Den Danske Stjerne

<"**^»«S«I«»

TzBm

# ;

r.

r

ii

D E IV CUMO&K& °ktobe' 1971

& nri w i? *n mt i? 120, År9ang

9 1 ti IJi MM il JCi Nummer 10

DET INSPIRERENDE

BUDSKAB

AF HENRY D. TAYLOR

Herren har velsignet nogle mennesker med den gave og evne at eje og udøve
stor tro. Et sådant menneske var Henry A. Dixon. Da han af Det Første Præsi-
dentskab blev kaldet til at tage på mission til Storbritannien, accepterede han
kaldet uden tøven, skønt han både havde hustru og flere børn. Med tre andre
missionærer som rejsefæller gik han om bord på dampskibet Arizona fra St.
John øen ved Ny Foundland.

På vejen opstod der et voldsomt uvejr. Da missionærerne skulle til at bede
deres aftenbøn, inden de gik til køjs, mærkede de et chokerende bump, som fik
hele skibet til at ryste. De skyndte sig op på dækket og opdagede, at skibet for
fuld fart var sejlet ind i et gigantisk isbjerg. Et stort gabende hul var revet op i
forstavnen, og en del af det var endog under vandlinien. Kaptajnen meddelte,
at kun i rolig sø kunne han og mandskabet bringe skibet ind til nærmeste havn,
hvilket var en strækning på over 300 km.

Blæsten og uvejret fortsatte uanfægtet. Mange timer senere og ude afstand til at
sove stod ældste Dixon op, klædte sig på og gik op på dækket. Stående der
alene i mørket med dyb ydmyghed og stor tro brugte han kraften fra Det hellige
Præstedømme, truede bølgerne og befalede dem at falde til ro.
Seksogtredive timer senere kunne skibet atter lægge til ved Port St. John.
I overensstemmelse med ældste Dixons løfte var der ikke gået et eneste liv
tabt.

Da skibets ejer, en Mr. Guion, hørte om uheldet, skal han, idet han vidste, at
der var mormonmissionærer om bord, have sagt: „Der er ikke noget at være
bekymret over. Min rute har transporteret mormonmissionærer i fyrre år og har
aldrig mistet et skib med mormonmissionærer om bord!" O

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ud af mørket. Af Præsident Joseph Fielding Smith 291

Jernstangen. Af Harold B. Lee 294

Vælg i dag. Af N. Eldon Tanner 300

Stemmer fra fortiden, fra nutiden og om fremtiden. Af Spencer W. Kimball 305

Vær sen til vrede. Af Elray L. Christiansen 309

Tabte bataljoner. Af Thomas S. Monson 31 1

Dersom Herren ikke bygger huset ... Af Gordon B. Hinckley 314

Børnenes sider: Venlige Jules. Af Bernadine Beatie 73

Sugerør-blæste billeder. Af Marion M. Miner 75

Månedens forside udgør en tofarvet reproduktion af et fotografi taget i det
historiske mormon tabernakel i Salt Lake City, Utah, under den 141. Årlige
Generalkonference. Et antal af talerne fra denne konference er indeholdt i dette
nummer. O

H'E'xdansÅe

STJERNE

Organ for JESU KRISTI KIRKE
AF SIDSTE DAGES HELLIGE

Oktober 1971

120. Årgang • Nummer 10

Udgivet af

Den danske Mission af Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige

Dalgas Boulevard 164
2000 København F.
Telf. Fasan 9901
Postgiro 333.38

Paul L. Pehrson,
missionspræsident,
ansvarshavende redaktør

Koordinator: Bernd J. Larsen

Den danske Stjerne udkommer
den 1. i hver måned. Abonne-
mentsprisen (inkl. porto) er i
Danmark kr. 13.- pr. halvår,
kr. 25.- for et helt år, i udlandet
$ 3.50 for helt år. I løssalg
kr. 2.50 pr. nummer. Betaling
ved check udstedt til Den
danske Stjerne, Priorvej 12,
København F. eller gennem
postgiro 333.38 til Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Helige.
(De nævnte priser er inklud.
moms.)

Tryk:

Paul Giese KG, Offenbach/M.,
Deutschland

Layout:

PBO-Layout-Center, Frankfurt

Ud a

AF PRÆSIDENT JOSEPH F1ELDING SMITH,
præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Mine kære brødre og søstre!
Vi byder velkommen til jer og alle dem, som
lytter og ser gennem radio og fjernsyn. Vi
byder jer velkommen til møderne her ved
den 141. årlige Generalkonference for Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Vi er her i dag for at bie på Herren, for at til-
bede Ham i ånd og sandhed, for at blive
bespist med livets brød og for at modtage
vejledning og instruktion fra dem, som Han
har kaldet til at administrere Hans Kirkes
anliggender.

Det er mit oprigtige ønske, at alle som er
med og alle, hvis liv på nogen måde bliver
berørt af denne konference, vil indstille sig
på Herrens Ånd, således at de vil blive op-
bygget i tro, i vidnesbyrd og i ønsket om at
holde befalingerne og gøre de ting, som be-
hager Herren.

Vi er engageret i Herrens værk. Dette er
Hans Kirke. Han er ophavsmanden til frel-
sesplanen. Det er Hans Evangelium, vi har
modtaget gennem åbenbaring fra himlen i
denne tid. Og vort ønske og hele formål i
livet bør være at tro på de sandheder, Han
har åbenbaret, og bringe vort liv i overens-
stemmelse dermed. Intet menneske i eller
udenfor Kirken burde tro på nogen læresæt-
ning, forfægte nogen gerning eller støtte
nogen sag, som ikke er i harmoni med den
guddommelige vilje. Vort eneste formål hvad
de frelsende sandheder angår bør være at

finde frem til, hvad Herren har åbenbaret, og
dernæst at tro og handle derefter.
Eftersom Herren påny har åbenbaret sit
Evangelium til os i denne tid og har gjort
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til
bestyrer og uddeler af dets frelsende sand-
heder, ønsker jeg nu at genfremsætte for
Kirken og for verden nogle få af disse evige
principper, son må accepteres af menne-
skeheden, dersom den vil frelse sig selv. Vor
kundskab om disse simple og dog dybe lær-
domme er kommet til os ved åbenbaring i
denne uddeling.

Vi ved, at vor himmelske Fader er en herlig-
gjort, ophøjet personlighed, som har al magt,
al kraft og alt herredømme, og atHan kender
alle ting. Vi bevidner, at Han gennem sin
Enbårne Søn er skaberen af denne jord og
af utallige verdener, som alle er befolket af
Hans åndelige børn.

Vi bevidner, at Han er uendelig og evig, og
at Han fastsatte de love, hvorved Hans ån-
delige børn kunne få kraft til at gå fremad og
udvikle sig og blive som Ham.
Vi ved, at frelsen er i Kristus; at Han var den
førstefødte Søn af den evige Fader; at Han
var udvalgt og forudordineret i himlens råd
til at tilvejebringe den uendelige og evige
forsoning; at Han blev født ind i verden som
Guds Søn; og at Han har fået livet og udø-
deligheden til at lyse gennem Evangeliet.

291

/

:

' % L

»*c

p

•

*V-

^^

^*^

/r7

Vi tror med urokkelig sikkerhed, at Kristus
kom for at løskøbe menneskene fra den ti-
melige og åndelige død, som blev bragt ind i
verden ved Adams fald, og at Han tog alle
menneskers synder på sig på betingelse af
omvendelse.

Vi bevidner, at Jesu Kristi Evangelium er
frelsens plan; og at alle mennesker gennem
vor Herres sonoffer skal oprejses til udøde-
lighed for at blive dømt af Ham ifølge de ger-
ninger, de har gjort i kødet; og at de, som
tror på og adlyder fylden af Evangeliets lov,
tillige skal blive oprejst til evigt liv i vor Fa-
ders rige.

Vi tror, at det er ved nåde, vi bliver frelst,
efter at vi har gjort alt, hvad vi kan, og at alle
mennesker med Kristi forsoning som funda-
ment må opbygge deres frelse med frygt og
bæven for Herren.

Vi erklærer, at for at opnå frelse må man tro
på Herren Jesus Kristus, omvende sig fra
sine synder, blive døbt ved nedsænkning af
en som har myndighed, modtage den Hellig-
ånds gave ved håndspålæggelse og derefter
stræbe fremad med trofasthed i Kristus,
overholde budene og holde ud til enden.
Vi forkynder, at denne frelsesplan, denne
Evangeliets plan, er blevet åbenbaret til
menneskene i de forskellige uddelinger be-
gyndende med vor fader Adam, det første
menneske; at den var kendt af Enok og Noa,
af Abraham og Moses; at den blev forkyndt i
sin enkelthed for de tidlige indbyggere på
det amerikanske fastland; og at det er den
samme plan, som blev forkyndt af Jesus, af
Peter og af Paulus, og af de daværende hel-
lige, som levede i tidernes midte.
Og yderligere — og dette er overordentlig
vigtigt for alle nulevende mennesker — tror
vi på at Herren efter en lang nat med mørke,
vantro og afstandtagen fra den rene og fuld-
komme kristendoms sandheder i sin uende-
lige visdom atter har gengivet det evige
Evangeliums fylde til jorden.
Vi ved, at Joseph Smith er en profet; at Fade-
ren og Sønnen viste sig for ham i foråret
1820 for at indlede den sidste evangeliske
uddeling; at han oversatte Mormons bog
gennem Guds gave og kraft; at han modtog

nøgler og myndighed af engle sendt netop i
dette øjemed; og at Herren åbenbarede frel-
sens lærdomme til ham.
Vi erklærer, at Jesu Kristi Kirke af Sidste
Dages Hellige er Guds rige på jorden, det
eneste sted, hvor mennesker kan komme og
lære frelsens sande principper og finde det
hellige Præstedømmes myndighed.
Vi tror på, at Helligånden er en åbenbarer,
og at han vil bære vidnesbyrd til ærlige men-
nesker overalt, at Jesus Kristus erGuds Søn,
at Joseph Smith er en profet, og at denne
Kirke er „den eneste sande og levende kirke
på hele jordens overflade." (L&P 1:30.)
Der er ingen, som behøver at forblive i mør-
ke; det evige Evangeliums lys er her, og en-
hver oprigtig undersøger på jorden kan opnå
et personligt vidnesbyrd fra den Helligånd
om sandheden og guddommeligheden af
Herrens værk.

Peter sagde: „ ... at der hos Gud ikke er
personsanseelse; men i hvert folk er den,
som frygter ham og øver retfærdighed, kær-
kommen for ham," (Ap. Gern. 10:34-35) hvil-
ket betyder, at Herren vil udgyde sin Ånd
over de trofaste, således at de af sig selv vil
kende sandheden af denne religion.
Og nu vil jeg, som en af jer der gennem den
Helligånds kraft har fået kundskab om, at
Herren atter har gengivet sit Evangelium og
oprettet sit rige på jorden for sidste gang,
bære mit vidnesbyrd om sandheden af disse
ting.

Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus Kris-
tus er Faderens Enbårne. Og jeg ved, at
Joseph Smith og hans efterfølgere har været
redskaber i Herrens hånd til at gøre himlens
velsignelser tilgængelige for jordens men-
nesker i denne tid.

Og jeg beder til, at Herrens hensigter på jor-
den, både i og udenfor Kirken, snarlig må
blive opfyldt; at Han vil velsigne sine tro-
faste Hellige; og at store skarer af mennes-
ker, som søger sandheden og som er retfær-
dige for Herren, sammen med os må blive
arvinger til fylden af det gengivne Evan-
geliums velsignelser.

Jeg siger dette i Herren Jesu Kristi navn.
Amen. O

293

JERNSTANGEN

en

modgift mod rastløsheden i verden

AF PRÆSIDENT HAROLD B. LEE, første rådgiver i Det Første Præsidentskab

Jeg beder oprigtigt omatånden i denne store
konference må være hos mig i de få øjeblik-
ke, jeg skal stå her.
For nogen tid siden stod der i Wall Street
Journal en tankevækkende artikel skrevet af
en fremstående teolog ved Columbia Uni-
versity. Overskriften var „En modgift mod
formålsløsheden," hvilket man erkender er
et fremherskende fænomen i verden i dag.
Jeg citerer fra denne artikel af Rabbi Arthur
Herlzterg:

„Hvad folk kommer til religionen efter er en
fundamental metafysisk hunger, og når den
hunger ikke tilfredsstilles, går religionen i
forfald ... jo hurtigere de gejstelige bliver
verdslige, desto hurtigere går verden til ha-
des.

. . . Religionen udgør menneskets gennem
årtusinder indsamlede indsigt i sådanne
spørgsmål som menneskets natur, livets
mening og individets plads i universet. Det

294

er netop disse spørgsmål, som ubesvarede
udgør roden til menneskets rastløshed.
Mennesket søget noget, der kan gøre ende
på dets tilstand af forvirring og tomhed ... i
seneste sprogbrug en modgift mod formåls-
løsheden. Vi ved ikke om sandheden i den
religiøse tradition kan fortolkes således, at
den tilfredsstiller dette behov, men vi er sik-
re på, at det er her — og ikke i politisk akti-
vitet— religionen må søge sin opgave."
Som et svar til dem, som måtte strejfe om
uden formål i en søgen efter noget der kan
tilfredsstille deres behov og afslutte deres
tilstand af forvirring og tomhed, vil jeg gerne
fremsætte nogle få tanker ved at berette om
et bemærkelsesværdigt syn, der kom til en
gammel profet ved navn Lehi — 600 år før
Kristus. For Kirkens trofaste medlemmer vil
dette være en ofte hørt historie fra Mormons
bog. For de, som ikke er af vor tro, kan det
ved alvorlig overvejelse vise sig at være en
bemærkelsesværdig genspejling af mange
tendenser i vort moderne samfund.
I denne drøm — eller bedre: dette syn —
blev profeten Lehi af et himmelsk sendebud
ført gennem en mørk og udstrakt mark hen
til et træ, der bugnede af megen dejlig frugt,
som viste sig at være til stor glæde for hans
sjæl. Han skuede en flod i nærheden, langs
hvilken der var en lige og smal sti, der førte
hen til træet med den dejlige frugt. Mellem
flodbredden og stien var der en jernstang,
formentlig for at beskytte de rejsende fra at
falde fra den smalle sti ned i floden.
Han så nu store skarer af mennesker, som
trængte sig frem for at komme hen til den
udstrakte mark, hvor træet med frugten stod.
Mens de trængte sig frem ad stien, rejste
der sig en mørk tåge så tæt, at mange, som
var begyndt at vandre på stien, for vild og
druknede i flodens mørke vande eller tabtes
af syne, fordi de var kommet ind på frem-
mede stier. Imidlertid var der andre, som i
deres fare for at gå vild på grund af den
tætte tåge greb fat i jernstangen, og ved at
gøre dette holdt de deres kurs, således at de
også kunne tage del af den dejlige frugt, de
havde ønsket at nå på trods af den farefulde

rejse. På den anden side af floden var der
store skarer af folk, som pegede fingre ad
dem, som var nået sikkert frem.
Ligesom mange andre profetier i bibelhisto-
rien var sådanne drømme eller syner virk-
ningsfulde midler for Herren til at kommuni-
kere med sit folk gennem profeterne. På
samme måde havde denne drøm en ganske
bestemt betydning, som Herren åbenbarede
til profeten Lehi. Træt med den dejlige frugt
var symbolet på Guds kærlighed, som Han
udgyder over alle menneskenes børn. Mes-
teren selv forklarede senere — i sin jordiske
mission — overfor Nikodemus, hvorledes
denne store kærlighed var. Han sagde: „Thi
således elskede Gud verden, at han gav sin
Søn den enbårne, for at enhver, som tror på
ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Og så tilføjede Mesteren: „Thi Gud sendte
ikke sin Søn til verden for at dømme verden,
men for at verden skal frelses ved ham."
(Johs. 3:16-17.)

Jernstangen i den omtalte lignelse var Guds
ord eller Jesu Kristi Evangelium, som førte til
livets træ, hvilket — ifølge Mesterens for-
klaring til kvinden ved brønden i Samaria —
var som „et kildespring til evigt liv." (Johs.

4:14.)

De, som ifølge synet befandt sig på den an-
den side af floden og pegede fingre, repræ-
senterede en mængde af jordens mennes-
ker, som har samlet sig for at kæmpe mod
Guds Lams apostle. Herren åbenbarede, at
disse hånende mennesker symboliserede
verdens såkaldte visdom, og at den bygning
de befandt sig i var „verdens stolthed". (Se
1. Ne. kap. 11-12.)

Hvis der er en enkelt ting, der er mest nød-
vendig i denne tid med tumult og skuffelser,
hvor mænd og kvinder og unge og gamle
desperat søger efter en løsning på de prob-
lemer, der plager menneskeheden, så er det
en „jernstang" som et sikkert holdepunkt
langs den lige vej, der fører til evigt liv, midt
blandt de fremmede og vildsomme veje, som
til sidst ville føre til ødelæggelse og ruin af
alt, hvad der er „dydigt, elskeligt eller pris-
værdigt." (Se 13. Trosartikel.)

295

Disse tilstande, som skulle findes på jorden
den dag, da disse skrifter der nu kaldes Mor-
mons bog skulle bringes frem, blev forud-
sagt af profeterne. Mens jeg læser nogle af
disse forudsigelser, beder jeg jer tænke på
de forhold, som omgiver os i dag:
„Og jeg ved, at I vandrer i hjertets stolthed;
og der findes ingen med undtagelse af gan-
ske få, som ikke er opblæst af hovmod i hjer-
tets stolthed ... og nærer misundelse og
avind og strid og begår forfølgelse og al
slags uretfærdighed ... på grund af jeres
stolthed.

... se, I elsker penge og jeres gods, jeres
fine klæder og udsmykningen i jeres kirker
mere, end I elsker de fattige og nødlidende,
de syge og de lidende." (Mormon 8:36-37.)
Apostelen Paulus talte også om en farefuld
tid, hvor „menneskene vil blive egenkærlige,
pengekære, pralende, hvomodige, spotte-
lystne, ulydige mod forældre, utaknemme-
lige, ufromme,

ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umåde-
holdne, rå, fjender af det gode,
forrædere, fremfusende, opblæste, lystens
venner snarere end Guds venner;
de har gudsfrygts skin, men fornægter dens
kraft . . ." (2. Tim. 3:2-5.)
Der findes mange, som foregiver at de er
religiøse og omtaler sig selv som kristne
og — som det siges af en af dem — „blot
accepterer skriften som kilde til inspiration
og moralsk sandhed," og som derefter spør-
ger i deres selvgodhed: „Giver Guds åben-
baringer os et „jerngelænder" til Guds rige,
sådan som Herrens sendebud fortalte Lehi,
eller giver de os blot et kompas?"
Uheldigvis findes der sådanne iblandt os,
der erklærer sig som medlemmer af Kirken,
men som til en vis grad ligner de hånende
mennesker i Lehis syn — stående på afstand
og tilsyneladende spottende de trofaste, som
vælger at acceptere Kirkens autoriteter som
Guds specielle vidner om Evangeliet og som
Hans medhjælpere i udførelsen af Kirkens
anliggender.

Der findes nogle inden for Kirken, som om-
taler sig selv som liberale, der, som en af

vore tidligere præsidenter har sagt, „læser i
lyset af deres egen mening." (Joseph F.
Smith, Gospel Doctrine p. 373.) Engang
spurgte jeg en af vore skoleledere indenfor
Kirken hvordan han ville definere en „libe-
ral" i Kirken. Han svarede e én sætning:
„En liberal i Kirken er simpelthen en, der
ikke har noget vidnesbyrd."
Dr. John A. Widtsoe, tidligere medlem af De
Tolvs kvorum og fremstående skolemand,
udtalte sig engang angående dette ord libe-
ral i forbindelse med Kirkens medlemmer.
Han sagde:

„Den, som selv kalder sig liberal [i Kirken]
er sædvanligvis en person, som har brudt
med de fundamentale principper eller den
vejledende filosofi i den gruppe, han tilhø-
rer .. . Han påberåber sig medlemsskab af
en organisation, men tror ikke på dens
grundopfattelser og begynder at reformere
den ved at ændre dens grundlag . . .
Det er dårskab at tale om en liberal religion,
hvis den religion erklærer, at den hviler på
en uforanderlig sandhed."
Og derefter afslutter dr. Widtsoe sin ud-
talelse med følgende: „ Det er værd at lægge
mærke til mennesker, som går rundt og pro-
klamerer, at de eller deres kirker er liberale.
Der er stor sandsynlighed for, at deres per-
sonlige tro er bygget på sand og ikke kan
holde stand mod sandhedens storme." (Evi-
dences and Reconciliations, Improvement
Era, vol. 44, 1941 p. 609.)
Vi står her overfor samme art mennesker,
som med betegnelserne fra Lehis syn er for-
blændede af mørkets tåger, og som endnu
ikke har et fast greb om „jernstangen" .
Ville det ikke være vidunderligt dersom alle
mennesker, når de stod overfor spørgsmål,
som er ubesvarede, fordi Herren endnu ikke
har fundet det hensigtsmæssigt at åbenbare
noget derom — at de da kunne sige ligesom
man mener det er Abraham Lincoln der har
sagt: „Jeg accepterer alt det i Bibelen jeg
kan forstå, og resten accepterer jeg af tro."
Hvor forfriskende ville det ikke være, der-
som de utålmodige i den intellektuelle ver-
den, når de stod overfor spørgsmål såsom

296

hvorledes jorden blev dannet, blot kunne
svare ligesom en fremstående videnskabs-
mand og medlem af Kirken gjorde. En søs-
ter havde spurgt: „Hvorfor har Herren ikke
fortalt os klart om disse ting?" Videnskabs-
manden svarede: „Vi ville sandsynligvis
ikke forstå det, hvis han gjorde det. Det kun-
ne være det samme som at prøve at forklare
atomteorien for en otteårs dreng."
Ville det ikke være dejligt, dersom alle der
er langt fremme i verdslig lærdom kunne
holde fast i „jernstangen" eller Guds ord,
hvilket gennem tro kunne lede dem til en
forståelse, snarere end at de skulle fare vild
på fremmede og mærkelige stier af menne-
skegjorte teorier og dumpe ned i vantroens
og apostasiens mørke vande?
Jeg hørte en af vore egne fine videnskabs-
mænd sige noget i retning af, at han mente
at mange professorer havde bragt sig selv
ud af Kirken ved at prøve at filosofere og
intellektualisere angående Adams fald og
Frelserens efterfølgende forsoning. Dette
var fordi de hellere ville acceptere menne-
skers filosofier end at støtte sig til hvad Her-
ren har åbenbaret, indtil de og vi er i stand
til at forstå „guddommelighedens hemmelig-
heder" som forklaret for Herrens profeter
og åbenbaret i større fylde på hellige steder.
Der var øjensynlig lignende problemer og
kontroverser på Mesterens tid. Med et ram-
mende svar forelagde Han de vigtigste må-
der at opnå sikkerhed på midt i uvishedens
labyrint:

For at afslutte en tilsyneladende disput mel-
lem disciplene om, hvem af dem, der ville
blive den største i Guds rige, sagde Han:

hvis I ikke vender om og bliver som

børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget."
(Matt. 18:3.)

At vende om betød ifølge skrifterne en foran-
dring i hjertet og den moralske personlighed
hos et menneske, der har vendt sig bort fra
syndens magt og til et retfærdigt liv. Det
betød at „vente tålmodigt på Herren" indtil
ens bønner kan blive besvaret, og indtil ens
hjerte er kommet i en tilstand, der beskrives
således af Cyprian, en forsvarer af troen på

den apostolske tid: „Ind i mit hjerte, renset
fra al synd, kom der et lys fra det høje, og da
så jeg pludselig og på forunderlig vis sikker-
heden overvinde tvivlen."
Omvendelse betyder mere end blot at blive
et „indregistreret" medlem af Kirken med
tiendekvittering, medlemskort, tempelanbe-
faling o.s.v. Det betyder at overvinde alle
tendenser til at kritisere og at stræbe kon-
stant fremad og forbedre de indre svagheder
og ikke blot de ydre.

Herren udsendte en advarsel til dem, der
ville søge at ødelægge en persons tro eller
lede ham væk fra Guds ord eller bevirke at
han mistede sit tag i „jernstangen", hvor der
var sikkerhed ved troen på en guddomme-
lig Forløser og Hans formål angående denne
jord og dens folk.

Mesteren advarede: „Men den, der forarger
en af disse små, som tror på mig, ham var
det bedre, at der var hængt en møllesten om
hans hals, og han var sænket i havets dyb."
(Matt. 18:6.)

Mesteren understregede her den kendsger-
ning, at hellere end at ødelægge sjælen i en
sand troende (f. eks. sig selv) var det bedre
at lide en jordisk død end at pådrage sig
straffen for at sætte sin egen evige skæbne
på spil.

Apostelen Paulus understregede også faren
ved at lære falsk gennem et dårligt eksem-
pel. Han sagde: „Men agt vel på, at jeres
frihed ikke skal bringe de skrøbelige til
fald ...

Så går jo ved din „kundskab" den skrøbe-
lige til grunde, en broder, for hvis skyld
Kristus er død!

Men når I således synder imod brødrene og
sårer deres skrøbelige samvittighed, så er
det Kristus selv, I synder imod." (1. Korr. 8:9,
11-12.) Til den lærde og højtuddannede ge-
neration i vor tid talte profeten Jakob noget,
som så ofte synes at måtte gentages i dag:
„ . . . Når de er lærde, tror de, at de er vise,
og de lytter ikke til Guds råd, men de til-
sidesætter det; thi de mener, at de ved det
af sig selv, af hvilken grund deres visdom er
dårskab, og den gavner dem intet . . .

297

Men det er godt at være lærd, når man lytter
til Guds råd." (2 Ne. 9:28-29.)

Vi takker Herren inderligt for den trofasthed
og støtte, som udvises af mange inden- og
udenfor Kirken, der besidder høje pladser i
forretningslivet, i regeringskredse, i den
juridiske profession, doktorer, socialråd-
givere, sygeplejesker og dem indenfor na-
turvidenskab og kunst. Specielt er vi tak-
nemmelige for dem, som modtager lederskab
i Kirken, som tjener som hjemmelærere eller
klasseledere i Præstedømmet eller hjælpe-
organisationerne, som stiller sig til rådighed
for frivillig tjeneste til hjælp og omsorg for
de ringere stillede i alle lande og blandt mi-
noriteter i og udenfor Kirken, og som er
særlig opmærksomme overfor enkerne og
de forældreløse.

Til alle sådanne siger jeg, som Jesus gjorde
til Zakæus: „I dag er frelsen kommet til
[deres] hus." (Lukas 19:9.) Det er disse, som
har et fast greb om „jernstangen", der kan
føre os alle sikkert til livets træ.

Jeg læste fornylig en spalte i Washington
Post af George Moore, der omtalte sig selv
som „eremitten på Mount Vernon". (Mount
Vernon var George Washington's familie-
gods.) I denne artikel sagde han: „Jeg har
tilbragt de sidste tyve år af mit liv med at
reducere min uvidenhed." Han påstod, at et
menneske intet lærer, før han indser, hvor
lidt han ved. I denne artikel giver han dette
enestående billede af George Washington:
„Washington gik aldrig i skole. Derfor var
han et dannet menneske; han holdt aldrig
op med at lære."

Hvad George Moore sagde om sig selv, tror
jeg ville passe godt på mange af jer og på
mig selv: „Jeg har tilbragt mere end tre
snese år med at reducere min uvidenhed."
Jeg er overbevist om, at der heri ligger en
udfordring til alle, som opnår udmærkelse
på et eller andet felt. Nogle holder op med
at lære, når de går ud af en skole; nogle hol-
der op med at lære om Evangeliet, når de
har fuldført en mission for Kirken; nogle hol-
der op med at lære, når de bliver bestyrel-

sesmedlem eller får en fremtrædende stilling
i eller udenfor Kirken.

Husk på, hvad George Moore sagde om
Washington: „Vi kan blive dannede og ud-
dannede mennesker uanset vor stilling i
livet, dersom vi aldrig holder op med at
lære."

Afdøde præsident Dwight D. Eisenhower
(1890—1969, USA's 34. præsident) skrev
således: „Ethvert menneske, som udfører sit
arbejde godt, som med rette har selvtillid,
og som ikke utilbørligt forstyrres af hån fra
kynikere og skulkere, ethvert menneske som
forbliver tro mod ædle motiver og tager hen-
syn til andre — det menneske er en leder.
Hvadenten han bliver udvalgt til en frem-
stående position eller ej, kan han ikke undgå
at opnå stor indre tilfredsstillelse ved at ud-
føre overordnet arbejde.
Og dette er for resten, hvad den gode Herre
satte os her på jorden for." („Hvad er leder-
skab?" Reader's Digest, juni 1965, p. 54.)
Med gengivelsen af Jesu Kristi sande Evan-
gelium og oprettelsen af Kirken i tidernes
fyldes uddeling fik vi åbenbaret intruktioner,
hvis betydning ikke blot angik „hvorvidt då-
ben skulle ske ved nedsænkning eller hvor-
vidt den skete til syndernes forladelse; men
affaldet fra flere tidsaldre blev fejet tilside,
klippegrunden kom frem i lyset, og funda-
mentet til Guds rige blev atter opbygget."
(Brigham H. Roberts, 1857—1933, af de
Halvfjerds Første Råd.)
Det kan måske synes urimeligt for mange at
erklære, at der i Jesu Kristi Kirke af Sidste
Dages Helliges lærdomme findes et bolværk
som beskytter mod skjulte afgrunde, mod
meningsløsheden og ondskaben i verden.
Frelsesplanen, som blev udformet i himlene,
peger imidlertid klart på den lige og snævre
sti, der fører til evigt liv (se Matt. 7:14), selv-
om der er mange, der nægter at følge den
vej.

I en storslået åbenbaring gav Herren instruk-
tion og befaling til Kirkens ledere på den tid
om at søge efter sandhed på mange om-
råder.
For det første befalede Han naturligvis, at de

298

skulle „undervise hinanden i rigets lære . . .
i alle ting, som tilhører Guds rige . . ." (L&P
88:77-78.)

Dernæst råder Han dem til at skaffe sig den
meget omfattende lærdom, vi alle skulle
søge. Hans Kirke skulle ikke være en uvi-
dende præstestand indenfor mange områder
af verdslig lærdom.

Og dernæst henvender Herren sin åbenba-
ring til alle andre, som måske ikke har tro:

søg efter kundskab ved læsning og ved

tro." (L&P 88:118.)

Man kunne spørge: Hvordan opnår man
„kundskab ved tro"? En profet har forklaret
framgangsmåden: Først må man bruge sine
evner, prøve Herrens ord og have et ønske
om at tro. Lad dernæst dette ønske virke i
jer, indtil I tror så meget, at I kan give plads
til en del af Herrens ord; derefter må ordet
plejes ligesom et sædekorn og ikke gå imod
Herrens Ånd, som oplyser ethvert menne-
ske, der kommer til verden. Så kan I begyn-
de at føle i jer selv, at det er en god sæd I
har sået, for den begynder at opfylde jeres
sjæl, oplyse jeres forstand, og ligesom
træets frugt i Lehi's syn får den en dejlig
smag. (Se Alma 32.)

Det var en engelsk romanforfatter, man til-
lagde ordene: „Den, som søger Gud, har
allerede fundet Ham."

Nu må man ikke tro, at dette at opnå „kund-
skab gennem tro" er en let eller doven måde
at opnå kundskab og modnes i visdom på.
Udfra himmelske instruktioner og udfra er-
faringer fra næsten enhver, der inderligt har
søgt himmelsk vejledning, kan man lære, at
kundskab ved tro kræver følgende: en drej-
ning af hele sjælen gennem et værdigt
levned, således at man kommer i harmoni
med Herrens hellige Ånd; dernæst at hid-
kalde den dybe søgen fra vor sjæls inderste;
og endelig at arbejde på at modtage Åndens
sande vidnesbyrd.

Denne Kirkes mission er at bære vidnesbyrd
om Evangeliets sandheder og at jage alle
falske lærdomme på flugt, som fra alle sider
forårsager rastløshed og den formålsløshed,
som truer alle, der ikke har fundet den lige

sti og det, der kunne blive et anker for sjæ-
len (se Hebræerbrevet 6:19). f
Min inderlige bøn er, at jeg må kunne løfte
det sande Kristi Lys op for hele verden. Jeg
ville gerne, at alle skulle vide med sikkerhed
som jeg, gennem studium, bøn og tro, at vor
Herre og Mester — som Han selv forklarede
Marta, da hun sørgede over Lazarus' død
— virkelig er „opstandelsen og livet; [og at]
den, som tror på [Ham], skal leve, om han
end dør.

Og enhver, som lever og tror på [Ham] skal
i evighed ikke dø . . ." (Johs. 11:25-26.)
Jeg takker Herren, at jeg kan svare ligesom
Marta og Peter: „Du er Kristus, den levende
Guds Søn." (Matt. 16:16.)
„Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds
Søn, den, som kommer til verden." (Johs.
11:27.)

Om dette bærer jeg mit alvorlige vidnesbyrd,
i vor Herres og Mesters Jesu Kristi velsig-
nede navn. Amen. O

299

Vælg

dag

ym

AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER,
anden rådgiver i Det Første Præsidentskab

For nylig har vi hørt om foredragsserien „Mit
sidste Foredrag", hvor foredragsholderne
valgte deres emne, som om det var den
sidste tale, de skulle holde i livet. Med dette
i tankerne valgte jeg mit emne til denne kon-
ference, som om det skulle være min sidste
tale — det vigtigste budskab, jeg kunne
efterlade menneskene.
Det emne, jeg således har valgt, er taget fra
Josuabogen: „...vælg i dag, hvem I vil
tjene . . . Men jeg og mit hus, vi vil tjene Her-
ren." (Josua 24:15.) Kort efter denne udta-
lelse døde Josua 110 år gammel og efterlod
dette som sit afskeds-budskab.
Efterhånden som vi har lyttet til de dejlige
taler, der er blevet holdt ved denne konfe-
rence, og når vi skal lytte til de følgende, er
jeg sikker på, at vi vil finde, at mange af dem
understreger vigtigheden af at tjene Herren.

Vi husker alle, hvorledes Moses førte Israels
børn ud af fangenskab, og hvordan ægyp-
terne blev udslettet af Det røde Hav; hvor-
dan Herren gav amoritterne og Jerikos folk
i deres hænder, så de kunne eje deres land,
og hvorledes Josua mindede sit folk om Her-
rens ord:

„Og jeg gav eder et land, I ikke havde haft
arbejde med, og byer, I ikke havde bygget,
og I tog bolig i dem; af vinhaver og oliven-
træer, I ikke plantede, nyder I nu frugten."
Derefter sagde Josua: „Så frygt nu Herren
og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf
de guder bort, som eders forfædre dyrkede
hinsides floden og i Ægypten, og tjen
Herren!

Men hvis I ikke synes om at tjene Herren,
så vælg i dag, hvem I vil tjene, de guder,
eders forfædre dyrkede hinsides floden,

300

eller amoriternes guder, i hvis land I nu bor.
Men jeg og mit hus, vi vil tjene Herren!"
Og så advarede han: „Når I forlader Herren
og dyrker fremmede guder, vil han vende sig
bort og bringe ulykke over eder og tilintet-
gøre eder, skønt han tidligere gjorde vel
imod jer." Da frygtede folket og sagde:
„ Herren vor Gud vil vi tjene, og hans røst vil
vi lyde!" (Josua 24:13-15, 20, 24.)

En parallel hertil findes i vore pionerfædres
historie, som på grund af deres religiøse
overbevisning var flygtet fra deres smukke
byer og hjem. Skønt de led meget, og mange
døde, forblev de tro mod deres overbevis-
ning, og selv i al deres modgang på den
møjsommelige vej over sletterne sang de:
„Om så vi dør, før rejsen er forbi, salig dag!
alt er vel." (Sange no. 8, 4. vers — direkte
overs. O. A.) De velsignede Herren deres
Guds navn og fortsatte med at tjene Ham,
og gennem deres retfærdige gerninger og
arbejde har Han velsignet dem og deres
efterkommere.

Når vi læser skrifterne, og når vi læser ver-
dens historie, finder vi utallige eksempler
på, at enkeltpersoner, byer, ja selv nationer,
som valgte at tjene Herren, blev frelst og
velsignet med velstand — ikke som resultat
af deres menneskelige geni alene, men ved
Guds vilje — mens andre, som nægtede at
gøre det, led Hans vrede, blev besejret og
tilintetgjort.

Som berettet i Mormons bog: „Se, dette er
et udvalgt land, og det folk, der besidder
det, skal være fri for trældom, fangenskab
og for alle andre folk under himlen, dersom
de blot vil tjene landets Gud, som er Jesus
Kristus..." (Ether 2:12.)

Hvilket herligt løfte! Men vi finder den sam-
me betingelse, som Josua advarede folket
om: „Når (hvis) I forlader Herren og dyrker
fremmede guder, vil han vende sig bort og
bringe ulykke over eder." I Ethers bog lyder
betingelsen: „dersom de blot vil tjene lan-
dets Gud, som er Jesus Kristus." Er vi på

vej mod tilintetgørelse ved ikke at tjene
Jesus Kristus og leve efter Hans lære?
I sin bog Civilization on Trial (Civilisationen
på Prøve), udgivet i 1948, synes Arnold
J. Toynbee (engelsk historiker, f. 1889) at
have fanget dette budskab i sin opregning
af forskellige civilisationers storhed og for-
fald, og han lægger mærke til grunden til
deres fald. Han definerer historien og dens
tendens til at gentage sig selv, og dernæst
siger han:

„Vor nuværende situation er virkelig formi-
dabel. En udforskning af det historiske land-
skab i lyset af vor eksisterende viden viser,
at historien indtil dato har gentaget sig selv
omkring tyve gange ved at producere men-
neskelige samfund af samme art som vort
vestlige samfund, og den viser også, at
— med vort eget samfund som eneste muli-
ge undtagelse — alle samfund af den art, vi
kalder civilisationer, allerede er døde eller
døende. Og ydermere, når vi studerer disse
døde eller døende civilisationers historie i
detaljer og sammenligner dem indbyrdes,
finder vi tegn på noget, der ligner et ensartet
mønster i nedgangsprocessen. Vi spørger
naturligvis os selv, om dette mønster nød-
vendigvis må gentage sig i vort tilfælde. Er
en sådan form for nedgang og forfald i vente
for os . . . som en dom, hvorfra ingen civili-
sation kan håbe at undslippe?"
Han fortsætter med at udtrykke den opfat-
telse, at mønstret for tidligere succes'er og
fejltagelser ikke nødvendigvis behøver at
gentage sig. Han siger: „Som menneskelige
væsener er vi begavet med denne frie vilje,
og vi kan ikke skubbe vort ansvar bort og
over på Gud eller naturen. Vi må selv bære
det. Det er op til os." Han foreslår, hvad vi
burde gøre politisk, økonomisk og religiøst,
og udtaler: „Af disse tre opgaver er den
religiøse naturligvis i det lange løb den vig-
tigste." (New York: Oxford University Press,
pp. 38 — 40.)

Jeg vil gerne påpege, at hvis vi var åndeligt
sunde, hvis vi efterlevede Jesu Kristi lær-

301

domme, hvem vi må tjene, hvis vi vil over-
leve som enkeltpersoner og som samfund,
så ville de politiske og økonomiske proble-
mer allerede være løst, fordi efterlevelsen af
De ti Bud og andre af Guds lærdomme ville
få os til at leve sammen i fred og velstand.
Som vi gennemgår disse lærdomme, kan vi
ikke finde noget deri, som ikke — dersom
vi efterlevede det — ville gøre os bedre og
lykkeligere i enhver henseende.
Vi bliver mindet om Sodoma og Gomorras
ødelæggelse; Sodoma var hovedbyen i det-
te område i midten af Jehovas Have. Ligele-
des hører vi om Tyrus og Sidon, hvor Tyrus
var en blomstrende by med stor velstand og
skønhed, og måske den største by, man ved
Frelseren har besøgt. Og ligeledes om Jeru-
salem og andre store byer og civilisationer,
som er faldet, fordi de vendte sig bort fra
Gud og blev onde og utro folk. Og jeg fryg-
ter, at det samme hastigt er ved at ske i vort
eget land.

Rudyard Kiplings profetiske digt „God of
Our Fathers, Known of Old" („Vore Fædres
Gud, Kendt Fra Fordum") var en advarsel
til det store og mægtige Britiske Verdens-
rige, da det befandt sig på sin herligheds
højde, og det burde være en advarsel til alle
nationer:

„Vore fædres Gud, kendt fra fordum,
Herre for vor vidt omkastede kampfront,
Under hvis vældige hånd vi ejer
Herredømme over palme og fyr,
Hærskarers Herre, vær endnu med os,
Så ikke vi glemmer, så ikke vi glemmer!

Tumulten og råbene dør hen,
Hærførere og konger går af;
Men stadig står dit gamle offer,
Et ydmygt og angergivent hjerte,
Hærskarers Herre, vær endnu med os,
Så ikke vi glemmer, så ikke vi glemmer!

Vore flåder, langt borte, smelter væk;
Geværild sænkes på fjerne strande;
Ve, al gårsdagens pomp og pragt
Jeg vandt ved Nineve og Tyrus!

Nationernes Dommer, spar os endnu,
Så ikke vi glemmer, så ikke vi glemmer."

Disse eksempler understreger tydeligt, at
der er styrke i ydmyghed og svaghed i hov-
mod. Dersom vi ikke omvender os og æn-
drer vore veje, vil vi gentage Sodomas og
Gomorras historie. Lad os analysere vore
frembringelser og finde ud af, hvor værdier-
ne er. Vi har gjort store fremskridt på viden-
skabelige felter. Vi har sendt mennesker til
månen og tilbage, udviklet kernevåben og
gjort store fremskridt i krigsmetoder, men
hvad har vi gjort i fredens interesse? Hvad
har vi gjort på det menneskelige område?
Hvilket fremskridt har vi gjort på åndelighe-
dens område?

Kan nogen undgå at se, at også vi lever i en
ond og utro verden, at vi ikke tjener Gud, at
vi er sikkert på vej mod ødelæggelse, når vi
i næsten alle aviser og blade og på radio og
TVsereller hører om overtrædelse af enhver
af Guds love: tyveri, pyromani og plyndren,
drab, hor, voldtægt, død og ulykke gennem
drukkenskab; kirkerne tomme og butikker,
gader og parker fulde om søndagen. Alt for
mange af os, der påstår at være kristne, er
skyldige i nogle af disse ting.

Som en har sagt: „Hvis man blev arresteret
for at være kristen, mon så der ville være
beviser nok til at domfælde os?" Vi er blevet
advaret igen og igen. Vi kan ikke påberåbe
os uvidenhed. Hvis vi vil frelse os selv, vore
familier og vort land, må og skal vi, som
Peter lærte, omvende os, lade os døbe, æn-
dre vor kurs og vende os og tjene Herren og
holde Hans bud. Ansvaret påhviler os hver
især. Vi behøver en åndelig renaissance.

Kan I forestille jer, hvilken herlig verden det
ville være at leve i, dersom alle efterlevede
Evangeliets lærdomme, elskede Gud og
overholdt Hans bud? Hvis vi alle elskede
hinanden, hvis der ikke fandtes nogen bag-
talelse, ingen drab, ingen tyveri, hvis alle var
ærlige, sande, dydige og velgørende? Vi ville
ingen krige have, men fred og en himmel her

302

på jorden, og vi kunne se de penge, der nu
bliver brugt på krig, lovmaskineriet og krimi-
nalitet, blive anvendt til værdige formål, til
at hjælpe de trængende, de syge og de dår-
ligt stillede.

Da Herren fortalte Abraham, at Han ville
ødelægge Sodoma på grund af dens ugude-
lighed, bad Abraham først for dens beva-
relse, hvis der var halvtreds retfærdige i
byen, og til sidst, hvis der blot var ti retfær-
dige. Herren gav efter, men de kunne ikke
engang finde ti retfærdige, hvorfor byen blev
ødelagt. Lad os gøre og sikre på, at vi kan
blive talt blandt de retfærdige, for hvis skyld
Herren ville spare vor by og vort land. Det
er yderst vigtigt, at vi beslutter, hvorvidt vi
vil tjene Herren. Han sagde selv: „Ingen kan
tjene to herrer; han vil jo enten hade den
ene og elske den anden eller holde sig til
den ene og ringeagte den anden. I kan ikke
tjene både Gud og mammon." (Matt. 6:24.)
Det valg at tjene Gud behøver ikke nødven-
digvis at udelukke et hjem eller en tilstræk-
kelig indkomst, eller de ting i denne verden,
som bringer glæde og lykke, men det kræ-
ver derimod, at vi ikke vender os bort fra
Gud og Jesu Kristi lærdomme under tilfreds-
stillelsen af vore timelige behov.
Min erfaring gennem livet har vist mig uden
tvivl, at dersom vi vil leve efter Evangeliets
principper, som de er fremsat af Jesus Kri-
stus og profeterne, tjene Herren og holde
Hans befalinger, vil det i høj grad bidrage
til vor succes med de gode ting i livet, både
timelige og åndelige. Vi vil opdrage bedre
familier og yde mere til samfundet end de,
som fornægter Herren og ignorerer Hans
lærdomme. Faktisk kan man, hvis man ser
på de mennesker, man kender, finde ud af,
at de, som lever et sandt kristent liv, er lyk-
keligere og mere elskede og respekteret,
mens de forbereder sig til evigt liv.
Herren har også sagt: „Saml jer ikke skatte
på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor
tyve bryder ind og stjæler, men saml jer
skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller

rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind
og stjæler.

Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte
være." (Matt. 6:19-21.)
Jeg spekulerer over den utilbørlige omsorg
for materielle ejendele og for helligdomme
og monumenter, der smuldrer hen og for-
falder. Forleden læste jeg i avisen om Lin-
coln-Mindebygningens forfald i Washington.
Dette er i sandhed en ærgrelse for alle os,
som ærer dem, der har gjort så meget for
at opbygge og tjene deres land. Men når vi
læser i detaljer om den femogfyrre år gamle
bygnings limstensmure og marmorsøjler, der
er i forfald, om mørtelen, der skaller af, om
stalaktitet og stalaktiter, der er ved at om-
danne kælderen til en drypstenshule, om de
millioner af edderkopper og små vingede
myg, der sværmer over loftet, giver det os et
enestående eksempel på den kendsgerning,
at møl og rust virkelig fortærer skatte på
jorden. Og mens vi viser ærbødig hyldest
overfor minderne om personer og steder,
lad os så samtidig være alvorligt beskæfti-
get med vore åndelige pligter og bevarelsen
af de skatte, som ikke kan udslettes af tiden.
Det minder mig om Henry Van Dyke's for-
tælling „The Mansion" („Boligen"), hvori
han fortæller om den rige mand, som boede
i en fin bolig på jorden, men blev chokeret
over at opdage, at han kun havde en lille
hytte, da han nåede himlen. Men den fattige
mand fandt til sin overraskelse, at han havde
en fin bolig i himlen, fordi han havde samlet
sig skatte i himlen. (Matt. 6:20; Henry Van
Dyke, 1852—1933, am. præst og forfatter.)
På vor vej gennem livet træffer vi konstant
valg, som vil afgøre, hvad vi får ud af livet.
Vil vi drage nytte af vore muligheder for at
forbedre os, eller vil vi spilde vores tid? Vil
vi gøre det rette eller det forkerte? Vil vi gå
i kirke eller vanhellige sabatten? Vil vi tjene
Gud eller mammon? Vi kan ikke tjene to her-
rer. Livet må finde sin herre.
Dette betyder ikke, at menneskene enten er
fuldstændig gode eller fuldstændig onde,

303

men til enhver tid må man have en klar son-
dring at gå ud fra, og valget af Gud eller
mammon hjælper os til at træffe de andre
valg i livet.

For at opnå den fulde glæde af de velsignel-
ser, Gud har lovet dem, som tjener Ham og
holder Hans bud, er det vigtigt, at forældre
underviser deres børn i tro på Gud. Herren
advarede:

„Og atter: Om forældre i Zion eller i nogle
af dens organiserede stave har børn, og de
ikke underviser dem i læren om omvendelse,
tro på Kristus, den levende Guds Søn, og
om dåb og den Helligånds gave gennem
håndspålæggelse, når de er otte år gamle,
skal synden hvile på forældrenes hoved.
De skal også lære deres børn at bede og at
vandre retskaffent for Herren." (L&P 68:25,
28.)

Idet man indser vigtigheden af denne art op-
dragelse tilskynder Kirken medlemmerne til
at overholde familiehjemmeaftenen på reli-
giøs måde, til at gå til seminarer, institutter,
skoler, collegies, hjælpeorganisationer eller
andre steder, hvor man hjælpes til at forbe-
rede sig selv og sine børn til at tjene Herren.
Vi må ikke være sendrægtige med hensyn til
denne pligt.

Det gjorde stærkt indtryk på mig, da jeg
hørte Brigham Young Universitetets præsi-
dent dr. Ernest L. Wilkinson fortælle om
en ulykkes-opringning, som førte ham til
LDS-Hospitalets intensive koronar-afdeling
i Salt Lake City, hvor en af hans nære per-
sonlige venner i løbet af flere år lå i kritiske
omstændigheder med koronartrombose.
Han sagde: „Da jeg kom hen til hans seng,
greb han min hånd, og gennem iltmasken
mumlede han, skønt det gjorde ondt og
krævede arbejdsomt åndedræt: ,Åh, doktor,
kan du redde mig? Der er så mange ting,
som jeg har udsat og ønsker at gøre.'
Efterhånden som vi arbejdede til ud på mor-
gentimerne og anvendte alle de moderne
elektroniske indretninger, lægevidenskaben
kan opvise, og efterhånden som det blev

mere og mere indlysende, at min ven ikke
ville overleve, kom hans bemærkning gen-
tagne gange tilbage til mig, og jeg funderede
over den. Er vi tænkere eller gørere? Hvor
mange af os opsætter de virkelig vigtige be-
slutninger i livet? Vil vi stadig ønske, at man-
ge ting var gjort, når vi selv står på korsve-
jen mellem livet og døden?"
Dette er sandelig et vigtigt og alvorligt
spørsmål. Vi nærmer os alle den omtalte
korsvej mellem livet og døden. Hvor er vi
gunstigt stillede, at vi er i stand til at træffe
et valg. Hvor herligt er det ikke, at vi ved, at
vi selv kan vælge vor kurs, bestemme vor
skæbne og afgøre vore velsignelser. Det er
ikke for sent at vælge. Valget er vort, men vi
må vælge i dag, hvem vi vil tjene.
Jeg takker hver dag Herren, fordi jeg ved, at
Gud vor Fader, hvis børn vi er, lever og
ønsker, at det hele må lykkes for os, og at
Han „således elskede . . . verden, at han gav
sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror
på ham, ikke skal fortabes, men have evigt
liv.

Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for
at dømme verden, men for at verden skal
frelses ved ham." (Johs. 3:16-17.)
Ja, Jesus Kristus gav sit liv for os og gav os
den plan, hvorved vi kan nyde livet i dets
fylde og udarbejde vores frelse. Som
Richard L. Evans så smukt sagde: „Vor Fa-
der i himlen er ikke en opmand, som prøver
at sætte os ud af spillet. Han er ikke en kon-
kurrent, som prøver at narre os. Han er ikke
en forfølger, der prøver at overbevise os.
Han er en kærlig Fader, som ønsker vor lyk-
ke og evige fremgang, og som vil hjælpe os
alt det, Han kan, hvis vi blot i vort liv vil give
Ham lejlighed til at gøre det."
Det er min oprigtige bøn, at vi vil have mod
og styrke nok til at ydmyge os, acceptere
vor Frelser, Jesus Kristus, og tjene Ham og
derved nyde de velsignelser, Han har lovet
os. I Jesu Kristi navn. Amen. Q

304

(BØRNENES
SIDER.

Venlige
Jules

AF BERNADINE BEATIE
ILLUSTRERET AF SHERRY THOMPSQ

Selv når Jirles^prøvede-atjta4e-é
pet, kunne hans høje, glade sterhm
høres fra den ene ende af denjlille
franske landsby, hvor han boede,
den anden.

I dag lød hans stemme endda høje
og gladere end sædvanligt. „Pierre!
Pierre!" råbte han til sin bedste ven,
som boede ved siden af. „Jeg skal
til Paris og besøge min tante Yvette!"

ierre, Maurice ocrRauol, som alle
legede sammen, kom løbende.
„Hvornår ska! du afsted?" spurgte
Raoul med de mørke, klare øjne.
„I morgen!" rungede Jules' stemme.

73

Pierre rystede tungsindigt på hove-
det. „Byfolk er uvenlige. Da jeg var
i Paris, var der ingen, som overhove-
det talte til mig."

„Prøvede du at blive venner med no-
gen?" spurgte Jules.
Pierre trak på skuldrene. „Hvordan
bliver man venner med folk, som har
så travlt, at de ikke engang kan sva-
re på et høfligt spørgsmål?"
„Du skal ikke bekymre dig, Jules,"
sagde Raoul trøstende. „Du skal nok
få det rart alligevel."
„Oui," samtykkede Pierre. „Du vil se
det store optog på Bastilliedagen!"
„Og Eifeltårnet, og dukketeater!" til-
føjede Maurice.

„Oui," sagde Jules. Men hans stem-
me havde ikke sin sædvanlige glade
klang. Et øjeblik efter smilte han.
Måske Pierre tog fejl. Ikke alle kun-
ne være uvenlige i en stor by som
Paris.

Men næste morgen, da Jules steg op
i den store bus til Paris, huskede Ju-
les Pierre's ord. Ingen så på ham, og
ingen talte. Jules stod kejtet der med
sin kuffert i den ene hånd og poser
fyldt med friske grøntsager til tante
Yvette i den anden.
„Sæt dig der." Buschaufføren nikke-
de i retning af en tom plads ved
siden af en sortklædt kvinde med
stift ansigt. „Læg din kuffert og dine
poser i nettet over sædet."
„Oui, Monsieur. Merci." Jules' høje
stemme lavede ekko gennem bussen.
Alle så oprørt derhen.
„Bonjour Madame." Jules forsøgte at
tale stille til sin sidemand, men hans

stemme rungede som en stor klokke.
Damen nikkede køligt. Jules stod på
tæer for at anbringe sine ejendele i
nettet, netop som bussen kørte over
en bule i vejen.

„Hov!" råbte Jules, og han faldt ned
på gulvet i en regn af roer, kartofler
og kålhoveder.

Damen i sort havde ikke længere et
stift ansigt; hun så bekymret ud. „Er
du kommet noget til?" spurgte hun.
„Non, Madame!" rungede Jules rød
i hovedet. „Men jeg havde regnet
med at bære min fars grøntsager,
ikke at have dem på." Han lo, mens
han rakte op efter et bundt løg, som
hang ned over hans ansigt.
Der lød en fnisen fra bagenden af
bussen, og snart lo alle.
„De er til min tante Yvette. Jeg skal
besøge hende i Paris," forklarede
han til en mand med et stort, sort
overskæg, som sad lige på den an-
den side af midtergangen.

„Din første tur?" spurgte manden
smilende.

„Oui, Monsieur," rungede Jules' ven-
lige stemme.

Damen på pladsen lige bag ved Jules
samlede et kålhovede op for ham.
„Det er sjældent man ser så fine
kål i byen," sagde hun.
„Behold det, Madame," rungede
Jules.

En anderkendende mumlen fejede
gennem bussen, og snart efter lo de
alle og snakkede sammen. Hver en-
kelt fortalte om et godt sted i Paris,
Jules skulle besøge. Selv chaufføren

74

var venlig og smilende, da bussen
nåede udkanten af Paris.
„Det må jeg sige!" råbte Jules med
en stemme som et tågehorn og øjne-
ne opspilede af forundring. „Den by
er sandelig stor!"

„Ikke meget større end din stemme,
mon petit, lo hans sidemand, Mada-
me Dumont.

Jules grinede. „Jeg prøver at tale
lavt, men nogle gange glemmer jeg
det."

„Du har en glad og munter stemme!"
sagde Madame Carros, som holdt

det kålhovede, Jules havde givet
hende.

„Ja, du har," nikkede Monsieur Char-
vet samtykkende fra den anden side
af midtergangen. „Den har fået os
alle til at føle os som gamle venner."
Netop da standsede bussen ved
siden af en stor busstation, og plud-
selig var alle forandret. Ingen smilte
mere. De rejste sig op, greb deres
baggage, skubbede og puffede sig
ud i midtergangen. De gik alle uden
at sige farvel, og Jules var alene i
den store bus. Da han havde samlet

Sugerør-Blæste
billeder

AF MARIAN M. MINER

Før du begynder at lave sugerørs-
billeder, skal du sørge for at have
gammelt tøj på. Dæk gulvet og ar-
bejdsbordet med aviser.
Dryp nu små klatter vandfarve, pla-
katfarve eller farvet blæk på et styk-
ke papir. Så blæser du gennem su-
gerøret og skubber malingen ud i ed-
derkoppelinier. Husk at puste, indtil
al malingen er brugt. Lav én klat
farve færdig ad gangen, og blæs
hurtigt, før den tørrer. Du kan lave
adskillige billeder på denne måde. O

75

M

fitfl,

ir/-,.

t . 1

mm m

'VMf

éla. : -.VW

ÉÉL

Venlige Jules

1111 i

sine ejendele sammen steg han ned
på den overfyldte busperron og så
sig om efter tante Yvette. Hun var
der ikke. En skælven løb ned ad ryg-
gen på Jules. Han skyndte sig ind på
stationen. Den var også fuld af men-
nesker, men hans tante var der ikke.
Jules tog hånden i lommen efter den
seddel, hvorpå hans mor havde skre-
vet tante Yvettes telefonnummer.
Han rakte ud efter armen på en
mand, som hastede forbi. Manden
rynkede panden, rystede Jules' hånd
af sig og skyndte sig videre. Jules
sukkede. Pierre havde ret, byfolk var
uvenlige!

Jules løb hen til en drager, som
skubbede en vognfuld baggage. „Vil
De hjælpe mig?" spurgte han. Hans
høje, rungende stemme gav genlyd
fra væggene og det hvælvede loft i
stationshallen. „Jeg skal ringe til min
tante Yvette."

„Jules!" kaldte en stemme fra Jules'
højre side.

„Jules!" råbte en anden fra hans
venstre side.

„Min stakkels dreng!" lød det fra
endnu en stemme.
Jules hjerte hoppede af glæde, da
Monsieur Charvet og Mesdames Du-
mont og Garros kom springende.
„Jeg troede at en af Dem ville blive
hos Jules, indtil han fandt sin tante!"
Monsieur Charvet så anklagende på
de to damer.

„Vi troede, at De ville gøre det!"
sagde Madame Garros.
Madame Dumont nikkede. „Vær ikke
bange, Jules. Vi skal nok finde din
tante Yvette."

„Regardez!" råbte Jules lykkeligt, og
han pegede i retning af en stor, grå-
håret kvinde, som hastede hen imod
dem. „Tante Yvette!"
„Min taxi blev opholdt af trafikken,"
forklarede tante Yvette forpustet.
„Var du ikke bange, da jeg ikke var
her?"

„Til at begynde med var jeg," run-
gede Jules. „Men så kom mine ven-
ner fra bussen tilbage for at hjælpe
mig."

oui

merci

bonjour

non

mon petit

regardez

(ui)

(mersi)

(bosjur)

(no)

(mo peti)

(regarde)

ja
tak

goddag

nej

min lille ven

se der

78

Jules præsenterede tante Yvette for
sine nye venner.

Monsieur Charvet bukkede høfligt.
„Jeg vil gerne invitere Dem alle som
mine gæster til frokost i morgen,"
sagde han. „Vi vil danne en ven-
skabsklub for at hjælpe fremmede
i vor by."

„Det var en fin ide!" udbrød Mada-
me Dumont.

„Oui! Og vi vil kalde vores klub Ven-
lige Jules!" sagde Madame Garros.
Jules kunne kun nikke, for han var
så lykkelig, at han for en gangs skyld
var målløs. I aften vil jeg skrive til
Pierre, tænkte han, og fortælle ham,
at han tog fejl. Der er venner overalt!

O

79

'*'" ^3

I dette billede er der skjult et
ansigt, en sikkerhedsnål, en
paraply, et flamingo-
hoved, et alfeansigt, en
saks, en harpe, et
indianertelt og et juletræ.
Kan du finde dem?

Skjulte ting

af Judy Capener

80

Stemmer fra fortiden,

fra nutiden og om

AF PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL,
udøvende præsident for De Tolvs Råd

fremtiden

Mine kære brødre, søstre og venner, jeg kan
fuldt ud skrive under på alt det, præsident
Smith lige har sagt, og jeg bevidner at han
er Guds profet på jorden i dag.
Verdenshistorien gentager sig selv, og vi
behøver blot at henvende os til fortiden for
at finde løsningerne på nutidens og frem-
tidens spørgsmål. Korintherne synes at have
haft vanskeligheder med de samme indbyr-
des modsigende budskaber, vi hører i vor
egen tid. Paulus fortalte dem:
„. . . hvis en basun giver utydelig lyd, hvem
vil så gøre sig rede til kamp?
... I står jo og taler hen i vejret.
Der er i verden, hvem ved hvor mange slags
sprog, og der er intet af dem, der ikke har
sine bestemte lyde." (1. Korr. 14:8-10.)
Paulus havde en udtryksfuld stemme, kraft-
fuld og stærk, aldrig bragt til tavshed i de
mellemliggende århundreder.
Der høres stemmer allevegne omkring os.
Nogle er beske og grove, andre søde og
gennemtrængende.

Paulus' åbenbaringer omfattede visioner af
disse sidste dage. Hans stemme siger:
„...i de sidste tider skal nogle falde fra
troen, idet de lytter til forførende ånder og
dæmoners lærdomme.
Forledte dertil af hykleri hos løgnlærere,
som er brændemærkede i deres egen sam-
vittighed. De forbyder ægteskab og kræver
afhold fra spiser. . ." (1. Tim. 4:1-3)
Nye stemmer! Skurrende stemmer, der er-
klærer „djævlens lærdomme," og siger at
der ikke findes synd; der findes ingen djæ-
vel, ingen Gud. Stemmer, som siger: „spis,
drik og vær glad" ligesom folket før syndflo-

den, som aldrig troede på, at floden virkelig
ville komme.

Mange stemmer fra forførende ånder, der
forfægter kødets glæder og uhæmmet fysisk
tilfredsstilelse. Vor verden ser i dag ud på
nogenlunde samme måde som den gjorde
på den nephitiske tid, som sagde: „...om
det ikke var for de retfærdiges bønner. . .
ville I allerede nu være blevet hjemsøgt med
fuldstændig ødelæggelse . . ." (Alma 10:22.)
Naturligvis findes der mange oprigtige og
trofaste, som efterlever alle budene og hvis
liv og bønner afholder verden fra ødelæg-
gelse.

Vi lever i de sidste dage, og de er usikre og
frygtindgydende. Skyggerne bliver lange, og
natten kryber ind og omslutter os.
Her er Pauli klare stemme:
i de sidste dage skal der komme stren-
ge tider.

The menneske vil blive egenkærlige, penge-
kære . . . spottelystne, ulydige mod for-
ældre . . . ufromme, ukærlige . . . umådehold-
ne .. . lystens venner, snarere end Guds
venner." (2. Tim. 3:1-4.)
En kendt journalist har skrevet om vor tid:
„En ting er sikker. Vi får ikke tildelt århun-
dreder til et let og komfortabelt forfald. Vi
har en fjende nu — grusom, brutal og selv-
tilfreds — som mener at vi befinder os i en
fremskreden tilstand af moralsk forfald . . .
og er modne til udslettelsen." (Jenkin Lloyd,
Human Events, 24. nov. 1961.)
Fornylig fik folk på gaden stillet følgende
spørgsmål: „Er kyskhed gået af mode?" Og
svarene: „Moralen har ændret sig; jonfrulig-
hed er på vej ud. Kærlighed på vej ind."

305

„Jomfruer er temmelig mærkelige." „Der
findes få folk i dag som er uberørte." En
pige sagde: „Kyskheden er gået af mode,
fordi folk er mere frie i disse oplyste tider."
Ja: Frie til at begå synd, frie til at bryde love-
ne. Frie til at pådrage sig kønssygdomme.
Frie til at afkorte livet, frie til at fornægte
Gud, frie til at være fri for al virkelig frihed.
Vi ser vor verden synke ned i fordærvets
dybder. Enhver af de synder, der blev op-
regnet af Paulus, vokser nu frodigt i vort
samfund.

Mænd og kvinder er „egenkærlige". De pra-
ler af deres bedrifter. De forbander, de er
spottelystne og blasfemiske. En yderligere
synd er børns ulydighed mod forældre og
forældres ulydighed mod loven. Mange er
ukærlige, hvilket synes at slide på familie-
livet mens de søger at tilfredsstille deres
egne selviske ønsker.
Der siges at være milioner af perverse men-
nesker, som har forladt deres naturlige kær-
lighedsfølelser og er gået udenom bejlen og
normale ægteskabsforhold. Disse frem-
gangsmåder breder sig som er skovbrand
og forandrer vor verden. Mennesker er
ukærlige overfor Gud, overfor ægtefælle og
selv overfor børn.

Paulus taler om mådehold (continence, af-
holdenhed. O. A.) — et ord, der næsten er
glemt af vort samfund. Stadig står der i ord-
bogen, at det betyder selvbeherskelse, især
på det sexuelle område. Mange gode folk
søger nu under indflydelse af tidens dristig-
hed at få foretaget operationer på mand eller
hustru så de kan undgå graviditeter og lytter
derved til den skingrende stemme, der kræ-
ver reduktion af børneantallet. Det har aldrig
været let at føde og opdrage børn, men nem-
me ting er ikke tilbøjelige til at skabe vækst
og udvikling. Imidlertid råber tidens højrø-
stede, vulgære stemmer „færre børn", og
der tilbydes p-piller, medicin, operation og
endog hæslige aborter for at fuldbyrde det.
Besynderligt, at fortalerne for nedgang i
fødselstallet aldrig har tænkt på mådehold!
Bibliotekerne er belæssede med bøger med

chokerende billeder, der viser folk hvorledes
man fuldt ud tilfredsstiller sin dyriske natur,
men kun få bøger om mådehold og selvbe-
herskelse kan findes. Udfra den teori at
„livet er for sex" vrides den menneskelige
hjerne og fantasi for at udtænke måder hvor-
på man mere fuldstændigt kan få det de kal-
der „sexuel fuldbyrdelse", hvilket kræves
på bekostning af alt andet: Børn, hjem, evigt
liv. Fra pressen, fra taler-og prædikestolen
burde der udgå inderlige gennemtrængende
stemmer, som opfordrede mennesket til at
hæve sig over det kødelige og henvende sin
opmærksomhed på rene og ophøjede ting.

Paulus prædikede mådehold og selv-over-
vindelse. Han praktiserede det, idet han var
mange år i missionsmarken. Var ikke dette
hans mening, da han sagde:

„Dog ville jeg ønske, at alle mennesker hav-
de det som jeg selv . . .

. . . det er bedst for dem, om de vedbliver at
være som jeg." (1 . Kor. 7:7-8)

Men jeg er hård mod mit legeme og holder
det i ave..." (1. Kor. 9:27.)

Paulus taler om „lystens venner snarere end
Guds venner". Er dette ikke en god beskri-
velse af den uansvarlige hengivenhed til sex
i vore dage?

Paulus taler om dem der „sniger sig ind i
hjemmene og får magt over kvindfolk, der er
belæssede med synder og lader sig lede af
mange slags begæringer." (2. Tim. 3:6.)

Umoraliteten synes nu at modtage et god-
kendende blik fra forhen ærværdige men-
nesker. Et udsvævende liv har aldrig været
ophav til noget godt, og Paulus sagde: „den
derimod, som lever efter sine lyster, er
levende død." (1. Tim. 5:6.) Og nu kommer
der en himmelsk stemme: „Du skal ikke be-
drive hor. Den, der bedriver hor og ikke om-
vender sig, skal kastes ud." (L&P 42:24.)

Mange stemmer, højrøstede og beske, kom-
mer fra lærerstandens rækker, fra forret-
ningsfolk, fra sociologer, psykologer, for-
fattere, filmskuespillere, lovgivere, domme-

306

re og andre, ja selv nogen fra gejstelig-
heden, som, fordi de har lært lidt om noget,
tror at de ved alt om alting.
Denne egoisme og stolthed fremskyndes af
løgnens snedige fader. Hør stemmen fra en
nephitisk profet, der beskriver deres god-
kendelse af „den ondes underfundige plan":

det er godt at være lærd, når man lytter

til Guds råd." (2. Ne. 9:29)
„Når de er lærde, tror de, at de er vise,
thi de mener, at de ved af sig selv, af hvilken
grund deres visdom er dårskab . . . Og de
skal forgå. (2. Ne. 9:28.)
Peters stemme var sikker, da han kaldte de
onde mennesker fornuftløse dyr, som ville
forgå i deres eget fordærv. Han kaldte dem
„skampletter og skændselsmennesker" som
„svælger i deres bedrageriske lyster," og
„deres øjne er fulde at utugtigt begær",
„lokker ubefæstede sjæle". Han taler om
deres løsagtighed og kødelige begær, og
de, som vender tilbage til deres synd efter
at være blevet renset, ligner han ved hun-
den, der vender sig om til sit eget spy, og
den vaskede so, der atter vælter sig i sølet.
(Se 2. Peterbrev 2:13-22.)
Paulus stemme til Titus bekræfter Peters
ord:

„Alt er rent for de rene; for de besmittede
og vantro er derimod intet rent, men hos
dem er både forstand og samvittighed be-
smittet.

De hævder at kende Gud, men i gerning for-
nægter de ham, afskyelige som de er, og
ulydige til enhver god gerning. (Titus
1:15-16.)

Der har været sagt meget om de unges for-
dærv. Selvom vi næppe kan retfærdiggøre
deres ekcentricitet og ulydighed og deres
tilsyneladende mangel på tro, kan man
måske lægge en del af bebrejdelsen for de-
res fordærv over på dem, som gav dem et
eksempel på ulydighed mod både regerin-
gens og Guds love.

Sandelig kan megen misbilligelse rettes mod
stemmerne fra talerstoel, foredragssale eller
radiostationer, ja, endog fra prædikestole.

Sådanne stemmer vil sandsynligvis blive
gjort ansvarlige for deres vedvarende falsk-
hed og deres manglende evne til at give
sandt lederskab i kampen mod det onde.
„. . . det går lægfolk som præst . . ." (Esajas
24:2.)

Betegnelsen „præst" anvendes her på alle
religiøse ledere indenfor, enhvertrosretning.
Esajas sagde: „Vanhellig blev jorden under
dem, som bor der, thi lovene krænkede de,
overtrådte budet, brød den evige pagt."
(Esajas 24:5.) Blandt de uharmoniske stem-
mer, chokeres vi over de mange præster,
der opfordrer til besmittelse af mennesket
og nikker godkendende til de ødelæggende
tilbøjeligheder, og som fornægter Guds al-
videnhed. Disse mænd burde visselig holde
stand, men alligevel lytter nogle til folkemas-
sernes råb.

Jeg vil citere lidt fra pressen:
„Mange kirkefolk er uvillige til at give et
bestemt ja eller nej til marihuanna." „Det
afhænger af omstændighederne." (Time,
16. august 1968).

De har udviklet en „situations-etik", som
synes at dække alle synder.

Andre religiøse ledere siger: præcise

regler for kristen opførsel bør ikke nødven-
digvis have noget at gøre med sexualitetens
problemer." (London-British Council of
Churches.)

Lyt som kontrast til den stærke stemme fra
en profet. Peter profeterede: „Men der op-
trådte også falske profeter i folket, ligesom
der også blandt jer vil komme falske lærere,
som vil liste fordærvelige vranglærdomme
ind, idet de endog fornægter den Herre, som
købte dem . . .

Og mange vil følge dem i deres løsagtig-
hed .. ." (2. Pet. 2:1-2.)
Så sent som i denne måned citerede pres-
sen en pensioneret leder af en folkerig kirke,
og han foreslog „genoplivelse af den gamle
trolovelses-stil, som tillod unge ugifte par at
sove sammen med kirkens velsignelse," og
„det ville ikke moralsk blive betragtet som
utugt."

307

Og nu, stemmen fra en rapporter: „Fornylig
bekendtgjorde TV-industrien i fuldt alvor, at
perversitet og homosexualitet ikke længere
ville blive holdt borte fra skærmen ... Vi
drukner vore unge i vold, kynisme og sadis-
me, der strømmer ind i dagligstuen . . ." (J. L.
Jones.)

Og citater af forholdsvis ny dato: „
kirkens konference i dag godkendte en an-
befaling til at homosexualitet mellem enige
voksne ikke længere burde være et kriminelt
brud ..."

Stemmen fra et meget læst blad: „ . . . En
gruppe præster i San Francisco mener at
kirkerne bør droppe deres skarpe kritik af
homosexuelle . . ."

Det meddeltes, at en gruppe pastorer og
deres hustruer deltog i et selskab, der var
arrangeret af homosexuelle og lesbiske for
at skaffe midler til dette perversionspro-

gram. Jeg citerer bladet: at alle skoler i

San Francisco Bay området øjeblikkelig
måtte lukke, dersom alle homosexuelle, der i
øjeblikket arbejder i skolevæsenet, blev op-
daget og i overensstemmelse med statens
lov afskediget." (Newsweek, feb. 13, 1967.)
Den citerede præst skal ifølge journalister

have sagt: to mennesker af samme køn

kan udtrykke kærlighed og uddybe denne

kærlighed ved sexuel forbindelse." (Ibid.)

Det var afskyelige stemmer — de er høje og

skurrende.

Hvorfor taler vi i denne dur? Hvorfor kalder

vi til omvendelse når der findes så mange

behagelige emner? Det er fordi nogen må

advare verden om dens skæbne, dersom

livet ikke ændrer kurs.

Vi husker Alexander Pope's vers:

„Lasten er et uhyre af frygtindgydende

udseende;

For at hades behøves det blot at ses;

Dog, ses det for ofte, kender vi dets

ansigt,

Er vi først tilbageholdne, dernæst

ligeglade,

og til sidst omfavner vi det."

(Alexander Pope, eng. digter 1688 — 1744,
Essay on man, Epistle II, line 135.)
Nogle stemmer må råbe imod dem. Vore kan
ikke forblive tavse.

For den store Moses var disse perversiteter
en afsky og en besudling, som krævede dø-
den.

ForPaulus var de unaturlige, umenneskelige,
ugudelige og en vanærende lidenskab af
utro natur, som ville lukke alle døre til Guds
rige.

Når forældre er ukritiske i deres kønslige
adfærd, og når skribenter, forfattere, reli-
gionsleder og andre godkender sådanne
overtrædelser, hvordan kan vi da redde den
forvirrede, fornedrede ungdom, der søger
efter et eksempel, et holdepunkt og noget
rigtigt at tro på — hvordan skaffe dem en
sikker havn?

„Den gruppe der tolererer sexuelt anarki
bringer selve sin overlevelse i fare," siger
sociologen Sorokin.

En fremstående stemme udbryder, at der fin-
des mange spirbesatte bygninger, hvorordet
synd ikke har været nævnt i lang tid, og hvor
en prædiken mod det ikke kan huskes.
I direkte kontrast til ovennævnte letfærdige
stemme kommer der en stemme med auto-
ritet fra Herrens Kirke:
„ . . . Mennesket er en biologisk enhed,"
sagde præsident J. Reuben Clark, 'Jr., „et
dyr, men mennesket er mere end det, det er
tempel for en udødelig ånd; denne ånd kan
besudles af kødet, og besudlelse indtræder,
når kyskhedens love brydes.
Selve vor civilisation er baseret på kyskhed,
på ægteskabets hellighed og hjemmets ren-
hed. Ødelæg disse ting, og det kristne men-
neske bliver en vild skabning.
Familieforholdet forsætter gennem al evig-
hed. Det er det højeste og helligste mennes-
kelige fællesskab vi kender." (Conference
Reports, oktober 1938, p. 137.)
Stemmen fra Det Første Præsidentskab i
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ad-

( Forts, på side 316)

308

Selvkontrol er en egenskab ved åndelig levevis.

ÆLDSTE ELRAY L. CHRISTIANSEN, assistent til De Tolvs Råd

Vær sen til vrede

Mine søskende, jeg er i fuldstændigt
harmoni med erhvert ord, som ældste
Marion G. Romney netop har talt til
os, og med det som blev sagt til os
her til morgen af vor profetleder og af
de som fulgte efter ham i deres omtale
af det evige Evangeliums sandheder.
Jeg ønsker nu blot at tale nogle få
minutter om en sag, der vedrører hver
enkelt af os. Det er et simpelt emne,
men et som vi er meget opmærksom-
me på.

Da Salomon erklærede: „Større end
helt er sindig mand, større at styre sit
sind end at tage en stad." (Ordsp.
16:32.), vidste han, at personlig ånde-
lig udvikling ikke kan opnås uden selv-
disciplin.

En eller anden har sagt: „En mands
størrelse kan måles efter størrelsen af
de ting, der gør ham vred." Hvor er
det sandt! At være oprørt og rasende
over trivielle ting er tegn på barnlig-
hed og umodenhed hos vedkommende.
Vi bliver konstant udsat for irritationer
i vort samvær med andre — og selv
når vi er alene. Vor reaktion overfor
disse irritationer er en genspejling af
vore egne personligheder og tempera-
ment.

Det forekommer fornuftigt at antage,
at for at udvikle en sund, behagelig
personlighed og for at blive nyttig til
en god indflyldelse, må man undgå
hurtig provokation til vrede. Ikke alene
ville vi derved vise større modenhed,
men vi ville også være i stand til at

klare forstyrrende situationer mere
intelligent, fordi man sjældent opnår
noget positivt under et raserianfald.
Vrede bidrager ikke til det gode. Den
er en ødelægger, ikke en opbygger.
Umådeholden vrede påvirker os ikke
blot psykisk og mentalt, men den øde-
lægger samtidig visdommen og en
sund dømmekraft. Når vi bliver op-
revet, undertrykkes fornuften og vre-
den kommer til. At tage beslutninger,
når man er rasende, er ligeså uvist og
naragtigt, som det er for en kaptajn at
tage ud på havet i et rasende uvejr.
Der kommer kun skade og skibbrud
ud af vrede handlinger.
Når vreden regerer, flygter den sin-
dige dømmekraft. Faktisk har det men-
neske, som bevarer fatningen, en ty-
delig fordel fremfor den, der lader sig
ophidse. Jeg læste engang denne ud-
talelse: „Når man har ret, behøver
man ikke miste besindelsen; når man
har uret, kan det ikke betale sig."
Ukontrolleret vrede ses alt for ofte i
det daglige liv.

Præsident Spencer W. Kimball fortæl-
ler os i sin udmærkede bog The Mi-
racle of Forgiveness (Tilgivelsens mi-
rakel) faktisk at vrede er en af „tan-
kens synder", som — hvis den ikke
bliver kontrolleret — kan være for-
løber for onde og voldsomme hand-
linger.

Vrede overfor ting er virkelig langt
ude!
Fordi en skruenøgle glider og man

klemmer hånden, behøver man ikke at
kaste skruenøglen langt ind i en korn-
mark. Et flat dæk på en travl hoved-
gade udbedres ikke ved en ordstrøm.
Vrede overfor ting kan være slemt
nok, men når den rettes mod mennes-
ker og den opflammes i hvidglødende
raseri og bidende bemærkninger, har
vi ingredienserne til tragedien! Lad os
f. eks. sige, at en eller anden selvisk
chauffør skærer sig tæt ind foran en
anden vogn under en overhaling, og
at den fornærmede chauffør ikke ned-
sætter farten og vredt „puffer" til den
anden eller gør noget andet for at „stå
lige"; så er en tragedie under optakt.
Selv i vore familier kan situationer
opstå, som kan forårsage irritationer.
Dette er tidspunktet, da forældrene
må forblive rolige og eksemplariske.
Manden med et ukontrolleret tempera-
ment er som et udisciplineret barn —
han udtrykker sine følelser eksplosivt
eller ved surmuleri, og tager ikke hen-
syn til følelserne hos sine omgivelser.
I hjemmet bør vreden kontrolleres og
kærligheden dvæle. Når et barn i sine
mest modtagelige år oplever grimme
situationer opstået af ukontrolleret
temperament, når det hører uvenlige
ord mellem sin far og mor og når det
ser skænderier fortrænger en atmos-
fære af venlighed og gensidig re-
spekt — når disse forhold udgør et
barns miljø, hvilke chancer har dette
barn for at blive ædelt og fint? Børns
sind er ligesom følsomme fotografiske

309

plader; de opfanger alt hvad der sker,
godt eller dårligt. Vore børn kan må-
ske glemmer hvad der bliversagt, men
ikke hvad de føler.

Præsident Brigham Youngs ord run-
ger til os. Om dette emne sagde han i
appel til ægtemænd og fædre overfor
deres hustruer og børn: „Stands jeres
vrede og utilfredse temperament...
bliv ikke så vrede, at I ikke kan
bede..." (Discourses of Brigham
Young Deseret Book Co., 1941 pp.
268—269).

Og jeg tror at han et andet sted har
sagt, at hvis man ikke føler at man kan
bede sammen, så kom ned på knæ og
bed, indtil I føler, at I kan. Jeg tror at
det er et godt råd. (Se Discourses,
p. 46.)

For få år siden appellerede præsident
David O. McKay således til fædre og
mødre: „sæt aldrig et dårligteksempel
for dem (jeres børn).
. . . Lad dem aldrig høre et gnavent
ord. I burde kontrollere jer selv! Den
mand er svag som bliver oprørt...
uanset hvad han er i færd med . . ."
(Improvement Era, dec. 1964 p. 1082).
Vanskeligheder er ofte et middel til
vor fremgang, for ved at overvinde
dem harmonisk vokser vi og bliver
mere Kristuslignende.
Ligesom med de fleste stærke følelser
viser vrede sig både i retfærdighed og
i uretfærdighed. Retfærdig vrede er
en egenskab ved Guddommen, hvis
vrede uafladeligt er rettet mod ugude-
lighed.

På lignende måde kan et inspireret
menneske blive ledt til at tale eller
handle i retfærdig vrede, sådan som
Moses gjorde, da han slog tavlerne,
hvorpå Herren hvade skrevet de Ti
Bud i stykker.

Men at miste vor tålmodighed, at ek-
splodere, at tale grimt, være ond,
straffende og hadefuld, når man stilles
overfor vanskeligheder, er uden und-
skyldning!

Hvorfor er det ikke undskyldeligt at
eksplodere af vrede og forsøge at ret-
færdiggøre sig? Simpelthed fordi vi
har fået magt til at kontrollere og over-
vinde sådanne tendenser. Hvis de ikke
tæmmes, vil sådanne tendenser snart
få os til at miste respekt og kærlighed
fra andre.

Jesus satte eksemplet på personlig
opførsel angående vrede, da Han,
skønt Han var blevet falsk anklaget og
gjort til genstand for udskældning og
spot, stod majestætisk og fuldstæn-
digt fattet foran den forvirrede Pontius
Pilatus. Han gjorde ikke gengæld med
vrede. Nej, Han stod opret, fattet, ube-
vægelig. Hans opførsel var guddom-
melig. Hvilket eksempel for os alle.
Lyt til disse vidunderlige ord fra Frel-
seren, mesterlæreren:
„I har hørt, at der er sagt: ,Du skal
elske din næste og hade din fjende.'
Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender,
velsign dem, som forbander jer, gør
godt imod dem, der hader jer og bed
for dem, som forfølger jer." (Matt.
5:43-44).

Jeg er enig i, at dette ikke er legende
let at gøre, men, mine brødre og søs-
tre, hver enkelt af os må samvittig-
hedsfuldt arbejde på det, hvis vi skal
opnå vore formål i livet.
Dersom vi vil gøre dette, vil vi blive
mere rigt velsignet som enkeltperso-
ner, og vore hjem vil udstråle den dej-
lige ånd af kærlighed og harmoni og
fred. Jeg vidner om dette og beder om
Herrens hjælp til at gennemføre det i
Herren Jesu Kristi navn. Amen. Q

Lad os betragte vor
pligt overfor den halte,
den lamme, den
ensomme og synderen.

ÆLDSTE THOMAS S. MONSON,
af De Tolvs Råd

Tabte bataljoner

I november sidste år stod jeg på en
meget gammel bro, som går over flo-
den Somme, hvis vande støt men uden
hastværk gennemløber Frankrigs hjer-
te. Med ét indså jeg, at tooghalvtreds
år var kommet og gået siden indvar-
slingen af våbenstilstanden i 1918 og
afslutningen af Første Verdenskrig.
Jeg prøvede at forestille mig, hvorle-
des floden Somme havde set ud for
tooghalvtreds år siden. Hvor mange
tusinde soldater havde krydset denne
bro? Nogle kom tilbage. Andre passe-
rede kun Somme én gang. For slag-
markerne ved Vimy Ridge, Armentie-
res og Nueve Chapelle tog mange
menneskeliv. Flere tønder land med
fine, hvide kors tjener som en ufor-
glemmelig påmindelse.
Jeg fandt mig selv stå og sige: „Hvor
besyndeligt, at krigen frembringer
kampens grusomhed og dog inspirerer
til modige og tapre handlinger — nog-
le inspireret af kærlighed."
Som dreng holdt jeg af at læse beret-
ningen om den „Tabte Bataljon" (Lost
bataljon). Den „tabte bataljon" var en
enhed af den 77. infanteridivision un-
der den Første Verdenskrig. Under
Meuse-Argonne offensiven førte en
major denne bataljon gennem et hul i
fjendens linier, men tropperne på flan-
kerne var ude af stand til at komme
frem. En hel bataljon blev omringet;
sårede kunne ikke evakueres. Gen-
tagne angreb blev slået tilbage. Noter
fra fjenden med opfordring til batal-
jonen om at overgive sig blev ignore-

ret. Aviserne hilste bataljonens udhol-
denhed med begejstring. Fremsynende
mænd grundede over dens skæbne.
Efter en kort men desperat periode af
fuldstændig isolation, brød andre en-
heder af den 77. division frem og kom
den „tabte bataljon" til undsætning.

Avisernes korrespondenter bemær-
kede, at undsætningstropperne syntes
drevet frem i et korstog af kærlighed
for at bifri deres kammerater. Mænd
tilbød hurtigere deres indsats, kæm-
pede mere ædelmodigt og døre mere
tappert. En passende hyldest genlød
fra den tidsløse prædiken på Olie-
bjerget:

„Større kærlighed har ingen end den
at sætte livet til for sine venner" (Johs.

15:13.)

Glemt er den „tabte bataljon's" til-
stand. Den frygtelige pris for dens
befrielse huskes ikke længer. Men lad
os vende os fra fortiden og undersøge
nutiden. Findes der „tabte betaljoner"
i dag? Hvis det et tilfældet, hvilket
ansvar harvi da til at befri dem? Deres
medlemmer bærer måske ikke kahki-
farvede uniformer eller marcherer til
lyden af trommer. Men de har den
samme tivl, føler den samme fortviv-
lelse og kender de samme bristede
illusioner, som isolationen medfører.
Der findes „tabte bataljoner" af de
handicappede, de lamme, de stumme
og de blinde. Har I oplevet den indre
krise at ønske at hjælpe, men ikke
vide hvordan man skal hjælpe det

menneske, der går stift efter sin fører-
hund eller bevæger sig med afmålte
skridt med denne tap-tap-tap fra en
hvid stok? Der findes mange som er
tabt i denne sporløse ørken af mørke.
Hvis du ønsker at se et befrielses-
fremstød for en „tabt bataljon", så be-
søg din bys blindecenter og overvær
den uselviske tjeneste, som udføres af
dem, som læser for dem, der ikke kan.
Læg mærke til de færdigheder, der
læres de handicappede. Hent inspira-
tion fra de anstrengelser der udøves
for på denne måde at skaffe dem en
meningsfyldt beskæftigelse.
De, som arbejder så villigt og giver så
gavmildt til dem, der har lidt så tragisk
et tab, finder rig belønning i det lys,
de bringer ind i de blindes liv.
Kan vi forestille os glæden hos det
blinde menneske, når dets fine fingre
løber henover siderne i blindeskrift-
udgaven af Det ny Testamente? Han
gør ophold ved Johannes' tolvte kapi-
tel og overvejer den dybe mening i
Fredsfyrstens løfte: „Som lys er jeg
kommen til verden, for at enhver, som
tror på mig, ikke skal blive i mørket."
(Johs. 12:46.)

Betragt de „tabte bataljoner" af gam-
le, af enker og af syge. Alt for ofte
befinder de sig i den afsvedne og øde
vildmark af isolation, som kaldes en-
somhed. Når de unge rejser bort, når
helbredet bliver svagt, når kræfterne
ebber ud, når håbets lys blafrer svagt,
kan disse medlemmer af „tabte batal-
joner" blive opmuntret og støttet af en

311

hjælpsom hånd og et medfølende
hjerte.

I Brooklyn, New York, sidder der i dag
som grenspræsident en ung mand, der
som trettenårig anførte en heldig und-
sætningsaktion overfor sådanne men-
nesker i Salt Lake City. Han og hans
kammerater boede i et nabolag med
mange ældre enker med begrænsede
midler. Hele året havde drengene spa-
ret sammen og planlagt en flot julefest
for dem selv. De tænkte på sig selv,
indtil juleånden tilskyndede dem til at
tænke på andre. Frank foreslog som
deres leder, at de skulle bruge deres
møjsommeligt opsparede penge, ikke
til deres planlagte fest, men til gavn
for tre ældre enker, som boede sam-
men.

Med eventyrlystens begejstring ind-
købte drengene en kæmpe høne, kar-
tofler, grøntsager, tyttebær og alt,
hvad der skal til en traditionel julefest.
De gik hen til enkernes hjem, bæren-
de på deres kostelige gaver. Gennem
sneen og op ad stien til den forfaldne
indgangsportal. Et bank på døren, ly-
den af langsomme fodtrin, og så mød-
tes de.

Med karakteristiske umelodiske stem-
mer fra trettenårige sang drengene
„Stille nat, hellige nat, tavs er nu livets
larm." Så overbragte de deres gaver.
Englene i den herlige nat for længe
siden sang ikke smukkere, ej heller
overbragte de vise mænd gaver af
større betydning.

Jeg forestillede mig ansigterne på dis-
se gode kvinder og tænkte ved mig
selv: „En eller andens mor." Så så jeg
omridsene af disse kække drenge:
„En eller andens søn."
Hvordan lød Mesterens budskab?
„hvad I har gjort imod en af mine
mindste . . . har I gjort imod mig."
(Matt. 25:40.)

Der findes andre „tabte bataljoner"
bestående af mødre og fædre, sønner
og døtre, som på grund af tankeløse
kommentarer har isoleret sig fra hin-
anden. En beretning om hvorledes en
sådan tragedie nær var opstået findes
i følgende historie om en dreng, som
vi kan kalde Jack.

I løbet af Jack's liv havde han og hans
far mange alvorlige skænderier. En

dag, da Jack var sytten år gammel
havde de en særlig voldsom ordstrid.
Jack sagde til sin far: „Dette er drå-
ben, der får bægeret til at flyde over.
Jeg tager hjemmefra og kommer aldrig
tilbage." Som sagt gik han ind i huset
og pakkede en taske. Hans mor pla-
gede ham om at blive, men han var alt
for vred til at lytte. Han forlod hende
grædende ved døren.
Da han gik ud af gårdspladsen på vej
gennem lågen, hørte han faderen råbe
til ham: „Jack, jeg ved, at en stor del
af skylden for at du går hviler på mig.
Jeg er virkelig ked af det. Jeg ønsker
du skal vide, at hvis du nogensinde
ønsker at vende tilbage, så vil du altid
være velkommen. Og jeg vil forsøge
at være en bedre far for dig. Du skal
vide, at jeg altid vil elske dig."
Jack sagde intet, men gik til bussattio-
nen og købte en billet til et fjernt sted.
Mens han sad i bussen og så kilome-
terne løbe forbi, begyndte han at
tænke på faderens ord. Han begyndte
at indse, hvor meget kærlighed det
havde krævet at gøre, som faderen
havde gjort. Far havde sagt undskyld.
Han havde inviteret ham tilbage og
ladt disse ord tilbage i sommervinden:
„Jeg vil altid elske dig."
Da var det „at Jack indså, at det næste
skridt var op til ham. Han vidste, at
den eneste måde, hvorpå han nogen-
sinde kunne finde fred med sig selv,
var at vise sin far den samme slags
modenhed, godhed og kærlighed, som
han havde vist overfor ham. Jack steg
af bussen. Han købte en billet tilbage
og tog hjem.

Han ankom kort efter midnat, gik ind i
huset og tændte lyset. Der i lænesto-
len sad hans far med hovedet i hæn-
derne. Da han kikkede op og så Jack,
rejste han sig, og de for i hinandens
arme. Jack har ofte sagt: „De sidste
år jeg boede hjemme var nogle af de
lykkeligste i mit liv."
Vi kunne sige, at her var en dreng,
som på én dag blev en mand. Her var
en far, som ved at undertrykke sit
temperament og tøjle sin stolthed, red-
dede sin søn, før ham blev medlem af
den store „tabte bataljon", der er
resultat af opløste familier og brudte
hjem. Kærligheden var det bånd, som

bandt dem sammen, og den salve, der
helbredte dem. Kærligheden — ofte
følt, men sjældent udtrykt.
Fra Sinajs Bjerg tordner det i vore
øren: „Ær din fader og din moder."
(2. Mosebog 20:12.) Og senere, fra
den samme Gud, dette bud: „I skal
leve sammen i kærlighed." (L&P
42:45.)

Der findes andre „tabte bataljoner".
Nogle kæmper i syndens vildnis, an-
dre strejfer om i uvidenhedens ørken.
I virkeligheden tælles hver eneste af
os blandt dem, som meget vel kunne
have været menneskehedens tabte
bataljon, ja en bataljon, der var dømt
til evig død.

døden er kommet ved et men-
neske ... thi . . . alle dør i Adam."
(1. Kor. 15:21-22.) Hver af os skal op-
leve det, der kaldes døden. Ingen und-
slipper. Dersom vi ikke blev befriet,
ville det paradis, vi søger, være tabt.
Vor elskede familie ville være tabt.
Kære venner ville også være tabt. Når
vi indser denne sandhed, begynder vi
at forstå den overordentlige glæde,
der ledsagede verdens Frelsers fødsel.

312

Hvor herlig er ikke englens udtalelse:
„Se, en jomfru skal føde en søn, og
ham skal du give navnet Jesus; thi han
skal frelse sit folk fra dets synder."
(Matt. 1:21.)

Mens Frankrigs floder var vidne til
fremrykningen for at redde den „tabte
bataljon" i Første Verdenskrig, såle-
des var en anden flod vidne til indled-
ningen til en altomfattende Forløsers
officielle tjenestegerning. Skriften be-
retter: „Og der lød en røst fra him-
lene: ,Du er min Søn, den elskede, i
dig har jeg velbehag.'" (Mark. 1:11.)
I dag er der kun ruiner tilbage af Ka-
pernaum, den by ved søbredden, som
var hjertet for Frelserens tjenesteger-
ning i Galilæa. Her prædikede Han i
synagogen, underviste ved søens bred
og helbredte i hjemmene.
Ved en bestemt lejlighed (Luk. 4:18)
tog Jesus en tekst fra Esajas: „Den
Herre HERRENS Ånd er over mig,
fordi han salvede mig; han sendte mig
med glædesbud til ydmyge, med læ-
gedom til sønderbrudte hjerter, for at
udråbe fred for fanger og udgang for
dem, som er bundet," (Esajas 61:1),

en klar tilkendegivelse af en guddom-
melig plan for at komme den „tabte
bataljon" til undsætning, hvortil vi
hører.

MenJesu undervisning havde ikke blot
et præludium, Menneskesønnen havde
hele tiden en frygtelig mødeaftale på
en høj ved navn Golgata.
Da Han var arresteret i Getsemane
have efter den sidste nadver, ladt ene
tilbage af sine disciple, spyttet på, for-
hørt og ydmyget, vaklede Jesus under
sit store kors hen i mod Golgata. Han
gik fra triumf — gennem forrådelse —
til tortur — og til døden på korset. For
os gav vor himmelske Fader sin Søn.
For os gav vor ældre broder sit liv.
I sidste øjeblik kunne Mesteren have
vendt om. Men det gjorde Han ikke.
Han steg ned under alle ting, for at
Han kunne frelse alle ting — den men-
neskelige race, jorden og alt det liv,
som nogensinde havde beboet den.
Ingen ord i læren om Kristus betyder
mere for mig end de, der blev talt af
engelen til den grædende Maria Mag-
dalene og den anden Maria, da de
nærmede sig graven for at drage om-

sorg for deres Herres legeme: „Hvor-
for leder I efter den levende blandt de
døde? Han er ikke her, men han er
opstanden." (Luk. 24:5-6.)
Med denne udtalelse var menneske-
hedens „tabte bataljon" — de som har
levet og er døde, de som nu lever og
en dag vil dø, og de som endnu skal
fødes og endnu skal dø — hele denne
tabte bataljon af mennesker var netop
blevet befriet.

Om Ham, som forløste os alle fra evig
død, bevidner jeg, at Han er en lærer
af sandheden — men Han er mere end
en lærer. Han er et eksempel på etfuld-
komment liv — men Han er mere end
et eksempel. Han er den store læge —
men Han er mere end en læge. Han,
som reddede menneskehedens „tabte
bataljon", er verdens bogstavelige
Frelser, Guds Søn, Fredsfyrsten, Is-
raels Hellige, ja, den opstandne Herre,
som erklærede: „Jeg er den første og
den sidste. Jeg er den, som lever. Jeg
er den, der blev slået ihjel, og jeg er
jeres Talsmand hos Faderen." (L&P
110:4.)

Som Hans vidne bærer jeg vidnesbyrd
om, at Han lever. I Jesu Kristi navn.
Amen. O

313

Fire hjørnesten

til et lykkeligt, evigt

ÆGTESKAB

ÆLDSTE GORDON B. HINCKLEY,
af De Tolvs Råd

Dersom Herren ikke bygger huset

• •

Mine kære søskende, ydmygt beder
jeg om den Helligånds vejledning.
Dette er april, den herlige tid på året,
hvor naturen igen vågner til liv. Det er
en tid med løfter, og med forelskelse.
Her til morgen lagde jeg mærke til en
flot ung mand og en smuk pige, der
gik hånd i hånd mod denne bygning;
jeg så en ring på hendes finger, og jeg
forestillede mig, at de snart ville gifte
sig, ligesom snesevis af andre over
hele landet, når april afløses af maj og
maj af juni.

Og så huskede jeg netop sådan et
par, der for nogle år siden bad mig om
at foretage deres vielse. Jeg vil kalde
dem Tom og Susanne. De var lovende
unge mennesker. De var kommet fra
gode hjem. De havde gode uddannel-
ser. De havde dyb hengivenhed for
hinanden. Højtideligheden var sådan,
at den burde have været uforglemme-
lig, med evige velsignelser udtalt med
Guds Præstedømmes myndighed.
Årene er gået, og tre børn er kommet
i det hjem. Set udefra har de været en
lykkelig familie, men fornylig kom Tom
og Susanne for at tale med mig igen,
denne gang hver for sig. Dervar ingen
smil, kun tårer. De kom for at tale om
skilsmisse. De kærlige ord, der før
blev talt i dyb alvor, var nu blevet til
anklagende ord. Det var som et for-
færdeligt marts-uvejr, der pludselig
følger efter forårets første, spæde
dage.

„Hvad med børnene?" spurgte jeg.
Susanne svarede, at hun mente, at

separation var at foretrække fremfor
at udsætte børnene for deres kon-
stante skænderi. Hun sagde, at bør-
nene var gamle nok til at føle ondska-
ben i sådanne diskussioner. De var
følsomme nok til at mærke de dybe
sår, som ville efterlade grimme ar.
Hvad var sket med Tom og Susanne?
Hvad er det som sker med ti tusind
andre som dem? Hvordan kan det væ-
re, at omkring et ud af hver tredie eller
fjerde ægteskab i dette land ender
med skilsmisse?

Over fire hundrede tusinde par bliver
skilt hvert år i De forenede Stater. De
er forældre til over en halv million
børn. Mere end seks millioner af de
voksne i denne nation er nu skilt eller
separeret.

Selv i de lande, hvor skilsmisse er
vanskelig, om ikke umulig at opnå, er
den samme sygdom fremherskende —
den samme nagende, ætsende ond-
skab fra hjemlig ulykke, fra skilsmisse,
fra rømning og fra umoralske og ille-
gale forhold.

Heri ligger en af årsagerne til den sti-
gende ungdomskriminalitet: bogstave-
lig talt millioner af børn kommer fra
hjem, hvor der ikke er nogen forældre-
kærlighed og følgelig ingen tryghed.
Heri ligger hovedårsagen til vor store
offentlige velfærdsbyrde, som sluger
milliarder af vore midler. Heri ligger
en fornægtelse af den form for familie,
der lige fra begyndelsen blev indstiftet
af Gud. Heri ligger knuste hjerter og
fiaskoer.

Jeg ønsker ikke at dvæle længere ved
problemet. Det er kun alt for iøjenfal-
dende. Jeg ønsker hellere at sige
nogle få ord om forebyggelsen af så-
danne tragedier.

Til de af jer, som med glade hjerter
drømmer om ægteskab og om opbyg-
gelsen af et hjem, ønsker jeg at gen-
tage, hvad der blev sagt fordum: „Der-
som HERREN ikke bygger huset, er
bygmesterens møje forgæves . . ."
(Salme 127:1.)

Må jeg i korthed foreslå fire hjørne-
sten, som dette hus kan bygges på?
Der findes andre, men jeg har valgt at
understrege disse. De stammer fra
Jesu Kristi Evangelium. De er ikke
vanskelige at forstå, ej heller vanske-
lige at følge. De ligger indenfor jeres
rækkevidde med en lille smule an-
strengelse; og jeg tøver ikke med at
love, at dersom I vil opbygge det hjem,
I drømmer om, på disse fire grund-
sten, vil farerne for jeres liv som
ægtefolk blive formindsket, jeres
indbyrdes kærlighed styrkes gennem
årene, jeres børns og børnebørns liv
blive velsignet, og I vil kende lykke i
dette liv og fryd for evigt.
Den første af dem vil jeg kalde respekt
for hinanden, den form for respekt, der
betragter ens ægtefælle som den
kosteligste ven på jorden og ikke som
en ejendel eller et stykke løsøre, man
kan tvinge til at indrette sig efter sine
selviske luner.

Pearl S. Buck (am. forf., f. 1882) har
sagt: „Kærligheden, kan ikke tvin-

314

ges . . . den kommer ned fra himlen
uden at være inviteret eller søgt." (The
Treasure Chest, p. 165.)
Denne respekt kommer af anerken-
delse af, at hver enkelt af os er en
søn eller datter af Gud, begavet med
noget af Hans guddommelige natur, at
hver enkelt er en person, som har ret
til at udtrykke eller udvikle personlige
talenter, og som fortjener overbæren-
hed, tålmodighed, forståelse, høflig-
hed og betænksom anerkendelse.
Fælleskab i ægteskabet kan være til-
bøjeligt til at blive hverdagsagtigt og
endog kedeligt. Jeg kender ikke til
nogen bedre måde, hvorpå man kan
holde det på et højt og inspirerende
plan, end at manden af og til reflekte-
rer over den kendsgerning, at den
medhjælp, der står ved hans side, er
en datter af Gud, sammen med ham
engageret i den store skabende pro-
ces at fuldføre Hans evige hensigter.
Jeg kender ikke til nogen mere effektiv
måde, hvorpå en kvinde altid kan hol-
de kærligheden til sin mand brænden-
de, end at hun kikker efter og frem-
hæver de gode egenskaber, der er en
del af enhver søn af vor Fader, og som
kan vækkes, når der hersker respekt,
påskønnelse og opmuntring.
Den anden ting, jeg vil nævne, er me-
get simpel, men også meget grund-
læggende. I mangel af et bedre udtryk
vil jeg kalde det det milde svar.
Det blev sagt fordum, at „Mildt svar
stiller vrede." (Ordspr. 15:1.)
Vi kommer sjældent i vanskeligheder,
når vi taler mildt og stille. Det er kun,
når vi hæver vore stemmer, at gnister-
ne flyver, og små tuer bliver til store,
stridsomme bjerge. For mig har der
altid ligget noget symbolsk i beskrivel-
sen af profeten Elias' kamp mod Baal's
præster. Skriften beretter, at „et stort
og stærkt vejr . . . sønderrev bjerge og
sprængte klipper . . . men HERREN var
ikke i vejret. Efter vejret kom der et
jordskælv, men HERREN var ikke i
jordskælvet. Efter jordskælvet kom
der ild, men HERREN var ikke i ilden.
Men efter ilden kom der en stille, sag-
te susen." (1. Kongebog 19:11-12.)
Stemmen fra himlen er en stille, sagte
stemme; på samme måde er den hjem-
lige freds stemme rolig og dæmpet.

Der kræves en stor del disciplin i
ægteskabet, ikke så meget discipline-
ring af den anden, men af en selv.
Jeg kender ikke mange udtalelser, til
nuværende og kommende fædre, som
har større betydning end dette råd af
David O. McKay: „En fader kan ikke
gøre noget mere betydningsfuldt for
sine børn, end at lade dem mærke, at
han elsker deres moder."
Hvor meget større bliver ikke freden
i hjemmet, hvor meget større bliver
ikke børnenes tryghed, hvor mange
færre skilsmisser og separationer og
ulykker, hvor meget større glæde, fryd
og kærlighed, ville der ikke være —
dersom mænd og hustruer ville udvik-
le disciplin med at tale dæmpet til
hinanden, og dersom begge ville tale
således med deres børn.
Paulus erklærede: „. . . I fædre! I må
ikke opirre jeres børn . . ." (Efeserbre-
vet 6:4.)

Jeg gentager: Den hjemlige freds
stemme er en mild stemme.
Jeg vender mig nu til den tredie hjør-
nesten, hvorpå man kan opbygge et
stabilt og lykkeligt hjem. Jeg kalder
den ærlighed overfor Gud og overfor
hinanden.

En klog mand med lang erfaring som
sagfører, rådgiver og leder i Kirken,
fortalte mig engang, at det var hans
overbevisning, at penge nok var den
største faktor i anspændte ægteskabs-
forhold, og de tragiske konsekvenser
deraf.

Min unge ven, som jeg talte omfør, an-
klagede sin hustru for at være ekstra-
vagant og ødsle deres midler bort. Bit-
tert fortalte hun mig, at han var gerrig
og påholden. Deres tovtrækkeri om
småpengene havde fået deres kærlig-
hed til at glide nedad.
Jeg er overbevist om, at der ikke fin-
des nogen bedre disciplin eller en me-
re frugtbar velsignelse, end den, der
kommer til hjemmet ved efterlevelsen
af det bud, der blev givet til det gamle
Israel gennem profeten Malakias:
„Bring hele tienden til forrådshuset,
...sæt mig på prøve dermed, siger
hærskarernes HERRE, om jeg ikke åb-
ner eder himmelens sluser og udøser
velsignelser over eder i overmål."
(Mal. 3:10.)

Ægteskabet medfører sædvanligvis
mange pligter. Overfor jer, mine unge
venner, vil jeg gerne foreslå, at I gør
det til jeres første pligt at leve ærligt
med Gud i betaling af jeres tiende og
offerydelser. I behøver Hans velsig-
nelser; åh, hvor meget behøver I dem
ikke! Jeg vil bære jer mit oprigtige
vidnesbyrd, at Han gør, hvad Han har
lovet at gøre. Blandt disse velsignel-
ser vil være fred i hjemmet og kærlig-
hed i hjertet.

Efterhånden som I lærer jer selv disci-
plin med anvendelse af jeres midler,
begyndende med jeres pligt overfor
jeres himmelske Fader, vil den for-
dærvende selviskhed, der fører til så
mange spændinger i hjemmene, for-
lade jeres liv, for hvis I deler med Her-
ren, som I ikke ser, vil I behandle dem,
I ser, mere venligt, ærligt og gavmildt.
Når I lever ærligt med Gud, vil I være
tilbøjelige til at leve ærligt med
hinanden.

Og til slut den fjerde hjørnesten, jeg
gerne vil foreslå, nemlig familiebøn.
Jeg kender ikke til nogen enkelt ting,
der vil have mere gavnlig indflydelse
på jeres liv, end den handling at knæ-
le ned sammen, når I begynder og
slutter hver dag. På forunderlig vis
forjages de små uoverensstemmelser,
der synes at forekomme i ethvert æg-
teskab, når I knæler ned for Herren,
takker Ham for hinanden i hinandens
nærværelse og derefter sammen ned-
beder Hans velsignelser over jeres liv,
jert hjem, jeres kære og jeres drømme.
Da vil Gud være jeres partner. Og
jeres daglige samtaler med Ham vil
bringe fred til jeres hjerter og en glæ-
de i jeres liv, som ikke kan komme fra
nogen anden kilde. Jeres fælleskab
vil blive gladere med årene; jeres kær-
lighed vil blive stærkere. Jeres på-
skønnelse af hinanden vil vokse.
Jeres børn vil føle tryghed i et hjem,
hvor Herrens Ånd råder. I vil samle
dem om jer i det hjem og ifølge Kir-
kens råd undervise dem i kærlighed.
De vil kende forældre, som respekte-
rer hinanden og en respektfuld ånd vil
vokse i deres hjerter. De vil opleve
trygheden ved de venlige ord, som
bliver talt blidt og stille, og deres eget
livs storme vil blive stilnet. De vil ken-

315

de en far og en mor, som idet de lever
ærligt med Gud også lever ærligt med
hinanden og med deres medmenne-
sker. De vil vokse op med en følelse
af påskønnelse, idet de har hørt for-
ældrene i deres bønner udtrykke tak-
nemmelighed for små og store velsig-
nelser. De vil vokse op med tro på den
levende Gud.

Den hjemlige bitterheds ødelæggende
engel (se L&P 89:21) vil gå jer forbi,
og I vil kende fred og kærlighed gen-
nem hele jeres liv med mulighed for
fortsættelse gennem al evighed. Jeg
kunne ikke ønske nogen større velsig-
nelse for jer, og jeg beder ydmygt om
det for jer, i Jesu Kristi navn. Amen.

(Forts, fra side 308)

varer med ord, der ikke er til at tage fejl af:
sexuel synd — de „frie" erotiske for-
bindelser mellem mænd og kvinder — ran-
gerer i grovhed lige efter mord. Herren har
ikke skelnet væsentligt mellem utugt, hor og
prostitution. Alle er de faldet under hans høj-
tidelige og frygtelige fordømmelse . . . så-
danne kan ikke undslippe straffen og dom-
men, som Herren har fastsat mod denne
synd. Opgørets dag vil komme lige så sik-
kert som nat følger dag."
Dernæst fortsætter de angående dem, som
godkender og retfærdiggør dette onde, hvad
enten det er fra pressen, mikrofonen eller
prædikestolen:

„De som vil undskylde denne forbrydelse og
sige at sådanne laster blot er harmløs til-
fredsstillelse af et normalt begær, ligesom at
stille en sult eller tørst, taler sjofel tale. De-
res råd fører til tilintetgørelse, deres visdom
kommer fra løgnens fader." (Budskab fra
Kirken Første Præsidentskab, Improvement
Era, nov. 1942, p. 686.)
Så kommer Pauli klare stemme:
„Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds
Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds
tempel, skal Gud ødelægge ham, thi Guds
tempel er helligt, og I er jo hans tempel!"
(1. Kor. 3:16-17.)

Og Guddommens egen stemme: „Jeg er
Jesus Kristus; ... Og atter befaler jeg dig, at
du ikke skal begære din næstes hustru eller

stræbe din næste efter livet." (L&P
19:24-25.)

Kønslige forbindelser udenfor ægteskabet
lukker døren til templerne og dermed vejen
til evigt liv.

Vi overbringer enhver tilhører en varm invi-
tation til at komme til den overrislede have,
til herlige træers skygge, til den uforander-
lige sandhed. Kom med til visheden, til tryg-
heden, til uforanderligheden. Her løber de
kølige vande. Kildespringet tørrer ikke ud.
Kom og lyt til en profets stemme og hør
Guds ord.

Herren forandrer sig ikke. Han er den sam-
me i går, i dag og for evigt (se Heb. 13:8).
Hans Kirke står fast og uforanderlig. Synd
vil ikke blive tolereret, men oprigtig omven-
delse vil blive belønnet med tilgivelse.
Herren, som led for os, siger:
„Derfor befaler jeg dig at omvende dig . . .
at . . . ikke . . . dine lidelser skal blive svære
— hvor svære ved du ikke, hvor gruelige
ved du ikke, ja, hvor tunge at bære, begriber
du ikke!

Thi se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at
de, som vil omvende sig, ikke skal lide.
Men dersom de ikke omvender sig, må de
lide, ligesom jeg.

Og mine lidelser gjorde, at selv jeg, Gud,
den største af alle, skælvede af smerte og
blødte fra hver pore . . ." (L&P 19:15-18.)
Må stemmerne fra Herrens tjenere sejre, det
beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. O

316

Missionærafløsninger

Følgende missionærer er blevet hæder-
ligt afløst fra deres arbejde i Den
danske Mission:

13. april

Dallis Massey fra Salt Lake City, efter

sidst at have arbejdet på missionskon-

toret.

4. juni

Oliver Hawkins fra Rigby, Idaho, efter

sidst at have arbejdet i Søborg.

Larry Crenshaw fra Hartford, Kentucky,

efter sidst at have arbejdet som assistent

til Missionspræsidenten

9. juni

Kerry Siggård fra LaCrescenta, Calif.,
efter sidst at have arbejdet på missions-
kontoret.

10. juni

Stan Robins fra Roy, Utah, efter sidst
at have arbejdet på missionskontoret.

11. juni

Harold Skousen fra Salt Lake City, efter
sidst at have arbejdet i Brønshøj.
Eric Andersen fra Plexington, Calif., ef-
ter sidst at have arbejdet i Brønshøj.
Tom Crandal! fra Phoenix, Arizona, efter
sidst at have arbejdet som assistent til
Missionspræsidenten.

14. juni

John Houston fra Salt Lake City, efter
sidst at have arbejdet i Århus.
Ellen Patricia Johns fra Coosbay, Ore-
gon, efter sidst at have arbejdet i Frede-
ricia.

15. juni

Michael Patterson fra Orem, Utah, efter
sidst at have arbejdet i Viborg.

Velsignelser:

Fredericia Gren: 7. juni 1971:
Johnny Julius Christiansen og Jytte Lar-
sen Christiansens to børn, Pia Christian-
sen og John Christiansen, velsignet af
henholdsvis broder Knud B. Andersen
og broder Niels H. Clausen.
Centrum Sjælland Gren: 6. juni 1971:
Henning Klestrup og Ulla Rasmussen
Klestrups søn Christian Mathew Klestrup
velsignet af broder Ole Hansen.
20. juni 1971:

Kaj Nyvang Nielsen og Elin Jytte Klar-
skov Jørgensen Nielsens datter Maria
Diana Nyvang Nielsen velsignet af bro-
der Ole Hansen.

Ordinationer:

Fredericia Gren: 7. februar 1971
Torsten Bo Andersen ordineret til lærer
af broder Knud B. Andersen
13. juni 1971:

Lars Christensen ordineret til diakon af
broder Peter Christensen
Peder Jepsen ordineret til præst af bro-
der Nils H. Hall
20. juni 1971:

Eirikur Ørn Cislason ordineret til diakon
af ældste Lawrence Rasmussen
København Gren: 28. marts 1971:
A. Søndergård ordineret til diakon af
broder Ib Hansen
Silkeborg Gren: 16. maj 1971:
Frede Eigil Andersen ordineret til lærer
af broder Novi Kølby Sørensen
Vejle Gren: 14. juni 1971:
Hans Jørgen Andersen ordineret til læ-
rer af broder Hans Sørensen
Odense Gren: 11. juli 1971:
Hans Jørgen Andersen ordineret til dia-
kon af broder Frantz Orla Knudsen

Fødselsdage

Stjernen ønsker tillykke til følgende
søskende:

Christian Peter Krolmer, København, 70
år den 1. november.
Johannes Madsen, København, 70 år den
3. november.

Elisabeth Kathrine Sørensen, København,
85 år den 4. november.
Ida Schlaikjer, Åbenrå, 70 år den 4. no-
vember.
Else Alice Harboe, København, 65 år den

8. november.

Kaj Åge Gram, Ålborg, 65 år den 8. no-
vember.
Nikoline Johansen, Silkeborg, 75 år den

9. november.

Kristine Maria Larsen, Odense, 70 år

den 15. november.

Magnus Olesen, København, 65 år den

21. november.

Cecilia Marie Hansen, Odense, 70 år den

22. november.

Georg Larsen, Ålborg, 60 år den 22. no-
vember.

Dåb

Fredericia Gren: 17. Oktober 1970:
Eva Elisabeth Jespersen døbt af Ældste
Lynn Palmer, håndspålæggelse ved sam-
me.

Horsens Gren: 19. juni 1971:
Marie Jørgine Hansen døbt af ældste
Torkil Dressø, håndspålæggelse ved bro-
der Bjarne Pedersen.

Husk

AT FORNY DERES
ABONNEMENT
PÅ STJERNEN!

Abonnementsprisen (incl. porto)
er i Danmark kr. 13,00 pr. halvår,
kr. 25,00 for et helt år og i
udlandet $ 3,50 for et helt år.
I Løssalg kr. 2,50 pr. nummer.

Betaling i check udstedt til
Den danske Stjerne, Priorvej 12,
2000 København F.-, eller gennem
postgiro 333.38 til Jesu Kristi
Kirke auf Sidste Dages Hellige,
Dalgas Boulevard 164,
2000 København F.- Husk på
talonen at skrive „Stjernen".

Dersom beløbet ikke er indbetalt
senest den 15. januar 1972,
vil abonnementet automatisk
blive ophævet.

For halvårsabonnementer gælder
det, at beløbet skal være indbetalt
senest 15. januar og 15. juli.

Dødsfald:

Den 23. maj 1971 døde broder William
Thorvald Sødergren, 69 år gammel.
Æret være broder Sødergrens minde.

317

Fra Missionens Præsidentskab

Mine kære, elskede søskende!

Vi har netop haft vore konferencer på Sjælland, i Fyn-
Jylland og i Nordjylland, og det er tydeligt, at missionen
går fremad og er i en åndelig god form.
Det var inspirerende at mødes med de hellige og de-
res ledere, og at se ledernes optimisme og de helliges
trofasthed. Ånden i missionen står så højt som nogen-
sinde. Herren velsigner sit folk. Tempelrejserne har
været så vidunderlige i år, at hver eneste sidste dages
hellig bør takke Herren for de velsignelser, der er kom-
met til den danske mission.

Vi har netop for første gang i Kirkens historie haft en
patriark i Danmark for at give medlemmerne deres
velsignelse. Patriark Eldred G. Smith og hans hustru
Jean var glade for at komme til Danmark, hvor ånden
hos de hellige var så stærk, at store velsignelser blev
udøst over dem. Det har været en velsignelse for hele
vor mission. Mange af vore medlemmer ville ikke have
været i stand til at rejse til Tyskland, så Herren sendte
sin patriark til os.

Jeg føler virkelig, at det er en velsignelse, at vi nu er
i stand til at bestille vore garments gennem Distribu-
tions-Centret. Vi håber også snart at have tempeltøj
på Centret.

Disse velsignelser samt mange andre er på vej gen-
nem vor trofasthed og lydighed.

I vil huske, at i august var biskop Victor L. Brown og
hans hustru her og mødtes med de hellige i Køben-
havn. Det var kun et kort besøg, og han kunne kun
være her en søndag. Vi anvendte ham så godt vi kunne
og takker ham for hans korte, men betydningsfulde
besøg i Distributions-Centret.

Ældste Henry D. Taylor, assistent til De Tolv og vor
mellemmand til Profeten, har erstattet præsident S.
Dilworth Young som tilsynsførende for vor mission. I
har alle set ham og hørt ham og glædet jer over hans
budskab over hele missionen. Han er en af Guds ud-
valgte tjenere. Hvis vi omsætter hans råd til os i hand-
ling, vil vort liv blive lykkeligt og sikkert.
Søster Pehrson og jeg tilbragte de første dage i sep-
tember i Geneve i Schweiz for at få instruktioner. Vi
sad ved fødderne af apostlene og andre af Herrens
udvalgte tjenere. De kommer altid med gode råd til os,
bringer os altid opmuntring og velsignelser.
Vi overbringer jer deres bedste ønsker og deres kær-
lighed til medlemmerne i Danmark.
Ja, Kirken går fremad. Bygningerne i Fredericia og
Nordsjælland skrider fremad og vil være færdige
næste forår eller sommer til indvielse. Hvem kan
standes Herrens hånd?

De dårlige omtaler i aviserne for to måneder siden har
forenet os og lært os at stå på hellig grund og leve
uforfærdet, medens vi ved vort eksempel forkynder
Kirkens standarder. Ja, i virkeligheden er mange døre
blevet åbnet for os på grund af det. Tak for jeres
mange breve og telefonopringninger, som har styrket
mig ved jeres store støtte, når de prøvede at bringe
Kirken i miskredit.

Mit budskab til jer i denne måned er: stå på hellig
grund, lev et retskaffent liv, styrk jeres familie, elsk
hinanden og tjen Gud i de stillinger I er kaldet til, og
vær uforfærdede, fordi Kristus er vor Kirkes og vort
livs grundvold.

Gå fremad for Kristi skyld,

Paul L. Pehrson, missionspræsident

318

Missionærankomster

Følgende Missionærer
er den 14. august
ankommet til
Den danske Mission:

■q&m-.

Erna Corel I i
fra Ogden, Utah,
beskikket til at arbejde
på Østerbro

A

Steven Richard Faires

fra Napa, California,
beskikket til at arbejde
i Aalborg

John Robinson Dees

fra Tucson, Arizona,
beskikket til at arbejde
i Aarhus

Larry Dennis Gabriel

fra Dallas, Texas,
beskikket til at arbejde
i Skive

Randy Scott Olson

fra Sunset, Utah,
beskikket til at arbejde
i Kolding

Steven Richard Parkes

fra San Jose, California,
beskikket til at arbejde
i Helsingør

Joanne Watson

fra Orange, California,
beskikket til at arbejde
i Aarhus

Charles Thomas Black

fra Alamo, California,
beskikket til at arbejde
i Hvidovre

Gary Ervin Widdison

fra North Las Vegas, Nevada,
beskikket til at arbejde
i Horsens

Ray Henry Jr.

fra Union Lake, Michigan,
beskikket til at arbejde
i Slagelse

Doral Brent Kynaston

fra Nampa, Idaho,
beskikket til at arbejde
i Hillerød

r^ åk

Paul John McGrew
fra Woodland, Washington
beskikket til at arbejde
i Søborg

Thomas Scott Raisor

fra Tempe, Arizona,
beskikket til at arbejde
i Birkerød

Steven Dean Mongomery

fra Hooper, Utah,
beskikket til at arbejde
i Vejle

Scott Avery Ward
fra Salt Lake City, Utah,
beskikket til at arbejde
i Odense