(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"


DEN 

STJERNE 

Oktober 1978 
127. årgang, Nummer 10 






'>^y 



STJERNE 



Organ 

for Jesu Kristi Kirke af 

Sidste Dages Hellige 



Oktober 1978 
Årgang 127 
Nummer 10 



Det øverste Præsidentskab: Spencer W. Kimball. N. Eldon Tanner, Marion G. Romney. 

De tolvs Råd: Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen, LeGrand Richards. Howard W. Hunter. 
Gordon B. Hinckley. Thomas S. Monson. Boyd K. Packer. Marvin J. Ashton. Bruce R. McConkie. 
L. Tom Perry, David B. Haight. James E. Faust. 

Rådgivende komité: Gordon B. Hinckley, Marvin J. Ashton, L. Tom Perry, Marion D. Hanks, 
James A. Cullimore, Robert D. Hales. — Redaktør af kirken magaziner: Dean L. Larsen. 

International Magazines redaktion: Larry A. Hiller, Carol Larsen. Roger Gylling. 

Den danske Stjernes redaktion: Jørgen Ljungstrøm, Translations Services. 

Vodroffsvej 7. DK-1900 København V. 

Korrespondenter: Københavns Stav: — . Den danske Mission: — . 



148. april generalkonference 1978 



Talerne i alfabetisk orden 

Anderson, Joseph 116 

Ashton, Marvin J 11 

Backman, Robert L 121 

Benson, Ezra Taft 53 

Brown, Victor L 149 

Clarke, Richard J 139 

Cook, Gene R 109 

Cullimore, James A 42 

Cuthbert, Derek A 119 

Haight, David B 37 

Hinckley, Gordon B 100 

Hunter, Howard W 58 

Kimball, Spencer W. . 5, 76, 128, 133, 162 

Lee, George P 45 

Maxwell, Neal A 15 

McConkie, Bruce R 18 

Monson, Thomas S 33 



Packer, Boyd K 152 

Perry, L. Tom 86 

Petersen, Mark E 104 

Poelman, Ronald E 52 

Reeve, Rex C 123 

Richards, LeGrand 124 

Romney, Marion G 67, 82, 160 

Sill, Sterling W 112 

Simpson, Robert L 61 

Smith, Barbara B 143 

Smith, Eldred G 49 

Stone, O. Leslie 96 

Tanner, N. Eldon 22, 71, 159 

Taylor, Henry D 64 

Tuttle, A. Theodore 146 

Vandenberg, John H 91 



Abonnement: 

Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 48.00 

Nævnte priser er incl. moms og porto. 

Betaling over gire 3120988 til Distributions Centret, Smedevangen 9, DK-3540 Lynge. 

United States and Canada: S 8.00 (surface mail). 

© 1978 by the Corporation of the President of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. 
All rights reserved. 

Distributions Centret, Smedevangen 9, DK-3540 Lynge. 



Indholdsfortegnelse 



Lordag morgen den 1. april 1978 

, Livets og Frelsens sande væsen'. Spencer W. Kimball 5 

Ingen tid til stridigheder. Marvin J. Ashton 11 

Guds Kvinder. Neal A. Maxwell 15 

,Nu dagen gfy'r og mørkets magt må vige.' Bruce R. McConkie 18 

„I skal kende sandheden". N. Eldon Tanner 22 

Mødet eftermiddag, den 1. april 1978 

Statistisk Rapport 1977 28 

Rapport fra kirkens finanskomite 30 

Opretholdelse af Kirkens embedsmænd 31 

Troens bøn. Thomas S. Monson 33 

Primary beriger børns tilværelse. David B. Haig/it 37 

Bedrøv ikke Helligånden, at vi ikke skal miste den. James A. Cu/limore 42 

Hold dig uplettet af verden. George P. Lee 45 

Beslutsomhed. Eldred G. Smith 49 

Jeg var ikke så langt uden hjælp. Ronald E. Poelman 52 

„Må Guds rige have fremgang'.. Ezra Taft Benson 53 

Præstedømmets møde 

..Tag dine sandaler på". Howard W. Hunter 58 

.Jkke min vilje, men din". Robert L. Simpson 61 

Åbenbaring. Henry D. Taylor 64 

Præstedømmeansvar. Marion G. Romney 67 

Værdig til en god anbefaling. N. Eldon Tanner 71 

Styrk familien - kirkens fundamentale enhed. Spencer W. Kimhall 76 

Søndag morgen 

Bøn og åbenbaring. Marion G. Romney 82 

..Stol på Herren" (salme 37:3). L. Tom Perry 86 

..Hvad er sandhed?" John H. Vandenberg 91 

Gør dit ægteskab til en succes. O. Leslie Stone 96 

„Vær ikke vantro" (Joh. 20:27). Gordon B. Hincklcy 100 

Søndag aften 

„Overbevisning om ting. man ikke ser" (Hebr. 11:1). Mark E. Petersen 104 

Udsøg dig en åndelig leder. Gren R. Cook 109 

Succesens poesi. Sterling W. Sill 112 

„Virk med iver" (L&P. 58:27). Joseph Anderson 116 

Hvad vil Frelseren jeg skal gøre? Derek A. Cuthbert 119 

Alt dyrebart. Robert L. Backman 121 

Svar på kaldet. Rex C. Reeve 123 

Søndag aften Kristi andet komme. LeGrand Richards 124 

Lyt til profeterne. Spencer W. Kimball 1 28 

Velfærdsmødet 

At blive „De rene af hjertet". Spencer W. Kimball 133 

Forrådshusets hjælpesystem. J. Richard Clarke 1 39 

Inden vi bliver gamle. Barbara B. Smith 143 

Velfærdstjeneste begynder med dig. A. Theodore Tut t/e 146 

En kærlighedshavn. Victor L. Brown 149 

Løs følelsesmæssige problemer på Herrens egen måde. Boyd K. Packer 152 

„Vi er Guds forvaltere". N. Eldon Tanner 1 59 

Den kongelige lov om kærlighed. Marion G. Romney 160 

„Efterlevelse af evangeliet i hjemmet". Spencer W. Kimball 1 62 



Rapport fra den 148. årlige 
generalkonference i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige 

Taler og handlingsforløb den 1. og 2. april 1978 i Tabernaklet på Temple 
Square, Salt Lake City, Utah 



^XAør, o, I min kirkes folk, ... I folk, 
som er langt borte, og I, som bor på 
øerne i havet, lyt alle' (L&P. 1:1) 
I samme ånd, som disse opildnende 
første linier i Lære og Pagter, er de 
inspirerede budskaber fra kirkens gene- 
ralkonferencer. Dette års aprilgeneral- 
konference, der officielt kaldes den 148. 
årlige generalkonference i Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige, fortsatte i 
samme åndelige tradition. 
Præsiderende over samtlige møder var 
præsident Spencer W. Kimball, som i 
det første offentlige møde lørdag mor- 
gen præsenterede fire nye brødre til 
opretholdelse i De halvfjerds' første 
Kvorum. Han bekendtgjorde også en 
historisk ,to-sidet fremhævelse' af det 
genealogiske arbejde. Medlemmerne 
bliver nu bedt om at , skrive en personlig 
historie og være med i en familie- 
organisation' og at , fuldføre fire-genera- 
tions-programmet'. Slægtsarbejde derud- 
over kan udføres, ,hvis det ønskes'. 
Samhørende med den fornyede koncen- 
tration om fire-generations-genealogi er 
et nyt Kirke omfattende program for 
uddragning af navne fra genealogiske 
optegnelser' 

Deltagende i konferencen var ledere fra 
alle egne af verden, omfattende 11 
områdetilsynsførende blandt general- 
autoriteterne, som bor uden for De 
forenede Stater, 183 regional- 



repræsentanter og 900 stavspræsidenter, 
der var inviteret til at overvære konfe- 
rencen. 

Møder blev holdt lørdag den 1 . april og 
søndag den 2. april. Taler blev givet af 32 
af de tilstedeværende 66 general- 
autoriteter. Tilføjelsen af 4 nye medlem- 
mer af De halvfjerds' første Kvorum 
øgede dette kvorums medlemsantal til 
47. De nye generalautoriteter er ældste 
Ronald E. Poelman fra California, æld- 
ste Derek A. Cuthbert fra England, 
ældste Robert L. Backman og ældste 
Rex C. Reeve Sr., fra Salt Lake City. 
(se andetsteds, hvor der gives biografi- 
ske oplysninger.) 

Konferencens møder blev holdt i taber- 
naklet på Temple Square med yderligere 
siddepladser i Assembly Hall og det 
nærliggende Salt Lake Palace. Møder 
blev holdt om lørdagen kl. 7 
(velfærdsmøde), kl. 10, kl. 14 og kl. 19. 
(præstedømmemøde), samt om 
søndagen kl. 10 og kl. 14. 
Uddrag af samtlige møder blev trans- 
mitteret til mange områder i verden ved 
hjælp af elektroniske medier: via fjern- 
syn til 215 stationer og 125 kabelsyste- 
mer i USA og Canada; pr. radio til 51 
stationer i USA, 75 i Latinamerika, 55 
stationer i Australien, samt pr. 
kortbølge til en station, der betjener 
Europa, Afrika og Latinamerika. Desu- 
den ved lukket tv-system til 331 kirke- 



bygninger i USA og Europa, 7 FM- 
stationer samt 68 kirkebygninger i Euro- 
pa. Derudover sendtes mødet for 
præstedømmet til 1360 kirkebygninger 
pr. lukket tv-system. 
Udover de to dages offentlige møder 
blev der holdt et seminar for regional- 
repræsentanter fredag den 31. marts i 
kirkens kontorbygning ved hvilken lej- 



lighed præsident Kimball bekendtgjor- 
de, at der kun ,vil blive holdt to stavs- 
konferencer hvert år' i hver stav, og at 
der fra og med 1979 vil blive holdt nogle 
områdekonferencer i USA. Anden be- 
tydningsfuld instruktion blev også givet 
af præsident Kimball med hensyn til 
kirkelige og politiske styrelsesforhold, 
forenkling, genealogi og missionering. 

Redaktionen. 




Lørdag morgen den 1. april 1978 



,Livets og Frelsens sande væsen' 



Præsident Spencer W. Kimball 




Det vigtigste budskab i verden i dag er, at Jesus Kristus 
lever og viser os, hvor dan vi skal leve. 



*3 eg kommer til jer idag, mine brødre 
og søstre, fyldt af taknemmelighed, ikke 
blot for den mulighed vi har til at mødes 
igen i omgivelser med religiøs frihed og 
taknemmelig for denne kirkes trofaste 
helliges hengivenhed, men som én, der 
har opfordret jer dertil. Jeg vil gerne 
takke jer for jeres reaktion. Mange har 
gjort meget for at forskønne deres huse 
og deres haver. Mange andre har fulgt 
rådet om at få deres egen have,hvor det 
ellers er muligt, så vi ikke behøver at 
tabe kontakt med jorden, og så vi kan 
have sikkerhed for at kunne producere i 
det mindste nogle af vore nødvendige 
fødevarer. 

Dyrk alt det spiselige, som I overhovedet 
kan på jeres egen grund, hvis vand er til 
rådighed; frugtbuske, vinstokke og 
frugttræer er i høj grad ønskværdige. 
Plant dem, hvis klimaet tillader dem at 
vokse hos jer. Dyrk grøntsager og spis 
det, der vokser i jeres egen have. Selv 
dem, der bor i lejligheder eller på 
værelser, kan almindeligvis dyrke noget 
i potter og altankasser. 
Som jeg før har sagt, er de fleste 



medlemmer af kirken klare over vores 
intense interesse i missioneringsarbejdet 
i kirken og de opfordringer vi har udtalt i 
mange lande om at vie sig til at prædike 
evangeliet og oplære missionærer til at 
bringe den gode nyhed om gengivelsen 
ud til alle mennesker. Jeg føler den 
samme nødvendighed for arbejdet i 
templet for de døde, som jeg gør for 
missioneringsarbejdet for de levende, 
fordi det i grunden er ét og det samme. 
Jeg har fortalt mine brødre general- 
autoriteterne, at dette værk for de døde 
bestandigt er i mine tanker. 
Det øverste Præsidentskab og De tolvs 
Råd overvejede fornyligt omhyggeligt, 
hvordan vi kan øge vor indsats på dette 
uhyre vigtige område. Vi bekendtgør to 
programmer, der vil blive lagt vægt på. 
For det første bør alle medlemmer 
skrive en personlig historie og være med 
i en familieorganisation. Vi ønsker også 
påny at fremhæve og anbringe direkte 
på de enkeltes og deres familiers skuldre, 
ansvaret for at fuldføre fire-generations- 
programmet. Familier kan, hvis de 
ønsker det, udvide deres stamtavle ud 
over de fire generationer. 
For det andet introducerer vi et kirke- 
omspændende program, der går ud på at 
uddrage navne fra genealogiske optegnel- 
ser. Kirkemedlemmer kan nu yde en 
anden-mils-tjeneste ved at deltage i dette 



arbejde med at udskrive disse navne i 
dette program under ledelse af 
præstedømmeledere på lokalt plan, 
hvor I vil få nærmere detaljer. 
På en bogreol i mit kontor derhjemme 
står der 33 store, tætbeskrevne 
dagbøger. I min dagbog, og der er én for 
hvert år, har jeg skrevet og nedfældet 
indtryk i dette bibliotek, hver eneste dag. 
Der berettes om rejser til mange lande 
rundt omkring i verden, om afholdte 
møder, besøg hos mennesker, udførte 
vielser, og alt andet af interesse for min 
familie, og, håber jeg, en dag for kirken. 
Jeg opfordrer alle medlemmer af kirken 
til at være meget opmærksomme på 
deres families historie, at opfordre deres 
forældre til at skrive deres dagbøger og 
ikke lade nogen familie gå ind i evighe- 
den uden at have efterladt deres erin- 
dringer til deres børn, deres børnebørn 
og deres øvrige efterkommere. Det er en 
pligt og et ansvar, og jeg opfordrer 
enhver til at sætte børnene igang med at 
skrive en personlig historie og en dag- 
bog. 

Da en højtstående embedsmand forny- 
lig besøgte os, sagde han: 
, Familien er uhyre vigtig; Den er så 
grundlæggende for vor civilisations styr- 
ke, en kendsgerning, der synes at være 
ved at gå i glemmebogen. Den er vores 
vigtigste kilde til moralsk styrke, vores 
vigtigste kilde for fysisk og 
følelsesmæssig sundhed; den er vores 
vigtigste kilde til beskyttelse mod ulyk- 
ker. Den er den eneste institution, der 
garanterer for omgivelser, der vil sikre 
fortsættelsen af de principper og opfat- 
telser, der har gjort os stærke. 
Jeg erindrer et vidne,' sagde han, ,som 
vidnede for en kongreskomité om fami- 
lien, og han sagde: 'Før I griber ind i 
familien, gør I klogt i at forstå, at alle 
kendte menneskelige samfund i hele den 
nedskrevne menneskeheds historie har 
fundet frem til en familieorganisation til 



opdragelse og oplæring af børn. Før I 
forsøger at skaffe jer af med den, må I 
hellere finde ud af, hvorfor alle civilisa- 
tioner i historien har klynget sig til den.' 
Jeg mener, at Deres kirkes fremhævelse 
af den virkelig har været enestående.' 
Evangeliet har været et familieforeta- 
gende. Ved at love os selv at holde 
regelmæssige og inspirerende familie- 
hjemmeaftener og ved omhyggeligt at 
planlægge aftenens indhold, udsender vi 
et signal til vore børn, som de aldrig vil 
glemme. Når vi på den måde giver vore 
børn af vores tid, giver vi af vores 
nærvær, en gave, som altid vil erindres. 
Familiehjemmeaftenbogen er fuld af go- 
de forslag, men den må aldrig erstatte 
forældrenes inspiration med hensyn til, 
hvad der skal foretages den enkelte aften 
for at imødekomme særlige behov. Hvis 
vi vil nære vore familier fra den evangeli- 
ske have, så vil det, de får fra kirkens 
møder, være et rigt supplement men 
ikke deres eneste kost. 
Hjemmet er de helliges udsåningssted. 
Der er ikke nok gode hjem. Der kommer 
stadig børn til nogle hjem, hvor de vil 
blive mishandlet, ikke elsket og ikke 
belært om sandheden. 
Vi er stærkt bekymrede over, at aviserne 
stadig kan fortælle om mange tilfælde af 
børnemishandling og vanrøgt. Vi 
forstår slet ikke, at der kan findes 
forældre, som vil gøre et barn ondt. 
Herren elskede små børn, og han sagde: 
,Lad de små børn være; I må ikke hindre 
dem i at komme til mig; thi Himmeriget 
hører sådanne til.' (Matt. 19:14) 
Lad aldrig nogen sidste dages hellig 
forældre gøre sig skyldige i den frygteli- 
ge synd at mishandle eller vanrøgte én af 
Kristi små! 

De sidste officielle statistikker i USA 
viser, at skilsmisseepidemien stadig ra- 
ser og endog er i forværring. Der var 
mere end én million skilsmisser i 1975, 
det højeste antal indtil nu. 



Sidste år var der næsten én skilsmisse for 
hver to indgåede ægteskaber, og sidste 
år var der dobbelt så mange skilsmisser 
som i 1966 og næsten tre gange så mange 
som i 1950. Og der var sandsynligvis 
mere end én million børn under atten år 
involveret i disse familieopløsninger, for 
hvem de følelsesmæssige og andre kon- 
sekvenser af ituslåede ægteskaber må 
have været endnu alvorligere end for de 
voksne selv. 

Der findes måske dem, der er ligeglade 
med og ignorerer disse vigtige forhold, 
og alligevel føler vi, at næsten alle, som 
standser op og tænker på det, vil komme 
til det resultat, at når hjemmet ødelæg- 
ges, går nationen i stykker. Der kan ikke 
herske tvivl herom, og alle historikere, 
som har fulgt den historiske udvikling, 
er kommet til den samme konklusion. 
Vi har en snigende, uheldssvanger 
mistanke om, at forslagstillerne af man- 
ge programmer tager lidet, hvis overho- 
vedet noget, hensyn til helligheden af 
hjemmet og familien. 
Det der i højeste grad interesserer os, er 
den åndelige og moralske og 
følelsesmæssige sundhed hos familie- 
medlemmerne fra barndommen gen- 
nem ungdomsårene og op i den modne 
alder. 

I 1974 siges det, at mere end én millin 
ufødte børn har mistet livet i USA ved 
kunstigt frembragte aborter. Det er en 
eksplosiv forøgelse i løbet af ganske få 
år. Vi fremhæver påny vores tidligere 
udtalte modstand mod fri abort i alle 
undtagen yderst extreme tilfælde. 
Jeg vil gerne udtrykke min tak til kirkens 
vidunderlige kvinder. Vi elsker kvinder- 
ne i denne kirke. Vi elsker dem lige så 
meget som vore egne hustruer, vore 
mødre, vore bedstemødre, vore søstre 
og vore venner. En dag, når hele histo- 
rien om denne og tidligere uddelinger 
kan fortælles, vil den være fuld af 
historier om vore kvinder, om deres 



klogskab og deres hengivenhed, deres 
mod, for man har på fornemmelsen, at 
vore retskafne kvinder, ligesom kvinder- 
ne var de første ved graven efter Jesu 
opstandelse, meget ofte har været in- 
stinktivt følsomme over for det, der har 
evig konsekvens. Vi erkender, som én 
meget klogt har sagt, at selv om man 
siger, at indtrykket af det, ens moder har 
sagt, er af varig virkning, så er det dog 
hendes kærlighed, der så inderligt og 
varigt forbinder os med hende. 
Vi er derfor i samtaler mand og mand 
imellem bekymrede over denne udvi- 
kling, der har tendens til at begrænse 
moderkærligheden i verden i dag. Gud 
har anbragt kvinderne sådan, at de kan 
vejlede børnene i de tidlige år af deres 
tilværelse. Så meget af det, som vore 
mænd og vore institutioner søger at gøre 
senere i livet for de fejlhandlede enkelt- 
personer, må foretages for at gøre det 
godt igen, som er gjort forkert tidligere. 
Og på samme måde er megen af den 
glæde, der kommer senere i livet, en 
følge af en kvindes vel udførte gerning i 
de tidlige år af barnets liv. 
Det var Goethe, der sagde: , Kvinders 
gode egenskaber får os bestandigt til at 
gå fremad.' (fra Goethe' Faust) 
En god kvinde er, som skriften siger 
, mandens afglans' (1. Kor. 11: 7). 
Skrifterne minder os om, at , kvinder kan 
gøre krav på at blive forsørget af deres 
mænd, indtil disse borttages'. (L&P. 
83:2) Kvinder har også krav på respekt, 
tillid og betænksomhed fra deres mænd, 
for i det stille, gode forhold, der burde 
findes mellem mænd og kvinder, er der 
partnerskab i præstedømmet. 
Vi fryder os over og beundrer den 
passende udvikling af og benyttelse af 
vore søstres mange talenter. Kirkens 
uddannelsesmæssige indsats for vore 
kvinder er sandelig en hel prædiken i sig 
selv. 
I måske endnu højere grad end noget 



andet folk af lignende størrelsorden er vi 
i høj grad forpligtet til udvikling af vore 
søstres evner og talenter, for vi tror, at 
vort uddannelsesprogram ikke blot gæl- 
der udvikling for denne verden men 
indebærer udvikling for evigheden. 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
har støttet kvinders udvikling lige fra sin 
begyndelse. Det var profeten Joseph 
Smith, som fremsatte idealer for kvinde- 
lighed. Han talte liberalt for kvindernes 
sag i den mest ægte betydning af ordet, 
og han gav dem frihed til helt at 
udtrykke sig som mødre, som sygeple- 
jersker, som fortalere for høje samfund- 
sidealer og som beskyttere af god moral. 
Hvad mere kan nogen kvinde ønske for 
sig selv? Hvad mere kan nogen mand 
ønske for sin kone? Hvad mere kan 
nogen mand ønske end at leve op til den 
standard i sin egen opførsel? 
Profeten Joseph Smith gav os hjælpe- 
foreningsorganisationen til at fremme 
disse høje mål for sidste dages kvinder. 
Den organisation er i dag en verdens- 
omspændende bevægelse, der er medlem 
af nationale verdensorganisationer til 
fremme af kvindesagen. 
Og endelig - når vi synger den forkyn- 
dende salme: ,0, min Fader', får vi en 
fornemmelse af det yderste af kvindelig 
dyd, af den beherskede og dronninge- 
lignende smagfuldhed hos vor himmel- 
ske Moder. Og når vi ved, hvor grundigt 
vore jordiske mødre har formet os her, 
mener vi så, at vor himmelske Moders 
indflydelse på os som enkeltpersoner 
skulle være mindre, hvis vi lever på en 
måde, der giver os mulighed for at vende 
tilbage dertil? 

Mine elskede brødre og søstre, Gud 
lever, og jeg bærer vidnesbyrd om det. 
Jesus Kristus lever, og han er ophav til 
den sande vej til livet og til frelse. 
Det er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Helliges budskab. Det er det vigtigste 
budskab i verden i dag. Jesus Kristus er 



Guds Søn. Han blev af Faderen udvalgt 
til at være denne verdens Frelser. Hans 
komme blev forudsagt århundreder før 
hans fødsel på jorden. Den blev i 
åbenbaring set af Adam, Moses, Esajas, 
Jeremias, Ezekiel, Lehi, Nephi, kong 
Benjamin, Alma, Samuel og mange 
andre, inkluderende Maria, hans evige 
mor. 

En profet fra vor tid, afdøde ældste 
James E. Talmage af De tolv apostles 
Råd, erklærede, hvem Jesus var og er: 
,De højtidelige vidnesbyrd fra millioner 
af døde og millioner af levende forener 
sig i at erklære, at Han er guddommelig, 
den levende Guds Søn, menneskehedens 
Forløser og Frelser, den evige dommer 
over menneskenes sjæle, Faderens Ud- 
valgte og Salvede, kort sagt: Kristus. 
Jesus Kristus var og er Jehova, Adams 
og Noas Gud, Abrahams, Isaks og 
Jakobs Gud, Israels Gud, den Gud, på 
hvis foranledning tiisaldrenes profeter 
har talt, alle nationers Gud, Han som 
engang skal regere på jorden som kon- 
gernes Konge og herrers Herre.' {Jesus 
Kristus, 1. kap.) 

Hvad var formålet med Kristi mission i 
livet? 

,Gud skabte mennesket i sit billede; i 
Guds billede skabte han det, som mand 
og kvinde skabte han dem.' (1 . Mosebog 
1:27) 

Mennesket, i Guds lignelse, blev anbragt 
på jorden for at opleve det dødelige liv, 
et mellemstadium mellem forud- 
tilværelsen og udødeligheden. 
Vore første forældre, Adam og Eva, 
overtrådte Guds befaling. Ved at spise af 
den forbudte frugt, blev de dødelige. 
Som følge heraf blev de og alle deres 
efterkommere underkastet både timelig 
og åndelig død (jordisk død er adskillel- 
sen af legeme og ånd; åndelig død er 
adskillelsen af ånden fra Guds nærvær 
og død med hensyn til det, der hører 
ånden til.) 



8 



For at Adam kunne genvinde sin oprin- 
delige status (at være i Guds nærvær), 
var en soning for denne ulydighed 
nødvendig. I Guds guddommelige plan 
blev der skaffet mulighed for, at en 
Forløser skulle bryde dødens bånd og 
gennem opstandelse gøre en genfore- 
ning mulig af ånder og legemer af alle 
mennesker, som havde levet på jorden. 
Jesus af Nazaret var den, som, før 
verden blev skabt, blev udvalgt til at 
komme til jorden for at udføre denne 
opgave, for at overvinde den jordiske 
død. Denne frivillige handling ville sone 
for Adams og Evas fald og tillade 
menneskets ånd at genindtage sit legeme 
og derved forene legeme og ånd. 
Jesus Kristus har øvet indflydelse på 
menneskeheden i højere grad end nogen 
anden, der har levet. Født i en krybbe af 
en jordisk mor og en himmelsk Fader, 
levede han på jorden i 33 år. Han 



tilbragte 30 af disse år med at berede sig 
for sit livs mission og forkyndelse. Så 
rejste han til floden Jordan for at blive 
døbt ved nedsænkning i vand af sin 
fætter Johannes, også kaldet Døberen. 
Ved at gennemgå denne symbolske 
ordinanse demonstrerede han over for 
alle, at dåben er døren indtil denne 
kirke. Fra himlen godkendte hans Fader 
den betydningsfulde begivenhed ved at 
sige: , Denne er min Søn, den elskede; i 
ham har jeg velbehag.' (Matt. 3:17) 
I de næste 3 år tjente Frelseren menne- 
skeheden. Han helbredte de syge, gjorde 
de blinde seende, drev onde ånder ud, 
oprejste de døde, trøstede de sørgende, 
spredte det glade budskab om kærlighe- 
dens evangelium, vidnede om Faderen, 
forkyndte den evige frelsesplan og lagde 
grundvolden til en organisation, der 
skulle sørge for menneskenes frelse - 
hans kirke. Den kirke var ikke Johannes 




Døberens kirke, og den var heller ikke 
Peters, Paulus' eller noget andet jordisk 
menneskes. Det var Kristi egen kirke; 
han var dens overhoved. 
At Kristus oprettede en kirke er godt 
dokumenteret i Det nye Testamente. I 
Efeserne fortælles vi, at Jesu Kristi 
Kirke blev , opbygget på apostlenes og 
profeternes grundvold med Jesus Kri- 
stus som hovedhjørnesten' (Efes. 2:20) 
Frelseren, der talte til Peter, sagde: ,Og 
jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og 
hvad du binder på jorden, det skal være 
bundet i Himlene og hvad du løser på 
jorden, det skal være løst i Himlene.' 
(Matt. 16:19) 

I sin kirke udvalgte Kristus tolv apostle 
og et råd på halvfjerds, og efter at have 
givet dem myndighed, sendte han dem 
ud for at prædike, at Faderen havde 
godkendt sin Søn. Til mængden af 
mennesker, samlet rundt om templet et 
sted i Amerika blev Herren Jesus Kristus 
igen introduceret af sin Fader, som 
sagde: 

,Se, min Søn, den elskede, i hvem jeg har 
velbehag, i hvem jeg har herliggjort min 
navn, hør ham.' (3 Nephi 11:7) 
Hen mod slutningen af sin jordiske 
gerning tog han sine elskede apostle 
Peter, Jakob og Johannes med sig til 
Forklarelsens Bjerg. Det er beskrevet 
med disse ord: 

,Seks dage derefter tager Jesus Peter og 
Jakob og hans broder Johannes med sig 
og fører dem op på et højt bjerg, hvor de 
var ene: Og han blev forvandlet for deres 
øjne, hans åsyn strålede som solen, og 
hans klæder blev hvide som lyset. 
Og se, Moses og Elias viste sig for dem 
og samtalede med ham. 
Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: 
'Herre! det er godt, at vi er her; hvis du 
synes, vil jeg bygge tre hytter her, en til 
dig og een til Moses og een til Elias '. 
Endnu mens han talte, se, da overskyg- 
gede en lysende sky dem; og se, fra skyen 



lød der en røst, som sagde: 'Denne er 
min Søn, den elskede, i ham har jeg 
velbehag. Hør ham!' 
Og da disciplene hørte det, faldt de på 
deres ansigt, grebne af stor frygt. 
Og Jesus kom hen og rørte ved dem og 
sagde: 'Rejs jer og frygt ikke!' Men da 
de slog øjnene op, så de ingen uden Jesus 
alene.' (Matt. 1:18) 

Og i vor egen tid kom den velsignede 
oplevelse, som profeten Joseph Smith 
havde, og som vi har hans vidnesbyrd 
om. 

Ved begyndelsen af den langvarige 
åbenbaring så profeten Joseph ,to perso- 
ner, hvis glans og herlighed trodser 
enhver beskrivelse, stående over mig i 
luften. Den ene af dem talte til mig, 
kaldte mig ved navn og sagde, idet han 
pegede på den anden: ,Denne er min 
elskede Søn, hør Aam/,(Joseph Smith 
2:17) 

Og det er endnu et vidnesbyrd om 
aktualiteten af og selve Jesu Kristi, vor 
Frelsers, liv. 

Og jeg bærer igen og igen vidnesbyrd om 
guddommeligheden af den person, Jesus 
Kristus, som kom til profeten Joseph 
Smith, og som også kom til nephiterne. 
Jeg bærer vidnesbyrd om dette, om 
guddommeligheden af dette værk, sand- 
heden af denne kirke, guddommelighe- 
den af dens ordinanser, betydningen af 
at adlyde celestiale love for alle og 
enhver, og jeg bærer dette vidnesbyrd i 
vor Herres, Jesu Kristi navn. Amen. 



10 



Ingen tid til stridigheder 



Marvin J. Ashton 
De tovls Råd 




Ml or et par måneder siden fik nogle af 
vore missionærer på en afsidesliggende ø 
i Stillehavet at vide, at jeg snart ville 
komme på besøg og blive der et par 
dage. Da jeg ankom, var missionærerne 
ivrige efter at vise mig noget anti- 
mormonlitteratur, der blev udbredt i 
deres område. De var foruroligede over 
beskyldningerne og var ivrige efter at 
tage forholdsregler. 

Ældsterne var meget urolige, da jeg 
læste bagvaskelserne og de falske be- 
skyldninger, der var skrevet af en præst, 
som tilsyneladende følte sig truet af 
deres tilstedeværelse og deres succes. Da 
jeg læste pjecen med de ondskabsfulde 
og latterlige udtalelser, kunne jeg til 
ældsternes overraskelse ikke lade være 
med at smile. Da jeg var færdig, spurgte 
de: ,Hvad skal vi gøre? Hvordan kan vi 
bedst modarbejde sådanne beskyldnin- 
ger?' 

Jeg svarede: ,Vi vil ikke gøre noget ved 
ham, der har skrevet det. Vi har ikke tid 
til stridigheder. Vi har kun tid til at 
udføre vor Faders arbejde. I må ikke 
strides med noget menneske. Opfør jer 
som gentlemen, roligt og overbevisende, 
så lover jeg jer, at I vil få succes.' 



,Når vi tager stilling mod vor tids onder . . . kan vi så give 
udtryk for vore meninger . . . uden at fremkalde strid? Uden 
at vore tilhørere sætter sig i forsvarsposition?'' 



Måske kan disse missionærer, og alle vi 
andre finde en formular, vi kan følge, i 
Helaman 5:30: 

. „Og da de hørte denne røst, forstod de, 
at det ikke var en tordenrøst, ej heller 
var det en støjende og larmende røst, 
men se, det var en stille og fuldkommen 
mild røst, som om det var en hvisken, og 
den trængte ind i sjælens inderste." 
Der har aldrig været et tidspunkt, hvor 
det har været vigtigere for os som 
medlemmer af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige at tage et stand- 
punkt, forblive standhaftige i vor over- 
bevisning og optræde fornuftigt i alle 
situationer. Vi må ikke lade os manipu- 
lere af andre, eller blive rasende, fordi de 
snedigt skaber strid over spørgsmål, der 
opstår. 

Når noget er i modstrid med Guds love, 
må kirken tage et standpunkt og give 
udtryk for sin indstilling. Det har vi 
hidtil gjort, og vi vil fortsætte med at 
gøre det i fremtiden, når grundlæggende 
moralske principper bliver angrebet. 
Der er nogle i samfundet, der vil støtte 
upassende opførsel og umoralske pro- 
grammer for at opnå økonomisk fortje- 
neste og popularitet. Når andre er 
uenige med os om vort standpunkt, skal 
vi ikke diskutere med dem, give igen 
med samme mønt eller skændes med 
dem. Vi kan bevare et godt forhold og 
undgå stridigheder, hvis vi anvender vor 
tid og vor energi klogt. 



11 



Vi må samvittighedsfuldt undgå at være 
spydige i vore fremstillinger og udtalel- 
ser. Vi må hele tiden minde os selv om, at 
når vi ikke kan forandre andre menne- 
skers opførsel, vil vi styre os selv på rette 
måde. 

Visse mennesker og organisationer 
forsøger at provokere os til stridigheder 
ved hjælp af bagvaskelser, hentydninger 
og uheldige klassifikationer. Det er me- 
get ufornuftigt af os i vore dages sam- 
fund at blive irriteret, rystet eller fornær- 
met, fordi andre synes at nyde at sige 
noget forkert om vore handlinger eller 
vor opførsel. Vore principper eller stan- 
darder bliver ikke ringere, fordi andre 
kommer med trættekære udtalelser. Vi 
skal forklare vort standpunkt ved hjælp 
af fornuft, venlig overtalelse og kends- 
gerninger. Vi må stå fast og urokkeligt 
på vore dages moralske spørgsmål og 
evangeliets evige principper, men vi må 
ikke strides med noget menneske eller 
nogen organisation. Stridigheder bygger 
mure og rejser barrierer. Kærlighed 
åbner døre. Vi har pligt til at blive hørt 
og at undervise. Vi skal ikke blot undgå 
stridigheder, men sørge for, at de afskaf- 
fes. 

,Thi sandelig, sandelig siger jeg jer, at 
den, der har en trættekær ånd, er ikke af 
mig, men af djævelen, som er faderen til 
splid og uenighed, som opægger menne- 
skenes hjerter til at trættes i vrede med 
hinanden. 

Se, det er ikke min lære at opægge 
menneskenes hjerter til vrede mod hin- 
anden, men det er min lære, at sådanne 
ting må afskaffes.' (3 Nephi 11:29-30) 
Vi trænger til at blive mindet om, at strid 
vil sige at kæmpe imod hinanden, især 
når det drejer sig om ordstrid. Det er at 
kæmpe, strides, bekrige, skændes og 
mundhugges. Stridigheder har aldrig 
været og vil aldrig blive en vej til 
fremgang. Vor loyalitet vil aldrig blive 
målt efter vor deltagelse i stridigheder. 



Nogle misforstår rækkevidden og faren 
ved strid. Alt for mange af os er 
tilbøjelige til at udbryde: ,Hvem, mig? 
Jeg er ikke stridbar, og jeg vil bekæmpe 
enhver, der siger, at jeg er.' Der er stadig 
nogle af os, dem hellere vil miste en ven 
end tabe i en diskussion. Det er meget 
vigtigt at vide, hvordan man er uenig 
med andre uden at være ubehagelig. Det 
sømmer sig for enhver af os at kunne 
deltage i saglige diskussioner og me- 
ningsfyldte studier, men aldrig i bitre 
diskussioner og stridigheder. 
Ethvert hjem eller hjerte kan blive såret 
gennem stridigheder. Det er sørgeligt, 
når børn vokser op i et trættekært hjem. 
Det er lige så sørgeligt, når ét af 
programpunkterne i en organisation er 
strid, hvad enten det er åbenlyst eller i 
det skjulte. I almindelighed bliver men- 
nesker, der kommer fra hjem uden 
stridigheder, frastødt af dem, der gør det 
til en del af hverdagen. 
. I vore dage bliver familien som en 
institution angrebet fra alle sider. Konf- 
likter i familien er kritiske og ofte 
ødelæggende. Strid er en hård belastning 
for stabilitet, styrke, fred og enighed i 
hjemmet. Der er bestemt ikke tid til 
stridigheder, når man skal opbygge en 
stærk familie. 

I stedet for diskussioner og gnidninger 
mellem familiemedlemmer, skal vi op- 
bygge, lytte og tale fornuftigt sammen. 
Jeg kan huske, at jeg modtog et skriftligt 
spørgsmål fra en 1 5-årig pige ved en fire- 
side. Hun skrev: ,Er der noget, jeg kan 
gøre for at skabe bedre følelser mellem 
medlemmerne i min familie? Jeg er 1 5 år 
gammel og glæder mig næsten aldrig til 
at være hjemme. Alle synes bare at vente 
på, at jeg skal sige noget forkert, så de 
kan skælde mig ud.' 
En ung pige på 17, der blev spurgt, 
hvorfor hun boede i en by sammen med 
sin søster i stedet for at bo hjemme, 
svarede: , Fordi der altid er ufred der- 



12 



hjemme. Jeg kan simpelthen ikke holde 
det ud mere.' Hun fortsatte: ,Der er altid 
skænderier. Jeg kan ikke huske, at det 
nogen sinde har været anderledes. Alle 
derhjemme, især mine forældre, nyder at 
sige noget dårligt om de andre i fami- 
lien.' Her er nogle udtryk, der er årsag til 
sårede følelser og som skaber strid i 
familier: ,Du ved ikke, hvad du taler 
om!' , Hvorfor gjorde du noget, der var 
så dumt?' ,Det flyder på dit værelse!' 
, Hvorfor gør du ikke, som jeg siger?' 
For næsten 5 århundreder siden levede 
der et geni ved navn Leonardo da Vinci i 
Italien. Selv om vi i dag mest husker 
ham for malerier som Mona Lisa, var 
han også en fascinerende debattør, en 
dygtig taler og en fortæller med stor 
fantasi. Jeg vil gerne fortælle jer én af 
hans fabler. Den hedder ganske enkelt 
,Ulven'. 




, Forsigtigt og varsomt kom ulven en nat 
ud af skoven; den var blevet tiltrukket af 
lugten fra en flok får. Med langsomme 
skridt nærmede den sig fårefolden, idet 
den anbragte sine poter med største 
forsigtighed for ikke at give den mindste 
lyd, der kunne forstyrre den sovende 
hund. 

Men en uforsigtig pote trådte på et 
bræt; brættet knirkede og vækkede hun- 
den. Ulven måtte løbe væk med tom 
mave. Og derfor måtte hele dyret lide på 
grund af én uforsigtig pote.' (Tilpasset 
efter Notebooks of Leonardo da Vinci, 
„Fantastic Tales," Bestiary, nr. 1225) 
For mig at se, er der noget, som 
nedbryder de sidste dages helliges ånde- 
lighed. Nogle finder det måske ubetyde- 
ligt. Disse unge pigers tilstand får mig til 
at tænke på det. Ligesom ulvens uforsig- 
tige pote bringer det umådelig lidelse og 
berøver mange åndelig vækst og fami- 
lieenhed. Jeg taler om skænderier, ufor- 
sigtige ord udtalt i vrede, afsky og 
ufordragelighed, ofte tankeløst. Det er 
sørgeligt, når familiemedlemmer drives 
fra hjemmet på grund af stridigheder. 
Der fortælles ofte historier om den had 
og bitterhed, der forårsages på grund af 
stridigheder mellem naboer. Nogle fa- 
milier har været nødt til at flytte på 
grund af bitre uoverensstemmelser. Den 
eneste måde, hvorpå man kan fjerne 
uoverenstemmelser mellem naboer, er 
ofte at gå den ekstra mil, vende den 
anden kind til, sluge sin stolthed og sige 
undskyld. 

Af Frelserens ord lærer vi om kilden til 
stridigheder, enten det er i hjemmet, i 
samfundet, blandt lederne eller i klasse- 
værelset: ,Thi sandelig, sandelig siger jeg 
jer, at den, der har en trættekær ånd,er 
ikke af mig, men af djævelen, som er 
faderen til splid og uenighed, som opæg- 
ger men af djævelen, som er faderen til 
splid og uenighed.' (3 Nephi 11:29) 
Dette betyder, at djævelen kun har magt 



13 



over os, når vi giver ham lov. Vi har 
handlefrihed. Vi kan vælge, hvordan vi 
vil opføre os. Profeten Joseph Smith 
sagde engang. , Djævelen, har kun magt 
over os, når vi tillader det. I samme 
øjeblik, vi gør oprør mod noget, der 
kommer fra Gud, får djævelen magt.' 
(Profeten Joseph Smiths Lærdomme, s. 
216) 

Når man tænker på de dårlige følelser og 
de ubehageligheder, stridigheder er 
årsag til, kan man spørge sig selv: 
, Hvorfor tager jeg del i det?' Hvis vi er 
helt ærlige overfor os selv, bliver vores 
svar sikkert: ,Når jeg skændes og er 
uenig, behøver jeg ikke at lave om på 
mig selv, det giver mig en chance for at få 
hævn.' Jeg er ulykkelig, og jeg ønsker 
også, at andre skal have det elendigt.' Jeg 
kan føle mig selvretfærdig. På denne 
måde opbygger jeg mit ego.' Jeg ønsker 
ikke, at andre skal glemme, hvor meget 
jeg ved!' 

Hvad den virkelige grund end er, må vi 
forstå, at vi vælger vor opførsel. Ved 
roden af dette emne har vi det ældgamle 
problem med stolthed (hovmod). ,Ved 
hovmod vækkes kun splid.' (Ordspr. 
13:10) 

Hvis Satan kan få held til at bibringe os 
den vane at argumentere, skændes og 
strides, er det lettere for ham at binde os 
med de større synder, der kan ødelægge 
et ægteskab eller personligt påvirke 
næsten alle områder af vort liv. Et vredt 
brev skrevet i hast kan forfølge os - 
sommetider i årevis. Nogle få, ubetænk- 
somme ord udtalt i hast kan ødelægge et 
ægteskab eller et personligt venskab, 
eller de kan hæmme samfundets frem- 
skridt. 

Når vi tager standpunkt imod det onde, 
der findes i dag, så som abort, homosek- 
sualitet, umoral, alkohol, narkotika, 
uærlighed, ufordragelighed, etc, kan vi 
så give udtryk for vor overbevisning 
uden at knytte næverne, hæve stemmer- 



ne og vække strid? Kan vi tale om 
evangeliets gavnlige principper, så som 
visdomsordet, at holde sabbaten hellig, 
at bevare personlig renhed og de andre 
sandheder, som skrifterne indeholder, 
uden at vore tilhørere bliver fornærme- 
de? Det er ikke let, men det kan lade sig 
gøre. Det er op til os selv at pløje vor 
egen fure, plante vor egen sæd, passe 
vore afgrøder og høste udbyttet. Dette 
opnås ikke blot bedre med plovskær end 
med sværd, men også bedre med passen- 
de forpligtelser end med stridigheder 
Lad mig give jer nogle forslag, der kan 
hjælpe jer til at undgå stridigheder: 

1 . Bed om, at I må have Guds kærlighed 
i hjertet. Somme tider er det en kamp, 
men Herrens Ånd kan blødgøre modvil- 
je og mildne en ufølsom ånd. 

2. Lær at beherske din tunge. Der findes 
en gammel leveregel, der lyder således: 
,Tænk dig om to gange, før du taler, og 
tre gange, før du handler.' 

3. Lad ikke følelserne tage overhånd; tal 
i stedet for fornuftigt sammen. 

4. Lad være med at rode dig ind i de 
samme gamle mønstre for skænderier 
og stridigheder. 

5. Øv dig i at tale med en blid og rolig 
stemme. De, der ikke taler med ,en 
støjende og larmende røst', men i stedet 
for følger Frelserens eksempel og taler 
med ,en stille og fuldkommen mild røst', 
kan bedst opnå et fredeligt liv. (Hela- 
man 5:30) 

Der er ikke tid til stridigheder. Vi må 
have viljen og disciplinen til at bekæmpe 
stridigheder i vort daglige liv. Jeg lover 
de tapre Guds hjælp i deres bestræbelser 
for at overvinde denne skrækkelige fjen- 
de. Lad os , holde op med at kives med 
hinanden, ophøre med at tale ondt om 
hinanden.' (L&P. 136:23) Vi har kun tid 
til at passe vor Faders gerning. Jeg bærer 
vidnesbyrd om disse sandheder, i Jesu 
Kristi navn. Amen. 



14 



Guds Kvinder 

Ældste Neal A. Maxwell 
De halvfjerds' præsidium 




Parallelt med præstedømmets ledelse går en strøm af 
retskaffen indflydelse fra de bemærkelsesværdige Guds 
kvinder i gennem alle tidsaldre 



V, 



i ved så lidt, brødre og søstre, om 
grunden til opdelingen af pligter mellem 
kvindelighed og manddom, lige så vel 
som mellem moderskab og 
præstedømme. Disse opgaver blev gud- 
dommeligt bestemt i en anden tidsalder 
og et andet sted. Vi er vant til at rette 
søgelyset mod Guds mænd, fordi det er 
dem, der har præstedømmet og står for 
ledelsen. Men parallelt med den myn- 
dighedslinie går en strøm af retskaffen 
indflydelse, der afspejler Guds 
bemærkelsesværdige kvinder, som har 
levet i enhver tidsalder og enhver udde- 
ling, inkluderende vores egen. Storhed 
måles ikke ved det antal linier, der 
skrives om dem, hvadenten det er i 
dagbladene eller i skrifterne. Historien 
om Guds kvinder er derfor indtil nu et 
ufortalt drama i et drama. 
Vi mænd kender Guds kvinder som 
hustruer, mødre, døtre, medarbejdere 
og venner. I synes at tæmme os og at 
formilde os, og at belære og inspirere os. 
For jer har vi beundring lige så vel som 
hengivenhed, for retskaffenhed afhæn- 
ger ikke af, om man er mand eller 
kvinde. I arbejdet for riget er mænd og 



kvinder intet uden hinanden, men de 
misunder ikke hinanden, for ved at øve 
gengæld og fornægtelse af vores rolle 
tilintetgør vi både manddom og kvinde- 
lighed. 

Ligesom visse mænd var forud- 
ordinerede, før denne jords grundvold 
blev lagt, så var visse kvinder udpeget til 
at udføre visse opgaver. Guddommelig 
bestemmelse - ikke tilfældighed - frem- 
bragte Maria som mor til Jesus. Den 
unge profet Joseph Smith var velsignet 
ikke blot med en storslået far men også 
med en fremragende mor, Lucy Mack, 
som øvede indflydelse på en hel udde- 
ling. 

Når vi vil skildre kærlig loyalitet i et 
menneskeligt samhørsforhold, taler vi 
så ikke om Ruth og Naomi i endnu 
højere grad end om David og Jonatan? 
Og det er ikke sært, at Gud med sin 
fuldkomne beundring for kvinder er så 
vedholdende med hensyn til vores plig- 
ter over for enkerne. 
En enke lærte os med sin skærv, hvordan 
vi skal betale tiende. En fattig og 
hungrende enke viste os med sin udsulte- 
de søn, hvordan vi skal dele med 
hinanden, da hun gav sit måltid og olie 
til Elijah. Det guddommelige moder- 
instinkt hos en ægyptisk kvinde reddede 
Moses og skabte derved historie og 
demonstrerede, hvordan et lille barn er 
en velsignelse - ikke en byrde. 



15 



Hvilken større overbevisning om for- 
ventning kendes, end Elisabets og Ma- 
rias, da også Elisabets ufødte barn 
, sprang i hendes liv' ved erkendelsen af 
Marias guddommelige tilskikkelse? 
(Luk. 1:41). 

Fortæller det os ikke meget om kvindens 
kostelige intelligens at læse om scenen 
ved korsfæstelsen på Golgata: ,Der var 
der mange kvinder, som så til på af- 
stand' (Matt. 27:55)' Deres tilstede- 
værelse var en bøn; deres tøven var som 
et litani (katolsk kirkebøn, en anråbelse 
om hjælp. O.a.). 

Og hvem kom først til den tomme grav, 
hvorfra Kristus var opstanden? To kvin- 
der. 

Hvem var det første menneske, der så 
den opstandne Frelser? Maria Magdale- 
ne. Særlig åndelig følsomhed får Guds 
kvinder til at håbe, længe efter at mange 
andre har opgivet. 

Gode kvinders barmhjertighed er af en 
sådan beskaffenhed, at den ikke udstil- 
ler, for at andre kan beundre den; de 
glæder sig ikke, når ,det går skævt for 
andre,; de er for travlt optaget til at sidde 
og vente på at blive fornærmet. Som 
Maria overvejer de tillidsfuldt det, de 
ikke forstår, og som andre lader sig 
overvælde af. Gud har så megen tillid til 
kvinder, at han lader dem føde og passe 
sine åndelige børn. 

I vort moderne rige er det ikke nogen 
tilfældighed, at kvinderne gennem 
hjælpeforeningen fik tildelt opgaven at 
være barmhjertige. Alt for ofte forekom- 
mer kvinders tjenestegerning at være 
instinktiv, mens mændenes anses for at 
kræve mere planlægning. Det er givetvis, 
fordi Zions døtre er så usædvanlige, at 
den onde ikke vil lade dem i fred. 
Vi hilser jer, søstre, for den glæde, som 
er jeres, når I fryder jer ved et spædbarns 
første smil, og når I ivrigt lytter til et 
barns beretning om den første skoledag, 
som røber en helt særlig uselviskhed. 



Kvinder forstår hurtigere end andre den 
mulige fare, når en kvindes selv-opfyl- 
delse prioriteres over hendes familie- 
opgaver. 1 vugger det grædende barn 
uden at spekulere på, hvorfor dagene 
går jer forbi, fordi I ved, at I holder 
morgendagen knuget i jeres arme. 
Så ofte trøster vore søstre andre, samti- 
dig med at deres egne behov er større 
end deres, de trøster. Den egenskab 
minder om Jesu Kristi ædelmodighed på 
korset. Medfølelse under pine er en del 
af guddommelighed! 
Jeg takker Faderen for, at hans Enbårne 
Søn ikke i fornægtende protest på korset 
sagde: ,Mit legeme er mit eget!' Jeg 
beundrer kvinderne idag, som nægter at 
være part i fri abort, hvorved de ville 
gøre deres hellige moderskød til en grav! 
Når menneskehedens virkelige historie 
engang fuldtud afsløres, vil den så hylde 
ekkoet af geværild eller den inspirerende 
lyd af spædbørn? De store hære, skabt 
af militærpersoner, eller de fredskaben- 
de kvinder i hjemmene og i nærde- 
mokratiet? Vil det, der sker i vugger og 
køkkener, vise sig af større betydning 
end det, der skete i de lovgivende 
forsamlinger? Når århundreders blæst 
har gjort de store pyramider til lige så 
meget sand, vil den evigtvarende familie 
endnu bestå, fordi den er en celestial 
institution, der er dannet uden for den 
telestiale tid. Guds kvinder ved det. 
Ikke noget under, at Guds mænd støtter 
og opretholder jer søstre i jeres 
enestående rolle, for det at svigte hjem- 
met for at skabe samfundet er lige så 
tankeløst som at forlade det afgørende 
arbejde med at styrke de truede diger for 
istedet at lære folk at svømme! 
Vi mænd elsker jer, fordi I møder 
manglende omsorg med omsorg og 
selviskhed med uselviskhed. Vi er dybt 
grebne over jeres eksempels mangfoldig- 
hed. Vi er dybt taknemmelig, fordi I er 
så udholdende over for os mænd, når vi 



16 



ikke er, som vi burde være, fordi I - som 
Gud elsker os, ikke bare for det, vi er, 
men for det, som vi har evne til at blive. 
Vi har særlig beundring for de ubesung- 
ne men uplettede enlige kvinder, hvori- 
blandt er nogle af Guds ædleste døtre. 
Disse søstre ved, at Gud elsker dem, 
enkeltvis og bestemt' De træffer kloge 
valg med hensyn til deres karriere, 
selvom de ikke nu kan opnå den mest 
eftertragtede karriere. Selvom de i deres 
anden prøvestand ikke opnår deres 
højeste ønske, klarer de sig alligevel i 
verden. Disse søstre, som ikke nu kan 
berige deres eget ægteskab, beriger så 
ofte andre institutioner i samfundet. De 
tilbageholder ikke deres velsignelse, bare 
fordi nogle velsignelser nu er tilbage- 
holdt fra dem. Deres tillid til Gud er 
ligesom de hustruers, der er barnløse 
uden selv at ville det, men som i Guds 
retfærdighed en dag vil modtage særlige 
velsignelser. 

Jeg vil gerne sammen med mine brødre i 
præstedømmet udtrykke evigtvarende 
taknemmelighed til vore partnere i al 
evighed. Vi ved, at vi ikke kan komme 
nogen steder af betydning uden jer, og vi 
ville heller ikke ønske det anderledes. 
Når vi knæler i bøn, knæler vi sammen. 
Når vi knæler ved det hellige alter i 
templet, knæler vi sammen. Når vi 
nærmer os den endelige port, hvor Jesus 
selv vil være dørvagt, vil vi, hvis vi er 
trofaste, gå gennem porten ved hinan- 
dens side. 

Profeten, som sidder hos os idag, kunne 
fortælle os om et sådant samvær, da han 
på det tidspunkt, hvor han blev kaldet til 
sin overvældende, apostolske kaldelse, 
blev opmuntret af sin Camilla, som 
imødegik hans smertende følelse af 
utilstrækkelighed og, mens hendes fin- 
gre løb gennem hans hår, sagde: ,Du kan 
gøre det, du kan gøre det'. Han har så 
sandelig gjort det men med hende ved 
sin side. 



Læg mærke til, brødre, hvordan alle 
profeter behandler deres hustruer og 
ærer kvinderne, og lad os andre gøre det 
samme. 

Og husk tilsidst: Når vi skal vende 
tilbage til vores virkelige hjem, vil det 
blive med , fælles stemme' fra dem, der 
regerer i deres ,kongehus'. Der vil vi 
finde skønhed, som intet øje før har set; 
vi vil høre lyden af uovertruffen musik, 
som jordiske øren aldrig har hørt. (se ,0 
min Fader', sangbogens nr. 195). Kunne 
en sådan kongelig modtagelse være 
mulig uden de klogeligt forudsete forbe- 
redelser af en himmelsk Moders hånd? 
I mellemtiden findes der ingen særskilte 
stier tilbage til vort himmelske hjem. 
Der er kun én lige og snæver vej, for 
enden af hvilken vi, selvom vi ankom- 
mer med rindende tårer, endnu engang 
skal overvældes af glæde. At det er 
rigtigt bevidner jeg i Jesu Kristi navn. 
Amen. 




**> ■..mmmmm 



■ *mt . . K i-fc 



iim 

#* 3 


1 








^* 1 




; § : m • I« 

C 4 



17 



,Nu dagen gry'r og mørkets magt må 
vige/ 



Ældste Bruce R. McConkie 
De tolvs Råd 




Se, Zions standard er nu udfoldet! En lysere dags morgen 
dæmrer for verden. 



N 



u dagen gry' og mørkets magt må 
vige fra den ganske jord. Nu stråler lyset 
i sin pragt, og herlighed fra Herren stor' 
Når solen går ned, og dagens tusmørke 
går over til nat, regerer mørket. Om 
natten er mørket allevegne, og alles 
syns muligheder er begrænsede; ingen 
kan se ret langt. Selvom himlen myldrer 
med stjerner - en utallig skare af dem - og 
selvom månen - der regerer over natten - 
afspejler sine stråler af lånt lys, er 
mørket alligevel ikke helt gennem- 
trængt; nattens mørke fortsætter. 
Dybe skygger skjuler de vilde dyr i skove 
og på marker. Vildkatte henter deres 
bytte i stilhed. Gale af sult tyranniserer 
ulveflokke omegnen, når deres hylende 
kalden kommer nærmere og nærmere' 
Prærieulve gøer i det fjerne; et eller andet 
sted brøler en løve; og i den dybeste 
skygge lurer en sjakal, afventende en 
mulighed for at stjæle en andens 
ihjelslåede bytte. Nattens grusomheder 
er meget virkelige. 

Men endelig forkyndes daggryet i det 
fjerne. Morgenstjernerne skinner nu me- 



re klart end deres medstjerner. Nogle få 
lysstråler splitter mørket på den østlige 
himmel, en himmel, der endnu er plettet 
afskyer. Bag bjergene, ikke alt for langt 
borte, fødes en ny dag i naturens 
moderskød. Efterhånden som jorden 
langsomt drejer i sin forudlagte bane, 
lysner daggryet; morgenlyset forstær- 
kes; mørket flyr; stjernerne skinner ikke 
længere; månen skjuler sit ansigt; deres 
afspejlede glimmer gennemtrænger ikke 
mere nattens mørke. Solen står op. 
Himlens blændende lys dækker jorden. 
Når morgenen kommer, og solen skin- 
ner, begynder de sørgelige nattens skab- 
ninger at trække sig tilbage. Løverne 
vender tilbage til deres huler, og rævene 
til deres grave; prærieulvenes gøen høres 
ikke længere; og de hylende ulve er stille. 
De grusomheder, der lurede i skyggerne, 
er nu gemt i klipper og i huler. 
Med den nye morgen får blomsterne på 
marken og træerne i skoven nyt liv. 
Okserne i deres stalde og fårene i deres 
folde vågner af søvnen, mens himlens 
fugle synger deres pris til den Herre 
Zebaoth, til Skaberen af den første dag. 
Livets og lysets velsignelser kan ses 
overalt. Det er en ny dag - en dag med 
glæde og fryd og lys. 
Da den evangeliske sol gik ned for 
næsten 2 tusinde år siden, da 



18 



præstedømmet blev taget bort, og et 
frygteligt mørke sænkede sig over me- 
nigheder, der engang havde kendt til 
lyset, da lys og sandhed ikke længere 
skinnede frem fra himlen, og da jordens 
mennesker ikke længere blev belært og 
ledet af apostle og profeter, da begyndte 
åndeligt mørke at regere. Mørke dække- 
de jorden og tæt mørke folks sindelag. 
(Se Esajas 60:2.) Den mørke tidsalder 
begyndte, og himlens lys dvælede ikke 
længere i deres hjerter, som foregav at 
tilbede Ham, som vi tilhører. 
Ethvert syn blev som ordene i en bog, 
der er forseglet. (Se Esajas 29: 11). 
Profeterne og seerne blev gjort tavse; de 
hellige skrifter var ikke længere til 
rådighed for masserne; ingen måtte læse 
sig til vejen til fuldkommenhed; ingen 
kendte længere vejen tilbage til det evige 
nærvær. Jordens pilgrimme, der vandre- 
de på forbudte stier, gik tabt i nattens 
mulm. 

Det er rigtigt, at himlen stadig strålede 
med stjerner, en utallig skare af dem, for 
der var mange kloge og gode mennesker, 
som tilbagereflekterede til andre sådant 
lys og godhed, som de selv havde. Og 
måned efter måned løftede sig en ny 
måne for at reflektere de af himlens 
sandheder, som fremstod ved instinkt og 
fra sund fornuft. Der var en Sankt 
Augustin (354-430 e.Kr.) den kristne 
kirkes fader og filosof, en Maimonides 
(1 1 35-1 204 e.Kr.) jødisk filosof, en Jean- 
ne d'Arch (1412-1431) fransk national- 
heltinde, en Thomas Moore (1478-1535) 
engelsk politiker og forfatter, en Miche- 
langelo (1475-1564) italiensk billedhug- 
ger, maler, arkitekt og digter, en Galilæi 
(1564-1642) italiensk astronom og fysi- 
ker, og en hærskarer af andre - enhver 
for den måned, hvor deres måne skinne- 
de - som reflekterede sådant lånt lys, 
som lå i deres magt. Men himlens lys 
sendte ikke længere sine stråler på den 
lige og snævre sti, der fører til evigt liv. 



Og der var dybe skygger, hvori helvedes 
vilddyr lurede. Lucifer sov ikke. I Nikæa 
og senere ved Atanasius' pen (293-373) 
bidrog han ved skrivningen af de lære- 
sætninger, der nedvurderede himlens 
sande guder og beskrev dem som en 
uforståelig åndelig substans, der fylder 
rummets umådeligheder. 
På Konstantins befaling (280-337) Ro- 
mersk kejser, anbragtes indbyggerne i et 
ugudeligt imperium i det, der senere er 
blevet kaldt den universelle kirke. Med 
Cortez' sværd, Cortez (1485-1547) 
spansk erobrer af Mexico, anbragte han 
et kors i hænderne på et hedensk folk og 
kaldte dem kristne. Ved Tetzels mund, 
Tetzel, tysk munk (1465-1519) solgte 
han aflad, så menneskenes synder kunne 
tilgives, som de altså troede, for penge. 
I Spanien, i Mexico og i Peru forårsagde 
han, at inkvisitionen blomstrede i al sin 
ondskab, og titusinder af jordens ind- 
byggere blev dræbt for at holde kætter- 
skabet nede, som de valgte at kalde det. 
Hugenotterne og andre afvigere fra den 
engang etablerede orden blev myrdet i 
tusindvis. Tidens herskende religion be- 
stod af frygt, uvidenhed og overtro. Det 
var en religion, der blev påtvunget med 
sværdet, hvorved man fratog mennesket 
dets handlefrihed. 

Det var en lang, mørk nat. Der var 
sjakaler i skyggerne, ulve i skovene, 
prærieulve alle vegne. Løver brølede, og 
slangens gifttænder boredes gang efter 
gang ind i menneskeligt kød. Den sorte 
pest hærgede Europa. Der var krige 
overalt. Moral og orden havde kun få 
tilhængere. Nattens terror var virkelig, 
og natten var lang - lang og mørk og 
sort. 

Men endelig kom herolderne fra et fjernt 
daggry frem. Der var Calvin (1509- 
1564) fransk teolog og reformist, en 
Zwingli (1484-1531) svejtsisk religiøs 
reformist, en Luther (1483-1546) tysk 
religiøs reformist, en Wesley (1703- 



19 



1791) engelsk teolog og evangelist; der fra herlighedernes kongeslot den evige 

var vise og gode mænd - morgenstjerner, ånd, hvis forudordinerede mission det 

der skinnede mere klart end deres kam- var at tjene i evangeliets fyldes uddeling 

merater - som opstod i enhver nation. (L&P. 112:30). Joseph Smith begyndte 

Der var mænd med indsigt og mod, som sit jordiske liv. Det var den 23. december 

var lede og kede af nattens synder og 1805. Solen var da lige akkurat skjult af 

ondskab. Disse storslåede sjæle hakkede bjergtoppene. 

og savede i de lænker, hvormed masser- Og så en dejlig dag i foråret 1820 - vores 
ne var bundet. De søgte at gøre godt og tradition siger, at det var den 6. april - 
at hjælpe deres medmennesker - altsam- hævede solen sig op, så den kunne ses. 
men i henhold til det lys og den kund- Den store Gud med Herren Jesus ved 
skab, de havde. højre hånd kom ned fra himlen; stod 
I Tyskland og Frankrig og England og personligt i en lille lund i den vestlige del 
Svejts og alle andre steder begyndte af staten New York; kaldte den unge 
grupper at bryde løs fra tidligere århun- Joseph ved navn; befalede ham, at han 
dreders kirke. Nogle få stråler af lys ikke måtte slutte sig til nogen af den tids 
skilte mørket på den østlige himmel. kirker, for de var alle forkerte; fortalte 
Mange, som søgte frihed til at tilbede ham, at alle deres trosbekendelser var en 
Gud i henhold til deres samvittigheds vederstyggelighed i himlens øjne; og 
bydende, emigrerede til Amerika. Og i sagde at alle de lærde i religion var 
rette tid blev ved Faderens kraft en ny fordærvede, at de drog Herren nær med 
nation skabt, en nation, der blev ,und- deres læber, men at deres hjerter var 
fanget i frihed, og indviet til det princip, langt fra ham, at de forkyndte menne- 
at alle mennesker er skabt lige' (Abra- skelige lærdomme, der udadtil var gud- 
ham Lincoln i Gettysburg-talen). Arne- dommelige, men indadtil ingen kraft 
rikas forenede Stater var en kendsger- havde. (Se Joseph Smith 2:19). 
ning. Bag bjergene, nu ikke langt borte, Fra det øjeblik skinnede stjernerne ikke 
var en ny dag ved at blive undfanget i længere; månen havde skjult sit ansigt, 
naturens moderskød. Deres tilbagereflekterede lys var ikke 
Som jorden vedblev langsom og bestan- længere nødvendigt for at splitte nattens 
digt at dreje sig på sin bestemte bane, mørke. Tidernes fuldes uddeling var ved 
som daggryet klaredes og morgenlyset at blive givet fra Gud i Himlen til 
øgedes, som De forenede Staters grund- menneskene på jorden, 
lov garanterede religiøs frihed, som Næsten øjeblikkeligt kom nogle engle 
mennesker blev prøvede i deres følelser fra det guddommelige opholdssted for 
og begyndte at betragte deres medmen- at forkynde lærdomme, for at overdrage 
nesker med mere lighed og større oprig- myndighed og kraft og præstedømme, 
tighed, som Bibelen blev offentliggjort og for igen at overdrage rigets nøgler, 
og læst af flere mennesker, som mørket der var en del af det hellige apostelskab, 
flyede og lyset øgedes, var tiden for den så det jordiske menneske kan binde på 
evangeliske sols opståen ved at nærme jorden og have det beseglet for evigt i 
sig. himlen. (Se L&P. 132:46). 
Da den bestemte tid endelig kom - da I løbet af mindre end et tiår fremkom 
dagen for den lovede gengivelse og Mormons Bog; kirken og Guds rige på 
genoprettelse af alle ting var kommet - jorden blev genoprettet; åbenbaring og 
sendte Herren i himlen, i sin ubegrænse- profeti blev dagens orden; og Åndens 
de visdom, barmhjertighed og godhed, gaver - alle disse gamle tegn og undere 

20 



og mirakler - blev udøst over de trofaste. 
Endnu engang forekom åbenbaringer 
og tungemål og profetier; de syge blev 
helbredt, de blinde så, og de døde blev 
oprejst. Det var med de sidste dages 
hellige som det havde været med de 
tidligere hellige. 

Linie på linie blev de gamle sandheder 
genoplivet ; den ene efter den anden af 
de gamle ceremonier og ordinanser blev 
atter åbenbaret. Snart skinnede evange- 
liet, det evigtgyldige evangeliums fylde 
selve Guds kraft, der frelser og ophøjer 
mennesker - i al sin herlighed, skønhed 
og fuldkommehed. Den evangeliske sol, 
der var gået ned den gang da mørket 
dækkede jorden - den selvsamme evan- 
geliske sol var opstået i den nye gengivel- 
sens dag. 

Og med evangeliets gryen og udspredel- 
sen af sandheden over hele jorden for- 
svinder nattens terror. Hvor der før var 
frygt og uvidenhed og overtro, er der nu 
kærlighed og lys og ren religion. Frygt er 
blevet til mod; udvidenhed er omdannet 
til visdom; overtro og tradition er erstat- 
tet med lys og sandhed fra himlen. 



Snart vil ugudelighedens ulve ikke læn- 
gere hyle og syndens sjakaler ikke længe- 
re klynke og snappe ad det voksende 
rige, og det storslåede tusindårsrige vil 
komme over os. 

Dette er dagen, o Zion! ,Gør dig rede, 
bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens 
herlighed er oprundet over dig. 
Thi se, mørke skjuler jorden og dunkel- 
hed folkene, men over dig skal Herren 
oprinde, over dig skal hans herlighed 
ses. 

Til dit lys skal folkene vandre og konger 
til dit strålende skær . . . 
Der høres ej mer i dit land om uret, om 
vold og ufærd inden dine grænser; du 
kalder frelse dine mure og lovsang dine 
porte . . . 

Herren skal være dit lys for evigt, din 
Gud skal være din herlighed.' (Esajas 
60:1-3, 18-19.) 

Nu dagen gryr og mørkets magt må vige 
fra den ganske jord. Nu stråler lyset i sin 
pragt, og herlighed fra Herren stor. 
,Korbog for SDH kor' side 94 
I Jesu Kristi navn' Amen. 




21 



„I skal kende sandheden 

Præsident N. Eldon Tanner 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 



55 




„Og ingen kan modtage en fylde uden at holde hans bud. 
Den, som holder hans bud, modtager sandhed og lys, indtil 
han er forherliget i sandheden og kender alt.''' (L&P. 
93:27,28.) 



H 



-er til morgen har vi kunnet glæde os 
over dejlig musik, over at have fået 
mange sandheder forklaret for os, og 
som Jesus sagde ,til de jøder, som var 
kommet til at tro på ham: 'Hvis I bliver i 
mit ord, er I sandelig mine disciple, 
og I skal forstå sandheden, og sandhe- 
den skal frigøre jer',' (Johs. 8:31-32). 
Vi er blevet i høj grad velsignet ved også 
at have hørt et budskab fra Herrens 
profet, præsident Spencer W. Kimball, 
hvis sande ord vi alle burde tage til 
efterretning. 

Kort før vor Frelser blev forrådt og hans 
efterfølgende død og opstandelse, til- 
bragte han nogle meget højtidelige og 
hellige øjeblikke sammen med sine 
apostle, trøstede dem og åbenbarede 
dem nogle af de begivenheder, der skulle 
ske, selvom de ikke helt forstod eller 
opfattede betydningen af hans ord. Efter 
at have tilkendegivet, at de snart ville 
blive ladt ene tilbage - det vil sige være 
uden ham - talte han om denne verdens 
prøvelser, men han tilskyndede og op- 
muntrede dem til at være ved godt mod, 
for han selv havde overvundet verden. 
Derpå løftede han blikket mod himlen 
og sagde: 



„Fader! timen er kommet; herliggør din 
Søn, så Sønnen kan herliggøre dig. 
Du har jo givet ham magt over alle 
mennesker, for at han kan give evigt liv 
til alle dem, som du har givet ham. 
Og dette er det evige liv, at de kender dig, 
den eneste sande Gud, og ham, som du har 
sendt, Jesus Kristus. 

Jeg har herliggjort dig på jorden ved at 
fuldføre den gerning, du har givet mig at 
gøre. 

Og nu, Fader! herliggør du mig hos dig 
selv med den herlighed, jeg havde hos 
dig, før verden blev til. 
Jeg har åbenbaret dit navn for de 
mennesker, du tog ud af verden og gav 
mig; de var dine, og du har givet mig 
dem, og de har holdt fast ved dit ord . . . 
Thi de ord, du har givet mig, har jeg 
givet dem, og de har taget imod dem, og 
de har i sandhed erkendt, at jeg er udgået 
fra dig; og de er kommet til at tro på, at 
du har sendt mig . . . 
Hellige Fader! bevar dem i dit navn (det, 
som du har givet mig), så de må være ét 
ligesom vi.' (Johs. 17:1-6,8, 11; fremhæ- 
velse tilføjet.) 

I disse ord finder vi nogle af de største 
sandheder, der nogen sinde er blevet 
udtalt til gavn for og velsignelse af 
menneskeheden. Vi lærer, at Jesus leve- 
de med sin Fader, før verden blev skabt; 
at han havde fået en særlig opgave tildelt 



22 



og af sin Fader var blevet sendt til jorden 
for at udføre det arbejde; at der til ham 
var blevet åbenbaret de begivenheder, 
der ville ske med hensyn til hans korsfæ- 
stelse, død og opstandelse; at hans 
apostle var blevet guddommeligt kalde- 
de for at hjælpe ham med arbejdet; at de 
havde taget imod og troet på de ord, 
som Faderen sendte til dem gennem sin 
Søn; og det er blevet gjort umiskendeligt 
klart, at Faderen og Sønnen, selvom de 
er adskilte væsener, er ét i formål, sådan 
som han bad om, at hans apostle måtte 
blive. 

I denne anmodning til sin Fader, define- 
rede Jesus det evige liv, idet han sagde: 
,Og dette er det evige liv, at de kender 
dig, den eneste sande Gud, og ham, som 
du har sendt, Jesus Kristus' (Johs. 17:3). 
Ved en anden lejlighed sagde han: , Dette 
er min gerning og herlighed - at tilveje- 
bringe udødelighed og evigt liv for 
mennesket' (Moses 1:39). 
Hvorfor er det så vigtigt for os at forstå og 
acceptere disse sandheder? 
Fordi vi uden dem ikke kan håbe at 
opnå ophøjelse eller evigt liv. Vi må 
sætte den åndelige side af vores tilværel- 
se først. 

Det er det, Jesus mente, da han sagde, at 
han havde overvundet verden - at han 
havde bevaret troen, at han havde 
herliggjort sin Fader, at han havde gjort 
alt det, der var blevet krævet af ham. 
Derfor var han nu fri for dødens lænker 
og beredt til at få del i udødelighed og 
evigt liv sammen med sin Fader. 
Det løfte gælder for os allesammen. Vi 
læser i Johannes: 

„Jesus sagde nu til de jøder, som var 
kommet til at tro på ham: Hvis I bliver i 
mit ord, er I sandelig mine disciple, 
og I skal forstå sandheden, og sandhe- 
den skal frigøre jer' (Johs. 8:31 -32; 
fremhævelse tilføjet). 
Frihed er baseret på sandhed, og intet 
menneske er fuldstændigt fri, så længe 



nogen del af hans tro er baseret på fejl, 
for fejlens lænke binder hans sind. Det er 
derfor, det er så vigtigt for os at lære al 
den sandhed at kende, vi kan, fra alle de 
kilder, vi kan øse af. Vi behøver især at 
søge i skrifterne, for i dem er de ord, 
som, hvis de accepteres og efterleves, vil 
føre os til evigt liv. 

Skrifterne giver os bevis på Guds og 
hans Søn, Jesus Kristus' virkelighed og 
personlighed. For at vi kan tro på Gud, 
er det nødvendigt for os at forstå hans 
natur og udseende. Vores tro på ham må 
være baseret på sande principper. Tro vil 
være til ingen nytte for os, hvis den 
baseres på falske præmisser. Hvis for 
eksempel de tidlige amerikanske koloni- 
ster havde givet indianerne krudt til at så 
i jorden med det løfte, at de derved ville 
opnå en rig høst af krudt, og indianerne i 
tillidsfuldhed til løftet såede krudtet, så 
ville de naturligvis ikke få nogen høst ud 
af deres anstrengelser, fordi deres tro var 
baseret på et falskneri. 
Vi er blevet opfordret til at studere og 
bede og søge visdom og at belære 
hinanden. Vi læser i Lære og Pagter: 
,,Og jeg befaler, at I skal undervise 
hinanden i rigets lære. 
Lær flittigt, og min nåde skal ledsagejer, 
så I kan blive mere fuldkomment under- 
vist i evangeliets teori, principper, lære 
og lov og i alle ting, som tilhører Guds 
rige og er nyttigt for jer at forstå .... 
så I kan være forberedt på alt, når jeg 
udsender jer for at hædre det kald, 
hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, 
jeg har betroet jer. 

Se, jeg sendte jer ud for at vidne og 
advare folket, og det tilkommer enhver, 
der er blevet advaret, at advare sin 
næste. 

Derfor har de ingen undskyldning, og 
deres synder hviler på deres eget hoved. 
Den, der søger mig årle, skal finde mig 
og ikke blive forladt . . . 
Forbliv i den frihed, hvorved I er 



23 



frigjort, lad jer ikke indvikle i synd, men 
hold jeres hænder rene, dl Herren kom- 
mer' (L&P. 88:77-78, 80-83, 86; fremhæ- 
velse tilføjet). 

Vi må kende og forstå lærdommene for 
at kunne være lydige, og vi må være 
lydige for at kunne være frie. Det gælder 
både Guds love og landets love. Alt for 
ofte tænker vi kun på frihed som 
værende den egenskab eller tilstand at 
være fri for ydre begrænsning eller tvang 
og ikke være underkastet nogen andens 
vilje, hvor vi har magt til selv at 
bestemme og gøre det, vi har lyst til, 
uden hensyn til dets indvirkning på os 
selv eller andre. 
Brigham Young udtalte dette: 
,,Der er ikke en eneste blandt os, som 
ikke er villig til at erkende, og det straks, 
at Gud forlanger absolut lydighed mod 
sine krav. Men når vi yder denne strenge 
lydighed, gør det os så til slaver? Nej, det 
er den eneste måde for jer og for mig at 
blive frigjorte, og vi vil snarere blive 
slaver af vore egne lyster og af de onde, 
. . . afsatans tjenere, hvis vi følger nogen 
anden kurs' (Journal of Discourses, 
18:246). 

Jesu Kristi lærdomme, der er blevet 
givet os til vejledning og velsignelse, 
omfatter De ti Bud, Bjergprædikenen og 
Saligprisningerne. Interessant nok er de 
fleste af landets love taget fra samme 
etik-kodex. Guds love er baserede på 
sandhed og er uforanderlige, og menne- 
skene kan ikke forbedre dem. Vi velsig- 
nes eller straffes i henhold til vor lydig- 
hed. 

Der er visse uforanderlige naturlove, 
der, hvis de overtrædes, bringer sygdom 
eller utidig død med sig. På samme 
måde kan vi anvende sandhederne i 
videnskabelige love og høste fordelene 
af arbejdssparende opfindelser, hurtige 
og mere komfortable transportmetoder, 
letbehandlelige fødevarer og syntetiske 
materialer til vort tøj og vore 



husholdningsgenstande. Alt det sparer 
os tid og personlig energi, og vi burde 
bruge vores ekstra tid og vores kræfter 
til at fremme Guds værk som udtryk for 
vores påskønnelse af hans godhed mod 
os. 

Vi lærer af skrifterne, at al sandhed 
åbenbares gennem Kristi lys, „hvilket 
lys kommer fra Guds nærhed og opfyl- 
der det umådelige rum Lyset, som findes 
i alting, som giver alting, liv, der er den 
lov, hvorved alting styres" (L&P. 88:12- 
13). 

Således blev de sandheder, der åbenbare- 
des af sådanne mænd som sir Isaac 
Newton (1642-1721) engelsk naturfilo- 
sof og matematiker, Thomas Edison 
(1847-1931) amerikansk opfinder, og 
Albert Einstein (1879-1955) tyskfødt 
teori-fysiker, i virkeligheden afsløret for 
dem ved Kristi lys. Sådanne afslørede 
sandheder har gjort meget for at frigøre 
menneskeheden fra slaveri af uvidenhed 
og har udvidet udstrækningen af vor 
forståelse af universet. På lignende måde 
er sandheder med hensyn til forholdet 
mellem menneskeheden og Gud og Jesu 
Kristi mission gennem Helligåndens 
kraft blevet gjort forståelige. 
Det at vide at Gud Faderen er et 
personligt væsen af en bestemt form 
med legemsdele og åndelige lidenskaber, 
og at Jesus Kristus er hans enbårne Søn i 
kødet, og at han levede blandt menne- 
skene med menneskelige væseners fysi- 
ske karakteregenskaber, er sandheder, 
der giver formål i livet og frigør alle, som 
tror, fra de mysterier, der omgiver 
menneskenes oprindelse. 
De, som forstår sandheden om Frelse- 
rens forsoning og opstandelse, er fri for 
mysterier og tvivl med hensyn til menne- 
skets endelige mål, og de ved, at ved 
adlydelse af sandheden er de frigjorte til 
evigtvarende fremskridt og glæder sig 
over evigt livs vidunderlige velsignelser. 
Dr. Henry Eyring, en af vore ledende 



24 



videnskabsmænd, gør disse betragtnin- 
ger: 

„Jo mere jeg prøver at udrede verdens 
mysterier, som vi lever midt i, des mere 
kommer jeg til erkendelsen af en enkelt 
regerende overmagt - Gud. Man kan 
komme til den overbevisning ved bøn og 
ved Helligåndens vidnesbyrd, eller fordi 
der ikke synes at være nogen anden 
forklaring på universets enhed og vidun- 
der eller ved den pragmatiske, videnska- 
belige metode, som Frelseren for så 
længe siden foreslog prøv det, og du vil 
vide det. 

„Jeg er ofte blevet stillet over for dette 
spørgsmål: 'Dr. Eyring, hvordan kan 
De som videnskabsmand acceptere 
åbenbaret religion? Svaret er ganske 
enkelt. Evangeliet forpligter os kun til 
sandheden. Den samme pragmatiske 
prøve, der anvendes i videnskaben, bru- 
ges også over for religion. Prøv den. 
Virker den? Opfattelsen af en Gud, der 
styrer universet og er interesseret i, 
hvordan det fungerer, er umulig for mig 
uden den logiske konsekvens, at han må 
være interesseret i mennesket, det mest 
bemærkelsesværdige fænomen i verden. 
Når han er interesseret i menneskene, er 
det naturligt, at han vil sørge for en plan 
for menneskenes udvikling og velfærd. 
Denne plan er Jesu Kristi evangelium 

Det, der betyder noget for en viden- 
skabsmand, er dette : han forventer 
ganske enkelt, at sandheden skal herske, 
fordi den er sandheden ... I videnskab 
eksisterer tingen, og at den er der, er 
noget, som man ikke kan modsætte sig. 
Hvis noget er forkert, kan intet redde 
det, og hvis noget er rigtigt, kan det ikke 
undgå at få succes. 

Og således er det med evangeliet." 
(Henry Eyring The Faith ofa Scientist, 
Salt Lake City 1967, s. 103-05.) 
At vide at Gud den evige Fader kender al 
sandhed og handler i overensstemmelse 



dermed, forklarer hvorfor han er den 
samme igår, idag og for evigt. Alt hvad 
han gør, er i overensstemmelse med 
universets uforanderlige sandheder. De 
samme egenskaber findes i hans Søn, 
Jesus Kristus, som er ,fuld af nåde og 
sandhed' (Johs. 1:14). 
En af de største forskelle mellem Gud og 
menneske er Guds større kundskab om 
sandheden, der gør ham/r/ til at skabe 
verdener og at kontrollere universet. 
Vi tror også, at ,som mennesket nu er, 
var Gud engang: Som Gud er nu, kan 
mennesket blive' (Lorenzo Snow, 11. 
jan. 1892, genfortalt i ,Latter-day prop- 
hets Speak, Salt Lake City 1951, s. 72). 
Derfor burde mennesket hele sit liv 
stræbe efter at øge sin intelligens og lære 
al den sandhed, han kan. Han bør 
forstå, at Jesu Kristi evangelium omfat- 
ter al sandhed, hvorend den kan findes, 
og efterhånden som han opnår kund- 
skab og sandhed, bør han undervise sine 
medmennesker i den. 
Især har forældre et ansvar for at 
undervise deres børn. Et barn må belæ- 
res om forskellen mellem ret og forkert. 
Ladt alene vil barnet måske kun lære det 
forkerte. Det har brug for vejledning og 
instruktion, og belæring om konse- 
kvenserne af sine handlinger og valg 
hvorfor det vil modtage velsignelser for 
nogle og straffe for andre. 
Lad os aldrig glemme, at vi er skabere af 
vor egen skæbne. Gud er ikke ansvarlig 
for konsekvenserne af vore handlinger. 
Han giver os ordet - sandheden - og de 
regler, vi bør følge, og mulighederne for 
at lære og for at handle og for at gå 
fremad. Jeg kan lide, hvad præsident 
David O. McKay sagde om dette emne: 
„Jeg tror, at Gud er kærlighed, at han er 
vor Fader og ønsker sine børn lykke og 
evigt liv . . . Han har sat mennesket på 
jorden og . . . gav til mennesket, ,hans 
frie vilje (se L&P. 29:35). Mennesker 
kan vælge det rette, eller de kan vælge 



25 



det forkerte; de kan vandre i mørke, 
eller de kan vandre i lyset; og læg mærke 
til, at Gud har ikke ladt sine børn uden 
lys. Han har i verdens forskellige perio- 
der givet dem evangeliets lys, hvori de 
kunne vandre uden at snuble, og hvori 
de kunne finde den fred og den lykke, 
han som en kærlig fader ønsker, at hans 
børn skal kunne glædes ved, men Herren 
tager ikke deres handlefrihed fra dem. 
Gud er nu ... ved at undersøge de 
uundgåelige følger af de dårskaber, 
overtrædelser og synder, som hans vild- 
farne børn har begået, men vi kan ikke 
give ham skylden for dem, lige så lidt 
som vi kan bebrejde en far, som måske 
vil sige til sin søn: 'Min søn, der er to 
veje, den ene fører til højre, den anden til 
venstre. Hvis du tager den til venstre, vil 
det bringe dig fortvivlelse og ulykke og 
måske død. Tager du den til højre, vil 
den føre dig til succes og lykke. Men du 
må selv vælge; jeg vil ikke tvinge dig til 
noget'. 

Den unge mand begynder sin rejse, og 
da han ser de fristelser og attraktioner, 




der findes på vejen til venstre, og mener 
at det vil være en genvej til lykke, 
bestemmer han sig til at tage den. 
Faderen ved, hvad der vil blive af ham, 
han ved, at ikke langt fra den blomster- 
smykkede vej er der en sump, som 
drengen vil falde i, han ved, at efter 
kampen for at komme ud af den sump, 
vil han komme til en mudderpøl, hvori 
han vil komme til at sprælle . . . Han 
kunne se det, længe før drengen kom så 
langt, og kunne derfor forudsige det. 
Faderen elsker alligevel drengen og 
fortsætter med at advare ham og tigge 
ham om at gå ind på den rette sti. 
Gud har også vist verden - gennem sine 
profeter i gamle dage - at mange af hans 
folk, enkeltpersoner såvel som hele na- 
tioner, ville vælge den sti, der fører til 
ulykke og død, og han forudsagde det; 
men ansvaret ligger hos dem, som ikke 
ville lytte til Guds budskab, og ikke hos 
Gud.' (Llewellyn McKay True to the 
Faith, Salt Lake City 1966, s. 86-87). 
Men for dem, som ikke træffer det 
rigtige valg, og som måske vender sig 
bort fra sandheden, har Gud i sin 
uendelige kærlighed og barmhjertighed 
skaffet mulighed for deres frelse gennem 
det storslåede princip, der hedder om- 
vendelse. Omvendelse omfatter erken- 
delse af overtrædelsen, sorg derover, og 
en beslutning om at vende sig bort 
derfra. Herren sagde: 
„Heraf kan I vide om et menneske 
omvender sig fra sine synder: Se, han vil 
bekende dem og aflægge dem',(L&P. 
58:43). 

Lige fra tidernes begyndelse har Guds 
interesse for og kærlighed til sine børn 
fået ham til at advare dem mod fjendens 
fristelser, ja, Satans, der er fjende af 
sandhed og lys, han, som sammen med 
sine tilhængere har forpligtet sig til at 
ødelægge menneskeheden og forpurre 
Guds plan om at ville frelse sine børn. Vi 
kan udmærket anvende disse ord på vor 



26 



tid, som blev talt af en profet i Mormons 
Bog til hans samtidige, da han blev 
tilskyndet dertil af Herrens Ånd: 
„Ja, ve dette folk, fordi tiden er kommet, 
da de kaster profeterne ud og spotter 
dem og stener dem og dræber dem og 
tilføjer dem al slags ondt, ligesom de 
gjorde fordum. . . . 

O, du onde og forvildede slægt, I 
forhærdede og hårdnakkede mennesker, 
hvor længe tror I, at Herren vil bære 
over med jer? Ja, hvor længe vil I ladejer 
lede af tåbelige og blinde vejledere? Ja, 
hvor længe vil I blive ved med at vælge 
mørket hellere end lyset"? (Helaman 
13:24,29.) 

Men han gav også denne forsikring: 
„Men dersom I vil omvende jer og vende 
tilbage til Herren, jeres Gud, da vil jeg 
afvende min vrede, siger Herren; ja, så 
siger Herren: Velsignede er de, som 
omvender sig og kommer tilbage til mig, 



men ve dem, som ikke omvender sig" 

(Helaman 13:11). 

Må vi alle længes efter visdom og 

sandhed, så vi kan arve Guds rige og 

glæde os over de lovede velsignelser, for 

han sagde: 

Sandhedens ånd er af Gud. Jeg er 

sandhedens ånd, og Johannes vidnede 

om mig og sagde: Han modtog en fylde 

af sandheden, ja af al sandhed. 

Og ingen kan modtage en fylde uden at 

holde hans bud. 

Den, som holder hans bud, modtager 

sandhed og lys, indtil han er forherliget i 

sandheden og kender alt',(L&P. 93:26- 

28). 

Må vi alle acceptere Gud som vores 

Fader og hans Søn Jesus Kristus som 

vor Frelser og holde hans befalinger og 

vedblive vor søgen efter sandhed, der vil 

gøre os fri og lede os til evigt liv, beder jer 

ydmygt om i Jesu Kristi navn. Amen. 




27 



Mødet lørdag eftermiddag, den 1. april 1978 



Statistisk Rapport 1977 

Præsenteret af Francis M. Gibbons 
Sekretær for Det øverste Præsidentskab 



885 

157 

5.917 

1.549 

1.694 



il oplysning for kirkens medlemmer 
har Det øverste Præsidentskab udstedt 
denne statistiske rapport angående kir- 
kens vækst og status per 31. december 
1977: 

Kirkelige enheder 
Antal Zions stave 
Antal fuldtidsmissioner 
Antal wards 
Antal uafhængige grene 
i stave 

Antal grene i 
missioner 

Disse tal viser en forøgelse på 541 wards 
og grene i løbet af 1977. Antal lande med 
organiserede wards og grene 54 

Kirkens medlemskab 
Samlet antal medlemmer rapporteret af 
stave, missioner og de kirkelige kontore 
ved udgangen 

af 1977 3,966.000 

Med basis i den nuværende vækst, er det 
beregnet, at kirken idag har mere end 4 
millioner medlemmer. 
Kirkens tilvækst i løbet af 1977 
Børn velsignet 
Indskrevne børn 
døbt 

Nyomvendte døbt 
Samfundsstatistik 
Fødsler 
pr. tusinde 

Personer indgået ægteskab 
pr. tusinde 
Dødsfald pr. tusinde 



95,000 

62,000 
167,939 



31.66 

13,25 
4,14 



Pr æstedømmeb ærere 

Diakoner 142,000 

Lærere 112,000 

Præster 201,000 

Ældster 338,000 

Halvfjerdser 28,000 

Højpræster 129,000 

Det repræsenterer en forøgelse på 
45,000 præstedømmebærere i løbet af 
1977. 
Fuldtids- 
missionærer 25,300 
Velfærdstjenesten 
Personer hjulpet m. kontanter 
eller varer 99.600 
Personer hjulpet gennem Social 
Services 15,000 
Personer anbragt i bedre 
stillinger 16,000 
Arbejdsdage skænket til 
Velfærdstjenesten 427,000 
Varer uddelt fra forrådshusene 
(i kg) 8,875,000 
Genealogisk Selskab 
Navne klargjort i 1977 for 
tempelordinanser 3,374,000 
Den genealogiske afdeling indsamler 
optegnelser i 36 lande og har nu ialt 
949,000 spoler mikrofilm, hver på 100 
fod (ca. 30,5 meter), svarende til om- 
kring 4,517,000 trykte bøger på 300 
sider hver. 
Templer 

Antal begavelser udført i løbet af 1977: 
For levende 47,037 



28 



For døde 3,555,118 

Templer i drift 14 

Templer planlagte eller under 
opførelse 6 

Templer under ombygning og 
reparation 2 

Der udførtes 180,362 flere begavelser i 
1977 end i 1976, til trods for at to af 
templerne ikke var i drift. 
Kirkens skolevæsen 

Samlet antal indskrevne i skoleåret 
1976-77: 

Seminarer og institutter 288,000 

Kirkeskoler og kollegier samt 
fortsættelseskurser 74,000 

Prominente medlemmer, der døde i løbet 
af året 



Ældste Alma Sonne, medlem af De 
halvfjerds' første Kvorum; søster Ina J. 
Ashton Richards, hustru til ældste Le- 
Grand Richards af De tolvs Råd; søster 
Jeanne N. Smith, hustru til ældste El- 
dred G. Smith, kirkens patriark; præsi- 
dent John Harold Mullen af El Paso 
Texas stav; præsident Ollie Richard 
Crichton af Apia Samoa stav; dr. Sidney 
B. Sperry, forfatter og pædagog; Ed- 
ward Oliver Anderson, arkitekt for tem- 
plerne i Los Angeles, London, Svejts og 
New Zealand ; Marriner S. Eccles, 
tidligere formand for the Federal Reser- 
ve Board samt dr. Florence J. Madsen, 
komponist, pædagog og leder af alle 
Syngende Mødres aktiviteter i kirken. 




29 



Rapport fra kirkens finanskomite 

Til Det øverste Præsidentskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 
Præsenteret af Wilford G. Edling Formand for kirkens finanskomite 



i har modtaget den årlige finansielle 
rapport for kirken pr . 3 1 . december 1977 
og dens virksomhed i det dermed afslut- 
tede år. Den finansielle opgørelse og de 
virksomheder, som er gennemgået af 
denne komité, indbefatter kirkens al- 
mindelige fonds og andre af dens kon- 
trollerede organisationer; hvis midler 
opretholdes af kirkens økonomi- 
afdeling. Vi har også undersøgt proce- 
durerne for budgettering, regnskabs- 
føring og revision, og den metode, 
hvorved midler modtages og udbetales, 
er kontrolleret. Vi fandt, at udbetalinger 
af almindelige kirkemidler altid var 
autoriseret af Det øverste Præsident- 
skab og i henhold til Budgetterings- 
procedurer. Budgettet er autoriseret af 
Rådet for udbetaling af Tiende, der 
består af Det øverste Præsidentskab, De 
tolvs Råd samt Det præsiderende 
Biskopråd. Udbetalingskomitéen admi- 
nistrerer i ugentlige møder udbetalinger- 
ne i henhold til budgettet. 
Moderne bogføringsteknik og udstyr 
benyttes af fmansafdelingen og andre 
afdelinger for at følge med kirkens 
hurtige udvidelse og stadigt forandrede 
metoder for elektronisk data- 
behandling. Komitéen og den juridiske 
afdeling følger i fællesskab nøje med i 
udviklingen med hensyn til beskatning 
af kirken af føderale regerings- 
myndigheder, stater og fremmede land- 
ets myndigheder. 

Revisionsafdelingen, der er uafhængig 
af alle andre afdelinger, er beskæftiget 
med på permanent basis at udføre såvel 
operative som finansiel revision af alle 
kirkens afdelinger og andre kirke- 



kontrollerede organisationer, hvis regn- 
skaber føres af den finansielle afdeling. 
Disse funktioner omfatter også missio- 
ner, finansielle centre og afdelings- 
aktiviteter, der udføres i fremmede 
lande. Revisionsafdelingen er også an- 
svarlig for at lede revisioner af de 
computer-systemer, der opretholdes af 
kirken. Omfanget af og målet for dens 
virke for at sikre kirkens midler, vokser 
betydeligt med kirkens vækst og udvide- 
de aktiviteter. Revisionen af wards og 
staves lokale midler er uddelegeret til 
stavsrevisorer. Registrerede foretagen- 
der, der ejes eller kontrolleres af kirken, 
og hvis regnskaber ikke føres af finans- 
departementet, revideres af professio- 
nelle revisionsfirmaer eller af offentlige 
regulationskontorer. 
Baseret på vores gennemgang af den 
finansielle årsrapport og andre 
regnskabsføringsdata samt vores stu- 
dium af regnskabsførings- og revisions- 
metoder, hvormed de finansielle aktivi- 
teter kontrolleres, sammen med bestan- 
dige samtaler med personalet i den 
finansielle, revisions- og den juridiske 
afdeling, er vi af den mening, at kirkens 
almindelige fonds, modtaget og udgivet 
i løbet af året 1 977, på rette vis er gjort til 
genstand for regnskabsføring i henhold 
til de vedtagne procedurer, således som 
her antydet. 
Respektfuldt afleveret 
KIRKENS FINANSKOMITE 
William G. Edling 
Harold H. Bennett 
Weston E. Hamilton 
David M. Kennedy 
Warren E. Pugh 



30 



Opretholdelse af Kirkens 
embedsmænd 

Præsident N. Eldon Tanner Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 



V« 



ed sidste konference var der en, der 
stemte imod, og der var nogen 
misforståelse med hensyn dertil. Nogen 
har sagt, at jeg behandlede den 
pågældende meget studst. Jeg vil gerne 
have lov til at forklare, hvad det helt 
nøjagtigt er, der sker, hvis nogen eller et 
antal mennesker stemmer imod. Vi giver 
dem lejlighed til at gå til en af kirkens 
generalautoriteter og forklare ham, 
hvorfor de mener, at den, de stemmer 
imod, ikke er kvalificeret, og hvis det 
derefter findes, at han virkelig ikke er 
kvalificeret, vil vi foretage os det 
fornødne. 

Det foreslås, at vi opretholder præsident 
Spencer W. Kimball som profet, seer og 
åbenbarer og præsident for Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Hellige. Alle, der 
kan stemme herfor, bedes vise det. Hvis 
nogen er imod, bedes det vist ved det 
samme tegn. 

Nathan Eldon Tanner som 
førsterådgiver i Det øverste Præsident- 
skab og Marion G. Romney som 
andenrådgiver i Det øverste Præsident- 
skab. Dem der kan stemme herfor, 
bedes vise det' Er nogen imod, det 
samme tegn. 

Det foreslås, at vi opretholder som 
præsident for De tolv Apostles Råd 
ældste Ezra Taft Benson. De, der stem- 
mer herfor, bedes vise det. Modsat det 
samme tegn. 

Som De tolv Apostles Kvorum: Ezra 
Taft Benson, Mark E. Petersen, Delbert 
L. Stapley, LeGrand Richards, Howard 
W. Hunter, Gordon B. Hinckley, Tho- 
mas S. Monson, Boyd K. Packer, Mar- 
vin J. Ashton, Bruce R. McConkie, L. 



Tom Perry og David B. Haight. De, der 
kan stemme herfor, bedes vise det. 
Modsat, skulle der være nogen, det 
samme tegn. 

Som patriark for kirken Eldred G. 
Smith. De, der stemmer for bedes vise 
det. Modsat det samme tegn. 
Rådgivere i Det øverste Præsidentskab, 
De tolv Apostle og kirkens patriark som 
profeter, seere og åbenbarere. Alle, der 
kan stemme herfor, bedes vise det. Hvis 
der er nogen imod, bedes dette vist ved 
samme tegn. 

Spencer W. Kimball som ,trustee-in- 
trusf for Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. Alle, som kan stemme 
herfor, bedes vise det. Hvis nogen er 
imod, bedes det vist ved samme tegn. 
Som præsidium for De halvfjerds' første 
Kvorum og som medlemmer af De 
halvfjerds' første Kvorum: Franklin D. 
Richards, James E. Faust, J. Thomas 
Fyans, A. Theodore Tuttle, Neal A. 
Maxwell, Marion D. Hanks og Paul H. 
Dunn. Alle, der er for det, bedes vise det. 
Skulle nogen være imod, bedes det 
samme tegn vist. 

Som yderligere medlemmer af De halv- 
fjerds' første Kvorum: Sterling W. Sill, 
Henry D. Taylor, Theodore M. Burton, 
Bernard P. Brockbank, James A. Culli- 
more, Joseph Anderson, William H. 
Bennett, John H. Vandenberg, Robert 
L. Simpson, O. Leslie Stone, William 
Grant Bangerter, Robert D. Hales, Ad- 
ney Y. Komatsu, Joseph B. Wirthlin, S. 
Dilworth Young, Hartman Rector, jr., 
Loren C. Dunn. Rex D. Pinegar, Gene 
R. Cook, Charles A. Didier, William R. 
Bradford, George P. Lee, Carlos E. 



31 



Asay, M. Russell Ballard, jr., John H. 
Groberg, Jacob de Jager, Vaughn J. 
Featherstone, Dean L. Larsen, Royden 
G. Derrick, Robert E. Wells, G. Homer 
Durham, Yoshihiko Kikichi, Ronald E. 
Poelman, Derek A. Cuthbert, Robert L. 
Backman og Rex C. Reeve. De,der 
ønsker at stemme herfor, bedes vise det. 
Hvis nogen er imod, bedes samme tegn 
vist. 

Som Det præsiderende Biskopråd: Vic- 
tor L. Brown, præsiderende biskop ; H. 
Burke Peterson som førsterådgiver; og 
J. Richard Clarke som andenrådgiver. 
Alle, der kan tilslutte sig dette, bedes vise 
det. Er nogen imod, bedes det vist ved 
samme tegn. 

Som regionalrepræsentanter: Alle 
regionalrepræsentanter, som de virker i 
øjeblikket. 

Hjælpeforeningen: Barbara Bradshaw 
Smith, præsidentinde; Janath Russell 
Cannon, førsterådgiver og Marian Ri- 
chards Boyer, andenrådger; samt alle 
medlemmer af bestyrelsen, som den nu 
fungerer. 

Søndagsskolen: Russell, M. Nelson, 
præsident; Joe J. Christensen, 
førsterådgiver; William D. Oswald, 
andenrådgiver; samt alle medlemmer af 
bestyrelsen, som den nu fungerer. 
De unge Mænd: Neil D. Schaerrer, 
præsident; Graham W Doxey, 
førsterådgiver; og Quinn G. McKay, 
andenrådgiver; samt alle medlemmer af 
bestyrelsen, som den nu fungerer. 
Unge Piger: Ruth Hardy Funk, præsi- 
dentinde; Hortense H. Child, 
førsterådgiver; Ardeth G. Kapp, 
andendenrådgiver; samt alle medlem- 
mer af bestyrelsen, som den nu fungerer. 
Primary: Naomi Maxfield Shumway, 
præsidentinde; Colleen Bushman Lem- 
mon, førsterådgiver og Dorthea Lou 
Christiansen Murdock, andenrådgiver; 
samt alle medlemmer af bestyrelsen, 
som den nu fungerer. 



Kirkens uddannelsesråd: Spencer W. 
Kimball, N. Eldon Tanner, Marion G. 
Romney, Ezra Taft Benson, Gordon B' 
Hinckley, Thomas S. Moson, Boyd K. 
Packer, Marvin J. Ashton, Neal A. 
Maxwell, Marion D. Hanks, Victor L. 
Brown og Barbara B. Smith. 
Alle, der kan støtte dette, bedes vise det. 
Hvis der er nogen imod, bedes det 
samme tegn vist nu. 
Kirkens finanskomite: Wilford G. Ed- 
ling, Harold H. Bennett, Weston E. 
Hamilton, David M. Kennedy og War- 
ren E. Pugh. 

Tabernakelkoret: Oakley S. Evans, præ- 
sident; Jerold D. Ottley, dirigent; Do- 
nald H. Ripplinger, assisterende diri- 
gent; Robert Cundick, Roy M. Darley 
og John Longhurst, tabernakelorgani- 
ster. 

Alle, der kan støtte dette, bedes vise det. 
Er nogen imod, bedes det samme tegn 
vist. 

Præsident Kimball, det ser ud til, at 
stemmeafgivningen har været enstem- 
migt til fordel for disse embedsmænd og 
generalautoriteter i kirken. 




32 



Troens bøn 

Ældste Thomas S. Monson 
De tolvs Råd 




Det mirakel, der hedder vedholdende bøn har omvendt den 
ikke-troende, beskyttet den, der er i fare, og forandret den, 
der gør galt. 



i er stærkt rørte over disse kostelige 
primary-drenge og -pigers sang. Alle 
børnene, der er her i eftermiddag, glæder 
sig over hver eneste uge at kunne være 
sammen med andre i samme alder i 
primarys møder. Men der findes andre 
børn, som, selvom de er lige så søde og 
kostelige, ikke er så heldigt stillede. 
For nogle år siden besøgte jeg den 
australske mission. Jeg ledsagede 
missionspræsidenten på en flyvetur til 
Darwin for at tage det første spadestik 
til denne bys første sidste dages hellige 
kirkebygning. Vi standsede for at tanke 
op i den lille mineby Mt.Isa. Der blev vi 
budt velkommen i terminalen af en mor 
og hendes to børn i primary-alder. Hun 
præsenterede sig som Judith Louden og 
nævnte, at hun og hendes to børn var de 
eneste medlemmer af kirken i den by. 
Hendes mand, Richard, var ikke med- 
lem. Vi holdt et kort møde, hvor jeg talte 
om betydningen af at holde et 
hjemmeprimary-møde hver uge. Jeg lo- 
vede fra kirkens hovedkvarter at sende 
hende hjemme-primary-materialer til 
støtte for dem. Hun lovede at bede, at 
holde møderne og at holde ud i tro. 



Da jeg kom tilbage til Salt Lake City, 
udbad jeg mig hjælp fra den daværende 
præsidentinde, La Vern Parmley, og der 
blev sendt hjemmeprimary-materialer 
sammen med et abonnement på 
Children's Friend. 

Nogle år senere kom jeg under en 
stavskonference i Brisbane Australia 
stav i et præstedømmemøde til at fortæl- 
le om denne trofaste kvindes og hendes 
børns vanskeligheder. Jeg sagde: ,En 
dag håber jeg at erfare, at den hjemme- 
primary havde succes, og at træffe denne 
mand, som er ægtemand og far til denne 
udvalgte familie, men som ikke er med- 
lem af kirken.' En af brødrene i det 
møde rejste sig og sagde: ,, Broder Mon- 
son, jeg er Richard Louden, gift med den 
gode kvinde og far til disse kostelige 
børn. Bøn og primary bragte mig ind i 
kirken.', 

Troens kraft blev igen bragt i min 
erindring sidste vinter. Jeg havde en 
opgave mange tusinde kilometre borte, i 
den smukke by Buenos Aires i Argenti- 
na. Jeg gjorde et ophold i den historiske 
Palermo park, der pryder den indre by, 
og var klar over, at jeg stod på hellig 
grund, for det var her, at ældste Melvin 
J. Ballard, en Herrens apostel, juledag i 
1925 indviede hele Sydamerika til for- 
kyndelse af evangeliet. Hvilken opfyl- 
delse af en inspireret bøn er det ikke at 



33 



konstatere kirkens vækst i det land, der 
overgår alle forventninger. 
I den samme park er der en statue af 
George Washington, De forenede Sta- 
ters far og dets første præsident. Da jeg 
så på statuen, vendte mine tanker tilbage 
til et andet historisk sted, hvor bøn 
spillede en vital rolle - i Valley Forge. 
Det var ved Valley Forge, at denne 
samme Washington førte sine hårdt 
medtagne, dårligt ernærede og dårligt- 
klædte tropper i vinterkvarter. 
Idag står der i en stille lund i Valley 
Forge et storslået monument for Was- 
hington. Han er ikke afbildet på en 
angribende hest eller skuende ud over en 
succesrig slagmark, men knælende i 
ydmyg bøn, påkaldende sin himmelske 
Fader om guddommelig hjælp. At be- 
tragte den statue får sindet til at huske 
på den ofte-hørte udtalelse: ,,Et menne- 
ske står aldrig højere, end når han ligger 
på sine knæ". 

Oprigtige, karakterstærke og viljefaste 
mænd og kvinder har altid erkendt en 
magt, der er højere end dem selv og har 
gennem bøn søgt at lade sig lede af den 
kraft. Sådan har det altid været. Sådan 
vil det altid være. 

I den allerførste begyndelse fik fader 
Adam denne befaling: „Påkald Gud i 
Sønnens navn evindelig" (Moses 5:8). 
Adam bad. Abraham bad. Isak bad, og 
det gjorde enhver profet til den Gud, 
hvorfra hans styrke kom. Som det sand, 
der glider ned i et timeglas, blev genera- 
tioner af menneskeheden født, levede og 
døde derefter. Og endelig langt om 
længe kom så den storslåede begiven- 
hed, for hvilken profeter havde bedt, 
salmister sunget, martyrer lidt døden, 
og hele menneskeheden håbet. 
Fødslen af barnet i Betlehem, ophøjet i 
sin skønhed og enestående i sin betyd- 
ning. Jesus af Nazaret bragte profeti til 
opfyldelse. Han helbredte spedalske, 
gengav syn, åbnede ører, genskabte liv, 



forkyndte sandheder, frelste alle. Ved at 
gøre det, ærede han sin Fader og gav dig 
og mig et eksempel, der er værdigt af 
efterligne. 

Mere end nogen anden profet og leder, 
viste Han os, hvordan vi skal bede. 
Hvem kan glemme hans pinsel i Getse- 
mane Have og den indtrængende bøn: 
,Min Fader! er det muligt, så lad denne 
kalk gå mig forbi; dog ikke som jeg vil, 
men som du vil' (Matt. 26:39). Og hans 
opfordring: „Våg og bed, for at I ikke 
skal falde i fristelse" (Matt. 26:41). 
Vi erindrer hans råd: „Når I beder, skal I 
ikke være som hyklerne; thi de holder af 
at stå på gadehjørner for at blive set af 
mennesker . . . 

Men du, når du beder, . . . bed til din 
Fader, som er i det skjulte, og din Fader, 
som ser i det skjulte, skal betale dig' 
(Matt. 6:56). 

Denne vejledende instruktion har hjul- 
pet bekymrede sjæle at opdage den fred, 
efter hvilken de ivrigt længes og oprigtigt 
håber. 

Ulykkeligvis leder fremgang, rigelighed, 
ære og ros nogle mennesker til den falske 
sikkerhed, der hedder stolt selvtil- 
fredshed og udelukkelse af trangen til at 
bede. Modsat får prøvelse, modgang, 
sygdom og død slottene af menneskelig 
stolthed til at smuldre og bringer menne- 
skene på deres knæ for at bede om 
kræfter fra det høje' 
Jeg kan tænke mig, at flere mennesker 
under anden verdenskrigs helvede end 
på noget andet tidspunkt i historien 
standsede op for at bede. Hvem kan 
udregne mødres, hustruers og børns 
bekymringer, når de tryglede den Al- 
mægtige om beskyttende omsorg for 
deres sønner, mænd og fædre, der var 
med i den dødsensfarlige krig? Bønner 
høres. Bønner besvares. 
Hjertevarmende er den moders eksem- 
pel, som bad for sin søns velfærd, da 
det skib, som han var ombord på, sejlede 



34 



i det blodige slag, der har fået navnet 
krigsskuepladsen i Stillehavet. Hver 
morgen rejste hun sig fra sin knælende 
bøn for at påbegynde sit arbejde som 
frivillig ved produktionskæden, der blev 
selve navlestrengen til mændene i kam- 
plinien. Er det måske sådan, at en mors 
eget værk på en eller anden måde direkte 
kan have indvirkning på en elskets 
tilværelse? Alle, som kendte hende og 
hendes familie, glædede sig over beret- 
ningen om det, der virkelig skete for 
hendes sømandssøn, Elgin Staples, hvis 
skib gik ned ud for Gaudalcanal. Staples 
blev slynget ud over rælingen; men han 
overlevede, takket være et redningsbæl- 
te, som ved en senere undersøgelse viste 
sig at være blevet kontrolleret, pakket og 
stemplet derhjemme i Akron i staten 
Ohio af hans egen mor! 
Bøn 

Jeg ved ej helt, hvordan det sker, men Gud 
mig hører, når jeg bé'r. Jeg ved, han givet 
har sit ord, besvaret bWr hver bøn på jord. 
Det rette tidspunkt ingen ved i bønnen bor 
tålmodighed. Eliza M. Hickock „Bøn". 
Og godt nok vil den yngre genera- 
tion spørge: „Men hvad med idag? 
Hører han os stadig? Bliver han ved med 
at svare?" Hvortil jeg omgående svarer: 
„Der er ikke sat nogen tidsfrist på 
Herrens opfordring til os om at bede. 
Når vi erindrer ham, vil han huske os." 
Der står sjældent megen blæst om det, 
når bønner besvares. Hans mirakler 
udføres ofte på stille og naturlig måde. 
For nogle år siden deltog jeg i stavskon- 
ferencen i Grand Junction Colorado. 
Stavspræsidenten spurgte, om jeg ville 
hilse på en sørgende mor og far, hvis søn 
have udtalt, at han havde bestemt sig til 
at rejse fra sin mission, lige efter at han 
var kommet dertil. Da folk havde for- 
ladt konferencen, knælede vi i bøn i 
ensomhed - mor, far, stavspræsidenten 
og jeg selv. Mens jeg bad for os alle, 
kunne jeg høre den undertrykte snøften 



af den sørgende mor og den skuffede far. 
Da vi rejste os, sagde faderen: „Broder 
Monson, tror du virkelig, at vor him- 
melske Fader kan forandre vores søns 
bekendtgjorte beslutning om at vende 
hjem, før han har fuldført sin mission? 
Hvordan kan det være, at når jeg så 
hårdt prøver at gøre det, der er rigtigt 
nu, så bliver mine bønner ikke hørt?', 
Jeg svarede: „Hvor tjener jeres søn?" 
Han svarede: „I Diisseldorf i Tysk- 
land". 

Jeg lagde armen om den mor og far og 
sagde til dem: „Jeres bønner er blevet 
hørt og er allerede besvaret. Med mere 
end 28 stavskonferencer, der bliver holdt 
denne dag og overværet af generalauto- 
riteter, fik jeg til opgave at besøge jeres 
stav. Og af alle brødrene (general- 
autoriteterne) er jeg den eneste, der har 
til opgave nu på torsdag at mødes med 
missionærerne i Diiseldorf mission. 1 , 
Deres anmodning var blevet 
imødekommet af Herren. Jeg var i stand 
til at mødes med deres søn. Han reagere- 
de positivt på deres bønner. Han blev og 
gennemførte en i høj grad vellykket 
mission. 

Nogle år senere besøgte jeg igen Grand 
Junction stav i Colorado. Igen mødtes 
jeg med de samme forældre. Endnu 
havde far'en ikke kvalificeret sig til at få 
sin store, dejlige familie beseglet til sig i 
en hellig tempelceremoni, så de kunne 
blive en evig familie. Jeg foreslog, at hvis 
familien ville bede i oprigtighed, ville de 
kunne kvalificere sig. Jeg antydede, at 
det ville være mig en glæde at foretage 
beseglingen ved den lejlighed i Guds 
tempel. 

Mor'en tryglede, far'en stræbte, børnene 
opfordrede, alle bad. Og resultatet? Lad 
mig læse for jer et værdsat brev, som 
deres unge søn, Todd, anbragte under 
sin fars hovedpude på fars dag tidligt om 
morgenen. 
„Far, 



35 



Jeg elsker dig, for,hvad du er, og ikke 
for, hvad du ikke er. Hvorfor holder du 
ikke op med at ryge? Millioner af 
mennesker har gjort det . . . hvorfor kan 
du ikke? Det er skadeligt for dit helbred, 
for dine lunger, for dit hjerte. Hvis du 
ikke holder visdomsordet, kan du ikke 
komme i himlen med mig, Skipper, 
Brad, Marc, Jeff, Jeannie, Pam og deres 
familier. Vi børn holder visdomsordet. 
Hvorfor kan du ikke? Du er stærkere, og 
du er en mand. Far, jeg vil så gerne se dig 
i himlen. Det vil vi alle. Vi ønsker at være 
en hel familie i himlen . . . ikke bare en 
halv. 

Far, du og mor burde skaffe jer to gamle 
cykler og begynde at køre jer en tur 
rundt i parken hver aften. Du ler nok lige 
nu, men det ville jeg ikke gøre. Du ler af 
de gamle mennesker, der sjosker om- 
kring i parken og kører på cykle og 
spadserer, men de vil komme til at 
overleve dig. Fordi de motionerer deres 
lunger, deres hjerter, deres muskler. Det 
er dem, der vil komme til at le længst. 
Kom nu, far, vær nu rar - hold op med at 
ryge, drikke og alt det andet, der er imod 
vores religion. Vi vil have dig med til 
vores eksamen. Hvis du virkelig holder 
op med at ryge og gør godt ligesom os, 
kan du og mor tage med bror Monson 
og blive viet og beseglet til os i templet. 
Kom nu, far - mor og vi børn venter bare 



på dig. Vi vil gerne leve med dig for altid. 
Vi elsker dig. Du er den bedste, far. 
Kærligst 
Todd 

PS. Og hvis de andre af os skrev sådan et 
brev, ville de sige akkurat det samme. 
PS. Mr. Newton er holdt op med at ryge. 
Det kan du også. Du er nærmere Gud 
end mr. Newton!' 

Den anmodning, den bøn, den troens 
bøn blev hørt og besvaret. En oplevelse, 
som jeg altid vil skatte og huske længe 
var den aften, da hele denne familie var 
samlet i et helligt værelse i det smukke 
tempel, der smykker Salt Lake City. Far 
var der. Mor var der. Hvert eneste af 
deres børn var der. Ordinanser, der er 
evigtgyldige i deres betydning, blev 
udført. En ydmyg taknemmelighedsbøn 
bragte denne længe-ventede aften til 
afslutning. 

Må vi altid huske, at . . . 
Bøn er et hjertes indre sang, tænkt eller 
sagt i ord; frembåret af den skjulte trang, 
der dybt i hjertet bor. 
O du, ved hvem vi kom til Gud, i sandhed 
livets vej, du selv ad bønnens sti gik ud; at 
bede lær du mig. (Salme nr. 152). 
Han har lært os, hvordan vi skal bede. 
At hver enkelt af os vil lære og efterleve 
denne lektie, er min oprigtige anmod- 
ning og ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. 
Amen. 




36 



Primary beriger børns tilværelse 



Ældste David B. Haight 
De tolvs Råd 




Fra en ydmyg begyndelse i en lille mormon-by er udgået en 
vældig kilde til velsignelse for børn. 



JF reiseren, der benyttede enhver koste- 
lig mulighed til at belære sine tilhængere, 
fik stillet et provokerende spørgsmål. 
Disciplene havde spekuleret over deres 
egen stilling. En af dem spurgte: „Hvem 
er mon den største i Himmeriget?" 
(Matt. 18:1). Herren har sandsynligvis 
løftet hånden og peget på et af de små 
børn i gruppen, der omringede Frelse- 
ren, og trukket barnet ind til sig: „Hvis I 
ikke vender om og bliver som børn, 
kommer I slet ikke ind i Himmeriget." 
Og så tilføjede han: „Den, der altså vil 
ydmyge sig og blive som dette barn, han 
er den største i Himmeriget" (Matt. 
18:3-4). 

Forlanger Frelseren ikke ved denne 
lejlighed af de voksne, at de skal finde 
deres barndom igen, at vi skal aflægge 
svaghed og alt ondt? At den mest elskede 
barndomstro skal genvindes? 
„Og den, der tager imod et sådant barn 
for mit navns skyld, tager imod mig" 
(Matt. 18:5). 

Mens han antagelig stadig har holdt det 
lille barn nær sig, sagde Jesus: „Men 
den, der forarger en af disse små, som 
tror på mig, ham var det bedre, at der 



var hængt en møllesten om hans hals, og 
han var sænket i havets dyb" (Matt. 
18:6). En temmelig skrækindjagende 
pris er hæftet på små børns renhed; 
deres ret til sandhed og kærlighed er 
uafhændelige rettigheder uden hensyn 
til, hvad der måtte ske dem i de senere år. 
Sidste oktober opfordrede Bountiful 
Utah stav primarys børn til at tjene 
penge for at købe eksemplarer af Mor- 
mons Bog - men at betale for bogen med 
deres eget arbejde - penge, som de måtte 
tjene. 

Hver især anbragte sit billede og vidnes- 
byrd på bindets inderside. Sådanne 620 
eksemplarer af Mormons Bog med bille- 
der og vidnesbyrd blev sendt ud til 
missioner. 

For et par dage siden modtog et af disse 
primary-børn, lille Sarah Richards, det- 
te brev fra mrs. Earl Mock fra Tucson, 
Arizona: 

„Kære Sarah, mange tak fordi du sendte 
os Mormons Bog med dit billede ind- 
klæbet. Du er en meget køn lille pige og 
sikkert en god en. Jeg vil altid værdsætte 
bogen og dit billede og vidnesbyrd. 
Jeg er lige blevet færdig med at læse den, 
og jeg tror, at den er sand' Jeg var meget 
glad for at læse den og vil læse den flere 
gange. 

Tak igen, og må Gud velsigne dig." 
Primary. Hvordan begyndte den? Love- 
de Herren ikke de hellige i Kirtland, at 



37 



hvis de ville være tålmodige og trofaste, 
så ville alle ting arbejde sammen for 
deres bedste, og at efterhånden som 
evangeliet udfoldedes, ville de få belæ- 
ringer linie for linie, bud på bud? (L&P. 
98:2,3,12). 

Inspirationen til en klasse for børn kom 
til Aurelia Rogers i byen Farmington 
(Utah) for ét hundrede år siden. Der var 
et behov for at lære børnene evangeliets 
principper på børnenes eget sprog, sam- 
tidig med at lære dem gode manerer og 
ordentlig påklædning. 
1 1878 var Farmington, Utah, et kultive- 
ret samfund med mere end 1200 indbyg- 
gere og en smuk kirkebygning af sten. 
De havde en hjælpeforening, Unge 
Mænds litterære Selskab og en Unge 
Pigers Gensidige Uddannelsesforening, 
foruden et hornorkester. 
Men med al denne åndelige og kulturelle 
indflydelse havde Farmington alligevel, 
som andre samfund, sine ungdomspro- 
blemer - små drenge var ude sent om 
aftenen; mørke og gale streger gjorde 
drengene til en udfordring. 
Biskop John W. Hess, veteran fra Mor- 
mon Bataljonen, sammenkaldte et 
møde af forældre og opfordrede dem til 
at holde øje med deres børn. Disse 
forhold angik også Aurelia Rogers. Hun 
overvejede og bad. 

I marts 1878 overværede Eliza R. Snow 
og andre en hjælpeforenings-konference 
i Farmington. Aurelia Rogers skrev 
senere: 

„Efter mødet - da de var på vej til 
stationen, standsede disse søstre op ved 
mit hjem . . . Emnet for vores samtale 
var de unge mennesker, og mange af de 
unge mænds og drenges ubehøvlede, 
letsindige væremåde . . . Jeg stillede 
spørgsmålet: „Hvad skal vore piger 
gøre for at få gode mænd, hvis denne 
opførsel vedbliver?. . . Kunne der ikke 
være en organisation for små drenge, for 
at få dem oplært til at blive bedre 



mænd?" (Aurelia S. Rogers Life Sket- 
ches, Salt Lake City 1898, s. 207-8.) 
Eliza R. Snow syntes dybt bevæget ved 
dette spørgsmål og antydede, at hun 
ville tale med Brødrene. 
Brigham Young var død nogle få 
måneder forinden. De Tolv, med John 
Taylor som præsident, præsiderede over 
kirken. 

Kort tid efter modtog biskop Hess 
godkendelse af en ny organisation for 
børn. Biskop Hess spurgte søster Aure- 
lia Rogers, om hun var villig til at 
præsidere over en sådan organisation. 
Hun var villig. 

Aurelia skrev, at i sine overvejelser om 
muligheden for en organisation for 
drenge, „syntes en ild at brænde i mig . . 
spørgsmålet opstod så i mine tanker, om 
der ikke kunne være en organisation for 
små drenge, hvor de kunne få lært alt, 
hvad der er godt, og hvordan de burde 
opføre sig" (Rogers. 207). 
Indtil da var små piger slet ikke blevet 
nævnt, men Aurelia følte, at klassen ikke 
ville være fuldkommen uden dem. Nav- 
net Primary blev anbefalet som betød 
„den første" eller „oprindelige". 
Den 11. august 1878 blev Aurelia Spen- 
cer Rogers indsat til at præsidere over 
den første primary-forening af biskop 
Hess. Påhans foranledning besøgte Au- 
relia Rogers og hendes to rådgivere, 
Louisa Haight og Helen Miller, alle 
hjem for at få navnene på børnene og 
finde ud af, om deres forældre var parate 
til at sende dem til primary. Efter denne 
omhyggelige forberedelse kom 115 
drenge og 100 piger til kirkebygningen 
den 25. august 1878 til det første møde. 
Beboerne, der den begivenhedsrige dag 
kom forbi kirken, kunne høre børnene 
synge: 

/ vort kære Primary samles børn fra land 
og by, ja, vi ønsker, de var alle med os her: 
Her vi lærer sandheds bud, åbenbaret til os 
fra Gud, det os lærer gøre ret modalle her. 



38 



Her vi alle lærer så, at vi længe leve må; 
te, tobak og kaffe er mod Herrens bud. 
Hold dig fra den stærke drik, den kan give 
dårlig skik, det vil skade legemet, vi fik af 
Gud. 

Og om tiende er sagt: Når med Gud vi gør 
en pagt, Gud forlanger, at vi mod ham 
ærlig'' er. Holder ej vi dette bud, vi 
bedrager himlens Gud, dette glæder stort 
og småt, som Herrens er. 
(Syng med mig, nr. B-24) 
Idag hylder kirken en trofast og særpræ- 
get pioner-kvinde. Aurelia Spencer Ro- 
gers - et produkt af modgang, prøvelser, 
beslutsomhed og kærlighed, som opbyg- 
gede sin tro fra begivenhed til begiven- 
hed, fra udfordring til udfordring. Hvor- 
dan var hendes personlige historie? 
Orson Spencer og hans seks moderløse 
børn satte over Missiouri-floden og 
flyttede straks ind i deres endnu ikke 
færdigbyggede bjælkehytte i Winter 



Quarters. Deres mor var død, ikke længe 
efter at de havde forladt Nauvoo. Fami- 
lien måtte bosættes, før deres far rejste 
til England - han var af præsident 
Brigham Young blevet kaldet til at 
udgive en avis for kirken. 
Orson Spencer havde oplært Ellen, der 
netop var fyldt fjorten, og Aurelia, kun 
tolv år gammel, til at være far og mor for 
de fire yngre børn. Han købte 8 køer, så 
der kunne være rigeligt med mælk at 
drikke og også til at sælge. Der var også 
en hest, som kunne sælges, hvis der 
skulle blive brug for at købe forsyninger. 
Den vinter var lang, kold og ensom. 
Mange mennesker i Winter Quarters 
døde. Aurelia skrev i sin dagbog: „Vi 
kom rigtig godt gennem den første del af 
vinteren . . . Vores hest og alle vores køer 
med undtagelse af én er døde, så vi 
havde ingen mælk og smør; vore forråd 
var næsten brugt op ... Vi led meget af 




39 



sult; en del af tiden havde vi ikke andet 
end majs- mel, der blev rørt op med vand 
og bagt på en plade. Mangen en aften er 
jeg gået i seng uden at spise, fordi jeg 
måtte vente, til jeg var sulten nok til at 
spise vores fattige mad" (Rogers, s. 
48,50-51). 

En dag besøgte præsident Brigham 
Young familien Spencers et-værelses 
bjælkehytte og fandt den ordentlig og 
børnene rene. Deres far havde været 
borte et år. De hellige var begyndt at 
forberede sig på deres videre rejse 
vestpå. 

Børnene fortalte præsident Young, at 
deres far skrev tit, og at han gav forslag 
til, hvad tøj de skulle have på, hvordan 
de skulle rede håret, hvad de skulle gøre, 
hvis de blev syge, og hvordan de skulle 
passe hinanden. Efter at præsident 
Young havde læst deres far's sidste brev, 
sagde han, at han havde en vigtig sag for 
dem at overveje. Han spurgte: „Hvad 
ville I sige til det, hvis jeres far blev i 
England i endnu et år? Vi har brug for 
ham dér". 

Børnene så på hinanden og ventede så 
på, at Ellen skulle tale, da hun jo var den 
ældste. „Hvis det anses for det bedste", 
sagde Ellen stille, „så vil vi gerne have 
det sådan, for vi ønsker at gøre det, der 
er bedst" (Rogers, s. 87). 
Alle de andre børn samtykkede. De 
huskede, at Far engang havde skrevet: 
„Selvom Gud ihjelslår os, må vi have 
tillid til ham, så vil alt blive godt" 
(Rogers, s. 62). 

De havde tro på deres far, på hans råd, 
og de have tro på deres Fader i himlen. I 
foråret 1848 flyttede Spencer-børnene, 
fast beslutsomme og med taknemmelige 
hjerter, mod vest sammen med de helli- 
ge. 

I de 2 år, hvor deres far ikke var hjemme, 
oplevede de 6 børn mange prøvelse - de 
drog over prærierne til Salt Lake dalen, 
boede i et gammel fort og flyttede 



derefter til et ét-værelses hus, opført af 
soltørrede, hjemmelavede mursten. 
Slægtninge og venner så til dem, men 
ansvaret lå på de to ældste piger, Ellen 
og Aurelia. 

Endelig kunne Orson Spencer, den tidli- 
gere engelske baptisk-præst, bydes vel- 
kommen hjem midt i et kor af råb og 
knugen og kys fra sin heltemodige 
familie. Han blev udpeget til rektor for 
det nye University of Deseret. Datteren 
Aurelia var i nogen tid en af hans elever, 
men hun var blevet forelsket i Thomas 
Rogers, en ung kusk, mens de drog over 
prærien. De giftede sig og bosatte sig i en 
bjælkehytte i Farmington. Her ved fo- 
den af Wasatch-bjergene med udsigt 
over den store Saltsø-dal tilbragte Aure- 
lia Spencer Rogers resten af sit liv. Her 
fødte hun 12 børn, hvoraf hun måtte 
begrave 5 som helt små. Efterhånden 
som hendes børn voksede op, blev hun 
mere og mere optaget af mangelen på 
gode aktiviteter for dem på ugens hver- 
dage og det blev begyndelsen til prima- 
ry. 

Aurelia Rogers var af „metals- 
smelterens ild" (Mal. 3:2). Mosiah's råd 
om „I vil ikke tilstede, at jeres børn går 
sultne eller nøgne . . . overtræder Guds 
love . . . Men I vil lære dem at vandre på 
sandhedens veje ... at elske og tjene 
hinanden" var en del af hendes liv. (Se 
Mosiah 4:14-15). 

Fra denne ydmyge begyndelse i en lille 
mormon-by er kommet en verdensom- 
spændende interesse for børnene. En- 
hver lille del af vores primary-program 
er i harmoni med Kristi belæringer. 
Sundhed, dyd, kultur, tjenestegerning 
og kærlighed til hinanden føjer styrke og 
formål til primary, som vi hylder ved 
afslutningen af dens første 1 . hundrede 
ar. 

I primary's første tid fandtes der ingen 
lektiebøger eller forslag til undervisnin- 
gen. Børnene blev belært om lydighed, 



40 



tro på Gud, bøn, punktlighed, god 
opførsel og visdomsordet. Aurelia må 
have fundet styrke ved at læse: ,,Bhv 
derfor ikke trætte af at gøre godt. Thi I 
lægger grundvolden til et stort værk, og 
af de små ting kommer det, som er 
stort" (L&P. 64:33). 
Primary vil fortsætte med at opfylde sine 
mål, der gælder at berige børns tilværel- 
se - så de kan velsigne ikke alene deres 
eget, individuelle liv, men også deres 
familiers og venners. Ethvert barn har 
brug for at vide, at det har en Fader i 
himlen, som elsker det, at udvikle tro på 
Jesus Kristus, og at få et ønske om at 
efterleve evangeliet, så det kan imødegå 
denne verdens pres og problemer. Pri- 
mary tilhører børnene. Aurelia skrev: 
„Hvorfor skulle noget som helst have 
lov til at indtage pladsen før forældre- 
skabets allerhelligste pligt, nemlig at 
sørge for børnenes åndelige velfærd? 
Det var det spørgsmål, som tyngede mit 
sind" (Rogers, s. 206). 
Selvom pirmary's ansvar er slidsomt, er 
forældrenes udfordring endnu større. 



Udover de skadelige programmer i 
fjernsynet er der narkotika, 
børnemisbrug, acceptering af voldelige 
handlinger samt børnepornografi. 
Undersøgelser godtgør, at amerikanske 
børn ser fjernsyn halvdelen af den tid, de 
er vågne. Når de er 12 år gamle, vil de 
have overværet den voldelige 
tilintetgørelse af 18,000 menneskelige 
væsener. 12 år gamle vil de have tilbragt 
10,720 timer ved fjernsynsapparatet og 
kun 352 timer i primary, selvom de dér 
har 100% mødedeltagelse. 
Idag hylder vi ikke blot Aurelia Rogers 
men alle primary's ledere og lærere, som 
i de første et hundrede år har oplært os. 
Hendes motto var: 

Vore børn er vore smykker og vi ved, hvad 
de er værd, for at intet barn skal mistes 
sørger himlens englehær. (Rogers, s. III) 
Må vi som forældre og åndelige ledere 
velsignes, så vi forstår, hvad Mesteren 
mente, da han sagde: „Hvis I ikke 
vender om og bliver som børn, kommer 
I slet ikke ind i Himmeriget" (Matt. 
18:3). I Jesu Kristi navn. Amen. 




41 



Bedrøv ikke Helligånden, 
at vi ikke skal miste den 



Ældste James A. Cullimore 
De halvfjerds' første Kvorum 




\Vi har en ven, hvis vi ikke driver ham bort fra os ved at 
gøre ondt; den ven er Helligånden'' '. 



Mi 



.ine brødre og søstre, jeg bringer 
hilsener til jer fra de hellige i Storbritta- 
nien og Sydafrika. Det er spændende at 
se, hvordan værket skrider fremad i 
disse områder. Der er ny 27 stave i 
Storbrittanien og 1 i Sydafrika. Leder- 
skabet er almindeligvis stærkt, og vær- 
ket går fremad og er til velsignelse for 
folkene dér. 

Og nu har vi en generalautoritet fra dette 
område. Jeg er sikker på, at medlem- 
merne vil være begejstrede. Og, broder 
Cuthbert, jeg tror, at jeg sikkert kan 
bringe dig lykønskninger og velsignelser 
fra folk i dit fødeland. Vi lykønsker dig. 
Det er en stor glæde at betjene det 
område. Når jeg hver week-end besøger 
stavene, spørger jeg som regel stavspræ- 
sidenten, hvad der er hans største hoved- 
pine i staven. Og ofte er svaret: „Mang- 
lende forpligtelse hos det enkelte med- 
lem, manglende beslutsomhed om at 
ville sætte Herrens værk først i deres 
tilværelse". Så tænker jeg på Nephis ord: 
,,Og jeg hørte en røst fra Faderen, som 
sagde: 'Ja, min elskedes ord er sande og 



troværdige. Den, som holder ud indtil 
enden, skal blive frelst". 
Og nu, mine elskede brødre, efter at I er 
kommet ind på den lige og snævre sti, vil 
jeg spørge, om I har gjort alt? Se, jeg 
siger jer, nej; thi I kan ikke være kommet 
så vidt uden ved Kristi ord med urokke- 
lig tro på ham, idet I helt forlader jer på 
hans fortjenester, som er i stand til at 
frelse. 

Derfor må I stræbe fremad med stand- 
haftighed i Kristus og have et fuldkom- 
men klart håb og kærlighed til Gud og 
alle mennesker. Og om I således stræber 
fremad og mætter jer med Kristi ord 
samt holder ud til enden, se, så siger 
Faderen, skal I få det evige liv". (2. 
Nephi 31:15, 19-20). 
Hvor umådelig vigtigt er det ikke at have 
Helligåndens lys til at give os vejledning. 
Helligånden, der fungerer gennem 
præstedømmet, kan i høj grad berige 
vores tilværelse. 

,,Og det lys, som skinner, der giver jer 
lys, er gennem ham, som oplyser jeres 
øjne, og er det samme lys, der skærper 
jeres forstand. 

Og dette lys kommer fra Guds nærhed 
og opfylder det umådelige rum" (L&P. 
88:11-12). 

Herren sagde til Frederick G. Williams: 
„Vær derfor trofast og pas på det 



42 



embede, hvortil jer har kaldet dig. Styrk 
de svage, støt de nedhængende hænder 
og styrk de matte knæ. 
Og dersom du er tro indtil enden, skal du 
få udødelighedens krone og evigt liv i de 
boliger, som jeg har beredt i min Faders 
hus" (L&P. 81:5-6). 
Gud giver sin Ånd til hvert enkelt af sine 
børn for at hjælpe dem at holde befalin- 
gerne og opfylde deres tilværelses 
formål. Men som det er skrevet: 
„Hvad intet øje har set og intet øre hørt, 
og hvad der ikke er opkommet i noget 
menneskes hjerte, hvad Gud har beredt 
for dem, der elsker ham. 
Thi os har Gud åbenbaret det ved 
Ånden; Ånden ransager jo alt, endog 
Guds dybder . . . 

Men vi har ikke fået verdens ånd, men 
Ånden fra Gud, for at vi kan lære at 
kende, hvad Gud i sin nåde har skænket 
os; 



og der om taler vi ikke med ord, lærte af 
menneskelig visdom, men med ord, 
lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige 
ting for åndelige mennesker" (1. Kor. 
2:9-10, 12-13). 

Af præsident Lorenzo Snow lærer vi om 
fordelene ved at søge Ånden: 
„Der findes en måde, hvorpå mennesker 
kan holde deres samvittighed ren for 
Gud og mennesker, og det er at bevare i 
sig Guds Ånd, der er åbenbaringens ånd 
til enhver mand og kvinde. Den vil 
åbenbare for dem, selv i de mindste 
forhold, hvad de skal gøre, ved at 
komme med forslag til dem. Vi bør 
prøve at forstå denne ånds natur, så vi 
kan forstå dens forslag, og så vil vi altid 
være i stand til at gøre det rigtige. Det er 
det storslåede privilegium af enhver 
sidste dages hellig. Vi ved, at det er vores 
ret at modtage manifesteringer af ånden 
hver eneste dag af vort liv . . . Ånden er i 




43 



enhver mand og enhver kvinde, så de 
ikke behøver at vandre i mørke, og det 
er slet ikke nødvendigt for dem at 
komme til kirkens præsident eller til De 
Tolv eller til Israels ældster for at få råd; 
de har det inden i sig ... Fra det 
tidspunkt, hvor vi modtager evangeliet, 
går i dåbens vande og bagefter får 
håndspålæggelse for den Helligånds ga- 
ve, har vi en ven, hvis vi ikke driver ham 
bort fra os ved at gøre ondt. Den ven er 
den hellige Ånd, Helligånden, der delta- 
ger i det, der hører Gud til og viser det til 
os. Det er et storartet middel, som 
Herren har givet os, for at vi kan kende 
lyset og ikke bestandigt skal kravle i 
mørket' (I Conference Report, Apr' 
1899, s. 52). 

Apostlen Pulus tilrådede os til ikke at 
bedrøve Helligånden, for at vi ikke 
skulle miste den. Han sagde: 
„Bedrøv ikke Guds Helligånd, som I 
blev beseglet med til forløsningens dag. 
Al bitterhed og hidsighed og vrede og 
skrig og spot være fjernt fra jer som i det 
hele al ondskab! 

Men vær gode mod hverandre og barm- 
hjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom 
Gud har tilgivet jer i Kristus" (Efes. 
4:30-32). 

Præsident Harold B. Lee har sagt: 
„Jeg har lært noget af det, som Ånden 
har forkyndt, og jeg ved nu, at stedet for 
sikkerhed i denne verden ikke er på 
noget bestemt sted; det betyder ikke ret 
meget, hvor vi bor; men det 
altafgørende er, hvordan vi lever, og jeg 
har fundet, at sikkerhed kun kan kom- 
me til Israel, når de holder befalingerne, 
når de lever på en sådan måde, at de kan 
glæde sig over Herrens Helligånds ledsa- 
gelse, ledelse, trøst og vejledning, når de 
er villige til at lytte til de mænd, som 
Gud har sat til at præsidere som hans 
talerør, og når vi følger kirkens råd" (I 
Conference Report, Apr. 1943, s. 129). 
Kirkens livsnerne er Helligånden, der 



fungerer gennem præstedømmet. Kir- 
ken vejledes i alle forhold ved åbenba- 
ring. Herren sagde til Oliver Cowdery: 
„Sandelig, sandelig siger jeg dig: Så vist 
som Herren, din Gud og Forløser, lever, 
skal du få kundskab om alt, hvad du 
beder om i tro og med et oprigtigt hjerte; 
og når du tror, skal du få kundskab om 
de graverede, gamle optegnelser, der 
indeholder de dele af mine skrifter, om 
hvilke der er bleve talt gennem min Ånds 
åbenbarelse. 

Ja, se, jeg vil tale til dig i din sjæl og i dit 
hjerte gennem den Helligånd, der skal 
komme over dig, og som skal bo i dit 
hjerte. 

Se, dette er åbenbaringens ånd, den ånd, 
ved hvilken Moses førte Israels børn 
gennem Det røde Hav på tør bund" 
(L&P. 8:1-3). 

Det er på denne måde, vejledning kom- 
mer til kirkens præsident. 
Det er den samme ånd, der giver vejled- 
ning til stavspræsidenten, til wardets 
biskop og til det individuelle medlem af 
kirken. 

Jeg kan lide dette vers i en af vore 
salmer: 

Din Ånd, Herre, har rørt vores sjæl, og 
ved sin indre, skinnende glød ser vi igen 
vort hellige mål og føler din nærhed her, 
hvor vi er. Ingen brændende busk nær 
Sinai kunne vise dit nærvær, Herre så 
meget. 

Brændte ikke vore hjerter i os? Vi ved, at 
Åndens brænden er her. Den får vore sjæle 
til at længes efter at tjene; Den gør 
pligtens sti helt klar. Herre, må den 
tilskynde os, dag efter dag, i alt, hvad vi 
gør, i alt, hvad vi siger, (i „Hymns", no. 
204) 

Må jeg efterlade hos jer mit vidnesbyrd, 
mine brødre og søstre, om sandheden af 
dette storslåede værk, et vidnesbyrd, jeg 
har modtaget på samme måde, gennem 
Helligånden, når den har vidnet for mig. 
I Jesu Kristi Navn. Amen. 



44 



Lørdag eftermiddag 



Hold dig uplettet af verden 



Ældste George P. Lee 

De halvfjerds' første Kvorum 




,,/ kan ikke både holde Gud og Satan i hånden på samme 
tid; I må enten slippe den ene eller den anden.'" 



Mi 



.ine brødre og søstre, jeg vil gerne 
henvende mig til kirkens unge menne- 
sker, kirkens ungdom. Jeg elsker kirkens 
unge mennesker. Jeg tror oprigtigt at 
nutidens unge mennesker er nogle af de 
bedste unge mennesker der nogen sinde 
har levet på denne jord. Én af grundene 
til at jeg ved dette, er på grund af de 
gode, pligtopfyldende missionærer, jeg 
præsiderer over i Arizona Holbrook 
missionen. Missionærerne af i dag kom- 
mer mere forberedte, mere modne og 
mere åndelige end nogen sinde før. 
I unge mennesker er blandt de mest 
tapre, de bedste af ånderne fra forudtil- 
værelsen; og Gud har holdt jer tilbage 
for at I kunne komme frem i disse 
farefyldte tider, disse sidste dage, med et 
guddommeligt formål for øje. Disse 
udvalgte ånder, der kommer til jorden i 
dag, var udvalgte allerede i forudtilvæ- 
relsen, før de kom her. Grunden til at de 
var udvalgte i himlen er, at de var lydige, 
tapre og at de omhyggeligt efterlevede 
befalingerne. I unge mennesker levede i 
himlen ved beskuen; med andre ord, I 



kunne se med jeres åndelige øjne, I så 
Gud, og I så Jesus Kristus, jeres ældre 
bror, og I så også Satan. 
Da Satan ved krigen i himlen gjorde 
oprør og prøvede at overtale jer til at 
følge sig, kæmpede I på Herrens side. I 
var loyale og trofaste. I levede omhygge- 
ligt efter budene og gjorde nøjagtigt 
hvad Herren forventede af jer. 
Og nu i disse sidste dage, i disse meget 
vanskelige og vovelige tider, behøver 
jeres himmelske Fader jer igen til at 
bringe sit værk frem. Han behøver jer, 
som bestod prøven i himlen, I som er 
blevet prøvet, I som var loyale og 
trofaste, I unge mennesker, som han 
håber vil modstå enhver form for ondt 
på denne jord så I vil være ligeså loyale 
og trofaste her, som I var før, og 
ligeledes håber han at I vil fortsætte hans 
forberedelsesarbejde til hans enbårne 
Søns, Jesu Kristi andet komme, jeres 
ældre bror, jeres Forløser og Frelser. 
Som led i jeres forberedelse til at tjene 
Herren, lad mig da give jer følgende 
forslag, som en hjælp til at holde sig 
uplettet af verden: 

1. Kære ungdom, det er Guds vilje at I 
bør være dydige. I er meget specielle, I er 
kaldede, I er sønner og døtre af Gud. I 
kan være dydige. Herren har sagt: „Pryd 



45 



altid dine tanker med dyd." (L&P. 
121:45) 

Af alle de ting I besidder, er dyd den 
vigtigste. Det er en kostelig perle. Men- 
nesker kan stræbe, slide og slæbe hele 
deres liv efter berømmelse og rigdom, 
men jeres største berømmelse og rigdom 
vil komme ved at leve dydigt. Rigdom- 
men og berømmelsen, der kommer ved 
at leve dydigt, er fred med jer selv, med 
jeres medmennesker, og med Gud, samt 
glæderne og lykken ved at leve retskaf- 
fent. At være berømte for at have jeres 
navne optegnede i vores himmelske 
Faders livsbog, som én der er loyal og 
trofast og som elsker Herren, er meget 
bedre end at blive æret med verdens 
hæder og ros. 

Lad dyd og renhed være dit skjold og din 
rustning, og du vil være uovervindelig. 
Eftersom dyd er så kosteligt, bær den da 
åbenlyst og gem den ikke i en boks 
ligesom man gør med kronjuveler. 
Paulus sagde: „Hvis nogen ødelægger 
Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; 
thi Guds tempel er helligt; og I er jo hans 
tempel!" (1. Kor. 3:17) 
Spot ikke Gud, I unge mennesker. Dyd 
er én af Guds love. 

2. Unge venner, det er Guds vilje at I 
beder uophørligt. Som dreng knælede 
jeg tit ned i vores lille ydmyge hytte i 
Navajo reservatet. Og jeg er tit blevet 
prøvet. I disse øjeblikke bad jeg min 
himmelske Fader om tro, styrke og mod 
til at kunne modstå fristelserne. Tit når 
jeg var på mine knæ, gjorde mine egne 
brødre grin med mig, ved at grine og 
råbe spottende bemærkninger ind gen- 
nem revnerne i hyttens vægge, men jeg 
lod mig ikke forstyrre af dem. 
De unge mennesker, som tidligt i deres 
liv knæler ned og beder Gud om mod og 
tro til at modstå fristelser, vil opdage at 
fristelsen mister meget af sin glans, og at 
fristelsen er meget utiltrækkende. I kan 
ikke modtage et fuldvoksent vidnesbyrd 



om at Gud lever og at kirken er sand, 
ligesom I heller ikke kommer til verden 
fuldt udvoksede. I starter som små, men 
vokser uophørligt. 

Jeres tro behøver næring gennem 
bønner. Træn troens muskel til den er af 
en sådan styrke at den kan holde jer 
oppe. Kære unge mennesker kom ned på 
jeres knæ. Herren har et vidnesbyrd 
parat lige til jer - et der svarer til jeres 
størrelse og behov - men I må spørge om 
det. 

Enhver ung mand og ung pige skulle 
holde bøn før de gik ud sammen. Fordi 
en Navajo dreng, der kom fra simple, 
ydmyge og fattige forhold, knælede ned 
og bad, blev han et effektivt instrument i 
Guds hånd. En dreng der beder bliver en 
mand der beder, en mand der beder, 
bliver en gud. 

3. Mine unge venner, det er Guds vilje at 
I kæmper for Herren Jesus Kristus, for 
kirken, og hans retfærdighed. Josua 
gjorde sin stilling klar da han sagde: „Så 
vælg i dag, hvem I vil tjene, . . . Men jeg 
og mit hus, vi vil tjene Herren!" (Josua 
24:15) 

Kære unge mennesker, I må gøre det 
samme. I må tage den samme beslut- 
ning. Ved hver ny fristelse, skulle I 
allerede på forhånd vide hvad jeres 
beslutning, eller reaktion ville være - 
nemlig at I vil tjene Herren. I burde 
stræbe efter Guds hæder og ikke efter 
menneskenes hæder. 
Atter, som ung Navajo dreng, der 
voksede op i et reservat og som den 
eneste mormon i min familie, blev jeg tit 
fristet af venner hvis værdier ikke var så 
høje som mine egne. Selv mit eget kød 
og blod, mine egne brødre og søstre, 
prøvede mig. 

Tre-fire af mine brødre var så opsat på 
at jeg skulle leve på deres måde, at de en 
dag overfaldt mig og prøvede at binde 
mine arme og ben. Når jeg så var 
hjælpeløs ville de hælde vin og øl i mig. 



46 



Men planen virkede ikke. Jeg gjorde 
modstand. Jeg kæmpede imod med al 
den styrke og alt det mod jeg havde. Det 
lykkedes mig at komme fri og løbe væk 
fra dem. Men jeg elskede dem stadigt, og 
bad min himmelske Fader tilgive dem. 
Kære unge mennesker, I må gøre det 
samme; I må kæmpe for Herren, selv 
mod jeres eget kød og blod, selv mod 
jeres egne brødre og søstre, selv mod 
jeres kære og jeres venner. 
Kære unge mennesker, det er Herrens 
vilje at I tjener ham alene, og ikke følger 
billedet af jeres egen gud. Herren har 
sagt: „De søger ikke Herren for at 
indføre hans retfærdighed, men enhver 
vandrer på sin egen vej og efter sin egens 
guds billede, hvis billede er i verdens 
lignelse, og hvis væsen er en afguds 
væsen". (L&P. 1:16) 
Kære unge mennesker, I kan ikke både 
holde Gud og Satan i hånden på samme 
tid. I må enten slippe den ene eller den 
anden. Når I tilbeder hård rockmusik 
eller hvilken som helst anden verslig 
afgud mere end åndelige ting, holder I 
Satan i hånden og vandrer i mørket. I vil 
blive ufølsomme overfor åndelige ting; I 
vil miste interessen og lysten for at 
komme til kirkens møder og for at gå på 
mission. Tvivl og frygt vil overskygge 
jeres sind. I vil begynde at gå jeres egne 
veje, efter jeres egen guds billede, „hvis 
billede er i verdens lignelse, og hvis 
væsen er en afguds væsen". Billedet af 
nogle sportshelte, filmstjerner, rocks- 
tjerner, penge og sportsvogne er i ver- 
dens lignelse, deres væsen er en afguds 
væsen. Tilbed dem ikke! 
5. Kære unge mennesker, det er Herrens 
vilje at I er lydige. Disciplinér jer selv til 
at være lydige overfor jeres forældre, 
jeres præstedømmeledere, og overfor 
Herren. Lydighed fører til succes og 
lykke; mens ulydighed fører til oprør og 
åndeligt forfald. Hvis jeres forældre 
råder jer til ikke at gå ud sammen før I er 



seksten, så hør efter og adlyd. Hvis jeres 
præstedømmeledere råder jer til at være 
kyske, så hør efter og adlyd. Hvis 
Herren råder enhver ung mang til at gå 
på mission, så hør efter og adlyd. For 
Herren har sagt: „Jeg Herren, er forplig- 
tet, når I gør, hvad jeg siger, men når I 
ikke gør, hvad jeg siger, har I intet 
løfte". (L&P. 82:10) 
6. Unge venner, det er Herrens vilje at I 
omhyggeligt studerer skriften. Lær tid- 
ligt i livet at elske skriften. Hav jeres 
egne standardværker. Skriften oplyser 
sindet og giver styrke, mod, fred, og 
sindsro. Usund verdslig litteratur 
formørker sindet. 

Skrifterne vil hjælpe de unge mænd til at 
forberede sig til deres mission og hjælpe 
dem til at fuldføre den med succes. 
Skrifterne forbereder de unge piger til 
moderskabet, samt hjælpe dem til at 
blive blide, omsorgsfulde og kærlige 
mødre i Zion. Skrifterne mere end noget 
andet, vil hjælpe jer til at overvinde 
verden og gøre jer i stand til at blive 
guder og gudinder, konger og dronnin- 
ger i den celestiale verden. Herren har 
sagt: „Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg 
talt, og jeg undskylder mig ikke; og selv 
om himlen og jorden forgår, skal mit 
ord dog ikke forgå, men skal gå i 
opfyldelse, enten ved min egen røst eller 
mine tjeneres, thi det er det samme". 
(L&P. 1:38) 

Unge mennesker, hvad end fristelsen må 
være, tag jeres beslutning og forsvar 
Herren. I er for gode, I er for uskyldige, I 
er for blide og rene, til at miste. Undgå at 
udsætte jer selv for fristelser. Den værste 
form for fristelser er dem I selv planlæg- 
ger og træffer foranstaltninger til. Hvis 
verden hader jer, og siger at I er 
gammeldags, så husk at Herren har sagt: 
„Når verden hader jer, så skal I vide, at 
den har hadet mig før jer. 
Var I af verden, så ville verden elske sit 
eget; men fordi I ikke er af verden, men 



47 



jeg har udvalgt jer af verden, derfor 
hader verden jer". (Joh. 15:18-19) 
Gør ikke som verden gør, I unge 
mennesker. Vær forskellige fra verden. 
Det er sjovt at være forskellig, mærkvær- 
dig eller underlig i verdens øjne. Jeres 
mission er at overvinde verden, at over- 
vinde had, at overvinde fordomme, at 
overvinde modløshed, at overvinde det 
sanselige menneske og igen være loyale 
og trofase, det samme som I var i 
forudtilværelsen. I forudtilværelsen be- 
stod I en prøve. I var modige, I var 
lydige. Herren forventer det samme af 
jer her på jorden - at I er lydige, at I er 
modige. 

En eller anden har sagt: ,, Intet menneske 
kommer ned i helvede ved et eneste 



spring". Mine unge venner, jeg beder til 
at I må være stærke nok til, at kunne 
modstå en hvilken som helst fristelse, I 
vil komme ud for, samt at I vil være 
påpasselige og undgå enhver form for 
ondskab. I dag er I dejlige, udvalgte, 
blide og rene, men i morgen er det op til 
jer. Jeres fremtid er strålende og fyldt 
med velsignelser. Ungdom er en kraft. 
Den største magtfaktor kirken har er 
ungdommen, og den største og vigtigste 
magtfaktor nationen besidder er ung- 
dommen. Gud elsker jer. Jeg elsker jer. 
Hver dag takker jeg for at vi har unge 
mennesker som jer. Og jeg beder til at 
han altid vil våge over jer, i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



ØTX-X-Xj 




48 



Lørdag eftermiddag 

Beslutsomhed 

Ældste Eldred G. Smith 
Kirkens patriark 




\Søg Herrens vejledning, når der skal træffes beslutninger, 
men brug den gudgivne ret til handlefrihed". 



M, 



.ed disse unge mennesker bag mig er 
jeg fristet til at gøre som broder Monson 
gjorde og fortælle historier om unge 
mennesker. Men når jeg tænker på 
oversætterne og på den tid der er tildelt 
mig, vil jeg modstå denne fristelse. 
Jeg kan opsummere min tale i dag med 
et eneste ord. Dette ene ord er: besluts- 
omhed. At træffe beslutninger, vil jeg 
mene, er at gøre brug af den gudgivne ret 
til handlefrihed. 

Nogle mennesker ønsker at påtvinge 
andre deres beslutninger. 
Nogle ønsker ikke at træffe deres egne 
beslutninger. 

Nogel har evnen til at træffe hurtige og 
effektive beslutninger. Ligesom alle an- 
dre gaver, kræver det øvelse at træffe 
beslutninger. Jo mere vi gør det, jo 
lettere bliver det. 

Det er ligesom drengen fra byen, der tog 
ud for at arbejde på en gård. Han var 
ifærd med at sortere kartofler da han 
blev spurgt, hvad han syntes om at 
arbejde på gården. Han svarede: „Jeg 
kan godt lide arbejdet, men at skulle 



træffe alle disse beslutninger, er 
nedslående." Det siges, at ens karakter 
kan måles ved hvad man laver i sine 
ledige stunder. Det er nemlig der, man 
træffer sine egne beslutninger. 
Ét af de vigtige formål med livet her på 
jorden, er at lære at træffe beslutninger. 
En god leder indenfor forretningsverde- 
nen, i kirken eller i hjemmet, er én, som 
kan træffe gode beslutninger. Tænk på 
de beslutninger en biskop eller en stavs- 
præsident må træffe. 
Herren har sagt: „Thi se, dette er min 
gerning og herlighed - at tilvejebringe 
udødelighed og evigt liv for mennesket". 
(Moses 1:39) 

Da evangeliets plan blev forklaret for 
Lorenzo Snow, nedlagde han hele pla- 
nen i et enkelt epigram: „Som menne- 
sker er nu, har Gud engang været og som 
Gud er nu, kan mennesket engang 
blive". (Lorenzo Snow, 11. jan. 1892, 
genoptrykt i Latter-day Prophets Speak, 
ed. Daniel Ludlow, Bookcraft, 1951, s. 
72) 

Så, hvis mennesket skal blive som Gud 
er nu, må det lære at træffe vigtige 
beslutninger på eget initiativ. 
Mange tror at Gud vil besvare ethvert 
spørgsmål for os enten gennem bøn eller 
gennem en præstedømmevelsignelse. 
Nogle unge mennesker ønsker at Herren 



49 



skal fortælle dem hvilke fag de skal 
studere, hvilken skole de skal gå på, 
hvilket erhverv de burde uddanne sig i, 
eller hvilken stilling de skal ansøge om. 
Det er rigtigt at megen hjælp kan 
modtages gennem bøn eller gennem en 
velsignelse, men den afgørende beslut- 
ning er jeres egen. 

Jeg tror ikke at Herren bekymrer sig så 
meget om, hvad vi studerer, eller hvilken 
karriere vi følger, så længe det er et 
hæderligt arbejde. Han bekymrer sig for 
vor udødelighed og evige liv - eller 
ophøjelse. 

Alle har medfødte talenter. Find ved et 
studie af din genealogi frem til de 
talenter du har arvet fra dine forfædre, 
ved at sammenligne de ting som du kan 
lide at gøre, eller let gør, med de ting 
som dine forfædre har gjort. Bliv så 
ekspert eller specialist inden for dette 
område. Herren vi velsigne dine anstren- 
gelser i dine studier og i dit daglige 
arbejde. 

Herren gav Oliver Cowdery nøglen til 
åbenbaring: 

„Men se, jeg siger dig: Du må udtænke 
det i dit eget sind, og da må du adspørge 
mig, om det er rigtigt; og dersom det er 
rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte 
brænder i dig, og derved skal du fornem- 
me, at det er rigtigt. 
Men er det ikke rigtigt, skal du ikke have 




sådan følelse, men dine tanker skal være 
så uklare, at du glemmer det, der var 
urigtigt.' (L&P. 9:8-9) ) 
Dette burde være vores vejledning i alle 
større beslutninger. Vi træffer ustandse- 
ligt beslutninger hver dag, enten mentalt 
eller mundtligt. Dette er hvad handlefri- 
heden er - retten til at vælge. 
Med kirkens vækst i dag, forstår vi 
visdommen i åbenbaringen, der blev 
givet tilbage i 1831 i Jackson County, 
Missouri: 

„Thi se, det er ikke passende, at jeg giver 
befaling i alle ting; thi den, som skal 
tvinges til alt, er en lad og ikke en klog 
tjener, hvorfor han ingen belønning får. 
Sandelig siger jeg: menneskene burde 
virke med iver for en god sag og gøre 
mange ting af egen fri vilje og udøve 
megen retfærdighed. 
Thi kraften dertil har de i sig, hvorved de 
kan handle efter egen fri vilje. Og dersom 
menneskene gør det gode, skal de ingen- 
lunde miste deres løn". (L&P. 58:26-28. 
Kursiv tilføjet.) 

Vi kan således sige ligesom Moses, da 
han kom ned fra Sinai bjerg: „Hvem . . . 
er for Herren"? (2. Mos. 32:26) Eller 
som Josua råbte: „Så frygt nu Herren og 
tjen ham i oprigtighed og trofasthed, . . . 
så vælg i dag, hvem I vil tjene". (Josua 
24:14-15) 

Brug din Gudgivne handlefrihed til at 
vælge hæderlighed til fordel for uhæder- 
lighed, til at tjene dine medmennesker, 
og til at bygge Guds rige op. 
Beslut tidligt i livet at gå på en mission. 
Mange unge mænd, som skulle gå på 
mission, kommer aldrig afsted, fordi de 
ikke traf beslutningen tidligt nok til, at 
de kunne planlægge at komme på mis- 
sion. Så synes andre aktiviteter dem 
mere vigtige. 

Beslut at undervise i evangeliet resten af 
dit liv, ikke blot 2 år. At gå på en 2-årig 
mission lærer os som regel blot hvordan 
man skal undervise i evangeliet. Derefter 



50 



burde vi bruge resten af vort liv med at 
undervise i evangeliet. 
Undervis med dine egne handlinger. Lev 
et godt, rent liv. Beslut dig til at undgå 
umoralitet. Beslut dig til at undgå por- 
nografi. Beslut dig til at leve et rent liv så 
du kan være værdig til at blive viet for tid 
og evighed i Herrens tempel. Bestem dig 
til ikke blot at være værdig, men beslut 
dig også til at blive gift i templet. Bestem 
dig til at efterleve loven for et celestialt 
ægteskab. Befalingen i ægteskabscere- 
monien er at man skal, „Bliv(e) frugtba- 
re og mangfoldige og opfyld(e) jorden". 
(1. Mos. 1:28) Idet Herren i Lære og 
Pagter omtaler det celestiale ægteskabs 
velsignelser (han taler om forholdet 
mellem manden-hustruen) gjorde han 
følgende udtalelse: „Og om I forbliver i 
min pagt og ikke begår mord, hvorved 
uskyldigt blod udgydes'. (L&P. 132:19) 
Hvad tror du det er han taler om? Er det 



muligt at han hentyder til abort? Tænk 
over det, er der noget mere uskyldigt end 
det ufødte barns liv? Og hvorfor henty- 
der Herren til mord, mens han er ved at 
tale om ægteskabet? Undfangelsen er en 
aftale med Herren om, at du vil skabe et 
legeme, medens Herren forpligter sig til 
at sende en levende ånd ned i legemet. 
Ingen pagt med Herren kan brydes uden 
at der følger en straf. 
Bestem dig til at studere i skriften. Find 
ud af hvad evangeliets plan går ud på. 
Bliv en del af den. 

Bestem dig til at overholde Herrens 
befalinger. Vær en del af hans rige, for at 
forberede hans andet komme. 
Søg Herrens vejledning når der skal 
træffes beslutninger, men brug den gud- 
givne ret til handlefrihed. Så vil du også 
vide, som jeg ved, at dette er hans kirke, 
Jesu Kristi Kirke, og dette bevidner jeg 
for jer i Jesu Kristi navn. Amen. 




51 



Lørdag eftermiddag 



Jeg var ikke så langt uden hjælp 



Ældste Ronald E. Poelman 
De halvfjerds' første Kvorum 



En ny generalautoritets udtryk for hengivenhed 




-T reiseren indbyder alle mennesker til 
at komme til ham, og han beder os om at 
bringe ham „et sønderknust hjerte og en 
angergiven ånd." (L&P. 59:8) Aldrig før 
har jeg følt betydningen af denne indby- 
delse og henstilling i den udstrækning, 
som jeg gør nu. Samtidig føler jeg en 
mægtig styrke, som jeg er dybt taknem- 
melig for. 

Jeg accepterer denne kaldelse med tro og 
håb. Ligesom den lille skildpadde, der 
pludselig sad på toppen af en hegnspæl, 
ved jeg, at jeg ikke var nået så langt uden 
hjælp. 

Jeg kan slet ikke give udtryk for den 
inderlige taknemmelighed og hengiven- 
hed, jeg føler for min kære familie, mine 
venner, lærere, ledere og andre bekend- 
te. Når jeg ser tilbage på mit liv indtil nu, 
har det været meget vanskeligere og 
meget mere lovende, end jeg kunne have 
forventet. Jeg beder blot om, at de 
forskellige erfaringer her i livet i nogen 
grad har beredt mig for det, der ligger 
forude. Nu har Guds profet kaldet mig 



til fuldtids- og livstidstjeneste for Frelse- 
rens sag, og jeg har en følelse af 
utilstrækkelighed, der får mig til at 
indse, at forberedelsen til denne tjeneste 
kun lige er begyndt. 
Jeg ønsker at sige til præsident Kimball, 
de andre generalautoriteter og hver 
eneste af jer, at jeg virkelig påskønner 
jeres oprakte hånd som tegn på, at I vil 
støtte mig, og jeg lover jer, at jeg vil gøre 
mit bedste i de opgaver, der bliver pålagt 
mig. 

Som svar på oprigtigt studium og inder- 
lig bøn for næsten 30 år siden, bekræfte- 
de Helligånden for mig, at Jesus af 
Nazaret er Guds Søn og hver eneste 
sjæls Frelser og Forløser. Fra denne 
overbevisning og gennem den samme 
Ånd har jeg modtaget kundskab om, at 
hans evangelium altid er sandt, at det er 
blevet gengivet til jorden, at skrifterne - 
som jeg holder meget af - inklusive 
Mormons Bog, er guddommelige opteg- 
nelser, at Joseph Smith og hans 
efterfølgere, inklusive Spencer W. Kim- 
ball, er Guds profeter, og at vor himmel- 
ske Fader elsker hver enkelt af os. Jeg 
takker for denne kundskab, og giver jer 
mit personlige vidnesbyrd om, at disse 
ting er sande, i vor elskede Frelser og 
Herre, Jesu Kristi navn. Amen 



52 



Lørdag eftermiddag 



„Må Guds rige have fremgang 



59 



Præsident Ezra Taft Benson 
De tolvs Råd 




',1 århundreder har kristne over hele verden bedt om, at 
Guds rige må komme; vi erklærer i fuld alvor: dagen er 
komme t!\ 



D 



a jeg for nylig besøgte Skandinavien 
og det øvrige Europa, havde jeg lejlighed 
til at holde adskillige pressekonferencer 
med udenlandske journalister. Disse 
journalister kendte lidt til kirken og var 
forbløffede over dens vækst og frem- 
gang, målt i det stigende antal medlem- 
mer. Jeg sagde: „Vi er taknemmelige for 
væksten af medlemstal. Men vi er endnu 
mere taknemmelige for væksten i tro og 
åndelighed." Derpå citerede jeg fra nog- 
le statistikker for at støtte denne udtalel- 
se. Da jeg i 1943 blev medlem af De tolvs 
Råd, var gennemsnitstilstedeværelsen 
ved nadvermøder - vor gudstjeneste om 
søndagen - ca. 20%. I dag er den 
verdensomspændende tilstedeværelse på 
ca. 41%. Tilstedeværelsen ved de unges 
møder er på 46%, og i primary - for 
børnene - er den 67%. Væksten, frem- 
gangen og den stigende åndelighed 
blandt kirkens medlemmer er ikke blot 
en tilfældighed, fortalte jeg dem. Det er 
resultatet af et rigt program, baseret på 
evige sandheder. 
Jesus fortalte de oprindelige Tolv, at 



dette ville være et af tidernes tegn. Han 
sagde: 

„Og dette evangelium om Riget skal 
prædikes over hele jorden til et vidnes- 
byrd for alle folkeslagene; og så skal 
enden komme." (Matt. 24:14) 
I dag tilbyder Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige budskabet om evangeliets 
gengivelse til enhver nation, der vil lade 
os komme over dets grænser. Dette er en 
opfyldelse af det syn og den åbenbaring, 
der blev modtaget af profeten Daniel, 
„der forudså og forudsagde, at Gud ville 
oprette sit rige i de sidste dage, for aldrig 
mere at udslette eller give det til noget 
andet folk." (Joseph F. Smith: En 
åbenbaring om de dødes forløsning 
1:44) Han sammenlignede begyndelsen 
af dette rige med en lille sten, der blev 
revet løs, men ikke ved menneskehæn- 
der. Stenen rullede frem og blev til et 
stort bjerg, der fyldte hele jorden. (Se 
Dan. 2:34-35, 44-45) 
Denne forklaring underbyggede Herren 
gennem ny åbenbaring til profeten Jo- 
seph Smith. Han sagde: 
„Guds riges nøgler er overladt menne- 
skene på jorden, og fra nu af skal 
evangeliet udgå til jordens ender, lige- 
som den sten, der uden hænder blev 
revet løs af bjerget, skal rulle frem, til 
den opfylder jorden." (L&P. 65:2) ' 



53 



Det er den skæbne, som himlen har 
bestemt for denne kirke og dette rige. 
Ikke alle mennesker vil opfatte Guds 
hånd i dette sidste dages værk. Jesus 
sagde til Nikodemus: „Ingen kan se 
Guds rige, hvis han ikke bliver født på 
ny." (Joh. 3:3) Uden Helligåndens vej- 
ledning og inspiration vil der være nogle, 
som ikke lægger andet i kirkens frem- 
gang end social nysgerrighed. 
Vi kan forvente at se de helliges retfær- 
dighed og Guds riges fremgang med 
uformindsket hast, men det bliver ikke 
uden modstand. I 1845 erklærede De 
tolvs Råd: ,Når dette værk fortsætter sin 
kurs fremad og mere og mere bliver 
emne for politisk og religiøs interesse. . . 
vil ingen konge, regent eller borger, intet 
samfund eller noget menneske i det hele 
taget kunne forblive neutral. Alle vil . . . 
blive påvirket af den ene eller den anden 
ånd, og vil tage parti for eller imod Guds 
rige." (James R. Clark, comp., Message 
ofthe First Presidency ofThe Church og 
Jesus Christ of Latter-day Saints, Salt 
Lake City: Bookcraft, 1965-70, 1:257) 
Som Herren erklærede: ,,Zion skal tilta- 
ge i skønhed og hellighed, dets grænser 
skal udvides og dets stave befæstes." 
(L&P. 82:14) Efterhånden som retfær- 
digheden tager til, vil det onde gøre det 
samme. Vi ser beviser på dette alle 
vegne. Det får somme tider medlemmer 
af kirken til at fortvivle. Men vi kan være 
forsikrede om, at Herren vil tage sig af 
dette i rette tid og på sin egen måde. Hør 
hans ord: 

,,Jeg, Herren, er vred på de ugudelige . . . 
Jeg har i min vrede svoret og besluttet 
krig på jorden; de ugudelige skal dræbe 
de ugudelige, og der skal falde frygt over 
alle mennesker. 

Og de hellige skal også kun undkomme 
med nød og næppe. Dog er jeg, Herren, 
med dem, og jeg skal komme ned fra 
himlen fra min Faders nærværelse og 
fortære de ugudelige med uudslukkelig 



ild." (L&P 63: 32-34; fremhævelse 
tilføjet) 

Vi er sikkert ikke langt fra den dag, som 
Heber C. Kimball - bedstefar til præsi- 
dent Spencer W. Kimball og medlem af 
Det øverste Præsidentskab - profeterede 
om. Han sagde: 

„De hellige vil få prøvelser, der vil sætte 
selv de mest retskafne på prøve. Presset 
vil blive så stort, at de mere retfærdige 
blandt dem vil råbe til Herren dag og 
nat, indtil der kommer befrielse." 
(„Prophecy of Heber C. Kimball," Des- 
eret News, Church Section, maj 23, 
1931, s. 3) 

Men husk, at Herren i ny åbenbaring har 
sagt: ,Er I beredt, behøver I ikke at 
frygte." (L&P. 38:30) Er vi beredt? Må 
Gud hjælpe os til at blive det for de 
prøvelser, der venter forude. 
Med disse profetiske advarsler og forsi- 
kringer foran os og med beviser på det 
ondes tiltagen, spørger kirkens medlem- 
mer: „Hvorfor gør kirken ikke mere for 
at afsløre det onde i vort samfund?" „Er 
det en sammensværgelse?" „Hvad kan 
jeg gøre for at bekæmpe de falske 
filosofier, der har sneget sig ind i vort 
skolesystem og samfundet i almindelig- 
hed?" „Med de usikre politiske og 
økonomiske tilstande, verden befinder 
sig i, skal jeg da sende mine sønner og 
døtre på gymnasier og lade dem uddan- 
ne sig?" „Er kirken det eneste svar til 
problemerne omkring os, eller er der 
andre ting, vi bør gøre?" 
Det er let nok at fortvivle, når vi kigger 
os omkring og ser samfundets 
fortøjning rive sig løs. Men vi må huske, 
at Herren sendte sine hellige til jorden 
for at „være et lys for verden og 
menneskenes frelsere." (L&P. 103:9) 
Dette er tidspunktet, hvor „Zion må stå 
op og iføre sig sine skønne klæder." 
(L&P. 82:14) Kontrasten mellem kirken 
og verden vil blive endnu tydeligere i 
fremtiden, og vi håber, at denne kon- 



54 



trast vil få kirken til at virke mere 
tiltrækkende for dem, der ønsker at leve 
i overensstemmelse med Guds plan for 
os, hans børn. 

Kirken vil altid repræsentere det, der er 
ærligt, dydigt, sandfærdigt og prisvær- 
digt. Et sådant standpunkt for retfær- 
dighed udgør en afvisning af alle de onde 
og falske filosofier. Det øverste Præsi- 
dentskab og De Tolv er ikke ligegyldige 
over for falske filosofier og ondskab, 
men vil fortsætte med at advare verden 
og de hellige efter Herrens vejledning. 
Ja, der er en sammensværgelse af ondt. 
Kilden til det hele er Satan og hans hære. 
Han har stor magt over mennesker til at 
„føre dem fangne efter sin vilje, endog så 
mange, som ikke vil lytte" til Herrens 
røst. (Moses 4:4) Hans onde indflydelse 
viser sig måske gennem regeringer, gen- 
nem falske uddannelsesmæssige politi- 
ske, økonomiske, religiøse og sociale 



filosofier; gennem hemmelige samfund 
og organisationer og på utallige andre 
måder. Hans kraft og indflydelse er så 
stor, at om muligt, ville han endog føre 
de udvalgte vild. Som Herrens andet 
komme nærmer sig, vil Satans værk 
blive forstærket gennem adskillige lum- 
ske bedrag. 

Forældre må også gå ind for alt, hvad 
der er ærligt, dydigt og prisværdigt. 
Familiens overhoved har overfor sine 
børn ansvar for at støtte sunde 
påvirkninger i regering, skoler, i hjem- 
met, i nabolaget, i forretninger og i 
lokale teatre. Forældre må gøre noget, 
for at friheden bliver bevaret for deres 
børn, og for at den nuværende genera- 
tion ikke bebyrder fremtidige generatio- 
ner med gæld og ødselhed. Evangeliet, 
Guds rige, kan kun trives i en atmosfære 
af frihed. Enhver voksen har ansvar for 
at stemme på regeringsledere, for som 






A ffifte i mm f 1 I I f fW i 



r? f i 



^ l ml | r 








55 



Herren har sagt: „Jeg, Herren, gør jer 
frie, derfor er I virkelig frie, . . . men når 
de ugudelige regerer, sørger folket. Der- 
for burde man med flid søge efter 
retskafne og kloge mænd." (L&P. 98: 8- 
10) 

Der er et tvingende behov for at skabe en 
mere fast og retskaffen indflydelse på 
offentlige affærer i samfund, stater, 
provinser og nationer i det hele taget. 
Der er brug for en styrke af positive 
indflydelser i alle områder af det offent- 
lige. 

Alt for mange familieoverhoveder tager 
ikke del i deres samfunds anliggender 
med den begrundelse, at de ikke har fået 
særlige instruktioner om det af kirkens 
ledere. Herren siger imidlertid: 
,,Det er ikke passende, at jeg giver 
befaling i alle ting; thi den, som skal 
tvinges til alt, er en lad og ikke en klog 
tjener, . . . 

Menneskene burde virke med iver for en 
god sag og gøre mange ting af egen fri 
vilje og udøve megen retfærdighed. 
Thi kraften dertil har de i sig, . . . Og 
dersom mennesker gør det gode, skal de 
ingenlunde miste deres løn." (L&P. 
58:26-28) 

Joseph Smith, denne uddelings første 
profet, erklærede: „Vi har pligt til at 
bruge al vor indflydelse på at gøre sunde 
og gode ting populære og dårlige ting 
upopulære." {History of the Church, 
F15.-286) 

Vi må spørge os selv: ,,Gør vi alt, hvad 
vi kan for aktivt at tage del i bevarelsen 
af vor frihed, ved f.eks. at opbygge en 
positiv indflydelse og modsætte os den 
flodbølge af ondskab, der truer med at 
oversvømme hele den menneskelige fa- 
milie? 

Et af familieoverhovedernes største an- 
svar er at hjælpe med til at berede 
ungdommen for fremtiden. Evangeliske 
principper kan bibringes gennem effek- 
tive familiehjemmeaftener, hvor ung- 



dommen vil blive styrket, så de ikke har 
grund til at frygte for fremtiden. En 
sådan belæring skal gøres med tro, 
vidnesbyrd og optimisme. 
Det er kirkens mission at forkynde rigets 
evangelium til hele verden, at forløse 
vore afdøde slægtninge og at gøre de 
hellige fuldkomne - en positiv indstil- 
ling. Aldrig før i kirkens historie har der 
været et sådant forbrug af 
tid, planlægning og hjælpemidler for at 
gennemføre denne mission. Når alt 
kommer til alt, er dette den eneste 
løsning på verdens problemer. 
Da Jesus blev ført frem for Pilatus, 
spurgte den romerske landshøvding 
ham, om han var en konge. Det var et 
politisk spørgsmål. Frelseren svarede: 
„Mit rige er ikke af denne verden." (Joh. 
18:36) Hans svar passer på vore dage: 
Hans riges værk er i særlig grad åndeligt. 
De økonomiske, politiske og sociale 
problemer, som verdens nationer står 
overfor, kan kun løses med Guds hjælp. 
Dagene, der ligger forude, bliver alvorli- 
ge, og de vil prøve de helliges tro. Men vi 
kan finde styrke i Herrens forsikringer 
gennem nutidsåbenbaring. Jeg citerer: 
„Derfor vil han bevare de retfærdige ved 
sin magt . . . Derfor behøver de retfærdi- 
ge ikke at frygte; ... de vil blive frelst, 
om det end skal ske ved ild." (1 NePhi 
22:17) 

„Der skal være store trængsler blandt 
menneskenes børn, men mit folk vil jeg 
bevare.'''' (Moses 7:61; fremhævelse 
tilføjet.) 

Guds rige slår ikke fejl; det vil ikke blive 
ødelagt; det bliver ikke overladt til andre 
mennesker; det vil bestå for evigt, indtil 
„verdensherredømmet er . . . blevet vor 
Herres og hans Salvedes." (Joh. Åbenb. 
11:15) 

Lyt til en profeti af profeten Joseph 
Smith: 

„Ingen ugudelig hånd kan standse vær- 
kets fremgang; forfølgelse kan rase, 



56 



pøbler kan slutte sig sammen, hære kan 
samle sig, og bagvaskelse kan finde sted, 
men Guds sandhed vil gå frem - modigt, 
ædelt og uafhængigt - til den har gen- 
nemtrængt hvert kontinent, har besøgt 
hvert himmelstrøg, er faret igennem 
hvert land og har lydt i hvert øre, indtil 
Guds hensigter vil være fuldført, og den 
store Jehova vil sige, at værket er 
fuldbragt." (HC. 4:540) 
I århundreder har kristne over hele 
verden bedt om, at Guds rige må 
komme; vi erklærer i fuld alvor: dagen 
er kommet! 

Til sidste dages hellige over hele verden 
siger vi: Vær ikke bekymrede. Hold 
Guds befalinger. Følg hans levende 
profeters råd, og pas på ikke at føje dine 
egne private synspunkter til disse råd. 
Lær jeres børn at vandre retskaffent for 
Herren. Bed i jeres hjem morgen og 
aften. Bed for øvrighedspersoner og 
ledere, selv om I ikke er enige med dem. 
Bed for kirkens ledere. Bed - som I er 
blevet rådet til - om, at verdens nationer 
må åbne dørene for evangeliets forkyn- 
delse. Adlyd landet love; gør ikke oprør 
mod civile myndigheder. Gør jeres pligt 
som borgere. „Giv ikke efter for det 
onde, men mød det altid med det gode." 
(Virgil) 

Til alle, der ønsker at være tro mod 
Guds rige, siger vi: „Søg først Guds 
rige." (Matt. 6:33) 

„Stå op og lad jeres lys skinne, så jeres 
lys må blive et banner for folkene, og 
indsamlingen til Zion og dens stave må 
være til forsvar og som en flugt fra 
stormen og fra vreden, når den i fuldt 
mål skal udgydes over hele jorden." 
(L&P. 115:5-6) 

Ja, „Påkald Herren, at hans rige må 
have fremgang på jorden, at dens ind- 
byggere må modtage det og berede sig 
for den dag, som skal komme, da 
Menneskesønnen skal komme ned fra 
himlen, iført sin herligheds glans, for at 



møde Guds rige, der er oprettet på 

jorden. 

Må Guds rige derfor have fremgang, så 

at Himmeriges rige må komme." (L&P. 

65:5-6) 

Jeg bærer ydmygt vidnesbyrd om, at 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 

er Guds gengivne rige på jorden i dag. 

Dens budskab og velsignelser er for alle 

vor Faders børn. Den har sandheden, og 

det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi 

navn. Amen. 




57 



Præstedømmets møde 



„Tag dine sandaler på" 



Ældste Howard W. Hunter 
De tolvs Råd 




Til kirkens ungdom: „Bered jer, tro, vær rede; lad være 
med at sige, gøre eller være noget, der vil begrænse jeres 
tjeneste i Guds rige." 



D 



'er er tusinder af unge mænd mange 
steder i verden, der har sluttet sig til os i 
aften ved dette præstedømmemøde, der 
bliver afholdt i mormontabernaklet i 
Salt Lake City. Det er disse unge mænd, 
jeg gerne vil tale til, men fædrene og 
bedstefædrene må også gerne høre efter. 
For nogle år siden læste jeg en artikel i 
Improvement Era med titlen: „Tag dine 
sandaler på". 

Den fortalte om en fodboldspillers ikke 
særlig strålende karriere på skolens 
fodboldhold. Det lykkedes den unge 
mand at komme på holdet, men det var 
tydeligt, at han ikke ville blive en 
topspiller. Ja, det så faktisk ikke ud til, at 
han ville blive andet end forslået og 
skrammet. Han var sidste reserve og fik 
sjældent lejlighed til at spille. Ved sæso- 
nens slutning havde han endnu ikke 
spillet i en kamp, og han havde opgivet 
håbet. Ved årets sidste kamp tog han 
sine støvler af, rullede sig ind i et tæppe 
og satte sig ned for at kigge på kampen. 
Da spillet var halvt færdigt, hørte han 
træneren råbe sit navn. Han blev overra- 



sket og troede, han havde hørt forkert. 
Men så lød det igen fra træneren: „Hej! 
du der! Se nu at komme i gang!" 
Hvad skulle han gøre? Hans første 
indskydelse var at falde besvimet om. 
Hans anden at lade som om, han ikke 
havde hørt noget. Hans tredie var at 
sige: „Vent et øjeblik, træner. Jeg skal 
lige have mine støvler på." Han gjorde 
det eneste mandige. Han smed tæppet 
fra sig og løb ind på banen på 
strømpesokker. Hans hvide sokker var 
meget iøjnefaldende, både for spillerne 
på begge hold, for tilskuerne og for 
træneren, der sikkert også var ved at 
falde besvimet om. 

Det var tydeligt at choket over at skulle 
spille med, havde bragt ham ud af 
fatning. Da bolden blev sendt hen tit 
ham, havde han glemt, hvilken vej han 
skulle. Hans holdkammerater løb til 
højre, mens han løb i modsat retning, og 
modstanderne fik snart overtaget bol- 
den. 

Han sagde senere: „Ingen forventede, at 
jeg skulle score. Selv det, at jeg løb den 
forkerte vej, var forståeligt. Men der var 
ingen undskyldning for en spiller uden 
støvler." (Se Den danske Stjerne, febr. 
1969, s. 50) 

Jeg vil bede de unge mænd blandt 
tilhørerne om at beholde evangeliets 



58 



støvler på og om at tro på de mulighe- 
der, der ligger forude. Jeg kommer til at 
tænke på noget, Abraham Lincoln sag- 
de, da han tabte det ene valg efter det 
andet i sit forsøg på at gøre sig gældende 
som politiker. Han sagde blot: „Jeg vil 
berede mig, så kommer min chance 
nok." Han levede længe nok til at lære, 
hvad alle må lære - at chancen som regel 
kommer til dem, der er beredt. 
Jeg ved helt bestemt, at der er brug for 
jer unge mænd, og at I vil blive kaldet til 
at hjælpe Guds rige fremad i årene, der 
kommer. Ja, I er faktisk kaldet allerede 
nu. Vi trænger til jeres selskab og 
venskab, jeres tjeneste og jeres standar- 
der. Nogle af de opgaver, I får, virker 
måske ubetydlige, men de er meget 
betydningsfylde, og de bereder jer til 
større tjeneste i tiden, der kommer. 
Oliver Cowdery var én af dem, der et 
øjeblik tog støvlerne af, mens spillet var i 
gang, og det førte til én af de store 
skuffelser i kirkens historie. Han havde 
tjent som skriver for profeten Joseph 
Smith, mens Mormons Bog blev over- 
sat, og Herren fortalte ham at han også 
ville få gaven til at oversætte. (Se L&P. 
6:25) 

Oliver var ikke så parat, som han skulle 
have været - eller som han engang havde 
været. Hans tro på sig selv og på dette 
store sidste dages værk vaklede lidt, og 
han råbte: „Vent, mens jeg gør mig 
klar!" Men han lærte at evigt arbejde 
sjældent kan vente længe. Herren sagde 
til ham: „. . . grunden til, at jeg berøvede 
dig gaven . . . var den, at du ikke 
vedblev, som du havde begyndt ... du 
frygtede, og tiden er forpasset, og det er 
ikke mere formålstjenligt." (L&P. 9:5, 
11) En mulighed, der kun blev givet én 
gang i livet, var forpasset, og den vendte 
aldrig mere tilbage . 
Hvis præsident Kimball vil tilgive mig, 
at jeg bruger ham som eksempel, vil jeg 
gerne tale lidt om hans beredskab og 



forberedelse. Ved præsident Harold B. 
Lees begravelse sagde han med kærlig- 
hed og følelse: „Præsident Lee er væk. 
Jeg troede aldrig, det kunne ske. Jeg 
ønskede bestemt ikke, at det skulle ske. 
Jeg tvivler på, at nogen i kirken har bedt 
mere indtrængende og vedholdende om, 
at præsident Lee måtte få et langt liv og 
være sund og rask, end min Camilla og 
jeg. Jeg har ikke været ambitiøs. Jeg er 4 
år ældre end broder Lee (nøjagtigt, for vi 
har begge to fødselsdag den 28. marts). 
Jeg havde regnet med, at jeg ville være 
væk længe før ham. Jeg savner ham 
meget. Hvor vi dog elskede ham!" 
(Ensign, feb. 1974, s. 86) 
Præsident Kimball har bestemt ikke 
ønsket at blive kirkens præsident, men 
da kaldet kom uventet, var han parat. I 
alle de år vi har kendt Præsident Kim- 
ball, har han altid været parat. Han har 
aldrig taget støvlerne af, mens spillet 
endnu var i gang - ikke en eneste gang. 
Han har aldrig været nødt til at sige: 
„Vent, mens jeg forbereder mig. Vent, 
mens jeg gør mig klar." Selv om han 
sikkert aldrig har drømt om, at han ville 
få denne kaldelse, har han hele livet gjort 
sig rede til den. 

Lad mig citere et enkelt eksempel på 
denne forberedelse, der begyndte for 
mange år siden, da præsident Kimball 
var på samme alder som nogle af jer, der 
sidder her i aften. Da han var 14 år 
gammel, var én af kirkens ledere til stede 
ved en stavskonference, som præsident 
Kimballs far præsiderede over. Denne 
leder fortalte forsamlingen, at de skulle 
studere skrifterne. 

Præsident Kimball sagde følgende om 
denne oplevelse: „Jeg erkendte, at jeg 
aldrig havde læst Bibelen, så da jeg om 
aftenen kom hjem fra konferencen, gik 
jeg op på mit lille kvistkammer øverst i 
huset, tændte en lille Petroleumslampe, 
der stod på bordet og læste de første 
kapitler i 1. Mosebog. Et år senere 



59 



lukkede jeg Bibelen efter at have læst 
hvert eneste kapitel i denne store og 
dejlige bog . . . Det var en kæmpeopga- 
ve, men jeg vidste, at når andre kunne 
gøre det, kunne jeg også. 
Jeg opdagede, at der var visse afsnit, 
som var svære for en 14-års dreng at 
forstå. Der var nogle sider, som jeg ikke 
fandt særlig interessante, men da jeg 
havde læst de 66 bøger, de 1189 kapitler 
og de 1257 sider, følte jeg en fantastisk 
tilfredsstillelse ved at have sat mig et mål 
og nået det." 

Præsident Kimball slutter sin beretning 
med at sige: „Jeg fortæller jer ikke dette 
for at prale. Jeg bruger det blot som et 
eksempel for at fortælle jer, at hvis jeg 
kunne gøre det ved petroleumslys, så 
kan I også gøre det ved elektrisk lys. Jeg 
har altid været glad for, at jeg læste 
Bibelen fra den ene ende til den anden." 
(Ensign, maj 1974, s. 88) På denne og 
tusind andre måder beredte den unge 
Spencer Wooley Kimball sig roligt og 



effektivt uden at drømme om, hvad der 
lå forude. 

Lad mig gentage til kirkens ungdom - 
bered jer, hav tro og vær rede. Lad være 
med at sige, gøre eller være noget, der vil 
begrænse jeres tjeneste i Guds rige. Vær 
rede, når kaldet kommer, for det gør det 
helt bestemt. Behold evangeliets støvler 
på, eller som Paulus skrev til Efeserne: 
„Tag som sko på jeres fødder villighed 
til at forkynde fredens evangelium." (Ef. 
6:15) Herren ville sige det samme til jer i 
aften, som en engel for længe siden sagde 
til Simon Peter: „Stå hurtigt op . . . tag 
dine sandaler på ... og følg mig." (Ap. 
Gern. 12:7-8) 

Det er vidunderligt at bære præste- 
dømmet. Gud lever, og Jesus Kristus er 
hans Søn - vor Herre og Frelser. Jeg 
bærer vidnesbyrd om, at der er en Guds 
profet på jorden; og i aften har vi 
lejlighed til at sidde i hans nærhed. I Jesu 
Kristi navn. Amen. 




60 



Præstedømmets møde 



„Ikke min vilje, men din 

Ældste Robert L. Simpson 

fra De halvfjerds' første Kvorum 



95 




„Fire milliarder mennesker trænger til det, vi har. Bered jer 
til at dele det med dem!" 



Mi 



ine kære brødre i præstedømmet, 
mit hjerte er altid fyldt, når vi hver 6. 
måned mødes ved generalkonferencens 
præstedømmemøde. Tro mig, når jeg 
siger, at ingen styrke på jorden kan måle 
sig med så mange mænd, der har Guds 
præstedømme som deres fælles sag. 
Takket være nutidens mirakler, så som 
transistorradioer, koaksialkabler og sa- 
tellitter, der kredser omkring jorden, er 
flere tusinde fra fjerne steder i stand til at 
lytte til denne konference. Langt borte i 
Perth, Australien, kan jeg forestille mig 
missionspræsident Bruce Opie, der sid- 
der sammen med sine missionærer og 
deltager i dette præstedømmemøde ved 
Det indiske Oceans kyst. Hos dem er det 
allerede i morgen tidlig. 
Så er der unge Carlos i Argentina, hvor 
det er midnat; hvem kan tage sig af, at 
man mister et par timers søvn, når man 
til gengæld kan få vejledning fra en 
levende profet? Carlos bereder sig til at 
investere to år af sit liv i Herrens tjeneste. 
Lad mig sige følgende, mens jeg er ved 
investeringer: Da jeg forleden gik ned ad 



hovedgaden i Salt Lake City, bemærke- 
de jeg en mængde plakater, der opmun- 
trede folk til at investere penge. Hver 
eneste bank tilbød 6-8% i rente, alt efter 
hvordan man investerede sine penge. 
For 4 måneder siden blev en missionær 
afløst fra én af vore missioner i Austra- 
lien-New Zealand, og følgende rapport 
taler om de renter, Herren giver, når 
man har investeret 2 år i hans tjeneste. 
Missionæren skriver: 
„Først og fremmest lærte jeg bønnens 
kraft og betydning -jeg lærte at kommu- 
nikere med Herren og at forstå hans 
svar, selv når han siger nej. Jeg lærte at 
have blind tro og tillid til Herren, noget, 
jeg aldrig før havde haft. Jeg lærte at 
følge Helligåndens tilskyndelser. Jeg 
udviklede også dømmekraft. Jeg havde 
haft det til en vis grad, men i missions- 
marken lærte jeg, hvordan jeg skulle 
bruge den på rette måde. Det vigtigste 
var, at jeg lærte noget om mig selv, hvad 
jeg virkelig kunne gøre. 
Jeg opdagede, at jeg havde evnen til at 
kommunikere med andre mennesker, og 
det har været en miliepæl i mit liv. Efter 
at jeg er kommet hjem fra min mission, 
kan jeg gå ned ad gaden med oprejst 
pande og se folk lige i øjnene. Jeg føler 
mig godt tilpas sammen med andre 
mennesker; jeg kan klare de situationer, 



61 



der opstår. Jeg er ikke bange for at sige 
min mening - og jeg kan gøre det på rette 
måde. Jeg har meget mere orden i mine 
sager - mor kan dårligt tro, det er mig! 
Jeg arbejder hårdere og får udrettet 
mere. Jeg har altid været interesseret i 
andre mennesker, men nu ved jeg, 
hvordan jeg skal vise min interesse. Jeg 
giver ikke op så let, som jeg plejede; det 
er helt sikkert. Takket være min mission, 
har jeg forandret mig betydeligt." 
Lyt nu til næste afsnit: „Da jeg skulle 
afløses, fik jeg et vidnesbyrd om, at 
Herren påskønnede mine anstrengelser. 
Det var dejligt at tale med missionspræ- 
sidenten, især da han så mig lige i øjnene 
og sagde: 'Jeg er stolt af dig'! Det var 
belønning nok for mig. Det er skønt at 
kunne se tilbage og vide, at jeg gav 
Herren det bedste, der var i mig! Det 
bringer en tilfredsstillelse og en fred, 
som man ikke kan opnå på nogen anden 
måde." 

Han siger videre: „Jeg var meget nervøs, 
da jeg skulle tale ved nadvermødet, efter 
at jeg var kommet hjem. Jeg ønskede at 
sige det rette. Efter denne specielle 
søndag fik jeg brev fra min biskop 
derhjemme (jeg går nu på Brigham 
Young Universitet), og han fortalte mig, 
at 3 unge i wardet, som et direkte 
resultat af min tale, planlægger at tage 
på mission!" 

Og til sidst: „Ikke en eneste gang har jeg 
fortrudt, at jeg accepterede kaldet til at 
tage på mission. Det er det vigtigste, jeg 
nogen sinde har gjort. Jeg er også 
taknemmelig for de svære tider, for de 
styrkede min karakter og hjalp mig til i 
det mindste at begynde at blive det 
menneske, som min himmelske Fader 
ønsker, jeg skal blive. Jeg lærte så meget 
mere, end jeg kunne have lært, hvis jeg 
var blevet hjemme. Der er slet ingen tvivl 
om, at kirken er sand, og jeg er så 
taknemmelig for at være medlem af den. 
jeg er taknemmelig for det forhold, jeg 



har fået til Frelseren; det er en naturlig 
følge af min mission." 
Det var bestemt et dejligt brev. Vi kan 
sige uden forbehold, at Herren er den, 
der betaler bedst i hele verden - ikke 6% 
eller 8%, men noget i retning af 1 .000% i 
rente! Og ikke blot øjeblikkelig rente, 
men det fortsætter for evigt. Det er helt 
fantastisk. 

Men hvis man blot tager på mission for 
sin egen skyld, er det i virkeligheden at 
gøre det rette af den forkerte årsag. Alle, 
der besvarer et kald fra Herren, må som 
formål have det fuldstændig uselviske 
ønske at velsigne andre mennesker. 
Ligesom det var med Frelseren, må det 
også være med os, der påtager os 
præstedømmets myndighed og den 
medfølgende forpligtelse til at repræsen- 
tere ham. Det er ikke altid når det passer 
os, men ad der har større betydning, når 
hans Ånd tilskynder til det, og når vi 
bliver bedt om det. Det er ikke let at 
være missionær; det medfører næsten 
altid en form for kamp. Det kræver 
mange ofre, masser af hårdt arbejde og 
al den tro, vi er i besiddelse af, at 
gennemføre det. 

Brødre i præstedømmet, hvad enten I 
for nylig er blevet ordineret til diakon, 
eller I er højpræster med mange års rige 
erfaringer, er det jeres pligt at berede jer 
til en mission. Hvis I aldrig har været på 
mission, ønsker Herren, at I skal berede 
jer til det. Hvis I har været på mission, 
ønsker Herren, at I bereder jer til endnu 
en mission. Der er 4 milliarder menne- 
sker derude, som trænger til det, vi har - 
og de trænger hårdt til det! 
Lad mig slutte med at fortælle jer om 
noget, der skete for ældste Anguiano. en 
ung mexi kaner. Han regnede med at 
blive sendt til en spansktalende mission, 
men blev i stedet for kaldet af profeten 
til at tjene i Christchurch, New Zealand. 
Det så mærkeligt ud! Kan I forestillejer 
en ung mand med spansk som hoveds- 



62 



prog, der bliver sendt til et land, hvor der 
sjældent tales spansk! 
Da præsident Philip Sonntag stod i 
lufthavnen og ventede på denne missio- 
nær, søgte han i sit indre guddommelig 
hjælp for at kunne finde det rette sted at 
anbringe denne spansktalende unge 
mand i en mission, hvor man kun 
forstod engelsk. Da passagererne be- 
gyndte at stige af flyet, så præsident 
Sonntag straks sin nye ældste. Måske 
var det hans skinnende, nye, hvide 
skjorte, der så særlig hvid ud i sammen- 
ligning med de andre ferierejsende pas- 
sagerer. Man kunne med lethed se, at 
han var noget ganske særligt. Han var én 
af Herrens salvede. Han satte farten op, 
da han nærmede sig lufthavnsbygnin- 
gen. Det var tydeligt, at han var ivrig 
efter at begynde sin mission. Da han fik 
øje på sin missionspræsident, bredte han 
armene ud og gav ham en varm, mexi- 
kansk omfavnelse. Det hørte med til 
hans baggrund, det var skik og brug for 
ham, selv langt borte i New Zealand. 
Derpå udtalte han sine første ord: 
„Præsident, jeg er kommet hertil for at 
døbe mennesker." 

Det er ikke almindeligt, at missionspræ- 
sidenter lader én af deres assistenter 
oplære en ny missionær, men da Ånden 
for tredie gang tilskyndede præsident 
Sonntag, var han overbevist, og ældste 
Keung, en fremragende ung mand af 
kinesisk og maorisk herkomst, blev 
stillet til rådighed. 

Tre uger senere fik præsident Sonntag at 
vide, at disse to missionærer var kom- 
met i kontakt med en familie på New 
Zealands sydligste ø, der kun kunne tale 
spansk. Denne familie fra Chile, der lige 
var flyttet til New Zealand, trængte til 
kirken. De trængte til ældste Anguiano, 
og Herren opfyldte dette behov gennem 
en levende profet. Ikke nok med det, 
men vi har også fået at vide, at mere end 
100 andre familier fra Chile er i færd 



med at immigrere til New Zealand, og 
ældste Anguiano venter ivrigt på dem 
sammen med denne nydøbte familie, så 
han kan gøre sig til ven med dem og 
undervise dem i evangeliet. 
Herren står i spidsen for dette værk! I og 
jeg er involveret i en guddommelig 
proces, der har til opgave at frelse vor 
himmelske Faders børn, hvor de end 
findes. Vi må forberede os nu, så 
profeten ikke vil blive forhindret i at 
gøre det, som Herren har bedt ham om. 
Vor største udfordring som missionærer 
vil være at opløfte mennesker, bogstave- 
ligt at tage dem væk fra verdens levevis - 
en verden, der vakler under umoralitet, 
svækkes af urene tanker, nedbrydes af 
selviskhed og undermineres af menne- 
skelig stolthed. Må vore tanker altid 
være prydet med dyd; så vil vor frimo- 
dighed i hans tjeneste være større. (Se 
L&P. 121 :45) Vi må først bringe os selv 
ud af verden, så meget, som det er 
muligt; når vi således har hævet os selv, 
kan vi række ud efter andre; vi kan løfte 
dem op; vi kan undervise dem i sandhe- 
den. Det burde være ligegyldigt, hvornår 
kaldet kommer. Det burde være ligegyl- 
digt, hvor vi bliver bedt om at tage hen. 
Det bliver måske i wardet, eller det 
bliver måske på den anden side af 
jordkloden; men som Frelseren sagde i 
sin sværeste stund: „Fader, . . . ske ikke 
min vilje, men din!" (Luk. 22:42) Mon 
hver enkelt af os kunne sige det samme 
lige nu: „Ikke min vilje, men din"? 
Jeg beder om, at vi må kunne gøre det 
for ved dette store præstedømmemøde i 
aften finder vi dem, som er forudordine- 
ret til at være verdens håb; det er mit 
personlige vidnesbyrd, og jeg siger det i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



63 



Præstedømmets møde 

Åbenbaring 

Ældste Henry D. Taylor 

De halvfjerds' første Kvorum 




„Enhver, der accepterer en kaldelse fra Herren, har ret til 
at modtage åbenbaring i forbindelse med denne kaldelse, 
hvis vedkommende lever retfærdigt.'''' 



«J eg vil gerne takke brødrene i koret for 
de dejlige sange, vi har hørt i aften. 
På et tidspunkt kom Det øverste Præsi- 
dentskab med denne betydningsfulde 
udtalelse: „Denne kirke skylder princip- 
pet om fortsat åbenbaring sin oprindel- 
se, sin eksistens og sit håb for fremti- 
den." („Policy Statement of Presiden- 
cy," Church News, 10. jan. 1970, s. 12) 
Åbenbaring bliver i sin videste betyd- 
ning defineret som „kommumikation 
fra Gud til mennesket." Åbenbaring 
kommer fra Herren på mange forskelli- 
ge måder. 

Denne uddelings første profet, Joseph 
Smith, modtog åbenbaring på næsten 
enhver måde, som Herren giver den. 
Den første åbenbaring, han modtog, var 
et besøg af vor himmelske Fader og hans 
opstandne Søn, vor Herre og Frelser 
Jesus Kristus. Denne første åbenbaring 
havde en vidtrækkende virkning. For 
det første var det en direkte afvisning af 
den formodning, at åbenbaring var 
ophørt, og at Gud ikke længere kommu- 
nikerede med mennesket. For det andet 



bekræftede det den sandhed, at menne- 
sket virkelig blev skabt i Guds billede. 
For det tredie var der ikke længere 
nogen tvivl om, at Faderen og Sønnen er 
to individuelle personer, der blot er ét i 
hensigt og vilje. 

Profeten modtog meddelelser fra him- 
melske væsener. Der var f.eks. Moroni, 
som fortalte ham om guldpladernes 
eksistens; disse blev oversat til Mor- 
mons Bog. Senere kom Johannes 
Døberen, der gengav det aronske 
præstedømme, og Peter, Jakob og Jo- 
hannes, der gengav det melkisedekske 
præstedømme; ligeledes kom de mænd, 
der er nævnt i åbenbaringen i Kirtland 
templet. (Se L&P. 13, 27, 110) 
Når vi læser Lære og Pagter, bliver vi 
klar over, at mange af de åbenbaringer, 
der er nedskrevet deri, blev modtaget af 
profeten ved hjælp af Urim og Tum- 
mim. Dette var et instrument, som 
profeten benyttede ved oversættelsen af 
Mormons Bog. 

Profeten modtog guddommelig intelli- 
gens gennem åbne syner. Det ser vi f.eks. 
i afsnit 76. Han modtog også åbenba- 
ring ved, at Guds inspiration påvirkede 
hans eget sind. De fleste af åbenbarin- 
gerne i Lære og Pagter kom faktisk på 
denne måde. 
Når vi studerer skrifterne, lærer vi om de 



64 



andre forskellige måder, hvorpå Herren 
kommunikerer med sine børn på jorden. 
Stefanus, der blev stenet til døde, blev 
fyldt af Helligånden. Han stirrede op 
imod himlen og så „Menneskesønnen 
stående ved Guds højre hånd." (Ap. 
Gern. 7:55) Saulus, der var til stede ved 
steningen, var aktiv i forfølgelsen af 
Stefanus og andre af Jesu tilhængere. 
Senere, da han var på vej til Damaskus, 
så han „et lys fra Himmelen . . . han 
faldt til jorden og hørte en røst, som 
sagde til ham: 'Saul, Saul! hvorfor 
forfølger du mig?' Han sagde: 'Hvem er 
du, Herren?' Han svarede: 'Jeg er Jesus, 
som du forfølger' (Ap. Gern. 9:3-5) 
Saul blev omvendt; han forandrede sin 
levevis og blev kendt som Paulus. Senere 
blev han kaldet som apostel, og han blev 
en trofast tilhænger og discipel af Frelse- 
ren. 

Ofte bliver budskaber overbragt gen- 
nem drømme. Den ægyptiske kong 
Farao havde mange drømme. Han 
sendte bud efter sine vismænd og andre, 
for at de kunne tyde disse drømme, men 
de var ude af stand til at gøre det. 
Farao drømte, at han stod ved Nilen, og 
syv køer steg op af floden for at græsse i 
engen. Det var fede og smukke dyr i god 
foderstand. Derpå kom der syv andre 
køer. De var usle, magre og underernæ- 
rede. De overfaldt de fede køer og åd 
dem op. (Se 1. Mos. 41:1-4) 
Farao hørte, at der var en ung mand, 
som uretfærdigt var blevet kastet i 
fængsel. Han havde været i stand til at 
tyde drømme for Faraos mundskænk og 
bager. Den unge mand hed Josef. Han 
var én af Israels 12 sønner. Josefs brødre 
havde solgt ham til ismaelitterne, der var 
på vej til Ægypten. Han blev hentet i 
fængslet, og da Farao fortalte ham om 
sine drømme, var Josef i stand til at tyde 
dem. Han så, at der ville komme 7 år 
med overflod. De ville blive efterfulgt af 
7 år med hungersnød. Josef foreslog, at 



man i de gode år samlede forråd til den 
hungersnød, der ville komme. Det gjor- 
de dybt indtryk på Farao, og da han 
havde fuld tillid til Josef, udpegede han 
ham til at stå i spidsen for 
forrådsprojektet. Josef fik ubegrænset 
magt og myndighed, og i hele Ægypten 
var kun Farao større end han. (Se 1. 
Mos. 41:9-40, 37:28) 
Ét af de bedste eksempler på, at Herrens 
røst taler til et menneskes sind, finder vi i 
Enos' Bog. Enos fik en god belæring af 
sin far, men da han var ung og umoden, 
var han lidt oprørsk og begik nogle 
mindre fejltagelser. Senere blev han klar 
over sin vildfarelse og sandheden i sin 
fars belæringer. Han havde stor lyst til at 
omvende sig, bringe orden i sit liv og leve 
retfærdigt. Enos holdt af at gå på jagt. 
En dag, da han gik ud i skoven for at jage 
dyr, tænkte han meget på sin fars 
lærdomme. Han havde et stærkt ønske 
om at få tilgivelse for sine synder. Han 
knælede ned og bønfaldt Herren om 
tilgivelse. Hele dagen bad han oprigtigt 
om tilgivelse, og han vedblev at bede, da 
natten kom. Til sidst kom en røst til ham 
og sagde: „Enos, dine synder er dig 




65 



tilgivet." Da han havde omsorg for sine 
brødre, bad han også for dem. Mens han 
således kæmpede i ånden, kom Herrens 
røst igen til ham og gav ham visse 
forsikringer. (Se Enos 1-17) 
Mens vi ved, at udvalgte ledere i kirken 
bliver opretholdt som profeter, seere og 
åbenbarere og modtager åbenbaringer i 
forbindelse med deres kaldelser, kan vi 
spørge, hvem der ellers kan modtage 
åbenbaring. Præsident Brigham Young 
lærte os, at ethvert menneske kan få 
åbenbaring vedrørende sit eget liv. (Se 
Discouses of Brigham Young, sel. John 
A. Widtsoe, Salt Lake City: Deseret 
Book, 1941, s. 35) Forældre kan modta- 
ge åbenbaring vedrørende deres egen 
familie. 

Jeg tror fuldt og fast, at biskoppen i 
ethvert ward og præsidenten i enhver 
stav har ret til at modtage åbenbaring 
om, hvad der er bedst for wards- og 
stavsmedlemmerne. Jeg tror også, at 
enhver, der accepterer en kaldelse fra 
Herren, har ret til at modtage åbenba- 



ring i forbindelse med denne kaldelse, 
hvis vedkommende lever retfærdigt, så 
han /hun er i harmoni med Herrens Ånd. 
Men der en én ting, vi må huske på. Det 
er en lære, som for mange år siden blev 
udtrykt af præsident J. Reuben Clark Jr. 
i følgende ord: ,, Herren har erklæret at 
kirkens profet, seer og åbenbarer . . . 
som den eneste har ret til at modtage 
åbenbaringer for kirken, . . . eller på 
nogen måde forandre kirkens eksiste- 
rende lærdomme.' Intet andet medlem 
har en sådan ret eller myndighed." 
(,,When are Church Leaders' Words 
entitled to Claim of Scripture?" Church 
News, 31. juli 1954, s. 2) 
Det menneske, som i dag modtager 
åbenbaringer angående kirken, er præsi- 
dent Spencer W. Kimball. Jeg bærer 
vidnesbyrd om, at han virkelig modta- 
ger åbenbaring fra Herren som vejled- 
ning for kirken. Må vi lytte til hans råd 
og have visdom og dømmekraft til at 
følge dem, det beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. 




66 



Præstedømmets møde 



Pr æstedømme ans v ar 

Præsident Marion G. Romney 
Andenrådgiver i Det øverste Præsidentskab 




B 



rødre, jeg har en bøn i hjertet om, at 
det, jeg skal sige i dag, må blive sagt 
under Åndens vejledning til jeres opbyg- 
gelse, og jeg beder jer om at slutte jer til 
mig i denne bøn. Jeg vil gerne sige noget 
om præstedømmebærernes ansvar. Kæ- 
re brødre, først vil jeg tale til os fædre 
om vort ansvar for at undervise og 
oplære vore børn. Derefter vil jeg tale til 
de aronske præstedømmebærere. 
Fornylig tilbragte jeg en lørdag nat på 
hotel. Søndag morgen blev jeg vækket af 
støjende tale. Sproget var vulgært, sjo- 
felt og modbydeligt. Jeg blev chokeret 
over at opdage, at det blot var børn, der 
talte. Jeg kom til at tænke på følgende 
ordsprog: 

„Væn drengen til den vej, han skal følge, 
da viger han ikke derfra, selv gammel." 
(Ordspr. 22:6) 

Derpå kom følgende ord til mig: „Små 
børn . . . kan . . . ikke synde; thi Satan 
har ikke fået magt til at friste små børn 
. . . at store ting kan fordres af deres 
fædres hænder." (L&P. 29:46-48) 
Jeg blev ked af det, da jeg kom til at 



Både fædre og sønner trænger til at efterligne de dyder, der 
blev demonstreret af Josef, Daniel, Nephi, Mormon og 
Joseph Smith. 



tænke på de lidelser, som disse børn og 
deres fædre vil være nødt til at gennemgå 
på grund af forsømmelse af den oplæ- 
ring, der „fordres af deres fædres hænd- 
er." 

Vi fædre bør aldrig glemme Herrens 
befaling, at „om forældre i Zion . . . har 
børn, og de ikke underviser dem i læren 
om omvendelse, tro på Kristus, den 
levende Guds Søn, og om dåb og den 
Helligånds gave gennem hånds- 
pålæggelse, når de er otte år gamle, skal 
synden hvile på forældrenes hoved. De 
skal også lære deres børn at bede og at 
vandre retskaffent for Herren." (L&P. 
68:25, 28) 

Angående disse instruktioner har Doc- 
trine and Covenants Commentary 
følgende at sige: 

„Mange mennesker i verden mener, at 
de har gjort deres pligt overfor deres 
børn, når de har givet dem husly, mad, 
tøj og uddannelse . . . Men sidste dages 
hellige har en endnu vigtigere opgave 
som forældre. De skal undervise deres 
børn . . . Det er ikke nok at sende dem i 
primary, søndagsskole og dagskole. 
Forældre har pligt til personligt at 
undervise deres børn. De må sørge for, 
at de små . . . lærer at bede og at vandre 
retskaffent for Herren." (Hyrum M. 
Smith and Janne M. Sjodahl, Doctrine 



67 



and Covenants Commentary, rev. ed., 
Salt Lake City: Deseret Book Co., 1972, 
s. 414) 

Hvis vi fædre regelmæssigt vil læse L&P. 
93:40-50, vil det hjælpe os meget til at 
være opmærksomme på vore guddom- 
meligt givne ansvar for at undervise og 
oplære vore børn. 

Lad mig minde jer aronske 
præstedømmebærere om, at I selv har et 
ansvar på dette område. Herren holder 
jer ansvarlige for jeres egen opførsel, når 
I bliver 8 år gamle. 

Ved fødslen blev I allesammen oplyst af 
Kristi Ånd. Denne Ånd, der somme 
tider kaldes for samvittigheden, gav jer 
en fornemmelse af, hvad der er rigtigt og 
forkert, selv før I blev 8 år. Da I blev 
døbt og bekræftet, fik I Helligåndens 
gave til at hjælpe jer. 
Da I fyldte 12, fik de fleste af jer det 
aronske præstedømme. Gud gav jer 
virkelig noget af sit præstedømmes kraft 
og myndighed. Han har så megen tillid 
til jer, at han har givet jer myndighed til 
at udføre visse opgaver i kirken - 
opgaver, som Frelseren selv udførte. 
Når I udfører dem, er jeres handlinger 
lige så hellige og med lige så megen 
myndighed, som når Jesus eller hans 
apostle udførte dem. 
Angående det aronske præstedømmes 
ansvar sagde Herren, da han organisere- 
de kirken: 

„Præstens pligt er at prædike, lære, 
forklare, formane, døbe og forrette ved 
uddelingen af den hellige nadver. 
At besøge medlemmerne i hjemmene og 
formane dem til at bede lydeligt og i 
løndom og til at opfylde alle deres 
huslige pligter . . . Lærerens pligt er . . . 
at våge over menigheden, at være hos 
medlemmerne og styrke dem . . . Og 
påse, at menigheden ofte kommer sam- 
men, og at alle medlemmer gør deres 
pligt." (L&P. 20:46-47, 53, 55) 
Diakonens pligt er at omdele nadveren, 



samle fasteofre og at ,. advare, forklare, 
formane, lære og indbyde alle til at 
komme til Kristus." (Se L&P. 20:59) 
I vil modtage herlige velsignelser, hvis I 
vil udføre jeres pålagte pligter i det 
aronske præstedømme på rette måde. 
Jeg håber, I vil have et sådant ønske, og 
at I vil beslutte jer til at højne jeres 
nuværende kaldelser, så at I, når 1 
modtager det melkisedekske præste- 
dømme, vil fortsætte fremad, indtil I 
bliver talt med blandt ,,Guds udvalgte" 
(L&P. 84:34), som Herren lover i den 
storslåede åbenbaring om præste- 
dømmet, der følger her: 
„Thi de, der er trofaste og får disse to 
præstedømmer ... og som ærer deres 
kaldelse, bliver helliggjort ved Ånden til 
deres legemers fornyelse. 
De bliver Moses' og Arons sønner, 
Abrahams sæd, Guds kirke og rige og 
Guds udvalgte." (L&P. 84:33-34) 
Som regel har store og ædle mænd været 
ædle drenge, der opbyggede grundvol- 
den til storhed, mens de havde det 
aronske præstedømme. 
Når jeg nu henviser til nogle af disse 
store mænd, foreslår jeg, at I lægger 
mærke til deres dyder og beslutter jer til 
at efterligne dem. 

Tænk f.eks. på den moralske kyskhed, vi 
finder hos Josef. Da han var 17 år 
gammel, blev han ført til Ægypten som 
slave og solgt til „Faraos hofmand, 
Potifar" (1. Mos. 37:36) 
Potifar blev så imponeret over hans 
retskafne opførsel og hans dygtighed, at 
han gjorde ham til herre over alle sine 
ejendele, inklusive hjemmet og hushold- 
ningen. Josef var så tiltrækkende, at 
Potifars hustru gentagne gange forsøgte 
at forføre ham. Men han afviste hendes 
tilnærmelser og sagde: „Hvor skulle jeg 
. . . kunne øve denne store misgerning og 
synde mod Gud!" (1 . Mos. 39:9) Hun løj 
om ham, og han blev kastet i fængsel. 
Men På grund af Josefs retskaffenhed 



68 



velsignede Herren ham, så han blev sat 
på fri fod igen, og han blev Faraos mest 
betroede mand. Han blev også et red- 
skab til at bevare hele Israels hus. De 
fleste af os her i aften kan med stolthed 
sige, at vi er hans efterkommere. 
Enhver aronsk eller melkisedeksk 
præstedømmebærer bør ligesom Josef 
efterleve standarderne for kyskhed. 
Daniel var et eksempel på mod. Som 
ung blev han taget til Babel for at blive 
oplært af kong Nebukadnezar. Daniel 
og hans tre hebræiske venner ville ikke 
bryde visdomsordet. De nægtede at 
spise kongens overdådige mad, som ikke 
vor god for dem. (Se Dan. 1:5-16) 
Senere viste Daniel igen sit mod ved at 
tyde de tilkendegivelser, som to konger 
havde modtaget. Herren havde åbenba- 
ret disse tilkendegivelser for Daniel, og 
de varslede om ondt for kongerne. 
Daniel fortalte den ene konge, at han 
ville miste forstanden og blive som 
markens dyr og spise græs som kvæget. 
Han fortalte den anden konge, at han 
ville blive væltet fra magtens tinde. (Se 
Dan. 4:24-27; 5:26-29) 
Det var tegn på stort mod, at Daniel 
turde råde disse enevældige herskere. 
Han viste en anden form for enestående 
mod, da han trodsede kongens forbud 
og valgte at blive kastet i løvekulen i 
stedet for at holde op med at bede til sin 
Fader i himlen. (Se Dan. 6:7-23) 
Nephi udviste stor tro, da han som ung 
sagde: „Jeg vil gå og gøre det, som 
Herren har befalet, thi jeg ved, at Herren 
ikke giver menneskene nogen befaling, 
uden at han åbner en udvej for dem, så at 
de kan udføre det, som han befaler 
dem." (1 Nephi 3:7) 
Dette var hans svar til den befaling, 
Herren gav gennem hans fader, Lehi, at 
han og hans brødre skulle vende tilbage 
til Jerusalem og få pladerne af Laban. 
Da det ikke lykkedes for hans bror, 
Laman, at overtale Laban til at give ham 



pladerne, og han og Lemuel ville tage 
tilbage til faderen i ørkenen uden dem, 
sagde Nephi: 

„Så sandt som Herren lever og vi lever, 
vil vi ikke vende tilbage til vor fader i 
ørkenen, førend vi har udført det, som 
Herren har befalet os." (1 Nephi 3:15) 
Derpå overtalte han dem til at hente det 
guld og sølv og de andre rigdomme, som 
de havde efterladt i deres arveland, og 
tilbyde Laban dem i bytte for optegnel- 
serne. Dette gjorde de, men det var til 
ingen nytte. Nephis brødre beklagede sig 
igen og ville vende tilbage til deres fader i 
ørkenen uden optegnelserne, men Nephi 
sagde: 

„Lad os igen drage op til Jerusalem og 
lad os være tro i at holde Herrens bud; 
thi se, han er mægtigere end hele verden, 
mon da ikke også mægtigere end Laban 
og hans halvtredsindstyve, ja eller endog 
hans titusinder?" (1 Nephi 4:1) Nephi 
blev derpå tilskyndet af Ånden, gik ind 
alene og kom tilbage med pladerne. Han 
havde virkelig stor tro. 
Hvis nogle af jer aronske 
præstedømmebærere føler, at I er for 
unge til at påtage jer jeres ansvars 
kaldelse, så overvej følgende citater fra 
Mormons skrivelser: 
„Omtrent på den tid, da Ammaron 
gemte optegnelserne i Herren, kom han 
til mig (jeg var da omtrent ti år gammel, 
. . . ) og . . . sagde til mig . . . 
Derfor ønsker jeg, at du skal erindre det, 
som du har iagttaget angående dette 
folk, og når du er omkring fire og tyve 
år, skal du gå til . . . en høj, som kaldes 
Shim; dér har jeg opbevaret ... de 
hellige optegnelser, angående dette folk. 
Og se, du skal tage Nephis plader ... og 
. . . indgravere ... alt det, som du har 
iagttaget angående dette folk." (Mor- 
mon 1 :2-4) 

Disse instruktioner modtog Mormon, 
da han kun var ti år gammel. Fem år 
senere skrev han: 



69 



,,Ogdajeg var . . . femten årgammel . . . 
brød der igen krig ud mellem nephiterne 
og lamaniterne. Og selv om jeg var ung, 
var jeg dog stor af vækst; derfor valgte 
Nephis folk mig til at være . . . anfører 
for deres hære. 

Derfor marcherede jeg i mit sekstende år 
i spidsen for en nephitisk hær ud imod 
lamaniterne." (Mormon 1:15; 2:1-2) 
Man skulle tro, at en aronsk 
præstedømmebærer, der tøver med at 
udføre pligterne i sit embede, fordi han 
er så ung, kan fatte mod ved at læse om 
Mormons bedrifter. 

I sin ungdom udviste profeten Joseph 
Smith alle de ædle dyder, som andre 
drenge, der blev store mænd, har vist 
gennem deres aronske præstedømmeår. 
Han var i besiddelse af den moral, der 
blev demonstreret af Josef i Ægypten; 
han havde også Daniels mod, Nephis tro 
og Mormons pålidelighed. Da han var 
14 år gammel, havde han tro til at følge 
Jakobs anvisning: „Men hvis nogen af 
jer står tilbage i visdom, da skal han 
bede om at få den fra Gud, der giver alle 
gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil 
den blive ham givet." (Jakobs Brev 1:5) 
På grund af denne handling fik han sin 
første åbenbaring. Han udviste mod og 
pålidelighed i sin reaktion overfor den 
forfølgelse, han blev udsat for, da han 
fortalte om sin åbenbaring. Han skriver: 
„Jeg opdagede imidlertid snart, at min 
beretning havde vakt en hel del fordom 
imod mig blandt dem, der bekendte sig 
til religion, og fremkaldte en stadig 
tiltagende forfølgelse. Skønt jeg kun var 
en ubetydelig dreng, mellem 14 og 15 år 
gammel, og mine forhold i livet var 
således, at jeg ville blive en dreng uden 
betydning i verden, så lagde dog mænd i 
høje stillinger mærke til mig og vendte 
den offentlige mening imod mig, hvad 
der forårsagede bitter forfølgelse; og 
dette var almindeligt blandt alle sekter - 
alle var enige om at forfølge mig . . . 



Dog var det ikke desto mindre en 
kendsgerning, at jeg havde set et syn. Jeg 
har siden tænkt, at jeg følte ligesom 
Paulus, da han holdt sin forsvarstale for 
kong Agrippa og fortalte om det syn, 
han havde haft, da han så et lys og hørte 
en røst; men der var dog kun få, som 
troede ham; nogle sagde, at han var 
uærlig, andre at han rasede, og han blev 
spottet og hånet. Men alt dette tilintet- 
gjorde ikke synets virkelighed. Han 
havde set et syn, det vidste han, og al 
forfølgelse under himmelen kunne ikke 
ændre den sag; og selv om de ville 
forfølge ham til døden, vidste han dog 
og ville til sidste åndedrag vide, at han 
både havde set et lys og hørt en røst tale 
til sig, og hele verden kunne ikke få ham 
til at tænke eller tro anderledes. 
Således var det med mig. Jeg havde 
virkelig set et lys, og midt i det lys så jeg 
to personer, og de talte virkelig til mig, 
... og jeg kunne ikke fornægte det." 
(Joseph Smith 2:22, 24-25) 
Kære brødre i det aronske 
præstedømme, det er værd at følge disse 
dyder, hvis vi vil gå fremad ligesom de 
store brødre, der er gået forud for os. Jeg 
bærer vidnesbyrd om, at hvis vi vil følge 
deres eksempel, vil vi blive store mænd. 
Og jeg bærer dette vidnesbyrd i Jesu 
Kristi navn. Amen. 




70 



Præstedømmets møde 



Værdig til en god anbefaling 

Præsident N. Eldon Tanner 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 




Det er „vigtigt, at vi lever, så vi er værdige til at blive 
anbefalet, så vi kan gå fremad i præstedømmet og til sidst 
få adgang til Guds rige." 



*J eg har nu den glæde og det ansvar at 
skulle tale til jer i nogle få minutter. Jeg 
har bestemt nydt de taler, der er blevet 
givet og den dejlige musik, vi har hørt, 
og det håber jeg også, at alle I unge 
mænd og præstedømmebærere har, 
hvor I end befinder jer. 
Når jeg ser ud over dem, der er forsamlet 
her i aften og tænker på de tusinder, der 
også lytter til konferencen andre steder, 
går det op for mig, at jeg taler til 
præstedømmeledere, præstedømme- 
bærere og dem, der vil påtage sig 
lederstillinger i fremtiden. De, der er 
ledere nu, bør allerede være blevet 
retskafne og karakterfaste mænd, hvis 
idealer og standarder er af højeste 
kvalitet og værdige til at blive efterlignet 
af dem, de leder. Derfor vil jeg, ligesom 
de andre, der har talt til jer, rette mine 
bemærkninger til de unge mænd, der vil 
gå frem i det aronske præstedømme og 
til sidst overtage de stillinger, som vi 
ældre nu sider i. Uden tvivl vil én af jer en 
dag stå her på talerstolen som én af 
kirkens generalautoriteter. Én af jer vil 



måske endog blive kirkens præsident, og 
det er helt sikkert, at hvis I forbliver 
trofaste og holder befalingerne, vil I alle 
gå fremad i Guds rige. 
Det er en ærefrygtindgydende tanke, der 
viser os, hvor nødvendigt og betydnings- 
fyldt det er, at vi alle fortsætter med at 
stræbe efter at forbedre os og berede os 
til den dag, da vi måske bliver kaldet til 
at virke i en ny eller mere ansvarsfuld 
stilling. Hele formålet med vor tilværelse 
i jordelivet er at opbygge Guds rige og at 
blive værdige til at komme tilbage til 
hans nærhed. I er her i aften, fordi I 
fornemmer dette ansvar og ønsker at 
blive talt med blandt dem, Herren vil 
kalde sine egne. 

Hvad skal I gøre, som I ikke allerede 
gør? Når jeg tænker på dette og på de 
krav, som vi må opfylde for at blive 
dygtige og nyttige tjenere, synes det 
hovedsageligt at være et spørgsmål om 
at være værdig til en god anbefaling fra 
én, der har myndighed. 
Det øverste Præsidentskab og andre 
generalautoriteter er ved at forberede sig 
til en række områdekonferencer forskel- 
lige steder, hvor der er medlemmer af 
kirken. Når vi gør disse forberedelser, er 
det nødvendigt, at vi har pas, visa eller 
turistkort for at kunne opfylde regerin- 
gernes krav i de lande, vi skal besøge. 



71 



Disse kreditiver skal være underskrevet 
af de rette myndigheder, og kun ved at 
iagttage alle bestemmelserne kan vi få de 
papirer, der vil tillade os at komme ind i 
de lande, vi vælger at tage til. 
For kort tid siden skulle ældste David 
Haight fra De tolvs Råd til en stavskon- 
ference i Mexiko. Da han kom til 
grænsen, opdagede han, at han ikke 
havde de papirer med, der ville give ham 
tilladelse til at komme ind i landet. Til 
trods for hans indtrængende bønner og 
vigtigheden i hans mission havde em- 
bedsmændene ikke myndighed til at lade 
ham komme ind i landet uden de 
nødvendige papirer. Derfor kunne han 
ikke deltage i konferencen. 
Sådan er det også med vor fremgang i 
præstedømmet. Vi må have anbefalin- 
ger og underskrifter af dem, der har 
myndighed, før vi kan blive forfremmet 
fra det ene embede til det andet, og vi 
kan ikke modtage attest eller bevis på 
vor forfremmelse, hvis vi ikke er værdige 
og lever op til kravene. Sådan vil det 
også være, når vi ønsker at indtræde i 
himlens rige og slutte os til andre, der er 
gået forud, og leve evigt med Gud, vor 
Fader. 

Det er rigtigt, at nogle mennesker sniger 
sig over grænserne til andre lande uden 
de nødvendige papirer, men hvis og når 
de bliver opdaget, bliver de straffet og 
deporteret ifølge loven. I kirken er der 
mennesker - skyldige i overtrædelser - 
som vil lyve for at blive forfremmet i 
præstedømmet, for at kunne tage på 
mission eller komme i templet. Men 
Herren ved det, og de kan ikke forvente 
at nyde hans velsignelser. 
I min tid i regeringen, indenfor indu- 
strien og i kirken har mange mennesker 
bedt mig om anbefalinger for at hjælpe 
dem til at få en stilling eller blive 
forfremmet. Der er også ledere indenfor 
industri og i regeringen, der har bedt om 
min anerkendelse af personer, som de 



har overvejet at ansætte. Jeg føler mig 
altid glad og tilfreds, når jeg kan svare, 
at vedkommende er værdig til stillingen, 
at han er ærlig og pålidelig, har klaret sig 
godt i skolen, kommer godt ud af det 
med andre mennesker, er villig til at 
arbejde, ikke udsætter tingene og er 
loyal og stabil. Under sådanne omstæn- 
digheder tilføjer jeg, at jeg kan anbefale 
ham uden forbehold, og jeg siger, at han 
vil være værdifuld for firmaet. 
Det er med bedrøvelse jeg svarer, når jeg 
ikke kan anbefale en Person uden forbe- 
hold på grund af nogle kedelige karakte- 
regenskaber, der efter mit skøn vil 
afholde ham fra at udføre et tilfredsstil- 
lende arbejde. Jeg plejer at sige, at jeg 
ikke er i stand til at garantere for ham, 
eller også svarer jeg slet ikke på 
forespørgslen. Det er lige så vigtigt, at 
jeg er ærlig i mine anbefalingsbreve, som 
at den vordende funktionær er ærlig og 
retskaffen. 

Når man skal vælge et erhverv, bør man 
overveje sine personlige kvalifikationer. 
Hvis man f.eks. vælger at blive læge, bør 
man - foruden de egenskaber, som 
ethvert menneske bør være i besiddelse 
af, så som god moral, ærlighed, retskaf- 
fenhed, pålidelighed, etc. - være op- 
mærksom på andre menneskers velbe- 
findende og ikke vælge denne uddannel- 
se, blot fordi den er indbringende, men 
også fordi man virkelig er interesseret i 
at forbedre menneskehedens sundhed- 
stilstand. En læge må være forberedt på 
at give sin tid på et hvilket som helst 
tidspunkt af døgnet uden tanke for sin 
egen behagelighed. 

Hvis man ønsker at blive pilot, bør man 
være i stand til at tænke og handle roligt 
og klart, når man står overfor uforudse- 
te eller uventede situationer. En sagfører 
må have evnen til at kunne udtrykke sig 
klart, både i tale og i det skrevne ord. En 
sælger må være begejstret og komme 
godt ud af det med andre mennesker; 



72 



han må have evnen til at overbevise 
mennesker, som han forsøger at sælge 
sine varer til. En sekretær eller recep- 
tionschef må være i stand til at holde på 
hemmeligheder og kunne hjælpe med at 
skabe en atmosfære af venlighed og 
hjælpsomhed i det kontor, hvor folk 
venter på deres aftaler. 
I kan se, at der til ethvert arbejde kræves 
grundlæggende egenskaber og særlige 
egenskaber, for at man kan udføre det 
med størst mulig effektivitet. Hele livet 
igennem bør vi berede os med en 
kombination af de egenskaber, der er 
væsentlige, for at vi kan udfylde vor 
plads. 

For få år siden omdelte kirken en serie af 
små kort til de unge. På den ene side af 
kortet var der et billede og på den anden 
et budskab. Serien hed „Vær ærlig 
overfor dig selv". Jeg citerer fra ét af 
disse kort med overskriften: „Kan du 
bestå denne prøve?" 
„Vi befinder os i et klasseværelse under 
en eksamen. Eleverne bliver ikke 
overvåget - læreren har appelleret til 
deres æresfølelse. Bortset fra deres egen 
samvittighed og klassekammeraternes 
misbilligelse står det dem frit for at kigge 
i bøger eller kigge i sidemandens papi- 
rer. Hvad vil de gøre? Hvad ville I gøre? 
Nogle af den moderne ungdoms kritike- 
re hævder, at snyderiet i skolerne er taget 
til. Ja, de hævder endog, at det er 
almindeligt, at elever, der ikke snyder, 
og også nogle af lærerne, ser igennem 
fingre med dette. Der gives forskellige 
undskyldninger for snyderi i klassevæ- 
relset: 

- for at kvalificere sig til visse aktiviteter; 

- for at vinde kammeraters eller læreres 
velvilje; - for at tilfredsstille forældre, der 
tror, at deres sønner eller døtre er, og 
burde være, 'lige så dygtige som de 
andre'; - eller bare for ikke at blive smidt 
ud af skolen. 

Ingen af disse grunde er ærlige; ingen af 



dem kan stå sig imod tidens og samvit- 
tighedens prøve. Det er uærligt at snyde, 
hvor man end gør det - det har det altid 
været, og det vil det vedblive at være. 
Den første, der snød, var Satan 'løgnens 
fader'. Han forsøgte at snyde vore ånder 
for fødselsretten til handlefrihed og evig 
fremgang. Satan tabte. De, der snyder, 
vinder faktisk aldrig. Når man snyder, 
enten det er for at klare en eksamen i 
skolen, eller man benytter sig af mere 
oplagte former for uærlighed, snyder 
man først og fremmest sig selv. 
Lad være med at gøre det! Vær altid 
ærlig overfor dig selv på alle områder." 
Denne oplæring i ærlighed begynder i 
hjemmet. Vi har allesammen personlige 
ejendele, som blot tilhører os. Vi kan og 
bør dele sådan noget som legetøj, spil og 
vore tjenesteydelser med hinanden; men 
penge, smykker eller tøj er personlige 
ejendele, der ikke må tages uden ejerens 
tilladelse. Et barn, der respekterer en 
sådan ærlighed i hjemmet, er ikke 
tilbøjelig til at bryde dette princip uden- 
for hjemmet. På den anden side kan 
mangel på en sådan oplæring opfostre 
mangel på respekt for andres rettigheder 
og ejendele. 

Jeg ved godt, at unge mennesker i dag 
bliver stærkt påvirket udefra, og de 
føler, at for at være populære, er de nødt 
til at følge deres kammerater i nogle af 
de ting, som er imod deres personlige 
standarder. Men jeg beder jer indtræn- 
gende om at overveje konsekvenserne af 
at gå på akkord med principperne; det 
kan skade jer hele livet igennem. 
Når et barn modnes og begynder at tjene 
penge, enten ved at arbejde for forældre 
eller naboer, vil det være ærligt og levere 
ærligt arbejde for den betaling det får. 
Ofte består en drengs første job i at gå 
med aviser. Adskillige af vore succesful- 
de forretningsmænd begyndte på denne 
måde. De lærte at være hurtige og 
pålidelige. Jeg kendte en avisdreng, der 



73 



altid leverede aviserne til tiden uanset 
vejret, og han var venlig og høflig, når 
han skulle opkræve penge. Han havde 
mange tilfredse kunder og havde ikke 
svært ved at få nye abonnenter. Denne 
tidlige oplæring hjalp ham til at blive en 
meget succesfuld forretningsmand. 

Jeg kendte en anden dreng - og jeg har 
kendt adskillige ligesom ham - der ikke 
leverede aviserne til tiden, han havde 
uorden i opkrævningerne, og kontoret 
fik så mange klager over ham, at de var 
nødt til at skifte ham ud. Det er ikke 
hvad slags arbejde, vi gør, der tæller, 
men hvordan vi gør det. 

Da jeg var præsident for Trans-Canada 
Pipelines, havde vi en dreng på kontoret, 
der kun gjorde, hvad han blev bedt om. 
Han ventede med at gå et ærinde, til han 
blev bedt om det; ellers stod han bare og 
ventede på at få instruktioner; han 
tilbød aldrig selv at hjælpe med noget. 
Da selskabet voksede, og han ikke 
længere kunne klare jobbet, ansatte vi en 
dreng, der ganske vist var yngre, men 
han var kvik og altid på udkik efter 
noget, han kunne hjælpe med. Når han 
havde gået et ærinde, så han sig omkring 



for at finde noget andet at lave, eller han 
spurgte. Efter blot få måneders forløb 
ønskede en af de andre i afdelinger ham 
til et mere ansvarsfuldt job, og i løbet af 
to år blev han forfremmet tre gange, han 
fik lønforhøjelse og mere ansvar. Den 
første dreng nåede aldrig længere end til 
at gå ærinder. 

Da jeg var spejderfører, lagde jeg også 
mærke til, hvor forskellige drengene var. 
Nogle var kvikke og ivrige efter at lære, 
overholde spejderløftet, være til tjeneste 
og i det hele taget lære alt, hvad de 
kunne, om, hvordan de skulle klare sig 
under alle forhold. Der kunne fortælles 
mange historier om spejdere, der har 
reddet både sig selv og andre ved hjælp 
at den oplæring, de fik, da de benyttede 
sig af deres muligheder. Der var andre 
spejdere, som gjorde så lidt som muligt 
og kun var interesserede i at lave gale 
streger. Jeg var interesseret i, at drenge- 
ne havde det sjovt, så længe de var ærlige 
og pålidelige og fast besluttet på at holde 
spejderløftet og fuldføre programmet. 
Jeg husker meget tydeligt en spejderchef 
i England, der under krigen var i hæren 
og havde ansvaret for at vælge soldater 
til meget betroede missioner. Han sagde, 




74 



at han altid var glad, når han fandt en 
mand, der havde været en god spejder og 
kunne sige, at han holdt spejderloven og 
spejderløftet. Han sagde, at under 
sådanne omstændigheder tøvede han 
ikke med at anbefale en sådan mand, for 
han vidste, at han kunne stole på ham, 
og at han var pålidelig. Han sagde også, 
at han endnu aldrig var blevet skuffet 
over en sådan mand. 
Lad mig give jer et eksempel på, hvor 
vigtigt det er at prioritere rigtigt, hvis 
man ønsker at få medgang i livet. Jeg 
voksede op på en gård og blev der, indtil 
jeg rejste væk for at studere. Jeg havde 
lagt mærke til, hvor godt det gik en 
landmand på den ene side af vejen, mens 
den anden lige overfor næsten var en 
fiasko som landmand. Hvori lå forskel- 
len? De fik lige megen sol og regn. De 
plantede den samme slags frø. Men den 
ene havde en rigelig og god høst, mens 
den anden næsten ingen havde. 
Jeg lagde mærke til, at den landmand, 
det gik godt, arbejdede hårdt. Han 
pløjede, harvede, såede og høstede, når 
det var tid for det, mens naboen trak 
tiden ud og gik på jagt eller fisketur i 
stedet for at gøre sit arbejde. Vi må lære 
at prioritere rigtigt. Man kan ikke få 
succes i sit arbejde, hvis man ikke 
udfører det, når det skal gøres, og venter 
med at lege til bagefter. 
Arbejde er en god modgift for mange 
ting. På væggen i modtagelsesværelset 
på et kendt neurologisk institut hænger 
der et skilt, mere beregnet for de raske 
end de syge: 

„Hvis du er fattig, så arbejd. Hvis du er 
rig, så arbejd. Hvis du er bebyrdet med 
ansvar, der tilsyneladende er uretfær- 
digt, så arbejd. Hvis du er lykkelig, så 
bliv ved med at arbejde; lediggang gør 
plads for tvivl og frygt. Hvis du bliver 
overvældet af sorg, og dine kære ikke er 
trofaste, så arbejd. Hvis der kommer 
skuffelser, så arbejd. 



Hvis troen vakler, og fornuften svigter, 
så arbejd bare. Når drømme knuses, og 
håb dør bort - så arbejd. Arbejd, som 
om livet stod på spil; det gør det nemlig. 
Ligegyldigt hvad der er i vejen med dig, 
så arbejd. Arbejd trofast, og arbejd i tro. 
Arbejde er det bedste lægemiddel, der 
findes. Arbejde vil helbrede både menta- 
le og fysiske lidelser." 
Unge mænd, hvis I kom og bad om min 
hjælp, når I skulle søge arbejde, hvilken 
anbefaling kunne jeg så give jer? Ville jeg 
være i stand til at sige, at I var fuldstæn- 
dig ærlige, pålidelige og retskafne i al 
jeres færd? Eller ville jeg være nødt til at 
sige, at I havde nogle af kvalifikationer- 
ne, men at I var dovne, ikke bestilte 
noget i skolen, ikke ville tage mod 
vejledning, eller at I var urostiftere, 
illoyale, eller at der var noget andet i 
vejen, så det ikke ville være en god idé at 
ansætte jer? 

Hvis det er så vigtigt at have gode 
anbefalinger for at få arbejde, hvor 
meget vigtigere er det så ikke, at vi lever 
værdigt til at få gode anbefalinger fra 
kirkens myndigheder, så vi kan gå 
fremad i forskellige embeder og funktio- 
ner i præstedømmet og til sidst få 
adgang til himlens rige? 
Som bærere af præstedømmet bør vi 
vide, at Gud er vor Fader; at hans Søn 
Jesus Kristus er vor Frelser; at vi på 
grund af hans sonoffer kan opstå, og ved 
at følge hans lærdomme kan opnå evigt 
liv; at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige blev oprettet gennem åbenba- 
ring; at Spencer W. Kimball er en Guds 
profet og præsident for Jesu Kristi 
Kirke; og at præstedømmet, som vi 
bærer, er Guds kraft, som han har 
skænket os, så vi kan handle i hans navn. 
At vi hver dag må stræbe efter at være 
værdige til dette store privilegium og 
denne store velsignelse, det beder jeg 
ydmygt om i vor Herre Jesu Kristi navn. 
Amen. 



75 



Præstedømmets møde 



Styrk familien - kirkens 
fundamentale enhed 

Præsident Spencer W. Kimball 




Vor ungdom påvirkes i høj grad af forholdene såvel som af 
erindringen om de oplevelser, den får i forbindelse med 
evangeliet. 



Mi 



rine elskede brødre, det er en glæde 
at mødes med jer ved dette afsnit af 
konferencen. Inden jeg begynder, vil jeg 
gerne udtrykke min personlige taknem- 
melighed over for den store gruppe 
mænd, som har sunget så velklingende 
for os her i aften. 

Som vi meddelte i går til regionalrepræ- 
sentanterne, mødes vi ofte i kirken ti 
onferencer for at tilbede Herren, fylde os 
med Kristi ord og blive opbygget i tro og 
vidnesbyrd. Vi holder bl.a. stavs-, 
område- og generalkonferencer. 
I de seneste år har nogle af vore mest 
inspirerede konferencer været de 
områdekonferencer, der er blevet holdt 
uden for USA. Vi har planer om at holde 
nogle områdekonferencer i staterne, be- 
gyndende i 1979. Under disse 
områdekonferencer vil flere af kirkens 
medlemmer være i stand til at møde op 
og høre generalautoriteterne. Ved hver 
af disse konferencer vil der være to fra 
De tolvs Råd til stede sammen med 
andre autoriteter. 



For at gøre det nemmere for kirkens 
medlemmer med hensyn til tid, rejse og 
penge har vi også besluttet, at der fra 
begyndelsen af 1979 kun vil blive holdt 
to stavskonferencer hver år i hver stav. 
Én af disse vil blive overværet af én eller 
flere generalautoriteter, den anden af 
regionalrepræsentanten. Dette vil give 
stavspræsidenter og andre lokale ledere 
mere tid til at virke for de helliges 
fuldkommengørelse. 
Og nu, mine elskede brødre, lad mig sige 
noget til jer om det store ansvar vi som 
bærere af præstedømmet har for at 
fuldføre vor rolle som patriark i hjem- 
met. Denne rolle bliver stadig mere 
livsvigtig for hver dag, der går, 
efterhånden som nye udfordringer til 
hjemmets styrke og hellighed opstår. 
Familien er den fundamentale enhed i 
Guds rige på Jorden. Kirken kan ikke 
være sundere, end dens familier er. Ingen 
regering kan bestå ret længe uden stærke 
familier. 

Aldrig før har der været så mange lumske 
påvirkninger til at true familien, som der 
er i dag over hele verden. Mange af disse 
onde påvirkninger kommer direkte ind i 
hjemmet gennem TV, radio, ugeblade, 
aviser og andre former for litteratur. 
Brødre, som patriarker i jeres hjem bør I 



76 



være værdige vægtere. I må interessere 
jer for, hvad det er for programmer jeres 
børn ser i TV eller hører i radioen. Der er 
i vor tid så meget, der er usmageligt og 
nedbrydende, så meget, der giver ind- 
tryk af, at Sodoma og Gomorras gamle 
synder er „in" i dag. 
Der findes i dag ugeblade, som indehol- 
der billeder og artikler, der ligeledes 
bejler til de lavere instinkter hos mænd, 
kvinder og unge mennesker. Over hele 
verden findes der aviser, som frejdigt 
udbreder sig om sex for at få større 
udbredelse. Nogle af vore aviser bliver 
ved med at opsætte illustrerede annon- 
cer, som virker provokerende med deres 
indbydelse til læserne om at se disse 
pornografiske film. Det er i sådanne 
annoncer og film, at sæden bliver sået til 
voldtægt, utroskab og de mest 
frastødende, afvigende sexuelle overtræ- 
delser. 

Brødre, vær årvågne for hvad der kom- 
mer ind i jeres hjem gennem det trykte 
ord såvel som gennem de elektroniske 
medier. Vær på vagt over for de radio- 
og TV-programmer, som nedbryder. Se 
efter, at det kun er godt læsestof, der 
findes i jeres hjem. Abonner på blade, 
som beriger sindet og opløfter sjælen. 
Der findes mange gode blade, bl.a. 
kirkens egne blade: Ensign, New Era, 
Friend og Den danske Stjerne. 
I nogle af verdens store byer, som f.eks. 
London, Paris, Tokyo, New York og 
Sao Paulo og København, er der flere 
dagblade at vælge imellem. Køb det, 
som er mest foreneligt med kirkens 
lærdomme og standarder. 
Her i Salt Lake City, hvor kirkens 
hovedkvarter findes, er vi også bekym- 
rede. ,, Deseret News" har sandelig været 
en vældig kraft til at hjælpe denne by og 
stat til at nå dens høje standarder. 
Denne avis har forsvaret vore overbevi- 
sninger med hensyn til sådanne moral- 
ske emner som spiritus, pornografi og 



abort. Den er livsnødvendig for en 
betryggende, ren by og stat, som er selve 
hjertet i vor voksende, verdensomspæn- 
dende kirke. 

Ligesom Deseret News med Church 
News (et ugentligt tillæg til Deseret 
News, som bringer nyheder om kirken) 
styrker vor by og vor stat, således kan 
denne avis også styrke jeres hjem, 
børdre, I, som bor i dette område af 
verden, hvor kirkens hovedkvarter fin- 
des. 

Brødre, ved at være årvågne over for 
det, der kommer ind i jeres hjem, kan I 
gøre meget for at hjælpejeres børn til at 
søge det, som er „dydigt, elskeligt, hvad 
der har godt lov eller er prisværdigt". 
(13. trosartikel) 

Jeg fik en dag en seddel fra en lille dreng. 
Der stod: „Jeg kender en mand, som er 
sådan en vidunderlig mand, han hedder 
biskoppen.'''' Vi havde altid en god bi- 
skop. Vi elskede ham altid. Der var 
biskop Zundel og biskop Moody og 
biskop Tyler og biskop Wilkins. Jeg 
elskede alle mine biskopper, og jeg håber 
at alle mine unge brødre elsker deres 
biskopper, som jeg elskede mine. 
Det er virkelig en glæde at mødes med 
jer medlemmer af præstedømmet på 
denne vigtige tid af året, påsken, en tid, 
hvor vi tænker på vor Frelser, Jesus 
Kristus, på hvad han gennemførte, hans 
tjeneste, hans eksempel og hans 
storslåede program. 
Han gav Moses følgende: „Thi se, dette 
er min gerning og herlighed, at tilveje- 
bringe udødelighed og evigt liv for 
mennesket." (Moses 1 : 39) 
Jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke 
vor taknemmelighed over for lederne af 
organisationerne og alle, som virker i 
denne store sag med 

præstedømmeaktivitet, for deres hengi- 
venhed, styrke, kraft og indflydelse, som 
er verdensomspændende og påvirker 
talrige menneskers liv. Jeg har prøvet at 



77 



tænke over, på hvor mange måder mit 
liv er blevet påvirket af ungdomsorgani- 
sationerne. Jeg kan ikke huske, hvornår 
jeg begyndte, men det forekommer mig, 
at jeg kan huske helt tilbage til den 
gamle Robinson Hall i Thatcher, Arizo- 
na, næsten fra jeg kunne begynde at gå. 
Den lå kun to blokke fra vort hjem, så vi 
kunne gå både derhen og hjem igen, og 
vi krydsede Union Canal atter og atter. 
Denne store Robinson Hall var en 
murstensbygning af form som et rektan- 
gel; den blev brugt til alt muligt: til 
offentligt bal, til søndagsskole og prima- 
ry, til alle kirkemøder, til begravelser, til 
vielser og fester, ja, til alt, hvad der 
foregik i vor lille, landsbyagtige by. 
En aften var der ildebrand i denne store 
bygning, og jeg husker den oplyste 
himmel, røgsøjlerne, bestyrtelsen og 
spændigen hos os alle, for så stor en 
brand som denne trak hele byen til, og 
alle kom ilende med deres spande for at 
hjælpe til med at slukke ilden. Vi havde 
ikke noget brandvæsen, men alle mæn- 
dene og deres sønner styrtede tværs 
igennem byen ved de første råb om 
„brand". 

Den, som havde ledelsen, sendte alle 
mænd og drenge ned til bredden af 
kanalen og stillede dem op med ryggen 
til hinanden i en række op imod bygnin- 
gen. Den første i rækken trak en spand 
vand op og gav den til den næste, som 
gav den til den næste etc. tilbage til den 
sidste, som tømte spanden ud over de 
knitrende flammer. Der blev kastet 
mange spande vand på flammerne, men 
ilden vandt og til sidst stod murene 
tilbage som sorte skildvagter, medens vi 
vendte tilbage til vore hjem, bedrøvede 
og slagne. Dette skete mange år, før 
brandvæsenet blev organiseret i vor lille 
by. 

Kanalen var den samme, hvori jeg 
senere blev døbt ind i kirken, og det er 
den samme kanal, hvorfra jeg hentede 



vand til træer og planter omkring vort 
hjem. Jeg var den mindste af drengene, 
derfor var det mig, der havde det 
arbejde. Vi kaldte transporten for ,,et 
firben". Har I nogen sinde set et „fir- 
ben"? Vi lavede det af en y-formet gren. 
Midt i trekanten fastgjorde vi en tønde 
og spændte en hest for „firbenet". Jeg 
drev hesten ned til kanalen, fyldte 
tønden op med vand og drev så hesten 
den ene blok hjem, hvor jeg vandede 
planterne og blomsterne. 
Min far gjorde meget for at få alle slags 
blomster rundt om vort nye hus og for at 
kunne holde dem friske i de sene som- 
merdage, hvor der var sparsomt med 
vand. Det var også mit arbejde at drive 
hestene og køerne til kanalen for at 
drikke. 

Somme tider kunne den sene sommer- 
regn skylle dæmningerne bort og efterla- 
de dalen tør og kanalerne helt 
udtørrede. Så måtte de store drenge, 
mine brødre, styrte op til kanalens 
udspring med deres heste og vogne og 
redskaber for at hale sten og kvas og 
grus sammen til at opfylde dæmningen 
så vandet fra floden igen kunne blive 
ledet til farmene og husene. 
Nogle år senere lærte vi at dæmme op 
for vandet på en bedre måde. Vi fyldte et 
langt ståltrådsnet op med sten, lagde 
dem i flodens vandhuller og ledte således 
vandet tilbage til kanalen. 
Næsten alle drengene og pigerne blev 
døbt i den berømte, gamle Union Canal. 
Alired Hall, en bygning på Main Street, 
to blokke nord for Robinson Hall, blev 
anvendt til mange formål, og jeg kan 
huske, at jeg som lille dreng gik der til 
primary, søndagsskole og nadvermøde, 
for det var der, jeg blev bekræftet som 
medlem af kirken. 

Vi flyttede igen til den gamle Allred Hall 
og derefter til Academy-bygningen, som 
var vor uddannelsesinstitiution og ho- 
vedkvarter for Polysophical Societys 



78 



møder (en forening, der sørgede for 
uddannelse og kulturelle muligheder for 
unge mænd og kvinder), såvel som for 
alle samfunds- og kirkemøder, for That- 
chers indbyggere var næsten allesam- 
men medlemmer af kirken. 
Så i 1902 nedlagde vi grundstenen til en 
stavs- og wardsbygning i Thatcher, og 
jeg gav to dollars af mine småpenge til 
bygningen. Jeg husker, at de gravede en 
stor udgravning, og så gik der et langt 
stykke tid, før der var samlet penge nok 
til at opføre bygningen. Den lå på vejen 
til posthuset og de forretninger, hvortil 
jeg tit blev sendt for at købe petroleum 
til lamperne, hente posten og købe æg og 
andre ting, som jeg var gammel nok til at 
kunne købe. Jeg løb altid ned i bunden 
af den store udgravning og så op på den 
anden side, men da ukrudtet begyndte at 
blive højt i dette tillukkede område, og 
jeg engang så nogle stinkdyr dernede, 
gik jeg forbi udgravningen, for jeg havde 
ingen interesse i at have stinkdyr som 
kæledyr eller kammerater. 
Da den nye stavsbygning, som står 
endnu og anvendes til stavs- og 
wardformål, var færdig, havde den kun 
to store, rektangulære rum: ét til 
mødelokale ovenpå og ét til underhold- 
ning nede i kælderen. Jeg husker, at vi 
havde trukket snore tværs over salen og 
havde forhæng mellem klasserne. Vi 
kunne høre noget fra næsten hver eneste 
klasse, og somme tider kunne vi også se 
noget, hvis lyset vendte rigtigt. Jeg 
husker nogle år senere, da vi fra basket- 
ballholdet fra Gila Academy øvede os 
her og spillede vore kampe, og jeg tog 
altid mere end min del af æren for det 
faktum, at i denne mindre bygning med 
visse forhindringer, slog vi nogle high 
school og college hold, selv om vi kun 
var et high school hold. 
Jeg erindrer mig nogle af lærerne. Vi gik 
altid til præstedømmemøde mandag 
aften, og vi diakoner samledes omkring 



den tykmavede ovn, hvor vi fik vore 
instrukser. Jeg husker nogle storartede 
lærere som f.eks. Orville Allen og LeRoi 
C. Snow og andre og skabte også nogle 
udmærkede venskaber blandt andre un- 
ge mænd på min alder.LeRoi C. Snow 
fra Salt Lake City var der i banken, og 
når vi blev diakoner, fængslede han os 
med sine mange historier om Det røde 
Hav, om Israels børns overgang over 
Det røde Hav og om Jerusalem, hvor 
han havde været. 

Jeg husker, at jeg gik til søndagsskole, 
og jeg tror, jeg fik en hel del inspiration 
som fundament til mit liv netop her. Vi 
havde åbningsprogram i salen ovenpå, 
og så gik vi neden under til vort 
klassearbejde. 

Jeg husker nogle af lærerne, som kom 
konstant og hengivne for at give os 
„ordet", og de lærte mig mange ting, 
som er grundlaget for mit kendskab til 
kirkens programmer og lærdomme. 
Min mor havde en god sangstemme og 
spillede orgel, og hun og min ældste 
søster, Clare, sang duetter. Jeg arvede 
lidt af min kærlighed til musik fra hende, 
så jeg var altid interesseret i at synge 
sangene, og i almindelighed sang jeg 
med, og jeg sang kraftigt til. Jeg kan hu- 
ske sangen: ,,We Meet Again in Sabbath 
School", (findes ikke på dansk O.A.) Og 
vi mødtes atter og atter og atter. Og jeg 
husker, da min mor døde i Salt Lake 
City, da jeg var 1 1 år; der var blevet sat 
det mål for os, at vi skulle gå til 
søndagsskolen hver eneste søndag hele 
året. Hun døde i oktober. Jeg havde 
aldrig forsømt, jeg havde været der hver 
eneste uge, og jeg havde vanskeligt ved 
at forlige mig selv med at undvære den 
søndag, da hun lå på lit de parade i vort 
hjem. 

Dengang forstod jeg virkelig ikke, hvor 
hårdt disse lærere arbejdede for at 
undervise os, men hvor er jeg taknem- 
melig for den store hær af lærere i alle 



79 



organisationerne i kirken; de er så 
hengivne og så utrættelige i at undervise 
Zions børn. 

Og så kunne vi somme tider, når vi 
havde glemt selve versene i en sang, 
slutte kraftigt op i omkvædet, f.eks.: 
Syng højt i jubelkor, stem i vor sang, 
syng til Guds ære med frydefuld klang! 
Hil være dem, som det onde vil fly, 
som elsker Guds rige og der søger ly! (nr. 
86) 

Sangen „Der er skønhed her på jord", 
(nr. 107) sang vi ved vore hjemmeafte- 
ner, som familien Kimball altid holdt i 
begyndelsen af dette århundrede. 
Jeg husker sangen: „I vort elskede 
Deseret", som søster Eliza R. Snow 
skrev. Hun har skrevet mange af vore 
sange. Jeg kan huske, hvor kraftigt vi 
stemte i, når vi sang: Lyt, og lyt til 
børnesangen! O, hvor lyder den dog skøn! 
Når i uskylds rene vår 
de som engle om os står, 
hæver sjælen sig til Gud med tak og bøn. 
(nr. 129 i den gamle danske sangbog.) 
Jeg ved ikke rigtigt, hvor megen uskyld 
og kærlighed vi var i besiddelse af, men 
jeg husker, at vi anstrengte vore små 
stemmer for at nå det høje e, hvad der 
var temmelig højt for vore 
børnestemmer. Jeg husker også, at vi 
sang: Her vi alle lære så, 
at vi længe leve må: 

Te, tobak og kaffe er mod Herrens bud. 
Hold dig fra den stærke drik, 
den kan give dårlig skik, 
den vil skade legemet, vi fik af Gud. 
jeg ville gerne leve længe, jeg ville gerne 
blive både smuk og stærk - men det 
nåede jeg aldrig. Jeg lærte dog at afsky 
te, kaffe og tobak. Der var virkelig folk i 
vores lille landsbysamfund, som drak te 
og kaffe, somme tider røg de også, 
endda de var medlemmer af kirken. Der 
stod også noget i sangen om ikke at spise 
ret meget kød, og det gør jeg stadig ikke. 
Og så skrålede vi igen: Lyt, o lyt, til 



børnesangen! . . . Når vi i uskylds rene vår 
... ,. Og vi fortsatte: 
Man dem tidligt lære må 
deres tunge passe på 
samt beherske hver en lidenskab og lyst; 
de må lære hoflighed, 
med hverandre holde fred, 
agte Herrens bud med ærefrygt i bryst. 
Og så: Lyt, og lyt til børnesangen!" Jeg 
blev aldrig helt sikker på, om englene 
var lige så begrænsede i deres sangkul- 
tur, som vi var, men vi var i hvert fald 
glade for rosen. 

En af de sange, som er forsvundet fra 
vore sangbøger, var nr. 185 i ..Deseret 
Songs" 1905: Dræb ikke de små fugle'": 
Drab ikke de små fugle, 
der synger fra busk og træ 
deres sødeste melodi 
hele sommeren igennem 
Skyd ikke de små fugle! 
Jorden er Guds ejendom, 
og han sorger for fode 
til små såvel som store. 
Jeg havde en slynge og en slangebøsse. 
Jeg havde selv lavet dem og de virkede 
udmærket. Det var mit job at trække 
køerne ud på engen, ca. 1,5 km. fra mit 
hjem. Der var store poppeltræer langs 
med vejen, og jeg husker, at jeg var 
stærkt fristet til at skyde de små fugle, 
„der synger fra busk og træ", for jeg var 
en temmelig god skytte; jeg kunne 
ramme en stolpe fra en afstand af ca. 50 
m.. eller jeg kunne ramme en træstam- 
me. Men jeg tror, at jeg blev holdt 
tilbage, fordi jeg næsten hver søndag 
sang: ..Dræb ikke de små fugle"\ Det 
andet vers lød: Dræb ikke de små fugle, 
deres fjerpragt bærer dem gennem luften: 
deres triller fylder hver tidlig 
morgen vore aren med musik. 
Hvad så. om kirsebærrene falder 
hahspisté af deres stilk? 
Og bærrene forsvinder 
i haven, på marken og i kløfter? 
(Sangen findes ikke på dansk. O.A.) 



80 



Den gjorde stærkt indtryk på mig, så jeg 
kunne ikke se noget sjov ved at få en 
smuk, lille fugl til at falde ned for mine 
fødder. 

Og så var der den sang. som Evan 
Stephens skrev: ,,The Mormon Boy" 
(Mormondrengen); hvor var jeg stolt, 
når vi i forsamlingen skulle synge: 
En mormondreng, en mormondreng, 
jeg er en mormondreng. 
En konge burde misunde mig, 
for jeg er en mormondreng. 
Jeg kunne lide den sang. Jeg har altid 
solet mig i de ord: ..En konge burde 
misunde mig, for jeg er en mormon- 
dreng." 

Jeg kunne lide sangen: ,, Sæden den såes i 
morgengry 1 ', fordi den gav os mulighed 
for at synge flerstemmigt. Mine elskede 
brødre, idet jeg slutter, vil jeg bære 
vidnesbyrd til jer, at jeg bærer 
præstedømmet. Det er det 
præstedømme, som Elijah og også pro- 
feterne Peter, Jakob og Johannes havde. 
De og deres medarbejdere havde 
præstedømmet. Men uden den beseglen- 
de magt kunne vi intet gøre, for det ville 
ingen værdi have. Det er præstedømmet, 
der tæller. Det var derfor, Elijah kom. 
Det var derfor, Moses kom, for han 
overdrog ved håndspålæggelse disse pri- 
vilegier og disse magter, disse nøgler til 
dem i den uddeling, for at de kunne 
fortsætte og udføre dette arbejde. Det 
var derfor, de kom til profeten Joseph 
Smith, og Herren sagde: „Jeg vil sende 
jer profeten Elias, (Elijah) før Herrens 
store og frygtelige dag kommer". (Mal. 
4:5) 

Hvorfor skulle han sende Elijah? Fordi 
han havde myndighedsnøglerne til at 
administrere i alle præstedømmets ordi- 
nanser, og uden den myndighed kunne 
ordinanserne ikke blive administreret i 
retfærdighed. 

Frelse kunne ikke komme til denne 
verden uden Jesus Kristus som mellem- 



mand. Hvorledes skal Gud komme 
generationerne til undsættelse? Han vil 
sende profeten Elijah. Den lov, som blev 
åbenbaret til Moses i Horeb, blev aldrig 
åbenbaret til Israels børn som en nation. 
Elijah skal åbenbare pagterne til at 
besegle fædrenes hjerter til børnene og 
børnene til deres fædre. Salvelsen og 
beseglingen er at være kaldet, udvalgt og 
at gøre udvælgelsen sikker. 
„Jeg ved, at Gud lever", sagde John 
Taylor, min forgænger, „for jeg har set 
ham". Jeg bærer dette vidnesbyrd til jer, 
børdre, i Jesu Kristi navn. Amen. 




81 



Søndag morgen 



Bøn og åbenbaring 

Præsident Marion G. Romney 

Anden rådgiver i det øverste præsidentskab 




„Den befaling, Gud oftest har gentaget overfor 
menneskene, er at bede." 



Mi 



.ine elskede brødre, søstre og ven- 
ner allevegne! min tanke er at sige nogle 
få ord om de to vigtigste kommunika- 
tionsmidler, mennesket kender. For det 
første: Bøn, som er et middel, hvorved 
mennesker henvender sig til Gud; for det 
andet: åbenbaring, det middel, hvorved 
Gud henvender sig til mennesker. 
Jeg går ud fra, at når vi taler om bøn, så 
tænker de fleste af os på de bønner, vi 
opsender, når vi samles omkring bordet, 
knæler ved siden af vor seng eller hører i 
vore møder i kirken. 
Desuden vil det være rigtigt at sige, at 
bøn indbefatter andre midler, hvorved 
mennesker henvender sig til Gud. 
Nephi anvender ikke ordet bon, da han 
fremsætter beretningen om sit storslåe de 
syn. Han siger ganske enkelt: ,Thi jeg 
ønskede at få kundskab om det, min 
fader havde set, og da jeg troede, at 
Herren kunne tilkendegive det for mig, 
blev jeg, medens jeg sad og overvejede 
det i mit hjerte, bortført af Herrens ånd, 
ja, til et meget højt bjerg . . .' (1 Nephi 
11:1) 



Jeg nærer ingen tvivl om, at Nephis 
overvejelse væsentlig var bøn. 
Herren sagde til Emma Smith: ,Thi min 
sjæl fryder sig i hjertets sang, ja, de 
retfærdiges sang er som en bøn til mig.' 
(L&P. 25:12) 

Bøn er meget ofte en anmodning om 
specielle velsignelser, De kan imidlertid - 
og bør også - indbefatte udtryk for 
taksigelse, lovprisning, tilbedelse og hyl- 
dest. Sådan som James Montgomery så 
smukt har skrevet: 
Bon er et hjertes indre sang, 
tænkt eller sagt i ord, 
frembåret af den skjulte trang, 
der dybt i sjælen bor. 

Bøn er den angerfuldes røst, 
omvendt fra syndens vej 
og engle synger højt med lyst: 
,0 se, han bøjer sig.' 

Guds børn de bliver ét i bøn, 
i gerning, sind og ord; 
med Fader vor og med hans Søn 
i fællesskab de bor. 

Bøn ej blot hører Jorden til, 
thi for Guds trone står 
vor Frelser, som barmhjertigt vil, 
en synder nåde får. 



82 



O du, ved hvem vi kom til Gud, 
i sandhed livets vej, 
du selv ad bønnens sti gik ud, 
at bede lær du mig. 

Betydningen af bøn understreges af den 
kendsgerning, at den befaling, Gud 
oftest har gentaget over for menneskene, 
er den, at de skal bede. 
Den første befaling, Gud gav Adam og 
Eva, var, at ,de skulle tilbede Herren, 
deres Gud'. 

Og senere , åbenbarede en Herrens engel 
sig for Adam og sagde: . . . Derfor skal 
du gøre alt, hvad du gør, i Sønnens 
navn, og du skal omvende dig og 
påkalde Gud i Sønnens navn evindelig.' 
(Moses 5:5-6) 

Herren gav sig tid til personligt at 
instruere Jareds broder om betydningen 
af bøn. Da denne sammen med den 
jareditiske koloni nåede til det store hav, 
,kom Herren ... til Jareds broder ... Og 
Herren talte med Jareds broder i tre 
timer og revsede ham fordi han havde 
glemt at påkalde Herrens navn. 
Og Jareds broder angrede det onde, som 
han havde gjort og påkaldte Herrens 
navn . . . Og Herren sagde til ham: Jeg 
vil tilgive dig og dine brødre . . . men I 
skal ikke synde mere; thi I skal ihukom- 
me, at min Ånd ikke altid vil trættes med 
mennesket; om I derfor vil synde, til 
målet er fuldt, vil I blive udstødt fra 
Guds nærhed.' (Ether 2:13-15. (Kursiv 
tilføjet.)) 

Amulek advarede de frafaldende nephi- 
ter med disse ord: ,Må Gud derfor 
forunde jer, mine brødre, så I kan 
begynde at udøve tro til omvendelse og 
påkalde hans hellige navn, så han vil 
være barmhjertig imod jer ... råb til 
ham om nåde, thi han har magt til at 
frelse. Ja, ydmyg jer og vedbliv at bede til 
ham.' 
Således instruerede han dem om, hvad 



de skulle bede om, og hvor og hvor ofte 
de skulle bede: 

,Bed til ham , når I er i marken, ja, for 
alle jeres hjorde. Bed til ham hjemme, ja, 
for hele jeres hus, både morgen, middag 
og aften. . . . Bed til ham mod jeres 
fjenders magt. . . . bed til ham imod 
djævelen, som er en fjende af al retfær- 
dighed . . . Bed til ham for markens 
afgrøder, at I må have held med dem. 
Bed for hjordene på markerne, at de må 
formeres. Men det er ikke alt; I må 
udøse jeres sjæl i lønkammeret og på 
lønlige steder og i ørkenen ... og når I 
ikke råber til Herren, lad da hjertet være 
fyldt og opløftet i bøn til ham bestandig 
for jeres velfærd og ligeledes for deres 
velfærd som er omkring jer.' (Alma 
34:17-27) 

Da Jesus efter sin opstandelse betjente 
nephiterne, lærte han dem, hvorledes de 
skulle bede ved at give dem Fadervor 
som mønster. Og derefter instruerede 
han sine nephitiske disciple således: 
,Se, sandelig siger jeg jer, I må altid våge 
og bede, så I ikke falder i fristelse; thi 
Satan begærer jer, så han kan sigte jer 
som hvede. Derfor skal I altid bede til 
Faderen i mit navn.' 
Med hensyn til de lovede belønninger 
sagde han: ,. . . og hvad I beder Faderen 
om i mit navn, som er ret, og tror, at I 
skal få det, se, det skal gives jer. Bed altid 
til Faderen i mit navn i jeres familier, så 
jeres hustruer og børn må blive velsignet.' 
(3 Nephi 18:18-21) 

I denne sidste uddeling, næsten to år før 
kirken blev organiseret, sagde Herren til 
profeten Joseph Smith: 
,Bed altid, så du må vinde sejr, ja, så at 
du kan overvinde Satan og slippe ud af 
hænderne på Satans tjenere, der 
understøtter hans værk.' (L&P. 10:5) 
Senere sagde han til Martin Harris: ,Og 
atter befaler jeg dig, at du skal bede 
lydeligt såvel som i løndom, for alles 
øjne såvel som i enrum.' (L&P. 19:28) 



83 



Han befalede kirkens præster at , besøge 
medlemmerne i hjemmene og formane 
dem til at bede lydeligt og i løndom. . . , 
(L&P. 20:47; se også 20:51). Han forma- 
nede Joseph Knight: ,:. . . du må bede 
lydeligt for verden lige som i løndom og i 
din familiekreds, blandt dine venner og 
overalt: (L&P. 23:6) 
Og til Thomas B. Marsh: ,Bed altid, så 
du ikke falder i fristelse og mister din 
løn.' (L&P. 31:12) 

Til andre sagde han: ,Bed altid . . . (så I 
kan bestå på hans tilkommelsesdag, det 
være sig i liv eller død: (L&P. 61:39, 
kursiv tilføjet) 

,Hvad jeg siger til en, siger jeg til alle. 
Bed altid, at den onde ikke skal få magt 
over jer og flytte jer bort fra jeres plads.' 
(L&P. 93:49). Forældre skal ,lære deres 
børn at bede og at vandre retskaffent for 
Herren.' (L&P. 68:28) 
Herren talte om kirkens medlemmer i 
Zion og sagde: , .... den, der ikke 
opsender sine bønner til Herren til rette 
tid, skal ihukommes for mit folks dom- 
mer.' (L&P. 68:33) 

Hensigten med bøn er imidlertid ikke at 
berolige en hævngerrig Guddom, heller 
ikke at prøve på at vinde en overbæren- 
de Faders gunst. Hensigten er at få en 
selv til at stemme overens med den ånd 
eller det lys, som ,kommer fra Guds 
nærhed og opfylder det umådelige rum.' 
(L&P. 88:12) I det lys findes de sikre svar 
på alle vore behov. 

Bøn er den nøgle, som åbner døren og 
lukker Kristus ind i vort liv. 
,Se,' sagde han, Jeg står for døren og 
banker; om nogen hører min røst og 
åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og 
holde nadver med ham, og han med 
mig.' (Joh. Åbenb. 3:20) 
Ligesom bøn er det middel, hvorved 
mennesker henvender sig til Herren, 
således er åbenbaring det middel, hvor- 
ved Gud har forbindelse med menne- 
sker. Hertil anvender han forskellige 



midler. Det talte ord var f.eks. den 
metode, han anvendte til at besvare 
Adams bøn. Adam og Eva ,hørte Her- 
rens røst, som talte til dem i retning af 
Edens Have.' (Moses 5:4; kursiv tilføjet) 
Foruden det talte ord bruger Herren 
somme tider at vise sig personligt. 
, Således talte jeg, Abraham, med Her- 
ren, ansigt til ansigt, som en mand taler 
med en anden.' (Abr. 3:11) 
,Og Gud talte til Moses ... Og se, Guds 
herlighed hvilede på Moses, så han stod i 
Guds nærhed og talte med ham ansigt til 
ansigt.' (Moses 1:3, 31) 
Profeten Joseph Smith giver os følgende 
vidnesbyrd om, at både Faderen og 
Sønnen viste sig for ham: 
,. . . så jeg,' sagde han, ,en lyssøjle lige 
over mit hoved, stærkere end solens 
glans, og den dalede gradvis ned, indtil 
den hvilede på mig . . . Jeg så to personer, 
hvis glans og herlighed trodser enhver 
beskrivelse, stående over mig i luften. 
Den ene at dem talte til mig, kaldte mig 
ved navn og sagde, idet han pegede på 
den anden: Denne er min elskede Son\ 
(Joseph Smith 2: 16-17) 
Somme tider sender Herren personlige 
repræsentanter, når han vil henvende sig 
til mennesker. Han sendte f.eks. flere 
gange Moroni til at besøge og belære 
profeten Joseph Smith. (Se Joseph 
Smith 2:28-29) 

Da Profeten fremsatte sin beretning om 
disse besøg, skrev han: , ... da jeg om 
aftenen . . . var gået i seng, henvendte jeg 
mig i bøn og påkaldelse til den Almæg- 
tige Gud . . . Medens jeg således var i 
færd med at påkalde Gud, opdagede jeg, 
at et lys begyndte at vise sig i værelset, 
hvilket lys blev stærkere og stærkere, 
indtil værelset var mere oplyst end midt 
på dagen, da pludselig en person viste sig 
ved siden af min seng, stående i luften.' 
(Ibid. 2:29-30) 

Ved andre lejligheder har Herren hen- 
vendt sig til mennesker ved hjælp af 



84 



drømme og syner, f.eks. Daniels drøm 
og Nephis syn. 

Enos siger: , ... da kom Herrens røst 
igen til mig og sagde: Jeg vil komme til 
dine brødre i forhold til deres nidkærhed 
i at holde mine bud.' (Enos 10) 
Jeg kan personligt vidne om denne form 
for åbenbaring, fordi jeg har oplevet 
den. 

F.eks. var jeg engang ved at skulle slutte 
en tale, jeg havde holdt ved en fin sidste 
dages helliges moders begravelse; jeg 
skulle lige til at sige Amen og sætte mig 
ned, da det lød for mit sind: ,Vend dig 
om igen og bær dit vidnesbyrd.' Det 
gjorde jeg så. I flere måneder tænkte jeg 
slet ikke på den hændelse, ikke før min 
søster, som dengang boede i en nabo- 
stav, besøgte os og fortalte os følgende: 
Der bor i vor stav en kvinde, som ikke i 
mange år har vist nogen interesse for 
kirken. Vore bestræbelser for at gøre 
hende aktiv har været frugtesløse. For 
nylig har hun fuldstændig forandret sig. 
Hun betaler sin tiende, kommer regel- 
mæssigt til nadvermøderne og tager del i 
alle kirkens aktiviteter. Da hun blev 
spurgt, hvad der var årsag til den 
reformation, svarede hun: 'Jeg tog til 
Salt Lake City til min moders begravel- 
se. En mand, som hed Romney, talte. 
Da han havde holdt sin tale, troede jeg, 
at han ville sætte sig ned, men i stedet for 
vendte han sig om mod talerstolen og 
bar et vidnesbyrd, som gjorde stærkt 
indtryk på mig. Det vakte i mig et ønske 
om at leve således, som min moder altid 
havde lært mig." 

Jeg ved, mine søstre og brødre og 
venner, og jeg bærer vidnesbyrd om det 
faktum, at åbenbaring fra Herren kom- 



mer gennem det talte ord, gennem 
personlige besøg, gennem sendebud fra 
Herren, gennem drømme, gennem syner 
og gennem Herrens røst til ens sind. 
For det meste kommer åbenbaring 
imidlertid til os gennem ,den stille, sagte 
røst' (L&P. 85:6) 

Om sand færdigheden af profetens vid- 
nesbyrd om de guldplader, der indehol- 
der Mormons Bogs optegnelser, sagde 
Herren i en åbenbaring gennem profeten 
Joseph Smith til Oliver Cowdery: ,Se, du 
ved, at du har søgt vejledning hos mig, 
og at jeg har oplyst din forstand', og han 
tilføjede: ,Gød jeg ikke fred i din sjæl 
med henblik på denne sag?' (L&P. 
6:15,23) 

Med hensyn til Olivers modtagelse af 
, kundskab om de graverede, gamle op- 
tegnelser' På de plader, som Joseph var 
ved at oversætte (se (L&P. 8:1), sagde 
Herren: , Se, jeg vil tale til dig i din sjæl og 
i dit hjerte gennem den Helligånd, der 
skal komme over dig, og som skal bo i 
dit hjerte.' (L&P. 8:2) 
Når der skal tages beslutninger, er 
åbenbaring til rådighed for enhver, som 
vil søge den og kvalificere sig til at 
modtage den. Og således lyder den 
guddommelige formel: , . . . Du må 
udtænke det i dit eget sind, og da må du 
adspørge mig, om det er rigtigt; og 
dersom det er rigtigt, vil jeg bevirke, at 
dit hjerte brænder i dig, og derved skal 
du fornemme, at det er rigtigt. Men er 
det ikke rigtigt, skal du ikke have sådan 
følelse.' (L&P. 9:8-9) 
Jeg bærer vidnesbyrd om sandheden af 
disse guddommelige lærdomme om bøn 
og åbenbaring, i Jesu Kristi, vor 
Forløsers navn. Amen. 



85 



Søndag morgen 



„Stol på Herren" (salme 37:3) 



Ældste L. Tom Perry 
De tolvs Råd 




„Luk evangeliets lys ind i dit liv og du vil blive lykkeligere, 
få større glæde og bedre kunne udnytte dit livs 
muligheder '." 



m. Salmernes Bog læser vi: 
,Stol på Herren og gør det gode, bo i 
landet og læg vind på troskab, da skal du 
have din fryd i Herren, og han skal give 
dig, hvad dit hjerte attrår. 
Vælt din vej på Herren, stol på ham, så 
griber han ind 

og fører din retfærdighed frem som 
lyset, din ret som den klare dag.' (Salm. 
37:3-6) 

Skrifterne synes altid at have sammen- 
lignet en retfærdig levevis med et særligt 
lys, en særlig ånd, glæde og lykke i livet 
for dem der lever retfærdigt. 
For mange år siden, da jeg sad i et 
forretningsudvalg, havde vi i en af vore 
forretninger en nattevagt, hvis unge 
datter netop havde tilsluttet sig vores 
kirke. Han kom ofte med bemærkninger 
om den forandring der var indtruffet i 
hans datters tilværelse. Hendes dåb 
havde medført at der var en ny ånd i 
deres hjem. Jeg forsøgte at benytte dette 
udsagn som grundlag for at undervise 
ham i evangeliet. 
En aften da jeg skulle til at gå hjem stod 



han ved udgangen og så til, medens de 
sidste kunder afsluttede deres indkøb 
netop som forretningen skulle til at 
lukke. Jeg standsede et øjeblik for at 
sludre med ham. Han begyndte med det 
samme at fortælle mig om sin datter. 
Han sagde: ,Ser De, hun nærmest 
stråler, siden hun har tilsluttet sig Deres 
kirke.' Jeg fortsatte med at fortælle ham 
at når man stoler på Herren og former 
sit liv efter evangeliets plan, giver det en 
forandring som endog viser sig i vort 
udseende. I samme øjeblik lagde jeg 
mærke til to damer, der nærmede sig 
udgangen sammen med flere andre kun- 
der. De var nydeligt klædt og deres 
ansigter havde en særlig udstråling. Da 
jeg rettede mit blik mod dem fik jeg med 
det samme øje på en ,Pligt-mod-Gud'- 
nål på den ene af damernes kjole - det er 
en nål som mange af vore fine unge 
mænd overlader deres mor, når de har 
modtaget denne særlige belønning. Jeg 
vendte mig mod min ven og sagde: ,Se, 
de to damer der går hen mod døren. De 
ser anderledes ud. De er begge medlem- 
mer af vores kirke.' 

Han blev så overvældet af min bemærk- 
ning at han styrtede over mod de to 
damer og spurgte: ,Er De mormoner?' 
Da de havde svaret bekræftende kom 
han tilbage til mig, idet han rystede på 



86 



hovedet og sagde: ,De kan ovenikøbet 
kende forskel.' Jeg gav ham ret. Der er 
virkelig en forskel på dem ,der stoler på 
Herren og gør det gode' og dem der ikke 
gør det. (Salm. 37:3) 
I historien har vi beviser på denne 
kendsgerning lige fra den allerførste 
begyndelse. Når jeg læser i skrifterne 
søger jeg at gøre dem levende. Jeg 
prøver at blive bekendt med de store 
personligheder der beskrives i bøgerne. 
Lad mit illustrere det ved et eksempel. 
Og jeg vil begynde med det syvogtrediv- 
te kapitel i 1 . Mosebog, hvor vi læser en 
bemærkelsesværdig historie om en fami- 
lie, hvor der var mange drenge. En af 
sønnerne, Josef, holdt faderen mere af 
end af hans brødre. Faderen viste sin 
kærlighed og værdsættelse af denne søn 
ved at forære ham en spraglet kjortel. 
,Men da hans brødre så, at deres fader 
foretrak ham for alle sine andre sønner, 
fattede de nag til ham og kunne ikke tale 
venligt til ham.' (1. Mos. 37:4) 
Josef kunne ikke gøre meget ved den 
ting. Han havde nogle drømme og da 
han fortalte dem til sine brødre hadede 
de ham endnu mere. Kan I forestillejer, 
hvordan en sådan drøm ville virke i jeres 
familie? Han sagde til sine brødre: 
,Hør dog, hvad jeg har drømt! Se, vi 
bandt neg uden på marken, og se, mit 
neg rejste sig op og blev stående, medens 
eders neg stod rundt omkring og bøjede 
sig for det!' 

Da sagde hans brødre til ham: ,Vil du 
måske være vor konge eller herske over 
os?' Og de hadede ham endnu mere for 
hans drømme og hans ord.' (1. Mos. 
37:6-8) 

For at gøre sagen endnu mere indviklet 
gav faderen Joseflov til at blive hjemme 
hos ham medens han sendte brødrene 
ud i marken og passe kvæget. Nu og da 
sendte han Josef ud for at kontrollere 
sine brødre. En dag da brødrene så ham 
komme langt borte syntes de ikke de 



kunne holde ham ud længere og de 
lavede en sammensvværgelse om at 
slå ham ihjel. De blev enige om hvordan 
de kunne slå ham ihjel og kaste ham i en 
brønd - bagefter kunne de så fortælle 
deres far at nogle vilde dyr havde 
overfaldet Josef. 

En af brødrene så en karavane fra 
Ægypten komme et stykke borte og 
sagde: 

,'Hvad vinder vi ved at slå vor broder 
ihjel og skjule mordet? 
Lad os hellere sælge ham til ismaelitter- 
ne og ikke lægge hånd på ham han er jo 
dog vor broder, vort kød og blod!' Og 
hans brødre gik ind på forslaget.' (1. 
Mos. 37:26-27) 

Så solgte de deres 17-årige bror som 
slave til en karavane der var på vej til 
Ægypten, et fremmed land hvor de talte 
et fremmed sprog og havde fremmede 
vaner. Men Herren var med denne 
enestående unge mand, der aldrig så ud 
til at miste modet. Selv om han var en 
fremmed, en slave, udstrålede han en 
særlig ånd. Josef blev budt til salg og 
købt af kongens hofmand. Det varede 
ikke længe før Josef havde vist sig så 
enestående at hofmanden satte ham 
over sit hus. Han blev den øverste 
myndighed og skulle holde opsyn med 
alt hvad hofmanden ejede. Hofmanden 
havde en sådan tillid til Josef at han 
overlod alt hvad han ejede og havde i 
Josefs hænder. 

Men Josef havde en smuk skikkelse og 
så godt ud' og han fik en fremstående 
stilling med Herrens hjælp. Men så 
begyndte problemerne at kommer. Den 
smukke unge mand virkede tiltrækken- 
de på hofmandens hustru. En dag da 
han arbejdede alene i huset hørte hun 
ham og kom ind og greb fat i hans 
kjortel. Josef, der var en retfærdig ung 
mand, vidste at det var forkert og 
smuttede ud af kjortlen. Hofmandens 
hustru stod nu tilbage med Josefs kjortel 



87 



i hånden. Da hendes mand kom hjem 
fortalte hun en forfærdelig historie om 
Josef, og hofmanden blev så vred at han 
kastede Josef i fængsel. Endnu engang 
befandt Josef sig i vanskeligheder i sit 
unge liv - denne gang i et fængsel. 
Josef mistede ikke så let modet. Han gik 
i gang med at blive den bedste fange 
indenfor fængslets mure og han vandt 
yndest i fangevogternes øjne. Således 
beretter skrifterne: ,. . . at han havde 
opsyn over alle fangerne i fængslet, og 
han sørgede for alt, hvad der skulle 
gøres.' (1. Mos. 39:22) Ser I, Josef fik 
stillingen som den øverste fange, der 
havde opsyn med alle de andre fanger. 
Der opstod igen en vanskelig situation - 
og Josef blev den bedste, selv som fange. 
Kort tid efter at Josef var kastet i fængsel 
blev to af kongens mænd også kastet i 
fængsel, det var overmundskænken og 
overbageren. Josef lærte dem snart godt 
at kende. De havde begge to drømme. 
Da Josef var en retfærdig mand, bad de 
ham om at tyde deres drømme. Josef 
kunne godt tyde drømme. Til den ene 
sagde han: ,Du vil ikke komme ud af 
fængslet, men miste dit liv her.' Til den 
anden sagde han: ,Det vil snart blive 
muligt for dig at vende tilbage til din 
stilling og ære Farao.' Han bad den 
sidste om at huske ham overfor Farao, 
for han havde gjort så store fremskridt 
som det var ham muligt som fange. 
Mundskænken blev atter indsat i sin 
stilling som kongens overmundskænk, 
men han glemte alt om Josef i fængslet i 
hele to år. En nat havde kongen en drøm 
som ingen af de vise mænd kunne 
udlægge. Så kom mundskænken i tanke 
om Josef og gik til kongen og sagde at 
der sad i fænglset en mand, som kunne 
tyde drømme. Farao sendte så bud efter 
Josef og Josef tydede, ved Herrens 
inspiration, kongens drøm. Kongen 
blev så imponeret over ham, at Josef 
blev løsladt fra fængslet og blev Faraos 



tjener. Josef gjorde sig igen heldigt 
bemærket og han blev den øverste chef i 
landet, næst efter kongen selv. (I. Mos. 
40:41) 

På grund af det fine arbejde Josef 
udførte sagde Farao til sine tjenere: 
,Hvor finder vi en mand, i hvem Guds 
Ånd er som i ham?' (1. Mos. 41:38) 
Farao indså at Josef virkelig var ledet af 
Herren og sagde til ham: , Efter at Gud 
har åbenbaret dig alt dette, kan ingen 
måle sig med dig i indsigt og kløgt.' (1. 
Mos. 41:39) 

Når et menneske følger den kurs, som 
Jesu Kristi evangelium angiver ved 
hjælp af dets vejskilte, og sætter sin lid til 
Herren, vil den pågældende ikke alene 
vise det i gerning og ord men det vil også 
vise sig i en bemærkelsesværdig ændring 
i hele personens udseende. Der udstråler 
et særligt, lys og en særlig ånd fra et 
sådant menneskes evige sjæl. Det kan 
beskrives som noget strålende, lys, glæ- 
de, lykke, fred, renhed, tilfredshed, ånde- 
lighed, begejstring, osv. 
Brigham Young sagde: ,Det menneske, 
som får kundskab om Guds rige på 
jorden, glæder sig over den og samtidig 
har kærlighed til Gud, er det lykkeligste 
menneske på jorden . . . 
Man vil aldrig se en oprigtig hellig i 
verden være sørgmodig - man vil ikke 
kunne finde en sådan. Hvis mennesker 
ikke har begreb skabt om det levende 
vands kilde eller det evige livs principper 
så vil de være sørgmodige. Hvis vi har 
livets ord i os og håb om evigt liv og evig 
herlighed og lader det komme til udtryk 
i en brændende lue, så vil denne flamme 
fortære den mindste og sidste rest af 
selviskhed og vi vil aldrig mere vandre i 
mørke - al tvivl og frygt vil være 
fremmed for os . . . 

Det gør den onde vanvittig. Det er 
virkelig sandt, den onde bliver gal over 
ikke at kunne påvirke sådanne menne- 
sker til at se sørgmodige ud . . . 



88 



Hvor findes lykke - virkelig lykke? Ingen 
andre steder end hos Gud. Når vi er i 
besiddelse af vor hellige religions ånd er 
vi lykkelige om morgenen, vi er lykkeli- 
ge om middagen, vi er lykkelige om 
aftenen, for kærlighedens og fælleska- 
bets ånd bor i os og vi glæder os over 
denne ånd fordi den er fra Gud, vi fryder 
os over Gud, for han er den der giver os 
alle gode ting. Alle sidste dages hellige, 
der har oplevet at have Guds kærlighed i 
deres hjerter, efter at være blevet tilgivet 
deres synder gennem dåb og 
håndspålæggelse, vil indrømme at de er 
fyldt med glæde og tilfredshed. Man kan 
måske føle smerte over sine fejl, over 
fattigdom eller hvis man er i fængsel, 
som omstændigheden kræver det, men 
man vil stadig være glad. Det er vores 
lod, og hver eneste sidste dages hellig 
kan vidne om dette. 
Den mand, kvinde eller det folk, som 
nyder privilegierne ved at have Guds 
Søns evangelium, og som ved hvordan 
de kan værdsætte Guds velsignelser, er i 
sandhed lykkelig.' (Discourses of Brig- 
ham Young, i udvalg af John A. Widtsoe, 
kap. 21. Deseret Book Co., Salt Lake 
City, 1941) 

Hvis disse ting fungerer rigtigt er de den 
største kilde til lykke som findes på 
jorden. Lad mig nævne endnu et eksem- 
pel, som for nylig stod i Ensign: 
,1 sommeren 1953 var jeg skuespillerelev 
- en ung pige på 1 6 år . . . Vores lærer var 
en smuk rødhåret pige som havde 
vundet en hovedrolle i en konkurrence 
(så vidt jeg forstod) i New York . . . Hun 
og jeg boede sammen og hver morgen 
når jeg vågnede så jeg hende sidde på sin 
seng og læse. Ligegyldigt hvornår jeg 
vågnede var det altid dette syn der 
mødte mig i fire måneder. 
Nyheden om at hun var mormon spred- 
tes hurtigt, og i disse omgivelser, hvor 
der simpelthen ikke var noget der hed 
moral, var hun ren som sne. Hun drak 



ikke, hun røg ikke, ikke engang på 
scenen, og hun havde ingen mænd på sit 
værelse. Hun holdt af dem alle sammen 
og hun var sød og venlig selv om hun var 
, stjerne'. Hun læste hver eneste morgen, 
læste og læste, ikke i sine manuskripter, 
men i nogle andre bøger og blade som 
hun havde bragt med sig. 
Hun fortalte mig aldrig om sin religion 
og jeg spurgte hende heller aldrig. Men 
jeg vil aldrig glemme hende. 
Mange år senere, da jeg både var gift og 
havde fået to børn, blev min mand og jeg 
utilfredse med vores åndelige livsførelse. 
Vi fik undervisning i forskellige religio- 
ner, men vi var stadig ikke tilfredse. 
Så kom jeg i tanke om hende. De sagde 




89 



jo, at hun var mormon. Vi anede ikke 
hvad en mormon var og jeg kunne ikke 
huske at jeg havde hørt noget om dem i 
skolen. Så jeg gik hen til det offentlige 
bibliotek i en lille by, Opelika, i Alaba- 
ma, men det eneste jeg kunne finde på 
listen over bøger om mormonerne var 
'Mormons Bog'. Bagest i hæftet var en 
liste over missionshjem og jeg skrev til 
det nærmeste, som lå i Georgia, og 
spurgte om de tog imod omvendte. 
Resten hører til vores familiehistorie. 
Det er aldrig lykkedes mig at finde den 
unge dame, så jeg kunne fortælle hende 
at, fordi hun efterlevede sin religion på 
en måde, som jeg ikke kunne glemme, er 
37 mennesker på begge sider i vores 
familie medlemmer af kirken. Der er 
utallige andre i åndeverdenen der også 
har fået mulighed for at blive det.' 
(Ensign, dec. 1977, s. 62) 
Hvor verden dog trænger til sådanne 
eksempler som vil lade Jesu Kristi 
evangeliums lys udstråle fra deres evige 



sjæle! Hvor vi dog trænger til at vise at 
retfærdig livsførelse betyder evig glæde! 
Til jer som har tilsluttet jer vor Herre og 
Frelsers evangelium vil jeg sige: Stå som 
et banner på toppen af bjerget og lys for 
dem, som søger lykke og større tilfreds- 
hed i livet. Til jer, som ikke har opdaget 
den største af alle gaver vil jeg sige: Kom 
og slut jer til os og lad os hjælpejer med 
at opbygge en bedre tilværelse. Hvis vi 
vil forme vort liv efter vor Frelsers 
lærdomme vil vi få større glæde i en 
bekymret verden. 

Jeg beder ydmygt at vi må , stole på 
Herren' så det må siges om os, som der 
blev sagt om Josef i fordums tid, når vi 
lever så vi er et eksempel på Jesu Kristi 
evangelium: ,Hvor finder vi en mand, i 
hvem Guds Ånd er som i ham?' (1 . Mos. 
41:38) 

Gud lever. Jesus er Kristus. Dette er 
hans kirke. Dette er mit ydmyge vidnes- 
byrd til jer i dag, i Jesu Kristi navn. 
Amen. 




90 



Søndag morgen 



„Hvad er sandhed? 

Ældste John H. Vandenberg 
De halvfjerds' øverste Kvorum 



55 




D 



'et er kun syv dage siden en masse 
mennesker var til denne særlige gudstje- 
neste, hvor der lød sange og taler til 
minde om den vigtigste begivenhed der 
er hændt - vor Herre og Frelsers, Jesu 
Kristi korsfæstelse og opstandelse. 
Da jeg gennemgik og tænkte over dette 
mirakel, førtes mine tanker hen til den 
episode hvor jøderne bandt Jesus og 
førte ham for domstolen. Det står 
omtalt i skriften således: 
,Pilatus gik nu igen ind i borgen, kaldte 
Jesus for sig og sagde til ham: 'Er du 
jødernes konge?' 

Jesus svarede: 'Spørger du sådan af dig 
selv, eller har andre sagt dig det om 
mig?' 

Pilatus svarede: 'Er jeg måske en jøde? 
dit folk og ypperstepræsterne har over- 
givet dig til mig; hvad har du gjort?' 
Jesus svarede: 'Mit rige er ikke af denne 
verden. Havde mit rige været af denne 
verden, så havde mine tjenere kæmpet 
for, at jeg ikke skulle overgives til 
jøderne; men nu er mit rige ikke af denne 
verden.' 



Evangeliet ,omfatter enhver videnskabelig sandhed, enhver 
historisk sandhed, enhver filosofisk eller logisk eller 
påviselig kendsgerning - det omslutter al åbenbaret 
religion'. 



Da sagde Pilatus til ham: 'Så er du altså 
dog konge?' Jesus svarede: 'Du har ret, 
jet er en konge. Dertil er jeg født, og 
dertil er jeg kommen til verden, at jeg 
skal vidne om sandheden. Enhver, som 
er af sandheden, hører min røst.' 
Pilatus siger til ham: 'Hvad er sandhed?' 
Da han havde sagt dette, gik han igen ud 
til jøderne, og han siger til dem: 'Jeg 
finder ingen skyld hos ham." (Joh. 
18:33-38) 

De videre forhandlinger mellem Pilatus 
og Jesu anklagere førte dog til korsfæ- 
stelsen. 

Pilatus stillede spørgsmålet: ,Hvad er 
sandhed?' og lod derpå Jesus stå tilbage 
uden at vise ham så megen høflighed at 
han kunne besvare spørgsmålet. Man 
må undre sig hvorfor. Denne handling 
får én til at tro, at Pilatus frygtede 
sandheden, måske på samme måde som 
andre frygter den - når de ikke er villige 
til at se den i øjnene, ikke ønsker at 
påtage sig den disciplin og de ansvar 
som sandheden kræver af dem. 
Jesus sagde: , Enhver, som er af sandhe- 
den, hører min røst.' (Joh. 18:37) De 
som ,er af sandheden' er dem, som 
oprigtigt søger den. Hele menneskehe- 
den burde søge efter sanheden, for den 
er det væsentligste i deres liv. 
og sandheden, som i virkeligheden kun 



91 



kan dømme sig selv, lærer at 
undersøgelsen af sandhed, hvilket er det 
kærlighedsvækkende eller en bejlen til 
den, kundskaben om sandhed, som er 
dens væsen, og troen på sandhed som er 
glæden ved den, er det suverænt gode i 
den menneskelige natur. (Francis Ba- 
con: , Essay of Truth', Harvard Classics, 
3. bind, s. 8) 

En fordums digter skrev i pagt med 
dette: ,Det er en fornøjelse at stå inde på 
kysten og se en båd vippe på søen; en 
fornøjelse at stå i et slotsvindue og se en 
kamp blive udkæmpet og eventyret 
udfolde sig nedenfor, men intet kan 
sammenlignes med at stå på sandhedens 
grund med en klar udsigt.' (en høj hvor 
der ikke lyder nogen kommandoråb og 
hvor luften altid er klar og rolig) ,og 
beskue hvordan fejltagelser og vildfarel- 
ser og tågeslør og fristelser kæmper 
nedenfor, et sådant syn vil altid vække 
medlidenhed - ikke hverken opblæsthed 
eller stolthed. Det er sandelig Himlen på 
jorden, når et menneskes tanker bevæ- 
ger til barmhjertighed, finder hvile i 
fortidsminderne og ser frem mod sand- 
heden.' (Bacon, Citat af Lucretius i 
Essay of Truth', s. 8) 
Det passer med de ord vi husker Jesus 
sagde: , Dertil er jeg født, og dertil er jeg 
kommen til verden, at jeg skal vidne om 
sandheden.' (Joh. 18:37) 
Sandhed er kundskab! , Dette er det evige 
liv, at de kender dig, den eneste 
sande Gud og ham som du har sendt, 
Jesus Kristus.' (Joh. 17:3) Sandheden er 
defineret i Jesu Kristi evangelium. 
Frelseren organiserede sin kirke under 
sin mission på jorden, og han udvalgte 
nogle ydmyge men oprigtige 
mænd som sine apostle. Han levede 
sammen „med dem. Han rejste sammen 
med dem. Han underviste dem. Han 
udførte mirakler for dem. Han ordinere- 
de dem og gav dem myndighed og kraft - 
altsammen som forberedelse til at sende 



dem ud i verden og forkynde hans 
evangelium. 

Ved en bestemt lejlighed under sine 
rejser med dem kom Jesus til egnen ved 
Kæsarea Filippi og han spurgte sine 
disciple: ,Hvem siger folk, at 
Menneskesønnen er?' 
De svarede: ,Nogle siger: Johannes 
Døber; andre: Elias; andre: Jeremias 
eller en anden af profeterne.' 
Han spørger dem: ,Men I, hvem siger I, 
jeg er?' 

Og Simon Peter svarede og sagde: ,Du er 
Kristus, den levende Guds Søn.' 
Da svarede Jesus og sagde til ham : , Salig 
er du, Simon Jonas' søn! thi det har kød 
og blod ikke åbenbaret dig, men min 
Fader, som er i Himlene. Så siger også 
jeg til dig, at du er Petrus, og på den 
klippe vil jeg bygge min kirke, og 
Dødsrigets porte skal ikke få magt over 
den.' (Matt. 16:13-18) 
Åbenbaringens klippe er Kristi kirkes 
grundvold. Åbenbaringens princip er 
uomgængeligt i den levende kirke. Dette 
princip er uløseligt forbundet med Guds 
affærer, eftersom han leder sine børn 
gennem sine profeter. Jesu Kristi kirke 
af Sidste Dages Hellige blev gengivet ved 
guddommelig åbenbarings magt og 
myndighed. 

I begyndelsen af det nittende århundre- 
de søgte en ung mand, ved navn Joseph 
Smith, efter sandheden, og da fandt han 
i Jakobs Brev (som var skrevet til de tolv 
adspredte stammer (Jakobs Brev 1:1) 
disse ord som fik stor magt: ,Men hvis 
nogen af jer står tilbage i visdom, da skal 
han bede om at få den fra Gud, der giver 
alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så 
vil den blive ham givet. 
Men han skal bede i tro uden at tvivle; 
og den der tvivler, ligner nemlig en 
havets bølge, som jages og kastes hid og 
did af vinden; og et sådant menneske må 
ikke vente at få noget fra Herren.' 
(Jakobs Brev 1:5-7) 



92 



Joseph Smith, der således blev inviteret 
til at vende sig til sandheden, bad og 
modtog kundskab om Faderen og 
Sønnen, som var to personer, og fik 
instruktioner ved Frelserens røst. Som 
svar på sit spørgsmål fik Joseph at vide 
at ingen af de eksisterende kirker var 
sande, at ,de drager nær til mig med 
læberne, men deres hjerter er langt fra 
mig. De lærer sådanne lærdomme, som 
er menneskebud og har gudfrygtighe- 
dens skin, men fornægter dens kraft.' 
(Joseph Smith 2:19) 
På samme tid fik han yderligere instruk- 
tioner om at han skulle være Guds 
redskab til at genoprette hans sande 
kirke på jorden. 

,Nej! Den Herre Herren gør intet uden at 
have åbenbaret sin hemmelighed for 
sine tjenere, profeterne.' (Amos 3:7) 
Nogen tid senere, i 1841, 11 år efter den 
genoprettede kirke var organiseret blev 
Joseph Smith bedt om at fremsætte en 
kort udtalelse om kirkens tro for sine 
medlemmer. Denne udtalelse er kendt 
som trosartiklerne. Den ottende og 
niende trosartikel giver udtryk for vores 
tro på åbenbaring fra en guddommelig 
kilde. De lyder således: 
,Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så 
vidt, som den er rigtigt oversat; vi tror 
også, at Mormons Bog er Guds ord. 
Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, 
hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at 
han endnu vil åbenbare mange store og 
vigtige ting angående Guds rige.' 
Vi ved at Bibelen er en samling af de 
åbenbarede budskaber som profeterne 
har modtaget fra Gud til gavn og 
vejledning for Guds børn her På jorden. 
Bibelen er grundlaget for vores religion. 
Den er fremkommet på ærlig vis og der 
er meget brug for den i den moderne 
verden. Den indeholder en hel del af de 
ting vi har brug for at vide. Hvordan 
skulle vi have kendt noget til Jesus, hvis 
denne optegnelse var gået tabt? Tænk på 



hvilken åbenbaring der ligger her i 

Johannes' ord: 

,1 begyndelsen var Ordet, og Ordet var 

hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i 

begyndelsen hos Gud. 

Alt er blevet til ved det, og uden det blev 

intet til af det, som er. I det var liv, og 

livet var menneskenes lys. 

Han var i verden, og verden er blevet til 

ved ham, og verden kendte ham ikke.' 

(Joh. 1:1-4, 10) 

Jesus var Skaberen af denne verden og 
alle ting på den. Han var Jehova som 
åbenbarede sin vilje til profeterne, og 
som sådan indvarslede han alle de 
evangeliske uddelinger, der har været. 
Bibelen indeholder dog ikke alle de 
åbenbaringer der er givet. 

Mormons Bog er fremkommet ved 
moderne åbenbaring gennem profeten 
Joseph Smith. Den står som et nyt vidne 
om Jesus Kristus og erklærer at hans 
evangelium var kendt af Amerikas for- 
dums indbyggere og at han besøgte 
Amerika efter sin himmelfart. Disse 
mennesker kaldte han , andre får, som 
ikke hører til denne fold' (Joh. 10:16), 3. 
Nephi 15:21), men israelitternes blod 
rullede i deres årer. 

Gennem moderne åbenbaring ved vi nu 
at Adam modtog evangeliet. Det er 
åbenbaret for os at ,Adam og Eva, hans 
hans hustru, påkaldte Herrens navn og . . . 
hørte . . . Herrens røst, som talte til dem, 
og de så ham ikke, thi de var udelukket 
fra hans åsyn. 

Og efter mange dage åbenbarede en 
Herrens engel sig for Adam og sagde: 
Hvorfor bringer du offer til Herren? Og 
Adam sagde til ham: Jeg ved det ikke, 
kun at Herren befalede mig det. 
Og da talte engelen og sagde: Dette er et 
sindbillede på Faderens Enbårnes offer. 
Han, som er fuld af nåde og sandhed. 
Derfor skal du gøre alt, hvad du gør, i 
Sønnens navn, og du skal omvende dig 



93 




og påkalde Gud i Sønnens navn evinde- 
ligt. 

Og på den dag faldt den Helligånd, som 
var vidne om Faderen og Sønnen, på 
Adam og sagde: Jeg er Faderens 
Enbårne fra begyndelsen, her efter og 
selv evigt, så at du, selv om du er falden, 
også kan blive forløst, og hele menne- 
skeslægten, ja, så mange, som vil.' 
(Moses 5:4-9) Vi ved nu mere om Enok. 
I Bibelen kan vi kun læse en lille smule 
om denne store profet. Sidste dages 
åbenbaring fortæller os noget mere om 
hans virke blandt sit folk. Enok siger: 
, Herren, der talte til mig, han er himme- 
lens Gud, og han er min Gud og jeres 
Gud.' (Moses 6:43) Herren forklarede 
Enok hele frelsesplanen, og Jesu Kristi 
evangelium således som det var for- 
kyndt for fader Adam. 
Vi ved ydermere om Noa at , Herren 
ordinerede Noa efter sine egen orden og 
befalede ham, at han skulle gå ud og 
forkynde hans evangelium til menneske- 
nes børn, ligesom det blev givet Enok. 



. . . Noa blev ved med at prædike for 
folket, idet han sagde: Lyt og giv agt på 
mine ord. 

Tro og omvend jer fra jeres synder og lad 
jer døbe i Jesu Kristi, Guds Søns navn, 
som vor fædre gjorde, og I skal få den 
Helligånd, så I kan få alle ting åbenba- 
ret; og hvis I ikke gør dette, vil vandflo- 
den komme over jer. Alligevel hørte de 
ikke efter.' (Moses 8:19, 23-24) 
Vi ved også mere om Abraham, idet 
Jehova talte til ham og sagde: ,Mit navn 
er Jehova, og jeg kender enden fra 
begyndelsen, min hånd skal derfor være 
over dig. 

Og jeg vil gøre dig til en stor nation . . . 
og du skal være en velsignelse for din 
sæd efter dig, så de i deres hænder skal 
bære denne gerning og dette 
præstedømme til alle nationer.' (Abra- 
ham 2:8-9) 

Herren viste Abraham menneskehedens 
fo rudtilværelse: ,Nu havde Herren vist 
mig, Abraham, de intelligenser, som 
dine øjne har set fra begyndelsen; og 



94 



blandt disse var der mange af de ædle og 
store. 

Og Gud så disse sjæle, at de var gode . . . 
og han sagde til mig: Abraham, du er én 
af dem; du blev udvalgt, før du blev 
født.' (Abraham 3:22-23) 
Hvis vi blev ved med at gennemgå alle de 
moderne åbenbaringer måtte vi erkende 
at vi, som Paulus åbenbarede til Efeser- 
ne, er nået til: ,i tidernes fylde at 
sammenfatte alt, både det himmelske og 
det jordiske, i Kristus.' (Ef. 1:10) 
Evangeliet åbenbarer for os at der var 
behov for at Jesus ofrede sig for menne- 
skenes synder, så hele menneskeheden 
kunne blive forløst, at mennesket kunne 
blive frelst ved at tro på ham, ved at tro 
på alle hans lærdomme, ved at være 
lydig mod dem, og ved at lytte ærligt til 
Jesu røst. Det er en opgave der varer hele 
livet, den går ud på at lære og adlyde alle 
de mange sandheder, for evangeliet 
rækker langt ind i evighederne. 
Det siges om vor tro på guddommelig 
åbenbaring at ,en sådan religiøs påstand 
om tro på sandhedens guddommelige 
kilde, og at Gud øser af den til menne- 
skene, må omfatte alle sandheder i 
universet uanset om de er åbenbaret 



eller ej; om de er bekendtgjort gennem 
den Almægtiges inspiration, der giver 
mennesket åndelig forståelse, under dets 
opdagelser og udvikling af materielle 
ting i livet; eller om de giver sig synligt til 
kende for det menneskelige øje. Det 
omfatter enhver videnskabelig sandhed, 
enhver historisk sandhed, enhver filoso- 
fisk eller logisk eller påviselig kendsger- 
ning. Det omslutter al åbenbaret reli- 
gion. Det er det system af lov og orden, 
som består under himmelsk kontrol. 
Det er Herren, Jesu Kristi evangelium.' 
(James H. Anderson: Gods Covenant 
Race, 2. udg. s. 132. Deseret News Press, 
Salt Lake City, 1938) 
Vi vil gerne invitere alle til at gennemgå 
de sandheder der er talt fra denne 
talerstol, med disse ord, som en gammel 
digter har sagt: , Afvis ikke nogen me- 
ning fordi den er ny, men undersøg den 
nøje; afvis den, hvis den er forkert, tag 
den til dig hvis den er sand.' 
Må dette blive gjort med en bønlig 
indstilling. 

Jeg bærer vidnesbyrd om sandheden i at 
åbenbaring og bøn hører med, hvis man 
skal opnå evigt liv, og det gør jeg i Jesu 
Kristi navn. Amen. 




95 



Søndag morgen 



Gør dit ægteskab til en succes 



Ældste O. Leslie Stone 

De halvfjerds' øverste Kvorum 




„Der findes ingen steder hvor det er mere vigtigt for dig at 
have succes og lykke end i dit ægteskab." 



Mi 



.ine ord i dag er i første omgang 
henvendt til de unge ægtepar og de som 
har planer om at gifte sig, men måske vil 
de være anvendelige for alle os som er 
gift eller som en dag vil blive det. Jeg vil 
tale om kunsten i at gøre sit ægteskab til 
en succes. 

Vor himmelske Fader elsker os allesam- 
men og ønsker vi skal være lykkelige. 
Skriften siger: , . . . menneskene er til for 
at kunne nyde glæde.' (2 Nephi 2:25) 
Præsident Kimball har sagt at prisen for 
lykke er at holde budene. (Faith Prece- 
des Miracle, s. 126. Deseret Book Co., 
Salt Lake City, 1972) Der findes ingen 
steder hvor det er mere vigtigt for dig at 
have succes og lykke end i dit ægteskab. 
Grundlaget for et lykkeligt og vellykket 
ægteskab er at det højtideligt indgås i 
templet. I, der kun er viet til døden 
skiller jer, vil jeg gerne indtrængende 
anmode om grundigt at undersøge hvil- 
ke velsignelser der kan komme til jer 
hvis I tager til templet og får jeres familie 
beseglet til jer for tid og al evighed. 
Formålet med at indgå disse hellige 



tempelordinanser bør være at opnå et 
vellykket ægteskab. 

Dengang vor himmelske Fader gav os 
tilladelse til at komme her til jorden gav 
han os vor handlefrihed, som gjorde at 
vi kan træffe vore egne beslutninger. 
Han tilvejebragte også vejledning som 
kan hjælpe os med at leve retfærdigt. 
Han har i sin visdom givet os mange 
problemer, for han ved at vi kan vinde 
kundskab og talenter ved at imødegå 
problemer og finde løsninger til dem. 
Derved kan vi også udvikle vores per- 
sonlighed og lære at overvinde det onde, 
og det vil altsammen være en hjælp for 
os medens vi er her på jorden såvel som i 
livet herefter. 

Vi bør derfor betragte vore ægteskabeli- 
ge problemer som muligheder for at 
vokse og udvikle os. Efterhånden som vi 
får held til at klare udfordringerne vil vi 
føle fred, kærlighed og ro i vort ægte- 
skab og i vort hjem. 
En af de første ting et ægtepar må gøre er 
at etablere og bevare et godt forhold til 
hinanden. Hvis I hver især ønsker at 
være den eneste ene for den anden er I 
nødt til at arbejde for det. Jeg formaner 
jer hver især til at gøre alt hvad I kan for 
at gøre jeres ægteskab lykkeligt. Vær 
venlig og betænksom overfor hverandre. 
Når der opstår problemer så tal tingene 



96 



roligt igennem og løs omgående jeres 
uenigheder. Ældste Gordon B. Hinckley 
sagde engang at rolig tale i hjemmet er 
fredens sprog. (Den danske Stjerne, okt. 
1971,) Præsident McKay sagde gerne at 
vi aldrig burde råbe op overfor hinanden 
i hjemmet. Derpå tilføjede han 
spøgefuldt at det måske ville være meget 
passende at råbe hvis der gik ild i huset - 
men det var også den eneste undskyld- 
ning. (Stepping Stones to an Abundant 
Life, 4. Deseret Book, Salt Lake City, 
1971) 

Somme tider kan det være vanskeligt for 
os at forstå hvorfor vores ægtefælle ikke 
ser tingene på samme måde og drager den 
samme slutning som vi gør. Folk tænker 
og for står for skelligt og deres meninger er 
ofte varierede. Uenigheder er nødt til at 
løses omgående hvis en mand og hustru 
skal kunne være lykkelige og arbejde godt 
sammen. 

Hvis man skal opnå succes i ægteskabet 
er det vigtigt at komme til en forståelse 
af hvad der forventes af ægtefællerne 
hver især. Det er almindeligvis manden 
der er forsørgeren og han bør være villig 
til at arbejde hårdt og gøre alt hvad der 
står i hans magt for på en ordentlig 
måde at klare sin families økonomiske 
forpligtelser. Familiens behov må 
drøftes og prioriteres til hele familiens ve 
og vel. 

Hustruen er husholderen - skaberen af 
hjemmet. Det er hendes ansvar at sørge 
for at hjemmet er rent, ordentligt og 
vedligeholdt. Nogle skilsmisser skyldes 
at hustruen ikke sørger ordentligt for sit 
udseende, bliver en uordentlig husmor 
eller begge dele. Jeg kan ikke kraftigt 
nok pointere overfor søstrene hvor vig- 
tigt det er at holde sin person ren, sørge 
for at se pæn ud og holde hjemmet rent 
og ordentligt. 

I et ægteskabs begyndelse arbejder hu- 
struen ofte udenfor hjemmet, hvis hen- 
des helbred kan holde til det. Når dette 



er tilfældet bør manden hjælpe til med 
husholdningspligterne. Hvis en mand 
virkelig elsker sin hustru vil han ikke 
ønske eller tillade at hun arbejder mere 
end hun har helbred og styrke til. Han vil 
ønske at hjælpe hende på enhver mulig 
måde. 

Da jeg var ung bad min hustru mig om 
at hjælpe sig med opvasken, med at rede 
senge eller andre ting i huset. Nu er det 
mig der beder hende komme og hjælpe 
mig med opvasken, med at rede senge 
eller andre ting i huset. Det vigtigste er at 
man samarbejder og hjælper hinanden. 
Lad alle vide at I elsker hinanden ved de 
ting I gør. Udvis til enhver tid hensyn. 
Brødre I må åbne bildøren for jeres 
hustru eller ledsager. Når I ankommer 
til eller forlader en bygning sammen, så 
luk døren op for hende og lad hende gå 
først ind. Hjælp hende med at komme til 
at sidde, før I selv sætter jer. 
Somme tider giver vore damer os ikke 
tid til at udføre sådanne 
høflighedstjenester. Mit råd til jer, 
søstre er at I bør give jer lidt mere tid. 
Hvis I hopper ud af bilen et har gange 
uden jeres mands hjælp vil han formo- 
dentlig forvente at I kommer og åbner 
døren for ham. Søstrene gør vel i at 
huske at en mand som regel behandler 
sin hustru som han selv forventer at 
blive behandlet. 

Pengesagerne er en meget vigtig ting. Jeg 
vil gerne give jer fire retningslinier som 
jeg tror vil være en hjælp på dette punkt. 
1. Betal altid først jeres tiende. Sørg for 
at I er berettiget til Herrens store 
velsignelser, som han har lovet dem, der 
lyder hans bud. Han har sagt dette i 
skrifterne: 

, Bring hele tienden til forrådshuset, så 
der kan være mad i mit hus; sæt mig på 
prøve dermed, siger Hærskarers Herre, 
om jeg da ikke åbner eder himlens sluser 
og udøser velsignelser over eder i 
overmål.' (Mal. 3:10) 



97 



2. Dernæst - spar en smule op af alt hvad I 
tjener. Jeg vil foreslå at I sætter jer som 
mål at spare mindst 10% af jeres indtægt 
op, når I har betalt Herren hans del. 
Brigham Young sagde engang: ,Hvis I 
gerne vil være rige må I spare på det I 
får. Ethvert fjols kan tjene penge, men 
der skal klogskab til at spare op af det til 
egen fordel.' (Discour ses of Brigham 
Young, s. 292. Udvalgt af John A. 
Widtsoe. Deseret Book Co., Salt Lake 
City, 1941) 

3. Undgå at købe på kredit eller afbeta- 
ling. Vi bliver alle sammen tilskyndet til 
at købe nu og betale senere. Det lyder så 
nemt og strålende at man kan omgive sig 
med luxus før man har tjent ind til den. 
Jeg vil gerne råde jer alle til at spare nu 
og købe senere. Det vil ikke alene tjene 
de største interesser med det vil også 
spare ægtepar for økonomsik uføre. 
Vor afdøde præsident J. Reuben Clark 
gav os følgende råd: ,Lad os afsky gæld 
som pesten. Hvis vi på nuværende 
tidspunkt skulle sidde i gæld, så lad os se 
at komme ud af den, om ikke i dag så i 
morgen. Lad os leve nøje efter evne og 
spare en smule op.' (Hjælpeforeningens 
lektiehæfte 1977-78, hjemkundskab, 
lektie 12) 

4. Budgetår jeres indtægt og lad være med 
at bruge mere end I tjener. Hvis man 
ustandselig bruger mere end man tjener 
er det umuligt at holde sig gældfri og 
vanskeligt at styre sine , ønsker'. 

Unge ægtepar bør især foretage priorite- 
ringer. Når man skal prioritere må man 
huske at familien altid kommer i første 
række i vort liv. Dernæst kommer 
ansvarene i kirken og derpå forretninger 
- måden man tjener til livets ophold. 
Husk Frelserens advarsel til sine disci- 
ple: ,Men søg først Guds rige og hans 
retfærdighed, så skal alt det andet gives 
jer i tilgift.' (Matt. 6:33) 
Jeg vil gerne vidne om at dette er sandt 



og at det peger på hvordan man kan få 
succes på alle områder. 
Tiden er én af de mest værdifulde besid- 
delser. Brug den klogt. Mind ofte jer selv 
om at de ting der betyder mest ikke bør 
overlades til de mindre betydningsfulde 
tings nåde og barmhjertighed. 
Vi bør hver især hele tiden bedømme vor 
fremgang. Hvis man vil leve retfærdigt 
og opfylde formålet med sin skabelse, er 
man nødt til hele tiden at kaste et blik på 
fortiden, bedømme sin nuværende sta- 
tus og sætte sig mål for fremtiden. Gør 
man ikke det er der kun små chancer for 
at nå sine mål. 

Jeg vil råde enhver som hører min røst til 
kun at omgås gode mennesker. De men- 
nesker du kommer sammen med, vil 
bidrage til din succes eller til dine 
fejltagelser, og deres handlinger og idea- 
ler vil have umådelig indflydelse på dit 
liv og de ting du gør på godt og ondt. 
Lær at komme sammen med gode 
mennesker. Undgå det onde ved ikke at 
komme de steder hvor det onde er. Vær 
ærlig i alle ting. Vær ærlig overfor din 
ægtefælle, din familie, dig selv og din 
næste. Ærlighed vil sige at man ikke 
lyver, bedrager, snyder eller stjæler, 
såvel som at man passer sine forpligtel- 
ser. 

Ærlighed omfatter også at man gør en 
god dags arbejde. Hvis vi skulker fra 
vort arbejde, stjæler vi vor arbejdsgivers 
tid. 

Forretningsfolk og andre arbejdsgivere 
søger folk som er ærlige og pålidelige. 
Det har altid været sagen og det vil det 
være til evig tid. 

Værn meget omhyggeligt om dit ærlige 
rygte og din pålidelighed. Det kan blive 
én af dine mest værdifulde besiddelser. 
Når I bliver forældre bør I føle ansvar for 
at undervise og oplære jeres børn. Skrif- 
terne taler meget klart om dette. I Lære 
og Pagter 68:25 kan vi læse: ,Og atter: 
Om forældre i Zion eller i nogle af dens 



98 



organiserede stave har børn, og de ikke 
underviser dem i læren om omvendelse, 
tro på Kristus, den levende Guds Søn, 
og om dåb og den Helligånds gave 
gennem håndspålæggelse, når de er otte 
år gamle, skal synden hvile på forældre- 
nes hoved.' 

Læg mærke til at der ikke står 
søndagsskolelæreren eller primarylære- 
ren. Synden hviler på forældrenes hoved. 
Hjemmets ansvar for at opdrage 
børnene må have førstepladsen i foræl- 
drenes tanker og de ting de gør, hvis de 
skal opnå et vellykket ægteskab. Vi må 
altid huske den berømte udtalelse som 
vor afdøde præsident David O. McKay 
kom med: , Ingen succes andre steder 
kan erstatte fiasko i hjemmet.' (Confe- 
rence Report, apr. 1964) 
Lad kærligheden udstråle fra jeres hjem 
og alle steder hvor I går i livet - ikke 
alene mellem jer ægtefæller men også 
blandt jeres børn, jeres slægtninge, jeres 
venner og bekendte. 
Herren befalede os at elske hinanden, 
idet han sagde: ,Du skal elske din næste 
som dig selv' (Matt. 22:39) Skænderier, 
mundhuggerier og bebrejdelser må for 
enhver pris undgås. I 3 Nephi 11:29-30 
har Herren givet denne betydningsfulde 
udtalelse: 

,Den, der har en trættekær ånd, er ikke 
af mig, men af djævelen, som er faderen 
til splid og uenighed, som opægger 
menneskenes hjerter til at trættes i vrede 
med hinanden. 

Se, det er ikke min lære at opægge 
menneskenes hjerter til vrede mod hin- 
anden, men det er min lære, at sådanne 
ting afskaffes.' (3 Nephi 11:29-30) 
I Mosiah 4:14 læser vi legeledes at 
forældre har et særligt ansvar for at 
opdrage deres børn: 
,Og I vil ikke tilstede, at jeres børn går 
sultne eller nøgne, ej heller vil I tilstede, 
at de overtræder Guds love og strides og 
kives indbyrdes og tjener djævelen, som 



er syndens herre, og som er den onde 
ånd, som vore fædre har talt om, han, 
som er en fjende af al retfærdighed.' 
En af de vigtigste ting I må huske er at gå 
på knæ og bede familiebønner både 
morgen og aften. I må skiftes til at takke 
vor himmelske Fader for de velsignelser 
han giver jer og bede om de ting I har 
brug for, som vil være til gavn for jer. 
Vor himmelske Fader besvarer altid 
vore bønner. Somme tider er hans svar 
ikke som det vi har forventet eller bedt 
om at få, men jeg lover jer, hans svar er 
altid til vort eget bedste. Han ved bedre 
end vi hvordan vore bønner skal besva- 
res. 

Find også et par minutter hver dag til at 
studere skrifterne sammen og fundere 
over dem. I skrifterne kan vi finde 
løsninger til alle livets problemer. 
Til slut vil jeg giver jer en udfordring til at 
holde jer nær til kirken. Kom til 
møderne. Sørg for at højne jeres kaldel- 
ser i præstedømmet. I hustruer må støtte 
jeres mand i de opgaver han har i kirken 
og I ægtemænd må støtte jeres hustru i 
de kaldelser hun har i kirken. Tag til 
templet ofte og bring den Ånd, I der 
føler, med tilbage til jeres hjem. Vær 
flittig til at holde de pagter I har indgået i 
Herrens hus. 

Under en firesidetale på Brigham 
Young University sagde præsident Kim- 
ball: , Næsten alle ægteskaber kunne 
være smukke, harmoniske, lykkelige og 
evige, hvis de to mennesker, der er 
involveret i det, ville beslutte sig til at det 
skulle, måtte og ville blive det.' (Spee- 
ches ofthe Year, 1973, s. 257) 
Må vor himmelske Fader velsigne jer i 
rigt mål i jeres anstrengelser for at gøre 
jeres ægteskab til en succes både nu og i 
al evighed, det er min ydmyge bøn i Jesu 
Kristi navn. Amen. 



99 



Søndag morgen 



„Vær ikke vantro" (Joh. 20:27) 



Ældste Gordon B. Hinckley 
De tolvs Råd 




„Tro på Jesus Kristus, Guds Søn, den største personlighed i 
tid og al evighed." 



M 



.ine kære søskende, ved denne kon- 
ference kan jeg fejre en vigtig begiven- 
hed. Det er tyve år siden jeg første gang 
talte fra denne talerstol som generalau- 
toritet for kirken. Jeg var meget nervøs 
og følte mig meget utilstrækkelig, den 
søndag morgen i 1958. Nu, tyve år og 40 
konferencer senere har jeg stadig nogle 
af de samme følelser. Derfor beder jeg 
Helligånden om at vejlede mig at mine 
bekymringer må blive erstattet med 
inspiration. 

Selv om jeg ikke har tænkt mig at give et 
tilbageblik, men snarere bemærke kir- 
kens fremgang, har jeg set på et par tal 
som fremkom ved denne konference i 
1958. Det blev ved den lejlighed be- 
kendtgjort at kirken havde lidt over 1,5 
millioner medlemmer. Til sammenlig- 
ning kan jeg sige at det tal jeg fik i går 
lyder på næsten 4 millioner - en frem- 
gang på rundt regnet 166 % på kun to 
årtier. I 1958 var der 273 stave, med 
omkring 2.500 ward og grene. Tallene i 
går viser at der var 885 stave, med sidste 
års afslutning og indtil sidste torsdag var 



tallet nået op på 937 stave, der enten er 
organiseret eller er godkendt til organi- 
sering. I dag er der omkring 7.500 ward 
og uafhængige grene - det er tre gange så 
mange som for 20 år siden. 
Disse tal er tilstrækkelige til at illustrere 
hvilket bemærkelsesværdigt fænomen 
jeg har været vidne til i det korte tidsrum 
af 20 år. Der ligger ikke noget praleri i 
dette. Jeg er snarere taknemmelig - for 
disse tal betyder det, som jeg har set, at 
mænd, kvinder og børn i mange lande 
har fået deres tilværelse beriget, i deres 
hjem er der nu mere fred og kærlighed og 
disse mennesker har fået en større 
forståelse af deres plads i Guds evige 
plan, fordi de er blevet medlemmer af 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helli- 
ge- 

Denne bemærkelsesværdige vækst er 
sket fordi titusinder har modtaget vid- 
nesbyrd om den levende Kristus og om 
det sande evangeliums gengivelse til 
jorden, gennem Helligåndens kraft, idet 
de har haft tro til at lytte til mennesker 
som har haft mod til at undervise. 
Sidste søndag fejrede den kristne verden 
påske til minde om opstandelsen, hvor 
den opstandne Herre først viste sig for 
Maria Magdalene og senere på dagen 
for de ti apostle, idet Tomas ikke var til 
stede. 



100 



,De andre disciple sagde nu til ham: 'Vi 
har set Herren.' Men Tomas var som så 
mange andre i vore dage, han sagde: 
'Hvis jeg ikke får set naglemærkerne i 
hans hænder, ja, stikker min finger i 
naglegabene og stikker min hånd i hans 
side, tror jeg det ikke." (Joh. 20:25) 
Har I ikke hørt folk tale som Tomas? 
,Giv os et bevis,' siger de, ,et bevis vi kan 
tage og føle på. Et vi kan se med vore 
øjne og høre med vore ører, føle med 
vore hænder, før vil vi ikke tro.' Det er 
det man siger i den tid vil lever i nu. 
Tvivleren Tomas er blevet et eksæmpel 
på de mennesker i alle tidsaldre, som 
ikke vil acceptere andet end det, der 
fysisk kan bevises og forklares - ligesom 
de vil have bevis på kærlighed eller tro 
eller selv på det fænomen som elektrici- 
tet. 

Men tilbage til beretningen. Apostlene 
var samlet igen 8 dage senere, denne 
gang var Tomas med. ,Da kommer 
Jesus, mens dørene var lukkede; og han 
stod midt iblandt dem og sagde: 'Fred 
være med eder!' 

Derefter siger han til Tomas: 'Ræk din 
finger frem, se, her er mine hænder; og 
ræk din hånd frem og stik den i min side, 
og vær ikke vantro, men troende? 
Tomas svarede og sagde til ham: 'Min 
Herre og min Gud!' 
Jesus siger til ham: 'Fordi du har set mig, 
tror du; salige er de, som ikke har set og 
dog tror." (Joh. 20:26-29, fremhævelse 
tilføjet) 

Til alle som i dette øjeblik hører min 
stemme og som måske tvivler, vil jeg 
gentage de ord som blev sagt til Tomas, 
da han følte Herrens sår: 
,Vær ikke vantro, men troende!' Tro på 
Jesus Kristus, Guds Søn, den største 
personlighed i tid og al evighed. Tro på 
at hans uforlignelige liv strakte sig helt 
tilbage til før verden blev dannet. Tro på 
at han var Skaberen af den jord vi lever 
på. Tro på at han var Det gamle 



Testamentes Jehova, at han var Det nye 
Testamentes Messias, at han døde og 
opstod, at han besøgte det vestlige 
kontinent og underviste folk der, at han 
indvarslede denne sidste uddeling af 
evangeliet og at han lever, den levende 
Guds Søn, vor Frelser og vor Forløser. 
Johannes siger om skabelsen at ,Alt er 
blevet til ved det (ham), og uden det 
(ham) blev intet til af det, som er.' (Joh. 
1:3) ' 

Kan nogen som helst, der har vandret 
under nattens stjerner, kan nogen, der er 
blevet bevæget over foråret på jorden, 
tvivle på en guddommelig skabelse? Læg 
mærke til jordens skønhed, man får lyst 
til at sige som salmisten: , Himlen for- 
kynder Guds ære, hvælvningen kundgør 
hans hænders værk. Dag bærer bud til 
dag, nat lader nat det vide.' (Salm. 19:1- 

2) 

Al jordens skønhed bærer præg af 
Mesterens skaberværk, hans hænders 
værk, de hænder der efter at have været 
dødelige blev udødelige. Tomas insiste- 
rede på at røre dem før han ville tro. Vær 
ikke vantro, men tro på Jehova, på ham 
hvis finger skrev på stentavlerne midt i 
tordenbragene på Sinai - ,Du må ikke 
have andre guder end mig.' (2. Mos. 
20:3) De ti bud der danner grundlag for 
alle gode regeringslove i menneskelige 
forhold er blevet til ved hans guddom- 
melige genialitet. Når I ser på det 
umådelige antal love, der er lavet for at 
beskytte menneskene og samfundet så 
prøv at stoppe op og læg mærke til at de 
har deres rod i disse få, korte og tidløse 
erklæringer som israelitternes leder, 
Moses, modtog af den alvise Jehova. 
Tro på ham der var Abrahams, Isaks og 
Jakobs Gud, som var alle de fordums 
profeters inspirationskilde - eftersom de 
talte som Helligånden bevægede dem til. 
De talte for ham når de irettesatte 
konger, når de revsede nationerne og 
når de som seere så frem til den lovede 



101 




Messias' komme, hvilket var forkyndt 
ved åbenbaringens kraft. , Derfor vil 
Herren selv give eder et tegn: se, jom- 
fruen bliver frugtsommelig og føder en 
søn, og hun kalder ham Immanuel.' (Es. 
7:14) 

, ... og Herrens Ånd skal hvile over 
ham, visdoms og forstands Ånd, råds og 
styrkes Ånd, Herrens kundskabs og 
frygts Ånd.' (Es. 11:2) 
,. . . på hans skuldre skal herredømmet 
hvile; og hans navn skal være: 
Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, 

Evigheds-Fader, Fredsfyrste.' (Es. 9:6) 
Tvivl ikke, men tro at det var ham der 
blev født til jorden i et krybberum, fordi 
der ikke var plads på herberget. Godt 
nok spurgte en engel en profet som i et 
syn havde forudset at disse ting ville ske: 



,Fatter du Guds nåde?' (1 Nephi 11:16) 
Jeg tror ikke at nogen af os fuldtud 
forstår - hvordan den store Jehova kom 
ned blandt menneskene, hans fødsel i en 
stald, blandt mennesker som hadede, i et 
land der var i trældom. Men ved hans 
fødsel sang et englekor til hans ære. Der 
kom hyrder for at tilbede ham. Der 
opstod en ny stjerne i øst. Vise mænd 
rejste langt for at bringe ham guld, 
røgelse og myrra. Man må formode at 
de undrede sig da de rørte de små bitte 
hænder og at det var med ærefrygt de 
overrakte deres gaver til den nyfødte 
konge. 

Herodes den Store, som kendte profe- 
tierne, frygtede disse hænder og søgte at 
ødelægge dem - og den forfærdelige 
nedslagtning af uskyldige børn bragte 
blod over hans egne hænder og hans eget 
hoved. 

Tro på at Johannes Døberen talte med 
åbenbaringens kraft da han om Jesus 
erklærede: ,Se Guds lam, som bærer 
verdens synd!' (Joh. 1 :29) - og at det var 
den Almægtiges røst der over Jordans 
vande forkyndte: ,Denne er min Søn, 
den elskede; i ham har jeg velbehag.' 
(Matt. 3:17) 

Tro på og vær vis på at han var 
miraklernes mand. Han, der havde 
skabt og styret verden som den store 
Jehova, som kendte jordens elementer 
og alle livets funktioner. Han begyndte i 
Kanaan, hvor han gjorde vand til vin, 
han fortsatte med at få lamme til at gå, 
blinde til at se, fik døde til at vende 
tilbage til livet - han, Mesterlægen, som 
helbredte de syge ved den magt og 
myndighed han havde i sig som Guds 
Søn. 

Han var den der trøstede de, som var 
nedbrudte i sin tid, og alle de generatio- 
ner som fulgte efter, som havde virkelig 
tro på ham og han har sagt til enhver af 
os: 
,Kom hid til mig, alle I, som er trætte og 



102 



tyngede af byrder, og jeg vil give jer 
hvile. 

Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er 
sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I 
finde hvile for jeres sjæle. 
Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er 
let.' (Matt. 11:28-30) 
Jeg talte en dag med en ven som var 
flygtet fra sit eget land. Da hans land 
tabte en krig blev han arresteret og 
interneret. Det var lykkedes hans hustru 
og børn at komme væk, men han havde 
været fængslet i over tre år, hvor han 
ikke kunne komme i forbindelse med 
sine kære. Den mad han fik var ussel, 
leveforholdene var trykkende og der var 
ingen udsigt til at det ville blive bedre. 
,Hvad var din støtte i al den mørke tid?' 
spurgte jeg. 

Han svarede: ,Min tro; min tro på 
Herren, Jesus Kristus. Jeg lagde min 
byrde på ham og så så det hele meget 
lysere ud.' 

Engang hvor Herren rejste gennem 
Samaria var han træt og tørstig. Han 
holdt hvil ved Jakobs brønd og bad en 
kvinde, der kom for at hente vand, om 
noget at drikke. I samtalen der fulgte 
forkyndte han den frelsende kraft i sine 
lærdomme, idet han sagde: , Enhver, 
som drikker af dette vand, vil tørste 
igen, men den, som drikker af det vand, 
jeg giver ham, han skal til evig tid ikke 
tørste; men det vand jeg giver ham, skal 
i ham blive et kildespring til evigt liv.' 
(Joh. 4:13-14) 

Under den samme samtale fortalte han 
hvem han var da kvinden ved brønden 
fortalte om den lovede Missias ,han, 
som kaldes Kristus'. Derpå sagde han 
klart og utvetydigt: ,Det er mig, jeg, som 
taler med dig.' (Joh. 4:25-26) 
Tvivl ikke, men tro at han er Mester over 
liv og død. Han forkyndte den sørgende 
Marta sin evige kraft idet han sagde: Jeg 
er opstandelsen og livet; den, som tror 
på mig, skal leve, om han end dør. 



Og enhver, som lever og tror på mig, 
skal i al evighed ikke dø.' (Joh. 1 1 :25-26) 
Er der nogen sinde talt så store ord til 
trøst for mennesker som har mistet 
deres kære? Tomas var til stede da disse 
ord blev sagt og også da Lazarus 
begefter blev kaldt frem fra graven. 
Alligevel tvivlede han på Herrens magt 
til at opstå efter den forfærdelige død på 
korset - og han hævdede overfor sine 
medapostle at han ikke kunne tro, med 
mindre han følte sårene i Jesu hænder. 
Det er intet under at Jesus irettesatte 
ham ved at sige: ,Vær ikke vantro men 
troende.' (Joh. 20:27) 
Vi er ligesom Tomas tilbøjelige til at 
glemme beviserne på Kristi mageløse liv 
og kraft. Sådanne beviser findes ikke 
alene i Bibelen, den gamle verdens 
testamente. Der findes også et testamen- 
te for den nye verden, som er blevet 
frembragt ved Guds gave og kraft for at 
overbevise jøderne og alle andre om, at 
Jesus er Kristus. Det indeholder et andet 
evangelium, skrevet i et smukt sprog og 
med en magtfuld ånd. 
Under Jesu jordiske mission talte han 
om andre, som ikke hørte til liet. Det 
skete i en herlig åbenbaring hvor Gud, 
den evige Fader og hans Søn, Jesus 
Kristus viste sig og talte til en ung mand, 
som inderligt søgte, og som i de 
efterfølgende år talte som en profet for 
den opstandne Herre; og denne profet 
gav endog sit liv som vidne for ham der 
døde på korset. 

Sammen med de mange vidnesbyrd og 
med overbevisning i hjertet, som er 
kommet ved Helligåndens kraft, vil vi 
nøgternt og inderligt og kærligt bære 
vidnesbyrd om at Herren Jesus er Kri- 
stus. Derfor, o menneske ,vær ikke 
vantro, men troende' - tro på ham der er 
Guds levende Søn, vor Frelser og 
Forløser, det beder jeg ydmygt om, idet 
jeg vidner i hans hellige navn - i Jesu 
Kristi navn. Amen. 



103 



Søndag aften 



„Overbevisning om ting, man ikke 
ser" (Hebr. 11:1) 



Ældste Mark E. Petersen 
De tolvs Råd 




N, 



ogle mennesker bliver ved med at 
udfordre Mormons Bog. De nøjes ikke 
med at angribe det autentiske ved denne 
hellige bog men de betvivler også vor ret 
til at have andre skrifter end Bibelen. 
Vi sidste dages hellige har tre bøger med 
skrifter foruden Bibelen. De er yderlige- 
re vidner om Herren, Jesus Kristus, idet 
de overfor alle, som er villige til at læse 
dem, erklærer at han er vor Frelser og 
Forløser. Bør vi ikke i vore dage, med de 
mange problemer og den meget tvivl, 
være taknemmelige for en ekstra forsi- 
kring om at Jesus er Kristus? 
Når vi nu har lært at Bibelen indeholder 
alle Guds ord, er der nogen af os der 
spørger hvorfor vi skal have disse andre 
skrifter. De kan ikke indse at Bibelen i 
sig selv indeholder flere skrifter og at det 
peger hen imod et mønster, som i 
fordums til er lagt af Herren. Det 
indebærer at Herren anbringer profeter 
på jorden for at kunne frembringe 
sådanne skrifter. 



„Mormons Bog er et håndgribeligt vidne om 
kendsgerningen ved udødelighed om opstandelsen fra de 
døde og om virkeligheden af Guds og hans Søns, Jesu Kristi 
eksistens." 



Åbenbaringerne til profeterne blev ned- 
skrevet, sammen med en del af tidernes 
historie, og det blev til skrifter. 
Efterhånden som en ny profet skrev sine 
optegnelser, blev disse føjet til de allere- 
de eksisterende skrifter. På den måde 
voksede bøgerne med de hellige ord hele 
tiden. Til sidst blev en hel del af sådanne 
skrivelser samlet i den bog som vi i dag 
kender som Bibelen. 
Dette foregik så længe Herren havde 
profeter på jorden, både i Det gamle og 
Det nye Testamentes tid. Det har aldrig 
været meningen at disse samlinger skulle 
indeholde alle Guds ord, fordi Herren 
gennem årene stadig sendte nye profe- 
ter, som fik nye åbenbaringer og som 
efterhånden blev til yderligere skrifter. 
Det var den måde Herren arbejdede på 
fra patriarkernes dage til Johannes 
Åbenbareren. 

Der er nogle som ikke erkender, at der 
var profeter i den oprindelige kristne 
kirke og at det var Herrens hensigt altid 
at have profeter i kirken, , indtil vi alle 
når frem til at være ét i troen'. (Ef. 4:13) 
Men hvad har vi fremfor enighed blandt 
de kristne? Vi har splittelse, hvilket er et 
tydeligt bevis på, at der er et fortsat 
behov for kristne profeters ledelse. 



104 



Kan I huske hovrdan Paulus forklarede 
dette princip til efeserne? Han sagde at 
hele kirken hvilede på apostle og profe- 
ter, med Jesus Kristus som 
hovedhjørnesten. (Ef. 2:20) 
Derpå beskrev Paulus kirkens organisa- 
tion, idet han sagde at Frelseren satte 
,nogle som apostle, andre som profeter, 
andre som evangelister, andre som hyr- 
der og lærer' i kirken. Han erklærede at 
formålet med dem var at ,gøre de hellige 
fuldt beredte til deres tjenestegerning, at 
opbygge Kristi legeme', som er kirken. 
(Ef. 4:12) 

Findes der noget tidspunkt hvor med- 
lemmerne kan holde op med at arbejde 
imod fuldkommenhed, hvor de ikke 
længere har gavn af kirkens aktiviteter 
eller hvor de ikke har brug for undervis- 
ning og opbyggelse? 
Paulus sagde at der var brug for kirke- 
funktionærer som kunne undervise og 
opbygge efter behov, indtil vi er blevet 
fuldkomne - til vi har nået , mands 
modenhed og det mål afvækst, da vi kan 
rumme Kristi fylde'. (Ef. 4:13) Himlen 
ved, at ingen af os er nået dertil endnu. 
Men er der nogen anden grund til at 
disse stillinger stadig skal eksistere i 
kirken? Paulus siger at de er beregnet på 
at beskytte os ,så vi ikke mere skal være 
umyndige, der kastes og drives hid og 
did af alle mulige lærdomme'. (Ef. 4:14) 
De beskytter jer mod falske, sekteriske 
lærdomme og splittelse, fra menneske- 
nes vildledende filosofier. 
Jesu Kristi Kirke skal derfor altid ledes 
af levende apostle og profeter, som 
modtager stadig åbenbaring og vejled- 
ning fra Himlen. De vil altid fungere 
som seere og åbenbarere for folket i 
kirken. 

Men under deres ledelse vil de blive 
forsynet med yderligere nye skrifter, 
som passer på den tid de lever, i henhold 
til Herrens plan. 
Profeterne i den første kristne kirke 



ledede i deres tid nøjagtigt som Det 
gamle testamentes profeter gjorde 
århundreder før. Og hvorfor? Fordi de 
fulgte det samme guddommelige 
mønster - for, som det blev forklaret 
Amos, arbejder Herren kun gennem 
profeter. (Amos 3:7) 

Når der ikke er nogen profeter er der 
ingen guddommelig vejledning og uden 
en sådan vejledning vil folket vandre i 
mørke. 

Det er et ufejlbarligt tegn på den sande 
kirke at den har guddommeligt udvalgte 
profeter til at vejlede den, mænd der 
modtager aktuelle åbenbaringer fra 
Gud og hvis virke nedskrives og bliver 
ny skrift. 

Et andet ufejlbarligt tegn på den sande 
kirke er at der vil fremkomme yderligere 
skrifter fra disse ledende profeter. Dette 
umiskendelige mønster er Guds og det 
viser sig tydeligt i hans omgang med sit 
folk lige fra begyndelsen. 
Herren har selv forkyndt at der ville 
komme flere skriftværker foruden Bibe- 
len. Han vidste dog at nogle mennekser 
ville nægte at tro eller at modtage flere 
hellige skrifter. Så han sagde: 

, Mange af ikke-jøderne (vil) sige: 'En 
Bibel! En Bibel! Vi har en Bibel, og der 
kan ikke være nogen anden Bibel.' 
Ved I ikke, at der findes mere end ét 
folk? Ved I ikke, at jeg Herren jeres Gud 
har skabt alle mennesker, og at jeg 
ihukommer dem, som er på øerne i 
havet, og at jeg regerer i himlene oventil 
og på jorden nedentil og lader mit ord gå 
ud til menneskenes børn, ja, til alle 
jordens slægter? 

Hvorfor knurrer I, fordi I skal modtage 
mere af mit ord? Ved I ikke, at to folks 
vidnesbyrd er jer et bevis, at jeg er Gud, 
og at jeg ihukommer den ene nation 
såvel som den anden? Derfor taler jeg de 
samme ord til det ene folk som til det 
andet. Og når de to folk kommer 



105 



sammen, da skal de to folks vidnesbyrd 
også komme sammen. 
Og dette gør jeg for at bevise overfor 
mange, at jeg er den samme i går, i dag 
og til evig tid, og at jeg bruger de ord, der 
behager mig. Og når jeg har talt eet ord, 
behøver I ikke at tænke, at jeg ikke kan 
tale et andet; thi, mit værk er ikke 
fuldbragt endnu, og det bliver det heller 
ikke før det sidste menneske, ej heller fra 
den tid og til evig tid. 
Derfor, fordi I har en Bibel, behøver I 
ikke at tænke, at den indeholder alle 
mine ord; I behøver heller ikke at 
antage, at jeg ikke har ladet mere skrive. 
Thi jeg befaler alle mennesker, både i øst 
og i vest og i nord og i syd og på øerne i 
havet, at de skal skrive de ord, jeg taler 
til dem; thi ud af bøgerne, som skal 
skrives, vil jeg dømme verden, enhver 
efter sine gerninger, efter det, som er 
skrevet. 

Thi se, jeg skal tale til jøderne, og de skal 
skrive det, og jeg skal også tale til 
nephiterne, og de skal skrive det, og jeg 
skal også tale til de andre stammer af 
Israels hus, som jeg har ført bort, og de 
skal skrive det, og jeg skal også tale til 
alle folk på jorden, og de skal skrive det. 
Og det skal ske, at jøderne skal få 
nephiternes ord og nephiterne jødernes 
ord; og nephiterne og jøderne skal få 
Israels tabte stammers ord, og Israels 
tabte stammer skal få nephiternes og 
jødernes ord. 

Og det skal ske, at mit folk, der er af 
Israels hus, skal samles hjem til deres 
ejendomsland, og mit ord skal også 
samles til eet.' (2 Nephi 29:3, 7-14) 
Sådan sagde Herren. Vi har naturligvis 
Bibelen som andre kristne. Men vi har 
også nephiternes beretning - de var 
Amerikas fordums indbyggere, og det 
var dem, der nedskrev deres åbenbarin- 
ger og historie til det vi i dag kender som 
Mormons Bog. Og hvad er så Mormons 
Bog? 



Apostlen Paulus definerede engang tro 
som , overbevisning om ting, man ikke 
ser'. (Hebr. 11:1) Mormons Bog er et 
solidt og håndgribeligt bevis, på både 
det man kan se, og det man ikke kan se. 
Det er en bog man kan føle på, læse og 
fornemme. Det er en håndgribelig ting. 
Den kan ikke bortforklares. Dens kriti- 
kere kan ikke få den til at forsvinde. Den 
eksisterer som en bog der er udgivet - en 
håndgribelig ting. 

Vi kan holde den i vore hænder. Vi kan 
forære den væk. Vi kan sende den med 
posten. Og hvis vi vil kan vi smide den i 
havet eller brænde den - eller vi kan 
studere den side for side ved åndeligt lys 
og inspiration. 

Det er en bog, der er trykt på en elektrisk 
presse, på et trykkeri, på papir der er 
lavet i en papirmølle og ved hjælp af 
almindeligt tryksværte. 
Mormons Bog er med andre ord en 
håndgribelig ting ligesom Bibelen og alle 
andre bøger. Det er en ting, som ingen 
kan hævde ikke eksisterer. Man kan 
heller ikke bortforklare den. 
Men hvor kommer den fra? 
Den blev bragt af en Guds engel, som 
kom til jorden kun med det ene formål 
at overdrage bogen til Joseph Smith, 
mormonprofeten. 

Men er der nogen som tror på engle i vor 
oplyste tidsalder? 

Hvis I tror på Bibelen er I nødt til at tro 
på engle! Og hvis I ydermere læser 
Bibelen vil I vide at det siges ligeud at en 
engel skal komme til jorden i de sidste 
dage og overdrage et bestemt menneske 
en bestemt bog indenfor en bestemt 
tidsrum. 

Når man skal identificere denne mand 
kan man se at skriften beskriver ham 
som en ulærd mand. Er det ikke ejen- 
dommeligt at profeten Esajas gjorde 
det? Englen kom virkelig indenfor dette 
bestemte tidsrum til Joseph Smith, som 
var den bestemte, ulærde mand. Bogen 



106 



blev dengang oversat af Joseph Smith 
ved Guds kraft og udgivet i verden som 
Mormons Bog. 

Der findes ingen sandsynlig forklaring 
på denne bogs oprindelse undtagen den 
som Joseph Smith gav. 
Kritikerne har forsøgt at give andre 
forklaringer i hundrede år, men det er 
kun lykkedes dem dårligt. 
Hvem var den omtalte engel? Han hed 
Moroni. Eftersom han bragte Mormons 
Bog, har hans komme bevirket at der 
udkom en håndgribelig bog, der er et 
synligt bevis på at der findes Guds engle 
og at én af dem kom til Joseph Smith 
med denne bog. 

Men hvem var Moroni? Han var én af de 
profeter der levede i det fordums Ameri- 
ka og som døde for 1500 år siden. 
Han må tilsyneladende være kommet 
fra de døde for at kunne vise sig i vore 
dage. Hele vores religion bygger på en 
engel der i egen person kom tilbage fra 
de døde. Så må udødelighed være en 
realitet, idet det er en bevist kendsger- 
ning at en udødelig person overdrog 
denne følbare Mormons Bog til en 
moderne, jordisk mand. 
Da Moroni kom fra de døde var han et 
bogstaveligt, fysisk menneske, han var 
en legemliggjort realitet. Han havde 
disse tunge guldplader i sine hænder. En 
,blok' metalplader, der vejede mellem 
13,5 og 22,5 kg. og målte omkring 17-18 
cm. gange 20 cm. Men Moroni holdt 
dem i sine hænder og vendte bladene 
med sine fingre. Han fingre var af kød og 
ben - han var et opstandent væsen. 
Således er Mormons Bog også et 
håndgribeligt bevis på de dødes opstan- 
delse. 

Lad os huske på at 12 mænd fra vor tid 
så og rørte ved disse plader, efter 
Moroni havde overdraget dem til Jo- 
seph Smith. Otte af dem har beskrevet 
denne oplevelse, hvor de holdt pladerne i 
deres hænder, og tilføjede: ,. . . vi har set 



(pladerne) og løftet på dem og ved med 
vished, at omtalte Smith har dem.' (Otte 
vidners vidnesbyrd, Mormons Bogs for- 
ord). De løftede pladerne med deres 
egne hænder. Og det samme gjorde 
Moroni. 

De vendte siderne én for én. Og det 
samme gjorde Moroni. 
De undersøgte indgraveringerne på dis- 
se plader, hvoraf nogle var skrevet af 
Moroni for 1500 år siden. 
Så udgav de Mormons Bog som et 
håndgribeligt vidne om kendsgerningen 
ved udødelighed, om opstandelsen fra 
de døde og om virkeligheden af Guds og 
hans Søns, Jesu Kristi, eksistens. 
Ville vi ikke være taknemmelige for et 
håndgribeligt bevis på de ting, man ikke 




107 



kan se, i vore dage med den megen tvivl 
og kritik? Skulle vi så ikke acceptere 
Mormons Bog som et sådant bevis? 
Hovedårsagen til at vi har Mormons 
Bog er at alle ting skal stadfæstes på to 
eller tre vidners udsagn. (2. Kor. 1 3: 1) Vi 
har Bibelen; vi har også Mormons Bog. 
De udgør to stemmer - to bøger med 
hellig skrift, fra to forskellige fordums 
folk, som begge bærer vidnesbyrd om 
Herren, Jesu Kristi guddommelighed. 
Men vi har yderligere to vidner og det 
bliver tilsammen fire. Det er de moderne 
hellige skrifter med åbenbaringerne der 
blev givet til profeten Joseph Smith og 
de erklærer også at Jesus er Kristus, 
Frelseren, Skaberen, den længe ventede 
Messias. 

Verden var blevet så forvirret af de 
modstridende trosretninger, skabt af 
mennesker, at sandheden måtte gives til 
menneskeheden endnu engang for at 
klare deres tanker og befri dem fra deres 
vildfarelser. Der var kun én måde at 
gøre dette på og det var gennem ny 
åbenbaring. Men en ny åbenbaring 
krævede en profet som kunne modtage 



den, for som Amos sagde: Herren gør 
intet udenom sine profeter. (Amos 3:7) 
Der fandtes ingen profeter i noget kri- 
stent samfund på den tid den nye 
åbebaring blev givet. Derfor oprejste 
Gud en ny profet som kunne modtage 
denne åbenbaring der skulle til for at 
udgive Mormons Bog og for at lede 
forkyndelsen af det sande evangelium til 
enhver nation. 

Og hvem var så denne profet? Joseph 
Smith jun. Han blev guddommeligt 
kaldet i de sidste dage. Han blev den 
moderne åbenbarer. Det var ham der 
oversatte Mormons Bog og udgav den 
under den almægtige Guds ledelse. Han 
var ikke blot selv en guddommelig 
udvalgt profet, men under hans hænder 
blev andre profeter oprejst for at 
videreføre arbejdet efter ham. Vi er de 
andre profeter! Vi har Jesu Kristi gud- 
dommelige myndighed! Vi taler i hans 
navn og forkynder hans ord! Og vort 
vidnesbyrd er sandt! 
Dette vil jeg gerne højtideligt bekræfte 
med alt hvad der står i min magt i Jesu 
Kristi navn. Amen. 




108 



Søndag aften 



Udsøg dig en åndelig leder 



Ældste Gren R. Cook 

De halvfjerds' øverste Kvorum 




Een af de store velsignelser i kirken er at vi alle har en 
åndelig leder. 



lO or nogle måneder siden, da jeg rejste 
med fly i Andesbjergenes område, fik jeg 
mulighed for at forklare den mand, der 
sad ved siden af mig, hvorfor jeg boede i 
Sydamerika. 

Da han var blevet klar over noget om 
kirken, dens lærdomme og min opgave 
som generalautoritet sagde han til sidst: 
, Hvordan kan De give hele Deres liv til 
et andet menneske, som denne mr. 
Kimball, og blive i dette land så længe 
han siger De skal blive her? Jeg kunne 
aldrig gøre det.' Jeg svarede: ,Det kunne 
jeg heller ikke hvis det bare var et andet 
menneske' Og så bar jeg mit vidnesbyrd 
om profetens sande opgave på jorden og 
sagde at jeg ville gøre hvad som helst for 
Herren, gennem ham.' 
For et par år siden havde jeg en mand, 
der endnu ikke var medlem af kirken, 
med til et møde, hvor én af generalauto- 
ritererne talte. Jeg havde i forvejen 
fortalt ham at det var én af Herrens 
salvede. Efter mødet sagde denne mand: 
,Ja, men han er jo bare et menneske.' Jeg 
tror han ventede at se en engel, 



tungemålsgaven i funktion eller sådan 
noget lignende, en slags synligt bevis på 
generalautoritetens guddommelige 

kald. 

Jeg var ofte spekuleret på hvor mange af 
os der var blevet bedraget, hvis vi havde 
været i Jesu Kristi, Guds Søns nærhed i 
tidernes midte. De allerfleste så kun på 
Jesus som et menneske. De/d, der kunne 
skelne det åndelige, vidste hvem han i 
virkeligheden var. Hvis man skulle nøjes 
med at dømme efter sine naturlige 
sanser ville man aldrig kunne få øje på 
det sande i den åndelige verden. Har I 
lyttet, kære søskende, virkelig lyttet til 
de inspirerende råd disse gode brødre er 
kommet med under denne konference? 
Er I villige til at adlyde og følge deres råd 
og ligeledes jeres lokale lederes råd? 
Hvor står I i denne vigtige sag? Har I det 
samme åndelige syn på jeres ledere som 
Herren? Vort svar på disse spørgsmål 
bør være som det, de trofaste israelitter 
svarede Josua: 

,Da svarede de Josua: 'Alt, hvad du har 
pålagt os, vil vi gøre, og vi vil gå overalt, 
hvor du sender os; 

som vi har adlydt Moses i alt, vil vi 
adlyde dig." (Josua 1:16-17) For nogen 
tid siden var der en anden mand der 
spurgte mig: ,Ved generalautoriteterne 
virkelig hvad der foregår ude omkring i 



109 



områderne? Jeg tror ikke de kan kende 
detaljerne i de problemer vi står over- 
for.' En anden god søster sagde: ,Hvis 
biskoppen vidste hvad jeg ved om van- 
skelighederne i hjælpeforeningen, ved 
jeg at han ville handle anderledes. Det er 
nu for dårligt at han ikke rådfører sig 
mere med os og får vores meninger om 
hvordan wardet skal ledes.' Atter en 
anden sagde: Jeg går ikke til grenspræsi- 
denten og søger råd, for han ser helt 
anderledes på tingene end jeg gør. Vi er 
så forskellige. Vi er simpelthen ikke på 
bølgelængde.' 

Må jeg lige nævne, mine søskende, at 
generalautoriteterne, jeres stavspræsi- 
dent, biskop og præstedømmes kvo- 
rumsleder ved hvad der sker, i henhold til 
de ledende principper, i de sager der 
virkelig tæller, og resten vil blive ordnet i 
rette tid. Dette er Herrens kirke. Den 
ledes af ham gennem åbenbaringens 
klart definerede præstedømmelinie. Vi 
tror på en miraklernes Gud og han hører 
ikke op med at udføre åndelige mirakler 
gennem sit præstedømmes ledere. 
Vi erkender at præsidenten i ethvert 
præsidentskab eller biskoppen i ethvert 
biskopråd må indhente råd fra sine 
rådgivere, og måske også fra andre, før 
han, ved inspiration, træffer en beslut- 
ning. Men vi har ikke nogen partipoli- 
tisk' ledelse i kirken, hvor man samler og 
bedømmer alle indkomne forslag og 
skaber almindelig enighed før man træf- 
fer en beslutning efter flertallets ønsker. 
Der kan være nogle få undtagelser fra 
dette, men den form for løsninger er 
stort set den som anvendes i verdslige 
sager. Mange andre kirker benytter den 
samme fremgangsmåde fordi de ikke 
har nogen bedre. Hele verden kan løse 
problemer ved at drøfte en sag, udveksle 
meninger og erfaringer og derpå prøve 
at drage den bedste konklusion udfra et 
vist antal kendsgerninger, som de har til 
rådighed om emnet. 



I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige stoler lederne, på alle admini- 
strationenes trin, på åbenbaring fra 
Gud, og den leder dem i deres særlige 
forvaltning. Der er mange mennesker, 
alt for mange, der søger de forkerte 
mennesker når de skal have råd, der er 
alt for mange der hellere giver råd end 
modtager råd. Husk på at andre måske 
nok giver dig af deres erfaringer eller 
øger din forståelse på et bestemt 
område, men hvis du er besluttet på at 
modtage åbenbaring om din særlige 
forvaltning er den nødt til at komme fra 
Herren. Den kan komme medens du 
direkte taler personligt til Gud eller som 
åbenbaring gennem din nærmeste 
præstedømmeleder. 

Én af de store velsignelser i denne kirke 
er at alle har sin åndelige leder som 
de kan henvende sig til og få råd. Hvis 
den åndelige leder er faderen vil hans 
hustru og børn søge råd hos ham, fordi 
det er ham der er hjemmets leder. Hvis 
sagen behøver yderligere opmærksom- 
hed, går hustru og børn ikke til 
præstedømmets kvorumsleder, som 
manden kan i sager vedrørende 
præstedømmet. De søger råd hos bi- 
skoppen eller grenspræsidenten. Hvis 
der er ægteskabelige problemer går 
mand og hustru til deres biskop, for han 
præsiderer over dem begge, eftersom 
biskoppen er den præsiderende højpræst 
over wardet. De behøver ikke gå andre 
steder med mindre biskoppen råder dem 
til det for at få yderligere vejledning. 
Efter at have nævnt forskellige åndelige 
gaver, giver Herren følgende råd 
angående jeres biskop eller andre præsi- 
derende præstedømmeledere: ,Og kir- 
kens biskop og alle de, der af Gud udses 
og ordineres til at våge over kirken og 
være dens ældster, gives det at bedømme 
alle disse nådegaver, så ingen af jer skal 
give sig ud for at være af Gud og ikke er 
det.' (L&P. 46:27) Det er uomtvisteligt 



110 



at de præsiderende præstedømmeledere 
har fået evnen til at skelne. 

Husk at jeres lokale præstedømmeleder 
til tider måske virkelig ser anderledes på 
tingene end I gør. Uenighederne synes at 
dreje sig om detaljer og hvordan en 
opgave skal udføres, men uenigheder 
opstår næsten aldrig om evangeliets 
principper. Jeres leder har ret til at virke 
efter sin personlighed og i kraft af sine 
egne erfaringer, og hans metode er 
måske i detaljerne ikke helt som jeres. 
Ikke desto mindre er råd, der gives af en 
præstedømmeleder i den rette ånd, fra 
Herren og bindende. 

Vi lever i en prøvelsernes tid. Når vi 
modtager råd fra vore ledere, som vi har 
svært ved at fatte, må vi da i vort hjerte 
sige: , Fader jeg tror på det der blev sagt. 
Men når tiden er inde og jeg har betalt 
prisen, lad mig da forstå hvorfor." 

Det er en åndelig gave at kunne tro på 
sine præstedømmelederes ord. Jeg synes 
jeg hører dem sige: ,Tro mig, fordi mit 
udsigtspunkt får mig til at se meget mere 
klart end fra det sted hvor du står. Hav 
tillid til mig, for jeg kan se over den næste 



bakke.' Hvis man blot vil lytte til kloge 
forældre og præstedømmeledere, så vil 
man forstå at de giver råd som er til evigt 
gavn og ikke blot gavnlige i øjeblikket. 
Man kan derpå lære ved stedfortræder, 
gennem andres åndelige syn, uden selv 
at skulle erfare enhver form for godt 
eller ondt for at lære om dem. 
Men sidst af alt, husk at vi ikke ønsker 
blind lydighed i kirken. Vi ønsker at 
ethvert menneske for dem selv ved at de 
råd de modtager fra deres ledere kom- 
mer fra Herren. Vi har retten og det 
store privilegium selv at kunne få at vide 
fra Herren at rådet er rigtigt. Hvis vi er 
tålmodige og vil ,bi på Herren' (Salm. 
27:14) vil vi opdage at præstedømmets 
ledere virkelig giver retfærdige råd, som 
sætter os i stand til at vandre på sikker 
grund. 

Jeg beder til at vi hver især må blive mere 
ydmyge og have et ønske om at modtage 
råd og adlyde dem. Må vi hver især ikke 
, forsøge ... at give jeres Gud råd' (L&P. 
22:4) - men søge råd af hans hånd og fra 
hans inspirerede præstedømmeledere - 
det er nemlig det samme. I Jesu Kristi 
navn. Amen. 




111 



Søndag aften 



Succesens poesi 

Ældste Sterling W. Sill 

De halvfjerds' øverste Kvorum 




„Hvis vi tænker celestiale tanker vil vi udvikle et celestialt 
sind for det er sådanne tanker Gud tænker." 



JF or nogen tid siden læste jeg en meget 
lærerig bog skrevet af en psykiater fra 
New York, Smiley Blanton, dens titel 
var Poesiens helbredende magt (Thomas 
Y. Crowell Co., 1960) I denne bog 
fortæller dr. Blanton hvordan han i 40 år 
har anvendt store tanker til at helbrede 
folk for deres følelsesmæssige vanskelig- 
heder og psykiatriske problemer. Disse 
store tanker var ikke allesammen skre- 
vet som poesi. Han anvendte også store 
ting fra skrifterne, god prosa og dejlige 
salmer. 

Jeg tror at denne psykiaters helbredende 
kraft har forbindelse med den praksis en 
medicinsk læge anvendte, idet han skrev 
recepter til boghandlere i stedet for til 
apoteker, fordi han havde opdaget at 
der ofte var en større helbredende kraft i 
bøger end i flasker. En mor helbreder 
vanskeligheder og skrammer hos sine 
børn med sin omsorg og sine kærlige 
udtryk for medfølelse. 
Medens jeg funderede over denne hel- 
bredelsesmetode prøvede jeg at forstå 
nogle af de ting Jesus må have haft i 



tankerne da han sagde: ,Læge, læg dig 
selv!' (Luk. 4:23) Og jeg tror han gav os 
en detalje om en metode, at anvende den 
helbredende kraft på, da han instruerede 
Emma Smith i at udvælge nogle inspire- 
rende salmer som vi regelmæssigt kunne 
gennemtænke i vort sind og hjerte. 
For nylig var jeg på biblioteket og fik fat 
i denne lille bog, jeg holder i min hånd - 
den indeholder en samling på 90 salmer, 
som Emma Smith har udvalgt til gavn 
for os. (A Collection of Sacred Hymns for 
the Church of Latter-day Saints, Kirt- 
land, Ohio, F.G.Williams and Co., 
1835. Findes på mikrofilm i kirkens 
historiske afdeling, Salt Lake City) Og 
da vi alle har hver sit behov og forskelli- 
ge interesser, synes jeg at vi hver især 
burde udvælge vore egne salmer og 
derpå sørge for at lære hver enkelt 
grundigt udenad og blive så begejstret 
for dem at vi kan få det mest mulige ud 
af deres helbredende budskab, såvel som 
af deres udviklende og frelsende kraft. 
Den store Harvard psykolog, William 
James (1842-1910), stillede engang 
følgende spørgsmål: ,Hvad ville du 
synes om at skabe dit eget sind?' Men er 
det ikke det der som regel sker? Profes- 
sor James forklarer at sindet består af de 
ting det fodres med. Han sagde at sindet 
er som farverens hænder, de får den 



112 



farve han farver med. Hvis jeg holder en 
håndfuld lilla farvestof i hånden bliver 
min hånd lilla. Og hvis jeg i mit hjerte og 
sind holder nogle store, begejstrede 
tanker og tanker om tro, vil hele min 
personlighed forandres i henhold til 
disse ting. 

Hvis vi har negative tanker vil vi udvikle 
et negativt sind. Har vi umoralske 
tanker vil vi udvikle et umoralsk sind. 
Hvis vi på den anden side tænker 
celestiale tanker, som Gud tænker, vil vi 
udvikle celestiale sind og opnå det, som 
Edward Dyer mediterede om, da han 
skrev: 

Mit sind mit kongerige er, jeg glædens gave 

finder der, den kan lyksaligt overgå, 

alt det som jorden byder på. 

,My Mind to Me a Kingdom Is', Poets 
Gold, s. 41. samlet af David Ross 1937) 

Vi udvikler godhed når vi overværer 
vore kæres begravelser, når vi lytter til 
inspirerende musik, hører hellige 
bønner, trøster efterladte og stimulerer 
os ved hjælp af gode tanker. For nylig 
kom et bedrøvet ægtepar ind på mit 
kontor for at fortælle mig om deres 3- 
årige datter, som uden varsel pludselig 
var død for øjnene af dem. Forældrenes 
hjerter var selvfølgelig knust. De havde 
udgydt mange tårer men det havde ikke 
hjulpet på deres lidelser og de ønskede 
nu luft for deres følelser ved at tale med 
én eller anden. Vi forstår allesammen 
godt at vi kan hjælpe andre ved at lytte 
medfølende, medens de giver udtryk for 
deres sorg. 

Jeg fik hjælp til at hjælpe dem ved at 
mindes dengang jeg som ung mand sad 
ved min 7-årige lillesøsters seng - jeg 
elskede hende meget højt og hun døde af 
difteritis. 

Moderen til den anden lille pige syntes 
ikke der var noget så forfærdeligt som at 
dø næsten før livet var begyndt. Og jeg 



forstod godt hvor hun led. Men til slut 
sagde jeg til hende: , Søster Jones, hvis du 
tror det kan hjælpe kan jeg fortælle dig 
noget der er værre end det du nu er ude 
for.' Hun sagde: ,Hvis du mener der er 
noget der kan være værre, vil jeg gerne 
høre om det.' Så citerede jeg James 
Whitcomb Riley's digt, ,De efterladte' 
for hende. Det var ikke de efterladte 
efter et barn der var død, det var en 
sørgende som ikke havde børn. Den 
sørgende sagde til sin , efterladte' ven: 

Luk mig ind bag din gråd ja, 

lad mig, som intet barn har, 

græde med dig for tabet 

af den lille, hvis kærlighed 

jeg aldrig har kendt til. 

Lad mig fornemme små arme 

der langsomt løsner sit tag om halsen - 

de hænder du plejede at kysse 

små hænder, som jeg aldrig har kendt. 

Vil du ikke nok lade mig komme 

og græde med dig? 

Kan jeg måske fra mit tomme hjerte 

sige noget mellem tårerne, 

som kan trøste dig? 

For hvem er mest bedrøvet - du eller jeg? 

som græder alene, fordi 

jeg ikke har noget barn der kan dø? 

(The Complete Poetical Works of James 
Whitcomb Riley, s. 444. New York, 1937) 

Jeg er taknemmelig overfor Mr. Riley 
for disse stimulerende tanker. Han har 
inspireret mig til at samle min egen bog 
med idéer som kan helbrede efterladte. 
Der er også et digt om mod. I mange år 
rejste den berømte sportsdigter, Grant- 
land Rice, rundt i landet til de store 
sportsstævner og forsøgte at finde frem 
til de egenskaber der gør en sportsmand 
til sortshelt, og derpå gøre disse egen- 
skaber brugbare i andre sider af tilværel- 
sen. Han skrev omkring 700 digte om de 
egenskaber der gør mennesker til noget 
stort. Et af dem har han kaldt ,Mod.' 
Han sagde: 



113 



Jeg erkender glad, jeg kan tænke på død 

og sige med et smil: 

Den eneste ting jeg mangler nu 

er det sidste suk før mit hvil. 

Så overlades jeg måske nok 

til drømme, flugt eller støv, 

måske vandrer min sjæl i en stjerneflok 

der myldrer en endeløs nat. 

Men han sagde også: 

Jeg kan bedre lide på livet at se 

og sige ærligt som så: 

Send hvad I vil af kampe og strid 

om himlen er blå eller grå. 

Jeg vil gøre selv det jeg hader mest, 

gå over stokke og sten 

og ingen jernhård skæbnehånd 

kan nogen sinde standse mig. 

Det siges at digtere står lige så højt som 
profeterne i deres evner til at opløfte os. 
Jeg har aldrig hørt Eliza R. Snow blive 
opretholdt som profet og dog skrev hun 
,0, min Fader'. Somme tider læser vi 




bare den skønne lyrik, i salmebogen i 
stedet for at lære den udenad, elske 
salmerne og ofte sige dem, for os selv 
indvendig. Tænk bare hvad der ville ske i 
verden hvis hvert eneste menneske lave- 
de sin egen samling af de 90 digte om tro, 
der glædede dem mest. Jeg tror ikke I 
ville bryde jer om at høre mig synge ,0, 
min Fader' her i eftermiddag, men jeg 
håber ikke I har noget imod at jeg citerer 
de smukke ord, om tro og gudsdyrkelse, 
som søster Snow skrev: 

O, min Fader, du, som troner 
i en navnløs hellig fred, 
når skal jeg dit åsyn skue, 
se din nærheds herlighed? 
Engang før min spæde barndom 
har min ånd jo dvælet der; 
O min Fader i din våning 
stod jeg tit din trone nær! 

I andet vers siger hun: 

/ en hensigt vis og herlig 
har du mig på jorden sat! 
Himmelsk byrd og slægt og venner, 
alt er skjult i glemslens nat. 
Mangen gang en lønlig tanke 
hvisked: ,Du er fremmed her f 
En gang fri og salig vandred 
jeg din fadertrone nær l 

Og i tredie vers: 

O min Fader, du mig lærte 

ved din And at kalde så, 

men før kunskabsnøglen skænktes, 

grunden dertil dunkel lå. 

Men har der jeg kun en Fader? 

Hør fornufts og sandheds svar, 

sig, hvad jeg vil evig kende: 

,Der jeg og en Moder har!' 

Fjerde vers: 

Når min svage hytte lægges 
ned i jordens kolde grus, 
Fader, Moder, lad mig møde 
eder i jert kongehus! 
Når jeg har mit mål fuldkommet, 



114 



hvorfor I mig sendte her, 

kald mig hjem med fælles stemme, 

lad mig salig dvæle der! 

(Den blå Sangbog nr. 195) 

Det kan måske være svært at finde 
mange ord, selv blandt profeternes, der 
kan virke mere helbredende end disse. 
Tænk bare på hvad der ville ske i vort liv 
hvis vi hver især lærte en hel del digte 
udenad om kærlighed. Congress biblio- 
teket har et afsnit de kalder digte om tro 
og frihed. Herren sagde: ,Thi min sjæl 
fryder sig i hjertets sang, ja, de retfærdi- 
ges sang er som en bøn til mig, og den 
skal besvares med velsignelser, på deres 
hoveder.' (L&P. 25:12) 
På min vej til arbejde hver morgen har 
jeg næsten en time hvor jeg kan gå og 
tænke på de ting der virker stimulerende 
på mig. Jeg har også nogle bønner jeg 
nyder at give udtryk for. I én af dem 
beder jeg: 

Tak og Gud for smukke ting 
du gav til verden rundt omkring 

for sol og lys og luften klar, 

for livet du mig givet har. 

Mit liv jeg viet har til dig 
og hver ny morgen føler jeg 
min sjæl på glædens vinger stiger 
mens tak for nok en dag jeg siger. 

En dag hvor folk i stille fred 
i gerning viser kærlighed, 
så ædel storhed foldes ud 
i ærlig tjeneste for Gud. 

(Anonym) 

Jeg har også en anden samling af succes- 
digte, digte om begejstring, om flid og 
fremgang. En eller anden har sagt: 

Alle mennesker på jord 
møde døden skal en dag. 
Hvert et menneske som tror 
ofrer livet for en sag. 



Kan man få en bedre død 
mens man kæmper fædres slag 
end at møde angstens glød, 
i kamp for guders sag? 

(Tilpasset efter Horatius: ,Stanza XX- 
VII of a Lay Made i 392,' Lays of 
Ancient Rome, s. 12. Red. Thomas 
Babington Macaulay, New York 1912) 

Efterhånden som man bliver ældre 
opstår der måske nye vanskeligheder og 
jeg kan godt lide at opmuntre mig selv 
ved hjælp af nogle tanker fra digtet: 
,Carry On'. (Hold ud) 

Noget lidt broget ser ud måske, 
men hold ud gamle ven vi får se! 
Selv om du ej rigtigt ved hvordan, 
så vær stolt af de ting, du kan. 
Se på dit liv med et smil i dit blik, 
der afspejler alt hvad du fik. 
Ved du hvorfor du fik din tid? 
- for at stride den gode strid. 
Til enden du trofast være må 
så når døden til sidst dig nå, 
din hilsen må lyde til din Gud: 
Jeg blev ved og min sjæl holdt ud.' 

(Carry On!' i Master pieces of Religious 
Verse, Red. James D. Morrison, New 
York, 1948, s. 307-8) 

Til sidst vil jeg gerne bringe jer min egen 
velsignelse og vise hvor megen pris jeg 
sætter på jer ved at sige et digt som er 
tilpasset efter et gammelt irsk digt - det 
blev brugt af det irske folk i deres forsøg 
på at helbrede og berige dem de holdt af 
gennem denne bøn: 

Må vejen falde dig let 

må medvind dig altid følge 

må solen skinne og varme din kind 

og regn falde blidt på din mark. 

Må Gud både nu og i evighed 

bevare dig fast i sin kærlighed. 

At det altid må være således, beder jeg 
om i Jesu Kristi navn. Amen. 



115 



Søndag aften 



„Virk med iver" (L&P. 58:27) 



Ældste Joseph Anderson 

De halvfjerds' øverste Kvorum 




H 



.erren har sagt at „Menneskene bur- 
de virke med iver for en god sag og gøre 
mange ting af egen fri vilje og udøve 
megen retfærdighed. 
Thi kraften dertil har de i sig, hvorved de 
kan handle efter egen fri vilje. Og 
dersom mennesker gør det gode, skal de 
ingenlunde miste deres løn." (L&P. 
58:27-28) 

Dette citat henvender sig både til ikke- 
medlemmer såvel som til kirkens med- 
lemmer - alle, både mænd og kvinder 
har kraften i sig til at gøre godt. Det er af 
yderste vigtighed at de har et ønske om 
at leve retfærdigt og at de beslutter sig til 
det. Vi bør ikke på noget tidspunkt 
engagere os i noget arbejde som ikke 
tjener en god sag. Når kirkens medlem- 
mer lader sig engagere i ting som ikke er 
gode eller tjener det modsatte af en god 
sag, lever vi ikke op til de pligter vi påtog 
os ved dåben. Der er mange, mange 
mennesker i verden, som ikke er med- 
lemmer af vores kirke, der er engageret i 
en god sag og som prøver at frembringe 
megen retfærdighed. De, som stræber 
efter at forbedre menneskeheden, som 



„Belønningen for en god gerning er glæde og lykke i dette 
liv og evigt liv i storhed herefter." 



underviser i tro på Gud og lever et godt 
liv, virker for en god sag og vil ikke miste 
deres løn for dette. 

Hvis vi gerne vil have de velsignelser som 
Herren ønsker at overøse os med er vi 
nødt til at have tro på Herren, Jesus 
Kristus. Vi er nødt til at have kundskab 
om den sande og levende Gud. Vi er 
nødt til at omvende os fra de synder vi 
tidligere har begået, og overvinde enhver 
forkert forståelse. Vi er nødt til at 
ydmyge os for Gud, indgå pagter med 
ham og holde disse pagter. 
Præsident George Albert Smith, én af 
vore tidligere præsidenter og en mand 
uden svig, plejede i det væsentlige at sige: 
„Vi beder ikke vore venner, som ikke er 
medlemmer af kirken, om at aflægge 
noget af det de har i deres kirker eller 
som de lever efter, der er sandt, men vi 
vil gerne have dem til at føje det evige 
evangeliums sandhed til det de allerede 
har. Hvis de ville gøre det ville de have en 
glæde og lykke der overgår alt, hvad de 
indtil da har oplevet. {Sharing the Gospel 
with Others, samlet af Preston Nibley, s. 
12-13. Deseret Book Co„ Salt Lake City, 
1948) 

Kristi evangelium indeholder al sand- 
hed, synlig eller usynlig for det blotte 
øje. Det er muligt for alle mennesker at 
omvende sig fra deres synder, med 
mindre de har begået den utilgivelige 
synd. De kan modtage et retfærdigt livs 



116 



velsignelser hvis de bare vil beslutte sig 
til at holde Guds bud, hvis de vil ydmyge 
sig og søge Guds hjælp og vejledning. 
Jeg kan godt lide at tænke på, at folk 
almindeligvis ønsker at gøre det gode. 
De føler sig lykkelige når de gør godt. 
Synd har aldrig ført til lykke. Det sætter 
et jerntæppe mellem mennesket og Gud. 
Herren gav os det rette levemønster da 
han sagde: ". . . alt, hvad I vil, at 
menneskene skal gøre mod jer, det 
samme skal I gøre mod dem;' (Matt. 
7:12; Luk. 6:31) 

Herren har ikke givet os nogle bud der 
ikke er gode og til gavn for os og som 
ikke bringer os tilfredshed og lykke, hvis 
vi følger dem. Vi har brug for Herrens 
hjælp, og vi vil få den hvis vi søger den og 
følger den kurs han foreskriver. 
Vore unge missionærer, som går ud i 
verden for at prædike evangeliet, vender 
lykkelige hjem, fordi de har arbejdet i 
Herrens tjeneste og forsøgt at velsigne 
menneskeheden. Herren har været med 
dem. Hans Ånd har vejledt dem. De 
lever et rent liv - de er ikke som den 
kødelige verden. 

Vi nyder nadveren til minde om vor 
Herres lidelser, og vi indgår samtidig 
pagt om at holde hans bud så vi altid kan 
have hans Ånd med os. Herrens Ånd vil 
ikke føre os til at gøre noget ondt men 
opmuntre os til at gøre godt, og ved at 
følge denne tilskyndelse og holde os til 
den vejledning vi får, vil vi komme 
Herren nærmere - vi vil stadig gøre bedre 
gerninger og vi vil overvinde det 
kødelige. De mennesker der har Herrens 
Ånd som ledsager er lykkelige menne- 
sker. De vil være betænksomme og 
trofaste patriarker og ledere i deres hjem 
og familie. De er gode medmennesker og 
kan øve en god indflydelse på andre. 
De salmer vi synger har en god indfly- 
delse på vort liv. De sange Tabernakel- 
koret synger virker fremmende på troen 
og har en kulturel indflydelse på dem, 



der lytter til dem. Den ånd hvormed 
koret synger teksten og melodierne til 
vore egne salmer og de kompositioner, 
der er skrevet af andre inspirerede 
mennesker, skaber et ønske i dem, der 
lytter eller synger, om at tjene Herren. 
De inspirerede salmer vi synger i vore 
forsamlinger er bønner og sange der 
priser Herren. 

Menneskene råber på „fred, fred", men 
der er ingen fred. Vi lever i en tid, der er 
en prøvelse for menneskenes hjerter. Vi 
behøver ikke være bange hvis vi er på 
Herrens side. Det er ikke klogt af os at 
opsætte forberedelsens dag og tænke at 
Herren nok vil udsætte sit komme. Det 
er rigtigt at vi ikke kender dagen eller 
timen, måneden eller året, men vi kender 
tegnene som han har givet os som bevis 
på at den store begivenhed er 
forestående. 

Hvordan kan vi forberede os til den dag? 
Vi må holde Herrens bud. Vi må virke 
med iver for en god sag, og bestræbe os 
på at fremme retfærdighed. Vi må 
advare vore medmennesker. Vi må un- 
dervise vore børn i de sande lærdomme 
og føre dem ind på retfærdighedens sti. 
Herren har sagt til sit folk: ,,Og efter 
jeres vidnesbyrd skal vrede og harme 
komme over folket." (L&P. 88:88) 
Det ligger i den menneskelige natur at få 
lyst til at dele med dem man elsker, når 
man har noget interessant i livet, noget 
kostbart, noget betydningsfyldt. Vi har 
Herren, Jesu Kristi evangelium, og det 
er det kostbareste, det vigtigste i verden. 
Vi elsker vor Herres evangelium, vi 
elsker vor Faders børn, og vi vil gerne 
dele evangeliet med dem, fordi det vil 
bringe deres sjæle glæde og lykke. Den, 
der accepterer og efterlever det, vil få 
frelse og ophøjelse i hans rige. 
Vores kirke, Kristi kirke, er for os 
allesammen. Vi har et ansvar for at gøre 
alt, hvad der står i vores magt for at 
frelse menneskenes sjæle, bringe dem til 



117 



kundskab om Gud og hjælpe Herren 
med at nå sit store mål. Anvendelsen af 
Mesterens lærdomme, fremgår af hans 
evangelium og det er det eneste i verden 
der kan frelse verden. Menneskene har 
mere brug for nogle åndelige aspekter i 
livet end for materielle eller praktiske 
goder, hvis de skal være lykkelige. 
Evangeliets principper er givet ene og. 
alene med det formål at bringe menne- 
skene lykke og glæde i dette liv og en evig 
glæde herefter. 

Hvorfor er vi så interesseret i at påvirke 
vore medmennesker til at tjene Gud og 
holde hans bud? De er Guds børn. De er 
vore brødre og søstre. 
Afdøde dr. James E. Talmage, der var 
medlem af De tolv apostles Kvorum, er 
fremkommet med disse inspirerende 
tanker: 

„Hvad er menneskene i disse umådelige 
omgivelser med den storslåede pragt? 
Jeg siger jer: Deres muligheder nu er i 
virkeligheden større og mægtigere, mere 
kostbare i Guds beregninger end alle 
planeterne og solene i himmelrummet. 
Menneskene er skabt for ham. De er 
Guds værk. Menneskene er hans børn! I 
denne verden har menneskene kun fået 
herredømme over nogle få ting, men det 
er deres privilegium at opnå at få 
herredømme over mange ting. 
... så ufatteligt stort er den fysiske 
skabelse på jorden og i himmelrummet, 
men det er blevet til som et middel til et 
mål og var nødvendigt for at nå det 
enestående mål, hvilket skaberen har 
erklæret er dette: 

'Thi se, dette er min gerning og herlighed 
- at tilvejebringe udødelighed og evigt liv 
for mennesket.' (Moses 1:39) („The 
Earth To Be Redeemed", Sunday Night 
Talks by Radio, s. 357-58. Deseret News 
Press, Salt Eake City, 1931) 
Tænk hvilken tragedie det er, hvilket 
umådeligt ansvar menneskene påtager 
sig, når de tager så let på at ødelægge 



menneskeliv, som det somme tider er 
tilfældet. Straffen derfor vil være evig. 
Den engelske romanforfatter, Charles 
Kingsley (1819-1875), har sagt: „Ingen 
af de investeringer menneskene gør vil 
fritage dem fra den verdensomspænden- 
de nødvendighed det er at være så god 
som Gud er, så retfærdig som Gud er og 
så hellig som Gud er." 
Vor Frelser gjorde det muligt for hele 
menneskeheden at komme frem fra 
graven, på grund af sit store sonoffer, sin 
kærlighed og barmhjertighed for os, og 
han åbnede således døren til 
udødelighed for dem uden at menneske- 
ne på deres side behøvede at gøre sig 
anstrengelser. Havde Kristus ikke givet 
sit liv for vores frelse ville der virkelig 
have været brod i døden og den ville 
være gået af med sejren. Menneskene 
ville være frataget velsignelserne ved 
udødelighed og evigt liv. 
Men hvad med evigt liv? Man synes 
måske at udødelighed og evigt liv er det 
samme. Det er rigtigt at udødelighed er 
en del af evigt liv, men hvis vi skal have 
evigt liv i egentlig forstand, må vi adlyde 
Jesu Kristi evangelium, livets og frelsens 
plan, som han har åbenbaret for os. Kun 
derved kan vi opnå ophøjelsens 
belønning og evigt liv i vor himmelske 
Faders nærvær i hans celestiale rige. 
Belønningen for en god gerning er glæde 
og lykke i dette liv og evigt liv i storhed 
herefter. At gøre godt vil sige at holde de 
bud som Herren har givet os. Evangeliet 
angiver den sande levemåde, de lærdom- 
me, som vor Herre og Frelser, verdens 
lys, har givet os. Det som går imod dette 
er mørke og giver fortrydelse. 
Jeg bærer vidnesbyrd om at dette er 
Herrens værk, at Jesu Kristi evangelium 
er gengivet til jorden med dets nøgler, 
magt og myndigheder, at det er Herrens 
gerning at tilvejebringe udødelighed og 
evigt liv for mennesket. 1 Jesu Kristi 
navn. Amen. 



118 



Søndag aften 



Hvad vil Frelseren jeg skal gøre? 



Ældste Derek A. Cuthbert 
De Halvfjerds' første Kvorum 




En ny generalautoritet bærer sit vidnesbyrd om det 
genoprettede evangelium. 



Mi 



-ine kære brødre og søstre, jeg er 
sikker på at I er klar over at mit hjerte på 
dette tidspunkt er fyldt - fyldt med 
kærlighed og taknemmelighed. På dette 
tidspunkt vil jeg gerne af mit ganske 
hjerte takke jer for jeres støtte af kærlig- 
hed, tro og bønner, som jeres oprakte 
hænder gav udtryk for. 
Vi er meget taknemmelige for evangeliet 
i vort liv. Vi tjener for øjeblikket i 
missionsmarken, og føler således at vi i 
ringe omfang tilbagebetaler det store 
arbejde, som nogle unge msssionærer 
udførte for så mange år siden. De kom 
til vort hjem i slutningen af sommeren 
1950, bankede på døren, og åbnede 
øjnene for vores forståelse af evangeliets 
fylde. 

Jeg har hørt mange missionærer udtryk- 
ke påskønnelse for deres missionær- 
kammerater, og jeg vil gerne på dette 
tidspunkt have lov til at udtrykke min 
påskønnelse for min vidunderlige mis- 
sionærkammerat, som også er min evige 
ledsagerske - en hengiven hustru og mor, 
som altid har jævnet vejen, så det har 



været muligt for mig at tjene Herren. Jeg 
er taknemmelig for nogle vidunderlige 
børn, som er vokset op i kirken, og nogle 
af dem er gift i templet og har deres egne 
familier - altsammen fordi missionærene 
bankede på vor dør. Jeg ved, at gennem 
de hellige tempelordinancer, kan og skal 
vi alle være sammen for evigt. 
Hvilken stor velsignelse vi får når vi 
hører og accepterer evangeliet! Jeg beder 
oprigtigt for at alle mennesker vil lytte til 
missionærerne - - at de som er medlem- 
mer af kirken vil lytte til missionærerne, 
når de underviser deres venner i hjem- 
met, og at alle de som endnu ikke har 
accepteret evangeliet, vil åbne deres 
hjerter for evangeliets budskab. Jesu 
Kristi evangelium er blevet gengivet i sin 
fylde i disse sidste dage. jeg ved at det er 
sandt. Det har bragt os så megen lykke i 
vort liv. Vi har lært at bede menings- 
fyldt; vi har lært at bede som en familie; 
vi har lært at bede som mand og hustru; 
vi har lært at bede i det skjulte og at 
udøse vore hjerter for Herren, og at 
modtage vejledning. Vi er meget tak- 
nemmelige for disse evige velsignelser! 
Jeg er taknemmelig for at have en kærlig 
Fader i himlen, som sendte sin enbårne 
Søn, Jesus Kristus, til verden for at lede 
og føre os tilbage til ham. eg bærer 
vidnesbyrd om at Herren Jesus Kristus 



119 



lever. Han levede i jordelivet og gav os et 
fuldkomment eksempel. Han viste 
måden vi skal leve på, og vi kan altid sige 
(og det gør jeg sandelig mange gange 
hver dag): ,,Hvad vil Frelseren jeg skal 
gøre? Hvad ville Frelseren have gjort?" 
Han løskøbte os, han ofrede livet og 
forsonede, hvilket kun var muligt for 
Guds Søn. Jeg ved, at han lever og at han 
har gengivet evangeliet i sin fylde i disse 
sidste dage. Han har gengivet sin kirke. 
Han har gengivet de frelsende ordinan- 
ser. 

Han har endnu engang gengivet 
præstedømmets magt til mennesket for 
at forberede vejen for hans glorværdige 
andet kommet. Jeg ved at han taler i dag 
og åbenbarer sin vilje gennem en stor 
profet, Præsident Spencer W. Kimball, 



hvis tro og gerninger er store, for 
igennem ham at udføre mirakler og 
åbne nationernes grænser. Vi beder for 
ham og vi beder for at nationernes 
grænser vil blive åbnede. 
Vi beder for missionærernes succes og er 
taknemmelige for at være involverede i 
dette vidunderlige sidste dages arbejde. 
Vi holder meget af Søster Kimball, og 
beder for hende, denne vidunderlige 
evige ledsagerske for Herrens profet. 
Vi er taknemmelige for at kunne elske og 
støtte disse vidunderlige brødre her. Og 
vi føler deres støtte, og er meget taknem- 
melige for den. Mit bæger flyder over 
idet jeg indvier mig selv og min familie til 
at tjene Herren alle vort livs dage, og til 
at følge hans profet, i Herren Jesu Kristi 
hellige navn. Amen. 




120 



Søndag aften 



Alt dyrebart 

Ældste Robert L. Backman 
De halvfjerds' første Kvorum 




„Alt som jeg i mit hjerte anser for dyrebart og værdifuldt, 
kan jeg spore tilbage til mit medlemskab i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige.'" 



D 



a jeg var 3 måneder gammel afholdt 
Salt Lake Stake et stort tableau, her i 
tabernaklet. Min søde mor spillede Ma- 
rias rolle, Jesu mor, og jeg havde den ære 
at spille Kristusbarnets rolle. Jeg ved at 
jeg må have haft det meget mere behage- 
ligt dengang end jeg har det nu, sandsyn- 
ligvis fordi jeg ikke var nødt til at sige 
noget. Men fra den dag og til nu, har jeg, 
mine kære brødre og søstre, følt Herrens 
hånd lede mig og beskytte mig, underti- 
den beskytte mig for mig selv. 
Jeg har, mens jeg er vokset op og blevet 
mere moden haft nogle meget værdiful- 
de oplevelser. Efterhånden som hver 
enkel oplevelse har fundet sted, har jeg 
spurgt mig selv: „Hvorfor mig? Hvorfor 
har Herren givet mig sådanne rige 
lejligheder til at vokse og udvikle mig? 
Hvorfor har han givet mig sådanne rige 
muligheder for at tjene?" Jeg takker 
ham af hele mit hjerte for mit livs 
righoldighed, for den lykke jeg har nydt. 
Hele mit liv synes det, som om jeg har 
været omgivet af mennesker, der han 
bygget mig op og fået mig til at være 



bedre end jeg egentlig er, og som som- 
metider har beskyttet mig mod mig selv: 
mine ædle forældre, som lige fra vuggen 
af har belært mig og om de prioriteter jeg 
burde have i livet, idet de altid først og 
fremmest har søgt Herren i deres liv; en 
kær og trofast hustru, som har støttet 
mig i hver eneste kaldelse jeg har haft; 
syv dejlige døtre, som mener jeg burde 
være kirkens præsident; deres vidunder- 
lige ægtemænd, som er trofaste og loyale 
mod de pagter de har indgået i Herrens 
hus; og herlige små børnebørn som er 
mit livs glæde. 

Præsident Benson gjorde i vort seminar 
sidste fredag opmærksom på den kends- 
gerning, at den højeste ære vi kunne 
opnå var at være medlemmer af Guds 
kirke, hvilket jeg er; at vide at Kristus er 
vores Frelser, vores personlige Frelser, 
hvilket jeg bevidner jer at jeg ved; bære 
hans hellige præstedømme, hvilket jeg 
gør; og være en del af en evig familieen- 
hed; hvilket jeg er. Jeg er æret over alle 
mennesker. Jeg er velsignet over alle 
mennesker. Og jeg er virkelig taknem- 
melig for dette hellige kald jeg har fået. 
Jeg ønsker at sige til hver eneste af jer, 
mine kære brødre og søstre, at hver 
eneste velsignelse jeg har i mit liv, alt 



121 



hvad jeg i mit hjerte anser for dyrebart 
og værdifuldt, kan jeg spore tilbage til 
mit medlemskab af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, til min kærlighed 
for Herren, til det vidnesbyrd jeg har om 
hans guddommelige evangelium, og til 
de reaktioner jeg har udvist på mulighe- 
der for at tjene. 

Jeg fryder mig nu over den lejlighed jeg 
har til at koncentrere hele mit liv i 
Herrens tjeneste, og uden forbehold 
lægger jeg mit liv og alt hvad jeg har for 
hans fødder. Præsident Kimball og mine 
kære brødre, min kone og jeg er klar til 



at gå hvor I ønsker at sende os hen, og 
gøre alt hvad 1 ønsker af os; vi beder kun 
til at vi må kunne være redskaber i Guds 
hænder til at hjælpe jer, kære brødre, i 
jeres ærefrygtindgydende opgave med at 
opbygge Guds rige; med at helliggøre 
hans folk; og med at forberede vejen 
inden Kristus kommer i al sin herlighed 
og overtager regeringsmagten, og Satan 
vil blive bundet, og hvert knæ skal bøje 
sig og hver tunge bekende at han er 
verdens Frelser, og at han vil regere for 
evigt, hvilket jeg bevidner i Jesu Kristi 
navn. Amen. 




122 



Søndag aften 



Svar på kaldet 

Ældste Rex C. Reeve 

De halvfjerds' første Kvorum 




Mi 



.it hjerte er fyldt til bristepunktet. 
Min ånd er sagtmodig. Min sjæl er fyldt 
med taknemmelighed. For mange år 
siden da jeg blev opretholdt som en ung 
biskop, følte jeg meget stærkt at denne 
mulighed jeg havde for at tjene, ikke 
skyldtes noget jeg havde udrettet, men at 
jeg ville køre på en billet som en anden 
havde betalt. Sådan føler jeg også stærkt 
i dag. Der er mange, som er gået forud 
for mig, der har givet deres liv for at 
dette rige kunne blive oprettet. 
Jeg er taknemmelig for min søde mor. 
Jeg er taknemmelig for min storartede 
far, og jeg er ked af at han i dag ikke er i 
stand til at forstå hvilken mulighed jeg 
har fået. Jeg er også taknemmelig for 
min dejlige hustru. Når jeg er i hendes 
nærvær, ønsker jeg altid at blive bedre. 
Jeg er taknemmelig for syv dejlige børn, 
og for fem vidunderlige svigersønner og 
to dejlige svigerdøtre, og for mange 
børnebørn. Jeg er meget taknemmelig 
fordi de altid har støttet mig. 
Jeg vil blot gerne have lov at sige, at jeg 
er en mængde mennesker meget tak- 
nemmelig - venner, kirkens ledere (som 
jeg har fulgt og beundret og lyttet til i 



„Mit hjerte er fyldt, min ånd er sagtmodig, min sjæl er 
fyldt med taknemmelighed.'" 



mange år), og ligeledes kirkens vidun- 
derlige medlemmer. 
Jeg er også taknemmelig for at være 
medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. Jeg ved med hvert eneste 
fiber i mit legeme at Gud lever. Jeg ved 
at han taler. Jeg ved at han hører. Jeg 
ved at han elsker os. Jeg er taknemmelig 
for den mulighed, jeg har haft for at 
tjene i missionsmarken. Hvis der ikke 
var andet bevis for at Jesu Kristi Kirke 
er sand, ville det, som der sker i unge 
mænds liv, og som hænder i de vidun- 
derlige nye medlemmers liv, være vid- 
nesbyrd nok for mig, om at det er sandt. 
Jeg har forpligtet mig - forpligtet mig 
selv endnu en gang - overfor Herren, om 
at jeg vil give alt hvad jeg har. Og her 
foran jer forpligter jeg mig til at gøre alt, 
hvad jeg bliver bedt om af disse 
storslåede mænd, som jeg elsker. Vort 
liv har været velsignet med præsident 
Kimball i 30 år. Han har været en 
kæmpe i vort liv, og han elsker os. Nu 
kan jeg følejeres kærlighed. Jeg kan føle 
menneskenes kærlighed, og jeg er tak- 
nemmelig for den kærlighed. Som mis- 
sionærer ved vi hvad det vil sige at have 
tre en halv million mennesker til at bede 
for os, og det er jeg meget taknemmelig 
for. 

Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd, at Gud 
lever, og jeg forpligter mig til at gøre alt, 
hvad jeg kan, så længe jeg lever, og selv 
derefter. I Jesu Kristi navn. Amen. 



123 



Søndag aften 
Kristi andet komme 



Ældste Legrand Richards 
De tolvs Råd 




„Profeti er den sikreste måde til at vide hvad der vil ske 
. . . det er der altsammen når vi forstår det." 



*J eg vil gerne, sammen med alle I andre, 
byde disse nye generalautoriteter vel- 
kommen, og mit højeste ønske for dem 
er, at de vil have lige så megen lykke og 
glæde af deres tjeneste, som jeg har haft 
det i de fyrre år, siden jeg blev opretholdt 
som én af kirkens generalautoriteter. 
Jeg tænkte at jeg i dag gerne ville henvise 
til den kendsgerning, at man i hele den 
kristne verden for en uge siden fejrede én 
af de største, hvis ikke den største af de 
begivenheder der har fundet sted i denne 
verden siden dens skabelse, og det er at 
Jesu Kristi, den levende Guds Søns 
opstandelse. Intet under, at apostlene 
følte det som intetsigende rygter, da 
kvinderne bragte besked om at han var 
opstået fra de døde, efter at apostlene 
havde set ham blive korsfæstet, og lagt i 
graven. Da Jesus, efter sin opstandelse, 
sammen med to af sine disciple vandrede 
på vejen til Emmaus (vi fortælles at 
„deres øjne holdtes til" så de ikke 
genkendte ham (Lukas 24:16), hørte 
han hvad de havde at sige med hensyn til 
hans liv og korsfæstelse. Han forstod at 



de ikke havde forstået alt det profeterne 
havde sagt angående ham, og han sagde: 
,,Åh, hvor I er uforstandige og tungnem- 
me til at tro på alt det, profeterne har 
talt!" (Luk. 24:25) Idet han begyndte 
med Moses og profeterne, viste han dem 
hvordan profeterne i alle ting havde 
vidnet om ham, selv i de mindste 
detaljer, ja, endog om hvordan man 
kastede lod om hans klæder ved hans 
korsfæstelse. 
Og Peter sagde: 

„Og nu står det profetiske ord så meget 
fastere for os; det gør I vel i at agte på 
som et lys, der skinner på et mørkt sted, 
indtil dagen gryr og morgenstjernen 
oprinder i jeres hjerter. 
Og dette skal I først og fremmest vide, at 
ingen profeti i skriften lader sig tyde 
egenmægtigt. 

Thi aldrig er nogen profeti fremgået af et 
menneskes vilje, men drevne af 
Helligånden udtalte mennesker, hvad de 
fik fra Gud". (2. Peter 1:19-21) Hvis 
profeti er den sikreste måde til at vide 
hvad der vil ske - og Esajas sagde at 
Herren havde forkyndt enden fra begyn- 
delsen (se Esajas 46:10) - det er der 
altsammen når vi bare forstår det. Og så 
mener jeg, at hvis Jesus udtalte en sådan 
dom over dem, som ikke forstod skrif- 
terne der havde at gøre med hans første 



124 



komme, hvordan vil han så føle overfor 
os og verden, hvis vi ikke forstår værdien 
af de hellige profeters ord, der har at 
gøre med hans andet komme? Og derfor 
ville jeg gerne blot nævne en enkelt eller 
to af de ting som profeterne har forud- 
sagt. 

Først tænker jeg på Peters ord, kort efter 
pinsen, da han talte til dem, der havde 
dræbt Kristus. Han sagde: 
„Fat derfor et andet sind og vend om, så 
jeres synder må blive udslettede, for at 
husvalelsestiderne må komme fra Her- 
rens åsyn, og han må sende den Kristus, 
som var bestemt for jer, nemlig Jesus, 
hvem Himmelen skal huse indtil gen- 
oprettelsestiderne, da alt skal blive gen- 
oprettet, som Gud har talt om gennem 
sine hellige profeters mund fra fordums 
tid". (Ap. Gern. 3:19-21) 
Jeg er sikker på, at dette er den eneste 
kirke der tror på en sådan genoprettelse 
af alle ting, som de hellige profeter har 
talt om. Andre kirker tror på en refor- 
mation, men det er kun menneskelig 
visdom. En genoprettelse kommer fra 
Gud den Evige Fader. Derfor kan vi 
ikke se frem til Frelserens andet komme, 
uden at der har været en genoprettelse af 
alle ting, og dette er Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Helliges budskab. 
Jeg vil nu gerne omtale profetierne af 
blot én af de hellige profeter - der er ikke 
tid til at behandle mere end det - og jeg 
har valgt i dag at tale angående de tegn 
der vil gå forud for hans andet komme, 
ifølge profeten Malakias' ord, den sidste 
profet der er optegnet i Det gamle 
Testamente. 

Herren siger gennem Malakias, at han 
vil sende sit sendebud for at forberede 
vejen for hans komme, og at han vil 
komme i et nu til sit tempel. Men hvem 
kan udholde dagen for hans komme, for 
han skal være som metalsmelterens ild 
og som tvætternes lud? (se Malak. 3:1-2) 
Dette henviser tydeligvis ikke til hans 



første komme. Men vi er blevet fortalt, 
at når han kommer med kraft og megen 
herlighed med alle de hellige engle, vil de 
ugudelige råbe til klipperne: „Fald over 
os og skjul os for hans åsyn". (Johs. 
Åbenb. 6:16) 

I husker sikkert at Jesus fortalte sine 
disciple at templet ville blive brudt ned 
og at der ikke ville lades sten på sten 
tilbage. De spurgte ham så: „Sig os, når 
skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit 
komme (det andet komme), og verdens 
ende"? (Matt. 24:3) Jesus fortalte dem 
om krige, og om rygter om krige, om 
pest og hungersnød, og om at nation 
skulle rejse sig mod nation, ,,Og dette 
evangelium om riget skal prædikes over 
hele jorden til vidnesbyrd for alle folke- 
slagene; og så skal enden komme". 
(Matt. 24:14) 

Så fortalte han dem, at ligesom det var i 
Noas dage, således ville det blive ved 
Menneskesønnens komme. De ville æde 
og drikke og være lystige og de ville sige 
at Herren havde udsat sit komme, og så 
ville han komme som en tyv om natten. 
Og han sagde at der ville være to mand 
på marken; den ene ville blive taget med 
og den anden ladt tilbage. To kvinder 
ville male på den samme kværn; den ene 
tages med, og den anden lades tilbage, 
(se Matt. 24:37-41) Alt dette var hvad 
Frelseren sagde for at angive tegnene for 
hans andet komme. 

Malakias så sendebudet, der skulle sen- 
des - og lejlighedsvis, når Herren sender 
et sendebud, kan dette sendebud ikke 
være andet end en profet. 
Jesus bar vidnesbyrd om Johannes 
Døberen, som blev sendt som sendebud 
for at forberede vejen før hans komme i 
tidernes midte. Han sagde at der var 
ingen profet i Israel, der var større end 
Johannes Døberen, (se Luk. 7:28) Profe- 
ten Amos sagde: ,Den Herre Herren gør 
intet uden at have åbenbaret sin hemme- 



125 



lighed for sine tjenere, profeterne'. 
(Amos 3:7) 

Hvordan kunne alle de ting som de 
hellige profeter havde talt fra verdens 
begyndelse blive genoprettet, som Peter 
sagde, uden at der var en Profet til at 
modtage en sådan genoprettelse? Og 
denne Profet var ingen anden end Jo- 
seph Smith, som under ledelse, guddom- 
melig vejledning, og myndighed fra 
Faderen og Sønnen, organiserede denne 
storslåede kirke - Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige. 
Den anden ting, som Malakias omtalte 
med hensyn til forberedelsen til Frelse- 
rens komme i de sidste dage, var, at hele 
Israels hus havde skilt sig ud fra Herren, 
og de ønskede at vide på hvilken måde. 
Han gjorde opmærksom på at det var 
ved tiende og offerydelsen. Han sagde: 
„I . . . bedrager dog mig, ja alt folket gør 
det!". Dernæst siger han: „Bring hele 
tienden til forrådshuset, så der kan være 
mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, 
. . . om jeg da ikke åbner eder Himme- 
lens sluser og udøser velsignelse over 




eder i overmål". (Mal. 3: 8-10) Hvilken 
enestående opfordring Herren gav Israel 
i de sidste dage, som forberedelse for 
hans komme, en opfordring til at vende 
tilbage til ham med hensyn til deres 
tiende og offerydelse! Han gik endog lidt 
videre og sagde at han ville skræmme 
æderne (græshopperne) for deres skyld, 
så deres afgrøder ikke skulle slå fejl, 
samt at alle folk ville kalde dem velsigne- 
de, (se Mal. 3:11-12) 
Vi er et velsignet folk, Herren har 
velsignet os. Efter at vore pionerforfæ- 
dre var blevet tvunget 1600 km. bort fra 
civilisationen, slog de sig ned her i denne 
ødemark. Esajas så at Herren ville få 
ørkenen til at blomstre som en rose. (se 
Esajas 35:1) Han så floderne flyde i 
ørkenen, og at de skulle flyde ned fra 
højene for at gøre dette land frugtbart, 
(se Es. 41:18) Og hvorfor? For at de 
hellige, når de var samlet her, kunne 
opfylde hans løfter. For hvis dette 
evangelium, som Jesus henviste til, skul- 
le prædikes over hele jorden, måtte det 
gøres af hans børn. Og hundredetusinde 
missionærer har været ude over hele 
verden - omkring 25.000 i øjeblikket - 
for at forkynde gengivelsen af evangeliet 
som et af trinene i forberedelsen til 
Frelserens genkomst, for han sagde selv 
at det skulle prædikes i hele verden. 
Der var mange andre ting der skulle 
gøres og som krævede penge, for at 
opbygge Guds rige på jorden, som for 
eksempel, opførelsen af de bygninger 
hvor vi tilbeder Herren, disse dejlige 
bygninger som du kan se her i denne by, 
denne storslåede stad. Alt dette fordi 
Herren i sandhed har velsignet sit folk. 
Ligeledes opførelsen af hellige templer, 
deriblandt dem, der nu er på tegnebræd- 
tet, hvilket i alt giver 20, tror jeg nok. Vi 
er det eneste tempelbyggende folk i hele 
denne verden - hvis verden byggede 
templer, ville de ikke vide, hvad de skulle 
bruge dem til! 



126 



Det bringer os hen på en anden ting som 
Malakias så. Han sagde: 
„Se, jeg sender eder profeten Elias, før 
Herrens store og frygtelige dag kommer. 
Han skal vende fædrenes hjerte til 
sønnerne og sønnernes til fædrene, at jeg 
ikke skal komme og slå landet med 
band." (Mal. 4:5-6) 

Tænk blot på alt det Malakias så da han 
så Elias' komme. Hvor betydningsfuldt 
var ikke hans komme, for Herren sagde 
at hele jorden ellers ville blive lagt 
fuldstændig øde. (se L&P. 2:3) Jeg er 
sikker på at ingen i denne verden, som 
ikke var medlem af denne kirke, kunne 
have fortalt jer hvad Elias" budskab var. 
Vi ville heller ikke have vidst det, hvis 
ikke Elias var kommet og havde vist sig 
for Joseph Smith og Oliver Cowdery den 
3. april 1836 i templet i Kirtland. Som 
resultat af dette og af de nøgler som 
Elias overgav til denne uddeling, har vi 
her i denne by opbygget et genealogisk 
bibliotek i mægtige hvælvinger ude i 
bjergene, et mirakel i sig selv. Der er 
intet lignende i hele verden. Og al dette 
er gjort for at opfylde Elias' mission, så 



at Herren ikke skal komme og slå jorden 
med band. 

Vi er blevet rådet til at studere skrifterne, 
både de gamle skrifter og de nye, for at 
vide hvad profeterne har sagt. Husk 
Peters ord om at vi har det profetiske 
ord stående så meget fastere for os, og at 
vi gør vel i at lægge mærke til det. Jeg vil 
gerne have lov at bære jer mit vidnes- 
byrd, at dette er Gud den evige Faders 
værk. 

Jeg står her som en apostel for Herren 
Jesus Kristus, og jeg bærer jer mit 
vidnesbyrd om, at Malakias' profetier, 
som jeg har henvist til, er blevet opfyldte 
ved evangeliets gengivelse ved profeten 
Joseph Smiths hænder og ved alle de 
øvrige profeter der har efterfulgt ham 
som kirkens leder, helt til vores nuvæ- 
rende profet, præsident Spencer W. 
Kimball, som jeg ærer af hele mit hjerte, 
tillige med de øvrige generalautoriteter. 
Jeg efterlader jer således med dette 
vidnesbyrd, og beder Gud give os styrke 
og tro til at gøre vor del til forberedelsen 
af hans rige. I Jesu Kristi navn. Amen. 




127 



Søndag aften 



Lyt til profeterne 

Spencer W. Kimball 
Præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 




„Lad os antage at de råd, der er blevet givet, passer på os, 
på mig. Lad os lytte efter . . . som om vort evige liv afhang 
af dem, for det gør det." 



K 



ære brødre og søstre, var det ikke en 
dejlig oplevelse, at vi kunne være tilstede 
her i dag, og høre dette dejlige vidnes- 
byrd af broder LeGrand Richard? Og at 
høre fra de fire nye medlemmer af De 
halvfjerds' første Kvorum, som udøste 
deres hjerter i de øjeblikke, de havde til 
deres rådighed? og at høre fra alle de 
andre brødre, som har fortalt om deres 
righoldige liv? 

Jeg vil først gerne hylde kirkens gud- 
dommeligt inspirerede primaryorgani- 
sation. Det er netop 100 år siden at 
Biskop Hess, med Det øverste Præsi- 
dentskabs godkendelse, kaldte søster 
Aurelia Spencer Rogers til at organisere 
den første primary i Farmington, Utah. 
Fra denne ydmyge begyndelse er der 
vokset en verdensomspændende organi- 
sation op, der har påvirket millioner af 
menneskers liv. jeg er overbevist om at 
der indenfor min stemmes hørevidde 
ikke er en eneste, hvis liv ikke er blevet 
påvirket til det bedre af hengivne fuktio- 
nærer og lærernes lærdomme. Sidste 
måned modtog jeg flere hundrede 



fødelsdagskort. Mange af dem var 
håndlavede af kirkens primarybørn. Det 
er de ydmyge primaryledere, som gen- 
nem deres belæringer og personlige 
eksempel indpoder kærlighed til Frelse- 
ren, kirken og dens ledere, i disse 
vidunderlige små børns hjerter og sind, 
mens de er i deres modtagelige 
udviklingsår. 

Primary hjælper små drenge og piger 
med at forberede sig, til deres store 
fremtidige ansvar, som mødre og fædre, 
og som borgere i Zion. Alt hvad man i 
primary underviser i er dydigt, elskeligt, 
har godt lov eller er prisværdigt. Må 
Herren fortsat velsigne og lade Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges 
primaryorganisation have fremgang, li- 
gesom alle de øvrige organisationer der 
udfører et tilsvarende arbejde. 
Jeg mindes hvordan jeg som dreng kom 
fra Arizona til dette tabernakel, sammen 
med min far, for at overvære general- 
konferencerne. Jeg var begejstret for at 
høre brødrene tale. Jeg har hørt præsi- 
dent Joseph F. Smith og alle de profeter 
der har efterfulgt ham indtil i dag. Jeg 
var betaget af deres udtalelser, og tog 
deres advarsler alvorligt, selv som en 
ung mand. Disse mænd var Guds profe- 
ter, ligesom profeterne i Mormons Bog 
og Bibelen. Jeg husker ikke nogen sinde 



128 



at have følt at disse mænd lagde fingrene 
imellem, eller at deres råd ikke var værd 
at agte på. 

Mange forskellige undskyldninger er 
blevet brugt gennem århundrederne til 
at afvise disse guddommelige sendebud. 
Man har fornægtet dem fordi de kom fra 
en ubemærket egn. „Kan noget godt 
være fra Nazaret"? (joh. 1:46) 
Jesus blev også mødt med spørgsmålet: 
„Er han ikke tømmermandens søn?" 
(Matt. 13:55) På én eller anden måde, 
har den hurtigste metode til at forkaste 
de hellige profeter på, været at finde et 
påskud, ligegyldigt om det var falskt 
eller tåbeligt, for at forkaste manden, så 
man også kunne forkaste hans budskab. 
Profeter, som ikke var gode talere blev 
regnet for intet. I stedet for at svare på 
Paulus' budskab, anså nogle ham for 
svag og betragtede hans tale som ussel. 
Måske dømte de Paulus ud fra klangen 
af hans stemme eller på stilen i hans tale, 
men ikke ud fra de sandheder han 
omtalte. Vi undrer os over hvor tit 
tilhørerne først forkastede profeterne 
fordi de foragtede dem, og til slut 
foragtede dem endnu mere fordi de 
havde forkastet dem. Og alligevel hvor- 
for er historien om profeternes forka- 
stelse så fuldstændig? Verdens bekym- 
ringer er så mange og besnærende at selv 
gode mennesker ledes fra at følge sand- 
heden, fordi de bekymrer sig for meget 
om de verdslige ting, således som den 
unge mand, der havde holdt alle budene 
fra sin ungdom af. Han kunne ikke gøre 
den sidste ene ting, som Jesus bad om: 
„Sælg alt det, du har, og del det ud til de 
fattige". (Luk. 18:22) Vi læser at han: 
„Gik . . . bedrøvet bort; thi han havde 
meget gods". (Matt. 19:22) 
Nogle gange lader folk deres hjerter 
fæstne sig så meget ved denne verdens 
ting og ære, at de ikke kan lære de lektier 
de skal lære. Simple sandheder bliver 
ofte forkastet, til fordel for menneskenes 



filosofier, der kræver mindre, og dette er 
en anden årsag til at profeterne forka- 
stes. Mens der er forskellige undskyld- 
ninger for at forkaste profeterne, er der 
en bestemt årsag til denne sørgelige liste. 
Den må ikke forglemmes. Verdens be- 
kymringer, verdens ære er, hvis vi ser 
grundigt efter, alle fastlagt af nogle få 
overbevisende mennesker, som formo- 
des at tale for alle. Paulus havde proble- 
mer fordi der var ingen intellektuelle 
ledere blandt jøderne. Jesus blev anset 
for en anstødssten, og blandt grækerne 
blev kristendommen opfattet som 
dårskab. 

De hellige profeter har ikke blot nægtet 
at følge fejlagtige menneskelige udvik- 
linger, men har endog påpeget disse 
fejl. Det er derfor ikke mærkeligt at 
reaktionen på profeterne ikke altid blot 
har været ligegyldighed. Ofte er profe- 
terne blevet forkastet, fordi de først har 
forkastet deres eget samfunds dårlige 
sider. 

Disse undskyldninger for at forkaste 
profeterne er dårlige undskyldninger. 
Problemet med at anvende ubemærket- 
hed til at sætte spørgsmål ved profetens 
gyldighed, er at Gud så ofte har valgt at 
bringe sit værk frem i ubemærkethed. 
Han har endog selv sagt at det skulle 
være således, (se L&P. 1:30) Kristen- 
dommen kom ikke fra Rom til Galilæa; 
men derimod den modsatte vej. I vore 
dage går vejen fra Palmyra til Paris, ikke 
modsat. Bare fordi noget er midt iblandt 
os betyder det ikke at vi har været i dets 
midte. Vi kan dagligt køre forbi et 
museum eller et kunstgalleri, uden at 
vide hvad der er indeni. 
Problemet med forkastelse på grund af 
personlig bekendtskab med profeten er, 
at profeter altid er én eller andens søn, 
eller nabo. De udvælges blandt folket, de 
overføres ikke fra en anden planet hvor 
dramatisk dette end ville være! 
David var den yngste ud af 8 sønner. 



129 



Hans ældste bror var irriteret over at 
David befandt sig ved fronten, hvor 
Goliath hånede Israels hære. De der var 
optagne af at være forargede over David 
gik glip af renheden i Davids harme over 
Goliath, for kæmpen hånede den leven- 
de Guds hære. (se 1. Sam. 17:28-32) 
David var en dreng der fra egnen, og var 
ukendt - indtil man ikke længere kunne 
undgå at lægge mærke til ham. Proble- 
met med at forkaste profeterne fordi de 
mangler anseelse er det som Paulus, der 
kendte en del til forkastelse, advarede os 
imod da han sagde, idet han talte om 
Guds ord: „Thi tænk på, hvordan det 
var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke 
var mange verdsligt vise, ikke mange 
mægtige, ikke mange fornemme". (1. 
Kor. 1:26) 

I mangfoldige skriftsteder har Herren 
givet udtryk for at han vil udføre sit 
værk gennem dem, som verden betrag- 
ter som svage og foragtelige. 
Selvfølgelig bliver de hellige profeter 
forkastet fordi menneskenes hjerter er 
forhærdede, eftersom de bliver formet af 
deres samfund. Og selv om forhærdnin- 
gen er hurtig, er den dog også snigende. 
Hvem ville for eksempel for knap 20 år 
siden have forudset den omfattende • 
brug af abort i samfundet i dag? Lige- 
som alle djævelens sygelige lærdomme, 
er udøvelsen af abort behagelig for det 
sanselige sind. Profeter har en måde 
hvorpå de irriterer det sanselige sind. Alt 
for ofte anser man fejlagtigt de hellige 
profeter for at være hårde og ivrige efter 
at nedskrive deres optegnelser, for at de 
bagefter kan sige: „Sagde jeg det ikke 
nok!" De profeter jeg har kendt, har 
været yderst kærlige mænd. Det er på 
grund af deres kærlighed for hæderlig- 
hed at de ikke kan ændre på Herrens 
budskab, blot for at folk skal føle sig 
godt tilpas. De er for kærlige til at være 
så grusomme. Jeg er meget taknemmelig 
for at profeter ikke har trang til popula- 



ritet. Hvis vi behøver en påmindelse om 
de hårde realiteter og farer som en profet 
må se i øjnene i forbindelse med 
udførelsen af sin pligt, giver historien 
om Jonas os et indblik i dette i forbindel- 
se med hans kald til den store by Ninevé, 
som det, på grund af dens frygtindgy- 
dende størrelse, tog 3 dage alene at 
gennemvandre, (se Jonas 3:3) 
Man kan ikke læse om profeten Ether, 
som advarede byen om dagen og som 
om natten skjulte sig i en hule, uden at 
forundres over hans udholdenhed som 
gjorde at han hver dag begav sig ind i 
den fjendtlige by. (se Ether 13) Vi læser 
om Enok som blev kaldet da han endnu 
var en dreng. Han beskriver sig selv, som 
én folket hader, fordi han var langsom 
til at tale; og dog udførte han sin gerning 
i kærlighed og med barmhjertighed, og 
fik en fantastisk succes. (Se Moses 6) Jeg 
er forbavset over den store indlevelses- 
evne, disse mænd i alle aldre besad, for 
selv profeter er ikke fri for torne i kødet 
(Se 2. Kor. 12:7). De lærer at kaste alle 
deres bekymringer på Herren. 
Guds hellige profeters vidnesbyrd er 
blevet nedskrevne i skrifterne, men de er 
også tit blevet skrevet med blod fordi 
disse mennesker var Herrens profeter. 
De hjælper os til at forstå slutningen fra 
begyndelsen. Profeterne har altid været 
fri for samtidens synder, frie til at være 
guddommelige tilhørere som stadig kal- 
der bedrag for bedrag, underslæb for 
underslæb, og hor for hor. Når vi nu 
afslutter denne generalkonference, lad 
os da alle være opmærksomme på hvad 
der blev sagt til os. Lad os antage at de 
råd der blev givet passer på os, på mig. 
Lad os lytte til dem vi opretholder som 
profeter og seere, ligesom til alle de 
øvrige brødre, som om vort evige liv 
afhang af det, for det gør det! 
Lad mig komme med nogle få yderligere 
kommentarer, for at lade jer vide nogle 
af mine bekymringer for os som et folk. 



130 



der lever i sådanne udfordrende tider. 
Jeg må igen understrege betydningen af 
at læse talerne, der er blevet givet ved 
vores generalkonference, i vores interna- 
tionale blade. Vær venlig at følge det 
råd, som I tidligere har fået om at føre 
jeres personlige dagbøger. De som fører 
en mindebog er mere tilbøjelige til at 
erindre Herren i deres daglige liv. 
Dagbøger er en måde at tælle vore 
velsignelser på samt en måde hvorpå vi 
kan efterlade en optegnelse over disse 
velsignelser til vore efterkommere. 
Foråret minder os om behovet for at 
gøre havearbejde, så vi kan producere 
noget af vor egen føde samt blomster til 
at forskønne vore haver og nabolag. 
Selv om tomaten du spiser har kostet 
mere end hvis du skulle købe den, vil den 
alligevel bringe dig tilfredsstillelse og 
minde os alle om høstens lov, livets 
ubarmhjertige lov. Vi høster, hvad vi 
sår. Selv om den plet du dyrker, beplan- 
ter og høster på er lille, bringer det 
menneskets natur nærmere til naturen, 
som det var tilfældet i begyndelsen med 
vore første forældre. 
Hvordan kan man se at de traditionelle 
moralske standarter slækkes uden at 
lægge mærke til sømmelighedens for- 
fald? Som dreng så jeg hvordan både 
unge og gamle arbejdede og arbejdede 
hårdt. Vi vidste at vi tæmmede ørkenen i 
Arizona. Men havde jeg været mere vis 
dengang ville jeg have været klar over at 
vi også tæmmede os selv. Ærligt arbejde 
med at undertvinge bynke, tæmme 
ørkenen, og kanalisere floder, hjælper til 
med at fjerne vildskaben fra menneskets 
omgivelser, men også fra mennesket 
selv. Foragten for arbejde blandt nogle i 
dag er måske et tegn på at vildskaben og 
det barske vender tilbage - måske ikke til 
vore landskaber, men til nogle menne- 
sker. Den værdighed og selvagtelse, som 
ærligt arbejde giver, er nødvendig for at 
opnå lykke. Det er så let for fritid at blive 



til dovenskab. Hvordan kan man være 
vidne til, at så mange af dem som burde 
være gode eksempler bliver dårlige ek- 
sempler, og så ikke råbe op? Dem som 
synes at lade hånt om ægteskabet, og 
som betragter kyskhed før ægteskabet 
og troskab efter som gammeldags, synes 
fast besluttede på at starte en ny mode 
og at pånøde andre den. Kan de ikke se, 
at den ækle egoisme sluttelig vil føre til 
dyb ensomhed? Kan de ikke se, at drevet 
frem af nydelse vil de blive mere og mere 
fremmede overfor glæde? Kan de ikke 
se, at deres form for livsførelse slutteligt 
vil føre til tomhed og indholdsløshed fra 
hvilket ingen kortvarig nydelse kan 
frelse dem? Loven om høsten er ikke 
blevet ophævet. 

Når først det sanselige i mennesket ikke 
længere beherskes af familielivets bånd 
eller af sand religion, følger der en lavine 
af lyster som øger farten så det er en 
sand rædsel. Når en sten rystes løs og 
begynder at rulle ned, brækkes endnu én 
løs, hvad enten det er en forøgelse af 
homosexualitet, korruption, narkotika 
eller abort. De begyndte alle som en lyst, 
der burde være behersket, men som ikke 
blev behersket. Således opnår elendighe- 
den et uhyggeligt mindesmærke. Deka- 
dence er meget krævende og dogmatisk 
er ingen ven af frihed. Dekadence 
som voksede op i en tolerant og liberal 
jord vil snart søge at gøre det af med 
denne. Så til slut når det et punkt hvor 
der, som en profet sagde: „ikke er noget 
middel". I sådanne øjeblikke taler Guds 
profeter endnu kraftigere, idet de gør 
som Alma gjorde, da han begyndte at 
bære vidnesbyrd mod sin samtids syn- 
der. (Se Alma 4:19) Intet mindre kan 
gøre det under sådanne omstændighe- 
der. 

Vi læser om steder i dette land, hvor 
aborter overgår levende fødsler i antal, 
om hvordan illegitime fødsler overgår 
legitime fødsler i antal, og vi spekulerer 



131 



på hvor længe Guds straffedomme kan 
holdes tilbage. Vi læser om dem, der har 
overgivet sig til tidens mode og lever 
sammen uden at være lovformeligt gift 
og vi undrer os over at sådanne menne- 
sker ikke gør sig klart at de ikke vil 
kunne finde deres identitet, eller rigtigt 
vil kunne føle samhørighed mens de 
tramper Guds bud under fode. Vi læser 
om det stigende antal børn som opdra- 
ges af en enkelt af forældrene, og vi 
spekulerer atter på hvad der vil ske, når 
høstens lov går igang. Hvad der er 
forkert er forkert, og begivenhedernes 
gang kan ikke gøre noget rigtigt hvis det 
er i modstrid med Herrens love. Vi har 
lagt mærke til den tiltagende forplumring 
af sproget, og forstår hvorledes Lot må 
have følt da han, ifølge Peter, ,, pintes af 
de ugudeliges modbydelige tale" (2. 
Peter 2: 7, engelsk version) 
Vi undrer os over at de der bruger et 
sådant plumpt og vanhelligt sprog, selv 
om de nægter at følge Guds vilje, er så 
mentalt forkrøblede at de lader deres 
evne til at kommunikere blive mindre og 
mindre. Sproget er som musik; vi glæder 
os over skønheden, variationen og kvali- 
teten ved begge dele, og vi nedværdiges 
ved gentagelsen af nogle få ringe toner. 
I stedet for at gøre de involverede fri, er 
synd en indrømmelse af overgivelse til 
den store hob. Det er en kapitulation til 
det sanselige i mennesket, og en forka- 
stelse af glæde og skønhed i dette liv og i 
den tilkommende verden. Selv om synd 
er så bedrøveligt, antager de retskafne 
ikke en ,, sagde jeg det ikke nok"- 



holdning, fordi de retskafne, i deres 
kærlighed i sandhed ønsker, at de havde 
været - ' mere effektive i at fortælle og 
bevidne om evangeliet så der ville være 
mindre sorg og mere lykke i verden. Det 
er ikke mærkeligt at vi der er involverede 
i frelsesplanan, føler det som en presse- 
rende nødvendighed at dele evangeliet, 
fordi vi elsker vores næste. Må Gud 
hjælpe os til i de muligheder vi har, at 
leve retskaffent, som et vidnesbyrd for 
verden, at tale ydmygt men åbenhjertigt, 
og effektivt og betænksomt at føre an, 
idet vi hele tiden bruger Jesu Kristi 
evangelium til at vejlede os. 
Før vi slutter vil jeg gerne lige tilføje - at 
de fire vidnesbyrd fra disse nye, unge 
ledere i kirken var meget, meget inspire- 
rende. Da jeg hørte hver enkelt af dem 
sige: ,,Jeg har lagt alt hvad jeg ejer, eller 
nogen sinde har ejet, på alteret - det er 
der for at enten Herren eller hans tjenere 
kan kende det og benytte det", glædede 
det mig at høre, for vi ved nu, at der 
stadig er tro i kirken, i Zion, blandt 
ungdommen, blandt de unge mennesker 
der vokser op i kirken. Jeg ønsker ikke at 
tale længere men vil blot sige: Må 
Herren velsigne jer, mine brødre og 
søstre, nu da I vender tilbage til jeres 
hjem. Må fred være med jer. Må I finde 
hvert hjem I vender tilbage til, som et 
rigtigt sidste dages helligt hjem med alle 
evangeliets principper. Jeg bærer vidnes- 
byrd om guddommeligheden af dette 
storslåede værk, som er det mest fanta- 
stiske i verden, som én af brødrene 
sagde. I Jesu Kristi navn. Amen. 



132 



Velfærdsmodel 



At blive „De rene af hjertet" 



Præsident Spencer W. Kimball 




Dette er vort fremtidsperspektiv: „Slutresultatet af vort 
arbejde . . . er opbygningen af et sidste dages Zion." 



Mi 



_ine kære brødre og søstre, hvor er 
det dejligt at stå her og se ud over jer! 
Jeres strålende ansigter og naturens 
skønhed på denne tempelplads får mit 
hjerte til at svulme af taksigelse for 
Herrens velsignelser. Som vi nu mødes 
her til konference, håber jeg, at følelsen 
af taknemmelighed gennemtrænger alt, 
hvad vi gør og siger, for Herren har i 
sandhed behag i dem, som elsker og 
tjener ham. (L&P. 76:5) 
Med Herrens hjælp har jeg tænkt mig at 
minde os om nogle sandheder og for- 
pligtelser, der aldrig bør glemmes af os 
som ledere og som et folk. Derefter vil 
jeg gerne tale om opbygningen af Zion 
gennem offer og indvielse. 
Allerførst må jeg minde biskopperne om 
det meget nødvendige i, at de giver dem, 
som modtager hjælp gennem velfærds- 
tjenesten, mulighed for arbejde eller 
tjenesteydelse, så de derved kan beholde 
deres selvagtelse og uafhængighed og 
fortsat kan glæde sig ved Helligånden, 
fordi de høster gavn af kirkens velfærds- 
tjenestes bestræbelse for hjælp til selv- 
hjælp. Vi kan ikke for tit minde hinan- 



den om, at kernen i kirkens velfærds- 
hjælp er åndelig, og at denne kernes 
åndelige rødder vil visne, hvis vi altid 
tillod noget som helst i lighed med 
arbejdsløshedsunderstøttelsens filosofi 
komme ind i velfærd stjenestens admini- 
stration. Enhver, som har modtaget 
hjælp, kan udføre ét eller andet. Lad os 
følge kirkens orden i denne henseende 
og sikre os, at alle, der modtager, giver 
af sig selv til gengæld. 
Lad os være på vagt, at vi ikke accepte- 
rer verdslige erstatninger for den plan 
for omsorg for de fattige, der er Herrens 
egen metode. Når vi hører tale om 
regerings-velfærdsformer og deres my- 
riader af problemer, så lad os huske på 
de pagter, vi har indgået om at ville bære 
hverandres byrder og hjælpe enhver i 
forhold til hans behov. Præsident Rom- 
ney, vor rådgiver for velfærdstjeneste, 
kom med et godt råd, da han for flere år 
siden udtalte: 

,,I vor moderne verden, hjemsøgt som 
den er af efterligninger af Hermes plan, 
må vi ikke lade os vildlede til at tro, at vi 
kan klare forpligtelser over for de fattige 
og nødlidende ved at lægge ansvaret 
over på en regeringsmæssig eller anden 
offentlig virksomhed. Kun ved frivilligt 
og ud fra en ægte kærlighed at give til vor 
næste kan vi udvikle den næstekærlig- 



133 



hed, som Mormon karakteriserer som 
'Kristi rene kærlighed'. (Moroni 7:47) 
Den skal vi udvikle i os, hvis vi vil opnå 
evigt liv." (Conference Report, okt. 
1972, s. 115) 

Ingen „isme" bør forvirre vore tanker i 
disse sager. Lad mig, for at minde jer om 
kirkens regler vedrørende enkeltperso- 
ners modtagelse af regerings- eller andre 
former for hjælp, fremdrage følgende 
principielle erklæring: „Ansvaret for 
ethvert medlems åndelige, sociale, 
følelsesmæssige, fysiske og økonomiske 
velbefindende hviler først og fremmest 
på vedkommende selv, for det andet på 
familien og for det tredie på kirken. 
Kirkens medlemmer har af Herren fået 
befaling om at være selvforsynende og 
uafhængige, så vidt de har mulighed for 
det. (Se L&P. 78:13-14) 
Ingen sand sidste dages hellig vil frivil- 
ligt læsse byrden af sit eget eller sin 
families velbefindende over på andre, så 
længe han fysisk eller psykisk er i stand 
til at hjælpe dem. Så længe han kan, vil 
han under Herrens inspiration og med 
egne hænder arbejde efter bedste evne 
for at kunne forsyne både sig selv og sin 
familie med livets både åndelige og 
timelige behov. (Se 1 . Mos. 3:19; l.Tim. 
5:8 og Fil. 2:12) 

Som Herrens Ånd leder til og ved at 
anvende de her nævnte principper, bør 
hvert medlem af kirken selv tage beslut- 
ning om, hvilken hjælp han kan modta- 
ge, enten den er fra det offentlige eller fra 
andre kilder. På denne måde kan man 
bevare sin uafhængighed, selvrespekt, 
værdighed, selvtillid og sin handlefri- 
hed." (Udtalelse fra Det præsiderende 
Biskopråd, citeret i martsnummeret af 
Ensign, marts 1978, s. 20) 
Til grund for denne udtalelse ligger det 
stadig tilbagevendende emne: Selvforsy- 
ning. Intet omfang af filosofering, und- 
skyldninger eller rationalisering vil no- 
gen sinde forandre det fundamentale 



behov for at kunne sørge for sig selv. 
Sådan er det, fordi: 

„Al sandhed er uafhængig og kan hand- 
le for sig selv i den sfære, hvori Gud har 
sat den. Ligeså er intelligens. Ellers 
findes der ingen tilværelse." (L&P. 
93:30) Herren erklærer, at „heri består 
menneskets handlefrihed" (se 93:31), og 
med denne handlefrihed kommer ansva- 
ret for selvet. Med denne handlefrihed 
kan vi stige til herlighed eller falde til 
fordømmelse. Lad os hver især og som 
en helhed altid være selvforsynende. Det 
er vor arv og vor forpligtelse. 
Princippet om at være selvforsynende er 
baggrunden for kirkens understregning 
af personlig og familiemæssig bered- 
skab. Vor fremgang med hensyn til at 
virkeliggøre de forskellige former for 
denne personlige og familiemæssige for- 
beredelse er slående, men der er stadig 
alt for mange familier, som endnu ikke 
har givet agt på det gode råd om at leve 
fornuftigt. Med forårets komme håber 
vi, at I allesammen vil plante og så i jeres 
haver og berede jer til at kunne glæde jer 
over denne sommers høst. Vi håber, I 
gør dette til et familianliggende, hvor 
alle, selv de små, har én eller anden 
opgave. Der er så meget at lære og høste 
fra jeres have, langt mere end blot selve 
afgrøden. Vi håber også, at i vedlige- 
holderjeres årsforråd afføde, klæder og, 
hvor det er muligt, noget brændsel og 
nogle sparepenge. Desuden håber vi, at I 
interesserer jer for den rette ernæring og 
sunde vaner, så I kan være fysisk egnede 
til at klare livets mange udfordringer. 
Gid I vil sørge for, at der i jeres 
kvorumsmøder og i hjælpeforeningen 
bliver undervist om principperne for og 
gennemførelsen af personlig og familie- 
mæssig forberedelse. 
Vi ønsker at minde alle de hellige om de 
velsignelser, der følger med at holde den 
regelmæssige faste og bidrage med så 
stort et fasteoffer, som det er jer muligt; 



134 



hvor som helst vi kan, bør vi give mange 
gange værdien af de måltider, vi afstår 
fra. 

Dette løfterige princip velsigner i høj 
grad både giver og modtager, når man 
opfylder løftet med den rette ånd. Ved at 
praktisere fasteloven finder man et per- 
sonligt kildespring af kraft til at overvin- 
de selvglæde og egoisme. Jeg vil her 
minde jer om biskop Victor L. Browns 
mesterlige tale om dette emne ved sidste 
velfærdskonference, udgivet i Ensign, 
nov. 1977 (i Den danske Stjerne, apr. 
1978) 

Og nu, brødre og søstre, vil jeg bede jer 
om at lægge denne dags og denne uges 
pressernde krav til side et øjeblik og 
tillade mig at opstille nogle meget vigtige 
perspektiver om velfærdstjeneste. I 
mange år har man lært os, at ét vigtigt 
slutresultat af vort arbejde, vort håb og 
vor stræben for dette værk er opbygnin- 
gen af et sidste dages helliges Zion, et 
Zion, der karakteriseres af kærlighed, 
harmoni og fred, et Zion, i hvilket 
Herrens børn er som ét. 
Visionen om hvad vi er i færd med at 
gøre, og hvad der bør komme ud af vort 
arbejde, skal ligge øverst i vort sind, 
mens vi lærer og udfører vor pligt i den 
nuværende udførelse af velfærds- 
tjenesten. Dette er ens for alle kirke- 
aktiviteter. I det 58. afsnit af Lære og 
Pagter deler Herren et glimt af dette 
sidste dages Zion med os: 
„I kan ikke nu med jeres naturlige øjne 
se Guds hensigt med hensyn til det, som 
skal komme herefter og den herlighed, 
der skal følge efter megen trængsel. Thi 
efter meget trængsel kommer velsignel- 
se. Derfor skal den dag komme, da I skal 
krones med megen herlighed. Timen er 
endnu ikke inde, men den er nær ... Se, 
sandelig siger jeg jer: Derfor har jeg 
sendt jer, at I skal være lydige, og at jeres 
hjerter må være rede til at bære vidnes- 
byrd om det, der skæl komme, at I må 



have den ære at lægge grundvolden og 
vidne om det land, hvorpå Guds Zion 
skal stå. ... Og derefter kommer min 
krafts dag; da skal de fattige, lamme, 
blinde og døve komme til Lammets 
bryllup og deltage i Herrens nadver, som 
er tilberedt for den store dag, der skal 
komme. Se, jeg, Herren har talt det." 
(L&P. 58:3, 5, 6, 7, 11, 12.) 
Denne dag vil komme; vi er bestemt til at 
arbejde på det! Giver det jer ikke lyst til 
at forøge jeres indsats og sætte farten op, 
idet I udfører jeres del af rigets store, 
helliggørende værk? Det får i hvert fald 
mig til det. Det får mig til at glædes over 
de mange muligheder for tjeneste og 
offer, som tilbydes mig og min familie, 
når vi udfører vor del af oprettelsen af 
Zion. 

I de første år af denne uddeling mislyk- 
kedes folkets forsøg på at leve efter 
Zions fuldkomne, økonomiske plan, 
den forenede orden. På grund af deres 
overtrædelser revsede Herren dem med 
disse ord: 

„Men se, de har ikke lært at være lydige 
mod det, som jeg forlangte af dem, men 
er fulde af al slags ondt, giver ikke til de 
fattige og lidende af deres midler, som 
det sømmer sig for hellige. De er ikke 
forenede efter den forening, som det 
celestiale riges lov fordrer. Og Zion kan 
ikke blive opbygget uden efter de grund- 
sætninger, som udgør det celestiale riges 
lov, ellers kan jeg ikke tage hende til 
mig." (L&P. 105:3-5) Herren råder os 
videre til at lære lydighed og udvikle 
karakteren før vi kan forløse Zion 
(L&P. 105:9-10) Nogle få vers senere i 
denne samme åbenbaring gentager Her- 
rens Zions lov i følgende ord og med 
følgende løfte: 

,,Og de befalinger, som jeg har givet 
angående Zion og dets love, skal udføres 
og fuldbyrdes, når Zion er forløst. 
... Og dersom de følger det råd, de får, 
så skal de om mange dage have magt til 



135 



at udføre alt det, som henhører til 
Zion." (L&P. 105: 34, 37) 
Hvor lang tid der vil kræves for at 
„udføre alt det, som henhører til Zion", 
er strengt taget op til os og hvorledes vi 
lever, for skabelsen af Zion „begynder i 
hver enkelt menneskes hjerte". {Journal 
of Discourses, 9:283) At det ville tage 
nogen tid at lære vore lektier havde 
profeterne set. I 1863 udtalte Brigham 
Young: 

,,Hvis folket ignorerer deres pligt, ven- 
der sig bort fra de hellige bud, som Gud 
har givet os, søger personlig rigdom og 
tilsidesætter Guds riges interesser, kan vi 
regne med at skulle være her temmelig 
lang tid - måske meget længere, end vi 
aner.' (Journal of Discourses, 11:102) 
Desværre lever vi i en verden, der for 
hovedpartens vedkommende fornægter 
Zions værdier. Babylon, dvs. verden, har 
aldrig og vil aldrig komme til at fatte 
Zion. Herren åbenbarede vor tid til 
profeten Mormon, som nedskrev denne 
udtalelse i et af de sidste kapitler i 
Mormons Bog: 

,,Se, jeg taler til jer, som om I var 
nærværende, og dog er I det ikke. Men 
. . . Jesus Kristus har vist mig jer, og jeg 
kender jeres gerninger. . . . Thi se, I 
elsker penge og jeres gods, jeres fine 
klæder og udsmykningen i jeres kirker 
mere, end I elsker de fattige og 
nødlidende, de syge og de lidende." 
(Mormon 8:35, 37) 

Denne tingenes tilstand står i skarp 
modsætning til det Zion, Herren søger at 
oprette gennem sit pagtsfolk. Zion kan 
kun blive opbygget blandt dem, som er 
rene i hjertet, ikke blandt et folk, som er 
opfyldt af begær og grådighed, men et 
rent og uselvisk folk. Ikke et folk, som er 
rent af udseende, men snarere et folk, 
som er rent i hjertet. Zion skal være i 
verden, men ikke af verden, ikke sløvet 
af en følelse af timelig tryghed, heller 
ikke lammet af materialisme. Nej, Zion 



hører ikke til det lave, men til en højere 
orden, der, hvor sindet ophøjes og 
hjertet helliges. 

Så vigtigt det end er at have denne vision 
i tankerne, så vil dog hverken forklaring 
eller beskrivelse skabe Zion. Det kan 
kun ske ved bestandig og koncentreret 
bestræbelse hver eneste dag af hvert 
eneste medlem af kirken. Uden hensyn 
til, hvad det vil koste af arbejde eller 
offer, så skal vi „gøre det". Det er ét af 
mine yndlingsudtryk: „Gør det." Tillad 
mig at foreslå tre fundamentale ting, vi 
skal gøre, hvis vi skal „frembringe Zion 
igen", tre ting, som vi, der arbejder for 
Zion, skal forpligte os til. 
For det første må vi fjerne den personli- 
ge tendens til egoisme, som lægger 
snarer for sjælen, får hjertet til at svigte 
og formørker sindet. Præsident Romney 
henviste for nylig til den tragiske, tilspid- 
sede situation, civilisationen befinder sig 
i, en situation, der drives til de yderste 
konsekvenser af enhver, som søger magt 
og vinding. Var det ikke også de, der 
førte Kain til at begå det første mord 
„for vindings skyld"? (Moses 5:50) Er 
ikke dette Antikrists ånd, hvori „ethvert 
menneske havde fremgang i forhold til 
dets naturlige talenter, og hvert menne- 
ske sejrede i forhold til sin styrke, og 
hvad end et menneske gjorde, var det 
ingen forbrydelse"? (Alma 30:17) Sagde 
ikke Nephi netop dette, at det var den 
ånd, som førte hans generation til øde- 
læggelse?: 

„Og årsagen til denne syndighed og 
retfærdighed blandt folket var, at Satan 
havde stor magt til at ægge folket til at 
begå alle former for synd, fylde dem 
med hovmod og friste dem til at søge 
efter magt og myndighed og verdens 
tomme ting." (3 Nephi 6:15) 
Hvis vi skal undgå deres skæbne, må vi 
være på vagt over for hver eneste af de 
ting, som var årsag til deres fald. Herren 
erklærede selv til vore bedsteforældre: 



136 



„Og atter befaler jeg dig, at du ikke skal 
lade dit hjerte hænge ved din egen 
ejendom." (L&P. 19:26) 
Desuden gav han sin unge kirke råd, idet 
han sagde: „Se, jeg, Herren er utilfreds 
med mange, som tilhører kirken i Kirt- 
land. Thi de aflægger ikke deres afskyeli- 
ge ting og giver heller ikke agt på 
visdoms o*rd og det evige liv, som jeg har 
givet dem" (L&P. 98:1920) Det er magt- 
påligende, at vi lægger egoismen til side i 
vore familier, i vor forretning og profes- 
sionelle foretagender, ligesom i vore 
kirkelige anliggender. Det foruroliger 
mig, når jeg hører, at stave og ward har 
vanskeligt ved at dele sol og vind lige i 
velfærdsprojekter eller ved at være ret- 
færdige i fordelingen af vareprodutions- 
opgaver. Sådan bør det ikke være. Lad 
os beslutte, at vi fra i dag vil overvinde 
sådanne tendenser. 

For det andet skal vi samarbejde og 
arbejde fuldstændig i harmoni med 
hinanden. Vore beslutninger skal være 
enstemmige, og der skal være enighed i 



vore handlinger. Efter at have bedt de 
hellige meget alvorligt om at ,,. . . Lad(e) 
enhver agte sin broder som sig selv" 
(L&P. 38:24), slutter Herren sine in- 
strukser om samarbejde ved en medlems- 
konference med disse magtfylde ord: 
,,Se, det har jeg givet jer som en lignelse, 
og således er det med mig. Jeg siger jer: 
Vær ét, og dersom I ikke er ét, er I ikke 
mine". (L&P. 38:27) 
Hvis Herrens Ånd skal kunne højne vort 
arbejde, så må denne enhedens og 
samarbejdets ånd være den ånd, der 
behersker alt, hvad vi foretager os. Når 
vi handler således, har profeten Joseph 
Smith desuden fortalt os, at ,,de største 
timelige og åndelige velsignelser, der 
altid følger med trofasthed og forenede 
bestræbelser, ledsager aldrig individuel- 
le anstrengelser eller foretagender". 
(Profeten Joseph Smiths Lærdomme, 
s. 21 7) Der er ikke ret mange aktiviteter i 
kirken, der kræver mere samarbejde og 
samlet bestræbelse end velfærds- 
tjenesten. Enten det gælder om i fælles- 




137 



skab at finde arbejde til et arbejdsløst 
kvorumsmedlem, arbejde med dyrkning 
af et produkt, virke som arbejdsleder på 
en Deseretfabrik eller påtage sig at passe 
børn i hjemmene, så er det samarbejde 
og fælles interesse, der bestemmer hele 
succes'en med Forrådshusets Hjælpe- 
system. 

For det tredie: Hvad som helst Herren 
kræver af os må vi lægge på alteret og 
ofre. Vi begynder med at ofre „et 
sønderknust hjerte og en angergiven 
ånd". (L&P. 59:8) Vi følger dette op ved 
at yde vort bedste i de opgaver og 
kaldelser, vi får tildelt. Vi lærer, hvad 
vor pligt er, og udøver den fuldstændigt. 
Til sidst indvier vi vor tid, vore talenter 
og vore midler, efterhånden som vi 
opfordres dertil af vore ledere og som 
Ånden hvisker det til os. I kirken, som i 
velfærdssystemet, kan vi gøre anvendel- 
se af enhver evne, ethvert retfærdigt 
ønske, enhver tilskyndelse til betænk- 
somhed. Hvad enten vi står som „frivil- 
lig", som fader, hjemmelærer, biskop 



eller nabo, enten vi er besøgslærerinder, 
mødre, husmødre eller en ven, så er der 
rigelig anledning til at give alt. Og når vi 
giver, finder vi, at ,, offer og lydighed 
palmen (ham) bringer" (Salme nr. 97) 
Når alt kommer til alt, opdager vi 
alligevel, at det slet ikke var noget offer 
for os. 

Mine brødre og søstre, hvis vi kan gøre 
dette, så vil vi finde os selv iklædt 
næstekærlighedens kappe „som er det 
største af alt,thi alt andet skal ophøre. 
Men Kristi kærlighed forbliver evinde- 
ligt og dersom på den yderste dag findes i 
besiddelse af den, med ham er alt vel". 
(Moroni 7:46-47) 

Lad os forene os og bede af hele vort 
hjertes styrke, at vi må blive beseglet 
med dette næstekærlighedens bånd; at vi 
må opbygge dette sidste dages Zion, „at 
Guds rige derfor må have fremgang, så 
Himmelens rige må komme." (Se L&P. 
65:6) 

Dette er min bøn og mit vidnesbyrd i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



|L»* iw **™ s '™s*. 



Wd$^*t 




138 



Velfærds mø det 



Forrådshusets hjælpesystem 

Biskop J. Richard Clarke 

Andenrådgiver i Det præsiderende Biskopråd 




E, 



m biskop bliver i sit virke velsignet 
med glædesfyldte anledninger til at hjæl- 
pe de svage, støtte de slappe hænder og 
styrke de vaklende knæ. (Se L&P. 81:5 
og Es. 35:3) Som en fader for wardet 
bliver han set op til som den, der kan 
finde løsning på en lang række menne- 
skelige problemer: 

§ Til en arbejdsløs fader skal han finde et 
job - 

§ Til en familie, som har mistet alt ved en 
brand, skaffer han møber og klæder - 
§ Til en taknemmelig modtager af 
understøttelse finder han et godt arbejde 
med at høste majsmarkerne - 
§ Til en ugift moder finder han et nyt 
hjem og kærlige forældre - 
§ Til et ægtepar, hvor der er problemer i 
forholdet, finder han en øvet vejleder. 
§ Til et villigt, men ubeskæftiget med- 
lem, finder han en stilling, der giver 
vedkommende selvtillid. 
Enhver biskop ved, at det at virke for de 
hjemsøgtes behov, tilfører ham et glimt 
af guddomskraft (se 2. Pet. 1 :4) Frelse- 
ren lærte os, at alle ting er åndelige for 



Arbejdsanvisning, biskoppens forrådshus, 
produktionsprojekter, SDH-socialtjeneste, 
Deseretfabrikker, fasteofre og andre velfærdshj celpekilder - 
alle disse ting udgør tilsammen Forrådshusets 
Hjælpesystem. 



ham. Ældste B. H. Roberts erklærede, at 
den højeste udvikling af det åndelige 
sker i forbindelse med det fysiske. (Se B. 
H. Roberts: „The Mormon Doctrine of 
Deity, Salt Lake City, The Deseret 
News, 1903) I vor materielle verden er 
kødets problemer virkelige, bestandige 
og krævende. Herren har overdraget 
kirken at sørge for de midler, hvormed 
dens medlemmer kan løse disse prople- 
mer. Præsident McKay blev engang 
udfordret af en mand, som sagde: „Hvis 
Deres kirke er den eneste sande kirke, så 
må den have løsningen på hvert eneste af 
den menneskelige sjæls problemer, åndeli- 
ge såvel som timelige og sociale.'''' Brødre 
og søstre, vi har løsningerne! 
Det har altid været naturligt for Kristi 
sande disciple, at de, når de nåede til en 
højere grad af åndelighed, da at sørge 
for de nødlidende. På Almas tid „gav de 
af deres gods til de fattige og trængende, 
de syge og lidende, hver i forhold til det, 
han havde; ... Og i deres lykkelige 
forhold afviste de således ikke nogen, 
der var nøgen eller sulten, tørstig eller 
syg eller som manglede pleje." (Alma 
1:27, 30) 

I denne uddeling har Herren erklæret: 
"Og nu giver jeg kirken i denne del af 
landet en befaling, at der skal udpeges 
visse mænd blandt dem ... Og de skal se 



139 



efter de fattige og trængende og sørge for 
dem, så de ikke lider nød." (L&P. 38:34- 
35) 

Lige siden da har Herren tålmodigt givet 
os lov til at lære de principper, der styrer 
timelig frelse. Det krævede 1930'ernes 
frygtelige, økonomiske depression at få 
kirken ansporet til igen at anvende de 
åbanbarede principper og udvikle en 
formel plan, hvorefter præstedømmet 
kunne betjene de nødlidende iblandt os. 
Fundamenterne i Velfærdsplanen blev 
tydeligt fremlagt i 1933. Stavs- 
præsidenter og biskopper blev anmodet 
om at give en oversigt over deres behov. 
På grund af sagens indviklede beskaf- 
fenhed blev den taget under overvejelse i 
tre år. 

I oktober 1936 satte Det øverste Præsi- 
dentskab officielt kirkens velfærdsplan i 
gang. I kender sikkert den offentlig- 
gjorte udtalelse, men jeg citerer: 
„Hovedformålet var, så vidt det var 
muligt, at etablere et system, hvorved 
man kunne udrydde lediggang, fa bugt 
med ufortjent udnyttelse af arbejds- 
understøttelsen, sålede at uafhængig- 
hed, flid, sparsommelighed og selvre- 
spekt igen kunne indfinde sig blandt vort 
folk." (Håndbog for velfærdstjeneste, 
s.l. Kursiv tilføjet) 

Måske har 1 ligesom jeg mange gange 
hørt denne deklaration af et princip og 
alligevel ikke helt forstået, at vore per- 
sonlige bestræbelser skal forenes gen- 
nem et system - - et system, som er 
overvejet og tilpasset således, at menne- 
sker ikke blot får føde og klæder, men 
(for at fortsætte citatet fra præsidentska- 
bet): „Det evige menneske kan blive 
bygget op ved selvtillid, ved skabende 
aktivitet, ved hæderligt arbejde, ved 
tjeneste. Lige fra begyndelsen var det 
velfærdsplanens formål på langt sigt at 
opbygge karakteren hos kirkens med- 
lemmer, både hos givere og hos modta- 
gere". 



Velfærdssystemet er blevet udviklet og 
er vokset, så det nu kaldes Forrådshusets 
Hjælpesystem. Systemet er opbygget på 
Velfærds tjenestens seks fundamentale 
principper, som er kærlighed, arbejde, 
selvtillid, tjeneste, forvaltning og ind- 
vielse. Medens biskoppen bemyndiger 
hjælp fra systemet, bidrager enhver af os 
med hjælpekilder til systemet. 
Ingen biskop står alene i denne tjeneste. 
Takket være det, de hellige indvier, er 
der tjeneste og hjælp til rådighed for 
ham i fuldt omfang gennem dette store 
hjælpesystem. Der er mange inden for 
kirken, som tror, at et forrådshus blot er 
et almindeligt stort lager, hvorfra bi- 
skoppen kan beordre fødevarer og tøj. 
Eftersom medlemmernes behov er 
forøget, er Forrådshusets Hjælpesystem 
blevet udvidet til at indbefatte: 

§ Arbejdsanvisning 

§ Biskoppernes forrådshuse 

§ Produktionsprojekter 

§ SDH-Socialtjeneste 

§ Deseretfabrikker 

§ Fasteofre og andre velfærdshjælpekil- 

der 

Biskopper kan nu skaffe klæder, husly, 
føde, lægehjælp, arbejde, adoptions- og 
plejetilladelser samt mulighed for be- 
handling med terapi til de følelses- 
mæssigt angrebne. 

Velfærdsplanens fædre må i sandhed 
blive bevæget over at se den storslåede 
udvikling af det system, de drømte om. 
Lad os takke Herren for dem, som ser i 
mørket og leder bort fra al tvivl! Lad os 
takke Herren for profeter, som kan se 
tankens forestillinger helt gennemført. 
Det var denne evne, præsident Romney 
henviste til, da han citerede Brigham 
Young og sagde: „Hvis nogen af jer har 
haft et syn om Zion, blev det vist jer i 
dets skønhed og herlighed, efter at Satan 
blev bundet ... I så ikke et syn med 



140 



kvæg, der blev drevet hen over sletterne, 
og hvor I ville komme til at sidde fast i 
denne eller hin mødderpøl. I så ikke 
„bisserne" blandt kvæget eller dem, som 
var værre, blandt folket. Men I så Zions 
skønhed og herlighed, for at I kunne 
blive opmuntret og forberedt til at møde 
dette jordelivs sygdomme, sorger og 
skuffelser, overvinde dem og være rede 
til at modtage Herrens herlighed, når 
den blev åbenbaret for jer". 
Præsident Romney slutter således: ,,Vi 
har fået . . . visioner om velfærds- 
programmet. Vi har modtaget store 
visioner om Zions forløsning og det nye 
Jerusalems opbygning, indvarsling af 
Den forenede Orden, Tusindårsrigets 
komme. Men før disse visioner materia- 
liseres, skal vi færdes ad næsten ufarbare 
veje". (Taler ved det specielle 
velærdsmøde den 5. apr. 1949, s. 13) 
Mon det kunne have været den dag, 
præsident J. Reuben Clark forudså, da 
han i 1942 sagde: ,,Vi har allesammen 
sagt, at velfærdsplanen ikke er Den 
forenede Orden, og at det heller ikke er 
meningen, den skal være det. Jeg kunne 
imidlertid tænke mig at antyde over for 
jer, at når velfærdsplanen virkelig kom- 
mer til at virke, for det gør den ikke 
endnu, så er vi, når alt kommer til alt, 
måske ikke så forfærdelig langt fra, at 
Den forenede Ordens store principper 
træder i kraft". (I Conference Report, 
okt. 1942, s. 57; kursiv tilføjet) 
Jeg er overbevist om, at i de påfølgende 
36 år, siden præsident Clark udtalte 
dette, er velfærdsplanen blevet endnu 
mere virksom. Ved sidste oktober- 
konference satte præsident Kimball vir- 
kelig gang i vor forestillingsevne med 
denne udfordring: „Da jeg tænkte over, 
hvad jeg skulle sige ved dette velfærds- 
møde, blev jeg slået af den tanke, at . . . 
der er gået en generation, siden geni- 
værksættelsen af dette store velfærds- 
arbejde ... De store ledere for dette 



iværksættelsesarbejde passerede revy for 
mit indre blik . . . 

Da jeg opregnede bidrag og kirkens 
fantastiske vækst med hensyn til 
velfærdstj enesten, blev jeg stillet overfor 
dette spørgsmål: 

„Har vore medlemmer i dag, og ganske 
særlig vore regional-, stavs- og wardsle- 
dere, samme forståelse af velfærds- 
principper og samme pligtfølelse over 
for velfærdstjenesten, som de havde i 
den forrige generation?" (Den danske 
Stjerne, apr. 1978, s. 116) 
Det er min opfattelse, præsident Kim- 
ball, at denne generation accepterer 
udfordringen og har øget sin indsats for 
den i dens nuværende iværksættelse! Vi 
er kommet ind i en nu æra i velfærds- 
tjenesten; den karakteriseres ved forbe- 
dring af fem aktivitetsområder: 

1) Bedre koordination og kooperation 
inden for systemet, således at produk- 
tion, fordelingsmetoder og fordeling nu 
virker mere effektivt. Det betyder, at 
præstedømmets ledere for arbejdsanvis- 
ning bliver nødt til at samarbejde bedre 
med det lokale velfærdstjenestes 
arbejdsanvisningscenter. Det betyder 
bedre udnyttelse af de hellige store, 
frivillige bestræbelser, enten de virker på 
projektfarme, i SDH's socialtjeneste, i 
Deseretfabrikker eller hvor som helst. 

2) Udvidet planlægning, således at 
Forrådshusets Hjælpesystem virker som 
et samlet hele, hvilket giver os mulighed 
for at kontrollere og overveje dets vækst. 
Første klasses planlægning og god 
dømmekraft vil reducere muligheden 
for kompromis under oprettelsen og 
vedligeholdensen af alle systemets ele- 
menter. 

3) Forøget ledelsesmæssig effektivitet fra 
alle sider af vor velfærdsvirksomhed. De 
sidste 40 år har virket som en magtfuld 
læremester, der har lært os grund- 
principperne og disciplinerne. Med ny 
teknisk viden og forretningsmæssig dyg- 



141 



tighed, kan vi langt overgå vor tidligere 
produktivitet og effektivitet. 

4) Løfter og indvielser til riget må op på et 
højere plan. Vore kvorums- 
repræsentanter og besøgslærerinder skal 
som biskoppens repræsentanter blive 
mere optaget af at opsøge de syge og 
nødlidende. I vor tid med dens overflod 
må vi give gavmildt af vort overskud, 
som kan være en indvielse gennem 
fasteofferet til hjælpesystemet. Vi be- 
grænses ikke til at betale den nøjagtige 
værdi af kun to måltider. Vor profet har 
endda bedt os om at give 10 gange mere 
end to måltider, hvor det er muligt. 
{Conference Report, okt. 1974, s. 184) 
De velhavende bør tænke ud over deres 
wards- og stavsgrænser. Det er gennem 
fasteofferet vi giver udtryk for kærlighed 
gennem biskoppen til de nødlidende. 
Dette er Herrens metode, hvorefter både 
giver og modtager bliver velsignet med 
den højeste frelse for begge. 

5) Og endelig: Øget åndelighed, som 
indbefatter nærmere forbindelse med 
Frelseren og mere fornemmelse af 
Åndens tilstedeværelse i vort daglige liv. 
Vor profet har rådet os til at „efterligne 
Frelseren i vor egen tilværelse ved at 
tjene og indvie, ved at overvinde det 
timelige, så vi i højere grad kan opnå det 
åndelige." (Se Den danske Stjerne, apr. 
1978, Kimball: Evangeliet i funktion, s. 
116) 

Mine brødre og søstre. Det er min 
oprigtige tro, at denne nye æra med 
velfærdstjenestens fuldstændige 

virkeliggørelse i vor generation, udvikler 
sig, som Herren har forordnet det. Den 
går fremad for at opfylde et erkendt men 
ikke fuldt præciseret behov. I sin sidste 
offentlige tale om velfærdstjenesten sag- 
de præsident Harold B. Lee: „Der er 
ingen, der ved, med hvilket formål dette 
velfærdsprogram bliver oprettet, og det 
virkelige formål vil næppe blive åbenba- 
ret, før der er gjort tilstrækkelig forbere- 



delse; når den tid kommer, vil den 
udfordre enhver af kirkens hjælpekilder 
til at opfylde den". (Church Employees 
Christmas Program, 1973) 
Farlige tider venter os. Domme vil blive 
udtalt over de ugudelige. De hellige skal 
leve i lydighed mod retfærdighedens 
principper for at være sikret mod de 
ulykker, de hellige profeter har for- 
kyndt. Der er meget arbejde at udføre, 
før vor Herre og Frelser vender tilbage. 
Det er sandt, at vi ikke ved præcis dagen 
for Herrens andet komme. Som ældste 
Bruce R. McConkie siger: „Med vilje og 
meget kløgt er det virkelige tidspunkt 
for hans komme usikkert og ubestemt, 
således at menneskene i alle tidsaldre 
bliver rådet til at berede sig på det, som 
om det vil ske i deres jordeliv." 
(Doctrinal New Testament Commentary, 
Vol. I, Salt Lake City: Bookcraft, 1973, 
s. 675) Der vil altid være nogen risiko 
ved at tale om profetiske begivenheder i 
forbindelse med velfærdsplanen, fordi 
der straks er nogle, som vil drage 
fantasislutninger. Men Herren giver os 
profeti, for at vi selv kan berede os, for 
han sagde: 'Er I beredte, behøver I ikke 
at frygte!' (L&P. 38:30) 
Forrådshusets Hjælpesystem sætter os i 
stand til at anvende forberedelsens, 
kærlighedens, tjenestens, ofringens og 
indvielsens principper. Det er kun på 
disse principper og disse gerninger, at 
Zion i det hele taget er oprettet. Jeg 
bærer vidnesbyrd om, at selv om vi nu 
står over for og altid vil stå over for 
vanskelige udfordringer, så er dette 
Guds rige; dette er hans værk; vi er hans 
folk og vor endelige sejr gennem Herren 
er sikret, hvilket jeg også bærer vidnes- 
byrd om i Jesu Kristi navn. Amen. 



142 



Velfærdsmødet 



Inden vi bliver gamle 

Søster Barbara B. Smith 
•Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde 




Vi er allesammen nødt til at forberede os til at blive gamle 
- såvel som elske dem, der allerede er det. 



^olen står op, solen går ned, årene 
flyver afsted, sang fra „Spillemand på en 
tagryg" (1964) 

Disse linier fra den sarkastiske sang 
minder mig om to venner der, ligesom 
den far og mor der skildres i „Spillemand 
på en tagryg" ikke havde husket de ville 
blive gamle. Manden var omkring 63 og 
konen var 55. Begge sunde, lykkelige og 
begge beskæftiget med arbejde som de 
nød. 

En dag fik manden at vide at han var 
nødt til omgående at trække sig tilbage. 
Mandag morgen påbegyndte han sin 
„pensionstid" medens han så sin hustru 
gøre sig klar til at gå på arbejde. Han 
indså at han nu skulle være hjemme 
uden at have noget at bestille. Han 
havde intet erhverv, ingen hobbies, in- 
gen særlige interesser og ingen planer for 
fremtiden. Da han fulgte sin hustru til 
døren den morgen udbrød han ængste- 
ligt: ,,Hvad med mig? Hvad kan jeg 
gøre?" 

Hvad skulle denne mand i virkeligheden 
stille op - den ene dag var han på toppen 



af sin karriere og den næste dag anbragt 
mellem de ældre arbejdsløse? Han skulle 
nu prøve at leve livet på en ny måde eller 
gro vildt og dø. Det er sørgeligt nok jeg 
måtte tilføje dette, for han døde kort tid 
efter. 

Nu er der måske nogen der vil sige at 
denne krise i mine venners liv var 
uundgåelig. Det er naturligvis rigtigt. 
Det er naturligt at ældes. 
Præsident N. Eldon Tanner har givet 
følgende råd: „Folk i alle aldre må indse 
at de en dag vil blive gamle ... en dag vi 
bør berede os til." („Preparing for Old 
Age", Ensign, dec. 1976, s. 4) 
Der er mange forskellige omstændighe- 
der og faktorer der bestemmer hvordan 
menneskers tilværelse skal være på deres 
gamle dage. Men der er en naturlig 
sammenhæng i at forberede sig på sine 
gamle dage og at kunne nyde dem, når 
de indfinder sig. I Lære og Pagter får vi 
at vide at hvis vi er „beredt, behøver (vi) 
ikke at frygte". (L&P. 38: 30) 
Må jeg foreslå et par ting I kan gøre for 
at forberede jer? 

Allerførst må vi med det samme begyn- 
de at udvikle en god indstilling til at blive 
gammel. Vi kan lære at respektere den 
visdom, de erfaringer og den værdi der 
er ved gamle mennesker. Vi kan styrke 
sammenholdet i vores familie og værd- 



143 



sætte alle de gode ting, der er ved de 
forskellige generationer i vores familie: 
hos børnene, de unge, voksne - og 
dermed også hos de ældre. 
Hvis man omhyggeligt tilrettelægger 
tingene vil en familie kunne have indbyr- 
des kærlighed og berigende oplevelser i 
deres omsorg for deres ældre familie- 
medlemmer. Der findes ingen bedre 
måde at lære børn respekt for ældre 
mennesker, og nødvendigheden af at 
alle forbereder sig til de selv bliver 
gamle, end ved at hjælpes ad med at tage 
sig af sine ældre slægtninge. 
For det andet kan vi efterleve princippet 
om at være økonomisk beredt ved ikke 
at bruge mere end vi tjener og spare op 
til den tid hvor vore indtægter bliver 
mindre. 
For det tredie kan vi gøre os til en vane 




gennem hele livet at være noget for 
andre. Når man bliver ældre får man 
måske endnu mere tid til at være noget 
for andre, efterhånden som den, der 
engang brugtes til at klare pligterne med 
at forsørge og opdrage en familie, an- 
vendes til tjeneste for kirke og samfund. 
Vi kan også berige vort eget liv ved at 
lære nye færdigheder, når vi ikke længe- 
re er fuldtidsbeskæftiget og der således 
ikke stilles de samme krav. Vi bør hele 
livet være beskæftiget med at lære. 
Til sidst vil gode sundshedsvaner give 
betydningsfuld bonus på vore gamle 
dage. Vort helbred kan bevares, hvis vi 
holder visdomsordet, spiser velafbalan- 
ceret kost, passer vore tænder, kontrol- 
lerer vor vægt, får tilstrækkelig søvn og 
hvile, sørger for regelmæssig motion og 
gennemfører de kure lægen ordinerer for 
at vi kan bevare helbredet. 
Nogle mennesker, som når pensionsal- 
deren, synes at mene: „Nu har jeg gjort 
min del. Nu er det de andres tur." Men 
hvis man trækker sig helt tilbage, vil 
man, ifølge specialister på dette område 
og andre der arbejder med ældre menne- 
sker, hurtigere blive gammel. 
Min tante Martha er ved at være 95 år 
gammel. Jeg har næsten udfordret en- 
hver til at følge hendes eksempel. Der 
synes ikke at være nogen ende på, hvad 
hun finder på at gøre. Hun går til møder 
som afholdes i samfundet. Hun læser de 
lektier, som hun får til opgave i kirken, 
og kommer med passende bidrag i 
klassediskussioner. Når der er nød på 
færde er hun den første til at yde 
barmhjertighedstjeneste. Jeg har hørt 
mange sige at den skål varm suppe hun 
kom med virkelig var tiltrængt. Var det 
nu maden eller hendes kærlige omsorg 
der var noget særligt? 
Søstrene, hun er besøgslærerinde for, 
ved at hun kommer først på måneden. 
Hun går gennem templet 2-3 gange hver 
gang hun kommer der. Hun fører sine 



144 



genalogiske optegnelser ajour og hjæl- 
per til med husholdning og havearbejde. 
Men jeg tror hun nyder missioneringsar- 
bejdet mest. Hun fuldførte en mission i 
Sydcalifornien da hun var 75 år, og siden 
da har hun ikke ladet ene eneste lejlighed 
gå fra sig, hvor hun kan dele evangeliet 
med andre. Hun elsker mennesker og de 
elsker hende. Hun er taknemmelig for 
livet og lever hvert eneste minut fuldtud. 
Præstedømmets og hjælpeforeningens 
ledere må være opmærksomme på de 
store muligheder der ligger i mennesker 
som tante Martha, folk som på deres 
gamle dage kan være til stor nytte. 
Foruden alle andre opgaver der egner sig 
for ældre mennesker kan de være reser- 
ve-bedsteforældre, undervise miniklas- 
ser i at strikke, hækle, i havebrug, 
bagning, syning og andre ting, som 
yngre kvinder ofte har brug for at lære. 
De kan læse for mennesker med et svagt 
syn, samle familiens og wardets historie, 
skrive breve for folk som trænger til 
hjælp med dette eller undervise menne- 
sker som gerne vil lære at læse eller 
skrive. 

De, som har tid og talenter at øse af, vil 
opdage en ny, vidunderlig verden i 
tjenesten for andre! 

Indtil nu har jeg kun talt om de ældre 
mennesker som er uafhængige, men der 
er også mange ældre der er afhængige af 
andre. Nogle er delvis sengeliggende, 
andre er senile eller fysisk uarbejdsdygti- 
ge. Sådanne ældre mennesker må ikke 
overses. Nogle af dem kan passes godt i 
deres eget hjem, hvis de får bragt mad 
hver dag, deres hus bliver ordnet, 
indkøbene foretaget, de får regelmæs- 
sigt lægetilsyn og et dagligt telefonop- 
kald, medens andre ældre mennesker 
må passes 24 timer i døgnet. Selv om 
familien sørger for denne kærlige om- 
sorg for deres ældre har både de ældre og 
familien ofte brug for, at også andre er 
noget for dem. 



Hjælpeforeningens og præstedømmets 
ledere bør især være opmærksomme på 
sådanne familiers behov for hjælp med 
deres ældre familiemedlemmer. 
Afhængige ældre mennesker har brug 
for den venlighed og opmærksomhed 
som kærlige venner, besøgslærerinder 
og hjemmelærere kan yde. En travl mor, 
der går hjemme, kan trænge til et par 
timers frihed, hvis hun altid er bundet til 
at passe et ældre menneske, nøjagtigt 
som den unge mor, der hele tiden er 
afhængig af små børn. Sådanne behov 
bør helt naturligt være noget som hjæl- 
peforeningens barmhjertighedstjeneste 
beskæftiger sig med. 
Der findes tidspunkter hvor et ældre 
menneskes behov for lægehjælp og fy- 
sisk pleje kun kan imødekommes på en 
institution. Når dette er tilfældet må 
hjælpe foreningens og præstedømmets 
ledere hjælpe til med at finde en passen- 
de institution. 

Når et medlem i en familie er overflyttet 
til en institution er det nødvendigt at 
familien og kirken fortsat viser deres 
interesse for den pågældende ved regel- 
mæssige besøg og udtryk for kærlighed. 
Besøgslærerinderne og, hvor det er pas- 
sende, hjælpeforeningsmøder på pleje- 
hjem, vil være til stor velsignelse for 
søstre på institutioner. 
Når vi når vore gamle dage - og det vil vi 
helt sikkert, for „årene flyver afsted", 
som der står i sangen - er det nødvendigt 
at vi møder dem med et mod som vi har 
oparbejdet i tro og ved at berede os. 
Bagved alt hvad vi gør for os selv og vore 
egne er vi nødt til at huske de gamle med 
samme barmhjertighedens ånd som Kri- 
stus, i hvis arbejde vi er beskæftiget: 
Må salmistens røst lyde i vore hjerter: 
„Forkast mig ikke i alderdommens tid 
og svigt mig ikke, nu kraften svinder." 
(Salm. 71 :9) 

Dette beder jeg ydmygt om i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



145 



Velfærdsmødet 



Velf ærdstjeneste begynder med dig 

Ældste A. Theodore Tuttle 

Præsidentskabet for De halvfjerds' øverste Kvorum 




E, 



m dag havde vi i Sydamerika den 
interessante oplevelse ude i en varm 
jungle at se et lille gråbrunt dyr hænge 
ret op og ned i et træ. Den havde 
temmelige lange forben og korte bag- 
ben. Den bevægede sig så langsomt at 
det var svært at se, om den var levende 
eller død. Vi fik at vide at det var et 
dovendyr. Jeg blev meget fængslet af 
dyret, idet der henvises til det i skriften. 
Herren anvender det med ringeagt, når 
han henviser til dem, der reagerer lang- 
somt. 

Da velfærdstjenesteprogrammet tog sin 
begyndelse i 1930-erne, var målet at 
fjerne dovenskab, genskabe selvagtelse 
og hjælpe folk til selvhjælp. Grundprin- 
cipperne i Herrens økonomiske system 
var tidligere åbenbaret til profeten Jo- 
seph. Næsten alt hvad der er sket lige 
siden, er sket for at forberede os til den 
tid, hvor der ville blive brug for dette 
program i meget større udstrækning. I 
de mellemliggende år er der fremkom- 
met mange store principper. Jeg vil 
gerne kort gennemgå disse principper. 
Præsident Grant erklærede: , Kirken har 



Vores generation er nu tålmodigt blevet advaret i over 40 
år - nu er det ikke længere en frivillig sag; den er af 
afgørende betydning! 



brug for velsignelser, og den eneste 
måde vi kan få dem på ... er ved at 
holde de love, hvortil disse velsignelser 
er forjættede. Den fundamentale lov for 
vort folks velfærd er fasteofferloven. 
Grunden til at vi gerne vil fremhæve 
betalingen af fasteoffer er at vi har brug 
for de velsignelser, som kommer af at 
betale fasteofre." 

Præsident Clark gav følgende råd: „Lev 
ikke over evne. Kom ud af jeres gæld. 
Hold jer ude af gæld. Læg til side til de 
dårlige tider, som altid vil vende tilbage. 
Udnyt og udvid jeres vaner med at være 
flittige, sparsommelige, økonomiske og 
beskedne." (Conference Report, okt. 
1937) 

„Lad ethvert overhoved i familierne se 
til at der er nok mad, tøj og, hvor det er 
muligt, brændsel til mindst ét år frem i 
tiden . . . Lad enhver som har en stump 
have, dyrke den; enhver som har sin 
egen gård, drive landbrug." (Conference 
Report, apr. 1937) 

„Kontanter er ikke mad, det er ikke tøj, 
det er ikke kul, det er ikke husly; og vi er 
nået til det sted hvor vi ikke kan sikre os 
alle disse ting i det omfang vi har brug 
for, selv om vi har nok så mange 
kontanter ... I kan kun regne med at 
have de ting, I selv kan fremstille. 
Vi må rense vore hjerter for kærligheden 
til det der kommer nemt; vi må fjerne 



146 



dovenskab fra vor tilværelse. Gud for- 
kyndte at det jordiske menneske skulle 
tjene sit brød i sit ansigts sved. Det er 
verdens lov." (Conference Report, apr. 
1937) 

„Der er mange af os der ikke er villige til 
at oparbejde selvkontrol og holde op 
med at bruge, ikke alene alle vore 
sparepenge men også alt, hvad vi frem- 
stiller, så vi ydermere kommer i gæld og 
køber på afbetaling." {Conference Re- 
port, apr. 1948) 

I søstre vil sikkert være glade for endnu 
engang at høre dette råd: „Hvis der er 
nogen biskop i denne kirke der tror at 
han kan klare sig uden hjælpeforenin- 
gen, så kender han endnu ikke sit job. Og 
hvis han klarer sig uden hjælpeforenin- 
gen så gør han ikke sit job." (Conference 
Report, apr. 1948) 

(Lad mig i parentes bemærke at alle de 
tilstedeværende bør besøge hjælpefore- 
ningens udstilling om forråd, forslag til 
imødegåelse af faresituationer osv., i 
hjælpeforeningens bygning.) 
Præsident Harold B. Lee sagde: 
„Præstedømmet plus kvinderne vil til- 
sammen bringe ophøjelse! Præste- 
dømmet plus kvinderne er en 
nødvendighed i velfærdstjenesten. Uden 
dette partnerskab vil vi aldrig i verden 
kunne gennemføre det vi skal i velfærds- 
programmet." (Harold B. Lee i en tale til 
landbrugsmødet om velfærd, 2. okt. 
1971) 

Præsident Lee lærte os også: „Husk altid 
at kirkens velfærdsprogram er nødt til at 
begynde personligt hos den enkelte. Det 
begynder hos ethvert medlem i kirken 
... I må hver især handle for jer selv og 
engagere jer før velfærdsprogrammet 
kan virke i jeres husholdning. Gå ud fra 
jer selv, derpå til kvorummerne og foren 
jer i et samarbejde ... så vil I se enorme 
resultater." (Harold B. Lee i en tale til et 
landbrugsmøde om velfærd den 5. apr. 
1969) 



„Må Herren hjælpe os til at forstå disse 
grunde og vejlede os til at nå hen til . . . 
helt at hellige os, vor tilværelse og alt, 
hvad vi har og er . . . for opbyggelsen af 
riget. Kun på den måde kan vi udvikle 
den nødvendige tro på en ophøjelse i Det 
celestiale Rige." (Harold B. Lee i en tale 
til et landbrugsmøde om velfærd den 5. 
okt. 1968) 

Præsident Romney har sagt følgende: 
,Både historien og profeti - og må jeg 
tilføje, sund fornuft - vidner om den 
kendsgerning at ingen civilisation kan 
klare sig i længden ved at følge den kurs 
der er anlagt af omtågede mennesker, 
der manipulerer med os, og som også nu 
har vundet indpas i regeringens vel- 
færdsprogrammer verden over." 
„. . . Babylon den store skal falde." 
(L&P. 1:16) 

„Men bliv ikke skuffet, Zion skal ikke 
ødelægges sammen med hende, for Zion 
skal bygges på principper af kærlighed 
til Gud og til vore medmennesker, flid 
og ærligt arbejde, som Gud har sagt . . . 
Når vi bereder os til opbygningen af 
Zion, må vi ikke og skal vi ikke svigte de 
grundlæggende principper, hvorpå vo- 
res velfærdstjeneste er grundlagt: Kærlig- 
hed, kærlighed til Gud og næsten og 
arbejde eller gerning." (Den danske 
Stjerne, okt. 1976, s. 104) 
Et andet sted siger præsident Romney: 
„Næsten lige fra begyndelsen af min 
tjenestetid i kirkens velfærdsprogram, 
har jeg været af den overbevisning, at 
hvad vi gør i dette velfærdsarbejde er en 
forløber for genoprettelsen af indvielses- 
og forvaltningsloven, som er påkrævet 
for at have den forenede orden. Hvis vi 
altid kunne erindre os det mål, vi 
arbejder hen imod, ville vi aldrig glem- 
me grundlaget for dette storslåede 
værk." (Den danske Stjerne, okt. 1977, s. 
98) 

Hør Almas skelsættende råd til sine 
ledere, : „Og han forbød dem at lære 



147 



andet end det, som han havde lært dem, 
og som var talt ved de hellige profeters 
mund." (Mosiah 18:19) Vi har den 
samme forpligtelse. 

Præsident Tanner sagde, at præsident 
Romney er den, der er bedst informeret 
om velfærdsprogrammet i kirken i vore 
dage og at han er den højeste myndighed 
i programmet. I de sidste par år har 
præsident Romney påny fastslået 
grundprincipperne i velfærdsprogram- 
met og forklaret dem. Hovedtalerne fra 
velfærdsmøderne er refereret i Ensigns 
konferenceudgaver fra de sidste 5 konfe- 
rencer (samt i Den danske Stjernes 
konferencenumre. O.A.) 
Det forebyggende i velfærdsprogram- 
met kan og skal bringes til udførelse ved 
at jeres kvorumsledere lærer, underviser 
i og indfører disse principper. Foruden 
det forebyggende arbejde er der også 
arbejdet for at rehabilitere. De menne- 
sker, som har brug for støtte, må 
opbygges så de igen bliver i stand til at 
klare sig selv som medlemmer af kirken. 
Dette arbejde er det præste- 
dømmearbejde, som ældste Hinckley så 
smukt skildrede for et halvt år siden. 
Kvorummet skal hjælpe dets svage med- 
lemmer. 

Det er det samme med jer ledere for Det 
aronske Præstedømmet - som naturlig- 
vis også er biskoprådet - det er jeres 
ansvar at undervise over en halv million 
unge mænd og piger i velfærdsprincip- 
perne. 

Vi hører ofte unge mennesker sige: 
„Hvad kan man gøre?" Udover diako- 
nernes indsamling af fasteofre ligger der 
nogle af de bedste muligheder for at 
hjælpe indenfor velfærdstj enestens 
område. Brødre, I bør i jeres program- 
mer indpasse de ypperlige forslag der 
gives i Retningsliner for Det aronske 
Præstedømme og Aktivitetsbogen. Her er 
eksempler på hvordan de unge på en 
nyttig og interessant måde kan deltage i 



forrådsprogrammet og velfærdstjen- 
esteaktiviteter. De kan hjælpe til med at 
oplagre og konservere fødevarer og 
vand, oplagre brændsel og lave avisbri- 
ketter, de kan lave lagerliste over fami- 
liens ejendele, dyrke en have, lave en 
kompostbunke og grave ,, huler" i jor- 
den til forråd, de kan tørre frugt, 
sammenligne priser, lære om passende 
kost, fange fisk eller dyr og tørre kødet, 
de kan gøre rent i et hus, lave reparatio- 
ner, udskifte pakninger i vandhaner, 
male i og udenfor et hus og lave en fest, 
hvor de udnytter deres evner til at lave 
mad m.m. 

Til hver af disse forslag findes andre 
forslag til projekter som både er mor- 
somme og nyttige. 

Brødre og søstre, nu har jeg kort 
gennemgået disse principper. Det er 
sande principper. I vil kunne efterleve 
dem. Og nu vil jeg gerne give jer et 
advarselsord. Ordet er dovendyr eller 
opførsel som et dovendyr, hvilket er 
nævnt indtil 25 gange i skrifterne, ho- 
vedsageligt for at fordømme dem, der 
reagerer langsomt. Da vi stod og kigge- 
de på det dovendyr, der hængte ret op og 
ned i et træ, så vi hvor langsomt den 
rakte ud for at plukke et blad og 
hvordan det, omend langsommere, put- 
tede det i munden. Medens vi stod der 
forstod vi begreber som utålmodig, irri- 
teret, ophidset, som Frelseren anvender 
når han bruger illustrationer som do- 
vendyr og opførsel som et dovendyr. 
Brødre og søstre, vores generation er nu 
tålmodigt blevet advaret i over 40 år. Nu 
er det ikke længere en frivillig sag at lære, 
undervise og indføre disse principper. 
Det er af afgørende betydning! 
Dette værk er guddommeligt. Det vil 
kunne frelse og ophøje os. Ophøjelsen 
sker ved efterlevelsen af denne lov. Må vi 
i forening vågne op og modtage denne 
udfordring og gøre noget ved det, beder 
jeg ydmygt om i Jesu Kristi navn. Amen. 



148 



Velfærdsmødet 



En kærlighedshavn 



Biskop Victor L. Brown 
præsiderende biskop 




Et kald til alle, som kan, til at „lade sig involvere med 
begejstring" i at skænke til og støtte Deseret Industries. 



H 



.er til formiddag vil jeg gerne tale om 
en afdeling i velfærdstjenesten, som 
sjældent nævnes til disse velfærdsmøder 
selv om alle deltagere i denne organisa- 
tion og dens aktiviteter - både givere og 
modtagere - gennem denne drages me- 
get nær til Frelseren. Man kunne meget 
passende kalde den for en „kærligheds- 
havn", en ganske særlig havn for nogle 
helt specielle mennesker, hvor nogle, 
måske for første gang, begynder at føle 
at de overhovedet er noget værd 
. . . omgivelserne kan hjælpe et menne- 
ske til at genvinde sin selvrespekt, 
. . . manglende uddannelse, færdigheder 
eller talent ikke betragtes som et handi- 
cap, 

. . . mennesker behandles med ømhed og 
kærlig omsorg, uanset deres mentale 
eller fysiske begrænsninger, 

mennesker ved at yde et 
bidrag,uanset hvor middelmådige de 
føler sig, får en fornemmelse af at der er 
brug for dem, at de har værdi og 
betydning, 



. . . hver eneste arbejdsdag begynder 
med en morgenandagt. 
Denne havn for særlige mennesker er 
Deseret Industries. Deseret Industries 
sammenfatter ånden i Frelserens lær- 
domme og de mest spændende ting ved 
velfærdstjenesten. Men det, der gør den 
så spændende, er den indflydelse den har 
på tilværelsen for de mennesker, som 
arbejder der. Lad mig præsentere nogle 
af disse dejlige mennesker for jer. 
(En film blev vist.) 

Måske kan I nu fornemme hvorfor disse 
mennesker er så vidunderlige. Det eksem- 
pel de udviser på tro, selvtillid og 
beslutsomhed er et lys og en spore for 
alle mennesker. Lad mig delagtiggøre jer 
i endnu en lille detalje, som hænder for 
dem, der arbejder i Deseret Industries. 
En far fortæller denne beretning om sin 
søn: 

„Én af de store velsignelser vi har i vort 
hjem er den ældste af vore 3 drenge. Han 
er 31 år og blev beskadiget ved fødslen. 
Som følge deraf er hans hjerne syg, 
samarbejdet mellem hans muskler og 
evnen til at tale er svært forringet. Men 
han er mentalt ligeså normal som enhver 
anden. 

Han er én af de største personligheder 
jeg nogen sinde har set. Mike er helt i 
orden. Han er fuld af spas, uhyre 



149 




taknemmelig for alt, hvad man gør for 
ham og han beklager sig aldrig. Han har 
en meget udvidet sans for hvad der er 
rigtigt og forkert og han holder altid 
med de gode drenge. Han har betydet 
mere for at jeg tilsluttede mig kirken end 
noget andet. Jeg har lært en masse om 
bøn ved at bede for ham. 
Omkring den tid hvor vor regionale 
Deseret Industri blev færdigt, foreslog 
biskoppen at Mike måske kunne finde et 
job der. Hverken min hustru eller jeg 
kunne tænke os at overlade ham til sig 
selv på den måde, men efter at have talt 
med biskoppen og stavspræsidenten be- 
sluttede vi os til at prøve. 
Det har vist sig at være én af de bedste 
ting der nogen sinde er sket for os eller 
Mike. Først lod de Mike farve sko, med 
det resultat at der kom mere farve på 
Mike end på skoene. Så satte de ham til 
at vaske op. Han har nok slået for meget 
i stykker for de satte ham i stedet til at 
sortere klude. For tiden skærer han 
knapper af, hvilket han får 80 cents 
(omkring 5 kr.) i timen for. Kan I 
forestille jer hvor mange knapper der 
skal til for 80 cents? Jeg tvivler på at et 
normalt menneske kunne skære for 80 



cents knapper af på en time. Men 
Deseret Industries' største interesse er at 
få folk til at føle sig nyttige og lykkelige. 
Hvis I ønsker jer en åndelig opløftelse 
kan I bare besøge Deseret Industries og 
dyrke omgang med dem, der arbejder 
der og se hvor megen kærlighed og 
omsorg de har for hverandre og hvor 
lykkelige de er for deres arbejde. 
Kærnen i alt hvad der gøres i Deseret 
Industries er at vække den enkeltes 
fornemmelse af sin egen personlige vær- 
di. Det fremgår af mottoet i den sang 
som Deseret Industri i Mesa har adopte- 
ret. Før man skilles efter morgenandag- 
ten synger alle arbejderne: „Lad mig 
kalde dig elskling." Når de derpå går 
arm i arm til deres arbejdspladser for- 
nemmer man en dyb kærlighed. 
Bror Jim Clegg, der leder Deseret Indu- 
stries i Murray, var til nadvermøde i sin 
søns ward, hvor programmet var lavet 
for nogle unge retarderede. Slutnings- 
nummeret var en solo, der blev sunget 
af en sød mongoloid søster. Bror Clegg 
vidste godt at den unge pige kunne 
synge, for hun var med i Deseret Indu- 
stries kor i Murray, men han havde ikke 
megen anelse om, at én af de 70-årige 
brødre i Deseret Industries havde arbej- 
det intenst med hende, fordi han havde 
opdaget hendes naturlige talent for at 
synge. 

Da hun stod op for at synge fik hun øje 
på bror Clegg nede i salen og hun råbte: 
,,Det er min chef i Deseret Industries der 
sidder dernede bagi!" Hun fortsatte med 
at fortælle at Deseret Industries er det 
dejligste sted i verden. 
Da hun sang: „Jeg er Guds kære barn," 
var der ingen af de tilstedeværende der 
var i tvivl om, at Deseret Industries er 
det mest vidunderlige sted i verden. 
Deseret Industries blev startet i maj 
1938. Formålet med det er, ifølge Det 
øverste Præsidentskab, at give dem, som 
har noget, mulighed for at dele med 



150 



dem, som ikke har noget, ved at give af 
deres overskud af f.eks. tøj, møbler og 
husgeråd til Deseret Industries, hvor 
arbejdet med at fikse tingene op vil give 
arbejde til de arbejdsløse og samtidig 
giver mulighed for at sælge ting af en god 
kvalitet til en fornuftig Pris. 
Selv om det viser sig at arbejdspladserne 
er blevet Deseret Industries 
hovedformål er det blot et middel til et 
andet mål, hvilket er at velsigne tilværel- 
sen for mennesker gennem arbejde. Det 
er ikke alene til velsignelse for dem, som 
arbejder men også for dem, som giver. 
Deseret Industries kunne ikke fungere 
hvis det ikke var for den gavmildhed 
som vises af dem, der skænker varer og 
materialer, som arbejderne istandsætter 
og reparerer . 

Det næste skridt er naturligvis åbenbart 
- de ting der fornyes skal sælges for at 
fuldende cirklen. 

I er måske interesseret i at vide, hvad der 
er sket i Deseret Industries gennem de 40 
år der er gået siden det begyndte. 1. 
marts 1978 var der ansat 1700 handicap- 
pede i 22 Deseret Industries forretninger 
og filialer. Omkring 60% af bruttoind- 
tægten går direkte til de handicappedes 
løn. Indtil for nylig havde vi afdelinger i 
Utah, Idaho, Arizona, Californien og 
forretninger i Oregon, Colorado og 
Nevada, klar til at blive åbnet. 
Min hensigt med at tale om Deseret 
Industries i dag har to sider: For det 
første, at foreslå de af jer som har 
Deseret Industries (eller vil få det i nær 
fremtid) at opmuntre medlemmerne i 
jeres ward og stave til at lade sig 
involvere med begejstring i programmet 
ved at give og derpå støtte Deseret 
Industries. Og for det andet at opmuntre 
jer ledere som endnu ikke har en Deseret 
Industries til at undersøge forholdene i 
jeres ward og stave for at finde ud af, om 
det er tiden lige nu eller ej til at 
organisere en Deseret Industries i jeres 



område. Hvis I mener det er tiden må I 
søge kontakt med velfærdstjenestens 
afdeling her i hovedkvarteret gennem de 
rette præstedømmekanaler. 
Vi kan godt indse at der vil være mange 
områder i kirken hvor det begrænsede 
medlemstal vil gøre det upraktisk at 
indføre programmet på nuværende tid- 
spunkt. Det er dog ikke upassende at 
anvende al jeres opfindsomhed allerede 
nu på at velsigne folk gennem de prin- 
cipper jeg har talt om, selv om det ikke er 
muligt at have hele Programmet. 
Må jeg slutte af med endnu en oplevelse. 
Lad mig fortælle jer om en ældre bror, 
som sad på et plejehjem og så ned i 
gulvet hele dagen, dag efter dag, uge 
efter uge. Et menneske der holdt af ham 
og kendte noget til Deseret Industries 
sørgede for, at han kunne komme og 
arbejde. Allerførst stak en 
tilsynsførende ham en bred kost i 
hånden og tog ham med ned for enden af 
en lang gang, hvor han blev sat til at 
skubbe kosten ned til den anden ende. 
Derpå blev han hjulpet til at vende om 
og skubbe kosten tilbage igen. Dette 
gjorde han gennem længere tid. Under 
arbejdet begyndte han at vise et lille 
glimt af interesse for noget - et eller 
andet - og han tog øjnene fra gulvet. Han 
fik øje på væggene og vinduerne. Alt 
imens dette fortsatte fik hans fornem- 
melse af, at der er brug for os allesam- 
men, næring og udvikledes. 
Det varede ikke længe før han fik andre 
opgaver, som han udførte vældig godt. 
Hans tro på sig selv og fornemmelse for 
at være noget værd blev opfrisket i rette 
tid. Han blev tilsynsførende for andre. 
Må Herren velsigne disse vidunderlige 
mennesker, som er helt specielle, og må 
vi som leder dem blive velsignede, så vi 
gennem arbejdet i velfærdstjenestens 
program kan velsigne deres tilværelse, 
dette beder jeg om i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



151 



Velfærdsmødet 



Løs følelsesmæssige problemer på 
Herrens egen måde 



Ældste Boyd K. Packer 
De tolvs Råd 




„Vi har brug for et lager af følelsesmæssig selvtillid i 
ethvert hjem og ikke blot på biskoppens kontor" 



ore biskopper kommer i stigende 
grad ud for at skulle råde medlemmer 
med problemer der har mere at gøre 
med følelsesmæssige behov end behov 
for føde, klæder og husly. 
Mit budskab handler derfor om emnet: 
Løs følelsesmæssige problemer på Her- 
rens egen måde. 

Heldigvis kan principperne for timelig 
velfærd lige så vel anvendes på 
følelsesmæssige problemer. 
Kirken var kun to år gammel da Herren 
åbenbarede at »lediggængeren ikke skal 
have plads i kirken, om han ikke omven- 
der og retter sig'. (L&P. 75:29) 
Velfærdshåndbogen giver følgende in- 
struktioner: ,Vi er nødt til ærligt at 
undervise og tilskynde kirkens medlem- 
mer til at være selvforsynende i så høj 
grad som de magter. Ingen trofast sidste 
dages hellig vil . . . frivilligt løbe fra sit 
ansvar for at forsørge sig selv. Så længe 
han kan vil han, under den Almægtiges 
inspiration og ved hjælp af sit eget 



arbejde, forsyne sig selv med livets 
mødvendigheder.' (1952) 
Det er lykkedes os ret godt at undervise 
sidste dages hellige om, at de må tage 
vare på deres egne materielle behov og 
derpå give bidrag til mennesker som 
ikke kan forsørge sig selv. 
Hvis et medlem ikke kan forsørge sig 
selv må han henvende sig til sin egen 
familie og derpå til kirken - ikke på 
socialkontoret overhovedet. 
Vi har rådet biskopper og stavspræsi- 
denter til at være meget omhyggelige, så 
de undgår at misbruge velfærds- 
programmet. 

Hvis mennesker godt kan, men er uvilli- 
ge til at forsørge dem selv, er det vores 
pligt at rette os efter hvad Herren siger, 
nemlig at den lade ikke skal spise 
arbejderens brød. (L&P. 42:42) 
Det er en enkel regel at man skal 
forsørge sig selv. Følgende lille ordsprog 
er en slags motto for dette: ,Spis din mad 
op, slid dit tøj op, klar dig med det du 
har eller klar dig foruden.' 
Da kirkens velfærdsprogram kom op i 
1936 sagde Det øverste Præsidentskab: 
„Hovedformålet var, så vidt det var 
muligt, at etablere et system hvorved 
man kunne udrydde lediggang, få bugt 



152 



med ufortjent udnyttelse af arbejds- 
løshedsunderstøttelsen, således at uaf- 
hængighed, flid, sparsommelighed og 
selvrespekt igen kan indfinde sig blandt 
vort folk. Målet i kirken er at give 
mennesker hjælp til selvhjælp.'''' 
(Håndbog for velfærdstjeneste, side 1, 
fremhævelse tilføjet.) 
Ind imellem er der mennesker som 
tiltrækkes af kirken på grund af vort 
velfærdsprogram. De betragter den som 
en materiel tryghed. 

Vort svar til dem er: ,Det er i orden, I 
kan godt tilslutte jer kirken af den 
grund. Vi har brug for al den hjælp vi 
kan få fat i. Vi vil hele tiden sende bud 
efter dig så du kan være med til at 
velsigne og hjælpe andre.' 

Det er interessant at se hvordan begej- 
stringen for at blive døbt afkøles. 
Det er et hjælp-til-selvhjælp-system og 
ikke et hurtig-til-at-dele-ud-system. Det 
kræver grundige undersøgelser af alle 
personlige og familiemæssige hjælpe- 
kilder, hvilket altsammen skal udnyttes 
før der hentes noget udefra. 

Det er ikke nogen uvenlig eller ufølsom 
biskop der kræver at et medlem skal 
arbejde alt hvad han kan for det han 
modtager fra kirkens velfærdsprogram. 
Intet medlem af kirken behøver at være 
spor flov over at blive hjulpet af kirken. 
Forudsætningen er, at den pågældende 
selv bidrager alt hvad han kan. 
Præsident Romney har understreget 
følgende: , Omsorg for mennesker på 
noget andet grundlag er at skade dem 
mere end gavne dem. 

Formålet med kirkens velfærdsprogram 
er ikke at fratage (et kirkemedlem) hans 
pligt til at forsørge sig selv.' (Conference 
Report, Okt. 1974, s. 166. Fremhævelse 
tilføjet.) 

Bibeholdelse af selvagtelse og personlig 
uafhængighed er et fundamentalt prin- 
cip for en lykkelig tilværelse. Alt for 



mange steder og i alt for mange tilfælde 
ser man bort fra dette. 
Det væsentlige i det jeg vil sige er: Det 
samme princip - selvagtelse - gælder når 
det drejer sig om åndelige og 
følelsesmæssige problemer. 
Vi har lært at vi bør oplagre et års 
forbrug af tøj, mad og, hvis det er 
muligt, brændsel - i hjemmet. Man har 
ikke forsøgt at lave lagerrum i alle 
kirkebygningerne. Vi ved, at vore med- 
lemmer måske ikke vil kunne komme 
hen til kirken efter varerne, når vanske- 
lighederne opstår. 

Kan I ikke se at det samme princip 
gælder for inspiration til og åbenbaring 
om at løse problemer, og om at rådgive 
og vejlede? 

Vi har brug for et lager af disse ting i 
ethvert hjem, ikke blot på biskoppens 
kontor. 

Hvis vi ikke har det, er vi lige så dårligt 
hjulpet åndeligt som hvis vi regnede med 
at kirken sørgede for al vort forråd af 
materielle ting. 

Er vi ikke forsigtige er vi på randen til at 
behandle os selv således følelsesmæssigt 
(og derfor også åndeligt) som vi har 
arbejdet så hårdt på at undgå materielt 
gennem flere generationer. 
Det ser ud, som om vi er i gang med at 
udvikle en epidemi med , åndelige be- 
hov', som kan tørlægge kirken for 
åndelig styrke, på samme måde som 
almindelig kulde tærer mere på den 
menneskelige styrke end nogen anden 
sygdom. 

Nogen mener det ikke er alvorligt. Men 
det er meget alvorligt! På den ene side 
råder vi biskopper til ikke at misbruge 
velfærdshjælpen. På den anden side er 
der nogle biskopper der uddeler råd og 
vejledning uden at tænke på at medlem- 
merne selv bør løse deres problemer. 
Der findes mange kroniske tilfælde 
mennesker som ustandselig søger råd, 
men som ikke følger de råd de får. 



153 



Jeg kender et sådant tilfælde - under en 
samtale blev dette spørgsmål stillet: 
,Du er kommet for at få et råd. Når vi 
omhyggelig har gennemgået dit Pro- 
blem er det så din hensigt at følge det råd 
jeg giver dig?' 

Dette spørgsmål kan være en temmelig 
stor overraskelse for dem der stilles det. 
De har aldrig tænkt over det. Som regel 
forpligter de sig til at følge rådet. 
På den måde er det lettere at vise, 
hvordan de pågældende kan hjælpe sig 
selv, men ikke nok med det, også 
hvordan de kan hjælpe andre. Det virker 
som en god behandling. 
Der er mange biskopper der, i overført 
betydning, på hjørnet af deres skrive- 
bord har en stor stak formularer liggen- 
de som skal udfyldes for at klare 
følelsesmæssige problemer. 
Når der kommer nogen med et problem 
stikker biskoppen dem uheldigvis, uden 
så meget som et spørgsmål, en formular 
- uden at stoppe op og tænke over hvad 
han skal gøre for sine medlemmer. 
Vi er blevet meget ængstelige over det 
store behov der synes at være for 
rådgivning i kirken. Vore medlemmer 
bliver afhængige. 

Vi må ikke lave et net af rådgivnings- 
tjeneste, uden på samme tid at under- 
strege princippet om følelsesmæssig sel- 
vagtelse og personlig uafhængighed. 
Hvis vi mister vor følelsesmæssige og 
åndelige frihed, vor selvagtelse, kan vi 
blive lige så svage i disse ting, måske 
over i købet mere, end når vi bliver 
materielt afhængige. 
Hvis vi ikke passer på kan vi miste den 
personlige åbenbarings kraft. Det, Her- 
ren sagde til Oliver Cowdery har betyd- 
ning for os alle: 

,Se, du har ikke forstået det ret. Du har 
troet, at jeg ville give dig, uden at du selv 
gjorde dig nogen anstrengelse, blot du 
bad. 
Men se, jeg siger dig: Du må udtænke 



det i dit eget sind, og da må du adspørge 
mig, om det er rigtigt; og dersom det er 
rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte 
brænder i dig, og derved skal du fornem- 
me, at det er rigtigt. 
Men er det ikke rigtigt, skal du ikke have 
sådan følelse, men dine tanker skal være 
så uklare, at du glemmer det, der var 
urigtigt.' (L&P. 9:7-9) 
Åndelig uafhængighed og selvagtelse er 
en bærende kraft i kirken. Hvis vi 
fratager medlemmerne dette hvordan 
kan de så modtage åbenbaring for dem 
selv? Hvordan kan de så vide at der er en 
Guds profet? Hvordan kan de få svar på 
deres bønner? Hvordan kan de helt 
sikkert vide noget for dem selv? 

Det er ikke en ufølsom biskop der 
kræver, at dem der kommer til ham og 
søger råd, udnytter enhver personlig og 
enhver af familiens hjælpekilder før 
biskoppen hjælper dem. 
Biskopper: vær omhyggelige med at 
udstede følelsesmæssige ordreformula- 
rer'. Del dem ikke ud uden først omhyg- 
geligt at undersøge den enkeltes egne 
hjælpekilder. 

Lær vore medlemmer at følge de rette 
kanaler når de skal løse problemer. Det 
er ikke usædvanligt for nogle mennesker 
at hente råd hos venner og naboer, alle 
mulige steder og derpå vælge den 
løsning de synes er bedst af dem. Det er 
en misforståelse. 

Nogle foretrækker at begynde at søge 
råd hos psykologer, professionelle 
rådgivere eller at gå direkte til genera- 
lautoriteterne. 

Det kan godt være at problemerne 
måske er af en sådan art at man har brug 
for dette, men først når alle de hjælpekil- 
der man selv personligt, og éns familie 
har og enhver lokal hjælpekilde er 
udnyttet. 

Vi har før nævnt at medlemmer ikke 
behøver skamme sig over at modtage 



154 



velfærdshjælp, når de har udnyttet alle 
deres egne hjælpekilder. 
Dette princip gælder lige så vel 
følelsesmæssig hjælp. 
Der er måske tidspunkter hvor folks 
rodfæstede følelsesmæssige problemer 
kræver mere hjælp end de kan få hos 
familien, biskoppen eller stavspræsiden- 
ten. 

For at kunne hjælpe i sådanne vanskeli- 
ge problemer har kirken etableret nogle 
rådgivningscentre i områder hvor der er 
mange medlemmer. (Kun for folk som 
henvender sig gennem de rette kanaler.) 
Den første kategori omfatter den hjælp 
som almindeligvis kræver tilladelse fra 
lokale eller statens myndigheder. Og 
sådanne hjælpetjenester er bl.a. : 
Adoptioner, 
hjælp til ugifte mødre, 
plejehjælp til børn og 
programmet for anbringelse af indiane- 
re. 



I juli 1977 udsendte Det øverste Præsi- 
dentskab et brev med visse instruktioner 
og advarsler til præstedømmeledere 
med hensyn til hjælpetjeneste i forbin- 
delse med sager der kræver myndighe- 
dernes tilladelse. 

Det er vores hensigt her at gennemgå 
principperne som skal anvendes for 
hjælpetjeneste der hører under klinisk 
hjælp. 

1. Konsultation, hvor en 
præstedømmeleder henvender sig til en 
SDH-socialtjeneste-repræsentant om et 
medlem der har alvorlige problemer. 
Det er kun præstedømmelederen der 
mødes med medlemmet. 

2. Vurdering. Her mødes en 
præstedømmeleder med medlemmet 
sammen med praktikanten i SDH-so- 
cialtjenesten, hvor de vurderer proble- 
met. Almindeligvis er det kun et enkelt 
møde, hvorefter præstedømmemed- 
lemmet fortsætter med at hjælpe med- 
lemmet. 



CANTONESE 




155 



Når det drejer sig om vanskelige og 
hårdnakkede tilfælde er der terapi. Med- 
lemmet (og når det er muligt også 
biskoppen) mødes med en SDH-social- 
tjeneste praktikant for at rådføre sig. 
Biskoppen modtager fortsat hjælp, efter 
sådanne møder. 

Biskopper og stavspræsidenter kan vise 
eksempler på selvtillid ved at løse 
sådanne problemer lokalt. Men i den 
sidste ende er det medlemmet selv der 
må løse dem. 

Biskppper: I må ikke overlade jeres 
ansvar til nogen andre - hverken til 
professionelle, ikke engang til dem der er 
ansat i kirkens socialtjeneste. De vil være 
de første til at fortælle jer dette. 
I har en kraft til at sandsynliggøre, 
hellige og helbrede som ingen andre har 
fået. 

Det, et medlem trænger til, er somme 
tider tilgivelse - 1 har nøglen til at tilgive. 
Hvis I kommer ud for en sag, hvor det er 
mest rigtigt at søge professionel hjælp, 
må I være meget forsigtige. 
Der er visse åndeligt ødelæggende meto- 
der som anvendes på rådgivningens 
område. Når I overlader jeres medlem- 
mer til andre så lad dem ikke blive 
underlagt disse ting. Løs problmerne på 
Herrens måde. 

Nogle rådgivere vil gerne bore dybere 
end det er følelsesmæssigt eller åndeligt 
sundt. De vil somme tider gerne uddra- 
ge, analysere, adskille og dissekere. 
Selv om en vis udrensning måske kan 
være sund, kan for megen virke ødelæg- 
gende. Det er sjældent lige så let at 
genoprette ting som det er at pille dem 
fra hinanden. 

Hvis vi borer for dybt eller taler i én 
uendelighed om visse problemer, kan vi 
blive så klodsede at vi bliver årsag til 
netop de ting som vi prøver at forebyg- 
ge. 

I ved formodentlig hvordan det gik 
engang hvor nogle forældre sagde: 



,Kære børn, nu går vi og medens vi er 
væk må I fremfor alt ikke tage en stol og 
kravle op til den næstøverste hylde i 
spisekammeret og tage bønnerne der 
står der og putte dem op i næsen. Husk 
det nu! ikke?' 
Her er noget at lære. 
Nu vil en biskop måske retfærdigvis 
sige: 

, Hvordan i al verden skal jeg nogen 
sinde kunne udføre mit job som biskop 
og rådgive dem som virkelig har brug 
for det?' 

En stavspræsident sagde til mig: 
, Biskopper har ikke tid nok til at 
rådgive. Vi slår vore biskopper ihjel med 
den byrde vi pålægger dem.' 
Selv om der måske er noget sandt i det, 
tænker jeg somme tider på det som 
selvmord. 

Vor undersøgelse af biskoppens rolle 
viser at de fleste biskopper ikke bruger 
deres tid effektivt når de administrerer 
programmet. 

Biskoppens indflydelse i sit ward er mere 
positiv når han fungerer som præside- 
rende leder end når han lader sig engage- 
re for tungt i hele Programmets detaljer. 
Det er som regel i program-administra- 
tion, med de tilhørende møder, 
oplæringsaktiviteter osv. at biskoppen 
anvender for megen tid. 
Biskopper - overlad det til jeres 
rådgivere og præstedømmeledere og 
hjælpeorganisationsledere. Problemer 
med feks. arbejdsløshed kan løses af 
hjemmelærere og kvorumsledere. 
Hav tillid til dem. Gør jer fri af det. Så vil 
I være fri til at gøre de ting der betyder 
mest, idet i kan rådgive dem som 
virkelig har brug for det - på Herrens 
egen måde. 

For nylig er der sendt to breve rundt. 
Det ene handlede om at nedskære antal- 
let af personlige præstedømme- 
interviews med to trediedel på alle 
planer. 



156 



Det andet handlede om at afholde 
møderne om den væsentlige administra- 
tion hvert kvartal i stedet for hver Uge og 
hver måned. 

Vi håber meget på at andre ting vil 
kunne overlades til andre kanaler og 
derved lette arbejdspresset. 
I mellemtiden er det jer biskopper der 
har ansvaret. Udfør jeres administrative 
og uddannelsesmæssige pligter i jeres 
arbejde på en så effektiv måde at I vil få 
tid til at rådgive jeres medlemmer. 
Biskopperne må hele tiden huske på at 
det er fædrene der har ansvaret for at 
præsidere over deres familier. 
Somme tider kræver vi så meget af både 
barnet og faderen, i de bedste hensigter, 
at de ikke er i stand til at gøre som vi 
kræver. 

Hvis min søn har brug for råd, biskop, 
så er det først og fremmest mit ansvar og 
derpå dit. 
Hvis min søn har brug for fritids- 



beskæftigelse, biskop, må jeg først og 
fremmest sørge for det, og derpå du. 
Hvis min søn har brug for en irette- 
sættelse, så er det først og fremmest mit 
ansvar og derpå dit. 
Hvis jeg slår fejl som far så hjælp først 
mig og derpå mine børn. 
Vær ikke for hurtig til at overtage mit 
ansvar for at opdrage mine børn. 
Vær ikke for hurtig til at rådgive dem og 
løse alle deres problemer. 
Sørg for at jeg bliver indblandet. Det er 
mit område. 

Vi lever i en tid hvor det onde 
håndhæver den filosofi at man må have 
tilfredsstillet alle sine ønsker og lyster 
øjeblikkeligt. Vi synes at kræve alting 
øjeblikkeligt, bl.a. øjeblkelige løsninger 
på vore problemer. 

Vi har fået indprentet at vi på én eller 
anden måde altid må have øjeblikkelig 
trøst på det følelsesmæssige område. 
Når dette ikke sker, er der nogen der 



GE& 




157 



bliver ængstelige - hvorfor de er alt for 
hurtige til at søge lindring gennem råd, 
analyser, og selv ved hjælp af medicin. 
Dette liv er beregnet som en udfordring. 
Det er normalt at føle nogen ængstelse, 
nogen depression, nogen skuffelse ja selv 
at gøre visse fejltagelser. 
Lær vore medlemmer at forholde sig 
roligt hvis de skulle have en virkelig 
uheldig dag engang imellem, ja, selv om 
der skulle forekomme nogle dage efter 
hinanden af den slags, og se tingene i 
øjnene. Og problemerne vil løse sig. 
Der er et stort formål med vore kampe i 
livet. 

Der er megen mening i disse ord, der 
blever kaldt: , Lektien'. 

, Lektien 

Ja mit barn, jeg ser 
din bekymring og din 
rynkede pande. 
Jeg kunne nemt 
komme over til dig 

- som ingenting. 
Men jeg har allerede 
lært at gå. 

Så det er dig 
der skal gå 
herhen til mig. 
Prøv nu - 

- rigtigt - 
hvor fint! 

Husk nu 

denne enkle lektie 

mit barn: 

Når du bliver ældre 

og du står der 

med knyttede næver 

og med tårer i øjnene: 

,Åh, hjælp mig Gud - 

NU!' 

Så skal du lytte 

og du vil høre en stille hvisken: 

,Jeg kan godt, mit barn. 



Men det er dig - 
-og ikke mig, 
som behøver 
at øve sig på 
at blive en Gud.' 

Carol Lynn Pearson, ,The Lesson', Be- 
girmings, New York: Doubleday and 
Co., 1975, p. 18) 

Biskopper, de som kommer til jer er 
Guds børn. Rådgiv dem på Herrens 
egen måde. Lær dem at udtænke i deres 
sind og derpå bede om løsning til deres 
egne problmer. 

Husk at den beroligende virkning ved at 
læse i skrifterne er lindrende. Næste 
gang du kommer til et sted hvor dette 
står, så læg mærke til hvordan du bliver 
beroliget. Fornem den fred og tryghed 
det giver. 

Lad mig nu slutte af med en tanke fra 
Mormons Bog. Profeten Alma stod 
overfor større problemer end I biskop- 
per gør i jeres ledelse. 
Han følte sig, ligesom jer, usikker og 
henvendte sig til Mosiah. 
Mosiah sendte klogeligt problemet til- 
bage, idet han sagde: 
,. . . Jeg dømmer dem ikke, men jeg 
overgiver dem i dine hænder, så de kan 
blive dømt. 

Og nu blev Alma atter urolig i sindet, og 
han gik hen og spurgte Herren, hvad han 
skulle gøre i denne sag, thi han frygtede 
for, at han skulle gøre uret for Guds 
åsyn. 

Og efter han havde udøst sin ganske sjæl 
for Gud kom Herren til ham .'-.., 
(Mosiah 26:12-14) 

Den samme røst vil tale til jer biskopper. 
Det er jeres privilegium. Jeg bærer mit 
vidnesbyrd om dette, for jeg ved at Gud 
lever. 

Må Gud velsigne jer, biskopper, Israels 
inspirerede dommere, og dem som kom- 
mer til jer, så I kan rådgive dem på 
Herrens egen måde. 
I Jesu Kristi navn. Amen. 



158 



Velfærds/nøde t 



„Vi er Guds forvaltere" 

Præsident N. Eldon Tanner 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 

Arbejdet bliver bedre udført „når vi følger forvaltningens principper.'" 



Mi 



_ine kære søskende. Jeg har nydt 
dette møde meget. Herrens Ånd har 
været med os i dag. Jeg ønsker at 
præsident Kimball skal vide at han har 
styrket mit vidnesbyrd og min beslut- 
ning om yderligere at udbygge mit 
arbejde og mine anstrengelser for at 
opbygge Guds rige. 

Jeg kan altid godt lide at vide hvor 
mange mennesker der er her og hvem de 
er. Mon de biskopper der er her for 
første gang vil være så venlige at rejse 
sig? Tak skal I have. Og de hjælpe- 
foreningspræsidentinder, der er her for 
første gang? Tak, præsident Kimball - 
det viser hvor mange nye mennesker der 
er her, og fremhæver betydningen af at 
afholde disse møder hvert halve år, så 
folket kan lære deres pligter. 
Vi er sandelig blevet mættet med Guds 
Ånd her til formiddag. Vi har fået 
besked på hvordan vi skal opføre os, og 
hvad vi skal gøre. Nu håber og beder jeg 
bare til at Herrens Ånd fortsat vil være 
med os når vi forlader dette møde og at 
vi vil gøre de ting vi har fået besked på, 
så Herren kan være tilfreds med vort 
arbejde. 

Jeg vil gerne bære mit vidnesbyrd for jer 
om at dette er Jesu Kristi kirke. Lad mig 
sige det endnu engang: Dette er Jesu 
Kristi kirke. Det er Herrens program. I 
er hans forvaltere. Vi er hans forvaltere 
og han vil holde os ansvarlige som 
forvaltere. 
Da jeg deltog i indvielsen af Brigham 



Young University's Monte L. Bean Life 
Museum, sagde bror Bean: „Alt hvad vi 
har tilhører Herren. Vi er hans forvalte- 
re, og alt hvad han ønsker af mig eller 
som hans ledere ønsker af mig er jeg 
parat til at give." Hvilken fantastisk ånd 
vi ville have, hvis vi ville indse at alle de 
ting vi administrerer, alt det vi kalder 
vores, tilhører Herren og at vi har 
ansvaret for at gøre det på den måde, 
han vil have det gjort. 

Der er gjort så mange ting og der skal 
endnu gøres mange ting, men det vil 
blive bedre udført når vi følger forvalt- 
ningens principper. Jeg tror præsident 
Kimball tænkte på dette, da han til den 
sidste velfærd skonference sagde: 
,, Brødre og søstre . . . må jeg opmuntre 
jer til at gå i spidsen i dette arbejde. Så 
meget afhænger af vores villighed til at 
beslutte os kollektivt og individuelt, og 
til at erkende, at den øjeblikkelige ind- 
sats, vi yder, ikke er acceptabel, hverken 
for os selv eller for Herren." {Den danske 
Stjerne, apr. 1978, s. 121) 

Jeg beder ydmygt, mine børdre og 
søstre, at vi vil gøre dette, når vi 
repræsenterer Herren i dette ypperlige 
velfærdsarbejde. Og jeg giver jer mit 
vidnesbyrd om at dette er Herrens værk. 
Det er vort ansvar at udføre dette 
arbejde og vi vil blive velsignede i 
henhold til vor måde at udføre vore 
pligter på. Må vi gøre det godt, beder jeg 
ydmygt om i Jesu Kristi navn. Amen. 



159 



Velfærdsmødet 



Den kongelige lov om kærlighed 

Præsident Marion G. Romney 
Andenrådgiver i Det øverste Præsidentskab 




Hvor godt sørger vi som en samlet gruppe og enkeltvis for 
den fattige, trængende, sultne, syge, nøgne og fængslede? 



B 



'rødre og søstre, jeg har sammen med 
jer nydt at være til dette møde. Jeg kan 
ikke mindes at have været til et bedre 
velfærdsmøde. Jeg påskønner det arbej- 
de, som hovedbestyrelsen for velfærds- 
komitéen, Det præsiderende Biskopråd 
og velfærdsafdelingen gør. 
Den tale, jeg har forberedt, er for lang 
til, at jeg kan nå at give den. Men jeg 
tror, at I kan klare jer uden, hvis I vil 
gøre det, som I er blevet rådet til her i 
dag. Mødet her til morgen har bestemt 
været tiden værd. 

Emnet for den talejeg har forberedt, er: 
„Den kongelige lov". Jakob giver 
følgende definition: „Hvis I virkelig 
opfylder den kongelige lov, som efter 
skriften lyder: 'Du skal elske din næste 
som dig selv', handler I ret." (Jakobs 
Brev 2:8) Vi må have denne lov i 
tankerne i alt vort velfærdsarbejde. Vi 
skal elske vor næste som os selv. Frelse- 
ren sætter kun kærlighed til Gud foran 
denne lov. Han siger: ,,Du skal elske 
Herren, din Gud af hele dit hjerte, af hele 
din sjæl og af hele dit sind. Der er et 



andet, som er dette ligt: 'Du skal elske 
din næste som dig selv.'" (Matt. 22:37, 
39) 

Når vi betaler vore fastofre, må vi gøre 
det med den kongelige lov i tankerne. I 
husker måske, at Esajas talte om de 
mennesker, der kom til Herren og sagde: 
„Hvi faster vi. . . uden du ænser det?" 
Fordi, lød svaret, I ikke faster, som jeg 
har befalet jer det. I hænger med hovedet 
som siv og ligger i sæk og aske, men I 
deler ikke jeres brød med de sultne, I 
bringer ikke hjemløse stakler i hus og 
klæder heller ikke den nøgne. Når I gør 
disse ting, ,,da svarer Herren, når du 
kalder; på dit råb er hans svar: 'Her er 
jeg!'" (Se Es. 58:3-9) 
Omsorg for de fattige og handicappede 
og dem, der trænger til vor hjælp, er et 
hovedformål og et absolut krav for at 
opfylde den kongelige lov om at elske 
vor næste som os selv. I husker måske 
Amuleks store tale om bøn. Han fortæl- 
ler folket, at de skal bede, og siger hvor 
ofte, de skal gøre det - morgen, middag 
og aften - og han fortæller dem, hvor de 
skal bede, hvordan de skal gøre det, og 
hvad de skal bede om. Han går virkelig i 
detaljer, og derefter siger han, at „efter 
at I har gjort alle disse ting, og I bortviser 
den trængende og den nøgne og ikke 
besøger den syge og den bekymrede og 



160 



ikke deler jeres midler - om I har nogen - 
med dem, som trænger dertil, siger jeg 
jer, at dersom I ikke gør nogen af disse 
ting, da er jeres bøn forgæves og gavner 
jer intet, og I er som hyklere, der 
fornægter troen." (Se Alma 34:17-28) 
Jeg tror, vi er begyndt at forstå den 
kongelige lov: ,,Du skal elske din næste 
som dig selv". I husker sikkert, at Jesus i 
slutningen af sin jordiske tjeneste talte til 
apostlene og sagde: 

,,Men når Menneskesønnen kommer i 
sin herlighed, og alle englene med ham, 
da skal han sætte sig på sin herligheds 
trone. 

Og alle folkeslag skal samles foran ham, 
og han skal skille dem fra hverandre, 
ligesom hyrden skiller fårene fra bukke- 
ne. 

Og han skal stille fårene ved sin højre 
hånds side og bukkene ved den venstre. 
Da skal Kongen sige til dem ved sin 
højre side: 'Kom hid, min Faders velsig- 
nede! arv det rige, som har været jer 
beredt fra verdens grundvold blev lagt. 
Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; 
jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg 
var fremmed, og I tog jer af mig; 
jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg 
var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, 
og I besøgte mig.' 

Da skal de retfærdige svare ham og sige: 
'Herre! når så vi dig sulten og gav dig 
mad, eller tørstig og gav dig at drikke? 
Når så vi dig fremmed og tog os af dig, 
eller nøgen og gav dig klæder? 
Når så vi dig syg eller i fængsel og 
besøgte dig? 

Og Kongen skal svare og sige til dem: 
'Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort 
imod én af mine mindste brødre dér, det 
har I gjort imod mig.'" (Matt. 25:31-40) 
Jeg ved, evangeliet er sandt. Der er slet 
ingen tvivl i mit sind om det. Jeg kan 
ikke huske, at jeg nogen sinde har tvivlet 
på et princip i evangeliet. Jeg ved, at det 
velfærdsprogram, der blev påbegyndt i 



1930'erne, var inspireret af Herren. Han 
gav præsident Grant inspiration til det, 
og gav ham hjælp gennem rådgiveren, J. 
Reuben Clark, Jr. og andre, så program- 
met kunne lægges. Nu er det vor pligt at 
følge det og tage os af hans rige ved at 
elske vor næste som os selv. 
Hvis vi gør det, vil vi være i stand til at 
klare de prøvelsens dage forude, der 
kommer hurtigere, end vi tror. Jordens 
befolkning vil få så store problemer og 
kvaler, at de ikke kan løse dem på nogen 
anden måde end ved at vende sig til 
Herrens program. Dette vidnesbyrd bæ- 
rer jeg i Jesu Kristi navn. Amen. 




161 



Velfærdsmodel 



„Efterlevelse af evangeliet i 
hjemmet" 



Præsident Spencer W. Kimball 




,, Vor succes som enkeltmedlem og som kirke er stort set 
afhængig af hvor trofast vi koncentrerer os om at efterleve 
evangeliet i hjemmet. 

Det følgende er en redigeret udgave af den tale præsident 
Kimball holdt til regionalrepræsentanternes seminar den 31. 
marts i kirkens kontorbygning. 



*J eg dirrede af spænding da jeg hørte de 
nye regionalrepræsentanters navne blive 
råbt op og jeg indså at vi har en hel del 
flere kvalificerede brødre alle steder i 
verden. Vi er virkelig meget glade for at 
de brødre, der får tilbudt en mulighed 
for at tjene Herren på denne måde, 
reagerer så positivt. 

Politik og regeringsanliggender 
Jeg vil først lige sige noget om medlem- 
mers engagement i politik og regerings- 
anliggender. 

Selv om der ikke eksisterer nogen umid- 
delbar krise som kræver en omtale af 
denne sag, vil vi gerne delagtiggøre jer 
regionalrepræsentanter i Det øverste 
Præsidentskabs og De Tolvs stilling til 
kirken og kirkemedlemmer engagerer 
sig i politik og regeringsanliggender. I 
september 1968 erindrede Det øverste 
Præsidentskab kirkens medlemmer om 
„deres pligter, som medlemmer i de 
samfund, de lever i og som landets 
borgere". Det øverste Præsidentskab 
gav kirkens medlemmer følgende råd: 



„På grund af de voksende ansvar kirken 
får rundt omkring i verden er det ikke 
tilrådeligt at kirken søger svar på alle de 
mange forskellige og indviklede strids- 
spørgsmål der kommer af de enorme 
problemer som forekommer i mange af 
de samfund hvor medlemmerne bor. 
Men sådanne forviklinger fritager ikke 
de enkelte medlemmer for at udføre 
deres ansvar som borgere i deres eget 
samfund. 

Vi vil gerne kraftigt tilskynde vore 
medlemmer til at gøre deres borgerpligt 
og påtage sig deres ansvar som indivi- 
duelle borgere, ved at søge løsninger til 
de problemer som findes i vore byer og 
samfund. 

Med den verdensomspændende mission 
vi udøver for menneskeheden kan kir- 
kens medlemmer ikke blot ignorere de 
mange praktiske problemer der kræves 
løst, hvis vore familier skal kunne leve i 
omgivelser hvor åndelighed sidder i 
højsædet. 

Der hvor sådanne praktiske problemer 
kun kan løses i samarbejde med menne- 



162 



sker udenfor vores tro, bør medlemmer- 
ne ikke holde sig tilbage fra at gøre deres 
del, men deltage i og lede arbejdet hvor 
de kan yde et personligt bidrag i sager 
som stemmer overens med kirkens stan- 
darder. 

Enkeltmedlemmer kan naturligvis ikke 
repræsentere kirken eller holde kirken 
forpligtet, men de bør alligvel 'virke med 
iver for en god sag' (se L&P. 58:27) ved 
at anvende Jesu Kristi evangeliums 
principper som deres stadige vejleder." 
Det øverste Præsidentskab og De Tolv 
vil gerne påny understrege denne vigtige 
udtalelse, som blev givet i 1968. Vi tror 
det er en klog kurs at følge, idet kirkens 
medlemmer her tilskyndes til at gøre 
deres borgerpligt. Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige kan ikke holdes 
ansvarlig som institution, undtagen i de 
tilfælde hvor Det øverste Præsidentskab 
og De Tolv har truffet afgørelse om at 
sagen er af en sådan natur, at kirken må 
tage officiel stilling til den. 
Hvis vi ville gøre andet, tror vi at kirken 
formelt og officielt ville blive indblandet 
i så mange sager at det ville afholde 
kirken fra dens væsentligste mission - 
nemlig at forkynde Herrens gengivne 
evangelium for verden. 
Vi håber oprigtigt på at kirkens med- 
lemmer klart vil forstå deres personlige 
ansvar og udføre dem klogt. 
Vi håber at jeres regionalrepræsentanter 
vil rådgive stavspræsidenter og andre 
lokale ledere i deres respektive områder 
til at være forsigtige med at indblande 
kirken som institution i sager som bedst 
kan klares af kirkens medlemmer som 
individuelle borgere. Vi håber endvidere 
at I vil hjælpe præstedømmeledere og 
medlemmer til at forstå hvorfor kirken 
er nødt til at afslå mange af deres 
anmodninger om at lade kirken engage- 
re sig i bestemte ting. Sagen kan være 
meget fortjenstfuld og værdig, men af 
grunde, som allerede er anført, er det 



nødvendigt at det er kirkens medlem- 
mer, som individuelle samfundsborgere, 
der engagerer sig, når det er passende, 
fremfor kirken som institution. 

Et nyt konferencesystem 
Vi mødes ofte i kirken til konferencer for 
at tilbede Herren, fylde os med Kristi 
ord og blive opbygget i tro og vidnes- 
byrd. Vi holder bl. a. stavs-, område- og 
generalkonferencer. 

I de seneste år har nogle af vore mest 
inspirerede konferencer været de 
områdekonferencer, der er blevet holdt 
uden for USA. Vi har planer om at holde 
nogle områdekonferencer i staterne, be- 
gyndende i 1979. Under disse område- 
konferencer vil flere af kirkens medlem- 
mer være i stand til at møde op og høre 
generalautoriteterne. Ved hver af disse 
konferencer vil der være to fra De tolvs 
Råd til stede sammen med andre autori- 
teter. 

For at gøre det nemmere for kirkens 
medlemmer med hensyn til tid, rejse og 
penge har vi også besluttet, at der fra 
begyndelsen af 1979 kun vil blive holdt 
to stavskonferencer hvert år i hver stav. 
Én af disse vil blive overværet af én eller 
flere generalautoriteter, den anden af 
regionalrepræsentanten. Dette vil give 
stavspræsidenter og andre lokale ledere 
mere tid til at virke for de helliges 
fuldkommengørelse. 

Forenkling 

Søskende, vi ønsker ikke at gøre ,forenk- 
ling' til et slogan eller at opmuntre til 
dovenskab. Det vi ønsker er at kirkens 
programmer skal tjene kirkens medlem- 
mer og ikke omvendt. Vi ønsker også at 
præstedømmets ledere omhyggeligt un- 
der bøn tager hensyn til deres medlem- 
mers behov, og at de til deres møder 
koncentrerer sig om de grundliggende 
behov. Kirkens programmer kan være 
til stor hjælp på dette område, især hvis 



163 



præstedømmets ledere også vil 
undersøge de lokale forhold, som måske 
rummer forslag til hvordan den tilpas- 
ning, der gives mulighed for i program- 
merne, kan anvendes. I kan ikke betrag- 
te hovedbestyrelser og hovedkomitéer 
som den væsentligste oplysningskilde, 
når det gælder om at forklare hvad 
kirken forventer af dens medlemmer. Vi 
har overstået den tid hvor disse bestyrel- 
ser og komitéer skal overføre program- 
met direkte til lokalt plan. 
Kirken har ikke en hel masse tråde som 
løber fra hovedkvarterets ledere direkte 
til deres lokale kolleger. Der findes kun 
én grundliggende organisationskanal og 
det er præstedømmets kanal, der fører 
fra Det øverste præsidentskab og De 
Tolv gennem zonevejledere, område- 
tilsynsførende, regionalrepræsentanter, 
stavspræsidenter og biskopper. Hoved- 
kvarterets organisationer vil støtte og 
hjælpe dem, der befinder sig i 
præstedømmelinien så meget som mu- 
ligt, men W er nødt til at sørge for at I 
brødre, som befinder sig i denne 
præstedømmelinie, påtager sig flere an- 
svar end nogen sinde før. Vores opgave 
er at forenkle tilstrækkeligt til at vi kan 
tjene vort folks behov på deres eget plan. 
Det er den fordeling vi stræber mod, selv 
om også det betyder at nogle af os skal 
gøre et stykke arbejde der ikke virker så 
enkelt endda. 

Biskoppen må være den øverste budget- 
leder, der fører tilsyn med hvor megen 
tid kirkens medlemmer bruger, 
nøjagtigt som han drager omsorg for at 
hver enkelt organisation ikke overtræk- 
ker deres del af wardsbudgettet. Han er 
altid nødt til i begge tilfælde at få 
budgettet til at balancere. 
Den tilmålte fleksibilitet vi sørger for I 
får, gives for at hjælpe jer at anvende 
jeres tid til at tjene de hellige mere 
effektivt. Der er forskel på at „ virke 
ivrigt" og være fortravlet, mellem at gå 



fremad i de væsentlige ting og presse 
noget ned over hovedet på folk, som de 
ikke er forberedt til at modtage. 
Kirkens mission overfor sine medlem- 
mer er at gøre principperne, program- 
merne og præstedømmet tilgængeligt, så 
de kan forberede medlemmerne til 
ophøjelse. Vor succes som enkelt- 
medlem og som kirke er stort set 
afhængig af hvor trofast vi koncentrerer 
os om at efterleve evangeliet i hjemmet. 
Kun hvis vi klart kan se den enkeltes 
ansvar samt familiens og hjemmets 
opgave, kan vi rigtigt forstå at 
Præstedømmets kvorummer og hjælpe- 
organisationer, selv i ward og stave, 
hovedsageligt er til for at hjælpe med- 
lemmerne med at efterleve evangeliet i 
hjemmet. Så vil vi forstå at mennesker 
har større betydning end programmer 
og at kirkens programmer altid bør 
støtte de evangeliecentrerede familie- 
aktiviteter og ikke det modsatte. 
Medlemmerne bør opnå at blive person- 
ligt beredt og beredt som familie, idet de 
hjælper og styrker deres egen families 
medlemmer og andre, timeligt og ånde- 
ligt på Herrens måde. De bør forberede 
sig på at modtage templets velsignelser 
for dem selv og deres afdøde slægt. De 
bør forkynde evangeliet ved deres eksem- 
pel, ved at skaffe sig venner, ved at 
bære deres vidnesbyrd, virke som mis- 
sionærer, forberede deres sønner til at 
tage på mission og ved at støtte kirkens 
missionararbejde. Hvert enkelt medlem 
bør udvikle sine talenter, læse gode 
bøger, være engageret i gode kulturelle 
sysler og holde sig informeret om samt 
deltage i passende begivenheder på lo- 
kalt eller landsplan. 

Hvis I lægger mærke til det vil I se at alle 
disse ting bedst kan gennemføres når 
omgivelserne i hjemmet er stærke. 
Kvorumsledere bør spørge dem selv: 
Hvordan kan vi hjælpe vore kvorums- 
medlemmer til at øge deres mest 



164 



betydningsfulde kald i præstedømmet, 
nemlig kaldet som ægtemand og far, i 
deres egen familie? Hvordan kan vi 
hjælpe ethvert medlem i Præstedømmet 
med at lede i kærlighed og forståelse, 
idet de ærer deres hustru og rådfører sig 
med hende, der står som leder, sammen 
med ham? De bør sammen med biskop- 
per og stavspræsidenter spørge sig selv: 
Hvordan kan vi hjælpe forældre med at 
studere skrifterne sammen med deres 
børn og høste de fulde velsignelser ved 
regelmæssigt og formålstjenligt at holde 
familiehjemmeaften sammen? 
Hjælpeforeningens ledere og lærerne 
bør spørge sig selv: Hvordan kan vi 
hjælpe hustruer og mødre at forstå det 
ophøjede og værdifulde i en mors gud- 
dommelige rolle? Hvordan kan vi hjælpe 
hende til at gøre sit hjem til et ædelt 
tilflugtssted, hvor der er kærlighed og 
hvor man lærer noget? Hvordan kan vi 
styrke hende til at påtage sig yderligere 
ledelse af familien, når hendes mand 
ikke er hjemme eller hvor der ingen far 
er? 

Ungdomsorganisationsledere og lærere 
skulle spørge sig selv: Hvordan kan jeg 
hjælpe disse unge mennesker med at 
elske, ære og adlyde deres forældre og 
støtte dem i deres ansvar for familien? 
Hvordan kan vi tilrettelægge møder, 
øvelser og aktiviteter så vi ikke griber 
forstyrrende ind i hjemmenes forhold og 
ansvar og giver plads for familie- 
aktiviteter? 

Budskabet om at efterleve evangeliet i 
hjemmet bør stå klart i ethvert 
præstedømme eller hjælpeorgani- 
sationsprogram, idet man skærer ned på 
de frivillige aktiviteter der kan medvirke 
til at der ikke lægges ordentlig vægt på 
familie og hjem. 

Vi er opmærksomme på at mange af 
vore medlemmer bor alene eller sammen 
med familiemedlemmer der ikke fuldtud 
deler deres forpligtelse overfor evange- 



liets principper. Vi vil gerne opmuntre 
dem til at slutte sig sammen i særlige 
familiehjemmeaftensgrupper og deltage 
i de lokale aktiviteter for enlige voksne 
på lokalt plan for at nå de samme mål, 
idet de altid bestræber sig på at styrke 
deres familiebånd til forældre, søskende 
og andre slægtninge. 
Samtidig med at de lokale kirkeledere 
varsomt sørger for at familier kan få 
mere tid sammen, vil vi gerne sige til 
både forældre og børn: ,Søg atter hjem.' 
Forældre bør tilbringe mindre tid i 
klubber, bowlinghaller, til middags- 
selskaber og selskabelige sammenkom- 
ster og mere tid sammen med deres 
børn. Unge mænd og piger må skabe en 
balance mellem deres skoleaktiviteter og 
andre selskabeligheder, støtte familie- 
aktiviteter og tilbringe passende tid i 
hjemmet. 

Alle må arbejde sammen for at gøre 
hjemmet til et sted hvor vi elsker at være, 
hvor vi kan lytte og lære, et sted hvor der 
hersker gensidig kærlighed, støtte, værd- 
sættelse og opmuntring. 
Jeg vil gerne gentage at vores succes som 
enkeltmedlem og som kirke stort set er 
afhængig af hvor trofast vi koncentrerer 
os om at efterleve evangliet i hjemmet. 

Genealogi 

Én af de vigtige ting i efterlevelsen af 
evangeliet er at vi skal deltage i tempel- 
arbejde og genealogisk arbejde. Vi ved 
udmærket at åndeverdenen er fyldt med 
mænds og kvinders ånder der venter på 
at I og jeg flittigt skal arbejde til gavn for 
dem. Det er et alvorligt ansvar Herren 
der har lagt på vore skuldre - og det kan 
blive farligt for os hvis vi ikke udfører 
det. 

Vi har bedt Genealogical Department 
om at forenkle det genealogiske arbejde. 
De er kommet med en anbefaling som vi 
omhyggeligt har gennemgået. Kirkens 
medlemmer kan nu gå den anden mil i 



165 



det genealogiske arbejde ved at uddrage 
navne lokalt fra mikrofilmoptegnelser. 
Det kan betyde meget i fremmeisen af en 
fuld udnyttelse af vore templer og frem- 
skynde arbejdet for de døde væsentligt. 
Vi giver derfor vor tilslutning til denne 
ekstra mulighed for kirkens medlemmer 
til at få udført deres tempelarbejde og 
deres ansvar for genealogisk arbejde. 

Missionærer 

Vi er dybt taknemmelige for de utallige 
missionærer, der har forkyndt evange- 
liet fra tidernes begyndelse. Det er gået 
for sig de sidste 6000 år. Missionærerne i 
vore dage har sammen med deres kam- 
merater tilsammen forkyndt evangeliet i 
noget der svarer til næsten 1,5 million 
mission ærår. Der er sket mange ting i 
de tilsammen 1.5 million under- 
visningsrår. Adam og Eva var i Edens 
Have. Kain tog sin bror, Abels liv. Noah 
førte sin familie gennem syndfloden. 
Civilisationen flyttede fra Mississippif- 
loden til Ararats bjerg. Abraham under- 
viste ægypterne i astronomi. Moses førte 
israelitterne gennem Det røde Hav. Lehi 
førte sit folk til det forjættede land. 
Columbus opdagede Amerika. Den 
amerikanske revolutionskrig bragte 
landet frihed. Profeten Joseph Smith var 
et redsakb til at genoprette evangeliet. 

For tiden døber missionærerne næsten 
160.000 eller 170.000 mennesker om 
året. For mange år siden bragte de 
100.000 skandinaver, briter, tyskere og 
andre mennesker til Zion i 286 skibe. De 
krydsede havet til Mississippifloden og 
en stor del af dem sejlede op ad floden til 
St. Joseph, hvorfra de fortsatte vestpå i 
vogne og senere med tog. Kirken har 
undergået en kolossal vækst - fra 6 
medlemmer til 4 millioner. Da hver 
missionær for tiden koster omkring 
11.232 kr. om året koster det samlet 
måske 300.00.00 kr. om året plus ufor- 



udsete udgifter at få udført missionær- 
arbejde. Vi er stolte af det, de udretter. 
Næsten 4000 lokale unge mænd udenfor 
De forenede Stater udfører deres pligt i 
kaldet som fuldtidsmissionærer. 
Vi bør hele tiden bestræbe os på at 
udvikle en dyb og udvidet kundskab, 
hvorigennem Herren inspirerer os til at 
tale, for han gør os nøjagtigt klart, 
gennem profeten Joseph Smith, hvilket 
ansvar vi har for at prædike evangeliet. 
,Søg ikke at forkynde mit ord, men søg 
først at få mit ord, så skal din tunge blive 
løst, og dersom du ønsker det, skal du få 
min Ånd og mit ord, ja, Guds kraft til at 
overbevise menneskene.' (L&P. 11:21) 
Derfor forbereder vi os nu på at lære 
dem det i deres eget sprog. 
Flertallet af de missionærer som nu taler 
sprogene har lært det gennem hårdt 
studium. 

,Thi det skal ske på den dag, at enhver 
skal høre evangeliets fylde i sit eget 
sprog af dem, som er ordineret til denne 
myndighed gennem Talsmandens betje- 
ning, der bliver udgydt over dem for at 
åbenbare Jesus Kristus.' (L&P. 90:11) 
,Thi sandelig, Herrens røst lyder til alle 
mennesker, og ingen skal kunne undfly. 
Der findes intet øje, som ikke skal se, ej 
heller øre, som ikke skal høre, ej heller 
hjerte, som ikke al gennembores . . . 
Og Herrens arm skal åbenbares. Og 
dagen kommer, da de, der ikke vil høre 
Herrens røst eller hans tjeneres røst, ej 
heller give agt på profeternes eller apost- 
lenes ord, skal udryddes af folket. . . 
men at enhver måtte kunne tale i Guds 
Herrens navn, han, som er verdens 
Frelser.' (L&P. 1:2, 14, 20) 
Lad os lægge mærke til at hverken 
konger eller regenter, øvrighedspersoner 
eller andre store mænd er undtaget fra at 
lytte til evangeliet - vi må gøre os særlige 
anstrengelser for at bringe dem evange- 
liet. 
,Vågn op, o, I jordens konger! Kom, 



166 



kom med jeres guld og sølv til hjælp for 
mit folk, til Zions døtres hus.' (L&P. 
124:11) 

Hvis to millioner familier og deres børn 
ville samles i bøn morgen og aften hver 
eneste dag vil Herren som lytter, høre 
disse bønner. Vi beder for at verdens 
nationers ledere må få blødgjort deres 
hjerter og modtage missionærerne som 
kan bringe deres folk frem, kærlighed, 
glæde og kundskab om Herren. 
Vi har nu ældste David M. Kennedy til 
at virke som særlig ambassadør i verden 
for at forberede nye missioner. Hans 
omgang med de forskellige nationer i 
verden, i præsidenternes kontorer, gør 
ham, med de store erfaringer han har, 
meget skikket til dette. Vi håber at han 
med hjælp fra vor internationale 
missionspræsident, ældste James E. 
Faust, vil få åbnet dørene til andre 
nationer. 

. . . bad du da i ydmyg iver 
ham, som ene freden giver 
om at stå dig bi? 

Hvilken trøst dog bonnen yder . . . 
bønnen ej forglem. 

(Den blå sangbog, nr. 55) 

Kom kejsere og konger og statsledere og 
drej nøglen om. Vore missionærer vil 
være magtfulde ambassadører for jeres 
land. De vil bringe jer fred og glæde og 
en lykke som kan give folk tilfredshed. 
Vær så venlige at åbne jeres døre. 
,Og således begyndte evangeliet at blive 
prædiket fra begyndelsen, idet det blev 
forkyndt af hellige engle, udsendt fra 
Guds nærhed, og af hans egen røst og 
ved den Helligånds gave. 
Og således stadfæstedes alle ting for 
Adam ved en hellig forordning og 
evangeliet blev prædiket og et påbud 
udgik, at det skulle blive i verden til dens 
ende. Og således blev det. Amen. (Moses 
5:58-59) 



Under udførelsen af deres missionering 
lærer vore ca. 25.000 missionærer snart 
at evangeliets budskab viderebringes 
gennem deres vidnesbyrd. Herren for- 
klarer dette i L&P. 62:3: 

,Dog er I velsignede; thi det vidnesbyrd, 
som I har aflagt, er optegnet i himlen for 
at beskues af englene, og de glæder sig 
over jer, og jeres synder er jer forladt.' 
For nylig modtog vi et klækkeligt beløb 
fra en mor hvis søn, der havde sparet op 
til sin mission, var blevet dræbt ved en 
motorvejsulykke. 

,Jeg syntes ikke jeg havde ret til at bruge 
disse penge på mig selv, når min søn 
havde sparet dem op til sin mission. Min 
søn og hans far blev dræbt for 3 år siden, 
da han var 17 år. Det var en frygtelig 
ulykke ... de var på vej til en elgjagt da 
en tankbil, der kørte for hurtigt, ramte 
dem . . . , 

Hvilket udsøgt eksempel på kærlighed 
og uselviskhed! Vi har regnet ud at vi har 
sendt omkring 250.000 missionærer ud 
siden 1830, mennesker som uselvisk har 
givet deres tid for at missionere. 

Jeg vil også gerne udtrykke min 
påskønnelse for kirkemedlemmer der på 
en så smuk måde har reageret på vor 
opfordring til at øge vores indsats i 
missioneringen, såvel som på andre 
ansvarsområder. Vi har nu 156 missio- 
ner i kirken - det største antal vi nogen 
sinde har haft. Jeg ønsker I skal vide at 
jeg sætter stor pris på det arbejde der er 
udført. Vær venlige at blive ved og om 
muligt at øge den fremgang som for 
tiden går hen over jordens overflade. 
Der er for tiden 38.000 unge mænd på 19 
år, som burde være på mission, men som 
ikke er det. Der er 114.000 præster som 
bør forberede sig netop nu til at blive 
missionærer i løbet af 1-3 år. Der er 
83.000 lærere der nu er 14-15 år og 
parate til at blive missionærer om 4-5 år. 
Der er 78.000 diakoner på 12-13 år som 



167 



allerede nu sparer penge og gør sig 
parate til at missionere om 6-7 år. 
Jeg har før citeret et uddrag for jer af 
min patriarkalske velsignelse, som jeg 
fik af Samuel Claridge: 
,Du vil komme til at prædike evangeliet 
for mange mennesker, men især for 
lamaniterne, for Herren vil velsigne dig 
med tungemålsgaven og magt til at 
skildre evangeliets principper ligeud til 
dette folk. Du vil få at se hvordan de vil 
organisere sig og forberede dig til at stå 
som et bolværk for dette folk, og Guds 
engle vil være omkring dig og fortælle 
dig hvad du skal gøre, når du kommer 
ud for store prøvelser, for du vil opleve 
den dag, hvor vore fjenders vrede vil 




være stor mod dette folk, men du vil 
sammen med andre stå fast og have 
kraft til at bringe forvirring og jammer i 
fjendens midte. Derfor siger jeg til dig, 
bror Spencer, stræb fremad i dine unge 
dage og hold dig beskyttet mod al synd 
og fristelser så du kan stå med 'skyldfri 
hænder og hjertet rent' (Salm. 24:4) 
foran vor himmelske Fader.' 
Under drøftelserne af denne sag med 
ældste Boyd K. Packer, som er meget 
interesseret i lamanitprogrammet, har 
jeg opdaget at vi nu har næsten 1,5 
million lamaniter i kirken - 316.000 i 
Amerika og 94.000 i øerne i havet. Vi 
bliver meget stolte og lykkelige når vi ser 
at vi går frem på dette område. 
Mange medlemmer sender mig billeder 
sammen med julekort og jeg tror I vil 
være interesseret i at vide hvor mange 
lamaniter vi har blandt missionærerne. 
Vi har virkelig mange dygtige unge 
mænd og piger. Jeg modtog kort efter 
kort fra missionerne med billeder af 
lamanitmissionærer - faktisk fra alle 
deres missionærer. Lad mig vise jer 
nogle af dem. Jeg husker da vi kun havde 
nogle få lamanitmissionærer. Man kun- 
ne næsten tælle dem på fingrene - og det 
var ikke kun missionærerne der kunne 
tælles på fingrene men også kirkemed- 
lemmer der var lamaniter. 
Livet har ændret sig, forholdene har 
ændret sig. Herren velsigner værket.. Er 
noget umuligt for Herren? Kan I huske 
at engelen stillede Abraham og Sara 
dette spørgsmål, da de fik løfte om en 
søn på deres gamle dage, og at han i sin 
sæd ville få efterkommere som sandet i 
havet? 

Ser I, således bliver det, når vi får alle 
mennesker under kirkens jurisdiktion og 
vi vil føle glæde ved det. 
Med normal fremgangsmåde har vi i alt 
vort arbejde døbt 167.939 medlemmer 
med de begrænsede missionærer vi har. 
Hvis vi fordobler antallet af missionærer 



168 



kan vi nemt fordoble antallet af om- 
vendte og der findes mange andre måder 
hvorpå Herren kan finde udvej til at øge 
succes'en med missioneringen. 
Jeg har al mulig tillid til at arbejdet vil gå 
hurtigere, og blive betragteligt frem- 
skyndet ved hjælp af flere arbejdere i 
flere lande. Det var præsident Wilford 
Woodruff der sagde dette: , Denne kirke 
vil opfylde Nord- og Sydamerika - den 
vil opfylde verden.' (The Discourses of 
Wilford Woodruff. Udvalgt af G. Homer 
Durham, s. 144-145. Bookcraft, Salt 
Lake City, 1946) 

Og præsident Brigham Young kom med 
denne udtalelse: ,Zion vil brede sig så det 
til sidst findes over hele jorden. Der vil 
ikke være en krog eller et hjørne på 
jorden hvor der ikke vil være et Zion.' 
(Discourses o f Brigham Young. Udvalgt 
af John A. Widtsoe, s. 120. Deseret 
Book Co., Salt Lake City, 1954) 



Brødre, det er dejligt at havejer her og at 
arbejde sammen med jer i denne store 
sag. Jeg vil gerne fortælle jer, hvor stor 
pris jeg sætter på mine rådgivere, der 
hele tiden tjener Herren - lige såvel som 
De tolvs Råd. Vi mødes hver eneste uge i 
templet. Vi er meget alvorlige når vi er i 
templet for at arbejde med Herrens 
værk. Vi prøver hele tiden på at finde 
nye udveje og midler til at nå ud til 
verdens folk og til at oplære og undervise 
dem. 

Jeg har et vidnesbyrd om evangeliet. Jeg 
ved, at Herren ønsker sit arbejde udført 
og vi ønsker det udført - i stadig 
hurtigere tempo. Må Herren velsigne 
jer, brødre og søstre, i det arbejde I skal 
gøre, at I må være parate til at udføre det 
arbejde som ligger umiddelbart foran 
jer. 

Må Gud velsigne jer - fred være med jer. 
I Jesu Kristi navn. Amen. 




169 








«* <~KaMø4EEE3M|