(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

t>\ 












■r 



. 



\% 



if 



1 



I 




DEJV 

NTJER N E 

September 1972 -121. Årgang -Nummer 9 



* 



å 



■d*. 




'^^SSfc;** 8 *'* 













V 


■ ■■ ■■■■■ -Hk ■■■:' ■'■■ 

Mk "*"-». 


HPf--"™" ■■■ ■ ""^*;^".;. : :.-. 


'åi^^^ttåØ 1 


K 


|{.ilB^ 


20B* 


SS 

i 






j^.jgf?^ 




y 




#ies- '■_.-' i^i va> iN^Sc^idiM^c 


5^3 

9HH 


w* 


i-^'ail^fs 




, . 




*\+&?'. ' ^t*\1 









% ^^K 









,i- ^ - v^: ' 



m*m 



Det inspirerende 
budskab 



AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT, 
assistent til De Tolvs Råd 







Siden udgivelsen af Mormons Bog er arkæologiske og andre videnskabelige 
beviser, som understreger bogens sandfærdighed, fremkommet i en forbav- 
sende fart. 

Men de håndgribelige beviser giver i sig selv ikke noget vidnesbyrd. Ældste 
Milton R. Hunter har sagt følgende: 

„Man kan undre sig over, at så mange intelligente mennesker har forkastet 
Mormons Bog. Måske er det fordi, der er så meget, som de kan kalde mira- 
kuløst, forbundet med dens oprindelse, opbevaring, udgivelse og oversæt- 
telse." 

Apostlen Paulus forklarede, at det kun er igennem Guds Helligånd, at åndelige 
ting kan forstås og modtages af mennesket. 

Paulus forklarer at: „Ingen kender, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd." 
„Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; 
thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes 
åndeligt." (1. Kor. 2:14) 

„Således vil almindelige mennesker, hvis hjerter ikke påvirkes af Helligånden 
se på Mormons Bog og alle de store og vidunderlige ting, som Jesus Kristus 
gjorde fordens tilblivelse og udgivelse, opfattes som menneskelige fantasterier 
og usande. På den anden side set, når Helligånden bærer vidnesbyrd for et 
menneskes hjerte og sjæl om Mormons Bogs guddommelighed, kender de 
åndeligt betonede mennesker denne bogs guddommelige ægthed, og denne 
virkelighed bliver af afgørende betydning for hele deres tilværelse. De føler 
sig hele tiden tilskyndet til at vidne. 
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand. O 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Præstedømmets velsignelser. Af Joseph Fielding Smith 355 

Man kan komme dertil, herfra. Af Marvin J. Ashton 357 

Kærlighed uden betingelser. Af Marion D. Hanks 360 

Præstedømmets ansvar. Af Præsident Harold B. Lee 363 

Et interview med den berømte opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl 366 

Prøv dig selv quiz — med skriftsteder. Af John A. Tvedtnes 371 

S & S 372 

Brigham Young og det sociale ansvar. Af Arthur R. Bassett 375 

I må ikke ... Af Sterling W. Sill 381 

Lad vore øjne vende sig mod Himlen. Af John H. Vandenberg 384 

Vi har ansvar for, at verden bliver frelst. Af Delbert L. Stapley 388 

Børnenes sider 

Pusle-tegning. Af Phyllis Luch 129 

Alt er vel. Af Mary Pratt Parrish 130 

Tal-pusleri. Af Milt Hammer 135 

Vinderne. Af Lovisa Hurtado 136 

Alma den yngre. Af Mabel Jones Gabbott 143 

På omslaget: Den norske opdagelsesrejsende, Thor Heyerdahl, har fornylig 
diskuteret sine rejser med kirkens unge medlemmer. Nogle af deres spørgsmål 
og hans svar findes i denne udgave af Den danske Stjerne. 
Omslaget viser foruden billedet af den opdagelsesrejsende og hans gode 
venner også Ra I under bygning, Ra II i høj sø og fartøjets kæle-abe siddende 
på en af provianttøndeme. 



STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



September 1972 

121. Årgang • Nummer 9 



Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Grant R. Ipsen, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Koordinator: 

Jørgen Ljungstrøm 

Nyheder: 

Ellen Valgren 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 15.- pr. halvår 
kr. 30.- for et helt år, i udlandet 
$ 4.00 for helt år. I løssalg 
kr. 3.- pr. nummer. Betaling 
ved check udstedt til Den 
danske Stjerne, Priorvej 12, 
København F. eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. 
(De nævnte priser er inklud. 
moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 



L.D.S. ■CHDRCH 
TRANSLATION SERVICES 
LIBRARY 



mn . 



Præstedømmemødet 2. Okt. 1971 

PRÆSIDENT JOSEPH FIELDING SMITH 





Mine kære brødre i præstedøm- 
met. Jeg er taknemmelig foratvære 
sammen med jer til dette præste- 
dømmets møde, og jeg vil gerne 
sige et par ord om, hvordan præ- 
stedømmet anvendes til menne- 
skets gavn. 

Dette præstedømme administrerer 
evangeliet. Det er en myndighed, 
der er overdraget os af Herren 
selv, således at vi kan gøre, hvad 
der er nødvendigt for at frelse og 
ophøje os selv og vore venner til 
Himlens celestiale kongerige. 
I en tidlig åbenbaring til Joseph 
Smith sagde Herren: 
„Om du vil gøre det gode og hol- 
de trofast ud til enden, skal du 
blive frelst i Guds rige, hvad der 
er den største af alle Guds gaver; 
der findes ingen større gave end 
frelsens gave." (L& P. 6:13) 



Frelse, som er den største velsig- 
nelse, nogen kan modtage, kom- 
mer gennem lydighed mod evan- 
geliets love og da evangeliet ad- 
ministreres gennem præstedøm- 
mets kraft, er præstedømmet givet 
til os, for at vi og vor Faders 
øvrige børn kan blive velsignede. 
Det er igennem præstedømmets 
kraft og myndighed, at evangeliet 
prædikes, og hvilken større velsig- 
nelse kan blive mennesker til del, 
end at antage evangeliet? 
Det er igennem præstedømmets 
kraft, at mennesker kan blive døbt 
til syndernes forladelse, og at 
de livet igennem modtager den 
frelsende kraft fra Helligånden. 
Vi modtager Det melkisedekske 
Præstedømme ved at indgå en 
pagt. 
Vi lærer at lovprise vort kald og at 



leve af — „hvert ord, der udgår 
af Guds mund." (Matt. 4:4) 
Ægteskab for tid og evighed er 
en „præstedømmets ordre" i hvil- 
ken de implicerede parter loves 
kongeriger og troner, hvis de er 
sande og trofaste mod deres pag- 
ter. 

De brødre, der holder det hellige 
præstedømme, gives, på grund af 
deres tro, mulighed for at hjælpe 
de syge, således at de hellige, der 
tror, kan blive helbredt og raske, 
hvis de da ikke er „bestemt til at 
dø." (L&P. 42:48) 
Således er det på alle områder, 
hvor kirken yder tjenester. Her- 
rens velsignelser tilbydes de hel- 
lige og hele verden gennem de, 
som holder det hellige præste- 
dømme, de, der repræsenterer 
Gud, og som virkelig er hans tje- 



355 




nere og forvaltere og er villige til 
at tjene ham og holde hans befa- 
linger. 

Min bøn til brødrene i præstedøm- 
met skal være, at de vil bruge den 
myndighed, som de har modtaget 
til atvelsigne først sig selv og der- 
efter deres næste, idet de hand- 
ler i overensstemmelse med kir- 
kens regler. 

De, som kan og er værdige dertil, 
skal som svar på dette kald, præ- 
dike evangeliet hjemme og ude i 
verden. 

Mænd skal velsigne deres koner 
og børn. Vi må alle gøre os for- 
tjente til Herrens velsignelser, som 
er de velsignelser præstedømmet 
skænker os. 

Mine kære brødre, det er ikke en 
let sag eller en ubetydelig ting at 
holde præstedømmet i hævd, at 



Herrens kraft og myndighed, hvil- 
ket er givet os ved, at Herren har 
åbnet Himlene i disse sidste dage, 
således at enhver velsignelse igen 
kan blive tilgængelig, ligesom den- 
gang de første menneske kom til 
jorden. 

Det er min bøn, at vi alle må lære 
vore pligter at kende, at vi må 
holde præstedømmet i hævd, at 
vi må ære vore kald, og at vi må 
bruge vort præstedømme til vel- 
signelse for os selv, vore brødre 
og alle de, som værdsætter frel- 
sens plan, som vi udbreder til hele 
verden. 

Jeg vil gerne give en velsignelse 
til alle de, der har modtaget præ- 
stedømmet, som er blevet ordine- 
ret, og som har et job og er tro- 
faste deri. 
Vi er ansvarlige, fordi vi ikke kun 



har modtaget præstedømmet til 
vor egen gavn, men vi har også 
ansvar for at velsigne og gøre 
godt imod alle de mennesker, der 
findes spredt udover hele jordens 
overflade, og som er villige til at 
omvende sig og modtage evange- 
liet. 

Vi må bringe dette frelsens bud- 
skab ud til alle dele af verden. 
Det er vort ansvar. 
Jeg vil gerne erklære jer min villig- 
hed til sammen med jer, mine 
gode brødre, at gøre alt, hvad der 
er muligt for at bringe frelse til 
enhver sjæl, i hele verden, og 
som er villig til at omvende sig. 
Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



O 



356 



Man kan komme dertil, herfra 



ÆLDSTE MARVIN J. ASHTON, 
medlem af De tolvs Råd 



Når jeg ser på denne store forsamling 
bestående af præstedømmets bæ- 
rere, og tænker på, hvad jeg har at 
give jer af det, der ligger mig på 
sinde, kan jeg ikke lade være med at 
tænke tilbage på en fortumlet og 
forvirret ung mand i en storby. 
Han var faret vild. I sin desperation 
standsede han en mand på fortovet 
og sagde: „Hvorledes kommer jeg til 
det og det sted herfra?" 
Efter at have tænkt sig godt om, og 
med tanke på skyskrabere, den tætte 
trafik, forvirrede gader, flodernes 
snoede løb, motorveje, broer og tu- 
neller osv. sagde manden: „Du kan 
ikke komme dertil herfra." 
Jeg har ofte tænkt på dette svar, 
især når jeg har betragtet nogle af 
vore unge i deres nuværende plads i 
livet. 

Nogle er fortabte, vildfarne, forvir- 
rede, bange, syge, usikre og modløse. 
Hvilken tragedie at være i denne 
situation og få det ovenfor nævnte 
svar på sine spørgsmål: „Hvorledes 
kan jeg komme tilbage dertil, hvor jeg 
var?" eller: „Hvorledes kan jeg 
komme dertil, hvor jeg gerne vil?" 
Djævelens disciple lærer os, at der 
ikke er nogen vej tilbage, de siger: 
„Lev livet, det gør alle de andre, vær 
sammen med dem, der er „in", det er 
meget skægere at være fortabte." 
Djævelen er en fjende af Gud og 
frister til synd. 

„Derfor kommer alt godt fra Gud; og 
det, som er ondt, kommer fra djæve- 
len; thi djævelen er en fjende af Gud 
og strider altid imod ham samt indby- 



der og lokker til synd uophørligt og til 
at gøre det, som er ondt." (Mor. 7:12) 
Hvilken dejlig dag det vil være for en 
hvilken som helst fortabt ung mand, 
når han i modsætning til den unge 
mands oplevelse i den store by, vil 
kunne finde nogen, der siger: „Ja, du 
kan godt komme dertil herfra, kom, 
følg mig." 

Jeg erklærer ydmygt, men med hele 
min stillings kraft, til vor „fortabte" 
ungdom de unge mænd og unge pi- 
ger, I kan komme tilbage derfra, hvor 
I står. 

Det store sociale hjælpeprogram i 
vor kirke, der virker i kraft af præste- 
dømmet, rækker en hjælpende hånd 
til vore unge mennesker med sociale 
og følelsesmæssige problemer. 
Som præsident Smith har sagt til os i 
aften, kan vi ved at ære vort præste- 
dømme hjælpe dem til at finde vejen 
tilbage til glæde og gode forhold. 
Unge mennesker, bliv ikke skuffede. 
Gud elsker jer, han bryder sig om jer, 
Han ønsker jer tilbage til sin fold, 
hvor der er trøst, venskab og et 
formål med livet. 

Vi, der er ledere, må nødvendigvis 
gøre vore unge virkeligt begribelige, 
at Gud elsker dem, uanset hvor de er. 
Vi må ofre vor tid og vore talenter på 
dette. 

„Og glem ikke at gøre vel og del med 
andre; thi i sådanne ofre har Gud 
velbehag." (Heb. 13:16) 
Jeg beder til Gud, at vi i fremtiden må 
kunne overføre den positive, lyksalige 
og righoldige levemåde til de, der er 
omkring os. 

Jeg vil i korthed delagtiggøre jer i 
nogle oplevelser, jeg har haft med 
nogle venner, som kan bevise, at du 
kan komme dertil, hvorfra du end er. 



Roger Locke, en af mine venner, er 
for tiden indespærret i Utahs stats- 
fængsel. (Jeg har netop besøgt Roger 
i løbet af de sidste dage og har hans 
og Warden John Turners tilladelse til 
at omtale hans navn og hans tanker.) 
løvrigt vil jeg sætte pris på, at I unge 
mennesker, som bærer Det aronske 
Præstedømme, vil huske, at når jeg 
tager på besøg i fængslet, har jeg 
nogle af de samme vanskeligheder, 
som de indsatte, nemlig, at det er let 
for mig at komme ind men vanskeligt 
at komme ud. 

Det vanskelige ligger i, at jeg bliver 
standset af fanger, som ønsker at tale 
med mig. 

Ved mit sidste besøg standsede en 
ung mand mig, og vi talte sammen i et 
kvarters tid. Jeg mente ikke, at jeg 
behøvede at spare på tiden. 
Da jeg forlod ham, sagde han, og jeg 
vil aldrig glemme det: 
„Tak fordi du ville tale med mig." 
Da jeg kørte hjem den aften, blev jeg 
klar over, at jeg måske havde sagt 
24 eller 25 ord, men det er netop 
sådanne samtaler, hvor vi lytter til 
hinanden, vi behøver mange flere af. 
Men det er en anden sag, lad os 
komme tilbage til Roger. 
Han sagde: „Jeg vil ikke bebrejde 
nogen derhjemme, fordi jeg er i 
fængsel i dag, men det er en kends- 
gerning, at jeg ikke havde noget til- 
hørsforhold til familien." 
Jeg deltager i familiehjemmeaftens- 
programmet her i fængslet. 
Uden de forældre, som jeg har fået 
tildelt gennem det sociale hjælpepro- 
gram, ville jeg have opgivet mange 
gange. 

Disse mennesker elsker mig som 
deres egen søn. Jeg har aldrig følt 



357 



dette før, heller ikke da jeg var en 
lille dreng. 

Med deres og andres hjælp tror jeg 
på, at jeg kan komme tilbage skridt 
for skridt. 

Jeg er ikke stolt af at være i fængsel, 
men jeg er stolt af mine sidste op- 
levelser herinde. 

Vi har en tendens til at bebrejde 
andre, men vi bryder os ikke om at 
bebrejde vore forældre, at de ikke 
skulle elske os, for vi ved, at de gør 
det, men de er måske ikke vejledt til 
at opdrage os i den rigtige retning. 
Måske ville mange af os mene, at 
Roger havde mistet troen på at 
komme tilbage, at han havde gjort for 
mange sidespring, men det mener 
han ikke selv. I stedet takker han nu 
de, som hjælper ham og er yderst 
taknemmelig for den drejning, hans 
liv nu i dag har taget. 
Tilhængere af vor kirke er desværre 
i mindretal blandt de fængslede og 
desværre omtales de ofte af deres 
medfanger på en lidet smigrende 
måde. 

Men denne unge mand, velsignet 
være hans mod, skammer sig ikke 
over at være medlem af Guds „regi- 
ment" i Utahs statsfængsel. Han sy- 
nes at være besluttet på at vende 
om. 

For nogle uger siden besøgte jeg en 
ældste på missionsskolen. Under mit 
interview spurgte jeg: 
„Er din far medlem af kirken?" Han 
sagde: „Nej!" 

„Er din mor medlem af kirken?" 
spurgte jeg. 

Han svaæde med et smil: „Kun lige 
netop!" 

Jeg sagde: „Synes din far om, at du 
rejser på mission?" 
Han svarede: „Nej!" 
„Vil din more gerne have, at du tager 
på mission?" 

„Hun er vist nærmest ligeglad, om 
jeg gør det eller ej." 
„Hvem har haft størst indflydelse på 
din beslutning om at tage afsted?" 
Uden tøven svarede han: „Det har 
jeg selv, jeg har altid ønsket det, fordi 
jeg vidste, at det ville betyde frem- 
gang for mig." 



Jeg så den unge mand i øjnene og 
sagde: „Jeg kan høre og føle, at du 
vil få succes." 

Det var en beslutsom ung mand, der 
nogle måneder tidligere kunne have 
sagt: „Min far er ligeglad, og det er 
min mor også, hvorfor skulle jeg så 
ikke også være det?" 
Denne vidunderlige missionær ken- 
der vigtigheden af at gå fremad, og 
han har mod til at fortsætte ad de 
veje, der fører til lykke. 
Han indrømmede overfor mig, at han 
engang var fortabt, men nu ved han 
helt sikkert, hvor han går hen, og 
hvorledes han skal komme der. 
Under et besøg i et ungdomshjem for 
nogle måneder siden, blev min op- 
mærksomhed henledt på tre unge 
piger, der stod sammen for at over- 
være et kirkemøde. De så ud til at 
være ti — tolv år gamle. 
Jeg fandt senere ud af, at de kun var 
blevet anbragt på ungdomshjemmet 
for nogle få dage, medens man 
prøvede at finde en løsning på nogle 
problemer. 

Inden gudstjenestens begyndelse så 
jeg dem, tilsyneladende optaget af en 
alvorlig samtale. 

„Hvad mon de taler om?" tænkte jeg. 
Min nysgerrighed drev mig nogle få 
skridt nærmere for at opfange nogle 
ord. 

Jeg blev rørt, da jeg hørte en af pi- 
gerne sige til sin veninde: „Jeg gad 
vide, om der kommer nogen i dag, 
som har lyst til at tage mig med hjem. 
Det kunne være dejligt at bo hos 
nogen, som ønsker at have mig." 
Her var enti-årig,som ikke var ønsket. 
Hendes forældre havde givet udtryk 
overfor ansvarsmyndighederne, at de 
var glade, da hun blev sat ind, fordi 
de således blev fri for at skændes 
med hende. 

Hvilken lykke var det ikke senere at 
erfare, at hun med hjælp fra autorise- 
rede socialrådgivere i kirken var 
blevet anbragt i et nyt hjem, adop- 
teret, elsket og vejledt af nye foræl- 
dre. 

Elskelige stedforældre hjælper 
hende nu med at finde vejen omgivet 
at familiens varme sammenhold. 




358 



Mange stofmisbrugere prøver i dag 
desperat at finde vejen tilbage. Det er 
vanskeligt, udfordringen er kolossal. 
Jeg er glad for at kunne fortælle, at 
mange klarer det, takket være ven- 
ner, frivillige medlemmer, bærere af 
præstedømmet, som er interesseret 
og ønsker at hjælpe, og som forstår. 
Vort syn på sagerne, vor forskellig- 
hed, vore hastige kommentarer og 
mangel på tålmodighed, afstedkom- 
mer ofte følgende udtalelser: „Du er 
håbløs. Du kan ikke forandre dig. Du 
er for langt ude." 

Efter at have besøgt en af vore unge 
piger, som har været forfalden til nar- 
kotika i mange måneder, var hendes 
eneste, men mest opmuntrende be- 
mærkning efter tre timers alvorlig 
samtale: „Tak, fordi du ikke af- 
færdigede mig." 

To besøg senere spurgte hun: „Tror 
du, jeg kan blive en god skolelære- 
rinde?" 

Til et oprigtigt — ja — svarede hun: 
„Tak, jeg vil prøve. Jeg er kun tre 
semestre fra at få min lærer- 
eksamen." 

Denne pige klarer det at komme til- 
bage. Nogen tror på hende, og nogen 
har overbevist hende om, at hun kan 
komme tilbage. 

Den tur hun er ude på nu, vil bringe 
hende tilbage til hjemmet. 
Lad alle os, som bærer præstedøm- 
met, unge som ældre, i dag modtage 
udfordringen til altid at søge og 
vejlede de, som midlertidigt er borte. 
Lad os vise dem vejen ved vort ek- 
sempel, vor kærlighed og overbevis- 
ning. 




De fortjener vor hjælp. De ønsker 
vejledning. De behøver vor kær- 
lighed. 

I unge præstedømme-bærere, ær 
dette præstedømme, opbyg jer selv 
ved at medvirke til at hjælpe en, som 
midlertidigt har mistet fodfæstet. 
Det, der står i Mattæus 23:37, er i 
sandhed magtfuldt og værd at huske: 
„Hvor ofte har jeg ikke villet samle 
dine børn, som hønen samler kyl- 
lingerne under sine vinger! og I ville 
ikke." 

Med jeres tilladelse vil jeg gentage 
ovenstående og tilføje to formanende 
ord: 

„Hvor ofte har jeg ikke villet samle 
dine børn, som hønen samler sine kyl- 
linger under sine vinger! og I ville 
ikke, hjælp mig!" 

Hvor mange af os hjælper aktivt 
Herren med at samle sin flok? 
Hvor meget engagerer vi os hver 
især i vore præstedømme-ansvar? 
Hvor mange af os hjælper som råd- 
givere i højrådet, er med i offentlige 
frivillige hjælpetjenester, bruger vore 
medfødte evner til hjælp for de ven- 
ner i kirken, som behøver os? 
Da Frelseren sagde: „Om du elsker 
mig, da vær hyrde for mine får" 
(Johs. 21:16), henviste han ikke bare 
til de, der var sikrede i folden. 
Jeg siger til jer alle denne aften, han 
behøver vor hjælp til at finde de 
fortabte og bringe dem tilbage. 
Marken er moden og klar til høst. 
Den fortabte ønsker at vide, hvor- 
ledes han skal komme tilbage. De 
ønsker, at vi skal vise dem vejen. Lad 
os ikke give op. Lad os ikke trættes. 
Lad os ikke fortvivle. 
„Da lad os ikke blive trætte, thi vi 
skal høste til sin tid, såfremt vi ikke 
giver tabt." (Gal. 6:9) 
Jesus gav os måden, da han sagde: 
„Kom følg mig." 

Jeg synes, at det er af stor betydning 
at vor Frelser sagde: 
„Den, som har set mig, har set Fa- 
deren" (Joh. 14:9), eller sagt således: 
„Den, som har hørt mig, har hørt 
Faderen." 

Eksemplet bar vidnesbyrd. Livet 
bragte det. 



Jeg bærer vidnesbyrd for jer på 
denne dag, at Gud lever, og at dette 
er hans arbejde, og at Jesus Kristus 
er vor Frelser og Forløser. 
Jeg bærer også vidnesbyrd om, at vi 
ved at udføre hans vilje og holde 
hans bud, vil kunne få del i den store 
glæde, som vi kan læse om i 3. 
Johs. 4: „Større glæde har jeg ikke, 
end at høre, at mine børn vandrer i 
sandheden." 

Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. 
Amen. Q 



(Forts, fra side 362) 

elskes, og mine kære brødre, som 
mit femte punkt, vil jeg sige, at de be- 
høver et godt eksempel af gode 
mænd, gode forældre, gode men- 
nesker, som virkelig bryder sig om 
dem. 

Jeg var til min fætters begravelse for 
nogle uger siden, og jeg vil gerne 
give noget videre til jer, som rørte 
mig dybt. Måske er det det budskab, 
som jeg skulle give videre til jer, I 
som kan og vil gøre noget for vor 
store og unge generation. En mand, 
som var min fætters rådgiver, sagde 
om ham: „Enhver dreng har i løbet af 
sit liv ret til at kende en mand som 
Ivan Frame." 

Må Gud velsigne os, at vi kan elske 
dem, acceptere dem, give dem det, 
de behøver, for at de kan blive, hvad 
de ønsker at blive og give, hvad de 
ønsker at give. Det beder jeg om i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



1. En SDH publikation, som udkom fra november 
1839 til februar 184^ 



359 




ÆLDSTE 

MARION D. HANKS, 
assistent til 
De tolvs Råd 




Lige før dette møde begyndte, bad 
broder Stapley mig med et glimt i 
øjet om at stå inde for en historie, jeg 
havde fortalt til All Americans ved 
BYU igår aftes, og hvis mit sind skal 
reagere på broder Petersens store 
tale idag, må jeg fortælle sandheden. 
Historien var mystik broder Stapley. 
Det var en beretning om en mand, der 
spillede golf med dig og broder Tan- 
ner og som sagde, da han kom til- 
bage: „Har du nogensinde spillet golf 
og været den eneste, det har regnet 
pa? 

Jeg kan bevidne for jer, at det 
regnede på broder Stapley og det 
sneede på ham for to dage siden, 
medens jeg så på det. 
Det var, da vi kom ud i et fantastisk 
stormvejr fra det møde, at han fik 
sneen på sig fra en stor gren på et 
træ. Jeg kørte ad veje, der var belagt 
med store grene fra kæmpetræer. 
Jeg var bekymret for, hvad der kunne 
være hændt derhjemme, og mine 
bange anelser slog til. Nogle af vore 
smukke træer var væltet. I baghaven, 
var et hegn blæst omkuld, det havde 
vi i sin tid bygget for at beskytte na- 
boerne, medens vore børn voksede 
op. 

Jeg kunne tænke mig at fortælle jer 
noget alvorligt og sandfærdigt, men 
jeg har ikke et øjeblik været knuget 
af det, for mine tanker har kredset om 
denne aften og det, vi her har talt om. 
Vi taler om frafald, noget som er sket, 
og noget som sker nu, og noget som 
vi ikke ønsker skal ske i fremtiden. 
Gud har fra begyndelsen været 
meget interesseret i sine børn, de der 



360 



er sikre i folden, de der er kommet 
bort, og de der endnu ikke er kommet 
ind. 

Vi taler i aften først og fremmest om 
de, som er inde eller om de, der ikke 
er så meget inde, som de burde være, 
og som vi gerne ville, at de skulle 
være. Jeg læser igen med glæde, 
hvad Alma, profeten, skrev om nogle 
mennesker, der var langt væk fra fol- 
den, og som engang havde været der. 
Han tog tre af Mosiahs sønner, to af 
sine egne sønner og to andre om- 
vendte og drog ud for at prædike for 
Zoramitterne, om hvem det blev sagt, 
at de var faldet i stor unåde, fordi de 
ikke ville holde Guds bud og befalin- 
ger. „De ville heller ikke holde kir- 
kens påbud om daglig at være stand- 
haftige i bøn og anråbelse til Gud, så 
de ikke skulle falde i fristelse. Ja, de 
forvendte Herrens veje i såre mange 
tilfælde og af denne grund gik Alma 
og hans brødre ind i landet for at 
prædike ordet for dem." (Alma 31: 
10—11) 

Da dette hændte, bad Alma en bøn 
til Herren af den slags, som vi i aften 
har hørt om af disse store ung- 
domsledere. 

„O, Herre, vil du give os kraft til at 
bringe dem tilbage til dig i Kristus?" 
„O, Herre, deres sjæle er dyrebare, 
og mange af dem er vore brødre; giv 
os derfor, o, Herre, magt og visdom 
til at bringe disse vore brødre tilbage 
til dig." (Alma 31:34—35) 
Jeg blev for nylig af broder Joe Chri- 
stensen gjort opmærksom på et ud- 
drag af kirkens historie, som jeg del- 
vis vil fortælle jer om. I kirkens do- 
kumentarhistorie, 5. udgave, siderne 
320 — 21 (findes kun på engelsk) kan 
vi læse følgende: „En kort vejledning 
om unge mænds uddannelse og 
kvindernes hjælpeforening fra Times 
& Seasons"' 1 . I vil bemærke, at kom- 
mentatoren siger, at dette har mere at 
gøre med ungdom end med hjælpe- 
forening, men det var altså overskrif- 
ten. Citatet fortsætter: 
„I slutningen af januar 1843 var et an- 
tal unge mennesker samlet i Ældste 
Heber C. Kimballs hus, (I husker, at 
profeten Joseph Smith skrev om 



dette), Ældste Kimball advarede dem 
mod de forskellige fristelser, som 
unge mennesker udsættes for, han 
traf omgående en aftale med ældste 
Billings unge, og endnu et møde blev 
afholdt den efterfølgende uge på sko- 
len i broder Farr's klasseværelse, 
som var fyldt til bristepunktet. Ældste 
Kimball sendte henvendelser til de 
unge mennesker, hvori han opfor- 
drede dem til at studere skrifterne og 
gøre sig klart: ,Hvad deres indre 
stemmer bød dem', og herefter være 
parate til at overtage arbejdet, når 
deres nuværende instruktører og 
ledere var trådt tilbage. De blev også 
opfordret til at søge godt selskab og 
, holde sig fuldstændig uplettede af 
verden."' (L & P. 59:9) 
Profeten anførte derefter, at det 
næste møde skulle holdes i hans hus 
og skønt vejret var barskt, var der 
fyldt til sidste plads. 
Endvidere stod her: „Ældste Kimball 
rettede som sædvanlig en hen- 
vendelse til sine tilhørere, hvori han 
advarede dem mod at tage for meget 
hensyn til deres ungdommelige lyster 
og opmuntrede dem til at være lydige 
og strengt opmærksomme på deres 
forældres råd ..." 

Profeten sagde derefter noget, som 
har rørt mig meget, noget som jeg 
også tror vil røre jer, som har med 
ungdommen at gøre: 
Jeg følte større forlegenhed ved at 
stå overfor dem, end jeg ville, hvis 
jeg skulle stå overfor alverdens 
konger og adelige, for jeg vidste, 
hvilke ulovligheder de sidstnævnte 
kunne være skyldige i, og jeg vidste 
nøjagtigt, hvordan jeg i så fald skulle 
belære dem. Men mine unge venner 
var ikke skyldige i noget, og derfor 
vidste jeg næppe, hvad jeg skulle 
sige. Jeg rådede dem til at organisere 
sig i en forening til hjælp for de fat- 
tige og foreslog dem at hjælpe en 
lammet, engelsk broder, som gerne 
ville have bygget et hus, så han 
kunne få et hjem blandt de hellige. 
Jeg fortalte dem, at han havde samlet 
materialer til formålet, men var ude 
af stand til at anvende dem, og at han 
havde søgt om hjælp. Jeg rådede 



dem til, at danne en komité for at ind- 
samle midler til dette formål og på- 
begynde denne barmhjertighedsger- 
ning, så snart vejret tillod det. Jeg gav 
dem sådanne råd, som jeg anså for 
velegnede til at vejlede dem på deres 
vej gennem livet og forberede dem til 
en strålende evighed." 

Som I ser, er de anstrengelser, vi skal 
gøre os i dag, ikke spor anderledes. 
Det er de samme, og motiveret af 
samme behov og også af den samme 
ånd, som i gammel tid. Profetens er- 
klæring rørte mig, fordi jeg har følt 
ligesom han, de gange jeg har stået 
overfor de unge. Som lærer gennem 
mange år, har jeg grundet over deres 
fremtid, samtidig med at jeg har 
undervist dem, og jeg har levet 
længe nok til at se fuldendelsen af 
mine stolteste håb eller begyndelsen 
til deres fuldendelse for mange af 
dem, og jeg er ked af at sige, at jeg 
også har set, at nogle af mine bange 
anelser har slået til. De unge i dag 
tilhører i virkeligheden en bemær- 
kelsesværdig generation. Ligesom 
mange af jer er jeg helt klar over de 
store problemer, som alle vore unge 
mennesker står overfor, og at mange 
af dem søger desperat efter hjælp. 

Det kunne være interessant, hvis 
nogen af jer kunne følge os blot nogle 
få dage, være med os, når vi kon- 
takter unge personligt, pr. telefon, i 
interviews eller ved brevveksling. 

Det er kun få dage siden, jeg landede 
med et fly i en stor lufthavn og 
mødtes med nogle af jer ledere og en 
smuk ung pige, der var omkring 19 år 
gammel, de kom for at tage imod mig. 
Denne unge pige var taget hjemmefra 
imod sine forældres ønske og havde 
blaffet sig frem til en rock-festival. På 
sin vej hjem fra eventyret, blaffede 
hun sammen med en veninde og blev 
samlet op af lovens håndhævere og 
arresteret for besiddelse af narkotika, 
forhørt og dømt til fem års fængsel. 
Med hjælp fra vore lokale brødre, 
som den stakkels mor kom i for- 
bindelse med gennem biskoppen, fik 
hun en betinget dom og blev frigivet, 
men hun er stemplet og må nu finde 



361 



balance i sit liv. Der er nu visse be- 
slutninger, som hun må tage. 
På mit skrivebord ligger et brev, et 
ud af mange, fra en der i sine kvaler 
råber om hjælp. Tre gange gentages 
ordene: „Vær rar at hjælpe mig!" 
Indenfor få timer har der været flere 
opkald, bl.a. et fra en fortumlet, ung 
mand, der søgte vejledning for sin 
ven ved at rådspørge en kirke, hvis 
indstilling han ikke kan acceptere, 
hvilket han mener, gør hans forhold til 
kirken spinkelt eller utilgiveligt. 
I min hånd har jeg et brev, som jeg 
har modtaget for to dage siden fra en 
trofast og nedbrudt far, hvis søn, som 
var på alder med de før omtalte, tog 
sit liv til trods for elskelige forældres 
indsats og en dejlig familie. Jeg vil 
ønske, at der var tid til at læse en 
beskrivelse om, hvor hårdt disse 
vidunderlige forældre er prøvet. Det 
er en missionærfamilie, en betroet fa- 
milie, en familie hvor der er sammen- 
hold. Nu har denne dreng taget sit liv, 
fordi han var overbevist om sit 
mindreværd, at han havde slået fejl 
og at de fejl, han havde begået, ville 
diskvalificere ham for meget. Hans 
far sendte en kopi af det brev, som 
han efterlod og bad mig om at børe 
brug af det, alt efter min retfærdig- 
hed og hvad mine følelser bød mig 
gøre. 



Hvad kan vi gøre? Hvorledes kan vi 
hjælpe denne dejlige, unge genera- 
tion med at møde deres tids udfor- 
dring. I ved helt sikkert, at vi ikke 
alene omhyggeligt må søge at kende 
deres behov og deres problemer men 
også, hvad vi har at give dem, hvor- 
dan vi kan give dem det, og hvor- 
ledes de ser på os. 
Jeg har tænkt tilbage på mine egne 
oplevelser, og kan hurtigt give et ek- 
sempel eller to. Må jeg være i stand 
til det med Herrens Ånd hos mig, så 
jeg kan fortælle jer, at livet ikke er et 
spørgsmål om: „Smil, tårer eller had, 
men om forståelse." 
Hvad er det for problemer, de unge 
har? Følgende iagttagelser er bas- 
seret på mine egne oplevelser med 
de unge, fra deres liv eller fortalt af 
dem selv. Jeg kan summere dem op i 
fire eller fem behov: 
For det første mangler de tillid. De har 
brug for tro. Det er nødvendigt, at de 
kender læresætningerne, budene og 
evangeliets principper. De har brug 
for en overbevisning og forståelse, 
medens de vokser op. De har behov 
for at ære Gud og at bede, men de 
lever i en tid, hvor alt dette betvivles 
så indgående, og hvor tvivlen yder- 
mere opmuntres. 

For det andet behøver de at blive ac- 
cepteret, som de er og være sammen 
med andre. De behøver en familie, 
den vigtigste sociale foranstaltning i 
denne verden, og selv om de har en 
god familie, behøver de den støtte, 
som andre uden for deres hjem kan 




give dem, fra naboer og venner, fra 
biskopper, brødre eller andre men- 
nesker. 

For det tredie har de brug for at være 
aktivt engagerede, at deltage, at tjene 
og at give af sig selv. 
For det fjerde er de nødt til at lære, 
at de er mere betydningsfulde end 
deres fejltagelser, at de er værd at 
have med at gøre, og at de er elsket 
uden betingelser. 

Jeg knælede ned sammen med min 
familie ved afslutningen af en dejlig 
familieaften, før vor kære datter 
skulle giftes i templet. Jeg tror ikke, 
hun har noget imod, at jeg fortæller 
jer dette, at vi havde leet og grædt, 
indtil hun skulle slutte med bøn for 
os. Jeg husker ikke meget af bønnen, 
tårerne, glæden og sødmen, men jeg 
husker en tanke: Hun takkede Gud 
for den ubetingede kærlighed, hun 
havde modtaget. Dette liv giver ikke 
mange muligheder for at føle sig 
jublende og overstrømmende, men 
jeg havde det vidunderligt den aften 
og takker Gud for, at hun virkelig for- 
står og tror på det, hun sagde. 
Vi kan ikke, mine kære brødre, sætte 
betingelser for vor kærlighed på 
grund af et skæg, perler eller vaner 
og andre mærkværdige synspunkter. 
Der må være standarder, og de skal 
håndhæves, men vor kærlighed må 
være ubetinget. 

Jeg læser her en sætning fra det 
brev, som blev efterladt af drengen, 
der tog sit eget liv: 
„Jeg har intet håb, kun drømme som 
nu også er døde. Jeg var aldrig i 
stand til at opnå et tilfredsstillende 
personligt venskab. Jeg frygtede 
fremtiden og meget andet. Jeg følte 
mig underlegen. Jeg har næsten 
ingen vilje til at foretage mig noget, 
til udholdenhed eller opfattelse af det, 
der er noget værd, så hermed farvel! 
Jeg begyndte at bruge LSD sidste 
sommer. Det er en skærsild." Hvil- 
ken tragisk historie! 
Vi er nødt til at forstå, hvad de be- 
høver. De er nødt til at lære evange- 
liet. Det er nødvendigt, at de ac- 
cepteres, at de tages med, at de 

(Forts, på side 359) 




ansvar 



PRÆSIDENT HAROLD B. LEE, 

1 . rådgiver i Det Første Præsidentskab 



I løbet af den sidste uge, har vi til- 
bragt en eftermiddag sammen med 
vore regionale repræsentanter fra De 
Tolv og anvendt hele tiden til diskus- 
sion under følgende motto: „Kirken 
har brug for ethvert medlem til fælles 
opbyggelse." (L & P. 84:110) 
Vi lavede nogle statistikker, der nu er 
indskrænket til tabeller, som vore re- 
gionale repræsentanter nu vil tage 
med ud til forskellige regionalmøder 
for at understrege nødvendigheden af 
at komme i kontakt med alle, der ikke 
er aktive for tiden. Jeg kan ikke tage 
nogle tal fra en tabel uden at under- 
strege vigtigheden af, hvad vi taler 
om. På et kort figurerer 353.000 bæ- 
rere af Det melkisedekske Præste- 
dømme i kirken, hvoraf de fleste er 
fædre og kun 187.000 er aktive, idet 
de deltog i mindst et nadvermøde og 
et præstedømmemøde hver måned. 
Med andre ord, de blev betragtet som 
aktive, hvis de deltog i den udstræk- 
ning. 

Af de 184.000 mænd over 21 år, som 
havde Det aronske Præstedømme, 
hvoraf de fleste også var fædre, var 
kun 17.000 aktive. Derudover er der 
48.000 voksne mandlige medlemmer, 
som er ordinerede og 117.480 ægte- 
mænd, der ikke er medlemmer, 
hvorauf de fleste også er fædre. 
Således er der ud af ca. 700.000 
mandlige voksne, hvoraf mange af 
dem er fædre, næsten 500.000 af det 
totale antal inaktive, hvis vi ind- 
kluderer uordinerede mænd og ægte- 
mænd, som ikke er medlemmer, i vor 
optælling. 



Brødre, lad os gå ud med en beslut- 
som vilje om at at bringe disse vore 
brødre tilbage til aktivt arbejde under 
en eller anden form. 
En missionspræsident mødtes i en af 
de østlige stater med en gruppe af 
sine missionærer i en hal med søjler, 
disse søjler stod i en række ned midt 
i rummet, og han sagde til en af mis- 
sionærerne: 

„Gå hen og vælt den søjle." „Det kan 
jeg ikke", sagde missionæren. 
„Hvorfor ikke?" 

„Fordi hele loftets vægt hviler på 
denne søjle!" 

Så spurgte præsidenten: „Hvis nu 
denne vægt blev fjernet fra søjlen, 
kunne du så vælte den?" Missionæ- 
ren svarede: „Ja, det er jeg sikker på, 
at jeg kunne." 

Så sagde præsidtenten: „Mine 
brødre, I og jeg kan sammenlignes 
med en af disse søjler. Så længe vi 
bærer ansvarets vægt for denne 
kirke, kan hele helvede ikke vælte os 
omkuld, men når denne vægt tages 
fra os, bliver de fleste af os et let 
bytte for den kraft, der nedbryder 
os." 

Nu ønsker vi at lægge ansvarets 
vægt på enhver præstedømmebærer 
og på enhver far i hjemmene. I må 
huske på, at hvis antallet af disse 
såkaldte inaktive med familier af gen- 
nemsnitsstørrelse forøges, må I regne 
med tusinder af medlemmer af denne 
kirke som, medmindre vi gør noget 
for dem, ikke vil blive beseglet i tem- 
plet og derfor ikke vil kunne være 
sammen som familier efter dette liv. 
Husk at aktivitet er sjælen til ånde- 
lighed. 

Vi formoder, at I indfører dette pro- 
gram. Vi ønsker at biskoppen skal 
instruere hjemmelærere og kvorums- 



ledere til at opgive navne på in- 
aktive medlemmer til deres biskop- 
per, sammen med forslag til, hvordan 
man kan komme i kontakt med disse 
og gøre dem aktive. Vi ønsker, at 
biskopperne skal overgive disse 
navne til deres stavspræsidenter på 
samme måde, således at der gøres en 
fortsat anstrengelse og sker en vur- 
dering i en tid, hvor vi tager os af den 
enkelte fremfor mængderne, og hvori 
vi prøver vor kærlighed og skab- 
erevne under de vilkår, hvorved vi 
bedst kan nå ud til og hjælpe med- 
lemmerne ved at give dem lejlighed til 
at tjene andre. 

Vi har fået disse brødre til at tale, 
som de gjorde her i aften, for at 
henlede jeres opmærksomhed på 
dette vigtige emne. De har alle rørt 
ved noget forskelligt på dette om- 
råde. 

Vi har i kirken mange mænd i for- 
skellige stillinger, som har spurgt: 
„Hvorfor kan vi ikke gå på en mis- 
sion, hvor vi kan bruge vore talenter, 
vor professionelle uddannelse til 
hjælp i Herrens arbejde, i stedet for 
at gå ud på en mission og undervise i 
evangeliet?" 

Dette er et program, som vi vil høre 
mere om, og det er et kald til læger, 
sygeplejersker, landmænd og andre, 
der, ligesom de almindelige mis- 
sionærer, tager ud for egen regning, 
for at hjælpe med at højne vor folks 
standarder, hvor som helst hjælp be- 
høves. Heri ligger en stor chance for 
at styrke mange af de mennesker, 
som beder om at måtte tjene ude i 
marken, hvor de er i stand til det, og 
her er en mulighed for at nå frem til 
alle de, der på en eller anden måde 
er mere inaktive, end de skulle være 
og således give dem noget at gøre. 



363 




Brug jeres fantasi, I ledere, og se til 
at enhver får overladt et ansvar i tillid 
til, at kirken behøver dem til en sær- 
lig opgave. 

Jeg mindes noget, som jeg mener at 
have omtalt før, men jeg vil gerne 
igen i aften omtale den oplevelse, 
Adam. S. Bennion havde, da han be- 
søgte Utahs opdragelsesanstalt. Han 
var mere frimodig end nogen af os 
andre, da vi var derude. Han enga- 
gerede dem i samtaler. 
„Drenge, jeg vil gerne spørge jer om, 
hvad det var, der forårsagede de 
fejltagelser, der bragte jer her til an- 
stalten." 

Efter at have brudt isen, hvilket i vir- 
keligheden syntes at ske, gav de ham 
svar: 

„Vi er her på anstalten, fordi vi på et 
eller andet tidspunkt i vort liv følte, at 



ingen brød sig om, hvad der hændte 
os." 

I og jeg sidder her i aften i sikre 
omgivelser, men må Herren hjælpe 
enhver af os, hvis vi nogensinde 
skulle komme til at føle, at der ikke er 
nogen, der bryder sig om os. En far, 
en mor, eller et inaktivt medlem, 
som føler, at ingen bryder sig om 
dem, ja, den mand eller kvinde er i en 
farlig situation, og vi ønsker, at I skal 
skabe kontakt med alle disse og tage 
en eller anden form for aktivitet i an- 
vendelse, så snart I kan samle jeres 
kræfter til det. 

Jeg var til et møde for ægtepar i 
Provo for nogle år siden, da en kær 
søster bar sit vidnesbyrd, og omtalte 
den glæde, der var kommet ind i 
hendes hjem, efter at hendes mand 
var blevet aktiv i kirken. Hun talte om 



at gå gennem templet med sin mand. 
Hun fortalte, hvor inaktiv han havde 
været, at han havde røget og ikke var 
gået frem i præstedømmet, og hvor- 
ledes nogen tog sig af ham og ende- 
lig hjalp ham til at blive værdig og 
parat til at modtage præstedømmet. 
Biskoppen havde til slut givet ham en 
tempelanbefaling. 

Efter at have beskrevet denne vidun- 
derlige handling, sagde hun: „Her 
kom fire små piger ind for at blive 
beseglet til deres far og mor, og 
denne Guds mand erklærede, at vi nu 
var en familie for tid og evighed." Da 
hun sluttede denne beretning og bar 
sit vidnesbyrd, så hun ud over taler- 
stolen og ned foran, hvor hendes 
mand sad. Hun synes at have glemt 
alt omkring sig i dette øjeblik, der var 
ligesom ikke andre til stede end de to. 



364 



„Far, jeg kan ikke fortælle dig, hvor 
lykkelige pigerne er nu, og hvor glade 
vi er for det, du har gjort for os, for 
ser du, uden det præstedømme, som 
du nu bærer, kunne heller ikke bør- 
nene og jeg være sammen som en fa- 
milie efter dette liv. Tak Gud for vor 
far, som har nøglerne og lukker døren 
op til et hjem for familien i al evig- 
hed." 

Jeg ville ønske, at enhver ligegyldig 
far i kirken kunne have hørt denne 
kvindes vidnesbyrd. 
Vi beder jer, som bærer præstedøm- 
met, væk disse fædre nu, medens 
det endnu er dag, at de kan modtage 
deres velsignelser, før det bliver 
mørkt. 

Må Herren hjælpe os at gøre noget 
nu, og at forstå meningen og det bud- 
skab, som præsident Tanner og de 



mænd, der har talt i aften, har givet 
jer. 

Det er kun et glimt af det, vi kan gøre, 
hvis vi bare vil anvende vort præste- 
dømme, hvilket er Guds kraft og med 
hvilket han arbejder igennem mænd 
til frelse for sine børn. 
At Herren må hjælpe os at gøre 
dette, at fange ideen og nå frem til 
dette mål, som vi vil forsøge at ar- 
bejde på i årene fremover, beder jeg 
om i ydmyghed og i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



O 



365 



Et interview med den berømte opdagelsesrejsende, 




:, 




Der er kun få mennesker i verden, der 
ikke på et eller andet tidspunkt har 
hørt om den legendariske norske op- 
dagelsesrejsende, Thor Heyerdahl. 
Han er med rette berømt for sine 
eventyrrejser med Kon-Tiki, Aku-Aku 
og for nylig med Ra I og Ra II. For at 
gøre sidste dages hellige bekendte 
med et menneske, der har givet et 
betydningsfuldt bidrag til vor tid, har 
vi arrangeret et interview med Dr. 
Heyerdahl og nogle unge mormoner. 

Spørgsmål: Hvordan blev De interes- 
seret i at gøre disse ting, som har 
gjort Dem så verdensberømt? 
Dr. Heyerdahl: Min interesse for ver- 
denshavene udsprang fra en op- 
levelse jeg havde i 1937, hvor jeg op- 
holdt mig på en lille ø i Marquesas 
øgruppe i Stillehavet. Det kan måske 
være interessant at vide, at da jeg 
første gang tog til Stillehavet, var jeg 
bange for vand og vidste ikke noget 
som helst om hverken både eller at 
sejle. På den tid studerede jeg zoo- 
logi ved Oslos universitet i Norge og 
jeg havde geografi og antropologi 
som bifag. Hovedårsagen til, at min 
unge kone og jeg tog til øerne, var, 
at jeg ville foretage en zoologisk un- 
dersøgelse af, hvordan dyr kunne 
komme til en ø, som ikke havde skilt 
sig fra hovedlandet ved en spaltning 
eller lignende, disse øer var af vul- 
kansk oprindelse. 

I det år, vi levede på øen som de 
eneste hvide mennesker sammen med 
polyneserne, kom vi i nær kontakt 
med naturen. For at få føden, måtte vi 
gå ind i junglen og samle den eller 
padle ud på havet og fiske. Når man 
padler på havet i en kano, så får man 
i sandhed en helt anden opfattelse af, 
hvad et verdenshav er, i forhold til det 
man har læst om i bøgerne. I løbet af 
dette år, fandt jeg ud af, at hele året, 
dag og nat, kom vinden og strømmen 
fra Sydamerika. Hvis vi ville ud og 
fiske, var dette meget vigtigt at vide. 



Hvis vi tog for langt ud på asiensiden, 
ville vi ikke være i stand til at komme 
tilbage igen. Men på den anden side 
set, hvis vi tog ud på amerikasiden, 
ville vi blive blæst tilbage, selv om vi 
trak nok så meget i pagajerne. Alt 
dette fik mig til at tænke. Forskernes 
opfattelse dengang var, at Polynesien 
var blevet befolket af asiatere, som 
havde padlet sig over fra Asien, der 
lå ca. 16.000 km. borte. Jeg begyndte 
at undre mig over, hvorledes folk, der 
boede på disse øer, kunne have pad- 
let sig over fra Asien, når vi ikke en- 
gang kunne padle os 3 km. ud udert 
at risikere at blive blæst af sted mod 
Asien. Ville det ikke have været mere 
naturligt for disse mennesker, lige- 
som for dyrene at have fulgt naturens 
love, strømmen og vinden og således 
være kommet fra Amerika? 
Nå, denne teori viste sig at give et 
stort problem. Jeg havde været 
stærkt påvirket af mine lærere, og 
jeg var overbevist om, at polyneserne 
kom fra Asien. Der er visse ligheder i 
malajernes og polynesemes sprog, 
og der har utvivlsomt været asiatisk 
indflydelse i Polynesien. Den tanke, 
at Amerika skulle have haft ind- 
flydelse i Polynesien var selv for mig 
uacceptabel, så jeg udviklede den 
teori, at måske havde asiaterne 
drevet med vinden og strømmen fra 
Phillippinerne langs med Japan til 
Amerikas nordvestkyst, hvor vinden 
og strømmen drejede mod Hawaii. 
Dette var dog stadig ikke tilfredsstil- 
lende for mig. Der var for mange led i 
Polynesien, der bandt det til Åndes, 
f.eks. kæmpestatuerne på Påskeøen, 
pyramider, mumierne, trepanering, hi- 
roglyftegnene på tavlerne på Påske- 
øen. Alle disse ting og mange flere 
knyttede Polynesien til Sydamerika 
og ikke til Asien. Nå, jeg fremlagde 
den teori, at menneskene var kommet 
til Polynesien på to forskellige måder, 
først ved hjælp af flåder fra Peru og 
dernæst med dobbelte kanoer fra 



366 



Thor Beyerdahl 



Asien på vejen fra det nordvestlige 
Amerika. 

Spørgsmål: Hvorledes blev Deres 
teori modtaget? 

Dr. Heyerdahl: Med stor modstand og 
enorm diskussion. Der var forskere, 
der sagde, at det var muligt, at for- 
lade Amerika på en flåde. Jeg havde 
lavet en tyk samling beviser, men der 
var ingen forskere, der ønskede at 
læse dem, fordi de sagde, at flåder 
af balsatræ 1 og sivbåde var de 
bedste fartøjer, som de sydame- 
rikanske indianere brugte og sådanne 
fartøjer ville blive gennemtrængt af 
vand og synke på to uger. Selv for 
mig lød det vanvittigt med en sivbåd 
på det tidspunkt, så jeg lod det ude af 
betragtning, men jeg mente, at en 
lang flåde ville være stabil nok til at 
kunne klare det. Til alt held kendte 
jeg ikke noget til at sejle, ellers kunne 
jeg ikke være begyndt på mit fore- 
havende, men jeg troede bare nok 
på mine ideer til, at det kunne lade 
sig gøre. Forskerne blev ved med at 
advare mig ved at sige, at balsa- 
rafter ville synke på to uger. De 
havde prøvet at lægge tørt balsa 
i vandbeholdere og det havde 
absorberet vand og var gået til bunds 
i løbet af to uger. Men hvis man gør 
som indianerne, går ind i junglen og 
skærer af et træ med saft i, så vil 
saften virke som imprægnering. 
Sammen med fire nordmænd og en 
svensker byggede vi flåden Kon-Tiki 
lige efter 2. verdenskrig. Navnet 
stammer fra den legendariske solgud 
fra Peru. Vi forlod Peru og sejlede på 
lol dage til Polynesien. Ikke alene 
holdt flåden sig flydende ud for den 
polynesiske kyst i adskillige måneder 
efter vor ankomst, men vi tog den 
med til Norge, hvor den holdt sig 
flydende i Oslo Fjord i 1 / 2 år, før vi 
tog den på land og bragte den til et 
museum. 

1. Balsa — tropisk amerikansk træ, 
der vejer usædvanlig lidt 



Spørgsmål- Ændrede Deres Kon- 
Tiki ekspedition forskernes indstil- 
ling? 

Dr. Heyerdahl: Først da begyndte 
stormen rigtigt. Alle mente, at jeg 
bare var en god sømand og at flåden 
aldrig ville have klaret det, hvis det 
ikke havde været på grund af mit 
gode sømandsskab, hvilket jo for mig 
var ganske komisk. Sandheden er, at 
både Kon-Tiki og Ra-ekspeditionen 
var sammensat af landkrabber. Alt, 
havd vi skulle gøre, var at sørge for at 
blive fanget af strømmen, hvorefter vi 
ikke kunne undgå at komme over til 
den anden side. Jeg måtte kæmpe for 
mine ideer i land efter land. i USA, 
Sovjetunionen, Tyskland, England og 
i mine egne skandinaviske lande. I 
flere år fortsatte jeg med at kæmpe, 
fordi de fleste lærde var uvillige til at 
ændre det begreb, at Amerika var et 
af havet isoleret vedhæng til resten 
af verden, som man kun kunne 
komme til over land og aldrig over 
havet. Jeg blev indbudt til at holde 
tale i forskningsakademier og på uni- 
versiteter overalt i verden. For at 
understøtte mine teorier med hensyn 
til navigeringsmulighederne blev jeg 
leder af arkæologiske ekspeditioner, 
der gik til Galapagosøerne nær Syd- 
amerika og videre sydpå til Påskeøen 
og derpå endnu videre. Vi fandt ar- 
kæologiske og botaniske beviser på, 
at tidligere amerikanere var kommet 
til disse øer. Mine teorier blev grad- 
vist forstærkede og i 1961 vedtog 
3000 forskere enstemmigt i Honolulu 
ved en forskerkonference, at Syd- 
amerika såvel som Sydøstasien var 
hovedleverandøren af mennesker og 
kultur til Stillehavsøerne. 

Spørgsmål: Hvorfor foretog De Ra- 
ekspeditionerne? Er der nogen for- 
bindelse mellem dem og Kon-Tiki? 
Dr. Heyerdahl: Ja, der er en for- 
bindelse. I Kon-Tiki tog jeg afsted for 
at bevise en teori. Om Ra-ekspedi- 



tionerne havde jeg ikke nogen teori. 
Jeg ville blot finde ud af, om en rejse 
var mulig. Der var en ting, som ikke 
tilfredsstillede mig helt, og det var, at 
der i Polynesien synes at være 
mange led, som stod i forbindelse 
med den anden ende af verden, Lille- 
asien og Ægypten. De karakteri- 
stiske pyramidekonstruktioner, soltil- 
bedelsen, mumierne, vejbygning og 
andre ting, som findes i Syd- og Cen- 
tralamerika findes også på den anden 
side af Atlanterhavet. Dette optog 
mig ikke noget videre, før der blev 
afholdt en kongres i Argentina for ca. 
fem år siden, beregnet for eksperter 
i amerikanske indianere. Jeg blev 
bedt om at lave' en afhandling, der var 
for og imod muligheden for tidligere 
colombiansk forbindelse med Ame- 
rika fra mennesker på den anden side 
af Atlanten. Der blev omtalt mange 
grunde til, at der kunne have været 
nogen forbindelse. En af dem var bl.a. 
en sivbåd. Det blev påvist, at ame- 
rikanske indianere, på det tidspunkt, 
de blev opdagede af europærne og 
indtil for nylig byggede store både 
af rør, på Titicaca-søen, både der var 
identiske med de, der blev brugt på 
Nilen af de gamle ægyptere. Men 
eksperterne sagde, at da der ikke var 
nogen mulighed for at navigere sig 
frem fra Ægypten til Peru, kunne 
man se uafhængigheden mellem de 
to forskellige folk. Endvidere sagde 
de, at sivbåde aldrig ville kunne holde 
længe nok til en sådan rejse. De 
sagde, at den ikke engang ville kunne 
holde i to uger. Ja, det var den samme 
historie igen som med balsatræet. 
Jeg var overbevist om, at viden- 
skaben var forkert på den med hen- 
syn til sivbådene. 

Spørgsmål: Hvorfor? Hvad havde De 
lært om sivbåde? 

Dr. Heyerdahl: På det tidspunkt vid- 
ste jeg, at det var forkert, når viden- 
skaben fastholdt, at der kun var siv- 

367 



A. Medens båden er ude af kontrol, hjælper den italienske bjergbestiger Carlo Mauri civilingeniør 
Norman Baker fra USA med at sikre ankret, idet begge styreårerne knækkes. B. Vi studerede 
adskillige gravrelieffer og malerier fra gammel tid, da vi tegnede og byggede Ral. C. Ægyptiske 
beskøjter blev fremstillet efter en opskrift fra gammel tid, fundet på et museum i Cairo. D. Kun 
ca. 900 km. fra land sank Ra-I sammen og gik til bunds. E. Jeg undersøgte verdens ældste rørmodel 
i ægyptiske mumiegrave. F. Under vore daglige inspektioner observerede vi en chokerende forure- 
ning i havet. Bobler af størknet olie — der bogstavelig talt klæbede sig til båden som burrer, 
dukkede regelmæssigt op. G. I Ra's trange kabine arbejder Norman med at holde radioforbindelsen 
ved lige. H. Vores ægypter George Sourial bærer et bælte af papyrus rundt om sin skulder, for 
at vække sine forfædres skikke til live igen. 




både i Ægypten og i Peru. Jeg havde 
opdaget, at de blev anvendt overalt i 
Mexico på tidspunktet for Mexicos 
opdagelse. De blev anvendt forskel- 
lige steder i Middelhavet, fra Meso- 
potamien, Ægypten og til de græske 
øer og Sardinien samt til Marokkos 
atlanterhavskyst. Dette var en vej 
med korte strækninger, hvoraf den 
længste var fra Marokko til Central- 
amerika. Hvis en sivbåd kunne 
krydse et verdenshav, så var der 
grund til at tro, at der med hensyn til 
sivbådene og andre kulturer kunne 
drages paralleller mellem Amerika og 
Middelhavet, som dannede grundlag 
for andre muligheder end en uaf- 
hængig udvikling. Selv ved mine 
undersøgelser af Crater-søen på 
Påskøen, ca. 3000 km. fra Peru, op- 
dagede vi, at øboerne havde bragt siv 
fra Perus oversvømmede sumpe og 
plantet dem i det lokale ferske vand 
på omkring Kristi tid. Disse siv blev 
hentet, for at man kunne bygge både 
ligesom dem, der fandtes på Titicaca- 
søen. Dette var et stærkt argument 
for mig om, at sivbådene var sødyg- 
tige. 

Mine undersøgelser viste også, at vi 
tager meget fejl, hvis vi tror, at vi er 
mere intelligente, end man var på 
tiden for Mesopotamiens og Ægyp- 
tens høje kultur. Jeg var overbevist 
om, at sivbåden var en god båd, el- 
lers ville disse mennesker aldrig have 
bygget dem, og de ville ganske af- 
gjort ikke have fortsat med at bygge 
dem i hundreder af år, ja, endog i 
tusinder. Men atter mødte jeg mod- 
stand fra videnskaben om, at det var 
en latterlig tanke med en sådan båd. 
Selv papyrusinstitutet i Cairo fortalte, 
at de havde afprøvet papyrus i vand- 
tanke, og at det fuldstændig absor- 
berede vand i løbet af to uger. De 
havde også afprøvet papyrus i hav- 
vand og fundet, at det blev opløst og 
forringet. Men jeg vidste fra mine er- 
faringer med Kon-Tiki, at der er stor 



forskel mellem materialet og den båd, 
der bygges deraf. Det er ligesom med 
jern, hvis man kaster det i vandet, vil 
det synke, men vi bygger skibe som 
Queen Mary og store krigsskibe af 
jern, og de holder sig flydende. 

Spørgsmål: Hvordan vidste De, hvor- 
dan De skulle bygge Deres sivbåd? 
Dr. Heyerdahl: Jeg studerede væg- 
malerierne i tidlige ægyptiske grav- 
murs-tegninger af sivbåde meget 
grundigt, og jeg besluttede mig til, at 
det var bedst at spørge om råd hos 
de mennesker, som stadig laver dem, 
ligesom jeg havde spurgt de peru- 
vianske indianere. Da det var me- 
ningen, at rejsen skulle udgå fra 
Marokko, besluttede jeg mig til at 
spørge afrikanerne om hjælp. Jeg 
henvendte mig til et stammefolk ved 
Chad-søen, hvor man stadig i dag an- 
vender sivbåde. Sammen med disse 
mennesker byggede jeg Ra I. Imidler- 
tid lærte vi, at disse stammefolk byg- 
gede deres både anderledes end 
ægypterne. Ægypternes både havde 
begge ender bøjet opad og var så- 
ledes særligt egnede for havsejlads, 
men på Chad-søen er der ingen bøl- 
ger og sivbådene har nærmest form 
som en elefants stødtand. 

Spørgsmål: Hvorfor slog det fejl med 
Ra-I? Hvad lærte De på denne tur om 
sivbåde? 

Dr. Heyerdahl: Lad mig sige, at da vi 
byggede Ra-I, gjorde vi, hvad enhver 
sømand ville have gjort. Vi anvendte 
de bedste råd og vejledninger fra 
vore skibsbyggere fra Chad-søen, 
men vi lavede alle de fejl, vi over- 
hovedet kunne. 

Selv med alle disse fejltagelser og 
bommerter holdt vi os flydende mod 
Amerika, og der var i virkeligheden 
ikke noget at stille op. Vi havde fået 
en båd at sejle i og vi ville have 
havnet der, hvor jeg vidste, vi ville 
havne. Men da vi var ca. 900 km. fra 



Barbados havde bølgerne skubbet 
vor lille kahyt frem og tilbage så 
mange gange, at rebene på den ene 
side var skåret over, og vi begyndte 
at miste vor papyrus. Vi måtte 
svømme under båden og binde papy- 
rusen sammen. Dette gik fint, indtil 
vi nåede Det carribiske Hav, hvor vi 
tiltrak os omkring tredive hajer, der 
svømmede omkring os. Da min 
ægyptiske ven nær havde mistet et 
ben, stoppede jeg al svømning under 
båden, og vi måtte stille os tilfreds 
med at se vor papyrusbåd lidt efter 
lidt smuldre væk og flyde lige så 
nydeligt efter os, den flød i ca. to 
måneder på havet. Det var et hårdt 
slag for mig. Hele min besætning 
ønskede at fortsætte. Som leder 
vidste jeg, at vi kunne klare det, at 
der stadig var nok tilbage af båden, 
men jeg vidste også, at chancen for 
at miste en eller to mand var meget 
stor. Jeg følte ikke, at det var værd at 
risikere menneskeliv for et for- 
skningseksperiment. Det var en fryg- 
telig følelse at vide, at alle ens mænd 
ville fortsætte, men samtidig vide, at 
det var nødvendigt at beslutte sig til 
at indstille. Men vi stoppede. 

Spørgsmål: Hvornår besluttede De 
Dem til at begynde Ra-ll ekspeditio- 
nen? Var det, medens De endnu var 
på Ra-I? 

Dr. Heyerdahl- Nej, fordi fra et for- 
skersynspunkt, beviste Ra-I mere end 
Ra-ll, meget mere endda. Ra-I star- 
tede som en fuldstændig selvstyrende 
færd, idet vi knækkede begge sty- 
reårerne uden for havnen den første 
dag, og alligevel kom vi frem til vort 
bestemmelsessted. Der sad vi, vi 
landkrabber, med kun en sømand om- 
bord. En af os vidste end ikke, at 
havvandet var salt, før han drak af 
det. Men vi kom alligevel frem til det 
forventede sted. 

Vi havde også vist, at en papyrusbåd 
ikke ville synke efter to uger, vi 



369 



havde været ude i 55 dage og vi 
havde gjort enhver tænkelig fejl. Jeg 
vidste, at havde vi haft kendskab 
til oldtidens mennesker, havde det 
været meget lettere at udføre turen. 
Den afstand, som Ra-I gennemsej- 
lede, var næsten dobbelt så stor, 
som Atlanterhavet er på det korteste 
sted, så ved Ra-I's afslutning havde 
jeg ikke noget ønske om at foretage 
en anden ekspedition. 

Spørgsmål: Hvad var videnskabens 
svar til Ra-I? 

Dr. Heyerdahl: Ja, det var det, der fik 
mig til at gå igang med Ra-ll. Jeg 
opdagede, at der virkelig var nogen 
mennesker, de yderliggående isola- 
tionister, som stadig sagde, at det 
ikke kunne lade sig gøre og de reg- 
nede endda med de sidste hundrede 
meter. De sagde, at det var de aller- 
mest vigtige og at man uden dem ikke 
kunne bevise noget, skønt man vitter- 
lig var kommet frem til den anden 
side. Min egen nysgerrighed vedrø- 
rende sivbåde voksede stadig. Min 
fortsatte søgen lærte mig, at Aymara 
indianerne ved Titicaca-søen i Bolivia 
byggede både, der var meget lig de 
gamle ægypteres, mere end de fra 
Centralafrika. Jeg fandt, at det var et 
andet forsøg værd, på grund af den 
måde, hvorpå de byggede stævnen, 
og den måde, hvorpå de bandt papy- 
rusen sammen i bundter, var ligeledes 
meget anderledes. Så jeg medbragte 
fire Aymare indianere til Marokko for 
at bygge Ra-ll. Vi byggede en båd 
der var 12 meter lang, ca. 3 meter 
kortere end Ra-I og i en anden kon- 
struktion. Vi satte sejl den 17. maj 
1970 og efter 57 dages sejlads og ca. 
5000 km. nåede vi til Bridgetown på 
Barbadosøerne. Ra-I var startet den 
25. maj 1969 og vi havde forladt den 
den 18. juli ca. 1000 km. fra Barbados. 

Spørgsmål: Hvordan samlede De 
mandskabet til Ra rejserne? 



Dr. Heyerdahl: Jeg havde fået den 
ide, at det skulle være mænd af for- 
skellige nationaliteter for at vise, 
at det til trods for forskellige sprog, 
politik, religion eller kultur kunne lade 
sig gøre at samarbejde. Til Ra-I valgte 
jeg syv mænd, som var plukket ud 
mellem mine venner fra forskellige 
nationer. På Ra-ll var vi otte del- 
tagere og på to nær var besætnin- 
gen den samme som på Ra-I. Jeg selv 
var fra Norge. Vor eneste sømand var 
en civilingeniør, som jeg havde mødt 
på Tahiti for nogle år siden. Vor an- 
tropologist var mexicaner. Vi havde 
en italiensk alpenist. Vor doktor var 
russer og vi havde en ægyptisk frø- 
mand. På Ra-I havde vi vor afrikanske 
papyrusekspert fra Chad-søen. Han 
blev på Ra-ll udskriftet med en marok- 
kansk forretningsmand, og vi fik yder- 
ligere en japansk fotograf med. Jeg 
valgte med forsæt folk, som sym- 
boliserede konflikterne mellem de 
hvide og sorte, jøder og arabere. 
Russere og amerikanere. 

Spørgsmål: Var De tilfreds med 
eksperimentet? 

Dr. Heyerdahl: Ja meget. Det var 
måske det mest tilfredsstillende ved 
rejsen. Vi havde nogle stridigheder 
og problemer, især sprogvanskelig- 
heder. I en storm kunne man ikke 
høre, hvad der blev sagt på den an- 
den side af båden. Vi brugte engelsk, 
fransk, italiensk, indtil vi udviklede 
vort eget esperanto. Men vore 
problemer var i virkeligheden ringe. 
Man udvikler instinktmæssigt en 
samhørighed. Jeg tror, at jeg ville 
have haft flere problemer med otte 
nordmænd end med en blandet 
gruppe. Vi lærte, at ingen plads er 
for smal og ingen anstrengelser for 
store, hvis mænd vil række hinanden 
hånden for at overleve i fællesskab. 
Det var et spændende forsøg. Vi 
sluttede togterne som de bedste ven- 
ner. 



Spørgsmål: Vi studerer alle Mormons 
Bog, og vi har været meget interes- 
seret i Deres ideer om lighederne 
mellem den nye og den gamle verden. 
Dr. Heyerdahl: Jeg er ikke mormon, 
og det var ikke på grund af nogen 
religiøs overbevisning, at jeg kom 
frem til mine slutninger. Jeg forstår, 
at vi er nået frem til vore opfattelser 
på vidt forskellig måde. Efter, hvad 
jeg kan se nu, vil jeg, jo flere under- 
søgelser jeg foretager, komme nær- 
mere den konklusion, at der er en for- 
bindelse mellem folkeslagene i den 
nye og den gamle verden, og efter 
hvad jeg kan forstå, synes det at 
være i overensstemmelse med det, 
De er kommet til ad andre veje. Gen- 
nem mine studier føler jeg stærkere og 
stærkere, at der er et forbindelsesled 
mellem området i Middelhavet og 
området ved Den mexikanske bugt. 



370 



<Prov dig selv quiz 
med skriftsteder 



Af John A. Tvedtnes 



1. En lille smule mad blev til meget. 
1 2 3 

II. Vandene skiltes, for at mennesker kunne passere. 

1 2 3 

III. En dreng, som var død, blev bragt til live igen. 

1 2. 3 

IV. For at frelse sit liv sagde en mand, at hans kone var hans søster. 

1 2 3 

V. Tre dages tat mørke dækkede jorden. 

1 2 3 

VI. En lyssøjle kom til syne for en profet. 

1 2 3 

VII. Elias og Moses vender tilbage for at overdrage deres nøgler. 

1 2 3 

VIII. Et verdenshav blev passeret for at komme til det forjættede land. 

1 2 3 

IX. Rejsende tog til Ægypten for at søge hjælp efter en hungersnød. 

1 2 3 

X. En israelit, som blev tilkaldt for at tyde en konges drøm, blev udnævnt 
til rådgiver for en fremmed regering. 

1 2 3 

XI. Lammelse og en åbenbaring forårsagede omvendelse af en 
ikke-troende. 
1 2 3 



Mange lærde mennesker siger, at 
historien gentager sig. Dette er en 
interessant tanke af mange grunde, 
men de bliver især interessant, når 
man ser, at der i skrifterne er mange 

eksempler på identiske og ens for- 
hold, som indtræffer to eller flere 
gange. 

Prøv og se, om du kan huske to eller 
flere tilflæde, som er angivet i 
standardværkerne, for hver af de for- 
hold, der er angivet nedenfor. 
Hvis du kan finde et for hver para- 
graf, har du læst noget, eller du 
husker dine søndagsskolelektier godt. 
Hvis du ikke kan finde mere end fem 
ialt, hvad med at læse lidt hver dag? 
Hvis du kan svare på alle tilfældene 
med to eller flere eksempler, ja, så 
ønsker vi tillykke. 



Svar på spørgsmålene: (Der kan være 
andre hændelser i skrifterne, der har lig- 
hed med de, der er nævnt her nedenfor.) 

— jof|B}ep ajeBji-iepA 

JO;} aujapajsyu^s 6o 9UJ9|i!dE>j eg — 

(92— LV-ZZ buj|v) 
■ajauafi sueij 6o jb} smouie-] joj 

luos |9a?s (01— 9:92 '62 — L : 6l ewiv) 
'Bumuojp subl| 60 iuolub - ! 6uo>] JO} 
esBo aiavjs }8Q {ZZ~ Oi'-LZ H B ! S0 H) 
ajfiuA uap ew|v jo.} a}a>js awaa |X 

tø — Z 'UBrj) |3!uea jo} 60 (tt? 
so kN 'Z) }asof jo} apeq ajpuæq ewea x 
■pøusjaBunq }B punjB Ed uajdABg/ 
|!i ajBAy ye \\\ }a6unAj A8|q (et, — z\? 

" so W "2) c l 0> i B f ujeqaujeq sueq 
60 (01— 6 : 2l"SOiM-g) weusjqv apf g XI 

faA awespow uap 6o; 
C8 L — Z L 'daN !4 3 1 60 (3:32 ubjs 
-o|aj '91. — t-L : !UUiOJ WH (9 J8 MQ) 
pajef joal] (s — i -so|aj "0 8|we6 
uap ni uapjaA aAu uap ej} Boj qBO[\| - |||A 



• (9t— eru : ou-d3"i) 

;a|dwai pue|}J!>| \ AjapMOQ jøajio 60 
m!ws qdasof jo} Bo tø — y-n "HB|aj) 
Bjafg suasiajBi^joj ed sauueqof 60 
qo^Bf 'jeied joj, 6ubB ue a}a>|s e:nsQ \\j\ 

(St^'Oe'iL— 91 
■Z MJIUJS qdasof) qijiug qdasof 60 
(9 : l'daN"l) 'auAs \\i ujo>| ja|føsp|! 
ja||a — sA| JOAq 'jaBuuequeqe bs6o 
>|!} iqai ua}}iJ>jS \ |edwas^e ©isjø} 
lap ja (-oja u— £=££ -soy\| z 'li— SL 
:6 "sojaj >) 'japaqBiifaj ajay paA 
saso|Aj JO} auAs \\\ ujo>| jap 'ua|føspn -\/\ 

(Sb—W-2ZW1 'SV-ll^m) 
■jawi} aJi un>j apajBA es|a}sæ}SJO>| 
nsaf paA uapjaA ajujeB uap \ }8>ijø[a| 
(6 : 0l 60 L:8'daN'S) iaisæ}SJO>j 
Aejq snsaf ep pi} uap ed uapjaA aAu 
uap ! a^jjøuj saBep aj} bsBo jba jarj 
(92— 12 : 0L 'soiA| z) - a>!JØW jba uap 
-jiasouu ed ja6e[d suaidABg/ }e ug a 

(U— l : 92SOiAJl) 
•|adiiuas>ia susq aiBjnj ^bs| uøs subh 



(8L— L : 02 60 02— 0L : 2L 
so|/sj ■ 1,) 'aji }js as|aj} ;b jo} a6ueB 
01 apoiaui auuap a^Bnjq weqejqv 'Al 

(£S— 81 

■b Buo>j z) §s6o jaB|ø}J8}}a sueq 
apjofB iap Bo {^z— li-li "6uo>{ ■[) 
■|ay|BJ!Uj ;uepes ;a a}jø}pn sbj|3 "||[ 

tø : £ ' s M°f) uapoyuBpjof paA 
60 (0£—t2 : H 'so|A] -z) -abh apøj larj 
paA :ubbub» |!i faA sejap ed aujej 
-l!|aBJS| jo} aBuBB 0} a^puæq QUQQ '|j 

(t^L— L : 9'sqof 'iL — 01 
: 6 ">|ni >t7— 0S : 9 - >1->E|A| '12— Cl : H 
■}}B|Ai) -ja^jsauuauj 0009 ajsjdsaq 
UBq ep 'y\s\i 60 pøjq }b uapBuæuj 
snsaf apa6øJO} epsuj auiujBs ed 
(bV—ZW Buo^ z) 
ja^sauuaoi apajpunq asjdsaq 
IB jo} ujo>j 60 pøjq }B uapBuæuj 
apaBøjo} BS||g jaBjø^jaya subh 

(91— QY-Li 
"6uo>i-i,) -eidajez 1 a>jua ua jo} peuj 

Bo a||o }B uap6uæoi apaBøjo} SEjg -| 



371 







s&s 



Svarene er til hjælp og 
vejledning og ikke 
forkyndelse om 
kirkens lære. 




:: ' f* 





Bør piger tage på mission? 

* 

Dette spørgsmål giver anledning til endnu to spørgsmål: 
Vil det være godt for en pige at tage på mission og er 
piger egnede som missionærer? 

Svaret på det første spørgsmål må blive et næsten al- 
mengyldigt: „Ja." Næsten alle piger med en positiv hold- 
ning og et ønske om at tjene, vil få stort udbytte af at 
være missionærer. Hun kan få sit vidnesbyrd opbygget, 
fastlægge sin livsholdning, udvikle åndelig tolerance og 



kærlighed, opbygge selvtillid og en positiv indstilling, 
lære at sætte pris på hjemmet, forældrene og familien 
og opnå at se mere klart på vigtigheden i valget af en 
livsledsager, som hun så vil følges med ikke blot til tem- 
plet men også til Det celestiale Rige. 
Hun vil få den glæde og tilfredsstillelse, der kommer af 
at være uselvisk, hvilket er nødvendigt for at være fuld- 
tids tjener for andre. 
Er piger egnede som missionærer? 

Dette spørgsmål kan ikke besvares almengyldigt. Det er 
ganske individuelt. I dag er en kvindelig missionær (ofte 
kun lige fyldt tyve år) en energisk og entusiastisk, ung 
dame, som vil komme ud for dobbelt så mange tilvæn- 
ningsproblemer, som en „gennemsnitsældste" vil gøre. 
Hun rejser for det meste på mission, fordi hun har et 
ønske om at tjene andre og ikke fordi hun er tvunget der- 
til af social prestige. 

En pige, som rejser på mission, for at finde en løsning 
på personlige problemer, vil opdage, at hun er helt for- 
kert placeret. Det fast tilrettelagte missionærprogram i 
missionstiden afser ingen tid til afvigende adfærd eller 
til løsning af personlige problemer. 

Med hensyn til piger og mission henvendte jeg mig til 
mine rådgivere, nemlig mine tre børn: Leola (min adoptiv- 
datter), som var missionær i North Carolina i Virginia 
Missionen, til Roger, som kom hjem fra mission i år fra 
Washington Missionen og til Greg, som nu er missionær 
i Central Missionen i Californien. Her er deres kommen- 
tarer: 

Leola: Der findes nogen mennesker, der er mere åbne og 
forstående, når det er søstre, der henvender sig til dem. 
Dette er ofte tilfældet i militære områder, hvor mæn- 
dene er borte fra hjemmet og kvinderne derfor ikke til- 
bøjelige til at lade mænd komme ind i deres hjem. 
Roger: De kvindelige missionærer i vor mission var 
hårdtarbejdende, samvittighedsfulde og altid glade. 
Greg: Der er ikke tid til at skrive. Jeg må løbe! Jeg er 
træt! Hvorfor? Fordi vi har arbejdet med kvindelige mis- 
sionærer idag, og de har slidt os helt ned. Kvindelige 
missionærer yder altid alt! 

Greg mener, at man får stor hjælp til at træffe sit valg 
med hensyn til at rejse på mission, når man læser fjerde 
afsnit af Lære og Pagter vers 3: „Dersom I derfor ønsker 
at tjene Gud, da er I kaldet til arbejdet." 
Bemærk de to forhold: Ønske og kaldelse. Det er ønsket 
om at tjene Gud, som bør motivere en søster eller en 
ældste til at acceptere kaldet som missionær. Hvis 
ønsket om at tjene Gud er stort nok, vil missionæren 
forstå, at det er en 100% forpligtelse, som der står i 
Lære og Pagter 4:2: „Se defor til, o, I, der indtræder i 
Guds tjeneste, at I tjener ham af hele jeres hjerte, sjæl, 
sind og styrke." Hvis dit hjerte ikke er med i det, er der 
ingen grund til at lade dit fysiske jeg deltage. Det er den 
100% forpligtelse, der gør missionærarbejdet til en lyk- 
kelig, produktiv oplevelse. Uden denne forpligtelse, vil 
det blive en lang og ulykkelig tid. 



372 



Og belønningen? thi se, marken er allerede hvid til 

høsten, og se, den, der bruger seglen med hele sin 
styrke, samler et forråd, så han ikke omkommer, men 
sikrer sin sjæls frelse." (L. & P. 4:4) „. . . Og om det 
skulle ske, at I måtte arbejde hele jeres liv med at råbe 
omvendelse til dette folk og kun førte en sjæl til mig, 
hvor skal da ikke jeres glæde være med ham i min Fa- 
ders rige!" (L & P. 18:15) 

Arthur S. Anderson 

Medlem af Komitéen 

for lærerudviklings-programmet 




Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet den rigtige 
at gifte mig med? Skal jeg indgå et kompromis? Min 
ven (aktivt medlem af kirken) og jeg kan gøre hin- 
anden lykkelige, men vi diskuterer en del! 

Disse og mange lignende spørgsmål er blevet stillet i 
mange af nutidens hjem i den vestlige verden, hvor selv- 
bestemmelsesretten fungerer således, at den person, der 
bliver gift, selv har ansvaret for sit valg. I nogle sam- 
fund behøver folk aldrig at stille disse spørgsmål, fordi 
forældrene har ansvaret for at finde den rette mand til 
deres datter. Sådan er det ikke i vort samfund. Vor datter 
må selv gøre sit valg. Nogen vil sige, at hun i sit hjerte 
vil føle, når hun har mødt den rigtige. Andre vil sige, at 
hvis hun er klog, vil hun ikke lade sig lede af hjertet. 
Hoveddilemmaet, som mange mennesker erfarer ved 
valget af ægtefælle genspejles i de ovenfor omtalte 
modstridende råd fra forskellige mennesker med diver- 
gerende opfattelser, nemlig, hvor meget kan man stole på 
følelser og sindsbevægelser og hvor meget på under- 
søgelser og fornuftslutninger. Vestlige samfund lægger 
vægt på vigtigheden af den følelsesmæssige side (du 
kan føle det i dit hjerte, når du virkelig er forelsket) 
hvorimod de forældre, der vælger en ægtefælle for 
deres barn, lægger vægt på fornuftige og undersøgende 
fakta (han kommer af god familie, han er klog og arbejder 
hårdt). 



Sidste dages hellige bør i deres valg af ægtefælle tænke 
på begge forhold og prøve at finde ud af om deres valg 
af ægtefælle kun er baseret på følelser. Hvis hun eller 
han ikke af og til koldt kan vurdere den andens styrke og 
svagheder, så vil følelser og stemninger måske få over- 
taget og udelukke undersøgelser og fornuftslutninger. 
Sommetider er fornuften den afgørende i valg af ægte- 
fælle, men det er sjældent i vort samfundslag. 
Jeg kan blot sige, at fornuftig omtanke såvel som følelser 
er vigtige ved valget af ægtefælle, men stadig lades det 
spørgsmål ubesvaret om, hvad man skal tænke mest på. 
Her synes det bedste svar fra både skrifterne og social- 
forskere at være: „Tænk omhyggeligt på, hvad I to har 
til fælles." En måde, at finde ud af det på, er at klatre op 
ad hans familiestamtræ og se sig omkring. 
Undersøgelser synes at vise, at de, der gifter sig inden 
for deres egen gruppe (religion, kulturelle baggrund og 
social økonomisk baggrund), tilsyneladende klarer sig 
bedst. Værdsætter I de samme ting? Er I venner? Kan I 
lide de samme mennesketyper, de samme aktiviteter? Er 
I enige om spørgsmål vedrørende børn? I vil ikke være i 
stand til at svare ja til alle disse spørgsmål, men I vil 
i det mindste vide, til hvilke spørgsmål der bliver svaret 
nej. Dette må fremtvinge spørgsmålet om, hvilken mulig 
risiko det vil indebære at gifte sig. 

På dette tidspunkt vil du måske spørge: Hvorfor alle 
disse opfordringer til omtanke og ræoneren? Er dette 
ikke at lægge for megen vægt på ens dømmekraft og 
således udelukke Guds indflydelse på menneskets liv? 
Kan jeg ikke bare bede til Gud og derefter vide, om min 
forlovede er den rigtige for mig? 

Skrifterne fortæller os, at vi skal virke med iver for en 
god sag og gøre mange ting af engen fri vilje. (L. & P. 
58:26 — 29) Vi får ydermere at vide, at det ikke er godt for 
os at få befaling i alle ting. Naturligvis er valget af en 
partner for et evigt liv en vigtig sag, ligesåvel som det er 
meget betydningsfuldt for en del af de erfaringer, vi er 
kommet her til jorden for at opnå. Det er indlysende, at 
dette kræver grundig overvejelse i forbindelse med in- 
derlig bøn. 

Skrifterne siger ligeledes, at vi ikke bare skal bede og 
forvente svar. Vi må selv undersøge spørgsmålene og 
forsøge at nå til en bestemmelse og derefter flittigt søge 
Guds hjælp gennem bøn. (L. & P. 9:7 — 9) Hvis vi ikke 
gør vor del, kan vi næppe forvente, at Gud skal give os 
et svar, bare fordi vi beder. Men hvis vi imidlertid gør alt, 
hvad vi kan, og derefter kommer frem for Herren i bøn, 
vil han ikke afvise os, når vi skal træffe så vigtige af- 
gørelser, som f.eks. vælge en ægtefælle. Ofte modtager 
vi i sådanne tilfælde en forsikring om, at Gud har hørt 
vore bønner og accepteret vore anstrengelser og bliver 
derved opfordret til at tage yderligere skridt. 
Mange gange ligger der i spørgsmålet om, hvem der er 
den rigtige dette, at man mener, at der kun findes een 
eneste, og så snart han eller hun er fundet, vil man opnå 
evig lyksalighed. Denne tankegang går i retning af at 



373 



overvudere det: at opdage og undervurdere det at til- 
passe. I de fleste filtælde må tilpasningen følge efter op- 
dagelsen, hvis denne opdagelse nogensinde skal få be- 
tydning. Dette synes især at slå til ved valget af en part- 
ner for tid og evighed. Man kan vide, at man har fundet 
den rigtige ved at: 1. Tænke klart og undersøge det i sit 
eget sind, 2. Søge Guds hjælp gennem bøn for at opnå 
bekræftelse på sine anstrengelser. 3. Erkende at det at 
finde en ægtefælle blot er begyndelsen til en evig til- 
pasning. Ingen kan tilpasse sig uden anstrengelser. 
Således kan man i dag have fundet den rigtige, men uden 
vilje fra din og hans side til at gøre en indsats, vil I op- 
dage, at på et eller andet tidspunkt i fremtiden, vil han 
vende sig til en anden. Se ikke kun på den tid, der er 
gået, (hvorledes I så hver især er) men se også på frem- 
tiden og spørg jer selv om, hvad I begge har vilje til at 



opnå. Svarene på disse spørgsmål vil give et mere sik- 
kert svar på, om han er den rigtige at gifte sig med. 
Hvis du har tænkt omhyggeligt på, hvad du og din even- 
tuelle ægtefælle har til fælles og har valgt en, som 
svarer til dine idealer, vil der kun være ganske lidt eller 
måske ingenting af betydning at bilægge. Naturligvis bør 
du af din ægtefælle modtage forsikringen om, at kunne 
leve i fred og fordragelighed i henhold til dine egen- 
skaber. To mennesker, som er indstillet på at dele godt 
og ondt og gøre en samlet indsats livet igennem kommer 
ikke ud for ting, som vil nedbryde deres samliv. I vil få 
uoverensstemmelser i jeres samliv, men hvis I løser dem 
planmæssigt og med et evigt liv for øje, vil jeres enighed 
styrkes. Darwin L. Thomas 

assisterende professor i sociologi 
Washington Stats Universitet 





i ■ .,-:?!«* 



Hvad med at studere og hvile på søndage? 

Hvem, der end stiller sig selv dette spørgsmål, (jeg har 
selv ved lejlighed gjort det) løber den risiko aldrig 
at finde svaret, på grund af den måde spørgsmålet frem- 
føres og man vil efter al sandsynlighed søge svaret et 
forkert sted. 

Spørgsmålet siger faktisk: Er det forkert at studere og 
lege på en søndag? Hvis man tænker på disse sunde ak- 
tiviteter, vil man ikke være i stand til at se noget forkert 
i at udføre dem på en sabbat. De er jo også tilladt på 
ugens øvrige dage. 

Men hvis man stiller spørgsmålet på en anden måde, vil 
man finde det svar, som jeg tror er det rigtige. Når jeg 
tænker tilbage på mine søndage i min gymnasietid, på 
universitetet og i min kandidattid, værner jeg mindet om 
de sabbater, hvor jeg nød godt af Herrens Ånd, medens 
jeg udførte mit hjælpearbejde eller besøgte nogen, der 
var i nød, og læste i skrifterne. De andre har jeg enten 



beklaget eller glemt. Det var de søndage, hvor jeg gjorde 
ting, (som f.eks. studere) noget der egentlig ikke var for- 
kert i sig selv, men afholdt mig fra at deltage og nyde 
ånden på denne dag. I stedet for at sørge: „Er det for- 
kert at studere og hvile på en søndag?" er det til mere 
nytte at spørge således: „Vil studier og hvile forhindre 
mig i fuldt ud at opnå sabbatens velsignelser?" Svaret på 
det andet spørgsmål er, at alt, hvad der forhindrer disse 
velsignelser, er uværdige for sabbaten. 
Der er nogen, der mener, at det er nødvendigt at studere 
ligesom ens studiekammerater for at holde sig a jour. 
Elever, der skal læse til eksamen synes især at føle 
således. Denne tankegang synes at være fejlagtig. Hvad 
der behøves under sådanne omstændigheder er effektiv 
udnyttelse af studietiden, en tid med en ren samvittighed, 
hvor man er årvågen og har selvtillid i rimelig grad. At 
yde mere på en søndag, set ud fra et kvantitativt 
synspunkt, vil ikke nødvendigvis betyde, at man udnytter 
tiden bedre rent kvalitativt, snarere tværtimod, idet en 
studerende ved at læse om søndagen plejer at miste sin 
klarsynethed og årvågenhed, foruden Herrens betyd- 
ningsfulde støtte, som er nødvendig for at opnå et godt 
resultat i den tid, man studerer. På den anden side set, 
hvis man modtager af Herrens fredsgivende og fornyende 
Ånd på sabbaten, kan de indre forhindringer, som gør 
studiet ineffektivt, f.eks. rastløshed, opsættelse og skyld- 
følelse, formindskes resten af ugen. 
„Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig." (2. Mos. 
20:8) Det er ved opofrelse, at man holder noget helligt. 
I dette tilfælde ofrer den studerende sig for Herren på en 
søndag, idet han lader sådanne sktiviteter ligge, som 
ikke er væsentlig forkerte, for at kunne modtage en por- 
tion hellighed til de kommende dage. 

Terry Warner, 

professor i filosofi, 

leder af ærbødigheds-programmet 

Brigham Young University 



374 




BØRNENES 
SIDER. 




Pusle-tegning 



af Phyllis Luch 



/7* 



/8. 



16 • 



• 19. 




6 /<•) %3*. * 



• 21. 



• 22 



129 



Hit er vel ! 



AF MARY PRATT PARRISH Illustreret af Virginia Sargent 



Tommys far var blandt dem, der var 
valgt til at forlade Garden Grove og 
rejse til Council Bluffs og der op- 
bygge en koloni. Da de kom til 
deres bestemmelsessted, først i 
Juni, var regntiden ovre. Brigham 
Young anmodede mændene om at 
pløje, plante og bygge af hensyn til 
den næste gruppe sidste dages 
hellige, som skulle komme. I slut- 
ningen af Juni påbegyndte man for- 
beredelserne til mændenes afrejse 
mod vest. Men en dag så Tommy 
fire af De forenede Staters soldater 
ride ind i lejren. De bad om at tale 
med lederne. 

Ved middagstid kaldte Brigham 
Young sammen til et offentligt 
møde og præsenterede kaptajn 
James Allen fra hæren. Kaptajn Al- 
len trådte frem og sagde: „De 
forenede Stater er i krig med 
Mexico. Præsidenten har sendt mig 
for at rekrutere 500 mand til hæren, 
som skal marchere til Californien. 
Han havde knapt nok sluttet sin tale, 
før alle begyndte at snakke. 
Da rejste Brigham Young sig op og 



sagde: „Hvis vi ønsker at nå derhen, 
hvor vi kan arbejde for Guds sag i 
henhold til det, vor samvittighed 
byder os, så må vi støtte hæren. 
Jeg siger, at ingen af dem, som 
melder sig, vil falde i hænderne på 
nationens fjender. Jeg vil gøre mit 
bedste for at se til, at der bliver 
sørget for jeres familier, og at de 
ikke lider nød, så længe jeg selv 
har noget. Lønnen, som de fem 
hundrede mænd modtager, vil 
kunne føre deres familier til dalen. 
Det er rigtigt af os at tage afsted, 
og jeg ved, at I vil." 
Efter at kaptajn Allen var taget af- 
sted, holdt rådet møde. Efter dette 
møde tog nogle af brødrene afsted 
til Pisgah for at lade sig rekrutere 
frivilligt. 

Tommy så på sin far og hans far 
så på ham. Ingen af dem talte, men 
inderst inde vidste Tommy, hvad 
hans far tænkte. Efter nogle få 
minutter trådte han frem. Drengen 
vidste, at hans far ville blive en af 
de frivillige. 
Da Brigham Young vendte tilbage 



130 



fra Pisgah, hvor mændene var 
blevet indrulleret i mormonbataljo- 
nen, som MT. Pisgah og Garden 
Grove, var Parkinsons tvillinger og 
deres far med ham. Søster Parkin- 
son var død i Garden Grove og 
broder Parkinson var rejst til Coun- 
cil Bluffs med børnene. Han øn- 
skede at lade sig indrullere i mor- 
monbataljonen, hvis det kunne ar- 
rangeres, så Elisa og Elijah kunne 
være hos Tommys mor til han 
vendte tilbage. 

„Tommy og jeg har spekuleret over, 
hvem vi skulle få til at køre den an- 
den prærievogn, medens vores far 
er væk, og Betsy har længe ønsket 
sig en søster", sagde Tommys mor 
smilende. 

Alt var nu parat, og broder Parkin- 
son tog afsted sammen med Tom- 
mys far. Begge var nu indrulleret i 
bataljonen. Den 20. juli startede ba- 
taljonen mod Fort Leavenworth og 
den lange march mod Californien, 
til akkompagnementet af Pitt's hor- 
norkester begyndte. 
Da Tommy overværede bataljonens 



afmarch, tænkte han på faderens 
ord til ham: „Jeg lader dig ikke 
alene, Tommy. Brødrene vil hjælpe 
dig, og vor himmelske Fader vil 
være dig så nær, som du selv vil 
tillade ham at være. 
Da bataljonen var ude af syne, stil- 
lede Brigham Young sig op på buk- 
ken af prærievognen for at tale til 
de, som var blevet tilbage. Tommy 
lyttede, da han bekendtgjorte: „Vi 
rejser ikke længere mod vest i år. 
I stedet vil vi indrette en vinterlejr 
nær floden. Der gror vilde ærter i 
overflod til at dække vort behov for 
vinterforråd, og det dækker rigeligt 
det, vort kvæg behøver vinteren 
igennem. Vi kan også høste det 
høje præriegræs til dem. 
„Indianerne har givet os tilladelse 
til at blive i deres land og bruge 
deres træ og vand. I tilgift vil vi så 
hjælpe dem med at høste majs og 
handle med dem, når det er muligt. 
„Det vil blive nødvendigt for enhver 
rask og rørig mand og dreng at an- 
strenge sig til det yderste, for at vi 
kan få høstet præriegræsset, pløjet 




132 




133 



og plantet markerne og bygget hu- 
sene, før det kolde vej'r sætter ind. 
„Vi begynder med at flytte over på 
den anden side af floden i morgen. 
Færgen vil transportere folk og 
vogne, men de tredive tusind styk- 
ker kvæg, får, heste og mulddyr 
må svømme over. 

„Det er en vanskelig opgave, der 
ligger foran os, men med Gud ved 
roret, vil det lykkes for os." 
Den næste dag ventede Tommy og 
Elijah på, at det skulle blive deres 
tur til at køre deres prærievogne 
ombord på færgen. Så spændte de 
okserne fra og gik ned til flodbred- 
den. Elisa samt Betsy og hendes 
mor ventede på dem der sammen 
med gamle Neel, familiens ko. 
Tommys mor var lidt bange. „Det er 
så langt over til den anden side og 
vandet er dybt og sort. Med så 
meget vand i floden, kan man aldrig 
vide, hvad der kan ske! Der må 
være nogen, der kan hjælpe kvæ- 
get over for os." 

Tommy tænkte sig om et øjeblik og 
spurgte så: „Husker du ikke mor, at 
Brigham Young sagde, at drengene 
måtte bære deres del af ansvaret?" 
„Vi vil hjælpe hinanden", sagde 
Elijah. „Og der vil være andre, der 
hjælper os, dersom det bliver nød- 
vendigt." 

Tommys mor omfavnede begge 
drengene og gik så med pigerne til- 
bage til færgen. 

Tommy og Elijah lokkede dyrene 
ned i vandet. Selv satte de sig op 
på førerokserne. Først var okserne 
bange og det var svært for dren- 
gene at sidde fast på dem, men ef- 
ter få minutter, svømmede de roligt 
fremad. 



Overalt var der okser fra prærie- 
vognene, der var blevet færget over 
til den anden side af floden. Alting 
gik godt, indtil et dyr blev bange. 
Tommy prøvede at skubbe oksen 
væk med sin fod, så prøvede han 
at tale beroligende til den, men in- 
genting hjalp. Det skræmte dyr 
bumpede ind i den okse Tommy 
sad på og Tommy var lige ved at 
falde i floden. Ejeren af dyret råbte: 
„Prøv at få fat i hornene på den 
Tommy!" 

Tommy kiggede ned og så, at dyret 
var så nær, at hvis han blot kunne 
få fat i dets horn, ville det være 
muligt for ham, at glide over på 
ryggen af det, uden at falde i van- 
det. Elijah råbte: „Nu, Tommy! nu!" 
Tommy slap hornene på sin egen 
okse, greb efter hornene på den 
skræmte okse, og fik fat i dem. Et 
sekund senere ville det have været 
for sent. Tommy kunne nu trække 
sig over på oksens ryg, og nu var det 
muligt for ham at berolige den. 
Snart var de på vej over til den 
anden side af floden. Da dyrene var 
sikkert i vej, udbrød Elijah: „Tommy, 
du var fantastisk!" 
Oksens ejer var taknemmelig. 
„Havde det ikke været for dig, 
Tommy", sagde han, „ville vi være 
kommet i vanskeligheder." 
Tommy var glad, men han vidste, at 
uden hjælp fra ejeren og Elijah ville 
han aldrig have forsøgt at gøre det, 
han nu havde gjort. Og uden hjælpf 
fra vor himmelske Fader, var det 
aldrig lykkedes for ham. 
Han tænkte igen på sin fars ord, da 
han drog afsted med bataljonen: 
„Jeg lader dig ikke alene, Tommy. 
Brødrene vil hjælpe dig, og vor him- 



134 



melske Fader vil være dig så nær, 
som du selv vil tillade". 
For første gang siden faderens af- 
rejse tænkte Tommy, alt er vel, og 
han vidste, at det ville det også 
være fremover. 



FET^ 



-^r 



V 1 






Jl 






Tal-puslen 



af Milt Hammer 



Indsæt tal fra 1 til 9 i de blanke fel- 
ter, så de 7 facit kommer til at 
passe. 



135 



Pinderne 



AF LOVISA HURTADO 




Maria Molina sad og pillede forsig- 
tigt ved det hvide kniplingslom- 
metørklæde, hun havde i hånden. 
I måneder havde hun ventet på 
denne dag, den 18. september, og 
hun havde aldrig været så ulykkelig 
i hele sit liv. 

Hendes blå, kinesiske kjole så ud 
som en traditionel chilensk folke- 
dansekjole skulle. De tre folder på 
det blå bomuldsskørt var omhygge- 



ligt blevet samlet og syet sammen 
af hendes mor. Det frynsede, tre- 
kantede tørklæde, hun bar om hal- 
sen, havde tilhørt hendes bedste- 
mor. Marias tykhælede sko klik- 
kede, når hun gik eller dansede. 
Løvhytten i midten, som havde fået 
navn efter de grene, den var lavet 
af og som dækkede dens rtækon- 
struktion, var fyldt til bristepunktet 
med venner og naboer, der alle 



► 



lustreret af Liz Dunlap 




råbte og lo. Duften af eucalyptus- 
grenene blandede sig med den 
krydrede aroma af varme, indbagte 
kødboller. For Maria I gnede disse 
kødboller, som var anbragt i sirlige 
rækker på bordene, der stod uden om 
de siddende, tykke kuverter, der bar 
meddelelse til alle chilenere om en 
„Glædelig Frihedsdag" 
Maria kiggede op og hendes øjne 
søgte hen imod hendes forældre, 
hvor også hendes bror Lucho stod 
opad muren med sine venner. Han 
ligende så livagtigt en r gtig chilensk 
cowboy, som nu en 11-årig dreng 
kan. Ovenover de stramtsiddende, 
sorte bukser og bolerojakken bar 
han deres fars hvide, røde og blå 
tørklæde kantet med broderi af 
chilenske nationalblomster. Hans 
sorte støvler var pudsede, så man 
kunne spejle sig i dem, og de sorte, 
ringlende sølvsporer sad endnu på 
hælene. Lucho stod og rullede hat- 
teskyggen forsigtigt mellem sine 



fingre, medens han kiggede under- 
søgende på sine støvler. Hans an- 
sigt havde det samme bistre udtryk, 
som det havde haft de sidste to 
dage. Hun ville ikke længere se på 
ham. 

Maria fik lyst til at ruske i ham og 
endnu engang sige: „Det var et 
uheld, enhver kan komme ud for et 
uheld." 

Maria vidste, at han havde god 
grund til at være vred. For to dage 
siden havde hun lånt Luchos cykel. 
Hun var helt sikker på, at Lucho 
ville have givet hende tilladelse, 
hvis han havde været hjemme, men 
hun kunne ikke vente et minut 
længere med at få købt den tråd, 
så hun kunne få syet kjolen færdig. 
Dagen lang havde hun hjulpet sin 
mor med at sy folkedansekjolen, 
den kjole hun skulle have på til 
dansekonkurrencen for de unge. 
Lucho skulle være hendes partner 
og de var sikre på at vinde. Havde 



Såift 




de ikke allerede vundet ved kon- 
kurrencen i skolen? Og havde 
hendes lærer ikke sagt, at han al- 
drig før havde set den traditionelle 
chilenske folkedans bedre udført? 
„Hvad vil du bruge din del af penge- 
gevinsten til?" havde Lucho spurgt 
Maria tidligere på dagen. 
Hun havde ikke betænkt sig et 
øjeblik, før hun svarede: „Jeg vil 
købe den syæske, der er i vinduet i 
Hr. Velasquez's butik." „Og jeg vil 
have en taske til min cykel", havde 
Lucho overbevisende sagt. 
Mor havde vendt sig fra symaski- 
nen. „Frihedsdagen er ikke kun til 
dans og konkurrencer, ved I nok. 
Det er også en mindedag." 
„Det har vi lært alt om i skolen", 
sagde Maria. „Ja, alt om Bernardo 
O'Higgins, landets fader og Car- 
reras samt Manuel Rodriquez", til- 
føjede Lucho. 

„Så ved I også, at disse mænd 
havde uoverensstemmelser, men de 



følte, at denss kamp for uafhængig- 
heden var vigtigere end nogen uo- 
verensstemmelse. For mig er det det 
vigtigste ved den 18. september." 
Maria fortsatte med at træde i pe- 
dalerne, medens hun tænkte på 
moderens Oid. På den venstre side 
af gaden k nne hun se den åbne 
plads, hvor løvhytten var ved at 
blive opført. Man kunne til den an- 
den side se ud over den vidtstrakte 
chilenske stillehavskyst. Der var 
snesevis af mindre løvhytter, hvor 
der ville blive solgt forfriskninger og 
holdt udstilinger. Endelig traf hen- 
des øjne hy ten i midten, hvis bare 
pæle hævede sig højt op over de 
andre. Det var her konkurrencen 
skulle afholdes. Måske hjalp Lucho 
nu med at pynte de høje stolper 
med dufter de eucalyptus-graner, 
hentet fra de omliggende bjerge. 
Da var det uheldet indtraf. Maria 
havde ikke set grenen, som sikkert 
var faldet af vognen, da den bum- 



^^^- fie ^^;> : s.-.-.-\ :'»:-'"""" 




139 



pede hen over den høje kantsten. 
Pling! Denne skærende lyd af metal 
mod cement og Maria fløj af cyklen 
over i bunken af eucalyptus. Hun 
var forrevet, men allers ikke kom- 
met noget til. Men godt var det ikke 
gået med Luchos cykel. Forhjulet 
var bøjet og flere af egerne var 
vredet eller knækket. 
Lucho måtte have set det hele, for 
aldrig så snart var Maria kommet på 
benene igen, før hun havde set ham 
komme løbende mod sig. 
„Er der sket noget med dig?" råbte 
han ængsteligt. Så fik han øje på 
sin cykel, og det ængstelige udtryk 
skiftede i stedet til et vredt. 
„Jeg skulle skynde mig hen i for- 
retningen", begyndte hun at for- 
klare. „Prøv ikke at røre noget, der 
tilhører mig en anden gang." Han 
rejste cyklen op og var nær ved at 
græde, da han undersøgte den, 
hvorefter han tilføjede med efter- 
tryk: „Aldrig nogensinde!" 
Ja, Lucho havde virkelig grund til at 
være vred. I to dage havde han 
knap nok talt. Selv hendes løfte om 
at give ham hendes del af penge- 
gevinsten til hjælp til reparationen 
havde ikke forandret noget. Hun 
tænkte på de indviklede dansetrin i 
folkedansen. Det var præcise trin, 
som alle chilenere kendte og så på 
med kritiske øjne. Det var ikke nok 
at lære trinene, som udgør dansen, 
men det er også dansernes 
holdning, deres begejstring og deres 
hengivenhed, der tæller. 
Maria så tværs igennem lokalet hen 
på sin bror, der stadig så bister ud, 
men nu var hans opmærksomhed 
rettet mod det runde dansegulv. Hun 
havde været så optaget af sine 
egne tanker, at hun ikke havde hørt 



annonceringen.. Hun havde ikke op- 
fattet, at den første konkurrerende 
gruppe på fire par allerede var på 
gulvet. 

Orkestret spillede op til dansen, og 
folk begyndte at klappe til rytmen. 
Marias øjne fyldtes med tårer. De 
løvpyntede vægge, mennesker, 
dansegulvet, alt svømmede i eet for 
hende. Hvad kunne det nytte at for- 
søge? Før hun overhovedet tænkte 
over, hvad hun gjorde, skyndte hun 
sig forbi dem, der sad på hendes 
række og løb mod udgangen ved 
hyttens bagside. 

Straks hun kom udenfor, følte hun 
den kolde brise i ansigtet og hendes 
hår blæste op. Hun passerede bo- 
derne med forfriskninger, bure med 
grise og høns og til sidst stod hun 
uden for festpladsen på selve det 
sted, hvor uheldet med cyklen skete 
for to dage siden. 

Maria satte sig ned på kantstenen. 
Tårerne løb stille ned ad kinderne 
og dryppede på det hvide tørklæde. 
Hun kunne høre folk råbe, men hun 
var ligeglad, konkurrencen betød 
ikke noget for hende mere. Alt, hvad 
der betød noget nu, var at Lucho og 
hun kunne blive venner igen. 
Maria hørte ikke fodtrinene bag sig, 
men da hun følte en hånd på sine 
skuldre, vendte hun sig om og så 
ind i sin brors skinnende øjne. 
„Mor havde ret. Sommetider bør vi 
glemme vore egne problemer og 
medvirke til andre og vigtigere 
ting." Han rakte hånden frem og 
hjalp Maria op. „Jeg tænker ikke på 
at vinde", tilføjede han, og smilede 
til hende, og han begyndte derefter 
at gå tilbage mod festpladsen. 
Maria skyndte sig efter ham. Nu var 
Lucho ikke blot hendes bror, men 



140 




w 

o 






>i 






FQ 



m . & 3 
o ° 

co 



141 



også en af hendes bedste venner, 
og det var vigtigere i nd alle de 
cykler og syæsker, de' var i hele 
verden. Hvis konkurrencen gik ud 
på at smile, tænkte hun, så var 
Lucho og jeg sikker på at vinde. 



Fra prik til prik. 




142 



HIma 



den yngre 



En historie fra Mormons Bog (Mosiah 27:8-37) fortalt 
AF MABEL JONES GABOTT Illustreret af Jerry Harston 



Alma, den yngre, troede ikke på 
Gud. Mange gange havde han hørt 
sin far, Alma den ældre, opfordre 
folket til at elske Gud og holde hans 
befalinger. Men han ville ikke selv 
høre efter disse ting, for han var 
ikke ydmyg og havde heller ikke 
lyst til at hjælpe sin næste. Han 
ville ikke gå i kirke og tilbede Gud. 
Der var mange unge mennesker på 
den tid, som ikke troede deres fars 
ord. De ville ikke døbes eller tilhøre 
den sande kirke. 

Alma, den yngre, var en god taler, 
og med kønne ord og smiger ledte 
han folkets hjerter væk fra kirken. 
Han havde fire venner, der var 
sønner af Mosiah, og de følte lige- 
som han. De lod sig lede af Alma og 
syntes, det var spændende at lave 
gale streger. 

Herren elskede Alma og hans ven- 
ner, men han kunne ikke lide, at de 
gjorde så mange forkerte ting. En 
dag, da de i hemmelighed forsøgte 
at ødelægge Guds kirke og lede 
folket væk fra Herren, viste en 
engel sig for dem. Englen dalede 
ned for dem som i en sky, og talte 
til dem med en rungende røst, der 



forårsagede, at jorden, de stod på, 
rystede. Og så stor var deres be- 
styrtelse, at de faldt til jorden uden 
at forstå, hvad der blev sagt til dem. 
Englen kaldte igen: „Alma, rejs dig 
op og lyt! Hvorfor forfølger du Guds 
kirke?" 

Alma kunne ingenting sige. Englen 
fortsatte: „Herren har hørt folkets 
bønner og også din fader Almas 
bønner, han har bedt i stor tro om, 
at du må se sandheden. På grund af 
det er jeg kommet, for at over- 
bevise dig om Guds kraft og styrke, 
og om at Guds tjeneres bønner 
bliver besvaret i forhold til den tro, 
de har. Hvordan kan du kæmpe 
mod Guds styrke? Han har sendt 
mig for at få dig til at ændre kurs 
og standse dine ødelæggelser af 
kirken." 

Alma og hans venner faldt igen til 
jorden og Almas bestyrtelse var så 
stor, at han blev stum og intet kunne 
sige. Og han blev så svag, at han ikke 
engang kunne løfte en hånd. Hans 
venner løftede ham op og bar ham, 
hjælpeløs, hjem. Der lagde de ham 
foran hans far og fortalte alt, hvad 
der var hændt dem. Faderen fry- 

143 




dede sig, for han vidste, at alt dette 
var sket ved hjælp af Guds kraft. 
Derefter kaldte Alma, den ældre, 
hele folket sammen, så de kunne se, 
hvad Gud havde udvirket med hans 
søn og de, som var med ham. Og 
folket og præsterne fastede og bad 
for, at Herren ville velsigne Alma, 
den yngre, så han igen kunne tale 
og at hans lemmer måtte genvinde 
deres kraft, at folkets øjne måtte 
blive åbnet, så det kunne se og for- 
stå Guds kærlighed og storhed. 
Efter to dage og to nætter stod 



Alma op og begyndte at tale. Alma 
sagde: „Jeg fornægtede min Frelser 
og sandheden, som vore fædre har 
fortalt om, men jeg har angret og 
omvendt mig i mit hjerte og er kom- 
met fra mørket til lyset. Herren 
husker hver eneste af sine skab- 
ninger, og han er Gud." 
Efter den tid blev Alma og Mosiahs 
fire sønner missionærer. De hjalp 
mange til at finde frem til sandheden 
og fortalte hele folket, at Herren i 
sandhed regerer. 

O 



144 



Brighcim Voung 

og det sociale ansvar 



Der findes unge, der stiller sig tilfreds 
med at acceptere livet, som det altid 
har været, medens andre glimtvis ser 
for sig, hvordan livet burde være. De 
sidste bliver aldrig tilfredse, før de 
har gjort alt, hvad der står i deres 
magt for at gøre deres drømme til 
virkelighed. 

Brigham Young var sådan som ungt 
menneske. Han var fuld af drømme 
om, hvad det måtte være muligt at 
udrette, og alle hans tanker kredsede 
om at oprette Guds rige på jorden. 
For ham var dette rige ikke overjor- 
disk fantasi, men en livsnær mulig- 
hed, en ny måde at leve på, et nyt 



Af Arthur R. Bassett 

socialt mønster; og hans hjerne ar- 
bejdede med disse drømme, indtil de 
— for at bruge Jeremias' ord — blev 
„som en brændende ild" i hans indre. 
(Jer. 20:9) 

„Jeg får lyst til at råbe hallelujah hele 
tiden," sagde han selv, „når jeg tæn- 
ker på, at jeg virkelig selv har kendt 
Joseph Smith, profeten ... vi har 
myndigheden til at fortsætte det ar- 
bejde, som Joseph Smith påbegyndte 
(at opbygge Guds rige her), indtil alt 
er parat til at modtage Menneskesøn- 
nen. Det er det, der er de sidste da- 
ges helliges arbejde, og alt, hvad vi 
arbejder med, er trin på vejen." 



Tidligt fotografi af Brigham 
Young taget fra et daguer- 
reotypi, der oprindeligt blev 
til i 1850 i Salt Lake City. 




Denne drøm havde stor indflydelse 
på hans mål, hans liv og sidst men 
ikke mindst på hans evige skæbne. 
Det er sandelig en lykkelig mand eller 
kvinde, der er så optaget af sådanne 
drømme allerede i deres ganske unge 
år, sådan som Brigham Young var. 
For ham var der intet offer, der var 
for stort, hvis det tjente et formål, 
især ikke hvis formålet var at oprette 
Guds rige på jorden. Arbejdet mod 
dette mål fik ham til at løsrive sig fra 
Mendon, New York, hvor han var 
tømrer, og sendte ham ud på lange 
rejser, ja, han fik ikke et fast tilholds- 
sted igen, før han bosatte sig mod 
vest ved den store saltsøstad. 
Det sneede den dag, han blev døbt. 
Det var i det tidlige forår 1832. Han 
fik håndspålæggelse ved bredden af 
vandet, han var blevet døbt i, og han 
blev ordineret til ældste i sit hjem, 
som lå en 3 — 4 km. derfra, endnu før 
hans tøj var tørt på ryggen af ham. 
Og før året var gået — det år, hvor 
hans første kone døde, og hvor han 
første gang traf Joseph Smith — var 
Brigham Young igen ude i sneen, 
denne gang i et forsøg på at dele sin 
nye livsopfattelse med sine venner i 
Canada. 

I decemberkulden drog Brigham 
Young og hans broder Joseph afsted 
til fods mod Kingston, der ligger i det 
øvre Canada. Denne rejse bragte de 
to unge ældster over en afstand på 
over 400 km. gennem sne, der lå 
„femogfyrre cm. tyk, og nedenunder 
var der tredive cm. mudder". Kun 
den, der har prøvet at traske gennem 
sne og mudder på en gang, kan rigtig 
forstå, hvor hårdt det må have været 
for de to unge mennesker. For at 

375 



Dette formodes at være det første fotografi 
af Brigham Young; det kan dog ikke helt 
fastslås, om det er ham. 




gøre det endnu værre, foregik 10 km. 
af denne rejse over is — en is, der 
var så tynd, at den bøjede sig under 
deres fødder, og gjorde, at deres fød- 
der blev „halvvejs dækket med 
vand". 

I to måneder arbejdede missio- 
nærerne i det område og døbte fe- 
mogfyrre sjæle. Ethvert ungt menne- 
ske, der har indset sine egne ufuld-' 
kommenheder vil indse, at dette mis- 
sionærerbejde ikke var så ligetil for 
Brigham Young. Han regnede sig 
selv for at være „så dårligt skåret for 
tungebåndet, som et menneske nu 
kunne være". 

„Hvor jeg led af hovedpine, når jeg 
skulle forklare mine tanker for andre 
mennesker, men ikke havde ord der- 
til; men jeg havde da så meget ben i 
næsen, at jeg altid gjorde mit bed- 
ste." 

Der skulle gå endnu et år, og Brigham 
Young skulle igennem endnu en mis- 
sion, før han omsider kunne installere 
sin lille familie i Kirtland, hvor han ar- 
bejdede meget nært sammen med 
Joseph Smith. Endnu tyve sjæle blev 
medlemmer af Guds rige som resultat 
af hans anden mission, og han førte 



dem så til Kirtland, stort set på sam- 
me måde, som han senere skulle lede 
de helliges lange tur vestpå. Da han 
så havde bosat sig i den lille stille by, 
Kirtland, i den nordlige del af Ohio, 
begyndte han at lære om Zion, ste- 
det, hvor de rene af hjertet skulle bo. 
Det var Joseph Smith, der underviste 
ham. Som endnu et stort offer for sa- 
gen, drog Brigham i 1834 afsted sam- 
men med Joseph, som medlemmer af 
Zions Lejr 1 . Det rygtedes i Kirtland, at 
de hellige i Missouri var blevet drevet 
bort fra deres hjem af pøbelen, og at 
de behøvede hjælp. De bad nu brød- 
rene i Kirtland om at komme dem til 
undsætning. Joseph og 205 andre 
meldte sig parate til at drage afsted. 
Hårdt skulle sættes mod hårdt. De, 
som marcherede afsted, vidste ud- 
mærket, at døden måske ventede på 
dem for enden af deres 1600 km. 
lange march. 

Brighams generation var vant til at til- 
bagelægge lange strækninger til 
fods, men de havde aldrig oplevet no- 
get som dette. Præsident Young om- 
talte senere, hvordan det var måned 
efter måned at drage videre til fods, 
når ens sko var fulde af blod. Her er 



Brigham Young havde 
denne taske med sig på 
sin første mission. 




Det ene sæt linser på 
denne usædvanlige brille 
brugte Brigham Young til 
at se normalt med, det 
andet sæt brugte han, når 
han skulle læse. 



376 



det en af sine missioner, han omtaler, 
men missionærarbejdet var for intet 
at regne, når man sammenligner med 
denne march, dag efter dag i som- 
mervarmen. 

Efterhånden som lejren vandt frem, 
blev mændene mere og mere trætte, 
utålmodigheden var fremtrædende og 
irritationen tog overhånd. Endelig 
angreb den frygtede kolera med for- 
færdelig krampe og pludselige 
dødsfald. To år før havde Amerika op- 
levet en alvorlig koleraepedemi, og 
man kendte symptomerne godt — 
diarre, stødvis opkastning og smerte- 
fuld krampe, hvorefter legemet ud- 
tørrede så meget, at ansigtet blev 
blåligt og udtæret, dele af legemet 
blev koldt og mørktfarvet, og huden 
på hænder og fødder blev underlig 
rynket. 

Døden kunne komme i løbet af en 
dags tid, nogle gange i løbet af en 
time, og en gang imellem faldt offeret 
bare forover som slået med en økse. 
Nogle af mændene i Zions Lejr for- 
søgte at flygte, men Brigham Young 
blev tilbage, og hans navn nævnes af 
Joseph Smith blandt dem, der gjorde 
mest for at passe de syge og begrave 
de døde. 

Kort tid efter disse oplevelser i Zions 
Lejr, blev Brigham Young kaldet af 
profeten Joseph Smith til at være 
medlem af det oprindelige De tolvs 
Råd, som blev organiseret i 1835. 
Med denne nye kaldelse fulgte store 
forandringer, hvorved Brigham 
Young følte vægten af det øgede 
ansvar, men hans mål i livet forblev 
det samme: At føre det arbejde vi- 
dere, som Joseph havde påbegyndt, 
indtil alt var parat til Menneskesøn- 
nens komme. 

To scener fra Brigham Youngs år 
som apostel, er her kort fortalt for at 
give indsigt i, hvor meget han ofrede 
for dette mål. Det her fortalte udspil- 
ler sig i året 1839. 

Den første foregår i februar. Joseph 
Smith sad fængslet i Liberty Jail, og 
i sin egenskab af præsident for De 
tolvs Råd ledede Brigham Young 
kirkens daglige affærer. Han var først 
for nylig blevet præsident for De 



tolvs Råd, og det kun fordi Thomas 
B. Marsh havde aposteret, og David 
W. Patten var blevet myrdet under 
slaget ved Crooked River. Det pro- 
blem, der først og fremmest skulle 
tages vare på, var de helliges for- 
flyttelse fra Missouri til Illinois. Det 
var meget få af de hellige, der var 
bare nogenlunde forberedt til rejsen, 
mange af dem var fattige, og fordi det 
var dem så meget om at gøre at 
komme afsted, var det fristende bare 
at stikke af, som man bedst kunne, 
for om muligt at beholde livet. Men 
det var ikke Brigham Youngs opfat- 
telse af, hvordan sande sidste dages 
hellige burde handle. Han var overbe- 
vist om, at de aldrig ville kunne 
bestå, med mindre de lærte at nære 
kærlighed og medfølelse for hver- 
andre. 

Man indkaldte så til et møde og op- 
stillede en kontrakt, i hvilken det blev 
fastslået, at underskriverne deraf ikke 
ville tage afsted, før de havde hjulpet 
alle de fattige til også at komme af- 
sted. Brigham Young og hans fami- 
lie, der ledsagedes af Heber C. Kim- 
balls familie (ældste Kimball var for- 
blevet i Missouri), drog afsted i det 



Denne fornemme røde 
fløjlsstol var en del af 
interiøret i Brigham Youngs 
private jernbanevogn. 



kolde februarvejr med kursen mod Il- 
linois. Det blev et af de underligste 
mormonoptog, der nogensinde er set 
i mormon-emigrationens tid. 
Efter at have rejst så langt som nogle 
og tredive kilometer, holdt Brigham 
Young rast, rejste et midlertidigt ly 
til sin kone og sine fem børn og drog 
så hele vejen tilbage til det sted, han 
var kommet fra for at hente nogle af 
de fattige og lidende hellige og drog 
så med dem frem til sin familie. På 
denne måde rejste han faktisk tre 
gange så langt som de øvrige rej- 
sende, Senere, da de var nået til 
Quincy, Illinois, der lå ved rejsens 
ende, holdtes der et stort møde. Og 
da de hellige i Quincy erfarede, at 
der stadig var 50 familier tilbage i Far 
West, som var for fattige til at tage 
afsted, viste de igen deres gode sam- 
menhold, idet de tilbød at sælge den 
smule, de havde tilbage — deres 
hatte, frakker og sko — for at skaffe 
penge til disse menneskers rejse. 
Brigham Young skriver: „Vi brød 
brødet, og nadveren blev uddelt. Ved 
mødets slutning var der indsamlet 50 
dollars og adskillige oksespand var 
stillet til rådighed. Et af oksespan- 




377 



dene blev givet af enken efter Warren 
Smith, hun havde mistet både sin 
mand og sin søn under massakren 
ved Hauns Mill. Det var hendes 
eneste forspand, hun sendte ud på 
den farefulde færd." 
Gennem disse og mange andre op- 
levelser blev Brigham Young mere 
og mere overbevist om, at menne- 
skene kan knyttes sammen i kærlig- 
hed, at de virkelig besidder evnerne 




til at skabe et mere kristuslignende 
samfund, hvis grundvold er kærlig- 
hed og medfølelse med andre. 
Den anden scene der skal gengives 
her, viser Brigham Youngs beslut- 
somhed, når det drejer sig om at ofre 
alt, for at Guds rige kunne blive op- 
bygget, of foregår mellem september 
1839 og februar 1840 i tilknytning til 
hans mission i England. 
Det vi her vil lægge vægt på, er hans 
rejse til New York. Tiden er kommet, 
hvor De Tolv skal afsted på særlige 
missioner, men Brigham Young var 
som som så mange andre af sine 
søskende syg af noget, der sandsyn- 
ligvis var malaria. Han havde smerter 
i hvert led i sin krop, men det lykke- 
des ham på en eller anden måde at 
komme op af sin seng i Montrose, 
Iowa, og klæde sig på til rejsen. Da 
han ikke selv havde en frakke, brugte 
han et tæppe fra vuggen til at dække 
sig med. Alle hans børn var sengelig- 
gende med høj feber. Hans kone var 
ligeledes syg og for svag til at pleje 
sin lille nyfødte, der endnu ikke var 
lo dage gammel. Missouri-floden lå 



Dette „Zions House" med 
tyve gavle blev bygget 
omkring 1855 til residens 
for Brigham Young. Han 
døde heri i 1877. 



Præsidenten i 1850. 




Denne støvleknægt blev 
smedet til Brigham Youn 
af det første jern, der blev] 
fremsmeltet i Utah. 



kun godt halvtreds meter borte, men 
Brigham Young kunne ikke engang 
klare sig ned til bredden. En nabo 
kørte frem foran huset med sin vogn, 
og præsident Young kravlede op i 
den. En robåd mødte ham ved bred- 
den, og han blev roet over til den an- 
den side, hvorfra Israel Barlow trans- 
porterede ham videre på hesteryg til 
Heber C. Kimballs hjem i Nauvoo. 
Her faldt han fuldstændig sammen og 
var i fire dage ikke i stand til at fort- 
sætte. 

Endelig var det tid til at tage afsted, 
og missionærerne påbegyndte deres 
rejse mod øst, som de bedst kunne; 
præsident Young rumlede afsted 
bag i en vogn. De, der har prøvet at 
være rigtig syge af for eksempel in- 
fluenza, ken levende forestille sig, 
hvordan det må føles at skrumple af- 
sted hele vejen over Illinois og In- 
diana i den tilstand. Fire måneder se- 
nere ankom Brigham Young til New 
York City. Han var omsider blevet 
rask, men stadig ikke fri for uheld. Da 
han i Brooklyn gik ombord på en 
færge, faldt han hårdt ned på en stor 
jernring, hvorved hans venstre skul- 
der gik af led. Medens ot af hans 
der gik af led. Medens to af hans 
brødre holdt ham fast på dækket, tog 
Parley Pratt fat i hans hånd og hev af 
alle kræfter, medens han støttede sin 
ene fod mod Brighams side. Skønt 
dette var særdeles smertefuldt, var 
Brigham Young i stand til med sin 
højre hånd at få skulderen skubbet 
tilbage på plads. De andre bragte 
ham så hen til den åbne ild, hvor han 
kort efter besvimede. Der gik flere 
dage, før han atter var i stand til at 
klæde sig selv af og på. 
Mindre modige og beslutsomme 
sjæle ville for længst have mistet 
modet og være blevet tilbage, men 
Brigham Young var ikke den, der gav 
op, når det drejede sig om at op- 
bygge Guds rige. Han fortsatte, gik 
ombord på skibet og var søsyg det 
meste af vejen til Storbritannien. Han 
var så afmagret, da han nåede Eng- 
land, at hans egen fætter, Willard 
Richards, ikke engang kunne kende 
ham. 



378 




Fotografi af de oprindelige 
mormonemigranter i Echo 
Canyon i 1867. 



Der står en meddelelse, 
underskrevet af præsiden- 
ten, på dette kranium. 




Efter at have arbejdet hårdt i mis- 
sionsmarken i månedsvis, vendte han 
hjem igen. Hans offer havde været 
Herren behageligt. Da han nåede til- 
bage til Nauvoo, blev ældste Young 
modtaget med disse ord: 
„Kære og højt elskede broder Brig- 
ham Young! Sandelig, så siger Her- 
ren til dig min tjener Brigham: 
„Du behøver ikke som tidligere at for- 
lade din familie, thi dit offer er mig 
velbehageligt. 

„Jeg har set dit arbejde og din møje 
på rejserne for mit navns skyld. 
„Derfor befaler jeg dig, at du skal 
sende mit ord omkring i verden og 
fra nu af og for altid drage særlig 
omsorg for din familie. Amen." (L & 
P. 126:1—3) 

Sådan blev Brigham Young forberedt 
til stillingen som profet. Ikke en, men 
mange gange havde han bogstavelig 
talt anbragt sit liv på Guds alter i sin 
iver for at fremme Guds rige her på 
jorden. Alt andet i hans liv var under- 
ordnet i forhold til dette mål; han 
troede på sagen af hele sit hjerte. 
Senere, og netop på grund af denne 
forberedelse han havde gennemgået, 
blev han den ideelle for Herren, når 
det drejede sig om at opmuntre andre 
til at slutte sig til dette nye samfund. 



Hans liv var fuldstændig helliget Her- 
ren. 

Som profet skrev han senere i sit liv: 
„Jeg har bestandig Zion for øje. Det 
er ikke vor mening at vente på engle- 
besøg, eller på, at Enok og hans 
fæller skal komme og opbygge Zion, 
nej, vi vil gøre det selv. Vi vil dyrke 
vor hvede, bygge vore huse, indhegne 
vore gårde, tilplante vore vinmarker 
og plantager, og frembringe alt, hvad 
der kan tjene til at holde vore lege- 
mer sunde, og på denne måde har vi 
i sinde at opbygge Zion her på jor- 
den, vi vil rense den og fjerne alle 
giftstoffer." (Denne udtalelse er ikke 
blevet mindre betydningsfuld i vore 
dage med alle vore økologiske prob- 
lemer.) 

Så fortsatte han: 

„Lad der gå en velsignet indflydelse 
ud fra os til alle de ting, over hvilke 
vi bestemmer; over den jord, vi dyr- 
ker, over de huse, vi bygger og over 
alt, hvad vi ejer, og hvis vi ophører 
med at have nogen som helst for- 
bindelse med det, der er korrupt, og 
forankrer Zion fast i vore hjerter, i 
vore hjem, i vor byer og hele landet 
over, så vil vi til sidst overvinde hele 
jorden, for vi er jordens herrer; og i 
stedet for torne og tidsler vil hver urt, 



der er gavnlig til føde for mennesket 
og til at besmykke jorden, blomstre 
frem fra dens overflade." 
Kort sagt var det nye samfund ikke 
blot et spørgsmål om at planlægge 
byer og plantager for Brigham 
Young. Det var et spørgsmål om at 
opbygge et bosted, der var engle 
værdig, et lille stykke himmel her på 
jorden. Uddannelse og undervisning 
kom til at spille en stor rolle, og han 
forudså den tid, da mormonismens 
Zion mod vest ville være et sted, der 
skulle vises frem for mennesker fra 
alle verdens riger, som ville komme 
dertil for at lære af vort eksempel. 
Hans drøm er på mange måder 
endnu uopfyldt, fordi mange af os 
ikke indser betydningen deraf. Man 
fristes til at spørge vor generation: 
„Hvor i kirken i dag findes der et 
ungt menneske med drømme som 
Brigham Young, som på samme 
måde er villig til at hellige sig dette 
mål med lige så uforfærdet iver?" 
Det ideele svar ville være: „Her i vor 
egen stav, i vort eget ward." 



1. Zions Lejr — organiseredes den 7 maj, 1834, 
i henhold til en åbenbaring. Joseph Smith var 
den øverste chef for adskillige afdelinger, der 
havde hver sin leder. 



379 



Højdepunkter i 
Brigham Youngs liv (1801—1877) 



Uuni 


Alder 




1801 


— 


Blev han født i Whittingham, Vermont 


1815 


14 


Moderen dør, han må tjene til sit eget ophold, bliver til 
sidst tømrer 


1824 


23 


Gifter sig med Miriam Works; hun dør i 1832 


1832 


31 


Bliver døbt og ordineret til ældste 


1834 


33 


Gifter sig med Mary Ann Angell 


1835 


34 


Ordineret til apostel 


1839 — 41 


38-^0 


På mission i Storbritannien 


1844 


43 


Joseph Smith myrdes; B. Y. bliver leder af kirken, som præsident 
for De Tolvs Råd 


1846--47 


45-^16 


Leder udvandringen til Salt Lake City 


1847 


46 


Opretholdt som præsident for kirken 


1850 


49 


Bliver guvernør for Utah territoriet 


1853 


52 


Nedlægger hjørnestenen til Salt Lake Templet 


1857—58 


56—57 


Utah-krigen 


1867 


66 


Tabernaklet fuldført 


1877 


76 


St. Georges Templet indvies, som det første tempel i vesten 


29. aug. 






1877 


76 


Dør. 




Dette skrivebord er lavet 
specielt til Brigham Young. 
Det blev ofte brugt af ham 
og hans rådgivere. 



380 




ÆLDSTE STERLING W. SILL, 
assistent til De tolvs Råd 



For nogen tid sfden hørte jeg en stor 
forretningsmand give en interessant 
opskrift på, hvorledes man opnår 
succes. Han sagde, at når man over- 
vejer at udføre et eller andet, må et 
af de første skridt, man tager være 
det, at beslutte sig til, hvad man 
under ingen omstændigheder må 
gøre. Der er f.eks. i forretningslivet 
visse uærlige forhold og forkerte 
fremgangsmåder, som på afgørende 
vis må udelades fra ens område på 
forhånd, og ved planlægningen af et 
lykkeligt ægteskab er der utrovær- 
digheder og illoyaliteter, som aldrig 
må bringes med. Når man definitivt 
har udeladt disse ting, som man ikke 
må gøre, så kan man koncentrere al 
sin tid og energi om de ting, der skal 
gøres. 
Men vi vil altid løbe ind i store van- 



skeligheder, hvis det ikke lykkes for 
os at tage faste og varige beslutnin- 
ger, som kan lede os i vigtige sager. 
En psykiater sagde engang til en 
nervepatient: „Har De nogensinde 
vanskeligt ved at tage en beslutning?" 
Patienten svarede: „Både ja og nej." 
Et „ja-nej-menneske" er en svag per- 
son. Et ubeslutsomt menneske, der 
gør langt flere fejltrin, end han burde. 
For nylig var der en mand, der søgte 
hjælp i et moralsk spørgsmål, og han 
blev spurgt: „Hvad vil De gøre, når 
De står overfor den næste fristelse?" 
Han svarede: „Hvordan kan jeg vide 
det, før jeg ved, hvilken fristelse det 
drejer sig om?" Hvis denne mand 
ikke kan beslutte sig til at reagere po- 
sitivt, selv mens han udtrykker sin be- 
klagelse, hvilke chancer vil han så 
have, når han næste gang ophidses 
på grund af sine svagheder? Vi 
påfører os selv et alvorligt handicap, 
når vi fuldstændig afviser tanken om 
at tage et standpunkt om disse vig- 



tige spørgsmål vedrørende moral, 
ærlighed, retskaffenhed, flid og reli- 
gion. En af de fremgangsmåder, der 
bedst illustrerede, hvorledes man på 
forhånd kan undgå fejltrin, blev an- 
vendt af Herren selv, da han prøvede 
på at gøre Israel til den største nation 
på jorden. Tre måneder efter, at de 
var blevet befriet fra deres ægyp- 
tiske fangenskab, samlede han dem 
foran Sinaibjerget. Der gav Gud dem 
de ti bud, som omfattede en række 
ting, som de under ingen omstændig- 
heder måtte gøre. For selv Gud kunne 
ikke lave en stor nation ud af mor- 
dere, løgnere, tyve, ateister, ægte- 
skabsbrydere og sabbatsbrydere. 
Tilsyneladende prøvede Herren på at 
fremstille budene på en sådan måde, 
at de var lette at huske. Dette minder 
mig om en historie om en chef- 
ingeniør i et firma, han blev fyret fra 
sit arbejde. Han spurgte direktøren, 
hvorfor han var blevet afskediget. 
Direktøren svarede: „De har lavet en 



38' 



fejltagelse, som har kostet firmaet en 
masse penge." Ingeniøren sagde: 
„Men husker De ikke, at jeg advarede 
firmaet imod at gøre det?" Direktøren 
svarede: „Ja, jeg husker, at De ad- 
varede os imod at gøre det, men De 
slog ikke i bordet, dengang De ad- 
varede os." 

Sådanne understregninger af en ide, 
er ofte ligeså vigtig som ideen selv. 
For nylig sagde en præst i radion, at 
han aldrig talte om de ti bud i sin 
kirke mere, fordi det ikke mere var på 
mode. Han sagde også, at tonefaldet 
i budene var for hårdt til folks store 
følsomhed i vore dage. Denne præst 
sagde også, at i stedet for at anvende 
så stærke vendinger som at befale 
og / må ikke, skulle Herren have an- 
vendt nogle mildere ord som f.eks.: 
Jeg anbefaler, jeg foreslår eller jeg 
råder jer til. Milde ord bliver ofte 
modtaget ret flygtigt, hvilket fører til 
vaklende indstillinger med vage me- 
ninger og dermed overtrædelser. Vi 
ved, hvor let vore dages liberalitet 
kan forårsage de alvorligste synder og 
ødelæggelse. Men Herren tillod ikke 
sådanne ting optaget i de ti bud. 
Han kom ned på bjerget i en sky af 
ild, hvorfra røgen vældede frem som 
fra et ildsted. Han kom med en sådan 
kraft, at bjerget rystede og folket 
skælvede. Til akkompagnement af lyn 
og torden gav Herren på dette hel- 
lige bjerg folket dets grundlæggende 
love og optegnede nogen af de ting, 
som de ikke måtte gøre. Han sagde: 

1. Du må ikke have andre guder end 
mig. 

2. Du må ikke gøre dig noget udskå- 
ret billede eller noget afbillede af 
det, som er oppe i himmelen eller 
nede på jorden eller i vandet un- 
der jorden. 

3. Du må ikke misbruge Herren din 
Guds navn. 

4. Kom hviledagen i hu, så du holder 
den hellig. 

5. Ær din far og din mor. 

6. Du må ikke slå ihjel. 

7. Du må ikke bedrive hor. 

8. Du må ikke stjæle. 

9. Du må ikke bære falsk vidnes- 
byrd imod din næste. 



10. Du må ikke begære din næstes 
hus, hustru eller træl, hans okse 
eller æsel, eller noget, der hører 
din næste til. 
Disse ord kan læses på mindre end 
30 sekunder og hvis de blev efter- 
levet, ville de hurtigt omdanne jorden 
til et paradis for Guds børn. Men vi 
ikke alene undlader at adlyde disse 
love, vi kender dem ikke engang. Der 
var engang en mand, der sagde til 
sin ven: „Jeg vil give dig 25kr., hvis 
du kan man sige mig et af de ti bud." 
Vennen accepterede tilbudet og de- 
monstrerede sin kundskab ved at sige 
følgende: „Jeg er træt og går til ro, 
lukker mine øjne to . . ." Hertil sagde 
vennen: „Vær så god, her er pen- 
gene, jeg troede ikke, du kunne gøre 
det." 

Men når vi affærdiger de ti bud, så 
gør de ti bud det også af med os. Vi 
opfylder nemlig Ezekiels profeti, der 
siger: „Se, alle sjæle er mine; både 
faderens sjæl og sønnens sjæl er 
mine; den sjæl, der synder, den skal 
dø." (Ezek. 18:4) Synd er noget me- 
get betydningsfuldt, for som Martin 
Luther engang sagde: „Een mangel 
kan ødelægge ti dyder." 
En bankier kan lade en forpligtelse 
gå lige op med noget af samme 
værdi; men du kan ikke gøre dette, 
når det drejer sig om noget så be- 
tydningsfuldt som livet, da det er så- 
dan, at adskillige store dyder kan 
gøres virkningsløse af bare en dår- 
lig. For nylig blevtre mænd diskuteret, 
før antagelsen til en vigtig opgave. 
Om en af dem blev det sagt: „Han ar- 
bejder godt og han kender sit ar- 
bejde, men han er uærlig." Om en 
anden blev der sagt: „Han er ærlig 
og meget dygtig, men vil ikke ar- 
bejde." Om den tredie blev der sagt: 
„Han er meget dygtig og vel lidt, men 
han er umoralsk." Ja, de rosende ting 
er dejlige, men når vi skal summere 
det hele op og nå frem til de mindre 
rosende, må vi alle passe godt på. 
Man kan ikke opveje lidt umoralitet 
med lidt flid, eller lidt uærlighed med 
lidt duelighed, eller lidt ateisme med 
nogle gode beslutninger. 
Sidste år blev der i USA arresteret 



over fire millioner for røveri af beløb 
på over 50 dollars. Af disse var de 
777.000 biltyverier. Mange mennesker 
sætter deres egne opfattelser af en 
ny moral i stedet for de ti bud. Vi har 
millioner af ateister og der forekom- 
mer et mord eller et selvmord hvert 
kvarter døgnet rundt. Denne ændrede 
opfattelse af budene siger nu: „Du 
må ikke slå ihjel, medmindre nogen 
kommer i vejen for dig", eller: „Du 
må ikke begå hor, medmindre du kan 
lide din partner" eller: „Du må ikke 
have andre Guder for mig, med- 
mindre du får et bedre tilbud." Nogen 
er endda gået så vidt, som til at for- 
kaste den af Gud givne ansvarlighed. 
En ung kvinde blev for nylig spurgt 
af en journalist, om hun troede, at 
det var forkert at bryde de ti bud. Hun 
sagde: „Hvem er jeg, der kan sige, 
hvad der er rigtigt eller forkert." No- 
gen siger også, at det alligevel ikke 
betyder noget, om vi gør det ene eller 
det andet. 

Herren har imidlertid også i vore 
dage bekræftet og understreget 
disse store love, som blev givet på 
Sinai. I Lære og Pagter afsnit 59 vers 
6, har han sagt: 

„Du skal elske din næste, som dig 
selv. Du skal ikke stjæle, ej heller 
bedrive hor, ej heller slå ihjel eller 
gøre noget sådant." Vi gør mange 
ting, som er „noget sådant" og bryder 
på den måde de ti bud. 

Det er let for halvt-troende og ufuld- 
komne at gøre sig skyldige i disse 
nedbrydende synder, der opstår på 
grund af ubetydelig gudsfrygt, be- 
grænset moral og en ringe indsats. 
Ulydighed og dorskhed pålægger os 
altid en række byrder, der er alt for 
tunge til, at vi kan bære dem. 

Jeg var ikke på Sinai, da de ti bud 
blev givet, men jeg ved alligevel, 
ligesom enhver, der var til stede, at 
det er rigtigt at adlyde Gud og ære vore 
forældre. Jeg ved, at de mennesker, 
der holder sabbaten hellig, vil være 
anderledes end de, der ikke holder 
den hellig. Jeg ved lige så godt som 
de på Sinai bjerget, at det er forkert 
at spotte, stjæle, begære, bære 



382 




falsk vidnesbyrd, slå ihjel, bedrive hor 
eller gøre andre lignende ting. 
Gennem Malakias sagde Herren: 
„Skal et menneske bedrage Gud? 
I bedrager mig jo! Og I spørger: 
.Hvormed har I bedraget mig?' ,med 
tienden og offerydelsen. I trues med 
forbandelse og bedrager dog mig, ja, 
alt folket gør det!'" (Mal. 3:8—9) 
Hvis de mennesker, der ikke betaler 
deres tiende, anses for at stjæle fra 
Gud, og vi gør det samme, så stjæler 
vi også fra Grud. Når vi stjæler fra 
Gud, stjæler vi også fra os selv. 
Medmindre vi beslutter os til at øde- 
lægge vor arv, må vi sætte nogle 
stærke og beskyttende forsvarslinier 
op som grænser, langs den lige, 
smalle vej, der fører til Det cestiale 
Rige. 

Vi bør også tegne nogle tykke, gule 
streger, der adskiller det rigtige fra 
det forkerte og samtidig opsætte 
nogle stopsignaler ved de blindgader, 
hvor færdsel er forbudt. 



Gud har selv sagt, at han kan ikke se 
på selv den mindste synd med over- 
bærenhed og at synd ikke kan til- 
lades i hans nærværelse. Når vi ud- 
viser en dårlig opførsel, sætter 
dårlige eksempler eller gør forkerte 
ting, modarbejder vi hans hensigter. 
Vi tilsidesætter det vigtige bud, som 
siger: „Du må ikke bære falsk vid- 
nesbyrd", når vi påberåber os at 
være Guds børn og dog går omkring 
og optræder som forældreløse, syn- 
dere, slyngler og svæklinge. 
På grund af vor fødselsret, vor intel- 
ligens, vore pagter og vore opgaver, 
er vi alle særlige vidner for Gud og 
har en del meget vigtige ting, som vi 
skal gøre. Gud er vor evige him- 
melske Fader. Vi er alle hans re- 
præsentanter i det største af alle fa- 
milieforetagender, som Jesus henvi- 
ser til som: „Min Faders bolig." Det 
er en bolig, der opbygger retskaffen- 
hed, karakter og evigt liv for hans 
børn. En af de ting, som vi skulle gøre 



meget ofte, er at rette os op åndeligt 
og atter gå til Sinaibjerget, og hente 
forråd af de ting, som Gud selv har 
afmålt til os. 

Hvis vi lægger vægt på disse ting, vil 
vi have større sikkerhed for at bor- 
teliminere de ting, der under ingen 
omstændigheder må gøres. Må Gud 
hjælpe os til dette, beder jeg om i 
ydmyghed og i Jesu Kristi navn. 
Amen. Q 



383 




BISKOP J. H. VANDENBERG, 

præsiderende biskop 

(Søndag morgen 3. Oktober 1971) 

I Jobs bog læser vi om, hvad Herren 
sagde til Job: „Omgjord som en mand 
dine lænder, jeg vil spørge, om du 
skal lære mig! Hvor var du, da jeg 
grundede jorden? Sig frem, om du 
har nogen indsigt! 

Hvem bestemte dens mål — du ken- 
der det jo — hvem spændte måle- 
snor ud derover? 

Hvorpå blev dens støtter sænket, 
hvem lagde dens hjørnesten, mens 
morgenstjernerne jubled til hobe, og 
alle gudssønner råbte af glæde? (Job 
38:3—7) 

Dette lille uddrag af skrifterne hen- 
tyder til vor forudtilværelse hos Gud, 
da vi i hans nærhed frydede os over 
hans meddelelse til os hans børn, om 
skabelsens plan på hvilken den men- 
neskelige race skulle baseres. 
Vi tror, at vi, da planen blev præsen- 
teret for os, accepterede den og mod- 
tog det privilegium at kunne arbejde 
os frem til et evigt liv. 
William Wordsworth 1 må have tænkt 
meget over livets mysterier, da han 
blev inspireret til at skrive: „Ode til 
forståelse af udødeligheden." Heri 
siger han: 

Vor fødsel er kun en søvn og en 
glemsel, 

Den sjæl, som løfter sig med os, 
vort livs stjerne 
har sin oprindelse andet steds 



og kommer fra det fjerne; 
ikke i det fuldstændig glemte, 
og ikke i yderste nøgenhed, 
men som voksende skyer af herlighed 
kommer vi 

fra Gud, som er vort hjem. 
Vor hjemlige amme gør alt, 
hvad hun kan, 

for at hendes forsterbarn, hendes 
beboer, mennesket, 
skal glemme de herligheder, han har 
kendt, 

og det kejserlige palads, hvorfra han 
kom. 

Henry Ward Beecher 2 har sagt: „Gud 
spørger ikke nogen, om de vil accep- 
tere livet. Der er ikke noget valg. Man 
må tage det. Det eneste valg er: 
.Hvorledes'." Jeg vil dog i parantes 
bemærke, at vi virkelig valgte at 
komme til jorden. Gud tvinger ikke 
sine børn. 

Det valg vi nu har, drejer sig om, 
hvordan vi skal leve vort liv. Vi har 
mulighed for at vælge under de om- 
stændigheder, hvor vi befinder os, i 
løbet af vort liv. 

Vi må vælge, medens vi er omgivet 
af jordens påvirkning såvel som af de 
mennesker, vi er tilknyttet. Lige fra 
profeter til ateister er spørgsmålet nu: 
„Hvordan vil vi gå fremad? Vil vi gå 
fremad, eller falde tilbage? Vil vi 
fuldføre vort livs formål, eller vil det 
blive spildt? 

Ved at acceptere livet må vi tage 
verden, som den er, en kamp mellem 



godt og ondt. Der er naturligvis no- 
gen, som gerne vil have, at vi skal 
tro, at der ikke er noget, der er godt 
eller ondt, men denne bedømmelse 
går mod natures love om de modsæt- 
ninger, der findes, såsom varme og 
kulde, lys og mørke, tryk og vacum 
og meget andet. 

Vi er nødt til at bruge vore øjne, så- 
ledes at vi kan se. Vore ører, så vi 
kan høre. Vort hoved, så vi er i stand 
til at tænke og gøre vore egne valg, 
medens vi filtrerer alt det dårlige fra, 
som vi hører og ser. På den måde kan 
vi kende sandheden i det, vi føler i 
vore hjerter, hvilket bekræftes af Hel- 
ligånden. Tro på Gud er en nødven- 
dighed for at kunne opnå Helligån- 
dens vejledning. At have tro på Gud 
er hele grundlaget for et fuldt lykke- 
ligt liv. Uden denne tro kan livet for- 
spildes. Beviset på Guds eksistens 
brder sig ud i hele universet. 
Abraham Lincoln sagde: „Jeg forstår, 
hvordan det er muligt for et men- 
neske, der beskuer jorden at være 
ateist, men jeg kan ikke fatte hvordan 
han kan kigge op i himlen og sige, at 
der ingen Gud er." Jeg tror, jeg ved, 
hvad Lincoln mente med denne frem- 
stilling. 

For nogle år siden sagde jeg ja tak 
til en invitation til en „Far og Søn ud- 
flugt", hvor man i fællesskab til- 
bragte en anstrengende men interes- 
sant dag på hesteryg, målet var en sø 
oppe i Idahos bjerge. Sent om afte- 



384 





nen, efter at alle lejrbålene var 
brændt helt ned, og enhver af os 
havde fundet en plads at sove på 
under den åbne himmel, lå jeg på min 
ryg og stirrede opad. Det var en nat 
uden måne, og jeg havde aldrig set 
sådan et smukt syn. Himlen var lige- 
som, den var levende med de lysende 
stjerner og planeter. Hvor jeg følte 
mig lille i sammenligning med det 
umådelige univers. Jeg fyldtes med 
taknemmelighed, da jeg tænkte på 
Guds storhed, på hans værk, jorden, 
himlen, alt sammen skabt i en hensigt, 
for hans børn, menneskeheden. 
Denne oplevelse har fæstnet sig i 
mig. Jeg var overvældet af dens stor- 
hed. 

Det minder mig om en hændelse, jeg 
har læst om, som fortæller om natur- 
forskeren William Beebe, 3 der be- 
søgte en anden naturforsker, hvis 
navn var Theodor Roosevelt. 4 Da 
William Beebe beskrev besøget 
sagde han, at efter aftensamtalerne i 
Roosevelts hjem i Sagamore Hill, gik 
de to mænd ud på græsplænen og 
så op mod himlen for at se, hvem der 
først kunne få øje på den svagt 
lysende sky under det nederste 
venstre hjørne af pegasusfirkanten. 
Den ene eller den anden af dem reci- 
terede herefter: „Dette er Andromedas 
spiral galaxe. Den er lige så stor som 
vor mælkevej. Den er en ud af 
hundrede millioner galaxer. Den er 
750.000 lysår borte, den består af et 



hundrede milliarder sole, hver af dem 
er større end vor sol." „Efter et øje- 
bliks forløb", sagde Beebe, „smilte 
Mr. Roosevelt til mig og sagde: „Nu 
tror jeg, at vi er små nok, lad os gå 
ind i seng." 

Kan I forestille jer, hvorledes Moses 
følte det, da han sagde: „Nu ved jeg, 
som følge af dette, at mennesket er 
intet, noget som jeg aldrig før havde 
troet." De ord, som Gud talte til 
Moses, da Moses blev ført op på et 
overordentligt højt bjerg. 
Og han så Gud ansigt til ansigt og 
talte til ham. (Moses 1:10, 1—2) 
Vi læser i første kapitel af Moses Bog: 
„Og det skete, at Moses så og bes- 
kuede den verden, i hvilken han 
skabtes, og Moses så verden og dens 
yderste grænser og alle mennes- 
kenes børn, som er og blev skabt og 
han forbavsedes og undrede sig 
meget derover." (Mos. 1:8) 
„Og så kom Satan tilsyne og råbte 
med høj røst og rasede på jorden og 
befalede og sagde: Jeg er den 
Enbårne, tilbed mig.'" 
„Og det skete, at Moses begyndte at 
frygte såre, og da han begyndte at 
frygte, så han helvedes bitterhed. 
Ikke desto mindre fik han kraft og 
styrke ved at påkalde Gud, og han 
befalede og sagde: 
„,Vig bort fra mig Satan! thi denne 
ene Gud, som er herlighedens Gud, 
vil jeg alene tilbede."' 
„Nu begyndte Satan at skælve, og 



jorden rystede, og Moses fik styrke 
og påkaldte Gud og sagde: 
,l den Enbårnes navn, vig bort, Satan.'" 
„Og det skete, at Satan råbte med 
høj røst, med gråd og jammer og 
tænders gnidsel, og han veg endda 
bort fra Moses nærhed, så Moses 
ikke så ham." (Mos. 1:19—22) 
„Og det skete, at da Satan havde for- 
ladt Moses, som var fuld af den Hel- 
ligånd, der vidner om Faderen og 
Sønnen, opløftede Moses sine øjne 
mod himmelen. 

„Og da han påkaldte Guds navn, 
skuede han atter hans herlighed, 
thi den hvilede over ham; (Mos. 
1:24—25) 

„Og det skete, at Moses påkaldte 
Gud og sagde: ,Jeg beder dig fortæl 
mig, hvorfor disse ting er således og 
hvoraf du dannede dem.' 
„Og se Guds herlighed hvilede på 
Moses, så han stod i Guds nærhed 
og talte med ham ansigt til ansigt. Og 
Gud Herren sagde til Moses: ,l mit 
eget øjemed har jeg dannet disse 
ting. Her er visdom, og den forbliver 
hos mig. Og gennem min magts ord 
har jeg skabt dem. Utallige verdner 
har jeg skabt også dem i mit eget 
øjemed, og jeg skabte dem ved Søn- 
nen, som er min Enbårne.'" (Mos. 
1 :30— 33) 

„,Men jeg giver dig kun en beretning 
om denne jord og dens indbyggere. 
Thi se, mange verdner er gået bort 
ved min magts ord, og der er mange, 



385 










som nu består, og de er utallige for 
mennesket; men for mig er alle ting 
talt, thi der er mine, og jeg kender 
dem.' 

„Og det skete, at Moses talte til Her- 
ren og sagde: ,Vær barmhjertig mod 
din tjener, o Gud, og fortæl mig om 
denne jord og dens indbyggere og 
ligeledes om himlene, og da vil din 
tjener være tilfreds.' 

„Og Gud Herren talte til Moses og 
sagde: .Himlene er mange, og de kan 
ikke tælles for mennesker, men for 
mig er de talte, thi de er mine.' 

„.Ligesom en jord med sine himle 
skal forgå, så skal en anden frem- 



komme, og der er ingen ende på mine 
gerninger elle mine ord. 
„,Thi se, dette er min gerning og her- 
lighed — at tilvejebringe udølighed 
og evigt liv for mennesket.'" (Mos. 
1:35—39) 

Tænk på denne beretnings virkning. 
Alle Guds skabelser var udelukkende 
gjort med det formål, at give hans 
børn udødelighed og evigt lev. 
Moses blev klar over skabelsens 
storhed og formålet dermed, da han 
talte ansigt til ansigt med Gud og så 
hans værk. Det er kun få, som har 
haft en sådan oplevelse. Men andre 
har set Guds storhed gennem hans 
værk. Abraham Lincoln understegede 



denne sin overbevisning, da han 
sagde, at han ikke kunne fatte, hvor- 
dan nogen kunne se op i himlen, uden 
at se at der er en Gud. Jeg havde et 
uforglemmeligt vidnesbyrd om Guds 
værk. Abraham Lincoln understregede 
i Bear Lake County, Idaho. Der er 
ingen tvivl om, at mange kunne 
forenes i en sådan oplevelse, for det 
er blevet sagt: „Vi må trodse os selv 
og vende vore øjne mod himlen." 
Da Herren talte til Moses, talte Her- 
ren om jordens skabelse, og hvor- 
ledes han skabte mennesket og in- 
struerede det om at lære sine børn, 
hvad der var godt og ondt, at alle 
mennesker overalt i verden må om- 



386 



vende sig og uden at de gør dette, 
kan de ikke på nogen måde komme 
ind i Guds rige, for intet urent kan 
opholde sig der. 

„Derfor giver jeg dig den befaling, at 
du frit skal lære dine børn disse ting 
og sige: 

„På grund af overtrædelse kom fal- 
det, hvilket fald bragte død, og efter- 
som I blev født til verden afvand, blod 
og ånden, som jeg har dannet, og 
blev af støvet en levende sjæl, så må 
I også fødes på ny i himmerigets rige 
af vand og Ånden og renses ved 
blod, ja blodet af min Enbårne, for at 
I kan blive helliggjort fra al synd og 
nyde det evige livs ord i denne ver- 
den og evigt liv i den tilkommende, 
ja, udødelig herlighed. 
„Thi ved vandet holder I budet, ved 
Ånden er I retfærdiggjort, og ved 
blodet er I helliggjort; 
„derfor er den givet jer for at forblive 
i jer; den er himmelens vidne, Tals- 
manden, den udødelige herligheds 
fred, al sandhed, den, som fremskyn- 
der og levendegør alt, som ved alt og 
har al magt i overensstemmelse med 
visdom, barmhjertighed, sandhed, ret- 
færdighed og dom. 
„Og se, nu siger jeg dig: Dette er 
frelsesplanen for alle mennesker ved 
min Enbårnes blod, han, som skal 
komme i tidens midte." (Mos. 6: 
58—62) 

Således er jordens skabelse, frelsens 
plan, alt dette er gjort for os. Det 
påhviler alle forældre at vide det, og 
de må reagere på barnets ønsker, 
som det så træffende omtales af 
Mamie Gene Cole i hendes digt: 
„Barnets opfordring" 
Jeg er barnet. 

Hele verden venter på mit komme. 
Hele jorden venter med interesse på, 
hvad jeg skal blive til. 
Civilisationen befinder sig i en vægt- 
skål. 

For det, jeg vil, vil verden være i 
morgen. 
Jeg er barnet. 

Jeg er kommet ind i jeres verden uden 
at vide noget om den. 
Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom. 
Heller ikke hvordan. 



Jeg er nysgerrig, Jeg er interesseret. 

Jeg er barnet. 

I holder min skæbne i hånden. 

I træffer afgørelsen — om jeg skal 

have succes eller forfejle. 

Giv mig — jeg beder jer — de ting, 

der gør mig lykkelig. 

Lær mig — jeg beder jer, at jeg må 

blive til velsignelse for verden. 

Hvilket ansvar for en mor og en far 
at reagere på denne bøn fra deres 
barn: „Giv mig, jeg beder jer, de ting 
der gør mig lykkelig." Det første, jeg 
må tænke på, er, at vi ikke kan give 
det, vi ikke selv har. Har vi som 
forældre de ting, som giver lykke, 
hvoraf det grundlæggende er for- 
ståelsen af Guds plan, som blev 
åbenbaret for Moses, og prøver vi at 
leve vort liv i overensstemmelse med 
den plan? 

Tænker du på dig selv som et lyk- 
keligt menneske? Der var engang en 
ung mand, som lavede en liste over 
alle de ting, han syntes kunne bringe 
lykke i livet. Han indbefattede ting 
som: Rigdom, berømthed, ære suc- 
ces og kærlighed. Det var en ret lang 
liste, og han mente, at han havde fået 
alt med, men da han stolt viste den til 
en ældre ven, sagde denne til ham: 
„Du har udeladt det vigtigste af alt: 
Fred i sindet" Den unge mand sagde, 
at han ikke på det tidspunkt rigtigt 
kunne forstå, hvor meget sandt, der 
var i det, vennen sagde. 

Fred i sindet, en ren samvittighed, 
blev af præsident David O. McKay 
betegnet som den første betingelse 
for lykke. Han sagde: „Det er herligt, 
når du kan lægge dig om aftenen 
med en god samvittighed, fordi du 
ved, du har gjort alt, for ikke at 
krænke eller såre nogen." 

Disse og talløse andre dyder og for- 
hold er alle indbefattet i Jesu Kristi 
evangelium. (Man may know for him- 
self, Deseret book co. 1967 side 458) 
Andre betingelser for lykke, er evnen 
til at føle det, som du ved er sandt, at 
beherske dine lyster og lidenskaber, 
at være i stand til at tage dine egne 
beslutninger, ikke at føle misundelse, 
at være i stand til at samtale med 



Gud i bøn, at være gældfri samt at 
være herre over sig selv. 
Den anden bøn fra barnet til foræl- 
drene var: „Lær mig at blive til 
velsignelse for verden", thi det vil 
lede mig til lykke, dette fordrer hand- 
ling af den enkelte, og er et udtryk 
for opofrelse, idet man må give af sig 
selv i tjenesten for andre. 
I har sikkert hørt den vending, at 
enhver af os enten er en del af 
problemet eller en del af svaret i den 
forstand, at denne verden er fyldt 
med problemer. Hvis du er en del af 
svaret, er du til velsignelse for verden 
og kan lære dine børn at følge dig. 
Det er til velsignelse for verden, der- 
som man prøver at gøre følgende: 

1. Give en hjælpende hånd. 

2. Afstå fra at krænke andres ret. 

3. Adlyde Guds og landets love. 

4. Forsvare retten og kæmpe mod 
uretten. 

5. Dele sandheden med andre og 

6. huske, at Guds største gave er 
frelsens plan. 

Må vi lede vort og vore børns liv i 
denne retning, beder jeg om i ydmyg- 
hed og i Jesu Kristi navn. Aman. O 



1. Wordsworth, William — (1770—1850) 
engelsk digter. 

2. Beecher, Henry Ward (1813—1887) amerikansk, 
protestantisk præst, redaktør. 

3. Beebe, William — (1877—1962) amerikansk 
naturforsker, forfatter. 

4. Roosevelt, Theodore — (1858—1919) 26. præsi- 
dent for De forenede Stater fra 1901—1909. 



387 





ÆLDSTE 

DELBERT L. STAPLEY, 
fra De tolvs Råd 
Efter generalkonferencen i april i år, 
var der et ikke-medlem, en gudfryg- 
tig kristen, der oprigtigt bekymrede 
sig for verdens ve og vel, som skrev 
følgende: „Må Gud velsigne jer og 
det vidunderlige arbejde, I gør. Jeg 
beder om, at Satan må holdes ude fra 
jeres kirke, da vi har fejlet i vort for- 
søg på at holde ham uden for 
vores." 

Desværre er det ikke til fulde lyk- 
kedes os at holde Satan uden for vor 
— eller rettere Kristi — kirke. Vi har 
ikke alle beskyttet os mod Satans og 
hans følgesvendes magt ved at leve, 
som vi bør leve. 

Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, 
at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige er det sidste bolværk for alt, 



hvad der er hæderligt, åndeligt, vær- 
difuldt og godt her i livet. Som med- 
lemmer er det vor pligt at bevise for 
verden, at denne påstand er sand, og 
det kan vi kun gøre ved vort ek- 
sempel. 

Herren har advaret sine børn om, at i 
de sidste dage skal Satan have magt 
over sit rige. (L. & P. 1 :35) At dette al- 
lerede er tilfældet idag, ser vi klart, 
når vi tænker på de stadig flere mord, 
der begås, på den stadig øgede lov- 
løshed og på de moralske overtræ- 
delser, der er blevet så almindelige. 
Alle de standarder, der førhen var så 
urørlige, smuldrer nu under presset 
fra agnostikerne, ateisterne og an- 
dre revolutionære og samfundsom- 
styrtende grupper. Mennesker, der 
pønser på ondt, skaber sig formuer 
ved at handle med narkotika, alkohol, 
pornografi og gennem prostitution, 



idet de er fuldstændig ligeglade med, 
at de er med til at ødelægge de mo- 
ralske, etiske og åndelige værdier i 
livet. Den eneste måde, hvorpå Satan 
kan bindes, er ved, at vi vender hans 
fristelser og tillokkelser ryggen og 
går den rette vej for Herrens åsyn. 
Satan og hans følgesvende er be- 
standig på udkik efter svagheder i 
den brynje af åndelighed, vi beskyt- 
ter os med, og har de først fundet en 
sådan, vil enhver form for pres blive 
anvendt og anvendt, og enhver snare 
blive lagt for vor fod, for at mørket 
kan trænge ind i vor sjæl og 
ødelægge os. 

Hvis menneskenes overtrædelser 
stadig tager til, og verden bliver fuld 
af uretfærdighed, så vil Guds domme 
udflyde i rigt mål over de ugudelige 
på jorden. Vort eneste håb om gud- 
dommelig beskyttelse ligger i at men- 



388 



Vi har ansvar for, 
at verden bliver frelst 



neskene vil være retfærdige og 
ydmyge. Herren har lovet, at han vil 
have „magt over sine hellige og re- 
gere midt iblandt dem." (L. & P. 1:36) 
Det kræver virkeligt mod og målbe- 
vidsthed at leve som en hellig. 
Vi har Guds ord hos os og en for- 
ståelse deraf, derfor bør intet med- 
lem give efter for den ondes fristel- 
ser. Vi har lært, hvad vi bør gøre, 
men vi lever ikke efter det, vi har 
lært. Hvor mange af os slipper ikke 
djævelen løs i vort liv, i vore hjem, i 
Guds templer, ved nadvermøder og 
ved andre af kirkens møder, simpelt 
hen fordi vi undlader at følge Guds 
bud? Vi har skrifterne foran os og 
Guds levende budbringer, der er sat 
her på jorden for at lede og råde 
os indenfor alle områder af vort liv, 
er iblandt os. Herren forventer af os, 
at vi skal adskille os fra andre men- 
nesker. Vi skulle være et særligt folk 
for ham; og ydermere bevise, at vi er 
et særligt folk ved vor opførsel i al 
almindelighed og ved vor lovlydighed 
overfor ham. 

For kort tid siden mødtes en frem- 
trædende og landskendt spejderle- 
der, et ikke-medlem, med en gruppe 
af kirkens spejderledere, da han al- 
ligevel besøgte Salt Lake City. Han 
nævnte den storslåede måde, hvor- 
på kirken har anvendt spejder- 
programmet til sine drenges fordel. I 
sin tale sagde han følgende: 
det er min overbevisning, at kir- 
ken vil frelse verden. . . Det er store 
ord . . . men det er sandt, og jeg hå- 
ber, at I altid vil tænke på det 
ansvar, der hviler på jeres skuldre." 
Jeg skrev til denne mand og spurgte, 
om jeg måtte anvende hans udtalel- 
ser. Som svar herpå, skrev han: 
„Det er mig en glæde, at kunne sige, 



at jeg ikke har ændret mening an- 
gående den udtalelse, som De re- 
fererer til i Deres brev. Faktisk ville 
jeg føle mig beæret, hvis De ville 
gøre brug af udtalelsen, hvor det nu 
er passende. De og Deres fæller ud- 
fører et glimrende arbejde. Bliv ved 
med det." 

Hvor er det dog dejligt, at kirken har 
venner, der har så høje meninger om 
kirken og dens medlemmer. 
Jeg tror, at Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige virkelig kan frelse ver- 
den, hvis Guds hellige vil leve, som 
de bør. Hver eneste gang vi svigter 
evangeliets principper blot en lille 
smule, er det helt sikkert, at en eller 
anden har lagt mærke til det og udfra 
dette har dannet sig et ufordelagtigt 
indtryk af os og af kirkens åndelige 
værdier. Vor trofasthed er det, der 
giver mening i de principper, vi lærer. 
Frelseren understregede dette, da 
han sagde: „Således skal jeres lys 
skinne for menneskene, for at de må 
se jeres gode gerninger og prise je- 
res Fader som er i Himlene." (Matt. 
5:16) 

At skulle frelse verden er et stort 
ansvar. Dette ansvar hviler ikke på 
kirkelederne alene, men også på 
samtlige medlemmer. Jesu Kristi 
sande evangelium er verdens håb. 
Det er den eneste plan, der kan for- 
ene folkeslag og nationale grupper og 
nedbryde de barrierer, der i dag 
adskiller menneskene. Historiens for- 
løb har vist os, at mennesket ikke 
kan vende Gud og hans Søn ryggen 
og samtidig leve i fred og sikkerhed. 
Ingen enkeltperson og intet folk kan 
modarbejde Guds befalinger og sta- 
dig være i harmoni med ham. I mange 
forskellige dele af verden i dag gøres 
der oprør mod, hvad der en gang er 



fastsat som almindelig hæderlighed 
og mod såvel Guds som menneske- 
nes love. 

Hvad gør vi som medlemmer af kirken 
for at frelse verden? Først og frem- 
mest bør vi efterleve budene. Vi må 
være ærlige overfor os selv og 
andre. Vi må være moralsk rene og 
ikke leve efter en dobbeltmoral. Vi 
må ikke have to forskellige person- 
ligheder — en, vi viser om søndagen 
og så en til ugens andre seks dage. 
Et menneske, der er blevet omvendt 
for nylig, skrev et brev, i hvilket han 
udtalte, at mormonismen var „som et 
pust af frisk luft, ren og vellugtende", 
og så nævnede han otte grunde til, 
at han havde forladt sin tidligere kirke 
og var blevet medlem af Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg vil 
nu fremsige alle otte og føje mine 
kommentarer til hver enkelt. 

1. Et sundt familieliv. Det er hjemmet, 
der i højere grad end noget andet af- 
gør ens indstilling til alt mellem him- 
mel og jord og ens formål i tilværel- 
sen. Det har større indflydelse end 
venner og kammerater, skolen eller 
universitetet eller hvem, man ellers 
har omgang med. Hjemmet er den 
første skole, man kommer igennem 
som barn. Et ideelt sidste dages hel- 
ligt hjem er et hjem, hvor standar- 
derne holdes, hvor der er gensidig 
tillid, fred, kammeratskab og lykke. 

2. Selvstændighed og ansvar. Alle 
medlemmer af kirken bliver belært 
om selvstændighed og ansvar fra 
vugge til grav. At opnå evigt liv er 
en personlig pligt. 

3. Moralsk og fysisk disciplin. Apost- 
len Paulus sagde til gaiaterne: „Og 
kødets gerninger er åbenbare, så- 
som: utugt, urenhed, løsagtighed, . . . 
misundelse, drukkenskab. . . Men Ån- 



389 



dens frugt er kærlighed, glæde, fred, 
langmodighed, mildhed, godhed, tro- 
fasthed." (Gal. 5:19, 21—22) 
Præsident David O. McKay sagde al- 
tid, at hvis man vil kontrollere mora- 
len, må kan kontrollere sig selv på 
enhver måde. 

Præsident Joseph F. Smith sagde: 
„Intet menneske kan føle sig tryg, 
med mindre det kan kontrollere sig 
selv; der findes ingen tyran, der er 
mindre barmhjertig, eller som bør 
frygtes mere end lidenskabernes glø- 
dende appetit." (Gospel Doctrine, 
Bookcraft, 1939, side 247) 
Frelseren advarede os med følgende 
ord: „Våg og bed, for at I ikke skal 
falde i fristelse! ånden er villig, men 
kødet er skrøbeligt." (Matt. 26:41) 

4. Børns lydighed overfor forældre. 
Apostlen Paulus advarede den efesi- 
ske ungdom således: „I børn! vær 
lydige i Herren mod jeres forældre, 
thi det er ret. Ær din fader og din mo- 
der, dette er jo det første bud, der er 
knyttet forjættelse til: for at det må 
gå dig vel, og du må få et langt 
liv på jorden." (Ef. 6:1—3) 

Også til de hebraiske hellige sagde 
han angående Kristus: „Skønt han 
var Søn, lærte han lydighed af det, 
han led." (Heb. 5:8) 
Lydighed går langt ud over pligten 
mod vore jordiske forældre. Vi er 
som vor himmelske Faders børn alle 
pligtige til at lyde hans bud og befa- 
linger. 

5. Stræben efter det fuldkomne og 
efter at udmærke sig i alle ting. 
Evangeliet er givet for at fuldkom- 
mengøre de hellige. Frelseren rådede: 
„Så vær da I fuldkomne, som je- 
res himmelske Fader er fuldkommen." 
(Matt. 5:48) 

Jesus stillede sine disciple følgende 

spørgsmål: Hvad slags mænd 

burde I være?" Han svarede selv ved 
at tilføje: „. . . Sandelig siger jeg jer: 
Som jeg er." (3. Nep. 27:27, under- 
stregning tilføjet) Han levede selv så 
perfekt, at han kunne udfordre sine 
disciple og sige: „følg derfor mig og 
gør de ting, som I har set mig gøre." 
(2. Nep. 31:12) 

6. Kyskhed og nøje overholdelse af 

390 




den ægteskabelige pagt. Det var en 
dejlig oplevelse at læse om den nye 
Miss Amerika, Laura Lea Shaefer, 
som modigt svarede på de spørgsmål, 
som hun blev stillet overfor ved sin 
første pressekonference, ved at sige, 
at hun var imod sexuelle forbindelser 
før ægteskabet. Det er hendes op- 
fattelse, at det at ryge marijuana fører 
til brug af de hårde stoffer, og at 
abort burde være ulovlig. Hun tilfø- 
jede: „Jeg er ikke en typisk universi- 
tetsstuderende, men jeg føler, at mine 
lige og de fleste andre unge men- 
nesker mener det samme, som jeg 
gør." Sikke et eksempel hendes per- 
sonlige standarder er for den ameri- 
kanske ungdom. 

Utroskab er et brud på den ægteska- 
belige pagt og resulterer som sådan 
ofte i skilsmisse, som igen undermi- 
nerer børnenes tryghed, hvad der ofte 
fører dem ud i stofmisbrug, umoralsk- 
hed foruden en mængde andre syn- 
der, og desuden gør dem inaktive i 
kirken. Hvis alle ægtepar holdt den 
pagt, de indgik, da de blev gift, ville 
der være færre problemer og sorger 
i verden i dag. Børn ville ganske na- 
turligt forvente, at deres ægteskaber 
også ville blive hellige og trygge, 




fordi deres forældre viste dem et 
eksempel på kærlighed og tillid og 
fælles, evige mål. 

7. Høje standarder for uddannelse. Vi 
lærer at: „Guds herlighed er intelli- 
gens eller med andre ord: Lys og 
sandhed." (L & P. 93:36) Herren rå- 
dede os således: „Og da ikke alle har 
tro, så søg med flid og lær hinanden 
visdoms ord; ja, søg visdom i de al- 
lerbedste bøger, søg efter kundskab 
ved læsning og ved tro." (L. & P. 
88:118) 

Vi lærer også: „Alt, hvad vi i dette 
liv opnår på intelligensens område, 
skal følge med os i opstandelsen. Og 
om et menneske i dette liv ved flid og 
lydighed vinder mere kundskab og in- 
telligens end en anden, så vil fordelen 
i samme forhold være på hans side i 
det tilkommende liv." (L. & P. 130: 
18—19) 




8. „Sidst men ikke mindst", skrev 
denne nyomvendte, "kommer den 
sunde fornuft." Den sunde fornuft gi- 
ver indsigt uden nødvendigvis at føl- 
ges med intellektuel forfinelse eller 
særlige kundskaber. Den er simpelt 
hen en god, sund, praktisk sans, når 
det drejer sig om at afgøre, om noget 
er rigtigt eller forkert. Alle er født 
med en vis portion sund fornuft. Det 
gælder bare om at bruge den, at 



tænke tingene igennem i stedet for 
at handle overilet. 

Disse otte virkelig betydningsfulde 
grunde er gode for os at huske på og 
følge i vort daglige liv. 
Evangeliet kan kun inspirere menne- 
skene til at leve op til dets standarder 
for god moralsk og åndelig opfør- 
sel. Vi ofrer ikke noget, der er værd 
at eje, når vi holder op med at gå ver- 
dens veje og trofast holder Guds be- 
falinger. For det at vi viser os vær- 
dige i det jordiske liv, giver os ad- 
gang til den celestiale del af vor him- 
melske Faders rige, når vi forlader 
dette liv. Findes der nogen større og 
mere ærefuld belønning? 
Efter at profeten Lehi var blevet ad- 
varet om Jerusalems ødelæggelse, 
tog han sin familie og nogle få andre 
og forlod den hellige stad. Efter tre 
dage i ørkenen slog de lejr i en dal i 
nærheden af en flod, (1. Nep. 2:6) der 
flød ud i Det røde Hav. På vejen 
havde Lehi alvorlige problemer med 
sine to ældste og temmelig oprørske 
sønner. Medens han så på floden, 
sagde han til sin søn Laman: „O, 
måtte du dog blive som denne flod 
og uophørlig rinde ud i al retfærdig- 
heds kilde!" (1. Nep. 2:9) 
Mange floder har deres udspring i 
rene, krystalklare kilder, der rinder 
frem fra bjergsiden. Men som vandet 
finder vej mod havet, støder der 
andre strømme til hovedstrømmen. 
Nogle af disse bistrømme er forure- 
nede og besmitter hovedstrømmen, 
der i begyndelsen var så ren og klar. 
Når floden så omsider når ud til ha- 
vet, er hovedstrømmen forurenet i 
bund og grund. 

Hvor meget ligner dette symbolske 
billede ikke livet! Herren har åben- 
baret at: „Hver menneskeånd var 
uskyldig i begyndelsen, og da Gud 
havde forløst mennesket fra faldet, 
blev menneskene i den spæde alder 
atter uskyldige for Gud." (L. & P. 
93:38) Med denne udtalelse in mente 
kan vi forstå, hvorfor Frelseren sag- 
de: „. . . Hvis I ikke vender om og bli- 
ver som børn, kommer I slet ikke ind i 
Himmeriget." (Matt. 18:3) 
Herren advarede os angående den 



tid, hvor et barn når ansvarlighedens 
alder: „Men den onde kommer og 
borttager lyset og sandheden fra 
menneskenes børn på grund af uly- 
dighed ..." (L&P. 93:39) 
Af denne åbenbaring lærer vi, at 
mennesket ved begyndelsen af dets 
dødelige liv er uskyldigt for Gud og 
derfor er, som floden var i begyndel- 
sen, ren og umærket. Ligesom de 
forurenede bistrømme kommer til og 
forurener hovedstrømmen. Sådan bli- 
ver vore liv snavset til, når vi tillader 
det onde at komme ind i det. Det er 
disse ondskabens bifloder, vi må 
være på vagt overfor og kæmpe 
imod. „Ugudelighed har aldrig været 
lykke," (Alma 41:10) men tværtimod 
har ugudeligheden en deprimerende 
virkning; den ødelægger samvittig- 
heden og nedbryder tilsidst individets 
åndelige liv. Et barn, som har mod- 
taget forkerte lærdomme fra foræld- 
rene og som er galt opdraget, er til- 
bøjeligt til at bukke under for det on- 
des fristelser og således besmitte og 
ødelægge sit liv, både nu og i al evig- 
hed. Vi må huske på, at intet urent 
kan komme i Guds nærhed. Man vin- 
der ikke noget ved at følge ondska- 
bens sti. Jo tidligere i livet, vi lærer 
denne lektie, des bedre og mere 
frugtbart vil vort liv blive. 
Det skal være min oprigtige bøn, at 
vi alle må kunne stå fast, være tro- 
faste og ubevægelige, når det drejer 
sig om at holde Herrens bud og såle- 
des holde Satan ude af kirken. 
Når vi bruger vore kræfter herpå, vil 
vi blive værdige eksempler på det, vi 
lærer. Vi vil være alvorligt optaget af 
at dele vor viden om evangeliet med 
vore venner og dem, vi kender, og af 
at bære vidnesbyrd om guddomme- 
ligheden i det arbejde, vi er optaget 
af. Må Gud velsigne os på denne 
måde, det beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. O 



391 




Søndag den 2. juli, omkring kl. 2120, afgik præsident 
Joseph Fielding Smith ved døden, medens han op- 
holdt sig i sin svigersøn, ældste Bruce R. McConkies 
hjem. Med ældste Conkies ord: „Hans bortgang var 
blid og stille, så rolig og fredfyldt, som var han faldet 
i søvn, hvad han jo i virkeligheden var; det var med 
ham som med den gamle, om hvem Jesus sagde: 
.Lazarus ... er sovet ind'. Han gik bort siddende i den 
samme stol, hvori hans elskede Jessie sad næsten 
nøjagtig elleve måneder tidligere, da hun blev kal- 
det bort." 

Vi vil inderligt savne præsident Smith, for han levede 
et liv i opofrelse, tjeneste og eksempel. Men som 
præsident N. Eldon Tanner sagde: „Dette er ikke en 



sorgens stund, men en glædens stund over at vi har 
nydt gavn af hans liv og samvær, og velvidende om, 
at han er gået ind til den store belønning, hvortil han 
var så vel beredt." 

Begravelseshøjtideligheden for præsident Smith blev 
afholdt torsdag den 6. juli, hvorefter hans legeme 
blev stedt til hvile på Salt Lape Citys kirkegård. 
Præsident Smith blev født den 19. juli 1876, som søn 
af Julina Lambson Smith og Joseph F. Smith, Kirkens 
sjette præsident, der var søn af Hyrum Smith, profe- 
ten Joseph Smiths broder. Han blev ordineret til apo- 
stel i 1910 i en alder af 33. Han blev Kirkens præsi- 
dent den 23. januar 1970. 



Fredag den 7. juli blev præsident Harold B. Lee i udnævnte præsident N. Eldon Tanner som sin første 

Salt Lake templet ordineret og indsat som Kirkens 11. rådgiver og ældste Marion G. Romney fra De Tolvs 

præsident. Ordinationen fandt sted efter et møde i Råd som sin anden rådgiver. Præsident Spencer W. 

De Tolvs Råd, der havde været Kirkens ledende myn- Kimball blev udnævnt til præsident for De Tolvs Råd. 
dighed siden præsident Smiths død. Præsident Lee 



392 



Fredericia 

Grens 

nye 

kirkebygning 

taget i 

brug 




Mandag den 19. juni 1972 var en min- 
deværdig dag for Kirkens medlemmer 
i Fredericia. Ved et møde om aftenen kl. 
19.30 to 95 medlemmer afsked med Præ- 
sident og søster Pehrson, der afløses 
fra deres mission. Samtidig glædede 
alle tilstedeværende sig over den dej- 
lige nye kirkebygning, der ved denne 
lejlighed blev taget i brug, endnu in- 
den den var helt færdig. Gulvbelæg- 
ningen var f. eks ikke blevet lagt. 
Mødet var også en afsked med br. 
Karl G. Lagerberg fra Kirkens byg- 
ningsadministration i Frankfurt. Br. 
Lagerberg er kendt af mange søsken- 
de, idet han er patriark i Frankfurt 
Stav. Til stede ved mødet var også 
Str. Lagerberg og Br. Henry A. Hau- 
rand, der er br. Lagerbergs afløser 
ved bygningsadministrationen i Frank- 
furt. 

Om eftermiddagen den 19. juni ankom 
et dejligt nyt, lille orgel til den nye 
kirkebygning. Dette var lige betids nok 
til, at det kunne tages i anvendelse 



om aftenen, hvor det var til glæde for 
alle. 

Ved mødet var Præsident Pehrson som 
sædvanlig i fin form, og han bar igen 
vidnesbyrd om Evangeliets sandhed, 
og han fortalte med iver om, hvordan 
det altid har været en stor glæde for 
ham at kunne arbejde for Kirken. 
Det har varet 7 måneder at opføre 
den nye bygning, der vil blive taget en- 
delig i brug af Fredericia Gren søndag 
den 2. juli 1972. 

Det første spadestik blev taget af Præ- 
sident Pehrson den 4. december 1971 
og den 29. marts 1972 kunne der hol- 
des rejsegilde ved en hyggelig sam- 
menkomst på byggepladsen, hvor 
håndværkere og medlemmer skålede 
i Lapomme og nød et stykke kranse- 
kage. Ved denne lejlighed forærede 
Fredericia Grens medlemmer 23 ek- 
semplarer af Robert Mullens bog 
„Mormoner" til 23 håndværkere og 
mestre. 
Kirkebygningen er på ca. 160 m 2 og 



salen kan rumme 110 mennesker. Ved 
hjælp af foldevægge kan salen deles i 
3 dele. Desuden rummer bygningen 2 
små klasseværelser, et meget moderne 
køkken, et grenskontor, en bred gang 
samt toiletter. 

Bygningen opførtes fortrinsvis av lo- 
kale håndværksmestre samt for nogle 
få entreprisers vedkommende gennem 
medlemmernes frivillige arbejde. Dette 
sidste beløber sig til ca. 2000 arbejds- 
timer fordelt på 12—14 forskellige 
brødre og søstre. 

Fredericia Grens nye adresse er nu: 
Kaitoftevej 19, 7000 Fredericia 

KBA 



393 




Regionalrepræsentant til Danmark 



Hidtil har Regionalrepræsentanterne for De tolvs 
Råd kun virket i Zions stave. Men i henhold til 
bekendtgørelse fra Det første Præsidentskab 
den 29. juni 1972, er der med virkning fra 1. juii 
1972 udpeget yderligere 35 regionalrepræsen- 
tanter, således at antallet kommer og på 107. 
Samtidig er antallet af regioner udvidet til at om- 
fatte også missionerne, od der er nu i alt 240 
regioner. Det gamle system, hvorved missionerne 
blev styret af medlemmer af De tolvs Råd og 
andre generalautoriteter som „supervisors" er 
blevet ophævet. 

For Danmarks vedkommende betyder denne for- 
andring, at en lokalkendt mand med bopæl i 
Utah vil være direkte forbindelsesled mellem ho- 
vedsædet i Salt Lake City og os herhjemme. Han 
vil overbringe os budskaber, instruktioner, nye 
programmer og overvåge trivselen i Danmark 



Missionen. Men han vil også i ugentlige møder 
med generalautoriteterne tale Missionens sag, 
fremføre særlige ønsker eller behov og måske 
frembringe danske tanker og ideer, skulle så- 
danne opstå, af interesse for hele Kirken. 
Som den første sådanne regionalrepræsentant 
er udpeget Don L. Christensen fra Bountiful i 
Utah, kendt af næsten alle medlemmer i DanmarK 
som missionspræsident i årene 1966-69. Vi kunne 
næppe ønske os nogen bedre mand end ham, 
levende interesseret som han er i danske forhold 
og danske søskendes velbefindende, opfyldt af 
begejstring og entusiasme for sagen. Der er 
ingen tvivl om, at vi i ham har fået en god fortaler 
for danske interesser. Derfor kan vi roligt sige 
tillykke, både til præsident Don L. Christensen 
og til os selv. 

JWS 



394 



Fødselsdage 

Stjernen ønsker hjertelig tillykke til 
følgende søskende: 

Anna Iversen, København, 65 år den 2. 
oktober. Hans Petersen, Haderslev, 70 
år den 4. oktober. Ingeborg Aloyser, 
København, 65 år den 10. oktober. Val- 
borg Knudsen, Odense, 75 år den 15. 
oktober. Julie Busk, Nordre Gren, 80 år 
den 15. oktober. Elise Kirstine Johan- 
sen, Horsens, 75 år den 17. oktober. 
Marie Schmidt, Esbjerg, 65 år den 18. 
oktober. Aage Hjalmar Emilius Nielsen, 
Århus, 75 år den 22. oktober. Herman 
Sørensen, Silkeborg, 75 år den 22. 
oktober. Maren Hagensby, Ålborg, 80 år 
den 28. oktober. Lilly Kjær, København, 
75 år den 28. oktober. Ellen Pedersen, 
Slagelse, 75 år den 29. oktober. Aage 
Amandus Bruun, Odense, 70 år den 29. 
oktober. 



Døde 

Århus: 

Den 22. februar 1972 døde søster 
Christiane Sophie Martine Rudholt, 79 

år gammel. Den 13. juni 1972 døde 
søster Ovine Marie Haun, 83 år gammel. 

Ålborg: 

Den 26. mai 1972 døde broder Otto 
Alfred Sigvard Simonsen, 76 år gammel. 
Den 22. juni 1972 døde broder Hyrum 
Lehi Larsen, 61 år gammel. 

Hjørring: 

Den 15. april 1972 døde broder Jens 
Peder Richard Nielsen, 62 år gammel. 

Nordre Gren: 

Den 16. maj 1972 døde broder Erhardt 
William Toft, 58 år gammel. 



Missionærafløsninger 

Følgende missionærer er blevet hæder- 
ligt afløst fra deres arbejde i Den 
danske Mission: 
12. juni 1972: 

Terry Lane Fowler fra Murray, Utah, 
efter sidts at have arbejdet i Missions- 
kontoret. George Paul Faris fra Spanish 
Fork, Utah, efter sidst at have arbejdet 
i Missionskontoret. Ronald Lynn Jensen 
fra Brigham City, Utah, efter sidst at 
have arbejdet i Glostrup. 
7. juli 1972: 

Carol Kay Watson fra Grand Prairie, 
Texas, efter sidst at have arbejdet i 
Hvidovre. 



Bryllup 
København: 

Den 10. juni 1972 viedes i Kirken på 
Priorvej søster Anne Elisabeth Nordby 
Larsen og broder Niels Hugo Hansen. 
Stjernen ønsker hjertelig tillykke. 



Dåb 

København: 20. maj 1972: 
Dorthe Bøgh Nielsen døbt af ældste 
Brent Farnsworth, håndspålæggelse ved 
ældste George Sansom. 
27. maj 1972: 

Lucjanjan Tyrakowski døbt af ældste 
Michael Dalton, håndspålæggelse ved 
ældste Danny Stevens. Marianne Hviid 
Knudsen døbt af ældste R. W. Black- 
more, håndspålæggelse ved ældste 
Brent Farnsworth. 
1. juni 1972: 

Gunner Jensen døbt af ældste Danny 
Stevens, håndspålæggelse ved ældste 
Michael Dalton. 

3. juni 1972: 

John Bendix Engmann døbt af broder 
Sven-Erik Thomsen, håndspålæggelse 
ved broder Hans Henrik Jørgensen. 

4. juni 1972: 

Jesper Stenholm Paulsen døbt af bro- 
der Paul Jørgen Paulsen, håndspålæg- 
gelse ved samme. 
Herning: 1. maj 1972: 
Leo Gudmann Andersen døbt af ældste 
Michael Dalton, håndspålæggelse ved 
broder Henry Olsen. Kathrine Karoline 
Andersen døbt af ældste Michael Dalton, 
håndspålæggelse ved broder Henry 
Olsen. 

24. juni 1972: 

Irma Irene Abeise døbt af ældste Rus- 
sell Ben Rader, håndspålæggelse ved 
ældste Jerry Richard Jensen. 
Herning: 24. juni 1972: 
Anna Sigrid Martha Kristine Hansen 
døbt af ældste Paul Marsden Durham, 
håndspålæggelse ved ældste John Dees 
Horsens: 3. juni 1972: 
Johanna Hansen døbt af ældste Gary 
Robinson, håndspålæggelse ved broder 
Jan Greisen 
VejSe: 1. juni 1972: 

Birges' Elmgren Sørensen døbt af broder 
Bent Bisgård, håndspålæggelse ved 
samme 

Ålborg: 20. maj 1972: 
Ellen Ditlev Johansen døbt af ældste 
John Haupt, håndspålæggelse ved bro- 
der Jens Ditlev Pedersen 



4. juni 1972: 

Arne John Rasmussen døbt af ældste 
Larry Perkins, håndspålæggelse ved 
ældste Randy Olsen 
Vinnie Anita Rasmussen døbt af ældste 
Larry Perkins, håndspålæggelse ved 
broder Charles J. Larsen 
Jørgen Emil Rasmussen døbt af ældste 
John Haupt, håndspålæggelse ved 
ældste Elray Cook 

Hanna Karla Rasmussen døbt af ældste 
John Haupt, håndspålæggelse ved 
samme 
18. juni 1972: 

Michael Nellemann Sørensen døbt af 
broder Ejnar Sørensen, håndspålæggel- 
se ved ældste Frode Madsen 
25. juni 1972: 

Bente Brødslev Poulsen døbt af ældste 
Elray Cook, håndspålæggelse ved bro- 
der Kaj Vinther Lauridsen. 
Centrum Sjælland: 6. maj 1972: 
Martin Stockholm døbt af broder Svend 
Åge Stockholm, håndspålæggelse ved 
samme 
27. maj 1972: 

Jens Hansen døbt af ældste Ronald 
Jenson, håndspålæggelse ved ældste 
Kenneth Giessing 

Anders Hansen døbt af Roderick Black- 
more, håndspålæggelse ved ældste 
Donnie Hudson 
Nordre Gren: 28. maj 1972: 
Elsebeth Johanna Rasmussen døbt af 
ældste George Sansom, håndspålæg- 
gelse ved ældste Blaine Luke 
30. maj 1972: 

Eva Inger Rasmussen døbt af broder 
Orla Rasmussen, håndspålæggelse ved 
samme 



Ordinationer 

Centrum Sjælland: 30. april 1972: 
Peter Hansen ordineret til lærer af bro- 
der Bent Giesmann Lindhardt 

7. maj 1972: 

Lars Colvig Jensen ordineret til diakon 

af broder Bent Colvig Jensen 

Odense: 28. maj 1972: 
Finn Krejberg Pedersen ordineret til 
diakon af broder Jørgen J. Larsen. Vagn 
R. S. Westing ordineret til lærer af bro- 
der Orla Knudsen. Arne Jensen ordine- 
ret til lærer af broder Carsten Larsen. 
Svend Erik Jensen ordineret til præst af 
broder Karl Ove Nielsen. 

4. juni 1972: 

Jørgen Mønsted Bendix ordineret til 

lærer af broder Henry Haupt 



L.D.S. CHURCH 
TRANSLATION SERVICES DEP'i 
LIBRARY 



•ffff 









.tra^. „-»8»* y^ 



- '*2 



iw 




y 




5^*"- 



I 



<N 




/ 



' / / . / 



/ 



/ / 




! & 



fåå 



■fiåT^TT^T^l 






l\*- j 






\yjh*^ v * 







^ 












-„ "tf* 



' i **» i ^»'*W»i«w 






SWi? 



V-. 



^frØ**: 






f 



'*:■ 



»SBSaisfa »»*