(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

? 



, , 




J2BB§gj : ." 

STJEK\E 



DECEMBER 1972 • 121. ÅRGANG • NUMMER 12 




DET INSPIRERENDE 

BUDSKAB 

AF PRÆSIDENT DAVID O. MCKAY 




„Ære være Gud i det højeste og fred på jorden, i mennesker der har hans vel- 
behag!" Kan det siges kortere og mere enkelt? Disse ords betydning er stor og 
letfattelig! Vi fejrer ved juletid hans fødsel, hvis mission på jorden: 1. ærede 
Gud, 2. lovede fred på jorden, 3. forsikrede alle mennesker om Guds gode vilje 
med dem! 

Hvis alle mennesker, der fødes til denne verden, blot ville have disse ting for øje 
gennem hele deres liv, så ville livet her på jorden blive meget mere behageligt. 
Alle ville søge, hvad der var rent, retfærdigt, dydigt og sandfærdigt — alt det, 
der leder mod fuldkommenhed. Man ville undgå det, der var urent, uærligt eller 
modbydeligt. Hvis alle virkelig ønskede at vise god vilje mod deres næste og 
desuden stræbte efter at udtrykke denne vilje ved på alle mulige måder at sige 
pæne ting og gøre et eller andet, der ville være udtryk for selvopofrelse og 
uselviskhed, så ville der ske noget i retning mod universal fred på jorden og 
glæde og lykke blandt mennesker! 

Julen giver os en god anledning til at forny vore forsæt og at styrke beslutningen 
om at gøre alt, hvad vi kan, for at realisere det budskab, englene gav, da Frel- 
seren blev født. Lad os lovprise Gud ved at søge ham, sandheden og skøn- 
heden! Lad os stræbe efter at genoprette freden på jorden ved at udvise den 
samme gode vilje overfor hinanden, som Gud udviser overfor hver enkelt af os! 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Denne måneds Stjerne 487 

At fejre jul er at fejre Kristus 488 

Jeg var sulten 490 

Jeg var nøgen 492 

Råd til de hellige og til hele verden. Af Joseph Fielding Smith 494 

Beslutningernes tidsalder. Af Præsident Harold B. Lee 496 

En udfordring til præstedømmet. Af Vaughn J. Featherstone 500 

Hvad kan kirken gøre for dig som menneske? Af Gordon B. Hinckley 502 

Den største af alle gaver. Af Mark E. Petersen 506 

En rigtig julegave. Af Richard Warner 508 

Det glemmer jeg aldrig. Af Marjorie B. Taylor 511 

Maria. Af Mary Pratt Parrish 512 

Lorenzo Snow: En students beslutning. Af Arthur R. Bassett 515 

BØRNENES SIDER 

Brevet. Af Mary Pratt Parrish 177 

Rico's jul. Af Barbara og William Neelands 181 

Ven til ven 184 

Lysets fe^st. Af Miriam Biskin 188 

Jeg elsker dig. Af Mary M. Ellsworth 191 

Janey's jul. Af Sylvia Probst Young 192 

Forsidebilledet skildrer nogle begivenheder og sider af vor Frelsers liv, hvis 
fødselsdag vi fejrer i denne måned. De er malet af Jerry Harston og blev første 
gang bragt som forside på The Friend. O 




DEN 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



December 1972 

121. Årgang • Nummer 12 



Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Grant R. Ipsen, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Koordinator: 

Jørgen Ljungstrøm 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 15.- pr. halvår 
kr. 30.- for et helt år, i udlandet 
$ 4.00 for helt år. I løssalg 
kr. 3.- pr. nummer. Betaling 
ved check udstedt til Den 
danske Stjerne, Priorvej 12, 
København F. eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Helige. 
(De nævnte priser er inklud. 
moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 



L.D.S. CHURCH 
TRANSLATION SBVI'CBS ... 
LIBRARI 



Denne måneds Stjerne 

Måden at fejre jul på varierer fra kultur til kultur. På 
den sydlige halvkugle fejres den i sommervarmen, 
medens den på den nordlige fejres midt om vinteren. 
Men disse forskelle er ubetydelige, når man ser på, 
hvilken betydning julen har. Julestemningen vil være 
til stede overalt, hvor der er mennesker, der elsker 
Herren og som værdsætter den begivenhed, at Frel- 
seren fødtes til denne verden. 

Alle de steder, man fejrer jul, spiller gaveuddelingen 
en stor rolle. Gaverne kan være meget små, eller de 
kan være store og kostbare. Vi skal imidlertid huske 
på, at selv den mindste gave, hvis den bliver givet og 
modtaget i kærlighed, ikke kan omsættes i penge, og 
at den mest kostbare gave, hvis den bliver givet eller 
modtaget i ligegyldighed, er værdiløs. 
Der findes nogle gaver, som alle, under alle om- 
stændigheder, kan give, og det er gaver, der behol- 
der deres værdi fremover. Vi tænker her på gaver 
som kærlighed og tjenstvillighed. 
Kan en far give sin familie en større gave end den, at 
han igen begynder at holde og ære præstedømmet, 
og atter tjener Herren, således at præstedømmets 
velsignelser kan komme til familien igen? Findes der 
en større gave end det at lede andre? 
Kan en hustru give sin mand en større gave end det, 
at hun støtter ham som familiens overhoved og un- 
derviser sine børn i evangeliet? 
Kan børn give bedre gaver end kærlighed, respekt 
og hjælpsomhed til deres forældre og deres om- 
gangskreds, således at der er fred i hjemmet? 
Kan en familie eller en enkelt person give bedre gave 
end det at dele evangeliet med andre? Alle disse 
gaver koster ingen penge, og enhver er i stand til at 
give dem. 



487 



„Thi et barn er født os, en søn er os givet, på 
hans skulder skal herredømmet hvile; og hans 
navn skal være: Underf uld-Rådgiver, 
Vældig-Gud, Evigheds- Fader, Fredsfyrste." 
„Stort bliver herredømmet, endeløs freden 
over Davids trone og over hans rige, at det må 
grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu 
og til evig tid ..." (Es. 9:6-7) 




„Han skal fødes af Maria i Jerusalems land, 
som er vore fædres land, og hun er jomfru, 
et dyrebart og udvalgt redskab, som skal blive 
overskygget og undfanget ved den Helligånds 
kraft og føde ensøn, ja Guds Søn." 
„Og han skal gå frem og lide sorg og smerte og 
alle slags fristelser, for at ordet må blive 
fuldbyrdet, som siger: ,Han vil påtage sig sit 
folks sorger og smerter/ " (Alma 7:10-11) 




At fejre jul er 



Vi kan ikke holde jul uden Frelseren. 
Da englene sang ^den allerførste julenat, 
sang de om ham og kun ham. 
Det lille barn fra Betlehem var født — noget 
der var af så stor betydning, at alle Himlens 
hærskarer glædedes. De sang, fordi de for- 
stod Herrens mission, fordi de forstod be- 
tydningen af hans forløsning, det evige liv og 
den dybere mening bag forsoningen og op- 
standelsen. 

Vi fejrer ikke jul, medmindre vi har samme 
opfattelse som englene, nemlig at Kristus er 
Sønnen fra Gud, at vi alle er Guds børn, og 
at Jesus kom til denne verden for at lede os 
tilbage til hans nærhed. 
Gud udgyder hvert år sin Ånd udover verden 
omkring juletid. Vi bør søge at øge vor for- 
ståelse for denne højtids betydning. 
Den er hellig, og dagen er indviet, men der 
er også noget at fejre. Ordbogen definerer 
fejre som: prise, lovprise og at mindes, alt- 
sammen noget vi gør under vor julehøjtide- 
lighed. 

Vi må i sandhed prise det arbejde Kristus 
udførte, og det faktum at Gud elskede ver- 




s^^rø^w 




488 





at fejre Kristus 



den så meget, at han sendte sin elskede 
søn herned for at frelse den; vi kan i sand- 
hed prise Jesus Kristus og hans Faders navn. 
Vi bør mindes, at barnet i Betlehem blev 
født den første julenat. Vi gør alt dette, fordi 
vi elsker Herren. Vi priser ham, lovsynger 
ham og mindes hans fødsel og det, han gjor- 
de for os. 

Men hvorledes kan vi gøre dette? Hvis vi 
ikke er opfyldt af Kristi Ånd? Og hvorledes 
kan vi have den i os, hvis vi ikke holder 
budene? 

Hvis vi holder hans bud, kan vi da gøre andet 
end at elske vor næste som os selv, gøre 
for andre, hvad vi ønsker, at de skal gøre for 
os, undgå had og skænderier, tilgive andre, 
der fornærmer os, besøge de faderløse og 
enkerne i deres sorg, og holde os uplettede 
af verden? 

Enhver familie — ethvert menneske, bør i 
denne juletid huske på, at vor højtid også 
bør indbefatte en ydmyg bøn som tak og 
tegn på helligelse og tilegnelse af alt det, 
Jesus står for. 





^&^£^^S^^*£#^$i^<§» 




„Løft hovedet og vær ved godt mod, thi se, 
tiden er forhånden, og i denne nat skal tegnet 
gives, og i morgen kommer jeg til verden for 
at vise verden, at jeg vil opfylde alt det, 
som jeg har ladet tale ved mine hellige 
profeteres mund." (3. Nep. 1 :13) 




„Og det skete, medens de var der, kom tiden, 

da hun skulle føde." 

„Og hun fødte en søn, den første fødte, og 

svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der 

var ikke plads til dem på herberget." 

„Men engelen sagde . . .: , Frygt ikke; thi se, 

jeg forkynder eder en stor glæde, som skal 

være for hele folket. 

„Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; 

han er Kristus, Herren! . . .' " 

„ AEre være Gud i det højeste! og på jorden 

fred i mennesker, der har hans velbehag!" 

(Luk. 2:6, 7, 10, 11,14) 



489 




Jeg var sulten . . . 



Forfatteren ukendt 

Det var juleaften og Niels var ude af sig selv af 
desperation. Han havde aldrig bedt om et måltid 
mad før i sit liv, så han skammede sig og var helt 
syg om hjertet ved tanken. Han rettede sig op og 
talte til den velklædte herre, der netop var ved at 
stikke nøglen i døren til et meget fornemt hus. Han 
var ledsaget af en meget smuk dame, de lo og 
spøgte og hørte slet ikke det, Niels netop havde 
sagt. Han forsøgte endnu en gang. 
„Undskyld. Jeg er meget sulten. Kunne De måske 
undvære lidt penge til et måltid mad?" 
„Hvilken frækhed," sagde manden vredt. „Der 
står snart en tigger på hvert gadehjørne nu om 
stunder. Hvorfor bestiller De ikke noget i stedet 
for at stå her og hænge?" Manden vendte sig atter 
mod døren. 

Niels for sammen, som om manden havde slået 
ham i ansigtet, og han trak sig hurtigt tilbage, til- 
bage til skyggen igen. Det var umuligt for ham at 
fortælle, at han havde gået rundt i gaderne i flere 
uger for at finde arbejde. Hans kinder brændte af 
den skam, han følte, og han lænede sig forsigtigt 
opad muren. 

„Sig mig, er De også fuld?" råbte manden, „poli- 
tiet burde jo tage sig af Dem! " 
Men damen, der ledsagede manden, havde be- 
tragtet Niels meget nøje. „Jamen Richard," sagde 
hun bebrejdende, „det er da juleaften, og jeg kan 
se, at denne mand virkelig er sulten!" Hun tog en 
lille juvelbesat aftentaske frem, åbnede den og 
gik hen til Niels og gav ham en tikrone-seddel, 
som hun hastigt havde krøllet sammen. „Værs- 
god," sagde hun, „køb Dem noget mad. Men husk, 
det er julemaden De spiser." 
„Mange tak frue, det skal jeg aldrig glemme," sva- 
rede Niels hurtigt. 

Han knugede pengene ind til sig. Han skyndte sig 
nu ned til en tarvelig resturant, hvor maden var 
ussel, men billig og rigelig. 

Han tænkte på den måde, hun havde set på ham 
og på det, hun havde sagt. „Hun lignede en 
engel," tænkte han halvhøjt for sig selv. 



Så tænkte han på, hvordan han skulle bruge pen- 
gene. Hvis han sparede, kunne han spise godt i 
aften og alligevel have halvdelen af pengene til- 
bage til i morgen. Julemaden kunne strækkes, så 
han havde noget at spise, medens han søgte det 
arbejde, han havde i tankerne! Han satte tempoet 
op, men standsede pludselig foran en gammel 
mand, der stod og krøb sammen i en mørk port. 
„Følg med, gamle ven," sagde han, „julemaden vil 
nok kunne række til os begge." 
De nød hver bid mad, de spiste. Nieis bemærkede, 
at hans gæst pakkede lidt brød og ost ind i sin 
papirserviet. „Du gemmer nok noget til i morgen, 
hva'? Han smilede, „Næh, det gør jeg ikke," sva- 
rede den gamle." Det er til Tom, avisdrengen. Han 
har ingen, der kan tage sig af ham. Jeg havde 
tænkt at give ham dette." 

„Her, tag min pølse," sagde Niels, „og dette styk- 
ke brød. Jeg har mere end nok." 
„Det er julemaden," sagde han med eftertanke. 
Tom spiste i stor hast al maden i servietten, men 
gemte dog en lille smule til den lille hund, der sad 
foran ham og logrede med halen. Niels tog den 
lille hund op og strøg den over dens våde pels. 
Han rørte ved dens halsbånd og blev opmærksom 
på et lille navneskilt. Der stod en adresse på det. 
„Du tilhører måske en lille dreng, der nu er ked af 
det, fordi du er blevet væk," sagde han. „Kom, så 
skal jeg bringe dig hjem." 

Det var en lang tur helt over til den anden ende af 
byen. Niels bar den lille hund hele vejen, og havde 
den stadig i sin arme, da han ringede på. Det var 
et stort, imponerende hus. Husholdersken stirrede 
på ham, så dukkede der en mand op, som straks 
tog hunden fra ham, og gloede mistænksomt på 
ham. „Nåå — nu bringer De den endelig tilbage, 
hva'!!" sagde han. „Nu regner De vel med at få 
en dusør — ikke sandt? Det regnede De vel alle- 
rede med, inden vores hund'forsvandt'?" 
„Jeg kender ikke noget til nogen dusør," prote- 
sterede Niels. „Jeg har ikke bedt om nogen. Det 
var en avisdreng, der fandt hunden på gaden, og 
nu har jeg bragt den tilbage, fordi den var blevet 
væk." Ordene væltede frem, og hundens ejer 
kunne høre, at Niels var ærlig. Endnu slået over 
den tarveligt klædte mands ærlighed, sagde han 
undskyldende: „Det må De meget undskylde. Jeg 
ser nu, at De ikke er af den slags. Jeg vil gerne 
have lov til at give Dem dusøren. Jeg havde ud- 
lovet en sådan, og De har hermed fortjent den. Jeg 
vil bede Dem om at modtage den." 




Manden trykkede en pengeseddel i Niels's hånd, 
og sagde så: „Hvis De tilfældigvis søger arbejde, 
kan jeg måske tilbyde Dem noget. Vi mangler en 
opsynsmand på min fabrik, og jeg vil gerne an- 
sætte en ærlig mand som Dem." Så gav han Niels 
adressen på fabrikken, smilede til ham og gav 
ham hånden til farvel. O 



491 



Jeg var nøgen . . . 



Den unge mand gik beslutsomt nedad hoved- 
gaden. Hans mål var herreekviperingsforretnin- 
gen, og i lommen havde han 1000 kroner, som han 
hele tiden holdt fast på med den ene hånd. Det 
ville være en katastrofe, hvis han mistede dem. 
De skulle bruges til et nyt jakkesæt og en over- 
frakke. Noget han skulle bruge på sin mission. 
Disse tusind kroner var, ligesom de øvrige penge 
til missionen, langsomt og omhyggeligt sparet 
sammen, og det havde betydet store afsavn og 
mange anstrengelser. Pengene kunne, ved nøjag- 
tigt regnskab og beslutsomhed fra hans side, lige 
netop slå til i de to år, han skulle tjene Herren. 
Han blev meget overrasket, da en mand pludselig 
trådte frem foran ham. Han skulle til at gå udenom, 
da en udstrakt arm og et smilende ansigt fik ham 
til at standse. Det var Richard Jensen, en af hans 
fars venner, som han kun havde set nogle få 
gange, siden faderen døde for flere år siden. 
Broder Jensen havde været venlig og opmærksom 
overfor hans familie til højtiderne. Han havde 
sendt kyllinger til mors fødselsdag, julegaver til 
jul, og engang imellem halvtreds eller hundrede 
kroner med posten, til husholdningen. 
Han spurgte nu til den unge mands helbred, og 
hvad han gik og lavede til daglig. John opdagede 
pludseligt, at han svarede uvilligt, næsten afvi- 
sende. Han ville ikke have, at broder Jensen skulle 
få indtryk af, at han forventede at få nogle penge. 
Han indrømmede modvilligt det ærinde, han var 
ude i. 

Jo, han skulle på mission nu. Han var blevet kal- 
det, og han skulle snart afsted. Han var faktisk 
kommet til missionshjemmet allerede, og var parat 
til at tage afsted. Ja, det var rigtigt nok — han var 
på vej i byen for at købe nogle ting, han manglede. 
Det var faktisk et jakkesæt og en overfrakke. Det 
kunne jo gå hen og blive køligt. Jo, han kunne da 
godt følges et stykke af vejen med bror Jensen. 
Nå, så han skulle også ind i en ekviperingsforret- 
ning. Den var jo bare lidt dyr, så . . . 
Richard Jensen smilede og pegede på nogle frak- 




492 






ker, men John følte sig meget forlegen. Han ville 
allerhelst være gået derfra. Han vidste, at denne 
ældre mand udlejede værelser i sit beskedne hus, 
for at kunne klare det. Han vidste, at han ikke 
havde nogen særlig stor stilling, og at han kun 
tjente lidt mere end til det allermest nødvendige. 
John syntes, det ville være forkert at modtage 
noget fra denne mand, der selv sad så hårdt i det. 
Han protesterede en smule, men bror Jensen smi- 
lede bare hele tiden. 

Valget faldt på en dyr frakke med tilhørende hat. 
John protesterede og afslog. Det var altfor dyrt — 
det var slet ikke nødvendigt. Men der var ikke 
noget at gøre. Bror Jensen insisterede ogvai(imum 
overfor protester. Wilhelm Michelsens søn skulle 
have det bedste. Han var glad for at kunne gøre 
dette, og John, der synes, han havde protesteret 
længe nok, takkede ham meget for gaven. 
„Inden du går, vil jeg gerne fortælle dig, hvorfor 
det betyder så meget for mig at gøre det, jeg nu 
har gjort," sagde den ældre mand. 
„Da jeg kom her til landet, var jeg kun en dreng 
på fjorten år. Jeg kunne ikke tale sproget og havde 
intet arbejde, ingen penge og ingen venner. Jeg 
var bange, men fast besluttet på at ville klare mig 
selv. Der var så en eller anden, der sendte mig 
hen til din far, Wilhelm Michelsen, for som man 
sagde: ,Han tager sig af de hjemløse.' Jeg forstod 
ikke rigtigt, hvad de mente med det, men jeg fandt 
snart ud af, hvor omsorgsfuld din far var. Han 
skaffede mig et arbejde. Han gav mig nogle tæp- 
per, så jeg kunne sove på bænken i hans kontor. 
Han gav mig mad, til jeg var i stand til at klare mig 
selv. 

„Jeg har gået og ventet i mange år på, at kunne 
fortælle den historie til Wilhelm Michelsens yngste 
søn. Jeg har ventet længe på, at kunne give Wil- 
helm Michelsens søn lidt af det brød tilbage, som 
hans barmhjertige far smed ud i vandet til mig, for 
mange år tilbage. (Se i den forbindelse Præd. 11:1) 
Det har været en stor dag for mig i dag, så du må 
undskylde, at jeg ikke kan lade være med atgræde 
— det er kun af glæde." 

John Michelsens øjne var også fugtige. Han speku- 
lerede lidt over miraklet med brødet, derblevsmidt 
ud i vandet, og på næsten, der fik mad og klæder i 
nødens stund. 

Han takkede i sit stille sind Gud for den far, han 
aldrig rigtigt havde set, men som han nu syntes, 
han kendte så godt. O 



493 



■ 



Tale holdt torsdag morgen ved general konferencen d. 6. april 1972. 



Råd til de hellige og til hele verden 



AF PRÆSIDENT JOSEPH FIELDING SMITH 



Mine kære brødre og søstre. Vi byder 
jer endnu engang velkommen til en af 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
liges generalkonferencer. 
Disse konferencemøder er højtidelige 
og hellige stunder, i hvilke vi samles 
for at vente på Herren, for at søge 
hans Ånd og for at forny vort ønske 
om at tjene ham og holde hans bud. 
Det er vor bøn, at alle, der er tilstede 
her, alle, der lytter til dette i radioen 
og alle, der læser konferencens bud- 
skab, vil være modtagelige for den 
store sandhed, der vil blive givet og 
for de ord, der vil blive talt af de kloge 
rådgivere, der skal tale til os. 
Alle kirkens konferencer giver os lej- 
lighed til at lære hinanden om evan- 
geliet; at bære vidnesbyrd om sand- 
heden og det guddommelige i alt, det, 
der er blevet os givet, da Himlene åb- 
nedes for os. Konferencerne giver os 
mulighed for at tale sammen, at tale 
med Herren, og ligeledes at tale om 
alt det, vi skulle gøre for at opfylde 
hensigten med vor skabelse. 
Vi er Herrens tjenere. Vi har modtaget 
lys, sandhed og åbenbaringer fra ham. 
Han har befalet os at forkynde hans 
sandheder og at efterleve hans bud. Vi 
giver nu, i harmoni med hans tanker og 
vilje, samt ledet af hans Helligånd, råd 
og retningslinier til de hellige og til 
verden. 

Jeg siger til verden: Disse er de sidste 
tider. De er bekymringens sorgens og 
ødelæggelsens tider. Det er nu, at Sa- 
tan opholder sig i hjertet hos ugudelige 
mennesker, hvor synd haves i over- 
flod., og hvor tidernes tegn viser sig. 
Der er intet andet middel mod verdens 
sygdom end Jesu Kristi evangelium. 

494 



Vort håb om fred, om timelig og ånde- 
lig fremgang, og om eventuelt at arve 
Guds rige, kan kun opfyldes i og gen- 
nem det gengivne evangelium. Vi kan 
ikke engagere os i noget vigtigere end 
at prædike evangeliet, at opbygge kir- 
ken og Guds rige på jorden. 
Vi opfordrer således alle vor Herres 
børn overalt til at tro på Kristus, at 
modtage ham, som han er åbenbaret 
af levende profeter, og at tilslutte sig 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 



lige. Vi opfordrer verden til at omvende 
sig, at tilbede den Gud, der skabte 
dem, samt at tro på dem, som han har 
sendt i disse sidste dage for at præ- 
dike hans evangelium. 
Vi siger til alle de ærlige af hjertet 
over hele jorden: „Herren elsker jer. 
Han ønsker, at I skal modtage evan- 
geliets velsignelser. Han opfordrer jer 
nu til at tro på Mormons Bog, at ac- 
ceptere Joseph Smith som en profet 
og at være med i hans jordiske rige og 




Råd og vejledning til 
forældre, ungdommen og 
gode mennesker overalt. 



dermed blive arvinger til evigt liv i 
hans himmelske riger. 
Til alle dem, der har modtaget evan- 
geliet siger vi: „Hold budene. Følg 
lyset. Hold ud til enden. Forbliv tro 
mod enhver pagt og forpligtelse, og 
Herren vil velsigne jer langt mere, end 
I drømmer om. En af de gamle profeter 
sagde: „Enden på sagen, når alt er 
hørt, er: , frygt Gud og hold hans bud! 
Thi det bør hvert menneske gøre . . .'" 
(Præd. 12:13) 




Vi siger til alle familier i Israel: Fami- 
lien er den vigtigste institution nu og 
i al evighed. Vort formål med livet er 
selv at skabe evige familieenheder. 
Der er intet vigtigere for familien end 
beseglingen i templet, samt overhol- 
delsen af de pagter, der er indgået i 
det celestiale ægteskab. 
Vi siger til forældrene i kirken: „I skal 
elske hinanden med alt, hvad I har i jer. 
Hold den moralske lov og efterlev 
evangeliet. Opdrag jeres børn i sand- 
heden og lyset; lær dem evangeliets 
frelsende sandheder; lad jeres hjem 
være som Himlen på jorden, et sted, 
hvor Herrens Ånd kan hvile og hvor 
retfærdighed vil dvæle i familiemed- 
lemmernes hjerter. 

Det er Herrens vilje at styrke og be- 
vare familieenheden. Vi beder ind- 
trængende fædrene om at indtage 
deres pladser som familiens overho- 
ved. Vi beder mødrene om at støtte 
deres mænd og være gode eksempler 
for deres børn. 

Præsident Joseph F. Smith sagde: 
„Moderskabet er fundamentettil glæde 
og lykke i familien og til fremgang for 
nationen. Gud har gennem forældre- 
ansvaret pålagt mænd og kvinder me- 
get hellige forpligtelser. Disse forplig- 
telser kan man ikke se bort fra og for- 
kaste uden at vække guddommelig 
vrede." (Gospel Doctrine [Deseret 
Book, 1939] side 288) Sagt på en an- 
den måde: „Det er bedre at være en 
god far eller en god mor, end at være 
en god general eller politiker." (Sam- 
me, side 285) 

Vi siger til de unge i Zion: „Må Herren 
velsigne jer og holde hånden over jer, 
hvad han helt sikkert vil gøre, efter- 
som I lærer hans love at kende og 
efterlever dem. Vær trofast mod alle, 
der har tillid til jer. Ær jeres fædre og 
mødre. Når I er sammen, lad det da 
være i kærlighed og enighed. Vær 
mådeholden i jeres påklædning. Over- 
vind verden og lad være med at lade 
jer vildlede af de menneskers facon 
og handlemåde, hvis interesser kredser 
sig om ting, der er af denne verden. 
Bliv viet i templet, og lev et lykkeligt 
og retskaffent liv. Husk altid på Almas 

ord: ugudelighed har aldrig været 

lykke." (Alma 41:10) Husk også på, at 



vort håb for fremtiden og kirkens 
skæbne samt retfærdighedens sag 
hviler i jeres hænder. 
Vi siger til alle, der i tillid er kaldet til 
en ansvarsfuld stilling: „Prædik evan- 
geliet på en ubesmykket og ligefrem 
måde, således som det står i kirkens 
standardværker. Bær vidnesbyrd om 
dette værks sandhed og om den lære, 
der atter er åbenbaret i dag. 
Husk Herren Jesu Kristi ord: „. . . Men 
jeg er iblandt jer som den, der tjener." 
(Luk. 22:27) Og tjen jeres kald med 
øjnene rettet mod Guds herlighed. 
Besøg de faderløse og enkerne i deres 
sorg, og hold jer uplettede af denne 
verdens synd. 

Der er meget mere, Herren ønsker, vi 
skal høre, vide og gøre, så jeg vil sæt- 
te min lid til at præsident Lee og præ- 
sident Tanner, medlemmer af De tolvs 
Råd og generalautoriteterne, vil give 
jer flere råd om alt dette og gøre det 
ved Åndens kraft. 

Jeg vil gerne have lov til til slut at 
bære mit personlige vidnesbyrd om 
sandheden og det guddommelige i 
Herrens værk på jorden, og om den 
læres evige sandhed, der blev åben- 
baret gennem Joseph Smith og hans 
medhjælpere. 

Jeg ved, gennem den Helligånds åben- 
baringer til min sjæl, at Gud, vor him- 
melske Fader lever; at han sendte sin 
eneste og enbårne Søn til verden for 
at opfylde planen om den evige og 
uendelige forsoning; og at han i disse 
sidste dage har gengivet sit evige 
evangelium i sit fylde. 
Jeg ved, og jeg bærer mit vidnesbyrd 
derom, at Herrens hensigter vil sejre 
her på jorden. Jesu Kristi Kirke af Sid- 
ste Dages Hellige er kommet for at 
blive. Herrens værk vil sejre med 
triumf. Der er ingen magt på jorden, 
der vil kunne hindre sandheden i at 
brede sig eller evangeliet i at blive 
prædiket til alle nationer. 
Jeg er Herren taknemmelig for hans 
godhed og nåde, for alle de velsig- 
nelser, han har udøst over os i så 
rigeligt mål; og jeg beder om, at vi alle 
må være værdige til at modtage den 
evige fylde, som han tilbyder sine hel- 
lige gennem sin Søns evangelium, og 
jeg gør det i Jesu Kristi navn. Amen O 

495 




" : m, j-'; ; ™ : '■:'. ■-;:, 




Beslutningernes tidsalder 



AF PRÆSIDENT HAROLD B. LEE 



I disse urolige tider er det ofte 
nødvendigt at have Herrens for- 
maning i tankerne: „Vær derfor 
den bestående øvrighed under- 
danig, indtil han regerer, som har 
ret dertil, og som skal lægge alle 
fjender under sine fødder." Han 
sagde også: 

„Lad ingen bryde landets love, thi 
den, der holder Guds love, be- 
høver ikke at bryde landets love." 
(L.&P. 58:22,21) 

Vi har optegnet englenes jubel og 
glædesråb, da Frelseren blev født. 
De var, som Lukas har nedskrevet 
dem: og fred på jorden i men- 
nesker, der har hans velbehag." 
(Luk. 2:14) 

Dette er tilsyneladende i modstrid 
med det budskab, der ligger i føl- 
gende optegnelser af Mesterens 
ord: „I må ikke mene, at jeg er 
kommen for at bringe fred på jor- 



den; jeg er ikke kommen for at 
bringe fred, men sværd. 
„Thi jeg er kommen for at volde 
splid mellem en mand og hans fa- 
der, ... og en mand skal få sine 
husfolk fjender." (Matt. 10:34-36) 
Hvorledes kan disse to tilsynela- 
dende modstridende skriftsteder 
forenes? 

En af de tidligste åbenbaringer i 
denne uddeling, taler om, at der 
vil være to såkaldte modstridende 
magter, der vil dominere jorden i 
dag. Den ene omtales som den 
ondes magt, „. . . thi fred skal bort- 
tages fra jorden . . ." (L. & P. 1 :35) 
Vi kan læse i Johannes Åbenba- 
ring, såvel som andre steder, at før 
jorden blev befolket „. . . blev der 
kamp i Himmelen . . ." (Jon. Åb. 
12:7) 

I forudtilværelsen lovede en af 
Guds ærgerrige, åndelige sønner 



frelse til hele menneskeheden, 
uden at de behøvede at anstrenge 
sig, såfremt han fik overdraget den 
almægtiges magt, og at Gud i 
egen, høje person, blev sat fra tro- 
nen — den Gud, hvis guddomme- 
lige ret det var at regere over jor- 
den. 

Der fulgte nu en bitter strid mellem 
denne søn, der blev Satan, og hans 
tilhængere, og den elskede Guds 
Søn og dem, der fulgte ham. Hans 
frelsesplan ville i modsætning til 
Satans, give enhver sjæl fri ret til at 
vælge, samt æren til Faderen. Han 
tilbød endog sig selv som slagtof- 
fer for verden, således at „ . . . hele 
menneskeheden . . ." ved hans 
forløsende sonoffer kunne „. . . bli- 
ve frelst ved at adlyde evangeliets 
love og forordninger." (3. trosar- 
tikel) 
Satan og hans skarer blev fordre- 



vet, fordi de ville ødelægge men- 
neskets handlefrihed, og Satan 
blev talsmand for falskhed og be- 
drag. Han gør menneskene blinde 
og indfanger alle, der ikke lytter til 
ordene og den lære, der findes i 
Guds evige plan. 

Skrifterne taler om en anden magt 
på jorden i dag, nemlig Herrens 
magt, når de siger: „. . . (han) vil 
have magt over sine hellige og re- 
gere midt iblandt dem . . ." (L. & P. 

1:36) 

Vi hører ofte fra de uoplyste og 
vildledte, at de kræver, hvad de 
kalder handlefrihed. Dermed me- 
ner de tilsyneladende, at de kan 
handle, som de selv ønsker og 
egenrådigt fastsætte lov og orden, 
bestemme hvad der er rigtigt og 
forkert og hvad der er ære og dyd, 
dette undestreger de med deres 
handlinger. 

Dette er nogle afskrækkende ud- 
talelser, hvis man tænker lidt på 
det, jeg netop citerede fra de, af 
Gud åbenbarede, ord. Et øjebliks 
omtanke vil hjælpe jer til at indse, 
at når et menneske beslutter sig til 
at lave sine egne love og går så 
vidt, at han ikke vil kendes ved an- 
dre end sine egne, så gentager han 
Satans plan. Satan, der søgte at 
bestige Guds trone, for således 
at blive dommer over alt, hvad der 
styrer menneskeheden og verden. 
Der har altid og vil altid være strid 
mellem de to kræfter, mellem ret- 
færdighedens og den ondes, mel- 
lem Satans rige og det rige, der 
ledes af vor Herre og Mester Jesus 
Kristus. 

Handlefrihedens fulde betydning 
ses tydeligt i følgende forklaring, 
som en fader gav sin søn: 
„Derfor er menneskene fri efter 
kødet; ... og de kan frit vælge fri- 
hed og evigt liv ved den store for- 
midling for alle mennesker (der- 
med menes Frelserens forsoning) 
eller fangenskab og død efter djæ- 



velens magt og fangenskab; . . ." 
(2. Nep. 2:27) 

„Derfor gav Gud Herren menne- 
skene frihed til at handle for sig 
selv. Men mennesket kan ikke 
handle, uden det bliver tilskyndet 
af det ene eller det andet." (2. Nep. 
2:16) 

Hvorledes ville det være at leve 
ligesom i et tomrum, hvor alt fla- 
skede sig uden at vi, for vort ved- 
kommende, behøvede at anstren- 
ge os og kæmpe for at overvinde 
forhindringer? 

En af mine velansete kolleger for- 
talte mig om det, han havde gjort, 
for at hjælpe en ung gymnasieelev, 
der følte medlidenhed med sig 
selv, som manglede interesser og 
engagement, og som ikke havde 
nogen ansvarsfølelse. Min ven 
fremsatte et meget fristende tilbud. 
Han sagde i løbet af samtalen så- 
dan noget som: „Nu skal du høre, 
hvad jeg har fundet ud af. Jeg vil 
overtage alle dine forpligtelser fra 
nu af, og jeg vil tage alle dine be- 
kymringer bort fra dine skuldre. 
Jeg vil betale dit undervisnings- 
gebyr, købe nyt tøj til dig, give dig 
en bil og et kontokort til et benzin- 
selskab. Når du engang beslutter 
dig til at blive gift, skal du ikke gø- 
re dig bekymringer i den anled- 
ning. Jeg skal nok finde en hustru 
til dig og jeg vil give jer et fuldt 
møbleret hus. Jeg skal nok betale 
for dig og din families underhold, 
du behøver slet ikke at anstrenge 
dig med noget som helst. Hvad si- 
ger du til det tilbud?" 
Den unge mand svarede, efter at 
have tænkt sig godt om: „Det ly- 
der selvfølgelig meget godt, men 
hvis jeg nu sagde ja, hvad ville 
meningen så være med mit liv, 
hvad skulle jeg leve for?" 
Så sagde min ven: „Det er netop 
det, jeg har prøvet på at få dig til 
at se. Det er det, der er meningen 
med livet. Der er ingen glæder 



uden kamp og uden opøvelse af 
ens egne naturlige muligheder." 
Hvad angår udøvelsen af den af 
Gud givne handlefrihed, eller fri- 
heden til selv at vælge, hvorledes 
kan man da skelne det sande fra 
det falske? 

En kendt redaktør har skrevet: 
„Sandheden er universets logik. 
Det er skæbnens ræsonnement; 
Guds fornuft. Intet, af al det men- 
nesket kan konstruere, kan erstat- 
te den." (Frank Crane) 
En anden vis mand tilføjede: 
„Den fundamentale sandhed æn- 
dres ikke. Vi kan udvikle os til at 
forstå dens mening og dens veje, 
men de store principper vil altid 
forblive de samme." (Mabie, Ha- 
milton Wright (1845—1916) ameri- 
kansk forlægger, kritiker og arti- 
kelskribent.) 

Da Kristus stod anklaget foran Pi- 
latus, forklarede Mesteren, at hele 
hans mission gik ud på, at han 
skulle bære vidnesbyrd og fortæl- 
le om sandheden. Pilatus spurgte 
ham så: „Jamen hvad er sand- 
hed?" (Joh. 18:38) 
Om Frelseren ved denne lejlighed 
besvarede spørgsmålet eller ej, 
ved vi ikke; men Herren har selv 
givet det svar i vor tid, som han 
kunnet have givet Pilatus dengang. 

Jeg vil citere hans ord: og 

sandhed er kundskab om tingene, 
som de er, som de var, og som de 
skal blive; 

„og hvad der er mere eller mindre 
end dette, er den ondes å'nd, som 
var en løgner fra begyndelsen." 
(L&P. 93:24-25) 

Jeg vil nu have lov til at tale lidt 
om nogle kendsgerninger, man kan 
støtte sig til i sin søgen efter sand- 
hed. 

Den første, som jeg vil nævne, om- 
tales forskellige steder i skrifterne 
som Kristi lys, sandhedens ånd, 
Guds Ånd. Det betyder det samme, 
nemlig den guddommelige påvirk- 



497 




ning, der fremkommer som et re- 
sultat af Guds nærværelse, og som 
øger menneskets evne til forståel- 
se. (L. & P. 88:49) Apostlen Johan- 
nes omtaler den som: „Det sande 
lys, som oplyser hvert menneske, 
som kommer til verden." (Joh. 1:9 
King James version) 
En af kirkens præsidenter giver 
desuden denne forklaring: „Der er 
ingen mennesker, der fødes i den- 
ne verden, som ikke har en lille 
smule af Guds Ånd hos sig. Det er 
den Guds Ånd, der giver forståelse 
til menneskets sjæl, i stadig over- 
ensstemmelse med hans mulig- 
heder for at modtage lyset . . . (der) 
aldrig vil ophøre at påvirke men- 
nesket, før det er bragt til et stade 
af højere intelligens." (Joseph F. 
Smith, Gospel Doctrine, side 63, 
62) 

For de, der ikke er vant til skriftens 
sprog, kan Kristi lys beskrives som 
ens samvittighed, eller den gud- 
dommelige stemme, der findes in- 
de i ens sjæl. 

Da jeg var „public official" ! i mine 
yngre dage, fik jeg et godt råd af 
en af kirkens ledere. Han sagde: 
„Det eneste, vi ønsker af dig, er, 
at du stemmer for det, du inderst 



inde føler er rigtigt. Vi vil meget 
hellere have, at du laver fejl ved at 
stemme efter din personlige over- 
bevisning, end ved at stemme efter 
noget taktisk." 

Jeg har videregivet disse kloge 
ord til andre rundt omkring og jeg 
tilskynder alle, der har et ansvar 
på offentlige kontorer eller andre 
steder, på det kraftigste at tænke 
oprigtige tanker, og at give Herren 
en chance for at hjælpe til med at 
løse de problemer, som opstår. 
„Råd og udveje er gode i nuet," er 
der en, der har sagt, „men princip- 
per gælder i århundreder." (Bee- 
cher, Henry Ward (1813—1887) 
amerikansk præst) 
Jeg vil nu tale lidt om en anden 
kendsgerning: 

Vi må altid huske på, at Jesu Kristi 
evangeliums oprigtige og gode 
lærdomme er det bedste våben 
mod en hvilken som helst falsk 
filosofi. 

Vi indprenter til stadighed alle, der 
sendes ud som sande udsendinge 
for Guds rige, at de skal følge 
apostlen Pauli gode råd. Han var 
en af sandhedens dygtigste for- 
kæmpere overhovedet. Han har i 
sine breve til Korinterne givet os 



et råd om, hvordan vi skal bære os 
ad, hvis vi i vore embeder ønsker 
at blive ligeså stærke, som han var 
i sit. Følgende er hans hemmelig- 
hed om, hvorledes han bekæmpe- 
de det onde: 

„Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg 
heller ikke og forkyndte jer vidnes- 
byrdet fra Gud med fremragende 
veltalenhed eller visdom." 
„Thi jeg havde fattet det forsæt 
ikke at ville vide af noget andet, 
medens jeg var iblandt jer, end Je- 
sus Kristus og det som korsfæstet. 

at jeres tro ikke skulle bygge 

på menneskers visdom, men på 
Guds kraft." (1. Kor. 2:1-2, 5) 
Som det så udmærket er blevet 
sagt, underviser man ikke om kær- 
lighed ved at fortælle, hvorledes 
man bryder et pengeskab op, ej 
heller om kyskhed ved at fortælle 
de unge om alle seksuelle ud- 
skejelser. 

Det er ligeledes inspireret visdom, 
at vore kræfter skal bruges på at 
undervise ved den almægtige Guds 
kraft. Vi kan derfor smede det 
kraftigste af alle våben mod Sa- 
tans forræderiske lærdomme. 
Profeten Joseph Smith blev en- 
gang spurgt, hvorledes han styre- 
de kirkens medlemmer. Han sva- 
rede med den ene sætning: „Jeg 
lærer dem nogle rigtige principper, 
og så styrer de sig selv." 
Hvis vi lægger for stor vægt på at 
fortælle om sandhedens fjenders 
lære i stedet for at undervise i Jesu 
Kristi evangeliums principper, vil 
dette kun tjene til at vække diskus- 
sioner og strid, således at det 
egentlige formål med vort missio- 
nærarbejde i alle verdens natio- 
ner tilintetgøres. 
Nu til den tredje kendsgerning. 
De, der arbejder som „public offi- 
cial", finder hurtigt ud af, at det 
ofte er tvingende nødvendigt, at 
bedømme om et krav er stillet på 
basis af et omdiskuteret emne og 



498 



fremsat af et åbenmundet og velor- 
ganiseret mindretal, eller om det er 
udtryk for et større flertals menin- 
ger. Et flertal, der muligvis er knap 
så åbenmundet, men hvis sag er 
retfærdig og i overensstemmelse 
med de sande principper. Vi vil 
altid være bedre stillet, hvis vi tæn- 
ker på et råd, der er givet af en 
klog konge fra gammel tid: 
„Og det er ikke almindeligt, at fol- 
kets stemme begærer noget, der 
strider mod, hvad der er ret, men 
det er almindeligt, at et mindretal 
af folket ønsker det, som ikke er 
ret; derfor . . . (ordn) jeres egne 
sager ved folkets stemme." (Mo- 
siah 29:26) 

Lad dette råd fra denne kloge, 
gamle konge være vort råd til kir- 
kens medlemmer og til alle hæ- 
derlige mennesker rundt omkring 
på jorden. Vær årvågne og aktive i 
jeres forretningssager og i sager 
af politisk karakter. En laden-stå- 
til-stemning, samt manglende år- 
vågenhed i hverdagens problemer 
er ethvert samfunds største fare, 
og det, hvadenten det drejer sig 
om det principielle eller valget af 
en „public official". 
Den fjerde kendsgerning, som vi 
bør huske i vort arbejde som bor- 
gere, er at vælge „. . . embeds- 
mænd og øvrighedspersoner til at 
håndhæve lovene, og . . . som vil 
udøve loven upartisk og retfær- 
digt . . ." (L & P. 134:3) således 
som vi formanes af mænd, inspire- 
ret af Gud. Vi skal med andre ord 
søge statsmænd, der spørger: „Er 
dette eller hint godt for samfundet 
og landet?" snarere end „Er dette 
en taktisk fordel?" 
Husk, hvad der står i vor trosarti- 
kel om politisk overbevisning: 
„Vi tror, at vi må være konger, 
præsidenter, herskere og øvrig- 
hedspersoner underdanige og ad- 
lyde, ære og holde lovene." (12. 
trosartikel) 



Hvor du end er og hvor du end bor, 
bed for dit lands ledere, for husk 
på, at de også har magt over alle 
dem, der står dig nær. Jeg vil gen- 
tage Herrens formaning: „Vær . . . 
den bestående øvrighed underda- 
ning, indtil han regerer, som har ret 
dertil, og som skal lægge alle fjen- 
der under sine fødder." (L. & P. 
58:22) Den sidste kendsgerning, 
og den bedste af dem alle, er Guds 
evige plan, som den er givet i Jesu 
Kristi evangelium. Vi har sammen 
med den fået nogle aldrig svigten- 
de principper, der vil hjælpe os til 
at holde vore fødder fast forankret 
på den sikre vej. Vi kan med disse 
principper hurtigt skelne mellem 
godt og ondt. Det blev os fortalt i 
denne uddelings tidligste åbenba- 
ringer, at evangeliets lære blev gi- 
vet således at dersom de tog 

fejl, at det måtte tilkendegives dem. 
„Og at de, når de søgte visdom, 
da måtte blive undervist." (L. & P. 
1 :25-26) Det kan, ved lyset af evan- 
geliets sandhed, blive vist os at 
„. . . alt, hvad der indbyder til at 
gøre godt og tilskynder til at tro 
på Kristus . . . kan I vide med fuld- 
kommen sikkerhed, at det er af 
Gud." (Moroni 7:16) Men vi vil 
også vide: „at det, der overtaler 
mennesket til at gøre ondt og til 
ikke at tro på Kristus, til at for- 
nægte ham og ikke tjene Gud, 
kommer fra djævelen; . . ." (Moro- 
ni 7:17) om det så kaldes religion, 
filosofi, videnskab eller politiske 
læresætninger. 

Det må sandelig være en vidun- 
derlig tryg fornemmelse, der kom- 
mer til den, der har lært at bede 
og som har udviklet sin høresans 
således, at han kan kalde og få 
Herrens svar, samt når han gør det, 
Herren da vil svare: „Her er jeg!" 
(Es. 58:9) 

General Eisenhower, de allierede 
styrkers enestående befalings- 
mand under den anden verdens- 



krig, har, når han stod ansigt til 
ansigt med militære beslutninger, 
der var af en sådan betydning, at 
de kunne ændre hele verden, gjort 
følgende ydmyge indrømmelse: 
„Jeg har fundet ud af, at religion 
giver én mod til at tage de beslut- 
ninger, der nødvendigvis må tages 
i en krisesituation og dernæst tillid 
til at overlade resultatet til en høje- 
re magt. En mand, der bærer et 
ansvar, kan kun finde fred, når 
han stoler på Gud." 
Husk på dette, alle I, der er ledere 
i ansvarsfulde stillinger, i forret- 
ningsverdenen, i regeringen eller 
i kirken, eller for den sags skyld 
alle I, der har et ansvar her i livet. 
Husk altid på, at Gud er i Himlen, 
og at alle ting vil blive ordnet, hvis 
vi søger ham og finder ham, 
„. . . han er ikke langt fra en eneste 
af OS;" 

„thi i ham lever og røres og er vi, 
. . . ,Thi vi er også af hans slægt'." 
(Ap. Ger. 17:27-28) 
Nu vil jeg i al ydmyghed bære mit 
vidnesbyrd om disse retningsli- 
niers kraft og deres betydning for 
mit liv. Jeg har af egen erfaring 
lært, at jo større mit ansvar er, jo 
mere afhængig er jeg af Herren. 
Jeg begynder i nogen grad at for- 
stå vigtigheden af Moses' erklæ- 
ring. Moses sagde efter sin store 
åndelige oplevelse: „Nu ved jeg 
... at mennesket er intet, noget, 
som jeg aldrig før havde troet." 
(Mos. 1:10) 

Men gennem mit livs lyse og mør- 
ke stunder er jeg også blevet for- 
sikret om, at tvivl ved hjælp af 
Guds hellige kraft, kan vendes til 
overbevisning og sikkerhed, at 
byrder kan blive lettere og der kan 
ske en genfødsel, efterhånden som 
man med større tryghed nærmer 
sig sin Herre og Mester. Dette bæ- 
rer jeg ydmygt vidnesbyrd om i 
Herren Jesu Kristi navn. Amen. 

1 Embedsmand i det offentlige liv. ("} 



499 




Biskop Vaughn J. Featherstone Det præsiderende Biskopråd 



En udfordring til præstedømmet 



Mine kære brødre og søstre i den- 
ne vidunderlige kirke. Jesu Kristi 
Kirke. Jeg ønsker, I skal vide, at 
jeg er meget beæret over denne 
mulighed, der her er mig givet. Jeg 
kan faktisk godt lide historien om 
Ed Gardner. Hans kone er tunghør 
og hun har derfor høreapparat. De 
sad en aften inde i dagligstuen og 
henholdsvis strikkede og læste 
avis. Hun var meget optaget af sit 
håndarbejde, da han kiggede op 
fra sin avis og sagde: „Ved du 
hvad — jeg er faktisk glad for dig." 
Hun så op på ham og sagde så: 
„Nå, ja jeg er faktisk også ved at 
være godt træt af dig." 
Da præsident Lee og præsident 
Tanner under præsident Joseph 
Fielding Smiths ledelse talte med 
mig i telefonen, var jeg ikke helt 
sikker på, at jeg hørte rigtigt. 
Jeg er nu i næsten tyve år kommet 
omkring kl. 16 for at deltage i kon- 
ferencernes præstedømmemøde. 
Jeg overværer eftermiddagsmødet 
derhjemme i fjernsynet til omkring 
klokken 15.40, og kører så herned 
og venter udenfor sammen med 
mine sønner og venner. Vi går in- 



denfor og tilbringer så ialt mellem 
to og tre timer dér inden mødet 
begynder. 

Jeg tænker i den tid kun på en ting, 
nemlig at om lidt skal jeg høre det, 
apostlene, profeten og generalau- 
toriteterne har at sige, jeg vil kun- 
ne se deres ansigter og studere 
deres ansigtsudtryk. Jeg har hver 
eneste gang set renheden i deres 
hjerter. Jeg har set deres ærlighed 
og deres store kærlighed og for- 
ståelse. Jeg har set selvdisciplin 
samt alle de egenskaber, som en- 
hver bærer af præstedømmet ger- 
ne selv ville have. Jeg er dernæst 
taget hjem som et nyt menneske, 
fast besluttet på, at det for frem- 
tiden skulle blive muligt at se de 
samme egenskaber i mit ansigt, 
som jeg netop selv har set. 
Efter telefonsamtalen forleden, gik 
jeg ud i baghaven, og jeg så for 
mit indre øje store skarer af med- 
lemmer af Det aronske Præste- 
dømme. Unge mænd, der er op- 
rigtige, pålidelige og trofaste, og 
som er knyttet til Herren af hele 
deres hjerte. Unge mænd, der og- 
så ønsker, at man i deres ansigts- 




udtryk skulle kunne se, hvad vi 
ser i disse brødres udtryk, der står 
frem for os her i dag. Og disse 
brødre adlyder og følger deres le- 
dere. 

Jeg så dernæst for mig, med me- 
gen bekymring, en anden stor 
gruppe af medlemmer fra Det aron- 
ske Præstedømme, for hvem det 
ikke var muligt, at have disse an- 
sigtsudtryk. De var nemlig ulydi- 
ge, og var blevet overbevist af de- 
res skolekammerater og venner. 
Jeg så en tredje gruppe, der be- 
kymrede mig endnu mere, idet det 
var dem, der ville være forblevet 
trofaste, hvis de blot havde haft 
en leder. Hvis en eller anden havde 
rakt sin hånd ud til dem, løftet og 
samlet dem op og taget sig af dem, 
således at de atter kunne blive ær- 
lige, retfærdige og føle kærlighed 
i deres hjerter — alle disse gode 
egenskaber og følelser ville atter 
være fremkommet. 
Jeg er så taknemmelig for min ko- 
ne, at jeg mangler ord til at udtryk- 
ke det. Hun er det kæreste, sø- 
deste og mest venlige menneske, 
jeg nogensinde har mødt. Hun har 
det samme ansigtsudtryk, som det 
jeg har set hos apostlene, profe- 
terne og generalautoriteterne. 
Jeg har fem sønner. To af dem er 
på mission. Den ene i Gulf Stater- 
ne og den anden i North Carolina- 
Virginia. De er begge Eagle 
Scouts, og efter hvad vi kan for- 
stå af det, de skriver, så stræber 
de begge, med alt hvad de har i 
sig, efter at tjene Herren i deres 
kald som missionærer. 



Vigtigheden af at hjælpe Det aronske 
Præstedømmes medlemmer til at leve op til deres 
kaldelse 



Jeg har to andre drenge hjemme — 
Joe og Scott, de er også Eagle 
Scouts og vi er også meget stolte 
af dem. De adlyder deres forældre, 
som de bør. Jeg har en søn på el- 
leve år, Lawrence. Han har efter 
min mening samme skikkelse som 
Mormon. Han er en stor, tæt fyr, 
og jeg er også meget stolt af ham. 
Så har vi endelig en datter, hun er 
sidst i rækken. Hun hedder Jill, og 
jeg er sikker på, at hun blev sendt 
som en særlig „engel" til vores 
familie. 

Jeg er meget taknemmelig for 
biskop Victor L. Browns tillid. Jeg 
har spekuleret en hel del i sidste 
uge, og det har været en af de 
længste uger i hele mit liv. Jeg 
tænkte en del på alle de eneståen- 
de mennesker, jeg kender her i 
kirken. På den store kraft, de ud- 
stråler, på deres lederevner og de- 
res villighed til at følge Herren. Jeg 
er derfor meget ydmyg ved, at han 
kaldte sådan en som mig, eller at 
Herren ville kalde mig gennem 
ham. 

Jeg vil nu have lov til at bære mit 
vidnesbyrd. Først vil jeg lige næv- 



ne min mor og min svigermor. Det 
er nogle pragtfulde mennesker. 
Min mor har næsten sørget for hele 
familien helt alene. Hun ledede os 
og gav os fysiske såvel som ånde- 
lige ambitioner. Hun fodrede os op 
med det og ønskede, at vi skulle 
præstere noget her i livet, hvorfor 
jeg er meget stolt af hende. 
Jeg vil slutte med at citere profe- 
tens ord for jer fra Almas bog, der 
hvor Aaron har talt hele dagen til 
lamanitternes konge, og hvor kon- 
gen endelig tror; ordene er som 
følger: 

„Og efter at Aaron havde forkla- 
ret disse ting for ham, sagde kon- 
gen: ,Hvad skal jeg gøre for at få 
det evige liv, som du har talt om? 
Ja hvad skal jeg gøre for at blive 
født af Gud, få denne syndige ånd 
udryddet af mit bryst og modtage 
hans Ånd, så jeg må blive fuld af 
glæde og ikke blive forkastet på 
den yderste dag? Se,' sagde han, 
Jeg vil ofre alt, hvad jeg ejer, ja, 
jeg vil forsage mit rige, så jeg kan 
få denne store glæde.' 
„Men Aaron sagde til ham: „Der- 
som du ønsker det, og du vil bøje 



dig for Gud, ja, dersom du vil om- 
vende dig fra alle dine synder og 
bøje dig for Gud . . . forvisset om, 
at du skal få, da skal du få det håb, 
du ønsker.' 

„Og da Aaron havde sagt disse 
ord, knælede kongen ned for Her- 
ren, ja, han kastede sig på jorden 
og råbte med høj røst og sagde: 
,0. Gud, Aaron har sagt mig, at 
der er en Gud; og dersom- der er 
en Gud, og du er denne Gud, vil du 
da give dig til kende for mig, og 
jeg vil aflægge alle mine synder 
for at kende dig . . .' " (Alma 
22:15-18) 

Der findes en stor skare medlem- 
mer af Det aronske Præstedømme, 
der ville aflægge alle deres syn- 
der, der ville give alt bort, som 
verden kan tilbyde og forære alle 
deres rigdomme væk, hvis de blot 
vidste, at han var her. Det er vort 
store ansvar i dag, at hjælpe med- 
lemmerne af Det aronske Præste- 
dømme til at forstå og kende det 
store kald, at vide, at Gud lever, 
hvad jeg vil bevidne, at han gør, 
samt at vi har levende profeter her 
på jorden. 

Jeg har i alle disse tyve år, hvor jeg 
har set vor elskede profet og De 
tolvs Råd komme ind, vidst, at de 
er inspirerede mænd, de er hellige 
mænd; de er profeter. Det bærer 
jeg mit vidnesbyrd om, i Jesu Kristi 
navn, Amen. O 





Fra et søndagsaften-møde 
den 8. april 1972 

ÆLDSTE GORDON B. HINCKLEY 




Hvad kan kirken 
gøre for dig som menneske? 



Jeg vil, ud fra håbet om, at der er 
nogen, der hører dette, henvende 
mig til to grupper mennesker, der 
har mistet kontakten med kirken, 
nemlig dem, der er medlemmer af 
navn, men som har mistet forbin- 
delsen med kirken, og så de men- 
nesker overalt, som tvivler, er nøg- 
terne, tankefulde. Mennesker, der 
stiller undersøgende spørgsmål og 
som ønsker saglige svar. 
Jeg henvender mig til disse grup- 
per med spørgsmålet: „Hvad kan 
kirken gøre for dig som menne- 
ske?" 
Mit svarer: 

For det første kan kirken føre dig 
ind i det største broderskab i ver- 
den. 

Ethvert mennesker behøver et fæl- 
lesskab, et broderskab. Dette be- 
hov tilfredsstilles til en vis grad af 
mange selskabelige foreninger, 
klubber, interessefællesskaber og 
lignende organisationer. De kan al- 
le være gavnlige, men der findes 
ingen, der kan måle sig med det 
broderskab, der findes i Guds præ- 
stedømme. 

I præstedømmet er der hundrede 
tusinde mænd, fra alle samfunds- 
lag, velsignet med myndighed til 
at handle i Guds navn. De er for- 
pligtet til, som følge af denne ga- 
ves natur, at styrke og hjælpe hin- 
anden. Herrens ord til Peter er me- 
get rammende i denne forbindelse. 
Han sagde: „Simon . . ., se, Satan 
begærede jer for at sigte jer som 
hvede. 

„Men jeg bad for dig, at din tro ikke 
må glippe. Og når du engang om- 



502 



vender dig, da styrk dine brødre." 
(Luk. 22:31-32) 

Dette er et af kvorumets store for- 
mål, som en præstedømmeorgani- 
sation i kirken. At være være op- 
mærksom på andres behov og 
mangler. At give mulighed for og 
være midlet til at alle styrker hin- 
anden. 

En dag kaldte et medlem af kirken 
mig hen til sig. Han er sagfører af 
profession, han fortalte mig, at en 
af hans naboer havde bedt ham om 
at ordne hans skilsmisse. Naboen 
havde fortalt, at hans ægteskab var 
ude i en krise, på grund af alvorlige 
problemer. Både han og hans kone 
havde levet langt over evne, hvad 
det økonomiske angik, så de var 
nu i håbløs gæld. Disse økono- 
miske problemer havde ustand- 
selig ført til endeløse diskussioner, 
hvorfor manden og konen mente, 
at deres ægteskab havde så meget 
slagside, at det ikke var nemt at 
bevare. De ønskede at gå fra hin- 
anden. 

Vi talte sammen om denne sag, og 
det endte med at der blev udpeget 
tre brødre, der alle var medlemmer 
af det samme præstedømme- 
kvorum som naboen, de skulle tale 
med ham og hans kone og prøve 
på at finde en løsning på proble- 
merne. Den ene af disse brødre 
var sagfører, den anden havde en 
stilling i en bank og den tredje var 
revisor. Ægteparret blev enige om 
at lægge deres økonomiske anlig- 
gender i hænderne på disse deres 
naboer og brødre. 
Komiteen begyndte deres arbejde, 



udfra den erfaring de havde fra 
deres daglige arbejde. De kaldte 
alle kreditorerne sammen, og de 
gik med til at give ægteparret en 
ekstra frist, idet man stolede på og 
havde tillid til brødrenes eksper- 
tise. De økonomiske problemer, 
der langt oversteg, hvad ægtepar- 
ret havde formået at overskue, var 
blot en ekstra udfordring for disse 
erfarne brødre. 

Det lykkedes at bringe orden i det- 
te kaos, og freden blev genopret- 
tet i hjemmet. Der kom til at hvile 
en fred over familien, som de ikke 
havde følt i lange tider. Hustruen 
respekterede sin mand på en 
måde, som hun aldrig tidligere 
havde gjort. 

Enhver kreditor fik, hvad der til- 
kom ham, i løbet af en periode på 
to-tre år, og ægteparret lærte de 
principper, der gør, at man kan 
klare familiens økonomi og daglige 
problemer. 

Paulus sagde til Romerne: „Men 
vi, som er stærke, er skyldige at 
bære de svages skrøbeligheder og 
ikke gøre, hvad der er os selv til 
behag." (Rom. 15:1) Det er ånden 
i det store broderskab — at bære 
hinandens svagheder, ikke nød- 
vendigvis for at behage sig selv, 
men for at udføre en guddommelig 
pligt. 

For det andet: Et aktivt medlem- 
skab af kirken vil motivere et men- 
neske til at rydde op i sin tilvæ- 
relse, hvis det er nødvendigt. 
Der er i denne kirke tusindvis af 
eksempler på mennesker, der, via 
den opløftende påvirkning, Jesu 



Kristi evangelium, samt inspiration 
fra og omgang med oprigtige men- 
nesker, har modtaget styrke nok til 
at aflægge vaner, de har været be- 
lastet med i årevis. 
Jeg stod en dag for nogle år siden 
ved siden af en japansk forret- 
ningsmand i Hiroshima. Ved siden 
af os havde vi det monument, der 
markerer den tragiske hændelse, 
der fandt sted d. 6. august 1945, da 
85.000 mennesker blev dræbt i 
løbet af kun få minutter. Forret- 
ningsmanden fortalte mig, at han 
havde været medlem af Den japan- 
ske Rigshær, og at der, som et re- 
sultat af den oplevelse, var opstå- 
et et stort had til alle amerikanere. 
En dag bankede det så på hans 
dør. Det var to af vore missionæ- 
rer. Han var altfor beruset til at 
kunne tale med dem. Han havde 
mistet ethvert formål med livet, og 
hans eneste trøst var alkohol. Han 
vidste ikke, hvem det var, og bad 
dem om at komme igen senere. Der 
gik nogle uger, hvorefter han blev 
døbt. 

Han fik en mening med sit liv, da 
han omvendte sig, og fik styrke til 
at vende og op ned på sin tilvæ- 
relse. Han påskønnede og beun- 
drede den unge mand, der havde 
undervist ham og som havde givet 
ham motiver og energi tilbage. 
Da jeg talte med ham, var han med- 
lem af grenspræsidentskabet og 
aktivt medlem af ældsternes kvo- 
rum. Hans tilfælde kan, i sin betyd- 
ning, ganges med tusind. Der fin- 
des ingen kraft som omvendelsens, 
kraft i Jesu Kristi evangelium. Den 



503 



Hvorledes kirken kan være til gavn for alle 
mennesker, ved at forberede dem til at møde 
livets ansvar 



giver folk et ønske og en vilje til at 
ændre deres tilværelse. 
For det tredje: Aktivitet i kirken 
bidrager til udvikling gennem over- 
dragelsen af ansvar. 
Det er en af livets grundregler, at 
vi vokser ved at tjene. Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige giver, 
foruden mange andre ting, en stor- 
artet uddannelse i at lede. Jeg har 
sagt til bunker af missionærer, som 
jeg har mødt rundt omkring i ver- 
den: „I synes måske ikke at være 
særlig fremragende, men I er alt, 
hvad Herren har." Og det for- 
underlige er, at de, efterhånden 
som de tjener Herren, udvikler fan- 
tastiske evner og udfører store 
bedrifter. 

Det er det samme med hver eneste 
een af os. Hvis Herrens værk skal 
gå frem, så må det gøres af sådan 
nogle som du og jeg. Der er hele 
tiden brug for mennesker i denne 
kirke. Mennesker, der kan besætte 
ansvarsfulde stillinger. De må ta- 
ges som de er, og det fantastiske 
er, at medens de tjener, og medens 
de benytter noget fra de forskellige 
træningsprogrammer og støttes af 
Guds Ånd, bliver de mere effektive 
og fyldes med kraft og styrke. 
Jeg kan huske, at jeg engang talte 
med en ung mand, der kom til den- 
ne menighed for første gang, me- 
dens han endnu var indenfor mili- 
tæret. Han gik en dag henover 
tempelpladsen, og de samtaler, der 
fandt sted der, har muligvis resul- 
teret i, at han blev døbt. 
Jeg interviewede ham fire eller fem 
år senere, idet han skulle være 



præsident for ældsternes kvorum. 
Han fortalte mig om sin barndom, 
at han havde været forældreløs og 
var flyttet fra den ene institution til 
den anden. Han fortalte om den en- 
somhed og den trøstesløshed der 
ofte havde fyldt hans liv, om den 
udvikling og den uddannelse, han 
havde været afskåret fra at få. Han 
blev så medlem af kirken, og blev 
først indsat i en stilling og derefter 
i en anden, der krævede lidt mere, 
end han umiddelbart evnede på det 
tidspunkt. Men han arbejdede med 
den og han magtede stadigt mere. 
Han var nu rede til honorere et 
stort ansvar. Hele hans liv var for- 
andret. Han er i dag leder i kirken, 
han er værdsat og har et ansvar. 
Han er en god ægtefælle, en ek- 
semplarisk far og en god nabo. 
Robert Browning (engelsk forfatter 
[1812—1889]) sagde: „Det burde 
være sådan, at en mand stræber 
efter mere, end han kan nå. „Vi 
vokser, hvis vi til stadighed søger 
at kunne magte det, der er lidt 
sværere. Det er et bemærkelses- 
værdigt aspekt ved kirkens pro- 
gram, at det hele tiden motiverer 
dem, der følger det, til at strække 
sig og anstrenge sig for at nå lidt 
længere. 

For det fjerde: Aktivt medlemskab 
i kirken vil give dit liv en ny dimen- 
sion, en åndelig dimension, der bli- 
ver som troens klippe. Den vokser 
sammen med den autoritative ga- 
ve, at kunne tale i Guds navn. 
Herren sagde i begyndelsen af det- 
te arbejde, i vor tids uddeling, at et 
af formålene med at gengive evan- 



geliet var: at enhver måtte kun- 
ne tale i Gud Herrens navn, han, 
som er verdens frelser . . ." (L & P. 

1:20) 

Velsignet er den mand, der beder i 
sikker forvisning om, at bønner bli- 
ver hørt og besvaret. Velsignet er 
den mand, hvis ledsager er den 
Helligånd. Velsignet er den mand, 
der besidder autoritet til at kunne 
tale i Guds navn. 

Da kong Belsazzar havde samlet 
sine venner til en festlig aften, kom 
der en finger til syne, som skrev 
noget på væggen. Astrologer og 
sandsigersker blev kaldt sammen 
for at tyde det skrevne, men der 
var ingen, der kunne. Kongen blev 
derfor meget bekymret. 
Dronningen sagde så: „I dit rige 
findes en mand, i hvem hellige gu- 
ders ånder er, og som i din faders 
dage fandtes at sidde inde med 
viden, indsigt og en visdom som 
selve guderne . . ." (Dan. 5:1 1) 
Daniel blev bragt til kongen og han 
tydede skriften på væggen, ved 
hjælp af den kraft, der var i ham. 
Jeg kunne tænke mig at sige, at 
enhver mand, der holder og ærer 
præstedømmet, har lys, forståelse 
og visdom, lig gudernes visdom i 
sig. 

Hvad vil et aktivt medlemskab i 
kirken betyde for dig som menne- 
ske? Det vil i sandhed føje en ån- 
delig dimension til dit liv, til glæde 
for din familie, dine venner og med- 
arbejdere og dig selv. 
For det femte. Det vil hjælpe dig 
med at løse eventuelle familie- 
problemer og styrke dit forhold til 
din familie. 

Alle nationer ville være meget 
stærkere, hvis der i spidsen for 
hver familie stod en mand, der be- 
tragtede sin kone som ledsager i al 
evighed, som en, han er gift med 
ved Guds forordning, og for at op- 
fylde guddommelige og evige for- 
mål. Tænk, hvis alle betragtede 



504 




MMENES 
SIDER, 





Brevet 



AF MARY PRATT PARR1SH 
ILLUSTRERET AF VIRGINIA SARGENT 



Tommy, Betsy og deres forældre 
havde mad nok til mindst et år, da de 
tog afsted fra Nauvoo. De håbede al- 
le, at det ville være tilstrækkeligt, 
således at de ikke behøvede at sulte 
på deres vej til den store dal vestpå, 
hvor de skulle så og høste deres 
egen afgrøde. Men de var stadig i 
Vinterlejren og de skulle blive der 
til næste forår. 

Tommys mor havde inviteret Elijah og 
hans søster Eliza til at bo hos dem, 
medens Tommys far samt Elijah og 
Elizas far var med bataljonen. Elijah 
og Elizas mor var død kort forinden. 
Tommys mor var meget bekymret, 
for deres forråd var ved at slippe op. 
Tommy havde i den senere tid ofte 
sagt til Elijah: „Hvis vi bare havde 
nogle penge, så ville vi tage til St. 
Joseph og købe alt det, vi trænger 
til," og han fortsatte: „St. Joseph 
ligger kun 80 kilometer herfra, og vi 



kunne køre i en af vores vogne og 
være tilbage på mindre end to uger. 
Jeg ville ønske, vi vidste, hvor vi kun- 
ne få nogle penge." 
Tommy blev noget forbavset nogle 
dage senere, da han så Parley P. 
Pratt komme ridende ind gennem lej- 
ren. Bror Pratt havde forladt Vinter- 
lejren tre uger tidligere for at tage 
på mission i England sammen med 
John Taylor og Orson Hyde. „Hvorfor 
i al verden rider han nu alene rundt 
i lejren," tænkte Tommy forbløffet. 
Bror Pratt red direkte hen til lejrens 
kontor og gik lige ind til William 
Clayton. Tommy ventede udenfor. 
Bror Clayton stak få minutter efter 
hovedet ud af døren og kaldte på 
Tommy: „Kom her hen. Jeg har et 
brev til din mor og et til Elijah. Sig 
til din mor, at bror Pratt er kommet 
tilbage til lejren og at han har penge 
med fra alle mændene i Mormon-ba- 

177 




taljonen. Bror Pratt mødte dem alle- 
sammen på Fort Leavenworth og lo- 
vede dem, at han nok skulle tage til- 
bage til lejren og aflevere pengene, 
før han tog på mission til England." 
Da Tommy nåede tilbage til hytten, 
råbte han, at de alle skulle komme 
udenfor. „Her Elijah, det er et brev 
til dig fra din far," sagde Tommy, 
„og her er et brev til dig mor." 
Tommy og Betsy sad musestille, me- 
dens deres mor læste brevet højt for 
dem. Men Tommy sprang op og råb- 
te: „Hurra — Hurra," da hans mor 
læste, at de kunne gå ned på konto- 
ret og hente nogle penge til mad. 
„Min far skriver, at der også er nogle 
penge fra ham, som vi kan bruge," 
sagde Elijah, „og hvis der bliver 
nogle tilovers, efter at vi har købt 
mad, så kan Eliza og jeg måske få 
nogle nye sko." 

Tommys mor kom til at tænke på alle 
de kolde vinterdage, de nu skulle 



igennem, og sagde så bestemt: „Der 
skal nok blive nogle penge tilovers." 
Tommy vidste straks, at lige meget 
hvad de end ville købe, så ville der 
blive penge nok til sko til Eliza og 
Elijah. Hans mor lagde straks sine 
arme rundt om dem og sagde: „Det 
er rart at vide, at jeres far tager sig 
af jer, selv om han er langt væk." 
Tommy spekulerede lidt over, hvor- 
dan og hvornår de skulle tage afsted 
til St. Joseph. „Tror du, vi kan tage 
afsted i morgen?" spurgte han sin 
mor. 

„Det kunne vi vel nok, hvis der blot 
var en eller anden, der ville tage med 
os," svarede hun. „Husk, far har 
sagt, vi ikke må rejse alene." 
„Jeg hørte i sidste uge noget om, at 
bror Morley skulle til St. Joseph," 
sagde Tommy, „tror du ikke, vi kun- 
ne rejse sammen med ham?" 
„Det kan vi sikkert," svarede hans 
mor. „Vi kan jo gå over til hans hytte, 



178 



efter vi har spist aftensmad, og spør- 
ge ham." 

Bror Morley var meget glad for, at 
han nu fik nogen at følges med. 
Familien forlod Vinterlejren to dage 
senere sammen med bror Morley og 
hans søn. Tommy kørte den ene vogn 
og Elijah den anden. 
Det første, de gjorde i St. Joseph, 
var at købe nye sko til Elijah og Eliza. 



Dernæst fyldte de vognene op med 
majs, hvede og kartofler. 
Betsy kiggede langt efter noget hon- 
ning, som en mand netop bar ind i 
forretningen. Men der var ikke flere 
penge tilbage, så de havde ikke råd 
til at købe noget af det. 
„Det gør ikke noget," sagde Elijah. 
„Vi har tit samlet vild honning i Nau- 
voo. Det kan være, vi kan finde et 




179 



hult træ med honning, som bierne har 
forladt." 

To nætter efter, de havde forladt St. 
Joseph, fandt Tommy og Elijah et, da 
de var ude på en kort tur fra lejren. 
Det var fyldt med honning. Drenge- 
ne havde ikke noget at have honnin- 
gen i, så de nøjedes med at skrabe 
noget ned på et stykke bark, så de 
havde til aftensmaden. Senere tog 
de så to spande og begav sig hen 
til træet. 

Netop som de var i færd med at skra- 
be honningen ud af træet, hørte de 
en lav faretruende brummen. De 
vendte sig hurtigt om og så, at der 
stod en stor bjørn lige foran dem. 
Den var ligeså interesseret i honnin- 
gen som de var. Tommy og Elijah 
smed alt, hvad de havde i hænderne 
og for afsted ned mod lejren, idet de 
råbte og skreg om hjælp. I deres vil- 
de flugt snublede Tommy over en 
nedfalden gren. Elijah så ham falde 



og råbte, idet han så bjørnen nærme 
sig i fuld firspring: „Kravl ind under 
grenen — skynd dig." 
Bror Morley hørte drengene råbe 
om hjælp. Han greb sit gevær og 
løb hen imod det sted, hvorfra rå- 
bene kom. Han fik øje på bjørnen, tog 
omhyggeligt sigte og skød. Bjørnen 
standsede som forstenet og faldt der- 
næst forover. Den lå helt livløs ved 
siden af den nedfaldne gren. 
„Du reddede vores liv, bror Morley," 
sagde drengene taknemmeligt, og 
Tommy tænkte på, hvor glad han var 
over, at hans far havde fastholdt, at 
de aldrig måtte rejse langt alene. 
Moderens ord rungede stadig i Tom- 
mys hoved: „Det er vel nok rart at 
vide, at vores far stadig bekymrer 
sig om os, selv om han befinder sig 
så langt væk. O 




180 



1 



— -»- — — — — — — — — --»-■»---» — — — »-- 

Rico's 

jul 



AF BARBARA OG 
WILLIAM NEELANDS 




(§ftSÆ27^gft8?W^ 



Det var juleaften. Det var varmt i 
vejret som sædvanligt for Brasilien i 
december. I Rio de Janeiro er det jul 
midt om sommeren. 
Rico og hans far var på vej ned i byen 
for at finde noget arbejde. De passe- 
rede Rico's søstre, der masede sig 
op af bakken med vandfyldte, firkan- 
tede blikdåser balancerende på de- 
res hoveder. Pigerne sjokkede afsted 
på deres bare fødder og de sang, alt 
imens de gik opad den zig-zag snoe- 
de vej. Det så ud som om, de gik 
meget skødesløst, men de spildte 
ikke en dråbe vand. 
Deres hus lå i Favela. En lille klynge 
huse, der nærmest hang rundt om- 
kring på de stejle klipper, med udsyn 
over hele byen. Rico's mor ventede 
på dem der. 

„Jeg kan ikke lide at gå fra dig," hav- 
de Rico's far sagt, „nu hvor lille Pa- 
quina er syg. Men hvis jeg på den 
anden side ikke finder noget arbejde, 
så har vi næsten intet til julen." 
Og så begyndte deres vandring ned 
af bakkerne mod byen. 
De gik rundt i gaderne i timevis, men 
der var ingen, der havde brug for 
Rico's far, skønt han både så godt 
ud og var stærk. 

„Prøv og kom igen i morgen," sagde 
de allesammen. 



Gamle koner og små drenge solgte 
kager og slik i sidegaderne nu op til 
jul. Der var pyntet med glimmer og 
gran i mange vinduer. Der stod et 
juletræ i en af forretningerne. Rico 
stod længe og stirrede på det. Sådan 
et træ voksede bestemt ikke i Rio de 
Janeiro — eller for den sags skyld i 
hele Brasilien. Der sad små lys, som 
strålede, på det yderste af grenene. 
Der var også noget på det, der ligne- 
de sne. I Brasilien falder der kun sne 
i nogle af de højeste bjerge, og det 
for det meste i juli måned. 
„Kom nu," sagde Rico's far, selvom 
han også godt kunne lide juletræt. 
Det var blevet mørkt, før de atter steg 
op ad de stejle skrænter mod Favela. 
De gik efter det klare lys, der strå- 
lede ud fra det hus, de boede i. Det 
skinnede ud gennem vinduet og gen- 
nem hullerne i tjærepapvæggene. 
Lyset strålede også ud fra alle de 
andre huse og de dannede tilsam- 
men et ujævnt mønster af små stjer- 
ner på den store klippeside. 
Mor sad stadig oppe sammen med 
den lille Paquina. 

„Hun har ikke feber mere," sagde 
hun til Rico's far. „Så nu får vi allige- 
vel en dejlig jul." 

„Det er jeg glad for at høre," sagde 
Rico's far. „Vi så lyset helt nede fra 



181 










~y 



Jh f^«f« 




NS 



SS 



m 









♦a« 



tf 



■ v 



>:«y 



<& ■y™5E* 



W*Må 



Æ 



idkanten af byen, der hvor stien be- 
gynder." 

De talte om alt muligt, men Rico kun- 
ne ikke lade være med at tænke på, 
hvorledes moderens lampe havde 
skinnet som en lille stjerne, der lige- 
som sad på klippen. Så tænkte han 
på juletræet i forretningsvinduet ne- 
de i byen. Han rejste sig pludselig og 
skyndte sig ud i mørket. 
Han løb rundt og vækkede sine ku- 
siner og fætre, naboer og venner. 
Da han kom hen til tante Pieta's hus, 
bankede han på og spurgte hende: 
„Har du et lys?" 

„Jeg er så heldig, at jeg har en olie- 
lampe og en lille smule olie til at 
komme på den," svarede tanten. 
„Så tænd den!" sagde Rico. „Men 
lad vær med at tænde den her. Tag 
den med over til kusine Favia og stil 
den i vinduet der." 
Så løb han afsted igen. 
„Hej, onkel Josef," råbte han, „jeg 
ved, du sparer meget på det brænde, 
du har samlet, men i aften må du la- 
ve et pænt bål lige her, og ikke der, 
hvor du plejer." 

Folk rundt omkring begyndte at spør- 
ge, hvad i al verden al dette skulle 




betyde. Han hviskede det til dem, 
som var det en hemmelighed. Det 
varede ikke længe, før de alle vid- 
ste besked, og det ville ikke vare 
længe, før hele Rio de Janeiro ville 
vide det. 

Nu tændtes lysene forskellige steder 
i Favela. Rico løb fra hus til hus. Alle 
grinede og tændte lys, hvorend han 
kom. Overalt lød der stemmer i mør- 
ket. 

„Kan du ikke løfte det lys lidt højere 
op?" var der en der råbte. 
„Hej du der, sæt din fakkel frem på 
linje med min lygte," skreg en an- 
den. 

Gamle, mutte Benedita var den sid- 
ste, der hørte om alt dette. Hun boe- 
de i udkanten af Favela i et lille bam- 
bushus, der hang udover klippen som 
en svalerede. Da Rico forlod hende, 
havde også hun tændt lys, og Rico 
løb endnu en gang ned af den stejle 
sti mod byen. 

Han lagde ikke mærke til, at hans far 
kom spænende lige i hælene på ham. 
Han så ikke op, før han stod på et 
gadehjørne, der var fyldt med men- 
nesker. Der var mange, der skyndte 



sig ud på gaden efter midnatsmes- 
sen. 

Folk begyndte at kigge op mod 
Favela. 

„Se det juletræ. Et lysende træ. Det 
er dem, der bor oppe på klippen, der 
har lavet det!" 

Ganske rigtigt. Højt oppe i luften, li- 
gesom svævende over byen, stråle- 
de omridset af et tændt juletræ, dan- 
net af Pietas lampe, mutter Benedi- 
tas åbne ildsted og alle de øvrige 
glimtende lys i Favela. Det var Rico 
og hans naboer, der havde placeret 
lysene således, at de dannede et 
lysende juletræ. 
Lysene var ved at forsvinde, da Rico 
og hans far atter steg opad den stej- 
le, støvede klippesti. Folkene i Fa- 
vela havde ikke ret meget olie og 
ikke mange lys at brænde, selv ikke 
til en julebegivenhed som denne. 
Da de var nået halvvejs op, standse- 
de de og så ud over byen og Rio de 
Janeiros havn. Længere ude kunne 
man skimte nogle små lysprikker. 
„Det er et skib på vej ind i havn," 
udbrød faderen. „De vil have brug 
for folk til udlosningen, selv en jule- 
morgen. Jeg vil være den allerførste, 
der møder op." 

Han klappede Rico på skulderen. 
„Jeg ville ikke have vidst noget om 
det skib, hvis du ikke havde lavet det 
juletræ," sagde han grinende. 
Så vendte han om og løb hurtigt ned 
mod byen og dokkerne. 
Da Rico kom hjem, var der helt mørkt 
og stille. Alle sov nu. Rico rullede 
sig sammen på sovemåtten, der lå i 
hans hjørne. Nu blev julen alligevel 
dejlig for dem allesammen, selvom 
denne juleaften havde været det al- 
lerbedste. 

(Forts, på side 187) 



183 



é^^$T&^^^^^^lfa^M 



;§4tøSS^ 



is^tøssig 



I S^i£S ^ 













Ven til ven 



VA 
dSSC 



Julebudskab 

til kirkens børn 

i alle lande 



fra Det første Præsidentskab 



RS^RS 1 



^Ww^pfp^p^^' 



w w w w w w 



184 




I er alle vor himmelske Faders børn. Jeres kostbare 
sjæle og ungdommelige ånder, er som skinnende og 
funklende juveler i kirkens krone — kirken, der er Guds 
rige her på jorden. Det er ikke længe siden, jeres ud- 
valgte sjæle forlod vor Frelser Jesu Kristi nærhed. Ham, 
hvisfødsel vi mindes og fejreri denne velsignedejuletid. 
For næsten to tusind år siden, hørte hyrderne, der var 
ude at vogte deres får på bakkeskråningerne nær Bet- 
lehem, Himmelens skarer fortælle om Frelserens fødsel. 
Hyrderne skyndte sig afsted i natten og fandt det lille 
Jesusbarn svøbt i klæder, liggende i en krybbe. 
„Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af vis- 
dom; Guds nåde var over det." (Luk. 2:40) 
Da Jesus var blevet voksen, kaldte han børnene til sig. 
Han ønskede at vise dem, hvor stor hans kærlighed var 
til alt det, der er rent og helligt. Det var det, han så hos 
disse tillidsfulde små. Han sagde: „Lad de små børn 
være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Him- 
meriget hører sådanne til." (Matt. 19:14) Jesus mente, at 
enhver, der ønskede at vende tilbage til hans nærhed, 
måtte være ligeså ren og fri for synd, ligeså ærlig og 
tillidsfuld, ligeså ydmyg og trofast som et barn. 




Da Jesus kaldte børnene til sig, kunne de uden tvivl 
mærke den oprigtige kærlighed i hans kærtegn. De følte 
sig veltilpasse i hans stærke beskyttende arme, de kun- 
ne godt lide at være ham nær, og de var glade. Hans 
kærlighed var ægte, og de kunne mærke det. Den 
gjorde dem godt. 

Denne tid er gavernes tid, og det bedste ønske, vi kan 
give jer, er ønsket om, at I vil prøve at leve jeres liv, som 
Jesus levede sit, og at I vil kende og forstå evangeliets 
sande værdi. For at I kan leve som han, er det nødven- 
digt, at I ved så meget som muligt om, hvordan Jesus 
levede og hvad han lærte os. Det kan I lære ved at læse 
i skrifterne, komme til jeres klasse og lære om det hjem- 
me hos jer selv ved at lytte til det, jeres forældre og 
søskende siger, og ved at være det samme gode ek- 
sempel som de. 

I må altid prøve at følge Frelserens eksempel. Når I står 
overfor et problem og er nødt til at tage en beslutning, 
så spørg jer selv: „Jamen, hvad ville Jesus have gjort?" 
og gør så, som han. 

Hvis I søger ham og er værdige, vil I kunne føle hans 
nærhed og have hans inspiration til at vejlede jer hver 
dag. Jesu kærlighed og den Helligånds vederkvægende 
styrke kan blive ligeså virkelig og mærkbar for dig, som 
den var for de børn, der stod ved siden af ham, da han 
levede her på jorden. 

Vi beder i oprigtighed om, at du vil få vished om, at det, 
at holde sig nær til Herren gennem bøn, og ved at holde 
hans bud, er den bedste måde at leve på. 




186 



*m 



(Forts, fra side 183) 

Han tænkte stadig på det strålende „Jeg er meget rig," tænkte han. „Det 

juletræ, da han næsten var faldet i er ikke alle og enhver, der kan give 

søvn. en julegave til en hel by. 



Hjælp lille Alfred med at finde vej ned til bolsjefabrikken, hvor han 
arbejder. —Roberta Fa&ali 



X&7 




187 



tft 






CO 
CQ 

< 

CC 



CD . 
"O w 

CD O) 

•Ja. * 

® "S, 

O) ^ CO 

CD ^ 3 



CD S 
CD 



CO CO 
CD CD 



C 
CD 



CD 5 



CO CD co 

> cd ■*: 
to 

3 
CO 
CD 

CO co CO 

Q E ^ 



c CD 

s! 

CO "CO 
CD Q. 

co c 

Zi CD 
CD J- 
CO CD 

^r .s 
.. > 

^ c- 
CD E 

"O o 

© 3 

-Q P 



CD 

C 
CD 



c o 

CD CO 



-C 
CO 

3 
il 



CO 

CD 
"O 
CD 



i*. 

■4-J 

C 


CD 
C 
CD 


> 


C 




V 


C 


S 


CD 


DQ 


■Q 




E 


~© 


CD 


CO 


O 


w. 


CD 


co 


"O 


"7" 


■ — 


-t-j 


-+— i 


CD 


Jt: 


~D 


c 


C 


3 


-5 


o. 




CO 




;o 


CD 


-l-J 


E 


-4-J 


i~ 


CD 


CO 


"O 


> 


c 


1-. 


CO 


CD 



"O -2 
CD g 

S. ? 

c 

CD CD 
CD TD 
CD -_ 

CD -O 
"O CD 

•gQ 

CD "O 

O ** 

© JS 



-CO 



CD 



CD 

"O CO 

CD "O 

£ 3 

g CO 

: Q- cd 

. _- CD 

^•d 8! 

CD ® 

C i- C 

fc o v - 

o -i; cd 

CD CD 03 

'c c -S 

O tD c 

*i Cd "Cs 

.2 c CD 

-c Lu -c 



E 

CO 







o, °CD 

Q " 



-o 

CD 

C 



. CD 



i. 
CD 
> 

C 
CD 

£ -i 

^ -S 
o ]g 

-c 

I CD 
< CD 

o 



CD 
-Q 

C 

CD 



a 

CD 



a. 
o 

cd 

~o 

CD 
"O 



CD 



CD 

s-S 

c 



CD 



'CD -^ 



CD 



<D 

C 
i- 
CD 

a 
S 
-5 



CD 

CD 
> 



^ -* 'cB 



o. 

CD 



CO 



O 
> 

-C 



O 

-^ 

CD 
"O 



CD 

-o 

CD 

cd" 

"O 



CD 



CD 
"D 
O) 
CD 
CO 



5 55 i-"" 

■*-* CD 

O - 

C CD 

co k. 

C -Q 

O c 

. CD CD 

CD ^C ^C 

g>:* CD 



5 CD 

O s 



CD 
O 

"Cs 
C 

% 

> 

CD 



C 
CD 

CD 

CD 
-Q 

CD 
-X. 



CD 

C-QJlC 

£ 3 CD 

p W CO 

ro <fi ■£• 

^ S a 

"O = CD 

-i£ CD -J 



-t-J 



"o 

«-u. 
CD 

T3 

CD 
CD 
CO 

c 

CD 
fe t 

ti -C 

CD 

CD r- 

O CD 

C f 

£ 

- CD 

« Q 

c « 



CD 
■X. 
CO 

CD = 

C , 

c ; 

CD 

£ 



CD 

cd 3; 

CO 



CD 

Q 
-C 

CO 

CO 
.CD 

£ 
o 

CO 



CD 
Ti 

CD 



CD 



CD £i 

C CD CD 

CD CD C 

"O O O 

-s^ *j 

cd ^ ^ 

-Q CD ti 

c3 | æ 

-a > S 

$*% 

t -Q Q 



CO 

C 
l«. 
Q 
-Q 
CD 

CO 



Ti 



CO CD 



CO 
CD 



CD -c 



CD 

C 
-CD CD 



C 

5 



3> £ c I 



■ O 

CD c 
CD CD 



CD 

£ 
O 
CO 



CD CD 



C 

o 

CO 

c 
5 



% & ^ 



CD 
C 
O 
CC 

'H — 

CD 

CD 

v. 
CD 

i- 

CO 

3 



■o -6 = 



CD Q 
O -C 



CD 
"CS 

C 










I 



1 * 






« 



s; 



*i 




Hf 

I 

r 




Jeg kendte for mange år siden et 
meget følsomt barn. Hun var fire år 
gammel, da hun med stort besvær 
skrev det eneste hun kunne skrive 
ned på en lap papir. Hun lagde det 
eneste, hun ejede af værdi, ind i 
papiret og skyndte sig hen til sin 
bedstemor. Hun puttede sin gave ind 
i bedstemoderens hånd og løb så 
hurtigt hjem igen. Det var nemlig 
juleaften. 

En halv snes år senere, kort efter 
bedstemoderens død, var vi en del 
familiemedlemmer samlet omkring 
den dragkiste, der rummede alt, hvad 
hun havde efterladt sig. Der var for- 
bavsende lidt, når man tænkte på alle 
de år, hun alligevel havde levet. Der 
var ikke noget af særlig værdi, men 
begravet på bunden af kisten lå der 
et iille stykke snavset, omhyggeligt 
sammenfoldet papir, hvorpå der med 
barnlig skrift stod: „Jeg elsker dig." 
Inde i papiret lå der tyve ører i femø- 
rer, o 



Jeg 
elsker 

dig 

AF MARY M. ELLSWORTH 





Janey 's jul 



AF SYLVIA PROBST YOUNG ILLUSTRERET AF VIRGINIA SARGENT 



192 



mJCStér' 




Janey stod bag i vognen og så ud- 
over prærien. Hun så på den lille 
bunke nyopgravet jord. Hun havde 
tårer i øjnene, og en klump i halsen, 
der ligesom truede med at kvæle 
hende. Under denne nyopkastede 
jordbunke lå Elizabeth Ann — Janeys 
bedste veninde, der netop var død 
og blevet begravet der. 
Janey og Elizabeth Ann havde til- 
bragt mange timer sammen fra det 
øjeblik, familien Jackson var kommet 
til Nauvoo, og havde bosat sig lige 
ved siden af. De havde hvisket hem- 
meligheder, leget far, mor og børn, 
eller var taget sammen ned til floden 
med en frokostkurv. Men nu var Eli- 
zabeth Ann der ikke mere. 
Janey lænede sig op af vognen, med 



tårerne løbende nedad kinderne. Bi- 
skoppen havde ganske vist talt no- 
get om opstandelse, men der var in- 
tet, der kunne bringe Elizabeth Ann 
tilbage nu. Janey kendte allerede til 
dødens skygge. Hendes mor og hen- 
des nyfødte lillebror var blevet be- 
gravet sidste sommer her i Nauvoo. 
Janey lå længe vågen den aften, efter 
hun var gået i seng. Hun lå og tænk- 
te på, at hr. og fru Jackson måtte 
savne Elizabeth Ann meget. Hun var 
deres eneste pige. Hendes bror Tom- 
my ville også savne hende meget. 
Og hvad nu med stakkels Mary Me- 
linda? 

Mary Melinda var Elizabeth Anns 
dukke. Hun var en særlig dukke, med 
ægte hår og krøller og hun kunne 



193 



lukke øjnene. Hendes ansigt og ar- 
me og hænder var lavet af smukt, far- 
vet porcelæn. Hun havde en lyserød 
taftkjole på med flæser, og hun hav- 
de små, hvide sko på fødderne. 
Janey havde aldrig haft sådan en 
dukke. Men Elizabeth Ann havde altid 
delt Mary Melinda med hende, som 
om hun tilhørte dem begge. Hvad 
ville hr. og fru Jackson nu gøre med 
Mary Melinda? Janey spekulerede. 
Vogntoget bevægede sig den næste 
dag mod dalen i bjergene. Det var en 
lys og klar solskinsdag, men for Ja- 
ney var den mørk og ensom. 
Janey ledte nogle få dage senere ef- 
ter noget tøj, der var pakket ned i 
en kuffert. Hun bemærkede da to 
nøgler lyserødt garn. Det var Eliza- 
beth Ann's strikketøj! Hun tog det 
meget forsigtigt ud af kufferten. De 
to garnnøgler var hæftet sammen 
med to strikkepinde. Elizabeth Ann 
var begyndt at strikke et halstør- 
klæde. 

„Det skal være færdigt til min mors 
fødselsdag," havde Elizabeth Ann 
forklaret Janey. 

„Hvornår er det hendes fødselsdag?" 
havde Janey spurgt. 
„Det er ikke før i oktober," svarede 
Elizabeth Ann, „men jeg vil også 
være længe om det. Jeg kan jo kun 
strikke, når min mor ikke er her." 
„Så lad dog strikketøjet blive her," 
havde Janey foreslået. „Så kan du da 
arbejde på det, når du har lyst." 
„Det, synes jeg, er en god ide," hav- 
de Elizabeth samtykket. 
Janey sad nu og så omhyggeligt på 
strikketøjet. Det var ikke svært. En 
ret og en vrang. 

„Det kan jeg også strikke," sagde 
hun til sig selv. „Jeg vil gøre Elizabeth 
Anns gave færdig til hendes mor." 



Janey strikkede nu, i tiden der fulgte, 
på halstørklædet, så snart hun havde 
gjort sine pligter. 

Skønt vogntoget endelig nåede dalen 
og Janey havde meget at lave, var 
hun færdig med at strikke først i ok- 
tober måned. Det eneste, hun mang- 
lede, var at sætte frynser på fød- 
selsdagsha [størklædet. 
Janeys far roste hende meget. „Det 
er lavet så godt, som var det en øvet, 
der havde strikket det," sagde han. 
Janey tog halstørklædet rundt om hal- 
sen, og så sig ind i det lille spejl 
over vandfadet. Hun smilede af til- 
fredshed. Det var så smukt, blødt, 
lyserødt og varmt. Hun ville skynde 
sig at sætte frynser på, og bringe det 
over til fru Jackson. 
Janeys hjerte bankede meget hurtigt, 
da hun stod foran familien Jacksons 
dør. Det var den seks-årige Tommy, 
der lukkede op. Hans mor havde 
travlt med at lave mad, men hun 
vendte sig om, da Janey trådte ind. 
Man kunne se, hun blev behageligt 
overrasket. 

„Janey!" råbte hun. „Det var virkelig 
dejligt, at se dig igen. Jeg har savnet 
dig meget og sådan ønsket, at du 
ville komme og besøge os. Tag dog 
trøjen af og sæt dig over ved ilden. 
Jeg er ved at bage vanillekranse. 
Dem, ved jeg, du kan li'." 
Da Janey havde fået trøjen af, rakte 
hun den lille, brune pakke frem mod 
fru Jackson. „Jeg har taget nogetmed 
til Dem i fødselsdagsgave," sagde 
hun, „jeg vidste ikke rigtigt, hvornår 
det var, men Elizabeth Ann fortalte 
mig, at det var i oktober." 
Søster Jackson pakkede varsomt ga- 
ven op, og da hun så det smukke, 
lyserøde halstørklæde, blev hun helt 
stum. 



194 



Så udbrød hun: „Jamen Janey, det er 
jo henrivende!" 

„Det er i virkeligheden ikke fra mig," 
sagde Janey langsomt. Hun skyndte 
sig at fortælle, hvorledes Elizabeth 
Ann havde gemt strikketøjet hjemme 
hos hende. 

Fru Jackson holdt tørklædet op mod 
sit ansigt. „Jeg vil altid passe godt 
på det, og Janey — det er også fra 
dig. Det må da ha' taget dig lang tid 
at strikke alt det, hvorfor gjorde du 
det?" 

„Fordi jeg holdt meget af hende — 
og af Dem! " svarede Janey straks. 
Fru Jackson satte sig over ved siden 
af Janey, og holdt hende tæt ind til 
sig. 

Janey følte at Elizabeth Ann var hen- 
de meget nærmere, end hun havde 
følt længe, hun følte sig heller ikke 
så alene, da hun gik hjem. I hånden 
havde hun en pose med småkager 
til sin far og sine små søskende. 
Dagene gik hurtigt. Janey havde me- 
get at lave i skolen, og nok at gøre 
med at hjælpe sin far. Inden hun vid- 
ste af det, var jorden dækket med 
sne, og det var juletid. Hun havde 
strikket strømper til sin far, og små 
vanter til sine små søskende. 
Faderen gik ned i dalen lillejuleaf- 
tens-dag, og kom hjem med en flot, 



lille ædelgran. Janey havde bagt og 
lavet popcorn, og da far kom hjem, 
fik de alle travlt med at pynte træet. 
Om aftenen før sengetid kom venner 
og naboer, således at de kunne få 
en munter juleaften. Familien Porter 
havde et friskbagt franskbrød med. 
Det var dejlig gyldenbrunt. Bedste- 
mor Wilkens havde lavet julekonfekt 
og fru Jackson havde en omhyggeligt 
indpakket æske med. 
„Det er noget til dig og dine små 
søskende," sagde hun til Janey. 
Janey ville allerhelst have åbnet pak- 
ken med det samme, men far sagde, 
at det måtte vente til i morgen tidlig. 
Janey gik i seng, og hun syntes ikke, 
det kunne blive morgen hurtigt nok. 
Hun åbnede pakken tidligt næste 
morgen. Hun stod i sit nattøj foran 
ildstedet. Fru Jackson havde lavet 
nogle tøjdukker til hendes små sø- 
skende, og foran hende lå nu Mary 
Melinda i sin smukke, lyserøde taft- 
kjole. Mary Melinda; den vidunder- 
lige dukke, der havde rigtigt hår, og 
som kunne åbne og lukke øjnene! 
Hun løftede forsigtigt dukken op af 
æsken — den dukke, der havde til- 
hørt Elizabeth Ann. Der sad en lille 
seddel ved dukkens arm, på den 
stod: „Til Janey, med mange kærlige 
hilsner." O 



196 




FoRBiMS> JÆ 5o PRiKKER 



n 



aa 



4,^ ' 



*4« ■" 



30« 



Xs 



33. ^ 
P .40 ©<^ 



•48 



** 



«* 5?* ^ 8 37 *%0 



S* 




4- 



18 




■n 



»16 



14 



15 



* 




* 



■*■ 




*■ 







X 





199 



i 



• - 














• 


u,« 












?> 


s 












lu 






±, 


A 








a" 


+• 




>»• 








6* 


o 


* 


» 


Cm 






tf 






*• 


• 






u»* 


• 




•Q 


• 


i 




* • 


OS 








* 




In 














<*i 






fef 


S 


• 
-* 






• 
CM 








~< 


M 




-h 




w* 

Ul 




• -fc 


te« 








• 
-i 




• 


N 








u\ 




-i 


hl* 














u. «- 








• 






— 








*J 






<*•« a 


H 




s- 






o % 


• 
»0 


DO 

• 


•-j 








is* 


S , 


• 


^ 








• 


9 5 

mi 
























«• 




• S 










«-i 




• 




jw 


• 


«. 


*>• 














un 




is 











uf 



l» 



•+• 



**•- 



* 



c« 



s* 



- • 



J» 






t» 



F • 



CO 



?• 



6 
"1 



S- 5* 
n OP* 

-T S 

S S 

?3 






< "t 
3 

ONJJ 



S 3 3 

tTQ » 3 

S p 2 

i—i ffi 

O 

D- 

o 



3 
o 

B 



3 
o- >-* 

ro 






CB 



ro 
o 
3 



TJ TI 

P° Q 

I O 
i-t 

g ^ 

i— i 

cr W 

PI M 

o bi 

SL2 

V w 

3 

C/5 

EJ* 
3 



a 



*4 
P 

O 

I-t 



O l_, -" h, 3 

3 "I 

•— ' jij s» 

<-^ ^ _- 

f» S- S" 

° S 2 

s*: p- 

« n> o 



ni 

CL 

ro 



3 
i-I 



200 



deres børn som børn af vor him- 
melske Fader, en Fader, der har 
givet nogle jordiske forældre lov 
ti! at tage sig af dem. 
Handling affødes af holdning. Der 
vil være gensidig opmærksomhed, 
respekt og hensynsfuldhed, og 
man vil gensidigt ære hinanden i 
hjem, hvor evangeliets principper 
er de retningslinier, man følger til 
daglig. Faderen vil betragte dem, 
han har et ansvar for, som gud- 
dommeligt givne velsignelser, der 
skal værnes, gives mad og klæder, 
beskyttes og elskes. 
En nyomvendt sagde engang: „Jeg 
troede engang, at man som far 
skulle straffe sine børn med prygl. 
Blot den mindste overtrædelse af 
en eller anden regel, blev omgåen- 
de afstraffet fysisk. Så lærte vi 
evangeliet at kende. Jeg kom til at 
se på mine børn på en helt anden 
måde. De var stadig mine børn, 
men de var børn af vores himmel- 
ske Fader. Hvorledes kunne jeg til- 
lade mig at prygle Guds børn? Jeg 
begyndte at behandle mine børn 
på en helt anden måde, og de fik 
så også en helt anden holdning til 
mig." 

„Er der stadig disciplien i fami- 
lien?" „Det er der, men på en helt 
anden måde. Vi er ikke længere 
fjender. Der bliver stadig straffet, 
når nogen gør noget galt, men på 
en helt anden måde end tidligere, 
og alle kan se, at straffen er for- 
tjent. Der er ikke længere nogen, 
der modsætter sig den oprørt og 
bittert. Vi respekterer hinanden og 
vi holder af hinanden. Evangeliet 
har sandelig forandret meget," 
sagde han til sidst. 
„Ja," sagde jeg, „evangeliet binger 
mange ændringer, når det accep- 
teres og efterleves." 
Og endelig for det sjette: Kirken 
gør det muligt for dig, at du, som 
menneske, kan binde dem, som du 
elsker højest, til dig for al evighed. 



Ingen andre af livets forhold er så 
hellige, så tilfredsstillende, eller 
får så vigtige konsekvenser som 
forholdet i familien. Det er derfor 
den sætning, der så ofte udtales, 
når to gifter sig, indebærer noget 
megettragisk — „til dødenskiller." 
Der er altså ved denne ægteskabs- 
ceremoni sket en forening, men der 
er samtidig forordnet en adskil- 
lelse og en annullering af familie- 
forholdet i døden. At tænke på 
evigt liv uden evig kærlighed er at 
opstille et paradoks, en selvmod- 
sigelse. 

En kærlig og evig Fader, der be- 
kymrer sig om sin børn, har gjort 
det muiigt at fortsætte det hellige 
forhold. Herren sagde til sine tolv 
udvalgte: „Og jeg vil give dig Him- 
merigets nøgler, og hvad du binder 
på jorden, skal være bundet i Him- 
lene . .." (Mat.. 16:19) 
Denne selvsamme kraft til at binde 
i Himlen, hvad der er bundet på 
jorden, eksisterer i denne kirke i 
dag. Den udøves i hellige templer, 
hvor, ved Guds præstedømmes 
myndighed, fædre, mødre og deres 
børn besegles til hinanden i en 
pagt og et forhold, som tiden ikke 
kan bryde og som døden ikke kan 
ødelægge. 

Jeg talte for kort tid siden ved en 
begravelse af en af dette samfunds 
fremtrædende borgere. Det var 
rigtignok en sorgens stund. Men 
det var også en beroligende 
stund. For gennem de efterladtes 
tårer, denne lille vidunderlige hu- 
stru og deres børn, sås en fred, der 
var affødt af en altoverskyggende 
overbevisning om, at hendes mand, 
deres far, blot var gået hinsides for 
at forberede den genforening, der 
ville følge. 

Jeg modtog nogen tid efter begra- 
velsen et brev fra en forretnings- 
mand, der ikke tilhører vor tro. 
Han skrev: „I har en positiv indstil- 
ling, der er meget bemærkelses- 



værdig. De kom for at trøste, ikke 
for at sørge — for at prise livet 
snarere end at forbande døden. 
Jeres tro må sandelig hjælpe jer 
over mange af livets omskiftelser, 
og ikke mindst døden." 
Hvad kan kirken gøre for dig som 
menneske? Den kan give dig den 
forsikring, der er sikker som selve 
livet, at døden ikke er andet end et 
stadie, og at de, der er dig dyre- 
barest, kan blive dine i al evighed. 
Og til jer mine brødre over hele 
jorden, til dem, der er blevet let- 
sindige og drevet bort og til dem, 
der endnu ikke har stillet spørgs- 
mål, vil jeg give en invitation til at 
komme og se. Gud har i sin visdom 
opbygget sin organisation for at 
berige jeres liv, for at bringe fred i 
jeres hjerter og kærlighed og 
glæde ind i jeres hjem — samt for- 
sikringen om, at dem I elsker, nu 
skal blive jeres for altid. 
Mine brødre, døren står åben. I er 
hjertelig velkomne, og I vil finde 
mange, der står parate, ivrige efter 
at hjælpe. Jeg vil endvidere ikke 
tøve, som en Herrens tjener, med 
at love jer, at I vil lære en glæde 
at kende, som I aldrig tidligere har 
oplevet. 

Jeg bærer mit vidnesbyrd om disse 
ting i oprigtighed og med eftertryk, 
i Jesu Kristi navn. Amen. O 



505 



ÆLDSTE MARK E.PETERSEN, rådgiver til De tolvs Råd 



Den største af alle gaver 




506 



De unge står i sandhed på livets tærskel. 
De er vokset ud af barndommen og har overvundet 
teenagernes besværligheder, og de får nu, efterhånden 
som de fortsætter deres virke, i små glimt øje på de store 
muligheder, de har i sig. 

For dem er det, at se blot lidt ind i fremtiden, (og det kan 
alle) nok til at tage vejret fra dem. 

Halvdelen af verdens befolkning er under 28 år gamle. 
Mange ledere både i regering, uddannelse og industri 
er stadig midt i trediverne. 

De unge tildeles et stadig større ansvar, og har nu i me- 
get høj grad indflydelse på, hvorledes fremtiden skal 
være. Hvad er det for en verden de bygger? 
De er mennesker, og de vil derfor begå fejl, ligesom ge- 
nerationerne før dem, thi hvem kan være fuldkommen i 
denne tilværelse? Det er sandt, at vi i dag har udviklet 
os mere på det tekniske område end nogensinde tidligere, 
og at de fleste af os er meget bedre uddannet, end vore 
forfædre var. Men er vi blevet klogere? Er det da ikke 
visdom, der danner det virkelige grundlag for fremskridt? 
Hvorfra kommer visdom? 

Har de store fremskridt i vor tid skabt større talenter end 
Shakespeare? Kan vi finde moderne mennesker, der be- 
sider større visdom end Salomon? Hvilke bøger, skrevet 
i dag, kan måle sig med det Esajas og Paulus skrev? 
Vor teknik kan ikke skabe Købmanden fra Venedig. (Skue- 
spil af Shakespeare) Og der er ej heller nogen moderne 
tanker, der kan forme en bog som Biblen. Fortiden har 
således også sine enestående ting — ting, vi stadig kan 
lære noget af. 

Der er storslåede ting fra enhver tidsalder. De er alle 
udsprunget fra den samme kilde, og denne kilde er Gud. 
Den græske filosof og lærer Sokrates (470(?)— 399 f. Kr.) 
vedkendte sig Gud. Shakespeares mageløse udtryksmåde 
og tanker afspejler skriftens lære. Den italienske sømand, 
Christoffer Colombus, der sejlede for Spanien og opda- 
gede Amerika, Lincoln, og Sir Winston Churchill (Eng- 
lands premierminister fra 1940 — 45 og 1951 — 55), søgte 
vejledning i Biblen. Den engelske biolog, Charles Robert 
Darwin (1804 — 82) var religiøs, og vore dages rumfarts- 
geni, den tyskfødte raketingeniør, von Braun tilbeder det 
guddommelige. 

Kan de unge gøre mindre end det, disse andre har gjort? 
Hvis deres verden skal være tryg, så må den hvile på det 
eneste virkelige fundament, mennesket nogensinde har 
kendt, nemlig tillid til den Almægtige. 

Man har i århundreder gjort forsøg på at leve uden Gud. 
Både nationer og enkeltpersoner har prøvet derpå og 
med samme resultat. 



At forkaste Gud, medfører uundgåeligt, at man forkaster 
den måde at leve på, som han har anvist. Alle hans love 
leder frem til et slutresultat: de hjælper os til at blive ham 

ng. 

Vender vi os bort fra ham, vil vi opdage, at vi flyder i en 
anden retning. Vi går ikke fremad, men uundgåeligt til- 
bage. 

Er der nogen, der har råd til det? Store skarer af menne- 
sker har prøvet det, og de har måttet betale for det. Det 
er en dyr og smertefuld måde at leve, på og det på trods af, 
at den synes vidunderlig og tiltrækkende ved første 
øjekast. 

For at citere Lowell: „Syndens pris betales med det, synd 
fører til", og det er mere, end nogen af os har råd til. I 
syndens kølvand følger alle former for hjertesorger. 
Vi skal om få uger fejre jul. Kan vi gøre noget bedre i den- 
ne opløftende højtid, end tage ved lære af fortidens er- 
faringer og anerkende Gud til fulde? 

Vi kan opbygge vor egen fremtid, men det er således at: 
„Dersom Herren ikke bygger huset, er bygmesterens 
møje forgæves . . ." (Sal. 127:1) 

Det er så sandt, at enhver finder sine egne veje. (Paulus 
kunne så og Apollon kunne vande). Men vi når ikke rigtigt 
nogen vegne, hvis vi foretrækker at gå alene. 
Der er et forsyn over os alle, et forsyn, der kontrollerer 
menneskenes gerninger. Som Shakespeare sagde: „Det 
er Guddommen, der former målene, tilhugger dem i grove 
træk, som vi vil have det." Det er den, der giver, og den, 
der borttager. 

Lad os denne jul give os selv den bedste af alle gaver, 
nemlig et kristent liv. Jesus er vor Frelser, åndeligt såvel 
som timeligt. Han skænker slægter påny. 
Verden kan forkaste ham, ja håne ham, men han er større 
end verden. 

Filosoffer kan foragte, men menneskenes visdom skal 
forsvinde. Guds vilje og hans visdom er det eneste, der 
har evig gyldighed. 

Da Peter lærte, at der kun findes frelse ved Kristus, sagde 
han noget, der var mere betydningsfuldt, end de fleste af 
os indser. 

Som skaber styrer Jesus universet. Han kan standse stor- 
me, han kan åbne Himlens porte og udøse så mange vel- 
signelser, at vi knap kan bære dem, (Se Matt. 3:10) hvis 
vi blot vil tjene ham. Han er vejen frem. Han er livets 
overflod. Han er vejen til fred og velstand. Har vi visdom 
nok til at se og acceptere det? 

Lad os i denne jul erkende og vedkende os ham, for det 
han er, og ydmygt tage hans navn på os og blive frelst 
fysisk, økonomisk og åndeligt. 



507 



En 
rigtig 

'eeave 



AF RICHARD WARNER, 

således som den blev fortalt til 

EMMA LOU WARNER THAYNE. 



Jeg vidste, at Homer havde ønsket sig 
et par støvler ligeså langt tilbage, som 
jeg kunne huske. Han var elleve år og 
jeg var ti. Vi havde ofte ligget om nat- 
ten under det store uldtæppe ude i 
teltet i haven og talt om, hvor dejligt 
det måtte være, at have nogle rigtige 
læderstøvler. Sådan nogle, som man 
kunne gå gennem tidsler og brænde- 
nælder med, og som ville beskytte be- 
nene mod hugorme. Når man havde 
dem på, kunne man rigtig spore vores 
gamle hest. Vi forestillede os præcist, 
hvilken farve de skulle have og hvor- 
dan de skulle se ud. 
Vi vidste imidlertid udmærket godt, at 
det kun ville blive ved drømmen. Krise- 
tiden havde været hård. Selv de „nye" 
skolesko, var brugte, forsålede sko 
fra naboens ældre drenge. 
Julen syntes også dette år, som alle de 
øvrige år, at blive spændende. Det 
skyldtes især, at vi havde lavet nogle 
gaver i skolen til mor og far. Vi havde 
aldrig penge til at bruge på hinanden, 
men vi var ligesom blevet smittet af 
mor. Hun elskede at give gaver, så 
hendes forventning og spænding over, 
om hun nu havde valgt noget godt at 
give, påvirkede hele huset. Vi gik alle 
rundt i åndeløs spænding og ventede 



på, at se de andres reaktioner på vores 
gaver. Der herskede en hemmelig- 
hedsfuld atmosfære — en atmosfære 
der var noget overspændt, i al den tid 
vi lavede og gemte vore gaver. Det 
eneste skjulested vi aldrig kunne finde, 
var der, hvor bedstemor havde gemt 
sine pakker. De dukkede altid op på 
mystisk vis juleaften, og de var altid 
lidt dyrere, end de burde være. 
Jeg kan huske, at jeg var rød i hovedet 
hele den juleaften, så spændt og op- 
hidset var jeg. Mor var blevet henrykt 
for den lampeskærm i pergament, som 
jeg havde lavet til hende, og far havde 
rost det blyantskrus til skyerne, som 
jeg havde brændt af ler. Gill og Emma 
Lou var blevet meget glade for de små 
figurer, jeg havde snittet ud af tøjklem- 
mer og Homer var blevet overrasket 
over det spejdermærke, som det var 
lykkedes mig at bytte mig til for mine 
hvide marmorterninger. Så var det, at 
bedstemor begyndte at uddele sine 
gaver. 

Jeg følte på min. Den var firkantet og 
meget tung. Jeg havde ligget på hospi- 
talet i begyndelsen af efteråret, og 
havde i længere tid gået med krykker, 
så jeg spekulerede på, hvordan det 
ville være at lege med mekano igen. 



508 



Bedstemor havde en vis evne til at 
læse små drenges tanker, så jeg var 
helt sikker på, hvad det var. Men det 
var det slet ikke. Det var nemlig et par 
støvler af mørkebrunt, duftende læder. 
Jeg så med det samme hen på Homers 
pakke. Han havde fået en sweater. 
Den havde han haft brug for hele 
efteråret. Jeg ville skynde mig at gem- 
me min æske, før han fik øje på den 
og så, hvad det var, jeg havde fået. Jeg 
ville slet ikke have støvler mere, det 
var jo ham, der skulle have haft dem. 
Han kom hen til mig og spurgte, om 
han måtte se, hvad jeg havde fået og 
jeg sagde med det samme: „ Det er jeg 
virkelig ked af . . ." 

Men han grinede over hele hovedet og 
råbte til alle de andre: „Se hvad 
Richard har fået! " Og så hev han støv- 
lerne ud af æsken og så på dem, som 
var de uhyre kostbare. Han satte dem 
ned på gulvet ved mine fødder. Tog 
mine udslidte sko af, og gav mig de 
splinternye støvler på. 
Jeg husker ikke mere, hvorledes det 
føltes at have dem på, ej heller hvor- 
dan de så ud. Men jeg husker den 
stemning, der fyldte hele min sjæl, da 
min bror gjorde min gave til en rigtig 
julegave. O 





Glad 

■ 



...:* 



Det glemmer jeg aldrig 



AF MAJORIE B. TAYLOR 



eltg, 

til 



I 

'4"* 




Da jeg var en lilie pige på seks år, 
tænkte jeg allerede i slutningen af no- 
vember på at give, alle dem jeg holdt 
af, lige netop det, de allermest øn- 
skede sig i julegave. Men hvordan 
skulle jeg bære mig ad? Jeg havde jo 
ikke nogen penge. Jeg fik hurtigt en 
ide: „Jeg skriver min mors bedste op- 
skrifter af, og laver nogle små koge- 
bøger. Dem vil jeg sælge til beboerne 
på vejen, og så vil jeg have penge nok 
til at købe de julegaver for." 
Jeg låste mig derfor inde i mit værelse 
hver aften, efter at jeg havde udført 
mine huslige pligter. Jeg sad og skrev 
de opskrifter af, jeg allerbedst kunne 
lide. Jeg satte siderne sammen med 
små båndstrimler fra min dukkes hår- 
bånd, og klippede meget omhyggeligt 
billeder ud af nogle tidsskrifter og 
gamle ugeblade, og dekorerede mine 
små bøger med dem. Jeg brugte mel- 
klister, som min mor havde lært mig. 
Jeg fik lavet ialt ti bøger, og jeg reg- 
nede med at skulle bruge hele den 
næste dag med at sælge dem; men de 
blev alle solgt på mindre end en time. 
Jeg skyndte mig hjem og gemte alle 
pengene i den øverste kommodeskuf- 
fe. Der skulle de ligge, indtil far havde 
tid til at gå med mig i byen. Jeg havde 
virkelig en rar og tålmodig far. Han 
sagde til mig lige efter morgenmaden, 
en frisk decembermorgen: „I dag skal 
du og jeg ind til byen og købe jule- 
gaver. Er det i orden?" 
Jeg havde allerede lavet en liste over 
det, jeg skulle købe, så jeg sagde 
straks: „Ja far," og så skyndte jeg mig 
op til mit værelse for at hente mine 
penge. 

Et øjeblik senere gik vi ned ad den 
snedækkede gade med hinanden i 
hånden. Min far tog et skridt, hver 
gang jeg tog tre. Jeg var så spændt, at 



jeg slet ikke sagde noget. Jeg hoppede 
afsted — jeg skulle i byen og købe 
julegaver, og det er noget af det mest 
spændende, børn ved. 
Da vi nåede forretningen med alle 
småtingene, sagde far: „Jeg tror be- 
stemt, du kan finde, hvad du søger i 
den forretning." 

„Jamen det er jo her, man køber for ti 
øre lakridskonfekt og tyggegummi. De 
har bestemt ikke de ting, jeg gerne vil 
købe, har de vel?" 

„Du vil købe specielle julegaver til 
mange mennesker, men så mange 
penge har du slet ikke," sagde far, 
„jeg er helt sikker på, at du kan finde 
noget i denne forretning, der er lige så 
godt som det, du havde tænkt på at 
købe." 

Jeg havde tårer i øjnene af bar skuf- 
felse, medens jeg lyttede til, hvad min 
far sagde. Jeg havde arbejdet hårdt i 
lang tid. Der måtte bestemt være 
penge nok til at købe de gaver, jeg 
ønskede at give til alle dem, jeg holdt 
af. 

„Du har allerede vist din kærlighed, da 
du sad og lavede alle de små koge- 
bøger," sagde min far. „Du behøver 
blot at finde nogle småting, som du 
har råd til at købe. Pak dem ind i jule- 
papir og bind en kærlighedssløjfe om 
dem. Det er den bedste julegave, man 
overhovedet kan få." 
Velsignet være min far, fordi han lærte 
mig, at kærlighed er en gave, der er 
for kostbar til, at man kan købe den for 
penge. 

„Husk altid på det, min ven," sagde 
han. 

Jeg så op på ham — tørrede mine øjne 
og smilede. 

„Det skal jeg nok," svarede jeg, „det 
glemmer jeg aldrig." 



511 



Maria 



AF MARY PARRISH 



Ethundredeogtyve år før Kristus blev 
født, viste der sig en engel for Kong 
Benjamin. Den fortalte om Maria og 
sagde, at hun ville blive mor til Jesus 
Kristus. Nephi så Maria i et syn ca. 475 
år tidligere, og beskriver hende som: 
„en jomfru, smukkere og mere ren end 
alle andre jomfruer." Mere end hund- 
rede år tidligere end dette, havde Esa- 
jas profeteret om Maria, idet han sag- 
de: „. . . se, jomfruen bliver frugtsom- 
melig og føder en søn, og hun kalder 
ham Immanuel." (se Es. 7:14) 
Ingen profetier har mere udførligt be- 
skrevet nogen person, end hendes 
søn. Alligevel ved vi kun ganske lidt 
om Marias liv på jorden. Vi ved ikke 
med sikkerhed, hvor hun blev født, ej 
heller hvornår, eller hvem hendes mor 
og far var. Det eneste vi ved om hen- 
des tidligere liv er, at hun som ganske 
ung boede i Nazareth, og at hun var 
kendt som Josephs trolovede hustru. 
Det var på den tid sædvane, at trolove 
en pige bort i en meget tidlig alder, 
nogle gange endog i barndommen. Hun 
skulle så vente til pubertetsalderen 
med at indgå ægteskabet. Vi regner 
derfor med, at Maria var meget ung, 
da englen Gabriel viste sig for hende. 
Efter at have tiltalt hende som velsig- 
net blandt kvinder, sagde han: du 



har fundet nåde for Gud, og se, du skal 
undfange og føde en søn, og du skal 
give ham navnet Jesus. 
Han skal blive stor og kaldes den 
Højestes Søn; . . ." (Luk. 1 :30-32) 
Det var svært for Maria at forstå det 
fulde indhold i dette budskab. „Hvor- 
ledes skal dette gå til? Jeg ved jo ikke 
af nogen mand," (Luk. 1:34) svarede 
hun. 

Englen forklarede: „Helligånden skal 
komme over dig, og den Højestes kraft 
skal overskygge dig; derfor skal også 
det, som fødes, kaldes helligt, Guds 
søn." (Luk. 1:35) 

Den forvirring. Maria følte, må have 
vist sig i hendes ansigtsudtryk, for 
englen fortsatte: „Og se, også Elisa- 
beth, din slægtning, har undfanget en 
søn i sin alderdom; hun, som kaldes 
ufrugtbar, er nu i den sjette måned. 
„Thi for Gud er ingenting umuligt." 
(Luk. 1 :36-37) 

Maria var tilfreds. „Se, jeg er Herrens 
tjenerinde; mig ske efter dit ord!" (Luk. 

1:38) 

Da det nu var således, at Maria skulle 
være mor, uden at hun nogensinde 
havde kendt til en mand, var det nød- 
vendigt, at Joseph forstod det og troe- 
de på det, hvis ellers ægteskabsløftet 
skulle holdes. Det er svært at tro, at 



512 







■må 




: AVi\ 



: ■ 



Maria under disse omstændigheder, 
ikke ville gå direkte til ham og fortælle 
alt, hvad englen havde sagt til hende. 
Vi kan af skriften se, at Joseph var 
meget i tvivl, og det er muligt, at det 
var den tvivl, der tilskyndede Maria til 
at rejse i hast til det bjergrige højland, 
der lå langt væk i Judæa, fordi hun vid- 
ste, at hendes kusine Elisabeth ville 
være forstående. Hun havde jo også 
oplevet en mirakuløs undfangelse. 
Maria blev hos Elisabeth i tre måne- 
der. Varigheden af hendes ophold på 
dette afgørende tidspunkt, kunne tyde 
på, at hun ventede på en besked fra 
Joseph om, at han ville acceptere det, 
hun sagde. Ægteskabsbrud blev i de 
tider straffet med, at man stenede syn- 
deren; for Maria, som vidste, at hun ik- 
ke havde syndet, og at det barn, hun 
bar, var Guds Søn, kunne tanken om 
at vende tilbage til Nazareth, uden vis- 
hed om, at Joseph ville acceptere 
hende som sin lovformelige hustru, 
have fyldt hende med frygt, der kun 
kunne udholdes ved hendes tro. Or- 
dene: „dog ske ikke min vilje, men 
din." (Luk. 22:42) blev nok udtalt af 
Maria, længe før hendes søn sagde 
dem. Hun må sandelig være blevet let- 
tet og taknemmelig, da Joseph fortalte 
hende, at han havde haft besøg af en 
engel, og at denne engel havde sagt: 
„Joseph. Davids søn! frygt ikke for at 
hjemføre Maria som din hustru; thi det 
barn, hun venter, er undfanget ved 
Helligånden. 

„Hun skal føde en søn, og ham skal du 
give navnet Jesus; thi han skal frelse 
sit folk fra dets synder. (Matt. 1 :20-21) 
Maria frydede sig i de efterfølgende 
måneder over de velsignelser der blev 
hende tildelt, „...den Mægtige har 
gjort store ting imod mig..." (Luk. 
1 :49), sagde hun, idet hun glædede sig 
til at føde sit barn. Men efterhånden 
som tiden nærmede sig, samlede der 
sig en sky af ængstelse over hendes 
pande. Der var nemlig udgået en be- 
faling fra Kejser Augustus om at al 

verden skulle skrives i mandtal . . . 
alle ... (i) . . . hver sin by . . ." (Luk. 
2:1,3) Da Joseph og Maria var af Da- 
vids hus og slægt, blev de nødt til at 
tage afsted til Betlehem. Det var en 
rejse på ca. 140 km., der gik over hul- 



lede og klippefyldte veje. Hvis de kun- 
ne klare tyve kilometer om dagen, vil- 
le det tage dem ca. syv dage. En hård 
tur for en højgravid kvinde. 
Det vides ikke, hvor længe Maria hav- 
de været i Betlehem, før Jesus blev 
født — det kan have drejet sig om 
timer eller dage. Man ved imidlertid, at 
Maria boede i en stald, og at det var 
til denne stald, hyrderne kom med eng- 
lenes budskab, at han, der dér lå svøbt 
i en krybbe, var Jesus Kristus. Joseph 
og Maria tog fyrre dage senere Jesus 
med til templet, og hørte der, Simeon 
og Anna udbryde, ved den Helligånds 
kraft, at dette barn var den længe ven- 
tede Messias. De vise mænd tilføjede 
deres vidnesbyrd, idet de sagde, at 
den, hvis stjerne de havde fulgt, vår 
bestemt til at blive jødernes konge. 
Kong Herodes kom uforvarent til også 
at bære vidnesbyrd derom. Hans be- 
faling om at alle børn i Betlehem under 
to år skulle dræbes, står som et 
udødeligt bevis for, at han troede. 
Alle disse vidner underbyggede og 
styrkede Marias vidnesbyrd om, at 
ingen jordisk mand var far til Jesus 
Kristus, men at han i bogstavelig for- 
stand var Guds Søn. 
Marias rolle som mor for Kristus var 
enestående. Skønt hun var hans mor 
og havde fået pålagt ansvaret for hans 
fødsel, opvækst og opdragelse, var 
han stadig hendes Gud. „. . . der er ik- 
ke under himmelen givet mennesker 
noget andet navn . . ." (Ap. Ger. 4:12), 
der kunne bringe frelse til hendes 
sjæl. Jesus ærede sin mor i dette fan- 
tastiske forhold. Dengang hun fandt 
ham i templet, vente han tilbage til Na- 
zareth sammen med hende. Han re- 
spekterede hendes ønsker ved bryl- 
lupsfesten i Kanaan. Da han hang på 
korset, befalede han sine elskede dis- 
ciple at tage sig af hende. 
Og Maria ærede også sin søn. Hun 
kunne glæde sig over, at hun vidste, 
han var den eneste kilde, hvorved men- 
neskeheden kunne frelses. Alle mødre, 
hvis sønner, som missionærer, har 
bragt blot et menneske til dåbens 
vande, har nydt lidt af den samme 
glæde, som Maria følte. Men der er 
ingen dødelig mor, der kender glæden 
ved at have en søn, der har kraft til 



at rejse sig selv fra de døde. Jesus 
levede igen tre dage efter, han var 
taget ned fra korset og lagt i graven i 
klippehulen! Alle vil opstå på grund af 
ham! En sådan glæde har ingen jor- 
disk mor kendt. 

Men Maria kendte også til stor for- 
tvivlelse. Hun vidste, at Jesus var den 
evige Faders Søn. Det må derfor have 
været meget svært for hende at forstå, 
hvorfor han blev afvist og foragtet. 
Hvorfor ville Herodes dræbe ham? 
Hvorfor afviste naboerne ham — de, 
der havde kendt ham, siden han var 
barn? Hvorfor tog de ham med op på 
højen for at dræbe ham, blot fordi han 
hævdede, at han var det, han var — 
nemlig Messias? Han undslap, fordi 
han havde kraften i sig til at modstå 
døden, indtil han fandt, at tiden var 
inde. Da hun stod ved korsets fod, 
spekulerede hun mon da på, om det 
ville ske igen? Men da hun så livet 
svinde bort i sin torterede søns legeme 
og vidste, at han ville dø, måtte hun 
have tænkt på Simeons profeti, da han 
vendte sig mod hende inde i templet 

og sagde: ja, også din egen sjæl 

skal et sværd gennemtrænge! . . ." 
(Luk. 2:35) Hendes lidelser var store. 
„Da Jesus nu så sin moder og den dis- 
cipel, han elskede, stå ved hendes 
side, siger han til sin moder: .Kvinde! 
se, det er din søn.' 

„Derpå siger han til disciplen: ,Se, det 
er din moder.'" (Joh. 19:26-27) Og Jo- 
hannes førte hende bort. O 



514 



[lorenzo Snow 

En students beslutning 



AF ARTHUR R. BASSETT 



Der er mange unge mænd i kirken, der 
for alvor gribes af religiøse problemer 
i deres gymnasietid, hvor de er tvunget 
til at tage vanskelige beslutninger om 
at tage på mission, aftjene værnepligt, 
samt religion i al almindelighed. Loren- 
zo Snow var en af kirkens første lede- 
re, der havde mulighed for og adgang 
til en højere uddannelse. Han var net- 
op ude for en sådan religiøs krise i sin 
gymnasietid. 

Præsident Snow havde det privile- 
gium at kunne gå på Oberlin, der var 
en af den tids fremtrædende og mest 
interessante, højere læreanstalter. 
Oberlin var en presbyteriansk lære- 



anstalt, der hurtigt fik et nationalt ry 
for sin progressive linie. Den var f.eks. 
en af de første læreanstalter, der til- 
lod piger en uddannelse på lige linie 
med mændene. I 1830 samledes en 
gruppe fremtrædende unge mænd, 
der alle var engageret i problemet om- 
kring slaveriet. De samledes for at 
modarbejde disse handler. De blev 
misfornøjet med den modstand, de 
mødte på Lånes Teologiske Skole i 
Cincinnati og gruppen flyttede derfor 
sammen til Oberlin, Ohio, i 1836. De 
overtalte Charles Finney, der var en af 
de øverste præster i området, til at 
komme til Oberlin som professor i teo- 



logi. Alt dette skete på det tidspunkt, 
hvor Lorenzo Snow meldte sig ind og 
begyndte på Oberlin. 
Lorenzo gik i gymnasiet, og var, som 
han selv udtrykker det: „ung og fyldt 
med forhåbninger til livet, med udsigt 
til en lys fremtid og midler til at til- 
fredsstille mine ambitioner, der gik ud 
på at få en flot uddannelse på lærean- 
stalten." Han havde mange rige og 
stolte venner, idet han selv kom fra 
en velhavende familie, og han havde 
slægtninge, der omhyggeligt overvå- 
gede, at han nu også nåede denne til- 
værelses øverste tinder. Det forven- 
tedes af Lorenzo, som af alle unge 



Præsident Snow som han 
så ud på forskellige 
tidspunkter i sit liv. 




515 




Lorenzo Snows underskrift 



mænd på hans tid, at han udviklede en 
hvis form for ydmyghed og interesse 
for religiøse sager. Alligevel skrev han 
følgende til sin søster Eliza, idet han 
så, hvad der skete såvel indenfor som 
udenfor læreanstaltens mure: „Hvis 
der ikke gives noget, der er bedre end 
det, man kan finde på Oberlin, så er 
det adjø til alt, hvad der har med reli- 
gion at gøre." 

Eliza, der altid havde stået sin broder 
nær, var bekymret for ham på grund af 
hans interesse for militæret. Han var 
født i 1814, i slutningen af Amerikas 
„anden uafhængigskrig" og under Na- 
poleons glansperiode, så Lorenzo følte 
sig tiltrukket af glansen omkring sol- 
daterlivet. Eliza havde altid frygtet, at 
hendes broders liv skulle ende brat 
på en eller anden slagmark. Hun havde 
derimod vendt sin interesse mod reli- 
giøse problemer og spørgsmål. Hun 
havde sammen med Lorenzos mor til- 
sluttet sig kirken på et tidligere tids- 
punkt og Eliza var flyttet til Kirtland, 
Ohio, medens Lorenzo gik på Oberlin. 
Da hun følte, at han måske også ville 
kunne finde glæde ved mormonismen, 
søgte hun en passende lejlighed til at 
få Lorenzo til at komme til Kirtland, 
hvor han måske så ville lære profeten 
Joseph Smith at kende og blive påvir- 
ket af ham. 



Denne lejlighed fik hun i 1836, da Jo- 
seph og de andre af kirkens ledere 
var optaget af profeternes skole. (Or- 
ganiseret 1833 i Kirtland, som følge af 
en åbenbaring, der blev givet d. 27 dec. 
1832 [L & P. 88:127]) Det var på den 
tid almindeligt i det amerikanske un- 
dervisningsprogram, at alle, der skulle 
have en god og respektabel uddannel- 
se, var nødt til at lære hebraisk og 
græsk. Lorenzo var netop blevet fær- 
dig med studierne af det klassiske 
sprog i Oberlin, men havde endnu ikke 
taget eksamen i hebraisk. Eliza, der 
vidste, at den hebraiske' lærer, dr. 
Joshau Seixas, var blevet ansat til at 
undervise i profeternes skole, invite- 
rede sin yngre bror til Kirtland for at 
læse hebraisk. Han accepterede invi- 
tationen. Lorenzo var allerede en smu- 
le nysgerrig m. h. t. den religion, hans 
søster havde tilsluttet sig, men han 
havde sansynligvis ingen anelse om, 
hvilken forandring denne rejse til Kirt- 
land skulle blive for hans liv. 
Joseph Smith, den ældre, gjorde et 
dybt indtryk på ham. Han var patriark 
i kirken og far til profeten. Lorenzo 
befandt sig pludselig midt i en åndelig 
kamp, idet han stadig kæmpede med 
sin stolthed og sine verdslige ambi- 
tioner. Han lyttede til en af profetens 
taler på et tidspunkt, hvor „han var 



516 



fyldt med den Helligånd. Han talte med 
en stemme som en ærkeengel og var 
fyldt med Guds kraft. Hele hans per- 
son lyste og hans ansigt skinnede kla- 
rere og klarere — indtil det var hvidt 
som nyfalden sne." 

Lorenzos sjæl var rede — men hans 
tanker og spekulationer holdt ham til- 
bage. Hvad ville hans venner og slægt- 
ninge ikke sige? Dem, der havde plan- 
lagt en fantastisk fremtid for ham, hvis 
han skuffede dem og deres forvent- 
ninger, „ved at slutte sig til de fattige, 
uvidende og afskyede mormoner," 
som man således betragtede mormo- 
nerne på det tidspunkt. 
Joseph Smiths far var opmærksom på 
den unge Lorenzos problemer og sag- 
de på et tidspunkt til ham: „Lad være 
med at gøre dig så mange bekymrin- 
ger. Tag det roligt og Herren vil vise 
dig sandheden om hans store værk i 
de sidste dage, og du vil selv ønske 
at blive døbt." Dette rystede den unge 
mand i begyndelsen, men efterhånden, 
som han fortsatte med at søge Herren, 
blev patriarkens løfte opfyldt. Lorenzo 
blev døbt. Han følte sig alligevel stadig 
noget umoden rent religiøst. Han øn- 
skede mere end noget andet at få fjer- 
net enhver tvivl. Han ønskede at få en 
større bekræftelse fra Ånden, end han 
tidligere havde fået. 
Han modtog to eller tre uger senere 
den vished, han ønskede, men ikke på 
den måde, som han havde forestillet 
sig. Han var, i den tid han søgte sit 
vidnesbyrd, hver aften taget ned til en 
lille lund nær sit hjem, og havde der 
søgt Herren i bøn. En aften havde han 
slet ikke haft lyst til at bede. Himlen 
syntes, som han sagde, at sortne over 
hovedet på ham. Men han gik hen til 
det sted, hvor han plejede at bede, 
skønt han slet ikke følte trang dertil. 
Da han bad, følte han, at Guds Ånd 
omgav hans legeme fuldstændigt, og 
fyldte ham med en glæde, der ikke lig- 
nede nogen oplevelse, han tidligere 
havde haft. Al tvivl var som blæst væk 
og han følte sig som fuldstændig om- 
givet af den Helligånds påvirkning, på 
en måde, der føltes „mere virkelig end 
den fysiske oplevelse, han havde, da 
han gik i dåbens vande." 
Han vidste nu, hvad han havde ønsket 



at vide om Gud og gengivelsen af 
evangeliet, og denne viden var af me- 
get større værdi for ham end al den 
rigdom og ære, verden kunne skænke 
ham. Han havde taget sin beslutning, 
idet han havde til hensigt at slutte sig 
til de hellige, og han havde ved dette 
forsæt fundet den fred i sindet, som 
han søgte. 

Der er imidlertid ingen kampe, der er 
vundet efter et enkelt slag, og Lorenzo 
måtte, præcist som alle andre, kæmpe 
for at gå frem rent åndeligt. Hans næ- 
ste kamp var en kamp, som enhver, 
der har været missionær, kender. 
Sidney Rigdon, medlem af Det første 
Præsidentskab, der selv tidligere hav- 
de været præst, så værdien i uddan- 
nelse, og opmuntrede Lorenzo til at 
fortsætte sine studier. Den tidligere 
Oberlin-student havde imidlertid noget 
andet i tankerne. Skønt han selv sag- 
de, at han var uhyre genert og at tan- 
ken om at skulle prædike for andre 
bekymrede ham meget, var han til sta- 
dighed optaget af ønsket om at dele 
evangeliet med andre. Det var for ham 
noget af det vigtigste, han overhove- 
det kunne foretage sig. 
Der blev på dette tidspunkt udstedt 
en erklæring fra Det første Præsident- 
skab om, at alle, der ønskede at blive 
medlemmer af ældsternes kvorum, 
skulle skrive sig på en liste. Hvis de 
blev godkendt af præsidentskabet, vil- 
le de blive ordineret. Lorenzo skrev 
sig på listen, „hvad der var den eneste 
gang i hele mit liv," som han sagde, 
„at jeg meldte mig eller ansøgte om 
en stilling eller et kald." 
I foråret 1837, tog han afsted alene, 
uden pung eller andre ting, for at præ- 
dike og gøre missionærarbejde i Ohio. 
Dette skulle blive en af hans livs hår- 
deste prøvelser rent personligt. 
„Det var imidlertid en hård og be- 
lastende prøvelse for mine naturlige 
afhængighedsfornemmelser at rejse 
uden pung eller taske. Det var især 
vanskeligt, det med pengene. Jeg hav- 
de nemlig, fra den dag, jeg var gam- 
mel nok til at arbejde, altid haft den 
fornemmelse at det: ,selv at betale,' 
var nødvendigt for selvrespekten. Kun 
den sikre vished om, at Gud krævede 
dette nu, som han i tidligere tider hav- 



En kjole, der har tilhørt 
Eliza R. Snow — Lorenzo 
Snows søster 




517 



„O, min Fader" blev 
skrevet af Eliza på denne 
lille skrivepult, der var 
beregnet til at have på 
skødet. 




de krævet det af sine tjenere, Jesu 
disciple, kunne få mig til at fortsætte 
med at være afhængig af mine med- 
skabninger — afhængig af, at de gav 
mig til livets ophold. Min pligt i denne 
henseende var blevet gjort mig klart, 
og jeg var fast besluttet på at gøre 
det." 

Ældste Snow påbegyndte sin mission 
med tillid i hjertet og en fast tro på 
Herren. Han besøgte en tante og rejste 
så omkring halvtreds kilometer. Netop 
som solen var ved at gå ned, foretog 
han sitførste officielle besøg som mor- 
mon-ældste og blev nægtet natlogi. 
Han tog ind otte steder den aften, før 
han fik en seng for natten. „Jeg gik i 
seng uden at have fået aftensmad og 
stod op og tog afsted om morgenen 
uden at få morgenmad." Det var hans 
første møde med missionærarbejdet, 
men han nægtede at lade sig knægte, 
og han tjente trofast som missionær i 
sin hjemstat, før han flyttede til Mis- 
souri med de hellige. 
Om efteråret 1838, følte han, at mis- 
sionærarbejdet trak sådan i ham, at 



han inderligt ønskede at tage fat igen, 
og det til trods for, at han havde været 
syg det meste af sommeren. Han var 
ikke særlig stærk, men han følte, at 
hvis han blot tog de første skridt og 
anstrengte sig for at tjene Herren, så 
ville han få fornyet styrke. 
Han tog derfor afsted, til trods for at 
hans forældre havde rådet og ønsket, 
at han ville lade være. Han tog ud for 
at dele evangeliet med andre. Han 
kunne i begyndelsen kun tilbagelægge 
ganske korte strækninger, inden han 
blev nødt til at sætte sig og hvile ud. 
Men hans styrke vendte langsomt til- 
bage og han var snart fuldstændig 
rask. 

Han arbejdede denne gang i fire stater. 
Han befandt sig i Kentucky i februar 
og han forberedte sig nu til at vende 
hjem til Ohio, men det var en rejse på 
næsten 800 kilometer gennem dyb sne. 
Han havde kun ti kroner på lommen, 
men han havde en meget stor tro på, 
at Herren nok skulle holde hånden 
over ham. 
Hjemrejsen var denne gang meget 



vanskelig. Hans sokker var det meste 
af tiden gennemblødte af mudder, sne 
og regn, og han var heldig, når han 
fandt husly med en brændende kamin. 
Denne tur udtærede den unge missio- 
nær fuldstændig, og da han endelig 
nåede hjem til sine venner, kunne de 
ikke kende ham igen. Han brød sam- 
men under sine venners pleje og fik 
meget høj feber. Han blev bragt i seng 
og lå der adskillige dage fuldstændig 
udmattet. 

Det var på denne måde, Lorenzo Snow 
begyndte sin karriere som missionær, 
og det var starten på en lang række 
missionærgerninger. Han tog året efter 
til Storbritannien. Han rejste med sejl- 
skib og tilbragte 42 dage i stormvejr 
på havet. Han skrev følgende til sin 
tante om stormvejret: 

„Prøv at forestil dig mig, midt i en af 
disse frygtelige orkaner, siddende på 
en vandtønde og klamre mig, snart til 
den og snart til et reb tæt ved, med 
begge hænder . . . medens skibet rul- 
ler og vipper fra side til side. Der er 
af og til kæmpebølger, som pludselig 
vælter ind over rælingen, og giver alle 
ombord et kæmpe-brusebad. Forstil 
dig, at der ved siden af mig sidder en 
mand, der græder bitterligt, med ræd- 
slen malet i ansigtet. En bølge slår 
i et nu ind over ham og slynger ham 
væk fra hans plads og over til den an- 
den side. Han rejser sig drivvåd med 
en brækket arm." 

Under dækket rykkedes borde og kas- 
ser løse, og de væltede rundt mellem 
grædende og jamrende kvinder og 
børn. Ældste Snow var til trods for alt 
dette til stadighed fyldt med fred i sin- 
det — han vidste, at han var Herrens 
udsending. Scenen, der her er beskre- 
vet, minder meget om den Lukas giver 
om apostlen Paulus. Der er faktisk me- 
get ved Lorenzo Snows missionærger- 
ning, der får en til at tænke på Paulus 
og hans gerninger. Ældste Snows mis- 
sion til England i de efterfølgende år 
afløses af missionærarbejde i Italien, 
Schweitz, Malta, Hawaii og det hellige 
land. Han har, i sin tid som missionær, 
krydset oceanerne otte gange og rejst 
over 200.000 kilometer. Han betalte 
selv alle udgifterne. 



518 



Præsident Snow bør huskes for ad- 
skillige ting: For hans altid høflige 
opførsel, hans store åndelige hengi- 
venhed for Herren, hans store evner 
som kolonisator og for hans pædago- 
giske evner. Men blandt alle disse dy- 
der bør han især huskes som en ene- 
stående og fremragende missionær. 
En af hans største indsatser var, at ud- 
vikle missionærprogrammet og arbej- 
det til at dække hele verden. Han ud- 
sendte endog G. U. F.-missionærer til 
at tjene i andre stave i en periode på 
5 eller 6 måneder. Han kaldte ældste 
Heber J. Grant til at påbegynde udbre- 
delsen af evangeliet i Japan. Han talte 
om at bringe evangeliet til Østrig og 
Rusland. Han kaldte i begyndelsen af 
sin embedsperiode over tusind mis- 
sionærer til at arbejde over hele ver- 
den — et antal der aldrig tidligere var 
blevet udsendt, og som ikke blev det 
igen før tyve år senere. 
Det er overladt til vor egen fantasi at 
forestille os, hvad der ville være sket, 
hvis Lorenzo Snow havde besluttet, 
dengang han var en ganske ung stu- 
dent, at religion ikke var noget for ham. 
Der ville nok være tusinder af menne- 
sker, der så ikke ville have haft chan- 
cen for at acceptere evangeliet. O 





Højdepunkter i Lorenzo Snows liv (1814 — 1901) 




d.3. a 


pril 




alde 


r 




1814 






— 


Født i Mantua, Ohio 




1831 






17 


Moderen slutter sig til kirken. Han hører Joseph Smith 




1835 






21 


tale 

Indskrives på Oberlin, Eliza R. slutter sig til kirken 




1836 






22 


Bliver døbt 




1837 






23 


Arbejder som missionær i Ohio 




1838- 


-39 


24- 


-25 


Flytter til Far West; arbejder som missionær i de vest- 
lige stater 




1840- 


-43 


26- 


-29 


Arbejder som missionær i Storbritannien; præsenterer 










Mormons Bog for Dronning Victoria 




1845 






31 


Bliver gift 




1846- 


-48 


33- 


-34 


Rejser rundt på sletterne 




1849 






35 


Ordineres til apostel 




1849- 


-52 


35- 


-38 


Arbejder som missionær i Europa 




1853 






39 


Leder grundlæggelsen af Brigham City 




1872- 


-82 


58- 


-68 


Præsident for Utahs Territoriale Forsamling 




1873- 


-77 


59- 


-63 


Rådgiver til Brigham Young 




1885 






71 


Arbejder som missionær blandt indianerne i de nord- 
vestlige stater 




1889 






75 


Bliver præsident for De tolvs Råd 




1893 






79 


Bliver præsident for Salt Lake Templet 




1898 






84 


Opretholdes som kirkens præsident 




1899 






85 


Understreger tiendebetalingens betydning 




d. 10. 


oktober 








1901 






87 


Afgår ved døden 




Dette fotografi, der blev 
taget, medens Lorenzo 
Snow var præsident, viser 
ham, som han oftest vises 
i dag. 



519 



Husk 



AT FORNY DIT 
ABONNEMENT 
PÅ STJERNEN! 



Abonnementsprisen (ind. Porto) 
er i Danmark kr. 15,00 pr. halvår, 
kr. 30,00 for et helt år og i 
udlandet $ 4,00 for et helt år. 
I Løssalg kr. 3,00 pr. nummer. 



Betaling i check udstedt til 
Den danske Stjerne, Priorvej 12, 
2000 København F., eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige, 
Dalgas Boulevard 164, 
2000 København F.- Husk på 
talonen at skrive „Stjernen". 



Dersom beløbet ikke er indbetalt 
senest den 15. januar 1973, 
vil abonnementet automatisk 
blive ophævet, 

For halvårsabonnementer gælder 
det, at beløbet skal være indbetalt 
senest 15. januar og 15. juli. 

Giroindbetalingskort kan fås på 
grenskontorerne. 



HAROLD B. LEE 

Mænd og kvinder i dag lever ofte så langt fra åndelige ting, at de, når Herren 
taler til deres fysiske hørelse, til deres sind uden nogen hørlig lyd, eller til dem 
gennem sine bemyndigede tjenere, der, når de ledes af Ånden, er som hans 
egen røst, kun hører en støj ligesom dem i Jerusalem. Ligeledes modtager de 
ikke nogen inspireret visdom, heller ingen indre vished om, at Herrens ånd har 
talt gennem hans ledere, profeterne. Profeterne i gamle dage lærte, således som 
alle ved, hvorledes de skulle få forbindelse med Herren gennem bøn, tale med 
ham og derefter modtage svar på Herrens egen måde. At kende Gud og Jesus 
Kristus, som han har sendt (Johs. 17:3), er, således som Mesteren sagde til sine 
disciple, at begynde på den sikre kurs, som fører til evigt liv i disse herliggjorte 
væseners nærhed. 



JOSPEH FIELDING SMITH 

Jeg indser, at det med hensyn til mange spørgsmål er umuligt at stille enhver 
sjæl tilfreds. Frelseren kunne ikke stille enhver tilfreds, der hørte hans belærin- 
ger. Efter manges mening var han inkonsekvent; han var ven med toldere og 
syndere; han drak vin, han helbredte de syge ved Belzebubs ånd; nogle af hans 
manglende vaner, for eksempel at han ikke overholdt den jødiske skik at vaske 
hænder før et måltid, blev fordømt. 

Hvis vi søger vejledning hos Herrens Ånd i ydmyghed med ,et sønderknust 
hjerte og en angergiven ånd', (L og P 59:8) vil vi ikke støde på mange vanske- 
ligheder, vi ikke kan overvinde, de tilsyneladende uoverensstemmelser vil svinde 
bort, og vi vil være i stand til at se den Almægtiges visdom i alt, han har åben- 
baret. 



DAVID O. McKAY 

„Vi erklærer at evangeliet, de frydefulde tidender om stor glæde, er menneske- 
hedens sande ledetråd, og at de mænd og kvinder er lykkeligst, som lever nær- 
mest til dets lærdomme." 

„ , . . . Herrens røst lyder til alle mennesker, og ingen skal kunne undfly. Der 
findes intet øje, som ikke skal se, ej heller øre, som ikke skal høre, ej heller hjerte, 
som ikke skal gennembores', ,Og en advarselsrøst skal gå ud til alle mennesker 
gennem mine disciples mund, som jeg har udvalgt i de sidste dage' (L og P 1 :2, 
4)." 

„Hvad solen i det himmelske blå er for jorden, der kæmper for at befri sig for 
vinterens greb, det er Evangeliet for de sørgende sjæle, der længes efter noget 
højere og bedre end det, menneskeheden tilforn har fundet." 



520 




Vielser 

Den 1. september 1972 viedes søster 
Nita Lise Kristine Nielsen og broder Leif 
Egon Randrup af missionspræsident 
Grant R. Ipsen i kirken på Priorvej. Stjer- 
nen ønsker hjertelig tillykke. 



Den 2. september 1972 viedes søster 
Ellen Johansen og broder Rudy Lyng- 
vig Jensen af missionspræsident Grant 
R. Ipsen i kirken på Priorvej. Stjernen 
ønsker hjertelig tillykke. 



Ordinationer 
Frederikshavn: 

2. juli 1972: 

Erik Holm Larsen ordineret til lærer af 
broder Jens Holm Larsen 
Århus: 

10. september 1972: 
Henrik Wanner-Olsen ordineret til præst 
af broder Jens Lind Jensen 
Kenn Søndergård Madsen ordineret til 
lærer af broder Jens Lind Jensen 
Nordre Gren: 
23. juli 1972: 

Gert Rafn Pedersen ordineret til dia- 
kon af broder Willi Bloch Johansen 
Nordsjælland: 
17. september 1972: 
Johannes Elias Sørensen ordineret til 
ældste af missionspræsident Grant R. 
Ipsen 

København: 
10. september 1972: 
Olafur Olafsson ordineret til lærer af bro- 
der Johan Benthin 

Jean Waldo Jallit ordineret til diakon af 
broder Poul Andersen 
Niels Aage Knudsen ordineret til diakon 
af broder Johan Benthin 
17. september 1972: 
Søren Bloch-Jensen ordineret til ældste 
af missionspræsident Grant R. Ipsen 
Rudy Lyngvig Jensen ordineret til ældste 
af missionspræsident Grant R. Ipsen 



Per Erik Olsen ordineret til ældste af 
missionspræsident Grant R. Ipsen 
Leif Egon Randrup ordineret til ældste 
af missionspræsident Grant R. Ipsen 



Døde 

Den 17. august 1972 døde søster Ellen 
Estella Thornberg Lund, København, 83 
år gammel. 

Den 24. august 1972 døde søster Marna 
Hvolby Andersen, Århus, 67 år gammel 
Den 3. september 1972 døde broder Al- 
fred Søren Thomas Ludvig Rasmussen, 
Centrum Sjælland, 65 år gammel 



Dåb 

Nordre Gren: 

21. august 1972: 

Ulla Kathrine Korsgaard døbt af broder 

Verner Korsgaard, håndspålæggelse ved 

samme 

Århus: 

9. september 1972: 

Pernille Wanner-Olsen døbt af broder 

Jørn Holm Bendtsen, håndspålæggelse 

ved broder Svend Wanner-Olsen 

Slagelse: 

16. september 1972: 

Eva Grand Hansen døbt af broder Børge 

Grand Hansen, håndspålæggelse ved 

samme 



København: 

26. august 1972: 

Niels Aage Hviid Knudsen døbt af æld- 
ste Roderick Blackmore, håndspålæg- 
gelse ved broder Johan Benthin 
Jean Waldo Jallit døbt af ældste Robert 
Bradshaw, håndspålæggelse ved bro- 
der Poul Andersen 
9. september 1972: 

Jack Nielsen døbt af broder Jørgen Niel- 
sen, håndspålæggelse ved samme 
30. september 1972: 
Torben Arnt Valgren døbt af broder Arnt 
Kasper Valgren, håndspålæggelse ved 
broder Jens Birger Madsen 
Jan Røder døbt af broder Vagn Thor- 
vald Røder, håndspålæggelse ved sam- 
me 

Velsignelser 
Frederikshavn: 

6. august 1972: 

Else Holm Larsen Jensen og Arne Tom- 
my Jensens datter Tina Blankensteiner 
Jensen velsignet af broder Jens Holm 
Larsen 

3. september 1972: 

Connie Birgit Nielsen Larsen og Tage 
Holm Larsens datter Lis Holm Larsen 
velsignet af sin fader 
Ålborg: 

2. juli 1972: 

Henny Agnete Klausen Klitgård og Pre- 
ben Klitgårds datter Susanne Klitgård 
velsignet af sin fader 
Eva Pedersen Falden og Poul Eigil An- 
dersen Faldens søn Lars Falden vel- 
signet af broder Anton Andersen Fal- 
den 
København: 

3. september 1972: 

Ulla Nielsen Birk Jørgensen og Hans 
Henrik Jørgensens søn Nicklas Birk Jør- 
gensen velsignet af sin fader 

UDSALG 

Diverse indbundne årgange af Den 
danske Stjerne udsælges nu til stærkt 
nedsatte priser. 

Det drejer sig om årgang 1962, som ko- 
ster kr. 10,00 pr. eksemplar. Årgangene 
1963, 1964, 1965, 1966 koster kr. 15,00 
pr. eksemplar, og årgangene 1967, 1969 
koster kr. 25,00 pr. eksemplar. 
(Årgangene 1970 og 1972 koster ved af- 
levering af bladene henholdsvis kr. 35,00 
og kr. 40,00 pr. eksemplar — ellers hen- 
holdsvis kr. 60,00 og kr. 65,00) 
Bestilling og betaling kan ske på giro 
3 33 38, Church og Jesus Christ of Lat- 
ter Day Saints, Dalgas Boulevard 164, 
2000 København F. Husk på talonen at 
anføre, hvad der ønskes. Betaling med 
check bedes sendt til: Den danske Stjer- 
ne's Kontor, Priorvej 12, 2000 Køben- 
havn F. 



521 



Årsrapporten om kirkens vækst 



Antallet af medlemmer i Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige var pr. 
31. december 1971: 3.090.953. Dette 
tal blev bekendtgjort ved den første 
session af kirkens 142. årlige gene- 
ralkonference. 

Dette tal ligger 160.143 over med- 
lemstallet i 1970. Det gi'r en talmæs- 
sig vækst på 5,46 %. Det totale an- 
tal døbte, som følge af omvendelse, 
er for 1971: 83.514 til sammenlig- 
ning med tallet for 1970, hvor det 
var 76.126. 

Der var kun 6 mandlige medlemmer 
den dag kirken blev organiseret i 
Fayette, Seneca County. New York 
den 6. april 1830. (Det antal der var 
nødvendigt ifølge statsloven.) De 
var alle seks døbt i forvejen. Før da- 
gen var ovre, var der adskillige om- 
vendte, der gik i dåbens vande. 
Kirken er vokset konstant og hur- 
tigt fra denne beskedne begyndelse. 
Følgende tabel viser kirkens vækst 
for hvert tiende år. (Tallene for det 
19. århundrede er tilnærmede.) 



6. april 1830 

1840 

1850 

1860 

1870 

1880 

1890 

1900 

1910 

1920 

1930 

1940 

1950 

1960 

1970 

1971 






6 

30.000 

60.000 

80.000 

110.000 

160.000 

205.000 

268.331 

393.437 

526.032 

672.488 

862.664 

1.111.314 

1.693.810 

2.930.810 

3.090.953 



Antallet af stave er forøget på lig- 
nende måde med årtierne. De eksis- 
terende stave blev imidlertid op- 
hævet, da profeten Joseph Smith 
led martyrdøden og de hellige ud- 
vandrede fra midtvesten. Organise- 
ringen begyndte påny med staven 
Salt Lake*. Følgende tabel viser 
den statistiske vækst i antallet af 
stave. 



1830 

1840 

1850* 

1860 

1870 

1880 

1890 

1900 

1910 

1920 

1930 

1940 

1950 

1960 

1970 

1971 





9 

1 

3 

7 

23 

32 

43 

62 

83 

104 

134 

180 

319 

537 

562 



Antallet af distrikter og grene er og- 
så vokset betydeligt, som vist i føl- 
gende tabel, der dækker de forløb- 
ne halvfjerds år: 



1900 
1910 
1920 
1930 
1940 
1950 
1960 
1970 
1971 



488 
694 
959 
1.000 
1.191 
1.541 
2.882 
4.922 
5.135 



Missionærarbejdets og missioner- 
nes historie er noget helt for sig 
selv. Samuel Smith, der var bror til 
profeten, var den første, der viede 
sig til en fuldtids-mission. Han sov 
den første nat under et æbletræ! 
Den efterfølgende tabel er for ud- 
sendte missionærer og inkluderer 
således ikke lokale missionærer, 
der ofte arbejder i den mission, hvor 
de blev døbt og som begynder ar- 
bejdet på deres eget sprog. (Tallene 
er sammenlagt for hvert tiår.) 



1830 

1830- 

1840- 

1850- 

1860- 

1870- 

1880- 

1890- 

1900- 

1910- 

1920- 

1930- 

1940- 

1950- 

1960- 



-40 

-50 

-60 

-70 

-80 

-90 

■1900 

-10 

•20 

•30 

•40 

50 

60 

70 



16 

661 

1.425 

751 

709 

1.544 

2.389 

6.126 

8.254 

7.424 

10.140 

8.811 

14.942 

24.280 

65.215 



Der blev udsendt flere fuldtids-mis- 
sionærer for at påbegynde deres 
arbejde i et enkelt år, nemlig 1970 
(7.526) end der ialt havde været mis- 
sionærer i marken fra 1830 til 1890 
(7.495) (heri er ikke medregnet lo- 
kale missionærer.) 
Antallet af missioner er vokset på 
samme måde siden 1900, hvad føl- 
gende tabel er udtryk for: 



1900 
1910 
1920 



16 
21 

24 



522 



1930 
1940 
1950 
1960 
1970 



30 
35 
43 
58 
94 



Der blev organiseret fire nye mis- 
sioner i løbet af 1971, og der for- 
beredes en i april 1972. 
Den næste tabel er udgivet af Det 
første Præsidentskab, og den blev 
offentliggjort ved aprilkonferencen. 
Den angiver medlemmerne i kirken 
ved slutningen af året 1971: 



Stave 


562 


Distrikter 


4.342 


Uafhængige grene i 




stavene 


793 


Distrikter og selv- 




stændige grene i 




stavene 


5.135 


Missions grene 


1.942 


Fuldtids-missioner 


98 


Kirkens medlemstal 




pr. 31 dec. 1971 




Stave 


2.622.439 


Missioner 


468.514 


Total 


3.090.953 


Kirkens vækst i 1970 




Antal: 




Velsignede børn i 




stave og missioner 


68.659 


Indskrevne børn døbt 




i stave og missioner 


53.524 


Omvendte, der er blevet 


døbt i stave og 




missioner 


83.514 



Samfunds-statistik 

Fødselsraten pr. tusind 28.50 
Antal af ægteskaber 

indgået pr. tusind 15.12 

Dødsfald pr. tusind 4.92 

Præstedømmet 

Antal medlemmer, der holder Det 

aronske Præstedømme, fordelt 
over: 

Diakoner 136.969 

Lærere 98.814 

Præster 152.889 

Total 388.669 



Antal medlemmer, der holder Det 

melkisedekske Præstedømme for- 
delt over: 

Ældster 252.051 

Halvfjerds 23.914 

Højpræster 88.416 

Total 364.381 

Antal medlemmer, der holder præ- 
stedømmet ialt: 

(Med en forøgelse 

på 23.824) 753.050 

Hjælpeorganisationerne 

Hjælpeforeningen 

(medlemmer) 377.840 

Søndagsskolen 

(indskrevne) 2.387.509 

Unge mænds GUF 

(indskrevne) 355.107 

Unge kvinders GUF 

(indskrevne) 386.735 

Primary 

(indskrevne) 487.951 



Velfærdsprogrammet 

Antal personer, 
der hjalp 

Antal lønnet personale 
„En dags arbejde" 
skænket til velfærds- 
planen 

„En dags forbrug" 
skænket til velfærds- 
planen 



100.722 
12.048 



195.932 



5.589 



Genealogisk forening 

Antal navne, udfær- 
diget til tempel- 
ordinanser 1.750.416 

(Af genealogiske optegnelser mikro- 
filmedes i årets løb i 17 lande. Der- 
ved bragtes det totale antal 30-me- 
ters filmruller op på 712.945 mikro- 
film. Det svarer til over 3.401.301 
trykte bøger på hver 300 sider.) 



13 



Tempi 


erne 






Antal 


ordinanser udført i de 


igangværende 


templer: 




For 


levende 




62.672 


For 


døde 




6.898.428 


ialt 






6.961.100 



Kirkeskoler 

Det totale antal indskrevne i kirkens 
skoler inklusiv de indskrevne på in- 
stitutes og seminaries 235.861 

L.D.S. CHURCH 
TRANSLATION SRVIC^o . 
LIBKARX 



Fødselsdage 

Stjernen ønsker hertelig tillykke til føl- 
gende søskende: 

Amanda Klemensen Jensen, Slagelse, 
90 år den 1. januar 

Carla Marie Christiane Lund, Køben- 
havn, 75 år den 2. januar 

Johannes Stricker, København, 70 år den 
18. januar 

Emmy Hansen, København, 85 år den 
20. januar 

Marius Thomas Thomsen, København, 
80 år den 22. januar 

Olga Christiane Carla Andersen, 75 år 

den 22. januar 

Johann Radich, Nordre Gren, 60 år den 
25. januar 

Jens Marius Christensen, Frederikshavn, 
70 år den 27. januar 

Tove Rasmussen, København, 65 år den 
30. januar 



Årets julegave -ide 
til Familie og venner 

En god ide til den lille ekstra-gave er 
bogen: Sandheden Gengivet af Gordon 
B. Hinckley. Bogen, der er i pocket-book 
format, fortæller på 156 sider beretnin- 
gen om Jesu Kristi Kirke af Sidste Da- 
ges Helliges historie. 
Denne lille spændende bog kan erhver- 
ves for kr. 6,50, som indsendes til: giro 
12 09 88, Distributions Centret, Smede- 
vangen 9, 3540 Lynge. 
Husk på talonen at anføre bogens titel 
samt lagernummer: GED-15 



■■^*- X i