Den Danske Stjerne

' ^^RT :' J^P^ fllS'^^'

tfåijgf i

É ■ ;

tét'

:; 3

^f

fjjjk V <

AUGUST 1978

127. årgang, Nummer 8

f k d

1/1

-

lli

DEBf^ie

£4 ?W} W "El 11 låJ WJ\ for Jesu Kristi Kirke af Årgang 127

Organ August 1978

for Jesu Kristi Kirke af Årgang 127

Sidste Dages Hellige Nummer 8

Det øverste Præsidentskab: Spencer W. Kimball, N. Eldon Tanner, Marion G. Romney.

De tolvs Råd: Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen, Delbert L. Stapley, LeGrand Richards,
Howard W. Hunter, Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton,
Bruce R. McConkie, L. Tom Perry, David B. Haight.

Rådgivende komité: Gordon B. Hickley, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, Marion D. Hanks,
James A. Cullimore, Robert D. Hales. Redaktør af kirken magaziner: Dean L. Larsen.

International Magazines redaktion: Larry A. Hiller, Carol Larsen, Roger Gylling.

Den danske Stjernes redaktion: Jørgen Ljungstrøm, Translations Services,
Vodroffsvej 7, DK-1900 København V.

Korrespondenter: Københavns Stav: — . Den danske Mission: — .

Inholdsfortegnelse

Oplær et barn. Spencer W. Kimball 1

Primary's 100 år. Susan Omen og Carol Madsen 7

Grundlag for fremtiden. Naomi M. Shumway 14

En smuk og yndig Morgen. Jeane W. Chipman 17

Brigham Young 22

Verdensomspændende vækst for Kirkens unddannelsesprogram.

Joe J. Christensen 28

Vågn Op til Livet 32

Børnestjernen

Tro i Capetown 1

Børnenes Ven 2

Nabo Venskabs Klubben. Mary S. Divers 6

Dåb er en familiebegivenhed. Alice Siratton 9

Påklædningsdukke 12

Abonnement:

Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 48.00.

Nævnte priser er incl. moms og porto.

Betaling over gire 3120988 til Distributions Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge.

United States and Canada: $ 8.00 (surface mail).

© 1978 by the Corporation of the President of the Church of Jesus Qhiist of Latter-day Saints.
All rights reserved.

Budskab fra Det
øverste Præsidentskab

OPLÆR

ET BARN

Ved præsident Spencer W. Kimball

N,

ar vi dette år fejrer hun-
dredåret for oprettelsen af primary,
bliver vi mere og mere klar over, at børn
rundt omkring i verden virkelig har brug
for primary. De må, mens de endnu er
unge, lære at efterleve evangeliets prin-
cipper og at opelske vidnesbyrd om, at
Jesus er Frelseren, vor himmelske Fa-
ders Søn. Hvordan kan vi bedre belære
disse børn end ved selv at følge Frelse-
rens eksempel? Han elskede dem; han
tog dem i sine arme og velsignede dem.
Børn i dag har brug for at blive belært,
sådan som Frelseren belærte - med
kærlighed, forståelse, hengivenhed og
tålmodighed. Ingen anstrengelse er for
stor; intet arbejde mere værd. Vi må
bringe primarys velsignelser ind i ethvert
barns tilværelse.

I begyndelsen skabte Herren mand og
kvinde og instruerede dem om at forme-
re sig og opfylde jorden. Han gav dem
besked på at sørge for deres børn og
belære dem i retskaffenhed.
Vor himmelske Fader lagde ansvaret på
forældrene med hensyn til at sikre, at
deres børn ernæres godt, plejes og
klædes, opdrages og oplæres godt. De
fleste forældre beskytter deres børn med
tag over hovedet - de passer og plejer
dem, når de er syge, sørger for deres tøj,
sikkerhed og velvære, og de giver dem
næring til deres sundhed og vækst. Men
hvad gør de for deres sjæl?
En kold vinterdag sendes de fleste børn
afsted til skole, godt og varmt klædt.
Sålerne på deres sko er tykke, og mange
har endda støvler på. De har tykke

1

frakker på, tørklæde om halsen og
vanter på hænderne - altsammen for at
beskytte dem mod det kolde vejr. Men er
disse børn beskyttede mod andre unges
fejlagtige ideologier og dagens alminde-
lige fristelser?

Frømænd bærer en svær gummidragt til
beskyttelse mod vandets kulde, men er
børn beskyttede af bønner og familieen-
hed og åndelig oplæring som værn mod
den åndelige kulde i den mørke verden,
hvori de spiser og drikker og sover og
leger?

Arbejdere, hvis gerning foregår uden-
dørs, er beskyttet mod vejrliget af pas-
sende arbejdstøj, men hvor ofte er børn
fuldtud beskyttede af en tilværelse, der
består af familiehengivenhed, fami-
liekærlighed og respekt, familiefor-
ståelse, forsvarlig opdragelse og disci-
plinering?

Når børnene er i skole eller leger med
deres venner, kan forældrene ikke være
helt sikre på, hvad børnene lærer. Men
hvis forældrene hver aften tager tid til
derhjemme at forklare det evangeliske
program for deres børn, vil det kunne
modvirke det negative, som de måske er
blevet belært om i løbet af dagen.
Se, det vidste Herren . . . det er derfor,
han har åbenbaret for os, at vi bør holde
familiehjem meaften hver mandag aften
eller en anden aften, som det passer os
bedst. Jeg gad vide, hvordan denne
verden ville se ud, hvis enhver far og mor
samlede deres børn omkring sig mindst
én gang om ugen og forklarede dem
evangeliet og bar brændende vidnesbyrd
for dem. Hvordan kunne umoralitet
fortsætte, utroskab splitte familier og
lovovertrædelser florere? Skilsmisse-
antallet ville reduceres, og skilsmisse-
domstole ville være overflødige.
,Og I vil ikke tilstede, at jeres børn går
sultne eller nøgne, ej heller vil I tilstede,
at de overtræder Guds love og strides og
kives indbyrdes og tjener djævelen, som

er syndens herre, og som er den onde
ånd, som vore fædre har talt om, han,
som er en fjende af al retfærdighed.
Men I vil lære dem at vandre på
sandhedens og dydens veje; I vil lære
dem at elske og tjene hinanden.' (Mo-
siah 4:14-15)

Forældre kan udvikle respekt for andres
ejendom og rettigheder, hos deres op-
voksende børn, gennem eksempel og
belæring. Forældre, der kræver, at deres
børn undskylder og bringer det tilbage,
som de har taget, slået i stykker eller
ødelagt - måske endda i dobbelt eller
tredobbelt antal eller værdi - de vil få
børn, der bliver respektable borgere og
bringer deres forældre ære. Forældre,
der selv respekterer lov og orden og
retter sig efter alle regler, kan gennem
deres eksempel og ved deres udtryk for

godkendelse eller mishag, disciplinere
og beskytte deres børn mod uorden og
oprør. Selvdisciplin erstatter den ydre
disciplin, efterhånden som der udvikles
gode vaner. Når man er lydig mod sine
egne sunde principper, er det langt
vigtigere og mere tilfredsstillende end at
adlyde andres.

Vi ser ofte mennesker, der er i stand til at
styre en verden, men som ikke kan styre
deres eget hus, deres egne børns urolige
sind eller deres egne lyster. Er det muligt,
at den chokerende mangel på pietets-
følelse hos mange af den opvoksende
generation kan spores tilbage til deres
forældres manglende ærbødighed over
for det hellige? Kan børn forventes at
blive åndelige og religiøse og have
pietetsfølelse, hvis deres forældre ikke
selv håndhæver sådanne interesser?
Når forældre læser aviser og blade og
ser, hvad verden prøver at lære deres
børn, skulle man tro de blev endnu mere
opsatte på, at deres børn ikke blev
påvirket af sådan synd og fejlslag.
Forældre bør som modvægt mobilisere
et hjemmeliv, en disciplinering og en
optræning, der vil neutralisere det onde,
der udføres i verden. Eftersom børnene
lærer om det grimme i verden, må de
også lære om det gode i verden og den
rette reaktion og den rette indstilling.
Hvis forældre er klare over, at mange
børn aldrig nyder godt af familiebønner,
en åndelig indstilling og en fornuftig
opdragelse, bør sådanne forældre fordo-
ble deres energi og deres indsats for at
deres egne børn kan få en god og sund
oplæring.

Profeten Lehi, der var stærkt bekymret
for sine efterkommere, sagde: ,Men se,
mine sønner og døtre, jeg kan ikke gå i
graven, medmindre jeg efterlader jer en
velsignelse; thi se, jeg ved, at dersom I
bliver belært om den vej, I skal vandre
på, vil I ikke forlade den.' (2 Nephi 4:5)
Lehi gik videre og sagde: ,Om I derfor er

forbandede, se, da efterlader jeg jer min
velsignelse, så at forbandelsen kan blive
hævet og komme over jeres forældres
hoveder.' (2 Nephi 4:6.) Er vi som
forældre parate til at påtage os straffen
og ansvaret for det, som vore børn
undlader at gøre?

Mormons Bog begynder med ordene:
,Jeg, Nephi, er født af retskafne forældre
og blev derfor undervist i al min faders
lærdom; og jeg har set megen kummer i
min tid, men alligevel har Herren velsig-
net mig meget alle mine dage; ja, jeg har
fået stor kundskab om Guds godhed og
hemmeligheder, hvorfor jeg skriver en
beretning om, hvad jeg har udført i mine
dage.' (1 Nephi 1:1) Alle sine dage havde
Nephi været under sine forældres for-
mynderskab og havde fået en god be-
handling af dem.

Vi lægger også mærke til, at Enos, som
skrev en lille del af Mormons Bog,
sagde: ,Se, jeg Enos, ved, at min fader
var en retfærdig mand, thi han undervi-
ste mig i sit sprog og i Herrens tugt og
formaning; og velsignet være min Guds
navn derfor.' (Enos 1) Enos havde uden
tvivl sine egne problemer, men han gik
igang med at løse dem og gav sin far
æren for den gode opdragelse, han
havde fået.

På den anden side fordømmer skrifterne
fædre og mødre, når de undlader at gøre
deres pligt. Højpræsten Eli blev kritise-
ret for sine sønners alvorlige synder.
Herren hviskede gennem Samuel: ,Jeg
vil lade alt, hvad jeg har talet om Elis
slægt, opfyldes på ham, alt fra først til
sidst . . . fordi han vidste, at hans sønner
ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem
alvorligt til.' (1. Samuel 3:12-13.)
I vor tid har Herren sagt: ,Jeg, Herren, er
ikke helt tilfreds med Zions indbyggere,
thi der findes lediggængere blandt dem,
og deres børn vokser op i ugudelighed.'
(L&P 68:31)
Vi får ikke børn bare for at kildre vor

forfængelighed. Vi bringer børn ind i
verden for at de kan blive konger og
dronninger, præster og præstinder for
vor Herre.

Til Frederick G. Williams sagde Herren:
,Du er ikke desto mindre under
fordømmelse.

Du har ikke lært dine børn lys og
sandhed efter befalingerne ... og den
onde har endnu magt over dig, og dette
er årsagen til din sorg.
. . . Om du vil hjælpes, må du sætte dit
hus i orden, thi der findes meget, som
ikke er rigtigt i dit hus.' (L&P. 93:41 -43.)
Henvendt til Sidney Rigdon anklagede
Herren: , Sandelig, jeg siger til min tjener
Sidney Rigdon, at han ikke i alle forhold
har efterkommet befalingerne angående
børnene. Derfor, sæt først dit eget hus i
orden.' (L&P. 93:44.)
Og så sagde Herren: ,Hvad jeg siger til
én, siger jeg til alle. Bed altid, at den
onde ikke skal få magt over jer og flytte
jer bort fra jeres plads.' (L&P. 93:49.)
Hvor trist, hvis Herren skulle anklage
enhver af os forældre for at have undladt
at oplære vore børn. Det er virkelig et
mægtigt ansvar, der hviler på et par, når
de bringer børn ind i verden. Ikke bare
føde, klæder og husly kræves af dem,
men kærlig og venlig opdragelse, belæ-
ring og oplæring.

Naturligvis findes der nogle få ulydige
sjæle uden hensyn til oplæring og belæ-
ring, men det store flertal af børn
reagerer positivt over for en sådan
forældrevejledning. Skrifterne siger:
,Væn drengen til den vej, han skal følge,
da viger han ikke derfra, selv gammel.'
(Ordspr. 22:6.) Og skulle han komme på
afveje, vil han sandsynligvis vende tilba-
ge, hvis han er blevet opdraget rigtigt.
Hvis Israels fædre og mødre havde
opfyldt deres pligter over for deres børn,
ville så de palæstinensiske skove være
forsvundet, deres høje udjævnede? Ville
deres magt være brudt, deres himmel

gjort af jern, deres jord som kobber?
Ville hungersnød have ramt landet?
Ville mødre have fortæret deres egne
børn? Ville folket påny være bragt i
fangenskab? (Se 3. Mosebog 26:14-46.)
Hvis enhver far i Babylon, hjulpet af
moderen, havde belært og opdraget
deres småbørn efter Herrens belæringer
og formaninger, ville den store by så
være blevet dækket med sand og dens
korruption blevet begravet i jorden,
dens kilder udtørret, dens templer om-
styrtet? Ville drikkegilder have gjort
dem upåvirkelige over for faren? Ville
palmer og piletræer være visnede, og
ville lande være lagt tørre og øde? Ville
Babylon være blevet til spot og spé, og
ville ulven og sjakalen, uglen og de
sørgelige skabninger blive dens eneste
indbyggere, og hyrden og araberen
undgå det spøgelsesagtige sted?
Havde enhver far i det gamle Rom lært
sine sønner retskaffenhed i stedet for
krig, og enhver mor skabt et hjem for
sine børn; havde alle forældre samlet
deres børn om sig i deres hjem i stedet
for i cirkus og de offentlige badeanstal-
ter; havde de lært deres børn dyd og ære
og pålidelighed og renhed - ville det
Rom så endnu være en stormagt? Det
var sandelig ikke barbarerne fra nord,
men de frygtelige moralundergravende
kræfter indefra, der tilintetgjorde det
gamle romerske verdensrige.
Havde den gamle verdens forældre fra
Adam og ned gennem tiderne udført
deres hjemmelærerarbejde, holdt deres
familiehjemmeaftener, bevaret

samhørigheden i hjemmet og det gode
familieliv, som det blev indstiftet af
Herren, ville der så have været en
syndflod, et Babelstårn, et Sodoma og
Gomorra? Ville Samarias gader nogen
sinde være pløjet op eller Jerusalems
mure være jævnet med jorden?
I vor tid har Herren gentaget sin grund-
læggende befaling til dem, som vil bringe

børn til verden, da han sagde: ,Og atter.
Om forældre i Zion eller i nogle af dens
organiserede stave har børn, og de ikke
underviser dem .... skal synden hvile på
forældrenes hoved. (Det er en frygtelig
tanke!)

Thi dette skal være en lov for Zions
indbyggere ... De skal også lære deres
børn at bede og at vandre retskaffent for
Herren.' (L&P. 68:25-26, 28.)
Der er to måder at sprede lys . . . at være
lyset eller at være det spejl, der afspejler
det. Forældre kan være begge dele. Et
barn vil bringe meget af det, det ser i sin
families dagligdag ind i sit eget liv. Hvis
det ser sine forældre drage til templet
regelmæssigt, vil det begynde at plan-
lægge sit eget tempelliv. Hvis det lærer at
bede for missionærerne, vil dets hjerte og
sind blive ledet hen mod missionærpro-
grammet, og det vil fra sin tidligste
ungdom planlægge at spare op til og
berede sig til en missionskaldelse.
Hjemmelivet, hjemmelærerarbejdet,
forældremæssig vejledning, faderen som
leder . . . det er universalmidlet for
verdens sygdomme, en løsning på pro-
blemer. Forældre bør derfor ikke over-
lade opdragelsen og oplæringen af børn
til skolelærere, til primary, hjælpefore-
ningen, søndagsskolen eller GUF. For-
ældrene må påtage sig dette store an-
svar, idet de benytter kirkens program-
mer som hjælp. Heri ligger den succes,
som Herren ønsker skal opnås gennem
familiehjemmeaftenen, som han har
indstiftet.

Gud er vores Fader. Han elsker os. Han
bruger megen energi på at oplære os, og
vi bør følge hans eksempel og inderligt
elske vore egne børn og opdrage dem i
retskaffenhed. De forældre, som giver
deres børn for megen frihed, vil fejle, og
derfor må vi planlægge og organisere
vort hjemmeliv og opdrage vore børn til
at blive efterfølgere af Herren Jesus
Kristus.

Primary ha et ansvar for at hjælpe med
til at undervise kirkens børn i evangeliet.
I denne opgave supplerer primary de
instruktioner og den oplæring, som
børnene modtager fra deres forældre.
Primarys formål er at styrke børnene i et
retskaffent levned og hjælpe dem til at
træffe de rette afgørelser i tilværelsen,
allerede fra de er små. Vi må energisk og
hengivent støtte forældrenes anstrengel-
ser for at opbygge primarybørnenes
vidnesbyrd og tro.

o

m forældre i Zion eller i nogle af dens organiserede stave
har børn, og de ikke underviser dem i læren om omvendelse, tro
på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Helligånds
gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal
synden hvile på forældrenes hoved. Thi dette skal være en lov for
Zions indbyggere og i alle dets organiserede stave. Og når deres
børn er otte år gamle, skal de døbes til deres synders forladelse og
modtage håndspålæggelse. De skal også lære deres børn at bede
og at vandre retskaffent for Herren.

(LÆRE OG PAGTER 68:25-28.)

IVlen jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og
sandhed. Men sandelig siger jeg dig, min tjener Frederick, G.
Williams, at du ikke desto mindre er under denne fordømmelse.
Du har ikke lært dine børn lys og sandhed efter befalingerne, og
den onde har endnu magt over dig, og dette er årsagen til din
sorg. Og nu giver jeg dig den befaling, at om du vil hjælpes, må du
sætte dit eget hus i orden, thi der findes meget, som ikke er rigtigt i
dit hus. Sandelig, jeg siger til min tjener Sidney Rigdon, at han
ikke i alle forhold har efterkommet befalingerne angående
børnene. Derfor, sæt først dit eget hus i orden. Sandelig, siger jeg
til min tjener Joseph Smith, eller med andre ord, jeg vil kaldejer
venner; thi I er mine venner og skal få arv med mig. Jeg kaldte jer
tjenere for verdens skyld, og 1 er deres tjenere for min skyld. Og
nu, sandelig siger jeg til Joseph Smith: Du har ikke holdt
befalingerne, og du må være strafskyldig for Herren. Din familie
må omvende sig og afstå fra visse ting samt give alvorligere agt på
dine ord. Ellers må de fjernes fra deres plads. Hvad jeg siger til en,
siger jeg til alle.

(LÆRE OG PAGTER 93:40-49.)

PRIMARY'S
100 ÅR

af Susan Omen og Carol Madsen

D

'e ventede på et tog, da det skete.
,0c1 var en gruppe hjælpeforeningsledere fra Farmington
i Utah og nogle besøgende ledere fra Salt Lake City, og
blandt dem Eliza R. Snow. Og ,det' var en samtale, der
blev kimen til primary i 1878.

Aurelia Spencer Rogers var værtinde for den ventende
gruppe, og de få minutters ventetid gav hende en chance
for at udtrykke sine bekymringer. Mange af drengene i
nabolaget fik lov til at være ude sent om aftenen, og ,der
var bestemt nogle af de større blandt dem, der fortjente
det uønskede tilnavn 'banditter'. '

Fem af søster Rogers tolv børn var døde som små, og
hendes omsorg for at belære de andre syv om de
evangeliske principper, blev så stor at den kom til at
omfatte ethvert barn, hun så vokse op uden de evangeli-
ske princippers solide grundvold.

Men hun nøjedes ikke med at bekymre sig over det. I de
sidste mange måneder havde hun tænkt over et forslag,
som hun nu fremlagde for søster Snow. , Kunne vi ikke
have en organisation for små drenge, hvor de kunne lære
alt- hvad ddp er godt, og hvordan man skal opføre sig?'
Søster Snow var interesseret. Som præsiderende leder for
hjælpeforeningen og Unge Pigers Gensidige Udannelses-
forening indvilligede hun i at tale med præsident John
Taylor om det.

Eliza skrev senere til Aurelias biskop, John W. Hess, som
tidligere havde indkaldt til et møde med husmødre og
instrueret dem i børneopdragelse. Som resultat bad han
Aurelia præsidere over en organisation for børnene i
Farmington. Hun begyndte at forestille sig, hvad der ville
ske med Primary Mutual Improvement Association -
forkortet til Primary Association - og blev klar over, at
mens de små drenge havde brug for primary, så havde
sangen i primary ,brug for små pigers stemmer, lige så vel
som for drengenes, hvis den skulle lyde, som den burde'.

Aurelia S. Rogers

Louie Bouton Felt
(1880-1925)

■ *£-,=

Kunne primary også tage sig af pigerne? Et brev fra søster
Snow forsikrede hende: ,Dit brevs ånd og indhold glæder
mig meget. Jeg føler mig overbevist om, at Himmelens
inspiration leder dig, og at en storslået og meget vigtig
bevægelse er blevet påbegyndt for Zions fremtid . . .
præsident John Taylor godkender det fuldtud.'
Det første møde var planlagt til den 25. august 1878. På
biskop John Hess1 forslag besøgte søster Rogers og
hendes nyligt udpegede rådgivere hver eneste familie i
wardet og skrev navnene ned på 115 drenge og 100 piger.
De blev allesammen indbudt, og mange af dem kom, selv
om ikke allesammen til tiden. Denne manglende orden og
hvad søster Rogers kaldte ,uforudsete vanskeligheder'
gjorde, at mødet ,ikke blev en absolut succes', hvilket var
en trøsterig, historisk bemærkning til enhver, som har
oplevet en , førstegangs' fejltagelse. Men lige fra begyndel-
sen var organisationens formål tydelige, og søster Rogers
lærte børnene passende opførsel både i primary og
udenfor.

Primary's idé opfyldte helt klart et forsømt behov. Under
Eliza R. Snows ledelse blev primary organiseret i mange
områder i mange tilfælde som et projekt under hjælpe-
foreningen. Søster Snow, der dengang var midt i
halvfjerdserne, var utrættelig, hun rejste overalt i landet
for at vise børnene sit lille primitive fotografi af Joseph
Smith, den profet, som de aldrig havde set, eller for at lade
dem se hans ur.

Hun fortalte dem spændende historier om børnene i
Nauvoo og Kirtland og gav dem en forståelse af deres
egen mission ved at forsikre dem, at , deres ånder var
ganske særligt udvalgte, og tilbageholdt indtil nu for at
komme frem med et bestemt formål'.
For en primarymedarbejder i vor tid ville disse møder
nok have forekommet at være en slags miniature-
nadvermøder. Børnene mødtes i grupper på 50 til 60 - og
somme tider helt op til 1 00. Og det foregik i deres ét-rums
store ward eller skolebygning. Børnene var i alderen fra 4
til 14.(De 12-årige drenge blev fra 1913 overført til GUF,
pigernes oprykning påbegyndtes engang i 1920-erne.)
Normalt var Primary's præsidentinde og hendes
rådgivere de eneste tilstedeværende vokse. Somme tider
fungerede ét af børnene som sekretær-kasserer. Der var
ingen lærere, ingen håndbøger eller lektiebøger, ingen
klasseinstruktion. For det meste præsenterede børnene
dialoger, recitationer og sange med benyttelse af mere
eller mindre tilfældige bøger.
Eliza R. Snow, der godkendte disse aktiviteter men var

bekymret over, at der manglede evangelisk undervisning,
udarbejdede en serie bøger tidligt i 1 880-erne, med salmer
og sange, dialoger og recitationer, samt en katekismus
med spørgsmål og svar over bibelske emner.
Efter 2 års eksperimenter og udbygning, følte Eliza R.
Snow at den nye, lille organisation behøvede sin egen
ledelse, og kaldte derfor Louie Bouton Felt, en måned
efter hendes 30 års fødselsdag, til dens første hovedpræsi-
dentinde. Hun var præsidentinde for den anden organise-
rede primary, nemlig Salt Lake City's 11. wards. Hun
havde aldrig været i stand til selv at få børn. Ja, indtil
LaVern Watts Parmley blev opretholdt som præsidentin-
de i 1951, havde ingen hovedpræsidentinde for primary
selv været mor. Men det har ikke syntes at være noget
handicap for nogen af dem og var det sandelig ikke for
Louie. En af hendes medarbejdere fandt, at , hendes
indflydelse på børn var helt vidunderlig' og at de ville gøre
,hvad som helst for at tækkes . . . søster Felt'.
Den indflydelse gennemstrømmede primary de næste 45
år . . . ja, endnu længere, fordi den kvinde, som efterfulgte
hende, May Anderson, var hendes veninde gennem hele
livet. Bror Felt, som var bekymret over Louie's helbred,
havde bedt May være hos hende, mens han var på en
forretningsrejse; hun blev i næsten 30 år, en hengiven
kammerat, og et intelligent og hårdarbejdende medlem af
primary's hovedbestyrelse.

Søstrene Felt og Anderson betragtede det som deres
vigtigste opgave at besøge de forskellige primary-organi-
sationer og opmuntre arbejdet - en pligt, der medførte
rejseaktiviteter i mange uger hvert år. Al korrespondence
måtte dengang udføres i hånden.

I 1895 deltog de 2 veninder i et kursus på University of
Utah i det fra Europa nyligt indførte begreb ,kindergar-
ten' (børnehave). De oprettede en privat børnehave og en
vuggestue i kælderen til 11. wards kirkebygning og
begyndte at finde måder at anvende denne nye form for
børneundervisning i primary.

Den første forandring var at dele børnene op i aldersgrup-
per. Bestyrelsen tog derefter det næste logiske skridt - at
udarbejde lektier til de forskellige aldersklasser - men løb
her ind i vanskeligheder, da de ville udgive dem. Kirken
kunne ikke tilbyde økonomisk hjælp, forretningsfolk
stillede sig tvivlende. Men i 1901 fik de tilladelse til at
prøve at offentliggøre lektierne i et tidsskrift, The
Childrens Friend. Søster Felt stillede sit hjem til rådighed.
Her blev de første numre pakket og addresseret til
postbesørgelse, for primary havde ikke noget kontor.

May Anderson
(1925-1939)

May Green Hinekle
(1940-1943)

De fulgte denne succes op med endnu én. På vej nedad en
gade oprørtes Louie og May ved synet af en dreng, der på
krykker havde vanskeligt ved at klare sig i trafikken.
Hvordan kunne de imødegå sundheds- og helbredsbeho-
vet hos kirkens børn? Begyndelsen blev en af primary
støttet afdeling i Groves LDS-Hospital i 1911. Derefter
drog de til de østlige stater i USA og så på rekonvalescent-
hospitaler og fandt ud af, at professionel sygepleje i en
hjemlig atmosfære for børn var noget helt nyt. Og 1922
blev det gamle Hyde-hjem på North Temple Street i Salt
Lake City omdannet til The LDS Children's Convales-
cent Home and Day Nursery. Det samme år begyndte
børnene at give en penny hvert år på deres fødselsdag,
beløb, som blev skænket til hospitalet og til andre særlige
formål.

I 1920 fik primary fodfæste også uden for De forenede
Stater. Den blev oprettet i New Zealand og Mexico så
tidligt som i 1880-erne - på Hawaii og i Canada i 1890-
erne. Men den første primary blev ikke oprettet i England
før i 1916, og i det næste tiår blev det kun til
hjemmeprimary.

I 1930 blev der gjort en energisk indsats for at oprette
primary i missionerne, og i løbet af 2 år dukkede de op i
Danmark, Sverige, Tyskland, Nederlandene. Schweiz,
Skotland og i Sydamerika.

Internationaliseringen af primary fandt sted under ledelse
af May Anderson, som var blevet kaldet midt i tyverne for
at udfylde den plads, som så længe havde været besat af
hendes kære veninde, Louie B. Felt. Hun havde selv virket
35 år i hovedbestyrelsen. Hun kom til at virke som
organisationens præsidentinde i yderligere 15 år, på nær
én måned.

May Anderson var anderledes end den blide Louie.
, Hendes første tanke gjaldt altid børnenes velfærd,"
fortæller et andet medlem af hovedbestyrelsen hengivent.
,Det generede hende ikke i mindste måde, hvis hendes
planer var ubekvemme for lærerne eller vanskelige for
forældrene.' De vidtfavnende planer omfattede næsten
øjeblikkelig et nyt hospital og forventning om lektiemate-
rialer for hvert enkelt alderstrin.

Søster Anderson blev afløst efter en næsten livslang
tjeneste i primary den 11. september 1939.
Hendes efterfølger, May Green Hinckley, havde lært
opfindsomhed som engelsk emigrant, og efter at hendes
mor var død. Uden megen mulighed for uddannelse fik
hun det meste ud af sine muligheder og arbejdede til at

10

begynde med som kontorbestyrer i Salt Lake Clinic,
udførte to fuldtidsmissioner og præsiderede over Granite
Stake GUF i 12 år, hvor hun påbegyndte et
belønningsprogram, der senere blev Gleanerpige-
programmet for kirkens unge kvinder. Giftermålet med
Bryant S. Hinckley kom sent, og hun fik aldrig selv børn,
selv om hun opdrog hans børn fra første ægteskab, bl.a.
en søn ved navn Gordon B.

Hun følte tydeligt sine manglende erfaringer som moder,
og da hun blev kaldet til præsidentinde for primary, kom
det som en fuldstændig overraskelse, og hun var meget
betænkelig ved at acceptere. Hendes mand havde set
hendes bemærkelsesværdige lederevner, da hun ledsagede
ham på hans mission, hvor han præsiderede over USA's
nordlige stater, og han overtalte hende til at sige ja.
Hun døde kun 3,5 år efter, men hun helligede dem
fuldstændigt primary's 100.000 børn. På grund af sine
erfaringer i missionen, kendte hun mulighederne for
missionsprimary.

På nogle områder fastslog primary sin identitet under
søster Hinckley's ledelse. Et officielt stempel og mærke,
som tegn på tro og tjeneste, blev antaget. Primary-
farverne, der er rødt for mod, gult for tjeneste og blåt for
sandhed og renhed, blev udvalgt. Lærerne begyndte at
læse månedlige opgaver i skriften, og et motto gav udtryk
for primary's opgave: ,De skal også lære deres børn at
bede og at vandre retskaffent for Herren.' (L&P. 68:28).
Søster Hinckley's hengivne veninde og førsterådgiver,
Adele Cannon Howells, præsiderede over primary's
velgørenhedsarbejde med at indsamle og afskibe 3.451
pakker med legetøj og tøj til europæiske medlemmer efter
den anden verdenskrig. Ligesom sin veninde var hun
barnløs. Og som søster Hinckley havde hun heller ingen
forudgående erfaringer med arbejdet i primary, men hun
havde været hendes rådgiver i flere år i Granite Stake
GUF, og da May havde brug for hende, forlod hun sit
hjem i Los Angeles og sluttede sig til hende.
Hun havde rejst meget omkring sammen med sin nu
afdøde mand og fandt i primary anledning til udvikling af
og afløb for børns skaberevner.

Måske var det mest betydningsfulde, der skete under
søster Howells administration, de fremskridt der førte til
oprettelse af det nye Primary Children's Hospital. Det
gamle hospital havde tjent 5.907 børn i sin 30-årig
historie, men det var utilstrækkeligt, og en mindre brand i
1938 gjorde det endnu mere utidssvarende. Arkitektteg-
ninger blev næsten straks udarbejdet, og en grund

Adele Cannon Howells
(1943-1951)

11

LaVern Waits Pårmley
(1951-1974)

indkøbt - men så stødte man på økonomiske problemer.
Da præsident Heber J. Grant fejrede sin 82-års fødselsdag
forærede civile ledere ham en kobberkiste, indeholdende
1000 sølv-dollars.

Det var i 1938 under May Andersons præsidentperiode.
Han gav dem til primary med det forslag, at de skulle
sælges for 300 dollars stykket - nok til at betale for det nye
hospital. Den anden verdenskrig og præsident Grants
sygdom forsinkede projektet, indtil søster Howell ofrede
sin energi på det. De sidste dollars blev solgt som
brevpressere til 100 dollars stykket. I alt indbragte Heber
J. Grants velgørenhed 120.000 dollars. Hun involverede
børnene og indbød dem til at købe en mursten til
hospitalet ved at give en ,dime' (75 øre). Det blev en
succes og indbragte næsten 20.000 dollars. (Under en
rundgang i hospitalet efter at det var blevet færdigt,
spurgte en lille dreng efter at have trukket kraftigt i
guidens skørter: , Frøken, vil De være så sød at fortælle
mig, hvilken mursten der er min?')
Søster Howells døde i april 1951.

Søster Parmley, langtids primary-arbejder, mor til 3 og en
erfaren skolelærerinde, havde siddet i hovedbestyrelsen
sammen med søster Hinckleys andenrådgiver og senere
som søster Howells førsterådgiver, hvilken stilling hun
forlod for at præsidere over organisationen. Søster
Parmley var en dygtig administrator og reorganiserede
præsidentskabet, således at de samme stavs-, wards- og
hovedbestyrelsesledere, præsidentinden, første- og
andenrådgiver, betjente de samme programområder.
Drengenes program tog hun sig selv af. Det havde altid
været hendes , specialitet' - og derfor var indførelsen af
spejder- og ulveungeprogrammet i 1953 logisk, om ikke
uundgåeligt. Alligevel følte søster Parmley sig helt
overvældet, da det skete.

Fire års spejderprogram, ledelse af hospitalet, udgivelse
af ,The Childrens Friend' og ledelse af resten af
programmet var som at ,gå op ad en stenmur', sagde hun i
protest. Kærligt tilrådede præsident David O. McKay
hende: , Muren kan synes ubestigelig, men vi kan ikke
holde os tilbage og sige, at det ikke nytter at prøve. Vi kan
gå hen til muren — Måske er der en stige, som vi ikke hal-
set, eller en dør, vi kan gå igennem'. Spejderprogrammets
integrering i primary blev gjort på effektiv måde.
Primary's hovedbestyrelse bad altid til fordel for de
hospitalsindlagte børn, men lejlighedsvis bad søster
Parmley om mere. Én lille dreng var blevet sendt fra Hong
Kong for at blive opereret for klumpfødder, men

12

komplikationer medførte mulighed for at fødderne måtte
amputeres. Da hun vidste, at familien havde sendt barnet
i tillid til, at han ville komme helbredt tilbage, sagde
søster Parmley: ,Vi kan ikke sende ham tilbage uden
fødder,' og bad om at afgørelsen måtte blive udsat. Efter
bestyrelsens forenede bønner og faste, meddelte lægerne,
at drengens fødder var blevet bedre, og han blev sendt
hjem, fuldt helbredt.

I midlerted holdt primary trit med kirkens almindelige
vækst i andre lande. Søster Parmley besøgte primary i
samtlige lande hvor der var en stav eller en mission, bl.a.
Singapore, Sydafrika og Tonga, hvor hun ofte traf børn,
som var blevet behandlet på hospitalet.
Uden søster Parmleys ledelse kom primary til at virke
endnu mere effektivt, da organisationen blev tilsluttet
korrelations- og reorganiseringsprogrammet, der iværk-
sattes af præsident Harold B. Lee. Særlige komitéer
arbejdede for at børnelektierne for søndagsskolen og
primary samordnedes for at styrke hinanden og forkynde
fuldstændige evangeliske principper. I en verdensom-
spændende indsats for at frigøre kirken for sine hospitaler
afgav den også ledelsen af Primary Children's Hospital.
1 bevidstheden om det pres, der ligger på børn på grund af
de øgede fristelser, som findes omkring dem, fordobler
primary sine anstrengelser for at bringe primary ud til
hvert barn, bl.a. ved at oprette hjemme-primary og
særlige primary for handicappede. Lektierne er lige så
omhyggeligt udarbejdede som professionelle skolebøger,
og hvert enkelt princip bliver styrket flere gange i løbet af
det enkelte barns år i primary.

Søster Shumway, der har været præsidentinde siden den
5. oktober 1974, glæder sig til det næste århundredes
fremskridt for primary: , Efterhånden som kirkens med-
lemstal øges,' siger hun, , forventer vi, at børneantallet i
primary vil vedblive at vokse og at alle børn vil få
mulighed for at blive styrket gennem evangelisk undervis-
ning, for bedre at kunne klare fremtidens udfordringer.'
De har accepteret præsident KimbaH's udfordring, der
udtrykkes i et billedbåndsbudskab til dem, der arbejder
med primary:

,Primary's almindelige formål er at støtte præstedømmet
og hjælpe forældrene med at lære deres børn at bede og
vandre oprigtigt for Herren. Vi må bringe primary's
velsignelser ind i ethvert barns tilværelse.'

(For yderligere oplysninger om soster Shumway s ledelse af
primary henvises til interviewet med hende andetsteds i dette
nummer.)

Naomi M. Shumway

13

Grundlag

for

fremtiden

Et interview med Naomi M. Shumway,

hovedpræsidentinde for primary, foretaget

for magasinet ,Ensign'

E,

insign: Synes du, at primary's
formål er forandret siden dens første tid?
Er det en anden organisation med
samme navn?

Sos ter Shumway: Essentielt er det den
samme organisation. Børns behov er
endnu det samme, som det var for 1 00 år
siden, selv om behovene måske kan
tilgodeses på andre måder nu. Primary
eksisterer bare flere steder og omfatter
flere børn. Og primary vokser sig be-
standigt større. Der er nu omkring en
halv million børn indskrevne i primary,
og vi har en gennemsnitlig stavsdeltagel-
se på 68%.

Ensign: Er primary i andre dele af
verden lige så levende, som den er i De
forenede Stater?

Søster Shumway: Det er den! Det er det,
der er så inspirerende - at se, hvodan
Aurelia Spencer Rogers' idé med prima-

ry er blevet spredt ud over hele verden,
hvor den påvirker tusinder af børns
tilværelse.

Ensign: Hvad betragter primary som
børns behov, og hvad gøres der i
øjeblikket for at tilgodese disse behov?
Suster Shumway: Først og fremmest har
børnene behov for at blive undervist i
evangeliet, så de, når de står over for
fristelser, allerede har et grundlag af
sande principper. Alle vore lektier og
aktiviteter er tilrettelagt med det mål i
tankerne at lære dem om evangeliet.
Børnene hjælpes til at berede sig til dåb.
Drengene beredes til at modtage og ære
præstedømmet, og alle børnene beredes
naturligvis til deres opgaver i tilværel-
sen.

Primary har også en meget stabiliseren-
de indflydelse på barnet - den udgør et
åndeligt anker, når barnets åndelige
behov ikke på anden måde kan tilfreds-
stilles.

Ensign: Hvor nært samarbejde har
søndagsskolen og primary?
Søster Shumway: Deres lektiemateriale
er nøje korreleret efter emner, idet
bøgerne for begge hjælpeorganisationer
er skrevet af den samme komité, og den
prøver at arrangere dem på en sådan
måde, at hvert givet emne vil blive
behandlet samtidigt de 2 steder. Men
organisationerne er tilrettelagt for at
styrke hinanden, ikke for at duplikere
hinanden.

Ensign: Hvor godt synes du, primary
lever op til sit mål at skulle være en
hjælpeorganisation til hjemmet?'
Søster Shumway: Vi håber og beder til,
at primary er effektiv på denne måde. Vi
får sandelig nogle dejlige breve fra
forældre. En mor fortalte, at da hun var
ved at lægge sin søn i seng, udtrykte han
efter aftenbønnen frygt for røvere. Hun
forklarede, at der virkelig ikke var noget
at være bange for, idet vor himmelske
Fader, og far og politiet allesammen var

14

interesserede i hans sikkerhed, og,
tilføjede hun: , Forøvrigt har vi ikke ret
meget af værdi her i huset.'
,Men hvad så med Christine's VDR-
ring?' spurgte han. , Christine siger, at
den er det værdifuldeste hun har, fordi
den hjælper hende til altid at ville gøre
det rigtige.'

Ensign: Lad mig stille et spørgsmål om
de børn, der ikke er medlemmer af
kirken men som kommer i primary.
Hvordan sættes de i forbindelse med
missionærerne?

Suster Shumway: Primarylærerinderne
giver navnene på ikke-medlemsbørnene
til primary' s præsidentinde, som bringer
dem med til fællesrådsmødet i wardet.
Det afhænger af præstedømmet, om
stavs- eller fuldtidsmissionærerne skal
involveres på det tidspunkt.
Ensign: Er henvisninger fra primary en
frugtbar kilde til omvendelser?
Søster Shumway: Det er de sandelig, og
vi kender mange rørende historier om
disse forbindelser mellem børn og mis-
sionærer. Jeg fik for et par uger siden et
brev fra en mor, som havde ladet sin
datter gå til , Mormonkirkens børne-
moder' sammen med nogle nabobørn.
Her er, hvad hun skrev: .Hver torsdag
plejede modrene i miles omkreds at
samle alle børn, hvad enten de er
mormoner eller ikke. De besøgte os og
gav udtryk for interesse, kærlighed,
loyalitet, og først og fremmest var de
interesseret nok i mit barn til at gøre sig
den ulejlighed. Hver eneste uge kom min
datter hjem og fortalte alt muligt om vor
himmelske Fader. Efter meget kort tids
forløb påvirkede det os sådan, at vi bad
om at få missionærbesøg ... En helt ny
verden spadserede med dem ind i vort
hjem . . . Intet har nogen sinde forandret
vores tilværelse så meget, siden vores
datter kom løbende ind og spurgte: ,Må
jeg få lov til at gå i primary, må jeg ikke
nok, mor?'

Ensign: Fortæl os lidt om jeres
ærbødighedsprogram.
Søster Shumway: Jeg tror nok, vi er den
eneste hjælpeorganisation, der har et
fuldtudviklet program til indlæring af
ærbødighed. Det indebærer meget mere
end bare det at være stille. Børnene og
lederne belæres om, at ærbødighed er
noget, man viser gennem lydighed, yd-
myghed, respekt, taknemmelighed og
andre kristne dyder. Vi håber da, at
ærbødighedsprogrammet vil motivere
ethvert barn, enhver lærer og leder til at
udvikle og udvise en sand
ærbødighedens ånd. Vi ønsker at gøre
primary til en åndelig oplevelse for
ethvert barn - og på den måde bliver den
også åndelig for lærerne.
Ensign: Hvordan bereder primary dren-
gene til at modtage præstedømmet?
Soster Shumway: Det er hovedformålet
med programmet for de 10-1 1-årige
drenge. De får fremragende lektier om
præstedømmet, f.eks. om gengivelsen af
Det aronske Præstedømme og en dia-
kons pligter. Diakonernes kvorumspræ-
sidentskab besøger pioner-klassen og
taler med drengene om betydningen af,
at de forbereder sig til præstedømmet.
Det er en åndelig oplevelse for drengene,
men også for diakonerne selv.
Drengene hjælpes med deres
præstedømmeforberedelse i alle pri-
mary's klasser. Hvis man kikker på
primary's oprykningskrav. opdager
man, at en dreng lærer at betale tiende,
bede, holde visdomsordet, overvære
nadvermøder, lære skriftsteder og tros-
artiklerne udenad, samt at udføre genea-
logisk arbejde. De opnår en forståelse af,
hvad præstedømmet er. hvordan det
blev gengivet, hvorfor og hvordan en
dreng bør ære det. De lærer også om de
forskellige embeder i Det melkisedekske
og Det aronske Præstedømme, og hvad
deres opgaver består i, når de bliver
diakoner.

15

Der er også den særlige aften, der kaldes
, Forsmag på præstedømmet' i novem-
ber måned for hver enkelt 1 1-årig dreng
og hans far eller reservefar. Formålet
med dette program er at hjælpe drenge-
ne til at forstå og påskønne
præstedømmets kraft. Vi har fået talrige
rapporter om, at passive fædre, som har
deltaget i disse møder, derved er blevet
mindet om deres præstedømmelige for-
pligtelse og er blevet motiveret til at ære
deres præstedømme.
Ensign: Hvordan kan primary hjælpe
forældre med følelsesmæssigt forstyrre-
de og fysisk handicappede børn?
Søster Shumway: Hvis der kun er få
sådanne børn i et bestemt område,
opfordrer vi forældre og primaryledere
til at indbefatte dem i den almindelige
primary. Det er en skøn oplevelse for
andre børn i klassen at lære at dele med
og hjælpe dem. Børn med fysiske handi-
caps kan integreres i primary de fleste
steder. Nogle steder er der mormoner
nok til at samle børn med mentale eller
følelsesmæssige problemer fra 2 eller 3
stave i en lille primary med 10 til 15
børn.

Ensign: Findes der retningslinier til
rådighed, hvis nogen ønsker at
påbegynde en særlig primary?
Sos ter Shumway: Ja, sådanne instruk-
tioner findes i primary's håndbog og
også i en brochure, der er udarbejdet af
hovedbestyrelsen, og som vi gerne sen-
der på forlangende. Og der er faktisk
stor interesse for dem. Vi får næsten hver
eneste dag ønsker med oplysninger der-
om.

Ensign: Kan du forklare jeres program
for hjemme-primary?
Søster Shumway: Hjemme-primary er
for børn i områder, hvor de ikke kan
mødes med andre, enten på grund af
afstand eller sygdom eller andre fakto-
rer. Det er som regel moderen der er
primary-leder. Hun kaldes til denne

stilling af biskoppen eller grenspræsi-
denten, og arbejder under ledelse af
primary's præsidentinde. Vi hørte om et
tilfælde i Waldorf og Accoceek i staten
Maryland, hvor de var en kærne af
medlemmer, men afstanden til kirke-
bygningen var så stor, at deltagelse i den
almindelige primary var et virkeligt
problem.

Wardets primary-præsidentinde fik den-
ne hjemme-primary til at føle sin betyd-
ning. Hun og rådgiveren i biskoprådet
besøgte den ofte. Denne lille primary
deltog i nadvermøde-programmet om
foråret og i andre programmer. Da
omkring halvdelen af de børn, som kom
deri, ikke var kirkemedlemmer, var
disse særlige programmer strålende mu-
ligheder for at indbyde forældrene. Det-
te har uden tvivl medvirket til, at den lille
gruppe blev en gren og senere et ward.
Ensign: Hvis du kunne give et budskab
til lærere og forældre nu, hvad skulle det
så være?

Søster Shumway: At vi håber, at de, som
er lærere vil fornemme betydningen af
deres hellige kaldelse - at lære børnene
Jesu Kristi evangelium.
Børn har behov for at få en åndelig
oplevelse, hver gang de går til primary -
og de har også brug for lidt sjov. Børn
bør glæde sig til primary, og lærere og
ledere kan hjælpe dem til det.
Ensign: Og så et budskab til forældre?
Søster Shumway: Vi holder virkelig så
meget af jer. Og vi elsker jeres børn. Bliv
venligst ved med at sende dem til os.
Vores største interesse er jeres børns
åndelige udvikling, og vi behøver jeres
hjælp. Vi har brug for, at I lytter til jeres
børn, når de kommer hjem fra primary.
Vi har brug for jeres samarbejde for at
kunne undervisejeres børn i evangeliet.

Man kan ikke overvurdere betydningen
af jeres eksempel for jeres børn.
Fremtiden hviler på disse børn.

16

Tro i Capetown

Børnestjernen

8/78

D

Fen ellers solstrålcnde himmel i
Cape Town var helt fyldt med mørke
regnskyer. Hvorfor, hvorfor, tænkte
børnene, skulle det nu netop regne i dag?
Den ganske særlige eftermiddag, som
drengene og pigerne havde arbejdet
hårdt for og ventet på, var endelig
kommet, og nu syntes det, som om deres
bagerbutik helt skulle ødelægges af det
dårlige vejr. Men de vidste, at Ouma
(bedstemor) Fourie forventede, at de,
uanset vejret, kom, så de allesammen
kunne være i kirkebygningen på det
fastsatte tidspunkt.

Søster Ouma hilste dem velkommen på
sin sædvanlige kærlige måde, og så
forklarede hun dem, at salget måtte
gennemføres den dag, fordi varerne ikke
ville kunne gemmes til en anden dag.
.Vi vil allesammen bede om, at regnen
vil høre op." forklarede hun. .Og vi ved,
at det vil den, for vi har brug for penge til
at føre vores primary videre. Det er det,
Vor himmelske Fader ønsker, så
selvfølgelig vil han hjælpe os/

Der var en så sikker overbevisning i
søster Ouma's stemme, at da hvert
eneste af børnene bøjede hovedet og bad
om. at regnen måtte høre op. så vidste de
luer og en, at det ville den gøre.
Og det gjorde den!

Den regn, der i liere dage uafbrudt
havde styrtet ned, standsede næsten
straks. Solen smilede til børnene, da de
bar borde udenfor og anbragte deres
hjemmebagte lækkerier på dem. Efter
megen succes med salget, blev de tomme
borde båret tilbage ind i kirkebygningen
og så begyndte regnen påny at styrte ned
og gjorde det de næste 3 dage.
Men hvad ville I have gjort, søster
Fourie.' spurgte en af lærerinderne i
primar\ senere. ,hvis det ikke var holdt
op med at regne?"

Og denne kvinde, som i 34 år havde
elsket og undervist drengene og pigerne i
den del af Sydafrika, svarede meget
stille: .Men vi vidste hele tiden, at det
ville det!"

jJJrand! Brand! Dette
advarende råb bragte frygt til alle,
som hørte det i det lille samfund
Farmington i Utah, for den eneste
måde de kunne bekæmpe ild på var
at danne en række fra den næsmeste
å og til den brændende bygning og
så lade spande med vand gå fra hånd
til hånd for tilsidst at kaste den på
ilden. Som resultat var næsten alle
bygninger, der gik ild i, på forhånd
dødsdømt, og kun få ejendele deri
blev nogen sinde reddet.
Aurelia Spencer Rogers, som boede
i Farmington det meste af sit liv,
hørte råbene og løb hen mod det
hus, hvorfra røg steg op i den varme
augustluft. Huset tilhørte nogle

Børnenes
Ven

venner, som hun boede hos, efter at
hun havde lejet sit eget hus ud den
sommer i året 1902 og var flyttet ind
til Salt Lake City, 32 km. mod syd.

f*?"

V

Nu var hun midlertidigt tilbage i
Farmington for at ordne nogle
forretninger der og gemme frugt hen
til vinteren.

Aurelia sluttede sig til spande-
brigaden, som hurtigt blev dannet.
Karakteristisk nok for hende tænkte
hun først på de tab, hendes venner
ville lide, før hun tænkte på sit eget
tøj og personlige ting, som var inde i
huset. Pludselig følte hun sig helt syg
om hjertet. Hendes primary referat-
bøger lå i et soveværelse på første
sal, hvor hun havde siddet og
arbejdet med dem nær ved vinduet!
For sig selv opsendte hun en bøn
om, at de ved et eller andet mirakel
kunne blive reddet, men for hende så

det ud som om alt, hvad der var i
bygningen, var ved at gå op i røg.
Jeg var virkelig ked af det/ sagde
Aurelia senere. Jeg havde ikke haft
noget imod, at jeg mistede mit tøj,
når bare referatbøgerne kunne blive
reddet.'

Aurelia hjalp sine venner med at
flytte ind i et tomt hus og
genopbygge deres hjem dér. Hun var
meget sorgbetynget, da hun vendte
tilbage til Salt Lake City, for hun var
overbevist om, at intet var blevet
reddet fra det brandhærgede hjem.
Endnu nedbrudt ved tanken om
tabet af primary's referatbøger
vendte hun den følgende uge tilbage
til Farmington for at prøve at samle
de oplysninger, hun kunne få fat på,
om stiftelsen af primary, så hun
kunne begynde at skrive dens
historie endnu engang.
Nyheden om miraklet, som hun
havde bedt om, ventede hende, da
hun besøgte sin biskop. Her er,
hvordan hun beskrev det:
, Biskop Moroni Secrist følte sig
tilskyndet til under branden at
klatre op på verandetaget og ind
gennem vinduet til mit værelse, idet
han regnede med at kunne redde
nogle af mine ejendele; men da han
kom indenfor, var røgen så tæt, at
han nær var besvimet og måtte
hjælpes ud af andre ... Da han
nærmede sig vinduet, rakte han
hånden ud og fik fat på dugen på
bordet og trak den med sig, idet han
samlede hjørnene af den sammen
omkring bøgerne - og rakte dem til
nogen udenfor. På den måde blev
optegnelserne reddet ved Guds
nådige forsyn.1

Disse optegnelser fortalte historien
om den første primary, der nogen
sinde var blevet holdt, og hvordan
den blev til. De blev brugt som
grundlag for Aurelia Spencers bog
Life Sketches, som hun senere skrev
for børn og tilegnede børnene med
disse ord:

,Vore børn er vore diamanter; vi har
fulgt dem, fra de blev skabt:
Må deres engle vogte over dem, og
ikke en eneste gå tabt.'

Det var i marts 1878 Aurelia første
gang tænkte alvorligt på en
organisation for børn. især for at
små drenge kunne blive , belært om
det gode, og hvordan man bør
opføre sig.' Hun ønskede så
desperat at hjælpe dem og bad om,
at hun måtte få vist en vej. ,Det
syntes, som om der brændte en ild i
mig,' skrev hun i sine erindringer.
Nogle få uger senere rejste søster
Eliza R. Snow til Farmington for at
mødes med hjælpeforeningen dér.
Hun og søster Emmeline B. Wells,
som ledsagede hende, standsede op
ved Aurelias hjem i et kort besøg på
deres vej til stationen for at tage
toget tilbage til Salt Lake City.
Søster Rogers talte med dem om
sine bekymringer for mange af
drengene, som hun ikke syntes blev
rigtigt belært om evangeliet eller om
den levevis, som ville hjælpe dem til
at blive gode mænd. Hun spurgte
dem, om en organisation, der kunne
hjælpe dem, nogen sinde ville blive
mulig. Vi har fået at vide, at søster
Snow ,var tavs et øjeblik, og at hun
så sagde, der måske kunne oprettes
noget sådant, og at hun ville tale

med Det øverste Præsidentskab om
det.'

Pa det tidspunkt var John Taylor
præsident for De tolv Apostles
kvorum og fungerede som
præsident for kirken, fordi en
præsident endnu ikke var blevet
opretholdt af kirkens medlemmer
efter Brigham Youngs død. Søster
Rogers talte med præsident Taylor,
som diskuterede sagen med de andre
medlemmer af De tolvs Råd, og de
blev inspireret til at skrive til biskop
John W. Hess i Farmington og bede
ham kalde nogle kvinder som ledere.
Søster Rogers blev kaldet som
præsidentinde. , Indtil nu,' sagde
hun, , havde der ikke været tale om
pigerne; men det var min tanke, at
primary ikke ville være noget uden
dem. . . . Og det blev man også enige
om.

Louisa Haight og Helen M. Miller
blev bedt om at være rådgivere i den
nye organisation, der skulle kaldes
.Primary', et navn. som søster Eliza
R. Snow foreslog. Biskop Hess
opfordrede disse kvinder til at
besøge hvert eneste hjem i området
og indbyde børnene til at komme og
til at få deres forældres tilladelse.
Søster Rogers fortæller, at de
indskrev 112 drenge og 112 piger!
Børnene, som alle var medlemmer
af wardet, blev bedt om at komme til
et offentligt møde søndag den 11.
august (1878), da disse kvinder og
andre blev indsat af biskop Hess og
hans rådgivere til at præsidere over
en primary i Farmington.
Biskop Hess var meget hjælpsom og
overværede ofte selv primary eller
delegerede andre

præstedømmebærere til at gøre det.
I et brev. der blev skrevet kort tid
efter organiseringen af den første
primary. skrev søster Snow
opmuntrende:

Jeg føler mig overbevist om, at
Himmelens inspiration leder mig,
og at en storslået og meget vigtig
bevægelse er blevet påbegyndt for
Zions fremtid . . . Englene og alle
hellige væsener, især Israels ledere
på den anden side afsløret, vil i høj
grad være interesserede."
Søster Rogers" optegnelser, der på
så mirakuløs måde blev reddet
under branden, fortæller, at børnene
blev kaldt sammen til den allerførste
primary den 25. august 1878. Dette
var. som hun beskriver de følgende
primary:

, Efterhånden som børnene kom til
at forstå de motiver, der tilskyndede
indkaldelsen til deres små møder,
syntes de at blive opfyldt af det, der
blev gjort for dem. Lydighed, tro på
Gud. bønner, præcision og god
opførsel var emner, som hele tiden
blev gentaget. Ved disse møder var
hele organisationen sædvanligvis
samlet i ét rum. De mindste børn

sad på de forreste bænke, resten i
henhold til alder. På et bestemt
tidspunkt skulle de mindste rejse sig
og måske citere et vers eller to i kor
og derefter sætte sig igen. mens den
næste bænk blev overhørt, idet de
skulle besvare spørgsmål ud fra
Bibelen. En anden af klasserne sang
en sang: og en anden igen kunne
genfortælle stykker fra Bibelen, én
ad gangen, og så videre.
De' rolgende forår lejede vi et stykke
jord. og primary lagde bønner og
majs. der sammen med
hjælpeforeningens hvede skulle
opbevares til den tid der blev
hungersnød, hvilket vi vidste ville
komme.* Nu i år ( 1 978) vil drenge og
piger i primary over hele verden
mindes denne allerførste primary,
der blev holdt, og søster Rogers og
andre, som gjorde det muligt. Fra de
220 eller flere drenge og piger, som
var indskrevet i primary i august
1878, i Farmington, Utah, er
medlemstallet vokset til lige ved en
halv million i denne inspirerede
organisation for drenge og piger,
som ledes af hengivne primary-
medarbejdere.

Vort primarybanner er, siger jeg: Rødt, gult og

blåt, hver farve har budskab til dig og mig, jeg

syntes, det er godt. Rødt står for mod til at gøre

alt ret, gult står for tjeneste, svær eller let, blåt står

for renhed i gerning og ord, banneret står for alt

det, som vi tror.

Syng med Mig B-62

Nabo-
venskabs-
klubben

af Mary S. Divers

J ens og Karen havde kun haft
sommerferie i et par uger, og
sommeren forekom dem allerede at
være uendelig lang.
,Hvad skal vi bestille?' spurgte Jens.
Jeg er træt af at lege de samme lege
om og om igen.'

,Det er jeg også. Måske kunne vi
starte en klub,' foreslog Karen.
,Det er en god idé,' samtykkede
Jens, ,Hvad slags klub?'
,Tja . . ,' svarede Karen, ,vi kunne
lave en arbejdsklub.'
,Jeg gider ikke arbejde, det er ikke
sjovt" svarede Jens.
,Det kan det godt være. Det
afhænger altsammen af, hvad man
bestiller,' sagde Karen.
,Hvad da?' spurgte Jens nysgerrigt.
, Masser af ting,' svarede Karen. ,Vi
kunne overraske folk ved at gøre
noget pænt for dem.'
,Det ville vel nok være en
overraskelse,' lo Jens. Han tænkte
over idéen et øjeblik. ,Vi kunne

kalde den for nabo-

venskabsklubben,' foreslog han.

,Hvad skal vi begynde med?'

,Vi kunne begynde herhjemme.

Hvad mon der er brug for?' spurgte

Karen. Jeg ved det,' sagde Jens.

,Far vil gerne have affaldstønderne i

garagen sat ud på gaden. Jeg kan

bære dem ud, så kan du feje rent i

garagen.'

, Skønt!" udbrød Karen.

Den aften ved middagsbordet sagde

far: ,Der er sket noget mystisk her i

dag. Affaldsspandene er blevet båret

ud på gaden, og nogen har fejet så

rent i garagen, at jeg næsten ikke

kunne kende den igen. Men endnu

mærkeligere er denne seddel, der var

sat på døren.'

Han så forbavset men glad ud, da

han læste: ,Nabo-venskabsklubben

har været her'. Jens og Karen

smilede til hinanden tværs over

bordet.

Næste morgen kom Jens' ven Bo på

besøg. Han var også ude efter ét eller
andet at gøre, så Jens og Karen
fortalte ham om nabo-
venskabsklubben, og hvad de havde
gjort.

,Det er en skøn idé,' sagde Bo. ,Må
jeg være med i jeres klub?'
, Selvfølgelig,' svarede Jens. ,Kender
du nogen, som trænger til hjælp?'
,Ja, det gør jeg. Bedstemor var oppe
hele natten, fordi hun havde
tandpine, så min mor tog med hende
til tandlægen i morges, og de havde
ikke tid til at vaske op og rede
sengene, før de tog afsted,' sagde Bo.
,Vi kunne hjælpe hende. Hun vil
være træt, når hun kommer hjem.'
,Lad os komme afsted, ' udbrød
Karen.

Da Bo's mor kom hjem, så hun sig
forbavset omkring. , Dette er jo
vidunderligt,' sagde hun. ,Nu kan
jeg hvile lidt før frokosten. Jeg gad
vidst, hvem der har gjort alt det for
mig.'

Da hun gik ud i køkkenet lidt senere
for at lave mad, fandt hun en seddel
på køkkenbordet: , Nabo-venskabs-
klubben har været her!'
Bo smilede lykkeligt, da han så det
glade udtryk i moderens ansigt, men
han sagde ikke noget.
,Hvad kan vi finde på i dag, Bo?'
spurgte Jens næste dag.
,Jeg ved ikke,' svarede Bo. , Måske
kan vi invitere nogle andre til at være
med i klubben, så de kan komme
med nogle idéer.'

,Vi kan sige det til Jane,' sagde
Karen. ,Hun har lige fået sine
mandler fjernet.'

Jamen, så har Jane brug for hjælp,'
sagde Bo, ,Lad os gøre noget for
hende.'

Senere den dag ringede det på døren
i Janes hus. Da hendes mor åbnede
døren, fandt hun en fint indpakket
æske, og en seddel, hvorpå der stod:
,Nabo-venskabsklubben har været
her.'

,Der er kommet en gave til dig fra
nabo-venskabsklubben,' sagde hen-
des mor til hende.
,Hvad er det?" spurgte Jane.
, Hvorfor lukker du den ikke op. Så
kan du finde ud af det!' foreslog
hendes mor.

,Næh!' sagde Jane, da hun åbnede
pakken. ,Det er en bog. Så har jeg
noget at gøre, til jeg bliver helt rask
igen.'

Som dagene og ugerne gik, voksede
nabo-venskabsklubben. Hvert nyt
medlem havde en ny idé om, hvilke
hemmelige ting man kunne gøre.
Inden længe talte hele nabolaget om
de dejlige overraskelser og sedlerne
fra nabo-venskabsklubben.
Gamle hr. Edvardsen, som gik med
stok og ikke kunne bøje sig ned,
fortalte Bo's far, at én eller anden
havde samlet affald op i hans have.
Janes mor fortalte Karens mor, at
nogen havde taget hendes vasketøj
ind og lagt det pænt sammen, lige
før det begyndte at regne.
Fru Jensen, som boede alene,
fortalte sine naboer, at mens hun
havde sovet til middag, havde nogen
fejet hendes veranda og tørret
møblerne af.

Da Julies mor kom hjem fra
hospitalet med sin nyfødte, stod der
en smuk buket friske blomster til
hende.

Og altid var der en seddel, hvorpå
der stod: ,Nabo-venskabsklubben
har været her!'

Nabo-venskabsklubben havde

travlt hele sommeren. Næsten før de

vidste af det, var sommerferien
forbi.

Ikke længe efter at skolen igen var
begyndt, talte Janes mor med gamle
hr. Edvardsen: ,Hvad tror De, der er
sket med nabo-venskabsklubben?'
spurgte hun. , Ingen er blevet
overrasket i denne uge.'
Gamle hr. Edvardsen blinkede med
det ene øje. Han havde i det stille
været på udkik og havde afsløret
hemmeligheden ved naboven-
skabsklubben. Han fortalte hende,
hvad han havde fundet ud af. ,Nu da
børnen igen går i skole, har de ikke
tid til at gøre alt det, vi kunne glæde
os over hele sommeren.'
Janes mor fortalte det til Karens
mor. Karens mor fortalte det til
Julies mor. Inden længe kendte alle
de voksne hemmeligheden bag
nabovenskabsklubben. Og de var
allesammen enige om, at de burde
sige klubben tak.

I hemmelighed blev der lagt planer,
og den følgende lørdag eftermiddag
blev alle klubbens medlemmer
indbudt til en fest hos hr.
Edvardsen.

Da alle var kommet, bad hr.
Edvardsen dem sætte sig ned. Og så
gik han udenfor. Da han et øjeblik
efter kom tilbage, havde han alle de
mennesker med sig, som var blevet
hjulpet i løbet af sommeren.
Og de råbte allesammen: ,Tak skal I
have, nabo-venskabsklub!' Men alle
drengene og pigerne så forbavset på
hinanden. Det var en god måde at
afslutte en dejlig sommer.

Dåb
er en
Familie-
begivenhed

af Alice Stratton

uom jeg stod i familiekredsen
ved dåbsbassinet, betragtede jeg vo-
res lille barnebarn, Carl, der genert
gik ned ad trinene sammen med sin
far. Idet hans far løftede sin arm i en
ret vinkel, udtalte han dåbsbønnen
og sænkede Carl ned i vandet, der
sprøjtede og bruste omkring dem.
Da den sidste sang var sunget og
afslutningsbønnen bedt, forlod fa-
miliemedlemmerne sammen med de
netop døbte børn stille kirkebygnin-

gen. Da vi senere på dagen fejrede
begivenheden, så ét af børnene op
fra sin is og spurgte: , Bedste, blev du
døbt i sådan noget pænt, blåt vand?"
,Nej,' smålo jeg. ,Da jeg blev døbt,
sad vi ikke i et fint værelse med
gardiner for vinduerne og tykt tæp-
pe på gulvet og musik og inspireren-
de taler. Ingen bar hvidt tøj, og der
var ikke nogen familiemedlemmer,
der stod ved siden af et flisebeklædt
bassin/

, Fortæl os om det, Bedste,' tiggede
børnene. Og så fortalte jeg dem min
historie.

Jo, ser I, Hurrican var bare et
pionér-sted nede i det sydlige Utah,
dengang jeg var lille. Vi planlagde,
at jeg skulle døbes i kanalen på min
fødselsdag. Jeg var så spændt på det,
at jeg næsten ikke kunne vente. Og
så, lige akkurat fire dage før min
fødselsdag, kom der brud på kana-
len.

Landmændene var fortvivlede. Fer-
skenmarkerne og engene tørrede ud.
Hver eneste mand i byen tog afsted
opad floden med hakk og skovl for
at hjælpe med til at reparere brud-
det, men det var et alvorligt ét.
Dagen før min fødselsdag klatrede
jeg op ad skråningen til kanalen i det
spinkle håb at se bare en lille smule
vand. Men i stedet for kunne jeg se,
at den tørre blæst havde udtørret og
krakeleret mudderet i bunden. ,Åh
mor, hvad skal vi dog gøre?1 spurgte
jeg. , Hvordan kan jeg blive døbt, når
kanalen er tør?1

,Du kan altid tage op til de varme
svovlkilder, ligesom din søster gjor-
de det,' foreslog hun.
,Men hendes fødselsdag var om
vinteren. Vi vil blive skoldet her
midt om sommeren!1
Mor var klogere end at foreslå en
udsættelse af dåben. Der var tradi-
tion i familien for, at vi allesammen
skulle døbes på vores ottende
fødselsdag.

,Lad os se, hvilke andre muligheder,
du har,' sagde mor. ,Kom med mig.'
Køernes vandtrug stod lige uden for
indhegningen under abrikostræet,
og der var et hul i hegnet, som

køerne kunne stikke hovedet igen-
nem, når de skulle drikke.
,Du kan blive døbt der,1 sagde hun.
Jeg så på de lange strimer af flyden-
de grønt mos og gyste. ,Du kan
skure truget med kosten og fylde det
op med frisk vand fra brønden.'
,Men mor, . . .' indvendte jeg.
,Hvis du kan reparere kanalen ved at
være ked af det, så vil vandet løbe i
den nu,1 sagde hun og krammede
mig i sine trøstende arme.
Jeg havde hørt onkel Ben sige, at
kanalen nok ville være færdigrepare-
ret ved solnedgang, så lige før det
blev mørkt, klatrede jeg igen op ad
skråningen i håb om at se det første
vand strømme ind i kanalen. Men
revnerne i det tørre mudder var kun
blevet endnu større. Tung om hjer-
tet traskede jeg hjem og sank ned i
min seng ude i ferskenhaven, hvor vi
sov i sommertiden. Med øjnene
vendt mod aftenhimlen betragtede
jeg de første stjerner komme tilsyne.
,Vil du ikke nok, himmelske Fader,1
bad jeg, , hjælpe mændene med at få
vand i kanalen til i morgen?1
Jeg var ikke spor forbavset, da jeg
lidt efter hørte et lille plask afvand,
der kom gennem hovedporten højt
oppe på skråningen oven over vort
hus. Jeg satte mig op og lyttede.
Lyden voksede i styrke, til den blev
til en hel torden fra vand, der
plaskede over sten og, til sidst, løb
gennem grøften forbi vort hus. Ka-
nalen var blevet repareret før sol-
nedgang, men vandet havde flere
kilometre at løbe, før det nåede ned
til vores sted.

,Tak, himmelske Fader,1 hviskede
jeg. Så knugede jeg puden ind til mig

10

og faldt snart i søvn til den herlige
musik af leende, boblende vand.
Næste dag om eftermiddagen var alt
snavs fra det nye vand i kanalen
blevet vasket bort af sig selv, og
vandet var rent og blødt. Jeg tog mit
rene, hvide nattøj på, og onkel Ben
Spendlove kom i sin falmede over-
all. Mor gik sammen med os ned til
kanalen. Mine legekammerater
samt fætre og kusiner ventede i
skyggen af piletræerne langs kana-
len. Onkel Ben trådte ned ad den
slimede og mudrede side af kanalen
og ud i vandet, hvor han ral^te op
efter mig. Lysstråler dansede over
vandet, og nogle få pileblade kom
glidende som kanoer hen over den

krusede overflade. Blæsten holdt sig
lidt i ro, mens onkel Ben fremsagde
dåbsbønnen. Jeg følte suset afvand i
ørerne, medens han førte mig op af
det boblende vand. Han holdt mig,
indtil jeg igen havde fået vejret. Så
lagde jeg mærke til, at alle stirrede
på mig og smilede til mig, og jeg
følte mig så dejligt tilpas og meget
elsket.

,Mor, jeg er døbt!' udbrød jeg. Og
idet hun rakte armene ud efter mig,
trak hun mig hen til sig. Hun havde
sagt, at dåben var en hellig ordinan-
se, og da hun knugede mig ind til sig,
dryppende våd, som jeg var, vidste
jeg, at det var rigtigt.

11

Påklædnings-
7 dukke

\ AURELIA ROGERS

=1 ORGANISEREDE

/ ~\ PRIMARY I

I AUGUST 1878

k3 kovområdet var den weekend
sløret af et tæt skydække. Regnen lå tæt i
luften, og kamerafolkene ventede
tålmodigt på mulighed for at foretage
optagelserne. Det blev ved at regne, og
de bad. Og det fortsatte med at regne.
Hvis filmfolkene ikke kunne færdiggøre
deres arbejde i løbet af den ene uge i
foråret 1975, måtte projektet vente et
helt år, indtil omgivelserne igen var i
orden. Årstiden ville snart skifte, og for
at gøre det hele værre, skulle den
skuespiller, der havde hovedrollen, rejse
allerede om fredagen. Mandag morgen
vågnede mandskabet før daggry og
begyndte straks at sætte alt deres grej op,
som om det ville hjælpe på vejret. Men
pludselig holdt det op med at regne. Da
solen stod op, blev de vidne til den

skønneste tågedis, de nogen sinde havde
set. Det høje, våde græs skinnede, og
fuglene brød ud i sang, og de vidste nu,
at de var blevel velsignet med en
skønhed, som de aldrig selv ville kunne
producere.

Den morgen begyndte Brigham Young
University's filmproduktionsafdeling
optagelserne af filmen om Den første
Åbenbaring. Stewart Petersen, som spil-
lede profeten Joseph Smith, vandrede
gennem dette høje græs, med tankerne
fulde af beretningerne om den anden
.herlige, klare morgen, tidligt om foråret
1820' (Joseph Smith 2:14) da Joseph
Smith ydmygt bad om svar på
spørgsmålet: .Hvilken af alle kirkerne
skal jeg slutte mig til?"
Den første åbenbaring er en historisk

En smuk
og yndig
Morgen

af Jeane W. Chipman

17

1. Ejler århundfeders mørke og frafald fra
Kristi lære. besluttede Gud endnu engang at
vise sig for menneskeheden. Åbenbaringen kom
som svar på en ydmyg bon, bedt af den 14-årige
dreng, Joseph Smith, i året 1820 i nærheden af
byen Palmvra i staten New York.

2. (I mil femtende år) var der ,på del sted, vi
havde slået os ned, en usædvanlig religiøs
vække/se, der snart blev almindelig blandt alle
sekterne på den egn.' (Joseph Smith 2:5)

3. ,1 denne alvorlige tid stemtes mit sind til
alvorlige betragtninger og fyldtes med stor
uro.' (Joseph Smith 2:8) ,Da jeg ikke mente,
al alle kunne have ret, og at Gud ikke kunne
være ophav til så megen forvirring, bestemte
jeg mig til at undersoge emnet fuldstændigt*

( Wenlworth-brevet, 3. stykke)

4. ,En dag laste jeg følgende i Jakobs brev, 1 .
kap. 5. vers: ,Men hvis nogen af jer står tilbage
i visdom, da skal han bede om at få den fra
Gud.' (Joseph Smith 2:11 )

6. Jeg overvejede det atter og atter, da jeg
bestemt vidste, at dersom noget menneske
trængte til visdom fra Gud, var det mig.'
(Joseph Smith 2:12)

5. .Aldrig har et skriftsted gjort stærkere
indtryk på noget menneskes hjerte, end dette
dengang gjorde på mig. Det syntes med stor
kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes
følelser.' (Joseph Smith 2:12)

7. .Derfor begav jeg mig i overensstemmelse
med denne beslutning om at bede til Gud, ud i
skoven for al gore forsaget. Det var en herlig,
klar morgen, tidligt om foråret 1820.' (Joseph
Smith 2:14)

18

8. .Efter at jeg var kommet til det sled, som jeg
forud havde udset dertil, og havde set mig
omkring og konstateret, at jeg var helt alene,
knælede jeg ned og begyndte at opsende mit
hjertes ønsker til Gud.' (Joseph Smith 2:15)

9. ,Nceppe havde jeg gjort dette, forend jeg blev
grebet af en magt, der ganske overvældede mig
og havde en så forbavsende magt over mig, at
den bandt min tunge, så jeg ikke kunne tale.'
(Joseph Smith2.15)

10. ,Tæt mørke omgav mig, og det forekom
mig en kort tid, som om jeg var dømt til
pludselig undergang.'

11 i selve det ojeblik, da jeg var lige ved at

synke i fortvivlelse og hengive mig til
tilintetgørelse . . . så jeg en lyssojle lige over mit
hoved, stærkere end solens glans, og den dalede
gradvis ned, indtil den hvilede på mig.' (Joseph
Smith 2:15-16)

19

12. Jkke så snart havde den vist sig, forend jeg
fol te mig befriet fra den fjende, som holdt mig
bunden" (Joseph Smith 2:17 )

13. ,Da lyset hvilede på mig, så jeg 2 personer,
hvis glans og herlighed trodser enhver beskri-
velse, stående over mig i luften.'' (Joseph Smith

2:17)

14. ,Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved
navn og sagde, idet han pegede på den anden:
Denne er min elskede Son, hor ham!'' (Joseph
Smith 2:17)

15. I lundens skygge gav Gud sit budskab. Del
blev modtaget af en ung mand- en drengeprofet
- i bakkerne i det nordligste af staten New
York.

.Hvilken af alle kirkerne skal jeg slutte mig til?"
spurgte Joseph ydmygt. Og han fil sit svar:
,Slut dig ikke til nogen af dem." Joseph sagde,
at Jeg fik udtrykkelig befaling til 'ikke at soge
nogen af dem \ idet jeg samtidigfik løfte om, at
evangeliets fylde på et senere tidspunkt ville
blive bekendtgjort for mig." ( Wentworth-bre-
vet. 3. afsnit.)

16. Endnu engang var himlene åbne, og en
mand talte med Guddommen ansigt til ansigt,
sådan som Adam, Abraham, Moses, Paulus og
andre havde gjort det. Faderen og Sønnen
besogte drengeprofeten, der knælede i naturen
en forårsdag for 150 år siden. Og gennem sin
profet Joseph Smith blev evangeliet og den
sande Jesu Kristi kirke på grund af Den første
Åbenbaring gengivet og genoprettet i deres
fylde på jorden.

20

film, bestilt af kirken til brug for under-
visning og missionering. Manuskriptet
følger Joseph Smiths egen beretning om
det forår i 1820 i Palmyra i staten New
York, da han, efter at have læst og
spekuleret over skriftstedet i Jakob 1 :5,
besluttede at spørge Gud om, hvilken
kirke, der var sand.

Denne første morgens enestående
skønhed fulgtes af en uge, hvor man var
travlt optaget af at filme. Torsdag satte
dårligt vejr påny ind - flere skyer og mere
regn. Ved dagens slutning var der endnu
én betydningsfuld scene, der skulle fil-
mes - og den scene krævede fuldt solskin.
Det var den scene, hvor Joseph løber
hjemad en lys solskinsdag.
Fredag morgen blev der opsat et stativ
på 6 meter til kameraet midt på marken,
der ligger mellem lunden og Josephs
hjem. Der blev bedt endnu en særlig
bøn, hvorpå man ventede. Efter hvad
der forekom som timer skiltes skyerne.
Kameraerne snurrede. Umiddelbart før
scenen sluttede, trak skyerne sig påny
sammen, og det blev igen mørkt. ,Det
var alt, hvad der kunne blive/ sagde
producer David Jacobs, der stod for
optagelserne, ,men det var også alt, hvad
vi behøvede - - det er den første scene i
filmen.'

Med teksten fra Joseph Smiths egen
beretning handler Den første Åbenba-
ring om, hvordan Joseph gik ud i lunden
og knælede for at anråbe Herren. Plud-
selig følte han et bogstaveligt mørke -
,en magt, der ganske overvældede mig -
et virkeligt væsens magt fra den usynlige
verden/ (Joseph Smith 2:15-16). Hvor-
dan man skulle beskrive fornemmelsen
af en sådan ond magt, var vanskelig at
se, og endnu sværere at overføre til
filmstrimmelen. Ombord i flyet til New
York. en uge før, havde David Jacobs
studeret noget kildemateriale om en
nylig fundet beretning om åbenbarin-
gen, skrevet af Joseph Smith selv.

Et par sætninger sprang ham i øjnene,
da han læste: Joseph Smith sagde: 'Jeg
hørte en støj bag mig, som om nogen
kom hen mod mig. Jeg forsøgte igen at
bede men kunne ikke; støjen af nogen,
der gik, syntes at komme nærmere. Jeg
sprang op og så mig omkring, men der
var ingenting, intet menneske eller noget
andet, der kunne have lydt som om
nogen kom gående."" (Citeret i Dean
Jesse, ,Early Accounts of the First
Vision", BYU Studies, Spring 1969. p.
284). .Jeg vidste øjeblikkelig", siger Da-
ve, ,at dette var. hvad jeg manglede i
mørkescencn. Det var dramatisk. Det
virkede sandfærdigt."
Men den vanskeligste scene var skildrin-
gen af Faderen og Sønnen. Det var af
afgørende betydning, om man skulle
vise det guddommelige syn på grund af
dets hellige natur. Så var der én af
generalautoriteterne, der sagde til Jesse
Stray (leder af filmproduktionsafdelin-
gen), at han syntes, at ét af de vigtigste
budskaber i Den første Åbenbaring var
den kendsgerning, at Faderen og
Sønnen var adskilte og forskellige perso-
ner - modsat den almindelige opfattelse
af Tre-i-én-Guddommen. Beslutningen
blev taget: Faderen og Sønnen vises i
filmen.

At lave en film som Den første Åbenba-
ring er anderledes end al anden filmpro-
duktion. Alle medvirkende - lydfolk,
kamerafolk, skuespillere, instruktør,
kostume- og make-up-personale - alle er
de oprigtigt interesseret i succes en af
enestående og uselviske årsager. De
kender muligheden for missionering, og
de ved hvordan filmen vil kunne styrke,
folks vidnesbyrd, hvis arbejdet udføres
tilstrækkelig godt. Broder Jacobs sagde:
,De lo ad mig i fagkredse, da jeg sagde
det, men jeg tror, at hvis et menneske
bevæges åndeligt af denne film, så er del,
fordi Herren har velsignet vore anstren-
gelser."

21

BRIGHAM
YOUNG

X ilpasset efter en serie artikler af
Eugene England

Da Brigham Young døde for 101 år
siden, den 29. august 1 877, var han leder
af et imperium med 350 byer og lands-
byer, der , blomstrede i ørkenen', og han
var profet - Guds bogstavelige talerør -
for mere en 100.000 mennesker. Han
havde ledet kirken gennem de mørke
dage efter profeten Joseph Smiths og
hans bror Hyrums martyrdød. Brigham
havde ledet udvandringen af tusinder af
hellige over en afstand på 2.250 km. for
at opbygge en civilisation i ødemarken.
Han var en storslået taler og missionær.
Han opmuntrede til udvikling af kunst,
grundlagde universiteter og akademier
og virkede som territorialguvernør.
Disse forskellige funktioner der udførtes
af den anden profet i denne uddeling, er
almindeligt kendt blandt sidste dages
hellige. Mindre ved vi måske om om-
stændighederne ved Brighams ungdom
og hans omvendelse til mormonismen.
Da Brigham Young første gang stod
over for mormonismen, havde han kun
gået i skole i 1 1 og en halv dag. 1 stedet
gav hans mor ham og sine andre børn
den smule skoleundervisning, hun kun-
ne klare derhjemme. Hun lærte ham at
læse, og hans far underviste ham ud fra
Bibelen.

Brighams forældre var hengivne og
renhjertede metodister. Brigham reage-
rede på deres strenge fromhed ved
hverken at antage eller helt afvise den. 1
stedet udviklede han en bemærkelse-
sværdig uafhængighed, der førte til om-
hyggelig og langvarig overvejelse, før
han bestemte sig for sine egne religiøse

forpligtelser. Senere kunne han reflekte-
re over sine tidlige erfaringer med mo-
den indsigt:

,Da jeg var ung, blev jeg ført i meget
strenge tøjler og fik ikke lov til at gå
mere end en halv time om søndagen for
at motionere . . . Jeg fik aldrig lejlighed
til at danse som ung, og hørte aldrig en
violins forførende toner, før jeg var 1 1 år
gammel; og da følte jeg, at jeg var lige på
vej til helvede, hvis jeg hengav mig til at
lytte dertil. Jeg vil ikke udsætte mine
små børn for en sådan unaturlig opdra-
gelse, men de skal få lov at gå til dans,
studere musik, læse romaner og gøre alt,
hvad der har mulighed for at udvide
deres synsfelt, opildne deres ånd, udvi-
kle deres tanker og få dem til at føle sig
frie og ubesværede i sjæl og legeme/
(Brigham Young i Journal of Discowses
2:49, herefter benævnt JD)
1 sin ungdom lærte Brigham Young at
være økonomisk og at arbejde hårdt.

Familien Waifs hjem i Aure/ius, New York,
som Brig!iam var med til al hygge i
begynde/sen af 1820-erne.

22

Han fik uddannelse som stolemager og
malersvend. Da han var 18 år gammel,
var han udlært og udviklet nok til al
starte sin egen virksomhed. Han opret-
tede el lille værksted for træarbejder og
skabte sig et omdømme som en dygtig
håndværker, der endnu er berømt i den
vestlige del af staten New York, for
skønheden ved sine trappedekorationer,
dør-portalvinduer, dørrammer, ræ-
kværker, loftsvinduer og kaminhylder.
Han sagde: Jeg har hele mit liv troet, at
det, der var værd at gøre, var værd at
gøre godt, og jeg har betragtet det, som
værende lige så meget en del af min
religion at udføre ærligt, solidt arbejde
for dem. som engagerer mig. som at
overvære gudstjenesten om sabbaten."
Brighams søgen efter sandheden var en
lang omgang. Han tilsluttede sig, lige-
som Joseph Smith, ikke sine forældres
religion. Han gik til forskellige kirker og
besluttede sig til at være en moralsk,
hårdtarbejdende kærlig mand og far.
Det synes imidlertid klart, at Brigham
ikke stillede sig tilfreds med bare at leve
en moralsk, hårdtarbejdende tilværelse.
Han må have længtes efter andelig og
følelsesmæssig tilfredsstillelse og efter
svar på nogle nagende spørgsmål om
meningen med livet. Hvor som helst han
slog sig ned, sluttede han sig til de
uafhængige sandhedssøgere, sådan som
det var tilfældet med mange af de tidlige
tilhængere af den genoprettede kirke.
Brighams bror Phineas var leder af en
sådan gruppe, og han fik et af de første
eksemplarer af Mormons Bog foræret af
profetens bror, Samuel Smith. Da Phi-
neas følte sig ansvarlig over for sit lille
religiøse samfund for at afsløre sådanne
ting, hvis formål var .at føre folk på
afveje", læste han den omhyggeligt. Men
han kunne ikke finde de fejl, som han
ventede at finde, og da han mødtes med
gruppen den følgende sabbat, hvor Brig-
ham Young sandsvnligvis har været til

stede, havde han .ikke talt i 10 minutter
til forsvar for bogen, før Guds ånd faldt
over mig på en vidunderlig måde, og jeg
talte derefter længe om betydningen af et
sådant værk, idet jeg citerede fra Bibelen
som støtte for min holdning og sluttede
af med at fortælle folk, at jeg troede på
bogen."

Phineas lånte sin Mormons Bog til sin
far. som mente, at den var ,det mest
storslåede værk. han nogen sinde havde
set", derefter til sin søster Fanny, som
erklærede, at den var .en åbenbaring".
Fanny gav den videre til Brigham
Young, som var mere reserveret.
.Jeg undersøgte spørgsmålet meget
grundigt i 2 ar. før jeg gjorde op med mig
selv, at jeg ville anerkende den bog . . .
Jeg ønskede tilstrækkelig tid til at blive
helt overbevist." (JD. 3:19. 8. aug. 1852)
Ved en anden lejlighed forklarede Brig-
ham Young denne tøven:
.Ved den første mulighed læste jeg
Mormons Bog og søgte derefter forbin-
delse med de mennesker, som påstod at
tro på den . . . Jeg holdt øjnene åbne for
at konstatere, om de gav indtryk af at
være fornuftige, og gjorde de det. fik
jeg dem til at præsentere den i forhold til
skrifterne ... da jeg fuldstændigt havde
overvejet det hele, accepterede jeg den
fuldtud, men heller ikke før ." (JD. 8:38,
5. april 1860)

Efter omkring halvandet årstid skred
han endelig til handling. Han fik besøg
af en gruppe mormonmissionærer fra
Columbia (i Pennsylvania) og én af dem
satte sig hos ham og bar sit vidnesbyrd
for ham:

.Da jeg oplevede, at en mand uden særlig
veltalenhed eller talent for offentlig
fremtræden blot kunne sige: 'Jeg ved
gennem Helligåndens kraft, at Mor-
mons Bog er sand. at Joseph Smith er en
Herrens profet", oplyste Helligånden,
der udstrømmede fra den pågældende,
min forståelse, og lys. herlighed og

23

udødelighed viste sig. Jeg var fortryllet
af dem, medrevet af dem, og jeg vidste
med mig selv, at den mands vidnesbyrd
var sandt ... Min egen bedømmelse,
naturlige begavelse og uddannelse
bøjede sig for dette enkle, men magtful-
de vidnesbyrd . . . Det fyldte hele min
krop med lys, og min sjæl med glæde/
(JD. 1:90, 13. juni 1952)
Brigham blev døbt i byen Mendon i april
1832. i sin egen lille mølleå bagved sit
trævareværksted, af den samme missio-
nær, som så stærkt havde påvirket ham
med sit vidnesbyrd.

Brigham Young om uddannelse

.Uddannelse er noget godt, og velsignet
er den mand. som har en uddannelse og
kan benytte den til udspredelse af evan-
geliet uden at blive opblæst af stolthed.'
(JD. 11:214)

Vort folk har antaget filosofien om evigt
liv, og i betragtning heraf burde vi holde
op med at være børn og blive filosoffer,
der forstår vor egen eksistens, dens
formål og grundmønster, for så ville vor
tid ikke være en nitte på grund af
uvidenhed, men hver eneste dag ville
bringe sit nyttige og fortjenstfulde arbej-
de med sig. Gud har anbragt os her,
givet os de evner, vi ejer, og givet os de
midler, hvormed vi kan virke for at
producere social, national og evig lyk-
ke." (JD. 9:190)

.Enhver kunst og videnskab, kendt og
studeret af menneskenes børn, omfattes
af evangeliet. Hvor er den kundskab
kommet fra. som har gjort mennesket i
stand til at fuldføre så store fremskridt
inden for videnskab og teknik i de sidste
få år? Vi ved. at den kundskab er fra
Gud. men hvorfor vil menneskene ikke
anerkende ham? Fordi de er forblindede
al deres egne interesser, ser og forstår de
ikke tingene, som de er. Hvem lærte
menneskene at bruge elektricitet? Op-

Brigham Young.

fandt menneskene det helt alene? Nej, de
fik den kundskab fra et ophøjet væsen.
Fra ham kom også enhver kunstart og
videnskab, selv om æren gives til både
den ene og den anden. Men hvor fik de
kundskaben fra; fik de den helt af sig
selv? Nej. de må erkende, at hvis de ikke
kan få et enkelt græsstrå til at gro. eller et
eneste hår, hvadenten det er hvidt eller
sort. uden kunstig hjælp, så er de
afhængige af et ophøjet væsen, nøjagtigt
ligesom den fattige og den uvidende.
Hvorfra har vi kundskaben om at kon-
struere arbejdsbesparende maskiner, for
hvilket denne tidsalder er bemærkelse-
sværdig? Fra Himlen. Hvorfra har vi
modtaget vor viden om astronomi, eller
evnen til at fremstille briller, hvormed
man kan gennemskue rummets uende-
lighed? Vi modtog det fra det samme
væsen, hvorfra Moses og dem, der kom
for ham, fik deres viden; det samme
væsen, som fortalte Noa, at verden ville

24

Rock .skole nær Aubiirn. New 1 Ork.
hver Bi igharn må have prædiket i
1833.

Præsident
Brigham Young.

blive oversvømmet og dens indbvggere
tilintetgjort. Fra ham er også evnen til at
kunne modtage Ira hinanden ble\et
givet og at kunne søge ind i hemmelighe-
derne om denne jord og ethvert princip,
der har forbindelse dermed." (JD.
12:257)

.Den religion, som de sidste dages hellige
tror pa. vil. hvis den blot forstås en
smule, få dem til at søge ihærdigt efter
kundskab. Der eksisterer ikke noget
andet folk. der er mere ivrigt efter at se.
høre. lære og forstå sandheden." (JD.
8:6)

Uden hensvn til. hvordan jeres forhold
er. hvad enten I er i fremgang eller i
tilbagegang, så kan I lære af ethvert
menneske, hver eneste handling og en-
hver omstændighed omkring jer;" (JD.
4:287)

Vore børns uddannelse fortjener vores
opmærksomhed og ældsternes instruk-
tioner fra denne talerstol. Det er et

emne. der omhyggeligt bør indprentes
loi ældre og den opvoksende genera-
tion." (JD 13: 262)

.Sørg for at jeres børn bliver ordentligt
uddannede i grundlaget for deres eget
sprog og lad dem gå videre til uddannel-
sens højere grader: lad dem blive mere
ophst om enhver tase al sand og nyttig
viden end deres fædre blev det. Nar de
har lært deres eget sprog godt at kende,
så lad dem studere andre sprog og gøre
sig godt bekendt med andre nationers,
folkeslags og tungemåls manerer, vaner,
love. styrelse og litteratur. Lad dem også
lære al sandhed at kende, der har at gøre
med kunst og videnskab, og hvordan
man anvender den til at dække timelige
behov. Lad dem studere tingene, som de
er på jorden, som de er i jorden, og som
de er i Himmelen." (JD. 8:9)
Jeg ønsker, at dette folk i særdeleshed
ville rette opmærksomheden mod deres
boms uddannelse. Hvis vi ikke kan cøre

25

Øverst: Bredt/en aj Lake Ene ved Astuhula i

Ohio, hvor Brigham og Joseph Young

tilbragte en eftermiddag på missionsrejse.

Nederst; Vindue bag den tredobbelte

talerstol i Klitland templet. Muligvis tegnet

aj og sandsynligvis bygget aj Brigham

Young.

Til venstre: Den drejebænk, som
Brigham lavede til sin
snedkerværkstedsmolle i Mendon.
Der blev drevet ved nndkraji.

Til højre: Klassisk stol med
tremmeryg, som Brigham lavede, da
han var i Mendon, New York
omkring .1829. Den findes nu i de!
hus, han byggede til sin far, John
Young.

mere. burde vi i hvert fald give dem
faciliteter til almindelig uddannelse, så
vore sønner, nar de bliver sendt ud i
verden som frelsens præster og som
repræsentanter for Guds rige i bjergene,
kan blande sig med det bedste selskab og
intelligent og fornuftigt præsentere
sandhedens principper for menneskene,
for al sandhed kommer fra Himlen og er
indbefattet i den religion, vi har antaget.
Ethvert resultat, der er opnået, enhver
ordentlig bevågenhed, ethvert nyttigt
resultat i matematik, musik og i al
videnskab og kunst skal blive de hellige
til del, og de bør så hurtigt som muligt
gøre brug af den kundskabsrigdom. som
videnskaben tilbyder enhver flittig og
udholdende student." (JD. 10:224)
.Vores uddannelse burde være sådan, at
den kan udvikle vore tanker og gøre os

mere nyttige; sætte os bedre i stand til at
tjene menneskeheden; gøre det muligt
for os at standse vores rå livsvaner,
talemåder og tankegang/ (JD. 14:83)
Jeg er glad for at se vore børn optaget af
studiet og indøvelsen af musik. Lad dem
blive uddannet i enhver nyttig gren af
kundskab, for vi må som et fremtidens
folk overgå jordens nationer i religion,
videnskab og filosofi . . .
Lad børnene i vore skoler blive under-
vist i alt. hvad der er nødvendigt med
hensyn til lærdomme og principper, og
dernæst, hvordan man bør leve; og lad
mødre lære deres døtre om sig selv. og
hvordan de bør udføre deres opgaver, så
de kan blive gode hustruer og gode
mødre. Søstrene må lære at økonomise-
re deres kræfter i hjemmel." (JD.
122:123)

26

Øverst: Kro ved Aureiius i New;
York. hvor Brigham lærte al danse.
da han var ung.

I midlen: Stedet, hvor traditionen
siger, at han første gang traf sin
kone. Miriam.

J. Nederst: Noget af huset i
Mendon. New York, som Brigham
byggede til sin far. John Young, i
IH29.

Molleaen og stedet hvor det
snedkerværksted, som Brigham
byggede i 1829-30. lå. Han blev dobl
på delle sted den 15. april 1832.

Hus i Haydenville, hvor Brigham
boede kort efter sil bryllup.

27

Verdensomspændende vækst

for Kirkens

uddannelsesprogram

Samtale med Joe J. Christensen,
der er tilknyttet religiøs uddannelse.

Stjernen: Hvorfor har kirken et
seminarog inslitut-program?
Br. Christensen: Formålet med semina-
rer og institutter er kort sagt at hjælpe
hjemmet med at kultivere og styrke
kirkens ungdoms guddommelighed.
Stjernen: Seminarog institut-program-
met er vokset meget hurtigt i de første få
år, det har været gennemført i de ikkc-
engelsktalende lande. Kan du fortælle os
lidt om størrelsen af den vækst?
Br. Christensen: Beslutningen om at
bringe seminar- og institutprogrammet
til de ikke-engelsktalende lande var
virkelig inspireret. 1 november 1970
besluttede kirkens uddannelsesbestyrel-
se. at seminarer og institutter skulle høre
til kirken overalt i verden, så hurtigt det
var praktisk muligt. Efter at have over-
vejet kirkens fordeling af medlemmer og

dens seminar- og instilut-program, be-
stemte vi os for at rykke ind i de spansk-,
tysk- og portugisisk-talende områder.
Den udfordring dette indebar, var ko-
lossal: at oversætte kursusmaterialerne,
at finde to-sprogede personer til at
undervise i de forskellige lande, og at få
materialet ind og ud af de pågældende
områder.

Det første år var en virkelig overraskelse
for os. I Guatemala havde vi for ekse-
mpel regnet med at få indskrevet 200
elever det første år, og så måtte vi endda
betragte det som et særdeles godt resul-
tat. Men i løbet at 3 måneder, fra marts
til juli 1971. havde vi mere end 750 elever
i Guatemala. I Sao Paulo i Brasilien blev
der i løbet af det første år indskrevet
mere end 900 elever til programmet. Og
Argentina og Uruguay har i alt mere end
700 elever.

Programmet er nu gennemført i 51 (og
snart 55) lande, der omfatter 17 forskel-
lige sprog. I år har vi mere end 295.000
elever over hele verden, der er indskrevet
i seminar- og institut-programmet.
Stjernen: Hvilke slags programmer er til
rådighed i seminarer og institutter?
Br. Christensen: Hvor det geografisk er
muligt, bringer morgen-seminarpro-
grammet unge mennesker fra et ward,
en gren eller en stav eller distrikt sam-
men en time før deres almindelige
skolegang.

Et andet grundliggende seminar-pro-
gram er hjemmestudiet. Det er beregnet
for områder i kirken, hvor der kun er få
medlemmer. En af de største værdier

28

ved dette program, er at der stilles
almindelig religionsundervisning til
rådighed, selv om der kun er et enkelt
menneske i grenen. Elever i delte pro-
gram læser først og fremmest i deres eget
hjem. Derudover kommer de om
søndagen eller en anden dag i ugen
sammen til klassearbejde.
En lærer kaldes i hver gren eller ward,
hvor hjemmesludie-programmet funge-
rer, og han eller hun mødes med grup-
pen og gennemgår det, som eleverne har
udført. Læreren præsenterer en motive-
rende og inspirerende lektie ud over at
gennemgå det materiale, arbejdsbøger
eller hvad andet, eleven har arbejdet på.
Eleven vender hjem med nye opgaver og
nyt materiale at arbejde på i den kom-
mende uge.

Sædvanlig\is afholder hjemmestudie-
eleverne hvad de kalder en superlørdag
en gang om maneden. Ved denne lejlig-
hed samles elever og lærere fra et
omrade, der for den enkelte kan omfatte
op til en afstand af halvandet hundrede
kilometer, for at få instruktioner af
professionelle lærere. Og mens eleverne
har aktiviteter under ledelse af Unge
Mænds og Unge Pigers programmer,
gennemgår en professionel lærer næste
måneds aktiviteter for lærerne.
Stjernen: Hvilken slags kurser står til
rådighed?

Br. Christensen: Kurser om Det gamle
Testamente, Det nye Testamente, Mor-
mons Bog, kirkens historie og lærdom-
me fås på grundtrinet. For institutter ci-
der desuden kurser som Lære og Pagter,
de levende profeter og deres forkyndel-
se, forlovelsestid og ægteskab, samt
missionærforberedelse.
Stjernen: Er emnerne forskellige på de
forskellige alderstrin, eller er det kun
metoderne, der er anderledes?
Br. Christensen: Det. der først og frem-
mest lægges vægt på i begge kursustrin,
er skrifterne og deres historiske sam-

menhæng. De \oksne far mere
dybtgående baggrundsmateriale og me-
re dybtgående undersøgelser afskrifter-
ne, mens der lægges vægt på motiveren-
de ideer for at vedligeholde elevinteres-
sen i grundtrinet.

Stjernen: Hvori adskiller seminar- og
institut-pensummet sig fra det. der læres
i søndagsskolen?

Br. Christensen: Den væsentligste for-
skel ligger i omfang og udformning. 1
kirkens hjælpeorganisationer er det ma-
teriale, som vi udarbejder, generelle
lærerdispositioner. Læreren giver det.
som han synes, der er beho\ tor at
belære sine elever om. 1 seminarpro-
grammel involverer det materiale, ele-
verne modtager i løbet af ugen. dem i et
dagligt, personligt studium. Og derved
bliver omfanget at det nødvendige mate-
riale langt større i seminar- og institut-
programmerne.

Stjernen: Hvilke former for udfordrin-
ger giver det jer?

Br. Christensen: Selvfølgelig er det altid
en udfordring at skulle bevare kvaliteten
og gøre det effektivt og økonomisk,
samtidig med at kvantiteten øges.
En anden større udfordring er at bidrage
til, at forældrene forstår programmet.
Vi opmuntrer forældrene til at besøge
klasserne og eller at tale med deres børn
og unge og finde ud af, hvad det drejer
sig om. Sædvanligvis er forældre, når
først de har fået denne forståelse, meget
begejstrede for programmet, og sa forts-
ætter de med en koneentreret indsats
for, at deres andre born også får lejlig-
hed til at være med i den slags studier.
Stjernen: Er der kurser, som kan fås på
voksent grundlag, hvori forældre kan
deltage?

Br. Christensen: Institut-programmerne
er beregnet for voksendeltagelse. Mange
forældre køber en vejledning for selvin-
struktion (den fås på Distributions Cen-
tret). Der findes sådanne vejledninger

29

for alle kurser vi har - Mormons Bog,
Det nye Testamente, osv. Enhver vok-
sen, som ønsker det, kan få formel,
hverdagsundervisning i religion på vok-
sent grundlag.

Vi har religionsinstitutter ved siden af
hvert college eller universitet, hvor vi har
tilstrækkeligt mange SDH-elever ind-
skrevet. Men vi har tusinder af voksne,
som ikke går i skole, eller hvis pensum,
selv om de går i skole, ikke tillader dem
at frekventere de regulære institut-klas-
ser. Hvis præstedømmelederne er inter-
esseret og villige til al støtte et indivi-
duelt studium-program, kan der på
præstedømmelederens forlangende eller
valg stilles et sådant program til
rådighed for det pågældende område.
Vort mål er at give enhver mulighed for
at studere evangeliet på sit eget plan.
Stjernen: Hvilke andre goder er til
rådighed for forældre?
Br. Christensen: I alle de år, hvor
institutprogrammet har fungeret, har vi
først og fremmest interesseret os for
elevgruppen. Nu har vi udvidet vore
programmet til et bredere, voksent for-
um. Der er hos os alle et behov for at
studere evangeliet og styrke vore vidnes-
byrd.

I områder, hvor vi har en overvægt af
førstegenerations-medlemmer, som ik-
ke har en bred baggrund om kirken, kan
vi se den største individuelle udvikling.
For ikke så længe siden talte jeg med en
far. som 3 år tidligere var blevet om-
vendt. Han sagde: ,Kort efter min dåb
blev jeg kaldet som medlem af
søndagsskolepræsidentskabet i min
gren. Jeg havde faktisk ikke mulighed
for at studere evangeliet i
søndagsskoleklasserne. Nu lærer mine
unge børn mere om evangeliet i seminar-
programmet, en hel masse mere, end jeg
ved." Denne far ønskede hjælp til at lære
mere om evangeliet, og at lære det
hurtigt. Han havde brug for at følge trop

med børnene derhjemme. Seminar- og
institutprogrammet gav ham denne
nødvendige hjælp. Og denne hjælp er
især af betydning for første-
generationsmedlemmer, men der er
også en virkelig længsel blandt medlem-
merne i de forlængst etablerede stave
efter at vide mere om evangeliet.
Stjernen: Hvordan kan præstedømme-
lederne motivere unge mennesker til at
indskrive sig i og støtte programmet?
Br. Christensen: Det vigtigste er, at
kirkens uddannelsessystem og de kirke-
lige ledere arbejder sammen til gavn for
de unge menneskers religiøse uddannel-
se. Enhver leder bør bruge sine egne
evner til at hjælpe den enkelte elev.
På wardsstadiet assisteres biskoppen af
sin assistent. Det samme er tilfældet på
stavsbasis. Assistenten bidrager til at
sikre, at uddannelsesspørgsmål kommer
på dagsordenen for biskopråd, præsi-
dentskab og højrådsmøder, så hvad som
helst, der behøver at diskuteres og
trænger til kirkelig ledelse eller styrke,
bliver behandlet.

Vi er nødt til at sikre os, at
præstedømmelederne forstår den inter-
esse, de behøver at nære for at fremme
tanken om den religiøse hverdagsunder-
visning. Præsident Kimball har ved sin
,gør noget mere'-kampagne gjort ind-
tryk på mange mennesker
præstedømmeledere, elever og forældre
- med hensyn til deres ansvar for at
studere evangeliet, og han opfatter semi-
narprogrammet som et effektivt middel
til at få unge mennesker instrueret i
evangeliet og deres vidnesbyrd styrket.
Når det sker, vil de unge mænd ønske at
rejse på mission.

Stjernen: Hvad koster programmet for
den enkelte elev?

Br. Christensen: Undervisningen er gra-
tis. Der opkræves et mindre elev-
aktivitetsbeløb, og eleven kan anmodes

30

om at købe nogle af de materialer, han
personlig benytter, som f.eks. bøger og
studievejledninger. I virkeligheden beta-
ler eleven kun for aktivitetseller studie-
materialer.

Det er vort ønske, at ikke en eneste skal
afholde sig fra at studere evangeliet på
grund af de økonomiske omkostninger.
Vi ønsker, at enhver, uden hensyn til
deres økonomiske forhold, skal have
mulighed for at studere evangeliet. Når
først de hellige har evangeliets ånd, vil
de finde udveje for at forsyne deres børn
med yderligere goder.
Stjernen: Hvordan kan et barn i en
familie med små indtægter deltage? Gør
I individuelle undtagelser?
Br. Christensen: Det er vort håb, at
enhver biskop og grenspræsident vil
sørge for, at mulige elever får al den
hjælp, som de har behov for.
Vi har også et elev-til-elev hjælpepro-
gram, som vi kalder Project Share, og
mange elever har indsamlet i tusindvis af
dollars, som de stiller til rådighed for
elever, der på anden måde er økonomisk
ude af stand til at deltage.
Stjernen: Kan du nævne nogle langtids-
fordele ved seminar- og institutpro-
grammet?

Br. Christensen: Jeg har set udviklingen
hos den enkelte, i ward, i slave og
missioner, når elever har fulgt seminar-
og institulprogrammct. Da præsident
Augusto Lim fra Manilastaven på Phi-
lippinerne blev opretholdt som præsi-
dent, sagde han. at han var bange for sin
stavs vedvarende eksistens på grund af
mangel på erfarne ledere. Da jeg senere
talte med ham, sagde han: ,Nu opdager
jeg, at vi har så mange, der har været
gennem seminar- og institut-
programmet, som virkelig kender og
kan undervise i evangeliet. Seminar- og
institutprogrammet har skabt ledere her
i vores område.'
Jeg var også for nogen tid siden i Peru på

missionspræsidentens kontor, og han
sagde: ,Vi har ikke kunnet få missionæ-
rer fra Nordamerika i de sidste 5
måneder. For et år siden havde vi kun 2-
3 her fra Peru, der udførte fuldtidsmis-
sioner; nu har vi 45 og vi venter at have
mindst 100, før dette år er gået."
Mange liere unge mennesker virker som
missionærer blandt deres egne lands-
mænd nu. Ja, i Brasilien er mere end
halvdelen af alle missionærer brasiliane-
re. Som følge deraf er omvendelsespro-
centen højere. Vi har gode beviser på, at
seminar- og institutprogrammet har
haft stor indvirkning på unge menne-
sker.

Vi gør ikke krav på al æren. Vi har en
mængde kirkeprogrammer, der hjælper
med at oplære missionærer. Og vi har en
profet, der fremhæver missioncringsar-
bejdet. Men nogle interessante
undersøgelser er foretaget, hvor missio-
nærer fra forskellige dele af verden er
blevet spurgt: .Hvilken indflydelse har
især fået dig til at ønske at komme på
mission?' Og en meget stor del sagde, at
det var seminarprogrammet. Hvis et
ungt menneske studerer evangeliet, gri-
ber han dets ånd, og hører han så en
profet antyde, at han burde virke i
missionsmarken, vil han reagere derpå.
Hvis han ikke har studeret evangeliet.
hvis han ikke er indstillet på den slags
forpligtelse, kunne profeten have talt i
120 år, sådan som Noa gjorde det, uden
at få svar. Men når man har en profet og
en lydhør forsamling, begynder der at
ske ting og sager.

Jeg er virkelig begejstret for det, der er
ved at ske. Da kirkens uddannelsesbe-
styrelse i november 1970 besluttede at
udvide til de ikke-engelsktalende
områder, var de mænd virkelig inspire-
rede. I dag høster vi udbyttet af den
inspiration og arbejder flittigt hen imod
at bringe goderne ved hverdagsstudiet af
evangeliet ud til endnu tusinder.

31

Vågn Op
til Livet

D

et forandrede hele mit liv. Det
fik mig i høj grad til at ønske, at blive
missionær."

, Under mine studier af kirkens historie,
fik jeg vidnesbyrd om, at jeg måtte lade
mig døbe/

,Det hjalp mig på en meget positiv
måde, beredte mig til at rejse på mission,
styrkede mine kundskaber og mit vid-
nesbyrd om evangeliet, og det hjalp mig
skam også og opmuntrede mig, når jeg
trængte til det.'

Hvad er det, disse 3 chilenske missionæ-
rer taler om? Seminar- og institut-
programmet. Og deres følelser derom er
på ingen måde enestående.
Tusinder af unge og yngre sidste dages
hellige over hele jorden har kunnet
glæde sig over lignende oplevelser og

erfaringer, siden kirkens uddannelsessy-
stem begyndte at brede sig ud til deres
områder af verden. På de foregående
sider bringer vi et interview med bror Joe
J. Christensen, der er tilknyttet religiøs
uddannelse. I det interview fortæller
bror Christensen noget om seminar- og
institut-programmets historie, hvordan
det fungerer, og hvad det tilbyder. Men
programmets historie omfatter også den
indvirkning, det har på deltagerne, deres
familier, deres ward og grene, deres
skolekammerater og mange andre.
For nylig blev seminarog institutdelta-
gere, tidligere elever, deres forældre og
præstedømmeledere indbudt til at for-
tælle deres mening om programmet.
Resultatet var en stor stak breve fra alle
dele af verden. Og skønt svarene var
skrevet på sprog så forskellige som tysk
og kinesisk, var de meget enslydende,
hvad ånden angår. Lad os blot fortælle
jer om nogle få af dem.
Fra Brasilien: .Når jeg tænker på alle de
årsager, der fik mig til at acceptere min
missionærkaldelse, og de faktorer, der
gjorde denne oplevelse til en succes,
kommer jeg i tanker om den store
indfhdelse. som seminarprogrammet
har haft på min tilværelse.
Blandt alt det. som jeg har lært der. hal-
maske intet andet haft større betydning
for mig end det om familiens betydning."
Denne styrkende indflydelse blev også
bemærket af en far i Peru i byen Lima,
som skriver: .Min søns tilværelse foran-
dredes så meget, da han begyndte på
seminaret, at det bragte forandringer i
vort forhold til hinanden derhjemme.
Jeg er sa stolt af ham nu. Den ånd. han
bringer med sig ind i hjemmet, har været
af en sådan art, at jeg føler, seminar-
programmet har hjulpet til at forandre
hele vort familieliv.'
Deltagelse i seminar- og institut-
programmet kan også påvirke en ung
mands forhold til de øvrige medlemmer

32

i hans ward eller gren. Forud for sin
mission skrev et ungt medlem i Tysk-
land til sin tidligere instruktør i semina-
ret: Jeg føler mig stærkt knyttet til
grenen. Jeg glæder mig altid til møderne,
hvor jeg kan mødes med vore brødre og
søstre . . . Jeg føler mig godt tilpas og
lykkelig, og seminaret har i høj grad
bidraget til denne følelse.'
Det almindeligste tema i brevene fra
seminar- og institutelever er den vækst i
viden og vidnesbyrd, der er resultatet af
aktiv deltagelse.

, Deltagelse i seminaret øgede min ånde-
lighed og mit kendskab til Frelseren, der
blev grundlaget for min tro. Nu er jeg
lykkelig, har en overbevisning og et
vidnesbyrd om det gengivne evange-
lium," siger en elev fra Taiwan (Formo-
sa).

,Fra studierne af Det gamle Testamente
lærte jeg oprigtigt at elske og anvende
skrifterne i dagliglivet/ fortæller en ung
missionær i Brasilien. ,Ved at studere
Mormons Bog fik jeg styrket mit vidnes-
byrd, og et stort ønske om at bære det
vidnesbyrd til dem, som endnu ikke
kendte til kirken. Ved at lære om
Frelserens liv i kurset om Det nye

Testamente opdagede jeg betydningen
af et virkeligt forhold til min Frelser/
Også ikke-medlemmer kan have gavn af
seminar og institut. For eksempel siger
en ung mand fra Taiwan: Jeg var endnu
undersøger, da jeg skrev mig ind til
seminaret. Det øgede min tro og mit
vidnesbyrd og gav mig mod til at blive
døbt ind i kirken.*

Og så er der eksemplet med Barbara, en
tysk pige, der lå på hospitalet med en
livsfarlig sygdom. Hun tilbragte så me-
get af tiden, optaget af at studere sit
institut-materiale, at en sygeplejerske
blev interesseret i det hun læste. Da
Barbara forklarede hende om det, bestil-
te sygeplejersken et sæt af materialet til
sig selv. Barnara døde det næste forår,
men sygeplejersken sluttede sig til kir-
ken.

Men, som vi sagde, stakken af breve fra
seminar- og institutelever og dem, hvis
liv de har indvirket på, er meget stor, og
mange flere eksempler kunne fremdra-
ges. Men måske opsummeres de bedst i
denne sætning, der kommer fra en
missionær i Chile: ,Ved hjælp af
seminarprogrammet vågnede jeg til li-

vet; L.JJ.S. CHURCR
TRANSLATION SERVICES DSPT.

LIBRARY AU6 2 21978

:''**3§»»Bii;