Den blandede økonomis blandingsforhold - et oecd- perspektiv = English translation: the mix of the mixed economy - an OECD perspective

UNIVERSITY OF

ILLINOIS LIBRARY

AT URBANA-CHAMPAIGN

BOOKSTACKS

Digitized by the Internet Archive

in 2011 with funding from

University of Illinois Urbana-Champaign

http://www.archive.org/details/denblandedekonom1587brem

BEBR

FACULTY WORKING
PAPER NO. 89-1587

Den blandede økonomis
blandingsforhold — et
oecd-perspektiv

English Translation: The Mix

of the Mixed Economy— An OECD

Perspective

Hans Brems

College of Commerce and Business Administration
Bureau of Economic and Business Research
University of Illinois Urbana-Champaign

FACULTY WORKING PAPER NO. 89-1587

College of Commerce and Business Administration

University of Illinois at Urbana-Champaign

August 1989

Den blandede økonomis blandingsforhold- -
et oecd-perspektiv

(The Mix of the Mixed Econony--An OECD Perspective)

Hans Brems , Professor
Department of Economics

HANS BREMS
DEN BLANDEDE ØKONOMIS BLANDINGSFORHOLD— ET OECD-PERSPEKTI V

(THE MIX OF THE MIXED ECONOMY— AN OECD PERSPECTIVE)

English-Language Abstract

The present paper, intended for a Scandinavian general public,
is a Danish-language, broader, and nontechnical version of the simul-
taneous English-language Faculty Working Paper "The Mix of the Mixed
Economy--A Cross-Country Perspective".

The present paper begins by describing some dimensions of the
mix of the mixed economy. Each displays considerable variation
among OECD countries. Such variation is then used to do a cross-country
regression analysis of the effects of the size of government upon
inflation, participation rate, hours per worker, overall labor supply,
gross saving, and growth. As for the effect upon the underground
economy, tindings by others are briefly summarized.

The paper closes by seeing its findings in the context of
demand-side versus supply-side economics.

HANS BREMS
Box 99 Commerce West
2. august 1989 1206 S. Si xth Street

Økonomi og Politik r»u-~ ..%»!«« ■■ cioon

Institut for fremtidsforskning Champa.gn, IL 61820

Løngangstræde 25

DK- 1468 Copenhagen K (217)344-0171

Denmark 1103 South Douglas Avenue Urbana, Illinois 61801

DEN BLANDEDE ØKONOMIS BLANDINGSFORHOLD—ET OECD-PERSPEKTIV

Professor, dr. pol i t. Hans Brems, University of Illinois*

I. INDLEDNING

Men står vi i gruvan under jord
eller sår vi på Skånes slatt,
så formår vi dock liktydiga ord
om det som ar riktigt och ra'tt.

Ljunghill (1975)

1 . Sverige som yderpunkt

Schumpeter (1942) ventede, at selve kapitalismens økonomiske
sukces ville underminere de samfundsinstitutioner, som beskyttede
den, først og fremmest en talstærk klasse af små selvstændige er-
hvervsdrivende. Han skulle få mere ret i Sverige end i andre ka-
pitalistiske lande.

Svensk industri blev tidligt domineret af virksomheder i verdens-

format. Sådanne foretagender kunne møde hårdt lønpres med innovation
og rationalisering, der lå udenfor småvirksomheders rækkevidde, og
storforetagendernes dominans steg yderligere. Eliasson (1988: 163)
viser, at de fire største (Volvo, Electrolux, ASEA og Ericsson) i 1980
skabte 22 procent af svensk industris forædl i ngsværdi --mere end dobbelt
så høj en procent som i 1950.

Den arbejdskraft, som blev overflødig ved rationalisering og ved
lukning af småvirksomheder, blev absorberet af en hastigt voksende offent-
lig sektor, som producerede boliger, børnepleje, sygepleje og uddan-
nelse og som administrerede stadig større indkomstoverførsler. Men
under 44 års socialdemokratisk styre ekspanderede den offentlige sektor
aldrig i form af nationalisering af industrivirksomheder.

2. Blandingsforholdets dimensioner

Den blandede økonomis blandingsforhold mellem privat og offent-
lig aktivitet har adskillige dimensioner, og hver af dem udviser en
betydelig variation mellem OECD-landene. Men variationens ene yder-
punkt er ganske rigtigt altid Sverige (tæt fulgt af Danmark) og dens
andet yderpunkt altid Japan.

Lad os begynde med at kortlægge nogle dimensioner.

-3-

3. Det offentlige som arbejdsgiver

For 1980-1986 rapporterer OECD (1988b: 38) offentlig beskæf-
tigelse i procent af total beskæftigelse:

Sverige 32.2

Danmark 29.9

EF 17.1

USA 16.2

Schweiz 11.0

Japan 6.6

Her spænder variationen altså særligt vidt.

4. Det offentlige som indkomstomfordel er

For 1980-1986 rapporterer OECD (1988b: 63) sociale indkomst-
overførsler i procent af bruttonationalprodukt :

Sverige 18.3
EF 18.2

-4-

Danmark 17.0

Schweiz 13.3

USA 11.3

Japan 10.9

Her spænder variationen ikke nær så vidt. Social sikring
er akcepteret i alle fremskredne lande.

5. Det offentlige som producent

Indkomstoverførsler er som vi ved ingen bestanddel af
bruttonationalproduktet. Men en meget vigtig bestanddel af det
er offentligt forbrug, altså det offentliges produktion
af boliger, børnepleje, sygepleje, uddannelse etc. For 1980-1986 rappor-
terer OECD (1988b: 62) sådant offentligt forbrug i procent af bruttona-
tionalprodukt:

Sverige 28.3
Oanmark 26.5
EF 18.9

-5-

USA 18.1
Schweiz 13.1
Japan 9.9

Adderer vi sociale indkomstoverførsler, offentligt forbrug,
subsidier, rentebetalinger og kapitaldannelse, får vi de samlede
offentlige udgifter, og de skulle jo gerne finansieres af offent-
lige indtægter.

6. Det offentlige som skatteopkræver

For 1980-1986 rapporterer OECD (1988b: 64) offentlige ind-
tægter i procent af bruttonationalprodukt:

Sverige

59.2

Danmark

54.2

EF

43.2

Schweiz

33.9

USA

31.1

Japan

29.8

-6-

7. Regressionsanalyse af ti OECD-lande

Den betydelige variation af blandingsforholdet mellem OECD-
landene frister os til at undersøge blandingsforholdets mulige
virkninger på inflation, arbejdsudbud, opsparing og vækst. Lad
os se lidt nøjere på ti fremskredne OECD-lande langs Atlanterha-
vet og Stillehavet: Australien (A), Canada (CND), Danmark (DK),
Frankrig (F), Forbundsrepublikken Tyskland (D), Japan (J),
Sverige (S), Schweiz (CH), United Kingdom (UK), og USA (US). De
tal, vi skal bruge, er samlet i tre tabeller i vort appendiks.

Vi begynder med blandingsforholdets virkning på inflation.

II. OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE OG INFLATION

1 . Figur 1

i

Vi bruger de to spalter af Tabel I til i dobbeltlogaritmisk
målestok at tegne inflationstakt som funktion af offentlig beskæf-

-6a-

10
9
8

7

i- o

c

-M C

-* <TJ

+* O

«1 i.

c o.
o

f- 4->

-M C

(O OJ

i— O

<+- O

C S-

•— i Q.

6

5

4

3 -1

O uk g

o>

O

cmQ^r

OK

2 -

1
40

I I I I T

6 7 8 9 10

20

30

Offentlig beskæftigelse i
procent af total beskæftigelse

Figur 1

-7-

tigelse. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser
sig at være 0.7446: Et land med en 1 procent højere offentlig
beskæftigelse skulle altså have en 0.7446 procent højere infla-
tionstakt. Regressionen er meget vellykket: elasticiteten er
statistisk signifikant. Er den plausibel?

2. Fortolkning

Private virksomheder producerer for et marked, ofte et
internationalt marked med en prisfølsom efterspørgsel. Private
virksomheder kan gå fallit eller flytte udenlands, hvis de hjem-
lige lønkrav bliver for strenge.

I medfør af loven producerer den offentlige sektor offent-
lige goder, som modtagerne har krav på: orden skal opretholdes,
småbørn passes, syge kureres, unge uddannes etc. Den offent-
lige sektor kan hverken gå fallit eller flytte udenlands.
Derimod kan den altid beskatte og låne. Den offentlige sektor
har derfor mindre modstandskraft overfor lønkrav end den private.

Sverige er et grelt eksempel. Offentligt ansatte svenskere
fik i halvfjerdserne strejkeret og blev i firserne mere militante
Indtil 1975 plejede svenske lønforhandlinger at begynde i

-8-

den private sektor. Men efter 1975 lærte lønmodtagerorganisationerne
at følge den mindste modstands princip og begynde med den offentlige
sektor, som altså blev lønfører.

En dybere forståelse af det offentliges rolle som lønfører får
vi ved at betragte det offentliges interne lønforskelle. De er snævrere
end de private. I lønskalaens øverste ende betaler det offentlige
altså mindre end det private erhvervsliv. Resultatet er, at staten
har svært ved at holde på sine ingeniører, datamatikere, skatteeks-
perter, professorer og piloter. I lønskalaens modsatte ende betaler
det offentlige bedre end det private erhvervsliv. Her har det private
erhvervsliv svært ved at holde på sine bedste faglærte arbejdere.
Resultatet er lønglidning.

Lad os derpå se på blandingsforholdets virkning på arbejds-
udbudet.

III, SKAT OG ARBEJDSUDBUD

1 . Skattebyrde

Lad lønmodtagere have hverken penge- eller skatteillusioner,

-9-

I så fald vil realindkomst efter skat blive afgørende for deres
arbejdsudbud. Direkte og indirekte skatter vil have samme virk-
ning på realindkomst efter skat: En proportional indkomstskat på s
procent vil formindske den ved at formindske pengelønnen med s procent ved
uforandrede priser. En moms på s procent vil formindske den ved at
forhøje alle priser med s procent ved uforandret pengeløn.

Når vi tager de indirekte skatter med i skattebyrden, er denne
ikke nær så progressiv som indkomstskatten. Så lad os simpelthen
med "skattebyrde" mene offentlige indtægter i procent af bruttona-
tionalprodukt. Vil en sådan skattebyrde påvirke arbejdsudbudet?

2. Arbejdsudbud

Arbejdsudbud har to dimensioner: Hvor stor en brøkdel af befolkningen
mellem 15 og 64 arbejder, og hvor længe arbejder den? Den første
dimension måles af OECD som arbejdsstyrke divideret med befolkning
mellem 15 og 64. Den anden dimension måles af ILO som timer pr.
uge divideret med arbejdsstyrke. Multiplicerer vi disse to dimen-
sioner med hinanden, forsvinder arbejdsstyrken og efterlader det
totale arbejdsudbud defineret som timer pr. uge divideret med befolk-
ning mellem 15 og 64.

-9a-

0)

s-

>»

CO
CO

T3
•<-)

0}
-O

SL

ir>

CD

O

O)
CO

1.0
0.9

0.8
0.7

0.6
0.5

Elasticitet
0.U61

\

T 1

60 70

30

40

50

Offentlige indtægter i procent
af bruttonationalprodukt

Figur 2

-10-

3. Figur 2: Arbejdsudbudets første dimension

Vi bruger første og fjerde spalte af Table II til i dobbelt-
logaritmisk målestok at tegne erhvervsdeltagelse som funktion af
skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser
sig at være 0.1161: Et land med en 1 procent højere skattebyrde
skulle altså have en 0.1161 procent højere erhvervsdeltagelse.
Men regressionen er ikke vellykket. Elasticiteten er lille og
ikke signifikant forskellig fra nul. Hvorfor ikke?

4. Fortolkning

Sagen er jo den, at indkomst og fritid er substitutter. Jo
højere skattebyrde, desto mindre bidrager en ekstra forsørger til
realindkomst efter skat og er måske ikke umagen værd: substitu-
tionsvirkningen er negativ. På den anden side har husholdningen
ved højere skattebyrde mindre råd til alting, også til fritid,
og en ekstra forsørger ville lindre trykket: indkomstvirkningen
er positiv.

Substitutions- og indkomstvirkning trækker altså i hver sin
retning. Deres nettovirkning kan være meget lille og gå i begge

I

-10a-

S-

Q.

S-

O)

i.
>>

-P
</i
</j
-o
•*-?

O)
-O

s_

50
45
40

35
30

Elasticitet chO

-0.07782 J O

UK

O o
O

CND

25

30

40

50

Offentlige indtægter i procent
af bruttonationalprodukt

i

60

70

Figur 3

-11

retninger. I Figur 2 er den lille og går i positiv retning:
Indkomstvirkningen vinder. Dette resultat er i god overensstem-
melsemel se med, hvad Aaron og Pechman (1881: 2) og Bosworth
(1984: 142-143) rapporterede om kvinders erhvervsdeltagelse
i USA.

5. Figur 3: Arbejdsudbudets anden dimension

Vender vi os til arbejdsudbudets anden dimension, har vi
ikke andre internationale data om arbejdstid end dem, der offent-
liggøres af det internationale arbejdsbureau ILO, og de er ikke
af samme kvalitet som OECD-data. For nogle lande angives betalte
timer, for andre faktisk arbejdede timer. Ni af vore lande angiver alt
arbejde udenfor landbruget men Danmark kun arbejde i industrien,
altså kun 28 procent af alt arbejde. Vi må nøjes med de data,
vi kan få.

Vi bruger anden og fjerde spalte af Tabel II til i dobbeltlo-
garitmisk målestok at tegne arbejdstid pr. arbejder som funktion
af skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste
viser sig at være -0.07782: Et land med en 1 procent højere
skattebyrde skulle altså have en 0.07782 procent kortere arbejdstid

11a-

40

35

«d-

30

<u

VO

CT>

1

3

in

•

S-

en

CL

c

25

S_

e

O

-*J

E
—

'o

4-
<D
CO

20 -

UK

Elasticitet , JjH O
0.03760 u vJ

O

I

30

i

40

T
50

T
60

70

Offentlige indtægter i procent
af bruttonationalprodukt

Figvj* 4

i

-12-

pr. arbejder. Men heller ikke denne regression er vellykket:
Elasticiteten er endnu mindre end før og ikke signifikant forskellig
fra nul .

6. Fortolkning

Indkomst og fritid er stadig substitutter. Jo højere skattebyrde,
desto mindre bidrager en ekstra arbejdstime til realindkomst efter skat
og måske ikke nok: substitutionsvirkningen er igen negativ. På den
anden side har husholdningen ved en højere skattebyrde mindre råd
til alting, også fritid, og en ekstra arbejdstime ville lindre trykket:
indkomstvirkningen er igen positiv. Igen trækker substitutions- og
indkomstvirkning i hver sin retning, men denne gang vinder substitutions'
virkningen. I Figur 3 er nettovirkningen lille men går i negativ
retning. Dette resultat er i god overensstemmelse med, hvad Hausman
(1981) og Fullarton (1982) har fundet om mænds arbejdstid i USA.

7. Figur 4: Totalt arbejdsudbud

Vi bruger tredje og fjerde spalte af Tabel II til i dobbeltloga-
ritmisk målestok at tegne arbejdstid pr. næse som funktion af skatte-

-12a-

4-> +J
C -^
O) =J
O "O

o o

S- s_
O. Q.

C
CJ> o

C 1-

1- -•->

i- ns
03 C
CL O
Vi -t->
Q.+J
O 3
O S-
-t-> -Q

3

t- <4-

co <o

40
35

30
25 -

20 -

15 -

DK O

1"
30

40

T
50

60

"I
70

Offentlige indtægter i procent
af bruttonationalprodukt

)

Figur 5

-13-

byrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig
at være 0.03760: Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle
altså have en 0.03760 procent længere arbejdstid pr. næse. Regres-
sionen er absolut ikke vellykket. Denne elasticitet er vor mindste,
er ikke signifikant forskellig fra nul og forbavser os egentlig ikke,
Nettovirkningerne i Figur 2 og 3 var små og gik i hver sin retning.
Nettovirkningen i Figur 4 er selv en nettovirkning af de små og de-
likate nettovirkninger i Figur 2 og 3.

Vi vender os til blandingsforholdets virkning på opsparingen.

IV. SKAT OG OPSPARING

1 . Figur 5

Vi bruger første og tredje spalte af Tabel III til i
dobbeltlogaritmisk målestok at tegne bruttoopsparing som funktion
af skattebyrde. Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste
viser sig at være -0.6073: Et land med en 1 procent højere skat-
tebyrde skulle altså have en 0.6073 procent lavere bruttoopspa-

-14-

ring. Regressionen er vellykket: Elasticiteten er statistisk
signifikant. Er den også økonomisk rimelig?

2. Makroøkonomisk fortolkning

To så i øvrigt forskellige forfattere som Sir James Steuart
(1767) og Adam Smith (1776) var enige om, at stater ikke sparer.
Sidstnævnte sagde det kortest: "[Kings and ministers] are them-
selves always, and without exception, the greatest spendthrifts
in the society." Gælder det stadig to århundreder senere?

Ifølge OECD (1988b: 64) gælder det ialtfald for 1980-1986
og for ni af vore ti lande, at staten møder med negativ opspa-
ring i form af et budgetunderskud. Kun Schweiz møder med budgetover-
skud.

Ikke alene sparer staten ikke selv, den kan også friste private
til ikke at gøre det. Den simple kendsgerning [Modigliani (1988:
16)], at faktorindkomst tørrer ud med alderen, er vel det vigtigste
private opsparingsmotiv. Social sikring fjerner dette motiv.
Træder så en statsopsparing i stedet for den udeblevne private
opsparing? Det kommer, som Feldstein (1974) viste, ganske an på,
hvordan social sikring finansieres.

-15-

Et rent aktuarisk forsikringsprincip ville kræve præmier ind-
betalt i en fond, som ville blive anbragt i rentebærende aktiver.
En pensionist ville modtage en annuitet, hvis størrelse ville bero
på størrelsen af de præmier, han havde indbetalt, og på den forrent-
ning, de havde indtjent. Ganske som private forsikringspræmier
ville de offentlige opspares. Statsopsparing ville træde i stedet
for den udeblevne private opsparing. Det var sådanne rent aktuariske
forsikringsprincipper, som foresvævede Bismarck i 1889 og Roosevelt
i 1935, da henholdsvis Tyskland og USA fik social sikring.

Det modsatte princip går under det træffende navn "pay as you go".
Her opkræves præmier i form af en lønskat, hvis provenu straks samme
år betales ud som annuiteter i form af indkomstoverførsler. Løbende
præmier er simpelthen lig løbende annuiteter. Ingen fond opsamles, og
ingen statsopsparing træder i stedet for den udeblevne private opsparing,
Hverken Tyskland eller USA holdt fast ved det oprindelige aktuariske
forsikringsprincip men endte med pay as you go.

Betyder forskellen noget? Kotlikoff (1987: 4, 415) anslår,
at under sociale sikringsordninger af den størrelsesorden, der er al-
mindelig i fremskredne lande, betyder pay as you go et 20-30 procent
mindre kapitalforråd, end et rent forsikringsprincip ville have mulig-

-16-

gjort.

Vi skal lige nævne, at social sikring i Japan, Schweiz
og Sverige indebærer betydelige fondsoplægninger — og lægge
mærke til, at alle tre lande ligger over vor regressionslinje
i Figur 5.

3. Mi kroøkonomi sk fortolkning

Lad os betragte en sparer og en virksomhed under inflation
og beskatning. Lad nominalrenten være n og skattesatsen s. Så
vil en sparers renteafkast efter skat være (1 - s)n. Lad infla-
tionstaken være i. Så vil renteafkastet efter skat og efter
inflation være realrenten efter skat

x = ( 1 - s)n - i

2
Denne definition udtrykker den såkaldte Feldsteineffekt

(1976) og siger noget vigtigt om kombinationen af inflation

og beskatning. Antag, at vor sparer hverken har penge- eller

skatteillusioner, så er hans opsparing alene en funktion af

hans realrente efter skat, r. En højere skattesats s vil

BOtSH

-17-

sænke 1 - s, så hvis r skal forblive den samme, må ( 1 - s)n forblive
den samme og nominalrenten n altså være omvendt proportional med

to

<u

^
■H

CO

^ 1 - s. Lad for eksempel inflationstakten være i = 0.07, nominalren-
>h

^ ten n = 0.20, skattesatsen s = 0.40 og realrenten efter skat altså

o

|

§> r = 0.05. Lad dernæst skattesatsen stige til s = 0.60. Hvis real-
ts 3

Q renten efter skat skal forblive r = 0.05, må nominalrenten stige

CO 3

•H

til n = 0.30. En matematiker ser straks, at nominalrenten n må gå
m mod uendelig, når s går mod 1 og 1 - s altså går mod nul. Udtrykt
på jævnt dansk vil sparerens forrentningskrav stige meget hastigt
med stigende skattesats.

I denne leg kan en virksomhed slet ikke være med. En virksom-
hed låner, indtil dens realrente efter skat er lig med produktionens
rentabilitet efter skat. Jo højere skattesats desto mindre rentabi-
litet efter skat. Jo højere skattesats desto mindre realrente efter
skat har virksomheden råd til at betale for sit lån. Virksomheden
kan altså ikke imødekomme sparerens forrentningskrav. Realrenten
efter skat må gå ned og spareren må spare mindre. Figur 5 stem-
mer altså.

Lad os ti 1 sidst se på blandingsforholdets virkning på væksten.

17a-

o

Q.

O
O

£-
O.

<T3

i-
4->
CO

4
3.5

2.5 -

1.5 -

UK ©O

T
50

1
70

i

30

i

40

60

Offentlige indtægter i procent
af bruttonationalprodukt

Figur 6

18-

V, SKAT OG VÆKST

1 . Figur 6

Vi bruger anden og tredje spalte af Tabel III til i
dobbeltlogaritmisk målestok at tegne det reale bruttonationalpro-
dukts vækstrate i procent pro anno som funktion af skattebyrde.
Elasticiteten af den første m. h. t. den sidste viser sig at være
-0.8724: Et land med en 1 procent højere skattebyrde skulle altså
have en 0.8724 procent lavere vækstrate. Regressionen er vellykket:
Elasticiteten er statistisk signifikant. En den også plausibel?

2. Fortolkning

Nogle af vore tidligere resultater kan hjælpe os med at for-
tolke Figur 6.

For det første er international konkurrenceevne en forudsætning
for en hoj vækstrate. Hvis som Figur 1 viser en høj inf lationstakt
ledsager en høj offentlig beskæftigelse, så vil som i figur 6 en
lav vækstrate ledsage en høj offentlig beskæftigelse.

-19-

For det andet er teknisk fremskridt den vigtigste kilde til
økonomisk vækst. I tidlig nyklassisk teori [Solow (1956)] faldt
teknisk fremskridt som manna fra himlen. I virkelighedens verden
må teknisk fremskridt produceres gennem forskning og produktudvik-
ling. Forskning og produktudvikling tager tid og er selv en del
af den bruttoinvestering, som bruttoopsparingen finansierer. Når
det tekniske fremskridt så er produceret, må det indbygges i nye
produktionsmidler, som erstatter de nu forældede. Sådan indbyg-
ning og erstatning er en anden del af den bruttoinvestering,
som bruttoopsparingen finansierer. Kort sagt: En høj bruttoop-
sparing er en anden forudsætning for en høj vækstrate. Hvis som
Figur 5 viser en lav bruttoopsparing ledsager en høj skattebyrde,
så vil som i figur 6 en lav vækstrate også ledsage en høj skatte-
byrde.

VI. SORT ØKONOMI

1 . Frey-Weck

Så meget om målelige virkninger af en høj skattebyrde. En

•20-

direkte måling af den sorte økonomi er efter sagens natur umulig.
Men dens determinanter og symptomer er målelige, og i to vigtige
artikler har Frey-Weck (198.3), (1984) målt dem. Valget af deter-
minanter og symptomer var ikke helt det samme i de to artikler,
men begge artikler undersøgte 17 OECD-lande 1960-1978 og ordnede
dem efter den sorte økonomis vækst. Begge artikler fandt Sverige
i toppen. Første artikel fandt USA i bunden og Schweiz i den ne-
derste tredjedel. Anden artikel fandt Japan og Schweiz i bunden
og USA i nederste halvdel.

2. Lundager- Schneider

Lundager-Schneider (1986) undersøgte den sorte økonomis stør-
relse i Sverige, Norge og Danmark og anvendte en mere traditionel
metode, der går tilbage til Cagan (1858). Udgang3punktet var, at den
sorte økonomi finansieres med kontanter. Dens størrelse måtte kunne
findes ved hjælp af en real pengeefterspørgsel sfunktion, hvis uafhæn-
gige variabler var renten, forbruget, indkomsten, betal ingssædvanerne
og den marginale skattesats. Lundager-Schneiders resultat var, at
i 1975-1982 lå den sorte økonomi i Sverige på mellem 11 og 13 procent
af bruttonationalproduktet. I Danmark og Norge, hvis marginale

-21-

skattesatser var lavere, lå den lidt lavere.

Fundet med så forskellige metoder må Sveriges topplads vist
siges at være robust.

VII. SAMMENFATNING OG KONKLUSION

1 . Undersøgelsens baggrund

Siden Keynes havde økonomisk teori været efterspørgselssi-
deøkonomi: efterspørgselen ville altid skabe sit eget udbud.
Virksomheder ville passivt tilpasse deres produktion til den
til enhver tid herskende efterspørgsel. Hvis den private ef-
terspørgsel var utilstrækkelig, måtte den suppleres med offent-
lig efterspørgsel. Trylleformularen var multiplikatoren: Under et
balanceret budget ville en krones ekstra offentlig efterspørgsel
skabe en krones ekstra nationalprodukt.

Både økonometrisk måling og praktisk erfaring bragte i
60erne multiplikatoren i miskredit. Under inflation var den
ikke nær så stor som under stabilt prisniveau. Tiden var inde

-22-

til nytænkning.

Udbudssideøkonomi siger, at virksomheder vælger den
produktion, som til gældende realløn, realrente og skattesats
maksimerer deres gevinst. Det således skabte nationalprodukt
har skabt en tilsvarende nationalindkomst. Sålænge der er lige-
vægt mellem opsparing og investering, vil nationalindkomst sim-
pelthen efterspørge nationalprodukt— og udbudet altså have skabt
sin egen efterspørgsel. Supplerende offentlig efterspørgsel er
ufornøden og stimulerer desuden inflationen. Og under et
balanceret budget kræver ekstra offentlig efterspørgsel
ekstra skatter, og skatter hæmmer arbejdslyst, opsparing og
vækst.

Gør de? Det er her, vor lille undersøgelse kommer ind.

2. Sammenfatning

Hvad først inflationen angår, så viste vor Figur 1 en klart
positiv og statistisk signifikant elasticitet af inflationstakt
m. h. t. offentlig beskæftigelse.

Hvad dernæst arbejdslyst angår, var vort billede mindre klart,
I vore Figurer 2-4 fandt vi elasticiteter for erhvervsdeltagelse,

-23-

arbejdsti d pr. arbejder og arbejdstid pr. næse m. h. t. skattebyrde,
men elasticiteterne var alle tre meget små og ingen af dem signifi-
kant forskellig fra nul.

Hvad endelig opsparing og vækst angår, så viste Figur 5 og 6 klart
negative og statistisk signifikante elasticiteter m. h. t. skattebyrde.

3. Konklusion

Vi har ikke undersøgt virkningerne af, hvad skatterne gives ud
til. De gives ud til offentlige goder som sundhedsvæsen og uddannelse.
Offentlige goder kan have vigtige virkninger på for eksempel arbejds-
udbud, og der kan gives glimrende grunde til at producere offentlige
goder.

Vor konklusion kan kun være den beskedne, at man ialtfald ikke
skal producere dem for efterspørgselens skyld. Efterspørgselen
klarer sig nok endda. Supplerende offentlig efterspørgsel er i
sig selv ufornøden. Den tilfredsstilles på bekostning af privat
efterspørgsel. Dens direkte pris er skatter, men dens indirekte
pris er skatternes virkning på arbejdslyst, opsparing, vækst og
sort økonomi. For politikere må det være nyttigt at kende ikke
blot den direkte men også den indirekte pris.

-24-

NOTER

*Forfatteren takker René L. Frey, Basel, og Jon Vibe-Pedersen,
Århus, for gode råd og Bo Sandelin, Gbteborg, Rolf G. H. Henri ksson,
og Lars Werin, Stockholm, og Lars Magnusson, Uppsala, for lære-
rige diskussioner. Forfatteren takker Murray Simpson, University
of Illinois, for beregningsassistance. For tilladelse til at bruge
Lj unghill -epigrammet takker forfatteren Sydsvenska Dagbladet
Snåll posten i Malmb og Sonja Ljunghill i Lund.

OECD' s (1988b: 14) sondring mellem "gross domestic product" og
"gross national product" udviskes af Danmarks Statistiks
brug af ordet "bruttonationalprodukt" i betydningen "gross domestic
product".

2
En klar fremstilling af Feldsteineffekten findes på dansk hos Nielsen

(1980).

-25-

APPENDIKS

TABEL I
INFLATIONSTAKT OG OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE I PROCENT AF
TOTAL BESKÆFTIGELSE, 10 LANDE, 1979 ELLER 1980 TIL 1986

Infla- Offentlig

tions- beskæf ti-

takt gel se

Austral ien

8.7

26.3

Canada

7.3

19. 6a

Danmark

7.9

29.9

Frankrig

9.1

16.9

Tyskland

3.5

15.7

Japan

3.1

6.6b

Sverige

9.0

32.2

Schweiz

3.7

11.0

U. K.

8.1

21.9

U. S. A.

6.1

16.2

a1980-1984.
b1980-1985.
Kilder: OECD (1988b: 38 og 83).

■26-

TABEL II
ARBEJDSUDBUD OG SKATTEBYRDE, 10 LANDE, 1986

Erhvervs-
del taqel- Timer pr* Timer Pr- Skatte-
sey arbejder næse byrde

Austral ien

0.72

34.6

24.9

33. 5b

Canada

0.74

32.3

23.9

39.2

Danmark

0.83

33.0

27.4

58.0

Frankrig

0.66

38.9

25.7

48. 5b

Tyskland

0.66

40.5

26.7

44.7

Japan

0.72

40.4

29.1

31.3

Sverige

0.81

36.2

29.3

61.5

Schweiz

0.72

43.0

31.0

35.0

U. K.

0.75

42.7

32.0

41.9

U. S. A.

0.75

34.8

26.1

31.3

aCanada, Schweiz, Tyskland og USA: betalte timer.
Andre lande: faktisk arbejdede timer. Danmark:
industriarbejde. Andre lande: arbejde udenfor
landbruget.

b1985.

Kilder: OECD (1988b: 34 og 64). ILO (1987: 669-

673).

-27-

TABEL III
BRUTTOOPSPARING, VÆKSTRATE OG SKATTEBYRDE
10 LANDE, 1979 ELLER 1980 TIL 1986

Bruttoop- Vækst- Skatte-
sparing rate byrde

Austral ien

19.5

2.7

32. 5a

Canada

20.1

2.7

' 38.4

Danmark

14.1

2.2

54.2

Frankrig

20.2

1.6

47. 3a

Tyskland

21.5

1.4

45.1

Japan

31.0

3.8

29.8

Sverige

16.9

1.7

59.2

Schweiz

28.7

2.0

33.9

U. K.

18.4

1.4

42.3

U. S. A.

17.1

2.4

31.1

a1980-1985

Kilder: OECD (1988b: 44, 64 og 70).

■28-

REFERENCER

Aaron, Henry J., and Pechraan, Joseph A. , "Introduction and Summary,"
i Aaron og Pechman (red.), How Taxes Af f eet Economic Behavior,
Washington, D.C.: The Brookings Institution, 1981.

Bosworth, Barry P., Tax Incentives and Economic Growth, Washington,
D.C.: The Brookings Institution, 1984.

Cagan, Phillip, "The Demand for Currency Relative to the Total Money
Supply," Journal of Political Economy, June 1966, _M> 302-328.

Eliasson, Gunnar, "Schumpeterian Innovation, Market Structure, and

the Stability of Industrial Developrent ," i Hanusch, Horst (red),
Evolutionary Economics, Applications of Schumpeter' s Ideas , New
York: Cambridge U. Press, 1988, 151-199.

Feldstein, Martin S., "Social Security, Induced Retirement, and

Aggregate Capital Accuraulation ," Journal of Political Economy,
Sep./Oct. 1974, 82_, 905-926.

, "Inflation, Income Taxes, and the Rate of Interest: A

Theoretical Analysis," American Economic Review, Dec. 1976, 66 ,
809-820.

■29-

Freeman, Richard B. , "Contraction and Expansion: The Divergence of
Private Sector and Public Sector Unionism in the United States,"
Journal of Economic Perspectives t Spring 1988, 2_, 63-88.

Frey, Bruno S., og Weck, Hannelore, "What Produces a Hidden Economy?
An International Cross Section Analysis," Southern Economic
Journal, Jan. 1983, 49_, 822-832.

Frey, Bruno S., og Weck-Hannemann, Hannelore, "The Hidden Economy as
an 'Unobserved' Variable," European Economic Review, 1984, 26 ,
33-53.

Fullerton, Don, "On the Possibility of an Inverse Relationship between
Tax Rates and Government Revenues," Journal of Public Economics,
Oct. 1982, 1_9, 16-19.

Hausman, Jerry A. , "Labor Supply," i Aaron og Pechman (red.), How
Taxes Affect Economic Behavior, Washington, D.C.: The Brookings
Institution, 1981.

ILO , 1987 Year Book of Labour Statistics/Annuaire des statistiques du
travail, Geneve: ILO, 1987.

-30-

Kotlikoff, Laurence J., "Social Security and Saving," i Eatwell,

John, Milgate, Murray, og Newman, Peter (red.), The New Palgrave
Dictionary of Economics, London: Macmillan, 1987, 4, 415-418.

Ljunghill, K.-G. ("en annan") , Veckans vers, Sydsvenska Dagbladet
Snallposten, 25. april 1975.

Lundager, Jens, og Schneider, Friedrich, "En sammenligning af

udviklingen i den sorte økonomi for Danmark, Norge og Sverige,"
Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3, 1986, 124, 362-379.

Modigliani, Franco, "The Role of Intergenerat ional Transfers and Life
Cycle Saving in the Accumulation of Wealth," Journal of Economic
Perspectives, Spring 1988, 2_, 15-40.

Nielsen, Niels Christian, Opsparing, velfærd og samfundsøkonomi,
København: Busck, 1980.

OECD, Employment Outlook, Paris: OECD, 1988.

OECD Economic Outlook, Historical Statistics/S tatistiques retrospective
1960-1988, Paris: OECD, 1988.

-31-

Schumpeter, Joseph A. , Capitalism, Socialism, and Democracy, New York:
Harper, 1942.

Smith, Adam, An Inqulry into the Nature and Causes of the Wealth of
Nations, London: W. Strahan, 1776, new edition, Glasgow: R.
Chapman, 1805.

Solow, Robert M. , "A Contribution to the Theory of Economic Growth,"
Quarterly Journal of Economics, Feb. 1956, _70, 65-94.

Steuart, Sir James D., An Inquiry into the Principles of Politicai
Economy, London A. Millar and T. Cadell, 1767, genudgivet af
sønnen Sir James Steuart (red.), The Works, Politicai, Metaphisical,
[sic] and Chronological of the Late Sir James Steuart of
Coltness, Bart., London: T. Cadell and W. Davies, 1805.

THE END

' - -— 1

HECKMAN |±|
BINDERY INC. |a|

JUN95

B™nJToPlca»? N. MANCHESTER.
INDIANA 46962

Rnmiiiiiiiminiiinnmmniiiiiiii»

im— rwiwinrwi minai