Den Danske Stjerne

TJERWE

SEPTEMBER 1978
127. årgang, Nummer 9

■ *

.-, . i

«itfÉ * & - ' ^

^^int

t]$

f 1 MIK- w»

H^E'xdansÅe

^ rWl W "MT^ "» "MT "KH for~Jesu Kristi Kirke af Årgang 127

Organ September 1978

for Jesu Kristi Kirke af Årgang 127

Sidste Dages Hellige Nummer 9

Det øverste Præsidentskab: Spencer W. Kimball, N. Eldon Tanner, Marion G. Romney.

De tolvs Råd: Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen, Delbert L. Stapley, LeGrand Richards,
Howard W. Hunter, Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton,
Bruce R. McConkie, L. Tom Perry, David B. Haight.

Rådgivende komité: Gordon B. Hickley, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, Marion D. Hanks,
James A. Cullimore, Robert D. Hales. Redaktør af kirken magaziner: Dean L. Larsen.

International Magazines redaktion: Larry A. Hiller, Carol Larsen, Roger Gylling.

Den danske Stjernes redaktion: Jørgen Ljungstrøm, Translations Services,
Vodroffsvej 7, DK-1900 København V.

Korrespondenter: Københavns Stav: — . Den danske Mission: — .

Indholdsfortegnelse

Den genoprettede kirkes administration. N. Eldon Tanner 2

Genoprettelsens tid. N. Glen M. Leonard 14

En tur til betydningsfulde kirkehistoriske steder i billeder 20

Guds røst i vores tid 33

Hvad man vil finde i Lære og Pagter. Roy Doxey 35

Den historiske baggrund for Lære og Pagter. William E. Berrett 40

Læseopgave — Lære og Pagter 48

Børnestjernen

Opfyldersen af løfter. John Nicholson 1

Det skete virkelig 2

Spilleregler til Pionerspillet 4

Ven til ven. M. Russell Ballard, jr 6

Abonnement:

Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 48.00.

Nævnte priser er incl. moms og porto.

Betaling over gire 3120988 til Distributions Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge.

United States and Canada: $ 8.00 (surface mail).

© 1978 by the Corporation of the President of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.
All rights reserved.

Verlag Kirche Jesu Christi der Heiligen der Letzten Tage, Porthstrasse 5-7,
D-6000 Frankfurt am Main 50.

Forsiden: Udsigt over Cumorahhøjen i vore dage — set fra luften. (Se side 20 ,En tur til betydningsfulde
kirkehistoriske steder i billeder') Fotograferet af Jed A. Clark.

Indvendigt på forsiden: Nauvoo templet, kirkens andet tempel, blev påvegyndt i 1841 og indviet i 1846.
De hellige brugte det ganske kort tid til dåb for de døde og til begavelser lige før de blev tvunget til at
forlade deres by. Templet blev ødelagt ved brand i 1848 og i 1850 væltede de tiloversblevne sortsværte-
de mure under en tornado. Arkitekten Steven Baird har malet billedet i 1967 efter de ældst kendte
fotografier og malerier. (Velvilligt stillet til rådighed af Nauvoo Res torat ion, Inc.)

1

Budskab fra Det øverste Præsidentskab

Den genoprettede
kirkes administration

af Præsident N. Eldon Tanner

Fra en tale ved en fireside, den 8. januar 1978 for studenterne i Brigham Young
University stavene, i the Marriott Center ved Brigham Young University.

*3 eg håber, det vil lykkes mig at
hjælpejer til at forstå og vide at I tilhører
Jesu Kristi Kirke, som er bygget på
åbenbaring og stadig ledes af Jesus
Kristus gennem en Guds profet, og at I
vil kunne se hvordan kirken drives. Da
dette er et ret stort emne, er det
nødvendigt at jeg ridser det op i korte
træk.

Jeg vil bede jer erindre at vi gennem
åbenbaring ved at denne jord er skabt
alene for vores skyld. Lad os lige se på
hvad det betyder for hver enkelt af os:
Jorden er skabt for din skyld, for at du
kunne komme herned og bo og gennem
lydighed forberede dig til at komme
tilbage til vor himmelske Fader. Jesus
Kristus blev, i Himlens råd, udvalgt til at
være denne verdens Frelser, og han kom
og gav frivilligt sit liv for os, så vi kunne
få evigt liv. Den kirke vi har i dag blev
oprettet som følge af at Gud Faderen og
hans Søn, Jesus Kristus, viste sig for en
ung mand, Joseph Smith - og lige fra den
tid har den hele tiden været ledet ved
åbenbaring. Vi har Mormons Bog - I
kender historien så jeg vil ikke bruge tid
til at fortælle jer om den - men den blev
oversat ved åbenbaring. Det aronske
Præstedømme og Det melkisedekske

Præstedømme blev gengivet ved Peter,
Jakob og Johannes.
Med hensyn til kirkens genoprettelse
kan vi læse følgende:
, Grundlæggelsen af Jesu Kristi Kirke i
disse sidste dage . . . efter Guds vilje og
bud . . .

Disse befalinger blev givet Joseph
Smith, der blev kaldet af Gud og
ordineret til en Jesu Kristi apostel og den
første ældste i denne kirke. (L&P.20:1-
2).

Vi læser endvidere:

,Se, der skal føres en optegnelse af jer,
hvori du skal kaldes seer, oversætter,
profet, en Jesu Kristi apostel, ældste i
kirken gennem Gud Faderens vilje og
vor Herres Jesu Kristi nåde.' (L&P.
21:1)

Vi hører ofte at kirken ledes demokra-
tisk, men i virkeligheden ledes kirken
ikke af en regering der vælges af folket
som dets repræsentanter. Kirken er
teokratisk og som sådan ledes den af
Gud, ved hjælp af de repræsentanter
som han udvælger. Således som der står
i én af vore trosartikler:
,Vi tror, at en mand må kaldes af Gud
ved profeti og håndspålæggelse af
sådanne, som har myndighed dertil, for

at prædike evangeliet og tjene i dets
forordninger.' (5. Trosartikel) Det var
den måde Joseph Smith blev valgt af
Herren til at være kirkens præsident, og
indsat af dem som Herren havde bemyn-
diget til at gøre det.
Det har altid været et vidnesbyrd for
mig, når jeg læser afsnit 107 i Lære og
Pagter, at se hvordan alle
præstedømmets ledere står nævnt og de
pligter som vi hver især har fået. Jeg
kunne tænke mig at læse lidt mere:
,Tre præsiderende højpræster af det
melkisedekske præstedømme, valgt af
samfundet og beskikket og ordineret til
dette embede samt opholdt af kirken ved
tillid, tro og bøn, danner et kvorum (det
øverste), der præsiderer over kirken. . .
Og den pligt, der påhviler præsidenten
over det højere præstedømme, er at
præsidere over hele kirken og at være
som Moses . . .

... ja, at være seer, åbenbarer, oversæt-
ter og profet og være i besiddelse af alle
de Guds gaver, som han udøser over
kirkens hoved. (107:91-92)
Og atter:

,De tolv omrejsende rådgivere er kaldet
til at være de tolv apostle eller særlige
vidner om Kristi navn i hele verden . . .
,Og de danner et kvorum (dette er
vigtigt), der har samme myndighed og
magt som de tre før omtalte præsidenter
. . . , (L&P. 107: 23-24)
Det følgende kan vi læse i Profeten
Joseph Smiths Lærdomme:
, Præsident Smith gik derefter i gang med
at forklare De Tolvs pligter og deres
myndighed, som kommer lige efter det
nuværende præsidentskab ... De Tolv
er ikke underkastet andre end Det første
Præsidentskab, nemlig 'mig selv', sagde
profeten, 'Sidney Rigdon og Frederick
G. Williams, som nu er mine rådgivere
og hvor jeg ikke er (her menes kirkens
præsident), dér er intet Første Præsi-
dentskab over De Tolv" (Side 124)

Ved Joseph Smiths død blev De Tolv
kirkens præsiderende myndighed, med
Brigham Young som præsident for De
Tolv, og de administrerede kirkens sager
i 3 et halvt år. Derpå blev Brigham
Young valgt til at være præsident for
kirken og han valgte, ordinerede og
indsatte sine rådgivere. Derefter gik der
3 år og 2 måneder mellem præsident
Youngs død og John Taylors tiltrædelse
som præsident for kirken. Efter John
Taylors død gik der 1 år og 9 måneder
før Wilford Woodruff blev valgt, indsat
og ordineret til kirkens præsident. Siden
da er der kun gået et par dage mellem
præsidentens død og indsættelsen af den
næste præsident.

Jeg kunne godt lide at fortælle jer hvad
der helt nøjagtigt skete efter præsident
Harold B. Lees pludselige død den 26.
december 1973. Jeg var i Phoenix i
Arizona, hvor jeg havde holdt jul hos
min datter og hendes familie da jeg fik en
telefonopringning fra Arthur Haycock -
præsident Lees sekretær. Han fortalte at
præsident Lee var alvorligt syg og han
mente jeg burde belave mig på at
komme hjem så hurtigt som muligt. En
halv time senere ringede han igen og
sagde: , Herren har talt. Præsident Lee er
kaldt hjem.'

Præsident Romney, der under mit fra-
vær ledede kirkens affærer, var på
hospitalet sammen med præsidenten for
De tolvs Råd, Spencer W. Kimball.
Umiddelbart efter præsident Lees død,
vendte præsident Romney sig om mod
præsident Kimball og sagde: ,Så er det
dig der leder.' Der gik ikke ét minut
mellem præsident Lees død og det
øjeblik hvor De Tolv overtog kirkens
præsidium.

Efter præsident Lees begravelse, ind-
kaldte præsident Kimball til et møde for
apostlene. Det afholdtes søndag den 30.
december kl. 15.00 i Salt Lake
Templets rådsværelse. Præsident Rom-

ney og jeg havde hver taget vores plads i
rådets seniorafdeling, så der var 14
ledere til stede. Efter en sang, og bøn ved
præsident Romney, udtrykte præsident
Kimball i dyb ydmyghed sine følelser.
Han sagde at han havde tilbragt fredagen
i templet hvor han havde talt til Herren
og udgydt mange tårer, idet han bad om
vejledning til at påtage sig nye ansvar og
til at vælge sine rådgivere.
Iklædt vort tempeltøj holdt vi

værende medlemmer deres hænder på
Spencer W. Kimballs hoved og præsi-
dent Ezra Taft Benson ordinerede og
indsatte Spencer W. Kimball som Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges
tolvte præsident. Derpå indsatte præsi-
dent Kimball N. Eldon Tanner som
førsterådgiver og Marion G. Romney
som andenrådgiver i kirkens øverste
præsidentskab. På samme måde indsat-
te præsident Kimball Ezra Taft Benson

/ årene 1960-1976 er vort

medlemstal steget

397 % undenfor

De forenede Stater og Canada.

Joseph Smith, Jr.

bønnekreds. Præsident Kimball bad
mig lede og ældste Thomas S. Monson
bad bønnen. Bagefter forklarede præsi-
dent Kimball formålet med dette møde
og bad hver enkelt medlem af kvorum-
met tilkendegive om de synes at Det
øverste Præsidentskab skulle organise-
res den dag eller vi skulle fortsætte med
at lade De tolvs Råd lede. Vi blev kaldt
op i rækkefølge efter hvor lang tid vi
havde virket som apostel, idet ældste
Ezra Taft Benson begyndte. De sagde
allesammen: ,Vi skal organisere præsi-
dentskabet nu, og der blev sagt mane
komplimenter om præsident Kimball og
hans samarbejde med De Tolv.
På dette tidspunkt lagde alle de tilstede-

som præsident for De tolvs Kvorum.
Så var der 1 1 medlemmer af De Tolv og
det blev nødvendigt at kalde en ny mand
til at udfylde den tomme plads i kvo-
rummet. I er måske interesseret i at høre
hvordan generalautoriteterne kaldes?
De vælges af præsidenten gennem inspi-
ration og åbenbaring, efterhånden som
han tænker på de mennesker, der på
hans anmodning er blevet anbefaletaf
De Tolv, og dem der måske er under
overvejelse. En generalautoritet kaldes
virkelig på guddommelig måde, fordi
det er Gud der kalder den pågældende
ved inspiration og åbenbaring, og han
godkendes af De tolvs Råd før han
kaldes og indsættes.

Jeg vil gerne nævne et eksempel på
hvordan dette fungerer. Lad mig
delagtiggøre jer i en oplevelse som
præsident Heber J. Grant havde. Da han
var medlem af De tolvs Råd, bad
kirkens præsident ham om at foreslå
nogle mænd. Han nævnede flere gange
navnet på en meget god ven, som han
mente måtte komme i betragtning til at
udfylde den tomme plads blandt De
Tolv. Denne mand blev aldrig valgt og
det siges at præsident Grant sagde at
hvis han engang skulle blive præsident
for kirken, og der blev en tom plads, ville
han kalde denne mand, for han var så
velkvalificeret.

Da han blev præsident og der blev en
tom plads, som skulle udfyldes, sagde
han til Herren at Gud vidste hvem
præsident Grant ønskede, men at han
ønskede at vælge den mand som Herren
ønskede. Præsident Grant fik navnet
Melvin J. Ballard i tankerne og det kom
tilbage til ham gang på gang, selv om
han kun kendte denne mand overfladisk
- dette skete for at præsidenten skulle
vide at det var den mand der skulle
kaldes og han blev også foreslået af
præsident Grant og godkendt af De
Tolv.

Lad mig fortælle jer en oplevelse jeg selv
har haft. Da jeg virkede som præsident
for Calgary staven i Alberta, Canada,
var jeg til oktoberkonferencen i Salt
Lake City i 1960. Fredag aften fik jeg en
opringning på mit hotel, hvor jeg fik at
vide at præsident David O. McKay
ønskede at se mig lørdag morgen - næste
morgen . Jeg vidste naturligvis ikke hvad
han ville mig så jeg sov ikke meget den
nat. Jeg mødte præsidenten på hans
kontor til det aftalte tidspunkt. Medens
jeg sad i stolen med ansigtet mod ham,
så han mig ind i øjnene, lagde sin hånd
på mit knæ og sagde: , Præsident Tanner,
Herren ønsker du skal modtage kaldel-

sen til at være generalautoritet - du skal
være assistent til De Tolv.'
Så spurgte han mig hvad jeg mente om
det.

Jeg ved ikke helt nøjagtigt hvad jeg
svarede. Jeg prøvede at forsikre ham om
at jeg følte mig meget beæret og meget
lidt egnet, men at jeg var parat og villig
til at påtage mig kaldelsen og give al min
tid og alle mine kræfter i Herrens
tjeneste.

Den morgen blev mit navn læst op
sammen med navnene på ældste Fran-
klin, D. Richards og Theodore M.
Burton for at vi kunne blive godkendt
som assistenter til De Tolv, sammen
med kirkens andre hovedledere. Vi blev
opretholdt til konferencen. Kirkens le-
dere bliver overalt kaldet på samme
måde på det stade, hvor de står.
Nu må jeg hellere svare på hvordan vi
behandler folk som stemmer imod. Der
var én til oktoberkonferencen i 1977.
Nogle af jer hørte hvad der skete og
husker måske at den der stemte imod
ønskede at hans stemme skulle nedskri-
ves. Hør hvordan vi behandler en sådan
sag: Alle de andre tilstedeværende stem-
te for at støtte den pågældende, derfor
bad jeg bror Hinckley om at mødes med
ham, der stemte imod. Formålet med
dette er at , modstemmeren' kan fortælle
hvorfor han ikke er i stand til at støtte de
ledere der bliver opretholdt. Således får
han mulighed for at fortælle den, han
mødes med, de gode grunde han har til
at én eller anden leder ikke er kvalificeret
til hans støtte. Den, der mødes med
, modstemmeren', kan så advisere Det
øverste Præsidentskab.
Jeg kunne tænke mig at fortælle jer en
oplevelse jeg havde da jeg blev kaldet til
at rejse til New Zealand og omorganise-
re en stav. Jeg havde på det tidspunkt
aldrig mødt nogen som boede i New
Zealand - ikke andre end stavspræsiden-
ten. Jeg bad om en liste over biskopper

og højrådsmedlemmer i denne New
Zealand stav, og da jeg kiggede listen
igennem var der et af navnene der syntes
at springe mig i møde. Navnet var
Campbell. Hver gang jeg gennemgik
listen lagde jeg mærke til det navn.
Biskop Vandenberg var med mig og vi
interviewede alle disse menesker, efter at
vi havde bedt om vejledning.
Da vi havde afsluttet alle disse inter-
views sagde jeg til bror Vandenberg:
,Lad os bede Herren hjælpe os.' Det

medlemmerne i De halvfjerds' øverste
Kvorum. Det er deres ansvar at udarbej-
de skemaer for stavskonferencer overalt
i kirken og give generalautoriteter til
opgave at besøge de forskellige konfe-
rencer, som afholdes hver uge hele året,
undtagen i juli.

Alle generalautoriteterne forbereder sig
flittigt på at anvende de programmer,
der er beregnet for lørdagens aftenmøde
og hovedmødet om søndagen, for at
kunne motivere alle mennesker i hele

Præsident Tanner

Præsident Kimball

Der gik ikke ét minut fra præsident Lees død

gjorde vi og da vi rejste os, spurgte jeg:
,Hvis du havde ansvaret, hvem ville du
så vælge som præsident for denne stav?'
Han svarede: ,Bill Campbell.' Jeg havde
aldrig nævnt dette navn for biskop
Vandenberg. Dette er et andet bevis på
at Herren leder disse udnævnelser.
Lad mig nu ganske kort skildre hvad De
Tolv foretager sig. De tolvs Råd har
ansvaret for alle de åndelige sager i
kirken, under Det øverste Præsident-
skabs ledelse. De har ansvaret for at føre
tilsyn med hele administrationen af
kirkens åndelige sager, som udføres af

kirken til at leve så de får en bedre
tilværelse. De mødes med stavspræsi-
dentskaber og stavsledere og drøfter
stavenes fremgang og hvilke midler og
metoder de kan anvende for at få
fremgang. Det er påkrævet at generalau-
toriteter forlader deres familie mindst 2
og somme tider 3 dage og helt op til 2
uger for at klare deres ansvarsopgaver i
forbindelse med konferencer, missions-
opgaver og så videre.

De tolvs Råd har også ansvaret for at
tilrettelægge seminarer for nye missions-

præsidenter og et årligt seminar for
regionalrepræsentanter. De har ansvaret
for at føre tilsyn med alt det arbejde i
hele kirken som vedrører det åndelige
program. (I vil opdage at jeg senere
beskriver det arbejde Det øverste Præsi-
dentskab udfører sammen med De Tolv
om torsdagen og til andre møder.) De
Tolv mødes også regelmæssigt for at
modtage rapporter fra de andre genera-
lautoriteter, som har været ude til stav-
skonferencer, og med hvem de drøfter

Det øverste Præsidentskab og De tolvs
Kvorum besluttede at organisere De
halvfjerds første Kvorum. På dette tid-
spunkt blev de, der var indsat som
assistenter til De Tolv, ordineret til
halvfjerdser og blev medlemmer af De
halvfjerds øverste Kvorum.

Der blev kaldet flere regionalrepræsen-
tanter, der gjorde det muligt for fjernt-
liggende missioner og stave at have en
nærmere kontakt med dem der var

Præsident Romney

Præsident Benson

og til De Tolv overtog præsidiet over kirken.

metoder til at forbedre administratio-
nen.

Før jeg siger noget om De Halvfjerds vil
jeg lige nævne en ting for jer som I måske
ved. Efterhånden som kirken voksede
blev det nødvendigt at have noget hjælp
og derfor besluttedes det at udnævne
nogle mænd som assistenter til De Tolv.
Senere blev der kaldet regionalrepræsen-
tanter til De Tolv, for at få et nærmere
samarbejde med stavsledere og have
mulighed for at hjælpe dem direkte.
Det er interessant at lægge mærke til at
kirken i 1970'erne var vokset så meget at

udvalgt til at hjælpe med de administra-
tive opgaver i kirken. Disse regionalre-
præsentanter var mænd der havde stor
erfaring i at administrere stavenes,
wardenes og missionernes opgaver. Med
hensyn til De Halvfjerds læser vi: ,De
halvfjerds skal handle i Herrens navn
under de tolvs . . . ledelse. De skal
opbygge kirken og ordne alle dens
anliggender blandt alle folk'. . . (L&P.
107:34) Lad mig lige gentage: ,De skal
opbygge kirken og ordne alle dens
anliggender blandt alle folk' (i den engel-
ske står der ,in all nations'. O.a.) Jeg vil

senere sige noget mere om deres
ansvarsområder.

Kirkens patriark giver kirkens medlem-
mer en velsignelse, når de henvender sig
til ham for at få en sådan. Han får fra tid
til anden til opgave at rejse rundt i kirken
og give velsignelser i missioner, hvor der
ikke er nogen patriark.
Medlemmerne af kirkens præsiderende
biskopråd kaldes, ordineres og indsættes
på samme måde som en hvilken som
helst anden generalautoritet - bortset fra
kirkens præsident. Medlemmerne af Det
præsiderende Biskopråd kan kaldes fra
en hvilken som helst stav eller mission i
kirken. Det er Det præsiderende
Biskopråds pligt at præsidere over kir-
kens timelige affærer under ledelse af
Det øverste Præsidentskab.
Jeg kunne godt lide at fortælle jer
hvordan kirken administreres fra sit
hovedkvarter. Alle sager vedrørende
kirkens administration sorterer direkte
under Det øverste Præsidentskab, og
disse affærer opdeles i 3 hovedgrupper:
1. De som direkte administreres af Det
øverste Præsidentskab. 2. De åndelige
affærer som administreres af De Tolv
under Det øverste Præsidentskabs ledel-
se. 3. De timelige affærer, der admini-
streres af Det præsiderende Biskopråd
under Det øverste Præsidentskabs ledel-
se.

Lad mig lige nævne nogle af de ting der
administreres direkte af Det øverste
Præsidentskab: Områdekonferencer,
højtidelige forsamlinger, budgettering,
uddannelse, kirkens historiske afdeling,
personaleafdelingen, templer, revision,
det samordnende råd og velfærdspro-
grammerne.

Der er 5 afdelinger som sorterer under
De Tolv. Hver afdeling administreres af
2-3 halvfjerdser, der sammen med deres
stab står under De Tolvs ledelse. Disse 5
afdelinger er: Præstedømmet, missione-
ring, genealogi, lederuddannelse og det

samordnende råd. Jeg vil ganske kort
fortælle noget om 2-3 af disse afdelinger.
Præstedømmets afdeling afgør kirkens
orden og fremgangsmåder - de udgiver
videreuddannelsesmateriale, lektiehæf-
ter og håndbøger for Det melkisedekske
Præstedømme, Det aronske Præste-
dømme og for hjælpeorganisationerne,
og afgør hvordan de skal benyttes.
De fører tilsyn med aktivitetsprogram-
mer og har ansvaret for kirkens blade.
Samordningsrådet kontrollerer alle ma-
terialer, der anvendes til studiekurser, og
alle blade med hensyn til lærdomme,
regler og så videre - og de aflægger
rapport til samordningskomitéen, der
består af assisterende ledere for hver af
de 4 afdelinger samt en assisterende
leder for samordningen, sammen med
den præsiderende biskop og undervis-
ningskommisæren. Her samordnes alt
undervisningsmaterialet med tanke på
at forberede den enkelte til at udføre
tempelarbejde, missionere og påtage sig
ansvarene i kirkens forskellige organisa-
tioner og gøre ham beredt til en god
livsførelse. Dette er kirkens hele formål -
at forberede hver eneste til det evige liv.
Missionsafdelingen sørger for det mate-
riale missionærerne bruger når de hver-
ver undersøgere og underviser dem, den
uddeler missioneringsopgaver og fører
tilsyn med driften af besøgscentre og
andre ting vedrørende missionerings-
programmet.

I vil måske gerne vide hvordan en
missionær kaldes? Biskoppen intervie-
wer en eventuel missionær før han taler
med forældrene om en kaldelse, så han
kan afgøre den unges indstilling og
værdighed før nogen ved at han eller hun
er taget i betragtning som missionær.
Hvis han finder den pågældende værdig
og der er et ønske om at virke som
missionær, drøfter han muligheden med
forældrene og derpå, hvis alt er i orden,
anbefaler han den unge til stavspræsi-

8

denten, som også udspørger de forskelli-
ge for at bedømme deres indstilling og
værdighed. Hvis den anbefalede er vær-
dig og villig til at være missionær, bliver
han eller hun anbefalet til Det øverste
Præsidentskab.

Afgørelsen om hvor han eller hun skal
virke som missionær, beror på forskelli-
ge andre faktorer, som tages under
overvejelse - som f.eks. hvilke evner den
unge ifølge anbefalingen er i besiddelse
af, og hvilke missioner der har brug for
missionærer på dette tidspunkt. Derpå
kaldes den pågældende, gennem inspira-
tion, til at virke i den mission hvor han
eller hun bedst kan tjene Herren. Han
eller hun modtager derpå en kaldelse fra
kirkens præsident og ved modtagelsen af
kaldet kræves det at hver missionær
besvarer Præsidentens brev.
Jeg kommer i tanke om en missionær-
kaldelse, som I nok vil finde interessant.
Den viser hvordan Herrens inspiration
leder hans arbejde. Jeg kunne fortælle
snesevis. Men ved en ganske bestemt
lejlighed, efter der var afsendt breve med
missionærkaldelser til en gruppe unge
mennesker, blev der ringet til missionær-
afdelingens hovedsekretær. Det var en
mor til én af drengene, som havde
modtaget en kaldelse til at virke som
missionær i den østlige del af De forene-
de Stater. Moderen fortalte at hun og
drengens far var meget skuffede for både
drengens far og bedstefar havde været
på mission i Tyskland og de havde
udtrykt ønsker om at drengen ville blive
kaldet til en mission i Tyskland.
Sekretæren spurgte moderen hvad dren-
gen mente og hun svarede at han var i
skole og hun havde åbnet brevet før han
kom hjem. Han vidste ikke engang at
hun havde ringet sekretæren op. Sekre-
tæren udtrykte sin forundring over at
moderen havde åbnet det eneste brev
drengen måske nogen sinde ville modta-
ge fra kirkens præsident og foreslog at

de ringede igen når drengen havde læst
brevet.

Den følgende dag ringede moderen op
igen og undskyldte meget, idet hun
sagde at drengen havde været fuldtud
tilfreds med kaldelsen. Han havde i al
hemmelighed bedt om ikke at blive
kaldet til en fremmed mission.
Med hensyn til decentralisering - at
kirken på alle områder skulle admini-
streres rundt omkring i verden og ikke
bare fra ét sted: Kirkens store vækst og
fremgang over hele verden har
nødvendiggjort at kirken administreres
fra mere end ét sted, i Salt Lake City.
Dette gøres for at kirkemedlemmerne
kan organiseres og oplæres i de nye
områder hvor kirken går stærkt fremad.
Der er nye grene, distrikter, ward og
stave, som stort set er sammensat af
medlemmer som ikke har nogen erfa-
ring i at administrere kirkens affærer.
Det drejer sig f. eks. om Caracas,
Venezuela, hvor jeg var på besøg for 2 år
siden og missionspræsidenten havde
indkaldt medlemmerne til et møde. Der
var 3-400 medlemmer til stede, hvoraf
ingen havde været i kirken mere end 5 år.
Sidste år organiserede vi en stav i
Caracas, hvor den, der havde været
medlem længst, kun havde været det i 7
år. Jeg mener det er tydeligt for enhver at
der skal megen oplæring og hjælp til en
sådan organisation, hvor tingene netop
er ved at udvikle sig.
Jeg skal give jer en idé om hvordan
kirken er vokset i årene fra 1960 til 1976 -
det er de år jeg har virket som generalau-
toritet - i den tid er medlemstallet blevet
mere end fordoblet. Udenfor De forene-
de Stater og Canada er medlemstallet
vokset med 397%. I de sidste 6 år er
wardsorganisationerne udenfor De fore-
nede Stater forøget fra 278 til 892 og
stavene fra 48 til 143. Statistikken for
september 1977 viser følgende totaltal:
862 stave, 5.648 ward, 1.495 uafhængige

9

grene i stave, 158 missioner og over
24.000 missionærer.
For at vi skal kunne klare vore ansvar-
sopgaver er verden delt op i zoner og
områder, med zonevejledere og
områdetilsynsførende som præsideren-
de. 5 af disse zoner og 12 af områderne
ligger udenfor De forenede Stater. Alle
zonevejledere og områdetilsynsførende
er medlemmer af De halvfjerds øverste
Kvorum. Zonevejlederne over alle zoner
i hele verden forbliver i hovedkvarteret.
De områdetilsynsførende udenfor
U.S.A. og Canada er udstationeret til
deres område.

De områdetilsynsførende står over re-
gionalrepræsentanterne, der som sagt er
erfarne, kvalificerede mænd, der, hvor
det har været muligt, er valgt blandt dem
der bor så nær regionen som muligt.
Hver regionalrepræsentant arbejder
sammen med adskillige stave og missio-
ner. På den måde er det muligt for stavs-
og missionsledere regelmæssigt at være i
nær kontakt med den

områdetilsynsførende gennem regional-
repræsentanterne, fremfor hele tiden at
skulle forhandle direkte med hoved-
kvarteret i Salt Lake City. Og den
områdetilsynsførende kan svare på og
behandle mange af de problemer der
kræver omgående opmærksomhed. På
den måde kan der gives megen oplæring
og hjælp på lokalt plan. Den
områdetilsynsførende aflægger rapport
til zone vej lederen, som derefter rappor-
terer til De tolvs Råd.
Lad os nu se på Det præsiderende
Biskopråds administration. Som jeg før
nævnede er Det præsiderende Biskopråd
ansvarlig for administrationen af alle de
timelige affærer, som de tildeles at
behandle af Det øverste Præsidentskab.
Til disse hører kirkens ejendomme i hvis
sager de fungerer som en serviceafde-
ling, når der skal købes jord, bygges og
vedligeholdes bygninger, efter

ansøgning fra dem der administrerer de
åndelige affærer. De fører også tilsyn
med økonomiske sager, medlemsop-
tegnelser, fasteofre, tiende,

hovedindkøb, oversættelse og distribue-
ring. Dertil kommer det store ansvar
som hører til ledelsen af velfærdstjene-
stens afdeling, hvis vigtige program og
orden afgøres af velfærdskomitéen, der
er sammensat af Det øverste Præsident-
skab, De tolvs Kvorum, Det præside-
rende Biskopråd og hjælpeforeningens
præsidentskab. Til velfærdstjenestens
program hører også Deseret Industries,
som har forretninger over hele verden,
samt stavs-, wards- og missions-
velfærdsprogrammer, biskoppers

forrådshuse og så videre.
For at kunne administrere disse ting
udenfor U.S.A og Canada har Det
præsiderende Biskopråd tilsynsførende,
som fører tilsyn i de områder, hvor de er
udstationerede og hvor de har ansvaret
for at administrere de timelige affærer.
Desuden muliggør dette at de lokale folk
får omgående hjælp til deres problemer
foruden en passende oplæring på alle
administrationens områder. Generalau-
toriteter, områdetilsynsførende og Det
præsiderende Biskopråds tilsynsførende
samarbejder fuldtud i alle ting.
Så er vi nået til Det øverste Præsident-
skab, som mødes hver tirsdag, onsdag,
torsdag og fredag klokken 8 om morge-
nen sammen med en sekretær som skal
føre nøjagtige optegnelser over hele
mødet. Her drøftes bl.a. de breve som er
sendt til Det øverste Præsidentskab -
breve som omhandler alt muligt ligefra
spørgsmål om huller i ørerne til anmod-
ninger om at afgøre sager om udelukkel-
ser foretaget af stavspræsidentskaber og
højråd. Der er spørgsmål om standarder
for påklædning og pleje af sit ydre, om
hypnose, overholdelse af sabbaten, ud-
læggelse af skrifterne, sensitivitetstræ-
ning, beseglinger, der er klager om

10

lokale ledere, spørgsmål om reinkarna-
tion, om at testamentere sit legeme til
videnskaben, om ligbrænding, trans-
plantationer, landets love osv.
Foruden disse ting er der meget andet
der kræver opmærksomhed, som f.eks.
valg af nye tempelpræsidentskaber og
beslutninger om hvornår og hvor der
skal bygges templer samt mange andre
ting der skal drøftes når De tolvs Råd og
Det præsiderende Biskopråd holder
møder. De tilrettelægger også
områdekonferencerne der afholdes
rundt omkring i verden samt højtidelige
samlinger.

Klokken 10 tirsdag formiddag mødes de
med udgiftkomitéen, som er sammensat
af Det øverste Præsidentskab, 4 med-
lemmer af De Tolv og Det præsiderende
Biskopråd. Det er til dem de forskellige
afdelinger præsenterer deres

ansøgninger og her fordelingen af mid-
lerne finder sted. Som eksempel kan
nævnes ansøgninger om penge til prakti-
ske faciliteter, til grunde og bygninger
som f.eks. wardsbygninger, missions-
hjem, besøgscentre osv., og om penge til
udgifter ved vedligeholdelse. Det præsi-
derende Biskopråd retter også henven-
delse hertil om penge til velfærdsprojek-
ter.

Om onsdagen er Det øverste Præsident-
skabs møder helliget modtagelsen af
mundtlige rapporter fra de forskellige
afdelingers ledere, som står direkte un-
der Det øverste Præsidentskab, som f.
eks. den historiske afdeling, funktionær-
afdelingen og informationstjenesten.
Aftaler med betydningsfulde besøgende
sættes også på kalenderen til onsdag
morgen, når det er muligt. Jeg er altid
imponeret over den indflydelse kirkens
præsident udøver på besøgende, når jeg
ser de direkte eller indirekte reaktioner
vi modtager bagefter mundtligt eller pr.
brev.
En onsdag hver måned mødes Det

øverste Præsidentskab med den samlede
kirkebestyrelse og den ansvarlige ledelse
for uddannelse, for at behandle sager der
vedrører universiteter og colleges, insti-
tut- og seminarprogrammerne samt an-
dre af kirkens skoler. En anden onsdag
mødes de, også en gang om måneden,
med samordningsrådet, der er sammen-
sat af Det øverste Præsidentskab, De
tolvs Kvorum og Det præsiderende
Biskopråd. Her drøftes og løses
administrationsspørgsmål så man kan
være sikker på at alle de ansvarlige
afdelingers ansvar ogpligter er klart
forstået og samordnet. Efter dette møde
er der, som tidligere nævnt, møde med
velfærdskomitéen.

Hver torsdag formiddag klokken 10
tilslutter præsidentskabet sig De tolvs
Råd i det øverste værelse i templet, hvor
De Tolv har været samlet siden klokken
8. Det er her i dette værelse at kirkens
lederskab er blevet vejledt af Herren, lige
siden templet blev færdigbygget. Her
oplever man en særlig åndelighed og
somme tider fornemmer man at nogle af
de store ledere, der er gået forud, er til
stede. Her hænger portrætter af kirkens
tolv præsidenter samt af Hyrum Smith,
der var patriark. Der er også malerier af
Frelseren ved Genesaret Sø, hvor han
kaldte nogle af sine apostle, og andre
skildrer hans korsfæstelse og himmel-
fart. Her erindres vi om de mange store
ledere som har siddet i dette rådsværelse
og truffet store beslutninger under Her-
rens ledelse.

Når Det øverste Præsidentskab kommer
ind i værelset, giver vi hånden til alle
medlemmerne af De Tolv, hvorpå vi
skifter til vort tempeltøj. Vi synger,
knæler i bøn, hvorpå vi danner en
bønnekreds ved alteret og bagefter klæ-
der vi os om i vort almindelige tøj.
Når vi har drøftet referatet af det forrige
møde behandler vi sådanne ting som
godkendelsen af at skifte biskopråd,

11

efter stavspræsidenters anbefaling, hvil-
ket i forvejen er drøftet i mødet med De
Tolv (det vil måske være interessant for
jer at vide at vi i løbet af 1977 godkendte
25-30 nye biskopråd hver uge.) Vi
drøfter også forandringer i stavs-,
wards-, missions- og tempel-
organisationer over hele kirken og der-
med også beføjelserne indenfor de for-
skellige embeder! vi drøfter hjælpeorga-
nisationsledere og organisationer, sager
som bringes frem af lederne for de

i de pågældende sager. Lad mig fortælle
noget om dette.

Jeg husker tydeligt en sag der var
drøftet, hvor forskellige medlemmer af
De Tolv havde forskellige synspunkter
og frit gav udtryk for dem. Til sidst
opsummerede præsident McKay dis-
kussionen og sagde: , Sådan synes jeg vi
skal gøre.' Jeg vendte mig om mod den
bror der sad ved siden af mig og sagde:
,Er det ikke pragtfuldt at se, hvordan
præsidenten altid fremkommer med det

^Ss

N %5 w I "MK

En generalautoritet kaldes virkelig på

guddommelig måde, fordi det er Gud der

kalder den pågældende ved inspiration og

åbenbaring og han godkendes af De tolvs Råd

før han kaldes og indsættes.

forskellige afdelinger og de rapporter
der aflægges om stavskonferencer og
andre ting som har fundet sted i ugens
løb, som f.eks. begravelser, taleopgaver
og så videre. Det er i dette forum at
enhver forandring i administration eller
kirkens politik overvejes og godkendes,
hvorpå det officielt bliver kirkens orden

rette svar og hvordan vi alle føler at det
er det rette svar?'

Min kollega vendte sig mod mig og
sagde: ,Vi lytter til en Guds profet.' Det
er på den måde vi ved at enhver
beslutning der træffes bliver enstemmigt
vedtaget af gruppen, uanset hvad de
forskellige mener før beslutningen.

12

Den første torsdag i hver måned mødes
Det øverste Præsidentskab med alle
generalautoriteterne - medlemmerne af
De Tolv, kirkens patriark, halvfjerdser-
ne og Det præsiderende Biskopråd. Til
dette møde bekendtgøres enhver foran-
dring i programmer eller procedure for
alle de tilstedeværende og de modtager
instruktioner om deres pligter og an-
svar. Præsidenten beder nogle medlem-
mer om at bære deres vidnesbyrd,
hvorpå vi allesammen klæder os i
tempeltøj, modtager nadveren og holder
bønnekreds, hvor alle deltager. Efter
bønnen skifter Det øverste Præsident-
skab og De tolvs Kvorum til deres
almindelige tøj og fortsætter deres sæd-
vanlige torsdagsmøde, medens alle an-
dre forlader mødet. En sekretær fører
referat over alt hvad der siges og gøres.
Hver torsdag efter mødet spiser Det
øverste Præsidentskab og De Tolv fro-
kost i et lokale der er beregnet til dette
formål. I dette lokale hænger et smukt
billede af den sidste nadver. Under
frokosten slapper vi af og taler sammen
om vore oplevelser og drøfter ting af
almindelig interesse. Hvis jeg havde tid
til det kunne jeg godt fortælle jer nogle
interessante ting, vi taler om. Fredag
klokken 9 om morgenen mødes Det
præsiderende Biskopråd med Det øver-
ste Præsidentskab og aflægger rapporter

og drøfter sager vedrørende administra-
tionen.

Som I ved driver kirken forretninger
som f.eks. Bonneville International Cor-
poration, Beneficial Life Insurance Co-
mpany, Hotel Utah, Zions Securities
Corporation, Deseret News og Deseret
Mutual Benefit Association. Disse for-
retninger drives kirkens interesse og
tjener offentligheden. Nogle hat den
fejlagtige tanke at kirken ikke betaler
skat. Jeg vil gerne rette denne
misforståelse og sige at alle kirkeejede
foretagender betaler skat efter den sam-
me skala som en hvilken som helst anden
forretning i samme format.

Vi håber og beder altid - hver eneste dag
- for at kirken kan blive administreret
som Herren vil have det - af dem som
sidder i de ansvarshavende stillinger -
Det øverste Præsidentskab, De tolvs
Kvorum, kirkens patriark, De halv-
fjerds' øverste Kvorum og Det præside-
rende Biskopråd og om at de lokale
ledere også må blive velsignede og
vejledt. Jeg bærer mit vidnesbyrd om at
kirken ledes af Herren selv gennem en
Guds profet og beder ydmygt at vi alle
må værdsætte dette, værdsætte vort
medlemskab af kirken og bestræbe os på
flittigt at forberede os til evigt liv. I Jesu
Kristi navn. Amen.

13

Genoprettelsens
tid

Af Glen M. Leonard

B

beretningerne om evangeliets
genoprettelse og den sande kirke
begynder sædvanligvis med Joseph
Smiths første åbenbaring, som er
velkendt for sidste dages hellige. Men
som indledning til denne serie artikler
om kirkens historie er det værdifuldt at
kigge nærmere på de omgivelser hvor

genoprettelsen fandt sted. Som
præsident Joseph Fielding Smith skrev:
, Daggryet til en bedre dag begyndte at
sende sit lys udover nationerne.'
{Essentials in Church History, Uth. Ed.,
side 18)

Den lange historiske udvikling der førte
til religionsfrihed i De forenede Stater

Seks mænd deltog i kirkens organisering i 1830 selv om der også var andre til stede. I
deres påsyn modtog Joseph Smith jun. en åbenbaring fra Herren. Den står i afsnit 20 i
L&P. Her giver Herren sin anerkendelse af de præsiderende ledere som blev opretholdt
ved dette hellige møde.

14

kan spores hundreder af år tilbage.
Martin Luthers velkendte protest mod
den katolske kirke i det 16. århundrede
var indledningen til reformationen. Men
med hensyn til Joseph Smiths New
Englandsarv var der en kristen
reformator som havde større betydning
- nemlig den schweitziske teolog, John
Calvin. Det var Calvins læresætninger
der øvede indflydelse på nogle af de
engelske protestanter så de skilte sig ud
fra den bestående kirke og søgte tilflugt i
de Nordamerikanske kolonier. De
indførte til gengæld de begreber der var
med til at danne amerikanernes
indstilling til religion. Det folk der
kaldte sig puritanerne så f.eks. sig selv
som et særligt folk der var udvalgt af
Gud til at opbygge et eksemplarisk
kristent samfund, et Zion, i den ny
verden.

Selv om puritanernes religion havde
dominerende indflydelse i de engelske
kolonier var det dog ikke den eneste af
betydning. Mange andre kristne sekter
dannede forsamlinger på dette sted for
at hjælpe med til at gøre Amerika kendt
som et land med mange religioner.
Under den amerikanske revolution i
1776 opnåede folket religionsfrihed, idet
den var med til at skabe et politis lima
som førte til en formel adskillelse af
kirke og stat. Efterhånden som
bevægelsen for at adskille kirke og stat
spredtes i det nye land fejede en religiøs
vækkelse gennem hele nationen, idet den
begyndte i 1790-erne og fortsatte til efter
den britisk-amerikanske krig i 1812.
En af vækkelserne nåede sit højdepunkt
sidste i 1820-erne i det vestlige New
York, idet mange tidligere new-
englændere var søgt vestpå for at finde
bedre leveveje. De vendte sig nu til
religionen for at finde en mening med
livet. Nogle fortsatte med egen
myndighed i forskellige forsøg på at
genoprette det fordums evangelium. Det

er dem der i den amerikanske
religionshistorie er kendt som
genopretterne. De optrådte med en
brændende tro på at Frelserens andet
komme var på trapperne.
En af de mest aktive genoprettergrupper
kaldte sig for Kristi disciple (kendt som
campbellitter efter bevægelsens
grundlægger Thomas Campbell og hans
søn Alexander). Sidney Rigdon, der
senere blev nært knyttet til profeten
Joseph Smith, var én af deres mest
populære talere. Før Sidney Rigdon
tilsluttede sig campbellitterne var han
baptist. Denne kirke (Kristi disciple)
tiltrak mange andre, som senere blev
fremstående sidste dages hellige, og
blandt dem var Parley P. Pratt. Nogle af
de ting der tiltrak dem mest var at
organisationerne lagde vægt på behovet
for en genoprettelse af De nye
Testamentes principper om tro,
omvendelse, dåb og Helligåndens gave.

Men nogle af de nyomvendte spe-
kulerede på om nu også campbelliterne
havde den rette myndighed til at admini-
strere frelsens ordinanser.

Blandt de, der søgte efter det sande Jesu
Kristi evangelium, var også Joseph
Smiths egen familie i den vestlige del af
staten New York. Hans far, der også hed
Joseph Smith, og hans mor Lucy Mack
Smith, stammede begge to fra New
England. På gårdene i Hampshire og
Vermont var familierne mismodige over
den stenede jord, den tidlige frost,
fejlslagne høstudbytter og en
tyfusepidemi. Derfor flyttede familien
med deres 8 børn sammen med flere
andre vestpå. På de skovklædte bakker i
det vestlige New York ryddede de et
stykke jord i nærheden af landsbyen
Palmyra. På deres landbrug, der bestod
af 4000 kvadratmeter jord, byggede
familien Smith en hytte med 2 værelser
nedenunder og 2 soveværelser ovenpå.

15

Senere lavede de en tilbygning med
skråtag.

Det var nødvendigt for familien at
arbejde som daglejere for at kunne
forsørge sig selv. Joseph sen. udvandt
sukker af ahorntræets saft.
Sammen med sine drenge gravede han
brønde og lavede hejseværker til brønde,
som de solgte. Lucy malede og solgte
voksduge og bagte og solgte brød og
kager. Deres naboer lærte dem at kende
som pålidelige, hårdtarbejdende
mennesker.

Mulighederne for at gå i skole i dette
landområde var begrænsede og Smiths
børn gik kun i skole omkring 3 af årets
måneder. De lærte ikke meget mere end
lige at læse, skrive og regne. Men ét af
børnene, Joseph Smith jr., var særligt
interesseret i bøger og læste for sig selv.
Han læste også den lokale avis og meldte
sig ind i en ungdoms diskussionsklub.
Hans mor mindedes senere Joseph som
en bemærkelsesværdig stille, og meget
villig dreng' der beundrede sine forældre
og ofte udtrykte sin kærlighed og
loyalitet overfor dem. Josephs gode
humør som ung mand hjalp ham til at
vinde mange venner.
Familien Smith var ikke tilsluttet nogen
kirke, men de studerede skrifterne
sammen i familien. Omkring 1819
begyndte de at undersøge kirkerne i
Palmyra-Manchester-området. Det år
afholdt metodisterne en årskonference i
Vienna (nu Phelps) omkring 16 km. fra
hvor familien Smith boede. Der mødte
snesevis af præster op for at drøfte
religion. Efter konferencen spredtes de
rundt omkring i landdistrikterne, hvor
de afholdt frilufts- eller

vækkelsesmøder, som det var skik den
gang. Der var også prædikanter fra
baptistkirken og presbyterianerne som
rejste rundt og søgte at omvende folk.
Lucy Smith, datteren Sophronia og
sønnerne Hyrum og Samuel tilsluttede

sig presbyterianerne og fortsatte
tilsyneladende deres medlemsskab til
1828. Men Joseph Smith sen., William
og Joseph jr. ville ikke tilslutte sig nogen
af kirkerne.

De omrejsende præsters evangelium
gjorde snarere Joseph jr. mere forvirret
end oplyst. Han mente at den
brændende vækkelsesbevægelse var tegn
på forvirring i de bestående religioner.
,Jeg vidste ikke, hvad der var rigtigt eller
forkert,' mindedes han i 1835. ,men
betragtede det som yderst vigtigt for mig
at finde det rette.' (BYUstudies, 9:284,
foråret 1969) Selv om Joseph ikke
tilsluttede sig nogen af de religiøse kirker
der kæmpede så glødende for at hverve
tilhængere, studerede, spekulerede og
undersøgte han de eksisterende kristne
sekter omhyggeligt. Hans forespørgsler
fik ham til at slutte, at Det nye
Testamentes kirke ikke længere fandtes

16

på jorden og at menneskeheden ,var
frafaldet den sande og levende tro.'
{BYU Studies, 9:279) En dag da han
studerede skrifterne læste han i Jakobs
Bog en inspireret advarsel om at søge
guddommelig visdom gennem bøn.
(Jak. 1 :5) Joseph sluttede at han måtte
gøre som den fordums apostel foreslog,
med mindre han ville forblive i uvished.
I foråret 1820 knælede Joseph Smith,
der dengang kun var 15 år, til bøn i en
afsondret lund med træer, i nærheden af
hans hjem. I henhold til de beretninger,
han senere gav om denne
betydningsfulde morgen, var han
bekymret for sin egen frelse og for
menneskehedens vel. Han ønskede mere
direkte at vide hvilken af kirkerne han
skulle tilslutte sig, hvis han skulle
tilslutte sig nogen. Men da Joseph
begyndte at bede, oplevede han en
desperat kamp. Da han forsøgte at bede

blev han grebet af en ond magt der var så
stærk at han ikke kunne tale. Hans
hoved fyldtes med distraherende tanker
og han hørte en støj som om nogen kom
imod ham og lige med ét var han
indhyllet i et tykt mørke der syntes helt
at overvælde ham.

Trods sin angst blev den unge Joseph
ved med at bede indvendig for at blive
befriet, og det onde forsvandt - i stedet
dalede en lysstøtte ned over ham i
lunden. I dette strålende lys kom 2
herlige væsener til syne. En af dem talte
til Joseph, kaldte ham ved navn, idet han
pegede på den anden og sagde: , Dette er
mit elskede Søn. Hør ham.'
Under dette højtidelige besøg af
Faderen og Sønnen fik Joseph besvaret
sine spørgsmål. Frelseren sagde at
Josephs synder var ham tilgivet, at ingen
af kirkerne underviste i de rette
lærdomme eller havde den rette

H

_

17

myndighed og at han ville blive bekendt
med evangeliet i dets fylde engang i
fremtiden.

Joseph fortalte sin familie og sine nære
venner om sin hellige samtale. En af dem
han fortalte sin beretning til var præst og
han behandlede hans historie meget
overfladisk og protesterede imod at der
var noget der hed syner og åbenbaringer
i moderne tider. Joseph kom både ud for
folk der troede og folk der spottede,
under sine fortsatte forberedelser.
Heldigvis fandt han også mange, der,
som han selv, søgte Guds frelsende
budskab. Dette var mennesker der søgte
religion til dels på grund af vækkelserne i
begyndelsen af 1800-tallet.
I 3 år efter Joseph Smiths første
åbenbaring fortsatte han sit daglige liv
som landarbejder i New York. Han
forklarede senere at han til tider søgte
det glade selskab og lod sine
ungdommelige følelser komme
letsindigt til udtryk. Han begyndte at
føle at han ikke havde optrådt i
overensstemmelse med det højtidelige
råd han modtog ved åbenbaringen, selv
om han ikke havde nogen skyldfølelse,
udover at han havde ladet sit naturlige,
muntre temperament komme til udtryk
i lidt gavtyvestreger.
Med denne bekymring i sit indre trak
Joseph Smith, der nu var 17 år, sig
tilbage til sit værelse og begyndte at
bede. Det var den 21. september, 1823.
Pludselig fyldtes værelset med lys og han
fik besøg af en himmelsk budbringer.
Budbringeren, der præsenterede sig selv
som en Guds engel, Moroni, fortalte at
han var den sidste nephitiske
historieskriver og at nephiterne var et
folk der havde boet i Amerika 1400 år
tidligere. Moronis budskab bevægede
Joseph og han indså hvad der var hans
mission, da han fik at vide at der i en
nærliggende høj var begravet nogle
hellige plader med en optegnelse om

Amerikas fordums indbyggere og om
Frelserens belæring til dette folk.
Moroni gentog budskabet i 2 ekstra
besøg samme nat og igen den følgende
morgen. Joseph fik besked på at gå ud til
Cumorah højen hvert år og få
instruktioner om at forberede sig til sin
mission. Og endelig den 22. september,
1827, fik han betroet pladerne.
I disse 4 år, hvor forberedelserne fandt
sted, var livet hos familien Smith ikke
meget anderledes end sædvanligt.
Familiens medlemmer arbejdede for at
klare deres økonomiske forpligtelser.
De kunne ikke betale pantebrevene,
hvorfor de måtte sidde til leje på den
jord de tidligere havde ejet. De byggede
sig dog et nyt træhus. Den ældste søn,
Alvin, døde den 19. november 1823, før
deres hus var færdigt. Lige før sin død
tilskyndede han Joseph til at forblive
trofast overfor Moronis instruktioner,
så det værk, de havde fået løfter om,
kunne blive frembragt.
Som supplement til familiens indtægter
arbejdede Joseph og andre af familiens
medlemmer fra tid til anden som
daglejere. I oktober 1825 arbejdede
Joseph for Josiah Stowell fra
Bainbridge, New York. Han forlangte at
hans arbejdere skulle grave efter skatte,
som man mente lå begravet i en forladt
spansk sølvmine. Joseph bad til sidst
Stowell om at opgive den nytteløse
søgen, men den unge mands deltagelse
satte gang i nogle rygter om at han ejede
en psykisk kraft som kunne lokalisere
skjulte skatte. Hændelsen er
betydningsfuld, idet den resulterede i
den første af en lang række lovmæssige
sigtelser som Joseph Smith kom ud for
fra dem som prøvede at stille ham i et
dårligt lys.

Medens Joseph arbejdede for Stowell
boede han hos familien Isaac Hale, hvor
han lærte datteren, Emma, at kende.
Joseph og Emma blev gift den 1 8. januar

18

1827 hvorpå de flyttede til Smiths gård i
nærheden af Palmyra. Samme efterår,
efter næsten 4 år, modtog profeten de
gamle plader af Moroni ved
Cumorahhøjen. På samme tidspunkt fik
han overdraget magt til at oversætte
samt to gennemsigtige sten kaldet Urim
og Tummim, som var opbevaret i
stenkisten sammen med pladerne.
Joseph Smith sagde at stenene sad i en
buet indfatning på en brystplade. ,Ved
hjælp af Urim og Tummim,' sagde han,
, oversatte jeg optegnelserne ved Guds
gave og kraft.' (History of the Church,
4:537, Wentworth Letter, Den danske
Stjerne, juni 1978)

Aldrig så snart havde Joseph fået de
hellige optegnelser før der var nogen
som forsøgte at stjæle dem fra ham.
Profeten ændrede deres skjulested
adskillige gange. Han prøvede at gemme
dem i en udhulet birkestamme, i en
tønde bønner, et sted i muren, men til
sidst besluttede Emma og Joseph sig til
at flytte til Harmony i Pennsylvania,
hvor Emmas far gav dem et tilflugtssted.
Joseph og Emma havde ingen penge til
at foretage rejsen på 240 km., men en
velhavende gårdmand, Martin Harris,
troede på Josephs beretning om
pladernes oprindelse og skænkede 50
dollars for at hjælpe dem.
Da oversættelsesarbejdet var påbegyndt
tog Martin Harris en afskrivning af
nogle af de skrifttegn der var kopierede
efter Pladerne, med til en lærd mand i de
østlige stater. I New York talte han med
den berømte professor i mytologi ved
Columbia College, dr. Charles Anthon,
og med dr. Samuel L. Mitchell der var
doktor i medicin i New York. Martin
Harris fortalte dem om det Joseph
Smith beskæftigede sig med. Disse
mænd kunne ikke oversætte det
forbedrede ægyptiske og Martin vendte
hjem, overbevist om at Josephs arbejde
var ægte. Hændelsen opfyldte en profeti

som findes i Mormons Bog (2. Nephi
27:6-20). I de efterfølgende måneder
virkede Martin Harris som skribent
medens profeten oversatte første
afdeling af de gamle optegnelser. Martin
Harris blev senere én af de 3 vidner til
Mormons Bog.

Det var under oversættelsesarbejdet
først på sommeren i 1828 at Martin
Harris lånte de første 116 sider af det
håndskrevne manuskript. De gik tabt
eller også blev de stjålet, muligvis på
grund af manglende omsorg eller bedrag
fra Harris' kones side, idet hun ikke
troede på historien. Som følge af dette
gik arbejdet i stå for en tid og da Joseph
gennem åbenbaring fik besked på at
genoptage arbejdet, ansatte han Emma
som skribent et kort stykke tid.
Heldigvis hørte Oliver Cowdery, en
omrejsende skolelærer der boede hos
familien Smith i Manchester bydistrikt,
om arbejdet og blev interesseret i det.
Han rejste til Harmony i Pennsylvania
for at undersøge sagen og begyndte at
skrive for Joseph i begyndelsen af april
1829. Det var Oliver Cowdery der skrev
det meste af Mormons Bog efterhånden
som profeten bag et forhæng dikterede
den ord for ord.

Joseph Smith modtog mange
åbenbaringer i dette tidsrum. Det er
klart at Herren vejledte sin unge tjener,
som skulle lægge grundvolden til den
genoprettede Jesu Kristi Kirke. Den 15.
maj 1829 skete noget vigtigt forud for
organiseringen af kirken. Under
oversættelsen af optegnelserne læste
Joseph og Oliver om dåb ved
nedsænkning til syndernes forladelse.
Da de ønskede yderligere oplysninger
om emnet trak de sig tilbage til
Susquehanna flodens bred - floden lå i
nærheden af Joseph Smiths hjem. Under
bønnen viste Johannes Døberen sig for
dem i en lyssky, lagde hænderne på dem
og overdrog dem Det aronske
(Forts, side 38)

19

En tur til betydningsfulde

kirkehistoriske steder

i billeder

Billedtekster: ,En tur til betydningsfulde
Fotograferet afJedA. Clark

N,

auvoo, Palmyra, Far West, Kirtland - disse navne har allesammen en dyb
betydning for os. Det er de steder hvor Joseph Smith, den første profet i denne
uddeling, levede, arbejdede og modtag åbenbaringer for kirken. Det var de steder
hvor han både så mirakler og troløshed, glæder og sorg, åndelige tilkendegivelser og
frafald. Det var disse steder kirkens mænd og kvinder i den første tid udviklede den
åndelige storhed som blev årsag til at deres navne er blevet æret gennem de
efterfølgende generationer - det er navne som Brigham Young, John Taylor, Parley
P. Pratt, Edward Partridge og mange flere. Det var i Independence, Far West,
Kirtland at de hellige havde modgang og prøvelser som følge af den behandling de
udsattes for af urostiftere, forræderiske officielle embedsmænd og af bedragere og
frafaldne indefra.

På de følgende sider viser vi nogle billeder fra kirkehistoriske steder som stadig
eksisterer i dag. Der er gjort meget for at genopbygge noget af Nauvoo til det den
formodentlig var da de hellige boede der. Men de fleste andre steder har forandret sig
meget siden dengang. Nogle af husene er bygget om og andre er forsynet med
tilbygninger. Mange af dem er langt mere luksuøse end de oprindelige bygninger, der
spillede så stor en rolle eller historiske mindesmærbygninger, der spillede så stor en
rolle i kirkens historie. Andre er helt ødelagt og der er kun nogle grundsten eller
historiske mindesmærker, der viser hvad de engang har været. På den anden side er
de bygninger, der viser hvad de engang har været. På den anden side er de fredfyldte,
floder de frugtbare marker og de bølgende bakker formodentlig ligesom de var for
omtrent 1 50 år siden.

20

Øverst: (1) Topsfield, Massachusetts, Familien
Smiths slægtsbolig. Til venstre: (2b) Skolen i
Tunbridge, Vermont, hvor Joseph Smith sen.
sikkert har undervist medens familien boede på
Macks landsted i Sharon, Nederst: (2a)
Tundbridge, Vermont, hvor Joseph Smith sen. og
Lucy Mack blev viet. Til højre: (3b) Sharon,
Vermont, profeten Josephs fødested.

Øverst: (3a) Mindesmærket over Joseph Smith i

Sharon, Vermont - rejst på hundredårsdagen for

profetens fødsel. Øverst til venstre: (4) Norwich,

Vermont, Joseph Smith seniors hus. I midten til

venstre: (5a) Four Corners, Palmyra, New York.

Øverst i midten til højre: (5d) Den hellige Lund

nærheden af Smiths hjem i Palmyra, New York.

Nederst i midten til højre: (5e) En bæk i nærheden

af Smiths landsted i Palmyra, New York, hvor

nogle af de første dåb måske har fundet sted. Til

højre: (5c) Sti fra Joseph Smiths seniors hus i

Palmyra, New York, mod Den hellige Lund.

'"■■-■■^ Iffj-

P\t ■ i

*i&,*^'

Øverst ril venstre: (50 Martin Harris' hjemsted i
Palmyra, New York. Dette hus der er bygget af
sten i 1849 er ikke Martin Harris' oprindelige
hjem. Hans hus nedbrændte. Nederst til venstre:
(6c) Monument til minde om Det aronske
Præstedømmes gengivelse. Det er anbragt på det
sted hvor overdragelsen muligvis har fundet sted i
nærheden af Susquehannafloden i Harmony,
Pennsylvania. Øverst til venstre: (6b) Det sted
hvor (fortsættes på side 25)

Børnestjernen 9/78

Opfyldelsen
af løfter

af John Nicholson

irkens ældster taler ofte om
den omsorg, Herren viser ved at
beskytte de hellige mod fortræd.
Han har mange gange på mirakuløs
vis reddet dem fra ulykker og død.
Hvert år samledes hundreder og
tusinder af hellige fra fjerntliggende
nationer for at rejse til Amerika.
Mange skibsladninger af dem har
krydset Atlanten - en rejse på næsten
5000 km.

På havet sker der mange ulykker.
Skibe synker i uvejr, og folk mister
ofte livet ved at drukne, men en
skibsladning af hellige er aldrig
blevet udsat for noget som helst af
denne slags. Selv om en del hellige

(Fort. side 8.)

1

,<!'

Det skete virkelig

Illustreret af Richard D. Comely Enterprises

En eftermiddag mens Tommy og
Elija var ude og vogte kvæg . . .

„Tommy,

der er noget /^T^
der gør kvæ-
get bange.

To indianerkrigere kom hen
imod dem.

I går aftes angreb Iowa-stam
men vores lejr, mens elle mæn-
dene med undtagelse af
høvdingen Bighead og jeg var
ude for at jage!

Elija vendte
sig for
at gå med
Tom

Iowa-india-
nerne tog vo-
res heste og
mad og
sårede mange
kvinder og
børn!

Høvdingen
dør, hvis han
ikke snart får
hjælp!

Jeg skal
nok hente
hjælp!

Du bliver
her til den
anden
dreng kom-
mer tilba-
ge!

Tommy løb til Winter
Quarters, der lå 3 km.
derfra, og fortalte biskop
Morley hvad der var
sket! Biskoppen sendte
Tommy til Brigham
Young, der befandt sig
ved færgen en times tid
derfra.

Du må se at
komme tilbage
til Elija! Tag
din vogn og
bed biskop
Morley om at
tage si vogn,
så de sårede
indianere kan
blive bragt til
Winter Quar-
ters!

I mellemtiden tog Elija skjor-
ten af, dyppede den i floden og
brugte den så til at afsvale
høvdingens pande med.

De sårede indianere blev lagt
ind i vognene, før man be-
gyndte den lange tur ind til
byen. Nogle af de andre måtte
så gå ved siden af vognene.

Vil du tage dig / ^
af høvdingen \"Z
Bighead? L

V

w-
^j^

Tommys mor svarede:
„Ja," og de skiftedes
så til at pleje den
sårede høvding i deres
hjem.

En skønne dag stod
høvdingen ud af sen-
gen uden nogen form
for varsel.

Jeg er atter

rask og må

tilbage til

mit folk!

Senere hen blev Tommy alvorligt
syg af difteritis.

En dag kom høvdingen
Bighead med en
håndfuld peberrod og
fortalte Tommys mor,
at hun skulle male det
på en kværn og lave en
drik af det. ,Det vil
gøre drengen rask,' lo-
vede han.

Peberroden hel-
bredte Tommy. Fra
da af brugte man-
ge, der havde difte-
ritis, det som medi-
cin til at redde
deres liv.

Spilleregler til Pionerspillet

1. Spillets formål er at se, hvem der kommer først til Salt Lake dalen.
Klip de små firkanter med en vogn, hest, sko, gig og trækvogn ud. Hvis
du har lyst, kan du lime dem på et stykke pap eller tykt papir, så de ikke
så let går i stykker. Hver spiller vælger én af disse firkanter og anvender
den som en brik til at flytte på sporet.

2. Ved spillets begyndelse holdes en lille bonne, sten eller en lignende
genstand lige ober det indrammede felt med tal, luk øjnene og lad
genstanden falde, Det tal, den lander på, fortæller, hvor mange felter du
må rykke frem. (Hvis den lander på en linie mellem 2 tal, skal du tage det
største tal.)

3. Når som helst du kommer til en rubrik med ordene: ,HviI på sabbaten',
skal du stoppe, hvad enten du har rykket alle de felter, du skulle eller ej.
For eksempel hvis din sten lander på 6, og du rykker 3 felter frem før du
landet på ,Hvil på sabbaten', så skal du stoppe der og vente til næste
omgang. Søndag var en særlig dag for pionererne, og de så altid frem til
den.

6

1

4

3

1

4

3

2

5

2

6

2

2

1

3

1

3

5

Mødt opdagelsi
dag. Ryk et felt

Hvil på sab

Vognhjul i mu

mn

S"

JLIa jeg for nogle år siden fløj i
en lille flyvemaskine, oplevede jeg
noget højst usædvanligt. Vi fløj mod
Salt Lake City, og det var én af de
dage, hvor forureningen og tågen
hurtigt havde lagt sig over dalen. Vi
fløj oven over tågen i en højde af
1.000 meter, da vores pilot sendte
besked til kontroltårnet om, at vi
var ved at nærme os og skulle lande.
Han var en dygtig flyver, men flyve-
maskinen havde ikke radar eller
andet fint udstyr, sådan som større
maskiner har. Flyvelederen fortalte
vores pilot, at hvis vi ønskede det,
kunne han, på trods af at man var
ved at lukke landingsbanen på
grund af dårlig sigtbarhed, lede os
ned gennem den hurtigt fortættende
tåge. Piloten vendte sig mod os og
sagde: ,Hvad synes I vi skal gøre? Vi
kan enten blive ledt ned af flyvelede-
ren, eller vi kan flyve tilbage til
Nevada og lande og vente en dag
eller to på, at vejret klarer op.' Vi

blev enige om, at vi skulle lande i
Salt Lake , hvis det på nogen måde
var muligt.

Det var en meget interessant ople-
velse at sidde i vores lille flyvemaski-
ne og lytte til de instruktioner pilo-
ten modtog fra kontroltårnet. Fly-
velederen kunne gennem radar se,
hvor vi var. Han fortalte vores pilot,
hvornår vi skulle flyve lavere, og
hvornår vi skulle flyve enten til højre
eller til venstre. Vi befandt os nu i så
tæt tåge, at vi slet intet kunne se og
var helt afhængig af tårnets ledelse.
Jeg husker, jeg tænkte på, hvordan
vi 4 udelukkende var afhængige af
den viden flyvelederen, som kunne
se os på radarskærmen, besad. Det
var en bemærkelsesværdig oplevel-
se, for selv om vi blev ved med at gå
ned i højde, kunne vi slet ikke se
jorden.

I 150 meters højde sagde piloten til
min ven, som sad på højre forsæde:
,Nu skal du holde øje med landings-

VEN
TIL VEN

af ældste M. Russell Ballard, jr.
af De halvfjerds første Kvorum

banen. Sig til, når du ser den.'
Piloten koncentrerede sig om at se
på instrumenterne og nøjagtigt at
følge de instruktioner, han modtog
fra flyvelederen. Jeg holdt øje med
højdemåleren. Snart befandt vi os i
en højde af 120 m., 100 m., 90 m. - vi
kunne stadig intet se. Men pludselig
råbte min ven fra forsædet: Jeg kan
se landingsbanen!'
Det var med stor lettelse, vi så ud af
flyvemaskinens forrude. Der, lige
foran os, var landingsbanen, og da
vi nærmede os for at lande, var
maskinens næse netop rettet mod
den hvide linie på midten af banen.
Hvor var jeg taknemmelig over, at
nogen i tårnet havde den fornødne
erfaring og viden til at give os
omhyggelige instruktioner, så flyve-
maskinen kunne lande sikkert!
Siden den oplevelse har jeg ofte
tænkt på, hvor meget vort liv kan
sammenlignes med oplevelsen, vi
havde den tågede dag. Vi kan ikke se

eller forstå alt. Derfor har vores
himmelske Fader anbragt en profet
her på jorden, der er ligesom flyvele-
deren. Hvis vi vil lytte meget omhyg-
geligt til alt, hvad profeten fortæller
os, og hvis vi vil følge hans vejled-
ning, så vil vi, fuldstændig lige som
dem i flyvemaskinen var i stand til at
finde landingsbanen, kunne finde
vejen sikkert tilbage til vores him-
melske Fader.

Nogle andre redskaber, vores him-
melske Fader bruger til at hjælpe os
gennem livet og nogen gange gen-
nem tæt tåge, er Helligånden, stavs-
præsidenter, biskopper, hjemmelæ-
rere og vore forældre.
Hvis vi lytter og lærer at følge de
råd, vi modtager, så vil vi have , sikre
landinger' hele livet igennem; og
hvad der er endnu mere vigtigt: når
vi dør, vil vi komme sikkert tilbage
til vores himmelske Fader og leve
hos Ham.

(Fortsat fra side 1.)

omkom på havet af forskellige årsa-
ger og derfor var nødt til at blive
begravet i vandet, så er kirkens
medlemmer dog gang på gang på
mirakuløs vis blevet skånet for at
drukne eller synke på deres færd
over Atlanten.

I 1866 udnævnte ældste Brigham
Young jr., som på daværende tid-
spunkt var præsident for kirkens
europæiske mission, John Nichol-
son til at overtage ledelsen af et
selskab på ca. 500 hellige på deres
vej til Salt Lake City fra Storbritan-
nien til Missouriflodens bredder. De
sejlede over havet i langsomgående
sejlskibe, hvis hastighed var afhæn-
gige af gunstige vinde. På det tid-
spunkt tog en rejse fra England til
New York gennemsnitligt 6 uger.
Den 23. maj 1866 forlod de Londons
havn. Da skibet American Congress,
som de sejlede med, nærmede sig
Newfoundlands kyst, lagde en tæt
tåge sig over vandet. Tågen forhin-
drede kaptajnen i at kunne orientere
sig, fordi han var ude af stand til at
se solen, og det betød, at han ikke
vidste helt bestemt, hvor de befandt
sig.
På dette tidspunkt talt kaptajnen og

bror John Rider, som var rådgiver i
præsidentskabet for selskabet, sam-
men på skibets dæk. Bror Rider
vendte ansigtet i den retning, skibet
sejlede, og i samme øjeblik lettede
tågen fra havets overflade, så han
helt klart kunne se et stykke fremad
mellem tågen og vandet.
Pludselig udbrød han: , Kaptajn,
hvad er det?'

Kaptajn Woodward, der var høj,
stærk og energisk, svarede ikke. Det

var ikke et øjeblik, hvor man gav
ordrer. Med en tigers hurtighed for
han hen til styrehuset. Han skubbe-
de manden ved roret til side, greb
roret og drejede det hurtigt. Selv om
hans bevægelser var hurtige, brugte
han alligevel stemmen såvel som
hænderne. I en klar og gennemtræn-
gende tone råbte han forskellige
ordrer for at få alle hænder til at
vende skibet om.

Sømændene sprang til deres poster.
Der var raske ben og travle hænder
på dækket. Skibet American Con-
gress svingede langsomt rundt, og
faren var overstået. Havde man
ventet et øjeblik med at handle, ville
fartøjet have befundet sig mellem
klippeskærene og være blevet slået i
stykker på skærene, så højst sand-
synlig ikke en eneste af de næsten
500 ombordværende ville have
undgået druknedøden.
Klipper og brodsøer på skibets kurs
var, hvad bror Rider så, da tågen
lettede. Kaptajnen bad bror Rider
om, som en særlig tjeneste, ikke at
sige et ord til passagererne om den
fare, der havde truet skibet. Da han
var kaptajnløjtnant på skibet, anså
bror Rider det for rigtigt at efter-
komme hans ønske; og desuden
syntes han, det var et klogt forslag.
Selskabet var derfor slet ikke klar
over den store fare, de havde
undgået.

Ældste Rider takkede Gud for hans
godhed ved således at tilkendegive,
at han bruger sin magt til at hjælpe
de hellige. Herren opfyldte de løfter,
de hellige blev givet af hans tjenere,
på det tidspunkt de forlod England
for at tage til Zions land.

8

Det melkisedekske Præstedømme muligvis blev

gengivet i nærheden af Harmony, Pennsylvania.

Nederst til venstre: (7) Fayette, New York. Peter

Whitmer seniors landsted hvor kirken blev

organiseret den 6. april 1830. Området hvor den

lille træhytte lå og kan ses i nederste højre hjørne

af billedet. Hytten står der ikke længere. Nederst til

højre: (6a) Susquehannafloden i nærheden af

Joseph og Emmas første hjem i Harmony,

Pennsylvania - set fra luften

■ 9 ''^

4 < '« : •

'*&W;J

\ Øverst til venstre: (6d) Susquehannafloden i nærheden af det sted
hvor Det aronske Præstedømme blev gengivet.I midten til venstre:
(9) Hiram, Ohio, John Johnsons hus. Nederst i midten til venstre: (8c)
Joseph Smith seniors hus i Kirtland, Ohio.l midten til venstre: (8b)
Joseph Smith juniors forretning i Kirtland, Ohio, hvor man afholdt
profeternes skole. I midten til højre: (10) Tempelpladsen i
Indcpendence, Missouri. Nederst i midten: (11) Tempelpladsen i Far
West, Missouri.Til højre: (8d) Kirtland Templet.

27

i..,
W

m*M

*

'

• • -

•*!•**■•

■..■.. -.■>. >■■>]•-«-:■.■

1. Topsfield, Massachusetts

Topsfield havde været i familien Smiths
besiddelse i mange år da Joseph Smith sen. blev
født der den 12. juli 1771.

2. (A, B) Tunbridge, Vermont

Hele familien Smith flyttede til Tunbridge,
Vermont, i 1791. Joseph sen. giftede sig, da han
var 25 år, med den 19.årige Lucy Mack i
Tunbridge og her blev Alvin, Hyrum, Sophronia
og Samuel født.

3. (A, B) Sharon, Vermont

I 1804 måtte familien Smith leje en gård af Lucy
Mack Smiths familie i Sharon, på grund af
økonomisk tilbagegang. Joseph Smith sen.
dyrkede jorden om sommeren og underviste i
landsbyskolen om vinteren. Det var på Mack-
gården at Joseph Smith jun. blev født den 23.
december 1805.

På hundredårsdagen for Joseph Smiths fødsel
rejstes et mindesmærke i granit. Det er næsten 12
meter højt (én fod for hvert år af profetens liv -
38 fod), og stedet blev indviet af præsident Joseph
F. Smith, der var profetens nevø.

4. Norwich, Vermont

Det var her familien Smith 3 år efter hinanden
oplevede at høsten slog fejl, hvilket fik dem til at
flytte til Palmyra i New York.

Øverst til venstre (13a) De Halvfjerds' hall i
Nauvoo, Illinois. Den brugtes til at opøve
fremtidige missionærer i at prædike evangeliet. I
midten til venstre: (13b) Interiør fra De
Halvfjerds' hall. Øverst til højre (12) Adam-ond i-
Ahman.I midten til højre: (14) Carthage fængslet,
Carthage, Illinois, hvor Joseph Smith jun. og
hans bror Hyrum led martyrdøden i
1 844.Nederst: (15) Montrose Crossing, Illinois
ved Missisippifloden.

5. (A-G) Palmyra, New York

Joseph Smith jun. var 10 år da familien flyttede
til Palmyra. 2 år senere erhvervede familien
Smith sig 40 ha. uopdyrket jord, hvor der for
størstedelen groede træer. Det lå ca 3 km. fra
Palmyra. De boede først i en træhytte men efter
nogle få år tog den ældste søn, Alvin, initiativet
til at bygge et stort hus med 9 værelser til sine
forældre.

Four Corners, Palmyra, New York. I vore dage
ligger ,Four Corners' mellem hovedgaden og
hovedvej 21 i Palmyra. På alle 4 gadehjørner
ligger en kirke, nemlig en metodistkirke, en
presbyteriansk kirke, en episcopalsk kirke og en
baptistkirke. Selv om ingen af disse kirker har
ligger der lige siden foråret 1820 vækker de

29

alligevel erindringer om de religiøse stridigheder
der forårsagede af Joseph gik ud i Den hellige
Lund for at bede om svar på , hvilken kirke der
var den rigtige'.

Den hellige Lund. Den hellige Lund, som den
unge Joseph gik ud i for at bede i foråret 1820,
ligger vest for hans forældres hus
på Smiths gård. Da han forlod lunden var han i
besiddelse af mere kundskab om Guddommen og
den onde end noget jordisk menneske i verden.

Cumorahhøjen. I åbenbaringer som Joseph
modtog i årene fra 1823 til 1827 fik han besked
på at gå til en aflang høj, der senere viste sig at
være Cumorah, der ligger 6 km. syd for
landsbyen, Palmyra. Her så han en stenkiste,
hvor guldpladerne lå.

Martin Harris gård. Da oversættelsen af
Mormons Bog var til ende, pantsatte en
velhavende landmand fra Palmyra, Martin
Harris, sin gård for 3000 dollars så han kunne
betale for trykningen af de første 5000
eksemplarer af Mormons Bog. Han blev senere
én af de 3 vidner.

Bæk på Smiths landsted. Det var måske her de
første dåb blev udført.

findes i Lære og Pagter, såvel som Mose Bog og
Enoks profetier i Den kostelige Perle.

8. (A-J) Kirtland, Ohio

I december 1830 modtog profeten en åbenbaring
(L&P. 37 og 38) om at sende medlemmerne,
formodentlig omkring 200, vestpå til Kirtland i
Ohio.

Profeten fik optegnet 46 åbenbaringer medens
han boede i Kirtland.

Allerede i december 1832 befalede Herren at der
skulle bygges et tempel her. Templet blev indviet
den 27. marts 1836 og en uge senere, den 3. april
1 836, blev der givet nogle strålende
tilkendegivelser. Jesus Kristus stod på talerstolens
brystværn og godtog templet. Derefter besøgte
Moses, Elias og Elijah templet og de overdrog
hver især profeten nøglerne til denne tidernes
fyldes uddeling. Formålet med templet er nu
opnået.

I Kirtlandperioden blev der udsendt hundredvis
af missionærer, Det øverste Præsidentskab blev
organiseret, Joseph Smith sen. blev den første
patriark, Kirtland staven blev organiseret, Zions
lejr blev oprettet, De tolvs Råd og De halvfjerds
øverste Råd blev organiseret.

6. (A-D) Harmony, Pennsylvania

Det var i Harmony Emma blev født. Da de var
blevet gift i 1827 erhvervede Joseph 5 ha. jord af
sin svigerfar for 200 dollars. Det unge par
flyttede ind på stedet i et hus med 3 værelser.
Det blev Emma og Josephs første hjem. Det var
her i nærheden, på Susquehannaflodens bred, Det
aronske Præstedømme blev gengivet. Kort tid
efter, på et ukendt sted, blev Det melkisedekske
Præstedømme gengivet.

7. Fayette, New York.

Torsdag den 6. april 1830 mødtes Joseph Smith
jun., Oliver Cowdery, Hyrum Smith, Peter
Whitmer jum, David Whitmer og Samuel H.
Smith i en meget lille træhytte som ejedes af
Peter Whitmer sen. Den lå i Fayette, Seneca
County, New York og her organiserede kirken.
(På billedet side 27 er stedet hvor kirken blev
gengivet - det var dog ikke den store hvide
bygning, men den lille hytte lå i det indrammede
område nederst til højre på billedet.)
Det var i Fayette de 3 vidner til Mormons Bog
modtog deres guddommelige vidnesbyrd. Her
modtog profeten også 20 af de åbenbaringer der

9. Hiram, Ohio

Fra efteråret 1831 til april 1832 boede Joseph
Smith som gæst i John Johnsons hjem i Hiram.
Profeten ledede kirken herfra, han modtog
mangfoldige åbenbaringer og arbejdede på den
inspirerede udgave af Bibelen. Der blev afholdt
konferencer her og medlemmerne samledes for at
stemme om udgivelsen af Pagtens Bog, nu Lære
og Pagter.

I marts 1832 blev profeten Joseph og Sidney
Rigdon i Hiram fanget af en pøbelhob, indsmurt
i tjære og rullet i fjer og på anden vis mishandlet.

10. Independence, Missouri

Da profeten kom til Independence i juli 1831,
åbenbarede han at området var bestemt til og
skulle indvies som ,Zions stad'. Der skulle bygges
et tempel her. Fra afsnit 57 til og med afsnit 60 i
L&P. er åbenbaringer som blev givet her og der
blev anskaffet en tempelgrund på ca. 25 ha. i
december 1831, men forfølgelserne de næste 2 år
tvang de sidste dages hellige til at forlade stedet
før bygningen af templet påbegyndtes.

30

11. Far West, Missouri

Far West var kirkens hovedkvarter fra 1836 til
1839 og L&P. 114-115 samt 117-119 blev
modtaget her. I sommeren 1837 gjorde de hellige
forberedelser til at bygge et tempel. Grundstenen
blev nedlagt den 4. juli 1838, men der blev heller
ikke lavet mere på det tidspunkt. Kirkens sjette
præsident, Joseph F. Smith, blev født her den 13.
november 1838.

12, Adam-ondi- Ahman, Missouri.

Profeten Joseph Smith kunne ved hjælp af
åbenbaring angive stedet i nærheden af Spring
Hill hvor Adam samlede og velsignede sine
efterkommere 3 år før sin egen jordiske død. Det
er også det sted hvor han engang i fremtiden ,vil
kalde sine børn sammen og holde råd med dem
for at berede dem til Menneskesønnens komme'.
(Profeten Joseph Smiths Lærdomme, side 186. Se
også L&P. 116, 107:53; Daniels Bog 7:9-14)

13. (A-D) Nauvoo, Illinois

Årene fra 1 839 til 1 846 var strålende og tragiske
år for de hellige i Nauvoo. Nauvoo, det
hebraiske ord for ,smuk beliggenhed', blev
udviklet fra en lille by ved Mississippi floden.
Byen hed Commerce før den blev til Nauvoo, der
nåede at få et befolkningstal på 12.042
mennesker. Der blev bygget smukke huse og her
levede folk det allerbedste liv som kunne tænkes i
et amerikansk grænseland.

Nauvooperioden var en tid hvor kirkens
organisation blev styrket. Der blev tegnet og
bygget et tempel som også blev indviet. Profeten
Joseph gav begavelser til de udvalgte kirkeledere
den 4. maj 1842 i værelset over hans forretning.
De samme ordinanser blev senere givet i Nauvoo
templet til så mange hellige som muligt.
Hjælpeforeningen blev organiseret for kirkens
kvinder den 17. marts 1842. Den kirkelige
betegnelse ward blev indført og der blev
organiseret 3 ward.

Kort efter profetens og patriarkens - Josephs og
Hyrums - martyrdød blev Nauvoo til Josephs
by'.

Men skønheden ved Nauvoo forsvandt sammen
med de Hellige i 1846. Templet blev ødelagt af
brandstiftere og murene blev senere væltet under
en tornado.

14. Carthage fængslet, Illinois.

Carthage fængslet - det var her Joseph Smith jun.
og hans bror Hyrum blev snigmyrdet den 27. juni
1844. De var blevet fængslet på et falskt
grundlag. En væbnet pøbelhob stormede
bygningen og skød de 2 brødre.

15. Montrose Crossing, Illinois.

I februar 1846 var vejret ualmindelig koldt under
de helliges flugt fra Nauvoo. På Mississippifloden
lå et tykt lag is fra bred til bred, hvilket gjorde
det muligt for det lange vogntog at køre tværs
over floden - en strækning på ca. lkm.

31

Guds røst

i vores

tid

X løbet af det 19. århundrede skrev
en engelsk præst ved navn John Watson:
, Skulle der i en ægyptisk gravhøj blive
fundet et stykke pergament, 15x15 cm.
stort, og indeholdende 50 ord udtalt af
Jesus, ville dette udsagn tælle mere end
alle de bøger der er blevet udgivet siden
det første århundrede.' (Citeret i For-
ward to New Witness for God, vol. 2, by
Elder B. H. Roberts.)
Den måske mest betagende ting ved
Lære og Pagter er at den indeholder
Frelserens ord, talt til denne uddelings
mennesker, gennem profeten Joseph
Smith.

Ældste Bruce R. McConkie har udtalt:
, Måske findes der ingen anden bog afså
stor værdi for de hellige som Lære og
Pagter. Det er deres bog, Guds røst i
deres tidsalder.' {Mormon Doctrine, 2.
udgave, s. 206)

På siderne i Lære og Pagter finder man
Gud i gang med at genoprette sin kirke,
idet han underviser, formaner, opmun-
trer, irettesætter forskellige mennesker,
og åbenbarer fantastiske lærdomme,
som længe har været gået tabt; han
byggede kirken op trin for trin
efterhånden som behov opstod og i takt
med at folket gjorde sig beredt. Som

følge heraf indeholder Lære og Pagter en
masse forskellige emner. Bror Sidney B.
Sperry fremhæver: , Herren måtte trin
for trin instruere denne uddelings unge
profet om organisationen i den genop-
rettede kirke samt i doktrinere og
forskrifterne, medlemmerne skulle be-
læres om. Andre kirkers doktriner og
ordensregler var ikke tilstrækkelige; i
virkeligheden kunne man ikke fylde ny
vin på gamle lædersække. Herrens åben-
baringer til Joseph Smith behandlede
talrige problemer, og en lang række
problemer af vital betydning for den
spæde kirke krævede opmærksomhed
fra kirkens ledere.' (Doctrine and Cove-
nants Compendium, Bookcraft, (1960, s.
17.)

, Dette værk indeholder mange detaljer
vedrørende kirkens orden og organisa-
tion, og de er nødvendige for Herrens
tjenere, hvis de vil forstå Herrens måde
at bringe mennesker til frelse. Den
Almægtige gjorde det fuldstændigt klart
for Joseph Smith, at den genoprettede
kirke var 'Den eneste sande og levende
kirke på hele jordens overflade.' (L&P.
1 :30) Lære og Pagter kaster et pragtfuld
lys over emner som for eksempel faldet,
forsoningen, omvendelse, dåb,

33

præstedømmet, ægteskab, den

Helligånd, frelse for de døde, menne-
skets økonomiske velfærd og menneske-
hedens endelig skæbne. Kundskab om
disse emner og mange andre, der er så
nødvendige at forstå, hvis man virkelig
ønsker at omvende sig og komme ind i
Guds rige, er fremsat i denne hellige
skrift fra vor tid.' (Doctrine and Cove-
nants Compendium, s. 15, 16.)
1 Lære og Pagter finder man mange
forskellige måder hvorpå man kan mod-
tage åbenbaring: ved åndens hvisken til
profeten (L&P. 20); ved hjælp af Urim
og Tummim (L&P. 76); ved engle (L&P.
2); som syn (L&P. 76); etc. Man ser også
Herrens handlemåde med sine børn, for
åbenbaringerne til og om enkeltperso-
ner i Lære og Pagter giver i virkeligheden
yderst værdifulde indblik i hvilke prin-
cipper Herren arbejder efter. Lære og
Pagter indeholder meget lidt fortællende
stof, næsten hvert eneste vers indeholder
en værdifuld læresætning eller tanke.
Derfor kræver den omhyggelig studie

således at intet går til spilde. I dette
specielle nummer har vi prøvet på at
bringe stof der vil være nyttigt ved et
studie af Lære og Pagter. Det er vigtigt
med et kendskab til kirkens historie for
at forstå de omstændigheder hvorunder
mange af åbenbaringerne blev modtaget
og nedskrevet. Derfor vil vi i dette og i de
følgende numre bringe artikler
vedrørend kirkens historie. Efterhånden
som det bliver os muligt vil vi også
bringe artikler der giver indblik i de
forskellige afsnit og hvilke doktriner de
indeholder. For eksempel vil du i dette
nummer finde en oversigt over afsnit 1
kaldet ,Herrens eget forord'.

Lære og Pagter er et vidnesbyrd
vedrørende princippet om fortsat åben-
baring. De andre hellige skrifter, skrevet
af og om andre generationer, er sande og
af stor værdi for os. Men Lære og Pagter
er Herrens ord specielt til vores genera-
tion, og derfor har den en speciel
betydning for os.

Studer alt, hvad der er blevet åbenbaret

Vi erklærer: „Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han
endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds Rige." Efterson dette er sandt,
bliver det nødvendigt for os at forstå alt, hvad han har åbenbaret og det, som hun nu
åbenbarer; ellers er vi ikke i kontakt med hans værk og kan ikke vide, hvad hans vilje med os er,
for vi forstår det ikke.

Der findes ingen gyldig undskyldning for noget medlem af kirken for at være uvidende om
evangeliets fundamentale principper, således som de nu er åbenbaret og offentliggjort til gavn
for verden, for vor opmærksomhed er blevet kraftigt henledt på dem, og det er blevet os befalet
at gøre os fortrolige med dem gennem studium og også ved tro. De er tilgængelige og inden for
alles rækkevidde.

Lærdomme om frelse, 1 bind, s. 259.

34

Hvad man vil finde
i Lære og Pagter

af Røy Doxey

Ni

år man studerer Lære og Pag-
ter, bør man huske, at man studerer Jesu
Kristi budskab. Dette budskab er til de
mennesker, som udgør evangeliets sidste
store uddeling - tidernes fylde. Et studie
af hvad Herren selv har sagt angående
sit budskab findes i første afsnit af Lære
og Pagter. Denne åbenbaring blev givet
ved konferencen der fandt sted i Hiram,
Ohio, den 1. november 1831, da befa-
lingernes Bog' blev godkendt af det
forsamlede præstedømme.
Meget passende indleder Herren afsnit 1
med den udtalelse, at det er ham som
henvender sig til ,1, min kirkes folk
(L&P. 1:1) Men hans budskab er ikke
kun for kirken men for , Alle mennesker,
og ingen skal kunne undfly . . .' (L&P.
1 :2). Så er man straks klar over at denne
uddelings budskab er for enhver. I
virkeligheden:

,. . . En advarselsrøst skal gå ud til alle
mennesker gennem mine disciples
mund, som jeg har udvalgt i disse sidste
dage.' (L&P. 1:4).

Og åbenbaringerne skal offentliggøres:
, For jer, o, I jordens indbyggere.' (L&P.
1:6)

I udøvelsen af deres pligter, vil Herrens
tjenere have magt til at besegle både på
jorden og i himlen. Ikke blot de retskaf-
ne vil blive beseglet til evigt liv med
denne magt, men også dem der forkaster
evangeliet, og som gør oprør mod
Herrens tjenere efter at de har accepteret
hans budskab, vil blive beseglet til
forbandelse. (L&P. 1:8-9) Når Herren
kommer igen vil han , gengælde hvert

menneske efter dets gerninger og tilmåle
enhver med det mål, hvormed han har
tilmålt sine medmennesker'. (L&P.
1:10). Hvorfor har Herren givet denne
advarsel til menneskene i denne genera-
tion eller uddeling?' Svaret på dette
spørgsmål findes i afsnit 1, vers 11-16:
, Derfor lyder nu Herrens røst over hele
jorden, så alle, som vil, kan høre: Bered
jer, bered jer for der, som skal komme;
thi Herren er nær. Og Herrens vrede er
optændt; thi på himlen kredser hans
sævrd, og det skal slå ned på jordens
indbyggere.

Og Herrens arm skal åbenbares. Og
dagen kommer, da de, der ikke vil høre
Herrens røst eller hans tjeneres røst, ej
heller give agt på profeternes eller apost-
lenes ord, skal udryddes af folket.
Thi de er afveget fra mine forordninger
og har brudt min evige pagt. De søger
ikke Herren for at indføre hans retfær-
dighed, men enhver vandrer på sin egen
vej og efter sin egen guds billede, hvis
billede er i verdens lignelse, og hvis
væsen er en afguds væsen, som bliver
gammelt og skal forgå i Babylon, ja,
Babylon den store, der skal falde.' (L&P.
1:11-16). Dette budskab er givet til
menneskene i denne uddeling for:
(1) at forberede sig før Herrens komme
(L&P. 1:11-12, (2) på grund af verdens
frafaldne tilstand (L&P. 1:15), og (3)
fordi menneskene har lavet deres egne
guder. (L&P. 1:16).

Vers 17-23 forklarer gennem hvem evan-
geliet blev genoprettet, og hvad der
kunne komme ud af denne store begi-

35

venhed. Læg mærke til hvad Herren
lovede ville blive resultatet af Joseph
Smiths kaldelse som leder af denne
uddeling. Automatisk spørger man sig
(1) bekræfter kirkens historie disse løfter
fra Herren? og (2) i hvilken del af denne
plan har jeg taget del?.
, Derfor har jeg, Herren, kaldt min tjener
Joseph Smith jun. og talt til ham fra
himlen og givet ham befalinger, da jeg
vidste, at ulykker skulle ramme jordens
indbyggere.

Jeg har også givet andre befaling om at
forkynde dette for verden. Og det er
altsammen sket for at opfylde det, som
er skrevet ved profeterne.
De svage i denne verden skal komme
frem og nedbryde de stærke og mægtige,
for at mennesket ikke skal gå i rette med
sin næste eller fæste lid til sin arms
styrke; men at enhver måtte kunne tale i
Gud Herrens navn, han, som er verdens
Frelser, så at tro må tiltage på jorden, og
min evige pagt oprettes, så mit evange-
liums fylde må forkyndes gennem de
svage og ringe til jordens yderste græn-
ser, ja, endog for konger og regenter'
(L&P. 1:17-23). Det er på dette tid-
spunkt værd at bemærke at de , andre',
omtalt i vers 18, til hvem Herren gav
, befaling' er de personer, som skulle
hjælpe profeten Joseph Smith i denne
uddeling. Mange af disse mennesker var
allerede på dette tidspunkt kaldede, og
havde ved åbenbaring modtaget befa-
ling om hvad de skulle gøre. Sådanne
mænd som Oliver Cowdery, Sidney
Rigdon, Hyrum Smith, Parley P. Pratt,
og mange andre var blandt disse.
,Se, jeg er Gud og har talt det. Disse
befaliner er af mig og blev givet mine
tjenere i deres svaghed efter deres sprog,
for at de måtte kunne forstå dem.
Og dersom de tog fejl, at det da måtte
tilkendegives dem.

Og at de, når de søgte visdom, da måtte
blive undervist.

Og dersom de syndede, at de da måtte
blive revset og omvende sig.
Og når de var ydmyge,, at de måtte blive
styrket og velsignet fra det høje og få
vejledning fra tid til anden.' (L&P. 1 :24-
28)

Vi ser i vers 24-28 hvad der allerede er
blevet opfyldt og hvad der samtidig vil
ske med dem som modtager et kald og
som trofast udfører deres pligt i Herrens
tjeneste. Nogle af de velsignelser du
modtager er: De vil få forståelse; Deres
fejl vil blive rettede; eftersom de søger
efter visdom vil de finde den; hvis de
synder vil de blive revsede og omvende
sig; og styrke og kundskab vil komme til
dem gennem deres ydmyghed. Kan vi
som i dag er påbegyndt et studie af Lære
og Pagter forvente at lignende velsignel-
ser vil tilflyde os, ved vor flid?
,Og at min tjener Joseph Smith jun. -
efter at have modtaget nephiternes op-
tegnelser - måtte få kraft til at oversætte
Mormons Bog ved Guds nåde og kraft.
Og ligeledes de, som fik disse befalinger,
måtte få magt til at lægge grundvolden
til denne kirke og bringe den ud af
dunkelhed og mørke, den eneste sande
og levende kirke på hele jordens overfla-
de, hvori jeg, Herren, har velbehag.
Dette siger jeg om kirken i almindelig-
hed og ikke om dens enkelte medlem-
mer.

Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med
den ringeste eftergivenhed. Dog skal
den, der omvender sig og holder Herrens
befalinger, tilgives. Men den, som ikke
omvender sig, ham skal endog fratages
det lys, som han har modtaget; thi min
Ånd skal ikke for evigt trættes med
menneskene, siger Hærskarernes Herre.'
(L&P. 1:29-33).

Som fortsættelse af budskabet om at
Joseph Smith var blevet kaldet guddom-
meligt, og at andre var blevet kaldet til at
hjælpe ham, fremsætter Herren den
vigtige kendsgerning, at hans profet har

36

modtaget magt til at oversætte Mor-
mons Bog og til at bringe ,Den eneste
sande og levende kirke på hele jordens
overflade' (L&P. 1:30) frem. Der skulle
ikke være noget som helst spørgsmål,
hverken i medlemmernes eller i verdens
indbyggeres sind, med hensyn til hvilken
stilling Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige indtager i verden. Denne udtalel-
se fra Herren bekræfter yderligere lær-
dommene fra den første åbenbaring og
ligeledes de mange åbenbaringer som
allerede havde fastslået, at der kun var
én vej til evigt liv.

Det fremgår endvidere at Herren var
tilfreds med sin kirke i almindelighed,
men at de individuelle medlemmer af
hans kirke havde meget at gøre for at
fuldkommengøre deres liv. Det er klart,
Herren ønskede, at medlemmerne af
kirken forstod, at medlemsskab i hans
rige ikke giver tilladelse til synd, for han
,kan ikke se på synd med den ringeste
eftergivenhed.' (L&P. 1 :31), men han vil
tilgive den angerfulde, (vers 32). På den
anden side den person, som ikke omven-
der sig efter at have modtaget lyset, må
undgælde ved at miste Herrens Ånd ,thi
min Ånd skal ikke for evigt trættes med
menneskene . . .' (L&P. 1:33)
I slutningen af denne storslåede åbenba-
ring, som blev indledt med Herrens
hovedbudskab til kirken og til jordens
indbyggere, vender Herren igen tilbage
til dette grundlæggende formål. Herren
ønsker at alle mennesker hører hans
advarselsrøst om de straffedomme der
vil komme, og at alle mennesker er klar
over at evigt liv kan vindes ved at
efterleve Jesu Kristi gengivne evange-
lium. Dette budskab gentages i afsnit 1,
vers 34-36:

,. . . Jeg Herren, vil kundgøre disse ting
for alt kød.

Thi hos mig er der ikke personsanseelse,
og jeg vil, at alle mennesker skal vide, at
den dag snart kommer - selve timen er

endnu ikke kommet, men er nær
forhånden - da fred skal borttages fra
jorden, og djævelen skal have magt over
sit eget rige.

Men Herren vil også have magt over sine
hellige og regere midt iblandt dem og
komme med til dom over Idumæa, eller
verden.' (L&P. 1:34-36).
(Bemærk at ordet , Idumæa' i åbenbarin-
gen er defineret som betydende , verden1.
Det er synonymt med , Babylon1 i vers
16, som symboliserer den fordærvede
verden. Idumæa var kendt som landet
Edom, hvis indbyggere var Israels ær-
kefjender.)

Når man studerer Lære og Pagter, ved
man, at evangeliets budskab bringer
lykke til dem, der efterlever dets princip-
per, mens ugudelighed kun bringer sorg.
Man finder også ud af, at der vil komme
straffedomme over verden og at én af
disse straffedomme - krig - med dens
nutidige mulighed for en omfattende
ødelæggelse, er profeteret at skulle kom-
me i denne uddeling.
Spørgsmålet om ikke forudsigelsen
,Fred skal borttages fra jorden', som det
blev fremsagt i 1831, nu skulle ændres til
,Fred er blevet borttaget fra jorden', bør
enhver sidste dages hellig betragte i lyset
af den nuværende verdenssituation.
(L&P. 1:35).

Afsnit 1, Herrens forord til sine åbenba-
ringer, afsluttes med en udtrykkelig
forsikring om, at det der er blevet
åbenbaret vil blive opfyldt, og at Her-
rens Ånd bærer vidnesbyrd om at Vid-
nesbyrdet er sandt, og sandheden vil
bestå i al evighed. Amen.' (L&P. 1:39).
Lære og Pagter bekræfter gamle sandhe-
der. Samtidig giver den flere oplysninger
om begivenheder i den umiddelbare
fremtid og kundskab med hensyn til
menneskets skæbne end de andre hellige
skrifter. Den indeholder nogle af de mest
pragtfulde principper der nogen sinde er
blevet åbenbaret for verden.

37

(Fortsat fra side 19)
Præstedømme. Han lærte dem den rette
dåbsmetode og efter den himmelske
budbringers råd, døbte Joseph og Oliver
hinanden i floden. På et andet tidspunkt,
mellem denne begivenhed og slutningen
af juni 1829, genoprettede de fordums
apostle Peter, Jakob og Johannes, Det
melkisedekske Præstedømme, der giver
myndighed til at overdrage
Helligåndens gave og organisere kirken.
Joseph Smith og Oliver Cowdery, de
første ældster og apostle i denne
uddeling, modtog således direkte
guddommelig myndighed til at
administrere ophøjelsens ordinanser og
grundlægge Guds rige på jorden.
Joseph, der så frem til den sande kirkes
genoprettelse, afsluttede oversættelsen
af Mormons Bog den 1. juli 1829.
Oversættelsen fuldendtes i Peter
Whitmer seniors hjem, i Fayette i New
York. Den lille gruppe troende, der gav
profeten støtte i hans arbejde, var
begyndt at vokse. Tre af dem, der
således støttede Joseph Smith, var
Oliver Cowdery, Martin Harris og
David Whitmer og de fik pladerne at se,
idet en engel fremviste dem, og de 3
mænd blev vidner om pladernes
eksistens. 8 andre, venner og
familiemedlemmer, har tilføjet deres
vidnesbyrd efter at have holdt pladerne i
deres hænder og begge udtalelser er trykt
foran i Mormons Bog. Joseph sørgede
for at bogen fik copyright den 11. juni

1829 og traf i august aftale med Egbert
B. Grandin i Palmyra om at trykke den
nye skriftbog. Martin Harris skrev
kontrakt om at betale 3000 dollars for
den første udgave på 5000 eksemplarer
og han måtte til sidst sælge noget af sin
jord for st skaffe pengene. Sidst i marts

1830 udkom de første eksemplarer af
Mormons Bog.

Tiden var nu moden til at kirken kunne
organiseres. Den 6. april 1830 var der
mindst 30 mennesker samlet i Whitmers

hjem i Fayette. 6 af de tilstedeværende
ved denne højtidelige lejlighed var
skrevet på en liste, som loven krævede
det ved en formel organisering, nemlig:
Joseph Smith jun., Oliver Cowdery,
Hyrum Smith, Peter Whitmer jun.,
David Whitmer og Samuel H. Smith.
Alle de tilstedeværende accepterede
Joseph Smith og Oliver Cowdery som
deres ledere og de fik betegnelsen ,første'
og , anden' ældste.

Fra denne enkle begyndelse udvikledes
kirkens organisatoriske opbygning i de
efterfølgende år. Der blev oprettet andre
embeder i præstedømmet og et mere
indviklet regeringssystem blev indført,
efterhånden som kirken voksede
gennem stadig missionering. Kirkens
navn blev også til ved en
udviklingsproces. I den åbenbaring der
nu kendes som afsnit 20 i Lære og
Pagter, kaldes kirken , Kristi Kirke' (i
den danske Mormons Bog Jesu Kristi
Kirke. O.a.) Dette navn blev
almindeligvis brugt i mange år skønt
offentligheden var begyndt at kalde
medlemmerne mormoner. I en
åbenbaring der blev givet den 26. april
1838 blev navnet Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige' indført og fastsat.
De måneder der fulgte umiddelbart efter
kirkens organisering var meget
betydningsfulde. Den spæde kirkes
adskillelse fra andre religiøse
organisationer måtte forklares for
nysgerrige sandhedssøgende.
Evangeliets principper, som tydeligt
skildres af Mormons Bogs profeter, blev
bragt som et budskab fra dør til dør. De,
som lyttede til budskabet, hørte om
åbenbaring i vor tid, om en levende
Profet, om vigtigheden af at finde den
eneste, sande kirke der havde
præstedømmemyndighed og om
nødvendigheden af at overholde
Herrens bud for at forberede sig på
dommens dag.

38

De første sidste dages hellige
missionærer, der udfoldede en levende
aktivitet, blev udsat for latterliggørelse,
bitterhed, ja, selv for vold. To gange i
sommeren 1830 blev Joseph Smith
anholdt og arresteret for gadeoptøjer.
Da man ikke havde nogle rigtige beviser
imod ham blev han frikendt. Til sidst
forlod de hellige New York for at søge
tilflugt mod overgrebene, men i
mellemtiden havde modgangen kun
yderligere forenet de troende.
Kirkens medlemmer reagerede hurtigt
på kaldet til at udsprede de gode nyheder
om kirkens genoprettelse. Enhver der
omvendtes betragtede sig som eventuel
missionær. , Dersom I derfor ønsker at
tjene Gud,' sagde Joseph Smith efter en
åbenbaring i 1829, ,da er I kaldet til
arbejdet.' (L&P. 4:3-4) Indenfor 2
måneder efter kirkens organisering var
der iværksat et formelt

missionærsystem. Profetens bror,
Samuel Smith, blev kaldet som den
første missionær. Skønt han ofte var
mismodig over folks reaktion på hans
budskab uddelte han eksemplarer af
Mormons Bog og nogle af dem kom i
hænderne på Brigham Young og andre,
som efterhånden havde tilsluttet sig
kirken.

Der kom nye medlemmer til fra mange
forskellige religiøse samfundslag og fra
alle steder af landet - mennesker som var
blevet kontaktet af de første sidste dages
hellige ældster. Parley P. Pratt var
blandt dem af de første omvendte for

hvem det var typisk at acceptere
evangeliet efter mange års søgen. Som
18-årig tilsluttede han sig

baptistmenigheden. Da han ikke følte
sig tilfreds, idet han søgte Kristi Kirke,
overgik han 4 år senere til
campbellitterne. Skønt Pratt var
imponeret over Sidney Rigdons
prædikener spekulerede han stadig over
hvem der mon havde myndighed til at
administrere ordinanserne. Da han i
1 830 var omkring 23 år forlod han Ohio
for at prædike i nærheden af Newark,
New York, og her kom han i forbindelse
med Mormons Bog. Han læste den,
troede dens budskab og afbrød sin
mission for at rejse til Palmyra og møde
Joseph Smith. Efter sin omvendelse, og
efter at have fået overdraget Det
melkisedekske Præstedømme, fortsatte
ældste Pratt sin missionrejse, men denne
gang for at undervise om det
genoprettede evangelium.

Og sådan blev det ved. Den ene efter den
anden af dem, der søgte den sande
religion, accepterede budskabet, der i
første omgang blev givet til Joseph
Smith i 1820 - den guddommelige
erklæring om at Jesu Kristi myndighed
og hans kirke ikke fandtes i nogle af de
eksisterende organisationer, men at den
ville blive genoprettet gennem en profet
som Herren vil udvælge. I 1830 tog
arbejdet med at grundlægge Guds rige
på jorden i den sidste uddeling sin
begyndelse.

39

Den historiske baggrund
for Lære og Pagter

af William E. Henri i

ILi

n af de karakteristiske træk véd
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
er pastanden orn fortsat åbenbaring Ira
Herren. For sidste dages hellige er
åbenbaring et princip, som nar det
opøves \ii frembringe det samme for-
hold til Guddommen, som har eksisteret
i andre af jordens tidsaldre. Derfor er
åbenbaring ikke begrænset til fortiden.
oh ophørte ikke da den sidste af de

bibelske skrifter var skrevet. Pastanden
om fortsat åbenbaring er ikke blot en
formalitet. I de sidste dages helliges
litteratur findes en bog. hvis hovedind-
hold fremlægges som åbenbaring mod-
taget i denne tidsalder. Denne bog er
kommet til at hedde Lære og Pagter.
Uden forståelse af denne bogs indhold,
samt kendskab til maden den er frem-
kommet pa. vil man ikke kunne forstå

7 „-■

>>

p^--V--;>-S

w-aæi

k

\V

•"otourafcret uf Geortie i du ard Anderson ( 1 860- 1-929)

Ddsial over N;m\oo. Illinois, tra den inodsalte side af Vlississippiiloden.

!&, »W1B

i

mi. %! ., :

mormonismen. I denne bog ligger
nøglen til forståelsen af kirkens grund-
læggelse, til dens organisation og virk-
somhed, samt til forståelsen af den
motivation der ligger til grund for
kirkens enestående historie og program.
Historien om Lære og Pagters tilblivelse
samler sig om profeten Joseph Smith.
Han begyndte at modtage åbenbaringer
allerede før sin 15 års fødselsdag, og
fortsatte resten af sit liv med at modtage
åbenbaringer med uregelmæssige mel-
lemrum. Tidspunktet hvorpå Joseph
Smith begyndte af nedskrive de vigtigste
åbenbaringer er svært at fastslå. Mange
af de mindre åbenbaringer blev aldrig
nedskrevet. Så meget kan imidlertid
siges med sikkerhed: at ved slutningen af
foråret 1830 nedskrev profeten mange of
åbenbaringerne der omhandlede Mor-
mons Bog, præstedømmets gengivelse,
og kirkens oprettelse.
Den 6. april 1830, mens han var i færd
med at organisere kirken, fik profeten en
åbenbaring hvori det blev befalet kirken
at udpege en historiker og omhyggeligt
føre optegnelse med alle ting. (se L&P.
21). Oliver Cowdery blev indsat som
, Kirkens historiker'. Ved kirkens konfe-
rence den 9. juni 1830 blev han afløst på
grund af andre pligter og John Whitmer
blev opretholdt i hans sted. Uheldigvis
er de optegnelser som disse mænd førte
som historikere, få og ufuldstændige.
Fra tidspunktet for kirkens grundlæg-
gelse havde profeten Joseph trofast ført
en dagbog tilligemed at han havde
samlet forskellige breve og dokumenter
som viste sig at være uvurderlige ved
kompilationen og nedskrivningen af
,History of the Church' i 1838.
I løbet af årene 1830 til 1831 fortsatte
Joseph med at modtage åbenbaringer,
af hvilke han skrev de vigtigste ned. I
efteråret 1831 mente han der var blevet
tilstrækkelig mange til, at de sammen
med tidligere nedskrevne åbenbaringer

kunne retfærdiggøre en udgivelse i bog-
form. Med dette formål for øje sammen-
kaldte Joseph den 1. og 2. november
1831 præstedømmebærerne til en konfe-
rence i Hiram, Ohio. Ved denne konfe-
rence fremlagde han forslaget om, at
hans samling af åbenbaringer blev ac-
cepteret som hellig skrift, og udgivet
under titlen Befalingernes Bog. Det
fremgår ikke af referaterne fra disse
møder, hvor omfattende denne gruppe
studerede disse samlede skrifter. Nogle
undersøgelser blev der foretaget, for
referaterne viser at nogle af de tilstede-
værende medlemmer kritiserede dem.
En del af denne kritik findes i en
åbenbaring, som Joseph Smith modtog
ved denne lejlighed, mens den forsamle-
de gruppe overværede det. (Her er det
måske relevant at tilføje at de fleste af de
åbenbaringer, som Joseph Smith mod-
tog, blev modtaget ved højlys dag og i
andre menneskers tilstedeværelse. Han
trak sig ikke tilbage til mørke kroge eller
ventede på nattens mulm og mørke for
at optage sin forbindelse med den Al-
mægtige, men bad i overværelse af sine
tilhængere som både så og hørte ham.
Profeten udtalte så svaret til dem, eller
han dikterede det til sin sekretær mens
de lyttede til.) Den åbenbaring der blev
modtaget ved denne lejlighed findes i
dag i Lære og Pagter som afsnit 1. Vi
læser følgende i vers 24:
,Se, jeg er Gud og har talt det. Disse
befalinger er af mig og blev givet mine
tjenere i deres svaghed efter deres sprog,
for at de måtte kunne forstå dem.'
Herrens ord er i profetens sprog. Hvis
profetens sprog er mangelfuldt og hvis
han i sin tale begår grammatiske fejl,
som de fleste af os jo gør, kan vi forvente
at finde grammatiske fejl i den nedskrev-
ne åbenbaring indtil de en dag bliver
opdaget og rettet. Fejlene er ikke Guds
fejl. I alle de åbenbaringer, som er
gengivet i Bibelen og, som er åbenbarin-

42

ger givet af Gud til mennesker, er denne
menneskelige faktor tilstede. Poeten
omsætter Guds budskab i vers, salmi-
sten sætter det til musik, mens den der
omsætter det til prosa præger det uud-
sletteligt med sin egen stil. Derfor er de
ting som Moses, Esajas, Jeremias, Mika,
Amos og Habakkuk har skrevet forskel-
lige i stil og udtryksmåde, men det er
altsammen Guds ord talt gennem profe-
terne på deres sprog, således at menne-
skeheden kunne komme til forståelse.
Den person som opdager fejl, hvadenten
det er i gammel eller i nutidig hellig

skrift, må passe på at dette ikke forleder
ham til at undergrave Guds ord og
forårsager at han mister sin egen tro.
Der er ingen beviser for, at der var nogen
i den lille forsamling i Hiram, Ohio, som
på denne første dag i ovember hørte en
stemme, eller som i sin sjæl følte de
samme idéer, som profeten dikterede til
sin sekretær, som værende åbenbaring.
Det er således ikke underligt at der
stadig var nogle, der betvivlede, at de
skrifter, der blev dem forelagt, og bud-
skabet der blev givet ved denne lejlighed,
virkelig var åbenbaringer fra den Almag-

Canandagua Road
og Cumorahhøjen

43

tige. Nogle af åbenbaringerne bar så
tydeligt præg af profetens udtryksmåde,
at William E. McLellin åbenlyst drog
profeten i tvivl idet han beskyldte ham
for at have skrevet nogle af de såkaldte
åbenbaringer efter fri fantasi.
McLellins indvending, tilligemed
følelsen af at andre måske ligeledes var
skeptiske, gjorde at profeten vendte sig
til Herren for hjælp. Det er ikke anført i
optegnelserne om han bad lydeligt eller
hvordan han bad, men resultatet var at
der blev givet endnu en åbenbaring: ,Og
nu giver jeg, Herren, jer et vidnesbyrd
om sandheden af disse befalinger, som
ligger for jer.

Jeres øjne har vogtet på min tjener
Joseph Smith, hvis sprog og ufuldkom-
menhed I har lagt mærke til, og I har i
hjertet stræbt efter kundskab, så I kunne
overgå ham i hans sprog. Det ved I også.
Udsøg nu i Befalingernes Bog den
mindste befaling og udvælg den klogeste
iblandt jer;

og om der findes nogen iblandt jer, der
kan skrive én, der er den lig, da er 1
retfærdiggjort, når I siger, at I ikke ved,
om de er sande. Men dersom I ikke kan
skrive én, der er lig den, da er I under
fordømmelse, om I ikke vidner om, at de
er sande.

Thi I ved, at der ikke er nogen uretfær-
dighed i dem, og hvad der er retfærdigt
kommer fra oven, fra lysets Fader.'
(L&P. 67:4-9).

Denne udfordring indbyder til en
enestående afprøvning af en åbenba-
rings sandfærdighed, brugbar til enhver
tid. Det er en udfordring til alle tænken-
de mennesker - det er så simpelt som det
kan være. Det afspejler den så ofte
gentagne indledning til Herrens ord:
,Lad os gå i rette med hinanden, så I kan
forstå'. (L&P. 50:10)
McLellin modtog udfordringen, måske
på opfordring af nogle af de andre. Han
trak sig tilbage fra konferencen, og
prøvede, isoleret på sit værelse, at skrive

Udsigt over Kirtland templet i Kirtland,
Ohio. Fra John F. Bennetts samling.

44

noget, der ville lyde som en åbenbaring
fra Herren. Den 2. november mødte han
igen op ved konferencen, og med tårer i
øjnene tiggede han profeten, sine brødre
og Herren om tilgivelse. Han kunne ikke
skrive en åbenbaring. Prøve ligesom
han, men han kunne ikke skrive noget
der lød som en åbenbaring fra Herren.
Enhver der prøver vil komme til den
samme konklusion. Den uinspirerede
mand kan kun skrive de tanker, som er
nærværende i hans hjerne; og når han
har skrevet dem ned, finder han ud af at
de blot er et opkog af idéer som
menneskeheden længe har kendt. Det
nedskrevne kan have litterær eller pæda-
gogisk værdi - men hvis intet nyt er
åbenbaret, er det ikke en åbenbaring. På
den anden side, hvis noget, der er blevet
nedskrevet, beriger verden med idéer og
oplysninger, man ikke tidligere har
kendt, er det ifølge den samme prøve
åbenbaring, og denne nyfundne sand-
hed burde accepteres og efterfølges.

McLellins oplevelse og vidnesbyrd hav-
de en stor indvirkning på den lille
forsamling i Hiram. Den ene efter den
anden rejste sig og bar vidnesbyrd
vedrørende Guds gerninger med profe-
ten Joseph Smith. Efter at disse vidnes-
byrd var blevet aflagt, godkendte for-
samlingen udgivelsen af åbenbaringerne
under navnet Befalingernes Bog, og man
udpegede Oliver Cowdery til at tage til
Independence, Missouri, for at overvåge
udgivelsen.

Oliver Cowdery tog ikke afsted umidde-
lbart efter at have modtaget denne
opgave. Vinteren stod for døren og det
var ikke nogen let opgave at gennem-
vandre tusinde miles snedækket prærie.
Og ikke før sommeren 1833 var bladene
til Befalingernes Bog trykte og samlede,
klar til indbinding. Arbejdet med den
gamle håndpresse fra W. W. Phelps &
Co., i Independence, Missouri, havde
været både langsomt og trættende. Ma-
teriale til bogomslag manglede, men

Huset hvor familien Smith boede i Palmyra
i New York til efter 1830.

45

viste sig at være unødvendigt. Den 20.
juli brød en pøbelhob ind i trykkeriet,
slæbte Pressen væk, spredte typerne, og
brændte det meste af papiret. En af
ældsterne der arbejdede med tryknin-
gen, så pøbelhoben ved fordøren, snup-
pede hurtigt en stak af de færdigsamlede
udgaver af Befalingernes Bog, flygtede
ud af bagdøren og gemte bøgerne under
høet i en gammel lade. Disse kopier, 20 i
alt, blev alle reddet.
Udgivelsen af Befalingernes Bog var
blevet stoppet effektivt. Da man atter
havde fået anskaffet en trykpresse, blev
de hellige drevet ud af Jackson County;
utallige åbenbaringer som ikke var inde-
holdt i Befalingernes Bog var blevet
modtaget; og der var behov for en større
og mere omfattende bog. Derfor blev
der ved konferencen i august 1834,
udpeget en komité bestående af Joseph
Smith, som assisterende præsident Oli-
ver Cowdery, og som rådgivere Sidney
Rigdon og Frederick G. Williams, til at
udvælge og samle en ny bog med
åbenbaringer. Ved konferencen der blev
afholdt den 17. august 1835 i Kirtland,
Ohio, aflagde komitéen rapport. Sam-
lingen af skrifter, der blev præsenteret

ved denne konference, indeholdt andet
end åbenbaringer, og udelod nogle
åbenbaringer, som ikke havde nogen
direkte forbindelse med kirkens proble-
mer.

Ligeledes præsenterede man et nyt navn
for denne bog, idet man mente at navnet
Lære og Pagter var mere beskrivende for
bogens indhold end Befalingernes Bog.
Befalingernes Bog var bestemt til at
skulle offentliggøres under helt andre
omstændigheder og auspicier end plan-
lagt ved konferencen i november 1831.
Af de få kopier som blev tilbage efter
den første trykning, faldt én i hænderne
på Wilford Woodruff, senere kirkens
præsident, som gav denne kopi til kir-
kens historiske bibliotek, hvor den nu
findes sammen med andre kopier. 1
forskellige samleres biblioteker findes
andre kopier. Bogen Lære og Pagter,
blev præsenteret ved en konference af-
holdt den 1 7. august 1835, hvor den blev
godkendt som hellig skrift af de forsam-
lede medlemmer, som viste deres god-
kendelse ved at oprække deres hænder.
Den første udgave af Lære og Pagter
blev udgivet i løbet af vinteren 1835.
Den indeholdt 103 afsnit, selv om de

Skolen i Royalton, Vermont, hvor Smiths børn gik.

46

ikke alle var i samme rækkefølge som vi
finder dem i dag. Så i 1 844 blev en anden
udgave trykt, der indeholdt 111 afsnit.
Profeten Joseph Smith havde arbejdet
på denne udgave til kort før sin død.
Hovedparten af tilføjelser til Lære og
Pagter falder i 2 store udgaver, dem fra
henholdsvis 1876 og 1921. I 1876 udga-
ven blev der tilføjet 26 afsnit. Disse
afsnit indeholdt åbenbaringer og uddrag
fra Joseph Smiths taler og breve, som
tidligere havde været offentliggjort i
kirkens aviser og tidsskrifter, men aldrig
før i Lære og Pagtei. Fodnoter og
krydshenvisninger blev tilføjet teksten,
som for første gang var inddelt i vers.

Forandringerne i 1921 udgaven var for
størstedelen af rent teknisk art. For
første gang fremkom der en udgave med
dobbelt spalteinddeling. De historiske
noter og krydshenvisningerne var også
forbedrede.

I de mere end 140 år, Lære og Pagter har
eksisteret, er den blevet trykt på mange
forskellige sprog og mange forskellige
steder. Ligesom Mormons Bog har den
modstået tidens prøve og kritikkens
gransken. Den både bekræfter og føjer
til de øvrige godkendte hellige skrifter. I
dag betragter henved 4 missioner sidste
dages hellige den som indeholdende
Guds ord til mennesker i vore dage.

At tilhøre en familie

RICHARD L. EVANS

En af de skønneste ting i livet er fornemmelsen af at høre til et sted. Og én af de skønneste ting at
tilhøre er en loyal og kærlig familie — en familie, hvor hver enkelt har sit eget at gøre og egne
interesser, men som alligevel føler sig ét med hinanden.

En familie kan gøre meget i forening og de kan gøre mange ting for sig selv uden at miste
fællesskabsfølelsen. Der er så mange ting man kan tilslutte sig, så meget at gøre, så meget der
tager vores tid, men det skønneste i verden er stadig at tilhøre en kærlig og loyal familie.
Familier er forskellige. De har forskellige følelser og forskellige måder at vise dem på. De har
forskellig måde at dele deres fortrolighed, interesser og aktiviteter. Familier er somme tider
skadet, somme tider ringeagtede og somme tider forbeholder de sig ret til at skændes og
kritisere hinanden — ofte tager de det for givet at de har hinanden. Men så snart der er nød på
færde, ulykken truer, der kommer sorg, nogen går sine egne veje eller er ensomme — så vendes
tankerne mod hjemmet. Hjerter og arme åbnes og familien føler at de er ét — de står sammen.
Det er naturligvis hovedsagelig forældrene der holder familien sammen. Men selv efter
forældrene er gået bort bør familien samles med hinanden, holde sig hinanden nær og ikke
trække sig tilbage.

De bør altid have et sted hvor de samles, vedligeholder traditioner og sørger for at den næste
generation lærer hinanden at kende - - for det giver en fornemmelse af at høre til, dette
fællesskab er en kilde til styrke, trøst, tryghed, fred og beskyttelse. Den der har en sådan familie
har mere at leve op til, mere at stå til regnskab for og mere til at holde sig på de gode veje og
stræbe efter høje mål.

Årene flyver afsted. De velsignede år hvor vi har vore kære hos os er alt for korte og vi må holde
sammen i kærlighed og loyalitet med dem, vi står nærmest. Uanset hvem der kommer og går og
hvor vi føres hen med tiden, bør familien holde sammen, for fornemmelsen af at høre til er det
skønneste og mest tilfredsstillende i livet. Man kan ikke være tilknyttet noget ædlere end en
loyal og kærlig familie — sådan er det, og sådan vil det altid være i al evighed.
(Richard L. Evans: ,On Belonging to a Family, Thoughts for one hundred days, side 21-22)

47

Lære og pakter

Afsnit 1-102

Læseopgave
Lære og Pagter

„Seniorklasses læseopgave"

for undervisningsåret 1978-79

1. Afsnit 1

2. Joseph Smith 2:1-4

3. Joseph Smith 2:5-26

4. Afsnit 2 ; Joseph Smith 2:27-75

5. Afsnit 3, 6-10 ; Joseph Smith 2:59-67. 75

6. Afsnit 4, 11, 12, 14-16

7. Afsnit 5, 17

8. Afsnit 13, 18

9. Afsnit 19

10. Afsnit 20

11. Afsnit 21-24

12. Afsnit 25

13. Afsnit 26-28

14. Afsnit 29

15. Afsnit 30, 32

16. Afsnit 31, 33-36, 39-40

17. Afsnit 37,38

18. Afsnit 41, 48, 51, 72

19. Afsnit 42

20. Afsnit 43-45

21. Afsnit

22. Afsnit

23. Afsnit

24. Afsnit

25. Afsnit

26. Afsnit

27. Afsnit

28. Afsnit

29. Afsnit

30. Afsnit

31. Afsnit

32. Afsnit

33. Afsnit

34. Afsnit

35. Afsnit

36. Afsnit

37. Afsnit

38. Afsnit

39. Afsnit

40. Afsnit

46, 50

47

48, 49

52-56

57-59

60-62, 75

63-65

66-70

71, 73

74, 77, 86, 91, 113

76

78-83, 85, 92, 104

84

87, 90

88

89

93

94-97, 109, 110

98, 99, 101

100, 102

Indvendigt på bagsiden: Den forreste pionergruppe forlod vinterkvarteret i foråret 1847. Af
CCA Christensen (ca. 1875). Vinterkvarteret lå i jærheden af Omaha, Nebraska og var
den største af de mange midlertidige kolonier som anvendtes af de hellige under deres
vandring vestpå til Salt Lake dalen. Den første vinter boede 3.500 mennesker i 700
træhuse ved juletid. Maleriet er velvilligt udlånt af Brigham Young University. CCA
Christensen, en omvendt dansker fra København, malede sine billeder på baggrund af
interviews med øjenvidner til de historiske begivenheder. I 1857 emigrerede han sammen
med sin norske hustru til Utah. Han var anfører for det syvende håndkærre kompagni.
Han sagde om sine arbejder: ,Jeg kan se nu at Herrens hånd er med i alt dette . . .
Historie vil bevare mange ting, men kunsten alene kan berette om de lidelser de hellige
kom ud for og som vil være ufatteligt for den efterfølgende generation.

48

fly-

i$3 ø-

t€f^

?Cv

1 *=*&■,-.■ /;«:"'■:,

-..:.-:■

hr4**

'/.'/

■