faerdige med 
maaltidet ved egen hjaelp. Lettest paavises hemningen ved hoit- 
la?sning eller taelling. 

Ved hemning forudsaettes en 0get indre modstand, der sinker 
viljesimpulsens afleb I de fleste af de tilfaelde, der frembyder det 
ydre billede af hemning, foreligger der imidlertid en anden tilstand. 

Man kunde taenke sig, at et eller andet, som er handlingen 
uvedkommende, optager den syge saa sterkt, at den opdukkende 
viljesimpuls kun faar en ringe styrke og snart synker under bevidst- 
hedens horisont, at den syge simpelthen glemmer, hvad han skulde 
gj0re. Men en hel del af dem, som svarer traegt og heist med 
enstavelsesord, har paa samme tid 0ie for, hvad der foregaar omkring 
dem, og synes slet ikke at have opmerksomheden samlet om en 
enkelt gjenstand. 

Man kan hos disse i regelen iagttage, at svarene vistnok kom- 
mer sent og oiensynlig koster stor anstrengelse, men de afleveres 
flydende, naar de forst kommer; ved hilsning varer det laenge, for 
haanden straekkes ud, men pludselig raekkes den frem og ofte i en 
stor bue; skeen stanser vistnok halvveis til munden, men for en 
stund efter at fores mellem taenderne i fuld fart; ved afklaedning 
traekkes i troien rykkevis med smaa tag, som slipper og tager fat 
igjen, indtil den rives af i en-to-tre. Eller i modsaetning til dette 
crescendo er bevaegelserne i aftagende: efter stadige opmuntringer 
svarer de ganske raskt paa et par simple sporgsmaal; men saa er 
der ikke et ord at faa af dem ; tungen raekkes raskt frem en enkelt 
gang, men saa ikke mere; paa opfordring om at skrive sit navn 
begynder de raskt, men stopper saa i regelen pludselig op efter et 
par bogstaver eller fortsaetter med bare kludder. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VILJELIVET 65 



I disse tilfaelde har tydelig nok viljesimpulsen at kjaempe med 
modforestillinger, som kan daemme op for den en tid, helt staenge 
af for dens afl0b eller lede den i en anden retning end den tilsigtede 
(Sperrung, Kraepelin). Forholdet anskueliggj0res kanske bedst ved 
et billede: Naar en hemmet skal omsaette tanke i handling, er det 
som at kj0re en tunglastet vogn i sand; ved opdaBmning derimod 
er det som at kj0re med en sta best, der snart ikke vil eller vil 
modsat og snart saetter paa sprang igjen. 

En fattigdom paa viljesimpulser behersker ofte sygdoms- 
billedet fra begyndelsen af. Der er ingen foretagsomhed mere, intet 
tiltag. Ofte traeffer man paa en h0i grad af sengekjcerhed ; de syge 
er vanskelige at faa op om morgenen, bliver liggende over en dag 
iblandt, «er magteslose* eller «har ikke noget at vaere oppe efter», 
og fortsaetter saa med at ligge tilsengs i uger og maaneder, kan laese 
lidt imellem eller skrive lidt, men er for det meste fuldstaendig uvirk- 
somme. Laengere ud i sygdommen kan viljesvaekkelsen stige til vilje- 
leshed. De syge gaar ganske istaa; saettes de ikke igang, bliver de 
staaende stille eller sidder, hvor de er anbragt, saetter tilsidst ikke 
ben under sig; reises de op, staar de med krogede knaer og falder, 
naar de ikke st0ttes. Tungen raekkes knapt frem til tandraekken, 
skjaelvende og langsomt, og bliver undertiden staaende ude efter 
fremraekningen. En slap haand loftes saa vidt fra sengeteppet til 
hilsen. Naar de skal spise, maa de bringes hen til bordet og kanske 
mades, aabner munden af sig selv, naar de ser skeen fores hen til 
den, ofte ikke det engang, saa foden maa heldes i dem. De lader 
ikke vandet, uden naar de holdes frem, eller de maa kateteriseres, 
har ikke afforing uden de baeres til privetet eller efter klyster; tildels 
lader de begge dele gaa under sig. De snakker ikke af egen drift, 
frembringer enkelte svage stennende 1yd som antydning til svar og 
bliver tilsidst maallese. Undertiden faar man vide, at «tilstanden har 
vaeret indledet af en folelse af kulde og vissenhed i benene*, og det 
haender, at den syge indlaegges paa en nerveklinik til behandling 
for sin «lamhed*. I beretningen om en af de udskrevne syge 
heder det, at han har «ligget som et lig i 2—} aar, lam og 
reaktionsl0S». 

Naar viljelosheden gaar over igjen, kan man undertiden se be- 
dringen gjore et skridt frem for hver dag: den syge ser en dag op 
ved tiltale — raekker den naeste haanden til hilsen og nikker paa 
hovedet — smiler saa og bliver rod ved en spogende ytring — 
plystrer — snakker — forklarer sig; efter en ugv^ begynder han at 
gaa, forst slaebende med foden i eqvinusstilling og under klage over 
stikninger, men spadserer derefter let omkring. 

; — Dementia prxcox. 



66 



DEMENTIA PR-GCOX 



Den tilstand, hvorunder handlinger af egen drift er indsknnket 
til det mindst mulige, kaldes som bekjendt stupor elter attonitet. 
Medens den for hebefrenien ikke er af nogen betydning og after 
sygehistorierne er opraadt i lo^/oaf lilfaeldene, udgjar den en visent- 
lig bestanddel af katatoniens sygdomsbillede og skal her have vxret 
iagttaget imeliem 50 og 60 7«- Den har dog for begge formers ved- 
kommende antagelig vxret tilstede i et langt sterre antal tilfxlde 
end opfort. 

Inden hebefrenien forekom den kun antydningsvis ved de for- 
mer, som ikke var tilbiandet 
katatone trsk i det hele taget, 
fandtes saaiedes slet ikke i de 
tilfselde, som endte i den dy- 
beste slovhed, hvad der vel er 
tilfsldigt, og optraadte som en 
ren sjeldenhed ved den para- 
noide form. 

For dens optrseden inden 
katatoni vil der blive gjort nier- 
mere rede under gjennemgaael- 
sen af sygdomsformerne. 

Stuporen kan findes i alie 
grader fra faamxithed sammen 
med interesseles uvirksomhed 
lige op til den beskrevne vilje- 
leshed. 

1 regelen er der gaaet ned- 
trykthed i forveien; undertiden 
har denne allerede tabt sig, og 
der er en kort mellemtid med 
pirrelighed, banden o. 1. Sjel- 
den opstaar stuporen ganske 
raskt, f. eks i tilslutning til en 
infektionssygdom eller et stad 
paa hovedet. Regelen er, at den 
udvikler sig efterhaanden, og den pleier ogsaa at svinde lidt efter 
lidt, om ikke jevnt paa alle omraader; tildels begynder den syge 
at arbeide, Ixnge for han snakker. Men stuporen kan ogsaa brat 
afbrydes af uro med urenlighed, adelteggelse og liderlighed, og taus- 
heden afloses af ordskvalder. Undertiden bliver det med en stuporos 
periode, hos andre indfinder den sig alter og atter. 

Stemningen under selve stuporen er det ofte vanskeligt at faa 




Fig. 6. 
Ansigtsudtryk under stupor 




Fig, 7. 
Ansigtiudlryk under stupor. 



I 



L 



rede paa. I over halvparien af til- 

feldene var der ingen udprteget 

stemning, i V.i til 'A var den trist, 

fofHvrigt munter eller sierkt veks- 

iende (lige hyppig). 

En gang imellem gaar et ind- 

holdslflst smil over ansigtet. eller 

<jer pibler en taare frem; undertiden 

foriraekkes del som i smerte (fig. 6) 

eller har ei udtryk som af dyb sorg 

(fig. 7) eller stivnet ra;dsel. Blik- 

ket skildres enten som tomt, stavl, 

halvl bonvendt, drommende (fig. 8), 

fravierende, fomndrei, eller del er 

stivt stirrende, jengsteligt, skulende, 

anspsndl. teftertafnksomtv (fig. tj'. 

Paafaldende er den sjeldne blinken. 

0inene kan ogsaa holdes lukkede. 

Tildels ligger de aldeles udel- 

f lagende, lader sig ikke skrsmme 

I ved irudsler ora at blive tilfoiet de 

vsrste pinsler. og om en kniv eller 

glodende naal feres lige ind paa dem, fikserer de ikke engang 

gjenstanden. Andre synes ved besog al interessere sig for nyl 

hjemmefra, selv om de ikke snakker, og kan falge med nysgjerrighed 

f. eks. Isgeundersogelsen af deres sidemand. men synes fravsrende 

og er utitgjsngelige, naar turen kommer til dem selv, 

Enkeite har falelsen af at 
va-re syge, lidende, lalfald mag- 
leslose. og man kan hore tilstan- 
den tydet som virkning af for- 
folgelse; -naboerne ssetter dem 
fast, saa de ikke kan rore sig af 
flekken-. Eller de kan va;re op- 
taget af en mere eller mindre 
tydelig depressiv forestilling, som 
inidt i viljelnsheden giver sig 
udslag i en pludseiig foldning af 
li.cnderne og falden paa knae, 
N^lfn at de forovrigt lader en 
i i-mme forstaaelsen af deres til- 
st;)tid naermere; som oftest er de 




68 



DEMENTIA PRECOX 



jo tause elier i hvert fald ordknappe. Sjeldnere beherskes de af en 
reljgies storhedsforestJlting eller af sansebedrag for syn og herelse; 
hyppigere er kanske underbare oplevelser i fantasien. Bagefter kan 
de rigtignok meget sjelden give opiysning om, hvad der har gaaei 
for sig; men det kan jo komme af, at der ikke blev nedlagt erin- 
dringsbilleder under stuporen, i lighed med, at vi husker vore drBmme 
daarlig. De forskjellige legemlige forandringer (s. d }, som altid led- 
sager stupor, ialfatd dens dybere grader, gjer det haist sandsynligt, 
at der ogsaa er indtraadt en forandring i de organiske betingelser 
for de psykiske processers 
istandkomst, Er bevidstheds- 
feltet sierkt indsnsvret, kan 
det vxre belt udfyldt af en 
forestiliing, af et sansebe- 
drag eiler af en fornem- 
melse fra et eller andet 
sted i legemet, Af det, som 
foregaar udenom dem, naar 
kun en del indenfor bevidst- 
hedens txrskel og ingenting 
indprentes, og del, som fore- 
gaar i deres indre, har sand- 
synligvis ikke den styrke, 
at det efterlader noget spor. 
Der er dog baade dem, 
som opfattergodt(sml. s. ii), 
som merker sig de smaa be- 
givenheder i deres daglige 
liv, og dem, som bagefter 
kan give et belt cDraum- 
kvsede- tilbedste om, hvad 
saalaenge. 




ider slupor. 



de opievede, medens de 

Stuporen ser i virketigheden ofte ud som en ssvn, hvoraf de 
tilsidst «ikke er til at vjekke», og endel af de tilfslde, der er be- 
skrevet som sovesyge (narkolepsi) og ikke tilherer hysterien (hyp- 
nose) eller epilepsi, har vistnok kun varet stupor ved en miskjendt 
katatoni '. 



' F. ekj. et lilfielde af ; mdr.s varighed beskrevet af Camuset og Pl*n£s t 
Annales mMico-piych., 1886, s. ij : ludeti at vaagneitog patienien naipoiien ved *i den 
af sengen o. I., rfagerte ikke paa sterke raab eller paa aloe, som han svelgede uden 
at forlrakke en mine 0. s. v. Se ogsaa S£melaicne: Contributior i I'ilude du som- 
meil pathologique chex les alienes (Annales m^d ico- psycho I ogiquet, 188;). 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VILJELIVET 69 

Endei greier varetageisen af de naturiige behov seiv, andre maa 
holdes til vandladning og afforing eller i hvert fald passes for ikke 
at blive urenlige; de spiser i almindelighed sin mad, naar de faar 
den ind med ske. 

Samtidig med stuporen fandtes af andre forstyrreiser paa viije- 
iivets omraade stereotypi (s. d.), isaer i hoidning, kataiepsi, der var 
tiistede hos V« af de katatone, naar «antydninge^^ medregnes, samt 
negativisme i mindst haivparten af tilfaeidene. 

Muskulaturen er enten slap eller eiendommelig stiv. Tildels er 
blot enkelte muskier stive; saaledes springer ofte de sterkt spaendte 
sterno-cleido-mastoidei frem paa halsen, medens musklerne forovrigt 
er slappe; tildels udloses stivheden forst ved forsog paa bevaegelser. 
Undertiden sees rykninger eller en tonisk krampe i enkelte af ansigts- 
musklerne. Ofte reagerer de syge ikke paa beroring og kun delvis 
paa sterkere naalestik; selv kornearefleksen kan mangle. Knae- 
reflekserne kan undertiden ikke fremkaldes, men de kan ogsaa 
vaere forsterkede. 

Det er ikke bare de vilkaarlige musklers virksomhed, som er 
nedsat til et lavmaal. Den traege affering har delvis sin grund i 
utilstraekkelige tarmbevaegelser. Aandedraettet foregaar overfladisk, 
hjertearbeidet ligger nede, og karmusklerne traekker sig daarlig sam- 
men, hvoraf felger cyanoce og odem i ekstremiteterne; omsaetningen 
er i det hele liden, temperaturen lav. Ved siden af vasomotoriske 
er der undertiden ogsaa sekretoriske forandringer, sterk afsondring 
af spyt og sved; ikke sjelden sees en naeseperle. 

I hvilket forhold alle disse forandringer, som sjelden savnes i en 
nogenlunde udtalt kataton stupor0S tilstand, staar til stuporen som 
psykisk faenomen, er endnu ganske ukjendt. De vil blive omtalt 
narmere under Wegemlige* sygdomstegn. 

Mangelen paa egne viljesimpulser kan gjore den syge let modtage- 
lig for indskydelser udenfra, men en udtalt verbal suggestMitet er en 
mere tilfaeldig forekomst ved dementia praecox. Sandberg fortaeller^ 
om 6n, der havde ligget stuporos et halvt aar, at bans blik en dag 
syntes mere opmerksomt, og da ban bavde ekserceret rekrut, faldt 
man paa at kommandere bam militaert, — og straks begyndte ban 
at straekke armene o. s. v. En kvindelig kataton, som vaegrede sig 
for at spise og laenge forgjaeves var forsogt madet med ske, lod sig 
af en maniakal, som kom til ved forseget, indgive den forestilling, 
at laegen var Guds stedfortraeder, og medens den maniakale laeste 
Fadervor og sang salmer, begyndte den katatone at slurpe i sig sin 

' General beretning om Gaustad asyls virksomhed 1859, s. 34. 



70 DEMENTIA PRyECOX 



mad under graad og hiksten. De hypokondre, som tilhorer denne 
sygdomsgruppe, pieier som andre med sygdomsfrygt at vaere adskillig 
suggestible; de faar tkrampe* med tryk i hovedet og sammensnering 
af haisen ved at ligge paa vaerelse sammen med en epiieptiker; 
men saa hjaelper ogsaa enhver ny medicin dem af med alle dares 
plager. 

Det er en almindelig asyierfaring, at et voldsomt udbrud af uro 
hos en enkeit biandt en samling slove og iigegyldige syge er nok 
til at gjore hele flokken urolig. Det indtryk, som virker paa dem, 
maa enten i sig selv vaere meget sterkt eller forsterkes ved gjen- 
tagelse. Enkelte arter af bevaegelser bar dog lettere for at virke 
paa dem end andre, hvortil man normalt bar et sidestykke i gjaespen 
og latter; knusning af en rude eller sonderrivning af klaeder kan 
saaledes vaere meget smittende. 

Undertiden gjentager de syge enhver bevaegelse, som de ser ud- 
fert foran sig; denne ekkopraksi findes oftest sammen med stupor. 
Heller ikke ekkolali er nogen sjeldenhed ; men det, som ligger til 
grund for dette sygdomstegn, er ikke altid det samme. fin efter- 
snakkede de sporgsmaal, laegen rettede til andre, for at tiltraekke sig 
opmerksomhed; hos en anden, som bare svarede med at gjentage 
ethvert sporgsmaal, var det en form for afvisning, og hos en tredje, 
som gjentog hver saetning, ban selv sagde, flere gange, udtryk for 
stereotypi. Endelig kan den stadige spergen op igjen ved langsom 
opfatning have nogen udvortes lighed med ekkolalien, men lader sig 
vel altid med lethed holde ud fra de andre tilstande. 

Mangelen paa egne bevaegelsesforestillinger og 0get modtagelig- 
hed for udenfrakommende kan give anledning til katalepsi, d: man 
kan efter godtykke foretage bevaegelser med de syge. og de beholder 
da de givne stillinger (fig. 2—4, 10, 11). Ved at et lem bringes i en 
eller anden stilling kan (men maa ikke) den tanke indgives dem, at 
det er meningen, de skal beholde denne stilling; de opgiver den 
derfor igjen ved nye bevaegelser, f. eks for armens vedkommende, 
naar man begynder at beskjaeftige sig med benene. Undertiden har 
de tydelig selv fornoielse af sine praestationer og begynder at le, 
naar de ikke orker mere, eller de sukker lettet, naar de bringes ud 
af stillingen. 

Det er dog kun i de faerreste tilfaelde, at der i virkeligheden 
foreligger nogen frivillig medvirken fra den syges side; en «b0ielig- 
hed som voks» kan, som vi senere skal se, taenkes at komme istand 
uden at vaere knyttet til forestillinger og behover ikke vaere fuld- 
staendig bevidst 

Er en indskydelse udenfra forst optaget, vil den vedblivende 



DE ENKELTE SVGDOMSTEGS. VIUELIVET 




Fig. 10 og n. 

K»ulep»i. Hovedet altid iBftei fra puden 

mangel paa egne viijesforesti I linger have tilfelge en stereotyp bibe- 
holdelse af den stilling, der engang er kommet island. Desuden kan 
muskleme Isngere end ellers holdes sammentrukne uden tratheds- 
felelse og skjaelveii; naar den kataleptiske stilling er holdt meget 
Ijenge, begynder dog musklerne at sitre og aandedrsttet at blive 
hyppigere. 



72 DEMENTIA PRi€COX 



Nedsaettelsen af traethedsfoleisen haenger for en del sandsynlig- 
vis sammen med den omstaendighed« at katalepsien naesten udeluk- 
kende forekommer samtidig med stupor, der dog kan vaere lidet ud- 
talt, og i den gjaengse beskrivelse af katalepsi er stuporens kjende- 
tegn medtaget^ Den skal i to tilfaelde, som jeg ikke har havt an- 
ledning til at iagttage, have forekommet uden stupor sammen med 
udtalt holdningsstereotypi. 

Den katatone katalepsi er ofte rent forbigaaende og naar aldrig 
de heie grader som den hypnotiske, foranlediger heller ikke ad 
tankeforbindelser nye viljesforestillinger; en begyndt bevaegelse af 
armen fortsaettes ikke, knytning af najven udloser ikke angrebs- 
stilling og truende mine. De katatone er ofte modstraebende paa 
samme tid, som de er kataleptiske; forseg paa atter at forandre den 
stilling, man har givet dem, kan mode sterk fjaedrende modstand; 
medens armen indtager hvilkensomhelst stilling, holdes haanden fast 
knyttet og lader sig ikke aabne; de lader arme og ben loftes iveiret, 
men stritter imod, naar man vil aabne deres mund o. s. v. 

Nogen virkelyst horer ikke disse sygdomsformer til, tvertom. 
I begyndelsen af en hebefreni kan man finde ustadige tillob snart 
til en, snart til en anden sysselsaettelse, en trang som hos barn til 
at fingre paa alt, en kort tid ogsaa en overdreven ivrighed i ud- 
forelsen af en enkelt beskjaeftigelse, f. eks. vedhugst eller roning. Men 
denne tilsynelaSende bevaegelsestrang adskiller sig fra handletrangen 
i mani ved det hensigtslose i arbeidet, den krampagtige stivnen i en 
stereotyp gjentaget bevaegelse og vekslen med uvirksomhed eller den 
naturlige maade at arbeide paa. medens sindstilstanden vedblivende 
er den samme. 

Hang til omstrelferl er et meget almindeligt sygdomstegn i 
begyndelsen af de former, som udvikler sig lidt efter lidt. Den fore- 
kom hos V4 af de hebefrene og i circa 12 7o ved katatoni, hvor 
den hyppigst fandtes i de afbrudte tilfaelde. Tilbeieligheden til at 
flakke om holder sig ofte i mange aar, undertiden hele livet. 1 be- 
gyndelsen kan det vaere lysten til at komme vaek fra de kjendte 

* «En intermitterende neurose, hvori patienten mangier evne til selv at forandre 
stilling, medens en anden kan give ham en hvilkensomhelst saadan, — er taus, i almin- 
delighed ufelsom, uden forbindelse med udenverdenen, oftest med nedsat bevidsthed,> 
(d: paafelgende erindringsmangel). En af de ferste forfattere, som studerede katalepsien, 
Saint-Bourdin (Traite de la catalepsie, 1841, s. 7, citeret efter Janet a a. 166), be- 
skriver den dog kun som en intermitterende feberfri hjernesygdom med ophaevelse af 
taenkeevnen og felelsen, medens musklerne har evne til at modtage og beholde aile 
grader af sammentraekning, som man giver dem. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VILJELIVET 7^ 

omgivelser, som driver dem afgaarde, sjeldnere frygt for forfolgeise, 
elier de seger ensomhed for at blive klare over sig selv. Senerehen 
er det rastleshed og indre uro, som bringer dem til at flakke om 
kring, eller mangelen paa evne til at indordne sig under faste 
former. 

De katatone er gjerne fulde af ugagn, holder kommers og gjor 
streger, beregnet paa at volde andre bryderi. De skruer op gas- 
kraner, kaster sine sko over muren, stuper kraake i solepytter, gaar 
om natten rundt og traekker sengklaederne af de sovende og klyper 
dem i benene, springer hoit og lavt, stikker sig vaek paa de utrolig- 
ste steder. Men disse gutteagtige streger er som oftest bare smaa 
udfald, hvorefter de straks traekker sig tilbage til sin forskansning 
af ligegyldig urerlighed. Undertiden traeffer man noget, der unegte- 
lig tager sig ud som udspekuleret ondskab, som naar de paa en sove- 
sal vaekker de andre midt paa natten ved udraabet «brand», uden 
at de selv tror derpaa, eller naar de gaar hen og lader vandet paa 
en varm ovn. Tydningen kan imidlertid vaere tvilsom; det kjendte 
track, at de ikke lader afforing efter klyster, for de vel er komne 
i sengen, lader sig ialfald forklare paa anden vis, som vi senere 
skal se. 

Uroen ved dementia praecox optraeder enten i form af opbrus- 
ning eller laengerevarende uroture eller endelig som de eiendomme- 
lige, afgraensede katatone (eller bedre amblytyme?) uroanfald. 

Opbrusningen traeffes ofte som et mellemspil i den stuporose 
tilstand. Den ellers tause og slappe patient overrasker med truende 
udraab overfor sygepleieren, naar denne anbringer ham paa nat- 
stolen, og slaar efter ham, snakker hoit med sig selv om natten, ler 
fra og til, gaar nogle ture frem og tilbage paa gulvet og plystrer 
den sidste gadevise; derefter kryber han igjen tilsengs og forholder 
sig taus og urorlig som for. 

Over uroturene er der gjerne et ensformigt praeg, ialfald naar 
sygdommen har varet en tid. En sparker taktfast i doren, vandrer 
de samme antal skridt frem og tilbage, dunker gjentagende i gulvet 
med sengen, stiller sig op efter en vaeg og udstoder uartikulerede 
skrig eller den samme ramse skjeldsord, der ikke er henvendt til 
nogen bestemt, stoder hovedet mod vaeggen og begynder saa om- 
gangen paany med at spaende i doren. En anden staar ofte timevis 
ude paa en bakke, naar uroturene kommer over ham, og holder tale 
med ustanselig ordstrom om lost og fast, spaekket med eder og skjelds- 
ord, som han understreger ved at stampe med foden, hopper imel- 
lem holt for at kunne spaende desto sterkere i jorden og hidser sig 
op, «til fraaden staar ham i munden», eller han traver frem og til- 



74 DEMENTIA PRyECOX 



bage, ivrig gestikulerende med arme og hoved. I mere friske til- 
felde kan udvalget af bevaegelser vaere sterre; de trailer og synger, 
spytter vildt om sig, kaster unda alt bohave, som de finder i sin 
vei, odelaegger losoret, slaar ud ruder, river itu, klaeder sig nogne, 
er angribende og i hoieste grad urenlige. Hos enkelte indskrsenker 
uroen sig til hoirostet tale, medens de ikke forlader sengen; andre 
er tause, men traekker sengen rundt vaerelset og kaster klaederne ud- 
over gulvet. 

De katatone (amblytyme) uroanfald begynder i regelen pludselig, 
er meget heftige, men varer gjerne ganske kort, fra timer til uger, 
sjelden maaneder. De kan optraede togtevis inden et enkelt afsnit 
af sygdommen, men har ingen udpraeget tilboielighed til at gjentage 
sig. De ledsages ganske hyppig af kongestion, nogen temperatur- 
forhoielse og hyppigere pulsslag; pupillerne er undertiden sterkt tid- 
videde. Anfaldene praeges ofte af en tilsyneladende forvirring (jfr. 
s. 13); men der er mere vetloshed end mangel paa sans og samling. 
Sansebedrag forekommer baade for syn, horelse, lugt og felelse, men 
lader sig vanskelig skjelne fra fantasiforestillinger, som faar oplevel- 
sens styrke. Efterat anfaldet er over, er nemlig de syge ligesaalidt 
som efter en stupor istand til at fortaelle noget naermere om, hvad 
der optog dem; endel har havt folelsen af, at de var i kamp — med 
deden og djaevelen, soldater og politi. De mest betegnende forstyr- 
relser paa tankelivets omraade er mangel paa sammenhaeng og ver- 
bigeration (s. d.). Stemningen er ujevn eller ligegyldig. Bortseet 
fra en eller anden flygtig ringhedsid^ merkes sjelden virkelig ned- 
trykthed, hvorimod angst er ganske hyppig; der kan vel findes en 
tvungen, «fjollet» lystighed; men den syge ser som oftest ud til at 
have det alt andet end morsomt 

Selve bevaegelserne er gjerne aldeles hensigtslose og kramp- 
agtige; de er ensformige og passer ikke til situationen En, der i 
et par maaneder havde vaeret mismodig og frygtet for at blive sinds- 
syg, merkede med en gang, at der f6r en aand ind i ham, som vilde 
have ham til at drukne sig, blev aengstelig og urolig, fik skjaelvnin- 
ger, der var mest udtalt paa den ene side, og heiste sig ved senge- 
baandet i et vaek op og spaendte i taget; han troede sig fortabt, 
mente dommedag var naer, skreg, slog og sparkede, kastede sig 
naesegrus paa gulvet, var voldsom mod andre og vilde skade sig selv. 
En anden begyndte pludselig at trampe i benene, rive sig i haaret, 
skrige vildt i sky og klaede sig nogen ; han skar ansigter og pustede 
med en hvaesende udaandingslyd ; han var hoist umedgjorlig, men 
snakkede ikke et ord de par uger, anfaldet stod paa. En tredje 
slaar og spaender, glaefser, knurrer og gjor som en hund, klorer sig 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 7? 

og spiser tang og dirrer i hele kroppen. De syge er ofte mere 
ustyrlige end nogen maniakal; kom anfaldet for indlaeggelsen i asylet, 
havde ofte 4 maend sin fulde hyre med dem, og ikke sjelden maatte 
de bindes. Gjennemgaaende synes de at vsere mere edelaeggende 
end fariige for personer under seive anfaldet. 

Anfaidene kan optraede paa ethvert trin af sygdommen, saavel 
i indledningsstadiet, efterat den syge i nogen tid har vist sig under- 
lig eiier nedtrykt, som afbrydende en stupor elier midt i en lang- 
varig urotur; undertiden kommer de meget sent. De kan efterfolges 
af en iaengere stans i sygdommen, saa at denne kun synes at have 
bestaaet i et enkelt kortvarigt raseriudbrud; almindeligere afloses de 
af stupor eller taber sig i en varig uro. 

Disse uroanfald kan hos sindssyg mandlig ungdom ansees som 
egne for dementia praecox, idet der alene ved dementia paralytica 
og hysteri undertiden sees enkelte anfald, som kan frembyde ad- 
skillig lighed med de katatone, og da de hidtil har vaeret lidet paa- 
agtede, anfores her fra forskjellige sygehistorier endel prover baade 
paa, hvordan de har taget sig ud for den syges omgivelser i hjem- 
met, og hvordan de i asylet viser sig at vaere ved naermere gransk- 
ning af de enkelte traek. 

Under indledningsstadiet. 

1 . En arbeider, som i nogen tid havde drevet ivrig paa med laesning 
af religiose skrifter, fik en nat <aabenbarelse af Gud» og vilde, familien 
skulde vaage med ham, gik dagen efter i arbeide som vanlig, «besvimte> 
om kvelden. Naeste nat blev han urolig, sang kristelige sange, skreg, hujede, 
f6r op, truede med at knuse alle inde, knyttede naeverne, var hallucineret 
for syn og horelse. Om morgenen blev han rent rasende, rev klaederne af, 
slog om sig, saa han maatte bindes, snakkede uafbrudt uden sammenhaeng. 
Under anfaldet, som varede i 1 1 dage, var han kongestioneret og havde 
meget store pupiller. Efterpaa noget stuporas 

2: En anden blev efter en tids sovnloshed en dag «underlig» og viste 
sig naeste dags aften saa voldsom og ustyrlig, at der sattes 4 mands vagt 
over ham. Indimellem kunde han vaere noksaa rolig. Han havde det med 
at dunke hovedet mod sengkanten, saa hele tindingpartiet var blodunder- 
lebet, idet han uafladelig gjentog: «Gud er god », rev ogsaa skjorten af og 
kastede sengklaederne omkring. Snart var han fjollet fornoiet, snart aengste- 
lig, havde sansebedrag (horte noget i hovedpuden og madrassen, saa skik- 
kelser forfolge sig); han kunde svare fornuftig paa almindelige sporgsmaal 
og viste sygdomserkjendelse («var forstyrret, hvilket kom af, at der sad en 
magnetisk kraft i hans hoved»); men en Iaengere samtale strandede paa, 
at hans tale snart blev usammenhaengende. Anfaldet varede et par uger; 
senere stupor. 

3. Det forste, man merkede af sygdommen, var endel eiendommelige 
bevaegelser, som han holdt paa med uafbrudt en uges tid ; han sad og vug- 
gede frem og tilbage, kremtede, sukkede dybt, havde rare fagter 0. s. v. 



76 DEMENTIA PRyECOX 



Derpaa mere urolig, vilde slaa itu alt, slog, spaendte om sig, saa han maatte 
bindes, bad, at man maatte tage vare paa ham, naar et af anfaldene naer- 
mede sig. Samtidig religi0se talemaader (paakaldte Gud, citerede skriftsteder 
0. 1.); var raed for, man skulde gjore ham ondt. Dels sergmodig og grae- 
dende, men mest lystig, sang salmer til dansemelodier. var dels venlig, dels 
brutal. Han trampede i benene, slog med armene, rykkede i hele kroppen. 
Enkelte gange lod han sig rive ud af uroen, laeste og skrev en stund efter 
diktat og rettede paa det feil oplaeste. Kunde ogsaa af sig selv pludselig 
blive staaende urorlig og stirre ud i luften med udraabet: cti stille! lad 
mig h0re!» Paa sporgsmaal, hvad han horte, svarede han: «Neimen om 
jeg yed!» (Efter anfaldets ophor angav han at have hort bjaeldeklang og 
vakker musik og seet kjendte folk og r0de skikkelser). Han fulgte an- 
modningen om at gaa paa klosettet; urin og affering gik dog et par 
gange i klaederne. — Under et senere anfald sang han, messede og prae- 
kede, lod vandet i sengen, rev itu vaegpuderne, raabte uafladelig et kvinde- 
navn, spiste ikke. 

Under stupor. 

4. En stuporos, som er meget kongestioneret og sukker tungt, begyn- 
der at faa sterke muskeltraekninger i ansigtet. Han staar op en nat, «fordi 
der er varme i sengen »; forovrigt er han stille og faamaelt. Dagen efter 
jigger han krampagtig sammcntrukket, ser ikke op, svarer ikke. Saa plud- 
selig meget urolig, danser oppe paa {^ulvet, trailer « Julia, Julia hopsasa* og 
anforer som en slags forklaring, at han taler, som ordene kommer. Senere 
udbryder han i jammer og aengstelige udrnab. «har hort, de har skudt hans 
far», farer ret som det er sammen i krampetraekninger, kjender det stikke 
hist og her i kroppen; graeder sutrende. Saa er han en stund stiv, udel- 
tagende, har stodvise sammentraekninger af kroppen; lader sig «vaekke op» 
til et par ordentlige svar, raekker paa anmodning tungen ud. Begynder saa 
at huje, bjeffer som en hund, skriger, galer som en hane, er fuld af unoder, 
S0ler med urinen; hinker, naar han skal gaa, falder, men tager for sig. 
Paa sp0rgsmaal svarer han kun: «husker ikke* eller «ved ikke*. Han vel- 
ter sig i sengen, klemmer fmgrene sterkt om kjaeverne. Efter anfaldet atter 
stuporos med naeseperle. 

5. En anden, meget afvisende stuporos begyndte pludselig at synge 
en moderne kuplet; blev senere mere urolig, kastede sig frem og tilbage, 
saa det larmede i sengen, laa p|ia knae med haenderne stottet mod madras- 
sen og beiede og strakte i denne stilling kroppen med adskillig kraft, stan- 
sede et oieblik, da der blev sagt, han skulde lade det vaere, men begyndte 
igjen med desto starre voldsomhed. Puis 128. Begyndte at skrig hoit, men 
blev rolig efter flytning til enevaerelse. Han svarede ikke paa spargsmaal, 
gjentog stereotypt: «det er en misforstaaelse, at jeg er gal!» Anfaldet 
varede et par dage. 

Forbigaaende anfald langt ude i sygdommen. 

6. Da anfaldet kom, havde sygdommen varet i 19 aar. Den syge 
blev urolig, voldsom, drev om, gjorde voldtaegtsforsog, sagde, der skulde 
blive blodbad, rev klaederne af sig og itu, vaskede sig med dem i melke- 
suppe, vilde kvaele vogteren og styrte sig ud gjennem vinduet, var sovnlas, 
spiste graadig. Sengklaederne rev han itu, bandt lagenet om sig og krab- 



^ DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 77 

bede ustanselig rundt vaerelset. Han var meget afvisende og vrang i svar, 
gjentog tildels laegens spergsmaal og rettede dem til denne selv. Paa spergs- 
maal, om han havde spist, svarede han saaledes: <Ikke folk med klaeder paa, 
lei; ^n maatte have mere end to oine, naar ^n skulde maalbinde Samson. > 

7. Efter 14 aars sindssygdom med sterkt hypokondert praeg blev den 
syge (efter et sindsindtryk) urolig, sovnlos, skreg, sang og bandte, kastede 
mad og spisestel ud over gulvet, slog ind dorspeilet, sprang hoppende om- 
kring, rakte tungen ud, skar ansigter, blottede sig, satte natpotten fuld af 
urin paa hovedet, var afvekslende angribende og overdreven hoflig, tildels 
munter. Anfaldet tabte sig lidt efter lidt, idet der optraadte 3 — 4 smaa 
opbrusninger med rolige, tildels nedstemte og aengstelige mellemtider. 

Gjentagne anfald. 

8. Efter 8 dages vekslende vaesen (snart iivlig, snart taus) en nat 
S0vnl0s, jamrede sig over kun 22 aar gml at have 0delagt sig ved selv- 
misbrug, bad, bandte og talte uanstaendigt om hverandre. Dagen efter meget 
urolig, stoiede, kastede teppet af sig, blottede sig, svarede ikke paa tiltale, 
var fuldstaendig uredig. Den folgende dag urenlig, lod afforing og urin 
rundt om paa gulvet, besmurte sig selv dermed, fremviste sine genitalia for 
pleiersken, spyttede maden ud, ytrede selvmordstanker. Blev 2 dage senere 
indlagt i asyl. Holder sig her til en begyndelse noksaa rolig, men er 
modstraebende, kaster tepperne af sig, vil bort i sengen til de andre, spiser 
ikke, taler ikke; sover et par timer om natten. Der optraeder halvt kramp- 
agtige rykninger hist og her i legemet. Han er snart alvorlig, snart smi- 
lende, men stadig afvisende, vil ikke tage medicin, svaelger ikke, hvad der 
heldes i hans mund. maa sondenaeres. Efter 5 dage paany pludselig urolig, 
kaster sig paa hovedet ud af sengen, kryber under de andres senge. Kliner 
skam, lader vandet i madkopperne. Har ladet falde en ytring om, at «saa- 
dant kommer af at stjaele fra far og mor>. — Efter 3 mdr. gik det forste 
udbrud af sindssygdom tilbage, og han holdt sig frisk V^ aar. 

Naeste uroanfald strakte sig med flere rolige mellemrum ud over et 
tidsrum af 4 mdr.; selve det katatone anfald varede omtrent i md., men 
opherte ikke med ^t slag, idet der fra og til kom mindre udtalte udbrud. 
— Efter en maaneds nedtrykthed pludselig savnlos, stoiede, sang, saa og 
horte meget stygt, havde selvmordstanker, snakkede uafladelig uden sammen- 
haeng, sang dertil, gestikulerede, var fuld af alskens grimacer og hyppige 
krampagtige bevaegelser. Han rev halmen ud af madrassen, kastede seng- 
klaederne omkring. Efter et par uger rolig i 4 dage; han var snart for- 
noiet, smilende, snart graedende, angergiven, frygtede for at de; bad om 
forladelse, fordi han havde spist for meget. Han blev imidlertid paany uro- 
lig med roligere mellemrum, stoiede, var ftild af krampagtige bevaegelser, 
stod op og turnede om natten, hoppede afvekslende paa det ene og det 
andet ben i lang tid ad gangen, stod paa hovedet, gik paa haendeme, solede 
med skam en enkelt gang, masturberede. — Efterat anfaldet endelig var 
over, holdt han sig frisk, men lidt egen, i 7 aar. 

Angstanfald, («Melankolsk raptus»). 

9. Blev stuporos for et par uger siden. Ligger en stund som bevidst- 
I0S og ganske ligbleg, reiser sig saa pludselig i sengen i stor sjaeleangst: 
<Man maatte bede for ham; han var fortabt og maatte d0.» Han f6r om- 



78 DEMENTIA PRyECOX 



kring i vaerelserne med bibelen og laeste, laa paa knae og bad, var meget 
urolig. Dagen efter voldsom, ulede og gjeede som en hund, kastede sig i 
gulveti tog sig i struben, «saa den onde, som vilde tage ham». Anfaldet 
gjentog sig togtevis. 

10. Der er gaaet Vi aars forandret vaesen i forveien. Anfaldet be- 
gyndte med, at den syge gjorde kolbotte i sengen, vred sig, <arbeidede», 
f6r op, drev frem og tilbage, begyndte at mase om ^n og samme ting, holdt 
paa hermed en time. Han viste tiltagende skyhed, angst og «forvirring», 
sagde, Satan var over huset og «drog fra> alt sammen, hvorfor de maatte 
gjore huset rent. Gjentog uafladelig : cAa Gud, aa Gud, hvad skal jeg gjore 
af mig; det er dommens dag!» Af og til ligesom krampe, trak knaeme op 
mod hagen, dirrede i hele kroppen med stivt stirrende blik; krampeanfaldet 
varede hver gang 20 min. og lestes under kongestion, sved og mathed. 
Han sagde da: <Nu kan jeg ikke merel» Efter et par uger overgang i 
stupor. 

Billede af ^maniakal — eller hallucinatomk — forvirringff . 

11. En tjenestegut, som gik hjemme og ruslede og saa nedtrykt ud, 
blev pludselig en nat urolig, raabte om hjaelp, «da noget kom over ham», 
saa afd0de, Satan og Gud, begyndte at skryde, sagde, han selv var Gud, 
hvorfor omgivelserne ikke maatte snakke til ham, blev brutal, voldsom og 
uanstaendig, men viste sig indimellem fuldstaendig rolig med sygdomserkjen- 
delse, «kunde ikke for det; noget tvang ham dertil», forklarte sig da ganske 
ordentlig, men havde ikke rede paa, hvor han var bragt hen, og angav tiden 
mangelfuidt Efter et kort ophold begynder han at stoie paany, hujer med 
skum i mundvigerne, holder sig dog i sengen, h0rer stemmer, som <lyser» 
d: giver ham befalinger, har storhedstanker («er stor og sterk, Kristi sted- 
fortraeder, skal laegge alting 0de, og alle skal se ud som d0dninger»); han 
er t0vet, beder, at man ikke skal snakke til ham eller tage bort hans stemme, 
ikke se skarpt paa ham eller vaere raed ham. Ser lysende striber paa vaeg- 
gen, lugter svedent, h0rer, der siges: «vaer ikke for strid!» og lover dette; 
truer: «jeg skal — , jeg skal — », spytter rundt omkring, S0ler med ud- 
t0mmelserne. — Da uroen efter en maaneds tid gik over, svarede han ikke 
paa tiltale, sad for sig seiv og lo. 

12. Efter nogen tids pirrelighed og rastl0shed med meningsl0s, skruet 
tale bryder ud et voldsomt uroanfald med storhedsforestillinger, sansebedrag 
og forf0lgelsestanker. Den syge slog ud ruder, sparkede ud en d0r, rev 
itu klaeder, knuste en lampe, st0iede, take fuldstaendig usammenhaengende, 
masturberede, skreg h0it, smurte aff0ringen rundt vaeggene, trak madrassen 
om i urinen, som han havde ladt paa gulvet, stampede i benene. Ind- 
imellem mere rolig, beklagede, at han ved en feiltagelse var indlagt i asyl, 
men var vrien og afvisende i sine svar, saa der ikke var synderlig rede 
at faa paa ham. 

Pr0ver paa noiere beskrivelser af tankevirbomhed og bevsgelser under an- 
faldet. 

13. 'A. laften kl. V»8 et anfald, der begyndte med sammenknib- 
ning af 0ienlaagene og rykninger af arme og ben, var efter vogterens 
angivelse i begyndelsen blaa i ansigtet og bevidstl0S, havde ikke skum for 
munden. Efter 10 min., da laegen kom til, var anfaldet aftaget noget i 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 79 



styrke, men havde samme praeg. Under anfaldet, der varede ca. V* time, 
var patienten vel orienteret, naevnte omgivelserne ved navn, vidste sted og 
nogenlunde tid; paa spergsmaal svarede han oftest: «De maa ikke snakke 
til mig» (o: forstyrre ham). Havde det meget travlt med en sol, som 
han loftede op og ned, talte om at maatte redde Norge mod Sverige: «Nu 
har jeg faaet Amerika og hele helvede paa mig.» Gav hele tiden ind- 
tryk af at have noget uhyre vigtigt for sig og holdt paa med solen, som 
gik op og ned, lige til anfaldet begyndte at gaa tilbage; holdt stadig paa 
med uafbrudte raske bevaegelser af h0ire haand, omtrent som naar barn 
viser «skriverhaand», indtil 220 i minutet. Indimellem l0ftede han den 
hoire arm mere tilveirs, og i slige 0ieblikke udraabte han: «Der er vokset 
op en ny sol idagl», i andre oieblikke saenkede han armen med bemerk- 
ningen: «Nu kom den (solen) ned> Naar bevaegelserne var sterkest, be- 
gyndte ogsaa venstre haand at bevaege sig paa samme vis, og der indtraadte 
dels skjaelven af underekstremiteterne, dels fodklonus, dels hamren I0S mod 
sengebunden med de udstrakte ben i takt og i hurtigt tempo; disse bevaegelser 
oph0rte ved anbringelse af termometer i rektum Musklerne var hele tiden saa 
spaendte, at senerefleksernes forhold ikke lod sig unders0ge. Pupillerne sterkt 
udvidede, reagerede godt; puis 162 — 148, temperatur i rektum 39,6 — 39.0 (de 
h0ieste tal tidligst i anfaldet). Kongestioneret, sterkt svedende, foreget taare- 
sekretion. Udbryder engang: «Hele verden havde forgaaet, om jeg havde 
gjort ende paa mig. Jeg var en stor synder, men lyt blive en engel.» Rea- 
gerer paa stik gjennem hudfolder kun med 0get respirationsfrekvens. Idet 
anfaldet gaar tilbage, smiler han fornoiet (som efter en seir), begynder saa 
ensformig at gnide haenderne op og ned ad laeggen. Ved tiltale kan man 
nok faa ham til at holde armene stille et kort 0ieblik; men pr0ver man at 
holde armene fast, stritter han sterkt imod og slider sig I0S. Som grund til 
gnidningen kan han kun anf0re: «Jeg er n0dt til det.« De «krampagtige» 
bevaegelser havde naermest praeget af vilkaarlige ; der var et meget stereotypt 
pr£g saavel over hans bevaegelser som forestiliingskredse. Kl. 9 var 
temp. 38,6. 

Kl. 9V8: «Det er umuligt at greie det; politiet har arresteret loper- 
soner i byen, og 10 har det forbandet; det er ikke greit for ^n at greie 
2 kompanier.* Puis 118. Forklarer, at han havde seet en svenske have 
(sandsynligvis epileptiske) krampeanfald, og det var, da han kom ihu den 
svensken, at krampen kom over ham. Han havde ikke seet solen, men h0rte 
en stemme, som var fm i maalet, tale om den lige ind i 0ret paa ham ; det 
var ikke egne tanker, han h0rte. Ligeledes talte stemmen om, at der var 
kamp mellem Norge og Sverige. Han gned sig paa laeggen, fordi stemmen 
sagde, der skulde vaere klaeder til mennesker, og paa naermere foresp0rgsel 
siger han, det skal vaere uld — , klaeder som doktorens (tager i disse). «Det 
var meningen, han skulde holde den solen oppe.» Under anfaldet havde 
han talt om, at han skulde et sted hen ; nu siger han, det var til kirken i 
Serkedalen, han skulde; han havde ikke 0nsket lykke til denne kirke, og 
han havde taget den med sig. (Hans forklaring begynder her at blive 
usammenhaengende). 

14. Indlagt til unders0gelse efter fors0g paa at draebe f0rst svogeren, 
siden sig selv. 

Nogle dages indledende smaauro. Saa med ^n gang ophidset, raabte, 
han vilde do, rendte pludselig hovedet i vaeggen og vilde lobe mod ovnen. 



80 DEMENTIA PRyECOX 



Sad senere i sengen og slog med knytnaeven i vaeggen, kongestioneret, med 
taarer i 0inene, spaendt, sitrende ansigts- og kropsmuskulatur, puis 80. Var 
bevidst, kjendte laegen, rakte paa opfordring tungen ud, snakkede uafladelig 
med sig selv med haevet stemme: «daeken [o : djaevelen] snurre — herskerskab 
da — dette, dette, dette — aldeles sikkert — dette aldeles — dumme 
raring — (slaar sig med knytnaeven paa laaret) — du er ikke folk mer nu 
— naboskab er grundlagt — rusle opover, rusle opover, ja rusle — total, 
total — knuse dem (slaar i vaeggen) — faa en (ser paa sine haender) knap 
eller hvad det er for noget — eller kan jeg faa nogel at slaa ihjel med — 

alle folk — rundt — verden slut — slut — tul — dommedag, evighed 

jorden gaar rundt — dommens dag kommer snart — daeken snurre — det 
er saa sikkert, at jorden skal forgaa en gang — daeken fortaere — reken 
skulde braende, da skulde vi lufte da, gut — daeken koge mig, skal ikke 
hodet braendes — det gaar aldrig i verden med dommens dag — jeg har 
engang vaeret kar — bruge sin almindelige viselige visdom — tulskab — ikke 
en fille mere — daevelen aete mig, skulde jeg ikke ha et gevaer, firlobet 
(spytter i naeven) — retten og dommen og hvile og herskabet, tullet — tunge 
dage — tro det da, gut» 0. s. v. 

15. "A. Har nu en siund vaeret rolig og grei. Idag lidt fortumlet. 
F'ortaeller, at han iforgaars begyndte at faa forskjellige fornemmelser i krop- 
pen; «det var som en «spinding^ i mavegruben, eller som om der dansede 
en hel del dyr rundt i brystet; det straalede ud til forskjellige kanter i 
bryst og underliv, mest til hjertet, som slog voldsomt Det var, som om 
der i bans bryst sad mange mennesker, som spillede og forte krig; men 
saa gik det op til hovedet og kjendtes som «edder-orme», hvoraf ^n spandt 
sig frem paa bans tunge. Han kjendte sterk lugt og smag, tilsidst som af 
svin, og horte djaevelens stemme. » Der er rykninger i armene, isaer paa 
h0ire side. Knaereflekserne meget sterke, folges af muskelspil i hele ekstre- 
miteten, delvis udbredende sig til den 0vrige krop; overdreven omfmdtlighed 
for ber0ring. Forceret udaanding. Ansigtet dybt rodt. 

**/4. Inat skrigende, med uartikuierede 1yd og hoirostet latter. Fuld 
af grimacer (klippen med oienlaagene, sammentraekning af venstre ansigts- 
halvdel) og unoder (har loftet laaret, flatuleret og leet h0it). Da han blev 
taget op idag, sjanglede han, som om han vilde falde overende, men lystrede 
straks en ordre om at gaa raskt hen til doren. 

'V*- Ved midnat f6r han I0S paa nattevagten og gjorde sterk modstand 
mod at bringes tilsengs, slaengte sig hid og did i sengen, slog ud med arme 
og ben. Ved laegens ankomst danser og hopper han snart paa et ben, snart 
paa et andet, skriger og hujer, men er indimeliem belt rolig. Paa anmod- 
ning om al raekke tungen ud, gaber han vidt under grimacer, men raekker 
den ikke frem, sporger jaebende laegen, om han har nogen tunge, og fort- 
saetter saa med sin uro. Henvender sig «yppende» til vogteren: «Kom 
bare, skal du faa.» Idet han klaedes paa, siger han t0rt: «Nu har jeg vaeret 
faelt slem.» Indrommer, at han kan lade det vaere. Forstaar, han skal 
flyttes, nikker kjendt til laegen, tager sovemedicin under langvarig slurpen op 
fra og i glasset. Vil kysse en af vogterne: «Gig mig en kys da, gut — ja 
kys mig da — jeg maa da faa en kys.» Da vogteren sp0rger laegen, om 
han skal faa beholde sine klaeder paa, svarer han uspurgt: <Jeg faar vel 
have af skjorten ogsaa.» 

Ve. Har i laengere tid vaeret stille, gjerne staaet ubevaegelig paa samme 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 8_I 

plet i lang tid ad gangen. Igaaraftes begyndte han med ensformige bevae- 
gelser af arme og ben (armene i iste tempo af «opad st^aek^ og saa ret 
ned igjen), skreg, slog om sig, svarede ikke paa tiltale, stirrede bare ret 
frem. Vilde ikke saette sig under afklaedningen, blev staaende stiv og 
uhaandterlig. 

^Ve. Er i uafladelig bevaegelse, men holder sig omtrent paa samme plet 
i vaerelset og gaar ikke ud af deren, som staar aaben, synger og snakker 
ustanselig. Samme bevaegelse gjentages 5 — 10 — 20 gange, i&x den afloses 
af en anden, og de samme saet af bevaegelser (12 — 15) vender stadig til- 
bage. Han kniber eienlaagene sammen, smatter med tungen, plystrer, ryn- 
ker panden. Han klasker haenderne sammen, slaar med flad haand i nakken, 
afvekslende med heire og venstre, knytter haanden og raekker den truende 
frem, holder heire arm op med flad haand og tommelfingeren paa panden 
og venstre arm ret udstrakt, peger omkring sig fra den ene til den anden, 
straekker og boier fingrene (atetotisk), straekker venstre arm og udferer 
bevaegelser som under fiolinspil, stryger sin moustache, betragter sine fingre 
og gnider paa en enkelt flek paa armen gjentagne gange. Han slaar takten 
til sin sang, dels med fedderne, dels med venstre haand, laegger det ene knae 
over det andet og staar paa taerne paa det andet ben og husker op og ned, 
<]anser paa det ene ben med det andet overkors, beiet i knaeet, til aiidre 
tider som en nigger-jig, sparker sig med foden i nates. Hertil synger han 
snart i monoton dur, snart hviskende med jevnt crescendo til h0ilydt skrig : 



<0g saa var jeg saa oppen, 

— ^ ^ I -^ 
Og saa var jeg saa rusken og la 

Og saa var jeg saa tup pen 

Og saa var jeg saa rusken ba 

du er basken 

^1 _ ^ w I —^1 — w I — 

Og saa skal jeg vxre dumpen dei 

Vasken. ruilan, vullan, vei, 

Ei skulde vore lite granne lalala, 

(taler:) men neigu om jeg kan.» 

Da man taler til ham, svarer han: «Nei ti! Sig ikke noget til mig! Jeg 
har ikke lovI» og fortsaetter med sangen: 

— "s.-^ v-** I — v-** 

Ei ei i stampen, 

ei ei i gampen, 

du ei spara, 

du ei lara, 

- ^ I — w I _ w I - 

Men nu skal du seja saa: 

Her er gubben i vaskan sullan, 

her er det gubben og her er det sta, 

her er det vapen i ruilan da 

duppen, dillen 

usken, vaa. 

her er gubben i vasken saa, 

barer du 

luren uren [gjentages 7 gange] 

gaa. 

6 — Dementia praecox. 



82 DEMENTIA PRi€COX 



Folger omgivelserne med blikket, raekker en af laegerne paa anmodning 
haanden til hilsen, men siger til en anden: <tager ingen i haand^; paa spergs- 
maal, om han faar sove om natten, svarer han: «sover aldrig*. Han rea- 
gerer paa naalestik (ler af det). Han er ikke synderlig kongestioneret. 
Puis 160 — 176. Pupillerne middels store, reagerer. Temp, i axillen 37.9; 
huden er noget kjelig. 

^V^* I eftermiddag rolig. Puis 78. Idet laegen kommer ind, udbryder 
han: «Her er djaevelskab alt ihop; men her skal blive opvask,» taler om 
troldskab og svineri. I endel fmgerstore flekker paa vaeggen, hvor malin- 
gen er skrabet af, ser han en kamerat og en bror; «men det er ikke saa 
tydeligt idag som igaar». Han forklarer, at en h0iere aand inde i hzm drev 
ham til kamp mod aander omkring ham, som han dog hverken saa eller horte, 
blot f0lte; han selv havde ingen storre magt over det ; «det arbeidede svaert 
i kroppen; det var slig kamp; da det sidste slaget stod, fik han overmag- 
ten». Han erindrer vel laegerne, som var inde hos ham under anfaldet igaar, 
er orienteret, forklarer sig raskt og villig, indtil han paany begynder med 
endel af gaarsdagens fagter og bliver vanskeligere at faa i tale. 

^Vb. Havde «anfald» igaaraftes. Er idag i stor uro, men holder sig i 
sengen. Han driver mest paa med truende fremstraekninger af de knyttede 
naever og klask af haandfladerne mod brystet, som er ganske r0dt, stryg- 
ninger af haenderne mod over- og underarmene, derimod faa sprike-bevaegelser. 
Synger uafladelig et meningslost sammensurium af stadig tilbagevendende 
ord, f. eks.: 



_w, _w |_w |_w I _ 

I er dullan, dullan, nillan, dullan, dullan daa 

I er dullan, dullan, bullan, bullan, dullan paa 
_ _ I ^ , _^.^ |__|_ _| _ 

Jeg er, | fanden | skyde mig, | bullan | bullan bra 

Her er rullan lullan lei 

duller duller duller duller duller duller lei 
duller duller duller duller duller duller vei. 

Indimellem kommer endel udraab (tja! puh!) og smattende 1yd. Puis 96. 

'V?- Har nu i nogen tid holdt sig ganske rolig; spiller gjerne violin. 
Forstaar, at han har vaeret syg, men kan km daarlig gjere rede for sine op- 
levelser under anfaldene. « Noget drev ham til at udf0re bevaegelserne ; men 
han kunde ogsaa stanse dem, naar han vilde.» H0rte kun undtagelsesvis 
stemmer. 

Naar der i aeldre sygehistorier tales om en melankolsk raptus 
under en mani eller om maniakalt anfald midt i en melankoli, har 
det vel i regelen vaeret et saadant uroanfald ved en dementia praecox; 
en hel del af, hvad der har vaeret opfort som maniakal eller hallu- 
cinatorisk forvirring, borer ogsaa hid. 

Det betegnende for uroen ved dementia praecox og det, som 
adskiiler den fra den uro, som er egen for den intermitterende sinds- 
sygdom, kan sammenfattes i folgende punkter: 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 8} 



1. Der er ingen almindelig tilbeielighed til at lade indtryk om- 
saette sig i bevaegelse eller 0get lethed for udlesning af viljesfore- 
stillinger overhovedet, ingen handletrang. Der traenges ikke stort 
raaderum for bevaegelserne. som ofte udspilles paa en meget be- 
graenset plads, i sengen eller i en krog paa gulvet. Der er ingen 
rig afveksling af alle mulige vanemaessige sammensatte bevaegelser; 
tvertom, det er i regelen de samme faa saet bevaegelser, som stadig 
vender tilbage. Stereotypien gjor sig ogsaa gjaeldende paa det sprog- 
lige omraade (skrig og dyrelaat, ekkolali og verbigeration); men uroen 
kan ogsaa holde sig belt udenfor dette (taushed). 

2. Bevaegelserne behever ikke staa i noget forhold til fore- 
stillingslivets indhold og foles tildels som paatvungne («de plages af 
djaevelen*), eller de syge bar bevidstheden om, at de vel medvirker, 
men at de dog ikke formaar belt at lade bevaegelserne vaere. Disse ser 
derfor ud halvt som tilgjorthed, halvt som krampe. Derfor haender 
det ogsaa, at de beder om forladelse, fordi de under anfaldet bar 
vaeret slemme, og holder op, fordi de ikke orker mere. Enkelte 
bliver vaerre, naar de bar tilskuere, og holder sig rolige, en stund 
ialfald, ved flytning til enrum. 

3. Det gaar an at afbryde deres uro og faa dem til at give 
endel ordentlige svar; ved bestemt tiltale lader de sig endog under- 
tiden for et oieblik overfore til en kataleptisk tilstand. Men uden- 
for enhver saadan stans af egen drift eller efter paalaeg er det om- 
trent uraad at komme i forbindelse med dem, og de afledes i rege- 
len ikke af sanseindtryk. Der findes negativisme under forskjellige 
former. 

4. Stemningen er som naevnt gjennemgaaende ligegyldig eller 
ujevn; ofte er der angst. 

5. De forskjellige sygdomstegn under uroen stemmer ikke sam- 
men og er ikke afpasset efter hverandre; der er storre mangel paa 
saramenhaeng i deres forestillinger og hoiere grad af urenlighed, 
end der svarer til uroen, og der er, selv naar uroen er paa det 
heieste, i regelen ingen omtaagning af bevidstheden. Meget almin- 
delig er der endog sygdomserkjendelse under anfaldet. 

Ved stereotypi, der i det forangaaende oftere er naevnt som 
en- af de betydningsfulde viljesforstyrrelser i dementia praecox, for- 
staaes en sygelig fastholden af en viljesimpuls. Den ytrer sig enten 
som stivnen i stillinger, der fremkommer som udgang af en bevae- 
gelse, eller som en stadig gjentagelse af samme bevaegelse (auto- 
matisme). 

Den stereotype holdning ser man almindeligst under stupor, hvor- 
for den ogsaa er fundet } gange saa hyppig i katatoni (bos Vs) som 



84 DEMENTIA PRjECOX 

ved hebefreni (i 10 "/•)■ I sengen ligger de til stadighed sammen- 
krebne eller udstrakt ; i sidste fald er hovedet oftest loftet fra puden 
og mm. sterno-cleido-mastoidei spxndte og fremstaaende; fra og til 
ferer lang tids haardnakket 
fastholden af denne stilling 
til stivhed og fortykkelser i 
nakken; sjeldnere er nakken 
trykket ned i hovedpuden. 
0inene holdes lukkede eller 
stirrer ret frem eller opad; 
munden er tildels gabende; 
ansigtet slapt eller fortrukket. 
Brystkassen bevjeges nasten 
ikke ved aandedraettet. Un- 
derlivet er indtrukket med 
spaendt muskulatur Hxn- 
deme foldede, undertiden 
knyttede foran hagen (fig. 12); armene kan holdes opstrakte mod 
himlen, overkors (fig. 24) eller langs lyskebeiningen; benene udstrakte 
eller optrukne, samlede eller sprikende. En laa udstrakt med over- 
armen ret ud tangs underlaget, underarmen jveiret, beiet til ret 




f.-ig. 12. 

Stereotyp ligeende stilling. (Efter 
tkiue ved vititen.) 



1 biyani- 





1 


r 


1 




t 


i 


■fl 


11 ^Hi 


-iSt^p;'"^ _ 


1 











Fig, ij. 
Stereolyp siddende s 



HE ENKELTE SYCDOMSTECN. VIUELrVET 



vinkel i albuleddet, sprikende fin- 
gre og gabende mund. Paa gulvet 
ligger de undertiden njesegrus i 
bennestilling. 

Naar de sidder, holdes ryggen 
og hovedet bofet (fig. i )), hsn- 
derne udslrakt paa knsrne, hsn- 
gende ret ned eller liggende sam- 
menlagle, lildels supinerede, i fan- 
get (fig, i), boiet i ret vinkel i 
albuen og ulnarfleklerte, sjeldnere 
holdt op foran ansigtet eller kryd- 
sede foran brystet med dorsal- 
flekterte fingre. 

Tildels ligger de ikke om nai- 
ten, men sidder ved siden af sen- 
gen med hovedet mellem kna'rne 
og hsenderne slaaet om Isggene 

(fie- 14). 

Naar de slaar, har gjerne flex- 
orer, adduktorer og pronatorer 
overtaget, Hovedet, armene og 
knatrne er boiet (fig. t,), fodderne 
oftest samlet eller i militsr ud 
gangsstilling; undertiden hviler dc 
paa den ene fod med den anden 
iidt foran. Den ene haand kan 
holdes fladt paa brystet, den andcn 
paa issen ; ofte er de begge dybi be 
gravel i bukselommen eller kramp 
agtig knyttede (fig, [6). En og an- 
den staar tvekroget med handerne 
paa knsrne (fig, 17). 

De syge har i regelen sin be 
stemte plads at staa eller siddr 
paa, i en krog eller ved doa-w 

1(fig. r8); naar de er igaarden.vr. 
en trappenedgang eller inde \^^■ . 
gaardsklosettet ; hvis de lades i frcd 
staar de ofte urorlig, til de falder 
om. I privatpleie udvikler der sig 
ikke sjelden konirakturer. naar de 




H 



Samme lyge som i fi^ lu > 
lagei op af sen gen. 



1 



86 _ DEME N TIA PR,eCOX 

uhindret faar indtage den samme stilling aarevis (fig. 19). Forseg 
paa at forandre stillingen mader som oftest sterk modsland, og lyk- 
kes det at overvinde denne, vender de efter forandringen straits til- 
bage til stillingen ; i andre tilfxlde er der katalepsi. Sxttes de igang, 
kan de en stund gaa yderst langsomt og med ganske smaa skridt; 
undertiden fastholdes den engaiig givne bevxgelsesimpuls, saa de 
foran vasg eller anden hindring forlsEEtter med paa stedet marsch. 

Endel stillinger har mere karakteren af unoder og egenheder. 
De syge ligger tversover sengen eller med hovedet under den og 




; butonilfcre pu rad. 

benene paa krakken, eller de vil holde til under bordet; en ligger 
paa knae, sterkt kroget, og naar han reises op, bliver ban staaende 
en tid balancerende paa den ene fod ; en anden staar paa et ben 
heldende bagover, hvert eieblik n3er ved at falde. En sidder saavidt 
alleryderst paa en bxnk med benene ret ud etler bsiet i knserne, 
haanden kloformig eller beiet med sprikende lillefinger og ansigtet 
stivnet i en lattergrimace [fig. 20); en anden sidder altid med kroppen 
i en spids vinkel til bxnken. Andre er ikke at formaa til at sidde, 
staar altid opreist opefter vjeggen, ligger tvers over skillevjeggene 
mellem pladsene (fig. 21) eller staar paa hovedet i vaegbienken. 



Enkelte udlryksmuskler holdes til stadighed sammentrukne; pan- 
den er rynket baade paa tvers og langs, einene fordreiede: mellem 
naese og mund gaar en dyb tverfure |---]; underlsben er fremskudi 
som trut (tysk: Schnauzkrampf. fransk: bouche en museau, fig. 2;, 

12), 24) eller munden sammensnurpet. Naesevingerne kan vaere op- 
trulcnc og overla;ben leftei op over l^nderne og vrsngt udpd. 




Undeniden holdes stadig fingre i erene, hvoraf det ikke uden 
videre er bereniget at slutte ill tilsledevsrelsen af hsrselsbedrag. 

De stereotype bevitgelser. hvis forekomst under de katatone uro- 
anfald allerede er omtall, er gjennemgaaende meningslase, ubegribe- 
lige, tildels klownmsssige; undertiden har de pra-get af tvangsbevs- 
gelser og lies. De er fundet ved hebefreni i 20 "/o, ved katatoni i 
V» af tilfaeldene. De kan vsere skiftende og ophere efter nogen tid, 



DEMENTIA PRiECOX 



eller de bliver vanemxssige. De sidste bar fra gammel tid ord for 
at forvxrre udsigterne til bedring, og allermest gjxider dette de 
lidet sammensatte taktfaste bevxgelser af sammeart som idioternes: 
vuggen af overkroppen fra side til anden eller forfra bagtil, nikke- 
bevxgelser af hovedet, husking op og ned, afvekslende hvile af 
kroppen paa et af benene, som er sat del ene et stykke frem foran 
del andet. 

Bevxgelserne optrxder sjelden som udtryk for en stemning eller 
en indre uro som den. der ferer til de stereotype udtryksbeviegelser 
ved en melankoU. Der fin- 
der man nok ogsaa en tra- 
ven frem og tilbage, uaflade- 
lig rysten paa hovedet og 
vridning af hfenderne, op- 
kioring, neglebid og en ens- 
tonig jammer. De samme 
bevxgelser kan naturligvis 
trsffes ved nedtrykt stem- 
ning i katatoni; men der 
er i regelen et eller andet 
afstikkende trxk tilstede i 
billedet. Ofte bevares de, 
efterat nedtryktheden er af- 
Iflst af ligegladhed, og faar 
efterhaanden et andet prxg: 
den angstfulde trxngen paa 
dorene bliver til en menings- 
I0S sparken mod karmen 
eller rykning i derhaand- 
taget; rastlesheden bliver 
en vandring mellem vindu 
og der paa den samme 
planke, og de jamrende lyd 
gaar over til en mjauende 
kattemusik. Som oftest staar 
de stereotype bevaegelser 
ved dementia prxco\ ikke i noget forhold til stemningslivet. 

Ved mani kan der ligeledes vare et vist repertoire af bevjegel- 
ser (som ogsaa af tankeforbindelser). De er ikke altid fremgaaet af 
overveielser, tilsigter ikke en plans gjennemferelse eller er naturlige 
udtryk for den raadende stemning, er saa at sige mere bevaegelser 
for bevaegelsernes egen skyld. Men der er aldrig det automatiske 




Sidder allid vtd deren 1 denne stilling, ogsM 
□m natten; vil ikke have klaeder paa. (Foto- 
grjferei v«d magnesiumslyi, hvad den syge blev 
fonkrxkliel over, taa hun ikke lioldl s,\^ ganike 
rolig under ehsposilionen.) 



DE ENKELTE SYCDOMSTEGN. VIUELIVET. 



prxg over dem som ved katatoni, og trods al indskrxnkning i ud- 
valget er de langt mere mangfoldige end de enkelte eller de faa 
sjet stereotype bevaegelser, som ssrtegner et tilfelde af dementia 
prxcox. 

De syge har det gjerne paa hver sin vis med hensyn til disse 
bevaegeiser, og hos R. Holm' vil man finde talrige praver paa dem 
i de anforte sygehistorier. 

De ryster ensformig paa hovedet eller dunker det mod vjeggen 
eller gulvet, enkelte lem- 
fxldig, andreganske void- 
somt, banker det med nae- 
verne, klorer op huden 
i ansigtet, blunker i et 
vaek med ainene, ruUer 
dem opad eller til siden 
og har de forskjelligste 
andre grimacer. De blae- 
ser kinderne op ved hver 
udaanding, slurper i sig 
luften eller aander med en 
smaaputrende 1yd, krem- 
ter og barker saa hoit, 
at de kan heres lang 
vei, og boier overkroppen 
sterki tilbage under ud- 
stedelsen af lydene; de 
smatter med laeberne. 
smaast0nner eller skriger 
vedholdende himmelheit. 
De tygger paa fingrene, 
sidder og gnider haen- 
derne, banker dem mod 
laarene, gaar omkring og 
peger, vinker til og af. 
iober cm, idet de bevsger 
annene som vinger, fore- 
tager regelmxssige boi- 
ninger og strxkninger hver sin gang af begge underarmene, har 
eiendommelige slxngende haandbevxgelser, gjsr som de spillede 
paa et instrument, syede, pudsede tender eller skar halsen over paa 




Udvikling af kontrjktur i privatpl«i«. Benene kan 



' A. a. nr. 163. 



?o. 



DEMENTIA PRvECOX 



sig, trskker i orelappen, gnider sig paa maven, ligger med oprakte 
rystende arme, banker .i bestemt takt. 

De trxkker paa skuldrene, kascer sig frem og tilbage i sengen, 
har stedvise sammentrxkninger af kroppen, stuper kraake, ruller sig 
rundt paa gulvet, gaar paa hxnderne, hopper afvekslende paa et 
ben ad gangen, tramper i gulvet; de staar og Iraakker paa samme 
plet eller vandrer uafladelig i ring eller paa den samme linje; gaar 
kroget med haenderne swttet paa laarene, hinkende elier med stivt 
fodled, sparker ved hvert spergsmaal med den ene fod 5—4 gange 
mod sengens fodbret. 

Stereotypien gjer sjg ogsaa gixldende i deres tale. Dag efter 
dag kan de komme med enslydende henvendelser og foriangender, 
sparger hver kveld, om de faar mad nsste morgen, maser paa at 
komme tijem lige efter at have faaet 
besked derom. begynder altid sin 
tale med et spargende tsig mig!* 
eller med en bemerkning om, at 
det er ret eller ikke ret at gjore og 
vaere slig eller slig. Enstonig og i 
altid de samme ordelag frembferes 
en staaende klage over, at iedsagerne 
havde med et papir, de ikke vidste 
om, at de ikke kan faa sine egne 
klxder, at det gjer ondt overalt. 
Timevis kan de staa foran en larope 
eller et billede, gestikulerende og 
smaasnakkende, uden at der er andet 
Fr» og svar at faa af dem end: tdet giver 
sig nok,» eller ider feiler mig 
inte(>; hos andre kan det stadige 
omkvaed vsre: «Nu er det daariigt 
i hovedet mit.> Andre former af stereotypi vil blive behandlet under 
omtale af sproget ved dementia prxcox. 

Den forstyrrelse af viljelivet, som kanske er mest betegnende 
for denne sygdomsgruppe og navniig for katatonien. er det sygdoms- 
tegn, som kaldes negatlvisme. 

Den bestaar i en blind modstand mod paavirkntng udenfra, 
i regelen indskrienket til en haardnakket undertrykkeise af den hand- 
ling, man vil have dem til at udfore, undertiden udtrykt ved en 
handling, der er den tilstrxbte ganske uvedkommende eller modsat, 
sjelden drevet saa vidt som til paagaaende afvisning. 

Under stupor nxvntes eksempler paa, at de syge af mangel paa 




Fig. .10. 
Stereolyp itilling. Grir 
lil bevacgu venstre haand lomlil 
skjxring af haisen eller ved berstning 



DE ENKELTE SYGOOMSTRCN. VIUELIVET 



_?1 



legne viljesimpulser kan tade vtere at foretage bevaegelser, at tale. 
I spise og lomme sig: men naar de tillige g\aT modstand mod at ud- 
I fere alt deite, foreligger negativisme. 

Modstanden er kaldt blind, fordi der ikke tmdes nogen fornuft- 
grund for den. At dette er betegnende for den katatone negativisme. 
er med stor styrke fremhsvet af Kraepelis. 

Der burde saaledes ikke tales om negativisme, naar de syges 
opirajden er begrundet i angst, en vrangforestilling eller et sanse- 
bedrag, som, hvis de var virkeiige, vilde have modstand til logisk 
folge. Men det vil let indsees, at denne adskiilelse ikke altid lader 
sig gjennemfiire, naar man ikke faar vide noget om, hvad der ligger 

bag; umuJigheden af 
overhovedet at kom- 
me i forbindelse med 
den syge, taler dog 
mere for negativisme 
end for de andre til- 
stande. At der bar 
foreliggeten renmod- 
standsdrift som op- 
rindelig forstyrrelseaf 
viljelivet, synesai be- 
kraifiesved de enesie 
opiysninger, enkelte 
syge er istand til at 
give, naar de er kom- 
met over i en anden 
tilstand : 'det kom 
over dem — de maaite — det stak dem» o.s.v. 
Men for andre, der er vant til at vaere sig bevidst 
de beva'ggrunde, hvorefter de handler, kan det 
ligge n£er i gjerningsaieblikket eller senere at soge 
efter en rimelig forklaring ogsaa af de ugrundede handlinger, og paa 
denne maade er sikkerlig en god del af de forklaringer, man bydes, 
kommen istand. «De syntes, de var omgivet af onde aander eller 
befandt sig i stor fare og maatte derfor gjore det modsatte af, hvad 
de blev bedt om» o. 1. Hvad der taler mod forklaringens rigtighed, er 
navniig det, at modstanden langtfra er gjennemfart, ofte kun gjielder 
et begr^enset omraade (de snakker ikke. men skriver f.eks) og plud- 
selig ophorer og begynder igjen uden nogen forandring i tilstanden 
foravrigt- Der bliver dog en del nlfa-'lde tilbage, hvor denne lyd- 
ning ikke slaar til. Undeniden lykkes det at -ruske dem op* og 




<t2 DEMENTIA PRECOX ______^ 

derved bringe dem i en afTekt, som laser modstanden; men nogen 
hjxlp til forstaaelsen af, hvad der IJgger bag modstanden, giver disse 
opruskninger alligevel ikke. Sandsynligvis ligger der til gnind for 
alt det, som for tiden kaldes negativisme, endnu andre forskjellige 
tilstande, som kun har en ydre lighed med hverandre. 

Til en adskillelse mellem forskjellige grupper af umedgjerlighed 
alt efter oprindelsen bar sygehistorierne ihvertfald budt for faa holde- 




Fig. 12. 

Stereolype (^rimacer. 



punkter, og modstanden er derfor opfert som negativisme, enten den 
syge har opgivet nogen beviggrund for sin optrsden eller ikke. 

Taget i denneudstraekninger negativisme gjennemsnitligforekom- 
met i 62 Vo, 45 Vo ved hebefreni og 96 "/o ved katatoni, og skal 
hyppigst have ytret sig som taushed, dernxst som almindelig mod- 
straeben og endelig som spisevjegring. Det behover vel ikke anmer- 
kes, at det ferste og sidste sygdomstegn som mere ieinefaldende 
tettere undgaar at oversees end de andre former af negativisme. 

Taushed (mutisme, mutacisme) er opfart i V* af de hebefrene 
tilfaelde oe i mindst V* af de katatone, ved dementia praecox over* 



DE ENKELTE SYCDOMSTECN. VIUELIVET 




Fig. 2,. 

Trut (Schnauiltrampf). 

hovedet i 42 "/o- I de helbredede tilfeide af hebefreni har hverken 
taushed eller andre former af negadvisme vxret iagttaget; inden 
katatonien har tausheden sjelden manglet ved rask begyndelse, me- 
<jens den har optraadt i halvdelen af 
katatoni med snjgende udvjkling. 

Den omstaendighed, at taushed i 
halvparten af tilfsldene har vjeret knyttet 
til stupor, viser straks vanskeligheden 
ved at trskke nogen skarp grxnse mel- 
iem maalleshed som udtryk for mang- 
lende vil}esiinpuls og taushed som felge 
af utilgjaengelighed. Ved stadige op- 
muntringer og rusken i de syge, hvor- 
under de ofte redmer og faar hyppig 
puis, brjnger man dem tildels til at gJ0re 
till0b til at tale; de synes at ville det, 
men ogsaa at mangle herredemme over 
de bevsgelser, der skal til ; der optraeder 
fliedbevjegelser, fibrillaere rykninger og 
grimacer i ansigtet, Ixnge fer det kom- 
mer til nogen 1yd. og oftest bliver det 
med smaa grynt. En og anden begynder 
at kaste sig i sengen, stenne og puste 
anstrengt, faar taarer i einene og sved- 
<lraaber i panden; men tiltrods for disse (.-[„ j. 

<sprogligef0dselsv^er» (SchCle) kommer ste«otypi i hoidning og udtryk. 




94 DEMENTIA PRiECOX 



der ikke et ord over laeberne. Andre ser meget forlegne og ulykke- 
lige ud over at maatte vaere tause, ryster raadvildt paa hovedet og 
synes at kjaempe en haard kamp. 

Der er herfra gradvis overgange til dem, af hvem man faar 
presset ud deres navn, men ellers ingen oplysning, som svarer, 
naar de kommer i affekt, eller en gang imellem paa et enkelt spergs- 
maal, og til den mest utvilsomme afvisning. Endel svarer til alt: 
'Jeg ved ikke», «jeg forstaar ikke>, «ja» eller en intetsigende saet- 
ning for at blive kvit sporgsmaalene, eller de kan underholde sig nok- 
saa livlig med sygepleierne, medens de altid er stumme overfor laegen. 
Det er for naevnt, at de midt i sin taushed kan rette paa et urigtigt 
diktat. Undertiden er der bare en bestemt person, som faar dem 
til at snakke; de svarer ferst, naar man er ude af deren, eller de 
prater med sig selv, men svarer ikke andre. En taler vistnok ikke, 
men synger ihaerdig frelsesarm^sange til traekspil. Imellem siger de 
rent ud, at de baade kan og maa snakke, men vil ikke, <de bliver 
ikke noget bedre af at svare»; <doktoren kjender til det ligesaa godt 
som de selv», og der er dem, som presser munden sammen, naar 
de tiitales. 

Andre giver en eller anden forklaring paa, at de ikke svarer: 
de kan ikke tale meget, da den onde straks forstyrrer tankegangen 
og tager den bort; de tror ikke, de bar lov; det er dem forbudt af 
en aand — og holder som tegn herpaa haanden for munden, gjor 
sig forstaaelig paa anden vis, nikker for ja og bruger andre tegn- 
sprog, skriver villig. Eller de tror, de er dode, at de ikke er men- 
nesker, men dyr og derfor skal vaere umaelende. 

Tausheden kan vaere et af de tidligste sygdomstegn og er hos 
nogle den eneste form af modstraeben. Den kan vaere raskt forbi- 
gaaende eller vare nogle dage eller uger; den svinder nok oftest 
sammen med stuporen, men kan ogsaa overholdes, laenge efterat 
den stuporose er kommet op og er begyndt at arbeide, og den kan 
vare aarevis, isaer i de sidste afsnit af sygdommen. Det er en gam- 
mel erfaring, at den kan brydes kort for doden, naar bevidstheden 
begynder at omtaages^ 

I halvparten af de tilfaelde, hvori taushed er optraadt sammen 
med stupor, var der tillige stereotypi. Det er saaledes ingen sjel- 
denhed, at tausheden afbrydes eller afloses af verbigeration. Denne 
optraeden af disse forstyrrelser i viljelivet inden de samme tilfaelde 
gjor det sandsynligt, at de har et faelles grundlag. I hebefreni synes 
det rigtignok at vaere sjelden, at der sammen med tausheden eller 
anden form af negativisme fmdes haade stupor og stereotypi; oftest 

* Se saaledes Vebinc, a a nr. 44, s. 66. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 95 

er der stupor, sjeldnere stereotypi ; men ved katatoni er det regelen, 
at de tre forstyrrelser optraeder sammen, og det er naermest dem, 
der er ment, naar der er tale om ^katatone trah, 

Spisevagring (sitofobi, Guislain) har vaeret tilstede hos 15 7o 
af de hebefrene og hos 57 Vo af de katatone, ved dementia praecox 
overhovedet hos 29 **/o. 

Hos de hebefrene har den vaeret rent forbigaaende, af en uges 
varighed, sjelden mere, og ikke synderlig haardnakket. Den har i 
regelen givet sig ved madning eller forandring af kost, flytning til 
enrum eller sengeleie; sjelden har man vaeret nedt til at gribe til 
svajlgsonden. 

Der har ofte vaeret daarlig fordoielse paa samme tid; men denne 
synes ikke i noget tilfaelde at have vaeret skyld i naeringsvaegringen. 
Under den indledende nedtrykthed har den en enkelt gang vaeret 
begrundet i frygt for straf eller forgiftning, undertiden i onsket om 
at d0; ved de paranoide former har den vaeret et kampmiddel «for 
at faa sagen frem» eller tilskrives sansebedrag («ond lugt af maden»); 
en hypokonder nod i over en uge kun en slurk vand daglig og lidt 
chokolade, «fordi han ikke havde afToring*. Sjelden optraeder den 
sammen med udtalt stupor i hebefreni. 

Ved katatoni fandtes spisevaegringen samtidig med stupor hos 
40 %. En tredjedel har maattet sondenaeres; endel gav sig, da de saa 
forberedelserne. Nogle finder sig ligeglad i sondenaeringen, andre gjor 
voldsom modstand, river sonden ud, har et snit med at faa den ind 
i munden, hvor de tygger den itu, gjor braekningsbevaegelser, holder 
pusten 0. s. V. Undertiden vil de ikke have sin mad, men drikker 
den tillavede naeringsvaedske. 

Da nedtrykthed er hyppigere ved katatoni, horer man her oftere, 
at de ikke spiser, «fordi de har gjort saa megel gait; de har ikke 
raad; de vil ikke spise, for der bliver bedt for dem i kirken; de 
tror, de snart skal do*. Eller «Gud vil det ikke; de har ikke lov; 
stemmer forbyder det; det kan ikke nytte, fordi kubanerne kommer 
til Norge; de traenger ikke mad mere, da de alligevel skal leve be- 
standig*. De mener, at de ved at lade vaere at spise skal opnaa 
at faa staa op og komme ud, eller de finder maden uren. 

Der er ofte noget lunefuldt over deres modstand. En dag tager 
de imod maden, naar den gives dem med ske; en anden dag vil 
de slet ikke aabne munden. De gjor ikke den mindste modstand 
mod sondenaering, men saetter sig bestemt til modvaerge ved ethvert 
andet forsog paa at faa tilfort dem naering. En lang tid tager de 
tvangsnaeringen som noget, der horer med til dagsordenen, for saa 
en dag uden indvendinger at gaa med paa et forslag om at spise 



96 DEMENTIA PRiECOX 



selv — som noget, de bare har ventet paa. Det haender ogsaa, at 
de efter laengere tids spisevaegring reiser sig i sengen, naar sonden 
tages frem, og selv forlanger mad. 

Det maa med hensyn til behandlingen erindres, at de syge kan 
spise lidt til hvert maal og alligevel faa for lidet naering. 

Tilbageholdelse af urin og affering forekommer oftest ved stupor, 
men traeffes ogsaa uden. At en kataton holder sig et degn uden 
at lade vandet, er ikke sjeldent, og hvor sygepleieme ikke er op- 
merksomme paa tingen. kan man nok komme ud for, at blaeren staar 
i heide med navlen *. En ter bange for at lade vandet, da al kraft 
da svinder fra ham*; en anden har fundet ud, at det strider mod 
Herrens vilje. Hvor det ikke hjaelper at tilholde dem at lade van- 
det, kommer man i regelen udaf det med klyster; kateter er sjelden 
nodvendig. 

Undertiden viser de en egen trassenhed med hensyn til udt0m- 
melserne; de vil ikke lade vandet i det dertil bestemte kar, men 
lader det gaa paa gulvet, eller de snur sig i sengen og lader det 
paa vaeggen; naar de efterkommer opfordringen om at gjere sit for- 
n0dne paa baekkenet, tommer de sig kun delvis og lader resten 
gaa, naar de vel er kommet i sengen eller har faaet klaederne til- 
knappet. 

Andre former af modstrceben er iagttaget i en fjerdedel af de 
hebefrene tilfaelde og i halvparten af de katatone. Inden hebefreni 
har negativismen isaer optraadt i tilfaelde med langsom udvikling og 
udgang i dyb sl0vhed. 

Denne modstraeben er forbigaaende eller mere varig og kan 
veksle med godslighed ; den traeffes i alle grader, fra stivt, afvisende 
vaesen til steil utilgjaengelighed, fra passiv gjenstridighed mod for- 
andringer til voldsomt modvaerge. Der kan vaere upaavirkelighed i 
en retning og medgjerlighed i en anden, selv katalepsi; men det 
haender ogsaa, at de syge i alt er mod stremmen, vender vrangsiden 
ud og gj0r alt paa tverke. De vil ikke staa op om morgenen, ikke 
vaske sig eller bade, ikke have skjorte paa eller bytte rent; de vil 
ikke arbeide om dagen, ikke klaedes af og laegge sig om kvelden. 
De gaar ikke afveien for nogen; de vil ikke paa anmodning raekke 
haand til hilsen, ikke tage imod besog eller laese brev hjemmefra. 
De vil ikke vide af laege, ikke lade sig undersoge; kniber einene til, 
naar man vil se pupillerne og beder dem se op, bider taendeme 
sammen, naar de anmodes om at vise tungen (hvad de fleste dog 

* I aarsberetningen fra Trondhjems asyl for 1901 er meddcit ct tilfaelde, hvor dcr 
ved kateter udtemtes 5 liter. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 97 



efterkommer, en og anden dog ferst efter en opfordring til laegen 
om at «komme igjen imorgen*). De gj0r sig stive, naar senereflekserne 
skal proves, og holder pusten ved brystunders0gelsen. De vil ikke 
tage medicin eller spytter den straks ud igjen, vil ikke beholde et 
klyster. Undertiden vil de ikke saette ben under sig, saa de maa 
baeres fra sted til andet, ikke sidde. Ved tiltale vender de sig bort, 
traekker teppet over hovedet med en merk, trodsig mine, undertiden 
smilende, eller de gaar sin vei med en yderst ceremoniel hilsen; 
svarer de paa de enkleste spergsmaal om deres almindelige forhold, 
vil de i hvert fald ikke give nogen besked om tilstanden. 

Som folge af deres afvisende svar er det ofte vanskeligt at komme 
paa det rene med, hvad de bar rede paa, og hvad de busker. Gjen- 
tager man taalmodig spergsmaalene og former dem anderledes, op- 
naar man ofte det rigtige svar efter j— 4 forkjerte, og prover man 
at naa maalet ad omveie, vil den senere udenomsnak ofte indeholde 
svaret paa et foregaaende sporgsmaal. ^n, der lader uvidende om 
'aarstallet, angiver det rigtigt, naar man sporger, hvilket aarstal 
ban sidst bar seet paa en almanak, og som forklaring paa vaegringen 
ved at sige det straks, faar man here, at vedkommende cikke stoler 
paa sine 0ine>. Tiden paa dagen vil han ikke have nogen anelse 
om, men straks efter undslipper der ham en bemerkning om, at han 
ikke havde lyst paa middagsmaden, der netop blev taget ud. At 
han er paa sygehus, forstaar han angivelig ikke, men spurgt, hvilket 
vaerelse, han ferst kom paa, naevner han rigtig laegekontoret. Enkelte 
kredser omkring det rigtige svar paa en maade, som viser, at de ved 
det; men de kommer ikke med det eller skynder sig at komme forbi 
det igjen. En 25-aarig mand opgav at vaere «2o aar — ja skikkelig 
24 — ialfald knapt 2/, lad os sige 22*. Fodselsaaret gjorde han 
ingen vanskeiigheder med ; men aarstallet gav anledning til en raekke 
formodninger. «89? mere? naesten 1900? vel det? et par aar over 
da vel — det er i hvert fald ikke over 6, i9o6.» Naar han skulde 
traekke fedselsaaret fra aarstallet, fik han enten lidt mere eller lidt 
mindre end den rigtige sum, endda han paastod cat have trukket 
ener fra ener og tier fra tier*. De aar, han havde vaeret i asylet, 
«er vel en liden stund det ogsaa — det bliver saa lidet, at det 
ikke er noget at snakke om — det gaar virkelig ikke an at svare 
paa det>. 

Af enkelte vriompeiser er det ikke andet end vrange svar at 
faa, og naar de bare kan undgaa at maalbindes, er de ikke noie 
med, om svarene bliver aldeles meningslese og urimelige. 

Som prove hidsaettes folgende sporgstnaal og svar: (Hvem er De.^^) 
«Det er mig, som faar loverne til at spise; jeg bar faaet en unge inat.» 

7 — Dementia prxcox. 



98 DEMENTIA PRiECOX 



(Hvor gamtnel er DeP) «46, sagde han» [han er 30]. (Spergsmaalet gjen- 
tages). «Det skiller ingen, hvor gammel doktoren er». (Hvor erDe nu?) 
«Paa slaveri.* (Hvorfor?) «Har stjaalet.* (Hvad da?) «Et par st0vler.» 
(Hvor?) «l Amerika [hvor han ikke har vaeret], — har stjaalet kongen 
ogsaa, men leverede ham tilbage, turde ikke have ham.> (Ved De ikke, 
hvor De nu er?) «Paa Aamodt; men er det sindssygeasylet, saa er det 
noget andet.» (Faar De mad nok?) «Jeg faar formeget af alle ting* 0. s. v. 

Om slige svar ikke er meget opiysende, viser de ialfald, at 
sporgsmaalene opfattes. Dette er ikke altid indlysende af de rent 
bagvendte svar, der leveres after formlen «goddag mand — 0kseskaft», 
eller som bare bestaar af tal, bibelsprog eller gjentagelse af det 
samme navn. En angav saaledes som alder 206, som hjemstavn 
1664 og indkomstaar 412 0. s. v. ; en anden kaldte landets sterste 
by Olaf, og alle senere sporgsmaal besvaredes med samme navn. 

Enkelte har selv forstaaelsen af det sygelige i denne vranghed ; 
«de snakker ofte det, de ikke viU. 

Den bagvendte tale forekommer i regelen sammen med bag-m 
vendt opferseL 

(En pige, som sidder, bliver opfordret til at reise sig.) Hun laegger 
sig fladt ned paa gulvet eller staar paa knae og lader hovedet falde ned 
mod bordpladen. (Navn?) «Torsk — sei — ^n fug! i haanden er bedre 
end 10 paa taget.» (Man beder om at faa se paa tungen.) Hun gaber 
umaadelig og lukker oinene, men raekker ikke tungen frem. (Porevises en 
blyant med sp0rgsmaal, hvad det er.) «Pen — bruges til at spise med.> 
(Nogle.) «Vand og br0d og mad — laase op dore med.» (Notisbog.) 
«Skal gaa til dommen — bibelcn.* (Lommekam.) <Kalk — bruges til 
at sidde paa mais.» Ved sp0rgsmaal om tid og sted viser hun sig fuldt 
orienteret, efterat hun f0rst har angivet, at hun er «i en kjaelder* ; til 
asylets navn f0ier hun uspurgt en bemerkning om, at hun er sindssyg. 
(Har De seet Jesus?) «Jeg ser bare gamle kjaerringer.* (Hvor?) «1 taget.» 
(Ser De mere?) «Engle, dyr, kjyr og lus.» (Hvem er jeg?) «En mand#. 
(Hvad slags maend kommer til Dem her?) «Kulde folk.* (Svar alvorlig!) 
«De er fuglen selv.» Paa anmodning om at skrive sit navn traekker hun 
meget langsomt op endel bogstaver, som ingen mening giver: «0 r0r i f.> 
Svarene maa presses ud af hende, kommer f0rst efter gjentagne sporgs- 
maal, men afleveres raskt, naar de f0rst kommer. 

Enkelte vil hverken have klaeder paa eller ligge tilsengs, stiller 
sig i skjorten ved ovnen og saetter eller lajgger sig paa gulvet eller 
under sengen; de hager sig fast i et urkjede eller negleknippe uden 
at ville slippe taget; pulsen skal man bare faa kjende fra under- 
siden af haanden. De staar paa gulvet og lader vandet opi sengen, 
putter skjorten i natpotten, bruger servietten som klosetpapir, river 
itu lommet0rklaedet og siden foret af jakken for at bruge det til 
lommet0rklaede. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VILJELIVET 99 



Det er dog kun en del af de syges fornuftstridige handlinger, 
som med nogen ret kan skrives paa negativismens regning. De 
findes ogsaa ligefra sygdommens forste begyndelse, for der er tale 
om nogen umedgjorlighed, hyppigst inden de snigende former. 
Oftest er det disse handlinger, som ligger til grund for sygehistoriernes 
udtryk «at blive underlig». En skraedder saetter lommerne bagvendt 
i og vender vrangen paa toiet ud, ^n gaar fuldt paaklsdt ud i 
elven, en anden vil i bare skjorten ud paa en natgammel is. En 
brugte op sparepengene til at reise med jernbanen samme vei frem 
og tilbage; en anden krob om natten op og ned i piben og rev 
ned sten af den og gik forst tilsengs udpaa morgenen og henimod 
middag. En vender straks tilbage fra arbeidet for at flytte paa 
meblerne i stuen, som om de ikke stod paa ret plads; en anden 
begynder ved middagsbordet pludselig at hamre les paa tallerkenerne 
med kniv og gaffel, gaar derefter hurtig 3—4 gange rundt bordet 
og saetter sig saa til at spise igjen; en tredje gaar ombord i et 
dampskib og laegger sig til at sove i kapteinens kahyt; andre til- 
bringer natten ude, staaende under en gaslygt eller en ukjendt 
dames vindu. 

Ofte f0rer de urimelige handlinger til edelceggelse af de gjen- 
stande, den syge faar mellem haenderne. De river alle knapper og 
foret ud af klaederne, klipper t0iet op i smaabiter eller kaster det i 
privetet, skjaerer haelene af st0vlerne, braender op pengesedler, kaster 
uret i elven eller i gulvet, saetter familiebibelen ned i natpotten. — 
De kan noie sig med at foretage en enkelt saadan handling eller 
fortsaetter dermed, saalaenge de faar anledning til det. Om ^n 
berettes det, at han slog vinduer ud, kastede bort alle husets negler, 
odelagde bohavet, sprang juleaften i skjorte og barbent ud i sneen 
med en braendende lampe, kl0v op paa et tag og ned igjen, borede 
hul i en kostbar violin og slog den saa itu. 

Paa asylet bliver det naturligvis ofte med forsaettet, som naar 
^n vil faste i 40 dage for at felge Kristi eksempel og traekke ud 
alle sine taender, cda de har stor indflydelse paa menneskenes natur 
og konstitution»; eller de syge maa holde sig til mere uskyldige 
handlinger som at kommandere vogteren til at tage ud nogle be- 
stemte stole, de ikke synes om, eller at brette sengklaederne sam- 
men i smaa pakker, som fordeles udover gulvet. Men passes de 
ikke neie paa, ser de ofte sit snit til at overraske med en eller 
anden uventet besynderlighed, som kan volde besvaer nok, og den 
behaendighed og raskhed, som den ellers traege syge kan laegge for 
dagen under udforelsen, er aldeles forbausende. £n slog ud et 
gangvindu, kastede blikbaekkenet ud foran sig og kreb gjennem 



lOO DEMENTIA PR/ECOX _ 

vinduet ud i gaarden, hvor han f6r omkring og fik slaaet ud 22 
vindusruder med baekkenet, for sygepleieren kom hen til gangdoren 
og fik laast den op. 

De meningslose andvigelser herer ogsaa herhen. De syge til- 
sigter ikke at unddrage sig asylopholdet, ikke engang at skaffe sig 
afveksling eller adspredelse, har knapt nok taenkt paa, hvor de 
vil hen. De rommer og kommer hjem igjen af sig selv eller tele- 
fonerer fra byen til asylet og sporeer, om man ensker dem tilbage, 
saa skal de komme oieblikkelig. En fmdes svemmende omkring i 
et vand, smilende og fornoiet, og lystrer straks en ordre om at 
komme iland ; en anden har krebet ned i en kloakkum og kommer 
frem, da der raabes paa ham; en har presset hovedet ind gjennem 
en kjaelderglugge, men vil saa hverken frem eller tilbage. 

Der er om ^n anfort, at han «blev borte» under hoindkjorslen. Da 
han ikke fandtes igjen, maatte man 4de dagen efter temme hele laden, 
hvor han da fandtes sovende dybt nede i hset. Hans egen forklaring, at 
han under arbeidet var <faldt ned i et hul», er sikkert et senere paafund ; 
han oplyste, at «han havde hsrt, man raabte paa ham og vilde skrige, 
men kunde ikke; han sparkede i en vaeg, men gav tabt, da han ikke blev 
hort; han fslte sig bedevet, var ikke sulten, sang en tid lang, men faldt 
saa i god S0vn». 

Det er for naevnt, at mange syge af sig selv sjelden henvender 
sig til laegerne. Sker det en enkelt gang, er det i regelen med 
noget, som slet ikke passer for anledningen, et meningslost for- 
langende eller et utidigt sporgsmaal. En stuporos staar pludselig 
op «for at gaa paa arbeide», «vil ud til de sorte i Afrika, enten 
for at laere dem eller for at laere af dem», beder om 25 dages 
vand og brod, tiltaler laegen med «hr. ritmester», og da han engang, 
han saa ud til at skuUe besvime, fik aether, spurgte han, om del var 
baendelorm, man gav ham. En anden cskal faa lov til at minde 
om, at det er mange dage og timer siden mai 92*, og man vilde 
forlange formeget af ham, om man udbad sig naermere oplysning 
om meningen hermed. Til gjengjaeld venter han heller ikke noget 
svar paa sit sporgsmaal om, hvor H. M. kongen kjober bayersk 0I, 
eller gaar ud fra, at man skal tage hensyn til bans opfordring til 
at sporge bans kone (som han ikke har) om hendes alder, eller 
til at levere ham bans regning for opholdet og saette bans seng ned 
paa et finere hotel. 

Ved stereotyp gjentagelse af en fornuftstridig handling opstaar 
de besynderlige manerer og egenheder, som er saa betegnende 
for katatonien, selv i de tider, da sygdommen er traadt tilbage. 
Lettest sker dette med de almindeligste viljesytringer, gang, tale, 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET. 101 



spisning, hilsen o. I.; men den syge kan i hele sin opforsel og 
ydre fremtraeden baere praeget af det besynderlige og bagvendte, 
tilgjorte og forskruede. De baerer mere end andre sindssygdommen 
udenpaa sig. 

Naar de gaar, kan de pludselig stoppe op, spytte ud i luften, 
slaa sig for brystet, stampe med benene og saa fortsaette sin vei. 
De tager en bestemt omvei og snur sig et bestemt antal gange 
rundt ved rutens vendepunkt. De gaar langsomt, idet den ene fod 
flyttes frem og saa den anden paa linje med den forreste, men ikke 
forbi den, «og haaber at skulle blive frisk ved at overholde denne 
regeU, eller de iler med stormskridt, hilsende paa militaer vis til 
alle kanter; sommetider gaar en og anden bare paa knaerne. 

De vil ikke tage ihaand ved hilsen, men kommer med fmger- 
spidserne eller en enkelt finger; de raekker feil haand eller beskriver 
store buer, gjor grimacer og ceremonielle buk, kaster slaengkys. 

De idler med fremmed betoning, som smaabarn, stodvis eller 
messende. 

Naar de spiser, gaar de fra og til bordet eller tager maden 
med sig ind i enrum, roder alting sammen, som de slubrer i sig 
i en fart, vil ikke have sin egen portion, men tager de andres, 
spiser bare slikkerier, ikke almindelig kost, samler frokost og middag 
til et maaltid, som aldrig fortaeres til almindelig spisetid, eller de 
spiser overhovedet ikke om dagen, men gjemmer det hele til en 
gang ud paa natten. Naar de skal drikke, bider de i kanten paa 
koppen og lofter den med taenderne. Enkelte beholder altid noget 
af maden i munden, eller de gjemmer bred under klaederne. 

De indtager teatralske stillinger eller er slappe som ledde- 
dukker, sover med en hei skammel under hovedpuden; hjemme 
vilde de ligge i stalden eller havde et eget vaerelse, hvor de stoiede 
fra sig. De putter til sig alt skrab, de kan komme over, lader 
haar og skjeg gro vildt, staenger for lys og luft, haenger om sig 
filler, snerer taugstumper om panden, rundt livet eller om kjons- 
organerne, pynter sig med farvede papirstrimler, traekker paa den 
ene haand en brun skindhandske, hvis lillefinger er borte, og baerer 
rundt hatten en kjede med signalfloite og guldtresse over puUen, 
har 4 skjorter tullet om benene istedetfor underbukser. 

Forkjerte handlinger og manerer er opfert lige hyppig, ved 
hebefreni hos 20 7o og ved katatoni hos jo %. 

Det, som praeger en hel del af de syges handlinger, den bag- 
vendte opforsel, negativismen, deres stemningsudbrud og voldshand- 
linger, er mangeien paa bevaeBgrunde. De har ingen ende- 
maalstjenlig forestilling, som bestemmer viljesimpulsernes retning. 



102 DEMENTIA PR/ECOX 



En tanke dukker op og krydses eller fortraenges igjen af indtryk, 
som ikke staar i forhold til tanken. Det er dem umuligt at holde 
fast paa en hensigt, og den mest tilfaeldige og undertiden mast 
skjaebnesvangre indskydelse faar frit raaderum. De syge har selv 
folelsen heraf, naar de siger, «de mente ikke noget med det; de 
kan ikke hjaelpe for det, naar ulynnet kommer over dem ; de syntes, 
det var deres pligt eller Guds vilje». Paa den anden sidefoler de 
sig ikke netop tvungne til for enhver pris at folge sine indfald; 
synes de dem altfor latterlige, kan de lade det vaere fen vilde 
saaledes ikke staa paa hovedet, da det kom over ham, at han skulde 
gj0re det. Men i de fleste tilfaelde synes modforestillinger at mangle; 
ihvertfald gjor de sig ikke gjaeldende. 

Undertiden er der vel en bevaeggrund; men der er et misfor- 
hold mellem den og gjerningen. Bedommelsen af, hvorvidt en 
handlings vigtighed staar i et rimeligt forhold til grundenes, er en 
forstandssag, og demmekraften er netop sterkt svaekket ved disse 
former, isaer ved hebefreni. En urmager vilde heller blive jord- 
arbeider, «da han var glad i at se paa jord og mos>; en anden 
forlangte at blive taget ud af asylet, cforat han kunde komme med 
paa en skytterfest*, en skjod sin bror, som under en jagt gik et par 
skridt foran ham, for at prove, om han kunde traeffe paa ganske 
naert hold. 

Tildels er der ingen fornuftig sammenhaeng mellem grund og 
gjerning. En tog af sig forskjellige klaedningsstykker «af frygt for 
at fornegte Jesus ved at baere dem» og negtede at tage medicin, 
da der ikke stod noget i bibelen derom; en anden laa med rodt 
uldteppe og krolhaarsmadras, <naar blodet var tykt>, men med 
hvidt teppe og tangmadras, naar det var tyndt; en tredje turde ikke 
gaa paa et vist sted, da han i sin tid var kommet i skade for at 
have kohabiteret der uden at betale vedkommende. 

Naar de syge sporges om grunden til de motivlose handlinger, 
soger de tildels ved udflugter at vride sig fra svar: de slaar ud 
ruder, «forat man skulde sporge dem hvorfor», render hovedet mod 
vaeggen, «fordi de ikke har noget andet sted at gjore af det», klyver 
over porten «for at se over den»; tildels kommer de i folelsen af, 
at deres handlinger i andres oine maa se besynderlige ud, frem med 
et eller andet forkiarlngsforseg. 

Er den opgivne bevaeggrund ikke altfor urimelig, kan det vist- 
nok vaere tvilsomt, om den alligevel ikke har vaeret bestemmende 
for handlingen, og selv om den er noksaa ulogisk, fantastisk og 
usammenhaengende, kan den syge alligevel have handlet ud fra den, 
fordi han regner med andre vaerdier end et sundt menneske. Naar 



f 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET 10? 

saaledes en teologisk student spiser sine udt0mmelser, cfordi der 
er visse bestanddele, som ikke maa gaa tilspilde», er det muligt, at 
han virkelig har den forkjerte forestilling, at «de virker blodrensende*, 
og at han finder denne tanke vaerd at indrette sig efter, paa trods 
af kundskaber og vaemmelse. Og naar ^n gjor modstand mod at 
ligge, «fordi der da kommer store lus, som vil spise ham op», 
hugger haanden af, «fordi der kryber en slange op efter den», eller 
lofter benene h0it iveiret, naar han gaar, «fordi han synes, han 
vader i blod», saa er det taenkeligt, at sansebedrag eller en levende 
fantasiforestilling kan skraemme eller vaekke ubehag slig, at det be- 
stemmer opforselen. Men det, der da fremstilles som en ledende 
tanke, kan ikke sees at ove nogen indflydelse paa deres ovrige ad- 
faerd, og sansebedrag negtes ved ligefremt sporgsmaal derom; naeste 
gang kan man faa en anden begrundelse af de samme handlinger, 
og forklaringerne stemmer ellers i et og alt overens med de andre, 
som utvilsomt er fundet paa efter handlingen. 

Modstand mod at se op ved undersogelsen begrundes ved 
ondt i oinene, mod at sidde stille ved, at de befinder sig bedre 
ved bevaegelse. De er stumme, «fordi tungen er taget fra dem», 
eller fordi de ikke er sikre paa, hvorfor de er kommet i asyl. De 
ruUer sig paa gulvet, cfordi Jesus boier dem som voks», danser, 
fordi cdjaevelen spiller komedie med dem», og udsteder stereotype 
skrig, « fordi en krampe lukker munden paa dem, saa de ikke faar 
en 1yd frem og naesten bliver kvalt». De staar hele dagen i trappe- 
nedgangen «for at staa paa sten og ikke paa sand» og ligger med 
teppet over hovedet, «fordi det klarner saa og giver heiere syn>. 
Naar de traenger paa derene, er det «for at komme ud og vaske 
sig». Grebne i forberedelse til selvmord har de noget hoist uskyldigt 
fore; med en kniv vil de spikke stikker eller «reparere en finger»; 
en strikke vil de fange rensdyr med. De er voldsomme «af mis- 
fornoielse med, at man snakker saa lidet med dem, fordi nogen 
vil draebe deres familie, fordi baade Gud og djaevelen er efter dem»; 
de slaar ud ruder, «fordi de ellers kommer i helvede», eller «fordi 
der er nogen, som holder paa at do; desuden er det bare 20 ore 
stykket». Vandet lader de paa gulvet, «fordi de skal do og alle 
deres synder gaa ud i vandet>, eller <fordi de ikke har faaet besked 
om, naar de skal lade det og naar ikke»; de drikker urin, «fordi 
de har forpligtet sig til det», og stikker hovedet ned i exkrement- 
dunken, «fordi de troede, de ikke skulde vaere her». De streifer 
om i skogen om natten «for at lede efter hog*; taler hoit med sig 
selv cfor at faa sagt sin mening, da jo ingen snakker med dem». 
Deres paahit kan vaere aldeles vetlose; en begyndte at vandre oppe 



104 DEMENTIA PRiECOX 

i dagbraekningen, «fordi han skulde hjaeipe solen at staa op», en 
anden forklarede et mordforseg ved hoilys dag med, at han tog 
svogeren for en fugl. Kommer de for retten, gjor deres vaklende 
forklaringer, meningslese begrundelser og taabelige udflugter ved 
ellers fornuftig optraeden et sterkt indtryk af simulation. 

Der er en anden art handlinger, som kommer istand uden 
overlaeg, men som ved bevaegelsens pludselighed skiller sig fra de 
netop gjennemgaaede ugrundede viljesytringer, og det er de Impul- 
sive handlinger. Naar et indtryk ledsages af meget sterk affekt, 
kan det saa hastig omsaette sig i en bevaegelse udad, at dette fore- 
gaar under den hoide, hvor bevidstheden begynder. Lettest sker 
det ad de baner, som er saa at sige mest optraakkede, ved de enkle 
indtryk (smerte, vrede), som har gjentaget sig saa hyppig, at den 
tilsvarende handling udloses naesten reflektorisk. Uden indtryk 
udenfra sees de samme udslag ved enhver sygelig forandring af 
viljeslivet, der er forbundet med en almindelig mangel paa viljes- 
impulser, saa en opdukkende bevaegelsesforestilling ikke holdes i 
ave af noget modmotiv. Dette er saaledes tilfaeldet med den pludse- 
lige voldsomhed, som fra og til begaaes af stuporese. 

At det altid gaar saaledes for sig, er naturligvis vanskeligt at 
vide, naar den syge ikke engang meddeler sig. Der kunde vaere gaaet 
overlaegninger forud, og udbruddets pludselighed er kanske bare 
udtryk for, at i det oieblik gik den sterkeste viljesimpuls af med 
seiren, eller der var en tvangsmaessig drift, som netop da ikke 
kunde modstaaes laengere. Ogsaa et pludseligt sansebedrag, som 
satte fart i en beredt liggende bevaegelsesforestilling, kunde foran- 
ledige en rask og tilsyneladende overilet handling. Enhver angivelse 
af de impulsive handlingers hyppighed maa derfor blive heist usikker. 
De skal have vaeret tilstede hos ialt lo % (8 7o hebefrene og 15 % 
katatone). I hebefreni fandtes de alene hos de stadig odelaeggende 
og voldsomme syge og syntes at vaere tegn paa indgribende for- 
styrrelser i viljeslivet, kanske med undtagelse af de tilfaelde, hvori 
de optraadte under stupor De forekom ikke hos nogen at de hel- 
bredede, hvad der ogsaa kunde tale herfor. 

De impulsive handlinger, som anferes hyppigst, er voldsomhed 
mod personer eller odelaeggelse af ting, sjelden begge dele paa 6n 
gang. Enkelte anfalder alene sygepleierne, ikke de medsyge, griber 
dem i halsen, klorer, bider eller spaender dem, eller kaster stovler, 
baekken eller spyttebakker mod dem. Det er lynsnart gjort og 
gaar den syges tilstand i det hele sporlost forbi. Et saa blindt 
raseri som ved epilepsi synes ikke at vaere seet. Andre knuser 
ruder eller tallerkener, kyler en kop i doren eller flaenger sit t0i. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUEUVET lOJ 



Undertiden kommer udbruddene uden enhver foranledning; til 
andre tider udloses de ved synet af visiten, tiltale eller berorelse. 

Sygehistorie 5. 

Lb-nr. 8816. 26 aar gammel teologisk student. En moster sindssyg, 
en faetter paa fars side hebefren, flere « nerves vage» i familien, som ogsaa 
taeller kunstneriske og litteraere begavelser. Fra barndom og opvekst cr 
intet at merke ; evnerne almindelige. Efter influenza 1 89 1 en kronisk naese- 
svaelg-katarrh. Mager og bleg. Smalt ansigt med lidt fremstaaende kindben ; 
tubera parietalia og baghovedet sterkt udviklede. Antydning til sammen- 
l0bende eienbryn. 

1 marts 1895 folte han sig mat og slev, opfattede ikke mere saa let 
som for, led af svimmelhed og sov daarlig. Afed studierne var det gaaet traat 
det sidste aar, hvad han graemmede sig over ; han gik hjemme hos foraeldrene, 
forsogte at tage fat paa bogerne igjen i septbr. 1895 og laeste en maaneds tid, 
men maatte saa opgive det igjen og taalte nu ikke aandeligt arbeide i nogen 
form. Sovnlosheden tiltog. Midt i april var han besvimet i en kirke, og 
et par dage efter blev han fuldstaendig «forstyrret». 

Han indlagdes i asylet 25. april 1896, var rolig, men lidt ^fortumlet^^. 
sovnede ind om aftenen, efter hvad vagten mente, men begyndte at tale 
«i S0vne>, blev urolig, rystede i arme og ben og kastede senere et par appel- 
siner i vaeggen og den urorte aftensmad bortover gulvet. Efter sulfonal 
holdt han sig rolig til midnat, men begyndte paany at ryste og dirre og 
snakkede hoit, saa han vaekkede de andre paa vagtvaerelset. Efter \/s mg. 
hyoscin holdt han sig rolig til visiten naeste dag med undtagelse af, at han 
gik op et par gange; han var af sig selv gaaet i seng igjen. Han gav ind- 
tryk af at vaere aldeles «fortumlet» og talte kun lidt; svarene kom sent og 
kostede oiensynlig anstrengelse. Det var vanskeligt at komme i forbindelse 
med ham, og det blev snart klart, at han var afvisende, paa samme tid som 
han syntes sterkt optaget af egne forestillinger. En enkelt gang robede han 
en sergmodig tanke, bad vogteren om gift, «da det var saa tungt at leve». 
Der var sterke muskeltrxkninger i ansigtet. Midt i mai begyndte hans opforsel 
at blive mere besynderlig ; han forsogte en dag at drikke sin urin, gik natten 
efter oppe, stoiede og vaekkede de andre, idet han raabte c brand »,og satte 
sig voldsomt til modvsrge^ da han blev bragt tilsengs. Naeste morgen oplyste 
han, at han virkelig syntes, han saa brand, og maatte redde de andre. Ud 
paa dagen saa han en creligios sekt» udenfor vinduet og vilde ikke laegge 
sig om kvelden, forlangte at tale med foraeldrene (moderen er dod). Den 
15. mai gik han alt i ^t fra sengen bort til vinduet og saa ud, vilde over- 
hovedet ikke svare paa sporgsmaal, rakte raskt tungen frem paa anmodning, 
traegt og forst efter en stund haanden, men var saa utilgj£ngelig, reagerede 
naeslen heller ikke paa naalestik. Hoire pupille var storre end venstre. 
Knaereflekserne, som ved indkomsten blev fundet almindelig sterke, var nu 
lidt forhoiede; kremasterrefleksen svag. Han gik meget oppe om natten, 
fors0gte at stikke hovedet ned i privetdunken og at strube sig med lomme- 
t0rklaedet. 24. mai fors0gte han om natten at strube en sidekamerat, ligesom 
han uden foranledning gjorde pludselige udfald mod betjeningen. Dagen efter 
gjentog det samme sig, ligesaa 1 1 . juni. Til den patient, som var gjenstand 
for attentatet, havde han ytret: cJeg tror, du bliver draebt, og derfor vil 
jeg gjore det», og patienten mente, det kanske var gjort i den hensigt at 



I06 DEMENTIA PR/ECOX 



spare ham for pinsler. Efter bestemt paabud pleiede han gjerne laegge sig; 
eliers prellede anmodninger af paa ham. En dag lod han affsringen i sen- 
gen; den var noget I0S. 

Efter at have brugt i.sgr. sulfonal i 12 dage var han i. juli noget 
d0sig og <tung», men svarede villig, ordentlig og greit paa spergsmaal. Hvor 
laenge han havde vaeret i asylet, kunde han ikke erindre, og om sin tilstand 
i den forlebne tid var han heller ikke istand til at give naermere oplysnin- 
ger, indr0mmede smilende, at stemmer havde befalet ham at foretage sig de 
forkjerte handlinger. Han folte sig imellem sngstelig, «var raed for sit spe- 
gelse, som han ofte saa for sine 0ine». Bedringen blev imidlertid ikke af 
lang varighed ; han blev atter urolig om natten, begyndte 1 4. aug. igjen at 
ville drikke sin urin og angav senere som bevaeggrund dertil, at han engang 
havde nydt nadverden uvaerdig. Han kunde pludselig fare op og stange 
hovedet mod vinduet, slaa itu tallerken og vandglas, helde en natpotte 
ud over sin sidemand, spytte efter laegerne; sin seng flyttede han jevniig 
fra sted til andet. Han havde gjerne en forklaring paa rede haand. Naar 
han slog ud en rude, «maatte han gj0re det, forat doktoren skulde komme 
op paa salen til en af de syge> ; naar han kastede en kop efter en syg, 
var det, cfordi denne var selve fanden», og naar tekanden gik i gulvet, 
kom det af, at «der var noget i teen, som han ikke likte; det var paa 
en slags befaling; tankerne kom over ham ligesom en indskydelse ; han 
maatte altid taenke i forbindelse med en anden>. Han havde det ofte mcd 
selvpinerier, slog en aften teen udover gulvet, lagde sig derpaa paa alle fire 
og slurpede den i sig igjen, sagde, han var en plaget mand; «det var en 
aand^ som sagde, han skulde kaste teen, og det var ogsaa en aand — 
kanske den samme — som sagde, han skulde drikke den igjen». 6. decbr. 
klinte kan ansigt og sengklaeder ind med exkrementer og puttede ogsaa en 
klump i munden for at kvaele sig. «Det var hans pligt at draebe sig.» 
F0rst efter pres og gmdende fortalie han om dette selvmordsfors0g ; than 
maatte bort herfra; han havde sit liv forbrudt, da han var et syndebarn*. 

I 1897 fremkom han med endel paranoide forestillinger som forklaring 
paa sin voldsomhed og talte sjeldnere om stemmerne. Enten var det ham 
selv, som led uret; «han var ikke sindssyg og holdtes alligevel indespxrret 
her mellem stenmure; derfor maatte han tage sig tilrette». Eller tman var 
sicm mod hans far, opforte sig uanstaendig mod hans S0Ster og brxndte 
op hans tanter, som kom for at besoge ham>; han spurgte en dag en af 
laegerne, om denne troede sig at vaere i Rusland, siden han stjal — ti Norge 
tillades nemlig ikke saadant» — , og kastede baekkenet efter ham, cfordi 
hans familie havde det ondt». Naar han selv havde vaeret voldsom og 
ugrei, beskyldte han de andre derfor og var ofte lidt rasonnerende. Naar 
han blev fors0gt oppe sammen med de andre syge, f6r han altid i struben 
paa en af dem eller betjeningen, kunde ogsaa angribe laegerne. Han kjaem- 
pede oiensynlig med denne tilboielighed, lovede flere gange at staa imod 
uden at kunne gj0re det, indtog altid en truende og lurende holdning, 
som om han stod paa sprang til at kaste sig over en. Aabnedes ufor- 
varende hans d0r, fandtes han ofte staaende midt i vaerelset med opadvendt 
ansigt, ligesom spaendt lyttende; han jagede ud alle, som vilde ind. Paa 
samme tid gjorde han stadig fors0g paa at shade sig selv, knyttede skjorten 
stramt om halsen, kastede sig med kraft i gulvet, stupte kraake eller gjorde 
enslags nakkesaltomortale for at braekke nakken 0. 1. ; han var ogsaa urenlig 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET lOJ 



/ heieste grad, lod vandet i sengen, klinte med afToringen og spiste fra og 
til af den. Som grund for skarnspisningen angav han dels, at udtommel- 
serne indeholdt visse bestanddele, som ikke maatte gaa tilspilde, og som 
virked blodrensende, dels, at det var en bods0velse; flirende bekjendte han, 
at «det var aekkelt og smagte vaemmeligf. Enkelte tider var han mere 
rolig og lod de andre vaere i fred; til andre tider stoiede han ved at 
hamre paa deren, kastede maden, rev itu skjorten, var paagaaende og 
ugrei, sagde, det var et slagtedyr, man havde her. 1 begyndelsen af novbr. 
provedes han en aften paa vagtvaerelset efter nogen tids isolering, men 
angreb de syge i nabosengene med puf og stod, krob under sengen og tog 
frem natpotten, som han vilde drikke af, slog medicinen udover sengteppet 
og vakte i det hele slig forstyrrelse, at han straks maatte isoleres igjen. 
Resten af natten tilbragte han med at kjaempe med den to mands vagt, 
som var sat over ham paa grund af hans selvmordstilbsielighed, for at faa 
dem ud af vaerelset. 1 5. novbr. overraskedes han, medens han stod paa 
alle fire og drak urin af potten, hvis kant han holdt mellem taenderne. 

Han var blevet betydelig slev. Mod aarets slutning og i begyndelsen 
af 1898 holdt han sig gjennemgaaende mere rolig og medgjorlig. Han 
stupte fremdeles kraake af og til, men ikke mere som forsog paa at braekke 
nakken; bevaegelsen var gaaet over til en vanemaessig 0velse, som han isaer 
foretog, naar han var ude. Imellem holdt han sig renlig. Ved afreisen 
fra asylet 4. januar var han noksaa medgJ0rlig, rakte haand til hilsen og lovede 
at opfore sig pent paa veien til det andet asyl, hvortil han overflyttedes. 
Efter meddelelse herfra (1900) maatte han stadig vaere i den urolige af- 
deling, var sl0v, ugrei, altid urenlig, vaelted sig i gaarden, stupte kraake 
som for, slog af og til ud en rude, men var aldrig egentlig voldsom eller 
paagaaende; i regelen var han noksaa medgjorlig. 

De fleste voldshandiinger af de syge er ikke impulsive, om 
de end kan felge paa ubetydelig foranledning eller vaere ugrundede. 
De taaler ikke, at man modsiger dem, bebreider dem noget eller 
kommer dem naer. De kan ikke laegge baand paa sig eller beregne 
midlerne, bruger som uvaerge, hvad der er naermest forhaanden. 
Under forraaelsen af felelseslivet bliver voldshandlinger eller trudsler 
derom den maade, hvorpaa de svarer paa mishagsvaekkende indtryk, 
og det middel, de griber til for at gj0re sig gjaeldende og saette sin 
vilje igjennem. Det er betegnende, at de kan vaere voldsomme og 
odelaeggende selv i nedtrykt stemning og med selvmordstanker, og 
der er ikke faa, som for indlaeggelsen i asyl bar truet med de tre 
ting: at hugge kniv i foraeldrene, saette ild paa gaarden og draebe 
sig selv. Hos andre bar voldshandlingerne hverken udspring fra 
nogen stemning eller tjener nogen hensigt; de angriber omgivelserne 
i flaeng og edelaegger alt, hvad de kan komme over, lost og fast 
En enkelt gang synes den syge at ligge under for en tvangsmaessig 
indskydelse til at tage strubetag paa enhver, der kommer ham naer, 
eller snige sig op om natten for at va^kke de sovende og kjaemper 
oiensynlig for at overvinde denne tilboielighed. Rent sjelden sker 



I08 DEMENTIA PRyECOX 



et angreb i den hensigt at faa den overfaldne til at slaa angri- 
beren ihjel (forsog paa indirekte selvmord, se sygehistorie 7). 

Det er isaer de hebefrene, som er farlige, hyppigst kanske i 
sygdommens begyndelse, men ogsaa i det videre forbb; de fleste 
bliver vel med tiden medgjorligere og uskadeligere ; men hos enkelte 
kommer tilboieligheden til voldshandlinger forst med aarene. Hele 
20 7o af de hebefrene og 7 ®/o af de katatone har udstodt trudsler 
om mord eller gjort forsog derpaa; to fik udfert sit forsaet, begge 
efter udsaettelse i privatpleie. Det er tildels rene unggutter, som 
er saa farlige. En 15-aaring truede saaledes med at stikke kniv i 
alle, som havde sagt ham imod, og en 16 aar gammel gut mis- 
handlede moderen i faderens fravaer uden den mindste foranledning, 
truede med at draebe baade denne og et S0skendebarn og saette ild 
paa gaarden, vaebnede sig med et oksehoved, som han gik med i 
lommen, og f6r med dette los paa faderen, fordi han havde bragt 
ham til laege — «han tra^ngte ingen laege, da han naeste dag vilde 
ha^nge sig!» 

Trudslerne gaar ikke bare ud paa dod i almindelighed; de 
truer med at skjaere maven op og vinde tarmene om ens hals; en 
skulde flaa laegdsgutten og haenge huden paa vaeggen. 

Man er kanske vel tilbeielig til at overhore en trudsel, fordi 
den fremfores brautende; det er jo ikke netop handlingens maend, 
som forer de store ord. Men der er i virkeligheden ikke mange 
modforestillinger, som skulde holde en ligeglad hebefren tilbage, 
som «ikke er raed for at tage livet af en mand», og som er sig 
bevidst, at <man strafTrit kan tillade sig det, naar man er sindssyg»; 
han vil en dag koldblodig kunne iverksaette trudselen overfor en, 
som «han finder hoven», og bagefter rolig haevde, «at der er saa 
mange folk til, at det ikke gjor noget, om man rydder nogen af- 
veien». Er det. at en ikke viser dem opmerksomhed nok, tilstraek- 
kelig grund for dem til at tage liv, bliver de selvfolgelig end farligere, 
om de baerer nag til nogen. 

Ved de paranoia-lignende former gaar de syge forholdsvis 
sjelden videre end til trudsler om at draebe «en eller anden», hvis 
intet andet kan hjaeipe dem til at faa menneskenes ondskab mod 
dem frem for domstolene, eller til at skraemme med lost krudt; er 
der kommet mere ro i sindet, indskraenker de sig i regelen til at 
true med sagferer. Anderledes med de paranoide slovhedstilstande, 
hvor sterke sansebedrag, fantastiske ideer og storhedsforestillinger be- 
hersker billedet; der har de «ret til at tage liv, har lovet kongen 
at slaa ihjeU eller har faaet befaling dertil af en aand. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VIUELIVET IO9 



Sygehistorie 6. 

Lb.-nr. 7013. 25 aar gammel tjenestegut. Faderen var sindssyg ; 
blev urolig, tildels forvirret, efter overanstrengelse, udgik uhelbredet fra 
asyl, havde hjemme en periode med aengstelse og nedtrykthed vaar og h0st, 
kunde ogsaa vaere voldsom. En morbror begik selvmord. — Efter et 
mormonmode 2. april 1888 blev palienten underlig, sturen, grublede over 
religiose emner. Den 12. s. m. lob han om natten upaaklaedt over til 
naboen, hos hvem han senere har opholdt sig, og sagde sig forfulgt af 
djaevelen; satte ogsaa ud gjennem et vindu, da han mente, djaevelen var 
efter ham. Han snakkede meget om sin «mormonsalighed», men holdt sig 
for det meste stur og tv£r, vilde ikke tage medicin, «da der ikke stod 
noget i skriften derom». Han sov daarlig. 

Ved indkomsten 28. april var der liden rede at faa paa ham; han 
drev om paa gulvet, afvisende, svarede omtrent ikke paa sporgsmaal. Dagen 
efter blev han pludselig urolig og voldsom; under anfaldet var han konge- 
stioneret med glinsende oine. Han smaasnakkede uafladelig ved sig selv, 
gJ£ntog oftere: «vi maa have Guds n0gler»; begyndte at ramse op Fadervor, 
men stoppede midt i ligesom lyttende og udbrod: «Gud fader har vaeret 
her idag; al ild skal komme ind!» Da uroen havde lagt sig, viste han sig 
lidt aengstelig. Udover sommeren gik han oppe, traengte paa dorene, var 
meget modstr^ende, tog maden fra de andre, stak sig ofte bort. I slut- 
ningen af oktober masede han meget paa at komme hjem. Han blev straks 
efter sterkt hallucineret, var jevniig kongestioneret, havde et stivt stirrende 
blik, take om, at Cud havde befalet ham at gaa ned i kjaelderen og faa 
klaeder; hvis han ikke kom ud, skulde han draebe laegen; men Cud havde 
ogsaa givet ham magt til at blaese liv i ham igjen. Han bad paa Guds 
befaling om gift til at draebe en falsk aand inde i sig; <der gik en basun 
eller telefon gjennem hans hoved*. Han blev let ivrig, bandte og truede. 

Til sansebedragene og forfolgelsesforestillingerne sluttede sig det fol- 
gende aar ogsaa mere fremtraedende storhedstanker ; han var den forste mand 
i alt, ingen var saa laerd eller havde slig forstand. «To aander, hvoraf 
den ene var en medpatients, var inde hos ham om natten med en bordkniv 
for at draebe ham; de var over ham, men forsvandt, da han sagde, «Gud$ 
magt er storstU De spiste op maden for ham, saa han gik sulten bestandig. 
Han havde befaling af Gud til at slaa ihjel, hvem han vilde, og til at tugte; 
havde ret til at «kvaele sjaelen>; han skulde snart slaa ned hele asylet og 
sparte ikke liv. Han forlangte, at direktoren skulde folge ham ned til 
kassereren for at gjore op: <Gud havde sagt, han skulde have 10 kr. 
dagen. » Han var i det hele ofte opfarende og truende, og blev let vold- 
som. Ved et diktat om veksel i pupillernes sterrelse bemerkede han: 
«Det kommer fra sjaelen^ som suger blod til sig.» 

I 1890 holdt han sengen en tid, <fordi hjertet laa i maven og spraettede 
op i brystet». Han var stadig overmodig og voldsom; « ingen havde lov 
til at komme ham naermere end 3 skridt, og han dommer dod til hver 
den, som prover derpaaU Han havde nogle fantastiske forestillinger om 
at vaere faldt ned fra himlen ; foraeldre havde han ikke, men han var baade 
loitnant og prestlaert; han havde laest sig til, at han skulde hede Jogge, 
men nu hed han Olaf Olsen (hvilket ikke var hans navn). 

I oktober s. a. blev han mere godmodig, t0vet, holdt sig roligere, 
men pukkede fremdeles paa sin ret til at slaa de andre, hvis de kojn ham 



I 10 DEMENTIA PKi€COX 



for naer^ og spurgte efter sit guldur og firdobbelte guldkjede. Han blev 
udsat i privatpleie hos fremmede 15. novbr., men «vilde ikke vaere for- 
pieieren undergivet)» og kom da til sin halvbror. Han sagde til denne, 
at han vilde have knaekket forpleieren, hvis han ikke var kommet derfira. 

Hos halvbroderen deltog han i arbeide om dagen. I begyndelsen af 
1891 blev han lidt mere urolig og sterkt hallucineret. En nat skreg 
han op, at haivbroderens kone, som laa i et andet vxrelse med bomene, 
vilde draebe ham ; han tog da en oks og vilde gaa I0S paa hende, men da 
halvbroderen lagde sig imellem, slog den syge ham med oksen, saa han 
faldt bedovet om paa gulvet, og skilte hans hoved fra kroppen med et par 
hug. Han sagde, en stemme fra himlen bed ham at tage alt liv i stuen; 
men han vilde dog skaane bernene. 

Han indlagdes paany i asylet 16. febr. 1891. Han var pratende, 
freidig, viste haevet selvfolelse, intet tegn til anger. «Han havde over- 
hovedet intet ondt gjort; ingen skal faa lov til at komme ham for naer. 
Konen havde forbrudt sig mod den hoiestes lov ved at sidde oppe langt 
paa nat, medens Gud har sagt ham, at dagen varer fra kl. 6 morgen til 
6 aften; efter 6 til 9 kan der vaere indearbeide; men saa skal der vaere 
stilt i huset. Allerede herved var hun demt; men saa kom hun ind om 
kvelden med lys og spurgte efter tobakken; i den anden haand havde hun 
en stor kniv for at skjaere halsen over paa ham. Da hun fik here, tobak- 
ken laa i et andet vaerelse, gik hun for at lede efter den. Han tog da 
sin barkeks, som laa under sengen, og lagde ved siden af sig, og da konen 
for anden gang kom ind og spurgte efter tobakken, f0lte han, at hun vilde 
stikke kniven i siden paa ham. Han greb nu eksen med begge haender og svang 
den til hug; men broderen hindrede ham i at bruge den. Han truede da 
begge paa livet; konen sprang ud, og selv drog han sig baglaengs ud 
gjennem deren. Broderen holdt fremdeles paa eksen; men med et ryk 
fik han den fri, og nu herte han det sige: «hug!> og maatte adiyde; han 
huggede broderen i hovedet. Dermed vilde han lade det blive; men det 
sagde fremdeles: «hug ham 3 gange i ryggen!», hvilket han ogsaa gjorde. 
Han staar i saerlig naade hos Gud, som har udvalgt ham til apostel; Gud 
taler ofte til ham og viser sig for ham. Han har derfor ikke gaaet nogen 
for naer, og truer konen ham fremdeles, vil han have hende for retten og 
faa hende d0mt.» Han fortalte om begivenheden, som om det var en 
historie, der ikke vedkom ham, rolig og ligegyldig. 

Han sendtes til et privatasyl 6. mai. Efter meddelelse herfra er 
der ingen rede paa ham ; som regel er han rolig, uvirksom og interesseles, 
men har en enkelt gang vist sig meget voldsom. 

I det andet tilfaelde handlcdes der om modermord. Ogsaa her havde 
den syge, som efter udskrivelsen forpleiedes i hjemmet, endel vage for- 
felgelsestanker og paastod, at moderen havde vaeret slem mod ham og var 
et trold; <kjaerringen var desuden ikke hans mor». 

Disse voldshandlinger lader sig desvaerre ikke altid forebygge, ikke 
engang i asyl. Men de forekommer saa hyppig i dementia praecox, 
at man maa regne med dem, og man har ikke ret til at sige, som 
det ofte anfores, at de efter sygdomsformen og sxriig sl0vhedens 
grad ikke var at vente. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. VILJELIVET I I I 



De hebefrene er lige farlige for sit eget liv som for andres, og 
de katatone er betydelig farligere for sig selv. Naesten V* (22 %) 
af alle disse sindssyge bar gjort selvmordsforsog, 20 7o hebefrene 
og 26 7o katatone. Og af de 0vrige bar halvparten saa mange 
( 1 1 7o) bavt selvmordstanker, men uden at gjore noget fors0g paa 
at iverksaette dem. Dels bar tanken vaeret rent forbigaaende og 
uden sammenhaeng med stemningslivet, eller bar staaet som en fjern 
udvei, «bvis det blev for tungt», og er da med tiden gaaet under i 
slovbeden; dels bar det fornedne tiltag manglet. Undertiden er en 
trudsel om selvmord undsluppet i vrede eller anvendt for at opnaa 
et eller andet, uden at den syge bar ment at bringe den til ud- 
f0relse. 

Kun i balvparten af de tilfaelde, bvori selvmod bar vaeret paa- 
taenkt eller forsogt, var stemningen jevnt nedtrykt, og bos Vs var 
den ligeglad; bos 14^0 var den vekslende og bos 6 7o l0ftet eller 
vredagtig. Det er i almindelighed ikke livslede, som bringer dem 
til at S0ge doden ; de fleste staar ferst ved indgangen til livet, deres 
felelsesliv er forarmet, deres demmekraft svaekket. Undertiden finder 
de det «at vaere deres pligt som syndens barn», eller de vil bave 
en «l0sning paa knuden»; de frygter for straf, vanvid eller en grusom 
dod, opfordres dertil af stemmer eller aander. Som ved saamange 
andre af deres bandlinger ved de mangen gang ingen anden grund 
at angive, end «at det kom over dem, de maatte», og deres selv- 
mordsforsog bor ikke overraske mere end deres ovrige umotiverede 
bandlinger og streger. At det er livet, de leger med. bar ikke mere 
nogen mening for dem. 

Selvmordsfors0gene tilborer i regelen de forste aar af syg- 
dommen, men udelukkes ikke af slovbed. 

Som det sees af folgende tabel over den tilsigtede dodsmaade, 
er ikke al fare over efter et enkelt mislykket forsog. 

Forbl0dning 8 tilfaelde 

Hangning 5 — 

Strubning 4 — 

Drukning 4 — 

Knusning 3 — 

Skydning i — 

Halshugning 1 — 

Forgiftning 1 — 

Flere af disse i forening ..... 1 3 — 

Uopgivet 1 — 

lalt 41 tilfaelde ^ 

\ Til sammenligning anferes, at selvmord paa asylerne (22 i i4aar)er foregaaet 
i 16 tilfaelde ved hxngning, 4 ved drukning) i ved hop ud af vinduet, i uopgivet, 



I I 2 DEMENTIA PRiECOX 



De syge kan tvertom vaere meget ihaerdige til at gaa paa igjen, 
og undertiden er selvmordsfors0get deres eneste planmaessige hand- 
ling. De pr0ver at skjaere halsen over med glasskaar, at tage 
opiumsflasken fra sygepleieren, holder ved badningen hovedet under 
vandet eller stikker det ned i privetdunken, proven at kvaele sig ved 
at stikke lommeterklaedet, et kjedstykke, en sten eller endog en 
exkrementklump i halsen, laver strikker af drev, strempegam eller 
lagenstrimler, prover paa at styrte sig ud af vinduet eller kaster sig 
fra en hoide med kraft i gulvet og stuper kraake for at braekke 
nakken, stoder hovedet mod vaeggen, stikker sig med en naa! i 
hjerteregionen, tager ikke naering til sig og fors0ger at opbraekke 
den kunstig tilforte. En stak en foldekniv helt ind i bagre svaelg- 
vaeg og forte den ud til begge sider, hvorefter han tilfoiede sig 
stiksaar over begge karotider og radiales; en anden satte pegefingeren 
i saaret paa halsen og rev det op, saa halskarrene laa blottede. 

Naar intet af de 41 forsog forte til maalet, skyldes det forst 
og fremst den omstaendighed, at lykken har vaeret saa meget bedre 
end forstanden. Forsogene er ofte klodset anlagt eller stanser paa 
halvveien, det vaaben, de syge faar fat i, stumpt, strikken for morsken. 
Der har dernaest vaeret faa haengningsforsog, som er de farligste. 
Det haender jo imellem, at det ikke er saa alvorlig ment fra den syges 
side; han vaelger sig en rendesnare af et bredt sammenlagt haand- 
klaede og slipper sig forst, naar han tror sig sikker paa at blive taget 
ned oieblikkelig. Men han aner ikke, hvor skjor den traad er, som 
livet haenger i under et sligt forsog, og mere end ^n har mistet 
livet paa den maade uden at have villet det. 

Uden tanke om at berove sig livet tilfoier de syge sig under- 
tiden forskjellige legemlige skader. Disse selvpinsler, som findes 
omtrent lige hyppig ved katatoni og hebefreni (8—9 7o), optraeder i 
regelen forst langt ude i sygdommen og traeffes oftest ved ligeglad 
stemning. De har tildels praeget af forkjerte, ugrundede handlinger. 
Med en oks afhugges tommel- og lillefingeren paa venstre haand, 
eller pegefingeren sages af; en afreven teppestrimmel surres om 
midjen, halsen og tungen saa haardt, at den maa skjaeres af ; haaret 
afplukkes paa hovedet, pubes og i axillen; huden opklores; laeberne 
bides tilblods. Der er tilboielighed til stereotyp gjentagelse af den- 
slags handlinger, naar det lader sig gjore. Tildels ligger der bag 
dem mystiske eller fantastiske foresiillinger. De bider sig i armene, 
fordi «der maa blodsudgydelse tih, de skal vaere offerlam eller gj0re 
bodsovelser; en dreier sig af trae en poenitense-skjorteknap saa vaeldig, 
at den naesten ophaever den bevaegelse af strubehovedet, som skal 
til for at tale; en anden helder sin mad udover gulvet og lasgger 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. SPROG OG SKRIFT IIJ 



sig paa fire for at slikke den i sig som et dyr eller stoder hovedet 
mod vaeggen for at banke aanderne ud af det. Ikke sjelden gaar 
det ud over kjensorganeme; de traekker en hyssing gjennem skrotum 
og knytter enderne sammen, blotlaegger den ene testis ved hjaelp af 
et afbrukket skeskaft (ved forbindingen slugte en syg det hele stykke 
borvat med jodoformpulver paa), eller de forsoger at knuse membrum 
mellem privetdunken og dens laag. 

Har den syge vaeret slem til at misbruge sig selv, kan man taenke 
5ig, at bans hensigt er en gang for alle at saette en stopper for denne 
uvane eller at hevne sig paa det lem, der i bans 0ine har vaeret 
roden til bans ulykke. Imidlertid traeffes selvpinslerne ogsaa bos 
dem, som ikke har noget at bebreide sig i denne retning, og baerer 
som oftest i al sin bagvendthed praeget af, at forstyrrelsen vaesentlig 
ligger paa viljelivets omraade. 



Saeregenhederne i tale og skrift ved dementia praecox er tildels 
allerede omhandlet. Saaledes meddeltes under omtalen af forestillings- 
livet prover paa den springende tankegang, de snurrige sammen- 
■stillinger og mangelen paa sammenhaeng i de syges tale. 

Ogsaa hvor fremstillingsevnen er nogenlunde bevaret og det 
tagne sigte fastholdes, er talen ofte sat paa skruer, heitravende, 
smykket med digteriske udtryk og blomstrende omskrivninger. Maaske 
har livsstillingen noget at gjore hermed; ogsaa udenfor sindssygdom 
traeffes den samme trang undertiden hos dem, som mest lever paa 
boglige indtryk, naar disse staar i en vis modsaetning til deres vante 
forhold, hos seminarister, bogtrykkersvende og straffanger. Hos hebe- 
frene er disse hoitravende udtryk meget almindelige, dels i al deres 
tale, dels leilighedsvis; de aflaegges i de bedre tider, men vender 
^jerne tilbage ved forvaerrelser i tilstanden (sml. sygehistorie 4). De 
syge henvender sig til visiten for at sperge om forskjellen mellem 
•den symbolistiske og realistiske aandsretning, «vil alle klodens bedste» 
eller idetmindste «gavne sit land», beder efter en hyoscininjektion 
paany, om «d0dens indspr0itning» og synes, de er aandrige, naar de 
finder ud, at «menneskelivet maa have sin ret», og at «kjaerligheden 
-er alles tro i evigheden». Hos de katatone findes hyppigere til- 
boielighed til at lave flaue vitser og ordspil. 

Kjarestebrev fra en mandlig hebefren til en kvindelig syg. 

Min h0it Elskede! 

Jeg for nu gjentage min saa forunderlige braendende elskovskjaerligheds 
^Isdende flyveskrift der noteres med foigende ord saaiydende. Besvarelsen 
paa dit irettesettende og hoiiige kjaerkommende brev, som jeg modtog paa 

8 — Dementia praecox. 



I 14 DEMENTIA PRi€COX 



dinne wegne igjennem overbringersken her frk. Anna den sedte og G.s hen- 
givende blomst og trolig tilkommen aegtemage og wiv om skjaebnen tillader 
dem en lykkelig glaedebringende formeling. Ogsaa for jeg slippe dette thema 
for, at sicride ind paa vore egne hvormed menes mig og min heit elskede 
H.s fremtids planer og derpaafolgende lykke og en hjaertenskjaer forening 
ved udgangen herifra, som jeg med tolmodighed haaber vil ske snarest mulig. 
Nu for jeg tilslutning meddele dig de oplysninger og iaktagelser jeg, som 
mit ideal og rettesnor for livet og saerskilt i wigtige anliggender benytter . 
mig af for, at opnaa foretningsmaessig og retmessig muntlig. som skriftlig 
konversation og corspondanse. Det du hentyet til med hensyn paa den 
kodle kolde ordvekling du vips min due fant leiiighed til, at krittisere mig 
og straks var faerdig til, at tage dig naer af og hvad eiblik det skulde have 
villet begrave i dit hjaertes dybeste skatkammer til opbevaring, som hvemods 
og besvaerede besvigelsestanker der saa gjerne vil optage pladsen for munter- 
heden og den vidunderlige livlige glaedesstraale der altid bor beshjaele ung- 
dommens sorglose og belysende fremtid. som kjaelighedens kjaernefulde ud- 
vikling, som ei i nogen retning bor forhindres af nogen, men af alle lade 
spire og gro for, at den kan opnaa en jevn og frodig vaekst hvor den saaes 
saaat hosten kan bringe dem, lykkelige og fredelige livsvilkSr som plantens 
og fiolernes fred og sodme der altid skulde hvile over naturen, som sam- 
fundet. Nu var det da dit sporgsmaal min hoitaktede Anna jeg vil besvare 
med hensyn til det sidste brev du sendte din hjertenskjaere remling saa vil 
jeg sige at t under mit paasyn tog det altsammea med sig i sin notitsbog 
saa i den retning behover du ikke at frygte. Afslutning med et kjaerlighedens \ 
forventningsfuldt svar fra din altid toe og elskvaerdige 
M. A hvis adresse du vist ved med aerbodighed. 

Der er tidligere naevnt eksempler paa forestillingernes vedhaengen 
og de stereotype talemaader. En uafbrudt gjentagelse af de samme 
ord eller vendinger i laengere tid kaldes for verbigeration efter Kahl- 
BAUM, som ikke havde iagttaget dette sygdomstegn udenfor katatoni. 
Tildels er det enkelte ord, som gjentages uafladelig: «min tro», tsur- 
melk og vand», tdatter til han Per», dels korte saetninger, som «Gud 
er god», «det er farligt, farligt», «det er ikke maade paa det», eller 
en belt meningslos ordraekke: <det faldt rent ifra altsammen, det 
blev staengt paa den anden side». fen ramsede op som en lekse: 
«Herrens bon, det er: Fader vor, du som er i himlen» 0. s. v., som 
han laeste til amen, hvorefter han paany begyndte med: «Herrens 
ben, det er — > og fortsatte saaledes hele dagen. 

Dette ordgnag afbryder ofte taushed og er isaer almindeligt 
under de katatone anfald. 

En kataton bondejente svarede en tid lang ikke andet end «stor flag 
ho dae», som hun gjentog stadig, afvekslende med «hoger flag ho dae» ; senere 
slog hun om til: «det staar al af det — det star a — det star ai, idet 
hun arbeidede sig op til stedse storre heirostethed. Naar hun opherte med 
ordgnaget, var et sporgsmaal nok til at fremkalde det paany; medeas hun 
holdt paa dermed, kunde hun lade sig aflede af et indkastet sp0rgsroaal, 
som hun da besvarede i almindelig samtaletone, f. eks. : (Hvad betyder dette 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN SPROG OG SKRIFT II5 



snak?) «Det betyder, at de er gale, vel». (Skal det vaere landsmaal?) 
<Det hores ud for del — ho star — dem star» 0. s. v., med <oh — ae 
— oh — 3e» indimellem, saa «o star al, star al», som gjentoges mindst 
5 min., medens hun sad rolig paa baenken med haenderne i fanget. Saa 
gaar «sta al» over til «sta aela* og til «staela — os ta aela>. 

Under et katatont uroanfald modtager en syg visiten med foigende tale : 
«Fa*n knaekke mig — taende varme i Glommedalen og Glommedalen og den 
russiske volta — [ser laegen notere:] 

bar du tegnet mig, skal fa'n ta mi^, 

bar du tegnet mig, skal fa'n sidde 1 bullet, 

bar du tegnet mig, skal fa'n knaekke mig, 

tegner du bagvendt, ^aa braender jeg bagvendt — det russiske trold — fa'n 
knaekke mig — Morgenbladet tilbage — taende i kortstokken, taende i 
Glommedalen — Hvad er Glommedalen? Ved du, hvem jeg er sint paa? 
Har du varme, skal du taende glasset straks; har du et glas til mig? [bro- 
lende:] taende i kanal, 3 slanger i helvede, 52 maaneder, kaster fra Glomme- 
dalens ild! [synger:] 

Den russiske ild fra nornernes vand, 

fra Atlanterbavet, fra naadens vand, 

fra Kanada, fra belvedes vand, 

den regende tarm — 

[sperger i naturlig tone:] Er det rigtig dette? — Jeg dommer tankerne, 
men ikke blodet i kroppen — egteskabets hellige aander — jeg fordommer 
hele globus'en — Kong Karl [heftigere] — kongen faa varme i Glommen- 
dalen — taende an Baastad — vil du ta* denne hustru, saa fa'n knaekke 
mig — jeg har ikke vaeret raed — [ser paa laegen] gaa med manchetter 
hele aarei — bovaki bosia — 67de breddegrad nord nordost — 

den ene siger, vil du ba' en klokke af mig, saa fa'n knaekke mig, 
den anden siger, du kan ta' kongeveien, 

den tredje siger, jeg ta'r fribedens kjaempende bjem, solen er varm 
og tegner den an 

[Bryder af:] Paar jeg et skraa af dig [som for:], ellers skal fa'n knaekke og 

jeg braende skraa'a [synger:] 

Her er kjaempernes bjem, 

ber er lovenes land, 

maanen den taV fra solenes vand ; 

i bimlen de taender 

fra grisenes tarm. 

toroen skal vige for belvedes vand, 

jeg lider af tordens satri, 

)eg tar af den himmelske ild 

[hviskende:] liderligheden kommer fra ungdommen; den taemmer ikke sin 
raseri ved livets kjerne — [som for:] jeg har Glommedalen — graven er 
vuggen — der er tarmen og kanalen og fa'n — jeg planter det overfor 
torden — Du bar gode ben; men mange har daarlige; jeg vil, at stenen 
ikke skal vige for torden — hvem har taendt den*^ Det har virkelig jeg 
gjort [skriger ud:] Glommedalen! — jeg har havt omgang med gris, da er 
jeg vel fa'n da vel, og fa'n har vandet. [Kort pause.] Kanalen er en orm 
og ormen den lange. Paar du graat haar, saa skal du laegge dig paa ladsiden.^ 
Han har god rede paa omgivelserne, opfatter let, lader sig tildels aflede 
ved et fremkastet sporgsmaal, men benyiter ikke dette som udgangspunkt 



ii6 



DEMENTIA PRyECOX 



for en ny forestillingsraekke, fortsaetter som for. Han er munter, slaar gjen- 
tagende med haanden mod sengklaederne, peger omkring sig, slaar et par gange 
ud med armene, holder sig i sengen; imellem rynker han panden og an- 
laegger en bister mine, raekker straks efter haanden til hilsen med et bredt 
smil og viser paa anmodning frem tungen. Svarer som regel ikke ordentlig 
paa spergsmaal [^ X 6 = ? 54!]; det lader sig ikke afgjere, om han er tids- 
orienteret. Paa forespergsel indrommer han at hore stemmer; men paa an- 
modning om at fortaelle, hvad de siger, fortsaetter han i samme dur som 
for. Indimellem udsteder han uartikulerte 1yd og indfletter ofte i talen 
navnet paa de kvindelige genitalia. 

Hvor der ikke mere er nogen mening knyttet til ordene, om- 
byttes de let med ordlignende lyd, saaledes som det fremgaar af de 
anferte prover paa verbigeration. Disse «ord» har altsaa ingen be- 
tydning. Ved de paranoide og hallucinatoriske tilstande betegner 
de nydannede ord alle de hemmelighedsfulde magter og underlige 
gjerninger, som det almindelige sprog ikke eier udtryk for; slige ord 
optages uforanderlige i ordforraadet og bruges altid i en bestemt be- 
tydning. Der tales om en «jordalinens» son, om «ven^rer» og «ansir6> ; 
der virkes paa dem gjennem «krainr0r», og de faar «svovelfistler i 
0inene vista», bliver «s0dd», saa livet «viktes» ud af dem. Endelig 
er der enkelte, som udtrykker sig helt i et selvlavet sprog, som de 
gjerne udgiver for et eller andet fremmed tungemaal eller volapyk; 
naturligvis veksler da betydningerne af ordene fra dag til anden, om 
end nogle faa kan fastholdes i erindringen, og selve forskjellen mellem 
de enkelte ord indskraenker sig ofte til forandring af selvlydene og 
foransaetning af en ny stavelse. 



Pr0ver af denslags selvlavet sprog: 



Hebraisk : 
Godda udda 



Badan 

udi ra^an, 

— suKon, 

— fingon, 

— deigon, 

— fungon, 

— lungon. 



ben, 

lideln, 

bagon, 

skagon, 

deikon, 

fungon, 



Sanskrit: 

Godda schadan 
udi gendum. 
— bardun, 
toka toba, 
tunga tukon, 
lunga lugon, 
sjun^a boden, 
dagh dangon, 
dudli dundin. 



Tysk: 

Tuklatin, 

Tulalein, 

»_<• >,^ — ,_^ 

Sulululan, 
Ulagaian, 
udi badan, 
udi signodan, 
udi badi badan, 
God schud, 
udi bod, 

goud in schaun, 
udi baun, 
— gaun, 

Greind freind 

udi scheid, 

— geid. 

— grundlin. 

— gradlin, 

— scha^lin, 

— baglin. 



Engelsk: 

On ton udi schon kon 

udi grindlud 

— gandlud 

— schnitlor 

— bantlor 

— intlar 

— fantlaer 

— bantlxr 

og svxrd ved side I 

(<Det sidste var 
norsk.>) 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN SPROG OG SKRIFT II7 



Af en paranoid dements skriftstykker (sygehistorie 12): 

GCBL. Statsraad Xtraordina?rt hos Herren paa Stabek for verden og Os 

selv i nod i de 42 aar, som vare fra 1857 — 1858 i ammen og til 1899 

i2te mai. Antikristens dodsaar. 

i8-ig4j 

1858 Foigende statsraad gaar ind i vaesensstadsraad af Flammarion be- 

18^0 

1875 boede verdener 

Motiver Jobs grunde 
Finer s v til det frem- 
mede von? og mordet 



Solen 
Ammen 




, , I I I '" 'F^^ ' ' paa no. med Gud 

motiver krebs [ J ^ellige hvid Flammarion 

hummer ognyeGaustadsiilvaere Beboede verdener Ditlef Fiirst 

No. I Graa Gud alfader Det hele 

No. 2 Graa Gud herren nye system og influenz 

No. 3 Gud i forste hellige budet paa Sinai lovgivrrvaesen 

No. 4 b Gud skystotten og Gud ildstotten 

No. 4 a 

No. 5 Gud helligste ilden i hoiesie Traniergifters Amoni 

No. 6 Gud alvidende 

No. 7 C . . . CBL, diktator over alverden og eiermand til samme 

No. 8 Johmevaesner 4 stykker i kombinationer og variationer 

No. 9 Korrevaesner. harke, lubbe, gurke. Permittationer 

No. 10 Graa Gud, herren over alle herrer. Nittehittet. 

No. 1 1 Gud Graa miljoner top med 4 aasyner ansigter 

No. 1 2 b Lyserede naadens Sommer og Sommerinde 

No. 1 2 a 

No. 1 3 Dodens sorte gud og evige pincildvaesen 

No. 14 Gud retfaerdige gule blaa hviJe graa 

No. 1 5 Gud som velsignede Isak med brunt O Abraham og Jakob 

No. 16 Gud torden og lyn-flomme lynildsherren og Hodvondstriglevaesenet 

Herren 

(17) Alle hverandres lemmer med Jesus og saligheds dosenilder 

Forste behandling Dommedag paa faeldede Planetsystemer In- 

fluenzer Bele Bulhomen 

(18) Navnet Rosen baron 

Imellem danner ordene et eneste rore uden spor af mening 
(Wortsalat, Forel). I al denne ordrasi kan selve saetningsbygningen 
vaere fuldt rigtig. Paa en aninodning om at hilse svarede en syg: 
«meget gjerne — hvis De vil gaa paa den anden side til den gronne 
sisik paa omvendt haand», og en anden gang kom ban med ud- 
raabet: «Sandt for dyden lever de 12 apostle med den hvide emalje 
og den grenne diamant, og der er ingen tvil om, at de fra Siam 
og Birma kan staa ret op og ned paa 3 skyer; men en fodtur med 
damer bar aldrig eksisteret.> 



J I0_ DEMENTIA PRECOX 

Ofte har de syge en lilgjort maade at tale paa. De udtrykker 
sig i stivt bogsprog og praketone, klissent eller brummende; snart 
taler de tonlast. hviskende, snart hjever de stemmen til rene skrig; 
undertiden er deres tale langsom, enstonende og slsbende, sjeldnere 
kludret og nxsten uforstaaelig. 




Fig. 1?. 
n kataton leologs sbrivebog. 



Imellem taler de fornuftig til fremmede, medens de overfor sine 
egne bare kommer med meningslest snak. Eller de er tevede at 
snakke med, men er island til at skrive et ordentligt brev hjem, selv 
Dm det kan lage flere dage at faa en side island paa grund af alle 
de krydsende forestillinger. Andre opforer slg upaaklagelig og giver 
et ganske greit indiryk ved en almindelig samtale, men raber sine 
forkjerte og fantastiske ideer, naar de faar pen paa papiret. Brevene 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. SPROG OG SKRIFT 1 I9 






kan vrimie af betydningsfulde tegn og forkortelser; i ^t var der til 
hvert ord foiet rf, d: ret forstaaet; undertiden er siderne rablet saa 
taet til, at skriften er ulaeselig under alle de krydsende track (fig. 25). 
Tilbeieligheden til stereotypi viser sig i lange raekker af de samme 
tal og bogstaver og i gjentagelser af den forste saetning, saa hele 
brevet faar udseende af en skriveovelse efter forskrift (fig. 26). Ogsaa 

^^ - >^ '^:i,^ty^ ^i/ ^j^, V*- ^^^ 

^^ ^«i y/f^^^^ ^/^ */^ '>i*. o*^ 

Qti^v Jt^ ^ ,.7^ ^ ^^ ^ '"t^^^fc 



Fig. 26. 
Af en katatons brev. 



i deres tegninger kan den samme stereotypi gjore sig gjaeldende 
(fig. 27). De tegnekyndige blandt de paranoide hebefrene foreviger 
ofte sine fantasiforestillinger og sansebedrag. 

Det er en kjendt sag, at enhver nogenlunde fremmelig gut i 
middelskolen og de forste aar i gymnasiet hemmelig naerer en urokke- 
lig tro paa at vaere digter af Guds naade og skriver vers og dramaer; 
ligger de ellers tilbage, troster de sig let med, at ogsaa en af vore 



120 



DEMENTIA PHi€COX 








& 










tilkjende 



store digtere fik non 
til artium og 4 i norsk 
stil. Med de kritiske 
evners udvikling af- 
tager de digteriske til- 
boieligheder og troen 
paa kaldet, og varer 
de for laenge ved, er 
det gjerne et daarligt 
tegn. Et blik paa en 
20 aar gammel hebe- 
frens * digtsamling vil 
i regelen vise de egen- 
heder, som saertegner 
forfatterskabet i de 
naermest foregaaende 
gutteaar. Der er den 
forlorne folsomhed, 
som allerede giver sig 
i overskrifier som: 
«Hvorfor sukker Pedersens snekke 
paa Horten?», og som bringer 
versene til at dryppe af taarer 
og skjaelve af navnios kummer. 
Der er ensomhedsfelelsen og ud- 
laengseien, det erotiske svaer- 
meri for en fantasiskikkelse eller 
en litteraer erindring. Og jo 
naermere de traeder emner fra 
virkeligheden, som der skal lidt 
sund sans til at bedomme, desto 
mere oinefaldende bliver barn- 
agtigheden i deres opfatning 



* Sygehistorie ^ Hvad sygdommen 
bryder ned hos en digter af faget, og hvad 
den endnu kan levne, sees af de udgaver 
af HeLDERLiN's skrifter, som har taget 
med digtene fra sindssygdommens tid. 

Lxnge eftcr, at bans prosa var blevet uklar og usammenhaengende, kundc ban faa til 

ret Ixselige vers. 












^ 




Fig. 27. 
En katatons tegninger. 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. SPROG OG SKRIFT 



121 



Heisommer. 

Roserne blomstrer i dale, 
luften er svanger af fryd, 
fuelene vaagner af dvale, 
•uoler og slaar til iyd 

Da higes og laenges mit hjerte 
ud mod den ukjtndte kyst, 
da foler jcg ferst, hvilken snierie 
der bor i mit urolige bryst. 

Da glider en taare saa sagte. 
kun ensomhed er mig forundt, 
det livsmod, som verden mig bragte, 
et luftslot paa gyngende grund. 

Ska! jeg da aldrig, aldrig naa 
ind i kunstens forjxttede land. 
Skal jeg da udenfor deren staa 
med eine mxttet med taarevand. 
Ak! nu maa hjertet snart briste, 
og jeg faar Ixgges i en kiste 



hmael. 

Min sjxl 

er ubredeiig knyttet 

til Ismael 

i skoven udjaget 

af terst vansmxgtende 

efter kjaerlighed laengtende 

ensom ban vandrer. 



Dronning Gyda^ 

Hvor er dronning Gyda nu, 

hvor er den stolte uoaendige, 

der beier maend ind under din jernvilje 



Jeg dremte- je^ saa digf.'^) 
En drem kun, |eg kan kun sukke. 
Ak, dronning Gyda kommer 
vist aldrig til Norge mere. 



Vera. 

Jeg drommer om Vera, 

jeg ha Iker cher Vera, 

)eg lever i en salig rus; 

thi Vera skal komme til mig. 

Blid og yndefuld 

maa hun vaere. 

tro som det pure guld. 

0, hvilken tanke, 

jeg sitrer af jubel, 

jeg roper og hulker: 

0. underdeilige Vera, 

kommer du ikke snart til mig. 

Jeg venter; 

der kommer hun. 

Men hvorfor bestandig 

dette sler for ansigtet.^ 

Hvorfor saa hemmelighedsfuld ? 

Hun kommer til mig hver nat, 

logger fingeren paa sin mund. 

loner det selvhvide sler 

og ser paa mig med sine blaa eine, 

saa tager hun mig i haanden, 

og kysser mig med sin rosenrede mund. 

Jeg svimler af salighed, 

jee: raekker mine arme ud efter hende, 

hun ser paa mig med sine blaa oine, 

Ixgger fingeren paa sin mund 

og forlader mig. 

O, saelsomme Vera 

Jeg vaagner 

Borte er hun. 

0, Vera Vera. 

kom dog snart til mig! 



Mine dremme. Jeg dromnner. Naar jeg drommer, er jeg bestandig 
blandt kvinder, deilige kvinder. 

Jeg ser myriader af kvinder. De danser rundt mig 

Jeg ser deres perlehvide taender og deres ildfulde oine. 

Jeg vaelger mig ud en liden pige, en deilig, vidunderiig vakker pige. 
Hvor biyg og jomfrueiig hun er. 

Jeg saetter hende paa mit kns .... saa kysser jeg hendes mund, saa 
gnider vi hverandres kind mod hinanden .... saa kysser jeg hende en 
gang til, saa slipper jeg hende. 

Saa skifter vi stilling. 

Saa sidder jeg paa hendes knae, saa iaegger hun sit guie haar om min 
hais, mange, mange gange rundt om min hals .... hvor det dufter deiligt 
af dit haar. 

Jeg blir lidenskabelig. Saa kysser hun min mund; men hvor hun 
kan kysse .... 

Jeg vaagner, ait er dromme, ak kun dremme. 



122 



DEMENTIA PR>f-:COX 



Furier. 
Man taler om piger nutildags, 
bevare mig for no*n tasker: 
elendige fruentimmer i glxdeskalas 
med mandfolk. ved laddevinsflasker. 

Et ieven. en skrigen, bevare mi^ vel, 
et spektakel og skraalen uden lige, 
maa ikke en ensotUy uskyldig sjarl 
for saadant et helved mon vige? 

Ved Ankerbroen der er et sted, 
et Eldorado for halvdrukne kvinder. 
hvor furieme drikker sig delirium til 
og slimede elskovskys gtver. 

Tankespro^. 
Hvad jgiver livet 
et smiK en taare, 
tilsidst en baare, 
det giver livet 

Naar taaren vaeder min kind 
da er jeg glad, 

naar jeg er aliermest lattermild 
da kvxder jeg sorgfulde kvad. 

Norjge og Sverrig 
er lig to bredre, 
selvstaendige hver for sig 
i troskab sammenbundne. 



Politik. 



Norge. 

Naar jeg vaager, naar jeg h viler, 
er min tanke kun hos dig, 
naar jeg hulker, naar jeg smiier, 
er min tanke og hos dig. 

Naar musiken mie beruser, 
er min tanke og hos dig. 
og naar vinden sagte suser, 
er min tanke paa din vei o. s. v. 

0, maa jeg altid faa kaldes 
som din sen, du snille mor, 
til enj^ang jeg skal sxnkes 
til evig hvile i din jord 



0, jeg higer. 
0. jeg hulker 
efter din kjaerlighed. o, Norge. 

Er det sandt, o Norge, 
at den taare, jeg faeldte — — 
da jeg saa di^ haanet — — 
den kan du ei bruge — 

Den ene er gjaev (\) 
den anden er modigf!) 
syslende med hvert sit straev 
kan de have det koseligt(! I!) 



I felgende sonet gjenfindes den opstyltede talemaade med 
forkjaerlighed for brammende fremmedord og meningslose sammen- 
saetninger. 



















DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. SPROG OG SKRIFT 



12? 



Om en betydelig svaekkelse af aandsevnerne vidner nedenfor- 
staaende udvalgte digte, der som de andre er gjengivet med origi- 
nalens retskrivning: 

Opsang. 
Her lean vi synge fra berjan av til slut. 
Klem i nu aile gutter for vi maa holde ud. 

Kor: For denne visa er saa lang 

saa bred saa dyb saa trang saa sand 
den cirkuierer iuften rundt 
om polens Rand. 



SliJtagen 
Klik klak teffeln sagde. 2. 

Omvendt den sig trset da lagde 
thi spark og stod den fik hver dag 
endog var aen til behag. 

Digt 
I. O hvilken yndig paere 

hvad kan man iicke af den laere- 
den ene side er saa bleg 
den anden side er globed. 



Skindbuksen gik for stille bris. 
Lod sig slide ligervis. 
Naar oen var afarbeid tract 
den af arbeidern blev lagt vaek. 



2. 



En vilde gjeme paeren plukke 
og gjemme den 1 mavens lukke 



Den endnu sidder fast paa trae 
venter at blive plukket ned. 

3; Montro om den ene vil paeren finde 
og lukke den i sit hjerte inde 
thi moden er frugten 
kom nu og pluk den. 



Friskt i Vaarens nye dag 
Blomsterklaedt er midt vrag 
alt Liv summer i Luftens blaar 
Luftslottet bygges i ungdoms vaar. 



Paa Lette fjed je^ den krappe kurving tar, 
jeg laegger kurs til siden at havne i et kar 
med tanKen vel bevandret i dette mysteri 
paa baut det ikke mangier ei heller vipperi. 

En vaeldig tone belget fra strubens sveig 
rullet gjennem rummet 
jeg kravlet som en snegl. 

Endelig viser de folgende vers, hvordan klanglighed og tanke- 
forbindelser af liden vaerdi fuldstaendig ophaever al sammenhaeng. 



Vi nu begiver os hen til esten 
til Betlehem og poteteshesten, 
fra Getsemane og Golgata 
vi skal vor naering og fade ta 

Limonade og sukkergrise 
skabermanden vi vil prise. 
Prisen billig er paa prim, 
er det koldt saa faer du slim. 

Elvesusen og Klokkeklang 
fossebrusen pea Saetervan^, 
der kan du finde din veninde 
Elskerinden i Eventyr. 

Menneskeheden hedenskabet 
menneskelighed i hedenold. 
Oldemoder jordemoder 
ordensridder i Herrevold. 
Volden skal brydes senderskydes 
skvdes skal herren 
i novedet. 



Svndige sukke yndige dukke 
Hjertet sukker 1 Strandebarm 
sukker i suppen sur er sorgen 
Paaskemorgen i Rakkestad. 

Rimeligheden Verdensfreden 
ligheden ligger i Onani 
Maria Klippesia 
solen skinner 1 Birkeli. 



Verdensstaden Stoleraden 
Rygraden lig^er i Helvede 
Helvedsluer Himmelfluer 
Himmelstiger i Elverum. 

Helvedesstunden er oprunden 
funden bunden paa fedderne. 
Arbeiderstanden Strandebarmen 
barmen bleder i benene. 



124 DEMRNTIA PHMCOX 



«Legemlige^ sygdomstegn. 

Naar der nu skal gJ0res rede for andre sygdomstegn end de 
psykiske, maa det udtrykkelig betones, at opmerksomheden ikke i 
tilstraekkelig grad har vaeret rettet paa disse forhold ved de syges 
unders0gelse. Udviklingen af de psykologiske undersogelsesmetoder 
har fort til, at de andre kliniske hjaelpemidler er stillet i skyggen, 
og man har fjernet sig altfor langt fra den omhyggelige legemlige 
unders0gelse, som tager saa megen plads i de aeldre sygehistorier. 

Den folgende fremstilh'ng kan derfor ikke give mere end spredte 
iagttagelser og maa ikke betragtes som et uddrag af planmaessige 
unders0gelser. 

Saerlig af hensyn til stuporens betydning for katatoni og til 
folelseslivets afstumpning ved hebefreni vilde det have vaeret af megen 
interesse at kjende til det vasomotoriske nervesystems forhold i 
dementia praecox. 

Af de stuporose har flere havt letpaavirkelige karnerver. Ved 
tiltale rodmer de sterkt, ligesaa naar man maser med dem for at 
faa dem til at tale eller i det hele saetter deres sind i bevaegelse. 
Ogsaa pulsslagenes hyppighed stiger da raskt; fra 44 a 60 slag i 
min.. som er det sedvanlige i stupor, lober pulsen let op til 84 
og mere. 

Under uroanfaldene er pulsen fra 100 til 150. 

Blodstigning til hovedet ledsager hyppig de «katatone anfald», 
selv om de praeges af angst, er ofte meget udtalt i den tilstand af 
«tunghed», som undertiden gaar lige forud for anfaldet, og holder 
sig tiidels en tid, efterat uroen har lagt sig. Den traeffes ogsaa i 
begyndelsen af stupor, og afloses undertiden i det senere forleb af 
cyanose, men ikke altid. Den ledsages som ellers af hovedpine, 
oget spytafsondring, glinsen af einene; sjelden naeseblodning; stem- 
ningen er hyppig vredagtig, men kan vaere trist. 

At lemmerne ved stupor bliver blaakolde og hovne er rimeligvis 
centralt betinget, om end den opreiste stilling har sin betydning; 
cyanosen og edemet svinder, om end lidt sent, ved sengeleie og 
bedres ved massage eller brug af lemmerne. Hjertet arbeider svagt^ 
pulsen er langsom og liden, undertiden naesten traadformig. Naar 
de syge begynder at sidde oppe efter stupor, faar de naesten altid 
hovne ben. Lemmerne kan ogsaa hovne op, uden at der foreligger 
nogen paatagelig stupor, ved langvarige stereotype stillinger. som 
forandrer de saedvanlige vilkaar for blodomlobet Cyanosen har der- 
imod altid vist sig knyttet til stupor. 



^ DE E N KELTE SYGDOMSTECN, KARN ERVE SYSTEME T 12'; 

Ogsaa tungen er ofte edematos med indtryk efter tienderne. 
Fig. 28 viser edem i ansigtet hos en kvinde, som altid laa med hove- 
det ned i gulvet; det svandt igjen, da hun blev saa daarlig, at hun 
maaite indtage rygleie (fig. 29). 

Paa de blaakolde og hovne lemmer oplrEeder undertiden vabler, 
lildels symmetriske; solvarme og kulde er her af betydning. De 
par tilfelde, som er seet af gangreen af /«■/- forekom ogsaa paa den 
koldeste vintertid '. 

Blodudtnedelse under bruskhinden i eret (othxinatom) er seet 
et par gange, den ene gang, da den syge under et katatont anfald 
stodte hovedet mod badekarrets kant; i det andet tilfelde lod der 




Fig, .8, 
0de(n i ansigtei ved litadig at ligge 
nxsegnis. (Ogsu benene hovne.) 



Fig. 19. 
Odemet svinder ved rygleji 
(Fotograferet i sideleie.) 



sig ikke paavise nogen bestemt foranledning. Som bekjendt har 
nyere undersBgelser stadfaestet antagelsen af en primar degeneration 
af brusken med cystedannelse *. 

Naar de stuporese i lang tid faar ligge urorlig i samme stilling, 
udvikler sig let liggesaar. 

Tidlig graahaarethed endog fer konfirmationsalderen er seet hos 
et par syge. 

De stuporese storsveder undertiden. saa hele ansigtet, tildels 
bare panden og nasen, er daekket af svedperler; svedningen tiltager 
ved forlegenhed. Under de tkatatone anfald* kan huden vxrc tor 



' J. Macphersok meddeier et tilfaelde af lymmetrisk gangrxn hos e 
(kataton). A. a. nr. [74. 

' Se Ford Robertson: A Textbook of Pathology, 1900, s. 41. 



18-urig 



126 DEMENTIA PR;f-:COX 



og kj0lig trods muskelarbeidet; andre sveder sterkt. Ansigtshuden 
er hos enkelte oljet, talgkjertlerne propfulde, selv om der vaskes 
fliitig med saebe; hos andre er huden over det hele ter og tilboielig 
til smaaskjasllet afskalling. 

0get spytafsondring forekommer saavel under stupor som under 
den paafolgende uro; der er om en anfort, at spyttet til trods for 
It mmg. atropin morgen og aften randt i stromme baade nat ogdag 
og skaffede ham et haardnakket ekzem Undertiden sarnies store 
masser af spyt i munden, fordi det ikke som ellers efterhaanden 
f|ernes ved svaelgbevaegelser; det gaar i forraadnelse og giver anled- 
ning til betaendelsestilstande med oget spytafsondring. En god del 
af de tidligere saa hyppige mundbetaendelser, der gik under navn 
af skorbut (uden tegn paa ncgen almenlidelse), skyldtes vistnok 
mangelfuld mundpleie og er nu ganske sjeldne. Det haender dog, 
isaer hos stuporose, at der indtraeder ganske alvorlige stomatiter med 
troskepletter. 

Mange af de dybt slove sikler, saa klaederne er ganske gjennem- 
trukne af spyt. De kan imidlertid lade det vaere; en af dem holdt 
saaledes op, da han fik nye klaeder. 

Ogsaa fra naeseslimhinden kan der vaere rigelig afsondring under 
stupor. 

Blod og urin er undersogt hos i8 tilfaelde af dementia praecox 
(deraf de i6 katatone) af Dide og Che^nais. De fandt foregelse af 
eosinifile hvide blodlegemer, formindskede urater, forogede klorider. 
Om der kan tillaegges disse forhold nogensomhelst betydning, lader 
sig endnu ikke afgjore. 

Aandedrattet under stupor er som regel meget langsomt og over- 
fladisk; indimellem hjaelpes det paa med et dybt suk. Ved de mindste 
indtryk udenfra (sindsbevaegelse, smerte) 0ges ofte hyppigheden i en 
paafaldende grad. 

Sammen med andre manerer traeffes hos katatone ofte eien- 
dommelige aandedraetsbevaegelser; de braeger, barker, hvaeser, snefter 
og stonner. 

I sygehistorie 2 meddeltes eksempel paa subkutant emfysem ^ 
efter vedholdende skrigen. 

Legemsvarmen synes gjennemgaaende at vaere forhoiet under de 



* Andre tilfaeldc er meddelt af Conolly Norman (Journal of ment. sc. okt. 1899) 
og CowEN (sammesteds juli 1900). Den ferste laegger vegten paa sammenklemning 
af brystet udenfra sammen med skrig; den anden forklarcr emfysemct ved foreget in- 
trathorakalt tryk ved opblxsning af kinderne. Kellner bar meddelt et tilfaelde hos 
en paralytisk kvinde (Arch f. Psych. XXV). 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. SENSIBILITET 1 27 



«^kata.tone anfald», og der er iagttaget stigning lige til 39,5° (si. ud- 
draget af sygehistorien s. 79). Under stupor er den lav (35—36''). 

Undertiden plages de syge af varmefolelse, isaer i hovedei, selv 
om der ikke er kongestion, men ogsaa i fodderne, eller over hele 
legemet, naar de kommer i sengen. Andre foler sig snart kolde, 
snart varme. 

Hud- og muskelfolelse er i regelen uforandret. Refleksirritabili- 
teten kan vaere nedsat; stuporose reagercr ofte ikke paa naalestik 
under fodsaalen, og de lader fluerne blive siddende og pirke i oie- 
krogene uden at jage dem vaek. Selv kornearefleksen kan vaere op- 
haevet, og det er fra gammel tid kjendt, at de syge kan lide af langt 
fremskreden lungetaering, uden at nogen har hort dem hoste. Enkelte 
merker ikke ^trang til vandladning; forst naar «det saetter sig til 
hovedet», begynder de at taenke sig om og finder ud, at det maa 
vaere noget sligt, som er iveien. 

At smertefelelsen maa vaere nedsat has mange syge, fremgaar 
af deres selvpinerier. De fortraekker ikke en mine, naar de har 
kastet sig paa hovedet ud af sengen, skrabet sig tilblods eller er 
ifaerd med at sage af en finger eller knuse membrum. De tilvante 
stereotype bevaegelser ophorer heller ikke, fordi om der steder en 
skade til, som normalt vilde gjore bevaegelserne meget smertefulde. 
Tildels kan de vel i oieblikket vaere saa sterkt optagne af et eller 
andet, at indtrykkene udenfra fornemmes svagere; men denne for- 
klaring straekker ikke til for alle tilfaelde. 

Af smerter er hovedpine almindeligst og forekommer meget ofte 
i indledningsstadiet. Den skildres hyppigst som tryk, spraengning 
eller tyngde; en enkelt foler sig let, en anden «tyk* i hovedet. Den 
er dels stadig tilstede, dels afbrudt af mellemrum, undertiden led- 
saget af svimmelhed, oresus og aengstelse. Den sidder oftest i bag- 
hovedet, hvad Kahlbaum har fremhaevet, og i issen, dernaest i panden 
og tindingerne. Enkelte har ikke egentlig hovedpine, men tfoler 
hjernen ligge og skvaipe som vand> 0. I. 

Af andre smerter er klem for brystet med angst eller stik i 
hjerteregionen ikke sjelden. Nogle klager over ondt i genitalia, andre 
over lemmerne eller hele kroppen. 

Utoisfornemmelse og nummenhed forekommer ofte. Undertiden 
er det vel paraestesier, som henleder deres opmerksomhed paa den 
legemsdel, der udsaettes for selvpinslerne, ligesom de forskjelligste for- 
nemmelser kan give stodet til vrangforestillinger og vedligeholde dem. 

I sygdommens begyndelse kan der findes omtaalighed for lyd 
og lys. Enkelte ser forskjellige farver, naar de lukker einene eller 
lader koldt vand risle nedover hovedet. 



128 DEMENTIA PRitCOX 



Pupillerne er ofte store, endog udvidede mest mulig. De reagerer 
tildels traegt. Ved indkomsten er de fundet ulige store hos V* af 
de hebefrene og Vio af de katatone, eg kanske de fleste gange har 
venstre pupille vajret den storste. Fundet er langtfra at stole paa; 
enkelte og det ikke netop de bedste undersogere bar iagttaget ulig- 
hed forbausende hyppig, andre naesten ikke. Uligheden bar ikke 
vaeret lilstede til enhver tid; hoire og venstre pupille kan ogsaa 
skiftes om at vaere den si0rste. Det maa erindres, at der ogsaa hos 
normale kan findes ulige store pupiller I et tilfaelde, hvor der var 
en udtalt tilboielighed til rodmen, udvidede pupillerne sig og trak 
sig sammen igjen i et vaek (uden akkommodationsforandring). 

Kncereflekserne viser ikke altid det samme forhold under syg- 
dommens forlob; til en tid findes de af vanlig styrke, til andre 
tider forsterkede. Den almindelige undersogelse med slag over 
senen er som bekjendt ikke belt paalidelig, selv om man sorger for 
at aflede opmerksombeden ved boitlaesning eller Jendrassik's baand- 
greb. Ofte strammes benet, eller der er saa sterk muskelstivbed 
tilstede, at undersogelsen ikke giver noget resultat; bedommelsen af 
styrken bliver ogsaa ellers ofte rent skjonsmaessig. Knaereflekserne 
er beskrevet som af vanlig styrke i halvparten af tilfaldene. De 
er opfort som forsterkede hos 30—40% (et forholdstal, som vistnok 
er forlidet), lidt oftere ved hebefreni end ved katatoni; tildels var 
de meget sterkt ogede, efterfulgl af enkelte (4— 5) smaaslag, naesten 
spastiske, og undertiden var et let knips nok til at udlose dirren af 
laarmusklerne. De var nedsatte hos 7 % og kunde ikke fremkaldes 
hos knapt 3 Vo- 

Achilles- og tricepsreflekserne fulgte knaereflekserne i deres for- 
hold, hvor der er anfort noget om dem, medens bug- og kremaster- 
reflekserne ikke altid synes at have gjort det. 

De vasomotoriske reflekser var i regelen af vanlig styrke; de 
kommer ofte sent og varer laenge (dermatografi). Hos sengeliggende 
stuporose kan hele ryggen vaere rodstribet efier folder paa lagenet. 

Den mekaniske muskelirritabilitet er tildels forhoiet, undertiden 
med ribbedannelse ved slag paa muskelen (pect. maj., biceps). 

1 katatoni feles musklerne ofte stive, saa at sige i halvspasnd, 
og det var muskelstivheden, som satte Kahlbaum paa navnet Span- 
nungsirresein og katatoni (xaTareivco = spaende). 

Krampagtige bevcegelser er opfort hos 16% (ved hebefreni 
10%, ved katatoni 28%); de er ikke vilkaarlig fremkaldt, men 
kan ofte beherskes; tildels er de ogsaa seet i S0vne. 1 regelen er 
de kloniske (sitren af ansigtsmuskler, bagovertraekning af hovedet, 
optraekning af knaerne, rykninger i armene 0. s. v.), sjelden toniske 



DE ENKELTE SYGDOMSTEGN. KRAMPER 1 29 



{«trismus»). Ganske hyppig betegnes de som kor^iske — et udtryk, 
som har vaeret brugt selv om krumspring og fagter (R. Holm), og 
en god del af saakaldt kor^isk sindssygdom hos forfattere, som ikke 
er gaaet med paa at optage dementia praecox i sit system, er ikke 
andet end miskjendte tilfaelde af katatoni. Ogsaa atetotiske bevae- 
gelser forekommer; ligesaa mere eller mindre udbredt skjaelven. 
Kramperne, som hyppig traeflFes under de katatone uroanfald, kan 
vaere mest udtalt paa den ene side, straekke sig over hele kroppen 
eller holde sig bare til ansigtet (glippen med oielaagene, optraek- 
ning eller rynkning af oienbrynene, nystagmus, grin og gjep). 

Grimacerne er ikke altid krampagtige bevaegelser. De kan vaere 
udtryk for overdrevne, men ikke netop utidige udtryksbevaegelser 
eller er frivillige ansigtsfordreielser for at virke hoitidelig eller 
komisk, og ofte gjennemlober den syge hele den mimiske skala for 
at tiltraekke sig et oiebliks opmerksomhed. Sjeldnere er grimacerne 
tvangsmaessige og i den syges egne oine underlige. De fremkaldes 
tildels ved tiltale og kan beholdes stereotypy 

Isaer i sygdommens begyndelse forekommer krampeanfald, der 
i mangt og meget kan ligne de epileptiske. De kan indledes af 
dosighed eller smaaynken, varer gjerne laenge (et kvarter til en 
time) og gjentager sig undertiden mange gange i dognet. Enkelte 
syge har disse epileptiforme anfald flere uger igjennem; hos andre 
bliver det med et eneste. Indimellem anfaldene udstedes undertiden 
stereotype skrig. Hvorvidt der virkelig er bevidstloshed tilstede, 
er det vanskeligt at komme paa det rene med; oftest har man 
alene omgivelsernes beretning at holde sig til. Hos endel er be- 
vidstheden utvilsomt bevaret; andre ser ihvertfald ud som bevidst- 
l0se, ligger med lukkede 0ine, er blege, har skum for munden og 
reagerer ikke paa tiltale; uvilkaarlige udtommelser er ikke anfort 
nogen gang. Enkelte har rykninger i arme og ben; andre ligger 
stive, urorlige eller med slappe bevaegelser af armene. Undertiden 
heder det, at bevidstlosheden forst er indtraadt efter kramperne; 
andre er som for, naar de slaar 0inene op, uden sopor; enkelte 
gaar over i en stuporos tilstand med katalepsi. 

En gang har et apoplektiformt anfald vaeret et af de tidligste 
sygdomstegn; efterpaa var der slaphed i den ene ansigtshalvdel og 
noget talebesvaer. 

En del af anfaldene frembyder nogen lighed med de hysteriske. 
De syge ligger med lukkede oine, som ikke er til at aabne, traekker 
benene opunder sig, ruller sig rundt i sengen, indtager buestillinger, 
traekker luften med en braegende 1yd, svarer ikke, reagerer ikke for 
naalesiik, men kan trykke en haand, som laegges i deres; bagefter 

9 ~ Dementia praecox. 



no 



DEMENTIA PR-CCOX 



forklarer de, at de led af sterk angst eller havde del cforfardelig 
deiligt». 

Endelig er besvimelsesanfald ikke sjeldne i sygdommens begyn- 
delse. Tildels kan de vel skrives paa den tilstfdevserende Mod- 
fattigdoms regning; i andre tilfaslde, hvor der kommer katalepsi 
lige after, maa de staa i nsrinere forbindelse med sindssygdommen. 

Det heder undertiden fra sygdommens begyndelse, at den syge 
vilde sove nat og dag. I regelen er dette bare en omskrivning for 
stupor. Det almindelige er vistnok det, at sygdommen begynder 
med daarlig savn, og det er nxsten altid tjlfxldet under den ind- 
ledende nedtrykthed ved de raskt begyndende former. Men selv 
om nedtryktheden i meget kan ligne en agiteret melankoli, hxnder 
det, at SBvnen er lige god som iax, og bortseet fra uroturene er 
det ofte merkeligt, hvor lidet ssvnen lider. 

Foruden blodfattigdom forekommer fordsielsesbesvcer noksaa 
ofte i sygdommens forste tid, og i regelen taber de syge i vegt. 
Uforandret vegt taler dog ikke mod tilstedevxrelse af sindssygdom 
i et tvilsomt tJIficlde. Senere kan der vaere tildels betydelige 
svingninger i vegten, uden at der kan paavises nogen grund dertil 
(vegtkurve \). Katatone kan tillage i vegt allerede tidlig i den 
stuporase periode og selv under uro (se kurve i og 2); endelig 
sker dette regelmassig ved begyndende slavhed, saaledes at 
stigning af vegten ikke behaver at betyde bedring af sindssyg- 
dommen. Undertiden tiltager de syge i huld nogen tid forud for 
bedringen i deres sindstilstand. 

Mangel paa salt opgives undertiden som forklaring paa spise- 
vxgring. Andre feler sig sultne bestandig og ser heri bevis for, at 



Vegt. 





l" 




""~ ?" ""■" 


.« -=: ' - j- 


= ; ;"' 


.» !____„ 



'SS, 



DE ENKELTE SYGDOMSTECN. ALMENF0LELSEN 







^^ T^^ '' T 


'^ I-' J 






IT 


i 









""±"""c:" jr """"± If"- 












.. _L X_L ^ 



**^'tym±m^' > bd^Ca^ • 



me tiXltva t't-ftrj. 

e 3. ('22. -:;*<,;. 



nxringsstoffene irxkkes ud af dem ved orm i maven eller hemtne' 
lige magter. De dybt slave mangier mavemaal, spiser graadig alt, hvad 
de kommer over, og henter mad op af skylledunken uden xkkelhed. 

Ogsaa paa andre omraader viser de afstumpning af akkelheds- 
fglelsen. Den syge er sjusket, salet og skiddenfasrdig, sikler og 
gnider sig ind med spyt, spiser sild med indmad og ben, IJgger 
paa gulvet med hovedet mod spyttebakken, hvorfra han imellem fisker 
op et udspyttet skraa. Han er urenlig, vxder i klxderne eller sengen, 
lader vandet i madkoppen, ssler med urin. tader afferingen gaa under 
sig, graver den ned i sengen, kliner til baade sig selv og vxrelset, 
stikker hovedet ned i dunken, drikker sin urin og spiser skarn. 

7 "/• har klinet med atferingen, 2 % har spist skarn. Af de 
sidste var naesten alle havnei i den dybeste slevhed og^opfarte sig, 
som det heder, vaerre end dyr; skarnspisningen foregik dog bare 
en gang imellem eller under en enkelt uroperiode. I og for sig 
behaver den ikke at vaere tegn paa dyb slevhed, da den kan vaere 
foretaget med en bevieggrund, f. eks- som bodssvelse; en paranoid 



1}2 DEMENTIA PRECOX 



dement kan ogsaa drikke urin for at komme paa det rene med, 
om den er «ren» eller forgiftet. I de foreliggende tilfaelde forekom 
skarnspisningen dog altid sammen med klining, hvad der skulde 
tyde paa en nedsaettelse af aekkelhedsfolelsen, og varig hang til klinen 
eller anden form af urenlighed i hei grad maa siges at gjore ud- 
sigterne daarligere, selv om enkelte alligevel kommer sig efterpaa. 

Endel syge vaeder i klaederne, medens deres opforsel ellers er ret 
ordentlig; det hjaelper da undertiden at kateterisere dem nogle gange. 

Det er for omtalt, at en god del af de hypokondre vrangtanker 
og endel sansebedrag angaar kjenslivet Man skulde efter alderen 
naesten vente, at dette spillede en langt storre rolle i deres tankeliv, 
end det virkelig gj0r. Det er vaesentlig i sygdommens begyndelse, 
at de aengstes over folgerne af selvmisbrug; en af de forste for- 
kjerte handlinger kan vaere en tilbedelse paa afstand eller mere 
naergaaende erotisk forfolgelse af en mere eller mindre ukjendt 
kvinde, og ved de paranoide former klager de over, at man bemaeg- 
tiger sig deres kjonsorganer ved magnetiske kraefter og tager al 
magt fra dem. Med de etiske folelsers forfald bliver de mere 
uanstoendige, blotter sig hensynslost og taler liderlig. Tildels kan 
der komme over dem en sterk kjonslig ophidselse, isaer under deres 
uro; aabenlyst masturberer de og gjor coitusbevaegelser, kliner sig 
ind til andre, kaster slaengkys, vil immissio membri in orem og 
f0rer den hele tid raa tale, fin, der havde paadraget sig en para- 
fimose med sterk svulst og begyndende gangraen, fortsatte trods 
dette med masturbationen. Endel sterotype vuggende bevaegelser 
af overkroppen og gnidninger af laarene opfattes i almindelighed 
som en slags masturbation, tildels med urette; i en hel del af disse 
tilfaelde er al kjonsdrift forlaengst borte. Derimod synes det, som 
om trang til iturivning og endnu mere negenhed i enkelte tilfaelde 
kan vaere udslag af kjonslig ophidselse; iturivningen begrundes under- 
tiden med, at «der gaar usedelige stromme gjennem legemet>, og 
det er taenkeligt, at folelsen af magtudovelse til en vis grad kan 
traede istedenfor kjonslig tilfredsstillelse. Tilboiligheden til at gaa 
n0gen, som ogsaa traeffes udenfor uroturene, er vel oftest at henregne 
til den art viljesforstyrrelse, som er beskrevet under forkjert opforsel. 

1 mellemtiden mellem anfaldene, sjeldnere i sygdommens be- 
gyndelse, flakker de syge ofte omkring og forfolger kvinder med 
fors0g paa voldtaegt. De kan i denne retning vaere meget farlige; 
selv deres egne sostre gaar ikke fri for deres efterstraebelser. Om 
en af de udskrevne er der meddelt, at han, endog naar folk ser det, 
vil parre sig med kjor og smaafae. Oftere traeffes tilboilighed til 
samkjonnet omgjaengelse, ikke fordi kjonsdriften er kommet paa 
afveie, men i mangel af noget bedre. 



S«rformer. 

Inden en gruppe, der har lagt saa meget under sit omraade som 
dementia praecox, er der behov for en inddeling i nogenlunde 
vel afgraensede undergrupper. Det har vel ingen vanskelighed at 
kjende igjen flere af de sygdomsbilleder, som har maattet give af kald 
paa sin fordums selvstaendighed ^ Men det, som tidligere var deres 
saerpraeg, blev ikke laengere betegnende, da de gik op i den hoiere 
enhed, og det er hidtil ikke lykkets at fmde nye synspunkter for 
en videregaaende klinisk inddeling. 

Udgangen kan ikke laegges til grund, da den i de fleste tilfaelde 
er den samme, og det maa ansees som forholdsvis uvaesentligt, om 
slovheden erhverves efterhaanden eller gjennem enkelte, mere af- 
sluttede sygdomsanfald. 

Forekomsten af enkelte sygdomstegn, f. eks. de katatone traek 
(s. 95), kan ikke tillaegges nogen afgjorende betydning, saalaenge be- 
tingelserne for deres optraeden ikke kjendes. 

Heller ikke en forening af disse synspunkter er istand til at 
afgive grundlag for en naturlig adskillelse af tilfaeldene. 

Det skyldes da udelukkende hensynet til oversigten, naar en 
saadan adskillelse alligevel forsoges gjennemfert. 

Det er allerede naevnt (s. i), at som hebefreni skildres de til- 
faelde, der i regelen begynder snigende, og hvor folelseslivet er paa- 
faldende fattigt og dommekraften svaekket, og som katatoni de tilfaelde, 
der somoftest begynder raskt med billedet af en stemningslidelse, 
og hvori stupor, stereotypi og negativisme praeger sygdomsbilledet. 

* Tilfaelde med nogenlunde udtalt stemningslidelse har gaaet ind under melan- 
koli og mani, tildels periodisk eller cirkulaer sindssygdom, med stupor under stupores 
melankoli og idioti, med sansebedrag under hallucinatorisk sindssygdom og amentia, 
med forfaigelsesforestillinger under paranoia, og hovedmassen af aeldre tilfaelde op- 
fattedes som sekundaer demens. 



n4 DEMENTIA PRA-XOX 



Men der findes saavel hebefreni med rask begyndelse og med kata- 
tone traek som katatoni med snigende udvikling. 

Ved hebefreni viste sygdommen sig at have begyndt gradvis i 
Vs af tilfaeldene, i Vs raskt. Ved katatoni var der rask udvikling 
hos V4, snigende hos V*. Tages begge former underet, var der ube- 
tydelig flere tilfaelde, som begyndte gradvis (53,4^/0). 

Da maaden at begynde paa en tid lang medforer nogen forskjel 
i sygdomsbilledet og ikke er uden betydning for sygdommens ud- 
gang, kan det vaere berettiget at tage hensyn til den ved fremstil- 
lingen, og de raskt og snigende begyndende former er derfor be- 
handlet hver for sig. 

I de skolerette tilfaelde af katatoni er der et eget forlob, som 
lader skjelne mellem 3 sygdomsafsnit: stemningslidelsen, det stupo- 
r0se gjennemgangstrin og den opstemte uro. Antydning til et lig- 
nende forlob, dog uden tydelig stupor, sees imidlertid ogsaa i en 
hel del af de raskt begyndende former af hebefreni. Katatonien 
har endvidere langt storre tilbeielighed til afbrydelser i forlobet og 
til bedring eller mer eller mindre varige helbredelser; men der 
handles her vaesentlig om gradsforskjelle. 

Som nogenlunde karakteristiske underarter af hebefreni er opfort 
hypokondre og paranoide former. 

Kraepelin udskiller de paranoide tilstande og lader dem sammen 
med endel andre, hans tidligere «fantastische Verracktheit», som 
vel de fleste forfattere opforer under paranoia, danne en selvstaendig 
undergruppe ved siden af hebefreni og katatoni. 

Samtlige paranoide tilfaelde i naervaerende materiale, som det 
vil erindres alene omfatter ungdomsaarene, har uden vanskelighed 
ladet sig indordne under hebefrenien. Ogsaa ved katatoni viser er- 
faring fra andre tilfaelde, at der under det senere forlob kan udvikie 
sig et sygdomsbillede, som beherskes af forfolgelsesforestillinger, om 
end langt sjeldnere. Da man desuden overfor et bestemt, forelig- 
gende tilfaelde kan vaere i tvil, om det rettest bor betegnes som 
hebefreni eller katatoni, er det ganske praktisk at have til raadighed 
et mere omfattende udtryk som dementia praecox (s. amblythymia?) 
paranoides. 

Men forskjellen i sygdomsbillede overfor de andre slovsinds- 
former i denne alder er neppe udpraeget nok til at give den paranoide 
demens ret til en saerstilling ved siden af hebefrenien og katatonien. 
Forlob og udgang er i hovedtraekkene de samme som ved disse 
former, og der gives saa mange overgange og lidet udtalte tilfaelde, 
at graensen mellem en hebefreni med lidt fremtraedende forfolgelses- 
forestillinger og en paranoid saerform vilde blive ganske vilkaarlig. 



SyERFORMER. HEBEFRENl I 35 



Hebefreni. 

(Amblythymia simplex?) 

a. Langsom udvikling, 

Overfor de subakut begyndende former saertegnes tilfaeldene af 
hebefreni med snigende udvikling ved hyppigere forekomst af fol- 
gende sygdomstegn: forandret sindelag, hang til omstreiferi, fattigt 
stemningsliv, fornuftstridige og ugrundede handlinger, tvangstanker, 
hypokondre vrangforestillinger og forfolgelsesid^er. 

Sygehistorien begynder i regelen saaledes: 1 de senere aar har 
patienten ikke vaeret som for. 

Det er isaer sindelaget, som forandres. 

Den for ungdommen naturlige livlighed afloses af indesluttethed, 
og hvor der er tilboilighed hertil paa forhaand, tiltager den efter- 
haanden. Gutten bliver ensom og folkesky, gjemmer sig, naar han 
ser nogen i veien, eller saetter tilskogs, naar nogen naermer sig gaar- 
den, gj0r lange omveie for ikke at traeife nogen. sniger sig ud bag 
husene, naar det bliver morkt; inde sidder han i en krog med haanden 
for oinene for at skjule ansigtet. Han bliver talvorlig» og tfortaenkt*, 
haenger over religiose boger og <omvender sig», ofte til en sekterisk 
laere, eller han er sturen og modlos. 

Den for snille og elskvaerdige gut bliver saa graetten og mut, 
paastaaelig og selvraadig, ondskabsfuld og slem, vanskelig at om- 
gaaes. Han bliver lunet og ustadig, arbeidssky og ligegyldig, be- 
gynder undertiden at drikke, soge slet selskab, stifte gjaeld, lyve og 
stjaele fra hjemmet. 

Han foler sig hanglesyg og slap og klager over hovedpine, som 
forvaerres ved arbeide. 

Nedscettelsen af arbeidsevnen merkes bedst, hvor der stilles storre 
krav til aandsarbeide, hos skoleborn og den studerende ungdom. De 
udmattes hurtig efter en kort anspaendelse af opmerksomheden og 
orker ikke folge med. Som folge af den aftagende laerenemhed og 
tabet af arbeidslyst sakker de agterud og maa tilsidst slutte med 
skolegangen. Haenger de alligevel over bogerne, faar de gjerne ord 
for at cforlaese sig». Med studeringen gaar det ligeledes traat selv 
efter en laeiigere hviletid; fra de lange studier gaar de over i de 
korte, eller de forsoger sig i andre livsstillinger for tilsidst at opgive 
det hele og tilbringe dagen med at ligge orkeslos paa en sofa. 

Om en landsungdom i tjeneste eller en haandverker i laere heder 
det i regelen, at de ikke laengere magter arbeidet, eller de skjaemmer 



1}6 DEMENTIA PRvECOX 



det bort; kameraterne holder loier med dem, og saa kommer de 
hjem igjen. En stenpukker var fra almindelig daglon efterhaanden 
kommet ned i en l0n af 25 0re om dagen, indtil han endte med at 
laegge sig plat ned i stenhaugen uden at ville reise sig igjen, saa 
han maatte trilles bort. 

1 sin trang til at komme vaek fra omgivelserne begynder endel 
at streife om i skog og mark; de drager tilfjelds uden f0de og halv- 
n0gne, stryger bygdimellem som betlere og skraemmer folk, reiser 
fra by til by og driver om natten om paa gaderne, uanseet veir og 
aarstid. En og anden tager hyre og er ikke til at faa ud af k0ien, 
naar han vel er kommen tilsj0s. 

Endel arbeider dog som f0r under den f0rste tid af sygdommen. 
De viser sig ofte paafaldende adspredte under arbeidet, stanser op 
ret som det er, ser aandsfravaerende ud i luften uden at aense om- 
givelserne, og efter endt dagverk saetter de sig stille hen med haen- 
derne i fanget. Paa foresp0rgsel, om det er noget saerligt, de taenker 
paa, faar man oftest det svar, at de ikke kan taenke. 

De er misstemte, f0ler sig trykkede og noget tunge tilsinds, uden 
at de selv ved nogen grund dertil. Eller de angiver at vaere ude 
af det, fordi de ikke magter at arbeide mere eller fortjene noget. 
Stemningslidelsen stikker ikke synderlig dybt. Under det tilbageslag, 
som s^dvanlig er fulgt paa den religi0se vaekkelse i konfirmations- 
aarene, ligger det for mange fjernt at S0ge mismodets oprindelse i 
et mindre godt forhold til de ti bud. De finder som oftest intet at 
bebreide sig selv, undtagen paa kJ0nslivets omraade, og kommer de 
over en af de b0ger, som skraemmer med f0lgerne af selvmisbrug 
for at lokke til kj0b af et eller andet ufeilbart middel, haender det 
hyppig, at de begynder at agte paa sin legemlige helbredstilstand. 
Kredser f0rst tankerne om dette emne ved dag og nat, kommer fore- 
stillingerne let igjen i deres dr0mme; saedtabene, som fra at vaere 
maanedlige eller fjortendaglige undertiden indfinder sig til hver nat, 
aengster dem, saa meget mere som laesningen har bestyrket dem i den 
tro, at det gjaelder at S0rge for «saBdens bevarelse* som et kosteligt 
kraftuddrag af deres legeme. Kan de saa ydermere ikke oph0re 
med det frivillige fremkald af dette kraftspild, merker de snart den 
frygtede tyngde i hovedet og smerte i ryggen og faar ogsaa andre 
hypokondre fornemmelser. 

Sjeldnere er de selvtilfredse og muntre, brauter af sit gode for- 
hold til Vorherre og af fine bekjendtskaber, sidder med et saligt 
smil og blader tankel0st i testamentet, eller de er indbildske, fulde 
af t0vede planer og farer om i rastl0s uro uden at faa udrettet det 
mindste. 



SiERFORMER. HEBEFRENI \]J 



De bliver for det meste saere og ncertagende, taaler ikke mod- 
sigelse og kan uden grund fare op i heftighed. Til andre tider 
plages de af en ubestemt angst, Ellers sidder de for sig selv, uden 
interesse for omgivelserne og ligegyldige for deres deltagelse, be- 
gynder ofte at snakke med sig selv og kommer, undertiden til deres 
egen forbauselse, med aldeles meningsles tale, ligesom de bryder ud 
i latter, uden at de kan give nogen forklaring paa, hvad de ler af. 
De er tildeis urolige om natten, vil nodig laegge sig, staar op og 
vil ud. Andre er sengekjaere og ikke til at faa op. 

Ofte gaar den syge endnu for at vaere «lunet, doven og trollet», 
idet han kan laegge baand paa sig i fremmedes naervaer, opfore sig 
ordentlig og svare rigtig for sig, om end trevent. 

En eller anden bagyendt handling bringer da gjerne familien til 
at taenke, at det dog ikke kan vaere rigtig fat. En gaar i bare 
skjorte ud i sneen; en anden laegger en dobbelt ladning i et gevaer 
og spraenger det eller giver sig til at hugge med oks i sten. 

Undertiden ser de «underlige ting», «luftkasteller», rode flam- 
mer eller stygge, sorte skikkelser; de kan ogsaa hore stoi og snak, 
baade af godt og ondt indhold, uden at de i regelen bryder sig noget 
om det. Imellem kommer dog disse sansebedrag til at have ind- 
flydelse paa deres optraeden. Isaer gjaelder dette, hvis stemmerne 
giver vrangtanker om forfelgelse naering. Saadanne tanker slaar ned 
i dem som noget, der er ganske ligetil, eller opstaar som slutninger 
af deres grublen over den forandring, som de foler foregaaet med sig 
i forholdet til omgivelserne: ophavet til alt ondt finder de i en op- 
rindelig forandring i de andres holdning. «Alle har imod dem; de 
har bare ikke opdaget det tidligere.» De merker hentydninger i alt, 
som bliver sagt og gjort; de tilsidesaettes og foragtes, begloes og 
bagtales, paavirkes pinlig ved uforklarlige midler, straebes efter livet 
De er bange for gift i maden, holder sig til enkelte retter eller lader 
vaere at spise en dag imellem. 

^Sjeldnere plages de af tvangstanker, frygt for at komme til at 
tage livet af omgivelserne o. 1. 

Undertiden optraeder et enkelt eller en raekke krampeanfald med 
rykninger, oftest uden tab af bevidsthed; de kan gjentage sig flere 
gange i dognet og indfinde sig uger itraek. Eller et af de for disse 
former eiendommelige uroanfald bryder pludselig los, enten med 
fremtraedende angst, som driver dem til at fare frem og tilbage, medens 
de skriger hoit, at de forgiftes, bliver skudt, forfolges af djaevelen, 
som vil tage deres liv — eller med en ubaendig lyst til at edelcegge 
alt, som findes i naerheden, «saette stuen paa taget», medens de trailer, 
bander, ler og braaker; ofte klaeder de sig nogne og er hoist urenlige. 



I}8 DEMENTIA PRyfXOX 

Naar anfaldet har lagt sig, synker de tilbage i sin gamle inde- 
sluttethed, men er gjerne endnu vrangere at stelle med end for, og 
har ikke uroanfaldet ledet til asylindlaeggelse, tvinger deres tiltagende 
voldsomhedy trudsler om mord, ofte samtidig om selvmord, familien 
til at tage dette skridt. 

Er de rolige ved indlaeggelsen, viser de sig i regelen ganske 
godt orienterede og kan forklare sig ordentlig om sine ydre forhoid. 
Om sin egen tilstand giver de nodigere besked; men ikke sjelden 
har de sygdomserkjendelse, indrommer, at de har vaeret «forstyrret i 
hovedet», negter dog i almindelighed voldsomhed. Deres erindring 
er i det hele uskadt; regneopgaver klarer de i begyndeisen raskt og 
sikkert; men de gaar snart tract og bliver uopmerksomme. Deres 
dammekraft viser sig derimod at vaere betydelig svcekket: de har 
kanske ladt sig fore bag lyset ved et aldeles usandsynligt paaskud, 
da de skulde bringes til asylet, og mener, at naar bare maven kommer 
i orden, og de traeffer sammen med hyggelige mennesker, vil de 
snart blive bra igjen. 

Deres stemningsl0shed er paafaldende. Selv om de ingen sygdoms- 
erkjendelse har og mener, indlaeggelsen var aldeles upaakraevet, finder 
de sig i den med den storste ro: tde kan lige radt vaere der som 
et andet sted», og soger sig en krog, hvor de kan vaere uforstyrret. 
Besog, triste eller glade efterretninger gjor intet indtryk paa dem. 
De betragter sine omgivelser som dem helt uvedkommende, skaflFer 
sig ingen venner i asylet, viser ingen interesse eller arbeidslyst; men 
saettes de til en lettere beskjaeftigelse, f. eks. drevplukning, vedsag- 
ning eller opvask, udforer de den ganske mekanisk. Faar de et traek- 
spil eller en violin i haanden, lirer de af sine melodier med mere kraft 
end folelse. Er de fa?rdige med sit arbeide, laegger de sig hen paa en 
baenk eller driver udeltagende om. Andre er ikke at formaa til nogen 
virksomhed og farer op og bliver voldsomme, hvis de forstyrres. 

Deres tankeliv er det ikke let at komme paa det rene med, da 
de sjelden er tilboielige til at meddele sig. Fra og til rober destorheds- 
idier, isaer om de kommer i affekt; men storheden afspeiler sig ikke 
i deres optraeden og betegnes til sine tider som «fantasier» eller 
«ror*. Med den ligegyldigste mine gjor de opmerksom paa, at de 
er storre end Gud, er allestedsnaervaerende og har en haerskares 
mangfoldighed af engle om sig. De omdigter tildels forholdene, ofte 
i mystisk retning, og deres liv former sig for deres livlige fantasi 
til en raekke af eventyrlige begivenheder, som dog lober ved siden 
af dets nogne fattigslige virkelighed i deres erindring uden paa nogen 
maade at fortraenge den. Der ei noget opiost, usammenhaengende 
over hele deres sjaeleliv. 



SiERFORMER. HEBEFRENI 1^9 



Deres tale er ofte sat paa skruer; deres fremstilling af den enk- 
leste sag bliver en tungt forstaaelig ophobning af knudrede udtryk, 
tildels rent meningslos. 

Den farvelose ensformighed, hvormed deres tilvaerelse slaeber 
sig fra den ene dag til den anden, brydes gjerne af uroture med 
kongestion. De farer da skrigende om, er voldsomme og 0del«g- 
gende, fulde af spilopper, skjaendende og spydige; tildels kan de 
vaere noget fortumlede. Til andre tider holder de sig usaedvanlig 
stille og mismodige, foler sig matte og syge, kommer frem med en 
eller anden fantastisk hypokonder ide, er aengstelige for at do. 
Pludselig kan de gjore et selvmordsforsog, som oftest strander paa 
anlaeggets klodsethed eller deres mangel paa evne til at fuldfore 
handlingen. Andre lemlaester sig. 

Sjeldnere holder de sig jevnt urolige, vimsede, stortalende og 
raesonnerende, fulde af fagter og grimacer, optaget af livlige fantasi- 
forestillinger. 

Efterhaanden bliver de urenlige, vaeder jevnlig i sengen, maa 
vaskes og stelles, soler til sine klaeder med spyt og mad. 

Under alt dette er de slevet mere og mere. Stemningen holder 
sig i det store og hele ligeglad. Endel ser fornoiet ud, er godslige, 
sidder uvirksomme eller slentrer om med et smil eller en anden 
grimace, smaapratende eller nynnende ved sig selv, uden at der er 
nogen greie at faa paa dem; fra og til henvender de sig til laegen 
med en meningslos bemerkning eller et sporgsmaal. som de neppe 
nok venter svar paa. Andre er umedgjorlige og vredladne. 

Turevis bliver de urolige, odelaeggende, slaar ud ruder, er romme- 
lystne. hoist urenlige og masturberer aabenlyst - eller de bliver 
aengstelige, faar sansebedrag, prover at tage sig afdage. 

Sygehistorie 7. 

Lb.-nr. 8405. 20 aar gammel gaardmandss0n. Faderen var <forstyrret 
efter en hjernebetaendelse* ; farmor, et S0skendebarn paa fars side, flare 
fjemere slegtninge samt en sester sindssyge. Som barn var han snil ; evnerne 
vistnok lidt smaa. Vinteren 1893 — 1894 merkedes en karakterforandring 
hos ham; han blev turevis vrang og slem. men angrede sin opforsel bag- 
efter. Saa begyndte han at bande og snakke liderlig, sov daarlig, f6r til- 
dels oppe om natten, vilde edeiaegge og var fra og til voldsom, truede med 
at skulle hugge kniven i foraeldrene, saette ild paa gaarden og draebe sig 
selv. Mai 1894 blev han saa urolig og voldsom, at der maatte holdes 
vagt over ham. Paa veien til asylet forsogte han at romme og var saa 
ustyrlig, at politiet maatte tage sig af ham. Han snakkede uafbrudt^ for det 
meste om uanstaendige ting, men svarede ikke paa spergsmaal, smilte bare ganske 
«fjollet». 

Ogsaa ved indlaeggelsen i asylet den 20. juni 1894 lo han bare ved 
tiltale, og naar undtages navnet, var der intet at faa ud af ham. Han var 



140 DEMENTIA PRvECOX 



rolig, gjorde et remmeforseg, men holdt sig siden for det meste i sengen. 
Han snakkede en hel del usammenhangende, liderligt prat, svarede ofte udenom 
sporgsmaal; evnerne mente han ikke var «allerv3erst» ; 3X '7^21^ ^^ oP" 
gave han ikke kunde klare; «han havde aldrig vaeret nogen regnemester». 
Han havde sygdomserkjendelse, sagde, der ikke havde vseret nogen greie 
paa ham, da politiet tog ham; men han erindrede selve begivenhederne. 
Sansebedrag havde han ikke havt. Imeliem stod han op og slog ud ruder; 
kastede en morgen (14. juli) baekkenet efter pleieren og var meget paa- 
gaaende; rev straks efter strimler af lagenet og forsogte at struhe sig, Ved 
visiten laa han og smaasnakkede ved sig selv om synd og evig fortabelse; 
<der var ingen raad for ham». Han bad om en kniv, «for naar han kom 
i helvede, kunde hovedet ikke sidde paa ham ; han kunde ikke ieve i 
helvede; sagen var, at han havde vaeret sindssyg og gjort saa megen synd!» 
Han tryglede om, at man ikke maatte gaa fra ham. Den foigende nat 
fik han sulfonal, sov ikke, men laa rolig til kl. ^, sagde, han ikke turde 
ligge alene, da «de vilde kaste ham i sjoen eller braende ham op*. Resten af 
natten var han urolig, og om morgenen blev han pludselig meget bleg, angreb 
en af sygepleierne ^for at bringe denne til at slaa ham ihjeh, vilde ikke slippe 
ham, var aldeles forstyrret. I den tanke, at der muligens forelaa et epilep- 
tisk aekvivalent, forordnede den vagthavende laege et kioralklyster, hvorefter 
den syge faldt til ro. 

Det andet halvaar var han nogenlunde rolig, gik slov omkring med et 
tomt smil, og der var liden rede at faa paa ham; imellem var han urolig 
om natten. 1 begyndelsen af januar 1895 blev han noget stuporus, laa 
hele dagen med teppet over hovedet. I marts bad han om sine klaeder 
igjen og stod op. Han kunde eller vilde ikke give nogen forklaring om 
sin tiistand, fortalte bare, at han havde dromt meget, medens han laa, seet 
syner og h0rt roster; han erindrede ikke andet af sansebedragene, end at 
han saa noget rodt over lamperne. I regelen laa han dorsk henslaengt paa 
en baenk uden interesse for noget, skrev imellem uanstaendige ting i vindus- 
posterne, smaasnakkede ved sig selv, plukkede lidt drev, men var for det 
meste ganske uvirksom. Han var stadig lattermild og reagerede bare med 
smil paa ethvert sporgsmaal eller anden tilnaermelse. Ved meddelelsen om 
faderens ded brast han ligeledes i latter. 

I 1896 var han lidt mere agiteret, puttede til sig taugstumper og 
spurgte efter knive; paa sporgsmaal, hvad han skulde med dem, svarede 
han: «han var jo gal, og da var det ikke godt at vide, hvad han fandt paa». 
Han felte angst over alt det, han «saa og h0rte», men kunde aldrig give 
nogen naermere forklaring; han klagede over, at der kom over ham en 
trang til at kvxle sig. Han forsogte ogsaa i mai at h^nge sig i et reb af 
taug, faesiet til en krampe i privetet, men havde da i lang tid vaeret tovel 
og smilende; umiddelbart efter haengningsforsoget var han ogsaa lattermild, 
og paa sporgsmaal om grunden til, at han vilde tage sit liv, kunde han 
ikke opgive andet motiv end, at «det ikke var for noget, han gjorde det». 

I 1897 blev han gusten og mager; slovheden tiltog stadig mere 
Han holdt sig nogenlunde rolig, ligeglad, sjusket, uvirksom ; naar han over- 
hovedet svarede paa sporgsmaal, var det gjerne med noget, der ikke stod 
i forhold til det, han var spurgt om. Han blev taget hjem 18. marts 
1897; han syntes da ikke at have nogen forstaaelse af, at han skulde forlade 
asylet. Efter senere indhentede opiysninger har tilstanden vaeret uforandret. 



S,€RFORMKR. HKHKKRKNI \ 4 1 



I endel tilfaelde. hvor opiosningen ikke naar ^u dvbt, tt^nor 
sygdomsbilledet sig paa en bafgrund af vedholdenvit\ men ujox w 
og overfladisk ntdhyktheJ. forskjellig fra den dybe tristhcvJ i en 
melankoli, men dog udtnk for ei mere levende stemninjjsliv end i 
den netop skitserede grundtype. I tidens lob gror der let ft^rfol 
gelsesforestillinger op paa denne jordbund. understottet ;if sanse 
bedrag, og de kan tildels foniske det oprindelige billede «if den 
fremskridende slovhed; men som regel vil grundtra'kkene tindes 
bevaret. Forfolgelsestankerne gaar for det meste kun ud paa til 
sidessttelse og aerting fra omgivelser og familie; men ogsaa *hem 
melige selskaber» kan forekomme blandt forfoigerne. Disse tilfivlde 
danner en overgang til underarten paranoid hebefreni. 

Sygehistorie 8 

Lb.-nr. 4412. Filologisk student. Sindssygdommc or ofloro foro- 
kommet i moderens slegt (morbror, flere fseitcrc); brors sy^chivStoric nr. 
24. Skrofulose som barn. Paa skolen viste han gode evner; men oftorat 
han blev voksen, fik han tyngre for at Ure^ samtidig med at han misttde 
lysten til at arbeide. Hjemme blev han snarl forkj«'elet, snarl opdragit 
urimelig haardi; han eiede ikke familieinteresse og havdc altid vantrivcdivs 
i hjemmet. Hans stemninger var vekslende. I 187 s tilbragtc han (M aars 
tid paa et dansk asyl, blev daarligere, da han kom hjem igjcn, sendtes paa 
landet, hvor han forlovede sig med en prestedatter, og da denne d(ulr 
sommeren 1877, blev han tungsindig og forlangte sig selv indlagt i asylot. 

Paa disse egne oplysninger og uden laegeerklaering blev han optagrt i 
asylet 22. juni 1877. Han ansaa selv sin tilstand for uhelbredclig, kliigiHJc 
over sin daarlige hukommelse; han felte sig shv, om han la*ste bare lidt. 
Tilstod selvmisbrug. Han var venlig og sp0gte ofte, men kundc ognaa 
blive opbragt og skjaendende, om nogen «saa paa ham», fandt let, at de 
andre var aertende og ondskabsfulde, og tog sig da saa n»r af delta, at 
han gik tilsengs. Han var paafaldende interesselns. Hans beva*gcher var 
keitede og langsomme 1 det folgende aar var han lidt hypokoiuier^ klagede 
over klem for brystet, smerter i hjerteregionen, tyngde i novedet, nvindrl- 
anfald, kvalme og S0vnl0shed, og efter en nat at have ligget sammen med 
en epileptiker folte han, at han havde havt krampe, som gik gjennem hele 
legemetf snerede halsen sammen og satte sig til tryk i hovcdet, Han ud 
skreves 18. oktober 1878. 

Han gik en tid som volont0r paa et offentligt konior; men da han 
fandt den Ian, han fik, fornaermelig liden, gik han tilsengs og vilde ikke 
op, vilde heller ikke have lys og luft ind i vaerelset, kastede kopper og 
kar i gulvet, var uartig mod forarldrcne, hvis forslag om at reife paa 
landet <bare var et led i en kjaede af forf0lgelter, som han var ud%at lor, 
fordi bans store begavelse havde vakt misundelse*, og svarede litg^n m#rd 
grovheder. Da han blev voldsom, indlagdes han paany i asylet 2^ juli 1879. 
Her var ban stille, gjorde et sygeligt indtryk. var trart og bleg^ %ow daarJig, 
klagede over trangbrystethed og ho^te og holdt v;ngen lige til okuAjrj 
maaneds udgang. Ferst det falgende aar f0lte han fig imktrt og kftirt, 
men var traeg og slap. \\\dt trods stadige lafter ikke tage «ig noget til, 



142 DEMENTIA PRytCOX 



var oftest nedtrykt og indesluttet, sukkede tungt og havde kjelige, <visne» 
haender. En enkeit gang angreb han en af de andre syge, fordi denne 
«smilte ad ham og taite om ting, som han vidste var ham ubehageiige», 
og han folte ved en saadan leilighed selv, at han var urolig tilsinds. Udpaa 
sommeren blev han noget iivligere og tog fat paa laesning. Han udskreves 
10. juli 1880. 

Den 8. november 1881 kom han ind igjen, da han den sidste tid 
havde vaeret saa ubehagelig mod omgivelserne, at de foriangte ham fjernet. 
I asylet var han pyntelig og beskeden, indremmede, at han var «energil0S 
og slap, men ikke egentlig sindssyg» og var <ulykkelig over sin opf0rsel». 
Han regte meget tobak. Da broderen blev indlagt, var han rent ude af 
det over at skulle dele vaerelse med ham; «man taenkte ikke paa andet 
end at plage ham^. I begyndelsen af 1882 blev han mere urolig og 
stoiende; kastede sig en dag paa gulvet og vred sig, skreg hoit, at han 
ikke laengere holdt dette ud, man fik heller draebe ham; slog itu og var 
angribende. Han klagede over «al den forfolgelse og mishandling, han var 
udsai for, og over den skadelige indflydelse, broderen 0vede paa ham, isaer 
ved at — harke». 1 marts forsogtes han sat til oversaetterarbeide, men 
rev vedkommende blade ud, masede paa at faa plads paa et kontor, slog 
ud ruder, snart « fordi han var kjed af at vaere her», snart «fordi han 
ikke vidste af sig». Udover sommeren blev han bedre, klagede nok over 
adspredthed og manglende energi og turde ikke paatage sig selvstaendigt 
arbeide, men viste orden og omtanke som oversaetter. Han udskreves 15. 
septbr. 1882. 

1 en raekke af aar var han derefter privatpleiet paa forskjellige steder, 
stadig uvirksom og sky, folte sig miskjendt og chikaneret. Sommeren 1 890 
blev han sterkt hallucineret, herte, der blev sagt f. eks. «pas paa ham», 
eller der blev bare kremtet; han turde ikke gaa ud, troede sig beskyldt 
for sedelighedsforbrydelse, blev af disse tanker «pint til fortvilelse og kunde 
ikke holde det ud». Tilstanden blev stadig vaerre; han horte uafbrudt, at han 
skulde i helvedet, paa arbeidsanstalten og slaveriet; «alle mennesker var 
uretfaerdige mod ham, pinte ham og var efter ham>. Han fik ikke sove og 
remte en nat fra forpleieren til asylet, «hans eneste redning», og foriangte 
at blive modtaget straks. Da han var kommet ned i afdelingen (2 februar 
1891), folte han sig straks lettet, sov godt om natten og syntes allerede 
dagen efier, at stemmerne var svagere. Han fandt, at han var i en underlig 
tilstand, idet bevidstheden om hans person var spaltet: han baade saa og 
felte sig dobbelt, var udenfor sig selv, og sit andet halve jeg saa han d0d og 
paa veien til helvedet. Han blev efter et par uger mere aengstelig og 
urolig, brolte, at man maatte give ham gift, saa han fik do, «han levede 
fortil, men var dod bag», og stonnede uafladelig over sine graesselige tanker. 
Til sine tider var han roligere og freidigere, til andre mere graedende, 
vilde vaere paa vagtafdelingen, horte stemmer fra forskjellige steder i asylet. 
I 1892 kom han til den overbevisning, at man paa en hemmelighedsfuld 
maade beskjaeftigede sig med hans tanker, idet han horte dem udtalt af 
andre, og mente, det antagelig var frimurere, som stod bag det hele; han 
kunde ikke forklare, hvordan det gik for sig; det maatte vaere ved 
hemmelige midler. Han var i det hele jevnere tilsinds, sjelden masende^ 
oftest stille og faamaelt; han begyndte at laese lidt igjen. Udskreves 15. 
oktober 1892. 



SyERFORMER. HEBEFRENl 14} 



Det gik ikke laenge med ham i privatpleie, vaesentlig paa grund af 
udpraegede storhedsid^er, og fordi han ofte indfandt sig hos familien, «som 
havde lagt ham for had siden sidste asylophold og ikke taalte bes0g af 
ham»; han havde ingen sygdomserkjendelse, ^^var ved fuld fornuft». Han 
indlagdes paany 28. juni 1893, holdt sig den f0rste tid rolig, uvirksom og 
lad, vilde nodig op om morgenen og brugte ukvemsord mod pleierne. 
Senere var han mere skrigende og urolig, skjaendte heirestet over fri- 
mureriet, «led helvedeskvaler», skreg, knuste blomsterpotter og bankede i 
dorene, var «raesonnerende» og ugrei. I septbr. 1894 var han blevei mere 
behersket igjen, var villig til at tage paa iandet «for det forste — men han 
maatte snart til byen for at fuidfere sine studier^. (Han var da 43 aar). 
Han havde i det hele liden demmekraft og var adskillig sievet, men kunde 
fore en samtaie om almindelige ting og til sine tider vise en upaaklagelig 
opfarsel. Han blev da atter udskrevet (10. septbr.) til privatpleie, hvor 
han fremdeles er. 

Forleb og udgang. 

Denne form af hebefreni udvikler sig i regelen meget langsomt, 
og hvor man faar tilstraekkelige oplysninger om sygdommens be- 
gyndelse, kan de forste spor ikke sjelden folges belt tilbage til 
pubertetsaarene. 

I det overveiende antal tilfaelde er sygdommen jevnt frem- 
skridende; men det ser ud, som om processen kan stanse paa ethvert 
udviklingstrin. Den kan blive staaende ved forandringen i den 
syges sindelag, nogen svaekkelse af dommekraften og nedsaettelse af 
arbeidsydelsen, og de letteste tilfaelde, som man bar kaldt heboid 
(Heboidofreni, Kahlbaum^), nodvendiggjor meget sjelden indlaeg- 
gelse i asyl. 

Herunder gaar storsteparten af den lovende ungdom, som aldrig 
indfrir de rige lefter — de sluknede skolelys, de skibbrudne be- 
gavelser og forlorne kunstnere; de borer med blandt dem, der 
begynder som foraeldrenes stolthed og ender som familiens sorg, 
<tusseladderne», som er sunkne nogle trin i social stilling, alle 
disse td6classes», hvoraf enhver lidt talrig slegt gjemmer et 
eksemplar, som sjelden traekkes frem i lyset uden ved de storste 
familiebegivenheder, da de kan drukne i maengden. 

Fra studeringerne bar de mindst medtagne pleiet glide ind i 
en underordnet stilling i et departement eller i toldvaesenet, i det hele 
overall, hvor der ikke bar vaeret stillet saa store krav til deres 
demmekraft og foretagsomhed^ eller de har puslet med lidt gart- 
neri, haandverk eller jordbrug. Ofte klarer de sig utrolig i den 

^ Kahlbaum hsevdede, at der intellektuelt i regelen ydes det samme som for. 
' Fer i tiden blev de nolc klokkere. og antagelig af denne grund bar denne titel 
havt en bismag af lidet onodemme. 



144 DEMENTIA PRi€COX 



beskedne stilling, de er havnet i, og ligger deres evner endnu over 
det bedsteborgerlige lavmaal, kan slige heboide traeffes heit op i 
rangklasserne. Andre viser dog en udtalt mangel paa sund sans 
i sin livsforelse og er aldeles uskikkede for det praktiske liv. De 
bliver gaaende som evigheds-studenter, laegger sig efter en sjelden 
specialitet, som de ingen brug har for, eller spreder sin laesning 
over alle felter, laeser konversationsleksika og ordboger fra perm til 
perm og har da sin tid optaget, om der end aldrig kommer noget 
ud af deres arbeide; de er digtere, for hvem et digt kun er skjont, 
saalaenge det ikke er formet. De bliver fantaster og dagdrommere; 
det hoieste maal er aldrig hoit nok for dem; men de kan ikke 
gjore fyldest for det laveste. Man kan da blive vidne til, at en, 
der ikke har kunnet klare en gymnasie-eksamens skjaer, kaster sig 
over Schopenhauer og Soren Kierkegaard og et par aar efter tilbyder 
undervisning i ^filosofi og metafysik» ; i mangel af tanker slaar de 
om sig med citater og bevingede ord, som bliver dem dybsindigere, 
jo mindre de fatter dem, og deres form for ordskifte er et vriom- 
peiseri, som altid gaar udenom sagens kjerne. 

De kommer dog let paa kant med samfundet, som de kun har 
foragt for'. Har de sluppet nogenlunde gjennem skoleaarenes 
provelser, bliver vaernepligten for mange en anstedssten, og en og 
anden vaegrer sig simpelthen for at blive soldat. Er autoriteterne 
forstandige nok til at lade vedkommende i fred som utilregnelig, 
kan han overraske dem med anklage for pligtforsommelse, fordi de 
ikke har villet faa ham straffet, med skrivning i aviser og tele- 
grammer til konge og storting. De kan derved blive saa brydsomme, 
at de maa holdes i asyl. Tildels har de selv intet herimod; som 
en af dem sagde: «et sindssygeasyl er det eneste sted, hvor man 
kan vaere bekjendt af at lade vaere at bestille noget. » De lader sig 
undertiden indbilde de usandsynligste ting, naar bare disse stemmer 
overens med deres eget syn paa sagen, og kan derfor vaere lette 
at paavirke ligesom de imbecille, med hvem de i flere henseender 
deler skjaebne. Hvor en ny id6 holder indtog, dannes fortroppen 
ikke bare af hysteriske kvinder med deres luende begeistring, men 
ogsaa af endel hebefrene maend med deres blinde tro. De bliver 
de yderliggaaende retningers svorne tilhaengere, og fattige paa folelse, 
paa forstaaelse af etiske vaerdier og paa kontrastforestillinger kan 



* En af de syge citerte selv: «Anpassen oder Untergehen — Alternativ ftir 
jeden>, og klargjorde sit forhold til samfundet ved anekdoten om manden 1 Bedlam: 
<Jeg mente, verden var gal. og verden mente, jeg var gal, og saa blev de for mange 
for mig.' 



S^RFORHER. HEBKFRRNI 



de blive farlige ved at fere ud i livet, hvad der kun var tsenkt som 
eksperiment paa papiret. 

De fleste af dem forer imidJertid en rolig og ubemerkel til- 
vierelse. men kan overraske omgivelserne en enkelt gang ved at 
begaa en besynderlighed, indgaa et meningslest giftermaal, gjore en 
dum forretning, vise en ilde anbragt godgjorenhed o. I., hvis de da staar 
paa egne ben. Ellers forta;rer de mest sit naadsensbrod i al stilhed- 

For dem. som vasseni- 
lig er henvist til krops- 
arbeide, staar der ikke saa 
mange udveie aabne til at 
finde stillinger, som bedre 
passer til den indtraadtefor- 
andring. Bondegutten bliver 
gaaende hjemme hos mor, 
hugger lidt ved. dellager i 
markarbeide enkelte god- 
veirsdage, menarbeideruden 
lystog omtanke; en skipper 
bliver fabrikarbeider, en 
haandverker gaar tiisjos. 
EUer de slaar sig paa van- 
dring som farende 'gesel>. 
streifer om fra land til andet, 
siadig mere luvslidte og for- 
komne og udygtige til ar- 
beide, indli! myndighedernc 
tager sig af dem og sender 
dem hjem — efter omstaen- 
dighederne til tvangsarbeide, 
strafanstalt eller asyl. I re- 
gelen har da sygdommen 
allerede fort til en betydelig 
grad af slevhed. 

Indtil den sidste tid har man kunnet se enkelte vandre om som 
laalle betlere med mere eller mitidre klingende tilnavne (Rig-Ola, 
Lus-Per, Tull-Margrethe og Filledronningen) enten i fantastiske uni- 
former og broget udstyr eller i bare laser. Disse *originaIer' for- 
svinder mere og mere, eftersom sindssygepleien udvikles; deres gode 
er forbi, og fra de stnrre byer er de nu naesten bone '. (Fig. )o.) 




Fig. io, 
Gammel prxcox dement med en uniting selv- 
lavede instrumenter. Spiller lit orgel efter en 
gammeldags ABC og lager da allid briller paa. 
Gaar gierne i spidien for brigade muji ken gjeti. 
nem gademe. 



' Da Belhlam Hoipiu 



I oprindelig kun 



lodlage 6 sindsiyge, 



.644 



I havde 44 (Hack Tuke), og der Icom (lerc andragender om ptads, greb man til den let- 



146 DEMENTIA PRi€COX 



Ogsaa i de asylbehandlede tilfaelde viser sygehistorierne, at det 
forandrede sindelag kan vare baade i ; og 10 aar, for andre sygdoms- 
tegn kommer til; ja i et tilfaelde fulgte asylindlaeggelse forst 20 aar 
efter de forste forandringer i den syges karakter. Tildels gaar de 
for at vaere neurastenikere, er i aarraekker faste sanatoriegjaester og 
har vaeret preveklud for alslags behandling, fra Kneippkur til hypnose. 

Der kan komme flere smaa forvaerrelser, som atter giver sig, og 
i de gode tider kan de endnu bestaa baade skipper- og apoteker- 
eksamen. 

Det berettes saaledes om ^n, at han efterhaanden viste sig umulig paa 
skolen, skiftede stadig skole uden nytte og maatte tilsidst tages ud, men 
fik alligevel middelskole-eksamen i 17 aars alderen. Han begyndte paa 
farmaci, flyttede fra det ene apotek til det andet, idet han overalt blev 
opsagt, fordi han var for slov og sen i ekspeditionen. Han opnaaede dog 
eksamen med «(godt», var siden ansat et par steder, men fik tilsidst ingen 
plads herhjemme, sendtes over til Amerika, hvor han laenge gik ledig og 
en tid var kontorist og blev endelig sendt hjem igjen, hvor han nogen tid 
efter maatte indlaegges i asyl. 

Naar det er kommet til bagvendte handlinger, pleier sygdommen 
gjerne at skyde sterkere fart, og det gaar i de fleste tilfaelde fra nu 
af jevnt nedad bakke. Der kan dog endnu indtraede en forelobig 
stilstand eller til og med bedringer af V^ ^ars varighed eller mere. 
Undertiden kan forandring af opholdssted, saaledes ogsaa indlaeggelse 
i asyl, fremkalde en forbigaaende bedring, ligesom de i regelen 
bliver daarligere, naar der steder til en legemlig sygdom eller anden 
svaekkelse. 

Hos andre folger de forskjellige sygdomstegn slag i slag, og der 
kan vaere fuldt udviklet sygdomsbillede et par maaneder efter de ferste 
merkbare forandringer. 

Af de 68 asylbehandlede tilfaelde, som materialet omfatter af 
hebefreni med langsom udvikling (underarterne ikke medregnet), gik 
26 (38%) ind under den foran beskrevne grundform. 1 lige mange 
tilfaelde var udgangen enten bedre eller daarligere, idet der hos 8 
var indtraadt stilstand paa et tidligere sygdomstrin, og hos 20 var 
slovheden endnu dybere end beskrevet. Endelig skilte 14 tilfaelde 
sig ud fra det typiske sygdomsbillede ved samtidig optraeden af flere 
af de for katatoni betegnende viljeforstyrrelser. 

Disse katatone trcek optraadte i alt hos omtrent Vs <*f de jevnt 

vindte udvei at slippe endel ies, og heriblandt fandtes vislnok mange hebefrene: de 
vandrede om som tiggere, pyntet med kulorte baand, baendler i hatten med nedhacngende 
raevehale, kjep med vimpel 0. 1. og gik under navn af Tom 0' Bedlams (jfr. Kong 
Lear, III akt). 



Si€RFORMER. HEBE FRENl [47 

fremskridende former ^ Hvor de kommer, indfinder de sig i vel 
halvparten af tilfaeldene ferst, efterat sygdommen har varet over 
et par aar; men de kan ogsaa traeffes inden udlebet af det ferste aar. 
Fonid har gaaet forandret vaesen, usammenhaengende tale, arbeids- 
skyhed, omstreiferi, angst, ugrundede latterudbrud og forkjert op- 
f0rsel. Saa kommer (ordnet efter hyppigheden) taushed, stupor, 
forbigaaende spisevaegring eller almindelig modstraeben og stereotypi. 

Stuporen er oftest ikke synderlig dyb; de syge er gjerne oppe, klaeder 
sig selv, men er ellers uden tiltag og uvirksomme, bryder imellem ud i 
latter, graeder tildels lidt, siger et ord imellem; blikket er for det meste 
livligt. Tildels er der cyanose. Stuporen kan vaere endestadiet og vare i 
mange aar; i de mest udtalte tilfaelde maa de syge da pleies aldeles som 
spaedbem. 

Stereotypi viser de mest derved, at de traenger paa dorene, spaender 
i dem elier dunker hovedet mod dem, udstoder en svag, enstonig jamren 
eller uartikulerte skrig, eller de drovtygger de samme vendinger. 

Spisevaegringen er forbigaaende og sjelden fuldstaendig. Deres mod- 
straeben for0vrigt indskraenker sig mest til, at de ikke vil vide af laegen, 
ikke tage medicin eller svare paa spergsmaal. 

Disse tilfaelde danner overgangen til den gradvis begyndende 
katatoni. 

For at komme paa det rene med sygdommens udgang er der 
for de udskrevne tilfaelde indhentet oplysninger om deres senere til- 
stand, og for at opnaa en nogenlunde ensartet bedommelse er der 
udtrykkelig spurgt, om den syge er enten selvhjulpen eller arbeids- 
dygtig, men forsorget af andre, eller dybt slov. Ordnes tilfaeldene 
overensstemmende med disse oplysninger, bliver resultatet: 

Selvhjulpne 3 

Arbeidsdygtige 14 

Dybt sieve 40 

D0de 6 

Ukjendte 5 

laFTs 

Udskilles de syge, om hvis nuvaerende tilstand det ikke har vaeret 
muligt at faa paalidelige oplysninger, og de tilfaelde, hvor doden 
har afbrudt forlebet, stiller forholdet sig saaledes: 

Let sieve 30 ^'o 

Deraf selvhjulpne ... 5 *^/o 
Arbeidsdygtige .... 25 - 
Dybt sieve 70 » 

* Det er sandsynligt, at der i mange tilfaelde ferst efter udskrivelsen fra asylet 
«r optraadt katatone trxk, saa tallet sikkert er for lavt. 



148 DEMENTIA PR/ECOX 



Der var ikke i noget af de tilfaelde, som har fort til en lettere 
slevhed, antydning til katatone traek; der havde vaeret mere farve over 
stemningslivet, og forstandsevnerne var mindre medtaget end hos de 
andre; derimod har gjerne forandringen af sindelaget og forringelsen 
af de etiske folelser vaeret betydelig. Om in af de selvhjulpne, som 
ellers gjor fyldest for sig i sin beskedne stilling, er det oplyst, at 
han er raa og slem; en anden er stortalende. Lettere storheds- 
id^er og forfelgelsestanker har forekommet i naesten halvparten af 
tilfaeldene. 

Der foreligger ikke in virkelig helbredelse. Selv om de syge 
kan ernaere sig selv og ikke stikker synderlig af mod andre, er der 
noget ribbet over deres personlighed ; al ungdommens friskhed er 
borte. De er tildels uden midtpunkt, hjaelpelest ubeherskede, snare 
til at give sig over, uden interesse for sin gjerning, med in mening 
for hver dag, men da meget stride. Eller de taber sin selvtillid, 
mistviler om at klare, hvad der for gik som en leg, og tor ikke over- 
tage selvstaendigt arbeide. 1 deres udseende og manerer er der ofte 
noget eget, som bidrager til, at de betragtes som raringer. 

Af hvor lang varighed bedringen vil blive, er heller ikke godt 
at afgjere; der har endnu ikke for nogen af de selvhjulpne eller 
arbeidsdygtigste, hos hvem sygdommen er traadt tilbage, gaaet mere 
end 6 aar siden sidste asylophold. Hos ^n har der ogsaa tidligere 
vaeret afbrydelse i forlobet, efter det ferste to-aarige anfald i hele 
9 aar; saa kom en forvaerrelse af V« aars varighed, fulgt af omtrent 
to aars bedring; derpaa endnu en forvaerrelse, som varede i nogle 
maaneder, og siden har han vaeret noksaa bra i 6 aar. 

Mellem de lettere og dybere grader af slovhed findes alle over- 
gange. De, man kunde kalde middelsdybt slave, er nogenlunde ordent- 
lige om sin person og sine klaeder, renlige med sine udtommelser og 
medgjorlige; men der er liden rede paa dem. De kan hjaelpe lidt 
til i huset med rengjoring og vedhugning. Endel er tilboielige til 
at romme. 

Hvor sygdommen har endt i den dybeste slovhed (2870), taler 
de fuldstaendig meningslost, er ofte urolige nat og dag, sjuskede og 
urenlige, edelaeggende og tildels angribende. De dybest sunkne 
bliver i regelen pleieanstalternes huskors, men kan som folge af 
asylnoden ogsaa findes i privatpleie. De staenges for det meste inde 
paa et rum for sig selv, hvor de vandrer nogne om, soler med ud- 
tommelserne, spiser skarn imellem, naar de kan komme til, og river 
itu og 0detegger, hvad de raader med. Andre holder sig for det 
meste rolige og tause uden mindste foretagsomhed, lever udenfor 
verden og holder ingen regning med tiden; fortiden har de glemt^ 



SiCRFORMER. HEBEFRENl I49 

de er uden deltagelse for det, som foregaar, og de bekymrer sig ikke 
om fremtiden. 

I de tilfaelde, der er endt med dybeste slovhed, har forlobet 
i regelen vaeret jevnt fremskridende, om der end ogsaa her en enkelt 
gang kan findes en laengere stans (paa over i aar) efter karakter 
forandringen og arbeidsskyheden. Endestadiet kan vaere naaet i lebet 
af et par aar, oftest senere, sjeldnere for (i 6t tilfaelde paa mindre 
end V« aar!). Hos de fleste var der forbigaaende katatone traek. 

b. Rask begyndelse. 

Det eiendommelige for disse former er, at de saetter ind med 
en stemningslidelse, i det overveiende antal tilfaelde med nedtrykt- 
hed og ringhedstanker. I det senere forleb er der tilboielighed til 
fabuleren og storhedsforestillinger. 

De syge bliver stille, soger ensomhed, laeser meget i bibelen, 
mener at have gjort saa megen synd, at der ikke er naade for dem. 
De tror sin fremtid odelagt, frygter tildels for at blive sindssyge 
eller mener uden grund, at de er befaengt med venerisk sygdom. 
De er triste og livstraette, sover lidet, har mareridt og aengstende 
dromme, svarer tragt og med lav stemme, indskraenker sig heist til 
enstavelsesord, er langsomme i sine bevaegelser. Undertiden anmelder 
de sig for en begaaet eller indbildt forbrydelse (bestialitet, mord, 
ildspaasaettelse), hvorfor de vil have sin fortjente straf. 

De tror, at alle mennesker kjender hertil, taler ondt om dem 
eller gjor nar af dem. Alt, hvad der siges, forekommer dem myntet 
paa dem; selv aviserne beskjaeftiger sig med deres person. Sjeldnere 
frygter de for, at de ikke faar blive, hvor de er, at folk vil komme 
og fore dem i straf eller henrette dem, og de belaver sig undertiden 
paa forsvar. 

De holder gjerne op med arbeidet, saetter sig hen og sturer, 
men laegger ikke som en melankoliker skylden for sin arbeidsudygtig- 
hed paa egen ladhed, eller de driver frem og tilbage og vrider jam- 
rende haenderne, beder undertiden hoilydt baade for sig selv og 
familien, er aengstelige for at skulde do pludselig. Undertiden gjer 
de ihaerdige selvmordsforsog. 

De har ofte sansebedrag, ser meget stygt, som vil komme og 
tage dem, maend og dyr, djaevelen eller aander, horer stemmer, hvis 
udsagn de dog ikke altid faester lid til, synes maden smager rart. 

Saalaenge sygdommen holder sig paa dette trin, er det tildels 
umuligt at afgjore, til hvilken sindssygdomsgruppe den horer. 

I regelen vil det dog ikke vare laenge, for der optraeder et eller 



150 DEMENTIA PR^ECOX 



andet sygdomstegn, som stikker af mod de ovrige og leder paa ret 
spor. Det kostcr dem f. eks. paafaldende anstrengelse at samle tan- 
kerne saa meget, at de kan angive alder og fedselsaar, og de formaar 
meget lidet at gjore rede for sin tilstand. Trods sit mismod be- 
skjaeftiger de sig med giftetanker eller spiller uopherlig traekspil; de 
optages af mystiske vrangforestillinger eller begynder at tale usammen- 
haengende, lober ude om natten, foretager en bagvendt handling 
som at taende varme paa sengen eller gaa paa et fremmed sted og 
laegge sig. 

Stemningen kan afbleges, medens de beholder det samme ned- 
trykte vaesen, eller den veksler fra dag til anden mellem graadmild- 
hed og ugrundet latter, medens ringhedstankerne afleses af skryt 
over forstand og evner. Der kommer noget tilgjort over deres op- 
traeden; de anlaegger praeketone og ynder religiose talemaader. De 
bliver vimsede, egensindige og hidsige, gaar tildels til haandgribelig- 
heder, river sine klaeder itu og viser sig ofte urenlige, hvis de ikke 
passes. 

1 enkelte tilfaelde kan man fmde en broget blanding af alle disse 
sygdomstegn omtrent samtidig, eller de kan veksle med tilsyneladende 
frie mellemrum. 

Der synes i det hele her at vaere storre tilboielighed til remis- 
sioner end ved de snigende former. Den indledende stemningslidelse 
kan saaledes give sig, og der indtraeder tilsyneladende sindssundhed 
i aarraekker (indtil 5 aar). Selv efter tilsynekomst af de sidst naevnte 
sygdomstegn bedres de ofte, holder sig rolige, opferer sig ordentlig, 
har sygdomserkjendelse, bliver lysere tilsinds og begynder at arbeide. 
Men de bliver ikke mere, som de var for sygdommen. Somme er 
puslet og snare til ank, andre forsemmelige og upaalidelige; alle er 
de reducerte i en eller flere retninger. Den nedstemthed, som til- 
dels med lange mellemrum kommer over dem, forklaret ved en ube- 
tydelig upasselighed eller latterlige selvbebreidelser, ofte uden enhver 
grund, endvidere aengstelsen og den daarlige sevn viser, at grunden 
er usikker. Det er da heller ikke saa sjelden, at der bryder los et 
forbigaaende angstanfald eller en (amblytym) opbrusning. Efterpaa 
kan de vaere noget mismodige som for, eller de bliver vimsede og 
tovede, masende og selvraadige. 

1 mellem en tredjedel og halvparten af tilfaeldene afloses den 
indledende nedtrykthed efter ugers eller flere maaneders varighed 
af en opstemt urotilstand, hvorunder de er livlige og fjasende med 
smil og grimacer, brautende og heitravende, stridige, tildels bandende 
og skrigende, voldsomme og edelaeggende samt urenlige. «De kom- 
mer paa det rene med, at der opfores komedie med dem». Uroen 



S^RFORMER. HEBEFRENI I5I 



kan enten gaa over igjen og give plads for en dorsk slovhed, eller 
den holder sig senere under sygdommen, gjerne afbrudt af roligere 
tidsrum. 

I andre tilfaelde er det videre forleb som i de former, der ud- 
vikler sig gradvis. 

Det oprindelige praeg af stemningslidelse taber sig mere og mere, 
og den aandsfravaerende, ligegyldige afstaengthed fra dagliglivet traeder 
mere frem. De lever i en verden for sig, som deres fantasi befolker, 
er blandt dode og aander, i helvede eller mellem engle som vogtere 
af livsens og kundskabens trae, udsa^ttes for allehaande mystiske an- 
greb, venter paa opfyldelsen af skriftens ord, som skal lofte dem op 
af deres fornedrelsesstand. Som tidligere naevnt bliver de dog 
gjerne staaende med det ene ben i virkeligheden uden at fole sig 
pinlig berort af, at deres dobbelt-tilvaerelse ikke smelter sammen i 
deres bevidsthed. De viser sig ganske godt orienterede, kan i regelen 
gj0re ordentlig rede for sine almindelige forhold, svarer nogenlunde 
paa spredte elementaere sporgsmaal i almindelige skolefag, regner 
kanske noksaa raskt i hovedet; men hvad de af sig selv kommer 
frem med, synes ikke at staa i noget forhold til situationen og er 
ofte meget fantastisk (jfr. sygehistorie 21). 

Hos enkelte indtager herselshedrag en fremtraedende plads i syge- 
historien. De optraeder gjerne i anfald tidlig i sygdommen, tildels 
som det allertidligste sygdomstegn, og folger stemningen med hen- 
syn til indhold. 1 regelen foles det som en plage, at der «tales med 
dem paa afstand>, eller at «der gaar en telefon gjennem deres hoved», 
og da de oftest kun faar fantord at hore, giver disse anledning til 
ture af opror med skjaenden. Hvor stemmerne giver magt og myndig- 
hed og tager form af paabud, gjor de som for omtalt den syge til 
en meget farlig person, for hvem et menneskeliv er uden vaerd, naar 
han tror at gaa den hoiestes erende. 

Det haender, at sygdommen istedetfor med nedtrykthed be- 
gynder med arbeidsskyhed, pirrelighed, lystig stemning og uro; de 
syge holder loier, ler og synger, har storhedstanker, taler uanstaendig 
og slaar itu. Bagefter kan de vaere tungsindige nogen tid, saa for- 
holdsvis bra et par uger, men bliver tilsidst varig urolige; der kommer 
stedse storre mangel paa sammenhaeng i deres tanker, og inden aaret 
er omme, kan billedet af den endelige slovhed vaere naaet. 

1 et tilfaelde, som brod ud under en heftig influenza, begyndte 
sygdommen med et (amblytymt) uroanfald, som efterhaanden gik over 
i en lettere slovhed med kortvarige ture af uro og umedgjorlighed. 



1^2 DEMENTIA PR,€COX 

I knapt en fjerdedel af tilfsldene optraadte med tiden kaiatone 
trak. I halvparten af dem havde sygdommen da varet over 2 aar 
(engang 16 aar), i 20% var de kommet inden udlebet af ferste aar. 
I regelen fandtes flere af de katatone trxk samtidig. 

Den s£dvanlige udgang af de raskt begyndende former er slev- 
hed; men kun hos et faatal naar den de snigende formers dybde. 

Af }2 tilfxlde med rask beg>'ndelse (underarteme ikke med- 
regnet) er for tiden 

Selvhjulpne 4 

Arbeidsdygtige 9 

Dybt sieve 17 

Dode 2 

lalt }2 

Udskilles de dode, bliver resultatet: 

Selvhjulpne ij •/• 

Arbeidsdygtige 30 » 

lalt let slove 43 7» 

Dybt slove 57 » 

Der har heller ikke her vsret katatone traek i de faa tilfaelde, 
der kan betragtes som <ufuldkomment helbredede». 

Hos de 4, som nu har vsret selvhjulpne, 2 i omtrent 10 aar, 
I i 5 og I endnu kun i 3 aar, var der paa den indledende nedtrykt- 
hed, tildels efter 1 aars stans, fulgt en urolig periode, en gang et 
(amblytymt) uroanfald. Siden var de i lang tid affeiende, brautende, 
ustadige, tilgjorte eller tyngede, fer de endelig kom sig, 2 efter 4 aar, 
I efter 3 aar og i efter 2 aar. Endnu er der nogle egenheder 
ved dem. 

Der er gjerne adskillig livlighed over de dybere grader af slov- 
hed ved raskt begyndende hebefreni. De syge river itu og edelaegger, 
snakker uafladelig, masturberer ivrig, er i hoieste grad urenlige, for- 
S0ger ofte at romme. 

Underarter. 

I. Den hypokondre hebefreni. 

I enkelte tilfslde af hebefreni, isaer hos meget unge, beherskes 
billedet af en sygdomsfrygt, som stiller alle andre symptomer i skyggen. 

Disse tilfa*lde er ikke meget hyppige (7 af 122), men fortjener 
saerskilt omtale, da det er af betydning at kunne skille dem fra andre 
lignende tilstande. 



S/ERFORMER. HEBEFRENl \JJ 

Hvor sygdommen begyndte lidt efter lidt (hos 3), merkedes forst 
den vanlige forandring af sindelaget og den mindskede arbeidsevne 
eller en langvarig meurasteni*. De syge blev matte, slappe, havde 
lidt hovedpine, rygsmerter og hjerteklap, orkede ikke foretage sig 
noget, sov daarlig, aengstedes for sin helbred. 

Begyndte sygdommen raskt (hos 4), var de nedstemte og aengste- 
lige, havde straks en udpraeget sygdomsfelelse, mistvilede om at 
blive bra. 

Det videre forlob artede sig ens uanseet begyndelse. De syge 
begynder at vogte paa alle svingninger i det daglige befmdende, ser 
sig i speil, foler sin puis, gransker sine udtemmelser og danner sig 
et system af helsemerker. De foler og kan paa en prik angive de 
indre organers tilstand, og der skyder snart op en frodig vaekst af 
fantastiske hypokondre id^er. 

<De feler sig ikke som andre, er skakke i hovedet, eller det er saa 
tungt og tykt, at alt blodet gaar did; der er noget inde i det, som klemmer 
det sterkt sammen, eller som skrangler, naar de ryster paa hovedet; dette 
sidder saa lost, at det maa st0ttes med haanden for ikke at falde af. 

Der er hul i brystet efter midten, hjertet ligger lost og flyder ; de har 
klem og stikninger for brystet og smerter i maven, men tor ikke lade under- 
livet undersoge, da der kunde gaa noget itu. Det stikker i <det lem, som 
er sygdommens egentlige ophav», og hvis ikke det kan helbredes, er det 
hele haablost. Der er noget, som hopper inde i dem fra sted til sted; de 
har skjaelvinger i kroppen, saa de maa ligge sammenrullet, foler hededunster 
og har kvalme i hele legemet; det gaar som bolgegang inde i benene. 

Rygmarven losner og ruller sig op; de foler, hvor der er rumt i ryggen. 

De spes, de er dyr; hovedet sidder adskilt fra kroppen, og denne er 
i flere dele, som ikke haenger sammen. Selv om man skar dem i fmgeren, 
vilde det vist ikke gjore ondt. Ofte tror de, de er dode med undtagelse 
af munden, som der kommer 1yd fra. Det knuger dem slig sammen, at de 
maa skrige; graede kan de ikke, da al livskraft er borte. De bliver aldrig 
menneske mere, har for brede, stygge taender og formeget haar paa haenderne.» 

At de bare er optaget af tanken paa egen helbred, gjer dem 
ikke alene yderligere uskikket til arbeide, men bringer dem ogsaa 
til at tilsidesaette alle andre hensyn, som de mener staar i strid med 
deres helbreds tarv. Deres selvkjaerhed gaar haand i haand med den 
hebefrene sindsforandring og gjer dem til rene huskors; de truer 
foraeldrene til at kaste bort de m0isommelig sammenskrabede spare- 
skillinger paa udenlandske arkana, tager i samme hensigt forskud 
paa hyre uden tanke om at gaa tilsjos, bliver opfarende, naar ikke 
alt gaar efter enske, og truer med at tage sig afdage. En gjorde et 
mat fors0g paa at skjaere sig over haandleddet og blev da endnu 
mere ulykkelig: nu kunde han aldrig blive bra mere, da aarerne 
var overskaaret! De er sinte paa foraeldrene, fordi de har sat dem 



154 DEMENTIA PR;€COX 



i verden, paa soskende, fordi disse ikke er mod dem, som de bor, 
og forbander Vorherre, fordi han ikke kan lade dem do. Under- 
tiden bliver de voldsomme og edelaeggende; en enkelt gang kan de 
vaede i sengen; som regel er de pertentlige. 

Til andre tider synker de sammen i mismod og vil ingenting, 
ikke spise — «det nytter ingenting, det er snart forbi» eller tde 
har ingen afforing* — , ikke tage medicin eller bade — «det hele 
er haablost*. De sidder og ser ud i veiret, svarer traegt, medens de 
ellers er masende nok, naar de faar udbrede sig om alle sine legem- 
lige mangier. De er mistaenksomme og menneskesky. 

Undertiden optraeder tvangstanker eller en forbigaaende ringheds- 
ide med anger over den slette opforsel; men gjennemgaaende synes 
de temmelig affektlose tiltrods for deres stadige klager. I regelen ser 
de selv sin eneste redning i at komme paa sygehus; men naar op- 
holdet her ikke snart hjaelper dem, benytter de kanske den forste 
anledning til at romme. 

En og anden forklarer sin tilstand som fremkaldt \ed for/olgelse : 
«familien hader ham og vil have ham «udspylet», forat broderen 
skal faa gaarden; engang fik han ondt efter at have spist, og ordentlig 
mad kan man da ikke faa ondt af; de har vel «smurt» doktoren og 
lagt sig sammen mod ham; hele bygden er ondskabsfuld, forfolger 
ham og har dannet komplot for at tilrane sig hans eiendom ; selv paa 
asylet faar han ikke vaere i fred; de gjer nar af ham». Disse tanker 
slaar dog ikke dybe redder hos dem og kan traede helt tilbage. 

Oftest bedres tilstanden; de ubehagelige fornemmelser optager 
ikke laengere deres tanker saa meget, de faar mere fortrostning til 
fremtiden og begynder at gjore lidt lettere arbeide. 

I det hele er udsigterne for denne underart af hebefreni forholds- 
vis gunstige. I intet tilfaelde kom der dyb slovhed; af de 4 suba- 
kute tilfaelde er 2 vel «underlige», men selvhjulpne, og 2 arbeider 
noget, men forsorges af familien eller har fattighjaelp ; af de 3, hos 
hvem sygdommen begyndte gradvis, er 1 dod; de andres nuvaerende 
tilstand kjendes ikke; men ihvertfald den ene var meget let slovet 
ved udskrivelsen fra asylet for 5 aar siden. 

Der indtraeder dog imellem tilbagefald, som for hver gang varer 
laengere, for de giver sig, og tilfaelde udenfor materialet viser, at 
sl0vheden tiltager noget med aarene. 

Sygdommens hele udvikling og udgangen i en slevhed med 
svaekket dommekraft og afstumpet folelsesliv, hvor let den end er, 
gj0r det neppe tvilsomt, at disse sygdomsbilleder tilhorer hebefrenien, 
og der fmdes da ogsaa overgange til de vanlige former med dyb 
slovhed. 



SyERFORMER. HEBEFRENI 1 55 



Sygehistorie 9. 

Lb.-nr. 7981. 23 aar gammel jernbanearbeider. 1 familien er der 
mange tilfaelde af sindssygdom. Paa fars side en faster, som angivelig 
helbrededes, og en farbror, som ikke blev frisk igjen. Moderen var trist 
af sind og var cforvirret» et halvt aars tid efter en datters fodsel. Baade 
denne datter og en bror af den syge var ligeledes sindssyge. (Farbroderens, 
broderens og sosterens sygehistorie vil blive meddelt senere.) Som barn 
havde den syge skrofulose og i 18 aars alderen difteri; ban var bleg og 
mager. Han var meget undselig af sig og gik mest alAie ; havde almindelige 
evner. Efter diftericn var han trist en tid og vilde ikke arbeide. 1 mai 
1892, da han skulde eksercere, blev han efter en maaneds tid hjemsendt 
raed den besked, at han var fritaget for yderligere militaertjeneste. Han 
begyndte at arbeide, men holdt op dermed efter en tid, «orked ikke mere». 
Han blev mere stille af sig og gjorde sidst i august et svagt fors0g paa at 
overskjdre hd^dxiAltAs-pulsaaren med en barberkniv. Han angrede det snart og 
f0lte sig mere ulykkelig end f0r; «nu kunde han ikke blive bra mere». 
Han begyndte at spise Met, forst «fordi han ikke havde aflf0ring», senere 
«fordi han ikke kunde >; i de 10 sidste dage f0r indlaeggelsen n0d 
han kun en slurk vand og lidt chokolade. Han havde sovet godt den 
hele tid. 

Han indkom 7. seplbr. 1892. Der var da noget forskraeml over ham, 
og det gik tungt og traegt med at faa ud af ham navn og hjemstavn; det 
var, som om det var vanskeligt for ham at faa ordene frem. Han gjorde 
ophaevelser ved at spise, da han havde vaeret i asylet et par uger, vilde heller 
ikke tage afT0ringsmiddel ; «det hjalp saa alligevel ikke». Naar undtages 
et dybt indsok i issebenene paa hver side, var der intet at merke ved 
hjerneskallens form. Kna;reflekserne var meget forsterkede. Han var lidet 
meddelsom, og det var ikke let at komme i naermere forbindelse med ham; 
han gav indtryk af at vaere aengstelig og nedtrykt, men gjorde sig ingen 
bebreidelser, naevnte ikke synd. 1 oktober begyndte han at fremkomme 
med forskjellige hypokondre tanker og blev mere masende, vilde man skulde 
begrave ham, da han raadnede op, og bad senere stadig om at komme ned 
i et kar og d0. 

1 l0bet af det f0lgende aar blev de hypokondre tanker stadig mere 
fremtraedende. Han skrev saaledes i et brev til direkt0ren (retskrivningen 
beholdt) : 

«Jeg better E. E. og har no 7981. jeg er ikke ligesom en sinsyg, 
men er aldeles uren. 

Jeg er fra drammen og jeg ligger her oppe paa c salen i en bevistl0S 
tilstand som jeg maa pr0ve at forklare for dere. 

Jeg er nesten stivfrossen og livl0s. 

Hjeriet er sunt og blodet udrundet. 

Det er bare skin og ben tilbage 

for jeg taeres bort. 

Jeg er sund i Underlivet for jeg er blevet spraengt saa med klistringer. 

Endetarmen er l0snet fra Endeaabningen, 

Maven er hul i, saa de er forbi med alt. 

Spiser0ret er vist nedstyrtet, 

Smagen og h0rsel og lugt er naesten borte og oinene er brustne. 



156 DEMENTIA PRyECOX 



jeg er gaaet levende i forraadnelse, for jeg har saadan en gulagtig farve 
paa legemet. 

Jeg har vaeret henfalden til ornaani i flere aar, saa kjensdelet er aldeles 
fordaervet. blaeren maa vaere sund for jeg har et ligesom det vaerker i det. 

Jeg er aldeles fra alle sanser og aldeles borte fra denne verden. 

Jeg har ligesom ingen sjael. jeg herer ingen samvitigheds stemme laenger 
og jeg kan ikke faa de paa naturlig vis for jeg er ligesom en ond aand. 

Det er bare urene tanker i hodet og jeg er aldeles dum som en 0Sters. 

Derfor er det kun en udvej tilbage at jeg faar do paa den maade, at 
di lar en laege unders0ge min tilstand. 

Di maa forbarme dere over (mig) give mig en kloroform indaanding i nesen 
og siden naar jeg er fra mig selv lade laegen eller nogen af de andre som 
er paa salen tage en hovedpude og tage pusten fra mig, som jo nesten er borte. 

Som di ved har jeg jo skaert mig selv paa to steder paa venstre arm 
og er en levende selvmorder. 

Jeg er en saa stor synder at det er ingen andet raad tilbage, og jeg 
er farlig efter sunheden lade mig ligge her laenger da min tilstand er saadan 
som jeg beskriver. 

Disse tanker synes di vel er stygge, men vist de er muligt saa prov 
at gj0re noget for mig.» 

Det gik efterhaanden nedad med kraefterne; han ned under endel mod- 
straeben kun i liter melk og nogle kavringer om dagen og magrede stadig 
af. Den 1 1 . mai 1 89 3 faldt han pludselig sammen og dode dagen efter. 

Sektionen gav ingen naermere opiysning om dodsaarsagen. Dura var 
fastheftet til den temmelig tykke hjerneskal. De tynde hinder var meget 
blodrige, 0demat0se og ikke ubetydelig fortykkede; de aflostes ikke ganske 
let. Sideventriklerne var store og fulde af vaedske; ogsaa hjernesubstansen 
gav indtryk af at vaere 0demat0s. Hjernens vegt for senderlemmelsen \ 380 gr. 
Hjertet var lidet (185 gr.). Der fandtes et par ar i venstre lunge, hvis top 
var fastheftet til brystvaeggen, og i underlivet svulst af endel mesenterial- 
kjertler og solitaerfollikler. 

2. De paranoide former. 

Det er allerede omtalt, at forfelgelsestanker spiller en vis rolle 
baade ved den gradvis (s. 137, 141) og raskt begyndende (s. 149) hebe- 
freni, og hos enkelte kan de brede sig paa de andre sygdomstegns 
bekostning, ialfald for en tid, men fortraenger dem ikke belt. De 
kan ogsaa laegge en saeregen farve over de hypokondre former (s. 154). 

Undertiden gjennemsyrer de dog sygdomsbilledet saa sterkt, at 
det kan se ud som en paranoia. 

Efter graden af paranoia-lighed kan man skjelne mellem to typer 
af paranoid dementia praecox. Den ene kunde naermest betegnes 
som indpodning af den «paranoiske proces» paa demensen, hvor 
«paranoiaen», som til en begyndelse er den mest fremtraedende, 
straks baerer praeget af den for disse former eiendommelige svaekkelse 
og 1 l0bet af faa aar dor ud. Det er disse tilfaelde, Sommer har 



S/ERFORMER. HEBEFRENI 1 57 



kaldt et in statu nascendi paranoialignende primaert slevsind. I den 
anden type er der et mylr af forfaigelses- og storhedstanker, som 
lige i begyndelsen skyder ud paa den hebefrene stamme, men ikke 
lader ^n i uvished om, hvad man har for sig, om end det para* 
noide falder mest i oinene. Herfra er der overgange til de beskrevne 
former af hebefreni med forfolgelsestanker (s. 141). 

1. Det ferstnaevnte sygdomsbillede udvikler sig lidt efter lidt, 
og de tidligste sygdomstegn er optraadt mellem det 2ode og 2;de 
aar som neurasteni, omflakken eller arbeidsskyhed ; hos ^n var der 
epileptoide anfald. De syge naerer frygt for hentydninger, tror sin 
person, sin stilling og sit faedreland latterliggjort i tale og skrift, 
faar gjerne sansebedrag og tror sig forfulgt, mest paa en hemme- 
lighedsfuld maade (ved hypnose og tankelaesning). Under indflydelsen 
af sin hang til mystiske forklaringer og symbolske udlaegninger 
indordner de alle begivenheder under synspunktet af efterstraebelse, 
uden at modforestillinger faar gjore sig gjaeldende, og kredsen af 
forf0lgere udvides raskt. Erindringsforfalskninger forekommer. Sine 
vrangforestillinger og sansebedrag behandler de ikke som sit lon- 
ligste eie, men betror dem uopfordret til alle og enhver. 

Ved den tiltagende svaekkelse af dommekraften forfalder efter- 
haanden igjen det opbyggede system, og hvad en paranoia forst 
udretter efter raekker af aar, naaes her i lobet af ganske kort tid. 
Under sterk paavirkning er de snare til at afsverge sin tro og for- 
demme sin tidligere «dumhed» og lettroenhed i overdrevne udtryk 
— for nogen tid efter at flytte forfelgelsen over paa et andet om- 
raade. De knaesaetter uden betaenkning den forste den bedste stor- 
hedsid^, som dukker op i dem, om den er nok saa fantastisk, og 
ly^trer hvert bydende sansebedrag, om det synes dem aldrig saa 
latterligt. Deres frygt for at udstaa pinsler frister dem imellem til 
at S0ge en lettere dod ved egen haand. Uden stans skrider oples- 
ningen fremad, og efter kortere eller laengere tids forl0b (^t til 
flere aar) er der ikke mere noget tilbage af det paranoialignende 
billede; det oprindelige slevsind med det udslukte stemningsliv og 
saeregne viljesforstyrrelser staar igjen og raader grunden alene. 

Sygehistorie 10. 

Lb.-nr. 7638. En farbror dede sindssyg; en moster, som var blind, 
fra huD var V* aar gammel, led af «nervesvaghed med angstelse*. . Den 
syge selv havde almindelige evner, og der er ikke noget saerligt at berette 
fra hans bamdom. 22 aar gammel (1885) reiste han som arbeider over 
til Amerika og led sig et par aar efter hverve som soldat. Det varede ikke 
laenge, fer han troede sig udsat for planlagte chikanerier af overordnede og 
kamerater. Grunden skulde efter hans mening vaere den, at man lagde 



158 DEMENTIA PR^ECOX 



an paa at faa ham gift, hvad han ikke vilde. I enhver ytring troede han 
at skimte en hentydning til beskyldning for kjenslidelse. For at faa den 
overlast, han led, bragt paa det rene ad rettens vei og plageaandcrne 
straflfet, begik han disciplinarforseelse og kom for krigsret. Dette forte til 
hans indlaeggelse i et asyl, hvorfra han efter et par maaneder blev hjemsendt. 
Her fortsatte plagerierne, og han fik frygt for, at arbeidskameraterne vilde 
prygle ham. Han blev traet af dette, og for at faa ovrigheden til at tage 
sig af sagen og straffe forfelgerne betlede han og anmeldte sig selv; hvis 
ikke det hjalp, truede han med at skyde en eller anden for at faa aniedning 
til at fremlaegge i retten sine beviser for menneskenes ondskab mod ham. 

Ved indiaeggelsen i asylet den 5. februar 1891 vilde han ikke for- 
klare sig, men henviste til en lang redegjerelse paa engelsk. Han mod- 
satte sig ogsaa enhver unders0gelse af genitalia, da «der kunde komme 
noget ud blandt folk, som ikke havde noget med det». Han kunde ikke 
forstaa, hvorfor han ogsaa skulde chikaneres her i landet og i asylet; en 
af de syge havde lagt sig op paa bordet, en anden satte sig bag ham paa 
en baenk, «hvilket begge dele strider mod hans sympati og derfor er 
chikane». Han forlangte sin sag unders0gt inden 14 dage; hvis ikke, vilde 
han negte at spise. 

Allerede 6 dage efter begyndte spisev^gringen : men da han havde vaeret 
sondenaeret en uges tid, opgav han den modstand. Han truede med at 
tage livet af sig, hvis han ikke kom ud paa anden maade, og anbragtes 
derfor paa vagtafdelingen. Han holdt sig for det meste rolig, tilbageholden 
og afvisende; var imellem lidt heftig over den skammelighed, at han blev 
beholdt i asylet, klagede til kontrolkommissionen, gav en enkelt gang sin 
harme luft ved at slaa ud ruder og kom i klammeri med de andre syge, 
som han mente gjorde hentydninger til hans sag og stod i forbindelse med 
amerikanerne. 

Efterhaanden faldt der dog i det folgende aar mere ro over ham ; han 
blev venlig og medgjerlig og indrommede muligheden af, at der kunde 
vaere noget sygeligt i hans tidligere forestillinger; «men da maatte den 
sygdom vaere fremkaldt ved — hypnotisme*. Han havde vaeret bange for, 
at hans sag skulde fremkalde krig eller lignende, og det glaedede ham at 
modtage en forsikring om, at den ikke havde 0vet nogen indflydelse paa 
verdensbegivenhederne. Han begyndte at paavirke de andre syge religiest 
og « maatte trodse ethvert forbud herimod, da man skal adlyde Gud mere 
end mennesker». 1 begyndelsen af 1893 besjaeledes han af en sterk iver 
efter at reformere asylet i religios retning; han vilde have afskaffet kortspil 
og dans, nedlagde selv alt arbeide og opfordrede de andre til at gJ0re det 
samme. En flytning til en anden afdeling kjolnede hans iver, og han be- 
gyndte paa havearbeide. Samtidig med de religiose tanker plagedes han af 
en sterk kjmslig ophidselse; isaer synet af kvinder og hunde indgav ham 
liderlige tanker. Storhedstanker kom til i lobet af hosten: «Vorherre skulde 
nok engang saette ham paa hans rette plads. Naar han fik sin mandbarhed 
igjen, skulde han blive kongcns efterfolger, og han tror, dronningen af Eng- 
lands datter er bestemt for ham.» Da kassereren, paa hvis kontor han ar- 
beidede efter havearbeidets slutning, ved talen herom bad ham da taenke 
lidt paa sig, svarede han nedladende, at han skulde taenke paa alle sine 
undersaatter. I august take han engang om, at en af de andre syge var sat 
til at iagttage ham; men efter den tid traadte forfalgehestankerne fuldsUndig tilbage. 



Si€RFORMER. HEBEFRENI 1 59 



I de 3 folgende aar klagede han jevnlig over fristelser og onde tanker, 
som han ikke kunde faa fred for; «han pr0vede paa at fordrive dem ved at 
bede for sig selv og gik herunder i en stadig kamp, som tog sterkt paa 
ham». Han var tildels urolig om natten, «da Gud sendte Satan paa ham». 
Han felte sig ofte angstelig og syntes noget kom indpaa bans legeme eller 
ind gjennem siden, hvor han havde sting; noget faidt ogsaa ned i hans hoved 
for at blive der, indtil forl0sningen kommer. Han f0lte sig berort is%r om 
genitalia og havde fornemmeisen af, at andres iegemsdele lagde sig ind til 
hans; alt efter den afdeling, han opholdt sig i, var det bagdele af maend og 
kvinder eller kvindelige kj0nsdele; men da der ikke fulgte nogen tilfreds- 
stillelse med disse fomemmelser, var han kommet til det resultat, at det 
rigtigste for ham var at masturbere. Undertiden saa han et glimt af noget 
skj0nt — ligesom en engel, der kom ned for at tr0ste ham. Han havde 
for0vrigt krav paa at udskrives helbredet; det var hans ret, da han havde 
kjaempet sig saa langt frem, at han var retfaerdig for Gud, kunde arbeide 
og havde forplantningsevne. Naar det onde kom op i ham, var han «n0dt 
til» at gJ0re forskjellige underlige geb<erder, mest i laegernes naervaer, da han 
f0lte sig mere aengstelig. 

Det blev for det meste ikke noget med arbeidet. Han laa i 1897 ofte 
i en stereotyp stilling, naesegrus i bakken, og gjentog uafladelig: «min tro, 
min tro». Paa sp0rgsmaal om grunden til denne opf0rsel svarede han, at 
han ikke vidste, hvem han skulde bede til; bad han til Vorherre, saa mindede 
han denne om sig, og saa fik han de vederstyggelige ber0relser igjen. Han 
var misforn0iet med, at hans membrum ikke havde udviklet sig i en grad, 
der svarede til hans tro, og udtrykte dette misforhold ved en tegning med 
forskjellige mystiske indskrifter. Han skrev meget og benyttede i sine ned- 
tegnelser gjerne symbolske forkortelser og omskrivninger, naevnte saaledes aldrig 
Gud, men kaldte ham «den person, magt eller myndighed, som maatte vaere 
ansvarlig for, at ingen begaar uretfaerdighed eller fremmer sin hensigt med 
ham», f0iede ofte: «ret forstaaet» til hvert ord, kunde ikke holde traaden 
i en fremstilling, saa baade hans tale og skrifter blev et ordgyderi, ofte uden 
mindste sammenh<engy ispraengt skruede, h0itravende talemaader med filosofisk 
tilsnit; ikke engang saetningsbygningen bibeholdtes, idet bisaetninger fulgte 
slag i slag uden nogen hovedsaetning. Han lagde sig til forskjellige manerer, 
hilste paa en ceremoniel maade og indtog imellem eiendommelige stillinger. 

Han udskreves til privatpleie 1 3 novbr. 1 897 og er efter senere mod- 
tagne oplysninger blevet mere og mere sbv, har adskillige sansebedrag, taler 
usammenhaengende og ofte meget liderlig. 



Sygehistorie 1 1 . 

Lb.-nr. 842 1 . 1 familien skal der ikke have vaeret sindssyge f0r, saa- 
vidt vides. Forholdene i hjemmet var smaa, og der var mange b0rn. Paa 
skolen gik det patienten godt ; han var flink og blev rost, og ved fremmedes 
hjaelp blev han senere sat istand til at studere. Efter skarlagensfeber i barne- 
aarene var han tungh0rt og led siden 1 4 aars alderen af en kronisk mellem- 
0rebetaendelse. Han tog studenteksamen med laud. Under studietiden led 
han n0d og savn, sultede meget og havde en daarlig ford0ielse; han var 
henfalden til tobak. God moral; lidt kolerisk. Han tog juridisk eksamen 
(med haud) i 1889, 21 aar gammel. 



I bo DEMENTIA PfLECOX 



Fra de f^lgende aar bar man ingen aodre ophrsaingrr 00 ham, end at 
han ikke havde nogen bsi beskjzftigdse; ban enuercde sig kummerlig som 
afUuivcTf men havde i 1892 engang til en kjendt Ttret, at han ventede 
hjarip af en srensk greve. Han Mev tilsidst Uggende en bttig enke til bvrde, 
som ikke ha%'de hferte til at kaste ham ud ; 1 894 var han Ue^et fiildsunidig 
uttnaxi0f^ bate ikke engang noget, laa erkaUn paa soben, sagte sig ikke 
arbeide, spiste for det meste ingen middag af mangel paa pecge. Fattig- 
understottelse vilde han ikke hore tale om, <f0r lade en kugle g^a gjennem 
bovedet». Han laa ever en dag imellem, angav, at han var forkjolet, men 
vilde ingen bege have. Han %'ar i det hde ahisaUe. 

Siden februar 1 894 talte han om at van'e forMgt af navngivne personer^ 
som vilde bemaegtige sig nogle af bans eiendele og havde luret paa ham i 
gaardsrummet. Paa gaden var han blevet udskjxldt for <svenskeslusk> og 
4tigger», medens han dog var grne og havde tilgode betydelige pengesummer; 
paa en fayancefabrik blev der endog lavet kaffekopper med bans na^n paa. 
Han mente ogsaa iode i byen at have seet sine soskende, som i virkelig- 
heden var i Amerika. 

Hans vertiode maatte tilsidst henvende sig til politiet for at faa det til 
at tage sig af ham. Han indlagdes i asylet 1^. juli 1894, men protesterte 
mod indlaeggelsen, «da han var ganske frisk'. Han kunde ikke tanike sig 
anden grund for politiets indblanding. end at han engang, da han medte en 
mand paa gaden med tungen ude af munden, hvad han optog som haan 
mod sig, gik bort og satte haanden for bans mund, bvorved han kom til 
at berere kindet, og saa lagde politi sig imellem. Han indremmede, at han 
i de sidste 5 maaneder havde vaeret uden middag, men fondt det ikke nod- 
vendigt, at nogen tog sig af ham, <da han ventede paa et honorar og havde 
hen, at han skulde have slegt i Sverige>. Han var hei og mager, bleg. 
Ansigtet og hjemeskallen skjaeve ; et dybt indsek i baghovedet over den lille 
fontanelles plads, fremstaaende lubera parieulia. Meget flade, udstaaende eren. 
Heire pupille lidt sterre end venstre. Tungen skjxivende. Laespende tale. 

Han holdt i den forste tid sengen, sov og spiste godt. Han forklarte 
sig villig, havde ingen folelse af at vaere sindssyg; men <forstod dog nu^ 
det var det eneste fornuftige, at politiet blev bans forsvar og besorgede bans 
indbeggelse i asyl, da det ikke kunde gaa laengere, som det gik. <Der var 
bare Gaustad eller selvmord at vxlge mellem.» Han havde dog ikke taenkt 
paa at tage sig afdage. Han meddelte, at han sommeren 9^ (han var da 
25 aar gammel) begyndte at merke, at folk paa gaden spyttede efter ham^ 
at ukjendte personer raabte ckjeltring» og cgrev N.» efter ham, og at en 
student under et klammeri havde sagt ham, at han ikke behevede at gjere 
sig til af den grevetitlen. <Sammenhaengen hermed var den, at en svensk 
grevefamilie N., som han dog ikke kjender noget til, antoges at vaere for- 
svunden eller udded. Hvis han skulde tilhere den familie, kunde hele for- 
felgelsen kanske komme af nationalhadet. Imidlertid gik over tusen mennesker 
og spyttede efter ham, ja hele Kristiania gjorde det, og da tabte han modet 
paa at soge sig arbeide. Undertiden sagde de forbigaaende til ham : ccomte 
A. N.» eller «komte A. N», stundom ogsaa ckomtin*, hvilket skulde vaere 
vestlandsdialekt; den franske benaevnelse brugte de vel for at gjere spotten 
sterkere. Da han paa samme tid herte naevne kaffekopper, faldt det ham ind^ 
at man kanske paa en fayancefabrik, hvor bans far havde vaeret i arbeide^ 
gjorde kaffekopper med bans portraet paa og med ccomte A. N.> trykt neden- 



SyERFORMER. HEBEFRENl l6r 

under. Hvorvidt der stod mere, havde han ikke kunnet faa rede paa, da 
han selv aldrig havde seet kopperne; men fattigforstanderen, som han i 
grunden tror var sindssygelaege, da han saa saa skarpt paa ham, svarede 
paa hans sp0rgsmaal herom efter en stunds betaenkning ganskelavt: «Betal 
din gjaeldl», saa kanske det stod paa bagsiden af kopperne. Han kan ikke 
godt taenke sig, at der staar nogen enkelt mand bag hele forfalgelsen ; det 
maatte da isaafald vaere ^n paa fabriken. At det, han havde hert, ikke 
var sansebedrag, maatte han haevde paa det bestemteste, selv om han den 
tid var meget nerv0s; paa asylet havde han ikke h0rt noget.» 

Et par maaneder efter gik han roh'g om i afdelingen, men holdt sig 
altid for sig selv og talte ikke med nogen uden at vaere spurgt. Han er- 
klaerte, at han fdlte sig meget sterk ovenpaa den tidUgere slaphed og for- 
stod, at naar folk raabte csvensk betler» efter ham, havde han ingen grund 
til at tage det til sig, da han altid havde vaeret god nordmand; men han 
var fremdeles sikker paa, at han havde hen det. «Som en psykisk merkelig- 
hed vilde han gJ0re opmerksom paa, at han paa forhaand havde forudsagt 
flere ting, som var haendt. Han var nu aldeles overbevist om, at han ikke 
var sindssyg. Overfor direkt0ren syntes han, at han maatte vsre paa post.* 
Han blev sat til lettere kontorarbeide, som han en tid udf0rte ganske ordentlig, 
om han end var sen af sig. 

I november havde han en liden opbrusning, hvorunder han var konge- 
stioneret, braa i sine bevaegelser og adskillig agiteret ; han sov en nat naesten 
ikke, laa og smaasnakkede og spyttede om sig, beklagede sig over mishand- 
ling og naevnte som bevis herpaa, at en af pleierne havde sagt «:du» til 
ham; «han f0lte sig, som om han var uden forsvar*. Dagen efter var han 
rolig igjen og forstod, han havde vaeret mindre bra. 

I 1895 var han i det hele noget mere agiteret, drev stadig frem og 
tilbage i afdelingen, naar han ikke laa 0rkesl0s paa sofaen; han var fuld- 
staendig uvirksom og i h0i grad afvisende. Han havde t0vede storhedstanker, 
kaldte sig Marcus Publius Catullus, doge af Venedig ; en gang paastod han, 
asylet var en anstalt for gjengangere af draebte socialister, ja, at reservelaegen 
ved hans indlaeggelse her lige ud havde kaldt sig gjenganger af socialisten 
N. N., som blev skudt i Kristiania 1892; en anden gang mente han, at 
han eiede asylet, og blev opfarende ved tiltale, tildels truende. Bagefter 
indr0mmede han, at disse fantastiske id^er var noget t0v — «men det var 
suggereret ham af socialisten Jagamira». 

Tilstanden holdt sig laenge uforandret; som regel var han ordknap og 
forbeholden, men gav imellem en og anden oplysning om sit befmdende. 
Han talte saaledes om en « psykisk smerte, som han f0lte, hver gang han 
bevaegede tungen, og naar han saa folk i haven, havde han et ubestemme- 
ligt indtryk, som han ikke kunde forstaa*. Fra og til fik man ham til at 
beskjaeftige sig med afskrift. 

H0sten 1 897 begyndte han naesten daglig at komme med en eller anden 
tevet henvendelse til visiten, vilde paa kontoret for at forh0res, vilde melde, 
at han h0rte en mand sige: «Det var i dagbraekningen» ; paa sp0rgsmaal 
om, hvad det skulde betyde, brast han i latter og spurgte, hvor han med 
det gode hoved var, som skulde give parolen; eller han viste frem l0be- 
nummeret, hvormed hans skjorte var merket, med den bemerkning: «Det 
kan betyde et banesaar, eller at jeg ikke skal vaere til.» 20. septbr. undveg 
han, men indhentedes paa veien til byen. Som grund til undvigelsen angav 

II ~ Dementia praecox. 



162 DEMENTIA PRECOX 



han, at «han skulde begive sig ud i en skog — udenfor graenseskjellene — ^ 
og der skulde han faa ndermere besked om, hvad han skulde foretage sig». 
Nogle dage efter var forklaringen en anden: cHan havde hort, at dette 
sted var skribenternes, og at alle skulde forlade asylet. Han vilde imidler- 
tid heist gaa den almindelige vei gjennem portnerstuen ud i den vide verden. 
Nu havde han vaeret saa meget i rogen, at han gjerne vilde bede taenkerne 
skrive noget. Han vilde bede om at komme ud, da de fleste syge ikke 
bred sig om, at han var her. Han vil ikke gaa her som N., som et udskud; 
ihvertfald burde man ikke, naar man selv kan drikke kaffe, negte andre det 
— det er kun spekulationsinstinkter, som gj0r det.» Der var ofte liden 
sammenhang i hans tale. Paa sporgsmaal, hvorfor han aldrig laeste noget 
mere, svarede han, at «han synes, han kan alt fer*. 

I novbr. havde han forskjellige hypokondre id^er : « han kunde ikke vaere 
her laengere, havde alle slags sygdomme, han var et lig eller en idiot — 
det kommer ud paa ^t — og saa fuld af luft, at der vil ske en ulykke paa 
de andre. » 

1 1898 begyndte han at spise daarlig; «han kan ikke spise, da han 
ikke faar tobak, fordi han ved, hvad smerte vil sige». Faa sporgsmaal, 
hvad han egentlig mente med denne forklaring, svarede han, at <hans hoved 
skulde skjaeres op og hans lig sendes til anatomikammeret». Han holdt snart 
op at tale, men gjorde miner til, at man skulde skjaere hovedet af ham. 
Han vdgrede sig ogsaa for at tage ndring til sig og maatte med enkelte korte 
af brydelser sondenaeres fra sidst i januar til novbr. For det meste var han 
taus; han snakkede dog adskillig under et par opbrusninger, hvorunder han 
f6r skrigende op af sengen og kastede sig i gulvet, dels under raab somr 
«Hvor er hulen henne?» eller med enkelte engelske brokker, dels med uar- 
tikulerte udbrud; han udtalte engang, at man puttede naeringssonden i ham 
for at draebe ham. Udpaa hosten begyndte han at blive mere stupores og 
var urenlig, lod ofte vandet i sengen. 

Den 1 8. novbr. blev han flyttet fra vagtvaerelset og begyndte da straks 
baade at snakke og spise af sig selv. Den samme dag take han tarsi et 
slags fransk og saa engelsk, sagde, han ikke kunde norsk; «man maatte 
undskylde ham, at han ikke havde spist; men han havde folt sig syg og 
skulde lide; nu vilde han gjerne komme op og faa hakke og spade; det 
var bedre end at laere psykologiske problemer og ikke vide, om han skulde 
ligge paa ryggen eller siden og lade pillerne gaa i luften». 

5 dage efter tog han skjorten og knyttede i vindusgitteret og provede 
at h<£nge sig, men blev straks taget ned. Han angav som grund til selvmords- 
fors0get, at han havde smittet hele verden og forgjaeves havde S0gt at af- 
sone sin brode — <det var halshugning, dekapitation». Han maatte da 
flyttes tilbage til vagtvaerelset igjen og holdt paany op at spise og tale, dog 
ikke saa konsekvent som tidligere. Istedetfor at tale skrev han ofte paa 
smaa papirlapper, som han leverte visiten. Sidst i samme maaned begyndte 
han med selvpinerier, kastede sig paa hovedet ud af sengen, skrabede sig over 
pulsaaren og vilde stikke oinene ud. 

I 1 899 gik han oppe, spiste for det meste selv, snakkede imellem eller 
skrev sine lapper og kunde vaere lidt livligere iblandt, men var interesselos, 
uvirksom og utilgjaengelig. Den 30. marts faldt han pludselig sammen, og 
aandedraettet blev anstrengt; han dode samme dag af lungebetaendelse. Der 
fandtes ved sektionen ogsaa rester af en pleurit med fastvoksning af perikardiet 



SyERFORMER. HEBEFRENI l6j 



til pleura parietale. Hjerneskallen var tyk; kranssemmen fuldstaendig kom- 
pakt, den bagre del af lambdasommen bred og dyb, uregelmaessig forenet. 
Den tykke hinde var glat, losnedes let fra benet ; de tynde hinder lidt blod- 
rige; i subaraknoidalrummet og hjerneventriklerne adskilligt serum. Ellers 
var der makroskopisk intet at merke. 

Ikke altid ligger sygehistorien i sin begyndelse saa taet op tlT 
paranoiaen som i de anferte tilfaelde. 

2. I det andet sygdomsbillede med svagere lighed med para- 
noiaen findes i regelen ved gradvis begyndelse det «underlige» 
vaesen, interesselosheden, slaphed, tyngde i hovedet og andre hypo- 
kondre fornemmelser, uforklarlig angst, besynderlige sansebedrag, 
der ikke staar i forhold til det, som sysselsaetter dem, samt ugrun- 
dede latterudbrud side om side med forfolgelsesforestillingerne. Ved 
rask begyndelse benyttes disse ofte til forklaring af nedtryktheden. 
Sammen med misstemningen kan en enkelt vrangforestilling om at vaere 
i folkemunde som kjenssyg eller skulle skaffes af veien som avle- 
udygtig, forat konen kan faa barn med en anden, i lange tider 
vaere eneste sygdomstegn. Sansebedrag for horelse og tildels for 
smag er her af storre betydning. De syge synes, der hviskes om 
natten, og tror, der snakkes om dem; de synes folk ser rart paa 
dem, peger paa dem, siger, de skal i straf. Det forekommer dem, 
at alverden er imod dem; deres forhold er omhandlet i aviser og 
boger uden navns naevnelse, og de opdager, at man pr^ver paa at 
give dem gift. Til sine tider indrommer de, at det hele heres rart 
ud og kanske ikke forholder sig saaledes, vaenner sig tildels til 
sansebedragene uden at tage sig naer af dem, og senere horer de 
ogsaa behagelige ting, som de smiler af; til udpraegede storheds- 
tanker kommer det ikke i alle tilfaelde. Den sedvanlige afstump- 
ning af folelseslivet er ofte fremtradende ; de tager baade sin for- 
felgelse og storhed med ligegyldig ro. 

Det er ingen sjeldenhed, at der indtraeder aarelange bedringer, 
hvorunder den syge tilsyneladende er helbredet og kan arbeide. 
I regelen er der dog noget eget ved dem; de kommer med ud- 
talelser, som der er liden mening i, viser betydelig forheiet selv- 
folelse, ligesom en eller anden vrangtanke kan haenge igjen, eller 
de er sygelig mistaenksomme, indesluttede og kvier sig for alt. 

Hos enkelte kommer der et vildt fantastisk praeg over deres 
forfolgelsestanker. Med maskiner river man deres indvolde ud og 
kapper af deres hoved; deres person mangedeles og saettes sammen 
igjen ; aander farer ud og ind gjennem dem, de tumler om i verdens- 
rummet og st0der sammen med store maend fra de forskjelligste 
tidsaldre, slaas med Gud, Antikrist, troldkjaerringer og vaetter. Deres 



164 DEMENTIA PRECOX 



fantasi er i uafbrudt virksomhed og spraenger alle baand. De er 
istand til at lave livfulde skildringer af hvilketsomhelst opgivet emne, 
optager ogsaa stof fra det sidst laeste og ledes let ind paa et andet 
spor ved en indkastet bemerkning. Ved krydsforher kommer de alt 
i ^t med modstridende ting, selv om de i de groveste traek kan erindre 
indholdet af en beretning, som ikke ligger for langt tilbage. Sproget 
har ikke ord for alt det besynderlige, de kommer op i, og nydan- 
nelse af ord er derfor meget almindelig. 

Et saerkjende for disse fabalerende former er et praeg af agita- 
tion over deres forste tid, om ikke altid helt fra begyndelsen af. 
De syge kommer let i opror over sine sansebedrag og den opdagede 
forfolgelse, har sterke anfald af angst (staenger sig inde eller saetter 
tilskogs af frygt for sit liv) og beder timer itraek; de er umedgjor- 
lige, slaar blindt om sig, odelaegger halvt fortumlede, hvad der er i 
deres vei, er urolige, skriger, gjor voldsomme selvmordsforsog. Ikke 
sjelden er de meget farlige for omgivelserne. 1 begyndelsen kan 
de have nogen sygdomserkjendelse; men naar uroen har lagt sig, 
negter de bestemt at vaere sindssyge, begynder snart at blive frei- 
dige, vimsede, foler sig overlegne, faar storhedstanker over al maade, 
men kan bevare disse hos sig selv, more sig over sine «indbild- 
ninger> eller undse sig for at kjendes ved dem. 

Tildels kan de i flere aar opfere sig ret ordentlig og deltage i 
arbeide; men fra og til overvaelder horselsbedragene dem paany, 
og de kommer i sterkt opror, lober op med skrig om natten og 
jager fienderne ud, staar timevis og bander hoirostet eller traver 
frem og tilbage med ivrige og truende armbevaegelser. 

1 regelen viser de syge sig at vaere ved god samling, have rede 
paa omgivelserne og erindre sit livs tidligere begivenheder midt i 
alle sine eventyrlige beretninger; de kan vaere flinke i kortspil og 
schak og sidde inde med en del af sin skolelaerdom. Som oftest 
omgaaes de dog temmelig frit med kjendsgjerninger og stober dem 
om efter eget behov. 1 deres skriverier, som gjerne udmerker sig 
ved en barokstils overlaesselse af forsiringer, .vrimler det af nydan- 
nede ord, snerklede udtryk og mystiske tegn. 

Et raskt forlob, hvorunder fabuleringen forsvinder og giver 
plads for dyb slovhed, sees ogsaa; efter et par aar indfinder sig 
katatone traek: modstraeben, taushed, krampagtige rykninger, kraake- 
stupning, anfald af odelaeggelyst og urenlighed. 

Af de 15 tilfaelde er 8 endt i dyb slovhed, medens 3 er arbeids- 
dygtige og i, hos hvem sygdommen begyndte raskt, endog selv- 
hjulpen; 3 er afgaaet ved doden. 



Si€RFORMER. HEBEFRENl 165 



Sygehistorie 12. 

Lb.-nr. 5340. 25 aar gammel ingeni0r. Mosters kusine, 2 brodre 
og 1 S0Ster sindssyge. Som barn var han bleg og mager. Han havde gode 
evner, isaer en udmerket hukommelse, men var doven og oftest <uheldig» 
ved eksamener. Han havde hang til deklamation og poesi, drev i 18 aars 
aideren paa med filosofisk laesning og var ateist. Biodt gemyt, men egen 
og paastaaelig, indbildsk og pralende. Efter puberteten skarlagensfeber med 
nefrit, gonorrhoe og ulcus molle. Drev hyppig selvmisbrug. 

Af laegeoplysningerne i 1880 fremgaar, at han da i flere aar havde 
troet sig udspioneret og lebet op om natten for at se efter forf0lgerne. 
Tilstanden var dog ikke vaerre, end at han sendtes til en teknisk skole i 
udlandet ; han skrev underlige breve hjem og take om, at han overspaendte 
sin hjerne med metafysiske grublerier. Om sommeren deltog han i vaaben- 
ovelserne en stund, men blev sendt paa landet, da han var urolig, S0vnl0s 
og hallucineret, tildels voldsom. Han havde forfelgelses- og storhedsforestillinger, 
kom let i affekt og var stadig paa farten. Imellem var han nedtrykt og 
gruede for fremtiden. 

Han indkom i asylet 6. april 1881, var beskeden og pyntelig i sin 
fremtraeden, men noget trykket, forlegen og ligesom aengstelig. Han forklarede, 
at han for nogle maaneder siden var vakt til sterk syndserkjendelse og blev 
raed for helvedesstraf, hvormed baade Gud og djaevelen truede ham; han 
horte roster, baade gode og onde, men kunde ikke give nogen besked om, 
hvad de sagde. Han var da begyndt at laese ivrig i bibelen og S0gte ogsaa 
ellers religi0s tr0st. Han forsikrede, at «^n djaevel var faret ud af hans 
h0ire side; men der var adskillige tilbage endnu». I den sidste tid havde 
han skeiet ud som f0lge af meget sterk kj0nsdrift. Han ,henfl0d i taarer^, 
hulkede h0it om natten «paa grund af anfegtelser» og bad flere timer 
i traek. Nogle dage efter indkomsten fors0gte han at r0mme ; han blev sat 
til vedgaardsarbeide, men fik skrupler over at have ladt sig forlede til at 
arbeide i den stille uge. 

I mai begyndte han at blive mere tevet, syntes han var en slange, vilde 
vide, paa hvilken maade synd mod den Helligaand kunde sones, foragtede 
sig selv, fordi hans sanselige natur ikke lod ham have fred; han polluderede 
nat og dag, hjalp rigtignok selv til. Han bad undertiden hele natten, men 
var tildels taus om dagen og kr0b om paa gulvet eller faldt alt i et paa 
knae; thans tanker maatte lutres gjennem b0n». En aften «laeste han saa 
ivrig i almanaken, at han lod vandet gaa i benklaederne». Snart var han 
lidt roligere og naturligere, snart urolig med udpraeget selvfalelse ; han ban- 
kede en nat i vaegge og gulv og angav som forklaring, at en anden syg 
kom farende gjennem taget til ham spillende paa et pianoforte! 

I juli blev han voldsom, sagde selv, han fik en traptus af sindssygdom 
og uimodstaaelig fristelse». Han var opfyldt af tanker om egen kraft og 
evner, gik om ^spankulerende som en spansk hane', slog ud med armene og 
skridtede ud med benene i alle stillinger, men kunde 0ieblikket efter falde 
sammen i graad og fortvilelse over ikke at blive salig. Han gjorde atter 
flere undvigelsesfors0g. Den ene dag var han angergiven og havde synden0d, 
den anden dag skrigende og urolig, opbragt og angribende, pralede af at 
skulle faa kraft af Gud til at binde alt, hvad der var i asylet, hvis man 
negtede ham, hvad han vilde. En dag holdt han sengen og klagede over, 
at det gik rundt for ham under anstrengelserne for at faa ud alt det gale^ 



l66 DEMENTIA PRyECOX 



som var inde i bans hoved, saa ban boldt paa at faide omkuld. «Der var 
endnu en bel del uterlige aander derinde, skjont ban ved en anden sygs 
paavirkning en dag bavde kvitteret en balv snes stykker. Naar ban sjauede 
og skreg, var det, fordi djdevlene piagede bam.» Han bavde i regelen en 
forklaring paa rede baand, naar ban gjorde noget forkjert. Stod ban med 
0inene stivt faestet paa bimlen, var det saaiedes, cforat bans forvirrede 
tanker kunde forlade denne jord og stige opad»; naar ban ved terskningen 
bare forstyrred de andre i arbeidet og l0b mellem drivremmene, «var det 
ikke bam, men bans andet jeg». Om membrum bavde ban en nat anbragt 
«n ring, som maatte files af; <grunden var den, at ban var gal». Naar ban 
skulde deltage i markarbeide, badede ban sig i baekken; inde i baven boppede 
ban om, agerende bataljonscbef tilbest og kommanderede arbeiderne. Han 
slog undertiden ud ruder, gik n0gen og talte usammenbaengende om gode 
og onde stemmer, som praekede inde i bans boved, og om storre og mindre 
sorte figurer, som lyste forbandelse over bam; til andre tider «fandtes der 
ikke bedre boved end bans i bele byen». Han kunde og skulde komman- 
dere Norge, forlangte, at kongen, statsraadet og politiet skulde indfmde sig 
og erklaere sig om bans fribedsberovelse. <Det var en dyb ironi, at en 
mand, som uden at vaere stormandsgal kunde putte Bismarck og Moltke 
ind under sengen, naar ban vilde, skulde ligge her til ingen nytte for det 
norske folk.» 

I 1882 var ban urolig, tildels voldsom og 0delaeggende. Var ofte 
afvisende, vilde ikke tale med visiten, som var «sikre belvedeskandidater». 
Han bavde sansebedrag, saa Jesus og Satan paa bver sin side af d0ren, felte 
det bag i bovedet, at ban var besat af fanden, og vilde bave prest til at 
drive denne ud; alle asylets kvinder kom op i sengen til bam om natten 
for at forfsre bam ; der kom en masse personer ind i bovedet og vilde, ban 
skulde braendes. Bismarck var derinde og talte om en europaeisk medf0lelse; 
selv var ban den mand, der skulde samle Norden til et keiserd0mme. Han 
var t0vet, omfavnede bovedpuden, «det var Gud, Mose Gud», vilde ikke 
klaede sig af om kvelden, ikke paa om morgenen, « vilde nok op og kon- 
trollere kontrolkommissionen, men ikke i udenlandske bukser^. Han bad 
om, at garnisonspresten maatte gJ0re f0lgende forb0n for bam : « At G. C. B. L. 
maa vorde karsk formedelst et mirakel, og at samme mirakel maa indtraede 
formedelst Jesu bellige blod i Jesu navn.» 

I de f0lgende 10 aar boldt tilstanden sig i det vaesentlige uforandret. 
Han kunde for det meste vaere i den rolige afdeling, men maatte fra og 
til flyttes derfra paa grund af b0ir0Stet tale og skrig, trudsler og voldsombed. 
Det blev stadig vanskeligere at f0re en ordnet samtale med bam ; bans fore- 
stillinger blev tiltagende fantastiske og usammenhangende ; ban lagde sig til en 
egen maade at tale paa og brugte mange selvlavede ord. Hans forf0lgelses- 
tanker traadte mere tilbage; <man angreb ham i det stille, slog bam med 
maskiner, skJ0d ham gjennem lunge og bjerte». Undertiden slog ban sig selv 
paa befaling af en aand inde i bam; «den maatte baenderne adlyde*. «Han 
var en gammel lynildmand og bavde slaaet 42 000 lynild*. Han tegnede 
endel blyantstreger paa b0irc legg «for at beskytte sig og den familie af 
guder, som ban tilh0rte, mod en flek paa gulvet i sidevaerelset ; presten 
maatte straks hentes for at mane denne tiek ind i en af kontrolkommissae- 
rerne, som tilb0rte en djaevlefamilie». 

Om sin egen person bavde ban de merkeligste forestillinger, men var 



S.€RFORMER. HEBEFRENI 1 6/ 



for0vrigt fuldt orienteret, kjendte laegerne ved navn, laeste ikke sjelden aviser, 
spillede schack med sig selv, lagde planer for krigsfersel eller kemiske eks- 
perimenter og skrev en hel del (se under skrift) med symbolske tegninger i. 
Undertiden drev han uvirksom om i haven og holdt h0ir0stede enetaler, 
ikke mindst om S0ndagsmorgenerne, da han skreg, saa det h0rtes lang vei. 
Han indlod sig sjelden med de andre syge. 

Naar han berettede om sine eventyrlige oplevelser, var det altid med et 
polisk smil, som tydede paa, at han selv morede sig over at faa laegge ud. 
I 1893 fortalte han, at han slet ikke var G. C. B. L. «Den person var 
en polyteknisk student i Aachen, hvor han tog eksamen med prae ceteris 
non contemnendus. Paa hjemveien blev han kapret paa den i2te bredde- 
grad; skibet blev saa bragt fra det d0des land ind til Kristiania, hvor han 
aldrig havde vaeret. Der blev han, som var en fribaaren, sagesl0s privile- 
geret h0ivelbaarenhed, puttet ind i en familie, som lignede hans foraeldre; 
herfra kom han til Gaustad, besat med chanker, hvilket var i splid med 
legemets uforkraenkelighed, som det er Guds pligt at paase overholdt i praksis. 
12. juli 1886 kl. 8 aften Reaumur blev han saa snigmyrdet af general Skobe- 
leff; hans hjerne blev taget ud af hans hoved og lagt i en blaamalet kiste. 
Herved afgik han ved d0den og kom til det bedstes land. Men saa kom 
Antikrist, som her kaldes M. (overvogteren), og lavede noget sammen af 
maden, specielt kj0dkagerne, hvortil han satte en dialekt og en taleindretning; 
dette Antikristens verk blev optaget i adelsstanden og kaldes her G. C. B. L., 
hvilket er en matematisk guddommelig umulighed; men han skal hede hr. 
baron von kJ0dkage. Den egte G. C. B. L. derimod er staaet op paany, 
lever i Stockholm, er 4 aar gml. og uvakcineret og skal om 1 aar faa et 
nyt legeme og et nyt membrum, da det gamle er 0delagt » 

1 septbr. 1896 undveg han efter at have vaeret mere st0iende et par 
dage. Dagen efter kom han rolig spadserende tilbage, barhovedet, « havde 
gjort 15 knob* og intet spist siden afreisen. «Gud sagde i det iste bud 
i Morten Luthers lille katekismus, at jeg skulde gaa min vei ; ellers kom den 
sorte d0d over Norge; den kom over Gaustad, da jeg gik over gjaerdet. 
Gud den helligaand sagde: Jeg vil ikke, at nogen G. C. B. L. skal vaere 
paa Gaustad; han kan reise hjem til — gade nr. 10 ved hjaelp af en mand 
og har erholdt karakteren «egentlig rundt nul» ved dimissionen fra Gaustad, 
sagde herren over alle herrer. Barnet til den hvide alvidende skal hede 
Borge Anna, sagde stenen. En anden r0mling laa i skogen og gjorde fri- 
murerkunster. Gud satte melk fra kreaturerne ind i maven paa mig. Jeg 
modte Jesus paa veien og Gud paa Sinai bjerg, J0tnervaesen, frimurere, 
gutter paa Juno, baronvaesener» 0. s. v. Han skrev bl. a.: 

Adams blaa Gud skaberen i paradiset: «Du GCBL er den f0rste 
mand, som jei Gud har kjendt i evighed.» 

i) Graa Gud Herren over alle Herrer: tJei gav dig livet i en 
vaskevandsbolle. du skal komme ud og ligge hos mig selv paa Stabek, 
hvor jei vil holde stadsraad med dig selv den i8de mai (ride ud) kommer 
det bud efter dig». 

2) Gud i f0rste hellige budet paa Sinai bjerg i Morten Luthers lille 
Kathekesmus jei skrev om GCBL 5000 500 og 57 ark og i det timelige 
liv o. I og i det evige liv 0,7* og i hvide altvidende 00 og om Lovise 
Redlein Lilli Lillelovise 0.3 og o.i og i altvidende 00. Hun var f0r 
2den modi, men jei vil gJ0re hende til iste modi Hun er det 19 aar- 



I 68 DEMENTIA PRyECOX 



hundredes forste mandinde og jei det 1 7 aarhundredes sterste kemiker. 
llden kommer til at staa 5 1 alea over jordens heieste fjelde. Du minder 
mig sterkt om Noa. Du skal bygge dig en ark av Gofertrae 1 5oo«len lang 
og 9 alen bred, saadan ser en baron ud og mig selv. den 1 2 mai dor Anti- 
kristen og den 1 8de kommer min karakterseddel og den 2 ode er eksamens- 
festen i Logens store sal. I maatte ikke doe — Du skal faa 43 aars 
nyt liv og mig selv og efter et V« aars forlob vil jei velsigne dig! Du 
skal blive bisp og Lovise R bispefrue og bo i Skedsmo, hvor I. boede. 
For den anden er en daare, som ikke er dig selv. Den iSde er jei 
ikke saa bred over hofterne mere. Din far, du GCBL, var ikke en 
mand; men jeg skal gjore ham til en mand. 

I novbr. mente han, at han kunde gaa, naar han vilde. Laa en dag til- 
sengs, forat alle lungesaar skulde gro igjen. <Han havde kjaempet med Dulgalak, 
som var anforer for den halve verden af 45 minionier djaevle; G. C. B. L. 
anforte 45 gudminionier. De fik 43 store og 57 smaa saar og dode af 
skudfeber; G. G. B. L. fik 3 store og 12 smaa saar, hvoraf de sidste er 
laegt. Gud sagde, jeg skulde blive frisk den 18. mai 1899 ^^^ matraniner 
og marsipaner; det var brandsaar og lynildsaar af modsat vaesen. 12. mai 
99 skal den store duel udfegtes mellem G. G. B. L. og Antikrist i Boulogne- 
skogen. Den rette Gud bor inde i G. G. B. L.'s hoved og har blaa kokarde, 
hvid lue og 2 meter og i tomme langt gevaer. Antikrist har sort kokarde 
og hvid lue og 2 alen langt Remingtongevaer. G. C. B. L. jun., min adjutant, 
har 4 alen langt gevaer og hvid hat i 12. sekel. Han er tigerskytte med 
lovesnit i et evigt liv og bliver baron af mig selv Gud. Antikrist falder. 
Der er 2 i mit hoved; den ene er G. G. B. L., den anden gift med mig; 
jeg er gift med Gud, siden jeg var liden gut. Antikrist skydes mellem 5te 
og 6te ribben, da han loi formeget i verdensrummet og sagde, han var mig, 
Gud selv. Baron von kjodkage lever endnu; det var et kombattantvaesen 
fra Juno og blev tabt af baron Rosen i en kamp mod Antikrist. G. G. B. L. 
tabte 900 000 tonder uskyldigt blod. Gud tog mig igjen siden med kjod- 
kraftsuppe og sagde, jeg var tilbagegivet med non prae ceteris. Gud skjaerer 
af sig selv og danner deraf levende vaesener og deraf kager.» Han havde 
imidlertid glemt meget heraf «paa grund af slovhed efter skudsaarene; Gud 
hopper ud af hovedet imellem, saa han har ikke andre at sporge end sig 
selv». Han er ridder af 20 ordener. — Tiltrods for alt det forunderlige, han 
berettede om sin egen person, viste han sig at have god rede paa baade 
sine egne og sin families tidligere forhold, naar han svarede paa ligefremme 
sporgsmaal derom. Han kunde ogsaa regne sikkert i hovedet, om det end 
gik lidt langsomt, og erindrede forskjellige kemiske formler, var ogsaa med 
paa at spille kort, schak og billard. 

I de folgende par aar var han lidt mere urolig og skjaendende, kunde 
ogsaa vaere voldsom. Forfolgelsestankerne blev mere fremtraedende igjen. Han 
fik ikke sove, tda uvaesen og pobel satte transportmaskiner i hovedet paa 
ham, komprimerte ham og lagde ham i en jernseng blandt en hel morder- 
bande i morderhusct paa Thorso (erindring fra avislaesning) ; de satte kirsebaer- 
traer i hans hoved. En nat kom Alexander Dumas' hore op i sengen hans 
og dansede kankan ; det kunde hverken han eller hans hustru, som er en 
aerbar pige, finde sig i, hvorfor de meldte det til overvogteren, som draebte 
damen. Saa var det maskiner, som hakkede hans hoved itu, rev ud hans 
^eggestok, mave og aeggeblommer. Det var Vorherre, som stod for det; 



SyERFORMER. KATATONl [69 

han huggede med oks, saa blodet randt. Gud var saaledes, at han ikke 
kunde leve sammen med ham laengere. Hans hoved blev klovet med to 
messingspyttebakker og et S0lvhoved; der blev sat messingstsenger i bans 
brystpatter, og han var braendt indvendig med tlftif-akrolin-baryt-lyniId.» 

I 1899 var han igjen som tidligere og kunde vsere i den rolige af- 
deling. I 1 90 1 var han atter lidt mere urolig og klagede over forfolgelserne 
ganske paa samme vis som tidligere. Han reagerede lidet paa naalestik og for- 
klarede selv, at han folte bedre paa venstre haand, som var naturvaesen af 
Vorherre fra evighed af, medens heire var mere fremmed for ham bg en 
moderne kopi. Ogsaa i 1903 har han havt en tur med uro og skjaenden. 



Katatoni. 

(Amblythymia catatonica?) 

a. Rask begyndelse. 

1 katatoni er den indledende nedtrykthed i regelen dybere og 
renere, end den var i hebefreni. Saalaenge den staar paa, har den 
meget tilfaelles med tungsindet ved melankoli, kan saaledes vaere 
praeget af uro og angst; dog synes folelsen af uimodtagelighed for 
sorg og glaede ikke i almindelighed at bore katatonien til. De syge 
begynder at gruble over sit religiose forhold, indstiller arbeidet, 
traekker sig tilbage fra omgang, bedroves over sine synder, gaar paa 
of>byggelser, bliver claesere* eller lukker sig inde og beder flittig. 
Eller de stryger om paa fjeldet, fordi de kvier sig for at ligge for- 
aeldrene til byrde i et uaar. Andre gjor sig skrupler over selvmisbrug, 
mener denne last staar skrevet i deres ansigt, saa ingen kvinde vil 
gifte sig med dem, eller de aengstes over sin helbred, tror, de aldrig 
vil komme sig mere, har hovedpine, knuges for brystet. foler sig 
tomme indvendig, har mistet al kraft. Der kommer angst over dem 
for at blive taget af djaevelen, forgiftet eller opereret, ihvertfald for, 
at noget ondt skal haende dem, selv om de ikke kan gj0re sig klart, 
hvad det er. De graeder tildels hele dagen, gaar tilsengs for en dag 
eller to, spiser lidet, sover daarlig, er tilbagetrukne og ordknappe. 

Undertiden er de fra forste faerd af modstrcebende og umedgj0r- 
lige, vil ikke forklare sig, overhovedet ikke tale, «der bliver snart 
krigs- og politiforhor*, vaegrer sig for at spise. 

Sansebedrag forekommer oftest, men spiller ingen synderlig frem- 
traedende rolle og er ikke altid i samklang med stemningslidelsen. 
De ser djaevelen og helvede. herer aander hviske og true, sigtes for 
ugjerninger gjennem fuglenes sang og forferes til at tage andres liv; 
de synes, at maden lugter ilde, at der spreites noget paa dem gjennem 
huller i taget. Undertiden har de det for sig, at de er i helvede 
eller ihvertfald omgivet af djaevelens born. 



170 DEMENTIA PR/ECOX 



Somme viser tegn paa svcekket omdemme, gjor sig skrupler over 
de latterligste smaating (som i forbigaaende at have nappet et par 
baer fra en have, og det var endda i adspredthed !). Andre laegger 
en vis slahed for dagen og synes at finde en vis tilfredsstillelse i at 
kunne fore sine vogtere bag lyset. 

Undertiden optraeder et krampeanfald med rykninger over hele 
legemet eller af enkelte muskier. Anfaldet kan gjentage sig, eller det 
bliver med det ene. Hos enkelte kommer et katatont uroanfald. 

Overgangen til det stuporese stadium sker som oftest jevnt 
og umerkelig. 

Hos enkelte dukker forst op en flygtig storheds- tWtx forfelgelses- 
idiy som ikke behover at naa en vrangforestillings fasthed. Det fore- 
kommer dem saaledes, at de er en apostel, et medium, at der stilles 
dem valg mellem guld og det evige liv, at maden er uren, at man 
bar imod dem. Eller stemningen veksler nogen tid mellem stille ned- 
trykthed, afbrudt af heilydt jamren, og lossluppen lystighed eller 
vrantenhed. De synes, man viser dem for liden opmerksomhed, 
bliver uden sarlig foranledning truende og voldsomme, storler uden 
grund, beder og bander, er tilgjorte og kjaelne, spiser graadig, be- 
gynder at tale meningslost. — 

De falder dog snart tilbage igjen i sit mismod, «har faaet en 
tilgivelse; men der staar to tilbage; der bliver vist ingen raad». 
De taler tildels om selvmord. lusker afsted med et gevaer, lober i 
fulde klaeder ud i elven, stikker til sig en slov bordkniv. 

1 regelen gaar de efterhaanden mere og mere i staa, indskraenker 
sig til ^nstavelsesord, sidder ubevaegelige som stivnet i sin kummer, 
viser ingen interesse og ingen fremfaerd, maa opfordres til at spise, 
til at laegge sig og staa op, til at varetage legemets tarv. Tilsidst 
laegger de sig gjerne sengfast. 

Saalaenge de katatone saa at sige forpupper sig i sin stupor, er 
der oftest ingen adgang til at holde sig a jour med, hvad der fore- 
gaar i deres indre. Stemningslivet torrer ud, forestillingslivet ind- 
snaevres, viljelivet ligger nede. Der er tidligere saavidt mulig gjort 
rede for de forskjellige forhold ved stuporen og felgetilstandene, 
cyanosen, katalepsien, den stereotype holdning og negativismen. 

Stuporen er ikke altid lige dyb, om den end pleier at holde 
sig noksaa jevn fra dag til anden. Imellem svarer de paa sporgs- 
maal og er lidt livligere, spiser og temmer sig uden opfordring, kan 
ogsaa gjore et klodset selvmordsforsog eller en meningsles handling 
for snart efter at falde tilbage i sin vanlige slaphed. Sjelden findes 
allerede nu enkelte stereotype bevaegelser eller enstonig jamren. 

Som oftest loses stuporen lidt efter lidt. Blikket bliver mere 



S/ERFORMER. KATATONI I7I 



opmerksomt; tiltale fremkalder et svagt smil, tildels under en und- 
selig rodmen; de er fremdeles sene i vendingen, men begynder at 
vise deltagelse og en smule tiltag, raekker nelende haand til hilsen 
og steller sig selv, taler endnu trevent, men stemmen faar mere klang. 
Enkelte tager fat paa arbeide laenge for, de gjor brug af talen, eller kan 
vedblive at vaede i sengen, medens de ellers opforer sig uklanderlig. 

Endel bedres nu efterhaanden, tildels efter en overgangstid med 
barnslig skeieragtighed, vimseri, paastaaelighed, masen og misnoie, 
som kanske repraesenterer et kun antydet ?die stadium. 

Hos andre er bedringen bare tilsyneladende eller rent forbi- 
gaaende. Smilet vender hyppigere tilbage, gaar lidt efter lidt over 
til ugrundede udbrud af en stemningslos latter, og det varer da ikke 
laenge, for uroen bryder I0S. 

De holder sig ikke mere i sengen, vimser omkring, begynder at 
tale t0v, tildels fremmede tungemaal eller uanstaendig, men vil ikke 
svare paa sporgsmaal eller giver bagvendte smr, saa det kan se ud, 
som de ikke havde rede paa nogen ting. De gjor ugagn, soler med 
vand, stopper til for aflobet, taetter til noglehul, stikker tilside brugs- 
gjenstande. skaffer i det hele betjeningen meget bryderi, gjemmer 
sig eller rommer. De bliver hoirostede^.brauter af styrke og stor- 
mandsvaerdighed, kommanderer, skjaender og bander, synger og danser. 
De er fulde af stereotype bevaegelser, klasker i haenderne, spraeller 
med fingrene, traenger paa dorene, udsteder hoie skrig. Endelig be- 
gynder de at rive itu sine klaeder. slaar ud ruder, klaeder sig nogne, 
S0ler med sine udtommelser, drikker undertiden endogsaa urin og 
spiser skarn. 

Uroen kan i meget lang tid holde sig temmelig uforandret, om 
end til sine tider mere, til andre tider mindre fremtraedende. Under- 
tiden afloses den af roligere tider, da de syge er utilgjaengelige, faa- 
maelte, uvirksomme og modstraebende, tildels belt stuporose; sjeldnere 
er der regelmaessig veksel mellem stupor og uro. Det er isaer under 
disse senere anfald, at de stuporose overrasker med en tilsyneladende 
impulsiv handling (som knusning af en rude, angreb paa en syge- 
pleier, iturivning af klaeder), hvorpaa de laegger sig rolig ned igjen^ 
at de kommer med en utidig henvendelse til visiten (om at faa ar- 
beide eller komme op og gavne sit land), eller at de viser en af- 
stikkende opforsel (som at staa op om natten for at turne, tage alle 
i haand og takke, plystre en af oieblikkets melodier eller masturbere 
aabenlyst). 

Andre synes .at bedres, naar uroen laegger sig, opforer sig or- 
dentlig, er medgjorlige, har sygdomsforstaaelse, taler sammenhaen- 
gende og fornuftig; de kan hjaelpe lidt til i arbeide, heist naar det 



172 DEMENTIA PR/ECOX 



kan foregaa automatisk, eller endogsaa vaere ganske flinke i sin gjer- 
ning, medens de inde saetter sig hen i en krog og ler -ved sig selv. 
Selv i sine bedste tider er disse katatone, som har gjennemgaaet 
urostadiet, dog naesten altid fulde af egenheder, lunede og uberegne- 
lige i sin optraeden, selvraadige og opsaetsige, lattermilde og tilboie- 
lige til spektakler; ved ringe anledning kan de let blive opfarende 
og voldsomme. 

Under det senere forlob bliver tilbeieligheden til negativisme og 
stereotypi mere fremtraedende. Ethvert fors0g paa at indvirke paa 
de syge moder de med sterk modstand og gjor ofte netop det mod- 
satte af, hvad de bedes om. Ikke vil de undersoges, bades eller 
veies, ikke spise, ikke svare. Modstanden er dog sjelden gjennemfert 
og giver mere indtryk af et lune; de begynder kanske paa et svar, 
naar man er kommet ud af herevidde, men tier paany, hvis man 
naermer sig; de vaegrer sig for at spise almindelig kost, men tager 
villig melkemad, vil ikke have sin egen portion, men stjaeler fra de 
andre eller spiser i lendom af skyllebotten. De laegger sig til en 
eller anden uforanderlig holdning, eller de driver paa med de samme 
meningsl0se bevaegelser atter og atter. 

De har nogetaf en klowns maade at optraede paa, indtager vredne 
stillinger, skjaerer ansigter, gaar efter en streg eller i ring, iagttager 
bestemte regler ved fodskiftet, raekker knytnaeve til hilsen, spiser 
uden at bruge haenderne, samler i munden store masser af spyt, som 
fosser ud, naar de brister i latter, stuper kraake, staar paa hovedet, 
er skoieragtige. Der er noget paataget, hensigtslost og fornuftstridigt 
over, hvad de foretager sig, om de end i mange tilfaelde har en for- 
klaring paa rede haand. Ihvertfald er der et paafaldende mis- 
forhold mellem den opgivne bevaeggrund og gjerningen, og oftest 
kan de ikke give anden forklaring, end at noget cdrev dem dertil, 
de maatte». Ofte stanser de op halvveis, kommer tilbage efter rem- 
ning, indstiller fors0g paa at skjaere pulsaaren over, naar snittet er 
naaet gjennem huden. 

Selvmordsforsog er hyppige og foretages tildels, naar man mindst 
skulde vente det. Selvpinerier er heller ikke sjeldne. 

Saalaenge uroen staar paa, er stemningen gjennemgaaende op- 
romt; men man traeffer ikke den maniskes sprudlende humor; tildels 
er den vredagtig; dog morsker de sig ofte bare paa skremt. Naar 
de atter kommer til ro, er de ligeglade og interesselose, tager ingen 
notis af omgivelserne. sperger ikke efter familien, synes ikke, det 
har nogen hast med at komme hjem, og finder opfyldelsen af sine 
onsker for dagen vigtigere end al fremtid. De kan imellem graede 
lidt, overfaldes af en ubestemt angst eller fele sig trykket af frygt 



SyERFORMER. KATATONI I7J 



for en eller anden sygdom, ligesom de, ret som det er, brister i latter; 
men disse stemningsudbrud kommer og gaar uden paaviselig grund. 

Naar man forst faar ordentlige svar af de katatone, viser de sig 
ganske godt orienterede, og de slaengebemerkninger, de kan gjore 
f. eks. om laegens person, rober, at de baade bar lagt merke til for- 
skjellige ting og bevaret dem i erindringen. Ofte traeffer man en 
mere eller mindre klar sygdomserkjendelse hos dem, isaer efter katatone 
anfald og naar stuporen svinder; men nogen dybere forstaaelse af 
sygdommens betydning og raekkevidde bar de ikke. 

Demmekraften er svaekket, om ikke i den grad som ved de hebe- 
frene former. Deres tale og skrift viser hyppig usammenhaengende 
tankegang, S0gte udtryk og selvlavede ord ; de mest forskjelligartede 
begreber kastes hulter til bulter i et eneste rere, eller de samme 
vendinger kommer uophorlig igjen. 

Som ved hebefreni kan der langt ude i sygdommen komme 
tanker om forfolgelse ved spiritisme, mesmerisme eller anden hemme- 
lig paavirkning, uden at vrangforestillingerne saettes i system. 

Paa ethvert trin i sygdommen kan der bryde los et af de eien- 
dommelige katatone uroanfald, som er omtrent lige hyppige ved rask og 
ved snigende begyndelse (ca. 40 %). Ganske pludselig bruser de syge 
op og bliver rent ustyrlige. Kommer anfaldet under den indledende 
nedtrykthed, kan stemningslidelsen tilsyneladende vare ved, men 
giver sig barokke udslag: den syge jamrer, beder om at faa tale med 
Jesus, svarer ikke paa sporgsmaal, omfavner laegen, ransager bans 
lommer, falder paa knae og stikker hovedet ind mellem bans ben, 
og tilrettevist begynder ban at hulke, tager en «aandelig visebog» 
og synger skrigende vers efter vers. Er det under stupor, kommer 
der krampagtige traekninger i forskjellige muskier, hvorpaa den syge 
farer op, danser og synger, haermer efter omgivelserne, efterligner 
dyrelyd, snakker usammenhaengende uden afbrydelse med stereotype 
vendinger, ofte uanstaendig med liderlige gebaerder, er i uafladelig 
uro med gjentagelse af de samme saet bevaegelser, sterkt optaget af 
forskjellige forestillinger, men lader sig noksaa let aflede for et oie- 
blik. Anfaldet gaar temmelig raskt eller mere gradvis tilbage, kan 
vare ganske kort, gjentage sig nogle gange itraek eller straekke sig 
ud over flere uger. 

Forleb. 

Den foran skildrede faldstcendige (cykliske) form af raskt begyn- 
dende katatoni med en indledende nedtrykthed, en stupor0s mellem- 
tid og et urostadium (med eller uden katatont anfald) fandtes i halv- 
parten af alle tilfaelde. 



174 DEMENTIA PRvECOX 



I ganske faa (7) procent, heist hvor sindssygdommen udviklede 
sig i naer tilslutning til stod paa hovedet eller en infektionssygdom, 
manglede den indledende nedtrykthed eller var meget lidet udtalt. 
I andre tilfaelde varede den i aarevis. 

Et udviklet stuporost stadium manglede hos 1 2 Vo, den opstemte 
uro hos JO Vo (forsaavidt det paa stuporen folgende vimseri 0. s. v. 
ikke regnes som antydning til dette stadium). 

En katatoni kan ogsaa bestaa bare af et enkelt eller i regelen 
gjentagne katatone uroanfald med en kort indledning af nedtrykthed 
eller vekslende stemning og et efterstadium uden udpraeget katatone 
sygdomstegn. 

Varigheden af de enkelte stadier ved jevn fremgang af sygdommen 
er det umuligt at forudsige, da den kan svinge mellem faa dage og 
flere aar. Gjennemsnitsvarigheden af den indledende nedtrykthed 
var J mdr., af den stuporose tilstand 7 mdr. 

Kun hos V» af de raskt begyndende tilfaelde skrider sygdommen 
jevnt frem uden stans, indtil slovheden er naaet. I det overveiende 
antal tilfaelde er der en udpraeget tilbeielighed til afbrydelser og til- 
bagegang af sygdomstegnene, saaledes at ferlebet i hei grad kan 
ligne det ved den tilbagevendende sindssygdom. (Se kurverne s. 175.) 

Da det imidlertid herer til sjeldenhederne, at sygdommen ikke 
bliver kronisk ialfald efter det tredje eller fjerde anfald, er det af 
praktiske grunde hensigtsmaessigt at holde de to forlobsformer ud 
fra hinanden. Til adskillelse fra det «tilbagevendende> (intermitte- 
rende, periodiske) forlob ved den anden store gruppe af ungdoms- 
aarenes sindssygdomme er det derfor mere paa sin plads at tale om 
et «afbrudt» forlob ved katatonien. 

Af brydelsen med tilbagegang^ af sygdomstegnene kan indtraede 
naarsomhelst, oftest uden nogen ydre foranledning, uventet og braat^ 
undertiden fremkaldt ved forandring af opholdssted, sindsindtryk 0. 1. 

Sygehistorierne viser, at nedtryktheden f. eks. gaar tilbage alle- 
rede efter et par uger, nogle maaneder eller et aars tid, og at det 
varer fra 2 til 18 aar, for sygdommen atter tager fat. Ved de meget 
kortvarige anfald af mismod, sjelden raskt aflost af nogle dages op- 
stemt uro (d: katatont uroanfald?), har der i regelen vaeret faa holde- 
punkter for en rigtig erkjendelse af sygdommen, som derfor ofte har 
vaeret miskjendt paa dette trin. Selve kortvarigheden tyder dog i nogen 
grad paa katatoni, idet de depressive anfald i den tilbagevendende 
sindssygdom i regelen varer laengere. De praktiske vanskeligheder ved 
at saette sygdomsanfaldet paa dets rette plads i systemet ophaever selv- 
folgelig ikke retten til at betragte det i sammenhaeng med og som 
jevnbyrdigt med de senere, mere fuldstaendige udbrud af sygdommen. 



SiERFOBMER. KATATONI 




176 DEMENTIA PRiECOX 



Hyppigere synes bedringen at vaere indtraadt efter den stuporese 
periode^ som rigtignok en enlcelt gang kan folge temmelig raskt paa 
nedtryktheden, allerede efter nogle dage. Saalaenge sygdommen ikke 
er kommet ud over disse to forste afsnit, kan der vaere haab om 
en varigere bedring eller helbredelse. 

Er forst den opstemte uro indtraadt, vil der ihvertfald sjelden 
blive tale om nogen helbredelse; i ^t tilfaelde kom saapas bedring, 
at vedkommende udgik af offentlig forpleining og nu i flere aar har 
holdt sig arbeidsdygtig. Kortvarige bedringer og «lyse oieblikke* 
er derimod ingen sjeldenhed. Selv hvor sygdomstegnene paa langt 
naer gaar belt tilbage i mellemrummene, kan tiiboieligheden til af- 
brydelser vaere meget fremtraedende; i ^t tilfaelde blev der en stans 
i sygdommen (efter en indledende nedtrykthed, fulgt af et katatont 
uroanfald) i 7 aar; saa kom stupor og 12 aar efter et nyt katatont 
uroanfald. Ikke sjelden er der forvaerrelser f. eks. vaar og host, 
medens tilstanden er nogenlunde de andre aarstider. 

I 16 tilfaelde (40 7o) optraadte katatonien med mere end et af- 
grcenset anfald, Hvor ogsaa det andet anfald gik over i helbredelse 
(6 tilfaelde), bestod det forste af nedtrykthed alene (4) eller sammen 
med stupor (2), undertiden med et mellemliggende katatont uro- 
anfald, og det andet som oftest af nedtrykthed sammen med stupor 
(4), sjelden nedtrykthed alene (1), eller af et katatont anfald (i). 
1 det andet anfald er billedet af en stemningslidelse i regelen mindre 
udtalt, end det var i sygdommens forste begyndelse. 1 5 tilfaelde er 
der kommet et tredje anfald et par aar efter det andet, hos en forst 
20 aar efter, og ogsaa et fjerde og femte anfald er seet, som er gaaet 
over igjen; men i regelen bliver som naevnt tilstanden kronisk efter 
det 3dje anfald, om ikke for. 

Anfaldenes og mellemrummenes varighed lader sig ligesaa lidt 
forudsige som stadiernes laengde ved det jevnt fremskridende forlob. 
Saavidt der kan sluttes noget af de faa tilfaelde, synes det at holde 
stik, at jo kortvarigere anfaldene er, desto hyppigere kommer de 
igjen. Ogsaa naar sygdommen er blevet kronisk, folger de anfald, 
hvori den blusser op, gjerne taettere paa hverandre end for. 

Sygehisiorie 1 3 . 

Lb.-nr. 7570. 16 aar gml. skippers dalter. Der ska! ikke for have 
vaeret sindssyge i slegten; to mostre er nervose. Selv har hun vaeret spaed 
og bleg, men frisk indlil del nte anfald i 1888. Hun skulde da laese til 
middelskoleeksamen, men fik betaenkeiigheder, om hun ogsaa formaaede dette, 
sammen med religiose grublerier, blev nedtrykt og savnios. Hun begyndte 
at tale forstyrret, var aengstelig, uregjerlig og voldsom. Efter et sovemiddel 
sov hun i 2 dogn og vaagnede frisk. 



S.tRFORMER. KATATONI 



'77 



Efter delte kortvarige anfald var hun frisk i 2 aar, men altid lidt 
«underlig». 2det anfald begyndte hosten 1890, da hun skulde ind paa 
industriskolen; hun fik igjen betaenkeligheder, blev nedstemt, graat og var 
noget urolig. Hun sendtes paa landet og kom sig en tid, men begyndle 
saa at blive vrang og voldsom, slog itu, rev sengklaederne i filler, kiaedie 
sig n0gen, klorede sig op paa hals og fingre. Hun bragtes tilbage til byen, 
og en laege hentedes; men da denne kom, lob hun hjemmefra ind i en butik 
og skreg i vilden sky. En konstabel forte hende hjem igjen; her vaeltede 
hun mobler og en braendende lampe, flygtede gjennem vinduet og kilede 
sig tilsidst fast mellem en ovn og brandmuren, saa hun kun med stor moie 
blev irukket frem igjen. Hun indlagdes i asyl 2. oktober 1890. Stem- 
ningen var da vekslende ; snart var hun munter, sang, lo og dansede, snart 
graat hun. Dagen efter gik hun omkring uden at sloie, var meget af- 
visende, svarede oftest ikke paa sporgsmaal, spiste ikke af egen drift, men 
iod sig made, havde kun afforing efter klyster. Hun blev stadig mere mod- 
straebende, laa lilsengs med teppet over hovedet ; af og til nynnede hun lidt 
eller udstodte enkelte ord ; men for det meste var hun ganske taus. Under- 
tiden laa hun ,som i en ekstatisk tilstand*. Hun masturberede aabenlyst, 
var en enkell gang urenlig, selv efterat hun var kommet op og strikkede, 
rev itu sine tepper, spyttede ud medicinen. I december blev hun rolig, 
men var lidt vimset og af vekslende stemning; hun deltog i forefaldende 
arbeide. Tilstanden holdt sig derefter uforandret til udskrivelsen 15. aug. 
1 89 1. Hun kom paa landet, var egensindig og «vilde holde sig med gut- 
terne», men blev anseet for frisk. 

Det ^dje anfald begyndte ganske raskt sidst i mai 1893. Hun var 
kommen til en familie, hvor hun skulde vaere til nytte og hygge, begyndte 
at spise lidet og holdt snart fuldstaendig op at tage naering til sig. Nogle 
dage efter vilde hun kaste sig i vandet og ud af vinduerne, var rent for- 
styrret, stillede sig op og blev staaende paa dn flek i 3 timer uden at rore 
sig eller tale, sov ikke om natten, graat fra og til. En uge efter anfaldets 
begyndelse blev hun indlagt i asyl (7. juni 1893). Her var hun smilende, 
sad ubevaegelig med lukkede oine, svarede et enkelt ord paa sporgsmaal, 
men var forovrigt taus, kjendte laegen igjen fra sidst, syntes sterkt optaget 
af egne tanker. Bragt tilsengs sad hun i sengen, stadig med opadvendte 
oine og haenderne ceremonielt korslagte over brystet eller armene opstrakte. 
Hun gik imellem op og trak sengklaederne rundt paa gulvet, rev itu sit 
linned, masturberede. 1 august begyndte hun at tale med pleiersken, fik 
strikketoi og holdt sig rolig; forst midt i septbr. talte hun ordentlig med 
laegerne. Senere holdt hun sig venlig og flittig indtil udskrivelsen i o. febr. 1 894. 

Hun holdt sig atter i et par aar ude blandt folk, men var noget vanskelig 
at omgaaes, heftig og pinlig noieregnende med renlighed. 

Det ^de anfald kom ganske pludselig, idet hun, uden at der paa for- 
haand var merket nogen forandring ved hende, den 25. aug. 1896 om aftenen 
fors0gte at fire sig ned fra 4de etage ved hjaelp af en brod^rlaengde ; denne 
brast, og hun braekkede i faldet venstre overarm og knuste venstre haelben. 
Hun blev fort til Rigshospitalet, hvor hun viste sig fuldstaendig orienteret. 
Snart sad hun stille med stereoiyp holdning og saa frem for sig; snart var 
hun voldsom, rev forbindingen af, sprang om paa gulvet om natten og slog, 
ud ruder. Hun talte om, at hun gjerne vilde vaere en engel hos Gud med 
vinger paa. Hun sov godt og spiste selv. Ved indlaeggelsen i asylet 28., 

ii — Dementia pratcox. 



178 DEMENTIA PRiECOX 



septbr. 1 896 var hun stuporos, laa med lukkede oine og sammenkneben mund, 
svarede ikke paa sporgsmaal og gjorde modstand mod enhver undersogelse. 
Imellem foretog hun en impulsiv handling, stod pludselig op, rendte hovedet 
mod vindusruderne eller slog ud en rude, gik op i sengene til andre syge. 
1 november pleiede hun ligge med aabne oienspaiter og opadrettede 0ine 
uden at blunke; pupillerne var noget udvidede, reagerede godt; ansigts> 
udtrykket spaendt, munden krampagtig lukket og snudeformig fremskudt; 
aandedraettet var overfladisk, men lod sig taelle af naesevingernes bevaegelser 
(27 i min.); pulsen 108. Undertiden laa hun med hoire arm loftet op fra 
puden og med en brodskalk i haanden; armstillingen fastholdtes stereotypt 
iaenge efter, at haanden var begyndt at skjaeUe. Ved fors0g paa passive 
bevaegelser gjorde hun energisk modstand. Hele muskulaturen var stiv. 
Det var bare ^n bestemt pleierske fra en anden afdeling, som fik lov til 
at stelle hende, og naar denne var fri, lod hun ikke vandet den dag; hun 
holdt sig ellers renlig, naar inm biev passet. Afforingen var traeg. Efterat 
anfaldet havde varet i 6 maaneder, kom hun sig paa et par dage (i februar) 
og var som for. Hun kunde ikke give synderlig forklaring om^ hvordan 
hun havde havt det under anfaldet, sagde, hun den hele tid laa som i dvale 
uden interesse for noget. Sansebedrag havde hun ikke. cHun v^r dtngstelig 
overfor alle andre end den ene pleierske og tror ogsaa, det var i angst« 
at hun slog ruder ud, eller kanske heist, fordi hun vilde komme did, hvor 
pleiersken var. Bevaeggrundene til hendes handlinger staar i det hele dunkelt 
for hende, ligesom hun ikke gjorde sig op nogen tanke om, hvad der foregik, f. eks. 
da laegen skiftede forbinding paa hendes arm ; men hun erindrer forskjellige 
ting ganske godt. Hun syntes, hun vaagnede op temmelig pludselig. » Hun 
var i den forste uge af februar let kongestioneret i kinder og pande, medens 
naesen var kjolig og lidt cyanotisk; oinene store og glinsende. Hun var 
venlig og arbeidsom, men vilde nodig gjore noget arbeide for asylet; 
hendes vaesen var noksaa naturligt. Hun udskreves 26. aug. 1897. 

Hun holdt sig denne gang ude et aars tid. 

Det $te anfald kom ogsaa aldeles pludselig, idet hun en dag (2. marts 
1898) reiste ud til sin vaerge, som boede udenfor byen, og teede sig under- 
iig; om aftenen indfandt hun sig hos moderen med en galosche i hver haand 
og fortalte under ivrige fagter, at hjemme hos hende sprang alle dore op, 
uagtet smedgutten netop havde seet dem over. Hun blev siddende paa en 
stol uden at ytre et ord mere, indtil hun midt paa natten begyndte at 
dundre paa dorene, sloges med omgivelserne, truede med saks og vilde ud 
af vinduerne ; under basketagene skreg hun ja og nei, men talte ellers ikke. 
Dagen efter var hun rolig, sad og stirrede hen for sig; hun fortes til asylet 
og ytrede her sin glaede over at vaere indlagt, forklarte sig ordentlig, men 
sagde, hun ikke erindrede stort af nattens tildragelser. Hun var lidt vimset^ 
men holdt sig rolig de forste par dage; nat til 5. sov hun ikke, vilde 
senere ikke spise og gik efterhaanden over i stupor med det samme billed^ 
som under de foregaaende anfald. Dels laa hun stiv med lukkede eine og noget 
fremskudte laeber, dels satte hun sig op og stirrede ud gjennem vinduet. 
Hendes yndlingsstilling var at staa med korslagte arme over brystet eller 
med hoire haand paa brystet og venstre paa issen; ofte stod hun ogsaa 
med benene over kors. Hoire oie pleiede hun at holde sammenknebet (se 
f)g. 24). Hun udlod sig engang med, at hun vilde have armene i helligt kors. 
over brystet, at verden skulde gaa under om 2 aar, og at hun var kommet 



S/ERFORMER. KATATONI 1 79 



hid for at advare; da hun ikke vilde laegge sig en kveld, var det, fordi hun 
«ikke vilde vaere blandl fremmede; hun var en uplettet kvinde». Men for- 
ovrigt var hun ganske taus, kunde ved gebaerder udtrykke, hvad hun onskede, 
f. eks. at komme paa et andet vaerelse, svarede ikke paa noget sp0rgsmaai 
og var heist umedgjorlig; hun gjorde som oftest vanskeligheder med at spise 
og maatte en tid lang sonden<eres, tildels under sterk modstand. Hun slog 
sig ofte med knyttede naever eller klaskede i gulv og vaegge. I april var 
hun mere ugrei, klaedte sig n0gen, masturberede aabenlyst, samlede spyt 
eller lod vandet i sin hule haand og slaengte det paa de andre syge. Under- 
tiden lod hun slet ikke vandet og maatte kateteriseres. Hun begyndte saa 
at spise selv. Forst i begyndelsen af august svarede hun paa tiltale, antog 
paa forholdsvis kort tid sit naturlige vaesen og begyndte at sy. Anfaldet 
havde da varet i 5 maaneder. 

Hun holdt sig nu rolig et halvt aars tid; men tilstanden ansaaes for 
utryg til, at der kunde vaere tale om udskrivning. I februar 1899 maatte 
hun tage medicin for at sove og blev i begyndelsen af april mere vimset, 
rastl0S og vekslende af stemning, ingcnting var hende tilpas; hun var konge- 
stioneret med glinsende oine. 26. april spyttede hun ud medicinen, den 
29. gik hun oppe om natten og var ugrei, og 20. mai indtog hun atter 
sin saedvanlige stereotype stilling med lukkede oine, fremskudt mund og 
armene i kors over brystet. Hun kunde for et 0ieblik opgive denne stilling 
for at l0be bort og slaa en af de andre eller rive lorgnetten af en af laegerne. 
Hun var ganske taus. 22. aug. blev hun legemlig syg og begyndte at 
snakke, indremmede, at hun havde vaeret sindssyg en lang tid, men haevdede 
bestemt, at hun hele tiden havde vaeret ved fuld bevidsthed. Det viste sig, 
at hun havde lungebetaendelse. Hun kom op igjen 28. septbr. og gik da 
straks igang med haandarbeide ; hendes vaesen var som f0r i mellemrummene. 

Hun holdt sig nu efter dette 6te anfald noksaa jevn helt til naeste 
sommer, havde vistnok let for at tage sig naer af forskjellige ting, men for- 
maaede dog at raesonnere sig til ro igjen. 

1 juni 1 900 var hun atter mere vimset og havde sterkt glinsende 0ine, 
men blev dog den 7. taget ud af asylet. Den 25. oktober vakte hun 
opsigt paa gaden ved sin underlige opfersel og blev indlagt paa byens syge- 
hus. Hun viste sig utilgjaengelig og taus, blev trods kulden siddende timevis 
ude paa en trap og maatte f0res ind med magt, fors0gte at undvige; hun 
var angribende overfor moderen, som bes0gte hende, og en af laegerne, slog 
og klorede. Ved indlaeggelsen i asylet 5. novbr. s. a. vilde hun ikke saette 
ben under sig, saa hun maatte baeres op i afdelingen, var afvisende, talte 
ikke, stirrede frem for sig. Hun blev lagt tilsengs, men leb op for at stille 
sig ved d0ren eller vinduet, slog ud en rude, vilde rispe sig over brystet 
med et glasskaar, kastede sig overende og dunkede hovedet mod gulvet. 
Hun blev derfor lagt i pudevaerelset under saerskilt tilsyn. Hun vilde ikke 
have klaeder paa, satte sig n0gen paa huk ved d0ren og vilde springe ud, 
straks denne blev aabnet ; det lykkedes hende engang at stange hovedet mod 
murvaeggen i korridoren. Hun bad pleiersken om at faa komme ind paa stuen, 
muligens i erindring om, at gulvet der var af trae. Overfor laegerne var 
hun sterkt afvisende og tilkastede dem vrede sideblikke, kom med ukvems- 
ord («doktorklods!»), rettede journaldiktaterne, st0dte haanden bort ved for- 
S0g paa pulstaelling (118) og bed efter den. Der var altid en maengde 
grimacer med munden. Senere stod hun nat og dag med korslagte arme 



l80 DEMENTIA PR>ECOX 

og ben og kroppen beiet til siden; oinene var stirrende, opspilede. Hun 
talte meget sjelden, sagde engang, idet hun saa op i vinduet: «Jeg sidder 
anden dor herfra» og f6r derpaa op som i forskraekkelse ; en anden gang 
bemerkede hun: «Jeg kan ikke svare paa al denne hviskingen.» I den 
sidste halvdel af maaneden sad hun paany lige ved deren med arme og ben 
overkors, altid med armene under knaehaserne; sjelden laa hun ordentlig 
tilsengs. Hun gjorde stadig voldsom modstand mod ethvert indgreb udenfra. 
I begyndelsen af 1 90 1 blev hun mere urolig, f6r omkring paa gulvet, vaskede 
og speilede sig ofte; ved visiten lo hun imellem heit og gjemte sig under 
teppet, naar man kom bort til hende. 1 marts var hun atter roligere, men 
lidt saer^ og begyndte i midten af maaneden at gaa pleierskerne tilhaande. 
Hun viste sig fuldstaendig orienteret, havde sygdomserkjendelse, negtede be- 
stemt at have lidt af sansebedrag eller naeret tanker om nogen slags for- 
felgelse. Som forklaring af, at hun stadig sad i derkrogen, angav hun, at 
«der var noget eventyragtigt om, at hendes br0dre var paa taget og kunde 
se hende, naar hun sad godt inde i krogen»; hun havde den tanke, at 
bredrene skulde komme og hente hende hjem. At hun strittede imod og 
absolut vilde beholde samme stilling, kunde hun ikke give nogen grund for; 
«aengstelig var hun ikke — eller kanske hun var lidt raed; laegerne betrag- 
tede hun ikke som fiender — eller det var kanske naermest noget saadant». 
Spergsmaalene om, hvordan hun havde havt det^ besvarede hun smilende; 
alene da hun naevnte brodrene, brast hun i graat, og det syntes at koste 
hende en sterk selvovervindelse at fortaelle det; pulsen lob herunder op i 
115. Hun kom snart i den roligste afdeling, var arbeidsom og jevn. I april 
forklarte hun, at naar hun havde vaeret afvisende, var det, fordi hun syntes, 
omgivelserne var ildesindede, saa hun maatte vaerge sig mod dem. 

Hun holdt sig nu uforandret til sidst i december 1901, da hun efter 
at have vaeret uvel nogle dage begyndte at snakke om natten. Nytaarsdag 
1902 maatte hun overfores til den urolige afdeling, og nogle dage efter var 
tilstanden som under de tidligere anfald. Hun sad stadig i et bestemt vindu 
med forklaedet trukket over hovedet, var vrang, afvisende og slem mod de 
andre syge ; hun havde en egen maade at gaa paa, naar hun f0rtes tilsengs. 
En tid var hun isoleret paa pudevaerelse ; hun stod gjerne nogen, naar doren 
aabnedes, og sprang ind paa sidevaerelset, hvor hun fors0gte at tage strube- 
tag paa en sengeliggende syg, hvis hun kom til. Tilstanden holdt sig i det 
vaesentlige uforandret ind i det f0lgende aar. 1 januar 1903 bad hun en 
morgen om varm melk istedetfor le og hilste paa visiten. Hver gang et 
vindu stod aabent, maatte hun afsted for at smaekke det igjen, hvorefter 
hun lob tilbage paa plads og indtog sin sammenkrobne stereotype stilling. 
Hun udsattes i privatpleie 28. mai 1903 og var meget uregjerlig underveis, 
gjorde jevnlig forsog paa at hoppe ud af vognen. 

Udgang. 

Efter det, der er meddelt om forlobet, er det klart, at antallet 
af helbredelser i hoi grad vil vaere afhaengigt af, hvor lang tid der 
er gaaet siden sygdommens udbrud. Jo flere gamie tilfaelde mate- 
rialet omfatter, desto daarligere vil udsigterne stille sig. 

Tilstanden ved udskrivelsen af asylet giver mindst af alt nogen 
besked om, hvordan den syge senere vil arte sig, ihvertfald udenfor 



S;ERFORMER. KATATONI l8l 



de jevnt fremskridende fuldstaendige former af katatoni eller ende- 
stadierne. Om dem, som udgik helbredet, faar man nogen tid efter 
here, at de er rare, tovede, fulde at stormandstanker o. 1., medens 
^n, som efter et fleraarigt asylophold blev opgivet som haablos, 
kommer sig langsomt i aarenes lob og 8 aar efter udskrivelsen traeffes 
som betroet ombudsmand ; en anden, som erklaertes for fremtiden at 
ville tiltraenge saerligt tilsyn paa grund af samfundsfarlighed, ernaerte 
sig selv kort tid efter og holdtes endog af embedslaegen for sinds- 
sund. Storstedelen af de meddelte sene helbredelser af sindssyg- 
domme har sandsynligvis vaeret afbrydelser i en katatoni; desvaerre 
bar forfatterne i regelen havt slig hast med at offentliggjore syge- 
historien, at den ender med udskrivelsen af asylet, og om den syges 
videre skjaebne horer man ikke et ord. 

Udenfor materialet har jeg seet frie mellemrum (mellem iste og 
2det anfald) paa 20, ja engang ^ ^^r. Det er af vigtighed at regne 
med de store svingninger i katatoniens forlob ved afgjorelsen af for- 
skjellige praktiske spergsmaal, f. eks. skilsmisse. 

Efter de indhentede oplysninger skulde af 41 katatonier med 
rask udvikling 1 1 eller 27 7o f. t. ansees helbredede, og det er ud- 
trykkelig anfort, at de ikke engang frembyder egenheder. De 5 har 
bare havt et anfald, 6 har havt flere (3 to, 2 tre, i fire anfald, hvoraf 
de forste dog har bestaaet af en ganske kortvarig nedtrykthed). 
Siden helbredelsen indtraadte og til naervaerende arbeides afslutning, 
er der gaaet laengst ij og mindst 3 aar, gjennemsnitlig 7—8 aar. 
Anfaldene har havt en gjennemsnitsvarighed af 20 maaneder (det 
laengste 4 aar). 

Ser man bort fra sporgsmaalet om helbredelsen, som vanskelig 
lader sig kontrolere gjennem andenhaandsoplysninger, og holder sig 
til den sikrere opgave om selvhjulpenhed og arbeidsevne, stiller for- 
holdet sig saaledes: 

Selvhjulpne ij 

Arbeidsdygtige, men forsorget af andre ... } 

Dybt sieve 13 

Dode 10 

Ukjendte 2 

lalt 41 

Udskilles de dode og ukjendte, bliver resultatet: 

Selvhjulpne 45 % 

Arbeidsdygtige 10 » 

Dybt slove 45 » 



l82 DEMENTIA PRiECOX 



Det er desvaerre ingen tvil om, at disse tal giver et for lyst 
billede af sygdommens udgang. Dels er tallene for smaa som grund- 
lag for en beregning, dels vil der antagelig om nogle aar vaere kom- 
met flere udbrud, hvoraf hvert enkelt bringer den syge et trin naermere 
udgangsslovheden. Et dodsfald i familien eller en legemlig sygdom 
kan undertiden vaere tilstraekkeligt til at fremkalde et nyt udbrud. 

Det kan trygt siges, at de fleste, som bar gjennemgaaet en 
katatoni, vil baere merker deraf hele sit liv. Kan de i laengden er- 
naere sig selv, er det mest i tjeneste hos andre; sjeldnere klarer de 
sig belt paa egen haand. I hoiere grad end ved hebefreni traeffes 
her egenheder og manerer. I en samtale vender de sig bort med 
ugrundede latterudbrud eller et tvungent smil, eller de sukker uaf- 
ladelig, hilser med en sodladen hoflighed eller en forloren grandezza, 
heist uden at se den hilste i oinene, staar paa en fortrolig fod 
med alverden eller bar et steilt, afvisende vaesen, udtrykker sig i et 
S0gt og sirligt sprog, spiser ofte ikke kjod eller fisk, har forskjellige 
haandbevaegelser og grimacer, er ofte braa i sine bevaegelser. 

Det er allerede naevnt, at slovheden sjelden indtraeder saa raskt 
som i hebefreni og heller ikke saa ofte (i hoist 20 7o) naar den 
samme dybde. Billedet af den dybeste slovhed ved begge sygdomme 
er ellers det samme. Oftest er de gamle katatonikere indesluttede 
og uden tiltag, sidder i en krog med tvungen holdning, kan smaa- 
snakke med sig selv, er traege til at samtale og svarer gjennem- 
gaaende meningslost udenfor de simpleste sporgsmaal, eller de er 
ganske tause. De laegger sjelden nogen interesse for dagen, uden 
naar de bringes mad eller tobak, opfatter, hvad der foregaar omkring 
dem, men bryder sig ingenting om det; selv om deres sidemand 
prover paa at haenge sig op eller er naer ved at blive skamslaaet af 
en anden syg, rorer de ikke en finger for at forhindre det. Imellem 
faar de urotogter, hvorunder de skjaender og stoier, knuser ruder, 
spaender i dorene og er voldsomme. Egenhederne, stereotypien og 
negativismen vidner om, fra hvilken tilstand slovheden har udviklet sig. 

De dybest sieve taler fuldstaendig usammenhaengende, river itu, 
er urenlige og masturberer ivrig, holder sig tildels stadig urolige; 
de har let for at blive, hvad Bleuler kalder «de daarlige asylers 
slemme kunstprodukter». Med tiden kommer der saedvanlig mere 
ro over dem; aar efter aar sees de paa den samme plads i asylet i 
den samme stilling og med de samme bevaegelser ^ 

* Den i Gaustad asyls iste aarsberetning (for 1856,5. 31) og hos Dahl (Bidrag 
etc., s. 203) beskrevne kvindelige syge frembed saaledes lige til 1900, da hun afgik 
ved deden, det samme billede med neiagtig de samme stereotype talemaader og de 
samme spillende eller syende fingerbevaegelser som 44 aar i orveien. 



SvERFORMER. KATATONI 1 8}. 



b. Langsom begyndelse. 

Tilfaeldene af katatoni med langsom udvikling viser tydeligst det 
naere slegtskab mellem de to hovedformer af dementia praecox. De 
begynder som en snigende hebefreni med gradvis tilbagegang af aands- 
evnerne og forandring af sindelaget og fortscetter som en regelret kata- 
toni, Det kan da blive en ren skjonssag, om man vil henfore et 
overgangstilfaelde til katatonien, hvad vel de fleste gjor, eller om man 
vil opfatte det som en hebefreni med katatone traek. Det standpunkt, 
man tager, er forsaavidt af betydning, som prognosen ved katatoni 
bliver daarligere, jo flere langsomt begyndende tilfaelde der kommer 
med. Efter Brosius^ bor ingen sindssygdom kaldes katatoni, med- 
mindre der er stupor; men det er baade at laegge for megen vegt 
paa et enkelt sygdomstegn, og en gjennemforelse deraf stoder des- 
uden paa for mange praktiske vanskeligheder. 

De syge begynder med at blive mindre flittige, glemsomme. 
magter ikke laengere at gjore fyldest for sig, falder i staver under 
arbeidet, gaar tract, viser liden dommekraft. De bliver indesluttede 
og fortaenkte, snakker med sig selv, streifer om, viser sig pirrelige, 
vrange og paastaaelige. De er noget hypokondre, tror sig tilsidesat, 
seet paa med uvilje eller ligefrem udsat for forfolgelse. 

Efter denne indledning, som kan vare lige op til 5 aar, er det 
videre forlob i ikke fuldt halvparten af tilfaeldene det samme som ved 
en fuldstaendig katatoni: nedtrykthed, stupor, uro. 

De bliver bedrovede over alt det gale, de bar gjort, faar ikke 
fred, fortjener ikke at spise, onsker at do og gjor ikke sjelden selv- 
mordsforsog. De driver aengstelige og rastlose om, er gjerne belt 
fra begyndelsen afvisende og modstraebende. 

En bagvendt eller meningslos handling, usammenhaengende tale, 
vranghed og stereotypi eller voldsomhed, urenlighed eller et katatont 
anfald kan gaa forud for stuporen; men denne kan ogsaa komme 
lidt efter lidt. De bliver interesselose og ubevaegelige, ophorer med 
at gjore noget af egen drift, gjor modstand ved forsog paa enhver 
indvirkning udenfra, spiser ikke, taler ikke, ligger sammenkrobne i 
sengen. Tildels bliver de urenlige, skriger imellem hoit og ved- 
holdende, begynder at traenge paa dorene. 

Dermed er urostadiet indledet; de begynder at skjaende og bande, 
synger og skriger, er tovede, skoieragtige og lattermilde, fulde af fagter 
og grimacer, odelaegger klaeder og bohave, slaar ud ruder, snart en 
eller et par om dagen, snart en masse paa en gang; de er vrange 
og uberegnelige, gjor rommeforsog, skader sig selv. 

* Anf. arb. nr. 91. 



184 DEMENTIA PRvECOX 



Den nedtrykie sindsstemning er i regelen mindre dyb og jevn 
end ved rask begyndelse og pleier ikke at staa laenge paa, fra et 
par uger til nogle maaneder. Den synes at have manglet hos V*; 
men da den er saa kortvarig og gjerne ligger lang tid forud for 
asylindlaeggelsen, er den sikkert ofte ikke kommet med i sygehistorien. 

Om varigheden af stuporen, som savnes hos Vs, er oplysningerne 
heller ikke paalidelige; oftest straekker den sig ud over mindst et aar. 

Urostadiet mangier hos vel halvparten; men de fleste af disse 
har da gjennemgaaet et kortere katatont uroanfald. 

Forlebet er i de fleste tilfaelde jevnt fremskridende; afbrydelser 
er sjeldne, men kan findes af optil V2 aars varighed. Den endelige 
slovhed er gjerne dybere end ved de raskt begyndende former. Snart 
er de syge nogenlunde rolige, tause og utilgjaengelige, men i det 
store og hele ganske medgjorlige, tilboielige til stereotype bevaegelser, 
men uvirksomme, tildels dybt stupor0se i aarraekker, saa de maa 
stelles som smaaborn; snart er de urolige, umedgjorlige og vold- 
somme (jfr. sygehistorie 24). 

Af 13 tilfaelde er 5 dode og 8 slove (de 5 dybt, de 3 lettere); 
men ingen er arbeidsdygtig, end sige selvhjulpen, og intet tilfaelde 
har optraadt i afgraensede anfald. 

Ogsaa for katatonien gjaelder det altsaa, at udsigterne for de 
langsomt begyndende tilfaelde er daarligere end for dem, der be- 
gynder under billedet af en stemningslidelse. 



1 de foranstaaende beregninger er imidlertid ikke medtaget 6 til- 
faelde af katatoni, hvoraf 2 for tiden er selvhjulpne, 2 forsorget af 
andre, men arbeidsdygtige (den ene dog i meget ringe grad; paa 
den anden side er her ingen tydelig slovhed), 1 er dod og i ukjendt. 

Det er nemlig usikkert, hvordan sygdommen her fra forst af er 
begyndt, enten fordi begyndelsen ligger langt tilbage i tiden, eller 
fordi oplysningerne er vage. En syg er saaledes betegnet som «under- 
lig» nogen tid, uden at der er anfort noget om stemningen; for en 
andens vedkommende havde det vaeret en arbeidskamerat paafaldende, 
at den syge havde talt meget om emner, han ikke forstod sig paa, 
et aars tid, for et katatont anfald brod ud; en tredje, som altid havde 
vaeret sygelig og klusset med af foraeldrene, havde i flere aar, for 
det kom til noget udbrud, havt ondt for at sove og grublet over 
sin helbred. 

Al sandsynlighed taler rigtignok for, at disse tilfaelde efter 
sygdomsbillede og forlob bor henregnes til de subakut begyndende 
former. Men det kan altsaa ikke for naervaerende materiales ved- 



S;€RFORMER. KATATONI 



185 



kommende bestemt negtes, at der ogsaa ved den snigende katatoni 
kan indtraede en bedring naere paa en helbredelse. 

Den forel0bige udgang af katatonien, sammenlignet med den 
ved hebefreni, fremgaar af folgende tabel. 



Selv- 
hjulpne 



Hebefreni. 

a. Grundtyper. 

1. Langsom udvikling 

2. Rask udvikling. . . 

b. Underarter, 

1. Hypokondre former 

Langsom udvikling 

Rask udvikling 

2. Paranoide former . 

Langsom udvikling 

Rask udvikling 

lalt 

Katatoni. 

1. Langsom udvikling . . 

2. Rask udvikling 

J. Usikker begyndelse . . 

lalt 



Dementia praecox samlet. 
Langsom udvikling . . 

Rask udvikling 

Usikker begyndelse . . 



lalt 



Arbeids- 
dygtige, 
forsereet 
af anofre 



Mere 
sieve 



Dede 



Ukjendte 



? 
4 



ID 



3 
20 

2 



25 



14 
9 



2 
I 



40 

>7 



8 

6 

2 



6 

2 



3 

2 
1 



28 



65 



12 



16 
>5 



n 



54 
86 



>4 
I 



28 



5 



2 
2 



7 
2 

I 



10 



Tils. 







8 


5 


1 
1 

i 


'} 


? 


n 


10 


2 


2 

1 

1 


2 




1 


1 


15 


5 


21 


t6 


3 



68 

7 
? 

4 
15 
10 

5 



122 



I? 
4" 

6 



60 



94 
82 

6 



182 



Det er straks paafaldende, at dodeligheden er 3 gange saa stor i 
katatoni (26.6 7o) som i hebefreni (8.8 Vo). De katatone bukker let 
under for infektionssygdomme, og isxr er deres modtageiighed for 
tuberkulose stor. Kahlbaum gik endog saa vidt, at han mente, at andre 
sindssyge end de katatone ikke havde anlaeg for txring. Det kunde 
jo ogsaa txnkes, at sxriig denne sindssygdomsform var hyppig inden 
tuberkulose slegter; da der imidlertid som oftest ikke meddeles 



l86 DEMENTIA PRECOX 



opiysninger om forekomst af tuberkulose i slegten, faar dette sporgs- 
maal forelobig staa hen; forholdet mellem tarring og katatoni vil 
forovrigt blive omtalt naermere under aarsagsforholdene. 

Den lethed, hvormed de katatone ogsaa ligger under for andre 
sygdomme (lungebetaendelse, tarmkatarrh o. s. v.), tyder dog paa, at 
selve sindssygdommen i ganske betydelig grad svaekker modstands- 
kraften; paa denne svaekkelses saeregne natur giver de makroskopiske 
sektionsfund ingen forklaring. Allerede ved indlaeggelsen i asylet 
er de syge oftest magre og blege, og under den stuporose periode, 
som kan straekke sig over et langt tidsrum, ligger funktionerne nede; 
isaer viser det vasomotoriske system sig at vaere i ulave, men ogsaa 
aandedraettet foregaar overfladisk, og fordoielsen er ofte daarlig. Fra 
og til kommer der uden paaviselig aarsag slig mathedsfolelse over 
de syge, at de maa holde sig i ro inde eller gaa tilsengs; de klager 
da ofte over hovedpine og fortumlethed. Selv uden at der stoder 
nogen anden sygdom til, haender det ikke saa rent sjeiden, at de kata- 
tone forholdsvis pludselig falder sammen og dor. Undertiden sker det 
under billedet af status typhosus : skorpede laeber og taender, tyk 
belagt tunge, torst, dosighed, tildels delirerende verbigeration og 
plukken paa sengklaederne ; temperaturen er normal eller viser en 
enkelt stigning (til over j8**) om aftenen. Engang saaes et udslet 
af rode pletter paa brystet. De syge kan spise godt lige til det sidste. 

Bortsees fra de dode og ukjendte, bliver procentforholdet for 
hele gruppen folgende: 

Dem. praec. Hebefreni. Katatoni. 

Selvhjulpne i7-4 7o. 9.7% ^6.6 ^o 

Arbeidsdygtige, forsorget af andre 22.9 » 27.2 » 12.2 
Mere slove 59.7 * 6j.i > 51.2 > 

Til sammenligning anfores, at Kraepelin ^ ved sammenstilling 
af 300 tilfaelde fandt: 

Hebefreni. Katatoni. 

Helbredede 8 % n 7o 

Lettere slove 17 » 27 > 

Dybt slove 75 » 59 * 



Skal der med det forbehold, tilfaeldenes faatallighed paalxgger, 
traekkes slutninger af det foreliggende materiale med hensyn paa 
sygdomstegnenes prognostiske betydning, kommer man til fol- 
gende resultat: 



* Anf. arb. nr. 66. 



S;ERFORMER 187 



1. Paa forestillingS'Omrsdidet er hypokondre vrangtanker ikke 
noget daarligt tegn, heller ikke 5/orA^^-forestiIlinger i den raskt be- 
gyndende hebefreni, hvorimod de synes at formindske udsigterne 
for nogen betydeligere bedring i katatoni. 

Forfelgelsestanker er ofte rent forbigaaende. Hvor de holder 
sig i forgrunden af sygdomsbilledet, vil de syge vistnok sloves ad- 
skillig med tiden; men slovheden naar sjelden de dybeste grader, 
som denne sygdomsgruppe kan opvise. 

Heitravende talemaader kan aflaegges; en varigere mangel paa 
sammenhceng er derimod tegn paa en dyberegaaende oplosning. 

Tevet eller fantastisk indhold af vrangtankerne er ikke af nogen 
betydning for udsigterne. 

2. Vigtigere er det, at den syge tager vrangforestillingerne og 
sansebedragene med ro, da dette er tegn paa en dybere afstumpning 
af felelseslivet, som ikke varsler godt. Det kan i det store og hele 
taget siges, at saalaenge der er liv paa felelsessiden, er der haab. 
Derfor er udsigterne bedre i tilfaelde med rask udvikling, idet stemnings- 
livet her holder sig friskere. Derfor er ogsaa uro mindre betaenkelig 
end en interesselos ligegladhed. 

Det er for naevnt, at nedsat aekkelhedsfolelse ikke er et absolut 
slet tegn, medmindre den er langvarig eller forekommer under for- 
holdsvis rolige tider. 

3. Af forstyrrelserne paa viljelivets omraade er stuporen ingen 
hindring for helbredelse, end ikke, om den ledsages af tydelig cyanose 
og let odem. 

Negativismen er heller ikke i og for sig af afgjorende betydning, 
men forvaerrer udsigterne ved hebefreni, fordi den her forst pleier 
at indfinde sig, naar sygdommen allerede har varet laenge og vaeret 
af indgribende virkning. At negativismen ophorer i katatoni, er intet 
godt tegn, medmindre der ogsaa ellers er bedring. 

Vedholdende stereotypi i de rolige tider er af slet betydning. 
Det gjaelder endda ikke saa meget de tvangsagtige bevaegelser som de 
rent automatiske («idiotbevaegelser»). 

Impulsive handlinger synes at vaere udtryk for dybere forstyr- 
relser, naar de traeffes udenfor stuportilstande, og forvaerrer derfor 
udsigterne ved hebefreni. 

De eiendommelige katatone uroanfald er intet uheldigt tegn, 
derimod vel uroture, som ikke har praeget af disse anfald. 

For katatoni gjaelder det i det hele, at de sygdomstegn giver en 
daarlig prognose, som forst pleier at faestne sig i det tredje sygdoms- 
trin (udtorren af folelseslivet, vedholdende stereotypi, harlekinslader, 
mangel paa sammenhaeng, regelmaessige uroture). 



Historisk oversigt. 

Den gruppe, som nu gaar under navn af dementia praecox (primaer 
juvfnil demens, pubertetsdemens o. 1.), er iklce barn af den 
tid, som har faaet oinene op for den, ikke en folge af kulturens 
nyeste fremskridt eller af forandrede livsbetingelser. Af hensyn til 
sindssygelaeger, som endnu staar i den tro, at de ikke har seet disse 
tilfaelde eller ialfald kun stodt paa dem som rene sjeldenheder, er 
det ikke overflodigt at gjore opmerksom herpaa. Det kommer her 
som andetsteds an paa oinene, som ser, og har man forst faaet 
aabent blik for disse former, vil man snart forbauses over deres 
talrighed. Det naeste er da gjerne, at man synes, gruppen vokser 
en over hovedet, naar man konsekvent soger at gjennemfore denne 
betragtningsmaade, og man begynder at tvile paa, om det kan vaere 
rigtig fat med fremskridtet ved det «nye» sygdomsbegreb. 

Hvorvidt disse tilfaelde maaske er hyppigere i vor tid, lader sig 
ikke afgjore. At de nu ihvertfald indlaegges i asyl oftere og paa et 
tidligere sygdomstrin end for, er utvilsomt; paa Guislains tid var 
en sindssyg under 20 aar en sjeldenhed i asylerne ^ De fleste til- 
faelde indlagdes forst i en aeldre alder, og det laa af den grund heller 
ikke naer at taenke paa nogen sammenhaeng med puberteten. 

Som rimeligt kan vaere, har en hel del af sygdomstegnene, isaer 
da de katatone, ved sin ioinefaldende eiendommelighed tidlig maattet 
tiltraekke sig opmerksomhed, og man kan derfor paa forhaand vente 
at fmde beskrivelser af dem saa langt tilbage, som psykiatrisk kasui- 
stik gaar. 

Naar Soranus, efter hvad Morel anforer, under coma, carus 
og letargi omtaler slovheden, de traege svar eller den fuldstaendige 

* Anf. arb. nr. 15, s. 105. 



HISTORISK OVERSIGT 1 89 



taushed, de sammenbidte taender, vanskeligheden ved at faa de syge 
til at vise tungen, den ubevaegelige bevaring af den stilling, man 
har givet dem, skjaelven og kramper, kan dette muligens gjaelde en 
corganisk hjernesygdom^ ; men det kunde ogsaa tyde paa, at kata- 
toni var iagttaget allerede i det 2det aarhundrede. 

Enkelte track hentet fra den aeldre litteratur om sindssygdomme 
vil vise den vei, udviklingen har gjennemlobet. 

Katatoniens historie kan passende begynde med, at Boerhaave 
omkring aar 1700 i faa linjer tegnede stuporens vigtigste traek. 

I begyndelsen af 1800-tallet traeffes de herhenhorende tilfaelde 
hos PiNEL spredt rundt i bans fire, i hinanden flydende grupper, 
men flest under erhvervet idioti. Den antoges af ham tildels for- 
skyldt ved uheldig behandling af manien, isaer ved aareladning. Pinel 
havde ogsaa beskrevet en slovhedstilstand, som af Esquirol (1814) 
opfertes som akut demens i modsaetning til den kroniske, der var 
b\ uhelbredet sindssygdoms udgang. Blandt slovhedens kjendetegn 
opgives usammenhaengende tanker, mangel paa inteiiektuei sponta- 
neitet samt gjentagelse af meningslose ord. Ind under denne dfemens 
gik da det, som senere blev kaldt stuporos melankoli. Ferst bans 
elev Georget (1820) udsondrede den som selvstaendig sygdom under 
navnet stupidite, men opfattede den fremdeles som slovhedstilstand. 
Baillarger (1843) paavisle, at den kun var en stupor, en midlertidig 
liggen nede af psykiske funktioner, undertiden fulgt af uro, og til- 
delte melankolien den; navnet stupidite forandredes derfor til melan- 
cholie avec stupeur (1853). Med opstillingen af denne underart var 
veien banet for den senere udskillelse af katatoni. 

Hos Vering (1817), som endnu ikke skjelner mellem idioter og 
flemente, men slaar dem sammen under BlOdsinn, traeffer man disse 
tilfaelde under Blodsinn (automatischer, II, 2, s. 218), Wahnsinn (auto- 
niatischer, s. 287), indbefattet melancholia attonita, samt under Fixer 
Wahn, saerlig beskrevet som melancholia attonita fixa (s. 298), Liebes- 
wahn og Nostalgie. 

Af Jacobi (1830), som gjorde gjaeldende, at det ferste og vig- 
tigste skridt til sindssygdommenes erkjendelse var at betragte dem 
udelukkende som symptom af en anden, legemlig, sygdom, at man 
^ngang for alle maatte komme bort fra at betragte dem som selv- 
staendige tilstande (I, s. 11), kan man ikke vente bidrag til udvik- 
lingen af denne gruppe. Hans bog indeholder imidlertid flere om- 
hyggelig iagttagne sygehistorier af katatoni (se I, s. 198 fig.). I re- 
missionerne mente han at kunne se det heldige resultat af den 
5terkt somatiske behandling. 



IQO DEMENTIA PRECOX 



Allerede paa Pinels tid kjendte man til, at den (dengang udebte) 
stupor0se melankoli dels gik over i helbredelse og dels forte til 
slevhed. Blandt skjelnemerkerne mellem stupor og slovhed opforte 
Ghiesinger (1845)^ st0rre modstand mod passiv bevaegelse og naerings- 
vaegring som talende mod slevhed; naar denne indtraadte, ophorte 
den smertelige affekt. Den stuporese tilstand udviklede sig under- 
tiden primaert, isaer hos unge kvinder, undertiden ogsaa efter epilep- 
tiske anfald, efter Tobsucht (d: katatone uroanfald?) og afvekslende 
med denne (s. 254). Under komplikationer af sindssygdom over- 
hovedet omtales bl. a. koreiske bevaegelser, dreininger, ringgang, 
krampagtig nikken, konvulsioner lig det hysteriske anfald (s. 414), 
grimacer og krumspring, som alt giver en daarlig prognose (s. 107). 

Som betegnende for unge sindssyge omtaler Delasieuve (1852) 
tilboielighed til ekstatisk stupor, afvekslende med sterk uro, og affek^ 
terede, undertiden groteske stillinger, medens Guislain (1852), som 
ellers opstiller former efter et eller andet ioinefaldende symptom, 
ikke synes at have havt oie for netop det segte, paatagne i disse 
syges vaesen. Der naevnes dog (s. 228), at vore forfaedre bedre end 
vi kjendte til narregalskaben (mania morio) med groteske handlinger. 
Han bar en gruppe grimaciers, som udforer de mest bizarre be- 
vaegelser af mund, tunge og ansigt (mimofolie); enkelte staar stadig 
eller holder altid sengen, er tause (muto-monophilie) eller taler med 
stadige gjentagelser (s. 271), synger som en fugl, bjaeffer eller mjauer. 
Han finder hyppig trekleveret spisevaegring, taushed og modstrceben 
og faester sig ved muskelstivheden i ekstatisk stupor. Af sterre betyd- 
ning end den kliniske beskrivelse er bans erfaring om forlebet og 
disse sygdomstegns prognostiske betydning. Han bar lagt merke til^ 
at der ved ekstatisk stivhed (phrenoplexie), hvorunder de syge tildels 
ser ud som billedstotter, kan ventes overgang til en anden sinds- 
sygdomsform (s. 262). Medens ban ikke fmder, at katalepsi hos unge 
er et saerlig daarligt tegn, og venter helbredelse af stupidity efter 
6—8 mdr., ser ban i den «fantastiske automatismei^ ofte praeludiet 
eller akkompagnementet til slevhed, antager de kroniske stereotype 
bevaegelser, isaer balancement corporel (s. 298) og marsch uafbrudt 
i samme retning, for sikre tegn paa uhelbredelighed og venter sig. 
ingen gunstig udgang, hvor der er taushed uden melankoli eller ved 
folie d'opposition. 

KiESER (1855) ofrer stuporen, «die starre Melancholie*, saerlig op- 
merksomhed og giver en traeffende skildring af /z^gfl/m^m^n; « Disse 
syge bar kun viljen til ikke at ville»; de vaegrer sig for at spise^ 

* Anfert efter GuiSLAiN, sammenholdt med udgaven af 1861, hvortil sideUllen«^ 
refererer sig, da iste udgave ikke har vxret mig tilgjxngelig. 



HISTORISK OVERSIGT I9I 



bider taenderne sammen ved madning, holder urin og afforing tilbage 
(s. 182). De staar paa et og samme sted med panden rynket, hovedet 
saenket mod brystet, armene overkors, fingrene beiede, udtrykket 
spaendt. Stivheden tiltager ved ydre irritamenter, tiltale o. I , men 
slappes om natten, saa den ser ud som simuleret. De kan vaere 
tause, selv i aarraekker\ afvekslende med taletraengthed (lalomani) 
og gjentagelser af stadig de samme ord (s. 185). Under stuporen er 
pulsen langsom, 40—45, huden tor og kold, aandedraettet overfladisk. 
De syge reagerer lidet paa naalestik og drastica, men ser, h0rer og 
forstaar, reflekterer endog og bar i regelen god erindring bagefter. 
— Tilstanden kan veksle med andre former af melankoli (m. erra- 
bunda, maniaca, d: katatont uroanfaid?) eller epilepsi med paafol- 
gende partiel parese, kan ophore pludselig med rapid tiltagelse i 
vegt, men recidiverer let, og den almindelige form er stadig fremad- 
skridende, indtil den ender med lamhed og ded. 

Naar undtages, at denne «starre Meiancholie* ikke er udskilt som 
egen gruppe, ligger i Kiesers beskrivelse katatonien i det vaesent- 
lige faerdig. I dens videre udvikling koni de motoriske symptomer 
til at blive stillet mere i forgrunden af sygdomsbilledet, og det forste 
skridt herlil blev gjort af Leidesdorf (1865). 

Passiviteten i melancholia attonita, hvorunder de syge «var af- 
skaaret fra udenverdenen*, kunde efter Leidesdorf vaere af forskjellig 
natur: 1) slap, 2) forbundet med stereotype, ofte meget ubekvemme 
stillinger og sterk passiv modstand eller 3) ledsaget af katalepsi og 
ofte anaesthesi. Dernaest var musklerne undertiden i en stadig lige- 
som krampagtig spaendthed. 

Der fremhaevedes, at de kataleptiske tilstande opfordrede til 
mere indgaaende undersogelser. Rudolf Arndts arbeide i denne 
retning (1868) blev uden betydning for katatonibegrebets udvikling, 
da han henforte de krampagtige og stereotype bevaegelser samt sprog- 
forstyrrelserne til korea. 

Derimod havde SchCle (1867) i en afhandling om «dysphrenia 
neuralgica» opfort visse motoriske forstyrrelser som en vaesentlig be- 
standdel af sygdomsbilledet^ og to aar efter (1869) giver Kahlbaum 
paa et naturforskermode i Innsbruck en fremstilling af en saeregen 
sindssygdomsform, som tidlig udmerker sig ved motoriske faenomener 
med karakter af spaendthed, hvorfor han forelebig giver den navn 
af Spannungs-Irresein, samt med det psykiske billede af melancholia 
cum stupore. I bans arbeide, som forst udkom 1874, var sygdommen 
debt: die Katatonie. 

' Fortaeller, at en 15 aars taushed engang blev brudt ved et overrasket udraab, 
da en mus lab over den syges haand. 



192 DKMENTIA PRvtCOX 



I dette arbeide, som haevdede sygdommens selvstaendighed, mun- 
dede to stromninger ud. Den ene, som vi her fra enkelte punkter 
har holdt oie med, var symptomatologiens udvikling — udskillelsen 
af stupor, iagttagelsen af dens motoriske eiendommeligheder, negati- 
vismen og stereotypien. Ligesom de legemlige symptomer i para- 
lysis generalis, der for Bayle opfattedes som en komplikation ved 
sindssygdom overhovedet, maatte saettes paa sin rette plads over- 
for de psykiske sygdomstegn, for paralysen kunde udskilles som selv- 
staendig sygdom med en saeregen udvikling, maatte de muskulaere 
symptomer i katatonien ogsaa bringes i noiere forbindelse med de 
psykiske, for oinene blev aabnet for disse tilfaeldes faellesskab i 
sygdomsbillede og forlob. 

Den anden stromning var da tilstandsbilledets indordning under 
en hoiere enhed. Det var ikke laengere de mange forskjellige sinds- 
sygdomme, som gik over i andre sygdomsformer; men det var den 
ene sindssygdom, som havde de forskjellige afsnit. Dette Kahlbaums 
syn paa forlobet var vistnok ikke nyt; det havde til forudsaetning 
GuisLAiNs, Zellers Og dennes elev Griesingers standpunkt, hvor- 
efter de saakaldte sindssygdomsformer var udviklingsstadier i en 
sammenhaengende sygdomsproces"^ Men denne stromning var kom- 
met ind i en bagevje, idet Zeller (1840) lob linen ud og fandt, at der 
gaves ikke mere end en sindssygdom, om end med forskjellige stadier, 
og Neumann (1859) erklaerte, at der ikke kunde wsere mere end en sinds- 
sygdom, og at derfor al klasseinddeling var af det onde. Kahlbaum 
ledede da strommen ud igjen (1863) ved sin paavisning af, at laeren 
i denne tilspidsede form ikke stemte med den kliniske iagttagelse. 
Han fastslog som grutidsaetning for den kliniske forskning af sinds- 
sygdomme, at der ved afgraensning af sygdomsenheder maatte tages 
hensyn paa den ene side til sygdomstegnene, paa den anden til 
aarsagsforhold og det hele sygdomsforlob, ja til hele det sindssyge 
menneske. Zellers sindssygdom med de fire stadier stod op igjen'' 
i den typiske og komplette form af Kahlbaums vesania (d: idiopa- 
tisk sindssygdom, omfattende hele det psykiske liv), og et monster 
paa en vesania typica var netop hans katatoni. 

Katatonien defineredes som «en hjernesygdom med cyklisk for- 
lob og med psykiske symptomer, som paa rad fremviser billedet af 
melankoli, mani, stupescens, forvirring (uden at alle disse tilstande 
behover at folge paa hinanden) og tilslut slovhed, og som ved siden 
af de psykiske symptomer frembyder som vaesentlige sygdomstegn 

^ Den erfaring, at en sindssygdom begyndte som tristhed, fortsatte som raseri 
og endte som slovhed (melankoli-mani-demens), lader sig foravrigt fore belt tilbage til 
Aretaios fra Kappadokien. 



HISTORISK OVERSIGT I9} 



foreteelser i det motoriske nervesystem med krampens almindelige 
karakter». 

Der skjelnes mellem en let form, svarende til den aeidre melan- 
koli med stupor, en svaer form med «mani» efter «melankolien» og 
en protraheret form, hvor irritationsfaenomenerne forst optraeder i 
det videre forlob. Alle aldre kan angribes fra lidt for puberteten 
til den hoieste. Prognosen betegnes som god; dog kan den stupo- 
rose tilstand fore til doden som folge af selve sygdomsprocessen 
eller gjennem tuberkulose. Blandt sygdomstegnene laegges vegt paa 
stupor, negativisme, stereotypi og krampetilstandene; verbigerationen 
faar navn, og der peges paa dens vaerd for sygdommens erkjendelse. 

Ikke alle de sygehistorier, som Kahlbaum meddeler, h0rer uimod- 
sigelig hjemme i den sygdomsgruppe, han afgraensede ; der er ingen 
tvil om, at han saa for lyst paa sygdommens udgang ' ; det bar vist 
sig, at remissionerne er hyppigere, og at der oftere findes arvelig- 
hed, end han mente, og selvstaendighedskravet lader sig ikke opret- 
holde i hele dets udstraekning. Ikke destomindre er dette arbeide 
om katatonien monstergyldigt belt ud i enkeltheder. 

For bedre at forstaa Kahlbaums fortjenester, der (som det altid 
gaar) bagefter ser saa letkj0bte ud, er det af interesse at iagttage 
en forfatter, som paa det samme tidspunkt (1871 — 1873) uden at 
vide det i virkeligheden tager den samme sygdom op til behandling, 
men vaesentlig fra et symptomatisk standpunkt. Det er dansken 
R. A. Holm, som i to arbeider bar beskjaeftiget sig med nogle af 
de mest paafaldende sygdomstegn ved katatonien baade i dens stupo- 
r0se og dens urolige periode, nemlig katalepsien og stereotypien. 
I anledning af den forste heder det, at man «ved at betragte de 
forskjellige kataleptikeres sygehistorier vil bemerke en stor afveks- 
ling i disse», og som det tidt haender, at man ikke ser skogen for 
bare traer, stak afvekslingerne her mere i oinene end ligheden. 
I det andet arbeide tilhorer hovedmassen ^ af de meddelte 82 syge- 
historier dementia praecox; men de har ikke paatvunget forf. folelsen 
af samhorighed. Vel er det saa, at opmerksomheden mest har vaeret 
optaget af det mere udvortes, arten af de automatiske bevaegelser, 
som endog inddeles, eftersom de foregaar paa en bestemt linje, i 
en cirkel 0. I. ; men forf. er alligevel inde paa ret vei under omtalen 
af sygdomsformerne og prognosen. Saalaenge disse tilfaelde var 

* Flere af bans tilfaelde blev sencre kronisk syge (se Jensen, Allg. Zcitschr. f. 
Psych., bd. 55, s. 66). 

* Der er medtaget under automatiske bevaegelser neglebiden hos en agiteret 
melankoliker, rytmiske bevaegelser hos en epileptiker og spiseautomatisme hos en 
langtkommen paralytiker. 

13 *- Dementia praecox. 



194 DEMENTIA PRyECOX 



nogenlunde friske, gik de dengang utvungent ind under melankolien, 
eller man sagde, de «gjennemgik svingninger af melankolsk og ma- 
niakal natur». I en udtaielse, som uvilkaariig bringer en til at 
mindes Griesinger, tager imidlertid Holm det forbehold, at de for- 
skjellige former (melankoli, mani, vanvid, forvirring, fatuitas o. s. v.) 
ikke maa opfattes som sygdomsenheder, tmen til en vis grad som 
symptomatiske benaevnelser, ja tildels stadier eller udviklingstrin i den 
samme sygelige proces, som fra melankolien eller manien kan fere 
individet gjennem vanvid og forvirring til slutningsstadiet slovsind^^. 
Han naevner flere eksempler paa den erfaring, at vedvarende auto- 
matiske bevaegelser uden sammenhaeng med affekten tyder paa kronisk 
forlob eller lidelse af forstandslivet (d: demens), men tilfoier saa 
(s. 14?): «Til eksempler maa man indskraenke sig; thi statistiske 
opgjorelser lader sig ikke med nytte anvende med hensyn til symp- 
tomer, der som de automatiske bevaegelser kun vanskelig lader sig 
definere, og som ofte vokser saa gradvis frem, at de forst kunne 
bemerkes, naar de allerede bar naaet en vis udvikling.» Tvilen om 
at komme til et resultat ad denne vei, hvortil kanske remissionerne, 
som ban mener pubertetsalderen bar godt for (s. 144), kan have bi- 
draget, hindrede ham fra at gjore et forsog paa at stille tilfaeldene 
sammen; han fandt sig for godt tilrette i den gjaengse systematik og 
stansede saaledes op lige foran maalet. 

De anskuelser, som Kahlbaum gjorde sig til talsmand for, var 
ikke noget, som dengang laa i luften; det skulde tvertom tage lang 
tid, for de trangte ind i videre kredse. 

Holder vi os forelobig til bans landsmaend, fremkom der i tiden 
lige efter bans monografi paa nogen kasuistik naer kun ^n artikel 
om katatonien af Brosius (1877). Slevhed opstilles her som sygdom- 
mens udgang, og der frembaeves forskjellen mellem den katatone uro 
og manien (s. 782), medens Kahlbaum bavde betragtet uroen i syg- 
dommens ferste tid som virkelig mani. Brosius ansaa stupor for 
en nodvendig betingelse for diagnosen, medens ban bavde fundet 
verbigeration, ordsalat og forkjaerligbed for diminutiver ogsaa bos en 
paralytiker. 

Af Freusberg (1885), KOpf^en og Binder (1888), som ombandler 
katatoniens motoriske symptomer, vil de to forste «ikke paa grund- 
lag af disse» vide af katatoniens selvstaendigbed, medens Binder ikke 
gaar ind paa dette sporgsmaal; ban frembaver motivmanglen, finder 
de stereotype bevaegelser foruden ved katatoni ogsaa i en gruppe, 
som ban efter Hagen kalder Narrbeit eller Folie, og som ban anser for 
sekundaer-demente; de tilborer imidlertid de primaere slovsindsformer. 



HISTORISK OVERSIGT 195 



I 1887 kom Neissers arbeide, som uden at bringe vaesentlig 
nyt havde fortjenesten af at slaa til lyd for Kahlbaums laere paa en 
tid, da den syntes at gaa i forglemmelse. Katatoniens selvstaendig- 
hed kundgjordes paany med understregning af, at det egenartede 
ikke bare var nogle eiendommelige kjendemerker, men sygdoms- 
billedet i sin helhed. I en senere artikel {1890) laegges megen bret 
paa verbigerationen i diagnostisk henseende, om den end kan traeffes 
i epilepsi og paralyse. 

Neissers arbeide vakte imidlertid ringe anklang. L. Koch (1889) 
henferte vistnok katatonien til organiske sindssygdomme, og i Levin- 
STEiN-ScHLEGELS udgave af Griesinger (1892) leveredes en indgaaende 
skildring af sygdommen som paraphrenia katatonica, hvad der var 
en ligefrem f0lge af denne laerebogs kliniske standpunkt; men be- 
grebet udvikledes ikke. Den forste antydning hertil traeffes hos 
SoMMER (1894), som peger paa muligheden af, at den egte katatoni, 
der hos ham rigtignok danner «et lidet antal tilfaelde* i modsaetning 
til de forskjellige «symptomatiske» katatonier (s 220), kan opfattes 
som et udbrud af det ^primcere paranoide slovsind^ (s. 222) Hermed 
var den ferste sten lagt til en faelles grundvold for katatoni og hebe- 
freni, efterat graenseskjellet mellem begges omraader allerede var 
nedbrudt af Fink i 1880. 

Den videre uddybning af sygdomsbilledet og indsatningen paa 
dets nuvaerende plads i systemet skyldes Kraepelin. Han havde 
(tidligst 1891) vaeret blandt dem, som indrommede Kahlbaums for- 
tjenester uden at kunne vaere med paa at give katatonien rang af 
egen sygdom; de fleste af tilfaeldene gik dengang ind under hans 
♦ katatonischer Wahnsinn* \ Efterat han forst bred med den sympto- 
matologiske betragtningsmaade, som paa den tid var den herskende, 
er han senere gaaet altid videre paa den vei i klinisk forskning, 
som Kahlbaum anviste. I 1896 samlede han katatonien, som helt 
havde optaget i sig den tidligere stuporose melankoli, og hebefrenien, 
som han endnu kaldte dementia praecox, samt den af ham selv 
opstillede gruppe dementia paranoides under Verbl5dungsprocesse 
D : sygdomme, som fra ferste faerd af — og stadig mere — lagde den 
oprindelige personlighed 0de, og han antog dem betinget af en selv- 
forgiftning, som staar i sammenhaeng med kjensorganerne. I 1899 
bliver dementia praecox faellesnavn for hele gruppen. Selvstaendigheds- 
kravet er forelebig opgivet, graenserne er blevet videre, sygdoms- 
stadierne udvisket, den daarlige prognose stillet i forgrunden; diffe- 
rentialdiagnosen er blevet sikrere, isaer ved at de enkelte sygdomstegn 

* Se hans clev Behr. A. a. nr. 89. 



196 DEMENTIA PRiCCOX 



er blevet gjenstand for metodiske psykologiske unders0gelser, sugge- 
stibiliteten i handling kommet til, de motoriske faenomener traadt 
tilbage, negativismens psykiske udspring betonet. 

Denne Kraepelins aendring af sygdomsbegrebet betegner det 
sidste udviklingstrin, katatonien hidtil har naaet. og i denne form 
synes den endelig at have faaet vind i seilene. 

Et fjerdedels aarhundrede gik altsaa hen, for Kahlbaums an- 
skuelser formaaede at traenge igjennem eller, som modstanderne siger, 
komme paa moden. Den vaesentligste aarsag hertil maa S0ges i den 
rent symptomatologiske betragtningsmaade, som saa laenge havde 
vaeret naesten eneraadende i den psykiatriske systematik, tildels og- 
saa i den overdrevne vegt, der lagdes paa sp0rgsmaalet om en sygdoms- 
forms selvstaendighed. Man gik paa jagt efter symptomerne i den 
»nye» sygdom enkeltvis, isaer verbigerationen (Knecht, Nacke) og 
de motoriske faenomener (Freusberg, Koppen, Arndt) og fandt dem 
enten ikke eller ogsaa ved de mest forskjeUigartede sindssygdomme 
(Serbski), fordi man beholdt sin gamle inddeling ^ Det er jo ellers 
uforstaaeligt, at de, som forsvarede det bestaaende, ikke skulde have 
seet, hvor godt de fleste af disse sindssygdomme med «katatone 
traek» (og «hebefren farve») passede ind i samme form, hvis de en- 
gang havde ladt de vaesentlige katatone (og hebefrene) sygdomstegn 
vaere de bestemmende indskrifter istedetfor stemning, vrangforestilling 
og forvirring. For den sags skyld behovede de neppe have givet 
slip paa den tilvante klasseinddeling efter sygdomstegn. Det eien- 
dommelige forl0b var det de faerreste, som faestede sig ved, ja for- 
svarerne af katatonien skulde faa h0re, at det var dem, som syntes 
at have gaaet ud fra, at ^t symptom var nok til en diagnose (Rou- 
binovitch); andre (Warnock) havde aldrig seet dette forl0b. Enkelte 
havde ingen lyst til at ofre sin forstaaelse af symptomerne ved an- 
tagne sansebedrag eller vrangtanker — altsaa Wahnsinn — for en 
gaadefuld lidelse af viljelivet (Siemerling), og billedets «urenhecl» 
trykkede ingen, da degenerationen og ungdomsalderen lod sig bruge 
som forklaring paa alt det regell0se. At nogle forholdt sig steilt 
afvisende, fordi en ny sygdom i deres 0ine bare kunde betyde 
en 0get forvirring i den for flokede klasseinddeling, behover ikke 
naevnes. 

Selv efterat Kahlbaums arbeide var optaget og fort videre af 
Kraepelin, varede det laenge, for man blev V\zx o\tT,diistriden ikke 

* Ekscmpclvis anferes fra Serbskis arbeide: Katatone sygdomstegn findes i 
akut demens, akut paranoia (omfattende akut forvirring og akut Wahnsinn), stupores 
melankoli, dementia paralytica, periodisk sindssygdom, hysterisk sindssygdom, paranoia 
samt progressiv demens (omfattende hebefreni og sekundaere slevsindsformer). 



HISTORISK OVERSIGT I97 



saa meget dreiede sig om en ny sygdom etler et nyi navn som om for- 
skjellige metoder for selve den psykiatriske forskning. 

Overfor den herskende symptomatologiske betragtning, som lagde 
hovedvegten paa status praesens, blev den nye' retnings losen natur- 
ligt nok: prognosen. Den indremmede, at en sygdom skal erkjendes 
af de forhaandenvaerende sygdomstegn og, om det er muligt, heist 
af dem alene, men den nedlagde indsigelse mod, at de skulde vaere 
det afgJ0rende for opstilling af sygdomsbegreber ; her kraevede den 
plads for prognostiske hensyn. Dette slagord blev straks misforstaaet. 
Det m0dtes med den indvending, at udgangen ikke kunde laegges 
til grund for en inddeling, i psykiatrien ligesaa iidt som i medicinen 
for0vrigt, og der udtaltes frygt for, at en gjennemforelse af disse 
prognostiske hensyn vilde fere tilbage til Zellers eneste sindssyg- 
dom. De fleste var endnu for uvant med begrebet sygdomsMdvikling 
til at kunne taenke i andet end modsaetninger; anken mod den raa- 
dende retning, at den saa tilstandsbilledet paa for naert hold, optog 
de som krav om herefter bare at stirre paa udgangen, og de fandt ingen- 
lunde dette bedre end det andet. 

At navnet dementia vakte forstyrrelse er for naevnt; mange faldt 
det ikke ind at taenke paa muligheden af, at den «psyko-neurose», 
de saa helbredes, selv om der var nogen defekt, kunde have noget 
med de skjaebnesvangre VerblOdungsprocesse at gjore, eller de op- 
rortes over at skulle stemple disse selvhjulpne syge som demente. 
Tillaegsordet praecox eller primaria var uheldigt, fordi det stillede 
tilfaeldene i modsaetning til de «sekundaere^) demenser, medens de 
fleste af disse netop tilherte den her omhandlede gruppe. 

Det er heller ikke frit for, at det udtryk, som «Heidelbergskolen» 
med forkjaerlighed har brugt om den der fulgte metode, som er en 
gjennemforelse af Kahlbaums grundsaetninger (s. 192), nemlig den 
«kliniske forskning», har vakt endel anstod, fordi selv den argeste 
symptomatolog holder sin metode for ligesaa «klinisk» som nogen 
anden. Han er sig bevidst, at han aldeles ikke ser sig blind paa 
tilstandsformen uden at have oie for udgangen. Kun lader han glat- 
vaek en sygdomsform kombineres med, «gaa over i» eller efterfolges 
af en anden, medens Kahlbaums tilhaengere heist nodig antager for- 
skjellige sindssygdomme, samtidig eller efter hinanden, hos et og 
samme individ. 

Forskjellen springer lettest i einene, naar man sammenligner 
fremstillingen af disse tilfaelde hos forfatterne af den nye skole med 
deres, som af en eller anden grund har stillet sig afvisende overfor 
«modediagnosen». I et arbeide over pubertetsalderens sindssyg- 
domme, som Walter Wille har udgivet (1898), bliver saaledes 



198 DEMENTIA PRyECOX 



melankolien tildelt overfladiskhed i stemning, absurd frygt, kritik- 
ieshed, latterudbrud og erotik; side om side med angsten maa der 
gj0res plads for det affekterte, bizarre, overdrevne og heitravende, 
og uroen, som felger paa stuporen, betragtes som et «reaktions- 
stadium* for helbredelsen. Den «typiske blanding af hallucinatorisk 
forvirring og mani» findes forklarlig ved denne alders ufuldstaendige 
aandelige udvikling 0. s. v. Og resultatet bliver naturligvis, at den 
samme syge smutter ud og ind i de forskjellige kapitler — aldeles 
som de gamie roverromaners helte, der uventet dukkede op i en 
eller anden forklaedning, naar man forlaengst troede dem ude af 
historien. Det ferste tilfaelde af «meIankoIi», som bl. a. viser spise- 
vaegring, taushed, afvekslende nedtrykthed og latterudbrud, helbredes 
efter 3V« maaned. 3 aar efter traeffes vedkommende igjen under 
«primaer stupor», passiv, negativistisk, indimellem smilende, urenlig, 
pludselig livlig og 7 mdr. efter, ved udskrivelsen, «noget bedret», 
lattermild og taus. Endelig kommer samme person igjen efter 5 aar 
og lober dennegang i havn som «psykisk svaekkelsesform**. 

Det er i det mindste klart, at man paa denne vis ved det ferste 
udbrud afskjaerer sig enhver adgang til at traekke siutninger om den 
syges fremtid, eller man regner i det hoieste med endel muligheder, 
der er saa meget vagere, som anfaldet deler dem med en hel raekke 
sindssygdomsudbrud af anden art og med et andet forleb. Og over- 
for endestadiet kan de, som ikke ser en udvikling i forlebet, i hoiden 
sige, at der foreligger en «sekundaer demens>; men om den fulgte 
paa en <primaer» melankoli, mani eller forvirring, derom vil de ingen 
besked kunne give. Deres system tillader dem ingen slutning om 
alt det, som er gaaet forud, fordi de lader de forskjelligste syg- 
domme ende med en «egte kataton demens* eller «Kahlbaums hebe- 
frene slovsind*. 

I det 0ieblik, der derimod diagnosticeres katatoni, bar man et 
bestemt holdepunkt for at sige noget om sygdommens videre ud- 
vikling, overraskes hverken over remissioner eller nye anfald og er 
vel forberedt paa den uheldige udgang. 

Hvad prognostiken hidtil har indvundet af vaerd for det enkelte 
tilfaelde, er ganske vist saare beskedent, og vanskeligst er endnu den 
kunst at forudsige det naermeste forleb ved en katatoni i dens be- 
gyndelse. Da er det ulige letvindtere at kalde den foreliggende til- 
stand melankoli, mani, forvirring eller (akut) paranoia, alt eftersom 
den syge er trist, urolig, taler usammenhaengende eller tror sig for- 
fulgt. Men i denne ansvarsfrie lethed ligger ingen udvikling hverken 
for psykiatrien i sin helhed eller for symptomatologien ; det er 
vanskelighederne, som sporer til at lede efter skjelnemerker mellem 



HISTORISK OVERSI GT 1 99 

tilsyneladende ensartede sygdomstegn og prove deres vaerd for 
prognosen. 

Hvilket hovedbrud en katatoni kan volde, naar man finder sig 
brestholden ved de overleverede symptomatologiske diagnoser, faar 
man et ievende indtryk af ved at laese Gadelius' betragtninger over 
en langvarig stupor (1894); alene mangelen paa muskelstivhed og 
katalepsi bar holdt ham tilbage fra at sastte sygdommen paa dens 
plads, og resigneret lader ban tilfaeldet ret og slet vaere et ^kuriost 
individ, som i sin sygdom gaar sin egen vei, ulig alle andre». 

For mange, kanske mest de yngre, som var gaaet traet i det 
ufremkommelige ula^nde, som bed psykiatrisk systematik, og laeng- 
tede efter store, bele linjer, kom derfor Kraepelins forenkling af 
systemet som en befrielse. Psykiatriens sygdomslaere begyndte at 
se ud som den ovrige medicins. Andre venter stadig paa, at dementia 
praecox, der bar svulmet op som alle nye grupper, igjen skal antage 
mere naturlige former. Sindssygdommene forekommer dem at bave 
tabt noget i interesse, siden deres brogede afveksiing for en stor del 
blev sider af samme sag, og de synes dem mere baablese, siden den 
endelige udgang kastede sine skygger over sygdomsbilledet. 

Det vilde blive et langt og traettende arbeide at bolde monstring 
over de forskjellige meninger, som er fremboldt i bele den litteratur, 
der bar bobet sig op om katatonispergsmaalet. Der skrives alligevel 
for meget og for spredt, til at man kan faa alt med, og selv om 
man kunde, vilde det neppe lenne sig — det er jo ikke altid de 
mest meningsberettigede, som skriver. Der vil i det folgende naer- 
mest blive gjort rede for de vigtigste bidrag og for endel laerebog- 
forfatteres boldning. 

To aar fer Kahlbaums arbeide udkom, boldt Rudolf Arndt 
(1872) et par foredrag om katalepsi og bvad ban kaldte tetani 
(d: krampagtig spaendtbed af beiemuskler, adduktorer og pronatorer 
samt trismus) i deres forbold til sindssygdomme. 1 mange tilfaelde 
var de komplikationer; i andre stod de i neie sammenbaeng med 
sindssygdommen, og da var der modstraeben, initiativmangel, naerings- 
vaegring og impulsivitet. Arndt kjendte til Kahlbaums foredrag af 
1869, men gik ikke med paa. at det skildrede symptomkompleks ud- 
gjorde nogen selvstaendig sygdom. I laerebogen af 1883 opferes 
katatonien som en underart af vesania typica med uforboldsmaessig sterk 
udvikling af det stuporese stadium; desuden peges paa, at der ogsaa 
gives en dementia, maaske ogsaa en paranoia, katatonica. Der opstilles 
3 stadier, et indledende melankolsk, et kortvarigt maniakalt og et 
anden gangs melankolsk eller stuporost. Den abortive form med 



200 DEMENTIA PRyECOX 



Tobsucht(D: katatont uroanfald?) efter indledningsstadiet giver bedre 
prognose. 

Westphal (1876) saa i katatonien en paranoia med saeregen 
udvikling og forlob og fandt det eiendommeligt, at ordet VerrOckt- 
heit ikke forekom i Kahlbaums arbeide, skjont det helt igjennem 
handlede om forrykte! 

Ganske interessant er det at iagttage katatoniens vandringer hos 
SchOle, der kan gjore krav paa prioritet i betragtningen af de motoriske 
symptomer som vaesentlig bestanddel af sygdomsbilledet (jfr. s. 191). 
I laerebogen fra 1878 traeffes under pubertetstidens sindssygdomme 
en <^katatonische Verriicktheih. Den «motoriske spaendingsneurose> 
kan ledsage Wahnsinn og VerrUcktheit som katalepsi eller stupor, 
undertiden som begge disse i forening; betingelserne herfor er en 
dyb ernaeringsforstyrrelse af hjernen (s. 517). I udgaven for 1886 
er katatonien blevet en speciel form af det akute hallucinatoriske 
Wahnsinn: den kan vaere •') religios expansiv, ^) depressiv (daemono- 
man) eller ^) hysterisk. I en artikel fra 1897 er der tale om «den 
egte katatoni», og der skjelnes mellem en let form, som naermest 
slutter sig til den hysteriske sindssygdom, og en svar form, som 
tilhorer den hebefrene gruppe i primaer demens eller er en modifi- 
ceret periodisk-cirkulaer degenerationspsykose. Endelig opstilles i 
1901 ved siden af en mere selvstcendig katatoni ogsaa ^n, som udgj0r 
episoder i andre sindssygdomsformer (paranoia, paralyse, mani, melan- 
koli 0. s. v.). Trods de gradvise tilnaermelser til Kahlbaum opret- 
holder altsaa SchOle fremdeles det standpunkt, at katatonien ikke 
er noget ensartet klinisk begreb. 

Mendel udtalte sig (1880) bestemt mod katatonien og opfindelse af 
nye navne overhovedet, hvori Sander og Rienecker erklaerte sig enige. 
Mendel har heller ikke optaget sygdommen i sin «Leitfaden> af 1902. 

1886 gjor Knecht opmerksom paa nogle sjeldne sygdomsbilleder, 
som snart frembyder billedet af dementia paralytica, snart af kata- 
toni. Det er dels tilfaelde af paralyse med katatone traek (stupor, 
naeringsvaegring, verbigeration og stereotype bevaegelser), dels kata- ' 
toni med sygdomstegn, som minder om paralysens. 

Den symptomatologiske belragtningsmaade skjod (1890) sit fro- 
digste skud i Meynerts amentia. Under forvirringens tegn samledes 
de mest forskjelligartede sygdomme uanseet aarsag og forlob. Om 
stuporen heder det, at den havde intet med melankoliens hemning 
at gjore; den var associationsmekanismens stilstand (s. 55), saa der 
ingen tanker var. og ingen bevaegelser udgik fra hjernebarken, og 
derfor h0rte stupor forvirringen til. Katatonien gaar fornemmelig 
ind under den sammensatte idiopatiske form af amens. 



HISTORISK OVERSIGT 201 



Af dem, der staar paa samme side som Meynert, fandt Behr 
(1891) «Kahlbaums kompleks» ved de forskjelligste tilstande, men 
vilde have stersteparten af dem opfattet som Wahnsinn, og Nacke 
paaviste (1893) enkelte katatoni-lignende track hos kvindelige paraly- 
tikere. I v. Krafft-Ebings laerebog var katatonien ikke naevnt, 
hverken i udgaven af 1888 eller af 1893. Ziehen (1894) omtaler 
ganske kort (s. 398) Kahlbaums anskuelser, men synes at ville for- 
dele katatonien paa melancholia attonita, paranoia haliucinatoria og 
imbecillitet. Ogsaa Wille (1898) spreder dementia praecox under 
rubrikerne melankoli, mani, dementia acuta (som naermest skal svare 
til katatoni), forvirring, paranoia og konstitutionel degenerativ psykose. 
Til gjengjaeld fremhaeves stadig, at pubertetsalderens aandelige umoden- 
hed gjor sygdommene atypiske. 

Den, der kanske mest gjennemfort har negtet de store udsyns 
overlegenhed i den psykiatriske systematik, og som opioser i smaat, 
hvor Kahlbaum og hans efterfolgere samler, er Wernicke (1900). 
Katatonien findes i hans «Grundriss» under hyperkinetiske motilitets- 
psykoser, hvis der er uro, akinetiske, hvis der er stupor, tildels ogsaa 
under hypokondrisk angstpsykose. Baade overgangen i slovhed og 
tilboieligheden til at vende tilbage skriver han paa pubertetens reg- 
ning. Han anerkjender ikke den daarlige prognose som almindelig 
regel; dette haenger sammen med, at det samme tilfaelde, der i det 
ene semester demonstreres som «affective Melancholies, i det naeste 
fremstilles som hyperkinetisk motilitetspsykose og tilsidst tjener som 
prove paa en «reiner Defectzustand hochgradigen Schvv^achsinns>. 
Med hvert tilstandsbillede bliver diagnosen en ny og prognosen 
en anden. 

Af dem, der har sluttet sig til Kraepelin, har Aschaffenburg 
(1897) ikke kunnet bestemme sig til at indordne dementia paranoides 
under dementia praecox som en underart; han har leveret bidrag 
til katatoniens afgraensning fra andre former og finder sammenhaengen 
med kjonslivet sikker. Ostermayer (1890) og Ilberg (1898) haevder 
sygdommens selvstaendighed og enhed, Mucha (1897) og Troemner 
(1900) folger helt Kraepelins fremstilling, Dieckhoff (1898) finder 
oftest en til grund liggende undermaalstilstand, og Muralt (1900) 
beskriver katatone sygdomsbilleder efter stod paa hovedet. Paa 
schweizerpsykiaternes mode i Lugano 1899, hvor dementia praecox 
sattes under debat, fulgte Bleuler i det vaesentlige Kraepelins an- 
skuelser, om han end ikke var ganske klar over den egentlige paranoias 
afgraensning. Han anser det ogsaa endnu umuligt at afgjore, om 
den «maniakale og cirkulaere» opblussen af en dementia praecox er 
et udslag af den fremskridende hjerneproces, eller om der kan ud- 



202 DEMENTIA PRyECOX 



vikles virkelige periodiske former paa demensens grund. Han be- 
toner endelig, at de syge lader sig opdrage ved passende behandling. 
Weygandt viser sig i sit «Grundriss» (1902) som elevaf Kraepelin, og 
i det seneste arbeide om katatoni, der er udgaaet fra kliniken i Heidel- 
berg, giver Erich Arndt (1902) en i det mindste for Tysklands vedkom- 
mende udtommende redegjorelse for katatoniens udviklingshistorie. 
Samme aar oplyste E. Meyer om udgangen af 46 sindssygdomme 
med katatone symptomer, og JahrmArker bar (1903) underkastet sit 
materiale en revision efter Kraepelins system. 

Paa fransk grund kom katatonibegrebet ikke videre end til det 
udviklingstrin, hvortil Baillarger havde fort det frem (se s. 189). De 
stuporose tilfaelde gik sammen med forvirringsformer under stupidite 
eller d^mence aigue. 

I nogle forelaesninger over pubertetssindssygdomme (1888) opforer 
Mairet de herhen horende tilfaelde dels som stupeur lyp^maniaque, 
dels som manie choreTfque. 

De f0rste, som omhandler Kahlbaums sygdom, er Seglas og 
Chaslin {1888) i en artikel, som ogsaa fandt veien til et engelsk 
tidsskrift. De ser ikke noget eget hverken ved de psykiske symp- 
tomer eller de katatone track, som de finder ved mange andre 
sindssygdomme. Katatonien er efter deres mening bare en varietet 
af stupor, udviklet paa en degenerativ, specielt hysterisk jordbund. 

Efter Dagonets erfaring (1894) omfatter katatonien visse peri- 
odiske former og forvirringstilstande. Der opfores ogsaa (s. 597) en 
kataton form af paralysis generalis. 

Christian (1899) synes naermest at opfatte katatonien som en 
form af stupor, der forekommer i indledningen til hebefreni, og slaar 
derfor begge sammen til en gruppe demence pr^coce. Til forskjel 
fra stuporen ved melankoli forer den katatone stupor til demens. 

I de allersidste aar (1901) bar Paul Serieux i forskjellige artikler 
virket for at udbrede kjendskab til den nye retning i tysk psykiatri 
blandt sine landsmaend. I sporgsmaalet dementia praecox, hvis enhed 
ban havder, slutter ban sig til Kraepelin ; dog tager ban forbehold 
mod at henfore derunder den paranoide demens med eventyrlige 
systematiserede vrangtanker. Sammen med Masselon (1902) bar 
ban naermere studeret de legemlige symptomer. Undersogelser af 
blod og urin bos praecox demente er som allerede naevnt paa samme 
tid foretaget af Dide og Chf!nais. 

Belgeren Masoin (1902) ser i katatonien et egte udtryk for den 
cerebrale automatisme. Den kommer ikke i klasse med hebefrenien, 
der holdes for en sen idioti. Glaus (1903), som fuldt ud indremmer 



HISTORISK OVERSIGT 203 



tHeidelbergskoIens* fortjenester, anser det uafgjort, om katatonien 
er en egen sygdom eller en form af dementia praecox. 

I den engelske psykiatri indtager det aetiologiske inddelingsprincip 
en meget fremtraedende plads, og saerlig sarnies sindssygdommene i 
grupper efter trinene i den fysiologiske udvikling. Clouston anser 
inddelingen efter alder ligefrem for ideal. Forsaavidt skulde man 
tro, at dette beroringspunkt med Kahlbaum vilde have afgivet en 
gunstig jordbund for dennes anskuelser; i virkeligheden er de ingen- 
steds saa lidet kjendt og modt med saa liden forstaaelse som i 
England. T^Grunden hertil er vistnok den, at hver aldersgruppe bare er 
blevet en mindre ramme om tilstandsbillederne, og der er ikke gjort 
noget planmaessigt fors0g paa at bygge sygdomsenheder op af syg- 
domstegn og den antagne aarsag i forening. Som oftest er aarsagen 
blevet eneraadende, hvad enten den ligger i fysiologiske udviklings- 
processer, eller den er en rent ydre som i den af Clouston (1863) 
opstillede phthisical insanity, i hvis raekker man med lethed vil kjende 
de katatone igjen. «Grupperet efter de psykiske symptomer alene 
vilde tilfaeldene komme ind under melankoli, mani, stupor (akut demens) 
og «monomania of suspicion*. Det samme gjaelder Skae's insanity 
of masturbation (1873), som saertegnes ved stupor. Ved siden af 
den opfores en insanity of pubescence, som kan have spasmodiske 
og koreiske bevaegelser og kataleptiske tilstande. Til Skae slutter 
ogsaa Maudsley sig (1867 og 1895). Baade hos Clouston (1891 
og 1892) og Bevan Lewis 1889 og 1899) udgjor ungdomsaarenes 
sindssygdomme ligeledes en gruppe for sig. Men den form, hvori 
disse sindssygdomme klaeder sig, bestemmes atter af den medvirkende 
aarsag (masturbation, drik) eller tilstodende sygdomme (taering og 
blodmangel); «at sygdomsbilledet skal vaere rent, er ikke at vente, 
da det kun undtagelsesvis er ukompliceret» (Bevan Lewis s. 392). 
Aarsagsforholdene forandrer ikke alene sygdomsbilledet, men ogsaa 
sygdommens udgang; den ellers gode prognose, ungdomsalderens 
sindssygdomme har (60—70 % helbredelse), bliver saaledes ved 
masturbation meget slet. Forlobet bliver derved til noget mere til- 
faeldigt, ikke betinget af selve den sygelige proces. 

Katatonien omtaler Bevan Lewis under epilepsi, hvor han finder 
denslags symptomer, som Kahlbau.m har beskrevet; der naevnes det 
ogsaa (s. 272), at de er saerlig fremtraedende i ungdomsaarenes og 
barselsengens sindssygdomme, og de saettes i naer forbindelse med 
masturbation. Bevan Lewis er imidlertid stadig mere blevet over- 
bevist om, at denne katatoni ikke er nogen sygdomsenhed, men 
nogle af de mangfoldige faser i hysteri. Under insanity of puberty 



204 DEMENTIA PRyECOX 



and adolescence opfores to former efter tilstandsbilledet, den ene 
med maniakal ophidselse, ofte afvekslende med mental stupor og 
kataleptisk tilstand; i den anden, som optraeder i noget senere alder og 
ledsages af vrangtanker, er melankolsk forstemning hyppigere (s. 390). 

Den daarlige udgang er vel kjendt af Clouston ; men der tages 
ikke hensyn til den ved sygdommenes inddeling. «1 de fleste tilfaelde 
af sekundaer demens er sygdommen begyndt i pubertetsaarene som 
adolescent insanity* (1888). Denne (primaere) sindssygdoms form for- 
l0ber i vel V* af tilfaeldene som mani, i resten som melankoli, 
paranoia eller stupor, altid med remissioner (det maa erindres, at 
gruppen ogsaa omfatter tilfaelde, som tilhorer den tilbagevendende 
sindssygdom). «Den stupor, som folger paa den indledende mani, 
kan helbredes, og ferst efter 2—3 anfald indtraeder sl0vhed.» Af 
interesse er den bemerkning af Clouston (1892), at enkelte gange 
er slovheden primaer og udvikler sig lidt efter lidt. Katatonien 
naevnes (1896, s. 238) som en varietet af cirkulaer sindssygdom, hvori 
saerlig de motoriske og trofiske centrer lider i sin funktion. 

Hammond (1883) kjender Kahlbaums arbeide og meddeler nogle 
tilfaelde, han selv har iagttaget. 

Savage (1884) har i sine pludselig helbredede tilfaelde af melan- 
koli havt katatonien for oie; sygdommen behandles forovrigt dels 
under stuporos melankoli, dels under akut (primaer) og partiel demens 
(hvorunder ogsaa hebefrenien gaar). 

Conolly Norman mener (1890), at katatonien sandsynligvis er 
en form af akut forvirring, Mickle. at den er et symptomkompleks 
i de degenerative sindssygdomme. Efter Goodall, som vaesentlig 
indskraenker sig til at kritisere Kahlbaums fremstilling paa enkelte 
punkter, var i 1892 end ikke navnet katatoni kjendt af mange engelske 
sindssygelaeger; en anden af dem, som kjender det, Percy Smith, 
vil ikke vide af navnet ; begge forf. synes at anse verbigeration som 
nodvendig for diagnosen. Nolan giver (1892) en udsigt over syg- 
dommen, som dog faar temmelig snaevre graenser, og forsoger at opstille 
skjelnemerker mellem stuporen i katatoni, melankoli og akut demens. 
Han mener, de motoriske sygdomstegn ikke paa nogen maade afviger 
fra dem ved andre sindssygdomme og finder ikke ofte tuberkulose. 

1 det hele synes der endnu at vaere smaa udsigter til, at kata- 
tonien skal faa indpas i England, iaifald efter kasuistiken at domme. 
Et tilfaelde meddelt af Warnock (1895) ansees af forf. som delusional 
insanity med nogle hysteriske track, et andet af Cowen (1897) gaar 
for maniacal chorea. Mercier, som i sin lille laerebog (1902) mener, 
at der ikke gives forskjellige sindssygdomme, men 6n sindssygdom, 
der kan vise forskjellige sygdomsbilleder, anf0rer, at man har givet 



HISTORISK OVERSIGT 2O5 



navnet katatoni til en varietet af cirkulaer sindssygdom, hvori depres- 
sionsperioden er erstattet af en stupor, saedvanlig af den mod- 
straebende type (s. 153). Og i en anmeldelse af 1902 udtaler Ireland, 
at katatonien er en formel distinktion, hvorunder det er vanskeligt 
at presse et tilstraekkeligt antal af sindssygdomme. «For at finde en 
katatoni maa man have Kahlbaums beskrivelse i hovedet og skridte 
ind i asylet i den hensigt at lede op et eksemplar — det er som 
at se efter ansigter i ildmerje*. 

Den amerikanske litteratur baerer vidnesbyrd om en sterkere 
paavirkning fra Tyskland. Allerede i 1877 holdt Kiernan et fore- 
drag om katatoni i det neurologiske selskab i New York, stottet til 
enkelte egne iagttagelser. Spitzka (1887) har optaget Skaes mastur- 
batoriske sindssygdom, men forbeholder benaevnelsen for primaere 
former af demens og opstiller en differentialdiagnose mellem denne 
paa den ene side og katatoni, simpel stupor og hebefreni paa den 
anden. Han er forovrigt ogsaa en tilhaenger af Kahlbaum. 

Nogen udelt tilslutning har Kahlbaums laere dog ikke opnaaet. 
Katatonien er end ikke naevnt i Berkleys laerebog. I et foredrag 
(1897), som er anmeldt af Cullerre, opstillede Fr. Peterson og 
Langdon den saetning, at katatonien ikke var nogen egen sygdoms- 
form, kun en egen type af melankoli, og fandt derfor ingen grund 
til at holde paa navnet; anmelderen finder dog, at forfatternes egne 
fire tilfaelde kun har en meget fjern lighed med Kahlbaums syndrom. 

I de sidste aar er Kraepelins anskuelser begyndt at traenge ind ; 
Sprague og Hill leverede (1900) et par artikler om dementia praecox, 
og Dercum slutter sig i sit forslag til klinisk klassedeling af sinds- 
sygdommene (1901) naermest til Kraepelins system. Endnu i 1902 
omtales dog dementia praecox som lidet kjendt i Amerika (Dunton). 

Af italienere har Morselli i et forslag til klassifikation af 188? 
givet plads for en pazzia catatonica blandt primaere typiske psykoneu- 
roser ved siden af stupidita eller akut demens. Augusto Tamburini 
(1887) fandt^det nok berettiget at opstille katatonien som eget sygdoms- 
billede, men vilde enten med Arndt have den henfort til vesania typica 
som en undergruppe med motoriske symptomer eller endnu bedre give 
den plads blandt de degenerative psykoser som en kataton form af 
cirkulaer sindssygdom. Det betegnende for katatonien saa han i de 
specielle motoriske faenomener, ikke i forlobsmaaden. Marro (1897 
og 1900), som indtager et vaesentlig aetiologisk standpunkt, anf0rer, at 
de juvenile psykoser, som skyldes andre aarsager end selve pubertets- 
udviklingen, mest optraeder under billedet af katatoni (s. 172). 



206 DEMENTIA PRiCCOX 



«Heidelbergskolens» apostel i Italien var den unge Finzi (han 
d0de kun 29 aar gammel), og ved bans side stod Vedrani (1899) 
og Obici, ogsaa Angiolella (1899), der imidlertid henforer kata- 
tonien til degenerative sindssygdomme. Der er i de senere aar hos 
mange skeet et omslag i stemningen til gunst for denne skoles laere- 
saetninger (Tambroni, Seppili, Belmondo, Gianelli, Tanzi). De 
Sanctis mener, at dementia praecox er en stor og sikker vinding 
for psykiatrien, men advarer mod at lade den brede sig; graensen 
opad saettes saaledes ved 30-aarene, og der kraeves altid uhelbrede- 
lighed; endel ufuldstaendige helbredelser med apati vil han derfor 
opfere under hallucinatoriske og tilfaelde med lange remissioner 
under periodiske sindssygdomme; negativisme kommer han derved 
til at finde i alleslags former. Modstandere af laeren er Agostini, 
MiNGAZZiNi, der staar paa Wernickes standpunkt, og Bianchi, som 
anser dementia praecox for sekundaer demens efter hallucinatoriske 
tilstande. 1 et sterre arbeide om sygdommen af 1901 frakjender 
Mandalori den al ret til egen plads i den psykiatriske klasseind- 
deling; der er ikke ^n, men mange dementiae praecoces, idet de 
kun er symptomkomplekser i forskjellige sindssygdomsgrupper. Paa 
kongressen i Ancona 1901 blev der enighed om at opfore i listerne 
en demenza primitiva giovanile; men den sattes ind blandt slov- 
hedstilstandene og fik altsaa ikke rang af egen sygdom. 

Om katatoniens plads i den ovrige bogverden er det, som folge af 
dennes utilgjaengelighed, vanskeligt at danne sig nogen mening. Af 
andres anforsler fremgaar, at Serbski, som i et arbeide (1895) om «de 
som katatoni beskrevne sindssygdomsformer» citerer 1 1 russiske for- 
fattere, hverken finder noget enkelt sygdomstegn eller et bestemt 
sammentraef af flere udelukkende ved nogen enkelt sygdomsform; 
han lader imidlertid det sp0rgsmaal aabent, om katatonien er nogen 
egen sygdom. Korsakoff (1893) sees at have mellem de blandede 
former ^n med katatone symptomer og en vis raekkefolge af tilstands- 
billederne. Tschisch, som (1899) har sat sig til opgave at studere 
katatonien som en selvstaendig vel defineret proces, mener, at selv- 
staendigheden er afgjort ved paavisning af auto-intoksikation som 
betingelse for sygdommens udvikling. Flere af hans udtalelser (som 
at man kan vente alle mulige handlinger af katatone undtagen selv- 
mord og romning, at mutisme ikke er karakteristisk, at der omtrent 
ikke forekommer vrangtanker eller sansebedrag, at man ser faa af 
dem dor 0. fl.) tyder paa, at han ihvertfald ikke fuldt ud indtager 
samme standpunkt som Kahlbaum og Kraepelin. 



HISTORISK OVERSIGT 207 



Ogsaa i begrebet hebefreni lob to str0mninger sammen, be- 
tragtningen af puberteten som aarsag til sindssygdom og udsondrin. 
gen af et primaert sl0vsind. Disse stromninger gik imidlertid tildels 
jevnsides, undertiden ogsaa i hinanden. Den forste opnaaede kun 
en kort tid nogen styrke, og efterat begrebet var dannet, blev det 
den anden, som bestemte det videre l0b. 

Den, som tidligst har omtalt sindssygdomme ved pubertetens 
indtraeden, skal vaere araberen Ali Abas, der har set ungdom paa 
denne tid anfaldes af melankoli^ Det kan imidlertid ikke tydelig 
sees, om han har taenkt paa anden sammenhaeng end den i tid. 
Tidlige slovhedstilstande hos ynglinge er vistnok forst paavist a 
Thomas Willis, hvis opera omnia udkom i Amsterdam 1682. Han 
gj0r for0vrigt ingen forskjel paa demens, stupor og idioti ^. 

Ogsaa hos Esquirol (181 4) gaar disse tilfaelde dels sammen 
med idioterne, dels med de demente. Han skildrer (i8}8) som 
akcidentel eller erhvervet idioti de for tidlig udviklede, der med in 
gang ikke kan naa laengere, saa de skuffer alle haab, og mener, de 
har slidt sig op, fordi deres legemlige kraefter ikke strak til for deres 
sjaelelige livlighed; det betones, at der ingen vrangforestillinger er. 

Heinroth har dem under anoia catholica (d: almindeligt sl0vsind), 
som ligeledes omfatter medf0dte tilstande. 

Hos Friedreich (1832) er vistnok for f0rste gang udsondret egne 
former, som saettes i forbindelse med selve pubertetsudviklingen. 
Hans Evolutionspsychosen, som dog neppe har meget tilfaelles med 
den senere hebefrenis sygdomsbillede, er i) en mysteri0s, ofte til- 
lige erotisk melankoli hos kvinder, 2) en psykisk exaltation, som 
f. eks. gj0r unge religionsforkyndere til aandrige improvisatorer, j) 
impulsive sindssygdomme, isaer pyromani, 4) sygelige afvigelser af 
kj0nsdriften. 

Blandt en raekke aarsagsmomenter, som Griesinger (184;) reg- 
ner op, fmdes ogsaa en konsensuel hjerneirritation fra kJ0nsorganerne, 
fremkaldt ved pubertetens indtraeden; men der laegges ingen vegt 
derpaa. Derimod sigter han bestemt til hebefrene ved omtalen af 
en betydelig afstumpning af f0lelseslivet, der giver sig tilkjende ved 
karakterforsimpling og forekommer fra den tidligste ungdom af ; han 
vil ikke have disse tilfaelde sammenblandet med idioter (udgaven 
af 1876 s. 355). 

Blandt sl0vhedstilstandene opf0rer Delasieuve (1852) en de- 
mence primitive. Den anerkjendes ogsaa af Rousseau i et arbeide 
om pubertestidens sindssygdomme fra 1857, men omtales som sjelden. 

* Anfert efler nr. 9. 

* Efter nr. 3 i anf. arb. 



208 DEMENTIA PRyECOX 



Morel (i860) annekterer de af Esquirol beskrevne tilfaelde for 
sin degenerationslaere. Den «raske og tiltagende immobilisation af 
alle evner, som ved tidligere god begavelse kommer saa overraskende 
baade paa Isgen og familien», er en af afslutningerne paa folie 
h^r^ditaire (a existence intellectuelle limit^e), og det heder, at syg- 
dommen under indflydelse af leilighedsaarsager, f. eks. pubertet, kan 
gaa over i den mest ubotelige «idioti» (s. 566). Til benaevnelsen 
d^mence, som allerede var i brug om disse tilfselde, tilfeiedes ordet 
pr^coce; dementia praecox som sygdomsnavn skyldes altsaa Morel. 

Selve pubertetsudviklingen blev saaledes ikke tillagt betydning 
for sygdommens udbrud, men den antoges at kunne forvaerre pro- 
gnosen. Paa den anden side mente man, at en sindssygdom, som 
opstod i den alder, ogsaa virkede hemmende paa pubertetsudviklin- 
gen (Kieser); andre fandt igjen for tidlig pubertet (Schlager). 

Flemming (1859) indremmer nok, at pubertetsudviklingen kan 
fremkalde sindssygdom, nedtrykthed eller hypokondri ; men overens- 
stemmende med bans sterkt <somatiske> betragtningsmaade maatte 
dette ske ad omveie, enten gjennem abdominalstase, «forudsat, at 
ogsaa brystorganerne led i sine vitale funktioner» (s. 133), eller 
gjennem det arterielle blodtryk, «idet hjertet lider ved kongestion 
til kJ0nsorganerne». Angribes rygmarven, kommer konvulsioner 
som ved epilepsi, og varer disse ved, udbreder excitationen sig til 
hjernen med «Tobsucht» tilfolge. 

Heller ikke Marc^ (1862), som temmelig sjelden bar stedt paa 
sindssygdom i ung alder, laegger vegt paa pubertetsudviklingen. 
Han opf0rer, tildels som folge af masturbation, en hypokondri med 
fortvilelse og impulsiv tilbeielighed til mord og selvmord, undertiden 
med stupor, hebetudo og en slags helbredelig demens (s. 133). 

Neumann (1859) negtede bestemt, at der fandtes nogen primaer 
demens, medens denne hos Leidesdorf (1865) omfatter saa mange 
forskjelligartede tilstande, at der kanske ikke bliver saa meget, som 
falder paa den her omhandlede sygdoms part. Den primasre de- 
mens naar i regelen de hoieste grader af slevhed (s. 216), og naar 
der berettes om helbredelser, mener han, der sandsynligvis har 
foreligget en forveksling med melancholia attonita. Dog helbredes 
enkelte tilfelde efter strangulation og udmattelse. 

Da Kahlbalm i sin gruppeinddeling (1863) blandt paraphre- 
nierne, d: sindssygdomme knyttet til faser i den fysiologiske udvik- 
ling, gav plads for en pubertetsprocessens sindssygdom, som ban 
da kaldte paraphrenia hebetica seu Hebephrenia, havde ban ikke 
stort mere end navnet at foie til det. som var overleveret. Kun 
var det utilstr^ekkelige anla^gs betydning (idioti, degeneration) traengt 



HISTORISK OVERSIGT 209 



tilbage og pubertetsudviklingen stillet i forgrunden. Nogen naer- 
mere beskrivelse af sygdommen blev imidlertid ikke leveret, og den 
kom ferst 187 1 som et arbeide af bans elev Hecker. 

I dene <bidrag til den kliniske psykiatri» begrundede Hecker 
opstillingen af den nye type ved sygdommens udbrud i tilslutning 
til puberteten (efter denne, ikke under det i8de aar og ikke over 
det 22de), den vekslende optraeden af forskjellige tilstandsformer 
(melankoli, mani, forvirring) og den enormt raske udgang i en egen 
art af slevhed, som allerede spores paa sygdommens ferste trin. 

Som nyt var her forlobsmaaden kommet til og betoningen af 
det saeregne praeg, der paatryktes slovheden af det vedvarende slyn- 
gelaarsvaesen Slovheden var aldrig betydelig, men kom inden ud- 
lebet af det forste sygdomsaar. 

Hebefrenien blev ikke det stridens tegn, som Kahlbaums anden 
sygdom var. Begraensningen til en bestemt alder gjorde det lettere 
at finde de tilfaelde, som var ment til en jevnferelse, og bruddet 
med den tilvante betragtningsmaade var ikke saa betydeligt som 
ved katatoni. Hebefrenien st0dte derfor paa mindre modstand, selv 
om heller ikke den vandt almindelig tilslutning. 

Den videre udvikling bestod ikke saa meget i en omformning 
af begrebet eller uddybning af sygdomstegnene; det var mere graen- 
serne, som udvidedes. F0rst faldt begraensningen til pubertetsaarene 
(Sterz, 1879), dernaest de skranker, der var reist om sygdommens 
udgang. 

Den af Hecker beskrevne type med let sl0vhed, hvortil ma- 
terialet var taget fra privatasyl for velstaaende, viste sig at vaere 
sjeldnere end de svaere tilfaelde med udgang i dybeste sl0vhed. For 
disse gjorde Daraszkiewicz plads (1892). Paa den anden side 
maatte ogsaa de letteste tilfaelde optages, som alene gav sig tilkjende 
ved karakterforsimpling og afvigelser paa driftslivets omraade, og 
som syntes at helbredes eller idetmindste at forl0be uden intelligens- 
svaekkelse. Af disse godartede tilfaelde havde Kahlbaum allerede 
1889 gjort en undergruppe heboidophreni eller heboid ^ Endelig 
viste det sig, at katatone sygdomstegn optraadte under det senere 
forl0b, saa det i virkeligheden blev ugj0rligt at traekke nogen skarp 
graense mellem hebefreni og katatoni (Fink, FOrstner), medens 
Hecker havde holdt paa en vaesensforskjel mellem disse sygdomme. 
Kraepelin samlede dem begge under det prognostiske synspunkt 
VerblOdung (hvad samtidig Sommer var inde paa 1894) og under 

^ I hans foredrag i Magdeburg 1884 var den omtalt som en klinisk form af 
moral insanity. 

14 — Dementia praecox. 



210 DEMENTIA PRiCCOX 



faellesnavnet dementia praecox, som for havde vaeret brugt om hebe- 
frenien alene (1899); her var de snigende tilfaelde taget med, som 
uden vekslende tilstandsformer ferte lige over i dyb slevhed (jfr. s. 19;). 

De fleste af dem, som ikke kunde gaa med paa hebefrenien 
som en egen mere eller mindre selvstaendig gruppe, indremmede 
gjerne pubertetstidens sindssygdomme en egen cungdommelig farve>, 
som kort udtrykt skulde saertegnes ved, at den syge hinker om 
med det ene ben stikkende i en barnesko og med det andet 
paa en koturne. Ganske lignende forleb som det beskrevne fandt 
de ogsaa udenfor overgangsaarene, og den hyppige udgang i (csekun- 
daer») slevhed forklarede de ved selvmisbrug eller degeneration. 

Striden har da mere dreiet sig om aarsagsforholdene, om syg- 
dommens afhaengighed af selve kjonsmodningen, hvori Hecker ihvert- 
fald ikke saa nogen umiddelbar sygdomsvaekker, og af arvelighed, 
hvorpaa han heller ikke lagde synderlig vegt, samt om forholdet 
til imbecillitet, idet han havde fremhaevet de hebefrenes smaa ev- 
ner uden dog at saette dem i klasse med idioter. 

Af de tyske forf. bebreidede Fink (1880) Hecker, at denne ikke 
havde taget hensyn til, at hebefrenien tilherte degenerationstilstandene, 
og mente dernaest, at de syge fra egget af havde en mild idioti, som 
holdt sig skjult indtil de ferste modenhedsaar. Af mere vaerd end disse 
paastande blev det ovrige af Finks indlaeg i striden. Han paaviste 
nemlig, at der var overgange til Kahlbaums katatoni, hvis definition 
forresten kunde passe paa hebefrenien, naar man bortsaa fra de 
motoriske symptomer. Endvidere var udgangen altid daarlig og 
behovede ikke vise slyngelaarenes karaktertraek. 

Ogsaa SchCle henforte (1886) de tilfaelde af hebefreni, som 
skyder op paa imbecil grund, som en (6te) gruppe af «idiotischer 
Schwachsinn». De andre behandles under den hereditaere neurose 
og den originare VerrUcktheit (s. 452 og 477). To varieteter op- 
stilles, hebefrenien og dementia praecox acuta. 

V. Krafft-Ebing ansaa det 1888 tvilsomt, om det er berettiget 
at opstille hebefrenien som egen form, og indtog samme standpunkt 
1 sin laerebog af 1893. Hebefrenien gaar ind under de degenera- 
tive sindssygdomme, og der er ofte originaer imbecillitet; hebefrene 
traek fandt han ogsaa i de «maniske» pubertetspsykoser. 

Allerede af den grund, at alderen er et saa vagt inddelings- 
princip, fandt Meynert (1890), at hebefrenien ikke kan faa nogen 
egen plads i systemet. Ungdomsalderen har ellers gode udsigter til 
helbredelse, og naar udgangen af disse former var ugunstig, lod 
dette sig i overensstemmelse med hans teori forklare ved den 



HISTORISK OVERSIGT 211 



eiensynlig store tilbeielighed til fluxionaere tilstande; disse begun- 
stiger nemlig anatomiske forandringer. 

Efter Levinstein-Schlegels udgave af Griesinger (1892), hvis 
Jugendirresein findes under biopathierne, foreligger altid arv, primaer 
imbecillitet og degenerationstegn. Foruden hebefrenien med heboid 
omfatter gruppen moral insanity. 

KiRCHHOPP (1892) ansaa det unedvendigt at opstille nogen hebe- 
freni (s. 41) og naevner katatonien alene under epilepsiens diagnose 
(s. 476). Derimod har han en primaer demens, som naesten ude- 
lukkende optraeder hos unge (s. 393), og den kommer da til at 
indeholde de sygdomsformer, hvis navne og begreber han ansaa 
overflodige. 

Pick (1891) paaviste, at hebefrenien ikke var andet end en del 
af de tilstande, franskmaendene havde beskrevet som d^mence pr^coce. 

Ved skildringen af den erhvervede «psychopathische Minder 
werthigkeit* har Koch (1893) tildels havt hebefrene for 0ie. 
DiECKHOPP (1898) mener endog, at hvor en saadan undermaalstil- 
stand ikke forekommer, kan hebefreni udelukkes. Dementia para- 
noides er en simpel dementia hebetica hos imbecille. 

Hos SoMMER (1894) gaar hebefrenien ind under det overordnede 
begreb «primarer Schwachsinn», hvor han ogsaa mente, katatonien 
muligens herte hjemme. Dette cSchwachsinn* bryder for det meste 
ud mellem det i^de og 25de aar og forer raskt til slovhed. Indled- 
ningen kan ligne en mani, melankoli eller paranoia; men sl0vheden 
er at merke straks fra begyndelsen af. 

Sporgsmaalet om pubertetens betydning optoges igjen af Scholz 
(1896), som fortrinsvis omhandler de snigende former. Paa samme 
tid som han kun tildeler kjonsmodningen en leilighedsaarsags rolle, 
vil han beholde navnet Pubertetsschwachsinn, men omfattende mere 
end Heckers hebefreni, og udstraekker i den aniedning puberteten 
til midten af 30-aarene. Han fandt ikke sjelden katatone sygdomstegn. 

Walter Wille (1898) opferer et primaert kronisk sl0vsind (de- 
mentia praecox, hebefreni) under organiske sindssygdomme og skjel- 
ner mellem en rolig (d: snigende) og en urolig (raskt forlebende) 
form. Imidlertid gaar herunder bare en del af det, andre "opforer 
som hebefreni, og resten findes spredt rundt om i de 0vrige grup- 
per; den store vegt, som overalt laegges paa sygdomsbilledets c hebe- 
frene farve», tyder ogsaa herpaa. 

Den kommer heller ikke Wernicke (1900) udenom, som tid- 
ligere har anerkjendt hebefrenien (s. 518), men opgivet den igjen, 
og som nu bare kan traede i skranken for den vigtige betydning af 
den hebefrene aetiologi. Derimod opretholdes heboid. De tilfaelde, 



212 DEMENTIA PRiECOX 



der begynder som foriginSre VerrUcktheit* og folges af raskt frem- 
skridende slevhed, benaevnes chebephrenische, expansive Autopsy- 
cho$en», og som videre stadier opferes attonitet og dybt slevsind. 
Ogsaa den hypokondriske angstpsykose kan ende med en defekt- 
tilstand, «som undertiden i udpraeget grad viser traek af Kahlbaums 
hebephrener Schwachsinn* (s. 520). 

Ziehen (1902) finder hebefrenien, som han ogsaa kalder dementia 
praecox og kun tildeler pubertetsaarene, meget sjelden. Overfor 
neurasteni bar han opstillet endel skjelnemerker, som vil blive 
omtalt senere. 

I den franske litteratur, hvor det primaere sl0vsind tidlig fik 
haevd, endte dets udviklingshistorie forelebig med indlemmelsen i 
degenerationsformerne. Morels laere blev et dogme, som ingen 
psykiatrisk troesbekjendelse kunde gaa udenom, og saalaenge denne 
degenerationslaere optog sindene, omfattede alt og forklarede alt, 
staengte den andre synsmaader ude. Heller ikke studiet af den 
primaere demens gjorde da det mindste fremskridt i de felgende jo 
aar, og den dag idag gaar flertallet af dementia praecox i Frankrige 
ind under folie des d^g^neres. 

Man blev naturligvis opmerksom paa det selvmodsigende i at 
optage den raskt-kommende slevhed blandt de <hereditaere sindssyg- 
domme», som ellers sjelden og ihvertfald meget sent f0rte til svaekkelse 
af forstandsevnerne. Men hvor uundvaerlig degenerationslaeren var 
blevet, og hvor vanskeligt det var at komme forbi den, viser et 
arbeide af Vigouroux (1894), hvor disse formers undtagelsessiilling 
omhandles. Hvad degenerationen ikke i og for sig kan forklare^ 
det bliver her forklaret ved — mere degeneration. 

Kahlbaums fromme onske (1874) om, at baade katatonien og 
hebefrenien maatte bevares fra at komme ind under «det franske 
begreb degeneration », var visselig ikke bare patriotisk. Han tog 
det rigtignok i sig igjen for hebefreniens vedkommende (1878) 

Det var degenerationslaerens fortjeneste, at den afleste endel 
utilfredsstillende og ganske uholdbare forklaringer og bragte sammen- 
haeng i mange spredte og upaaagtede enkeltheder. Men den var 
efter sit vaesen selv kun et forklaringsforsog, og det stod dengang 
ikke klart, at sp0rgsmaalet om arv fremfor alt maa S0ges l0st paa 
embryologisk grund. Saa stort et fremskridt laeren end betegnede 
ved sin fremkomst, blev den en hemsko paa udviklingen fra det 
0ieblik, den overlevede de videnskabelige sandheders levealder uden 
at blive gaaet efter paany. Ferst i den sidste tid har der fra 
enkelte hold haevet sig r0Ster for en revision. Charpentier prote- 



HISTORISK OVERSIGT 213 



sterede (1890) imod, at arv kunde give nogen forklaring paa oprin- 
delsen til dementia praecox, og fremholdt som sin erfaring, at imbe- 
cille sjelden bliver demente. Christian (1899) erklaerer ligefrem, 
at degenerationslaeren ikke er bevist; bans juvenil demente bar 
bverken vaeret «her6ditaires» efter Morels opskrift eller (paa faa 
undtagelser naer) degenererede med stigmata. Og paa samme tid 
er der kommet et friskt vindpust ind i den franske psykiatri, ved 
at der blev aabnet et vindu ud mod den nye retning i Tyskland. 

Forovrigt havde Magnan allerede i 1882 ivret mod det ude- 
lukkende symptomatiske og aetiologiske grundlagfor klasseinddelingen 
og kraevet, at der skulde tages mere hensyn til hele sygdomsudvik- 
lingen, uden at denne betragtning dog kom til anvendelse paa den 
sygdomsgruppe, her er tale om. 

Den forste, som indforte Kahlbaums og Heckers benaevnelse i 
den franske litteratur, var vistnok Ball (1884). Ogsaa Mai ret (1888) 
erklaerte sig enig i, at der gives en sindssygdom, som skyldes puber- 
teten og bar et eget fysiognomi, og fra samme tid foreligger artikler 
om ungdomsaarenes sindssygdomme af Bourneville og Sollier. 

Cullerre ansaa (1890) den bralte sl0vbed ikke for primaer, men 
for en udgang af manien bos visse arvelig degenererede og gjorde 
opmerksom paa. at den bos unge let kan tages for en form af idioti 
(s. 207). 1 et foredrag af 1900 ombandler ban d^mence pr^coce 
dels som sygdomsbillede og dels som udgangsform og fastslaar, at 
den fjernere prognose ved sindssygdomme i puberteten er saa daarlig 
som vel muligt. Ogsaa bos Regis (1892) maa arveligbeden bolde 
for, om den puberale sindssygdom viser sig at vaere det f0rste sta- 
dium i en ubelbredelig demens; ellers bar sindssygdomme i den 
alder en god prognose. 

Charpentier (1890) opstiller ikke mindre end 11 grupper af 
juvenil demens, deriblandt en epileptisk, luetisk, alkobolisk 0. s. v. 

Efter Christians afgraensning af bebefrenien (1899) saertegnes den 
ved i) konstant optraeden i alderen 15—25, 2) en indledende delire- 
rende tilstandsform, i de svaere tilfaelde gjerne stupor, i den lette form 
melankoli eller mani, 3) pludselige impulsioner og 4) mere eller mindre 
dyb sl0vbed inden kort tid. Til Christians lette form, som sjelden 
kommer i asyl, svarer bos S^rieux (1902) den enkle bebefreni, og 
dennes delirerende form daekkes af den gjaengse beskrivelse af bebe- 
fren demens. 

Medens Voisin (1900) naermest staar paa symptomatologisk grund 
og kun anerkjender den bebefrene aendring af sygdomsbilledet, ikke 
bebefrenien som sygdomsenbed, bar Si^glas (1900) gjort en forsigtig 
tilnaermelse til Kraepelin, af bvis paranoide demens ban paa Bic^tre 



214 DEMENTIA PKiECOX 



char seet fire tilfaelde paa mindre end to aar» ; de fantastiske former 
vil han ikke have med i gruppen. 

Det spergsmaal, som nu staar for tur til at loses, er efter 
Ballet (1903) det stiologiske, nemlig hvorvidt dementia praecox er 
akcidentel eller konstitutionel; i sidste fald vilde den beholde sin 
plads blandt degenerative sindssygdomme, og det som var kommet til 
af nyt, blev alene en udferligere fremstilling af, hvad Morel beskrev. 

Engelske forfBttere har oftere leveret skildringeraf sindssygdomme 
paa pubertetstiden og de nsrmest felgende aar (Skae, Savage, Lang- 
don Down (1887), Bevan Lewis, Clouston). Det er dog ikke altid let i 
deres fremstilling af developmental eller adolescent insanity, insanity 
of pubescence 0. 1. at faa eie paa netop et sygdomsbillede, som 
svarer til de hebefrene former, saa meget mere som slovheden gjerne 
ansees for sekundaer. Da de i regelen er behandlet underet med 
katatonien, henvises til den fer gjennemgaaede litteratur om denne 
sygdom (s. 203). 

Det fortjener at bemerkes, at Hammond (1883) fandt en betydelig 
forstyrrelse af opmerksomheden karakteristisk. 

Maudsley (1867 og 1895) beskriver i overgangsaarene en maniakal 
og en melankolsk sindssygdomsform, begge med de eiendommelig- 
heder, man ellers har kaldt den hebefrene farve, endvidere moralsk 
perversitet og hysteriske tilstande (naermest stupor med taushed, 
sengekjaerhed 0. s. v.) samt en masturbatorisk sindssygdom. Ved de 
to sidste former er puberteten bare en praedisponerende aarsag. 

I en artikel om insanity of conduct af Savage og Mercier (1896) 
sigtes delvis til hebefrene, og det er almindeligt i England, at de 
lettere heboide former ansees for en moral insanity. 

Af amerikanere omhandler Trowbridge (1891) ligeledes en here- 
ditaer pubertetssindssygdom med betydeligt etisk forfald ; sygdommen 
bar et periodisk forleb og er oftest uhelbredelig. 

I sine studier over hebefreni, som stetter sig til 64 tilfaelde 
mellem 14 og 24 aar, finder Lane (189$) naesten altid arv og ud- 
gang i slevhed. 

Pickett (1901) er enig med Wille i, at der ikke er nogen egen 
pubertetssindssygdom, men derimod en pubertetsaendring af syg- 
dommene, der ferst og fremst viser sig i en udpraeget tilbeielighed 
til udgang i slovhed. Af 400 sindssyge. optagne i en alder af mellem 
1 5 og 30 aar, blev Va kronisk slove eller dode af interkurrente syg- 
domme. Af hensyn til prognosen kunde det derfor vaere berettiget 
at samle mange af tilfaeldene (<sikkert 58») under Kraepelins dementia 



HISTORISK OVERSIGT 215 



precox, og hebefrene vil ban da kalde de tilfaelde, som bverken er 
udtalt paranoide eller katatone. 

Af russiske forfattere er allerede navnt Kraepelins tidligere 
assistent Daraszkiewicz (1892), som bar fortjenesten af at bave ind- 
draget den svsre form under bebefrenien og skildret den slevbed, 
den altid ender med. Der laegges berunder (i overensstemmelse 
med Hammond og Tschisch) bret paa forstyrrelsen af opmerksom- 
beden, medens de 0vrige psykiske evner kan holde sig bedre. Han 
indskraenker ikke sygdommen til pubertetsaarene, ser ikke i kjens- 
modningen nogen direkte aarsag, finder i V4 af tilfaeldene arv, op- 
tager af katatone traek stereotypi og modstraeben i sygdomsbilledet, 
men vil ikke gjere plads for tausbed og katalepsi. 

I sin baandbog (1886) havde Kovalevski under de degenerative 
sindssygdomme omtalt bebefrenien som beieste grad af neurasteni; 
ban frembaever, at den bos sigtede og soldater ofte tages for simu- 
lation. I en anstaltsberetning fra samme aar ofrer Tschisch den 
en laengere omtale, faester sig ved det overfladiske, daarlig afveiede, 
lidet udviklede og ligesom tilfaeldig sammenkastede i sygdomstegnene 
og forudsaetter en degenerativ organisationsfeil, som ferst aabenbarer 
sig ved puberteten. 

Serbski (1890) bolder derimod ikke bebefrenien for andet end 
tidlig sekunda^r demens efter amentia eller akut paranoia paa originaer- 
bereditaer grund og finder det samme billede ved andre sekundaere 
progressive demensformer. Ogsaa MaYchline (1894) bar en sekundaer 
dementia praecox, som felger paa en depressiv form bos degenererede 
mellem det i8de og 27de aar. 

Pubertetspsykoserne var gjenstand for forbandling paa de italienske 
sindssygela^gers kongres i Siena 1886 og blev af Tamburini anbragt 
blandt <kritiske alderes sindssygdomme » (parafrenierne). Seppili^ 
som kun fandt 7 7o af sindssygdommene udbrudt mellem det i2te 
og 22de aar, bavde iagttaget de forskjelligste former, ogsaa med rask 
overgang i slevbed; men Kahlbaums bebefreni bavde ban aldrig 
seet. Venturi opstillede to former af pubertetspsykoser. Den ene 
antoges at bero paa en meisom udvikling af kjensorganerne og blev 
med sydlandsk fantasi kaldt bjernebarkens St. Veitsdans. Den anden 
form, bvori den psykiske udvikling gik vanskelig for sig, var da 
bebefrenien, ledsaget af katatone traek. 

Marro (1897) mener, at primaer demens bos gutter svarer til 
bysteri bos piger som form for svaekkelse; ban maa altsaa anse den 
primaere demens for sjeldnere paa spindesiden. Hans liste over 



2l6 DEMENTIA PRiECOX 



de forskjellige sindssygdomsformers hyppighed i ungdomsaarene ^ 
viser forovrigt, at han tager primaer demens i en lidt snaever betyd- 
ning, og hermed haenger det vel ogsaa sammen, at han (s. 102) 
erklaerer, at med det 2 5de aar opherer den sygdomsform, der betegnes 
som dementia primitiva, og som derved bliver saeregen for pubertets- 
tiden. Hebefrenien betragtes som en direkte felge af kjensmodningen. 

De Sanctis (1901) indremmer, at puberteten kan paatrykke 
sygdomstegn og forleb et eget praeg, og at hebefrenien er et meget 
karakteristisk symptomkompleks, men finder det hensigtsmaessigst at 
lade den gaa op i dementia praecox, som mere er ungdommens end 
netop pubertetens sindssygdom. 

Statistiske oplysninger om alder og arv i dementia praecox er 
givet (1903) af Levi-Bianchini. 



Det staar tiibage at kaste et blik paa den skandinaviske litteratur 
i dens forhoid til de her omhandlede sindssygdomsformer. 

Dansken R. A. Holms arbeider er allerede omtalt (s. 193). 

Medens Holm hovedsagelig var optaget af selve sygdomstegnene, 
kunde Frederik Lance (1883) fra det aetiologiske standpunkt, han 
indtog ved Morels side, haeve sig til et videre udsyn over disse 
former, isaer de hebefrene. Mellem Morel og Kahlbaum var her 
det vaesentlige bereringspunkt, at tilstandsbilledet blev underordnet 
aarsagsforholdene og udgangen. Degenerationsprocessen tillagdes jo 
den evne at kunne forviske og forandre de typiske sygdomsformer, 
saa de blev noget uvaesentligt, som maatte stilles i andet plan, 
medens de faelles forudsaetninger og den faelles udgang kom i forste 
raekke (Lance, s. 172). Kjendetegnene paa de degenerationstilstande, 
Lance efter Morel skildrede som erhvervet idiotisme med pubertets- 
udvikling som fremkaldende leilighedsaarsag, blev derfor ogsaa, at 
forlobet (d: overgangen af den antagne akute psykose i sl0vhed) 
falder indenfor pubertetsperioden, og at de efterlader individet i en 
aandelig svaekkelsestilstand, hvis yderpunkt ligger naer den medfedte 
idiotis graenser. 

Dengang var der imidlertid langt mellem Morel og Kahlbaum 
i den almindelige bevidsthed. Lances arbeide faldt i en tid, da 
Kahlbaums laere laa i dodvande, og det vilde vistnok idetmindste 
have vakt forbauselse, om nogen da var kommet med den paastand, 

^ Fraregnet idioti, moral insanity og epilepsi har han blandt 390 sindssyge under 
26 aar fundet melankoii hos 139, mani hos 117, primsr demens hos 48, primaer para- 
noia hos 40, alkoholisk sindssygdom hos 25, hypokonder sindssygdom hos 6 samt andre 
former hos 1^. (Udgaven af 1900, s. 101.) 



HISTORISK OVERSIGT 217 



at Lange havde de samme sygdomsformer for 0ie og saa paa dem 
nssten paa samme vis som Kahlbaum. At dette ikke bare er grebet 
ud af luften, fremgaar af det sted, hvor Lange taler om den kliniske 
metode (s. 7). Det heder her, at cden meget hyppigt giver anledning 
til en vilkaarlig opstilling af sygdomsformer, der med stor afgjorthed 
indferes i systemet for efter faa aars forleb enten at giemmes ganske 
eller af kritikken at fores tilbage til deres berettigede plads som en 
under til faeldige, tildels individuelle omstaendigheder frembragt nuance 
af en eller anden vel bekjendt sygdomsform; jeg skal her blot minde 
om Kahlbaums i sin tid saa meget omtalte sygdomsformer: kata- 
tonien og hebefrenien.» 

Netop den kliniske iagttagelse forte Lange til et punkt, der 
ligger nutidens opfatning af disse former naermere end Kahlbaums 
omgraensning af dem. Som forlobsformer opstilles nemlig i. et 
kontinuerligt forlob, dels snigende (<melankolsk»), dels mere subakut 
(«maniakalsk»), 2. et sjeldnere, mere langtrukkent, periodisk forleb 
(med rask begyndelse), og et ?die forlob under form af Sanders 
orginaere forrykthed. Ved at indordne disse tilstande, som svarer 
til det senere, udvidede hebefrenibegreb, under en slovhedsgruppe, 
der ogsaa optager paranoide former i sig, foregreb Lange her. om 
end paa en anden linje, den udvikling, som et tiaar senere betegnes 
ved navnene Daraszkiewicz, Sommer og Kraepelin. 

Ogsaa af sygdomstegnene giver Lange en fortrinlig skildring. 
Han omtaler de slovede sanseorganer, den forholdsvis gode opfatning 
og den eiendommelige form for afledning, det slukte initiativ, de 
syges cpanser af absolut ligegyldighed», deres staedighed, ugrundede 
modstand, meningslose bevaegelser og «tomme vociferation^ Og 
udgangen er en redningslos total undergang af alt aandeligt liv. 

1 laerebogen af 1894 skilles pubertetstidens sindssygdomme iid 
fra de grupper, som er betinget af livets fysiologiske udviklings- 
processer, og henfores fremdeles til sindssygdomme, udviklede paa 
arvelige anlaeg, fordi det er degenerationen, som gjor, at de syge 
falder som offer for den fysiologiske pubertetsudvikling. Noget 
vaesenilig nyt er ikke kommet til. Efter den fremstilling, der er 
valgt, maatte ogsaa denne gruppe vaere formet over et «radikal», og 
svagheden i associationsprocessen gjer, at den henfores til forvirringens 
omraade (s. 129), om end andre «radikaler» kan komplicere for- 
virringen. Den gradvise udvikling fmdes sjeldnere end en subakut 
indledning, som kan optraede i en amentisk, melankolsk, maniakal, 
cirkulaer, forrykt eller stupid form eller med tvangsforestillinger, og 
til hver form er der et tilsvarende terminalstadium. Det, som samler 
disse former til en gruppe (juvenil demens), er den tidlige opstaaen, 



2l8 DEMENTIA PRyECOX 



det hurtige forleb og den dybe svaekkelse i terminalstadiet. Ud- 
sigterne er daarlige. om end stumper kan reddes; de er bedre i de 
dannede klasser og der, hvor pubertetsudviklingen ikke bar vaeret 
alene om at fremkalde sygdommen. 

1 sin oversigt over de vigtigste sindssygdomsformer leverer 
Flindt (1886) en beskrivelse af katatonien efter Kahlbaum under 
prototypiske forlobsformer og af den juvenile demens efter Lange 
under sterkt udpraegede degenerationsformer. I overensstemmelse 
med disse forfattere anfores helbredelse som den hyppigste ud- 
gang af katatonien, medens prognosen for den juvenile demens 
betegnes som absolut slet. Det tilfeies i en note (s. 361), at den 
saakaldte hebefreni omfatter en del af de til den sidstnaevnte sygdoms- 
form henherende tilfaelde, nemlig saadanne, der naermest forleber 
under billedet af en forrykthedstilstand. «Vil man fastholde benaev- 
nelsen hebefreni, ber det dertii knyttede begreb utvilsomt udvides 
til at omfatte hele kategorien juvenil demens.* 

PoNTOPPiDAN stod i sine forelaesninger af 1892 paa Morels 
grund og fremhaevede som degenerationsformernes faelles traek, at de 
naesten aldrig ferer til egentlig demens. Kahlbaums katatoni naevntes 
som den eneste af « Wahnsinns»-formerne, der synes nogenlunde typisk 
(s. 176); den udgjor dog «som regel kun en fase i visse pubertets- 
psykoser, navnlig saadanne, der udvikler sig paa staerkt disponeret 
grund og ender i slevsind, og som jeg henferer under degenerations- 
formerne under navn af juvenil demens*. Den attonite melankoli, 
den stupor0se forvirring (dementia acuta) og den katatone stupor frem- 
stiiledes imidlertid som herende til forskjellige sygdomme; andre til- 
fslde gik ind under forvirringsformerne, som dog ikke skal betegne 
nogen enkelt bestemt sygdomsform. men en fsllesramme for en hel del 
af hyppig forekommende sindssygdomme (s. 73). Slevheden opfattedes 
som sekundaer efter en psykoneurose i pubertetsalderen (189), s. 9); 
at den ogsaa kunde udvikle sig primaert, omtaltes i en felgende 
rskke af forelaesningerne (1895, s. 156). Her naevntes ogsaa hebe- 
frenien som et tilstandsbillede i dementia juvenilis ved siden af 
den originaere forrykthed (s. 157). 

1 modsaetning til den udvikling, katatonien og hebefrenien gjen- 
nemlob i den tyske litteratur, og som fandt sin forelebige afslutning 
i opstillingen af faellesbegrebet dementia praecox, blev altsaa udgangs- 
punktet i Danmark, naermest ved Langes arbeide, den juvenile demens, 
som da under den videre udvikling optog i sig katatonien og hebefrenien 
i deres oprindelige skikkelse. For tiden synes da ogsaa Pontoppi- 
dan i dette spergsmaal at modes med den nye retnings forkjaem- 
pere. I en artikel (1900) forekommer ialfald den bemerkning, at 



HISTORISK OVERSIGT 219 



«enhver, der kjender sammensaetningen af vore anstalters daarlige 
afdelinger, ved ogsaa, at noget naer 8 af lo patienter Icunne hen- 
feres til slutningsstadiet af det juvenile slevsind, dementia praecox 
eller hvad man nu vil Icalde denne kroniske oplesningsproces i ud- 
viklingsaarene* o. s. v. 

Hos PouLSEN (1896), som anforer en god del af det, derer skrevet 
om katatoni, kom denne gruppe efter Meynerts forbillede (jfr. foran 
s. 200) til at sluges af amensen. «Den anskuelse% heder det (s. 159), 
«synes mere og mere at komme til orde, at katatonien rummer ret 
uensartede former, der med sterre eller ligesaa megen ret horer 
hjemme under andre klasser af psychosen Uoverensstemmelsen 
mellem bans amentia med stupor (kataton amentia) og katatonien 
gjaelder vaesentlig prognose og aetiologi. og i disse punkter bar jo 
Kahlbaums anskuelser ikke belt kunnet bolde stand. Pubertetsal- 
derens forvirring baerer den bebefrene farve. Der opstilles en reci- 
diverende pubertetsamentia, som svarer til de afbrudte tilfaelde af 
katatoni; andre former af dementia praecox findes under amentia 
apatbica, «der danner en slags overgang til primaer demens*. 

Friedenreich (1901) bestraeber sig i sin laerebog for at forene 
gammelt og nyt. Til det gamle borer fremstillingen af slovbeden 
som sekundaer efter en neuropsykose (pubertetsmelankoli, -mani 
og -forvirring; ogsaa den akute demens bliver i ugunstig for- 
lebende tilfaelde kronisk). I den juvenile demens, som ogsaa kaldes 
dem. praecox, «bvoraf Heckers bebefreni udgjor en gruppe», er dog 
den akute primaere sindssygdom ofte meget lidet udtalt, saa den 
stundom synes belt at mangle (s. 96, 107), og den aandelige svaek- 
kelse kan spores meget tidlig i sygdommen (s. 100). Herfra er der 
flydende overgange til katatonien, der omtales blandt neuropsy- 
kosernes forlebs- og terminalformer (s. 89). I katatonispergsmaalet 
stiller Friedenreich sig naermest afventende; ban finder sygdoms- 
billedet foruden praegnant ogsaa byppigt, <naar man ikke tager det 
altfor noie med begraensningen; der kan vaere uenigbed, om det 
fortjener af opretboldes som en sygdomskategori for sig> (s. 94). 

I en af sygebistorier ledsaget beskrivelse af katatonien (1902) 
giver den svenske forf. Frey Svenson en redegjorelse for Kraepelins 
og Wernickes standpunkt og soger tildels at sammensmelte indtryk 
fra begges kliniker, saavidt det lader sig gjere. Der opstilles en 
akinetisk, en byperkinetisk, en cyklisk og en fuldstaendig form. 
Som pseudostupor opferes tilstande, der ligner den katatone stupor, 
men er betinget af sansebedrag eller vrangforestillinger. Er der 
afgrasnset en kataton stupor og en kataton uro, bar man ret til at 



220 DEMENTIA PRiGCOX 



kalde sygdommen katatoni. Det indremmes forevrigt, at det kata- 
tone symptom kan optraede i andre sindssygdomme, og det ansees 
ikke umuligt, at en katatoni kan indfinde sig i en periodisk sinds- 
sygdom og gjere ende paa de rene anfald (s. 247) — i mods3etning 
til Kraepelin, der bestemt haevder, at der ingen bro er mellem di^se 
sygdomsformer. 

Fra norsk side har Ole Sandberg i sine generalberetninger fra 
Gaustad asyl (fra 1856 af) meddelt flere herhenhorende sygehistorier 
spredt under de forskjelligste diagnoser: melankoli («med heftig angst 
og voldsomme raptus»), mani, isaer folie a double forme (d: stupor 
og kataton opbrusning), stupiditas, akut demens, ecnoia (o: Wahn. 
sinn), idiotismus acquisitus og demens, som da en enkelt gang 
maatte udskrives helbredet. Det haendte ikke sjelden, at diagnosen 
demens blev sat efter ganske kort tids sygdom. 

LuDviG Dahl (1859) ofr^r 6t Isngt kapitel paa masturbationen 
og opferer deri hele raekken af dementia praecox's sygdomstegn. 
Nedtryktheden med hypokondre id^er gaar enten over i stupor eller 
udbrud af heftighed og raseri (s. 176). 

I sine foredrag over sindssygdomme (1873) naevner Peter Wince, 
at «der i den senere tid er beskrevet en egen sindssygdomsform 
hebetrenia, en slags idioti forbunden med maniakale eller melan- 
kolske tilstande, der skal vaere eiendommelig for pubertetsaarene» 
\s, 643, note). Naar det heder, at hypokondrien i de hoiere grader 
oftere gaar over i demens, er der vistnok taenkt paa tilfaelde, der 
nu vilde henfores til slevsindsformerne. Den attonite melankoli med 
slap muskulatur holdes ud fra den sjeldnere akute stupiditas med 
spaendte muskier; den sidste sygdom helbredes, gaar over i erhvervet 
idioti eller forer til deden (1874, s. 34). 

I Harald Holms specielle psykiatri (1895) har de her omhand- 
lede slovsindsformer ikke vaeret gjenstand for saerlig opmerksomhed 
og gaar tildels ind under andre grupper, saaledes under akut de- 
mens (s. 108), under paranoia «med udtalt degeneration* (s. 118) 
og under delirium hallucinatorium (s. 104). «Dementia praecox* 
omhandles dels under imbecillitet som en art primaer demens, der 
kan udvikle sig paa hereditaer basis efter et liv i drik og lediggang 
(s. 33), dels som en egen, forholdsvis sjelden form af primaer demens 
hos «egentlig ikke> begavede i pubertetsaarene (s. 184). Saavidt 
det kan sees af de faa linjer, der er faldt paa beskrivelsen af denne 
form, sigtes der naermest til hebefrenien i Heckers forstand. Nav- 
net hebefreni forekommer ikke i teksten; derimod findes blandt 
sygehistorierne et «hebephrenisk sygdomsbillede»; men det er rig- 



HISTORISK OVERSIGT 221 



tignolc som prove paa dementia secundaria (s. 294). Katatonien 
naevnes i forbigaaende under omtalen af melancholia cum stupore, 
en benaevnelse, som Holm finder misvisende, fordi der kun tilsyne- 
ladende er stupor; <i virkeligheden befinder patienten sig i en til- 
stand af kronisk raedsel. Foruden muskelspasnding findes ofte en 
katalepsilignende stivhed, der forresten ikke er karakteristisk for 
denne sindssygdomsform* (s. 83). Naar det umiddelbart derpaa 
heder: <Kahlbaum bar dog paa grund af den kataleptiske muskel- 
spasnding opstillet en egen psychose under navn af katatoni», saa 
stemmer dette, som man ser, hverken overens med Kahlbaums egen 
definition (foran s. 192) eller med bans grundsaetninger for den 
psykiatriske forskning. 

Heller ikke Paul Winge (1901) bar i den knappe bemerkning 
(s. 30), at Kahlbaum (af mdancbolia cum stupore) «bar udskilt de 
tilstande, der udmerker sig ved kataleptiske symptomer, som en 
egen sygdom under navn af katatoni», rammet det centrale i Kahl- 
baums arbeide. 

I Leegaards forelaesninger (1895) er disse ungdomsaarenes sl0v- 
sindsformer ikke naevnt. Enkelte traek af katatoni gjenkjendes i be- 
beskrivelsen af melankolsk stupor, dementia acuta og akut paranoia, 
og muligens kommer tilfaelde af hebefreni ind under imbecillitet, 
hvor der tales om en tilbagegang i udvikling ved puberteten. 

SoLLiED (1895) antager i tilslutning til Lange, at hos dem, som 
bar god skoleuddannelse, kommer pubertetspsykoserne senere og er 
mildere i sit forlob. 

Efter det, som dengang forelaa i norsk litteratur, kunde da J. 
WiDER0E (1898) med fuld ret fastslaa, at «primaer pubertetsdemens 
(dementia praecox)* endnu kun havde vaeret lidet paaagtet herhjemme 
og derfor fortjente naermere omtale. Hans beskrivelse, som ledsages af 
2 sygehistorier, omfatter vaesentlig de lettere hebefrene tilfaelde. De 
svaereste opfattedes fremdeles som sekundaere demensformer (s. 374); 
men det antydedes, at ^noiagtige sygehistorier kanske vilde afslore og- 
saa en god del af de gamle sjaelelige kreblinger, der nu udgjor massen 
af vort belaeg, som demente fra sygdommens begyndelse af» (s. 369). 

Henrik Dedichen (1898) omtaler flygtig de herhenherende syg- 
domme under gjennemgaaelsen af vort skema. Han erklaerer sig 
sammesteds for elev af Kraepelin, men lader ogsaa afvigende an- 
skuelser komme tilorde, som naar det under amensen (s. 1 1 2) 
heder, at en udmargelse kan taenkes at virke mere odelaeggende 
paa et belastet individ, saa en lidelse, der i virkeligheden er en 
amens, derved kan komme til at arte sig som en progressiv juvenil 
demens. Det fremgaar endvidere af den nyeste udtalelse (1903), 



222 DEMENTIA PRiECOX 



at han ikke har gjort mesterens sidste svingning med; juvenil de- 
mens (dementia praecox) bruges som i udgaven af 93 og 96 for at 
betegne hebefreni og ansees som en siklcer nyerhvervelse, der bor 
optages i listerne; uden forbindelse med denne form omtales cde 
forevrigt naturligvis omstridelige katatoniske tilstande», som det 
ogsaa findes at vaere et forsog vaerd at give en egen rubrik. 

1 en oversigtsartikel om den psykiatriske metode ved Heidel- 
berguniversitetet har Ragnar Vogt (1899) ogsaa redegjort for syg- 
domsbegrebet dementia praecox i dets nuvaerende form. 

Det kan ogsaa naevnes, at der i samme aar blev forelaest over 
denne gruppe paa Gaustad asyl overensstemmende med fremstillin- 
gen i naervaerende arbeide. 



Denne oversigt gjer ikke krav paa at omfatte alle dem, som 
har afgivet stemme i denne sag. Foruden de her naevnte arbeider 
foreligger fra forskjellige forfattere beskrivelser af tilfaelde enkeltvis, 
uden at der er leveret naevnevaerdige bidrag til udredning af de 
mange uleste spergsmaal. For katatoniens vedkommende saaledes 
af KoNR«iD, Rebs, Rust, Staelin, Schermers m. fl., tildels som 
prove paa andre sygdomme med katatone traek (saaledes Dawson: 
attonit melankoli, Worcester: paralyse); endel mindre arbeider 
over hebefreni findes anfort hos Daraszkiewicz. 

De forsog, der er gjort paa at forklare de katatone sygdoms- 
tegn, vil blive anfort i naeste kapitel. 

Efter hvad der tidligere er udtalt (s. 134) ^r ^^^ derimod an- 
seet som liggende udenfor dette arbeides plan at tage med udvik- 
lingshistorien ogsaa for den tredje undergruppe i Kraepelins 
dementia praecox, de paranoide former. 



Psykologiske betragtningen 

Det er for tiden med de hjaelpemidler, psykiatrien raader over, 
0rkesl0St at S0ge afgjort det sporgsmaal, om dementia prascox 
eller hver enkelt af dens underafdelinger danner en sygdomsenhed. 

At der til grund for disse tilstande ligger organiske forandringer 
i hjernebarken, er allerede paavist af Alzheimer og Nissl. Til en 
fremstilling af sygdommens patologiske anatomi er tiden imidlertid 
endnu ikke inde. Det skal her kun siges, at de fund, som hidtil 
er gjort (vaesentlig af forandringer i glia), ligesaalidt som de aetiolo- 
giske forhold, som der senere skal gjores rede for, kan yde en eneste 
liden haandsraekning til afgjerelse af enhedsspergsmaalet. 

Den samme lod rammer jo ogsaa delvis de andre sindssygdoms- 
former, selv dementia paralytica, som er bedst anatomisk undersegt 
og laengst har havt ord for skarpe graenselinjer. Berettigelsen af at 
opretholde dens sygdomsbillede som selvstaendig klinisk form er ikke 
rokket ved de angreb, som fra og til har vaeret rettet mod paraly- 
sens enhed. I det mindste af praktiske hensyn er det da ligesaa 
berettiget at forene de hebefrene og katatone former til en egen 
gruppe, selv om man maa lade staa hen, om den udgjor en syg- 
domsenhed eller ikke. Gruppen er ihvertfald konstant nok og ud- 
praeget nok til at sondres ud fra de andre og er saa forskjellig fra 
dem, at den fortjener et eget navn. 

Der er intet enkelt sygdomstegn, heller ingen samling af flere, 
som altid fmdes i dementia praecox og aldrig udenfor. Der er dog 
en eiendommelig gruppe af dem, de egentlig katatone symptomer 
(stupor, handlingssuggestibilitet, stereotypi og negativisme), hvis sam- 
tidige optraeden ikke kan vaere rent tilfaeldig, som det tvertom lig- 
ger naer at holde for udslag af en og samme psyko-patologiske til- 
stand. Med en paavisning heraf vilde endnu ingenting vaere afgjort 



224 DEMENTIA PRiECOX 



med hensyn til sygdommens selvstaendighed. Men selv uden dette 
lean det vasre af interesse at gjere et forsog paa at bringe sygdoms- 
tegnene ind under et faelles synspunkt. Kun maa det ilcke tabes 
afsyne, at vi her fra og til forlader den umiddelbare iagttagelses 
slagne landevei og kommer ind paa et omraade, hvor grunden er 
usikker, og ingen kontrol kan fores. 

Til at begynde med vil kanske en paavisning af, at der ogsaa 
normalt kan traeffes en tilstand med mangel paa handlinger, stereo- 
typi og negativisme i forening, om end i ringe grad, gjore vilje- 
lidelserne ved katatoni mindre fremmede, mindre ubegribelige. Denne 
tilstand er tilstede, naar man er sterkt optaget af en tanke, som 
helt ud laegger beslag paa opmerksomheden, og fra disse distraktions- 
fcenomener er de efterfolgende psykologiske betragtninger oprinde- 
lig udgaaet. 

Den sterkt optagne sidder urerlig uden at have sans for, hvad 
der foregaar omkring ham (Archimedes!), glemmer suit, foler ikke 
regn eller kulde, smerte eller trang til afforing (for den i et oiebliks 
mindre optagethed kan melde sig med uimodstaaelig styrke). Han 
indtager undertiden og beholder uforandret en eiendommelig stilling 
(som Lyell« geologiens reformator, der, naar han faldt i tanker, stod 
opreist med hovedet laenet til en stolryg*). Som regel foretager 
han endel automatiske bevcegelser^ uden selv at vide det: tygger 
negle, bider i pennen, klemmer underlaeben sammen fra side til 
anden, tvinder en lok af haaret, vipper med foden, trommer paa 
bordet. Er han midt i en tale og heftes af en ny tanke, gjentager 
han uvilkaarlig de sidste ord, indtil han atter finder traaden; er 
han kommet i gang, vedbliver han at gaa (mest med hovedet boiet 
og blikket mod jorden) langt forbi maalet; er han ifaerd med at 
stro salt i sin suppe, fortsajtter han dermed, til den er blevet uspise- 
lig. Han taaler ikke tiltale eller forstyrrelse af nogen art, farer 
kanske impulsivt op, hvis han er hidsig, er ikke til at flytte, forhol- 
der sig taus. Naar han reagerer paa sporgsmaal, er det heist med 
et afvisende «ved ikke> eller et tankelost «ja», isaer hvis det sugge- 
reres ham af sporgsmaalets form; han bearbeider ikke ordentlig ind- 
trykket, opfatter vel heller ikke altid sporgsmaalet og giver for nem- 
heds skyld et bagvendt svar. Han er afvisende, fordi det er bryd- 

* Anfort efter Darwin. 

* Ved eftertaenkning indtraeder altid en raekke lette muskelinnervationer (irradia- 
tion af energi paa det motoriske omraade — svaekket hemning?). Efter Ribots bc- 
toning af disse muskelbevaegelsers vigtighed skulde der under dyb stupor ikke vaere 
tale om opmerksomhed. <Dersom man totalt undertrykte bevaegelserne, vilde man 
totalt ophxve opmerksomheden> (s. ^2). 



PSYKOLOGISKE BETRAGTNINGER 225 

somt at slcifte bevidsthedsindhold. Selv sit eget navn kan den optagne 
have bryderi med at komme paa. 

Paa samme vis svarer den katatone ofte «jeg ved ikke», naar 
det gjaelder navn og alder, eller «ja» til alle sporgsmaal for at blive 
kvit dem. Han er mere modstraebende, jo mere besvaer man voi- 
der ham; en samtale har storst udsigt til at komme istand, hvis 
man stiller sporgsmaalene slig, at de kan besvares med enstavelses- 
ord; lette regneopgaver, som er indovet saa ofte, at de loses naesten 
automatisk, eller spergsmaal om almindelige forhold, som ikke an- 
strenger, besvares kanske villig, medens alt, som kraever omtanke 
eller ikke vides, tydelig vaekker deres mishag eller gj0r dem forlegne: 
det indre arbeide, sporgsmaalene voider dem, giver sig ofte et ydre 
udtryk i deres redmen. Medens de villig indtager lettere katalep- 
tiske stillinger, vil de ikke beholde de vanskeligere. 

Ogsaa bagvendte handlinger og en optraeden, som ikke passer 
til situationen, kan vaere folgen af svigtende evne til at fordele op- 
merksomheden mellem flere gjenstande. Den optagne sperger efter 
den hat eller de briller, han har paa, forsyner sig uden at taenke 
paa eiendomsretten. putter den braendende ende af cigaren i mun- 
den; naar piben, som skal taendes ved ovnen, falder i varmen, stikker 
han straks, uden at taenke over det, haanden ned efter den — og 
lignende ting, som har gjort «den distraite professor » til en staaende 
figur i vittighedsbladene. Ved valg mellem et af to gjeres ofte det 
urette; han kaster cigaretten i ovnen og saetter fyrstikken i munden; 
istedetfor lyset paa natbordet tager han vandkaraflen for at se med 
0. s. V. Den samme mangel paa omtanke sees hyppig ved katatoni. 

Der er da ihvertfald adskillig lighed mellem den katatone og 
den optagne. Spergsmaalet er kun, om denne lighed er en rent 
ydre, eller om en indre overensstemmelse gjor jevnferelsen berettiget. 

Det betegnende for optagetheden er det, at bevidstheden ind- 
sncevres om et centralt indhold. Hvis det er tilladt at slutte fra de til- 
faelde af stupor eller katatone uroanfald, hvorunder en forestilling eller 
forestillingsraekke tydelig laegger beslag paa al opmerksomhed, og af 
den gnavne anmodning, man fra og til faar af de katatone om ikke at 
forstyrre dem, ikke at snakke til dem, skulde der i virkeligheden, ialfald 
til sine tider, foreligge en indsnaevring af bevidsthedsfeltet, som de selv 
feler som optagethed, men selvfolgelig uden dennes selvvalgte samling 
af opmerksomheden. Deres optagethed i disse tilfaelde bestaar rime- 
ligvis mere deri, at de ikke «faar fred for* tankerne, hvad de selv 
ofte klager over. Ellers faar man jo som regel det svar, at de ikke 
taenker paa nogenting, hvad der skulde tyde paa en forholdsvis tom 
bevidsthed, svarende til den anden kjendte form af adspredthed. 

15 — Dementia precox. 



226 DEMENTIA PRECOX 



Herunder horer den tilboielighed til at falde i staves der saa ofte 
traeffes i indledningen til de snigende former. Her ligger ogsaa be- 
tingelserne for suggestibilitet gunstigere. 

Til en vis grad taler ligheden med hypnotiske tilstande til for- 
del for den forklaring, her er forsegt. Den kunstig fremkaldte kata- 
lepsi med dens ekkolali o. s. v. saavelsom den hysteriskes modstand 
mod at forandre stillingen lader sig fore tilbage til indskraenkning 
af bevidstheden, der koncentreres om en enkelt sensation og ikke 
er istand til at fele andre. Jo mere bevidsthedsindholdet udvides 
(mod slutten af krisen), desto lettere er det at saette sig i forbin- 
delse med den hysteriske (Janet, s. 52). 

Paa den anden side er der den betydelige forskjel, at opfatnin- 
gen hos den katatone i det hele taget, selv i stupor, er meget bedre 
end hos den optagne. 

Distraktionsfaenomenerne kjender man imidlertid endnu lidet til ^ 
Det turde derfor vaere klogest at noies med paavisningen af den 
ydre lighed og med det holdepunkt, den har givet i bevidsthedens 
forhold, og hellere undersoge, ved hvilke andre tilstande og syg- 
domme de katatone traek forekommer. Det maa jo antages, at en 
oversigt derover vil kunne give vink om, hvorvidt forklaringen over- 
hovedet er at S0ge i en indskraenkning af bevidstheden, eller om 
dette tydningsforsog maa opgives. 

Ved en saadan sammenstilling maa det selvfelgelig tages i be- 
tragtning, at sygdomstegn, som horer katatonien til, kan have — 
og vi har seet tildels har — en anden oprindelse og er af en anden 
natur end de lignende tegn ved andre sygdomme. Fra negativismen 
kan saaledes straks udskilles den modstraeben, som fmdes i melan- 
koli, og som er begrundet i angst og et udtryk for selvforsvar. An- 
derledes er ogsaa stereotypien i samme sygdom, idet den indskraen- 
ker sig til affektbevaegelser, der jo som al sterk muskelbevaegelse 
har den egenskab at lindre (den sjaelelige) smerte. Endvidere gjer 
den stupor, der fmdes i den tilbagevendende sindssygdom, bestemt 
indtryk af at vaere af en anden art end den katatone. 

Ellers traeffes stupor i epilepsi, dementia paralytica og «organi- 
ske hjernesygdomme». 

* Paa den tid, disse betragtninger anstilledes (sommeren 1900), var det undgaaet 
min opmerksomhed, at Sommer allerede i 1894 i epikrisen til et tilfxlde af katatoni 
(Diagnostik s. 226) sammenligner den syges coptische Gebundenheit» med den art af 
adspredthed, som kommer af at vaere for sterkt fordybet i en eneste tanke. Han 
mener, der forelaa i dette tilfaelde en indskrxnkning af bevidstheden ved, at denne var 
beslaglagt af et sanseindtryk uden medvirkning af specifike associationer, og vil derfor 
ogsaa udelukke en bevidsthedsindskrxnkning som den hos hysteriske. Der var ikke 
gjort forseg paa at bringe negativismen ind under bevidsthedsindskrxnkningen. 



PSYKOLOGISKE BETRAGTNINGER 227 

Katalepsi ved epilepsi, hysteri, hypnose, alkoholisme, dementia 
paralytica, «organiske hjernesygdomme» ^ er endvidere seet ved in- 
fektionssygdomme (tyfus", influenza*). 

Ekkokinesien er som bekjendt det mest paafaldende traek i de 
exotiske sygdomme jumping, latah, meriachenje (Tokarsky) og den 
hos Ainofolket forekommende imubacco (Sakaki) *. 

Stereotypi traeffes ved dementia paralytica (ogsaa verbigeration 
og hos tyskere brug af diminutiver), ved idioti, «organiske hjerne- 
sygdomme», desuden i epilepsi efter anfaldet (ogsaa verbigeration) 
og i indledningsstadiet til korea\ 

Negativisme endelig findes ved senil demens, hvis vranghed dog 
for det meste er baaret oppe af en stemning, og ved «organiske 
hjernesygdomme», som altsaa kan opvise de fleste katatone traek. 

Bleuler® anforer, at hjernesygdomme som infantil paralyse, 
piaedem, tuberkules meningit og gliose af vindingerne synes at 
kunne frembringe et symptomkompleks, som alene kan skjelnes fra 
katatoni ved, at der kommer symptomer paa «organisk lidelse» til. 

At hjernesvulst kan vise et klinisk billede, der i meget erindrer 
om katatoni, viser den forste bedste sygehistorie. 

Obernier ^ fandt saaledes ved et gliosarkom i pandelappen, at den 
syge begyndte med alleslags bagvendte handlinger, stod ofte timevis urorlig 
paa ^n fiek, talte lidet. Ved undersogelsen var han vanskelig og graetten. 
Naar han skulde svare, holdt han sig ikke til sagen, men svarede med al- 
mindelige talemaader. Han havde endel stereotype fingerbevaegelser, som 
om han talte penge. 

Det er i denne forbindelse af interesse, at der hos hesten i til- 
faelde, som man mener beror paa hjemeodem, udvikler sig en til- 
stand^ som ikke alene i sygdomsbillede, men ogsaa i forlob viser 
en paafaldende lighed med katatoni. 

Denne sygdom, kulUr (tysk: Keller), udvikler sig i regelen langsomt, 
er kronisk og uhelbredelig. Hesten er stuporos (Dummkoller), staar med 
ludende holdning og med et underligt stirrende blik og lukkede oine, aands- 
fravaerende og uden deltagelse for, hvad der foregaar omkring den; den 
kan fra og til fare pludselig op af sin dos som forskraekket, men falder 
hurtig tilbage igjen. Den er kataleptisk, lader sig bringe i eller indtager 
af sig selv unaturlige og meget ubekvemme stillinger, som den beholder i 

* Se f. eks. Fletcher Beach. Anf. arb. nr. 141. 

* SI. Dufour. Anf. arb. nr. 95. 

^ Jfr. ROTHMANN u. Nathanson. Anf. arb. nr. 191. 

* Anf. arb. nr. 194. 

* LuDWiG Meyer. Anf. arb. nr. 177. 

* Anf. arb. nr. 50. 

^ Anf. arb. nr. 181. 



228 DEMENTIA PRiECOX 



lang tid; benene kan samles under kroppen, ssttes skraevende fra hverandre 
eller overkors. Den falder ofte i staver under spisningen med munden 
fiild af foder eller straa h<engende ud mellem laeberne. Den fortsaetter 
tyggebevaegelserne i vandet, naar den ska! drikke, eller stikker snuden saa 
langt ned i spandet, at vandet staar over naeseborene. Der er egenheder 
og bagvendt opforsei; den roder i maden, tager bare det foder, som ligger 
paa jorden, ikke det i krybben, bruger benene i forkjert raekkefolge, gaar 
ftied hole, vadende skridt. Alle dens bevaegelser er traege. Den er nega- 
tivistisk, vil ikke rykke tilbage eller dreie til siderne, eller den gj0r altid 
dette, vil ofte ikke stanse, lober panden mod forhindringer. Den slaar 
efter vognen, odelaegger skjaekerne. Felelsen er afstumpet; den lader sig 
traede paa hoven og pirke i orene uden at reagere. Pulsen er langsom 
(ca. 30). — Tilstanden kan holde sig i aarevis, undertiden med bedringer, 
til andre tider med pludselig forvaerrelse, der ligner et katatont uroanfald : 
uro, raseri, tvangsbevaegelser («flyvekuller», rasender Koller) ^ 

Bortsees fra de sygdomme, hvis natur er aldeles ukjendt, finder 
man altsaa, at de katatonilignende sygdomstegn forekommer enten 
ved sygdomme med fremtraedende bevidsthedsforandringer (epilepsi. 
hysteri 0. s. v.), eller ved grovere «organiske» hjernelidelser, som 
gj0r al psykisk virksomhed besvaerlig. 

Holder man sig forelebig til den ferste gruppe, er her intet 
iveien for at forudsaette en indskraenkning af bevidsthedsfeltet og 
ud fra den forsoge en forklaring af de enkelte sygdomstegn. 

Ved indskraenkning af bevidsthedsfeltet er der faa forestillinger 
(slm s. 10). Fattigdom paa bevaegelsesforestillinger vil have til folge 
faa handlinger af egen drift 

Naar den impuls til bevaegelse, der i et givet oieblik dukker 
op, enten er alene i bevidstheden, eller de andre tilstedevaerende 
forestillinger ikke hemmer den, vil den give sig et umiddelbart og 
sterkt udslag: handlingen bliver impulsiv. 

Paa grund af mangelen paa forestillinger vil en bevaegelsesim- 
puls ikke afloses af en ny, og en stilling vil derfor beholdes stereo- 
typt. En begyndt bevaegelse vil ogsaa fortsaettes; ved gjentagelse 
af den samme innervation spares nerveenergi, og der bliver mindre 
traethed. Ved hyppig gjentagelse eller uafbrudt udforelse af en be- 
stemt bevaegelse eller bevaegelsesraekke vaekkes «i visse subkortikale 
centrer* en tilboielighed til automatisk fremkaldelse af de samme 
bevaegelser (MOller-Schumanns motoriske indstilling). Det er jo 
en kjendt sag, at hos soldater paa marsch foregaar gangen tilsidst 
ganske reflektorisk, og de kan derfor holde ud laengere uden at fole 
traethed. Overgang fra en bevaegelse til en anden er altid et betyde- 
ligere arbeide. En, der har lebet timer itraek paa skoiter, kan ved- 

' Efter An ACKER i Encyklopadic der gesammten Tierheilkunde II 85 og G. 
Sand i Salmonsens store konversationsieksikon (artik. KuIIer). 



PSYKOLOGISKE BETRAGTNINGER 229 



blive hermed uden vanskelighed laenge efter, at han knapt orker 
at gaa. 

Paa det sproglig-motoriske omraade vil det samme forhold fore 
til verbigeration. 

Jo faerre selvstaendige viljesimpulser, desto storre modtagelighed 
for indskydelser udenfra. Enhver forestilling om bevaegelse, opstaaet 
hos en selv, enhver bevaegelse, man ser foretaget af en anden, ja 
selv ordet for en bevaegelse (Wundt) felges af en trang til at udfore 
bevaegelsen. Under normale forhold modvirkes denne trang af andre, 
kontrolerende forestillinger eller undertrykkes vilkaarlig. Under- 
trykkes den ikke^ saaledes som ofte hos born, bliver resultatet en 
gjentagelse af den bevaegelse, man ser udfort foran sig, af de grima- 
cer, der bliver gjort, af de ord, man horer (ekkopraxi, ekkomimi 
ekkoiaii). 

Under omtalen af katalepsi (s. 70) blev det naevnt, at om man, 
boier armen paa en stuporos, kan den tanke indgives ham, at man 
onsker, at armen skal staa i denne stilling (suggestion par gestes, 
Bernheim). Den oprindelig bevidste impuls, som opstod i et oieblik, 
da det lykkedes at fange den syges opmerksomhed, kan, naar den 
atter unddrages opmerksomheden, vedblive at virke under det be- 
vidstes horizont (jfr. stereotypien ved distraktion). Det er dog ikke 
nodvendigt at forudsaette nogen imodekommenhed fra den syges side. 
Armens boining giver en raekke indtryk fra hud, muskier (Meynert), 
ledflader, baand 0. s. v., som vaekker forestillingen om den stilling, 
armen er bragt i; denne forestilling fremkalder de tilsvarende 
bevaegelsesforestillinger, som da forer til vedkommende musklers 
innervation Saalaenge disse bevaegelsesforestillinger ikke afloses af 
andre, vil da stillingen beholdes (flexibilitas cerea); som oftest bliver 
de ved traetheden fremkaldte nye indtryk tilstraekkelig sterke til at 
fortraenge dem, og armen folger da tyngdens love. 

Hyppigere end katalepsi fmdes dens tilsyneladende modsaetning, 
negativismen. Forsog paa at boie armen steder paa sterk modstand. 
Der er imidlertid intet i veien for, at negativisme kan traeffes sammen 
med katalepsi : overvindes den syges modstand mod armens boining, 
er der etableret en ny stilling, som beholdes i mangel paa aflosende 
viljesimpulser, og ny forandring vil atter stode paa modstand. Den 
negativisme, som optraeder sammen med 0get suggestibilitet og af- 
vekslende med den, maa altsaa kunne fores tilbage til den samme 
sjaelelige tilstand, som ligger til grund for katalepsien. Efter det 
anforte skal bevidstheden da rumme mindre end ellers. Det er da 
i og for sig forklarligt, at jo naermere til randen den saa at sige er 
fyldt med sit indhold, desto mindre kan den modtage, desto mere 



2 JO DEMENTIA PRMCOX 



vil den afvise. Det samme sees jo i lettere grad ved tab af aandelig 
elasticitet f. eks i alderdommen. 

Ved den mest udtalte negativisme indskraenker dog ikke mod- 
standen sig til at vaere passiv. Der trasffes aktivt foranstaltninger 
til at modarbeide enhver paavirkning udenfra. Naenner man sig, 
bliver de afvisende syge stive og tager fast tag i buksesemmen, rettes 
der sporgsmaal til dem, bider de taendeme sammen, paa den blotte 
opfordring om at boie armen sammentraekker de straekkemusklerne. 
De neier sig i det hele ikke med at lade vxre at efterkomme en 
anmodning, men gjor netop det modsatte af, hvad man vil have dem 
til at gjere. For denne aktive negativisme straekker den givne for 
klaring ikke til, og det er i det hele vanskeligt at gjere sig den 
forstaaelig. 

Normalt modes hver drift til handling af en hemmende fore- 
stilling, ligesom der ved enhver bevaegelse finder en svag innervation 
af antagonisterne sted for at gjore bevaegelsen koordineret. 1 disse 
tilfaslde synes den hemmende forestilling at blive endemaalstanken. 
Her vaelges ikke bare mellem «skal — skal ikke» ; forestillingen om 
en bevaegelse fremkalder en impuls til at umuliggjore en saadan 
bevaegelse: «(b0i) — boi ikke — hindre beining — straek!», €(staa 
op) — staa ikke op — indtag en stilling, som er endnu fjemere 
fra den opreiste end den siddende — laeg dig!>, €(svaelg) — svaelg 
ikke — gj0r svaelgning umulig — spyt ud!» Ikke saa at forstaa, 
at negativismen maa vaere resultatet af et virkeligt overlaeg. Mod- 
bevaegelsen kan ske ganske uvilkaarlig — ligesaa godt som f. eks. 
keglespillerens dreining til venstre, naar kuglen truer med at blive 
skjaev tilheire. 

Man skal i det hele vaere lidt forsigtig med at tro de katatone 
behersket af det forsaet at gjere alt muligt paa trods af sund for- 
nuft, selv om deres handlinger ofte synes nok saa gjennemfert bag- 
vendte. Nogen beregning behever ikke at vaere med. Naar en 
kataton, som faar klyster, holder afferingen tilbage, saalaenge man 
er hos ham ved natstolen, men lader den gaa, naar man har opgivet 
videre forseg og faaet ham tilsengs, kan dette vaere en simpel felge 
af, at den modstand, som udlestes ved alle indgreb udenfra, opherer, 
naar han er overladt til sig selv. 

Andre er unegtelig skeieragtige og uskikkelige, og man kan 
traeffe en ondskabsfuldhed, hvis mage man kun finder hos bem og 
idioter, som ikke har tilegnet sig eller har kunnet tilegne sig de 
fornedne kontrastforestillinger. Dette kan haenge sammen med den 
felelsestomhed og svaekkelse af etiske motiver, som ofte er saa frem- 
traedende i hebefreniens ferste tid. 



PSYKOLOGISKE BETRAGTNINGER 2} I 



Normalt er kontrastforestillingerne underordnet en ledende tanke. 
Alle opdukkende indfald, som «ingensteds horer hjemme», bliver 
undertrykket, og der udvaelges blandt impulserne den, som bedst 
gaar den ledende tankes erender. Hos den katatone ser det ofte ud, 
som om det hele er et virvar uden nogen saadan tanke, som be- 
stemmer retningen. De besynderligste indfald faar frit lob ; impulserne 
krydser hinanden og saetter hinanden gjensidig ud af spillet; den 
indskydelse, som gaar af med seiren, bryder pludselig og voldsomt 
igjennem; der er rent et viljes-anarki. 

De katatone, som banker ihaerdig paa udgangsdoren, men ikke 
gaar ud, naar der lukkes op for dem, viser tydelig, at de ikke 
laengere har noget maal. Hindringen udleste vistnok uvilkaarlig en 
protestbevaegelse hos dem; men naar det kommer til stykket, vil 
de ingenting. Man behover ikke gaa ud fra, at den eftertragtede 
gjenstand ikke viser sig at have nogen tiltraekning for dem, naar de 
kan faa sin vilje, saaledes som man ikke sjelden ser det hos born, 
der skriger for at skrige. Synet af doren og felelsen af, at den 
er lukket, kan vel ogsaa mere ubevidst udlose den vanemaessige 
bevaegelse at tage i haandtaget og rykke; det af bevaegelsen frem- 
kaldte indtryk fylder deres bevidsthed helt, og den engang begyndte 
handling fortsaetter automatisk, til andre indtryk bliver de raadende ^ 
Efter Kraepelin tabes et oprindeligt maal af syne under tillobet 
til handlingen; de syge render sig fast i sin forste hensigt, saa intet 
senere overlaeg kan fore dem bort fra den vei, de har slaaet ind paa- 

Det er Kraepelin, som mest energisk har haevdet, at den kata- 
tone negativisme ikke beror paa forstandsmaessige bevaeggrunde, men 
skyldes en umiddelbar sygelig forandring af viljesimpulserne. 1 det 
store og hele holder denne opfatning utvilsomt stik; men det maa 
erindres, at der til grund for det, der endnu sammenfattes under 
navnet negativisme hos katatone, ligger forskjellige tilstande. Mod- 
standen er saaledes ikke sjelden udtryk for angst, idet den syge 
ser fare i alt, eller er dikteret af en religios vrangforestilling om, at 
det er ens pligt at gjore det modsatte af, hvad denne verdens born 



M en i 1900 udkommet bog <Hinsides. en psykologisk redegj0relse> skiidrer 
pseudonymet Hannah Joel, hvad hun gjennemlevede under sin sindssygdom. Fra psy- 
kiatrisk hold fortjener bogen den ros. at den kunstneriske behandling af emnet ikke 
er skeet paa bekostning af skildnngernes trovxrdighed. Det heder her, hvor den syge 
rykker i deren (s. 105): cAt jeg rykker forgjaeves, forstaar jeg; men jeg bliver heist 
ved. Det er takt at dreie paa haandgrebet, frem og tilbage med hxnderne, og imeniL 
behever jeg ingen anden bevxgelse* . . . (Pleieraken kommer for at faa hende bortV 
<Jeg bliver ved at dreie paa haandtaget, til en fremmed tysthed i luften faar mig til: 
forundret at holde inde.> 



232 DEMENTIA PRiECOX 



eller de omgivende djaevle vil o. I. Denne slags modstand er imid- 
lertid iklce saeregen for katatoni. 

De fleste andre forfattere (Binswanger, Kirchhoff, Serbski, 
E. Meyer m fl.) laegger netop vegten paa vrangforestillinger og 
sansebedrag, naar det gjaelder at forklare forskjellige sygdomstegn. 
En stereotyp holdning f. eks. udlaegges som en tvangstanke eller 
vrangforestilling, <som er blevet plastisk» (Griesinger), eller som et 
paataget vaesen, der «er blevet en anden natur* ved mangel paa 
central hemning (Scholz), eller forklares ved traethed og frygt for 
overanstrengelse (Ziehen). Verbigeration tydes som beskyttelses- 
middel mod en antagen forfelgelse (Neisser). Samme standpunkt 
indtager SchOle for en del endnu (1901), men gjor dog for den 
«episodiske katatone stupor» den forklaring gjaeldende, at der fmder 
en gradvis udskydning af psykisk hemisfaerevirksomhed sted i lighed 
med den ved hypnose. 

Bidragene til de katatone sygdomstegns psykologi er iovrigt 
ret faa og skriver sig hovedsagelig fra det sidste aar. Det er allerede 
naevnt, at Sommer i et tilfaelde gik ud fra en indskraenkning af bevidst- 
heden, og paa samme forudsaetning bygger senere Kaiser, Vogt og 
SvENsoN. 1 negativismen saa Sommer kun en foreget tilbeielighed 
til at beholde en muskelinnervation. Efter Svenson staar bevidst- 
heden reaktivt bare aaben for forestilling og modforestilling, og naar 
handlingen allerede beherskes af de stereotype bevaegelser, gjor den 
syge modstand mod ethvert indgreb, som ikke understotter dem; 
kontrastforestillingen er den, som ligger naermest til. 

Katalepsien og bevaegelsesstereotypien forte Sommer tilbage til 
en konstant drift til gjentagelse af innervationer. Bevidstheden er 
koncentreret om musklernes innervation, medens traethedsfolelsen og 
de associationer, som udgjor selvbevidstheden, er udskudt. 

Ragnar Vogt bar henledet opmerksomheden paa, hvorledes 
MOllers laere om de kortikale funktioners perseveration * letter os 
forstaaelsen af denne drift til gjentagelse. De fysiologiske processer, 
som ledsager en forestilling, varer ved, efterat forestillingen er gaaet 
ned under bevidsthedsniveauet, og der skal da lidet til, forat fore- 
stillingen paany skal dukke op i bevidstheden. Stereotypien for- 
klares ved, at perseverationen hos katatone er meget sterk, og 
suggestibiliteten (katalepsi, ekkopraxi) ved, at bevidstheden samtidig 
er blottet for andet indhold. Jo storre tilbeieligheden til perse- 

* Dette udtryk blev foreslaael af Neisser (1895), medens LiSSAUER (1890) var 
deji ferste, som beskrev lovmxssigheden af den engang tillive vakte forestillings ved- 
haengen. (Jfr. noten paa s. 27) Se endvidere v. SOLDER: Uebcr Perseveration, 
eine formale Stoning im Vorstellungsablaufe. Jahrb. f. Psychiatrie, bd. 18, s. 479. 



PSYKOLOGISKE BETRAGTNINGER 2JJ 

veration er, desto svagere gj0r al afledende indflydelse sig gjaeldende. 
I en senere artikel er ogsaa negativismen forklaret ved den for- 
hoiede perseverationstendens. Ved enhver bevaegelse af en muskel- 
gruppe innerveres ogsaa antagonisterne. Den hoiere spaendingsgrad 
af disse bliver staaende i beredskab i et oieblik, da en virkelig gjen- 
tagelse af deres kontraktion maa fore til afbrydelse af den intenderte 
bevaegelse. Hertil kommer den syges ulyst til at prove paa at efter- 
komme en opfordring, som ban ved, at han vanskelig klarer. 

For S^RiEux og Masselon er katatonien psykologisk seet over- 
hovedet ikke andet end en bevaegelsesforestillings uindskraenkede 
vedholdenhed. Det betegnende for dementia praecox's psykologi er 
forestillingernes svaghed. De er ikke folelsesbetonede, deraf lige- 
gyldigheden og viljelosheden ; de er flygtige, derfor vaekker de ikke 
de normale associationsraekker, derfor er opmerksomheden liden og 
dommekraften daarlig. Bevidstheden staar torn; derfor er den en 
gunstig jordbund for stereotypi og suggestibilitet. 

Den anden gruppe sygdomme, som kunde frembyde et billede 
ligt det ved katatoni, nemlig de «organiske hjernelidelser», bar det 
tilfaelles, at al psykisk virksomhed er forbundet med besvaer. 

Ogsaa her vil der da paa viljelivets omraade vaere mindre liv; 
der vi! kraeves sterkere bevaeggrunde til en handling, idet traegheden 
nu spiller samme rolle som ellers de hemmende forestillinger, og 
naar folelserne er svage, vil deres betydning for handling, som 
under normale forhold er af vigtighed, her blive meget liden. 
Mangelen paa handlinger af egen drift lader sig altsaa ogsaa her fere 
tilbage til fattigdom paa viljesimpulser. 

Ved enhver central innervation lober der ved siden af den til- 
skyndende impuls ogsaa en hemmende, og den sidstes styrke be- 
stemmer som bekjendt den forstes varighed og udbredning. Nu 
synes det at^ fremgaa af dyreforsog ^ at naar hjernevirksomhedens 
energi aftager, lider den centrale hemning forholdsvis mest. Den 
spore, som egger til viljesytring, vil, naar den ferst er sterk nok til 
at udl0se en handling, mode mindre modstand, og det uhindrede 
aflob giver handlingen dens impulsive karakter. 

Nedsaettelsen af den centrale hemning, der normalt virker som 
bremse paa knaereflekserne (Sommer), kan forklare, at disse ofte er 

* BuBNOFF og Heidenhain (cit. eftcr Schaffer, anf arb. nr. 200, 8. 77). Det 
kan ogsaa anferes, at Fano hos sumpskildpadden har fundet et motorisk hemningscentnim 
i lobi optici. Pirres det med kogsalt, bliver dyret ubevaegeligt digesom katatont 
(stupor0st)> siger Tamburini, fra hvem anferslen er hentet; edelaegges det, optraeder 
i overmaal automatiske bevaegelser, som «bringer dyret i raseri>. 



2J4 DEMENTIA PRiCCOX 



forsterkede. Ligesom ved strykninforgiftning rygmarvens sensitiv- 
motoriske pirrelighed er tiltaget saa meget, at den mindste pirring 
af en nerveende straks fremkalder kontraktur, vil bortfald af central 
hemning medfore, at det incitament, der kraeves til refleksbevaegelser, 
kun behover at vaere ganske lidet. Under hvilestillingen, da fleksorer 
og adduktorer har overtaget, vil de talrige smaa incitamenter, som 
udgaar fra foldning af huden, fra muskelfolelsen eller fra de dybere 
sensible dele, reflektorisk kunne taenkes at fremkalde en tonisk sam- 
mentraekning af disse muskier, hvorved muskelstivheden vilde blive 
forstaaelig. 

Paa grund af den almindelige fattigdom paa bevaegelsesfore- 
stillinger afloses ikke en virksom impuls af nogen ny, og stillingen 
beholdes stereotypt ^ 

Naar hele viljeslivet ligger nede, har hver spore til handling 
en storre traeghed at kjaempe med. Overvindes den, vil det videre 
aflob lettest ske ad samme vei, bevaegelserne bliver automatiske. 
Paa det sproglige omraade: verbigeration. 

Jo mindre hemning, desto storre suggestibilitet. Forovrigt kan 
de ved passiv boining af armen fremkaldte foleindtryk, som lober 
til hjernebarken, som folge af den nedsatte hemning taenkes at 
gaa over paa det motoriske omraade og reflektorisk udlose de 
muskelkontraktioner, som traenges for at bevare stillingen. Den syge 
besidder ikke energi nok til at forandre den af egen drift, impulsen 
fortraenges ikke af nogen anden bevaegelsesforestilling, og armen 
bliver staaende — katalepsi. 

Gaar alt hjernearbeide traegt og vanskeligt for sig, vil der til 
enhver handling kraeves en besvaerligere indstilling af opmerksom- 
heden og en sterkere anspaendelse af viljen (hvorom medbevaegelserne 
vidner), og folgen heraf vil vaere rask traethed og derfor uvilje mod 
ethvert indgreb udenfra, som medforer hjernearbeide — den syge 
bliver afvisende. 

At der er adskillig overensstemmelse mellem de to sygdoms- 
grupper i den maade, hvorpaa de katatoni-lignende symptomer her 
er taenkt opstaaet, lader sig vel ikke negte, og for de fleste sygdoms- 
tegns vedkommende er der intet iveien for at ombytte den mekaniske 
vending, som saedvanlig anvendes for sidste gruppe — nedsaettelse 

' Det er jo ikke altid mest hvlle i den stilling, de syge indtager, end ikke, 
naar de ligger. Hvorfor de lefter hovedet fra puden eller trxkker knxrne opunder 
hagen, er ikke godt at vide. Da denne stilling ofte indtages, straks den syge gaar 
over i stupor, lader den sig ikke forklare som kontraktur af flexoreme, fordi antago^ 
nisteme ikke har vxret bnigt. 



PSYKOLOCISKE BETRACTNINGER 2J5 



af central hemning — med det psykologiske udtryk indsnaevret bevidst- 
hedsfelt. Overfor katatoni maa dog ogsaa her bemerkes, at opfat- 
ningen, orienteringsevnen og erindringen i almindelighed lider med, 
naar hele den psykiske virksomhed er besvaerliggjort, medens de 
ved katatoni i det hele synes at tage liden skade. Om forskjellen, 
der vel ikke er betydelig nok til at udelukke al jevnforelse, ligger 
i lidelsens udstraekning eller grad, om opfatningen kanske er en 
sjaelelig proces, hvortil der kraeves forholdsvis lidet hjerne-energi — 
den paavirkes jo lidet af hunger f. eks. — , derom er det endnu for 
tidligt at have nogen begrundet mening. 

1 det hele faar fremtiden afgjore, om de katatone sygdomstegns 
faelles psykologiske formel med rette er at S0ge i en indskraenkning 
af bevidsthedsfeltet, som altsaa kan komme istand paa flere maader. 
Adskilligt synes at tale derfor — for tiden er det vel ikke muligt 
at komme sporgsmaalet naermere. 

Horer de betragtninger af viljeforstyrrelserne, der er anstillet 
paa psykologisk grund, alle nutiden til, saa har man naturligvis 
ogsaa tidligere S0gt at klargjore sig forskjellige af de motoriske syg- 
domstegn ud fra sin tids forestillinger. 

Saalaenge den filosofiske retning stod ved magt i medicinen, forklare- 
des katalepsien ved frysning eller koagulation af de animalske kraefter eller 
af mangel paa nervefluidum. Sauvage (1763) henfarte den til svaekkelses- 
tilstande, Cullen til apopleksier, hvorved den knyttedes til et anatomisk 
grundlag. Heidenhain (c. i860) antog refleksvirksomhed af lavere centrer 
i hjernen, hvorfor katalepsien ikke naaede til bevidsthed; ligesaa Maudsley 
og Despine. Senere blev den taget for en i anfald optraedende stigning af 
de vilkaarlige musklers normale tonus under forudsaetning af en forhoiet 
pirrelighed af rygmarvens reflekscentrer (Benedikt). Hasse forestillede sig 
en hemning gjennem et centralt incitament, som hindrede overforelsen af 
impulser fra forestillingsorganet og de sensible nerver paa de motoriske. 
Rudolf Arndt (1872) holdt to betingelser for nodvendige: et svaekket 
nervesystem, lidet modstandsdygtigt og let pirreligt, og en sterk stimulus. 
En fysikalsk forklaring er forsogt af Svetlin (1878): Der er en sygelig 
foroget stabilitet i anordningen af gangliemolekyler. Det forandrede spaen- 
dingsforhold i muskierne, som indtraeder ved passiv boining af en arm, 
fremkalder derfor ingen forandring i molekylernes gjensidige stilling; incita- 
mentet udbreder sig ikke — ligesom de ringe, som stenkast fremkalder i 
vand, ikke lader sig frembringe i sirup. Nogen refleksbevaegelse kommer 
ikke, armen bliver staaende Men hvorfor armen da ikke folger tyngde- 
loven, eller hvorfor her skal vaere « sirup* istedetfor «vand», opiyses ikke. 
Den krampagtige spandthed af boiemuskler 0. s. v., som Rudolf Arndt 
(1872) kaldte tetani og ogsaa fandt i sindssygdom ved corganiske hjerne- 
sygdomme» ^, sogte han at forklare derved, at der var saa sterk sygelig 
cnergi i de kontraherte musklers nervebaner, at intet incitament var sterkt 

* Engang ved cysticerker i pia, en anden gang ved gamle multiple encefaiitiske foci. 



2}6 DEMENTIA PRiCCOX 



nok til at virke paa antagonisterne. Roller jun. derimod forklarer (1884) 
de motoriske forstyrrelser ved en uvilkaarlig foroget innervation af antago- 
nisterne, og RiEGER (1882) mente, at musklernes voksagtige boielighed skyldtes 
den samtidige lige sterke innervation af antagonisterne. 

Verbigerationeriy som af Kahlbaum blev forklaret som en klonisk krampe 
i de centrale sprog-nervebaner (modsat den toniske krampe: tausheden), 
antages af Neisser ^ betinget af en sterk motorisk hemning. Naar der saa 
ved sygelige irritationstilstande opstaar taletrang, overvindes hemningen kun 
med stor anstrengelse, og det videre forleb sker som ellers lettest ad den 
vei, hvor modstanden engang er brudt. 

En forening af psykologiske og neuro-motoriske forklaringsfors0g 
findes hos SchOle (1896) Han tyder de motoriske symptonner ved 
katatoni 

a) som refleks af sensibilitetsforstyrrelser og specielt som virk- 
ning af sansebedrag paa inciterede motoriske centrer (ogsaa antaget 
af Binder (1888) og Scholz, medens Cramer og Mendel taler cm 
en muskelsans-hallucination), 

b) som irritaiioner af psykiske processer, tildels vrangforestillinger, 
paa motoriske hjernedele, afhaengige af bevidsthedsindholdet, men 
uafhaengige af bevidstheden (overensstemmende med Freusberc 1885), 

c) som en ren motorisk lidelse, en sygelig muskelinnervation og 
muskeltonus. 

Et lignende motorisk standpunkt indtager (1902) Herman Lund- 
BORG, som taenker sig en selvforgiftning, der udstraekker sin virk- 
somhed til de tverstribede muskier. Han mener, at den katatone nega- 
tivisme. idetmindste dens hovedradikal, kan sidestilles med den man- 
gel paa evne til at udfore en tilsigtet bevaegelse, som traeffes ved 
myotonia congenita '. 

De betragtninger, som forovrigt bar vaeret anstillet over symp- 
tomernes natur, bar vaeret variationer over temaet «reizbare Schw^l- 
che», kortikal svaekkelse med subkortikal irritation 0. s. v., eller 
kunster paa det uundgaaelige afasi-skema og bringer os ikke for- 
staaelsen synderlig naermere. 



Har den grund, vi hidtil har bevaeget os paa, vaeret usikker. 
saa glipper ethvert fodfaeste for den, som soger at udstraekke speku- 
lationerne til sygdommens patologiske anatomi. 

Forekomsten af katatoni-lignende sygdomstegn ved de forskjellig- 
ste «organiske hjernesygdomme* frister jo til den antagelse, at de 

* Anf. arb. nr. 113. 

• Udtrykkene negativisme og stereotypi er rigtignok tildels anvendl i en lidt 
anden betydning end den almindelige. 



PSYKOLOGISKE BETRAGTNINGER 2J7 



for diagnosen bestemmende katatone traek ikke saameget er udtryk 
for en bestemt egenartet anatomisk forandring som for anatomiske 
forandringers udbredelse til bestemte omraader eller deres styrke. 

SchOle har med megen kraft haevdet denne opfatning; han for- 
modede, at der i modsaetning til hjerneatrofien ved sekundaer demens 
her forelaa forandrede ledningsforhold med bortfald af hemninger 
inden organet, kommet istand ved for liden modstandskraft hos 
hjernebarken (paa grund af overhaendig hjerneanaemi) og for sterkt 
incitament (f. eks. fra kjonsorganerne). For en symptomatisk be- 
tragtningsmaade vilde dermed ogsaa vaere afgjort, at katatonien kun 
var en modifikation af en sindssygdom, ingen sygdom forsig. SchOles 
nuvaerende standpunkt (1901) omfatter dog saavel en selvstaendig 
som en episodisk katatoni. 

De hyppige bedringer i tilstanden udelukker ligesaalidt som 
remissionerne ved paralyse, at der ligger grove anatomiske forandrin- 
ger til grund for sygdomsprocessen ; men de ofte pludselige «hel- 
bredelser» kunde dog tages til indtsgt for den antagelse, at ialfald 
en del af symptomerne skyldtes lettere aendringer f. eks. i cirkula- 
tionsforholdene. 

Det, man forst har faestet sig ved, har naturligvis vaeret stuporen 
med dens ioinefaldende forandringer i blodomlobet: langsom hjerte- 
virksomhed, cyanose og odem, dertil overfladisk aandedraet med man- 
gelfuld tilforsel af surstof. Tilsvarende forandringer i hjernen maatte 
forudsaettes at virke i hoi grad ugunstig paa legemets finest organi- 
serede og sterkest surstoftraengende elementer. 

Allerede tidlig blev opmerksomheden rettet paa disse forhold. Etoc- 
Demazy havde i 1835 fundei hjerneodem ved endel stuporose tilstande, og 
Scipio PiNEL ( 1 844) gav fiindet aimengyldighed. Ved akut demens paaviste 
Aldridce bleghed og odem af synsnervens papille, og Ole B. Bull ^ har 
fiindet, at nethindens arterier forte venost blod. Herhen borer ogsaa,. at 
Whitwell i endel tilfaelde iagttog formindsket vidde af karrene paa basis, 
og at Lehmann mente at kunne forklare endel af katatoniens motoriske 
symptomer ud fra karparalysen og det svagere blodtryk under stupor, hvor- 
ved centralganglierne, som har med koordination af bevaegelserne at gjore, 
skulde tilfores mere blod. 

Til indtaegt for hypotesen om hjerneodem kunde ogsaa tages 
den naevnte sindssygdom hos hesten, hvis ikke kuUer havde vaeret 
et samlebegreb for forskjellige sygdomsprocessen 

De vasomotoriske forandringer, som skulde betinge stuporen, 
kunde igjen taenkes at skyldes en lidelse i sympathicus, som paa 
de udvidede pupiller kan skjonnes ihvertfald at vaere med i spillet. 

* Anfert efter Harald Holm: Speciel psykiatri, s. no. 



2j8 DEMENTIA PRiCCOX 



Laufenauer gik ud fra en sympathicuslidelse med vekslende stigning 
og fald af blodtrykket og derigjennem ernaeringsforstyrrelser. Ogsaa Kieser 
var kommet til samme antagelse, om end paa andre forudsaetninger. Han 
fandt nemlig hos en stuporos, som dede af tuberkulose, plexus solans dob- 
belt saa stort som ellers, og dette sammenholdt med forsinket pubertetsud- 
vikling forekom ham at tyde paa, at sygdommens aarsag laa i underlivets 
gangliesystem. 

Lidelsen kunde ogsaa antages at ligge i selve karnervecentret. 
Naar man gaar ud fra, at vasomotoriske forhold danner grundlaget 
for sindsbevaegelserne, vilde en nedsat incitabilitet i dette centrum 
ogsaa kunne forklare forarmelsen af folelseslivet i dementia praecox 
og en sygelig irritation af det gjore de ugrundede udbrud af trist- 
bed, angst eller iossluppen munterhed forstaaelige, som de syge selv 
undrer sig over. Det er bare det nedslaaende ved disse vasomo- 
toriske forhold, at de lader sig bruge som forklaring paa sygdoms- 
tegnene i naesten alle andre sindssygdomme ogsaa. 

Overfores traegheden, som praeger de organiske funktioner under 
stupor, paa tanke- og viljeliv, vilde den videre psykologiske for- 
klaring af de katatone symptomer blive som ovenfor. 

Tilstande af cyanose og odem kan veksle med kongestion, og 
en deraf folgende irritation af motoriske partier vil da kunne tjene 
som anatomisk fortolkning af de saeregne katatone uroanfald, der 
synes at hxnge sammen med kongestive tilstande. 

Her ligger, som det vil sees, endnu et vidt felt aabent for gis- 
ninger. Denne mark kan overhovedet aldrig hostes slig, at der ikke 
bliver aks at sanke for dem, som kommer efter. Men til synderlig 
vinding for den psykiatriske videnskab er anatomiske hypoteser 
saare sjelden, og naar der her er taget saa meget med af flyvetanker 
i det hele,* er det naermest i det haab, at en saadan sammenstilling 
vilde spare en og anden for at kaste sin tid bort paa at gjore op- 
dagelserne om igjen. 

Trangen til at sporge og faa besked har dybe rodder i den 
menneskelige aand. Det glemmes for let, at det tidt nok er en 
uheldig feil at ville forklare alt. 



Sygdommens erkjendelse. 

Isaer ved de langsomt begyndende former af dementia praecox 
gaar der ofte lang tid hen, inden sygdommen bliver erkjendt 
som sindssygdom. 

Det kommer selvsagt til at haende oftere for de sindssygelaeger, 
som ikke har gjort plads for denne gruppe i sit system, idet de 
har vanskeligere for at indordne indledningsstadiet under et velkjendt 
klinisk sygdomsbillede. Saalaenge der ikke er uro, sansebedrag eller 
vrangforestillinger, har de i regelen ikke andet at gjore end at an- 
vise tilfaeldet plads inden det store graenseomraade mellem sundt 
og sygt sind blandt abnorme personligheder, degenererede, under- 
maalstilstande, eller hvad de nu kaldes. Men selv for den sinds- 
sygelaege, som har fort disse tilstande over paa den anden side af 
graensen, kan det enkelte tilfaelde frembyde vanskeligheder nok. Kan 
der fra en bestemt tid, om den ogsaa ligger helt tilbage i skoleaa- 
rene, paavises en gjennemgribende forandring i den syges karakter, 
i hans arbeidsevne og dommekraft, er sagen oftest grei. Men hvor 
der kun synes at foreligge en videre udvikling af slette aniaeg, og 
forstandsevnerne altid har vaeret smaa, forviskes traekkene af den 
sygdom, som har sat ind, og man er henvist til at oppebie de tyde- 
ligere ytringer at den 

Vanskeligheden vil foles stigende i samme grad, som meget 
afhaenger af ens opfatning. Ved retspsykiatriske afgjorelser vil det 
derfor i regelen vaere saa, at jo storre oieblikkelig fordel den under-. 
S0gte kan taenkes at faa af en erklaering om tilstedevaerelse af 
sindssygdom, desto mere vil undersogelsen vaere indstillet paa at 
regne med simulation. Men netop overfor den sygdomsgruppe, det 
her handles om, gjaelder det mere end ellers ikke at lade en afsloret 
forstillelse skygge for virkelige sygdomstegn. 



240 DEMENTIA PR/ECOX 



En hebefren, der har begaaet en strafbar handling og er under- 
kastet observation, behover ikke have megen forstand i behold for 
at have en taeft af, at det beror paa unders0gelsens udfald, om han 
skal slippe straf. Paa samme tid, som han soger at bortforklare alt, 
som kan skade hans sag. gaar han gjerne ind paa enhver ting, som 
han mener taler for utilregnelighed, og jo mere svaekket hans domme- 
kraft er, desto lettere falder han i en opstillet snare. At han efter 
afsloringen selv tilstaar sin simulation, siger intet; faengslernes rulle- 
blade indeholder ikke sjelden denslags tilstaaelser, fremkaldt ved 
afstraffelse af syge, som straks efter indlaegges til behandling i asyl. 
Selv under et katatont uroanfald kan den syges folelse af, at det 
staar i hans magt at daempe udbruddet, indgive ham den tro, at 
han simulerer, naar han lader det staa til, og det samme gjaslder 
overfor indfald, fantastiske forestillinger og ufrivillige opdigtninger, 
hvis urimelighed han indser. 

Krampeanfaldene i sygdommens begyndelse opfattes ikke sjel- 
den som et klodset eftergjort epileptisk anfald. 

Den paafaldende ligegyldighed f. eks. efter et mord tydes lige- 
ledes som udslag af en saerlig forhaerdet forbrydernatur, selv om 
morderen var ganske ung og for havde et blodt sind. Der er den 
dybeste modsaetning mellem lidenskabsforbryderens ubetvingelige 
affekter og den hebefrenes stumpe ligegladhed. Der gives alligevel 
tilfaelde, hvor stemningslosheden er overseet eller ihvertfald ikke er 
ofret en tanke. At en hebefren i indledningsstadiet baade kan sove 
godt og beholde sin vegt uforandret, er allerede omtalt. 

Naar nogen skal spille sindssyg, er der to ting, som gjor, at 
hans forbillede gjerne er en dementia praecox. Forst sygdommens 
store hyppighed, idet det oftest bliver den, han har stodt paa i 
livet eller hort om, dernaest det, at faa sindssyge i den grad som 
disse baerer sygdommen tilsyne. Det gjaelder fortrinsvis de katatone. 
Hvis den, som skulde forstille sig, havde kjendskab til psykiatri, 
vilde han have endnu en grund for at vaelge katatonien som rolle 
— den, at dens enkelte sygdomstegn kan vaere de allervanskeligste 
at skjelne fra det lavede. 

F^or en kataton er ingen opforsel for bagvendt eller for tilgjort, 
intet sansebedrag eller vrangtanke for urimelig, ingen lunefuld vek- 
sel i tilstanden for usandsynlig. De minder ofte om de ord af 
Hamlet (11 2): at vaere gal bare med nordnordvest. Negativismen 
lader dem svare «ved ikke» paa det simpleste sporgsmaal, medens 
de giver god besked om vanskeligere forhold; den lader dem give 
venstre haand, naar man beder om hoire til hilsen, og den laegger 
dem i munden de mest meningslose og forkjerte udsagn (si. fra 



SYGDOMMENS ERKJENDELSE 24I 



sygehistorie 2, side 12, hvor vogterskens navn opgives som: 3die 
skoletrin). Paa samme tid som de synes at mangle evne til at op- 
fore sig overensstemmende med situationen, kan de laegge sluhed 
for dagen ved at fore opsynet bag lyset; og de kan skrive et ganske 
fornuftigt brev, medens de taler fuldstaendig meningslost. De for- 
traekker ikke en mine, om man stikker en naal gjennem en hudfold, 
men kan bruse op, naar en anden syg kildrer dem med et halm- 
straa 0. s. v. 

Af de vanlige afsloringsfif er der derfor lidet at vente. Det er 
her som ellers sygdomsbilledet i sin helhed, det kommer an paa, 
og ved en tilstraekkelig lang undersogelsestid vil man i de allerfleste 
tilfaelde kunne komme til klarhed. Tager man feil, bestaar feilen 
naesten altid deri, at en tilstedevaerende sindssygdom ikke bliver 
erkjendt. Paafaldende mange af de erklairinger, som ender med at 
fastslaa tilfaeldet som utvilsom simulation, aabner da ogsaa for sine 
stille tvil en liden bagdor ud mod fremtiden — idet de «ikke fin- 
der det usandsynligt, at den abnorme personlighed senere kan ud- 
vikle sig til virkelig sindssygdom*. Saa har man idetmindste sine 
ord i behold, naar tilfaeldet gjerne kort tid efter ikke mere er til 
at tage feil af. — 

Ikke sjelden meldes i sygehistorierne om mange aars forud- 
gaaende neurasteni, tildels efter dampskibssammenstod eller andre 
former af trauma, dels efter legemlig sygdom. Nu vil man ganske 
vist ved en saa hyppig sindssygdom med snigende udvikling som 
dementia praecox kunne stode paa de forskjelligste ting i sygehisto- 
rien, uden at de har noget med sindssygdommen at gjere. Men at 
den antagne neurasteni i en hel del tilfaelde horer sygdomsbilledet 
til, vil mangengang en noiere undersogelse af de tidligste sygdoms- 
tegn bringe for dagen. Karakterforandringen, svaekkelsen af demme- 
kraften og interesselosheden viser sig at vaere overseet, og der har 
ikke vaeret lagt tilstraekkelig vegt paa, at laengere tids hvile ikke 
har bedret nervositeten det ringeste. Ofte er der dog faa oplys- 
ninger at erholde om noget, som ligger saa langt tilbage i tiden, og 
forst naar dette forhold mellem ungdomsaarenes slovsind og neura- 
steni bliver mere almindelig kjendt, kan man vente at faa den forste 
sygdom udskilt paa et tidligere udviklingstrin. 

Ziehen^ opstiller folgende skjelnemerker: Hyperaesthesi og 
hyperalgesi, anorexi, sovnioshed og forogede senereflekser samt 
tydelig affekt taler mere for neurasteni. Reproduktionsevnen og 
den kombinatoriske associationsevne, associationshastigheden og ev- 

* Anf. arb. nr. 86. 

1 6 — Dementia praecox. 



242 DEMENTIA PRvtCOX 



nen til udholdende opmerksomhed aftager sterkere ved hebefreni. 
Traethedskurven ved dynamometerforsog er forskjellig i de to syg- 
domme; ydelsen staar i begyndelsen lavt og synker raskt ved neu- 
rasteni, medens den ved hebefreni vistnok svinger sterkt, men i det 
hele aftager lidet. En neurasteniker udtrykker sig bedre skriftlig, en 
hebefren daarligere. Resultaterne af Ziehens forsog taber dog i 
vaerd ved, at ban, hvad der fremgaar af beskrivelsen, opfatter endel 
hebefrene som neuraslenikere. 

Ogsaa overfor de hypokondre former, som tilhorer de ned- 
trykte tilstande under den tilbagevendende sindssygdom, og erikeite 
tilfaelde af hypokonder sindssygdom, som synes at danne en egen 
gruppe for sig, gjaelder det, at der i dem ikke er nogen brist paa 
sammenha^ng i den syges karakterudvikling. 

Ved de selvstaendige tvangstankesygdomme kan det ogsaa 
komme til egenheder, manerer og en forkjert maade at indrette sit 
liv paa, men da altid som forholdsregler, hvormed angsten bekjaempes, 
og der er intet tegn til afstumpning af foielseslivet eller slevhed af 
forstandsevnerne. 

De praecox demente og de imbecilie deler ofte samme lod i 
livet, og det kan ogsaa vaere vanskeligt at holde dem ud fra hver- 
andre i diagnoserubrikerne. Allermest i gamle tilfaelde, som er faldt 
tilro, og hvor der ingen oplysninger er, om tilstanden har vaeret 
medfodt eller erhvervet. Som oltest vil man dog her kunne faa et 
indtryk af, om kundskabsresterne er for store til at vaere tilegnet 
ved hjaelp af de forhaandenvaerende forstandsevner, eller der er egen- 
heder med traek af stereotypi og negativisme, som tyder paa, hvad 
der er gaaet forud. 

Det afgJ0rende for adskillelsen skulde vaere, at imbecillitet er 
en afloben tilstand. Kommer der sansebedrag og vrangforestillinger 
til, foreligger der noget nyt, en sygdom En imbecil gut kan nok 
sakke stadig mere agterud, sammenlignet med de bedre begavede 
kamerater, og han kan snart glemme, hvad han har laert; men er 
der en tilbagegang i hans evner, saa han synker langt under det 
udviklingstrin, han engang har naaet, saa er det ikke en imbecillitet 
alene, man har for sig For sygdomsbegrebet dementia praecox 
kom op, betegnedes disse tilfaelde som kompliceret imbecillitet eller 
imbecillitet med uroanfald, idet imbecilliteten blev opfattet som noget 
mere og andet end en ringere grad af idioti, og under dette navn 
gaar de endnu hos de forfattere, som har stillet sig afventende 
eller afvisende overfor gruppen. De afskjaerer sig naturligvis derved 
adgangen til at erkjende sindssygdommen, for komplikationerne eller 
uroanfaldet foreligger. 



SYGDOMMENS ERKJENDELSE 243 



Det kunde imidlertid vaere taenkeligt, at der ikke er nogen op- 
rindelig vaesensforskjel, ialfald mellem dem, man nu opfatter som 
traege imbecille, og dem, som har erhvervet sin slovhed gjennem 
en dementia praicox. Undersogelser af hjernebarken ved idioti har 
som bekjendt stadfaestet den gamle iagttagelse, at der idetmindste 
kan skjelnes mellem to forskjellige processer, en udviklingshemnfng 
og en odelaiggelse af den normalt udviklede hjerne ved sygdom. 
Det kunde da vaere muligt, at endel tilfelde af idioti og imbecillitet 
beroede paa en dementia praecox i de forste barneaar, en tanke jeg 
ferst har hort prof. Kraepelin udtale. Ogsaa Masoin er af ligheden 
mellem idioti og endestadiet af en katatoni ledet ind paa den tanke, 
at idiotien kan vaere en katatoni, som er begyndt allerede i mors 
liv. Forend man bestemmer sig til at afstaa noget ogsaa af dette 
omraade til dementia praecox, faar man vel lade den patologiske 
anatomi have endnu et ord med i laget. Forelobig er det rettest 
at n0ie sig med paavisningen af, at man kan stode paa tilfaelde, som 
ikke med sikkerhed lader sig henfere til den ene eller anden af de 
to grupper. 

De livlige imbecille skiller sig ved det let bevaegelige folelsesliv 
fra de stemningsfattige hebefrene. 

Forraaelsen af de etiske folelser ved en begyndende dementia 
pra^cox kan give et billede, som slaaende ligner det moralske 
svagsind. Den syge er trodsig, opfarende, raa og ondskabsfuld, 
slaar stort paa, lyver og stjaeler, bortforklarer egen skyld og frem- 
stiller sig altid som den forurettede. Men han har ikke den moral 
insane's evne til at sno sig og benytte sig af enhver gunstig leilighed, 
ikke hans foretagsomhed og seige udholdenhed i at folge et maal. 
Paavisning af forandring fra en bestemt tid af, den svaekkede domme- 
kraft og nedsaettelsen af arbeidsevne vil vaere afgjorende; dertil 
kommer egenhederne ved dementia praecox: de er sjuskede, skifter 
ikke undertoi, vil ikke vaske sig o. s. v. 

Blandt de sindssyge landstrygere findes foruden hebefrene og 
imbecille ogsaa endel epileptikere, som forlader arbeidet i sin for- 
stemthed eller flakker om under aekvivalent-tilstand. Da den fortum- 
lethed, som en sjelden gang traeffes straks i begyndelsen af en demen- 
tia praecox i hei grad kan ligne en epileptisk daemringstilstand, og der 
til og med optraeder epileptoide krampeanfald, kan det vaere ganske 
vanskeligt en tid lang at komme paa det rene med sygdommens 
natur. Fabuleren er ligeledes faelles. Ogsaa i endestadierne er der 
mange lighedspunkter: den snaevre tankekreds, vedhaengen ved de 
samme forestillinger, de mange fyldekalk-ord og staaende talemaader, 
endelig vredesudbruddene. Men den slove epileptiker opfatter altid 



244 DEMENTIA PRiCCOX 



daarlig, og han er i almindelighed tilgjsngelig, ikke negativistisk ; 
han er mere omstaendelig og knudret i sine forklaringer end menings- 
l0s ; bans opforsel er ogsaa mindre afstikkende og fri for egenheder. 
Han er let pirrelig, medens den hebefrene gjennemgaaende er lige- 
glad. Under uroanfaldene er han forvirret, viser god vilje og op- 
fatter sent, medens den katatone er godt orienteret, negativistisk 
eller lunefuld og opfatter let. Det haender nok, at en epileptiker 
er modstraebende; men da er det paa grund af angst eller som ud- 
slag af forvirringen, ikke af negativisme. Den epileptiske stupor 
efter (eller istedetfor) et krampeanfald kan vise katalepsi, naerings- 
vaegring og verbigeration ; ikke sjelden kan der gjores blinde angreb 
paa omgivelserne midt under stuporen. 1 tvilsomme tilfaelde vil 
det videre forlob bringe klarhed. 

1 en tidligere afhandling ^ er anfort, at den kronlske alko- 
hoMsme ofte arbeider haand i haand med den juvenile demens 
om at hidfere slovheden. Det gjaelder rigtignok ikke saameget de 
tilfaelde, der har fort til asylindlaeggelse allerede i ungdomsaarene, 
da en kronisk alkoholisme selvsagt traenger en vis tid til at udvikle 
sig paa. Og naar det om disse tilfaelde ikke saa sjelden heder, at 
sindssygdommen er udbrudt i tilslutning til et delirium tremens, 
ligger det naer at taenke paa muligheden af forveksling med et kaia- 
tont anfald eller en af de urotilstande med sterke sansebedrag, 
som kan traeffes i begyndelsen af en dementia praecox. Antagelig 
er der ikke saa meget ment det skolerette delirium tremens som 
det saakaldte atypiske delirium (den akute alkoholhallucinose). 1 de 
faa tilfaelde, hvor opgaverne om delirium tremens har kunnet kon- 
trolleres, viste det sig ihvertfald, at en saadan forveksling havde 
fundet sted. Heller ikke i de ovrige tilfaelde blev der ved den 
folgende asylindlaeggelse fundet tegn paa kronisk alkoholisme; nogen 
betydelig vegt kan der rigtignok ikke laegges herpaa. 

Af de egentlige alkoholiske sindssygdomme kan de alkohol- 
paranoiske tilstande frembyde adskillig lighed med det ungdommelige 
paranoide slovsind. Der er de samme tovede tanker og den svaekkede 
demmekraft, id^erne om forfolgelse og fantastisk mishandling af 
familien samtidig med storhedstankerne, endvidere fremtraedende 
sansebedrag baade for syn og horelse. Alkoholikeren omgaaes i 
regelen ikke saa ligegyldig med sine sansebedrag, der kanske i mere 
udpraeget grad ogsaa dreier sig om kjonslige emner, og han skiller 
sig ved sin leftede stemning og den evindelige humoristiske gemyt- 
lighed ud fra den mere ligeglade og stemningsfattige hebefrene. 

' Anf. arb. nr. 15^. 



SYGDOMMENS ERKJENDELSE 245 

Ligeoverfor paranolkeren adskiller de begge sig ved at mangle 
bans kraenkede retfaerdighedssans og dybe harme overfor forfolgerne, 
det logisk opbyggede system af vrangtanker, som holder sig hele 
livet igjennem, bare med udvidning af forfolgernes kreds, bans be- 
varede arbeidsevne og naturlige maade at vaere paa. Sansebedragene 
spiller ogsaa en underordnet rolle ved paranoia. Det forudsaettes 
da, at denne benaevnelse indskraenkes til de primaere kroniske former 
med jevn, men langsom udvikling. Det er jo saa, at der er faa 
begreber, som bar vaeret toiet i den grad som paranoia. Den bar 
gjort tjeneste for akute og kroniske, primaere og sekundaere, originaere ^ 
og periodiske *, belbredelige ' og ubelbredelige sindssygdomme, bvor 
forfolgelsesideer bar optraadt, selv om de bare kom og gik. Og 
saalaenge man ikke er klar over, bvad man kunde kalde den para- 
noiske proces, ikke kjender til betingelserne for, at forfolgelsesideerne 
udvikler sig og omformer personligbeden netop paa denne bestemte 
maade, vil der vanskelig opnaaes enigbed om den kliniske afgraens- 
ning mellem paranoiaen og naerstaaende paranoialignende former. 
En god del er slugt af dementia praecox, og den bar saerlig paa 
dette omraade kanske vaeret vel graadig. Kraepelin staar endnu 
ibvertfald temmelig alene om den udstraekning, bvori ban bar ind- 
lemmet paranoiske tilstande i den, paa samme tid som ban til para- 
noiaens repraesentant bar valgt ikke Magnans type, men dennes 
«degenerative» sidestykke, kvaerulanten, 

Paranoiaen borer i bvert tilfaelde ikke ungdomsaarene til. Paa 
den anden side af 30-aarene og op til de 50 traeffes byppig endel 
paranoide former med nedstemtbed, bypokondre tanker og mere 
enkeltstaaende forfolgelsesforestillinger, tildels af saakaldt fysikalsk 
art, alle med udgang i en lettere slovbed. Det kan vaere tvilsomt, 
bvor disse former rettest borer bjemme, men de frembyder ibvertfald 
vel saa stor ligbed med den simple dementia praecox som med 
paranoiaen. 

En anden sindssygdom, som der sjelden vil blive regnet med 
inden de aarsklasser, som her bar vaeret gjenstand for undersogelse, 
er den paralytiske demens. 

' Sander : Ueber eine specielle Form der primaren Verriicktheit, Archiv f. 
Psych., bd. I, 1868, kfr. NeisserS: Ueber SANDERS Verriicklheil, Arch. f. Psych., bd. 
19, s. 504. (Sygdomsbillederne henferes her ^or en god del til hebefreni). 

* Bechterew, Anf. arb. nr. 145. 

^ J. VAN Deventer har saaledes beskrevet et tilfaelde af helbredelse efler 15 
aars asylophold (Psychiatrische Bladen XIV, ref. i Allg. Zeitschr., bd. 54). Uden at 
have laest selve arbeidet feler jeg mig overbevist om, at tilfaeldet gaar ind under, hvad 
der nu kaldes dementia praecox. 



246 DEMENTIA PRiECOX 



De ungdommelige paralyser synes hos os at vaere overmaade 
sjeldne. Men faar man forst med den syge at gjore paa et senere 
trin, kan det vaere let at tage fell af de to sygdomme, naar der 
ikke lader sig paavise afgjorende legemlige sygdomstegn. Ulighed 
i pupillernes storrelse, forogede eller svage senereflekser, selv klusset 
tale er i denne henseende uden betydning; taleprover med laengere 
ord vildleder ofte ved negativisme eller strander paa manglende 
interesse. De paralytiske anfald kan se fuldstaendig ud som katatone; 
der findes ved paralysen forbigaaende stupor, taushed og naerings- 
vaegring, modstraeben og stereotypi, endog verbigeration. Men en 
ugrundet modstraeben ved paralyse er knyttet til en forvirring, medens 
den katatone er ved god samling, og paralytikeren bar altid en 
meget daarligere opfatning, hukommelse og indprentningsevne. Det 
er en almindelig erfaring, at er man i tvil i laengere tid, saa viser 
sygdommen sig tilsidst at vaere katatoni. 

Overfor andre organiske hjernesygdomme med katatone 
traek gjaelder delvis det samme, som er sagt om paralysen. Kun 
vil de meget sjelden give anledning til forveksling. 

Et udtryk for tilstandens ydre lighed med hysterl giver del store 
antal af «insania hysterica », der er opfort fra Gaustad asyl i den 
officielle beretning om sindssygeasylernes virksomhed. Det lunefuldt 
vekslende og tilgjorte, det paa samme tid krampagtige og villede er 
et faelles traek i begge sygdomsbilleder; men de hysteriskes lette 
modtagelighed for indtryk, som bringer dem til altid at vaere paa 
faerde, stikker oftest grelt af mod de katatones interesselose stump- 
hed, og der er ved hysteri ingen forandring af tankegangen, ingen 
slovhed. De eiendommelige anfald ved begge sygdomme kan ligne 
hverandre i den grad, at de synes at maatte vaere udslag af samme 
psyko-patologiske tilstand, og denne blev da naermest at soge i ind- 
skraenkningen af bevidsthedsfeltet. Kaiser ' forklarer ligefrem begge 
anfald som tvangsmaessige bevaegelser af psykogen oprindelse som 
folge af abnorm suggestibilitet (hysteri) eller indskraenkning af be- 
vidsthedsfeltet (katatoni). 

Der kan ved de hysteriforme anfald hos katatone (kvinder) vaere 
buestilling, ophaevet kornearefleks og ufolsomhed for smerte. Man 
faar i regelen det indtryk, at bevidstheden er mindre omtaaget end 
i hysteri, saa det selv paa hoiden af anfaldet kan gaa an at saette 
sig i forbindelse med en katatonica eller faa bevis for, at den syge 
opfatter, hvad der siges; man ser saaledes, at hun gjor netop det 
modsatte af, hvad hun bedes om. De katatone anfald er naesten 

* Anf. arb. nr. 99. 



SYGDOMMENS ERKJKNDELSE 247 



altid forbundne med sterk uro og kommer uden leilighedsaarsag, 
medens det er betegnende for hysteriske anfald, at de oftest udloses 
ved sindsbevaegelser eller anden anledning. Krampeudlosende punk- 
ter bar jeg ikke nogengang fundet ved katatoni. 

1 indledningsstadiet diagnosticeres ofte hysteri hos kvinder 
svarende til neurasteni hos manden, kanske mest fordi der ikke 
regnes med muligheden af en dementia prxcox. 

Paa grund af de katatones mangelfulde angivelser ved under- 
S0gelse paa orienterethed og deres usammenhaengende tale opfattes 
sygdommen undertiden som forvlrring, isaer hvis den lader sig 
bringe i sammenhaeng med en eller anden forudgaaet svaekkende 
omstaendighed og er forbundet med sovnloshed og vegttab. Men 
ved forvirring er den syge virkelig desorienteret og opfatter daarlig, 
trods ban tydelig anspaender sig for at komme til klarhed over for- 
holdene; bans opforsel er praeget af raadlosbed, men er ellers natur- 
lig, og passer til den tilstedevaerende stemning, selv om denne 
veksler uden paaviselig grund. Talen bliver vistnok uden sammen- 
haeng, men det er, fordi den syge altid mister traaden, og der 
mangier overhovedet ethvert udpraeget katatont tegn. 

Holder man sig til ungdomsaarene alene, bliver der, som naevnt 
i indledningen, hovedsagelig sporgsmaal, om det foreliggende til- 
faelde enten tilhorer slovsindsformerne eller den tilbagevendende 
sindssygdom. Der er derfor allerede ved gjennemgaaelsen af de 
enkelte sygdomstegn i dementia praecox gjort opmerksom paa, i 
hvilke retninger de skiller sig fra dem i den sidstnaevnte gruppe 
Fremforalt gjaelder dette stemningen (s. 56, 58, 60, 62) og bevaegel- 
serne (s. 72, 82, 88). At forlobsmaaden ikke er afgjorende, er ogsaa 
omtalt (s. 174). 

Det gjaelder i sin almindelighed, at der er noget mere harmo- 
nisk og samlet over hele det psykiske liv ved de manisk-depressive 
former, ikke det splittede, usammenhaengende og selvmodsigende 
som i dementia praecox. Tilstanden holder sig nogenlunde ensartet 
fra dag til anden, om end med svingninger mellem mere og mindre, 
og kommer noget nyt til, er det ikke noget uforberedt. Sygdoms- 
tegnenes usamhorighed er derimod betegnende for dementia praecox. 

En forveksling forudsaetter da ogsaa, at der ved sidstnaevnte 
sygdom foruden mangel paa betegnende sygdomsytringer er en 
tydelig og ren stemningslidelse, og finder derfor lettest sted mellem 
en subakut begyndende dementia praecox og et depressivt eller cirku- 
laert anfald i den tilbagevendende sindssygdom. Der er somoftest 
en afgjorende forskjel i stemningslidelsens styrke. Ansigtsudtryk og 
vaesen giver dog intet maal for graden af nedtrykthed ved dementia 



248 DEMENTIA PRi€COX 



praecox; en tungsindig mine, en faamaelt indesluttethed, graad, selv- 
mordstanker kan findes endog uden stemningslidelse. De katatones 
folelsesliv kan vaere dystert farvet; men denne farve er som trykt 
paa overfladen, ikke vaevet ind i alle deres stemninger og tanker. 
Ringhedsid^er og selvbebreidelser slaar ikke dybe rodder i deres 
mismod, kommer og gaar eller er af tovet indhold, og sansebedra- 
gene virker lidet eller intet paa stemningen, fremkalder mere for- 
undring og usikkerhed, end de 0ger tungsindet. Livlige sansebedrag 
i forgrunden af sygdomsbilledet taler overhovedet for dementia prae- 
cox. Angaar de ikke engang den syges egen person eller er ganske 
ligegyldige, er diagnosen sikker. Sindsindtryk (f. eks. ved besog af 
familien) har en ioinefaldende virkning paa den nedtrykte i de til- 
bagevendende former, medens den nedtrykte i dementia praecox for- 
holder sig ret ligegyldig derved. 

Her er der ogsaa gjerne sygdomserkjendelse, medens de andre 
tungsindige pleier at protestere ihaerdig mod at ansees for syge. 

Hemning kan forbigaaende og heist sammen med modstraeben 
findes ved slovsindsformernes nedtrykthed, hvor det er almindeligere 
at mase, og den kan mangle i de tilbagevendende former, hvor den 
ellers pleier vaere det betegnende Stuportilstandene ved sidste syg- 
dom er altid bare en hemning i dens yderlighed, omfattende samt- 
lige bevaegelser, og viser ikke den katatone stupors viljesopdaemning, 
modstandsdrift og stereotypi. Ved den tilbagevendende nedtrykthed 
kan der ogsaa vaere modstraeben, men da som folge af angst eller 
en vrangforestilling, og deres bevaegelser kan vaere hoist ensformige, 
men det er da altid de udtryksbevaegelser, som er naturlige for 
stemningen Den menneskeskyhed, som er almmdelig i de ufri 
mellemrum, er begrundet i folelsen af ikke at passe sammen med 
andre, hvis syn paa tingene de ikke kan dele, eller til hvis selskab 
de ikke foler sig vaerdig; naar en kataton ikke vil omgaaes andre, 
er det i regelen af negativisme. 

Lettere er det at holde den kipne maniske munterhed ud fra 
den braakende opstemthed ved dementia praecox. Den forstes ide- 
flugt og handletrang danner en sterk modsaetning til den sidstes 
udtvaerede enstonighed og driftsmaessige uro; sammenlignet med 
de maniske bevaegelsers rige afveksling, letvindthed og ikke sjelden 
ynde er de katatones ensformige, tunge, tvungne, klodsede og plumpe. 
Baade for tankegang og bevaegelser er efter Brosius maniens losen: 
variatio delectat (forandring fryder). Den katatones skulde da blive: 
semper idem (altid det samme). Den maade, hvorpaa de syge lader 
sig aflede, er forskjellig ved de to sygdomme. Den maniske saetter 
alle dore til udenverdenen paa vidt gab og lader intet indtryk gaa 



SYGDOMMENS ERKJENDELSE 249 



sig forbi undtagen paa hoiden af uroen, da der er forvirring og 
daarlig opfatning; tildels springer han for raskt fra det ene til det 
andet til at kunne holde den rette orden i tankeraekkerne ; men de 
haenger da oftest sammen. Hos den katatone er det staengt; men 
det gaar i regelen an at trsnge sig ind og faa ham i tale, naar 
man forst er naaet indenfor taerskelen — selv naar han er optaget 
som mest; somoftest findes da tankerne kastet aldeles hulter til bulter. 

Hver enkelt handling af den maniske er udtryk for stemning 
og forestillinger og har gjerne sit maal; men naar den er kommet 
et stykke paa vei, afloses den ofte af en ny, saa der ikke bliver 
nogen sammenhaeng i handlingerne. Den katatone gjentager et 
snaut udvalg af bevaegelser, som ikke har noget med stemnings- 
eller forestillingsliv at gj0re, og som aldrig forer til noget maal, 
fordi de efter sin oprindelse er ganske planlose. 

Der er tidligere gjort rede for skjelnemerkerne mellem de kata- 
tone (amblytyme?) uroanfald og uroen ved de maniske tilstande og 
ved melankolske angstudbrud. 

Saalaenge en mani bevarer sin friskhed, er det let at skjelne 
den fra en dementia praecox; vanskeligere kan det vaere i blandings- 
formerne med ufri mellemrum og i gamle afblegede tilfaelde. Det 
vil imidlertid vaere rettest at opsaette med at udpege forskjellene, 
indtil de enkelte sygdomstegn i de tilbagevendende former foreligger 
naermere udredet paa grundlag af det materiale, der er tilveiebragt 
til den planlagte anden del af naervaerende arbeide. 



Aarsagsforhold. 



Det interessante ved dementia praecox' historie er ikke saa meget 
det, at den giver «la paternite des faits», som at den aaben- 
barer, hvor let den videnskabelige forskning har for at fare vild. 
Den viser, hvor let tvil til 6n kant gaar haand i haand med lettroen- 
hed til en anden, og maner til forsigtighed ved bedommelsen af de 
enkelte kjendsgjerninger. Hvert bidrag, som er ydet i den tro. at 
netop det skulde kaste lys over disse tilstandes aarsagsforhold, har 
kun tydeligere vist, hvilket morke vi dog fremdeles vandrer i; sum- 
men af alt, hvad der er bragt for dagen, er den, at vi endnu intet 
sikkert ved. 

Det er allerede naevnt, at Pinel i den sorgelige udgang saa 
folgerne af en uheldig behandling, at Clouston satte denne sygdom 
i forbindelse med taering, og at Skae betragtede den som forskyldt 
ved masturbation. 

Omkring 1850 samlede Billod* 54 tilfaelde af sindssygdom, som 
han tilskrev nydelsen af forgiftet mais. 1 disse syge med besynder- 
lige stillinger og melankolsk torpor (stupor) eller slevhed, som 
kryber sammen i et hjerne og spiser daarlig og tildels maa sonde- 
naeres, og som faar erythem paa de for sollyset udsatte legemsdele, til- 
dels samtidig med alvorlige fordoielsesbesvaer og kraeftetab — gjen- 
kjender man let de katatone. Denne Billods «pellagre des ali6n6s» 
blev da ogsaa snart reduceret til en «pellagre des ali6nistes». 

Kjellberg udtalte i 1891, at der ikke var nogen tvil om, at 
den store og jevnt stigende hyppighed af kroniske sindssyge hoved- 
sagelig skyldes den stadig tiltagende brug af tobak, isaer skraatobak ^. 
«Oftest angives vistnok som aarsag sorg, religionsskrupler og ulykke- 

' Ant. Ritti: Eloge de Dr. K. Billod. Anf. arb. nr. 189. 
' Anf. arb. nr. 169, s. 10. 



AARSAGSFORHOLD 25 1 



iig kjaerlighed; men vil man gjore sig den moie at undersoge for- 
holdet naermere, finder man dog let, at den syge oftest i lang tia 
har misbrugt tobak.» Og som monstre paa nikotinpsykoser opforer 
han 3 almindelige tilfaelde af dementia praecox. 

BiNSWANGER (1897) udleder de samme tilstande af «ErschOpfung*. 
en vedvarende udtraettelse. 

Begivenheder, som alene rammer et enkelt menneske, som bly- 
forgiftning (Sandberg^), hypnotiske forsog (M. J. Nolan) o. 1.. 
kommer ikke let til at staa som aarsager for de sindssygelaeger, 
som er fortrolige med denne sygdomsgruppe og dens hyppighed. 
Men ellers kan det trygt siges, at overhovedet alt, hvad et ungt 
menneske kan komme til at gaa igjennem, er tillagt betydning for 
udbruddet af en dementia precox: rekruttjeneste og hjemve, kjaereste- 
sorg og studerin'g, drik og Amerika-ophold, faengselsstraf, udskeielser 
og kj0nsligt afhold. 

Ved at folge de syges liv fra fedselen og til sindssygdommens 
indtraeden, se, hvad de bringer med af spirer og evner, hvad de 
kommer ud for af sygdomme og skader som b0rn og under opvaek- 
sten, ved at iagttage, hvordan de gjennemgaar den naturlige udvik- 
ling, og undersoge, hvorvidt deres arbeide og stilling, deres levned 
og livslod virker nedbrydende paa deres sundhed, kan man vente 
at faa et vink om, hvad der jevner veien for sindssygdommen, hvis 
da noget gjer det 

Det forste sporgsmaal, som melder sig, er det om arvelighedens 
betydning. 

Den aeldre inddeling af sindssygdomme, efter som de opstod i 
for friske hjerner eller i hjerner, som ved medfodte (sjeldnere er- 
hvervede) anlaeg var saerlig udsatte for sindssygdom, lader sig ikke 
laengere opretholde, allermindst i sin gamle form, og betegnelsen 
degenerativ eller ikke degenerativ sindssygdom giver ikke laengere 
noget holdepunkt for en bedre forstaaelse af sygdommens saeregne 
ytringsmaade eller dens vaesen Dementia praecox har laenge nok 
maattet gjaelde for degenerationens eiendommelige plumring af ma- 
niens eller melankoliens klare sygdomsbillede; da grupperne blev 
skilt ad, og arv fandtes lige hyppig hos dem begge, maatte man 
atter give slip paa den tilsyneladende forstaaelse. Arv er sikkert 
nok den vigtigste omstaendighed af dem, man kjender, ved opstaaen 
af sindssygdom overhovedet; men forskjellen i dens forekomst ved 
de enkelte former synes ikke at vaere betydelig nok til at forklare 
noget. Inden slegter med talrige tilfaelde af sindssygdom optraeder 

* General beretning 1859. s 19. 



2 52 DEMENTIA PRyECOX 



de forskjelligste sygdomsformer; inden den enkelte form findes sinds- 
syge dels uden, dels med liden og dels med megen arv. 

Der vil endnu krsves mange indgaaende unders0gelser paa 
dette felt, inden man faar nogenlunde noiagtige tal at sammenligne 
med; men for man kan tage fat, maa igjen de mange kliniske 
graensetvister vaere bilagt, saa der med samme navn overalt bare 
kan menes en og samme sygdom. 

De gunstigste betingelser for at faa sporgsmaalet om arvelig- 
hedens indflydelse bragt paa det rene, skulde vaere tilstede i at 
lidet land, hvor forholdene er smaa og gjennemsigtige. Isaer burde 
det vaere let at faa de gamle, fast bosiddende slegters sindssyge- 
historie, selv om der endnu ofte af en art familiestolthed laegges 
skjul paa den slags kjendsgjerninger. At faa rede paa tlose* per- 
soners slegt, vil altid va;re vanskeligere; enkelte er indvandret fra 
et fremmed land eller fra en fjern bygd, andre er ukjendte omstrei- 
fere, som laenge bar vaeret sindssyge, atter andre kjender ikke noget 
til sin familie. 

Vaerdien af de oplysninger om slegten, som de indlaeggende 
laeger meddeler asylerne, afhaenger i forste ra^kke af den interesse, 
laegerne bar havt for tilfaeldet. Det skal til deres ros siges, at de 
i almindelighed bar spurgt efter sindssygdomme i slegten, og der 
vil forhaabentlig kunne gjores regning paa omhyggeligere og fyl- 
digere meddelelser herom, naar det forst bliver fremholdt for dem, 
i hvor hoi grad deres bistand traenges til ethvert forsog paa at lose 
det vigtige sporgsmaal om arvelighedens indflydelse. At sporge den 
syge selv nytter gjerne saa lidet; familien faar asyjpt undertiden 
ikke se, og senere foresporgsler i brev, som kommer, da ingen paa 
hjemstedet laengere interesserer sig for tilfaeldet, forer saa sjelden 
til andet end det letvindte svar: vides ikke. 

Paa grund af oplysningernes utilstraekkelighed angiver de tal. 
som lader sig uddrage af naervaerende materiale, den laveste graense 
for hyppighed af arv (i psykiatrisk forstand). Tallene er for faa til 
at traekke bestemte slutninger af; som bidrag til en faellesunder- 
sogelse meddeles alligevel de vigtigste resultater: 

1. Sindssygdom i slegten (ligeartet arv) bar i det mindste fore- 
kommet hos 61.6 % af samtlige tilfaelde (hebefreni 61.6 %, katatoni 
61.7 7o). Halvsoskende og meget fjern slegt (f. eks. mors soskende- 
barns datter) er da ikke medregnet; heller ikke er idioti regnet 
som sindssygdom. Tages disse med, og 

2. antager man endvidere, at nervesygdomme (epilepsi, kramper, 
stamhed), sterk nervositet, egenheder og drikfaeldighed er omformet 
arv (se tab. 1), bar arveligt anlaeg vaeret tilstede hos 7} 1 % (hebefreni 



AARSAGSFORHOLD 



253 



Tab. I. Omformet arv. 



Sindssyge fjerne slegtninge . . . 

Idioter og imbecille 

Epileptikere 

Tilfaelde af nervesitet og nervesygd. 

Drikfaeldige 

Saerlinger 

Selvmord (iberegnet sindssyges) 

Devstumme 

Forbrydere 

Antal kjendte familier . . . . 
Herom intet opiyst hos . . . . 



I siegter uden sinds- 1 I slegter med sinds- 
sygdomsarv sygdomsarv 



Heb. 



Kat. 



>4 



8 
15 



2 


2 


5 


1 


I 


1 


5 


2 


2 




4 


4 



Dem 
praec. 

4 
6 

2 

7 
2 

8 



22 
48 



Heb. 



12 

7 
1 1 

»4 
10 

7 
2 

2 

36 
39 



Kat. 



7 
2 

10 

3 
I 

3 
2 



20 
»7 



Dem. 
praec. 



75 ; 37 



»9 

9 
2 I 

»7 
1 1 

10 

4 
2 

56 
56 

1 12 



75 **/o, katatoni 75 Vo). Andre har enten slet ikke fundet arv 
(Tschisch), eller meget sjelden (Kahlbaum 8 **/o), atter andre for det 
meste (Kraepelin 70 %) eller naesten altid (Lange over 90 ^/o). 
Endel opgaver ligger midt imellem disse ydergraenser *. De smaa tal 
maa skrive sig fra for lidet materiale eller for daarlige oplysninger, 
eller ogsaa skyldes de forskjel i opfatningen af sygdommens be- 
graensning. 

5. Det synes ikke. som om det arvelige anlaeg har naevne- 
vaerdig indflydelse paa selve sygdomsbilledet eller p^aforlob og udgang. 
Naar tab. 2 viser forholdsvis lidet arv ved hebefreni med ud- 
praegede katatone traek, kan det vaere tilfaeldigt. At der er meget 
arv i de afbrudte tilfaelde af katatoni (75—90 7o), kunde man kanske 
vaere tilboielig til at tage som bekraeftelse paa den gjaengse antagelse. 
at sindssygdomme, der i hoi grad beror paa arv, har tilboielighed 
til at optraede i gjentagne anfald. 

4. Der har hyppigst vaeret sindssygdom i faderens slegt (und- 
tagen for katatoniens vedkommende, hvor den er fundet lidt oftere 
paa mors side), dernaest i moderens og endelig i begges slegt. For- 
holdet fremgaar af tab. 3 og grafisk fremstilling s. 255. 

* Christian 4^ 7o. — Ilberg (katatoni) 45 7o. — Dieckhoff (katatoni) 50 %. — 
Levi-Bianchini 59 7o — Scholz (hebefreni) 60 %. — Binder i^katatoni) 65 °'o. — 
Bertschinger (dementia praecox) 74.3 %. — Mucha 75 %. 



254 



DEMENTIA PRi*:COX 



Tab. 2. Hyppighed af arv ved de forskjellige former. 



Hebefreni. 

a. Grundtyper. 

1. Langsom udvikling 

2. Rask udvikling . 

b. Underarter. 

1. Hypokondre former 

2. Paranoide former . 



Sinds- I Andre 
Tilf. jlsygdom former 
! i fam. af arv 



Uopg. 



I Lige- ' Arv 
Arv artet . over- 
negtet;, arv hovedct 

"'■ pet. pet. 



T 



68 

7 
»5 



4^ 

20 



4 
8 



10 



lalt 122 1 75 



1 
»4 



1 I 
8 



2 



4 
4 



63.8 1 78.0 
62.5 I 62.5 



Deraf de selvhjulpne . . | 10 
t de dybest sieve . -2^ 
> de med udpraeg. kat. 

traek 19 

Katatoni. 

1 . Langsom udvikling . .13 

2. Rask udvikling .... 41 
;. Usikker begyndelse . . 6 



5 
»7 



I 
2 



24 
2 



I 
9 



57-1 
5^s 



71 * 
7V8 



61.6 7^.0 



I 
4 



I 500 
68.0 



47-* 



60.0 
76.0 

S7tf 



8 

24 

5 



lalt I 60 37 



5 
8 



Deraf de selvhjulpne . . 
» de afbrudte tilfa?lde 



'5 
20 



10 
'5 



2 

5 



1 

10 

1 

1 2 
2 



I 
2 



61.5 84 H 
58.5 70 7 



3 61. 71 75.0 



66.7 
750 



Dementia praecox. 

lalt I 182 
Deraf de selvhjulpne . . 25 



80.0 
90.0 



I 12 

»5 



22 



?6 
6 



12 

I 



61. 81 73.1 



60.0 



72.0 



Tab. ^. Arvens fordeling paa mors og fars slegt. 



Tilfalde 



Heb. Kat. Dem. pr. 



Procenttal 



Heb. Kat. 



Paa fars side . 
» mors » 
» begge sider 



lalt 



Unoiagtige angivelser hos 
lalt slegter med sindssygd. 



2 1 
17 

72 



15 

'7 
6 

^6 



47 
38 
23 

108 



47.2 36.1 
29.2 47.2 
23.8 16.7 



Dem. pr. 



43.5 
35.2 

2 I.S 



75 I n 



I 12 



AARSACSPORHOLD 



5. Sindssygdom i ret opstigende linje alene er forholdsvis 
sjelden;vel j gange saa hyppig er den i sidelinjerne alene. dobbeli 
saa hyppig i begge linjer. Fordelingen paa mors og fars side for 
hver af disse linjer sees af tab. 4 med tilherende grafisk fremstilling. 
Hviike medlemmer af familien oftest har vsret sindssyge. fremgaar 
af stamtavlerne s. 256. 

Tab. 4. Arvens fordeling paa jinjerne. 





Arv 


I ret opstigende linje 


1 sidelinjer 




bcRge linjer 




lalt 
j6 


Tils 


J^ar; Mori 
side 1 side 


Begge 
sider 


^jlJ Fars Morsj Begge 
1 side side | sider 

il 
)8|iii 10 7 
16 1 J 1 10 J 3 

54| 14, 20 ! "0 

j2Jij.i, ztj.s' [8.4 
444s.jl6j.ft: 18.7 


Til Fars Mors' Begge 
side lidej sider 


Antal til/dlde: 
Hebefreni . . 
Kaiatoni . . . 


1 1 

5 


) 

6 5 
4 ' 






6 : 10 


Dementia prsc. 
ProcentUil: 
Hebefreni . . 
Katatoni . . . 


1,08 

I 

T 


16 


10' 6 

54-» 45-6 
Sod 20.0 


_ 


18 
♦ ■-" 


)0.4 


1! n 

i6.ii 4J.. 
4O.0I 20.« 


Deineniia prsec 


I4.«;62.6| ?7-6 


- 


jo-oj[44.*|j7.o] r8B 


!;.i'H-'[ii'l H-' 



\ 


4_^ 


n - 
J i 


i I 


li 



ill 



6. Arv i ret opstigende linje synes fortrinsvis at vsere krydsei, 
gaar fra mor til ssn. 

7. De former af sindssygdom, som oftest har forekommet i 
slegten, har, saavidt man kan slutte af de forholdsvis faa kjendte 
tilfselde (se listen s. 2^7), varet de tiibagevendende sindssygdoms- 
former og slovsindsformerne med omtrent samme hyppighed. 



256 



DEMENTIA PRyECOX 



. B 

® 
00 





*•* 






M 




km M 


Q 




<* J? 


CO 




««-• W^ 




•*J 


2 e 




c: 







5 


ss 




Q 






^ 




* 


:5 






o o 
E E 

e c 

o o 



« as 



UJ 



CO 

CO 



CO 



f>< 



2 

CQ 



2 ^ 

o o 

B B 

e e 






I 

ex. 






O 

CQ 



CO 



/ 



E E 



/ 



tu 

o 

tu 

CO 

CO 



o 

E 
u 
n 



9« 



o 
ea 
pa 
a; 

Pn 



tu 

CO 



JO 

a> 

c 
«^ 

Q 
CO 



tu 



CO 



c e 



CO 

c 

a> 

.:^ 

«/) 

o 

*/) 

Cb 



k. 


01 


Is 


JZ, 


-0 


L. M 


c 


w2v2 




j:^ 


M M 


M 


k. I. 


Q 


01 01 


V) 


CI.U. 


(/} 




L. 




r« 




Cx. 



2 ^ 


JO 
"T3 


u. 10 


B 


ra.<^ 


a> 


««« **« 


j^ 


e J2 




CO m 


M 


Cx.:i. 


M 




k. 




r« 



AARSAGSFORHOLD 257 

Manisk-depressiv sindssygdom 29 

Dementia praecox 27 

Melankoli (i aeldre alder) 5 

Forvirring 5 

Alkoholiske sindssygdommme 3 

Alderdomssl0vhed } 

Paranoia 2 

Epileptisk sindssygdom 2 

Dementia paralytica i 

lalt kjendte former 77 

Da begge sindssygdomsgrupper hyppigst begynder i ungdommen, 
vil arven oftere komme til at te sig som homokron (give sig til- 
kjende ved samme alder). 

8. Det er meget almindeligt, at/lere seskende angribes af samme 
sindssygdom. Dette beh0ver strengt taget ikke vaere udtryk for, at 
denne sygdom da i saerlig grad er «arvelig» ; findes engang den egent- 
lige aarsag, kan dette sammentraef komme til at staa i et ganske 
andet lys. j sindssyge seskende i slegten fandtes 6 gange, lige ofte 
i fars som i mors slegt, 2 sindssyge S0skende 24 gange (11 gange 
paa fars side, 1 5 gange paa mors). Bror eller soster af den praecox 
demente var ogsaa sindssyg i 56 tilfaelde (20 %, lige mange gange 
hver); hvor det var muligt at opgj0re sig nogen mening om syg- 
dommens art (i halvparten af tilfaeldene), forelaa alleroftest (ca. 72 **/o) 
dementia praecox ^ Nedenfor findes gjengivet endel sygehistorier hos 
seskende. Hvorfor dementia praecox hos den ene er simpel, hos 
den anden kataton, er ikke godt at vide. 

iste familie. 

Sygehistorie 1 4. Rask begyndende katatoni. Nedtrykthed, stupor 
med spisevaegring, taushed, impulsive handlinger, sanse- 
bedrag. Helbredet. 

Lb.-nr. 8683. Skomagersvend. Der er adskillig sindssygdom i slegten. 
Faderen var sindssyg, men kun i nogle uger, farfar havde to sindssyge 
broderborn, hvis sygehistorie gjengives nedenfor, ligesom flere af disses 
fars seskendeborn var sindssyge; endelig er ogsaa en S0ster asylbehandlet, 
og en farbrors S0n blev i 1902 indlagt i asyl som lidende af dementia 
praecox. Farbroderen indskraenket, straffet for falsk. — Evnerne ansaaes 
for almindelige, og der var ved opvaeksten ikke noget at merke uden det, 
at gutten holdt sig mager. 20 aar gammel blev han uden grund mere end 
almindelig taus og stille, sad ubevdgelig og uden at male et ord, tilsyneladende 
dybt nedbeiet, de sidste dage for indlaeggelsen med hovedet i haendeme. 
Efler gjentagne fors0g paa at stikke sig i brystet med en skomagerkniv blev 
han indbragt paa politikammeret, hvor han ikke vilde spise. 

^ Nemlig 13 tilfaelde; 2 tilherte den tilbagevendende form, 2 forvirring og 1 
var epileptisk sindssygdom. 

17 — Dementia pracox. 



258 DEMENTIA PRyECOX 



Han indlagdes i asylet 24. aug. 1895, var stupores, sagde saavidt sit 
navn, vilde ikke spise, uden man madede ham, og angav som forklaring, at 
ban havde gjort saa meget ondt, at han ikke skulde spise; det onde viste 
sig ved naermere foresporgsel at bestaa deri, at han havde «fornegtet kvind- 
folk og villet, mandfolk skulde vaere alene», hvad der vel var en omskriv- 
ning for masturbation, som han indremmede at have drevet. Knaereflek- 
serne var meget sterke. Ved hjerneskallens form var der ikke andet at 
merke, end at panden skraanede sterkt. Antydning til sammenlebende eien- 
bryn. Han holdt rolig sengen og var stille, smaamumlede lidt ved sig selv, 
ytrede en eller anden ringhedsidi, som at «et saa syndigt menneske som han 
ikke skulde leve». Fjorten dage efter indkomsten var han lidt mere uroligy 
gik oppe og blev, ret som det var, staaende for at lytte efter stemmer fra 
forskjellige steder udenfor; «de sagde, han skulde komme ud», hvorfor han 
vilde have doren aabnet. De sagde ogsaa, «at han skulde blive skaaret i 
smaa stykker; men han vilde ikke, at dette skulde noteres, da han ikke 
f0lte sig ganske sikker paa, hvordan ordene var faldt; han skulde ihvertfald 
taenke naermere over det forst*. Stemmerne herte han kun paa venstre ore, 
ikke paa hoire, hvor han var d0v. Han var fremdeles tilbageholden, men 
blev lidt livligere, naar han talte om stemmerne; han maatte stadig mades. 

I septbr. sprang han en dag pludselig ud af sengen og stangede hove- 
det mod vaeggen, laa derefter rolig som for en fjorten dages tid, men gik 
saa over i en lidt mere agil tilstand af et par ugers varighed, gik smilende 
omkring og tog alle i haanden og takkede, men var ikke stoiende, gjorde 
et selvmordsfors0g ved at stikke hovedet ned i privetdunken, «fordi han troede, 
han ikke skulde vaere her». Han blev derefter paany mere stuporos^ holdt 
sengen, negtede tildels at spise og svarede ikke paa sporgsmaal ; pulsen vari- 
erede mellem 44 og 52. 

I juni 1896 begyndte han at vaere oppe igjen, men var fremdeles traeg; 
han svarede paa sporgsmaal, folte sig tilfreds og syntes, han var frisk. 
Han gjorde et rommeforsag ved at springe ud gjennem et vindu, holdt op 
at spise og klagede over stemmer igjen; "det susede for bans ore: 'evig- 
hed — evighed', derfor maatte han ikke spise mere, da han ikke laengere 
kom til at traenge mad>. Paa sporgsmaal, om han da troede, han skulde 
d0, svarede han «tvertom — han drog den slutning af det, stemmerne 
sagde, at han skulde leve til evig tid». Han holdt sig stuporos og inter- 
esselos til januar 1897, kom sig efterhaanden lidt og begyndte at deltage 
i husgjerning. Han folte sig da fuldstaendig frisk, men havde god for- 
staaelse af, at han havde vaeret «forstyrret i hovedet » i den forste tid af 
asylopholdet. I de felgende par aar opferle han sig godt, arbeidede paa 
skomagerverkstedet, var lidt stille af sig og henvendte sig sjelden til visiten, 
men opferte sig ellers naturlig. Han udskreves helbredet s. juni 1899 og 
har siden holdt sig frisk. 

Sygehistorie 15. Foregaaendes soster. Raskt begyndende kaia- 
toni. Depression, (katatont.^) uroanfald, stupor med katalepsi 
og taushed, uro. Uhelbredet. 

Lb.-nr. 8655. ' februar 1895 (hun var da 18 aar gam mel) begyndte 
hun at tale om, at hun var saa ond, at hun maatte blive fordomt. Hun gik 
meget paa opbyggelser nogle dage, men blev saa pludselig ugrei og styretij 
slog ud ruder, « vilde ud efter Jesus ». Der S0gtes plads for hende i asylet. 



AARSAGSFORHOLD 2 59 



men da hun syntes at blive roligere igjen, udsattes indlaeggelsen en tid. 
I juli fik hun det paa samme vis, vilde springe ud, vilde ikke vide af sine 
foraeldre, foretog sig forkjerte handlinger som at spraette op sine klaeder. 

Hun indkom 4. juli 1895, var da stuporos, taus, kataleptbk, smilende, 
brast i latter, da man provede katalepsien. var ikke at formaa til at give 
noget svar. Denne tilstand holdt sig til henimod aarets slutning, da 
hun gik over i en urolig periode, hvorunder hun snakkede uafladelig, tildels 
usammenhaengende, og var voldsom. I lobet af sommeren 1896 blev hun 
lidt mindre stoiende, men var tovet og uredig, holdt sig fuldstaendig uvirk- 
som og afvisende og slog imellem ud ruder; som forklaring angav hun en 
gang, at hun skulde slaa ihjel en orm udenfor vinduet. Ellers svarede hun 
paa sp0rgsmaal bare med flir. 

Efter vel halvandet aars asylophold blev hun (hosten 96) bedre, var 
rolig og snil, begyndte at samtale ordentlig med pleierskerne og deltog i 
arbeidet. Ovorfor laegerne var hun stadig forbeholden, forklarede sig om 
enklere forhold, men kunde ikke give nogen besked om, hvordan hun havde 
havt det under sygdommen Hun var ordentlig i opforsel, men af et meget 
stilfaerdigt vaesen. Hun vilde ikke flylte fra den urolige afdeling, hvor hun 
trivedes bedst. 

Sidst i marts 1897 blev hun igjen mere stuporos, svarede ikke mere, 
naar hun blev tiltalt, men brod ud i latter. Ud paa sommeren blev hun 
lidt mere urolig og vimset, 10b omkring i haven eller laa udeltagende med 
klaederne over hovedet. Paa udskrivningstiden (14. juni) stod hun for det 
meste i en stereotyp holdning og saa ned, holdt sig rolig og kunde 
beskjaeftiges med lidt som. 

Sygehistorie 16. Foregaaende soskendes farfars brorson. Kata- 
toni med langsom udvikling. Egenheder, forfolgelsestanker, 
koreiforme rykninger. Stupor med spisevaegring og taus- 
hed. Udgang i rolig slovhed med praeg af «fjollethed>. 

Lb.-nr. 236. Gaardmandsson. 1V2 aar gml. fik han under kighoste 
et «slagtilfaelde», som i lobet af et aars tid naesten daglig gjentog sig ved 
enhver sindsbevaegelse. Han var en strid natur. men venlig og lys. Under 
opvaeksten holdt han sig spaed. Han havde mange aergrelser at udstaa, da 
han fik stedmor. 1 18 aars alderen «/z0r/e han endel underlige 1yd paa 
laaven», uden at nogen faestede sig stort ved det. Et par aar efter (paaske 
1856) blev han narret til at drikke sig saa beruset, at han maatte baeres 
hjem. Siden den tid viste han adskillige sarheder, slog ofte op en «fjollet» latter 
baade under maaltiderne og om natten, vilde ikke snyde sig og ikke vaske 
sig med saebe 0. 1. Han blev let forskrakket og tog det for et saerdeles daar- 
ligt varsel, at en stor fugl engang i graalysningen naer var tornet mod hans 
ho ved. En uge for jul begyndte han at tale om svartebogen og heberi og 
var aengstelig for at blive forfulgt af prokuratorer og nogletittere. Han 
havde paa denne tid koreiforme rykninger i arme og ben. Han truede med 
at stikke oinene ud paa sine smaa S0skende, men var ikke voldsom. Fra 
og til vilde han et par dage hverken spise eller tale, men kunde derimellem 
arbeide ret ordentlig, skjont uden stadighed. Han sov daarlig og sad oppe 
halve natten. Han blev efter den tids behandlingsprinciper aareladt 3 gange 
^g 1 g^ng kopsat paa ryggen med paafelgende indgnidning af stibiatsalve. 



260 DEMENTIA PRyECOX 



Ved indlaeggelsen i asylet 24. jan. 1857 var han stupores og holdt sig 
de forste par uger ganske taus og uvirksom, men var ellers medgjerlig og 
havde et lyst, opmerksomt blik ; han sov godt. I februar blev han med en 
gang ganske snaksom, viste sig da at have god rede paa forskjellige forhold, 
ogsaa at S0steren var sindssyg, havde sygdomserkjendelse^ « havde faaet saa 
mange gale tanker ». Han negtede sansebedrag. Hans tale var lidt usam- 
menhangende og springende; fra haendelser for 8 aar tilbage gik han med en 
gang over til tildragelser under sygdommen. Han masede paa at komme 
hjem og begyndte at deltage lidt i husgjerning. Hans arbeidslyst tiltog, 
men han « forte megen taabelig tale» og vilde absolut bo sammen med den 
sindssyge soster. Sidst i marts blev han igjen mere stuporos, sad eller siod 
i samme stilling med bortvendt, stivt stirrende blik og forholdt sig ganske 
taus eller svarede kort og uklart paa sporgsmaalene ; han var lidt konge- 
stioneret. Han var ganske uvirksom^ laa og solede sig, medens de andre 
arbeidede. Efterhaanden tiltog han i huld, uden at der var nogen bedring 
i den psykiske tilstand; han talte «med barnlig fjollethed» til enhver, som 
henvendte sig til ham, og gjorde et «fjantet» indtryk. Han drev selvmisbrug. 
Den 5. mai 1857 udskreves han uhelbredet. Han var opfort under diagno- 
sen dementia. 

Sygehistorie 17. Poregaaendes soster. 

Lb.-nr. 226. 18 aar gml. blev hun sammen med mor og to S0stre 
smittet med lues gjennem en slegtnings barn. Hun blev gift med en kirke- 
sanger og havde selv 4 born. Under en diegivning i 32 aars alderen var 
hun «melankolsk» en tre ugers tid med horselsbedrag og selvmordsdrift. 
4 aar efter (1857) udlostes et nyt anfald ved broderens sindssygdom. 

Hun indkom i asylet 18. jan. 1857, «aengstelig forvirret>, gjorde sterk 
modstand mod alt, syntes, alt var forandret og gait, troede sig selv forhekset 
til troldkjaerring. Hun var sterkt hallucineret^ klaedte sig uafladelig af og 
paa, troede, hun var blevet et dyr, og foretog alskens umotiverede gebdrder 
og bevagelser, gjorde ogsaa selvmordsforsog. Hun underkastedes en opiumskur 
i morkt vaerelse. Der faldt lidt mere ro over hende; men hun var stadig 
hallucineret, troede, hun skulde straffes og pines, miskjendte omgivelserne. 
Manden tog hende hjem 9. juni 1857. Hun udgik uhelbredet. Hendes 
videre skjaebne er ukjendt. 

Sygehistorien er for knap til at tillade nogen bestemt diagnose. Det 
sandsynligste er vel, at der har foreligget et tilfaelde af katatoni; men det 
er ogsaa muligt, at sygdommen horer hjemme under udtommelsespsykoserne 
(amentia). 

2den familie. 

Sygehistorie 18. Langsom begyndelse med fremtraedende sl0v- 
hed. Stupor med negativisme og impulsivitet. 

Lb.-nr. 7049. Farfaderen druknede (det antoges frivillig). Bror og 
soster sindssyge. 1 6 aars alderen blev han skraemt ved, at en stor sten 
naer havde faldt over ham, og var en tid stille af sig. Han havde gode evner, 
var aitid nummer i paa skolen, var snil og foielig, men hidsig. Han kom 
ind paa et seminarium, hvor han i 1 9 aars alderen henfaldt til selvmisbrug. 
Aaret efter begyndte han med underlige fagter og manerery isaer naar han 
skulde spise, og talte om underlige ting, som han saa i kirken. Han blev 



AARSAGSFORHOLD 26I 



mere taus og indesluttet, fik vanskeligt for at forstaa, hvad han laeste, og lidt 
efter lidt udviklede sig en betydelig slevhed hos ham. Han vagrede sig en 
tid ved at spise, talte ogsaa nodig, svarede traegt og ubestemt. Sovnen var 
god den hele tid og madlysten fortraeffelig. Han begyndte at blive voldsom^ 
naar noget gik ham imod, slog og rev itu og var urenlig^ lod vandet paa 
gulvet eller i sengen. 

Han indlagdes i asylet 26. juni 1888, efterat sygdommen havde varet 
i ^ aar. Han var da stuporos, hviskede sit navn med bortvendt blik, sad 
med aaben mund, vilde ikke spise ; benene var lidt hovne. Undertiden 
var han impulsiv, begyndte pludselig at rive itu og knuse ruder; forste 
gang det skede, fulgte han en anden sygs eksempel. Tilstanden holdt sig 
ellers temmelig uforandret, vekslende mellem stupor og uro; i almindelig- 
hed var han noksaa rolig. uden at der var synderlig rede at faa paa ham. 
Han udskreves 18. mai 1889 og er senere dod, antagelig af lungetaering. 

Sygehistorie 19. Foregaaendes bror. Hebefreni med snigende 
udvikling. Katatone traek i det videre forieb. 

Lb.-nr. 8482. Han havde gode evner, var hidsig og egensindig. Selv- 
misbrug siden 1 2 aars alderen. Han tog sig meget naer af broderens sinds- 
sygdom (1885). 1 1888, da han var 22 aar gammel og f6r som styrmand, 
giftede hans kjaereste sig med kapteinen og var med ombord, hvad der dog 
ikke hindrede ham i at fortsaette paa samme skib. Efter et par aars reise 
kom han hjem igjen og viste sig da forandret, <romvendt» med religiose 
skrupler, adspredt, nedstemt og overmaade heftig. Han var hjemme et halvt 
aars tid og laeste til skippereksamen, fik forst et <anfald af sindssygdom, 
hvoraf han kom sig», senere flere «anfald». Han blev tiltagende vanskelig 
at have med at gjore; havde for vaeret aedruelig, men begyndte nu at drikke, 
viste sig saa egensindig og mistaenksom, at det ikke blev let for ham at 
faa hyre, skiftede ogsaa hyppig fartoi og romte et par gange. Han kom 
hjem i august 1 894, viste sig heftig og rasende for den mindste ting, truede 
paa livet, var ustadig i sit arbeide, forsogte at forfore sosteren. Han gik 
oppe om natten, bandede og stoiede, krob en nat op og ned i piben og rev 
ud stenene af den; vilde ikke vaske sig, lod haar og skjeg gro, talte om 
at have seet afdode. Til fremmede kunde han tale fornuftig 

Han indkom i asylet i. novbr. 1894 og gjorde et meget 5/0vMndtryk, 
huskede lidet, talte slaebende og enstonig, sov daarlig, vilde ikke holde 
sengen, men gik oppe om natten, heldte ofte koldt vand paa hovedet fra 
springen. Pilsommen var kamformig fremdrevet. Venstre pupiile var under- 
tiden storre end hoire, og der var nogen slaphed i nedre halvdel af ansigtet 
paa venstre side; Knaereflekserne var sterke. Han blev mere modstrdbende^ 
svarede ikke paa sporgsmaal, var imellem urolig og slog ud ruder gjen- 
tagne gange. 

1 1895 laa han «tung» og taus, og der var ingen rede at faa paa 
ham. Han var ofte urenlig og smurte en dag kroppen og ansigtet ind 
med ekskrementer. Udover vaaren blev han mere medgjorlig, var oppe og 
gik ordentlig klaedt, men holdt sig fuldstaendig udeltagende og ligegyldig 
overfor omgivelserne og var uvirksom. Han bortsattes i privatpleie 1 1 . 
aug. 1895. Hans forpleining koster det ofTentlige for tiden po kr. om 
aaret; han har oftere anfald af raseri, da han river itu sine klader, slaar 
ud ruder og vil romme, og burde selvsagt ikke forpleies udenfor asyl. 



262 DEMENTIA PRyECOX 



Sygehistorie 20. Begge foregaaendes S0ster. Hebefreni med 
langsom udvikling. Forfalgelsestanker (spiritister og aan- 
der). Dyb slovhed med usammenhaengende tale. 

Lb.-nr. 912?. Hun var middels flink paa skolen, naertagende og heftig. i ; 
aar gammel fik hun «hjernebetaendelse» efier maeslinger; har siden altid vaeret 
bleg og har seet aeldre ud, end hun virkelig var. Hun var i del hele 
ikke mere som f0r; evnerne var blevet daarligere, og hun udvikledes ogsaa 
sent. Pra 1895, ^2 hun var 17 aar, begyndte hun at svaerme for for- 
skjellige maend uden at have held med sig. Efter den sidste kjaerligheds- 
historie sommeren 1897 begyndte hun at tale om, at hun var forfulgt af 
spiritister^ og at aander fortalte hende eveniyrlige historier om mord og ero- 
tik, mente ogsaa, en soster vilde forgifte hende. Hun turde ikke vaere 
hjemme og reiste bort; hun var sovnlos og vandrede oppe om natten, 
«fordi aanderne holdt hende vaagen ved sit snak . Hun bedredes en tid 
ved sengeleie og sulfonal, men blev i december daarligere igjen, begyndte 
at h0re aander, gik stadig om og mumlede ved sig selv. En dag blev hun 
truffet paa gaden ganske «forvirret», vilde ikke opgive navn eller bopael, 
klagede til politilaegen over aandeforfolgelsen. Hun var lidt kataleplisk, 
0mmede sig ved tryk i hoire side af underlivet; fremb0d ingen anaesthesier. 
Knaereflekserne var ikke forsterkede. Hun havde en lav pande, vedheftede 
0relapper og en hoi, smal gane. 

Ved indlaeggelsen i asylet 15. decbr. 1897 var hun nogenlunde orien- 
teret, forstod, hun var kommet paa et sygehus, men gjorde sig ingen me- 
ning om dels saerlige art og angav tiden til november; hun svarede imid- 
lertid ofte hen i veiret, saa det var vanskeligt at komme paa det rene 
med hendes tilstand. Hun begyndte straks at fortaelle om aanderne, som 
hun forste gang horte paa en dampbaad sidste sommer; «de spottede da 
over en lykke, som hun ventede paa, og senere har de forfulgt hende, saa 
hun har mistet sin naturlige stemme. 1 Sverige og paa el sled ved Kri- 
stianiafjorden var hun et naturbarn; men da hun kom hjem til moderen, 
hvor det var 0de og trist, forandrede hendes sind sig». Hun afbred 
pludselig fortccllingen : «Nei, del var ikke saa — jeg var lidt svaermerisk 
anlagt og var kvik, dog ikke mcget,» sagde derpaa, «det kunde vaere det 
samme». holdt haanden for munden og begyndte at smaasnakke ved sig 
selv. Herunder omtalte hun sig i ^die person som «hun» eller «pigen her> 
og sagde, det var aanderne, som nu lalte. Denne «aandelale» var temme- 
lig usammenliangende («hun blev siraffet — oinene — blev provet af en doklor 
— frelseren fulgte med fra alterbordet — presten dreiede baegeret» 0. s. v.). 
Hun mente ogsaa, at hendes brodre var forfulgte — ^af kongehusel af 
Sveriges og Luthers hus' aander». Hun havde aldrig seel nogel til aan- 
derne; derimod havde hun i lufien ret foran sig seet hovedet af en kjendt 
dame. Hun kunde pludselig le uden grund og straks bagefier begynde at 
graede; paa sp0rgsmaal om grunden til disse bratte omslag i stemningen sva- 
rede hun bare: «det er ikke saa farligi». Hun holdt sig rolig den forsie 
tid ; men del var vanskeligt at faa ordentlige svar af hende udenfor enkelte 
korte oplysninger om familieforhold. Hun havde ingen tydelig sygdoms- 
erkjendelse, «hun led af forfolgende aander — det var ingen indbildning». 
Hun viste liden omhu for sit ydre. 

Mod aarets sluining og i det folgende aar var hun mere urolig, sang 
og snakkede h0it om natten, medens hun ofte sov om dagen. Stemningen 



AARSAGSFORHOLD 263 



holdt sig ligegyldig med endel overfladiske og brat skiftende udbrud; medens 
hun graed^ kunde hun paa en gang stemme op en sang paa en ensformig 
melodi med selvlavet tekst uden mening: «Jeg er kato-katolik — Carmen 
Carminio — jeg er englen Mika'l jeg — men jeg striV for dig — Mer- 
kets fyrste jeg — dog Mathildes navn — kjaere, skrattar af nordmand — 
vi er englebarn. Jeg er prestefru fra X-0 ; del er sandt og vist — jeg tog 
feil af frugten* 0. s. v. Undertiden kaldte hun sig «Katarina Bore», til 
andre tider «konung Karl XI 1» eller <kongemand Kristus, falden for kvind'». 
Hun var tovet og uredig, og tilstanden holdt sig uforandret i lang tid. 
Ved visiten kunde hun pludselig begynde at tale et selvlavet sprog i dekla- 
merende tone, med lydrim, saa det lignede vers; det gik meget flydende 
for hende et par minuter, hvorefter hun pludselig holdt op og gik sin vei. 
Hun blev mere bleg og mager, og der udviklede sig en lungetuberkulose 
med hoi aftentemperatur. Hun var i den sidste tid for udskrivelsen (20. 
juli 1900) meget afvisende, svarede ikke paa sporgsmaal; spiste dog selv. 

^die familie. 

Sygehistorie 2 i . Raskt begyndende hebefreni. Forbigaaende 
bedring. Egenheder, usammenhaengende skruet tale, fantasi- 
forestillinger. Udgang i dyb slovhed, 

Lb.-nr. 88^6. Skraedderlaeriing. Bror af yc}8i (sygehistorie 9 — hypo^ 
konder form). Spaedlemmet og slap; stort bredt hoved, let sammenlobende 
oienbryn, vedheftede orelapper, sterkt hvaelvet gane. Middels evner. 1 18 
aars alderen (1893) var han ^rar^ en 16 maaneders tid, holdt op at arbeide, 
blev gaaende hjemme og var ^^religiost anfegtet*. Senere arbeidede han fra 
paaske til jul 1895 og en kortere tid vaaren 1896. Han blev da paany 
«underlig», kunde staa timevis foran en gaslygt eller et billede, smaasnak- 
kende og gestikulerende, svarede paa tiltale ikke andet end: «det giver 
sig nok»; yderligere besked var der ikke at faa af ham. Han gik ud sent 
paa kvelden, streifede om i gaderne, tilbragte tildels naetterne i det fri, ofte 
staaende under en gaslygt. Svarede han paa sporgsmaal, var det bare 
med ja eller nei; ved laegens bes0g var han forst taus, siden «morsk», men 
blev blid igjen og vilde da have rede paa «sygdommens gang, udvikling 
og temperament ». 

Ved indlaeggelsen 23. mai 1896 var han rolig og medgjorlig, gav or- 
dentlige oplysninger om sine forhold, kunde ikke indromme, at der nogen- 
sinde havde manglet ham noget paa sindet. Senere blev han mere forbe- 
holden, svarede med en overlegen kraenket mine og talte skruet, mest om 
menneskelighed og videnskab; «menneskelivet maa have sin ret; han havde 
altid steliet sig menneskeligt mod alle, saa han skulde ikke vaeret i asyl; 
det maa da doktorerne med deres videnskab kunne indse; men moderen 
og skraeddermesteren havde kanske slette hensigter med at sende ham hid». 
Paa grund af hans afvisende svar var det ikke altid let at komme paa det 
rene med hans orienteringsevne; han vilde hverken kjende dag eller datum, 
og efter en maaneds tid opgav han at have vaeret et par uger i asylet. 
Han var pirrelig, slog truende ud i luften og kunde ogsaa vaere voldsom. 
Han indlod sig meget lidet med de andre; drev om for sig selv, stod ofte 
stille og stirrede op i luften med mange fagter, kom med losrevne udraab 
om aander, spiritisme, luftsyner og stemmer hjemmefra, talte om, at brode- 



264 DEMENTIA PRiECOX 



ren, som var dod i 1893, laa doende i asylet, om beslaglaeggelse af traer 
o. s. v., aldeles usammenhduigende og under stadige latterudbrud, Fra august 
af blev han tiltagende urolig, skjaendte paa indbildte personer og truede, 
pratede meget ved sig selv, spyttede i fingrene under mange fagter og 
klinte spyttet i ansigtet, sjauede med sengklaederne, klaedte sig af og drev 
selvmisbrug. 

1 1897 var han nogenlunde rolig, naar han laa tilsengs i enevaerelse, 
men meget urolig, naar han kom op og sammen med andre. Stemningen 
var vekslende, men lidet udtalt; undertiden syntes han yderst fomoiet, til 
andre tider var han bister og truende, larmede med baekkenet, dunkede i 
doren og var imellem angribende. Hans tale var altid usammenhaengende, 
fuld af barokke sammenstillinger og hoitravende udtryk. Han sagde en dag, 
at hans oine var fast tillukkede af krampe; men ellers var der ikke meget 
at faa ud af ham om hans tilstand. Han var sterkt optaget af fantasifore- 
stillinger; snart var han med i krig, snart paa lovejagt og reiser i fremmede 
lande 0. 1. Han begyndte henimod 1898 at vaede i sengen, men var ellers 
uforandret til 26. Jan., da han udsattes i privatpleie. Efter senere oplys- 
ninger d0de han 2. decbr. 1899 ^^ lungetaering; det heder om ham, at 
than var fuldstaendig som et dyr til det sidste*. 

Sygehistorie 22. Foregaaendes soster. Katatoni med subakut 
begyndelse. (Katatont?) uroanfald. Stupor. Langsom 
bedring. 

Lb.-nr. 7^11. 25-aarig arbeiderske. Hun blev opflasket, havde som 
barn et par gange lungebetaendelse og blev stam efter maeslinger i 4 aars 
alderen. Som voksen har hun altid vaeret bleg og mager, plaget af mathed 
og kardialgi, har lidet taalt arbeide. Hun har «gjerne villet h0re Guds ord» 
og paavirkedes af frelsesarm^en paasken 1889, saa hun «omvendte sig>; 
gik dagen eftet i kirke, faldt ved hjemkomsten paa knae og holdt en lang 
b0n uden, som ellers, at stamme. Hun vedblev at gaa i arbeide til pinse, 
men reiste da bort for at hvile sig. 1 slutningen af juli blev hun sovnlos 
og fik «aabenbarelser>», som bod hende at vaelge mellem den brede og 
smale vei; hun drev uafladelig paa med paakaldelse og bon efter frelses- 
arm^ens monster og blev saa urolig, at hun maatte bringes til sygehuset, 
hvor hun bankede i vaeggen og negtede at spise. 

Hun indlagdes i asylet 7. aug. 1889, var da urolig, sang og pratede 
nat og dag med skorpebelagte laeber, sad halnogen paa gulvet med stivt 
stirrende blik, viste ingen bev<egelsestrang. Hun spiste godt, naar hun blev 
givet maden, havde afforing efter klyster. Paa anmodning rakte hun tun- 
gen ud, derimod svarede hun ikke paa sporgsmaal, var gjennemgaaende umed- 
gjorlig, rev af sig klaederne og var lidt urenlig. Uroen tabte sig efter 
nogle dage; hun kunde nok synge lidt, men drog for del meste stilfaer- 
dig om med sengklaederne, holdt sig endog nogle dage rolig i sengen. Paa 
arme og ben saaes et spredt papul0st exanthem. Senere blev hun atter 
mere urolig og i hoieste grad urenlig, klinte med afforingen eller lod den 
idetmindste gaa i sengen, selv paa en tid, da hun var forholdsvis rolig og 
kunde vaere sammen med andre. 

Fra oktober var hun efter beskrivelsen stupores, uden tiltag og viljeles, 
maatte have hjaelp for at komme paa benene; hun havde dog i lang tid 
brugt sulfonal. Man synes ikke at have faaet videre ud af hende. 



AARSAGSFORHOLD 265 



I 1890 begyndte uroen paany; men blev denne gang ikke af lang 
varighed. Allerede i februar kunde hun sidde inde paa faellesstuen og sy, 
uden at der dog var synderlig rede paa hende, og i juli forsogtes hun i den 
rolige afdeling. Hun vandrede senere en tid frem og tilbage mellem afde- 
lingerne, idet hun fra og tii pludselig begyndte at synge og sjaue om nat- 
ten og tildels var heftig. Forst fra oktober var der mere jevn fremgang; 
hun opforte sig ordentlig, men var lidt vimset og masende. Hun udskreves 
bedret 12. novbr. 1890 og gik i 1896, da broderen blev sindssyg, for at 
vaere frisk. 

Sygehistorie 23. For fuldstaendigheds skyld medtages, hvad der 
i asylets protokoller er anf0rt om foregaaendes farbror. 

Lb.-nr. 2153. 43 aar gml. toldroskarl af en stiv, halstarrig karakter; 
han gik for at have meget indskraenkede aandsevner. Efter 20 aars egte- 
skab besvangrede han tjenestepigen og blev 3 maaneder efter S0vnl0s og 
hypokonder, mente, hovedet var braendt og blodet forraadnet, hvad han kjendte 
paa lugten; klagede over svedning. — 1 juni maaned 1867 havde han et 
krampeanfald, der opfattedes som epileptisk. Han var nedtrykt, troede, han 
snart skulde do, «manglede afforing, brandt op i underlivet>. Fra og til 
viste han spisevagring. 

Ved indlaeggelsen i asylet 23. juli 1867 var han rolig, sov den ferste 
nat; ved visiten om morgenen hoppede han ud af vinduet i 2den etage 
— uden at stede sig. Han havde et aandsfravaerende, S0rgmodigt blik og 
en aengstelig fremtraeden, opforte sig ordentlig, var fuldstaendig uvirksom. 
Han klagede over trykkende smerter i issen og nummenhed og myrekryben 
i den ene arm. Pupillerne var sterkt kontraherede. Han indrommede at 
have havt gonorrhoe, men negtede lues. Hukommelsen mente han var svaek- 
ket; «det skranglede inde i hovedet, naar han rystede paa det». Hjertet 
folte han ogsaa lost, «det laa og f]od», blodet var raaddent. Han horte 
konen skrige og mente, Isegerne fra hjemstedet var i asylet; «paa grund 
af besvangrelsen ventede en stor straf ham: han skulde koges i en kjedel; 
bornene og korten var dode; konen skreg allerede i kjedelen, og han vilde 
faa det endnu vaerre». 

Sidst i august blev han mere fortumlet, sov, daarlig, var urolig, syn- 
tes ikke at kjende hustruen, da hun besogte ham. Han gik tildels oppe 
om natten og bankede i doren; «der var noget inde i ham, som drev ham; 
bjergene vilde falde over ham». Han blev hentet hjem 16. novbr., og om 
hans videre skjaebne har det ikke vaeret muligt at faa paalidelige opiysninger. 

Selve sygehistorien er for kortfattet til, at der kan siges noget bestemt 
om diagnosen. Sygdommen kunde vaere en melankoli, en sen katatoni 
(muligens med et overseet udbrud i ungdommen, fulgt af egenheder og en 
let slovhed) eller en hypokonder form af dementia paralytica. Han sees at 
vaere behandlet med jodkalium ved siden af arnica-infus, vesicatorier og 
senere setaceum nuchae, der forte til anvendelse af tvangstroie, da han rev 
traaden ud. Tilfaeldet blev dog ikke opfattet som paralyse paa den tid, 
diagnoserubriken udfyldtes. 

^de familie. 

Sygehistorie 24. Katatoni med snigende udvikling. 
Lb.-nr. 3995. Kjobmands son, arkitektelev, bror af lb.-nr. jfjfi2 (syge- 



266 DEMENTIA PRiECOX 



historie 8 — hebefreni med forfolgelsestanker i det videre forlob). Hans 
opdragelse var altfor mild, sagdes der. Han var en kvik og flink gut, 
men ikke flittig. I 19 aars alderen (1874) gjorde det et sterkt indtryk 
paa ham, at bans bror blev sindssyg,. Han blev indesluttet og pirrelig; 
brevene til hjemmet indeholdt bare klager over bans forsomte opdragelse 
og over, at ban stod tiibage for kameraterne; ban skammede sig ogsaa 
beftig over at have ladet sig lokke ind i et bordel engang. Da broderen 
i 1875 maatte indlaegges i asyl, tiltog den merke stemning; ban vilde ikke 
vaere sammen med andre, fandt alting gait bjemme; «de opforte sig ander- 
ledes end andre, var ondskabsfulde og ubehageiige mod bam; der maatte 
ske gjennemgribende reformer, om det saa skulde koste livet*. Ved mod- 
sigelse blev ban beftig og truende. Han sad stadig paa sit vaerelse, tegnede 
eller laeste Goethe og Soren Kierkegaard, men klagede over, at ban forvirre- 
des ved laesningen, og at alt gik rundt for ham. Han erkjendte, at ban 
var syg, men «kunde ikke tage bensyn til foraeldrenes onsker med de tan- 
ker, han havde om den personlige frihed», var afvisende, fuld af filosofiske 
talemaader og reiste disput om alt muligt. Han bedredes noget ved en 
fodtur, men blev snart ligedan. Han begyndte at gj0re underlige fagter og 
skjaere ansigter, talte mere usammenhangende, tilbragte natten paa gaden og 
viste tegn til voldsombed. 

Han blev indlagt i asylet 16. novbr 1875, lob straks ud gjennem et 
vindu. graed over, at han skulde pines her uden grund, og klagede over 
saedudtommelser. Han behandledes med vaade indpakninger og afrivning 
og syntes en tid at fole god virkning heraf. Han var fuldstaendig uvirksom^ 
indesluttet og ordknap og havde et stivt og afmaalt vaesen, var misfornoiet 
og modstrdbende. Han udskreves 17. marts 1876 til privatpleie. 

I 1 88 1 blev han saa umedgjorlig og ustyrlig, at ban paany maatte 
indlaegges i asyl (22. januar) Han viste sig da stuporos^ maatte baeres op 
i afdelingen, svarede omtrent ikke paa sporgsmaal, forholdt sig ganske lige- 
gyldig. Med undtagelse af en ganske kort tid spiste han godt og af egen 
drift. Han blev fuldstaendig taus Selv efterat ban var kommet op af sen- 
gen, holdt ban sig uvirksom og ligeglad. Han fors0gtes 1882 i rekon- 
valescentafdelingen, men var modstraebende, tvaer og ubebagelig. Mod aa- 
rets slutning var han paany mere stuporos, stod taus og ubevaegelig paa 
samme sted den bele dag med stereotyp holdning. Paa sp0rgsmaal om be- 
fmdende svarede han med et «fjollet» smil, at det stod godt til. Begge 
ben var 0demat0se. 

1 de 10 aar, ban dennegang forpleiedes i asyl, var tilstanden i det 
vaesentlige den samme. Han var imellem lidt urolig, drev selvmisbrug, blev 
let opfarende, bandte og skjaendte, og kunde da gaa I0S paa betjeningen 
eller de andre syge, men holdt sig gjennemgaaende rolig, sl0v og uvirksom. 
1 1891 begyndte han med at udstode endel eiendommelige^ kremtende eller 
barkende lyd^ hvorunder han b0iede overkroppen langt tiibage; de tiltog 
efterhaanden i styrke og kunde ofte b0res lang vei, baade nat og dag. 
Han havde stadig bovne ben, og der var betydelig eggebvide i urinen. 
Han udskreves 17. septbr. s. a. 

Hyppigheden af idioti og imbecillitet, epilepsi og andre nerve- 
sygdomme, nervositet, drikfaeldighed, egenheder, selvmord (iberegnet 
sindssyges, samt forbrydelser inden slegter med og uden sinds- 



AARSAGSFORHOLD 267 



sygdomme (bortseet fra selve det foreliggende tilfaelde) fremgaar af 
tabel 1 (s. 253). I virkeligheden vilde tallene vistnok have vaeret langt 
storre, havde opiysningerne vaeret bedre. 

I tidligere sindssunde slegter er drikfaldighed kun anf0rt i to familier af 
22; i 56 familier, hvor der har vaeret sindssygdomme, hos 17 (deraf har 
to familier 3 drikfaeldige medlemmer hver, en familie har 2, resten er an- 
givelig enkeltstaaende tilfaelde). Det paafaldende lille tal i de sindssunde 
slegter skyldes antagelig, at manglende kjendskab her er blevet regnet jevn- 
godt med ikke-forekomst ; naar der farst vides af sindssygdom, meddeles denne 
slags oplysninger lettere og ofte uden direkte sporgsmaal. I 9 tilfaelde 
(5 *^/o) har faderen vaeret drikfseldig, 3 gange i en kortere tid af sit liv og 
med paaf0lgende afholdenhed. Det synes altsaa at bekraefte sig, hvad der 
er fremholdt i et tidligere anfort arbeide, at alkoholismen hos os spiller en 
forholdsvis liden rolle i sindssyge slegter. 

Idioti og forskjellige former af nervesygdomme og nervositet er anfort 
3 gange saa hyppig i sindsyge som i sindssunde slegter (i tilfaelde paa 
henholdsvis 3 og 10 familier). Det heder om en familie, som kun har ^t 
tilfaelde af sindssygdom at opvise (ogsaa ^t af glaukom), at der er megen 
nerv0sitet i slegten ; indgifte har i aarraekker vaeret almindeligt i graenden ; 
folkene er praeget af et stilfaerdigt, sendraegtigt vaesen og en slaebende, lang- 
trukken maade at tale paa. 

Egenheder ved karakteren er opfort lige hyppig, enten der er sinds- 
sygdom i slegten eller ikke (i 20 ®/o). Vedkommende betegnes som origi- 
nal, lunefuld, saer, urimelig, hefiig og brutal eller af tungt sind. 

Selvmord er kun anfort i slegter med sindssyge (i paa hver 5te fa- 
milie.) 

Naar det gjaelder et saa omtvistet begreb som «anatomi8ke 
degeneration8tegn» vil alene undersegelser, der anstilles saerlig 
med dette maal for oie, kunne ventes at give et saavidt ensartet 
mateiiale, at dets statistiske bearbeidelse giver et sandt udtryk for, 
hvad der har vaeret tilstede, og ikke bare for, hvad der er lagt 
merke til. Det er da ogsaa paatageligt, at de forskjellige under- 
S0gere har ofret dem en hoist forskjellig opmerksomhed i deres hel- 
hed eller fortrinsvis faestet sig ved enkelte af dem. Kan der derfor 
kun laegges liden vegt paa, hvor ofte de er opfort, har det paa den 
anden side sin interesse at se paa fordelingen mellem de «arvede» 
og de angivelig «ikke-arvede» tilfaelde af sindssygdom. 

lalt er der opfert «degenerationstegn» hos 104 d: 57 %, hos 
66 d: 59 7o med arv og hos 38 d: vel 54 ^/o uden arv. Af «de- 
generationstegn* kan man altsaa ikke slutte tilbage til arv. 

Omtrent halvparten af dem kommer paa uregelmaessigheder i hjerne- 
skallens form og storrelse, meget liden eller stor skalle, skjaevheder, sterkt 
fremstaaende pande-, isse- eller baghovedben, topformet eller fladt isseparti, 
meget hvaelvet eller tilbagelobende, lav og smal pande, indsunkne eller kjol- 
formig fremdrevne sammeleier, fremstaaende kindben, steil og smal eller 
flad haard gane, uregelmaessig tandstilling. 



268 DEMENTIA PRyECOX 



Der er neppe tvil om, at disse afvigelser fra kranietypen, som 
optraeder lige hyppig (ca. 50 7o) i arvstyngede og arvsfri slegter, til- 
dels kan skyldes rakit. Det er rigtignok kun opiyst, at Vio af dem, 
som viser disse afvigelser, har havt sygdommen; men dels er det 
vanskeligt at faa sikre oplysninger om noget, som ligger saa langt 
tilbage i tiden, og dels er der vel ikke engang spurgt derom. Hvor 
disse degenerationstegn forst fmdes, er der gjerne flere af dem. 
Hos andre kan vel afvigelserne fores tilbage til nedarvede aendringer 
i den ydre form, uden at der tor tillaegges dem synderlig betydning. 

Ujevnhed i pupillernes storrelse er noget hyppigere i tilfaelde med 
arveligt aniaeg til sindssygdom end uden (30 Vo overfor 21 %), skjelen er 
kun fundet hos disse, medens et saa tvilsomt tegn som sanimenl0bende 
oienbryn er paavist sjeldnere med arv (24 %) end uden (32 ^/o). 

Store, udstaaende oren traeffes ligeledes hyppigere uden arv (25 % 
mod 5 ^/o ), medens 0relappen gik i ^t med kindet over 3 gange saa hyp- 
pig i «arvede» tilfaelde (16 ®/o mod 5 Vo). 

Kun en enkelt gang er i sindssyg slegt fundet dovstumhed, struma 
(fra en struma-egn) og et storre angiom, som strakte sig fra venstre bryst- 
halvdel nedover armen og udover haandryggen. 1 for sindssunde slegter er 
ligeledes enkeltvis seet hypospadi og tatovering (hos en sjomand). 

Soger man efter de saakaldte ^psykiske degenerationsmerker^ , vil 
man have et endnu mere levende indtryk af at befmde sig paa gyn- 
gende grund. 

Som oftest har der ikke vaeret noget at merke ved det oprinde- 
lige sindelag; det heder om de syge, at de har vaeret «som born 
flest». I omtrent Vs af tilfaeldene er der givet noiere oplysninger 
om deres egenskaber i forskjellige retninger. Hjertelaget har 
vaeret meget godt; de har alle vaeret snille og godslige (med und- 
tagelse af 3 hebefrene, der skildres som uskikkelige og slemme). 
De har dobbelt saa hyppig vaeret stride og egensindige som foielige 
og lydige; V* ^^ dem alle har vaeret sky, stille, indesluttede, kun 
faa livlige og viltre; de har for det meste vaeret hidsige (undtagen 
et par hebefrene, som havde ord for at vaere remmelig traege). De 
har gjerne vaeret udholdende, flinke i arbeide, sjeldnere energilose 
og ustadige. Gjennemgaaende skildres de som bra gutter; kun hos 
4 ®/o har den moralske sans fra barn af vaeret lidet udviklet. Det 
almindelige skudsmaal har da vaeret: indesluttet, snil og bra, imellem 
hidsig, noget strid, flink arbeider. 

Evnerne kjendes i 150 tilfaelde. De var almindelig gode hos 
107 d: 71.3 %, udmerkede hos 10 d: 6.7 7o og smaa hos 33 d. 
22 ®/o ^ Forholdet i slegter med og uden sindssygdom fremgaar at 

* At Kraepelin kun finder 7 % med smaa evner, kommer kanske af, at endel 
af de lidet begavede hebefrene opfores under imbecillitet; han naevner nemlig her (udg. 
af 1899, s. 577), at endel imbecille gaar tilbage ved pubertetcn. 



AARSAGSFORHOLD 



269 



nedenstaaende tabel. Det ser ud, som om de praecox dementes evner 
gjennemsnitlig er noget bedre inden slegter med sindssygdomme 
(hvor der igjen traeffes flare rene idioter, se tab. i, s. 253). 





I.I* 


c 




Evner 










Arv> 


Ikke <arv> 






lalt 


Dem. pr. 


i Heb. ' Kat 


Dem. pr. 


Heb. 


Kat. 


Antal tilfalde: 

Udmerkede . . . 
Aim. gode . . . 


10 
107 

M7 
150 


7 ' 
7» 

«9 
97 


5 
' 43 

48^ 

16 

1 

64" 


2 

28 

30 

3 

33 


■ 

3 
36 


i 

3 
20 


16 


lalt gode .... 
Smaa 


39 
«4 


23 
12 


16 
2 


Tils. 


53 


35 


18 


Procentforhold: 

Udmerkede . . . 
Aim. gode . . . 


6.7 
71.8 


1 

7-2 
73-« ' 


67.2 


6.1 
84.8 


5.7 
67.» 


8.6 

57-^ 


88.» 


lalt gode .... 
Smaa 


78.0 
220 


80.4 , 
19.6 


1 
75.0 

25.0 


90.9 
9.1 


73* 
26.4 


65.7 
, 34» 


880 
1 11 



90 

80i 

70 
60-1 

so" 
40 
JO- 

20- 



10 



1 



Procent 



C 






-— 



I 2 ? 125 

Arv Ikke arv 

Dementia prxcox 



I 2 J 12? 
Arv Ikke arv 

Hebefreni 



J 



1. udmerkede evner 

2. aim. gode 
). smaa 



12; I 2 J 

Arv Ikke arv 

Katatoni 



Blandt hebefrene findes omtrent j gange saa mange med smaa evner 
som blandt katatone (se den grafiske fremstilling). 

Tallene er altfor smaa, til at man kan traekke slutninger om 
evnernes betydning i prognostisk henseende. 



270 DEMENTIA PRiCCOX 



Dementia praecox er imidlertid efter dette ingen sen form af 
imbecillitet, ingen «let idioti, som har holdt sig skjult indtil de ferste 
overgang$aar» (Fink). Man har ogsaa ellers gaaet ud fra, at man 
her havde at gjore med et utilstraekkeligt aniaeg, som tilsidst slog 
feil uden netop at betegne det som imbecillitet. Det forskjellige 
fond af livskraft, som hvert individ begynder sin biologiske udvikling 
med (Herbert Spencer), skulde her vaere lidet, stodet til udvikling 
saa svagt, at den stansede, for maalet var naaet. Det synes at vaere 
ganske ligetil : enkelte stopper op allerede et par aar gamle, andre 
ved 7 aars alderen; somme udvikles, til de er 15, andre til 25, for 
saa at blive staaende paa samme trin. Det er imidlertid det, en 
praecox dement ikke gjor; han gaar tilbage, ikke alene til barnets 
standpunkt, men undertiden naermer han sig idiotens. 

Derved «fuldbyrdes loven om en daarlig stammes odelaeggelse* 
efter deres mening, som gaar ud fra, at alting i verden har sit eie- 
med. «Naturen regulerer sig selv gjennem denne sindssygdom, som 
bedre end nogen anden form saetter en skranke for forplantning af 
individer, hvis sinds art gjor dem ude af stand til at haevde sig 
i kampen for tilvaerelsen ; tog al sindssygdom denne form, vilde der- 
for menneskeslegten paa faa slegtled blive meget sindssundere> 
(Clouston 0- At saapas mange da har faaet med en saa udmerket 
begavelse paa veien, kan ikke undre; «naturen» er nu engang odsel. 
Men det maa indrommes, at den tarpejiske klippe, hvorfra romerne 
kastede ned de born, som kunde komme til at gjore racen mindre 
aedel og kraftig, forte baade sikrere og raskere til maalet. 

Det var langt fra, at Kahlbaum taenkte sig nogen fornyelse af 
menneskeslegten gjennem sin hebefreni og katatoni. Han mente 
tvertom, at de ikke havde nogen vaesentlig betydning for afkommet; 
rigtignok har hans syn paa disse former i det hele vist sig at vaere 
for lyst. 1 socialokonomisk betydning kommer ingen anden erhvervet 
sindssygdomsform op mod dementia praecox ; det er neppe for meget 
sagt, at denne sindssygdom i tab af arbeidskraft og i direkte forsor- 
gelse koster mere end alle de andre former tilsammen. 

Mangelen paa tilsvarende undersogelser hos sunde gjor det van- 
skeligt at danne sig nogen mening om tidllgere sygdommes be- 
tydning for en senere optraeden af sindssygdom. 

Hos knapt Vs har der forekommet sygelige tilstande i barne- 
alderen, som tyder paa en svaekkelse af nervesystemet. Allerede 
som born har enkelte vaeret nervose, grublende, aengstelige for sin 
helbred, har lidt af hovedpine (2 %) og sovnloshed, vaeret mork- 

* Anf. arb. nr. 145, s. 344. 



AARSAGSFORHOLD 27 1 



raedde, gaaet i sovne. Nogle har ved fald paadraget sig hjerne- 
rystelse uden senere merkbare folger. 

Epileptiforme anfald er optraadt hos 4 ^/o. 

Dels var de hyppigere i de ferste barneaar og blev efterhaanden 
sjeldnere, indtil de ophorte ved pubertetsalderen, om ikke for. Dels be- 
gyndte de forst i 7 — 8 aars alderen og optraadte med lange mellemrum, et 
anfald hvert andet, tredje eller fjerde aar, og stans efter sindssygdommens 
udbrud. Dels endelige iagttoges kun et ganske enkeltstaaende anfald. — 
Om ^n gut heder det, at han enkelte gange i 8 aars alderen lob og gjemte 
sig om kvelden eller blev staaende og stirre i taget, om en anden, at han 
ligeledes i 8 — 9 aars alderen uden foranledning pludselig stak hjemmefra 
og forst fakkedes en mil fra hjemmet. Muligens har her foreligget epi- 
leptoide daemringstilstande. 

Omtrent 3 % skal under opvaeksten have pleiet at va^de i sen- 
gen om natten, et par til det 6— 7de aar, 6n lige til 15 aars alderen. 

Korea har ikke forekommet hos en eneste. Det fortjener at 
naevnes, fordi katatonien ofte gaar for «koreisk mani* (Mairet) eller 
«kronisk koreisk sindssygdom med ekkolali og verbigeration » (Ludv. 
Meyer). Det er de stereotype bevaegelser (traekken paa skuldrene, 
grimacer, pianospil-bevaegelser 0. s. v.), der er opfattet som udslag 
af en til grund liggende korea. Ogsaa hos R. Holm var krumspring 
og fagter opfort som koreiske bevaegelser. 

De sygdomme, som fortrinsvis skulde medfore fare for et sundt 
sind, er enten saadanne, som har en varigere daarlig ernaering af 
hjernen tilfelge, eller de, som kan antages at give anledning til en 
forgiftning af hjernebarkens nerveceller. 

1 begge retninger kunde tceringen taenkes at virke. De taerings. 
syges haabefuldhed paa den ene side og store folsomhed (ikke mindst 
kjendt fra taeringssyge digtere), — paa den anden den hyppige fore- 
komst af tuberkulose og sindssygdom i de samme slegter, hvad alle- 
rede Schroeder v. d. Kolk og Guislain var opmerksomme paa, har 
bragt adskillige forfattere til at antage en noiere sammenhaeng mel- 
lem disse sygdomme. Som bekjendt er det ogsaa gjennemgaaende 
de samme strog i vort land, som herjes mest baade af tuberkulose 
og sindssygdom; endvidere dor der efter forskjellige talopgaver j ^ 
4 gange saa mange af taering i sindssygeasylerne som udenfor^ De 

* Beregnes for tiaaret 1888— 1897 den gjenncmsnitlige totaidedelighed paa asy- 
lerne i forhold til de ialt behandlede, bliver den 45 ®/oo, og dedsfaldene af tuberkulose 
udgjer 13 7oo, medens den samlede dedelighed i forhold til beregnet middelbefolkning 
udenfor asyl bliver i8 7oo og dodeligheden af tuberkulose alene ca. 2.8 Voo. 

I alderen 20 — 30 der gjennemsnitlig hvert aar i Gaustad asyl 2.7, medens der 
gjennemsnitlig behandles 161 i samme alder. Forsaavidt man kan anvende saa smaa 
tal til en beregning, skulde dedeligheden af tuberkulose i denne alder / asyl svare til 
16.8 Vto mod omtrent 4 °/oq udenfor asyl. 



272 DEMENTIA PR;tCOX 

hygieniske forhold i asylerne er ikke daarlige nok til at forklare 
denne overvegt, og selv om sygdommen forst bryder ud i asylet, 
antages jo smitten med tuberkelbacillen i det overveiende antal til- 
faelde at have fundet sted i barneaarene. 

At taeringen skulde vaere aarsag til sindssygdom, ved toksinvirk- 
ning, anaemi eller begge dele i forening, er lidet sandsynligt, da 
hovedmassen af taringssyge er sindssunde. Ligefrem at antage'en 
tuberkulos hjernelidelse som Kiernan, der forudsaetter en tuberkulos 
basilarmeningit ved katatoni, endda han af 46 katatone har 10 hel- 
bredede, lader sig vel ikke godt forsvare Rimeligere var det at 
antage, at sindssygdommen kunde bane veien for tuberkulose ved 
at svaekke organismen enten i dens helhed (f. eks. under stupor, da 
alle funktioner ligger nede og saerlig aandedraettet foregaar over- 
fladisk) eller ved at nedsaette energien i nervesystemet, saerlig i det 
vasomotoriske og irofiske. Endelig kunde tuberkulose og sindssyg- 
dom begge vaere udtryk for en faelles grundsvaghed, en ringe mod- 
standsevne saavel fra sindets som fra legemets side. De to sidste 
muligheder udelukker ikke hinanden. Clouston anforer som bevis 
paa den forste, at mandefaldet af taering er storst ved den aller- 
dybeste slovhed, som naaes ved uhelbredet sindssygdom i ungdoms- 
aarene * og ved epilepsi, og antager tillige, at der foreligger en for- 
enet arvelig tilboielighed for sindssygdom og ta?ring. Han folges i 
dette stykke ikke bare af sine landsmacnd (Savage, Tuke, Maudsley, 
BucKNiLL, Blandkord), men ogsaa af andre (v. Krakft-Ef^ing, Ball, 
Spitzka). Naar der imidlertid haevdes, at de taeringssyges sindssyg- 
dom er af en egen art (phthisical insanity) med fremtradende sygelig 
mistaenksomhed og selvmordstilboielighed 0. s. v., har man ladet sig 
fore vild af en mistydet iagttagelse. Det er rigtigt nok, at taering 
forekommer saerdeles hyppig ved en bestemt form med disse (og 
andre) sygdomstegn, nemlig katatoni; men derfra lader sig ikke 
slutte til nogen sammenha?ng mellem sygdomstegnene og taeringen, 
og naar der henvises til den tvetydige iagttagelse. at ogsaa dementia 
paralytica i begyndelsen eller senere har nedtrykthed med angst, 
spiseva»gring og selvmordstilboielighed, naar den optraeder sammen 
med tuberkulose, vil neppe mange gaa med paa heri at se noget 
bevis for et eget tuberkulost farveskjaer over sindssygdomsbilledet. 

Ihvertfald straekker ikke tuberkulosen til hverken som aarsag 
eller jordbund for dementia praecox. De tal, naervaerende materiale 
giver, er uforholdsmaessig smaa og lader sig ikke regne med. At 

* OsswALD fandt ligeledes blandt 137 dedsfald af tuberkulose, at de 74 % 
faldt paa idioti og dementia prxcox. (Anf. arb. 182;. 



AARSAGSFORHOLD 2J^ 



kun 4 af 182 skal have vaeret skrofulese som born, skyldes sand- 
synligvis mangelfulde opiysninger, og at tuberkulose kun er paavist 
hos 9 (omtr. 5 7o) ved indlaeggelsen i asylet, lader sig tildels for- 
klare ved, at undersogelsen er vanskeligere hos disse syge, som 
puster daarlig og ikke hoster; denne taeringens «Iatens» hos sinds- 
syge, som forovrigt er adskillig overdrevet, bragte tidligere forfattere 
(GuisLAiN, Griesinger) paa den tanke, at udbruddet af en sindssyg- 
dom kunde vare heldigt for en taeringssyg. Tuberkulose var dods- 
aarsag hos ikke fuldt halvparten af de syge, hvad der naturligvis 
er et tilfaeldigt, altfor lavt tal; det naar ikke engang op til antal 
dodsfald af tuberkulose i samme aarsklasser udenfor asyl. Det ber 
lilfoies, at hvor der var opfert andre dodsaarsager, havde lungetuber- 
kulose ikke vaeret tilstede K — 

Sygeligheden omkring pabertetsaarene synes at have vaeret noget 
st0rre end i barnealderen; isaer gjaelder detie blodfattigdom, som om- 
trent hver jdie gut har lidt af. Ikke saa faa har havt daarlig for- 
deielse. hovedpine og hjertefeil; enkelte har vaeret medtagne efter 
influenza, et par plaget af sovnloshed; ved indlaeggelsen i asyl var 
de fleste baade magre og blege. 

Blodfattigdom er dog ingen sjeldenhed i den alder, om end 
hyppigheden af dens forekomst hos skoleungdommen angives for- 
skjellig. Ved undersogelserne paa de hoiere skoler i 1891 — 1892 
fandtes blandt bygutter fra 4de middelklasse til og med iste gym- 
nasium blodfattigdom og blegsot kun i 4.7 7o. Saa meget storre 
bliver da overvaegten hos de her beskrevne sindssyge, naar det 
erindres, at storstedelen af dem er bondegutter. Axel Holst * 
fandt imidlertid ved sine undersogelser skolebornene «paafaldende 
ofte» blodfattige (uden at angive noget tal) og slutter sig til Axel 
Keys antagelse af en svaghed som folge af udviklingen -- af «at 
vokse for sterkt». Efter Keys undersogelser skulde det lyde aar vaere 
det sterkeste udviklingsaar og i regelen det sundeste, medens der 
er storre almindelig sygelighed i det i8de og end mere i det i9de aar, 
altsaa efter pubertetens indtraeden. Ogsaa umiddelbart for puberteten 
(fra i2tetil i4de aar) var der sterk stigning af sygeligheden. Marro 
mener, at modstandskraften i det hele er mindst i de aar, da ung- 
dommen vokser sterkest, altsaa ogsaa efter ham isaer for puberteten. 
For dementia praecox' vedkommende er der ingen naevnevaerdig for- 
skjel paa hyppigheden i aarene 17—19, forsaavidt man kan slutte 
noget af de faa tal. 

i Bronkialkjertierne har ikke altid vaeret naermere undersegt; to gange fandtes 
pleuritiske sammenklaebninger. 

^ Skoiehygieniske undersegelser. Tidsskrift for den norske Ixgeforening 1900. 

18 — Dementia praecox. 



274 DEMENTIA PRiECOX 



Det nsste spergsmaal bliver da det. om selve pubertetsud- 
vikllngen, som er faelles for alle, lean txnkes at indebaere fare for 
udbnid af dementia pra^cox. 

I lebet af et par aar (det i4de til i6de) slcer en gjennemgribende 
forandring i hele organismen ved, at Icjenskjertleme trader i virk- 
somhed. Efter den sterke va^kst i gutteaarene, is£r af lemmeme, 
hvis uforholdsmaessige udvikling er skyld i den oplebne alders 
ulaenkethed, indtraeder, efter Marro, en stilstand ved puberteten, 
eg ferst et par aar efter begynder paany en stigning af laengde- 
va^ksten, men betydelig langsommere end for Efter Key derimod 
er tilva^ksten i la^ngde sterst i det i4de — ijde aar og falder saa raskt 
mod det i9de; tiltagelsen i vegt er storst mellem det i$de og ijde og 
aftager saa i samme forhold som laengdevaeksten. Overhovedet sam- 
stemmer de fleste undersegere deri, at gutterne baade skyder mest 
i veiret og logger mest paa sig mellem det i4de og i6de aar. Muskel- 
kraften tiltager raskt, sansningen bliver finere, stofvekslen livligere, 
og en hel ny forbindelse aabnes mellem kjonsorganerne og central- 
nervesystemet med nye fornemmelser og forestillinger *. Udviklin- 
gen fra barn til voksen er ikke fuldbyrdet med udstodelsen af det 
ferste modne kimstof; den fortsaettes til det ajde— 26deaar paa det 
aandige omraade endnu laengere; men omvaeltningen er alligevel 
sterst i de forste par aar, for organismen bar tilpasset sig efter sin 
nye opgave. Hvis kjonsmodningen i og for sig var skyld i sinds- 
sygdommen, skulde man derfor vente, at antallet af angrebne var 
storst i de forste overgangsaar. 

Unders0gelsen heraf stoder straks paa den vanskelighed, at naar 
de paa forhaand ikke talrige tilfaelde skal fordeles paa de enkelte 
aar, bliver taellingen ikke synderlig paalidelig. Dernasst gj0r den 
snigende udvikling det ofte umuligt at henfore sygdommens begyn- 
delse til et bestemt aar. Kun ved faellesforskning kan man imidlertid 
ogsaa her faa et tilstraekkeligt antal tilfaelde at regne med, og det 
kan derfor alligevel have sin nytte at sammenstille materialet efter 
aarsklasser, hvor lidet det end er. 1 omstaaende tabel er opfort det 
aar, hvori de forste tegn til sindssygdom bar vist sig; ved tvil 
mellem to aar er valgt det laveste, og gjaldt usikkerheden flere aar, 
er tilfaeldet alene taget med i aarsgrupperne. 

Som man vil se af de optrukne kurver (s. 276 og 277), er der et 
faatal, som begynder netop i de allerforste overgangsaar fra det i jde til 
i6de. Forst efter overstaaet pubertetsgjennembrud stiger det samlede 

^ Angaaende forskjellen i udviklingen hos de to kjen henvises til Marro; 
dennes undersegeiser syncs dog i mange dele at have vxret for faa og metoderne 
ikke aitid paalideiige nok til at tillade sikre slutninger. 



AAKSACSKOKHOLD 





-^1 


, - - 1 1 


*' r^r* « 


^ , o 




<E^ 


"" ( 1 


, - r^ . ^ 1 1 « r. 






ja^ 




1 1 ! 


























wl. 


I 1 1 1 1 - 1 




1 






1 


_l .1 _ 












£ 


1 


1 1 1 M 


1 ; 1 -- 1 "|*i 1 1 -- 


" ! 1 i^ 




S|=- 










5 


1^ 


\ ~ -^- n 


00 i r^r^ „^„ 


o 


r. r, >^TJ- 


~i^ 


1 Ii 




1 




" 




" 






















" 1 1 


1 -1 - 


« r, 1 « , _ 


■^ 


1 *« - 


o 


1 j:r 




J 




,_i 


1 




J_ 




^ 




~ 


1 ' *= 








" 


1 'O 


~ 


s = « 


_ , 1 -, ^jr- _„„„_ 


«. 


-I--1- -J- 


00 1 


00 




:2sS 


1 


- 




" 


" 




i-T3 




























r- 


























































































































S:a 


1 1 




1 




"11" 




I 
























ii 


nl 


1 ! 1 - 1 


- 


-T-"-"-" 


- 


-"-- 


=- 


1 


r 


m 


111^^ 


- 


^^-'^- 


?■ ---- 


5 


I 


5- 




































o 
























"IS 








"1 


















"^[oo o*« 1- 




























H 












































1 1 1 1 1 


1 


















S P- 




. ,1 ._!. 
























H 


■5 s 


1 - ■-*■ -t-o ■" 


















E ^ 






1 «. 




a !"i" 
























■^ « -^ 


1 e 










r^ ' 1 (T, 


■u 


« 










a 


-J 








1 










■*:r?^ r- 
















































1 S= ~ 


< 


— L 




I s-i 








- 




- 






^ 





276 



DEMENTIA PR/KCOX 



antal af dementia precox for at naa en forste hoide mellem det i8de og 
22deaar, da der er 2Vt gang saa mange tilfaelde som mellem i)de og 
lyde, falder saa lidt igjen, indtil der kommer en anden stigning ved 
det 24de— 25de aar, fulgt af et nyt fald; mellem det 2^de og 26de er 
angrebet dobbelt saa mange som mellem det 1 jde og 1 yde. Der er ingen 
udpraeget forskjel mellem de snigende og de raskt begyndende former. 
P'or hebefreniens vedkommende svarer kurven temmelig noiagtig 
til hele gruppens, hvad der var at vente, eftersom de fleste tilfaelde 
er hebefrene. Alderen synes at vaere uden indflydelse paa udgang 
i «helbredelse» eller dyb slovhed. Derimod er der en jevn stigning 
for de katatone tracks vedkommende. 1 jo senere alder hebefrenien 



tKry\A\ n 



10" 



\fjxW 




-T«1t 



K 



AtkY 




JjementiA praecox, 



bryder ud, desto storre er da kanske sandsynligheden for katatone 
traek. Ogsaa antallet af paranoide former tiltager jevnt med alderen. 

Katatoniens kurve er noget mere uregelmaessig; men ogsaa den 
har sit heidepunkt mellem det i8de og 22de og en stigning omkring 
det 2 5de aar. Alderen synes heller ikke her at vaere af nogen betyd- 
ning for afbrydelser i forlobet eller chelbredelse*. 

Da pubertetens indtraeden i nogen mon er afhaengig af klima, 
vilde det have sin interesse for sporgsmaalet at undersoge, cm 
dementia praecox i de varme lande gjennemgaaende brod ud et par 
aar tidligere end her. Saavidt vides, foreligger dog endnu ingen 
tabeller til sammenligning. 

Sygdomsgruppen er imidlertid ikke bundet til de aldre, som 
har vaeret gjenstand for naervaerende undersogelse. Der er, saavidt 
man kan slutte af sygehistorien, seet et tilfaelde af katatoni hos en 



AARSAGSFORHOLD 



277 



5V« aar gammel gut^ ihvertfald kan simple hebefrene tilstande 
begynde flere aar for kjonsmodningen. Det er ikke sjelden at stede 



I. 

4 




I I i 




M 



T 
N 









o 



« 



it 

ffV 




I— +■ 






» ' I 






s 

4 




9 






>i 






t ~ 



^5* ij» 







r4^ 












c 
o 



>—►■ 



I I I I I 



V) 



paa tilfaelde, som forst begynder henimod det 4ode eller jode aar, 
og den synes at kunne optraede lige til de hoieste aldre. 



* Charpentier, Annales medico-psychol. 1886, s. 265. Efter trauma udvikledc 
sig en sindssygdom med nedtrykthed, stupor og ufuldstaendig taushed i 5 aar. 



278 DEMENTIA PUJECOX 



Efter dette ser det da ikkt ud, som om selve pubertetsudvik- 
lingen er det afgjerende, selv om man med Scholz vilde udstrxkke 
defines overste graense til det 3;te aar. At den kan give stedet til 
et udbrud, hvis betingelser allerede er der, er ikke urimeligt; den 
deler for saa vidt skja^bne med de andre tidsskifter i den fyrsiologiske 
udvikling. med svangerskabet, klimakteriet og alderdommen. Om 
end storrelsen af ungdomsaarenes bidrag til sindssygdommene an- 
gives forskjellig ', tilla^gger de fleste forfattere puberteten en vis 
betydning som aarsag' (Friedreich, Flemming, Meynert, Mairet, 
Clouston. Marro, Wille, Wernicke etc.), andre derimod ikke 
(KiESRR, Morel, Esquirol, Guislain, Dagonet, Luys, Daraszkiewicz, 
Christian m. fl.). 

Naar man overhovedet endnu ikke kan gjore sig klart, hvad 
der betinger indtraedelsen af alle de faenomener, der sammenfattes 
under navnet pubertet, er det saa sin sag at benytte dem som for- 
klaring paa andre, i deres vaesen ligesaa ukjendte foreteelser. Lange 
mener, at den arvelige overf0relse just 0ver sin store og omfattende 
indflydelse i pubertetsperioden og de derpaa naermest folgende aar. 
Siden laeren om selvforgiftningen fik frit indpas i medicinen, er den 
blevet en velkommen gjaest i naesten alle sindssygdommes patogenese; 
det har da heller ikke manglet paa formodninger om en forgiftning 
udgaaende fra kjonskjertlerne som naermeste aarsag til dementia 
praecox (Kraepelin); noget holdepunkt for en saadan antagelse fore- 
ligger rigtignok ikke. Andre har taenkt sig tarmkanalen, leveren 
eller nyrerne som udgangspunkter for en forgiftning*. 

* Efter Bevan Lewis kommer haivparten af ungdomsaarenes samtiige sindssyg- 
domme hos maend paa syvaaret 14—20 (142 tilfxlde) og den anden halvpart paa 
femaaret 21-25 ('H tilfaclde). Textbook, s. 590. 

' Med hvilken lethed der stundom sluttes til sammenhaeng, sees afettilfaelde, som 
forst beskreves af Hammond (anf. arb. nr. 14, s. m), og da Marro anferer det som 
typisk, fortjener baade sygehistorien i al dens taiende korthed og de betragtninger. som 
knyttestil den, at gjengives. En i^aarsgut bliver uden prodromer <maniakal exalterett, 
har syns og herselsbedrag, fabulerer om at vaere snart i Afrika, snart i Polen eller 
Kina og oplever de merkeligste eventyr. <Han havde ikke seksuelle aberrationer, men» 
(nu kommer det vigtige) «ymted ofte om smerter i testikleme. Forf. var i tvil, om 
han skulde tilraade kjensiig omgang som kurmiddel, da spontane sxdtab* (til held 
for forf.) cgjenoprettede ligevegten mellem testiklerne og hjemen> (I). Marro tilfeier: 
<KJ0nsorganernes tilstand i dette tilfxlde har gjort nervesystemet fysiologisk exciteret; 
derfor fetes indtrykkene overvaettes sterkt og faar virkninger, som de under andre for* 
hold ikke vilde havt.> 

' Berger har ved indspreitning paa sig selv af serum fra en kvinde med dem. 
prarc. faaet svaere nervese og almene svmptomer, medens forseg paa dyr ikke gav 
noget resultat (anf. arb. nr. 215). L. Bruce og Peebles, som fandt, at katatoniens 
stuporese stadium indlededes af hei leukocytose, er det lykkets i et eneste tilfaelde at 
isolere en kort streptokok, som dog ikke maa ansees som specifik (anf. arb. nr. 217). 



AARSAGSFORHOLD 279 



Der er dem, som mener, at kjonskjertlernes sekret normalt 0ver 
indflydelse paa hele organismen, direkte (Poehl) eller gjennem nerve- 
systemet (Marro). Tschisch taenker sig, at ikke saa meget kjons- 
kjertlernes virksomhed som dennes indstillelse eller en tilbageholdelse 
af produktet kommer i betragtning, og jevnf0rer deres indflydelse 
med skjoldkjertlens. Alle bans tilfaelde bar vaeret fattige landarbeidere 
med kraftig konstitution ; ulykken er da den, at de bar vaeret kjenslig 
afholdende. For ikke at tale om, at organismen selv pleier at regulere 
sin beboldning af sperma, og at endel bjaelper til med selvmisbrug, 
kunde jo Tschischs forklaring, om den boldt stik, alene straekke til 
for maendenes vedkommende. Ogsaa Friedreich antog, at kjensligt 
afboid ofte var aarsag til sindssygdom. Men ogsaa gifte faar dementia 
praecox. 1 regelen laegger vistnok vore samfundsforbold bindringer 
i veien for saa tidlige egteskaber som i 20-aarene; men 7 af de ber 
ombandlede syge havde giftet sig (mellem sit 2ode og 2^de aar) far 
sindssygdommens udbrud, og et par stiftede familie efter det forste 
anfald. Af de ugifte bavde nok beller ikke alle afboldt sig fra kvinder. 

Staar puberteten end ikke i noget direkte aarsagsforbold til 
ungdomsaarenes sindssygdomme, var det dog muligt, at denne tid 
gav sygdomsbilledet sit eget praeg, forskjelligt fra det i andre aldre. 
Det kan da vaere paa sin plads at gjenkalde i erindringen, bvad 
der er eget for overgangsaarenes aandsliv, 1 mangel af metodiske 
psykologiske undersogelser er man ber rigtignok benvist til det 
billede. som bar dannet sig i ens egen, mere eller mindre begraensede 
erfaring, og nogen almen gyldigbed bar dette billede naturligvis ikke. 

Fra 14 aars alderen af er gutten fremdeles overfladisk, men 
erkjender bedre og begynder at taenke paa egen baand, bvor ban 
for indskraenkede sig til efterligning. Der bliver mere sammenbaeng 
i tingene; ban faar bedre einene op for, at aarsag folges af virkning, 
og gj0r sine egne erfa ringer. Dommekraften skjaerpes; den logiske 
sans og kritiske evne udvikles. Hans videbegjaerlighed tiltager, men 
fremfor at baenge over skolebogerne med de tvungne lekser fore- 
traekker ban selv at farte om og samle ind, insekter og planter, fri- 
merker og mynter. Han bar en sterk oprorsaand og trang til at 
baevde sit eget jeg, anerkjender nodig en autoritet, ban ikke selv 
bar dannet sig, bar liden respekt, er domsnar og viser ingen taal- 
sombed. Dfte taler ban nedsaettende om alt, er uforskammet, fraek 
og lommelagtig, vil vaere kar, roge og drikke. Han bar ikke laengere 
smag for indianerbistorier og Marryat, men svaermer for Aladdin og 
Catilinariske naturer, bryder sig mindre om foraeldrene og bjemmet 
end gade- og friluftsliv med kamerater. Hans fantasi, som tidligere 



280 DEMENTIA PRyGCOX 



lod bans lege blive en afspeiling af verdenshistorien, gjor ham endnu 
til ^t med den person, han laeser om; ofte holder han mere til i 
dens gyldne luftslotte end i virkeligheden, og det haender ikke sjelden, 
at eventyret faar plads blandt hans egne oplevelser, og han gjer 
sig til belt for en bedrift, som aldrig bar fundet sted ^ 

Han er modtagelig for indtryk, rives let med i begeistring» 
knytter raskt nye forbindelser og ofrer, om det skal vaere, de gamle 
uden betaenkning. Omhu for andres vel og interesse for samfundet 
begynder dernaest at vaagne hos ham sammen med en vag f0lelse 
og en uklar laengsel, for hvem han endnu ikke ved noget navn. 
I det blode sind med dets trang til at slutte sig om et folelsesind- 
hold kan nu konfirmationsundervisningen slaa ned, og en religios 
inderlighed, der let stiger til et overspaendt svaermeri, kan for en 
tid laegge beslag paa hele hans folelsesliv. Senere afloses gjerne 
barnets tro af ynglingens tvil, og andre tanker fylder sindet. 

Han f0ler en dragning mod det andet kjen, som han for heist 
saa ned paa; der kommer op en 0m trang i ham til at optraede som 
dets ridderlige beskytter, og han merker med glad undren, at et tag 
i en flette gj0r ham varm om hjertet. Men der er ikke vaagnet hos 
ham en trang til brutal besiddelse *. Maaske bliver han et offer for 
«den vage ynglingeelskov, der aldrig finder hvile, men rastlos flakker 
gjennem alle anelsers lande og alle haabets himle, syg af laengsel 
efter at stilles i en stor samlet f0lelses sterke, inderlige gl0den» '. 

Med al den vegt, han fremdeles laegger paa ydre, uvaesentlige 
ting, bliver han i sit fors0g paa at gj0re lykke pyntesyg og naragtig, 
og side om side med en vis sentimentalitet og hang til svaermeri 
er der endnu saa megen raahed hos ham, at han viser en larmende 
glaede over en uanstaendig sp0g, ligesom han finder moro i kaade 
streger som at slukke gadelygter og flytte skilter. Det gutteagtige 
skryt og vigtigmageri viger saa pladsen for en mere beskeden f0lelse 
af eget vaerd; der daemrer hos ham en forstaaelse af pligt og ansvar, 
og han begynder at danne sig idealer. Han glaedes over poesi, og 
er hans aniaeg for form ikke altfor ubetydeligt, f0ler han sig en tid 
kaldet til at blive digter; idetmindste anforer han med forkjaerlighed 
versestumper og bevingede ord. 

^ Karakteristiske skildringer af fantasteriet findes i Schachs <Fantasterne>, at 
legnagtigheden i Ibsens «Peer Gynt> og Kellkrs <Den grenne Henriks roman>. 

' I sydligere lande synes det at vaere anderledes. Efter italieneren Marro er de 
forste seksuelle impulser som regel brutal sanselighed (s. 67, 86), selv om aktivt ini- 
tiativ mangier (87); han opferer d'amore istintivo cieco bulbo-protuberanziale* som 
I'amore della puberty (s. 91). 

' J. P. Jacobsen. (Der burde have vaeret roser.) 



AARSAGSFORHOLD 28 1 



Der er ingen graense for hans onsker, ingen hindring for bans 
aergjerrighed ; «han bar en flammende trang til at erobre verden 
og det, som er bag verden og bag der igjen* S laenges ud og drager 
gjerne med paa en eller anden eventyrlig faerd, hvis der byder sig 
en leilighed. Han giver sig ikast med menneskehedens store almen- 
sporgsmaal, spiler oinene op overfor livet, men forundrer sig aller- 
mest over sig selv og sin indviklethed. Saa prover ban at faa greiet 
op sit flokede indre, grubler, men bar endnu liden evne til abstrakt 
taenkning og finder en tid bverken ud eller ind. 

Paa overgangen fra ungdommens leg til livets alvor, paa trinet 
fra familien til samfundet foler den unge mand sig ofte bjaelpelos, 
ensom og fattig paa personligbed ; bans sorglose fred uroes af tanken 
paa fremtiden, den naturlige munterbed taber sig, ban bliver alvorlig 
og undertiden tung af sind. Temmelig byppig er dette 20 aarenes 
tungsind skildret i litteraturen med sterke farver^ og mange store 
aander bar paa denne tid ^slaaet op sit telt under et cyprestrae». 
Forklaringen bos digterne er noget forskjellig, men gaar altid ud fra 
en forstandsmajssig begrundelse. «Der laegger sig en forfaerdelig 
melankoli over den unge mands sind, der netop bar forladt barnets 
solrige, fordi det, ban ser omkring sig, ikke er saa skjent og lyst som 
noget, bans barnesjael levede i og bigede imod, og denne melankoli 
kaldes Weltscbmerz^.» Det kommer af -med endnu uprovede kraefter 
at staa ansigt til ansigt med lutter spergsmaab*. Det er ^folelsen 
af, at livet undslipper en, uden at man bar smagt det» ^ Eller det 
er vaemmelse ved det kunstige kulturliv: «Ynglingen vil fore de 
idealer, ban baerer i sig, ud i livet; men bans liv straekker ikke til 
Han opgiver baabet og troster sig, og finder lidt efter lidt, at ide- 
alerne for en del er at finde i virkeligbeden. Eller ban dremmer 
videre, foragter verden og tror sig miskjendt — Wertber^.^^ 

Hvor det alvorlige vaesen arter sig som et udpraeget tungsind, 
«der lader livet kun bestaa af anger over fortiden, vaemmelse ved 



^ Alexander Kielland («Gift»). 

' Saaledes hos Carlyle (<Sartor Resartus* II, chapt. 3), hvor en pleiefars ded 
og opdagelsen af afstamning satte merker for hele livet hos en gymnasiast. «En saadan 
opdagelse paa en saadan tid strakte sine redder gjennem hele min natur; lige til den 
modne mandoms aar blandede den sig med alle mine tanker, var som den stamme, hvorpaa 
alle mine dremme ved dag og nat spirede.» Han vil ikke negte for, at det omstreiferi, 
som fulgte paa skufFei kjaerlighed, kan have vaeret «en snev af latent sindssygdom». 

' Obstfelder: «En prests dagbog*. 

* G. Brandes om Byron (Samlede skrifter, V, s. 499.) 

* Rousseau: « Confessions*, V. 

® Strindberg: <Tjenstqvinnans son> II, s. 241. 



282 DEMENTIA PRi€COX 



det naervaerende og frygt for fremtiden» \ stikker det imidlertid ikke 
i misforholdet mellem at ville og kunne, ikke i betragtninger og 
skufFelser, men er ligetil en sygelig sindstilstand, ca touch of latent 
insanity*, som Carlyle siger, ofte med et neurastenisk og hypo- 
kondert praeg. Den «haarde» virkelighed ribber 6n nok sent eller 
tidlig for ungdommens idealer, stemmer ned de hoitspaendte strenge 
og stsekker vingerne, saa man smukt holder sig til jorden. Men den 
friske og sunde ungdoms spaenstighed baerer den over nok saa store 
sorger og modgang, og naar dens brusende sind har gjaeret fra sig, 
flyder det stille over i manddommens afklarede ro og st0 ligevegt. 

Af denne ungdom, 'Som er livets fryd, duft og haab, alt hvad 
knoppen lover og blomsten giver — , som er sundheden, skjonheden 
,og lykken, begyndelsen af bogen, den forste henrivende side, som 
man laeser uden traBthed» * — hvad findes der nu af den i dementia 
praecox? Ingenting. Ikke spor af friskhed, ingen interesser, ingen virke- 
trang. Bare slyngelaarenes mindre tiltalende sider staar igjen uden 
at daekkes af nogen aedel folelse eller hemmes af modforestillinger. 

Hvad dette slovsind levner, er mest et sorgeligt vraengebillede 
af en ungdom. Men denne form af ruin skyldes en bestemt art af 
edelaeggelse. Den selvgode naragtighed og det tilgjorte vaesen, de 
opstyltede talemaader, mangelen paa sund sans 0. s. v. er ikke faelles 
traek for ungdomsaarenes sindssygdomme; i samme alders tilbage- 
vendende sindssygdomsformer, hvor sindet ikke lider paa denne 
maade, traeffes heller ikke dette billede. Der gives ikke det. man 
har kaldt «hebefrene traek » i den forstand, at de er en aendring af 
sygdomsbilledet, der skyldes pubertetsudviklingen; de er ene og 
alene slovsindsformernes sygdomstegn. 

En uting, som de faerreste ynglinge har kunnet sige sig helt 
fri for, men hvis betydenhed har vaeret meget omstridt, er mastur- 
bationen. Laenge for den kjonsmodne alder er naaet, har nogle 
fundet en behagelig pirring ved gnidning af kjonsdelene, og efterat 
kjonsdriften er vaagnet, bringer fortsaettelsen af denne vane dem en 
0get nydelse. Tidligere kunde vel pirringen af nervebaner, som endnu 
ikke var bestemt til at gjore tjeneste, virke skadelig. Nu kommer 
sa^dtabene til, den sterke slappelse og nedstemthed, som falger paa 
pirringen, bevidstheden om det uvaerdige og derfor skammen over 
handlingen, frygten for at ligge under for lasten og dens mulige 
folger, den stadige kamp for at modstaa, der bliver vanskeligere for 
hvert nederlag. Alt dette ferer til et oprevet sind. 

* P'OSCOLO: •Ultime lettere di Jacopo Ortis». (I udgaven hos Reclam s. 139). 

* Zola: -Petite pri^re i la jeunesse>. Le Figaro 1896, nr. j8. 



AARSAGSFORHOLD 28 J 



I og for sig er denne maade at tilfredsstille kjonsdriften paa 
neppe ligefrem skadelig, om den end maa erstatte den ad^kvate 
pirring ved sanseiige fantasibilleder; det lystne fantasiliv, som paa 
denne vis opelskes, optager imidlertid ogsaa den rent afholdende yng- 
ling, mangengang til bans store fortvilelse, og kan ogsaa spille med 
ved den naturlige tilfredsstillelse. 

Det slemmeste ved denne vane er, at den frister til overdrivelse 
og let bliver indgroet: den er letvindt, staar altid til raadighed, fin- 
der sted, uden at nogen behover vide om det, koster ingenting, og 
der er ingen fare for smitsomme sygdomme, eller at det skal cgaa 
galt». Selvmisbrugen maa da i sine virkninger sidestilles med ethvert 
andet toileslost kjonsliv. Ikke altid drives den i mangel af noget 
bedre, men fordi den findes at vaere det bedste. Enkelte fortsaetter 
dermed efter at vaere gifte ' og kjaemper tildels den samme strid som 
i ungdommen for at vaenne sig fra. Hos et par af de her omhand- 
lede katatone var der en paafaldende liden tilboielighed for det 
andet kjon; ogsaa den franske forfatter Christian bar stedt paa «en 
naesten fuldsta^ndig koldsindighed» og fortaeller om en far, som selv(l) 
tog sin S0n med til de mest fristende offentlige huse for at faa bam 
bort fra masturbation, men uden nytte. 

Henved Vs af de syge (28.6 7o) bar vaeret bengivne til denne 
last, enkelte i aarraekker lige fra 8 aars alderen og til sine tider 
mange gange daglig; andre bar boldt op de sidste aar for sinds- 
sygdommens udbrud. Nogle bar masturberet foran billeder af nogne 
kvinder, andre mod piger, som bar vaeret i deres naerbed eller gaaet 
forbi; nogle bar slibrige beger givet stof; andres indbildningskraft 
bar i sig selv vaeret levende nok til at udmale den passende situa- 
tion. Et par bar ved siden af masturbation, for egen baand alene 
eller gjensidig, drevet paederasti eller gjort sig skyldig i bestialitet. 

Tidligere indtog masturbationen en fremragende plads i raekken 
af antagne aarsager, bvad den sikkerlig ikke fortjener. Ludv. Dahl 
anforer (efter Zeller), at naar man i aar og dag ikke bar kunnet 
finde nogen aarsag, viser denne last sig tilsidst som eneste kilde. 
Den bar vaeret en syndebuk, som maatte baere skylden for alle de- 
mentia praecox's sygdomstegn. Spitzka forte paa densregning: pa- 
rese af benene, forsterkede, opbaevede eller ulige sterke knaereflekser, 
ataksi, pludselige •elektriske» stod, blaeresmerter, bagbovedpine, 
svagsyntbed, synsfeltsindskraenkning, store, letbevaegelige eller ulige 
pupiller (venstre mindst), afvigelse af tungen tilvenstre, forskjellige 



* Et navnkundigt eksempel herpaa er Christian VII, hvis sygehistorie viser et 
skoleret tilfaelde af dementia praecox. 



284 DEMENTIA PRi€COX 



trofiske forstyrrelser, sukker i urinen og tvangstanker; et af de vig- 
tigere tegn i den sygdomsform, han forbeholdt de masturberende, 
var den store forskjel i tilstanden morgen og aften. Ofret for denne 
last, <den stakkels uskyldige, som savner kraft til at staa imod i 
den ulige kamp med den almaegtige natur» ^ portraeteres gjerne saa 
ledes: mager og bleg, med gusten ansigtsfarve, mange finner og 
m0rke ringe under oinene, mat og undvigende blik, vekslen af rodme 
og bleghed, posede oienlaag, slap og haengende skrotum, hyppig sved 
paa kjensdelene og nsesetippen. Han lider af daarlig madlyst, for- 
stoppelse, udspiling af underlivet med foleise af tryk og hede, bar 
klamme haender, ligger laenge udover morgenen, er arbeidssky og 
mismodig. husker daarlig og er ubeslutsom 0. s. v. Selv Flemming, 
der ellers (ligesom Skae, Parchappe, Guislain 0. fl.) mener, at kun 
overdreven masturbation er skadelig, og at den mere er et udslag 
af sindssygdom end dens aarsag, stiller rygmarvstaering og snigende 
feber i udsigt. 

De, som ikke lagde vegt paa selvmisbrugen som direkte aarsag 
til sindssygdom, mente ialfald, at den forvaerrede udsigterne og paa- 
skyndede slovheden (Marcil). Man bestraebte sig derfor at modarbeide 
den hos de sindssyge i stor stil med tvangstroie og spanskflueplaster 
spiralformig om praiputium, idet man siden sorgede for at holde 
pussekretionen vedlige (Schroeder v. d. Kolk*); men resultaterne 
var ikke opmuntrende. Ole Sandberg saa faren i den idelige skak- 
ning mellem pligt og lyst, og ogsaa L. Mayer' betragtede selv- 
misbrugen mest fra denne side. 

Failles for al ungdom er skolegangen, og ved mange sygelige 
tilstande under opvaeksten har den maattet holde for. Paa dens 
regning savnes da heller ikke sindssygdomme, og mest gjaelder det 
de snigende former, mindre de raskt begyndende, hvis voldsommere 
frembrud ikke saa let bliver sat i forbindelse med en aarelang og 
tilvant beskjaeftigelse. 

En dementia praecox kan jo begynde allerede paa skolebaenken, 
hvor eleven da sakker af lidt efter lidt, og hvis han prever at bode 
paa den indtraadte interessemangel og besvaerlige opfatning ved mere 
flid, heder det gjerne, at han har forlaest sig. Sygdommen er da 
imidlertid allerede begyndt og kan ikke tilskrives overarbeide af 
hjernen. I vore dage kan skolens krav herhjemme ikke kaldes over- 

' Strindberg, a a. 
" Anf. arb. nr. 2 , s. 196. 

^ Die Beziehungen der krankhaften Zustande und Vorgange in den Sexual- 
Organen des Weibes zu Geistesstorungen. Berlin 1869. 



AARSAGSFORHOLD 285 



drevne; ved den jevne tiltagen af fordringerne skolen opover er der 
heller ikke videre anledning til at overanstrenge sig for den middels 
begavede, og de med smaa evner vil altid holde sig paa et vist 
lavmaal af ydelser. Lidt anderledes kan det vaere med hurtigkurserne, 
som tildels S0ges af landsungdom, der ikke er synderlig vant til laes- 
ning og paa kortest mulig tid skal tilegne sig en maengde uens 
artet kundskabsstof. Kommer saa dertil, at de ofte maa noie sig 
med knap kost og skal gaa over til at sidde stille og inde, kan det 
vel haende, at en og anden af dem kan blive nodt til at opgive de 
boglige sysler. Deres tidligere fond af sundhed er dog gjerne stort 
nok til at slippe dem uskadt gjennem det hele forandrede levesaet. 

Ikke saa sjelden viser de forste sygdomstegn sig lige efter eller 
under en eksamen, og slig som eksamensvaesenet hos os er ordnet, 
tor man ikke frakjende den al betydning som fremskynder af ud- 
bruddet'. Det gjaelder dog fortrinsvis proverne ved universitetet, 
hvor der ikke er skolemaessig undervisning. Forud er der gaaet et 
langt, traettende laeseaar; saa skal paa kort tid det gamle opfriskes 
og en ikke liden del laeres nyt; der bliver ingen tid til bevaegelse 
i fri luft, naetterne tages til hjaelp, sovnen hindres, idet den over- 
arbeidede hjerne ikke kan falde til ro, madlysten aftager, og ovenpaa 
alt dette kommer spaendingen for udfaldet, storst hos de flinke og 
aergjerrige og ofte tiltagende i hele den tid, eksamen staar paa. 

En naermere undersogelse af de syges forhold til forskjellige 
eksamener overbeviser dog ikke om, at overanstrengende laesning kan 
tillaegges nogen afgjorende betydning som sindssygdomsaarsag. Af 
de 182 har i det hele lo enten forberedt sig eller vaeret oppe til 
en eller anden prove. Af disse blev } daarlige under eksamens- 
laesningen; den ene begyndte at faa horselsindbildninger; hos den 
anden kom hovedpine og forandret vaesen, og den tredje fik ogsaa 
hovedpine, som senere blev vedvarende. Hos de to forste udviklede 
saa sindssygdommen sig lidt efter lidt: hos den sidste kom den forst 
til udbrud to aar efter. } viste sygdomstegn allerede for eksamen, 
som en maatte afbryde og en anden klarede «overraskende daarlig*. 
4 fortsatte sin laesning og aflagde eksamen laengere tid efter, at syg- 
dommen var begyndt — en middelskole- og farmaceuteksamen, de 
tre andre amtsskole-, underofficers- eller styrmandseksamen. Men 
ogsaa hoiere prover kan disse syge bestaa i de bedre tidsrum. 

En student, som forst havde forsogt sig paa medicin, dernaest gaaet 
paa en teknisk laereanstalt og tilsidst slog sig paa teologi, blev 26 aar 
gammel forandret, dorsk og interesselos. Aaret efter blev ban nedtrykt 
«med gjentagne melankolske raptus», stuporos og negativistisk. Han asyl- 

* Jfr debatten i Medicinsk selskab om skoiehygienen. Forhandlingerne 1900, s. 232. 



286 DEMENTIA PKyGCOX 



behandledes nogle maaneder, blev saa pludselig bedre, tog fat paa studierne 
igjen, gik en maaned efter udskrivelsen op til eksamen, men fik atter et 
anfald, saa han maatte indlaegges paany. Efter 'A aars ophold i asylet blev 
han taget hjem, var noget <sl0v>. men bedredes efter et aars tid. lo aar 
efter sygdommens begyndelse tog han embedseksamen med godt non og 
opnaaede en kopistpost i kirkedepartementet, som han skjettede i 4 aar, 
indtil cskuffelse over kjaeresten» udleste et nyt anfald, hvoraf han ikke mere 
kom sig. — Det er den samme teolog, hvis <bibeIfortolkning» er omtalt 
tidligere (s. 31). 

Endeiig viser det sig, at sygdommen kommer ligefuldt, om end 
alle forsigtighedsregler er taget: fritagelse for enkelte skolefag, ude- 
lukkende privatundervisning, hyppige ferier, landophold og sjereiser 
med indstilling af ai i^sning et aars tid. 

I virkeligheden medferer vel aandsarbeidet paa skolen og uni- 
versitetet ikke nogen almindelig fare for sindssundheden. Og naar 
Christian, som forklarer den hyppigere optraeden af sine tilfaelde 
hos maend ved det storre hjernearbeide, mener, at pigerne nok vil 
komme efter, naar de forst faar lige mange diplomer og vidnesbyrd 
som gutterne, og derfor ivrer mod kvindesagen, skriver han alt for 
meget paa den aandelige overanstrengelses regning paa samme tid, 
som han vil gjore en usikker fortolkning af nogle faa iagttagelser 
til rettesnor for det praktiske liv. 

I det hele spiller overanstrengelsen i alle dens former sikkert 
en langt storre rolle i laeren om sindssygdommenes aarsager end i 
livet selv. Det legemlige arbeide har man endda ikke tillagt saa 
megen betydning, om end Binswanger, som taenker sig en ved- 
holdende indvirkning af trajthedsstoffe, antager de stillinger mest 
udsat, som har det tyngste arbeide. Kun hos 3.8 7o af naervaerende 
materiale viser det sig imidlertid, at slid og anstrengt kropsarbeide 
har gaaet forud for sygdommen. Paa den anden side har de, som 
laegger vegten paa hjernens overanstrengelse, holdt lairerstanden for 
at vaere saerlig udsat (Kahlbaum, Griesinger). 

Af efterfolgende liste over de syges livsstilling ser det imidler- 
tid ikke ud, som om stillingen har nogen saerlig betydning. Sammen- 
ligner man med de tilsvarende tal for sindssyge maend overhovedet, 
finder man blandt sindssyg ungdom nogle faerre jordbrugere og ar- 
beidere og lidt flere haandverkere og studerende. 

Nogle flere studerende maatte man vente allerede af den grund, 
at denne stilling har ungdomsalderen til forudsaetning. Men det kan 
nok vaere, at tallet sammenlignet med det ved den tilbagevendende 
sindssygdom alligevel er forholdsvis stort, selv om de storrelser, 
man regner med, i det hele er for smaa til at tillaegges nogen be- 
tydning. 



AARSAGSFORHOLD 



287 



Stilling 



I alt sindssyge 

maend Gaustad 

1892—1896 




pet. 



24.S 

29.0 
14.8 

8.8 
1.5 

100 



},.. 



.... f land- 28 

Arbeidere i . r . 1 

[ by-, fabrik- . . 9 

... I selveiere ... 32 

Jordbrugere j ^^^^^^j ,^ 

Haandverkere 

Handelsstand 

Selvhjulpne i immateriel virksomhed 

Studerende 

Sjomaend 

Tjenere 

Omstreifere 

lalt 



Der var en fjern mulighed for, at den kanske egenartede, ihvert- 
fald tilsyneladende glimrende, begavelse, som gjorde endel af disse 
syge til skolelys, bar vaeret medbestemmende ved valget af livsstilling 
og bar tilfort de studerendes raekker endel individer. som ifolge brist 
paa tilpasningsevne og ydre kaar naturligere horte hjemme i andre 
stillinger. Det er maaske heller ingen ren tilfaeldighed, at der er- 
faringsmaessig er saa mange teologer blandt dem ; man gaar vel ikke 
let til dette studium uden saerlige forudsaetninger, som ikke kraeves 
i de andre fag, og er der en sygelig hang til mystik, svaermeri og 
grublen, byder vel intet andet levebrodsstudium paa saa meget over- 
sanseligt eller kan neie sig med saa lidet praktisk greb som teologien. 

Er den unge mand kommet vel over det ofte pinlige punkt at 
vaelge sig en livsstilling, er det naeste skjaer, som det gjaelder at 
klare, militdertjenesten. I forste raekke kommer her sporgsmaalet 
om overanstrengelse op igjen. Til mangen rekrut, der er kommet 
ind fra landet, aldeles uvant med anspaendt taenkning og alt andet 
end snar i opfatning og bevaegelser, stilles der med 6n gang ganske 
store fordringer; ogsaa legemsovelserne kan falde mere anstrengende 
for ham end det vanlige arbeide. Ved narmere undersogelse af de 
15 tilfaelde, hvori sindssygdommen har st0dt sammen med militaer- 



^ Heraf var 4 teologer, 4 jurister (den talrigste klasse studerende I), 2 filologer; 
3 var endnu ikke begyndt paa noget fagstudium, 2 var farmaceuter og 2 semi narel ever. 



288 DEMENTIA PRyECOX 



tjeneste, viser det sig, at kun 4 er blevet syge under vaabenovel- 
serne, 5 bar vist sygdomstegn for deres begyndelse, og 6 bar ud- 
tjent sin vaernepligt efter sygdommens udbrud, undertiden flere aar 
efter. Af de sidste bar nogle, som det synes, ligefrem bavt godt 
af 0veIserne; men de fleste er blevet daarligere efterpaa; enkelte af 
dem viste sig «underlige» i tjenesten, ved andre var der intet saer- 
ligt at merke. Heller ikke denne omstaendigbed kan da tillaegges 
synderlig betydning. 

For laengere tid tilbage lagde man megen vegt paa hjemve 
som et medvirkende moment og kaldte efter den sygdommen for 
melancbolia nostalgica. Ingen af de 15 viste tegn bertil, og at dens 
betydning ihvertfald er blevet overdrevet, fremgaar af det kjende- 
merke, man opstillede paa denne sygdom, at «de angrebne aldrig 
vilde tilstaa, bvad der feilte dem» ': man bar simpeltben underlagt et 
motiv, som ikke var tilstede. Ikke alle led lige sterkt under bjem- 
veen; «waisenbusb0rn dode af den* (Vering), bvad der endda ikke 
var saa rart, da man ogsaa antog, den var aarsag til taering. Hel- 
ler ikke alle folkeslag var lige meget udsatte; der var til og med 
forskjel paa enkelte landsdele. 

Blandt dem, som bjemveen antoges at virke sterkest paa, var 
de scbweizere, som gjorde soldattjeneste i fremmede lande, og det 
gik saavidt, at der blev dedsstraf for at synge en scbweizisk folke- 
vise (Kubreigen, rang des vacbes) i de franske scbweizerregimenter 
i den bensigt at saette en stopper for alle de remninger og den 
sindssygdom, disse bjemlige toner fik skylden for. Sygdomstegnene 
i denne bjemlaengslens tungsind var katatoniens vanlige: stupor, 
spisevaegring, tausbed, stereotyp boldning, selvmordsforsog. 

Der kan neppe vaere tvil om, at disse sindssyge bvervede sol- 
dater, der opfattedes som ofre for bjemveen, var af samme slags 
som den ungdom, der paa revolutionens tid sogte til Frankrige 
(Carlyle) og i vore dage til Amerika, og som kommer sindssyge 
bjem igjen. 

Amerika-ophold er da ogsaa i en raekke af aar opfert som 
sindssygdomsaarsag fra et af vore statsasyler, og man kan trygt gaa 
ud fra, at de tilfaelde, dette gjaelder, tilborer dementia praecox *. 

Nu kan naturligvis sygdommen bryde ud ligesaavel i Amerika 
som berbjemme. Men at sammentraeffet af udvandring og slevsinds- 

* Benoist de la Grandikre, anf. arb. nr. 160. 

* Geill (Om sindssygdom, s. 57) betegner de sindssyge amerikafarere som for- 
rykle og antager, at mange af dem virkelig har vaeret syge, inden de drog hjemmefra 
Det er rimeligvis de samme tilfaelde, han har for me, selv om sygdomsnavnet er 
et andet. 



AARSAGSFORHOLD 289 



formerne neppe er en ren tilfaeldighed, fremgaar deraf, at ikke 
mindre end 15 eller 8.« 7o af del 182 syge har fors0gt lykken i 
Amerika (1 i Tyskland), medens der ikke findes en eneste amerika- 
farer blandt den tilsvarende samling af manisk-depressive. At 
selve opholdet i den nye verden skulde fremkalde sindssygdom, 
giver tilfaeldene ikke grund til at tro. Nogle af de udvandrede 
har vistnok havt anstrengende arbeide om dagen og udover natten 
drevet paa med laesning for at folge med paa aftenskole; andre har 
slidt ondt, drukket og levet usedelig; men de forhold, de fleste har 
levet under, har vaeret ganske almindelige To var sikkert sindssyge, 
for de reiste over; ogsaa en af dem, som blev udskrevet helbredet, 
er senere udvandret. Sporgsmaalet bliver da, om ikke udvandrings- 
lysten hos disse syge var betinget i en saeregen sindstilstand, der 
horer sygdommen til; misnoien med de hjemlige forhold, vantrivs- 
len og eventyrlysten kan vaere udslag af den samme uro i sindet, 
som ellers driver dem til at streife om i sygdommens allerf0rste 
begyndelse. 

Der er nu ikke mange omstaendigheder tilbage, som kan taenkes 
at staa i aarsagsforhold til sindssygdommen. 

Et viltert ungdomsliv har ganske faa fort. 

Om 1 2.6 ®/o er det dog oplyst, at de har vaeret tilboielige til 
drik, og hos 5 ^o var drikfaeldigheden saa stor, at den antoges at 
have vaeret medvirkende til sygdommens udbrud. Kun i 3 af disse 
sidste tilfaelde forekom tilboielighed til drik ogsaa ellers i slegten, 
2 gange hos far, i gang hos morfar. Paa 5 hebefrene havde alko- 
hol for sygdommen virket saerlig sterkt, enten saa, at de efter smaa 
maengder blev fortumlet eller omtaagede, eller de blev rent ustyrlige. 

Et par har til overmaal brugt tobak ^ 

I intet af de tilfaelde, som ligger til grund for naervaerende ar- 
beide, har fsengselsstraf havt nogen betydning. 3 hebefrene, 
som begik lovbrud (ildspaasaettelse, voldtaegt, overfald), var holdt i 
varetaegtsarrest, saalaenge undersogelserne stod paa; men de havde 
alle vaeret sindssyge laengere tid forud. 

Lige umiddelbart efter stod paa hovedet er 2.7 % blevet 
forandrede, «underlige», har faaet hovedpine og svimmelhed, og 
sindssygdommen har derefter udviklet sig mere eller mindre raskt. 

Hyppigere er sygdommen brudt ud i tilslutning til en legem- 
Ilg sygdom (6.6^0), oftest influenza (3.8%), men ogsaa andre in- 
fektionssygdomme (lungebetaendelse, difteri, gigtfeber). Naar der er 

* Der er opiyst om en af de hebefrene, der i de officielle lister staar for melan- 
koli som felge af tobaksforgiftning, at han brugte 2 alen (!) skraatobak i degnet. 

19 — Dementia praccox. 



290 DEMENTIA PRitCOX 



indtraadt en stilstand i sindssygdommen, viser det sig ogsaa ofte» 
at febersygdomme fremkalder en forvaerrelse eller et nyt anfald. 
Ved at se paa en saadan opbiussen som selvstaendig sygdom (akut 
hallucinatorisk forvirring) har Fehr blandt sine «influenzapsykoser» 
faaet med saerdeles mange tilfaelde af dementia praecox. For den, 
der betragter anfaldene under synspunktet af et sammenhaengende 
klinisk hele, vil en influenza, som kanske indfinder sig ferst flere 
aar efter de f0rste tegn til sindssygdom* naturiigvis ikke komme til 
at staa som dennes aarsag. 

I 9.8 ®/o er de forste sygdomstegn fort tilbage til et eller andet 
sindslndtryk, rystelsen og dodsangsten ved sammenstod mellem 
skibe, forlis eller fald gjennem isen, uhyggelige begivenheder i ens 
na^rmeste kreds som udbrud af sindssygdom, pludselige dedsfald 
eller selvmord. Hvor megen vegt man skal tillaegge disse indtryk, 
er altid vanskeligt at bedemme. 1 andre tilfaelde end de naevnte 
var det ofte paatageligt, hvor folsomheden paa forhaand var saar og 
modstandskraften ringe, som naar de graemmede sig syge over, at 
familien havde paafort andre skab, tog sig naer af folkesnak eller 
lod sig vetskra^mme af en trudsel. Alt var forberedt til udbrud; 
der manglede bare den ta?ndende gnist. 

Ingen af de par hundrede unge maend kan sees at have vaeret 
offer for den saakaldte ulykkelige kjaerlighed, og den skjaebnesvangre 
betydning, man har tillagt den i folkemunde og digtning, er idet- 
mindste overdreven *. En amerikafarer, som ved hjemkomsten fandt, 
at kjaeresten havde faat barn med en anden, tog sig nok naer heraf; 
men da han da allerede bar paa sindssygdommen. kom sorgen for 
sent til at faa skylden for dette tilfaelde. 



Vi har hermed fulgt de unges faerd fra deres indtraeden i verden 
og helt til asylets dor lukker sig efter dem. Naar der nu skal af- 
laegges regnskab for det resultat, undersogelserne har givet, maa vi 
bekjende, at om sindssygdommens egentlige aarsag ved vi ingen 
ting. Kun i en tredjedel af alle tilfaelde er der haendt et eller 
andet, som kan siges at have virket svaekkende og derved givet 
stodet til sygdommens udbrud. Det overveiende antal er blevet sinds- 
syge uden leilighedsaarsag, hvor noie der end er ledt efter nogen. 

* Kn erfaren digter siger ogsaa i sine erindringer, at «naar han taenker sig lidt 
tilbage, da kan han erindre tre bekjendte, som har taget sig afdage af ulykkelig kjaer- 
lighed. og fire, som af samme grund er blevet fyldesvin*. (Henrik Wergeland, 
Hasselnedder, s. ]]]). Han synes altsaa ikke at have stedt paa nogen, som blev sinds- 
syg deraf. 



AARSAGSFORHOLD 29 1 



Denne kjendsgjerning behover ikke lede til undervurdering af 
leilighedsaarsagens betydning i al almindelighed; men den maner 
til skjaerpet kritik ved dens vaerdsaettelse i det enkelte tilfaelde. 
Altfor ofte sluttes til sammenhaeng, hvor der kun er sammentraef, 
og selv hvor vi mener tydelig at kunne se, hvad det er for en 
draabe, som bar bragt baegeret til at flyde over, er vi lige kloge 
paa, hvad der har bragt dets indhold til at stige. Det er for den 
videre forskning om aarsagerne vigtigere at have dette forhold for 
0ie end at slaa sig tilro med, at der oftest findes arv og undertiden 
en svaekkende omstaendighed. som stoder til udenfra. Svaekkelsen er 
et altfor almindeligt begreb til at forklare andet, end at man lettere 
bliver syg, og selv om man tror at vide grunden til, at det netop 
er hjernen, sygdommen slaar sig paa, er det fuldstaendig dunkelt, 
hvorfor sindssygdommen netop antager denne form. 

Ligesaa uventet som sygdommen kommer, kan den stanse for 
kortere eller laengere tid, og ligesaa uberegnelig kan den blusse op 
igjen. Upaavirkelig af alle indgreb baerer hvert naeste skridt ned- 
over; hvor man haaber at kunne udrette noget ved at skaane og 
styrke, gjor den alle vore forsigtighedsregler til skamme, og hvor 
bedring indtraeder, har vor behandling ingenting at rose sig af. 



Anforte arbeider. 

(Endel korte henvisninger om specielle emner er givet i noter til teksten og ikke 
medtaget her.) 

Laerebeger. 

1. Arndt, Rudolf. Lehrbuch der Psychiatric. Wien u. Leipzig 1885. 
' 2. Clouston, Clinical lectures on mental diseases. 1892 (s. 564 fig.). 
1896 (s. 258). 

3. Cullerre, Trait^ pratique des maladies mentales. 1890. 

4. Dagonet. Traits des maladies mentales. Udgave af 1862 og 1894. 

5. Es^juiroL Des maladies mentales. Paris 1838. (iste udgave 1814). 

6. Flemming. Pathologie u. Therapie d. Psychosen. Berlin 1859. 

7. Flindt. Oversigt over de vigtigste sindssygdomsformers kliniske op- 
traeden. Kjbhvn. 1 886. 

8. Friedenreich. Kortfattet, speciel Psykiatri. Kjbhvn. 1901. 

9. Friedreich. Allg. Diagnostik d. psychischen Krankheiten. Wiirzburg 1832. 

10. Georget. De la folie. Paris 1820. 

1 1 . Griesinger. Die Pathologie u. Therapie der psychischen Krankheiten. 
1 86 1 og 1876. 

12. — Udgave ved Levinstein-Schlegel 1892. 

13. Guislain. Le(;ons orales. 1852. 

14. Hammond. A treatise on insanity. London 1883, s. 113. 

15. Heinroth. Anweisung fiir angehende Irrenarzte etc. Leipzig 1825. 
Jfr. Mobius, Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 55, 1898. 

16. Holm^ Harald. Den specielle Psykiatri. Kr.ania 1895. 

17. Jacobi. Beobachtungen iiber die Pathol, u. Therapie der mit Irreseyn 
verbundenen Krankheiten. Elberfeld 1830. 

18. Kieser. Elemente der Psychiatrik. Breslau u. Bonn 1855. 

19. Kirchhoff. Lehrbuch d. Psychiatrie. Leipzig u. Wien 1892. 

20. Kochy L. Leitfaden der Psychiatrie. 1889. 

2 I . Schroeder v. d, Kolk. Die Pathologie u. Therapie d. Geisteskrankheiten. 
Braunschweig 1863. 

22. Korsakoff. Kursus i Psykiatri. 1893. Anfort efter Tschisch og en 
anmeldelse i Allg. Zeitschr. f. Ps., Bd 50, s. 767. 

23. Kovalevski. Haandbog i psykiatri. 1886. Anf. efter Daraszkiewicz. 

24. Kraepelin. Psychiatrie. Udgaven af 1893, 1896 og 1899. 

25. V. Krafft'Ebing. Lehrbuch. Udgaven af 1888 og 1893. 



ANF0RTE ARBEIPER 29 J 



26. Lange, Ft. De vigtigste sindssygdomsgrupper. Kjbhvn. 1894. 

27. Leegaard, Forelaesninger over sindssygdomme. Krania 1895. 

28. Leidesdorf, Lehrbuch d. psychischen Krankheiten. Eriangen 1865. 

29. Bevan Lewis, A Text-book of ment. diseases, 1889, s. ^45. Second 
edition 1899, s. 390. 

30. Marci. Traits pratique des maladies mentales. 1862. 

^ I . Maudsley, The Physiology and Pathology of Mind. 1 867. (Die Phy- 
siologie und Pathologie der Seele. 1870). — Pathology of Mind. 
2^ edit. London 1895, s. 387. 

32. Meynert. Klinische Vorlesungen iiber Psychiatrie. 1890. 

}}. Mercier. A textbook of insanity. London 1902. 

34. Morel. Traits des maladies mentales* Paris i860. 

35. MorsellL Manuale di semeiotica delle malattie mentali. Milano 1885. 

36. Neumann, Heinrich. Lehrbuch d. Psychiatrie. Eriangen 1859. 

37. Pinel. Traits m^dico-philosophique sur Tali^nation mentale. Paris 
1809. (2® ^dit). 

38. Rdgb. Manuel des maladies mentales. 2^ edit. Paris 1892. 

39. Savage. Klinisches Lehrbuch der Geisteskrankhciten. 1887. Deutsch 
von Knecht. (Oversat efter originalen af 1884). 

40. Schlager. Vortrage iiber die Erkenntniss u. Behandlung d. Geistes- 
storungen. Wien 1865. 

41. Schiile. Handbuch d. Geisteskrankhciten. Udgave af 1878 og (Kli- 
nische Psychiatrie) 1886. 

42. Sommer, R. Diagnostik der Geisteskrankhciten. 1894. 

43. — Lehrbuch d. psycho-pathol. Untersuchungsmethoden. Wien u. Ber- 
lin 1 899. 

44. * Vering. Psychische Heilkunde. Leipzig 1817 — 1821. 

45. Wernicke. Grundriss d. Psychiatrie. Leipzig 1900. 

46. Weygandt. Atlas u. Grundriss d. Psychiatrie. Miinchen 1902. 

47. Ziehen. Psychiatrie. 1894. 

Ungdomsaarenes sindssygdomme. Dementia praecox. 

Hebefreni. 

48. Ball. De la folie de la puberty ou h^b^phr^nie. L'Enc^ph. nr. i. 
1884. (Ref. i Neurol. Centralbl. 1885). 

49. Bertschinger. Die Verblodungspsychosen in der kantonalen zurcherischen 
Pflegeanstalt Rheinau. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 58. (1901). 

50. Bleuler. Foredrag over dementia praecox, ref. i Psychiatr. Wochen- 
schrift. Bd. I, nr. 28. 

5 1 . Bourneville et Sollier. Folie de Fadolescence. Progr^s medical 1 888 
(17, 18); 1889 (5). 

52. Charpentier. Foredrag paa Congrfes de Rouen 1890 (anf. hos Chri- 
stian og Vigouroux). 

53. Christian. De la d^mence pr^coce des jeunes gens. Contribution k 
r^tude de Th^b^phr^nie. Annales medico-psych. 1899, i — 5. 

54. Clouston. The neurosis of development, 1891, s. iio. — Develop- 
mental insanities. Hack-Tuke's Dictionary, 1892. 

55. Cullerre. Prognostic ^loign^ des psychoses de la pubert^. Archives 
de neurologic X 1900 s. 246. 



294 DEMENTIA PRvECOX 



56. Daraszkiewicz. Ueber Hebephrenic, insbesondere deren schwere Form. 
Dorpat 1892. 

57. Dide et ChSnais, Recherches urologiques et h^matologiques dans la 
d^mence pr^coce. Annates medico-psych. 1902, II, s. 404. 

58. Diskussion om dementia praecox. Ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych. 1899, 
Bd. 56, s. 254. 

59. Langdon Down. On some of the mental affections of childhood and 
youth. (Letterson. Lect. 1887). S. 17. 

60. Dunton. Report of a case of dementia praecox. Americ. journ, of 
the medic, sc. Jan. 1902. — Some points in the diagnosis of dem. 
praec. Americ. journ of insanity. Vol. 59, nr. 1. — Report of a 
case of dem. praec. with autopsy. Ibid. 1903, nr. 3. 

61. Fink. Beitrag zur Kenntniss des Jugendirreseins. Allg. Zeitschr. f. 
Psych. Bd. 37, s. 490. 

62. Finzi e Vedrani. Contributo clinico alia dottrina della demenza precoce. 
Riv. sper. di fren. 1899. Vol. 25, s. 180 og 366. 

63. Hecker. Die Hebephrenie. Ein Beitrag zur klinischen Psychiatric. 
Virchow's Arch. f. pathol. Anat. u. Physiol, u. f. klin. Medicin. Berlin 
1871. Lll, s. 394. 

64. Ilberg. Jugendirresein. Volkmann's Vortrage nr. 224. 

65. Kahlbaum. Heboidophrenie. Foredrag, ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych. 
Bd. 41. — Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 46. 

66. Kraepelin. Zur Diagnose und Prognose der dementia praecox. Allg. 
Zeitschr. f. Psych. Bd. 56 (1899), s. 254. 

67. Lane. A study of Hebephrenia. American journ. of insan. 1895. 

68. Mdichline. Revue neurologique. Novbr. 1894. Anf. efter Christian. 

69. Mairety A. Folie de la puberty. Annates m^dico-psych. 1888— 1889. 

70. Mandalori. Demenza precoce. Napoli 1901. Anm. i Annates medico- 
psych. 1902, s. 136. 

71. Pick. Ueber primare chronische Demenz im jugendl. Alter. Prager 
med. Wochenschr 1891. 

72. Pickett A study of the insanities of adolescence. Journ of nerv. and 
ment. dis. Aug. 1901, s. 440. (Foredrag decbr. 1900). 

73. Rousseau. Folic k T^poque dc la pubert^. Thdsc k Paris 1857. 

74. Scliolz. Ueber Pubertatsschwachsinn. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 53, 
s. 912. 

75. Seppilli. Delle psicosi della puberty Alii del V*^ congress© etc. 1 886, s. 321. 

76. Serieux. La d^mence precoce. Annates de la soci^t^ de m^decine de 
Gand. 1 901. — Gazette hebdom. de medicine. 1901. — Revue 
de psychiatric. 1902. 

77. Sdrieux et Masselon. Les troubles physiques chez tes dements pr^coces. 
Annates m^dico-psych. II. 1902, s. 449. 

78. Sprague og Hill. Primary dementia and dementia praecox. Transact. 
Americ. Medic-psych. Assoc. May 1900. — American. Journ. of 
Insanity. Vol. 57, nr. 2, s. 215 (S) og 319 (H). 

79. Sterz, H. Ueber psychische Siorungen im Pubertatsalter. Jahrbiicher 
f. Psych. I. 1879, s. 94. 

80. Trowbridge. The insanity of pubescence. The Alienist and Neuro- 
log. Vol. nr. 12, s. 341. 1891. (Ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych. 
Bd. 49). 



ANF0RTE ARBEIDER 295 



81. Tromner. Das Jugendirresein. Alt's Abhandlungen Bd. Ill, H. 5. 

82. Vigouroux, Contribution a I'^tude de la d^mence pr^coce. Annales 
m^dico-psych. 1894 (bd. 19), s. 62. 

83. Voisin, Les psychoses de la puberty. Paris 1900. — Ueber Psy- 
chosen d. Pubertal. Wiener med. Presse. Nr. 35. 1900. 

84. Wideroe, J. Primaer pubertetsdemens (dementia praecox). Norsk Maga- 
zin f. Laegev. 1898, s. 367. 

85. Wille, Walter. Die Psychosen des Pubertatsalters. Leipzig 1898. 

86. Ziehen. Zur Differentialdiagnose d. Hebephrenie. Psychiatrische en 
neurol. Bladen 1902, nr. i. Ref. i Centralbl. f. Nerv. u. Psych. 
1902, s. 478. 

Katatoni. 

87. Arndt, Erich. Ueber die Geschichte der Katatonie. Centralbl. f. Nerv. 
u. Psych. XXV Jahrg. (1902), s. 81. 

88. Aschaffenburg. Die Katatoniefrage. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 54, 
s. 1004. 

89. Behr. Die Frage der Katatonie. Dorpat 1891. Ref. i Neurol. 
Centralbl. 1892. 

90. Binder. Ueber mot. Storungen stereotypen Charakters bei Geistes- 
kranken mit besonderer Beriicksichtigung der Katatonie. Arch. f. Psych. 
Bd. 20, s. 628. 

91. Brosius. Die Katatonie. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 33, s. 770. 

92. Diskussion om katatoni ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 37, s. 570. 
Ligesaa i Bd. 55, s. 60. 

93. Dufour. Catalepto-catatonie au cours de la fi^vre typhoide. Revue 
neurologique. 1 900, nr. 21, s. 970. (Ref. i Centralbl. f. Nerv. u. 
Psych. 1902, s. 483). 

94. GoodalL Observations upon «Katatonia». Journ. of ment. sc. 1892, 
s. 227. 

95. Ilberg. Die Bedeutung der Katatonie. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 55, 
s. 417. 

96. Jensen. Die Katatonie Allg. Encykl. der Wissensch. u. Kiinste. 2. sect. 
34. 1881. (Ref. i Allg Zeitschr. f. Psych.). 

97. Kahlbaum. Ueber das Spannungsirresein. Arch. f. Psych. Bd. 11. 
Allg. Zeitschr. Bd. 26, s. 719. — Die Katatonie oder das Span- 
nungsirresein. Berlin 1 874. 

98. Kaiser, O. Beitrage z. Differentialdiagnose der Hysterie u. Katatonie. 
Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 58. 

99. Kiernan Katatonia. American journ. of insanity. 1877. — Alien, 
and neurol. Oct. 1882, s. 558. — Detr. Lancet. 1884. (Ref. hen- 
holdsvis i Allg. Zeitschr. f. Psych, Bd. 36, Centralbl. f. Nerv. u. 
Psych. 1883, og Allg. Zeitschr. f. Psych., Bd. 41). 

100. Knecht. Ueber die katatonischen Erscheinungen in der Paralyse. 
Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 42, s. 331. 

101. Konrdd. Beitrage zur Lehre von der Katatonie. Orvosi Hetilap 1882, 
36^ 37» 38- Uddrag i Pester medizin. chir. Presse 1882, nr. 42, 43. 

102. Laufenauer. Ueber katatonische Verriicktheit. Orvosi Hetilap, 1882, 
nr. 2. Ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 38. Litt. s. 388. 



296 DEMENTIA PRvECOX 



03. Lehmann, F. Zur Pathologic der katatonen Symptome. Allg. Zeitschr. 
f. Psych. Bd. 55, 1898. 

04. Lundborgy H. Beitrag z. klinischen Analyse des Negativismus bei 
Geisteskrankheiten. Centralbl. f. Nerv. u. Psych. 1902, s. 555. 

05. Masoin. Remarques sur la catatonie. Journ. de Neurologic. 1902, 
nr. 4. (Ref. i Centralbl. f. Nerv. u. Psych. 1902, s. 482). — Les 
symptdmes catatoniques dans la d^mence pr^coce. Revue neurologique 
1903, nr. 16, s. 808. 

06. MeyeTy E. Zur progn. Bedeutung d. katatonischen Erscheinungen. 
Miinchener med. Wochenschr. 1902, 32. 

07. Mickle, Katatonia. Brain. Jan. 1890. 

08. Mucha. Beitrage zur Kenntniss d. Katatonie. Allg. Zeitschr. f. Psych. 
Bd. 55, s. 429. 

09. V. Muralt. Katatonische Krankheitsbilder nach Kopfverletzungen. Allg. 
Zeitschr f. Psych. Bd. 57. 

10. Naecke. Ueber katatonische Symptome im Verlaufe der Paralyse bei 
Frauen. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 49, s. 51. 

11. — Raritaten aus d. Irrenanstalt. 3. Fall v. Katatonia alternans. 
Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 50, s. 645. 

12. Neisser. Ueber die Katatonie. Stuttgart 1887. 

13. — Ueber das Symptom der Verbigeration. Allg. Zeitschr. f. Psych. 
Bd. 46, s. 168. 

14. Nolan. Is katatonia a special form of mental disorder? Journ. of 
ment sc. 1892, s. 531. 

M. Conolly Norman. Dublin Journ. of medic, sc. 1890. Anfort efter 

Nolan. 
10. Ostermayer. Katatonie. Deutsches Archiv f. klin. Medizin. Bd. 48. 

17. — Klinische Mittheilung. Ein class. Fall Kahlbaum'scher Katatonie. 
Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 48, s. 358. 

1 8. Peterson og Langdon. Foredrag om katatoni ref. i Proceedings of the 
american medico-psychol. association. (Baltimore 1897). Anf. efter 
Annales m^dico-psycholog. 1901, s. 142. Jfr. Church Archibald za^ 
Fr. Peterson: Nervous and mental diseases. London 1899. 

19. Rebs. Ein Fall von Katatonie. Erlangen 1877. 

20. Rust. Ueber die Katatonie. Berlin 1879. 

2 I . Schermersy D. Ueber Katatonie. Psychiatr. en neurol. Bladen 1 90 1 , 
nr. 3 u. 4. (Ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych.). 

22. Schiile. Zur Katatonie-Frage. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 54, s. 515. 

23. — Klinische Beitrage zu der Katatonie. Allg. Zeitschr. f. Psych. 
Bd. 58. 

24. Siglas et Chaslin. La Catatonie. Archives de Neurologie. 1888, 
nr. 44—46. Oversat i Brain XII. 

25. Serbskiy W. Ueber die unter dem Namen Katatonie geschilderten 
Psychosen. Autoref. i Centralbl. f. Nerv. u. Psych. 1891, s. 145. 

26. Percy Smith. Case of so-called Katatonia. Journ. of ment. sc. 1892, 
s. 403. 

27. Staelin. Ueber Katatonie. Jahrb. d. Hamb. Staatskrankenanst. Ill, 
91-92. 

28. Svensony Frey. Om katatoni. Hygiea. 1902, s. 107. 

29. Tamburiniy Augusto. Le pazzie catatoniche. Atti del congr. di psi- 



ANF0RTE ARBEIDER 297 



chiair. tenutosi in Siena nel 1886, s. 216. — Ueber Katatonie. 
Der Irrenfreund. 1887, s. 126. 

130. Tkhisch. Die Katatonie. Monatsschr. f. Psych, u. Neur. Bd. VI 
(1899), s. 38. 

131. Vogty R. Zur Psychologic der katatonischen Symptome. Centralbl. 
f. Nerv. u. Psych. 1902. Nr. 150. — Zur Psychophysiologic des 
Negativismus. Centralbl. f. Nerv. u. Psych. 1903, s. 85. 

132. Worcester, The katatonie symptom-complex. Americ. journ. of insa- 
nity 1899, vo'- 5 5 '^- 5^9- 



Andre arbeider. 

33. Aldridge, West Riding Report, IV, anf. efter Whiiwell (nr. 211). 

34. Alzheimer. Anatomische Grundlagen einiger Psychosen. Monatschr. 
f. Psych. Bd. II. 1897. 

35 Anacker. Encyklopadie der gesammten Tierheilkunde. II, 85. 

36. Arndt, Rudolf. Chorea u. Psychose. Archiv f. Psych. Bd. I. 1868. 

37. — Ueber Katalepsie u. Psychose. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 
30, s. 28. 

38. — Ueber Tetanie u. Psychose. Ibid, s. 53. 

39. Atti deir XI** Congresso della society freniatrica italiana. Riv. speri- 
ment. di fren. 1902. 

40. Baillarger. Annales m^d. psych. 1843, s. 76. 

41. Fletcher Beach. A case of tumour of the brain etc. Journ. of 
ment sc. 1 879, s. 326. 

42. Bechterew. Unaufhaltsames Lachen u. Weinen bei Hirnaffectionen. 
Arch. f. Psych. Bd. 26, s. 791. 

43. — Ueber periodische acute Paranoia simplex als besondere Form 
periodischer Psychosen. Monatschr. f. Psych, u. Neurol. Bd. V, s. 321. 

44. Binswanger. Ueber die Pathogenese u. klinische Stellung der Er- 
schopfungspsychosen. Berliner klin. Wochenschr. 1 897, s. 496 og 523. 

45. Clouston. Presidential address. Journ. of ment. sc. 1888, s. 342. 

46. — Phtisical insanity. Hack Tuke's Dictionary. 1892. 

47. Cowen. Maniacal chorea in a male adolescent. Journ. of ment. sc. 1 897. 
— A case of stuporous melancholia. Journ. of ment. sc. Juli 1900. 

48. Cramer. Die Hallucinationen im Muskelsinn etc. Freiburg 1889. 

49. Dahl, Ludv. Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge. Kr.ania 
1859. 

50. Dedichen, Henrik. Paa begge sider af sindssygdommens graense. 
Krania 1898. — Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri. 
1903, s. 104. 

5 1 . Delasieuve. Des diverses formes de folie. Journal de medicine men- 
tale. 1851. 1852. 

52. Etoc Demazy. De la stupidity consider^e chez les ali^n^s. Paris 1835. 
Anf. efter Schroeder v. d. Kolk (nr. 21). 

53. Dercum. A clinical classification of insanity. Journ. of nerv. and ment. 
diseases. Vol. 38. Septbr. 1901, s. 489. 

54. Dieckhoff. Die Psychosen bei psychopathisch Minderwerthigen. Allg. 
Zeitschr. f. Psych. Bd. 55, s. 215. 



298 DEMENTIA PR/tCOX 



155. Evensen, Hans. Den kroniske alkoholismes kliniske former. Norsk 
Magazin for Laegev. 1899, nr. 2. 

56. Fehr. Influenza som aarsag til sindssygdom. Kjbhvn. 1898. 

57. Freusberg, Ueber mot. Symptome bei einfachen Psychosen. Arch, 
f Psych. Bd. 17, s. 757. 

58. GadeUus. Ett ovanligt fall af stupor osv. Hygiea 1894, s. 385 

59. Geill. Om sindssygdom, s. 57. 

60. Benoist de la Grandi^re. De la nostalgic. Paris 1873. (Anf. i Allg. 
Zeitschr. f. Psych. Bd. 39, s. 131). 

61. Herkar. Zur klinischen Diagnostik u. Prognostik der psychischen 
Krankheiten. Allg. Zeitschr. f. Psych. Bd. 33, s. 602. 

(52. Holm, R. A. Om Katalepsi. Nordisk med. Archiv. 1871. 

63. — Om automatiske bevaegelser hos sindssyge. Kjbhvn. 1873. 

64. Hoist, Axel. Skolehygieniske unders0gelser. Tidsskr. f. d. norske 
laegeforening. 1 900. 

65. Ireland. Anmeldelse i Journ. of ment. sc. 1902, s. 582. 

66. Janet. L'automatisme psychologique. Paris 1889, s. 52. 

67. Kahlbaum. Die Gruppierung d. psychischen Krankheiten. Danzig 1803. 

68. Key. Skolehygieniske undersogelser. Anfort efter WeyFs Handbuch 
d. Hygiene. 

69. Kjellberg. Om nicotinforgiftning. (Saertryk af) Svenska lakaremotets 
forh. 1 89 1. 

70. Koch. Die psychopaihischen Minderwerthigheiten. 1893. 

7 1 . Koppen. Ueber Chorea u. andere Bewegungserscheinungen bei Geistes- 
kranken Arch. f. Psych. Bd. 19, s 707. 

72. Lange, C. Om sindsbevaegelser. Kjbhvn. 1885. 

73. — Fr. Om arvelighedens indflydelse i sindssygdomme. Kjbhvn. 1883. 

74. Macpherson. On a case of acute mania with symmetrical gangrene of 
the toes (Raynaud's Disease). Journ. of ment. sc. 1889. 

75. Magnan et ISSrieux. Le ddlire chronique k involution syst^matique. 
Paris 1892. 

76. Marro. La puberta. Sec. ediz. 1900. 

77. Meyer, Ludwig. Chorea and insanity. Hack Tuke's Dictionary. 

78. Neisser. Ueber Sanders Verriicktheit. Arch. f. Psych Bd. 19, 
s. 504. 

79. Nolan. Stuporose insanity consecutive to induced hypnotism. Journ. 
of ment. sc. 1891, s. 75. 

80. Conolly Norman. Emphysema of the subcutaneous areolar tissue occur- 
ring in a case of acute mania. Journ. of ment. sc. Oct. 1899. 

81. Obernier. Zur Casuistik der Hirntumoren. Virch. Arch. Bd. 36. 1866. 

82. Osswald. Die Tuberculose in den Irrenanstalten. Allg. Zeitschr. f. 
Psych. Bd. 59, s. 45 1. 

83. Poehl. Die Einwirkung der Spermins auf den Stoffumsatz Zeitschr. 
f. klinische Medicin. Bd. 26, 1 u. 2. Deutsche med. Wochenschr. 
1895, nr. 6. 

84. Pontoppidan. Psychiatriske forelaesninger og studier. 1892. Anden 
raekke 1893. Tredie raekke 1895. 

85. — Betragtninger over vort sindssygevaesen. Bibliothek for laeger. 
1 90 1 (s. 486). 

86. Poulsen. Studier over primaer idiopathisk amentia. Kjbhvn. 1896. 



ANF0RTE ARBEIDER 299 



87. Ribot. Psychologic de rattention. Paris 1898, s. 32. 

88. Rieger. Ueber normale u kataleptische Bewegungen. Arch. f. Psych. 
Bd. 13 (1882). 

89. RittL 6loge de Dr. E. Billed. Annales m^dicopsych. 1900, s. 29. 

90. Roller (jun.). Molorische Storungen beim einfachen Irresein. Allg. 
Zeitschr. f. Psych. Bd. 42. 

9 1 . Rothmann u. Nathanson. Ueber einen Fall von kaialeptiformer Lethar- 
gic. Arch. f. Psych. Bd. 32, s. 309. 

92. Roubinovitch. Des vari^t^s cliniques de la folic en France et en 
Allemagne Paris 1896. 

93. Saint- Bourdin. Traill de la catalepsie. 1841. Anf. efter Janet. 

94. Sakaki Ueber das Imubacco. Neurologia (Tokio). Bd. 1, 2. 

95. de Sanctis. Sulle classificazioni dclle malattie mentali. Riv. speriment. 
di fren. 1902, s. 180. 

96. Sandbergy Ole. Generalberetninger fra Gaiistad asyl. 1856, i8s9, 
i860, 1861, 1862. 

97. — Klinisk Femtenaarsberetning. Norsk Magazin f. Laegev. 1871. 

98. Sander. Ueber einc spcziclle Form der primaren Verriicktheit. Arch, 
f. Psych. Bd. 1. 1868. 

1 99. Savage and Mercier. Insanity of conduct. Journ. of ment. sc. 1 896. 

200. Schaffer, Karl Suggestion und Reflex. Jena 1895, s. 77. 

201. Schiile. Die Dysphrenia neuralgica. Nach Beobachtungen an weib- 
lichen Kranken Karlsruhe, 1867. 

202. Seghn. La d^mence paranoide. Annales m^dico-psych. 1900, s. 232. 

203. Skae, The Morisonian lectures on insanity for 1873. Journ. of 
ment. sc. 1873 og 1874. 

204. Sollied. Sindssygdom og aandsarbeide. ^^Tidssignaler^. 1895, nr. 6. 

205. Spitzka. Cases of masturbation. Masturbatic insanity. Journ. of 
mental sc. 1887 (s. 5*7, 238, 395) og 1888 (s. 52, 216). 

200. Svetlin. Ein Beitrag zur Lehre von der Katalepsie. Arch. f. Psych. 
Bd. 8, 1878, s. 549. 

207. Venturi. Le degenerazioni psico-sessuali. Torino 1892, s. 330. 

208. Vogty Ragnar Den psykiatriske metode ved Heidelberger-universi- 
tetet. Norsk Magazin f. Laegev. 1899, s. 1083. 

209. Warnock. A case of catalepsy etc. Journ. of ment. sc. 1895, s. 82. 
2 I o. WestphaL Die Verriicktheit. Foredrag, ref. i Allg. Zeitschr. f. Psych. 

Bd. 34, s. 252. 

211. Whim'ell. A study of stupor. Journ. of ment. sc. 1889. 

212. Willis. Opera omnia. Amsterdam 1682. Anf. efter Cullerre. 

213. Wingej Paul. Den norske sindssygelovgivning. Kr.ania 1901. 

214. — Peter. Foredrag over Sindssygdomme. Norsk Magazin f. Laegev. 
1873 og 1874. 

Tilkomne under trykningen: 

215. Berger. Experimentelle Studien zur Pathogenese akuter Psychosen. 
Allg. Zeitschr. f. Psych. 1903, s. 960. 

216 Bernstein. Ueber die Dementia praecox. Allg. Zeitschr. f. Psych. 

Bd. 60, s. 554. 
217. Bruce^ L. r& Peebles. Clinical and experimental observations on kata- 

tonia. Journ. of. ment. sc. Oktbr. 1903 s. 614. 



JOO DEMENTIA PRyECOX 



2 1 8. Oausy M. Catatonic et stupeur. Revue neurologique X. 1903, 
nr. 16, s. 802. 

219. Dawson. Notes on two cases illustrating the difference between 
katatonia and melancholia attonita. Journ. of ment. sc. Oktbr. 190^ 
s. 614. 

220. Jahrmiirker, M. Zur Frage der Dementia praecox. Halle, 1903. 

221. Levi'Bianchini SulPeta di comparsa e suii' influenza delP ereditarieta 
nella patogenesi della demenza primitiva o precoce. Ri vista sperim 
di fren. 1903, s. 558. 

222. Sommer^ R. Zur Kritik der Dementia praecox. Beitrage zur psy- 
chiatrischen Kiinik 1903, s. 184. 



•♦■•■♦ » 






»< 



■-i