Skip to main content

Full text of "Den Danske Ishavsfarer Jens Munk"

See other formats 


■in 


DEN  DANSKE  ISHAVSFARER 


JENS  MUNK. 


VED 


JOHANNES  KNUDSEN. 


i]  li  • 


MED  9   KORT  OG   BILLEDER  I   TEKSTEN. 


VED  UDVALGET  FOR  FOLEEOPLIBBIHGB  FBEMME. 


KJOBEXHAVN. 
KOMMISSION  HOS  G.  E.  C.  GAD. 
1902. 


o\ 


^^i  [J^ 


TKYKT    nos    Nlhl.SliN  &   l.V  1)  1  C  H  IC 


FORORD. 

Det  Afsnit  af  Jens  xMunks  Liv,  som  nu  kendes  bedst, 
er  hans  store  Rejse  til  Hudsons-Bugten  i  Aarene  1619—20, 
om  hvilken  han  selv  paa  Dansk  udgav  en  trykt  Beret- 
ning (Navigatio  Septentr ionalis.  d.  e.  Sejlads  mod  Nord 
el.  norden  om)  i  1624.  F'orøvrigt  opbevares  endnu  Munks 
eget  Haandskrift  til  denne  Bog  paa  Universitetsbibliotheket 
i  København.  En  ny  Udgave  af  Navigatio  blev  *  efter 
manges  Forlangende  trykt  1723,  og  denne  er  af  Vigtighed, 
fordi  den  unavngivne  Udgiver  har  tilføjet  en  kort  Lev- 
nedsskildring af  Søfareren,  >til  største  Deels  af  hans 
egenhændige  Journaler,  og  Hesten  af  andre  troeværdige 
Documenter  uddragen  .  Kn  tredje  Udgave  af  Bogen 
blev  leveret  i  1883  af  Skoleinspektør  P.  Lauridsen, 
som  tillige  i  en  Indledning  fremdrog  en  Del  nye  og 
vigtige,  hidtil  utrykte  Bidrag  til  .lens  Munks  og  hans 
Slægts  Historie  og  samlede  de  faa  Meddelelser  om  hans 
Liv  sammen,  som  tindes  spredte  i  den  trykte  Literatur. 
Desuden  foretog  Lauridsen  i  den  nævnte  Indlediung  en 
Række  Undersøgelser  over  tbrakellige  indtil  da  tvivlsomme 
Punkter  i  Munks  store  Ishavsrejse,  hvorved  han  bl.  a. 
først  Dg  fremmest  fastslog  Stedet  for    Munks  Vinterhavn 


4  Forord. 

Til  dette  fortjenstfulde  Arbejde  er  endelig  i  1897  kom- 
met en  ved  den  danske  Gesandtskabsattaché  i  London 
C.  C.  A.  Gosch  udført  engelsk  Oversættelse  af  Navi- 
gatio^  som  sammen  med  Beretningerne  om  de  tre  af 
Kristian  d.  4.  udsendte  Grønlandstogter  (1605 — 07)  er 
udgivet  af  Hakluyt  Society  (Danish  Arctic  Expeditions 
1605—20,  I— II,  London  1897).  Gosch  har  i  alle  væ- 
sentligere Spørgsmaal  tiltraadt  Lauridsens  Resultater  og 
kun  kunnet  tilføje  forholdsvis  lidet  nyt  Stof  af  Betyd- 
ning. Derimod  er  hans  Oversættelse  ledsaget  af  en 
Mængde  værdifulde  historiske,  geografiske  o.  a.  Oplys- 
ninger til  Forstaaelse  af  alle  mulige  Enkeltheder  i  Munks 
Rejse,  og  han  har  foretaget  en  meget  nøje  Sammenlig- 
ning mellem  den  trykte  Tekst  og  Munks  Haandskrift. 
Det  er  Goschs  Fortjeneste  ved  dette  Værk  for  første 
Gang  at  have  gjort  Munks  Skildring  af  sin  Rejse  til- 
gængelig for  Udlændinge  i  dens  Helhed  og  ved  Udgivelsen 
af  denne  tillige  med  Beretningerne  om  de  3  Grønlands- 
togter  at  have  virket  for  Udbredelsen  af  Kendskab  i  Ud- 
landet til  Danmarks  Deltagelse  i  den  ældre  Polarforskning. 

Det  er  paa  de  nævnte  to  Forfatteres  Arbejder,  at  den 
følgende  Fremstilling  fortrinsvis  er  bygget. 

Johs.  Knudsen. 


1.   Udsigt  over  Nordboernes  Skibsfart  i  Oldtid  o^' 

Middelalder. 


r  ra  de  ældste  Tider  har  Havet  og  Sølivet 
spillet  en  mægtig  Rolle  i  de  nordiske  Folks  Historie. 
Oldsagnene  bærer  talrige  Vidnesbyrd  om  de  gamle 
Nordboers  Fortrolighed  med  Søen,  og  forskellige 
Rester  af  Baade  og  Skibe,  som  er  bragte  for  Dagen 
i  det  sidste  Aarhundrede  blandt  de  mange  andre 
Oldsager,  viser  os,  at  Sømandskunsten  her  i  Norden 
gaar  langt  tilbage  i  den  graa  Oldtid,  og  at  Skibs- 
byggeriet allerede  nogle  faa  Aarhundreder  efter 
Kristi  Fødsel  stod  paa  et  højt  Trin  her  oppe.  I 
Modsætning  til  det  uvejsomme,  af  uigennemtrænge- 
lige Urskove  og  Sumpe  opfyldte  Land  var  Havet 
den  brede  Alfarvej  for  Samfærdselen  mellem  Kyster 
og  Øer.  og  endnu  langt  ned  i  Middelalderen  faldt 
det  Nordboerne  lettere  og  naturligere  at  rejse  til 
Søs  end  til  Lands,  ligesom  Ledingshæren  drog  ud 
til  Skibs. 

Mere  end  noget  andet  viser  dog  de  navnkun- 
dige og  mærkelige  Vikingetog,  som  udgik  fra 
Norden  i  Tidsrummet  omtrent  fra  Aar  800  til  10<m), 
hvilke  dristige  og  duelige  Sømænd  vore  Forfædre 
var.  Deres  Flaader  plyndrede  Vestevropas  Kystor, 
løb  højt  op  ad  Floderne,  ja  trængte  endog  ind  i 
Middelhavet;  de  erobrede  England   og  Normandiet, 


6  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

de  bebyggede  de  skotske  Øer  og  Færøerne; 
uden  Kompas  og  Kort  styrede  de  ud  paa  Nord- 
havet og  opdagede  Island,  hvorfra  de  endog  vovede 
sig  ud  mellem  Polarhavets  Ismasser  og  fandt  Grøn- 
land og  endelig  Nordamerika*).  Paa  en  Tid,  da 
Søfart,  Handels-  og  Opdagelsesrejser  var  saa  godt 
som  helt  ophørte  i  det  øvrige  Evropa,  færdedes  de 
i  deres  fortrinhge  Skibe**)  frygtløst  paa  Verdens- 
havet fra  det  nordlige  Ishav  til  Middelhavet  som 
Krigere,  Købmænd  og  Nybyggere,  medens  de  som 
Opdagere  føjede  nye  store  Omraader  til  den  da 
kendte  Verden  —  den  eneste  Forøgelse  af  Betyd- 
ning, som  Jordkundskaben  i  lange  Tider  fik.  Ny- 
bygden i  Nordamerika  blev  vel  atter  snart  opgivet, 
men  Bebyggelsen  af  Grønland  og  især  af  Island  fik 
varig  Betydning. 

Denne  Nordboernes  friske  Foretagsomhed  gik 
imidlertid  mer  og  mer  tilbage  i  Middelalderen.  En 
ny  Kulturudvikhng  var  begyndt  i  Middelhavslandene, 
hvorfra  den  lidt  efter  Udt  trængte  gennem  Mellem- 
evropa  op  til  Norden.  Her  som  overalt  fulgte  store 
Forandringer  og  Forskydninger  i  de  gamle  Sam- 
fundsforhold med  den  sydfra  kommende  Kultur- 
bølge; Handelen  kom  fuldstændig  i  Hænderne  paa 
udenlandske  Købmænd,  den  gamle  Søleding  veg 
Pladsen  for  den  adelige  Rytterhær,  og  voldsomme 
Kampe  mellem  Kongerne  og  de  nydannede  Stænder 
eller  mellem  Rigernes  Konger  indbyrdes  fortærede 
Folkenes  Kraft;  de  lange  Søfarter    hørte  op,     For- 


*;  Se  herom  Fr.  W.  Horn:  Nordboernes  Rejser  til  Amerika. 
1890.     (Særtryk  Nr.  32  af  »Folkelæsning<). 
**)  Se  V.  Gu  (^  munds  son:    Nordboernes  Skibe    i  Vikinge- 
og  Sagatiden.  1900.  (Særtryk  Nr.  192  af  »Folkelæsning«). 


1.    Nordboernes  Skibsfart  i  Oldtid  og  Middelalder.        7 

bindeisen  med  Grønland  gik  tabt  kort  efter  Aar  1400, 
ja  man  glemte  endog  ligefrem  Vejen  derop. 

Saa  kom  i  det  15.  Aarhundrede  den  store  Op- 
dagelsestid.  1492  fandt  Kolumbus  paa  sin  vestlige 
Sejlads  et  Land,  som  han  selv  tog  for  Østkysten  af 
Asien,  men  som  snart  viste  sig  at  være  en  helt  ny, 
hidtil  ukendt  Verdensdel,  og  Portugiserne  naaede 
1498  syd  om  Afrika  til  Indien*).  Disse  store  Op- 
dagelser fremkaldte  nu  en  Omvæltning  i  Handels- 
forholdene i  Evropa,  som  atter  kom  til  at  virke  til- 
bage paa  de  politiske  og  mange  andre  Forhold,  og 
som  til  sidst,  ved  Aar  IHOO,  førte  til,  at  Holland 
og  England  blev  Verdens  første  Sø-  og  Handels- 
magter.  Her  oppe  i  Norden  bidrog  denne  Omvælt- 
ning i  høj  Grad  til  at  svække  Hansestædernes  Han- 
delsvælde  og  bane  Vejen  for  en  ny  national  Handel 
og  Søfart.  Rigerne  begyndte  at  skaffe  sig  Krigs- 
flaader  —  Oprindelsen  til  den  danske  skriver  sig 
saaledes  fra  Kong  Hans's  (f  1513)  Kampe  med 
Lybekkerne:  nu  kunde  de  nordiske  Stater,  især 
Danmark-Norge,  genvinde  det  længe  tabte  Herre- 
dømaie  over  Havene  omkring  deres  Kyster,  udvide 
og  fæstne  det,  og  fra  nu  af  oprandt  den  Tid,  i 
hvilken,  som  Digteren  synger,  vort  Fødeland  var 
altid  rigt  paa  raske  Orlogshelte«^.  Mer  end  nogen 
anden  dansk  Konge  gjorde  Kristian  den  4.  sig  for- 
tjent af  Flaadens  Udvikling;  fra  hans  Tid  af  var 
den  dansk-norske  Flaade  i  de  følgende  to  hundrede 
Aar  de  lo  Broderlandes  stærke  Skjold  og  Værn,  og 
mangen  herlig  Daad  er  optegnet  i  vor  Søkrigshistorie 
fra  hine  Tider. 


♦)  Se  herom   Johs.  Knudsen:    Søvejen   til  Indien.     1901 
(>Folkelæsning'  Nr.  248). 


8  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Har  den  dansk-norske  Sømagt  saaledes  end 
mange  stolte  krigerske  Minder  at  se  tilbage  paa, 
og  kan  dens  Historie  end  opvise  adskillige  glimrende 
Navne  paa  tapre  Søhelte,  maa  det  paa  den  anden 
Side  indrømmes,  at  vi  knap  kan  nævne  nogen 
dansk  eller  norsk  Søfarer  af  Betydning.  Vor 
Flaade  har  saa  at  sige  slet  ikke  deltaget  i  det 
ihærdige  Forsknings-  og  Opdagerarbejde,  som  især 
Englænderne  og  Hollænderne  kastede  sig  over  fra 
omtrent  Midten  af  det  16.  Aarhundrede,  og  hvor- 
ved de  indlagde  sig  de  største  Fortjenester  baade 
paa  Videnskabens  og  det  praktiske  Livs  Omraade. 

Helt  uden  Fortjeneste  i  den  nævnte  Henseende 
er  den  dansk-norske  Flaade  dog  ikke,  om  man  end 
maaske  nok  kunde  have  ventet  sig  noget  mere  af 
de  Folk,  fra  hvilke  Vikingernes  Opdager-  og  Ny- 
byggerskarer  i  sin  Tid  var  dragne  ud.  Vi  kan  i 
det  mindste  henpege  paa  én  af  vore  Landsmænd, 
som  i  Begyndelsen  af  det  17.  Aarhundrede  tog  Del 
i  den  store  Opdagervirksomhed,  nemlig  Kaptejn 
Jens  Munk,  hvis  Hejse  op  i  det  nordhge  Ishav*) 
er  lige  saa  mindeværdig  som  de  samtidige  engelske 
Søfareres.  At  den  ikke  paa  langt  nær  er  bleven  saa 
navnkundig  som  disses,  har  først  og  fremmest  sin 
Grund  i,  at  Jens  Munk  hørte  til  et  Ulle  Folk;  hans 
Bejseberetning    er    først   for   ganske    nylig    bleven 

*)  Det  nordlige  Ishav  regnes  mathematisk  ikke  at  gaa 
længere  mod  Syd  end  til  den  nordlige  Polarkreds,  om- 
trent 66°  n.  Br.,  men  dot  vil  dog  "formentlig  kunne  for- 
svares her  og  i  det  følgende  i  lidt  udvidet  Forstand  at 
regne  ogsaaHudsons-Bugten  ogHudsons-Strædet  med  der- 
til, da  disse  Vande  trods  deres  forholdsvis  sydhge  Belig- 
genhed (lige  vest  for  det  sydlige  Norge  og  Danmark)  dog 
stemmer  ganske  overens  med  Ishavet  i  Vejrlag  og  andre 
Naturforhold. 


1.  Nordboernes  Skibsfart  i  Oldtid  og  Middelalder.        9 

oversat  paa  et  fremmed  Sprog,  ellers  har  Udlæn- 
dinge maattet  hente  deres  Viden  om  den  fra  den 
stærkt  forkortede  og  delvis  tillige  i  høj  Grad 
fordrejede  Fremstilling,  som  fandtes  i  en  1647  ud- 
kommen fransk  Bog,  hvis  Forfatter  kort  i  Forvejen 
havde  været  i  Danmark-").  Selv  her  hjemme,  i 
Jens  Munks  eget  Fædreland,  har  hans  Rejse  indtil 
vore  Dage  været  meget  lidt  kendt,  og  de  danske 
Fremstillinger  af  den  har  endda  som  Regel  lidt  af 
de  samme  Fejl  som  de  udenlandske.  Vel  blev  Jens 
Munks  Ishavstogt  kun  et  mislykket  Forsøg,  og  til- 
med fik  det  den  sørgeligste  Udgang:  men  Skylden 
derfor  var  ikke  hans,  og  den  Opofrelse,  Omtanke 
og  Udholdenhed,  hvormed  han  søgte  at  raade  Bod 
paa  Ulykkerne,  fortjener  vel,  at  i  det  mindste  hans 
egne  Landsmænd  mindes  hans  Rejse.  Han  fortjener 
dette  saa  meget  mere,  som  ogsaa  de  Efterretninger, 
der  haves  om  hans  øvrige  Liv,  viser  os  ham  som 
en  djærv  og  rask  Sømand  og  en  tapper  Kriger,  der 
med  Ære  og  Dygtighed  tjente  sin  Konge  og  sit. 
Land  i  Krig  som  i  Fred,  en  Mand,  der,  efter  i  sin 
Barndom  at  have  set  sit  Hjem  styrte  sammen  og 
efter  som  Tolvaarsdreng  at  være  kastet  ud  i  Livet 
og  i  sin  Ungdom  omtumlet  gennem  de  æventyrlig- 
ste  Tilskikkelser,  ved  egen  Hjælp  kæmpede  sig  frem 
til  en  anset  og  hos  sin  Konge  højt  betroet  Stilling. 
Des  værre  tillader  de  sparsomme  Meddelelser,  der 
nu  er  tilbage  om  ham,  os  kun  at  følge  hans  Liv 
og  Færden  i  de  store  Træk:  men  selv  disse  er  til- 
strækkelige til  at  sikre  ham  vor  levende  Interesse 
og  Medfølelse. 

•)  I.  (le  la  Feyrére:   Relation  du  Groenland.    Paris  1647. 


10  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

2.    Jens  Munks  Opvækst  og  Ungdomsaar. 


Jens  Munks  Slægt  stammede  fra  Halland,  hvor 
hans  Bedstefader  Niels  Munk  og  hans  Fader  Erik 
Nielsøn  Munk  ejede  Gaarden  Hjørne.  Erik  Munk 
til  Hjørne,  som  han  i  Almindelighed  kaldes,  var  i 
visse  Henseender  en  dygtig  Mand,  og  paa  Grund 
af  hans  Fortjenester  i  den  nordiske  Syvaarskrig 
kom  han  i  saa  høj  Gunst  hos  Kong  Frederik 
den  2.,  at  denne  tilstod  ham  store  Forleninger  i 
det  sydlige  Norge  samt  endog  i  1580  optog  ham  i 
Adelstanden,  »efterdi  Os  elskelige  Erik  Munk  i  sidst 
forleden  langvarig  Fejde,  som  var  paa  nogle  Aar 
mellem  Danmark  og  Sverrig,  har  tjent  Os  og  tro- 
lig og  flittig  ladet  sig  bruge  baade  til  Lands  og 
Vands  mod  Vores  og  Rigens  Fjender,  naar  Behov 
gjordes,  og  i  samme  hans  Tjeneste  sig  derudinden 
skikket  og  forholdt,  som  en  ærlig  Mand  bør,  søm- 
mer og  vel  anstaar«.  Men  Erik  Munk  var  tillige 
en  voldsom,  tyrannisk  og  gærrig  Mand,  der  mis- 
brugte sin  Stilling  som  kongelig  Embedsmand  til  at 
undertrykke  Bønderne  og  skrabe  Jordegods  sammen. 
Smaafolks  Ret  traadte  han  under  Fødder,  og  end 
ikke  Kronen  skaanede  han,  idet  han  f.  Eks.  lod 
Skovene  i  sit  Len  omhugge  til  sit  eget  Forbrug, 
ligesom  han  vovede  at  sidde  flere  af  Kongens 
strængeste  Befalinger  overhørig,  l'^il  sidst  blev  Kla- 
gerne over  ham  saa  højlydte,  at  Kongen  maatte  gribe 
ind,  og  1585  blev  hans  Len  taget  fra  ham;  han 
blev  ført  til  Danmark  og  sat  i  Fængsel  paa  Drags- 
holm Slot  i  Odsherred  paa  Sjælland,  indtil  hans 
Sag  kunde  blive  undersøgt  og  paadømt.  Tillige 
bød  Kongen  hans  Efterfølger  som  Lensmand  at 
inddrage    alt  hans  Gods,    og  saaledes  maatte  hans 


2.    Jens  Munks  Opvækst  og  Ungdom  s  aar.  H 

Familie  1586  forlade  deres  Hjem  paa  Gaarden  Barbo 
(ved  den  nuværende  Stad  Arendalj. 

Erik  Munks  Hustru  Anna  Bartholomæidatter 
drog  med  sine  to  Sønner,  Niels  og  Jens,  af  hvilke 
den  sidste  endnu  kun  var  7  Aar  gammel  (født  paa 
Barbo  d.  3.  Juni*)  1579),  til  Smaalenene  (øst  for  Kri- 
stiania  Fjord).  Her  tog  hun  Bolig  i  Frederiksstad. 
hvor  hun  søgte  at  skaffe  Drengene  nogen  Undervis- 
ning: men  allerede  to  Aar  efter  sendte  hun  den 
yngste.  Jens,  ned  til  Aalborg  til  sin  Mands  Søster, 
som  var  gift  med  Borgmesteren  der,  Frederik  Kri- 
stensen. Her  blev  Drengen  da  i  3  Aar,  hvorpaa 
han  igen  kom  til  Norge  —  af  hvilken  Grund  dette 
skete,  vides  ikke;  men  usandsynligt  er  det  jo  ikke, 
naar  man  ser  hen  til  hans  senere  Liv,  at  Skole- 
gangen har  kedet  ham.  og  at  han  med  sin  rastløse 
Natur  har  længtes  efter  den  gyldne  Frihed.  Nok 
er  det.  skønt  kun  12  Aar  gammel  tog  han  straks 
Hyre  hos  en  frisisk  Skipper  Jacob  Gerbrantzen, 
med  hvem  han  først  var  i  England  og  derpaa  foer 
til  Byen  Oporto  i  Portugal.  Her  kom  han  for  at 
lære  det  portugisiske  Sprog  i  Huset  hos  en  Køb- 
mand Duart  Duez,  hos  hvem  han  var  et  Aar:  efter 
dennes  Baad  gik  han  derpaa  som  Kahytsdreng  med 
en  hollandsk  Skipper  Aliert  Jansen  til  Brasilien  for 
at  tage  Ophold  hos  Duart  Duez's  Broder  Miguel, 
som  boede  i  Bahia.  Da  han  kom  derover,  var 
Miguel  Duez  imidlertid  kort  i  Forvejen  rejst  hjem 
til  Portugal,  hvorfor  Jens  Munk  da  blev  hos  Skip- 
peren og  sejlede   videre  med  ham.     Men    uden  for 

•)  Denne  Dato  opgives  i  den  lillr  Levnedsskildring  af  Jens 
Munk,  som  findes  i  Udgaven  1723  af  Narigafio,  og 
som  i  øvrigt  er  paalidelig.  Andensteds  op«rives  hans 
Fudselsdag  til  3.  Juli. 


12  Den  danske  Isliavsfarei'  Jens  Munk. 

den  brasilianske  Kyst  blev  Aliert  Jansens  Skib  til- 
lige med  nogle  andre,  nned  hvem  han  havde  slaaet 
Følge,  overfaldet  af  en  fransk  Sørøver  og  skudt  i 
Sænk  og  opbrændt ;  Jens  Munk  og  6  andre  af 
Mandskabet  reddede  sig  paa  nogle  Luger  og  Vrag- 
stumper, og  da  Kampen  var  forbi,  fiskede  Fransk- 
manden dem  op  og  satte  dem  i  Land  paa  Kysten. 
Efter  store  Lidelser  og  Møjsommeligheder  slap 
Jens  Munk  dog  tilbage  til  Bahia,  hvor  han  nu  ikke 
vidste  bedre  end  give  sig  i  Lære  hos  en  Skomager, 
hos  hvem  han  var  i  11  Maaneder,  og  derpaa  hos 
en  »Gontrafayer«  (Portrætmaler)  et  halvt  Aar.  Saa 
kom  imidlertid  Miguel  Duez  tilbage  til  Bahia  fra 
Portugal,  og  han  tog  straks  den  af  Skæbnen  saa 
omtumlede  Dreng  til  sig.  Han  var  nu  altsaa  14 — 15 
Aar  gammel. 

Her  hos  Miguel  Duez  har  Jens  Munk  uden 
Tvivl  haft  det  godt  og  har  vel  ogsaa  paa  sin  Side 
vist  sig  som  en  flink  og  paaUdelig  ung  Mand,  siden 
han  blev  hos  ham  hen  imod  4  Aar;  men  saa  rev 
den  lunefulde  Skæbne  ham  paa  ny  ud  af  den  rolige 
Gænge,  hans  Liv  nu  var  kommen  ind  i,  og  kastede 
ham  ud  i  et  nyt  Æventyr.  I  Aaret  1598  kom  to  hol- 
landske Skibe  til  Bahia  for  at  drive  Handel,  men 
havde  undladt  at  sørge  for  at  faa  Kongen  af  Spa- 
niens Tilladelse  dertil;  thi  efter  den  Tids  Opfattelse 
havde  fremmede  Skibe  ikke  uden  særlig  Tilladelse 
Lov  til  at  handle  paa  andre  Landes  Kolonier,  og 
Brasilien  stod  paa  denne  Tid  tillige  med  sit  Moder- 
land Portugal  under  Spaniens  Herredømme.  De 
spanske  Myndigheder  i  Bahia  betragtede  derfor 
Hollænderne  som  Fribyttere  og  pønsede  paa  at  gøre 
dem  til  Prise,  hvorfor  de  om  Natten  lod  Strand- 
bredden besætte  med  Soldater    og  7   i  Havnen  lig- 


'1.    Jens  Munks  Opvækst  og  Ungdomsaar.  13 

gende  Skibe  væbne,  for  saa  straks  den  næste  Morgen 
at  overfalde  Hollænderne.  Hvad  enten  det  nu  var 
af  ren  Menneskekærlighed  eller  maaske  snarere, 
fordi  han  stod  i  Handelsforbindelse  med  de  frem- 
mede, nok  er  det,  Miguel  Duez  besluttede  at  frelse 
dem  fra  Spanierne,  som  jo  desuden  var  hans  eget 
Fædrelands  Undertrykkere:  han  opfordrede  derfor 
Jens  Munk  til  at  svømme  ud  til  de  hollandske  Skibe 
og  advare  dem  mod  den  overhængende  Fare. 
Vovestykket  lykkedes,  om  end  kun  i  yderste  Øje- 
blik: thi  næp]>e  havde  Hollænderne  kappet  deres 
Ankere  og  sat  Sejl.  før  de  spanske  Skibe  løb  ud 
og  kastede  sig  over  dem;  men  Hollænderne  vær- 
gede sig  dog  saa  godt,  at  Spanierne  maatte  vende 
om  med  uforrettet  Sag.  Jens  Munk  fulgte  nu  med 
de  lykkelig  undslupne  Skibe  til  Amsterdam,  hvor 
han  ^blev  for  sin  tro  beviste  Tjeneste  af  Rederne 
vel  opklædt  og  beskænket,  som  gærne  vildet  be- 
holde ham  i  deres  Tjeneste:  men  da  han  det  ej 
vilde  indgaa,  forhjalp  de  ham  til  København«. 

Saaledes  gensaa  da  Jens  Munk  som  SOaarig 
Yngling  sit  Fædreland,  som  han  havde  forladt  som 
en  l^aarig  Dreng,  hærdet  og  staalsat  ved  sin  om- 
skiftelige Skæbnes  Tilskikkelser  og  med  en  for  en 
saa  ung  Mand  sjælden  rig  [livserfaring.  Utvivlsomt 
har  han  været  et  af  disse  frejdige,  lyse  Hoveder, 
som  straks  véd  at  finde  sig  til  rette  i  de  forskelligste 
Livsforhold  og  overalt  torstaar  med  aabent  Blik  at 
tilegne  sig  Indsigter  og  udvide  sin  Synskreds,  og  han 
stod  nu  ved  sin  Hjemkomst  udrustet  med  værdi- 
fulde Kundskaber  i  liere  Retninger:  han  var  fuldt 
fortrolig  med  Søen,  han  havde  lært  Ibrskellige  af 
de  vigtigste  fremmede  Sprog,  han  havde  vundet 
et    ikke  ubetydelig!   Kendskab    til  Handels-  og  For- 


14  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

retningsforhold,  og  endda  havde  han  samtidig  haft 
Tid  til  at  lære  to  Haandværk. 

Imidlertid  var  Erik  Munk  død  i  sit  Fængsel 
(1594),  rimeligvis  inden  hans  Sag  naaede  at  blive 
fuldstændig  undersøgt,  og  paadømt  synes  den  aldrig 
at  være  bleven;  men  hans  Forbrydelser  var  jo 
aabenbare  nok,  og  Kronen  beholdt  hans  inddragne 
Gods;  kun  en  lille  Del  af  hans  rent  personlige 
Ejendele  synes  man  af  Naade  og  Barmhjærtighed 
at  have  givet  Enken  tilbage  i  1598.  Fru  Anna 
levede  for  øvrigt  endnu  i  mange  Aar  i  og  ved  Frede- 
riksstad; først  1623  døde  hun  og  blev  begravet  ved 
Hvaløernes  Kirke.  Saa  lidt  som  de  andre  konge- 
lige Naadesbevisninger  mod  Erik  Munk  kom  hans 
Adelsbrev  hans  Sønner  til  gode,  hvad  enten  det  nu 
var,  fordi  ogsaa  det  blev  betragtet  som  forbrudt, 
eller  fordi  de  maaske  ikke  var  fødte  i  lovligt  Ægte- 
skab; i  alt  Fald  nævnes  Jens  Munk  ingensinde  som 
adelig. 

Det  var  naturligt,  at  en  ung  Mand  med  Jens 
Munks  Karakter  og  Oplevelser  nærmest  maatte  føle 
sig  dragen  til  Sø-  og  Handelsvæsenet,  hvor  hans 
mangesidige  Uddannelse  vilde  komme  til  sin  fulde 
Ret;  han  tog  da  ogsaa  straks  efter  sin  Hjemkomst 
Sysselsættelse  som  Skibsskriver,  i  hvilken  Egenskab 
han  gjorde  4  Rejser  til  Spanien.  1601  traadte  han 
i  Tjeneste  hos  Rigsraaden  Henrik  Ramel,  en  paa 
den  Tid  meget  kendt  Adelsmand,  der  som  saa 
mange  andre  af  sine  Standsfæller  i  de  Dage  satte 
store  Pengesummer  i  Handelsforetagender,  og  i 
dennes  Tjeneste  gjorde  han  i  Løbet  af  4  Aar  en 
lang  Række  Handelsrejser  til  forskellige  Østersø- 
havne samt  til  Amsterdam  og  Spanien.  Denne 
Virksomhed    gav    ham  Lejlighed    til    at    lægge  saa 


2.    Jens  Munks  Opvækst  og  L'ngdomsaar.  15 

meget  op,  at  han  1605  kunde  tage  fat  paa  at  sejle 
for  egen  Regning;  rimeligvis  ved  samme  Tid  lod 
han  sig  optage  som  Borger  i  København  for  paa 
lovlig  Maade  at  kunne  drive  sin  Handel  og  vel  til- 
lige for  at  nyde  godt  af  de  mange  Begunstigelser 
og  Forrettigheder,  som  den  unge  Konge  Kristian 
den  4.  lod  sin  Hovedstad  blive  til  Del.  Blandt  Jens 
Munks  Handelsrejser  i  disse  Aar  kan  nævnes,  at 
han  1608  hentede  en  Ladning  Svovlerts  hjem  fra 
Husavik  paa  Islands  Nordkyst. 


8.    Jens  Munk  kommer  i  Kong  Kristian  den  4.'s 

Tjeneste. 

Den  Virksomhedstrang,  der  opfyldte  Kristian  den 
4.  især  i  hans  yngre  Aar,  og  som  har  sat  Spor  paa 
saa  mange  Omraader,  vendte  sig  i  særlig  Grad  mod 
Udviklingen  af  Danmarks  Handel  og  Industri  og  i 
det  hele  Ophjælpning  af  Borgerstanden.  Han  grun- 
dede nye  Stæder,  byggede  Fabrikker,  stiftede  Han- 
delskompagnier, knyttede  nye  Handelsforbindelser 
o.  s.  v.,  og  skønt  mange  af  hans  Forholdsregler 
inden  lang  Tid  i  flere  Henseender  viste  sig  uheldige, 
kaldte  de  dog  straks  et  livligt  Røre  frem,  som  især 
kom  København  til  gode.  Bl.  a.  fæstede  Kongen 
saaledes  sin  Opmærksomhed  paa  det  nordlige  Ishav, 
hvor  Knglænderne  og  Hollænderne  i  det  16.  Aar- 
hundrede  havde  begyndt  at  drive  en  indbringende 
Hvaljagt  og  at  foretage  Opdagelsesrejser.  1605 — 07 
udsendte  Kongen  saaledes  tre  Togter  til  Grønland, 
der  som  før  nævnt  havde  været  glemt  her  hjemme 


16  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

i  200  Aar,  og  lagde  det  paa  ny  under  den  norske 
Krone,  og  som  Herre  over  Nordhavets  Kyster  og 
Øer  gjorde  han  Fordring  paa  Højhedsret  over  dette 
Hav;  de,  der  vilde  drive  Handel  eller  Fangst  der 
oppe,  skulde  —  mod  at  udrede  en  Afgift  til  Kongen 
—  skaffe  sig  Pas  fra  ham;  ellers  lod  han  dem  op- 
bringe og  straffe  som  Fribyttere,  saa  ofte  som  de 
faldt  i  Hænderne  paa  hans  Orlogsmænd.  Denne 
Fremgangsmaade,  der  i  øvrigt  stemmede  ganske 
med  Datidens  Opfattelse  i  det  hele,  var  selvfølgelig 
kun  at  gøre  Magten  til  Ret,  men  Kong  Kristian  var 
den  Gang  endnu  mægtig  nok  til  at  sætte  sin  Vilje 
igennem. 

Som  den  driftige  Købmand  og  dristige  Sømand, 
han  var,  kastede  Jens  Munk  sig  ogsaa  over  Ishavs- 
farten,  og  i  1609  gik  han  i  Kompagni  med  en  anden 
københavnsk  Borger,  Jens  Hvid,  om  en  Fangstrejse, 
som  de  hver  med  sit  Skib  skulde  gøre  op  til  den 
store  0  Novaja  Semlja  nord  for  Rusland.  Ingen  af 
dem  naaede  dog  saa  langt:  Jens  Hvid  synes  at 
være  standset  i  en  Havn  paa  Fastlandet,  og  Jens 
Munks  Skib,  som  med  Udredning  havde  kostet  ham 
2000  Rigsdaler,  blev  under  Øen  Kolgujew  skruet 
ind  mellem  Ismasserne  og  gik  fuldstændig  til  Grunde. 
Føreren  og  Mandskabet  reddede  sig  med  Nød  og 
næppe  i  Skibsbaaden,  og  først  efter  en  lang  og 
møjsommelig  Rejse  lykkedes  det  dem  at  sHppe  ned 
til  Archangel  og  derefter  igen  at  træffe  Jens  Hvid. 

Til  Trods  for  det  uheldige  Udfald  af  denne 
Rejse  blev  den  dog  Indledningen  til  en  ny  og 
hæderfuld  Løbebane  for  Jens  Munk,  idet  den  hen- 
ledte Kongens  Opmærksomhed  paa  ham.  I  Foraaret 
1610  udsendte  Kristian  d.  4.  nemlig  2  Skibe,  Angeli- 
brand'    og  » Rytteren ^  dels  for  at  handle  paa  Lap- 


I 


3.    Munk  kommer  i  Kristian  d.  4.'s  Tjeneste.  17 

marken  og  drive  Sæl-  og  Hvalfangst,  nnen  dels  tillige 
for  at  udforske  Novaja  Sennljas  Kyst  saa  langt  nriod 
Nord  som  muligt  og  desuden  prøve  paa  at  trænge  lidt 
ind  i  det  kariske  Hav  (øst  for  Novaja  Semlja).  Bag  den 
sidste  Del  af  Opgaven  laa  utvivlsomt  Tanken  om  at 
fortsætte  de  af  engelske  og  hollandske  Ekspeditioner 
gjorte  Forsøg  paa  at  finde  en  Nordøstpassage  til 
Kina  og  Japan.  Saaledes  var  enkelte  hollandske 
Skibe  syd  om  Novaja  Semlja  komne  ind  i  den  vest- 
lige Del  af  det  kariske  Hav,  og  1596—97  var  den 
hollandske  Kaptejn  Willem  Barentz  trængt  nord  om 
Novaja  Semlja  og  om  paa  Østkysten  af  denne  0: 
endelig  havde  i  Aarene  1607 — 9  den  navnkundige 
engelske  Søfarer  Henry  Hudson  været  paa  Togter 
der  oppe  og  paa  disse  besejlet  Spitsbergens  Vest- 
kyst. Jens  Munk  blev  nu  af  Kongen  udnævnt  til 
Fører  af  Skibet  -Angelibrand  ,  og  som  russisk  Tolk 
om  Bord  paa  Rytteren  deltog  ogsaa  hans  Broder 
Niels  Munk  i  Togtet.  Drivismasserne  hindrede  dog 
Skibene  i  at  naa  deres  Maal  —  det  vides  ikke. 
hvor  langt  de  naaede  frem  ,  og  tilmed  havde 
Mandskaberne  forsømt  at  sørge  for  tilstrækkelig 
varme  Klæder  mod  Kulden. 

Straks  det  næsteJAar  havde  Kongen  igen  Brug 
for  Jens  Munk  i  den  da  udbrudte  Krig  (Kalmar- 
krigen) med  Sverrig.  Han  udnævnte  ham  til  Kap- 
tejn i  sin  Flaade  med  en  aarlig  Løn  af  200  Rdlr., 
og  i  Aarene  1611-12  deltog  Jens  Munk  nu  med 
rdmærkelse  som  Admiral  Jørgen  Daaes  Løjtnant  i 
dennes  Operationer  mod  Gøteborg  og  det  udenfor 
Byen  liggende  stærke  Slot  Elfsborg.  I  det  først- 
nævnte Aar  opbragte  han  et  fra  Holland  kom- 
mende svensk  Skib,  som  skulde  bringe  Elfsborg 
Undsætning,    og    hen    paa    Efteraaret    ledede    han 


18  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

et  natligt  Forsøg  paa  med  Baade  at  erobre  nogle 
svenske  Orlogsskibe,  som  laa  under  Slottet;  det 
svenske  Admiralskib  >Hector«  blev  vel  entret, 
men  da  der  var  lagt  Bomme  udenfor  og  Vinden 
var  Vesten,  maatte  Jens  Munk  opgive  at  bringe 
det  med  sig  ud  og  i  Stedet  nøjes  med  at  tænde 
det  i  Brand ;  dette  blev  naturligvis  snart  opdaget 
fra  Elfsborg,  der  nu  lod  sine  Kanoner  spille  paa 
Skibet,  saa  de  Danske  med  stort  Mandefald  maatte 
fortrække,  og  hele  deres  Udbytte  af  Angrebet  var 
3  Flag,  som  senere  blev  ophængte  i  Frue  Kirke  i 
København.  Den  svenske  Besætning  paa  Elfsborg 
kom  til  og  fik  hurtig  Ilden  i  Skibet  slukket. 

Det  næste  Aar  kom  Kong  Kristian  den  4.  selv 
til  Stede  og  ledede  Belejringsarbejderne,  og  Jens 
Munk  og  hans  Folk  spillede  en  vigtig  Rolle  ved  Op- 
kastningen af  Batterier  og  Undermineringen  af  Fæst- 
ningens Mure.  Den  23.  Maj  maatte  Slottet  endelig 
overgive  sig;  de  seks  svenske  Krigsskibe,  som  Sven- 
skerne selv  havde  boret  i  Sænk,  lykkedes  det  Dan- 
skerne at  tage  op  igen  og  istandsætte;  et  af  dem, 
der  bar  Navnet  »Lam prenen«  (d.  v.  s.  Lampretten, 
en  Slags  Fisk),  skal  nævnes  her  paa  Grund  af  den 
Rolle,  det  senere  kom  til  at  spille  i  Jens  Munks 
Liv.  Under  et  Tog,  som  Jens  Munk  derefter 
iværksatte  op  langs  Gøtaelven,  faldt  han  i  en  saa 
haard  Sygdom,  at  han  maatte  tage  Orlov  og  først 
kom  sig  igen  efter  18  Ugers  Sygeleje,  under  hvilket 
Kongen  viste  ham  sin  Velvilje  ved  at  sende  ham 
Lægemidler. 

Freden  med  Sverrig  blev  sluttet  først  paa  Aaret 
1613;  men  Jens  Munk  vedblev  at  staa  i  Kongens 
Tjeneste,  og  denne  havde  stadig  fuldt  op  at  syssel- 
sætte ham  med.     1613  gik  han  som  Furer  (Regn- 


3.    Munk  kommer  i  Kristian  d.  4.s  Tjeneste.  19 

skabsfører)  og  Tolk  med  en  Sendefærd,  som  under 
Rigskansleren  Jacob  Ulfeldts  Ledelse  drog  ad  Søvejen 
til  Spanien,  og  det  na^ste  Aar  bød  Kongen  ham  at 
føre  nogle  russiske  Sendebud  norden  om  til  Arch- 
angel:  i  denne  sidste  Rejse  deltog  ogsaa  hans  Broder 
Niels  Munk.  som  havde  Hans  Kongelige  Majestæts 
Ærende  der  at  forrette  . 

1615  udsendte  Kongen  Admiral  Jørgen  Daae 
med  2  Skibe  paa  et  Togt  til  de  nordlige  Farvande 
for  at  holde  Øje  med  Fribytterne  og  de  fremmede 
Skibe,  som  uden  Tilladelse  drev  Fiskeri  under  den 
norske  Kyst,  og  Jens  Munk  kom  her  atter  til  at 
tjene  som  Løjtnant  under  sin  gamle  Chef.  Da  de 
kom  til  Færøerne,  fik  de  at  vide,  at  disse  lige  for 
nylig  var  bleven  hjemsøgte  af  to  Fribyttere,  en  Eng- 
lænder ved  Navn  Thomas  Tucker  og  en  anden  af 
ukendt  Nationalitet  ved  Navn  Jan  Mendoses,  som 
havde  røvet  adskillige  Fiskerskibe  og  gennem- 
plyndret  de  fattige  Øer.  Den  førstnævnte,  som 
endnu  ikke  havde  forladt  Øerne,  blev  overrasket 
og  fanget  og  hængt  tillige  med  de  fleste  af  sine 
Folk  —  i  de  Tider  gjorde  man  i  slige  Tilfælde  kort 
Proces.  Fra  Færøerne  satte  Jørgen  Daae  Kursen 
mod  Nordøst  op  til  Vardøhus  i  det  nordlige  Norge, 
og  derfra  østpaa  langs  den  lappiske  Kyst  til  den 
lille  0  Kildin,  hvor  han  endelig  traf  paa  Sørøveren 
Mendoses.  Denne,  der  foruden  sit  eget  Skib  havde 
med  sig  en  københavnsk  Jagt,  som  han  havde  taget 
og  udrustet  med  8  Kanoner,  gjorde  imidlertid  for- 
tvivlet Modstand,  og  Jørgen  Daae  maatte  levere 
ham  et  ligefremt  Søslag,  i  hvilket  de  danske  Orlogs- 
mænd led  ikke  ganske  ringe  Skade,  inden  hans 
Skib,  efter  28  Timers  Kamp,  var  skudt  sønder  og 
sammen;  derimod  lykkedes  det  Jagten  at  undsHppe. 


20  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Sørøveren  lod  da  sit  synkefærdige  Skib  løbe  paa 
Grund,  hvorefter  han  forskansede  sig  paa  en  høj 
Bakke  ved  Stranden  og  herfra  fortsatte  Kampen;  men 
snart  fandt  han  det  dog  klogest  at  indlede  Under- 
handlinger, og  da  den  danske  Admiral  tilsagde  ham, 
hans  Løjtnant  og  Skipperen  Livs  Frist,  indtil  de 
kom  til  København,  overgav  han  sig  med  hele  sit 
Mandskab,  der  talte  72  Mand.  Disse  blev  førte  om 
Bord  paa  Admiralskibet,  og  den  paafølgende  Nat 
blev  de  53  af  dem  kastede  i  Havet,  bundne  sammen 
to  og  to,  medens  de  øvrige  blev  skaanede,  da  de 
kunde  godtgøre  at  være  bleven  tvungne  til  at  følge 
med  Sørøveren.  Efter  at  have  brændt  Sørøver- 
skibet styrede  Jørgen  Daae  derpaa  tilbage  til  Vardø- 
hus,  og  da  han  her  fik  at  vide,  at  der  laa  nogle 
biscaiske  *)  Hvalfangere  ved  Finmarkens  Kyst.  drog 
han  afsted  for  at  opspore  disse.  Tre  Skibe  blev 
opbragte  og  med  deres  Ladninger  —  i  alt  1100 
Oksehoveder  Tran  —  førte  til  København,  hvor  de 
to  af  dem  blev  prisdømte,  medens  det  tredje  blev 
frigivet.  Byttet  blev  delt  halvt  mellem  Kongen  og 
Jørgen  Daaes  Mandskaber.  Tre  Dage  efter  Hjem- 
komsten blev  Mendoses  og  hans  Løjtnant  hængte 
i  »Vippen  uden  for  Østerport**)  og  Skipperen  neden 
under  i  Galgen«. 

I  1616  var  Jens  Munk  først  paa  endnu  et  Nord- 


*)  D.  e.  fra  Biscaya,  den  nordvestligste  af  de  tre  baskiske 
Provinser  i  Spanien.  Efter  den  har  den  biscaiske  Bugt 
(ogsaa  kaldet  den  spanske  Sø)  sit  Navn. 

♦*)  Altsaa  paa  det  nuværende  Kongens  Nytorv.  En  saadan 
Vippegalge«  brugtes  ellers  paa  den  Maade,  at  Forbryderen 
med  sammenbundne  Arme  og  Ben  slyngedes  ud  lige- 
som Stenen  fra  en  Blide,  samledes  op  og  slyngedes  ud 
igen,  som  oftest  tre  Gange. 


3.    Munk  kommer  i  Kristian  d.  4.s  Tjeneste.  21 

havstogt.  paa  hvilket  dog  intet  udrettedes,  og  efter 
at  være  kommen  tilbage  fra  det  drog  han  derefter 
paa  en  Rejse  til  Biscaya  for  at  hyre  nogle  bis- 
caiske  Fangstmænd  til  et  nydannet  Hvalfangerkom- 
pagni, i  hvilket  han  selv  var  Parthaver.  Biseajerne 
var  nemlig  Jordens  ældste  Hvaljægere,  der  allerede 
i  Aarhundreder  havde  drevet  denne  Fangst  først  i 
deres  egne  Farvande  og  siden,  da  den  biscaiske 
Hval  var  bleven  næsten  helt  udryddet  paa  Grund 
af  deres  ivrige  Efterstræbelser,  i  det  nordlige 
Atlanterhav.  De  blev  derfor  de  andre  Folks  Lære- 
mestre paa  Hvalfangstens  Omraade,  og  baade  Eng- 
lænderne og  Hollænderne  indkaldte  Biseajere  til  at 
lære  dem  Fremgangsmaaden,  da  de  i  16.  Aarhun- 
drede  kastede  sig  over  denne  Forretningsgren. 
Hidtil  havde  Danmark  og  Norge  til  Trods  for  deres 
saa  gunstige  Beliggenhed  saa  at  sige  slet  ikke  givet 
sig  af  med  Fangsten  af  Storhvaler,  og  det  var  der- 
for naturligt,  at  man  nu,  da  denne  helt  nye  Industri 
skulde  grundlægges  her  hjemme,  maatte  hente  l^e- 
lærinjj  i  den  udenlands  fra.  Efter  nojrle  Vanske- 
heder lykkedes  det  da  ogsaa  Jens  Munk  at  faa 
hvervet  18  Biseajere.  og  han  var  Parthaver  i  3  Hval- 
fangerrejser, ved  hvilke  han  dog  kun  opnaaede  at 
tabe  over  1000  Rdlr. ;  »men  som  han  af  Kongen 
var  laant  til  at  befare  Ost-Indien,  maatte  han  for- 
lade denne  Handel  . 

Kristian  den  4.  havde  nemlig  i  1616  faaet  stiftet 
et  dansk-ostindisk  Handelskompagni  i  Lighed  med 
dem,  der  allerede  fandtes  i  London  og  Amsterdam, 
og  han  understøttede  det  baade  ved  store  Penge- 
tilskud, ved  at  laane  det  Skibe  og  endelig  ved  at 
tillade  det  at  tage  Jens  Munk,  en  af  Flaadens  mest 
berejste  og  erfarne  Officerer,    i  sin  Tjeneste    til    at 


22  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

lede  det  første  Togt.  som  Kompagniet  udsendte  til 
Indien.  Den  20.  Febr.  1618  fik  Jens  Munk  Ordre 
til  at  gøre  tre  af  Flaadens  Skibe  sejlklare;  men  da 
han  ikke  kunde  komme  til  rette  med  Lederne  af 
Kompagniet,  som  ikke  holdt  de  trufne  Aftaler,  fri- 
tog Kongen  ham  for  Hvervet;  dog  indskød  han 
300  Rdlr.  i  Foretagendet.  Ledelsen  af  Togtet  blev 
da  overdraget  til  Kancellisekretæren  Ove  Gjedde, 
der  afgik  i  Novbr.  1618  og  ad  den  sædvanlige  Vej 
syd  om  Afrika  lykkelig  og  vel  naaede  Indien,  hvor 
det  lykkedes  ham  at  vinde  Byen  Trankebar  paa 
Koromandelkysten  (Forindiens  Østkyst)  for  Kongen 
af  Danmark ;  denne  Koloni  blev  fra  nu  af  Udgangs- 
punktet for  det  dansk-ostindiske  Kompagnis  Virk- 
somhed og  var  i  Danmarks  Besiddelse  hge  til  1845. 
Jens  Munk  kom  dog  ikke  til  at  ligge  ledig,  idet 
Kong  Kristian  i  1619  sendte  ham  ud  paa  den  Færd 
til  det  nordlige  Ishav,  som  vel  ikke  skulde  føre  til 
det  ønskede  Maal ,  men  netop  blev  navnkundig 
ved  de  Ulykker,  der  ledsagede  den,  og  ved  det  per- 
sonlige Mod  og  den  Standhaftighed,  hvormed  Lederen 
af  den  søgte  at  raade  Bod  paa  dem. 


4.  Nordves tpassageii. 

Den  Opgave,  som  Kongen  paa  dette  Togt  stil- 
lede Jens  Munk,  maaske  efter  dennes  eget  Forslag, 
var  at  finde  »Nordvestpassagen«,  d.  v.  s.  en  Søvej 
fra  Atlanterhavet  nord  om  eller  tværs  igennem 
Nordamerika  ud  til  Stillehavet;  ad  en  saadan  haa- 


4.    Nordvestpassagen.  23 

bede  man  nemlig  i  Datiden  at  faa  en  langt  kor- 
tere Forbindelsesvej  mellem  Evropa  og  Østasien 
end  de  hidtil  kendte  syd  on>  Amerika  og  den 
gamle  Verden.  Saaledes  skriver  en  samtidig  For- 
fatter*): Thi  det  kan  jo  Fornuften  sige  én,  og 
enhver  kyndig  Skipper  kan  lettelig  forstaa.  at  en 
saadan  Fart.  naar  den  kom  i  Stand,  maatte  være 
to  Tredjedele  kortere  end  den.  som  Spanierne 
og  Portugiserne  med  megen  Omvej  har  fulgt  Tan- 
ken om  at  finde  en  saadan  Genvej  var  ikke  ny; 
den  var  dukket  op^  saa  snart  som  man  havde  faaet 
Vished  for,  at  Amerika  var  et  nyt,  selvstændigt 
Fastland,  og  ikke.  som  man  først  troede,  simpelthen 
den  gamle  Verdens  Østkyst.  Allerede  i  første  Halv- 
del af  det  16.  Aarhundrede  havde  Opdagere  fra 
forskellige  Lande  søgt  efter  Nordvestpassagen,  ganske 
vist  uden  at  finde  den:  men  dens  Tilværelse  tviv- 
lede man  ikke  om.  og  paa  de  fleste  større  Verdens- 
kort fra  Datiden  var  der  afsat  et  saadant  Stræde. 
An  ianstrædet,  som  man  paa  Grundlag  af  et  nnis- 
forstaaet  Sted  i  Marco  Polos**)  Rejseskildring  troede 
skilte  Asien  fra  Amerika.  Man  tænkte  sig  nemlig 
som  oftest  det  nordøstlige  Asien  strækkende  sig 
helt  ind  over  det  nordlige  Nordamerika,  hvorfor 
Anianstrædet  gærne  tegnedes  som  el  langt  smalt 
Sund,  der  tra  det  nordøstlige  Atlanterhav  førte  lige 
mod  Vest  ud  til  Stillehavet:  paa  et  Kort  tra  1540 
stod  der  endog  ligefrem  at  læse:  »ad  denne  Vej 
kommer  man  til  Molukkernec  (Krydderiøerne  i  den 
østlige  Del   af  den    ostindiske  Otlokl.     Det   gik  her 


')    Megiserus:  Srpfenfrio  XorauhqiiUfi.  Leipzig  1H13  (S.  372). 
"*)   Veneziansk  Hejsende  i   13.  Aarh.  (se     Folkelæsning     Nr. 
2C)7:    (i.  Han^.  Marco  Polo,   18^*n». 


24  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

som  saa  ofte  i  Geografiens  Historie,  at  Korttegnerne 
med  Hensyn  til  de  ukendte  Dele  af  Jorden  lod  sig 
lede  af  deres  egne  Ønsker  og  Forhaabninger  i 
Mangel  af  virkelig  Viden.  Det  laa  da  nær  ikke  at 
opgive  Søgningen,  saa  meget  mere  som  Paven 
allerede  før  Aar  1500  havde  givet  Spanierne  og 
Portugiserne  Eneret  til  at  sejle  paa  de  af  dem  op- 
dagede Lande  henholdsvis  mod  Sydvest  og  Sydøst, 
en  Ret,  som  ingen  af  de  andre  evropæiske  Stater 
tænkte  paa  at  gøre  dem  stridig  før  ved  Slutningen 
af  det  16.  Aarhundrede. 

Det  var  engelske  Søfarere,  som  i  anden  Halvdel 
af  det  16.  Aarhundrede  genoptog  Planerne  om  at 
søge  efter  den  nordvestlige  Søvej.  Paa  sine  3  Rejser 
i  Aarene  1576 — 78  trængte  Martin  Frobisher 
op  i  det  brede  Farvand  mellem  det  sydlige  Grøn- 
land og  Nordøstamerika  og  opdagede  den  Bugt, 
som  nu  bærer  hans  Navn*),  men  som  han  tog  for 
et  Stræde,  og  saa  sikker  var  han  paa  her  at  have 
fundet  den  attraaede  Gennemgang  mellem  Amerika 
og  Asien,  at  han  paa  sit  tredje  Togt  havde  Tøm- 
mer, Skyts  og  Forraad  med  for  at  bygge  Fæstnings- 
værker der  oppe  ved  Indløbet  til  det  vigtige  Stræde; 
thi  Farten  igennem  det  skulde  alene  forbeholdes 
Englænderne.  Ulykkeligvis  blev  det  Skib.  som  havde 
Tømmeret  om  Bord.  knust  mellem  Ismasserne,  saa 
Planen  om  Befæstning  maatte  opgives,  og  da  det  ikke 
paa  nogen  af  Rejserne  var  lykkedes  Frobisher  at 
komme  stort  længer  ind  i  »Strædet«  end  til  Mun- 
dingen, tabte  man  Tilliden  til  det.    —    Først  1862 


*)  Med  Hensyn  til  dette  og  de  i  det  følgende  nævnte  Ste- 
der i  og  nord  for  det  nordlige  Nordamerika  henvises  til 
Kortene  S.  51  og  95. 


4.    Nordvestpassagen. 


25 


er  det  blevet  paavist.  at  »Frobisher-Strædet^   i  Vir- 
keligheden er  en  lukket  Bugt. 

Nogle  Aar  senere  udrustede  et  Selskab  af  Køb- 
mænd i  London  en  ny  Ekspedition  under  Ledelse 
af  den  udmærkede  Sømand  John  Davis,  der  1585 
løb  op  langs  Grønlands  V^estkyst  i  det  Farvand, 
som  nu  kaldes  Davis-Strædet.  og  som  han  paa  to 
følgende  Togter    i    1586   og   87    undersøgte    nøjere: 


Fig.  1.     \' estt'vropæi  sk  Søskib  fra  ointrpnl  160u. 


paa  det  sidste  naaede  han  op  til  tæt  syd  for  det  nu- 
værende Upernivik  paa  Grønlands  Vestkyst  (72^42' 
n.  Br.j,  og  han  kom  til  den  Slutning,  at  > Passagen 
er  højst  sandsynlig  og  let  at  udfore  .  Forskellige 
Forhold,  bl.  a.  den  spanske  Armadas^  (uovervinde- 
lige Flaades)  Tog  mod  England  i  L588,  hiuiJrede 
dog  Davis  i  at  fortsætte  sine  P^orskninger. 

Den  næste  betydelige  Opdager  i  de  nordvestlige 
Polaregne  var  Hen  I  y  Hu  dson,  der  som  før  nævnt 

2 


26  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

i  Aarene  1607—09  havde  været  udsendt  for  at  søge 
efter  Nordøst  passagen.  Da  hans  Mandskab  paa 
den  sidste  af  disse  Rejser,  som  han  foretog  i  det 
hollandsk-ostindiske  Kompagnis  Tjeneste,  tvang  ham 
til  at  vende  om  ved  Novaja  Semlja,  vendte  han 
sig  i  Stedet  imod  Vest  og  opdagede  saaledes  i  det 
østlige  Nordamerika  den  store  Flod,  der  endnu  har 
Navn  efter  ham.  1610  vendte  han  tilbage  til  Eng- 
land og  blev  her  af  formaaende  Landsmænd  sat  i 
Stand  til  at  foretage  en  ny  Rejse  for  at  søge  efter 
Nordvestpassagen.  Han  satte  sig  for  at  udforske 
det  brede  Indløb,  som  allerede  Frobisher  havde 
lagt  Mærke  til  noget  syd  for  »Frobisher-Strædet«, 
og  ud  fra  hvilket  der  ifølge  Davis's  Iagttagelser  løb 
en  rivende  Strøm,  hvad  jo  maatte  tyde  paa  videre 
Vandforbindelse  mod  Vest,  men  som  endnu  ikke  var 
fuldstændig  undersøgt,  hvorvel  den  engelske  Søfarer 
George  Weymouth  i  1602  var  trængt  et  langt 
Stykke  vestpaa  i  det.  1610  stak  da  Hudson  i  Søen  og 
trængte  under  stadig  Kamp  med  de  vældige  Masser  af 
Drivis  ind  i  den  østlige  Del  af  det  efter  ham  op- 
kaldte Hud  son  s-S  træde  og  dets  sydlige  Forgre- 
ning, Ungava -Bugten.  Fra  denne  banede  han 
sig  Vej  videre  mod  Vest  gennem  det  110  danske 
Mil  lange  Stræde  og  naaede  saaledes  ind  til  det 
store  Indhav,  som  skyder  sig  ned  i  det  nordøstlige 
Nordamerika  og  senere  efter  sin  Opdager  med  Rette 
fik  Navnet  Hudsons-Bugten,  men  som  denne 
selv  kaldte  Mare  Magnum,  det  store  Hav,  hvilket 
Navn  det  vel  kunde  fortjene,  da  dets  Overflade 
maaler  omtrent  18.000  Q  ^Vlil  (Norge  og  Sverrig 
er  tilsammen  kun  14.000).  Hvad  enten  Hudson 
liar  holdt  del  for  selve  det  stille  Hav  eller  kun  en 
østlig  Forgrening  deraf,    var  det  jo  i  alt  Fald  en 


4,    Nordvestpassagen.  27 

højeste  Grad  lovende  Opdagelse:  hvor  han  saå  hen 
mellem  Syd  og  Vest,  mødte  Øjet  ingensteds  noget 
P'astland :  Nordamerikas  Fastland  syntes  at  være 
omsejlet.  Hudson  satte  nu  Kursen  mod  Syd  ned 
langs  Labradors  Vestkyst,  indtil  hans  Skib  i  Novbr. 
1610  frøs  inde  nede  i  den  sydligste  Bund  af  den 
Bugt,  som  efter  en  senere  Opdager  har  faaet  Nav- 
net James-Bugten,  hvor  han  nødtes  til  at  over- 
vintre. Til  Trods  for.  at  den  sydlige  Del  af  Bugten 
ligger  paa  samme  Breddegrad  som  London,  er  Vin- 
teren der  ovre  dog  saa  lang  og  stræng,  at  Bugten 
i  Almindelighed  ikke  er  sejlbar  længer  end  fra 
Juni  til  Oktober.  Først  i  Juni  det  næste  Aar  slap 
han  igen  løs  og  styrede  mod  Nord.  fast  besluttet 
paa  at  fortsætte  sine  Forskninger  videre  mod  Vest. 
Men  imidlertid  brød  den  længe  ulmende  Misfor- 
nøjelse med  hans  Strænghed  ud  i  aabent  Mytteri 
iblandt  hans  Mandskab,  og  den  store  Opdager  blev 
tillige  med  sin  unge  Søn  og  6  andre  sat  ud  i  en 
l'aad  og  prisgivet  til  den  uundgaaelige  Undergang. 
Anstifterne  af  Mytteriet  fik  for  øvrigt  kort  efter  Løn 
som  forskyldt,  idet  de  blev  dræbte  under  en  Strid 
mofl  de  indfødte  Kskimoer  paa  Di gges- Øerne, 
som  ligger  i  den  vestlige  Munding  af  Iludsons- 
Strædet.  Skibet  fortsatte  imidlertid  Hjemrejsen  og 
kom  i  god  Behold  til  pjigland. 

Hudsons  Bejse  til  det  fjærne  Nordvest  og  hans 
.•sørgelige  Skæbne  vakte  overalt  den  største  Opsigt 
og  Deltagelse  i  alle  geografisk  interessede  Kredse, 
og  allerede  1612  blev  hans  Kort  over  de  af  ham 
opdagede  Farvande  med  en  Forklaring  paa  Hollandsk 
udgivet  af  den  ansete  hollandske  Korttegner  Hessel 
(Jeriitz,  der  yderligere  samme  Aar  udgav  en  kort- 
lattet,  ligeledes  med  Kr)rt   udsivret.  latinsk  SkiMring 


28 


Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 


<B  r 

=-a>  ?e 

>r^ti 

fD  _.  ew 

'—•  ^  w 

era'2-'* 

cr         r*- 

cv   (X>  ^ 

ClB 

CD  0^    13^ 

C3    fD    ® 

Ol    h-i 

^  ^r  (T 

^  ft 

O           'Z^ 

^    te-I  C) 

.-.tf    $^^ 

h-" 

3  ==  (t  CL 

3q" 

to 

«3    ffi     P 

CD 

-!     CO            HH 

'      1— 1  "^ 

(/-' 

S..?  S  i 

CD 

CD                   O^ 

O 

O   CO  (2)  ^ 

CD 

<-;•  CD  ^-~^3q 

I-S 

<J    P.  « 

i^ 

CD,  pj  ^  CD 
^    CD    1^    P 

!X." 

n>  '^=!    Ec'  _ 

N 

^    P    ^S' 

Ui 

-^    CD    o 

f?1 

'-i     fi.     ^ 

O 

^     (^     r^     r^ 

CD    5    ^    O 

r-t- 

O 

*^ 

^3^2^ 

CD 

i-S 

>-•  !^  rH-   ►£.- 

.1-       fij  1-     3 

"^    CD    '=' 

^      o  3 

O 

0?r;c« 

3 

::  O  '^  O 

r^ 

O 

p       o2 
;;r  P  '^  ^ 

S   ^Q  O 

p 

C/3    I71C    < 

w 

sigs 

CD 

P  TCJ    o.  ,— 

tfl 

P_  p     MJ    C/i 

Q 

CD    JL  WJ    P 

•"S 

Si  5^-<  3 

^ 

•      -.  15«; 

•     (V  '-'■ 

CO 

r?? 

'  —  p- 

a.CD    g 

Ol    >-!     !^ 

<-t- 

S  ?r? 

p  pr® 

?r^  p 

P   -..pL 

4.    Xordvestpassagen.  29 

af  Rejsen,  som  i  Løbet  af  1H12  og  l'S  oplevede  ikke 
færre  end  5  Oplag,  foruden  al  den  straks  blev 
oversat  paa  Tysk  og  Hollandsk.  De  faa  Linier, 
hvori  Beretningen  om  selve  den  vigtige  Rejse  er 
sammenfattet,  lyder  saaledes :  Hudson  sejlede  ud  fra 
England  i  1610  og  styrede  op  til  Davis-Strædet. 
»Her  fulgte  han  under  61  ^  Bredde  den  Vej.  der  var 
paapeget  af  George  Weymouth.  og  udforskede  alle 
de  Kyster,  som  er  afsatte  paa  medfølgende  Kort. 
op  til  en  Højde  63  ".  Derpaa  sejlede  han  mod  Syd, 
ned  til  52 ",  hvor  han  overvintrede.  Da  han  forlod 
sit  Vinterkvarter,  løb  han  op  langs  den  vestlige 
Kyst  til  den  60.  Grad,  og  ved  at  sejle  40  Mil  lige 
frem  kom  han  til  et  vidtstrakt  Hav.  hvor  han  iagt- 
tog mægtige  Flodbølger  fra  Nordvest.  Denne  Om- 
stændighed indgød  Hudson  stort  Haab  om  at  finde 
en  Gennemgange :  men  saa  gjorde  Mandskabet  Myt- 
teri o.  s.  V.  En  Indianer,  som  havde  indfundet  sig 
ved  Vinterkvarteret,  havde  været  væbnet  med  ^en 
mexikansk  eller  japansk  cris  (Dolk),  hvoraf  Hudson 
sluttede,  at  han  ikke  var  langt  fra  Mexiko^.  — 
Som  man  ser.  er  denne  Skildring  saa  kortfattet  og 
ubestemt,  at  den  i  Datiden  maatte  være  næsten 
uforstaaelig,  hvis  man  ikke  havde  haft  det  med- 
følgende Kort  (se  Fig.  2)  til  Vejledning.  Paa  dette 
.ser  man  i  Midten  for  oven  Grønland  og  midt  paa 
dets  vestlige  Halvdel  Hudsons- Strædet,  som  mod 
Syd  begrænses  af  Labrador,  midt  i  hvilken  Halvø 
Gerrilz  har  sat  en  lang  latinsk  I^ovprisning  af  Hud- 
sons Daad.  Vest  for  I^abrador  skyder  der  sig  en 
lang  Bugt  mod  Syd,  den  nuværende  James-Bugt.  i 
hvis  sydlige  Bund  Hudson  altsaa  overvintrede.  Lan- 
det paa  Vestsiden  af  denne  gaar  i  Virkeligheden 
ikke    nær   saa    langt    mod  Nord,    som  Gerrilz  har 

2* 


3U  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

tegnet  det  (sinlgn.  Kortet  S.  51);  men  i  øvrigt  kan 
man  ikke  noksom  undre  sig  over  dets  Nøjagtighed 
i  Hovedtrækkene. 

De  Nyheder,  som  Hudsons  hjemvendende  Skib 
bragte  med,  vakte  den  største  Opsigt  i  England; 
ingen  tvivlede  paa,  at  man  nu  var  paa  den  rette 
Vej,  og  at  man  kun  behøvede  at  udsende  endnu 
én  Ekspedition  for  at  finde  den  længe  søgte 
Nordvestvej  til  Kina.  Japan  og  Indien.  Et  stort 
nyt  Handelsselskab  dannedes  under  Navn  af  »De 
Londonske  Købmænds  Kompagni  til  at  opdage 
Nordvestpassagen«  med  selve  den  engelske  Kron- 
prins i  Spidsen  og  en  Række  af  Englands  paa 
Handelens  og  Geografiens  Omraade  betydeligste 
Mænd  som  Deltagere,  og  store  Forrettigheder  til- 
stodes det  af  Regeringen,  deriblandt  Eneret  for 
stedse  til  Handel  og  Sejlads  gennem  Strædet.  Et 
nyt  Togt  blev  udrustet  og  afsendt,  det  snareste  ske 
kunde,  under  Ledelse  af  Thomas  Rutton,  dels 
for  at  søge  efter  den  ulykkelige  Hudson,  og  dels 
for  endelig  at  finde  den  søgte  nye  Vej.  Rutton  af- 
sejlede i  1612,  og  efter  forgæves  at  have  søgt  efter 
Hudson  styrede  han  nu  tværs  over  Hudsons-Rugten 
mod  Sydvest.  Til  sin  store  Skuffelse  stødte  han 
imidlertid  her  paa  Rugtens  Vestkyst,  hvorfor  han 
gav  det  Sted.  han  først  kom  til,  det  talende  Navn 
»det  bristede  Haab«  {Hope' s  Check,  o.  60 » 40  '  n.  Rr.). 
Herfra  fulgte  han  Kysten  mod  Syd  til  Nelson- Flodens 
Munding,  hvor  han  overvintrede,  og  skønt  Vinteren 
forløb  ualmindelig  mild,  saa  han  kun  var  indefrossen 
fra  16.  Februar  til  5.  April,  led  han  og  hans  Mand- 
skab dog  overordentligt,  og  mange  døde,  saa  han 
maatte  lade  det  ene  af  sine  to  Skibe  i  Stikken.  I 
sin  Vinterhavn  iagttog  Rutton,  at  Flodbølgen  under- 


1 


4.    Nordvestpassagen.  31 

liden  steg  lil  15  -IS  Fod,  hvorat'  han  sluttede,  al 
der  alligevel  et  eller  andet  Sted  maatte  være  en 
Vandforbindelse  mellem  Hudsons-Bugten  og  Stille- 
havet. I  Foraaret  1613  fortsatte  Button  sine  Under- 
søgelser i  nordlig  Retning  helt  op  til  o.  Ho  '•  n.  Br., 
men  stadig  uden  Resultat,  hvorfor  han  kaldte  sit 
nordligste  Punkt  Ikke  længere«  (Ne  Ulfra)  som 
Tegn  paa,  at  han  nu  opgav  alt  Haab  om  Tilværelsen 
af  (ieimemgangen;  det  eneste,  der  endnu  holdt  Haabet 
oppe  i  alt  Fald  hos  en  Del  af  hans  Ledsagere,  var 
den  Omstændighed,  at  man  i  Hudsons-Bugtens  vest- 
lige Del  havde  iagttaget,  at  Tidevandet  snart  kom 
fra  V)st  og  snart  fra  Vest.  Paa  Tilbagevejen  lagde 
han  ligeledes  Mærke  til,  at  en  stæ^rk  nordvestlig 
Strøm  løb  ned  igennem  det  brede  Farvand,  som 
nu  kaldes  Fox-Kanalen.  men  som  han  ikke  under 
søgle  nærmere.  Sidst  i  September  1613  var  l:Jutton 
tilbage  igen  i  h^ngland. 

Her  var  Skuffelsen  saa  meget  større,  som  man 
allerede  af  Ekspeditionens  lange  Fraværelse  havde 
draget  den  Slutning,  at  Maalet  var  naaet.  Imidler- 
tid, alle  Muligheder  kunde  dog  endnu  ikke  siges  al 
være  udtømte,  hvilket  rimeligvis  var  Grunden  lil. 
at  der  aldrig  blev  udgivet  nogen  officiel  Beretning 
om  Butions  Rejse  for  ikke  derved  at  vejlede  andre 
Folk;  det  utrættelige  Kompagni  udsendte  da  ogsaa 
straks  et  nyt  Togt  under  en  Kaplejn  Gibbon,  som 
havde  været  med  paa  Buttons  Togt,  og  da  denne  slet 
intet  udrettede,  i  1615  atter  et.  hvis  Leder  var  Robert 
B  y  I  o  t,  medens  den  udmærket  dygtige  William  B  a  f- 
f  i  n  deltog  som  Lods.  Disse  to  rettede  nu  deres  Under- 
søgelser mod  Fox-Kanalen,  som  jo  ifølge  Buttons 
Meddelelser  syntes  at  give  noget  Haab ;  men  de  tæt 
sammenpakkede    Ismasser    hindrede   dem    i   al    ud 


32  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

forske  mer  end  den  sydligste  Del  af  den,  og  deres 
Iagttagelser  af  Strømninger  og  Tidevand  gav  et 
trøstesløst  Resultat,  om  de  end  ikke  var  tilstrække- 
lige til  at  udelukke  ethvert  Haab.  Men  Baffm  var 
overbevist  om,  at  der  ikke  var  mer  at  stille  op  paa 
dette  Punkt,  og  efter  Hjemkomsten  skrev  han: 
*  Utvivlsomt  er  der  en  Passage;  dog  er  jeg  i  Tvivl, 
om  det  saakaldte  Hudsons-Stræde  fører  ind  til  den, 
og  jeg  formoder,  at  det  ikke  er  Tilfældet;  men 
noget  afgjort  tør  jeg  ikke  udtale  derom.«  Det  kan 
her  straks  tilføjes,  at  det  senere  har  vist  sig.  at  Fox- 
Kanalen  virkelig  fører  op  til  en  »Nordvestpassage« 
(igennem  Fury-  og  Hecla- Strædet). 

Heller  ikke  dette  mislykkede  Forsøg  havde  kun- 
net udtømme  Kompagniets  Tillid  til  et  endeligt  hel- 
digt Udfald  af  Forskningen,  og  allerede  det  næste 
Aar,  1616,  var  en  ny  Ekspedition  rede  til  at  afgaa. 
igen  under  Baffins  og  Bylots  Ledelse.  De  opgav 
altsaa  nu  fuldstændig  Hudsons-Bugten  og  vendte  sig 
i  Stedet  derfor  lige  mod  Nord  op  igennem  det  af 
Davis  opdagede  Stræde.  Langs  den  grønlandske 
Vestkyst  trængte  de  videre  helt  op  til  Indgangen  til 
Hvalsundet  og  Smiths  Sund  (77  «  30'  n.  Br.),  hvor 
de  maatte  vende,  og  de  lagde  nu  Tilbagevejen  ned 
langs  den  amerikanske  Side  af  det  store  Vand,  de 
havde  opdaget  nord  for  Davis-Strædet,  og  som  fik 
Navnet  Baffms- Bugten.  Paa  denne  Vej  kom  de  forbi 
Indløbet  til  et  Sund,  som  Baffin  gav  Navnet  Lancaster- 
Sundet,  og  her  stod  de  i  Virkeligheden  foran  Ind- 
gangen til  den  nordvestlige  Gennemgang,  som  dog 
først  i  1850  blev  paavist  af  Mac  Clure.  Men  Isen 
hindrede  dem  i  at  undersøge  det,  og  »fra  Lancaster- 
Sundet  af*?,  skriver  Baffm,  »begyndte  vort  Haab  om 
at  finde  Passagen    at  blive  mindre  for  Jiver  Dag.« 


4.    Nordvestpassagen,  33 

Han  vendte  hjem  med  den  Forvisning,  at  Baffins- 
Bugten  var  lukket  af  Land  paa  alle  Sider,  og  straks 
efter  Hjemkomsten  skrev  han  til  en  af  Kompagniets 
Ledere  klart  og  afgjort:  -Der  er  ingen  Passage  nord 
for  Davis-Strædet.<^ 

Saaledes  stod  altsaa  Forskningerne  efter  Nord- 
vestpassagen, da  Kong  Kristian  den  4.  besluttede 
at  deltage  i  dem.  Det  ser  for  øvrigt  ud  til,  at  Kon- 
gen allerede  tidligere  har  syslet  med  saadanne  Pla- 
ner, rimeligvis  i  umiddelbar  Forbindelse  med  de  3 
Grønlandstogter.  han  havde  udsendt  1605 — 07.  I 
disse  havde  bl.  a.  deltaget  en  engelsk  Styrmand 
James  Hall.  som  efter  sin  Tilbagekomst  synes  at 
have  afgivet  en  Slags  Betænkning  om  Muligheden 
af  en  nordvestlig  Vej  til  Indien,  hvad  enten  det  nu 
var  af  egen  Drift  eller  paa  Opfordring  af  Kongen. 
Det  paagældende  Aktstykke,  som  nu  opbevares  i 
Rigsarkivet  og  paa  Bagsiden  bærer  Paaskriften: 
^Mester  Haldz  engelske  Styrmand  hans  Relation 
om  Amerika '.  er  dog  na^ppe  ført  i  Pennen  af  Hall 
selv,  da  det  er  skrevet  paa  Dansk  med  enkelte  la- 
tinske V^endinger  indblandede.  Det  gaar  ud  paa.  at 
Hall,  'der  han  var  nu  seneste  Gang  i  Grønland«, 
under  70— 75  Graders  Bredde  iagttog  en  stærk  nord- 
vestgaaende  Strøm,  hvorfor  »det  ikke  er  inuligt  an- 
del, end  der  er  en  rum  Sø  ved  Anianstrædet  og 
ikke  saa  snævert,  som  det  findes  i  Søkortet  og 
(iloben:  thi  der.  som  Vand  staar  paa  Globen,  der 
er  rumt  Hav  og  Vand«,  og  for  øvrigt  er  mange 
Bøger  og  Autoriteter  af  den  Mening,  at  man  kan 
komme  gennem  Anianstra^det  Desuden*,  tilføjer 
Hall.  vilde  han  forsøge  at  gaa  mod  Vest  paa  (51 
(irader,  fordi  han  tror,  at  der  ogsaa  dér  er  en 
Vandvej  igennem      Naar  man  er  kommen  igeiniem 


34  Den  elanske  Isbavsfarer  Jens  Munk. 

Strædet,  er  man  tæt  ved  Katai*),  Kina  og  Tartar- 
havnene  og  i  Nærheden  af  Ostindien.  Vel  at  mærke, 
det  er  kun  den  femte  Part  saa  langt  som  den  an- 
den Sejlads  er«  (d.  e.  Vejen  syd  om  Afrika  eller 
Amerika). 

Aktstykket  er. ikke  dateret,  men  Udtrykket  der 
han  var  nu  seneste  Gang  i  Grønland«  synes  at  tyde 
paa.  at  det  er  affattet  umiddelbart  efter  1607.  Hud- 
sons  Rejse  nævnes  ikke,  hvilket  dog  sikkert  vilde 
være  sket.  hvis  det  var  nedskrevet  efter  den ;  thi 
ved  den  anden  Gennemgang,  under  61  ^,  som  Hall 
nævner,  sigtes  utvivlsomt  netop  til  Hudsons-Strædet, 
hvis  østlige  Munding  jo  for  længe  siden  havde  til- 
draget sig  Opdagernes  Opmærksomhed.  Dette  viser 
altsaa,  at  Affattelsestiden  maa  være  før  1610.  —  Kong 
Kristian  følte  sig  imidlertid  paa  dette  Tidspunkt  ikke 
opfordret  til  at  udsende  noget  nyt  Opdagelsestogt; 
derimod  lykkedes  det  Hall  for  engelske  Penge  at 
faa  bragt  en  ny  Grønlandsekspedition  i  Stand  i 
1612.  paa  hvilken  han  imidlertid  selv  døde. 

Men  nogle  Aar  efter  genoptog  Kongen  Planerne 
om  at  søge  efter  Nordvestpassagen,  og  denne  Gang 
blev  det  til  Alvor.  Han  havde,  som  før  er  fortalt, 
i  1618  udsendt  Ove  Gjedde  til  Ostindien  og  knyt- 
tede vistnok  store  Forventninger  om  at  vinde  Kolo- 
nier til  hans  Færd:  en  kortere  Søvej  til  disse  vilde 
altsaa  være  meget  værdifuld,  og^  selv  uden  disse 
vilde  den  kunne  faa  stor  Vigtighed  for  Danmarks 
Handel.  p]nd  videre  havde  Kongen  allerede  tidligere 
genvundet  Grønland:  en  mulig  Opdagelse  af  Passagen 
vilde  selvfølgelig  i  disse  Egne  væsentlig  styrke  del 
Søherredømme,  som  han  gjorde  Fordring  paa  over 


)  Marco  Polos  Navn  for  en  Del  al  del  nuværende  Kina. 


4.    Nordvestpassagen,  35 

de  nordlige  Have,  men  i  hvilket  de  engelske  Nord- 
vestrejser let  kunde  gøre  et  temmelig  stort  Afbræk, 
hvad  enten  de  lykkedes  eller  ej.  Det  kunde  maaske 
synes,  at  det  var  et  uheldigt  Tidspunkt  at  iværk- 
sætte et  sligt  Foretagende  paa,  og  at  et  nogenlunde 
nøje  Kendskab  til  de  engelske  Opdageres  Rejser 
paa  Forhaand  maatte  tale  imod  Muligheden  af  et 
heldigt  Udfald.  Men  for  det  første  er  det  netop  et 
Spørgsmaal.  hvor  meget  man  i  Danmark  har  kendt 
til  disse  Togter  i  Enkelthederne,  og  for  det  andet 
var  der  trods  alt  endnu  adskillige  Punkter,  som 
langt  fra  var  saa  nøje  undersøgte,  at  det  paa  den 
Tid  kunde  kaldes  haabløst  at  søge  dér.  Ganske 
vist  havde  en  Autoritet  som  Baffin  udtalt  sig  mod 
Muligheden  af  at  naa  noget  Resultat  ad  Haffins- 
Bugten  og  Fox-Kanalen:  men  selv  om  dette  ikke 
havde  været  Tilfældet,  var  der  dog  ikke  stor  Sand- 
synlighed for,  at  det  skulde  lykkes  at  finde  nogen 
for  Is  fremkommelig  Vej  i  nordlig  Retning.  Deri- 
mod var  endnu  store  Dele  af  Hudsons-Bugtens 
Syd-  og  Vestkyster  helt  ukendte  eller  dog  kun  lidet 
kendte  —  kun  Button  havde  besejlet  noget  af  dem. 
og  selv  i  de  Egne.  hvor  han  havde  været,  troede 
endnu  mange,  endog  i  England,  at  en  Gennemgang 
kunde  findes.  Men  tilmed  har  Buttons  Rejse  rime- 
ligvis kun  været  temmelig  overfladisk  kendt  i  Dan- 
mark: der  forelaa  jo  ingen  fuldstændig  trykt  Be- 
retning om  den.  og  Udlændinge  har  derfor  med 
Hensyn  til  den  sikkert  især  været  henviste  til  den 
kortfattede  Fremstilling,  som  findes  i  et  stort  engelsk 
Værk  j  nf  Samuel  Purchas.  der  ogsaa  deri  gør  Rede 
for   de   andre   ham   bekondle  N(»rdvesf-Rejser.      Af 


♦)     Pilgrimawf    3.  L'dg.  1617,  S.  92« 


36  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

dette  Værk  udkom  3.  Udgave  i  1617,  kun  2  Aar 
før  Jens  Munk  tiltraadte  sin  Rejse,  og  Slutningen 
af  Afsnittet  om  Nordvestpassagen  lyder  saaledes: 
»Button  sejlede  ind  gennem  Hudsons-Strædet,  og 
idet  han  lod  Hudsons-Bugten*)  ligge  i  Syd,  sejlede 
han  omtrent  200  iMil**)  mod  Sydvest  over  et  Hav, 
som  var  mer  end  80  B'avne  dybt,  uden  at  se  Land, 
og  til  sidst  fandt  han,  at  det  var  en  anden  stor  Bugt. 
Efter  megen  Sygdom  og  Elendighed  under  Over- 
vintringen og  til  Trods  for,  at  han  blev  nødt  til  at 
efterlade  det  store  Skib,  gennemsøgte  han  hele  Bug- 
ten med  stor  Omhu,  endogsaa  tilbage  igen,  næsten 
til  Diggés's  0,  nær  ved  hvilken  han  fandt,  at  her 
kom  den  store  og  stærke  Flodbølge  fra  Nordvest, 
som  føder  begge  disse  vældige  Bugter«  ....  »Da 
den  Omstændighed,  at  Flodbølgen  kom  fra  Nord- 
vest, gav  Haab  om  en  Passage,  blev  i  Marts  1614 
Kaptejn  Gibbon  udsendt  paa  denne  Opdagelse«  .  .  . 
»Vi  vil  derfor  forlade  dette  udstrakte  Hav,  som 
kaldes  Buttons  Bugt,  med  de  store  Øer  og  nogle 
Steder,  som  endnu  ikke  er  fuldstændig  op- 
dagede, indenfor  og  hinsides  (d.  e.  vest  for)  Hud- 
sons-Strædet-< »Saaledes  ser  vi,  at  Davis- 

Strædet  ikke  er  en  Passage,  men  en  Bugt,  og  d  e  t 
er  usikkert,  hvad  Hudsons  Bugt  er,  idet  det 
er  opdaget,  at  der  paa  de  fleste  Steder  ikke  fmdes 
nogen  Udgang  derfra.  Dog  er  Haabet  endnu 
ikke  ganske  slukt:  vi  maa  se,  hvad  der  er  Guds 
Vilje,  og  afvente  fremtidige  Opdagelsesrejser  efter 
denne  Passage.     Det  lader  til,   at  største  Delen  af 

*)  Navnet  Hudsons-Bugten    brugtes  i  Førstningen  kun  om 

det  store  Indhavs  østlige  Del. 
♦*)  De  her   nævnte  Mil   er  engelske  leagues,   )ivoraf  én   er 
omtrent  ^/^  dansk  Mil. 


4.    Nordvestpassat^en. 


37 


3J    c-   ir 

;:;  -c  X 

Sj     »-     C' 

—  3;  — 

T^c'^^ 

1"  y.  ~ 

!a£*Æ     . 

•  -^    ^     ^-^ 

1                                             ^va       ^        W- 

W     "^^"^^ 

W     "^^  > 

rt\         ^^rf. 

11            >•   OJ  -r: 

! 

.  ctS   =  — 

« 

V 

(M  "^   0  ^ 

-H   i;   v-j   CL 

/     X  .S*T  0 

J^?p 

r/          •"-   — •    73 

7                  •„     o,     r,,     C 

/          ^-c  C  O-' 

•l'     rr*     &i   "^ 

.^     CC     «-     nj 

^  CC  a>  « 

ci.>  c 

""     0  . 

ty  it^  5-; 

x  0-^ 

/—      ii 

^  .     ^*     ^ 

-           CC    cti 

^  =r'  &r  c« 

_^  il:       ^ 

-     cC   —    -^ 

-^         o; 

|:W 

\\ 

.   0   4/  -r* 

L 

.SP-^-.S^' 

^ 

, 

Hl/                 (U  —    ,  ■ 

Il           ?'^'^ 

//           2i  t-c 

SI             c  c«  i 

r/         sjB    ^ 

7         w  ="  3 

/                               4; 

•  r  C  — 

o*  0  bC 

iS2 

Sf« 

5^  ^ 

2   ^      i* 

E  *- 

*>  -r 

.?  6fi$» 

38  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Havet  i  de  nordlige  Egne  hinsides  Ny  Fundland 
er  opfyldt  af  Øer,  en  vildsom  Labyrinth  for  Op- 
dageren.« 

Man  ser  af  de  anførte  Udtalelser  tydelig,  hvor 
mangelfuld  Kundskaben  om  disse  Egne  endnu  var,  og 
hvor  lidt  selv  de  mest  oplyste  Mænd  i  Datiden  kunde 
sige  med  Sikkerhed  om  Farvandene  nord  og  nordøst 
for  Amerika.  Og  endeUg  maa  man  dertil  huske  paa, 
at  saa  at  sige  hele  det  indre  af  det  nordamerikanske 
Fastland  og  det  meste  af  dets  Vestkyst  endnu  paa 
den  Tid  var  ganske  ukendt.  Dette  fremgaar  bl.  a. 
tydeligt  af  omstaaende  Gengivelse  af  et  lille  Ver- 
denskort, der  ogsaa  hører  til  Hessel  Gerritz's  Flyve- 
skrift om  Hudson;  som  man  ser,  mangler  hele  det 
nordvestlige  Amerika.  Asiens  Nordøsthjørne  er  for 
øvrigt  tegnet  mærkværdig  rigtigt;  men  da  ingen 
Evropæer  endnu  havde  været  der  oppe,  er  det  kun 
en  glimrende  Gætning.  Paa  det  nuværende  Be- 
rlngsstrædes  Plads  læses  Fretum  Anian^  d.  e.  Anian- 
strædet. 

Selvfølgelig  har  Kong  Kristian  og  Jens  Munk 
gjori,  hvad  de  kunde,  for  at  skaffe  sig  Kundskab 
om  de  engelske  Rejser;  men  da  Kongens  Instruktion 
(Forskrift)  for  Rejsen  ikke  mere  er  til.  er  det  ikke 
muligt  for  os  at  afgøre,  hvor  meget  de  har  kendt  til 
dem:  det  eneste,  der  i  den  Retning  bestemt  kan 
paavises,  er,  at  Jens  Munk  har  kendt  Hudsons 
Rejse,  og  det  ligger  nær  at  formode,  at  han  havde 
sin  Kundskab  om  den  fra  Hessel  Gerritz's  Kort  og 
Flyveskrift,  der  jo  gav  en  udmærket  Vejledning 
indtil  Hudsons-Bugten,  men  heller  ikke  længer  (se 
S.  28).  Hvad  man  i  Danmark  har  vidst  om  Buttons 
og  Baffins  Rejser,  har  sikkert  indskrænket  sig  om- 
trent til  det,  man  kunde  læse  sig  til  i  det  nysnævnte 


i 


4.    Norflveslpassajfpn.  39 

Værk  af  Purchas.  samt  hvad  man  ad  mundtlig  Vej 
har  kunnet  skaffe  sig  at  vide,  hvad  dog  næppe  kan 
have  været  synderh'g  indgaaende  eller  nøjagtigt.  Vi 
maa  altsaa  se  de  væsentligste  geografiske  Forud- 
sætninger for  den  danske  Nordvestfærd  i  de  Op- 
lysninger, der  kunde  hentes  hos  Hessel  Gerritz  og 
Pnrchas. 

Af  det  foran  fremstillede  vil  det  kunne  skønnes, 
at  der  endnu  1619  ingen  Grund  var  til  at  opgive 
Hnabet  om  Tilværelsen  af  en  Nordvestpassage,  og 
at  det  var  naturligst  at  søge  Indgangen  til  den  i 
H  udson  s- Bugtens  syd-  eller  vestlige  F^gne: 
ocj  Jens  Munks  Instruktion  har  da  utvivlsomt  ojrsna 
fannet  ud  paa  netop  dette. 


,').   Jens  Munks  Oprejse  til  Hudsoiis-Hu^teii   UJI!). 

Til  at  lede  et  saadant  Koretagende  kunde  Kon- 
gen sikkert  ikke  l)laiidt  sine  Søofficerer  have  fundet 
nogen,  som  var  bedre  skikket  end  Jens  Munk.  Han 
havde  jo  allerede  megen  Erfaring  i  Sejlads  i  de 
nordlige  Vande,  om  han  end  ikke  havde  været  i 
lien  Del  af  Atlanterhavet,  »om  han  nu  skulde  be- 
søge. Han  savnede  ganske  vist  llddainielse  i  Sø- 
mandskufistens  videnskabelige  Side.  der  var  saa 
vigtig  is.ir  paa  et  saadant  Togt:  nien  denne  Mangel 
opvejedes  dog  til  Dels  ved  hans  indgaaende  Kend- 
skab til  det  praktiske  Søvæsen  og  hans  andre  Kgen 
skaber.  Paa  hvilke  Vilkaar  han  har  paatagel  sig 
Tjenesten,   vides  ikke:  men  <la   han  ini  var  Familie- 


40  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

fader  —  hans  Hustru  hed  Katrine  Adriansdatter  — 
har  Kongen  bl.  a.  vel  nok  lovet  ham  at  sørge  for 
hans  Familie,  ifald  nogen  Ulykke  skulde  tilstøde 
Togtet;  i  alt  Fald  ser  vi,  at  Kongen  d.  8.  April 
1619  paalægger  Rektoren  for  Sorø  Akademi.  Hans 
Steffensen,  at  optage  to  af  Jens  Munks  Sønner  paa 
Skolen,  saa  snart  der  var  Pladser  ledige. 

For  yderligere  at  sikre  et  gunstigt  Udfald  af 
Ekspeditionen  tog  Kongen  to  Englændere  i  sin 
Tjeneste  som  Styrmænd.  Den  ene  af  disse,  Wil- 
liam Gordon,  havde  deltaget  i  flere  Rejser  i  det 
nordlige  Ishav,  saaledes  bl.  a.  i  den  førnævnte 
James  Hall's  Togt  til  Grønland  i  1612;  men  i 
Hudsons-Bugten  synes  han  ikke  at  have  været  før. 
Han  var  dog  personlig  kendt  med  Baffm  og  for- 
skellige andre  af  de  engelske  Polarforskere  og  har 
altsaa  haft  Lejlighed  til  ad  den  Vej  at  faa  Kund- 
skab om  disse  Egne,  og  utvivlsomt  er  han  bleven 
godt  anbefalet  til  Kongen  som  en  paa  dette  Om- 
raade  kyndig  Mand.  Den  29.  Marts  1619  fik  han 
Styrmands  Bestalling  i  den  danske  Flaade,  pligtig 
til  at  tjene  naar  og  hvor  som  helst  det  blev  ham 
paalagt,  med  en  Løn  af  50  Rdlr.  maanedlig,  og  »saa- 
fremt  fornævnte  Willumb  Govrdon  den  Passage, 
som  vi  hannem  naadigst  befalendes  vorder  at  op- 
søge ved  Guds  den  Almægtigstes  Hjælp  og  Ledsagelse, 
kan  finde,  haver  vi  naadigst  bevilget  hannem  til 
Recompense  at  skulle  have  to  Tusinde  Rigsdaler.« 
—  Den  anden  engelske  Styrmand,  JohnWatson, 
som  Kongen  i  den  Anledning  forhyrede,  kendes 
ellers  ikke,  men  maa  ogsaa  have  nydt  en  vis  An- 
seelse som  Polarforsker  og  Sømand. 

Til  Togtet  udrustedes  to  af  Flaadens  Skibe,  en 
lille  Fregat,  der  bar  Navnet  »Enhjørningen-   (d. 


5.    Munks  Oprejse  til  Hudsuns-Riigten  1619.  41 

e.  Narhvalen),  og  Jaglen  »Lam  prenen,  et  at  åv, 
ved  Klfsborg  tagne  svenske  Skibe.  Efter  Tidens 
Skik  har  Jens  Munk  sikkert  selv  tilset  deres  Til- 
lakling  og  øvrige  Udrustning.  Mandskabet  talte  ved 
Afrejsen  i  alt  paa  det  større  Skib  48.  paa  det  mindre 
16,  altsaa  i  det  hele  64  Mand.  Til  Løjtnant  (Næst- 
kommanderende) paa  'Enhjørningen«^  havde  Jens 
Munk  den  »ærlige  og  velbyrdige«  Mourits  Stygge^ 
altsaa  en  Adelsmand:  som  første  Styrmand  Will. 
Gordon  og  som  anden  Styrmand  Hans  Brok.  der 
havde  tjent  under  ham  paa  hans  Kejse  til  Novaja 
Semlja  1610:  som  *  Skipper  <  (Navigatør)  paa  »En- 
hjørningen« tjente  Jan  Olufsen.  ^Lamprenen^  førtes 
af  Skipper  Jens  Henriksen,  med  Watson  og  Jan  Peter- 
sen som  Styrmænd.  End  videre  deltog  Hr.  Rasmus 
Jensen  i  Ekspeditionen  som  Kapellan  og  Bartskærerne 
Casper  Caspersen  og  David  Velske  som  Skibslæger: 
de  to  sidstes  lægevidenskabelige  Indsigter  viste  sig 
des  værre  at  være  meget  ringe,  de  har  næppe  for- 
staaet  stort  mere  end  Saarbehandling.  Endelig  skal 
nævnes  som  Deltager  Erik  Munk.  en  Søn  af  Jens 
Munks  i  1617  afdøde  Broder  Niels,  men  i  hvilken 
Egen.^kab  han  kom  med.  vides  ikke.  —  Hele  Ud- 
rustningen, foruden  selve  Skibene,  kostede  Kongen 
over  5000  Rdlr. 

Jens  Munk  har  selv  skildret  sin  Rejse  udførlig 
i  sin  i  1624  udgivne  Bog  Navigatw  tSepteutrionalts 
eller,  som  han  selv  oversætter  det.  Nordvestiske 
Seiglads  *),  hvis  Ord  i  det  følgende  ofte  vil  blive 
anførte,    dog     med    Nutidens    Skiivemaade        Den 

*)  Naviyatio  Septentrio^ialis  betyder  »Sejlads  mod  Nord* 
elier  iiiaaske  »norden  om«  (nemlig  Amerika).  Udtrykket 
»Nordvestiske  Seiglads«  bør  maaske  rettest  opfattes  som: 
Sejlads  for  at  søge  efter  Nordveslpassagen. 


^^  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

lille  Bug  er  udstyret  med  et  Kort  og  to  Billeder 
i  tarvelige  Træsnit,  som  gengives  her  i  dette  Skrift. 
Desuden  opbevares  paa  Universitetsbibliotheket  i 
København  endnu  et  af  Munk  selv  nedskrevet  Haand- 
skrift  af  Rejseberetningen,  der  i  det  hele  stemmer 
nøje  overens  med  hans  trykte  Fremstilling. 

Søndagen  den  9.  Maj  1619  stod  Jens  Munk  ud 
i  Sundet  med  sine  to  Skibe  og  tiltraadte  dermed 
sin  Rejse.  Samme  Dag  indfører  Kongen  i  sin  Dag- 
bog: »Sejlede  Enhjørningen  og  Lamprenen  paa  den 
Sejlads  norden  om.  Den  Almægtigste  give  det  til 
Lykke!«,  og  Jens  Munk  selv  har  i  det  nysnævnte 
Haandskrift  i  denne  alvorlige  Stund  udøst  sit  Hjærtes 
Haab  og  Frygt  i  følgende  lille  Bøn,  der  ligesom 
flere  andre  senere  viser  os  ham  som  en  retsindig, 
ydmyg  og  oprigtig  troende  Mand :  »O,  du  Guds 
Lam,  som  bærer  Verdens  Synder,  forbarm  dig  over 
os  og  forlen  os  naadig  en  god  Vind  og  send  os  vel 
did,  som  vi  gærne  ville  være,  saa  hans  kongelige 
Majestæts  Tog  og  Rejse  kan  blive  vel  forrettet, 
saa  jeg  kan  fortjene  Tak  og  have  en  naadig  Herre 
og  Guds  Naade,  Venskab  og  en  god  Samvittighed, 
saa  jeg  ikke  gør  min  Næste  nogen  Overlast  videre 
end  mig  naadigst  befalet  er!  Gud  ledsage  mig  paa 
alle  mine  Veje  og  være  altid  min  Ledsager  og  rette 
Vejviser,  for  sit  hellige  Navns  Skyld!    Amen!« 

Endskønt  det  vistnok  af  Jens  Munk  blev  holdt 
for  et  godt  Varsel,  at  Rejsen  blev  tiltraadt  paa  en 
Søndag,  maatte  han  ligge  en  hel  Uge  og  vente  paa 
Vind  for  at  komme  nord  ud  af  Sundet;  først  den 
paafølgende  Søndag,  som  netop  var  Pinsedag,  lyk 
kedes  det.  2  Dage  senere  sprang  en  Mand  over 
Bord  i  Kattegat  og  druknede,  og  allerede  ved  Nor- 
ges Sydspids  sprang  Jagten  læk,    som  Følge  af  at 


4 


5.    Munks  Oprejse  til  Hudsunss-Bugten   1619.  -43 

Tømmermændene  ved  Skibels  Udruslniiig  til  Hejsen 
havde  ladet  tre  Naglehuller  aabne  og  kun  fyldt  dem 
med  13eg.  Jens  Munk  maatte  derlor  løbe  ind  i 
Karmsund  ved  Norges  Vestkyst  for  at  faa  denne 
Fejl  udbedret,  og  da  der  her  døde  endnu  en  at 
hans  F'olk,  en  Bødker,  maatte  han  paamønstre  tre 
Mand  i  de  afdødes  Sted.  Fra  Karmsund  styrede 
han  dernæst  mod  Vest  over  til  Shetlandsøerne  og 
Færøerne,  og  den  20.  Juni  fik  han  Grønlands  Øst- 
kyst i  Sigte  tæt  nord  for  dettes  sydlige  Forbjærg, 
»som  de  engelske  kalder  Kap  Farvel,  og  ligger  paa 
60  Grad  30  Minutter''):  uden  Tvivl,  den,  som  gav 
Stedet  samme  Navn.  agtede  ikke  mere  derhen  at 
komme.  Og  er  det  søndre  Kap  af  Grønland  et  højt 
Land  og  meget  takket  og  ujævnt,  med  høje  skarpe 
Fjælde :  dog  kunde  saadanne  høje  Fjælde  ikke  have 
deres  rette  Aftegnelse  og  visse  Kendelse  for  den 
mangfoldige  Is.  der  ligger  paa  dem.  som  gør  samme 
Land  ganske  ukendeligt.  ^ 

Fra  Grønlands  Sydspids  satte  Jens  Munk  nu  sin 
Kurs  mod  Nordvest  tværs  over  Davis-Strædet,  som 
[ian  til  Ære  for  Kristian  den  4..  men  med  Urette, 
omdøbte  til  Fretum  Reyi^  (paa  hans  Kort**)  fejlagtig 
stavet  Rcij).  d.  e.  »Kongens  Stræde«,  et  Navn,  der 
dog  som  bekendt  aldrig  har  vundet  Hævd  i  Geo- 
grafien. Den  8.  Juli  fik  man    Ilandet  paa  den  Ame- 


♦)    Kap  Farvels   sande  Bredde  er  59"  45'.     Det  var  Davis, 
(ler  liavd«'  givet  det  dette  Navn.  Til  Sammenligning 

anfores,  at  Kiistiania  ligger  59 "  55 '  og  bikagens  Fyr- 
taarn  paa  57  "  44 '  09  "  n.  Br. 
*♦)  En  Gengivelse  af  .lens  Munks  Kort  lindes  S.  50;  til  iSani- 
menligning  er  der  lige  over  for  det  stillet  et  Kort  ovei 
de  tilsvarende  Kgne,  saaledes  som  de  fremtræder  paa 
Nutidens  Kort. 


44  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

riske  Side«  i  Sigte,  men  kunde  ikke  naa  ind  til 
det  paa  Grund  af  Is,  og  »den  9.  Juli  om  Natten 
var  det  saadan  Taage  og  stor  Kulde,  at  der  hang 
kvarterlange  Istapper  i  Takkelagen,  saa  at  ingen 
af  F'olkene  kunde  bjærge  sig  for  Kulde.  Endnu 
samme  Dag,  førend  Klokken  var  tre  efter  Middag, 
skinnede  Solen  der  sammesteds  saa  hed,  at  Fol- 
kene kastede  deres  Bulfangere  (Overklædninger),  og 
en  Part  Trøjerne  med.«  —  Allerede  her  maa  Jens 
Munk  have  lagt  Mærke  til  den  paafaldende  Forskel, 
der  er  mellem  det  milde  Øvejrlig  ved  Norges  Vest- 
kyst, som  skyldes  Golfstrømmens  Indvirkning,  og 
det  barske  Klima  i  de  grønlandske  Farvande  med 
deres  kolde  Polarstrømme. 

Som  det  før  er  sagt,  bød  Jens  Munks  Instruktion 
ham  vistnok  at  søge  efter  Nordvestpassagen  inde  i 
Hudsons-Bugten ;  han  skulde  altsaa  ind  gennem  Hud- 
sons-Strædet,  hvis  Indløb  ligger  lige  Vest  for  Grønlands 
Sydspids.  Naar  han  fra  dette  sidste  Sted  styrede  mod 
Nordvest,  var  det,  fordi  Instruktionen  angav  Plad- 
sen for  Indløbet  til  62^2  ^  et  Par  Grader  for  nordligt. 
Saaledes  kom  han  da  i  Stedet  for  Hudsons-Strædet 
op  til  Frobisher-Bugten,  og  da  han  ikke  genkendte 
Stedet  som  denne,  gav  han  det  Navnet  Is  fj  ordene«. 
Efter  at  have  forvisset  sig  om  ikke  at  være  paa 
den  rette  Vej  fulgte  han  nu  Landet  mod  Sydøst,  og 
saaledes  naaede  han  efter  nogle  Dages  Forløb  ned 
til  det  virkelige  Hudsons-Strædes  østlige  Munding. 
Det  sydligste  Punkt  (det  nuværende  Kap  Best) 
paa  den  store  Resolution-Ø,  som  ligger  lige  nord 
for  Indløbet,  men  som  han  næppe  har  erkendt  for 
en  0,  kaldte  han  efter  sig  selv  »Munke næs«,  og 
selve  Hudsons-Strædet,  som  han  selv  nævner  under 
dette    Navn,    omdøbte    han    til    Fretiim    Christian 


5.    Munks  Oprejse  til  Hudsons-Bugten   1619.  45 

(d.  e.  Kristians-Strædet).  Intet  af  disse  to  Navne 
er  bevarede  paa  Nutidens  Kort,  og  til  Forsvar  for 
det  sidste  kan  der  næppe  siges  noget  sonn  helst, 
medens  Munk  sikkert  ikke  har  vidst  eller  kininet 
vide.  at  allerede  Frobisher  havde  givet  »Munke- 
næs« et  Navn.  Man  maa  nemlig  huske  paa,  at  det 
i  saa  lidet  undersøgte  Egne  var  vanskeligt,  ja  ofte 
umuligt  for  senere  Søfarere  nøjagtig  at  finde  ud 
af,  hvilke  Punkter  tidligere  Opdagere  havde  besøgt 
og  givet  Navn.  og  tillige  var  man  ikke  dengang, 
saa  lidt  som  før  og  senere,  altfor  nøjeregnende  med 
Hensyn  til  at  indføre  nye  Navne  paa  Kortene. 

Den  \2.  Juli  sendte  Jens  Munk  sin  Løjtnant, 
Mourits  Stygge,  i  Land  for  at  hente  Vand  og  under- 
søge Landet  deromkring.  Han  kom  tilbage  om  Af- 
tenen med  Vand :  men  da  han  ingen  Ankerpladser 
havde  fundet,  som  var  sikre  for  Isen,  maatte  Ski- 
bene igen  staa  ud  i  det  af  Drivis  tæl  opfyldte 
Stræde.  Den  næste  Aften  blev  de  fuldstændig 
indesluttede  og  kom  i  den  største  Fare  for  at  blive 
knuste  af  Ismasserne,  hvorfor  Jens  Munk  lod  Sej- 
lene tage  ind  og  Skibene  lægge  langskibs  med  hin- 
anden: paa  et  af  de  Billeder,  der  ledsager  hans 
trykte  Rejseskildring,  har  han  givet  en  dog  ikke 
ret  meget  oplysende  Fremstilling  af  Stillingens  Far- 
lighed (se  Fig.  4  tilhøjre).  »Lamprenen«  led  ganske 
vist  noget  Havari:  men  det  lykkedes  straks  at 
istandsætte  Skibet,  og  i  Dagningen  den  15.  Juli  slap 
han  igen  løs.  lian  fortsatte  saa  Sejladsen  langs 
Nordsiden  af  lludsons-Strædet,  indtil  han  fandt  en 
god  Havn,  hvor  han  ankrede  op:  paa  Land  landl 
man  Spor  af  Eskimoer. 

»Den   18.  Juli,  som  vi  laa  bag  en  Holm  i  Skjul 
med  Skibet  og  Jagten,    formærkede  vi.    at  der  var 


46  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Folk  paa  den  søndre  Side  af  Havnen,  hvorfor  jeg 
straks  bemandede  min  Baad  og  foer  selv  personlig 
med  derhen.  Der  Landsens  Folk,  som  der  da  vare, 
fornumme,  at  jeg  kom  til  Landet  til  dem,  blev  de 
staaende  stille,  og  havde  lagt  deres  Vaaben  og  hvad 
andre  Redskaber,  de  havde,  bag  nogle  Stene.  Og 
der  jeg  nu  kom  til  dem,  da  hvad  Reverents  (Hilsen) 


Fig.  4.     Munks  Skibe  i  Hudsons-Strædet. 

Til  højre:   Skibene  i  Nød  mellem  Isen;  til  venstre  for   oven: 

Mødet  med  Eskimoerne,  neden  for:  et  Rensdyr  skydes. 

jeg  dem  beviste,  den  samme  beviste  de  mig  igen 
udi  lige  Maade;  men  de  hulde  sig  flitteligen  imel- 
lem mig  og  den  Plads,  hvorpaa  deres  Vaaben 
laa.  Jeg  gav  ogsaa  vel  Agt  paa  denne  og  forføjede 
mig  derhen  og  tog  deres  Vaaben  og  Værktøj  oj) 
i  min  Haand  og  besaa  det;  da  lod  de  sig  straks 
mærke,    at  de  heller  vilde  miste  alle  deres  Klæder 


5.    Munks  Oprejse  til  Hudsons-Bugten  1619.  47 

Og  være  nøgne,  førend  de  vilde  miste  deres  Vaaben 
og  Redskaber,  og  pegte  paa  Munden,  givende  der- 
nned  til  Kende,  at  de  med  samme  Vaaben  og  Red- 
skaber skulde  søge  deres  Føde.  Der  jeg  samme 
deres  Vaaben  og  Værktøj  igen  nedlagde,  sloge  de 
Hænderne  tilsammen  og  saa  op  til  Himmelen  o^j 
teede  sig  meget  lystige  og  glade.  Derefter  forærede 
jeg  dem  Knive  og  allehaande  .lærnsager.  og  iblandt 
andet  gav  jeg  en  af  dem  et  Spejl:  men  han  vidste 
intet,  hvad  det  var,  hvorfor  jeg  tog  det  fra  ham  og 
holdt  det  op  for  hans  Ansigt,  at  han  kunde  se  sig 
selv.  Der  del  skete,  greb  han  Spejlet  hastigen  fra 
mig  og  stak  det  udi  sin  Barm.  Derefter  forærede 
de  mig  i  lige  Maade  igen  af.  hvad  de  havde,  som 
var  adskillige  Slags  Fugle  og  Sælflæsk.  Og  var  der 
en  af  mine  Folk,  som  under  sit  Ansigt  var  meget 
brunagtig  og  havde  sort  Haar;  den  tog  de  alle- 
sammen udi  Favn,  menende  visseligen,  at  han  var 
en  af  deres  Landsmænd  og  Nation.  Hvorledes  disse 
Folk  var  skikkede,  og  hvad  deres  Vaaben  og  Red- 
skaber var,  deraf  findes  Afbildning  udi  denne  hos- 
følgende  Tavle«  (se  P'ig.  4  til  venstre  for  oven). 

Om  Aftenen  gik  Skibene  under  Sejl  igen  for  al 
prøve  paa  at  bane  sig  Vej  gennem  Isen:  men  da 
delle  viste  sig  .umuligt,  vendte  de  den  næste  Dag 
tilbage  til  den  nys  forladte  Havn.  Munk  haabedo 
at  kunne  forisætte  Samkvemmel  med  de  Indfødle 
og  indhente  nærmere  Oplysninger  om  dem:  n)en 
skønt  de  havde  efterladt  en  Del  Fiskeredskaber 
ved  Havnen,  viste  dog  ingen  af  dem  sig  mere.  hvoral 
han  drager  den  Slutning,  ^al  de  uden  Tvivl  have 
Ovrighed  over  sig,  som  dem  rnna  have  forbudet  at 
konnne  Hl  os  igen.-  Munk  brugte  da  Tiden  lil  al 
forsyne   sig    mecJ  Vand,    lade  Folkene    vaske    deres 


48  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Klæder  og  gøre  Jagt  paa  Rensdyr,  »som  paa  den 
Sted  fandtes  mangfoldige  <  (se  Fig.  4  til  venstre  for 
neden).  Til  Minde  herom  gav  han  Havnen  Navnet 
»Rensund«  og  lod  »opsætte  Kongelig  Majestæts 
Vaaben  og  Navn  Christianus  Quartus«  til  Tegn 
paa,  at  han  tog  Landet  i  Residdelse  for  den  danske 
Konge.  Til  dette  Rrug  har  han  rimeligvis  hjemme 
fra  medført  Stenstøtter  eller  Træstolper  mærkede 
med  Kongens  Vaaben  og  Navnetræk,  og  paa  hans 
Kort  finder  man  ogsaa  her  og  flere  andre  Steder 
et  kronet  C  med  indskrevet  Firtal.  Hvor  Rensund 
skal  søges,  kan  ikke  siges  med  Sikkerhed,  blot  at 
det  maa  være  et  Sted  paa  Hudsons-Strædets  Nord- 
kyst i  Nærheden  af  de  saakaldte  mellemste  Savage- 
Øer,  rimeligvis  mellem  Fastlandet  og  en  lille  0. 

Den  22.  Juli  hen  imod  Aften  gjorde  Munk  sig 
igen  sejlklar:  inden  Afrejsen  lod  han  Knive  og 
andre  Jærnsager  henlægge  som  Gaver  til  Eskimo- 
erne ved  deres  Fiskeredskaber  og  gik  derpaa  igen 
til  Søs.  Men  allerede  den  næste  Morgen  blev  han 
paa  ny  indesluttet  i  Isen,  og  da  det  tilmed  blæste 
op  til  en  haard  Storm  og  der  løb  en  rivende  Strøm, 
blev  Isskruningen  saa  stærk,  at  »Lamprenen«  blev 
helt  løftet  op  af  Vandet,  saa  »man  vel  kunde  lægge 
sin  Haand  langs  ad  Kølen  fra  den  ene  Stævn  til 
den  anden«.  I  en  hel  Uge  blev  Skibene  nu  af  de 
vældige  Naturkræfter  tumlede  hid  og  did.  ofte  ganske 
nær  ved  Holme  og  Kysterne,  saa  Munk  og  hans 
Folk  til  sidst  opgav  al  Modstand  og  »vidste  nu  ingen 
flere  gode  Raad  at  bruge,  men  befalede  al  Sagen 
i  Guds  Haand  og  bade  ham  inderlig  om  Hjælp  og 
Bistand,  og  samme  Dag  gave  vi  hver  efter  sin  Evne 
noget  til  de  fattige. »  Den  28.  Juli  lykkedes  det 
dem  med  stor  Møje  at  komme  i  Læ  i  en  lille  Bugt 


5.    Munks  Oprejse  til  Hudsons-Bugten  1619.  49 

mellem  to  Holme;  men  da  Klodtiden  indtraf,  be- 
gyndte Isskruningen  paa  ny,  og  da  et  vældigt  Is- 
stykke,  som  stod  paa  Grund  paa  22  Favne  Vand, 
pludselig  brast  midt  itu,  frembragte  det  en  saadan 
Søgang  og  Rulling,  at  Jagten  nær  var  bleven  slynget 
paa  Grund.  Endelig  den  31.  Juli  kom  de  med 
højeste  Vand  ind  over  nogle  Klipper,  som  med 
laveste  Vand  stod  vel  fire  Favne  tørre  over  Vandets, 
og  ind  i  en  lille  Bugt,  hvor  det  udmattede  Mand- 
skab endelig  fandt  en  højst  fornøden  Hvile.  Under 
Opholdet  her,  som  varede  en  halv  Snes  Dage.  sys- 
selsatte P^olkene  sig  med  Jagt:  de  saå  vel  nogle 
Rensdyr,  men  kunde  ikke  komme  dem  paa  Skud : 
derimod  nedlagde  man  mange  Harer,  hvorfor  Munk 
kaldte  Stedet  Haresund.  Ogsaa  her  opsatte 
Jens  Munk  Kongens  Vaaben  og  Navnetræk  paa 
Toppen  af  nogle  store  Varder,  og  tillige  blev  Baads- 
manden  Anders  Stavanger,  som  var  død,  begravet 
paå  dette  Sted.  Af  Mineralier  fandt  Munk  her  meget 
russisk  Glas-,  en  Slags  krystalliseret  Gips,  som  nu 
til  Dags  kaldes  Marieglas«,  og  end  videre  en  Erts, 
af  hvilken  han  tog  Prøver  med  sig.  Af  Eskimoer 
saa  man  ingen,  dog  var  der  tydelige  Tegn  paa,  at 
der  tidligere  havde  været  Mennesker  paa  Egnen. 

Fra  Haresund,  som  rimeligvis  maa  søges  tæt 
øst  for  Mundint^^en  af  den  store  »North  bay<.  satte 
Jens  Munk  den  9.  August  sin  Kurs  mod  V.  S.  V. 
ud  i  Hudsons-Strædet,  som  nu  endelig  var  saa 
nogenlunde  isfrit:  han  fik  her  straks  en  meget 
haard  og  stor  Storm,  og  da  Vinden  og  Strømmen 
kom  imod  hverandre,  gik  saa  stor  hul  Sø,  som  jeg 
eller  nogen  inden  Skibsborde  aldrig  tilforn  liavde 
set.  hvortil  den  stærke  Flod  og  Ebbe,  der  falder, 
er  Aarsag.  Thi  naar  Strømmen  og  Vinden  ere  imo«! 

3 


50 


Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 


5.    Munks  Oprejse  til  Hudsons  Bugten  1H19. 


51 


52  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

hinanden,  da  gør  den  det  hule  Vand  med  en  Storm; 
thi  Vandet  vokser  og  falder  der  sammesteds  over 
fem  Favne  med  en  ret,  ordentlig  Tid.« 

Det  synes,  som  om  Gordon  og  Watson.  der  jo 
var  Togtets  Lodser,  har  næret  den  fejlagtige  Tro, 
at  Haresund  laa  ved  Hudsons-Strædets  vestlige  Ende, 
i  hvilket  Tilfælde  den  vestsydvesthge  Kurs  altsaa 
vilde  bringe  dem  tværs  over  Hudsons-Bugten,  i  hvis 
sydvestlige  Egne  den  formodede  Gennemgang  jo 
skulde  søges.  Den  nordvestlige  Storm,  som  straks 
mødte  dem,  har  vistnok  umærkeligt  ført  dem  noget 
mod  Sydøst,  og  allerede  den  næste  Morgen  stødte 
de  paa  Labradors  Kyst,  som  paa  dette  Sted  løb 
i  nord -sydlig  Retning.  De  var  i  Virkeligheden 
komne  til  Vestsiden  af  den  før  nævnte  Ungava- 
Bugt,  som  fra  Hudsons-Strædet  skyder  sig  mod  Syd 
ned  i  Labrador;  men  de  engelske  Styrmænd  lod 
sig  vildlede  og  troede,  at  man  allerede  havde  naaet 
Vestsiden  af  Hudsons-Bugten,  hvorfor  de  satte  Kur- 
sen mod  Syd.  Først  nede  i  Ungava-Bugtens  sydlige 
Del  blev  Fejltagelsen  opklaret,  og  Skibene  sejlede 
igen  mod  Nordvest  op  til  Hudsons-Strædet,  efter  at 
en  halv  Snes  Dage  var  gaaet  tabt  til  denne  Af- 
stikker. I  Ungava-Bugten  gav  Munk  en  »stor  Ud- 
hug«, som  han  stødte  paa,  rimeligvis  Østspidsen  af 
Akpatok-Øen,  Navnet  »Alkenæs«,  idet  han  har 
taget  den  for  en  langt  fremspringende,  med  Vest- 
kystens Fastland  sammenhængende  Odde,  og  en  høj, 
snedækket  0,  muligvis  den  nuværende  Green-Ø, 
blev  kaldt  »Sne- Øl  and«. 

Den  20.  Aug.  var  Skibene  endelig  igen  i  deres 
»rette  Farvand <,  og  nu  gik  det  for  en  rask  Østen- 
vind videre  mod  Nordvest  op  gennem  Hudsons- 
Strædet.  Jens  Munks  Opgivelser  med  Hensyn  til  de 


5.    Munks  Oprejse  til   Hndsons-Bujiten   IHlf^.  53 

Steder,  han  paa  denne  Strækning  kom  forbi  eller 
landede  ved.  er  dog  saa  omtrentlige,  at  det  ikke 
er  muligt  med  Sikkerhed  at  stedfæste  adskillige  af 
hans  Navne;  tilmed  synes  enkelte  af  dem  paa  hans 
Kort  at  være  i  mer  eller  mindre  Grad  forrykkede 
fra  de  Steder,  hvortil  de  hører.  Efter  at  være  naaet 
op  under  63  ^  20  \  hans  højeste  nordlige  Bredde, 
satte  han  Kursen  mod  Sydvest  og  stod  saaledes 
gennem  Hudsons-Strædets  vestlige  Munding  ned  forbi 
Mansfield-Øen*).  som  han  kaldte  Digses  Ejland  , 
ud  i  Hudsons-Bugten.  Denne  gav  han  Navnet  AV 
vnm  Mare  (d.  e.  det  nye  Hav)  eller,  som  paa 
Kortet,  Noriim  Mare  Christian-,  thi  Navnet  'Hud- 
sons-Bugten- var  endnu  kun  yderst  lidt  i  Brug  og 
omfattede  i  alt  P'ald  kun  den  østlige  Del  deraf,  som 
Hudson  havde  besejlet  og  af  ham  var  kaldt  Mare 
Magnum  (det  store  Hav),  medens  den  vestlige 
Del  gik  under  Navnet     Buttons  Bugt  < 

Hermed  havde  Jens  Munk  altsaa  endelig  naaet 
sit  egentlige  Virkefelt.  Iføljye  Forskriften  i  Instruk- 
tionen styrede  han  nu  videre  mod  Sydvest,  og  efter 
3  Dages  Sejlads  var  han  naaet  tværs  over  det  store 
Indhav.  Lamprenen«  blev  i  Løbet  af  denne  Overfart 
skilt  fra  'Knhjorningen* :  rimeligvis  er  den  lige- 
frem bleven  udsendt  mod  Vest  for  at  søge  efter 
den  formodede   Gennemgang  i  disse  Egne,   der  jo 


♦)  Denne  0  havde  af  Biitton  faaet  Navnet  Mansdl-Oen, 
hvilket  allerede  meget  tidlig  forvanskedes  til  Mansfield- 
Øen.  Da  der  jo  ikke  var  udgivet  nogen  Beretning  om 
Buttons  Rejse,  kunde  Jens  Munk  ikke  vide  at  den  alle- 
rede bar  et  Navn,  og  jnuligvis  har  Hessel  fierritz's 
Korl  ledet  ham  til  at  tillægge  den  Navnet  »Digses  Ej- 
land«, da  dette  Navn  her  synes  at  omfatte  saavel  Mans- 
field  som  Digges-Øerne.  idet  de  er  tegnede  i  én  Gruppe 
(se  Kortet  8.  28). 

3* 


54  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

kun  var  kendte  fra  Buttons  ufuldstændige  Under- 
søgelser. Under  en  forrygende  Snestorm  med  Hagl 
og  Taage  løb  »Enhjørningen«  den  7.  Septbr.  ind  i 
en  Flodmunding,  hvor  Jagten  ogsaa  indfandt  sig 
efter  2  Dages  Forløb;  den  havde  været  inde  under 
Landet  længere  nord  paa,  »hvor  der  mentes  at  skulle 
være  et  aabent  Gab,  og  var  dog  intet«.  Det  var  altsaa 
allerede  et  Resultat,  men  des  værre  ikke  noget  godt. 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen. 


Det  var  utvivlsomt  Jens  Munks  Hensigt  at  fort- 
sætte sine  Undersøgelser,  saa  snart  som  hans  Mand- 
skab havde  udhvilet  sig  efter  Rejsens  Strabadser; 
en  Del  af  Folkene,  som  var  syge,  lod  han  bringe 
i  Land  og  vederkvæge  med  Multebær,  Stikkelsbær, 
Tyttebær  og  andre  Bærfrugter,  som  voksede  der 
omkring,  og  de  kom  ogsaa  hurtig  til  Kræfter  igen. 
En  Isbjørn,  som  Munk  skød  ved  Skibene  (se  Fig.  7, 
S.  56),  blev  spist  med  Velbehag  af  de  forkomne  Sø- 
farere, for  hvem  fersk  Kød  var  en  kærkommen  Af- 
veksling. Men  det  viste  sig  straks  i  de  nærmest 
følgende  Dage,  at  Polarvinteren  allerede  stod  saa 
nær  for  Døren,  at  man  maatte  tænke  paa  at  gaa 
i  Vinterkvarter:  Frostvejr  og  Snestorme  varslede 
om  dens  Komme.  Munk  sendte  derfor  to  Baade  ud 
under  Kommando  af  de  danske  Styrmænd  Jan  Pe- 
tersen og  Hans  Brok  for  at  afsøge  Kysten  paa 
begge  Sider  af  Flodmundingen  og  se  efter,  om  der 
noget  Sted  skulde  findes  en  bedre  Havn  end  hans 
nuværende  Leje.  Jan  Petersen  kom  tilbage  efter 
tre  Dages  Fraværelse  og  meldte,  at  der  paa  Vest- 
siden   ingen   brugelig  Havn  fandtes  ved  den  lave, 


H.    Overvintringen  oj£  Hjemrejsen.  56 

skovklædte  Kyst;  Munk  besluttede  da.  allerede  inden 
Hans  Brok  var  vendt  tilbage,  at  blive,  hvor  han  var. 

Der  har  indtil  den  nyeste  Tid,  endog  blandt  de 
danske  Forfattere,  som  har  skrevet  om  Jens  Munks 
Rejse,  hersket  Tvivl  om.  hvor  det  var.  han  over- 
vintrede. Paa  Grund  af  en  Misforstaaelse  hos  den 
franske  Forfatter  La  Peyrére  har  man  villet  søge 
Munks  Vinterhavn  i  forskellige  af  de  mange  Ind- 
løb, som  findes  paa  den  nordlige  Del  af  Hudsons- 
Hugtens  Vestkyst.  Jens  Munk  har  nemlig  ikke,  uvist 
af  hvad  Grund,  meddelt  nogen  Breddeopgivelse  for 
Stedet:  men  for  øvrigt  viser  saavel  selve  hans  Kurs 
over  Hudsons-Bugten  som  hans  Kort,  at  man  i  det 
mindste  maatte  søge  Vinterhavnen  i  Hudsons-Bug- 
tens  sydvestlige  Del.  og  P.  Lauridsens  Undersøgelser 
har  da  ogsaa  godtgjort  med  fuldstændig  Sikkerhed, 
at  den  maa  svare  til  Mundingen  af  den  nuværende 
Churchill-Flod.  De  Grunde,  hvorpaa  denne  Slut- 
ning hviler,  vil  senere  blive  omtalte  nærmere. 

Landet  omkring  Havnen  var  efter  Jens  Munks 
Skildring  lavt  og  dækket  med  Skov:  foran  Indløbet 
skød  der  si{j  nogle  lave  Klipper  ud  som  en  Odde, 
saa  Indsejlingen  i  Gabet  maatte  ske  med  sydvest- 
lig Kurs.  Lidt  inde  i  Gabet  laa  der  paa  den  øst- 
lige Side  et  blindt  Skær  under  Vandet.  Skibene 
ankrede  foreløbig  op  tæt  inden  for  Flodmundingen: 
men  saa  snart  Munk  havde  sat  sig  for  at  overvin- 
tre der  paa  Stedet,  maatte  han  tænke  paa  at  finde 
en  Ankerplads,  der  var  mere  sikker  for  Drivisen, 
som  dels  førtes  ned  ad  Floden  og  dels  af  Tidevan 
det  op  i  dens  Munding  ude  fra  Havet.  Han  løb 
derfor  med  Skibene  en  Mils  Vej  op  ad  P^loden.  saa 
langt  som  de  kunde  flyde,  og  kastede  Anker  der: 
men     samme  Nat  skar  den  nye  Drivis  vel  to  Fingers- 


56 


Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 


bredder  ind  udi  begge  Siderne  paa  Skibet  og  Jag- 
ten; da  nødtes  jeg  til  at  slæbe  Skibet  8  Kabellæng- 
der ind  imod  det  vestre  Land  over  en  flak  Grund, 
som  er  henved  900  Favne  over  Grunden,  hvor  Ski- 
bet en  stor  Fare  udstod,  fordi  samme  Grund  var 
fuld  med  Stene«.    Da  Skibet  saa  var  halet  saa  nær 


Fig.  7.     Munks  Billede  af  Vinterhavnen. 

Foroven  til  højre:  en  Isbjørn  skydes  fra  en  Baad  ved  Kysten ; 

ved  Skibene:    en  Død   bæres   til   Graven;   til   venstre  herfor: 

to  Mænd  kommer  hjem  med  Jagtbytte; 

i  Forgrunden:   Skovhugst. 

som  muligt  over  til  Vestsiden,  lod  han  dets  Køl 
grave  ned  i  Grunden  og  Bunden  understøtte  med 
Trægrene,  imellem  hvilke  han  atter  lod  fylde  Ler 
og  Sand.  Saaledes  skulde  man  synes,  at  Skibet 
stod  sikkert  og  godt.  Jagten  blev  trukken  helt  paa 
Land  med  høj  Flod.  Men  allerede  faa  Dage  efter 
skruede  Drivisen  »Enhjørningen«  ud  af  dens  Leje, 
og    Skibet    fik    endda    en    Læk,    som    det    kostede 


H.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  57 

Tømmermændene  stor  Møje  at  faa  tættet  igen.  hvil- 
ket Arbejde  maatte  udføres  ved  Ebbetid.  Det  blev 
derefter  igen  lagt  tilrette  i  en  ny  *Dok  ,  og  for  yder- 
ligere at  skærme  det  lod  Munk  nu  bygge  Bolværker 
af  Træstammer  og  Sten  omkring  det  til  at  bryde  Isens 
Magt.  Med  disse  Arbejder  gik  September  Maaned  ud. 
Efter  saaledes  at  have  bragt  Skibene  i  Sikker- 
hed sørgede  Jens  Munk.  saa  godt  det  var  muligt, 
for  sine  Folks  Velvære.  En  Del  af  Lasten  blev 
bragt  i  Land  og  rimeligvis  bragt  under  Tag  i  de  to 
Huse,  som  Munk,  hvis  Billedet  af  Vinterhavnen  er  rig- 
tigt, maa  have  bygget  ved  Vinterhavnen,  men  som  han 
mærkelig  nok  selv  ikke  omtaler  med  et  Ord.  Kano- 
nerne blev  sat  ned  i  Lastrummet.  *paa  det  at  Dæk- 
ket kunde  være  ryddeligt  og  Folket  kunde  have  des 
bedre  Rum  og  Plads  og  Skibet  ej  skulde  lide  for 
megen  Skade  af  den  store  Tyngsel  oven  paa^  Den 
3.  Oktober  lod  han  *  Lamprenens-  Folk  komme 
udi  3 Enhjørningen-  til  Kost,  at  der  ikke  skulde 
holdes  mere  end  ét  Køkken  .  Dernæst  uddelte  han 
Vintertøj  til  Mandskabet,  Klæder,  Skjorter,  Sko  og 
Støvler,  og  hvad  som  kunde  hjælpe  for  Kuld  at  af- 
værge .  Det  skulde  des  værre  snart  vise  sig  skæbne- 
svangert, at  han  ikke  havde  tænkt  paa  al  forsyne 
sig  med  Pelsværk.  Endelig  lod  han  paa  »Enhjør- 
ningens'  Dæk  indrette  tre  store  Ildsteder,  om  hvert 
af  hvilke  20  Mand  kunde  finde  Plads. 

Den  7.  Oktober,  da  det  var  smukt  Vejr,  foretog 
.Munk  en  Baadfart  op  ad  Floden  for  at  forsøge, 
hvor  højt  han  kunde  komme  op;  men  allerede  om- 
trent halvanden  Mil  oppe  i  den  var  P'lodlejet  saa 
opfyldt  med  Stene,  at  han  ikke  kunde  komme  hxMiger. 
Og  havde  jeg  samme  Tid  med  mig  allehaande  Kram- 
varer,  udi   den   Agt   og   Mening,   dersom  jeg  havde 


58  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

fundet  nogle  af  Landsens  Folk,  at  ville  give  dem 
noget  til  Foræring,  paa  det  jeg  kunde  komme  med 
dem  udi  Kundskab;  men  jeg  kunde  slet  ingen  Folk 
finde  eller  fornemme.  Der  jeg  nu  rejste  tilbage 
igen,  kom  jeg  til  en  Udhug  og  fandt  der  et  Billede 
paa  en  Sten  afmalet  med  Kul,  der  saa  ud  lige  som 
en  halv  Djævel,  hvorfor  jeg  kaldte  samme  Hug 
»Djævelens  Hug«.  Paa  mange  Steder,  hvor  vi  kom, 
kunde  vi  vel  se,  hvor  Folk  havde  været  og  haft 
deres  Sommerpladser:  endog  der,  hvor  Skibet  lig- 
ger, tindes  visse  Tegn  og  Kendemærker,  at  der  har 
været  Folk.  Desligeste  findes  udi  Skoven  mange- 
steds store  Hobe  med  Spaaner,  som  de  have  hugget 
Ved  og  Tømmer,  og  Spaanerne  syntes,  som  de 
havde  været  hugget  med  krumme  Jærn.  Men  jeg 
er  i  den  Mening,  at  fornævnte  Folk  have  nogen 
Afgudsdyrkelse  ved  Ild,  fordi,  hvor  man  finder  deres 
Pladser,  som  de  om  Sommeren  have  haft  deres 
Vaaninger  ved  Søkanten,  da  findes  der  almindeUg 
nogle  firkantede  Pladser,  henved  8  Fod  udi  hver 
Kant,  som  er  med  Stene  omlagt,  og  ved  den  ene 
Ende  er  det  belagt  med  tynde  flade  Stene  og  Mos; 
ved  den  anden  Ende  finder  man  tvende  flade  Stene 
oprejst,  henved  en  Fod  fra  hinanden,  paa  Kanten, 
og  paa  disse  tvende  Stene  Hgger  en  flad  Sten  op- 
lagt og  er  skikket  ligesom  det  skulde  være  et  lidet 
Alter,  hvorpaa  findes  to  eUér  tre  smaa  Kul  paalagt, 
og  ingen  Ild  eller  Kul  findes  mere  der  nær  om- 
kring, hvoraf  jeg  ikke  anderledes  kunde  eragte,  end 
at  det  haver  jo  været  brugt  til  deres  Afgudsdyr- 
kelse; og  dersom  det  saa  er,  da  var  det  at  ønske, 
at  de  arme  forblindede  Hedninge  kunde  komme  til 
den  rette  og  kristelige  Tros  Bekendelse.  Belan- 
gende  deres   Kost   og   Fortæring   lod    det   sig  anse, 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejs(-n.  59 

at  de  bruge  meget  halvraat:  thi  paa  hvilke  Steder 
man  fandt,  der  som  de  have  holdt  Maaltid,  syntes 
Benene  vel  ikke  at  have  været  for  meget  stegt«. 

Den  10.  Oktober  begyndte  jeg  først  at  give 
Folket  Vin-Ranson;  men  01  maatte  de  drikke  til 
deres   Nødtørft,   saa   meget   som  dem  selv  lystede«. 

Endnu  en  Gang,  den  15.  Okt..  bragte  Drivisen 
Skibet  ud  af  dets  Leje  og  borttog  en  Del  af  de 
Værker.  Munk  havde  ladet  bygge  til  Værn  for  det; 
men  en  Uge  efter  lagde  Isen  fast  til  omkring  Ski- 
bet, og  fra  nu  af  kunde  Mandskabet  bruge  hele  sin 
Tid  til  Jagt  og  Skovhugst.  En  Del  af  dem  lavede 
Fælder,  andre  byggede  Træskure  til  at  ligge  for 
Glug  udi,  som  det  kaldes  udi  Norge<,  og  atter  an- 
dre gik  paa  Jagt  i  det  aabne  Land:  ;thi  der  fandtes 
Ryper  og  Harer  fuldt,  saa  vel  som  ailehaande  Slags 
Fugle«.  Paa  denne  Maade  gik  Tiden  ganske  godt  ind- 
til Jul.  og  hver  Mand  havde  da  Lyst  til  at  gaa  udi 
Skoven  og  Marken  at  bruge  Skytteri  til  Tidsfordriv, 
fordi  de  ginge  ej  nogen  Tid  udi  Land.  naar  Vejrliget 
var  godt,  uden  at  de  jo  førte  noget  godt  igen  tilbage, 
hvilket  noksom  gav  dem  Attraa  sig  at  movere  . 

Hidtil  havde  det  midterste  af  Flodlejet  holdt  sig 
aabent  paa  Grund  af  den  stærke  Ebbe  og  Flod; 
men  den  3u.  Oktbr.  lagde  hele  Floden  til.  Vejret 
var  dog  i  det  hele  laget  godt,  med  klart  Solskin 
om  Dagen,  og  den  7.  November  forsøgte  Munk  da 
paa  ny  en  lille  Ekspedition  ud  i  Omegnen  for  at 
søge  efter  de  Indfødte:  men  da  han  var  kommen 
3  Mil  bort,  blev  han  overfaldet  af  en  Snestorm  og 
maatte  vende  om.  Men^.  tilføjer  han,  >dersom  vi 
havde  hatt  Skier,  som  ud  i  Norge  brugelig  er,  og 
Folk,  som  derpaa  havde  kunnet  løbe,  var  del  vel 
muligt,   at  man   havde    kommet   saa    langt,    at  man 


60  Den  danske"  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

havde   fundet  Folk;   ellers   er  det  umuligt,  al  man 
paa  de  Steder  kan  komme  frem  om  Vinteren«. 

Mortens  Aften  blev  fejret,  som  Skik  og  Brug 
var  hjemme  i  Danmark,  med  god  Mad  og  Drikke. 
Ganske  vist  manglede  den  fede  Gaas,  som  jo  egent- 
Ug  hører  til  ved  den  Lejlighed ;  men  i  Stedet  havde 
man  Ryper  at  spise,  og  desuden  lod  Kaptejnen  ud- 
dele Ekstra-Rationer  af  spansk  Vin,  saa  alfe  var 
lystige  og  glade. 

Den  13.  Novbr.  om  Natten  var  to  af  Folkene 
første  Gang  ude  i  Skoven  at  »ligge  for  Glug«  i  et 
dertil  bygget  lille  Træhus,  og  de  nedlagde  to  sorte 
Ræve  og  en  Korsræv.  Den  næste  Nat  kom  der  et 
stort  sort  Dyr  til  Skibet  paa  Isen,  og  da  den  Mand, 
som  havde  Vagten,  tog  det  for  en  sort  Ræv,  skød 
han  det  og  slæbte  det  op  paa  Skibet.  Om  Morgenen 
viste  det  sig  imidlertid  at  være  en  Hund,  som  efter 
Munks  Mening  havde  været  afrettet  til  at  fange 
Dyr*);  »thi  han  havde  været  bunden  om  Næsen  med 
en  tynd  Snor.  saa  Haarene  vare  der  afgangne,  og 
var  han  kløftet  udi  det  højre  Øre,  og  kanske  hans 
Ejermand  ikke  ret  gærne  vilde  mistet  ham.  Jeg 
havde  og  selv  gærne  set,  at  jeg  kunde  have  faaet 
ham  levende  fat;  da  vilde  jeg  straks  have  gjort  en 
Løbekræmmer  af  ham  og  ladet  ham  gaa  hjem  igen, 
did   som   han  var  kommen    fra,   med   Kram  varer«. 

En  lige  senere  skriver  Munk:  »Udi  disse  Dage 
var  det  meget  skønt  Vejrlig,  som  det  nogen  Tid 
saa  til  Aars  kunde  være  udi  Danmark;  samme  Tid 
var  Havet  uden  for  os  ganske  klart,  desligeste  var 
Vandet  aabent,  saa  vidt  man  kunde  se  ud  i  Søen. 
Alle  disse  Dage,  saa  længe  det  gode  og  milde  Vejr 


*)  Maaske  snarere  til  at  trække  Slæde  (Dan.  Bruun:  Kan) 
pen  oin  Nordpolen,  ^.  15. 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  61 

varede,  uanset  at  Sneen  var  meget  dyb,  var  Folket 
dog  dagligen  ude  i  Skoven;  thi  en  Part  af  dem 
skød  Ryper,  som  vi  da  finge  god  Hjælp  af,  en  Part 
var  hos  deres  Fælder  at  gøre  færdige,  som  de 
fangede  Dyr  udi.  —  Samme  Dag  blev  en  Baadsmand 
begravet,  som  havde  ligget  syg  i  langsommelig  Tid*. 

Den  23.  Novbr.  viste  der  sig  et  ejendommeligt 
Syn  paa  Himmelen,  idet  det  saå  ud.  som  der  var 
tre  Sole  paa  én  Gang.  Saadanne  Tilsyneladel- 
ser  er  for  øvrigt  ikke  helt  sjældne  i  disse  Egne. 
Nogle  Dage  senere  var  det  en  saa  haard  Frost, 
at  alle  de  Glasflasker,  man  havde,  frøs  i  Stykker, 
hvorfor  Jens  Munk  raader  andre  til  paa  saadanne 
Togter  at  forsyne  sig  med  Tinflasker  eller  andre, 
som  kan  modstaa  Frosten. 

Den  3.  Decbr.  var  det  meget  mildt  Vejr,  hvorfor 
Munk  foretog  sig  at  maale,  hvor  tyk  Isen  var  ude 
midt  i  Floden,  og  han  fandt  da  en  Tykkelse  af  7 
Kvarter,  hvilken  den  beholdt  til  langt  ind  i  det  næ- 
ste Aar,  hvad  enten  det  frøs  lidt  eller  meget.  Men 
paa  stillestaaende  Vand,  tilføjer  han,  var  den  langt 
tykkere.  I  Sammenhæng  hermed  udvikler  han  paa 
dette  Sted  i  sin  Fortælling  sin  Mening  om,  hvorle- 
des Drivisen  og  Isbjærgene  i  Havet  dannes. 

Drivisen.  siger  han,  dannes  i  Floder  og  Fjorde, 
ved  at  Strøm  og  Vind  skruer  Isflagerne  sammen  og 
dynger  dem  oven  paa  hinanden,  hvorved  Tykkelsen 
altsaa  mangedobles.  Om  Oprindelsen  til  Isljældene 
forklarer  han.  at  de  opstaar  paa  saadanne  Steder 
ved  Kysten,  hvor  der  findes  høje,  bratte  Fjælde  med 
dybt  Vand  helt  ind  til  Foden  af  dem.  Naar  nu 
Sneen  kommer  fygende  og  støder  imod  en  saadan 
Klippevæg,  bliver  den  standset  i  sin  Flugt  og  synker 
ved    sin    egen    Vægt    ned    i    Vandet,    *og   saasnarl 


62  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Sneen  kommer  udi  Vand  paa  saadanne  kolde  Ste- 
der, bliver  den  straks  til  Is,  og  efterdi  den  dagligen 
i  saa  Maade  formeres,  bliver  den  paa  det  sidste 
saa  meget  tyk  og  høj«*). 

Den  10.  Decbr.  iagttoges  en  Maaneformørkelse, 
under  hvilken  Maanen  var  omgiven  af  »en  stor  rund 
Kreds,  som  var  meget  klar,  og  blev  der  udi  et  Kors, 
som  gik  baade  tvært  og  endelangs  gennem  Maanen«. 

To  Dage  senere  døde  Bartskæren  David  Velske, 
og  hans  Lig  maatte  to  Dage  ligge  ubegravet  om 
Bord  paa  Skibet,  fordi  ingen  kunde  komme  i  Land 
og  jorde  det  paa  Grund  af  den  stærke  Frost;  »og 
det  var  paa  samme  Tid  saa  haard  Kulde,  at  der 
frøs  Vabler  paa  Næsen  og  Kinderne  paa  mange  at 
Folket,  hvor  de  med  det  bare  Ansigt  kom  imod 
Vinden". 

Endnu  den  20.  Decbr.  var  det  smukt  mildt  Vejr, 
saa  alle  Mand  var  i  Land  for  at  samle  Jagtbytte, 
hente  Brænde  og  svie  Kul  til  den  forestaaende  Jule- 
højtid ;  Jægerne  vendte  hjem  med  en  Mængde  Ryper 
samt  en  Hare. 

»Den  24.  Decbr.,  som  var  Juleaften,  gav  jeg 
Folket  Vin  og  stærkt  01,  som  de  maatte  syde  om 
igen  (thi  det  var  bundfrosset),  saa  de  fmge  en  halv 
Rus  og  vare  smukt  lystige,  og  den  ene  ikke  for- 
tørnede den  anden  med  et  Ord«. 

»Den  hellige  Juledag  celebrerede  og  højtidelig- 
holdt  vi   samthg,    som  kristeligt  er.    Der  blev  holdt 


*;  I  Virkeligheden  dannes  Isfjældene  ved,  at  den  grønlandske 
Indlandsis  gennem  vældige  Isfloder  (Bræer)  udtømmer 
sig  i  visse  >Isfjorde",  hvor  Ismasserne  saa  efterhaanden 
brydes  af  Bræenden;  se  nærmere  herom  Tr  au  stedt: 
Rejseerindringer  fra  Grønland  1892  (»Smaastykker«  19. 
Bd.  S.  214  o.  flg.,  Særtryk  Nr.  171   S    ia5  o.  flg.). 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  63 

Prædiken  og  Mes^e.  og  etter  Prædikenen  ofrede  vi 
til  Præsten  efter  gammel  Vis.  hver  efter  sin  For- 
mue. Enddog  at  Pengene  vare  ikke  mange  iblandt 
Folkene,  saa  gave  de  dog  hvad  de  havde;  en  Part 
gave  hvide  Ræveskind,  saa  at  Præsten  fik  til  at  fore 
en  Kjortel  med:  men  ham  blev  derefter  ikke  langt 
Liv  fristet,  at  han  den  kunde  slide.  —  Udi  alle  hel- 
lige Dage  var  det  temmelig  mildt  Vejr,  og  paa  del 
Tiden  ikke  skulde  falde  os  for  meget  lang,  øvede 
Folket  sig  udi  adskillige  Spil.  og  hvem  som  mest 
Kortvile  (Tidskort)  kunde  optænke,  han  var  bedst 
antagen,  saa  at  F'olket.  som  den  Tid  var  meste 
Parten  vel  tilpas,  havde  da  allehaande  Optøjer  og 
Tidsfordriv,  og  i  saa  Maade  fordreve  vi  de  hellige 
Dage  med  den  Lystighed,  som  da  paa  Færde  var«. 
Det  blev  altsaa  Jens  Munk  og  hans  Rejsefæller 
forundt  at  fejre  en  efter  Omstændighederne  glad  og 
hyggelig  Julefest  og  for  de  flestes  Vedkommende  at 
tilendebringe  det  gamle  Aar  med  godt  Helbred 
og  ukuet  Mod.  Ganske  vist  havde  de  allerede 
faaet  adskillige  Prøver  paa  en  Kulde,  som  de  hidtil 
ikke  havde  oplevet  paa  noget  andet  Sted:  men  som 
Regel  havde  V^ejret  i  denne  første  Del  af  Vinteren 
ikke  været  koldere,  end  at  de  med  Lethed  kunde 
færdes  i  det  fri,  og  til  at  gøre  dette  havde  de  ikke 
forsømt  nogen  Lejlighed,  utvivlsomt  i  Følelsen  af 
at  det  for  deres  aandelige  og  legemlige  Velværes 
Skyld  var  en  Nødvendighed :  Mangel  paa  Syssel- 
sættelse og  Bevægelse  i  den  fri  Luft  har  ofte  vist 
sig  højst  uheldsvanger  for  Skibsmandskaber,  der 
har  overvintret  i  Polaregnene.  Men  des  værre  skulde 
denne  Tingenes  gunstige  Tilstand  snart  forandre 
sig:  Polarvinteren  havde  endnu  ikke  rigtig  taget  fat, 
og   da    det   skete,    viste  del  sig,  al  dens  Strænghed 


64  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

langt  overtraf  Munks  Forventninger  og  spottede  den 
Udrustning,  hvormed  han  havde  tænkt  at  møde  den. 
Han  havde  jo  nok  færdedes  tidligere  i  de  nord  for 
Evropa  liggende  Dele  af  det  nordlige  Ishav  og  kendte 
Forholdene  der;  men  han  kunde  ikke  vide,  at 
Vinteren  paa  de  samme  eller  endog  langt  lavere 
Breddegrader  i  Hudsons-Bugten  skulde  vise  sig  at 
være  saa  langt  frygtehgere. 

Churchill-Flodens  Munding,  hvor  Munk  overvin- 
trede, ligger  paa  58^//  n.  Br.,  altsaa  omtrent  paa 
Højde  med  Skagen.  Men  alligevel  har  disse  Egne 
et  fuldstændigt  Polarklima.  Jordbunden  er  til  Sta- 
dighed frossen  mange  Fod  ned,  og  om  Sommeren 
tøer  kun  det  øverste  Lag  i  en  Dybde  af  3-4  Fod. 
»Træerne  stivfryse  lige  ind  til  Marven,  og  Klipper, 
i  hvis  Spalter  og  Revner  der  kan  opsamles  Vand, 
søndersprænges  af  den  stærke  Kulde  med  Drøn  som 
Kanonskud <.  »I  November  lægger  Floden  til,  og 
Isen  trodser  endog  de  store  Foraarsoversvømmelser, 
der  hæve  sig  10-12  Fod  over  dagligt  Vande,  saa  at 
først  Junisolens  Straaler  formaar  at  bryde  Ispanseret. 
Længe  før  Nytaar  ligger  Sneen  i  en  Højde  af  6-10 
Fod  for  først  at  smelte  bort  i  Slutningen  af  April, 
og  i  h  ele  denne  Tid  er  det  umuHgt  at  færdes  i  Eg- 
nen uden  Skier  og  Snesko«.  Frygtelige  Snestorme 
med  30  Graders  Kulde  veksler  med  smukke  sol- 
klare og  blikstille  Dage,  og  de  sidste  er  endda  de 
koldeste  —  og  tillige  de  farligste,  fordi  de  indbyder 
til  at  røre  sig  i  det  fri ;  men  i  faa  Minutter  kan  da 
Næse,  Kinder  og  Hænder  fryse  af  og  Ansigt  og 
Arme  dækkes  af  voksagtige  Frostsaar.  »Sneen 
bliver  kornet  som  Sand,  Kulden  berøver  den  dens 
Sammenhængskraft,   og   det   er    lige  saa  vanskeligt 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  65 

at    slæbe    en    Slæde    igennem    den    som    gennem 
Sand.*) 

Allerede  Hudson  og  Button  havde  under  deres 
Overvintringer  gjort  sørgelige  Erfaringer  om  Kuldens 
uheldsvangre  Indflydelse  paa  deres  Skibsmandska- 
bers Sundhedstilstand,  og  ogsaa  fra  senere  Tider 
haves  adskillige  Vidnesbyrd  om  det  samme,  og  det 
selv  under  Forhold,  hvor  man  var  ganske  ander- 
ledes udrustet  til  at  tage  imod  Vinteren.  Det  er 
saaledes  let  at  forstaa,  hvorledes  det  maatte  gaa 
Jens  Munk  og  hans  stakkels  Folk:  da  de  manglede 
de  aldeles  nødvendige  Pelsklæder,  maatte  de  blive 
liggende  aldeles  ørkesløse  og  modløse  i  deres 
Køjer,  henviste  til  den  salte  og  ensformige  Skibs- 
kost,  og  tilmed  uden  kyndigt  Lægetilsyn.  Saaledes 
var  der  den  gunstigste  Jordbund  til  Stede  for  Skør- 
bug, en  Sygdom,  som  lige  til  de  nyeste  Tider  har 
voldt  de  største  Vanskeligheder  paa  længere  Sørejser, 
især  i  de  kolde  Egne,  og  mod  hvilken  de  bedste 
Midler  netop  er  Bevægelse  i  fri  Luft  og  friske,  fer- 
ske Næringsmidler.  Dette  har  Munk  sikkert  vidst 
eller  i  alt  Fald  snart  indset :  men  naar  han  ikke 
var  i  Stand  til  at  hjælpe  de  syge  til  dem.  greb 
han  i  sin  Fortvivlelse  til  andre  Midler,  som  f. 
Eks.  Uddeling  af  Vin  og  Brændevin,  hvilket  imid- 
lertid kun  var  at  gøre  ondt  værre.  —  Vi  skal  nu 
følge  ham  og  hans  Folk  gennem  den  skrækkelige 
Trængselstid,  der  gik  ind  for  dem  straks  fra  Nyt- 
aar  1620. 

Det  stille  Frostvejr  med  klart  Solskin  faldt  ind 
den  1.  Januar  og  holdt  denne  Hang  ved  en  Uge. 
»Udi    disse    Dage  ,    skriver    Munk,    *  havde   vi   den 


*)  P.  Lauridsens   Indledning  lil  Naviyatio  Scptcntriotuiliti. 


66  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

skarpeste  Frost,  som  havde  været  den  ganske  Vin- 
ter«. Den  8.  Januar  døde  en  af  Baadsmændene, 
og  allerede  den  10.  maatte  Præsten,  Hr.  Rasmus  Jen- 
sen, og  Bartskæren  Casper  Caspersen  gaa  til  Sengs, 
efter  at  de  i  længere  Tid  havde  skrantet,  »og  der- 
efter daglig  Dags  begyndte  heftig  Sygdom  iblandt 
Folket,  som  jo  mer  og  mer  tog  Overhaand.  Samme 
Sygdom,  som  da  der  grasserede ,  var  en  sælsom 
Sygdom,  og  fmge  de  syge  gemenlig  allesammen 
Blodgang,  ved  tre  Ugers  Tid  førend  de  døde.  Og 
samme  Dag  døde  min  bedste  Kok«. 

Den  følgende  halve  Snes  Dage  blev  Vejret  saa 
mildt,  at  de  raske  af  Folkene  igen  kunde  gaa  paa 
Jagt  og  bringe  lidt  Vildt  hjem  til  de  syge,  af  hvilke 
der  den  21.  Jan.  var  tretten. 

Den  23.  døde  Styrmanden  Hans  Brok,  som 
havde  gaaet  og  ligget  syg  i  hele  5  Maaneder;  da 
han  to  Dage  senere  skulde  begraves,  lod  Munk  for 
at  vise  ham  den  sidste  Ære  to  »Falkonetter«  (smaa 
Jærnkanoner)  affyre;  men  Frosten  havde  skørnet 
Jærnet  i  den  Grad,  at  Tappene  sprang  af  dem 
begge,  idet  Skuddene  gik  af.  Atter  to  Dage  senere 
døde  en  Baadsmand,  og  Løjtnanten  Mourits  Stygge 
maatte  gaa  til  Sengs  for  ikke  mere  at  rejse  sig. 
Samme  Dag  havde  Folkene  set  Sporene  af  5  Rensdyr, 
som  var  jagede  af  en  [Jlv;  der  blev  da  afsendt 
nogle  Jægere  for  at  opsøge  dem,  men  et  Snefog 
tvang  dem  til  at  vende  om  med  uforrettet  Sag. 

Den  28.  Jan,  var  det  saa  haard  en  Frost,  at  en 
Tinkande,  der  stod  i  Kahytten  med  lidt  Vand  i, 
frøs  i  Stykker,  »saa  jeg  ikke  kan  vide«,  tilføjer 
Munk.  udi  hvad  som  helst  Kar  man  paa  saadanne 
kolde  Rejser  og  Farvande  skulde  kunne  forvare 
kosteligt  Vand  udi,  efterdi  Tin  ikke  kan  holde <. 


7.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  67 

Den  5.  Pebr.  døde  atter  en  af  Baadsmændene, 
og  da  Bartskæren  Casper  Caspersen  nu  syntes  at 
ligge  paa  sit  yderste,  søgte  Munk  at  faa  noget  at 
vide  af  ham  om  Brugen  af  de  forskellige  Lægemid- 
ler, som  Skibsapotheket  indeholdt.  Men  Bartskæren 
kunde  kun  svare,  at  han  havde  prøvet  alt.  og  der- 
som Gud  ikke  vilde  hjælpe,  kunde  han  aldeles  ingen 
Raad  eller  Hjælp  yde. 

Den  næste  Dag  gjorde  Munk  ojr  tre  af  Folkene 
en  Tur  ud  til  Gabet  for  at  se,  hvordan  Isforholdene 
var  i  det  aabne  Hav.  Hvis  de  havde  ventet  at  finde 
Tegn  til  Opbrud  af  Isdækket,  blev  de  højlig  skuffede : 
saa  langt  Øjet  rakte,  var  Søen  lagt  til. 

Sygdommen  to^r  imidlertid  mer  og  mer  Over- 
haand  blandt  Mandskabet,  og  ved  Udgangen  af  Fe- 
bruar var  der  død  ialt  22.  deriblandt  Præsten.  Hr. 
Rasmus  Jensen.  Hver  Dag  forøgedes  de  syges  Tal. 
saa  at  der  nu  ikke  var  mere  end  syv  saa  raske,  at 
de  kunde  hente  Brænde  og  Vand.  og  det  var  alle- 
rede vanskeligt  at  faa  de  døde  begravet.  For- 
gæves søgte  Munk  at  raade  Bod  paa  Ulykkerne 
ved  at  uddele  rigelig  Brændevin  til  Maaltiderne. 
I  Løbet  af  Marts  Maaned  døde  yderligere  10,  deri- 
blandt Casper  Caspersen,  Skipper  Jan  Olufsen  og 
Styrmand  Jan  Petersen,  saa  nu  var  altsaa  kun 
Halvdelen  af  de  to  Skibes  Besætning  tilbage.  Af 
og  til  lykkedes  det  vel  at  skyde  nogle  Ryper,  paa 
hvilke  der  blev  kogt  Suppe  til  de  syge:  »af  Kødet 
kunde  de  dog  intet  forlære.  formedelst  deres  Munde 
vare  inden  i  af  Skørbug  fordærvede«.  Den  22. 
Marts  og  de  følgende  Dage  var  det  saa  mildt  Vejr, 
at  det  endog  blev  Tøvejr,  -saa  vi  havde  nu  en  god 
Forhaabning.  at  det  efter  denne  Dag  skulde  vorde 
godt  Vejr.    Der  var  og  en  af  Folkene  i  Land,  som 


68  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

krøb  op  paa  en  høj  Klippe  og  saå  da  aabent  Vand 
uden  for  Gabet,  hvilket  gav  os  god  Fortrøstning«, 
og  den  25.  var  Jens  Munk  selv  i  Land  for  at  søge 
efter  Tyttebær  til  at  vederkvæge  de  syge  med;  thi 
hvor  Sneen  var  smeltet,  stod  de  saa  friske,  som 
om  det  havde  været  i  Høsten;  »dog  skulde  man 
tage  Vare  paa  straks  at  afplukke  dem,  da  de  ellers 
straks  visnede«. 

Efter  Bartskærens  Død  undersøgte  Jens  Munk 
hans  Kiste  for  at  prøve  paa  at  drage  Nytte  af  de 
forskellige  Lægemidler.  Men,  skriver  han,  det  var 
en  stor  Forsømmelse,  at  der  ikke  fandtes  en  af  en 
rigtig  Læge  skreven  Fortegnelse  over,  hvorledes  og 
mod  hvilke  Sygdomme  de  skulde  bruges.  Han  var 
ganske  sikker  paa,  at  der  i  Kisten  fandtes  adskil- 
lige Lægemidler,  som  Bartskæren  ikke  engang  havde 
kendt  af  Navn,  end  mindre  forstod  at  bruge;  thi 
Navnene  paa  de  forskellige  Flasker  og  Æsker  var 
skrevne  paa  Latin,  og  ikke  engang  dem  havde 
han  kunnet  læse  uden  Præstens  Hjælp.  Man  ser 
heraf,  hvor  uduelig  Mester  Gasper  havde  været  som 
Skibslæge  under  disse  Forhold;  men  som  »Bart- 
skær«  havde  han  ganske  vist  heller  ikke  faaet  no- 
gen egentlig  lægevidenskabelig  Uddannelse. 

Des  værre  viste  det  sig  at  være  for  tidligt  at 
glæde  sig  til  et  snarligt  F'oraar.  Den  30.  Marts  var 
det  igen  skarp  Frost, -og  >>paa  denne  Tid  gik  min 
største  Bedrøvelse  og  Elendighed  an,  og  var  jeg  da  lige 
som  en  vild  og  forladt  Fugl.  Jeg  maalte  nu  selv  løbe 
omkring  i  Skibet  og  give  de  syge  at  drikke  og  koge 
Drikke  til  dem  og  skaffe  dem,  hvad  jeg  kunde  tænke 
var  gavnligt  for  dem.  hvilket  jeg  ikke  var  vant  til 
og  havde  derpaa  kun  føje  Forstand«. 

Den  1.  April  havde  Munk  den  Sorg  at  miste  sin 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  69 

Rrorlersøn,  Erik  Munk,  som  blev  begravet  i  samme 
Grav  som  Jan  Petersen.  Men  i  de  næste  Dage  blev 
Kulden  saa  frygtelig,  at  man  ikke  engang  kunde 
komme  i  Land  og  jorde  Ligene  af  dem,  der  døde 
i  denne  Tid.  Den  8.  April  døde  den  engelske  Styr- 
mand William  Gordon  og  blev  med  største  Møje 
begravet  tillige  med  en  anden.  Der  var  nu  ingen, 
der  havde  Kræfter  nok  til  at  gaa  ud  i  Skoven  og 
hente  Brænde,  hvorfor  de  endog  maatte  gribe  til 
at  bruge  Skibsbaaden  til  Brændsel. 

Den  10.  April  døde  ærlig  og  velbyrdig  Mand 
Mourits  Stygge,  min  Løjtnant,  som  havde  længe 
ligget  syg,  og  tog  jeg  af  mine  egne  Linklæder  og 
svøbte  hans  Lig  i,  det  bedste  jeg  kunde,  og  var 
det  med  stor  Nød.  jeg  kunde  faa  gjort  en  Ligkiste 
til  ham«.  Han  blev  > efter  den  Lejlighed,  da  for 
Haanden  var,  vel  til  Jorde  bestediget*  den  næst- 
følgende Dag,  paa  hvilken  der  endelig,  for  første 
Gang  efter  syv  Maaneders  Forløb,  igen  faldt  lidt 
Ixogn. 

Da  det  saaledes  lod  til,  at  det  mildere  Vejr 
endelig  var  ved  at  faa  Overhaand.  lod  Munk  et 
Bad  gøre  i  Stand  i  en  tom  Vintønde  for  sig  og 
dem  af  hans  Folk,  som  kunde  røre  sig.  hvilket  fore- 
kom dem  alle  en  stor  Vederkvægelse.  Frosten  var 
dog  endnu  langt  fra  forbi,  og  Langfredag  den  14. 
April  var  Munk  kun  selvfemte,  der  kunde  taale  at 
sidde  oprejst  og  høre  en  Prædiken,  som  han  sik- 
kert selv  har  læst  op.  Paaskedag  døde  atter  to 
Mand.  og  i  de  følgende  Dage  flere  andre.  Den  :^L 
April  var  det  dejligt  Solskin,  hvorfor  en  Del  af  de 
syge  krøb  op  af  Køjerne  for  at  varme  sig  i  Solen : 
men  nogle  af  dem  var  saa  svækkede,  at  de  faldt  i 


70  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Afmagt,  saa  Munk  fik  nok  at  gøre  med  at  faa  dem 
ned  i  Køjerne  igen. 

Sidst  i  April  begyndte  Graagæssene  at  komme, 
hvilket  vakte  stor  Glæde  blandt  de  haardt  hjem- 
søgte Sømænd,  som  allerede  begyndte  at  haabe,  at 
Sommeren  var  nær  for  Haanden ;  men  ogsaa  denne 
Gang  blev  de  haardt  skuffede:  endnu  i  lange  Tider 
var  det  jævnlig  haard  Frost,  især  naturligvis  om 
Nætterne. 

I  Løbet  af  April  Maaned  var  ikke  mindre  end  18 
Mand  bukket  under  for  Skørbugen:  der  var  nu  kun 
14  tilbage,  og  af  disse  havde  ved  Maanedens  Ud- 
gang kun  4  saa  mange  Kræfter,  at  de  med  største 
Møje  kunde  begrave  deres  døde  Kammerater.  Maj 
Maaned  begyndte  om  muligt  endnu  mere  trøstes- 
løst, idet  i  de  første  Dage  kun  Munk  selv  og  Under- 
kokken kom  af  Køjen.  Den  6.  Maj  døde  John  Wat- 
son,  den  anden  engelske  Styrmand,  og  først  efter 
nogle  Dages  Forløb  lykkedes  det  Munk  og  de  to 
Mand,  der  endnu  orkede  noget,  at  faa  ham  og  de 
andre  stedede  til  Jorde.  Der  var  nu  ikke  længer 
Tale  om  at  bære  Ligene  til  Graven,  de  maatte 
slæbe  dem  paa  en  lille  Slæde,  som  ellers  i  Vinte- 
ren var  bleven  brugt  til  at  hente  Brænde  med. 

Den  11.  Maj  var  det  en  meget  stræng  Kulde, 
saa  at  ingen  den  Dag  kom  af  Køjerne.  Den  næste 
Dag  døde  endnu  to  Mand;  »men  Gud  véd,  hvad 
Elendighed  vi  led,  førend  vi  fik  begravet  deres  Lig«. 
Det  var  de  sidste,  som  i  det  hele  taget  blev  be- 
gravne; fra  nu  af  formaaede  den  ulykkelige  Munk 
ikke  engang  at  faa  dette  udført,  saa  Ligene  maatte 
blive  liggende  om  Bord. 

Endelig  i  den  sidste  Halvdel  af  Maj  tog  det  lune 
Foraarsvejr  fat  med  dejligt  klart  Solskin,  og  Masser 


6.    Ovprvintrineen  og  Hjemrejsen.  71 

af  alle  Slags  Trækfugle.  Gæs.  Ænder.  Svaner.  Snep- 
per, Svaler,  Viber,  Ryper,  Falke,  Ravne,  Ørne  osv. 
viste  sig:  men  de  syv  Mand,  som  endnu  var  i  Live, 
var  saa  svage,  at  det  kun  lykkedes  at  faa  en  enkelt 
Gaas,  af  hvilken  de  havde  to  Dages  Kost.  Den  21. 
Maj  slæbte  Munk  og  tre  andre  sig  i  Land,  hvor  de 
fik  tændt  sig  et  Baal  og  indgnedet  de  ømme  og 
opsvulmede  Ledemod  med  Bjørnefedt:  om  Aftenen 
slap  Munk  selvanden  tilbage  til  Skibet,  medens  de 
to  andre  maatte  blive  i  Land.  Men  trods  det  ind- 
Iraadte  varmere  Vejr  varede  det  endnu  længe,  inden 
Sneen  smeltede  helt  af  Jorden  og  den  favnetykke 
Is,  som  holdt  Skibene  fængslede,  løsnede  sig  og 
gik  til  Havs,  og  alt  imens  de  ulykkelige  Ofre  laa  og 
ventede  herpaa,  tærede  den  skrækkelige  Sygdom 
paa  den  sidte  Rest  af  deres  Livskraft.  Den  Skil- 
dring, som  Jens  Munk  paa  dette  Sted  i  sin  Rejse- 
beretning giver  af  dens  Kendetegn  og  Væsen,  giver 
et  klart  Billede  af  Skørbugen  i  dens  værste  Skik- 
kelse: alk'  Lemmerne  og  Ledemodene  krympede 
sig  sammen,  med  store  Sting  i  Lænderne,  som  om 
tusend  Knive  blev  jagede  igennem  dem;  Kroppen 
blev  blaa  og  brun,  og  hele  Legemet  var  aldeles 
kraftesløst;  Tænderne  blev  løse  i  Munden,  saa  de 
syge  ingen  fast  Føde  kunde  tage  til  sig.  Man  kan 
næppe  tænke  sig  nogen  mere  fortvivlet  Stilling,  og 
det  er  gribende  at  læ.-^e,  hvad  Munk  nedskriver 
Pinsedag,  efter  at  han  har  set  endnu  tre  af  sine 
Skibsfæller  bukke  under  og  selvanden  dødssyg  og 
hjælpeløs  ligger  tilbage  paa  Skibet  midt  imellem 
Ligene  af  sine  Folk,  som  han  ikke  engang  mæglede 
at  faa  kastet  over  Bord. 

Den  4.  Juni  ,  skriver  han,   >som  var  Pinsedag, 
var  jep  nu  selvfjerde  levende  igen,  og  Ian  i\pu  enc' 


72  Den  danske  Ishavsfaier  Jens  Munk. 

Og  kunde  intet  hjælpe  den  anden.  Maven  var  tidig 
nok  og  havde  Appetit  til  Mad,  men  Tænderne  kunde 
ikke  stede  det  til,  og  der  var  ikke  én  af  os  saa 
stærk,  at  han  kunde  gaa  ned  i  Rummet  og 
hente  os  en  Drik  Vin.  Kokkedrengen  laa  død  ved 
min  Køje,  tre  Mand  laa  døde  paa  StyrepHgten,  og 
to  Mand  vare  i  Land,  som  gerne  vilde  have 
været  om  Bord  igen,  men  det  var  dem  umuligt; 
thi  de  havde  ikke  saa  megen  Styrke  i  Lemmerne, 
at  de  kunde  selv  hjælpe  sig  op  i  Skibet,  saa  at 
baade  de  og  jeg  laa  aldeles  forsmægtede,  fordi  vi 
nu  i  fire  hele  Dage  intet  havde  faaet  til  Legemets 
Ophold.  Saa  jeg  nu  forventede  intet  andet,  end  at 
Gud  vilde  gøre  Ende  paa  denne  min  Elendighed  og 
tage  mig  til  sig  i  sit  Rige.  Og  efterdi  jeg  mente,  at 
det  skulde  have  været  det  sidste,  jeg  skrev  i  denne 
Verden,  saa  skrev  jeg  et  Skrift,  saalydende: 

Efterdi  jeg  nu  ikke  længer  haver  Forhaab- 
ning  at  kunne  leve  udi  denne  Verden,  da  be- 
der jeg  for  Guds  Skyld,  om  nogle  kristne  Men- 
nesker hænder  hid  at  komme,  at  de  mit  arme 
Legeme  med  de  andre  deres,  som  herhos  findes, 
udi  Jorden  ville  lade  begrave,  tagende  Løn 
derfor  af  Gud  i  Himmelen.  Og  at  denne  min 
Relation  maatte  blive  min  naadigste  Herre  og 
Konning  tilstillet;  thi  hvert  Ord,  som  her  udi 
findes,  er  altsammen  sandfærdigt,  paa  det  min 
store  Besværlighed  og  ynkelige  Afgang  maatte 
komme  min  fattige  Hustru  og  Børn  tilgode. 
Hermed    al    Verden    god    Nat,   og   min   Sjæl   i 

Guds  Haand! 

Jens  Munck.« 

Endnu   var  Jens  Munks  Time   dog  ikke  slaaet; 
hvordan  det  end  gik  til,  holdt   han  dog  Livet  oppe 


6.    Overvintriagen  og  Hjemrejsen.  73 

endnu  i  4  Dage  paa  det  af  F^igstank  opfyldte  Skib, 
og  da  denne  til  sidst  blev  ham  aldeles  uudholdelig, 
samlede  han  sine  sidste  Kræfter  sammen  og  slæbte 
sig  ud  af  Køjen  og  op  paa  Dækket  >i  den  Mening, 
at  det  var  lige  godt,  hvor  eller  paa  hvilket  Sted  jeg 
døde.  Der  jeg  nu  formedelst  Guds  Hjælp  kom  ud 
af  Kahytten,  behjalp  jeg  mig  den  Nat  paa  Dækket 
med  de  dødes  Klæder.  Men  om  anden  Dagen,  der 
de  tvende  Personer,  som  vare  paa  Landet,  saa  mig, 
at  jeg  endda  levede,  hvilke  jeg  og  mente  at  have 
længe  siden  været  døde,  da  begave  de  sig  ud  paa 
Isen  imod  Skibet  til  mig  og  hjalp  mig  saa  af  Skibet 
til  Landet  tillige  med  de  Klæder,  jeg  tilkastede  dem. 
Thi  Skibet  laa  ikke  længer  end  henved  tolv  eller 
fjorten  Favne  fra  Land;  og  paa  Landet  under  en 
Busk  havde  vi  vores  Vaaning  en  Tidlang  og  gjorde 
Ild  for  os  om  Dagen.  Paa  det  sidste  krøb  vi  om- 
kring allevegne  derhos,  hvor  vi  saa  det  mindste 
grønne  at  vokse  og  komme  af  Jorden,  hvilket  vi  o])- 
grove  og  sugede  paa  Hjerteroden  deraf;  det  for- 
numme  vi  os  vel  efter,  og  Varmen  begyndte  smukt 
at  tage  til,  saa  det  begyndte  at  blive  noget  bedre 
med  os«. 

Saaledes  saa  det  nu  endelig  ud  til,  at  disse  tre 
skulde  overstaa  den  forfærdelige  Overvintring,  og 
lidt  efter  lidt  vendte  Kræfterne  tilbage  igen  i  deres 
af  Sult  og  Sygdom  udtærede  og  hærgede  Legemer; 
derimod  døde  den  tjerde.  Sejlmageren,  som  jo  havde 
maattet  blive  om  Bord  paa  Skibet,  fordi  han  ikke 
havde  Kræfter  nok  til  at  slæbe  sig  op  af  Kahytten 
saaledes  som  Munk. 

Den  18.  Juni  gik  Isen  omsider  bort  fra  Skibel, 
og  fra  nu  af  kunde  de  daglig  fra  Floden  forsyne 
sig  med  ferske  Ørreder ;  paa  disse  kogte  de  Suppe, 

4 


74  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

som  de  nød  tillige  med  Vin,  der  hentedes  fra  »Lam- 
prenen«; thi  foreløbig  var  de  endnu  ude  af  Stand 
til  at  spise  Kødet.  Men  snart  havde  de  genvundet 
deres  Helbred  saa  vidt,  at  de  ogsaa  kunde  forsyne 
sig  med  Fuglevildt. 

Nu  var  Tiden  altsaa  endelig  kommen  til,  at 
Munk  maatte  tiltræde  Tilbagerejsen,  hvis  han  i  det 
hele  vilde  tænke  paa  at  frelse  sig  selv  og  den  sørge- 
hge  Rest,  som  Sygdommen  havde  levnet  af  hans 
Mandskab.  Men  hvor  haabløst  syntes  det  ikke  at 
vente  sig  et  heldigt  Udfald  af  et  saadant  Forsøg! 
Hvorledes  skulde  han  uden  anden  Hjælp  end  de 
stakkels  to  Mand  kunne  manøvrere  et  Skib  og  føre 
det  uskadt  de  mange  Hundrede  Mile  gennem  det 
isopfyldte  Polarhav  og  over  Atlanterhavet!  De  var 
knapt  nok  endnu  komne  helt  til  Kræfter  efter  Vin- 
terens Lidelser,  og  hvor  let  kunde  ikke  Sygdommen 
bryde  ud  igen  paa  den  forestaaende  lange  Sørejse. 
Og  endelig,  kunde  man  overhovedet  komme  bort  fra 
Vinterhavnen?  »Enhjørningen«  flød  jo  ganske  vist 
paa  Vandet;  men  dette  Skib  var  saa  stort,  at  det 
var  ganske  umuligt  for  tre  Mand  at  manøvrere  det, 
og  »Lamprenen«  stod  saa  højt  oppe  paa  Land,  som 
Vinterfloden  havde  kunnet  sætte  den.  Var  det  ikke 
umuligt  for  dem  at  faa  den  sat  i  Søen  igen? 

Der  var  imidlertid  intet  Valg  for  Jens  Munk  og 
hans  to  Fæller.  De  lossede  derfor  alt  ud  af  »Lam- 
prenen« og  vogtede  nu  paa,  naar  der  indtraf  en 
Springflod,  og  ved  Hjælp  af  en  Vinde  lykkedes  det 
da  ogsaa  til  sidst  at  faa  den  bragt  flot.  Levneds- 
midler blev  saa  bragte  om  Bord  fra  »Enhjørningen«, 
efter  at  Ligene  var  kastede  over  Bord.  Til  sidst 
borede  Jens  Munk  2 — 3  Huller  i  Bunden  paa  »En- 
hjørningen*, for  at  Skibet  bedre  skulde  kunne  blive 


6.    Overvintringen  02  Hjemrejsen.  75 

staaende  fast  paa  Stedet,  muligvis  i  den  Tanke,  at 
man  senere  skulde  faa  Lejlighed  til  at  hente  det 
hjem. 

»Den  16.  Juli,  som  indfaldt  paa  en  Søndag,  om 
Eftermiddagen,  da  gik  vi  i  Guds  Navn  til  Sejls  der- 
fra, paa  hvilken  Tid  der  var  i  Landet  saa  varmt, 
som  det  kunde  være  i  Danmark,  og  Multebærrene 
stod  da  kneppede.  Og  var  der  saa  fuldt  af  Myg, 
at  man  ikke  kunde  bare  sig,  naar  det  var  stille 
Vejr,  og  var  der  megen  Regn  denne  Tid  om  Aaret 
dagligen  .  Det  Sted,  der  havde  været  Skuepladsen 
for  hans  og  hans  Folks  mange  Lidelser,  kaldte  Munk 
med  god  Grund  efter  sig  selv  *Jens  Munks  Bay« 
(d.  e.  Bugt)  eller,  som  paa  hans  Kort.  >Munk  s  Vin- 
terhavn^  og  ét  af  disse  Navne  burde  Stedet  bære 
endnu,  da  han  var  den  første  P^vropa^er,  som  salte 
sin  Fod  der.  At  dette  ikke  er  bleven  TilfæMet. 
skyldes  den  før  nævnte  Omstændighed,  at  man  i 
lange  Tider  mente,  at  Overvintringspladsen  maatte 
ligge  langt  nordligere,  saa  at  den  virkelige  Vinter- 
havn er  kommen  til  at  bære  et  ganske  andet  Navn 
(Churchill-Havnen)  paa  Nutidens  Kort.  Landet  om- 
kring Vinterhavnen  gav  Munk  Navnet  Å'ot^a  Dania, 
Ny-Danmark,  ligesom  andre  Oj)dagere  gav  forskellige 
Egne  i  det  nordøstlige  Amerika  Navn  efter  deres 
evropæiske  Hjemlande,  som  Ny-England,  Ny-Skotland 
o.  a.  Ogsaa  Navnet  Ny- Danmark  er  forsvundet  fra 
Nutidens  Kort;  men  baade  dette  og  Navnet  paa 
Vinterhavnen  spillede  dog  en  Rolle  paa  det  17.  og 
18.  Aarhundredes  Kort,  som  vi  senere  skal  komme 
tilbage  til.' 

Ved  Afsejlingen  fra  Churchill-Mundingen  har 
Munk  sikkert  sat  sin  Kurs  mod  Nordøst  for  ad  don 
korteste  Vej    at    naa    tilbage    til    Hudsons-Slrædela 


76  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

vestlige  Indløb;  men  allerede  den  følgende  Dags 
Aften,  d.  17.  Juli,  stødte  han  paa  et  Isbælte,  som  i 
dette  Farvand  ofte  lejrer  sig  langs  Kysten  et  Stykke 
fra  Land.  »Enhjørningens«  Skibsbaad,  som  han 
havde  taget  med  paa  Slæb,  maatte  han  her  lade  i 
Stikken,  og  den  paafølgende  Uge  drev  Skibet  nu 
omkring  mellem  Ismasserne,  ofte  udsat  for  stor  Fare. 
Den  20.  Juli  viste  der  sig  tæt  ved  Skibet  en  Hvid- 
bjørn, som  dog  skyndsomt  tog  Flugten,  forfulgt  af 
Skibshunden;  denne  blev  imidlertid  forvildet  fra 
Skibet,  og  i  to  Dage  hørte  de  den  endnu  give  Hals 
paa  Afstand.  Den  26.  Juli  slap  de  omsider  løs  af 
Isen  og  søgte  nu  at  bane  sig  Vej  i  østlig  Retning 
i  det  smalle  fri  Rum  mellem  Isbæltet  og  Kysten, 
og  paa  denne  Sejlads  fik  de  igen  Raaden  i  Sigte, 
uden  dog  at  tage  den  med.  Men  det  viste  sig 
umuligt  at  slippe  uden  om  Isen  ad  denne  Vej,  hvor- 
for Munk  den  29.  Juli  vendte  om  for  at  prøve  det 
til  den  anden  Side,  i  nordvestlig  Retning,  og  ende- 
lig den  6.  August  lykkedes  det  ham  at  klare  Isen, 
saa  han  kunde  sætte  Kursen  0.  N.  0.  over  Hud- 
sons-Rugten.  Den  13.  August  var  han  naaet  til 
Hudsons-Strædets  vestlige  Munding,  og  under  stadig 
Kamp  med  Is,  Storm,  Taage,  Frost  og  Sne  trængte 
han  i  de  følgende  Dage  ud  gennem  Strædet.  Han 
lagde  Mærke  til,  at  Graagæssene  allerede  igen  be- 
gyndte at  trække  sydpaa,  en  Maning  om,  at  det 
var  paa  Tide  at  komme  bort  fra  disse  kolde  Egne, 
før  Vinteren  igen  tog  fat.  Den  18.  Aug.  fik  de 
»Munkenæs«  i  Sigte:  nu  var  de  altsaa  igennem  Stræ- 
det og  havde  rum  Sø  for  sig. 

Sejladsen  over  Atlanterhavet  var  meget  bryd- 
som. Vejret  var  meget  ustadigt,  snart  Storm,  snart 
Stille,  snart  Modvind  og  snart  Medbør.     Da  de  var 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  77 

saa  faa  til  Arbejdet  om  Bord,  maatte  de  sejle  med 
smaa  Sejl,  hvorfor  Turen  varede  33  Dage,  medens 
den  paa  Udrejsen  kun  havde  taget  20.  Det  ustadige 
Vejr  gav  dem  meget  Arbejde  med  at  passe  Sejlene, 
og  dertil  kom,  at  Skibet  blev  mere  og  mere  læk, 
saa  de  idelig  maatte  holde  Pumpen  i  Gang.  og 
man  forstaar  knap,  hvorledes  de  tre  Mand  har 
kunnet  udholde  dette  evindelige  Slid  og  Slæb  med 
deres  stærkt  svækkede  Kræfter.  Den  13.  Septbr. 
var  de  naaet  til  Shetlandsøerne,  hvor  de  fik  et  Skib 
i  Sigte,  af  hvilket  Jens  Munk  havde  haabet  at  faa 
nogen  Hjælp;  men  Vejret  hindrede  det.    Endelig  den 

20.  Septbr.  fik  de  den  norske  Kyst  i  Sigte,  og  den 

21.  løb  de  med  en  »flyvende  Storm  og  ubekendt« 
indenskærs  tæt  norden  for  Sognefjord.  Munk  havde 
kun  et  halvt  Anker  tilbage  og  maatte  derfor  sejle  frem 
og  tilbage  paa  Fjorden  i  Haab  om,  at  der  skulde 
komme  en  Baad  ud  fra  Land  og  hjælpe  dem  til  en 
sikker  Ankerplads.  Dette  skete  imidlertid  ikke,  og 
om  Aftenen  løb  han  da  ind  i  en  Bugt,  hvor  han 
lod  sit  halve  Anker  falde.  Endelig  sent  paa  Afte- 
nen kom  tilfældigvis  en  Bonde  roende  tæt  forbi 
Skibet,  men  kun  ved  at  true  ham  med  en  Bøsse 
fik  Munk  ham  til  at  lægge  bi  og  tage  et  Fortøj- 
ningstov  med  i  Land.  Straks  den  næste  Morgen 
opsøgte  Munk  den  kongelige  Foged  i  Søndfjord  og 
bad  ham  om  at  skalle  dem  friske  Levnedsmidler  og 
Folk  til  at  føre  Skibet  til  Bergen. 

»Der  jeg  nu  havde  Skibet  udi  god  Salve  (Behold) 
og  var  udi  kristen  Land  igen  kommen,  da  græd  vi 
arme  Mennesker  af  stor  Glæde  og  takkede  Gud, 
han   os  naadeligen  den  Lykke  havde  beskaaret-^. 

Den  25.  Septbr.  kom  Munk  selv  til  Bergen, 
hvor  hans  første  Omsorg  var  at  .^^kafTo  Lægemidler 


78  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

til  sine  to  udmattede  Folk,  og  to  Dage  senere  skrev 
han  ned  til  Danmark  for  at  melde  Kongen  sin  Til- 
bagekomst. 

Hermed  ender  saa  Munks  Fortælling  om  hans 
mindeværdige  Rejse,  og  han  slutter  sin  lille  Bog 
med  følgende  inderlige  Tak  til  Gud,  som  havde  frelst 
ham  ud  af  alle  de  mange  Farer  og  ført  ham  vel- 
beholden tilbage  til  Fædrelandet: 

»O,  almægtigste,  evige  Gud,  naadige  Fader  og 
himmelske  Herre,  du  som  haver  befalet  at  paakalde 
dig  udi  al  Nød  og  Modgang  og  lover  derhos,  at  du 
naadelig  vilt  bønhøre  og  redde  os,  saa  at  vi  skulle 
takke  dig  for  din  Miskundhed  og  for  dine  underlige 
Gerninger,  som  du  gør  imod  Menneskens  Børn.  Jeg 
haver  nu  udi  denne  lange  og  farlige  Rejse  været 
udi  Fare  og  Nød,  udi  hvilken  jeg  haver  dog  for- 
mærket din  naadige  Hjælp  og  Bistand,  idet  du  ha- 
ver reddet  mig  fra  Isbjærgene  udi  gruelig  Storm  og 
det  brusende  Hav.  Du  varst  min  højeste  Styrmand, 
Raadgiver,  Leding  og  Kompas.  Du  haver  ført  og 
ledsaget  mig  frem  og  tilbage,  du  haver  ført  mig  af 
Angest,  Sot  og  Sygdom,  saa  at  jeg  ved  din  Hjælp 
er  kommen  til  Førlighed  igen  og  til  mit  Fædreland, 
hvilket  jeg  aldeles  tror  at  være  din  Gerning  og  er 
ikke  sket  formedelst  min  egen  Forstand  eller  For- 
synlighed, hvorfore  jeg  ydmygelig  af  Hjærtet  takker 
dig,  o  du  min  naadige  Fader,  og  beder,  at  du  vilt 
give  mig  din  hellig  Aands  Naade,  at  jeg  fremdeles 
kan  findes  dig  taknemmelig  med  Ord  og  Gerninger^ 
dig  til  Ære  og  Pris,  mig  selv  til  Tros  Øvelse  og  en 
god  Samvittighed.  Dig,  o  hellig  Trefoldighed,  ske 
evig  Lov  og  Taksigelse  for  denne  og  alle  dine  Vel- 
gærninger.  Dig  alene  bør  al  Magt  og  Ære  til  evig 
Tid,  Amen.    Esa.  44.  Kap.:  Frygte  dig  ikke,  thi  jeg 


6.    Overvintringen  og  Hjemrejsen.  79 

frelste  dig;  naar  du  gaar  igennem  Vandet,  da  vil 
jeg  være  hos  dig,  al  Strømmen  ikke  skal  drukne 
dig,  etc.« 


7.     Jens  Munks  sidste  Aar. 

Jens  Munks  Ophold  i  Bergen  blev  ufrivillig  for- 
længet for  ham,  idet  den  ene  af  hans  Folk  synes  at 
have  gjort  sig  skyldig  i  et  Drab  og  derefter  at  være 
flygtet.  Lensmanden  paa  Bergenhus.  Knud  Gylden- 
stjerne, holdt  da  Kaptejnen  og  Skibet  tilbage,  ind- 
til Kongen  ved  en  skarp  Skrivelse  bød  ham  straks 
at  frigive  dem,  og  Juledag  1620  kom  Jens  Munk 
endelig  til  København. 

Hvorledes  Kong  Kristian  har  modtaget  den 
hjemvendte  Søfarer,  derom  véd  vi  intet:  men  der 
er  ingen  Grund  til  at  tro,  at  han  skulde  have  gjort 
Munk  ansvarlig  for  de  Ulykker,  som  var  tilstødt 
Togtet.  Tvært  imod  tyder  alting  paa.  at  han  har 
bevaret  sin  Konges  Tillid  og  Yndest  til  det  sidste. 
Fra  én  Side  set  var  det  jo  en  sørgelig  Beretning, 
Munk  maatte  aflægge  om  sin  Rejse:  llovedformaalet, 
at  opdage  Nordvestpassagen,  var  ganske  mislykket, 
det  største  og  bedste  af  Skibene  havde  maatlet 
efterlades  i  Vinterhavnen,  og  af  de  67  Mennesker, 
som  havde  deltaget  i  Ekspeditionen,  vendte  han  kun 
hjem  selvtredje.  Men  Kongen  har  sikkert  straks 
indset,  at  naar  Togtet  var  bleven  i  den  Grad  for- 
fulgt af  Ulykken,  som  Tillældet  var,  da  skyldtes 
dette  væsentlig  den  Omstændighed,    at  Forberedel- 


80  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

serne  paa  Grund  af  uforudselige  Forhold  havde  vist 
sig  saa  utilstrækkelige;  Jens  Munk  selv  havde  gjort 
alt,  hvad  der  stod  i  menneskelig  Magt,  for  at  raade 
Bod  paa  dem  og  havde  ikke  skaanet  sig  for  nogen 
Møje,  naar  det  gjaldt  at  sørge  for  sit  syge  Mand- 
skab. Og  fra  en  anden  Side  set  havde  Rejsen  dog 
ogsaa  bragt  et  vist  Udbytte:  Munk  havde  opdaget 
en  god  Havn,  som  kunde  blive  Udgangspunkt  for 
nye  Undersøgelser,  og  han  havde  fundet  et  udstrakt, 
frugtbart  Land,  dækket  med  prægtige  Skove  og 
fuldt  af  kostbare  Pelsdyr.  Vinteren  der  oppe  var  jo 
ganske  vist  frygtelig,  naar  man  ikke  var  vel  for- 
beredt til  at  tage  imod  den,  men  man  havde  dog 
fundet  tydelige  Spor  af,  at  Landet  var  beboet,  og 
Sommervarmen  maatte  være  tilstrækkelig  til,  at  der 
kunde  dyrkes  adskillige  Korn-  og  Plantesorter,  i  alt 
Fald  i  de  sydligere  Egne.  Kort  sagt.  Landet  ind- 
bød til  et  Kolonisationsforsøg,  og  saa  lidet  havde 
det  uheldige  Udfald  af  den  første  Rejse  afskrækket 
Kongen,  at  han  straks  tog  fat  paa  at  udruste  et  nyt 
Togt.  Jens  Munk  havde  jo  slet  ingen  Beviser  faaet 
paa,  at  der  ikke  fandtes  en  Nordvestpassage  inde  i 
»Kristians-Havet«,  og  endelig  var  der  en  svag  Mulig- 
hed for,  at  man,  hvis  man  skyndte  sig,  endnu 
kunde  finde  »Enhjørningen«  i  Vinterhavnen  og  faa 
den  bragt  hjem  igen. 

Som  den  pligtopfyldende  og  selvfornægtende 
Mand  han  var,  paatog  Jens  Munk  sig  at  lede  ogsaa 
dette  Foretagende,  skønt  han  endnu  et  Stykke  ind 
i  Aaret  1621  langtfra  havde  genvundet  sine  Kræf- 
ter. Af  en  Del  Aktstykker,  som  findes  i  Rigsarki- 
vet, fremgaar  det,  at  den  nye  Ekspedition  havde  den 
dobbelte  Hensigt:  at  grunde  en  Nybygd  i  »Ny- 
Danmark«  og  at  fortsætte  Søgningen  efter  Nordvest-. 


7.   Jens  Munks  sidste  Aar.  81 

passagen.  Jens  Munk  har  selvfølgelig,  saavidt  hans 
Helbred  tillod  ham  det,  tilset  Udrustningen  af  Ski- 
bene, og  blandt  de  nævnte  Aktstykker  findes  en  af 
ham  selv  til  Kansleren  skreven  Fortegnelse  over, 
hvad  han  regnede  for  absolut  nødvendigt  til  den 
nye  Rejse.  Af  denne  Liste  ser  man  tydeligt,  hvor- 
ledes han  nu  er  bleven  klog  af  Skade  og  søger  at 
væbne  sig  mod  Sygdommen  og  Kulden.  Den  lyder 
som  følger:  1)  Gode  Læger,  især  for  Skørbug.  2) 
Gode  Levnedsmidler,  og  røget  Kød  i  Stedet  for  sal- 
tet. 3)  Godt  01  til  Folkene  og  noget  Vin  og  Brænde- 
vin. 4)  Til  de  Nybyggere,  som  skulde  blive  i  Lan- 
det: Mel,  Malt,  Levnedsmidler,  Gryn  og  Ærter.  5) 
Alle  Slags  Frø  og  Sæd.  6)  Faareskinds  Klæder  og 
Støvler  for  Folkene.  7)  Skier  til  at  gaa  paa  Sneen 
med.  8)  Nogle  Haandværksfolk:  Klejnsmedde,  Sko- 
magere, Skrædere,  Murere,  Bødkere,  Tømmermænd 
(et  andet  Sted  nævnes  tillige  Skindere  og  Bundt- 
magere), 9)  Bryggekar,  Kedler,  Haandkværne.  10) 
En  kyndig  Styrmand.  11)  En  Ærtskender  og  en 
Tegner.  12)  En  stor  Slup  og  tre  norske  Joller.  For 
øvrigt,  tilføjer  han,  er  meget  andet  fornødent,  som 
han  ikke  nu  i  en  Hast  kan  komme  i  Hu,  men  som 
han  senere  skal  bringe  paa  Bane.  Dog  indskærper 
han  endnu,  at  Nybyggerne  maa  være  Folk,  der  for- 
staar  sig  paa  at  jage,  fiske  og  fange  Pelsdyr,  paa 
det  Hans  Majestæt  i  nogen  Maade  kan  faa  Veder- 
lag for  Omkostningerne  til  Færden,  og  at  der  maa 
indsættes  en  Forstander  for  Nybygden  til  at  opret- 
holde Fred  og  Orden.  »Jeg  for  min  Person«,  slut- 
ter Munk,  »er  underdanig  og  ærbødig  Kongelig 
Majestæt,  min  naadige  Herre,  med  Liv  og  Blod  at 
lade  mig  bruge,  hvor  og  naar  mig  tilsigendes  vor- 
der,  forhaabende,  jeg  fattige  Mand,  min  Hustru   og 


82  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Børn  maa  forsørges  og  have  det,  vi  kan  leve  af; 
og  i  lige  Maade  beder  jeg  Hr.  Kansleren  at  ville 
lade  befale  Petter  Pai*)  eller  en  Doktor,  som  vilde 
have  noget  Indseende  med  mig,  at  jeg  kunde  komme 
til  min  rette  Helbred  igen.  Gud  vil  Eders  Stræng- 
hed  det  igen  belønne!« 

Et  andet  Vidnesbyrd  om  Udrustningen  af  den 
paatænkte  nye  Ishavsekspedition  er  en  Liste  over 
de  Lønninger,  som  Kaptejnen  og  alle  hans  Under- 
givne paa  den  skulde  oppebære,  og  det  fremgaar 
heraf,  at  Kongen  har  maattet  forøge  disse  Lønnin- 
ger betydeUg,  rimeligvis  af  den  simple  Grund,  at 
det  var  vanskeligt  at  faa  Folk  til  at  tage  Hyre, 
^  hvad  man  jo  ikke  kan  undres  over.  Saaledes  skulde 
Kaptejnen,  foruden  Klæder,  have  200  Rdlr.  om  Maa- 
neden,  d.  v.  s.  mere,  end  han  tidligere  havde  oppe- 
baaret  om  Aaret.  Endelig  findes  der  blandt  de 
nævnte  Aktstykker  en  Fortegnelse  over  de  køben- 
havnske Købmænd,  som  skulde  levere  Varer  til 
Togtet,  og  hos  en  enkelt  kom  man  endog  saa  vidt, 
at  Varerne  blev  bestilte. 

Men  af  en  eller  anden  Grund,  som  det  nu  ikke 
er  muligt  at  paapege,  blev  hele  Planen  dog  opgivet, 
skønt  Udrustningen  maa  have  været  vidt  fremskre- 
den. Maaske  Munks  Helbred  endnu  i  første  Halv- 
del af  1621  var  for  svækket  til,  at  han  kunde  over- 
tage Kommandoen;  hans  Ytringer  i  Skrivelsen  til 
Kansleren  tyder  jo  derpaa,  og  hermed  stemmer  det, 
at  han  først  den  6.  Novbr.  igen  faar  overdraget  et 
nyt  Hverv  af  Kongen.  Maaske  det  har  vist  sig 
umuligt   at  faa  hyret  Mandskab  og  Nybyggere  eller 


*)    Rimehgvis    en    daværende    københavnsk    Apotheker    og 
Hofmedikus. 


I 


7.    Jens  Munks  sidste  Aar.  83 

at  finde  en  duelig  og  kyndig  engelsk  Sømand  til  at 
deltage  i  Togtet  som  Lods  og  Styrmand,  et  Punkt, 
som  Munk  jo  udtrykkelig  nævner  i  sin  Liste  som 
nødvendigt.  Hvorom  alting  er,  der  blev  intet  at 
det  paatænkte  Togt  i  1621,  og  Kristian  den  Fjerde 
vides  ikke  senere  at  have  syslet  med  denne  Plan. 
Rigtignok  tilbød  den  hollandske  Sømand  og  Kort- 
tegner Carolus  Jorris  i  1625  Kongen  sin  Tjeneste 
som  Leder  af  Ishavsrejser  og  stillede  i  Udsigt,  »at 
han  vil  fly  Kongelig  Majestæt  de  Stykker  (Kanoner) 
igen,  som  Jens  Munk  lod  blive  efter  i  Amerika <-: 
men  paa  den  Tid  var  Kong  Kristian  fuldt  optaget 
af  Krigen  med  Kejseren,  saa  han  havde  andet  at 
tænke  paa  end  Ishavstogter. 

Saa  snart  Jens  Munk  havde  genvundet  sit  Hel- 
bred, tiltraadte  han  sin  sædvanlige  Tjeneste  i  Flaa- 
den  med  den  samme  Løn  som  tidligere,  100  Rdlr. 
og  to  Hofklædninger  aarlig,  og  at  Kongen  stadig 
har  været  tilfreds  med  ham,  fremgaar  af,  at  han 
nogle  faa  Aar  efter  forhøjede  hans  Lønning  til  200 
Rdlr.  og  i  de  følgende  Aar  betroede  ham  stedse 
vigtigere  Hverv. 

Den  5.  Novbr.  1621  sendte  Kongen  Munk  afsted 
til  Holland  for  at  hyre  Søfolk  til  det  ostindiske 
Kompagni,  >og«,  siger  Levnedsskildringen  fra  1723, 
»havde  han  med  sig  Hans  Kgl.  Majestæts  Pardons- 
og  Benaadnings-Brev  for  alle  dem,  som  af  Dan- 
mark og  Norge  eller  Hans  Majestæts  Tjeneste  var 
undvigte,  saa  at  de.  som  ikke  havde  begaaet  Blod- 
skam eller  Manddrab,  sikkert  og  frit  kunde  komme 
i  Landet  igen.  uden  derfor  at  tiltales«.  Dette  tyder 
jo  paa,  hvor  vanskeligt  det  dengang  var  at  taa 
Skibsmandskab  til  slige  lange  Rejser. 

1622    var  Munk    først    i    det    sydlige  Norge    for 


84  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

efter  kongelig  Ordre  at  udtage  Søfolk  til  Flaaden. 
Efter  ved  Paasketid  at  være  vendt  tilbage  herfra 
ledsagede  han  med  Orlogsskibet  »Neldebladet«  en 
Ostindiefarer  ned  forbi  de  kanariske  Øer,  og  paa 
Hjemrejsen  mødte  han  Kongen,  som  med  en  Flaade- 
afdeling  var  paa  Vej  til  en  norsk  Herredag  i  Bergen, 
hvorhen  Munk  fulgte  ham. 

Det  næste  Aar,  1623,  blev  Munk  optaget  som 
Broder  i  det  af  Kristian  den  Fjerde  indstiftede 
kongelige  københavnske  Skydeselskab;  men  for 
øvrigt  bragte  dette  Aar  ham  huslige  Sorger,  idet 
han  blev  nødt  til  at  lade  sig  skille  fra  sin  Hustru, 
Katrine  Adriansdatter.  Rimehgvis  i  denne  Anled- 
ning paabød  Kongen  Rektoren  i  Sorø  straks  at 
optage  hans  to  ældste  Sønner  paa  Skolen  og  holde 
Plads  aaben  for  en  tredje,  saa  snart  der  blev  nogen 
ledig.  Da  Skilsmissesagen  trak  ud,  gav  Kongen 
Magistraten  i  København  Ordre  til  at  skynde  sig 
med  at  faa  de  retslige  Spørgsmaal  bragt  i  Orden, 
for  at  han  igen  kunde  bruge  Munk  i  sin  Tjeneste, 
og  allerede  den  19.  April  samme  Aar  blev  han  ud- 
kommanderet igen  med  fire  Skibe  paa  det  nord- 
landske Farvand  for  at  holde  Øje  med  Russerne, 
der  havde  opbragt  dansk  Gods  og  opkrævet  Told 
paa  dansk  Søterritorium  ved  den  lapske  Kyst.  Sidst 
i  August  var  Munk  tilbage  og  > bragte  Kongen  godt 
Bytte  hjem«. 

I  Febr.  1624  var  Munk  først  i  Pommern  for  at 
hverve  Tømmermænd  til  Holmen;  derpaa  sendtes 
han  ned  til  Meklenborg  for  at  overlevere  en  Sum 
Penge  til  Kongens  Broder,  Hertug  Ulrik,  som  var 
Biskop  af  Slesvig  og  Schwerin.  Endelig  var  han 
atter  paa  et  Togt  med  3  Skibe  i  Nordhavet  for   at 


7.    Jens  Munks  sidste  Aar.  85 

opbringe  Fribyttere,  som  opholdt  sig  der  uden  Kon- 
gens Pas. 

Sidst  i  samme  Aar  udkom  omsider  hans 
„Navigatio  JSeptentrionalis^^ ,  Skildringen  af  hans 
store  Rejse  til  -Ny-Danmark-,  i  Trykken:  men  da 
han  selv  idelig  var  paa  Søen  det  meste  af  Aaret  og 
vel  næppe  heller  har  forstaaet  sig  paa  Udgivelse  af 
Bøger,  er  det  højst  sandsynligt,  at  andre  har  be- 
sørget det  dertil  hørende  Arbejde:  i  alt  Fald  er  der 
adskilligt  i  Bogen,  som  nok  kunde  tyde  derpaa. 
Den  indledes  med  en  i  Datidens  snirklede  Stil  af- 
fattet højtidelig  Tilegnelse  til  Kong  Kristian  samt 
en  til  samme  henvendt  Fortale  (dateret  København. 
1.  Novbr.  1624),  hvori  han  oplyser,  at  det  længe 
havde  været  hans  Agt  >  forskrevne  Rejse  med  alle 
sine  Circumstantier  (Omstændigheder)  udi  Pennen 
at  lade  komme  for  D^gen,  at  Eders  Kgl.  Majestæt 
derom  des  klarligere  Relation  (Beretning)  høre 
kunde« :  men  paa  Grund  af  »andre  Eders  Majestæts 
nødvendige  Bestillinger  og  Rejser*,  har  han  ikke 
kunnet  faa  den  offentliggjort  før  nu;  han  har  der- 
for nu  gennemset  sine  Optegnelser  for  at  kunne 
give  en  nøjagtig  og  sandfærdig  Skildring  af  Rejsen. 

I  1G25  var  det,  at  Kong  Kristian,  til  Ulykke  for 
sig  selv  og  sit  Land,  lod  sig  drage  ind  i  den  store 
Religionskrig,  ^Trediveaarskrigen  ,  som  allerede 
1618  var  udbrudt  i  Tyskland,  og  Jens  Munk  blev 
da  i  Septbr.  som  Admiral  over  seks  Skibe,  hvori- 
iblandt  »Neldebladel-  og  >  Lamprenen  ,  sendt  ned 
til  Weseren  for  at  hindre  de  kejserlige  i  at  mod- 
tage Forsyning  fra  Søsiden.  I  den  paafolgende 
Vinter  var  han  i  København,  men  i  Foraaret  1626 
overtog  han  igen  sin  Kommando,  som  han  beholdt 


86  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

til  langt  ind  i  Aaret,  uden  dog  at  faa  Lejlighed  til 
at  udrette  noget  af  Betydning. 

Mærkeligt  nok  skulde  ogsaa  »Lamprenen«  gaa 
til  Grunde  under  hans  Kommando,  idet  den  paa 
denne  Rejse  »blev  borte  med  Folk  og  alt«;  men 
hvorledes,  vides  ikke.  »Og  hermed  endes«,  slutter 
Levnedsskildringen,  »hvad  denne  salige  Mand,  som 
virkelig  i  sin  Tid  haver  været  en  stor  Aventurier*) 
og  igennemgaaet  mange  Fortrædeligheder,  haver  om 
sit  Liv  og  Levnedsløb  egenhændig  optegnet.  Og 
haver  han  end  længe  overlevet  dette  sidste  Tog,  da 
det  er  af  hans  Hustrus  Broder  optegnet,  at  den  3. 
Juni  1628  er  han  salig  i  Herren  hensovet«.  Af 
disse  den  unavngivne  Forfatters  Ord  fremgaar  det, 
at  han  har  staaet  Munks  Slægt  nær  og  haft  Adgang 
til  hans  efterladte  Papirer,  og  hans  Levnedsskildring 
er  da  ogsaa  i  det  hele  paalidelig.  Det  er  utvivl- 
somt Munks  anden  Hustru,  Margrete  Tagesdatter, 
der  her  sigtes  til;  men  det  vides  ikke,  hvornaar 
han  ægtede  hende. 

Om  Munks  to  sidste  Leveaar  vides  dog  fra 
andre  Kilder  en  Del.  1627  var  han  atter  paa 
Weseren,  først  som  Henrik  Vinds  Underadmiral  og 
derpaa  med  selvstændig  Kommando.  Det  næste 
Aar  var  han  med  den  Flaade,  som  understøttede 
Stralsund  i  dens  Forsvar  mod  den  kejserlige  Hær, 
og  endnu  faa  Dage  før  sin  Død  deltog  han  med 
Tapperhed  i  en  Træfning  der  nede.  Han  er  da 
rimeligvis  død  om  Bord  paa  Flaaden;  men  i  alt 
Fald  blev  han  ifølge  St.  Nikolaj  Kirkebog  jordfæstet 
i  København  i  denne  Kirke  den  3.  Juli,  altsaa  netop 


*)   Egl.  Æventyrer,  en   Mand,   som   har  ført   et  ævenlyrligt 
og  omskifteligt  Liv. 


7.    Jens  Munks  sidste  Aar.  87 

Maanedsdagen  efter  sin  Død.  hvis  den  ovennævnte, 
fra  hans  Svoger  stammende  Meddelelse  er  rigtig, 
hvad  der  dog  kan  være  Grund  til  at  tvivle  om. 
Hans  Gravsten  har  utvivlsomt  indeholdt  Oplysning 
herom ;  men  den  er  nu  ikke  mere  til,  idet  Kirken 
brændte  ved  Københavns  store  Ildebrand  1795,  og 
som  bekendt  staar  nu  kun  det  store  røde  firkantede 
Taarn  tilbage  af  den. 

Des  værre  vides  intet  Billede  af  Jens  Munk  at 
være  til.  Af  hans  Sønner  var  Erik  Munk  (161«) — 73) 
Brygger  i  København  og  Parthaver  i  det  islandsko 
Kompagni.  Jens  Munks  Enke  giftede  sig  igen  med 
Borgmester  Kristoffer  Hansen,  der  senere  kom  til 
at  spille  en  Rolle  i  Københavns  Historie. 

Til  Jens  Munks  Død  knytter  sig  for  øvrigt  en 
romantisk  Fortælling,  som  ganske  vist  har  vist  sig 
at  være  fuldstændig  grundløs,  men  som  dog  har 
været  taget  for  sand  baade  af  danske  og  fremmede 
Forfattere.  Den  flere  Gange  tidligere  nævnte  franske 
Fortatter  La  Peyrére  fortæller  nemlig  følgende: 
Nogle  Aar  efter  Hjemkomsten  fra  sin  ulykkelige  Is- 
havsfærd  var  det  lykkedes  Munk  at  faa  stiftet  et 
privat  Selskab  af  Rigmænd  med  det  Formaal  at  ud- 
ruste to  Skibe  til  et  nyt  Togt  til  Ishavet  under  hans 
Kommando,  og  han  var  lige  paa  Nippet  til  at  af- 
sejle. Men  paa  selve  Dagen  for  Afrejsen  kaldte 
Kristian  den  Fjerde  ham  til  sig,  og  i  Samtalens 
Løb  gjorde  han  ham  nogle  Bebrejdelser,  fordi  han 
paa  sin  første  Rejse  ved  sin  Mangel  paa  Omtanke 
havde  sat  det^Skib  til.  han  havde  givet  ham.  Her- 
paa  gav  Munk  et  noget  hvast  Svar,  hvorover  Kon- 
gen blev  vred  og  tillod  sig  at  støde  ham  for  Brystet 
med  sin  Stok.  Forbitret  over  denne  Fornærmelse 
gik  Kaptejnen  hjem,  lagde  sig  til  Sengs  og  døde  ti 


88  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk 

Dage  efter  af  Græmmelse  og  Sult.  —  Af  mange 
Grunde  maa  hele  denne  Historie  enten  holdes  for 
et  ganske  upaaUdeligt  Sagn  eller  skyldes  Peyréres 
Ukendskab  med  det  danske  Sprog,  saa  han  kan 
have  misforstaaet  sine  Hjemmelsmænd.  Det  eneste 
deri,  som  peger  i  den  rigtige  Retning,  er  det,  at 
Munk  tænkte  paa  at  gøre  en  ny  Rejse  til  >- Ny- 
Danmark«  ;  men  det  var,  som  vi  har  set,  umiddel- 
bart efter  hans  Hjemkomst  fra  den  første,  og  ikke 
for  et  privat  Selskab,  men  i  Kongens  Tjeneste  og 
paa  dennes  egen  indstændige  Opfordring. 


8.    Ben  geografiske  Betydning  af  Jens  Munks 
Ishavsrejse. 


Jens  Munks  Ishavsrejse  vakte  ingen  som  helst 
Opmærksomhed  i  Samtiden,  end  ikke  i  England, 
hvis  Geografer  og  Søfarere  jo  ellers  netop  i  den 
Tid  var  saa  stærkt  optagne  af  Spørgsmaalet  om 
Nordvestpassagens  Tilværelse,  og  den  nævnes  ikke 
i  noget  engelsk  geografisk  Værk  i  hele  det  17.  Aar- 
hundrede.  Der  forehgger  dog  et  Vidnesbyrd  om, 
at  i  alt  Fald  enkelte  Personer  i  England  har  vidst 
om,  at  Ekspeditionen  var  afgaaet,  og  deres  Kund- 
skab herom  stammer  vel  rimeligvis  fra  Gordon  og 
Watson,  Munks  to  engelske  Styrmænd.  I  et  Brev, 
skrevet  af  en  i  Datiden  bekendt  Englænder,  hedder 
det  nemlig:  »Man  fortæller  her,  at  Kongen  af  Dan- 
mark har  opdaget  Nordvestpassagen  ved  Hjælp  af 
en  engelsk  Lods«.     Brevet  er  dateret  den  29.  April 


8.    Den  geograf.  Betydning  af  Munks  Ishavsiejse.      89 

1620,  altsaa  før  Munk  endnu  var  vendt  tilbage,  og 
det  er  da  sandsynligt,  at  hans  lange  Udeblivelse 
har  fremkaldt  Rygtet  om.  at  Planen  skulde  være 
lykkedes,  ligesom  det  var  gaaet  med  Buttons  Togt 
1612 — 13.  Hvorvidt  nogen  Meddelelse  om  Munks 
Hjemkomst  er  naaet  til  England,  kan  ikke  afgøres; 
men  i  alt  Fald  viste  det  sig  jo  da,  at  han  ikke 
havde  fundet  den  søgte  Vej. 

Jens  Munks  ^t^'avigatio  Septoitrionalis*  er  aldrig 
før  i  de  allersidste  Aar  bleven  oversat  paa  noget 
fremmedsprog  i  sin  Helhed*).  Alligevel  kom  hans 
Rejse  dog  til  at  spille  en  vis  Rolle  paa  de  geogra- 
fiske Kort  over  Hudsonsbugt-Landene  i  17.  og  18. 
Aarhundrede.  I  1644  kom  nemlig  en  Franskmand 
ved  Navn  Isac  de  la  Peyrére  til  København  som 
Medlem  af  en  fransk  Sendefærd,  og  han  nyttede 
sit  Ophold  i  Danmark  til  at  indsamle  Oplysninger 
om  Nordboernes  Rejser  til  Island  og  Grønland  baade 
i  ældre  og  nyere  Tid.  Ganske  vist  kunde  han  ikke 
selv  Dansk,  men  ved  Hjælp  af  danske  Venner,  bl.  a. 
den  lærde  Ole  Worm,  lykkedes  det  ham  alligevel 
at  faa  oversat  og  sammenarbejdet  en  Del  Efterret- 
ninger om  disse  Rejser,  deriblandt  ogsaa  om  Jens 
Munk.K.  Paa  Grundlag  af  disse  Meddelelser  udgav 
han  1647  et  Værk  om  Grønland,  hvori  han  tillige 
giver  en  sammentrængt  Fremstilling  af  Munks  Rejse ; 
Bogen  ledsagedes  af  et  Kort,  som  i  det  væsentlige 
er  en  Gengivelse  af  Munks.  Man  vil  let  forstaa  af 
den  Maade,  hvorpaa  Peyrére  indsamlede  sit  Stof. 
at  han  var  meget  udsat  for  Misforstaaelser.  og  hans 
Skildring  lider  da  ogsaa  paa  væsentlige  Punkter  af 

*)    C.  C.  A.  Gosch.    Danisch  Arclic  expeditions    IWJfS  — 20 
Bind  II.  1897  (udg.  af  Hakliiyt  Society). 


^0  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk, 

saadanne.  Vi  har  allerede  lært  hans  sagnagtige 
Fortælling  om  Munks  Død  at  kende;  her  skal  vi 
endnu  dvæle  ved  en  anden  af  hans  Fejltagelser, 
nemlig  at  han  er  kommen  til  at  sammenblande 
Munks  største  nordlige  Bredde  (63^20')  med  Vinter- 
havnens Beliggenhed,  saa  han  lader  Munk  overvintre 
paa  den  nævnte  Breddegrad. 

Peyréres  Værk  blev  af  største  Betydning.  Det 
var  i  lange  Tider  den  eneste  Kilde,  hvorfra  Ud- 
lændinge kunde  hente  Kundskab  om  Jens  Munks 
Rejse,  og  da  Skriftet  snart  fik  en  meget  stor  Ud- 
bredelse, vandt  hans  F'remstiUing  med  alle  sine  Mis- 
forstaaelser  Indpas  i  vide  Kredse.  Det  blev  i  noget 
omarbejdet  Skikkelse  oversat  paa  Tysk  og  Hollandsk 
allerede  i  det  17.  Aarhundrede,  1704  paa  Engelsk, 
1732  endog  paa  Dansk,  og  af  det  øste  senere  For- 
fattere deres  hele  Viden  om  Togtet.  Paa  den  Maade 
kom  Peyréres  Fremstilling  tiUige  til  at  øve  Indfly- 
delse paa  Korttegningen,  og  paa  en  Mængde  uden- 
landske Kort  fra  17.  og  18.  Aarhundrede  bærer 
Egnene  langs  Hudsons-Bugtens  Vestkyst  Navnet 
»Ny-Danmark«,  ligesom  der  ogsaa  paa  forskellige 
Steder  er  afsat  en  »Munks  Havn«  eller  »Den  danske 
Flod«;  endog  Navne  som  »Kristians-Havet«  kan 
findes.  Det  sidste  er  for  øvrigt  et  talende  Vidnes- 
byrd om,  hvor  længe  det  nuværende  Navn,  Hudsons- 
Bugten,  har  været  om  at  vinde  Hævd,  og  det  viser, 
hvor  liden  Ret  man  har  til  at  bebrejde  Munk,  at 
han  har  villet  give  dette  Indhav  et  Navn. 

Saa  længe  Hudsons-Bugtens  Kystlande  endnu 
kun  var  saa  ufuldstændig  kendte,  som  Tilfældet  var 
i  det  meste  af  det  17.  Aarhundrede,  kunde  Kort- 
tegnerne selvfølgelig  ogsaa  kun  tegne  dem  ganske 
omtrentlig,    og  de  kunde  derfor    indtil  videre  ikke 


8.    Den  geograf.  Betydning  af  Munks  Ishavsrejse.     91 

henføre  .lens  Munks  Havn  til  noget  bestemt  Sted. 
Saa  stiftedes  imidlertid  sidst  i  Aarhundredet  det 
engelske  Hudsonsbugt- Kompagni,  der  i  1688  satte 
sig  i  Besiddelse  af  disse  Egne  og  tog  fat  paa  at 
kolonisere  dem  for  at  udnytte  deres  overordentlige 
Rigdom  paa  Pelsdyr.  Saaledes  blev  nu  de  sydvest- 
lige Kyster  af  Hudsons-Bugten  nøjere  kendte,  og, 
som  naturligt  var.  gav  de  engelske  Nybyggere  disse 
Steder  engelske  Navne,  da  de  ikke  kunde  vide.  at 
en  dansk  Ekspedition  allerede  et  halvt  Hundrede  Aar 
tidligere  havde  været  der  nede;  Peyréres  Bog  var 
jo  endnu  ikke  oversat  paa  Engelsk,  og  selv  om  de 
alligevel  havde  kendt  hans  Skildring  af  Munks  Rejse, 
maatte  de  af  den  være  bleven  ledede  til  at  tro,  at 
hans  Vinterhavn  laa  mange  Mile  længere  mod 
Nord. 

Englænderne  blev  imidlertid  endnu  før  1700 
fordrevne  fra  disse  Egne  af  P'ranskmændene,  og 
disse  fik  af  de  indfødte  Indianere  meddelt  følgende 
mærkelige  Overlevering.  En  Sommer  for  mange 
Aar  siden  havde  man  ved  Mundingen  af  en  Flod 
fundet  en  Mængde  Lig  af  et  Folk.  som  de  Indfødte 
ikke  kendte,  tillige  med  et  Hus,  hvori  der  fandtes 
en  Del  forskellige  Sager;  blandt  disse  var  uheldig- 
vis ogsaa  noget  Krudt,  som  antændtes,  hvorved 
mange  dræbtes  og  Huset  brændte;  saaledes  blev  det 
meste  af  det  rige  Bytte  tilintetgjort,  dog  blev  en 
Mængde  Jærnsager  tilbage,  hvoriblandt  en  Kanon. 
Denne  Indianernes  Fortælling  blev  af  Franskmæn- 
dene sat  i  P'orbindelse  med  Jens  Munks  Overvintring, 
og  den  Flod,  ved  hvis  Munding  det  mærkelige  Fund 
skulde  være  gjort,  og  som  de  Indfødte  kaldte  »de 
Fremmedes  Flod-,  fik  nu  af  Franskmændene  Nav- 
net    den  danske  Flod     eller     Munks  Flod  ,  medens 


92  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Englænderne  havde  kaldt  den  Churchill-Floden.  Ka- 
nonen, en  Ottepundinger,  laa  endnu  temmelig  uskadt 
tilbage,  da  de  Vilde  ikke  havde  kunnet  slaa  den  i 
Stykker;  den  var  mærket  med  et  C  4. 

Franskmændenes  Herredømme  over  Hudsons- 
bugt-Egnene  var  allerede  til  Ende  1713,  i  hvilket 
Aar  de  maatte  give  dem  tilbage  til  England,  som  siden 
har  beholdt  dem.  Da  Englænderne  i  1718  byggede 
det  gamle  Fort  ved  Churchill-Flodens  vestlige  Bred 
et  Stykke  fra  Mundingen,  fandt  de  en  Metalkanon, 
der  hgeledes  var  mærket  med  C.  4;  dette  synes  at 
godtgøre,  at  »Enhjørningen«  maa  være  bleven  knust 
af  Isgangen  helt  oppe  paa  det  Sted,  hvor  Munk 
havde  efterladt  den. 

Endnu  en  3-pundig  Kanon  med  Kong  Kristians 
Navnetræk  vides  at  være  fundet  ved  Churchill-Floden 
i  sidste  Halvdel  af  det  18.  Aarhundrede,  og  desuden 
haves  der  Meddelelser  om,  at  de  første  evropæiske 
Nybyggere  havde  set  Rester  af  Hytter  med  Menneske- 
ben i;  ja  en  Embedsmand  under  Hudsonsbugt-Kom- 
pagniet  meddeler  endog  ved  Aar  1770,  at  han  har 
set  »Mursten  og  andre  Spor<^  af  Munks  Hus.  At 
disse  Mursten  skulde  have  hidrørt  fra  Munks  Ekspedi- 
tion, synes  dog  ikke  at  være  en  aldeles  nødvendig 
Slutning;  Munk  selv  omtaler  jo  ogsaa  smaa  Sten- 
sætninger o.  lign.,  som  var  byggede  af  de  Indfødte. 
Desuden  er  det  ikke  sandsynligt,  at  de  Huse,  som 
Munk  byggede,  skulde  have  været  af  Mursten  eller 
blot  haft  en  muret  Grund. 

Hvad  der  er  blevet  af  de  omtalte  Kanoner,  vides 
ikke  mere;  det  vilde  unægtelig  have  været  inter- 
essant, om  de  endnu  havde  været  til  Stede.  Men 
for  øvrigt  er  det  jo  ikke  helt  umuligt,  at  der  endnu 


8.    Den  geograf.  Betydning  af  Munks  Ishavsrejse.      93 

skulde    kunne    findes    Levninger    fra    Munks   Over- 
vintring deroppe. 

Af  det  foranstaaende  vil  det  være  klart,   at  der 
ingen  som  helst  Grund  er  til  længer   at  tvivle  om, 


Fig.  8.     Churrhill-Flodons  Munding. 
Efter   et   engelsk    Kort    fra    18.  Aarhundrede. 


at  Munks  V^interhavn  er  den  nuværende  Churchill- 
Flods  Munding.  Dertil  kommer  endnu,  at  dette  Steds 
Beliggenhed  slemmer  ganske  med.  hvad  Munk  med- 
deler om  sin  Kurs  fra  Hudsons-Slrædets  vestlige 
Udløb,  nemlig  at  han  styrede  sydvest  over  Hudsons- 


94  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

Bugten,  og  endelig  kan  det  nu,  da  man  har  nøj- 
agtige Kort  og  Beskrivelser  af  Flodmundingen,  paa- 
vises,  hvorledes  Munks  Skildring  Træk  for  Træk 
passer  paa  den;  ja  endog  Munks  Billede  af  Vinter- 
havnen stemmer  nøjagtig  overens  dermed. 

Churchill-Floden  er  omtrent  af  Størrelse  som 
Rhinen.  Henved  to  danske  Mil  fra  sit  Udløb  ud- 
vider den  sig  til  et  bredt  Bækken,  som  i  Midten 
gennemskæres  af  det  egenthge  dybe  Flodleje  og 
kun  ved  Højvande  er  helt  dækket  af  Vandet,  medens 
de  flade,  med  store  Sten  oversaaede  Grunde  paa 
Siderne  ligger  tørre  ved  Lavvande.  Lige  før  Ud- 
løbet i  Havet  indsnævres  Flodsengen  atter  meget 
stærkt,  idet  der  fra  begge  Sider  springer  Odder 
frem  over  20  Fod  høje,  og  den  vestlige  af  disse 
skyder  sig  saa  langt  over  mod  Nordøst,  at  Indsej- 
lingen kommer  til  at  gaa  netop,  som  Munk  siger, 
Nordøst  til  Sydvest.  Det  af  Munk  omtalte  blinde 
Skær  ligger  i  Indløbet  ved  den  østlige  Side  under 
Ordet  »Red«  paa  omstaaende  Kort.  Endogsaa  den 
Strækning  af  900  Favne,  som  Munk  maatte  slæbe 
sine  Skibe  ind  over  den  stenede  Flak,  passer  med 
Afstanden  fra  Flodlejet  til  den  vestlige  Bred  af 
Bækkenet.  Kun  synes  det  at  stride  mod  Munks 
Skildring,  at  Egnen  om  Churchill-Mundingen  nu  om 
Stunder  er  ganske  skovløs;  men  baade  af  skrift- 
lige Meddelelser  og  af  Kort  fremgaar  det  med  fuld- 
stændig Sikkerhed,  at  der  endnu  i  det  18.  Aar- 
hundrede  fandtes  smukke  Skove  i  denne  Egn. 

Det  blev  ovenfor  paavist,  hvorledes  det  var 
ganske  i  Overensstemmelse  med  Datidens  Opfattelse, 
at  Jens  Munk  søgte  efter  Nordvestpassagen  i  Hud- 
sons-Bugtens  sydvestlige  Dele,  og  hvor  naturligt 
dette  maatte  falde,  ses  bedst  af  den  Omstændighed, 


8.    Den  geograf.  BetydninjK  af  Munks  Ishavsrejse.     95 


o 

o                   ^,— ,, 

^1 

1  /  \A  é 

/^^s 

"^L 

o 

^r  1     /^%  ^y 

"^/^^^^kw 

^^^^^^  ^)v2 

^f^^^ 

\A/J\ 

/5?^^ 

o 

/^^^^ 

^V^ 

/Wx^æ1\ 

^^"^^1 

O 
•0 

/    jp^^^ws^^'^z^B 

L.     \     ^^^^^^ 

II /      jbEv'#'S    ^ yi?^^^^p''£'    ^ tBlhH 

\           ^     U-*!^"''         -^ "B^ 

K       ^^%    ^    ^ir^^^'^x     ^ ''    *^  ^9s 

S      Ij^g-'^u-'           Æs 

L^>'^p<\  låi^^ 

^^  t-    1  * 

\  ^^^\ 

r  MM^^^Æ  I-wmI^^  «• 

S^  ^  (^     ^ 

n.  ^P^      ijw^j^^^^^   ftprw 

w       (/jl    p    ,Æ^ 

X-^^ 

O 
1  O) 

J^^fwSm    T^^^ 

%rpr^Z^ 

\Q   11 

L^^:5^^ELé 

^*^i 

J^^vs 

<3 

^^  C^É^^^Bn^ 

Qk^ 

^^^ 

o 
2 

1 

-^^^^^ff  II 

-^ 

> 

^^^^RFijh^^ 

i\gji 

^ 
? 

^^^^^^-å 

jKf^nrj 

\rr^ 

o 

r^^\^     •3'^F' 

^>rL/V-S> 

\  ( , 

r^\v       ^^^v^  5s^^^ 

'"^'^^^^"""^-^^ 

iP      N^^  yS^^^\r^ 

/      \>J>" 

^^\        ^^^^^^^-<r^"--^ 

/    ^          ^ 

^ 

"^^rV^ 

7^_^ 

^  ,i7y 

^^^liP 

o 

J^  Uk            \    /    tMY       2b\            t^jf' 

^bJ                           / 

X?*^^^  /      "^  ^*w 

^J\^             / 

^^^^fc\    J   «^ 

^  ^\a 

I^XaV^^ 

^     /^ 

^.4^^! 

\/ 

1 

s 

o 

o 
tus 

rt 

uQ 
■Jl 

nj 

CX 

Ol 
O) 

> 


Ol  ~ 

-*  T3 

O  •  - 

O 


bA 


O) 

> 


s© 


M 


96  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk. 

at  der  endnu  hengik  næsten  halvandet  Hundrede 
Aar  efter  Munks  Tid,  inden  det  var  godtgjort  med 
Sikkerhed,  at  en  saadan  Gennemgang  i  alt  Fald 
ikke  var  at  søge  inde  i  Hudsons-Bugten.  Til  langt 
ind  i  det  18.  Aarhundrede  tegnede  Korttegnerne  ofte 
i  Hudsons-Bugtens  sydvestlige  Del  en  stor  Bugt,  der 
skar  sig  ned  i  Nordamerikas  Fastland  i  sydvestlig 
Retning,  og  hvis  Afslutning  man  lod  henstaa  i  det 
uvisse.  Svarende  hertil  vedblev  paa  Nord-Amerikas 
Vestside  »Anian-Strædet«  at  holde  sig  paa  Kortene, 
og  det  var  først  ved  den  engelske  Søfarer  James 
Gooks  tredje  Rejse  (1776—79),  som  Hgefrem  havde 
til  Formaal  at  undersøge,  om  en  saadan  Gennem- 
gang fra  Stillehavet  til  Hudsons-  eller  Baffms -Bug- 
ten var  til  eller  ej,  at  det  blev  endelig  afgjort, 
at  der  ikke  fandtes  noget  Indløb  til  et  saadant 
Stræde.*)  Ved  samme  Tid  havde  Hudsonsbugt- 
Kompagniets  Pelsjægere  og  enkelte  Opdagelses- 
rejsende bragt  saa  megen  Kundsab  om  det  indre 
af  det  nordlige  Nordamerika,  at  det  Hgeledes  her 
viste  sig,  at  et  Stræde  tværs  igennem  det  nord- 
amerikanske Fastland  ikke  kunde  være  til.  Det 
var  saaledes  endelig  bleven  klart,  at  Nordvestpas- 
sagen maatte  søges  helt  nord  om  den  nye  Verdens 
Fastland,  altsaa  oppe  i  selve  det  nordlige  Ishav,  og 
at  der  fra  Vestsiden  ikke  kunde  være  nogen  anden 
Adgang  til  den  end  det  allerede  langt  tidligere  (1728) 
af  Danskeren  Vitus  Bering  opdagede  Stræde,  som 
skiller  Asiens  nordøstlige  Hjørne  fra  Nordamerikas 
Nordvestspids.     I   disse   Egne   er  det  som  bekendt 


♦)   Se    hero  ni   F.  S  elm  er:    Gooks  Rejser  i  Sydhavet  (Sær- 
tryk Nr.  36  af  »Folkelæsiiing«)  S.  109,  142  og  156. 


8.  Den  geograf.  Betydning  af  Munks  Ishavsrejse.      97 

endelig,  efter  en  lang  Række  heltemodige  Forsknin- 
ger, lykkedes  Mac  Clure  at  paavise  en  Vandvej 
(1850).  men  dog  saa  opfyldt  af  Is,  at  den  aldeles 
ingen  Betydning  kan  faa  som  Handelsvej,  og  endnu 
har  intet  Skib  sejlet  helt  igennem  den. 


Fortegnelse  over  Kort  og  Billeder. 

~  Side 

Fig.   1.    Vesteuropæisk    Søskib    fra   o.    1600   (efter 

Hessel  Gerritz:  Detedio  freti^  1612) 25 

—  2.     Hessel    Gerritz's    Kort    over  Hudsons  Op- 

dagelser (efter  Detedio  freti) 28 

—  3.    Verdenskort    af    Hessel    Gerritz   (efter  De- 

tedio freti) 37 

—  4.    Munks     Skibe    i    Hudson  -  Strædet     (efter 

Navigatio) 46 

—  5.    Munks  Kort  over  Hudsons -Strædet  og  Hud- 

sons-Bugten  (efter  Navigatio) .     50 

—  6.    Hudsons-Strædet   og  Hudsons-Bugten  efter 

Nutidens  Kort 51 

—     7.    Munks  Billede  af  Vinterhavnen  (efter  Navi- 
gatio)        56 

—  8.     Churchill-Flodens  Munding  (efter  J.  Robsons 

Kort  i  An  account  of  Hudson' s  Bay,  1752)     93 
— -     9.     Oversigtskort   over   Nordvestpassagen    efter 

Nutidens  Kort 95 


INDHOLD. 

Side 

Forord  3 

1.  Udsigt   over   Nordboernes   Skibsfart  i    Old- 
tid og  Middelalder 5 

2.  Jens  Munks  Opvækst  og  Ungdomsaar 10 

3.  Jens  Munk    kommer  i   Kong   Kristian    den 
4.'s  Tjeneste 15 

4.  Nordvestpassagen 22 

5.  Jens  Munks  Oprejse  til  Hudsons-Bugten  1619  39 

6.  Overvintringen  og  Hjemrejsen 54 

7.  Jens  Munks  sidste  Aar  . 79 

H.    Den   geografiske   Betydning  af  Jens  Munks 

Ishavsrejse 88 

Fortegnelse  over  Kort  og  Billeder 98 


»Udvalget   for   Folkeoplysnings    Fremme^    har  af 

»Folkelæsniiig«  (F.)  og  Særtryk  (S.)  udgivet  følgende 

Opdagelsesrejser  og  Skildringer  fra 
fremmede  Lande  og  Folk. 

Andresen,  A.:  Kæmpebyen  London.    Med  Bill.     ^^-  ^• 
og  Kort.   1886  (F.   145)   0,80 

Bang,  Gustav:  Marco  Polo,  en  veneziansk  Rej- 
sende fra  det  13.  Aarhundrede.  Med  Kort 
og  Bill.  1895  (F.  207) 1,20 

Darwin,  C:  Rejseiagttagelser    1835 — 36.      Med 

Bill.   1881  (S.  37) 0,50 

Horn,  Fr,  W. :  Nordboernes  Rejser  til  Amerika. 

1890  (S.  32) 0,15 

Knudsen,  Johs.:  Øen  Pitcairn  i  Sydhavet.    Med 

Bill.     1899.     (S.   190) 0,10 

—  En  japansk   Rejse   omkring  Jorden   for    100 

Aar  siden.  1899  (S.   191) 0,20 

—  Søvejen  til  Indien.  Et  Afsnit  af  Opdagelsernes 
Historie.  Med  Kort  og  Bill.   1901.  (F.  248)      1,40 

—  Den  danske  Ishavsfarer  Jens  Munk.    Med  Kort 

og  Bill.    1902.    (F.  257) 0,90 

Mackenzie,  J. :  Fra  det  indre  Syd-Afrika.     Med 

Kort  og  Bill.   1883  (S.   58) 0,85 

Munck,  V.:  David  Livingstone.    En  Levnedsskil- 
dring. Med  Kort  og  Bill.  1899  (F.  153 -f  155)     3,00 
Olsen,  N.  T.:   I   Drift    med    Isen   i   Kara-Havet 
(Dijmphna-Expeditionen).    Med  Kort  og  Bill. 

1891  (S.   150) 0,30 

Prschevalskij's  Rejser  i   de  kinesiske   Højlande 

fra   1870  til  1885.    Med  Kort  og  Bill.     Ved 

Chr.  Grønlund.    1895(8.174) 1,75 

Ross,  Den  yngre,  i  det  sydlige  Ishav.    Med  Bill. 

1881   (S.  38) 0,20 

Schrøder,  F. :   Fra  Ny-Zeelands   Urskove.     Med 

Bill.   1894  (S.  170) 0,15 

Steenberg,  Andr.  Sch. :  Skildringer  fra  England. 

Med  Bill.   1899  (S.  187) 1,00 

Traustedt,   M. :     Rejseerindringer   fra    Grønland 

1892.     Med  Kort  og  Bill.      1895.    (S.  171).      1,20 


AUei2I981 


1 


1 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


^  BRIEF 

G 

0041954