(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

TJERWE 



SEPTEMBER 1978 
127. årgang, Nummer 9 



■ * 




.-, . i 



«itfÉ * & - ' ^ 












^^int 



t]$ 






f 1 MIK- w» 





H^E'xdansÅe 



^ rWl W "MT^ "» "MT "KH for~Jesu Kristi Kirke af Årgang 127 



Organ September 1978 

for Jesu Kristi Kirke af Årgang 127 

Sidste Dages Hellige Nummer 9 



Det øverste Præsidentskab: Spencer W. Kimball, N. Eldon Tanner, Marion G. Romney. 

De tolvs Råd: Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen, Delbert L. Stapley, LeGrand Richards, 
Howard W. Hunter, Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton, 
Bruce R. McConkie, L. Tom Perry, David B. Haight. 

Rådgivende komité: Gordon B. Hickley, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, Marion D. Hanks, 
James A. Cullimore, Robert D. Hales. Redaktør af kirken magaziner: Dean L. Larsen. 

International Magazines redaktion: Larry A. Hiller, Carol Larsen, Roger Gylling. 

Den danske Stjernes redaktion: Jørgen Ljungstrøm, Translations Services, 
Vodroffsvej 7, DK-1900 København V. 

Korrespondenter: Københavns Stav: — . Den danske Mission: — . 



Indholdsfortegnelse 



Den genoprettede kirkes administration. N. Eldon Tanner 2 

Genoprettelsens tid. N. Glen M. Leonard 14 

En tur til betydningsfulde kirkehistoriske steder i billeder 20 

Guds røst i vores tid 33 

Hvad man vil finde i Lære og Pagter. Roy Doxey 35 

Den historiske baggrund for Lære og Pagter. William E. Berrett 40 

Læseopgave — Lære og Pagter 48 

Børnestjernen 

Opfyldersen af løfter. John Nicholson 1 

Det skete virkelig 2 

Spilleregler til Pionerspillet 4 

Ven til ven. M. Russell Ballard, jr 6 



Abonnement: 

Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 48.00. 

Nævnte priser er incl. moms og porto. 

Betaling over gire 3120988 til Distributions Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 

United States and Canada: $ 8.00 (surface mail). 

© 1978 by the Corporation of the President of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. 
All rights reserved. 

Verlag Kirche Jesu Christi der Heiligen der Letzten Tage, Porthstrasse 5-7, 
D-6000 Frankfurt am Main 50. 



Forsiden: Udsigt over Cumorahhøjen i vore dage — set fra luften. (Se side 20 ,En tur til betydningsfulde 
kirkehistoriske steder i billeder') Fotograferet af Jed A. Clark. 

Indvendigt på forsiden: Nauvoo templet, kirkens andet tempel, blev påvegyndt i 1841 og indviet i 1846. 
De hellige brugte det ganske kort tid til dåb for de døde og til begavelser lige før de blev tvunget til at 
forlade deres by. Templet blev ødelagt ved brand i 1848 og i 1850 væltede de tiloversblevne sortsværte- 
de mure under en tornado. Arkitekten Steven Baird har malet billedet i 1967 efter de ældst kendte 
fotografier og malerier. (Velvilligt stillet til rådighed af Nauvoo Res torat ion, Inc.) 

1 



Budskab fra Det øverste Præsidentskab 




Den genoprettede 
kirkes administration 

af Præsident N. Eldon Tanner 

Fra en tale ved en fireside, den 8. januar 1978 for studenterne i Brigham Young 
University stavene, i the Marriott Center ved Brigham Young University. 



*3 eg håber, det vil lykkes mig at 
hjælpejer til at forstå og vide at I tilhører 
Jesu Kristi Kirke, som er bygget på 
åbenbaring og stadig ledes af Jesus 
Kristus gennem en Guds profet, og at I 
vil kunne se hvordan kirken drives. Da 
dette er et ret stort emne, er det 
nødvendigt at jeg ridser det op i korte 
træk. 

Jeg vil bede jer erindre at vi gennem 
åbenbaring ved at denne jord er skabt 
alene for vores skyld. Lad os lige se på 
hvad det betyder for hver enkelt af os: 
Jorden er skabt for din skyld, for at du 
kunne komme herned og bo og gennem 
lydighed forberede dig til at komme 
tilbage til vor himmelske Fader. Jesus 
Kristus blev, i Himlens råd, udvalgt til at 
være denne verdens Frelser, og han kom 
og gav frivilligt sit liv for os, så vi kunne 
få evigt liv. Den kirke vi har i dag blev 
oprettet som følge af at Gud Faderen og 
hans Søn, Jesus Kristus, viste sig for en 
ung mand, Joseph Smith - og lige fra den 
tid har den hele tiden været ledet ved 
åbenbaring. Vi har Mormons Bog - I 
kender historien så jeg vil ikke bruge tid 
til at fortælle jer om den - men den blev 
oversat ved åbenbaring. Det aronske 
Præstedømme og Det melkisedekske 



Præstedømme blev gengivet ved Peter, 
Jakob og Johannes. 
Med hensyn til kirkens genoprettelse 
kan vi læse følgende: 
, Grundlæggelsen af Jesu Kristi Kirke i 
disse sidste dage . . . efter Guds vilje og 
bud . . . 

Disse befalinger blev givet Joseph 
Smith, der blev kaldet af Gud og 
ordineret til en Jesu Kristi apostel og den 
første ældste i denne kirke. (L&P.20:1- 
2). 

Vi læser endvidere: 

,Se, der skal føres en optegnelse af jer, 
hvori du skal kaldes seer, oversætter, 
profet, en Jesu Kristi apostel, ældste i 
kirken gennem Gud Faderens vilje og 
vor Herres Jesu Kristi nåde.' (L&P. 
21:1) 

Vi hører ofte at kirken ledes demokra- 
tisk, men i virkeligheden ledes kirken 
ikke af en regering der vælges af folket 
som dets repræsentanter. Kirken er 
teokratisk og som sådan ledes den af 
Gud, ved hjælp af de repræsentanter 
som han udvælger. Således som der står 
i én af vore trosartikler: 
,Vi tror, at en mand må kaldes af Gud 
ved profeti og håndspålæggelse af 
sådanne, som har myndighed dertil, for 



at prædike evangeliet og tjene i dets 
forordninger.' (5. Trosartikel) Det var 
den måde Joseph Smith blev valgt af 
Herren til at være kirkens præsident, og 
indsat af dem som Herren havde bemyn- 
diget til at gøre det. 
Det har altid været et vidnesbyrd for 
mig, når jeg læser afsnit 107 i Lære og 
Pagter, at se hvordan alle 
præstedømmets ledere står nævnt og de 
pligter som vi hver især har fået. Jeg 
kunne tænke mig at læse lidt mere: 
,Tre præsiderende højpræster af det 
melkisedekske præstedømme, valgt af 
samfundet og beskikket og ordineret til 
dette embede samt opholdt af kirken ved 
tillid, tro og bøn, danner et kvorum (det 
øverste), der præsiderer over kirken. . . 
Og den pligt, der påhviler præsidenten 
over det højere præstedømme, er at 
præsidere over hele kirken og at være 
som Moses . . . 

... ja, at være seer, åbenbarer, oversæt- 
ter og profet og være i besiddelse af alle 
de Guds gaver, som han udøser over 
kirkens hoved. (107:91-92) 
Og atter: 

,De tolv omrejsende rådgivere er kaldet 
til at være de tolv apostle eller særlige 
vidner om Kristi navn i hele verden . . . 
,Og de danner et kvorum (dette er 
vigtigt), der har samme myndighed og 
magt som de tre før omtalte præsidenter 
. . . , (L&P. 107: 23-24) 
Det følgende kan vi læse i Profeten 
Joseph Smiths Lærdomme: 
, Præsident Smith gik derefter i gang med 
at forklare De Tolvs pligter og deres 
myndighed, som kommer lige efter det 
nuværende præsidentskab ... De Tolv 
er ikke underkastet andre end Det første 
Præsidentskab, nemlig 'mig selv', sagde 
profeten, 'Sidney Rigdon og Frederick 
G. Williams, som nu er mine rådgivere 
og hvor jeg ikke er (her menes kirkens 
præsident), dér er intet Første Præsi- 
dentskab over De Tolv" (Side 124) 



Ved Joseph Smiths død blev De Tolv 
kirkens præsiderende myndighed, med 
Brigham Young som præsident for De 
Tolv, og de administrerede kirkens sager 
i 3 et halvt år. Derpå blev Brigham 
Young valgt til at være præsident for 
kirken og han valgte, ordinerede og 
indsatte sine rådgivere. Derefter gik der 
3 år og 2 måneder mellem præsident 
Youngs død og John Taylors tiltrædelse 
som præsident for kirken. Efter John 
Taylors død gik der 1 år og 9 måneder 
før Wilford Woodruff blev valgt, indsat 
og ordineret til kirkens præsident. Siden 
da er der kun gået et par dage mellem 
præsidentens død og indsættelsen af den 
næste præsident. 

Jeg kunne godt lide at fortælle jer hvad 
der helt nøjagtigt skete efter præsident 
Harold B. Lees pludselige død den 26. 
december 1973. Jeg var i Phoenix i 
Arizona, hvor jeg havde holdt jul hos 
min datter og hendes familie da jeg fik en 
telefonopringning fra Arthur Haycock - 
præsident Lees sekretær. Han fortalte at 
præsident Lee var alvorligt syg og han 
mente jeg burde belave mig på at 
komme hjem så hurtigt som muligt. En 
halv time senere ringede han igen og 
sagde: , Herren har talt. Præsident Lee er 
kaldt hjem.' 

Præsident Romney, der under mit fra- 
vær ledede kirkens affærer, var på 
hospitalet sammen med præsidenten for 
De tolvs Råd, Spencer W. Kimball. 
Umiddelbart efter præsident Lees død, 
vendte præsident Romney sig om mod 
præsident Kimball og sagde: ,Så er det 
dig der leder.' Der gik ikke ét minut 
mellem præsident Lees død og det 
øjeblik hvor De Tolv overtog kirkens 
præsidium. 

Efter præsident Lees begravelse, ind- 
kaldte præsident Kimball til et møde for 
apostlene. Det afholdtes søndag den 30. 
december kl. 15.00 i Salt Lake 
Templets rådsværelse. Præsident Rom- 



ney og jeg havde hver taget vores plads i 
rådets seniorafdeling, så der var 14 
ledere til stede. Efter en sang, og bøn ved 
præsident Romney, udtrykte præsident 
Kimball i dyb ydmyghed sine følelser. 
Han sagde at han havde tilbragt fredagen 
i templet hvor han havde talt til Herren 
og udgydt mange tårer, idet han bad om 
vejledning til at påtage sig nye ansvar og 
til at vælge sine rådgivere. 
Iklædt vort tempeltøj holdt vi 



værende medlemmer deres hænder på 
Spencer W. Kimballs hoved og præsi- 
dent Ezra Taft Benson ordinerede og 
indsatte Spencer W. Kimball som Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges 
tolvte præsident. Derpå indsatte præsi- 
dent Kimball N. Eldon Tanner som 
førsterådgiver og Marion G. Romney 
som andenrådgiver i kirkens øverste 
præsidentskab. På samme måde indsat- 
te præsident Kimball Ezra Taft Benson 




/ årene 1960-1976 er vort 

medlemstal steget 

397 % undenfor 

De forenede Stater og Canada. 



Joseph Smith, Jr. 



bønnekreds. Præsident Kimball bad 
mig lede og ældste Thomas S. Monson 
bad bønnen. Bagefter forklarede præsi- 
dent Kimball formålet med dette møde 
og bad hver enkelt medlem af kvorum- 
met tilkendegive om de synes at Det 
øverste Præsidentskab skulle organise- 
res den dag eller vi skulle fortsætte med 
at lade De tolvs Råd lede. Vi blev kaldt 
op i rækkefølge efter hvor lang tid vi 
havde virket som apostel, idet ældste 
Ezra Taft Benson begyndte. De sagde 
allesammen: ,Vi skal organisere præsi- 
dentskabet nu, og der blev sagt mane 
komplimenter om præsident Kimball og 
hans samarbejde med De Tolv. 
På dette tidspunkt lagde alle de tilstede- 



som præsident for De tolvs Kvorum. 
Så var der 1 1 medlemmer af De Tolv og 
det blev nødvendigt at kalde en ny mand 
til at udfylde den tomme plads i kvo- 
rummet. I er måske interesseret i at høre 
hvordan generalautoriteterne kaldes? 
De vælges af præsidenten gennem inspi- 
ration og åbenbaring, efterhånden som 
han tænker på de mennesker, der på 
hans anmodning er blevet anbefaletaf 
De Tolv, og dem der måske er under 
overvejelse. En generalautoritet kaldes 
virkelig på guddommelig måde, fordi 
det er Gud der kalder den pågældende 
ved inspiration og åbenbaring, og han 
godkendes af De tolvs Råd før han 
kaldes og indsættes. 



Jeg vil gerne nævne et eksempel på 
hvordan dette fungerer. Lad mig 
delagtiggøre jer i en oplevelse som 
præsident Heber J. Grant havde. Da han 
var medlem af De tolvs Råd, bad 
kirkens præsident ham om at foreslå 
nogle mænd. Han nævnede flere gange 
navnet på en meget god ven, som han 
mente måtte komme i betragtning til at 
udfylde den tomme plads blandt De 
Tolv. Denne mand blev aldrig valgt og 
det siges at præsident Grant sagde at 
hvis han engang skulle blive præsident 
for kirken, og der blev en tom plads, ville 
han kalde denne mand, for han var så 
velkvalificeret. 

Da han blev præsident og der blev en 
tom plads, som skulle udfyldes, sagde 
han til Herren at Gud vidste hvem 
præsident Grant ønskede, men at han 
ønskede at vælge den mand som Herren 
ønskede. Præsident Grant fik navnet 
Melvin J. Ballard i tankerne og det kom 
tilbage til ham gang på gang, selv om 
han kun kendte denne mand overfladisk 
- dette skete for at præsidenten skulle 
vide at det var den mand der skulle 
kaldes og han blev også foreslået af 
præsident Grant og godkendt af De 
Tolv. 

Lad mig fortælle jer en oplevelse jeg selv 
har haft. Da jeg virkede som præsident 
for Calgary staven i Alberta, Canada, 
var jeg til oktoberkonferencen i Salt 
Lake City i 1960. Fredag aften fik jeg en 
opringning på mit hotel, hvor jeg fik at 
vide at præsident David O. McKay 
ønskede at se mig lørdag morgen - næste 
morgen . Jeg vidste naturligvis ikke hvad 
han ville mig så jeg sov ikke meget den 
nat. Jeg mødte præsidenten på hans 
kontor til det aftalte tidspunkt. Medens 
jeg sad i stolen med ansigtet mod ham, 
så han mig ind i øjnene, lagde sin hånd 
på mit knæ og sagde: , Præsident Tanner, 
Herren ønsker du skal modtage kaldel- 



sen til at være generalautoritet - du skal 
være assistent til De Tolv.' 
Så spurgte han mig hvad jeg mente om 
det. 

Jeg ved ikke helt nøjagtigt hvad jeg 
svarede. Jeg prøvede at forsikre ham om 
at jeg følte mig meget beæret og meget 
lidt egnet, men at jeg var parat og villig 
til at påtage mig kaldelsen og give al min 
tid og alle mine kræfter i Herrens 
tjeneste. 

Den morgen blev mit navn læst op 
sammen med navnene på ældste Fran- 
klin, D. Richards og Theodore M. 
Burton for at vi kunne blive godkendt 
som assistenter til De Tolv, sammen 
med kirkens andre hovedledere. Vi blev 
opretholdt til konferencen. Kirkens le- 
dere bliver overalt kaldet på samme 
måde på det stade, hvor de står. 
Nu må jeg hellere svare på hvordan vi 
behandler folk som stemmer imod. Der 
var én til oktoberkonferencen i 1977. 
Nogle af jer hørte hvad der skete og 
husker måske at den der stemte imod 
ønskede at hans stemme skulle nedskri- 
ves. Hør hvordan vi behandler en sådan 
sag: Alle de andre tilstedeværende stem- 
te for at støtte den pågældende, derfor 
bad jeg bror Hinckley om at mødes med 
ham, der stemte imod. Formålet med 
dette er at , modstemmeren' kan fortælle 
hvorfor han ikke er i stand til at støtte de 
ledere der bliver opretholdt. Således får 
han mulighed for at fortælle den, han 
mødes med, de gode grunde han har til 
at én eller anden leder ikke er kvalificeret 
til hans støtte. Den, der mødes med 
, modstemmeren', kan så advisere Det 
øverste Præsidentskab. 
Jeg kunne tænke mig at fortælle jer en 
oplevelse jeg havde da jeg blev kaldet til 
at rejse til New Zealand og omorganise- 
re en stav. Jeg havde på det tidspunkt 
aldrig mødt nogen som boede i New 
Zealand - ikke andre end stavspræsiden- 
ten. Jeg bad om en liste over biskopper 



og højrådsmedlemmer i denne New 
Zealand stav, og da jeg kiggede listen 
igennem var der et af navnene der syntes 
at springe mig i møde. Navnet var 
Campbell. Hver gang jeg gennemgik 
listen lagde jeg mærke til det navn. 
Biskop Vandenberg var med mig og vi 
interviewede alle disse menesker, efter at 
vi havde bedt om vejledning. 
Da vi havde afsluttet alle disse inter- 
views sagde jeg til bror Vandenberg: 
,Lad os bede Herren hjælpe os.' Det 



medlemmerne i De halvfjerds' øverste 
Kvorum. Det er deres ansvar at udarbej- 
de skemaer for stavskonferencer overalt 
i kirken og give generalautoriteter til 
opgave at besøge de forskellige konfe- 
rencer, som afholdes hver uge hele året, 
undtagen i juli. 

Alle generalautoriteterne forbereder sig 
flittigt på at anvende de programmer, 
der er beregnet for lørdagens aftenmøde 
og hovedmødet om søndagen, for at 
kunne motivere alle mennesker i hele 




Præsident Tanner 



Præsident Kimball 



Der gik ikke ét minut fra præsident Lees død 



gjorde vi og da vi rejste os, spurgte jeg: 
,Hvis du havde ansvaret, hvem ville du 
så vælge som præsident for denne stav?' 
Han svarede: ,Bill Campbell.' Jeg havde 
aldrig nævnt dette navn for biskop 
Vandenberg. Dette er et andet bevis på 
at Herren leder disse udnævnelser. 
Lad mig nu ganske kort skildre hvad De 
Tolv foretager sig. De tolvs Råd har 
ansvaret for alle de åndelige sager i 
kirken, under Det øverste Præsident- 
skabs ledelse. De har ansvaret for at føre 
tilsyn med hele administrationen af 
kirkens åndelige sager, som udføres af 



kirken til at leve så de får en bedre 
tilværelse. De mødes med stavspræsi- 
dentskaber og stavsledere og drøfter 
stavenes fremgang og hvilke midler og 
metoder de kan anvende for at få 
fremgang. Det er påkrævet at generalau- 
toriteter forlader deres familie mindst 2 
og somme tider 3 dage og helt op til 2 
uger for at klare deres ansvarsopgaver i 
forbindelse med konferencer, missions- 
opgaver og så videre. 

De tolvs Råd har også ansvaret for at 
tilrettelægge seminarer for nye missions- 



præsidenter og et årligt seminar for 
regionalrepræsentanter. De har ansvaret 
for at føre tilsyn med alt det arbejde i 
hele kirken som vedrører det åndelige 
program. (I vil opdage at jeg senere 
beskriver det arbejde Det øverste Præsi- 
dentskab udfører sammen med De Tolv 
om torsdagen og til andre møder.) De 
Tolv mødes også regelmæssigt for at 
modtage rapporter fra de andre genera- 
lautoriteter, som har været ude til stav- 
skonferencer, og med hvem de drøfter 



Det øverste Præsidentskab og De tolvs 
Kvorum besluttede at organisere De 
halvfjerds første Kvorum. På dette tid- 
spunkt blev de, der var indsat som 
assistenter til De Tolv, ordineret til 
halvfjerdser og blev medlemmer af De 
halvfjerds øverste Kvorum. 

Der blev kaldet flere regionalrepræsen- 
tanter, der gjorde det muligt for fjernt- 
liggende missioner og stave at have en 
nærmere kontakt med dem der var 




Præsident Romney 




Præsident Benson 



og til De Tolv overtog præsidiet over kirken. 



metoder til at forbedre administratio- 
nen. 

Før jeg siger noget om De Halvfjerds vil 
jeg lige nævne en ting for jer som I måske 
ved. Efterhånden som kirken voksede 
blev det nødvendigt at have noget hjælp 
og derfor besluttedes det at udnævne 
nogle mænd som assistenter til De Tolv. 
Senere blev der kaldet regionalrepræsen- 
tanter til De Tolv, for at få et nærmere 
samarbejde med stavsledere og have 
mulighed for at hjælpe dem direkte. 
Det er interessant at lægge mærke til at 
kirken i 1970'erne var vokset så meget at 



udvalgt til at hjælpe med de administra- 
tive opgaver i kirken. Disse regionalre- 
præsentanter var mænd der havde stor 
erfaring i at administrere stavenes, 
wardenes og missionernes opgaver. Med 
hensyn til De Halvfjerds læser vi: ,De 
halvfjerds skal handle i Herrens navn 
under de tolvs . . . ledelse. De skal 
opbygge kirken og ordne alle dens 
anliggender blandt alle folk'. . . (L&P. 
107:34) Lad mig lige gentage: ,De skal 
opbygge kirken og ordne alle dens 
anliggender blandt alle folk' (i den engel- 
ske står der ,in all nations'. O.a.) Jeg vil 



senere sige noget mere om deres 
ansvarsområder. 

Kirkens patriark giver kirkens medlem- 
mer en velsignelse, når de henvender sig 
til ham for at få en sådan. Han får fra tid 
til anden til opgave at rejse rundt i kirken 
og give velsignelser i missioner, hvor der 
ikke er nogen patriark. 
Medlemmerne af kirkens præsiderende 
biskopråd kaldes, ordineres og indsættes 
på samme måde som en hvilken som 
helst anden generalautoritet - bortset fra 
kirkens præsident. Medlemmerne af Det 
præsiderende Biskopråd kan kaldes fra 
en hvilken som helst stav eller mission i 
kirken. Det er Det præsiderende 
Biskopråds pligt at præsidere over kir- 
kens timelige affærer under ledelse af 
Det øverste Præsidentskab. 
Jeg kunne godt lide at fortælle jer 
hvordan kirken administreres fra sit 
hovedkvarter. Alle sager vedrørende 
kirkens administration sorterer direkte 
under Det øverste Præsidentskab, og 
disse affærer opdeles i 3 hovedgrupper: 
1. De som direkte administreres af Det 
øverste Præsidentskab. 2. De åndelige 
affærer som administreres af De Tolv 
under Det øverste Præsidentskabs ledel- 
se. 3. De timelige affærer, der admini- 
streres af Det præsiderende Biskopråd 
under Det øverste Præsidentskabs ledel- 
se. 

Lad mig lige nævne nogle af de ting der 
administreres direkte af Det øverste 
Præsidentskab: Områdekonferencer, 
højtidelige forsamlinger, budgettering, 
uddannelse, kirkens historiske afdeling, 
personaleafdelingen, templer, revision, 
det samordnende råd og velfærdspro- 
grammerne. 

Der er 5 afdelinger som sorterer under 
De Tolv. Hver afdeling administreres af 
2-3 halvfjerdser, der sammen med deres 
stab står under De Tolvs ledelse. Disse 5 
afdelinger er: Præstedømmet, missione- 
ring, genealogi, lederuddannelse og det 



samordnende råd. Jeg vil ganske kort 
fortælle noget om 2-3 af disse afdelinger. 
Præstedømmets afdeling afgør kirkens 
orden og fremgangsmåder - de udgiver 
videreuddannelsesmateriale, lektiehæf- 
ter og håndbøger for Det melkisedekske 
Præstedømme, Det aronske Præste- 
dømme og for hjælpeorganisationerne, 
og afgør hvordan de skal benyttes. 
De fører tilsyn med aktivitetsprogram- 
mer og har ansvaret for kirkens blade. 
Samordningsrådet kontrollerer alle ma- 
terialer, der anvendes til studiekurser, og 
alle blade med hensyn til lærdomme, 
regler og så videre - og de aflægger 
rapport til samordningskomitéen, der 
består af assisterende ledere for hver af 
de 4 afdelinger samt en assisterende 
leder for samordningen, sammen med 
den præsiderende biskop og undervis- 
ningskommisæren. Her samordnes alt 
undervisningsmaterialet med tanke på 
at forberede den enkelte til at udføre 
tempelarbejde, missionere og påtage sig 
ansvarene i kirkens forskellige organisa- 
tioner og gøre ham beredt til en god 
livsførelse. Dette er kirkens hele formål - 
at forberede hver eneste til det evige liv. 
Missionsafdelingen sørger for det mate- 
riale missionærerne bruger når de hver- 
ver undersøgere og underviser dem, den 
uddeler missioneringsopgaver og fører 
tilsyn med driften af besøgscentre og 
andre ting vedrørende missionerings- 
programmet. 

I vil måske gerne vide hvordan en 
missionær kaldes? Biskoppen intervie- 
wer en eventuel missionær før han taler 
med forældrene om en kaldelse, så han 
kan afgøre den unges indstilling og 
værdighed før nogen ved at han eller hun 
er taget i betragtning som missionær. 
Hvis han finder den pågældende værdig 
og der er et ønske om at virke som 
missionær, drøfter han muligheden med 
forældrene og derpå, hvis alt er i orden, 
anbefaler han den unge til stavspræsi- 



8 



denten, som også udspørger de forskelli- 
ge for at bedømme deres indstilling og 
værdighed. Hvis den anbefalede er vær- 
dig og villig til at være missionær, bliver 
han eller hun anbefalet til Det øverste 
Præsidentskab. 

Afgørelsen om hvor han eller hun skal 
virke som missionær, beror på forskelli- 
ge andre faktorer, som tages under 
overvejelse - som f.eks. hvilke evner den 
unge ifølge anbefalingen er i besiddelse 
af, og hvilke missioner der har brug for 
missionærer på dette tidspunkt. Derpå 
kaldes den pågældende, gennem inspira- 
tion, til at virke i den mission hvor han 
eller hun bedst kan tjene Herren. Han 
eller hun modtager derpå en kaldelse fra 
kirkens præsident og ved modtagelsen af 
kaldet kræves det at hver missionær 
besvarer Præsidentens brev. 
Jeg kommer i tanke om en missionær- 
kaldelse, som I nok vil finde interessant. 
Den viser hvordan Herrens inspiration 
leder hans arbejde. Jeg kunne fortælle 
snesevis. Men ved en ganske bestemt 
lejlighed, efter der var afsendt breve med 
missionærkaldelser til en gruppe unge 
mennesker, blev der ringet til missionær- 
afdelingens hovedsekretær. Det var en 
mor til én af drengene, som havde 
modtaget en kaldelse til at virke som 
missionær i den østlige del af De forene- 
de Stater. Moderen fortalte at hun og 
drengens far var meget skuffede for både 
drengens far og bedstefar havde været 
på mission i Tyskland og de havde 
udtrykt ønsker om at drengen ville blive 
kaldet til en mission i Tyskland. 
Sekretæren spurgte moderen hvad dren- 
gen mente og hun svarede at han var i 
skole og hun havde åbnet brevet før han 
kom hjem. Han vidste ikke engang at 
hun havde ringet sekretæren op. Sekre- 
tæren udtrykte sin forundring over at 
moderen havde åbnet det eneste brev 
drengen måske nogen sinde ville modta- 
ge fra kirkens præsident og foreslog at 



de ringede igen når drengen havde læst 
brevet. 

Den følgende dag ringede moderen op 
igen og undskyldte meget, idet hun 
sagde at drengen havde været fuldtud 
tilfreds med kaldelsen. Han havde i al 
hemmelighed bedt om ikke at blive 
kaldet til en fremmed mission. 
Med hensyn til decentralisering - at 
kirken på alle områder skulle admini- 
streres rundt omkring i verden og ikke 
bare fra ét sted: Kirkens store vækst og 
fremgang over hele verden har 
nødvendiggjort at kirken administreres 
fra mere end ét sted, i Salt Lake City. 
Dette gøres for at kirkemedlemmerne 
kan organiseres og oplæres i de nye 
områder hvor kirken går stærkt fremad. 
Der er nye grene, distrikter, ward og 
stave, som stort set er sammensat af 
medlemmer som ikke har nogen erfa- 
ring i at administrere kirkens affærer. 
Det drejer sig f. eks. om Caracas, 
Venezuela, hvor jeg var på besøg for 2 år 
siden og missionspræsidenten havde 
indkaldt medlemmerne til et møde. Der 
var 3-400 medlemmer til stede, hvoraf 
ingen havde været i kirken mere end 5 år. 
Sidste år organiserede vi en stav i 
Caracas, hvor den, der havde været 
medlem længst, kun havde været det i 7 
år. Jeg mener det er tydeligt for enhver at 
der skal megen oplæring og hjælp til en 
sådan organisation, hvor tingene netop 
er ved at udvikle sig. 
Jeg skal give jer en idé om hvordan 
kirken er vokset i årene fra 1960 til 1976 - 
det er de år jeg har virket som generalau- 
toritet - i den tid er medlemstallet blevet 
mere end fordoblet. Udenfor De forene- 
de Stater og Canada er medlemstallet 
vokset med 397%. I de sidste 6 år er 
wardsorganisationerne udenfor De fore- 
nede Stater forøget fra 278 til 892 og 
stavene fra 48 til 143. Statistikken for 
september 1977 viser følgende totaltal: 
862 stave, 5.648 ward, 1.495 uafhængige 



9 



grene i stave, 158 missioner og over 
24.000 missionærer. 
For at vi skal kunne klare vore ansvar- 
sopgaver er verden delt op i zoner og 
områder, med zonevejledere og 
områdetilsynsførende som præsideren- 
de. 5 af disse zoner og 12 af områderne 
ligger udenfor De forenede Stater. Alle 
zonevejledere og områdetilsynsførende 
er medlemmer af De halvfjerds øverste 
Kvorum. Zonevejlederne over alle zoner 
i hele verden forbliver i hovedkvarteret. 
De områdetilsynsførende udenfor 
U.S.A. og Canada er udstationeret til 
deres område. 

De områdetilsynsførende står over re- 
gionalrepræsentanterne, der som sagt er 
erfarne, kvalificerede mænd, der, hvor 
det har været muligt, er valgt blandt dem 
der bor så nær regionen som muligt. 
Hver regionalrepræsentant arbejder 
sammen med adskillige stave og missio- 
ner. På den måde er det muligt for stavs- 
og missionsledere regelmæssigt at være i 
nær kontakt med den 

områdetilsynsførende gennem regional- 
repræsentanterne, fremfor hele tiden at 
skulle forhandle direkte med hoved- 
kvarteret i Salt Lake City. Og den 
områdetilsynsførende kan svare på og 
behandle mange af de problemer der 
kræver omgående opmærksomhed. På 
den måde kan der gives megen oplæring 
og hjælp på lokalt plan. Den 
områdetilsynsførende aflægger rapport 
til zone vej lederen, som derefter rappor- 
terer til De tolvs Råd. 
Lad os nu se på Det præsiderende 
Biskopråds administration. Som jeg før 
nævnede er Det præsiderende Biskopråd 
ansvarlig for administrationen af alle de 
timelige affærer, som de tildeles at 
behandle af Det øverste Præsidentskab. 
Til disse hører kirkens ejendomme i hvis 
sager de fungerer som en serviceafde- 
ling, når der skal købes jord, bygges og 
vedligeholdes bygninger, efter 



ansøgning fra dem der administrerer de 
åndelige affærer. De fører også tilsyn 
med økonomiske sager, medlemsop- 
tegnelser, fasteofre, tiende, 

hovedindkøb, oversættelse og distribue- 
ring. Dertil kommer det store ansvar 
som hører til ledelsen af velfærdstjene- 
stens afdeling, hvis vigtige program og 
orden afgøres af velfærdskomitéen, der 
er sammensat af Det øverste Præsident- 
skab, De tolvs Kvorum, Det præside- 
rende Biskopråd og hjælpeforeningens 
præsidentskab. Til velfærdstjenestens 
program hører også Deseret Industries, 
som har forretninger over hele verden, 
samt stavs-, wards- og missions- 
velfærdsprogrammer, biskoppers 

forrådshuse og så videre. 
For at kunne administrere disse ting 
udenfor U.S.A og Canada har Det 
præsiderende Biskopråd tilsynsførende, 
som fører tilsyn i de områder, hvor de er 
udstationerede og hvor de har ansvaret 
for at administrere de timelige affærer. 
Desuden muliggør dette at de lokale folk 
får omgående hjælp til deres problemer 
foruden en passende oplæring på alle 
administrationens områder. Generalau- 
toriteter, områdetilsynsførende og Det 
præsiderende Biskopråds tilsynsførende 
samarbejder fuldtud i alle ting. 
Så er vi nået til Det øverste Præsident- 
skab, som mødes hver tirsdag, onsdag, 
torsdag og fredag klokken 8 om morge- 
nen sammen med en sekretær som skal 
føre nøjagtige optegnelser over hele 
mødet. Her drøftes bl.a. de breve som er 
sendt til Det øverste Præsidentskab - 
breve som omhandler alt muligt ligefra 
spørgsmål om huller i ørerne til anmod- 
ninger om at afgøre sager om udelukkel- 
ser foretaget af stavspræsidentskaber og 
højråd. Der er spørgsmål om standarder 
for påklædning og pleje af sit ydre, om 
hypnose, overholdelse af sabbaten, ud- 
læggelse af skrifterne, sensitivitetstræ- 
ning, beseglinger, der er klager om 



10 



lokale ledere, spørgsmål om reinkarna- 
tion, om at testamentere sit legeme til 
videnskaben, om ligbrænding, trans- 
plantationer, landets love osv. 
Foruden disse ting er der meget andet 
der kræver opmærksomhed, som f.eks. 
valg af nye tempelpræsidentskaber og 
beslutninger om hvornår og hvor der 
skal bygges templer samt mange andre 
ting der skal drøftes når De tolvs Råd og 
Det præsiderende Biskopråd holder 
møder. De tilrettelægger også 
områdekonferencerne der afholdes 
rundt omkring i verden samt højtidelige 
samlinger. 

Klokken 10 tirsdag formiddag mødes de 
med udgiftkomitéen, som er sammensat 
af Det øverste Præsidentskab, 4 med- 
lemmer af De Tolv og Det præsiderende 
Biskopråd. Det er til dem de forskellige 
afdelinger præsenterer deres 

ansøgninger og her fordelingen af mid- 
lerne finder sted. Som eksempel kan 
nævnes ansøgninger om penge til prakti- 
ske faciliteter, til grunde og bygninger 
som f.eks. wardsbygninger, missions- 
hjem, besøgscentre osv., og om penge til 
udgifter ved vedligeholdelse. Det præsi- 
derende Biskopråd retter også henven- 
delse hertil om penge til velfærdsprojek- 
ter. 

Om onsdagen er Det øverste Præsident- 
skabs møder helliget modtagelsen af 
mundtlige rapporter fra de forskellige 
afdelingers ledere, som står direkte un- 
der Det øverste Præsidentskab, som f. 
eks. den historiske afdeling, funktionær- 
afdelingen og informationstjenesten. 
Aftaler med betydningsfulde besøgende 
sættes også på kalenderen til onsdag 
morgen, når det er muligt. Jeg er altid 
imponeret over den indflydelse kirkens 
præsident udøver på besøgende, når jeg 
ser de direkte eller indirekte reaktioner 
vi modtager bagefter mundtligt eller pr. 
brev. 
En onsdag hver måned mødes Det 



øverste Præsidentskab med den samlede 
kirkebestyrelse og den ansvarlige ledelse 
for uddannelse, for at behandle sager der 
vedrører universiteter og colleges, insti- 
tut- og seminarprogrammerne samt an- 
dre af kirkens skoler. En anden onsdag 
mødes de, også en gang om måneden, 
med samordningsrådet, der er sammen- 
sat af Det øverste Præsidentskab, De 
tolvs Kvorum og Det præsiderende 
Biskopråd. Her drøftes og løses 
administrationsspørgsmål så man kan 
være sikker på at alle de ansvarlige 
afdelingers ansvar ogpligter er klart 
forstået og samordnet. Efter dette møde 
er der, som tidligere nævnt, møde med 
velfærdskomitéen. 

Hver torsdag formiddag klokken 10 
tilslutter præsidentskabet sig De tolvs 
Råd i det øverste værelse i templet, hvor 
De Tolv har været samlet siden klokken 
8. Det er her i dette værelse at kirkens 
lederskab er blevet vejledt af Herren, lige 
siden templet blev færdigbygget. Her 
oplever man en særlig åndelighed og 
somme tider fornemmer man at nogle af 
de store ledere, der er gået forud, er til 
stede. Her hænger portrætter af kirkens 
tolv præsidenter samt af Hyrum Smith, 
der var patriark. Der er også malerier af 
Frelseren ved Genesaret Sø, hvor han 
kaldte nogle af sine apostle, og andre 
skildrer hans korsfæstelse og himmel- 
fart. Her erindres vi om de mange store 
ledere som har siddet i dette rådsværelse 
og truffet store beslutninger under Her- 
rens ledelse. 

Når Det øverste Præsidentskab kommer 
ind i værelset, giver vi hånden til alle 
medlemmerne af De Tolv, hvorpå vi 
skifter til vort tempeltøj. Vi synger, 
knæler i bøn, hvorpå vi danner en 
bønnekreds ved alteret og bagefter klæ- 
der vi os om i vort almindelige tøj. 
Når vi har drøftet referatet af det forrige 
møde behandler vi sådanne ting som 
godkendelsen af at skifte biskopråd, 



11 



efter stavspræsidenters anbefaling, hvil- 
ket i forvejen er drøftet i mødet med De 
Tolv (det vil måske være interessant for 
jer at vide at vi i løbet af 1977 godkendte 
25-30 nye biskopråd hver uge.) Vi 
drøfter også forandringer i stavs-, 
wards-, missions- og tempel- 
organisationer over hele kirken og der- 
med også beføjelserne indenfor de for- 
skellige embeder! vi drøfter hjælpeorga- 
nisationsledere og organisationer, sager 
som bringes frem af lederne for de 



i de pågældende sager. Lad mig fortælle 
noget om dette. 

Jeg husker tydeligt en sag der var 
drøftet, hvor forskellige medlemmer af 
De Tolv havde forskellige synspunkter 
og frit gav udtryk for dem. Til sidst 
opsummerede præsident McKay dis- 
kussionen og sagde: , Sådan synes jeg vi 
skal gøre.' Jeg vendte mig om mod den 
bror der sad ved siden af mig og sagde: 
,Er det ikke pragtfuldt at se, hvordan 
præsidenten altid fremkommer med det 



^Ss 









N %5 w I "MK 






En generalautoritet kaldes virkelig på 

guddommelig måde, fordi det er Gud der 

kalder den pågældende ved inspiration og 

åbenbaring og han godkendes af De tolvs Råd 

før han kaldes og indsættes. 



forskellige afdelinger og de rapporter 
der aflægges om stavskonferencer og 
andre ting som har fundet sted i ugens 
løb, som f.eks. begravelser, taleopgaver 
og så videre. Det er i dette forum at 
enhver forandring i administration eller 
kirkens politik overvejes og godkendes, 
hvorpå det officielt bliver kirkens orden 



rette svar og hvordan vi alle føler at det 
er det rette svar?' 

Min kollega vendte sig mod mig og 
sagde: ,Vi lytter til en Guds profet.' Det 
er på den måde vi ved at enhver 
beslutning der træffes bliver enstemmigt 
vedtaget af gruppen, uanset hvad de 
forskellige mener før beslutningen. 



12 



Den første torsdag i hver måned mødes 
Det øverste Præsidentskab med alle 
generalautoriteterne - medlemmerne af 
De Tolv, kirkens patriark, halvfjerdser- 
ne og Det præsiderende Biskopråd. Til 
dette møde bekendtgøres enhver foran- 
dring i programmer eller procedure for 
alle de tilstedeværende og de modtager 
instruktioner om deres pligter og an- 
svar. Præsidenten beder nogle medlem- 
mer om at bære deres vidnesbyrd, 
hvorpå vi allesammen klæder os i 
tempeltøj, modtager nadveren og holder 
bønnekreds, hvor alle deltager. Efter 
bønnen skifter Det øverste Præsident- 
skab og De tolvs Kvorum til deres 
almindelige tøj og fortsætter deres sæd- 
vanlige torsdagsmøde, medens alle an- 
dre forlader mødet. En sekretær fører 
referat over alt hvad der siges og gøres. 
Hver torsdag efter mødet spiser Det 
øverste Præsidentskab og De Tolv fro- 
kost i et lokale der er beregnet til dette 
formål. I dette lokale hænger et smukt 
billede af den sidste nadver. Under 
frokosten slapper vi af og taler sammen 
om vore oplevelser og drøfter ting af 
almindelig interesse. Hvis jeg havde tid 
til det kunne jeg godt fortælle jer nogle 
interessante ting, vi taler om. Fredag 
klokken 9 om morgenen mødes Det 
præsiderende Biskopråd med Det øver- 
ste Præsidentskab og aflægger rapporter 



og drøfter sager vedrørende administra- 
tionen. 

Som I ved driver kirken forretninger 
som f.eks. Bonneville International Cor- 
poration, Beneficial Life Insurance Co- 
mpany, Hotel Utah, Zions Securities 
Corporation, Deseret News og Deseret 
Mutual Benefit Association. Disse for- 
retninger drives kirkens interesse og 
tjener offentligheden. Nogle hat den 
fejlagtige tanke at kirken ikke betaler 
skat. Jeg vil gerne rette denne 
misforståelse og sige at alle kirkeejede 
foretagender betaler skat efter den sam- 
me skala som en hvilken som helst anden 
forretning i samme format. 

Vi håber og beder altid - hver eneste dag 
- for at kirken kan blive administreret 
som Herren vil have det - af dem som 
sidder i de ansvarshavende stillinger - 
Det øverste Præsidentskab, De tolvs 
Kvorum, kirkens patriark, De halv- 
fjerds' øverste Kvorum og Det præside- 
rende Biskopråd og om at de lokale 
ledere også må blive velsignede og 
vejledt. Jeg bærer mit vidnesbyrd om at 
kirken ledes af Herren selv gennem en 
Guds profet og beder ydmygt at vi alle 
må værdsætte dette, værdsætte vort 
medlemskab af kirken og bestræbe os på 
flittigt at forberede os til evigt liv. I Jesu 
Kristi navn. Amen. 



13 



Genoprettelsens 
tid 



Af Glen M. Leonard 



B 



beretningerne om evangeliets 
genoprettelse og den sande kirke 
begynder sædvanligvis med Joseph 
Smiths første åbenbaring, som er 
velkendt for sidste dages hellige. Men 
som indledning til denne serie artikler 
om kirkens historie er det værdifuldt at 
kigge nærmere på de omgivelser hvor 



genoprettelsen fandt sted. Som 
præsident Joseph Fielding Smith skrev: 
, Daggryet til en bedre dag begyndte at 
sende sit lys udover nationerne.' 
{Essentials in Church History, Uth. Ed., 
side 18) 

Den lange historiske udvikling der førte 
til religionsfrihed i De forenede Stater 




Seks mænd deltog i kirkens organisering i 1830 selv om der også var andre til stede. I 
deres påsyn modtog Joseph Smith jun. en åbenbaring fra Herren. Den står i afsnit 20 i 
L&P. Her giver Herren sin anerkendelse af de præsiderende ledere som blev opretholdt 
ved dette hellige møde. 



14 



kan spores hundreder af år tilbage. 
Martin Luthers velkendte protest mod 
den katolske kirke i det 16. århundrede 
var indledningen til reformationen. Men 
med hensyn til Joseph Smiths New 
Englandsarv var der en kristen 
reformator som havde større betydning 
- nemlig den schweitziske teolog, John 
Calvin. Det var Calvins læresætninger 
der øvede indflydelse på nogle af de 
engelske protestanter så de skilte sig ud 
fra den bestående kirke og søgte tilflugt i 
de Nordamerikanske kolonier. De 
indførte til gengæld de begreber der var 
med til at danne amerikanernes 
indstilling til religion. Det folk der 
kaldte sig puritanerne så f.eks. sig selv 
som et særligt folk der var udvalgt af 
Gud til at opbygge et eksemplarisk 
kristent samfund, et Zion, i den ny 
verden. 

Selv om puritanernes religion havde 
dominerende indflydelse i de engelske 
kolonier var det dog ikke den eneste af 
betydning. Mange andre kristne sekter 
dannede forsamlinger på dette sted for 
at hjælpe med til at gøre Amerika kendt 
som et land med mange religioner. 
Under den amerikanske revolution i 
1776 opnåede folket religionsfrihed, idet 
den var med til at skabe et politis lima 
som førte til en formel adskillelse af 
kirke og stat. Efterhånden som 
bevægelsen for at adskille kirke og stat 
spredtes i det nye land fejede en religiøs 
vækkelse gennem hele nationen, idet den 
begyndte i 1790-erne og fortsatte til efter 
den britisk-amerikanske krig i 1812. 
En af vækkelserne nåede sit højdepunkt 
sidste i 1820-erne i det vestlige New 
York, idet mange tidligere new- 
englændere var søgt vestpå for at finde 
bedre leveveje. De vendte sig nu til 
religionen for at finde en mening med 
livet. Nogle fortsatte med egen 
myndighed i forskellige forsøg på at 
genoprette det fordums evangelium. Det 



er dem der i den amerikanske 
religionshistorie er kendt som 
genopretterne. De optrådte med en 
brændende tro på at Frelserens andet 
komme var på trapperne. 
En af de mest aktive genoprettergrupper 
kaldte sig for Kristi disciple (kendt som 
campbellitter efter bevægelsens 
grundlægger Thomas Campbell og hans 
søn Alexander). Sidney Rigdon, der 
senere blev nært knyttet til profeten 
Joseph Smith, var én af deres mest 
populære talere. Før Sidney Rigdon 
tilsluttede sig campbellitterne var han 
baptist. Denne kirke (Kristi disciple) 
tiltrak mange andre, som senere blev 
fremstående sidste dages hellige, og 
blandt dem var Parley P. Pratt. Nogle af 
de ting der tiltrak dem mest var at 
organisationerne lagde vægt på behovet 
for en genoprettelse af De nye 
Testamentes principper om tro, 
omvendelse, dåb og Helligåndens gave. 

Men nogle af de nyomvendte spe- 
kulerede på om nu også campbelliterne 
havde den rette myndighed til at admini- 
strere frelsens ordinanser. 

Blandt de, der søgte efter det sande Jesu 
Kristi evangelium, var også Joseph 
Smiths egen familie i den vestlige del af 
staten New York. Hans far, der også hed 
Joseph Smith, og hans mor Lucy Mack 
Smith, stammede begge to fra New 
England. På gårdene i Hampshire og 
Vermont var familierne mismodige over 
den stenede jord, den tidlige frost, 
fejlslagne høstudbytter og en 
tyfusepidemi. Derfor flyttede familien 
med deres 8 børn sammen med flere 
andre vestpå. På de skovklædte bakker i 
det vestlige New York ryddede de et 
stykke jord i nærheden af landsbyen 
Palmyra. På deres landbrug, der bestod 
af 4000 kvadratmeter jord, byggede 
familien Smith en hytte med 2 værelser 
nedenunder og 2 soveværelser ovenpå. 



15 



Senere lavede de en tilbygning med 
skråtag. 

Det var nødvendigt for familien at 
arbejde som daglejere for at kunne 
forsørge sig selv. Joseph sen. udvandt 
sukker af ahorntræets saft. 
Sammen med sine drenge gravede han 
brønde og lavede hejseværker til brønde, 
som de solgte. Lucy malede og solgte 
voksduge og bagte og solgte brød og 
kager. Deres naboer lærte dem at kende 
som pålidelige, hårdtarbejdende 
mennesker. 

Mulighederne for at gå i skole i dette 
landområde var begrænsede og Smiths 
børn gik kun i skole omkring 3 af årets 
måneder. De lærte ikke meget mere end 
lige at læse, skrive og regne. Men ét af 
børnene, Joseph Smith jr., var særligt 
interesseret i bøger og læste for sig selv. 
Han læste også den lokale avis og meldte 
sig ind i en ungdoms diskussionsklub. 
Hans mor mindedes senere Joseph som 
en bemærkelsesværdig stille, og meget 
villig dreng' der beundrede sine forældre 
og ofte udtrykte sin kærlighed og 
loyalitet overfor dem. Josephs gode 
humør som ung mand hjalp ham til at 
vinde mange venner. 
Familien Smith var ikke tilsluttet nogen 
kirke, men de studerede skrifterne 
sammen i familien. Omkring 1819 
begyndte de at undersøge kirkerne i 
Palmyra-Manchester-området. Det år 
afholdt metodisterne en årskonference i 
Vienna (nu Phelps) omkring 16 km. fra 
hvor familien Smith boede. Der mødte 
snesevis af præster op for at drøfte 
religion. Efter konferencen spredtes de 
rundt omkring i landdistrikterne, hvor 
de afholdt frilufts- eller 

vækkelsesmøder, som det var skik den 
gang. Der var også prædikanter fra 
baptistkirken og presbyterianerne som 
rejste rundt og søgte at omvende folk. 
Lucy Smith, datteren Sophronia og 
sønnerne Hyrum og Samuel tilsluttede 



sig presbyterianerne og fortsatte 
tilsyneladende deres medlemsskab til 
1828. Men Joseph Smith sen., William 
og Joseph jr. ville ikke tilslutte sig nogen 
af kirkerne. 

De omrejsende præsters evangelium 
gjorde snarere Joseph jr. mere forvirret 
end oplyst. Han mente at den 
brændende vækkelsesbevægelse var tegn 
på forvirring i de bestående religioner. 
,Jeg vidste ikke, hvad der var rigtigt eller 
forkert,' mindedes han i 1835. ,men 
betragtede det som yderst vigtigt for mig 
at finde det rette.' (BYUstudies, 9:284, 
foråret 1969) Selv om Joseph ikke 
tilsluttede sig nogen af de religiøse kirker 
der kæmpede så glødende for at hverve 
tilhængere, studerede, spekulerede og 
undersøgte han de eksisterende kristne 
sekter omhyggeligt. Hans forespørgsler 
fik ham til at slutte, at Det nye 
Testamentes kirke ikke længere fandtes 




16 



på jorden og at menneskeheden ,var 
frafaldet den sande og levende tro.' 
{BYU Studies, 9:279) En dag da han 
studerede skrifterne læste han i Jakobs 
Bog en inspireret advarsel om at søge 
guddommelig visdom gennem bøn. 
(Jak. 1 :5) Joseph sluttede at han måtte 
gøre som den fordums apostel foreslog, 
med mindre han ville forblive i uvished. 
I foråret 1820 knælede Joseph Smith, 
der dengang kun var 15 år, til bøn i en 
afsondret lund med træer, i nærheden af 
hans hjem. I henhold til de beretninger, 
han senere gav om denne 
betydningsfulde morgen, var han 
bekymret for sin egen frelse og for 
menneskehedens vel. Han ønskede mere 
direkte at vide hvilken af kirkerne han 
skulle tilslutte sig, hvis han skulle 
tilslutte sig nogen. Men da Joseph 
begyndte at bede, oplevede han en 
desperat kamp. Da han forsøgte at bede 



blev han grebet af en ond magt der var så 
stærk at han ikke kunne tale. Hans 
hoved fyldtes med distraherende tanker 
og han hørte en støj som om nogen kom 
imod ham og lige med ét var han 
indhyllet i et tykt mørke der syntes helt 
at overvælde ham. 

Trods sin angst blev den unge Joseph 
ved med at bede indvendig for at blive 
befriet, og det onde forsvandt - i stedet 
dalede en lysstøtte ned over ham i 
lunden. I dette strålende lys kom 2 
herlige væsener til syne. En af dem talte 
til Joseph, kaldte ham ved navn, idet han 
pegede på den anden og sagde: , Dette er 
mit elskede Søn. Hør ham.' 
Under dette højtidelige besøg af 
Faderen og Sønnen fik Joseph besvaret 
sine spørgsmål. Frelseren sagde at 
Josephs synder var ham tilgivet, at ingen 
af kirkerne underviste i de rette 
lærdomme eller havde den rette 



H 



_ 




17 



myndighed og at han ville blive bekendt 
med evangeliet i dets fylde engang i 
fremtiden. 

Joseph fortalte sin familie og sine nære 
venner om sin hellige samtale. En af dem 
han fortalte sin beretning til var præst og 
han behandlede hans historie meget 
overfladisk og protesterede imod at der 
var noget der hed syner og åbenbaringer 
i moderne tider. Joseph kom både ud for 
folk der troede og folk der spottede, 
under sine fortsatte forberedelser. 
Heldigvis fandt han også mange, der, 
som han selv, søgte Guds frelsende 
budskab. Dette var mennesker der søgte 
religion til dels på grund af vækkelserne i 
begyndelsen af 1800-tallet. 
I 3 år efter Joseph Smiths første 
åbenbaring fortsatte han sit daglige liv 
som landarbejder i New York. Han 
forklarede senere at han til tider søgte 
det glade selskab og lod sine 
ungdommelige følelser komme 
letsindigt til udtryk. Han begyndte at 
føle at han ikke havde optrådt i 
overensstemmelse med det højtidelige 
råd han modtog ved åbenbaringen, selv 
om han ikke havde nogen skyldfølelse, 
udover at han havde ladet sit naturlige, 
muntre temperament komme til udtryk 
i lidt gavtyvestreger. 
Med denne bekymring i sit indre trak 
Joseph Smith, der nu var 17 år, sig 
tilbage til sit værelse og begyndte at 
bede. Det var den 21. september, 1823. 
Pludselig fyldtes værelset med lys og han 
fik besøg af en himmelsk budbringer. 
Budbringeren, der præsenterede sig selv 
som en Guds engel, Moroni, fortalte at 
han var den sidste nephitiske 
historieskriver og at nephiterne var et 
folk der havde boet i Amerika 1400 år 
tidligere. Moronis budskab bevægede 
Joseph og han indså hvad der var hans 
mission, da han fik at vide at der i en 
nærliggende høj var begravet nogle 
hellige plader med en optegnelse om 



Amerikas fordums indbyggere og om 
Frelserens belæring til dette folk. 
Moroni gentog budskabet i 2 ekstra 
besøg samme nat og igen den følgende 
morgen. Joseph fik besked på at gå ud til 
Cumorah højen hvert år og få 
instruktioner om at forberede sig til sin 
mission. Og endelig den 22. september, 
1827, fik han betroet pladerne. 
I disse 4 år, hvor forberedelserne fandt 
sted, var livet hos familien Smith ikke 
meget anderledes end sædvanligt. 
Familiens medlemmer arbejdede for at 
klare deres økonomiske forpligtelser. 
De kunne ikke betale pantebrevene, 
hvorfor de måtte sidde til leje på den 
jord de tidligere havde ejet. De byggede 
sig dog et nyt træhus. Den ældste søn, 
Alvin, døde den 19. november 1823, før 
deres hus var færdigt. Lige før sin død 
tilskyndede han Joseph til at forblive 
trofast overfor Moronis instruktioner, 
så det værk, de havde fået løfter om, 
kunne blive frembragt. 
Som supplement til familiens indtægter 
arbejdede Joseph og andre af familiens 
medlemmer fra tid til anden som 
daglejere. I oktober 1825 arbejdede 
Joseph for Josiah Stowell fra 
Bainbridge, New York. Han forlangte at 
hans arbejdere skulle grave efter skatte, 
som man mente lå begravet i en forladt 
spansk sølvmine. Joseph bad til sidst 
Stowell om at opgive den nytteløse 
søgen, men den unge mands deltagelse 
satte gang i nogle rygter om at han ejede 
en psykisk kraft som kunne lokalisere 
skjulte skatte. Hændelsen er 
betydningsfuld, idet den resulterede i 
den første af en lang række lovmæssige 
sigtelser som Joseph Smith kom ud for 
fra dem som prøvede at stille ham i et 
dårligt lys. 

Medens Joseph arbejdede for Stowell 
boede han hos familien Isaac Hale, hvor 
han lærte datteren, Emma, at kende. 
Joseph og Emma blev gift den 1 8. januar 



18 



1827 hvorpå de flyttede til Smiths gård i 
nærheden af Palmyra. Samme efterår, 
efter næsten 4 år, modtog profeten de 
gamle plader af Moroni ved 
Cumorahhøjen. På samme tidspunkt fik 
han overdraget magt til at oversætte 
samt to gennemsigtige sten kaldet Urim 
og Tummim, som var opbevaret i 
stenkisten sammen med pladerne. 
Joseph Smith sagde at stenene sad i en 
buet indfatning på en brystplade. ,Ved 
hjælp af Urim og Tummim,' sagde han, 
, oversatte jeg optegnelserne ved Guds 
gave og kraft.' (History of the Church, 
4:537, Wentworth Letter, Den danske 
Stjerne, juni 1978) 

Aldrig så snart havde Joseph fået de 
hellige optegnelser før der var nogen 
som forsøgte at stjæle dem fra ham. 
Profeten ændrede deres skjulested 
adskillige gange. Han prøvede at gemme 
dem i en udhulet birkestamme, i en 
tønde bønner, et sted i muren, men til 
sidst besluttede Emma og Joseph sig til 
at flytte til Harmony i Pennsylvania, 
hvor Emmas far gav dem et tilflugtssted. 
Joseph og Emma havde ingen penge til 
at foretage rejsen på 240 km., men en 
velhavende gårdmand, Martin Harris, 
troede på Josephs beretning om 
pladernes oprindelse og skænkede 50 
dollars for at hjælpe dem. 
Da oversættelsesarbejdet var påbegyndt 
tog Martin Harris en afskrivning af 
nogle af de skrifttegn der var kopierede 
efter Pladerne, med til en lærd mand i de 
østlige stater. I New York talte han med 
den berømte professor i mytologi ved 
Columbia College, dr. Charles Anthon, 
og med dr. Samuel L. Mitchell der var 
doktor i medicin i New York. Martin 
Harris fortalte dem om det Joseph 
Smith beskæftigede sig med. Disse 
mænd kunne ikke oversætte det 
forbedrede ægyptiske og Martin vendte 
hjem, overbevist om at Josephs arbejde 
var ægte. Hændelsen opfyldte en profeti 



som findes i Mormons Bog (2. Nephi 
27:6-20). I de efterfølgende måneder 
virkede Martin Harris som skribent 
medens profeten oversatte første 
afdeling af de gamle optegnelser. Martin 
Harris blev senere én af de 3 vidner til 
Mormons Bog. 

Det var under oversættelsesarbejdet 
først på sommeren i 1828 at Martin 
Harris lånte de første 116 sider af det 
håndskrevne manuskript. De gik tabt 
eller også blev de stjålet, muligvis på 
grund af manglende omsorg eller bedrag 
fra Harris' kones side, idet hun ikke 
troede på historien. Som følge af dette 
gik arbejdet i stå for en tid og da Joseph 
gennem åbenbaring fik besked på at 
genoptage arbejdet, ansatte han Emma 
som skribent et kort stykke tid. 
Heldigvis hørte Oliver Cowdery, en 
omrejsende skolelærer der boede hos 
familien Smith i Manchester bydistrikt, 
om arbejdet og blev interesseret i det. 
Han rejste til Harmony i Pennsylvania 
for at undersøge sagen og begyndte at 
skrive for Joseph i begyndelsen af april 
1829. Det var Oliver Cowdery der skrev 
det meste af Mormons Bog efterhånden 
som profeten bag et forhæng dikterede 
den ord for ord. 

Joseph Smith modtog mange 
åbenbaringer i dette tidsrum. Det er 
klart at Herren vejledte sin unge tjener, 
som skulle lægge grundvolden til den 
genoprettede Jesu Kristi Kirke. Den 15. 
maj 1829 skete noget vigtigt forud for 
organiseringen af kirken. Under 
oversættelsen af optegnelserne læste 
Joseph og Oliver om dåb ved 
nedsænkning til syndernes forladelse. 
Da de ønskede yderligere oplysninger 
om emnet trak de sig tilbage til 
Susquehanna flodens bred - floden lå i 
nærheden af Joseph Smiths hjem. Under 
bønnen viste Johannes Døberen sig for 
dem i en lyssky, lagde hænderne på dem 
og overdrog dem Det aronske 
(Forts, side 38) 

19 



En tur til betydningsfulde 

kirkehistoriske steder 

i billeder 



Billedtekster: ,En tur til betydningsfulde 
Fotograferet afJedA. Clark 



N, 



auvoo, Palmyra, Far West, Kirtland - disse navne har allesammen en dyb 
betydning for os. Det er de steder hvor Joseph Smith, den første profet i denne 
uddeling, levede, arbejdede og modtag åbenbaringer for kirken. Det var de steder 
hvor han både så mirakler og troløshed, glæder og sorg, åndelige tilkendegivelser og 
frafald. Det var disse steder kirkens mænd og kvinder i den første tid udviklede den 
åndelige storhed som blev årsag til at deres navne er blevet æret gennem de 
efterfølgende generationer - det er navne som Brigham Young, John Taylor, Parley 
P. Pratt, Edward Partridge og mange flere. Det var i Independence, Far West, 
Kirtland at de hellige havde modgang og prøvelser som følge af den behandling de 
udsattes for af urostiftere, forræderiske officielle embedsmænd og af bedragere og 
frafaldne indefra. 

På de følgende sider viser vi nogle billeder fra kirkehistoriske steder som stadig 
eksisterer i dag. Der er gjort meget for at genopbygge noget af Nauvoo til det den 
formodentlig var da de hellige boede der. Men de fleste andre steder har forandret sig 
meget siden dengang. Nogle af husene er bygget om og andre er forsynet med 
tilbygninger. Mange af dem er langt mere luksuøse end de oprindelige bygninger, der 
spillede så stor en rolle eller historiske mindesmærbygninger, der spillede så stor en 
rolle i kirkens historie. Andre er helt ødelagt og der er kun nogle grundsten eller 
historiske mindesmærker, der viser hvad de engang har været. På den anden side er 
de bygninger, der viser hvad de engang har været. På den anden side er de fredfyldte, 
floder de frugtbare marker og de bølgende bakker formodentlig ligesom de var for 
omtrent 1 50 år siden. 



20 




Øverst: (1) Topsfield, Massachusetts, Familien 
Smiths slægtsbolig. Til venstre: (2b) Skolen i 
Tunbridge, Vermont, hvor Joseph Smith sen. 
sikkert har undervist medens familien boede på 
Macks landsted i Sharon, Nederst: (2a) 
Tundbridge, Vermont, hvor Joseph Smith sen. og 
Lucy Mack blev viet. Til højre: (3b) Sharon, 
Vermont, profeten Josephs fødested. 




Øverst: (3a) Mindesmærket over Joseph Smith i 

Sharon, Vermont - rejst på hundredårsdagen for 

profetens fødsel. Øverst til venstre: (4) Norwich, 

Vermont, Joseph Smith seniors hus. I midten til 

venstre: (5a) Four Corners, Palmyra, New York. 

Øverst i midten til højre: (5d) Den hellige Lund 

nærheden af Smiths hjem i Palmyra, New York. 

Nederst i midten til højre: (5e) En bæk i nærheden 

af Smiths landsted i Palmyra, New York, hvor 

nogle af de første dåb måske har fundet sted. Til 

højre: (5c) Sti fra Joseph Smiths seniors hus i 

Palmyra, New York, mod Den hellige Lund. 




'"■■-■■^ Iffj- 






P\t ■ i 



*i&,*^' 





Øverst ril venstre: (50 Martin Harris' hjemsted i 
Palmyra, New York. Dette hus der er bygget af 
sten i 1849 er ikke Martin Harris' oprindelige 
hjem. Hans hus nedbrændte. Nederst til venstre: 
(6c) Monument til minde om Det aronske 
Præstedømmes gengivelse. Det er anbragt på det 
sted hvor overdragelsen muligvis har fundet sted i 
nærheden af Susquehannafloden i Harmony, 
Pennsylvania. Øverst til venstre: (6b) Det sted 
hvor (fortsættes på side 25) 



Børnestjernen 9/78 





Opfyldelsen 
af løfter 

af John Nicholson 



irkens ældster taler ofte om 
den omsorg, Herren viser ved at 
beskytte de hellige mod fortræd. 
Han har mange gange på mirakuløs 
vis reddet dem fra ulykker og død. 
Hvert år samledes hundreder og 
tusinder af hellige fra fjerntliggende 
nationer for at rejse til Amerika. 
Mange skibsladninger af dem har 
krydset Atlanten - en rejse på næsten 
5000 km. 

På havet sker der mange ulykker. 
Skibe synker i uvejr, og folk mister 
ofte livet ved at drukne, men en 
skibsladning af hellige er aldrig 
blevet udsat for noget som helst af 
denne slags. Selv om en del hellige 

(Fort. side 8.) 

1 



,<!' 




Det skete virkelig 



Illustreret af Richard D. Comely Enterprises 



En eftermiddag mens Tommy og 
Elija var ude og vogte kvæg . . . 

„Tommy, 

der er noget /^T^ 
der gør kvæ- 
get bange. 




To indianerkrigere kom hen 
imod dem. 



I går aftes angreb Iowa-stam 
men vores lejr, mens elle mæn- 
dene med undtagelse af 
høvdingen Bighead og jeg var 
ude for at jage! 




Elija vendte 
sig for 
at gå med 
Tom 




Iowa-india- 
nerne tog vo- 
res heste og 
mad og 
sårede mange 
kvinder og 
børn! 

Høvdingen 
dør, hvis han 
ikke snart får 
hjælp! 




Jeg skal 
nok hente 
hjælp! 



Du bliver 
her til den 
anden 
dreng kom- 
mer tilba- 
ge! 



Tommy løb til Winter 
Quarters, der lå 3 km. 
derfra, og fortalte biskop 
Morley hvad der var 
sket! Biskoppen sendte 
Tommy til Brigham 
Young, der befandt sig 
ved færgen en times tid 
derfra. 



Du må se at 
komme tilbage 
til Elija! Tag 
din vogn og 
bed biskop 
Morley om at 
tage si vogn, 
så de sårede 
indianere kan 
blive bragt til 
Winter Quar- 
ters! 





I mellemtiden tog Elija skjor- 
ten af, dyppede den i floden og 
brugte den så til at afsvale 
høvdingens pande med. 




De sårede indianere blev lagt 
ind i vognene, før man be- 
gyndte den lange tur ind til 
byen. Nogle af de andre måtte 
så gå ved siden af vognene. 




Vil du tage dig / ^ 
af høvdingen \"Z 
Bighead? L 

V 




w- 
^j^ 




Tommys mor svarede: 
„Ja," og de skiftedes 
så til at pleje den 
sårede høvding i deres 
hjem. 



En skønne dag stod 
høvdingen ud af sen- 
gen uden nogen form 
for varsel. 



Jeg er atter 

rask og må 

tilbage til 

mit folk! 




Senere hen blev Tommy alvorligt 
syg af difteritis. 



En dag kom høvdingen 
Bighead med en 
håndfuld peberrod og 
fortalte Tommys mor, 
at hun skulle male det 
på en kværn og lave en 
drik af det. ,Det vil 
gøre drengen rask,' lo- 
vede han. 





Peberroden hel- 
bredte Tommy. Fra 
da af brugte man- 
ge, der havde difte- 
ritis, det som medi- 
cin til at redde 
deres liv. 



Spilleregler til Pionerspillet 

1. Spillets formål er at se, hvem der kommer først til Salt Lake dalen. 
Klip de små firkanter med en vogn, hest, sko, gig og trækvogn ud. Hvis 
du har lyst, kan du lime dem på et stykke pap eller tykt papir, så de ikke 
så let går i stykker. Hver spiller vælger én af disse firkanter og anvender 
den som en brik til at flytte på sporet. 

2. Ved spillets begyndelse holdes en lille bonne, sten eller en lignende 
genstand lige ober det indrammede felt med tal, luk øjnene og lad 
genstanden falde, Det tal, den lander på, fortæller, hvor mange felter du 
må rykke frem. (Hvis den lander på en linie mellem 2 tal, skal du tage det 
største tal.) 

3. Når som helst du kommer til en rubrik med ordene: ,HviI på sabbaten', 
skal du stoppe, hvad enten du har rykket alle de felter, du skulle eller ej. 
For eksempel hvis din sten lander på 6, og du rykker 3 felter frem før du 
landet på ,Hvil på sabbaten', så skal du stoppe der og vente til næste 
omgang. Søndag var en særlig dag for pionererne, og de så altid frem til 
den. 



6 


1 


4 


3 


1 


4 


3 


2 


5 


2 


6 


2 


2 


1 


3 


1 


3 


5 




Mødt opdagelsi 
dag. Ryk et felt 



Hvil på sab 



Vognhjul i mu 







mn 



S" 






JLIa jeg for nogle år siden fløj i 
en lille flyvemaskine, oplevede jeg 
noget højst usædvanligt. Vi fløj mod 
Salt Lake City, og det var én af de 
dage, hvor forureningen og tågen 
hurtigt havde lagt sig over dalen. Vi 
fløj oven over tågen i en højde af 
1.000 meter, da vores pilot sendte 
besked til kontroltårnet om, at vi 
var ved at nærme os og skulle lande. 
Han var en dygtig flyver, men flyve- 
maskinen havde ikke radar eller 
andet fint udstyr, sådan som større 
maskiner har. Flyvelederen fortalte 
vores pilot, at hvis vi ønskede det, 
kunne han, på trods af at man var 
ved at lukke landingsbanen på 
grund af dårlig sigtbarhed, lede os 
ned gennem den hurtigt fortættende 
tåge. Piloten vendte sig mod os og 
sagde: ,Hvad synes I vi skal gøre? Vi 
kan enten blive ledt ned af flyvelede- 
ren, eller vi kan flyve tilbage til 
Nevada og lande og vente en dag 
eller to på, at vejret klarer op.' Vi 



blev enige om, at vi skulle lande i 
Salt Lake , hvis det på nogen måde 
var muligt. 

Det var en meget interessant ople- 
velse at sidde i vores lille flyvemaski- 
ne og lytte til de instruktioner pilo- 
ten modtog fra kontroltårnet. Fly- 
velederen kunne gennem radar se, 
hvor vi var. Han fortalte vores pilot, 
hvornår vi skulle flyve lavere, og 
hvornår vi skulle flyve enten til højre 
eller til venstre. Vi befandt os nu i så 
tæt tåge, at vi slet intet kunne se og 
var helt afhængig af tårnets ledelse. 
Jeg husker, jeg tænkte på, hvordan 
vi 4 udelukkende var afhængige af 
den viden flyvelederen, som kunne 
se os på radarskærmen, besad. Det 
var en bemærkelsesværdig oplevel- 
se, for selv om vi blev ved med at gå 
ned i højde, kunne vi slet ikke se 
jorden. 

I 150 meters højde sagde piloten til 
min ven, som sad på højre forsæde: 
,Nu skal du holde øje med landings- 




VEN 
TIL VEN 

af ældste M. Russell Ballard, jr. 
af De halvfjerds første Kvorum 




banen. Sig til, når du ser den.' 
Piloten koncentrerede sig om at se 
på instrumenterne og nøjagtigt at 
følge de instruktioner, han modtog 
fra flyvelederen. Jeg holdt øje med 
højdemåleren. Snart befandt vi os i 
en højde af 120 m., 100 m., 90 m. - vi 
kunne stadig intet se. Men pludselig 
råbte min ven fra forsædet: Jeg kan 
se landingsbanen!' 
Det var med stor lettelse, vi så ud af 
flyvemaskinens forrude. Der, lige 
foran os, var landingsbanen, og da 
vi nærmede os for at lande, var 
maskinens næse netop rettet mod 
den hvide linie på midten af banen. 
Hvor var jeg taknemmelig over, at 
nogen i tårnet havde den fornødne 
erfaring og viden til at give os 
omhyggelige instruktioner, så flyve- 
maskinen kunne lande sikkert! 
Siden den oplevelse har jeg ofte 
tænkt på, hvor meget vort liv kan 
sammenlignes med oplevelsen, vi 
havde den tågede dag. Vi kan ikke se 



eller forstå alt. Derfor har vores 
himmelske Fader anbragt en profet 
her på jorden, der er ligesom flyvele- 
deren. Hvis vi vil lytte meget omhyg- 
geligt til alt, hvad profeten fortæller 
os, og hvis vi vil følge hans vejled- 
ning, så vil vi, fuldstændig lige som 
dem i flyvemaskinen var i stand til at 
finde landingsbanen, kunne finde 
vejen sikkert tilbage til vores him- 
melske Fader. 

Nogle andre redskaber, vores him- 
melske Fader bruger til at hjælpe os 
gennem livet og nogen gange gen- 
nem tæt tåge, er Helligånden, stavs- 
præsidenter, biskopper, hjemmelæ- 
rere og vore forældre. 
Hvis vi lytter og lærer at følge de 
råd, vi modtager, så vil vi have , sikre 
landinger' hele livet igennem; og 
hvad der er endnu mere vigtigt: når 
vi dør, vil vi komme sikkert tilbage 
til vores himmelske Fader og leve 
hos Ham. 




(Fortsat fra side 1.) 

omkom på havet af forskellige årsa- 
ger og derfor var nødt til at blive 
begravet i vandet, så er kirkens 
medlemmer dog gang på gang på 
mirakuløs vis blevet skånet for at 
drukne eller synke på deres færd 
over Atlanten. 

I 1866 udnævnte ældste Brigham 
Young jr., som på daværende tid- 
spunkt var præsident for kirkens 
europæiske mission, John Nichol- 
son til at overtage ledelsen af et 
selskab på ca. 500 hellige på deres 
vej til Salt Lake City fra Storbritan- 
nien til Missouriflodens bredder. De 
sejlede over havet i langsomgående 
sejlskibe, hvis hastighed var afhæn- 
gige af gunstige vinde. På det tid- 
spunkt tog en rejse fra England til 
New York gennemsnitligt 6 uger. 
Den 23. maj 1866 forlod de Londons 
havn. Da skibet American Congress, 
som de sejlede med, nærmede sig 
Newfoundlands kyst, lagde en tæt 
tåge sig over vandet. Tågen forhin- 
drede kaptajnen i at kunne orientere 
sig, fordi han var ude af stand til at 
se solen, og det betød, at han ikke 
vidste helt bestemt, hvor de befandt 
sig. 
På dette tidspunkt talt kaptajnen og 

bror John Rider, som var rådgiver i 
præsidentskabet for selskabet, sam- 
men på skibets dæk. Bror Rider 
vendte ansigtet i den retning, skibet 
sejlede, og i samme øjeblik lettede 
tågen fra havets overflade, så han 
helt klart kunne se et stykke fremad 
mellem tågen og vandet. 
Pludselig udbrød han: , Kaptajn, 
hvad er det?' 

Kaptajn Woodward, der var høj, 
stærk og energisk, svarede ikke. Det 



var ikke et øjeblik, hvor man gav 
ordrer. Med en tigers hurtighed for 
han hen til styrehuset. Han skubbe- 
de manden ved roret til side, greb 
roret og drejede det hurtigt. Selv om 
hans bevægelser var hurtige, brugte 
han alligevel stemmen såvel som 
hænderne. I en klar og gennemtræn- 
gende tone råbte han forskellige 
ordrer for at få alle hænder til at 
vende skibet om. 

Sømændene sprang til deres poster. 
Der var raske ben og travle hænder 
på dækket. Skibet American Con- 
gress svingede langsomt rundt, og 
faren var overstået. Havde man 
ventet et øjeblik med at handle, ville 
fartøjet have befundet sig mellem 
klippeskærene og være blevet slået i 
stykker på skærene, så højst sand- 
synlig ikke en eneste af de næsten 
500 ombordværende ville have 
undgået druknedøden. 
Klipper og brodsøer på skibets kurs 
var, hvad bror Rider så, da tågen 
lettede. Kaptajnen bad bror Rider 
om, som en særlig tjeneste, ikke at 
sige et ord til passagererne om den 
fare, der havde truet skibet. Da han 
var kaptajnløjtnant på skibet, anså 
bror Rider det for rigtigt at efter- 
komme hans ønske; og desuden 
syntes han, det var et klogt forslag. 
Selskabet var derfor slet ikke klar 
over den store fare, de havde 
undgået. 

Ældste Rider takkede Gud for hans 
godhed ved således at tilkendegive, 
at han bruger sin magt til at hjælpe 
de hellige. Herren opfyldte de løfter, 
de hellige blev givet af hans tjenere, 
på det tidspunkt de forlod England 
for at tage til Zions land. 



8 



Det melkisedekske Præstedømme muligvis blev 

gengivet i nærheden af Harmony, Pennsylvania. 

Nederst til venstre: (7) Fayette, New York. Peter 

Whitmer seniors landsted hvor kirken blev 

organiseret den 6. april 1830. Området hvor den 

lille træhytte lå og kan ses i nederste højre hjørne 

af billedet. Hytten står der ikke længere. Nederst til 

højre: (6a) Susquehannafloden i nærheden af 

Joseph og Emmas første hjem i Harmony, 

Pennsylvania - set fra luften 




■ 9 ''^ 




4 < '« : • 



'*&W;J 





\ Øverst til venstre: (6d) Susquehannafloden i nærheden af det sted 
hvor Det aronske Præstedømme blev gengivet.I midten til venstre: 
(9) Hiram, Ohio, John Johnsons hus. Nederst i midten til venstre: (8c) 
Joseph Smith seniors hus i Kirtland, Ohio.l midten til venstre: (8b) 
Joseph Smith juniors forretning i Kirtland, Ohio, hvor man afholdt 
profeternes skole. I midten til højre: (10) Tempelpladsen i 
Indcpendence, Missouri. Nederst i midten: (11) Tempelpladsen i Far 
West, Missouri.Til højre: (8d) Kirtland Templet. 



27 




i.., 
W 



m*M 



* 




' 



• • - 



•*!•**■• 



■..■.. -.■>. >■■>]•-«-:■.■ 



1. Topsfield, Massachusetts 

Topsfield havde været i familien Smiths 
besiddelse i mange år da Joseph Smith sen. blev 
født der den 12. juli 1771. 



2. (A, B) Tunbridge, Vermont 

Hele familien Smith flyttede til Tunbridge, 
Vermont, i 1791. Joseph sen. giftede sig, da han 
var 25 år, med den 19.årige Lucy Mack i 
Tunbridge og her blev Alvin, Hyrum, Sophronia 
og Samuel født. 



3. (A, B) Sharon, Vermont 

I 1804 måtte familien Smith leje en gård af Lucy 
Mack Smiths familie i Sharon, på grund af 
økonomisk tilbagegang. Joseph Smith sen. 
dyrkede jorden om sommeren og underviste i 
landsbyskolen om vinteren. Det var på Mack- 
gården at Joseph Smith jun. blev født den 23. 
december 1805. 

På hundredårsdagen for Joseph Smiths fødsel 
rejstes et mindesmærke i granit. Det er næsten 12 
meter højt (én fod for hvert år af profetens liv - 
38 fod), og stedet blev indviet af præsident Joseph 
F. Smith, der var profetens nevø. 



4. Norwich, Vermont 

Det var her familien Smith 3 år efter hinanden 
oplevede at høsten slog fejl, hvilket fik dem til at 
flytte til Palmyra i New York. 



Øverst til venstre (13a) De Halvfjerds' hall i 
Nauvoo, Illinois. Den brugtes til at opøve 
fremtidige missionærer i at prædike evangeliet. I 
midten til venstre: (13b) Interiør fra De 
Halvfjerds' hall. Øverst til højre (12) Adam-ond i- 
Ahman.I midten til højre: (14) Carthage fængslet, 
Carthage, Illinois, hvor Joseph Smith jun. og 
hans bror Hyrum led martyrdøden i 
1 844.Nederst: (15) Montrose Crossing, Illinois 
ved Missisippifloden. 



5. (A-G) Palmyra, New York 

Joseph Smith jun. var 10 år da familien flyttede 
til Palmyra. 2 år senere erhvervede familien 
Smith sig 40 ha. uopdyrket jord, hvor der for 
størstedelen groede træer. Det lå ca 3 km. fra 
Palmyra. De boede først i en træhytte men efter 
nogle få år tog den ældste søn, Alvin, initiativet 
til at bygge et stort hus med 9 værelser til sine 
forældre. 



Four Corners, Palmyra, New York. I vore dage 
ligger ,Four Corners' mellem hovedgaden og 
hovedvej 21 i Palmyra. På alle 4 gadehjørner 
ligger en kirke, nemlig en metodistkirke, en 
presbyteriansk kirke, en episcopalsk kirke og en 
baptistkirke. Selv om ingen af disse kirker har 
ligger der lige siden foråret 1820 vækker de 



29 



alligevel erindringer om de religiøse stridigheder 
der forårsagede af Joseph gik ud i Den hellige 
Lund for at bede om svar på , hvilken kirke der 
var den rigtige'. 

Den hellige Lund. Den hellige Lund, som den 
unge Joseph gik ud i for at bede i foråret 1820, 
ligger vest for hans forældres hus 
på Smiths gård. Da han forlod lunden var han i 
besiddelse af mere kundskab om Guddommen og 
den onde end noget jordisk menneske i verden. 

Cumorahhøjen. I åbenbaringer som Joseph 
modtog i årene fra 1823 til 1827 fik han besked 
på at gå til en aflang høj, der senere viste sig at 
være Cumorah, der ligger 6 km. syd for 
landsbyen, Palmyra. Her så han en stenkiste, 
hvor guldpladerne lå. 

Martin Harris gård. Da oversættelsen af 
Mormons Bog var til ende, pantsatte en 
velhavende landmand fra Palmyra, Martin 
Harris, sin gård for 3000 dollars så han kunne 
betale for trykningen af de første 5000 
eksemplarer af Mormons Bog. Han blev senere 
én af de 3 vidner. 

Bæk på Smiths landsted. Det var måske her de 
første dåb blev udført. 



findes i Lære og Pagter, såvel som Mose Bog og 
Enoks profetier i Den kostelige Perle. 



8. (A-J) Kirtland, Ohio 

I december 1830 modtog profeten en åbenbaring 
(L&P. 37 og 38) om at sende medlemmerne, 
formodentlig omkring 200, vestpå til Kirtland i 
Ohio. 

Profeten fik optegnet 46 åbenbaringer medens 
han boede i Kirtland. 

Allerede i december 1832 befalede Herren at der 
skulle bygges et tempel her. Templet blev indviet 
den 27. marts 1836 og en uge senere, den 3. april 
1 836, blev der givet nogle strålende 
tilkendegivelser. Jesus Kristus stod på talerstolens 
brystværn og godtog templet. Derefter besøgte 
Moses, Elias og Elijah templet og de overdrog 
hver især profeten nøglerne til denne tidernes 
fyldes uddeling. Formålet med templet er nu 
opnået. 

I Kirtlandperioden blev der udsendt hundredvis 
af missionærer, Det øverste Præsidentskab blev 
organiseret, Joseph Smith sen. blev den første 
patriark, Kirtland staven blev organiseret, Zions 
lejr blev oprettet, De tolvs Råd og De halvfjerds 
øverste Råd blev organiseret. 



6. (A-D) Harmony, Pennsylvania 

Det var i Harmony Emma blev født. Da de var 
blevet gift i 1827 erhvervede Joseph 5 ha. jord af 
sin svigerfar for 200 dollars. Det unge par 
flyttede ind på stedet i et hus med 3 værelser. 
Det blev Emma og Josephs første hjem. Det var 
her i nærheden, på Susquehannaflodens bred, Det 
aronske Præstedømme blev gengivet. Kort tid 
efter, på et ukendt sted, blev Det melkisedekske 
Præstedømme gengivet. 



7. Fayette, New York. 

Torsdag den 6. april 1830 mødtes Joseph Smith 
jun., Oliver Cowdery, Hyrum Smith, Peter 
Whitmer jum, David Whitmer og Samuel H. 
Smith i en meget lille træhytte som ejedes af 
Peter Whitmer sen. Den lå i Fayette, Seneca 
County, New York og her organiserede kirken. 
(På billedet side 27 er stedet hvor kirken blev 
gengivet - det var dog ikke den store hvide 
bygning, men den lille hytte lå i det indrammede 
område nederst til højre på billedet.) 
Det var i Fayette de 3 vidner til Mormons Bog 
modtog deres guddommelige vidnesbyrd. Her 
modtog profeten også 20 af de åbenbaringer der 



9. Hiram, Ohio 

Fra efteråret 1831 til april 1832 boede Joseph 
Smith som gæst i John Johnsons hjem i Hiram. 
Profeten ledede kirken herfra, han modtog 
mangfoldige åbenbaringer og arbejdede på den 
inspirerede udgave af Bibelen. Der blev afholdt 
konferencer her og medlemmerne samledes for at 
stemme om udgivelsen af Pagtens Bog, nu Lære 
og Pagter. 

I marts 1832 blev profeten Joseph og Sidney 
Rigdon i Hiram fanget af en pøbelhob, indsmurt 
i tjære og rullet i fjer og på anden vis mishandlet. 



10. Independence, Missouri 

Da profeten kom til Independence i juli 1831, 
åbenbarede han at området var bestemt til og 
skulle indvies som ,Zions stad'. Der skulle bygges 
et tempel her. Fra afsnit 57 til og med afsnit 60 i 
L&P. er åbenbaringer som blev givet her og der 
blev anskaffet en tempelgrund på ca. 25 ha. i 
december 1831, men forfølgelserne de næste 2 år 
tvang de sidste dages hellige til at forlade stedet 
før bygningen af templet påbegyndtes. 



30 



11. Far West, Missouri 

Far West var kirkens hovedkvarter fra 1836 til 
1839 og L&P. 114-115 samt 117-119 blev 
modtaget her. I sommeren 1837 gjorde de hellige 
forberedelser til at bygge et tempel. Grundstenen 
blev nedlagt den 4. juli 1838, men der blev heller 
ikke lavet mere på det tidspunkt. Kirkens sjette 
præsident, Joseph F. Smith, blev født her den 13. 
november 1838. 



12, Adam-ondi- Ahman, Missouri. 

Profeten Joseph Smith kunne ved hjælp af 
åbenbaring angive stedet i nærheden af Spring 
Hill hvor Adam samlede og velsignede sine 
efterkommere 3 år før sin egen jordiske død. Det 
er også det sted hvor han engang i fremtiden ,vil 
kalde sine børn sammen og holde råd med dem 
for at berede dem til Menneskesønnens komme'. 
(Profeten Joseph Smiths Lærdomme, side 186. Se 
også L&P. 116, 107:53; Daniels Bog 7:9-14) 



13. (A-D) Nauvoo, Illinois 

Årene fra 1 839 til 1 846 var strålende og tragiske 
år for de hellige i Nauvoo. Nauvoo, det 
hebraiske ord for ,smuk beliggenhed', blev 
udviklet fra en lille by ved Mississippi floden. 
Byen hed Commerce før den blev til Nauvoo, der 
nåede at få et befolkningstal på 12.042 
mennesker. Der blev bygget smukke huse og her 
levede folk det allerbedste liv som kunne tænkes i 
et amerikansk grænseland. 



Nauvooperioden var en tid hvor kirkens 
organisation blev styrket. Der blev tegnet og 
bygget et tempel som også blev indviet. Profeten 
Joseph gav begavelser til de udvalgte kirkeledere 
den 4. maj 1842 i værelset over hans forretning. 
De samme ordinanser blev senere givet i Nauvoo 
templet til så mange hellige som muligt. 
Hjælpeforeningen blev organiseret for kirkens 
kvinder den 17. marts 1842. Den kirkelige 
betegnelse ward blev indført og der blev 
organiseret 3 ward. 

Kort efter profetens og patriarkens - Josephs og 
Hyrums - martyrdød blev Nauvoo til Josephs 
by'. 

Men skønheden ved Nauvoo forsvandt sammen 
med de Hellige i 1846. Templet blev ødelagt af 
brandstiftere og murene blev senere væltet under 
en tornado. 



14. Carthage fængslet, Illinois. 

Carthage fængslet - det var her Joseph Smith jun. 
og hans bror Hyrum blev snigmyrdet den 27. juni 
1844. De var blevet fængslet på et falskt 
grundlag. En væbnet pøbelhob stormede 
bygningen og skød de 2 brødre. 



15. Montrose Crossing, Illinois. 

I februar 1846 var vejret ualmindelig koldt under 
de helliges flugt fra Nauvoo. På Mississippifloden 
lå et tykt lag is fra bred til bred, hvilket gjorde 
det muligt for det lange vogntog at køre tværs 
over floden - en strækning på ca. lkm. 



31 



Guds røst 

i vores 

tid 



X løbet af det 19. århundrede skrev 
en engelsk præst ved navn John Watson: 
, Skulle der i en ægyptisk gravhøj blive 
fundet et stykke pergament, 15x15 cm. 
stort, og indeholdende 50 ord udtalt af 
Jesus, ville dette udsagn tælle mere end 
alle de bøger der er blevet udgivet siden 
det første århundrede.' (Citeret i For- 
ward to New Witness for God, vol. 2, by 
Elder B. H. Roberts.) 
Den måske mest betagende ting ved 
Lære og Pagter er at den indeholder 
Frelserens ord, talt til denne uddelings 
mennesker, gennem profeten Joseph 
Smith. 

Ældste Bruce R. McConkie har udtalt: 
, Måske findes der ingen anden bog afså 
stor værdi for de hellige som Lære og 
Pagter. Det er deres bog, Guds røst i 
deres tidsalder.' {Mormon Doctrine, 2. 
udgave, s. 206) 

På siderne i Lære og Pagter finder man 
Gud i gang med at genoprette sin kirke, 
idet han underviser, formaner, opmun- 
trer, irettesætter forskellige mennesker, 
og åbenbarer fantastiske lærdomme, 
som længe har været gået tabt; han 
byggede kirken op trin for trin 
efterhånden som behov opstod og i takt 
med at folket gjorde sig beredt. Som 



følge heraf indeholder Lære og Pagter en 
masse forskellige emner. Bror Sidney B. 
Sperry fremhæver: , Herren måtte trin 
for trin instruere denne uddelings unge 
profet om organisationen i den genop- 
rettede kirke samt i doktrinere og 
forskrifterne, medlemmerne skulle be- 
læres om. Andre kirkers doktriner og 
ordensregler var ikke tilstrækkelige; i 
virkeligheden kunne man ikke fylde ny 
vin på gamle lædersække. Herrens åben- 
baringer til Joseph Smith behandlede 
talrige problemer, og en lang række 
problemer af vital betydning for den 
spæde kirke krævede opmærksomhed 
fra kirkens ledere.' (Doctrine and Cove- 
nants Compendium, Bookcraft, (1960, s. 
17.) 

, Dette værk indeholder mange detaljer 
vedrørende kirkens orden og organisa- 
tion, og de er nødvendige for Herrens 
tjenere, hvis de vil forstå Herrens måde 
at bringe mennesker til frelse. Den 
Almægtige gjorde det fuldstændigt klart 
for Joseph Smith, at den genoprettede 
kirke var 'Den eneste sande og levende 
kirke på hele jordens overflade.' (L&P. 
1 :30) Lære og Pagter kaster et pragtfuld 
lys over emner som for eksempel faldet, 
forsoningen, omvendelse, dåb, 



33 



præstedømmet, ægteskab, den 

Helligånd, frelse for de døde, menne- 
skets økonomiske velfærd og menneske- 
hedens endelig skæbne. Kundskab om 
disse emner og mange andre, der er så 
nødvendige at forstå, hvis man virkelig 
ønsker at omvende sig og komme ind i 
Guds rige, er fremsat i denne hellige 
skrift fra vor tid.' (Doctrine and Cove- 
nants Compendium, s. 15, 16.) 
1 Lære og Pagter finder man mange 
forskellige måder hvorpå man kan mod- 
tage åbenbaring: ved åndens hvisken til 
profeten (L&P. 20); ved hjælp af Urim 
og Tummim (L&P. 76); ved engle (L&P. 
2); som syn (L&P. 76); etc. Man ser også 
Herrens handlemåde med sine børn, for 
åbenbaringerne til og om enkeltperso- 
ner i Lære og Pagter giver i virkeligheden 
yderst værdifulde indblik i hvilke prin- 
cipper Herren arbejder efter. Lære og 
Pagter indeholder meget lidt fortællende 
stof, næsten hvert eneste vers indeholder 
en værdifuld læresætning eller tanke. 
Derfor kræver den omhyggelig studie 



således at intet går til spilde. I dette 
specielle nummer har vi prøvet på at 
bringe stof der vil være nyttigt ved et 
studie af Lære og Pagter. Det er vigtigt 
med et kendskab til kirkens historie for 
at forstå de omstændigheder hvorunder 
mange af åbenbaringerne blev modtaget 
og nedskrevet. Derfor vil vi i dette og i de 
følgende numre bringe artikler 
vedrørend kirkens historie. Efterhånden 
som det bliver os muligt vil vi også 
bringe artikler der giver indblik i de 
forskellige afsnit og hvilke doktriner de 
indeholder. For eksempel vil du i dette 
nummer finde en oversigt over afsnit 1 
kaldet ,Herrens eget forord'. 

Lære og Pagter er et vidnesbyrd 
vedrørende princippet om fortsat åben- 
baring. De andre hellige skrifter, skrevet 
af og om andre generationer, er sande og 
af stor værdi for os. Men Lære og Pagter 
er Herrens ord specielt til vores genera- 
tion, og derfor har den en speciel 
betydning for os. 



Studer alt, hvad der er blevet åbenbaret 

Vi erklærer: „Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han 
endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds Rige." Efterson dette er sandt, 
bliver det nødvendigt for os at forstå alt, hvad han har åbenbaret og det, som hun nu 
åbenbarer; ellers er vi ikke i kontakt med hans værk og kan ikke vide, hvad hans vilje med os er, 
for vi forstår det ikke. 

Der findes ingen gyldig undskyldning for noget medlem af kirken for at være uvidende om 
evangeliets fundamentale principper, således som de nu er åbenbaret og offentliggjort til gavn 
for verden, for vor opmærksomhed er blevet kraftigt henledt på dem, og det er blevet os befalet 
at gøre os fortrolige med dem gennem studium og også ved tro. De er tilgængelige og inden for 
alles rækkevidde. 

Lærdomme om frelse, 1 bind, s. 259. 



34 



Hvad man vil finde 
i Lære og Pagter 



af Røy Doxey 



Ni 



år man studerer Lære og Pag- 
ter, bør man huske, at man studerer Jesu 
Kristi budskab. Dette budskab er til de 
mennesker, som udgør evangeliets sidste 
store uddeling - tidernes fylde. Et studie 
af hvad Herren selv har sagt angående 
sit budskab findes i første afsnit af Lære 
og Pagter. Denne åbenbaring blev givet 
ved konferencen der fandt sted i Hiram, 
Ohio, den 1. november 1831, da befa- 
lingernes Bog' blev godkendt af det 
forsamlede præstedømme. 
Meget passende indleder Herren afsnit 1 
med den udtalelse, at det er ham som 
henvender sig til ,1, min kirkes folk 
(L&P. 1:1) Men hans budskab er ikke 
kun for kirken men for , Alle mennesker, 
og ingen skal kunne undfly . . .' (L&P. 
1 :2). Så er man straks klar over at denne 
uddelings budskab er for enhver. I 
virkeligheden: 

,. . . En advarselsrøst skal gå ud til alle 
mennesker gennem mine disciples 
mund, som jeg har udvalgt i disse sidste 
dage.' (L&P. 1:4). 

Og åbenbaringerne skal offentliggøres: 
, For jer, o, I jordens indbyggere.' (L&P. 
1:6) 

I udøvelsen af deres pligter, vil Herrens 
tjenere have magt til at besegle både på 
jorden og i himlen. Ikke blot de retskaf- 
ne vil blive beseglet til evigt liv med 
denne magt, men også dem der forkaster 
evangeliet, og som gør oprør mod 
Herrens tjenere efter at de har accepteret 
hans budskab, vil blive beseglet til 
forbandelse. (L&P. 1:8-9) Når Herren 
kommer igen vil han , gengælde hvert 



menneske efter dets gerninger og tilmåle 
enhver med det mål, hvormed han har 
tilmålt sine medmennesker'. (L&P. 
1:10). Hvorfor har Herren givet denne 
advarsel til menneskene i denne genera- 
tion eller uddeling?' Svaret på dette 
spørgsmål findes i afsnit 1, vers 11-16: 
, Derfor lyder nu Herrens røst over hele 
jorden, så alle, som vil, kan høre: Bered 
jer, bered jer for der, som skal komme; 
thi Herren er nær. Og Herrens vrede er 
optændt; thi på himlen kredser hans 
sævrd, og det skal slå ned på jordens 
indbyggere. 

Og Herrens arm skal åbenbares. Og 
dagen kommer, da de, der ikke vil høre 
Herrens røst eller hans tjeneres røst, ej 
heller give agt på profeternes eller apost- 
lenes ord, skal udryddes af folket. 
Thi de er afveget fra mine forordninger 
og har brudt min evige pagt. De søger 
ikke Herren for at indføre hans retfær- 
dighed, men enhver vandrer på sin egen 
vej og efter sin egen guds billede, hvis 
billede er i verdens lignelse, og hvis 
væsen er en afguds væsen, som bliver 
gammelt og skal forgå i Babylon, ja, 
Babylon den store, der skal falde.' (L&P. 
1:11-16). Dette budskab er givet til 
menneskene i denne uddeling for: 
(1) at forberede sig før Herrens komme 
(L&P. 1:11-12, (2) på grund af verdens 
frafaldne tilstand (L&P. 1:15), og (3) 
fordi menneskene har lavet deres egne 
guder. (L&P. 1:16). 

Vers 17-23 forklarer gennem hvem evan- 
geliet blev genoprettet, og hvad der 
kunne komme ud af denne store begi- 



35 



venhed. Læg mærke til hvad Herren 
lovede ville blive resultatet af Joseph 
Smiths kaldelse som leder af denne 
uddeling. Automatisk spørger man sig 
(1) bekræfter kirkens historie disse løfter 
fra Herren? og (2) i hvilken del af denne 
plan har jeg taget del?. 
, Derfor har jeg, Herren, kaldt min tjener 
Joseph Smith jun. og talt til ham fra 
himlen og givet ham befalinger, da jeg 
vidste, at ulykker skulle ramme jordens 
indbyggere. 

Jeg har også givet andre befaling om at 
forkynde dette for verden. Og det er 
altsammen sket for at opfylde det, som 
er skrevet ved profeterne. 
De svage i denne verden skal komme 
frem og nedbryde de stærke og mægtige, 
for at mennesket ikke skal gå i rette med 
sin næste eller fæste lid til sin arms 
styrke; men at enhver måtte kunne tale i 
Gud Herrens navn, han, som er verdens 
Frelser, så at tro må tiltage på jorden, og 
min evige pagt oprettes, så mit evange- 
liums fylde må forkyndes gennem de 
svage og ringe til jordens yderste græn- 
ser, ja, endog for konger og regenter' 
(L&P. 1:17-23). Det er på dette tid- 
spunkt værd at bemærke at de , andre', 
omtalt i vers 18, til hvem Herren gav 
, befaling' er de personer, som skulle 
hjælpe profeten Joseph Smith i denne 
uddeling. Mange af disse mennesker var 
allerede på dette tidspunkt kaldede, og 
havde ved åbenbaring modtaget befa- 
ling om hvad de skulle gøre. Sådanne 
mænd som Oliver Cowdery, Sidney 
Rigdon, Hyrum Smith, Parley P. Pratt, 
og mange andre var blandt disse. 
,Se, jeg er Gud og har talt det. Disse 
befaliner er af mig og blev givet mine 
tjenere i deres svaghed efter deres sprog, 
for at de måtte kunne forstå dem. 
Og dersom de tog fejl, at det da måtte 
tilkendegives dem. 

Og at de, når de søgte visdom, da måtte 
blive undervist. 



Og dersom de syndede, at de da måtte 
blive revset og omvende sig. 
Og når de var ydmyge,, at de måtte blive 
styrket og velsignet fra det høje og få 
vejledning fra tid til anden.' (L&P. 1 :24- 
28) 

Vi ser i vers 24-28 hvad der allerede er 
blevet opfyldt og hvad der samtidig vil 
ske med dem som modtager et kald og 
som trofast udfører deres pligt i Herrens 
tjeneste. Nogle af de velsignelser du 
modtager er: De vil få forståelse; Deres 
fejl vil blive rettede; eftersom de søger 
efter visdom vil de finde den; hvis de 
synder vil de blive revsede og omvende 
sig; og styrke og kundskab vil komme til 
dem gennem deres ydmyghed. Kan vi 
som i dag er påbegyndt et studie af Lære 
og Pagter forvente at lignende velsignel- 
ser vil tilflyde os, ved vor flid? 
,Og at min tjener Joseph Smith jun. - 
efter at have modtaget nephiternes op- 
tegnelser - måtte få kraft til at oversætte 
Mormons Bog ved Guds nåde og kraft. 
Og ligeledes de, som fik disse befalinger, 
måtte få magt til at lægge grundvolden 
til denne kirke og bringe den ud af 
dunkelhed og mørke, den eneste sande 
og levende kirke på hele jordens overfla- 
de, hvori jeg, Herren, har velbehag. 
Dette siger jeg om kirken i almindelig- 
hed og ikke om dens enkelte medlem- 
mer. 

Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med 
den ringeste eftergivenhed. Dog skal 
den, der omvender sig og holder Herrens 
befalinger, tilgives. Men den, som ikke 
omvender sig, ham skal endog fratages 
det lys, som han har modtaget; thi min 
Ånd skal ikke for evigt trættes med 
menneskene, siger Hærskarernes Herre.' 
(L&P. 1:29-33). 

Som fortsættelse af budskabet om at 
Joseph Smith var blevet kaldet guddom- 
meligt, og at andre var blevet kaldet til at 
hjælpe ham, fremsætter Herren den 
vigtige kendsgerning, at hans profet har 



36 



modtaget magt til at oversætte Mor- 
mons Bog og til at bringe ,Den eneste 
sande og levende kirke på hele jordens 
overflade' (L&P. 1:30) frem. Der skulle 
ikke være noget som helst spørgsmål, 
hverken i medlemmernes eller i verdens 
indbyggeres sind, med hensyn til hvilken 
stilling Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige indtager i verden. Denne udtalel- 
se fra Herren bekræfter yderligere lær- 
dommene fra den første åbenbaring og 
ligeledes de mange åbenbaringer som 
allerede havde fastslået, at der kun var 
én vej til evigt liv. 

Det fremgår endvidere at Herren var 
tilfreds med sin kirke i almindelighed, 
men at de individuelle medlemmer af 
hans kirke havde meget at gøre for at 
fuldkommengøre deres liv. Det er klart, 
Herren ønskede, at medlemmerne af 
kirken forstod, at medlemsskab i hans 
rige ikke giver tilladelse til synd, for han 
,kan ikke se på synd med den ringeste 
eftergivenhed.' (L&P. 1 :31), men han vil 
tilgive den angerfulde, (vers 32). På den 
anden side den person, som ikke omven- 
der sig efter at have modtaget lyset, må 
undgælde ved at miste Herrens Ånd ,thi 
min Ånd skal ikke for evigt trættes med 
menneskene . . .' (L&P. 1:33) 
I slutningen af denne storslåede åbenba- 
ring, som blev indledt med Herrens 
hovedbudskab til kirken og til jordens 
indbyggere, vender Herren igen tilbage 
til dette grundlæggende formål. Herren 
ønsker at alle mennesker hører hans 
advarselsrøst om de straffedomme der 
vil komme, og at alle mennesker er klar 
over at evigt liv kan vindes ved at 
efterleve Jesu Kristi gengivne evange- 
lium. Dette budskab gentages i afsnit 1, 
vers 34-36: 

,. . . Jeg Herren, vil kundgøre disse ting 
for alt kød. 

Thi hos mig er der ikke personsanseelse, 
og jeg vil, at alle mennesker skal vide, at 
den dag snart kommer - selve timen er 



endnu ikke kommet, men er nær 
forhånden - da fred skal borttages fra 
jorden, og djævelen skal have magt over 
sit eget rige. 

Men Herren vil også have magt over sine 
hellige og regere midt iblandt dem og 
komme med til dom over Idumæa, eller 
verden.' (L&P. 1:34-36). 
(Bemærk at ordet , Idumæa' i åbenbarin- 
gen er defineret som betydende , verden 1 . 
Det er synonymt med , Babylon 1 i vers 
16, som symboliserer den fordærvede 
verden. Idumæa var kendt som landet 
Edom, hvis indbyggere var Israels ær- 
kefjender.) 

Når man studerer Lære og Pagter, ved 
man, at evangeliets budskab bringer 
lykke til dem, der efterlever dets princip- 
per, mens ugudelighed kun bringer sorg. 
Man finder også ud af, at der vil komme 
straffedomme over verden og at én af 
disse straffedomme - krig - med dens 
nutidige mulighed for en omfattende 
ødelæggelse, er profeteret at skulle kom- 
me i denne uddeling. 
Spørgsmålet om ikke forudsigelsen 
,Fred skal borttages fra jorden', som det 
blev fremsagt i 1831, nu skulle ændres til 
,Fred er blevet borttaget fra jorden', bør 
enhver sidste dages hellig betragte i lyset 
af den nuværende verdenssituation. 
(L&P. 1:35). 

Afsnit 1, Herrens forord til sine åbenba- 
ringer, afsluttes med en udtrykkelig 
forsikring om, at det der er blevet 
åbenbaret vil blive opfyldt, og at Her- 
rens Ånd bærer vidnesbyrd om at Vid- 
nesbyrdet er sandt, og sandheden vil 
bestå i al evighed. Amen.' (L&P. 1:39). 
Lære og Pagter bekræfter gamle sandhe- 
der. Samtidig giver den flere oplysninger 
om begivenheder i den umiddelbare 
fremtid og kundskab med hensyn til 
menneskets skæbne end de andre hellige 
skrifter. Den indeholder nogle af de mest 
pragtfulde principper der nogen sinde er 
blevet åbenbaret for verden. 



37 



(Fortsat fra side 19) 
Præstedømme. Han lærte dem den rette 
dåbsmetode og efter den himmelske 
budbringers råd, døbte Joseph og Oliver 
hinanden i floden. På et andet tidspunkt, 
mellem denne begivenhed og slutningen 
af juni 1829, genoprettede de fordums 
apostle Peter, Jakob og Johannes, Det 
melkisedekske Præstedømme, der giver 
myndighed til at overdrage 
Helligåndens gave og organisere kirken. 
Joseph Smith og Oliver Cowdery, de 
første ældster og apostle i denne 
uddeling, modtog således direkte 
guddommelig myndighed til at 
administrere ophøjelsens ordinanser og 
grundlægge Guds rige på jorden. 
Joseph, der så frem til den sande kirkes 
genoprettelse, afsluttede oversættelsen 
af Mormons Bog den 1. juli 1829. 
Oversættelsen fuldendtes i Peter 
Whitmer seniors hjem, i Fayette i New 
York. Den lille gruppe troende, der gav 
profeten støtte i hans arbejde, var 
begyndt at vokse. Tre af dem, der 
således støttede Joseph Smith, var 
Oliver Cowdery, Martin Harris og 
David Whitmer og de fik pladerne at se, 
idet en engel fremviste dem, og de 3 
mænd blev vidner om pladernes 
eksistens. 8 andre, venner og 
familiemedlemmer, har tilføjet deres 
vidnesbyrd efter at have holdt pladerne i 
deres hænder og begge udtalelser er trykt 
foran i Mormons Bog. Joseph sørgede 
for at bogen fik copyright den 11. juni 

1829 og traf i august aftale med Egbert 
B. Grandin i Palmyra om at trykke den 
nye skriftbog. Martin Harris skrev 
kontrakt om at betale 3000 dollars for 
den første udgave på 5000 eksemplarer 
og han måtte til sidst sælge noget af sin 
jord for st skaffe pengene. Sidst i marts 

1830 udkom de første eksemplarer af 
Mormons Bog. 

Tiden var nu moden til at kirken kunne 
organiseres. Den 6. april 1830 var der 
mindst 30 mennesker samlet i Whitmers 



hjem i Fayette. 6 af de tilstedeværende 
ved denne højtidelige lejlighed var 
skrevet på en liste, som loven krævede 
det ved en formel organisering, nemlig: 
Joseph Smith jun., Oliver Cowdery, 
Hyrum Smith, Peter Whitmer jun., 
David Whitmer og Samuel H. Smith. 
Alle de tilstedeværende accepterede 
Joseph Smith og Oliver Cowdery som 
deres ledere og de fik betegnelsen ,første' 
og , anden' ældste. 

Fra denne enkle begyndelse udvikledes 
kirkens organisatoriske opbygning i de 
efterfølgende år. Der blev oprettet andre 
embeder i præstedømmet og et mere 
indviklet regeringssystem blev indført, 
efterhånden som kirken voksede 
gennem stadig missionering. Kirkens 
navn blev også til ved en 
udviklingsproces. I den åbenbaring der 
nu kendes som afsnit 20 i Lære og 
Pagter, kaldes kirken , Kristi Kirke' (i 
den danske Mormons Bog Jesu Kristi 
Kirke. O.a.) Dette navn blev 
almindeligvis brugt i mange år skønt 
offentligheden var begyndt at kalde 
medlemmerne mormoner. I en 
åbenbaring der blev givet den 26. april 
1838 blev navnet Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige' indført og fastsat. 
De måneder der fulgte umiddelbart efter 
kirkens organisering var meget 
betydningsfulde. Den spæde kirkes 
adskillelse fra andre religiøse 
organisationer måtte forklares for 
nysgerrige sandhedssøgende. 
Evangeliets principper, som tydeligt 
skildres af Mormons Bogs profeter, blev 
bragt som et budskab fra dør til dør. De, 
som lyttede til budskabet, hørte om 
åbenbaring i vor tid, om en levende 
Profet, om vigtigheden af at finde den 
eneste, sande kirke der havde 
præstedømmemyndighed og om 
nødvendigheden af at overholde 
Herrens bud for at forberede sig på 
dommens dag. 



38 



De første sidste dages hellige 
missionærer, der udfoldede en levende 
aktivitet, blev udsat for latterliggørelse, 
bitterhed, ja, selv for vold. To gange i 
sommeren 1830 blev Joseph Smith 
anholdt og arresteret for gadeoptøjer. 
Da man ikke havde nogle rigtige beviser 
imod ham blev han frikendt. Til sidst 
forlod de hellige New York for at søge 
tilflugt mod overgrebene, men i 
mellemtiden havde modgangen kun 
yderligere forenet de troende. 
Kirkens medlemmer reagerede hurtigt 
på kaldet til at udsprede de gode nyheder 
om kirkens genoprettelse. Enhver der 
omvendtes betragtede sig som eventuel 
missionær. , Dersom I derfor ønsker at 
tjene Gud,' sagde Joseph Smith efter en 
åbenbaring i 1829, ,da er I kaldet til 
arbejdet.' (L&P. 4:3-4) Indenfor 2 
måneder efter kirkens organisering var 
der iværksat et formelt 

missionærsystem. Profetens bror, 
Samuel Smith, blev kaldet som den 
første missionær. Skønt han ofte var 
mismodig over folks reaktion på hans 
budskab uddelte han eksemplarer af 
Mormons Bog og nogle af dem kom i 
hænderne på Brigham Young og andre, 
som efterhånden havde tilsluttet sig 
kirken. 

Der kom nye medlemmer til fra mange 
forskellige religiøse samfundslag og fra 
alle steder af landet - mennesker som var 
blevet kontaktet af de første sidste dages 
hellige ældster. Parley P. Pratt var 
blandt dem af de første omvendte for 



hvem det var typisk at acceptere 
evangeliet efter mange års søgen. Som 
18-årig tilsluttede han sig 

baptistmenigheden. Da han ikke følte 
sig tilfreds, idet han søgte Kristi Kirke, 
overgik han 4 år senere til 
campbellitterne. Skønt Pratt var 
imponeret over Sidney Rigdons 
prædikener spekulerede han stadig over 
hvem der mon havde myndighed til at 
administrere ordinanserne. Da han i 
1 830 var omkring 23 år forlod han Ohio 
for at prædike i nærheden af Newark, 
New York, og her kom han i forbindelse 
med Mormons Bog. Han læste den, 
troede dens budskab og afbrød sin 
mission for at rejse til Palmyra og møde 
Joseph Smith. Efter sin omvendelse, og 
efter at have fået overdraget Det 
melkisedekske Præstedømme, fortsatte 
ældste Pratt sin missionrejse, men denne 
gang for at undervise om det 
genoprettede evangelium. 

Og sådan blev det ved. Den ene efter den 
anden af dem, der søgte den sande 
religion, accepterede budskabet, der i 
første omgang blev givet til Joseph 
Smith i 1820 - den guddommelige 
erklæring om at Jesu Kristi myndighed 
og hans kirke ikke fandtes i nogle af de 
eksisterende organisationer, men at den 
ville blive genoprettet gennem en profet 
som Herren vil udvælge. I 1830 tog 
arbejdet med at grundlægge Guds rige 
på jorden i den sidste uddeling sin 
begyndelse. 



39 



Den historiske baggrund 
for Lære og Pagter 



af William E. Henri i 



ILi 



n af de karakteristiske træk véd 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
er pastanden orn fortsat åbenbaring Ira 
Herren. For sidste dages hellige er 
åbenbaring et princip, som nar det 
opøves \ii frembringe det samme for- 
hold til Guddommen, som har eksisteret 
i andre af jordens tidsaldre. Derfor er 
åbenbaring ikke begrænset til fortiden. 
oh ophørte ikke da den sidste af de 



bibelske skrifter var skrevet. Pastanden 
om fortsat åbenbaring er ikke blot en 
formalitet. I de sidste dages helliges 
litteratur findes en bog. hvis hovedind- 
hold fremlægges som åbenbaring mod- 
taget i denne tidsalder. Denne bog er 
kommet til at hedde Lære og Pagter. 
Uden forståelse af denne bogs indhold, 
samt kendskab til maden den er frem- 
kommet pa. vil man ikke kunne forstå 



7 „-■ 



>> 




p ^--V--;>-S 







w-aæi 



k 



\V 



•"otourafcret uf Geortie i du ard Anderson ( 1 860- 1-929) 



Ddsial over N;m\oo. Illinois, tra den inodsalte side af Vlississippiiloden. 



!&, »W1B 



i 



mi. %! ., : 



mormonismen. I denne bog ligger 
nøglen til forståelsen af kirkens grund- 
læggelse, til dens organisation og virk- 
somhed, samt til forståelsen af den 
motivation der ligger til grund for 
kirkens enestående historie og program. 
Historien om Lære og Pagters tilblivelse 
samler sig om profeten Joseph Smith. 
Han begyndte at modtage åbenbaringer 
allerede før sin 15 års fødselsdag, og 
fortsatte resten af sit liv med at modtage 
åbenbaringer med uregelmæssige mel- 
lemrum. Tidspunktet hvorpå Joseph 
Smith begyndte af nedskrive de vigtigste 
åbenbaringer er svært at fastslå. Mange 
af de mindre åbenbaringer blev aldrig 
nedskrevet. Så meget kan imidlertid 
siges med sikkerhed: at ved slutningen af 
foråret 1830 nedskrev profeten mange of 
åbenbaringerne der omhandlede Mor- 
mons Bog, præstedømmets gengivelse, 
og kirkens oprettelse. 
Den 6. april 1830, mens han var i færd 
med at organisere kirken, fik profeten en 
åbenbaring hvori det blev befalet kirken 
at udpege en historiker og omhyggeligt 
føre optegnelse med alle ting. (se L&P. 
21). Oliver Cowdery blev indsat som 
, Kirkens historiker'. Ved kirkens konfe- 
rence den 9. juni 1830 blev han afløst på 
grund af andre pligter og John Whitmer 
blev opretholdt i hans sted. Uheldigvis 
er de optegnelser som disse mænd førte 
som historikere, få og ufuldstændige. 
Fra tidspunktet for kirkens grundlæg- 
gelse havde profeten Joseph trofast ført 
en dagbog tilligemed at han havde 
samlet forskellige breve og dokumenter 
som viste sig at være uvurderlige ved 
kompilationen og nedskrivningen af 
,History of the Church' i 1838. 
I løbet af årene 1830 til 1831 fortsatte 
Joseph med at modtage åbenbaringer, 
af hvilke han skrev de vigtigste ned. I 
efteråret 1831 mente han der var blevet 
tilstrækkelig mange til, at de sammen 
med tidligere nedskrevne åbenbaringer 



kunne retfærdiggøre en udgivelse i bog- 
form. Med dette formål for øje sammen- 
kaldte Joseph den 1. og 2. november 
1831 præstedømmebærerne til en konfe- 
rence i Hiram, Ohio. Ved denne konfe- 
rence fremlagde han forslaget om, at 
hans samling af åbenbaringer blev ac- 
cepteret som hellig skrift, og udgivet 
under titlen Befalingernes Bog. Det 
fremgår ikke af referaterne fra disse 
møder, hvor omfattende denne gruppe 
studerede disse samlede skrifter. Nogle 
undersøgelser blev der foretaget, for 
referaterne viser at nogle af de tilstede- 
værende medlemmer kritiserede dem. 
En del af denne kritik findes i en 
åbenbaring, som Joseph Smith modtog 
ved denne lejlighed, mens den forsamle- 
de gruppe overværede det. (Her er det 
måske relevant at tilføje at de fleste af de 
åbenbaringer, som Joseph Smith mod- 
tog, blev modtaget ved højlys dag og i 
andre menneskers tilstedeværelse. Han 
trak sig ikke tilbage til mørke kroge eller 
ventede på nattens mulm og mørke for 
at optage sin forbindelse med den Al- 
mægtige, men bad i overværelse af sine 
tilhængere som både så og hørte ham. 
Profeten udtalte så svaret til dem, eller 
han dikterede det til sin sekretær mens 
de lyttede til.) Den åbenbaring der blev 
modtaget ved denne lejlighed findes i 
dag i Lære og Pagter som afsnit 1. Vi 
læser følgende i vers 24: 
,Se, jeg er Gud og har talt det. Disse 
befalinger er af mig og blev givet mine 
tjenere i deres svaghed efter deres sprog, 
for at de måtte kunne forstå dem.' 
Herrens ord er i profetens sprog. Hvis 
profetens sprog er mangelfuldt og hvis 
han i sin tale begår grammatiske fejl, 
som de fleste af os jo gør, kan vi forvente 
at finde grammatiske fejl i den nedskrev- 
ne åbenbaring indtil de en dag bliver 
opdaget og rettet. Fejlene er ikke Guds 
fejl. I alle de åbenbaringer, som er 
gengivet i Bibelen og, som er åbenbarin- 



42 



ger givet af Gud til mennesker, er denne 
menneskelige faktor tilstede. Poeten 
omsætter Guds budskab i vers, salmi- 
sten sætter det til musik, mens den der 
omsætter det til prosa præger det uud- 
sletteligt med sin egen stil. Derfor er de 
ting som Moses, Esajas, Jeremias, Mika, 
Amos og Habakkuk har skrevet forskel- 
lige i stil og udtryksmåde, men det er 
altsammen Guds ord talt gennem profe- 
terne på deres sprog, således at menne- 
skeheden kunne komme til forståelse. 
Den person som opdager fejl, hvadenten 
det er i gammel eller i nutidig hellig 



skrift, må passe på at dette ikke forleder 
ham til at undergrave Guds ord og 
forårsager at han mister sin egen tro. 
Der er ingen beviser for, at der var nogen 
i den lille forsamling i Hiram, Ohio, som 
på denne første dag i ovember hørte en 
stemme, eller som i sin sjæl følte de 
samme idéer, som profeten dikterede til 
sin sekretær, som værende åbenbaring. 
Det er således ikke underligt at der 
stadig var nogle, der betvivlede, at de 
skrifter, der blev dem forelagt, og bud- 
skabet der blev givet ved denne lejlighed, 
virkelig var åbenbaringer fra den Almag- 



Canandagua Road 
og Cumorahhøjen 




43 



tige. Nogle af åbenbaringerne bar så 
tydeligt præg af profetens udtryksmåde, 
at William E. McLellin åbenlyst drog 
profeten i tvivl idet han beskyldte ham 
for at have skrevet nogle af de såkaldte 
åbenbaringer efter fri fantasi. 
McLellins indvending, tilligemed 
følelsen af at andre måske ligeledes var 
skeptiske, gjorde at profeten vendte sig 
til Herren for hjælp. Det er ikke anført i 
optegnelserne om han bad lydeligt eller 
hvordan han bad, men resultatet var at 
der blev givet endnu en åbenbaring: ,Og 
nu giver jeg, Herren, jer et vidnesbyrd 
om sandheden af disse befalinger, som 
ligger for jer. 

Jeres øjne har vogtet på min tjener 
Joseph Smith, hvis sprog og ufuldkom- 
menhed I har lagt mærke til, og I har i 
hjertet stræbt efter kundskab, så I kunne 
overgå ham i hans sprog. Det ved I også. 
Udsøg nu i Befalingernes Bog den 
mindste befaling og udvælg den klogeste 
iblandt jer; 



og om der findes nogen iblandt jer, der 
kan skrive én, der er den lig, da er 1 
retfærdiggjort, når I siger, at I ikke ved, 
om de er sande. Men dersom I ikke kan 
skrive én, der er lig den, da er I under 
fordømmelse, om I ikke vidner om, at de 
er sande. 

Thi I ved, at der ikke er nogen uretfær- 
dighed i dem, og hvad der er retfærdigt 
kommer fra oven, fra lysets Fader.' 
(L&P. 67:4-9). 

Denne udfordring indbyder til en 
enestående afprøvning af en åbenba- 
rings sandfærdighed, brugbar til enhver 
tid. Det er en udfordring til alle tænken- 
de mennesker - det er så simpelt som det 
kan være. Det afspejler den så ofte 
gentagne indledning til Herrens ord: 
,Lad os gå i rette med hinanden, så I kan 
forstå'. (L&P. 50:10) 
McLellin modtog udfordringen, måske 
på opfordring af nogle af de andre. Han 
trak sig tilbage fra konferencen, og 
prøvede, isoleret på sit værelse, at skrive 



Udsigt over Kirtland templet i Kirtland, 
Ohio. Fra John F. Bennetts samling. 




44 



noget, der ville lyde som en åbenbaring 
fra Herren. Den 2. november mødte han 
igen op ved konferencen, og med tårer i 
øjnene tiggede han profeten, sine brødre 
og Herren om tilgivelse. Han kunne ikke 
skrive en åbenbaring. Prøve ligesom 
han, men han kunne ikke skrive noget 
der lød som en åbenbaring fra Herren. 
Enhver der prøver vil komme til den 
samme konklusion. Den uinspirerede 
mand kan kun skrive de tanker, som er 
nærværende i hans hjerne; og når han 
har skrevet dem ned, finder han ud af at 
de blot er et opkog af idéer som 
menneskeheden længe har kendt. Det 
nedskrevne kan have litterær eller pæda- 
gogisk værdi - men hvis intet nyt er 
åbenbaret, er det ikke en åbenbaring. På 
den anden side, hvis noget, der er blevet 
nedskrevet, beriger verden med idéer og 
oplysninger, man ikke tidligere har 
kendt, er det ifølge den samme prøve 
åbenbaring, og denne nyfundne sand- 
hed burde accepteres og efterfølges. 



McLellins oplevelse og vidnesbyrd hav- 
de en stor indvirkning på den lille 
forsamling i Hiram. Den ene efter den 
anden rejste sig og bar vidnesbyrd 
vedrørende Guds gerninger med profe- 
ten Joseph Smith. Efter at disse vidnes- 
byrd var blevet aflagt, godkendte for- 
samlingen udgivelsen af åbenbaringerne 
under navnet Befalingernes Bog, og man 
udpegede Oliver Cowdery til at tage til 
Independence, Missouri, for at overvåge 
udgivelsen. 

Oliver Cowdery tog ikke afsted umidde- 
lbart efter at have modtaget denne 
opgave. Vinteren stod for døren og det 
var ikke nogen let opgave at gennem- 
vandre tusinde miles snedækket prærie. 
Og ikke før sommeren 1833 var bladene 
til Befalingernes Bog trykte og samlede, 
klar til indbinding. Arbejdet med den 
gamle håndpresse fra W. W. Phelps & 
Co., i Independence, Missouri, havde 
været både langsomt og trættende. Ma- 
teriale til bogomslag manglede, men 



Huset hvor familien Smith boede i Palmyra 
i New York til efter 1830. 




45 



viste sig at være unødvendigt. Den 20. 
juli brød en pøbelhob ind i trykkeriet, 
slæbte Pressen væk, spredte typerne, og 
brændte det meste af papiret. En af 
ældsterne der arbejdede med tryknin- 
gen, så pøbelhoben ved fordøren, snup- 
pede hurtigt en stak af de færdigsamlede 
udgaver af Befalingernes Bog, flygtede 
ud af bagdøren og gemte bøgerne under 
høet i en gammel lade. Disse kopier, 20 i 
alt, blev alle reddet. 
Udgivelsen af Befalingernes Bog var 
blevet stoppet effektivt. Da man atter 
havde fået anskaffet en trykpresse, blev 
de hellige drevet ud af Jackson County; 
utallige åbenbaringer som ikke var inde- 
holdt i Befalingernes Bog var blevet 
modtaget; og der var behov for en større 
og mere omfattende bog. Derfor blev 
der ved konferencen i august 1834, 
udpeget en komité bestående af Joseph 
Smith, som assisterende præsident Oli- 
ver Cowdery, og som rådgivere Sidney 
Rigdon og Frederick G. Williams, til at 
udvælge og samle en ny bog med 
åbenbaringer. Ved konferencen der blev 
afholdt den 17. august 1835 i Kirtland, 
Ohio, aflagde komitéen rapport. Sam- 
lingen af skrifter, der blev præsenteret 



ved denne konference, indeholdt andet 
end åbenbaringer, og udelod nogle 
åbenbaringer, som ikke havde nogen 
direkte forbindelse med kirkens proble- 
mer. 

Ligeledes præsenterede man et nyt navn 
for denne bog, idet man mente at navnet 
Lære og Pagter var mere beskrivende for 
bogens indhold end Befalingernes Bog. 
Befalingernes Bog var bestemt til at 
skulle offentliggøres under helt andre 
omstændigheder og auspicier end plan- 
lagt ved konferencen i november 1831. 
Af de få kopier som blev tilbage efter 
den første trykning, faldt én i hænderne 
på Wilford Woodruff, senere kirkens 
præsident, som gav denne kopi til kir- 
kens historiske bibliotek, hvor den nu 
findes sammen med andre kopier. 1 
forskellige samleres biblioteker findes 
andre kopier. Bogen Lære og Pagter, 
blev præsenteret ved en konference af- 
holdt den 1 7. august 1835, hvor den blev 
godkendt som hellig skrift af de forsam- 
lede medlemmer, som viste deres god- 
kendelse ved at oprække deres hænder. 
Den første udgave af Lære og Pagter 
blev udgivet i løbet af vinteren 1835. 
Den indeholdt 103 afsnit, selv om de 



Skolen i Royalton, Vermont, hvor Smiths børn gik. 




46 



ikke alle var i samme rækkefølge som vi 
finder dem i dag. Så i 1 844 blev en anden 
udgave trykt, der indeholdt 111 afsnit. 
Profeten Joseph Smith havde arbejdet 
på denne udgave til kort før sin død. 
Hovedparten af tilføjelser til Lære og 
Pagter falder i 2 store udgaver, dem fra 
henholdsvis 1876 og 1921. I 1876 udga- 
ven blev der tilføjet 26 afsnit. Disse 
afsnit indeholdt åbenbaringer og uddrag 
fra Joseph Smiths taler og breve, som 
tidligere havde været offentliggjort i 
kirkens aviser og tidsskrifter, men aldrig 
før i Lære og Pagtei. Fodnoter og 
krydshenvisninger blev tilføjet teksten, 
som for første gang var inddelt i vers. 



Forandringerne i 1921 udgaven var for 
størstedelen af rent teknisk art. For 
første gang fremkom der en udgave med 
dobbelt spalteinddeling. De historiske 
noter og krydshenvisningerne var også 
forbedrede. 

I de mere end 140 år, Lære og Pagter har 
eksisteret, er den blevet trykt på mange 
forskellige sprog og mange forskellige 
steder. Ligesom Mormons Bog har den 
modstået tidens prøve og kritikkens 
gransken. Den både bekræfter og føjer 
til de øvrige godkendte hellige skrifter. I 
dag betragter henved 4 missioner sidste 
dages hellige den som indeholdende 
Guds ord til mennesker i vore dage. 



At tilhøre en familie 

RICHARD L. EVANS 

En af de skønneste ting i livet er fornemmelsen af at høre til et sted. Og én af de skønneste ting at 
tilhøre er en loyal og kærlig familie — en familie, hvor hver enkelt har sit eget at gøre og egne 
interesser, men som alligevel føler sig ét med hinanden. 

En familie kan gøre meget i forening og de kan gøre mange ting for sig selv uden at miste 
fællesskabsfølelsen. Der er så mange ting man kan tilslutte sig, så meget at gøre, så meget der 
tager vores tid, men det skønneste i verden er stadig at tilhøre en kærlig og loyal familie. 
Familier er forskellige. De har forskellige følelser og forskellige måder at vise dem på. De har 
forskellig måde at dele deres fortrolighed, interesser og aktiviteter. Familier er somme tider 
skadet, somme tider ringeagtede og somme tider forbeholder de sig ret til at skændes og 
kritisere hinanden — ofte tager de det for givet at de har hinanden. Men så snart der er nød på 
færde, ulykken truer, der kommer sorg, nogen går sine egne veje eller er ensomme — så vendes 
tankerne mod hjemmet. Hjerter og arme åbnes og familien føler at de er ét — de står sammen. 
Det er naturligvis hovedsagelig forældrene der holder familien sammen. Men selv efter 
forældrene er gået bort bør familien samles med hinanden, holde sig hinanden nær og ikke 
trække sig tilbage. 

De bør altid have et sted hvor de samles, vedligeholder traditioner og sørger for at den næste 
generation lærer hinanden at kende - - for det giver en fornemmelse af at høre til, dette 
fællesskab er en kilde til styrke, trøst, tryghed, fred og beskyttelse. Den der har en sådan familie 
har mere at leve op til, mere at stå til regnskab for og mere til at holde sig på de gode veje og 
stræbe efter høje mål. 

Årene flyver afsted. De velsignede år hvor vi har vore kære hos os er alt for korte og vi må holde 
sammen i kærlighed og loyalitet med dem, vi står nærmest. Uanset hvem der kommer og går og 
hvor vi føres hen med tiden, bør familien holde sammen, for fornemmelsen af at høre til er det 
skønneste og mest tilfredsstillende i livet. Man kan ikke være tilknyttet noget ædlere end en 
loyal og kærlig familie — sådan er det, og sådan vil det altid være i al evighed. 
(Richard L. Evans: ,On Belonging to a Family, Thoughts for one hundred days, side 21-22) 



47 



Lære og pakter 



Afsnit 1-102 



Læseopgave 
Lære og Pagter 

„Seniorklasses læseopgave" 

for undervisningsåret 1978-79 



1. Afsnit 1 

2. Joseph Smith 2:1-4 

3. Joseph Smith 2:5-26 

4. Afsnit 2 ; Joseph Smith 2:27-75 

5. Afsnit 3, 6-10 ; Joseph Smith 2:59-67. 75 

6. Afsnit 4, 11, 12, 14-16 

7. Afsnit 5, 17 

8. Afsnit 13, 18 

9. Afsnit 19 

10. Afsnit 20 

11. Afsnit 21-24 

12. Afsnit 25 

13. Afsnit 26-28 

14. Afsnit 29 

15. Afsnit 30, 32 

16. Afsnit 31, 33-36, 39-40 

17. Afsnit 37,38 

18. Afsnit 41, 48, 51, 72 

19. Afsnit 42 

20. Afsnit 43-45 



21. Afsnit 

22. Afsnit 

23. Afsnit 

24. Afsnit 

25. Afsnit 

26. Afsnit 

27. Afsnit 

28. Afsnit 

29. Afsnit 

30. Afsnit 

31. Afsnit 

32. Afsnit 

33. Afsnit 

34. Afsnit 

35. Afsnit 

36. Afsnit 

37. Afsnit 

38. Afsnit 

39. Afsnit 

40. Afsnit 



46, 50 

47 

48, 49 

52-56 

57-59 

60-62, 75 

63-65 

66-70 

71, 73 

74, 77, 86, 91, 113 

76 

78-83, 85, 92, 104 

84 

87, 90 

88 

89 

93 

94-97, 109, 110 

98, 99, 101 

100, 102 



Indvendigt på bagsiden: Den forreste pionergruppe forlod vinterkvarteret i foråret 1847. Af 
CCA Christensen (ca. 1875). Vinterkvarteret lå i jærheden af Omaha, Nebraska og var 
den største af de mange midlertidige kolonier som anvendtes af de hellige under deres 
vandring vestpå til Salt Lake dalen. Den første vinter boede 3.500 mennesker i 700 
træhuse ved juletid. Maleriet er velvilligt udlånt af Brigham Young University. CCA 
Christensen, en omvendt dansker fra København, malede sine billeder på baggrund af 
interviews med øjenvidner til de historiske begivenheder. I 1857 emigrerede han sammen 
med sin norske hustru til Utah. Han var anfører for det syvende håndkærre kompagni. 
Han sagde om sine arbejder: ,Jeg kan se nu at Herrens hånd er med i alt dette . . . 
Historie vil bevare mange ting, men kunsten alene kan berette om de lidelser de hellige 
kom ud for og som vil være ufatteligt for den efterfølgende generation. 



48 












fly- 



i$3 ø- 



t€f^ 



?C v 



1 *=*&■,-.■ /;«:"'■:, 






-..:.-:■ 



hr4** 



'/.'/ 



■