Skip to main content

Full text of "Den Danske Stjerne"

See other formats 


DEN 

d  TP  W  "K)  *R  TV  BT 

fv_y     JHL     WJF    JH_ -«    .HLVSJ   X  v      JKl~A 


December  1975  •  124.  årgang  •  Nummer  12 


'D'M'xdansÅe 

STJERNE 

Organ  for  JESU  KRISTI  KIRKE 
AF    SIDSTE    DAGES    HELLIGE 

December  1975 

124.  årgang  •  Nummer  12 

Det  første  Præsidentskab 

Spencer  W.  Kimball 
N.  Eldon  Tanner 
Marion  G.  Romney 


De  Tolvs  råd 

Ezra  Taft  Benson 
Mark  E.  Petersen 
Delbert  L  Stapley 
LeGrand  Richards 
Hugh  B.  Brown 


Gordon  B.  Hinckley 
Thomas  S.  Monson 
Boyd  K.  Packer 
Marvin  J.  Ashton 
Bruce  R.  McConkie 


Howard  W.  Hunter    L.  Tom  Perry 

Rådgivende  komité 

J.  Thomas  Fyans,  Daniel  H.  Ludlow, 
John  E.  Carr,  Doyle  L.  Green 
Verl.  F.  Scott,  Dean  L.  Larsen 

International  Magazines  redaktion 

Larry  A.  Hiller,  chefredaktør 
Carol  Larsen 

Den  danske  Stjernes  redaktion 

Jørgen  Ljungstrøm,  koordinator 
Translation  Service 
Vodroffsvej  7,  st 
DK  1900  København  V 

Layout 

Harry  Bohler 

Verlag  Kirche  Jesu  Christi 

der  Heiligen  der  Letzten  Tage 

Abonnement 

6  numre    d.  kr.  20.— 

12  numre     d.  kr.  39.— 

I  løssalg  pr.  nr d.  kr.    4.— 

Nævnte  priser  er  incl.  moms  og  porto. 
Betaling  over  giro  120988  til  Distributions 
Centret  Smedevangen  9,  3540  Lynge. 

Price  for  subscribers  in  the  United  States 
and  Canada :   $  6.00 
(mailed  by  surface  mail). 

©  1975  by  the  Corporation  of  the  Presi- 
dent  of  The  Church  of  Jesus  Christ  of 
Latter-day  Saints. 


INDHOLDSFORTEGNELSE 

Abrahams  eksempel. 

Spencer  W.  Kimball 1 

Maria  og  Joseph. 

Robert  J.  Matthews   7 

Ånden  i  julehøjtiden. 

Thomas  S.  Monson  11 

En  profet  højtideligholder   13 

Klippebjergenes  søndagsskole  . .     14 

Sangen  fra  Tyrol   15 

Julebudskab  til  kirkens  børn 

overalt  i  verden 16 

Natten,  da  verden  stod  stille. 

Dorothy  Leon 18 

Mormonoptegnelser 21 

Mor  til  missionærer 24 

De  mennesker,  som  påvirker  os. 

William  Grant  Bangerter 26 

Et  spørgsmål  om  handlefrihed. 

Robert  D.  Hales 27 

Forankret  i  vidnesbyrd. 

Joseph  B.  Wirthlin     29 

Min  mor  fik  en  bedre  søn. 

Adney  Y.  Komatsu     30 


^féutéÅi/i/hi  Qi et  ført  fe  SP/md/^méÆ^/ 


PRÆSIDENT  SPENCER  W.  KIMBALL 


Abrahams  eksempel 


Abrahams  opfyldelse  af  sin  forvaltning  i  hjemmet  fik  Her- 
ren til  at  sige  om  ham:  „Jeg  har  jo  udvalgt  ham,  for  han 
skal  pålægge  sine  børn  .  .  .  at  vogte  på  Herrens  vej" 
(Første  Mosebog  18:19). 

Den  21.  september  1823  viste  engelen  Moroni  sig  for  pro- 
feten Joseph  Smith  i  dennes  fars  hus  i  Manchester  i  staten 
New  York.  Under  denne  åbenbaring  citerede  engelen  en 
profeti,  der  findes  i  det  fjerde  kapitel  af  Malakias,  og  gjor- 
de det  med  disse  ord:  „Se,  jeg  vil  åbenbare  jer  præste- 
dømmet ved  profeten  Elias'  hånd,  før  Herrens  store  og 
frygtelige  dag  kommer"  (Joseph  Smith  2:38).  Denne  pro- 
feti, der  var  udtalt  næsten  2300  år  tidligere,  blev  opfyldt 
i  sommeren  1829,  da  Joseph  Smith  og  Oliver  Cowdery 
modtog  Det  melkisedekske  Præstedømme  under  håndspå- 
læggelse af  Peter,  Jakob  og  Johannes,  ,,som  jeg  sendte 
til  jer,  og  gennem  hvem  jeg  ordinerede  og  bekræftede  jer 
til  at  være  apostle  og  specielle  vidner  om  mit  navn" 
(L.  &  P.  27:12). 

Gengivelsen  af  Det  melkisedekske  Præstedømme,  kaldet 
„Det  hellige  præstedømme  efter  Guds  Søns  orden"  (L.  & 
P.  107:3),  er  en  begivenhed  af  overmåde  stor  betydning 
for  mennesket  i  denne  forvaltning.  Præstedømmet  er  mag- 
ten og  myndigheden  fra  Gud  givet  til  mennesket  på  jorden 
til  at  handle  i  alt,  der  har  med  menneskenes  frelse  at  gøre. 
Det  er  det  middel,  hvorigennem  Herren  handler  ved  hjælp 
af  mennesker  for  at  frelse  sjæle.  Uden  denne  præstedøm- 
melige magt  er  vi  fortabte.  Kun  gennem  denne  kraft  „har 
vi  nøglerne  til  alle  åndelige  velsignelser  i  kirken".  Det 
sætter  os  i  stand  til  at  modtage  „himmeriges  riges  hem- 
meligheder, at  se  himlene  åbnede"  for  os  (se  L.  &  P. 
107:18-19).  Det  gør  det  muligt  for  mennesket  at  indgå  i  den 
nye  og  evige  ægteskabspagt  og  at  få  ægtefælle  og  børn 
bundet  til  sig  for  evigt,  hvorved  manden  bliver  patriark 
for  sine  efterkommere  til  evig  tid.  Det  giver  ham  også 
mulighed  for  at  modtage  samtlige  Herrens  velsignelser. 


Mine  kære  søskende,  tænk  et  øjeblik  over  de  umådelige 
mængder  velsignelser,  der  er  lovet  dem,  som  er  tapre  i 
deres  præstedømmelige  kaldelser:  „Thi  de,  der  er  trofaste 
og  får  disse  to  præstedømmer,  hvorom  jeg  har  talt,  og  som 
ærer  deres  kaldelse,  bliver  herliggjort  ved  Ånden  til  deres 
legemers  fornyelse.  De  bliver  Moses'  og  Arons  sønner, 
Abrahams  sæd,  Guds  kirke  og  rige  og  Guds  udvalgte" 
(L.  &  P.  84:33-34). 

Guds  udvalgte!  Et  øjebliks  overvejelse  burde  overbevise  os 
om,  at  intet  offer  vil  være  for  stort  for  en  mand  og  en 
kvinde  og  deres  familie  til  at  kvalificere  sig  til  at  blive 
Guds  udvalgte!  Disse  løfter  om  store  velsignelser  er  imid- 
lertid betingede.  Jeg  kender  ikke  nogen,  som  ikke  er  det 
—  endog  opstandelsen,  for  enhver  af  os  måtte  kvalificere 
os  i  forudtilværelsen  til  at  kunne  modtage  velsignelsen  ved 
at  have  et  udødeligt  legeme. 

Alle  velsignelser  er  således  betingede  af  troskab.  Man 
bliver  ordineret  i  præstedømmet  med  et  betinget  løfte. 
Man  bliver  viet  og  beseglet  i  templet  på  betingelse  af  sin 
trofasthed.  Og  så  vidt  jeg  ved,  er  der  intet  —  ingen  vel- 
signelse i  verden  —  som  nogen  kan  modtage  uden 
gennem  trofasthed. 

De  trofaste  i  præstedømmet  er  dem,  som  opfylder  pagten 
ved  at  „ære  deres  kaldelse"  og  „leve  af  hvert  ord,  som 
udgår  af  Guds  mund"  (L.  &  P.  84:33,  44).  Meget  mere  synes 
inkluderet  i  disse  krav  end  foregiven  lydighed  —  meget 
mere  er  nødvendigt  end  ens  blotte  tilstedeværelse  ved 
nogle  få  møder  og  tilsyneladende  udførelse  af  givne  op- 
gaver. Fuldkommengørelse  af  legeme  og  ånd  hører  med, 
og  det  indbefatter  den  slags  tjeneste,  som  går  langt  ud 
over  den  normale  definition  af  pligt.  „Se,  mange  er  kal- 
dede, men  få  er  udvalgt"  (L.  &  P.  121 :34). 
Kristus  er  det  ophøjede  eksempel  for  enhver  trofast  bærer 
af  præstedømmet.  Som  jeg  søger  i  skrifterne,  finder  jeg 
mange,  som  fulgte  dette  ophøjde  eksempel  og  kvalifice- 

1 


»<*v: 


rede  sig  til  de  lovede  velsignelser  gennem  præstedømmet. 
En  af  disse  var  fader  Abraham,  hvis  liv  er  et  mønster, 
som  vil  opløfte  og  helliggøre  enhver  far  i  kirken,  der  ønsker 
at  blive  en  virkelig  patriark  for  sin  familie. 
Vi  lærer  noget  om  Abrahams  karakter,  når  vi  læser  i  skrif- 
terne om,  hvordan  han  forsøgte  at  kvalificere  sig  til  de 
store  velsignelser,  som  han  forstod  han  kunne  få  gennem 
det  hellige  præstedømme: 

„Og  da  jeg  opdagede,  at  der  fandtes  større  lykke,  fred  og 
hvile  for  mig,  søgte  jeg  efter  fædrenes  velsignelser  samt 
den  ret,  hvortil  jeg  skulle  ordineres  for  at  forvalte  disse:  og 
da  jeg  selv  havde  vandret  retfærdigt  og  ønsket  af  komme 
i  besiddelse  af  stor  kundskab  og  at  vandre  endnu  mere 
retfærdigt  og  eje  større  kundskab  samt  blive  fader  til 
mange  nationer,  en  fredsfyrste,  og  da  jeg  ønskede  at 
modtage  belæringer  og  holde  Guds  bud,  blev  jeg  retmæs- 
sig arving,  en  højpræst  med  den  myndighed,  som  tilhørte 
fædrene."  (Abraham  1 :2) 

Til  trods  for,  at  hans  familie  havde  „vendt  sig  bort  fra  deres 
retfærdighed"  (Abraham  1:5)  og  fulgte  gudsdyrkelsens 
veje,  erkendte  Abraham  de  velsignelser,  der  kunne  blive 
deres,  som  var  trofaste  og  oprigtigt  søgte  af  adlyde  Guds 
bud.  Derved  kvalificerede  han  sig  for  guddommelighed 
gennem  lydighed  ved  „ikke  at  gøre  andet,  end  hvad  der 
blev  befalet"  (L.  &  P.  132:37).  Abrahams  lydighed  og  der- 
ved hans  velsignelse,  var  således,  at  Herren  selv  overalt  i 
skrifterne  betegnes  som  Abrahams,  Isaks  og  Jakobs  Gud" 
(se  f.eks.  2.  Mos.,  hvor  Herren  i  3:6  benævner  sig  selv 
således). 

Der  er  mange  andre  eksempler  på  Abrahams  lydighed  over 
for  Herrens  vilje.  I  Første  Mosebog  lærer  vi,  at  Gud  be- 
falede Abraham  at  omskære  enhver  af  hankøn  i  sin 
hustand.  Da  han  fik  den  befaling,  sagde  Abraham  ikke: 
„Jo,  det  skal  jeg  nok  gøre,  men  først  må  jeg  have  mine  får 
flyttet  til  en  anden  mark,  og  jeg  må  have  mine  telte  repare- 
ret. Jeg  vil  være  i  stand  til  at  adlyde  Herren  ved  slutningen 
af  denne  uge,  eller  i  hvert  fald  i  begyndelsen  af  næste 
uge".  Men  i  stedet  for  således  at  opsætte  sin  lydighed, 
gik  Abraham  ud  og  adlød  „selv  samme  dag"  (1.  Mos. 
17:26). 

Et  lignende  men  endnu  mere  slående  eksempel  er  Abra- 
hams lydighed  mod  Guds  befaling  om  at  ofre  sin  egen 
søn,  Isak.  Abraham  kunne  have  skudt  denne  afskyelige 
opgave  fra  sig  eller  endog  valgt  helt  at  ignorere  befalingen, 
men  i  stedet  stod  han  tidligt  op  den  næste  morgen  og 
begyndte  farten  til  det  udpegede  sted. 
Hvor  ofte  står  kirkens  medlemmer  tidligt  op  om  morgenen 
for  at  udføre  Herrens  vilje?  Hvor  ofte  siger  vi:  „Jo,  jeg  vil 
gerne  holde  familiehjemmeaften  med  min  familie,  men 
børnene  er  endnu  så  små.  Jeg  vil  begynde,  når  de  er  blevet 
lidt  ældre"?  Hvor  ofte  siger  vi  ikke:  „Jo,  jeg  vil  adlyde 
befalingerne  om  at  oplagre  fødevarer  og  om  at  hjælpe  an- 
dre, men  lige  nu  har  jeg  ikke  hverken  tid  eller  penge 
at  kunne  undvære.  Jeg  vil  adlyde  senere"?  Åh,  tåbelige 
mennesker!  Mens  vi  opsætter,  vil  høsttiden  være  over  os, 
og  vi  vil  ikke  blive  frelst.  Lige  nu  er  tidspunktet  til  at  følge 
Abrahams  eksempel.  Lige  nu  er  det  tidspunktet  for  omven- 
delse. Lige  nu  er  det  tidspunktet  for  øjeblikkelig  adlydelse 
af  Guds  vilje. 


Abraham  er  for  os  et  eksempel  i  andre  betydningsfulde 
henseender.  Tag  for  eksempel  Abrahams  trofasthed  i  alle 
forhold,  der  kvalificerede  ham  til  at  modtage  åbenbaring 
for  sin  egen  familie.  Ja,  han  talte  ofte  med  Herren  „ansigt 
til  ansigt"  (Abraham  3:11).  Den  velsignelse  at  kunne  få 
åbenbaring  burde  alle  søge  at  opnå.  Retskafne  mænd  og 
kvinder  opdager,  at  de  har  åbenbaringens  ånd  til  at  lede 
deres  familier  og  til  at  støtte  sig  i  deres  andre  opgaver. 
Men  som  Abraham  må  vi  søge  at  gøre  os  kvalificerede  til 
sådanne  åbenbaringer  ved  at  sætte  vort  liv  i  orden  og  ved 
at  gøre  os  bekendte  med  Herren  gennem  hyppige  og  regel- 
mæssige samtaler  med  ham. 

Abrahams  ønske  om  at  gøre  Guds  vilje  i  alle  forhold  fik 
ham  til  at  præsidere  over  sin  familie  i  retskaffenhed.  Til 
trods  for  alle  sine  andre  opgaver,  vidste  han,  at  hvis  han 
undlod  at  oplære  sine  børn  i  evangeliet  og  at  være  et 
eksempel  for  dem,  ville  han  have  undladt  at  udføre  den 
allervigtigste  af  de  opgaver,  han  havde  fået.  Abrahams  in- 
struktion og  eksempel  i  hjemmet  fik  Herren  til  at  sige  om 
ham:  „Jeg  har  jo  udvalgt  ham,  for  at  han  skal  pålægge 
sine  børn  og  sine  efterkommere  at  vogte  på  Herrens  vej 
ved  at  øve  retfærdighed  og  ret"  (1.  Mos  18:19).  Som  vi  får 
at  vide  i  det  lille  skrift  „Fædre,  betragt  jer  selv": 
„En  familiefar  er  en  leder,  den  mest  betydningsfulde  leder. 
Det  har  altid  været  sådan.  Med  din  evige  ledsagerskes 
bistand  og  rådgivning  og  opmuntring  præsiderer  du  i  hjem- 
met. Det  drejer  sig  ikke  om,  hvorvidt  du  er  mest  værdig 
eller  højest  kvalificeret,  men  det  drejer  sig  om,  at  det  er 
en  lov,  og  at  du  er  udpeget  til  det.  Du  præsiderer  ved  bor- 
det under  familiebønnen.  Du  præsiderer  ved  familiens 
hjemmeaften;  og  vejledt  af  Herrens  Ånd  må  du  sørge  for, 
at  dine  børn  bliver  belært  om  de  rette  principper.  Det  er  din 
opgave  at  vejlede  om  alt  inden  for  familielivet. 
Du  giver  en  fars  velsignelser.  Du  må  tage  aktivt  del  i 
oprettelsen  af  regler  og  disciplin  inden  for  familien.  Som 
leder  i  dit  hjem  lægger  du  planer  og  yder  ofre  for  at 
opnå  den  velsignelse  at  have  en  forenet  og  lykkelig  fami- 
lie. For  at  kunne  gøre  alt  dette  kræves  det  af  dig,  at  du 
lever  et  familiecentreret  liv." 

Fædre  og  mødre,  jeres  vigtigste  opgave  er  jeres  familie. 
Ved  at  arbejde  sammen,  kan  I  få  den  slags  hjem,  som 
Herren  forventer,  at  I  har.  Ved  at  vise  kærlighed  og  omsorg 
for  hinanden  og  for  jeres  børn,  kan  I  opbygge  en  reserve  af 
åndelig  styrke,  som  aldrig  vil  udtømmes. 
Nogle  familier  undlader  at  bygge  den  reserve  for  deres 
børn,  idet  de  helt  og  holdent  regner  med  det,  der  kommer 
andre  steder  fra.  De  regner  med  søndagsskolen  og  med 
seminaret  i  kirken.  En  dæmning,  der  er  bygget  på  denne 
måde,  er  som  et  dige,  fuldt  af  sten  og  buskadser,  fuld  af 
revner  og  utætheder,  og  som  skylles  bort  i  kraftigt  regn- 
vejr. Kirkens  hjælpeorganisationer  er  af  stor  betydning,  og 
vi  bør  allesammen  tagedel  i  de  velsignelser,  de  medfører. 
Men  vi  må  aldrig,  aldrig  lade  dem  erstatte  forældrene. 
Hjælpeorganisationerne  frier  ikke  forældrene  for  ansvaret 
for  at  belære  deres  børn  om  Jesu  Kristi  evangelium. 
Abraham  byggede  et  stærkt  åndeligt  reservoir  for  sin  søn 
Isak,  et  reservoir,  som  aldrig  løb  tørt,  og  vi  ser,  at  Isak 
blev  en  af  de  største  patriarker  i  Det  gamle  Testamente. 


Præsident  Joseph  F.  Smith  gav  os  værdifulde  råd  med 
hensyn  til  dette  emne:  ,,.  .  .  lad  Guds  And  tage  plads  i 
deres  hjerter.  Lær  .  .  .  jeres  børn  ...  i  ånd  og  kraft,  det  vil 
sige  styrket  gennem  personlig  udøvelse.  Lad  dem  se,  at  du 
er  ærlig  og  praktiserer,  hvad  du  siger.  Overlad  ikke  kontrol- 
len over  dine  børn  til  specialister  på  disse  områder  men  be- 
lær dem  ud  fra  din  egen  forståelse  og  dit  eget  eksempel. 
Vær  selv  en  specialist  i  sandheden.  Lad  vore  møder,  skoler 
og  organisationer,  være  supplementer  til  vores  egen  under- 
visning og  optræning  i  hjemmet.  I  stedet  for  at  være  vore 
eneste  eller  førende  lærere."  („Gospel  Doctrine",  p.  302) 
Lad  os  følge  det  råd,  og  vi  vil  se  Herren  smile  til  os. 
Vi  vil  finde  den  fred,  der  kommer  af  at  gøre  vor  pligt  af 
hjertets  renhed. 

Men  vi  kan  ikke  begrænse  vore  retfærdige  handlinger  til 
vore  hjem.  Vi  må  også  gøre  alt,  hvad  vi  kan,  for  at  vel- 
signe vore  medmennesker.  En  del  af  vores  ansvar  for  dem 
ligger  i  missionærarbejdet.  Og  her  igen  er  Abraham  et  for- 
billede. Herren  kaldte  ham  og  sagde:  „Jeg  har  til  hensigt 
at  tage  dig  ud  af  Haran  og  gøre  dig  til  et  sendebud,  der 
skal  bære  mit  navn  i  et  fremmed  land"  (Abraham  2:6).  Og 
efter  allerede  at  have  båret  vidnesbyrd  om  evangeliet  til 
sine  landsmænd  accepterede  han  kaldelsen  til  at  rejse  og 
forkynde  evangeliet  i  et  nyt  land,  og  han  rejste  med  sin 
familie  ,,og  de  sjæle,  vi  havde  vundet"  (Abraham  2:15). 
Ligesom  Herren  kaldte  sin  tjener  Abraham  til  tjeneste  som 
missionær  for  4000  år  siden,  således  kalder  han  de  hellige 
idag.  Vi  må  alle  være  missionærer  og  berede  vore  sønner 
til  at  blive  fuldtidsmissionærer.  De,  som  bare  har  gjort  en 
lille  indsats  for  at  få  lov  til  at  dele  evangeliet  med  andre, 
kan  bære  vidnesbyrd  om  den  glæde,  de  finder  ved  at  dele 
det  med  deres  jordiske  søstre  og  brødre.  Vores  indsats  for 
at  udbrede  evangeliet  har  været  ringe;  vi  må  gøre  mere. 
Ligesom  Abraham  må  vi  forkynde  evangliet  for.  verden, 
ikke  bare  gøre  det  med  en  mundtlig  udtalelse,  men  ved  at 
efterleve  evangeliet  så  andre  kan  få  øje  på  sandheden. 
Vi  må  opleve  omvendelsens  og  tilgivelsens  fred  og  derpå 
forkynde  denne  fred  for  verden.  Abraham ,  for  evigt  et  forbil- 


lede på  retskaffenhed,  søgte  fred  blandt  sine  brødre.  Abra- 
ham sagde  til  Lot :  „Der  må  ikke  være  strid  mellem  os  to  .  . 
vi  er  jo  frænder"  (1.  Mos.  13:8).  Når  først  vi  har  fundet 
fred  i  os  selv,  må  vi  dele  denne  fred  med  andre  ved  at 
være  langmodige,  venlige  og  ydmyge  og  ved  at  have  den 
rene  kristne  kærlighed  til  alle,  vi  kommer  i  kontakt  med. 
En  sådan  fred  kommer  kun  ved  ufordærvethed.  Når  vi 
slutter  en  pagt  eller  overenskomst  med  Gud,  må  vi  sørge 
for  at  holde  den,  uanset  hvad  det  koster.  Lad  os  ikke  være 
som  ham,  der  indvilger  i  at  leve  efter  visse  standarder  med 
hensyn  til  opførsel,  og  som  derpå  bryder  sit  løfte  og  prø- 
verat se,  hvor  længe,  han  kan  komme  afsted  med  det.  Lad 
os  ikke  være  som  den  missionær,  der  indvilger  i  at  tjene 
Herren  i  to  år  og  derpå  spilder  sin  tid  i  dovenskab  og  ra- 
tionalisme. Lad  os  ikke  være  som  det  kirkemedlem,  der 
tager  del  i  nadveren  om  morgenen  og  derpå  vanærer  sab- 
baten  ved  at  gøre  rent  i  huset  eller  ved  at  se  fjernsyn  eller 
ved  at  vælge  at  sove  eftermiddagen  væk  i  stedet  for  at 
benytte  den  til  en  tjenestegerning.  Lad  os  i  stedet  være 
ufordærvede  som  Abraham  og  i  oprigtighed  holde  alle  de 
hellige  pagter,  vi  har  sluttet  med  Gud. 
„Sodomas  konge  sagde  derpå  til  Abraham :  ,Giv  mig  men- 
neskene og  behold  selv  godset! 

Men  Abraham  svarede  Sodomas  konge:  ,Til  Herren,  Gud 
den  Allerhøjeste,  himmelens  og  jordens  skaber,  løfter  jeg 
min  hånd  på, 

at  jeg  ikke  vil  tage  så  meget  som  en  tråd  eller  en  sandal- 
rem eller  overhovedet  noget  som  helst  af  din  ejendom" 
(1.  Mos  14:21-23). 

Kongen  af  Sodoma  kendte  ikke  noget  til  Abrahams  pagt 
med  Herren;  Abraham  kunne  være  blevet  rig  ved  at  tage 
imod  kongens  velgørenhed.  Men  han  havde  sluttet  en  pagt, 
som  han  ikke  ville  overtræde.  Åh,  om  dog  blot  alle  Guds 
børn  kunne  være  så  retskafne! 

Abraham  var  ærlig  over  for  Gud  i  alle  henseender.  Ofte 
citeres  det  skriftsted,  der  beretter,  at  Abraham  gav  Gud 
„tiende  af  alt".  Tror  I,  at  det  var  lettere  for  Abraham  at 
være  retskaffen,  end  det  er  for  jer?  Har  I  en  mistanke  om. 


at  Abraham  fik  en  smule  ekstra  hjælp  af  Herren,  så  han 
kunne  blive  en  stor  og  retskaffen  mand?  Eller  føler  I,  at  vi 
allesammen  kan  blive  som  Abraham,  hvis  vi  vil  lære  at 
sætte  Gud  først  i  vor  tilværelse?  Jeg  vidner  for  jer,  at  vi  kan 
blive  ligesom  Abraham,  der  nu,  som  resultat  af  sin  tapper- 
hed, ,,er  indgået  til  sin  ophøjelse  og  sidder  på  sin  trone" 
(L.  &  P.  132:29).  Er  en  sådan  ophøjelse  en  velsignelse,  der 
kun  er  reserveret  for  generalautoriteter  eller  stavspræsi- 
denter  eller  kvorumspræsidenter  eller  for  biskopper?  Det 
er  den  ikke.  Den  er  en  velsignelse,  der  er  reserveret  for  alle, 
som  vil  berede  sig  ved  at  forsage  synder,  ved  virkelig  at 
tage  Helligånden  ind  i  deres  tilværelse  og  ved  at  følge 
det  eksempel,  som  Abraham  satte. 
Hvis  kirkens  medlemmer  blot  ville  have  så  megen  retskaf- 
fenhed, udvise  så  megen  lydighed,  en  sådan  tro  og  en 
sådan  tjenestevilje  som  Abraham!  Hvis  forældre  ville  søge 
de  velsignelser,  som  Abraham  søgte!  Så  kunne  også  de 
modtage  sådanne  åbenbaringer,  pagter,  løfter  og  evigtvari- 
ge  belønninger,  som  Abraham  modtog. 
„Fædre,  hvorledes  lyder  jeres  rapport  om  jeres  familie?  Vil 
I  være  i  stand  til  at  rapportere,  at  I  i  jeres  hjem  skabte  et 
miljø,  der  kunne  medvirke  til  at  opbygge  tro  på  en  leven- 
de Gud,  kunne  opmuntre  til  at  tilegne  sig  kundskab  og 
til  at  belære  om  orden,  lydighed  og  ofervilje?  At  I  ofte 
delte  jeres  vidnesbyrd  om  vor  himmelske  Faders  virkelige 
eksistens,  om  sandfærdigheden  af  det  gengivne  evange- 
lium med  jeres  hustru  og  jeres  børn?  Vil  I  være  i  stand  til 
at  rapportere,  at  I  fulgte  de  levende  profeter?  At  jeres  hjem 
varet  sted,  hvor  jeres  kære  børn  kunne  føle  sig  beskyttede 
og  trygge,  og  hvor  de  følte  jeres  og  jeres  hustrus  kærlig- 
hed, anerkendelse  og  varme?"  (Uddrag  fra  „Fædre,  betragt 
jer  selv") 

Jeg  beder  jer  stavspræsidenter  og  Det  melkisedekske 
Præstedømmes  kvorumspræsidenter  inspirere  og  optræne 
fædrene  og  mændene  i  kvorummeme  til  at  forstå  betyd- 
ningen af  kaldelsen  at  være  fader,  jeg  appellerer  til 
præstedømme-bærere  overalt  i  kirken  om  at  vende  tilbage 
til  deres  kongedømme   —    deres  hjem    —    og  med  ven- 


lighed og  retfærdighed  inspirere  deres  familier  til  at  adlyde 
Gud.  Jeg  appellerer  til  mødrene  om  at  følge  deres  mænd  i 
retskaffenhed,  at  motivere  deres  mænd  til  åndelig  storhed. 
Gør  det  —  før  det  er  for  sent.  det  er  nu,  det  gælder  om 
at  sætte  den  kurs,  som  I  vil  følge  i  morgen  og  næste  år. 
Det  er  nu,  det  gælder  om  at  love  jer  selv,  at  I  vil  være 
som  Abraham  med  hensyn  til  at  følge  Herren,  nægte  at 
opsætte,  og  at  omvende  dig  fra  de  synder,  du  har  begået, 
begynde  at  holde  de  befalinger,  som  du  har  undladt  at 
efterleve.  Beslut  jer  nu  til  at  overvære  præstedømme- 
mødet og  nadvermødet  hver  sabbatsdag,  at  betale  en  ærlig 
tiende,  at  opretholde  kirkens  generalautoriteter  i  dine  ger- 
ninger, støtte  kirkens  programmer,  besøge  templet  ofte 
(eller  når  som  helst  det  er  muligt,  når  et  tempel  ikke  er  i 
nærheden),  yde  din  tjeneste  i  organisationerne  og  at  bevare 
dine  handlinger  konstruktive,  din  indstilling  positiv. 
Husk  at  Abraham  søgte  sin  udpegelse  til  præstedømmet. 
Han  ventede  ikke  på,  at  Herren  skulle  komme  til  ham.  Han 
søgte  flittigt  gennem  bøn  og  lydig  efterlevelse  at  lære 
Guds  vilje  at  kende.  Her  er  da  den  udfordring  Herren  giver 
enhver  hjemvendt  missionær,  enhver  enlig  mand  og  kvin- 
de*, enhver  fader  og  moder  i  kirken:  „Gå  derfor  og  gør 
Abrahams  gerninger"  (L.  &  P.  132:32). 
Når  vi  følger  Abrahams  eksempel,  vil  vi  vokse  i  visdom  og 
vækst,  vi  vil  finde  større  lykke  og  fred  og  hvile,  vi  vil  finde 
yndest  hos  Gud  og  mennesker.  Når  vi  følger  hans  eksem- 
pel, vil  vi  bekræfte  på  os  selv  og  på  vore  familier  glæde 
og  fuldbyrdelse  i  dette  liv  og  i  al  evighed. 


PH 


mw 


mm        ^m 


Émmmmmå^ 


; 


wmm. 


mm 


ts 


Vifif 


m 


%ÆM 


"tim 


'*.% 


é^' 


mm 


■ 


marn 


mm 


.(-. ,__ 


llÉil 


6 


MARIA  OG  JOSEPH 


Af  Davids  slægt,  højt  favoriserede,  Vor  Herres  formyndere 


AF  ROBERT  J.  MATTHEWS 


Historien  om  Maria  og  Josef  er  så  smukt  fortalt  i  Det  nye 
Testamente,  men  for  helt  at  kunne  påskønne  den  må  vi 
kende  noget  til  deres  tilværelse  og  lægge  mærke  til  nogle 
særlige  omstændigheder. 

Det  er  vigtigt  at  vide,  at  Maria  er  Jesu  jordiske  moder,  og 
at  Josef  er  Marias  ægtemand.  Tænk  på,  hvad  det  betyder, 
at  Maria  og  Josef  er  de  jordiske  forældre  til  og  formyn- 
dere for  Jesus.  Jesus  Kristus  er  Faderens  førstefødte  i 
Ånden,  hans  enbårne  i  kødet,  og  det  centrale  emne  i 
skrifterne.  Profeterne,  lige  fra  Adam,  har  vidnet  om  ham  og 
hans  mission.  Han  var  Jehova  i  forudtilværelsen  og  blev 
af  Faderen  udvalgt  til  at  være  menneskehedens  Frelser. 
I  sin  egenskab  af  Frelser  repræsenterede  han  Faderen  i  alt, 
hvad  der  har  at  gøre  med  menneskenes  frelse.  Han  var 
verdeners  skaber,  og  han  besøgte  personligt  fortidens 
patriarker  og  profeter  for  at  slutte  evangeliske  pagter  med 
dem.  Han  var  kendt  og  tilbedt  af  Adam,  Enok,  Noa, 
Abraham,  Moses,  Esajas,  Nephi,  Alma  og  mange  andre. 
Han  var  magtfuld  og  stærk,  alvis  og  alvidende,  venlig  og 
barmhjertig.  Han  var  og  er  „Israels  Hellige,"  hele  verdens 

Gud. 

Ligesom  Jesus  blev  valgt  til  sin  forløsende  mission  i 
forudtilværelsens  verden,  blev  hans  profeter  forud  udpeget 
til  deres  jordiske  mission  i  henhold  til  deres  trofasthed 
(Se  Abraham  3:22-23;  Alma  13:2-10).  Det  var  i  forudtil- 
værelsen, at  trofaste  sønner  og  døtre  af  Gud  modtog  deres 
første  lektier  i  retskaffenhed  og  blev  Jesu  tilhængere. 
Nogle  blev  forudordineret  til  at  være  profeter;  andre  blev 
uden  tvivl  udpeget  til  at  være  fædre,  mødre  og  hustruer 
til  profeter. 

Der  er  således  ikke  noget  forkert  i  at  tro,  at  Maria  og  Josef 
i  disse  gamle  råd sforsam linger  blev  valgt  af  Faderen  til  at 
skulle  være  Jesu  jordiske  formyndre.  Maria  modtog  det 
enestående  privilegium  og  ansvar  at  skulle  bringe  den 
store  Jehova  ind  i  verden,  hvor  han  skulle  få  et  legeme  af 
kød  og  ben,  opleve  dødeligheden  og  fortsætte  sin  mission 
til  menneskehedens  forløsning. 

Betydningen  af  denne  jordiske  fødsel  var  mere  afgørende, 
end  vi  som  regel  erkender.  Det  var  ikke  bare  et  eksperi- 
ment eller  noget,  som  bare  var  en  af  flere  muligheder  for 


frelse.  Det,  at  en  delvis  guddommelig  og  delvis  jordisk 
Jesus  skulle  komme  ind  i  verden  som  søn  af  Maria  og 
som  Faderens  enbårne,  var  en  absolut  nødvendighed. 
Den  menneskelige  familie  kunne  ikke  frelses  på  nogen 
anden  måde.  Kun  Herren  selv  kunne  tilvejebringe  for- 
løsning ved  at  komme  ind  i  dødeligheden,  deltage  i  men- 
neskelig livsførelse,  leve  et  syndfrit  liv,  sone  med  sit  blod 
for  menneskenes  synder,  dø  og  oprejses  fra  de  døde  med 
sit  fysiske  legeme  (Se  Alma  34:8-16;  Mosiah  7:27).  Den 
evige  retfærdighed  ville  ikke  tillade,  at  det  skulle  ske  på 
nogen  anden  måde.  Uden  denne  procedure  og  denne  For- 
løser ville  alle  mennesker,  så  snart  de  var  døde,  blive 
„djævle  og  en  djævels  engle,  udelukket  fra  vor  Guds  åsyn 
og  forblevet  hos  løgnens  fader  i  elendighed,  ligesom  han 
selv  .  .  ."  (2.  Nephi  9:9). 

Den  tidligste  hentydning  i  skriften  til  Maria  findes  i  Mose 
skrivelser.  Faderen  taler  til  slangen  i  Edens  Have  efter 
Adam  og  Evas  overtrædelse  og  siger:  ,,Og  jeg  vil  sætte 
fjendskab  mellem  dig  og  kvinden,  mellem  din  sæd  og  hen- 
des sæd:  han  skal  såre  dit  hoved,  og  du  skal  hugge  ham 
i  hælen"  (Moses  4:21  i  sammenlign  med  1 .  Mos  3:15) 
En  direkte  omtale  af  Frelserens  jordiske  moder  blev  skrevet 
af  Esajas  omkring  700  f.Kr. :  ,,.  .  .  se,  jomfruen  bliver 
frugtsommelig  og  føder  en  søn,  og  hun  kalder  ham  Im- 
manuel" (Esajas  7:14).  Det  nye  Testamente  identificerer 
dette  som  en  profeti,  der  omtaler  Maria  og  Jesu  fødsel 
(Se  Mattæus  1:22-23). 

Nephiterne  fortalte  om  denne  begivenhed  i  endnu  tyde- 
ligere vendinger.  Omkring  600  f.  Kr.  sagde  Nephi: 

jeg  så  byen  Nazareth,  og  i  byen  Nazareth  så  jeg  en 

jomfru,  og  hun  var  overordentlig  skøn  og  hvid. 
Og  jeg  så  himlene  åbne  sig,  og  en  engel  kom  ned  og 
stod  foran  mig  .  .  . 

Og  han  sagde  til  mig:  Se,  jomfruen,  som  du  ser,  er  Guds 
Søns  moder  efter  kødets  vis. 
Og  jeg  så  jomfruen  igen  med  et  barn  i  armene. 
Og  engelen  sagde  til  mig :  Se,  det  Guds  Lam,  ja,  den  evige 
Faders  Søn!"  (1.  Nephi  11  :1 3-1 5,  18,  20-21). 
Senere,  124  år  før  Frelserens  fødsel,  forklarede  kong  Ben- 
jamin, at  en  engel  havde  besøgt  ham  og  forklaret,  at  Frel- 


seren  skulle  kaldes  Jesus  Kristus,  Guds  Søn,  himlens  og 
jordens  Fader,  som  har  skabt  alle  ting  fra  begyndelsen,  og 
hans  moder  skal  kaldes  Maria"  (Mosiah  3:8). 
Endnu  senere,  omkring  80  år  før  Herrens  fødsel,  belærte 
Alma  sit  folk:  „Han  skal  fødes  af  Maria  i  Jerusalems  land, 
som  er  vore  fædres  land,  og  hun  er  jomfru,  et  dyrebart 
og  udvalgt  redskab,  som  skal  blive  overskygget  og  undfan- 
get ved  den  Helligåndskraft  og  føde  en  søn,  ja,  Guds  Søn" 
(Alma  7:10). 

Sådanne  specifikke  detaljer  om  Maria  kunne  ikke  have 
været  kendt  så  længe  før,  medmindre  hun  havde  været  ud- 
peget til  den  kaldelse  i  det  førjordiske  liv. 
Der  er  en  anden  faktor  indbygget  i  udvælgelsen  af  Herrens 
jordiske  forældre.  Han  skulle  fødes  i  Davids  slægt  og  være 
arving  til  Davids  trone.  Derved  ville  han  bogstaveligt  være 
jødernes  konge  i  henhold  til  deres  egen  lov.  Esajas  berørte 
dette  emne: 

„Thi  et  barn  er  født  os,  en  søn  er  os  givet,  på  hans  skul- 
dre skal  herredømmet  hvile;  og  hans  navn  skal  være: 
Underfuld-Rådgiver,  Vældig-Gud,  Evigheds-Fader,  Fredy- 
fyrste. 

Stort  bliver  herredømmet,  endeløs  freden  over  Davids  trone 
og  over  hans  rige,  at  det  må  grundes  og  fæstnes  ved 
ret  og  retfærd  fra  nu  og  til  evig  tid  (Esajas  9:6-7;  Se  også 
Esajas  11:1;  L.&P.  113:1-2). 

Siden  Jesus  ikke  var  undfanget  af  en  jordisk  mand,  måtte 
hans  afstamning  selvfølgelig  komme  gennem  hans  moder. 
Da  Maria  således  kom  til  jorden,  blev  hun  født  ind  i  den 
kongelige  slægt,  så  hun  kunne  videreføre  den  gennem  sin 
søn  Jesus.  At  Maria  var  af  Davids  slægt  fremgår  tydeligt 
af  skrifterne.  Jesus  blev  ofte  tiltalt  som  „Davids  Søn", 
og  han  frasagde  sig  ikke  den  titel. 

Paulus  gjorde  det  klart,  at  Jesus  var  af  kongeligt  blod  i  sin 
jordiske  slægtslinie.  Til  de  romerske  hellige  skrev  han: 
„.  .  .  der  ifølge  sin  kødelige  herkomst  er  født  af  Davids 
slægt"  (Rom.  1:3).  Og  til  Timoteus  sagde  han:  „Kom 
Jesus  Kristus  i  hu,  oprejst  fråde  døde,  af  Davids  slægt  .  ." 
(2.  Tim.  2:8.  Se  også  Ap.  Gern.  13:22-23  og  2:30). 
At  Josef  også  var  af  Davids  slægt  er  ligeledes  fremhævet  i 
Det  nye  Testamente,  der  siger,  at  Josef  var  fra  Betlehem  og 
„af  Davids  hus  og  slægt"  (Lukas  2:4.  Se  også  Lukas  1 :27; 
Matt.  1 :16,  20;  Lukas  3:23-31) 

Derfor  arvede  Jesus,  selvom  han  ikke  var  blodsbeslægtet 
med  Josef,  juridisk  status  som  en  søn  af  David  gennem 
ham. 

På  det  tidspunkt  regeredes  jøderne  af  Rom,  og  den  kon- 
gelige, davidske  familie  var  ikke  anerkendt.  Herodes,  der  af 
Rom  var  udpeget  til  konge  over  jøderne,  var  ikke  engang 
israelit. 

„Hvis  Juda  havde  været  en  fri  og  uafhængig  nation,  der 
blev  styret  af  sit  retmæssige  overhoved,  ville  tømmerman- 
den Josef  have  været  dens  kronede  konge;  og  hans  lovlige 
efterfølger  ville  have  været  Jesus  af  Nazaret,  jødernes  kon- 
ge." (Talmage:  Jesus  Kristus,  s.  91) 
Naturligvis  mistede  Maria  sin  bevidste  erindring  om  sin 
forudtilværelse  og  sin  udvælgelse  dér,  da  hun  blev  født. 
Men  da  tiden  nærmede  sig  for  den  enbårnes  gerning,  blev 
Maria  født  på  det  rette  tidspunkt,  det  rette  sted  og  i  netop 


den  slægt,  hvorved  hun  kunne  fuldføre  sin  mission. 
I  Lukas  finder  vi  en  opregning  af  de  ord,  som  den  besøgen- 
de engel  Gabriel  udtalte  over  for  Maria,  således: 
„Vær  hilset,  du  benådede,  Herren  er  med  dig!  Du  velsigne- 
de blandt  kvinder  ...  du  har  fundet  nåde  for  Guds, 
og  se,  du  skal  undfange  og  føde  en  søn;  og  Gud  Herren 
skal  give  ham  Davids,  hans  faders  trone. 
Han  skal  være  konge  over  Jakobs  hus  til  evig  tid,  og  der 
skal  ikke  være  ende  på  hans  kongedømme."  (Lukas  1 :28- 
33) 

Nogle  få  dage  senere,  da  hun  besøgte  sin  kusine  Elisabet 
(som  snart  efter  blev  moder  til  Johannes  Døber)  sagde 
Maria: 

,,.  .  .  Min  sjæl  højlover  Herren, 
og  min  sjæl  fryder  sig  over  Gud,  min  frelser; 
thi  han  har  set  i  nåde  til  sin  ringe  tjenerinde.  Se,  herefter 
skal  alle  slægter  prise  mig  salig, 

thi  den  Mægtige  har  gjort  store  ting  imod  mig.  Helliget  er 
hans  navn; 

Han  har  taget  sig  af  Israel,  sin  tjener,  og  kommet  barmhjer- 
tighed i  hu. 

imod  Abraham  og  hans  æt  til  evig  tid,  sådan  som  han  love- 
de vore  fædre."  (Lukas  1  : 46-49,  54-55) 
Marias  ord  viser  hendes  karakter  og  hendes  kundskab  om 
Israels  historie.  Nævnelsen  af  „ringe  tjenerinde"  er  måske 
en  hentydning  til  hendes  tilværelses  beskedne  kår.  Skønt 
hun  og  Josef  begge  var  arvinger  til  Israels  trone,  var  de 
ikke  i  en  stiuation,  hvor  de  kunne  udøve  denne  myndighed, 
og  Josef  var  øjensynligt  ikke  en  rig  mand  og  var  uden 
politisk  anseelse. 

Skønt  Maria  ikke  beholdt  erindringer  om  sin  høje  kaldelse, 
er  det  et  spørgsmål,  hvor  meget  Ånden  havde  hvisket  hen- 
de i  ørerne  i  hendes  ungdom.  Med  stor  åndelighed  og  na- 
turligt tilbøjelig  til  at  hælde  til  retskaffenhed  og  medita- 
tion, afspejlede  hun  sit  kendskab  til  Det  gamle  Testamente 
og  Guds  pagter  med  og  løfter  til  Israel.  Hun  var  uden  tvivl 
dybttænkende,  således  som  det  sømmede  sig  én,  der  var 
blevet  kaldet  af  Gud,  sådan  som  hun  var.  Uden  tvivl  var 
Maria  et  produkt  af  åringers  lydighed  mod  Herrens  love,  og 
hendes  sind  og  hele  karakter  var  formet  af  Helligånden,  der 
må  have  arbejdet  med  hende  siden  hendes  første  barndom. 
Som  ældste  Bruce  R.  McConkie  af  De  tolvs  Råd  har  sagt: 
„Således  som  der  kun  er  én  Kristus,  sådan  er  der  kun  én 
Maria.  Og  således  som  Faderen  valgte  den  ædleste  og 
mest  retfærdige  af  alle  sine  åndelige  sønner  til  at  komme 
ind  i  dødeligheden  som  sin  enbårne  i  kødet,  således  kan  vi 
roligt  gå  ud  fra,  at  han  valgte  den  mest  værdige  og  ånde- 
ligt begavede  af  alle  sine  åndelige  døtre  til  at  blive  den 
kødelig  moder  til  sin  evige  Søn,"  („Doctrinal  New  Testa- 
ment  Commentary",  Salt  Lake  City  1965,  vol.  1,  p.  85). 
Apokryfiske  skrivelser  fra  den  første  kristne  periode  for- 
tæller om  et  betydningsfuldt  og  ofte  gentaget  tema  om  en 
længere  periode  med  åndelig  beredelse  i  Marias  liv  i  årene, 
før  hun  undfangede  Jesus.  De  taler  om,  hvordan  hun  blev 
belært  af  engle  og  om,  hvordan  hun  fik  andre  åndelige 
manifestationer.  (Se  kapitlerne  1  og  4-9  i  „The  Lost  Books 
of  the  Bible",  New  York  1926  og  „The  Gospel  of  Bartolo- 
mæus",  part  2  „The  Apocryphal  New  Testament",  Oxford 


8 


1969,  pp.  170-72)  Disse  manifestationer  sagdes  også  at 
være  forekommet  forud  for  engelen  Gabriels  besøg. 
Mange  detaljer  i  disse  skrivelser  er  sikkert  nok  ikke  akkura- 
te. Men  alligevel  er  den  tanke  måske  nok  rigtig,  at  Maria 
modtog  åndelig  beredelse  og  undervisning  i  nogen  tid, 
forud  for  Faderens  manifestation  over  for  hende. 
Skønt  Jesus  var  den  bogstavelige  Søn  af  Gud,  havde  han 
som  dreng  brug  for  at  blive  undervist  og  passet  på  som 
andre  børn.  Det  var  nødvendigt,  eftersom  et  slør  var  blevet 
trukket  for  hans  sind  ved  fødslen,  hvorved  hans 
erindring  om  hans  forudtilværelse  midlertidigt  blev  udslet- 
tet. Lukas  taler  om,  at  Jesus  „gik  frem  i  visdom"  som  ung 
(Lukas  2:52),  og  i  Lære  og  Pagter  antydes  det,  at  han  i 
kødet  modtog  „ikke  fylden  fra  begyndelsen,  men  at  han  fik 
nåde  på  nåde"  (L.  &  P.  93:12).  Dette  er  også  det  stand- 
punkt, ældste  James  E.  Talmage  tager:  „Over  hans  sind 
var  glemselens  slør  faldet,  hvorved  erindringen  om  forud- 
tilværelsen  udelukkes;"  (Jesus  Kristus",  s.  118).  Præsi- 
dent J.  Reuben  Clark,  jr.  delte  også  denne  opfattelse  i  sin 
bog  „Wist  Ye  Not  that  I  Must  Be  about  My  Father's 
Business?"  (Salt  Lake  City  1947,  pp.  9-10,  12,  74,  81). 
Denne  faktor  kunne  kun  gøre  det  ansvar  så  meget  større, 
som  blev  lagt  på  Maria  og  Josef. 

Når  vi  tænker  på  den  stærke  indflydelse,  en  mor  har  på 
et  lille  barns  personlighed  og  indstilling,  forstår  vi  det 
ansvar,  som  vor  himmelske  Fader  gav  Maria  ved  at  betro 
hende  opdragelsen  af  sin  udvalgte  og  elskede  Søn.  Det 
krævede  en  passende  optræning  af  Maria,  både  som  en 
ånd  i  forudtilværelsen  og  som  ung  kvinde  i  dødeligheden. 
Uden  hensyn  til  sin  udvælgelse  til  opgaven  i  forudtilværel- 
sen, ville  Maria  ikke  have  været  værdig  til  at  føde  Guds 
Søn  og  give  ham  et  legeme  af  kød  og  blod,  medmindre 
hun  var  ren  og  uskyldig  i  jordelivet. 
Og  hvad  så  med  Josef?  Hvilken  slags  menneske  ville 
Faderen  vælge  som  mand  til  Maria  og  formynder  for  og 
jordisk  ideal  for  Jesus?  Skrifterne  er  ikke  helt  tavse  herom, 
selvom  de  direkte  omtaler  er  få.  Da  faderen  skal  belære  om 
korrekte  principper  ved  undervisning  og  eksempel  samt 
være  rådgiver,  må  vi  gå  ud  fra,  at  vor  himmelske  Fader  var 
omhyggelig  i  udvælgelsen  af  Josef.  At  Josef  var  åndeligt 
modtagelig  og  af  et  venligt  sindelag  vises  i  skrifterne.  Han 
var  værdig  til  at  modtage  guddommelig  vejledning  gennem 
engles  administrering  og  gennem  drømme  (se  Matt.  1 :20; 
2:13,  19,  23);  Han  ønskede  ikke  at  „bringe  skam  over 
Maria"  (Matt.  1:19).  Desuden  måtte  man  forvente,  at  Josef 
var  af  en  vis  moralsk  standard,  intellektuel  og  havde  socia- 
le egenskaber,  der  kvalificerede  ham  til  denne  vigtige  op- 
gave. 

Maria  og  Josef  var  omhyggelige  med  at  adlyde  alle  de  be- 
falinger, der  var  blevet  givet  dem.  Moseloven  krævede 
meget  af  dem,  gerninger  og  ordinanser,  inkluderende  den 
regel,  at  drengebørn  skulle  omskæres,  når  de  var  otte  dage 
gamle  som  et  tegn  på  den  pagt,  som  Herren  indgik  med 
Abraham.  Desuden  skulle  moderen  40  dage  efter  fødslen 
(i  tilfælde  af,  at  det  var  en  datter,  80  dage)  yde  et  særligt 
offer  —   et  lam  eller  to  duer. 

Loven  sagde  også,  at  den  førstefødte  af  hankøn  skulle 
helliges  Herren  og  præsenters  for  ham,  ikke  som  et  offer 


men  til  hans  tjeneste  (se  2.  Mos.  13:1-2,  11-15).  En  anden 
bestemmelse  var,  at  enhver  mand  ofte  skulle  tage  til  tem- 
plet for  at  bringe  ofre  og  tilbede  Herren  (se  1.  Mos.  12:5-7, 
11-14). 

Det  nye  Testamente  antyder,  at  Josef  og  Maria  gjorde  alt 
dette.  De  fik  Jesus  omskåret,  da  han  var  otte  dage  gam- 
mel: „Da  deres  renselsdage  i  henhold  til  Mose  lov  var 
omme,  bragte  de  ham  op  til  Jerusalem  for  at  fremstille  ham 
for  Herren"  (Lukas  2:22). 

At  Maria  ofrede  duer,  i  stedet  for  et  lam,  viser  hendes 
dårlige  økonomiske  status  og  ringe  kår.  Og  vi  læser  videre: 
„Hvert  år  ved  påskehøjtiden  drog  hans  forældre  op  til 
Jerusalem"  (Lukas  2:41).  Også  dér  får  vi  indtryk  af  den 
lydige  og  åndelige  indstilling  hos  Jesu  jordiske  forældre 
og  formyndere. 

Det  var  ved  påskehøjtiden,  at  den  retfærdige  og  hengivne 
Simeon  traf  Josef  og  Maria  i  templet.  Denne  mand  vidste 
formedelst  Helligåndens  kraft,  at  barnet  Jesus  også  var 
Kristus,  og  han  sagde  til  Maria: 

„.  .  .  Se,  det  barn  er  sat  til  fald  og  oprejsning  for  mange 
i  Israel  og  til  et  tegn,  som  skal  modsiges  —  ja,  også  din 
egen  sjæl  skal  et  sværd  gennemtrænge!  —  så  at  mange 
hjerters  tanker  skal  blive  åbenbaret"  (Lukas  2:34-35). 
Maria  må  ofte  have  tænkt  over  disse  ords  betydning,  både 
før  og  efter  at  hun  overværede  fuldbyrdelsen  af  dem  ved  at 
se  Jesus  hænge  på  korset  og  et  spyd  virkelig  gennem- 
trænge hans  side.  Men  det  skulle  ikke  altsammen  opleves 
på  en  enkelt  dag  eller  ved  en  enkelt  begivenhed.  Selv  om 
hun  var  en  særlig  ånd,  så  beskyttede  Faderen  hende  ikke 
mod  smerter  og  dødelighedens  naturlige  konsekvenser. 
Maria  kom  til  at  lære  vanskeligheder  at  kende,  skuffelser 
og  kamp,  som  altsammen  er  karakteristisk  for  jordelivet. 
På  mange  måder  levede  Josef  og  Maria  i  vanskelige  tider. 
Juda  var  underkastet  Rom,  og  de  forskellige  Herodes'er 
var  hårde  og  onde  monarker.  Jøderne  levede  i  apostasi  og 
var  tyngede  af  strenge  forordninger  og  åndelig  ugudelig- 
hed. De  jødiske  religiøse  ledere  på  den  tid  er  blevet  karak- 
teriserede som  „.  .  .  den  syndigere  del  af  verden  ...  på 
grund  af  præstelist  og  synd"  (2.  Nephi  10:3,  5). 
Det  var  under  disse  forhold,  at  Maria,  beskyttet  og  passet 
af  Josef,  fødte  sin  førstefødte  og  lagde  ham  i  en  krybbe. 
Dé  upretentiøse  forhold  i  denne  lille  familie,  der  blev  vel- 
signet med  den  særlige  hellighed  i  form  af  Jesusbarnet, 
stod  i  stærk  kontrast  til  den  åndeligt  golde  og  udbrændte 
tilstand,  som  kendetegnede  et  folk,  der  blev  ledet  af  stolte 
og  pågående  farisæere,  luksuriøse  saddukæere,  eksklusi- 
ve rabbier  og  lærde  skriftkloge,  og  overvundet  af  et 
hedensk  kejserdømme.  Esajas  kendte  til  den  kontrast  og 
havde  forudsagt,  at  Messias  ville  vokse  op  ,,.  .  .  som  et 
rodskud  af  udtørret  jord"  (Esajas  53:2). 
Vi  ved  kun  lidt  om  Jesu  liv  derhjemme  og  hans  barndom 
i  det  hele  taget,  men  der  er  mange  antydninger  herom.  Vi 
har  allerede  lagt  mærke  til,  at  Josef  var  håndværker,  og 
vi  ved ,  at  Jesus  oplærtes  i  samme  arbejde  (Se  Markus  6 : 3). 
Atmosfæren  i  hjemmet  var  lydighed  over  for  Herren,  som 
loven  forlangte  det.  Det  var  i  hjemmet,  at  Jesus  sandsyn- 
ligvis modtog  sin  første  undervisning  i  Israels  historie  og 
om,  hvordan  hans  folk  tidligere  var  blevet  befriet  ved  Her- 


9 


rens  hænder.  Her  modtog  han  utvivlsomt  også  kundskab 
om  de  håb  og  forventninger  om  fremtiden,  som  fandt  ud- 
tryk i  skrifterne.  Hans  forældres  forberedelser  hver  uge  til 
at  holde  sabbaten,  deres  besøg  i  synagogen,  deres  over- 
holdelse af  festdagene  og  deres  forberedelser  hvert  år,  når 
de  skulle  gøre  sig  klar  til  at  tage  til  Jerusalem  i  påskehøj- 
tiden og  deres  samtaler  derom,  har  altsammen  være  betyd- 
ningsfulde lektier  for  den  unge  Jesus. 
Vi  ved  ikke,  hvor  mange  andre  børn,  der  var  i  familien, 
men  Det  nye  Testamente  nævner  fire  drenge  og  taler  om 
nogle  søstre.  De  græske  håndskrifter  er  her  nyttige.  Mat- 
tæus taler  om  „alle"  (på  græsk  ,,pantai")  hans  søstre 
(Mattæus  13:56),  hvorved  der  antydes,  at  der  var  flere  end 
to.  Det  græske  udtryk  ,,Hai  Adelphia"  (søstrene)  benyttes 
i  håndskrifterne  og  antyder  et  flertal  —  hvilket  vil  sige  tre 
eller  flere  søstre.  Hvis  optegnelserne  havde  i  sinde  at  sige, 
at  der  kun  var  to  søstre,  er  det  sandsynligt,  at  ordet  „pan- 
tai"  ikke  ville  være  blevet  benyttet,  men  snarere  ordet 
„amphoterai",  der  betyder  „begge". 
Derfor  er  det  rimeligt  at  antage,  at  Josefs  og  Marias  hus- 
holdning omfattede  mindst  fem  drenge  (indbefattet  Jesus) 
og  mindst  tre  piger  —  otte  børn  —  foruden  forældrene. 
Der  findes  to  teorier  om  disse  andre  børns  identitet.  Nogle 
påstår,  at  de  var  børn  af  Josef  i  et  tidligere  ægteskab  og 
slet  ikke  børn  af  Maria.  I  dette  tilfælde  ville  Jesus  have 
været  yngre  end  de  og  ikke  have  været  nær  beslægtet  med 
dem.  Det  er  en  almindelig  antagelse  i  vore  dages  kristne 
verden,  og  illustrationer  af  „den  hellige  familie"  afbilder 
derfor  almindeligvis  Josef  som  meget  ældre  end  Maria. 
Et  andet  synspunkt  er,  at  de  virkelig  var  børn  af  Josef  og 
Maria  og  var  halvbrødre  og  halvsøstre  til  Jesus,  og  at  han 
var  den  ældste.  Begge  disse  synspunkter  har  deres  for- 
talere, og  der  findes  i  skrifterne  antydninger,  der  kan  støtte 
dem  begge  to.  Imidlertid  betegnes  Jesus  som  Marias  „før- 
stefødte" søn,  hvilket  antyder,  at  hun  senere  fødte  andre 
børn  (Se  Lukas  2:7).  En  mere  overbevisende  grund  til  at 
tro,  at  de  også  er  Marias  børn  er,  at  Josefs  førstefødte 
søn  med  hans  første  hustru  snarere  ville  være  blevet  arving 
til  Davids  trone  end  Jesus. 
Maria  har  måske  levet  mange  år  som  enke.  Den  sidste 


omtale  af  Josef  er  i  beretningen  om  Påsken  i  Jerusalem,  da 
Jesus  var  12  år  gammel.  Ved  bryllupsfesten  i  Kana,  da 
Jesus  var  omkring  30  år  gammel,  nævnes  det  udtrykkeligt, 
at  Maria  og  Jesus  var  tilstede,  men  der  siges  ikke  noget 
om  Josef  (se  Johs.  2:1-10).  Og  endelig  siges  det  i  beret- 
ningen om  korsfæstelsen,  at  Maria  stod  ved  korset  „sam- 
men med  andre  kvinder",  men  heller  ikke  her  tales  der 
noget  om  Josef.  På  dette  tidspunkt  overgav  Jesus  sin 
moder  til  sin  elskede  discipel,  Johannes'  omsorg  (se  Johs. 
19:26-27).  Optegnelserne  af  disse  begivenheder  antyder, 
at  Maria  var  blevet  enke  i  tidsrummet  mellem  Jesu  12  års 
fødselsdag,  og  før  han  begyndte  sin  gerning  (Se  også  Matt. 
12:46). 

Et  apokryf isk  skrift  fortæller  i  meget  dramatisk  form  om 
Josefs  død  og  om,  hvordan  Maria  og  Jesus  taler  om  det. 
Der  er  en  særlig  brod  i  tanken  om,  at  Maria  skulle  være 
blevet  enke  med  en  børneflok,  der  alle  var  yngre  end  Jesus. 
Hvis  denne  antagelse  er  korrekt,  han  det  være,  at  Jesus  i 
en  ung  alder  har  stået  over  for  det  ansvar  at  skulle  sørge 
for  en  moder,  der  var  enke,  og  adskillige  yngre  søstre  og 
brødre.  Dette  giver  mening  til  de  udtalelser  i  skrifterne, 
der  siger,  at  Herren  især  er  betænksom  over  for  enker  og 
er  fader  for  de  faderløse  (se  Salmernes  Bog  68:5;  146:9; 
sammenlign  med  Jakob  1  :27). 

Vi  tilbeder  ikke  Maria,  men  vi  sætter  hende  meget  højt. 
Hun  hører  til  blandt  de  mest  værdige  og  ædleste  kvinder 
—  den  mest  priviligerede  af  alle  mødre.  Og  selvom  Maria 
ikke  er  typisk,  så  er  hun  dog  et  eksempel  for  alle  mødre. 
Hvis  vi  lytter  efter,  kan  vi  stadig  høre  ekkoet  af  engelens 
stemme:  „Vær  hilset,  du  benådede,  Herren  er  med  dig!  Du 
velsignede  blandt  kvinder"  (Lukas  1 :28).  Vi  kan  også  høre 
Marias  eget  udbrud:  „.  .  .  Min  sjæl  højlover  Herren,  og 
min  ånd  fryder  sig  over  Gud,  min  frelser;  thi  han  har  set 
i  nåde  til  sin  ringe  tjenerinde  ...  Se,  herefter  skal  alle 
slægter  prise  mig  salig"  (Lukas  1 :45-48). 


Dr.  Robert  J.  Matthews  er  amanuensis  i  oldskrifter  ved 
Brig  ham  Young  Univers  i  ty  og  tjener  i  kirkens  Adult  Corre- 
lation  Committee. 


10 


Som  ung  gik  jeg  engang  til  det  gamle  primary-hospital  for 
at  give  velsignelser  til  de  syge  børn.  Da  vi  kom  derind, 
lagde  vi  mærke  til  de  strålende  og  hyggelige  juledekora- 
tioner. Vi  gik  gennem  korridorer  med  smilende,  glade,  små 
drenge  og  piger.  Børnene  syntes  i  stand  til  helt  at  glemme, 
at  de  havde  ben  eller  arme  i  gips  eller  måske  andre 
sygdomme,  som  ikke  så  let  kunne  helbredes,  glade  fordi 
det  var  Jul. 

Jeg  gik  hen  til  en  lille  dreng,  der  lå  i  sin  seng.  Han  sagde: 
„Hvad  hedder  du?"  Jeg  fortalte  ham  det. 
Han  spurgte:  „Vil  du  give  mig  en  velsignelse?"  Vi  gav  ham 
en  velsignelse,  og  idet  vi  skulle  til  at  forlade  ham,  sagde 
han:  „Mange  tak  for  det." 

Vi  var  kun  kommet  nogle  få  skridt  bort,  da  jeg  hørte  ham 
kalde:  „Broder  Monson?"  Jeg  vendte  mig  om.  Han  sagde: 
„Glædelig  Jul!"  Og  et  stort  smil  lyste  op  i  hans  ansigt. 
Den  dreng  var  fuld  af  den  ånd,  der  gør  at  der  er  noget 
særligt  ved  Julen. 

Ånden  ved  julehøjtiden  er  noget,  jeg  ville  ønske,  ethvert 
ungt  menneske  ville  have  i  sit  hjerte  og  i  hele  sin  tilværelse 
—  ikke  bare  på  denne  tid  af  året  men  hele  året  rundt.  Når 
vi  bevarer  denne  særlige  julestemning,  bevarer  vi  Kristi 
ånd,  fordi  denne  juelstemning  er  Kristi  ånd. 
En,  som  virkelig  vidste  noget  om  ånden  i  julehøjtiden, 
skrev  dette : 


„Jeg  er  julens  ånd.  Jeg  kommer  til  den  fattiges  rønne 
og  får  børn  med  blege  ansigter  til  at  spærre  øjnene  op  i 
sød  forundring.  Jeg  får  gnieren  til  at  løsne  den  hånd,  der 
knuger  om  rigdommen,  og  på  den  måde  maler  jeg  en  lys 
plet  på  hans  sjæl. 

Jeg  får  de  gamle  til  at  mindes  deres  ungdom  og  til  at  le 
på  den' gode,  gammeldags  manér.  Jeg  bringer  spænding 
ind  i  barndom  og  kaster  lys  over  drømme,  spundet  af 
mystik. 

Jeg  får  folk  til  ivrigt  at  gå  op  ad  mange  trapper  med 
fyldte  kurve  som  gave  til  andre  og  efterladende  indtryk 
af  forbavselse  over  verdens  godhed. 
Jeg  får  den  fortabte  til  at  standse  op  i  sin  tøjlesløse  fær- 
den og  til  de  bekymrede  sende  kærlige  hilsener,  der  ud- 
løser glædestårer  og  udglatter  sorgens  rynker  i  deres 
ansigter. 

Jeg  trænger  ind  i  mørke  fængselsceller  og  får  mænd  med 
hærgede  ansigter  til  at  huske  det,  som  måske  engang  har 
været,  og  peger  hen  mod  bedre  tider,  der  endnu  kan 
komme. 

Jeg  går  ind  på  de  stille  hospitalsgange,  hvor  læber,  der  er 
for  svage  til  at  tale,  blot  skælver  i  tavs,  veltalende  taknem- 
melighed. 


O 

Anden  i  julehøjtiden 


AF  ÆLDSTE  THOMAS  S.  MONSON 
af  De  tolv  apostles  Råd 


IV;,:;;; 


h 


• 


i       11 


W* 


p^  «*»- 


11 


På  tusind  måder  får  jeg  denne  gamle,  trætte  verden  til  at 
se  op  i  Guds  ansigt  og  nogle  få  øjeblikke  glemme  alt 
det,  der  er  småt  og  forvrænget.  For  ser  I,  jeg  er  ånden 
i  julehøjtiden."  (Ukendt  forfatter) 

Det  er  den  ånd,  som  jeg  beder  om,  at  vi  må  have,  for  når 
vi  har  den  julens  ånd  hos  os,  husker  vi  på  Kristus,  hvis 
fødsel  vi  fejrer  på  denne  tid  af  året.  Vi  husker  på  denne 
første  juledag  —  en  juledag,  som  var  blevet  profeteret  af 
de  gamle  profeter.  Husk  sammen  med  mig  på  disse  ord 
af  Esajas: 

,,Se,  jomfruen  bliver  frugtsommelig  og  føder  en  søn,  og 
hun  kalder  ham  Immanuel"  (Esajas  7:14). 
Og  påny  erklærede  Esajas: 

„Thi  et  barn  er  født  os  ...  og  hans  navn  skal  være  .  .  . 
fredsfyrste"  (Esajas  9:6). 
I  Amerika  sagde  profeten : 

„Thi  se,  den  tid  kommer  og  er  ikke  langt  borte,  da  Herren, 
den  almægtige  .  .  .  skal  bo  i  et  jordisk  hylster  .  .  . 
...  Og  se,  han  skal  lide  fristelser  og  legemlige  smerter .  .  . 
Og   han  skal  kaldes  Jesus  Kristus,   Gud   Søn"  (Mosiah 
3:5,  7-8). 

Og  så  kom  den  nætternes  nat,  da  hyrderne  vogtede  på  mar- 
ken, og  Herrens  engle  viste  sig  for  dem  og  sagde: 
„Frygt  ikke;  thi  se,  jeg  forkynder  eder  en  stor  glæde,  som 
skæl  være  for  hele  folket .  .  . 

Thi  eder  er  i  dag  en  frelser  født  i  Davids  by;  han  er 
Kristus,  Herren!  (Lukas  2:10-11). 

Hyrderne  skyndte  sig  til  krybben  for  at  hylde  Kristus, 
Herren. 

Vismænd  kom  østfra  til  Jerusalem  og  sagde: 
„Hvor  er  jødernes  nyfødte  konge?  Thi  vi  har  set  hans  stjer- 
ne i  østen  og  er  kommet  for  at  tilbede  ham. 
Og  da  de  så  stjernen,  fyldtes  de  af  en  meget  stor  glæde. 

Og  de  gik  ind  i  huset  og  så  barnet  med  dets  moder,  Maria; 
da  faldt  de  ned  og  tilbad  det,  og  de  lukkede  op  for  deres 
skatte  og  bragte  det  gaver:  guld,  røgelse  og  myrra." 
(Mattæus  2:2,  10-11,  fremhævelser  tilføjet.) 
Siden  dengang  har  gavegivningens  ånd  været  at  finde  hos 
enhver  kristen,  når  han  højtideligholder  julen.  Jeg  gad 
vide,  om  vi  ikke  hver  især  ville  have  gavn  af  i  dag  at  spørge 
os  selv,  hvilken  gave  Gud  ville  ønske  sig  af  os,  eller  som 
vi  kunne  give  andre  på  denne  dejlige  tid  af  året? 
Må  jeg  selv  besvare  det  spørgsmål  og  i  al  oprigtighed  for- 
tælle jer,  at  vores  himmelske  Fader  ønsker,  at  hver  eneste 
af  hans  børn  ville  give  ham  en  lydighedens  gave,  så  at 
alle  virkelig  vil  elske  Herren  vor  Gud  af  hele  vort  hjerte,  sind 
og  styrke.  Og  jeg  er  også  sikker  på,  at  han  vil  forvente  af 
os,  at  vi  elsker  vores  næste  som  os  selv. 
Hvis  Herren  var  her  idag,  ville  jeg  ikke  blive  forbavset,  om 
han  ville  instruere  os  i  gavmildt  at  give  af  os  selv  ikke 
være  selviske  eller  grådige  eller  trættekære  eller  krakilske, 
idet  vi  burde  erindre  os  hans  ord,  som  de  findes  i  2.  Nephi, 
hvor  han  siger: 

„Og  der  skal  ikke  være  nogen  strid  iblandt  jer  .  .  . 
„Thi  sandelig,  sandelig  siger  jeg  jer  .  .  .  trættekær  ånd 
er  ikke  af  mig,  men  af  djævelen,  som  .  .  .  opægger  men- 
neskenes hjerter  til  at  trættes  i  vrede  med  hinanden. 


Se,  det  er  ikke  min  lære  at  opægge  menneskenes  hjerter 
til  vrede  mod  hinanden,  men  det  er  min  lære,  at  sådanne 
ting  må  afskaffes"  (3.  Nephi  11 : 28-30). 
Jeg  bønfalder  jer  om  at  løsrive  jer  fra  enhver  stridigheds- 
ånd,  enhver  ånd,  hvori  vi  kappes  med  hinanden  om  det 
overflødige  i  livet,  men  at  vi  snarere  kan  samarbejde  med 
vore  søstre  for  at  opnå  frugterne  af  Jesu  Kristi  evangelium. 
Jeg  håber,  at  vi  i  denne  julehøjtid  ikke  vil  glemme  den 
taknemmelighed,  som  bør  være  i  vore  hjerter,  og  som  læn- 
ges efter  at  finde  udtryk.  Jeg  håber,  at  ingen  af  os  vil 
glemme  sin  moder  eller  sin  fader,  men  at  tværtimod  hver 
og  en  af  os  vil  ære  vores  far  og  vores  mor.  Hvilken  bedre 
julegave  kunne  de  få  end  at  vide,  at  en  søn  eller  datter 
ærer  dem  ved  at  ære  Gud  og  efterleve  hans  befalinger? 
Engang  kom  i  Corpus  Christi  i  staten  Texas  i  Amerika  en 
stolt  fader  til  mig  og  gav  mig  et  brev  fra  sin  søn,  der  arbej- 
dede som  missionær  i  Australien.  Jeg  vil  gerne  dele  ind- 
trykket af  dette  brev  med  jer.  Det  kan  måske  tjene  som 
mønster  for  jer,  hvorved  I  kan  udtrykke  taknemmelighed 
over  for  jeres  forældre  som  en  særlig  og  evigtvarende 
julegave  i  år.  Det  hedder  i  brevet: 
„Kære  mor  og  far, 

Jeg  vil  gerne  fra  mit  hjertes  dyb  takke  jer  for  alt  det  vidun- 
derlige, som  I  har  gjort  for  mig.  Må  jeg  takke  jer  for  at 
lytte  til  det  budskab,  som  ældsterne  kom  med  til  jer,  da 
de  ringede  på  jeres  dør,  og  takke  jer  for  den  måde,  hvorpå 
I  tog  imod  evangeliet  og  gjorde  det  til  et  mønster,  hvor- 
efter i  formede  jeres  og  jeres  børns  tilværelse.  Jeg  elsker 
jer  begge  to  overmåde  meget. 

Tak  for  den  måde  at  leve  på,  som  I  lærte  mig.  For  den 
kærlighed,  som  I  viste  på  så  mange  måder.  Tak  for  at 
have  ledet  mig  ind  på  de  rigtige  stier,  for  at  have  vist 
mig  i  stedet  for  at  tvinge  mig.  Jeg  er  taknemmelig  for  jeres 
dejlige  vidnesbyrd  og  for  den  ledende  kærlighed,  hvormed 
I  har  hjulpet  mig  til  at  opnå  mit  eget.  Jeg  ved,  at  evange- 
liet er  sandt.  Mine  få  erfaringer  her  har  styrket  mit  vid- 
nesbyrd. Jeg  beder,  at  jeg  må  leve  op  til  jeres  forventnin- 
ger, og  med  Guds  hjælp  vil  jeg  gøre  det. 
Tak  igen,  mor  og  far. 
Med  kærlig  hilsen  jeres  søn,  David." 
Hvilket  finere  udtryk  kunne  en  dreng  give  sin  kærlighed  til 
sine  forældre  end  denne  taknemmelighedsgave? 
Jeg  håber  at  I,  udover  den  taknemmelighedsgave,  som  I 
giver  jeres  forældre,  vil  dele  den  samme  gave  med  andre, 
som  I  holder  af   —   jeres  brødre,  jeres  søstre,  jeres  slægt- 
ninge, jeres  venner,  dem  som  I  kommer  sammen  med  og 
arbejder  sammen  med.  Det  kan  gavne  dem,  hvis  I  vil  give 
af  jer  selv  for  at  hjælpe  dem  til  at  se  sandheden  og  at 
undgå  hverdagens  dødbringende  fælder.   Måske  vil   det 
blive  netop  jer,  der  kan  anslå  den  gnist  i  andres  tilværelse, 
der  gør  dem  istand  til  at  øjne  deres  muligheder  i  stedet 
for  at  stirre  sig  blinde  på  hverdagens  problemer. 
At  give  af  sig  selv  er  altid  vigtigt.  Der  er  hjerter  at  glæde 
og  der  er  tilværelser  at  opmuntre,  og  der  er  velsignelser 
at  give  vore  medmennesker.  Betydningen  af  julehøjtidens 
ånd  afspejles  i  disse  ord  af  Mesteren: 
„Hvad  I  har  gjort  imod  en  af  mine  mindste  brødre  dér, 
har  I  gjort  imod  mig"  (Matt.  25:40). 


12 


En  profet 
højtideligholder 


Lettice  Rushton,  .  .  .  ledsaget  af  sine 
tre  sønner,  deres  hustruer  og  hendes 
to  døtre  og  deres  mænd,  sammen 
med  adskillige  af  hendes  naboer, 
sang  en  julesalme  for  os.  Det  var  en 
glædelig  overraskelse,  som  gik  mig 
lige  til  hjertet.  Hele  min  familie  og  alle 
de  logerende  stod  op  for  at  høre  denne 
.serenade';  jeg  følte  mig  kaldet  til  at 
takke  min  himmelske  Fader  for  deres 
besøg,  og  jeg  velsignede  dem  i  Her- 
rens navn.  De  besøgte  også  min  bro- 
der Hyrum,  som  blev  vækket  af  sin 
søvn. 

Ved  to-tiden  om  eftermiddagen  satte 
omkring  halvtreds  par  sig  ved  mit 
bord. 

Et  stort  selskab  spiste  aftensmad  i  mit 
hjem  og  tilbragte  aftenen  med  musik, 
dans,  osv.  på  særdeles  fornøjelig  og 
venlig  manér." 


To  dage  før  juledag  1805  fødtes 
ten  Vermont  i  USA  som  søn  af  Joseph 
og  Lucy  Smith.  Han  var  tredie  søn  af 
en  kærlig  og  loyal  familie.  Til  trods 
for  store  prøvelser  og  megen  sorg  var 
de  glade  for  at  være  sammen  og  havde 
i  fællesskab  mange  glade  oplevelser. 
Da  Joseph  giftede  sig  og  dannede  sit 
eget  hjem,  rakte  hans  kærlighed  ikke 
blot  ud  til  hans  egen  familie,  men  til 
alle  og  enhver.  Han  levede  altid  for 
andre  og  sagde  engang:  „Venskab 
er  et  af  grundprincipperne  i  , mormo- 
nismen'." 

Profeten  Joseph  var  glad  for  sine 
venner  og  altid  lykkelig  ved  at  have 
dem  hos  sig  i  sit  hjem.  I  sin  dagbog 
nævner  han  en  særlig  lykkelig  jul  i 
1843: 

,,l  morges,  ved  et-tiden,  blev  jeg 
vækket   ved    at    en    engelsk    søster, 


13 


Den  9.  december  i  år  er  det  126  år, 
siden  den  første  søndagsskole  blev 
afholdt  i  Saltsødalen.  Det  var  i  1849. 
Siden  den  dag,  da  omkring  tredive 
drenge  og  piger  kom  til  Richard 
Ballantynes  hjem  til  søndagsskole, 
har  mange  tusinder  af  sidste  dages 
hellige  rundt  omkring  i  verden  lært 
meget  af  deres  søndagsskolelærere 
om  evangeliet  og  den  kærlighed,  som 
Jesus  nærer  for  os  allesammen. 


Klippebjergenes  søndagsskole 


Søndagsskoleværelset  var  7  x  6  meter 
stort  og  havde  pudsede  vægge  ind- 
vendig og  murstensvægge  udvendig, 
bræddegulv  og  tag  af  bjælker  og 
brædder,  dækket  af  et  flere  centi- 
metertykt lag  ler.  Værelset  blev  oplyst 
af  to  vinduer  fortil  og  et  vindue  og  en 
dør  på  sydsiden.  Varme  kom  fra  et 
stort  ildsted,  og  der  var  to  bænke, 
lavet  af  rå  planker. 

Søster  Ballantyne  valgte  musikken 
til  søndagsskolen,  kom  med  forslag  til 
lektier  og  hjalp  til  med  at  give 
værelset  et  hyggeligt  og  indbydende 
udseende. 

Udenfor  plantede  Richard  popler,  der 
kunne  give  skygge,  og  smukke  buske 
og  slyngplanter  op  ad  murene.  Han 
lavede  også  et  stakit  rundt  om  huset. 
Da  vinteren  nærmede  sig,  var  huset 
færdigt,  og  den  skæggede  skotte  ind- 
bød børnene  i  nabolaget  til  at  komme 
til  søndagsskole  i  sit  nye  hjem. 
Klokken  otte  søndag  morgen  den  9. 
december  1849  stampede  omkring 
tredive  børn  i  alderen  mellem  otte 
og  tretten  år  sneen  af  støvlerne  og 
samledes  i  søndagsskolen,  hvor  en 
varm  ild  og  Richard  Ballantyne  bød 
dem  velkommen.  Med  strålende  øjne 
kaldte  han  klassen  til  ro.  Efter  en  sang 
opsendte  han  en  oprigtig  bøn  og  ind- 


viede værelset  til  undervisning  af 
børnene  om  Jesu  Kristi  evangelium. 
En  haglstorm  havde  slået  Richard 
Ballantynes  første  afgrøde  af  hvede 
ned,  og  kun  nogle  få  dyrebare  strå 
kunne  nu  forventes  at  give  høst  til 
efteråret.  Han  og  hans  kone  Huldah 
og  deres  baby  var  kommet  for  sent  på 
året  til  dalen  til  at  kunne  så  og  plan- 
te meget,  så  derfor  var  de  helt  afhæn- 
gige af  dette  års  hvedehøst  til  at  klare 
sig  gennem  vinteren. 
Midt  i  disse  skuffelser  fik  Richard  en 
usædvanlig  inspiration.  Hans  tanker 
gik  tilbage  til  Skotland,  hans  fædre- 
land, hvor  han  blev  omvendt  til  kirken. 
Han  tænkte  på  de  snavsede,  støjende 
børn,  som  om  søndagen  legede  i  ga- 
derne i  den  lille  landsby  Fawns. 
Richard  havde  dér  oprettet  en  lille 
søndagsskole  for  disse  drenge  og 
piger  og  havde  lært  dem  om  Jesus. 
Og  nu,  i  det  nye  land,  et  ørkenområde, 
som  havde  været  så  vanskeligt  at 
opdyrke,  tænkte  Richard  på  pioner- 
børnene. Han  holdt  meget  af  evange- 
liet, og  han  elskede  at  undervise  børn. 
Med  sine  egne  ord  udtrykte  Richard 
Ballantyne  sine  følelser  på  denne 
måde: 

„Jeg  følte,  at  evangeliet  var  for  koste- 
ligt for  mig  selv,  til  at  jeg  kunne  holde 


det  tilbage  fra  børnene;  de  burde 
have  lejlighed  til  at  få  undervisning  i 
evangeliet,  og  det  var  hovedformålet: 
at  belære  dem  om  evangeliet." 
Richard  sagde  til  sin  biskop,  at  han 
havde  lyst  til  at  påbegynde  en  søn- 
dagsskole. Biskoppen  og  kirkens 
generalautoriteter  opmuntrede  ham 
allesammen  hertil.  Med  alt,  hvad  de 
ejede,  læsset  på  to  vogne,  flyttede 
Richard  og  hans  familie  ud  af  „Det 
gamle  Fort"  til  en  byggegrund  én  blok 
vest  og  tre  blokke  syd  for  det  plan- 
lagte Salt  Lake Tempel.  De  byggede  et 
enkelt  rum,  der  skulle  bruges  som 
„sommerkøkken",  og  selv  boede  de  i 
en  overdækket  vogn.  Den  anden  vogn 
brugte  de  til  oplagring. 
Al  den  tid,  han  ikke  behøvede  til  at 
tjene  til  mad  og  tøj  til  sin  familie, 
brugte  Richard  til  at  arbejde  på  en  til- 
bygning til  det  lille  et-værelses  hus, 
en  tilbygning,  der  kunne  bruges  som 
mødesal.  Han  rejste  til  Millcreek 
Canyon,  fældede  træer  og  slæbte 
stammer  til  en  savmølle,  hvor  de  blev 
lavet  til  tømmer.  Fra  et  stenbrud  i 
Red  Butte  Canyon  hentede  han  sand- 
sten til  fundament  og  sokkel.  Soltør- 
rede mursten  til  vægge  købte  han  i  et 
teglbrænderi  vest  for  byen. 


14 


an%m  fra  %ral 


Kirkens  orgel  var  gået  i  stykker!  Der  var  kun  et  par  dage 
til  jul,  og  alle  spekulerede  på,  hvad  man  kunne  bruge  i 
stedet  for  orglet,  så  der  kunne  være  musik  til  gudstjene- 
sten juleaften. 

Den  lille  østrigske  landsby  Oberdorf  var  dækket  af  et  tykt 
lag  sne.  Vinterstjernerne  skinnede  klart  i  den  kolde  luft,  da 
fader  Joseph  Mohr  pløjede  sig  gennem  sneen  i  skoven  for 
at  besøge  en  brændehuggers  kone,  som  netop  havde  født. 
Det  var  sent,  da  han  ankom  til  sit  bestemmelsessted.  Ved 
skæret  fra  ildstedet  så  han  den  nybagte  moder  bøje  sig 
over  sit  lille  barn.  Det  mindede  den  unge  præst  om  Maria 
og  hendes  baby,  der  blev  født  i  en  stald  i  Betlehem. 
På  vej  tilbage  til  landsbyen  gennem  det  stille,  hvide  vinter- 
landskab begyndte  ordene  at  tage  form  i  fader  Mohrs 
tanker:  „Stille  nat,  hellige  nat  .  .  ."  Og  endnu  efter  at 
han  var  kommet  hjem,  fortsatte  ordene  at  strømme  gennem 
hans  sind.  Det  var  næsten  daggry,  før  han  havde  sat  dem 
sammen,  skrevet  dem  ned  og  var  gået  i  seng. 
Tidligt  næste  morgen  bestemte  han  sig  til  at  få  musik  sat 
til  teksten.  Han  havde  en  meget  god  ven  ved  navn  Franz 
Gruber,  som  var  lærer  og  også  spillede  orgel  i  kirken.  Han 


skyndte  sig  hen  til  denne  mand  med  sit  digt  i  lommen. 
Og  Franz  skrev  en  melodi  til  sin  vens  tekst;  den  skulle 
synges  to-stemmigt,  akkompagneret  af  en  enkelt  guitar. 
Ved  gudstjenesten  i  det  snedækte  Obemdorf  den  juleaften 
i  1818,  spillede  Franz  guitaren,  og  han  og  fader  Mohr  sang 
for  første  gang  offentligt  salmen  „Stille  nat",  en  sang,  som 
siden  er  blevet  kendt  og  elsket  af  børn  overalt  i  verden. 
Først  kaldet  „Tyroler-sangen"  blev  den  introduceret  for 
verden  af  fire  børn  —  to  søstre  og  to  brødre  — ,  som 
rejste  til  Leipzig  og  sang  den  så  smukt,  at  musikdirektøren 
i  kongeriget  Saxen  bad  dem  synge  den  ved  en  koncert. 
1 1850  sang  Kejserrigets  Kirkekor  i  Berlin  sangen  for  kong 
Frederik  William  IV,  som  blev  så  glad  for  den,  at  han  bad 
om  at  måtte  træffe  dens  digter  og  komponist.  Men  på  det 
tidspunkt  var  fader  Mohr  død.  Franz  Gruber  blev  imidlertid 
hyldet  for  sin  musik.  Hans  guitar  hænger  nu  i  bymyseet  i 
byen  Hallbein. 

Igen  denne  jul  vil  børn,  et  hundrede  og  syvoghalvtreds  år 
senere,  til  minde  om  barnet  i  Betlehem,  overalt  i  verden 
synge  den  dejlige  og  elskede  „Stille  nat",  som  to  venner 
i  den  østrigske  landsby  Oberndorf  skænkede  verden. 


15 


V> 


INDHOLDSFORTEGNELSE 


DEW 


STJERNE 


1975 


Abrahams  eksempel. 

Spencer  W.  Kimball  December  1 

Andersen,  H.  C:  Hvad  fatter  gør  er  altid 

det  rigtige     Januar  26 

Anderson,  Joseph:  Spørgsmål  og  svar  Juni  8 

Anderson,  Joseph:  Kristi  vidnesbyrd  . .  Juli  43 

Arbejdet  for  dem,  der  venter. 

Hoyt  Palmer     Januar  36 

Asay,  Dawn:  Brummefrø  synger  bas  . .  Februar  23 

Ashton,  Wendell  J.:  Ulvehyl August  29 

At  forsvare  sin  tro.  Theodore  M.  Burton  August  12 

At  kende  Gud.  Howard  W.  Hunter Maj  43 

At  kende  Kristus.  George  W.  Pace Marts  9 

Avant,  Garry:  Ingen  spildt  tid  i  et 

travlt  liv     November  30 


B 


Bangerter,  William  Grant:  De  men- 
nesker, som  påvirker  os 

Bare  en  ældste.  Bruce  R.  McConkie 


December    26 
Juni  1 


Bare  for  sjov 

Nov.  19,  okt.  13,  sept.  32,  aug.  27, 

juli  21,  juni  17,  Januar  19 

Bastian,  Larry:  Hvad  bør  I  som  forældre 
eiler  ungdomsledere  vide  om  musik- 
ken af  idag   Marts  19 

Bedstefars  testamente.  Evely  Witter  . .     Maj  15 

Beecher,  Maureen  Ursenbach:  Lær  din 
arv  at  kende:  „De  slår  os  ihjel!" Marts  6 

Benson,  Ezra  Taft:  Fortvivl  ikke August  43 

Benson,  Ezra  Taft: 
Stockholm  konferencen     April  41 

Benson,  Ezra  Taft: 
Stockholm  konferencen     April  76 

Beseglet  for  evigt.  Mark  E.  Petersen  . .     Juni  15 

Blomster.  Maria  Schilling Januar  30 

Bloxham,  Brenda:  Mormonoptegnelser    Januar  19 

Brandt,  Erwardt  J.: 
Hverdagslivet  i  Palæstina September   11 

Brev  fra  redaktionen September   28 

Brockbank,  Bernard  P.: 
Stockholm  konferencen     April  24 

Brown,  Victor  L.:  Er  det  ikke  en  god 
sags  tjeneste  Juli  35 

Brummefrø  synger  bas.  Dawn  Asay  . .     Februar        23 


Brødre  i  tykt  og  tyndt. 
Colleen  Henrichsen    August  14 

Buchanan,  Golden  R.: 

Jeg  var  vidne  til  martyriet Februar  23 

Burton,  Alma  P.:  Spørsmål  og  svar August  9 

Burton,  Theodore  M.:  At  forsvare  sin  tro  August  12 

Burton,  Theodore  M.: 
Profeten  Elias'  magt Januar  38 


Dunn,  Loren  C:  Vore  dyrebare  børn  . .     Maj 
Durham,  G.  Homer:  Spørgsmål  og  svar    Juni 


35 
8 


C 

Cheesman,  Paul  R.:  Opdagelse  —  Et  nyt 
syn  på  transatlantiske  rejser    Juli  6 

Christensen,  Don  L: 
Stockholm  konferencen     April  20 

Clavijo,  Fabio:  Min  historie Januar  34 

Coleman,  Cary  J.:  Far,  kommer  du  og 
snakker  med  mig? Marts  44 

Covey,  John:  Spørgsmål  og  svar Februar        29 

Cowley,  Matthew:  Usædvanlige 
historier  fra  vore  apostles  liv Januar  31 

Cracraft,  Richard  H.:  Kast  dit  brød  på 
vandet    Maj  29 

D 

Da  ingen  som  dem Oktober        16 

Dahlo,  Harald  P.: 
Stockholm  konferencen     April  32 

De  mennesker,  som  påvirker  os. 
William  Grant  Bangerter December    26 

De  sydamerikanske  generalkonferencer    September   23 

Den  Helligånds  gave Maj  21 

Der  er  et  formål  med  livet. 

Spencer  W.  Kimball  August  2 

Det  er  svært  at  være  anderledes. 
Helena  Hannonen  August  17 

Det  ny  Testamentes  verden September     5 

Din  forberedelse  til  din  mission. 
A.  Theodore  Tuttle Maj  32 

„Din  tjener  hører".  S.  Dilworth  Young     Juli  30 

Drenge  har  brug  for  mænd. 
Marion  D.  Hanks Januar  40 

2 


E 

Eberhard,  Ernest:  Hvordan  man  deler 
evangeliet  med  andre  Februar  8 

En  junonia  til  Mark.  Carolyn  Gloeckner    Maj  24 

En  by,  der  ligger  på  et  bjerg. 
Gordon  B.  Hinckley  Juni  29 

En  kronologi  over  Kristi  liv September   20 

En  profet  højtideligholder December    13 

En  tempeltegning    Januar  10 

Er  det  ikke  en  god  sags  tjeneste. 
Victor  L.  Brown Juli  35 

Et  interview  med  ældste  Loren  C.  Dunn 
fra  De  halvfjerds'  første  Råd Februar  5 

Et  spørgsmål  om  handlefrihed. 
Robert  D.  Hales December    27 


F 

Far,  kommer  du  og  snakker  med  mig? 
Cary  J.  Coleman Marts  44 

Fasteloven  historisk  set. 
Henry  D.  Taylor Maj  30 

Fasteloven.  Sterling  E.  Sill  Maj  16 

Faust,  James  E.: 
Stockholm  konferencen     April  68 

Featherstone,  Vaughn  J.: 
Stockholm  konferencen     April  44 

Featherstone,  Vaughn  J.: 
Stockholm  konferencen     April  80 

Filippinerne,  samarbejdets  øer    November    28 

Forankret  i  vidnesbyrd. 
Joseph  B.  Wirthlin December    29 

Forflyttet  til  Carltonville. 
Mark  A.  Simpkins  Oktober        12 

Forfølgelse.  Thomas  J.  Griffiths August  7 

Formosa,  stejle  tinder  og  klippefast  tro     November     13 

Forsoningen  —  moderne  profeter 
bærer  vidnesbyrd    Marts  2 

Fortvivl  ikke.  Ezra  Taft  Benson Februar        42 


Fra  ven  til  ven:  Et  princip  med  et  løfte. 
Marion  D.  Hanks Oktober 

Fra  ven  til  ven.  A.  Th.  Tuttle,  Spencer 
W.  Kimball,  Franklin  D.  Richards, 
Delbert  L  Stapley Juli 

Fredens  velsignelser. 
Franklin  D.  Richards Juli 

Frederiksen,  Henning  K.: 
Stockholm  konferencen     April 

Fyans,  J.Thomas: 
Stockholm  konferencen     April 

Fyans,  J.  Thomas:  Lad  os  gøre  konfe- 
rencerne til  vendepunktet  i  vort  liv  . .     Juni 


G 

Galt,  Gay:  Mormonoptegnelser—  En 
kvinde,  et  sengetæppe  og  en 
fødselsdag    Oktober 

Gloeckner,  Carolyn:  En  junonia  til  Mark    Maj 

G  reen,  Doyle  L. :  Temaramas  største  dag     Februar 

Griffiths,  Thomas  J.:  Forfølgelse August 

Griffiths,  Thomas  J.: 

Jimmy  Drew,  skorstensfejer Oktober 

Græsk-romersk  indflydelse  i  det  hellige 
land.  T.  Edgar  Lyon September 

Gud  lader  sig  ikke  spotte. 
Spencer  W.  Kimball  Februar 


H 

Haikonen,  Olga: 
Stockholm  konferencen     April 

Hales,  Robert  D.: 
Et  spørgsmål  om  handlefrihed  December 

Han  udmålte  jorden.  John  Hudson  Tiner     Oktober 

Hanks,  Marion  D.: 
Drenge  har  brug  for  mænd Januar 

Hanks,  Marion  D.:  Fra  ven  til  ven: 
Et  princip  med  et  løfte Oktober 

Hannonen,  Helena:  Det  er  svært  at 
være  anderledes     August 

Havets  strømninger  og  familiens 
indflydelse.  Spencer  W.  Kimball Juli 


14 

25 
38 
9 
22 
32 


4 
24 
21 

7 

10 

8 

30 


49 

27 
18 

40 

14 

17 


Heidenreich,  John  F.:  Jesus:  Hvem 
er  dog  han? Oktober         6 

Henrichsen,  Colleen: 
Brødre  i  tykt  og  tyndt    August  14 

Herrens  befalinger  er  til  velsignelse  for 
os.  Hartmann  Rector,  jr August  19 

Hiller,  Larry:  Rapport  fra 
områdekonferencerne    November      3 

Hinckley,  Gordon  B.: 
En  by,  der  ligger  på  et  bjerg Juni  29 

Hinckley,  Gordon  B.: 
Hvorfor  disse  templer  Januar  7 

Historier  fra  generalautoriteterne. 
S.  Dilworth  Young Maj  18 

Hjælpeforeningen:  En  samtale  med 
Belle  S.  Spafford     Marts  15 

Hemes.AsmundH.:  Min  bedstefars  mod     August  18 

Hong  Kong,  orientens  perle November      9 

Hultsch,  Margaret  Knights: 
Stjernefesten    Juli  26 

Hunter,  Howard  W.:  At  kende  Gud Maj  43 

Hunter,  Howard  W.: 
Stockholm  konferencen     April  15 

Hunter,  Howard  W.: 
Stockholm  konferencen     April  30 

Hvad  bør  I  som  forældre  eller 
ungdomsledere  vide  om  musikken 
af  idag.  Larry  Bastian  Marts  19 

Hvad  fatter  gør  er  altid  det  rigtige. 
H.  C.  Andersen    Januar  26 

Hvad  sker  der  efter  døden? 
LeGrand  Richards Juni  26 

Hvem  meget  er  givet.  Boyd  K.  Packer     Maj  1 

Hverdagslivet  i  Palæstina. 
Edward  J.  Brandt  September   11 

Hvordan  man  deler  evangeliet  med 
andre.  Ernest  Eberhard Februar  8 

Hvordan  opstår  musik? 
Neal  A.  Maxwell Maj  41 

Hvorfor  disse  templer? 

Gordon  B.  Hinckley    Januar  7 

Hvorfor  ikke  nu?  Neal  A.  Maxwell Maj  41 

Hvorfor  kalder  I  mig  Herre,  Herre, 
og  gør  ikke  som  jeg  siger. 
Spencer  W.  Kimball  August  32 


3 


Hvorfor  strejfer  min  søn  om  i  aften. 
N.  Eldon  Tanner Februar        35 

Hvorledes  mennesker  frelses. 
Marion  G.  Romney Februar        39 

Hænder.  Ruth  Ann  Boyer  Randall Februar  4 


I 


Ingen  spildt  tid  i  et  travlt  liv. 
Gerry  Avant 


November    30 


J 

Japan,  evangeliets  lys  i  solopgangens 
land    November    21 

Jeg  var  vidne  til  martyriet. 
Golden  R.  Buchanan Februar        45 

Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste  Dages 
Helliges  templer Januar  12 

Jesus:  Hvem  er  dog  han? 
John  F.  Heidenreich  Oktober  6 

Jesus  som  det  store  eksempel. 
Spencer  W.  Kimball  Marts  2 

Jimmy  Drew,  skorstensfejer. 
Thomas  J.  Griffiths     Oktober        10 

Johnson,  Reid  H.: 
Stockholm  konferencen     April  70 

Jonas.  John  A.  Tvedtnes Maj  20 

Julebudskab  til  kirkens  børn 
overalt  i  verden December    16 


K 

Kast  dit  brød  på  vandet. 
Richard  H.  Cracraft    Maj  29 

Kimball,  Spencer  W.: 
Abrahams  eksempel December      1 

Kimball,  Spencer  W.: 
Der  er  et  formål  med  livet August  2 

Kimball,  Spencer  W.: 
Fra  ven  til  ven Juli  25 

Kimball,  Spencer  W.: 
Gud  lader  sig  ikke  spotte Februar        30 

4 


Kimball,  Spencer  W.: 
Havets  strømninger  og  familiens 
indflydelse    Juli  2 

Kimball,  Spencer  W.: 
Hvorfor  kalder  I  mig  Herre,  Herre, 
og  gør  ikke  som  jeg  siger August  32 

Kimball,  Spencer  W.: 
Jesus  som  det  store  eksempel Marts  2 

Kimball,  Spencer  W.: 
Om  at  bære  præstedømmet  værdigt    Oktober        21 

Kimball,  Spencer  W.: 
Råb  omvendelse  til  dette  folk November      1 

Kimball,  Spencer  W.: 
Sagen  er  retfærdig  og  ophøjet    Februar  1 

Kimball,  Spencer  W.: 
Som  David  og  Goliat Marts  29 

Kimball,  Spencer  W.: 
Stockholm  konferencen     April  26 

Kimball,  SpencerW.: 
Stockholm  konferencen     April  34 

Kimball,  SpencerW.: 
Stockholm  konferencen     April  53 

Kimball,  Spencer  W.: 
Stockholm  konferencen     April  61 

Kimball,  SpencerW.: 
Stockholm  konferencen     April  85 

Kimball,  SpencerW.: 
Templerne  og  det  evige  ægteskab  . .     Januar  2 

Kirken  i  det  sydlige  Sydamerika Juni  10 

Klippebjergenes  søndagsskole    December    14 

Komatsu,  Adney  Y.: 
Min  mor  fik  en  bedre  søn November    18 

Komatsu,  Adney  Y.: 
Min  mor  fik  en  bedre  søn December    30 

Korea,  orientens  fugl  føniks November    25 

Kristi  vidnesbyrd.  Joseph  Anderson  . .     Juli  34 

Kristus  i  Amerika.  N.  Eldon  Tanner August  37 


Lad  os  gøre  konferencerne  til  vende- 
punktet i  vort  liv.  J.  Thomas  Fyans 


Juni 


Lebon,  Christiane:  Mormonoptegnelser     Januar 


29 
19 


Leon,  Dorothy: 
Natten  da  verden  stod  stille Juni  20 

Leon,  Dorothy: 
Tungen  er  hjertes  pen Maj  22 

Lehmann,  Polly:  Tomiskos  magiske 
kæledyr     Juli  22 

Ludlow,  Victor  L.:  Spørgsmål  og  svar . .     August  9 

Lykketræet.  Eva  G.  de  Pimienta August  24 

Lykketræet.  Eva  G.  de  Pimienta September   29 

Lyon,  T.  Edgar:  Græsk-romersk 
indflydelse  i  det  hellige  land September     8 

Lær  din  arv  at  kende:  „De  slår  os  ihjel!". 
Maureen  Ursenbach  Beecher Marts  6 

Løven  og  rabbien    Juni  20 


M 

Mackenna,  Irma  de:  Mormonoptegnel- 
ser-Mormons Bog  lærte  mig  at  læse  Juli  13 

Makinen,  Fritz:  Stockholm  konferencen  April  72 

Maria  og  Joseph.  Robert  J.  Metthews  . .  December      7 

Marias  omvendelse.  Mildred  J.  Winner  Februar  26 

Matthews,  Robert  J.:  Maria  og  Joseph  December      7 

Matthews,  Robert  J.: 

Ransagning  af  skrifterne Maj  6 

Matuauto,  Sipuao:  Mormonoptegnelser  Januar  19 

Maxwell,  Neal  A.:  Hvorfor  ikke  nu? Maj  41 

Maxwell,  Neal  A.: 

Stockholm  konferencen     April  7 

McConkie,  Bruce  R.:  Bare  en  ældste  . .  Juni  1 

McConkie,  Bruce  R.: 

Stockholm  konferencen     April  55 

McConkie,  Bruce  R.: 

Stockholm  konferencen April  73 

McConkie,  Bruce  R.: 

Ti  nøgler  til  forståelse  af  Esajas Juli  14 

McConkie,  Bruce  R.: 

Vær  tapre  i  kampen  for  troen Maj  38 

Merrill,  Roger  og  Rebecca: 

Det  kan  forældre  lære  i  templet Maj  11 

Meservy,  Keith  H.:  Spørgsmål  og  svar  August  9 

Min  bedstefars  mod.  Asmund  H.  Hernes  August  18 

Min  historie.  Fabio  Clavijo Januar  34 


Min  mor  fik  en  bedre  søn. 
Adney  Y.  Komatsu November    18 

Min  mor  fik  en  bedre  søn. 
Adney  Y.  Komatsu December    30 

Mit  vidnesbyrd  om  Jesus  Kristus. 
Marion  G.  Romney September     1 

Monson,  Thomas  S.: 
Ånden  i  julehøjtiden December    11 

Moore,  Joan  Andre: 
Hvordan  opstår  musik Juni  22 

Mor  til  missionærer  December    24 

Mormonismens  rødder. 
Hartmann  Rector,  jr August  46 

Mormonoptegnelser  —  En  kvinde,  et 
sengetæppe  og  en  fødselsdag. 
Gay  Galt  Oktober  4 

Mormonoptegnelser  —  Brenda  Bloxham. 
Christiane  Lebon,  Sipuao  Matuauto, 
Bo  G.  Wennerlund Januar  19 

Mormonoptegnelser  — 
Joyce  Backstrom,  Gary  J.  Coleman, 
Henk  Chardon     December    21 

Mormonoptegnelser  — 
Mormons  Bog  lærte  mig  at  læse. 
Irma  de  Mackenna Juli  13 

Mormons  Bog  er  Guds  ord. 
Ezra  Taft  Benson    August  43 

Muhonen,  Ritva  Marja  —  Liisa: 
Stockholm  konferencen     April  33 


N 


Nadveren 

Natten  da  verden  stod  stille. 
Dorothy  Leon  


Juni  18 

December    18 


Om  at  bære  præstedømmet  værdigt. 
Spencer  W.  Kimball    


Omvend  jer  eller  forgå. 
Marion  G.  Romney 

Opdagelse  —  Et  nyt  syn  på  transatlan- 
tiske rejser.  Paul  R.  Cheesman    . . 


Oktober 

21 

Oktober 

1 

Juli 

6 

5 

p 

Pace.  George  W.:  At  kende  Kristus Marts  9 

Packer,  Boyd  K.:  Hvem  meget  er  givet     Maj  1 

Packer,  Boyd  K.: 
Stockholm  konferencen     April  11 

Packer,  Boyd  K.: 
Stockholm  konferencen     April  50 

Palmer,  Hoyt:  Arbejdet  for  dem, 
der  venter    Januar  36 

Pedersen,  Georg  Dagfin: 
Stockholm  konferencen    April  82 

Petersen,  Mark  E.:  Beseglet  for  evigt  . .     Juni  15 

Peterson,  Dean  A.: 
Stockholm  konferencen     April  10 

Peterson,  H.  Burke:  Som  et  sømærke 
på  en  bakketop Marts  41 

Pimienta,  Eva  G.  de:  Lykketræet August  24 

Pimienta,  Eva  G.  de:  Lykketræet September   29 

Pinegar,  Rex  D.:  Vi  må  fortsætte  i 
retfærdighed     Juli  40 

Profeten  Elias'  magt.  Theodore  M Januar  38 

Profeterne  og  missionærarbejde Februar        14 


R 

Randall,  Ruth  Ann  Boyer:  Hænder Februar  4 

Ransagning  af  skrifterne. 
Robert  J.  Matthews  Maj  6 

Rapport  fra  områdekonferencerne. 
Larry  Hiller November      3 

Rasmussen,  Ellis  T.: 
Spørgsmål  og  svar Juli  49 

Rasmussen,  Orla: 
Stockholm  konferencen     April  48 

Rector,  Hartmann  jr.:  Herrens  befalin- 
ger er  til  velsignelse  for  os August  19 

Rector,  Hartmann  jr.: 
Mormonismens  rødder August  46 

Retskaffenhed.  Marion  G.  Romney Marts  38 

Richards,  Franklin  D.:  Fra  ven  til  ven  . .     Juli  25 

Richards,  Franklin  D.: 
Fredens  velsignelser Juli  38 

6 


Richards,  LeGrand: 

Hvad  sker  der  efter  døden? Juni  26 

Romney,  Marion  G.: 
Hvorledes  mennesker  frelses Februar        39 

Romney,  Marion  G.: 
Mit  vidnesbyrd  om  Jesus  Kristus  . .     September     1 

Romney,  Marion  G.: 
Omvend  jer  eller  forgå Oktober  1 

Romney,  Marion  G.:  Retskaffenhed    . .     Marts  38 

Romney,  Marion  G.:  Tanker  ved  påske     August  40 

Romney,  Marion  G.: 
Vi  trænger  til  modige  mænd  Oktober        28 

Robinson,  Phileon  B.  jr.: 
Stockholm  konferencen     April  84 

Råb  omvendelse  til  dette  folk. 
Spencer  W.  Kimball  November      1 


S 

Sabbaten:  Sterling  E.  Sill August  21 

Saligprisningerne.  O.  Leslie  Stone Juli  33 

Samspil  mellem  evangelierne September   13 

Sagen  er  retfærdig  og  ophøjet. 

Spencer  W.  Kimball  Februar  1 

Sandfærdige  historier  fra  Fijiøerne    . .  Maj  27 

Sangen  fra  Tyrol December  15 

Schilling,  Maria:  Blomster Januar  30 

Sill,  Sterling  E.:  Fasteloven Maj  16 

Sill,  Sterling  E.:  Sabbaten August  21 

Simpkins,  Mark  A.: 

Forflyttet  til  Carltonvil  le   Oktober  12 

Smith,  Eldred  G.:  Tre  dage  i  graven  . .  Januar  44 

Smith,  G.:  Tøv  ikke! Juni  35 

Som  et  sømærke  på  en  bakketop. 

H.  Burke  Peterson Marts  41 

Som  David  og  Goliat. 

Spencer  W.  Kimball  Marts  29 

Spørgsmål  og  svar.  John  Covey Februar  29 

Spørgsmål  og  svar. 

J.  Anderson,  G.  Homer  Durham Juni  8 

Spørgsmål  og  svar.  Ellis  T.  Rasmussen  Juli  49 

Spørgsmål  og  svar.  Victor  L.  Ludlow 

Keith  H.  Meservy,  Alma  P.  Burton  . .  August  9 


Stapley,  Delbert  L:  Fra  ven  til  ven Juli  25 

Statistisk  årsrapport  1974 Oktober  9 

Stjernefesten.  Margarat  Knights  Hultsch  Juli  26 

Stone.  O.  Leslie:  Saligprisningerne Juli  33 

Stone.  O.  Leslie:  Vær  ærlig August  22 

Strålende  mure.  Iris  Syndergaard September  34 

Succes  måles  ved  selvkontrol. 

N.  Eldon  Tanner Oktober  25 


T 
Tanker  ved  påske.  Marion  G.  Romney    August  40 

Tanner,  N.  Eldon:  Hvorfor  strejfer  min 
søn  om  i  aften Februar        35 

Tanner,  N.  Eldon:  Kristus  i  Amerika  ..     August  37 

Tanner,  N.  Eldon: 
Stockholm  konferencen     April  37 

Tanner,  N.  Eldon: 
Stockholm  konferencen     April  58 

Tanner,  N.  Eldon: 
Stockholm  konferencen     April  65 

Tanner,  N.  Eldon: 
Succes  måles  ved  selvkontrol Oktober        25 

Tanner,  N.  Eldon: 
Vort  ansvar  for  dem,  der  overtræder    Marts  34 

Taylor,  Henry  D.: 
Fasteloven  historisk  set    Maj  30 

Temaramas  største  dag.  DoyleL.  Green     Februar        21 

Templerne  og  det  evige  ægteskab. 
Spencer  W.  Kimball  Januar  2 

Ti  nøgler  til  forståelse  af  Esajas. 
Bruce  R.  McConkie  Juli  14 

Til  jordens  ender    Maj  8 

Tiner,  John  Hudson: 
Han  udmålte  jorden  Oktober        18 

Tomiskos  magiske  kæledyr. 
Polly  Lehmann     Juli  22 

Tre  dage  i  graven.  Eldred  G.  Smith Januar  44 

Tro-  husk  fars  råd Januar  21 

Tungen  er  hjertets  pen.  Dorothy  Leon     Maj  22 

Tuttle,  A.  Theodore: 
Din  forberedelse  til  din  mission Maj  32 

Tuttle,  A.  Theodore:  Fra  ven  til  ven Juli  25 


Tuttle,  A.  Theodore: 
Stockholm  konferencen    April  18 

Tvedtnes,  John  A.:  Jonas     Maj  20 

Tøv  ikke!  G.  Smith Juni  35 

U 

Ulvehyl.  Wendell  J.  Ashton August  29 

Usædvanlige  historier  fra  vore  apostles 
liv.  Matthew  Cowley Januar  31 

V 

Venner  på  Filipinerne    November  14 

Venner  på  Hong  Kong November  15 

Venner  på  Japan    November  13 

Venner  på  Korea    November  16 

Vi  må  fortsætte  i  retfærdighed. 
Rex  D.  Pinegar    Juli  40 

Vi  trænger  til  modige  mænd. 
Marion  G.  Romney Oktober        28 

Vore  dyrebare  børn.  Loren  C.  Dunn  . .     Maj  35 

Vore  missionærvenner  —  hvert  medlem 
en  missionær Januar  22 

Vort  ansvar  for  dem,  der  overtræder. 
N.  Eldon  Tanner Marts  34 

Vær  tapre  i  kampen  for  troen. 
Bruce  R.  McConkie    Maj  38 

Vær  ærlig.  O.  Leslie  Stone August  22 


W 

Washington  Templet  — 
indvielsesbønnen    Juli  8 

Wennerlund,  Bo  G.: 
Mormonoptegnelser    Januar  19 

Wennerlund,  Bo  G.: 
Stockholm  konferencen     April  21 

Wenner,  Mildred  J.: 
Marias  omvendelse    Februar        26 

Wirthlin,  Joseph  B.: 

Forankret  i  vidnesbyrd December    29 

Witter,  Evely:  Bedstefars  testamente  . .     Maj  15 


A 


Young,  S.  Dilworth: 

„Din  tjener  hører" Juli 

Young,  S.  Dilworth: 

Historier  fra  generalautoriteterne  . .     Maj 


30 


18 


Ånden  i  julehøjtiden. 
Thomas  S.  Monson 


December    11 


8 


3 

■o 


_-  to 

CO     r- 


■o  o 

.-=  >  Z  w 

+-  .   o  c 

0)  0   *•-  0 

T3  >    uT  "° 

tø  O)   0 


CD  «  Sf  CO 

>  -*•  CD 

O  >  CO 

—  CD  -O 

>  CO  <0 

~  3  " 

CO  .=?  ^r 

(O  T3  O 

£  3  0    j= 

>-  ■*  Q-- 

i_  2  co    co 

cd  OT  -*    CD 

>  „  0  -o 


c 

CO 

> 

CO 
O) 

c 

CO 


0    "O    «*-    5 


O) 
CD     „s     CO       .     O     i_' 

22o0>o 
o  2  ©  .E  -   co   _ 

CD  "O    C    *-    O)   o 

0     2  ,_     O)  "O     ,_    >^ 

C     q  <D    =     O     CD 

T3    *"  O1    C 

CD     <D  S     Q 

>£ 

f=     i_     CO 

O  •<?.    c 

CO  c     CD 

=>       -  O)  "O 

"O     CD  O     3 

0    Q     ^"D     £    J2    -^    3 
C    "O 


C 
CO 


I  ø  5'  c 

G    O   J 

TO 


-  SS  -  T3  = 

>  S,  Q  Z 
"o. 

O    £    CD    _    O 

CO    -— >  ti     rr 


CO 
X3 


CO  P    w 
■*-     <D     0    "O     i_ 


^c-°£ø°>2«2 

QCDCO^cjj-DccD-r-^CD 

co    m  2    ccdGi_*;cd'>o 


T3 


•CO 
CX 


2 

•CO 
0 

0 


O)    CD 


0>0>£CC-~CO^-COCD 

co  ir  ot 

£"DøD>™~^c 

o<->i=2rt--<s> 

cd        «  cd        >  co 

Oj-So»fecg    I 

CD    —    M—    ~Zi    Ti     CD     C     _ 
^    :>    ■•-,    „-    CO    y  m«c0 

0D~O>©     CO     CD     0)^« 

5     O)  ~     CX  2       "  cB     D)0> 

CD    £!    —    >     O     O)    CO    >     > 


O)  3 
O  C 
"O 
CD  C 
O)   CD 

-S  - 
TI  CO 
O) 


i      CD   «C0  +^ 

G     CD     "■  C 

—    ■*-•     i_  i_ 

CD  CO 

^  .Q 

|    co    §  » 

t     CD    £  g 


_    ±     D)  .w     ^  ._     CD 


T>     g     O  £    S   0 

■—    b  .*  c    co  .* 

2    E  i2  ®    CD    G 

ag;  --E 

«  2  æ  o 


> 
co 


CD 


C 
3 


o  -E  -c 

£  52 

2  ffi  ° 


"     fa    „.     CD 


■D 

CD     C 
>     CD 

■o 


o>-> 

s-- «  - 


CD 
"O 

■o 


•CO     CO    "O     g) 


c 


CO 


CD 


CD 


S>  2  c5  > 

co    o  -  i? 

c5  "°  "*-  -° 


O 


m   =  CO 

>     c  "O   S 

CD  G   ° 

CD     >  ^-    O 

CU     =»  p    N 

C     ^t  C     c 

»    O    L    a 

5  _  S  o  g  fe  ©  i 

CO     CD     C     CD    "O    —  l- 

O)    -    ~     c     CD  O 

c  5  •=  co 

0    >-    c    t    c    0  , 

T3   "O    O    CO   •-    ^  ■£= 

s-.-C-^CDCDc 
©C0CmST3  0-3 

c    o)  {g   E  ~      "  -  m 

0  ol   J=    > 


XJ  J3  0  0 

2  ■=  ^  i2 

o  co  <u 

i;  o)  o)  t- 


O) 


>    c^ 

o -c 
CO 

"O     O)    _    >-     CO     0 

co   o   E?  ©   >»  ™ 

"k_   "O   —    > 


o> '+- 


co  "co    »_    co 


0  >  ti  t»  © 

>  O)  0  c 

j  tX  =  c  t 

2  E  «  a| 

^s  °  c:  3  co 

2.  0  co  c 

Q)  CO  vJ 

0  C)  „  c 

■¥  c  >  0 


O) 

co 


0 


O) 


£  > 


"O    "D     co 
•-     0     ™ 

'q  E   « 


*  g*« 


C     O 
KD 


0 

E 


CO 


<D     f3  S  -n 

_.  -c  -c  0  ^ 

i  S>  c  "o  o 

c    a3^  O  c 

CD    -*     O)  -o  .Si, 

>     OT     O  0  0 

~       -  -C  >    "O 

CO    £    C  T3  0    a> 


co     >     0     CO 


0  ]g 

-     CO    =     J^ 


2     O)    3 


0  - 

+-  <D  0  CO 

O  O)  ~»  ^ 

—  «  «-  0 


3 


._"  -^ 

^2     CO 

k-     3 

JC 

TI  «co 

CD  CO 
CO     v_ 

■o  ø 
ø  E 
"S  ø 

D)    C 

C     ® 
0 
TO 

"O 

>     CO 

CD   *C0 

■a  w 
ci  ø 

"O     ø 

c  .* 
(B  * 

CX  — 
CO 


c 

s 


*-     "g     0    ^     ? 

ø  *5  >  co  E  , 

'^-C0øcD"OCt 

ø  o)  c  <5  -o  -  o 


X3 
ø  05 


^ w:  ®  S3  ø  £  ««»  g 


CX 
CO 

O) 

o 
co  -^r 

O) 

o 


G^S^-^r-ØØCOrrCD—     i_ 

»^-S=ccc-'gc^i:Eo=?Tjf:c 
3S.3c:G^_.øø01_ø=:>'+JH_0^øoc.r,c0o) 

-0^?*.     0     O)    CO    T3    .—    Q     0-3     C0«t     C0     C0C0     (0    T3   i.     Øi=Z     O 


fe    ' 


p 


•^.. 


■..•i;-^'%4s.. 


:%• 


■V.T-'.' 


■^■' 


■  ' 


!      ; 


.'■•'.':, 


øtøft  stilk 


AF  DOROTHY  LEON 


Selvom  denne  historie  ikke  virkelig  er  foregået,  så  kunne 

det,  den  fortæller,  godt  være  sket  dengang  for  længe  siden 

i  Betlehem. 

Dengang  boede  der  i  Betlehem  en  dreng  ved  navn  Joel. 

Joel  var  ked  af  det,  fordi  han  bare  var  en  fattig  stalddreng. 

Han  ønskede  tit,  at  hans  far  var  en  rig  krovært  som  for 

eksempel  Pontius,  eller  en  rig  købmand,  eller  allerhelst  en 

konge. 

„Jeg  ville  ønske,  jeg  kunne  gøre  noget  stort,  i  stedet  for 

bare  at  fodre  og  vande  heste  og  gøre  alt  det  andet  arbejde 

i  stalden",  sagde  Joel  en  dag  til  sin  mor. 

,, Ethvert  arbejde  er  vigtigt",  sagde  Joels  mor.  ,,Og  en  dag 

vil  du  lære  den  virkelige  hemmelighed  ved  , noget  stort'  ". 


Da  Joel  den  aften  sluttede  sit  arbejde  i  kroen,  gik  han  uden- 
for og  stillede  sig  på  et  klippefremspring.  Derfra  betragte- 
de han  lange  karavaner  af  rejsende,  der  kom  fra  alle  dele 
af  Judæa.  Joel  vidste,  at  de  var  på  vej  til  Betlehem  for 
at  betale  deres  skatter,  således  som  kejseren  havde  for- 
langt. 

Så  sent  som  i  går  havde  han  hørt  Pontius,  kroværten,  tale 
om  disse  rejsende.  „Mange  af  dem  vil  standse  her",  sagde 
Pontius,  idet  han  gned  sig  i  hænderne.  ,,Og  de  vil  alle 
handle  en  hel  del." 

Når  Joel  krøb  lidt  højere  op  på  klippen,  kunne  han  se 
æslerne,  gederne  og  okserne  traske  ned  ad  den  stenede 
vej.  Han  så  kamelerne  stavre  af  sted  med  deres  lange,  ele- 
gante ben  sparkende  støvet  op  fra  vejen.  Ikke  længe  efter 
var  kroen  fyldt  med  højrøstede  mænd,  brægende  får  og 
skrydende  æsler. 

Dåden  sidste  solstråle  forsvandt  bag  Judæas  højder,  strøg 
en  kold  vind  hen  over  Joels  ansigt.  Han  skuttede  sig  og 
hoppede  ned  fra  klippefremspringet.  Så  løb  han  hen  for  at 
slutte  sig  til  vennerne,  der  var  samlet  om  bålet  i  staldgår- 
den. 

På  vej  dertil  så  han  to  trætte  rejsende  gå  gennem  kropor- 
ten. En  høj  mand  førte  et  æsel  med  en  ung  kvinde  sidden- 
de på  sadlen.  De  så  trætte  og  bedrøvede  ud. 
Da  Joel  så  på  manden  og  kvinden,  lagde  han  mærke  til,  at 
deres  tøj  var  støvet.  Vandsækkene  hang  tomme  fra  knap- 
perne på  æslets  saddel. 

,,De  må  være  kommet  langvejs  fra",  sagde  Joel  til  sig 
selv,  da  han  gik  hen  mod  parret. 

,, Der  var  ikke  plads  til  os  i  herberget",  sagde  manden.  „Der 
blev  sagt,  at  vi  kunne  få  lov  til  at  overnatte  i  en  stald  hos 
dyrene." 


18 


„Jeg  skal  vise  Dem,  hvor  det  er",  sagde  Joel.  „Det  er  lige 
her  henne." 

Kvinden  så  på  Joel  og  smilte  venligt. 
Mens  de  gik  over  til  stalden,  fortalte  manden,  at  han  hed 
Josef.  Han  var  tømrer  og  fra  Nazaret,  og  han  var  kommet 
sammen  med  sin  hustru,  Maria,  til  Betlehem,  deres  for- 
fædres by,  for  at  betale  skat.  Maria  skulle  snart  føde,  og 
hun  var  træt  og  måtte  have  hvile. 

Joel  førte  det  trætte  par  hen  til  stalden.  Indgangen  var  lav 
—  selv  Joel  måtte  bøje  sig  for  at  komme  ind.  Indenfor  var 
der  et  rum,  der  var  meget  lille,  men  der  var  varmt  og  rent. 
„Jeg  vil  fylde  Deres  vandsække,  hvis  De  ønsker  det", 
sagde  Joel  til  Josef. 

„Tak  skal  du  ha',  Joel.  Du  har  betjent  os  godt",  svarede 
Josef.  „Vi  vil  altid  huske  din  venlighed." 
Joel  tog  vandsækkene  og  fyldte  dem  med  rent  vand  fra 
gårdens  brønd.  Han  betragtede,  hvordan  Josef  gav  Maria 
noget  at  drikke.  Så  gik  Josef  udenfor  tog  et   lerfad  fra 


pDsen,  der  var  bundet  til  sadlen,  og  hældte  vand  i  det  til 
æslet. 

Pludselig  kaldte  Maria  på  Josef  fra  stalden,  og  han  skyndte 
sig  derind. 

Joel  så  sig  omkring.  Alting  var  pludselig  så  stille.  Der  var 
ikke  en  lyd  at  høre  og  det  var  blikstille.  Alt  omkring  var 
helt  stille.  Selv  æslet  var  stille.  Ikke  langt  derfra  stod  får 
med  hovedet  nærved  græsset,  men  de  åd  ikke.  Man  hørte 
ingen  tale.  Alt  liv  i  byen  stod  stille. 
Joel  løftede  igen  blikket  mod  himlen,  hvor  han  syntes  at 
høre  et  englekor  synge  i  det  fjerne. 

I  samme  øjeblik  hørte  Joel  et  barns  klynken.  Fårene  be- 
gyndte igen  at  bevæge  sig  og  at  tale. 
Joel  løb  hjem.  Nu  vidste  han,  hvad  hans  mor  havde  ment 
med  hensyn  til  betydningen  af  „noget  stort".  Det  var  at 
tjene  andre!  Han  vidste  også,  at  han  havde  fået  del  i 
noget  helt  specielt  „stort",  som  var  sket  den  nat. 

19 


Form  en  diamant 

AF 

HELEN  R.  SATTLER 


Form  en 
diamant 


20 


Mormonoptegnelser 


Julens  tolv  gaver 


AF  JOYCE  BACKSTROM 


Ensomhed  og  juletid  hører  ikke  sammen.  Og  alligevel  var 
julehøjtider  sandelig  ensomme  tider  for  Elizabeth  Blum- 
berg,  emigrant  og  omvendt  til  kirken  for  20  år  siden.  Sådan 
havde  det  dog  ikke  altid  været.  Hun  havde  opdraget  en  flok 
børn  og  havde  kunnet  glæde  sig  over  traditionsrige  jule- 
fester både  i  Budapest  og  her  i  Canada.  Men  nu  var  hun 
ensom.  Folk  havde  ikke  i  sinde  at  være  uvenlige,  det  vidste 
hun  godt,  men  ved  juletid  var  alle  mennesker  bare  alt  for 
optaget. 

Søster  Blumberg  accepterede  forholdene  med  samme  ro, 
som  hun  accepterede  alt  andet    —   forhold,  som  hun  be- 
klagede  men   ikke  kunne   forandre:    fremskreden   alder, 
delvis  døvhed,  svigtende  syn,  enkestand,  besvær  med  det 
engelske  sprog,  og  den  kendsgerning,  at  hun  ikke  kunne 
dele  sin  glæde  over  evangeliet  med  sin  datter,  som  ikke  var 
medlem  af  kirken,  og  den  familie,  som  hun  boede  hos. 
Julen  1973  nærmede  sig  på  den  sædvanlige  måde.  Den  14. 
december  bankede  det  imidlertid  på  døren,  og  så  lå  der  en 
pakke  på  dørtrinet  med  et  kort,   hvorpå  der  stod:    ,,På 
julens  første  dag,  hvad  fik  søster  Blumberg  dog  at  se?  En 
potteplante,  ja,  det  var  det.  Fra  en  hemmelig  ven." 
Dette  ville  blive  den  mest  bemærkelsesværdige  jul  i  hen- 
des liv.  Nogen  var  interesseret  i  hende. 
Den  næste  dag  blev  der  igen  banket  på  døren.  Der  var  igen 


en  gave  og  igen  et  kort,  underskrevet  „Hemmelig  ven". 
Dennegang  indeholdt  pakken  to  julelys.  En  eller  anden  tog 
sig  tid  til  at  forære  en  ensom,  gammel  søster  noget  at 
tænke  på  og  glæde  sig  til  —  ikke  blot  én  gang,  men  12 
gange  det  år. 

Gaverne  var  kønne:  fire  stykker  pynt  til  juletræet,  fem 
blomster,  seks  stykker  sæbe  i  form  af  julemanden,  syv 
småkager,  otte  pebermyntestokke  og  så  videre.  Og  til 
sidst,  på  selve  juledag,  blev  en  rød  strømpe  med  12  små 
gaver  lagt  på  verandaen.  Og  dennegang  åbnede  søster 
Blumberg  døren  tidsnok  til  at  få  et  glimt  af  en  ung  pige, 
der  susede  af  sted  i  en  bil. 

Adskillige  uger  senere  opdagede  søster  Blumberg  nær- 
mest ved  et  tilfælde,  hendes  hemmelige  venner  var  en 
klasse  af  Unge  Piger.  Hvor  hun  dog  elsker  disse  søde 
piger!  Hun  satte  stor  pris  på  deres  kort,  og  hun  ler  af 
fryd,  når  hun  genkalder  sig  hver  af  de  omhyggeligt  udvalgte 
gaver.  Tolv  hemmelige  venner  tog  sig  tid  til  at  interessere 
sig  for  andre  ved  juletid. 

Joyce  C.  Backstrom,  der  er  husmoder,  virker  som  be- 
søgslærerinde  i  Edmonton  Sjette  Ward  og  som  familie- 
sundheds-leder i  Edmonton  Alberta  stavs  hjælpeforening. 


Skriftsteder  og  morgenmad 

AF  GARY  J.  COLEMAN 


Som  julen  nærmede  sig,  stod  det  helt  klart,  at  medmin- 
dre min  bror  Jerry  og  jeg  arbejdede  i  juleferien,  ville  vi 
ikke  være  i  stand  til  at  fortsætte  universitetsstudierne  i 
det  efterfølgende  semester.  Så  vi  besluttede  os  til  at  arbej- 
de en  ekstra  uge  og  så  tage  hjem  henimod  slutningen  af 
ferien.  Jeg  indbød  Jerry  til  at  bo  sammne  med  mig,  da 
hans  sovesal  ville  være  lukket  i  ferien,  og  dem,  som  jeg 
ellers  sov  sammen  med,  var  taget  hjem.  Mens  vi  lagde  vore 
planer,  håbede  jeg  stadig,  at  jeg  ville  få  lejlighed  til  at 
fortælle  ham  om  evangeliet. 

Nogle  få  uger  før,  to  dage  efter  at  jeg  var  blevet  døbt  ind 
til  Jesu  Kristi  Kirke  af  Sidste  Dages  Hellige,  havde  jeg 
set  Jerry  nærved  universitetet.  Hele  min  familie  havde  set 
skævt  til,  at  jeg  havde  taget  dette  skridt. 

21 


„Gjorde  du  det  så  virkelig?",  spurgte  han. 
„Jo",  svarede  jeg.  ,,0g  jeg  mener,  det  er  rigtigt,  hvad  jeg 
fjorde." 

Han  så  mig  i  øjnene  og  forbavsede  mig  med  sin  næste 
bemærkning.  „Du  er  min  ældste  broder.  Jeg  ved,  at  du 
ikke  ville  have  gjort  det,  hvis  ikke  du  syntes,  at  det  var 
rigtige." 

Jeg  følte  mig  meget  lettet.  Han  havde  ikke  affejet  mig, 
tænkte  jeg.  Han  respekterede  mig  stadig. 
I  de  måneder,  jeg  undersøgte  evangeliet,  havde  jeg  kæm- 
pet med  spørgsmålet  „Hvilken  af  kirkerne  er  sand?"  Og 
som  den  ældste  søn  i  vores  nære  familie  var  jeg  især  klar 
over  den  rolle,  jeg  spillede  i  at  være  forbillede  for  mine 
yngre  søskende.  Jeg  måtte  være  sikker,  absolut  sikker  på, 
at  jeg  gjorde  det  rigtige.  Timerne,  dagene  og  månederne, 
hvor  jeg  i  stor  forvirring  søgte  et  svar,  står  stadig  levende 
i  min  erindring.  Og  endelig  var  svaret  kommet  en  vinter- 
morgen på  den  beskedne,  fredelige  måde,  hvorpå  Herren 
giver  det. 

Og  nu  ville  jeg  gerne  fortælle  Jerry  alt  muligt  om  evange- 
liet. Men  mine  planer  løb  hovedet  mod  en  mur.  Han  skulle 
arbejde  om  natten,  og  jeg  skulle  arbejde  om  dagen!  Vi 
ville  kun  være  sammen  til  morgenmad  og  til  aftensmaden. 
Hvor  hellige  disse  timer  blev!  Hver  dag  diskuterede  vi  et  nyt 
spørgsmål  med  hensyn  til  vore  religiøse  trosretninger,  og 
efter  nogen  betænkning  —  og  til  min  store  glæde  — 
udvikledes  hos  Jerry  en  længsel  efter  at  kende  sandheden. 
Juleferien  blev  til  en  af  de  mest  tilfredsstillende  oplevelser 
i  mit  liv.  Det  blev  en  tid  med  udveksling  og  med  at  yde, 
som  jeg  aldrig  vil  glemme.  Vi  tilbragte  næsten  al  den  tid 
vi  var  vågne,  ved  det  lille  køkkenbord  i  diskussion  om 
evangeliet.  Vore  måltider  var  næsten  uden  betydning  i  for- 
hold til  vore  åndelige  oplevelser. 

Da  vi  senere  vendte  hjem  til  vores  familie,  oplevede  jeg  en 
ny  påskønnelse  af  hvert  enkelt  medlem  og  kunne  føle  en 
umiddelbar  klarhed  over  mit  ansvar  for  at  dele  evangeliet 
med  dem. 

Jerry  blev  døbt  i  marts  måned.  Hvilken  vidunderlig  dag  det 
var!  Nu  havde  jeg  et  andet  medlem  af  familien,  som  følte 
ligesom  jeg  med  hensyn  til  evangliet!  Vi  glædede  os  sam- 
men og  talte  om  vores  håb  og  bekymringer  for  vores  andre 
søskende.  Båndet  mellem  os  er  vokset  stærkere  gennem 
årene,  og  vi  har  siden  haft  mulighed  for  at  udvide  cirklen 


af  familiens  involvering  i  evangeliet  ved  at  døbe  en  søster 
og  hendes  mand  og  ved  at  udføre  tempelarbejde  for  vore 
afdøde  slægtninge. 

Når  jeg  nu  ser  tilbage  på  den  juletid  for  så  mange  år  siden, 
så  forstår  jeg,  at  det  at  dele  evangeliet  med  andre  er  den 
kosteligste  gave,  vi  kan  give. 


Gary  J.  Coleman  er  lader  af  Spokane  Institute  of  Religion 
og  virker  som  2.  rådgiver  i  Spokane  Washington  East 
stavspreæsiden  tskab . 


De  lykkelige  brødre 
ved  juletid 

AF  HENK  CHARDON 


Dette  er  en  virkelig  begivenhed  fra  Nederlandene,  hvor  jeg 
bor.  Det  skete  dagen  efter  jul,  og  den  er  helligdag  i  vort 
land.  Primarybørnene  havde  besluttet  sig  til  at  bruge  efter- 
middagen til  at  synge  for  patienterne  i  det  lokale  hospital. 
Sammen  med  deres  lærere  samledes  børnene  i  kirkebyg- 
ningens foyer.  Flere  brødre  var  blevet  bedt  om  at  sørge  for 
transporten.  Børnene  og  de  voksne  holdt  sammen  en  lille 
andagt,  hvor  de  ydmygt  bad  om  velsignelse  af  denne 
eftermiddag.  Og  så  var  det  tid  at  tage  afsted  til  hospitalet. 
Ved  hospitalet  parkerede  brødrene  et  stille  sted  ved  kajen 
mellem  de  nøgne  træer.  Søstrene  hjalp  børnene  sikkert 
over  den  glatte  gade.  Alle  vidste,  at  det  gjaldt  om  at  holde 
sig  tæt  sammen,  synge,  trykke  patienterne  i  hænderne  og 
give  deres  julegaver.  Og  så  gik  det  afsted. 
Brødrene  så  til,  mens  hele  flokken  drog  afsted,  og  så  blev 
de  pludselig  klare  over,  at  der  ville  blive  en  lang  ventetid. 
„Hvor  længe  vil  I  være  væk?",  spurgte  en  af  dem  primary- 
præsidenten. „Ikke  længere  end  til  klokken  fem,  brødre", 
svarede  hun.  „Ellers  bliver  det  let  for  trættende  for  bør- 
nene." 

„Hvorfor  tager  i  Ikke  allesammen  hjem  med  mig?",  fore- 
slog broder  Jansen.  „Jeg  bor  lige  her  ved,  og  jeg  vil  være 
glad  for  at  have  jer."  Brødrene  satte  sig  ind  i  en  af  de 
større  vogne  og  kørte  af  sted. 

Mens  børnene  snoede  sig  mellem  hospitalets  senge  og 
med  deres  klare  stemmer  fortalte  om  Betlehems  stjerne 
og  Kristusbarnet,  fornøjede  brødrene  sig  i  deres  værts 
gæstfrie  hjem  med  julegodter.  Og  også  de  talte  om  Bet- 
lehems stjerne  og  Kristus  barnet. 

De  havde  det  så  godt,  at  de  næsten  glemte  tiden.  Heldig- 
vis nåede  de  at  komme  tilbage  til  parkeringspladsen  lige 
før  klokken  fem.  Dér,  ved  den  kolde  kaj  stod  broder  An- 
dries! Han  var  helt  blevet  glemt,  skønt  han  var  en  af  de 
brødre,  som  havde  tilbudt  primary-præsidenten  sin  bil. 
Han  var  ikke  blevet  indbudt  til  at  tage  sammen  med  de 


22 


andre.  Mens  de  havde  haft  en  dejlig  eftermiddag  sammen, 
var  broder  Andries  blevet  ladt  ene  tilbage. 
En  af  brødrene  forsøgte  at  komme  til  at  tale  med  broder 
Andries,  men  han  gik  sin  vej.  Da  en  anden  af  brødrene 
prøvede  at  indhente  ham,  gik  han  ind  i  en  telefonboks. 
,,Hvad  skal  vi  nu  gøre?",  diskuterede  vennerne.  ,,Vi  må  gi' 
ham  en  undskyldning!"  ,,Vi  gjorde  det  jo  ikke  med  vilje." 
,,Vi  må  få  ham  til  at  forstå,  at  det  ikke  var  meningen  af 
lade  ham  udenfor." 

Broder  Andries  kom  ud  fra  telefonboksen  og  gik  hen  imod 
sin  vogn.  Nogle  af  brødrene  gik  igen  efter  ham.  , .Broder 
Andries!"  Men  broder  Andries  ignorerede  dem.  Han 
smækkede  bildøren  til.  En  af  brødrene  åbnede  den  og 
sagde:  „Broder  Andries,  vi  er  virkelig  meget  kede  af  det, 
men  .  .  ." 

Broder  Andries  sagde  ikke  et  ord  men  stod  ud  af  vognen 
til  den  anden  side,  gik  uden  om  de  forbløffede  brødre  og 
ind  i  hospitalet. 

„Han  er  virkelig  såret",  sagde  en  af  brødrene.  „Vi  har  san- 
delig også  trådt  godt  i  det",  indrømmede  en  anden.  „Men 
bare  han  dog  ville  høre  på  os",  sagde  én.  „Ved  I  hvad?", 
sagde  broder  Jansen,  eftermiddagens  vært.  „Det  er  alt- 
sammen min  skyld.  Jeg  må  gå  til  ham  og  undskylde."  • 
Men  broder  Andries  forstod  at  undgå  ham.  Børnene  og 
deres  lærere  kom  tilbage  og  brødrene  fik  travlt  med  at 
lukke  bilerne  op,  få  alle  placeret  og  køre  tilbage  til  kirke- 
bygningen. Og  mens  børnenes  glade  pludren  lød  i  deres 
øren,  følte  brødrene  sig  mere  og  mere  dårligt  tilpas.  „Vi  er 
sandelig  et  godt  eksempel!  Og  det  netop  midt  i  julen!" 
Ved  kirkebygningen  prøvede  broder  Jansen  igen  at  få  fat  på 
broder  Andries,  men  han  havde  allerede  fået  børnene  ud  af 
sin  vogn  og  var  på  vej  bort. 

Brødrene  stod  sammen  og  spekulerede  over  situationen. 
En  af  dem  sagde:  „Jeg  tror,  at  broder  Andries  er  så  såret, 
at  han  ikke  kan  holde  ud  af  tale  om  det."  „Vi  må  straks 
tage  hen  til  ham",  sagde  en  anden. 
„Men  mon  han  er  hjemme?  Han  kan  være  taget  et  andet 
sted  hen."  Disse  dårlige  følelser  kan  vi  ikke  bare  lade 
blive  hængende  i  luften." 

På  det  tidspunkt  var  de  fleste  af  børnene  taget  afsted.  To  af 
brødrenes  hustruer  var  lærere  i  primary.  De  fortalte  deres 
koner  om,  hvordan  broder  Andries  ved  et  uheld  var  blevet 
glemt.  Sammen  knælede  brødrene  og  søstrene  og 
en  af  dem  bad  vor  himmelske  Fader  hjælpe  dem  til  at 
finde  de  rette  ord  og  en  måde,  hvorpå  tingene  kunne 
ordnes. 

De  kørte  så  hjem  til  broder  Andries,  spekulerende  på,  hvor- 
dan de  ville  blive  modtaget.  „Tror  I,  hans  kone  ved 
besked?22  „Han  er  af  den  slags,  som  ikke  vil  fortælle  hen- 
de noget."  „Hvad  skal  vi  sige,  når  vi  kommer  der?"  „Hvem 
vil  mon  lukke  op?" 

„Vi  er  kommet  for  at  gi'  en  undskyldning",  var  hvad  tals- 
manden havde  planlagt  at  sige.  Fem  brødre  og  to  søstre 
ventede  ulykkelige  ved  døren.  Indenfor  var  en  såret  broder, 
som  havde  ventet  derhenne  i  kulden  i  halvanden  time. 
Døren  blev  slået  op  på  vid  gab.  Der  stod  broder  Andries 
med  et  stort  indbydende  smil.  „Kom  dog  indenfor!" 
Forbavset  accepterede  de  hans  ivrige  indbydelse. 


De  udvekslede  hilsener  med  søster  Andries  og  drengene, 
og  så  fortalte  søster  Andries,  hvor  tilpas  dette  besøg  var. 
Både  hun  og  hendes  mand  havde  købt  en  kalkun,  så  på 
grund  af  det  uheld  havde  de  nu  to  kalkuner  på  bordet  i  ste- 
det for  én.  „Men,  personligt,  tror  jeg  nu  ikke,  det  var 
noget  uheld",  tilføjede  søster  Andries.  „I  kom  netop  lige 
tilpas  til  at  hjælpe  os  at  spise  dem!" 
På  et  øjeblik  var  tallerkenerne  sat  frem  og  kalkunerne  ser- 
veret, mens  glad  snakken  fyldte  værelserne.  „Er  det  ikke 
dejligt?",  smilede  broder  Andries.  „Julen  er  dog  en  vidun- 
derlig tid",  samtykkede  hele  Andries-familien.  „Er  det  ikke 
godt,  at  vi  alle  kan  være  samlet  her?" 
Herren  havde  besvaret  deres  bøn:  alt  var  tilgivet. 
Under  vidnesbyrdsmødet  den  første  søndag  i  det  nye  år, 
rejste  broder  Andries  sig  og  fortalte  om  brødrene,  som  for 
en  kort  tid  havde  glemt  ham,  men  som  også  havde  været 
ude  af  stand  til  at  slå  sig  til  ro,  før  de  havde  gjort  bod 
derfor.  „Og  da  de  tog  afsked",  tilføjede  den  velvillige  bro- 
der, „var  jeg  glad  for  at  se,  at  de  igen  var  lykkelige". 


23 


Søster  Petra  G.  de  Hernandez  er 
enke  og  bor  i  Monterry  Mexico  stav. 
Tre  af  hendes  fire  børn  har  været  på 
fuldtidsmission.  Her  fortæller  hun  om 
at  være  -  - 


Mor  til  missionærer 


Jeg  er  en  moder,  som  Herren  har  vel- 
signet med  fire  børn,  Floralba,  Rosa 
Elinda,  Juan  Sergio  og  Delia  Palmira. 
For  nitten  år  siden  døde  min  mand 
efter  en  automobilulykke.  Det  varden- 
gang,  jeg  følte  behovet  for  at  finde 
Gud,  så  han  kunne  hjælpe  mig  med 
min  familie.  Min  yngste  datter  var  da 
elleve  måneder  gammel. 
En  aften  midt  under  min  depression, 
hvor  det  gik  op  for  mig,  at  jeg  var 
alene  med  mine  børn,  bad  jeg  til 
Herren,  som  om  jeg  talte  med  et  andet 
menneske.  Jeg  bad  ham  vise  mig  den 
vej,  jeg  skulle  følge  i  livet.  Jeg  fortal- 
te ham,  at  jeg  vidste,  han  var  til,  men 
at  jeg  ikke  vidste,  hvor  han  var.  Jeg 
bad  ham  vise  mig,  hvor  jeg  kunne  fin- 
de ham.  Jeg  gjorde  det  med  en 
sådan  tro  og  ønske  om  at  finde  sand- 
heden, at  jeg  aldrig  vil  glemme  den 
bøn. 

Svaret  på  min  bøn  lod  ikke  vente 
længe  på  sig.  En  morgen  bankede  to 
missionærer  på  min  dør  og  sagde,  at 
de  kom  fra  Mormonkirken,  og  at  de 
bragte  mig  et  meget  vigtigt  budskab. 
Jeg  havde  hørt  om  mormonerne,  men 
jeg  havde  ikke  været  det  mindste 
interesseret  i  dem.  Jeg  lod  dem 
komme  ind,  og  de  begyndte  med  den 
første  lektie.  Efterhånden  som  den 
skred  frem,  følte  jeg,  at  det,  de  sagde, 
var  sandt.  Efter  den  anden  lektie,  var 
jeg  helt  sikker  på,  at  alt,  hvad  de 
sagde,  var  sandt,  og  jeg  sagde  til 
dem,  at  jeg  ønskede  at  blive  døbt  sam- 
men med  alle  mine  børn.  De  sagde,  at 
vi  kunne  blive  døbt  efter  at  have  fået 
den  sidste  lektie.  Og  sådan  blev  det. 
Vi  blev  døbt  i  Roma  kirkebygningen  i 
byen  Monterrey.  Nu  hører  vi  til  Mon- 
terrey stav. 

Fra  den  dag,  da  vi  antog  evangeliet, 
har  vores  tilværelse  fuldstændigt 
forandret  sig.  Jeg  blev  dengang  sikker 
på,  at  Gud  hører  vore  bønner.  Jeg  blev 
omgående  kaldet  til  at  arbejde  som 
2.  rådgiver  i  missionens  primary  og 
snart  efter  som  organisationens  præ- 
sident. På  det  tidspunkt  var  min 
ældste  datter  den  eneste,  som  arbej- 
dede, og  med  stort  besvær  blev  vi  i 
stand  til  at  rejse  til  Arizonatemplet 
og  blive  beseglet.  Senere  bragte  hen- 
des arbejde  hende  til  England. 
Kort  tid  efter  hun  var  rejst  til  England, 
fik  hun  en  kaldelse  fra  sin  biskop  til  en 


24 


fuldtidsmission.  Hun  vidste,  at  vi 
havde  brug  for  hendes  hjælp,  og  hun 
skrev  til  mig  for  at  få  mit  råd.  Da  jeg 
læste  hendes  brev,  var  der  kun  ét 
skriftsted,  som  jeg  kunne  tænke  på, 
nemlig  det  i  1.  Nephi  3:7,  der  siger,  at 
Herren  aldrig  giver  nogen  befaling  til 
sine  børn  uden  først  at  åbne  en  udvej 
for  dem  til  at  adlyde  den.  Da  jeg  var 
færdig  med  at  læse  brevet,  svarede 
jeg  straks  med  at  bede  hende  sige  til 
biskoppen,  at  hun  var  parat  til  at  rejse 
på  mission,  og  at  hun  ikke  skulle  være 
bekymret.  Herren  ville  vide,  hvad  han 
skulle  gøre  med  os. 
Hun  blev  sendt  til  Andes-missionen, 
der  dengang  omfattede  landene  Peru, 
Chile  og  Ecuador.  Mens  hun  var  i  Lima 
i  Peru,  skete  det  store  jordskælv,  der 
rystede  byen  og  efterlod  mange 
døde  og  store  ødelæggelser.  Men 
absolut  intet  skete  der  hende  eller 
hendes  kammerat,  til  trods  for,  at  de 
på  det  pågældende  tidspunkt  kørte  i 
taxi,  og  at  de  derfra  kunne  se  de  ræd- 
selsslagne mennesker  på  gaderne, 
grædende  og  skrigende.  Det  var  en 
stor  oplevelse  for  hende  at  se, 
hvordan  Herren  beskytter  dem,  som 
tjener  ham. 

Under  hele  sin  mission  tjente  hun  af 
sit  hele  hjerte,  sjæl,  sind  og  styrke. 
Efter  at  hun  havde  fuldført  sin  mis- 
sion, velsignede  Herren  hende  med  en 
god  ven,  som  hun  ægtede  i  templet. 
Mens  min  datter  Floralba  var  på  mis- 
sion, velsignede  Herren  os  med  alt, 
hvad  vi  behøvede,  og  vi  manglede  al- 
drig noget. 

Senere  blev  min  søn  Juan  Sergio  kal- 
det til  udførelse  af  en  fuldtidsmis- 
sion. Det  var  en  virkelig  udfordring 
til  ham,  fordi  han  kun  manglede  to  år 
i  færdiggørelsen  af  sin  uddannelse  til 
ingeniør,  og  kaldelsen  fra  kirken  til  at 
tjene  netop  var  for  en  to-årig  periode. 
Jeg  mindede  ham  om  ikke  at  glemme, 
at  han  var  bærer  af  Det  melkisedekske 
Præstedømme,  og  at  han  havde  slut- 
tet pagter  med  Herren  i  templet,  idet 
han  et  år  tidligere  havde  modtaget 
sine  endowments  i  Arizonatemplet. 
Nu  kaldte  Herren  ham  til  at  repræsen- 
tere sig  i  to  år.  Min  søn  tænkte  over 
det,  han  bad,  og  han  accepterede 
kaldet  til  at  blive  missionær,  til  trods 
for  at  han  blev  kritiseret  derfor  af 
venner    og     skolekammerater.     Han 


blev  sendt  til  Mexico  West  Mission 
(Hermosillo  i  Sonora).  Under  denne 
mission  voksede  min  søns  kundskab 
og  vidnesbyrd.  Han  fik  lejlighed  til  at 
blive  grenspræsident  over  to  grene 
(Tecate  og  Guasave),  og  først  og 
fremmest  til  at  bringe  evangeliet  til 
dem,  som  endnu  ikke  havde  modtaget 
det.  Efter  hjemkomsten  fra  missionen 
blev  han  kaldet  som  stavens  finansiel- 
le sekretær.  Derefter  blev  han  ordi- 
neret til  halvfjerds  og  senere,  indsat 
som  sekretær  i  Monterrey  stav  og 
ordineret  til  højpræst.  Han  er  klar 
over,  at  det  er  et  stort  ansvar  at  være 
højpræst.  Med  den  erfaring  og 
styrkelsen  af  sit  vidnesbyrd,  som  han 
opnåede  i  missionsmarken  og  med 
Herrens  inspiration  ved  han,  at  han 
kan  fortsætte  med  at  opfylde  Herrens 
ønsker.  Næste  år  vil  han  færdiggøre 
sine  universitetsstudier  og  fortsat  be- 
rede sig  til  hvad  som  helst  Herren 
måtte  give  ham  af  opgaver  i  fremtiden. 
Seks  måneder  efter  at  min  søn  kom 
hjem  fra  sin  mission,  blev  min  datter 
Rosa  Elida  kaldet  på  en  fuldtidsmis- 
sion. Hun  bad  om  to  års  orlov  fra  sit 
arbejde  i  et  regeringskontor,  men  så 
besluttede  hun  sig  til  at  sige  op,  så 
hun  kunne  udføre  sin  mission,  og  der- 
ved mistede  hun  alle  de  rettigheder, 
hun  havde  erhvervet  sig  ved  otte  års 
arbejde  i  ministeriet.  Hun  blev  sendt 
til  Mexico  West  missionen. 
I  alle  disse  år  har  jeg  set,  hvordan 
Herren  har  velsignet  os  og  velsigner 
dem,  der  tjener  ham.  Jeg  har  været 
istand  til  at  opleve  det  skriftsted,  der 
siger:  „Søg  først  Guds  Rige  og  hans 
retfærdighed,  så  skal  alt  andet  tillæg- 
ges jer".  Nu  er  der  kun  min  datter 
Delia  Palmira  tilbage  til  at  rejse  på 
mission,  og  det  afhænger  af,  om 
Herren  kalder  hende  og  i  henhold  til 
hendes  egne  ønsker.  Hun  er  nu  lærer. 
Jeg  ved,  at  hun  har  et  vidnesbyrd  om 
evangeliet.  Jeg  kan  sige  med  sikker- 
hed, at  vi  er  en  enig  familie  på  grund 
af  evangeliet  og  de  to  missionærer, 
som  bankede  på  vores  dør  for  at 
bringe  os  evangeliet.  Sidste  år  havde 
jeg  i  Oaklandtemplet  i  Californien 
lejlighed  til  igen  af  træffe  den  mis- 
sionær, som  døbte  mig.  Der  er  san- 
delig uendelig  glæde  ved  at  møde 
dem,  som  har  bragt  os  evangeliet. 
Herren  har  sagt,  at  når  vi  tjener  andre, 


tjener  vi  ham,  og  én  måde  at  tjene 
andre  er  gennem  missionærarbejde. 
Det  er  et  privilegium  og  en  velsignelse 
for  en  moder  i  Zion  at  have  et  barn  i 
missionsmarken,  fordi  vi  derved  hjæl- 
per Herren  i  hans  arbejde.  En  af  plig- 
terne for  en  far  og  en  mor  som  med- 
lemmer af  kirken  er  at  støtte  og  opret- 
holde missionærarbejdet  og  sørge 
for,  at  deres  børn  rejser  på  mision. 
Måske  betyder  det,  at  de  må  ofre 
meget,  for  at  deres  børn  kan  tage 
afsted,  men  glem  ikke,  at  nogle 
forældre  måtte  ofre,  for  at  deres  børn 
kunne  banke  på  dørene,  og  at  en  af 
disse  døre  var  jeres  forfædres.  Jeg 
ved  af  personlig  erfaring,  at  det  er 
nødvendigt,  at  vi  ofrer  en  smule,  for 
at  vore  børn  kan  rejse  på  mission. 
Men  jeg  ved  også  af  personlig  er- 
faring, at  ofre  bringer  velsignelser,  for 
Herren  opfylder  sit  ord  til  sin  egen  tid. 
Jeg  ved,  at  kirken  er  sand,  og  at  den 
ledes  af  Jesus  Kristus.  Jeg  kan  sige 
med  vished,  at  hvis  vi  først  søger 
Guds  rige  og  hans  retfærdighed,  så  vil 
alt  det  andet  gives  os  i  tilgift.  Jeg 
siger  det,  fordi  jeg  har  oplevet  det  i  vir- 
keligheden. Jeg  har  stolet  på  det,  som 
Herren  har  sagt  gennem  sine  tjenere 
profeterne,  og  han  har  klaret  den  for 
mig  og  min  familie,  og  jeg  ved,  at 
Herren  klarer  den  for  dem,  som  stoler 
på  ham  og  hans  tjenere. 
Dette  er  mit  ydmyge  vidnesbyrd,  et 
vidnesbyrd,  som  ikke  kan  købes  for 
nogen  pris  i  verden.  Jeg  ved,  at  den 
dag  vil  komme,  da  jeg  skal  stå  foran 
Herren  og  give  en  redegørelse  for  mit 
liv  og  det,  jeg  gjorde  med  min  familie, 
og  jeg  håber  at  være  i  stand  til  at 
sige:  „Herre,  jeg  har  udført  mit  arbej- 
de". 


25 


De  mennesker, 
som 
påvirker  os 


Vores  kvalifikation  for  at  kunne  tjene 
Gud  er  vores  viden  om,  at  han  lever  og 
vil  høre  vore  retfærdige  bønner. 


ÆLDSTE 

WILLIAM  GRANT  BANGERTER 

Assistent  til  De  tolvs  Råd 


Jeg  føler  omtrent  som  den  vordende 
moder,  der  var  ved  at  blive  kørt  ind  til 
fødeafdelingen  og  sagde:  „Jeg  tror 
alligevel  ikke,  at  jeg  vil  føde,  kan 
jeg  ikke  blive  fri?" 

Den  korte  samtale,  min  kone  og  jeg 
havde  forleden  dag  med  præsident 
Kimball  antydede,  at  den  mulighed  for 
at  tjene,  som  vi  har  kunnet  glæde  os 
over  i  tidligere  år  nu  har  mulighed  for 
at  blive  udvidet,  så  vi  kan  få  kontakt 
med  og  forhåbentlig  indflydelse  på 
hele  verden.  Det  er  forbløffende  foros 
to,  hvordan  pludselig,  i  løbet  af  nogle 
få  øjeblikke,  de  fleste  af  vores  person- 
lige planer,  ambitioner  og  verdslige 
ønsker  kan  fejes  bort  for  aldrig  igen 
at  komme  tilbage  i  dette  liv. 
Jeg  vågnede  engang  en  morgen  for 
mange  år  siden  i  bevidsthed  om,  at 
det  var  min  35  års  fødselsdag,  og  den 
tanke  for  igennem  mig:  „Nu  er  du 
gammel  nok  til  at  blive  præsident  for 


De  forenede  Stater".  Og  så  kom  den 
næste  tanke  lige  efter  den  første, 
ydmygende,  og  sagde  til  mig :  ,,Ja,  og 
det  er  også  den  eneste  kvalifikation, 
du  har". 

Min  eneste  kvalifikation  i  dag,  den, 
der  ejes  og  skattes  af  alle  sidste 
dages  hellige,  er  en  dejlig  over- 
bevisning, givet  mig  af  Helligånden, 
at  Gud  virkelig  lever  —  den  viden, 
at  jeg  har  talt  med  ham  i  bøn,  og  at 
han  har  svaret  mig  mange  gange  og 
givet  mig  indflydelse  fra  sin  Helli- 
gånd. 

Ved  en  anden  lejlighed,  også  for  man- 
ge år  siden,  da  jeg  blev  kaldet  som 
stavspræsident,  interviewede  ældste 
Mark  E.  Petersen  af  De  tolvs  Råd  mig 
dybtgående  med  hensyn  til  min  vær- 
dighed til  at  tjene,  og  han  blev  ved 
med  ét  spørgsmål:  „Broder  Banger- 
ter,  tror  du  på  evangeliet?" 
Jeg  svarede,  at  det  gjorde  jeg,  såvidt 
som  jeg  forstod  det. 
Han  sagde:  „Nej,  jeg  mener,  tror  du 
på  evangeliet  i  henhold  til  præsident 
Joseph  Fielding  Smith?" 
De  fleste  af  jer  ved,  at  på  grund  af  den 
strenghed,  hvormed  præsident  Smith 
forkyndte  evangeliets  doktriner,  var 
dette  et  spørgsmål,  som  kunne  skille 
fårene  fra  bukkene.  Jeg  er  taknem- 
melig for,  at  der  i  mit  liv  har  været 
indflydelse  nok  til,  at  det  har  været 
let  for  mig  at  acceptere  den  store 
sandhed,  at  evangeliet  virkelig  er  ble- 
vet gengivet  i  de  sidste  dage  til  jorde 
og  at  præsidenten  for  denne  kirke 
virkelig  er  en  Guds  profet  med  præste- 
dømmet og  Jesu  Kristi  myndighed 
til  at  organiserer  hans  rige  og  lede  det 
her  på  jorden. 

Måske  er  nogle  af  mine  kvalifikationer 
tilstrækkelige.  Af  profession  er  jeg 
tømrer.  Jeg  husker,  hvordan  broder 
James  E.  Faust  for  kort  tid  siden 
sagde,  at  han  måtte  omvende  sig  fra 
at  være  sagfører  for  at  indtage  sin 
stilling.  Jeg  føler  ikke  behovet  for  at 
omvende  mig  fra  det,  men  ikke  desto 
mindre  har  jeg  omvendt  mig. 
Jeg  ved,  at  mine  forældre  opdrog  mig 
og  alle  deres  elleve  børn  til  at  blive 
værdige  til  denne  eller  en  hvilken  som 
helst  anden  tjenestekaldelse.  Jeg  har 
siden  min  barndom  følt,  at  min  moder, 
som  er  en  storslået  sjæl,  bragte  med 
sig  Hannas  ånd,  moder  til  Samuel  fra 


gammel  tid  —  at  hvad  som  helst 
hendes  børn  end  måtte  blive,  så  havde 
hun  allerede  indviet  dem  til  Herren 
og  til  hans  tjeneste.  Vi  blev  opdraget 
til  at  rejse  på  mission,  til  at  arbejde 
hårdt,  til  at  bede  ofte  og  til  at  give 
vort  liv  i  tjeneste.  I  højere  grad  end 
hvad  alle  andre  mennesker  har  gjort 
tilsammen,  har  mine  forældres  indfly- 
delse ført  mig  til  denne  position. 
William  H.  Bangerter  og  Isabel  Baw- 
den  er  hellige  navne  for  mig,  således 
som,  i  forbindelse  med  dem, 
mine  søskendes  og  andre  familiemed- 
lemmers er  det. 

Ingens  liv  tilhører  ham  alene.  Min 
kreds  af  nære  venner  og  dem,  jeg 
elsker,  omfatter  hele  jorden  og  indbe- 
fatter mange,  som  nu  er  døde,  begyn- 
dende med  min  kære  hustru,  Mildred, 
som  for  år  tilbage  indgik  til  evigt  liv, 
og  som  gav  os  vore  første  fire  børn, 
hvoraf  én  nu  er  sammen  med  hende. 
Og  min  hustru  og  elskede  livsledsager 
Geraldine,  en  partner  og  en  mirakel- 
mager. Hun  blev,  i  mine  tanker,  be- 
skrevet af  ældste  Perry  i  hans  vidun- 
derlige vidnesbyrd  igår.  Hun  har  føjet 
syv  andre  børn  til  vores  familie  — 
alle  spillevende,  kærlige  og  hengivne 
over  for  hinanden  og  over  for  os  — 
og  vores  tilværelse  er  meget  rig.  Seks 
af  dem  afventer,  at  vi  kommer  tilbage 
til  Europa.  Andre  i  vor  kreds  inkluderer 
barndoms-  og  ungdomskammerater, 
dejlige  missionærkammerater  og  jeg 
må  igen  henvise  til  broder  Faust,  som 
arbejdede  sammen  med  mig  i  mis- 
sionsmarken;  medarbejdere  i  kir- 
kelige tjenester  som  i  biskopråd, 
stavs-  og  missionspræsidentskaber, 
højråd  —  deres  antal  er  så  stort  nu, 
at  jeg  næsten  ikke  kan  huske  alle. 
Disse  dejlige  medarbejdere,  som  nu 
er  regional  repræsentanter,  og  mange, 
som  nu  er  blevet  afløst,  og  de  af  kir- 
kens generalautoriteter,  hvem  jeg  har 
haft  det  privilegium  at  komme  sam- 
men med  fra  tid  til  anden,  somme 
tider  på  meget  nær  personlig  basis; 
mange  andre  inden  for  og  uden  for  kir- 
ken, som  jeg  skylder  meget.  Og  jeg  vil 
gerne  især  nævne  den  fantastiske 
oplevelse  det  har  været  fra  tid  til  an- 
den overet  meget  langt  åremål  af  mit 
liv  at  have  samkvem  med  og  arbejde 
blandt  folket  i  Brasilien.  Deres  regio- 
nalrepræsentanter er  her  idag,  og  det 


26 


er  vanskeligt  at  beskrive,  hvor  megen 
glæde  jeg  har  haft  af  mit  samkvem 
med  dem  og  også  andre  langt  borte. 
Der  er  mange  hundreder  af  missionæ- 
rer, som  har  stået  os  nær,  som  om  de 
var  af  vores  egen  familie,  og  vi 
påskønner  og  elsker  hver  eneste  af 
dem. 

Broder  Peter  Mourik,  som  er  kirkens 
ejendomsagent  i  Europa,  fortalte  mig 
forleden  dag,  at  mens  han  sad  i  et  fly, 
der  var  parat  til  at  lette,  kom  en  til- 
syneladendevelhavende kvinde  ind  og 
satte  sig  på  den  eneste  ledige  plads, 
ved  siden  af  ham.  Da  manden  foran 
dem  bogstavelig  talt  indhyllede  dem  i 
tobaksrøg,  sagde  broder  Mourik  til 
kvinden  ved  siden  af:  „Jeg  håber  den 
dag  vil  komme,  da  man  kan  opholde 
sig  i  et  fly  uden  nødvendigvis  at  skulle 
lade  sig  kvæle  i  tobaksrøg". 
Kvinden  svarede:  ,,Det  er  jeg  enig 
med  Dem  i." 

Og  uden  at  tænke  over  det  eller  af 
nogen  bestemt  grund  sagde  broder 
Mourik:  „Joseph  Fielding  Smith  er  en 


Guds  profet."  (Dette  skete  for  flere  år 
siden.) 

Kvinden  vendte  sig  om  mod  ham  og 
gentog  næsten  for  sig  selv:  „Joseph 
Fielding  Smith  er  en  Guds  profet? 
Joseph  Fielding  Smith  er  en  Guds 
profet?  Åh  jo,  nu  husker  jeg  det", 
sagde  hun.  „Jeg  sad  og  så  fjernsyn, 
og  der  var  en  eller  anden  konference 
eller  et  religiøst  møde,  og  denne 
gamle  mand  talte,  og  han  så  lige 
direkte  på  mig.  Han  sagde,  at  jeg 
skulle  omvende  mig  fra  mine  synder 
og  holde  Guds  befalinger.  Jeg  tror,  de 
sagde,  at  hans  navn  var  Joseph 
Fielding  Smith." 

Ved  en  sådan  kraft  bevæger  Guds  Ånd 
sig  omkring  blandt  menneskene,  og 
således  må  jeg  nu  fortælle  jer,  og  jeg 
er  klar  over,  at  hvad  jeg  siger,  måske 
vil  nå  ud  til  mange  titusinder  men- 
nesker, at  Spencer  W.  Kimball,  nu  i 
Joseph  Fielding  Smiths  og  andre 
afdøde  profeters  sted,  er  en  Guds  pro- 
fet. Jeg  kan  sige  dette,  for  da  han  blev 
præsenteret   for   kirken   for  at    blive 


vores  præsident  for  et  par  år  siden, 
sagde  Herrens  Ånd  tydeligt  og  næsten 
hørligt  til  mig:  „Han  taler  som  en 
Guds  profet." 

Jeg  ved,  at  således  som  jeg  fortæller 
jer  dette,  således  fortæller  Herrens 
Ånd  også  jer,  at  dette  er  sandhed. 
Han  er  ikke  blot  Guds  profet  for  denne 
kirkes  medlemmer;  han  er  en  Guds 
profet  for  hele  jorden.  Og  han  har  for 
os  allesammen  det  evige  livs  ord,  når 
han  igen  fortæller  os,  at  evangeliet  er 
blevet  gengivet,  og  at  vi  er  i  færd  med 
at  opbygge  Guds  rige  i  de  sidste  dage, 
så  menneskeheden  ikke  behøver  at 
blive  ødelagt  ved  de  kalamiteter  og 
ødelæggelser,  som  er  blevet  forud- 
sagt og  uafvendeligt  vil  komme  til  at 
foregå,  medmindre  vi  omvender  os  og 
vender  os  til  ham. 

Jeg  vidner  om  sandheden  af  alt  dette 
i  Jesu  Kristi  navn.  Amen. 

Fra  sessionen  lørdag  morgen  ved  den 
145.  årlige  generalkonference  den 
5.  april  1975 


En    ny   generalauroritet    påtager   sig 
kaldelsen     —     og   gennemgår   prin- 
cippet om  indvielse 


Et  spørgsmål  om  handlefrihed 


ÆLDSTE  ROB.ERT  D.  HALES 
Assistent  til  De  tolv  apostles  Råd 


Mine  brødre  og  søstre,  det  er  sandelig 
en  stor  begivenhed  for  mig  og  min 
familie.  Jeg  vil  gerne  sige  til  den  for- 
rige taler,  bror  Sill,  at  jeg  har  lyttet 
til  ham  hele  mit  liv,  og  i  dag  ville  jeg 
ønske,  at  han  aldrig  var  holdt  op. 
Må  jeg  have  lov  til  at  fortælle  om  en 
begivenhed,  som  har  optaget  mig  de 
sidste  på  uger,  og  som  jeg  synes  er 
typisk  for  det,  som  beskæftiger  min 
tanke.  Begivenheden  begyndte  med 
en  telefonopringning  fra  en  mr. 
Marion  T.  Tomney.  Min  sekretær  kom 
til   mig    i   et   møde  og   sagde:    „en 


Marion  T.  Romney  ønsker  at  tale  med 

Dem." 

Jeg  sagde:  „Det  må  være  Marion  G. 

Romney." 

Hun  svarede:  „Han  sagde,  at  De  ville 

forlade  dette  møde,  hvis  jeg  sagde 

Dem,  at  det  var  ham,  der  kaldte." 

Jeg  sagde:  „Han  har  ret." 

Jeg  tror  nok,  min  sekretær  ville  have 

ønsket  at  sige  til  hans  sekretær,  at  jeg 

ville  ringe  op  senere.  Men  jeg  gik  til 

telefonen,   og  bror  Romney  stillede 

mig  fem  spørgsmål.  Han  spurgte  mig, 

om  jeg  ville  tage  på  en  mission;  han 


spurgte  mig,  om  jeg  var  værdig;  han 
havde  betænkeligheder  med  hen- 
syn til  min  17-årige  søn,  mine  økono- 
miske forhold  og  mit  helbred. 
Jeg  vil  fortælle  jer  dette  —  noget, 
jeg  lærte  for  lang  tid  siden :  Det  er  et 
spørgsmål  om  handlefrihed.  Hvis  jeg 
til  nogen  af  de  fem  spørgsmål  havde 
svaret  negativt,  ville  jeg  have  mistet 
min  handlefrihed.  Jeg  var  financielt 
rede,  jeg  var  moralsk  rede,  og  jeg 
kendte  loven  om  indvielse  og  vidste, 
hvad  det  betød,  og  jeg  påskønnede 
muligheden. 


27 


Jeg  ringede  umiddelbart  efter  til  min 
hustru  og  tog  så  hjem.  Jeg  talte  med 
min  hustru  som  ældste  L.  Tom  Perrt 
talte  med  sin.  Vi  har  ægtet  ensartede 
ånder.  Hun  har  fulgt  mig  overalt  i 
verden.  Vi  er  flyttet  femten  gange. 
Hun  kan  to  sprog,  har  opdraget  vore 
børn  og  har  altid  støttet  mig. 
Jeg  husker,  at  jeg  engang  kom  hjem 
efter  at  have  været  udenlands.  Jeg 
havde  været  borte  nogen  tid.  Min  kone 
satte  sig  ned  på  armlænet  af  min  stol, 
og  jeg  lagde  hovedet  på  hendes  skul- 
der. Det  var  ved  månedens  slutning, 
og  hun  spurgte,  om  jeg  var  færdig 
med  mit  arbejde  som  hjemmelærer. 
Lad  mig  være  ærlig:  jeg  havde  andre 
ting  i  tankerne.  Men  jeg  tog  afsted  og 
udførte  mig  hjemmelærerarbejde.  Så- 
dan er  hun  opdraget.  Og  sådan  var 
det;  jeg  var  begyndt  at  lære  indviel- 
sens lov. 

Nogle  uger  senere  ringede  telefonen 
påny.  Denne  gang  var  det  en  mand, 
som  jeg  altid  har  sat  højt,  bror  Arthur 
Haycock.  Jeg  talte  kort  med  ham;  og 
så  var  profetens  stemme  der  —  be- 
stemt, tydelig,  en  hel  fanfare. 
„Bror  Hales,  vil  du  have  noget  imod, 
at  vi  forandrer  din  mission?" 
Jeg  havde  troet,  at  jeg  skulle  rejse  til 
London  i  England  på  min  mission. 
Men  jeg  tænkte  mig,  at  en  anden 
skulle  have  den  kaldelse,  så  jeg 
sagde:  ,,Jeg  vil  være  glad  for  at  rejse 
til  hvilket  som  helst  sted,  du  vil  sen- 
de mig." 

Han  sagde:  „Har  du  noget  imod,  at  vi 
forandrer  det  til  Salt  Lake  City?" 
Og  jeg  sagde:  „Nej,  det  er  helt  i  or- 
den, præsident." 

„Har  du  noget  imod,  at  det  bliver  lidt 
længere  end  tre  år?" 
„Lige    så    længe,    du    ønsker    det, 
præsident. " 

„Vi  vil  gerne  have  en  livslang  tje- 
neste." 

De  sidste  20  år  passerede  mit  indre 
blik.  Jeg  følte  mig  som  den  mand,  der 
var  faldet  ned  i  en  afgrund  og  holdt 
fast  i  en  rod,  der  langsomt  var  ved  at 


Tale  holdt  ved  den  145.  generalkonfe- 
rence den  6.  april  1975,  under  efter- 
middags sessionen 


slides  løs,  og  som  i  en  brændende 
bøn  råbte:  „Red  mig!"  Og  som  han  så 
ned  på  klipperne  i  kløftens  bund,  hør- 
te han  en  stemme,  klart  og  tydeligt: 
„Giv  slip,  og  du  vil  blive  beskyttet." 
Og  dertil  så  manden  igen  op  i  luften 
og  sagde:  „Er  der  nogen  deroppe,  der 
har  et  bedre  råd  til  mig  end  det?" 
Kaldelsen  var  tydelig  nok.  Jeg  måtte 
give  slip  på  alt,  hvad  jeg  havde  kendt, 
og  hvad  jeg  havde  stræbt  efter  i  livet 
for  at  blive  assistent  til  De  Tolv. 
Jeg  har  af  Joseph  Fielding  Smith  lært 
om  indvielsens  lov,  og  jeg  har  talt  til 
unge  mennesker  om  den.  Indvielse  er 
ikke  én  bestemt  begivenhed,  men  at 
give  vores  liv  hver  eneste  dag.  Joseph 
Fielding  Smith  talte  til  mig  og  sagde, 
at  det  ikke  er  at  give  vores  liv  på 
samme  måde  som  hans  bedstefar, 
Hyrum  Smith,  havde  gjort  det,  da  han 
døde  sammen  med  profeten.  Indvielse 
er  en  livslang  efterlevelse  dag  efter 
dag,  stræbende  efter  at  gøre  vores 
bedste,  at  leve  et  respektabelt  liv,  at 
leve  det  bedste  vi  kan. 
Derefter  talte  profeten  med  min  kone. 
Vi  holdt  hinanden  i  hænderne  og  sag- 
de ingenting,  og  vi  vidste,  at  vi  havde 
indviet  og  at  vi  ville  indvie  og  hellige 
vores  tilværelse  til  den  mission,  hvad 
den  end  måtte  blive,  i  Jesu  Kristi  Kirke 
af  Sidste  Dages  Hellige.  Vi  stillede 
vore  spørgsmål,  som  ældste  Ashton 
lærte  os:  „Hvorfor  mig?"  Vi  besvare- 
de det,  og  nu  er  det  spørgsmål  bag  os. 
Lad  mig  sige  dette:  Det  er  ikke  i 
døden  eller  i  en  bestemt  begivenhed, 
at  vi  giver  vores  liv,  men  det  er  hver 
eneste  dag,  vi  bliver  bedt  om  at  give 
det. 

I  arbejdet  som  regionalrepræsentant 
har  jeg  været  i  stand  til  i  de  forløbne 
år  at  få  stålet  hærdet,  at  betragte  og 
arbejde  med  disse  mænd,  der  er 
blevet  kaldet  som  særlige  vidner  om 
Gud,  for  at  de  kan  kende  og  optræne 
de  præstedømme-bærere,  som  de  har 
med  at  gøre. 

Er  I  klar  over  at  disse  mænd  får  åben- 
baring hver  eneste  søndag,  når  en  stav 
bliver  oprettet?  Som  regional  re- 
præsentant, der  assisterer  og  knæler  i 
bøn  med  dem,  når  de  fungerer  som 
talerør  for  Helligånden,  er  man  i  stand 
til  at  vide,  at  Gud  lever,  at  Jesus  er 
Kristus,  at  vi  har  en  Guds  profet,  som 
er  her  til  stede  i  dag,  og  at  vi  har  sær- 


lige vidner,  som  vil  lede  og  vejlede  os, 
hvis  blot  vi  vil  lytte  til  dem. 
Min  bøn  til  Herren  er,  at  jeg  vil  blive 
i  stand  til  at  være  et  eksempel  med 
hensyn  til  at  hjælpe  til  med  at  opløfte 
andre,  således  som  disse  mænd  har 
været  det  i  årevis.  Min  17-årige  søn 
sagde  til  mig:  „Far,  tror  du  virkelig, 
at  du  nogensinde  vil  blive  ligesom 
dem?" 

Han  sagde  det  på  en  lidt  pænere 
måde,  men  jeg  kom  til  at  tænke  på  mit 
liv,  som  jeg  helliger  og  giver  og  ind- 
vier, for  at  jeg  kan  blive  et  redskab  i 
Guds  hånd,  arbejdende  under  direk- 
tion af  alle  generalautoriteterne  og  be- 
dende dem  om  hjælp  til,  at  vi  kan 
arbejde  i  enhed. 

Jeg  vier  mit  liv  og  tjeneste,  og  som 
Paulus  erklærede  i  det  første  brev 
til  Korinterne:  „Og  min  tale  og  mit 
budskab  virkede  ikke  ved  visdoms 
overtalende  ord,  men  ved  Ånds  og 
krafts  bevis, 

for  at  jeres  tro  ikke  skulle  bygge  på 
menneskers  visdom,  men  på  Guds 
kraft."  (1.  Kor.  2:4-5) 
Jeg  nedbeder  Herrens  velsignelser 
over  alle  dem,  som  har  gjort  denne 
dag  mulig  for  mig:  mine  primary-  og 
søndagsskole-  lærere;  en  mor  og  en 
far,  som  i  sandhed  er  „retskafne 
forældre",  som  har  belært  mig,  og 
som  hele  mit  liv  har  været  eksempler 
for  mig;  min  bror  og  søster  har  også 
altid  været  eksempler,  som  jeg  kunne 
følge  med  deres  tro  og  tjeneste  i  kir- 
ken; min  hustru  og  mine  drenge  — 
min  søn,  der  er  på  mission,  Stephen 
og  David,  som  er  her  i  Salt  Lake  City 
med  mig  nu.  De  er  til  stor  styrke  for 
mig. 

Jeg  bederom  Herrens  velsignelser,  at 
jeg  må  være  ét  i  formål  med  De  Tolv 
og  med  alle  generalautoriteterne,  og 
med  jer,  mine  brødre  og  søstre;  og  jeg 
siger  til  præstedømme-bærerne,  at 
enhver  af  jer  kunne  have  været  i  mit 
sted  i  dag.  Man  bør  ikke  stille  spørgs- 
målet: „Hvorfor  mig?"  og  spekulere 
over  det,  ud  over  det  punkt,  hvortil  det 
er  nyttigt  at  tænke  på  det.  Men  jeg  vil 
gøre,  sådan  som  profeten  har  sagt; 
lægge  mit  tidligere  liv  bag  mig  og 
overgive  og  indvie  al  min  tid,  alle  mine 
talenter  og  al  min  indsats  til  Herrens 
værk.  Og  jeg  siger  dette  i  Jesu  Kristi 
navn.  Amen. 


28 


Forankret 
i  vidnesbyrd 


Ny  generalautoritet  hylder  sin  familie 
og  sine  medarbejdere 


ÆLDSTE  JOSEPH  B.  WIRTHLIN 
Assistent  til  De  tolvs  Råd 


Mine  elskede  brødre  og  søstre,  jeg  er 
beæret  men  ydmyget  ved  denne  høj- 
tidelige anledning.  I  torsdags  for  en 
uge  siden,  ringede  præsident  Kimball 
til  mig  og  sagde:  „Mon  du  har  tid  til 
at  aflægge  mig  et  besøg  sammen  dem 
din  hustru?"  Og  jeg  tænkte  ved  mig 
selv:  „Hvilket  spørgsmål!  Om  jeg  har 
tid  til  at  besøge  profeten?" 
Faktisk  ville  jeg  komme  fra  jordens 
fire  hjørner  for  at  besøge  ham,  og  det 
ville  I  også.  Jeg  blev  chokeret,  da  han 
fortalte  mig  om  min  kaldelse,  men 
selvfølgelig  accepterede  jeg  omgåen- 
de. 

Da  jeg  forlod  kontoret,  befandt  jeg 
mig  i  en  chokeret  tilstand.  Jeg  kunne 
ikke  tro  på  det,  der  var  sket  mig.  Og  så 
kun  3  timer  og  27  minutter  senere  kom 
jordskælvet.  (Der  var  et  jordskælv 
med  centrum  i  Malad,  Idaho,  men  det 
kunne  mærkes  i  Salt  Lake  City.)  Det 
bragte  mig  hurtigt  tilbage  til  vir- 
keligheden. 

Bryant  S.  Hinckley,  en  af  de  virkelig 
store  mænd  på  denne  jord,  skrev  for 
nogle  år  siden   om   min   far:    „Intet 


sundere  stykke  mandfolk  er  blevet 
sammenstykket  i  dette  århundrede." 
(Citat  fra  Thomas  Calyle).  Jeg  mener, 
at  det  lige  så  vel  gælder  for  præsident 
Kimball. 

På  min  fars  knæ  lærte  jeg  at  være 
ydmyg,  flittig,  pålidelig  og  at  ære  tje- 
nerne, vores  kirkes  generalautoriteter. 
Jeg  håber,  at  jeg  alene  vil  bringe  ære 
over  hans  navn. 

Mit  liver  blevet  påvirket  af  to  vidunder- 
lige kvinder;  min  mor,  som  gav  mig 
selve  livet,  og  som  opdrog  mig  til  at 
følge  sandhedens  og  retskaffenhe- 
dens stier.  Vort  hjem  var  fyldt  med  ån- 
delighed, ærlighed  og  dannelse.  Hun 
tillod  aldrig  en  halvdårlig  udførelse  af 
noget  som  helst.  Og  ved  at  være 
sådan,  lærte  hun  os  også  aldrig  at 
værefor  længe  om  at  gøre  noget.  Min 
elskede  Elisa,  min  kammerat  og 
hustru,  som  jeg  elsker  og  tilbeder,  er 
en  af  de  ædleste  af  vor  himmelske 
Faders  tjenerinder.  Hun  har  støttet 
mig  med  en  usvigelig  hengivenhed; 
hendes  karakterer  ligesom  den  gamle 
Rebekkas  i  Bibelen  og  som  hendes 
bedstemødres,  der  var  pionerer.  Hun 
er  positiv,  ligevægtig,  fuld  af  tro,  og 
hun  ejer  en  stærk  kærlighed  til  evan- 
geliet. Hun  har  været  en  inspiration 
for  mig.  Jeg  hylder  hendes  mor  og  far 
for  at  have  opdraget  hende. 
Jeg  påskønner  og  elsker  enhver  af 
vore  otte  børn.  Deres  retskafne  livsfø- 
relse har  kun  bragt  glæde  og  lykke  til 
os.  Jeg  ærer  mine  brødre  og  søstre  for 
deres  tjeneste  i  kirken  og  de  samfund, 
hvori  de  lever. 

Jeg  tænker  på  de  sportstrænere,  som 
lærte  mig  at  spille  — .  ja,  livets  spil 
—  og  de  mange  dejlige  lærere  i 
skolen  og  især  i  kirken.  Søster  Marion 
G.  Romney  var  min  primarylærer  og 
præsident  Romney  var  den   biskop, 


der  anbefalede  mig  til  min  mission. 
I  dag  tænker  jeg  tilbage  på  de  mange 
vidunderlige  brødre  i  kirken,  som  jeg 
har  arbejdet  sammen  med,  og  jeg 
ærer  dem  for  den  opløftende  indfly- 
delse, de  har  haft  på  mig. 
Søndagsskoleorganisationen  i  kirken 
står  mit  hjerte  meget  nær.  Under 
dygtig  ledelse  af  præsident  Russel 
M.  Nelson,  hans  gode  rådgiveres  og 
en  talentfuld  og  inspireret  bestyrelse 
vil  den  organisation  gøre  meget  for 
at  udføre  og  hjælpe  og  assistere  kir- 
kens missioneringsindsats. 
Jeg  elskede  min  mission  i  Svejts  og 
Tyskland.  Da  jeg  drog  hjemad  med 
toget  fra  Basel,  løb  tårerne  ned  ad 
mine  kinder,  fordi  jeg  nu  var  klar  over, 
at  min  fuldtidstjeneste  i  kirken  var 
forbi.  Jeg  elsker  tyskerne  og  svejtser- 
ne for  deres  mange  gode  karakter- 
egenskaber. Jeg  holder  meget  af  det 
tyske  sprog,  der  er  så  nøjagtigt  og 
prævaist  og  dog  så  udtryksfuldt. 
Mit  liv  er  forankret  i  mit  vidnesbyrd 
om,  at  Gud  lever,  at  Jesus  er  Kristus. 
Jeg  ærer  præstedømmet,  som  jeg 
bærer,  og  jeg  har  set  dets  mægtige 
kræfter  ved  helbredelse  af  syge.  Jeg 
ved  at  Herren  Ånd  virkelig  hvisker  til 
Guds  tjenere,  og  at  det  er  op  til  os  at 
lytte  til  denne  hvisken.  Jeg  vidner  for 
jer  i  dag,  at  Joseph  Smith  er  en  profet, 
og  at  denne  store  kirke  gennem  ham 
blev  genoprettet  og  organiseret  ved 
åbenbaring. 

Præsident  Kimball,  med  den  kær- 
lighed, jeg  nærer  for  dig  og  for  alle 
disse  brødre,  som  sidder  på  forhøjnin- 
gen og  udgør  kirkens  generalautori- 
teter, giver  jeg  mit  liv  og  min  tjeneste 
for  profeten.  Jeg  vil  gå  hvor  du  ønsker, 
jeg  skal  gå,  og  jeg  vil  gøre  mit  bedste 
for  at  opbyyge  Guds  rige  på  jorden,  i 
Jesu  Kristi  navn.  Amen. 


Tale  holdt  ved  den  145.  årlige  general- 
konference, søndag  eftermiddag  den 
6.  april  1975 


29 


Min  mor 

fik 

en  bedre  søn 


Kirken  giver  os  mulighed  for  at  forbe- 
dre os  og  opnå  uddannelse  til  evigt 
liv 


ÆLDSTE  ADNEY  Y.  KOMATSU 
Assistent  til  De  tolvs  Råd 


I  ydmyghed  vil  jeg  gerne  bære  mit 
vidnesbyrd  for  jer  om  sandheden  af 
Jesu  Kristi  evangelium  og  min  om- 
vendelse til  kirken. 

For  lidt  over  34  år  siden,  da  jeg  endnu 
var  gymnasieelev,  blev  jeg  første  gang 
kontaktet  af  missionærerne  —  som 
indbød  mig  til  at  komme  til  GUF  og 
være  med  på  deres  basketball-hold. 
Uden  at  kende  noget  som  helst  til  kir- 
ken, men  meget  interesseret  i  basket- 
ball, overværede  jeg  GUF.  Senere  gik 
jeg  med  til  søndagsskole  og  til  nad- 
vermødet. 

Efter  i  et  årstid  at  være  kommet 
til  møderne  og  have  studeret  evange- 
liet med  missionærerne  og  have  læst 
historien  om  Joseph  Smiths  første 
åbenbaring,  modtog  jeg  indbydelsen 
til  at  lade  mig  døbe  ind  i  kirken.  Jeg 
vendte  hjem  den  aften,  efter  at  jeg 
havde  forpligtet  mig  til  at  blive  døbt, 
for  at  bede  min  mor,  som  var  enke, 
om  tilladelse  dertil. 


Pludselig  så  jeg  tårer  i  hendes  øjne. 
Jeg  spurgte  hende,  hvorfor  hun  græd, 
og  hun  svarede  med  at  sige:  ,, Dette 
er  ikke  glædestårer"  —  for  hun 
havde  netop  mistet  en  anden  søn. 
Som  enke  havde  hun  mistet  en  søn, 
min  bror,  derfor  sagde  hun,  at  hun 
havde  mistet  en  anden  søn  til  en 
kristen  kirke. 

Hun  forklarede  senere,  at  hun  ved  min 
fars  dødsleje  havde  lovet  ham  og 
sluttet  pagt  med  ham  om,  at  hun  ville 
opdrage  børnene  hæderligt  i  den 
buddhistiske  tro.  Jeg  forsikrede  hur- 
tigt min  mor  om,  at  i  det  år,  hvor  jeg 
var  kommet  sammen  med  mis- 
sionærerne, var  jeg  altid  blevet 
opløftet  og  havde  aldrig  lært  andet 
end  godt  af  dem. 

Jeg  lovede  hende,  at  hvis  hun  ville 
tillade  mig  at  blive  døbt  og  så  senere 
fandt  ud  af,  at  jeg  ved  min  opførsel 
havde  forårsaget  hende  nogen  van- 
skeligheder —  eller  gjort  noget 
skamfuldt  eller  uærligt  —  så  var  alt, 
hvad  hun  måtte  gøre  for  at  få  mig  til 
at  holde  op  med  at  gå  i  kirke,  at  bede 
mig  om  det,  for  så  ville  jeg,  uden  at 
stille  spørgsmål,  adlyde  hendes 
ønske. 

Men  på  den  anden  side,  hvis  jeg  blev 
et  bedre  menneske  —  mere  opmærk- 
som over  for  hendes  behov  som  enke, 
venligere  over  for  kravene  fra  hjem, 
brødre  og  søstre,  så,  sagde  jeg:  ,,vil 
du  så  tillade  mig  at  fortsætte  med 
at  gå  i  kirke?  For  jeg  ved,  at  det  er  det 
sted,  hvor  jeg  kan  få  oplysning,  der 
vil  føre  til  evigt  liv." 
Det  er  mit  vidnesbyrd  i  dag,  at  jeg 
aldrig  fandt  det  nødvendigt  at  forlade 
kirken  eller  give  min  mor  bekymringer 
for  min  opførsels  skyld.  Som  jeg  efter- 
levede de  evangeliske  principper,  som 
de  var  blevet  mig  belært  af  mis- 
sionærerne, og  som  jeg  selv  studere- 
de principperne,  fik  jeg  forsikring,  fra 
min  Fader  i  Himlen  om,  at  mit  fremti- 
dige udkomme  ikke  ville  være  noget, 
som  jeg  behøvede  at  være 
bekymret  for. 

Jeg  har  altid  siden  min  dåb  prøvet  at 
føre  evangeliske  principper  ud  i  livet. 
Jeg  har  altid  især  holdt  mig  til  dette 
skrifsted  fra  Mattæus:  „Men  søg 
først  Guds  rige  og  hans  retfærdighed, 
så  skal  alt  andet  gives  jer  i  tilgift." 
(Matt.  6:33) 


Jeg  har  alle  mine  år  i  kirken  prøvet 
aldrig  at  sige  nej  til  kirken,  når  en  kal- 
delse kom  til  mig.  Jeg  er  visselig 
blivet  velsignet  af  Herren,  når  jeg  har 
efterlevet  principperne  i  evangeliet,  og 
jeg  er  kommet  til  at  påskønne  det 
hellige  præstedømme,  som  jeg 
bærer. 

Jeg  er  i  dag  taknemmelig  over  for 
missionærerne  —  som  dem,  der  i 
dag  dækker  hele  verden  —  som  kom 
til  Hawaii  for  at  forkynde  de  evan- 
geliske principper,  og  de  mange  med- 
lemmer af  kirken  dér,  som  jeg  har 
arbejdet  sammen  med,  og  som  har 
lært  mig  evangeliske  principper  såvel 
som  principperne  for  lederskab. 
Jeg  er  taknemmelig  over  for  min  kære 
hustru  og  vore  børn,  for  vi  har  haft  en 
velsignet  tilværelse  sammen  i  et 
mormonhjem. 

Jeg  bærer  jer  mit  vidnesbyrd  i 
ydmyghed  i  dag,  at  jeg  ved,  at  Gud 
lever.  Han  hører  og  besvarer  vore 
bønner.  Og  Jesus  er  Kristus,  Faderens 
enbårne  Søn  og  verdens  Frelser. 
Joseph  Smith  var  virkelig  et  redskab 
i  Herrens  hænder,  givet  den  opgave 
at  påbegynde  gengivelsen  af  Jesu 
Kristi  evangelium  i  dets  fylde  til  frelse 
for  hele  menneskeheden. 
Alle  de  præsidenter,  der  fulgte  efter 
Joseph  Smith,  var  kaldede  af  Gud,  og 
således  er  i  dag  præsident  Spencer  W. 
Kimball  vores  levende  profet. 
Jeg  bærer  jer  dette  vidnesbyrd  ydmygt 
og  i  Jesu  Kristi  navn.  Amen. 


30 


Historisk  begivenhed 


Det  første  kvorum 

af  halvfjerdser  organiseret 


Organisering  af  Halvfjerdsernes  første 
Kvorum  —  en  historisk  begivenhed  —  blev 
meddelt  af  præsident  Spencer  W.  Kimball 
ved  åbningen  af  den  145.  halvårlige  Gene- 
ralkonference, den  3.  oktober  1975. 
Det  blev  også  meddelt,  at  ældste  Gene  R. 
Cook,  bestyrelsessekretær  for  De  Halv- 
fjerds' øverste  Råd,  var  kaldet  som  et  af 
medlemmerne  af  dette  råd,  hvorved  han 
udfylder  den  ledige  plads  efter  ældste  Mil- 
ton R.  Hunter,  som  døde  den  25.  juni  1975. 
Tre  halvfjerdser,  som  bliver  generalautori- 
teter, blev  kaldet  som  medlemmer  af  De 
Halvfjerds'  første  kvorum.  De  tre  er  Char- 
les A.  Didier,  regionalrepræsentant  for  De 
Tolv;  William  R.  Bradford,  præsident  for 
Santiago  missionen,  og  George  Patrick  Lee, 
præsident  for  Arizona  Holbrook  missionen. 
De  halvfjerds'  øverste  Råd  præsiderer  over 
De  halvfjerds'  første  Kvorum,  som  er  dan- 
net uden  nogen  anciennitet  blandt  kvo- 
rumsmedlemmer. 

De  halvfjerds'  første  Kvorum  vil  blive  orga- 
niseret med  et  endeligt  antal  medlemmer 
på  70  mænd.  De  halvfjerds'  øverste  Råd  er 
medregnet  i  disse  70  medlemmer. 
Et  kvorum  af  halvfjerdser  blev  organiseret 
den  28.  februar  1835  og  kaldt  „det  første 
kvorum".  Det  virkede  under  7  præsidenter, 
men  kvorumsmedlemmerne  blev  ikke  be- 
tragtet som  generalautoriteter. 
Efter  profeten  Joseph  Smiths  død  blev  der 
organiseret  ni  kvorummer  af  halvfjerdser 
med  63  af  de  oprindelige  kvorumsmedlem- 
mer  som  præsident  for  disse  kvorummer. 
Ce  oprindelige  syv  præsidenter,  som  nu 
stod  tilbage  uden  et  organiseret  første 
kvorum,  præsiderede  over  disse  nye  kvo- 
rummer. Disse  syv  præsidenter  var  det  op- 
rindelige Halvfjerdsernes  øverste  Råd. 
De  syv  medlemmer  af  Halvfjerdsernes 
øverste  Råd  virker  som  udøvende  missio- 
nærkomité og  bliver  kaldet  til  speciel  mis- 
sionærtjeneste i  Jesu  Kristi  gengivne 
Evangelium  over  hele  verden. 
Medlemmer  af  Halvfjerdsernes  første  Kvo- 
rum vil  nu  under  De  tolv  Apostles  og  Det 
første  Præsidentskabs  anvisning  slutte  sig 
til  Halvfjerdsernes  øverste  Råd  for  at  gøre 


missionærarbejde  mere  effektivt  i  stavene 
og  missionerne  ud  over  verden.  De  vil  også 
påtage  sig  at  udføre  opgaver  som  hører 
ind  under  generalautoriteterne. 
I  år  er  der  blevet  organiseret  20  nye  mis- 
sioner, hvorved  det  totale  antal  bliver  133  — 
den  største  udvidelse,  der  i  noget  år  af  kir- 
kens historie  har  fundet  sted. 
Præsident  Kimball  bemærkede  imidlertid, 
at  der  var  behov  for  stadig  udvidelse  og  en 
mere  effektiv,  talstærkt  missionærstyrke. 
Han  ser  hen  til  den  dag,  da  missionærer  vil 
få  adgang  til  snesevis  af  nationer,  hvis 
døre  nu  er  lukket  for  dem. 
Gene  R.  Cook,  det  nye  medlem  af  Halvfjerd- 
sernes øverste  Råd,  blev  født  den  1.  sep- 
tember 1941  i  Lehi,  Utah,  som  søn  af  Cla- 
rence  H.  og  Myrl  T.  Cook.  Han  giftede  sig 
med  Janelle  Schlink  fra  Winslow  og  Mesa, 
Arizona,  i  Mesa-templet  den  29.  november 
1963,  og  de  har  fire  børn. 
Ældste  Cook  har  virket  siden  1972  som  re- 
gionalrepræsentant for  De  Tolv,  idet  han 
for  nylig  blev  beskikket  til  Agentina  Cor- 
doba Mission,  Tucuman-regionen  i  Agen- 
tina, samt  til  Indiana  Indianapolis  og  Ohio 
Columbus  missioner. 

Før  han  blev  gift  virkede  han  som  missio- 
nær i  Uruguay-Paraguay.  I  13  år  efter  sin 
hjemkomst  fra  Syd-America  virkede  æld- 
ste Cook  i  tre  stavsmissioner  som  stavs- 
missions-præsident  og  som  en  af  de  syv 
præsidenter  for  halvfjerdsernes  kvorum  i 
sin  egen  stav. 

Han  har  også  virket  som  tale-  og  dansein- 
struktør i  UMGUF,  som  lærer  i  præste- 
dømmet og  i  hjælpeorganisationer  samt 
som  assisterende  wardssekretær. 
Han  har  desuden  skrevet  lektier  til  kirkens 
lektiehæfter. 

Fra  „Public  school"  i  Mesa  gik  han  til  Ari- 
zona State  University,  hvor  han  modtog  sin 
„bachelor's  degree"  i  1975  og  „Master  Bu- 
siness Administration"  i  1966.  Senere  fik 
han  eksamen  som  „Chartered  Life  Under- 
writer"  og  blev  medlem  af  „the  Million  Dol- 
lar Roundtable". 

William  Rawsel  Bradford  blev  født  den 
25.  oktober  1933  i  Springville,  Utah.  Hans 


forældre  var  Rawsel  W.  og  Mary  Wassoups 
Bradford. 

Hans  hustru  er  Mary  Ann  Bird  fra  Mapleton, 
Utah.  De  blev  viet  den  22.  juni  1955  i  templet 
i  Salt  Lake  City  og  har  seks  børn. 
Som  ung  mand  rejste  ældste  Bradford  til 
Hawaii  sammen  med  forældrene,  der  skulle 
præsidere  over  Laie  Temple  Bureau  Mis- 
sion. Senere  virkede  han  som  missionær  i 
den  japanske  mission. 
Ældste  Bradford  var  gruppeleder  i  milli- 
tæret  i  Fort  Devens,  Massachusetts,  og  vir- 
kede i  mange  stillinger  i  kirken  i  Texas,  bl. 
a.  som  distriktspræsident,  præsident  for 
ældsternes  kvorum,  missionens  hjælpe- 
organisationsbestyrelse  og  som  præsident 
for  McAllen  gren. 

Bradfords  har  virket  i  Chile  Santiago  Mis- 
sion siden  juli  1975. 

Før  ældste  Bradford  modtog  dette  mis- 
sionskald  var  han  præsident  for  administre- 
rende direktør  for  international  Fruit  Gro- 
wers  and  Shippers,  Inc.,  i  McAllen,  Texas. 
Firmaet  dyrker  og  køber  citroner  og  tro- 
piske frugter  i  Mexico  til  salg  og  distribu- 
tion i  De  Forenede  Stater  og  Canada. 
Han  har  eksamen  fra  Springville  High 
School  i  Utah  og  har  gået  på  Brigham 
Young  University. 

Charles  A.  Didier  blev  født  den  5.  oktober 
1935  i  Ixelles,  Belgien  og  blev  døbt  og 
omvendt  til  kirken  den  24.  november  1957. 
Hans  forældre  var  André  og  Gabrielle  Col- 
paert. 

Hans  hustru  Lucie  Lodomez  fra  Liege,  Bel- 
gien, blev  omvendt  til  kirken,  da  hun  var 
15  år  gammel.  De  blev  gift  den  14.  oktober 
1961  og  har  to  børn. 

Ældste  Didier  er  europæisk  forretningsfører 
for  kirkens  oversættelses-  og  distributions- 
afdeling i  Frankfurt,  Tyskland. 
Han  er  tidligere  præsident  for  den  fransk- 
schweiziske mission,  søndagsskolelærer  og 
præsident  for  Liége  gren  i  Belgien. 
Han  fik  sin  „bachelor's  degree"  i  økonomic 
fra  Liége  University  og  virkede  i  tjenesten 
som  officer  i  Belgiens  Air  Force  reserve. 
Han  er  forfatter  til  et  økonomisk  studium 
over    handelsforbindelser    mellem    Belgisk 
Kongo  og  Belgien. 

Som  regionalrepræsentant  for  De  Tolv  har 
ældste  Didier  været  udsendt  til  den  franske 
region,  den  fransk-belgiske  region,  Paris- 
Frankrig  regionen  og  Bryssel-Belgien  re- 
gionen. 

George  Patrick  Lee  blev  født  den  23.  marts 
1943  i  Towaoc,  Colorado,  til  Pete  og  Mae 
K.  Redwoman  Lee.  Han  giftede  sig  med 
Katherine  Hettich,  en  Comanche-indianer 
fra  Oklahoma,  i  Salt  Lake  Templet  den  13. 
december  1967.  De  har  3  børn.  Katherine 
Lee  har  eksamen  fra  Brigham  Young  Uni- 
versity. 


31 


Dr.  Lee  er  tidligere  præsident  for  Ganado 
College,  et  2-årigt  folkekollegium  i  Navajo- 
reservatet  i  det  nordlige  Arizona.  Han  er 
den  første  indianer,  der  fik  stillingen  ved 
det,  som  tidligere  var  en  presbyteriansk 
kostskole.  Tidlige  var  han  assistent  til  col- 
lege-præsidenten, dekan  for  studenter  og 
leder  af  indianske  studiekurser. 
Dr.  Lee  modtog  sin  „bachelor's  degree"  fra 
Brigham  Young  University  i  1968,  „master's 
degree"  i  1970  og  doktorgraden  fra  BYU  i 
1975. 


Kirkenyheder 
fra  hele  verden 

Mere  end  106,000  medlemmer  af  Kirken  i 
Australien,  New  Zealand  og  Stillehavsøer- 
ne vil  blive  indbudt  til  otte  område-general- 
konferencer i  februar  og  marts  1976,  som 
en  del  af,  hvad  præsident  Kimball  har  kaldt 
„en  storslået  ny  idé,  der  vil  bringe  hele 
Kirkens  program  ud  til  mennesker  overalt 
i  verden". 

Det  første  Præsidentskab  har  bekendt- 
gjort, at  de  vil  lede  tre  konferencer  i  Austra- 
lien og  én  på  hver  af  øerne  New  Zealand, 
Samoa,  Fiji,  Tonga  og  Tahiti.  Medlemmer 
af  generalautoriteterne  vil  deltage  i  alle 
konferencerne. 

Programmet  for  disse  kommende  konferen- 
cer ser  således  ud: 

Apia  på  Samoa  —  mandag,  tirsdag,  onsdag, 
16.— 18.  februar  for  medlemmer,  der  bor  på 


Som  ung  mand  gik  han  i  offentlig  skole  i 
Utah  medens  han  deltog  i  Jesu  Kristi  Kirke 
af  Sidste  Dages  Hellige  Indian  Piacement 
Program  (et  program,  der  går  ud  på,  at 
amerikanske  familier  optager  unge  india- 
nere i  deres  hjem,  hvor  de  kan  bo,  medens 
de  får  en  skoleuddannelse;  herefter  ven- 
der de  tilbage  til  deres  eget  område).  Un- 
der dette  program  boede  han  hos  Mr.  og 
Mrs.  Glen  L.  Harkers  i  Orem  i  skoletiden, 
fordi  der  ikke  var  passende  mulighed  for 

Samoa.  Møderne,  der  omfatter  et  aktivitets- 
og  underholdningsprogram,  fire  offentlige 
møder  og  særlige  gruppemøder,  vil  blive 
afholdt  i  Kirkens  universitetsbygninger  på 
det  vestlige  Samoa,  ikke  langt  fra  Apia,  der 
er  hovedstaden  på  Vestsamoa. 
Hamilton  på  New  Zealand  —  fredag,  lørdag, 
søndag,  20.-22.  februar  for  medlemmer  på 
New  Zealand.  Møderne,  der  omfatter  et  ak- 
tivitets- og  underholdningsprogram,  fire 
offentlige  møder  og  særlige  gruppemø- 
der, vil  blive  afholdt  i  Kirkens  universitet  på 
New  Zealand  i  Temple  View,  en  forstad  til 
byen  Hamilton. 

Suva  på  Fiji  —  mandag  den  23.  februar.  Et 
offentligt  møde  for  medlemmerne  på  Fiji- 
øerne er  planlagt  for  mandag  aften  i  det 
kommunale  kulturhus  på  Suva. 
Nuku'alofa  på  Tonga  —  tirsdag  og  onsdag, 
24.  og  25.  februar,  for  medlemmer  på  Ton- 
ga. Fire  offentlige  møder  og  en  aftens  ak- 
tivitets- og  underholdningsprogram  vil  blive 
holdt  i  Kirkens  Liahona  højskole. 
Perth  i  Australien  —  fredag  den  27.  februar 
for    medlemmerne    af    stav    og    mission    i 


uddannelse  i  nærheden  af  hans  eget  hjem, 
der  lå  i  ydergrænsen  af  Navajo-revervatet. 
Som  vinder  af  mange  stipendier  og  præ- 
mier blev  han  nævnt  som  „en  af  amerikas 
fremragende  unge  mænd".  Han  afslog  at 
blive  medarbejder  ved  Det  hvide  Hus  for 
at  kunne  modtage  udnævnelsen  som  assi- 
stent til  præsidenten  ved  Ganado  College. 
Han  har  også  virket  som  rådgiver  til  præsi- 
denten for  den  tidligere  New  Mexico-Ari- 
zona Mission. 


Perth.  Et  offentligt  møde  vil  blive  afholdt 
fredag  morgen  i  stavsbygningen  i  Perth. 
Samtidige  område-generalkonferencer  vil 
blive  holdt  i  Melbourne  og  i  Sydney,  begge 
i  Australien,  den  28.  og  29.  februar.  I  Mel- 
bourne vil  fire  offentlige  møder  og  særlige 
gruppemøder  blive  holdt  i  byens  Festival 
Hall.  Medlemmer  af  stavene  i  Adelaide, 
Melbourne  Fairfield  og  Melbourne  Moorab- 
bin  samt  Melbourne  og  Adelaide  missioner 
indbydes  dertil. 

Lignende  møder  vil  blive  holdt  for  medlem- 
merne i  Brisbane,  Parramatta,  Sydney  syd- 
stavene, samt  Brisbane  og  Sydney  missio- 
nerne. 

Papeete  på  Tahiti  -  mandag  og  tirsdag  den 
1.  og  2.  marts  for  medlemmer  på  Tahiti. 
Fire  offentlige  møder  og  et  aktivitets-  og 
underholdningsprogram  vil  blive  holdt  i 
Kirkens  Papeete  grundskole. 
Der  er  mere  end  34,000  medlemmer  af  Kir- 
ken på  New  Zealand,  mere  end  31,000  i 
Australien,  og  omkring  20,000  på  Samoa, 
14,000  på  Tonga,  2,500  på  Fiji  og  5,200  i 
fransk  polynesien. 


Otte  område-konferencer  vil  blive  afholdt  i  februar  og  marts  i  forskellige  byer  i  det  sydlige  Stillehav 


32 


Medlemmerne  i  Østen  vil  nu  blive  betjent  af 
tempel  i  Tokyo 


Medlemmerne  i  Østen  vil  nu  blive  betjent 
af  tempel  i  Tokyo. 

Kirken  meddelte  den  9.  august,  at  den  har 
planer  om  at  bygge  et  tempel  i  Tokyo,  og 
dermed  fastslog  den,  at  grundlaget  for 
dens  virke  i  Asien  er  solidt.  Præsident 
Spencer  W.  Kimball  afslørede  planerne  i 
sin  tale  om  emnet  til  tusinder  af  japanske 
medlemmer  af  kirken,  samlet  til  område- 
generalkonference i  Budokan  Complex  i 
Tokyo. 

Tokyo-templet  vil  blive  det  18.  tempel  i  den 
verdensomspændende  kirke  og  det  første 
i  Asien,  sagde  præsident  Kimball.  Det  nye 
tempel  vil  betjene  64.000  medlemmer  i 
Asien,  indbefattende  cirka  25.000  i  Japan, 
15.500  på  Filippinerne,  8.700  i  Korea,  8.500 
i  Taiwan  og  4.100  i  Hong  Kong. 
Præsident  Kimball  sagde,  at  det  hellige 
arbejde,  som  udføres  i  templer,  er  et  usel- 
visk kærlighedsarbejde  beregnet  på  at 
række  evangeliets  frelsende  principper  ud 
til  alle  mænd  og  kvinder,  både  levende  og 
døde. 

Han  betonede  følgende:  „Dette  vil  blive  for 
alle  folk  i  de  asiatiske  lande,  og  alle  vil 
ønske  at  hjælpe  med  til  at  bygge  den  byg- 
ning, bemande  den  og  anvende  den. 
Det  betyder,  at  alle  bør  virke  tilsammen  og 
sammen  bringe  ofre. 

Intet  tempel  er  nogen  sinde  blevet  bygget, 
uden  at  det  krævede  offer  og  hårdt  arbej- 
de", sagde  han.  „I  har  hørt  profeten  Brig- 
ham Youngs  udtalelse  med  løfte  om  hund- 
reder af  templer.  Det  vil  naturligvis  tage 
tid,  men  vi  kan  love  jer  flere  templer  for 
Asien  og  øerne,  efterhånden  som  vi  for- 
bereder os  for  dem",  tilføjede  han. 
Præsident  Kimball  fortalte  Tokyo-forsam- 
lingen: „Siden  denne  første  japanske  stav 
blev  dannet  i  1970,  har  vi  vundet  hundrede- 
tusinder medlemmer  over  hele  verden." 
„Hvor  er  vi  taknemmelige!  Hvor  er  vi  stolte 
af  jer,  I  gode  mennesker,  som  er  vokset  så 
meget  i  antal  og  effektivitet." 
Han  sagde  videre:  „Da  Herren  havde  gen- 
givet det  sande  og  evige  evangelium  og 
sin  sande  kirke  til  jorden,  påkaldte  han 
hurtigt  medlemmernes  opmærksomhed  til, 
at  dette  folk  skulle  være  et  tempelbyggen- 
de  folk." 

Tokyo-templet  vil  blive  bygget  på  en  grund, 
som  kirken  erhvervede  sig  for  over  15  år 
siden.  Den  japanske  missions  kontorer  op- 
tager nu  pladsen  ved  5-8-10  Minami  Azabu, 
i  Minato-Ku  distriktet  i  Tokyo  lige  over  for 
Arisugawa  Park. 


Grunden  er  18.000  kvadratfod,  det  er  lidt 
mindre  end  7.200  hektar.  Templet  er  tegnet 
af  Emil  B.  Fetzer,  arkitekt  for  kirken.  Han 
tegnede  også  et  nyt  tempel  til  Sao  Paulo, 
Brasilien;  tidligere  tegnede  han  templerne 
til  Provo  og  Ogden  i  Utah;  de  blev  indviet 
i  1972. 

Broder  Fetzer  ledede  også  arbejdet  med 
de  arkitekter,  som  tegnede  Washington 
D.  C.  templet,  der  blev  indviet  i  november 
1974. 


Broder  Fetzer  sagde,  at  de  nuværende  byg- 
ninger på  Tokyo-tempelpladsen  vil  blive 
jævnet  med  jorden.  Et  nyt  missions-hoved- 
kvarter og  et  stavscenter  for  Tokyo  Stav 
forventes  at  blive  bygget  på  en  anden 
grund  i  Tokyo,  der  ejes  af  kirken. 
Arbejdstegningerne  til  Tokyo-templet  vil 
være  færdige  i  begyndelsen  af  1976,  og 
byggeriet,  som  er  beregnet  til  at  tage 
1V2-2  år,  skal  begynde  i  første  halvdel  af 
1976.