(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"






' ^^RT :' J^P^ fllS'^^' 



tfåijgf i 



É ■ ; 



tét' 




:; 3 



^f 



fjjjk V < 



AUGUST 1978 

127. årgang, Nummer 8 



f k d 




1/1 

- 



lli 



DEBf^ie 



£4 ?W} W "El 11 låJ WJ\ for Jesu Kristi Kirke af Årgang 127 



Organ August 1978 

for Jesu Kristi Kirke af Årgang 127 

Sidste Dages Hellige Nummer 8 



Det øverste Præsidentskab: Spencer W. Kimball, N. Eldon Tanner, Marion G. Romney. 

De tolvs Råd: Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen, Delbert L. Stapley, LeGrand Richards, 
Howard W. Hunter, Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton, 
Bruce R. McConkie, L. Tom Perry, David B. Haight. 

Rådgivende komité: Gordon B. Hickley, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, Marion D. Hanks, 
James A. Cullimore, Robert D. Hales. Redaktør af kirken magaziner: Dean L. Larsen. 

International Magazines redaktion: Larry A. Hiller, Carol Larsen, Roger Gylling. 

Den danske Stjernes redaktion: Jørgen Ljungstrøm, Translations Services, 
Vodroffsvej 7, DK-1900 København V. 

Korrespondenter: Københavns Stav: — . Den danske Mission: — . 



Inholdsfortegnelse 



Oplær et barn. Spencer W. Kimball 1 

Primary's 100 år. Susan Omen og Carol Madsen 7 

Grundlag for fremtiden. Naomi M. Shumway 14 

En smuk og yndig Morgen. Jeane W. Chipman 17 

Brigham Young 22 

Verdensomspændende vækst for Kirkens unddannelsesprogram. 

Joe J. Christensen 28 

Vågn Op til Livet 32 

Børnestjernen 

Tro i Capetown 1 

Børnenes Ven 2 

Nabo Venskabs Klubben. Mary S. Divers 6 

Dåb er en familiebegivenhed. Alice Siratton 9 

Påklædningsdukke 12 



Abonnement: 

Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 48.00. 

Nævnte priser er incl. moms og porto. 

Betaling over gire 3120988 til Distributions Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 

United States and Canada: $ 8.00 (surface mail). 

© 1978 by the Corporation of the President of the Church of Jesus Qhiist of Latter-day Saints. 
All rights reserved. 



Budskab fra Det 
øverste Præsidentskab 

OPLÆR 

ET BARN 

Ved præsident Spencer W. Kimball 



N, 



ar vi dette år fejrer hun- 
dredåret for oprettelsen af primary, 
bliver vi mere og mere klar over, at børn 
rundt omkring i verden virkelig har brug 
for primary. De må, mens de endnu er 
unge, lære at efterleve evangeliets prin- 
cipper og at opelske vidnesbyrd om, at 
Jesus er Frelseren, vor himmelske Fa- 
ders Søn. Hvordan kan vi bedre belære 
disse børn end ved selv at følge Frelse- 
rens eksempel? Han elskede dem; han 
tog dem i sine arme og velsignede dem. 
Børn i dag har brug for at blive belært, 
sådan som Frelseren belærte - med 
kærlighed, forståelse, hengivenhed og 
tålmodighed. Ingen anstrengelse er for 
stor; intet arbejde mere værd. Vi må 
bringe primarys velsignelser ind i ethvert 
barns tilværelse. 




I begyndelsen skabte Herren mand og 
kvinde og instruerede dem om at forme- 
re sig og opfylde jorden. Han gav dem 
besked på at sørge for deres børn og 
belære dem i retskaffenhed. 
Vor himmelske Fader lagde ansvaret på 
forældrene med hensyn til at sikre, at 
deres børn ernæres godt, plejes og 
klædes, opdrages og oplæres godt. De 
fleste forældre beskytter deres børn med 
tag over hovedet - de passer og plejer 
dem, når de er syge, sørger for deres tøj, 
sikkerhed og velvære, og de giver dem 
næring til deres sundhed og vækst. Men 
hvad gør de for deres sjæl? 
En kold vinterdag sendes de fleste børn 
afsted til skole, godt og varmt klædt. 
Sålerne på deres sko er tykke, og mange 
har endda støvler på. De har tykke 



1 



frakker på, tørklæde om halsen og 
vanter på hænderne - altsammen for at 
beskytte dem mod det kolde vejr. Men er 
disse børn beskyttede mod andre unges 
fejlagtige ideologier og dagens alminde- 
lige fristelser? 

Frømænd bærer en svær gummidragt til 
beskyttelse mod vandets kulde, men er 
børn beskyttede af bønner og familieen- 
hed og åndelig oplæring som værn mod 
den åndelige kulde i den mørke verden, 
hvori de spiser og drikker og sover og 
leger? 

Arbejdere, hvis gerning foregår uden- 
dørs, er beskyttet mod vejrliget af pas- 
sende arbejdstøj, men hvor ofte er børn 
fuldtud beskyttede af en tilværelse, der 
består af familiehengivenhed, fami- 
liekærlighed og respekt, familiefor- 
ståelse, forsvarlig opdragelse og disci- 
plinering? 

Når børnene er i skole eller leger med 
deres venner, kan forældrene ikke være 
helt sikre på, hvad børnene lærer. Men 
hvis forældrene hver aften tager tid til 
derhjemme at forklare det evangeliske 
program for deres børn, vil det kunne 
modvirke det negative, som de måske er 
blevet belært om i løbet af dagen. 
Se, det vidste Herren . . . det er derfor, 
han har åbenbaret for os, at vi bør holde 
familiehjem meaften hver mandag aften 
eller en anden aften, som det passer os 
bedst. Jeg gad vide, hvordan denne 
verden ville se ud, hvis enhver far og mor 
samlede deres børn omkring sig mindst 
én gang om ugen og forklarede dem 
evangeliet og bar brændende vidnesbyrd 
for dem. Hvordan kunne umoralitet 
fortsætte, utroskab splitte familier og 
lovovertrædelser florere? Skilsmisse- 
antallet ville reduceres, og skilsmisse- 
domstole ville være overflødige. 
,Og I vil ikke tilstede, at jeres børn går 
sultne eller nøgne, ej heller vil I tilstede, 
at de overtræder Guds love og strides og 
kives indbyrdes og tjener djævelen, som 



er syndens herre, og som er den onde 
ånd, som vore fædre har talt om, han, 
som er en fjende af al retfærdighed. 
Men I vil lære dem at vandre på 
sandhedens og dydens veje; I vil lære 
dem at elske og tjene hinanden.' (Mo- 
siah 4:14-15) 

Forældre kan udvikle respekt for andres 
ejendom og rettigheder, hos deres op- 
voksende børn, gennem eksempel og 
belæring. Forældre, der kræver, at deres 
børn undskylder og bringer det tilbage, 
som de har taget, slået i stykker eller 
ødelagt - måske endda i dobbelt eller 
tredobbelt antal eller værdi - de vil få 
børn, der bliver respektable borgere og 
bringer deres forældre ære. Forældre, 
der selv respekterer lov og orden og 
retter sig efter alle regler, kan gennem 
deres eksempel og ved deres udtryk for 




godkendelse eller mishag, disciplinere 
og beskytte deres børn mod uorden og 
oprør. Selvdisciplin erstatter den ydre 
disciplin, efterhånden som der udvikles 
gode vaner. Når man er lydig mod sine 
egne sunde principper, er det langt 
vigtigere og mere tilfredsstillende end at 
adlyde andres. 

Vi ser ofte mennesker, der er i stand til at 
styre en verden, men som ikke kan styre 
deres eget hus, deres egne børns urolige 
sind eller deres egne lyster. Er det muligt, 
at den chokerende mangel på pietets- 
følelse hos mange af den opvoksende 
generation kan spores tilbage til deres 
forældres manglende ærbødighed over 
for det hellige? Kan børn forventes at 
blive åndelige og religiøse og have 
pietetsfølelse, hvis deres forældre ikke 
selv håndhæver sådanne interesser? 
Når forældre læser aviser og blade og 
ser, hvad verden prøver at lære deres 
børn, skulle man tro de blev endnu mere 
opsatte på, at deres børn ikke blev 
påvirket af sådan synd og fejlslag. 
Forældre bør som modvægt mobilisere 
et hjemmeliv, en disciplinering og en 
optræning, der vil neutralisere det onde, 
der udføres i verden. Eftersom børnene 
lærer om det grimme i verden, må de 
også lære om det gode i verden og den 
rette reaktion og den rette indstilling. 
Hvis forældre er klare over, at mange 
børn aldrig nyder godt af familiebønner, 
en åndelig indstilling og en fornuftig 
opdragelse, bør sådanne forældre fordo- 
ble deres energi og deres indsats for at 
deres egne børn kan få en god og sund 
oplæring. 

Profeten Lehi, der var stærkt bekymret 
for sine efterkommere, sagde: ,Men se, 
mine sønner og døtre, jeg kan ikke gå i 
graven, medmindre jeg efterlader jer en 
velsignelse; thi se, jeg ved, at dersom I 
bliver belært om den vej, I skal vandre 
på, vil I ikke forlade den.' (2 Nephi 4:5) 
Lehi gik videre og sagde: ,Om I derfor er 



forbandede, se, da efterlader jeg jer min 
velsignelse, så at forbandelsen kan blive 
hævet og komme over jeres forældres 
hoveder.' (2 Nephi 4:6.) Er vi som 
forældre parate til at påtage os straffen 
og ansvaret for det, som vore børn 
undlader at gøre? 

Mormons Bog begynder med ordene: 
,Jeg, Nephi, er født af retskafne forældre 
og blev derfor undervist i al min faders 
lærdom; og jeg har set megen kummer i 
min tid, men alligevel har Herren velsig- 
net mig meget alle mine dage; ja, jeg har 
fået stor kundskab om Guds godhed og 
hemmeligheder, hvorfor jeg skriver en 
beretning om, hvad jeg har udført i mine 
dage.' (1 Nephi 1:1) Alle sine dage havde 
Nephi været under sine forældres for- 
mynderskab og havde fået en god be- 
handling af dem. 

Vi lægger også mærke til, at Enos, som 
skrev en lille del af Mormons Bog, 
sagde: ,Se, jeg Enos, ved, at min fader 
var en retfærdig mand, thi han undervi- 
ste mig i sit sprog og i Herrens tugt og 
formaning; og velsignet være min Guds 
navn derfor.' (Enos 1) Enos havde uden 
tvivl sine egne problemer, men han gik 
igang med at løse dem og gav sin far 
æren for den gode opdragelse, han 
havde fået. 

På den anden side fordømmer skrifterne 
fædre og mødre, når de undlader at gøre 
deres pligt. Højpræsten Eli blev kritise- 
ret for sine sønners alvorlige synder. 
Herren hviskede gennem Samuel: ,Jeg 
vil lade alt, hvad jeg har talet om Elis 
slægt, opfyldes på ham, alt fra først til 
sidst . . . fordi han vidste, at hans sønner 
ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem 
alvorligt til.' (1. Samuel 3:12-13.) 
I vor tid har Herren sagt: ,Jeg, Herren, er 
ikke helt tilfreds med Zions indbyggere, 
thi der findes lediggængere blandt dem, 
og deres børn vokser op i ugudelighed.' 
(L&P 68:31) 
Vi får ikke børn bare for at kildre vor 



forfængelighed. Vi bringer børn ind i 
verden for at de kan blive konger og 
dronninger, præster og præstinder for 
vor Herre. 

Til Frederick G. Williams sagde Herren: 
,Du er ikke desto mindre under 
fordømmelse. 

Du har ikke lært dine børn lys og 
sandhed efter befalingerne ... og den 
onde har endnu magt over dig, og dette 
er årsagen til din sorg. 
. . . Om du vil hjælpes, må du sætte dit 
hus i orden, thi der findes meget, som 
ikke er rigtigt i dit hus.' (L&P. 93:41 -43.) 
Henvendt til Sidney Rigdon anklagede 
Herren: , Sandelig, jeg siger til min tjener 
Sidney Rigdon, at han ikke i alle forhold 
har efterkommet befalingerne angående 
børnene. Derfor, sæt først dit eget hus i 
orden.' (L&P. 93:44.) 
Og så sagde Herren: ,Hvad jeg siger til 
én, siger jeg til alle. Bed altid, at den 
onde ikke skal få magt over jer og flytte 
jer bort fra jeres plads.' (L&P. 93:49.) 
Hvor trist, hvis Herren skulle anklage 
enhver af os forældre for at have undladt 
at oplære vore børn. Det er virkelig et 
mægtigt ansvar, der hviler på et par, når 
de bringer børn ind i verden. Ikke bare 
føde, klæder og husly kræves af dem, 
men kærlig og venlig opdragelse, belæ- 
ring og oplæring. 

Naturligvis findes der nogle få ulydige 
sjæle uden hensyn til oplæring og belæ- 
ring, men det store flertal af børn 
reagerer positivt over for en sådan 
forældrevejledning. Skrifterne siger: 
,Væn drengen til den vej, han skal følge, 
da viger han ikke derfra, selv gammel.' 
(Ordspr. 22:6.) Og skulle han komme på 
afveje, vil han sandsynligvis vende tilba- 
ge, hvis han er blevet opdraget rigtigt. 
Hvis Israels fædre og mødre havde 
opfyldt deres pligter over for deres børn, 
ville så de palæstinensiske skove være 
forsvundet, deres høje udjævnede? Ville 
deres magt være brudt, deres himmel 



gjort af jern, deres jord som kobber? 
Ville hungersnød have ramt landet? 
Ville mødre have fortæret deres egne 
børn? Ville folket påny være bragt i 
fangenskab? (Se 3. Mosebog 26:14-46.) 
Hvis enhver far i Babylon, hjulpet af 
moderen, havde belært og opdraget 
deres småbørn efter Herrens belæringer 
og formaninger, ville den store by så 
være blevet dækket med sand og dens 
korruption blevet begravet i jorden, 
dens kilder udtørret, dens templer om- 
styrtet? Ville drikkegilder have gjort 
dem upåvirkelige over for faren? Ville 
palmer og piletræer være visnede, og 
ville lande være lagt tørre og øde? Ville 
Babylon være blevet til spot og spé, og 
ville ulven og sjakalen, uglen og de 
sørgelige skabninger blive dens eneste 
indbyggere, og hyrden og araberen 
undgå det spøgelsesagtige sted? 
Havde enhver far i det gamle Rom lært 
sine sønner retskaffenhed i stedet for 
krig, og enhver mor skabt et hjem for 
sine børn; havde alle forældre samlet 
deres børn om sig i deres hjem i stedet 
for i cirkus og de offentlige badeanstal- 
ter; havde de lært deres børn dyd og ære 
og pålidelighed og renhed - ville det 
Rom så endnu være en stormagt? Det 
var sandelig ikke barbarerne fra nord, 
men de frygtelige moralundergravende 
kræfter indefra, der tilintetgjorde det 
gamle romerske verdensrige. 
Havde den gamle verdens forældre fra 
Adam og ned gennem tiderne udført 
deres hjemmelærerarbejde, holdt deres 
familiehjemmeaftener, bevaret 

samhørigheden i hjemmet og det gode 
familieliv, som det blev indstiftet af 
Herren, ville der så have været en 
syndflod, et Babelstårn, et Sodoma og 
Gomorra? Ville Samarias gader nogen 
sinde være pløjet op eller Jerusalems 
mure være jævnet med jorden? 
I vor tid har Herren gentaget sin grund- 
læggende befaling til dem, som vil bringe 



børn til verden, da han sagde: ,Og atter. 
Om forældre i Zion eller i nogle af dens 
organiserede stave har børn, og de ikke 
underviser dem .... skal synden hvile på 
forældrenes hoved. (Det er en frygtelig 
tanke!) 

Thi dette skal være en lov for Zions 
indbyggere ... De skal også lære deres 
børn at bede og at vandre retskaffent for 
Herren.' (L&P. 68:25-26, 28.) 
Der er to måder at sprede lys . . . at være 
lyset eller at være det spejl, der afspejler 
det. Forældre kan være begge dele. Et 
barn vil bringe meget af det, det ser i sin 
families dagligdag ind i sit eget liv. Hvis 
det ser sine forældre drage til templet 
regelmæssigt, vil det begynde at plan- 
lægge sit eget tempelliv. Hvis det lærer at 
bede for missionærerne, vil dets hjerte og 
sind blive ledet hen mod missionærpro- 
grammet, og det vil fra sin tidligste 
ungdom planlægge at spare op til og 
berede sig til en missionskaldelse. 
Hjemmelivet, hjemmelærerarbejdet, 
forældremæssig vejledning, faderen som 
leder . . . det er universalmidlet for 
verdens sygdomme, en løsning på pro- 
blemer. Forældre bør derfor ikke over- 
lade opdragelsen og oplæringen af børn 
til skolelærere, til primary, hjælpefore- 
ningen, søndagsskolen eller GUF. For- 
ældrene må påtage sig dette store an- 
svar, idet de benytter kirkens program- 
mer som hjælp. Heri ligger den succes, 
som Herren ønsker skal opnås gennem 
familiehjemmeaftenen, som han har 
indstiftet. 

Gud er vores Fader. Han elsker os. Han 
bruger megen energi på at oplære os, og 
vi bør følge hans eksempel og inderligt 
elske vore egne børn og opdrage dem i 
retskaffenhed. De forældre, som giver 
deres børn for megen frihed, vil fejle, og 
derfor må vi planlægge og organisere 
vort hjemmeliv og opdrage vore børn til 
at blive efterfølgere af Herren Jesus 
Kristus. 



Primary ha et ansvar for at hjælpe med 
til at undervise kirkens børn i evangeliet. 
I denne opgave supplerer primary de 
instruktioner og den oplæring, som 
børnene modtager fra deres forældre. 
Primarys formål er at styrke børnene i et 
retskaffent levned og hjælpe dem til at 
træffe de rette afgørelser i tilværelsen, 
allerede fra de er små. Vi må energisk og 
hengivent støtte forældrenes anstrengel- 
ser for at opbygge primarybørnenes 
vidnesbyrd og tro. 




o 



m forældre i Zion eller i nogle af dens organiserede stave 
har børn, og de ikke underviser dem i læren om omvendelse, tro 
på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Helligånds 
gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal 
synden hvile på forældrenes hoved. Thi dette skal være en lov for 
Zions indbyggere og i alle dets organiserede stave. Og når deres 
børn er otte år gamle, skal de døbes til deres synders forladelse og 
modtage håndspålæggelse. De skal også lære deres børn at bede 
og at vandre retskaffent for Herren. 

(LÆRE OG PAGTER 68:25-28.) 



IVlen jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og 
sandhed. Men sandelig siger jeg dig, min tjener Frederick, G. 
Williams, at du ikke desto mindre er under denne fordømmelse. 
Du har ikke lært dine børn lys og sandhed efter befalingerne, og 
den onde har endnu magt over dig, og dette er årsagen til din 
sorg. Og nu giver jeg dig den befaling, at om du vil hjælpes, må du 
sætte dit eget hus i orden, thi der findes meget, som ikke er rigtigt i 
dit hus. Sandelig, jeg siger til min tjener Sidney Rigdon, at han 
ikke i alle forhold har efterkommet befalingerne angående 
børnene. Derfor, sæt først dit eget hus i orden. Sandelig, siger jeg 
til min tjener Joseph Smith, eller med andre ord, jeg vil kaldejer 
venner; thi I er mine venner og skal få arv med mig. Jeg kaldte jer 
tjenere for verdens skyld, og 1 er deres tjenere for min skyld. Og 
nu, sandelig siger jeg til Joseph Smith: Du har ikke holdt 
befalingerne, og du må være strafskyldig for Herren. Din familie 
må omvende sig og afstå fra visse ting samt give alvorligere agt på 
dine ord. Ellers må de fjernes fra deres plads. Hvad jeg siger til en, 
siger jeg til alle. 

(LÆRE OG PAGTER 93:40-49.) 



PRIMARY'S 
100 ÅR 



af Susan Omen og Carol Madsen 



D 



'e ventede på et tog, da det skete. 
,0c 1 var en gruppe hjælpeforeningsledere fra Farmington 
i Utah og nogle besøgende ledere fra Salt Lake City, og 
blandt dem Eliza R. Snow. Og ,det' var en samtale, der 
blev kimen til primary i 1878. 

Aurelia Spencer Rogers var værtinde for den ventende 
gruppe, og de få minutters ventetid gav hende en chance 
for at udtrykke sine bekymringer. Mange af drengene i 
nabolaget fik lov til at være ude sent om aftenen, og ,der 
var bestemt nogle af de større blandt dem, der fortjente 
det uønskede tilnavn 'banditter'. ' 

Fem af søster Rogers tolv børn var døde som små, og 
hendes omsorg for at belære de andre syv om de 
evangeliske principper, blev så stor at den kom til at 
omfatte ethvert barn, hun så vokse op uden de evangeli- 
ske princippers solide grundvold. 

Men hun nøjedes ikke med at bekymre sig over det. I de 
sidste mange måneder havde hun tænkt over et forslag, 
som hun nu fremlagde for søster Snow. , Kunne vi ikke 
have en organisation for små drenge, hvor de kunne lære 
alt- hvad ddp er godt, og hvordan man skal opføre sig?' 
Søster Snow var interesseret. Som præsiderende leder for 
hjælpeforeningen og Unge Pigers Gensidige Udannelses- 
forening indvilligede hun i at tale med præsident John 
Taylor om det. 

Eliza skrev senere til Aurelias biskop, John W. Hess, som 
tidligere havde indkaldt til et møde med husmødre og 
instrueret dem i børneopdragelse. Som resultat bad han 
Aurelia præsidere over en organisation for børnene i 
Farmington. Hun begyndte at forestille sig, hvad der ville 
ske med Primary Mutual Improvement Association - 
forkortet til Primary Association - og blev klar over, at 
mens de små drenge havde brug for primary, så havde 
sangen i primary ,brug for små pigers stemmer, lige så vel 
som for drengenes, hvis den skulle lyde, som den burde'. 




Aurelia S. Rogers 




Louie Bouton Felt 
(1880-1925) 




■ *£-,= 



Kunne primary også tage sig af pigerne? Et brev fra søster 
Snow forsikrede hende: ,Dit brevs ånd og indhold glæder 
mig meget. Jeg føler mig overbevist om, at Himmelens 
inspiration leder dig, og at en storslået og meget vigtig 
bevægelse er blevet påbegyndt for Zions fremtid . . . 
præsident John Taylor godkender det fuldtud.' 
Det første møde var planlagt til den 25. august 1878. På 
biskop John Hess 1 forslag besøgte søster Rogers og 
hendes nyligt udpegede rådgivere hver eneste familie i 
wardet og skrev navnene ned på 115 drenge og 100 piger. 
De blev allesammen indbudt, og mange af dem kom, selv 
om ikke allesammen til tiden. Denne manglende orden og 
hvad søster Rogers kaldte ,uforudsete vanskeligheder' 
gjorde, at mødet ,ikke blev en absolut succes', hvilket var 
en trøsterig, historisk bemærkning til enhver, som har 
oplevet en , førstegangs' fejltagelse. Men lige fra begyndel- 
sen var organisationens formål tydelige, og søster Rogers 
lærte børnene passende opførsel både i primary og 
udenfor. 

Primary's idé opfyldte helt klart et forsømt behov. Under 
Eliza R. Snows ledelse blev primary organiseret i mange 
områder i mange tilfælde som et projekt under hjælpe- 
foreningen. Søster Snow, der dengang var midt i 
halvfjerdserne, var utrættelig, hun rejste overalt i landet 
for at vise børnene sit lille primitive fotografi af Joseph 
Smith, den profet, som de aldrig havde set, eller for at lade 
dem se hans ur. 

Hun fortalte dem spændende historier om børnene i 
Nauvoo og Kirtland og gav dem en forståelse af deres 
egen mission ved at forsikre dem, at , deres ånder var 
ganske særligt udvalgte, og tilbageholdt indtil nu for at 
komme frem med et bestemt formål'. 
For en primarymedarbejder i vor tid ville disse møder 
nok have forekommet at være en slags miniature- 
nadvermøder. Børnene mødtes i grupper på 50 til 60 - og 
somme tider helt op til 1 00. Og det foregik i deres ét-rums 
store ward eller skolebygning. Børnene var i alderen fra 4 
til 14.(De 12-årige drenge blev fra 1913 overført til GUF, 
pigernes oprykning påbegyndtes engang i 1920-erne.) 
Normalt var Primary's præsidentinde og hendes 
rådgivere de eneste tilstedeværende vokse. Somme tider 
fungerede ét af børnene som sekretær-kasserer. Der var 
ingen lærere, ingen håndbøger eller lektiebøger, ingen 
klasseinstruktion. For det meste præsenterede børnene 
dialoger, recitationer og sange med benyttelse af mere 
eller mindre tilfældige bøger. 
Eliza R. Snow, der godkendte disse aktiviteter men var 



bekymret over, at der manglede evangelisk undervisning, 
udarbejdede en serie bøger tidligt i 1 880-erne, med salmer 
og sange, dialoger og recitationer, samt en katekismus 
med spørgsmål og svar over bibelske emner. 
Efter 2 års eksperimenter og udbygning, følte Eliza R. 
Snow at den nye, lille organisation behøvede sin egen 
ledelse, og kaldte derfor Louie Bouton Felt, en måned 
efter hendes 30 års fødselsdag, til dens første hovedpræsi- 
dentinde. Hun var præsidentinde for den anden organise- 
rede primary, nemlig Salt Lake City's 11. wards. Hun 
havde aldrig været i stand til selv at få børn. Ja, indtil 
LaVern Watts Parmley blev opretholdt som præsidentin- 
de i 1951, havde ingen hovedpræsidentinde for primary 
selv været mor. Men det har ikke syntes at være noget 
handicap for nogen af dem og var det sandelig ikke for 
Louie. En af hendes medarbejdere fandt, at , hendes 
indflydelse på børn var helt vidunderlig' og at de ville gøre 
,hvad som helst for at tækkes . . . søster Felt'. 
Den indflydelse gennemstrømmede primary de næste 45 
år . . . ja, endnu længere, fordi den kvinde, som efterfulgte 
hende, May Anderson, var hendes veninde gennem hele 
livet. Bror Felt, som var bekymret over Louie's helbred, 
havde bedt May være hos hende, mens han var på en 
forretningsrejse; hun blev i næsten 30 år, en hengiven 
kammerat, og et intelligent og hårdarbejdende medlem af 
primary's hovedbestyrelse. 

Søstrene Felt og Anderson betragtede det som deres 
vigtigste opgave at besøge de forskellige primary-organi- 
sationer og opmuntre arbejdet - en pligt, der medførte 
rejseaktiviteter i mange uger hvert år. Al korrespondence 
måtte dengang udføres i hånden. 

I 1895 deltog de 2 veninder i et kursus på University of 
Utah i det fra Europa nyligt indførte begreb ,kindergar- 
ten' (børnehave). De oprettede en privat børnehave og en 
vuggestue i kælderen til 11. wards kirkebygning og 
begyndte at finde måder at anvende denne nye form for 
børneundervisning i primary. 

Den første forandring var at dele børnene op i aldersgrup- 
per. Bestyrelsen tog derefter det næste logiske skridt - at 
udarbejde lektier til de forskellige aldersklasser - men løb 
her ind i vanskeligheder, da de ville udgive dem. Kirken 
kunne ikke tilbyde økonomisk hjælp, forretningsfolk 
stillede sig tvivlende. Men i 1901 fik de tilladelse til at 
prøve at offentliggøre lektierne i et tidsskrift, The 
Childrens Friend. Søster Felt stillede sit hjem til rådighed. 
Her blev de første numre pakket og addresseret til 
postbesørgelse, for primary havde ikke noget kontor. 




May Anderson 
(1925-1939) 




May Green Hinekle 
(1940-1943) 



De fulgte denne succes op med endnu én. På vej nedad en 
gade oprørtes Louie og May ved synet af en dreng, der på 
krykker havde vanskeligt ved at klare sig i trafikken. 
Hvordan kunne de imødegå sundheds- og helbredsbeho- 
vet hos kirkens børn? Begyndelsen blev en af primary 
støttet afdeling i Groves LDS-Hospital i 1911. Derefter 
drog de til de østlige stater i USA og så på rekonvalescent- 
hospitaler og fandt ud af, at professionel sygepleje i en 
hjemlig atmosfære for børn var noget helt nyt. Og 1922 
blev det gamle Hyde-hjem på North Temple Street i Salt 
Lake City omdannet til The LDS Children's Convales- 
cent Home and Day Nursery. Det samme år begyndte 
børnene at give en penny hvert år på deres fødselsdag, 
beløb, som blev skænket til hospitalet og til andre særlige 
formål. 

I 1920 fik primary fodfæste også uden for De forenede 
Stater. Den blev oprettet i New Zealand og Mexico så 
tidligt som i 1880-erne - på Hawaii og i Canada i 1890- 
erne. Men den første primary blev ikke oprettet i England 
før i 1916, og i det næste tiår blev det kun til 
hjemmeprimary. 

I 1930 blev der gjort en energisk indsats for at oprette 
primary i missionerne, og i løbet af 2 år dukkede de op i 
Danmark, Sverige, Tyskland, Nederlandene. Schweiz, 
Skotland og i Sydamerika. 

Internationaliseringen af primary fandt sted under ledelse 
af May Anderson, som var blevet kaldet midt i tyverne for 
at udfylde den plads, som så længe havde været besat af 
hendes kære veninde, Louie B. Felt. Hun havde selv virket 
35 år i hovedbestyrelsen. Hun kom til at virke som 
organisationens præsidentinde i yderligere 15 år, på nær 
én måned. 

May Anderson var anderledes end den blide Louie. 
, Hendes første tanke gjaldt altid børnenes velfærd," 
fortæller et andet medlem af hovedbestyrelsen hengivent. 
,Det generede hende ikke i mindste måde, hvis hendes 
planer var ubekvemme for lærerne eller vanskelige for 
forældrene.' De vidtfavnende planer omfattede næsten 
øjeblikkelig et nyt hospital og forventning om lektiemate- 
rialer for hvert enkelt alderstrin. 

Søster Anderson blev afløst efter en næsten livslang 
tjeneste i primary den 11. september 1939. 
Hendes efterfølger, May Green Hinckley, havde lært 
opfindsomhed som engelsk emigrant, og efter at hendes 
mor var død. Uden megen mulighed for uddannelse fik 
hun det meste ud af sine muligheder og arbejdede til at 



10 



begynde med som kontorbestyrer i Salt Lake Clinic, 
udførte to fuldtidsmissioner og præsiderede over Granite 
Stake GUF i 12 år, hvor hun påbegyndte et 
belønningsprogram, der senere blev Gleanerpige- 
programmet for kirkens unge kvinder. Giftermålet med 
Bryant S. Hinckley kom sent, og hun fik aldrig selv børn, 
selv om hun opdrog hans børn fra første ægteskab, bl.a. 
en søn ved navn Gordon B. 

Hun følte tydeligt sine manglende erfaringer som moder, 
og da hun blev kaldet til præsidentinde for primary, kom 
det som en fuldstændig overraskelse, og hun var meget 
betænkelig ved at acceptere. Hendes mand havde set 
hendes bemærkelsesværdige lederevner, da hun ledsagede 
ham på hans mission, hvor han præsiderede over USA's 
nordlige stater, og han overtalte hende til at sige ja. 
Hun døde kun 3,5 år efter, men hun helligede dem 
fuldstændigt primary's 100.000 børn. På grund af sine 
erfaringer i missionen, kendte hun mulighederne for 
missionsprimary. 

På nogle områder fastslog primary sin identitet under 
søster Hinckley's ledelse. Et officielt stempel og mærke, 
som tegn på tro og tjeneste, blev antaget. Primary- 
farverne, der er rødt for mod, gult for tjeneste og blåt for 
sandhed og renhed, blev udvalgt. Lærerne begyndte at 
læse månedlige opgaver i skriften, og et motto gav udtryk 
for primary's opgave: ,De skal også lære deres børn at 
bede og at vandre retskaffent for Herren.' (L&P. 68:28). 
Søster Hinckley's hengivne veninde og førsterådgiver, 
Adele Cannon Howells, præsiderede over primary's 
velgørenhedsarbejde med at indsamle og afskibe 3.451 
pakker med legetøj og tøj til europæiske medlemmer efter 
den anden verdenskrig. Ligesom sin veninde var hun 
barnløs. Og som søster Hinckley havde hun heller ingen 
forudgående erfaringer med arbejdet i primary, men hun 
havde været hendes rådgiver i flere år i Granite Stake 
GUF, og da May havde brug for hende, forlod hun sit 
hjem i Los Angeles og sluttede sig til hende. 
Hun havde rejst meget omkring sammen med sin nu 
afdøde mand og fandt i primary anledning til udvikling af 
og afløb for børns skaberevner. 

Måske var det mest betydningsfulde, der skete under 
søster Howells administration, de fremskridt der førte til 
oprettelse af det nye Primary Children's Hospital. Det 
gamle hospital havde tjent 5.907 børn i sin 30-årig 
historie, men det var utilstrækkeligt, og en mindre brand i 
1938 gjorde det endnu mere utidssvarende. Arkitektteg- 
ninger blev næsten straks udarbejdet, og en grund 




Adele Cannon Howells 
(1943-1951) 




11 




LaVern Waits Pårmley 
(1951-1974) 




indkøbt - men så stødte man på økonomiske problemer. 
Da præsident Heber J. Grant fejrede sin 82-års fødselsdag 
forærede civile ledere ham en kobberkiste, indeholdende 
1000 sølv-dollars. 

Det var i 1938 under May Andersons præsidentperiode. 
Han gav dem til primary med det forslag, at de skulle 
sælges for 300 dollars stykket - nok til at betale for det nye 
hospital. Den anden verdenskrig og præsident Grants 
sygdom forsinkede projektet, indtil søster Howell ofrede 
sin energi på det. De sidste dollars blev solgt som 
brevpressere til 100 dollars stykket. I alt indbragte Heber 
J. Grants velgørenhed 120.000 dollars. Hun involverede 
børnene og indbød dem til at købe en mursten til 
hospitalet ved at give en ,dime' (75 øre). Det blev en 
succes og indbragte næsten 20.000 dollars. (Under en 
rundgang i hospitalet efter at det var blevet færdigt, 
spurgte en lille dreng efter at have trukket kraftigt i 
guidens skørter: , Frøken, vil De være så sød at fortælle 
mig, hvilken mursten der er min?') 
Søster Howells døde i april 1951. 

Søster Parmley, langtids primary-arbejder, mor til 3 og en 
erfaren skolelærerinde, havde siddet i hovedbestyrelsen 
sammen med søster Hinckleys andenrådgiver og senere 
som søster Howells førsterådgiver, hvilken stilling hun 
forlod for at præsidere over organisationen. Søster 
Parmley var en dygtig administrator og reorganiserede 
præsidentskabet, således at de samme stavs-, wards- og 
hovedbestyrelsesledere, præsidentinden, første- og 
andenrådgiver, betjente de samme programområder. 
Drengenes program tog hun sig selv af. Det havde altid 
været hendes , specialitet' - og derfor var indførelsen af 
spejder- og ulveungeprogrammet i 1953 logisk, om ikke 
uundgåeligt. Alligevel følte søster Parmley sig helt 
overvældet, da det skete. 

Fire års spejderprogram, ledelse af hospitalet, udgivelse 
af ,The Childrens Friend' og ledelse af resten af 
programmet var som at ,gå op ad en stenmur', sagde hun i 
protest. Kærligt tilrådede præsident David O. McKay 
hende: , Muren kan synes ubestigelig, men vi kan ikke 
holde os tilbage og sige, at det ikke nytter at prøve. Vi kan 
gå hen til muren — Måske er der en stige, som vi ikke hal- 
set, eller en dør, vi kan gå igennem'. Spejderprogrammets 
integrering i primary blev gjort på effektiv måde. 
Primary's hovedbestyrelse bad altid til fordel for de 
hospitalsindlagte børn, men lejlighedsvis bad søster 
Parmley om mere. Én lille dreng var blevet sendt fra Hong 
Kong for at blive opereret for klumpfødder, men 



12 



komplikationer medførte mulighed for at fødderne måtte 
amputeres. Da hun vidste, at familien havde sendt barnet 
i tillid til, at han ville komme helbredt tilbage, sagde 
søster Parmley: ,Vi kan ikke sende ham tilbage uden 
fødder,' og bad om at afgørelsen måtte blive udsat. Efter 
bestyrelsens forenede bønner og faste, meddelte lægerne, 
at drengens fødder var blevet bedre, og han blev sendt 
hjem, fuldt helbredt. 

I midlerted holdt primary trit med kirkens almindelige 
vækst i andre lande. Søster Parmley besøgte primary i 
samtlige lande hvor der var en stav eller en mission, bl.a. 
Singapore, Sydafrika og Tonga, hvor hun ofte traf børn, 
som var blevet behandlet på hospitalet. 
Uden søster Parmleys ledelse kom primary til at virke 
endnu mere effektivt, da organisationen blev tilsluttet 
korrelations- og reorganiseringsprogrammet, der iværk- 
sattes af præsident Harold B. Lee. Særlige komitéer 
arbejdede for at børnelektierne for søndagsskolen og 
primary samordnedes for at styrke hinanden og forkynde 
fuldstændige evangeliske principper. I en verdensom- 
spændende indsats for at frigøre kirken for sine hospitaler 
afgav den også ledelsen af Primary Children's Hospital. 
1 bevidstheden om det pres, der ligger på børn på grund af 
de øgede fristelser, som findes omkring dem, fordobler 
primary sine anstrengelser for at bringe primary ud til 
hvert barn, bl.a. ved at oprette hjemme-primary og 
særlige primary for handicappede. Lektierne er lige så 
omhyggeligt udarbejdede som professionelle skolebøger, 
og hvert enkelt princip bliver styrket flere gange i løbet af 
det enkelte barns år i primary. 

Søster Shumway, der har været præsidentinde siden den 
5. oktober 1974, glæder sig til det næste århundredes 
fremskridt for primary: , Efterhånden som kirkens med- 
lemstal øges,' siger hun, , forventer vi, at børneantallet i 
primary vil vedblive at vokse og at alle børn vil få 
mulighed for at blive styrket gennem evangelisk undervis- 
ning, for bedre at kunne klare fremtidens udfordringer.' 
De har accepteret præsident KimbaH's udfordring, der 
udtrykkes i et billedbåndsbudskab til dem, der arbejder 
med primary: 

,Primary's almindelige formål er at støtte præstedømmet 
og hjælpe forældrene med at lære deres børn at bede og 
vandre oprigtigt for Herren. Vi må bringe primary's 
velsignelser ind i ethvert barns tilværelse.' 

(For yderligere oplysninger om soster Shumway s ledelse af 
primary henvises til interviewet med hende andetsteds i dette 
nummer.) 




Naomi M. Shumway 




13 



Grundlag 

for 

fremtiden 



Et interview med Naomi M. Shumway, 

hovedpræsidentinde for primary, foretaget 

for magasinet ,Ensign' 




E, 



insign: Synes du, at primary's 
formål er forandret siden dens første tid? 
Er det en anden organisation med 
samme navn? 

Sos ter Shumway: Essentielt er det den 
samme organisation. Børns behov er 
endnu det samme, som det var for 1 00 år 
siden, selv om behovene måske kan 
tilgodeses på andre måder nu. Primary 
eksisterer bare flere steder og omfatter 
flere børn. Og primary vokser sig be- 
standigt større. Der er nu omkring en 
halv million børn indskrevne i primary, 
og vi har en gennemsnitlig stavsdeltagel- 
se på 68%. 

Ensign: Er primary i andre dele af 
verden lige så levende, som den er i De 
forenede Stater? 

Søster Shumway: Det er den! Det er det, 
der er så inspirerende - at se, hvodan 
Aurelia Spencer Rogers' idé med prima- 



ry er blevet spredt ud over hele verden, 
hvor den påvirker tusinder af børns 
tilværelse. 

Ensign: Hvad betragter primary som 
børns behov, og hvad gøres der i 
øjeblikket for at tilgodese disse behov? 
Suster Shumway: Først og fremmest har 
børnene behov for at blive undervist i 
evangeliet, så de, når de står over for 
fristelser, allerede har et grundlag af 
sande principper. Alle vore lektier og 
aktiviteter er tilrettelagt med det mål i 
tankerne at lære dem om evangeliet. 
Børnene hjælpes til at berede sig til dåb. 
Drengene beredes til at modtage og ære 
præstedømmet, og alle børnene beredes 
naturligvis til deres opgaver i tilværel- 
sen. 

Primary har også en meget stabiliseren- 
de indflydelse på barnet - den udgør et 
åndeligt anker, når barnets åndelige 
behov ikke på anden måde kan tilfreds- 
stilles. 

Ensign: Hvor nært samarbejde har 
søndagsskolen og primary? 
Søster Shumway: Deres lektiemateriale 
er nøje korreleret efter emner, idet 
bøgerne for begge hjælpeorganisationer 
er skrevet af den samme komité, og den 
prøver at arrangere dem på en sådan 
måde, at hvert givet emne vil blive 
behandlet samtidigt de 2 steder. Men 
organisationerne er tilrettelagt for at 
styrke hinanden, ikke for at duplikere 
hinanden. 

Ensign: Hvor godt synes du, primary 
lever op til sit mål at skulle være en 
hjælpeorganisation til hjemmet?' 
Søster Shumway: Vi håber og beder til, 
at primary er effektiv på denne måde. Vi 
får sandelig nogle dejlige breve fra 
forældre. En mor fortalte, at da hun var 
ved at lægge sin søn i seng, udtrykte han 
efter aftenbønnen frygt for røvere. Hun 
forklarede, at der virkelig ikke var noget 
at være bange for, idet vor himmelske 
Fader, og far og politiet allesammen var 



14 



interesserede i hans sikkerhed, og, 
tilføjede hun: , Forøvrigt har vi ikke ret 
meget af værdi her i huset.' 
,Men hvad så med Christine's VDR- 
ring?' spurgte han. , Christine siger, at 
den er det værdifuldeste hun har, fordi 
den hjælper hende til altid at ville gøre 
det rigtige.' 

Ensign: Lad mig stille et spørgsmål om 
de børn, der ikke er medlemmer af 
kirken men som kommer i primary. 
Hvordan sættes de i forbindelse med 
missionærerne? 

Suster Shumway: Primarylærerinderne 
giver navnene på ikke-medlemsbørnene 
til primary' s præsidentinde, som bringer 
dem med til fællesrådsmødet i wardet. 
Det afhænger af præstedømmet, om 
stavs- eller fuldtidsmissionærerne skal 
involveres på det tidspunkt. 
Ensign: Er henvisninger fra primary en 
frugtbar kilde til omvendelser? 
Søster Shumway: Det er de sandelig, og 
vi kender mange rørende historier om 
disse forbindelser mellem børn og mis- 
sionærer. Jeg fik for et par uger siden et 
brev fra en mor, som havde ladet sin 
datter gå til , Mormonkirkens børne- 
moder' sammen med nogle nabobørn. 
Her er, hvad hun skrev: .Hver torsdag 
plejede modrene i miles omkreds at 
samle alle børn, hvad enten de er 
mormoner eller ikke. De besøgte os og 
gav udtryk for interesse, kærlighed, 
loyalitet, og først og fremmest var de 
interesseret nok i mit barn til at gøre sig 
den ulejlighed. Hver eneste uge kom min 
datter hjem og fortalte alt muligt om vor 
himmelske Fader. Efter meget kort tids 
forløb påvirkede det os sådan, at vi bad 
om at få missionærbesøg ... En helt ny 
verden spadserede med dem ind i vort 
hjem . . . Intet har nogen sinde forandret 
vores tilværelse så meget, siden vores 
datter kom løbende ind og spurgte: ,Må 
jeg få lov til at gå i primary, må jeg ikke 
nok, mor?' 



Ensign: Fortæl os lidt om jeres 
ærbødighedsprogram. 
Søster Shumway: Jeg tror nok, vi er den 
eneste hjælpeorganisation, der har et 
fuldtudviklet program til indlæring af 
ærbødighed. Det indebærer meget mere 
end bare det at være stille. Børnene og 
lederne belæres om, at ærbødighed er 
noget, man viser gennem lydighed, yd- 
myghed, respekt, taknemmelighed og 
andre kristne dyder. Vi håber da, at 
ærbødighedsprogrammet vil motivere 
ethvert barn, enhver lærer og leder til at 
udvikle og udvise en sand 
ærbødighedens ånd. Vi ønsker at gøre 
primary til en åndelig oplevelse for 
ethvert barn - og på den måde bliver den 
også åndelig for lærerne. 
Ensign: Hvordan bereder primary dren- 
gene til at modtage præstedømmet? 
Soster Shumway: Det er hovedformålet 
med programmet for de 10-1 1-årige 
drenge. De får fremragende lektier om 
præstedømmet, f.eks. om gengivelsen af 
Det aronske Præstedømme og en dia- 
kons pligter. Diakonernes kvorumspræ- 
sidentskab besøger pioner-klassen og 
taler med drengene om betydningen af, 
at de forbereder sig til præstedømmet. 
Det er en åndelig oplevelse for drengene, 
men også for diakonerne selv. 
Drengene hjælpes med deres 
præstedømmeforberedelse i alle pri- 
mary's klasser. Hvis man kikker på 
primary's oprykningskrav. opdager 
man, at en dreng lærer at betale tiende, 
bede, holde visdomsordet, overvære 
nadvermøder, lære skriftsteder og tros- 
artiklerne udenad, samt at udføre genea- 
logisk arbejde. De opnår en forståelse af, 
hvad præstedømmet er. hvordan det 
blev gengivet, hvorfor og hvordan en 
dreng bør ære det. De lærer også om de 
forskellige embeder i Det melkisedekske 
og Det aronske Præstedømme, og hvad 
deres opgaver består i, når de bliver 
diakoner. 



15 



Der er også den særlige aften, der kaldes 
, Forsmag på præstedømmet' i novem- 
ber måned for hver enkelt 1 1-årig dreng 
og hans far eller reservefar. Formålet 
med dette program er at hjælpe drenge- 
ne til at forstå og påskønne 
præstedømmets kraft. Vi har fået talrige 
rapporter om, at passive fædre, som har 
deltaget i disse møder, derved er blevet 
mindet om deres præstedømmelige for- 
pligtelse og er blevet motiveret til at ære 
deres præstedømme. 
Ensign: Hvordan kan primary hjælpe 
forældre med følelsesmæssigt forstyrre- 
de og fysisk handicappede børn? 
Søster Shumway: Hvis der kun er få 
sådanne børn i et bestemt område, 
opfordrer vi forældre og primaryledere 
til at indbefatte dem i den almindelige 
primary. Det er en skøn oplevelse for 
andre børn i klassen at lære at dele med 
og hjælpe dem. Børn med fysiske handi- 
caps kan integreres i primary de fleste 
steder. Nogle steder er der mormoner 
nok til at samle børn med mentale eller 
følelsesmæssige problemer fra 2 eller 3 
stave i en lille primary med 10 til 15 
børn. 

Ensign: Findes der retningslinier til 
rådighed, hvis nogen ønsker at 
påbegynde en særlig primary? 
Sos ter Shumway: Ja, sådanne instruk- 
tioner findes i primary's håndbog og 
også i en brochure, der er udarbejdet af 
hovedbestyrelsen, og som vi gerne sen- 
der på forlangende. Og der er faktisk 
stor interesse for dem. Vi får næsten hver 
eneste dag ønsker med oplysninger der- 
om. 

Ensign: Kan du forklare jeres program 
for hjemme-primary? 
Søster Shumway: Hjemme-primary er 
for børn i områder, hvor de ikke kan 
mødes med andre, enten på grund af 
afstand eller sygdom eller andre fakto- 
rer. Det er som regel moderen der er 
primary-leder. Hun kaldes til denne 



stilling af biskoppen eller grenspræsi- 
denten, og arbejder under ledelse af 
primary's præsidentinde. Vi hørte om et 
tilfælde i Waldorf og Accoceek i staten 
Maryland, hvor de var en kærne af 
medlemmer, men afstanden til kirke- 
bygningen var så stor, at deltagelse i den 
almindelige primary var et virkeligt 
problem. 

Wardets primary-præsidentinde fik den- 
ne hjemme-primary til at føle sin betyd- 
ning. Hun og rådgiveren i biskoprådet 
besøgte den ofte. Denne lille primary 
deltog i nadvermøde-programmet om 
foråret og i andre programmer. Da 
omkring halvdelen af de børn, som kom 
deri, ikke var kirkemedlemmer, var 
disse særlige programmer strålende mu- 
ligheder for at indbyde forældrene. Det- 
te har uden tvivl medvirket til, at den lille 
gruppe blev en gren og senere et ward. 
Ensign: Hvis du kunne give et budskab 
til lærere og forældre nu, hvad skulle det 
så være? 

Søster Shumway: At vi håber, at de, som 
er lærere vil fornemme betydningen af 
deres hellige kaldelse - at lære børnene 
Jesu Kristi evangelium. 
Børn har behov for at få en åndelig 
oplevelse, hver gang de går til primary - 
og de har også brug for lidt sjov. Børn 
bør glæde sig til primary, og lærere og 
ledere kan hjælpe dem til det. 
Ensign: Og så et budskab til forældre? 
Søster Shumway: Vi holder virkelig så 
meget af jer. Og vi elsker jeres børn. Bliv 
venligst ved med at sende dem til os. 
Vores største interesse er jeres børns 
åndelige udvikling, og vi behøver jeres 
hjælp. Vi har brug for, at I lytter til jeres 
børn, når de kommer hjem fra primary. 
Vi har brug for jeres samarbejde for at 
kunne undervisejeres børn i evangeliet. 

Man kan ikke overvurdere betydningen 
af jeres eksempel for jeres børn. 
Fremtiden hviler på disse børn. 



16 



Tro i Capetown 




Børnestjernen 




8/78 



D 



F en ellers solstrålcnde himmel i 
Cape Town var helt fyldt med mørke 
regnskyer. Hvorfor, hvorfor, tænkte 
børnene, skulle det nu netop regne i dag? 
Den ganske særlige eftermiddag, som 
drengene og pigerne havde arbejdet 
hårdt for og ventet på, var endelig 
kommet, og nu syntes det, som om deres 
bagerbutik helt skulle ødelægges af det 
dårlige vejr. Men de vidste, at Ouma 
(bedstemor) Fourie forventede, at de, 
uanset vejret, kom, så de allesammen 
kunne være i kirkebygningen på det 
fastsatte tidspunkt. 

Søster Ouma hilste dem velkommen på 
sin sædvanlige kærlige måde, og så 
forklarede hun dem, at salget måtte 
gennemføres den dag, fordi varerne ikke 
ville kunne gemmes til en anden dag. 
.Vi vil allesammen bede om, at regnen 
vil høre op." forklarede hun. .Og vi ved, 
at det vil den, for vi har brug for penge til 
at føre vores primary videre. Det er det, 
Vor himmelske Fader ønsker, så 
selvfølgelig vil han hjælpe os/ 



Der var en så sikker overbevisning i 
søster Ouma's stemme, at da hvert 
eneste af børnene bøjede hovedet og bad 
om. at regnen måtte høre op. så vidste de 
luer og en, at det ville den gøre. 
Og det gjorde den! 

Den regn, der i liere dage uafbrudt 
havde styrtet ned, standsede næsten 
straks. Solen smilede til børnene, da de 
bar borde udenfor og anbragte deres 
hjemmebagte lækkerier på dem. Efter 
megen succes med salget, blev de tomme 
borde båret tilbage ind i kirkebygningen 
og så begyndte regnen påny at styrte ned 
og gjorde det de næste 3 dage. 
Men hvad ville I have gjort, søster 
Fourie.' spurgte en af lærerinderne i 
primar\ senere. ,hvis det ikke var holdt 
op med at regne?" 

Og denne kvinde, som i 34 år havde 
elsket og undervist drengene og pigerne i 
den del af Sydafrika, svarede meget 
stille: .Men vi vidste hele tiden, at det 
ville det!" 



jJJrand! Brand! Dette 
advarende råb bragte frygt til alle, 
som hørte det i det lille samfund 
Farmington i Utah, for den eneste 
måde de kunne bekæmpe ild på var 
at danne en række fra den næsmeste 
å og til den brændende bygning og 
så lade spande med vand gå fra hånd 
til hånd for tilsidst at kaste den på 
ilden. Som resultat var næsten alle 
bygninger, der gik ild i, på forhånd 
dødsdømt, og kun få ejendele deri 
blev nogen sinde reddet. 
Aurelia Spencer Rogers, som boede 
i Farmington det meste af sit liv, 
hørte råbene og løb hen mod det 
hus, hvorfra røg steg op i den varme 
augustluft. Huset tilhørte nogle 



Børnenes 
Ven 




venner, som hun boede hos, efter at 
hun havde lejet sit eget hus ud den 
sommer i året 1902 og var flyttet ind 
til Salt Lake City, 32 km. mod syd. 




f*?" 







V 



Nu var hun midlertidigt tilbage i 
Farmington for at ordne nogle 
forretninger der og gemme frugt hen 
til vinteren. 

Aurelia sluttede sig til spande- 
brigaden, som hurtigt blev dannet. 
Karakteristisk nok for hende tænkte 
hun først på de tab, hendes venner 
ville lide, før hun tænkte på sit eget 
tøj og personlige ting, som var inde i 
huset. Pludselig følte hun sig helt syg 
om hjertet. Hendes primary referat- 
bøger lå i et soveværelse på første 
sal, hvor hun havde siddet og 
arbejdet med dem nær ved vinduet! 
For sig selv opsendte hun en bøn 
om, at de ved et eller andet mirakel 
kunne blive reddet, men for hende så 












det ud som om alt, hvad der var i 
bygningen, var ved at gå op i røg. 
Jeg var virkelig ked af det/ sagde 
Aurelia senere. Jeg havde ikke haft 
noget imod, at jeg mistede mit tøj, 
når bare referatbøgerne kunne blive 
reddet.' 

Aurelia hjalp sine venner med at 
flytte ind i et tomt hus og 
genopbygge deres hjem dér. Hun var 
meget sorgbetynget, da hun vendte 
tilbage til Salt Lake City, for hun var 
overbevist om, at intet var blevet 
reddet fra det brandhærgede hjem. 
Endnu nedbrudt ved tanken om 
tabet af primary's referatbøger 
vendte hun den følgende uge tilbage 
til Farmington for at prøve at samle 
de oplysninger, hun kunne få fat på, 
om stiftelsen af primary, så hun 
kunne begynde at skrive dens 
historie endnu engang. 
Nyheden om miraklet, som hun 
havde bedt om, ventede hende, da 
hun besøgte sin biskop. Her er, 
hvordan hun beskrev det: 
, Biskop Moroni Secrist følte sig 
tilskyndet til under branden at 
klatre op på verandetaget og ind 
gennem vinduet til mit værelse, idet 
han regnede med at kunne redde 
nogle af mine ejendele; men da han 
kom indenfor, var røgen så tæt, at 
han nær var besvimet og måtte 
hjælpes ud af andre ... Da han 
nærmede sig vinduet, rakte han 
hånden ud og fik fat på dugen på 
bordet og trak den med sig, idet han 
samlede hjørnene af den sammen 
omkring bøgerne - og rakte dem til 
nogen udenfor. På den måde blev 
optegnelserne reddet ved Guds 
nådige forsyn. 1 



Disse optegnelser fortalte historien 
om den første primary, der nogen 
sinde var blevet holdt, og hvordan 
den blev til. De blev brugt som 
grundlag for Aurelia Spencers bog 
Life Sketches, som hun senere skrev 
for børn og tilegnede børnene med 
disse ord: 

,Vore børn er vore diamanter; vi har 
fulgt dem, fra de blev skabt: 
Må deres engle vogte over dem, og 
ikke en eneste gå tabt.' 

Det var i marts 1878 Aurelia første 
gang tænkte alvorligt på en 
organisation for børn. især for at 
små drenge kunne blive , belært om 
det gode, og hvordan man bør 
opføre sig.' Hun ønskede så 
desperat at hjælpe dem og bad om, 
at hun måtte få vist en vej. ,Det 
syntes, som om der brændte en ild i 
mig,' skrev hun i sine erindringer. 
Nogle få uger senere rejste søster 
Eliza R. Snow til Farmington for at 
mødes med hjælpeforeningen dér. 
Hun og søster Emmeline B. Wells, 
som ledsagede hende, standsede op 
ved Aurelias hjem i et kort besøg på 
deres vej til stationen for at tage 
toget tilbage til Salt Lake City. 
Søster Rogers talte med dem om 
sine bekymringer for mange af 
drengene, som hun ikke syntes blev 
rigtigt belært om evangeliet eller om 
den levevis, som ville hjælpe dem til 
at blive gode mænd. Hun spurgte 
dem, om en organisation, der kunne 
hjælpe dem, nogen sinde ville blive 
mulig. Vi har fået at vide, at søster 
Snow ,var tavs et øjeblik, og at hun 
så sagde, der måske kunne oprettes 
noget sådant, og at hun ville tale 



med Det øverste Præsidentskab om 
det.' 

Pa det tidspunkt var John Taylor 
præsident for De tolv Apostles 
kvorum og fungerede som 
præsident for kirken, fordi en 
præsident endnu ikke var blevet 
opretholdt af kirkens medlemmer 
efter Brigham Youngs død. Søster 
Rogers talte med præsident Taylor, 
som diskuterede sagen med de andre 
medlemmer af De tolvs Råd, og de 
blev inspireret til at skrive til biskop 
John W. Hess i Farmington og bede 
ham kalde nogle kvinder som ledere. 
Søster Rogers blev kaldet som 
præsidentinde. , Indtil nu,' sagde 
hun, , havde der ikke været tale om 
pigerne; men det var min tanke, at 
primary ikke ville være noget uden 
dem. . . . Og det blev man også enige 
om. 

Louisa Haight og Helen M. Miller 
blev bedt om at være rådgivere i den 
nye organisation, der skulle kaldes 
.Primary', et navn. som søster Eliza 
R. Snow foreslog. Biskop Hess 
opfordrede disse kvinder til at 
besøge hvert eneste hjem i området 
og indbyde børnene til at komme og 
til at få deres forældres tilladelse. 
Søster Rogers fortæller, at de 
indskrev 112 drenge og 112 piger! 
Børnene, som alle var medlemmer 
af wardet, blev bedt om at komme til 
et offentligt møde søndag den 11. 
august (1878), da disse kvinder og 
andre blev indsat af biskop Hess og 
hans rådgivere til at præsidere over 
en primary i Farmington. 
Biskop Hess var meget hjælpsom og 
overværede ofte selv primary eller 
delegerede andre 



præstedømmebærere til at gøre det. 
I et brev. der blev skrevet kort tid 
efter organiseringen af den første 
primary. skrev søster Snow 
opmuntrende: 

Jeg føler mig overbevist om, at 
Himmelens inspiration leder mig, 
og at en storslået og meget vigtig 
bevægelse er blevet påbegyndt for 
Zions fremtid . . . Englene og alle 
hellige væsener, især Israels ledere 
på den anden side afsløret, vil i høj 
grad være interesserede." 
Søster Rogers" optegnelser, der på 
så mirakuløs måde blev reddet 
under branden, fortæller, at børnene 
blev kaldt sammen til den allerførste 
primary den 25. august 1878. Dette 
var. som hun beskriver de følgende 
primary: 

, Efterhånden som børnene kom til 
at forstå de motiver, der tilskyndede 
indkaldelsen til deres små møder, 
syntes de at blive opfyldt af det, der 
blev gjort for dem. Lydighed, tro på 
Gud. bønner, præcision og god 
opførsel var emner, som hele tiden 
blev gentaget. Ved disse møder var 
hele organisationen sædvanligvis 
samlet i ét rum. De mindste børn 



sad på de forreste bænke, resten i 
henhold til alder. På et bestemt 
tidspunkt skulle de mindste rejse sig 
og måske citere et vers eller to i kor 
og derefter sætte sig igen. mens den 
næste bænk blev overhørt, idet de 
skulle besvare spørgsmål ud fra 
Bibelen. En anden af klasserne sang 
en sang: og en anden igen kunne 
genfortælle stykker fra Bibelen, én 
ad gangen, og så videre. 
De' r olgende forår lejede vi et stykke 
jord. og primary lagde bønner og 
majs. der sammen med 
hjælpeforeningens hvede skulle 
opbevares til den tid der blev 
hungersnød, hvilket vi vidste ville 
komme.* Nu i år ( 1 978) vil drenge og 
piger i primary over hele verden 
mindes denne allerførste primary, 
der blev holdt, og søster Rogers og 
andre, som gjorde det muligt. Fra de 
220 eller flere drenge og piger, som 
var indskrevet i primary i august 
1878, i Farmington, Utah, er 
medlemstallet vokset til lige ved en 
halv million i denne inspirerede 
organisation for drenge og piger, 
som ledes af hengivne primary- 
medarbejdere. 



Vort primarybanner er, siger jeg: Rødt, gult og 

blåt, hver farve har budskab til dig og mig, jeg 

syntes, det er godt. Rødt står for mod til at gøre 

alt ret, gult står for tjeneste, svær eller let, blåt står 

for renhed i gerning og ord, banneret står for alt 

det, som vi tror. 



Syng med Mig B-62 




Nabo- 
venskabs- 
klubben 

af Mary S. Divers 



J ens og Karen havde kun haft 
sommerferie i et par uger, og 
sommeren forekom dem allerede at 
være uendelig lang. 
,Hvad skal vi bestille?' spurgte Jens. 
Jeg er træt af at lege de samme lege 
om og om igen.' 

,Det er jeg også. Måske kunne vi 
starte en klub,' foreslog Karen. 
,Det er en god idé,' samtykkede 
Jens, ,Hvad slags klub?' 
,Tja . . ,' svarede Karen, ,vi kunne 
lave en arbejdsklub.' 
,Jeg gider ikke arbejde, det er ikke 
sjovt" svarede Jens. 
,Det kan det godt være. Det 
afhænger altsammen af, hvad man 
bestiller,' sagde Karen. 
,Hvad da?' spurgte Jens nysgerrigt. 
, Masser af ting,' svarede Karen. ,Vi 
kunne overraske folk ved at gøre 
noget pænt for dem.' 
,Det ville vel nok være en 
overraskelse,' lo Jens. Han tænkte 
over idéen et øjeblik. ,Vi kunne 




kalde den for nabo- 

venskabsklubben,' foreslog han. 

,Hvad skal vi begynde med?' 

,Vi kunne begynde herhjemme. 

Hvad mon der er brug for?' spurgte 

Karen. Jeg ved det,' sagde Jens. 

,Far vil gerne have affaldstønderne i 

garagen sat ud på gaden. Jeg kan 

bære dem ud, så kan du feje rent i 

garagen.' 

, Skønt!" udbrød Karen. 

Den aften ved middagsbordet sagde 

far: ,Der er sket noget mystisk her i 

dag. Affaldsspandene er blevet båret 

ud på gaden, og nogen har fejet så 

rent i garagen, at jeg næsten ikke 

kunne kende den igen. Men endnu 

mærkeligere er denne seddel, der var 

sat på døren.' 

Han så forbavset men glad ud, da 

han læste: ,Nabo-venskabsklubben 

har været her'. Jens og Karen 

smilede til hinanden tværs over 

bordet. 

Næste morgen kom Jens' ven Bo på 




besøg. Han var også ude efter ét eller 
andet at gøre, så Jens og Karen 
fortalte ham om nabo- 
venskabsklubben, og hvad de havde 
gjort. 

,Det er en skøn idé,' sagde Bo. ,Må 
jeg være med i jeres klub?' 
, Selvfølgelig,' svarede Jens. ,Kender 
du nogen, som trænger til hjælp?' 
,Ja, det gør jeg. Bedstemor var oppe 
hele natten, fordi hun havde 
tandpine, så min mor tog med hende 
til tandlægen i morges, og de havde 
ikke tid til at vaske op og rede 
sengene, før de tog afsted,' sagde Bo. 
,Vi kunne hjælpe hende. Hun vil 
være træt, når hun kommer hjem.' 
,Lad os komme afsted, ' udbrød 
Karen. 

Da Bo's mor kom hjem, så hun sig 
forbavset omkring. , Dette er jo 
vidunderligt,' sagde hun. ,Nu kan 
jeg hvile lidt før frokosten. Jeg gad 
vidst, hvem der har gjort alt det for 
mig.' 



Da hun gik ud i køkkenet lidt senere 
for at lave mad, fandt hun en seddel 
på køkkenbordet: , Nabo-venskabs- 
klubben har været her!' 
Bo smilede lykkeligt, da han så det 
glade udtryk i moderens ansigt, men 
han sagde ikke noget. 
,Hvad kan vi finde på i dag, Bo?' 
spurgte Jens næste dag. 
,Jeg ved ikke,' svarede Bo. , Måske 
kan vi invitere nogle andre til at være 
med i klubben, så de kan komme 
med nogle idéer.' 

,Vi kan sige det til Jane,' sagde 
Karen. ,Hun har lige fået sine 
mandler fjernet.' 

Jamen, så har Jane brug for hjælp,' 
sagde Bo, ,Lad os gøre noget for 
hende.' 

Senere den dag ringede det på døren 
i Janes hus. Da hendes mor åbnede 
døren, fandt hun en fint indpakket 
æske, og en seddel, hvorpå der stod: 
,Nabo-venskabsklubben har været 
her.' 



,Der er kommet en gave til dig fra 
nabo-venskabsklubben,' sagde hen- 
des mor til hende. 
,Hvad er det?" spurgte Jane. 
, Hvorfor lukker du den ikke op. Så 
kan du finde ud af det!' foreslog 
hendes mor. 

,Næh!' sagde Jane, da hun åbnede 
pakken. ,Det er en bog. Så har jeg 
noget at gøre, til jeg bliver helt rask 
igen.' 

Som dagene og ugerne gik, voksede 
nabo-venskabsklubben. Hvert nyt 
medlem havde en ny idé om, hvilke 
hemmelige ting man kunne gøre. 
Inden længe talte hele nabolaget om 
de dejlige overraskelser og sedlerne 
fra nabo-venskabsklubben. 
Gamle hr. Edvardsen, som gik med 
stok og ikke kunne bøje sig ned, 
fortalte Bo's far, at én eller anden 
havde samlet affald op i hans have. 
Janes mor fortalte Karens mor, at 
nogen havde taget hendes vasketøj 
ind og lagt det pænt sammen, lige 
før det begyndte at regne. 
Fru Jensen, som boede alene, 
fortalte sine naboer, at mens hun 
havde sovet til middag, havde nogen 
fejet hendes veranda og tørret 
møblerne af. 

Da Julies mor kom hjem fra 
hospitalet med sin nyfødte, stod der 
en smuk buket friske blomster til 
hende. 

Og altid var der en seddel, hvorpå 
der stod: ,Nabo-venskabsklubben 
har været her!' 

Nabo-venskabsklubben havde 

travlt hele sommeren. Næsten før de 



vidste af det, var sommerferien 
forbi. 

Ikke længe efter at skolen igen var 
begyndt, talte Janes mor med gamle 
hr. Edvardsen: ,Hvad tror De, der er 
sket med nabo-venskabsklubben?' 
spurgte hun. , Ingen er blevet 
overrasket i denne uge.' 
Gamle hr. Edvardsen blinkede med 
det ene øje. Han havde i det stille 
været på udkik og havde afsløret 
hemmeligheden ved naboven- 
skabsklubben. Han fortalte hende, 
hvad han havde fundet ud af. ,Nu da 
børnen igen går i skole, har de ikke 
tid til at gøre alt det, vi kunne glæde 
os over hele sommeren.' 
Janes mor fortalte det til Karens 
mor. Karens mor fortalte det til 
Julies mor. Inden længe kendte alle 
de voksne hemmeligheden bag 
nabovenskabsklubben. Og de var 
allesammen enige om, at de burde 
sige klubben tak. 

I hemmelighed blev der lagt planer, 
og den følgende lørdag eftermiddag 
blev alle klubbens medlemmer 
indbudt til en fest hos hr. 
Edvardsen. 

Da alle var kommet, bad hr. 
Edvardsen dem sætte sig ned. Og så 
gik han udenfor. Da han et øjeblik 
efter kom tilbage, havde han alle de 
mennesker med sig, som var blevet 
hjulpet i løbet af sommeren. 
Og de råbte allesammen: ,Tak skal I 
have, nabo-venskabsklub!' Men alle 
drengene og pigerne så forbavset på 
hinanden. Det var en god måde at 
afslutte en dejlig sommer. 




Dåb 
er en 
Familie- 
begivenhed 



af Alice Stratton 



uom jeg stod i familiekredsen 
ved dåbsbassinet, betragtede jeg vo- 
res lille barnebarn, Carl, der genert 
gik ned ad trinene sammen med sin 
far. Idet hans far løftede sin arm i en 
ret vinkel, udtalte han dåbsbønnen 
og sænkede Carl ned i vandet, der 
sprøjtede og bruste omkring dem. 
Da den sidste sang var sunget og 
afslutningsbønnen bedt, forlod fa- 
miliemedlemmerne sammen med de 
netop døbte børn stille kirkebygnin- 



gen. Da vi senere på dagen fejrede 
begivenheden, så ét af børnene op 
fra sin is og spurgte: , Bedste, blev du 
døbt i sådan noget pænt, blåt vand?" 
,Nej,' smålo jeg. ,Da jeg blev døbt, 
sad vi ikke i et fint værelse med 
gardiner for vinduerne og tykt tæp- 
pe på gulvet og musik og inspireren- 
de taler. Ingen bar hvidt tøj, og der 
var ikke nogen familiemedlemmer, 
der stod ved siden af et flisebeklædt 
bassin/ 



, Fortæl os om det, Bedste,' tiggede 
børnene. Og så fortalte jeg dem min 
historie. 

Jo, ser I, Hurrican var bare et 
pionér-sted nede i det sydlige Utah, 
dengang jeg var lille. Vi planlagde, 
at jeg skulle døbes i kanalen på min 
fødselsdag. Jeg var så spændt på det, 
at jeg næsten ikke kunne vente. Og 
så, lige akkurat fire dage før min 
fødselsdag, kom der brud på kana- 
len. 

Landmændene var fortvivlede. Fer- 
skenmarkerne og engene tørrede ud. 
Hver eneste mand i byen tog afsted 
opad floden med hakk og skovl for 
at hjælpe med til at reparere brud- 
det, men det var et alvorligt ét. 
Dagen før min fødselsdag klatrede 
jeg op ad skråningen til kanalen i det 
spinkle håb at se bare en lille smule 
vand. Men i stedet for kunne jeg se, 
at den tørre blæst havde udtørret og 
krakeleret mudderet i bunden. ,Åh 
mor, hvad skal vi dog gøre? 1 spurgte 
jeg. , Hvordan kan jeg blive døbt, når 
kanalen er tør? 1 

,Du kan altid tage op til de varme 
svovlkilder, ligesom din søster gjor- 
de det,' foreslog hun. 
,Men hendes fødselsdag var om 
vinteren. Vi vil blive skoldet her 
midt om sommeren! 1 
Mor var klogere end at foreslå en 
udsættelse af dåben. Der var tradi- 
tion i familien for, at vi allesammen 
skulle døbes på vores ottende 
fødselsdag. 

,Lad os se, hvilke andre muligheder, 
du har,' sagde mor. ,Kom med mig.' 
Køernes vandtrug stod lige uden for 
indhegningen under abrikostræet, 
og der var et hul i hegnet, som 



køerne kunne stikke hovedet igen- 
nem, når de skulle drikke. 
,Du kan blive døbt der, 1 sagde hun. 
Jeg så på de lange strimer af flyden- 
de grønt mos og gyste. ,Du kan 
skure truget med kosten og fylde det 
op med frisk vand fra brønden.' 
,Men mor, . . .' indvendte jeg. 
,Hvis du kan reparere kanalen ved at 
være ked af det, så vil vandet løbe i 
den nu, 1 sagde hun og krammede 
mig i sine trøstende arme. 
Jeg havde hørt onkel Ben sige, at 
kanalen nok ville være færdigrepare- 
ret ved solnedgang, så lige før det 
blev mørkt, klatrede jeg igen op ad 
skråningen i håb om at se det første 
vand strømme ind i kanalen. Men 
revnerne i det tørre mudder var kun 
blevet endnu større. Tung om hjer- 
tet traskede jeg hjem og sank ned i 
min seng ude i ferskenhaven, hvor vi 
sov i sommertiden. Med øjnene 
vendt mod aftenhimlen betragtede 
jeg de første stjerner komme tilsyne. 
,Vil du ikke nok, himmelske Fader, 1 
bad jeg, , hjælpe mændene med at få 
vand i kanalen til i morgen? 1 
Jeg var ikke spor forbavset, da jeg 
lidt efter hørte et lille plask afvand, 
der kom gennem hovedporten højt 
oppe på skråningen oven over vort 
hus. Jeg satte mig op og lyttede. 
Lyden voksede i styrke, til den blev 
til en hel torden fra vand, der 
plaskede over sten og, til sidst, løb 
gennem grøften forbi vort hus. Ka- 
nalen var blevet repareret før sol- 
nedgang, men vandet havde flere 
kilometre at løbe, før det nåede ned 
til vores sted. 

,Tak, himmelske Fader, 1 hviskede 
jeg. Så knugede jeg puden ind til mig 



10 



og faldt snart i søvn til den herlige 
musik af leende, boblende vand. 
Næste dag om eftermiddagen var alt 
snavs fra det nye vand i kanalen 
blevet vasket bort af sig selv, og 
vandet var rent og blødt. Jeg tog mit 
rene, hvide nattøj på, og onkel Ben 
Spendlove kom i sin falmede over- 
all. Mor gik sammen med os ned til 
kanalen. Mine legekammerater 
samt fætre og kusiner ventede i 
skyggen af piletræerne langs kana- 
len. Onkel Ben trådte ned ad den 
slimede og mudrede side af kanalen 
og ud i vandet, hvor han ral^te op 
efter mig. Lysstråler dansede over 
vandet, og nogle få pileblade kom 
glidende som kanoer hen over den 



krusede overflade. Blæsten holdt sig 
lidt i ro, mens onkel Ben fremsagde 
dåbsbønnen. Jeg følte suset afvand i 
ørerne, medens han førte mig op af 
det boblende vand. Han holdt mig, 
indtil jeg igen havde fået vejret. Så 
lagde jeg mærke til, at alle stirrede 
på mig og smilede til mig, og jeg 
følte mig så dejligt tilpas og meget 
elsket. 

,Mor, jeg er døbt!' udbrød jeg. Og 
idet hun rakte armene ud efter mig, 
trak hun mig hen til sig. Hun havde 
sagt, at dåben var en hellig ordinan- 
se, og da hun knugede mig ind til sig, 
dryppende våd, som jeg var, vidste 
jeg, at det var rigtigt. 




11 



Påklædnings- 
7 dukke 

\ AURELIA ROGERS 

=1 ORGANISEREDE 

/ ~\ PRIMARY I 

I AUGUST 1878 



k3 kovområdet var den weekend 
sløret af et tæt skydække. Regnen lå tæt i 
luften, og kamerafolkene ventede 
tålmodigt på mulighed for at foretage 
optagelserne. Det blev ved at regne, og 
de bad. Og det fortsatte med at regne. 
Hvis filmfolkene ikke kunne færdiggøre 
deres arbejde i løbet af den ene uge i 
foråret 1975, måtte projektet vente et 
helt år, indtil omgivelserne igen var i 
orden. Årstiden ville snart skifte, og for 
at gøre det hele værre, skulle den 
skuespiller, der havde hovedrollen, rejse 
allerede om fredagen. Mandag morgen 
vågnede mandskabet før daggry og 
begyndte straks at sætte alt deres grej op, 
som om det ville hjælpe på vejret. Men 
pludselig holdt det op med at regne. Da 
solen stod op, blev de vidne til den 



skønneste tågedis, de nogen sinde havde 
set. Det høje, våde græs skinnede, og 
fuglene brød ud i sang, og de vidste nu, 
at de var blevel velsignet med en 
skønhed, som de aldrig selv ville kunne 
producere. 

Den morgen begyndte Brigham Young 
University's filmproduktionsafdeling 
optagelserne af filmen om Den første 
Åbenbaring. Stewart Petersen, som spil- 
lede profeten Joseph Smith, vandrede 
gennem dette høje græs, med tankerne 
fulde af beretningerne om den anden 
.herlige, klare morgen, tidligt om foråret 
1820' (Joseph Smith 2:14) da Joseph 
Smith ydmygt bad om svar på 
spørgsmålet: .Hvilken af alle kirkerne 
skal jeg slutte mig til?" 
Den første åbenbaring er en historisk 



En smuk 
og yndig 
Morgen 

af Jeane W. Chipman 




17 



1. Ejler århundfeders mørke og frafald fra 
Kristi lære. besluttede Gud endnu engang at 
vise sig for menneskeheden. Åbenbaringen kom 
som svar på en ydmyg bon, bedt af den 14-årige 
dreng, Joseph Smith, i året 1820 i nærheden af 
byen Palmvra i staten New York. 



2. (I mil femtende år) var der ,på del sted, vi 
havde slået os ned, en usædvanlig religiøs 
vække/se, der snart blev almindelig blandt alle 
sekterne på den egn.' (Joseph Smith 2:5) 

3. ,1 denne alvorlige tid stemtes mit sind til 
alvorlige betragtninger og fyldtes med stor 
uro.' (Joseph Smith 2:8) ,Da jeg ikke mente, 
al alle kunne have ret, og at Gud ikke kunne 
være ophav til så megen forvirring, bestemte 
jeg mig til at undersoge emnet fuldstændigt* 

( Wenlworth-brevet, 3. stykke) 



4. ,En dag laste jeg følgende i Jakobs brev, 1 . 
kap. 5. vers: ,Men hvis nogen af jer står tilbage 
i visdom, da skal han bede om at få den fra 
Gud.' (Joseph Smith 2:11 ) 





6. Jeg overvejede det atter og atter, da jeg 
bestemt vidste, at dersom noget menneske 
trængte til visdom fra Gud, var det mig.' 
(Joseph Smith 2:12) 



5. .Aldrig har et skriftsted gjort stærkere 
indtryk på noget menneskes hjerte, end dette 
dengang gjorde på mig. Det syntes med stor 
kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes 
følelser.' (Joseph Smith 2:12) 



7. .Derfor begav jeg mig i overensstemmelse 
med denne beslutning om at bede til Gud, ud i 
skoven for al gore forsaget. Det var en herlig, 
klar morgen, tidligt om foråret 1820.' (Joseph 
Smith 2:14) 



18 




8. .Efter at jeg var kommet til det sled, som jeg 
forud havde udset dertil, og havde set mig 
omkring og konstateret, at jeg var helt alene, 
knælede jeg ned og begyndte at opsende mit 
hjertes ønsker til Gud.' (Joseph Smith 2:15) 

9. ,Nceppe havde jeg gjort dette, forend jeg blev 
grebet af en magt, der ganske overvældede mig 
og havde en så forbavsende magt over mig, at 
den bandt min tunge, så jeg ikke kunne tale.' 
(Joseph Smith2.15) 



10. ,Tæt mørke omgav mig, og det forekom 
mig en kort tid, som om jeg var dømt til 
pludselig undergang.' 



11 i selve det ojeblik, da jeg var lige ved at 

synke i fortvivlelse og hengive mig til 
tilintetgørelse . . . så jeg en lyssojle lige over mit 
hoved, stærkere end solens glans, og den dalede 
gradvis ned, indtil den hvilede på mig.' (Joseph 
Smith 2:15-16) 



19 




12. Jkke så snart havde den vist sig, forend jeg 
fol te mig befriet fra den fjende, som holdt mig 
bunden" (Joseph Smith 2:17 ) 

13. ,Da lyset hvilede på mig, så jeg 2 personer, 
hvis glans og herlighed trodser enhver beskri- 
velse, stående over mig i luften.'' (Joseph Smith 

2:17) 

14. ,Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved 
navn og sagde, idet han pegede på den anden: 
Denne er min elskede Son, hor ham!'' (Joseph 
Smith 2:17) 




15. I lundens skygge gav Gud sit budskab. Del 
blev modtaget af en ung mand- en drengeprofet 
- i bakkerne i det nordligste af staten New 
York. 

.Hvilken af alle kirkerne skal jeg slutte mig til?" 
spurgte Joseph ydmygt. Og han fil sit svar: 
,Slut dig ikke til nogen af dem." Joseph sagde, 
at Jeg fik udtrykkelig befaling til 'ikke at soge 
nogen af dem \ idet jeg samtidigfik løfte om, at 
evangeliets fylde på et senere tidspunkt ville 
blive bekendtgjort for mig." ( Wentworth-bre- 
vet. 3. afsnit.) 



16. Endnu engang var himlene åbne, og en 
mand talte med Guddommen ansigt til ansigt, 
sådan som Adam, Abraham, Moses, Paulus og 
andre havde gjort det. Faderen og Sønnen 
besogte drengeprofeten, der knælede i naturen 
en forårsdag for 150 år siden. Og gennem sin 
profet Joseph Smith blev evangeliet og den 
sande Jesu Kristi kirke på grund af Den første 
Åbenbaring gengivet og genoprettet i deres 
fylde på jorden. 



20 



film, bestilt af kirken til brug for under- 
visning og missionering. Manuskriptet 
følger Joseph Smiths egen beretning om 
det forår i 1820 i Palmyra i staten New 
York, da han, efter at have læst og 
spekuleret over skriftstedet i Jakob 1 :5, 
besluttede at spørge Gud om, hvilken 
kirke, der var sand. 

Denne første morgens enestående 
skønhed fulgtes af en uge, hvor man var 
travlt optaget af at filme. Torsdag satte 
dårligt vejr påny ind - flere skyer og mere 
regn. Ved dagens slutning var der endnu 
én betydningsfuld scene, der skulle fil- 
mes - og den scene krævede fuldt solskin. 
Det var den scene, hvor Joseph løber 
hjemad en lys solskinsdag. 
Fredag morgen blev der opsat et stativ 
på 6 meter til kameraet midt på marken, 
der ligger mellem lunden og Josephs 
hjem. Der blev bedt endnu en særlig 
bøn, hvorpå man ventede. Efter hvad 
der forekom som timer skiltes skyerne. 
Kameraerne snurrede. Umiddelbart før 
scenen sluttede, trak skyerne sig påny 
sammen, og det blev igen mørkt. ,Det 
var alt, hvad der kunne blive/ sagde 
producer David Jacobs, der stod for 
optagelserne, ,men det var også alt, hvad 
vi behøvede - - det er den første scene i 
filmen.' 

Med teksten fra Joseph Smiths egen 
beretning handler Den første Åbenba- 
ring om, hvordan Joseph gik ud i lunden 
og knælede for at anråbe Herren. Plud- 
selig følte han et bogstaveligt mørke - 
,en magt, der ganske overvældede mig - 
et virkeligt væsens magt fra den usynlige 
verden/ (Joseph Smith 2:15-16). Hvor- 
dan man skulle beskrive fornemmelsen 
af en sådan ond magt, var vanskelig at 
se, og endnu sværere at overføre til 
filmstrimmelen. Ombord i flyet til New 
York. en uge før, havde David Jacobs 
studeret noget kildemateriale om en 
nylig fundet beretning om åbenbarin- 
gen, skrevet af Joseph Smith selv. 



Et par sætninger sprang ham i øjnene, 
da han læste: Joseph Smith sagde: 'Jeg 
hørte en støj bag mig, som om nogen 
kom hen mod mig. Jeg forsøgte igen at 
bede men kunne ikke; støjen af nogen, 
der gik, syntes at komme nærmere. Jeg 
sprang op og så mig omkring, men der 
var ingenting, intet menneske eller noget 
andet, der kunne have lydt som om 
nogen kom gående."" (Citeret i Dean 
Jesse, ,Early Accounts of the First 
Vision", BYU Studies, Spring 1969. p. 
284). .Jeg vidste øjeblikkelig", siger Da- 
ve, ,at dette var. hvad jeg manglede i 
mørkescencn. Det var dramatisk. Det 
virkede sandfærdigt." 
Men den vanskeligste scene var skildrin- 
gen af Faderen og Sønnen. Det var af 
afgørende betydning, om man skulle 
vise det guddommelige syn på grund af 
dets hellige natur. Så var der én af 
generalautoriteterne, der sagde til Jesse 
Stray (leder af filmproduktionsafdelin- 
gen), at han syntes, at ét af de vigtigste 
budskaber i Den første Åbenbaring var 
den kendsgerning, at Faderen og 
Sønnen var adskilte og forskellige perso- 
ner - modsat den almindelige opfattelse 
af Tre-i-én-Guddommen. Beslutningen 
blev taget: Faderen og Sønnen vises i 
filmen. 

At lave en film som Den første Åbenba- 
ring er anderledes end al anden filmpro- 
duktion. Alle medvirkende - lydfolk, 
kamerafolk, skuespillere, instruktør, 
kostume- og make-up-personale - alle er 
de oprigtigt interesseret i succes en af 
enestående og uselviske årsager. De 
kender muligheden for missionering, og 
de ved hvordan filmen vil kunne styrke, 
folks vidnesbyrd, hvis arbejdet udføres 
tilstrækkelig godt. Broder Jacobs sagde: 
,De lo ad mig i fagkredse, da jeg sagde 
det, men jeg tror, at hvis et menneske 
bevæges åndeligt af denne film, så er del, 
fordi Herren har velsignet vore anstren- 
gelser." 



21 



BRIGHAM 
YOUNG 



X ilpasset efter en serie artikler af 
Eugene England 

Da Brigham Young døde for 101 år 
siden, den 29. august 1 877, var han leder 
af et imperium med 350 byer og lands- 
byer, der , blomstrede i ørkenen', og han 
var profet - Guds bogstavelige talerør - 
for mere en 100.000 mennesker. Han 
havde ledet kirken gennem de mørke 
dage efter profeten Joseph Smiths og 
hans bror Hyrums martyrdød. Brigham 
havde ledet udvandringen af tusinder af 
hellige over en afstand på 2.250 km. for 
at opbygge en civilisation i ødemarken. 
Han var en storslået taler og missionær. 
Han opmuntrede til udvikling af kunst, 
grundlagde universiteter og akademier 
og virkede som territorialguvernør. 
Disse forskellige funktioner der udførtes 
af den anden profet i denne uddeling, er 
almindeligt kendt blandt sidste dages 
hellige. Mindre ved vi måske om om- 
stændighederne ved Brighams ungdom 
og hans omvendelse til mormonismen. 
Da Brigham Young første gang stod 
over for mormonismen, havde han kun 
gået i skole i 1 1 og en halv dag. 1 stedet 
gav hans mor ham og sine andre børn 
den smule skoleundervisning, hun kun- 
ne klare derhjemme. Hun lærte ham at 
læse, og hans far underviste ham ud fra 
Bibelen. 

Brighams forældre var hengivne og 
renhjertede metodister. Brigham reage- 
rede på deres strenge fromhed ved 
hverken at antage eller helt afvise den. 1 
stedet udviklede han en bemærkelse- 
sværdig uafhængighed, der førte til om- 
hyggelig og langvarig overvejelse, før 
han bestemte sig for sine egne religiøse 



forpligtelser. Senere kunne han reflekte- 
re over sine tidlige erfaringer med mo- 
den indsigt: 

,Da jeg var ung, blev jeg ført i meget 
strenge tøjler og fik ikke lov til at gå 
mere end en halv time om søndagen for 
at motionere . . . Jeg fik aldrig lejlighed 
til at danse som ung, og hørte aldrig en 
violins forførende toner, før jeg var 1 1 år 
gammel; og da følte jeg, at jeg var lige på 
vej til helvede, hvis jeg hengav mig til at 
lytte dertil. Jeg vil ikke udsætte mine 
små børn for en sådan unaturlig opdra- 
gelse, men de skal få lov at gå til dans, 
studere musik, læse romaner og gøre alt, 
hvad der har mulighed for at udvide 
deres synsfelt, opildne deres ånd, udvi- 
kle deres tanker og få dem til at føle sig 
frie og ubesværede i sjæl og legeme/ 
(Brigham Young i Journal of Discowses 
2:49, herefter benævnt JD) 
1 sin ungdom lærte Brigham Young at 
være økonomisk og at arbejde hårdt. 



Familien Waifs hjem i Aure/ius, New York, 
som Brig!iam var med til al hygge i 
begynde/sen af 1820-erne. 




22 



Han fik uddannelse som stolemager og 
malersvend. Da han var 18 år gammel, 
var han udlært og udviklet nok til al 
starte sin egen virksomhed. Han opret- 
tede el lille værksted for træarbejder og 
skabte sig et omdømme som en dygtig 
håndværker, der endnu er berømt i den 
vestlige del af staten New York, for 
skønheden ved sine trappedekorationer, 
dør-portalvinduer, dørrammer, ræ- 
kværker, loftsvinduer og kaminhylder. 
Han sagde: Jeg har hele mit liv troet, at 
det, der var værd at gøre, var værd at 
gøre godt, og jeg har betragtet det, som 
værende lige så meget en del af min 
religion at udføre ærligt, solidt arbejde 
for dem. som engagerer mig. som at 
overvære gudstjenesten om sabbaten." 
Brighams søgen efter sandheden var en 
lang omgang. Han tilsluttede sig, lige- 
som Joseph Smith, ikke sine forældres 
religion. Han gik til forskellige kirker og 
besluttede sig til at være en moralsk, 
hårdtarbejdende kærlig mand og far. 
Det synes imidlertid klart, at Brigham 
ikke stillede sig tilfreds med bare at leve 
en moralsk, hårdtarbejdende tilværelse. 
Han må have længtes efter andelig og 
følelsesmæssig tilfredsstillelse og efter 
svar på nogle nagende spørgsmål om 
meningen med livet. Hvor som helst han 
slog sig ned, sluttede han sig til de 
uafhængige sandhedssøgere, sådan som 
det var tilfældet med mange af de tidlige 
tilhængere af den genoprettede kirke. 
Brighams bror Phineas var leder af en 
sådan gruppe, og han fik et af de første 
eksemplarer af Mormons Bog foræret af 
profetens bror, Samuel Smith. Da Phi- 
neas følte sig ansvarlig over for sit lille 
religiøse samfund for at afsløre sådanne 
ting, hvis formål var .at føre folk på 
afveje", læste han den omhyggeligt. Men 
han kunne ikke finde de fejl, som han 
ventede at finde, og da han mødtes med 
gruppen den følgende sabbat, hvor Brig- 
ham Young sandsvnligvis har været til 



stede, havde han .ikke talt i 10 minutter 
til forsvar for bogen, før Guds ånd faldt 
over mig på en vidunderlig måde, og jeg 
talte derefter længe om betydningen af et 
sådant værk, idet jeg citerede fra Bibelen 
som støtte for min holdning og sluttede 
af med at fortælle folk, at jeg troede på 
bogen." 

Phineas lånte sin Mormons Bog til sin 
far. som mente, at den var ,det mest 
storslåede værk. han nogen sinde havde 
set", derefter til sin søster Fanny, som 
erklærede, at den var .en åbenbaring". 
Fanny gav den videre til Brigham 
Young, som var mere reserveret. 
.Jeg undersøgte spørgsmålet meget 
grundigt i 2 ar. før jeg gjorde op med mig 
selv, at jeg ville anerkende den bog . . . 
Jeg ønskede tilstrækkelig tid til at blive 
helt overbevist." (JD. 3:19. 8. aug. 1852) 
Ved en anden lejlighed forklarede Brig- 
ham Young denne tøven: 
.Ved den første mulighed læste jeg 
Mormons Bog og søgte derefter forbin- 
delse med de mennesker, som påstod at 
tro på den . . . Jeg holdt øjnene åbne for 
at konstatere, om de gav indtryk af at 
være fornuftige, og gjorde de det. fik 
jeg dem til at præsentere den i forhold til 
skrifterne ... da jeg fuldstændigt havde 
overvejet det hele, accepterede jeg den 
fuldtud, men heller ikke før ." (JD. 8:38, 
5. april 1860) 

Efter omkring halvandet årstid skred 
han endelig til handling. Han fik besøg 
af en gruppe mormonmissionærer fra 
Columbia (i Pennsylvania) og én af dem 
satte sig hos ham og bar sit vidnesbyrd 
for ham: 

.Da jeg oplevede, at en mand uden særlig 
veltalenhed eller talent for offentlig 
fremtræden blot kunne sige: 'Jeg ved 
gennem Helligåndens kraft, at Mor- 
mons Bog er sand. at Joseph Smith er en 
Herrens profet", oplyste Helligånden, 
der udstrømmede fra den pågældende, 
min forståelse, og lys. herlighed og 



23 



udødelighed viste sig. Jeg var fortryllet 
af dem, medrevet af dem, og jeg vidste 
med mig selv, at den mands vidnesbyrd 
var sandt ... Min egen bedømmelse, 
naturlige begavelse og uddannelse 
bøjede sig for dette enkle, men magtful- 
de vidnesbyrd . . . Det fyldte hele min 
krop med lys, og min sjæl med glæde/ 
(JD. 1:90, 13. juni 1952) 
Brigham blev døbt i byen Mendon i april 
1832. i sin egen lille mølleå bagved sit 
trævareværksted, af den samme missio- 
nær, som så stærkt havde påvirket ham 
med sit vidnesbyrd. 

Brigham Young om uddannelse 

.Uddannelse er noget godt, og velsignet 
er den mand. som har en uddannelse og 
kan benytte den til udspredelse af evan- 
geliet uden at blive opblæst af stolthed.' 
(JD. 11:214) 

Vort folk har antaget filosofien om evigt 
liv, og i betragtning heraf burde vi holde 
op med at være børn og blive filosoffer, 
der forstår vor egen eksistens, dens 
formål og grundmønster, for så ville vor 
tid ikke være en nitte på grund af 
uvidenhed, men hver eneste dag ville 
bringe sit nyttige og fortjenstfulde arbej- 
de med sig. Gud har anbragt os her, 
givet os de evner, vi ejer, og givet os de 
midler, hvormed vi kan virke for at 
producere social, national og evig lyk- 
ke." (JD. 9:190) 

.Enhver kunst og videnskab, kendt og 
studeret af menneskenes børn, omfattes 
af evangeliet. Hvor er den kundskab 
kommet fra. som har gjort mennesket i 
stand til at fuldføre så store fremskridt 
inden for videnskab og teknik i de sidste 
få år? Vi ved. at den kundskab er fra 
Gud. men hvorfor vil menneskene ikke 
anerkende ham? Fordi de er forblindede 
al deres egne interesser, ser og forstår de 
ikke tingene, som de er. Hvem lærte 
menneskene at bruge elektricitet? Op- 




Brigham Young. 



fandt menneskene det helt alene? Nej, de 
fik den kundskab fra et ophøjet væsen. 
Fra ham kom også enhver kunstart og 
videnskab, selv om æren gives til både 
den ene og den anden. Men hvor fik de 
kundskaben fra; fik de den helt af sig 
selv? Nej. de må erkende, at hvis de ikke 
kan få et enkelt græsstrå til at gro. eller et 
eneste hår, hvadenten det er hvidt eller 
sort. uden kunstig hjælp, så er de 
afhængige af et ophøjet væsen, nøjagtigt 
ligesom den fattige og den uvidende. 
Hvorfra har vi kundskaben om at kon- 
struere arbejdsbesparende maskiner, for 
hvilket denne tidsalder er bemærkelse- 
sværdig? Fra Himlen. Hvorfra har vi 
modtaget vor viden om astronomi, eller 
evnen til at fremstille briller, hvormed 
man kan gennemskue rummets uende- 
lighed? Vi modtog det fra det samme 
væsen, hvorfra Moses og dem, der kom 
for ham, fik deres viden; det samme 
væsen, som fortalte Noa, at verden ville 



24 



Rock .skole nær Aubiirn. New 1 Ork. 
hver Bi igharn må have prædiket i 
1833. 





Præsident 
Brigham Young. 



blive oversvømmet og dens indbvggere 
tilintetgjort. Fra ham er også evnen til at 
kunne modtage Ira hinanden ble\et 
givet og at kunne søge ind i hemmelighe- 
derne om denne jord og ethvert princip, 
der har forbindelse dermed." (JD. 
12:257) 

.Den religion, som de sidste dages hellige 
tror pa. vil. hvis den blot forstås en 
smule, få dem til at søge ihærdigt efter 
kundskab. Der eksisterer ikke noget 
andet folk. der er mere ivrigt efter at se. 
høre. lære og forstå sandheden." (JD. 
8:6) 

Uden hensvn til. hvordan jeres forhold 
er. hvad enten I er i fremgang eller i 
tilbagegang, så kan I lære af ethvert 
menneske, hver eneste handling og en- 
hver omstændighed omkring jer;" (JD. 
4:287) 

Vore børns uddannelse fortjener vores 
opmærksomhed og ældsternes instruk- 
tioner fra denne talerstol. Det er et 



emne. der omhyggeligt bør indprentes 
loi ældre og den opvoksende genera- 
tion." (JD 13: 262) 

.Sørg for at jeres børn bliver ordentligt 
uddannede i grundlaget for deres eget 
sprog og lad dem gå videre til uddannel- 
sens højere grader: lad dem blive mere 
ophst om enhver tase al sand og nyttig 
viden end deres fædre blev det. Nar de 
har lært deres eget sprog godt at kende, 
så lad dem studere andre sprog og gøre 
sig godt bekendt med andre nationers, 
folkeslags og tungemåls manerer, vaner, 
love. styrelse og litteratur. Lad dem også 
lære al sandhed at kende, der har at gøre 
med kunst og videnskab, og hvordan 
man anvender den til at dække timelige 
behov. Lad dem studere tingene, som de 
er på jorden, som de er i jorden, og som 
de er i Himmelen." (JD. 8:9) 
Jeg ønsker, at dette folk i særdeleshed 
ville rette opmærksomheden mod deres 
boms uddannelse. Hvis vi ikke kan cøre 



25 




Øverst: Bredt/en aj Lake Ene ved Astuhula i 

Ohio, hvor Brigham og Joseph Young 

tilbragte en eftermiddag på missionsrejse. 

Nederst; Vindue bag den tredobbelte 

talerstol i Klitland templet. Muligvis tegnet 

aj og sandsynligvis bygget aj Brigham 

Young. 



Til venstre: Den drejebænk, som 
Brigham lavede til sin 
snedkerværkstedsmolle i Mendon. 
Der blev drevet ved nndkraji. 

Til højre: Klassisk stol med 
tremmeryg, som Brigham lavede, da 
han var i Mendon, New York 
omkring .1829. Den findes nu i de! 
hus, han byggede til sin far, John 
Young. 




mere. burde vi i hvert fald give dem 
faciliteter til almindelig uddannelse, så 
vore sønner, nar de bliver sendt ud i 
verden som frelsens præster og som 
repræsentanter for Guds rige i bjergene, 
kan blande sig med det bedste selskab og 
intelligent og fornuftigt præsentere 
sandhedens principper for menneskene, 
for al sandhed kommer fra Himlen og er 
indbefattet i den religion, vi har antaget. 
Ethvert resultat, der er opnået, enhver 
ordentlig bevågenhed, ethvert nyttigt 
resultat i matematik, musik og i al 
videnskab og kunst skal blive de hellige 
til del, og de bør så hurtigt som muligt 
gøre brug af den kundskabsrigdom. som 
videnskaben tilbyder enhver flittig og 
udholdende student." (JD. 10:224) 
.Vores uddannelse burde være sådan, at 
den kan udvikle vore tanker og gøre os 



mere nyttige; sætte os bedre i stand til at 
tjene menneskeheden; gøre det muligt 
for os at standse vores rå livsvaner, 
talemåder og tankegang/ (JD. 14:83) 
Jeg er glad for at se vore børn optaget af 
studiet og indøvelsen af musik. Lad dem 
blive uddannet i enhver nyttig gren af 
kundskab, for vi må som et fremtidens 
folk overgå jordens nationer i religion, 
videnskab og filosofi . . . 
Lad børnene i vore skoler blive under- 
vist i alt. hvad der er nødvendigt med 
hensyn til lærdomme og principper, og 
dernæst, hvordan man bør leve; og lad 
mødre lære deres døtre om sig selv. og 
hvordan de bør udføre deres opgaver, så 
de kan blive gode hustruer og gode 
mødre. Søstrene må lære at økonomise- 
re deres kræfter i hjemmel." (JD. 
122:123) 



26 





Øverst: Kro ved Aureiius i New; 
York. hvor Brigham lærte al danse. 
da han var ung. 

I midlen: Stedet, hvor traditionen 
siger, at han første gang traf sin 
kone. Miriam. 

J. Nederst: Noget af huset i 
Mendon. New York, som Brigham 
byggede til sin far. John Young, i 
IH29. 



Molleaen og stedet hvor det 
snedkerværksted, som Brigham 
byggede i 1829-30. lå. Han blev dobl 
på delle sted den 15. april 1832. 




Hus i Haydenville, hvor Brigham 
boede kort efter sil bryllup. 



27 



Verdensomspændende vækst 

for Kirkens 

uddannelsesprogram 




Samtale med Joe J. Christensen, 
der er tilknyttet religiøs uddannelse. 



Stjernen: Hvorfor har kirken et 
seminarog inslitut-program? 
Br. Christensen: Formålet med semina- 
rer og institutter er kort sagt at hjælpe 
hjemmet med at kultivere og styrke 
kirkens ungdoms guddommelighed. 
Stjernen: Seminarog institut-program- 
met er vokset meget hurtigt i de første få 
år, det har været gennemført i de ikkc- 
engelsktalende lande. Kan du fortælle os 
lidt om størrelsen af den vækst? 
Br. Christensen: Beslutningen om at 
bringe seminar- og institutprogrammet 
til de ikke-engelsktalende lande var 
virkelig inspireret. 1 november 1970 
besluttede kirkens uddannelsesbestyrel- 
se. at seminarer og institutter skulle høre 
til kirken overalt i verden, så hurtigt det 
var praktisk muligt. Efter at have over- 
vejet kirkens fordeling af medlemmer og 



dens seminar- og instilut-program, be- 
stemte vi os for at rykke ind i de spansk-, 
tysk- og portugisisk-talende områder. 
Den udfordring dette indebar, var ko- 
lossal: at oversætte kursusmaterialerne, 
at finde to-sprogede personer til at 
undervise i de forskellige lande, og at få 
materialet ind og ud af de pågældende 
områder. 

Det første år var en virkelig overraskelse 
for os. I Guatemala havde vi for ekse- 
mpel regnet med at få indskrevet 200 
elever det første år, og så måtte vi endda 
betragte det som et særdeles godt resul- 
tat. Men i løbet at 3 måneder, fra marts 
til juli 1971. havde vi mere end 750 elever 
i Guatemala. I Sao Paulo i Brasilien blev 
der i løbet af det første år indskrevet 
mere end 900 elever til programmet. Og 
Argentina og Uruguay har i alt mere end 
700 elever. 

Programmet er nu gennemført i 51 (og 
snart 55) lande, der omfatter 17 forskel- 
lige sprog. I år har vi mere end 295.000 
elever over hele verden, der er indskrevet 
i seminar- og institut-programmet. 
Stjernen: Hvilke slags programmer er til 
rådighed i seminarer og institutter? 
Br. Christensen: Hvor det geografisk er 
muligt, bringer morgen-seminarpro- 
grammet unge mennesker fra et ward, 
en gren eller en stav eller distrikt sam- 
men en time før deres almindelige 
skolegang. 

Et andet grundliggende seminar-pro- 
gram er hjemmestudiet. Det er beregnet 
for områder i kirken, hvor der kun er få 
medlemmer. En af de største værdier 



28 



ved dette program, er at der stilles 
almindelig religionsundervisning til 
rådighed, selv om der kun er et enkelt 
menneske i grenen. Elever i delte pro- 
gram læser først og fremmest i deres eget 
hjem. Derudover kommer de om 
søndagen eller en anden dag i ugen 
sammen til klassearbejde. 
En lærer kaldes i hver gren eller ward, 
hvor hjemmesludie-programmet funge- 
rer, og han eller hun mødes med grup- 
pen og gennemgår det, som eleverne har 
udført. Læreren præsenterer en motive- 
rende og inspirerende lektie ud over at 
gennemgå det materiale, arbejdsbøger 
eller hvad andet, eleven har arbejdet på. 
Eleven vender hjem med nye opgaver og 
nyt materiale at arbejde på i den kom- 
mende uge. 

Sædvanlig\is afholder hjemmestudie- 
eleverne hvad de kalder en superlørdag 
en gang om maneden. Ved denne lejlig- 
hed samles elever og lærere fra et 
omrade, der for den enkelte kan omfatte 
op til en afstand af halvandet hundrede 
kilometer, for at få instruktioner af 
professionelle lærere. Og mens eleverne 
har aktiviteter under ledelse af Unge 
Mænds og Unge Pigers programmer, 
gennemgår en professionel lærer næste 
måneds aktiviteter for lærerne. 
Stjernen: Hvilken slags kurser står til 
rådighed? 

Br. Christensen: Kurser om Det gamle 
Testamente, Det nye Testamente, Mor- 
mons Bog, kirkens historie og lærdom- 
me fås på grundtrinet. For institutter ci- 
der desuden kurser som Lære og Pagter, 
de levende profeter og deres forkyndel- 
se, forlovelsestid og ægteskab, samt 
missionærforberedelse. 
Stjernen: Er emnerne forskellige på de 
forskellige alderstrin, eller er det kun 
metoderne, der er anderledes? 
Br. Christensen: Det. der først og frem- 
mest lægges vægt på i begge kursustrin, 
er skrifterne og deres historiske sam- 



menhæng. De \oksne far mere 
dybtgående baggrundsmateriale og me- 
re dybtgående undersøgelser afskrifter- 
ne, mens der lægges vægt på motiveren- 
de ideer for at vedligeholde elevinteres- 
sen i grundtrinet. 

Stjernen: Hvori adskiller seminar- og 
institut-pensummet sig fra det. der læres 
i søndagsskolen? 

Br. Christensen: Den væsentligste for- 
skel ligger i omfang og udformning. 1 
kirkens hjælpeorganisationer er det ma- 
teriale, som vi udarbejder, generelle 
lærerdispositioner. Læreren giver det. 
som han synes, der er beho\ tor at 
belære sine elever om. 1 seminarpro- 
grammel involverer det materiale, ele- 
verne modtager i løbet af ugen. dem i et 
dagligt, personligt studium. Og derved 
bliver omfanget at det nødvendige mate- 
riale langt større i seminar- og institut- 
programmerne. 

Stjernen: Hvilke former for udfordrin- 
ger giver det jer? 

Br. Christensen: Selvfølgelig er det altid 
en udfordring at skulle bevare kvaliteten 
og gøre det effektivt og økonomisk, 
samtidig med at kvantiteten øges. 
En anden større udfordring er at bidrage 
til, at forældrene forstår programmet. 
Vi opmuntrer forældrene til at besøge 
klasserne og eller at tale med deres børn 
og unge og finde ud af, hvad det drejer 
sig om. Sædvanligvis er forældre, når 
først de har fået denne forståelse, meget 
begejstrede for programmet, og sa forts- 
ætter de med en koneentreret indsats 
for, at deres andre born også får lejlig- 
hed til at være med i den slags studier. 
Stjernen: Er der kurser, som kan fås på 
voksent grundlag, hvori forældre kan 
deltage? 

Br. Christensen: Institut-programmerne 
er beregnet for voksendeltagelse. Mange 
forældre køber en vejledning for selvin- 
struktion (den fås på Distributions Cen- 
tret). Der findes sådanne vejledninger 



29 



for alle kurser vi har - Mormons Bog, 
Det nye Testamente, osv. Enhver vok- 
sen, som ønsker det, kan få formel, 
hverdagsundervisning i religion på vok- 
sent grundlag. 

Vi har religionsinstitutter ved siden af 
hvert college eller universitet, hvor vi har 
tilstrækkeligt mange SDH-elever ind- 
skrevet. Men vi har tusinder af voksne, 
som ikke går i skole, eller hvis pensum, 
selv om de går i skole, ikke tillader dem 
at frekventere de regulære institut-klas- 
ser. Hvis præstedømmelederne er inter- 
esseret og villige til al støtte et indivi- 
duelt studium-program, kan der på 
præstedømmelederens forlangende eller 
valg stilles et sådant program til 
rådighed for det pågældende område. 
Vort mål er at give enhver mulighed for 
at studere evangeliet på sit eget plan. 
Stjernen: Hvilke andre goder er til 
rådighed for forældre? 
Br. Christensen: I alle de år, hvor 
institutprogrammet har fungeret, har vi 
først og fremmest interesseret os for 
elevgruppen. Nu har vi udvidet vore 
programmet til et bredere, voksent for- 
um. Der er hos os alle et behov for at 
studere evangeliet og styrke vore vidnes- 
byrd. 

I områder, hvor vi har en overvægt af 
førstegenerations-medlemmer, som ik- 
ke har en bred baggrund om kirken, kan 
vi se den største individuelle udvikling. 
For ikke så længe siden talte jeg med en 
far. som 3 år tidligere var blevet om- 
vendt. Han sagde: ,Kort efter min dåb 
blev jeg kaldet som medlem af 
søndagsskolepræsidentskabet i min 
gren. Jeg havde faktisk ikke mulighed 
for at studere evangeliet i 
søndagsskoleklasserne. Nu lærer mine 
unge børn mere om evangeliet i seminar- 
programmet, en hel masse mere, end jeg 
ved." Denne far ønskede hjælp til at lære 
mere om evangeliet, og at lære det 
hurtigt. Han havde brug for at følge trop 



med børnene derhjemme. Seminar- og 
institutprogrammet gav ham denne 
nødvendige hjælp. Og denne hjælp er 
især af betydning for første- 
generationsmedlemmer, men der er 
også en virkelig længsel blandt medlem- 
merne i de forlængst etablerede stave 
efter at vide mere om evangeliet. 
Stjernen: Hvordan kan præstedømme- 
lederne motivere unge mennesker til at 
indskrive sig i og støtte programmet? 
Br. Christensen: Det vigtigste er, at 
kirkens uddannelsessystem og de kirke- 
lige ledere arbejder sammen til gavn for 
de unge menneskers religiøse uddannel- 
se. Enhver leder bør bruge sine egne 
evner til at hjælpe den enkelte elev. 
På wardsstadiet assisteres biskoppen af 
sin assistent. Det samme er tilfældet på 
stavsbasis. Assistenten bidrager til at 
sikre, at uddannelsesspørgsmål kommer 
på dagsordenen for biskopråd, præsi- 
dentskab og højrådsmøder, så hvad som 
helst, der behøver at diskuteres og 
trænger til kirkelig ledelse eller styrke, 
bliver behandlet. 

Vi er nødt til at sikre os, at 
præstedømmelederne forstår den inter- 
esse, de behøver at nære for at fremme 
tanken om den religiøse hverdagsunder- 
visning. Præsident Kimball har ved sin 
,gør noget mere'-kampagne gjort ind- 
tryk på mange mennesker 
præstedømmeledere, elever og forældre 
- med hensyn til deres ansvar for at 
studere evangeliet, og han opfatter semi- 
narprogrammet som et effektivt middel 
til at få unge mennesker instrueret i 
evangeliet og deres vidnesbyrd styrket. 
Når det sker, vil de unge mænd ønske at 
rejse på mission. 

Stjernen: Hvad koster programmet for 
den enkelte elev? 

Br. Christensen: Undervisningen er gra- 
tis. Der opkræves et mindre elev- 
aktivitetsbeløb, og eleven kan anmodes 



30 



om at købe nogle af de materialer, han 
personlig benytter, som f.eks. bøger og 
studievejledninger. I virkeligheden beta- 
ler eleven kun for aktivitetseller studie- 
materialer. 

Det er vort ønske, at ikke en eneste skal 
afholde sig fra at studere evangeliet på 
grund af de økonomiske omkostninger. 
Vi ønsker, at enhver, uden hensyn til 
deres økonomiske forhold, skal have 
mulighed for at studere evangeliet. Når 
først de hellige har evangeliets ånd, vil 
de finde udveje for at forsyne deres børn 
med yderligere goder. 
Stjernen: Hvordan kan et barn i en 
familie med små indtægter deltage? Gør 
I individuelle undtagelser? 
Br. Christensen: Det er vort håb, at 
enhver biskop og grenspræsident vil 
sørge for, at mulige elever får al den 
hjælp, som de har behov for. 
Vi har også et elev-til-elev hjælpepro- 
gram, som vi kalder Project Share, og 
mange elever har indsamlet i tusindvis af 
dollars, som de stiller til rådighed for 
elever, der på anden måde er økonomisk 
ude af stand til at deltage. 
Stjernen: Kan du nævne nogle langtids- 
fordele ved seminar- og institutpro- 
grammet? 

Br. Christensen: Jeg har set udviklingen 
hos den enkelte, i ward, i slave og 
missioner, når elever har fulgt seminar- 
og institulprogrammct. Da præsident 
Augusto Lim fra Manilastaven på Phi- 
lippinerne blev opretholdt som præsi- 
dent, sagde han. at han var bange for sin 
stavs vedvarende eksistens på grund af 
mangel på erfarne ledere. Da jeg senere 
talte med ham, sagde han: ,Nu opdager 
jeg, at vi har så mange, der har været 
gennem seminar- og institut- 
programmet, som virkelig kender og 
kan undervise i evangeliet. Seminar- og 
institutprogrammet har skabt ledere her 
i vores område.' 
Jeg var også for nogen tid siden i Peru på 



missionspræsidentens kontor, og han 
sagde: ,Vi har ikke kunnet få missionæ- 
rer fra Nordamerika i de sidste 5 
måneder. For et år siden havde vi kun 2- 
3 her fra Peru, der udførte fuldtidsmis- 
sioner; nu har vi 45 og vi venter at have 
mindst 100, før dette år er gået." 
Mange liere unge mennesker virker som 
missionærer blandt deres egne lands- 
mænd nu. Ja, i Brasilien er mere end 
halvdelen af alle missionærer brasiliane- 
re. Som følge deraf er omvendelsespro- 
centen højere. Vi har gode beviser på, at 
seminar- og institutprogrammet har 
haft stor indvirkning på unge menne- 
sker. 

Vi gør ikke krav på al æren. Vi har en 
mængde kirkeprogrammer, der hjælper 
med at oplære missionærer. Og vi har en 
profet, der fremhæver missioncringsar- 
bejdet. Men nogle interessante 
undersøgelser er foretaget, hvor missio- 
nærer fra forskellige dele af verden er 
blevet spurgt: .Hvilken indflydelse har 
især fået dig til at ønske at komme på 
mission?' Og en meget stor del sagde, at 
det var seminarprogrammet. Hvis et 
ungt menneske studerer evangeliet, gri- 
ber han dets ånd, og hører han så en 
profet antyde, at han burde virke i 
missionsmarken, vil han reagere derpå. 
Hvis han ikke har studeret evangeliet. 
hvis han ikke er indstillet på den slags 
forpligtelse, kunne profeten have talt i 
120 år, sådan som Noa gjorde det, uden 
at få svar. Men når man har en profet og 
en lydhør forsamling, begynder der at 
ske ting og sager. 

Jeg er virkelig begejstret for det, der er 
ved at ske. Da kirkens uddannelsesbe- 
styrelse i november 1970 besluttede at 
udvide til de ikke-engelsktalende 
områder, var de mænd virkelig inspire- 
rede. I dag høster vi udbyttet af den 
inspiration og arbejder flittigt hen imod 
at bringe goderne ved hverdagsstudiet af 
evangeliet ud til endnu tusinder. 



31 



Vågn Op 
til Livet 




D 



et forandrede hele mit liv. Det 
fik mig i høj grad til at ønske, at blive 
missionær." 

, Under mine studier af kirkens historie, 
fik jeg vidnesbyrd om, at jeg måtte lade 
mig døbe/ 

,Det hjalp mig på en meget positiv 
måde, beredte mig til at rejse på mission, 
styrkede mine kundskaber og mit vid- 
nesbyrd om evangeliet, og det hjalp mig 
skam også og opmuntrede mig, når jeg 
trængte til det.' 

Hvad er det, disse 3 chilenske missionæ- 
rer taler om? Seminar- og institut- 
programmet. Og deres følelser derom er 
på ingen måde enestående. 
Tusinder af unge og yngre sidste dages 
hellige over hele jorden har kunnet 
glæde sig over lignende oplevelser og 



erfaringer, siden kirkens uddannelsessy- 
stem begyndte at brede sig ud til deres 
områder af verden. På de foregående 
sider bringer vi et interview med bror Joe 
J. Christensen, der er tilknyttet religiøs 
uddannelse. I det interview fortæller 
bror Christensen noget om seminar- og 
institut-programmets historie, hvordan 
det fungerer, og hvad det tilbyder. Men 
programmets historie omfatter også den 
indvirkning, det har på deltagerne, deres 
familier, deres ward og grene, deres 
skolekammerater og mange andre. 
For nylig blev seminarog institutdelta- 
gere, tidligere elever, deres forældre og 
præstedømmeledere indbudt til at for- 
tælle deres mening om programmet. 
Resultatet var en stor stak breve fra alle 
dele af verden. Og skønt svarene var 
skrevet på sprog så forskellige som tysk 
og kinesisk, var de meget enslydende, 
hvad ånden angår. Lad os blot fortælle 
jer om nogle få af dem. 
Fra Brasilien: .Når jeg tænker på alle de 
årsager, der fik mig til at acceptere min 
missionærkaldelse, og de faktorer, der 
gjorde denne oplevelse til en succes, 
kommer jeg i tanker om den store 
indfhdelse. som seminarprogrammet 
har haft på min tilværelse. 
Blandt alt det. som jeg har lært der. hal- 
maske intet andet haft større betydning 
for mig end det om familiens betydning." 
Denne styrkende indflydelse blev også 
bemærket af en far i Peru i byen Lima, 
som skriver: .Min søns tilværelse foran- 
dredes så meget, da han begyndte på 
seminaret, at det bragte forandringer i 
vort forhold til hinanden derhjemme. 
Jeg er sa stolt af ham nu. Den ånd. han 
bringer med sig ind i hjemmet, har været 
af en sådan art, at jeg føler, seminar- 
programmet har hjulpet til at forandre 
hele vort familieliv.' 
Deltagelse i seminar- og institut- 
programmet kan også påvirke en ung 
mands forhold til de øvrige medlemmer 



32 




i hans ward eller gren. Forud for sin 
mission skrev et ungt medlem i Tysk- 
land til sin tidligere instruktør i semina- 
ret: Jeg føler mig stærkt knyttet til 
grenen. Jeg glæder mig altid til møderne, 
hvor jeg kan mødes med vore brødre og 
søstre . . . Jeg føler mig godt tilpas og 
lykkelig, og seminaret har i høj grad 
bidraget til denne følelse.' 
Det almindeligste tema i brevene fra 
seminar- og institutelever er den vækst i 
viden og vidnesbyrd, der er resultatet af 
aktiv deltagelse. 

, Deltagelse i seminaret øgede min ånde- 
lighed og mit kendskab til Frelseren, der 
blev grundlaget for min tro. Nu er jeg 
lykkelig, har en overbevisning og et 
vidnesbyrd om det gengivne evange- 
lium," siger en elev fra Taiwan (Formo- 
sa). 

,Fra studierne af Det gamle Testamente 
lærte jeg oprigtigt at elske og anvende 
skrifterne i dagliglivet/ fortæller en ung 
missionær i Brasilien. ,Ved at studere 
Mormons Bog fik jeg styrket mit vidnes- 
byrd, og et stort ønske om at bære det 
vidnesbyrd til dem, som endnu ikke 
kendte til kirken. Ved at lære om 
Frelserens liv i kurset om Det nye 



Testamente opdagede jeg betydningen 
af et virkeligt forhold til min Frelser/ 
Også ikke-medlemmer kan have gavn af 
seminar og institut. For eksempel siger 
en ung mand fra Taiwan: Jeg var endnu 
undersøger, da jeg skrev mig ind til 
seminaret. Det øgede min tro og mit 
vidnesbyrd og gav mig mod til at blive 
døbt ind i kirken.* 

Og så er der eksemplet med Barbara, en 
tysk pige, der lå på hospitalet med en 
livsfarlig sygdom. Hun tilbragte så me- 
get af tiden, optaget af at studere sit 
institut-materiale, at en sygeplejerske 
blev interesseret i det hun læste. Da 
Barbara forklarede hende om det, bestil- 
te sygeplejersken et sæt af materialet til 
sig selv. Barnara døde det næste forår, 
men sygeplejersken sluttede sig til kir- 
ken. 

Men, som vi sagde, stakken af breve fra 
seminar- og institutelever og dem, hvis 
liv de har indvirket på, er meget stor, og 
mange flere eksempler kunne fremdra- 
ges. Men måske opsummeres de bedst i 
denne sætning, der kommer fra en 
missionær i Chile: ,Ved hjælp af 
seminarprogrammet vågnede jeg til li- 

vet; L.JJ.S. CHURCR 
TRANSLATION SERVICES DSPT. 

LIBRARY AU6 2 21978 



:''**3§»»Bii;