Den Danske Stjerne

t>\

■r

.

\%

if

1

I

DEJV

NTJER N E

September 1972 -121. Årgang -Nummer 9

*

å

■d*.

'^^SSfc;**8*'*

V

■ ■■ ■■■■■ -Hk ■■■:' ■'■■

Mk "*"-».

HPf--"™" ■■■ ■ ""^*;^".;.::.-.

'åi^^^ttåØ1

K

|{.ilB^

20B*

SS

i

j^.jgf?^

y

#ies- '■_.-' i^i va> iN^Sc^idiM^c

5^3

9HH

w*

i-^'ail^fs

, .

*\+&?'. ' ^t*\1

%^^K

,i- ^ - v^: '

m*m

Det inspirerende
budskab

AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT,
assistent til De Tolvs Råd

Siden udgivelsen af Mormons Bog er arkæologiske og andre videnskabelige
beviser, som understreger bogens sandfærdighed, fremkommet i en forbav-
sende fart.

Men de håndgribelige beviser giver i sig selv ikke noget vidnesbyrd. Ældste
Milton R. Hunter har sagt følgende:

„Man kan undre sig over, at så mange intelligente mennesker har forkastet
Mormons Bog. Måske er det fordi, der er så meget, som de kan kalde mira-
kuløst, forbundet med dens oprindelse, opbevaring, udgivelse og oversæt-
telse."

Apostlen Paulus forklarede, at det kun er igennem Guds Helligånd, at åndelige
ting kan forstås og modtages af mennesket.

Paulus forklarer at: „Ingen kender, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd."
„Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd;
thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes
åndeligt." (1. Kor. 2:14)

„Således vil almindelige mennesker, hvis hjerter ikke påvirkes af Helligånden
se på Mormons Bog og alle de store og vidunderlige ting, som Jesus Kristus
gjorde fordens tilblivelse og udgivelse, opfattes som menneskelige fantasterier
og usande. På den anden side set, når Helligånden bærer vidnesbyrd for et
menneskes hjerte og sjæl om Mormons Bogs guddommelighed, kender de
åndeligt betonede mennesker denne bogs guddommelige ægthed, og denne
virkelighed bliver af afgørende betydning for hele deres tilværelse. De føler
sig hele tiden tilskyndet til at vidne.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand. O

INDHOLDSFORTEGNELSE

Præstedømmets velsignelser. Af Joseph Fielding Smith 355

Man kan komme dertil, herfra. Af Marvin J. Ashton 357

Kærlighed uden betingelser. Af Marion D. Hanks 360

Præstedømmets ansvar. Af Præsident Harold B. Lee 363

Et interview med den berømte opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl 366

Prøv dig selv quiz — med skriftsteder. Af John A. Tvedtnes 371

S & S 372

Brigham Young og det sociale ansvar. Af Arthur R. Bassett 375

I må ikke ... Af Sterling W. Sill 381

Lad vore øjne vende sig mod Himlen. Af John H. Vandenberg 384

Vi har ansvar for, at verden bliver frelst. Af Delbert L. Stapley 388

Børnenes sider

Pusle-tegning. Af Phyllis Luch 129

Alt er vel. Af Mary Pratt Parrish 130

Tal-pusleri. Af Milt Hammer 135

Vinderne. Af Lovisa Hurtado 136

Alma den yngre. Af Mabel Jones Gabbott 143

På omslaget: Den norske opdagelsesrejsende, Thor Heyerdahl, har fornylig
diskuteret sine rejser med kirkens unge medlemmer. Nogle af deres spørgsmål
og hans svar findes i denne udgave af Den danske Stjerne.
Omslaget viser foruden billedet af den opdagelsesrejsende og hans gode
venner også Ra I under bygning, Ra II i høj sø og fartøjets kæle-abe siddende
på en af provianttøndeme.

STJERNE

Organ for JESU KRISTI KIRKE
AF SIDSTE DAGES HELLIGE

September 1972

121. Årgang • Nummer 9

Udgivet af

Den danske Mission af Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige

Dalgas Boulevard 164
2000 København F.
Telf. Fasan 9901
Postgiro 333.38

Grant R. Ipsen,
missionspræsident,
ansvarshavende redaktør

Koordinator:

Jørgen Ljungstrøm

Nyheder:

Ellen Valgren

Den danske Stjerne udkommer
den 1. i hver måned. Abonne-
mentsprisen (inkl. porto) er i
Danmark kr. 15.- pr. halvår
kr. 30.- for et helt år, i udlandet
$ 4.00 for helt år. I løssalg
kr. 3.- pr. nummer. Betaling
ved check udstedt til Den
danske Stjerne, Priorvej 12,
København F. eller gennem
postgiro 333.38 til Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige.
(De nævnte priser er inklud.
moms.)

Tryk:

Paul Giese KG, Offenbach/M.,
Deutschland

Layout:

PBO-Layout-Center, Frankfurt

L.D.S. ■CHDRCH
TRANSLATION SERVICES
LIBRARY

mn .

Præstedømmemødet 2. Okt. 1971

PRÆSIDENT JOSEPH FIELDING SMITH

Mine kære brødre i præstedøm-
met. Jeg er taknemmelig foratvære
sammen med jer til dette præste-
dømmets møde, og jeg vil gerne
sige et par ord om, hvordan præ-
stedømmet anvendes til menne-
skets gavn.

Dette præstedømme administrerer
evangeliet. Det er en myndighed,
der er overdraget os af Herren
selv, således at vi kan gøre, hvad
der er nødvendigt for at frelse og
ophøje os selv og vore venner til
Himlens celestiale kongerige.
I en tidlig åbenbaring til Joseph
Smith sagde Herren:
„Om du vil gøre det gode og hol-
de trofast ud til enden, skal du
blive frelst i Guds rige, hvad der
er den største af alle Guds gaver;
der findes ingen større gave end
frelsens gave." (L& P. 6:13)

Frelse, som er den største velsig-
nelse, nogen kan modtage, kom-
mer gennem lydighed mod evan-
geliets love og da evangeliet ad-
ministreres gennem præstedøm-
mets kraft, er præstedømmet givet
til os, for at vi og vor Faders
øvrige børn kan blive velsignede.
Det er igennem præstedømmets
kraft og myndighed, at evangeliet
prædikes, og hvilken større velsig-
nelse kan blive mennesker til del,
end at antage evangeliet?
Det er igennem præstedømmets
kraft, at mennesker kan blive døbt
til syndernes forladelse, og at
de livet igennem modtager den
frelsende kraft fra Helligånden.
Vi modtager Det melkisedekske
Præstedømme ved at indgå en
pagt.
Vi lærer at lovprise vort kald og at

leve af — „hvert ord, der udgår
af Guds mund." (Matt. 4:4)
Ægteskab for tid og evighed er
en „præstedømmets ordre" i hvil-
ken de implicerede parter loves
kongeriger og troner, hvis de er
sande og trofaste mod deres pag-
ter.

De brødre, der holder det hellige
præstedømme, gives, på grund af
deres tro, mulighed for at hjælpe
de syge, således at de hellige, der
tror, kan blive helbredt og raske,
hvis de da ikke er „bestemt til at
dø." (L&P. 42:48)
Således er det på alle områder,
hvor kirken yder tjenester. Her-
rens velsignelser tilbydes de hel-
lige og hele verden gennem de,
som holder det hellige præste-
dømme, de, der repræsenterer
Gud, og som virkelig er hans tje-

355

nere og forvaltere og er villige til
at tjene ham og holde hans befa-
linger.

Min bøn til brødrene i præstedøm-
met skal være, at de vil bruge den
myndighed, som de har modtaget
til atvelsigne først sig selv og der-
efter deres næste, idet de hand-
ler i overensstemmelse med kir-
kens regler.

De, som kan og er værdige dertil,
skal som svar på dette kald, præ-
dike evangeliet hjemme og ude i
verden.

Mænd skal velsigne deres koner
og børn. Vi må alle gøre os for-
tjente til Herrens velsignelser, som
er de velsignelser præstedømmet
skænker os.

Mine kære brødre, det er ikke en
let sag eller en ubetydelig ting at
holde præstedømmet i hævd, at

Herrens kraft og myndighed, hvil-
ket er givet os ved, at Herren har
åbnet Himlene i disse sidste dage,
således at enhver velsignelse igen
kan blive tilgængelig, ligesom den-
gang de første menneske kom til
jorden.

Det er min bøn, at vi alle må lære
vore pligter at kende, at vi må
holde præstedømmet i hævd, at
vi må ære vore kald, og at vi må
bruge vort præstedømme til vel-
signelse for os selv, vore brødre
og alle de, som værdsætter frel-
sens plan, som vi udbreder til hele
verden.

Jeg vil gerne give en velsignelse
til alle de, der har modtaget præ-
stedømmet, som er blevet ordine-
ret, og som har et job og er tro-
faste deri.
Vi er ansvarlige, fordi vi ikke kun

har modtaget præstedømmet til
vor egen gavn, men vi har også
ansvar for at velsigne og gøre
godt imod alle de mennesker, der
findes spredt udover hele jordens
overflade, og som er villige til at
omvende sig og modtage evange-
liet.

Vi må bringe dette frelsens bud-
skab ud til alle dele af verden.
Det er vort ansvar.
Jeg vil gerne erklære jer min villig-
hed til sammen med jer, mine
gode brødre, at gøre alt, hvad der
er muligt for at bringe frelse til
enhver sjæl, i hele verden, og
som er villig til at omvende sig.
Jeg siger dette i Jesu Kristi navn.
Amen.

O

356

Man kan komme dertil, herfra

ÆLDSTE MARVIN J. ASHTON,
medlem af De tolvs Råd

Når jeg ser på denne store forsamling
bestående af præstedømmets bæ-
rere, og tænker på, hvad jeg har at
give jer af det, der ligger mig på
sinde, kan jeg ikke lade være med at
tænke tilbage på en fortumlet og
forvirret ung mand i en storby.
Han var faret vild. I sin desperation
standsede han en mand på fortovet
og sagde: „Hvorledes kommer jeg til
det og det sted herfra?"
Efter at have tænkt sig godt om, og
med tanke på skyskrabere, den tætte
trafik, forvirrede gader, flodernes
snoede løb, motorveje, broer og tu-
neller osv. sagde manden: „Du kan
ikke komme dertil herfra."
Jeg har ofte tænkt på dette svar,
især når jeg har betragtet nogle af
vore unge i deres nuværende plads i
livet.

Nogle er fortabte, vildfarne, forvir-
rede, bange, syge, usikre og modløse.
Hvilken tragedie at være i denne
situation og få det ovenfor nævnte
svar på sine spørgsmål: „Hvorledes
kan jeg komme tilbage dertil, hvor jeg
var?" eller: „Hvorledes kan jeg
komme dertil, hvor jeg gerne vil?"
Djævelens disciple lærer os, at der
ikke er nogen vej tilbage, de siger:
„Lev livet, det gør alle de andre, vær
sammen med dem, der er „in", det er
meget skægere at være fortabte."
Djævelen er en fjende af Gud og
frister til synd.

„Derfor kommer alt godt fra Gud; og
det, som er ondt, kommer fra djæve-
len; thi djævelen er en fjende af Gud
og strider altid imod ham samt indby-

der og lokker til synd uophørligt og til
at gøre det, som er ondt." (Mor. 7:12)
Hvilken dejlig dag det vil være for en
hvilken som helst fortabt ung mand,
når han i modsætning til den unge
mands oplevelse i den store by, vil
kunne finde nogen, der siger: „Ja, du
kan godt komme dertil herfra, kom,
følg mig."

Jeg erklærer ydmygt, men med hele
min stillings kraft, til vor „fortabte"
ungdom de unge mænd og unge pi-
ger, I kan komme tilbage derfra, hvor
I står.

Det store sociale hjælpeprogram i
vor kirke, der virker i kraft af præste-
dømmet, rækker en hjælpende hånd
til vore unge mennesker med sociale
og følelsesmæssige problemer.
Som præsident Smith har sagt til os i
aften, kan vi ved at ære vort præste-
dømme hjælpe dem til at finde vejen
tilbage til glæde og gode forhold.
Unge mennesker, bliv ikke skuffede.
Gud elsker jer, han bryder sig om jer,
Han ønsker jer tilbage til sin fold,
hvor der er trøst, venskab og et
formål med livet.

Vi, der er ledere, må nødvendigvis
gøre vore unge virkeligt begribelige,
at Gud elsker dem, uanset hvor de er.
Vi må ofre vor tid og vore talenter på
dette.

„Og glem ikke at gøre vel og del med
andre; thi i sådanne ofre har Gud
velbehag." (Heb. 13:16)
Jeg beder til Gud, at vi i fremtiden må
kunne overføre den positive, lyksalige
og righoldige levemåde til de, der er
omkring os.

Jeg vil i korthed delagtiggøre jer i
nogle oplevelser, jeg har haft med
nogle venner, som kan bevise, at du
kan komme dertil, hvorfra du end er.

Roger Locke, en af mine venner, er
for tiden indespærret i Utahs stats-
fængsel. (Jeg har netop besøgt Roger
i løbet af de sidste dage og har hans
og Warden John Turners tilladelse til
at omtale hans navn og hans tanker.)
løvrigt vil jeg sætte pris på, at I unge
mennesker, som bærer Det aronske
Præstedømme, vil huske, at når jeg
tager på besøg i fængslet, har jeg
nogle af de samme vanskeligheder,
som de indsatte, nemlig, at det er let
for mig at komme ind men vanskeligt
at komme ud.

Det vanskelige ligger i, at jeg bliver
standset af fanger, som ønsker at tale
med mig.

Ved mit sidste besøg standsede en
ung mand mig, og vi talte sammen i et
kvarters tid. Jeg mente ikke, at jeg
behøvede at spare på tiden.
Da jeg forlod ham, sagde han, og jeg
vil aldrig glemme det:
„Tak fordi du ville tale med mig."
Da jeg kørte hjem den aften, blev jeg
klar over, at jeg måske havde sagt
24 eller 25 ord, men det er netop
sådanne samtaler, hvor vi lytter til
hinanden, vi behøver mange flere af.
Men det er en anden sag, lad os
komme tilbage til Roger.
Han sagde: „Jeg vil ikke bebrejde
nogen derhjemme, fordi jeg er i
fængsel i dag, men det er en kends-
gerning, at jeg ikke havde noget til-
hørsforhold til familien."
Jeg deltager i familiehjemmeaftens-
programmet her i fængslet.
Uden de forældre, som jeg har fået
tildelt gennem det sociale hjælpepro-
gram, ville jeg have opgivet mange
gange.

Disse mennesker elsker mig som
deres egen søn. Jeg har aldrig følt

357

dette før, heller ikke da jeg var en
lille dreng.

Med deres og andres hjælp tror jeg
på, at jeg kan komme tilbage skridt
for skridt.

Jeg er ikke stolt af at være i fængsel,
men jeg er stolt af mine sidste op-
levelser herinde.

Vi har en tendens til at bebrejde
andre, men vi bryder os ikke om at
bebrejde vore forældre, at de ikke
skulle elske os, for vi ved, at de gør
det, men de er måske ikke vejledt til
at opdrage os i den rigtige retning.
Måske ville mange af os mene, at
Roger havde mistet troen på at
komme tilbage, at han havde gjort for
mange sidespring, men det mener
han ikke selv. I stedet takker han nu
de, som hjælper ham og er yderst
taknemmelig for den drejning, hans
liv nu i dag har taget.
Tilhængere af vor kirke er desværre
i mindretal blandt de fængslede og
desværre omtales de ofte af deres
medfanger på en lidet smigrende
måde.

Men denne unge mand, velsignet
være hans mod, skammer sig ikke
over at være medlem af Guds „regi-
ment" i Utahs statsfængsel. Han sy-
nes at være besluttet på at vende
om.

For nogle uger siden besøgte jeg en
ældste på missionsskolen. Under mit
interview spurgte jeg:
„Er din far medlem af kirken?" Han
sagde: „Nej!"

„Er din mor medlem af kirken?"
spurgte jeg.

Han svaæde med et smil: „Kun lige
netop!"

Jeg sagde: „Synes din far om, at du
rejser på mission?"
Han svarede: „Nej!"
„Vil din more gerne have, at du tager
på mission?"

„Hun er vist nærmest ligeglad, om
jeg gør det eller ej."
„Hvem har haft størst indflydelse på
din beslutning om at tage afsted?"
Uden tøven svarede han: „Det har
jeg selv, jeg har altid ønsket det, fordi
jeg vidste, at det ville betyde frem-
gang for mig."

Jeg så den unge mand i øjnene og
sagde: „Jeg kan høre og føle, at du
vil få succes."

Det var en beslutsom ung mand, der
nogle måneder tidligere kunne have
sagt: „Min far er ligeglad, og det er
min mor også, hvorfor skulle jeg så
ikke også være det?"
Denne vidunderlige missionær ken-
der vigtigheden af at gå fremad, og
han har mod til at fortsætte ad de
veje, der fører til lykke.
Han indrømmede overfor mig, at han
engang var fortabt, men nu ved han
helt sikkert, hvor han går hen, og
hvorledes han skal komme der.
Under et besøg i et ungdomshjem for
nogle måneder siden, blev min op-
mærksomhed henledt på tre unge
piger, der stod sammen for at over-
være et kirkemøde. De så ud til at
være ti — tolv år gamle.
Jeg fandt senere ud af, at de kun var
blevet anbragt på ungdomshjemmet
for nogle få dage, medens man
prøvede at finde en løsning på nogle
problemer.

Inden gudstjenestens begyndelse så
jeg dem, tilsyneladende optaget af en
alvorlig samtale.

„Hvad mon de taler om?" tænkte jeg.
Min nysgerrighed drev mig nogle få
skridt nærmere for at opfange nogle
ord.

Jeg blev rørt, da jeg hørte en af pi-
gerne sige til sin veninde: „Jeg gad
vide, om der kommer nogen i dag,
som har lyst til at tage mig med hjem.
Det kunne være dejligt at bo hos
nogen, som ønsker at have mig."
Her var enti-årig,som ikke var ønsket.
Hendes forældre havde givet udtryk
overfor ansvarsmyndighederne, at de
var glade, da hun blev sat ind, fordi
de således blev fri for at skændes
med hende.

Hvilken lykke var det ikke senere at
erfare, at hun med hjælp fra autorise-
rede socialrådgivere i kirken var
blevet anbragt i et nyt hjem, adop-
teret, elsket og vejledt af nye foræl-
dre.

Elskelige stedforældre hjælper
hende nu med at finde vejen omgivet
at familiens varme sammenhold.

358

Mange stofmisbrugere prøver i dag
desperat at finde vejen tilbage. Det er
vanskeligt, udfordringen er kolossal.
Jeg er glad for at kunne fortælle, at
mange klarer det, takket være ven-
ner, frivillige medlemmer, bærere af
præstedømmet, som er interesseret
og ønsker at hjælpe, og som forstår.
Vort syn på sagerne, vor forskellig-
hed, vore hastige kommentarer og
mangel på tålmodighed, afstedkom-
mer ofte følgende udtalelser: „Du er
håbløs. Du kan ikke forandre dig. Du
er for langt ude."

Efter at have besøgt en af vore unge
piger, som har været forfalden til nar-
kotika i mange måneder, var hendes
eneste, men mest opmuntrende be-
mærkning efter tre timers alvorlig
samtale: „Tak, fordi du ikke af-
færdigede mig."

To besøg senere spurgte hun: „Tror
du, jeg kan blive en god skolelære-
rinde?"

Til et oprigtigt — ja — svarede hun:
„Tak, jeg vil prøve. Jeg er kun tre
semestre fra at få min lærer-
eksamen."

Denne pige klarer det at komme til-
bage. Nogen tror på hende, og nogen
har overbevist hende om, at hun kan
komme tilbage.

Den tur hun er ude på nu, vil bringe
hende tilbage til hjemmet.
Lad alle os, som bærer præstedøm-
met, unge som ældre, i dag modtage
udfordringen til altid at søge og
vejlede de, som midlertidigt er borte.
Lad os vise dem vejen ved vort ek-
sempel, vor kærlighed og overbevis-
ning.

De fortjener vor hjælp. De ønsker
vejledning. De behøver vor kær-
lighed.

I unge præstedømme-bærere, ær
dette præstedømme, opbyg jer selv
ved at medvirke til at hjælpe en, som
midlertidigt har mistet fodfæstet.
Det, der står i Mattæus 23:37, er i
sandhed magtfuldt og værd at huske:
„Hvor ofte har jeg ikke villet samle
dine børn, som hønen samler kyl-
lingerne under sine vinger! og I ville
ikke."

Med jeres tilladelse vil jeg gentage
ovenstående og tilføje to formanende
ord:

„Hvor ofte har jeg ikke villet samle
dine børn, som hønen samler sine kyl-
linger under sine vinger! og I ville
ikke, hjælp mig!"

Hvor mange af os hjælper aktivt
Herren med at samle sin flok?
Hvor meget engagerer vi os hver
især i vore præstedømme-ansvar?
Hvor mange af os hjælper som råd-
givere i højrådet, er med i offentlige
frivillige hjælpetjenester, bruger vore
medfødte evner til hjælp for de ven-
ner i kirken, som behøver os?
Da Frelseren sagde: „Om du elsker
mig, da vær hyrde for mine får"
(Johs. 21:16), henviste han ikke bare
til de, der var sikrede i folden.
Jeg siger til jer alle denne aften, han
behøver vor hjælp til at finde de
fortabte og bringe dem tilbage.
Marken er moden og klar til høst.
Den fortabte ønsker at vide, hvor-
ledes han skal komme tilbage. De
ønsker, at vi skal vise dem vejen. Lad
os ikke give op. Lad os ikke trættes.
Lad os ikke fortvivle.
„Da lad os ikke blive trætte, thi vi
skal høste til sin tid, såfremt vi ikke
giver tabt." (Gal. 6:9)
Jesus gav os måden, da han sagde:
„Kom følg mig."

Jeg synes, at det er af stor betydning
at vor Frelser sagde:
„Den, som har set mig, har set Fa-
deren" (Joh. 14:9), eller sagt således:
„Den, som har hørt mig, har hørt
Faderen."

Eksemplet bar vidnesbyrd. Livet
bragte det.

Jeg bærer vidnesbyrd for jer på
denne dag, at Gud lever, og at dette
er hans arbejde, og at Jesus Kristus
er vor Frelser og Forløser.
Jeg bærer også vidnesbyrd om, at vi
ved at udføre hans vilje og holde
hans bud, vil kunne få del i den store
glæde, som vi kan læse om i 3.
Johs. 4: „Større glæde har jeg ikke,
end at høre, at mine børn vandrer i
sandheden."

Jeg siger dette i Jesu Kristi navn.
Amen. Q

(Forts, fra side 362)

elskes, og mine kære brødre, som
mit femte punkt, vil jeg sige, at de be-
høver et godt eksempel af gode
mænd, gode forældre, gode men-
nesker, som virkelig bryder sig om
dem.

Jeg var til min fætters begravelse for
nogle uger siden, og jeg vil gerne
give noget videre til jer, som rørte
mig dybt. Måske er det det budskab,
som jeg skulle give videre til jer, I
som kan og vil gøre noget for vor
store og unge generation. En mand,
som var min fætters rådgiver, sagde
om ham: „Enhver dreng har i løbet af
sit liv ret til at kende en mand som
Ivan Frame."

Må Gud velsigne os, at vi kan elske
dem, acceptere dem, give dem det,
de behøver, for at de kan blive, hvad
de ønsker at blive og give, hvad de
ønsker at give. Det beder jeg om i
Jesu Kristi navn. Amen.

1. En SDH publikation, som udkom fra november
1839 til februar 184^

359

ÆLDSTE

MARION D. HANKS,
assistent til
De tolvs Råd

Lige før dette møde begyndte, bad
broder Stapley mig med et glimt i
øjet om at stå inde for en historie, jeg
havde fortalt til All Americans ved
BYU igår aftes, og hvis mit sind skal
reagere på broder Petersens store
tale idag, må jeg fortælle sandheden.
Historien var mystik broder Stapley.
Det var en beretning om en mand, der
spillede golf med dig og broder Tan-
ner og som sagde, da han kom til-
bage: „Har du nogensinde spillet golf
og været den eneste, det har regnet
pa?

Jeg kan bevidne for jer, at det
regnede på broder Stapley og det
sneede på ham for to dage siden,
medens jeg så på det.
Det var, da vi kom ud i et fantastisk
stormvejr fra det møde, at han fik
sneen på sig fra en stor gren på et
træ. Jeg kørte ad veje, der var belagt
med store grene fra kæmpetræer.
Jeg var bekymret for, hvad der kunne
være hændt derhjemme, og mine
bange anelser slog til. Nogle af vore
smukke træer var væltet. I baghaven,
var et hegn blæst omkuld, det havde
vi i sin tid bygget for at beskytte na-
boerne, medens vore børn voksede
op.

Jeg kunne tænke mig at fortælle jer
noget alvorligt og sandfærdigt, men
jeg har ikke et øjeblik været knuget
af det, for mine tanker har kredset om
denne aften og det, vi her har talt om.
Vi taler om frafald, noget som er sket,
og noget som sker nu, og noget som
vi ikke ønsker skal ske i fremtiden.
Gud har fra begyndelsen været
meget interesseret i sine børn, de der

360

er sikre i folden, de der er kommet
bort, og de der endnu ikke er kommet
ind.

Vi taler i aften først og fremmest om
de, som er inde eller om de, der ikke
er så meget inde, som de burde være,
og som vi gerne ville, at de skulle
være. Jeg læser igen med glæde,
hvad Alma, profeten, skrev om nogle
mennesker, der var langt væk fra fol-
den, og som engang havde været der.
Han tog tre af Mosiahs sønner, to af
sine egne sønner og to andre om-
vendte og drog ud for at prædike for
Zoramitterne, om hvem det blev sagt,
at de var faldet i stor unåde, fordi de
ikke ville holde Guds bud og befalin-
ger. „De ville heller ikke holde kir-
kens påbud om daglig at være stand-
haftige i bøn og anråbelse til Gud, så
de ikke skulle falde i fristelse. Ja, de
forvendte Herrens veje i såre mange
tilfælde og af denne grund gik Alma
og hans brødre ind i landet for at
prædike ordet for dem." (Alma 31:
10—11)

Da dette hændte, bad Alma en bøn
til Herren af den slags, som vi i aften
har hørt om af disse store ung-
domsledere.

„O, Herre, vil du give os kraft til at
bringe dem tilbage til dig i Kristus?"
„O, Herre, deres sjæle er dyrebare,
og mange af dem er vore brødre; giv
os derfor, o, Herre, magt og visdom
til at bringe disse vore brødre tilbage
til dig." (Alma 31:34—35)
Jeg blev for nylig af broder Joe Chri-
stensen gjort opmærksom på et ud-
drag af kirkens historie, som jeg del-
vis vil fortælle jer om. I kirkens do-
kumentarhistorie, 5. udgave, siderne
320 — 21 (findes kun på engelsk) kan
vi læse følgende: „En kort vejledning
om unge mænds uddannelse og
kvindernes hjælpeforening fra Times
& Seasons"'1. I vil bemærke, at kom-
mentatoren siger, at dette har mere at
gøre med ungdom end med hjælpe-
forening, men det var altså overskrif-
ten. Citatet fortsætter:
„I slutningen af januar 1843 var et an-
tal unge mennesker samlet i Ældste
Heber C. Kimballs hus, (I husker, at
profeten Joseph Smith skrev om

dette), Ældste Kimball advarede dem
mod de forskellige fristelser, som
unge mennesker udsættes for, han
traf omgående en aftale med ældste
Billings unge, og endnu et møde blev
afholdt den efterfølgende uge på sko-
len i broder Farr's klasseværelse,
som var fyldt til bristepunktet. Ældste
Kimball sendte henvendelser til de
unge mennesker, hvori han opfor-
drede dem til at studere skrifterne og
gøre sig klart: ,Hvad deres indre
stemmer bød dem', og herefter være
parate til at overtage arbejdet, når
deres nuværende instruktører og
ledere var trådt tilbage. De blev også
opfordret til at søge godt selskab og
, holde sig fuldstændig uplettede af
verden."' (L & P. 59:9)
Profeten anførte derefter, at det
næste møde skulle holdes i hans hus
og skønt vejret var barskt, var der
fyldt til sidste plads.
Endvidere stod her: „Ældste Kimball
rettede som sædvanlig en hen-
vendelse til sine tilhørere, hvori han
advarede dem mod at tage for meget
hensyn til deres ungdommelige lyster
og opmuntrede dem til at være lydige
og strengt opmærksomme på deres
forældres råd ..."

Profeten sagde derefter noget, som
har rørt mig meget, noget som jeg
også tror vil røre jer, som har med
ungdommen at gøre:
Jeg følte større forlegenhed ved at
stå overfor dem, end jeg ville, hvis
jeg skulle stå overfor alverdens
konger og adelige, for jeg vidste,
hvilke ulovligheder de sidstnævnte
kunne være skyldige i, og jeg vidste
nøjagtigt, hvordan jeg i så fald skulle
belære dem. Men mine unge venner
var ikke skyldige i noget, og derfor
vidste jeg næppe, hvad jeg skulle
sige. Jeg rådede dem til at organisere
sig i en forening til hjælp for de fat-
tige og foreslog dem at hjælpe en
lammet, engelsk broder, som gerne
ville have bygget et hus, så han
kunne få et hjem blandt de hellige.
Jeg fortalte dem, at han havde samlet
materialer til formålet, men var ude
af stand til at anvende dem, og at han
havde søgt om hjælp. Jeg rådede

dem til, at danne en komité for at ind-
samle midler til dette formål og på-
begynde denne barmhjertighedsger-
ning, så snart vejret tillod det. Jeg gav
dem sådanne råd, som jeg anså for
velegnede til at vejlede dem på deres
vej gennem livet og forberede dem til
en strålende evighed."

Som I ser, er de anstrengelser, vi skal
gøre os i dag, ikke spor anderledes.
Det er de samme, og motiveret af
samme behov og også af den samme
ånd, som i gammel tid. Profetens er-
klæring rørte mig, fordi jeg har følt
ligesom han, de gange jeg har stået
overfor de unge. Som lærer gennem
mange år, har jeg grundet over deres
fremtid, samtidig med at jeg har
undervist dem, og jeg har levet
længe nok til at se fuldendelsen af
mine stolteste håb eller begyndelsen
til deres fuldendelse for mange af
dem, og jeg er ked af at sige, at jeg
også har set, at nogle af mine bange
anelser har slået til. De unge i dag
tilhører i virkeligheden en bemær-
kelsesværdig generation. Ligesom
mange af jer er jeg helt klar over de
store problemer, som alle vore unge
mennesker står overfor, og at mange
af dem søger desperat efter hjælp.

Det kunne være interessant, hvis
nogen af jer kunne følge os blot nogle
få dage, være med os, når vi kon-
takter unge personligt, pr. telefon, i
interviews eller ved brevveksling.

Det er kun få dage siden, jeg landede
med et fly i en stor lufthavn og
mødtes med nogle af jer ledere og en
smuk ung pige, der var omkring 19 år
gammel, de kom for at tage imod mig.
Denne unge pige var taget hjemmefra
imod sine forældres ønske og havde
blaffet sig frem til en rock-festival. På
sin vej hjem fra eventyret, blaffede
hun sammen med en veninde og blev
samlet op af lovens håndhævere og
arresteret for besiddelse af narkotika,
forhørt og dømt til fem års fængsel.
Med hjælp fra vore lokale brødre,
som den stakkels mor kom i for-
bindelse med gennem biskoppen, fik
hun en betinget dom og blev frigivet,
men hun er stemplet og må nu finde

361

balance i sit liv. Der er nu visse be-
slutninger, som hun må tage.
På mit skrivebord ligger et brev, et
ud af mange, fra en der i sine kvaler
råber om hjælp. Tre gange gentages
ordene: „Vær rar at hjælpe mig!"
Indenfor få timer har der været flere
opkald, bl.a. et fra en fortumlet, ung
mand, der søgte vejledning for sin
ven ved at rådspørge en kirke, hvis
indstilling han ikke kan acceptere,
hvilket han mener, gør hans forhold til
kirken spinkelt eller utilgiveligt.
I min hånd har jeg et brev, som jeg
har modtaget for to dage siden fra en
trofast og nedbrudt far, hvis søn, som
var på alder med de før omtalte, tog
sit liv til trods for elskelige forældres
indsats og en dejlig familie. Jeg vil
ønske, at der var tid til at læse en
beskrivelse om, hvor hårdt disse
vidunderlige forældre er prøvet. Det
er en missionærfamilie, en betroet fa-
milie, en familie hvor der er sammen-
hold. Nu har denne dreng taget sit liv,
fordi han var overbevist om sit
mindreværd, at han havde slået fejl
og at de fejl, han havde begået, ville
diskvalificere ham for meget. Hans
far sendte en kopi af det brev, som
han efterlod og bad mig om at børe
brug af det, alt efter min retfærdig-
hed og hvad mine følelser bød mig
gøre.

Hvad kan vi gøre? Hvorledes kan vi
hjælpe denne dejlige, unge genera-
tion med at møde deres tids udfor-
dring. I ved helt sikkert, at vi ikke
alene omhyggeligt må søge at kende
deres behov og deres problemer men
også, hvad vi har at give dem, hvor-
dan vi kan give dem det, og hvor-
ledes de ser på os.
Jeg har tænkt tilbage på mine egne
oplevelser, og kan hurtigt give et ek-
sempel eller to. Må jeg være i stand
til det med Herrens Ånd hos mig, så
jeg kan fortælle jer, at livet ikke er et
spørgsmål om: „Smil, tårer eller had,
men om forståelse."
Hvad er det for problemer, de unge
har? Følgende iagttagelser er bas-
seret på mine egne oplevelser med
de unge, fra deres liv eller fortalt af
dem selv. Jeg kan summere dem op i
fire eller fem behov:
For det første mangler de tillid. De har
brug for tro. Det er nødvendigt, at de
kender læresætningerne, budene og
evangeliets principper. De har brug
for en overbevisning og forståelse,
medens de vokser op. De har behov
for at ære Gud og at bede, men de
lever i en tid, hvor alt dette betvivles
så indgående, og hvor tvivlen yder-
mere opmuntres.

For det andet behøver de at blive ac-
cepteret, som de er og være sammen
med andre. De behøver en familie,
den vigtigste sociale foranstaltning i
denne verden, og selv om de har en
god familie, behøver de den støtte,
som andre uden for deres hjem kan

give dem, fra naboer og venner, fra
biskopper, brødre eller andre men-
nesker.

For det tredie har de brug for at være
aktivt engagerede, at deltage, at tjene
og at give af sig selv.
For det fjerde er de nødt til at lære,
at de er mere betydningsfulde end
deres fejltagelser, at de er værd at
have med at gøre, og at de er elsket
uden betingelser.

Jeg knælede ned sammen med min
familie ved afslutningen af en dejlig
familieaften, før vor kære datter
skulle giftes i templet. Jeg tror ikke,
hun har noget imod, at jeg fortæller
jer dette, at vi havde leet og grædt,
indtil hun skulle slutte med bøn for
os. Jeg husker ikke meget af bønnen,
tårerne, glæden og sødmen, men jeg
husker en tanke: Hun takkede Gud
for den ubetingede kærlighed, hun
havde modtaget. Dette liv giver ikke
mange muligheder for at føle sig
jublende og overstrømmende, men
jeg havde det vidunderligt den aften
og takker Gud for, at hun virkelig for-
står og tror på det, hun sagde.
Vi kan ikke, mine kære brødre, sætte
betingelser for vor kærlighed på
grund af et skæg, perler eller vaner
og andre mærkværdige synspunkter.
Der må være standarder, og de skal
håndhæves, men vor kærlighed må
være ubetinget.

Jeg læser her en sætning fra det
brev, som blev efterladt af drengen,
der tog sit eget liv:
„Jeg har intet håb, kun drømme som
nu også er døde. Jeg var aldrig i
stand til at opnå et tilfredsstillende
personligt venskab. Jeg frygtede
fremtiden og meget andet. Jeg følte
mig underlegen. Jeg har næsten
ingen vilje til at foretage mig noget,
til udholdenhed eller opfattelse af det,
der er noget værd, så hermed farvel!
Jeg begyndte at bruge LSD sidste
sommer. Det er en skærsild." Hvil-
ken tragisk historie!
Vi er nødt til at forstå, hvad de be-
høver. De er nødt til at lære evange-
liet. Det er nødvendigt, at de ac-
cepteres, at de tages med, at de

(Forts, på side 359)

ansvar

PRÆSIDENT HAROLD B. LEE,

1 . rådgiver i Det Første Præsidentskab

I løbet af den sidste uge, har vi til-
bragt en eftermiddag sammen med
vore regionale repræsentanter fra De
Tolv og anvendt hele tiden til diskus-
sion under følgende motto: „Kirken
har brug for ethvert medlem til fælles
opbyggelse." (L & P. 84:110)
Vi lavede nogle statistikker, der nu er
indskrænket til tabeller, som vore re-
gionale repræsentanter nu vil tage
med ud til forskellige regionalmøder
for at understrege nødvendigheden af
at komme i kontakt med alle, der ikke
er aktive for tiden. Jeg kan ikke tage
nogle tal fra en tabel uden at under-
strege vigtigheden af, hvad vi taler
om. På et kort figurerer 353.000 bæ-
rere af Det melkisedekske Præste-
dømme i kirken, hvoraf de fleste er
fædre og kun 187.000 er aktive, idet
de deltog i mindst et nadvermøde og
et præstedømmemøde hver måned.
Med andre ord, de blev betragtet som
aktive, hvis de deltog i den udstræk-
ning.

Af de 184.000 mænd over 21 år, som
havde Det aronske Præstedømme,
hvoraf de fleste også var fædre, var
kun 17.000 aktive. Derudover er der
48.000 voksne mandlige medlemmer,
som er ordinerede og 117.480 ægte-
mænd, der ikke er medlemmer,
hvorauf de fleste også er fædre.
Således er der ud af ca. 700.000
mandlige voksne, hvoraf mange af
dem er fædre, næsten 500.000 af det
totale antal inaktive, hvis vi ind-
kluderer uordinerede mænd og ægte-
mænd, som ikke er medlemmer, i vor
optælling.

Brødre, lad os gå ud med en beslut-
som vilje om at at bringe disse vore
brødre tilbage til aktivt arbejde under
en eller anden form.
En missionspræsident mødtes i en af
de østlige stater med en gruppe af
sine missionærer i en hal med søjler,
disse søjler stod i en række ned midt
i rummet, og han sagde til en af mis-
sionærerne:

„Gå hen og vælt den søjle." „Det kan
jeg ikke", sagde missionæren.
„Hvorfor ikke?"

„Fordi hele loftets vægt hviler på
denne søjle!"

Så spurgte præsidenten: „Hvis nu
denne vægt blev fjernet fra søjlen,
kunne du så vælte den?" Missionæ-
ren svarede: „Ja, det er jeg sikker på,
at jeg kunne."

Så sagde præsidtenten: „Mine
brødre, I og jeg kan sammenlignes
med en af disse søjler. Så længe vi
bærer ansvarets vægt for denne
kirke, kan hele helvede ikke vælte os
omkuld, men når denne vægt tages
fra os, bliver de fleste af os et let
bytte for den kraft, der nedbryder
os."

Nu ønsker vi at lægge ansvarets
vægt på enhver præstedømmebærer
og på enhver far i hjemmene. I må
huske på, at hvis antallet af disse
såkaldte inaktive med familier af gen-
nemsnitsstørrelse forøges, må I regne
med tusinder af medlemmer af denne
kirke som, medmindre vi gør noget
for dem, ikke vil blive beseglet i tem-
plet og derfor ikke vil kunne være
sammen som familier efter dette liv.
Husk at aktivitet er sjælen til ånde-
lighed.

Vi formoder, at I indfører dette pro-
gram. Vi ønsker at biskoppen skal
instruere hjemmelærere og kvorums-

ledere til at opgive navne på in-
aktive medlemmer til deres biskop-
per, sammen med forslag til, hvordan
man kan komme i kontakt med disse
og gøre dem aktive. Vi ønsker, at
biskopperne skal overgive disse
navne til deres stavspræsidenter på
samme måde, således at der gøres en
fortsat anstrengelse og sker en vur-
dering i en tid, hvor vi tager os af den
enkelte fremfor mængderne, og hvori
vi prøver vor kærlighed og skab-
erevne under de vilkår, hvorved vi
bedst kan nå ud til og hjælpe med-
lemmerne ved at give dem lejlighed til
at tjene andre.

Vi har fået disse brødre til at tale,
som de gjorde her i aften, for at
henlede jeres opmærksomhed på
dette vigtige emne. De har alle rørt
ved noget forskelligt på dette om-
råde.

Vi har i kirken mange mænd i for-
skellige stillinger, som har spurgt:
„Hvorfor kan vi ikke gå på en mis-
sion, hvor vi kan bruge vore talenter,
vor professionelle uddannelse til
hjælp i Herrens arbejde, i stedet for
at gå ud på en mission og undervise i
evangeliet?"

Dette er et program, som vi vil høre
mere om, og det er et kald til læger,
sygeplejersker, landmænd og andre,
der, ligesom de almindelige mis-
sionærer, tager ud for egen regning,
for at hjælpe med at højne vor folks
standarder, hvor som helst hjælp be-
høves. Heri ligger en stor chance for
at styrke mange af de mennesker,
som beder om at måtte tjene ude i
marken, hvor de er i stand til det, og
her er en mulighed for at nå frem til
alle de, der på en eller anden måde
er mere inaktive, end de skulle være
og således give dem noget at gøre.

363

Brug jeres fantasi, I ledere, og se til
at enhver får overladt et ansvar i tillid
til, at kirken behøver dem til en sær-
lig opgave.

Jeg mindes noget, som jeg mener at
have omtalt før, men jeg vil gerne
igen i aften omtale den oplevelse,
Adam. S. Bennion havde, da han be-
søgte Utahs opdragelsesanstalt. Han
var mere frimodig end nogen af os
andre, da vi var derude. Han enga-
gerede dem i samtaler.
„Drenge, jeg vil gerne spørge jer om,
hvad det var, der forårsagede de
fejltagelser, der bragte jer her til an-
stalten."

Efter at have brudt isen, hvilket i vir-
keligheden syntes at ske, gav de ham
svar:

„Vi er her på anstalten, fordi vi på et
eller andet tidspunkt i vort liv følte, at

ingen brød sig om, hvad der hændte
os."

I og jeg sidder her i aften i sikre
omgivelser, men må Herren hjælpe
enhver af os, hvis vi nogensinde
skulle komme til at føle, at der ikke er
nogen, der bryder sig om os. En far,
en mor, eller et inaktivt medlem,
som føler, at ingen bryder sig om
dem, ja, den mand eller kvinde er i en
farlig situation, og vi ønsker, at I skal
skabe kontakt med alle disse og tage
en eller anden form for aktivitet i an-
vendelse, så snart I kan samle jeres
kræfter til det.

Jeg var til et møde for ægtepar i
Provo for nogle år siden, da en kær
søster bar sit vidnesbyrd, og omtalte
den glæde, der var kommet ind i
hendes hjem, efter at hendes mand
var blevet aktiv i kirken. Hun talte om

at gå gennem templet med sin mand.
Hun fortalte, hvor inaktiv han havde
været, at han havde røget og ikke var
gået frem i præstedømmet, og hvor-
ledes nogen tog sig af ham og ende-
lig hjalp ham til at blive værdig og
parat til at modtage præstedømmet.
Biskoppen havde til slut givet ham en
tempelanbefaling.

Efter at have beskrevet denne vidun-
derlige handling, sagde hun: „Her
kom fire små piger ind for at blive
beseglet til deres far og mor, og
denne Guds mand erklærede, at vi nu
var en familie for tid og evighed." Da
hun sluttede denne beretning og bar
sit vidnesbyrd, så hun ud over taler-
stolen og ned foran, hvor hendes
mand sad. Hun synes at have glemt
alt omkring sig i dette øjeblik, der var
ligesom ikke andre til stede end de to.

364

„Far, jeg kan ikke fortælle dig, hvor
lykkelige pigerne er nu, og hvor glade
vi er for det, du har gjort for os, for
ser du, uden det præstedømme, som
du nu bærer, kunne heller ikke bør-
nene og jeg være sammen som en fa-
milie efter dette liv. Tak Gud for vor
far, som har nøglerne og lukker døren
op til et hjem for familien i al evig-
hed."

Jeg ville ønske, at enhver ligegyldig
far i kirken kunne have hørt denne
kvindes vidnesbyrd.
Vi beder jer, som bærer præstedøm-
met, væk disse fædre nu, medens
det endnu er dag, at de kan modtage
deres velsignelser, før det bliver
mørkt.

Må Herren hjælpe os at gøre noget
nu, og at forstå meningen og det bud-
skab, som præsident Tanner og de

mænd, der har talt i aften, har givet
jer.

Det er kun et glimt af det, vi kan gøre,
hvis vi bare vil anvende vort præste-
dømme, hvilket er Guds kraft og med
hvilket han arbejder igennem mænd
til frelse for sine børn.
At Herren må hjælpe os at gøre
dette, at fange ideen og nå frem til
dette mål, som vi vil forsøge at ar-
bejde på i årene fremover, beder jeg
om i ydmyghed og i Jesu Kristi navn.
Amen.

O

365

Et interview med den berømte opdagelsesrejsende,

:,

Der er kun få mennesker i verden, der
ikke på et eller andet tidspunkt har
hørt om den legendariske norske op-
dagelsesrejsende, Thor Heyerdahl.
Han er med rette berømt for sine
eventyrrejser med Kon-Tiki, Aku-Aku
og for nylig med Ra I og Ra II. For at
gøre sidste dages hellige bekendte
med et menneske, der har givet et
betydningsfuldt bidrag til vor tid, har
vi arrangeret et interview med Dr.
Heyerdahl og nogle unge mormoner.

Spørgsmål: Hvordan blev De interes-
seret i at gøre disse ting, som har
gjort Dem så verdensberømt?
Dr. Heyerdahl: Min interesse for ver-
denshavene udsprang fra en op-
levelse jeg havde i 1937, hvor jeg op-
holdt mig på en lille ø i Marquesas
øgruppe i Stillehavet. Det kan måske
være interessant at vide, at da jeg
første gang tog til Stillehavet, var jeg
bange for vand og vidste ikke noget
som helst om hverken både eller at
sejle. På den tid studerede jeg zoo-
logi ved Oslos universitet i Norge og
jeg havde geografi og antropologi
som bifag. Hovedårsagen til, at min
unge kone og jeg tog til øerne, var,
at jeg ville foretage en zoologisk un-
dersøgelse af, hvordan dyr kunne
komme til en ø, som ikke havde skilt
sig fra hovedlandet ved en spaltning
eller lignende, disse øer var af vul-
kansk oprindelse.

I det år, vi levede på øen som de
eneste hvide mennesker sammen med
polyneserne, kom vi i nær kontakt
med naturen. For at få føden, måtte vi
gå ind i junglen og samle den eller
padle ud på havet og fiske. Når man
padler på havet i en kano, så får man
i sandhed en helt anden opfattelse af,
hvad et verdenshav er, i forhold til det
man har læst om i bøgerne. I løbet af
dette år, fandt jeg ud af, at hele året,
dag og nat, kom vinden og strømmen
fra Sydamerika. Hvis vi ville ud og
fiske, var dette meget vigtigt at vide.

Hvis vi tog for langt ud på asiensiden,
ville vi ikke være i stand til at komme
tilbage igen. Men på den anden side
set, hvis vi tog ud på amerikasiden,
ville vi blive blæst tilbage, selv om vi
trak nok så meget i pagajerne. Alt
dette fik mig til at tænke. Forskernes
opfattelse dengang var, at Polynesien
var blevet befolket af asiatere, som
havde padlet sig over fra Asien, der
lå ca. 16.000 km. borte. Jeg begyndte
at undre mig over, hvorledes folk, der
boede på disse øer, kunne have pad-
let sig over fra Asien, når vi ikke en-
gang kunne padle os 3 km. ud udert
at risikere at blive blæst af sted mod
Asien. Ville det ikke have været mere
naturligt for disse mennesker, lige-
som for dyrene at have fulgt naturens
love, strømmen og vinden og således
være kommet fra Amerika?
Nå, denne teori viste sig at give et
stort problem. Jeg havde været
stærkt påvirket af mine lærere, og
jeg var overbevist om, at polyneserne
kom fra Asien. Der er visse ligheder i
malajernes og polynesemes sprog,
og der har utvivlsomt været asiatisk
indflydelse i Polynesien. Den tanke,
at Amerika skulle have haft ind-
flydelse i Polynesien var selv for mig
uacceptabel, så jeg udviklede den
teori, at måske havde asiaterne
drevet med vinden og strømmen fra
Phillippinerne langs med Japan til
Amerikas nordvestkyst, hvor vinden
og strømmen drejede mod Hawaii.
Dette var dog stadig ikke tilfredsstil-
lende for mig. Der var for mange led i
Polynesien, der bandt det til Åndes,
f.eks. kæmpestatuerne på Påskeøen,
pyramider, mumierne, trepanering, hi-
roglyftegnene på tavlerne på Påske-
øen. Alle disse ting og mange flere
knyttede Polynesien til Sydamerika
og ikke til Asien. Nå, jeg fremlagde
den teori, at menneskene var kommet
til Polynesien på to forskellige måder,
først ved hjælp af flåder fra Peru og
dernæst med dobbelte kanoer fra

366

Thor Beyerdahl

Asien på vejen fra det nordvestlige
Amerika.

Spørgsmål: Hvorledes blev Deres
teori modtaget?

Dr. Heyerdahl: Med stor modstand og
enorm diskussion. Der var forskere,
der sagde, at det var muligt, at for-
lade Amerika på en flåde. Jeg havde
lavet en tyk samling beviser, men der
var ingen forskere, der ønskede at
læse dem, fordi de sagde, at flåder
af balsatræ1 og sivbåde var de
bedste fartøjer, som de sydame-
rikanske indianere brugte og sådanne
fartøjer ville blive gennemtrængt af
vand og synke på to uger. Selv for
mig lød det vanvittigt med en sivbåd
på det tidspunkt, så jeg lod det ude af
betragtning, men jeg mente, at en
lang flåde ville være stabil nok til at
kunne klare det. Til alt held kendte
jeg ikke noget til at sejle, ellers kunne
jeg ikke være begyndt på mit fore-
havende, men jeg troede bare nok
på mine ideer til, at det kunne lade
sig gøre. Forskerne blev ved med at
advare mig ved at sige, at balsa-
rafter ville synke på to uger. De
havde prøvet at lægge tørt balsa
i vandbeholdere og det havde
absorberet vand og var gået til bunds
i løbet af to uger. Men hvis man gør
som indianerne, går ind i junglen og
skærer af et træ med saft i, så vil
saften virke som imprægnering.
Sammen med fire nordmænd og en
svensker byggede vi flåden Kon-Tiki
lige efter 2. verdenskrig. Navnet
stammer fra den legendariske solgud
fra Peru. Vi forlod Peru og sejlede på
lol dage til Polynesien. Ikke alene
holdt flåden sig flydende ud for den
polynesiske kyst i adskillige måneder
efter vor ankomst, men vi tog den
med til Norge, hvor den holdt sig
flydende i Oslo Fjord i 1/2 år, før vi
tog den på land og bragte den til et
museum.

1. Balsa — tropisk amerikansk træ,
der vejer usædvanlig lidt

Spørgsmål- Ændrede Deres Kon-
Tiki ekspedition forskernes indstil-
ling?

Dr. Heyerdahl: Først da begyndte
stormen rigtigt. Alle mente, at jeg
bare var en god sømand og at flåden
aldrig ville have klaret det, hvis det
ikke havde været på grund af mit
gode sømandsskab, hvilket jo for mig
var ganske komisk. Sandheden er, at
både Kon-Tiki og Ra-ekspeditionen
var sammensat af landkrabber. Alt,
havd vi skulle gøre, var at sørge for at
blive fanget af strømmen, hvorefter vi
ikke kunne undgå at komme over til
den anden side. Jeg måtte kæmpe for
mine ideer i land efter land. i USA,
Sovjetunionen, Tyskland, England og
i mine egne skandinaviske lande. I
flere år fortsatte jeg med at kæmpe,
fordi de fleste lærde var uvillige til at
ændre det begreb, at Amerika var et
af havet isoleret vedhæng til resten
af verden, som man kun kunne
komme til over land og aldrig over
havet. Jeg blev indbudt til at holde
tale i forskningsakademier og på uni-
versiteter overalt i verden. For at
understøtte mine teorier med hensyn
til navigeringsmulighederne blev jeg
leder af arkæologiske ekspeditioner,
der gik til Galapagosøerne nær Syd-
amerika og videre sydpå til Påskeøen
og derpå endnu videre. Vi fandt ar-
kæologiske og botaniske beviser på,
at tidligere amerikanere var kommet
til disse øer. Mine teorier blev grad-
vist forstærkede og i 1961 vedtog
3000 forskere enstemmigt i Honolulu
ved en forskerkonference, at Syd-
amerika såvel som Sydøstasien var
hovedleverandøren af mennesker og
kultur til Stillehavsøerne.

Spørgsmål: Hvorfor foretog De Ra-
ekspeditionerne? Er der nogen for-
bindelse mellem dem og Kon-Tiki?
Dr. Heyerdahl: Ja, der er en for-
bindelse. I Kon-Tiki tog jeg afsted for
at bevise en teori. Om Ra-ekspedi-

tionerne havde jeg ikke nogen teori.
Jeg ville blot finde ud af, om en rejse
var mulig. Der var en ting, som ikke
tilfredsstillede mig helt, og det var, at
der i Polynesien synes at være
mange led, som stod i forbindelse
med den anden ende af verden, Lille-
asien og Ægypten. De karakteri-
stiske pyramidekonstruktioner, soltil-
bedelsen, mumierne, vejbygning og
andre ting, som findes i Syd- og Cen-
tralamerika findes også på den anden
side af Atlanterhavet. Dette optog
mig ikke noget videre, før der blev
afholdt en kongres i Argentina for ca.
fem år siden, beregnet for eksperter
i amerikanske indianere. Jeg blev
bedt om at lave' en afhandling, der var
for og imod muligheden for tidligere
colombiansk forbindelse med Ame-
rika fra mennesker på den anden side
af Atlanten. Der blev omtalt mange
grunde til, at der kunne have været
nogen forbindelse. En af dem var bl.a.
en sivbåd. Det blev påvist, at ame-
rikanske indianere, på det tidspunkt,
de blev opdagede af europærne og
indtil for nylig byggede store både
af rør, på Titicaca-søen, både der var
identiske med de, der blev brugt på
Nilen af de gamle ægyptere. Men
eksperterne sagde, at da der ikke var
nogen mulighed for at navigere sig
frem fra Ægypten til Peru, kunne
man se uafhængigheden mellem de
to forskellige folk. Endvidere sagde
de, at sivbåde aldrig ville kunne holde
længe nok til en sådan rejse. De
sagde, at den ikke engang ville kunne
holde i to uger. Ja, det var den samme
historie igen som med balsatræet.
Jeg var overbevist om, at viden-
skaben var forkert på den med hen-
syn til sivbådene.

Spørgsmål: Hvorfor? Hvad havde De
lært om sivbåde?

Dr. Heyerdahl: På det tidspunkt vid-
ste jeg, at det var forkert, når viden-
skaben fastholdt, at der kun var siv-

367

A. Medens båden er ude af kontrol, hjælper den italienske bjergbestiger Carlo Mauri civilingeniør
Norman Baker fra USA med at sikre ankret, idet begge styreårerne knækkes. B. Vi studerede
adskillige gravrelieffer og malerier fra gammel tid, da vi tegnede og byggede Ral. C. Ægyptiske
beskøjter blev fremstillet efter en opskrift fra gammel tid, fundet på et museum i Cairo. D. Kun
ca. 900 km. fra land sank Ra-I sammen og gik til bunds. E. Jeg undersøgte verdens ældste rørmodel
i ægyptiske mumiegrave. F. Under vore daglige inspektioner observerede vi en chokerende forure-
ning i havet. Bobler af størknet olie — der bogstavelig talt klæbede sig til båden som burrer,
dukkede regelmæssigt op. G. I Ra's trange kabine arbejder Norman med at holde radioforbindelsen
ved lige. H. Vores ægypter George Sourial bærer et bælte af papyrus rundt om sin skulder, for
at vække sine forfædres skikke til live igen.

både i Ægypten og i Peru. Jeg havde
opdaget, at de blev anvendt overalt i
Mexico på tidspunktet for Mexicos
opdagelse. De blev anvendt forskel-
lige steder i Middelhavet, fra Meso-
potamien, Ægypten og til de græske
øer og Sardinien samt til Marokkos
atlanterhavskyst. Dette var en vej
med korte strækninger, hvoraf den
længste var fra Marokko til Central-
amerika. Hvis en sivbåd kunne
krydse et verdenshav, så var der
grund til at tro, at der med hensyn til
sivbådene og andre kulturer kunne
drages paralleller mellem Amerika og
Middelhavet, som dannede grundlag
for andre muligheder end en uaf-
hængig udvikling. Selv ved mine
undersøgelser af Crater-søen på
Påskøen, ca. 3000 km. fra Peru, op-
dagede vi, at øboerne havde bragt siv
fra Perus oversvømmede sumpe og
plantet dem i det lokale ferske vand
på omkring Kristi tid. Disse siv blev
hentet, for at man kunne bygge både
ligesom dem, der fandtes på Titicaca-
søen. Dette var et stærkt argument
for mig om, at sivbådene var sødyg-
tige.

Mine undersøgelser viste også, at vi
tager meget fejl, hvis vi tror, at vi er
mere intelligente, end man var på
tiden for Mesopotamiens og Ægyp-
tens høje kultur. Jeg var overbevist
om, at sivbåden var en god båd, el-
lers ville disse mennesker aldrig have
bygget dem, og de ville ganske af-
gjort ikke have fortsat med at bygge
dem i hundreder af år, ja, endog i
tusinder. Men atter mødte jeg mod-
stand fra videnskaben om, at det var
en latterlig tanke med en sådan båd.
Selv papyrusinstitutet i Cairo fortalte,
at de havde afprøvet papyrus i vand-
tanke, og at det fuldstændig absor-
berede vand i løbet af to uger. De
havde også afprøvet papyrus i hav-
vand og fundet, at det blev opløst og
forringet. Men jeg vidste fra mine er-
faringer med Kon-Tiki, at der er stor

forskel mellem materialet og den båd,
der bygges deraf. Det er ligesom med
jern, hvis man kaster det i vandet, vil
det synke, men vi bygger skibe som
Queen Mary og store krigsskibe af
jern, og de holder sig flydende.

Spørgsmål: Hvordan vidste De, hvor-
dan De skulle bygge Deres sivbåd?
Dr. Heyerdahl: Jeg studerede væg-
malerierne i tidlige ægyptiske grav-
murs-tegninger af sivbåde meget
grundigt, og jeg besluttede mig til, at
det var bedst at spørge om råd hos
de mennesker, som stadig laver dem,
ligesom jeg havde spurgt de peru-
vianske indianere. Da det var me-
ningen, at rejsen skulle udgå fra
Marokko, besluttede jeg mig til at
spørge afrikanerne om hjælp. Jeg
henvendte mig til et stammefolk ved
Chad-søen, hvor man stadig i dag an-
vender sivbåde. Sammen med disse
mennesker byggede jeg Ra I. Imidler-
tid lærte vi, at disse stammefolk byg-
gede deres både anderledes end
ægypterne. Ægypternes både havde
begge ender bøjet opad og var så-
ledes særligt egnede for havsejlads,
men på Chad-søen er der ingen bøl-
ger og sivbådene har nærmest form
som en elefants stødtand.

Spørgsmål: Hvorfor slog det fejl med
Ra-I? Hvad lærte De på denne tur om
sivbåde?

Dr. Heyerdahl: Lad mig sige, at da vi
byggede Ra-I, gjorde vi, hvad enhver
sømand ville have gjort. Vi anvendte
de bedste råd og vejledninger fra
vore skibsbyggere fra Chad-søen,
men vi lavede alle de fejl, vi over-
hovedet kunne.

Selv med alle disse fejltagelser og
bommerter holdt vi os flydende mod
Amerika, og der var i virkeligheden
ikke noget at stille op. Vi havde fået
en båd at sejle i og vi ville have
havnet der, hvor jeg vidste, vi ville
havne. Men da vi var ca. 900 km. fra

Barbados havde bølgerne skubbet
vor lille kahyt frem og tilbage så
mange gange, at rebene på den ene
side var skåret over, og vi begyndte
at miste vor papyrus. Vi måtte
svømme under båden og binde papy-
rusen sammen. Dette gik fint, indtil
vi nåede Det carribiske Hav, hvor vi
tiltrak os omkring tredive hajer, der
svømmede omkring os. Da min
ægyptiske ven nær havde mistet et
ben, stoppede jeg al svømning under
båden, og vi måtte stille os tilfreds
med at se vor papyrusbåd lidt efter
lidt smuldre væk og flyde lige så
nydeligt efter os, den flød i ca. to
måneder på havet. Det var et hårdt
slag for mig. Hele min besætning
ønskede at fortsætte. Som leder
vidste jeg, at vi kunne klare det, at
der stadig var nok tilbage af båden,
men jeg vidste også, at chancen for
at miste en eller to mand var meget
stor. Jeg følte ikke, at det var værd at
risikere menneskeliv for et for-
skningseksperiment. Det var en fryg-
telig følelse at vide, at alle ens mænd
ville fortsætte, men samtidig vide, at
det var nødvendigt at beslutte sig til
at indstille. Men vi stoppede.

Spørgsmål: Hvornår besluttede De
Dem til at begynde Ra-ll ekspeditio-
nen? Var det, medens De endnu var
på Ra-I?

Dr. Heyerdahl- Nej, fordi fra et for-
skersynspunkt, beviste Ra-I mere end
Ra-ll, meget mere endda. Ra-I star-
tede som en fuldstændig selvstyrende
færd, idet vi knækkede begge sty-
reårerne uden for havnen den første
dag, og alligevel kom vi frem til vort
bestemmelsessted. Der sad vi, vi
landkrabber, med kun en sømand om-
bord. En af os vidste end ikke, at
havvandet var salt, før han drak af
det. Men vi kom alligevel frem til det
forventede sted.

Vi havde også vist, at en papyrusbåd
ikke ville synke efter to uger, vi

369

havde været ude i 55 dage og vi
havde gjort enhver tænkelig fejl. Jeg
vidste, at havde vi haft kendskab
til oldtidens mennesker, havde det
været meget lettere at udføre turen.
Den afstand, som Ra-I gennemsej-
lede, var næsten dobbelt så stor,
som Atlanterhavet er på det korteste
sted, så ved Ra-I's afslutning havde
jeg ikke noget ønske om at foretage
en anden ekspedition.

Spørgsmål: Hvad var videnskabens
svar til Ra-I?

Dr. Heyerdahl: Ja, det var det, der fik
mig til at gå igang med Ra-ll. Jeg
opdagede, at der virkelig var nogen
mennesker, de yderliggående isola-
tionister, som stadig sagde, at det
ikke kunne lade sig gøre og de reg-
nede endda med de sidste hundrede
meter. De sagde, at det var de aller-
mest vigtige og at man uden dem ikke
kunne bevise noget, skønt man vitter-
lig var kommet frem til den anden
side. Min egen nysgerrighed vedrø-
rende sivbåde voksede stadig. Min
fortsatte søgen lærte mig, at Aymara
indianerne ved Titicaca-søen i Bolivia
byggede både, der var meget lig de
gamle ægypteres, mere end de fra
Centralafrika. Jeg fandt, at det var et
andet forsøg værd, på grund af den
måde, hvorpå de byggede stævnen,
og den måde, hvorpå de bandt papy-
rusen sammen i bundter, var ligeledes
meget anderledes. Så jeg medbragte
fire Aymare indianere til Marokko for
at bygge Ra-ll. Vi byggede en båd
der var 12 meter lang, ca. 3 meter
kortere end Ra-I og i en anden kon-
struktion. Vi satte sejl den 17. maj
1970 og efter 57 dages sejlads og ca.
5000 km. nåede vi til Bridgetown på
Barbadosøerne. Ra-I var startet den
25. maj 1969 og vi havde forladt den
den 18. juli ca. 1000 km. fra Barbados.

Spørgsmål: Hvordan samlede De
mandskabet til Ra rejserne?

Dr. Heyerdahl: Jeg havde fået den
ide, at det skulle være mænd af for-
skellige nationaliteter for at vise,
at det til trods for forskellige sprog,
politik, religion eller kultur kunne lade
sig gøre at samarbejde. Til Ra-I valgte
jeg syv mænd, som var plukket ud
mellem mine venner fra forskellige
nationer. På Ra-ll var vi otte del-
tagere og på to nær var besætnin-
gen den samme som på Ra-I. Jeg selv
var fra Norge. Vor eneste sømand var
en civilingeniør, som jeg havde mødt
på Tahiti for nogle år siden. Vor an-
tropologist var mexicaner. Vi havde
en italiensk alpenist. Vor doktor var
russer og vi havde en ægyptisk frø-
mand. På Ra-I havde vi vor afrikanske
papyrusekspert fra Chad-søen. Han
blev på Ra-ll udskriftet med en marok-
kansk forretningsmand, og vi fik yder-
ligere en japansk fotograf med. Jeg
valgte med forsæt folk, som sym-
boliserede konflikterne mellem de
hvide og sorte, jøder og arabere.
Russere og amerikanere.

Spørgsmål: Var De tilfreds med
eksperimentet?

Dr. Heyerdahl: Ja meget. Det var
måske det mest tilfredsstillende ved
rejsen. Vi havde nogle stridigheder
og problemer, især sprogvanskelig-
heder. I en storm kunne man ikke
høre, hvad der blev sagt på den an-
den side af båden. Vi brugte engelsk,
fransk, italiensk, indtil vi udviklede
vort eget esperanto. Men vore
problemer var i virkeligheden ringe.
Man udvikler instinktmæssigt en
samhørighed. Jeg tror, at jeg ville
have haft flere problemer med otte
nordmænd end med en blandet
gruppe. Vi lærte, at ingen plads er
for smal og ingen anstrengelser for
store, hvis mænd vil række hinanden
hånden for at overleve i fællesskab.
Det var et spændende forsøg. Vi
sluttede togterne som de bedste ven-
ner.

Spørgsmål: Vi studerer alle Mormons
Bog, og vi har været meget interes-
seret i Deres ideer om lighederne
mellem den nye og den gamle verden.
Dr. Heyerdahl: Jeg er ikke mormon,
og det var ikke på grund af nogen
religiøs overbevisning, at jeg kom
frem til mine slutninger. Jeg forstår,
at vi er nået frem til vore opfattelser
på vidt forskellig måde. Efter, hvad
jeg kan se nu, vil jeg, jo flere under-
søgelser jeg foretager, komme nær-
mere den konklusion, at der er en for-
bindelse mellem folkeslagene i den
nye og den gamle verden, og efter
hvad jeg kan forstå, synes det at
være i overensstemmelse med det,
De er kommet til ad andre veje. Gen-
nem mine studier føler jeg stærkere og
stærkere, at der er et forbindelsesled
mellem området i Middelhavet og
området ved Den mexikanske bugt.

370

<Prov dig selv quiz
med skriftsteder

Af John A. Tvedtnes

1. En lille smule mad blev til meget.
1 2 3

II. Vandene skiltes, for at mennesker kunne passere.

1 2 3

III. En dreng, som var død, blev bragt til live igen.

1 2. 3

IV. For at frelse sit liv sagde en mand, at hans kone var hans søster.

1 2 3

V. Tre dages tat mørke dækkede jorden.

1 2 3

VI. En lyssøjle kom til syne for en profet.

1 2 3

VII. Elias og Moses vender tilbage for at overdrage deres nøgler.

1 2 3

VIII. Et verdenshav blev passeret for at komme til det forjættede land.

1 2 3

IX. Rejsende tog til Ægypten for at søge hjælp efter en hungersnød.

1 2 3

X. En israelit, som blev tilkaldt for at tyde en konges drøm, blev udnævnt
til rådgiver for en fremmed regering.

1 2 3

XI. Lammelse og en åbenbaring forårsagede omvendelse af en
ikke-troende.
1 2 3

Mange lærde mennesker siger, at
historien gentager sig. Dette er en
interessant tanke af mange grunde,
men de bliver især interessant, når
man ser, at der i skrifterne er mange

eksempler på identiske og ens for-
hold, som indtræffer to eller flere
gange.

Prøv og se, om du kan huske to eller
flere tilflæde, som er angivet i
standardværkerne, for hver af de for-
hold, der er angivet nedenfor.
Hvis du kan finde et for hver para-
graf, har du læst noget, eller du
husker dine søndagsskolelektier godt.
Hvis du ikke kan finde mere end fem
ialt, hvad med at læse lidt hver dag?
Hvis du kan svare på alle tilfældene
med to eller flere eksempler, ja, så
ønsker vi tillykke.

Svar på spørgsmålene: (Der kan være
andre hændelser i skrifterne, der har lig-
hed med de, der er nævnt her nedenfor.)

— jof|B}ep ajeBji-iepA

JO;} aujapajsyu^s 6o 9UJ9|i!dE>j eg —

(92— LV-ZZ buj|v)
■ajauafi sueij 6o jb} smouie-] joj

luos |9a?s (01— 9:92 '62 — L:6l ewiv)
'Bumuojp subl| 60 iuolub-! 6uo>] JO}
esBo aiavjs }8Q {ZZ~ Oi'-LZ HB!S0H)
ajfiuA uap ew|v jo.} a}a>js awaa |X

tø — Z 'UBrj) |3!uea jo} 60 (tt?
sokN 'Z) }asof jo} apeq ajpuæq ewea x
■pøusjaBunq }B punjB Ed uajdABg/
|!i ajBAy ye \\\ }a6unAj A8|q (et, — z\?

"soW "2) cl0>iBf ujeqaujeq sueq
60 (01— 6:2l"SOiM-g) weusjqv apf g XI

faA awespow uap 6o;
C8 L — Z L 'daN 0 !431 60 (3:32 ubjs
-o|aj '91. — t-L :!UUiOJ WH (9 J8MQ)
pajef joal] (s — i -so|aj "0 8|we6
uap ni uapjaA aAu uap ej} Boj qBO[\| -|||A

• (9t— eru:ou-d3"i)

;a|dwai pue|}J!>| \ AjapMOQ jøajio 60
m!ws qdasof jo} Bo tø — y-n "HB|aj)
Bjafg suasiajBi^joj ed sauueqof 60
qo^Bf 'jeied joj, 6ubB ue a}a>|s e:nsQ \\j\

(St^'Oe'iL— 91
■Z MJIUJS qdasof) qijiug qdasof 60
(9:l'daN"l) 'auAs \\i ujo>| ja|føsp|!
ja||a — sA| JOAq 'jaBuuequeqe bs6o
>|!} iqai ua}}iJ>jS \ |edwas^e ©isjø}
lap ja (-oja u— £=££ -soy\| z 'li— SL
:6 "sojaj >) 'japaqBiifaj ajay paA
saso|Aj JO} auAs \\\ ujo>| jap 'ua|føspn -\/\

(Sb—W-2ZW1 'SV-ll^m)
■jawi} aJi un>j apajBA es|a}sæ}SJO>|
nsaf paA uapjaA ajujeB uap \ }8>ijø[a|
(6:0l 60 L:8'daN'S) iaisæ}SJO>j
Aejq snsaf ep pi} uap ed uapjaA aAu
uap ! a^jjøuj saBep aj} bsBo jba jarj
(92— 12:0L 'soiA| z) -a>!JØW jba uap
-jiasouu ed ja6e[d suaidABg/ }e ug a

(U— l:92SOiAJl)
•|adiiuas>ia susq aiBjnj ^bs| uøs subh

(8L— L:02 60 02— 0L:2L
so|/sj ■ 1,) 'aji }js as|aj} ;b jo} a6ueB
01 apoiaui auuap a^Bnjq weqejqv 'Al

(£S— 81

■b Buo>j z) §s6o jaB|ø}J8}}a sueq
apjofB iap Bo {^z— li-li "6uo>{ ■[)
■|ay|BJ!Uj ;uepes ;a a}jø}pn sbj|3 "||[

tø:£ 'sM°f) uapoyuBpjof paA
60 (0£—t2:H 'so|A] -z) -abh apøj larj
paA :ubbub» |!i faA sejap ed aujej
-l!|aBJS| jo} aBuBB 0} a^puæq QUQQ '|j

(t^L— L:9'sqof 'iL — 01
:6 ">|ni >t7— 0S:9 ->1->E|A| '12— Cl:H
■}}B|Ai) -ja^jsauuauj 0009 ajsjdsaq
UBq ep 'y\s\i 60 pøjq }b uapBuæuj
snsaf apa6øJO} epsuj auiujBs ed
(bV—ZW Buo^ z)
ja^sauuaoi apajpunq asjdsaq
IB jo} ujo>j 60 pøjq }B uapBuæuj
apaBøjo} BS||g jaBjø^jaya subh

(91— QY-Li
"6uo>i-i,) -eidajez 1 a>jua ua jo} peuj

Bo a||o }B uap6uæoi apaBøjo} SEjg -|

371

s&s

Svarene er til hjælp og
vejledning og ikke
forkyndelse om
kirkens lære.

::' f*

Bør piger tage på mission?

*

Dette spørgsmål giver anledning til endnu to spørgsmål:
Vil det være godt for en pige at tage på mission og er
piger egnede som missionærer?

Svaret på det første spørgsmål må blive et næsten al-
mengyldigt: „Ja." Næsten alle piger med en positiv hold-
ning og et ønske om at tjene, vil få stort udbytte af at
være missionærer. Hun kan få sit vidnesbyrd opbygget,
fastlægge sin livsholdning, udvikle åndelig tolerance og

kærlighed, opbygge selvtillid og en positiv indstilling,
lære at sætte pris på hjemmet, forældrene og familien
og opnå at se mere klart på vigtigheden i valget af en
livsledsager, som hun så vil følges med ikke blot til tem-
plet men også til Det celestiale Rige.
Hun vil få den glæde og tilfredsstillelse, der kommer af
at være uselvisk, hvilket er nødvendigt for at være fuld-
tids tjener for andre.
Er piger egnede som missionærer?

Dette spørgsmål kan ikke besvares almengyldigt. Det er
ganske individuelt. I dag er en kvindelig missionær (ofte
kun lige fyldt tyve år) en energisk og entusiastisk, ung
dame, som vil komme ud for dobbelt så mange tilvæn-
ningsproblemer, som en „gennemsnitsældste" vil gøre.
Hun rejser for det meste på mission, fordi hun har et
ønske om at tjene andre og ikke fordi hun er tvunget der-
til af social prestige.

En pige, som rejser på mission, for at finde en løsning
på personlige problemer, vil opdage, at hun er helt for-
kert placeret. Det fast tilrettelagte missionærprogram i
missionstiden afser ingen tid til afvigende adfærd eller
til løsning af personlige problemer.

Med hensyn til piger og mission henvendte jeg mig til
mine rådgivere, nemlig mine tre børn: Leola (min adoptiv-
datter), som var missionær i North Carolina i Virginia
Missionen, til Roger, som kom hjem fra mission i år fra
Washington Missionen og til Greg, som nu er missionær
i Central Missionen i Californien. Her er deres kommen-
tarer:

Leola: Der findes nogen mennesker, der er mere åbne og
forstående, når det er søstre, der henvender sig til dem.
Dette er ofte tilfældet i militære områder, hvor mæn-
dene er borte fra hjemmet og kvinderne derfor ikke til-
bøjelige til at lade mænd komme ind i deres hjem.
Roger: De kvindelige missionærer i vor mission var
hårdtarbejdende, samvittighedsfulde og altid glade.
Greg: Der er ikke tid til at skrive. Jeg må løbe! Jeg er
træt! Hvorfor? Fordi vi har arbejdet med kvindelige mis-
sionærer idag, og de har slidt os helt ned. Kvindelige
missionærer yder altid alt!

Greg mener, at man får stor hjælp til at træffe sit valg
med hensyn til at rejse på mission, når man læser fjerde
afsnit af Lære og Pagter vers 3: „Dersom I derfor ønsker
at tjene Gud, da er I kaldet til arbejdet."
Bemærk de to forhold: Ønske og kaldelse. Det er ønsket
om at tjene Gud, som bør motivere en søster eller en
ældste til at acceptere kaldet som missionær. Hvis
ønsket om at tjene Gud er stort nok, vil missionæren
forstå, at det er en 100% forpligtelse, som der står i
Lære og Pagter 4:2: „Se defor til, o, I, der indtræder i
Guds tjeneste, at I tjener ham af hele jeres hjerte, sjæl,
sind og styrke." Hvis dit hjerte ikke er med i det, er der
ingen grund til at lade dit fysiske jeg deltage. Det er den
100% forpligtelse, der gør missionærarbejdet til en lyk-
kelig, produktiv oplevelse. Uden denne forpligtelse, vil
det blive en lang og ulykkelig tid.

372

Og belønningen? thi se, marken er allerede hvid til

høsten, og se, den, der bruger seglen med hele sin
styrke, samler et forråd, så han ikke omkommer, men
sikrer sin sjæls frelse." (L. & P. 4:4) „. . . Og om det
skulle ske, at I måtte arbejde hele jeres liv med at råbe
omvendelse til dette folk og kun førte en sjæl til mig,
hvor skal da ikke jeres glæde være med ham i min Fa-
ders rige!" (L & P. 18:15)

Arthur S. Anderson

Medlem af Komitéen

for lærerudviklings-programmet

Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet den rigtige
at gifte mig med? Skal jeg indgå et kompromis? Min
ven (aktivt medlem af kirken) og jeg kan gøre hin-
anden lykkelige, men vi diskuterer en del!

Disse og mange lignende spørgsmål er blevet stillet i
mange af nutidens hjem i den vestlige verden, hvor selv-
bestemmelsesretten fungerer således, at den person, der
bliver gift, selv har ansvaret for sit valg. I nogle sam-
fund behøver folk aldrig at stille disse spørgsmål, fordi
forældrene har ansvaret for at finde den rette mand til
deres datter. Sådan er det ikke i vort samfund. Vor datter
må selv gøre sit valg. Nogen vil sige, at hun i sit hjerte
vil føle, når hun har mødt den rigtige. Andre vil sige, at
hvis hun er klog, vil hun ikke lade sig lede af hjertet.
Hoveddilemmaet, som mange mennesker erfarer ved
valget af ægtefælle genspejles i de ovenfor omtalte
modstridende råd fra forskellige mennesker med diver-
gerende opfattelser, nemlig, hvor meget kan man stole på
følelser og sindsbevægelser og hvor meget på under-
søgelser og fornuftslutninger. Vestlige samfund lægger
vægt på vigtigheden af den følelsesmæssige side (du
kan føle det i dit hjerte, når du virkelig er forelsket)
hvorimod de forældre, der vælger en ægtefælle for
deres barn, lægger vægt på fornuftige og undersøgende
fakta (han kommer af god familie, han er klog og arbejder
hårdt).

Sidste dages hellige bør i deres valg af ægtefælle tænke
på begge forhold og prøve at finde ud af om deres valg
af ægtefælle kun er baseret på følelser. Hvis hun eller
han ikke af og til koldt kan vurdere den andens styrke og
svagheder, så vil følelser og stemninger måske få over-
taget og udelukke undersøgelser og fornuftslutninger.
Sommetider er fornuften den afgørende i valg af ægte-
fælle, men det er sjældent i vort samfundslag.
Jeg kan blot sige, at fornuftig omtanke såvel som følelser
er vigtige ved valget af ægtefælle, men stadig lades det
spørgsmål ubesvaret om, hvad man skal tænke mest på.
Her synes det bedste svar fra både skrifterne og social-
forskere at være: „Tænk omhyggeligt på, hvad I to har
til fælles." En måde, at finde ud af det på, er at klatre op
ad hans familiestamtræ og se sig omkring.
Undersøgelser synes at vise, at de, der gifter sig inden
for deres egen gruppe (religion, kulturelle baggrund og
social økonomisk baggrund), tilsyneladende klarer sig
bedst. Værdsætter I de samme ting? Er I venner? Kan I
lide de samme mennesketyper, de samme aktiviteter? Er
I enige om spørgsmål vedrørende børn? I vil ikke være i
stand til at svare ja til alle disse spørgsmål, men I vil
i det mindste vide, til hvilke spørgsmål der bliver svaret
nej. Dette må fremtvinge spørgsmålet om, hvilken mulig
risiko det vil indebære at gifte sig.

På dette tidspunkt vil du måske spørge: Hvorfor alle
disse opfordringer til omtanke og ræoneren? Er dette
ikke at lægge for megen vægt på ens dømmekraft og
således udelukke Guds indflydelse på menneskets liv?
Kan jeg ikke bare bede til Gud og derefter vide, om min
forlovede er den rigtige for mig?

Skrifterne fortæller os, at vi skal virke med iver for en
god sag og gøre mange ting af engen fri vilje. (L. & P.
58:26 — 29) Vi får ydermere at vide, at det ikke er godt for
os at få befaling i alle ting. Naturligvis er valget af en
partner for et evigt liv en vigtig sag, ligesåvel som det er
meget betydningsfuldt for en del af de erfaringer, vi er
kommet her til jorden for at opnå. Det er indlysende, at
dette kræver grundig overvejelse i forbindelse med in-
derlig bøn.

Skrifterne siger ligeledes, at vi ikke bare skal bede og
forvente svar. Vi må selv undersøge spørgsmålene og
forsøge at nå til en bestemmelse og derefter flittigt søge
Guds hjælp gennem bøn. (L. & P. 9:7 — 9) Hvis vi ikke
gør vor del, kan vi næppe forvente, at Gud skal give os
et svar, bare fordi vi beder. Men hvis vi imidlertid gør alt,
hvad vi kan, og derefter kommer frem for Herren i bøn,
vil han ikke afvise os, når vi skal træffe så vigtige af-
gørelser, som f.eks. vælge en ægtefælle. Ofte modtager
vi i sådanne tilfælde en forsikring om, at Gud har hørt
vore bønner og accepteret vore anstrengelser og bliver
derved opfordret til at tage yderligere skridt.
Mange gange ligger der i spørgsmålet om, hvem der er
den rigtige dette, at man mener, at der kun findes een
eneste, og så snart han eller hun er fundet, vil man opnå
evig lyksalighed. Denne tankegang går i retning af at

373

overvudere det: at opdage og undervurdere det at til-
passe. I de fleste filtælde må tilpasningen følge efter op-
dagelsen, hvis denne opdagelse nogensinde skal få be-
tydning. Dette synes især at slå til ved valget af en part-
ner for tid og evighed. Man kan vide, at man har fundet
den rigtige ved at: 1. Tænke klart og undersøge det i sit
eget sind, 2. Søge Guds hjælp gennem bøn for at opnå
bekræftelse på sine anstrengelser. 3. Erkende at det at
finde en ægtefælle blot er begyndelsen til en evig til-
pasning. Ingen kan tilpasse sig uden anstrengelser.
Således kan man i dag have fundet den rigtige, men uden
vilje fra din og hans side til at gøre en indsats, vil I op-
dage, at på et eller andet tidspunkt i fremtiden, vil han
vende sig til en anden. Se ikke kun på den tid, der er
gået, (hvorledes I så hver især er) men se også på frem-
tiden og spørg jer selv om, hvad I begge har vilje til at

opnå. Svarene på disse spørgsmål vil give et mere sik-
kert svar på, om han er den rigtige at gifte sig med.
Hvis du har tænkt omhyggeligt på, hvad du og din even-
tuelle ægtefælle har til fælles og har valgt en, som
svarer til dine idealer, vil der kun være ganske lidt eller
måske ingenting af betydning at bilægge. Naturligvis bør
du af din ægtefælle modtage forsikringen om, at kunne
leve i fred og fordragelighed i henhold til dine egen-
skaber. To mennesker, som er indstillet på at dele godt
og ondt og gøre en samlet indsats livet igennem kommer
ikke ud for ting, som vil nedbryde deres samliv. I vil få
uoverensstemmelser i jeres samliv, men hvis I løser dem
planmæssigt og med et evigt liv for øje, vil jeres enighed
styrkes. Darwin L. Thomas

assisterende professor i sociologi
Washington Stats Universitet

i ■ .,-:?!«*

Hvad med at studere og hvile på søndage?

Hvem, der end stiller sig selv dette spørgsmål, (jeg har
selv ved lejlighed gjort det) løber den risiko aldrig
at finde svaret, på grund af den måde spørgsmålet frem-
føres og man vil efter al sandsynlighed søge svaret et
forkert sted.

Spørgsmålet siger faktisk: Er det forkert at studere og
lege på en søndag? Hvis man tænker på disse sunde ak-
tiviteter, vil man ikke være i stand til at se noget forkert
i at udføre dem på en sabbat. De er jo også tilladt på
ugens øvrige dage.

Men hvis man stiller spørgsmålet på en anden måde, vil
man finde det svar, som jeg tror er det rigtige. Når jeg
tænker tilbage på mine søndage i min gymnasietid, på
universitetet og i min kandidattid, værner jeg mindet om
de sabbater, hvor jeg nød godt af Herrens Ånd, medens
jeg udførte mit hjælpearbejde eller besøgte nogen, der
var i nød, og læste i skrifterne. De andre har jeg enten

beklaget eller glemt. Det var de søndage, hvor jeg gjorde
ting, (som f.eks. studere) noget der egentlig ikke var for-
kert i sig selv, men afholdt mig fra at deltage og nyde
ånden på denne dag. I stedet for at sørge: „Er det for-
kert at studere og hvile på en søndag?" er det til mere
nytte at spørge således: „Vil studier og hvile forhindre
mig i fuldt ud at opnå sabbatens velsignelser?" Svaret på
det andet spørgsmål er, at alt, hvad der forhindrer disse
velsignelser, er uværdige for sabbaten.
Der er nogen, der mener, at det er nødvendigt at studere
ligesom ens studiekammerater for at holde sig a jour.
Elever, der skal læse til eksamen synes især at føle
således. Denne tankegang synes at være fejlagtig. Hvad
der behøves under sådanne omstændigheder er effektiv
udnyttelse af studietiden, en tid med en ren samvittighed,
hvor man er årvågen og har selvtillid i rimelig grad. At
yde mere på en søndag, set ud fra et kvantitativt
synspunkt, vil ikke nødvendigvis betyde, at man udnytter
tiden bedre rent kvalitativt, snarere tværtimod, idet en
studerende ved at læse om søndagen plejer at miste sin
klarsynethed og årvågenhed, foruden Herrens betyd-
ningsfulde støtte, som er nødvendig for at opnå et godt
resultat i den tid, man studerer. På den anden side set,
hvis man modtager af Herrens fredsgivende og fornyende
Ånd på sabbaten, kan de indre forhindringer, som gør
studiet ineffektivt, f.eks. rastløshed, opsættelse og skyld-
følelse, formindskes resten af ugen.
„Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig." (2. Mos.
20:8) Det er ved opofrelse, at man holder noget helligt.
I dette tilfælde ofrer den studerende sig for Herren på en
søndag, idet han lader sådanne sktiviteter ligge, som
ikke er væsentlig forkerte, for at kunne modtage en por-
tion hellighed til de kommende dage.

Terry Warner,

professor i filosofi,

leder af ærbødigheds-programmet

Brigham Young University

374

BØRNENES
SIDER.

Pusle-tegning

af Phyllis Luch

/7*

/8.

16 •

• 19.

6 /<•) %3*. *

• 21.

• 22

129

Hit er vel !

AF MARY PRATT PARRISH Illustreret af Virginia Sargent

Tommys far var blandt dem, der var
valgt til at forlade Garden Grove og
rejse til Council Bluffs og der op-
bygge en koloni. Da de kom til
deres bestemmelsessted, først i
Juni, var regntiden ovre. Brigham
Young anmodede mændene om at
pløje, plante og bygge af hensyn til
den næste gruppe sidste dages
hellige, som skulle komme. I slut-
ningen af Juni påbegyndte man for-
beredelserne til mændenes afrejse
mod vest. Men en dag så Tommy
fire af De forenede Staters soldater
ride ind i lejren. De bad om at tale
med lederne.

Ved middagstid kaldte Brigham
Young sammen til et offentligt
møde og præsenterede kaptajn
James Allen fra hæren. Kaptajn Al-
len trådte frem og sagde: „De
forenede Stater er i krig med
Mexico. Præsidenten har sendt mig
for at rekrutere 500 mand til hæren,
som skal marchere til Californien.
Han havde knapt nok sluttet sin tale,
før alle begyndte at snakke.
Da rejste Brigham Young sig op og

sagde: „Hvis vi ønsker at nå derhen,
hvor vi kan arbejde for Guds sag i
henhold til det, vor samvittighed
byder os, så må vi støtte hæren.
Jeg siger, at ingen af dem, som
melder sig, vil falde i hænderne på
nationens fjender. Jeg vil gøre mit
bedste for at se til, at der bliver
sørget for jeres familier, og at de
ikke lider nød, så længe jeg selv
har noget. Lønnen, som de fem
hundrede mænd modtager, vil
kunne føre deres familier til dalen.
Det er rigtigt af os at tage afsted,
og jeg ved, at I vil."
Efter at kaptajn Allen var taget af-
sted, holdt rådet møde. Efter dette
møde tog nogle af brødrene afsted
til Pisgah for at lade sig rekrutere
frivilligt.

Tommy så på sin far og hans far
så på ham. Ingen af dem talte, men
inderst inde vidste Tommy, hvad
hans far tænkte. Efter nogle få
minutter trådte han frem. Drengen
vidste, at hans far ville blive en af
de frivillige.
Da Brigham Young vendte tilbage

130

fra Pisgah, hvor mændene var
blevet indrulleret i mormonbataljo-
nen, som MT. Pisgah og Garden
Grove, var Parkinsons tvillinger og
deres far med ham. Søster Parkin-
son var død i Garden Grove og
broder Parkinson var rejst til Coun-
cil Bluffs med børnene. Han øn-
skede at lade sig indrullere i mor-
monbataljonen, hvis det kunne ar-
rangeres, så Elisa og Elijah kunne
være hos Tommys mor til han
vendte tilbage.

„Tommy og jeg har spekuleret over,
hvem vi skulle få til at køre den an-
den prærievogn, medens vores far
er væk, og Betsy har længe ønsket
sig en søster", sagde Tommys mor
smilende.

Alt var nu parat, og broder Parkin-
son tog afsted sammen med Tom-
mys far. Begge var nu indrulleret i
bataljonen. Den 20. juli startede ba-
taljonen mod Fort Leavenworth og
den lange march mod Californien,
til akkompagnementet af Pitt's hor-
norkester begyndte.
Da Tommy overværede bataljonens

afmarch, tænkte han på faderens
ord til ham: „Jeg lader dig ikke
alene, Tommy. Brødrene vil hjælpe
dig, og vor himmelske Fader vil
være dig så nær, som du selv vil
tillade ham at være.
Da bataljonen var ude af syne, stil-
lede Brigham Young sig op på buk-
ken af prærievognen for at tale til
de, som var blevet tilbage. Tommy
lyttede, da han bekendtgjorte: „Vi
rejser ikke længere mod vest i år.
I stedet vil vi indrette en vinterlejr
nær floden. Der gror vilde ærter i
overflod til at dække vort behov for
vinterforråd, og det dækker rigeligt
det, vort kvæg behøver vinteren
igennem. Vi kan også høste det
høje præriegræs til dem.
„Indianerne har givet os tilladelse
til at blive i deres land og bruge
deres træ og vand. I tilgift vil vi så
hjælpe dem med at høste majs og
handle med dem, når det er muligt.
„Det vil blive nødvendigt for enhver
rask og rørig mand og dreng at an-
strenge sig til det yderste, for at vi
kan få høstet præriegræsset, pløjet

132

133

og plantet markerne og bygget hu-
sene, før det kolde vej'r sætter ind.
„Vi begynder med at flytte over på
den anden side af floden i morgen.
Færgen vil transportere folk og
vogne, men de tredive tusind styk-
ker kvæg, får, heste og mulddyr
må svømme over.

„Det er en vanskelig opgave, der
ligger foran os, men med Gud ved
roret, vil det lykkes for os."
Den næste dag ventede Tommy og
Elijah på, at det skulle blive deres
tur til at køre deres prærievogne
ombord på færgen. Så spændte de
okserne fra og gik ned til flodbred-
den. Elisa samt Betsy og hendes
mor ventede på dem der sammen
med gamle Neel, familiens ko.
Tommys mor var lidt bange. „Det er
så langt over til den anden side og
vandet er dybt og sort. Med så
meget vand i floden, kan man aldrig
vide, hvad der kan ske! Der må
være nogen, der kan hjælpe kvæ-
get over for os."

Tommy tænkte sig om et øjeblik og
spurgte så: „Husker du ikke mor, at
Brigham Young sagde, at drengene
måtte bære deres del af ansvaret?"
„Vi vil hjælpe hinanden", sagde
Elijah. „Og der vil være andre, der
hjælper os, dersom det bliver nød-
vendigt."

Tommys mor omfavnede begge
drengene og gik så med pigerne til-
bage til færgen.

Tommy og Elijah lokkede dyrene
ned i vandet. Selv satte de sig op
på førerokserne. Først var okserne
bange og det var svært for dren-
gene at sidde fast på dem, men ef-
ter få minutter, svømmede de roligt
fremad.

Overalt var der okser fra prærie-
vognene, der var blevet færget over
til den anden side af floden. Alting
gik godt, indtil et dyr blev bange.
Tommy prøvede at skubbe oksen
væk med sin fod, så prøvede han
at tale beroligende til den, men in-
genting hjalp. Det skræmte dyr
bumpede ind i den okse Tommy
sad på og Tommy var lige ved at
falde i floden. Ejeren af dyret råbte:
„Prøv at få fat i hornene på den
Tommy!"

Tommy kiggede ned og så, at dyret
var så nær, at hvis han blot kunne
få fat i dets horn, ville det være
muligt for ham, at glide over på
ryggen af det, uden at falde i van-
det. Elijah råbte: „Nu, Tommy! nu!"
Tommy slap hornene på sin egen
okse, greb efter hornene på den
skræmte okse, og fik fat i dem. Et
sekund senere ville det have været
for sent. Tommy kunne nu trække
sig over på oksens ryg, og nu var det
muligt for ham at berolige den.
Snart var de på vej over til den
anden side af floden. Da dyrene var
sikkert i vej, udbrød Elijah: „Tommy,
du var fantastisk!"
Oksens ejer var taknemmelig.
„Havde det ikke været for dig,
Tommy", sagde han, „ville vi være
kommet i vanskeligheder."
Tommy var glad, men han vidste, at
uden hjælp fra ejeren og Elijah ville
han aldrig have forsøgt at gøre det,
han nu havde gjort. Og uden hjælpf
fra vor himmelske Fader, var det
aldrig lykkedes for ham.
Han tænkte igen på sin fars ord, da
han drog afsted med bataljonen:
„Jeg lader dig ikke alene, Tommy.
Brødrene vil hjælpe dig, og vor him-

134

melske Fader vil være dig så nær,
som du selv vil tillade".
For første gang siden faderens af-
rejse tænkte Tommy, alt er vel, og
han vidste, at det ville det også
være fremover.

FET^

-^r

V 1

Jl

Tal-puslen

af Milt Hammer

Indsæt tal fra 1 til 9 i de blanke fel-
ter, så de 7 facit kommer til at
passe.

135

Pinderne

AF LOVISA HURTADO

Maria Molina sad og pillede forsig-
tigt ved det hvide kniplingslom-
metørklæde, hun havde i hånden.
I måneder havde hun ventet på
denne dag, den 18. september, og
hun havde aldrig været så ulykkelig
i hele sit liv.

Hendes blå, kinesiske kjole så ud
som en traditionel chilensk folke-
dansekjole skulle. De tre folder på
det blå bomuldsskørt var omhygge-

ligt blevet samlet og syet sammen
af hendes mor. Det frynsede, tre-
kantede tørklæde, hun bar om hal-
sen, havde tilhørt hendes bedste-
mor. Marias tykhælede sko klik-
kede, når hun gik eller dansede.
Løvhytten i midten, som havde fået
navn efter de grene, den var lavet
af og som dækkede dens rtækon-
struktion, var fyldt til bristepunktet
med venner og naboer, der alle

►

lustreret af Liz Dunlap

råbte og lo. Duften af eucalyptus-
grenene blandede sig med den
krydrede aroma af varme, indbagte
kødboller. For Maria I gnede disse
kødboller, som var anbragt i sirlige
rækker på bordene, der stod uden om
de siddende, tykke kuverter, der bar
meddelelse til alle chilenere om en
„Glædelig Frihedsdag"
Maria kiggede op og hendes øjne
søgte hen imod hendes forældre,
hvor også hendes bror Lucho stod
opad muren med sine venner. Han
ligende så livagtigt en r gtig chilensk
cowboy, som nu en 11-årig dreng
kan. Ovenover de stramtsiddende,
sorte bukser og bolerojakken bar
han deres fars hvide, røde og blå
tørklæde kantet med broderi af
chilenske nationalblomster. Hans
sorte støvler var pudsede, så man
kunne spejle sig i dem, og de sorte,
ringlende sølvsporer sad endnu på
hælene. Lucho stod og rullede hat-
teskyggen forsigtigt mellem sine

fingre, medens han kiggede under-
søgende på sine støvler. Hans an-
sigt havde det samme bistre udtryk,
som det havde haft de sidste to
dage. Hun ville ikke længere se på
ham.

Maria fik lyst til at ruske i ham og
endnu engang sige: „Det var et
uheld, enhver kan komme ud for et
uheld."

Maria vidste, at han havde god
grund til at være vred. For to dage
siden havde hun lånt Luchos cykel.
Hun var helt sikker på, at Lucho
ville have givet hende tilladelse,
hvis han havde været hjemme, men
hun kunne ikke vente et minut
længere med at få købt den tråd,
så hun kunne få syet kjolen færdig.
Dagen lang havde hun hjulpet sin
mor med at sy folkedansekjolen,
den kjole hun skulle have på til
dansekonkurrencen for de unge.
Lucho skulle være hendes partner
og de var sikre på at vinde. Havde

Såift

de ikke allerede vundet ved kon-
kurrencen i skolen? Og havde
hendes lærer ikke sagt, at han al-
drig før havde set den traditionelle
chilenske folkedans bedre udført?
„Hvad vil du bruge din del af penge-
gevinsten til?" havde Lucho spurgt
Maria tidligere på dagen.
Hun havde ikke betænkt sig et
øjeblik, før hun svarede: „Jeg vil
købe den syæske, der er i vinduet i
Hr. Velasquez's butik." „Og jeg vil
have en taske til min cykel", havde
Lucho overbevisende sagt.
Mor havde vendt sig fra symaski-
nen. „Frihedsdagen er ikke kun til
dans og konkurrencer, ved I nok.
Det er også en mindedag."
„Det har vi lært alt om i skolen",
sagde Maria. „Ja, alt om Bernardo
O'Higgins, landets fader og Car-
reras samt Manuel Rodriquez", til-
føjede Lucho.

„Så ved I også, at disse mænd
havde uoverensstemmelser, men de

følte, at denss kamp for uafhængig-
heden var vigtigere end nogen uo-
verensstemmelse. For mig er det det
vigtigste ved den 18. september."
Maria fortsatte med at træde i pe-
dalerne, medens hun tænkte på
moderens Oid. På den venstre side
af gaden k nne hun se den åbne
plads, hvor løvhytten var ved at
blive opført. Man kunne til den an-
den side se ud over den vidtstrakte
chilenske stillehavskyst. Der var
snesevis af mindre løvhytter, hvor
der ville blive solgt forfriskninger og
holdt udstilinger. Endelig traf hen-
des øjne hy ten i midten, hvis bare
pæle hævede sig højt op over de
andre. Det var her konkurrencen
skulle afholdes. Måske hjalp Lucho
nu med at pynte de høje stolper
med dufter de eucalyptus-graner,
hentet fra de omliggende bjerge.
Da var det uheldet indtraf. Maria
havde ikke set grenen, som sikkert
var faldet af vognen, da den bum-

^^^-fie^^;> :s.-.-.-\ :'»:-'""""

139

pede hen over den høje kantsten.
Pling! Denne skærende lyd af metal
mod cement og Maria fløj af cyklen
over i bunken af eucalyptus. Hun
var forrevet, men allers ikke kom-
met noget til. Men godt var det ikke
gået med Luchos cykel. Forhjulet
var bøjet og flere af egerne var
vredet eller knækket.
Lucho måtte have set det hele, for
aldrig så snart var Maria kommet på
benene igen, før hun havde set ham
komme løbende mod sig.
„Er der sket noget med dig?" råbte
han ængsteligt. Så fik han øje på
sin cykel, og det ængstelige udtryk
skiftede i stedet til et vredt.
„Jeg skulle skynde mig hen i for-
retningen", begyndte hun at for-
klare. „Prøv ikke at røre noget, der
tilhører mig en anden gang." Han
rejste cyklen op og var nær ved at
græde, da han undersøgte den,
hvorefter han tilføjede med efter-
tryk: „Aldrig nogensinde!"
Ja, Lucho havde virkelig grund til at
være vred. I to dage havde han
knap nok talt. Selv hendes løfte om
at give ham hendes del af penge-
gevinsten til hjælp til reparationen
havde ikke forandret noget. Hun
tænkte på de indviklede dansetrin i
folkedansen. Det var præcise trin,
som alle chilenere kendte og så på
med kritiske øjne. Det var ikke nok
at lære trinene, som udgør dansen,
men det er også dansernes
holdning, deres begejstring og deres
hengivenhed, der tæller.
Maria så tværs igennem lokalet hen
på sin bror, der stadig så bister ud,
men nu var hans opmærksomhed
rettet mod det runde dansegulv. Hun
havde været så optaget af sine
egne tanker, at hun ikke havde hørt

annonceringen.. Hun havde ikke op-
fattet, at den første konkurrerende
gruppe på fire par allerede var på
gulvet.

Orkestret spillede op til dansen, og
folk begyndte at klappe til rytmen.
Marias øjne fyldtes med tårer. De
løvpyntede vægge, mennesker,
dansegulvet, alt svømmede i eet for
hende. Hvad kunne det nytte at for-
søge? Før hun overhovedet tænkte
over, hvad hun gjorde, skyndte hun
sig forbi dem, der sad på hendes
række og løb mod udgangen ved
hyttens bagside.

Straks hun kom udenfor, følte hun
den kolde brise i ansigtet og hendes
hår blæste op. Hun passerede bo-
derne med forfriskninger, bure med
grise og høns og til sidst stod hun
uden for festpladsen på selve det
sted, hvor uheldet med cyklen skete
for to dage siden.

Maria satte sig ned på kantstenen.
Tårerne løb stille ned ad kinderne
og dryppede på det hvide tørklæde.
Hun kunne høre folk råbe, men hun
var ligeglad, konkurrencen betød
ikke noget for hende mere. Alt, hvad
der betød noget nu, var at Lucho og
hun kunne blive venner igen.
Maria hørte ikke fodtrinene bag sig,
men da hun følte en hånd på sine
skuldre, vendte hun sig om og så
ind i sin brors skinnende øjne.
„Mor havde ret. Sommetider bør vi
glemme vore egne problemer og
medvirke til andre og vigtigere
ting." Han rakte hånden frem og
hjalp Maria op. „Jeg tænker ikke på
at vinde", tilføjede han, og smilede
til hende, og han begyndte derefter
at gå tilbage mod festpladsen.
Maria skyndte sig efter ham. Nu var
Lucho ikke blot hendes bror, men

140

w

o

>i

FQ

m. & 3
o °

co

141

også en af hendes bedste venner,
og det var vigtigere i nd alle de
cykler og syæsker, de' var i hele
verden. Hvis konkurrencen gik ud
på at smile, tænkte hun, så var
Lucho og jeg sikker på at vinde.

Fra prik til prik.

142

HIma

den yngre

En historie fra Mormons Bog (Mosiah 27:8-37) fortalt
AF MABEL JONES GABOTT Illustreret af Jerry Harston

Alma, den yngre, troede ikke på
Gud. Mange gange havde han hørt
sin far, Alma den ældre, opfordre
folket til at elske Gud og holde hans
befalinger. Men han ville ikke selv
høre efter disse ting, for han var
ikke ydmyg og havde heller ikke
lyst til at hjælpe sin næste. Han
ville ikke gå i kirke og tilbede Gud.
Der var mange unge mennesker på
den tid, som ikke troede deres fars
ord. De ville ikke døbes eller tilhøre
den sande kirke.

Alma, den yngre, var en god taler,
og med kønne ord og smiger ledte
han folkets hjerter væk fra kirken.
Han havde fire venner, der var
sønner af Mosiah, og de følte lige-
som han. De lod sig lede af Alma og
syntes, det var spændende at lave
gale streger.

Herren elskede Alma og hans ven-
ner, men han kunne ikke lide, at de
gjorde så mange forkerte ting. En
dag, da de i hemmelighed forsøgte
at ødelægge Guds kirke og lede
folket væk fra Herren, viste en
engel sig for dem. Englen dalede
ned for dem som i en sky, og talte
til dem med en rungende røst, der

forårsagede, at jorden, de stod på,
rystede. Og så stor var deres be-
styrtelse, at de faldt til jorden uden
at forstå, hvad der blev sagt til dem.
Englen kaldte igen: „Alma, rejs dig
op og lyt! Hvorfor forfølger du Guds
kirke?"

Alma kunne ingenting sige. Englen
fortsatte: „Herren har hørt folkets
bønner og også din fader Almas
bønner, han har bedt i stor tro om,
at du må se sandheden. På grund af
det er jeg kommet, for at over-
bevise dig om Guds kraft og styrke,
og om at Guds tjeneres bønner
bliver besvaret i forhold til den tro,
de har. Hvordan kan du kæmpe
mod Guds styrke? Han har sendt
mig for at få dig til at ændre kurs
og standse dine ødelæggelser af
kirken."

Alma og hans venner faldt igen til
jorden og Almas bestyrtelse var så
stor, at han blev stum og intet kunne
sige. Og han blev så svag, at han ikke
engang kunne løfte en hånd. Hans
venner løftede ham op og bar ham,
hjælpeløs, hjem. Der lagde de ham
foran hans far og fortalte alt, hvad
der var hændt dem. Faderen fry-

143

dede sig, for han vidste, at alt dette
var sket ved hjælp af Guds kraft.
Derefter kaldte Alma, den ældre,
hele folket sammen, så de kunne se,
hvad Gud havde udvirket med hans
søn og de, som var med ham. Og
folket og præsterne fastede og bad
for, at Herren ville velsigne Alma,
den yngre, så han igen kunne tale
og at hans lemmer måtte genvinde
deres kraft, at folkets øjne måtte
blive åbnet, så det kunne se og for-
stå Guds kærlighed og storhed.
Efter to dage og to nætter stod

Alma op og begyndte at tale. Alma
sagde: „Jeg fornægtede min Frelser
og sandheden, som vore fædre har
fortalt om, men jeg har angret og
omvendt mig i mit hjerte og er kom-
met fra mørket til lyset. Herren
husker hver eneste af sine skab-
ninger, og han er Gud."
Efter den tid blev Alma og Mosiahs
fire sønner missionærer. De hjalp
mange til at finde frem til sandheden
og fortalte hele folket, at Herren i
sandhed regerer.

O

144

Brighcim Voung

og det sociale ansvar

Der findes unge, der stiller sig tilfreds
med at acceptere livet, som det altid
har været, medens andre glimtvis ser
for sig, hvordan livet burde være. De
sidste bliver aldrig tilfredse, før de
har gjort alt, hvad der står i deres
magt for at gøre deres drømme til
virkelighed.

Brigham Young var sådan som ungt
menneske. Han var fuld af drømme
om, hvad det måtte være muligt at
udrette, og alle hans tanker kredsede
om at oprette Guds rige på jorden.
For ham var dette rige ikke overjor-
disk fantasi, men en livsnær mulig-
hed, en ny måde at leve på, et nyt

Af Arthur R. Bassett

socialt mønster; og hans hjerne ar-
bejdede med disse drømme, indtil de
— for at bruge Jeremias' ord — blev
„som en brændende ild" i hans indre.
(Jer. 20:9)

„Jeg får lyst til at råbe hallelujah hele
tiden," sagde han selv, „når jeg tæn-
ker på, at jeg virkelig selv har kendt
Joseph Smith, profeten ... vi har
myndigheden til at fortsætte det ar-
bejde, som Joseph Smith påbegyndte
(at opbygge Guds rige her), indtil alt
er parat til at modtage Menneskesøn-
nen. Det er det, der er de sidste da-
ges helliges arbejde, og alt, hvad vi
arbejder med, er trin på vejen."

Tidligt fotografi af Brigham
Young taget fra et daguer-
reotypi, der oprindeligt blev
til i 1850 i Salt Lake City.

Denne drøm havde stor indflydelse
på hans mål, hans liv og sidst men
ikke mindst på hans evige skæbne.
Det er sandelig en lykkelig mand eller
kvinde, der er så optaget af sådanne
drømme allerede i deres ganske unge
år, sådan som Brigham Young var.
For ham var der intet offer, der var
for stort, hvis det tjente et formål,
især ikke hvis formålet var at oprette
Guds rige på jorden. Arbejdet mod
dette mål fik ham til at løsrive sig fra
Mendon, New York, hvor han var
tømrer, og sendte ham ud på lange
rejser, ja, han fik ikke et fast tilholds-
sted igen, før han bosatte sig mod
vest ved den store saltsøstad.
Det sneede den dag, han blev døbt.
Det var i det tidlige forår 1832. Han
fik håndspålæggelse ved bredden af
vandet, han var blevet døbt i, og han
blev ordineret til ældste i sit hjem,
som lå en 3 — 4 km. derfra, endnu før
hans tøj var tørt på ryggen af ham.
Og før året var gået — det år, hvor
hans første kone døde, og hvor han
første gang traf Joseph Smith — var
Brigham Young igen ude i sneen,
denne gang i et forsøg på at dele sin
nye livsopfattelse med sine venner i
Canada.

I decemberkulden drog Brigham
Young og hans broder Joseph afsted
til fods mod Kingston, der ligger i det
øvre Canada. Denne rejse bragte de
to unge ældster over en afstand på
over 400 km. gennem sne, der lå
„femogfyrre cm. tyk, og nedenunder
var der tredive cm. mudder". Kun
den, der har prøvet at traske gennem
sne og mudder på en gang, kan rigtig
forstå, hvor hårdt det må have været
for de to unge mennesker. For at

375

Dette formodes at være det første fotografi
af Brigham Young; det kan dog ikke helt
fastslås, om det er ham.

gøre det endnu værre, foregik 10 km.
af denne rejse over is — en is, der
var så tynd, at den bøjede sig under
deres fødder, og gjorde, at deres fød-
der blev „halvvejs dækket med
vand".

I to måneder arbejdede missio-
nærerne i det område og døbte fe-
mogfyrre sjæle. Ethvert ungt menne-
ske, der har indset sine egne ufuld-'
kommenheder vil indse, at dette mis-
sionærerbejde ikke var så ligetil for
Brigham Young. Han regnede sig
selv for at være „så dårligt skåret for
tungebåndet, som et menneske nu
kunne være".

„Hvor jeg led af hovedpine, når jeg
skulle forklare mine tanker for andre
mennesker, men ikke havde ord der-
til; men jeg havde da så meget ben i
næsen, at jeg altid gjorde mit bed-
ste."

Der skulle gå endnu et år, og Brigham
Young skulle igennem endnu en mis-
sion, før han omsider kunne installere
sin lille familie i Kirtland, hvor han ar-
bejdede meget nært sammen med
Joseph Smith. Endnu tyve sjæle blev
medlemmer af Guds rige som resultat
af hans anden mission, og han førte

dem så til Kirtland, stort set på sam-
me måde, som han senere skulle lede
de helliges lange tur vestpå. Da han
så havde bosat sig i den lille stille by,
Kirtland, i den nordlige del af Ohio,
begyndte han at lære om Zion, ste-
det, hvor de rene af hjertet skulle bo.
Det var Joseph Smith, der underviste
ham. Som endnu et stort offer for sa-
gen, drog Brigham i 1834 afsted sam-
men med Joseph, som medlemmer af
Zions Lejr1. Det rygtedes i Kirtland, at
de hellige i Missouri var blevet drevet
bort fra deres hjem af pøbelen, og at
de behøvede hjælp. De bad nu brød-
rene i Kirtland om at komme dem til
undsætning. Joseph og 205 andre
meldte sig parate til at drage afsted.
Hårdt skulle sættes mod hårdt. De,
som marcherede afsted, vidste ud-
mærket, at døden måske ventede på
dem for enden af deres 1600 km.
lange march.

Brighams generation var vant til at til-
bagelægge lange strækninger til
fods, men de havde aldrig oplevet no-
get som dette. Præsident Young om-
talte senere, hvordan det var måned
efter måned at drage videre til fods,
når ens sko var fulde af blod. Her er

Brigham Young havde
denne taske med sig på
sin første mission.

Det ene sæt linser på
denne usædvanlige brille
brugte Brigham Young til
at se normalt med, det
andet sæt brugte han, når
han skulle læse.

376

det en af sine missioner, han omtaler,
men missionærarbejdet var for intet
at regne, når man sammenligner med
denne march, dag efter dag i som-
mervarmen.

Efterhånden som lejren vandt frem,
blev mændene mere og mere trætte,
utålmodigheden var fremtrædende og
irritationen tog overhånd. Endelig
angreb den frygtede kolera med for-
færdelig krampe og pludselige
dødsfald. To år før havde Amerika op-
levet en alvorlig koleraepedemi, og
man kendte symptomerne godt —
diarre, stødvis opkastning og smerte-
fuld krampe, hvorefter legemet ud-
tørrede så meget, at ansigtet blev
blåligt og udtæret, dele af legemet
blev koldt og mørktfarvet, og huden
på hænder og fødder blev underlig
rynket.

Døden kunne komme i løbet af en
dags tid, nogle gange i løbet af en
time, og en gang imellem faldt offeret
bare forover som slået med en økse.
Nogle af mændene i Zions Lejr for-
søgte at flygte, men Brigham Young
blev tilbage, og hans navn nævnes af
Joseph Smith blandt dem, der gjorde
mest for at passe de syge og begrave
de døde.

Kort tid efter disse oplevelser i Zions
Lejr, blev Brigham Young kaldet af
profeten Joseph Smith til at være
medlem af det oprindelige De tolvs
Råd, som blev organiseret i 1835.
Med denne nye kaldelse fulgte store
forandringer, hvorved Brigham
Young følte vægten af det øgede
ansvar, men hans mål i livet forblev
det samme: At føre det arbejde vi-
dere, som Joseph havde påbegyndt,
indtil alt var parat til Menneskesøn-
nens komme.

To scener fra Brigham Youngs år
som apostel, er her kort fortalt for at
give indsigt i, hvor meget han ofrede
for dette mål. Det her fortalte udspil-
ler sig i året 1839.

Den første foregår i februar. Joseph
Smith sad fængslet i Liberty Jail, og
i sin egenskab af præsident for De
tolvs Råd ledede Brigham Young
kirkens daglige affærer. Han var først
for nylig blevet præsident for De

tolvs Råd, og det kun fordi Thomas
B. Marsh havde aposteret, og David
W. Patten var blevet myrdet under
slaget ved Crooked River. Det pro-
blem, der først og fremmest skulle
tages vare på, var de helliges for-
flyttelse fra Missouri til Illinois. Det
var meget få af de hellige, der var
bare nogenlunde forberedt til rejsen,
mange af dem var fattige, og fordi det
var dem så meget om at gøre at
komme afsted, var det fristende bare
at stikke af, som man bedst kunne,
for om muligt at beholde livet. Men
det var ikke Brigham Youngs opfat-
telse af, hvordan sande sidste dages
hellige burde handle. Han var overbe-
vist om, at de aldrig ville kunne
bestå, med mindre de lærte at nære
kærlighed og medfølelse for hver-
andre.

Man indkaldte så til et møde og op-
stillede en kontrakt, i hvilken det blev
fastslået, at underskriverne deraf ikke
ville tage afsted, før de havde hjulpet
alle de fattige til også at komme af-
sted. Brigham Young og hans fami-
lie, der ledsagedes af Heber C. Kim-
balls familie (ældste Kimball var for-
blevet i Missouri), drog afsted i det

Denne fornemme røde
fløjlsstol var en del af
interiøret i Brigham Youngs
private jernbanevogn.

kolde februarvejr med kursen mod Il-
linois. Det blev et af de underligste
mormonoptog, der nogensinde er set
i mormon-emigrationens tid.
Efter at have rejst så langt som nogle
og tredive kilometer, holdt Brigham
Young rast, rejste et midlertidigt ly
til sin kone og sine fem børn og drog
så hele vejen tilbage til det sted, han
var kommet fra for at hente nogle af
de fattige og lidende hellige og drog
så med dem frem til sin familie. På
denne måde rejste han faktisk tre
gange så langt som de øvrige rej-
sende, Senere, da de var nået til
Quincy, Illinois, der lå ved rejsens
ende, holdtes der et stort møde. Og
da de hellige i Quincy erfarede, at
der stadig var 50 familier tilbage i Far
West, som var for fattige til at tage
afsted, viste de igen deres gode sam-
menhold, idet de tilbød at sælge den
smule, de havde tilbage — deres
hatte, frakker og sko — for at skaffe
penge til disse menneskers rejse.
Brigham Young skriver: „Vi brød
brødet, og nadveren blev uddelt. Ved
mødets slutning var der indsamlet 50
dollars og adskillige oksespand var
stillet til rådighed. Et af oksespan-

377

dene blev givet af enken efter Warren
Smith, hun havde mistet både sin
mand og sin søn under massakren
ved Hauns Mill. Det var hendes
eneste forspand, hun sendte ud på
den farefulde færd."
Gennem disse og mange andre op-
levelser blev Brigham Young mere
og mere overbevist om, at menne-
skene kan knyttes sammen i kærlig-
hed, at de virkelig besidder evnerne

til at skabe et mere kristuslignende
samfund, hvis grundvold er kærlig-
hed og medfølelse med andre.
Den anden scene der skal gengives
her, viser Brigham Youngs beslut-
somhed, når det drejer sig om at ofre
alt, for at Guds rige kunne blive op-
bygget, of foregår mellem september
1839 og februar 1840 i tilknytning til
hans mission i England.
Det vi her vil lægge vægt på, er hans
rejse til New York. Tiden er kommet,
hvor De Tolv skal afsted på særlige
missioner, men Brigham Young var
som som så mange andre af sine
søskende syg af noget, der sandsyn-
ligvis var malaria. Han havde smerter
i hvert led i sin krop, men det lykke-
des ham på en eller anden måde at
komme op af sin seng i Montrose,
Iowa, og klæde sig på til rejsen. Da
han ikke selv havde en frakke, brugte
han et tæppe fra vuggen til at dække
sig med. Alle hans børn var sengelig-
gende med høj feber. Hans kone var
ligeledes syg og for svag til at pleje
sin lille nyfødte, der endnu ikke var
lo dage gammel. Missouri-floden lå

Dette „Zions House" med
tyve gavle blev bygget
omkring 1855 til residens
for Brigham Young. Han
døde heri i 1877.

Præsidenten i 1850.

Denne støvleknægt blev
smedet til Brigham Youn
af det første jern, der blev]
fremsmeltet i Utah.

kun godt halvtreds meter borte, men
Brigham Young kunne ikke engang
klare sig ned til bredden. En nabo
kørte frem foran huset med sin vogn,
og præsident Young kravlede op i
den. En robåd mødte ham ved bred-
den, og han blev roet over til den an-
den side, hvorfra Israel Barlow trans-
porterede ham videre på hesteryg til
Heber C. Kimballs hjem i Nauvoo.
Her faldt han fuldstændig sammen og
var i fire dage ikke i stand til at fort-
sætte.

Endelig var det tid til at tage afsted,
og missionærerne påbegyndte deres
rejse mod øst, som de bedst kunne;
præsident Young rumlede afsted
bag i en vogn. De, der har prøvet at
være rigtig syge af for eksempel in-
fluenza, ken levende forestille sig,
hvordan det må føles at skrumple af-
sted hele vejen over Illinois og In-
diana i den tilstand. Fire måneder se-
nere ankom Brigham Young til New
York City. Han var omsider blevet
rask, men stadig ikke fri for uheld. Da
han i Brooklyn gik ombord på en
færge, faldt han hårdt ned på en stor
jernring, hvorved hans venstre skul-
der gik af led. Medens ot af hans
der gik af led. Medens to af hans
brødre holdt ham fast på dækket, tog
Parley Pratt fat i hans hånd og hev af
alle kræfter, medens han støttede sin
ene fod mod Brighams side. Skønt
dette var særdeles smertefuldt, var
Brigham Young i stand til med sin
højre hånd at få skulderen skubbet
tilbage på plads. De andre bragte
ham så hen til den åbne ild, hvor han
kort efter besvimede. Der gik flere
dage, før han atter var i stand til at
klæde sig selv af og på.
Mindre modige og beslutsomme
sjæle ville for længst have mistet
modet og være blevet tilbage, men
Brigham Young var ikke den, der gav
op, når det drejede sig om at op-
bygge Guds rige. Han fortsatte, gik
ombord på skibet og var søsyg det
meste af vejen til Storbritannien. Han
var så afmagret, da han nåede Eng-
land, at hans egen fætter, Willard
Richards, ikke engang kunne kende
ham.

378

Fotografi af de oprindelige
mormonemigranter i Echo
Canyon i 1867.

Der står en meddelelse,
underskrevet af præsiden-
ten, på dette kranium.

Efter at have arbejdet hårdt i mis-
sionsmarken i månedsvis, vendte han
hjem igen. Hans offer havde været
Herren behageligt. Da han nåede til-
bage til Nauvoo, blev ældste Young
modtaget med disse ord:
„Kære og højt elskede broder Brig-
ham Young! Sandelig, så siger Her-
ren til dig min tjener Brigham:
„Du behøver ikke som tidligere at for-
lade din familie, thi dit offer er mig
velbehageligt.

„Jeg har set dit arbejde og din møje
på rejserne for mit navns skyld.
„Derfor befaler jeg dig, at du skal
sende mit ord omkring i verden og
fra nu af og for altid drage særlig
omsorg for din familie. Amen." (L &
P. 126:1—3)

Sådan blev Brigham Young forberedt
til stillingen som profet. Ikke en, men
mange gange havde han bogstavelig
talt anbragt sit liv på Guds alter i sin
iver for at fremme Guds rige her på
jorden. Alt andet i hans liv var under-
ordnet i forhold til dette mål; han
troede på sagen af hele sit hjerte.
Senere, og netop på grund af denne
forberedelse han havde gennemgået,
blev han den ideelle for Herren, når
det drejede sig om at opmuntre andre
til at slutte sig til dette nye samfund.

Hans liv var fuldstændig helliget Her-
ren.

Som profet skrev han senere i sit liv:
„Jeg har bestandig Zion for øje. Det
er ikke vor mening at vente på engle-
besøg, eller på, at Enok og hans
fæller skal komme og opbygge Zion,
nej, vi vil gøre det selv. Vi vil dyrke
vor hvede, bygge vore huse, indhegne
vore gårde, tilplante vore vinmarker
og plantager, og frembringe alt, hvad
der kan tjene til at holde vore lege-
mer sunde, og på denne måde har vi
i sinde at opbygge Zion her på jor-
den, vi vil rense den og fjerne alle
giftstoffer." (Denne udtalelse er ikke
blevet mindre betydningsfuld i vore
dage med alle vore økologiske prob-
lemer.)

Så fortsatte han:

„Lad der gå en velsignet indflydelse
ud fra os til alle de ting, over hvilke
vi bestemmer; over den jord, vi dyr-
ker, over de huse, vi bygger og over
alt, hvad vi ejer, og hvis vi ophører
med at have nogen som helst for-
bindelse med det, der er korrupt, og
forankrer Zion fast i vore hjerter, i
vore hjem, i vor byer og hele landet
over, så vil vi til sidst overvinde hele
jorden, for vi er jordens herrer; og i
stedet for torne og tidsler vil hver urt,

der er gavnlig til føde for mennesket
og til at besmykke jorden, blomstre
frem fra dens overflade."
Kort sagt var det nye samfund ikke
blot et spørgsmål om at planlægge
byer og plantager for Brigham
Young. Det var et spørgsmål om at
opbygge et bosted, der var engle
værdig, et lille stykke himmel her på
jorden. Uddannelse og undervisning
kom til at spille en stor rolle, og han
forudså den tid, da mormonismens
Zion mod vest ville være et sted, der
skulle vises frem for mennesker fra
alle verdens riger, som ville komme
dertil for at lære af vort eksempel.
Hans drøm er på mange måder
endnu uopfyldt, fordi mange af os
ikke indser betydningen deraf. Man
fristes til at spørge vor generation:
„Hvor i kirken i dag findes der et
ungt menneske med drømme som
Brigham Young, som på samme
måde er villig til at hellige sig dette
mål med lige så uforfærdet iver?"
Det ideele svar ville være: „Her i vor
egen stav, i vort eget ward."

1. Zions Lejr — organiseredes den 7 maj, 1834,
i henhold til en åbenbaring. Joseph Smith var
den øverste chef for adskillige afdelinger, der
havde hver sin leder.

379

Højdepunkter i
Brigham Youngs liv (1801—1877)

Uuni

Alder

1801

—

Blev han født i Whittingham, Vermont

1815

14

Moderen dør, han må tjene til sit eget ophold, bliver til
sidst tømrer

1824

23

Gifter sig med Miriam Works; hun dør i 1832

1832

31

Bliver døbt og ordineret til ældste

1834

33

Gifter sig med Mary Ann Angell

1835

34

Ordineret til apostel

1839 — 41

38-^0

På mission i Storbritannien

1844

43

Joseph Smith myrdes; B. Y. bliver leder af kirken, som præsident
for De Tolvs Råd

1846--47

45-^16

Leder udvandringen til Salt Lake City

1847

46

Opretholdt som præsident for kirken

1850

49

Bliver guvernør for Utah territoriet

1853

52

Nedlægger hjørnestenen til Salt Lake Templet

1857—58

56—57

Utah-krigen

1867

66

Tabernaklet fuldført

1877

76

St. Georges Templet indvies, som det første tempel i vesten

29. aug.

1877

76

Dør.

Dette skrivebord er lavet
specielt til Brigham Young.
Det blev ofte brugt af ham
og hans rådgivere.

380

ÆLDSTE STERLING W. SILL,
assistent til De tolvs Råd

For nogen tid sfden hørte jeg en stor
forretningsmand give en interessant
opskrift på, hvorledes man opnår
succes. Han sagde, at når man over-
vejer at udføre et eller andet, må et
af de første skridt, man tager være
det, at beslutte sig til, hvad man
under ingen omstændigheder må
gøre. Der er f.eks. i forretningslivet
visse uærlige forhold og forkerte
fremgangsmåder, som på afgørende
vis må udelades fra ens område på
forhånd, og ved planlægningen af et
lykkeligt ægteskab er der utrovær-
digheder og illoyaliteter, som aldrig
må bringes med. Når man definitivt
har udeladt disse ting, som man ikke
må gøre, så kan man koncentrere al
sin tid og energi om de ting, der skal
gøres.
Men vi vil altid løbe ind i store van-

skeligheder, hvis det ikke lykkes for
os at tage faste og varige beslutnin-
ger, som kan lede os i vigtige sager.
En psykiater sagde engang til en
nervepatient: „Har De nogensinde
vanskeligt ved at tage en beslutning?"
Patienten svarede: „Både ja og nej."
Et „ja-nej-menneske" er en svag per-
son. Et ubeslutsomt menneske, der
gør langt flere fejltrin, end han burde.
For nylig var der en mand, der søgte
hjælp i et moralsk spørgsmål, og han
blev spurgt: „Hvad vil De gøre, når
De står overfor den næste fristelse?"
Han svarede: „Hvordan kan jeg vide
det, før jeg ved, hvilken fristelse det
drejer sig om?" Hvis denne mand
ikke kan beslutte sig til at reagere po-
sitivt, selv mens han udtrykker sin be-
klagelse, hvilke chancer vil han så
have, når han næste gang ophidses
på grund af sine svagheder? Vi
påfører os selv et alvorligt handicap,
når vi fuldstændig afviser tanken om
at tage et standpunkt om disse vig-

tige spørgsmål vedrørende moral,
ærlighed, retskaffenhed, flid og reli-
gion. En af de fremgangsmåder, der
bedst illustrerede, hvorledes man på
forhånd kan undgå fejltrin, blev an-
vendt af Herren selv, da han prøvede
på at gøre Israel til den største nation
på jorden. Tre måneder efter, at de
var blevet befriet fra deres ægyp-
tiske fangenskab, samlede han dem
foran Sinaibjerget. Der gav Gud dem
de ti bud, som omfattede en række
ting, som de under ingen omstændig-
heder måtte gøre. For selv Gud kunne
ikke lave en stor nation ud af mor-
dere, løgnere, tyve, ateister, ægte-
skabsbrydere og sabbatsbrydere.
Tilsyneladende prøvede Herren på at
fremstille budene på en sådan måde,
at de var lette at huske. Dette minder
mig om en historie om en chef-
ingeniør i et firma, han blev fyret fra
sit arbejde. Han spurgte direktøren,
hvorfor han var blevet afskediget.
Direktøren svarede: „De har lavet en

38'

fejltagelse, som har kostet firmaet en
masse penge." Ingeniøren sagde:
„Men husker De ikke, at jeg advarede
firmaet imod at gøre det?" Direktøren
svarede: „Ja, jeg husker, at De ad-
varede os imod at gøre det, men De
slog ikke i bordet, dengang De ad-
varede os."

Sådanne understregninger af en ide,
er ofte ligeså vigtig som ideen selv.
For nylig sagde en præst i radion, at
han aldrig talte om de ti bud i sin
kirke mere, fordi det ikke mere var på
mode. Han sagde også, at tonefaldet
i budene var for hårdt til folks store
følsomhed i vore dage. Denne præst
sagde også, at i stedet for at anvende
så stærke vendinger som at befale
og / må ikke, skulle Herren have an-
vendt nogle mildere ord som f.eks.:
Jeg anbefaler, jeg foreslår eller jeg
råder jer til. Milde ord bliver ofte
modtaget ret flygtigt, hvilket fører til
vaklende indstillinger med vage me-
ninger og dermed overtrædelser. Vi
ved, hvor let vore dages liberalitet
kan forårsage de alvorligste synder og
ødelæggelse. Men Herren tillod ikke
sådanne ting optaget i de ti bud.
Han kom ned på bjerget i en sky af
ild, hvorfra røgen vældede frem som
fra et ildsted. Han kom med en sådan
kraft, at bjerget rystede og folket
skælvede. Til akkompagnement af lyn
og torden gav Herren på dette hel-
lige bjerg folket dets grundlæggende
love og optegnede nogen af de ting,
som de ikke måtte gøre. Han sagde:

1. Du må ikke have andre guder end
mig.

2. Du må ikke gøre dig noget udskå-
ret billede eller noget afbillede af
det, som er oppe i himmelen eller
nede på jorden eller i vandet un-
der jorden.

3. Du må ikke misbruge Herren din
Guds navn.

4. Kom hviledagen i hu, så du holder
den hellig.

5. Ær din far og din mor.

6. Du må ikke slå ihjel.

7. Du må ikke bedrive hor.

8. Du må ikke stjæle.

9. Du må ikke bære falsk vidnes-
byrd imod din næste.

10. Du må ikke begære din næstes
hus, hustru eller træl, hans okse
eller æsel, eller noget, der hører
din næste til.
Disse ord kan læses på mindre end
30 sekunder og hvis de blev efter-
levet, ville de hurtigt omdanne jorden
til et paradis for Guds børn. Men vi
ikke alene undlader at adlyde disse
love, vi kender dem ikke engang. Der
var engang en mand, der sagde til
sin ven: „Jeg vil give dig 25kr., hvis
du kan man sige mig et af de ti bud."
Vennen accepterede tilbudet og de-
monstrerede sin kundskab ved at sige
følgende: „Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to . . ." Hertil sagde
vennen: „Vær så god, her er pen-
gene, jeg troede ikke, du kunne gøre
det."

Men når vi affærdiger de ti bud, så
gør de ti bud det også af med os. Vi
opfylder nemlig Ezekiels profeti, der
siger: „Se, alle sjæle er mine; både
faderens sjæl og sønnens sjæl er
mine; den sjæl, der synder, den skal
dø." (Ezek. 18:4) Synd er noget me-
get betydningsfuldt, for som Martin
Luther engang sagde: „Een mangel
kan ødelægge ti dyder."
En bankier kan lade en forpligtelse
gå lige op med noget af samme
værdi; men du kan ikke gøre dette,
når det drejer sig om noget så be-
tydningsfuldt som livet, da det er så-
dan, at adskillige store dyder kan
gøres virkningsløse af bare en dår-
lig. For nylig blevtre mænd diskuteret,
før antagelsen til en vigtig opgave.
Om en af dem blev det sagt: „Han ar-
bejder godt og han kender sit ar-
bejde, men han er uærlig." Om en
anden blev der sagt: „Han er ærlig
og meget dygtig, men vil ikke ar-
bejde." Om den tredie blev der sagt:
„Han er meget dygtig og vel lidt, men
han er umoralsk." Ja, de rosende ting
er dejlige, men når vi skal summere
det hele op og nå frem til de mindre
rosende, må vi alle passe godt på.
Man kan ikke opveje lidt umoralitet
med lidt flid, eller lidt uærlighed med
lidt duelighed, eller lidt ateisme med
nogle gode beslutninger.
Sidste år blev der i USA arresteret

over fire millioner for røveri af beløb
på over 50 dollars. Af disse var de
777.000 biltyverier. Mange mennesker
sætter deres egne opfattelser af en
ny moral i stedet for de ti bud. Vi har
millioner af ateister og der forekom-
mer et mord eller et selvmord hvert
kvarter døgnet rundt. Denne ændrede
opfattelse af budene siger nu: „Du
må ikke slå ihjel, medmindre nogen
kommer i vejen for dig", eller: „Du
må ikke begå hor, medmindre du kan
lide din partner" eller: „Du må ikke
have andre Guder for mig, med-
mindre du får et bedre tilbud." Nogen
er endda gået så vidt, som til at for-
kaste den af Gud givne ansvarlighed.
En ung kvinde blev for nylig spurgt
af en journalist, om hun troede, at
det var forkert at bryde de ti bud. Hun
sagde: „Hvem er jeg, der kan sige,
hvad der er rigtigt eller forkert." No-
gen siger også, at det alligevel ikke
betyder noget, om vi gør det ene eller
det andet.

Herren har imidlertid også i vore
dage bekræftet og understreget
disse store love, som blev givet på
Sinai. I Lære og Pagter afsnit 59 vers
6, har han sagt:

„Du skal elske din næste, som dig
selv. Du skal ikke stjæle, ej heller
bedrive hor, ej heller slå ihjel eller
gøre noget sådant." Vi gør mange
ting, som er „noget sådant" og bryder
på den måde de ti bud.

Det er let for halvt-troende og ufuld-
komne at gøre sig skyldige i disse
nedbrydende synder, der opstår på
grund af ubetydelig gudsfrygt, be-
grænset moral og en ringe indsats.
Ulydighed og dorskhed pålægger os
altid en række byrder, der er alt for
tunge til, at vi kan bære dem.

Jeg var ikke på Sinai, da de ti bud
blev givet, men jeg ved alligevel,
ligesom enhver, der var til stede, at
det er rigtigt at adlyde Gud og ære vore
forældre. Jeg ved, at de mennesker,
der holder sabbaten hellig, vil være
anderledes end de, der ikke holder
den hellig. Jeg ved lige så godt som
de på Sinai bjerget, at det er forkert
at spotte, stjæle, begære, bære

382

falsk vidnesbyrd, slå ihjel, bedrive hor
eller gøre andre lignende ting.
Gennem Malakias sagde Herren:
„Skal et menneske bedrage Gud?
I bedrager mig jo! Og I spørger:
.Hvormed har I bedraget mig?' ,med
tienden og offerydelsen. I trues med
forbandelse og bedrager dog mig, ja,
alt folket gør det!'" (Mal. 3:8—9)
Hvis de mennesker, der ikke betaler
deres tiende, anses for at stjæle fra
Gud, og vi gør det samme, så stjæler
vi også fra Grud. Når vi stjæler fra
Gud, stjæler vi også fra os selv.
Medmindre vi beslutter os til at øde-
lægge vor arv, må vi sætte nogle
stærke og beskyttende forsvarslinier
op som grænser, langs den lige,
smalle vej, der fører til Det cestiale
Rige.

Vi bør også tegne nogle tykke, gule
streger, der adskiller det rigtige fra
det forkerte og samtidig opsætte
nogle stopsignaler ved de blindgader,
hvor færdsel er forbudt.

Gud har selv sagt, at han kan ikke se
på selv den mindste synd med over-
bærenhed og at synd ikke kan til-
lades i hans nærværelse. Når vi ud-
viser en dårlig opførsel, sætter
dårlige eksempler eller gør forkerte
ting, modarbejder vi hans hensigter.
Vi tilsidesætter det vigtige bud, som
siger: „Du må ikke bære falsk vid-
nesbyrd", når vi påberåber os at
være Guds børn og dog går omkring
og optræder som forældreløse, syn-
dere, slyngler og svæklinge.
På grund af vor fødselsret, vor intel-
ligens, vore pagter og vore opgaver,
er vi alle særlige vidner for Gud og
har en del meget vigtige ting, som vi
skal gøre. Gud er vor evige him-
melske Fader. Vi er alle hans re-
præsentanter i det største af alle fa-
milieforetagender, som Jesus henvi-
ser til som: „Min Faders bolig." Det
er en bolig, der opbygger retskaffen-
hed, karakter og evigt liv for hans
børn. En af de ting, som vi skulle gøre

meget ofte, er at rette os op åndeligt
og atter gå til Sinaibjerget, og hente
forråd af de ting, som Gud selv har
afmålt til os.

Hvis vi lægger vægt på disse ting, vil
vi have større sikkerhed for at bor-
teliminere de ting, der under ingen
omstændigheder må gøres. Må Gud
hjælpe os til dette, beder jeg om i
ydmyghed og i Jesu Kristi navn.
Amen. Q

383

BISKOP J. H. VANDENBERG,

præsiderende biskop

(Søndag morgen 3. Oktober 1971)

I Jobs bog læser vi om, hvad Herren
sagde til Job: „Omgjord som en mand
dine lænder, jeg vil spørge, om du
skal lære mig! Hvor var du, da jeg
grundede jorden? Sig frem, om du
har nogen indsigt!

Hvem bestemte dens mål — du ken-
der det jo — hvem spændte måle-
snor ud derover?

Hvorpå blev dens støtter sænket,
hvem lagde dens hjørnesten, mens
morgenstjernerne jubled til hobe, og
alle gudssønner råbte af glæde? (Job
38:3—7)

Dette lille uddrag af skrifterne hen-
tyder til vor forudtilværelse hos Gud,
da vi i hans nærhed frydede os over
hans meddelelse til os hans børn, om
skabelsens plan på hvilken den men-
neskelige race skulle baseres.
Vi tror, at vi, da planen blev præsen-
teret for os, accepterede den og mod-
tog det privilegium at kunne arbejde
os frem til et evigt liv.
William Wordsworth1 må have tænkt
meget over livets mysterier, da han
blev inspireret til at skrive: „Ode til
forståelse af udødeligheden." Heri
siger han:

Vor fødsel er kun en søvn og en
glemsel,

Den sjæl, som løfter sig med os,
vort livs stjerne
har sin oprindelse andet steds

og kommer fra det fjerne;
ikke i det fuldstændig glemte,
og ikke i yderste nøgenhed,
men som voksende skyer af herlighed
kommer vi

fra Gud, som er vort hjem.
Vor hjemlige amme gør alt,
hvad hun kan,

for at hendes forsterbarn, hendes
beboer, mennesket,
skal glemme de herligheder, han har
kendt,

og det kejserlige palads, hvorfra han
kom.

Henry Ward Beecher2 har sagt: „Gud
spørger ikke nogen, om de vil accep-
tere livet. Der er ikke noget valg. Man
må tage det. Det eneste valg er:
.Hvorledes'." Jeg vil dog i parantes
bemærke, at vi virkelig valgte at
komme til jorden. Gud tvinger ikke
sine børn.

Det valg vi nu har, drejer sig om,
hvordan vi skal leve vort liv. Vi har
mulighed for at vælge under de om-
stændigheder, hvor vi befinder os, i
løbet af vort liv.

Vi må vælge, medens vi er omgivet
af jordens påvirkning såvel som af de
mennesker, vi er tilknyttet. Lige fra
profeter til ateister er spørgsmålet nu:
„Hvordan vil vi gå fremad? Vil vi gå
fremad, eller falde tilbage? Vil vi
fuldføre vort livs formål, eller vil det
blive spildt?

Ved at acceptere livet må vi tage
verden, som den er, en kamp mellem

godt og ondt. Der er naturligvis no-
gen, som gerne vil have, at vi skal
tro, at der ikke er noget, der er godt
eller ondt, men denne bedømmelse
går mod natures love om de modsæt-
ninger, der findes, såsom varme og
kulde, lys og mørke, tryk og vacum
og meget andet.

Vi er nødt til at bruge vore øjne, så-
ledes at vi kan se. Vore ører, så vi
kan høre. Vort hoved, så vi er i stand
til at tænke og gøre vore egne valg,
medens vi filtrerer alt det dårlige fra,
som vi hører og ser. På den måde kan
vi kende sandheden i det, vi føler i
vore hjerter, hvilket bekræftes af Hel-
ligånden. Tro på Gud er en nødven-
dighed for at kunne opnå Helligån-
dens vejledning. At have tro på Gud
er hele grundlaget for et fuldt lykke-
ligt liv. Uden denne tro kan livet for-
spildes. Beviset på Guds eksistens
brder sig ud i hele universet.
Abraham Lincoln sagde: „Jeg forstår,
hvordan det er muligt for et men-
neske, der beskuer jorden at være
ateist, men jeg kan ikke fatte hvordan
han kan kigge op i himlen og sige, at
der ingen Gud er." Jeg tror, jeg ved,
hvad Lincoln mente med denne frem-
stilling.

For nogle år siden sagde jeg ja tak
til en invitation til en „Far og Søn ud-
flugt", hvor man i fællesskab til-
bragte en anstrengende men interes-
sant dag på hesteryg, målet var en sø
oppe i Idahos bjerge. Sent om afte-

384

nen, efter at alle lejrbålene var
brændt helt ned, og enhver af os
havde fundet en plads at sove på
under den åbne himmel, lå jeg på min
ryg og stirrede opad. Det var en nat
uden måne, og jeg havde aldrig set
sådan et smukt syn. Himlen var lige-
som, den var levende med de lysende
stjerner og planeter. Hvor jeg følte
mig lille i sammenligning med det
umådelige univers. Jeg fyldtes med
taknemmelighed, da jeg tænkte på
Guds storhed, på hans værk, jorden,
himlen, alt sammen skabt i en hensigt,
for hans børn, menneskeheden.
Denne oplevelse har fæstnet sig i
mig. Jeg var overvældet af dens stor-
hed.

Det minder mig om en hændelse, jeg
har læst om, som fortæller om natur-
forskeren William Beebe,3 der be-
søgte en anden naturforsker, hvis
navn var Theodor Roosevelt.4 Da
William Beebe beskrev besøget
sagde han, at efter aftensamtalerne i
Roosevelts hjem i Sagamore Hill, gik
de to mænd ud på græsplænen og
så op mod himlen for at se, hvem der
først kunne få øje på den svagt
lysende sky under det nederste
venstre hjørne af pegasusfirkanten.
Den ene eller den anden af dem reci-
terede herefter: „Dette er Andromedas
spiral galaxe. Den er lige så stor som
vor mælkevej. Den er en ud af
hundrede millioner galaxer. Den er
750.000 lysår borte, den består af et

hundrede milliarder sole, hver af dem
er større end vor sol." „Efter et øje-
bliks forløb", sagde Beebe, „smilte
Mr. Roosevelt til mig og sagde: „Nu
tror jeg, at vi er små nok, lad os gå
ind i seng."

Kan I forestille jer, hvorledes Moses
følte det, da han sagde: „Nu ved jeg,
som følge af dette, at mennesket er
intet, noget som jeg aldrig før havde
troet." De ord, som Gud talte til
Moses, da Moses blev ført op på et
overordentligt højt bjerg.
Og han så Gud ansigt til ansigt og
talte til ham. (Moses 1:10, 1—2)
Vi læser i første kapitel af Moses Bog:
„Og det skete, at Moses så og bes-
kuede den verden, i hvilken han
skabtes, og Moses så verden og dens
yderste grænser og alle mennes-
kenes børn, som er og blev skabt og
han forbavsedes og undrede sig
meget derover." (Mos. 1:8)
„Og så kom Satan tilsyne og råbte
med høj røst og rasede på jorden og
befalede og sagde: Jeg er den
Enbårne, tilbed mig.'"
„Og det skete, at Moses begyndte at
frygte såre, og da han begyndte at
frygte, så han helvedes bitterhed.
Ikke desto mindre fik han kraft og
styrke ved at påkalde Gud, og han
befalede og sagde:
„,Vig bort fra mig Satan! thi denne
ene Gud, som er herlighedens Gud,
vil jeg alene tilbede."'
„Nu begyndte Satan at skælve, og

jorden rystede, og Moses fik styrke
og påkaldte Gud og sagde:
,l den Enbårnes navn, vig bort, Satan.'"
„Og det skete, at Satan råbte med
høj røst, med gråd og jammer og
tænders gnidsel, og han veg endda
bort fra Moses nærhed, så Moses
ikke så ham." (Mos. 1:19—22)
„Og det skete, at da Satan havde for-
ladt Moses, som var fuld af den Hel-
ligånd, der vidner om Faderen og
Sønnen, opløftede Moses sine øjne
mod himmelen.

„Og da han påkaldte Guds navn,
skuede han atter hans herlighed,
thi den hvilede over ham; (Mos.
1:24—25)

„Og det skete, at Moses påkaldte
Gud og sagde: ,Jeg beder dig fortæl
mig, hvorfor disse ting er således og
hvoraf du dannede dem.'
„Og se Guds herlighed hvilede på
Moses, så han stod i Guds nærhed
og talte med ham ansigt til ansigt. Og
Gud Herren sagde til Moses: ,l mit
eget øjemed har jeg dannet disse
ting. Her er visdom, og den forbliver
hos mig. Og gennem min magts ord
har jeg skabt dem. Utallige verdner
har jeg skabt også dem i mit eget
øjemed, og jeg skabte dem ved Søn-
nen, som er min Enbårne.'" (Mos.
1 :30— 33)

„,Men jeg giver dig kun en beretning
om denne jord og dens indbyggere.
Thi se, mange verdner er gået bort
ved min magts ord, og der er mange,

385

som nu består, og de er utallige for
mennesket; men for mig er alle ting
talt, thi der er mine, og jeg kender
dem.'

„Og det skete, at Moses talte til Her-
ren og sagde: ,Vær barmhjertig mod
din tjener, o Gud, og fortæl mig om
denne jord og dens indbyggere og
ligeledes om himlene, og da vil din
tjener være tilfreds.'

„Og Gud Herren talte til Moses og
sagde: .Himlene er mange, og de kan
ikke tælles for mennesker, men for
mig er de talte, thi de er mine.'

„.Ligesom en jord med sine himle
skal forgå, så skal en anden frem-

komme, og der er ingen ende på mine
gerninger elle mine ord.
„,Thi se, dette er min gerning og her-
lighed — at tilvejebringe udølighed
og evigt liv for mennesket.'" (Mos.
1:35—39)

Tænk på denne beretnings virkning.
Alle Guds skabelser var udelukkende
gjort med det formål, at give hans
børn udødelighed og evigt lev.
Moses blev klar over skabelsens
storhed og formålet dermed, da han
talte ansigt til ansigt med Gud og så
hans værk. Det er kun få, som har
haft en sådan oplevelse. Men andre
har set Guds storhed gennem hans
værk. Abraham Lincoln understegede

denne sin overbevisning, da han
sagde, at han ikke kunne fatte, hvor-
dan nogen kunne se op i himlen, uden
at se at der er en Gud. Jeg havde et
uforglemmeligt vidnesbyrd om Guds
værk. Abraham Lincoln understregede
i Bear Lake County, Idaho. Der er
ingen tvivl om, at mange kunne
forenes i en sådan oplevelse, for det
er blevet sagt: „Vi må trodse os selv
og vende vore øjne mod himlen."
Da Herren talte til Moses, talte Her-
ren om jordens skabelse, og hvor-
ledes han skabte mennesket og in-
struerede det om at lære sine børn,
hvad der var godt og ondt, at alle
mennesker overalt i verden må om-

386

vende sig og uden at de gør dette,
kan de ikke på nogen måde komme
ind i Guds rige, for intet urent kan
opholde sig der.

„Derfor giver jeg dig den befaling, at
du frit skal lære dine børn disse ting
og sige:

„På grund af overtrædelse kom fal-
det, hvilket fald bragte død, og efter-
som I blev født til verden afvand, blod
og ånden, som jeg har dannet, og
blev af støvet en levende sjæl, så må
I også fødes på ny i himmerigets rige
af vand og Ånden og renses ved
blod, ja blodet af min Enbårne, for at
I kan blive helliggjort fra al synd og
nyde det evige livs ord i denne ver-
den og evigt liv i den tilkommende,
ja, udødelig herlighed.
„Thi ved vandet holder I budet, ved
Ånden er I retfærdiggjort, og ved
blodet er I helliggjort;
„derfor er den givet jer for at forblive
i jer; den er himmelens vidne, Tals-
manden, den udødelige herligheds
fred, al sandhed, den, som fremskyn-
der og levendegør alt, som ved alt og
har al magt i overensstemmelse med
visdom, barmhjertighed, sandhed, ret-
færdighed og dom.
„Og se, nu siger jeg dig: Dette er
frelsesplanen for alle mennesker ved
min Enbårnes blod, han, som skal
komme i tidens midte." (Mos. 6:
58—62)

Således er jordens skabelse, frelsens
plan, alt dette er gjort for os. Det
påhviler alle forældre at vide det, og
de må reagere på barnets ønsker,
som det så træffende omtales af
Mamie Gene Cole i hendes digt:
„Barnets opfordring"
Jeg er barnet.

Hele verden venter på mit komme.
Hele jorden venter med interesse på,
hvad jeg skal blive til.
Civilisationen befinder sig i en vægt-
skål.

For det, jeg vil, vil verden være i
morgen.
Jeg er barnet.

Jeg er kommet ind i jeres verden uden
at vide noget om den.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom.
Heller ikke hvordan.

Jeg er nysgerrig, Jeg er interesseret.

Jeg er barnet.

I holder min skæbne i hånden.

I træffer afgørelsen — om jeg skal

have succes eller forfejle.

Giv mig — jeg beder jer — de ting,

der gør mig lykkelig.

Lær mig — jeg beder jer, at jeg må

blive til velsignelse for verden.

Hvilket ansvar for en mor og en far
at reagere på denne bøn fra deres
barn: „Giv mig, jeg beder jer, de ting
der gør mig lykkelig." Det første, jeg
må tænke på, er, at vi ikke kan give
det, vi ikke selv har. Har vi som
forældre de ting, som giver lykke,
hvoraf det grundlæggende er for-
ståelsen af Guds plan, som blev
åbenbaret for Moses, og prøver vi at
leve vort liv i overensstemmelse med
den plan?

Tænker du på dig selv som et lyk-
keligt menneske? Der var engang en
ung mand, som lavede en liste over
alle de ting, han syntes kunne bringe
lykke i livet. Han indbefattede ting
som: Rigdom, berømthed, ære suc-
ces og kærlighed. Det var en ret lang
liste, og han mente, at han havde fået
alt med, men da han stolt viste den til
en ældre ven, sagde denne til ham:
„Du har udeladt det vigtigste af alt:
Fred i sindet" Den unge mand sagde,
at han ikke på det tidspunkt rigtigt
kunne forstå, hvor meget sandt, der
var i det, vennen sagde.

Fred i sindet, en ren samvittighed,
blev af præsident David O. McKay
betegnet som den første betingelse
for lykke. Han sagde: „Det er herligt,
når du kan lægge dig om aftenen
med en god samvittighed, fordi du
ved, du har gjort alt, for ikke at
krænke eller såre nogen."

Disse og talløse andre dyder og for-
hold er alle indbefattet i Jesu Kristi
evangelium. (Man may know for him-
self, Deseret book co. 1967 side 458)
Andre betingelser for lykke, er evnen
til at føle det, som du ved er sandt, at
beherske dine lyster og lidenskaber,
at være i stand til at tage dine egne
beslutninger, ikke at føle misundelse,
at være i stand til at samtale med

Gud i bøn, at være gældfri samt at
være herre over sig selv.
Den anden bøn fra barnet til foræl-
drene var: „Lær mig at blive til
velsignelse for verden", thi det vil
lede mig til lykke, dette fordrer hand-
ling af den enkelte, og er et udtryk
for opofrelse, idet man må give af sig
selv i tjenesten for andre.
I har sikkert hørt den vending, at
enhver af os enten er en del af
problemet eller en del af svaret i den
forstand, at denne verden er fyldt
med problemer. Hvis du er en del af
svaret, er du til velsignelse for verden
og kan lære dine børn at følge dig.
Det er til velsignelse for verden, der-
som man prøver at gøre følgende:

1. Give en hjælpende hånd.

2. Afstå fra at krænke andres ret.

3. Adlyde Guds og landets love.

4. Forsvare retten og kæmpe mod
uretten.

5. Dele sandheden med andre og

6. huske, at Guds største gave er
frelsens plan.

Må vi lede vort og vore børns liv i
denne retning, beder jeg om i ydmyg-
hed og i Jesu Kristi navn. Aman. O

1. Wordsworth, William — (1770—1850)
engelsk digter.

2. Beecher, Henry Ward (1813—1887) amerikansk,
protestantisk præst, redaktør.

3. Beebe, William — (1877—1962) amerikansk
naturforsker, forfatter.

4. Roosevelt, Theodore — (1858—1919) 26. præsi-
dent for De forenede Stater fra 1901—1909.

387

ÆLDSTE

DELBERT L. STAPLEY,
fra De tolvs Råd
Efter generalkonferencen i april i år,
var der et ikke-medlem, en gudfryg-
tig kristen, der oprigtigt bekymrede
sig for verdens ve og vel, som skrev
følgende: „Må Gud velsigne jer og
det vidunderlige arbejde, I gør. Jeg
beder om, at Satan må holdes ude fra
jeres kirke, da vi har fejlet i vort for-
søg på at holde ham uden for
vores."

Desværre er det ikke til fulde lyk-
kedes os at holde Satan uden for vor
— eller rettere Kristi — kirke. Vi har
ikke alle beskyttet os mod Satans og
hans følgesvendes magt ved at leve,
som vi bør leve.

Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om,
at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige er det sidste bolværk for alt,

hvad der er hæderligt, åndeligt, vær-
difuldt og godt her i livet. Som med-
lemmer er det vor pligt at bevise for
verden, at denne påstand er sand, og
det kan vi kun gøre ved vort ek-
sempel.

Herren har advaret sine børn om, at i
de sidste dage skal Satan have magt
over sit rige. (L. & P. 1 :35) At dette al-
lerede er tilfældet idag, ser vi klart,
når vi tænker på de stadig flere mord,
der begås, på den stadig øgede lov-
løshed og på de moralske overtræ-
delser, der er blevet så almindelige.
Alle de standarder, der førhen var så
urørlige, smuldrer nu under presset
fra agnostikerne, ateisterne og an-
dre revolutionære og samfundsom-
styrtende grupper. Mennesker, der
pønser på ondt, skaber sig formuer
ved at handle med narkotika, alkohol,
pornografi og gennem prostitution,

idet de er fuldstændig ligeglade med,
at de er med til at ødelægge de mo-
ralske, etiske og åndelige værdier i
livet. Den eneste måde, hvorpå Satan
kan bindes, er ved, at vi vender hans
fristelser og tillokkelser ryggen og
går den rette vej for Herrens åsyn.
Satan og hans følgesvende er be-
standig på udkik efter svagheder i
den brynje af åndelighed, vi beskyt-
ter os med, og har de først fundet en
sådan, vil enhver form for pres blive
anvendt og anvendt, og enhver snare
blive lagt for vor fod, for at mørket
kan trænge ind i vor sjæl og
ødelægge os.

Hvis menneskenes overtrædelser
stadig tager til, og verden bliver fuld
af uretfærdighed, så vil Guds domme
udflyde i rigt mål over de ugudelige
på jorden. Vort eneste håb om gud-
dommelig beskyttelse ligger i at men-

388

Vi har ansvar for,
at verden bliver frelst

neskene vil være retfærdige og
ydmyge. Herren har lovet, at han vil
have „magt over sine hellige og re-
gere midt iblandt dem." (L. & P. 1:36)
Det kræver virkeligt mod og målbe-
vidsthed at leve som en hellig.
Vi har Guds ord hos os og en for-
ståelse deraf, derfor bør intet med-
lem give efter for den ondes fristel-
ser. Vi har lært, hvad vi bør gøre,
men vi lever ikke efter det, vi har
lært. Hvor mange af os slipper ikke
djævelen løs i vort liv, i vore hjem, i
Guds templer, ved nadvermøder og
ved andre af kirkens møder, simpelt
hen fordi vi undlader at følge Guds
bud? Vi har skrifterne foran os og
Guds levende budbringer, der er sat
her på jorden for at lede og råde
os indenfor alle områder af vort liv,
er iblandt os. Herren forventer af os,
at vi skal adskille os fra andre men-
nesker. Vi skulle være et særligt folk
for ham; og ydermere bevise, at vi er
et særligt folk ved vor opførsel i al
almindelighed og ved vor lovlydighed
overfor ham.

For kort tid siden mødtes en frem-
trædende og landskendt spejderle-
der, et ikke-medlem, med en gruppe
af kirkens spejderledere, da han al-
ligevel besøgte Salt Lake City. Han
nævnte den storslåede måde, hvor-
på kirken har anvendt spejder-
programmet til sine drenges fordel. I
sin tale sagde han følgende:
det er min overbevisning, at kir-
ken vil frelse verden. . . Det er store
ord . . . men det er sandt, og jeg hå-
ber, at I altid vil tænke på det
ansvar, der hviler på jeres skuldre."
Jeg skrev til denne mand og spurgte,
om jeg måtte anvende hans udtalel-
ser. Som svar herpå, skrev han:
„Det er mig en glæde, at kunne sige,

at jeg ikke har ændret mening an-
gående den udtalelse, som De re-
fererer til i Deres brev. Faktisk ville
jeg føle mig beæret, hvis De ville
gøre brug af udtalelsen, hvor det nu
er passende. De og Deres fæller ud-
fører et glimrende arbejde. Bliv ved
med det."

Hvor er det dog dejligt, at kirken har
venner, der har så høje meninger om
kirken og dens medlemmer.
Jeg tror, at Jesu Kristi Kirke af Sidste
Dages Hellige virkelig kan frelse ver-
den, hvis Guds hellige vil leve, som
de bør. Hver eneste gang vi svigter
evangeliets principper blot en lille
smule, er det helt sikkert, at en eller
anden har lagt mærke til det og udfra
dette har dannet sig et ufordelagtigt
indtryk af os og af kirkens åndelige
værdier. Vor trofasthed er det, der
giver mening i de principper, vi lærer.
Frelseren understregede dette, da
han sagde: „Således skal jeres lys
skinne for menneskene, for at de må
se jeres gode gerninger og prise je-
res Fader som er i Himlene." (Matt.
5:16)

At skulle frelse verden er et stort
ansvar. Dette ansvar hviler ikke på
kirkelederne alene, men også på
samtlige medlemmer. Jesu Kristi
sande evangelium er verdens håb.
Det er den eneste plan, der kan for-
ene folkeslag og nationale grupper og
nedbryde de barrierer, der i dag
adskiller menneskene. Historiens for-
løb har vist os, at mennesket ikke
kan vende Gud og hans Søn ryggen
og samtidig leve i fred og sikkerhed.
Ingen enkeltperson og intet folk kan
modarbejde Guds befalinger og sta-
dig være i harmoni med ham. I mange
forskellige dele af verden i dag gøres
der oprør mod, hvad der en gang er

fastsat som almindelig hæderlighed
og mod såvel Guds som menneske-
nes love.

Hvad gør vi som medlemmer af kirken
for at frelse verden? Først og frem-
mest bør vi efterleve budene. Vi må
være ærlige overfor os selv og
andre. Vi må være moralsk rene og
ikke leve efter en dobbeltmoral. Vi
må ikke have to forskellige person-
ligheder — en, vi viser om søndagen
og så en til ugens andre seks dage.
Et menneske, der er blevet omvendt
for nylig, skrev et brev, i hvilket han
udtalte, at mormonismen var „som et
pust af frisk luft, ren og vellugtende",
og så nævnede han otte grunde til,
at han havde forladt sin tidligere kirke
og var blevet medlem af Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg vil
nu fremsige alle otte og føje mine
kommentarer til hver enkelt.

1. Et sundt familieliv. Det er hjemmet,
der i højere grad end noget andet af-
gør ens indstilling til alt mellem him-
mel og jord og ens formål i tilværel-
sen. Det har større indflydelse end
venner og kammerater, skolen eller
universitetet eller hvem, man ellers
har omgang med. Hjemmet er den
første skole, man kommer igennem
som barn. Et ideelt sidste dages hel-
ligt hjem er et hjem, hvor standar-
derne holdes, hvor der er gensidig
tillid, fred, kammeratskab og lykke.

2. Selvstændighed og ansvar. Alle
medlemmer af kirken bliver belært
om selvstændighed og ansvar fra
vugge til grav. At opnå evigt liv er
en personlig pligt.

3. Moralsk og fysisk disciplin. Apost-
len Paulus sagde til gaiaterne: „Og
kødets gerninger er åbenbare, så-
som: utugt, urenhed, løsagtighed, . . .
misundelse, drukkenskab. . . Men Ån-

389

dens frugt er kærlighed, glæde, fred,
langmodighed, mildhed, godhed, tro-
fasthed." (Gal. 5:19, 21—22)
Præsident David O. McKay sagde al-
tid, at hvis man vil kontrollere mora-
len, må kan kontrollere sig selv på
enhver måde.

Præsident Joseph F. Smith sagde:
„Intet menneske kan føle sig tryg,
med mindre det kan kontrollere sig
selv; der findes ingen tyran, der er
mindre barmhjertig, eller som bør
frygtes mere end lidenskabernes glø-
dende appetit." (Gospel Doctrine,
Bookcraft, 1939, side 247)
Frelseren advarede os med følgende
ord: „Våg og bed, for at I ikke skal
falde i fristelse! ånden er villig, men
kødet er skrøbeligt." (Matt. 26:41)

4. Børns lydighed overfor forældre.
Apostlen Paulus advarede den efesi-
ske ungdom således: „I børn! vær
lydige i Herren mod jeres forældre,
thi det er ret. Ær din fader og din mo-
der, dette er jo det første bud, der er
knyttet forjættelse til: for at det må
gå dig vel, og du må få et langt
liv på jorden." (Ef. 6:1—3)

Også til de hebraiske hellige sagde
han angående Kristus: „Skønt han
var Søn, lærte han lydighed af det,
han led." (Heb. 5:8)
Lydighed går langt ud over pligten
mod vore jordiske forældre. Vi er
som vor himmelske Faders børn alle
pligtige til at lyde hans bud og befa-
linger.

5. Stræben efter det fuldkomne og
efter at udmærke sig i alle ting.
Evangeliet er givet for at fuldkom-
mengøre de hellige. Frelseren rådede:
„Så vær da I fuldkomne, som je-
res himmelske Fader er fuldkommen."
(Matt. 5:48)

Jesus stillede sine disciple følgende

spørgsmål: Hvad slags mænd

burde I være?" Han svarede selv ved
at tilføje: „. . . Sandelig siger jeg jer:
Som jeg er." (3. Nep. 27:27, under-
stregning tilføjet) Han levede selv så
perfekt, at han kunne udfordre sine
disciple og sige: „følg derfor mig og
gør de ting, som I har set mig gøre."
(2. Nep. 31:12)

6. Kyskhed og nøje overholdelse af

390

den ægteskabelige pagt. Det var en
dejlig oplevelse at læse om den nye
Miss Amerika, Laura Lea Shaefer,
som modigt svarede på de spørgsmål,
som hun blev stillet overfor ved sin
første pressekonference, ved at sige,
at hun var imod sexuelle forbindelser
før ægteskabet. Det er hendes op-
fattelse, at det at ryge marijuana fører
til brug af de hårde stoffer, og at
abort burde være ulovlig. Hun tilfø-
jede: „Jeg er ikke en typisk universi-
tetsstuderende, men jeg føler, at mine
lige og de fleste andre unge men-
nesker mener det samme, som jeg
gør." Sikke et eksempel hendes per-
sonlige standarder er for den ameri-
kanske ungdom.

Utroskab er et brud på den ægteska-
belige pagt og resulterer som sådan
ofte i skilsmisse, som igen undermi-
nerer børnenes tryghed, hvad der ofte
fører dem ud i stofmisbrug, umoralsk-
hed foruden en mængde andre syn-
der, og desuden gør dem inaktive i
kirken. Hvis alle ægtepar holdt den
pagt, de indgik, da de blev gift, ville
der være færre problemer og sorger
i verden i dag. Børn ville ganske na-
turligt forvente, at deres ægteskaber
også ville blive hellige og trygge,

fordi deres forældre viste dem et
eksempel på kærlighed og tillid og
fælles, evige mål.

7. Høje standarder for uddannelse. Vi
lærer at: „Guds herlighed er intelli-
gens eller med andre ord: Lys og
sandhed." (L & P. 93:36) Herren rå-
dede os således: „Og da ikke alle har
tro, så søg med flid og lær hinanden
visdoms ord; ja, søg visdom i de al-
lerbedste bøger, søg efter kundskab
ved læsning og ved tro." (L. & P.
88:118)

Vi lærer også: „Alt, hvad vi i dette
liv opnår på intelligensens område,
skal følge med os i opstandelsen. Og
om et menneske i dette liv ved flid og
lydighed vinder mere kundskab og in-
telligens end en anden, så vil fordelen
i samme forhold være på hans side i
det tilkommende liv." (L. & P. 130:
18—19)

8. „Sidst men ikke mindst", skrev
denne nyomvendte, "kommer den
sunde fornuft." Den sunde fornuft gi-
ver indsigt uden nødvendigvis at føl-
ges med intellektuel forfinelse eller
særlige kundskaber. Den er simpelt
hen en god, sund, praktisk sans, når
det drejer sig om at afgøre, om noget
er rigtigt eller forkert. Alle er født
med en vis portion sund fornuft. Det
gælder bare om at bruge den, at

tænke tingene igennem i stedet for
at handle overilet.

Disse otte virkelig betydningsfulde
grunde er gode for os at huske på og
følge i vort daglige liv.
Evangeliet kan kun inspirere menne-
skene til at leve op til dets standarder
for god moralsk og åndelig opfør-
sel. Vi ofrer ikke noget, der er værd
at eje, når vi holder op med at gå ver-
dens veje og trofast holder Guds be-
falinger. For det at vi viser os vær-
dige i det jordiske liv, giver os ad-
gang til den celestiale del af vor him-
melske Faders rige, når vi forlader
dette liv. Findes der nogen større og
mere ærefuld belønning?
Efter at profeten Lehi var blevet ad-
varet om Jerusalems ødelæggelse,
tog han sin familie og nogle få andre
og forlod den hellige stad. Efter tre
dage i ørkenen slog de lejr i en dal i
nærheden af en flod, (1. Nep. 2:6) der
flød ud i Det røde Hav. På vejen
havde Lehi alvorlige problemer med
sine to ældste og temmelig oprørske
sønner. Medens han så på floden,
sagde han til sin søn Laman: „O,
måtte du dog blive som denne flod
og uophørlig rinde ud i al retfærdig-
heds kilde!" (1. Nep. 2:9)
Mange floder har deres udspring i
rene, krystalklare kilder, der rinder
frem fra bjergsiden. Men som vandet
finder vej mod havet, støder der
andre strømme til hovedstrømmen.
Nogle af disse bistrømme er forure-
nede og besmitter hovedstrømmen,
der i begyndelsen var så ren og klar.
Når floden så omsider når ud til ha-
vet, er hovedstrømmen forurenet i
bund og grund.

Hvor meget ligner dette symbolske
billede ikke livet! Herren har åben-
baret at: „Hver menneskeånd var
uskyldig i begyndelsen, og da Gud
havde forløst mennesket fra faldet,
blev menneskene i den spæde alder
atter uskyldige for Gud." (L. & P.
93:38) Med denne udtalelse in mente
kan vi forstå, hvorfor Frelseren sag-
de: „. . . Hvis I ikke vender om og bli-
ver som børn, kommer I slet ikke ind i
Himmeriget." (Matt. 18:3)
Herren advarede os angående den

tid, hvor et barn når ansvarlighedens
alder: „Men den onde kommer og
borttager lyset og sandheden fra
menneskenes børn på grund af uly-
dighed ..." (L&P. 93:39)
Af denne åbenbaring lærer vi, at
mennesket ved begyndelsen af dets
dødelige liv er uskyldigt for Gud og
derfor er, som floden var i begyndel-
sen, ren og umærket. Ligesom de
forurenede bistrømme kommer til og
forurener hovedstrømmen. Sådan bli-
ver vore liv snavset til, når vi tillader
det onde at komme ind i det. Det er
disse ondskabens bifloder, vi må
være på vagt overfor og kæmpe
imod. „Ugudelighed har aldrig været
lykke," (Alma 41:10) men tværtimod
har ugudeligheden en deprimerende
virkning; den ødelægger samvittig-
heden og nedbryder tilsidst individets
åndelige liv. Et barn, som har mod-
taget forkerte lærdomme fra foræld-
rene og som er galt opdraget, er til-
bøjeligt til at bukke under for det on-
des fristelser og således besmitte og
ødelægge sit liv, både nu og i al evig-
hed. Vi må huske på, at intet urent
kan komme i Guds nærhed. Man vin-
der ikke noget ved at følge ondska-
bens sti. Jo tidligere i livet, vi lærer
denne lektie, des bedre og mere
frugtbart vil vort liv blive.
Det skal være min oprigtige bøn, at
vi alle må kunne stå fast, være tro-
faste og ubevægelige, når det drejer
sig om at holde Herrens bud og såle-
des holde Satan ude af kirken.
Når vi bruger vore kræfter herpå, vil
vi blive værdige eksempler på det, vi
lærer. Vi vil være alvorligt optaget af
at dele vor viden om evangeliet med
vore venner og dem, vi kender, og af
at bære vidnesbyrd om guddomme-
ligheden i det arbejde, vi er optaget
af. Må Gud velsigne os på denne
måde, det beder jeg om i Jesu Kristi
navn. Amen. O

391

Søndag den 2. juli, omkring kl. 2120, afgik præsident
Joseph Fielding Smith ved døden, medens han op-
holdt sig i sin svigersøn, ældste Bruce R. McConkies
hjem. Med ældste Conkies ord: „Hans bortgang var
blid og stille, så rolig og fredfyldt, som var han faldet
i søvn, hvad han jo i virkeligheden var; det var med
ham som med den gamle, om hvem Jesus sagde:
.Lazarus ... er sovet ind'. Han gik bort siddende i den
samme stol, hvori hans elskede Jessie sad næsten
nøjagtig elleve måneder tidligere, da hun blev kal-
det bort."

Vi vil inderligt savne præsident Smith, for han levede
et liv i opofrelse, tjeneste og eksempel. Men som
præsident N. Eldon Tanner sagde: „Dette er ikke en

sorgens stund, men en glædens stund over at vi har
nydt gavn af hans liv og samvær, og velvidende om,
at han er gået ind til den store belønning, hvortil han
var så vel beredt."

Begravelseshøjtideligheden for præsident Smith blev
afholdt torsdag den 6. juli, hvorefter hans legeme
blev stedt til hvile på Salt Lape Citys kirkegård.
Præsident Smith blev født den 19. juli 1876, som søn
af Julina Lambson Smith og Joseph F. Smith, Kirkens
sjette præsident, der var søn af Hyrum Smith, profe-
ten Joseph Smiths broder. Han blev ordineret til apo-
stel i 1910 i en alder af 33. Han blev Kirkens præsi-
dent den 23. januar 1970.

Fredag den 7. juli blev præsident Harold B. Lee i udnævnte præsident N. Eldon Tanner som sin første

Salt Lake templet ordineret og indsat som Kirkens 11. rådgiver og ældste Marion G. Romney fra De Tolvs

præsident. Ordinationen fandt sted efter et møde i Råd som sin anden rådgiver. Præsident Spencer W.

De Tolvs Råd, der havde været Kirkens ledende myn- Kimball blev udnævnt til præsident for De Tolvs Råd.
dighed siden præsident Smiths død. Præsident Lee

392

Fredericia

Grens

nye

kirkebygning

taget i

brug

Mandag den 19. juni 1972 var en min-
deværdig dag for Kirkens medlemmer
i Fredericia. Ved et møde om aftenen kl.
19.30 to 95 medlemmer afsked med Præ-
sident og søster Pehrson, der afløses
fra deres mission. Samtidig glædede
alle tilstedeværende sig over den dej-
lige nye kirkebygning, der ved denne
lejlighed blev taget i brug, endnu in-
den den var helt færdig. Gulvbelæg-
ningen var f. eks ikke blevet lagt.
Mødet var også en afsked med br.
Karl G. Lagerberg fra Kirkens byg-
ningsadministration i Frankfurt. Br.
Lagerberg er kendt af mange søsken-
de, idet han er patriark i Frankfurt
Stav. Til stede ved mødet var også
Str. Lagerberg og Br. Henry A. Hau-
rand, der er br. Lagerbergs afløser
ved bygningsadministrationen i Frank-
furt.

Om eftermiddagen den 19. juni ankom
et dejligt nyt, lille orgel til den nye
kirkebygning. Dette var lige betids nok
til, at det kunne tages i anvendelse

om aftenen, hvor det var til glæde for
alle.

Ved mødet var Præsident Pehrson som
sædvanlig i fin form, og han bar igen
vidnesbyrd om Evangeliets sandhed,
og han fortalte med iver om, hvordan
det altid har været en stor glæde for
ham at kunne arbejde for Kirken.
Det har varet 7 måneder at opføre
den nye bygning, der vil blive taget en-
delig i brug af Fredericia Gren søndag
den 2. juli 1972.

Det første spadestik blev taget af Præ-
sident Pehrson den 4. december 1971
og den 29. marts 1972 kunne der hol-
des rejsegilde ved en hyggelig sam-
menkomst på byggepladsen, hvor
håndværkere og medlemmer skålede
i Lapomme og nød et stykke kranse-
kage. Ved denne lejlighed forærede
Fredericia Grens medlemmer 23 ek-
semplarer af Robert Mullens bog
„Mormoner" til 23 håndværkere og
mestre.
Kirkebygningen er på ca. 160 m2 og

salen kan rumme 110 mennesker. Ved
hjælp af foldevægge kan salen deles i
3 dele. Desuden rummer bygningen 2
små klasseværelser, et meget moderne
køkken, et grenskontor, en bred gang
samt toiletter.

Bygningen opførtes fortrinsvis av lo-
kale håndværksmestre samt for nogle
få entreprisers vedkommende gennem
medlemmernes frivillige arbejde. Dette
sidste beløber sig til ca. 2000 arbejds-
timer fordelt på 12—14 forskellige
brødre og søstre.

Fredericia Grens nye adresse er nu:
Kaitoftevej 19, 7000 Fredericia

KBA

393

Regionalrepræsentant til Danmark

Hidtil har Regionalrepræsentanterne for De tolvs
Råd kun virket i Zions stave. Men i henhold til
bekendtgørelse fra Det første Præsidentskab
den 29. juni 1972, er der med virkning fra 1. juii
1972 udpeget yderligere 35 regionalrepræsen-
tanter, således at antallet kommer og på 107.
Samtidig er antallet af regioner udvidet til at om-
fatte også missionerne, od der er nu i alt 240
regioner. Det gamle system, hvorved missionerne
blev styret af medlemmer af De tolvs Råd og
andre generalautoriteter som „supervisors" er
blevet ophævet.

For Danmarks vedkommende betyder denne for-
andring, at en lokalkendt mand med bopæl i
Utah vil være direkte forbindelsesled mellem ho-
vedsædet i Salt Lake City og os herhjemme. Han
vil overbringe os budskaber, instruktioner, nye
programmer og overvåge trivselen i Danmark

Missionen. Men han vil også i ugentlige møder
med generalautoriteterne tale Missionens sag,
fremføre særlige ønsker eller behov og måske
frembringe danske tanker og ideer, skulle så-
danne opstå, af interesse for hele Kirken.
Som den første sådanne regionalrepræsentant
er udpeget Don L. Christensen fra Bountiful i
Utah, kendt af næsten alle medlemmer i DanmarK
som missionspræsident i årene 1966-69. Vi kunne
næppe ønske os nogen bedre mand end ham,
levende interesseret som han er i danske forhold
og danske søskendes velbefindende, opfyldt af
begejstring og entusiasme for sagen. Der er
ingen tvivl om, at vi i ham har fået en god fortaler
for danske interesser. Derfor kan vi roligt sige
tillykke, både til præsident Don L. Christensen
og til os selv.

JWS

394

Fødselsdage

Stjernen ønsker hjertelig tillykke til
følgende søskende:

Anna Iversen, København, 65 år den 2.
oktober. Hans Petersen, Haderslev, 70
år den 4. oktober. Ingeborg Aloyser,
København, 65 år den 10. oktober. Val-
borg Knudsen, Odense, 75 år den 15.
oktober. Julie Busk, Nordre Gren, 80 år
den 15. oktober. Elise Kirstine Johan-
sen, Horsens, 75 år den 17. oktober.
Marie Schmidt, Esbjerg, 65 år den 18.
oktober. Aage Hjalmar Emilius Nielsen,
Århus, 75 år den 22. oktober. Herman
Sørensen, Silkeborg, 75 år den 22.
oktober. Maren Hagensby, Ålborg, 80 år
den 28. oktober. Lilly Kjær, København,
75 år den 28. oktober. Ellen Pedersen,
Slagelse, 75 år den 29. oktober. Aage
Amandus Bruun, Odense, 70 år den 29.
oktober.

Døde

Århus:

Den 22. februar 1972 døde søster
Christiane Sophie Martine Rudholt, 79

år gammel. Den 13. juni 1972 døde
søster Ovine Marie Haun, 83 år gammel.

Ålborg:

Den 26. mai 1972 døde broder Otto
Alfred Sigvard Simonsen, 76 år gammel.
Den 22. juni 1972 døde broder Hyrum
Lehi Larsen, 61 år gammel.

Hjørring:

Den 15. april 1972 døde broder Jens
Peder Richard Nielsen, 62 år gammel.

Nordre Gren:

Den 16. maj 1972 døde broder Erhardt
William Toft, 58 år gammel.

Missionærafløsninger

Følgende missionærer er blevet hæder-
ligt afløst fra deres arbejde i Den
danske Mission:
12. juni 1972:

Terry Lane Fowler fra Murray, Utah,
efter sidts at have arbejdet i Missions-
kontoret. George Paul Faris fra Spanish
Fork, Utah, efter sidst at have arbejdet
i Missionskontoret. Ronald Lynn Jensen
fra Brigham City, Utah, efter sidst at
have arbejdet i Glostrup.
7. juli 1972:

Carol Kay Watson fra Grand Prairie,
Texas, efter sidst at have arbejdet i
Hvidovre.

Bryllup
København:

Den 10. juni 1972 viedes i Kirken på
Priorvej søster Anne Elisabeth Nordby
Larsen og broder Niels Hugo Hansen.
Stjernen ønsker hjertelig tillykke.

Dåb

København: 20. maj 1972:
Dorthe Bøgh Nielsen døbt af ældste
Brent Farnsworth, håndspålæggelse ved
ældste George Sansom.
27. maj 1972:

Lucjanjan Tyrakowski døbt af ældste
Michael Dalton, håndspålæggelse ved
ældste Danny Stevens. Marianne Hviid
Knudsen døbt af ældste R. W. Black-
more, håndspålæggelse ved ældste
Brent Farnsworth.
1. juni 1972:

Gunner Jensen døbt af ældste Danny
Stevens, håndspålæggelse ved ældste
Michael Dalton.

3. juni 1972:

John Bendix Engmann døbt af broder
Sven-Erik Thomsen, håndspålæggelse
ved broder Hans Henrik Jørgensen.

4. juni 1972:

Jesper Stenholm Paulsen døbt af bro-
der Paul Jørgen Paulsen, håndspålæg-
gelse ved samme.
Herning: 1. maj 1972:
Leo Gudmann Andersen døbt af ældste
Michael Dalton, håndspålæggelse ved
broder Henry Olsen. Kathrine Karoline
Andersen døbt af ældste Michael Dalton,
håndspålæggelse ved broder Henry
Olsen.

24. juni 1972:

Irma Irene Abeise døbt af ældste Rus-
sell Ben Rader, håndspålæggelse ved
ældste Jerry Richard Jensen.
Herning: 24. juni 1972:
Anna Sigrid Martha Kristine Hansen
døbt af ældste Paul Marsden Durham,
håndspålæggelse ved ældste John Dees
Horsens: 3. juni 1972:
Johanna Hansen døbt af ældste Gary
Robinson, håndspålæggelse ved broder
Jan Greisen
VejSe: 1. juni 1972:

Birges' Elmgren Sørensen døbt af broder
Bent Bisgård, håndspålæggelse ved
samme

Ålborg: 20. maj 1972:
Ellen Ditlev Johansen døbt af ældste
John Haupt, håndspålæggelse ved bro-
der Jens Ditlev Pedersen

4. juni 1972:

Arne John Rasmussen døbt af ældste
Larry Perkins, håndspålæggelse ved
ældste Randy Olsen
Vinnie Anita Rasmussen døbt af ældste
Larry Perkins, håndspålæggelse ved
broder Charles J. Larsen
Jørgen Emil Rasmussen døbt af ældste
John Haupt, håndspålæggelse ved
ældste Elray Cook

Hanna Karla Rasmussen døbt af ældste
John Haupt, håndspålæggelse ved
samme
18. juni 1972:

Michael Nellemann Sørensen døbt af
broder Ejnar Sørensen, håndspålæggel-
se ved ældste Frode Madsen
25. juni 1972:

Bente Brødslev Poulsen døbt af ældste
Elray Cook, håndspålæggelse ved bro-
der Kaj Vinther Lauridsen.
Centrum Sjælland: 6. maj 1972:
Martin Stockholm døbt af broder Svend
Åge Stockholm, håndspålæggelse ved
samme
27. maj 1972:

Jens Hansen døbt af ældste Ronald
Jenson, håndspålæggelse ved ældste
Kenneth Giessing

Anders Hansen døbt af Roderick Black-
more, håndspålæggelse ved ældste
Donnie Hudson
Nordre Gren: 28. maj 1972:
Elsebeth Johanna Rasmussen døbt af
ældste George Sansom, håndspålæg-
gelse ved ældste Blaine Luke
30. maj 1972:

Eva Inger Rasmussen døbt af broder
Orla Rasmussen, håndspålæggelse ved
samme

Ordinationer

Centrum Sjælland: 30. april 1972:
Peter Hansen ordineret til lærer af bro-
der Bent Giesmann Lindhardt

7. maj 1972:

Lars Colvig Jensen ordineret til diakon

af broder Bent Colvig Jensen

Odense: 28. maj 1972:
Finn Krejberg Pedersen ordineret til
diakon af broder Jørgen J. Larsen. Vagn
R. S. Westing ordineret til lærer af bro-
der Orla Knudsen. Arne Jensen ordine-
ret til lærer af broder Carsten Larsen.
Svend Erik Jensen ordineret til præst af
broder Karl Ove Nielsen.

4. juni 1972:

Jørgen Mønsted Bendix ordineret til

lærer af broder Henry Haupt

L.D.S. CHURCH
TRANSLATION SERVICES DEP'i
LIBRARY

•ffff

.tra^. „-»8»* y^

- '*2

iw

y

5^*"-

I

<N

/

' / / . /

/

/ /

! &

fåå

■fiåT^TT^T^l

l\*-j

\yjh*^ v *

^

-„ "tf*

'i**»i^»'*W»i«w

SWi?

V-.

^frØ**:

f

'*:■

»SBSaisfa »»*