(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

DEN 

d TP W "K) *R TV BT 

fv_y JHL WJF JH_ -« .HLVSJ X v JKl~A 



December 1975 • 124. årgang • Nummer 12 



'D'M'xdansÅe 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

December 1975 

124. årgang • Nummer 12 

Det første Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L Stapley 
LeGrand Richards 
Hugh B. Brown 



Gordon B. Hinckley 
Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 



Howard W. Hunter L. Tom Perry 

Rådgivende komité 

J. Thomas Fyans, Daniel H. Ludlow, 
John E. Carr, Doyle L. Green 
Verl. F. Scott, Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, koordinator 
Translation Service 
Vodroffsvej 7, st 
DK 1900 København V 

Layout 

Harry Bohler 

Verlag Kirche Jesu Christi 

der Heiligen der Letzten Tage 

Abonnement 

6 numre d. kr. 20.— 

12 numre d. kr. 39.— 

I løssalg pr. nr d. kr. 4.— 

Nævnte priser er incl. moms og porto. 
Betaling over giro 120988 til Distributions 
Centret Smedevangen 9, 3540 Lynge. 

Price for subscribers in the United States 
and Canada : $ 6.00 
(mailed by surface mail). 

© 1975 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. 





INDHOLDSFORTEGNELSE 

Abrahams eksempel. 

Spencer W. Kimball 1 

Maria og Joseph. 

Robert J. Matthews 7 

Ånden i julehøjtiden. 

Thomas S. Monson 11 

En profet højtideligholder 13 

Klippebjergenes søndagsskole . . 14 

Sangen fra Tyrol 15 

Julebudskab til kirkens børn 

overalt i verden 16 

Natten, da verden stod stille. 

Dorothy Leon 18 

Mormonoptegnelser 21 

Mor til missionærer 24 

De mennesker, som påvirker os. 

William Grant Bangerter 26 

Et spørgsmål om handlefrihed. 

Robert D. Hales 27 

Forankret i vidnesbyrd. 

Joseph B. Wirthlin 29 

Min mor fik en bedre søn. 

Adney Y. Komatsu 30 






^féutéÅi/i/hi Qi et ført fe SP/md/^méÆ^/ 




PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



Abrahams eksempel 



Abrahams opfyldelse af sin forvaltning i hjemmet fik Her- 
ren til at sige om ham: „Jeg har jo udvalgt ham, for han 
skal pålægge sine børn . . . at vogte på Herrens vej" 
(Første Mosebog 18:19). 

Den 21. september 1823 viste engelen Moroni sig for pro- 
feten Joseph Smith i dennes fars hus i Manchester i staten 
New York. Under denne åbenbaring citerede engelen en 
profeti, der findes i det fjerde kapitel af Malakias, og gjor- 
de det med disse ord: „Se, jeg vil åbenbare jer præste- 
dømmet ved profeten Elias' hånd, før Herrens store og 
frygtelige dag kommer" (Joseph Smith 2:38). Denne pro- 
feti, der var udtalt næsten 2300 år tidligere, blev opfyldt 
i sommeren 1829, da Joseph Smith og Oliver Cowdery 
modtog Det melkisedekske Præstedømme under håndspå- 
læggelse af Peter, Jakob og Johannes, ,,som jeg sendte 
til jer, og gennem hvem jeg ordinerede og bekræftede jer 
til at være apostle og specielle vidner om mit navn" 
(L. & P. 27:12). 

Gengivelsen af Det melkisedekske Præstedømme, kaldet 
„Det hellige præstedømme efter Guds Søns orden" (L. & 
P. 107:3), er en begivenhed af overmåde stor betydning 
for mennesket i denne forvaltning. Præstedømmet er mag- 
ten og myndigheden fra Gud givet til mennesket på jorden 
til at handle i alt, der har med menneskenes frelse at gøre. 
Det er det middel, hvorigennem Herren handler ved hjælp 
af mennesker for at frelse sjæle. Uden denne præstedøm- 
melige magt er vi fortabte. Kun gennem denne kraft „har 
vi nøglerne til alle åndelige velsignelser i kirken". Det 
sætter os i stand til at modtage „himmeriges riges hem- 
meligheder, at se himlene åbnede" for os (se L. & P. 
107:18-19). Det gør det muligt for mennesket at indgå i den 
nye og evige ægteskabspagt og at få ægtefælle og børn 
bundet til sig for evigt, hvorved manden bliver patriark 
for sine efterkommere til evig tid. Det giver ham også 
mulighed for at modtage samtlige Herrens velsignelser. 



Mine kære søskende, tænk et øjeblik over de umådelige 
mængder velsignelser, der er lovet dem, som er tapre i 
deres præstedømmelige kaldelser: „Thi de, der er trofaste 
og får disse to præstedømmer, hvorom jeg har talt, og som 
ærer deres kaldelse, bliver herliggjort ved Ånden til deres 
legemers fornyelse. De bliver Moses' og Arons sønner, 
Abrahams sæd, Guds kirke og rige og Guds udvalgte" 
(L. & P. 84:33-34). 

Guds udvalgte! Et øjebliks overvejelse burde overbevise os 
om, at intet offer vil være for stort for en mand og en 
kvinde og deres familie til at kvalificere sig til at blive 
Guds udvalgte! Disse løfter om store velsignelser er imid- 
lertid betingede. Jeg kender ikke nogen, som ikke er det 
— endog opstandelsen, for enhver af os måtte kvalificere 
os i forudtilværelsen til at kunne modtage velsignelsen ved 
at have et udødeligt legeme. 

Alle velsignelser er således betingede af troskab. Man 
bliver ordineret i præstedømmet med et betinget løfte. 
Man bliver viet og beseglet i templet på betingelse af sin 
trofasthed. Og så vidt jeg ved, er der intet — ingen vel- 
signelse i verden — som nogen kan modtage uden 
gennem trofasthed. 

De trofaste i præstedømmet er dem, som opfylder pagten 
ved at „ære deres kaldelse" og „leve af hvert ord, som 
udgår af Guds mund" (L. & P. 84:33, 44). Meget mere synes 
inkluderet i disse krav end foregiven lydighed — meget 
mere er nødvendigt end ens blotte tilstedeværelse ved 
nogle få møder og tilsyneladende udførelse af givne op- 
gaver. Fuldkommengørelse af legeme og ånd hører med, 
og det indbefatter den slags tjeneste, som går langt ud 
over den normale definition af pligt. „Se, mange er kal- 
dede, men få er udvalgt" (L. & P. 121 :34). 
Kristus er det ophøjede eksempel for enhver trofast bærer 
af præstedømmet. Som jeg søger i skrifterne, finder jeg 
mange, som fulgte dette ophøjde eksempel og kvalifice- 

1 




»<*v: 






rede sig til de lovede velsignelser gennem præstedømmet. 
En af disse var fader Abraham, hvis liv er et mønster, 
som vil opløfte og helliggøre enhver far i kirken, der ønsker 
at blive en virkelig patriark for sin familie. 
Vi lærer noget om Abrahams karakter, når vi læser i skrif- 
terne om, hvordan han forsøgte at kvalificere sig til de 
store velsignelser, som han forstod han kunne få gennem 
det hellige præstedømme: 

„Og da jeg opdagede, at der fandtes større lykke, fred og 
hvile for mig, søgte jeg efter fædrenes velsignelser samt 
den ret, hvortil jeg skulle ordineres for at forvalte disse: og 
da jeg selv havde vandret retfærdigt og ønsket af komme 
i besiddelse af stor kundskab og at vandre endnu mere 
retfærdigt og eje større kundskab samt blive fader til 
mange nationer, en fredsfyrste, og da jeg ønskede at 
modtage belæringer og holde Guds bud, blev jeg retmæs- 
sig arving, en højpræst med den myndighed, som tilhørte 
fædrene." (Abraham 1 :2) 

Til trods for, at hans familie havde „vendt sig bort fra deres 
retfærdighed" (Abraham 1:5) og fulgte gudsdyrkelsens 
veje, erkendte Abraham de velsignelser, der kunne blive 
deres, som var trofaste og oprigtigt søgte af adlyde Guds 
bud. Derved kvalificerede han sig for guddommelighed 
gennem lydighed ved „ikke at gøre andet, end hvad der 
blev befalet" (L. & P. 132:37). Abrahams lydighed og der- 
ved hans velsignelse, var således, at Herren selv overalt i 
skrifterne betegnes som Abrahams, Isaks og Jakobs Gud" 
(se f.eks. 2. Mos., hvor Herren i 3:6 benævner sig selv 
således). 

Der er mange andre eksempler på Abrahams lydighed over 
for Herrens vilje. I Første Mosebog lærer vi, at Gud be- 
falede Abraham at omskære enhver af hankøn i sin 
hustand. Da han fik den befaling, sagde Abraham ikke: 
„Jo, det skal jeg nok gøre, men først må jeg have mine får 
flyttet til en anden mark, og jeg må have mine telte repare- 
ret. Jeg vil være i stand til at adlyde Herren ved slutningen 
af denne uge, eller i hvert fald i begyndelsen af næste 
uge". Men i stedet for således at opsætte sin lydighed, 
gik Abraham ud og adlød „selv samme dag" (1. Mos. 
17:26). 

Et lignende men endnu mere slående eksempel er Abra- 
hams lydighed mod Guds befaling om at ofre sin egen 
søn, Isak. Abraham kunne have skudt denne afskyelige 
opgave fra sig eller endog valgt helt at ignorere befalingen, 
men i stedet stod han tidligt op den næste morgen og 
begyndte farten til det udpegede sted. 
Hvor ofte står kirkens medlemmer tidligt op om morgenen 
for at udføre Herrens vilje? Hvor ofte siger vi: „Jo, jeg vil 
gerne holde familiehjemmeaften med min familie, men 
børnene er endnu så små. Jeg vil begynde, når de er blevet 
lidt ældre"? Hvor ofte siger vi ikke: „Jo, jeg vil adlyde 
befalingerne om at oplagre fødevarer og om at hjælpe an- 
dre, men lige nu har jeg ikke hverken tid eller penge 
at kunne undvære. Jeg vil adlyde senere"? Åh, tåbelige 
mennesker! Mens vi opsætter, vil høsttiden være over os, 
og vi vil ikke blive frelst. Lige nu er tidspunktet til at følge 
Abrahams eksempel. Lige nu er det tidspunktet for omven- 
delse. Lige nu er det tidspunktet for øjeblikkelig adlydelse 
af Guds vilje. 



Abraham er for os et eksempel i andre betydningsfulde 
henseender. Tag for eksempel Abrahams trofasthed i alle 
forhold, der kvalificerede ham til at modtage åbenbaring 
for sin egen familie. Ja, han talte ofte med Herren „ansigt 
til ansigt" (Abraham 3:11). Den velsignelse at kunne få 
åbenbaring burde alle søge at opnå. Retskafne mænd og 
kvinder opdager, at de har åbenbaringens ånd til at lede 
deres familier og til at støtte sig i deres andre opgaver. 
Men som Abraham må vi søge at gøre os kvalificerede til 
sådanne åbenbaringer ved at sætte vort liv i orden og ved 
at gøre os bekendte med Herren gennem hyppige og regel- 
mæssige samtaler med ham. 

Abrahams ønske om at gøre Guds vilje i alle forhold fik 
ham til at præsidere over sin familie i retskaffenhed. Til 
trods for alle sine andre opgaver, vidste han, at hvis han 
undlod at oplære sine børn i evangeliet og at være et 
eksempel for dem, ville han have undladt at udføre den 
allervigtigste af de opgaver, han havde fået. Abrahams in- 
struktion og eksempel i hjemmet fik Herren til at sige om 
ham: „Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge 
sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej 
ved at øve retfærdighed og ret" (1. Mos 18:19). Som vi får 
at vide i det lille skrift „Fædre, betragt jer selv": 
„En familiefar er en leder, den mest betydningsfulde leder. 
Det har altid været sådan. Med din evige ledsagerskes 
bistand og rådgivning og opmuntring præsiderer du i hjem- 
met. Det drejer sig ikke om, hvorvidt du er mest værdig 
eller højest kvalificeret, men det drejer sig om, at det er 
en lov, og at du er udpeget til det. Du præsiderer ved bor- 
det under familiebønnen. Du præsiderer ved familiens 
hjemmeaften; og vejledt af Herrens Ånd må du sørge for, 
at dine børn bliver belært om de rette principper. Det er din 
opgave at vejlede om alt inden for familielivet. 
Du giver en fars velsignelser. Du må tage aktivt del i 
oprettelsen af regler og disciplin inden for familien. Som 
leder i dit hjem lægger du planer og yder ofre for at 
opnå den velsignelse at have en forenet og lykkelig fami- 
lie. For at kunne gøre alt dette kræves det af dig, at du 
lever et familiecentreret liv." 

Fædre og mødre, jeres vigtigste opgave er jeres familie. 
Ved at arbejde sammen, kan I få den slags hjem, som 
Herren forventer, at I har. Ved at vise kærlighed og omsorg 
for hinanden og for jeres børn, kan I opbygge en reserve af 
åndelig styrke, som aldrig vil udtømmes. 
Nogle familier undlader at bygge den reserve for deres 
børn, idet de helt og holdent regner med det, der kommer 
andre steder fra. De regner med søndagsskolen og med 
seminaret i kirken. En dæmning, der er bygget på denne 
måde, er som et dige, fuldt af sten og buskadser, fuld af 
revner og utætheder, og som skylles bort i kraftigt regn- 
vejr. Kirkens hjælpeorganisationer er af stor betydning, og 
vi bør allesammen tagedel i de velsignelser, de medfører. 
Men vi må aldrig, aldrig lade dem erstatte forældrene. 
Hjælpeorganisationerne frier ikke forældrene for ansvaret 
for at belære deres børn om Jesu Kristi evangelium. 
Abraham byggede et stærkt åndeligt reservoir for sin søn 
Isak, et reservoir, som aldrig løb tørt, og vi ser, at Isak 
blev en af de største patriarker i Det gamle Testamente. 





Præsident Joseph F. Smith gav os værdifulde råd med 
hensyn til dette emne: ,,. . . lad Guds And tage plads i 
deres hjerter. Lær . . . jeres børn ... i ånd og kraft, det vil 
sige styrket gennem personlig udøvelse. Lad dem se, at du 
er ærlig og praktiserer, hvad du siger. Overlad ikke kontrol- 
len over dine børn til specialister på disse områder men be- 
lær dem ud fra din egen forståelse og dit eget eksempel. 
Vær selv en specialist i sandheden. Lad vore møder, skoler 
og organisationer, være supplementer til vores egen under- 
visning og optræning i hjemmet. I stedet for at være vore 
eneste eller førende lærere." („Gospel Doctrine", p. 302) 
Lad os følge det råd, og vi vil se Herren smile til os. 
Vi vil finde den fred, der kommer af at gøre vor pligt af 
hjertets renhed. 

Men vi kan ikke begrænse vore retfærdige handlinger til 
vore hjem. Vi må også gøre alt, hvad vi kan, for at vel- 
signe vore medmennesker. En del af vores ansvar for dem 
ligger i missionærarbejdet. Og her igen er Abraham et for- 
billede. Herren kaldte ham og sagde: „Jeg har til hensigt 
at tage dig ud af Haran og gøre dig til et sendebud, der 
skal bære mit navn i et fremmed land" (Abraham 2:6). Og 
efter allerede at have båret vidnesbyrd om evangeliet til 
sine landsmænd accepterede han kaldelsen til at rejse og 
forkynde evangeliet i et nyt land, og han rejste med sin 
familie ,,og de sjæle, vi havde vundet" (Abraham 2:15). 
Ligesom Herren kaldte sin tjener Abraham til tjeneste som 
missionær for 4000 år siden, således kalder han de hellige 
idag. Vi må alle være missionærer og berede vore sønner 
til at blive fuldtidsmissionærer. De, som bare har gjort en 
lille indsats for at få lov til at dele evangeliet med andre, 
kan bære vidnesbyrd om den glæde, de finder ved at dele 
det med deres jordiske søstre og brødre. Vores indsats for 
at udbrede evangeliet har været ringe; vi må gøre mere. 
Ligesom Abraham må vi forkynde evangliet for. verden, 
ikke bare gøre det med en mundtlig udtalelse, men ved at 
efterleve evangeliet så andre kan få øje på sandheden. 
Vi må opleve omvendelsens og tilgivelsens fred og derpå 
forkynde denne fred for verden. Abraham , for evigt et forbil- 



lede på retskaffenhed, søgte fred blandt sine brødre. Abra- 
ham sagde til Lot : „Der må ikke være strid mellem os to . . 
vi er jo frænder" (1. Mos. 13:8). Når først vi har fundet 
fred i os selv, må vi dele denne fred med andre ved at 
være langmodige, venlige og ydmyge og ved at have den 
rene kristne kærlighed til alle, vi kommer i kontakt med. 
En sådan fred kommer kun ved ufordærvethed. Når vi 
slutter en pagt eller overenskomst med Gud, må vi sørge 
for at holde den, uanset hvad det koster. Lad os ikke være 
som ham, der indvilger i at leve efter visse standarder med 
hensyn til opførsel, og som derpå bryder sit løfte og prø- 
verat se, hvor længe, han kan komme afsted med det. Lad 
os ikke være som den missionær, der indvilger i at tjene 
Herren i to år og derpå spilder sin tid i dovenskab og ra- 
tionalisme. Lad os ikke være som det kirkemedlem, der 
tager del i nadveren om morgenen og derpå vanærer sab- 
baten ved at gøre rent i huset eller ved at se fjernsyn eller 
ved at vælge at sove eftermiddagen væk i stedet for at 
benytte den til en tjenestegerning. Lad os i stedet være 
ufordærvede som Abraham og i oprigtighed holde alle de 
hellige pagter, vi har sluttet med Gud. 
„Sodomas konge sagde derpå til Abraham : ,Giv mig men- 
neskene og behold selv godset! 

Men Abraham svarede Sodomas konge: ,Til Herren, Gud 
den Allerhøjeste, himmelens og jordens skaber, løfter jeg 
min hånd på, 

at jeg ikke vil tage så meget som en tråd eller en sandal- 
rem eller overhovedet noget som helst af din ejendom" 
(1. Mos 14:21-23). 

Kongen af Sodoma kendte ikke noget til Abrahams pagt 
med Herren; Abraham kunne være blevet rig ved at tage 
imod kongens velgørenhed. Men han havde sluttet en pagt, 
som han ikke ville overtræde. Åh, om dog blot alle Guds 
børn kunne være så retskafne! 

Abraham var ærlig over for Gud i alle henseender. Ofte 
citeres det skriftsted, der beretter, at Abraham gav Gud 
„tiende af alt". Tror I, at det var lettere for Abraham at 
være retskaffen, end det er for jer? Har I en mistanke om. 



at Abraham fik en smule ekstra hjælp af Herren, så han 
kunne blive en stor og retskaffen mand? Eller føler I, at vi 
allesammen kan blive som Abraham, hvis vi vil lære at 
sætte Gud først i vor tilværelse? Jeg vidner for jer, at vi kan 
blive ligesom Abraham, der nu, som resultat af sin tapper- 
hed, ,,er indgået til sin ophøjelse og sidder på sin trone" 
(L. & P. 132:29). Er en sådan ophøjelse en velsignelse, der 
kun er reserveret for generalautoriteter eller stavspræsi- 
denter eller kvorumspræsidenter eller for biskopper? Det 
er den ikke. Den er en velsignelse, der er reserveret for alle, 
som vil berede sig ved at forsage synder, ved virkelig at 
tage Helligånden ind i deres tilværelse og ved at følge 
det eksempel, som Abraham satte. 
Hvis kirkens medlemmer blot ville have så megen retskaf- 
fenhed, udvise så megen lydighed, en sådan tro og en 
sådan tjenestevilje som Abraham! Hvis forældre ville søge 
de velsignelser, som Abraham søgte! Så kunne også de 
modtage sådanne åbenbaringer, pagter, løfter og evigtvari- 
ge belønninger, som Abraham modtog. 
„Fædre, hvorledes lyder jeres rapport om jeres familie? Vil 
I være i stand til at rapportere, at I i jeres hjem skabte et 
miljø, der kunne medvirke til at opbygge tro på en leven- 
de Gud, kunne opmuntre til at tilegne sig kundskab og 
til at belære om orden, lydighed og ofervilje? At I ofte 
delte jeres vidnesbyrd om vor himmelske Faders virkelige 
eksistens, om sandfærdigheden af det gengivne evange- 
lium med jeres hustru og jeres børn? Vil I være i stand til 
at rapportere, at I fulgte de levende profeter? At jeres hjem 
varet sted, hvor jeres kære børn kunne føle sig beskyttede 
og trygge, og hvor de følte jeres og jeres hustrus kærlig- 
hed, anerkendelse og varme?" (Uddrag fra „Fædre, betragt 
jer selv") 

Jeg beder jer stavspræsidenter og Det melkisedekske 
Præstedømmes kvorumspræsidenter inspirere og optræne 
fædrene og mændene i kvorummeme til at forstå betyd- 
ningen af kaldelsen at være fader, jeg appellerer til 
præstedømme-bærere overalt i kirken om at vende tilbage 
til deres kongedømme — deres hjem — og med ven- 



lighed og retfærdighed inspirere deres familier til at adlyde 
Gud. Jeg appellerer til mødrene om at følge deres mænd i 
retskaffenhed, at motivere deres mænd til åndelig storhed. 
Gør det — før det er for sent. det er nu, det gælder om 
at sætte den kurs, som I vil følge i morgen og næste år. 
Det er nu, det gælder om at love jer selv, at I vil være 
som Abraham med hensyn til at følge Herren, nægte at 
opsætte, og at omvende dig fra de synder, du har begået, 
begynde at holde de befalinger, som du har undladt at 
efterleve. Beslut jer nu til at overvære præstedømme- 
mødet og nadvermødet hver sabbatsdag, at betale en ærlig 
tiende, at opretholde kirkens generalautoriteter i dine ger- 
ninger, støtte kirkens programmer, besøge templet ofte 
(eller når som helst det er muligt, når et tempel ikke er i 
nærheden), yde din tjeneste i organisationerne og at bevare 
dine handlinger konstruktive, din indstilling positiv. 
Husk at Abraham søgte sin udpegelse til præstedømmet. 
Han ventede ikke på, at Herren skulle komme til ham. Han 
søgte flittigt gennem bøn og lydig efterlevelse at lære 
Guds vilje at kende. Her er da den udfordring Herren giver 
enhver hjemvendt missionær, enhver enlig mand og kvin- 
de*, enhver fader og moder i kirken: „Gå derfor og gør 
Abrahams gerninger" (L. & P. 132:32). 
Når vi følger Abrahams eksempel, vil vi vokse i visdom og 
vækst, vi vil finde større lykke og fred og hvile, vi vil finde 
yndest hos Gud og mennesker. Når vi følger hans eksem- 
pel, vil vi bekræfte på os selv og på vore familier glæde 
og fuldbyrdelse i dette liv og i al evighed. 



PH 



mw 






mm ^ m 



Émmmmmå^ 



; 






wmm. 









mm 



ts 



Vifif 



m 






%ÆM 



"tim 



'*.% 



é^' 










mm 









■ 






marn 




mm 



.(-. ,__ 



llÉil 






6 



MARIA OG JOSEPH 



Af Davids slægt, højt favoriserede, Vor Herres formyndere 



AF ROBERT J. MATTHEWS 



Historien om Maria og Josef er så smukt fortalt i Det nye 
Testamente, men for helt at kunne påskønne den må vi 
kende noget til deres tilværelse og lægge mærke til nogle 
særlige omstændigheder. 

Det er vigtigt at vide, at Maria er Jesu jordiske moder, og 
at Josef er Marias ægtemand. Tænk på, hvad det betyder, 
at Maria og Josef er de jordiske forældre til og formyn- 
dere for Jesus. Jesus Kristus er Faderens førstefødte i 
Ånden, hans enbårne i kødet, og det centrale emne i 
skrifterne. Profeterne, lige fra Adam, har vidnet om ham og 
hans mission. Han var Jehova i forudtilværelsen og blev 
af Faderen udvalgt til at være menneskehedens Frelser. 
I sin egenskab af Frelser repræsenterede han Faderen i alt, 
hvad der har at gøre med menneskenes frelse. Han var 
verdeners skaber, og han besøgte personligt fortidens 
patriarker og profeter for at slutte evangeliske pagter med 
dem. Han var kendt og tilbedt af Adam, Enok, Noa, 
Abraham, Moses, Esajas, Nephi, Alma og mange andre. 
Han var magtfuld og stærk, alvis og alvidende, venlig og 
barmhjertig. Han var og er „Israels Hellige," hele verdens 

Gud. 

Ligesom Jesus blev valgt til sin forløsende mission i 
forudtilværelsens verden, blev hans profeter forud udpeget 
til deres jordiske mission i henhold til deres trofasthed 
(Se Abraham 3:22-23; Alma 13:2-10). Det var i forudtil- 
værelsen, at trofaste sønner og døtre af Gud modtog deres 
første lektier i retskaffenhed og blev Jesu tilhængere. 
Nogle blev forudordineret til at være profeter; andre blev 
uden tvivl udpeget til at være fædre, mødre og hustruer 
til profeter. 

Der er således ikke noget forkert i at tro, at Maria og Josef 
i disse gamle råd sforsam linger blev valgt af Faderen til at 
skulle være Jesu jordiske formyndre. Maria modtog det 
enestående privilegium og ansvar at skulle bringe den 
store Jehova ind i verden, hvor han skulle få et legeme af 
kød og ben, opleve dødeligheden og fortsætte sin mission 
til menneskehedens forløsning. 

Betydningen af denne jordiske fødsel var mere afgørende, 
end vi som regel erkender. Det var ikke bare et eksperi- 
ment eller noget, som bare var en af flere muligheder for 



frelse. Det, at en delvis guddommelig og delvis jordisk 
Jesus skulle komme ind i verden som søn af Maria og 
som Faderens enbårne, var en absolut nødvendighed. 
Den menneskelige familie kunne ikke frelses på nogen 
anden måde. Kun Herren selv kunne tilvejebringe for- 
løsning ved at komme ind i dødeligheden, deltage i men- 
neskelig livsførelse, leve et syndfrit liv, sone med sit blod 
for menneskenes synder, dø og oprejses fra de døde med 
sit fysiske legeme (Se Alma 34:8-16; Mosiah 7:27). Den 
evige retfærdighed ville ikke tillade, at det skulle ske på 
nogen anden måde. Uden denne procedure og denne For- 
løser ville alle mennesker, så snart de var døde, blive 
„djævle og en djævels engle, udelukket fra vor Guds åsyn 
og forblevet hos løgnens fader i elendighed, ligesom han 
selv . . ." (2. Nephi 9:9). 

Den tidligste hentydning i skriften til Maria findes i Mose 
skrivelser. Faderen taler til slangen i Edens Have efter 
Adam og Evas overtrædelse og siger: ,,Og jeg vil sætte 
fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hen- 
des sæd: han skal såre dit hoved, og du skal hugge ham 
i hælen" (Moses 4:21 i sammenlign med 1 . Mos 3:15) 
En direkte omtale af Frelserens jordiske moder blev skrevet 
af Esajas omkring 700 f.Kr. : ,,. . . se, jomfruen bliver 
frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Im- 
manuel" (Esajas 7:14). Det nye Testamente identificerer 
dette som en profeti, der omtaler Maria og Jesu fødsel 
(Se Mattæus 1:22-23). 

Nephiterne fortalte om denne begivenhed i endnu tyde- 
ligere vendinger. Omkring 600 f. Kr. sagde Nephi: 

jeg så byen Nazareth, og i byen Nazareth så jeg en 

jomfru, og hun var overordentlig skøn og hvid. 
Og jeg så himlene åbne sig, og en engel kom ned og 
stod foran mig . . . 

Og han sagde til mig: Se, jomfruen, som du ser, er Guds 
Søns moder efter kødets vis. 
Og jeg så jomfruen igen med et barn i armene. 
Og engelen sagde til mig : Se, det Guds Lam, ja, den evige 
Faders Søn!" (1. Nephi 11 :1 3-1 5, 18, 20-21). 
Senere, 124 år før Frelserens fødsel, forklarede kong Ben- 
jamin, at en engel havde besøgt ham og forklaret, at Frel- 



seren skulle kaldes Jesus Kristus, Guds Søn, himlens og 
jordens Fader, som har skabt alle ting fra begyndelsen, og 
hans moder skal kaldes Maria" (Mosiah 3:8). 
Endnu senere, omkring 80 år før Herrens fødsel, belærte 
Alma sit folk: „Han skal fødes af Maria i Jerusalems land, 
som er vore fædres land, og hun er jomfru, et dyrebart 
og udvalgt redskab, som skal blive overskygget og undfan- 
get ved den Helligåndskraft og føde en søn, ja, Guds Søn" 
(Alma 7:10). 

Sådanne specifikke detaljer om Maria kunne ikke have 
været kendt så længe før, medmindre hun havde været ud- 
peget til den kaldelse i det førjordiske liv. 
Der er en anden faktor indbygget i udvælgelsen af Herrens 
jordiske forældre. Han skulle fødes i Davids slægt og være 
arving til Davids trone. Derved ville han bogstaveligt være 
jødernes konge i henhold til deres egen lov. Esajas berørte 
dette emne: 

„Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skul- 
dre skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: 
Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredy- 
fyrste. 

Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone 
og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved 
ret og retfærd fra nu og til evig tid (Esajas 9:6-7; Se også 
Esajas 11:1; L.&P. 113:1-2). 

Siden Jesus ikke var undfanget af en jordisk mand, måtte 
hans afstamning selvfølgelig komme gennem hans moder. 
Da Maria således kom til jorden, blev hun født ind i den 
kongelige slægt, så hun kunne videreføre den gennem sin 
søn Jesus. At Maria var af Davids slægt fremgår tydeligt 
af skrifterne. Jesus blev ofte tiltalt som „Davids Søn", 
og han frasagde sig ikke den titel. 

Paulus gjorde det klart, at Jesus var af kongeligt blod i sin 
jordiske slægtslinie. Til de romerske hellige skrev han: 
„. . . der ifølge sin kødelige herkomst er født af Davids 
slægt" (Rom. 1:3). Og til Timoteus sagde han: „Kom 
Jesus Kristus i hu, oprejst fråde døde, af Davids slægt . ." 
(2. Tim. 2:8. Se også Ap. Gern. 13:22-23 og 2:30). 
At Josef også var af Davids slægt er ligeledes fremhævet i 
Det nye Testamente, der siger, at Josef var fra Betlehem og 
„af Davids hus og slægt" (Lukas 2:4. Se også Lukas 1 :27; 
Matt. 1 :16, 20; Lukas 3:23-31) 

Derfor arvede Jesus, selvom han ikke var blodsbeslægtet 
med Josef, juridisk status som en søn af David gennem 
ham. 

På det tidspunkt regeredes jøderne af Rom, og den kon- 
gelige, davidske familie var ikke anerkendt. Herodes, der af 
Rom var udpeget til konge over jøderne, var ikke engang 
israelit. 

„Hvis Juda havde været en fri og uafhængig nation, der 
blev styret af sit retmæssige overhoved, ville tømmerman- 
den Josef have været dens kronede konge; og hans lovlige 
efterfølger ville have været Jesus af Nazaret, jødernes kon- 
ge." (Talmage: Jesus Kristus, s. 91) 
Naturligvis mistede Maria sin bevidste erindring om sin 
forudtilværelse og sin udvælgelse dér, da hun blev født. 
Men da tiden nærmede sig for den enbårnes gerning, blev 
Maria født på det rette tidspunkt, det rette sted og i netop 



den slægt, hvorved hun kunne fuldføre sin mission. 
I Lukas finder vi en opregning af de ord, som den besøgen- 
de engel Gabriel udtalte over for Maria, således: 
„Vær hilset, du benådede, Herren er med dig! Du velsigne- 
de blandt kvinder ... du har fundet nåde for Guds, 
og se, du skal undfange og føde en søn; og Gud Herren 
skal give ham Davids, hans faders trone. 
Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der 
skal ikke være ende på hans kongedømme." (Lukas 1 :28- 
33) 

Nogle få dage senere, da hun besøgte sin kusine Elisabet 
(som snart efter blev moder til Johannes Døber) sagde 
Maria: 

,,. . . Min sjæl højlover Herren, 
og min sjæl fryder sig over Gud, min frelser; 
thi han har set i nåde til sin ringe tjenerinde. Se, herefter 
skal alle slægter prise mig salig, 

thi den Mægtige har gjort store ting imod mig. Helliget er 
hans navn; 

Han har taget sig af Israel, sin tjener, og kommet barmhjer- 
tighed i hu. 

imod Abraham og hans æt til evig tid, sådan som han love- 
de vore fædre." (Lukas 1 : 46-49, 54-55) 
Marias ord viser hendes karakter og hendes kundskab om 
Israels historie. Nævnelsen af „ringe tjenerinde" er måske 
en hentydning til hendes tilværelses beskedne kår. Skønt 
hun og Josef begge var arvinger til Israels trone, var de 
ikke i en stiuation, hvor de kunne udøve denne myndighed, 
og Josef var øjensynligt ikke en rig mand og var uden 
politisk anseelse. 

Skønt Maria ikke beholdt erindringer om sin høje kaldelse, 
er det et spørgsmål, hvor meget Ånden havde hvisket hen- 
de i ørerne i hendes ungdom. Med stor åndelighed og na- 
turligt tilbøjelig til at hælde til retskaffenhed og medita- 
tion, afspejlede hun sit kendskab til Det gamle Testamente 
og Guds pagter med og løfter til Israel. Hun var uden tvivl 
dybttænkende, således som det sømmede sig én, der var 
blevet kaldet af Gud, sådan som hun var. Uden tvivl var 
Maria et produkt af åringers lydighed mod Herrens love, og 
hendes sind og hele karakter var formet af Helligånden, der 
må have arbejdet med hende siden hendes første barndom. 
Som ældste Bruce R. McConkie af De tolvs Råd har sagt: 
„Således som der kun er én Kristus, sådan er der kun én 
Maria. Og således som Faderen valgte den ædleste og 
mest retfærdige af alle sine åndelige sønner til at komme 
ind i dødeligheden som sin enbårne i kødet, således kan vi 
roligt gå ud fra, at han valgte den mest værdige og ånde- 
ligt begavede af alle sine åndelige døtre til at blive den 
kødelig moder til sin evige Søn," („Doctrinal New Testa- 
ment Commentary", Salt Lake City 1965, vol. 1, p. 85). 
Apokryfiske skrivelser fra den første kristne periode for- 
tæller om et betydningsfuldt og ofte gentaget tema om en 
længere periode med åndelig beredelse i Marias liv i årene, 
før hun undfangede Jesus. De taler om, hvordan hun blev 
belært af engle og om, hvordan hun fik andre åndelige 
manifestationer. (Se kapitlerne 1 og 4-9 i „The Lost Books 
of the Bible", New York 1926 og „The Gospel of Bartolo- 
mæus", part 2 „The Apocryphal New Testament", Oxford 



8 



1969, pp. 170-72) Disse manifestationer sagdes også at 
være forekommet forud for engelen Gabriels besøg. 
Mange detaljer i disse skrivelser er sikkert nok ikke akkura- 
te. Men alligevel er den tanke måske nok rigtig, at Maria 
modtog åndelig beredelse og undervisning i nogen tid, 
forud for Faderens manifestation over for hende. 
Skønt Jesus var den bogstavelige Søn af Gud, havde han 
som dreng brug for at blive undervist og passet på som 
andre børn. Det var nødvendigt, eftersom et slør var blevet 
trukket for hans sind ved fødslen, hvorved hans 
erindring om hans forudtilværelse midlertidigt blev udslet- 
tet. Lukas taler om, at Jesus „gik frem i visdom" som ung 
(Lukas 2:52), og i Lære og Pagter antydes det, at han i 
kødet modtog „ikke fylden fra begyndelsen, men at han fik 
nåde på nåde" (L. & P. 93:12). Dette er også det stand- 
punkt, ældste James E. Talmage tager: „Over hans sind 
var glemselens slør faldet, hvorved erindringen om forud- 
tilværelsen udelukkes;" (Jesus Kristus", s. 118). Præsi- 
dent J. Reuben Clark, jr. delte også denne opfattelse i sin 
bog „Wist Ye Not that I Must Be about My Father's 
Business?" (Salt Lake City 1947, pp. 9-10, 12, 74, 81). 
Denne faktor kunne kun gøre det ansvar så meget større, 
som blev lagt på Maria og Josef. 

Når vi tænker på den stærke indflydelse, en mor har på 
et lille barns personlighed og indstilling, forstår vi det 
ansvar, som vor himmelske Fader gav Maria ved at betro 
hende opdragelsen af sin udvalgte og elskede Søn. Det 
krævede en passende optræning af Maria, både som en 
ånd i forudtilværelsen og som ung kvinde i dødeligheden. 
Uden hensyn til sin udvælgelse til opgaven i forudtilværel- 
sen, ville Maria ikke have været værdig til at føde Guds 
Søn og give ham et legeme af kød og blod, medmindre 
hun var ren og uskyldig i jordelivet. 
Og hvad så med Josef? Hvilken slags menneske ville 
Faderen vælge som mand til Maria og formynder for og 
jordisk ideal for Jesus? Skrifterne er ikke helt tavse herom, 
selvom de direkte omtaler er få. Da faderen skal belære om 
korrekte principper ved undervisning og eksempel samt 
være rådgiver, må vi gå ud fra, at vor himmelske Fader var 
omhyggelig i udvælgelsen af Josef. At Josef var åndeligt 
modtagelig og af et venligt sindelag vises i skrifterne. Han 
var værdig til at modtage guddommelig vejledning gennem 
engles administrering og gennem drømme (se Matt. 1 :20; 
2:13, 19, 23); Han ønskede ikke at „bringe skam over 
Maria" (Matt. 1:19). Desuden måtte man forvente, at Josef 
var af en vis moralsk standard, intellektuel og havde socia- 
le egenskaber, der kvalificerede ham til denne vigtige op- 
gave. 

Maria og Josef var omhyggelige med at adlyde alle de be- 
falinger, der var blevet givet dem. Moseloven krævede 
meget af dem, gerninger og ordinanser, inkluderende den 
regel, at drengebørn skulle omskæres, når de var otte dage 
gamle som et tegn på den pagt, som Herren indgik med 
Abraham. Desuden skulle moderen 40 dage efter fødslen 
(i tilfælde af, at det var en datter, 80 dage) yde et særligt 
offer — et lam eller to duer. 

Loven sagde også, at den førstefødte af hankøn skulle 
helliges Herren og præsenters for ham, ikke som et offer 



men til hans tjeneste (se 2. Mos. 13:1-2, 11-15). En anden 
bestemmelse var, at enhver mand ofte skulle tage til tem- 
plet for at bringe ofre og tilbede Herren (se 1. Mos. 12:5-7, 
11-14). 

Det nye Testamente antyder, at Josef og Maria gjorde alt 
dette. De fik Jesus omskåret, da han var otte dage gam- 
mel: „Da deres renselsdage i henhold til Mose lov var 
omme, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham 
for Herren" (Lukas 2:22). 

At Maria ofrede duer, i stedet for et lam, viser hendes 
dårlige økonomiske status og ringe kår. Og vi læser videre: 
„Hvert år ved påskehøjtiden drog hans forældre op til 
Jerusalem" (Lukas 2:41). Også dér får vi indtryk af den 
lydige og åndelige indstilling hos Jesu jordiske forældre 
og formyndere. 

Det var ved påskehøjtiden, at den retfærdige og hengivne 
Simeon traf Josef og Maria i templet. Denne mand vidste 
formedelst Helligåndens kraft, at barnet Jesus også var 
Kristus, og han sagde til Maria: 

„. . . Se, det barn er sat til fald og oprejsning for mange 
i Israel og til et tegn, som skal modsiges — ja, også din 
egen sjæl skal et sværd gennemtrænge! — så at mange 
hjerters tanker skal blive åbenbaret" (Lukas 2:34-35). 
Maria må ofte have tænkt over disse ords betydning, både 
før og efter at hun overværede fuldbyrdelsen af dem ved at 
se Jesus hænge på korset og et spyd virkelig gennem- 
trænge hans side. Men det skulle ikke altsammen opleves 
på en enkelt dag eller ved en enkelt begivenhed. Selv om 
hun var en særlig ånd, så beskyttede Faderen hende ikke 
mod smerter og dødelighedens naturlige konsekvenser. 
Maria kom til at lære vanskeligheder at kende, skuffelser 
og kamp, som altsammen er karakteristisk for jordelivet. 
På mange måder levede Josef og Maria i vanskelige tider. 
Juda var underkastet Rom, og de forskellige Herodes'er 
var hårde og onde monarker. Jøderne levede i apostasi og 
var tyngede af strenge forordninger og åndelig ugudelig- 
hed. De jødiske religiøse ledere på den tid er blevet karak- 
teriserede som „. . . den syndigere del af verden ... på 
grund af præstelist og synd" (2. Nephi 10:3, 5). 
Det var under disse forhold, at Maria, beskyttet og passet 
af Josef, fødte sin førstefødte og lagde ham i en krybbe. 
Dé upretentiøse forhold i denne lille familie, der blev vel- 
signet med den særlige hellighed i form af Jesusbarnet, 
stod i stærk kontrast til den åndeligt golde og udbrændte 
tilstand, som kendetegnede et folk, der blev ledet af stolte 
og pågående farisæere, luksuriøse saddukæere, eksklusi- 
ve rabbier og lærde skriftkloge, og overvundet af et 
hedensk kejserdømme. Esajas kendte til den kontrast og 
havde forudsagt, at Messias ville vokse op ,,. . . som et 
rodskud af udtørret jord" (Esajas 53:2). 
Vi ved kun lidt om Jesu liv derhjemme og hans barndom 
i det hele taget, men der er mange antydninger herom. Vi 
har allerede lagt mærke til, at Josef var håndværker, og 
vi ved , at Jesus oplærtes i samme arbejde (Se Markus 6 : 3). 
Atmosfæren i hjemmet var lydighed over for Herren, som 
loven forlangte det. Det var i hjemmet, at Jesus sandsyn- 
ligvis modtog sin første undervisning i Israels historie og 
om, hvordan hans folk tidligere var blevet befriet ved Her- 



9 



rens hænder. Her modtog han utvivlsomt også kundskab 
om de håb og forventninger om fremtiden, som fandt ud- 
tryk i skrifterne. Hans forældres forberedelser hver uge til 
at holde sabbaten, deres besøg i synagogen, deres over- 
holdelse af festdagene og deres forberedelser hvert år, når 
de skulle gøre sig klar til at tage til Jerusalem i påskehøj- 
tiden og deres samtaler derom, har altsammen være betyd- 
ningsfulde lektier for den unge Jesus. 
Vi ved ikke, hvor mange andre børn, der var i familien, 
men Det nye Testamente nævner fire drenge og taler om 
nogle søstre. De græske håndskrifter er her nyttige. Mat- 
tæus taler om „alle" (på græsk ,,pantai") hans søstre 
(Mattæus 13:56), hvorved der antydes, at der var flere end 
to. Det græske udtryk ,,Hai Adelphia" (søstrene) benyttes 
i håndskrifterne og antyder et flertal — hvilket vil sige tre 
eller flere søstre. Hvis optegnelserne havde i sinde at sige, 
at der kun var to søstre, er det sandsynligt, at ordet „pan- 
tai" ikke ville være blevet benyttet, men snarere ordet 
„amphoterai", der betyder „begge". 
Derfor er det rimeligt at antage, at Josefs og Marias hus- 
holdning omfattede mindst fem drenge (indbefattet Jesus) 
og mindst tre piger — otte børn — foruden forældrene. 
Der findes to teorier om disse andre børns identitet. Nogle 
påstår, at de var børn af Josef i et tidligere ægteskab og 
slet ikke børn af Maria. I dette tilfælde ville Jesus have 
været yngre end de og ikke have været nær beslægtet med 
dem. Det er en almindelig antagelse i vore dages kristne 
verden, og illustrationer af „den hellige familie" afbilder 
derfor almindeligvis Josef som meget ældre end Maria. 
Et andet synspunkt er, at de virkelig var børn af Josef og 
Maria og var halvbrødre og halvsøstre til Jesus, og at han 
var den ældste. Begge disse synspunkter har deres for- 
talere, og der findes i skrifterne antydninger, der kan støtte 
dem begge to. Imidlertid betegnes Jesus som Marias „før- 
stefødte" søn, hvilket antyder, at hun senere fødte andre 
børn (Se Lukas 2:7). En mere overbevisende grund til at 
tro, at de også er Marias børn er, at Josefs førstefødte 
søn med hans første hustru snarere ville være blevet arving 
til Davids trone end Jesus. 
Maria har måske levet mange år som enke. Den sidste 



omtale af Josef er i beretningen om Påsken i Jerusalem, da 
Jesus var 12 år gammel. Ved bryllupsfesten i Kana, da 
Jesus var omkring 30 år gammel, nævnes det udtrykkeligt, 
at Maria og Jesus var tilstede, men der siges ikke noget 
om Josef (se Johs. 2:1-10). Og endelig siges det i beret- 
ningen om korsfæstelsen, at Maria stod ved korset „sam- 
men med andre kvinder", men heller ikke her tales der 
noget om Josef. På dette tidspunkt overgav Jesus sin 
moder til sin elskede discipel, Johannes' omsorg (se Johs. 
19:26-27). Optegnelserne af disse begivenheder antyder, 
at Maria var blevet enke i tidsrummet mellem Jesu 12 års 
fødselsdag, og før han begyndte sin gerning (Se også Matt. 
12:46). 

Et apokryf isk skrift fortæller i meget dramatisk form om 
Josefs død og om, hvordan Maria og Jesus taler om det. 
Der er en særlig brod i tanken om, at Maria skulle være 
blevet enke med en børneflok, der alle var yngre end Jesus. 
Hvis denne antagelse er korrekt, han det være, at Jesus i 
en ung alder har stået over for det ansvar at skulle sørge 
for en moder, der var enke, og adskillige yngre søstre og 
brødre. Dette giver mening til de udtalelser i skrifterne, 
der siger, at Herren især er betænksom over for enker og 
er fader for de faderløse (se Salmernes Bog 68:5; 146:9; 
sammenlign med Jakob 1 :27). 

Vi tilbeder ikke Maria, men vi sætter hende meget højt. 
Hun hører til blandt de mest værdige og ædleste kvinder 
— den mest priviligerede af alle mødre. Og selvom Maria 
ikke er typisk, så er hun dog et eksempel for alle mødre. 
Hvis vi lytter efter, kan vi stadig høre ekkoet af engelens 
stemme: „Vær hilset, du benådede, Herren er med dig! Du 
velsignede blandt kvinder" (Lukas 1 :28). Vi kan også høre 
Marias eget udbrud: „. . . Min sjæl højlover Herren, og 
min ånd fryder sig over Gud, min frelser; thi han har set 
i nåde til sin ringe tjenerinde ... Se, herefter skal alle 
slægter prise mig salig" (Lukas 1 :45-48). 



Dr. Robert J. Matthews er amanuensis i oldskrifter ved 
Brig ham Young Univers i ty og tjener i kirkens Adult Corre- 
lation Committee. 



10 





Som ung gik jeg engang til det gamle primary-hospital for 
at give velsignelser til de syge børn. Da vi kom derind, 
lagde vi mærke til de strålende og hyggelige juledekora- 
tioner. Vi gik gennem korridorer med smilende, glade, små 
drenge og piger. Børnene syntes i stand til helt at glemme, 
at de havde ben eller arme i gips eller måske andre 
sygdomme, som ikke så let kunne helbredes, glade fordi 
det var Jul. 

Jeg gik hen til en lille dreng, der lå i sin seng. Han sagde: 
„Hvad hedder du?" Jeg fortalte ham det. 
Han spurgte: „Vil du give mig en velsignelse?" Vi gav ham 
en velsignelse, og idet vi skulle til at forlade ham, sagde 
han: „Mange tak for det." 

Vi var kun kommet nogle få skridt bort, da jeg hørte ham 
kalde: „Broder Monson?" Jeg vendte mig om. Han sagde: 
„Glædelig Jul!" Og et stort smil lyste op i hans ansigt. 
Den dreng var fuld af den ånd, der gør at der er noget 
særligt ved Julen. 

Ånden ved julehøjtiden er noget, jeg ville ønske, ethvert 
ungt menneske ville have i sit hjerte og i hele sin tilværelse 
— ikke bare på denne tid af året men hele året rundt. Når 
vi bevarer denne særlige julestemning, bevarer vi Kristi 
ånd, fordi denne juelstemning er Kristi ånd. 
En, som virkelig vidste noget om ånden i julehøjtiden, 
skrev dette : 



„Jeg er julens ånd. Jeg kommer til den fattiges rønne 
og får børn med blege ansigter til at spærre øjnene op i 
sød forundring. Jeg får gnieren til at løsne den hånd, der 
knuger om rigdommen, og på den måde maler jeg en lys 
plet på hans sjæl. 

Jeg får de gamle til at mindes deres ungdom og til at le 
på den' gode, gammeldags manér. Jeg bringer spænding 
ind i barndom og kaster lys over drømme, spundet af 
mystik. 

Jeg får folk til ivrigt at gå op ad mange trapper med 
fyldte kurve som gave til andre og efterladende indtryk 
af forbavselse over verdens godhed. 
Jeg får den fortabte til at standse op i sin tøjlesløse fær- 
den og til de bekymrede sende kærlige hilsener, der ud- 
løser glædestårer og udglatter sorgens rynker i deres 
ansigter. 

Jeg trænger ind i mørke fængselsceller og får mænd med 
hærgede ansigter til at huske det, som måske engang har 
været, og peger hen mod bedre tider, der endnu kan 
komme. 

Jeg går ind på de stille hospitalsgange, hvor læber, der er 
for svage til at tale, blot skælver i tavs, veltalende taknem- 
melighed. 



O 

Anden i julehøjtiden 



AF ÆLDSTE THOMAS S. MONSON 
af De tolv apostles Råd 






IV;,:;;; 



h 



• 




i 11 



W* 



p^ «*»- 



11 



På tusind måder får jeg denne gamle, trætte verden til at 
se op i Guds ansigt og nogle få øjeblikke glemme alt 
det, der er småt og forvrænget. For ser I, jeg er ånden 
i julehøjtiden." (Ukendt forfatter) 

Det er den ånd, som jeg beder om, at vi må have, for når 
vi har den julens ånd hos os, husker vi på Kristus, hvis 
fødsel vi fejrer på denne tid af året. Vi husker på denne 
første juledag — en juledag, som var blevet profeteret af 
de gamle profeter. Husk sammen med mig på disse ord 
af Esajas: 

,,Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og 
hun kalder ham Immanuel" (Esajas 7:14). 
Og påny erklærede Esajas: 

„Thi et barn er født os ... og hans navn skal være . . . 
fredsfyrste" (Esajas 9:6). 
I Amerika sagde profeten : 

„Thi se, den tid kommer og er ikke langt borte, da Herren, 
den almægtige . . . skal bo i et jordisk hylster . . . 
... Og se, han skal lide fristelser og legemlige smerter . . . 
Og han skal kaldes Jesus Kristus, Gud Søn" (Mosiah 
3:5, 7-8). 

Og så kom den nætternes nat, da hyrderne vogtede på mar- 
ken, og Herrens engle viste sig for dem og sagde: 
„Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som 
skæl være for hele folket . . . 

Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er 
Kristus, Herren! (Lukas 2:10-11). 

Hyrderne skyndte sig til krybben for at hylde Kristus, 
Herren. 

Vismænd kom østfra til Jerusalem og sagde: 
„Hvor er jødernes nyfødte konge? Thi vi har set hans stjer- 
ne i østen og er kommet for at tilbede ham. 
Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde. 

Og de gik ind i huset og så barnet med dets moder, Maria; 
da faldt de ned og tilbad det, og de lukkede op for deres 
skatte og bragte det gaver: guld, røgelse og myrra." 
(Mattæus 2:2, 10-11, fremhævelser tilføjet.) 
Siden dengang har gavegivningens ånd været at finde hos 
enhver kristen, når han højtideligholder julen. Jeg gad 
vide, om vi ikke hver især ville have gavn af i dag at spørge 
os selv, hvilken gave Gud ville ønske sig af os, eller som 
vi kunne give andre på denne dejlige tid af året? 
Må jeg selv besvare det spørgsmål og i al oprigtighed for- 
tælle jer, at vores himmelske Fader ønsker, at hver eneste 
af hans børn ville give ham en lydighedens gave, så at 
alle virkelig vil elske Herren vor Gud af hele vort hjerte, sind 
og styrke. Og jeg er også sikker på, at han vil forvente af 
os, at vi elsker vores næste som os selv. 
Hvis Herren var her idag, ville jeg ikke blive forbavset, om 
han ville instruere os i gavmildt at give af os selv ikke 
være selviske eller grådige eller trættekære eller krakilske, 
idet vi burde erindre os hans ord, som de findes i 2. Nephi, 
hvor han siger: 

„Og der skal ikke være nogen strid iblandt jer . . . 
„Thi sandelig, sandelig siger jeg jer . . . trættekær ånd 
er ikke af mig, men af djævelen, som . . . opægger men- 
neskenes hjerter til at trættes i vrede med hinanden. 



Se, det er ikke min lære at opægge menneskenes hjerter 
til vrede mod hinanden, men det er min lære, at sådanne 
ting må afskaffes" (3. Nephi 11 : 28-30). 
Jeg bønfalder jer om at løsrive jer fra enhver stridigheds- 
ånd, enhver ånd, hvori vi kappes med hinanden om det 
overflødige i livet, men at vi snarere kan samarbejde med 
vore søstre for at opnå frugterne af Jesu Kristi evangelium. 
Jeg håber, at vi i denne julehøjtid ikke vil glemme den 
taknemmelighed, som bør være i vore hjerter, og som læn- 
ges efter at finde udtryk. Jeg håber, at ingen af os vil 
glemme sin moder eller sin fader, men at tværtimod hver 
og en af os vil ære vores far og vores mor. Hvilken bedre 
julegave kunne de få end at vide, at en søn eller datter 
ærer dem ved at ære Gud og efterleve hans befalinger? 
Engang kom i Corpus Christi i staten Texas i Amerika en 
stolt fader til mig og gav mig et brev fra sin søn, der arbej- 
dede som missionær i Australien. Jeg vil gerne dele ind- 
trykket af dette brev med jer. Det kan måske tjene som 
mønster for jer, hvorved I kan udtrykke taknemmelighed 
over for jeres forældre som en særlig og evigtvarende 
julegave i år. Det hedder i brevet: 
„Kære mor og far, 

Jeg vil gerne fra mit hjertes dyb takke jer for alt det vidun- 
derlige, som I har gjort for mig. Må jeg takke jer for at 
lytte til det budskab, som ældsterne kom med til jer, da 
de ringede på jeres dør, og takke jer for den måde, hvorpå 
I tog imod evangeliet og gjorde det til et mønster, hvor- 
efter i formede jeres og jeres børns tilværelse. Jeg elsker 
jer begge to overmåde meget. 

Tak for den måde at leve på, som I lærte mig. For den 
kærlighed, som I viste på så mange måder. Tak for at 
have ledet mig ind på de rigtige stier, for at have vist 
mig i stedet for at tvinge mig. Jeg er taknemmelig for jeres 
dejlige vidnesbyrd og for den ledende kærlighed, hvormed 
I har hjulpet mig til at opnå mit eget. Jeg ved, at evange- 
liet er sandt. Mine få erfaringer her har styrket mit vid- 
nesbyrd. Jeg beder, at jeg må leve op til jeres forventnin- 
ger, og med Guds hjælp vil jeg gøre det. 
Tak igen, mor og far. 
Med kærlig hilsen jeres søn, David." 
Hvilket finere udtryk kunne en dreng give sin kærlighed til 
sine forældre end denne taknemmelighedsgave? 
Jeg håber at I, udover den taknemmelighedsgave, som I 
giver jeres forældre, vil dele den samme gave med andre, 
som I holder af — jeres brødre, jeres søstre, jeres slægt- 
ninge, jeres venner, dem som I kommer sammen med og 
arbejder sammen med. Det kan gavne dem, hvis I vil give 
af jer selv for at hjælpe dem til at se sandheden og at 
undgå hverdagens dødbringende fælder. Måske vil det 
blive netop jer, der kan anslå den gnist i andres tilværelse, 
der gør dem istand til at øjne deres muligheder i stedet 
for at stirre sig blinde på hverdagens problemer. 
At give af sig selv er altid vigtigt. Der er hjerter at glæde 
og der er tilværelser at opmuntre, og der er velsignelser 
at give vore medmennesker. Betydningen af julehøjtidens 
ånd afspejles i disse ord af Mesteren: 
„Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, 
har I gjort imod mig" (Matt. 25:40). 



12 




En profet 
højtideligholder 



Lettice Rushton, . . . ledsaget af sine 
tre sønner, deres hustruer og hendes 
to døtre og deres mænd, sammen 
med adskillige af hendes naboer, 
sang en julesalme for os. Det var en 
glædelig overraskelse, som gik mig 
lige til hjertet. Hele min familie og alle 
de logerende stod op for at høre denne 
.serenade'; jeg følte mig kaldet til at 
takke min himmelske Fader for deres 
besøg, og jeg velsignede dem i Her- 
rens navn. De besøgte også min bro- 
der Hyrum, som blev vækket af sin 
søvn. 

Ved to-tiden om eftermiddagen satte 
omkring halvtreds par sig ved mit 
bord. 

Et stort selskab spiste aftensmad i mit 
hjem og tilbragte aftenen med musik, 
dans, osv. på særdeles fornøjelig og 
venlig manér." 



To dage før juledag 1805 fødtes 
ten Vermont i USA som søn af Joseph 
og Lucy Smith. Han var tredie søn af 
en kærlig og loyal familie. Til trods 
for store prøvelser og megen sorg var 
de glade for at være sammen og havde 
i fællesskab mange glade oplevelser. 
Da Joseph giftede sig og dannede sit 
eget hjem, rakte hans kærlighed ikke 
blot ud til hans egen familie, men til 
alle og enhver. Han levede altid for 
andre og sagde engang: „Venskab 
er et af grundprincipperne i , mormo- 
nismen'." 

Profeten Joseph var glad for sine 
venner og altid lykkelig ved at have 
dem hos sig i sit hjem. I sin dagbog 
nævner han en særlig lykkelig jul i 
1843: 

,,l morges, ved et-tiden, blev jeg 
vækket ved at en engelsk søster, 




13 




Den 9. december i år er det 126 år, 
siden den første søndagsskole blev 
afholdt i Saltsødalen. Det var i 1849. 
Siden den dag, da omkring tredive 
drenge og piger kom til Richard 
Ballantynes hjem til søndagsskole, 
har mange tusinder af sidste dages 
hellige rundt omkring i verden lært 
meget af deres søndagsskolelærere 
om evangeliet og den kærlighed, som 
Jesus nærer for os allesammen. 




Klippebjergenes søndagsskole 



Søndagsskoleværelset var 7 x 6 meter 
stort og havde pudsede vægge ind- 
vendig og murstensvægge udvendig, 
bræddegulv og tag af bjælker og 
brædder, dækket af et flere centi- 
metertykt lag ler. Værelset blev oplyst 
af to vinduer fortil og et vindue og en 
dør på sydsiden. Varme kom fra et 
stort ildsted, og der var to bænke, 
lavet af rå planker. 

Søster Ballantyne valgte musikken 
til søndagsskolen, kom med forslag til 
lektier og hjalp til med at give 
værelset et hyggeligt og indbydende 
udseende. 

Udenfor plantede Richard popler, der 
kunne give skygge, og smukke buske 
og slyngplanter op ad murene. Han 
lavede også et stakit rundt om huset. 
Da vinteren nærmede sig, var huset 
færdigt, og den skæggede skotte ind- 
bød børnene i nabolaget til at komme 
til søndagsskole i sit nye hjem. 
Klokken otte søndag morgen den 9. 
december 1849 stampede omkring 
tredive børn i alderen mellem otte 
og tretten år sneen af støvlerne og 
samledes i søndagsskolen, hvor en 
varm ild og Richard Ballantyne bød 
dem velkommen. Med strålende øjne 
kaldte han klassen til ro. Efter en sang 
opsendte han en oprigtig bøn og ind- 



viede værelset til undervisning af 
børnene om Jesu Kristi evangelium. 
En haglstorm havde slået Richard 
Ballantynes første afgrøde af hvede 
ned, og kun nogle få dyrebare strå 
kunne nu forventes at give høst til 
efteråret. Han og hans kone Huldah 
og deres baby var kommet for sent på 
året til dalen til at kunne så og plan- 
te meget, så derfor var de helt afhæn- 
gige af dette års hvedehøst til at klare 
sig gennem vinteren. 
Midt i disse skuffelser fik Richard en 
usædvanlig inspiration. Hans tanker 
gik tilbage til Skotland, hans fædre- 
land, hvor han blev omvendt til kirken. 
Han tænkte på de snavsede, støjende 
børn, som om søndagen legede i ga- 
derne i den lille landsby Fawns. 
Richard havde dér oprettet en lille 
søndagsskole for disse drenge og 
piger og havde lært dem om Jesus. 
Og nu, i det nye land, et ørkenområde, 
som havde været så vanskeligt at 
opdyrke, tænkte Richard på pioner- 
børnene. Han holdt meget af evange- 
liet, og han elskede at undervise børn. 
Med sine egne ord udtrykte Richard 
Ballantyne sine følelser på denne 
måde: 

„Jeg følte, at evangeliet var for koste- 
ligt for mig selv, til at jeg kunne holde 



det tilbage fra børnene; de burde 
have lejlighed til at få undervisning i 
evangeliet, og det var hovedformålet: 
at belære dem om evangeliet." 
Richard sagde til sin biskop, at han 
havde lyst til at påbegynde en søn- 
dagsskole. Biskoppen og kirkens 
generalautoriteter opmuntrede ham 
allesammen hertil. Med alt, hvad de 
ejede, læsset på to vogne, flyttede 
Richard og hans familie ud af „Det 
gamle Fort" til en byggegrund én blok 
vest og tre blokke syd for det plan- 
lagte Salt Lake Tempel. De byggede et 
enkelt rum, der skulle bruges som 
„sommerkøkken", og selv boede de i 
en overdækket vogn. Den anden vogn 
brugte de til oplagring. 
Al den tid, han ikke behøvede til at 
tjene til mad og tøj til sin familie, 
brugte Richard til at arbejde på en til- 
bygning til det lille et-værelses hus, 
en tilbygning, der kunne bruges som 
mødesal. Han rejste til Millcreek 
Canyon, fældede træer og slæbte 
stammer til en savmølle, hvor de blev 
lavet til tømmer. Fra et stenbrud i 
Red Butte Canyon hentede han sand- 
sten til fundament og sokkel. Soltør- 
rede mursten til vægge købte han i et 
teglbrænderi vest for byen. 



14 




an%m fra %ral 



Kirkens orgel var gået i stykker! Der var kun et par dage 
til jul, og alle spekulerede på, hvad man kunne bruge i 
stedet for orglet, så der kunne være musik til gudstjene- 
sten juleaften. 

Den lille østrigske landsby Oberdorf var dækket af et tykt 
lag sne. Vinterstjernerne skinnede klart i den kolde luft, da 
fader Joseph Mohr pløjede sig gennem sneen i skoven for 
at besøge en brændehuggers kone, som netop havde født. 
Det var sent, da han ankom til sit bestemmelsessted. Ved 
skæret fra ildstedet så han den nybagte moder bøje sig 
over sit lille barn. Det mindede den unge præst om Maria 
og hendes baby, der blev født i en stald i Betlehem. 
På vej tilbage til landsbyen gennem det stille, hvide vinter- 
landskab begyndte ordene at tage form i fader Mohrs 
tanker: „Stille nat, hellige nat . . ." Og endnu efter at 
han var kommet hjem, fortsatte ordene at strømme gennem 
hans sind. Det var næsten daggry, før han havde sat dem 
sammen, skrevet dem ned og var gået i seng. 
Tidligt næste morgen bestemte han sig til at få musik sat 
til teksten. Han havde en meget god ven ved navn Franz 
Gruber, som var lærer og også spillede orgel i kirken. Han 



skyndte sig hen til denne mand med sit digt i lommen. 
Og Franz skrev en melodi til sin vens tekst; den skulle 
synges to-stemmigt, akkompagneret af en enkelt guitar. 
Ved gudstjenesten i det snedækte Obemdorf den juleaften 
i 1818, spillede Franz guitaren, og han og fader Mohr sang 
for første gang offentligt salmen „Stille nat", en sang, som 
siden er blevet kendt og elsket af børn overalt i verden. 
Først kaldet „Tyroler-sangen" blev den introduceret for 
verden af fire børn — to søstre og to brødre — , som 
rejste til Leipzig og sang den så smukt, at musikdirektøren 
i kongeriget Saxen bad dem synge den ved en koncert. 
1 1850 sang Kejserrigets Kirkekor i Berlin sangen for kong 
Frederik William IV, som blev så glad for den, at han bad 
om at måtte træffe dens digter og komponist. Men på det 
tidspunkt var fader Mohr død. Franz Gruber blev imidlertid 
hyldet for sin musik. Hans guitar hænger nu i bymyseet i 
byen Hallbein. 

Igen denne jul vil børn, et hundrede og syvoghalvtreds år 
senere, til minde om barnet i Betlehem, overalt i verden 
synge den dejlige og elskede „Stille nat", som to venner 
i den østrigske landsby Oberndorf skænkede verden. 




15 












V> 




INDHOLDSFORTEGNELSE 



DEW 




STJERNE 



1975 



Abrahams eksempel. 

Spencer W. Kimball December 1 

Andersen, H. C: Hvad fatter gør er altid 

det rigtige Januar 26 

Anderson, Joseph: Spørgsmål og svar Juni 8 

Anderson, Joseph: Kristi vidnesbyrd . . Juli 43 

Arbejdet for dem, der venter. 

Hoyt Palmer Januar 36 

Asay, Dawn: Brummefrø synger bas . . Februar 23 

Ashton, Wendell J.: Ulvehyl August 29 

At forsvare sin tro. Theodore M. Burton August 12 

At kende Gud. Howard W. Hunter Maj 43 

At kende Kristus. George W. Pace Marts 9 

Avant, Garry: Ingen spildt tid i et 

travlt liv November 30 



B 



Bangerter, William Grant: De men- 
nesker, som påvirker os 

Bare en ældste. Bruce R. McConkie 



December 26 
Juni 1 



Bare for sjov 

Nov. 19, okt. 13, sept. 32, aug. 27, 

juli 21, juni 17, Januar 19 

Bastian, Larry: Hvad bør I som forældre 
eiler ungdomsledere vide om musik- 
ken af idag Marts 19 

Bedstefars testamente. Evely Witter . . Maj 15 

Beecher, Maureen Ursenbach: Lær din 
arv at kende: „De slår os ihjel!" Marts 6 

Benson, Ezra Taft: Fortvivl ikke August 43 

Benson, Ezra Taft: 
Stockholm konferencen April 41 

Benson, Ezra Taft: 
Stockholm konferencen April 76 

Beseglet for evigt. Mark E. Petersen . . Juni 15 

Blomster. Maria Schilling Januar 30 

Bloxham, Brenda: Mormonoptegnelser Januar 19 

Brandt, Erwardt J.: 
Hverdagslivet i Palæstina September 11 

Brev fra redaktionen September 28 

Brockbank, Bernard P.: 
Stockholm konferencen April 24 

Brown, Victor L.: Er det ikke en god 
sags tjeneste Juli 35 

Brummefrø synger bas. Dawn Asay . . Februar 23 



Brødre i tykt og tyndt. 
Colleen Henrichsen August 14 

Buchanan, Golden R.: 

Jeg var vidne til martyriet Februar 23 

Burton, Alma P.: Spørsmål og svar August 9 

Burton, Theodore M.: At forsvare sin tro August 12 

Burton, Theodore M.: 
Profeten Elias' magt Januar 38 



Dunn, Loren C: Vore dyrebare børn . . Maj 
Durham, G. Homer: Spørgsmål og svar Juni 



35 
8 



C 

Cheesman, Paul R.: Opdagelse — Et nyt 
syn på transatlantiske rejser Juli 6 

Christensen, Don L: 
Stockholm konferencen April 20 

Clavijo, Fabio: Min historie Januar 34 

Coleman, Cary J.: Far, kommer du og 
snakker med mig? Marts 44 

Covey, John: Spørgsmål og svar Februar 29 

Cowley, Matthew: Usædvanlige 
historier fra vore apostles liv Januar 31 

Cracraft, Richard H.: Kast dit brød på 
vandet Maj 29 

D 

Da ingen som dem Oktober 16 

Dahlo, Harald P.: 
Stockholm konferencen April 32 

De mennesker, som påvirker os. 
William Grant Bangerter December 26 

De sydamerikanske generalkonferencer September 23 

Den Helligånds gave Maj 21 

Der er et formål med livet. 

Spencer W. Kimball August 2 

Det er svært at være anderledes. 
Helena Hannonen August 17 

Det ny Testamentes verden September 5 

Din forberedelse til din mission. 
A. Theodore Tuttle Maj 32 

„Din tjener hører". S. Dilworth Young Juli 30 

Drenge har brug for mænd. 
Marion D. Hanks Januar 40 

2 



E 

Eberhard, Ernest: Hvordan man deler 
evangeliet med andre Februar 8 

En junonia til Mark. Carolyn Gloeckner Maj 24 

En by, der ligger på et bjerg. 
Gordon B. Hinckley Juni 29 

En kronologi over Kristi liv September 20 

En profet højtideligholder December 13 

En tempeltegning Januar 10 

Er det ikke en god sags tjeneste. 
Victor L. Brown Juli 35 

Et interview med ældste Loren C. Dunn 
fra De halvfjerds' første Råd Februar 5 

Et spørgsmål om handlefrihed. 
Robert D. Hales December 27 



F 

Far, kommer du og snakker med mig? 
Cary J. Coleman Marts 44 

Fasteloven historisk set. 
Henry D. Taylor Maj 30 

Fasteloven. Sterling E. Sill Maj 16 

Faust, James E.: 
Stockholm konferencen April 68 

Featherstone, Vaughn J.: 
Stockholm konferencen April 44 

Featherstone, Vaughn J.: 
Stockholm konferencen April 80 

Filippinerne, samarbejdets øer November 28 

Forankret i vidnesbyrd. 
Joseph B. Wirthlin December 29 

Forflyttet til Carltonville. 
Mark A. Simpkins Oktober 12 

Forfølgelse. Thomas J. Griffiths August 7 

Formosa, stejle tinder og klippefast tro November 13 

Forsoningen — moderne profeter 
bærer vidnesbyrd Marts 2 

Fortvivl ikke. Ezra Taft Benson Februar 42 



Fra ven til ven: Et princip med et løfte. 
Marion D. Hanks Oktober 

Fra ven til ven. A. Th. Tuttle, Spencer 
W. Kimball, Franklin D. Richards, 
Delbert L Stapley Juli 

Fredens velsignelser. 
Franklin D. Richards Juli 

Frederiksen, Henning K.: 
Stockholm konferencen April 

Fyans, J.Thomas: 
Stockholm konferencen April 

Fyans, J. Thomas: Lad os gøre konfe- 
rencerne til vendepunktet i vort liv . . Juni 



G 

Galt, Gay: Mormonoptegnelser— En 
kvinde, et sengetæppe og en 
fødselsdag Oktober 

Gloeckner, Carolyn: En junonia til Mark Maj 

G reen, Doyle L. : Temaramas største dag Februar 

Griffiths, Thomas J.: Forfølgelse August 

Griffiths, Thomas J.: 

Jimmy Drew, skorstensfejer Oktober 

Græsk-romersk indflydelse i det hellige 
land. T. Edgar Lyon September 

Gud lader sig ikke spotte. 
Spencer W. Kimball Februar 



H 

Haikonen, Olga: 
Stockholm konferencen April 

Hales, Robert D.: 
Et spørgsmål om handlefrihed December 

Han udmålte jorden. John Hudson Tiner Oktober 

Hanks, Marion D.: 
Drenge har brug for mænd Januar 

Hanks, Marion D.: Fra ven til ven: 
Et princip med et løfte Oktober 

Hannonen, Helena: Det er svært at 
være anderledes August 

Havets strømninger og familiens 
indflydelse. Spencer W. Kimball Juli 



14 

25 
38 
9 
22 
32 



4 
24 
21 

7 

10 

8 

30 



49 

27 
18 

40 

14 

17 



Heidenreich, John F.: Jesus: Hvem 
er dog han? Oktober 6 

Henrichsen, Colleen: 
Brødre i tykt og tyndt August 14 

Herrens befalinger er til velsignelse for 
os. Hartmann Rector, jr August 19 

Hiller, Larry: Rapport fra 
områdekonferencerne November 3 

Hinckley, Gordon B.: 
En by, der ligger på et bjerg Juni 29 

Hinckley, Gordon B.: 
Hvorfor disse templer Januar 7 

Historier fra generalautoriteterne. 
S. Dilworth Young Maj 18 

Hjælpeforeningen: En samtale med 
Belle S. Spafford Marts 15 

Hemes.AsmundH.: Min bedstefars mod August 18 

Hong Kong, orientens perle November 9 

Hultsch, Margaret Knights: 
Stjernefesten Juli 26 

Hunter, Howard W.: At kende Gud Maj 43 

Hunter, Howard W.: 
Stockholm konferencen April 15 

Hunter, Howard W.: 
Stockholm konferencen April 30 

Hvad bør I som forældre eller 
ungdomsledere vide om musikken 
af idag. Larry Bastian Marts 19 

Hvad fatter gør er altid det rigtige. 
H. C. Andersen Januar 26 

Hvad sker der efter døden? 
LeGrand Richards Juni 26 

Hvem meget er givet. Boyd K. Packer Maj 1 

Hverdagslivet i Palæstina. 
Edward J. Brandt September 11 

Hvordan man deler evangeliet med 
andre. Ernest Eberhard Februar 8 

Hvordan opstår musik? 
Neal A. Maxwell Maj 41 

Hvorfor disse templer? 

Gordon B. Hinckley Januar 7 

Hvorfor ikke nu? Neal A. Maxwell Maj 41 

Hvorfor kalder I mig Herre, Herre, 
og gør ikke som jeg siger. 
Spencer W. Kimball August 32 



3 



Hvorfor strejfer min søn om i aften. 
N. Eldon Tanner Februar 35 

Hvorledes mennesker frelses. 
Marion G. Romney Februar 39 

Hænder. Ruth Ann Boyer Randall Februar 4 



I 



Ingen spildt tid i et travlt liv. 
Gerry Avant 



November 30 



J 

Japan, evangeliets lys i solopgangens 
land November 21 

Jeg var vidne til martyriet. 
Golden R. Buchanan Februar 45 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Helliges templer Januar 12 

Jesus: Hvem er dog han? 
John F. Heidenreich Oktober 6 

Jesus som det store eksempel. 
Spencer W. Kimball Marts 2 

Jimmy Drew, skorstensfejer. 
Thomas J. Griffiths Oktober 10 

Johnson, Reid H.: 
Stockholm konferencen April 70 

Jonas. John A. Tvedtnes Maj 20 

Julebudskab til kirkens børn 
overalt i verden December 16 



K 

Kast dit brød på vandet. 
Richard H. Cracraft Maj 29 

Kimball, Spencer W.: 
Abrahams eksempel December 1 

Kimball, Spencer W.: 
Der er et formål med livet August 2 

Kimball, Spencer W.: 
Fra ven til ven Juli 25 

Kimball, Spencer W.: 
Gud lader sig ikke spotte Februar 30 

4 



Kimball, Spencer W.: 
Havets strømninger og familiens 
indflydelse Juli 2 

Kimball, Spencer W.: 
Hvorfor kalder I mig Herre, Herre, 
og gør ikke som jeg siger August 32 

Kimball, Spencer W.: 
Jesus som det store eksempel Marts 2 

Kimball, Spencer W.: 
Om at bære præstedømmet værdigt Oktober 21 

Kimball, Spencer W.: 
Råb omvendelse til dette folk November 1 

Kimball, Spencer W.: 
Sagen er retfærdig og ophøjet Februar 1 

Kimball, Spencer W.: 
Som David og Goliat Marts 29 

Kimball, Spencer W.: 
Stockholm konferencen April 26 

Kimball, SpencerW.: 
Stockholm konferencen April 34 

Kimball, SpencerW.: 
Stockholm konferencen April 53 

Kimball, Spencer W.: 
Stockholm konferencen April 61 

Kimball, SpencerW.: 
Stockholm konferencen April 85 

Kimball, SpencerW.: 
Templerne og det evige ægteskab . . Januar 2 

Kirken i det sydlige Sydamerika Juni 10 

Klippebjergenes søndagsskole December 14 

Komatsu, Adney Y.: 
Min mor fik en bedre søn November 18 

Komatsu, Adney Y.: 
Min mor fik en bedre søn December 30 

Korea, orientens fugl føniks November 25 

Kristi vidnesbyrd. Joseph Anderson . . Juli 34 

Kristus i Amerika. N. Eldon Tanner August 37 



Lad os gøre konferencerne til vende- 
punktet i vort liv. J. Thomas Fyans 



Juni 



Lebon, Christiane: Mormonoptegnelser Januar 



29 
19 



Leon, Dorothy: 
Natten da verden stod stille Juni 20 

Leon, Dorothy: 
Tungen er hjertes pen Maj 22 

Lehmann, Polly: Tomiskos magiske 
kæledyr Juli 22 

Ludlow, Victor L.: Spørgsmål og svar . . August 9 

Lykketræet. Eva G. de Pimienta August 24 

Lykketræet. Eva G. de Pimienta September 29 

Lyon, T. Edgar: Græsk-romersk 
indflydelse i det hellige land September 8 

Lær din arv at kende: „De slår os ihjel!". 
Maureen Ursenbach Beecher Marts 6 

Løven og rabbien Juni 20 



M 

Mackenna, Irma de: Mormonoptegnel- 
ser-Mormons Bog lærte mig at læse Juli 13 

Makinen, Fritz: Stockholm konferencen April 72 

Maria og Joseph. Robert J. Metthews . . December 7 

Marias omvendelse. Mildred J. Winner Februar 26 

Matthews, Robert J.: Maria og Joseph December 7 

Matthews, Robert J.: 

Ransagning af skrifterne Maj 6 

Matuauto, Sipuao: Mormonoptegnelser Januar 19 

Maxwell, Neal A.: Hvorfor ikke nu? Maj 41 

Maxwell, Neal A.: 

Stockholm konferencen April 7 

McConkie, Bruce R.: Bare en ældste . . Juni 1 

McConkie, Bruce R.: 

Stockholm konferencen April 55 

McConkie, Bruce R.: 

Stockholm konferencen April 73 

McConkie, Bruce R.: 

Ti nøgler til forståelse af Esajas Juli 14 

McConkie, Bruce R.: 

Vær tapre i kampen for troen Maj 38 

Merrill, Roger og Rebecca: 

Det kan forældre lære i templet Maj 11 

Meservy, Keith H.: Spørgsmål og svar August 9 

Min bedstefars mod. Asmund H. Hernes August 18 

Min historie. Fabio Clavijo Januar 34 



Min mor fik en bedre søn. 
Adney Y. Komatsu November 18 

Min mor fik en bedre søn. 
Adney Y. Komatsu December 30 

Mit vidnesbyrd om Jesus Kristus. 
Marion G. Romney September 1 

Monson, Thomas S.: 
Ånden i julehøjtiden December 11 

Moore, Joan Andre: 
Hvordan opstår musik Juni 22 

Mor til missionærer December 24 

Mormonismens rødder. 
Hartmann Rector, jr August 46 

Mormonoptegnelser — En kvinde, et 
sengetæppe og en fødselsdag. 
Gay Galt Oktober 4 

Mormonoptegnelser — Brenda Bloxham. 
Christiane Lebon, Sipuao Matuauto, 
Bo G. Wennerlund Januar 19 

Mormonoptegnelser — 
Joyce Backstrom, Gary J. Coleman, 
Henk Chardon December 21 

Mormonoptegnelser — 
Mormons Bog lærte mig at læse. 
Irma de Mackenna Juli 13 

Mormons Bog er Guds ord. 
Ezra Taft Benson August 43 

Muhonen, Ritva Marja — Liisa: 
Stockholm konferencen April 33 



N 



Nadveren 

Natten da verden stod stille. 
Dorothy Leon 



Juni 18 

December 18 



Om at bære præstedømmet værdigt. 
Spencer W. Kimball 



Omvend jer eller forgå. 
Marion G. Romney 

Opdagelse — Et nyt syn på transatlan- 
tiske rejser. Paul R. Cheesman . . 



Oktober 


21 


Oktober 


1 


Juli 


6 




5 



p 

Pace. George W.: At kende Kristus Marts 9 

Packer, Boyd K.: Hvem meget er givet Maj 1 

Packer, Boyd K.: 
Stockholm konferencen April 11 

Packer, Boyd K.: 
Stockholm konferencen April 50 

Palmer, Hoyt: Arbejdet for dem, 
der venter Januar 36 

Pedersen, Georg Dagfin: 
Stockholm konferencen April 82 

Petersen, Mark E.: Beseglet for evigt . . Juni 15 

Peterson, Dean A.: 
Stockholm konferencen April 10 

Peterson, H. Burke: Som et sømærke 
på en bakketop Marts 41 

Pimienta, Eva G. de: Lykketræet August 24 

Pimienta, Eva G. de: Lykketræet September 29 

Pinegar, Rex D.: Vi må fortsætte i 
retfærdighed Juli 40 

Profeten Elias' magt. Theodore M Januar 38 

Profeterne og missionærarbejde Februar 14 



R 

Randall, Ruth Ann Boyer: Hænder Februar 4 

Ransagning af skrifterne. 
Robert J. Matthews Maj 6 

Rapport fra områdekonferencerne. 
Larry Hiller November 3 

Rasmussen, Ellis T.: 
Spørgsmål og svar Juli 49 

Rasmussen, Orla: 
Stockholm konferencen April 48 

Rector, Hartmann jr.: Herrens befalin- 
ger er til velsignelse for os August 19 

Rector, Hartmann jr.: 
Mormonismens rødder August 46 

Retskaffenhed. Marion G. Romney Marts 38 

Richards, Franklin D.: Fra ven til ven . . Juli 25 

Richards, Franklin D.: 
Fredens velsignelser Juli 38 

6 



Richards, LeGrand: 

Hvad sker der efter døden? Juni 26 

Romney, Marion G.: 
Hvorledes mennesker frelses Februar 39 

Romney, Marion G.: 
Mit vidnesbyrd om Jesus Kristus . . September 1 

Romney, Marion G.: 
Omvend jer eller forgå Oktober 1 

Romney, Marion G.: Retskaffenhed . . Marts 38 

Romney, Marion G.: Tanker ved påske August 40 

Romney, Marion G.: 
Vi trænger til modige mænd Oktober 28 

Robinson, Phileon B. jr.: 
Stockholm konferencen April 84 

Råb omvendelse til dette folk. 
Spencer W. Kimball November 1 



S 

Sabbaten: Sterling E. Sill August 21 

Saligprisningerne. O. Leslie Stone Juli 33 

Samspil mellem evangelierne September 13 

Sagen er retfærdig og ophøjet. 

Spencer W. Kimball Februar 1 

Sandfærdige historier fra Fijiøerne . . Maj 27 

Sangen fra Tyrol December 15 

Schilling, Maria: Blomster Januar 30 

Sill, Sterling E.: Fasteloven Maj 16 

Sill, Sterling E.: Sabbaten August 21 

Simpkins, Mark A.: 

Forflyttet til Carltonvil le Oktober 12 

Smith, Eldred G.: Tre dage i graven . . Januar 44 

Smith, G.: Tøv ikke! Juni 35 

Som et sømærke på en bakketop. 

H. Burke Peterson Marts 41 

Som David og Goliat. 

Spencer W. Kimball Marts 29 

Spørgsmål og svar. John Covey Februar 29 

Spørgsmål og svar. 

J. Anderson, G. Homer Durham Juni 8 

Spørgsmål og svar. Ellis T. Rasmussen Juli 49 

Spørgsmål og svar. Victor L. Ludlow 

Keith H. Meservy, Alma P. Burton . . August 9 



Stapley, Delbert L: Fra ven til ven Juli 25 

Statistisk årsrapport 1974 Oktober 9 

Stjernefesten. Margarat Knights Hultsch Juli 26 

Stone. O. Leslie: Saligprisningerne Juli 33 

Stone. O. Leslie: Vær ærlig August 22 

Strålende mure. Iris Syndergaard September 34 

Succes måles ved selvkontrol. 

N. Eldon Tanner Oktober 25 



T 
Tanker ved påske. Marion G. Romney August 40 

Tanner, N. Eldon: Hvorfor strejfer min 
søn om i aften Februar 35 

Tanner, N. Eldon: Kristus i Amerika .. August 37 

Tanner, N. Eldon: 
Stockholm konferencen April 37 

Tanner, N. Eldon: 
Stockholm konferencen April 58 

Tanner, N. Eldon: 
Stockholm konferencen April 65 

Tanner, N. Eldon: 
Succes måles ved selvkontrol Oktober 25 

Tanner, N. Eldon: 
Vort ansvar for dem, der overtræder Marts 34 

Taylor, Henry D.: 
Fasteloven historisk set Maj 30 

Temaramas største dag. DoyleL. Green Februar 21 

Templerne og det evige ægteskab. 
Spencer W. Kimball Januar 2 

Ti nøgler til forståelse af Esajas. 
Bruce R. McConkie Juli 14 

Til jordens ender Maj 8 

Tiner, John Hudson: 
Han udmålte jorden Oktober 18 

Tomiskos magiske kæledyr. 
Polly Lehmann Juli 22 

Tre dage i graven. Eldred G. Smith Januar 44 

Tro- husk fars råd Januar 21 

Tungen er hjertets pen. Dorothy Leon Maj 22 

Tuttle, A. Theodore: 
Din forberedelse til din mission Maj 32 

Tuttle, A. Theodore: Fra ven til ven Juli 25 



Tuttle, A. Theodore: 
Stockholm konferencen April 18 

Tvedtnes, John A.: Jonas Maj 20 

Tøv ikke! G. Smith Juni 35 

U 

Ulvehyl. Wendell J. Ashton August 29 

Usædvanlige historier fra vore apostles 
liv. Matthew Cowley Januar 31 

V 

Venner på Filipinerne November 14 

Venner på Hong Kong November 15 

Venner på Japan November 13 

Venner på Korea November 16 

Vi må fortsætte i retfærdighed. 
Rex D. Pinegar Juli 40 

Vi trænger til modige mænd. 
Marion G. Romney Oktober 28 

Vore dyrebare børn. Loren C. Dunn . . Maj 35 

Vore missionærvenner — hvert medlem 
en missionær Januar 22 

Vort ansvar for dem, der overtræder. 
N. Eldon Tanner Marts 34 

Vær tapre i kampen for troen. 
Bruce R. McConkie Maj 38 

Vær ærlig. O. Leslie Stone August 22 



W 

Washington Templet — 
indvielsesbønnen Juli 8 

Wennerlund, Bo G.: 
Mormonoptegnelser Januar 19 

Wennerlund, Bo G.: 
Stockholm konferencen April 21 

Wenner, Mildred J.: 
Marias omvendelse Februar 26 

Wirthlin, Joseph B.: 

Forankret i vidnesbyrd December 29 

Witter, Evely: Bedstefars testamente . . Maj 15 



A 



Young, S. Dilworth: 

„Din tjener hører" Juli 

Young, S. Dilworth: 

Historier fra generalautoriteterne . . Maj 



30 



18 



Ånden i julehøjtiden. 
Thomas S. Monson 



December 11 



8 



3 

■o 



_- to 

CO r- 



■o o 

.-= > Z w 

+- . o c 

0) *•- 

T3 > uT "° 

tø O) 



CD « Sf CO 

> -*• CD 

O > CO 

— CD -O 

> CO <0 

~ 3 " 

CO .=? ^r 

(O T3 O 

£ 3 j= 

>- ■* Q-- 

i_ 2 co co 

cd OT -* CD 

> „ -o 



c 

CO 

> 

CO 
O) 

c 

CO 



"O «*- 5 




O) 
CD „ s CO . O i_' 

22o 0> o 
o 2 © .E - co _ 

CD "O C *- O) o 

2 ,_ O) "O ,_ >^ 

C q <D = O CD 

T3 *" O 1 C 

CD <D S Q 

>£ 

f= i_ CO 

O •<?. c 

CO c CD 

=> - O) "O 

"O CD O 3 

Q ^"D £ J2 -^ 3 
C "O 



C 
CO 



I ø 5' c 

G O J 

TO 



- SS - T3 = 

> S, Q Z 
"o. 

O £ CD _ O 

CO -— > ti rr 






CO 
X3 



CO P w 
■*- <D "O i_ 



^c-°£ø°>2«2 

QCDCO^cjj-DccD-r-^CD 

co m 2 ccdGi_*;cd'>o 



T3 



•CO 
CX 



2 

•CO 






O) CD 



0>0>£CC-~CO^-COCD 

co ir ot 

£" D ø D> ™~^ c 

o<->i=2rt--<s> 

cd « cd > co 

Oj-So»fecg I 

CD — M— ~Zi Ti CD C _ 
^ :> ■•- , „- CO y m«c0 

0D~O>© CO CD 0)^« 

5 O) ~ CX 2 " cB D)0> 

CD £! — > O O) CO > > 



O) 3 
O C 
"O 
CD C 
O) CD 

-S - 
TI CO 
O) 



i CD «C0 +^ 

G CD "■ C 

— ■*-• i_ i_ 

CD CO 

^ .Q 

| co § » 

t CD £ g 



_ ± D) .w ^ ._ CD 



T> g O £ S 

■— b .* c co .* 

2 E i2 ® CD G 

ag; --E 

« 2 æ o 



> 
co 



CD 



C 
3 



o -E -c 

£ 52 

2 ffi ° 



" fa „. CD 



■D 

CD C 
> CD 

■o 



o>-> 

s-- « - 



CD 
"O 

■o 



•CO CO "O g) 



c 



CO 



CD 



CD 



S> 2 c5 > 

co o - i? 

c5 "° "*- -° 



O 



m = CO 

> c "O S 

CD G ° 

CD > ^- O 

CU =» p N 

C ^t C c 

» O L a 

5 _ S o g fe © i 

CO CD C CD "O — l - 

O) - ~ c CD O 

c 5 •= co 

>- c t c , 

T3 "O O CO •- ^ ■£= 

s-.-C-^CDCDc 
©C0CmST3 0-3 

c o) {g E ~ " - m 

ol J= > 



XJ J3 

2 ■= ^ i2 

o co <u 

i; o) o) t- 



O) 



> c^ 

o -c 
CO 

"O O) _ >- CO 

co o E? © >» ™ 

"k_ "O — > 



o> '+- 



co "co »_ co 



> ti t» © 

> O) c 

j tX = c t 

2 E « a| 

^s ° c: 3 co 

2. co c 

Q) CO vJ 

C) „ c 

■¥ c > 



O) 

co 







O) 



£ > 



"O "D co 
•- ™ 

'q E « 



* g*« 



C O 
KD 





E 



CO 



<D f3 S -n 

_. -c -c ^ 

i S> c "o o 

c a3^ O c 

CD -* O) -o .Si, 

> OT O 

~ - -C > "O 

CO £ C T3 a> 



co > CO 



]g 

- CO = J^ 



2 O) 3 



- 

+- <D CO 

O O) ~» ^ 

— « «- 



3 



._" -^ 

^2 CO 

k- 3 

JC 

TI «co 

CD CO 
CO v_ 

■o ø 
ø E 
"S ø 

D) C 

C ® 

TO 

"O 

> CO 

CD *C0 

■a w 
ci ø 

"O ø 

c .* 
(B * 

CX — 
CO 



c 

s 



*- "g ^ ? 

ø *5 > co E , 

'^-C0øcD"OCt 

ø o) c <5 -o - o 



X3 
ø 05 



^ w : ® S3 ø £ ««» g 



CX 
CO 

O) 

o 
co - ^r 

O) 

o 



G^S^-^r-ØØCOrrCD— i_ 

»^-S=ccc-'g c ^i:Eo=?Tjf:c 
3S.3c:G^_.øø0 1 _ø=:>' +JH _0^øoc.r , c0o) 

-0^?*. O) CO T3 .— Q 0-3 C0«t C0 C0C0 (0 T3 i. Øi=Z O 









fe ' 



p 



•^.. 



■..•i;-^'%4s.. 



:%• 




■V.T-'.' 



■^■' 



■ ' 






! ; 



.'■•'.':, 











øtøft stilk 




AF DOROTHY LEON 




Selvom denne historie ikke virkelig er foregået, så kunne 

det, den fortæller, godt være sket dengang for længe siden 

i Betlehem. 

Dengang boede der i Betlehem en dreng ved navn Joel. 

Joel var ked af det, fordi han bare var en fattig stalddreng. 

Han ønskede tit, at hans far var en rig krovært som for 

eksempel Pontius, eller en rig købmand, eller allerhelst en 

konge. 

„Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget stort, i stedet for 

bare at fodre og vande heste og gøre alt det andet arbejde 

i stalden", sagde Joel en dag til sin mor. 

,, Ethvert arbejde er vigtigt", sagde Joels mor. ,,Og en dag 

vil du lære den virkelige hemmelighed ved , noget stort' ". 




Da Joel den aften sluttede sit arbejde i kroen, gik han uden- 
for og stillede sig på et klippefremspring. Derfra betragte- 
de han lange karavaner af rejsende, der kom fra alle dele 
af Judæa. Joel vidste, at de var på vej til Betlehem for 
at betale deres skatter, således som kejseren havde for- 
langt. 

Så sent som i går havde han hørt Pontius, kroværten, tale 
om disse rejsende. „Mange af dem vil standse her", sagde 
Pontius, idet han gned sig i hænderne. ,,Og de vil alle 
handle en hel del." 

Når Joel krøb lidt højere op på klippen, kunne han se 
æslerne, gederne og okserne traske ned ad den stenede 
vej. Han så kamelerne stavre af sted med deres lange, ele- 
gante ben sparkende støvet op fra vejen. Ikke længe efter 
var kroen fyldt med højrøstede mænd, brægende får og 
skrydende æsler. 

Dåden sidste solstråle forsvandt bag Judæas højder, strøg 
en kold vind hen over Joels ansigt. Han skuttede sig og 
hoppede ned fra klippefremspringet. Så løb han hen for at 
slutte sig til vennerne, der var samlet om bålet i staldgår- 
den. 

På vej dertil så han to trætte rejsende gå gennem kropor- 
ten. En høj mand førte et æsel med en ung kvinde sidden- 
de på sadlen. De så trætte og bedrøvede ud. 
Da Joel så på manden og kvinden, lagde han mærke til, at 
deres tøj var støvet. Vandsækkene hang tomme fra knap- 
perne på æslets saddel. 

,,De må være kommet langvejs fra", sagde Joel til sig 
selv, da han gik hen mod parret. 

,, Der var ikke plads til os i herberget", sagde manden. „Der 
blev sagt, at vi kunne få lov til at overnatte i en stald hos 
dyrene." 



18 



„Jeg skal vise Dem, hvor det er", sagde Joel. „Det er lige 
her henne." 

Kvinden så på Joel og smilte venligt. 
Mens de gik over til stalden, fortalte manden, at han hed 
Josef. Han var tømrer og fra Nazaret, og han var kommet 
sammen med sin hustru, Maria, til Betlehem, deres for- 
fædres by, for at betale skat. Maria skulle snart føde, og 
hun var træt og måtte have hvile. 

Joel førte det trætte par hen til stalden. Indgangen var lav 
— selv Joel måtte bøje sig for at komme ind. Indenfor var 
der et rum, der var meget lille, men der var varmt og rent. 
„Jeg vil fylde Deres vandsække, hvis De ønsker det", 
sagde Joel til Josef. 

„Tak skal du ha', Joel. Du har betjent os godt", svarede 
Josef. „Vi vil altid huske din venlighed." 
Joel tog vandsækkene og fyldte dem med rent vand fra 
gårdens brønd. Han betragtede, hvordan Josef gav Maria 
noget at drikke. Så gik Josef udenfor tog et lerfad fra 







pDsen, der var bundet til sadlen, og hældte vand i det til 
æslet. 

Pludselig kaldte Maria på Josef fra stalden, og han skyndte 
sig derind. 

Joel så sig omkring. Alting var pludselig så stille. Der var 
ikke en lyd at høre og det var blikstille. Alt omkring var 
helt stille. Selv æslet var stille. Ikke langt derfra stod får 
med hovedet nærved græsset, men de åd ikke. Man hørte 
ingen tale. Alt liv i byen stod stille. 
Joel løftede igen blikket mod himlen, hvor han syntes at 
høre et englekor synge i det fjerne. 

I samme øjeblik hørte Joel et barns klynken. Fårene be- 
gyndte igen at bevæge sig og at tale. 
Joel løb hjem. Nu vidste han, hvad hans mor havde ment 
med hensyn til betydningen af „noget stort". Det var at 
tjene andre! Han vidste også, at han havde fået del i 
noget helt specielt „stort", som var sket den nat. 

19 




Form en diamant 

AF 

HELEN R. SATTLER 







Form en 
diamant 



20 



Mormonoptegnelser 



Julens tolv gaver 



AF JOYCE BACKSTROM 



Ensomhed og juletid hører ikke sammen. Og alligevel var 
julehøjtider sandelig ensomme tider for Elizabeth Blum- 
berg, emigrant og omvendt til kirken for 20 år siden. Sådan 
havde det dog ikke altid været. Hun havde opdraget en flok 
børn og havde kunnet glæde sig over traditionsrige jule- 
fester både i Budapest og her i Canada. Men nu var hun 
ensom. Folk havde ikke i sinde at være uvenlige, det vidste 
hun godt, men ved juletid var alle mennesker bare alt for 
optaget. 

Søster Blumberg accepterede forholdene med samme ro, 
som hun accepterede alt andet — forhold, som hun be- 
klagede men ikke kunne forandre: fremskreden alder, 
delvis døvhed, svigtende syn, enkestand, besvær med det 
engelske sprog, og den kendsgerning, at hun ikke kunne 
dele sin glæde over evangeliet med sin datter, som ikke var 
medlem af kirken, og den familie, som hun boede hos. 
Julen 1973 nærmede sig på den sædvanlige måde. Den 14. 
december bankede det imidlertid på døren, og så lå der en 
pakke på dørtrinet med et kort, hvorpå der stod: ,,På 
julens første dag, hvad fik søster Blumberg dog at se? En 
potteplante, ja, det var det. Fra en hemmelig ven." 
Dette ville blive den mest bemærkelsesværdige jul i hen- 
des liv. Nogen var interesseret i hende. 
Den næste dag blev der igen banket på døren. Der var igen 



en gave og igen et kort, underskrevet „Hemmelig ven". 
Dennegang indeholdt pakken to julelys. En eller anden tog 
sig tid til at forære en ensom, gammel søster noget at 
tænke på og glæde sig til — ikke blot én gang, men 12 
gange det år. 

Gaverne var kønne: fire stykker pynt til juletræet, fem 
blomster, seks stykker sæbe i form af julemanden, syv 
småkager, otte pebermyntestokke og så videre. Og til 
sidst, på selve juledag, blev en rød strømpe med 12 små 
gaver lagt på verandaen. Og dennegang åbnede søster 
Blumberg døren tidsnok til at få et glimt af en ung pige, 
der susede af sted i en bil. 

Adskillige uger senere opdagede søster Blumberg nær- 
mest ved et tilfælde, hendes hemmelige venner var en 
klasse af Unge Piger. Hvor hun dog elsker disse søde 
piger! Hun satte stor pris på deres kort, og hun ler af 
fryd, når hun genkalder sig hver af de omhyggeligt udvalgte 
gaver. Tolv hemmelige venner tog sig tid til at interessere 
sig for andre ved juletid. 

Joyce C. Backstrom, der er husmoder, virker som be- 
søgslærerinde i Edmonton Sjette Ward og som familie- 
sundheds-leder i Edmonton Alberta stavs hjælpeforening. 



Skriftsteder og morgenmad 

AF GARY J. COLEMAN 




Som julen nærmede sig, stod det helt klart, at medmin- 
dre min bror Jerry og jeg arbejdede i juleferien, ville vi 
ikke være i stand til at fortsætte universitetsstudierne i 
det efterfølgende semester. Så vi besluttede os til at arbej- 
de en ekstra uge og så tage hjem henimod slutningen af 
ferien. Jeg indbød Jerry til at bo sammne med mig, da 
hans sovesal ville være lukket i ferien, og dem, som jeg 
ellers sov sammen med, var taget hjem. Mens vi lagde vore 
planer, håbede jeg stadig, at jeg ville få lejlighed til at 
fortælle ham om evangeliet. 

Nogle få uger før, to dage efter at jeg var blevet døbt ind 
til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, havde jeg 
set Jerry nærved universitetet. Hele min familie havde set 
skævt til, at jeg havde taget dette skridt. 

21 



„Gjorde du det så virkelig?", spurgte han. 
„Jo", svarede jeg. ,,0g jeg mener, det er rigtigt, hvad jeg 
fjorde." 

Han så mig i øjnene og forbavsede mig med sin næste 
bemærkning. „Du er min ældste broder. Jeg ved, at du 
ikke ville have gjort det, hvis ikke du syntes, at det var 
rigtige." 

Jeg følte mig meget lettet. Han havde ikke affejet mig, 
tænkte jeg. Han respekterede mig stadig. 
I de måneder, jeg undersøgte evangeliet, havde jeg kæm- 
pet med spørgsmålet „Hvilken af kirkerne er sand?" Og 
som den ældste søn i vores nære familie var jeg især klar 
over den rolle, jeg spillede i at være forbillede for mine 
yngre søskende. Jeg måtte være sikker, absolut sikker på, 
at jeg gjorde det rigtige. Timerne, dagene og månederne, 
hvor jeg i stor forvirring søgte et svar, står stadig levende 
i min erindring. Og endelig var svaret kommet en vinter- 
morgen på den beskedne, fredelige måde, hvorpå Herren 
giver det. 

Og nu ville jeg gerne fortælle Jerry alt muligt om evange- 
liet. Men mine planer løb hovedet mod en mur. Han skulle 
arbejde om natten, og jeg skulle arbejde om dagen! Vi 
ville kun være sammen til morgenmad og til aftensmaden. 
Hvor hellige disse timer blev! Hver dag diskuterede vi et nyt 
spørgsmål med hensyn til vore religiøse trosretninger, og 
efter nogen betænkning — og til min store glæde — 
udvikledes hos Jerry en længsel efter at kende sandheden. 
Juleferien blev til en af de mest tilfredsstillende oplevelser 
i mit liv. Det blev en tid med udveksling og med at yde, 
som jeg aldrig vil glemme. Vi tilbragte næsten al den tid 
vi var vågne, ved det lille køkkenbord i diskussion om 
evangeliet. Vore måltider var næsten uden betydning i for- 
hold til vore åndelige oplevelser. 

Da vi senere vendte hjem til vores familie, oplevede jeg en 
ny påskønnelse af hvert enkelt medlem og kunne føle en 
umiddelbar klarhed over mit ansvar for at dele evangeliet 
med dem. 

Jerry blev døbt i marts måned. Hvilken vidunderlig dag det 
var! Nu havde jeg et andet medlem af familien, som følte 
ligesom jeg med hensyn til evangliet! Vi glædede os sam- 
men og talte om vores håb og bekymringer for vores andre 
søskende. Båndet mellem os er vokset stærkere gennem 
årene, og vi har siden haft mulighed for at udvide cirklen 




af familiens involvering i evangeliet ved at døbe en søster 
og hendes mand og ved at udføre tempelarbejde for vore 
afdøde slægtninge. 

Når jeg nu ser tilbage på den juletid for så mange år siden, 
så forstår jeg, at det at dele evangeliet med andre er den 
kosteligste gave, vi kan give. 



Gary J. Coleman er lader af Spokane Institute of Religion 
og virker som 2. rådgiver i Spokane Washington East 
stavspreæsiden tskab . 



De lykkelige brødre 
ved juletid 

AF HENK CHARDON 



Dette er en virkelig begivenhed fra Nederlandene, hvor jeg 
bor. Det skete dagen efter jul, og den er helligdag i vort 
land. Primarybørnene havde besluttet sig til at bruge efter- 
middagen til at synge for patienterne i det lokale hospital. 
Sammen med deres lærere samledes børnene i kirkebyg- 
ningens foyer. Flere brødre var blevet bedt om at sørge for 
transporten. Børnene og de voksne holdt sammen en lille 
andagt, hvor de ydmygt bad om velsignelse af denne 
eftermiddag. Og så var det tid at tage afsted til hospitalet. 
Ved hospitalet parkerede brødrene et stille sted ved kajen 
mellem de nøgne træer. Søstrene hjalp børnene sikkert 
over den glatte gade. Alle vidste, at det gjaldt om at holde 
sig tæt sammen, synge, trykke patienterne i hænderne og 
give deres julegaver. Og så gik det afsted. 
Brødrene så til, mens hele flokken drog afsted, og så blev 
de pludselig klare over, at der ville blive en lang ventetid. 
„Hvor længe vil I være væk?", spurgte en af dem primary- 
præsidenten. „Ikke længere end til klokken fem, brødre", 
svarede hun. „Ellers bliver det let for trættende for bør- 
nene." 

„Hvorfor tager i Ikke allesammen hjem med mig?", fore- 
slog broder Jansen. „Jeg bor lige her ved, og jeg vil være 
glad for at have jer." Brødrene satte sig ind i en af de 
større vogne og kørte af sted. 

Mens børnene snoede sig mellem hospitalets senge og 
med deres klare stemmer fortalte om Betlehems stjerne 
og Kristusbarnet, fornøjede brødrene sig i deres værts 
gæstfrie hjem med julegodter. Og også de talte om Bet- 
lehems stjerne og Kristus barnet. 

De havde det så godt, at de næsten glemte tiden. Heldig- 
vis nåede de at komme tilbage til parkeringspladsen lige 
før klokken fem. Dér, ved den kolde kaj stod broder An- 
dries! Han var helt blevet glemt, skønt han var en af de 
brødre, som havde tilbudt primary-præsidenten sin bil. 
Han var ikke blevet indbudt til at tage sammen med de 



22 



andre. Mens de havde haft en dejlig eftermiddag sammen, 
var broder Andries blevet ladt ene tilbage. 
En af brødrene forsøgte at komme til at tale med broder 
Andries, men han gik sin vej. Da en anden af brødrene 
prøvede at indhente ham, gik han ind i en telefonboks. 
,,Hvad skal vi nu gøre?", diskuterede vennerne. ,,Vi må gi' 
ham en undskyldning!" ,,Vi gjorde det jo ikke med vilje." 
,,Vi må få ham til at forstå, at det ikke var meningen af 
lade ham udenfor." 

Broder Andries kom ud fra telefonboksen og gik hen imod 
sin vogn. Nogle af brødrene gik igen efter ham. , .Broder 
Andries!" Men broder Andries ignorerede dem. Han 
smækkede bildøren til. En af brødrene åbnede den og 
sagde: „Broder Andries, vi er virkelig meget kede af det, 
men . . ." 

Broder Andries sagde ikke et ord men stod ud af vognen 
til den anden side, gik uden om de forbløffede brødre og 
ind i hospitalet. 

„Han er virkelig såret", sagde en af brødrene. „Vi har san- 
delig også trådt godt i det", indrømmede en anden. „Men 
bare han dog ville høre på os", sagde én. „Ved I hvad?", 
sagde broder Jansen, eftermiddagens vært. „Det er alt- 
sammen min skyld. Jeg må gå til ham og undskylde." • 
Men broder Andries forstod at undgå ham. Børnene og 
deres lærere kom tilbage og brødrene fik travlt med at 
lukke bilerne op, få alle placeret og køre tilbage til kirke- 
bygningen. Og mens børnenes glade pludren lød i deres 
øren, følte brødrene sig mere og mere dårligt tilpas. „Vi er 
sandelig et godt eksempel! Og det netop midt i julen!" 
Ved kirkebygningen prøvede broder Jansen igen at få fat på 
broder Andries, men han havde allerede fået børnene ud af 
sin vogn og var på vej bort. 

Brødrene stod sammen og spekulerede over situationen. 
En af dem sagde: „Jeg tror, at broder Andries er så såret, 
at han ikke kan holde ud af tale om det." „Vi må straks 
tage hen til ham", sagde en anden. 
„Men mon han er hjemme? Han kan være taget et andet 
sted hen." Disse dårlige følelser kan vi ikke bare lade 
blive hængende i luften." 

På det tidspunkt var de fleste af børnene taget afsted. To af 
brødrenes hustruer var lærere i primary. De fortalte deres 
koner om, hvordan broder Andries ved et uheld var blevet 
glemt. Sammen knælede brødrene og søstrene og 
en af dem bad vor himmelske Fader hjælpe dem til at 
finde de rette ord og en måde, hvorpå tingene kunne 
ordnes. 

De kørte så hjem til broder Andries, spekulerende på, hvor- 
dan de ville blive modtaget. „Tror I, hans kone ved 
besked?22 „Han er af den slags, som ikke vil fortælle hen- 
de noget." „Hvad skal vi sige, når vi kommer der?" „Hvem 
vil mon lukke op?" 

„Vi er kommet for at gi' en undskyldning", var hvad tals- 
manden havde planlagt at sige. Fem brødre og to søstre 
ventede ulykkelige ved døren. Indenfor var en såret broder, 
som havde ventet derhenne i kulden i halvanden time. 
Døren blev slået op på vid gab. Der stod broder Andries 
med et stort indbydende smil. „Kom dog indenfor!" 
Forbavset accepterede de hans ivrige indbydelse. 



De udvekslede hilsener med søster Andries og drengene, 
og så fortalte søster Andries, hvor tilpas dette besøg var. 
Både hun og hendes mand havde købt en kalkun, så på 
grund af det uheld havde de nu to kalkuner på bordet i ste- 
det for én. „Men, personligt, tror jeg nu ikke, det var 
noget uheld", tilføjede søster Andries. „I kom netop lige 
tilpas til at hjælpe os at spise dem!" 
På et øjeblik var tallerkenerne sat frem og kalkunerne ser- 
veret, mens glad snakken fyldte værelserne. „Er det ikke 
dejligt?", smilede broder Andries. „Julen er dog en vidun- 
derlig tid", samtykkede hele Andries-familien. „Er det ikke 
godt, at vi alle kan være samlet her?" 
Herren havde besvaret deres bøn: alt var tilgivet. 
Under vidnesbyrdsmødet den første søndag i det nye år, 
rejste broder Andries sig og fortalte om brødrene, som for 
en kort tid havde glemt ham, men som også havde været 
ude af stand til at slå sig til ro, før de havde gjort bod 
derfor. „Og da de tog afsked", tilføjede den velvillige bro- 
der, „var jeg glad for at se, at de igen var lykkelige". 




23 




Søster Petra G. de Hernandez er 
enke og bor i Monterry Mexico stav. 
Tre af hendes fire børn har været på 
fuldtidsmission. Her fortæller hun om 
at være - - 



Mor til missionærer 



Jeg er en moder, som Herren har vel- 
signet med fire børn, Floralba, Rosa 
Elinda, Juan Sergio og Delia Palmira. 
For nitten år siden døde min mand 
efter en automobilulykke. Det varden- 
gang, jeg følte behovet for at finde 
Gud, så han kunne hjælpe mig med 
min familie. Min yngste datter var da 
elleve måneder gammel. 
En aften midt under min depression, 
hvor det gik op for mig, at jeg var 
alene med mine børn, bad jeg til 
Herren, som om jeg talte med et andet 
menneske. Jeg bad ham vise mig den 
vej, jeg skulle følge i livet. Jeg fortal- 
te ham, at jeg vidste, han var til, men 
at jeg ikke vidste, hvor han var. Jeg 
bad ham vise mig, hvor jeg kunne fin- 
de ham. Jeg gjorde det med en 
sådan tro og ønske om at finde sand- 
heden, at jeg aldrig vil glemme den 
bøn. 

Svaret på min bøn lod ikke vente 
længe på sig. En morgen bankede to 
missionærer på min dør og sagde, at 
de kom fra Mormonkirken, og at de 
bragte mig et meget vigtigt budskab. 
Jeg havde hørt om mormonerne, men 
jeg havde ikke været det mindste 
interesseret i dem. Jeg lod dem 
komme ind, og de begyndte med den 
første lektie. Efterhånden som den 
skred frem, følte jeg, at det, de sagde, 
var sandt. Efter den anden lektie, var 
jeg helt sikker på, at alt, hvad de 
sagde, var sandt, og jeg sagde til 
dem, at jeg ønskede at blive døbt sam- 
men med alle mine børn. De sagde, at 
vi kunne blive døbt efter at have fået 
den sidste lektie. Og sådan blev det. 
Vi blev døbt i Roma kirkebygningen i 
byen Monterrey. Nu hører vi til Mon- 
terrey stav. 

Fra den dag, da vi antog evangeliet, 
har vores tilværelse fuldstændigt 
forandret sig. Jeg blev dengang sikker 
på, at Gud hører vore bønner. Jeg blev 
omgående kaldet til at arbejde som 
2. rådgiver i missionens primary og 
snart efter som organisationens præ- 
sident. På det tidspunkt var min 
ældste datter den eneste, som arbej- 
dede, og med stort besvær blev vi i 
stand til at rejse til Arizonatemplet 
og blive beseglet. Senere bragte hen- 
des arbejde hende til England. 
Kort tid efter hun var rejst til England, 
fik hun en kaldelse fra sin biskop til en 



24 



fuldtidsmission. Hun vidste, at vi 
havde brug for hendes hjælp, og hun 
skrev til mig for at få mit råd. Da jeg 
læste hendes brev, var der kun ét 
skriftsted, som jeg kunne tænke på, 
nemlig det i 1. Nephi 3:7, der siger, at 
Herren aldrig giver nogen befaling til 
sine børn uden først at åbne en udvej 
for dem til at adlyde den. Da jeg var 
færdig med at læse brevet, svarede 
jeg straks med at bede hende sige til 
biskoppen, at hun var parat til at rejse 
på mission, og at hun ikke skulle være 
bekymret. Herren ville vide, hvad han 
skulle gøre med os. 
Hun blev sendt til Andes-missionen, 
der dengang omfattede landene Peru, 
Chile og Ecuador. Mens hun var i Lima 
i Peru, skete det store jordskælv, der 
rystede byen og efterlod mange 
døde og store ødelæggelser. Men 
absolut intet skete der hende eller 
hendes kammerat, til trods for, at de 
på det pågældende tidspunkt kørte i 
taxi, og at de derfra kunne se de ræd- 
selsslagne mennesker på gaderne, 
grædende og skrigende. Det var en 
stor oplevelse for hende at se, 
hvordan Herren beskytter dem, som 
tjener ham. 

Under hele sin mission tjente hun af 
sit hele hjerte, sjæl, sind og styrke. 
Efter at hun havde fuldført sin mis- 
sion, velsignede Herren hende med en 
god ven, som hun ægtede i templet. 
Mens min datter Floralba var på mis- 
sion, velsignede Herren os med alt, 
hvad vi behøvede, og vi manglede al- 
drig noget. 

Senere blev min søn Juan Sergio kal- 
det til udførelse af en fuldtidsmis- 
sion. Det var en virkelig udfordring 
til ham, fordi han kun manglede to år 
i færdiggørelsen af sin uddannelse til 
ingeniør, og kaldelsen fra kirken til at 
tjene netop var for en to-årig periode. 
Jeg mindede ham om ikke at glemme, 
at han var bærer af Det melkisedekske 
Præstedømme, og at han havde slut- 
tet pagter med Herren i templet, idet 
han et år tidligere havde modtaget 
sine endowments i Arizonatemplet. 
Nu kaldte Herren ham til at repræsen- 
tere sig i to år. Min søn tænkte over 
det, han bad, og han accepterede 
kaldet til at blive missionær, til trods 
for at han blev kritiseret derfor af 
venner og skolekammerater. Han 



blev sendt til Mexico West Mission 
(Hermosillo i Sonora). Under denne 
mission voksede min søns kundskab 
og vidnesbyrd. Han fik lejlighed til at 
blive grenspræsident over to grene 
(Tecate og Guasave), og først og 
fremmest til at bringe evangeliet til 
dem, som endnu ikke havde modtaget 
det. Efter hjemkomsten fra missionen 
blev han kaldet som stavens finansiel- 
le sekretær. Derefter blev han ordi- 
neret til halvfjerds og senere, indsat 
som sekretær i Monterrey stav og 
ordineret til højpræst. Han er klar 
over, at det er et stort ansvar at være 
højpræst. Med den erfaring og 
styrkelsen af sit vidnesbyrd, som han 
opnåede i missionsmarken og med 
Herrens inspiration ved han, at han 
kan fortsætte med at opfylde Herrens 
ønsker. Næste år vil han færdiggøre 
sine universitetsstudier og fortsat be- 
rede sig til hvad som helst Herren 
måtte give ham af opgaver i fremtiden. 
Seks måneder efter at min søn kom 
hjem fra sin mission, blev min datter 
Rosa Elida kaldet på en fuldtidsmis- 
sion. Hun bad om to års orlov fra sit 
arbejde i et regeringskontor, men så 
besluttede hun sig til at sige op, så 
hun kunne udføre sin mission, og der- 
ved mistede hun alle de rettigheder, 
hun havde erhvervet sig ved otte års 
arbejde i ministeriet. Hun blev sendt 
til Mexico West missionen. 
I alle disse år har jeg set, hvordan 
Herren har velsignet os og velsigner 
dem, der tjener ham. Jeg har været 
istand til at opleve det skriftsted, der 
siger: „Søg først Guds Rige og hans 
retfærdighed, så skal alt andet tillæg- 
ges jer". Nu er der kun min datter 
Delia Palmira tilbage til at rejse på 
mission, og det afhænger af, om 
Herren kalder hende og i henhold til 
hendes egne ønsker. Hun er nu lærer. 
Jeg ved, at hun har et vidnesbyrd om 
evangeliet. Jeg kan sige med sikker- 
hed, at vi er en enig familie på grund 
af evangeliet og de to missionærer, 
som bankede på vores dør for at 
bringe os evangeliet. Sidste år havde 
jeg i Oaklandtemplet i Californien 
lejlighed til igen af træffe den mis- 
sionær, som døbte mig. Der er san- 
delig uendelig glæde ved at møde 
dem, som har bragt os evangeliet. 
Herren har sagt, at når vi tjener andre, 



tjener vi ham, og én måde at tjene 
andre er gennem missionærarbejde. 
Det er et privilegium og en velsignelse 
for en moder i Zion at have et barn i 
missionsmarken, fordi vi derved hjæl- 
per Herren i hans arbejde. En af plig- 
terne for en far og en mor som med- 
lemmer af kirken er at støtte og opret- 
holde missionærarbejdet og sørge 
for, at deres børn rejser på mision. 
Måske betyder det, at de må ofre 
meget, for at deres børn kan tage 
afsted, men glem ikke, at nogle 
forældre måtte ofre, for at deres børn 
kunne banke på dørene, og at en af 
disse døre var jeres forfædres. Jeg 
ved af personlig erfaring, at det er 
nødvendigt, at vi ofrer en smule, for 
at vore børn kan rejse på mission. 
Men jeg ved også af personlig er- 
faring, at ofre bringer velsignelser, for 
Herren opfylder sit ord til sin egen tid. 
Jeg ved, at kirken er sand, og at den 
ledes af Jesus Kristus. Jeg kan sige 
med vished, at hvis vi først søger 
Guds rige og hans retfærdighed, så vil 
alt det andet gives os i tilgift. Jeg 
siger det, fordi jeg har oplevet det i vir- 
keligheden. Jeg har stolet på det, som 
Herren har sagt gennem sine tjenere 
profeterne, og han har klaret den for 
mig og min familie, og jeg ved, at 
Herren klarer den for dem, som stoler 
på ham og hans tjenere. 
Dette er mit ydmyge vidnesbyrd, et 
vidnesbyrd, som ikke kan købes for 
nogen pris i verden. Jeg ved, at den 
dag vil komme, da jeg skal stå foran 
Herren og give en redegørelse for mit 
liv og det, jeg gjorde med min familie, 
og jeg håber at være i stand til at 
sige: „Herre, jeg har udført mit arbej- 
de". 



25 



De mennesker, 
som 
påvirker os 



Vores kvalifikation for at kunne tjene 
Gud er vores viden om, at han lever og 
vil høre vore retfærdige bønner. 




ÆLDSTE 

WILLIAM GRANT BANGERTER 

Assistent til De tolvs Råd 



Jeg føler omtrent som den vordende 
moder, der var ved at blive kørt ind til 
fødeafdelingen og sagde: „Jeg tror 
alligevel ikke, at jeg vil føde, kan 
jeg ikke blive fri?" 

Den korte samtale, min kone og jeg 
havde forleden dag med præsident 
Kimball antydede, at den mulighed for 
at tjene, som vi har kunnet glæde os 
over i tidligere år nu har mulighed for 
at blive udvidet, så vi kan få kontakt 
med og forhåbentlig indflydelse på 
hele verden. Det er forbløffende foros 
to, hvordan pludselig, i løbet af nogle 
få øjeblikke, de fleste af vores person- 
lige planer, ambitioner og verdslige 
ønsker kan fejes bort for aldrig igen 
at komme tilbage i dette liv. 
Jeg vågnede engang en morgen for 
mange år siden i bevidsthed om, at 
det var min 35 års fødselsdag, og den 
tanke for igennem mig: „Nu er du 
gammel nok til at blive præsident for 



De forenede Stater". Og så kom den 
næste tanke lige efter den første, 
ydmygende, og sagde til mig : ,,Ja, og 
det er også den eneste kvalifikation, 
du har". 

Min eneste kvalifikation i dag, den, 
der ejes og skattes af alle sidste 
dages hellige, er en dejlig over- 
bevisning, givet mig af Helligånden, 
at Gud virkelig lever — den viden, 
at jeg har talt med ham i bøn, og at 
han har svaret mig mange gange og 
givet mig indflydelse fra sin Helli- 
gånd. 

Ved en anden lejlighed, også for man- 
ge år siden, da jeg blev kaldet som 
stavspræsident, interviewede ældste 
Mark E. Petersen af De tolvs Råd mig 
dybtgående med hensyn til min vær- 
dighed til at tjene, og han blev ved 
med ét spørgsmål: „Broder Banger- 
ter, tror du på evangeliet?" 
Jeg svarede, at det gjorde jeg, såvidt 
som jeg forstod det. 
Han sagde: „Nej, jeg mener, tror du 
på evangeliet i henhold til præsident 
Joseph Fielding Smith?" 
De fleste af jer ved, at på grund af den 
strenghed, hvormed præsident Smith 
forkyndte evangeliets doktriner, var 
dette et spørgsmål, som kunne skille 
fårene fra bukkene. Jeg er taknem- 
melig for, at der i mit liv har været 
indflydelse nok til, at det har været 
let for mig at acceptere den store 
sandhed, at evangeliet virkelig er ble- 
vet gengivet i de sidste dage til jorde 
og at præsidenten for denne kirke 
virkelig er en Guds profet med præste- 
dømmet og Jesu Kristi myndighed 
til at organiserer hans rige og lede det 
her på jorden. 

Måske er nogle af mine kvalifikationer 
tilstrækkelige. Af profession er jeg 
tømrer. Jeg husker, hvordan broder 
James E. Faust for kort tid siden 
sagde, at han måtte omvende sig fra 
at være sagfører for at indtage sin 
stilling. Jeg føler ikke behovet for at 
omvende mig fra det, men ikke desto 
mindre har jeg omvendt mig. 
Jeg ved, at mine forældre opdrog mig 
og alle deres elleve børn til at blive 
værdige til denne eller en hvilken som 
helst anden tjenestekaldelse. Jeg har 
siden min barndom følt, at min moder, 
som er en storslået sjæl, bragte med 
sig Hannas ånd, moder til Samuel fra 



gammel tid — at hvad som helst 
hendes børn end måtte blive, så havde 
hun allerede indviet dem til Herren 
og til hans tjeneste. Vi blev opdraget 
til at rejse på mission, til at arbejde 
hårdt, til at bede ofte og til at give 
vort liv i tjeneste. I højere grad end 
hvad alle andre mennesker har gjort 
tilsammen, har mine forældres indfly- 
delse ført mig til denne position. 
William H. Bangerter og Isabel Baw- 
den er hellige navne for mig, således 
som, i forbindelse med dem, 
mine søskendes og andre familiemed- 
lemmers er det. 

Ingens liv tilhører ham alene. Min 
kreds af nære venner og dem, jeg 
elsker, omfatter hele jorden og indbe- 
fatter mange, som nu er døde, begyn- 
dende med min kære hustru, Mildred, 
som for år tilbage indgik til evigt liv, 
og som gav os vore første fire børn, 
hvoraf én nu er sammen med hende. 
Og min hustru og elskede livsledsager 
Geraldine, en partner og en mirakel- 
mager. Hun blev, i mine tanker, be- 
skrevet af ældste Perry i hans vidun- 
derlige vidnesbyrd igår. Hun har føjet 
syv andre børn til vores familie — 
alle spillevende, kærlige og hengivne 
over for hinanden og over for os — 
og vores tilværelse er meget rig. Seks 
af dem afventer, at vi kommer tilbage 
til Europa. Andre i vor kreds inkluderer 
barndoms- og ungdomskammerater, 
dejlige missionærkammerater og jeg 
må igen henvise til broder Faust, som 
arbejdede sammen med mig i mis- 
sionsmarken; medarbejdere i kir- 
kelige tjenester som i biskopråd, 
stavs- og missionspræsidentskaber, 
højråd — deres antal er så stort nu, 
at jeg næsten ikke kan huske alle. 
Disse dejlige medarbejdere, som nu 
er regional repræsentanter, og mange, 
som nu er blevet afløst, og de af kir- 
kens generalautoriteter, hvem jeg har 
haft det privilegium at komme sam- 
men med fra tid til anden, somme 
tider på meget nær personlig basis; 
mange andre inden for og uden for kir- 
ken, som jeg skylder meget. Og jeg vil 
gerne især nævne den fantastiske 
oplevelse det har været fra tid til an- 
den overet meget langt åremål af mit 
liv at have samkvem med og arbejde 
blandt folket i Brasilien. Deres regio- 
nalrepræsentanter er her idag, og det 



26 



er vanskeligt at beskrive, hvor megen 
glæde jeg har haft af mit samkvem 
med dem og også andre langt borte. 
Der er mange hundreder af missionæ- 
rer, som har stået os nær, som om de 
var af vores egen familie, og vi 
påskønner og elsker hver eneste af 
dem. 

Broder Peter Mourik, som er kirkens 
ejendomsagent i Europa, fortalte mig 
forleden dag, at mens han sad i et fly, 
der var parat til at lette, kom en til- 
syneladendevelhavende kvinde ind og 
satte sig på den eneste ledige plads, 
ved siden af ham. Da manden foran 
dem bogstavelig talt indhyllede dem i 
tobaksrøg, sagde broder Mourik til 
kvinden ved siden af: „Jeg håber den 
dag vil komme, da man kan opholde 
sig i et fly uden nødvendigvis at skulle 
lade sig kvæle i tobaksrøg". 
Kvinden svarede: ,,Det er jeg enig 
med Dem i." 

Og uden at tænke over det eller af 
nogen bestemt grund sagde broder 
Mourik: „Joseph Fielding Smith er en 



Guds profet." (Dette skete for flere år 
siden.) 

Kvinden vendte sig om mod ham og 
gentog næsten for sig selv: „Joseph 
Fielding Smith er en Guds profet? 
Joseph Fielding Smith er en Guds 
profet? Åh jo, nu husker jeg det", 
sagde hun. „Jeg sad og så fjernsyn, 
og der var en eller anden konference 
eller et religiøst møde, og denne 
gamle mand talte, og han så lige 
direkte på mig. Han sagde, at jeg 
skulle omvende mig fra mine synder 
og holde Guds befalinger. Jeg tror, de 
sagde, at hans navn var Joseph 
Fielding Smith." 

Ved en sådan kraft bevæger Guds Ånd 
sig omkring blandt menneskene, og 
således må jeg nu fortælle jer, og jeg 
er klar over, at hvad jeg siger, måske 
vil nå ud til mange titusinder men- 
nesker, at Spencer W. Kimball, nu i 
Joseph Fielding Smiths og andre 
afdøde profeters sted, er en Guds pro- 
fet. Jeg kan sige dette, for da han blev 
præsenteret for kirken for at blive 



vores præsident for et par år siden, 
sagde Herrens Ånd tydeligt og næsten 
hørligt til mig: „Han taler som en 
Guds profet." 

Jeg ved, at således som jeg fortæller 
jer dette, således fortæller Herrens 
Ånd også jer, at dette er sandhed. 
Han er ikke blot Guds profet for denne 
kirkes medlemmer; han er en Guds 
profet for hele jorden. Og han har for 
os allesammen det evige livs ord, når 
han igen fortæller os, at evangeliet er 
blevet gengivet, og at vi er i færd med 
at opbygge Guds rige i de sidste dage, 
så menneskeheden ikke behøver at 
blive ødelagt ved de kalamiteter og 
ødelæggelser, som er blevet forud- 
sagt og uafvendeligt vil komme til at 
foregå, medmindre vi omvender os og 
vender os til ham. 

Jeg vidner om sandheden af alt dette 
i Jesu Kristi navn. Amen. 

Fra sessionen lørdag morgen ved den 
145. årlige generalkonference den 
5. april 1975 



En ny generalauroritet påtager sig 
kaldelsen — og gennemgår prin- 
cippet om indvielse 



Et spørgsmål om handlefrihed 



ÆLDSTE ROB.ERT D. HALES 
Assistent til De tolv apostles Råd 




Mine brødre og søstre, det er sandelig 
en stor begivenhed for mig og min 
familie. Jeg vil gerne sige til den for- 
rige taler, bror Sill, at jeg har lyttet 
til ham hele mit liv, og i dag ville jeg 
ønske, at han aldrig var holdt op. 
Må jeg have lov til at fortælle om en 
begivenhed, som har optaget mig de 
sidste på uger, og som jeg synes er 
typisk for det, som beskæftiger min 
tanke. Begivenheden begyndte med 
en telefonopringning fra en mr. 
Marion T. Tomney. Min sekretær kom 
til mig i et møde og sagde: „en 



Marion T. Romney ønsker at tale med 

Dem." 

Jeg sagde: „Det må være Marion G. 

Romney." 

Hun svarede: „Han sagde, at De ville 

forlade dette møde, hvis jeg sagde 

Dem, at det var ham, der kaldte." 

Jeg sagde: „Han har ret." 

Jeg tror nok, min sekretær ville have 

ønsket at sige til hans sekretær, at jeg 

ville ringe op senere. Men jeg gik til 

telefonen, og bror Romney stillede 

mig fem spørgsmål. Han spurgte mig, 

om jeg ville tage på en mission; han 



spurgte mig, om jeg var værdig; han 
havde betænkeligheder med hen- 
syn til min 17-årige søn, mine økono- 
miske forhold og mit helbred. 
Jeg vil fortælle jer dette — noget, 
jeg lærte for lang tid siden : Det er et 
spørgsmål om handlefrihed. Hvis jeg 
til nogen af de fem spørgsmål havde 
svaret negativt, ville jeg have mistet 
min handlefrihed. Jeg var financielt 
rede, jeg var moralsk rede, og jeg 
kendte loven om indvielse og vidste, 
hvad det betød, og jeg påskønnede 
muligheden. 



27 



Jeg ringede umiddelbart efter til min 
hustru og tog så hjem. Jeg talte med 
min hustru som ældste L. Tom Perrt 
talte med sin. Vi har ægtet ensartede 
ånder. Hun har fulgt mig overalt i 
verden. Vi er flyttet femten gange. 
Hun kan to sprog, har opdraget vore 
børn og har altid støttet mig. 
Jeg husker, at jeg engang kom hjem 
efter at have været udenlands. Jeg 
havde været borte nogen tid. Min kone 
satte sig ned på armlænet af min stol, 
og jeg lagde hovedet på hendes skul- 
der. Det var ved månedens slutning, 
og hun spurgte, om jeg var færdig 
med mit arbejde som hjemmelærer. 
Lad mig være ærlig: jeg havde andre 
ting i tankerne. Men jeg tog afsted og 
udførte mig hjemmelærerarbejde. Så- 
dan er hun opdraget. Og sådan var 
det; jeg var begyndt at lære indviel- 
sens lov. 

Nogle uger senere ringede telefonen 
påny. Denne gang var det en mand, 
som jeg altid har sat højt, bror Arthur 
Haycock. Jeg talte kort med ham; og 
så var profetens stemme der — be- 
stemt, tydelig, en hel fanfare. 
„Bror Hales, vil du have noget imod, 
at vi forandrer din mission?" 
Jeg havde troet, at jeg skulle rejse til 
London i England på min mission. 
Men jeg tænkte mig, at en anden 
skulle have den kaldelse, så jeg 
sagde: ,,Jeg vil være glad for at rejse 
til hvilket som helst sted, du vil sen- 
de mig." 

Han sagde: „Har du noget imod, at vi 
forandrer det til Salt Lake City?" 
Og jeg sagde: „Nej, det er helt i or- 
den, præsident." 

„Har du noget imod, at det bliver lidt 
længere end tre år?" 
„Lige så længe, du ønsker det, 
præsident. " 

„Vi vil gerne have en livslang tje- 
neste." 

De sidste 20 år passerede mit indre 
blik. Jeg følte mig som den mand, der 
var faldet ned i en afgrund og holdt 
fast i en rod, der langsomt var ved at 



Tale holdt ved den 145. generalkonfe- 
rence den 6. april 1975, under efter- 
middags sessionen 



slides løs, og som i en brændende 
bøn råbte: „Red mig!" Og som han så 
ned på klipperne i kløftens bund, hør- 
te han en stemme, klart og tydeligt: 
„Giv slip, og du vil blive beskyttet." 
Og dertil så manden igen op i luften 
og sagde: „Er der nogen deroppe, der 
har et bedre råd til mig end det?" 
Kaldelsen var tydelig nok. Jeg måtte 
give slip på alt, hvad jeg havde kendt, 
og hvad jeg havde stræbt efter i livet 
for at blive assistent til De Tolv. 
Jeg har af Joseph Fielding Smith lært 
om indvielsens lov, og jeg har talt til 
unge mennesker om den. Indvielse er 
ikke én bestemt begivenhed, men at 
give vores liv hver eneste dag. Joseph 
Fielding Smith talte til mig og sagde, 
at det ikke er at give vores liv på 
samme måde som hans bedstefar, 
Hyrum Smith, havde gjort det, da han 
døde sammen med profeten. Indvielse 
er en livslang efterlevelse dag efter 
dag, stræbende efter at gøre vores 
bedste, at leve et respektabelt liv, at 
leve det bedste vi kan. 
Derefter talte profeten med min kone. 
Vi holdt hinanden i hænderne og sag- 
de ingenting, og vi vidste, at vi havde 
indviet og at vi ville indvie og hellige 
vores tilværelse til den mission, hvad 
den end måtte blive, i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige. Vi stillede 
vore spørgsmål, som ældste Ashton 
lærte os: „Hvorfor mig?" Vi besvare- 
de det, og nu er det spørgsmål bag os. 
Lad mig sige dette: Det er ikke i 
døden eller i en bestemt begivenhed, 
at vi giver vores liv, men det er hver 
eneste dag, vi bliver bedt om at give 
det. 

I arbejdet som regionalrepræsentant 
har jeg været i stand til i de forløbne 
år at få stålet hærdet, at betragte og 
arbejde med disse mænd, der er 
blevet kaldet som særlige vidner om 
Gud, for at de kan kende og optræne 
de præstedømme-bærere, som de har 
med at gøre. 

Er I klar over at disse mænd får åben- 
baring hver eneste søndag, når en stav 
bliver oprettet? Som regional re- 
præsentant, der assisterer og knæler i 
bøn med dem, når de fungerer som 
talerør for Helligånden, er man i stand 
til at vide, at Gud lever, at Jesus er 
Kristus, at vi har en Guds profet, som 
er her til stede i dag, og at vi har sær- 



lige vidner, som vil lede og vejlede os, 
hvis blot vi vil lytte til dem. 
Min bøn til Herren er, at jeg vil blive 
i stand til at være et eksempel med 
hensyn til at hjælpe til med at opløfte 
andre, således som disse mænd har 
været det i årevis. Min 17-årige søn 
sagde til mig: „Far, tror du virkelig, 
at du nogensinde vil blive ligesom 
dem?" 

Han sagde det på en lidt pænere 
måde, men jeg kom til at tænke på mit 
liv, som jeg helliger og giver og ind- 
vier, for at jeg kan blive et redskab i 
Guds hånd, arbejdende under direk- 
tion af alle generalautoriteterne og be- 
dende dem om hjælp til, at vi kan 
arbejde i enhed. 

Jeg vier mit liv og tjeneste, og som 
Paulus erklærede i det første brev 
til Korinterne: „Og min tale og mit 
budskab virkede ikke ved visdoms 
overtalende ord, men ved Ånds og 
krafts bevis, 

for at jeres tro ikke skulle bygge på 
menneskers visdom, men på Guds 
kraft." (1. Kor. 2:4-5) 
Jeg nedbeder Herrens velsignelser 
over alle dem, som har gjort denne 
dag mulig for mig: mine primary- og 
søndagsskole- lærere; en mor og en 
far, som i sandhed er „retskafne 
forældre", som har belært mig, og 
som hele mit liv har været eksempler 
for mig; min bror og søster har også 
altid været eksempler, som jeg kunne 
følge med deres tro og tjeneste i kir- 
ken; min hustru og mine drenge — 
min søn, der er på mission, Stephen 
og David, som er her i Salt Lake City 
med mig nu. De er til stor styrke for 
mig. 

Jeg bederom Herrens velsignelser, at 
jeg må være ét i formål med De Tolv 
og med alle generalautoriteterne, og 
med jer, mine brødre og søstre; og jeg 
siger til præstedømme-bærerne, at 
enhver af jer kunne have været i mit 
sted i dag. Man bør ikke stille spørgs- 
målet: „Hvorfor mig?" og spekulere 
over det, ud over det punkt, hvortil det 
er nyttigt at tænke på det. Men jeg vil 
gøre, sådan som profeten har sagt; 
lægge mit tidligere liv bag mig og 
overgive og indvie al min tid, alle mine 
talenter og al min indsats til Herrens 
værk. Og jeg siger dette i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



28 



Forankret 
i vidnesbyrd 



Ny generalautoritet hylder sin familie 
og sine medarbejdere 




ÆLDSTE JOSEPH B. WIRTHLIN 
Assistent til De tolvs Råd 



Mine elskede brødre og søstre, jeg er 
beæret men ydmyget ved denne høj- 
tidelige anledning. I torsdags for en 
uge siden, ringede præsident Kimball 
til mig og sagde: „Mon du har tid til 
at aflægge mig et besøg sammen dem 
din hustru?" Og jeg tænkte ved mig 
selv: „Hvilket spørgsmål! Om jeg har 
tid til at besøge profeten?" 
Faktisk ville jeg komme fra jordens 
fire hjørner for at besøge ham, og det 
ville I også. Jeg blev chokeret, da han 
fortalte mig om min kaldelse, men 
selvfølgelig accepterede jeg omgåen- 
de. 

Da jeg forlod kontoret, befandt jeg 
mig i en chokeret tilstand. Jeg kunne 
ikke tro på det, der var sket mig. Og så 
kun 3 timer og 27 minutter senere kom 
jordskælvet. (Der var et jordskælv 
med centrum i Malad, Idaho, men det 
kunne mærkes i Salt Lake City.) Det 
bragte mig hurtigt tilbage til vir- 
keligheden. 

Bryant S. Hinckley, en af de virkelig 
store mænd på denne jord, skrev for 
nogle år siden om min far: „Intet 



sundere stykke mandfolk er blevet 
sammenstykket i dette århundrede." 
(Citat fra Thomas Calyle). Jeg mener, 
at det lige så vel gælder for præsident 
Kimball. 

På min fars knæ lærte jeg at være 
ydmyg, flittig, pålidelig og at ære tje- 
nerne, vores kirkes generalautoriteter. 
Jeg håber, at jeg alene vil bringe ære 
over hans navn. 

Mit liver blevet påvirket af to vidunder- 
lige kvinder; min mor, som gav mig 
selve livet, og som opdrog mig til at 
følge sandhedens og retskaffenhe- 
dens stier. Vort hjem var fyldt med ån- 
delighed, ærlighed og dannelse. Hun 
tillod aldrig en halvdårlig udførelse af 
noget som helst. Og ved at være 
sådan, lærte hun os også aldrig at 
værefor længe om at gøre noget. Min 
elskede Elisa, min kammerat og 
hustru, som jeg elsker og tilbeder, er 
en af de ædleste af vor himmelske 
Faders tjenerinder. Hun har støttet 
mig med en usvigelig hengivenhed; 
hendes karakterer ligesom den gamle 
Rebekkas i Bibelen og som hendes 
bedstemødres, der var pionerer. Hun 
er positiv, ligevægtig, fuld af tro, og 
hun ejer en stærk kærlighed til evan- 
geliet. Hun har været en inspiration 
for mig. Jeg hylder hendes mor og far 
for at have opdraget hende. 
Jeg påskønner og elsker enhver af 
vore otte børn. Deres retskafne livsfø- 
relse har kun bragt glæde og lykke til 
os. Jeg ærer mine brødre og søstre for 
deres tjeneste i kirken og de samfund, 
hvori de lever. 

Jeg tænker på de sportstrænere, som 
lærte mig at spille — . ja, livets spil 
— og de mange dejlige lærere i 
skolen og især i kirken. Søster Marion 
G. Romney var min primarylærer og 
præsident Romney var den biskop, 



der anbefalede mig til min mission. 
I dag tænker jeg tilbage på de mange 
vidunderlige brødre i kirken, som jeg 
har arbejdet sammen med, og jeg 
ærer dem for den opløftende indfly- 
delse, de har haft på mig. 
Søndagsskoleorganisationen i kirken 
står mit hjerte meget nær. Under 
dygtig ledelse af præsident Russel 
M. Nelson, hans gode rådgiveres og 
en talentfuld og inspireret bestyrelse 
vil den organisation gøre meget for 
at udføre og hjælpe og assistere kir- 
kens missioneringsindsats. 
Jeg elskede min mission i Svejts og 
Tyskland. Da jeg drog hjemad med 
toget fra Basel, løb tårerne ned ad 
mine kinder, fordi jeg nu var klar over, 
at min fuldtidstjeneste i kirken var 
forbi. Jeg elsker tyskerne og svejtser- 
ne for deres mange gode karakter- 
egenskaber. Jeg holder meget af det 
tyske sprog, der er så nøjagtigt og 
prævaist og dog så udtryksfuldt. 
Mit liv er forankret i mit vidnesbyrd 
om, at Gud lever, at Jesus er Kristus. 
Jeg ærer præstedømmet, som jeg 
bærer, og jeg har set dets mægtige 
kræfter ved helbredelse af syge. Jeg 
ved at Herren Ånd virkelig hvisker til 
Guds tjenere, og at det er op til os at 
lytte til denne hvisken. Jeg vidner for 
jer i dag, at Joseph Smith er en profet, 
og at denne store kirke gennem ham 
blev genoprettet og organiseret ved 
åbenbaring. 

Præsident Kimball, med den kær- 
lighed, jeg nærer for dig og for alle 
disse brødre, som sidder på forhøjnin- 
gen og udgør kirkens generalautori- 
teter, giver jeg mit liv og min tjeneste 
for profeten. Jeg vil gå hvor du ønsker, 
jeg skal gå, og jeg vil gøre mit bedste 
for at opbyyge Guds rige på jorden, i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



Tale holdt ved den 145. årlige general- 
konference, søndag eftermiddag den 
6. april 1975 



29 



Min mor 

fik 

en bedre søn 



Kirken giver os mulighed for at forbe- 
dre os og opnå uddannelse til evigt 
liv 




ÆLDSTE ADNEY Y. KOMATSU 
Assistent til De tolvs Råd 



I ydmyghed vil jeg gerne bære mit 
vidnesbyrd for jer om sandheden af 
Jesu Kristi evangelium og min om- 
vendelse til kirken. 

For lidt over 34 år siden, da jeg endnu 
var gymnasieelev, blev jeg første gang 
kontaktet af missionærerne — som 
indbød mig til at komme til GUF og 
være med på deres basketball-hold. 
Uden at kende noget som helst til kir- 
ken, men meget interesseret i basket- 
ball, overværede jeg GUF. Senere gik 
jeg med til søndagsskole og til nad- 
vermødet. 

Efter i et årstid at være kommet 
til møderne og have studeret evange- 
liet med missionærerne og have læst 
historien om Joseph Smiths første 
åbenbaring, modtog jeg indbydelsen 
til at lade mig døbe ind i kirken. Jeg 
vendte hjem den aften, efter at jeg 
havde forpligtet mig til at blive døbt, 
for at bede min mor, som var enke, 
om tilladelse dertil. 



Pludselig så jeg tårer i hendes øjne. 
Jeg spurgte hende, hvorfor hun græd, 
og hun svarede med at sige: ,, Dette 
er ikke glædestårer" — for hun 
havde netop mistet en anden søn. 
Som enke havde hun mistet en søn, 
min bror, derfor sagde hun, at hun 
havde mistet en anden søn til en 
kristen kirke. 

Hun forklarede senere, at hun ved min 
fars dødsleje havde lovet ham og 
sluttet pagt med ham om, at hun ville 
opdrage børnene hæderligt i den 
buddhistiske tro. Jeg forsikrede hur- 
tigt min mor om, at i det år, hvor jeg 
var kommet sammen med mis- 
sionærerne, var jeg altid blevet 
opløftet og havde aldrig lært andet 
end godt af dem. 

Jeg lovede hende, at hvis hun ville 
tillade mig at blive døbt og så senere 
fandt ud af, at jeg ved min opførsel 
havde forårsaget hende nogen van- 
skeligheder — eller gjort noget 
skamfuldt eller uærligt — så var alt, 
hvad hun måtte gøre for at få mig til 
at holde op med at gå i kirke, at bede 
mig om det, for så ville jeg, uden at 
stille spørgsmål, adlyde hendes 
ønske. 

Men på den anden side, hvis jeg blev 
et bedre menneske — mere opmærk- 
som over for hendes behov som enke, 
venligere over for kravene fra hjem, 
brødre og søstre, så, sagde jeg: ,,vil 
du så tillade mig at fortsætte med 
at gå i kirke? For jeg ved, at det er det 
sted, hvor jeg kan få oplysning, der 
vil føre til evigt liv." 
Det er mit vidnesbyrd i dag, at jeg 
aldrig fandt det nødvendigt at forlade 
kirken eller give min mor bekymringer 
for min opførsels skyld. Som jeg efter- 
levede de evangeliske principper, som 
de var blevet mig belært af mis- 
sionærerne, og som jeg selv studere- 
de principperne, fik jeg forsikring, fra 
min Fader i Himlen om, at mit fremti- 
dige udkomme ikke ville være noget, 
som jeg behøvede at være 
bekymret for. 

Jeg har altid siden min dåb prøvet at 
føre evangeliske principper ud i livet. 
Jeg har altid især holdt mig til dette 
skrifsted fra Mattæus: „Men søg 
først Guds rige og hans retfærdighed, 
så skal alt andet gives jer i tilgift." 
(Matt. 6:33) 



Jeg har alle mine år i kirken prøvet 
aldrig at sige nej til kirken, når en kal- 
delse kom til mig. Jeg er visselig 
blivet velsignet af Herren, når jeg har 
efterlevet principperne i evangeliet, og 
jeg er kommet til at påskønne det 
hellige præstedømme, som jeg 
bærer. 

Jeg er i dag taknemmelig over for 
missionærerne — som dem, der i 
dag dækker hele verden — som kom 
til Hawaii for at forkynde de evan- 
geliske principper, og de mange med- 
lemmer af kirken dér, som jeg har 
arbejdet sammen med, og som har 
lært mig evangeliske principper såvel 
som principperne for lederskab. 
Jeg er taknemmelig over for min kære 
hustru og vore børn, for vi har haft en 
velsignet tilværelse sammen i et 
mormonhjem. 

Jeg bærer jer mit vidnesbyrd i 
ydmyghed i dag, at jeg ved, at Gud 
lever. Han hører og besvarer vore 
bønner. Og Jesus er Kristus, Faderens 
enbårne Søn og verdens Frelser. 
Joseph Smith var virkelig et redskab 
i Herrens hænder, givet den opgave 
at påbegynde gengivelsen af Jesu 
Kristi evangelium i dets fylde til frelse 
for hele menneskeheden. 
Alle de præsidenter, der fulgte efter 
Joseph Smith, var kaldede af Gud, og 
således er i dag præsident Spencer W. 
Kimball vores levende profet. 
Jeg bærer jer dette vidnesbyrd ydmygt 
og i Jesu Kristi navn. Amen. 



30 



Historisk begivenhed 



Det første kvorum 

af halvfjerdser organiseret 



Organisering af Halvfjerdsernes første 
Kvorum — en historisk begivenhed — blev 
meddelt af præsident Spencer W. Kimball 
ved åbningen af den 145. halvårlige Gene- 
ralkonference, den 3. oktober 1975. 
Det blev også meddelt, at ældste Gene R. 
Cook, bestyrelsessekretær for De Halv- 
fjerds' øverste Råd, var kaldet som et af 
medlemmerne af dette råd, hvorved han 
udfylder den ledige plads efter ældste Mil- 
ton R. Hunter, som døde den 25. juni 1975. 
Tre halvfjerdser, som bliver generalautori- 
teter, blev kaldet som medlemmer af De 
Halvfjerds' første kvorum. De tre er Char- 
les A. Didier, regionalrepræsentant for De 
Tolv; William R. Bradford, præsident for 
Santiago missionen, og George Patrick Lee, 
præsident for Arizona Holbrook missionen. 
De halvfjerds' øverste Råd præsiderer over 
De halvfjerds' første Kvorum, som er dan- 
net uden nogen anciennitet blandt kvo- 
rumsmedlemmer. 

De halvfjerds' første Kvorum vil blive orga- 
niseret med et endeligt antal medlemmer 
på 70 mænd. De halvfjerds' øverste Råd er 
medregnet i disse 70 medlemmer. 
Et kvorum af halvfjerdser blev organiseret 
den 28. februar 1835 og kaldt „det første 
kvorum". Det virkede under 7 præsidenter, 
men kvorumsmedlemmerne blev ikke be- 
tragtet som generalautoriteter. 
Efter profeten Joseph Smiths død blev der 
organiseret ni kvorummer af halvfjerdser 
med 63 af de oprindelige kvorumsmedlem- 
mer som præsident for disse kvorummer. 
Ce oprindelige syv præsidenter, som nu 
stod tilbage uden et organiseret første 
kvorum, præsiderede over disse nye kvo- 
rummer. Disse syv præsidenter var det op- 
rindelige Halvfjerdsernes øverste Råd. 
De syv medlemmer af Halvfjerdsernes 
øverste Råd virker som udøvende missio- 
nærkomité og bliver kaldet til speciel mis- 
sionærtjeneste i Jesu Kristi gengivne 
Evangelium over hele verden. 
Medlemmer af Halvfjerdsernes første Kvo- 
rum vil nu under De tolv Apostles og Det 
første Præsidentskabs anvisning slutte sig 
til Halvfjerdsernes øverste Råd for at gøre 



missionærarbejde mere effektivt i stavene 
og missionerne ud over verden. De vil også 
påtage sig at udføre opgaver som hører 
ind under generalautoriteterne. 
I år er der blevet organiseret 20 nye mis- 
sioner, hvorved det totale antal bliver 133 — 
den største udvidelse, der i noget år af kir- 
kens historie har fundet sted. 
Præsident Kimball bemærkede imidlertid, 
at der var behov for stadig udvidelse og en 
mere effektiv, talstærkt missionærstyrke. 
Han ser hen til den dag, da missionærer vil 
få adgang til snesevis af nationer, hvis 
døre nu er lukket for dem. 
Gene R. Cook, det nye medlem af Halvfjerd- 
sernes øverste Råd, blev født den 1. sep- 
tember 1941 i Lehi, Utah, som søn af Cla- 
rence H. og Myrl T. Cook. Han giftede sig 
med Janelle Schlink fra Winslow og Mesa, 
Arizona, i Mesa-templet den 29. november 
1963, og de har fire børn. 
Ældste Cook har virket siden 1972 som re- 
gionalrepræsentant for De Tolv, idet han 
for nylig blev beskikket til Agentina Cor- 
doba Mission, Tucuman-regionen i Agen- 
tina, samt til Indiana Indianapolis og Ohio 
Columbus missioner. 

Før han blev gift virkede han som missio- 
nær i Uruguay-Paraguay. I 13 år efter sin 
hjemkomst fra Syd-America virkede æld- 
ste Cook i tre stavsmissioner som stavs- 
missions-præsident og som en af de syv 
præsidenter for halvfjerdsernes kvorum i 
sin egen stav. 

Han har også virket som tale- og dansein- 
struktør i UMGUF, som lærer i præste- 
dømmet og i hjælpeorganisationer samt 
som assisterende wardssekretær. 
Han har desuden skrevet lektier til kirkens 
lektiehæfter. 

Fra „Public school" i Mesa gik han til Ari- 
zona State University, hvor han modtog sin 
„bachelor's degree" i 1975 og „Master Bu- 
siness Administration" i 1966. Senere fik 
han eksamen som „Chartered Life Under- 
writer" og blev medlem af „the Million Dol- 
lar Roundtable". 

William Rawsel Bradford blev født den 
25. oktober 1933 i Springville, Utah. Hans 



forældre var Rawsel W. og Mary Wassoups 
Bradford. 

Hans hustru er Mary Ann Bird fra Mapleton, 
Utah. De blev viet den 22. juni 1955 i templet 
i Salt Lake City og har seks børn. 
Som ung mand rejste ældste Bradford til 
Hawaii sammen med forældrene, der skulle 
præsidere over Laie Temple Bureau Mis- 
sion. Senere virkede han som missionær i 
den japanske mission. 
Ældste Bradford var gruppeleder i milli- 
tæret i Fort Devens, Massachusetts, og vir- 
kede i mange stillinger i kirken i Texas, bl. 
a. som distriktspræsident, præsident for 
ældsternes kvorum, missionens hjælpe- 
organisationsbestyrelse og som præsident 
for McAllen gren. 

Bradfords har virket i Chile Santiago Mis- 
sion siden juli 1975. 

Før ældste Bradford modtog dette mis- 
sionskald var han præsident for administre- 
rende direktør for international Fruit Gro- 
wers and Shippers, Inc., i McAllen, Texas. 
Firmaet dyrker og køber citroner og tro- 
piske frugter i Mexico til salg og distribu- 
tion i De Forenede Stater og Canada. 
Han har eksamen fra Springville High 
School i Utah og har gået på Brigham 
Young University. 

Charles A. Didier blev født den 5. oktober 
1935 i Ixelles, Belgien og blev døbt og 
omvendt til kirken den 24. november 1957. 
Hans forældre var André og Gabrielle Col- 
paert. 

Hans hustru Lucie Lodomez fra Liege, Bel- 
gien, blev omvendt til kirken, da hun var 
15 år gammel. De blev gift den 14. oktober 
1961 og har to børn. 

Ældste Didier er europæisk forretningsfører 
for kirkens oversættelses- og distributions- 
afdeling i Frankfurt, Tyskland. 
Han er tidligere præsident for den fransk- 
schweiziske mission, søndagsskolelærer og 
præsident for Liége gren i Belgien. 
Han fik sin „bachelor's degree" i økonomic 
fra Liége University og virkede i tjenesten 
som officer i Belgiens Air Force reserve. 
Han er forfatter til et økonomisk studium 
over handelsforbindelser mellem Belgisk 
Kongo og Belgien. 

Som regionalrepræsentant for De Tolv har 
ældste Didier været udsendt til den franske 
region, den fransk-belgiske region, Paris- 
Frankrig regionen og Bryssel-Belgien re- 
gionen. 

George Patrick Lee blev født den 23. marts 
1943 i Towaoc, Colorado, til Pete og Mae 
K. Redwoman Lee. Han giftede sig med 
Katherine Hettich, en Comanche-indianer 
fra Oklahoma, i Salt Lake Templet den 13. 
december 1967. De har 3 børn. Katherine 
Lee har eksamen fra Brigham Young Uni- 
versity. 



31 



Dr. Lee er tidligere præsident for Ganado 
College, et 2-årigt folkekollegium i Navajo- 
reservatet i det nordlige Arizona. Han er 
den første indianer, der fik stillingen ved 
det, som tidligere var en presbyteriansk 
kostskole. Tidlige var han assistent til col- 
lege-præsidenten, dekan for studenter og 
leder af indianske studiekurser. 
Dr. Lee modtog sin „bachelor's degree" fra 
Brigham Young University i 1968, „master's 
degree" i 1970 og doktorgraden fra BYU i 
1975. 



Kirkenyheder 
fra hele verden 

Mere end 106,000 medlemmer af Kirken i 
Australien, New Zealand og Stillehavsøer- 
ne vil blive indbudt til otte område-general- 
konferencer i februar og marts 1976, som 
en del af, hvad præsident Kimball har kaldt 
„en storslået ny idé, der vil bringe hele 
Kirkens program ud til mennesker overalt 
i verden". 

Det første Præsidentskab har bekendt- 
gjort, at de vil lede tre konferencer i Austra- 
lien og én på hver af øerne New Zealand, 
Samoa, Fiji, Tonga og Tahiti. Medlemmer 
af generalautoriteterne vil deltage i alle 
konferencerne. 

Programmet for disse kommende konferen- 
cer ser således ud: 

Apia på Samoa — mandag, tirsdag, onsdag, 
16.— 18. februar for medlemmer, der bor på 



Som ung mand gik han i offentlig skole i 
Utah medens han deltog i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige Indian Piacement 
Program (et program, der går ud på, at 
amerikanske familier optager unge india- 
nere i deres hjem, hvor de kan bo, medens 
de får en skoleuddannelse; herefter ven- 
der de tilbage til deres eget område). Un- 
der dette program boede han hos Mr. og 
Mrs. Glen L. Harkers i Orem i skoletiden, 
fordi der ikke var passende mulighed for 

Samoa. Møderne, der omfatter et aktivitets- 
og underholdningsprogram, fire offentlige 
møder og særlige gruppemøder, vil blive 
afholdt i Kirkens universitetsbygninger på 
det vestlige Samoa, ikke langt fra Apia, der 
er hovedstaden på Vestsamoa. 
Hamilton på New Zealand — fredag, lørdag, 
søndag, 20.-22. februar for medlemmer på 
New Zealand. Møderne, der omfatter et ak- 
tivitets- og underholdningsprogram, fire 
offentlige møder og særlige gruppemø- 
der, vil blive afholdt i Kirkens universitet på 
New Zealand i Temple View, en forstad til 
byen Hamilton. 

Suva på Fiji — mandag den 23. februar. Et 
offentligt møde for medlemmerne på Fiji- 
øerne er planlagt for mandag aften i det 
kommunale kulturhus på Suva. 
Nuku'alofa på Tonga — tirsdag og onsdag, 
24. og 25. februar, for medlemmer på Ton- 
ga. Fire offentlige møder og en aftens ak- 
tivitets- og underholdningsprogram vil blive 
holdt i Kirkens Liahona højskole. 
Perth i Australien — fredag den 27. februar 
for medlemmerne af stav og mission i 



uddannelse i nærheden af hans eget hjem, 
der lå i ydergrænsen af Navajo-revervatet. 
Som vinder af mange stipendier og præ- 
mier blev han nævnt som „en af amerikas 
fremragende unge mænd". Han afslog at 
blive medarbejder ved Det hvide Hus for 
at kunne modtage udnævnelsen som assi- 
stent til præsidenten ved Ganado College. 
Han har også virket som rådgiver til præsi- 
denten for den tidligere New Mexico-Ari- 
zona Mission. 



Perth. Et offentligt møde vil blive afholdt 
fredag morgen i stavsbygningen i Perth. 
Samtidige område-generalkonferencer vil 
blive holdt i Melbourne og i Sydney, begge 
i Australien, den 28. og 29. februar. I Mel- 
bourne vil fire offentlige møder og særlige 
gruppemøder blive holdt i byens Festival 
Hall. Medlemmer af stavene i Adelaide, 
Melbourne Fairfield og Melbourne Moorab- 
bin samt Melbourne og Adelaide missioner 
indbydes dertil. 

Lignende møder vil blive holdt for medlem- 
merne i Brisbane, Parramatta, Sydney syd- 
stavene, samt Brisbane og Sydney missio- 
nerne. 

Papeete på Tahiti - mandag og tirsdag den 
1. og 2. marts for medlemmer på Tahiti. 
Fire offentlige møder og et aktivitets- og 
underholdningsprogram vil blive holdt i 
Kirkens Papeete grundskole. 
Der er mere end 34,000 medlemmer af Kir- 
ken på New Zealand, mere end 31,000 i 
Australien, og omkring 20,000 på Samoa, 
14,000 på Tonga, 2,500 på Fiji og 5,200 i 
fransk polynesien. 




Otte område-konferencer vil blive afholdt i februar og marts i forskellige byer i det sydlige Stillehav 



32 



Medlemmerne i Østen vil nu blive betjent af 
tempel i Tokyo 



Medlemmerne i Østen vil nu blive betjent 
af tempel i Tokyo. 

Kirken meddelte den 9. august, at den har 
planer om at bygge et tempel i Tokyo, og 
dermed fastslog den, at grundlaget for 
dens virke i Asien er solidt. Præsident 
Spencer W. Kimball afslørede planerne i 
sin tale om emnet til tusinder af japanske 
medlemmer af kirken, samlet til område- 
generalkonference i Budokan Complex i 
Tokyo. 

Tokyo-templet vil blive det 18. tempel i den 
verdensomspændende kirke og det første 
i Asien, sagde præsident Kimball. Det nye 
tempel vil betjene 64.000 medlemmer i 
Asien, indbefattende cirka 25.000 i Japan, 
15.500 på Filippinerne, 8.700 i Korea, 8.500 
i Taiwan og 4.100 i Hong Kong. 
Præsident Kimball sagde, at det hellige 
arbejde, som udføres i templer, er et usel- 
visk kærlighedsarbejde beregnet på at 
række evangeliets frelsende principper ud 
til alle mænd og kvinder, både levende og 
døde. 

Han betonede følgende: „Dette vil blive for 
alle folk i de asiatiske lande, og alle vil 
ønske at hjælpe med til at bygge den byg- 
ning, bemande den og anvende den. 
Det betyder, at alle bør virke tilsammen og 
sammen bringe ofre. 

Intet tempel er nogen sinde blevet bygget, 
uden at det krævede offer og hårdt arbej- 
de", sagde han. „I har hørt profeten Brig- 
ham Youngs udtalelse med løfte om hund- 
reder af templer. Det vil naturligvis tage 
tid, men vi kan love jer flere templer for 
Asien og øerne, efterhånden som vi for- 
bereder os for dem", tilføjede han. 
Præsident Kimball fortalte Tokyo-forsam- 
lingen: „Siden denne første japanske stav 
blev dannet i 1970, har vi vundet hundrede- 
tusinder medlemmer over hele verden." 
„Hvor er vi taknemmelige! Hvor er vi stolte 
af jer, I gode mennesker, som er vokset så 
meget i antal og effektivitet." 
Han sagde videre: „Da Herren havde gen- 
givet det sande og evige evangelium og 
sin sande kirke til jorden, påkaldte han 
hurtigt medlemmernes opmærksomhed til, 
at dette folk skulle være et tempelbyggen- 
de folk." 

Tokyo-templet vil blive bygget på en grund, 
som kirken erhvervede sig for over 15 år 
siden. Den japanske missions kontorer op- 
tager nu pladsen ved 5-8-10 Minami Azabu, 
i Minato-Ku distriktet i Tokyo lige over for 
Arisugawa Park. 



Grunden er 18.000 kvadratfod, det er lidt 
mindre end 7.200 hektar. Templet er tegnet 
af Emil B. Fetzer, arkitekt for kirken. Han 
tegnede også et nyt tempel til Sao Paulo, 
Brasilien; tidligere tegnede han templerne 
til Provo og Ogden i Utah; de blev indviet 
i 1972. 

Broder Fetzer ledede også arbejdet med 
de arkitekter, som tegnede Washington 
D. C. templet, der blev indviet i november 
1974. 



Broder Fetzer sagde, at de nuværende byg- 
ninger på Tokyo-tempelpladsen vil blive 
jævnet med jorden. Et nyt missions-hoved- 
kvarter og et stavscenter for Tokyo Stav 
forventes at blive bygget på en anden 
grund i Tokyo, der ejes af kirken. 
Arbejdstegningerne til Tokyo-templet vil 
være færdige i begyndelsen af 1976, og 
byggeriet, som er beregnet til at tage 
1V2-2 år, skal begynde i første halvdel af 
1976.