(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

<"**^»«S«I«» 



TzBm 









# ; 




r. 



r 



ii 






D E IV CUMO&K& ° ktobe ' 1971 

& nri w i? *n mt i? 120, År9ang 

9 1 ti IJi MM il JCi Nummer 10 



DET INSPIRERENDE 

BUDSKAB 



AF HENRY D. TAYLOR 




Herren har velsignet nogle mennesker med den gave og evne at eje og udøve 
stor tro. Et sådant menneske var Henry A. Dixon. Da han af Det Første Præsi- 
dentskab blev kaldet til at tage på mission til Storbritannien, accepterede han 
kaldet uden tøven, skønt han både havde hustru og flere børn. Med tre andre 
missionærer som rejsefæller gik han om bord på dampskibet Arizona fra St. 
John øen ved Ny Foundland. 

På vejen opstod der et voldsomt uvejr. Da missionærerne skulle til at bede 
deres aftenbøn, inden de gik til køjs, mærkede de et chokerende bump, som fik 
hele skibet til at ryste. De skyndte sig op på dækket og opdagede, at skibet for 
fuld fart var sejlet ind i et gigantisk isbjerg. Et stort gabende hul var revet op i 
forstavnen, og en del af det var endog under vandlinien. Kaptajnen meddelte, 
at kun i rolig sø kunne han og mandskabet bringe skibet ind til nærmeste havn, 
hvilket var en strækning på over 300 km. 

Blæsten og uvejret fortsatte uanfægtet. Mange timer senere og ude afstand til at 
sove stod ældste Dixon op, klædte sig på og gik op på dækket. Stående der 
alene i mørket med dyb ydmyghed og stor tro brugte han kraften fra Det hellige 
Præstedømme, truede bølgerne og befalede dem at falde til ro. 
Seksogtredive timer senere kunne skibet atter lægge til ved Port St. John. 
I overensstemmelse med ældste Dixons løfte var der ikke gået et eneste liv 
tabt. 

Da skibets ejer, en Mr. Guion, hørte om uheldet, skal han, idet han vidste, at 
der var mormonmissionærer om bord, have sagt: „Der er ikke noget at være 
bekymret over. Min rute har transporteret mormonmissionærer i fyrre år og har 
aldrig mistet et skib med mormonmissionærer om bord!" O 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Ud af mørket. Af Præsident Joseph Fielding Smith 291 

Jernstangen. Af Harold B. Lee 294 

Vælg i dag. Af N. Eldon Tanner 300 

Stemmer fra fortiden, fra nutiden og om fremtiden. Af Spencer W. Kimball 305 

Vær sen til vrede. Af Elray L. Christiansen 309 

Tabte bataljoner. Af Thomas S. Monson 31 1 

Dersom Herren ikke bygger huset ... Af Gordon B. Hinckley 314 

Børnenes sider: Venlige Jules. Af Bernadine Beatie 73 

Sugerør-blæste billeder. Af Marion M. Miner 75 



Månedens forside udgør en tofarvet reproduktion af et fotografi taget i det 
historiske mormon tabernakel i Salt Lake City, Utah, under den 141. Årlige 
Generalkonference. Et antal af talerne fra denne konference er indeholdt i dette 
nummer. O 



H'E'xdansÅe 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



Oktober 1971 

120. Årgang • Nummer 10 



Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Paul L. Pehrson, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Koordinator: Bernd J. Larsen 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 13.- pr. halvår, 
kr. 25.- for et helt år, i udlandet 
$ 3.50 for helt år. I løssalg 
kr. 2.50 pr. nummer. Betaling 
ved check udstedt til Den 
danske Stjerne, Priorvej 12, 
København F. eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Helige. 
(De nævnte priser er inklud. 
moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 



Ud a 




AF PRÆSIDENT JOSEPH F1ELDING SMITH, 
præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 



Mine kære brødre og søstre! 
Vi byder velkommen til jer og alle dem, som 
lytter og ser gennem radio og fjernsyn. Vi 
byder jer velkommen til møderne her ved 
den 141. årlige Generalkonference for Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 
Vi er her i dag for at bie på Herren, for at til- 
bede Ham i ånd og sandhed, for at blive 
bespist med livets brød og for at modtage 
vejledning og instruktion fra dem, som Han 
har kaldet til at administrere Hans Kirkes 
anliggender. 

Det er mit oprigtige ønske, at alle som er 
med og alle, hvis liv på nogen måde bliver 
berørt af denne konference, vil indstille sig 
på Herrens Ånd, således at de vil blive op- 
bygget i tro, i vidnesbyrd og i ønsket om at 
holde befalingerne og gøre de ting, som be- 
hager Herren. 

Vi er engageret i Herrens værk. Dette er 
Hans Kirke. Han er ophavsmanden til frel- 
sesplanen. Det er Hans Evangelium, vi har 
modtaget gennem åbenbaring fra himlen i 
denne tid. Og vort ønske og hele formål i 
livet bør være at tro på de sandheder, Han 
har åbenbaret, og bringe vort liv i overens- 
stemmelse dermed. Intet menneske i eller 
udenfor Kirken burde tro på nogen læresæt- 
ning, forfægte nogen gerning eller støtte 
nogen sag, som ikke er i harmoni med den 
guddommelige vilje. Vort eneste formål hvad 
de frelsende sandheder angår bør være at 



finde frem til, hvad Herren har åbenbaret, og 
dernæst at tro og handle derefter. 
Eftersom Herren påny har åbenbaret sit 
Evangelium til os i denne tid og har gjort 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til 
bestyrer og uddeler af dets frelsende sand- 
heder, ønsker jeg nu at genfremsætte for 
Kirken og for verden nogle få af disse evige 
principper, son må accepteres af menne- 
skeheden, dersom den vil frelse sig selv. Vor 
kundskab om disse simple og dog dybe lær- 
domme er kommet til os ved åbenbaring i 
denne uddeling. 

Vi ved, at vor himmelske Fader er en herlig- 
gjort, ophøjet personlighed, som har al magt, 
al kraft og alt herredømme, og atHan kender 
alle ting. Vi bevidner, at Han gennem sin 
Enbårne Søn er skaberen af denne jord og 
af utallige verdener, som alle er befolket af 
Hans åndelige børn. 

Vi bevidner, at Han er uendelig og evig, og 
at Han fastsatte de love, hvorved Hans ån- 
delige børn kunne få kraft til at gå fremad og 
udvikle sig og blive som Ham. 
Vi ved, at frelsen er i Kristus; at Han var den 
førstefødte Søn af den evige Fader; at Han 
var udvalgt og forudordineret i himlens råd 
til at tilvejebringe den uendelige og evige 
forsoning; at Han blev født ind i verden som 
Guds Søn; og at Han har fået livet og udø- 
deligheden til at lyse gennem Evangeliet. 

291 



/ 



: 




' % L 



»*c 



p 

• 



*V- 



^^ 



^*^ 




/ r7 



Vi tror med urokkelig sikkerhed, at Kristus 
kom for at løskøbe menneskene fra den ti- 
melige og åndelige død, som blev bragt ind i 
verden ved Adams fald, og at Han tog alle 
menneskers synder på sig på betingelse af 
omvendelse. 

Vi bevidner, at Jesu Kristi Evangelium er 
frelsens plan; og at alle mennesker gennem 
vor Herres sonoffer skal oprejses til udøde- 
lighed for at blive dømt af Ham ifølge de ger- 
ninger, de har gjort i kødet; og at de, som 
tror på og adlyder fylden af Evangeliets lov, 
tillige skal blive oprejst til evigt liv i vor Fa- 
ders rige. 

Vi tror, at det er ved nåde, vi bliver frelst, 
efter at vi har gjort alt, hvad vi kan, og at alle 
mennesker med Kristi forsoning som funda- 
ment må opbygge deres frelse med frygt og 
bæven for Herren. 

Vi erklærer, at for at opnå frelse må man tro 
på Herren Jesus Kristus, omvende sig fra 
sine synder, blive døbt ved nedsænkning af 
en som har myndighed, modtage den Hellig- 
ånds gave ved håndspålæggelse og derefter 
stræbe fremad med trofasthed i Kristus, 
overholde budene og holde ud til enden. 
Vi forkynder, at denne frelsesplan, denne 
Evangeliets plan, er blevet åbenbaret til 
menneskene i de forskellige uddelinger be- 
gyndende med vor fader Adam, det første 
menneske; at den var kendt af Enok og Noa, 
af Abraham og Moses; at den blev forkyndt i 
sin enkelthed for de tidlige indbyggere på 
det amerikanske fastland; og at det er den 
samme plan, som blev forkyndt af Jesus, af 
Peter og af Paulus, og af de daværende hel- 
lige, som levede i tidernes midte. 
Og yderligere — og dette er overordentlig 
vigtigt for alle nulevende mennesker — tror 
vi på at Herren efter en lang nat med mørke, 
vantro og afstandtagen fra den rene og fuld- 
komme kristendoms sandheder i sin uende- 
lige visdom atter har gengivet det evige 
Evangeliums fylde til jorden. 
Vi ved, at Joseph Smith er en profet; at Fade- 
ren og Sønnen viste sig for ham i foråret 
1820 for at indlede den sidste evangeliske 
uddeling; at han oversatte Mormons bog 
gennem Guds gave og kraft; at han modtog 



nøgler og myndighed af engle sendt netop i 
dette øjemed; og at Herren åbenbarede frel- 
sens lærdomme til ham. 
Vi erklærer, at Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige er Guds rige på jorden, det 
eneste sted, hvor mennesker kan komme og 
lære frelsens sande principper og finde det 
hellige Præstedømmes myndighed. 
Vi tror på, at Helligånden er en åbenbarer, 
og at han vil bære vidnesbyrd til ærlige men- 
nesker overalt, at Jesus Kristus erGuds Søn, 
at Joseph Smith er en profet, og at denne 
Kirke er „den eneste sande og levende kirke 
på hele jordens overflade." (L&P 1:30.) 
Der er ingen, som behøver at forblive i mør- 
ke; det evige Evangeliums lys er her, og en- 
hver oprigtig undersøger på jorden kan opnå 
et personligt vidnesbyrd fra den Helligånd 
om sandheden og guddommeligheden af 
Herrens værk. 

Peter sagde: „ ... at der hos Gud ikke er 
personsanseelse; men i hvert folk er den, 
som frygter ham og øver retfærdighed, kær- 
kommen for ham," (Ap. Gern. 10:34-35) hvil- 
ket betyder, at Herren vil udgyde sin Ånd 
over de trofaste, således at de af sig selv vil 
kende sandheden af denne religion. 
Og nu vil jeg, som en af jer der gennem den 
Helligånds kraft har fået kundskab om, at 
Herren atter har gengivet sit Evangelium og 
oprettet sit rige på jorden for sidste gang, 
bære mit vidnesbyrd om sandheden af disse 
ting. 

Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus Kris- 
tus er Faderens Enbårne. Og jeg ved, at 
Joseph Smith og hans efterfølgere har været 
redskaber i Herrens hånd til at gøre himlens 
velsignelser tilgængelige for jordens men- 
nesker i denne tid. 

Og jeg beder til, at Herrens hensigter på jor- 
den, både i og udenfor Kirken, snarlig må 
blive opfyldt; at Han vil velsigne sine tro- 
faste Hellige; og at store skarer af mennes- 
ker, som søger sandheden og som er retfær- 
dige for Herren, sammen med os må blive 
arvinger til fylden af det gengivne Evan- 
geliums velsignelser. 

Jeg siger dette i Herren Jesu Kristi navn. 
Amen. O 



293 




JERNSTANGEN 



en 



modgift mod rastløsheden i verden 



AF PRÆSIDENT HAROLD B. LEE, første rådgiver i Det Første Præsidentskab 



Jeg beder oprigtigt omatånden i denne store 
konference må være hos mig i de få øjeblik- 
ke, jeg skal stå her. 
For nogen tid siden stod der i Wall Street 
Journal en tankevækkende artikel skrevet af 
en fremstående teolog ved Columbia Uni- 
versity. Overskriften var „En modgift mod 
formålsløsheden," hvilket man erkender er 
et fremherskende fænomen i verden i dag. 
Jeg citerer fra denne artikel af Rabbi Arthur 
Herlzterg: 

„Hvad folk kommer til religionen efter er en 
fundamental metafysisk hunger, og når den 
hunger ikke tilfredsstilles, går religionen i 
forfald ... jo hurtigere de gejstelige bliver 
verdslige, desto hurtigere går verden til ha- 
des. 

. . . Religionen udgør menneskets gennem 
årtusinder indsamlede indsigt i sådanne 
spørgsmål som menneskets natur, livets 
mening og individets plads i universet. Det 



294 



er netop disse spørgsmål, som ubesvarede 
udgør roden til menneskets rastløshed. 
Mennesket søget noget, der kan gøre ende 
på dets tilstand af forvirring og tomhed ... i 
seneste sprogbrug en modgift mod formåls- 
løsheden. Vi ved ikke om sandheden i den 
religiøse tradition kan fortolkes således, at 
den tilfredsstiller dette behov, men vi er sik- 
re på, at det er her — og ikke i politisk akti- 
vitet — religionen må søge sin opgave." 
Som et svar til dem, som måtte strejfe om 
uden formål i en søgen efter noget der kan 
tilfredsstille deres behov og afslutte deres 
tilstand af forvirring og tomhed, vil jeg gerne 
fremsætte nogle få tanker ved at berette om 
et bemærkelsesværdigt syn, der kom til en 
gammel profet ved navn Lehi — 600 år før 
Kristus. For Kirkens trofaste medlemmer vil 
dette være en ofte hørt historie fra Mormons 
bog. For de, som ikke er af vor tro, kan det 
ved alvorlig overvejelse vise sig at være en 
bemærkelsesværdig genspejling af mange 
tendenser i vort moderne samfund. 
I denne drøm — eller bedre: dette syn — 
blev profeten Lehi af et himmelsk sendebud 
ført gennem en mørk og udstrakt mark hen 
til et træ, der bugnede af megen dejlig frugt, 
som viste sig at være til stor glæde for hans 
sjæl. Han skuede en flod i nærheden, langs 
hvilken der var en lige og smal sti, der førte 
hen til træet med den dejlige frugt. Mellem 
flodbredden og stien var der en jernstang, 
formentlig for at beskytte de rejsende fra at 
falde fra den smalle sti ned i floden. 
Han så nu store skarer af mennesker, som 
trængte sig frem for at komme hen til den 
udstrakte mark, hvor træet med frugten stod. 
Mens de trængte sig frem ad stien, rejste 
der sig en mørk tåge så tæt, at mange, som 
var begyndt at vandre på stien, for vild og 
druknede i flodens mørke vande eller tabtes 
af syne, fordi de var kommet ind på frem- 
mede stier. Imidlertid var der andre, som i 
deres fare for at gå vild på grund af den 
tætte tåge greb fat i jernstangen, og ved at 
gøre dette holdt de deres kurs, således at de 
også kunne tage del af den dejlige frugt, de 
havde ønsket at nå på trods af den farefulde 



rejse. På den anden side af floden var der 
store skarer af folk, som pegede fingre ad 
dem, som var nået sikkert frem. 
Ligesom mange andre profetier i bibelhisto- 
rien var sådanne drømme eller syner virk- 
ningsfulde midler for Herren til at kommuni- 
kere med sit folk gennem profeterne. På 
samme måde havde denne drøm en ganske 
bestemt betydning, som Herren åbenbarede 
til profeten Lehi. Træt med den dejlige frugt 
var symbolet på Guds kærlighed, som Han 
udgyder over alle menneskenes børn. Mes- 
teren selv forklarede senere — i sin jordiske 
mission — overfor Nikodemus, hvorledes 
denne store kærlighed var. Han sagde: „Thi 
således elskede Gud verden, at han gav sin 
Søn den enbårne, for at enhver, som tror på 
ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." 
Og så tilføjede Mesteren: „Thi Gud sendte 
ikke sin Søn til verden for at dømme verden, 
men for at verden skal frelses ved ham." 
(Johs. 3:16-17.) 

Jernstangen i den omtalte lignelse var Guds 
ord eller Jesu Kristi Evangelium, som førte til 
livets træ, hvilket — ifølge Mesterens for- 
klaring til kvinden ved brønden i Samaria — 
var som „et kildespring til evigt liv." (Johs. 

4:14.) 

De, som ifølge synet befandt sig på den an- 
den side af floden og pegede fingre, repræ- 
senterede en mængde af jordens mennes- 
ker, som har samlet sig for at kæmpe mod 
Guds Lams apostle. Herren åbenbarede, at 
disse hånende mennesker symboliserede 
verdens såkaldte visdom, og at den bygning 
de befandt sig i var „verdens stolthed". (Se 
1. Ne. kap. 11-12.) 

Hvis der er en enkelt ting, der er mest nød- 
vendig i denne tid med tumult og skuffelser, 
hvor mænd og kvinder og unge og gamle 
desperat søger efter en løsning på de prob- 
lemer, der plager menneskeheden, så er det 
en „jernstang" som et sikkert holdepunkt 
langs den lige vej, der fører til evigt liv, midt 
blandt de fremmede og vildsomme veje, som 
til sidst ville føre til ødelæggelse og ruin af 
alt, hvad der er „dydigt, elskeligt eller pris- 
værdigt." (Se 13. Trosartikel.) 



295 



Disse tilstande, som skulle findes på jorden 
den dag, da disse skrifter der nu kaldes Mor- 
mons bog skulle bringes frem, blev forud- 
sagt af profeterne. Mens jeg læser nogle af 
disse forudsigelser, beder jeg jer tænke på 
de forhold, som omgiver os i dag: 
„Og jeg ved, at I vandrer i hjertets stolthed; 
og der findes ingen med undtagelse af gan- 
ske få, som ikke er opblæst af hovmod i hjer- 
tets stolthed ... og nærer misundelse og 
avind og strid og begår forfølgelse og al 
slags uretfærdighed ... på grund af jeres 
stolthed. 

... se, I elsker penge og jeres gods, jeres 
fine klæder og udsmykningen i jeres kirker 
mere, end I elsker de fattige og nødlidende, 
de syge og de lidende." (Mormon 8:36-37.) 
Apostelen Paulus talte også om en farefuld 
tid, hvor „menneskene vil blive egenkærlige, 
pengekære, pralende, hvomodige, spotte- 
lystne, ulydige mod forældre, utaknemme- 
lige, ufromme, 

ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umåde- 
holdne, rå, fjender af det gode, 
forrædere, fremfusende, opblæste, lystens 
venner snarere end Guds venner; 
de har gudsfrygts skin, men fornægter dens 
kraft . . ." (2. Tim. 3:2-5.) 
Der findes mange, som foregiver at de er 
religiøse og omtaler sig selv som kristne 
og — som det siges af en af dem — „blot 
accepterer skriften som kilde til inspiration 
og moralsk sandhed," og som derefter spør- 
ger i deres selvgodhed: „Giver Guds åben- 
baringer os et „jerngelænder" til Guds rige, 
sådan som Herrens sendebud fortalte Lehi, 
eller giver de os blot et kompas?" 
Uheldigvis findes der sådanne iblandt os, 
der erklærer sig som medlemmer af Kirken, 
men som til en vis grad ligner de hånende 
mennesker i Lehis syn — stående på afstand 
og tilsyneladende spottende de trofaste, som 
vælger at acceptere Kirkens autoriteter som 
Guds specielle vidner om Evangeliet og som 
Hans medhjælpere i udførelsen af Kirkens 
anliggender. 

Der findes nogle inden for Kirken, som om- 
taler sig selv som liberale, der, som en af 



vore tidligere præsidenter har sagt, „læser i 
lyset af deres egen mening." (Joseph F. 
Smith, Gospel Doctrine p. 373.) Engang 
spurgte jeg en af vore skoleledere indenfor 
Kirken hvordan han ville definere en „libe- 
ral" i Kirken. Han svarede e én sætning: 
„En liberal i Kirken er simpelthen en, der 
ikke har noget vidnesbyrd." 
Dr. John A. Widtsoe, tidligere medlem af De 
Tolvs kvorum og fremstående skolemand, 
udtalte sig engang angående dette ord libe- 
ral i forbindelse med Kirkens medlemmer. 
Han sagde: 

„Den, som selv kalder sig liberal [i Kirken] 
er sædvanligvis en person, som har brudt 
med de fundamentale principper eller den 
vejledende filosofi i den gruppe, han tilhø- 
rer .. . Han påberåber sig medlemsskab af 
en organisation, men tror ikke på dens 
grundopfattelser og begynder at reformere 
den ved at ændre dens grundlag . . . 
Det er dårskab at tale om en liberal religion, 
hvis den religion erklærer, at den hviler på 
en uforanderlig sandhed." 
Og derefter afslutter dr. Widtsoe sin ud- 
talelse med følgende: „ Det er værd at lægge 
mærke til mennesker, som går rundt og pro- 
klamerer, at de eller deres kirker er liberale. 
Der er stor sandsynlighed for, at deres per- 
sonlige tro er bygget på sand og ikke kan 
holde stand mod sandhedens storme." (Evi- 
dences and Reconciliations, Improvement 
Era, vol. 44, 1941 p. 609.) 
Vi står her overfor samme art mennesker, 
som med betegnelserne fra Lehis syn er for- 
blændede af mørkets tåger, og som endnu 
ikke har et fast greb om „jernstangen" . 
Ville det ikke være vidunderligt dersom alle 
mennesker, når de stod overfor spørgsmål, 
som er ubesvarede, fordi Herren endnu ikke 
har fundet det hensigtsmæssigt at åbenbare 
noget derom — at de da kunne sige ligesom 
man mener det er Abraham Lincoln der har 
sagt: „Jeg accepterer alt det i Bibelen jeg 
kan forstå, og resten accepterer jeg af tro." 
Hvor forfriskende ville det ikke være, der- 
som de utålmodige i den intellektuelle ver- 
den, når de stod overfor spørgsmål såsom 



296 



hvorledes jorden blev dannet, blot kunne 
svare ligesom en fremstående videnskabs- 
mand og medlem af Kirken gjorde. En søs- 
ter havde spurgt: „Hvorfor har Herren ikke 
fortalt os klart om disse ting?" Videnskabs- 
manden svarede: „Vi ville sandsynligvis 
ikke forstå det, hvis han gjorde det. Det kun- 
ne være det samme som at prøve at forklare 
atomteorien for en otteårs dreng." 
Ville det ikke være dejligt, dersom alle der 
er langt fremme i verdslig lærdom kunne 
holde fast i „jernstangen" eller Guds ord, 
hvilket gennem tro kunne lede dem til en 
forståelse, snarere end at de skulle fare vild 
på fremmede og mærkelige stier af menne- 
skegjorte teorier og dumpe ned i vantroens 
og apostasiens mørke vande? 
Jeg hørte en af vore egne fine videnskabs- 
mænd sige noget i retning af, at han mente 
at mange professorer havde bragt sig selv 
ud af Kirken ved at prøve at filosofere og 
intellektualisere angående Adams fald og 
Frelserens efterfølgende forsoning. Dette 
var fordi de hellere ville acceptere menne- 
skers filosofier end at støtte sig til hvad Her- 
ren har åbenbaret, indtil de og vi er i stand 
til at forstå „guddommelighedens hemmelig- 
heder" som forklaret for Herrens profeter 
og åbenbaret i større fylde på hellige steder. 
Der var øjensynlig lignende problemer og 
kontroverser på Mesterens tid. Med et ram- 
mende svar forelagde Han de vigtigste må- 
der at opnå sikkerhed på midt i uvishedens 
labyrint: 

For at afslutte en tilsyneladende disput mel- 
lem disciplene om, hvem af dem, der ville 
blive den største i Guds rige, sagde Han: 

hvis I ikke vender om og bliver som 

børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget." 
(Matt. 18:3.) 

At vende om betød ifølge skrifterne en foran- 
dring i hjertet og den moralske personlighed 
hos et menneske, der har vendt sig bort fra 
syndens magt og til et retfærdigt liv. Det 
betød at „vente tålmodigt på Herren" indtil 
ens bønner kan blive besvaret, og indtil ens 
hjerte er kommet i en tilstand, der beskrives 
således af Cyprian, en forsvarer af troen på 



den apostolske tid: „Ind i mit hjerte, renset 
fra al synd, kom der et lys fra det høje, og da 
så jeg pludselig og på forunderlig vis sikker- 
heden overvinde tvivlen." 
Omvendelse betyder mere end blot at blive 
et „indregistreret" medlem af Kirken med 
tiendekvittering, medlemskort, tempelanbe- 
faling o.s.v. Det betyder at overvinde alle 
tendenser til at kritisere og at stræbe kon- 
stant fremad og forbedre de indre svagheder 
og ikke blot de ydre. 

Herren udsendte en advarsel til dem, der 
ville søge at ødelægge en persons tro eller 
lede ham væk fra Guds ord eller bevirke at 
han mistede sit tag i „jernstangen", hvor der 
var sikkerhed ved troen på en guddomme- 
lig Forløser og Hans formål angående denne 
jord og dens folk. 

Mesteren advarede: „Men den, der forarger 
en af disse små, som tror på mig, ham var 
det bedre, at der var hængt en møllesten om 
hans hals, og han var sænket i havets dyb." 
(Matt. 18:6.) 

Mesteren understregede her den kendsger- 
ning, at hellere end at ødelægge sjælen i en 
sand troende (f. eks. sig selv) var det bedre 
at lide en jordisk død end at pådrage sig 
straffen for at sætte sin egen evige skæbne 
på spil. 

Apostelen Paulus understregede også faren 
ved at lære falsk gennem et dårligt eksem- 
pel. Han sagde: „Men agt vel på, at jeres 
frihed ikke skal bringe de skrøbelige til 
fald ... 

Så går jo ved din „kundskab" den skrøbe- 
lige til grunde, en broder, for hvis skyld 
Kristus er død! 

Men når I således synder imod brødrene og 
sårer deres skrøbelige samvittighed, så er 
det Kristus selv, I synder imod." (1. Korr. 8:9, 
11-12.) Til den lærde og højtuddannede ge- 
neration i vor tid talte profeten Jakob noget, 
som så ofte synes at måtte gentages i dag: 
„ . . . Når de er lærde, tror de, at de er vise, 
og de lytter ikke til Guds råd, men de til- 
sidesætter det; thi de mener, at de ved det 
af sig selv, af hvilken grund deres visdom er 
dårskab, og den gavner dem intet . . . 



297 



Men det er godt at være lærd, når man lytter 
til Guds råd." (2 Ne. 9:28-29.) 

Vi takker Herren inderligt for den trofasthed 
og støtte, som udvises af mange inden- og 
udenfor Kirken, der besidder høje pladser i 
forretningslivet, i regeringskredse, i den 
juridiske profession, doktorer, socialråd- 
givere, sygeplejesker og dem indenfor na- 
turvidenskab og kunst. Specielt er vi tak- 
nemmelige for dem, som modtager lederskab 
i Kirken, som tjener som hjemmelærere eller 
klasseledere i Præstedømmet eller hjælpe- 
organisationerne, som stiller sig til rådighed 
for frivillig tjeneste til hjælp og omsorg for 
de ringere stillede i alle lande og blandt mi- 
noriteter i og udenfor Kirken, og som er 
særlig opmærksomme overfor enkerne og 
de forældreløse. 

Til alle sådanne siger jeg, som Jesus gjorde 
til Zakæus: „I dag er frelsen kommet til 
[deres] hus." (Lukas 19:9.) Det er disse, som 
har et fast greb om „jernstangen", der kan 
føre os alle sikkert til livets træ. 

Jeg læste fornylig en spalte i Washington 
Post af George Moore, der omtalte sig selv 
som „eremitten på Mount Vernon". (Mount 
Vernon var George Washington's familie- 
gods.) I denne artikel sagde han: „Jeg har 
tilbragt de sidste tyve år af mit liv med at 
reducere min uvidenhed." Han påstod, at et 
menneske intet lærer, før han indser, hvor 
lidt han ved. I denne artikel giver han dette 
enestående billede af George Washington: 
„Washington gik aldrig i skole. Derfor var 
han et dannet menneske; han holdt aldrig 
op med at lære." 

Hvad George Moore sagde om sig selv, tror 
jeg ville passe godt på mange af jer og på 
mig selv: „Jeg har tilbragt mere end tre 
snese år med at reducere min uvidenhed." 
Jeg er overbevist om, at der heri ligger en 
udfordring til alle, som opnår udmærkelse 
på et eller andet felt. Nogle holder op med 
at lære, når de går ud af en skole; nogle hol- 
der op med at lære om Evangeliet, når de 
har fuldført en mission for Kirken; nogle hol- 
der op med at lære, når de bliver bestyrel- 



sesmedlem eller får en fremtrædende stilling 
i eller udenfor Kirken. 

Husk på, hvad George Moore sagde om 
Washington: „Vi kan blive dannede og ud- 
dannede mennesker uanset vor stilling i 
livet, dersom vi aldrig holder op med at 
lære." 

Afdøde præsident Dwight D. Eisenhower 
(1890—1969, USA's 34. præsident) skrev 
således: „Ethvert menneske, som udfører sit 
arbejde godt, som med rette har selvtillid, 
og som ikke utilbørligt forstyrres af hån fra 
kynikere og skulkere, ethvert menneske som 
forbliver tro mod ædle motiver og tager hen- 
syn til andre — det menneske er en leder. 
Hvadenten han bliver udvalgt til en frem- 
stående position eller ej, kan han ikke undgå 
at opnå stor indre tilfredsstillelse ved at ud- 
føre overordnet arbejde. 
Og dette er for resten, hvad den gode Herre 
satte os her på jorden for." („Hvad er leder- 
skab?" Reader's Digest, juni 1965, p. 54.) 
Med gengivelsen af Jesu Kristi sande Evan- 
gelium og oprettelsen af Kirken i tidernes 
fyldes uddeling fik vi åbenbaret intruktioner, 
hvis betydning ikke blot angik „hvorvidt då- 
ben skulle ske ved nedsænkning eller hvor- 
vidt den skete til syndernes forladelse; men 
affaldet fra flere tidsaldre blev fejet tilside, 
klippegrunden kom frem i lyset, og funda- 
mentet til Guds rige blev atter opbygget." 
(Brigham H. Roberts, 1857—1933, af de 
Halvfjerds Første Råd.) 
Det kan måske synes urimeligt for mange at 
erklære, at der i Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Helliges lærdomme findes et bolværk 
som beskytter mod skjulte afgrunde, mod 
meningsløsheden og ondskaben i verden. 
Frelsesplanen, som blev udformet i himlene, 
peger imidlertid klart på den lige og snævre 
sti, der fører til evigt liv (se Matt. 7:14), selv- 
om der er mange, der nægter at følge den 
vej. 

I en storslået åbenbaring gav Herren instruk- 
tion og befaling til Kirkens ledere på den tid 
om at søge efter sandhed på mange om- 
råder. 
For det første befalede Han naturligvis, at de 



298 



skulle „undervise hinanden i rigets lære . . . 
i alle ting, som tilhører Guds rige . . ." (L&P 
88:77-78.) 

Dernæst råder Han dem til at skaffe sig den 
meget omfattende lærdom, vi alle skulle 
søge. Hans Kirke skulle ikke være en uvi- 
dende præstestand indenfor mange områder 
af verdslig lærdom. 

Og dernæst henvender Herren sin åbenba- 
ring til alle andre, som måske ikke har tro: 

søg efter kundskab ved læsning og ved 

tro." (L&P 88:118.) 

Man kunne spørge: Hvordan opnår man 
„kundskab ved tro"? En profet har forklaret 
framgangsmåden: Først må man bruge sine 
evner, prøve Herrens ord og have et ønske 
om at tro. Lad dernæst dette ønske virke i 
jer, indtil I tror så meget, at I kan give plads 
til en del af Herrens ord; derefter må ordet 
plejes ligesom et sædekorn og ikke gå imod 
Herrens Ånd, som oplyser ethvert menne- 
ske, der kommer til verden. Så kan I begyn- 
de at føle i jer selv, at det er en god sæd I 
har sået, for den begynder at opfylde jeres 
sjæl, oplyse jeres forstand, og ligesom 
træets frugt i Lehi's syn får den en dejlig 
smag. (Se Alma 32.) 

Det var en engelsk romanforfatter, man til- 
lagde ordene: „Den, som søger Gud, har 
allerede fundet Ham." 

Nu må man ikke tro, at dette at opnå „kund- 
skab gennem tro" er en let eller doven måde 
at opnå kundskab og modnes i visdom på. 
Udfra himmelske instruktioner og udfra er- 
faringer fra næsten enhver, der inderligt har 
søgt himmelsk vejledning, kan man lære, at 
kundskab ved tro kræver følgende: en drej- 
ning af hele sjælen gennem et værdigt 
levned, således at man kommer i harmoni 
med Herrens hellige Ånd; dernæst at hid- 
kalde den dybe søgen fra vor sjæls inderste; 
og endelig at arbejde på at modtage Åndens 
sande vidnesbyrd. 

Denne Kirkes mission er at bære vidnesbyrd 
om Evangeliets sandheder og at jage alle 
falske lærdomme på flugt, som fra alle sider 
forårsager rastløshed og den formålsløshed, 
som truer alle, der ikke har fundet den lige 



sti og det, der kunne blive et anker for sjæ- 
len (se Hebræerbrevet 6:19). f 
Min inderlige bøn er, at jeg må kunne løfte 
det sande Kristi Lys op for hele verden. Jeg 
ville gerne, at alle skulle vide med sikkerhed 
som jeg, gennem studium, bøn og tro, at vor 
Herre og Mester — som Han selv forklarede 
Marta, da hun sørgede over Lazarus' død 
— virkelig er „opstandelsen og livet; [og at] 
den, som tror på [Ham], skal leve, om han 
end dør. 

Og enhver, som lever og tror på [Ham] skal 
i evighed ikke dø . . ." (Johs. 11:25-26.) 
Jeg takker Herren, at jeg kan svare ligesom 
Marta og Peter: „Du er Kristus, den levende 
Guds Søn." (Matt. 16:16.) 
„Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds 
Søn, den, som kommer til verden." (Johs. 
11:27.) 

Om dette bærer jeg mit alvorlige vidnesbyrd, 
i vor Herres og Mesters Jesu Kristi velsig- 
nede navn. Amen. O 



299 








Vælg 



dag 











ym 



AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER, 
anden rådgiver i Det Første Præsidentskab 

For nylig har vi hørt om foredragsserien „Mit 
sidste Foredrag", hvor foredragsholderne 
valgte deres emne, som om det var den 
sidste tale, de skulle holde i livet. Med dette 
i tankerne valgte jeg mit emne til denne kon- 
ference, som om det skulle være min sidste 
tale — det vigtigste budskab, jeg kunne 
efterlade menneskene. 
Det emne, jeg således har valgt, er taget fra 
Josuabogen: „...vælg i dag, hvem I vil 
tjene . . . Men jeg og mit hus, vi vil tjene Her- 
ren." (Josua 24:15.) Kort efter denne udta- 
lelse døde Josua 110 år gammel og efterlod 
dette som sit afskeds-budskab. 
Efterhånden som vi har lyttet til de dejlige 
taler, der er blevet holdt ved denne konfe- 
rence, og når vi skal lytte til de følgende, er 
jeg sikker på, at vi vil finde, at mange af dem 
understreger vigtigheden af at tjene Herren. 



Vi husker alle, hvorledes Moses førte Israels 
børn ud af fangenskab, og hvordan ægyp- 
terne blev udslettet af Det røde Hav; hvor- 
dan Herren gav amoritterne og Jerikos folk 
i deres hænder, så de kunne eje deres land, 
og hvorledes Josua mindede sit folk om Her- 
rens ord: 

„Og jeg gav eder et land, I ikke havde haft 
arbejde med, og byer, I ikke havde bygget, 
og I tog bolig i dem; af vinhaver og oliven- 
træer, I ikke plantede, nyder I nu frugten." 
Derefter sagde Josua: „Så frygt nu Herren 
og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf 
de guder bort, som eders forfædre dyrkede 
hinsides floden og i Ægypten, og tjen 
Herren! 

Men hvis I ikke synes om at tjene Herren, 
så vælg i dag, hvem I vil tjene, de guder, 
eders forfædre dyrkede hinsides floden, 



300 



eller amoriternes guder, i hvis land I nu bor. 
Men jeg og mit hus, vi vil tjene Herren!" 
Og så advarede han: „Når I forlader Herren 
og dyrker fremmede guder, vil han vende sig 
bort og bringe ulykke over eder og tilintet- 
gøre eder, skønt han tidligere gjorde vel 
imod jer." Da frygtede folket og sagde: 
„ Herren vor Gud vil vi tjene, og hans røst vil 
vi lyde!" (Josua 24:13-15, 20, 24.) 

En parallel hertil findes i vore pionerfædres 
historie, som på grund af deres religiøse 
overbevisning var flygtet fra deres smukke 
byer og hjem. Skønt de led meget, og mange 
døde, forblev de tro mod deres overbevis- 
ning, og selv i al deres modgang på den 
møjsommelige vej over sletterne sang de: 
„Om så vi dør, før rejsen er forbi, salig dag! 
alt er vel." (Sange no. 8, 4. vers — direkte 
overs. O. A.) De velsignede Herren deres 
Guds navn og fortsatte med at tjene Ham, 
og gennem deres retfærdige gerninger og 
arbejde har Han velsignet dem og deres 
efterkommere. 

Når vi læser skrifterne, og når vi læser ver- 
dens historie, finder vi utallige eksempler 
på, at enkeltpersoner, byer, ja selv nationer, 
som valgte at tjene Herren, blev frelst og 
velsignet med velstand — ikke som resultat 
af deres menneskelige geni alene, men ved 
Guds vilje — mens andre, som nægtede at 
gøre det, led Hans vrede, blev besejret og 
tilintetgjort. 

Som berettet i Mormons bog: „Se, dette er 
et udvalgt land, og det folk, der besidder 
det, skal være fri for trældom, fangenskab 
og for alle andre folk under himlen, dersom 
de blot vil tjene landets Gud, som er Jesus 
Kristus..." (Ether 2:12.) 

Hvilket herligt løfte! Men vi finder den sam- 
me betingelse, som Josua advarede folket 
om: „Når (hvis) I forlader Herren og dyrker 
fremmede guder, vil han vende sig bort og 
bringe ulykke over eder." I Ethers bog lyder 
betingelsen: „dersom de blot vil tjene lan- 
dets Gud, som er Jesus Kristus." Er vi på 



vej mod tilintetgørelse ved ikke at tjene 
Jesus Kristus og leve efter Hans lære? 
I sin bog Civilization on Trial (Civilisationen 
på Prøve), udgivet i 1948, synes Arnold 
J. Toynbee (engelsk historiker, f. 1889) at 
have fanget dette budskab i sin opregning 
af forskellige civilisationers storhed og for- 
fald, og han lægger mærke til grunden til 
deres fald. Han definerer historien og dens 
tendens til at gentage sig selv, og dernæst 
siger han: 

„Vor nuværende situation er virkelig formi- 
dabel. En udforskning af det historiske land- 
skab i lyset af vor eksisterende viden viser, 
at historien indtil dato har gentaget sig selv 
omkring tyve gange ved at producere men- 
neskelige samfund af samme art som vort 
vestlige samfund, og den viser også, at 
— med vort eget samfund som eneste muli- 
ge undtagelse — alle samfund af den art, vi 
kalder civilisationer, allerede er døde eller 
døende. Og ydermere, når vi studerer disse 
døde eller døende civilisationers historie i 
detaljer og sammenligner dem indbyrdes, 
finder vi tegn på noget, der ligner et ensartet 
mønster i nedgangsprocessen. Vi spørger 
naturligvis os selv, om dette mønster nød- 
vendigvis må gentage sig i vort tilfælde. Er 
en sådan form for nedgang og forfald i vente 
for os . . . som en dom, hvorfra ingen civili- 
sation kan håbe at undslippe?" 
Han fortsætter med at udtrykke den opfat- 
telse, at mønstret for tidligere succes'er og 
fejltagelser ikke nødvendigvis behøver at 
gentage sig. Han siger: „Som menneskelige 
væsener er vi begavet med denne frie vilje, 
og vi kan ikke skubbe vort ansvar bort og 
over på Gud eller naturen. Vi må selv bære 
det. Det er op til os." Han foreslår, hvad vi 
burde gøre politisk, økonomisk og religiøst, 
og udtaler: „Af disse tre opgaver er den 
religiøse naturligvis i det lange løb den vig- 
tigste." (New York: Oxford University Press, 
pp. 38 — 40.) 

Jeg vil gerne påpege, at hvis vi var åndeligt 
sunde, hvis vi efterlevede Jesu Kristi lær- 



301 



domme, hvem vi må tjene, hvis vi vil over- 
leve som enkeltpersoner og som samfund, 
så ville de politiske og økonomiske proble- 
mer allerede være løst, fordi efterlevelsen af 
De ti Bud og andre af Guds lærdomme ville 
få os til at leve sammen i fred og velstand. 
Som vi gennemgår disse lærdomme, kan vi 
ikke finde noget deri, som ikke — dersom 
vi efterlevede det — ville gøre os bedre og 
lykkeligere i enhver henseende. 
Vi bliver mindet om Sodoma og Gomorras 
ødelæggelse; Sodoma var hovedbyen i det- 
te område i midten af Jehovas Have. Ligele- 
des hører vi om Tyrus og Sidon, hvor Tyrus 
var en blomstrende by med stor velstand og 
skønhed, og måske den største by, man ved 
Frelseren har besøgt. Og ligeledes om Jeru- 
salem og andre store byer og civilisationer, 
som er faldet, fordi de vendte sig bort fra 
Gud og blev onde og utro folk. Og jeg fryg- 
ter, at det samme hastigt er ved at ske i vort 
eget land. 

Rudyard Kiplings profetiske digt „God of 
Our Fathers, Known of Old" („Vore Fædres 
Gud, Kendt Fra Fordum") var en advarsel 
til det store og mægtige Britiske Verdens- 
rige, da det befandt sig på sin herligheds 
højde, og det burde være en advarsel til alle 
nationer: 

„Vore fædres Gud, kendt fra fordum, 
Herre for vor vidt omkastede kampfront, 
Under hvis vældige hånd vi ejer 
Herredømme over palme og fyr, 
Hærskarers Herre, vær endnu med os, 
Så ikke vi glemmer, så ikke vi glemmer! 

Tumulten og råbene dør hen, 
Hærførere og konger går af; 
Men stadig står dit gamle offer, 
Et ydmygt og angergivent hjerte, 
Hærskarers Herre, vær endnu med os, 
Så ikke vi glemmer, så ikke vi glemmer! 

Vore flåder, langt borte, smelter væk; 
Geværild sænkes på fjerne strande; 
Ve, al gårsdagens pomp og pragt 
Jeg vandt ved Nineve og Tyrus! 



Nationernes Dommer, spar os endnu, 
Så ikke vi glemmer, så ikke vi glemmer." 

Disse eksempler understreger tydeligt, at 
der er styrke i ydmyghed og svaghed i hov- 
mod. Dersom vi ikke omvender os og æn- 
drer vore veje, vil vi gentage Sodomas og 
Gomorras historie. Lad os analysere vore 
frembringelser og finde ud af, hvor værdier- 
ne er. Vi har gjort store fremskridt på viden- 
skabelige felter. Vi har sendt mennesker til 
månen og tilbage, udviklet kernevåben og 
gjort store fremskridt i krigsmetoder, men 
hvad har vi gjort i fredens interesse? Hvad 
har vi gjort på det menneskelige område? 
Hvilket fremskridt har vi gjort på åndelighe- 
dens område? 

Kan nogen undgå at se, at også vi lever i en 
ond og utro verden, at vi ikke tjener Gud, at 
vi er sikkert på vej mod ødelæggelse, når vi 
i næsten alle aviser og blade og på radio og 
TVsereller hører om overtrædelse af enhver 
af Guds love: tyveri, pyromani og plyndren, 
drab, hor, voldtægt, død og ulykke gennem 
drukkenskab; kirkerne tomme og butikker, 
gader og parker fulde om søndagen. Alt for 
mange af os, der påstår at være kristne, er 
skyldige i nogle af disse ting. 

Som en har sagt: „Hvis man blev arresteret 
for at være kristen, mon så der ville være 
beviser nok til at domfælde os?" Vi er blevet 
advaret igen og igen. Vi kan ikke påberåbe 
os uvidenhed. Hvis vi vil frelse os selv, vore 
familier og vort land, må og skal vi, som 
Peter lærte, omvende os, lade os døbe, æn- 
dre vor kurs og vende os og tjene Herren og 
holde Hans bud. Ansvaret påhviler os hver 
især. Vi behøver en åndelig renaissance. 

Kan I forestille jer, hvilken herlig verden det 
ville være at leve i, dersom alle efterlevede 
Evangeliets lærdomme, elskede Gud og 
overholdt Hans bud? Hvis vi alle elskede 
hinanden, hvis der ikke fandtes nogen bag- 
talelse, ingen drab, ingen tyveri, hvis alle var 
ærlige, sande, dydige og velgørende? Vi ville 
ingen krige have, men fred og en himmel her 



302 



på jorden, og vi kunne se de penge, der nu 
bliver brugt på krig, lovmaskineriet og krimi- 
nalitet, blive anvendt til værdige formål, til 
at hjælpe de trængende, de syge og de dår- 
ligt stillede. 

Da Herren fortalte Abraham, at Han ville 
ødelægge Sodoma på grund af dens ugude- 
lighed, bad Abraham først for dens beva- 
relse, hvis der var halvtreds retfærdige i 
byen, og til sidst, hvis der blot var ti retfær- 
dige. Herren gav efter, men de kunne ikke 
engang finde ti retfærdige, hvorfor byen blev 
ødelagt. Lad os gøre og sikre på, at vi kan 
blive talt blandt de retfærdige, for hvis skyld 
Herren ville spare vor by og vort land. Det 
er yderst vigtigt, at vi beslutter, hvorvidt vi 
vil tjene Herren. Han sagde selv: „Ingen kan 
tjene to herrer; han vil jo enten hade den 
ene og elske den anden eller holde sig til 
den ene og ringeagte den anden. I kan ikke 
tjene både Gud og mammon." (Matt. 6:24.) 
Det valg at tjene Gud behøver ikke nødven- 
digvis at udelukke et hjem eller en tilstræk- 
kelig indkomst, eller de ting i denne verden, 
som bringer glæde og lykke, men det kræ- 
ver derimod, at vi ikke vender os bort fra 
Gud og Jesu Kristi lærdomme under tilfreds- 
stillelsen af vore timelige behov. 
Min erfaring gennem livet har vist mig uden 
tvivl, at dersom vi vil leve efter Evangeliets 
principper, som de er fremsat af Jesus Kri- 
stus og profeterne, tjene Herren og holde 
Hans befalinger, vil det i høj grad bidrage 
til vor succes med de gode ting i livet, både 
timelige og åndelige. Vi vil opdrage bedre 
familier og yde mere til samfundet end de, 
som fornægter Herren og ignorerer Hans 
lærdomme. Faktisk kan man, hvis man ser 
på de mennesker, man kender, finde ud af, 
at de, som lever et sandt kristent liv, er lyk- 
keligere og mere elskede og respekteret, 
mens de forbereder sig til evigt liv. 
Herren har også sagt: „Saml jer ikke skatte 
på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor 
tyve bryder ind og stjæler, men saml jer 
skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller 



rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind 
og stjæler. 

Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte 
være." (Matt. 6:19-21.) 
Jeg spekulerer over den utilbørlige omsorg 
for materielle ejendele og for helligdomme 
og monumenter, der smuldrer hen og for- 
falder. Forleden læste jeg i avisen om Lin- 
coln-Mindebygningens forfald i Washington. 
Dette er i sandhed en ærgrelse for alle os, 
som ærer dem, der har gjort så meget for 
at opbygge og tjene deres land. Men når vi 
læser i detaljer om den femogfyrre år gamle 
bygnings limstensmure og marmorsøjler, der 
er i forfald, om mørtelen, der skaller af, om 
stalaktitet og stalaktiter, der er ved at om- 
danne kælderen til en drypstenshule, om de 
millioner af edderkopper og små vingede 
myg, der sværmer over loftet, giver det os et 
enestående eksempel på den kendsgerning, 
at møl og rust virkelig fortærer skatte på 
jorden. Og mens vi viser ærbødig hyldest 
overfor minderne om personer og steder, 
lad os så samtidig være alvorligt beskæfti- 
get med vore åndelige pligter og bevarelsen 
af de skatte, som ikke kan udslettes af tiden. 
Det minder mig om Henry Van Dyke's for- 
tælling „The Mansion" („Boligen"), hvori 
han fortæller om den rige mand, som boede 
i en fin bolig på jorden, men blev chokeret 
over at opdage, at han kun havde en lille 
hytte, da han nåede himlen. Men den fattige 
mand fandt til sin overraskelse, at han havde 
en fin bolig i himlen, fordi han havde samlet 
sig skatte i himlen. (Matt. 6:20; Henry Van 
Dyke, 1852—1933, am. præst og forfatter.) 
På vor vej gennem livet træffer vi konstant 
valg, som vil afgøre, hvad vi får ud af livet. 
Vil vi drage nytte af vore muligheder for at 
forbedre os, eller vil vi spilde vores tid? Vil 
vi gøre det rette eller det forkerte? Vil vi gå 
i kirke eller vanhellige sabatten? Vil vi tjene 
Gud eller mammon? Vi kan ikke tjene to her- 
rer. Livet må finde sin herre. 
Dette betyder ikke, at menneskene enten er 
fuldstændig gode eller fuldstændig onde, 



303 



men til enhver tid må man have en klar son- 
dring at gå ud fra, og valget af Gud eller 
mammon hjælper os til at træffe de andre 
valg i livet. 

For at opnå den fulde glæde af de velsignel- 
ser, Gud har lovet dem, som tjener Ham og 
holder Hans bud, er det vigtigt, at forældre 
underviser deres børn i tro på Gud. Herren 
advarede: 

„Og atter: Om forældre i Zion eller i nogle 
af dens organiserede stave har børn, og de 
ikke underviser dem i læren om omvendelse, 
tro på Kristus, den levende Guds Søn, og 
om dåb og den Helligånds gave gennem 
håndspålæggelse, når de er otte år gamle, 
skal synden hvile på forældrenes hoved. 
De skal også lære deres børn at bede og at 
vandre retskaffent for Herren." (L&P 68:25, 
28.) 

Idet man indser vigtigheden af denne art op- 
dragelse tilskynder Kirken medlemmerne til 
at overholde familiehjemmeaftenen på reli- 
giøs måde, til at gå til seminarer, institutter, 
skoler, collegies, hjælpeorganisationer eller 
andre steder, hvor man hjælpes til at forbe- 
rede sig selv og sine børn til at tjene Herren. 
Vi må ikke være sendrægtige med hensyn til 
denne pligt. 

Det gjorde stærkt indtryk på mig, da jeg 
hørte Brigham Young Universitetets præsi- 
dent dr. Ernest L. Wilkinson fortælle om 
en ulykkes-opringning, som førte ham til 
LDS-Hospitalets intensive koronar-afdeling 
i Salt Lake City, hvor en af hans nære per- 
sonlige venner i løbet af flere år lå i kritiske 
omstændigheder med koronartrombose. 
Han sagde: „Da jeg kom hen til hans seng, 
greb han min hånd, og gennem iltmasken 
mumlede han, skønt det gjorde ondt og 
krævede arbejdsomt åndedræt: ,Åh, doktor, 
kan du redde mig? Der er så mange ting, 
som jeg har udsat og ønsker at gøre.' 
Efterhånden som vi arbejdede til ud på mor- 
gentimerne og anvendte alle de moderne 
elektroniske indretninger, lægevidenskaben 
kan opvise, og efterhånden som det blev 



mere og mere indlysende, at min ven ikke 
ville overleve, kom hans bemærkning gen- 
tagne gange tilbage til mig, og jeg funderede 
over den. Er vi tænkere eller gørere? Hvor 
mange af os opsætter de virkelig vigtige be- 
slutninger i livet? Vil vi stadig ønske, at man- 
ge ting var gjort, når vi selv står på korsve- 
jen mellem livet og døden?" 
Dette er sandelig et vigtigt og alvorligt 
spørsmål. Vi nærmer os alle den omtalte 
korsvej mellem livet og døden. Hvor er vi 
gunstigt stillede, at vi er i stand til at træffe 
et valg. Hvor herligt er det ikke, at vi ved, at 
vi selv kan vælge vor kurs, bestemme vor 
skæbne og afgøre vore velsignelser. Det er 
ikke for sent at vælge. Valget er vort, men vi 
må vælge i dag, hvem vi vil tjene. 
Jeg takker hver dag Herren, fordi jeg ved, at 
Gud vor Fader, hvis børn vi er, lever og 
ønsker, at det hele må lykkes for os, og at 
Han „således elskede . . . verden, at han gav 
sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror 
på ham, ikke skal fortabes, men have evigt 
liv. 

Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for 
at dømme verden, men for at verden skal 
frelses ved ham." (Johs. 3:16-17.) 
Ja, Jesus Kristus gav sit liv for os og gav os 
den plan, hvorved vi kan nyde livet i dets 
fylde og udarbejde vores frelse. Som 
Richard L. Evans så smukt sagde: „Vor Fa- 
der i himlen er ikke en opmand, som prøver 
at sætte os ud af spillet. Han er ikke en kon- 
kurrent, som prøver at narre os. Han er ikke 
en forfølger, der prøver at overbevise os. 
Han er en kærlig Fader, som ønsker vor lyk- 
ke og evige fremgang, og som vil hjælpe os 
alt det, Han kan, hvis vi blot i vort liv vil give 
Ham lejlighed til at gøre det." 
Det er min oprigtige bøn, at vi vil have mod 
og styrke nok til at ydmyge os, acceptere 
vor Frelser, Jesus Kristus, og tjene Ham og 
derved nyde de velsignelser, Han har lovet 
os. I Jesu Kristi navn. Amen. Q 



304 




(BØRNENES 
SIDER. 



Venlige 
Jules 



AF BERNADINE BEATIE 
ILLUSTRERET AF SHERRY THOMPSQ 



Selv når Jirles^prøvede-at j ta4e-é 
pet, kunne hans høje, glade sterhm 
høres fra den ene ende af denjlille 
franske landsby, hvor han boede, 
den anden. 

I dag lød hans stemme endda høje 
og gladere end sædvanligt. „Pierre! 
Pierre!" råbte han til sin bedste ven, 
som boede ved siden af. „Jeg skal 
til Paris og besøge min tante Yvette!" 





ierre, Maurice ocrRauol, som alle 
legede sammen, kom løbende. 
„Hvornår ska! du afsted?" spurgte 
Raoul med de mørke, klare øjne. 
„I morgen!" rungede Jules' stemme. 

73 



Pierre rystede tungsindigt på hove- 
det. „Byfolk er uvenlige. Da jeg var 
i Paris, var der ingen, som overhove- 
det talte til mig." 

„Prøvede du at blive venner med no- 
gen?" spurgte Jules. 
Pierre trak på skuldrene. „Hvordan 
bliver man venner med folk, som har 
så travlt, at de ikke engang kan sva- 
re på et høfligt spørgsmål?" 
„Du skal ikke bekymre dig, Jules," 
sagde Raoul trøstende. „Du skal nok 
få det rart alligevel." 
„Oui," samtykkede Pierre. „Du vil se 
det store optog på Bastilliedagen!" 
„Og Eifeltårnet, og dukketeater!" til- 
føjede Maurice. 

„Oui," sagde Jules. Men hans stem- 
me havde ikke sin sædvanlige glade 
klang. Et øjeblik efter smilte han. 
Måske Pierre tog fejl. Ikke alle kun- 
ne være uvenlige i en stor by som 
Paris. 

Men næste morgen, da Jules steg op 
i den store bus til Paris, huskede Ju- 
les Pierre's ord. Ingen så på ham, og 
ingen talte. Jules stod kejtet der med 
sin kuffert i den ene hånd og poser 
fyldt med friske grøntsager til tante 
Yvette i den anden. 
„Sæt dig der." Buschaufføren nikke- 
de i retning af en tom plads ved 
siden af en sortklædt kvinde med 
stift ansigt. „Læg din kuffert og dine 
poser i nettet over sædet." 
„Oui, Monsieur. Merci." Jules' høje 
stemme lavede ekko gennem bussen. 
Alle så oprørt derhen. 
„Bonjour Madame." Jules forsøgte at 
tale stille til sin sidemand, men hans 



stemme rungede som en stor klokke. 
Damen nikkede køligt. Jules stod på 
tæer for at anbringe sine ejendele i 
nettet, netop som bussen kørte over 
en bule i vejen. 

„Hov!" råbte Jules, og han faldt ned 
på gulvet i en regn af roer, kartofler 
og kålhoveder. 

Damen i sort havde ikke længere et 
stift ansigt; hun så bekymret ud. „Er 
du kommet noget til?" spurgte hun. 
„Non, Madame!" rungede Jules rød 
i hovedet. „Men jeg havde regnet 
med at bære min fars grøntsager, 
ikke at have dem på." Han lo, mens 
han rakte op efter et bundt løg, som 
hang ned over hans ansigt. 
Der lød en fnisen fra bagenden af 
bussen, og snart lo alle. 
„De er til min tante Yvette. Jeg skal 
besøge hende i Paris," forklarede 
han til en mand med et stort, sort 
overskæg, som sad lige på den an- 
den side af midtergangen. 

„Din første tur?" spurgte manden 
smilende. 

„Oui, Monsieur," rungede Jules' ven- 
lige stemme. 

Damen på pladsen lige bag ved Jules 
samlede et kålhovede op for ham. 
„Det er sjældent man ser så fine 
kål i byen," sagde hun. 
„Behold det, Madame," rungede 
Jules. 

En anderkendende mumlen fejede 
gennem bussen, og snart efter lo de 
alle og snakkede sammen. Hver en- 
kelt fortalte om et godt sted i Paris, 
Jules skulle besøge. Selv chaufføren 



74 



var venlig og smilende, da bussen 
nåede udkanten af Paris. 
„Det må jeg sige!" råbte Jules med 
en stemme som et tågehorn og øjne- 
ne opspilede af forundring. „Den by 
er sandelig stor!" 

„Ikke meget større end din stemme, 
mon petit, lo hans sidemand, Mada- 
me Dumont. 

Jules grinede. „Jeg prøver at tale 
lavt, men nogle gange glemmer jeg 
det." 

„Du har en glad og munter stemme!" 
sagde Madame Carros, som holdt 



det kålhovede, Jules havde givet 
hende. 

„Ja, du har," nikkede Monsieur Char- 
vet samtykkende fra den anden side 
af midtergangen. „Den har fået os 
alle til at føle os som gamle venner." 
Netop da standsede bussen ved 
siden af en stor busstation, og plud- 
selig var alle forandret. Ingen smilte 
mere. De rejste sig op, greb deres 
baggage, skubbede og puffede sig 
ud i midtergangen. De gik alle uden 
at sige farvel, og Jules var alene i 
den store bus. Da han havde samlet 



Sugerør-Blæste 
billeder 

AF MARIAN M. MINER 



Før du begynder at lave sugerørs- 
billeder, skal du sørge for at have 
gammelt tøj på. Dæk gulvet og ar- 
bejdsbordet med aviser. 
Dryp nu små klatter vandfarve, pla- 
katfarve eller farvet blæk på et styk- 
ke papir. Så blæser du gennem su- 
gerøret og skubber malingen ud i ed- 
derkoppelinier. Husk at puste, indtil 
al malingen er brugt. Lav én klat 
farve færdig ad gangen, og blæs 
hurtigt, før den tørrer. Du kan lave 
adskillige billeder på denne måde. O 



75 



M 






fitfl, 



ir/-,. 



t . 1 



mm m 



'VMf 



éla. : -.VW 







ÉÉL 



Venlige Jules 



1111 i 





sine ejendele sammen steg han ned 
på den overfyldte busperron og så 
sig om efter tante Yvette. Hun var 
der ikke. En skælven løb ned ad ryg- 
gen på Jules. Han skyndte sig ind på 
stationen. Den var også fuld af men- 
nesker, men hans tante var der ikke. 
Jules tog hånden i lommen efter den 
seddel, hvorpå hans mor havde skre- 
vet tante Yvettes telefonnummer. 
Han rakte ud efter armen på en 
mand, som hastede forbi. Manden 
rynkede panden, rystede Jules' hånd 
af sig og skyndte sig videre. Jules 
sukkede. Pierre havde ret, byfolk var 
uvenlige! 

Jules løb hen til en drager, som 
skubbede en vognfuld baggage. „Vil 
De hjælpe mig?" spurgte han. Hans 
høje, rungende stemme gav genlyd 
fra væggene og det hvælvede loft i 
stationshallen. „Jeg skal ringe til min 
tante Yvette." 

„Jules!" kaldte en stemme fra Jules' 
højre side. 

„Jules!" råbte en anden fra hans 
venstre side. 



„Min stakkels dreng!" lød det fra 
endnu en stemme. 
Jules hjerte hoppede af glæde, da 
Monsieur Charvet og Mesdames Du- 
mont og Garros kom springende. 
„Jeg troede at en af Dem ville blive 
hos Jules, indtil han fandt sin tante!" 
Monsieur Charvet så anklagende på 
de to damer. 

„Vi troede, at De ville gøre det!" 
sagde Madame Garros. 
Madame Dumont nikkede. „Vær ikke 
bange, Jules. Vi skal nok finde din 
tante Yvette." 

„Regardez!" råbte Jules lykkeligt, og 
han pegede i retning af en stor, grå- 
håret kvinde, som hastede hen imod 
dem. „Tante Yvette!" 
„Min taxi blev opholdt af trafikken," 
forklarede tante Yvette forpustet. 
„Var du ikke bange, da jeg ikke var 
her?" 

„Til at begynde med var jeg," run- 
gede Jules. „Men så kom mine ven- 
ner fra bussen tilbage for at hjælpe 
mig." 



oui 

merci 

bonjour 

non 

mon petit 

regardez 



(ui) 

(mersi) 

(bosjur) 

(no) 

(mo peti) 

(regarde) 



ja 
tak 

goddag 

nej 

min lille ven 

se der 



78 



Jules præsenterede tante Yvette for 
sine nye venner. 

Monsieur Charvet bukkede høfligt. 
„Jeg vil gerne invitere Dem alle som 
mine gæster til frokost i morgen," 
sagde han. „Vi vil danne en ven- 
skabsklub for at hjælpe fremmede 
i vor by." 

„Det var en fin ide!" udbrød Mada- 
me Dumont. 



„Oui! Og vi vil kalde vores klub Ven- 
lige Jules!" sagde Madame Garros. 
Jules kunne kun nikke, for han var 
så lykkelig, at han for en gangs skyld 
var målløs. I aften vil jeg skrive til 
Pierre, tænkte han, og fortælle ham, 
at han tog fejl. Der er venner overalt! 

O 




79 



'*'" ^3 



I dette billede er der skjult et 
ansigt, en sikkerhedsnål, en 
paraply, et flamingo- 
hoved, et alfeansigt, en 
saks, en harpe, et 
indianertelt og et juletræ. 
Kan du finde dem? 




Skjulte ting 



af Judy Capener 



80 



Stemmer fra fortiden, 



fra nutiden og om 



AF PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL, 
udøvende præsident for De Tolvs Råd 



fremtiden 



Mine kære brødre, søstre og venner, jeg kan 
fuldt ud skrive under på alt det, præsident 
Smith lige har sagt, og jeg bevidner at han 
er Guds profet på jorden i dag. 
Verdenshistorien gentager sig selv, og vi 
behøver blot at henvende os til fortiden for 
at finde løsningerne på nutidens og frem- 
tidens spørgsmål. Korintherne synes at have 
haft vanskeligheder med de samme indbyr- 
des modsigende budskaber, vi hører i vor 
egen tid. Paulus fortalte dem: 
„. . . hvis en basun giver utydelig lyd, hvem 
vil så gøre sig rede til kamp? 
... I står jo og taler hen i vejret. 
Der er i verden, hvem ved hvor mange slags 
sprog, og der er intet af dem, der ikke har 
sine bestemte lyde." (1. Korr. 14:8-10.) 
Paulus havde en udtryksfuld stemme, kraft- 
fuld og stærk, aldrig bragt til tavshed i de 
mellemliggende århundreder. 
Der høres stemmer allevegne omkring os. 
Nogle er beske og grove, andre søde og 
gennemtrængende. 

Paulus' åbenbaringer omfattede visioner af 
disse sidste dage. Hans stemme siger: 
„...i de sidste tider skal nogle falde fra 
troen, idet de lytter til forførende ånder og 
dæmoners lærdomme. 
Forledte dertil af hykleri hos løgnlærere, 
som er brændemærkede i deres egen sam- 
vittighed. De forbyder ægteskab og kræver 
afhold fra spiser. . ." (1. Tim. 4:1-3) 
Nye stemmer! Skurrende stemmer, der er- 
klærer „djævlens lærdomme," og siger at 
der ikke findes synd; der findes ingen djæ- 
vel, ingen Gud. Stemmer, som siger: „spis, 
drik og vær glad" ligesom folket før syndflo- 



den, som aldrig troede på, at floden virkelig 
ville komme. 

Mange stemmer fra forførende ånder, der 
forfægter kødets glæder og uhæmmet fysisk 
tilfredsstilelse. Vor verden ser i dag ud på 
nogenlunde samme måde som den gjorde 
på den nephitiske tid, som sagde: „...om 
det ikke var for de retfærdiges bønner. . . 
ville I allerede nu være blevet hjemsøgt med 
fuldstændig ødelæggelse . . ." (Alma 10:22.) 
Naturligvis findes der mange oprigtige og 
trofaste, som efterlever alle budene og hvis 
liv og bønner afholder verden fra ødelæg- 
gelse. 

Vi lever i de sidste dage, og de er usikre og 
frygtindgydende. Skyggerne bliver lange, og 
natten kryber ind og omslutter os. 
Her er Pauli klare stemme: 
i de sidste dage skal der komme stren- 
ge tider. 

The menneske vil blive egenkærlige, penge- 
kære . . . spottelystne, ulydige mod for- 
ældre . . . ufromme, ukærlige . . . umådehold- 
ne .. . lystens venner, snarere end Guds 
venner." (2. Tim. 3:1-4.) 
En kendt journalist har skrevet om vor tid: 
„En ting er sikker. Vi får ikke tildelt århun- 
dreder til et let og komfortabelt forfald. Vi 
har en fjende nu — grusom, brutal og selv- 
tilfreds — som mener at vi befinder os i en 
fremskreden tilstand af moralsk forfald . . . 
og er modne til udslettelsen." (Jenkin Lloyd, 
Human Events, 24. nov. 1961.) 
Fornylig fik folk på gaden stillet følgende 
spørgsmål: „Er kyskhed gået af mode?" Og 
svarene: „Moralen har ændret sig; jonfrulig- 
hed er på vej ud. Kærlighed på vej ind." 



305 



„Jomfruer er temmelig mærkelige." „Der 
findes få folk i dag som er uberørte." En 
pige sagde: „Kyskheden er gået af mode, 
fordi folk er mere frie i disse oplyste tider." 
Ja: Frie til at begå synd, frie til at bryde love- 
ne. Frie til at pådrage sig kønssygdomme. 
Frie til at afkorte livet, frie til at fornægte 
Gud, frie til at være fri for al virkelig frihed. 
Vi ser vor verden synke ned i fordærvets 
dybder. Enhver af de synder, der blev op- 
regnet af Paulus, vokser nu frodigt i vort 
samfund. 

Mænd og kvinder er „egenkærlige". De pra- 
ler af deres bedrifter. De forbander, de er 
spottelystne og blasfemiske. En yderligere 
synd er børns ulydighed mod forældre og 
forældres ulydighed mod loven. Mange er 
ukærlige, hvilket synes at slide på familie- 
livet mens de søger at tilfredsstille deres 
egne selviske ønsker. 
Der siges at være milioner af perverse men- 
nesker, som har forladt deres naturlige kær- 
lighedsfølelser og er gået udenom bejlen og 
normale ægteskabsforhold. Disse frem- 
gangsmåder breder sig som er skovbrand 
og forandrer vor verden. Mennesker er 
ukærlige overfor Gud, overfor ægtefælle og 
selv overfor børn. 

Paulus taler om mådehold (continence, af- 
holdenhed. O. A.) — et ord, der næsten er 
glemt af vort samfund. Stadig står der i ord- 
bogen, at det betyder selvbeherskelse, især 
på det sexuelle område. Mange gode folk 
søger nu under indflydelse af tidens dristig- 
hed at få foretaget operationer på mand eller 
hustru så de kan undgå graviditeter og lytter 
derved til den skingrende stemme, der kræ- 
ver reduktion af børneantallet. Det har aldrig 
været let at føde og opdrage børn, men nem- 
me ting er ikke tilbøjelige til at skabe vækst 
og udvikling. Imidlertid råber tidens højrø- 
stede, vulgære stemmer „færre børn", og 
der tilbydes p-piller, medicin, operation og 
endog hæslige aborter for at fuldbyrde det. 
Besynderligt, at fortalerne for nedgang i 
fødselstallet aldrig har tænkt på mådehold! 
Bibliotekerne er belæssede med bøger med 



chokerende billeder, der viser folk hvorledes 
man fuldt ud tilfredsstiller sin dyriske natur, 
men kun få bøger om mådehold og selvbe- 
herskelse kan findes. Udfra den teori at 
„livet er for sex" vrides den menneskelige 
hjerne og fantasi for at udtænke måder hvor- 
på man mere fuldstændigt kan få det de kal- 
der „sexuel fuldbyrdelse", hvilket kræves 
på bekostning af alt andet: Børn, hjem, evigt 
liv. Fra pressen, fra taler-og prædikestolen 
burde der udgå inderlige gennemtrængende 
stemmer, som opfordrede mennesket til at 
hæve sig over det kødelige og henvende sin 
opmærksomhed på rene og ophøjede ting. 

Paulus prædikede mådehold og selv-over- 
vindelse. Han praktiserede det, idet han var 
mange år i missionsmarken. Var ikke dette 
hans mening, da han sagde: 

„Dog ville jeg ønske, at alle mennesker hav- 
de det som jeg selv . . . 

. . . det er bedst for dem, om de vedbliver at 
være som jeg." (1 . Kor. 7:7-8) 

Men jeg er hård mod mit legeme og holder 
det i ave..." (1. Kor. 9:27.) 

Paulus taler om „lystens venner snarere end 
Guds venner". Er dette ikke en god beskri- 
velse af den uansvarlige hengivenhed til sex 
i vore dage? 

Paulus taler om dem der „sniger sig ind i 
hjemmene og får magt over kvindfolk, der er 
belæssede med synder og lader sig lede af 
mange slags begæringer." (2. Tim. 3:6.) 

Umoraliteten synes nu at modtage et god- 
kendende blik fra forhen ærværdige men- 
nesker. Et udsvævende liv har aldrig været 
ophav til noget godt, og Paulus sagde: „den 
derimod, som lever efter sine lyster, er 
levende død." (1. Tim. 5:6.) Og nu kommer 
der en himmelsk stemme: „Du skal ikke be- 
drive hor. Den, der bedriver hor og ikke om- 
vender sig, skal kastes ud." (L&P 42:24.) 

Mange stemmer, højrøstede og beske, kom- 
mer fra lærerstandens rækker, fra forret- 
ningsfolk, fra sociologer, psykologer, for- 
fattere, filmskuespillere, lovgivere, domme- 



306 



re og andre, ja selv nogen fra gejstelig- 
heden, som, fordi de har lært lidt om noget, 
tror at de ved alt om alting. 
Denne egoisme og stolthed fremskyndes af 
løgnens snedige fader. Hør stemmen fra en 
nephitisk profet, der beskriver deres god- 
kendelse af „den ondes underfundige plan": 

det er godt at være lærd, når man lytter 

til Guds råd." (2. Ne. 9:29) 
„Når de er lærde, tror de, at de er vise, 
thi de mener, at de ved af sig selv, af hvilken 
grund deres visdom er dårskab . . . Og de 
skal forgå. (2. Ne. 9:28.) 
Peters stemme var sikker, da han kaldte de 
onde mennesker fornuftløse dyr, som ville 
forgå i deres eget fordærv. Han kaldte dem 
„skampletter og skændselsmennesker" som 
„svælger i deres bedrageriske lyster," og 
„deres øjne er fulde at utugtigt begær", 
„lokker ubefæstede sjæle". Han taler om 
deres løsagtighed og kødelige begær, og 
de, som vender tilbage til deres synd efter 
at være blevet renset, ligner han ved hun- 
den, der vender sig om til sit eget spy, og 
den vaskede so, der atter vælter sig i sølet. 
(Se 2. Peterbrev 2:13-22.) 
Paulus stemme til Titus bekræfter Peters 
ord: 

„Alt er rent for de rene; for de besmittede 
og vantro er derimod intet rent, men hos 
dem er både forstand og samvittighed be- 
smittet. 

De hævder at kende Gud, men i gerning for- 
nægter de ham, afskyelige som de er, og 
ulydige til enhver god gerning. (Titus 
1:15-16.) 

Der har været sagt meget om de unges for- 
dærv. Selvom vi næppe kan retfærdiggøre 
deres ekcentricitet og ulydighed og deres 
tilsyneladende mangel på tro, kan man 
måske lægge en del af bebrejdelsen for de- 
res fordærv over på dem, som gav dem et 
eksempel på ulydighed mod både regerin- 
gens og Guds love. 

Sandelig kan megen misbilligelse rettes mod 
stemmerne fra talerstoel, foredragssale eller 
radiostationer, ja, endog fra prædikestole. 



Sådanne stemmer vil sandsynligvis blive 
gjort ansvarlige for deres vedvarende falsk- 
hed og deres manglende evne til at give 
sandt lederskab i kampen mod det onde. 
„. . . det går lægfolk som præst . . ." (Esajas 
24:2.) 

Betegnelsen „præst" anvendes her på alle 
religiøse ledere indenfor, enhvertrosretning. 
Esajas sagde: „Vanhellig blev jorden under 
dem, som bor der, thi lovene krænkede de, 
overtrådte budet, brød den evige pagt." 
(Esajas 24:5.) Blandt de uharmoniske stem- 
mer, chokeres vi over de mange præster, 
der opfordrer til besmittelse af mennesket 
og nikker godkendende til de ødelæggende 
tilbøjeligheder, og som fornægter Guds al- 
videnhed. Disse mænd burde visselig holde 
stand, men alligevel lytter nogle til folkemas- 
sernes råb. 

Jeg vil citere lidt fra pressen: 
„Mange kirkefolk er uvillige til at give et 
bestemt ja eller nej til marihuanna." „Det 
afhænger af omstændighederne." (Time, 
16. august 1968). 

De har udviklet en „situations-etik", som 
synes at dække alle synder. 

Andre religiøse ledere siger: præcise 

regler for kristen opførsel bør ikke nødven- 
digvis have noget at gøre med sexualitetens 
problemer." (London-British Council of 
Churches.) 

Lyt som kontrast til den stærke stemme fra 
en profet. Peter profeterede: „Men der op- 
trådte også falske profeter i folket, ligesom 
der også blandt jer vil komme falske lærere, 
som vil liste fordærvelige vranglærdomme 
ind, idet de endog fornægter den Herre, som 
købte dem . . . 

Og mange vil følge dem i deres løsagtig- 
hed .. ." (2. Pet. 2:1-2.) 
Så sent som i denne måned citerede pres- 
sen en pensioneret leder af en folkerig kirke, 
og han foreslog „genoplivelse af den gamle 
trolovelses-stil, som tillod unge ugifte par at 
sove sammen med kirkens velsignelse," og 
„det ville ikke moralsk blive betragtet som 
utugt." 



307 



Og nu, stemmen fra en rapporter: „Fornylig 
bekendtgjorde TV-industrien i fuldt alvor, at 
perversitet og homosexualitet ikke længere 
ville blive holdt borte fra skærmen ... Vi 
drukner vore unge i vold, kynisme og sadis- 
me, der strømmer ind i dagligstuen . . ." (J. L. 
Jones.) 

Og citater af forholdsvis ny dato: „ 
kirkens konference i dag godkendte en an- 
befaling til at homosexualitet mellem enige 
voksne ikke længere burde være et kriminelt 
brud ..." 

Stemmen fra et meget læst blad: „ . . . En 
gruppe præster i San Francisco mener at 
kirkerne bør droppe deres skarpe kritik af 
homosexuelle . . ." 

Det meddeltes, at en gruppe pastorer og 
deres hustruer deltog i et selskab, der var 
arrangeret af homosexuelle og lesbiske for 
at skaffe midler til dette perversionspro- 

gram. Jeg citerer bladet: at alle skoler i 

San Francisco Bay området øjeblikkelig 
måtte lukke, dersom alle homosexuelle, der i 
øjeblikket arbejder i skolevæsenet, blev op- 
daget og i overensstemmelse med statens 
lov afskediget." (Newsweek, feb. 13, 1967.) 
Den citerede præst skal ifølge journalister 

have sagt: to mennesker af samme køn 

kan udtrykke kærlighed og uddybe denne 

kærlighed ved sexuel forbindelse." (Ibid.) 

Det var afskyelige stemmer — de er høje og 

skurrende. 

Hvorfor taler vi i denne dur? Hvorfor kalder 

vi til omvendelse når der findes så mange 

behagelige emner? Det er fordi nogen må 

advare verden om dens skæbne, dersom 

livet ikke ændrer kurs. 

Vi husker Alexander Pope's vers: 

„Lasten er et uhyre af frygtindgydende 

udseende; 

For at hades behøves det blot at ses; 

Dog, ses det for ofte, kender vi dets 

ansigt, 

Er vi først tilbageholdne, dernæst 

ligeglade, 

og til sidst omfavner vi det." 



(Alexander Pope, eng. digter 1688 — 1744, 
Essay on man, Epistle II, line 135.) 
Nogle stemmer må råbe imod dem. Vore kan 
ikke forblive tavse. 

For den store Moses var disse perversiteter 
en afsky og en besudling, som krævede dø- 
den. 

ForPaulus var de unaturlige, umenneskelige, 
ugudelige og en vanærende lidenskab af 
utro natur, som ville lukke alle døre til Guds 
rige. 

Når forældre er ukritiske i deres kønslige 
adfærd, og når skribenter, forfattere, reli- 
gionsleder og andre godkender sådanne 
overtrædelser, hvordan kan vi da redde den 
forvirrede, fornedrede ungdom, der søger 
efter et eksempel, et holdepunkt og noget 
rigtigt at tro på — hvordan skaffe dem en 
sikker havn? 

„Den gruppe der tolererer sexuelt anarki 
bringer selve sin overlevelse i fare," siger 
sociologen Sorokin. 

En fremstående stemme udbryder, at der fin- 
des mange spirbesatte bygninger, hvorordet 
synd ikke har været nævnt i lang tid, og hvor 
en prædiken mod det ikke kan huskes. 
I direkte kontrast til ovennævnte letfærdige 
stemme kommer der en stemme med auto- 
ritet fra Herrens Kirke: 
„ . . . Mennesket er en biologisk enhed," 
sagde præsident J. Reuben Clark, 'Jr., „et 
dyr, men mennesket er mere end det, det er 
tempel for en udødelig ånd; denne ånd kan 
besudles af kødet, og besudlelse indtræder, 
når kyskhedens love brydes. 
Selve vor civilisation er baseret på kyskhed, 
på ægteskabets hellighed og hjemmets ren- 
hed. Ødelæg disse ting, og det kristne men- 
neske bliver en vild skabning. 
Familieforholdet forsætter gennem al evig- 
hed. Det er det højeste og helligste mennes- 
kelige fællesskab vi kender." (Conference 
Reports, oktober 1938, p. 137.) 
Stemmen fra Det Første Præsidentskab i 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ad- 

( Forts, på side 316) 



308 





Selvkontrol er en egenskab ved åndelig levevis. 



ÆLDSTE ELRAY L. CHRISTIANSEN, assistent til De Tolvs Råd 



Vær sen til vrede 



Mine søskende, jeg er i fuldstændigt 
harmoni med erhvert ord, som ældste 
Marion G. Romney netop har talt til 
os, og med det som blev sagt til os 
her til morgen af vor profetleder og af 
de som fulgte efter ham i deres omtale 
af det evige Evangeliums sandheder. 
Jeg ønsker nu blot at tale nogle få 
minutter om en sag, der vedrører hver 
enkelt af os. Det er et simpelt emne, 
men et som vi er meget opmærksom- 
me på. 

Da Salomon erklærede: „Større end 
helt er sindig mand, større at styre sit 
sind end at tage en stad." (Ordsp. 
16:32.), vidste han, at personlig ånde- 
lig udvikling ikke kan opnås uden selv- 
disciplin. 

En eller anden har sagt: „En mands 
størrelse kan måles efter størrelsen af 
de ting, der gør ham vred." Hvor er 
det sandt! At være oprørt og rasende 
over trivielle ting er tegn på barnlig- 
hed og umodenhed hos vedkommende. 
Vi bliver konstant udsat for irritationer 
i vort samvær med andre — og selv 
når vi er alene. Vor reaktion overfor 
disse irritationer er en genspejling af 
vore egne personligheder og tempera- 
ment. 

Det forekommer fornuftigt at antage, 
at for at udvikle en sund, behagelig 
personlighed og for at blive nyttig til 
en god indflyldelse, må man undgå 
hurtig provokation til vrede. Ikke alene 
ville vi derved vise større modenhed, 
men vi ville også være i stand til at 



klare forstyrrende situationer mere 
intelligent, fordi man sjældent opnår 
noget positivt under et raserianfald. 
Vrede bidrager ikke til det gode. Den 
er en ødelægger, ikke en opbygger. 
Umådeholden vrede påvirker os ikke 
blot psykisk og mentalt, men den øde- 
lægger samtidig visdommen og en 
sund dømmekraft. Når vi bliver op- 
revet, undertrykkes fornuften og vre- 
den kommer til. At tage beslutninger, 
når man er rasende, er ligeså uvist og 
naragtigt, som det er for en kaptajn at 
tage ud på havet i et rasende uvejr. 
Der kommer kun skade og skibbrud 
ud af vrede handlinger. 
Når vreden regerer, flygter den sin- 
dige dømmekraft. Faktisk har det men- 
neske, som bevarer fatningen, en ty- 
delig fordel fremfor den, der lader sig 
ophidse. Jeg læste engang denne ud- 
talelse: „Når man har ret, behøver 
man ikke miste besindelsen; når man 
har uret, kan det ikke betale sig." 
Ukontrolleret vrede ses alt for ofte i 
det daglige liv. 

Præsident Spencer W. Kimball fortæl- 
ler os i sin udmærkede bog The Mi- 
racle of Forgiveness (Tilgivelsens mi- 
rakel) faktisk at vrede er en af „tan- 
kens synder", som — hvis den ikke 
bliver kontrolleret — kan være for- 
løber for onde og voldsomme hand- 
linger. 

Vrede overfor ting er virkelig langt 
ude! 
Fordi en skruenøgle glider og man 



klemmer hånden, behøver man ikke at 
kaste skruenøglen langt ind i en korn- 
mark. Et flat dæk på en travl hoved- 
gade udbedres ikke ved en ordstrøm. 
Vrede overfor ting kan være slemt 
nok, men når den rettes mod mennes- 
ker og den opflammes i hvidglødende 
raseri og bidende bemærkninger, har 
vi ingredienserne til tragedien! Lad os 
f. eks. sige, at en eller anden selvisk 
chauffør skærer sig tæt ind foran en 
anden vogn under en overhaling, og 
at den fornærmede chauffør ikke ned- 
sætter farten og vredt „puffer" til den 
anden eller gør noget andet for at „stå 
lige"; så er en tragedie under optakt. 
Selv i vore familier kan situationer 
opstå, som kan forårsage irritationer. 
Dette er tidspunktet, da forældrene 
må forblive rolige og eksemplariske. 
Manden med et ukontrolleret tempera- 
ment er som et udisciplineret barn — 
han udtrykker sine følelser eksplosivt 
eller ved surmuleri, og tager ikke hen- 
syn til følelserne hos sine omgivelser. 
I hjemmet bør vreden kontrolleres og 
kærligheden dvæle. Når et barn i sine 
mest modtagelige år oplever grimme 
situationer opstået af ukontrolleret 
temperament, når det hører uvenlige 
ord mellem sin far og mor og når det 
ser skænderier fortrænger en atmos- 
fære af venlighed og gensidig re- 
spekt — når disse forhold udgør et 
barns miljø, hvilke chancer har dette 
barn for at blive ædelt og fint? Børns 
sind er ligesom følsomme fotografiske 

309 




plader; de opfanger alt hvad der sker, 
godt eller dårligt. Vore børn kan må- 
ske glemmer hvad der bliversagt, men 
ikke hvad de føler. 

Præsident Brigham Youngs ord run- 
ger til os. Om dette emne sagde han i 
appel til ægtemænd og fædre overfor 
deres hustruer og børn: „Stands jeres 
vrede og utilfredse temperament... 
bliv ikke så vrede, at I ikke kan 
bede..." (Discourses of Brigham 
Young Deseret Book Co., 1941 pp. 
268—269). 

Og jeg tror at han et andet sted har 
sagt, at hvis man ikke føler at man kan 
bede sammen, så kom ned på knæ og 
bed, indtil I føler, at I kan. Jeg tror at 
det er et godt råd. (Se Discourses, 
p. 46.) 

For få år siden appellerede præsident 
David O. McKay således til fædre og 
mødre: „sæt aldrig et dårligteksempel 
for dem (jeres børn). 
. . . Lad dem aldrig høre et gnavent 
ord. I burde kontrollere jer selv! Den 
mand er svag som bliver oprørt... 
uanset hvad han er i færd med . . ." 
(Improvement Era, dec. 1964 p. 1082). 
Vanskeligheder er ofte et middel til 
vor fremgang, for ved at overvinde 
dem harmonisk vokser vi og bliver 
mere Kristuslignende. 
Ligesom med de fleste stærke følelser 
viser vrede sig både i retfærdighed og 
i uretfærdighed. Retfærdig vrede er 
en egenskab ved Guddommen, hvis 
vrede uafladeligt er rettet mod ugude- 
lighed. 

På lignende måde kan et inspireret 
menneske blive ledt til at tale eller 
handle i retfærdig vrede, sådan som 
Moses gjorde, da han slog tavlerne, 
hvorpå Herren hvade skrevet de Ti 
Bud i stykker. 



Men at miste vor tålmodighed, at ek- 
splodere, at tale grimt, være ond, 
straffende og hadefuld, når man stilles 
overfor vanskeligheder, er uden und- 
skyldning! 

Hvorfor er det ikke undskyldeligt at 
eksplodere af vrede og forsøge at ret- 
færdiggøre sig? Simpelthed fordi vi 
har fået magt til at kontrollere og over- 
vinde sådanne tendenser. Hvis de ikke 
tæmmes, vil sådanne tendenser snart 
få os til at miste respekt og kærlighed 
fra andre. 

Jesus satte eksemplet på personlig 
opførsel angående vrede, da Han, 
skønt Han var blevet falsk anklaget og 
gjort til genstand for udskældning og 
spot, stod majestætisk og fuldstæn- 
digt fattet foran den forvirrede Pontius 
Pilatus. Han gjorde ikke gengæld med 
vrede. Nej, Han stod opret, fattet, ube- 
vægelig. Hans opførsel var guddom- 
melig. Hvilket eksempel for os alle. 
Lyt til disse vidunderlige ord fra Frel- 
seren, mesterlæreren: 
„I har hørt, at der er sagt: ,Du skal 
elske din næste og hade din fjende.' 
Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, 
velsign dem, som forbander jer, gør 
godt imod dem, der hader jer og bed 
for dem, som forfølger jer." (Matt. 
5:43-44). 

Jeg er enig i, at dette ikke er legende 
let at gøre, men, mine brødre og søs- 
tre, hver enkelt af os må samvittig- 
hedsfuldt arbejde på det, hvis vi skal 
opnå vore formål i livet. 
Dersom vi vil gøre dette, vil vi blive 
mere rigt velsignet som enkeltperso- 
ner, og vore hjem vil udstråle den dej- 
lige ånd af kærlighed og harmoni og 
fred. Jeg vidner om dette og beder om 
Herrens hjælp til at gennemføre det i 
Herren Jesu Kristi navn. Amen. Q 







Lad os betragte vor 
pligt overfor den halte, 
den lamme, den 
ensomme og synderen. 



ÆLDSTE THOMAS S. MONSON, 
af De Tolvs Råd 



Tabte bataljoner 



I november sidste år stod jeg på en 
meget gammel bro, som går over flo- 
den Somme, hvis vande støt men uden 
hastværk gennemløber Frankrigs hjer- 
te. Med ét indså jeg, at tooghalvtreds 
år var kommet og gået siden indvar- 
slingen af våbenstilstanden i 1918 og 
afslutningen af Første Verdenskrig. 
Jeg prøvede at forestille mig, hvorle- 
des floden Somme havde set ud for 
tooghalvtreds år siden. Hvor mange 
tusinde soldater havde krydset denne 
bro? Nogle kom tilbage. Andre passe- 
rede kun Somme én gang. For slag- 
markerne ved Vimy Ridge, Armentie- 
res og Nueve Chapelle tog mange 
menneskeliv. Flere tønder land med 
fine, hvide kors tjener som en ufor- 
glemmelig påmindelse. 
Jeg fandt mig selv stå og sige: „Hvor 
besyndeligt, at krigen frembringer 
kampens grusomhed og dog inspirerer 
til modige og tapre handlinger — nog- 
le inspireret af kærlighed." 
Som dreng holdt jeg af at læse beret- 
ningen om den „Tabte Bataljon" (Lost 
bataljon). Den „tabte bataljon" var en 
enhed af den 77. infanteridivision un- 
der den Første Verdenskrig. Under 
Meuse-Argonne offensiven førte en 
major denne bataljon gennem et hul i 
fjendens linier, men tropperne på flan- 
kerne var ude af stand til at komme 
frem. En hel bataljon blev omringet; 
sårede kunne ikke evakueres. Gen- 
tagne angreb blev slået tilbage. Noter 
fra fjenden med opfordring til batal- 
jonen om at overgive sig blev ignore- 



ret. Aviserne hilste bataljonens udhol- 
denhed med begejstring. Fremsynende 
mænd grundede over dens skæbne. 
Efter en kort men desperat periode af 
fuldstændig isolation, brød andre en- 
heder af den 77. division frem og kom 
den „tabte bataljon" til undsætning. 

Avisernes korrespondenter bemær- 
kede, at undsætningstropperne syntes 
drevet frem i et korstog af kærlighed 
for at bifri deres kammerater. Mænd 
tilbød hurtigere deres indsats, kæm- 
pede mere ædelmodigt og døre mere 
tappert. En passende hyldest genlød 
fra den tidsløse prædiken på Olie- 
bjerget: 

„Større kærlighed har ingen end den 
at sætte livet til for sine venner" (Johs. 

15:13.) 

Glemt er den „tabte bataljon's" til- 
stand. Den frygtelige pris for dens 
befrielse huskes ikke længer. Men lad 
os vende os fra fortiden og undersøge 
nutiden. Findes der „tabte betaljoner" 
i dag? Hvis det et tilfældet, hvilket 
ansvar harvi da til at befri dem? Deres 
medlemmer bærer måske ikke kahki- 
farvede uniformer eller marcherer til 
lyden af trommer. Men de har den 
samme tivl, føler den samme fortviv- 
lelse og kender de samme bristede 
illusioner, som isolationen medfører. 
Der findes „tabte bataljoner" af de 
handicappede, de lamme, de stumme 
og de blinde. Har I oplevet den indre 
krise at ønske at hjælpe, men ikke 
vide hvordan man skal hjælpe det 



menneske, der går stift efter sin fører- 
hund eller bevæger sig med afmålte 
skridt med denne tap-tap-tap fra en 
hvid stok? Der findes mange som er 
tabt i denne sporløse ørken af mørke. 
Hvis du ønsker at se et befrielses- 
fremstød for en „tabt bataljon", så be- 
søg din bys blindecenter og overvær 
den uselviske tjeneste, som udføres af 
dem, som læser for dem, der ikke kan. 
Læg mærke til de færdigheder, der 
læres de handicappede. Hent inspira- 
tion fra de anstrengelser der udøves 
for på denne måde at skaffe dem en 
meningsfyldt beskæftigelse. 
De, som arbejder så villigt og giver så 
gavmildt til dem, der har lidt så tragisk 
et tab, finder rig belønning i det lys, 
de bringer ind i de blindes liv. 
Kan vi forestille os glæden hos det 
blinde menneske, når dets fine fingre 
løber henover siderne i blindeskrift- 
udgaven af Det ny Testamente? Han 
gør ophold ved Johannes' tolvte kapi- 
tel og overvejer den dybe mening i 
Fredsfyrstens løfte: „Som lys er jeg 
kommen til verden, for at enhver, som 
tror på mig, ikke skal blive i mørket." 
(Johs. 12:46.) 

Betragt de „tabte bataljoner" af gam- 
le, af enker og af syge. Alt for ofte 
befinder de sig i den afsvedne og øde 
vildmark af isolation, som kaldes en- 
somhed. Når de unge rejser bort, når 
helbredet bliver svagt, når kræfterne 
ebber ud, når håbets lys blafrer svagt, 
kan disse medlemmer af „tabte batal- 
joner" blive opmuntret og støttet af en 



311 



hjælpsom hånd og et medfølende 
hjerte. 

I Brooklyn, New York, sidder der i dag 
som grenspræsident en ung mand, der 
som trettenårig anførte en heldig und- 
sætningsaktion overfor sådanne men- 
nesker i Salt Lake City. Han og hans 
kammerater boede i et nabolag med 
mange ældre enker med begrænsede 
midler. Hele året havde drengene spa- 
ret sammen og planlagt en flot julefest 
for dem selv. De tænkte på sig selv, 
indtil juleånden tilskyndede dem til at 
tænke på andre. Frank foreslog som 
deres leder, at de skulle bruge deres 
møjsommeligt opsparede penge, ikke 
til deres planlagte fest, men til gavn 
for tre ældre enker, som boede sam- 
men. 

Med eventyrlystens begejstring ind- 
købte drengene en kæmpe høne, kar- 
tofler, grøntsager, tyttebær og alt, 
hvad der skal til en traditionel julefest. 
De gik hen til enkernes hjem, bæren- 
de på deres kostelige gaver. Gennem 
sneen og op ad stien til den forfaldne 
indgangsportal. Et bank på døren, ly- 
den af langsomme fodtrin, og så mød- 
tes de. 

Med karakteristiske umelodiske stem- 
mer fra trettenårige sang drengene 
„Stille nat, hellige nat, tavs er nu livets 
larm." Så overbragte de deres gaver. 
Englene i den herlige nat for længe 
siden sang ikke smukkere, ej heller 
overbragte de vise mænd gaver af 
større betydning. 

Jeg forestillede mig ansigterne på dis- 
se gode kvinder og tænkte ved mig 
selv: „En eller andens mor." Så så jeg 
omridsene af disse kække drenge: 
„En eller andens søn." 
Hvordan lød Mesterens budskab? 
„hvad I har gjort imod en af mine 
mindste . . . har I gjort imod mig." 
(Matt. 25:40.) 

Der findes andre „tabte bataljoner" 
bestående af mødre og fædre, sønner 
og døtre, som på grund af tankeløse 
kommentarer har isoleret sig fra hin- 
anden. En beretning om hvorledes en 
sådan tragedie nær var opstået findes 
i følgende historie om en dreng, som 
vi kan kalde Jack. 

I løbet af Jack's liv havde han og hans 
far mange alvorlige skænderier. En 



dag, da Jack var sytten år gammel 
havde de en særlig voldsom ordstrid. 
Jack sagde til sin far: „Dette er drå- 
ben, der får bægeret til at flyde over. 
Jeg tager hjemmefra og kommer aldrig 
tilbage." Som sagt gik han ind i huset 
og pakkede en taske. Hans mor pla- 
gede ham om at blive, men han var alt 
for vred til at lytte. Han forlod hende 
grædende ved døren. 
Da han gik ud af gårdspladsen på vej 
gennem lågen, hørte han faderen råbe 
til ham: „Jack, jeg ved, at en stor del 
af skylden for at du går hviler på mig. 
Jeg er virkelig ked af det. Jeg ønsker 
du skal vide, at hvis du nogensinde 
ønsker at vende tilbage, så vil du altid 
være velkommen. Og jeg vil forsøge 
at være en bedre far for dig. Du skal 
vide, at jeg altid vil elske dig." 
Jack sagde intet, men gik til bussattio- 
nen og købte en billet til et fjernt sted. 
Mens han sad i bussen og så kilome- 
terne løbe forbi, begyndte han at 
tænke på faderens ord. Han begyndte 
at indse, hvor meget kærlighed det 
havde krævet at gøre, som faderen 
havde gjort. Far havde sagt undskyld. 
Han havde inviteret ham tilbage og 
ladt disse ord tilbage i sommervinden: 
„Jeg vil altid elske dig." 
Da var det „at Jack indså, at det næste 
skridt var op til ham. Han vidste, at 
den eneste måde, hvorpå han nogen- 
sinde kunne finde fred med sig selv, 
var at vise sin far den samme slags 
modenhed, godhed og kærlighed, som 
han havde vist overfor ham. Jack steg 
af bussen. Han købte en billet tilbage 
og tog hjem. 

Han ankom kort efter midnat, gik ind i 
huset og tændte lyset. Der i lænesto- 
len sad hans far med hovedet i hæn- 
derne. Da han kikkede op og så Jack, 
rejste han sig, og de for i hinandens 
arme. Jack har ofte sagt: „De sidste 
år jeg boede hjemme var nogle af de 
lykkeligste i mit liv." 
Vi kunne sige, at her var en dreng, 
som på én dag blev en mand. Her var 
en far, som ved at undertrykke sit 
temperament og tøjle sin stolthed, red- 
dede sin søn, før ham blev medlem af 
den store „tabte bataljon", der er 
resultat af opløste familier og brudte 
hjem. Kærligheden var det bånd, som 




bandt dem sammen, og den salve, der 
helbredte dem. Kærligheden — ofte 
følt, men sjældent udtrykt. 
Fra Sinajs Bjerg tordner det i vore 
øren: „Ær din fader og din moder." 
(2. Mosebog 20:12.) Og senere, fra 
den samme Gud, dette bud: „I skal 
leve sammen i kærlighed." (L&P 
42:45.) 

Der findes andre „tabte bataljoner". 
Nogle kæmper i syndens vildnis, an- 
dre strejfer om i uvidenhedens ørken. 
I virkeligheden tælles hver eneste af 
os blandt dem, som meget vel kunne 
have været menneskehedens tabte 
bataljon, ja en bataljon, der var dømt 
til evig død. 

døden er kommet ved et men- 
neske ... thi . . . alle dør i Adam." 
(1. Kor. 15:21-22.) Hver af os skal op- 
leve det, der kaldes døden. Ingen und- 
slipper. Dersom vi ikke blev befriet, 
ville det paradis, vi søger, være tabt. 
Vor elskede familie ville være tabt. 
Kære venner ville også være tabt. Når 
vi indser denne sandhed, begynder vi 
at forstå den overordentlige glæde, 
der ledsagede verdens Frelsers fødsel. 



312 






Hvor herlig er ikke englens udtalelse: 
„Se, en jomfru skal føde en søn, og 
ham skal du give navnet Jesus; thi han 
skal frelse sit folk fra dets synder." 
(Matt. 1:21.) 

Mens Frankrigs floder var vidne til 
fremrykningen for at redde den „tabte 
bataljon" i Første Verdenskrig, såle- 
des var en anden flod vidne til indled- 
ningen til en altomfattende Forløsers 
officielle tjenestegerning. Skriften be- 
retter: „Og der lød en røst fra him- 
lene: ,Du er min Søn, den elskede, i 
dig har jeg velbehag.'" (Mark. 1:11.) 
I dag er der kun ruiner tilbage af Ka- 
pernaum, den by ved søbredden, som 
var hjertet for Frelserens tjenesteger- 
ning i Galilæa. Her prædikede Han i 
synagogen, underviste ved søens bred 
og helbredte i hjemmene. 
Ved en bestemt lejlighed (Luk. 4:18) 
tog Jesus en tekst fra Esajas: „Den 
Herre HERRENS Ånd er over mig, 
fordi han salvede mig; han sendte mig 
med glædesbud til ydmyge, med læ- 
gedom til sønderbrudte hjerter, for at 
udråbe fred for fanger og udgang for 
dem, som er bundet," (Esajas 61:1), 



en klar tilkendegivelse af en guddom- 
melig plan for at komme den „tabte 
bataljon" til undsætning, hvortil vi 
hører. 

MenJesu undervisning havde ikke blot 
et præludium, Menneskesønnen havde 
hele tiden en frygtelig mødeaftale på 
en høj ved navn Golgata. 
Da Han var arresteret i Getsemane 
have efter den sidste nadver, ladt ene 
tilbage af sine disciple, spyttet på, for- 
hørt og ydmyget, vaklede Jesus under 
sit store kors hen i mod Golgata. Han 
gik fra triumf — gennem forrådelse — 
til tortur — og til døden på korset. For 
os gav vor himmelske Fader sin Søn. 
For os gav vor ældre broder sit liv. 
I sidste øjeblik kunne Mesteren have 
vendt om. Men det gjorde Han ikke. 
Han steg ned under alle ting, for at 
Han kunne frelse alle ting — den men- 
neskelige race, jorden og alt det liv, 
som nogensinde havde beboet den. 
Ingen ord i læren om Kristus betyder 
mere for mig end de, der blev talt af 
engelen til den grædende Maria Mag- 
dalene og den anden Maria, da de 
nærmede sig graven for at drage om- 



sorg for deres Herres legeme: „Hvor- 
for leder I efter den levende blandt de 
døde? Han er ikke her, men han er 
opstanden." (Luk. 24:5-6.) 
Med denne udtalelse var menneske- 
hedens „tabte bataljon" — de som har 
levet og er døde, de som nu lever og 
en dag vil dø, og de som endnu skal 
fødes og endnu skal dø — hele denne 
tabte bataljon af mennesker var netop 
blevet befriet. 

Om Ham, som forløste os alle fra evig 
død, bevidner jeg, at Han er en lærer 
af sandheden — men Han er mere end 
en lærer. Han er et eksempel på etfuld- 
komment liv — men Han er mere end 
et eksempel. Han er den store læge — 
men Han er mere end en læge. Han, 
som reddede menneskehedens „tabte 
bataljon", er verdens bogstavelige 
Frelser, Guds Søn, Fredsfyrsten, Is- 
raels Hellige, ja, den opstandne Herre, 
som erklærede: „Jeg er den første og 
den sidste. Jeg er den, som lever. Jeg 
er den, der blev slået ihjel, og jeg er 
jeres Talsmand hos Faderen." (L&P 
110:4.) 

Som Hans vidne bærer jeg vidnesbyrd 
om, at Han lever. I Jesu Kristi navn. 
Amen. O 



313 




Fire hjørnesten 

til et lykkeligt, evigt 

ÆGTESKAB 



ÆLDSTE GORDON B. HINCKLEY, 
af De Tolvs Råd 



Dersom Herren ikke bygger huset 



• • 



Mine kære søskende, ydmygt beder 
jeg om den Helligånds vejledning. 
Dette er april, den herlige tid på året, 
hvor naturen igen vågner til liv. Det er 
en tid med løfter, og med forelskelse. 
Her til morgen lagde jeg mærke til en 
flot ung mand og en smuk pige, der 
gik hånd i hånd mod denne bygning; 
jeg så en ring på hendes finger, og jeg 
forestillede mig, at de snart ville gifte 
sig, ligesom snesevis af andre over 
hele landet, når april afløses af maj og 
maj af juni. 

Og så huskede jeg netop sådan et 
par, der for nogle år siden bad mig om 
at foretage deres vielse. Jeg vil kalde 
dem Tom og Susanne. De var lovende 
unge mennesker. De var kommet fra 
gode hjem. De havde gode uddannel- 
ser. De havde dyb hengivenhed for 
hinanden. Højtideligheden var sådan, 
at den burde have været uforglemme- 
lig, med evige velsignelser udtalt med 
Guds Præstedømmes myndighed. 
Årene er gået, og tre børn er kommet 
i det hjem. Set udefra har de været en 
lykkelig familie, men fornylig kom Tom 
og Susanne for at tale med mig igen, 
denne gang hver for sig. Dervar ingen 
smil, kun tårer. De kom for at tale om 
skilsmisse. De kærlige ord, der før 
blev talt i dyb alvor, var nu blevet til 
anklagende ord. Det var som et for- 
færdeligt marts-uvejr, der pludselig 
følger efter forårets første, spæde 
dage. 

„Hvad med børnene?" spurgte jeg. 
Susanne svarede, at hun mente, at 



separation var at foretrække fremfor 
at udsætte børnene for deres kon- 
stante skænderi. Hun sagde, at bør- 
nene var gamle nok til at føle ondska- 
ben i sådanne diskussioner. De var 
følsomme nok til at mærke de dybe 
sår, som ville efterlade grimme ar. 
Hvad var sket med Tom og Susanne? 
Hvad er det som sker med ti tusind 
andre som dem? Hvordan kan det væ- 
re, at omkring et ud af hver tredie eller 
fjerde ægteskab i dette land ender 
med skilsmisse? 

Over fire hundrede tusinde par bliver 
skilt hvert år i De forenede Stater. De 
er forældre til over en halv million 
børn. Mere end seks millioner af de 
voksne i denne nation er nu skilt eller 
separeret. 

Selv i de lande, hvor skilsmisse er 
vanskelig, om ikke umulig at opnå, er 
den samme sygdom fremherskende — 
den samme nagende, ætsende ond- 
skab fra hjemlig ulykke, fra skilsmisse, 
fra rømning og fra umoralske og ille- 
gale forhold. 

Heri ligger en af årsagerne til den sti- 
gende ungdomskriminalitet: bogstave- 
lig talt millioner af børn kommer fra 
hjem, hvor der ikke er nogen forældre- 
kærlighed og følgelig ingen tryghed. 
Heri ligger hovedårsagen til vor store 
offentlige velfærdsbyrde, som sluger 
milliarder af vore midler. Heri ligger 
en fornægtelse af den form for familie, 
der lige fra begyndelsen blev indstiftet 
af Gud. Heri ligger knuste hjerter og 
fiaskoer. 



Jeg ønsker ikke at dvæle længere ved 
problemet. Det er kun alt for iøjenfal- 
dende. Jeg ønsker hellere at sige 
nogle få ord om forebyggelsen af så- 
danne tragedier. 

Til de af jer, som med glade hjerter 
drømmer om ægteskab og om opbyg- 
gelsen af et hjem, ønsker jeg at gen- 
tage, hvad der blev sagt fordum: „Der- 
som HERREN ikke bygger huset, er 
bygmesterens møje forgæves . . ." 
(Salme 127:1.) 

Må jeg i korthed foreslå fire hjørne- 
sten, som dette hus kan bygges på? 
Der findes andre, men jeg har valgt at 
understrege disse. De stammer fra 
Jesu Kristi Evangelium. De er ikke 
vanskelige at forstå, ej heller vanske- 
lige at følge. De ligger indenfor jeres 
rækkevidde med en lille smule an- 
strengelse; og jeg tøver ikke med at 
love, at dersom I vil opbygge det hjem, 
I drømmer om, på disse fire grund- 
sten, vil farerne for jeres liv som 
ægtefolk blive formindsket, jeres 
indbyrdes kærlighed styrkes gennem 
årene, jeres børns og børnebørns liv 
blive velsignet, og I vil kende lykke i 
dette liv og fryd for evigt. 
Den første af dem vil jeg kalde respekt 
for hinanden, den form for respekt, der 
betragter ens ægtefælle som den 
kosteligste ven på jorden og ikke som 
en ejendel eller et stykke løsøre, man 
kan tvinge til at indrette sig efter sine 
selviske luner. 

Pearl S. Buck (am. forf., f. 1882) har 
sagt: „Kærligheden, kan ikke tvin- 



314 



ges . . . den kommer ned fra himlen 
uden at være inviteret eller søgt." (The 
Treasure Chest, p. 165.) 
Denne respekt kommer af anerken- 
delse af, at hver enkelt af os er en 
søn eller datter af Gud, begavet med 
noget af Hans guddommelige natur, at 
hver enkelt er en person, som har ret 
til at udtrykke eller udvikle personlige 
talenter, og som fortjener overbæren- 
hed, tålmodighed, forståelse, høflig- 
hed og betænksom anerkendelse. 
Fælleskab i ægteskabet kan være til- 
bøjeligt til at blive hverdagsagtigt og 
endog kedeligt. Jeg kender ikke til 
nogen bedre måde, hvorpå man kan 
holde det på et højt og inspirerende 
plan, end at manden af og til reflekte- 
rer over den kendsgerning, at den 
medhjælp, der står ved hans side, er 
en datter af Gud, sammen med ham 
engageret i den store skabende pro- 
ces at fuldføre Hans evige hensigter. 
Jeg kender ikke til nogen mere effektiv 
måde, hvorpå en kvinde altid kan hol- 
de kærligheden til sin mand brænden- 
de, end at hun kikker efter og frem- 
hæver de gode egenskaber, der er en 
del af enhver søn af vor Fader, og som 
kan vækkes, når der hersker respekt, 
påskønnelse og opmuntring. 
Den anden ting, jeg vil nævne, er me- 
get simpel, men også meget grund- 
læggende. I mangel af et bedre udtryk 
vil jeg kalde det det milde svar. 
Det blev sagt fordum, at „Mildt svar 
stiller vrede." (Ordspr. 15:1.) 
Vi kommer sjældent i vanskeligheder, 
når vi taler mildt og stille. Det er kun, 
når vi hæver vore stemmer, at gnister- 
ne flyver, og små tuer bliver til store, 
stridsomme bjerge. For mig har der 
altid ligget noget symbolsk i beskrivel- 
sen af profeten Elias' kamp mod Baal's 
præster. Skriften beretter, at „et stort 
og stærkt vejr . . . sønderrev bjerge og 
sprængte klipper . . . men HERREN var 
ikke i vejret. Efter vejret kom der et 
jordskælv, men HERREN var ikke i 
jordskælvet. Efter jordskælvet kom 
der ild, men HERREN var ikke i ilden. 
Men efter ilden kom der en stille, sag- 
te susen." (1. Kongebog 19:11-12.) 
Stemmen fra himlen er en stille, sagte 
stemme; på samme måde er den hjem- 
lige freds stemme rolig og dæmpet. 



Der kræves en stor del disciplin i 
ægteskabet, ikke så meget discipline- 
ring af den anden, men af en selv. 
Jeg kender ikke mange udtalelser, til 
nuværende og kommende fædre, som 
har større betydning end dette råd af 
David O. McKay: „En fader kan ikke 
gøre noget mere betydningsfuldt for 
sine børn, end at lade dem mærke, at 
han elsker deres moder." 
Hvor meget større bliver ikke freden 
i hjemmet, hvor meget større bliver 
ikke børnenes tryghed, hvor mange 
færre skilsmisser og separationer og 
ulykker, hvor meget større glæde, fryd 
og kærlighed, ville der ikke være — 
dersom mænd og hustruer ville udvik- 
le disciplin med at tale dæmpet til 
hinanden, og dersom begge ville tale 
således med deres børn. 
Paulus erklærede: „. . . I fædre! I må 
ikke opirre jeres børn . . ." (Efeserbre- 
vet 6:4.) 

Jeg gentager: Den hjemlige freds 
stemme er en mild stemme. 
Jeg vender mig nu til den tredie hjør- 
nesten, hvorpå man kan opbygge et 
stabilt og lykkeligt hjem. Jeg kalder 
den ærlighed overfor Gud og overfor 
hinanden. 

En klog mand med lang erfaring som 
sagfører, rådgiver og leder i Kirken, 
fortalte mig engang, at det var hans 
overbevisning, at penge nok var den 
største faktor i anspændte ægteskabs- 
forhold, og de tragiske konsekvenser 
deraf. 

Min unge ven, som jeg talte omfør, an- 
klagede sin hustru for at være ekstra- 
vagant og ødsle deres midler bort. Bit- 
tert fortalte hun mig, at han var gerrig 
og påholden. Deres tovtrækkeri om 
småpengene havde fået deres kærlig- 
hed til at glide nedad. 
Jeg er overbevist om, at der ikke fin- 
des nogen bedre disciplin eller en me- 
re frugtbar velsignelse, end den, der 
kommer til hjemmet ved efterlevelsen 
af det bud, der blev givet til det gamle 
Israel gennem profeten Malakias: 
„Bring hele tienden til forrådshuset, 
...sæt mig på prøve dermed, siger 
hærskarernes HERRE, om jeg ikke åb- 
ner eder himmelens sluser og udøser 
velsignelser over eder i overmål." 
(Mal. 3:10.) 



Ægteskabet medfører sædvanligvis 
mange pligter. Overfor jer, mine unge 
venner, vil jeg gerne foreslå, at I gør 
det til jeres første pligt at leve ærligt 
med Gud i betaling af jeres tiende og 
offerydelser. I behøver Hans velsig- 
nelser; åh, hvor meget behøver I dem 
ikke! Jeg vil bære jer mit oprigtige 
vidnesbyrd, at Han gør, hvad Han har 
lovet at gøre. Blandt disse velsignel- 
ser vil være fred i hjemmet og kærlig- 
hed i hjertet. 

Efterhånden som I lærer jer selv disci- 
plin med anvendelse af jeres midler, 
begyndende med jeres pligt overfor 
jeres himmelske Fader, vil den for- 
dærvende selviskhed, der fører til så 
mange spændinger i hjemmene, for- 
lade jeres liv, for hvis I deler med Her- 
ren, som I ikke ser, vil I behandle dem, 
I ser, mere venligt, ærligt og gavmildt. 
Når I lever ærligt med Gud, vil I være 
tilbøjelige til at leve ærligt med 
hinanden. 

Og til slut den fjerde hjørnesten, jeg 
gerne vil foreslå, nemlig familiebøn. 
Jeg kender ikke til nogen enkelt ting, 
der vil have mere gavnlig indflydelse 
på jeres liv, end den handling at knæ- 
le ned sammen, når I begynder og 
slutter hver dag. På forunderlig vis 
forjages de små uoverensstemmelser, 
der synes at forekomme i ethvert æg- 
teskab, når I knæler ned for Herren, 
takker Ham for hinanden i hinandens 
nærværelse og derefter sammen ned- 
beder Hans velsignelser over jeres liv, 
jert hjem, jeres kære og jeres drømme. 
Da vil Gud være jeres partner. Og 
jeres daglige samtaler med Ham vil 
bringe fred til jeres hjerter og en glæ- 
de i jeres liv, som ikke kan komme fra 
nogen anden kilde. Jeres fælleskab 
vil blive gladere med årene; jeres kær- 
lighed vil blive stærkere. Jeres på- 
skønnelse af hinanden vil vokse. 
Jeres børn vil føle tryghed i et hjem, 
hvor Herrens Ånd råder. I vil samle 
dem om jer i det hjem og ifølge Kir- 
kens råd undervise dem i kærlighed. 
De vil kende forældre, som respekte- 
rer hinanden og en respektfuld ånd vil 
vokse i deres hjerter. De vil opleve 
trygheden ved de venlige ord, som 
bliver talt blidt og stille, og deres eget 
livs storme vil blive stilnet. De vil ken- 



315 



de en far og en mor, som idet de lever 
ærligt med Gud også lever ærligt med 
hinanden og med deres medmenne- 
sker. De vil vokse op med en følelse 
af påskønnelse, idet de har hørt for- 
ældrene i deres bønner udtrykke tak- 
nemmelighed for små og store velsig- 
nelser. De vil vokse op med tro på den 
levende Gud. 

Den hjemlige bitterheds ødelæggende 
engel (se L&P 89:21) vil gå jer forbi, 
og I vil kende fred og kærlighed gen- 
nem hele jeres liv med mulighed for 
fortsættelse gennem al evighed. Jeg 
kunne ikke ønske nogen større velsig- 
nelse for jer, og jeg beder ydmygt om 
det for jer, i Jesu Kristi navn. Amen. 






(Forts, fra side 308) 

varer med ord, der ikke er til at tage fejl af: 
sexuel synd — de „frie" erotiske for- 
bindelser mellem mænd og kvinder — ran- 
gerer i grovhed lige efter mord. Herren har 
ikke skelnet væsentligt mellem utugt, hor og 
prostitution. Alle er de faldet under hans høj- 
tidelige og frygtelige fordømmelse . . . så- 
danne kan ikke undslippe straffen og dom- 
men, som Herren har fastsat mod denne 
synd. Opgørets dag vil komme lige så sik- 
kert som nat følger dag." 
Dernæst fortsætter de angående dem, som 
godkender og retfærdiggør dette onde, hvad 
enten det er fra pressen, mikrofonen eller 
prædikestolen: 

„De som vil undskylde denne forbrydelse og 
sige at sådanne laster blot er harmløs til- 
fredsstillelse af et normalt begær, ligesom at 
stille en sult eller tørst, taler sjofel tale. De- 
res råd fører til tilintetgørelse, deres visdom 
kommer fra løgnens fader." (Budskab fra 
Kirken Første Præsidentskab, Improvement 
Era, nov. 1942, p. 686.) 
Så kommer Pauli klare stemme: 
„Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds 
Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds 
tempel, skal Gud ødelægge ham, thi Guds 
tempel er helligt, og I er jo hans tempel!" 
(1. Kor. 3:16-17.) 

Og Guddommens egen stemme: „Jeg er 
Jesus Kristus; ... Og atter befaler jeg dig, at 
du ikke skal begære din næstes hustru eller 



stræbe din næste efter livet." (L&P 
19:24-25.) 

Kønslige forbindelser udenfor ægteskabet 
lukker døren til templerne og dermed vejen 
til evigt liv. 

Vi overbringer enhver tilhører en varm invi- 
tation til at komme til den overrislede have, 
til herlige træers skygge, til den uforander- 
lige sandhed. Kom med til visheden, til tryg- 
heden, til uforanderligheden. Her løber de 
kølige vande. Kildespringet tørrer ikke ud. 
Kom og lyt til en profets stemme og hør 
Guds ord. 

Herren forandrer sig ikke. Han er den sam- 
me i går, i dag og for evigt (se Heb. 13:8). 
Hans Kirke står fast og uforanderlig. Synd 
vil ikke blive tolereret, men oprigtig omven- 
delse vil blive belønnet med tilgivelse. 
Herren, som led for os, siger: 
„Derfor befaler jeg dig at omvende dig . . . 
at . . . ikke . . . dine lidelser skal blive svære 
— hvor svære ved du ikke, hvor gruelige 
ved du ikke, ja, hvor tunge at bære, begriber 
du ikke! 

Thi se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at 
de, som vil omvende sig, ikke skal lide. 
Men dersom de ikke omvender sig, må de 
lide, ligesom jeg. 

Og mine lidelser gjorde, at selv jeg, Gud, 
den største af alle, skælvede af smerte og 
blødte fra hver pore . . ." (L&P 19:15-18.) 
Må stemmerne fra Herrens tjenere sejre, det 
beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. O 



316 



Missionærafløsninger 

Følgende missionærer er blevet hæder- 
ligt afløst fra deres arbejde i Den 
danske Mission: 

13. april 

Dallis Massey fra Salt Lake City, efter 

sidst at have arbejdet på missionskon- 

toret. 

4. juni 

Oliver Hawkins fra Rigby, Idaho, efter 

sidst at have arbejdet i Søborg. 

Larry Crenshaw fra Hartford, Kentucky, 

efter sidst at have arbejdet som assistent 

til Missionspræsidenten 

9. juni 

Kerry Siggård fra LaCrescenta, Calif., 
efter sidst at have arbejdet på missions- 
kontoret. 

10. juni 

Stan Robins fra Roy, Utah, efter sidst 
at have arbejdet på missionskontoret. 

11. juni 

Harold Skousen fra Salt Lake City, efter 
sidst at have arbejdet i Brønshøj. 
Eric Andersen fra Plexington, Calif., ef- 
ter sidst at have arbejdet i Brønshøj. 
Tom Crandal! fra Phoenix, Arizona, efter 
sidst at have arbejdet som assistent til 
Missionspræsidenten. 

14. juni 

John Houston fra Salt Lake City, efter 
sidst at have arbejdet i Århus. 
Ellen Patricia Johns fra Coosbay, Ore- 
gon, efter sidst at have arbejdet i Frede- 
ricia. 

15. juni 

Michael Patterson fra Orem, Utah, efter 
sidst at have arbejdet i Viborg. 



Velsignelser: 

Fredericia Gren: 7. juni 1971: 
Johnny Julius Christiansen og Jytte Lar- 
sen Christiansens to børn, Pia Christian- 
sen og John Christiansen, velsignet af 
henholdsvis broder Knud B. Andersen 
og broder Niels H. Clausen. 
Centrum Sjælland Gren: 6. juni 1971: 
Henning Klestrup og Ulla Rasmussen 
Klestrups søn Christian Mathew Klestrup 
velsignet af broder Ole Hansen. 
20. juni 1971: 

Kaj Nyvang Nielsen og Elin Jytte Klar- 
skov Jørgensen Nielsens datter Maria 
Diana Nyvang Nielsen velsignet af bro- 
der Ole Hansen. 



Ordinationer: 

Fredericia Gren: 7. februar 1971 
Torsten Bo Andersen ordineret til lærer 
af broder Knud B. Andersen 
13. juni 1971: 

Lars Christensen ordineret til diakon af 
broder Peter Christensen 
Peder Jepsen ordineret til præst af bro- 
der Nils H. Hall 
20. juni 1971: 

Eirikur Ørn Cislason ordineret til diakon 
af ældste Lawrence Rasmussen 
København Gren: 28. marts 1971: 
A. Søndergård ordineret til diakon af 
broder Ib Hansen 
Silkeborg Gren: 16. maj 1971: 
Frede Eigil Andersen ordineret til lærer 
af broder Novi Kølby Sørensen 
Vejle Gren: 14. juni 1971: 
Hans Jørgen Andersen ordineret til læ- 
rer af broder Hans Sørensen 
Odense Gren: 11. juli 1971: 
Hans Jørgen Andersen ordineret til dia- 
kon af broder Frantz Orla Knudsen 



Fødselsdage 

Stjernen ønsker tillykke til følgende 
søskende: 

Christian Peter Krolmer, København, 70 
år den 1. november. 
Johannes Madsen, København, 70 år den 
3. november. 

Elisabeth Kathrine Sørensen, København, 
85 år den 4. november. 
Ida Schlaikjer, Åbenrå, 70 år den 4. no- 
vember. 
Else Alice Harboe, København, 65 år den 

8. november. 

Kaj Åge Gram, Ålborg, 65 år den 8. no- 
vember. 
Nikoline Johansen, Silkeborg, 75 år den 

9. november. 

Kristine Maria Larsen, Odense, 70 år 

den 15. november. 

Magnus Olesen, København, 65 år den 

21. november. 

Cecilia Marie Hansen, Odense, 70 år den 

22. november. 

Georg Larsen, Ålborg, 60 år den 22. no- 
vember. 



Dåb 

Fredericia Gren: 17. Oktober 1970: 
Eva Elisabeth Jespersen døbt af Ældste 
Lynn Palmer, håndspålæggelse ved sam- 
me. 

Horsens Gren: 19. juni 1971: 
Marie Jørgine Hansen døbt af ældste 
Torkil Dressø, håndspålæggelse ved bro- 
der Bjarne Pedersen. 



Husk 

AT FORNY DERES 
ABONNEMENT 
PÅ STJERNEN! 



Abonnementsprisen (incl. porto) 
er i Danmark kr. 13,00 pr. halvår, 
kr. 25,00 for et helt år og i 
udlandet $ 3,50 for et helt år. 
I Løssalg kr. 2,50 pr. nummer. 

Betaling i check udstedt til 
Den danske Stjerne, Priorvej 12, 
2000 København F.-, eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke auf Sidste Dages Hellige, 
Dalgas Boulevard 164, 
2000 København F.- Husk på 
talonen at skrive „Stjernen". 

Dersom beløbet ikke er indbetalt 
senest den 15. januar 1972, 
vil abonnementet automatisk 
blive ophævet. 

For halvårsabonnementer gælder 
det, at beløbet skal være indbetalt 
senest 15. januar og 15. juli. 






Dødsfald: 

Den 23. maj 1971 døde broder William 
Thorvald Sødergren, 69 år gammel. 
Æret være broder Sødergrens minde. 



317 




Fra Missionens Præsidentskab 



Mine kære, elskede søskende! 

Vi har netop haft vore konferencer på Sjælland, i Fyn- 
Jylland og i Nordjylland, og det er tydeligt, at missionen 
går fremad og er i en åndelig god form. 
Det var inspirerende at mødes med de hellige og de- 
res ledere, og at se ledernes optimisme og de helliges 
trofasthed. Ånden i missionen står så højt som nogen- 
sinde. Herren velsigner sit folk. Tempelrejserne har 
været så vidunderlige i år, at hver eneste sidste dages 
hellig bør takke Herren for de velsignelser, der er kom- 
met til den danske mission. 

Vi har netop for første gang i Kirkens historie haft en 
patriark i Danmark for at give medlemmerne deres 
velsignelse. Patriark Eldred G. Smith og hans hustru 
Jean var glade for at komme til Danmark, hvor ånden 
hos de hellige var så stærk, at store velsignelser blev 
udøst over dem. Det har været en velsignelse for hele 
vor mission. Mange af vore medlemmer ville ikke have 
været i stand til at rejse til Tyskland, så Herren sendte 
sin patriark til os. 

Jeg føler virkelig, at det er en velsignelse, at vi nu er 
i stand til at bestille vore garments gennem Distribu- 
tions-Centret. Vi håber også snart at have tempeltøj 
på Centret. 

Disse velsignelser samt mange andre er på vej gen- 
nem vor trofasthed og lydighed. 



I vil huske, at i august var biskop Victor L. Brown og 
hans hustru her og mødtes med de hellige i Køben- 
havn. Det var kun et kort besøg, og han kunne kun 
være her en søndag. Vi anvendte ham så godt vi kunne 
og takker ham for hans korte, men betydningsfulde 
besøg i Distributions-Centret. 

Ældste Henry D. Taylor, assistent til De Tolv og vor 
mellemmand til Profeten, har erstattet præsident S. 
Dilworth Young som tilsynsførende for vor mission. I 
har alle set ham og hørt ham og glædet jer over hans 
budskab over hele missionen. Han er en af Guds ud- 
valgte tjenere. Hvis vi omsætter hans råd til os i hand- 
ling, vil vort liv blive lykkeligt og sikkert. 
Søster Pehrson og jeg tilbragte de første dage i sep- 
tember i Geneve i Schweiz for at få instruktioner. Vi 
sad ved fødderne af apostlene og andre af Herrens 
udvalgte tjenere. De kommer altid med gode råd til os, 
bringer os altid opmuntring og velsignelser. 
Vi overbringer jer deres bedste ønsker og deres kær- 
lighed til medlemmerne i Danmark. 
Ja, Kirken går fremad. Bygningerne i Fredericia og 
Nordsjælland skrider fremad og vil være færdige 
næste forår eller sommer til indvielse. Hvem kan 
standes Herrens hånd? 

De dårlige omtaler i aviserne for to måneder siden har 
forenet os og lært os at stå på hellig grund og leve 
uforfærdet, medens vi ved vort eksempel forkynder 
Kirkens standarder. Ja, i virkeligheden er mange døre 
blevet åbnet for os på grund af det. Tak for jeres 
mange breve og telefonopringninger, som har styrket 
mig ved jeres store støtte, når de prøvede at bringe 
Kirken i miskredit. 

Mit budskab til jer i denne måned er: stå på hellig 
grund, lev et retskaffent liv, styrk jeres familie, elsk 
hinanden og tjen Gud i de stillinger I er kaldet til, og 
vær uforfærdede, fordi Kristus er vor Kirkes og vort 
livs grundvold. 

Gå fremad for Kristi skyld, 

Paul L. Pehrson, missionspræsident 



318 



Missionærankomster 

Følgende Missionærer 
er den 14. august 
ankommet til 
Den danske Mission: 





■q&m-. 





Erna Corel I i 
fra Ogden, Utah, 
beskikket til at arbejde 
på Østerbro 




A 

Steven Richard Faires 

fra Napa, California, 
beskikket til at arbejde 
i Aalborg 




John Robinson Dees 

fra Tucson, Arizona, 
beskikket til at arbejde 
i Aarhus 





Larry Dennis Gabriel 

fra Dallas, Texas, 
beskikket til at arbejde 
i Skive 



Randy Scott Olson 

fra Sunset, Utah, 
beskikket til at arbejde 
i Kolding 





Steven Richard Parkes 

fra San Jose, California, 
beskikket til at arbejde 
i Helsingør 



Joanne Watson 

fra Orange, California, 
beskikket til at arbejde 
i Aarhus 



Charles Thomas Black 

fra Alamo, California, 
beskikket til at arbejde 
i Hvidovre 



Gary Ervin Widdison 

fra North Las Vegas, Nevada, 
beskikket til at arbejde 
i Horsens 





Ray Henry Jr. 

fra Union Lake, Michigan, 
beskikket til at arbejde 
i Slagelse 



Doral Brent Kynaston 

fra Nampa, Idaho, 
beskikket til at arbejde 
i Hillerød 





r^ åk 



Paul John McGrew 
fra Woodland, Washington 
beskikket til at arbejde 
i Søborg 



Thomas Scott Raisor 

fra Tempe, Arizona, 
beskikket til at arbejde 
i Birkerød 





Steven Dean Mongomery 

fra Hooper, Utah, 
beskikket til at arbejde 
i Vejle 



Scott Avery Ward 
fra Salt Lake City, Utah, 
beskikket til at arbejde 
i Odense