re
— n
0 n at .
er
— — *
1
Ott forte Forſog
salle Hurt,
foreſt ſtillende
eg 1 Otte fe Fnr Luft, Grund, gielde, Bande, Værter,
tter, Dyr, Fug
Mekaller, Mineralter, Steen
6 Giſke og. omſider Indbyggernes Naturel, ſamt
828 ER Sckdvaner og Levemaade. .
pDPryplyſt med Kobberſtykker.
7
5 Den Den ville og almægtige Skaber til Wre, ſaavel ſom hans
Tree Æ ER fornuftige Creature til mage Eftertankes Anledning,
ERICH pen ror PID AN Dr.
. W Membr, Reg. Soeiet alen Hafnia,
SEER: Kiøbenhavn, 1752. ;
Ten i de Wa Vun Beh ve fudolpå nich ou.
?
>
i rå 8 i: 1 95 . ma Y y 8 7 inge b P-
He Estee Gierninger ere ſtore, hvo. dem agter) ban baue idel Lyſt tildem. 5 Hvad
5 i i 82 m det er priſeligt og herli gt; og hans Ret Retfardig bed bliver
weine A r e .
ei
.
814
Brave til I Grævedemmet Ledreborg, Å
Ridder af Blephanten,
Gans Fongelige sg ajeſtets Hoyſtbetroede
Geheime⸗Raad og forſte Miniſtre i Conſeilet, Geheime
FCionference⸗Raad, Cammer⸗Herre og Ober⸗Secretaire
idet Danſke Cancellie, Præſes i Miſſions⸗Collegio og
ffrſte General⸗Kirke⸗Inſpector, Patron for
DØR det Kongelige Univerſitet i Kiøbenhavn,
ſamt Praſes Videnſkabs es:
1 Societetet. i
. Inst .
AS somali | PR
STEJNEGER
| COLLECTION 5
Fa en e,
An
8 i 21
5 8 3
= 2 = — 3 — — PU
& i: i 8 sg 2 4
5 5 eN EG 7 . — 5
— 8 2 i
Fre ; ER 3 g 2 8
ER å 4222 2 — . 5
ig 3 Re — Å aA
i i = i 1
2 — 2 RR — +
4 — * 0
5 3 N 3 LA;
— — pan . 8 SES
5 7 8 5 ? 1
2 8 % 7
9 . eg ER 8 3 2 — 1
5 2 — 2 ' 8
1
25 15 | — 4 ir
8 5 SØ 5 & <
5 5 = 5 8 SKER A- 5 1
2 8 SEN 2 5
— i 20 4 i 5
8 i
4 0
1 * *
— . 1 8 2
så — 8 — *
2 8 S Fa
+ re * ” ;
S 72 2 . 337 —
— 2 re i
zu Te v 8 : Ba, 8 2 1
8 7 28155 i 1 5
8 0 0 a g g ; r 8 9
4 1 TEEN 9 N 5 ER
25 pE
4 4 A A dicere
Excellence denne e Ste, 1
"faa favner jeg ikke Grund og gyldig
— SR
SK
2 sæ Ul
2 0
** — sa
3
1 N
. 12 NE SER
. 1 Ne.
2 * 23% >
7 SER 5
MES: — =
men ſuarere £ ik far lan: anne for D
Em sen und. 5
Fra mange Aar 15 har Guds 5 orm u. DE
em betroet mig Uværdige ſaadanne
| i Faber „ bo i meere end een Henker, 1 *
me og 1 at, om intet 1 :
bar, da ASTA igtede jeg derved alene til flor i
: it ESS e den 2 Stund i
1 & Vercs Boy⸗ 8 Excellences
0 2: in 2 AR
Dales Woh Dun
Perſon nærmere, og i
pvfte nod langt meere Ære og Nudes, end u
ringe Fortieneſte kunde ti ſrives.
Men det ſom fein for nogen Tin 9 tiſtyn 1
der mig at dedicere Deres Boy⸗S Grevelig
Excellence dette Arbeyde, er paa den eene Si⸗
de, de Opmuntringer, ſom jeg juſt fra Dem
Stelv har faaet til at fuldføre mit Forſat.
Paa den anden Side, er det den hos høne Her
rer af Deres Stand dobbelt priſelige Om
hue, ja jeg kand ſige Jver og Nidkierhed, ſom
for alt andet Got i Kirken og Landet, faa ſer⸗
deles for Lerdoms og eee 5
gang.
W MÅ
* i & &
W N
ie —
* 5 EN 2 *
0 5 É 8 i SENGE g
. . ; N
f 8 1 . i N
7 5 ge, 1 * .
* * g 5 1 sm N
i ve y * 7
„ 5 i A
8 1 * y
5 5 1
5 2 25
1 i 7 r
5 * 2 1 ae
, 78 * 1 2
4 5
Om denne tor og bor jeg uden ald Dvs
2 As tleuche, offentligen bevidne, det ſom ingen
Scandheds Elſker kand modſige, nemlig at
Simdets Dyrkelſe ved nyttige Videnſkaber,
ſerdeles de man falder Boglige Konſter, her til |
Lands aldrig har havt meere Tilſyn, Pleye og
DOpmuntring, af nogen Stats⸗Miniſtre, end
5 ſom af S eres Boy Gravelige Excellence, i
5 | følgelig ikke nogen Tid giort kiendeligere Frem⸗ ;
gang i diſſe Riger, end ſom ſiden De blev det
Kiobenhavnſke Univerſitets Patron og tillige
ſere færde Selſtabers Formand ſamt poet
805 lige Steſters .
1 Eſter almindelig Bug, kunde jeg edu i
5 med "Sandhed tage den paa dette Sted,
n 5
*
de sf adſtillge andre
.
BR andre 6 St. ande per
tanke. e Svag
1 Ebene ee Ca.
— 1
ractere ikke udſoge til min Roſes
uogen anden Dyd, end fon den, c aller-
mindſt flatteres med, da den er mindſt 1. 8
1 Monne det vel gi jores behov at ſige det endnu
1 tpdeltger, jeg mener Gudsfrygt, et himmel
5 Sind, ubeſmittet fra Verden midt i dens
; „ ARR Beſtillinger. En ſand Hoyag⸗
telſe for den Allerhoyeſtes Ord, hans Wre,
Fr an" ene og re 0 Sag, ＋
Å . ee or. gader; Ek Sa De Ad AA AS AED
begge har HErren vor GUD beſtandig brugt
fra dette Seculi Begyndelſe, til at raadfore
trende Allerhoyſtpriſelige Danſte Monarker,
hg eſter diſſe ſtore Kongers Villie at udrette
mange meget gavnlige Ting iblandt os, men
— forft og fidft til at befordre GUDS Kundſkab
DB 5 og Ohre, føafom nyttige til al Ting, end 5
9 85 BER 6. < 1 oe 3
(10 td, *
| oøfaa til de t Gorgetl ige Vejens 2 Velfa
hvid Salomon fortiener at troes ſaaſom en
Statsmand, naar hau udi hans Ordſpro / 5
gers 14 Cap. v. 34. ſiger: Retferdighed
vpphoyer Jollct, men Synden er Fol⸗
kets Fordervelſe. Er dette ſandt, da
bliver det så en u⸗negtel ig Sandhed, at om 5
Deres og Deres Salige Hr. Faders uus
er iblandt de ypperligſte i Landet, da er det og
iblandt de allerbeſt fortiente. GUD giore det og
til et af de Allerbeſtandigſte og lade dets Eyere
aldes fra Slagt til Slagt uden Afgang 1 5
loget af det ſom kand ventveguter fil 2 15 255
ſalighed.
N 2 2 2
7 3
i 4 5
sæ
' N 4 41 1. 1
5 u i er 3
i ; SL og
2 2 8 2 "di
— * Ét: "i == K *
sg N 1 „ 1
I
8 1 ER
2 $ 5 2 z
8 f 5 . a
N sg
* . 7 7 * ae" ö
e 1 a en
| 1 7 ray 17 705
N gf 3 * 45
x * * EA" - ME
ig 7 —
Ditte 2 fir mat dato n mere, da
5 Herren Vere og vandre i deres troende ge ü
* dres — 2 |
n glæde e Dees Voy⸗ Brævrlige i
5 Excellence med at fe Dette ſom fin Alder⸗
doms Troſt! Han legge endnu mange Aar til
AE Deres Alder, og giore Neres Levnet ſaa
. | langvarigt, fom hver Dag deraf 2 ae for 8
0 de e Beſte!
5 62 „ Sag
i Så enter jeg "i et fade dere, ng er
ned 1 Veneration : 5 . ENGE
eres Hoy. Brævelige. |
"EXCELLENCES 8
Bergen, den 12 Januar.
i 1752.
til e og al ſtyldig Underdanighed
hoyſtforpligtede Tienen 1
E. 1
bons. 9
E MINENTIS SIMO: ET SUMME
VÆR I
* sø
5 0 N
. VINERAB III
ERIC PONTOPPIDANO,
EPISCOPO B E RGE NS I,
HIsTORIAM NOR VEGI NATUR ALEM
"FELICITER ILLUSTRANTI,
ITA AMICE APPLAUDIT
. 5
KK SSSSESSES:
D. Tu follicitt e quæris, dodidime Præful,
"Qviequid opum Borcæ terra, vel unda, tegunt,
— Exultant' rupes, pandit fa viſcera tellus,
Et pontus placidas ſponte redueit aquas.
Sens gazas ſtupet ipfa fuas Ardoa. DEUMque,
DE 2 e monſtrante „videns, te præeunte, colit.
„%% UR, .
(orme Natura did, nune læta receſſus * ER ' -
Pandit, &, ad nutum PRÆSULIS, urget Opus: N
Sat låtui, fat fpreta ful; mox, vindice mitra, 5
Nan VIDET Domintz dixit, r pol s.
Krevzurrror
e 555 8 M 1
— 4 N 1777
»
ili
,, eee
| i N
470 N
N
DN
Reve
eg
3
7 5 Reverendifimo Bergenfi um in Metvegte EPIScOoPO
Dno. Docrokl
ERIOO NON O,
Regiæ Scientiarum Soeietatis Hafnienſis
SO DAL] MERITISSIM O,
Hero qvondam , Fautori etiamnum longè Æſtumatiſſimo,
NATURE EXPLORATORI e e GS, i
| reverentiffimè 6 i)
CHRISTIANUS FRIDERICUS WADSKIÆR,
5 in Regia Univerſit. ft. Eafnienſi Poëſees Prof. P. Ordinar.
EF 4 8 4 . r r See e l e ED E ert: fr ir cr c x xitt xe c cc rc tc x.
| KEE Qvo toties Interprete GRATIA fulſit,
se Nunc NATURA fuas Vindice pandit opes, 6
Ambas ScRIPTOREM ne tu qvæſiweris 1 iD
lac Natura nitet, Gratia Mente calet.
; Ambæ partitum, ſed non ambabus adæqve,
Nobilitant, primas ſeilicet hæcce tenet.
Naturaꝶm ſeqvitur, (Delphis Oracla jubebant)
Atqve adeo aſſeqvitur ductibus ILLE ſtyli:
N aturam haud ſeqvitur, (prohibent Oracla JEHOVÆ)
Perſeqvitur pravam, corrigit atqve domat.
Talibus Is meritis clarum & memorabile nomen
Conſeqvitur, NUxEx Propitiumqve ſibi :
Nam ſic Naturam, Naturæ Natus, adumbrat, 5
Amotis . qværat ut usqve DEUM,
3 1 |
—
—
*
b.
*
SYNE
Quam Nururuntem N (eaſea e 0 SÅ 5 NE
In Naturata ſuſpicit, ardet, amat.
Machina“ qvippe DEum mundi teſtatur & ip
Enarrant coeli, Sloria qvanta Dx.)
Naturaliſmi genus 6 laudabile! monſtrans
Naturaliſtam, monſtra ne? Chriſtiadem.
Reddat Veſuvius »qvem fuftulit ille, SECUNDUM 5
Chalcidos Euripus reddat ÅR STOREN !
Dodior è Libro, Naturæ Myſta, relecto
Hocce SraeRTTES, Prinius hocce foret.
Qvalia Hyperboreis coellimqve, ſolumqve, falimqve,
Auctumnus qvalis, ver, brevis æſtus, hyems?
Lux, nox, nix, nux, pix, ros, flos, bos, mos qvoqve genti,
Sol, fal, mons, fons, quæ, qvalia, qvanta qvidem ?
Ultra Sevonem, qvò fi pervenit ULysses,
Non CÆSAR certé, nec mage Drusus e;
Cis, trans Dovrinas Alpes, juga fubdita nunqvam
Imperii veſtri, Græcia, Roma,jugo;
" Infula Romanis qvid credita Scandia Magna?
Compertus qvibus haud ambitus ejus erat,
Qvid Nerigon Thuleqve tulit fertqve? unde Ke
Ipſa de Cælaris aula tulit.
Kog
Deus è machina. Otecs ame pnxaAvns.
1 5 SAR
8
sæ gl
12
Sue RE iciem fp SÅ
E qva ges effodiuntur < opes: ;
? 1 71 55 Attalicas addiro N
Qucdlentur. metitur, latet hac qvæ virtus in bares
Hulie qvod virus ineſt, antidotumqve .
Hos frutices aliqvo, nullo hos cogente creatos,
Fruges, qvæ melius qvæ veniuntqve minus?
bie qvoto lacus & cireumfluus humor abundant?
Qvid ligni, tigni fylva perennis N
QGel genus eft victus? genius qvi Sab inde? &
Ingenium Populus qvàm Regionis habet!
F rigoribus mediis nifi qvdd fit frigus eidem
ingenii nullum Palladiæve re.
Gens armata ſuo colo, gens congener ipſis,
Qvos habitat, ſcapulas firmior hæc, ſcopulos!
leg inde genus durum cujusqve lacertos
Sæpius & luxit Natio Sveca fidem. :
Ad mulctram qvoties veniunt bos fæmina dvisgve?
Mellificant ut apes, nidificant ut aves?
vt pendent celſis capræ de rupibus & qvot
ee metuat ene e aper i eter
30
—
3
„%%% PSR
"Regulus stem aA EN 1 ku m Ø Can 33
Urſus, qvàm pernix Kangiſer . acer eqvus! . 5
cn putå per ſalebras perqve invia qvæqve jugorum 5
"Invia nulla via eft, Adat ut Aſtur ed ub. e
. Qui cicurum ſenſus, qvæ tanta indago ferarum?
Ut vomit epotos Moskica Scyllu lacus? e a 5
Eructans ſorptas eructatasqve reſorbens, eee e
Perpetui planè Mobilis inſtar, aq vas 15
Quid dignum tanto ferat an KircHErus biatu? 4
Artifcem ſeſe qv Phyſis ipſa ſtupet. 55 |
Hæcce refert Opus Hoc Doctum, ddr * nec 10 pla Pr
Qvåm Natura minus, qvin Opus hancce refert. 3
År i Naturam deſeribens arctiùs olim, 5 3 EN
Bergenſi Upfalicus cedito Præful Huic,
MaAGnus Majori decedat Oraus ERICO, e
Qam; Noſtro Maus ſeilicet iſte Wer, e
Debita Naturæ perſolvat ſerids Aucror! 5 .
Sie Natura VIxO folverit pla e, . N
i, Eppel, Reensdyr. 5
* PLINIUS: JUNIOR de Ache 0 PLINIO. SOU
DO Veronenſi Zibr. III. Epiſt. v. Naturæ hiſtoriarum triginta
ſeptem (fc. libros ſeripſit) opus diffuſum, eruditum, nec minus
Vvarium qvàm ipſa Natura. Miraris, qvi tot tamqve ſerupuloſa 1
homo occupatus abſolverit? . Sed erat acre ingenium, in-
i credibile ſtudium, ſumma vigilantia. 5
aa, wwe
SA
| Be. ET PROFESSORI! S. S. YHEOL. ECO
" BERGENSI. CELEBERRIMO, :MEMBRO! SOCIET. REG. HAFN; N.
" MÆCENATI ÆTERNUM. COLENDO, NATURALEM —
5 * . | NORVEGIÆ HISTORIAM EDENTI, 5
5 re Sur On AAS?
i" Kes | JOHANNES: . a
ECC. ESIAST. BERG.
FFF ER
8 grate lber, te Norica terra ſuperbit,
7
„
Divitias p per te noſcit & ipſa .
Non adeò Boreæ namqve infoœcunda bonorum 4
Natura eft, artes abdit & ille ſuas;
Abonbus dum terra ſeatet, ſeatet indaqve. ple,
Argenti venis ipſaqve ſaxa ſeatent. 1 |
Nes tantum hoc! miranda vides, miranda: (ub Ardo
Naturæ dodus promit ut ille liber.
Miratirqye. Dei curam mens fanda, fub imis
Summa latent, Summi Bean ubiqve patet.
kane
1 Ad fontem quævis pagina ducit eum.
Hane ea. bang pirat, vel pandit pain qe
eee fo lum, ſub pulvere ollen at aurum
Colli, ſic auto dignius hoc opus eſt .
Made tuo tanto, Muſis Venerande, Wbt 5 Ba LE
"(Made tuo tanto Cimbrica terra Viro.) 5
"Made, Tibi grates dat Norica terra, labores i
Enter miratur »Danica gaudet eis. 8 |
„ Immanuel
8 amt e ar! 2
5 vd der bar BEES mig til at fætte et gorføg 5
| paa Norges Naturlige Hiſtorie, faa og hvad
5 der har givet mig Leylighed og nogen liden vne
3 at at fuldbyrde mit Forfæt, det er de tvende Hoved⸗Punc⸗
ter, ſom jeg ved denne Fortale ville have Læferen under⸗
rettet om, helſt da ſaadant ved Giennemlasningen kand
. tk 1 i een eller anden Henſeende. e
13
ved de ſkabte Tings Betragtning. Naturens lær rige
udſtuderet, ſkiont vore Tider har havt den ſtore For⸗
| en BØRN 854 er SETE Saaberens Priie
ge Blade, ſom ingen Dødelig endnu hår
Bog har mat
deel, at fee fra dette Seculi Begyndelſe, Natur Lærens
Fremgang befordret ved flere vigtige Opdagelſer, end
mange foregaaende Secula i Samfund betragtede. Her⸗
til have de neſten i alle europeœiſke Lande nu omſtunder
florerende Lærde Selſkaber fornemmelig hiulpet, ved
indbyrdes Opmuntring, Veyviisning, Advarſel, bes
ſkeden Modſigelſe, udſendte Oblervatores, anſtillede
Forſog, og befundne Sandheders Meddelelſe til almin⸗
delig Kundſkab, ved aarlig udgivne Skrifter. ig
Hvorledes diſt Opdagelſer ere blevne anvendte af i
| adftillig ſindede til et adſtilligt Oyemerke, vil jeg her
ey tale om, men allene erindre dette, at Mænd. af et
gudeligt Sind have ytret deres Hiertes Fylde, nemlig
Troe og Kierlighed til den ſtore Skaber, ved ſerdeles
Tilegnelſe af Natur⸗Lerens Indhold paa den allervig⸗
til,
ja en almagtig, alvidende og eyegod Gud, ſkiont han,
al — boer i et e ar . mt n af dødelige 5
tigfte af alle Sandheder: See der er dog en Gui
: Sortale.
Pyne; CX er og ſporer ham fg Kerbe noki
J denne Henſeende er mig en Bayle,
5 Meyer, Venelon, Scheuchꝛen, Derham og deres
Lige ret ſtore og prüsverdige Mænd, ville og, da deres
Chriſtelige Sind og Forhold tillige er bekiendt, uden
Tuivl i Guds Rige finde Sted blant dem, ja frem for
mange af dem, ſom e e Daniel lover et Sortrin
f 55 i move: |
Vel fandt, at de til 10 orſte Artikel daher HR
Seligions. ⸗Puncter haves tilfælles med fornuftige Hed⸗
ninger, folgelig ikke umiddelbar eller allene kunde virke
Sͤynderens grundige Omvendelſe, eller være nok til at
naae mindſte Saligheds Grad for Kirkens Lemmer, ſom
leve i et langt rigere Lys og under en overflodigere Naa⸗
des Tilbud. Men lige faa fandt er Dette, at den ſom,
efter Apoſtelens Ord, vil komme til Gud, maa forſt
troe at han er, og at han bliver deres Belonnere, ſom
opſoge ham. Her udkraves altſaa og ſettes forud en
almindelig Troe paa Gud, ſom Skaber og Opholder,
Belonner og Beſtraffer, forend Troen paa Guds Son
om Forſoner kand have Sted. Følgelig hører den For⸗
5 8 til Grundleggelſe for de ovrige, og dk
is BÆRE
Fortale.
Moraliſter, ſom ſerdeles i diſſe Dage ſoge fremmed
Roes i den falſkelig beromte Konſt og, tvert imod Pauli 8
Erres JE
Sind, ſaa got ſom ſkamme ſig ved vor
Chriſti Evangelium, der egentlig er og bliver den Guds
Kraft til Salighed, ſaa dog, ſiger jeg, bor de lige ſaa
lidet boye fig til den ſtridige Afvey, ſom beſtaaer i af
foragte og forſomme de naturlige Sandheders Dyrkelſe,
og den Anledning, de deraf kunde tage til at herliggiore
eErrens Navn hos mange ſaadanne, hvis Siun og
Smag ſtrakker ſig endnu ikke meget videre end til det
Siunlige, men findes ikke engang troe i det Lidet, hvor⸗
for de ikke ſettes over mere. Troe vi ikke, hvad os ſiges
om jordiſke Ting, hvorledes ville vi da troe, alter
JESU Old, naar han taler til 08 om de himmelſke.
J den Betragtning finnes mig „at hverken ; jeg eller Ar:
mine Medbrodre af geiſtlig Stand, gaae uden for vort
Embeds Grændfer, ved at randſage og fremſette natur⸗
lige Sandheder om Gu
hans Ord, ere Magnalia Jehovæ. Ja jeg meener tvert⸗
| mod, at 1 Emdheders mobtvillige Sorg i et critiſt
„„ e Seculo
en and Tiener bor ikke letſindelig lade 11 her vie 4 |
med Strommen eller den ſtore Hob af blot philofophiffe
ids Gierninger, hvilke, faavelfom j
1
A Å AD ; . 15 Sortale. i, ke
18 andet nogen Anledning t den Haan
hed, med hvilken hine usle formeente Efpritefarts anſen
Lare⸗Embedet. Jeg underſkriver altſaa gierne den rel DR
bes Hamborgſke Poets BROCKES Ord ee,
Es iſt Bedaurens wehrt, daß auch .ö„»ᷣ̃ !
(Denn viele nehm ich aus, und ſpreche nicht von alen)
Sich um des Schoͤpfers Werk nicht die geringſte Müh
Zu nehmen angewoͤhnt. Wie kan dis Gott gefallen, f
d ſeine Diener ſo von ſeinen Wundern ſchweigen,
Wenn ſie von aller Herrlichkeit, 1
| ) Mache, Majzeſtäat, Vollkommenheit
Des Schoͤpfers in den Creaturen
ER . DØ Uns faſt nicht die geringſte Spuren,
Weil fi e fie ſelbſt nicht kennen auch nicht zeigen.
Endſkiont Natur⸗Larens Dyrkelſe ikke en Guds
gg er nyttig til alle Ting, da er den det dog viſſelig til
: mange, ja de allerfleeſte Ting i nogen Grad. En Lov⸗
3 kyndig, ſom ret vil afgiore Quæſtionem juris, maa endelig
K have god Forſſkring om det ſom er Queltio Fact ()
. og
00 See i det id Magazin et artigt Strift under
den Titul: Einige Proben von dem Einfluß Nr
tur Lehre in die h ee Tom. IV.
„ 27. rede,
bx"
RES
87 hielpe ham ikke altid Vidnesbyrd, ſom ofte 1 |
ſiges af andre ligeſaa gyldige, men i mange Tilfælde
hielper ham en god Indſigt i Naturens Sammenhæng, ;
ER ſom lærer ham at forkaſte det Umuelige, hvilket andre
udgive for virkeligt, item at ikke tilſkrive en foregiven
Aarſag det, ſom kand have langt e e ien
anden ellers ubekiendt Sag.
Om denne Videnſkabs Notte ja tea Forno⸗
denhed i Lege⸗Konſten tor jeg ikke ved at bruge mange
Ord, efterdi den juſt der frem for nogenſteds har hiem⸗
me, og den gandſke Materia medica er Res phyſica, 1
hvilket vore fortreflige Læger, WORMͤIUS, BAR
THOLINUS og BORRICHIUs, ſom tillige va⸗
re ey mindre Naturkyndige, mee ftadfæfte med deres
Exempler.
Men det, jeg 9 ſigter til, er Natur⸗Lerens EN
— Nytte for dem, der legge fig efter Guds Kundſkab i den
Grad, at de kunde være beqvemme til andres Underviis⸗
ning paa Saligheds Bey. Diſſe bor jo forſt forſtaae
fig noget paa den menniſkelige Natur, efterdi Natur og
Naade ere juſt de tvende Hoved⸗Ting, ſom de SE SN
Seel 1 85
chm bide at adſkille/ naar de foretage en en Sie- |
7 Fur. Dernaſt bor de og kiende Gud af hans andre
ore G ierninger, ſom vidne om hans Varelſe, Veſen
enn item af hans viiſe og kierlige Huushold⸗
ning med det gandſke Creatur. Er dem denne Slags
Kundſeab ikke aabnet/ da vide de jo mindre end Hednin⸗
SM gene, efter PAULI Vidnesbyrd og de hedenſke Skrifters
klare Beviisning. Hvorledes blant andre en DERHAM
| 5 og NIEUVENTVT (% har vidſt at anvende
Natur Læren paa Theologiſke og Bibliſke Sandheders
uryggelige Stadfaſtelſe, det vide de, ſom med Agtſomhed
have fæft diſſe Mends ypperlige Skrifter, og derved fun
det deres Troe og Kierlighed til Gud, enten forſt grun⸗
det, eller og merkelig opmuntret og beſtyrket. Hvad
mere er, en Guds Ords Elſker, ſom ellers gior Profel⸗
ſion af andre verdslige Videnſkaber, maa bekiende, at
Nabiren e bl iwer 1 siig dobbelt ſod, og han
| 1 under
5 der i hane Phe Geo - "HITTE or å Demanftradton of
5 the Being and attributes of God from his works of creation,
. the ſubſtance, of fixteen ſermons &c. Lond. 1714.
Ca 3 det faa grundlærde fom gudelige Skrift: Het rechte ge-
bruick der Wereld- beſchouingen ter overtuiginge van on-
godlilten en e angeroont. "Amt, 1716.
ng: 107
KS TOR
z ſuder de derl tilfældigt vis den Fordeel/ han fers af Be 5
guyndelſen ikke ventede, nemlig fin Troes Beſtyrkelſe,
hvilken atter driver ham til med fornyet Lyſt at randſa⸗
ge videre paa ſamme Vey. (0 Jeg vil ikke tale meget
om den Anledning, ſom en Naturkyndig kand tage af ſin 1 5
Videnſkab til at paaminde fig ſelv og andre om ſine
Pligter mod GUD og Naſten, juſt efter den Anvüsning
Propheterne, ja JESUS den ftore Prophete ſelv har
givet os med at henviiſe nu den utidig Sorgende til Fuge 5
le og Lilier paa Marken, nu den Ulydige til Oren og
Eſelet, nu den Dovne til kodes nu den N
til Suglen, 15 veed ſin Tiid. 5
—
0 ) Eben dieſe einmahl geſchenkte Ueberzeugung 8 uns zu |
fernerer Unterſuchung hauptſaͤchlich antreiben, gleich wie ich
von mir ohne alle Heucheley ſagen kan, daß das wor t
des, die Erkenntuiß des ewigen unſt chtbaren Weſens, wo⸗
hin die Verſicherung von der Wahrheit derer prophetiſchen
und apoſtoliſchen Schriften weiſet, und das zu durds d-
rehexirus, damit andere gewonnen ſeyn moͤchten, mich nicht 5
allein zur Natural ⸗Hiſtorie nachdruͤcklich gezogen hat, ſon⸗
dern auch ſo wohl alle darinnen vorkommende Arbeit, alis
auch muͤhſamen en mit dergleichen Liebhabern, verſufſ⸗
ſen kan. D. JOH. HENCKEL, eee DE
Kies · Siſtorie, 6a . 5. „ er
—
Sa den vre |
faa 5 m hans Ord til den aabenbarede Theologie at
zrundfeeſt te og beſtyrke, hvilket har beveget adſkillige
gode Mænd i vor Tiid til at efterfolge forbemeldte Hr.
ER E HAM, thi ſaaſnart han havde publiceret fin
85 Phyfic og Aftro-Theologie, vare andre i ſamme Sind
og 9 debing, hver efter fin Evne og Indſigt, betænkte
paa at foretage ſig viſſe ſerdeles Puncter af Natur⸗
Laren, ſogende deri ſerdeles det ſom kunde befordre
Skaberens Kundſkab, hvilken Bemoyelſe ikke burde
agtes utidig eller overflodig, efterdi ikke alle de, ſom
onſke fig en noyere Indſigt i Guds Gierninger til Be⸗
S tiene da Guds Gierninger til
viis paa hans Veſen og Egenſkaber, finde Ziid ellen
en lighed at underſoge enhver Ting faa noye, ſom de nu
kunde fee den fremſat i en EABRICII Zyro- og Hy-
de: Theologie, ALVAR DS Bronto-Iheologie, J. OR
N IL Pitano- Theologi ie, RATHLEFS Acrido- Theolo-
ker: LES SERS Litho- og Teftaceo- Theologie, 1
"Sandelig, j jeg onſkede tilligemed den fortreflige Hr.
CAROLO LIN NÆO 00 at 7 fag de , vore
SE Montt LINNÆUS commegce par: —— barøngue 55 0 85
Studentere, ſom ſkke juſt Sie sløre Profellion d ge-
Konſten, eller noget deslige, men af Guds Ords
Randſagelſe og Fremſettelſe i et offentligt Lere⸗Embed e,
anvendte en Deel af deres academiſke Aar mere, eller
dog lige ſaavel til Phyſicam ſom Metaphyſicam og Lo-
gicam at ſtudere, da den virkelige Nytte og Brug af
diſſe ſidſte Videnſkaber bliver dem aldrig fan vis ſom
Nytten af den forſte kunde blive, ſerdeles for de fleeſte
Candidatis, ſom komme til et Præſte⸗Kald van Landet,
hvor deres Fundamenter i Natur⸗Leren ey allene ville
udbrede ro kr Dem svn] og deres a i * — .
bop Uge [77
dicte la vivacité de fon e pour THiftoire Natu-
relle. II s'attache 2 å la felicité des peuples, dez qu elle a
éré portée å un certain degré de perfection. II Saddreſſe
aux Puiſſances & les lupplie d introduire une ſcience auſſi
utile dans les Univerfités. On y enſeigne la Logique, la
Metaphyſique & d'autres ſciences de Theorie, dont Putilit Sa:
eft extremement .eloignée du Bien public, pendant q Von
ne devoit pas negliger Hiſtoire Naturelle, qvi enrichit une
Nation parce qv- elle lui fait connoitre ſes richeſſes. Il ſou-
haiteroit ſurtout, qvè les jeunes gens, qvi fe deſtinent à la
vie Eeeleſiaſtiqv 6, puiſſent ſe procurer une teinture de cette
aimable ſcience. Elle leur adouciroit la ſolitude de la cam
pagne, & elle leur feroit faire des decouvertes, qve les fa- 3
4 ee Ten e ESP
vans de villes ne ſont pas à meme de faire. Bjblioth, FÅ 4. ”
| RIVER 2 en i jet, a der —— ſom CHRIST.
IV a kaldede Gottholds N
ber Fæderne-£arib, duke de de og bor være 43 Bot.
gere, fil megen Velfard i Fremtiden, Jeg vil ikkun
tale om een Ting, ſom her i Norge kunde være af ſtorſte
Viegtighed, nemlig nogen Indſigt i Metallurgien, ſaa⸗
i: vidt at man kiendte Ertz⸗Arter og Mineralier, kunde
giore et lidet Forſog med deres Smeltning, og være i
Stand til at ſkionne om hvad der var vardt eller u⸗
vardigt at optage. Af den, ſom har Oculos ſcientia
plusquam vulgari armatos, fees her i de ſkiulte Afkroge
mange Ting, ſom længe ſiden ville have givet Anledning
til vigtig Eftertanke, derſom de for vare fremhentede
8 og e! i Lyſet til almindelig Provelſe.
Juſt denne Sag er det andet Hoved⸗ Stykke, ſom
ko mmer i Betragtning, naar jeg onſker ved nervcren⸗
de Bortale at underrette 2 det, ſom har givet
2 Se Mg
mig Acne 58108 ret Lyſt og Drift til t ſe tte et
Forſog paa Norges Naturlige Historie, 3 nden
at fee mig forſiunet med alle de Hielpe⸗ „Midler, ſamt
al den Tiid og Leylighed, ſom et Arbeid af den Na⸗
tur kunde udkrave. De aarlige Omreyſer untertiden
af 100 Mile, ſom mit Geiſtlige Embede forpligter
* 7
N 4
1 *
8
mig at anſtille i alle Egne af denne Provintz, har ladet
mig mode ſnart ſaadanne troeverdige Fortallelſer om
naturlige Ting, ſnart ſaadanne Ting ſelv in Originali,
hvis Ukyndighed hos mig har kommet mig til at ſpor⸗
ge, om de ogſaa vare andre ubekiendte eller ey nok⸗
ſom bekiendte. Da jeg nu gemeenlig har fundet det
Sidſte, faa var intet naturligere, end at onſke dets
Forbedring, ſardeles efterdi ſaadanne biergagtige
Lande frem for andre, indeholde mange merkverdige :
Ting, ſom findes i den Franſke Provins Dauphiné, .
Tom. IX. des Mem. de I Academie Royale des Iuſcript-.
helles lettres: hvoraf jeg ikkun vil overſette folgen⸗ |
de Ord: „ , Enhver Provintz har af Naturen noget
„ forud frem for de andre, og jo meere eller mindre
„Forandringer Naturen har frembragt i et Land, jo
„ meere eller mindre finde vi der af det ſom kand kaldes
„ . Deraf a dn at. i de. e 5
1 ao mange Beer, Ager. Grotter un
*
it Navn, beſtager naſten af lutter Bierge, og blant
— er
N N
„H — . Ader Done Alster: e. j der ewede
55 Denne Vlonft. LAN CELL OTS "ål ug |
af iffer fig vel paa Norge i Almindelighed, dog ſerde⸗
8 paa den Egn deraf, ſom jeg boer i, hvilken, efter
2
alle Europe Landſkaber findes faa ſom i den Henſeen⸗
de kunde agtes lige ved den, folgelig faa, ſom efter
bemeldte Audtoris Mening, har mere merkverdigt
ſig. Endog indfødte Nordmend af andre Provintzer,
naar de komme her, ſige, det ſiunes dem ligeſom de
befandt fig iet fremmet Land, ey allene for de beſtan
dig mødende hoye Bierges ſkyld, men ogſaa i Hen⸗
ſeende til den derimellem befundne meget adſkillige og
langt uſundere Luft, ſom af Havel rene fig, og
B . faa let kand Aae
Ser Rorge i Almindelighed 1 har ſbem '
for r de fleeſte andre Lande, mange Singularia Naturæ
Frovidentiæ, Baade i de døde Elementer, Metaller,
N ' i
NRA TRE | b 3 Na Mine.
N meer og Værter g fa FE Dyr, i Fugle og gige, b
ja allermeeſt i Henſe ap no-
genſteds i Verden findes enten i ſtorre Adſillig ed
eller Overflodighed end her. Diſſe Singularia, ſkion-
nes ikke at være ſaadanne, af Landets Indfodte, ſom
daglig omgaaes dermed, da det heder: Quotidiana
vileſeunt. Fremmede komme her ikke, undtagen Soe⸗
farende og Kiobmand, hvis Sag det ikke er at ſporge
efter andet end deres Profit. Norden for os boer
intet poleret Folk, for hvis ſkyld nogen ſkulle foretage
ſig en Giennemreyſe, hvilket ellers ofte giver Anled s
ning til at opflyſe andre Landes naturlige Hiſtorie. if:
5 Fuft Derfor kunde det ſaa meget deſtomere be. Lær
hoves, at den Deel af vores adelige og ſtuderende
Ungdom i Danmark, ſom anſtiller koſtbare Reyſer for
at beſee fremmede Lande, forſt forpligtedes til at per-
luſtrere i det mindſte paa et halv Aars Tiid, dette
med Danmark faa nær foreenede Kongerige. Derſom
diſſe unge Herrers udenlandſke Reyſe ſkal anſees for
at have et fornuftigt Oyemerke, da haaber jeg derun⸗
der begribes fornemmeligen den Henſigt, at habilitere
fig mg . e va deres ne 00 i dere É
uk dd) ig — — Lands Beg.
2 et Sidſte at kiende ſaavel af ſin Styrke, ſom af ſin
Sve hed, var vore unge Staats⸗Mand uden Tvivl
ſke, „Italienſke, Franſke eller Spanſke Viine bor have
Fortrinet. Men angagende Fornodenheden af deres
noyere Kundſkab om Norge, da meener jeg den fal⸗
der, om ikke andre, faa dog en Normand ſtrax i Øvet,
ja i Haanden, naar han haandgribelig merker, at ofte
mangen ſaadan god Mand eller Herre, ſom ellers
med Foye beklader et Wre⸗Sade i en Over⸗Ret, et
i Regierings⸗ Collegio eller deslige, undertiden ikke er
forſiunet med noget rigtigt Begreb om det, ſom hører
JA il Idiotismum Norvegicum, eller hvorved dette Lands
Art og Egenſkab aldeles viger af fra den Danſke.
Heraf kand uden for, ja tvertimod hans Onſke, meget
ſkee og meget efterlades til Publici Skade, ſom viſſelig
gik bedre, hvis et redeligt Hiertelag altid var geleidet
af ſaadanne Oyne, ſom ſelv og uden fremmede Dyne
di ede til at meme paa det mm” i en Sag, er
b bliver
nyttigere end at kunde decidere, enten de Kh
a 1 0 t fra 1 man i e . Lon vil bene penis
dermed. e ; ku
Endogfaa i bende Henſeende kneben. jeg, at dette |
forſte Forſog paa Norges Naturlige Hiſtorie, med
Tiden forde tiene til Nytte for een og anden, ſom ikke
har Leylighed til at komme og fee fig felv om i et
Land, med ane hans Embede ſetter Um daglig i
nogen Relation. F.
&
Fremdeles torde dette Arbeid, u⸗ SR alle dets 5
Mangler, tiene Natur⸗Leren i Almindelighed til Be⸗
rrigelſe med een og anden Ting, ſom Kiendere allene
kunde domme om. Jeg er langt fra det Sind, paa
Sandheds Omkoſtning, at fortælle eller ſtadfaſte ſtore
Ting, allene for at ſette Leſeren i Forundring. Af
den Aarſag har jeg ſogt at nedbryde det urigtige Be⸗
greb, ſom mange, endogſaa Lærde Folk, af Mangel
paa bedre Underretning, have giort ſig om adſkillige
alt for underlige Phænomenis Naturæ her i Norge,
kx. gr. om Moſkoe⸗ Strommens dybe Hav⸗Svalg min 5
5 mem Wes s, om Aender, un ſkulle vore
9 pad i
ene, matte vel mueligt m med
igt af deres Egn, og ar d *
le Fo 1 * noget fuldkomnere og bedre,
0 Forſe 14 2 e opmuntre dem dertil, da ville
805 det Sk: fe bå ie 1 mit Ar⸗
SALA 5 0 il , SÅ er deen Sarbhet Maal, Fe
eculo, bwülket ikke — ſordum lader 198 ben
7 * 4 É 4 — 0 l . 0
12 „ enn.
7 5 11 t hi Dir d⸗ 2 | 005 meget ladt 1
ſtel 19 Audbild ing at kunde i bø fom fandt og
er, aubiife hver Tings inderlige Grund og Sammen⸗
hæng, eller opdage de ſkiulte Vehe 4 pg i alviiſe
Skaber har fulgt, ikke heller altid det ſerdeles Dyer
merke, han derved har foreſat ſig. Her ſiger jeg med
BARTH OLINO: ke gg fuo fatisfecit. Phy TT ARE
ubi rationes adduxit probabiles. 8 mange Sing gaaer 3
det os eſter 8 rel erens ord: Du horer ve
Vindens Suſen, men veedſt ür, hvorfra
den kommer, „ eller hvor den farer ben. Eller
fom Wiismanden ſoer: Vi ramme neppeli⸗
gen de Ling, fon i ere paa Jurden, og d de, ſt ſom
kre imellem. Handerne, 1 120 5 Wi med Mot he. :
i: Korr mint —— res . 0 FE 59 h mo ert . —
triduo me Jurisconſultun
Murano. 028.
5 THORMODUS 4 70 a 2
dad Tydſk, og led Adget Dillen har
tiden Stedets Melde 1685. 00 giver fe
BAT n Land |
Dele» Yar, 1 bann d 55 rsa 4 rt. 2 . |
JONAS RAMUS, fordun beast til Nor⸗
derhougs Praſtegield pan Ringer e re Aggershuus
Stift. En Mand, ſom 9255 en 15 andre theo-
logiſke og hiſtoriſke Skrifter, har . grå og Nee
af fit Faderne⸗Land ved den 80 171 .
benhavn udgivne Norges
. 1
JS har overſat N paa | ,
. i ſin Hi 2 Nerveg. Fart: I. Lib. 1
2 |
ØR fi: i
= 8 . 7
== ( VÆRET 2 9
i . Notes
vd sn FG ek 27
J. er 8 2
a 5 SETE * FRE N
- * * an 5 5
FEE 25 ,
— 5 7 - — 7 * dy 7
ed" 2 75
Jortale.
15 er en Chorographic, die, der ſorbe drer og formeerer 2 .
dual bemeldte Arbeid, men ellers bliver efter ſamme
Dyemerke inden for fam ne Grendſer, dog har han
noget mere af det, ſom hidhenhorer, nemlig til Slut⸗
ning ſetter han ſom et Anhang fra pag. 240 til 274.
en Opregnelſe af de ham bekiendte Norſke Dyr, In⸗
ſecter, Fugle, Fife, Urter og Traer. Skiont nu deri
findes hart ad nuda Nomina, eller lidet mere end de
— blotte Navnes Opregnelſe, ſaa har jeg dog ogſaa ders
af havt een og anden god Tieneſte, til videre Efter⸗
ſporgelſes Anledning. ARENT BERNTSENS
Dannemarkes og Ronge frugtbare Herlighed,
in 4 Kiobenh. 1656. er en Bog, ſom giver nogen
Oplysning om vilje Egners Frugtbarhed frem for an⸗
dre, og adſkilligt, ſom angager Landets Producter, dog
gtter allene ved at nævne dem () Den vigtigſte
Tieneſte har jeg i nogle viſſe Poſter havt af Hr.
LUCAS DEBES, fordum Provſt van Faroe, hans
| År: nen 1 Kiobenh. in 8. A N Herba 2
0 3 eller
200 JENS. LAURIDSEN WOLFS Norrigia as ak før tiener
knap at nævnes blant dette Lands Chorographos, da næ
ſten alt hvad Nan har af nogen e er allene hiſtoriſf.
Natur Læren, og da de Norſke Her, ſom han ff
om, ſtemme meget oberen med Veſter⸗Ky
Norge, ſom de ligge lige ud or 1 faa have og n nge
ul hans Obfer 3 i 2 del e8 on 5 77
Fremdeles har ogſaa det v må at lun n; enge
Monographis, om et eller andet na
ſaaſom i WORMII Tractat
DETHARUINOII Dif.
ui novi viſi. G ART
at 4e Dare Aeg
de Vermibis in Norvegid,
NERS Horticultura Norvegict 3
LOC HSTOERS Diſſ. de Medicamentis N ruegie
fi tfficientibus. 92 AS 8 i N ve ti Be ef rivelſe,
de. så „
Berlageügt er det, at de Nor fe Durs pr 115
ſom velbemeldte Hr. PEDER CLAUSEN UNDAL ik
kal have ſkrevet, længe ſiden in MSS, er omkommen,
og det efter en god Mands mundtlige Beretning „ſaa⸗
ledes, at, da Auckor havde ſendt den til ſin — Doc. 8
N. W. ORM i eee Re at sm enderes
den e tage ud , ha 18 Gaard |
d, hvor den ulykkelige Ilde⸗Brand, 25 fortræd,
1 *
i n
8 W » AR
N 11298 i
4 7 1199
* 8 * * —
7 * É 7
7 1 * 7
11 .
i ö
Så & 7
T
4 2
15 *
Ad Harde
j
I
NI ae 1 „ ;
90 1 MÅ 1 SA 1 12 i * 1 i
BARTHOL
y 3
Indre gode f rebne og trykte Bøger, ogſaa
n anden Bog citerer UND A-
aandſkrel 3 11 1 faa beklages, at ſamme
r. JENS
en be åt.
e a
2 ne. bragt. bi. falde. nævnes det af WORMIO in
vag: p. 3. Petri
FG
rographie p. 83. Faldende Den spe-
ra 0 ende en paa; af deri e 10 |
bli b. 5 til Steen, Deraf 5
| H Henſeende til den na⸗
a 8 dette ss; formodentlig har
jen Tvivl! geledes 8 lenge ſiden er omkommen. Dog
angt m SÅ dette, i, at den ulykkelige Ilde⸗Brand, ſom
5 124 gh. e Chriſ ſtianſand, borttog alle
et a dag p re at have været noget udførligt ler
; No Undalini fragmenta )
ſtoriæ animdlium Norv. ss. 18 . me ſunt.
met ae en l 19 55 end Denne e ret Weiabdes 1 lærde
og færdeles in Phyficis'& N athematicis af nogle site 5
lige Prøver bekiendee Mands Haand. Om haus
Inſtituto, ſom ſiden hans Mssters og Bibliothecs Tab,
er overgivet, vil jeg imidlertid anfore en Del! a —
Brev til mig, dateret Chriſtianſand d. * Decembr.
1750, helſt da deri desforuden meldes noge SÅ ſom har
Henſigt til ſamme Maal— t beklage,
vat ingen til denne Dag har ven f fi — Fa
„ Norvegiæ Naturalem af udfote, da jeg . for⸗
„ ſikret, at intet Land i Verden ex triplici Naturæ
Regno kand producere flere Curioſa end Norge, og
„for en ret Phyſico være et beqvemm
8 Havde Monſr. MAUPERTUIS reyſt til Warde-
„ huus eller Nord⸗Kapen, og der giort fine Obere
75 tioner de Figura Terræ, han havde viſſeligen fundet
„der mindre r 005 mere r
ta: Aalen end ; e Havde N. 40 10
Ea
* *
dd n 1411
99 i". DØ 9 n 74
å * „ e 4 N 8 1
tere Objedum.
Fortale
„R AN abt male accurate Obſervationer om Nord⸗
ye fra Norge, kunde man ventet at hans vakre
Traité Phyſique de TAurore Boreale kunde blevet
lere fuldkommen og deciſif; thi Norge, og i Sar⸗
deleshed Tronhiems Stift, er Nordlyſets Fæderne⸗
„ and. Mr. RED]. S WAMMERDAM og Mr.
„ de RE AU MUR i hans Memoires des Inſectes,
* „kunde fundet en ſtor Tilvart af Inſecter, derſom no⸗
» gen i Norge havde lagt fine Obfervationer til deres;
5 »thi der findes mange meget rare af det Slags hos
vos, der aldrig. beſoger Italien, Frankerig eller Hol⸗
» land. LINNÆUS har fundet mere i Sverrig
eil Bontaniqvens Forbedring, end Mr. TOUR NE
. „FOR I i Frankerige og alle ſine Levantiſfe Rey⸗
„üer. At jeg intet ſkal melde om Metallurgien, ſom
É „i Rorge findes i ſtorre Fuldkommenhed end i noget
DB „ andet Le Land, der kand fremviiſe alle Mineralia og
5 » Metaller. fra Guldet indtil Kies og Blye, ſaa og
„ de variis animalibus, avibus & piſcibus Norvegiæ
„ prcpre, etiam de fontibus, fluviis, thermis, me-
» teoris ò & variis aëris mutationibus &c. Sed quod do-
le dum! omnia hre pherg Incolarum negligen-
| d »tiam
2 tiam & ignorantiam adhue in 1 obſcuro cent. Thi
mig er endnu ingen bekiendt, der med lid har 115
„ taget ſig dette Arbeide, PE DER CLAUSEN
» UNDAHL, der har givet os Verſionen af SN OR. .
„RE STURLESEN og den bekiendte Norſke Hi⸗
„ ſtorie, ſkal og have ſkrevet en Phyſicam Norvegi-
„cam, men da den blev ſendt til Kiobenhavn at blive
OM ;approberet, kom den ikke videre, Dog en Phyſica,
„ der var ſkrevet for 130 Aar ſiden, ſkul e — lidet
„have fornoyet denne Tüds delicate Smag. Den
„ ſtore WORMIUS i hans Muſeo og Th BAR-
» THOLIN US in A&is Medicis, og hiſtoricis Ana-
„ tom. rarioribus anforer her og der adſkillige Curio-
„ſa Norvegica, men er ey tilſtrakkeligt. JONAS
„RAMUs var en ſtor Wand in hiftoricis & 7 85
D quitatibus Patriæ, men ingen Phyſic icus. ” For 5 4 6 5
„Aar ſiden blev alle Litteratis meddeelt en Befalning
„ved Grav Reue, ſom den Tiid var Stift⸗Amtmand
„her i Stiftet, at de ſkulle angive hvad ſom fandees
„ kart i deres Egn, i Sardeleshed hvad Oeconomien
„og Agriculturen og Landets Forbedring angik; der
u blev og ene: derom e men rl van Nytte 3
i „ DC
det var, e 855 hvor det der d. blev af, „er r mig ikke
bekiendt. Det er at formode, ſamme er og ſkeet i
„de andi e Stifter. Matheſis og Studium Phyſicum har
„varet min Delice fra min Ungdom til denne Tid.
„Jeg haber og ejet i mit forrige opbrændte Biblio-
;theqve de fleſte og beſte Phyſicos, ſom vare ſkrevne
„ Stalin „ — — be 100 melle,
„No rge: jeg — 09 g Lenlighed & dertil, at t famle de
. allerbeſte Obſervationer og Experimenta, d da jeg af
* Baron LO VENDAHL, ſom i forrige Kriig var
vores General j Norge, ; havde Ordre at forferdige
É »et Land⸗ og Grændfe- Carte mellem Norge og Sver⸗
„rig, af hvilket Carte jeg og ſeer at et Copie kal
8 » findes i Deres Collegio Curioſo i Kidbenhavn; hvor
„ ved jeg fif Anledning at igiennemgaae Chriſtianſands
St ift, og der at obſervere alle Floder, Vande, Bier⸗
„ge & omnia ad hiſtoriam naturalem ſpectantia.
„ Men da jeg fi ſiden her i Chriftianfand fandt mere Tiid
og Benlighel
É FR Orden „ 8 jeg i Chriſtianſands ulyfkelige
d 2 a 1 » Ibde⸗
gen
d af udføre mine Collectanea i en tilbor⸗
er „ Idebrand 1734. Aged mær Boger 1 alle
„Slags Sprog og Videnſkaber, alle mine Msster
„og Samlinger, faa jeg deraf. beholdt ikke det ringe⸗
vſte tilbage, uden hvad
» jeg ſiden har obſerveret. Forhen lod jeg dog tven⸗
» de ſmaae Tractater i Trykken udgage, den eene i
„Holland: De Cauſa & Oer ventorum; den
65 anden i Tydſkland til Halle: Von dem Nordlicht. i
„Endnu er det mig en ſtor Recreation i mine Hyvile⸗
„Timer at forlyſte mig i en phyſiſk eller une na-
55 . Bog. 95 Saa vidt Hr. eee * l nne
Det er alta beklagel igt at, da fan have veret 75
betænkte paa at ſamle noget til Norges naturlige Hi⸗
ſtorie, ſamme lidet ikke mere er til, hvilken Skabne
mange gode Skrifter her til Lands af adſkillige Aar⸗
fager have været underkaſtede. Om den naturlige
Hiſtories Forſommelſe eller en Mangel paa det Slags
Arbeide i de Nordiſke Lande, ſiger JOH, MOLLE- E
RUS in Ifagoge ad Hiſt. Cberfonef. Cimbricæ, cap. ll.
P. 10. Hiſtoriæ chorographicꝶæ cognata eft: natura - En
15 1 8 infinite r erung keene varietate in .
Hukommelſen kunde bevare, og
. W BM
.
id i
SR. EMNE RE
Kg orf bus
A Soetale i
8 cr calamos at-
9 que ingenis provocet, pauci tamen hactenus partei
llius aliq uam illuſtrandam ſibi ſumpſerunt. Samme"
Klagemaal fører den i ſine beſte Aar og fra ſit gode
Forſct tilig bortkaldte D. E ENR. LOCHSTOR
in Diſſ. de Medicumeutis Norvegiæ- ſaſficientibus, p. 20.
i: Bie ori
5 Monendum duxi, haud deeſſe Norvegiæ fontes me-
dicatos, deeſſe autem qvi horum vires & principia
BØ iriqvirant folertes naturalium rerum ſtudioſos. Ville
man ſoge en naturlig Aarſag hertil, da kunde ſamme
maaſkfee være af det Slags ſom mindſt var at beklage,
ftiont Virkningen altid er det, nemlig: Et Land faa
ſundt ſom Norge behover ikkun faa Medicos, folgelig
5 — det ikke mange rerum naturalium ſtudioſos.
i: 3 Betragtning af alt dette, fluttes holme jeg
SÅ — ikke forefundet mange ældre Kilder at oſe af.
De Opdagelſer, ſom jeg ſelv har fundet giore, enten
ved Siun eller Horelſe og noye Provelſe, maatte giore
mi den beſte Biſtand. Hertil har jeg, ſom tilſorn
ö ble erindret, havt ſtor Leylighed og Anledning af
bem mange Viſitations⸗Reyſer neſten i enhver en É
rr, ERR d | , e,
7
Tiid opholdt mig paa adſkillige Steder i Ago
„ | Sorte 8 5 Ad
8 A delt dette bſdtbsſche Stift, hvilket dog ikke e er d den eene⸗
ſte Proving, ſom mig af nogenlunde Forfaring er be⸗
kiendt. Allene Tronhiems Stift har jeg ikke ſeet,
men vel de andre ved Giennem⸗Reyſe, faa og nogen
Stift, ſamt altid været begierlig efter at finde en
ershuus
Mand, ſom jeg med Nytte kunde ſporge om Stedets
Tilſtand og Beſkaffenhed. Dog ſkionner enhver, at
de Egne, jeg meeſt har havt Leylighed til at kiende af
egen Forfaring ſaavelſom andres Vidnesbyrd, er Ber⸗
gens Stift. Et Par Maaneder eller 3 tilbringes
undertiden med Reyſer, og ſom diſſe ſkaffe mig flere 85
ledige Timer end jeg ellers onſkede, faa pleyer jeg,
ſom man ſiger, af Noden giore en Dyd, og pafjerer
dem til Deels i Samtale med en Hob faa kaldede
Flytnings⸗Folk, beſtemte til min Reyſes Befordring.
Byad diſſe foare mig paa adſkillige Sporsmaal, der⸗
om conſulerer jeg ſiden deres Præft eller nogen anden
Mand, bekiendt i ſamme Egn, og hvis jeg horer det
ſamme af mange bekraftes, men af ingen tages i Tvivl, DR
ikke heller nogen naturlig Modſigelſe deri, da pleyer
ſeg at indføre det i mine Mifcellan - Obfervati ion,
les biergag manen eller er og i: anden Henſerde med Rose
1 1 oſt 8 be Landes Beſk rivelſer. Dernaſt 1 5
. 0s ved ſamme aarüge Omreyſer fue Ley⸗
Nati silke fam Sterne, Erber, Foſſüier, i
„ oraller, Snegle, Muslinger, ſardeles
Ska Sfabinger af Fugle, Fiſke og deslige, hvilfet for en
ag 1 har tient til Original af de Kaabberſtykker, :
92 9 med hvilke jeg har ſtræbt at oplyſe denne Wee |
6555 Ne at forfyfte Leſeren. 5
n uſtdet har jeg og i den Materie angaaende
Norſke e Fugle, og fornemmelig Fiſte, feet mig om efter
i dielp ved ſaadanne "Mænds Obſervationer, hvis
Beoelig og Omgangelſe gav dem Leylighed til at tage
1 i hohere Betragtning de Ting, der ellers: ſielden kom⸗
mer for Dagen; 7 Thi hvad Fiſke og andre Hav⸗ Dyr
ang Jager, da falde ſamme i denne Egn og i det Nord⸗
lande 2 mt, * flere og fonridenligere, end i noget
ag |
Sottale. ä
Å e Land, men tillige: er 55 Bane An nuen et
ſuperſtitieus Præjudicium, ſom ſkiuler det allermeeſte
deraf, nemlig naar de i deres Garn gane en n gift af
fremmet og noget underlig Skabning, ſom man helſt
onſkede at examinere, da er den ſamme viſſeſt paa at
kaſtes ſtrar over Borde. Bonden falder ſaadan
fremmet Skabning med et almindeligt Navn, Trold
eller Troldfiſk, menende, at den maa ſettes i Friehed,
hvis hand ikke derover bil tage S Slade i i fin Siger
AUB. |
Nu 5 jeg naſten udført d det, ſom jeg ved Så 5
Fortale ſigtede til, og igientager allene den tilforn
giorte Declaration, at, ſom jeg ikke udgiver mit For⸗ 5
ſog for et Meſter⸗Stykke, fan feer. jeg gierne, om de
der maatte være bedre forſiunede med Tiid og Ley!
lighed til fuldkomnere Obſervationer, maatte. eſter ad:
Denne anlagte G Grund, opfore en tilſtrakkeligere B Byg⸗
ung, da jeg i min * ae de Ord, N ) i
rr | 7
.
Mae te MEE re ne TET . * — * 9 2
eee e,, eN 7. Es i 1 e
„%%% ꝛͤ0NVG %%% 5 0 605 i N å i
VV En i ; Se
„ . 1 . 2 9
. sed af. 9 7 På AES AT i 5 8
i ; — 7 4 4 i i 1
1 5 Nee 1 i r i i
* 3 mme — r
8 É
å ledes 9 omnino remotas Ca Un, ut ita 1 :
barbarie ps. exemi; 3 Paa md veniam mereri
3 . * 5
5 5 valeant dapplen Cx) 98 jeg 555 i den 3
Fiudbildning, at mit Arbeid ikke trangde til, eller
torde tage imod nogen Forbedring, da havde jeg ikke
kaldet det et Forſog, ja med Sandhed det forſte Forſog '
i denne Materie, ſom altid er megen Vanſkelighed
urnderkaſtet, og behevede mere end een Mands Flüd,
Sar hvilken Henſeende jeg haaber en hver Fornuftig, om
kand ſlutte hvor liden Tiid mine egentlige Forretnin⸗
ger lade mig beholde tilovers, ikke kraver mere eller
. 9 e am? den, 1 1 n N at . giort
5 T ends
*
bed wangen 2 gio t
ſig ſelv for an 10 EN Biler aldrig far 1 tr ung, 1
ſaa fremt Guds ere og Naſtens Nytte Nepp e 0
aldrig faa lidet Tand befordres. V
—
i
Skrevet i Bergen, en,, ENG
N den r Maji JFVVVVVVVVV RR MÅ
i: 0 Qui amba! agit, ſepe fortune e 25 eit quam
ZR tutiſfinum eſt rarò 5 SENECA ge Hanel Aus. 5
1 2 i if * .
* 3 å 1 SA TA i
væ „
* 5 N N b 3 . 9
. 2 *
7.
755 BE 2
25 .
2 2. 2
AN
AE af Cabiterne ft i LM
derte Part
SOK e
we Natur lige Siftorie.
ORE 8
VF
e
+ „ KH | —
. 8 1 E
1% Det 7 Capital. i
1 on Nurges guft og det form deri yttrer 1 ER Re
Zdvu!êshiet Andet Capt..
; . on Norges Grunde, Fielde og hvad derved er ter værdigt, RENE
kr Se Brede Tapitel.
955 on Norges halte og ferſte Bande.
„ Det Fierde Kapitel.
8 n ne aher 1 Varxter og Vegetabili
e Det gemte Kapitel.
on Norge Barter + Bandet, AE
i Det Syvende Bund
. o Morgeé seller Steen⸗Arter, ædle og tt: edle.
| SA 0 Det Ottende Kapitel.
n loges alle 9 dle Metaller og Minerale.
å ' 7 Tr 0 en 7 1228 kg
323 $ - * 4 8 * bÅ" — N
8 9 1 me y 15 n 2
år * 25 ' e 288
15 rise ' 2
É N * ' sø * * e
„ * — i; Å y
. nel af Captlerne . den e
Anden Part
| Det Ferſte Capitel. „
om Norges tamme og vilde fire⸗foddede Dor. 5 „
Det Andet Lapitel. n
om Norges orme og Inſekter. „ 8 5
Det Tredie Capitel. „
om Norges tamme og vilde Land⸗ og Vand⸗ ben. N
Det Fierde Lapitel. .
Sa fatt af forrige. . al 1 5
Det Femte Capitel. „
Det Siette Capitel. 8 fejn ON
gat af forrige: . „„
Det Syvende Gapitel. „
"De giffe Sardeleshed, ſom ere omgivne med band Stad.
Det Ottende Capiteel. i
om adſkillige lidet bekiendte Monitris Marinis og BRUDE i havet.
Det Niende Capitel. BE * 0
Om Norges Junboggeree Naturel, Lvemaade og S anne A EDER
| Tiende Kapitel. j 5 5 5
Saetſtteſt of forrige ; Nationen øngaaende. Ar: 5 5
| 1 805 ” 5
BBS e e
NIE "RT e ASE 2: 1 We W lee
N ln AAA e g e e
ee eee 3 eee
I. N. J.
Det forſte Capitel.
. On Luften, og det ſom deri ytrer ſig.
ev FØR Norges Situation og adſkillige Luft i Almindelighed.
4. 2. Dagens Lys og Længde.
6. 3. Nord⸗Lys og Moor⸗Ild om Natten.
. 5. 4. Meget mild Vinter paa Veſter⸗ Kanten „og ſi alden haard
fa eller langvarig.
Guds viiſe og kierlige Henſigt dermed, :
É —
.
9. 6. Naturlig Grund og Aarſag dertil.
$. 7. Strengeſte Vinter⸗ „Kuld i Oſter⸗ e
FS. 8. Raad og Middel derimod.
9. 9. Sommerens ſtore Heede med fine larfager.
F. 10. Fremmede Nationers urigtige Begreb om Norger Luft
. 11, Luftens Egenſkab i Henſeende til Sundhed og. Sygdom.
FS. 12. Dens Regn og Fugtighed mod Beſter⸗Havet.
F. 13. Nytte deraf efter GUDS kierlige Oyemerke.
9. 14. Adfkillig Veyrligt paa fort Diſtance. i ]
. 15. DybSnee, ſerdeeles til Fields, med dens Fordeel og Skade.
. 10 Sædvantige og ufædvanlige Vinde |
mn RØGEN e
eler SU e far
BA OR
M „ „ e, .
2 e . Få e . 0 KR
N K. N. 222 PS lem . A 9
„WFV
e. |
4
Norges 8. L 2 uften med fit Lys, fin Varme, 11 n Fug.
Situation, g tighed og andre Egenſkaber er i Norge me⸗
5 1 ven get adſkilligere, end i de fleeſte Curopæi-
N ke Landſkaber. Dette kand end ogſag uden Forfaren⸗
lighed. hed ſluttes af Norges vide Udſtreekning paa 300 Mile i
Sonder og Nord, hvis Reyſen foretages fra Lindesnæs
indtil det yderſte Nord - Cap imod de Ruſſiſke Grendſer.
Saaledes regner den af fit Federne⸗Lands civile og anti-
qvariſfe Hiſtorie velfortiente Mag. JONAS KRAMUS i
Norges chorograph. Beſkrivelſe pag. 6. Landets Str
ning fra Lindesnes i Chriſtianſands Stift under Poli
Hoyde 58 Gr. (accuratere er det 57 Gr. 47 min.) til Nord⸗
Capet overſt i Finmarken under Poli Hoyde 71 Gr.
Latitud. i lige Linie og efter Luften 2022, men til Lands
over Fielde og Dale, eller til Vands fra Næs til Næs,
ſeoom give en ulige Linie, finder han over 300 Mile.
Tvers over fra Sverrigs Grendſer indtil det veſtligſte 1
Forbierg Statt ved Sundmeer (ſom ſkal ligge fra de
Canariſke 1 paa 21 1 Er. 1 1 er Breden
n 75
e
3
1 At: SX FOG
N
94 N
7 3
e
* **
Det 1. Cap. Om Luften. a 3 ng 8
S, Ne, men fager ſden af, og bliver jo længer jo finalere
ikke allene fordi min Boepal falder der, men ogſaa fordi
mod Norden. Dog den Deel af Norge, ſom kaldes
| Finmarken, og ligger in Zona frigida, eller oven for
Circulum arcticum, er mig ikke ſynderlig bekiendt.
Det egentlige Norge, ſkiont alleryderſt in Zona tempe-
rata, tages her fornemmelig i Betragtning, og dets
| Luft er det, jeg endda kalder meget adſkillig i Kuldens
og Varmens, Lyſets og Merkets Grader. c
IJnuzddlertid vil jeg i ss og de fleeſte andre Ting Dagens
fornemmelig rette mig fer vores Bergenſke Horizont, SSI
denne Bye, ſaaſom ſitueret fub Elevatione Poli 61 Gr. i
15 min. kand holdes for at ligge, hvad Sønder og Nord
angager, noget nær midt i det egentlige Norge. () Nu
er den længfte Sommer» Dag her i Bergen 19 Timer,
nemlig fra Solens Opgang Kl. 22 til dens Nedgang
Kl. 92, og den korteſte Vinter⸗Dag 6 Timer, nemlig fra
Solens Opgang Kl. til dens Nedgang Kl. 3. 2
5 Den proportion, efter hvilken Dags⸗Lyſet her tager
af og til, foreſtilles tydeligſt ved folgende Tabell.
1 Sd
9 Bergen. i Norge, Seſle i Sverrig, Nyſtad i Finland og og
Viborg i Carelen have, efter deres Afſtand fra Linien, lige
lang Dag og Nat. Men Middag har Bergen i eet Oyeblik
tilfælles med Utrecht i Holland, Marſeille i Frankerig og
. F |
Om Luſten. i 3
KE dens Op⸗ og Ng
Vr
Bergens Faa:
efter Poli Elevation 61 Gr. juxta PONTANUM
platicè anſtillet.
Det 1. Cap.
26 O op 33
O op gi need 34 O op 3: need 82
Fer O op 8; need 25 O op 34 need gå 3
g 20 O op 73 need 33 1 O op 3 need ? |
zl O op 8 need 4 210 op 23 need 91 *
[O op 74 need 4: 28 O op 23 1 EN
8 10 O op 7 need 0 O op 25 need 5: E
5 4 O op 7 need: 18 O op 25 need 92
* 19 [O op 64 need 55 23 O op 2 need 92
12 [O op és need 52 [4 O op az need 94
6 [O op 8 1208 3 9 [O op 3 need 9
11JO op 6 nee 14 op 33 need 81
7 16 O op så need 64 4 8 e
8 Å 1 19 O ͤop 3 need 8: tt E
b: 21 [O op SE need 62 „
al 63 24 O op 334 need 84
26 O op 5% need *
31 O op 5 need 7 2 [Ob need 8
O op 43 need 71 4 O op 47 need 7
5 SR 45 5 6 O op 4: need 75
ERR „„ n e G op 4 need 71 8
210O op 4 need 8 25S op 5; need 6 | 3
need 8 O op 5s need 62 |
Bla |Oopsi need s |s O op sz need 33 | 2.
14 Oops need 6 11 O op 8s need 38 3
8.19 O op 64 need 53 17 O op 84 need 33 3.
8.24 Oo op 67 need 52 28 O op 9 need 3 2. .
4 S op é need så 6
O op 7 need df 0 ob 93 ned — 8
8 14 O op 7 need 43 12 O op 93 need 24 i
20 KS op 7: need 45 17 O op 93 need 1 8
25 O op 7s need a „„ RR 11 N
28 need 4 [ Op? 3 3,
Herved erke dette Singulare, at, ligeſom Dagens Lys
mod Foraaret meget haſtig og kiendelig tiltager, ſaa
er og dets Afkortelſe mod Vinteren af ſamme Slags.
Midt i Februario har jeg om Morgenen Kl. 6 kundet
fee at læfe uden Hinder, hvorimod jeg midt i Octobri ikke É
har fundet giore det ſamme. Aarfagen hertil, ſom uden ig
Tvivl er Jord⸗Klodens Fald mod ene, behøver in-
5 videre Demonſtration.
9 Paa denne Horizont er Sommer - Natten faa lys
pg klar, at, naar den ikke formorkes af mange vaade
Skyer, kand man om Midnats Tid fee at læfe, ſkrive
og giore det ſamme ſom om Dagen, hyilket jeg ofte har
forſogt, end ogſaa i en Alder, ſom gior mig trængende |
til Briller. Da Hoylofl. Kong CHRIST. V. Ao. 1685 eyſe Nat ⸗
in Junio opholdt fig nogle Dage i Tronhiem, ſpliſte Hans ker. 4
Majeſt. om hoy Midnat, foruden at lade tende Lys pag
Tafelet. J Tromſens Fogderie, ſom det egentlige Nor⸗
ges Ende me ee e af Finmarken, har man om
N h
Rn ene Det 1. Cap. Om Luften. > ER Bel
hoyeſte Sommers Tid Solen beſtandig i Sigte, og feer
den bande Nat og Dag circulere omkring Nord⸗Polen,
giorende fin Lobe Kreds alt mindre, derneeſt alt ſterre
og ſtorre, indtil den after unddrager fig Horizonten, og
om hoyeſte Vinters Tid paa nogle Uger. bliver gandſke
borte, (“) givende om Middags Tid ikkun et maadeligt
Tusgmerke, hvilket varer omtrent halvanden Times Tid,
og reiſer fig, da Solen aldrig kommer over Horizonten,
fornemmelig af dens Straalers Refraction mod de høne
Bierge, hvis Toppe ſees noget lyſere. Imidlertid er
denne Dagſtier ikke det eeneſte Lys, ſom hine Nordiſke
Provintzers Indbyggere forſynes med til deres Fiſkerie
og anden udenhuſes Gierning at indrette. Ney! den
viiſe og gode Skabere har ikke glemt at giore Anſtalt til
deres Hielp i denne og anden Henſeende; thi foruden den
klare Maaueſkin, ſom i Dale og Fiorder mellem Bier⸗
gene ſankes kraftigere til Gienſkin og Oplysning, fan be⸗
nytte
159 End ogſaa her i Provintzerne, hvis korteſte Dag jeg nyelig e
har viiſt at være 6 Timer, findes nogle faa Steder faa færs
deles indknebne blant ſteile Field, at de i mange Maaneder
ikke fane Solens Legeme at fee, ſkiont vel dens Straaler.
Saaledes har Verten i Lerdals⸗Oer paa min Giennem⸗Reyſe
forſikret mig, at han og hans nermeſte Naboer ikke ſage So⸗
len ſelv det gandſke Aar omkring længer end i de 4 Maaneder
fra med. April. til med. Auguſt. ffiont de, ſom boe een Fier⸗
ding Veys fra ham, hvor Dalen aabner fig, fee den ſom fædre
vanligt, Med ſamme Skiebne maa nogle Beboere af de Alpi-
ſke Bierge noyes, ſerdeles under Mont-Cenis, ſom adſkiller
Savoyen fra Piemont, hvor viſſe Dales Indbyggere den
gandſke Vinter favne det Syn paa Solen, dog ikke det for⸗
nodne Dags⸗Lyſen. 1 5 3
NE
i Det l Cap. On buten 5 1 1
ngngtte fig ey allene hine Nordlœndere, men ogſaa vore
; her i Bergens Stift boende Bønder og Fiſkere, naar de-
res 6 Timers Vinter⸗Dag ey vil tilſtrkke, med god
Fordeel af den faa kaldede Aurora boreali eller Nord⸗Lys,
hvoraf de mangen gang har al den Klarhed, ſom deres
grove Arbeyd udfræver, færdeles ſiden det her ligeſom an⸗
denſteds nu omſtunder er langt ſedvanligere og alminde⸗
ligere end i vore Fædres Dage.
SR (3 N
95 Dette Meteoron, fon ellers her og i Sverrig kal⸗
des Verrlios, Lysnar, Lyſanigar og Lottetſkien, Nord⸗Lys
baerrer andenſteds gemeenlig Navn af Nord⸗Lys (“) for: ig ER
di det ordentlig ſees mod Norden, og beſt er Nordmænd Y Nauen
bekiendt, hvad Sagen efter forſte Anſeelſe angaaer, ſkiont
Aarſagen og den rette Grund er endnu her ſaavel ſom
andenſteds et mørkt og mange Dvilvsmaal underkaſtet
Problema, hvilket jeg fag meget mindre underſtaaer mig
at ſige noget gandſke viſt og tilforladeligt om, da Hr.
Jiuſtice- Raad J. F. RAMUS, en indfod Nordmand og
N beromt Mathematicus, ikke engang vil give ſig ud derfor,
end ogſaa der, hvor man ſnareſt ſkulle have ventet det,
nemlig in Actis Societatis Hafnienſ. Pom. 1. No. IX. og
Tom. 3. No. VI. handlende juſt om denne Sage hiſtori⸗
e og phyſiſke e med Mang gebe Kaab⸗
AR ber⸗
2 00 J Engeland, hvor man 9 er l bekiendt dermed, ser deles
i de nordligſte Provpintzer, kaldes det af fin bluff ende Beve⸗
gelſe, Merry Dancers, Petry Dancers på Mrcgmers.
- 6
Meenin⸗ &Søg-Capitaine JOH. HEITMAN, har efterladt os et
ger om
Nord⸗Ly⸗
ſet.
13 men Det 1. Cap. Om ein
berſtykker, ſom foreſtille de paa adſkillige Steder i Euro-
pa, over Nord⸗Lyſets mange Slags Figurer giorte An. Sa
Adſkilige merkninger. En anden Norſk Phyſicus, nemlig Hr.
ved hans Son af ſamme Navn 1741 publiceret Skrift N
om Solens Varme ꝛc. ſaavel ſom om Nord ⸗Lyſet, og,
ſkient jeg ikke tor underſkrive hans viſſelig ingenieule
Syſtema om Middelet og Maaden, hvorledes Solen igie.
nem den ætheriſke Lufts mange 1000 Mile meddeeler vor
Jord og andre Planeter fine. Virkninger, hyilket aldeles
modſiger NEWTONS, WOLFFS, REINBECRS og
andre ypperlige Philoſophorum Forklaringer, fag finder
jeg dog hans Tanker om Nord⸗Lyſet, færdeles da han
var en velforfaren og ikke heller ubelceſt Philoſophus
practicus, værd at ſtaae her tilligemed andre Gisuinger,
helſt da deri ogſaa tales om et andet Phænomenon didhen
hørende, nemlig det Hav⸗Lys eller Skin i Vandet, form
de Norſtke falde Moor⸗Ild. Hans Ord om begge Deele åg
i bemelte Tractat pag. m. 51-54 ere folgende: Saa be⸗
merkes og i den koldeſte Zona, at de ſteerke Vindes be⸗ ag
”vegende Kraft hoveft der opſtiger, ſaa at derved
undertiden det Underſte af de ſalpeteragtige Dun⸗
”fters Region bliver af Veyret omrort, og da udvirkes
deraf det Lys i Luften, ſom kaldes Aurora Borealis eller
»Nord⸗Lys, dog ſamme er kun et koldt Lys, fon haver DÅ
”Den ſamme Egenſkab ſom det, de Norſte kalde Moor
J og ſreer paa lige Maade ſom bemeldte Moor
ſkeer ved Rorelſen af det ſalte Vand om mørt Nat,
BR . Fiſkerne aarligen anſkue, naar de udi ſtillfe
1 es FA
15
E
Det 1. Cap. Om dul n a
* Son rore ikkun lidet ved deres Garn, da det lader ſig
te, ligeſom der var en Brand i Søen, faa langt ſom deres
Garn ſtrakker hen, men forend Garnet bliver rørt;
kand der flet intet Lys merkes. Udi de Ferſk⸗Vands
Soer befindes aldrig det ringeſte Tegn til ſaadan Moor:
Ildz thi er det den Saltagtighed udi Havet, ſom ud⸗
»birker denne Moor⸗ Ild ved ſammes Rorelſe. Saadant
fornemmes og undertiden til Skibs, naar Veyret er
ſtille, da man om morke Nat, kand fee, hvor Fiſkene
lobe i Vandet, ladende efter ſig en brændende langt
henſtreekkende Straale af rørt Band, og naar Skibet
”fetler , fees det oprorte Vand 1 — ſom en ang
ng Ben. 69
„Det ſteer dog ikke alle der, at ſaadan Moor⸗
Ild i Havet oblervéres, men ſkeer ofte imod Veyrets
„Forandring til ſydveſtlige Vinde, at de ſamme for⸗
”aarfager de Saltigheder i Havet opgiæfte fig: Ligele⸗
des fees og ikke Nord ⸗Lyſet alle Tider i Luften, men
vikkun paa fine fære Tider, naar Luftens Saltigheder
i ”naturligen opgiceſter. Hvordan. det tilgager med Sal:
tighedernes Opgieeſtning eller Ophervelſe baade i Havet:
og Luften, veed Naturkyndige „der tractere denne Ma-
rie, beſt at forklare. Dog haver gemeenligen erfarne
See Mænd under Nord, ſaavel ſom og Fiſterne, der
| en langs Ruten Norge det Merke vaq Nord⸗ Lyſet,
1 Mæn? fr. Så
0 FR denne RE vor Fa ſiden meldes noget mere ved den
5 en Havet, hvor den egentlig e See Gap .
ien „ .
er
1779 5
1 Sl
i $ i
b
at Ban
10 dk sg 5 Det 1. Cap. * Luſten.
vat naar det fees meeſt udi Befter, da vente de en od. 5
»peſtlig Vind, og derved bekreeftes de Naturkyndiges
»Meening, at Luften paa lige Maade haver fine adſkilli⸗
ge! Saltigheder, der opgicſter Luften til viſſe Tider,
»ſom Havet haver ſine. Ihvorvel ſaadan forudgiſſet
Veyrets Forandring ofteſt. indfalder/, ſaa hender det
»dog undertiden, at nogen Tid forløber, inden Forandrin⸗
gen kommen; dog er det viſt, at Luftens kolde Region
contribuerer meget til Veyrets Forandring og Force
derunder; : helſt naar Nord⸗Lyſet fees ſom rod Kaabber,
da kommer viſt nok en heftig Storm af Veſt og Nord⸗
Veſt, dog kand Veyret falde ſeilbart en Uge eller mere
»derefter, da kommer Stormen ferſt, n kg ha.
ver havt mange Exempler. 5
Naar det hender fig, at denne euftens 0
”ffcer, da mindrer Kulden formedelſt Luftens heyere
»Udbredelſe, fag at Athmosphæra - Luften vorder da let;
tere; thi falder man det let Veyr, og da ved den un
'derſte Lufts Opheevelſe trænges den deſto mere imod de
'ſalpeteragtige Dunſters Region, ſaa at Vindene udi
den underſte Luft nogenledes drive det underſte af den
”folde Region til Bevegelſe, hvilken foraarſager den
Moor Ild i Luften, ſom kaldes Nord Lys. IJ de
Aaringer, den ſkarpeſte Vinter indfalder, fees lidet eller
intet Nord ⸗Lys, thi Luften da til det allerlaveſte ned:
ſynker og ſammenpakkes af den ſkarpe Kuld, og kand
”i flig Tilfælde ikke optrænge fig imod de ſalpeteraglige dl
Dunſters Region, for derudi at t nen Bere -.
Det 1. Cap. Om Austen. . *
i 5 Før til Rør. 95 forend den underſte Luft fi ig udvider
Saavidt Ar, HEITMAN, fom ved
ſine mange Obſervationer van nogen Maade ſtadfarſter i
den almindelige Meening herom, nemlig denne, at Nord⸗
Lyſet ſkulle være et Slags Fulgur brutum eller Lyn Ild,
den Tordenſkrald, beſtagende, ligeſom den almindelige
Lyn Ild/ e af antændte, men ſugtere brændende Svovl⸗
Dampe. See Doc. NICOL. BORNERS Phyſica Cap. XI.
pag. 284. hvor det heder med temmelig Aſſurance: Es
ind aber dieſe nichts anders als ſaltzigte ſchwefeliſche
Ausduͤnſtungen, welche ſich in der obern Luft, wenn
eie im Herbſt und Fruͤhjahr, auch zur andern Zeit,
Veraͤnderungen leidet, bey geringer Sonnen⸗Waͤrme
'ſo die ſchwefelichten Theile nicht genugſam verduͤnnen
Vund aus einander treiben kan, entzuͤnden. Oder
mit dem berühmten Herrn WOLFF die Sache aus⸗
zudruͤcken, ſo iſt es eine zum Blitz unreife Materie,
wovon in einem beſondern Programmate gehandelt,
»oder ein unvollkommenes Gewitter, wie er es in den ver⸗
nuͤnftigen Gedanken von den Wuͤrkungen der
»Natur nennet $. 335. Hvad der kunde giore denne
i Mening rimelig, er det, ſom en og anden god Ven her i
Landet har forſikret mig, nemlig at diſſe Fulgura ſpuria
ſtulle ikke være altid og abſolute uden Knald og Lyd, da
man ofte ved ſtille Veyr og ſteerk Nordlys haver hørt
en lydelig Hvinen og tillige Knagen i Luften, ikke an⸗
derledes end naar Iſen ſprakker og giver ſig. En anden
Mening om ſamme Nordlys er, at det ſkulle beſtage i en
5 mor Refraction og * af en Lue, ſom ſkulle opſtige
B 2 f fra
ke f ä Det l. Capitel. Om mee 1
fra viſſe Ildſprudende Bierge, hvilke man til den Ende ka
ſetter forud at findes bag Gronland ved Nord⸗ Polen
ſelv. Dog dette Suppoſitum ſynes alt for ſpagt til at
bygge mere paa, ag forde knap finde manges Biefald.
Ikke deſto mindre findes mange i deres Tal, ſom anſee
Nordlyſet for et blot Gienſkin eller en Refraction, ſkiont
ikke af Ildſprudende Dirge, men af Solen ſelv, naar
den dybt under vores Horizont finder i Luften mod
Nord⸗Polen nogle dampende Skyer ſiddende fan hoyt,
at dens reflecterende Straaler kunde nage dem fra ne
den op. Denne Mening har Hr. Doct. GEORG
VENTZKY til Prentzlau i hans tredie Fortſettelſe af
de fan kaldede vermiſchte Anmerkungen, antagen af
den ſtore Hr. EULERs Unterſuchung des Nordlichts
i den anden Deel af Hiſtoire de ? Academie Royale.
Efter denne Hypotheſi udkrœves til Nordlyſet folgende
Concurſus cauſarum. Forſt nogle Dunſter i den overſte
Luft⸗Kreds, dernæft nogle ſaadanne Skyer, ſom ogſaa
ſtaae meget heyt mod Norden, og ikke allene give Sun
ſter af ſig, men ogſaa beſtraales og illumineres af den
os uſynlige Soel, hvilken tillige maatte være os ſynlig,
hvis vi ſtode ſaa hoyt over Horizonten ſom bemeldte Skye,
og endelig kommer dertil en Nordlig Bind i ſamme ø-
verſte Luft⸗Region, ſom derved ſettes i Bevegelſe, og gi⸗
ver de haſtig omverlende Figurer deres Skikkelſe. Maa-
ſkee vore Efterkommeres Forfaring kand finde e ri. i
1 1 hvilfet ig lader lin ge e bg 0
i . 2 2
å 5 3 11910 0 1 1
J > ERNE SAN 5
3 ske MG TT 7
É Ø => en E ee
205 n .
) 85 15
” * =
i
8 Det 1. Cap. On Lüften . 5 3
Venter nogen, at jeg og ſkulle ſige min Mening omg 1
ad, denne endnu problematiſke Sag, da forde det maaſkee Mening
ikke være længer fra Rimelighed end hvad ſom allerede er
anfort, hvis man faldt paa de Tanker, at Nordlyſet hav⸗
de ſin Grund i den ærheriffe Lufts Electricitæt, følgelig
10 at det altid og allevegne var til, men ikke gabenbaredes
for vore Oyne, uden ved viſſe Omſteendigheder og Con.
| juncturer, ſom ſtrar ſkal folge. Det er nu en Suees Aar
ſiden de electriſke Forſog bleve overalt bekiendte, og gior⸗
de alle Elſkere af Natur⸗Lœren heel merkſomme, ſamt
haabefulde, at denne Opdagelſe efterhaanden ſkulle give
en Nogel til at oplukke flere Hemmeligheder. Af denne
gg Formodning er jeg ogſaa, men den forſte mig forekom⸗
mende Prøve af nogen Betydenhed angager juſt Nord.
5 lyſets Derivation fra Luftens electriſke, tynde og lubtile
Ild, ſom formedelſt Globi ſtœrkere og haſtigere Omdri⸗
velſe ved Polum eller Globi Are, gior en ſterkere Dis-
cuſſion i Luften, og gabenbarer fuldkommeligere i de
Nordiſke Lande, den ætheriſfe Lufts Ele&ricité. An⸗
ledningen til diſſe Tanker har jeg ikke længe ſiden faaet
ved Samtale med en god Ven og Elſker af Natur Le⸗
ren, da (amme viiſte mig en merkelig Paſſage i Biblioth.
; Britannigue Tome XXI. P. II. pag. 336. hvor blant an⸗
dre Piecer af de Engelſke Philoſophical Transactions, re-
cenſeres, og til deel E indrykkes Monſ. DESAGULIERS
ee, fur L Eledtricité & før I elevation des vapeurs.
Det Maal, til hvilket han der henſigter med fin Demon-⸗
er noget andet, nemlig at angive den rette
4 3 ER Aarſag
ö 14 5 Det 1. Cap. on 9 Br 9855 45
Aarſag for Regn. Bandets Oploftelſe og Kraft til at til at 5
ſpomme l en Luft, der dog altid er lettere med Bandet:
Som nu een Sandheds Indf gt ofte tilfældig vits ræk
ker den anden Haanden, faa finnes mig ſamme Auckors
Ord paa bemeldte Sted kunde veylede os til nermere
Indſigt i det her omtalte Nordlyſes Grund og Veeſen⸗
hvorfor jeg vil anføre det ſom deraf findes J. c. hidhen'
horende: Pour entendre cet article, il faut d' abord ſe
rappeller avec ' habile & i ingenieur Phyſicien, qui en
”eft ! Auteur, que ce qu a avancé Mr. DU FAY, qu
”il y a deux ſortes d' Electricitẽ, eft demontré par
des Obſervations & par des Experiences, & qu' en ef-
”fet les corps doũẽs d' une Electricitè vitrès fe repouſ-
ſent mutuellement, pendant qu' ils attirent ceux qui
ont une Electricitè reſineuſe; & que ceux dont l!
Electricitè eft reſineuſe fe repouſſent entr eux & atti-
rent ceux dont I Electricitè eft vitrée.
Je ſuppoſe Hg dit Mr. DESAGULIERS, que |
les Particles d' un Air pur, font des corps Electriques
d' une Electricitè permanente, & vitrèe; I. parce que
les Particles dont cet Air eſt compoſè ſe repouſſent
mutuellement, ainſi que l experience Ia fait voir. 2.
Parce que quand T Air eft bien fec, un Tube de Ver.
re frotté ou ſimplement chauffè lance ſes Effluvia que
1 Air repouſſe contre le Tube, lequel les lance de
nouveau, mais qui font auſſi de nouveau repouſſes,
”d ou dettes un mouvement de vibration en wenne 5
en dehors, qui perpetue leur Electricitẽ. 3: Parce.g qué
ig 25 Det 1. Cap. Om Luften. : 15
Ae Duvet m Electrique au moyen du Tube & pouſ-
5 par le Tube conſerve long · tems ſon Elec-
ſe ou dard
; ”tricité dans un Air ſec; au lieu que dans un Air hu-
” mide il perd cette Electricitẽ en attirant les parties hu-
”mides qui ne font pas Electriques; ce qui arrive au
Tube meme dans un aflez court eſpace de tems.
*
„Or ces obſervations pofées, on peut, ce me ſem-
ble, expliquer ſans peine la fameuſe experience de Mr.
Hamsſbee. Voici comment elle ſe fait. On prend un
Globe de Verre, on en pompe I Air, on le fait enſuite
tourner rapidement ſur ſon Axe par le moyen d' une
rouè, & dans le tems qu il tourne avec le plus de vi.
teſſe, on y applique la main. Auſſi tåt paroit dans I
interieur du Globe une grande lumiere de couleur
pourpre ſans qu' on obſerve ni lumiere ni attraction
vexterieurement. Mais fi pendant la rotation du Glo-
be on ouvre le Robinet pour y introduire ? Air de
nouveau, la lumiere fe rompt, s affoiblit, & diſparoit
peu à peu dans I interieur du Globe, & paſſe à ſa ſur-
face exterieure, ou elle eft accompagnée d attraction.
D ou vient uke Ne feroit-ce pas que I Air exterieur
vreſiſte aux Efflavia du Verre, lesquels trouvent cette
”refiftance au dehors du Globe, refluent dedans ou ils
en trouvent moins, jusqu' à ce que Air y étant admis
derechef „ il les en chaſſe & les pouſſe dehors. Et ſi
la choſe eft ainſi, comine experience ſemble le prou-
ver, ne S enſuit- il pas, ajoute Mr. DESAGULIERS, que ma
conjecture eft verifiée, ſavoir que ] Air eſt Electrique
ö * i
v | N * ,
1 Det r. Cap. Om Luften 3
On évoit par diverſes Experiences qu. 10 br Hales VÆ
”a es & qw il a rapportèes dans få Siutigve des Vege.
taux, que I Air eft abforbé & perd de ſon Elaſtieité,
des qu on y mele des Vapeur ſulphureuſes, jusques En ber
qu'on le diminue d'un quart par ce moyen dans un
Vale de Verre apres I y avoir renfermé. Mais ce phe-
”noméne encore ne s explique- t. il pas aiſement par la
differente Ele&ricité du ſouffre & de P Air? Les E
”fuvia ou Ecoulemens du Souffre érant Electriques fe
”repouffent mutuellement; les parties de V Air F etant
auſſi, fe repouſſent de mème. Mais ! Electricitè de
Air étant vitrèe, & celle du Souffre etant reſineuſe,
les parties de I Air attirent naturellement celles; du
Souffre, & les Molecules qui reſultent de leur union
”ceffant a etre Electriques, perdent leur force repulſive.
Heraf kand den ſkionſomme Læfer ſelv giore Tilegnelſe
paa Nordlyſet, og maaſtee tage Anledning til at udvikle
de hidhen hørende Begreb langt bedre end jeg, ſom no
hes med at erindre nogle faa Ting, der falde mig mo
Jordens Klode med i n Luft⸗ Kreds kand man fore.
ſtille fig ſaaſom Glas⸗Kuglen paa en electriſk Machine-
Naar Luften er udpompet og Kuglen haſtig omdreyet,
ſankes i den en purpurfarvet Lue, af hvilken Couleur
Nordlyſet ogſaa er, og den Lite maa være Ather igneus.
Slipper nu den tykkere aëriſke Luft ind igien, da drives
hiin lyſende Fluidum eller ætheriſke ID: ud af Glaſſet, ag
Better paa Kuglens Overdeel en kort TID, indtil den
il det! 1 Kap., Om — tå „„
Senders Blar ding diſiperes og dæmpes. Monne dette
veylede os til at tænke ſaaledes: Det imod Polen
eller Globi Are obſerverede Nord⸗Lys torde ey allene have
ſin Oprindelſe af Ethere, men ogſaa være Ather ſelv,
ſom 1 fin Samling viger for den indtrængende fugtige
Luft, flyer op, og bliver faa got ſom ſpommende oven
paa Skyerne, hvis Bevegelſe ogſag gior det uſtadigt.
Saa leenge ſom Luften er tor, enten om Vinteren ved
ſkarp Froſt, eller om Sommeren ved Heede, da ſees
aldrig noget Nord⸗L ys. Men gager det hen imod Veyr⸗
ſkifte, faa at enten Toe⸗Veyr efter haard Froſt, eller og
Regn efter ſtor Heede vil indfinde fig „og ſender nogle af
ſine fugtige EMuvia for i Veyen, da ſees Nord⸗Lyſet
ſoͤm en vis Spaamand om Forandring; thi da giore be-
meldte Effluvia i uft⸗Kredſen famme Virkning ſom nylig
blev anfort om Virkningen af den i Glas⸗Kuglen ind:
"trængende Luft, nemlig de tvinge og fortrænge den let⸗
tere Ktheriſke Luft til at give fig op ad, og der at ſees
en liden Stund ligeſom det Fluidum purpureum uden
paa Glas⸗Kuglen, indtil det adſpredes eller blandes igien.
Freindeles ſom den electriſke Ilds Aabenbarelſe hænger
af den Heftighed og Haſtighed, med hvilken Glas⸗Kuglen
omdrives, ſaa maa Nord⸗Lys meeſt ſees mod Polerne,
efterdi det er der neermeſt ved den omdreyede Are, folge.
lig i haſtigere Bevegelſe, item efterdi Luften mod Poler⸗
ne er langt tungere, og trykker ſtoerkere, ſaaſom den der
ſtodes tilbage med mindre Heftighed end ſom midt paa
e 325 Vis centrifuga ftøder directe og lige ud fra
; C
8
18 ig Det i. Cap. on FRR ne)
fi ig 5 Skulle denne Hyporheſis finde de bedre Na tur-
kyndiges Bifald, faa viſt ſom jeg ikke veed nogen bedre
at angive, da kunde deraf allerfoyeligſt oploſes et Tvivls⸗
maal, ſom ellers forde blive vanſkeligere ved andre Hy⸗
potheſes, nemlig alle Nordmænd, fon jevnligſt have
Leylighed at agte paa dette Phenomenon, vide nokſom,
at den Kant af Himlen, hvor Nord⸗Lyſet egentlig holder:
til, eller hvor det ſaa got ſom ſtedſe obſerveres, er ikke
den fulde Norden, men Nordveſt. Sporger man hvor⸗
for juſt Dette ſkeer, da ſvares, at, ligeſom Eenfoldige
meene, at Solen løber Daglig fra Oſten til Veſten, faa
vide Forſtandigere, at Jord⸗Kloden har fit daglige Lob
tvertimod fra Veſten mod Oſten. Dette kand foraar⸗
fange Luftens Rarefaction eller Fortyndelſe paa det eene
Sted, og dens Condenſation eller Fortykkelſe pan det
andet. Hermed ſtemmer og dette overeens, at fra So⸗
lens Nedgang indtil lidt over Midngt lader fig Nord:
Lyſet ineeſt tilfyne, og fan vidt jeg ved, ikke mod Mor-
genſtunden. Inqvirant altius oculatiores. Jeg maatte
ſnart bede Leſeren om Forladelſe, at jeg fan længe har
opholdt mig ved denne [peciale Materie, ſkiont det er
(Feer med nogen Foye, efterdi den henfører til Norges
og Nordens Idiotismos, med hvilfe jeg her har at gisre
meere end med Natur⸗ Læren i Mk le Dog
haaber
——
75 In åbeis Polaribus vis cent Fri nihil åg. penne: aëris kollit,
cum in eam ſub Ægvatore. directione perpendiculari agat.
Qramobrem pondus Athmosphæræ ſupra e e debebit
apparere minimum; prope Polos maximum: qvemadmodum
oblervationes Baroſcopicæ- qvoqve evineunt. PETR. van
MUSCHENBROECK 1 Phyfice §. 1116. p. m. 479. 4
y
Det 1. Cap. Om Luften 5 19
5 da jeg, at denne fi dſte ogſaa ved nærværende .
kand Ne dres i adffillige Henſeender.
*
4 Hvad jeg endnu herved vil erindre, er, at den Nor
Bonde, ſom ikke giver ſig ud for klog nok til at ſige
hvad Nord⸗Lyſet egentlig er, han er dog ikke heller
eenfoldtg nok til at udgive det for miraculeuſe og pro-
phetiſke Jertegn, der ſkulle ſpaae om Krig, Kongers
Dod eller andre vigtige Tildragelſer i Lande og Riger,
hyormed man indtil vore Tider, da Franſoſen, ja Spa-
nioolen og Italieneren ſelv i fit Land har ſeet Rord⸗Lyſet,
pleyede at indjage fine Naboer Skrark og Angeſt, men
ſielden at tage onſkeligere Omina. Dog er dette ſidſte
ogſaa (feet i Norge ſelv, midt i forrige Seculo, hvoraf
blant andet ſees, at ſamme Nord⸗Lys fordum ikke heller
her har været fa, gandſke vel bekiendt og ſcdvanligt.
End meere, det er ſkeet af en Norſk Profeſſore Phyſicæ
& Mathematum, ſom midt i forrige Seculo meente at
have ſeet et Syn, formodentlig intet andet end Nord⸗
Lys, hvilket vüſte ham forud den vigtige Forandring,
ſom 3 Aar derefter reiſte fig i diſſe Rigers onfbelige Over⸗
gang til en ſouverain Regierings Form. ()
2 | 84.
Høy Der Dbdnesbyrd, jeg kand FEER mig paa, findes 30
HENR. FEUSTKINGII Gynateo Hæret. Fanat, p. m. 658.
ſaaledes: Es ſtarb allhie in Kemberg får wenig Jahren uns
ſer Hochgelehrter und erfahrner Medicus D. AM BROS. KH O-
DIUS in dem 92 Jahre ſeines Alters. Dieſer, als er noch
j rofeſſor 9227 e. und Mathem. zu Chriſtiania in Norwegen
85 | 0 Wan
99
j z 0 få . i 8 fe 8 : É: N i i; 5 8 *
I RD * 375 LET 75 od '
| Ry 1 Luften,
0190 æft Lyſet, ſom det ca v vi blive vaer i Lu
wild Bin betragter jeg Kuld og Varme. Deres Grader ere, ſom
Vester, jeg for har ſagt, meget adſkillige, ikke allene ved CR
Kanten, aarlige Tiders Afvexling, men ogſaa pag. ſelvſamm
og ſielden Tid og Dag findes her en Forſtiel faa ſtor, at Fremme ⸗
119 5 eller de knap kunde foreſtille ſigMueligheden; hvorfor jeg juſt
rosten, agter fornødent at ſtadferſte og forklare dette singulare
Phyſicum, ſaaſom en tydelig Beviisning paa den ſtore
Skabers Almagt Viisdom og kierlige Omſorg for fine
Creaturer. () Paa Mane Oſter⸗ Side, eller fra de
5 Sven
war, i aus den Viſionibus 0 Ao. 1657. d. 1 Aug. in in
dem Norwegiſchen Eger find wahrgenommen worden, daß
dem Gottſeeligen K. FRIDERICO III. die Daͤniſche Crone
wuͤrde aufgetragen, und die unumſchraͤnckte Souveraineté
uͤbergegeben, und alſo aus einem Wahl- ein Erbreich ge
macht werden. Welches Urtheil und Bedencken er auf in?
ſtaͤndiges Anſuchen des Reichs⸗Cantzlers Jenſi Bielkens
ſchrifftlich abgefaſſet. Ich kan nicht leus gnen, daß ſolche Din⸗
ge darin vorkommen, daruͤber man ſich nicht wenig verwun⸗
dern muß, ſo gar daß auch der Welt⸗beruͤhmte Polyhiſtor,
CONRAD SAMUEL SCHURTZFLEISCH, in ſeinen gelehr⸗
ten und leſenswuͤrdigen lateiniſchen Briefen daruͤber ſelber
ſtuͤrtzet, wenn er Ep. 329. p. 558. alſo ſchreibet: Memora-
bile eft in vicino oppido Kembergepſi, Medici & Mathema-
tici non inglorii judicium de oftento qvodam in Norvegia
viſo, unde præſagivit Regi Daniæ Friderico III plenam &
hæreditariam poteſtatem, qvod eventus A0. 1660 approbavit.
60 Efter Almuens Mening, ja ogſaa PTOLOMÆI Setning,
Geogr, e. VIII. ſkulle de Lande, ſom ligge lige langt fra, ellen
lige ner ved Linien, have lige koldt eller varmt. Men 5
Dette er ingen fornøden Bølge, 1 B ABR. GO TTHH. 85 5
K :
LL RR Det T. Cap. Om Luften 21
35 Svenſke Grendſer af, indtil Filefteld/ det er i de fle.
5 å ſte Provin
Octobr. fin Begyndelſe, og varer indtil midt i April. eller
itzer, tager Vinter ⸗Kulden ſcedvanlig midt i
efter Bondens Regning, fra Calixti indtil Piburtii Dag,
og da er Luften her ſaa ikold, ſom den kand være mod
Enden af Zona temperata. Tyk Jis broelegger alle
Zande, og dyb Snee bedekker Field og Dale, ja, hvor
n nemtrœngende Kulden da gemeenlig er, vil jeg ſiden
2 i nogle Exempler. Dette hører til Landets bene
„og naar undertiden en ſlappere Vinter gior nogen
i —— ing heri, da ligger Field⸗Bondens beſte Naering,
i det han uden Froſt og Snee hverken kand bringe fine
0 Tommer⸗Stokke til Elverne, ikke heller med
* mug een, fi t Korn, Smor, Vildt, Skind og
C3 „ andre i.
90
5 5 KÆSTNER i hang 8 der Halleyſchen Methode
die Waͤrme zu berechnen. See Hamb. Magazin Tom. III.
4 P. 426. Dog har han intet faa tydeligt Exempel, ſom det
han kunde havde taget af Norges naturlige Tilſtand, hvis
ſamme havde været: ham bekiendt. Den egentligfte Aarſag
til mindre Varme i de Nordiſke Lande, er Jord Klodens
Fald og Beyelſe mod Polen, hvorover Solens Straaler
flalde mere paa ſkraae eller paa Siden, og altſaa ikke kun⸗
de ſtikke ſaa kraftig, ſom nærmere ved Linien, hvor de falde
meere plat og perpendiculariter. Den anden Aarſag, ſom
meeſt anſees af Eenfoldige, nemlig en lengere Afſtand fra
2 e en, kand ikke give ſaa ſtor Forſtiel i Betragtning af den
gandſke Globi Afſtand, ſom udgior faa mange Millioner Mile,
a et Par 100 Mile fra eller til, komme knap i 6 mar Be⸗
tragtning. Ooveralt vide vi, at Solen efter fin aarlige Gang
er os lengſt borte om hoyeſte Sommer, og nermeſt om Ju⸗
le⸗-Tider, men gaaer da faa lavt, at den fyder meeſt paa
1 „og Derfor varmer e e
5 „ Det 1. Cap.
1
Om Luſten. e
5 andre Bare til Kiobſtederne, og derfra tage in For 5
znaodenhed tilbage. Nu kommer det Forunderlige i Guds
Huusholdning, ſom jeg ikke torde ſkrive, uden jeg Der 5
Forun⸗
derlig
| Sandhed.
paa havde Medvidne i Tuſind⸗Tal, nemlig juſt da, naar
Oſter paa Norge er fag ſtreng Vinter, og alle ferſke
Bande ere tilfrosne, ſtager baade Hav og Fiorde her
pan Veſter⸗Kanten, ſkiont i lige Linte med Sſterboy⸗
den, gandſke aabne, Luften er regnagtig og Taage⸗fuld,
men ſielden veed man af 2 à 3 Ugers beſtandig Froſt⸗
Veyr, ja de ſom boe midt i Tydſkland, henved 200
Mile længer mod Linien, have gemeenlig langt haardere
Vinter og Froſt⸗Veyr end Indbyggerne i Bergens
Stift, hvilke ofte med Forundring læfe, hvad der ſkrives
i Aviſerne om Fis og Snee i Polen og Tydſkland, juſt
paa den Tid, naar her ikke findes nogen af Deelene.
Ti gange fryſe Havnene ved Amſterdam, Hamborg,
Kidbenhavn eller Lybek, naar de her fryſe eengang,
nemlig, efter hver Mands Sigende, maaſtee 2 eller 3
gange i et heelt Seculo. Ja, naar den faa kaldte Ber-
gens Vaag eller Skibs⸗Havn fryſer til, da kand man
ſikkerlig vente at høre, at Seinen ved Paris mag ogſaa
være tilfroſſen. Vinter⸗Luften er da her faa gandſke
tempereret, at Havet altid ſtaaer aabent for Fiſkere og
Soefarende, men Fiordene ſaare ſtelden legges til, und.
tagen i de inderſte Viige mod Filefield, hvor den (Farpe
og torre Nord⸗Oſt· Bind ir 895 af Landet. 6 Paa de
ng øvrige
(0 Indtil den 80 ja 82 Grad, ere Nordſoens Bande Vinter
og Sommer lige aabne / undtagen i ÅL AV og tet under
KL Lane BER
FRR Det 1. Lev. 5 m Luſten N
øvrige Stader mod Soe⸗Kuſten 1 Veſter, veed man,
ſom ſagt er, ſaare ſielden af nogen haard Vinter⸗Kuld
eller vedvarende Froſt⸗Veyr at ſige, ſkiont Neyſende,
ſom da komme en Snees Mile Yſter fra over Filed,
fortælle os at Vinteren der i lang Tid har været ſnare
da
j F. 5. |
5 forunderlige Adſkillighed udkreves nu ef. Guds
ter Skaberens viife Oyemerke, til Landets Velfærd; thi 05 og
ſom jeg nyelig erindrede, at Oſter⸗Landet trænger til 1 Heng ;
haard Vinter for fin Nærings ſkyld, faa trænger VE dermed.
ſter⸗Landet til ſlap Vinter og Toeveyr, efterdi dets
Indbyggere fornemmelig hente deres Neering af Fiſkerie 5
paa Havet, Dette er og maa være aabent den gandſte
Vinter igiennem, thi fra med. Januarii af, begynde
Sild, Sej og Torſt at jages af Hvalfiſken under Lan⸗
det, og da ſoger Bonden 1 Hobetal ud af Fiorderne til
Havet, at hente en god Deel af fin Belfærd for det Fifkerie
heele Aar, ſaa at mange tuſinde Norſke Bønder ⸗Folk .
et
af begge Kion med Lyſt holde ud paa det aabne Hav,
baade i J: anuario og Februario, ſegende allene om Afte⸗
; | nen
*
Linde i Finmarken, Island og Groenland, hvorfra de ſtore
Jis⸗Plader, ſom der ſees drivende i Søen, blive løsrevne.
5 5 extraordinair haarde Vintere, naar Oſter⸗ Soens Van⸗
i ek ro fryſer, tager Svanen, fom ellers ikke er af Landets Fugle, ;
fin Retirade herop, for at beholde Soe⸗Wand, fom den der
” favner, og mig er troværdig beretter, at de faa Svaner, ſom
endnn findes i Syndfiord og andenſteds her i Stiftet, fkulle
bvere Ranffe Refugiez ſiden Ao. 1708 og 1740.
—
8 24 . Det l. Capitel. Om eifen. 1 111 3
Naturlig
nen til Huus paa de nærmefte Her, hvor de ſaa b kaldede
Fiſke⸗Veer eller Fiſker⸗Leyer ere. Saadan en ſlap Bin
ter udkraves ogſaa til at ſalte og handle Fiſken, hvilken
i Froſt ⸗Veyr er faa got ſom gandſke unyttig, og maa for.
derves; thi da den over Vandet ſtrar fryſer ſtiv, ſaa
kand intet Salt penetrére og bide paa den, fan. længe
Iſen ſtager Saltet imod. Men vil man giemme den ind⸗
til den tiner eller toer op, faa er den matt, duer intet, og
raadner ſtrax ved Beenene. Heraf fees den ſlappe og
ſludagtige Vinters hove Fornodenhed paa e Ve-
ſter⸗Leed. |
re 5. Gr
825 man nu videre, hvorledes kand Natu -
de og ren rette fig efter Indbyggernes Trang med at give baa⸗ ;
Aarſag
dertil.
de Froſt og Toeveyr paa een Tid i eet og det ſamme
Climat, da ſparer jeg, det ſkeer dog uden Mirakel, og i
Kraft af den forſte naturlige Indretning. Regelen er,
at Norge i Almindelighed maa; efter ſin Situation, have
haard Vinter: Men Undtagelſen paa denne Regel er,
at Norges Veſter⸗Leed, ſaaſom noermeſt ved det ſtore vil⸗
de Hav, maa finde ſin Luft merkelig formildet, og den
reene giennemtraengende Froſt afværget formedelſt en
ſterk Blanding af de fra Havet idelig opſtigende varme
Exhalationer, Dunſter og Damper, ſom i den nederſte
Luft uformerkt ſmelter de ſmaa hart ad uſynlige Jis.
Pile, eller ſkarpe Partikler, der udfare fra Nord. Po⸗
len, eller og ſamimenfryſe i den overſte folde Luft, men
ske ag dube dee Bran een fart de made. * Haucke
—
5. ER Det 4. Cap. Om Luften. É e ER
VA venerne ; At diſſe have den for mildende Virkning,
kand ikke tages 14 Tvivl men om deres Oprindelſe og
f Aarſag ere varme Kilder: paa Havets Bund, idelig kaa⸗
ved Jordens Central-Ild, eller, - hvis denne neg⸗
es "ved e mindre 8 Steder, 155
hidhen horer. 3 alle Jeden Sejer; ſt iger 15 og Havets
fornemmelig i dens inderſte Deele, er næften beſtandig varme
een Slags Varme uddeelt; thi paa Grunden af de dy⸗
beſte Biergverker merker man en uddampende og hart
ad gvælende Varme. Pag Mineralierne merker man
5 endog | om Vinteren og i de koldeſte Aarſens Tider, denne
BVarme ret kiendelig. Denne Var me foraarſager alt⸗
: ”faa, at Bandet i den ſtore Afgrund uden Forſkiel fra alle
Sider og mod alle Steder af Jord⸗Kuglens Overdeel,
0 uddamper og drives opad ꝛc. Fremdeeles heder det ſam⸗
meſteds p. 144. Vandet i den ſtore Afgrund har alle—
; een men færdeeles der, hvor Ilden ſamles, en tem⸗
melig Mængde ildagtig Materie i ſig. Ogſaa det
5 „Band, ſom med Magt drives ud, har Varme i ſig,
ſaa at naar det nodes til at ſtige i Veyret, og at blande
HER med Kildernes, Flodernes og Havets Bam, ſaa
foraarſager det deri en merkelig Varme. Saa vide i
| n .
r er det, at gerfarenbed viſr, de Lande, ſom
Wat fn fra Havet, ſkiont nærmere. ved Linien, |
: D fole
—
å 26 35 Det 1. Cap. Om Luften. 5 mi i 8 Me: i
fole met til Vinter⸗Kulden, og iblant de Lande / ſom ig
virkelig ere omgivne. med Havet, ere ingen, ſom fiende 1
mindre til Vinteren, hvad Froſt, Jis og Snee angager,
end de, der vende mod det ſtore Ocean eller almindelige
Hav, efterdi dets Exhalationer ere overflodigſt, og ytre
deres varmende eller formildende Kraft allermeeſt om
Vinteren, da Solens Straaler mindre fylde Luft⸗Kred.
ſen, og altſaa give bedre Rum for de neden fra opſtigen⸗
de Dampe. Hvem ſtulle glette ſig til det, ſom dog er
en Sandhed, nemlig at den af fin mageloſe Strenghed
bekiendte Vinter Ao. 1708. var i Bergen ikke ſynderlig
adſkilt fra de ſedvanlige. Udi det mod Veſter⸗Soen lige⸗
ledes ſituerede Irland, Skotland og de Orcadiſke Her,
havde ſamme haarde Vinter ogſaa tabt fin Haardhed,
hvorom kand læfes udforligere i de Engelſke Philofophical
Transadtions No. 324. 0 5 Betragtning af denne
5 Sand ⸗
(* Da dette Singularz providentiæ divinæ 1 af nogle Uer⸗ Ok
farne maatte tages i Toivl, vil jeg til Beſtyrkelſe anføre fol⸗
gende af WILLIAM DERHAMS Phyfico - Theologie Lib. 4.
c. 12. pag. m. 427. Om denne Beſkiermelſe mod den ſtorſte LM
Kuld (eg Havets opſtigende varme Dunſter) have vi
”endnu havt en overbeviſende Prove i den haarde Vinter
Ao. 1708. Da Engeland, Tydſkland, Frankerige og Dans
mark, ja endog det længer mod Sonden liggende Italien,
»Schweitz og andre Lande den gang leed meget; faa folede
i "tillige Irland og Skotland gandſke lidet, og knap meer end ag
vi en af de fædvanlige Vintere. Dog dette ſynes at være
noget ordinair i de Nordiſke Enge, ſerdeeles paa de Orca⸗ 5
diſke Her, om hvilke den færde Doct. WALLACE giver os
folgende Efterretning: Her have vi Vinteren igiennem r
mere
Negn end Snee, ik varer og N og Snee BEA ikke. | ng r
Det 1. 3 on eiten 5 5 i . 5
3 at 4 4 ee ban eee I. air eſt fort
doux en Norvegue, de ſorte que la mer ny gele point
& la nege y eft fort peu de temps. D. e. Luften er me⸗
mild i Norge, faa at Havet ikke fryſer, og Sueen
indes der ikkun en fort TD. See Les Etats, Eupires G. 8
; * di Monde par le Sieur P. 7. V. 7. pag. 777.
; 8.0 Audtor har 1 TRE fin Efterretning af Stren⸗ |
aadan en Normand ; fom kiendte ikkun Veſter⸗Kanten ag ken 5
af fit Fæderne-Land; thi paa de fleeſte Provintzer, og Lander.
alt hvad ſom ligger Øften for Fileſield, kand den Beſkri⸗
velſe ingenlunde paſſe ſig. Der har Vinter⸗Kulden al
ſin Kraft, allermeeſt paa Field⸗Boyderne, ſom frem
for dem i Dalerne, ere Luftens Strenghed udſatte, og
ligge hoyere op mod Luft⸗ Kredſens Overdeel, ſom i Kuld
ER langt overgager det nederſte, efterdi Soleus Refraction
der er mindre, og Luften tyndere. Hvor ſtreng Kulden
gemeenlig falder, færdeeles i Januario og Februarioog -
i ſluttes okſom Nen, at de ſtorſte Elver med deres bru⸗
S2 ſende
ft aa længe, fom andenſteds i Skotland. e bleſer der⸗
imod meget heftig, og Regnen falden undertiden ligeſom
oſende ꝛc.“ Ligeledes vidner Hr. LUCAS DEBES i Fœrser⸗
| an nes Beſkrivelſe p. 91. at Vinteren der er ikke meget kold,
VOR ønt pag 62 Gr. Latitud. det fryſer ſielden længer end een
Maaned tillige, og da aldrig faa hart, at man feer Jis i
25 e es ſaa at Heſte og Faar aldrig tages i Haus
i
ASE |
. Det l. ape On ersten.
ſende Foſſer el eller Cataracter og Vandfald maa hof
for Froſten, ja hvad meere er, at f. v. det Spy
kaſter af Munden, i det ſamme herdes og rulle
over Jorden, ligeſom det var Hagel. Ogſaa N
mig ikke uværdigt at berette, ſaaſom Kuldens Brave;
der ſetter en fremmed Reyſende i Forundring, at naat
Heſten i haard Vinter lader ſin Ureenlighed falde pag
Jiſen, da begynde diſſe fan kaldede Heſte⸗Peerer ſtrax at
bevege fig, hoppe og ſpringe op ad, hvilket den ſubita i
Mutatio forvolder, da Kulden i ſaadan Haft kiempes
med Varmen, og indtrenger fin tunge og ſkarpe Luft
i den lettere, ſom derfor maa vige. 98
J ſaadant Veyr, ſom kand koſte en uvant og 1 5 5
fi igtig Reyſende baade Neſe og Oren, har man 3 in
For
* Om de ſmaa ſkarpe Je Pt, dor deres SE 59 1
Nordoſt⸗Vind fører med fig, vidner den i Naturens ſaavel
ſom andre Lerdomme velforfarne Hr. JENS SPID BERG,
Stifts Provſt i Chriſtianland, med folgende Ord: Det neg⸗
ter vel ingen, at Luften | mod Norden er om Vinteren opfyldt
med utallige Snee- og Jis⸗ Partikler, hvilke ere ofte fan gro⸗ 5
ve og kiendelige, at de, naar der er ſterk Bind, flager een
'i Anſigtet, ligeſom ſkarpe Riis; Ja, man kand ikke allene
ole, men og fee dem, naar det er meget koldt, og Solen
—
ſkinner klar i Tuften „da man neſten aceurat kand kiende de
mangfoldige Jiis⸗ Partikler, ſom mange tuſinde ſmaa glim⸗
rende Stierner. Hyvilket og er den eeneſte Aarſag, 2
Nord⸗ ⸗Vindene ere meere folde og giennemtrengende end
andre, i det de forſt maa overſtige de med Snee bedekkede
hoyeſte Bierge imod Norden, hvorfore de ligeſom beſpangre
og opfylde fig dermed, i det de bringe diſſe Partikler eler
Lamellas niveas & glaciales med fig, ſom foraarſage
.
g 8 Kuld hos os. Supplem. II. Actor ae Art. . Be 71. .
6
Det l. Cap. G on Lüften. . i 29
0 RD med S Skül over Anſigtet ! og her.
ind e aul. vitet veelg Tandler Kegemets ud g
farpe Luft meer end man ſeulle tœuke, og derhos tilla⸗
der Oy dene at ſee ſaa meget, ſom behov giores til at ſtyre
Heſten. "Nogle gute ſig af og til med en Haandfuld
E ue daun igtet, ſom der ved bedre end ved Varmen ſcettes
Stand til at holde ud. Dog ville alle Præcautioner bli⸗
ve utülſtrekkelige, „derſom man ikke paa lange Reyſer over
de hoyeſte Fielde (hvor Luften er dobbelt tynd, og for et
ſpagt Bryſt ſaavel ſom for et delicat Anſigt, om Vin⸗
5 teren utaalelig) her og der forefandt nogle faa kaldede
Field⸗Stuer, ſom af Publico underholdes til Reyſendes
i: Varme og Hvile. Hvor forneden diſſe ere, og hvor
umuelig man i Vinter⸗ Maanederne kand tage fig ſelv
en Ben over høne og ubeboede Steder, det lærte den
Suyvenſke Nation med ſaadan Skade, ſom knap har Lige
eller Mage i alle Tiders Hiſtorie, hvorfor jeg her faa
i kortelig vil give nogen Beretning derom. A0. 1719 in Mange
— Febr. maatte i det mindſte 7000, nogle meene 9000, tufinde
Slryvenſke Soldater, ſamt deres Officerer, ynkelig opgtve drabte af
deres Aand ved Ruden eller Tydals Sieldet, ſom Fil Frost.
ler Jempteland i Sverrig fra Tronhiems Stift, uden
at fane pe anden 1 mod i ig, end den 1 em
0 0 Fake: 2.
. 85
77 een å É j ' É
| 0 N N 4 1 . 1 1 7 1 Ud ; 0 i D j a ud 2
4 l MÅ ke. i 3 i . i
0 5 å å ” N 7 7 is 0 * 5
2 * * 1 1 3 *
Det 1. Caf p. 75 on duſten⸗ ” | : a
Us forrige Ars Efferheſt vor dat Corp dt
— 20000 Mand ſterk, indtrængt ved Steen⸗ Standen, og
ſyntes at ville angribe Tronhiem, og giore den ved Fri⸗
derichshald tillige indfaldne ſtorre Armee, under deres
Kouges Anforelſe, deſto meere Luft, i det man her giorde
Normanden en Diverſion; Dog den brave General Bud:
de, ſom og ved ſidſte lien havde giort fit Federne⸗
Land ſtor Tieneſte, giorde fag god Auſtalt til at modta⸗
ge dem, at de ikke forſogte Tronhiems Attaque, men
indqvarterede ſig hos Bonden indtil i Begyndelſen
af Aaret 1719. Da ſik de, ſkiont ſildig, efterdi Ex⸗
preſſen blev opbragt, den ſorgelige Tidende om deres
Konges uventede Dod for Friderichshald, og ſom de her⸗
pag in Februario ſpurdte, at General Grev Sponeck
var i Anmarſch med et Cors, for at opſoge dem, toge de
efter Ordre den allerhaſtigſte Retirade over bemeldte ode
og hoye Field, men naaede knap deres eget Lands Srend.
fer, førend Døden overfaldt dem, uden andet Sværdflag,
end Kuld og Snee⸗Fog, ſom baade forvildede og qvalte
dem, fag at, da et Norſk Skielober⸗Corps af 200 Mandd
under Major Emahus fatte efter, for at obſervere Re.
traiten, fandtes de dode van Fieldet, hver i fin Poſitur,
ſiddende eller liggende gandſke ſtivfrosne, og nogle paa 3
Knæ eller i en andægtig Skikkelſe. Hvor ſtor deres
Nod har været, ſluttes deraf, at de, for at varme fig,
havde ſonderſlaget deres Boſſer, og brugt det lidet A
af Skeftet til Breendeved. Af Generalerne maatte de
tvende navnlig la Barre og Zoega blive med Hoben, men i |
Cen. Adlerfeld og Horn e halvdode e og af de. val 1
res
ak
Det 1. Cap. On eiten . 31
. Corps f iger 10000 at 2500 andre, kenn Re
1 e Ad BR 0
Fra denne tilfældige Digreffion kommer jeg tilbage Raad! os
b pad Norges Vinter⸗Kuld, ſom dertil gav Anledning, e
og erindrer, efter mit Hoved: Oyemerke, at den viife og .
onmhyggelige Skaber ikke har efterladt at forſyne de kolde
Landes Indbyggere frem for mange andre, med adſkil⸗
lige Midler til Varme og Forſvar mod Vinter⸗Kulden,
ſaaſom forſt med mange og ſtore Skove, ſom give over;
flodig Breendeved og Bygn ings⸗Tommer til tætte Huuſe;
derneeſt med Faarenes UD og mange vilde Dyrs Skind
til Peltzer, Underfoer og Senge⸗Dekkener; for det tre-
die med vilde Fugle⸗Fieder til Dyner; for det fierde med
Luye og Lee af Biergene ſelv, hvis Overdeel er ubeboe⸗
"SAME a for Kulds og e ſkyld, men imellem de⸗
Er res
HR 0 J Betragtning af dette ſtore Tab ved Guds 1 Haand,
7 ſaavel ſom mangfoldige fleere Nederlag, ſerdeeles paa Moß,
Friderichshald, Ringerige, Krogſkoven, Jid og andenſteds,
mamaa man forundre fig over, at den ellers vakre Hiſtoricus,
Hr. NORDBERG; i den anden Deel af CARL. XII. Cevnet
tor ſige, den Krig fordes med lige Fordeel ja end ogſaa
med Hoermagt pan Svenſkens Side: bar - Ja les forces de
CHARLES XII. furent aſſez égales å celles de fon ennemi.
„ fr trois eampagnes en Norvegue avec un avantage aſſez
7 SEgal & mème avec ſuperiorité. Biblioth. raiſounbe. Tom.
57 XXXVI. pag. 131. Her er intet mindre end Sandhed.
Dog den ſidſte Norſke Krigs Omſtandigheder ere udenlands
. aldrig blevne ret bekiendte. i
„„ De 1. Cape On kenn
res mangfoldige ſteile Kanter og ee
5 der ikke vende mod Norden eller
temmelig luunt. Overalt maa man erindre, 2 i
folde Luft ſkaffer felv Varme i Meuneſkets Legeme, der⸗
ved at dens ſammentrykkende Kraft gior Legemerne
= fætter ſterke, faſte til Modſtand, ſamt holder den natur⸗
lige Varme tilbage fra de udvortes til de indvortes Deele,
i ſœr til Maven, ſom hos Nordiſke Folk, frem for hos
andre, er i Stand til at fordoye roget Kiod, tor Fiſt
og anden haard Mad. () Summa, Guds Huusbold.
ning med fine Creature er, i denne ſom i andre Henſeen⸗
der, fuld af Viisdom og god Sammenhæng. Ja, jeg
forſikrer, at, om nogen Ting ſkulle lokke Normanden til
at bytte med Italieneren, da blev det allerſidſt Vinter⸗
Kulden at undgage, ſaaſom den man mindſt hører ham 5
klage over; og jeg for min Deel kand ſige, at Kulden bit
har ineommodstøt mig 1 meere, ener ene
8. 9.
Naſt efter Norges Kuld er det fornødent, at mel . 9
rens ſtore de kd om dets Varme. Mane een maatte ſporge,
85 n Um
6 ) At Luft⸗Kredſens Partikler hen imod Polerne n maa er: TA
res eller blive tættere, og følgelig meere trykkende paa alle Le⸗ DÅ
gemer, end i de varmere Landes dilarerede Luft, ſaa at
1010 Pund Kaaber i Tronhiem giore ikkuns 1000 Pund i rr
Rouan, det. forklarer J. ROHAULT Traité de Phyfique
Tem. I. EIL. C. III. §. 9. og viſer at Veyr⸗ Glaſſets
im væg. Solo fliger hohere i ee; og eee 7
n Å
——. Srankerig og Jialien. W en
1 1 Det 1 Cap. Om Luften 33
om N nogen Tid er ret varmer Hertil
warer Forfarenhed viffelig ja, ikke allene varmt t de beſte
Sommer ⸗Maaneder, men end ogſaa undertiden. faa
varmt, at, efter Talemaaden, en Ravn maatte gabe,
og den der er opfodt i de ſaa kaldede varme Lande, maat⸗
te drømme, at han var kommen uformodentlig hiem t!
fi t 1
2 dette Aar 1750 id ſcerdeeles i Jul fi die og Au.
guti forſte Dage været faa umaadelig Varme, at Bel.
ærværdige Hr. Haar, Sogne -Bræft paa Waas, ſom
har varet Præft i Oftindien, ſiger fig knap at have folet
der ſaadan exceſſiy Heede, ſkiont jeg meener det kom⸗
mer deraf, at alle nærværende Ting giore meeve Ind.
tryk i Gemyttet, end de keene Aferbeſte Ihu⸗
7 . o
Aarſagen til S Sommerens heftige, ſkiont tortvare en⸗
. | Å 8 Varme, ſoger jeg deels i de dybe Dale, omringede
med heoye Field, ſcerdeeles her i Bergens Stift, hvor
Solens Straaler ſaaledes ſankes og indknibes, at de en⸗
delig maa give ved ſterk Reverberation ſaadan Lummer
Heede, at, derſom Sommeren var lidet længer, da maatte
Vun og andre deſlige Verter modnes her ſaavel ſom no⸗
gen. sr Bertil kommer for det andet, den
KONER E Hoved⸗
75 Wir 7 daß in denen weit gegen Norden gelegenen Or:
ten, es wegen der groſſen Tages Laͤnge, oͤfters waͤrmer
wird, als bey uns. WOLFF. Phyfc. Tom. I. ic. I
% n
5 34 88 Det I. Cab. NOR duften 5 3 7
Hoved. Aarſag, at, da Solen f hoyeſte Sommers ER E
forlader Horigonten ſaa fort Tid, og giør ſaa got ſom
ingen Nat, eller dog intet fuldfommen Morke, ſaa
kand hverken Luft⸗Kredſen eller Fieldene fane TD at ko,
nes, men beholde idelig en Deel af forrige Dags Varme
tilovers. Er det og fandt, hvad Phyfici gemeenlig fi ige, 2
nemlig, at mineralſbe Grunde give ſvovlagtige og varme
Dampe fra fig, faa kand det være den tredie Aarſag til
Varmen, efterdi dette Land 1 overalt er er F
5 Tiilig
Doſt.
mineralſfe Bierge.
Det tydeligſte Beviis paa Norges 2
me er, at adſtillige Frugter, ſcerdeeles Byg⸗Seeden,
behøver her ikke over 6 til 10 Ugers Tid at vore og mod⸗
nes i, da Bonden har det udſagede Korn med rüg Ren⸗
te i ſin Sek ie gien, hvis han vil terſke faa fiilig ſom han
kand, og ofte nodes til. Men om det er fandt, at ſam⸗
me ker i Sverrig paa langt kortere Tid, nemlig i 36 |
Dage, det lader jeg komme an paa den beromte Erke⸗
Biſkops OLAI MAGNI Audtoritæt, da han . Lib.
XV. Cap. 8. ſkriver ſaaledes: Orad Aqvilonares hoc
eertum eft, in plerisqve agris Weſtrogothorum, parte
objecta meridionali plagæ, hordeum ſpatio 36 a
à ſemine projecto maturum colligi, hoc eft a fine Junii
ad medium Auguſti, aliqvando celerius. (() Viſt er
det, at bonn Naturen har ikkun fort Did at arbete 13
0 Paa min Viſſrarions- Rehe har jeg 1750 feet modnet Byg 1 7
afhoſtet i Indvigen udi Nordfiord, den 29 Juli. 198 É
ens 5 Fal me fas meere Eee
d
1 . 8 Det 17. Cap. skr Luften; 3 35
. ̃ ͤ v
der pr æcipiterer den ſine Virkninger med deſto ſtorre Ef:
tertryk. I vore Norſke Hauger kand vel Vinter⸗Frug⸗
ten ſie elden fane Tid at blive fuldkommen moden, men
Sommer⸗Frugterne blive det ſaa tülig ſom i Danmark,
da man den 1 Julii har modne Jordbær, Kirſebeer og
deflige. Modne Figen har Hr. Juſtice-Naad Carbiner
her i Bergen undertiden i ſin Hauge, og i Cbriſtiania
ſkal en Apotheker, ved Navn Wilſter, for nogle Aar
hi en have pleyet fin Vünſtok ſaa vel, at dens Druer
kunde paſſere for nogenledes modne: 5
GR, §. 10.
4 A diſſe Prover meener jeg da, de Udenlandſke Fremme⸗
kunde ſlutte, at, ſkiont Kulden i Norge er naturligſt o 95 de .
"varet længft, ſaa er dog dette Land ingenlunde ſaaledes! 9 7
af Naturens upartiſke Herre disgracieret, at man ikke Begreeb
deri ſaavel ſom andenſteds, ſkulle kunde leve med til 5 Nor⸗
ſtrekkelig Aggrément, ſcerdecles naar man betragter, at g 6 Luft.
hvad Clima berover Normanden i een Henſeende, det
gives ham deraf igien ved andre Fordeele, hvorpaa
jeg efterhaanden fager Leylighed at anføre adſkillige Be-
viisninger i dette Skrift, Skaberen til Priis og van—
kundige Fremmede til et Middel at desabulere fig, og
rette det Grund⸗falſke Begreeb, man gemeenlig langt
fra, end ogſaa i mit eget Farderne⸗Land, gior fig om
Nerges haarde og ulyſtige Climat, hvilket anſees med en
Forbarmelſe, ſom man ikke juſt treenger til. Alleruri—
Mae ere de Tanker, ſom den ellers lærde og fromme
SØ e SENE 5
Urimeli
ge Tanker.
sål AE
.
e Capita. om ein.
Engelcnder Simon Patrick gior fig og alle ſine Læfere
ved at foreſtille Nordmanden, ſom et Menneſfe, der
, aldrig havde feet en Roſe (da dog denne Vert er her i
ſtorſte Overflodighed) men frygtede for at rore derved,
og tenkte det var en Glod. () Hyem fkulle tænke, at
Norge kunde være faa ubekiendt for nogen Europcrer,
end ſige for en Engelcender, ſom burde kiende det aß
Parallelismo mod Nord ⸗Skotland, hvilket ligger i lige
Linie med Bergens Stift, at jeg ey ſkal tale om, hvor ide;
lig Norge frequenteres af Engelſkmeend, ſom deels ere
glade ved at nedſette fig der; item at der daglig komme
Nordmend nok til Engeland, og gierue kunde fore Ro⸗
ſen⸗Vand derover tilkiobs, om de ventede nogen Fordeel
af den Handel. |
. '
5 Engelſke Original har jeg ikke ved Haanden, men af den ;
1743 i Hamborg paa tydſk udgivne Oberſettelſe, kaldet: Un⸗ 1
terricht an einen Freund, wie man die Traͤgheit und
den Ruͤckfall im Chriſtenthum verhuͤten ſoll, vil jeg an
fore Ordene, ſom lyde pag. 64 ſaaledes: Der arme Nor⸗
»weger, von dem die Geſchichte berichtet (qværitur hvad for
| „Geſchichte) fuͤrchtete ſich Roſen, als er ſie zu erſt ſahe, an⸗
zuruͤhren, weil er beſorgte, er wuͤrde daran ſeine Finger vers
brennen. Er wunderte ſich he, daß Baͤume, wie er ſich
»einbildete, Flammen und feurige B zuhmen truͤgen. Er hiel⸗
te ſeine Hand gegen fie an, ſich zu waͤrmen, und durfte ſie
»nicht anruͤhren. Aber gleichwie er ſich freuete „da er aus
dieſem Irrthum gluͤcklich befreyet ward, indem er dieſe un⸗
ſchuldige Bluhme, welche in ſeinen Augen zu brennen ſchie⸗
'ne, nicht nur beruͤhrete, ſondern auch roch, ſo wird uns
auch geſchehen “. Immo vero, faa ville det have gaaet den go⸗ 5
de Autor, om. han var kommen! Borge, | og havde er der 5
. Miſer nok. 8 „
N
—
* sy:
SEK
8
1
HR Det 1. Cap. Om —— SEERE
så dag man pk Norte Luft i Henſtende til Luſtens
Sundhed eller Sygdom, ſcerdeeles for Landets Born, 5 2 5 5
ſom deri ere opdragne, da viſe de mange Exempler paa ſeende til
hoh ig de 7 * Nerd Vanden Folk her b. J Ounabed
S Jas RAMUS mener i fin chorographiffe Be”
fkrivelſe over Norge pag. 9. at om Sommeren neppe
kand findes nogenſteds fundere Luft, end i Norge. Dog
maa jeg ſige, at heri er ſtor Forſkiel efter Stedernes
ulige Situation. Midt i Landet holder jeg den for aller⸗
reneſt og ſundeſt, ſcerdeeles paa Field⸗Boygderne, hvor
de fleeſte ikke vide ſynderlig af Sygdom at ſige, hvis
den ilke er arvelig, eller og ſanket ved Umaadelighed.
Man ſiger, dog vil jeg ikke juſt give min Forſikring der.
for, at i Guldbrands⸗Dalen, ſom giennemblæfes af
neegget ordentlige og ſunde Vinde, findes, ſerdeeles i Laſſee
Praſſtegield, adſkillige Erempler af ældgamle Folk, ſom
N Kedſommelighed ved at leve længer, ere drague an:
denſteds bort, i Saab at fane deſto ſnarere Ende derpaa.
At i den Provintz Valders og andenſteds, Meelet kand
5 giemmes i mange Aar, uden at forderves af Mider, an⸗
ſeer jeg ſom et Beviis paa en meget find, reen og tor
Luft. Derimod ved Soe⸗Kanten, ſaaſom her i Bergens
Stift, holder jeg den langt mindre ſund, formedelſt de
mange fugtige og ſaltagtige Dunſter, ſom Søen giver
af ſig, færdeeles om Vinters Tid, da man har mere
Sud PÅ ål end ren Frost. Dog er ogſaa denne
Ez3 e ee ne,
38 1 ' Det 1. Cap. Om uten.
fugtige Luft taalellgere for et ſpagt Bryſt / end den me.
get reene, torre og igiennemtreengende, hvorpaa jeg har |
feet Prove i en velbekiendt Vens Forfarenhed, da ſam.
me ſiden ſin Hidkomſt fra Danmark, finder Bryſtet og
Lungen langt mindre befværet, hvilket jeg tilſtriver den
Bergenſke Luft, ſom fugtigere end den Kiobenhavnſke,
ſkiont denne ſidſte om Vinteren er temmelig fugtig. ()
3 Almindelighed at tale, da viſer Forfaring, ſom SØ
den beſte Leeremeſter, at Norges Luft paa de allerfleeſte
Steder maa være find og god, end ogſaa frem for man⸗
ge andre Landes, efterdi det menneſkelige Levnet, coete
ris paribus, nager der de allerhoyeſte Grendſer hos dem,
der leve tarvelig. Paa et andet Sted, hvor jeg hand⸗
ler om Landets Indbyggere i Serdeleshed, vil jeg an⸗
fore mange merkelige Exempler herpaa, og i de Liſter,
ſom efter Kongelig allernaadigſt Befaling aarlig af mig
indſendes over Døde og Fodte, fees det ſamme. Her
erindrer jeg ikkun dette, at næft eenfoldig ſund Spiiſe,
har uden Tvivl Luften meere Deel i Normandens vi
goureuſe Helbred og hoye Alder, end een Konſter / ;
; Præ⸗
00 Dieſes iſt vielleicht die Urſache, warum eine ſehr trockene Luft ve
ſchwindſuͤchtigen Perſonen ſchaͤdlich. Sie dehnet ihre Lunge
zu ſtark aus, deren Gewebe ſehr zart iſt. Sie kan auch
zu viel Feuchtigkeiten mit ſich wegziehen. Die ſtaͤrkeſten Per⸗ 4
ſonen werden bisweilen durch dieſe fo trockene Luft beſchweret.
An den Orientaliſchen Kuͤſten des rothen Meers find die in⸗
wohner bisweilen genoͤhtiget, die Luft anzufeuchten, indem ſie
Waſſer ſprengen, und wenn fie athmen, ein naſſes Tuch auf i
den Mund legen. See een N Fe Me, „
935
. —
538 Sr) „„ .
. Det 1. 3 On tuf N
Frrcautioner ö , af hvilke man i Almmdellg⸗
bed ikke veed at ſige, uden det læres af Fremmede; thi
da det janidiſte Facultæt her des verre finder alt for Faa Me.
mange Clienter, ſna ſavnes diſſe kiendelig af det medi der (Rov:
einſfe. Hartad allene i Hoved⸗Starderne findes Docto- Ne.
res Medicinæ med tillagt Lon, ſaaſom Provincial- Me-
diei, og have gemeenlig ikkun fagre lidet at gisre, end
ogſaa her i det Folke⸗ rige Bergen, blant 30000 Siele
(nogle regne langt fleere, men jeg meener de fare vild)
er een Doctor Medicinæ, eller i det hoyeſte tvende, alt
nok, da en tydſk Stad af ſamme Storhed, ſaaſom Ly⸗
bek eller Noſtok, uden Tvivl behøver en halv Snees ſaa⸗
danne gode Mænd. For peſtilentialſke Sygdomme er
Norge vel ikke aldeeles fritagen, thi den over al Europa
bekiendte forte Dod graſſerede fra Ao. 1348 til 50 her
ſaavel om andenſteds, og giorde Indbyggerne ſaare fyn
de, ſaa finder jeg og Efterretninger, at Ao, 1618, 1630
og 1654 har været ſtor Mand⸗Dod af dette Slags.
Dog pleyer Vinter⸗Kulden, ſaavel ſom de ſkarpe Vinde,
her ſnareſt at tiene ſom Guds Feyekoſt til at renſe Luf⸗
ten og fordrive de Mala Epidemica, fon derved udbredes
og fortplantes. Samme gode Virkning har ogſaa Tor⸗
i Den og Lynild, fom fortærer de ſpovlagtige og ſalpeterſke
Partikler i Luften. Dette ÜUveyr meene nogle at være
haardere her end andenſteds, ſkiont jeg tanker det ſynes
ikkun faa efter Horelſen, fordi det giver ſtorre Skrald
g Gienlyd blank de hoye Field, end i jevnt Land. Den
Forfſriel har jeg fundet, at man undertiden, dog ſielden,
* det tordne N Vinteren bet i Bergens Stift, Baal
viwl
É
Dens
5 8 Det 15 er Om euſten
* *
' 7 N
i 1
5 * VE vr
—
Tvivl Ford, den Aarſens Tid, ſom form er vifte, 25 TR
liden reen Kuld og meere rage Luft, følgelig meere Regn „
end Snes 09 5 45
' 2 12. 1
1 denne Luftens gugnghed, bvilfen cer
Regn og deeles i og omkring Bergen paa nogle Mile giver den
mog ghd ufædvanlig megen Regn, ſom bekiendt er, end ogſaa af
mod
ſter⸗ H
vet.
til er ikke allene de hove Fielde (hvilke andenſteds her i Stif-
95 Hollcendernes Ordſprog, da meener jeg, Aarſagen der
tet findes langt hoyere, foruden at give ma megen Regn)
men ogſaa ſcerdeeles de meget trange Dale og ſmale Fior-
der her i Neerverelſen, hvilke af deres egue ſaavel ſom
de fra Havet indkommende Dampe, ſnart fyldes, og ikke :
ſaa lettelig tommes ved Bind og Soel, undtagen 1 hoye⸗
ſte Sommers Tid, da Solen har Kraft nok til at drage
Damperne hoyt op over Field⸗Aaſen og ſette dem i frie
Luft, hvor Vinden kand fordeele og adſprede dem. Der.
imod paa andre Aarſens Tider, naar Solens Straaler
favne den Kraft t ſaadan tilſtrekkelig Grad, da kunde
Damperne ikke komme ret ſynderlig hoyt over Horizon:
ten, () hvorfor vi jag dem ſaaſom Regn" Sfyer beute, 5
— Skulle end den gamle FINDER 55 gt Solens SEE N 00 1
Dunſterne op ad, ikke opveye mod den nyere, der ſetter, at
de ſmaa Luft; lærer trykkes neden fra op ad, og ſoomme
oven paa den nedrige Luft, fordi de ere lettere end den. See 2 SØN
WOLFFII Phyfic: Cap. V. f. 247. "Saa beholde dog mine
Tanker, om en: FOR den famme Grund, 1 e
Led ig.
* >
* *
Det 1. Cap. Om euſten. ; 1 41
2 702 ve og ſtobe ikke allene paa Biergenes Top, men n og
pte paa deres Side, fan at Toppen er frie og det mellem⸗
ſte bedekket med Regn. Skye, eller faa faldet Skaadde, .
i hvilken den Neyſende eller Bonden, ſom har Wrinde Baade
paa Field ⸗Siden, flipper ind, eller uformerket overfal⸗ 54
des deraf, kand ikke fee en Haand for fig, knap drage 9255 5
ſin Aande, bliver vand og kold, ja hvis han ikke ſnart
flipper ud i frie Luft, maa tage Skade paa fin Helbred,
Diſſe Regu⸗ Stkyer ere da at anſee ſom Svampe, fulde
af Band, hvilke, naar de trykkes eller ſlingres mod Fiel⸗
dene, flippe Vandet og foraarſage den idelige Fugtig⸗
bo, 00 ſom gier Was e mindre behagelig end
andre
e 980 anforte ſtore Nalin Lærer Elna at Dunfterne om
Vinteren ere tungere, og ſynke da dybere ned i Luft⸗Kredſen,
eller kunde da ikke oplofte fig ma hoyt, fordi diſſe ſmaa Luft⸗
Blerers Hud er da tykkere, fan at den ſamme Wirkniag
dog kommer Deraf, naar det hedder: L. C. 6. 254. Da
nun im heiſſen Sommer die Duͤnſte verduͤnnet werden, fø
fſteigen fie auch zu der Zeit hoch in die Luft. Wiederum
die groben Dünſte haben ein dickes Haͤutlein und eine kleine
Hoͤhle, und find daher von ſchwerer Art, derowegen 1
ase auch in der untern Luft, als die von ſchwerer Art iſt als
obere. Da nun im kalten Winter die Duͤnſte dicke wer⸗
: den, ſo bleiben fie auch zu der Zeit niedriger in der Luft.
1 DAPPERUS angiver i fin Africanfle Reyſe⸗
Beſkrivelſe; pag. 56. 58, folgende Aarſag til den megen Regn,
ſom falder i Ethiopien, og kommer Nil- Floden til at vore:
ig e an Straaler, ſiger han, trekke Damperne op, ſiden
er den mellemſte Luft, ſom er kold, og henger pan Bier⸗
bt Folde Spidſer, de af Nord: Vinden ſammenjagede
MÅ fil intet, eller relolverer dem til Regn. Hoad denne
" Autor titffviver Ph Norden, Vind, det meener Pt Profeffor |
Beg F J. KRAFT
9
* | — sr SA NT NER e
i 8 ee
— $ * n
. Det ki Cap. Om Luften. 5
andre Norſfe Steders, og noder dens Fruentin imer,
ſom ſielden kiorer i Vogne, til at gaae, i hvad Beyr del
end er, med forte uldne eller Silke · Negnkleder over Ho-
vedet, ligeſom Mandfolkene mod Regnen ſoge Skiul
under deres Parapluie eller Regn⸗ Hater, giorte m
andenſteds Para-ſols.
J. KRAFT med bedre Grund at være en Virkning af .
dan Attraction, ſom yttrer fig meeſt ved SEN: Bierge, og
ellers i nogen Grad tilkommer den gandſke Globo, i det den.
drives omkring ligeſom et omdreven Hiul, der og fuer til fig.
| Hans Ord ere diſſe: Jeg har tit oblerveret, at de e høne 3 Bier⸗
ge ved klar Himmel bleve bedekkede med en tyk Taage, ſaa⸗
”fnart Luften blev lidet fugtig, hvilket og ev Aarſagen, hvor⸗
for Regnen baade falder tiere over Biergene, og er der hefti⸗
gere end noget fra dem, ſom jeg paa Reyſen ſelv tit har erfa⸗
ret. Aarſagen til dette Phænomenon er allene, at Biergene
trekke til fig. Thied de ſtore Bierges Attraction kand have en
endelig Forhold til Jordens Acraction. Derover, naar en⸗
”hver af diſſe Attractioner virker uforhindret, faa kand (naar
d
ul
”Forhold er given) den Direction findes, under hvilken en 5 i
Partikel, ſom ſpommer i Luften, ſoger imod Bierget. Den
artige Obſervation, ſom Mefl. BOUGER og de la CODAM I.
NE har havt ved det Bierg Chamborac udi Peru, tiener herpag -
til Beviis; ; thi deres Blye⸗Lod blev trækket paa Siden fra
7
1
fa
2
1 2
,
(4 7.2 ÆG
2
Vertical Linten af Bierget. De Kilder, ſom findes pag. ;
Toppen af Biergene komme af denne Attraction, og ſaa
10 Partikler 1 Verden, ſom man finder at henge ſan⸗ 2 Å
Ain, ſaa mange Beviſer har vi og paa Attractionen. See
gr 1 Hr. KRA FTS Betenkninger over NEWTONS.
og CARTESII Syſtemata &c. in. e Hoc ier. e
Tom. III. pag. 284 feqv. 1
i Det 1. Cap. Om Luften. : 5 43
SE Firendelce, da min Hoved⸗ Henſit gt idette Arbe Nun e
de er, at foreſtille, ſaa vidt mueligt, efter min ſpage al efter
Kundſkab og Indſigt i Tingenes Sammenheng, alle fertige
Guds Gierninger ſom lutter Velgierninger, maa jeg Hyemer⸗
her erindre, at det vaade og regnagtige Veyr, ſom over⸗ ke.
alt paa Veſter⸗Kuſten af Norge, dog allermeeſt her om.
kring ved Bergen har Sted, ſtemmer herlig overeens
med Landets Trang, og tiener til dets Velfærd i adſkil⸗
lige Henſeender. Forſt gavner det Land⸗Manden til
Korn⸗ og Hoe⸗Alving, thi da her pan Veſterleden ere
ſaare høne og ſteile Steen⸗Bierge, bedekkede med liden.
tynd Jord, faa udfræves nødvendig megen Regn og Fug⸗
tighed; thi ellers fik man ikke engang Græs, end ſt ige
e „da det ville gage efter Frelſerens Lignelſe Luc. 8.
V. 6. om den Sed paa Steen, ſom visnede, fordi den
havde ingen Vadſke. Hvad her nu fattes i den Henſeenn -
de, det opfyl des ved den liden Jords idelige Befugtelſe
af Regn. Ja Regnen ville knap være tilſtreekkel ig alle⸗
ne paa de fleeſte Steder, derſom ikke den i Field⸗Toppen
jigende Snee⸗Fond, eller og, hvor ſamme ikke findes,
de mange ſtagende ſinaa Bande paa Field⸗Aaſen, idelig.
udi jede, nu uformerkt og under Mulden, nu ved ſagte
rindende ſmaa Elver og Bekke, form holde Fieldets torre
og for Brynden exponerede Sider ved jevnlig Fugtighed.
— Hvorimod man i Guldbrands⸗Dalen og andenſt' ds, der
ikke haver fan megen Regn, ikke heller fag ſteile og tran”
ge „ Sede, ſom her z maa ved Band - Nender lede
5 8 F i, Bekken
1 Derr Cap on uffe, eve —
N .. DN, TESKE SÅ
Bekken hen imellem Agrene, og der med Oſe⸗Skuffer
vande Seeden, ligeſom brugeligt er i Perſien og andre
varme Lande. Derneeſt tiener Slud og vandt Veyr,
naar det derhos ikkun er ſtille, Fiſkeren, ſcerdeeles om
Foraaret, til at giore deſto rigere Fangſt; thi Sd og
Torſk, ſom aarlig fanges her og i Nordland for mange
Tonder Guld, ville gemeenlig ikke ret for Alvor ſoge
Landet og Fiordene i reent og klart Veyr, men helſti
Slud, Regn og tyk Luft. J ee e
F. 14 Ko
Adſkillig J det foregagende har jeg vit, ; boot aoſkllg i
eyrligt den Norſke Luft er, hvad Kuld og Varme, Froſt og då
1 kort Toeveyr angager, ſkiont paa een Aarſens Tiid for dem, 5 Å
anet, der beboe Hſter⸗ og Veſter⸗Landet i ſamme Diftance fra
Linien. Ligeledes forholder det fig ogſaa i Henſeende til
e og Toeveyr. Geineenlig gierne gior Fileſield
mellem os og vore nermeſte Oſterlandſte Naboer i den
Proving Balders herudi en meget kiendelig Forſkiel.
Naar biine have Regn og haardt Veyr, have vi gemeen⸗ 1
lig got, og naar vi have ont, de got Veyr; thi Luften,
ſom bryder mod det hoye Field, ſtandſes derved, og kom;
mer ikke gierne derover, hvilket jeg ſelo har erfaret paa
min Tilbagereyſe fra Cbriſtiania 1749, da jeg den 24 Ju.
nii eller Midſommers⸗Dag reed over bemeldte Field, og
pan dets Overdeel blev vaer, at Skyerne over Valders,
ſom vi havde forladt, hengte fulde af Regn, ſom den
ang . varet 1 mange Dage paa et 2 Hm
; Jen Eu
2 2
Det I. Cap. Om Luften. Så e
. lden tynd Ste, men i Lerdalen, hvor vi droge need,
var tort og varmt Veyr, ligeſom en Tid lang tilforn
havde været. Her med har det fig da i Norge ligeſom i
andre biergagtige Lande, hvilket jeg propter Parallelis.
mum vil anføre. Man ſtriver () at imidlertid det paa
een Kant, nemlig fra Cap Comorin indtil den Coroman-
delſfe Kyſt er Sommer, er det derimod paa ſamme Tid
Vinter fra Diu indtil bemeldte Cap. Ligeledes ſkal pan
een Side af de Bierge, kaldede Gates eller Ballagates,
Markene ſtaae yndig ſagede og dyrkede, og findes al den
Behagelighed, man om Sommeren kand onſke fig, der:
— imod har man paa den anden Side ikke andet end Regn
og Taage. Snart lige ſaadant fortelles om Ormus
hen imod det Cap Roſalgate, hvor Skibene kunde ligge
og have det onſkeligſte Veyr; derimod, naar de ere kom⸗
ne ſamme Cap forover, ſaa falder der ikke andet end ſter⸗
kee Vinde, Regn ꝛc. hvorom kand laeſes PAUL von
. CAARDENS en Beſfrivett til en
*
„ * | | ; . $. 15. 4 ; 8
av. Fra Be md for er os den naturlige Orden til Sl Dyb
35 at Pefragte; kg da begge ere een Materie, og adſkilles Ones, ſer⸗
SØ deeles til
5 3 allene Sis,
5 5 hy: Ao. 1732 til Kiobenhavn . Danſte . Wade SÅ
ſe af de Reyſer, ſom Norden paa. ere 798 ꝛc Skade.
Hyvor K. BOYLES Underviisning om at lære, hvori edes 8
man ret og med nogen Nßtte ſkal reoſe, indeholder |
ovenſtagende Anmerkninger om Luftens Auffilighed paa kort
N i de Varme e 134.
46 . Det 45 Tap on fen.
allene ved den udvortes Skikkelſe, om vr fig efter * i
Luftens Kuld og Barme, hvilket jeg ſelv har befundet, RR
ved at ſtige ned af et Field, da jeg Mae, at indtil midt
derpaa faldt. Snee, og lidt dybere ned omſkiftedes
"hver Snee⸗Flog til en Negn⸗Draabe. Saadan Snee
pleyer nu her i Bergen ikke at blive gammel, da det er 4
en rar Vinter, ſom giver os et Par gers Slede⸗Fore.
Men i andre Norſte Provintzer falder den overflodig, og
ligger længe, ja paa de hoye Field ⸗Tinder eller og i Huler
ſom vende mod Norden, hvor Solen ikke kand komme
til at ſmelte den, ligger Sneen beſtandig baade Som.
mer og Vinter, hvilket gior Bierge⸗Toppen ret anke
lig og Landſkabet lyſtigt, naar den gronne og hvide Cou.
leur ſaaledes afverler. Luftens over ſte Region (hvor vor
Globi Dunſt⸗Kreds er tyndere end nær ved Jorden, og
altſaa mindre beqdem til at opfange og tilbageholde So⸗
lens Straaler) er altid Jis⸗kold, end ogſaa i de aller⸗
varmeſte Lande, ſaa at man i Schweitz og Italien, ja
hvad meere er, i Perſten ſelv, efter TAVERNIERS, i
" SSthiopien, efter LUDOLPHS og andres Vidnesbyrd, i
finder Field⸗Toppene, lige ſaavel ſom her i Norge, ba⸗
de Sommer og Vinter ſkiulte med Snee. Naar denne
bliver gammel, omſkiftes dens underſte Lag paa nogle
Steder, ſom vende mod Norden, til blaa⸗agtig Fis, hvil
ken her kaldes Jisbrede, og den ſkrider undertiden tem:
melig vidt ned til Skade for Bondens Næring. Ja i
Juſtedalen, fon ligger hoyt til Fields, har denne Jis⸗
brede 1 nogle Gaarde og fruer at gaae videre. 8
„
BØ Sx 1 5 & 1 nee fol 8 relolvunt, 1 1 i
I Indurat Boreas ee facit. OVID.
Det . Cap. É Om Luften. Sar ; j 47
7 9 Almindelighed er Sneen her. og andenſteds, fær«
e ig Dfterlandet, Bonden fagre tienlig, deels til at
bane ham Vey om Vinteren, hvor han ellers ikke
vel kunde komme afſted, ſkiont han derhos ofte mag
gage pag Truvier (det er et Slags ſtore runde Snee⸗
Skoe, flettede af Vie⸗Grene, ſom hindrer: Foden fra at
ſiunke iglennem) og undertiden lade ſin Heſt betiene ſig
af de ſamme. Undertiden gager Bonden over Sneen
pag Skie eller lange Skoyter af Træ, gandſke glatte,
ſaga han derpaa farer afſted ſom et Skib for fuld Seyl,
og i Krigs⸗ Tid bruges det fan kaldte Skielgber - Corps
af 4 à 600 Mand med god Fordeel ſaaſom lette Trop⸗
per, til at recognoſcere eller ubfore en haſtig Expedi-
tien, da intet Sted er dem inaeceſſible, og ingen kand
tage fig vare for dem, førend de ere over Hovedet. Deels
tiener Sneen til Agerens Frugtbarhed, og agtes i For⸗
agaret, ſom en liden Giodning, deels til deres Dekke og
Beſtiermelſe mod haard Kuld og Bim. Bil Sneen
oin Foraaret ikke allevegne fan tilig finelte og forlade
Ageren, at Bonden kand komme til fin Gierning, da
pleyer han at tage fort Muld og ſtroe oven paa Sneen,
phvilken deraf i fan Timer fortæres og bortfalder. No
gen Skade ſkeer Bonden derved, at Sneen, naar den
om Vinters Tid falder meget tyk og ligger længe, bry⸗
der unge Træer i tuſind Tal, item, at hvis der, ſom
. dog ſtelden ſkeer, falder nogen S Snee uformodentlig langt
ud paa Foraaret, naar Træerne allerede begynde at
gronnes, da pleye nogle af dem, ſcerdeeles Elle. Traer,
fu e at WERE on ud 75 efter at Bladene 125 ere
; . evne
Øs: > 4
å i” 2
i 8 * * ib 7 1 i ,
| le brune. Undertiden er det ſkeet, ſcerdeel
Sgnee⸗
Skreed.
Det! . Cap. on euſten.
É 5 1 i det LB
dyre Aar 1742, at mange Vidner har ſeet i og med
Sneen nedfalde et Slags forte Orme, ſom har tilfoyet
bande Soden og Græffet ſtor Skade. Dog er af den
Skade, Sneen kand giere, ingen ſtorre end den, der
kaldes Snee⸗Skreed eller Snee⸗ Fond, det er, at Sneen
løsnes og farer ned af ſteile Field med ſaadan Heftighed i
og i den Mængde, af undertiden Menneſker og Qvæg 1
qvœles deri, Baade paa Fiordene kuldſeyle () og under⸗
tiden heele Huuſe og Gaarde, ja vel heele Boygdelag der⸗
ved kuldkaſtes og gandſke odelegges, hvilket ſidſte ſkeer
meere af den utroeltg heftige Vind, ſom den ſkridende
Snee driver for fig; end af Sneen ſelv, thi man har
ofte ſeet Huuſene falde nogle Oyeblik førend Sneen har
været dem nær. Dette Snee⸗Fond er ellers tvende
Slags, da Bonden Falder det Meel⸗Sond, naar Sueen
( Froſt⸗Veyr er los, fyger, farer og ſpredes vidt ao, i
| men
0 Saaledes A 1701 Or KNUD. HARBOE af Nordal |
paa fin Kirke⸗-Reyſe. J Schweitzer⸗Land er man ſamme
Uheld underkaſtet. Souvent il tombe du haut des montagnes
dies maſſes de neige prodigieuſes, que les Allemands appellent
Lawinen & les Romans Avelanches, qui tombant avec impe-
tuoſitè, font un bruit auſſi grand que celui de la tonnere.
Non ſeulement elles enveloppent gens & bétes, mais elles
entrainent & emportent des arbres & des maiſons entieres.
Le Poëte CLAUDIEN, qui vivoit au IV. . nous 1
qu on connoiſloit de ja ces ehoſes de fon temps: ;
- + multos haufere profundæ i
Vaſta mole nives, cumque ipſis ſæpe juveneis ö
Naufrage candenti mergugtur plauftra Barathro,
Interdum ſubitam glacie labente ruinam
5 Mons dedit &e. Deficer 55 la ne Tem. I. bes, 27. |
*
NE 4
så
w
23
9
É
2
＋
— 55
1
—
"gg e
, N 8 rv x 955 2
Diet 1. Cap. Om ein. 45
før ikke daa ſtor Stade, ſom det andet Slags ved
É 9 100 2 Toevehr, „naar Sneen er klam, og ſynker tilſam⸗
da den kommer langſommere og tungere, men la⸗
dybere "Sporer efter. fig paa Hanne Hic ſaa og
be og npeſte Bygning.
wie hl —
dear ſiden, eller maaſkee dobbelt ſaa lenge (thi ingen
i veed at berette noget viſt om Tiden) have bedekket, og
” bliver indtil denne Dag ved at bedekke et heelt Kirke⸗Sogn
imellem Qvind⸗Herret og Hardanger, hvor den fra nær.
meſte Fielde nedfarende Snee ei næfte Aar ikke er optøet,
og altſaa Tiid efter anden har faget Hevd pan Stedet,
KR e 58 ond hvilken falder om Foraaret ved
En Sue Fond af det forſte Slags fa for fade vi
Et heelt
5 1 lage noget hoyt, ſamt indknebet imellem Fiel⸗ Nen
dene. Der druknede da mange Menneffer eller qvaltes drukner
paa eengang, og havde ikke efterladt deres Skiebnes Snee.
N Ihukommelſe, derſom ikke det uviſſe Rygtes Sandhed
endnu ng til blev beſtyrket derved, at de under Sneen
udrindende ſinaa Elve og Bekke af og til fore med fig
frem for Dagen eet og andet Stykke Boeſkab til Beviis, 0
i ſaaſom Skeer, Knive, Bekkener og deflige Tegn til at
e har været bart og. beboet. Ms
Dog deflige Hendelſer ere, Gud ſtee Lov, rare, og
ba re ikke, at man jo kand ſige, den Snee, der ligger
bieſtandig i hove Field, er ey allene ikke ſkadelig, nen
7 e med Veen af Guds Sierninger, ſaare god og
KK G
garn;
i 30
fre e bert e Dan |
hed, at, ſom den Snee ved fin ASE er 10
compact, at en Heſte ⸗Skoe knap kiendes deri, faa fol
tœres den af Solen ret langſom, og ligeſom ſparſom⸗
melig dispenſeres til de under Fieldet boende Menneſkers i
daglige Nytte, undtagen naar Sønden-Bind blæfer, og
forer ſaadan Fugtighed med fig, ſom gior Sneen po-
reux; thi da lobe Elvene allerſterkeſt. Følgelig ere diſſe
Snee⸗Fond ſom beſtandige Kilder oven fra, til Vert og
ſaa Wi LYS É
Velſignelſe for alt det Grønne, ſom groer derunder, ;
hvilket jeg nyelig ved anden Leylighed har erindret, og
naar ſamme Kilder alt for tilig udtommes, da fortor⸗
res ofte bande Græs og Korn. Dernæft nytte diſſe Elve |
og Bekke med deres ſteile Fald til at drive de mange ſmaa
Møller, hvor næften hver Vonde-Gaard (0) haver fit
eget Qvern⸗Huus eller Korn⸗Molle. Det tredie Gavn
heraf er dette, at, naar Bondens Øren, Køer, Far,
Geder om Sommers Tid gage paa Fieldet til Scters,
det er paa Græggang i hoye Udmarker, da beſperres de
meget af Solens Heede, ſaa og af Myg og Fluer, ſom
komme Creaturet til at biſſe, eller, ſom det her kaldes,
at ſkene. Hvor nu ingen Suee⸗Fond er i Nærværelfen,
der maa Bonden bygge egne Huuſe, kaldte Skene⸗Sloer,
til Skiul eg Skygge; ler ellers biſſer t i N
— —
faa E
08 J Oſter Landet/ „ ſom. 1 70 9 B er pres ſtorre
Vand⸗Mangel, ſamt her og der temmelig lang Molle⸗Vey.
Derpaa kunde raades Bod ſaaledes, at man i Steden for
de nu brugelige Kall⸗Qvarne eller ſtagende Hiule, brugede i
Hiul⸗Qverne, eller pas Hiul, hovilke næften 3 1
kunde faae Vand nok, da de e ikke ner faa e
Dar ce on ae
i e — 1 e i t Amd er
a0 1 0 Frog finefter paa Fiel det / der findes juſt det aller.
Snee⸗ 5 ey allene ikke blodees, men endog kiendelig
og frem for Reſten befordres i ſin Vert. O! Almagt,
lisdom. O1 9 end —— der, hvor Man
uk 16. 1
5 On: den Rove gufts Bevegelſ ved adſkillige Vin. Scdvan⸗
9 — maa hertil foyes det lidet, jeg ſcerdeeles pag mine lige og u⸗
05 garlige Reyſer til Vands og Lands, af egen eller andres B ge
Forfarenhed har kundet opſanke. Den Vind, ſom her
i Bergens Stift og. Landets gandſke Veſter⸗Kyſt,
allermeeſt og ofteſt pleyer at blœeſe, er Sonden, Syd⸗
Veſt eller Syd⸗Oſt Bind, gemeenlig faldet Land⸗Son⸗
den, og de fleeſte Vintere, naar man paa biin Side File⸗
Field har ſedvanligt Norden, Oſt eller Nord⸗Oſt, med
haard Froſt, da blæfer ſamme kuap een eller to Uger
tillige her Nordenfields mod Havet, men gemeenlig har
vi Sonden ⸗Vind, hvilken tilligemed Havets varme
Damp, ſparer til Guds viiſe Oyemerke, ſom jeg for har
fſagt, at holde Søen aalen for Fiſkere, og afværge den
3 BEN ne ⸗Kuld, af hvilken vi her vide mindre end
; 3 gg G2 be e 5 de,
Paſſat-
Winde.
„ De rah eee
De, der boe indt i Tydſxland/ ſriont vi der mod h habe Rehn
og Slud, ſom er ubehageligere end tor —
Bind er her felden' af en hey Besten, gemcenlig Seo.
Veſt eller Syd Oſt, og pleyer at fylde Fiordene med enn
Hob Dampe af Havet, fon ſiden henge imellem Fielde⸗
dene og blive til Regn⸗Skyer. Norden, Nord⸗Veſt,
og fornemmelig Nord⸗Oſt, blæfer mindſt, men giver
den allerreeneſte og torreſte Luft, efter Prov. Cap. XXV.
v. 23. Hſtlige Vinde, ſom ofte falde af Landet, og
drive de vaade Skyer ud af Fiorderne, ere derhos tempe-
Å
rerede og holdes for allerſundeſt. Dos os give de gierne
tort Veyr, men Sondenfields pleye de at fore Regn
med fig. Indbyggerne af det ſtore Nordlands Amt,
fon aarlig til de tvende Stevner eller Markeder ſeyle med
et Par hundrede Jagter til og fra Bergen, og have de
fteeſte over 100 Miles Reyſe, favoriſeres ey ſielden ved
Norden⸗ og Sonden Vind, ligeſom Pallat-Vinde, ſkiont
de ikke ſaa viſt kunde giore Regning derpaa. Den de
viſſeſt vente fig mod Hoſtens Tid, er Nord⸗Oſt, ſom de
kalde Hambakke, og kommer deraf, at Sneen da for
nemmeltg løsnes i de hoye Field⸗ Topper. Ellers falder
her om Sommers Did og ved klar Luft, under Landet
og i Fiordene, en anden Slags daglig Paſſat- Vind, med
et almindeligt Navn faldet Soelgangs⸗ Veyr, og 1
Nordland Soel⸗far Vind, fordi Binden da følger
Solen. NICOL. HART SOEKRER tilſtriver den Afver⸗
ling Solen, ſom om Morgenen varmer Kyſterne, og
folgelig gior Luften tyndere, men om Aftenen viger og
tillader skulde at ee og blive tyk og tung . SSR
2285 2 å
de 5 "fa flyder & 100 — ved fir in egen Begt; og ger
Slags Ebbe og Flod i Luften, hvis flydende Deele ro⸗
— og ſtodes ligeſaa vel (om Vandets. See conject.
Pee. L. II. Diſc. 2. p. 65. Fra noget for Middag af
indtil hen imod Midnat, blæfer ved Sommers Tid,
ſcdvanlig en Veſt, Syd⸗Veſt eller Nord⸗Veſt maade⸗
ig Vind, kaldet Hafgul, fra Soen ind i Landet, og
tempererer den Varme, ſom i Fiorde og trange Dale
ellers ville blive utaalelig. Fra Midnat af, eller et
Par Timer derover, folger derimod en Landgul eller
Pale Vind, ſom varer indtil et Par Timer for Mid⸗
dag, da det gemeenlig bliver ſtille. Mod Hoſtens Tld
begynder Landgulen at tage Overhaand og dæmper
Hafgulen da den forſte kaldes Korn Moen, og fører:
38 Varime med fi ig. 0
G3 1 gor.
9 Gil diſſe i nogen n Grad ordentlig afvexſende Sommer ; Vinde
kand henfores hvad Ariſtotelici ffrive om de i Græfenland
bekiendte Eteſils: Qvod ad Eteſias attinet, cauſam harum
ajunt eſſe reſolutionem nivium in hyperboreis ſuppolaris re-
: gionis montibus, qvæ uti à folis radiis verberatæ atqve in
exhalationes reſolutæ, interdiu ventorum ſuppeditabant mate-
iam, ita noctu Gitte nivium reſotutione cum ſole qvibusdam
9 vaſi inducbis conſtitutis ventos pariter fi ſilere eogebant. AT HA.
Mas. KIRCHERUS in Mundo ſubterraneo P. I. Lib. IV.
— Se. II. Cap. III. pag. 196. item Hr. D. JOHN ARBU Tf.
Nos Ord i hans Afhandling om Luftens Virkning paa
Menneſkenes Legemer. Hamb. Magazin Tom. IV. p. 183.
Die Winde kommen, wenn fie ſtark ſind, ſehr wohl mit ein⸗
ander uberein. Wenn fie aber n heftig find, fo find fie
tr ner
e
N
Kaſte⸗
Vinde.
hoye ſtarpe Field⸗Tinder, og kaſtes mod et andet lige
Foruden diſſe erde Dude, fade fte 1 nder Lan.
det . faa kaldte Sield⸗Slager, det er Kaſte⸗ Binde, 3
udkrave de Seylendes Forſigtighed, om de ikke midt 1
got og ſtille Veyr ville kuldſeyle; thi da denne Vind pu⸗
ſter med en ſmal og heftig Straale udaf Biergets Klof⸗
ter eller af Dalene, ſom ligge bag et Nees, item fra de
overſtaagende Field, ſaa giver det per Repercuſſionem
ſaadan haſtig Vind, ſom kand kaldes en liden Orean 1 2 8 1
lukker mange uforſi igtige yen for Tiden. 5
Hvirvel⸗ Egentlige Orkauer eller ſtore Hvirvel. Binde falde
Vind.
ellers, ſkiont ſtelden, paa aaben Soc, og fore, ſom
bekiendt er, den Seylende i ſtorſte Fare, da de i en Haſt
foæve runden omkring, og ſette Havet paa liden Diſtan⸗
ce i ſaadant Opror, at Vand⸗Draaberne fare ligeſom en
Rog hoyt i Luften. Dette falder Almuen Ganſkud,
og meener, efter gammel Overtroe, at en Finlappiſf
Hexemeſter har ſendt fin faa kaldede Gan⸗Flue ud til at
anrette Skade. Den ſande Aarſag er nok, at en i tette
Skyer W og af dem omdreven Vind, 2 8 plud -
i zſelg
unterſchieden, indem ſolches aus N GEIGER, så die auf
den Ort ankommen. Es erhellet gleichfalls, daß der Schnee
der Alpen eben ſowohl einen Einfluß auf das Weiter in Engel⸗
land als auf das Wetter in Zuͤrich hat. DE
09) Om det er mueligt, at ſaadan Hvirvel— Vind kand bortfore |
Mand og Heſt, ſamt naar den modes og overvindes af en
anden Vind, fore ham ubeſkadet tilbage, kommer an paag
e 5 9
den ellers troværdige Hr. LUC. W Credit. See Se
nes 8 Pag. 97. SK SEE [RE SE
an TE BE cee 99 drtves 5
ö een, Nb aunklen end det kunde være Støv e
2 gi Endnu e et andet forunderügt guft⸗ 8 dR Så
ligeledes har fin Grund i tette og haſtig omdrevne Skyer,
vil jeg ved denne Leylighed anføre, ikke ſom noget nyt
eller ubekiendt i de varmere Lande, men dog ſom temme⸗
lig rart, og af Forfarenhed fan bekiendt her i Norden,
nemlig den ſaa kaldte Trombeèe de Mer angaagende, om
byllken en meget ſandrue Mand, ſom i ſine unge Aar
har faret længe til Soes, fortæller folgende. J det
ſtore Hav, mellem Hetland og Norge, har han og hans
Folk, med ſtorſte Forundring, feet ved klart Veyr, og
derhos ſagte kulende Vind, at en Skye af den nederſte
Luft har trekket ſig dybere og dybere ned over Vandet, og
i Form af en Tragt eller rettere et omdreyet Snegl⸗
Huus, per Attractionem hentet en temmelig tyk Straa⸗
le Band af Havets Overdeel til fig, ſamt continueret 1
dette ſuende Arbeyd, faa længe man kunde oyne det.
Derpaa fulgte, efter nogle Timer, en heftig Regn, uden
TDuvivl beſtagende af ſamme Band, ſom den ſneglrunde
É og ge . ike laant, og nu gav Mage ( 0
5 Jeg
0 Hr. LUCAS DEBES melder i fin TERRE over færge
0 5 12 . at denne Skye eller de Grakers Typhon; ſom
—
paa
*
56% Det 1. Cap. Om Luſten. 3 3
Jeg fluter denne Materie fen hellig Forundring
over den Allerhoyeſtes mange og ſtore Gierninger (fær- 4
deles i Luften og det den tilhorer) med Herreus Oord 1
JOB. XXXVIII. v. 24-29. Ved hvilken Vey deeler
Lyſet fig? Hvor Gſten⸗Veyr adſpreder fig over
Jorden? Hvo uddeelte Render til Vandſkyl; og
Vey til Lynet, ſom gaaer for Torden? At lade
regne paa Land, hvor ingen er; i Grken, ſom
intet Menneſke er. At det mætter de øde og øde:
lagte Steder: og gior at Græſſet opvoxer og ud ·
kommer. Er der og Regnens Fader til? eller“
hvo haver født Duggens Draaber? Af hvis Liv
der Himmelen?
en dyb Huule deri, havde ophentet nogle Leſter Sild og ka⸗
ſtet dem oven paa Kolter, et Field af 200 Favnes Hoyde.
Han meener p. 14. det er ſamme Oes, ſom opdrager og
igien nedkaſter i Norge Steen, Kiod, Muus og ſerdeeles
S om hvilke ſkal folge videre Beretning paa fit
ted
—
paa Por kaldes RE, fordi den 9 i Vander og gler
—
er Sroſt udgangen? og hvo fødde N ub
3 Om Grunden i Landet.
§. r. N orges Grund i Almindelighed. 2
§. 2. Be adſkillige Jord⸗Arter af e Sam, 9055 Lors,
yr ꝛc.
5 3. Field tvende Slags. 5
g. 4. De vidt udſtrakte, og ſammenhengende heye Biege, Kolen,
Seveberg, Dofre og Fileſield. j
N . 5. Mange mindre ſerdeeles Bierge i alle Provinger.
* 6. Dybe og lange Huler ligeſom Longange i nogle Field, ſamt .
. Gisning om deres Oprindelſe. i
. SÅ Syndflodens Virkning i at oploſe og blodgiore det, ſom nu
e er allerhaardeſt, men kiendelig ſees eengang at have vær
Å ret blødt.
. 8. Alle Fields, Klippers og mindre Steenes Oprindeſſe, ud⸗
2 ledet af forrige Grund.
på 8 3 kac" Hinder og Skade Norge har af fine mange Field og
Å ierge.
Ak 10. Hvad Nytte og Fordeel deraf ogſaa tilfohes Indbyggerne
ö efter Skaberens viiſe og kierlige Henſigt. :
8 1.
J 2 en Abdſtilligheod, n jeg allerede har viif at Norges
SA «gg es findes i Norge, hvad Luften, Lyſet, Bar: FREDE
F 4 e men, Kulden, Fugtigheden og Dindene an. eh. nde
gager, kand og tillegges Landet felv, betragtet i fine.
adſkillig e og meget ulige Grunde af Jord, Sand, Klip⸗
per og idee Steen⸗Arter, ſamt Mineralier og deſlige,
1 jeg vil give den liden e jeg kand,
. 5 ; 2 i ind⸗
—
8 . Se Del 25 Kab. 85 Grunden . NER
indtil andre fon bedre maatte være i Stand dert FR
giore det fuldkommeligere, og tage maaſkee dertil Anled. N
ning af dette ufuldkomne orſog. 1
Efterdi de Norſke Field beſtage for den ſeorſte Del :
af hiin haarde Kamp, item af Marmor, Veeg⸗ Steen,
Sand ⸗Steen, Skarver⸗Steen, Molle⸗Steen eller deſli⸗
ge, og findes mod Hav⸗Kanten ved Bind og Uveyr faa
got ſom blottede fra al Jord, men i Fiordene og oppe i i
Landet ikkun ligeſom overſkiulte med nogle Alens Jord,
ja ofte med mindre, faa ſkulle man ſnart komme paa de
Tanker, at heele Norges Rige var i Grunden en eeneſte
ſammenheengende Steen af adſkillig Malm, Skikkelſe
og Hoyde. Dog finder jeg dette ikke heller vel rimelige,
i den Betragtning, at ey allene nogle dybt i Landet ind:
lobende Fiorder, men ogſag ferſke Sør, Sumper og
Moradſer, ved een og anden Prove ere befundne bond:
loſe, i det mindſte at man i ſaadanne Vande ikke har
Fundet nage nogen Grund med Liner af mange hundre⸗
de Favne. Hertil kommer dette, at i hvor. biergagtigt
og klippefuldt man end maa foreſtille ſig Norge i Almin⸗
delighed og paa de allerfleeſte Steder, faa findes dog her
og der nogle temmelig ſtore Egne af 6, 8, IO og fleere
Mile, ſom ere gandſke jevne og flette Jord⸗Marker, ſaa⸗
ſom Jedderen, Nedenæs -Lebn, Hedemarken og andre i;
Ne hvilke (ones at giore en ee N n
ege ED
dd
e 1
. 3 *
7 85 . 855 7 *
4 KN 5 va
bg - 7
3 5 5
£ - bå
i U ; DA VA
W
i; LEE RES 1 4
* * É 758 5 Al
0 i
— ; N 5
f 45 1
i 4 7
* 1
i Der . Om Grunden 55 59
F
. er ÅR ſoim i andre gande meget adſell Dets
lig, beſtaaende af fort Muld, Sand, Leer, Kalk, Gruus, Ale
Dev, Henge⸗Dynd og deſlige. Mange Steder findes 2 ter af
alle diſſe i tyndere og tykkere Stratis eller Lag liggende Muld,
over hinanden, og afverlende vel tre eller fire gange, ry „
buer man i dyb og tor Grund maa grave efter Brond⸗ Tors,
Band. Den forte Jord eller Muld, ſom gemeenlig Myr x.
ſtluler de øvrige Strata, er her faa. füin, feed og beqvem
til alle Slags Vexter, at, naar ikke Vinter⸗Kulden, ſom
dog i Bergens Stift ſielden ſkeer, gior nogen Skade, da
lonner den rigelig Bondens Arbeyd med 5, 6, à 7 ja
undertiden fleere Fold Frugt, beſtagende meſtendeels t
Havre og Byg, ſamt lidet Rug, og paa nogle Steder
Erter og Boghvede. Dog derom vil jeg ſiden handle
ubdforligere, naar jeg kommer til Landets Vegetabilia el lex
Vexter og Afgrode. Hvad her endnu falder at erindre
oi Ager⸗Jord i Norge, er dette, at ſamme i Field⸗Boyg⸗
derne, og her udi Bergens Stift paa de allerfleeſte Steder,
beſtager ten Sailing af de Ford: Arter, ſom Tid efter
anden formedelſt Fieldſkreed eller ſkyllende Vande, ere
nedrullede fra den derved blottede Field⸗Aas, og har ſat
fig paa Fieldets Fod eller Side, faa at Dalene derved
mange Steder ere blevne for en god Deel ophoyede. Det⸗
te ſees kiendeligſt derpaa, at Bondens Agre i Dalene
ligge Lag efter Lag med artige Forhoyelſer og jevne Kan⸗
ter, ikke anderledes end det kunde være Feſtnings⸗Volde
. aller Stander. Jeg vil tage til Erempel den navnkun⸗
„ 52 n ge Adige
60 1 Det ER Cap. Om Grunden. :
digt Dal Vüg 1 Soguefiov eller og Eldet FE Stord. 1
fiord. Naar en Fremmed kaſter forſt fit Dye derpaa,
ſkulle han viſt formode, at der lage ligeſaa mange med
Konſt anlagte, ſkient noget irregulaire Skandſer, ſom N
der ſees Korn⸗Marke at ligge paa maadelig Diſtanec over
hinanden, alt ligeſom diſſe Terraſſer efterhaanden ere
opvorne ved Field⸗Skreed og Elve⸗Brud, ſom paa et
Sted har giort Skade, og faget bort, hvad det paa et
andet nærliggende Sted har henlagt i diſſe ordentlige
Qvadrater, formerede ved Bandets Lob og den løfe VAN
eller Sands Skriden og Loben over hinanden. FR
Sand falder her ſielden af det hvide Slags, el 4
da tillige er flint, meeſt bruunt og graaagtig, derhos
ved Hav⸗Siden gierne meget grovt, eller beſtaaende af
ſmaa Steene, hyilket endelig kand ſiges om alle Sands⸗
Korn, men ſeerdeeles om dem, hvis Malm er fag haard,
at den mindre knuſes og ſlides. Hvad fint og hide
Sand vi have her i Bergen, er aldrig ret reent, men
ſterk blandet med Steven af Muſſel⸗ Fe, det er, med
den füneſte Kalk. Materie. 2
deim.
Fr Hid . 9005 Baron LEIBNITZ iger in Protogæa, ;
F. XXXIX. pag. 71. Cætera ingentium naturæ mutationum
veſtigia nonnihil tangamus, habitatoribus fortaſſe antiqvio-
ra. Non illis tamen immerabitmur, qvæ in noſtris oris ex.
preſſa non habentur. Ægyptum Nilo, Arelatenſem agrum
Rhodano deberi ARISTOTELES & PEIRESCKIUs eredunt,
NANNIUS Bataviam munus eſſe Boreæ Rheniqve. Certre
flumina materiam advehentia ſpoliant ſuperiores terras, ike 5
: hiqve cottidie noftris gene dirantur. AR
1
5 . Det 25 Cap. Om Grunden. 61
. Syndfford, Juſtedalen og andenſteds falder et
4 Slags glændfende Sand, blandet ligeſom med Ancimo-
nio, eller og med Jern⸗ og Blye⸗ Bloende. Dette bru⸗
ges gemeenlig i Sand⸗Boſſer til at beſtroe Skrift med,
og forfores til den Ende udenlands. TAVERNIER ſiger
i fin Perſtanſke Reyſe⸗Beſkrivelſe Cap. 23. pag. 284,
at, da Portugiſerne forde denne Sort glaendſende Sand
fra Ormus til Liſſabon, vandt de i Begyndelſen Hundre⸗
de Paa Hundrede ved den Negoce, ſom grundede fig pan
et falſtt Haab, og derfor ikke varede ret længe. De
ordinaire Sand ⸗Korn eller rundt ſlidte og klare ſmaa
Steene, ere efter Monſr. BUFFONs Meening i hans
nhyelig publicerede Nat. Hiſt. Tom. I. pag. 87 intet au⸗
det end knuſet Glas eller en glaragtig Materie, over⸗
bleven fra den almindelige ſtore Smeltning, og deraf
reiſte Vitrification, ſom vores Jord⸗Klode kiendelig nok
ſees at have engang været i, 1 fiden ſkal handles
naget meere.
N e Bade ok og blaat, findes fer i Flordene, 7
men ſcrdranligere over alt i Oplandet, ſcerdeeles pag He
demarken og ved Cbriſtiania, ſaavel ſom Tronhiem, hvor.
man for ikke længe ſiden har begyndt at bruge den til
Pottemager⸗Arbeyd, og fundet en Muelighed t at und⸗
"være fremmed Arbeyde af det Slags, om man ellers
allevegne giorde det ſamme. Til Tegl⸗ Brenderie bru⸗
ges den ikke ret meget, da Huuſene bygges enten af Tom⸗
mer Stokke eller af fremmede Muur⸗Steen, hvilfe
ee og andre tage med ſom e „og derfor
ig 7 5 H 3 0 | give
(
62 . 5 55 Det 2 Cap. Om Grunden
give Kiob. midlertid. vil man, 5 pad aa Lande er
0 efterhaanden. vel lære at bruge Leer til Tag: Steene, ad
ſiden den Birke⸗Bark eller ſaa kaldede Neever, med hvil⸗
ken man hidindtil har teekket Huuſene, bliver, garlig dy⸗ SÅ
rere, og forderver mange Træer af det Slags. Andre
fiinere og federe Sorter af Leer, ſom ventelig kunde bru:
ges for fin ſorte⸗bruune og guule Farve til Maler A-
beyd, findes her og der: færdeeles falder paa Ringerige
en Slags fort Leer, fag fiin ſom Terra leer Des
bruges af Bønderne fil at ſpeerte med.
Torv, baade brunagtig og fort, om T den beſte,
findes mange Steds, færdeeles der, hvor den viiſe Ska⸗
bere har feet at den med Tiden ville giores meeſt behov,
nemlig paa ſinga og ſtore Udoer, hvor Skoven dels
tvinges af Veſten⸗Vind, deels til Skibs⸗Tommer dobz.
belt er medtagen, ſaa at, hvis Bonden og Fiſkeren ikke
der havde Torv til Brandſel var han ilde deran, da
han dog gemeenlig mag hente til Huus og Baade om.
mer fra det faſte Land. Som nu denne Torv her og
andenſteds, ofte paa nogle Alens Dybhed, har mange
Greene og Rodder, ja undertiden heele ſtore, og forme.
delſt Harpixens Fedine ufortœrede Stammer af Fyr⸗ og
Grane Tree i fig, faa feer man, at Grunden der maa
være efterhaanden opfyldt, og ligeſom opvoret ved en
* Ting, ſom man med nogle Philoſophis ikke kand negte DØ
en germinerende Kraft () tilat opbore paa nye, ſkiont
8 e
60 0 Sa w 3 dog ey webe e or Baron
L EIB,
2 ar 7 N
25 land, .
e
Det 2. Cap. Om Grunden, ES. 63
5 tyve 75 da da Forfarenhed, den beſte Leremeſter, nokſom
viſer det ſaavel her ſom i Danmark, Lyneborg, Frlis⸗
Holland, Engelland og Picardiet iFrankerig. J
Anledning af flige Lignis fosfilibus maa jeg her erindre,
at naar ſamme findes i ſaadan vorende Torve⸗Grund,
ere de ikke fan viſſe Rudera diluvii teſtes, ſom nogle an⸗
fre dem for. Langt viſſere Bevüs herpaa kand tages af
andre Foffilier, ſom ey kunde have hiemme paa Stedet,
og af det Slags er færdecles den heele uſpolerede Hval, En Na i
fiſk⸗Nad, ſom A0 1687 ved en Hændelfe blev funden. HR en
Tiſtedalen ved Friderichshald, overſklult med Sand og de 795 110
Jord paa en Oploftelſe af i det mindſte 40 Favne frag Sia d⸗Si⸗
ik. 1 9 5 | 5
Dynd og Morads, cee fu det her kaldes, Myr,
findes deels paa hoye Field⸗Aaſer, deels i Dalene tet op
til de allerſteileſte Klipper, og gior Veyen mangeſteds
faa uſikker, at den ey kand paſſeres uden i de allertorre⸗
ſte Sommer ⸗Maaneder, ja deels ikke endda, med min⸗
dre det er en Alfar⸗Vey, ſom af Publico holdes ved lige
med ſaa kaldede Klopper, det er heele Tommer⸗Stokke,
lagte paa tvers i tuſinde Tal, lige over Dyndet, faa at
de fnart raadner. Paa ſaadanne Steder er Grunden
ſaa blod, at den Reyſende ſynes, han rider pag Dey, der
e fi ig 9 ryſter under ham, da der i Grunden under
1 ni Sen.
ig "LEIBNITZ, tager nok 19155 naar han in Pr F. XI. IV.
3 p. 82. ſiger: Torfam exeiſam renaſei nondum eompertum eſt,
etſi aqvæ advehant in vicinis locis jam natam, og pag. 83.
Longum eſſet expectare dum torfa renaſcatur, nec forte hoc
| ene nif i in orbe alio gen Platopicam rer rum ene
0 1 SØ vs a
„ Det 2. Cap. on Gaarden 51 as N 9
9 Hengedynder formodentlig er ſtagende Vand i dybe Af⸗
Field
tvende
Slags.
fer det ſtrar ned uden Redning.
deelte i tvende Claſſer, da nogle ere almindelige, og fræk
RR fig fag got fom bange Landets Længde gine, „
e
grunde, belagte med en tynd dog ſey Helen Ved 7
Lerſſoe i Cbriſtianſands Stift falder Veyen over — 7
en Klop næften af en Mills Længde. Kommer Heſten,
ja et langt mindre Dyr, ikkun et Trin uden Hø da .
At i den Norte Grund ſkulle findes Steen ul M. DA
ner, færdeeles i Aggershuus Stift, hvor Sal. Stadt.
holder DITLEV WIBE, ſom en for Landets TarvV
omhyggelig Herre, ved kyndige Folk, ikke forgieves [od
ſoge efter ſaadant, har man vel hørt fige, men ikke med
den Vished, at noget tilforladeligt derom kand berettes
Det ſom udgives for Steen⸗Kullens Vartegn, nemlig
en guul Hie paa det ſtille Band i Myrene, findes her
mangeſteds nok af. Fandtes Steen⸗Kul i de Provintzer,
hvor Skoven ikke er overflødig, da kunde maaſtee ſam
meſteds mange opmuntres til at optage fleere Bier.
Verker, ſiden Landet neeſten overalt har mangfoldige
Metal⸗Miner, foruden dem, der allerede dyrkes.
—
$. 3. | |
E fter at vi ſaaledes har betragtet de platte g nedri⸗
ge Grunde, møder os den Materie om de mange Bierge,
Field og Klipper, ſom ſkiule den allerſtorſte Deel af Nor⸗ i
ges Horizont. Diſſe Bierge maa man foreſtille fig af
Det 2, lp. on Gander. 3 —— ked
| D. ferſte Ginge ere e ſom egentlig kal⸗ De vidt
5 des Juga montium concatenata, eller en ſammenhengen⸗ udſtrakte
de og vidt udſtrakt Kiede af Bierge, hyilke her ſtrarkke neg
5 fig ikke paa tvers, men langs efter Polen fra Sonden Bierge,
til Norden. () Aarſagen hertil meener Hr. EMANUEL Kolen,
-… SVEDE NBORG i hans artige Mifcellaneis Obſervatis pag. 7 Nes,
bog gat have været den Vind, ſom i Syndflodens Did Dofre⸗ og
har havt Overhaand, og bragt den da forſt hærdede Heier
Materie til ſaadan Conſiſtence. Obſervari poteſt ple. ;
rorumqve horum montium dorſa, à feptentrione ver-
. ſus auſtrum tendere &c. Extendi dora verſus auſtrum
& boream inditio eft, eosdem ventos dominium tenuiſſe
in Oceano diluviano, qvi jam in noſtro Oceano. Aller-
overſt i Finmarken begynder den haarde og hoye Field.
Ryg, fom kaldes Kglen, og beboes af de uſtadige Find⸗
… lapper, der opholde fig ſnart paa Biergets Veſter⸗Side,
* Wb Norge til, e paa ar Oſter⸗ Side Sver-
En , MØNS
1
—— j
85 Dette er toertimod andre Europciſke Bierges Art, da de i
Spanien „Frankerig, Schweitz, Ungarn ꝛc. lobe i Oſter
. 7 — og Veſter: Men i America folge de ſtore Bierge Cordillera
femme Strekning ſom vore Nordiſke. See BUFFON 52 |
AS: e ae Tom. I. 5 P. 173. :
„ Der 2. 0 8 OR
rig filbørende. () Dette Field ſom fiden faber g Fer
derne adſkillige Navne, deeler fig ligeſom i tvende Ho
ved⸗Arme. Den forſte bliver ved at giore noget nar
apitel. on e .
Groendſeſkiel imellem benævnte. tvende. Nordiſke Riger, E
og kaldes Rudfield, Sulefield, Skarsſield, ( eller 2
med et almindelige Navn Sevebierget, om hvis Conti-
nuation den nye Svenſke Hiſtoricus OLAUS DALIN 1
Svea. Ribes Hiſtoria Tom. I. pag. 11 ſiger: Det gaaer li⸗
geſom under Vandet ifra Gothenborgſke Siden til In
5 lands Odde eller Skager⸗Rif, giorende en Udgrund 5 VO
Vold, font er mindre dyb end Havet der omkring, og
paa hvilken den beſte Fiſke⸗Fangſt er der i Soen. nd 5
anden Hoved⸗Arm af Kolens Field, begynder ligeledes
i Tronhiems Stift at forandre fit Navn, da det tillige
forandrer paa nogen Diſtance fin Strækning af 10 Mille, d
gagende førft mod Veſten indtil Romsdal, og ſiden after
L
he Rormand vidft ar berette te mig det.
i Sender, langs ned imellem Aggershuus, Bergens 98
Chriſtianſands Stifter, og tagende i dette ſidſte, onge⸗
fœr 3 Mille fra Liſter ſin Ende med ſaadan forfærdelig
hey DØ ſteil Siyrtung eller renee „at ſamme faa
„
(*) En god Mand, ſom i ſin Ungdom "PEDE været Miffionarius i
Findmarken, becetter mig, at Kolens Field paa mange Ste⸗
der er afbrudt ved ſtore Dale, følgelig ikke faa beſtandig
ſammenhengende ſom fænger ned mod Sonden, ja ſielden ern
det ſamlede hoye Field over 4 à 5 Miile i een Strakning.
JO Her igiennem, figer OLAUS MAGNUS in Heft. Sept. 1 II. in Å
Cap. XII. at fkulle gage Veye og Porte udhugne i Klippen
ved menneſkelig Flid. Dette tages meget i Tvivl, og bliver
nok Somnium de porta eburnea. J det mie ,
o mm vei dg . Elaine: 5 de, 55
i Fee Jokle⸗ Field Bygle⸗Sield, Hekle⸗Sield, og
nfider Lang⸗Sield, hvilket ſtdſte Navn ellers i Almin⸗
ellghed betegner den gandſke Stræfning indtil Dofre,
og kaldes af nogle ikkun Langſieldene. Herved adſkilles
mn Norges Rige i det man falder Sondenſields (for⸗
ſtaage Aggershuus og Halvpparten af eee e
Stift) og Nordenſields, ſom ogſaa efter Situationen
kunde til deels kaldes Veſtenfields, forſtaae Halvpar⸗
5 ten af Chriftianfands 2 8 e Bergens og Tro
pure. : 3
Hoyden fane 5 Brerden af. denne ung Field.
Dig er meget ulige, da man paa nogle Steder, ſaaſom
over Hardanger⸗Fieldet har 14, men over Filefield, fra
Leardal af at regne, knap 10 Miile. Dofre-⸗Field hol
Diofre⸗ ä
des gemeenlig for det allerhoyeſte her i Landet, ja maa⸗ Field.
ſkfee i gandſke Europa, men hvor hoyt i en perpendicu-
; er Linie, kand ikke lettelig ſiges, uden ved Barometri
Forſog, da de flade Field ⸗Sider udſtraekke fig efter PET R.
til 18 Miile paa et Sted, pan et andet til 12 Mütle, og
Veyen derpaa gaaer i mange Bugter need og op, ſaa
man paa Vinter⸗Veyen moder 9 gange den Field⸗Siden
ſerp enterende Elv kaldet Drivaae, hvis Broer ſynes
b, da de Vhenge over ſtore bruſende Joſſer eller Vand⸗
ig , J 2 i ARR fald,
69
— UNDALINI Bereguing i Norges Beſkriv. pag. 98
88 i Det 2 Cap. on Grunden i
fad, og ikke ret kunde befcrſtes imellem ſtelled Kipper,
hvorfor Herre⸗ Folk ikke gierne udvælge denne korteſte
Vey. Af egen Forfarenhed kiender jeg ikkun Filefiel⸗ KØ
Silefel' dets Paſſage. Denne gaaer fra Leerdal indtil Field ⸗Tov⸗
pen, langſom og med mange Bugter, dog meſtendeels |
opad, halvfiette Mill, hvilke jeg i en hengende Linie eftern
Blye⸗Loddet vil regne. for en halv Norſk Mül, det er
9000 Alen, mod den Leerdalſke Side; Thi at: dette Fields
Oyleftelſe over det platte Lands Horizont er meget heyh;
kand blant andet ſluttes af den Forandring i Luftens
Kuld og Varme, ſom jeg befandt i nogle faa Timer at
blive fag ſtor, at man ikke kand foreſtille fig den ander⸗
ledes, end ved at ſtyrtes faa got ſom umiddelbar ud af
varmeſte Sommer ind i koldeſte Vinter. Det var den
28 Maji 1749, da jeg forrige Dag ved min Afreyſe fra
Lærdal fandt Byg⸗Sceden temmelig vel oprunden, og
Varmen der oinkring i de trange Dale ſaa penetrant,
at jeg midtveys ved Borgens Capel maatte ſoge Skyggei
Middags⸗Stunden. Men efter faa Timers Reyſe, fandt
jeg hoyere op paa Filefield, ſaaſom i Luft Kredſens Over.
deel, og mod Grendſerne af den tynde ætheriſke Luft,
ligeſaa fuldkommen Vinter, ſom hvis det kunde have
været ved Kyndelsmeſſe Tider: Intet var at fre uden
Snee og Jis, ſom meget incommoderede Hyene, dern
nyelig havde forladt de grønne Marke og Skove. 8 Solen
ſkinnede meget klar, men gav 3 Uger for Midſommer
fag liden Varme, at end ogſaa alle Vande, ſcerdeeles
den der værende ferſte See, Utreen faldet, lage haard
9 5 N Snart hade Jg vendt e 1 jeg ey <A
ie „ NØ
*
—
å bod ale de Forſt kringer, ſom Skyds⸗Folkene gave mig
5 Jiſen kunde bære, efterdi jeg fane Snee⸗ Vand
ah den, ſom giorde den ſkiser. Dog gik det an,
at jeg ſlap over paa min Slade, da denne, ſom ſcdvan⸗
| 705 blev trækket af Bønder, og ikke af Heſte. Et andet
Bevlis pan Fieldets Hoyde, er den vilde Udſigt, man der
kand have i klart Veyr, nemlig fra den midtveys fladen,
de Klippe Soel⸗Tind, ſaae jeg indtil Bangs⸗Soſſen i
Valders „ſom er 12 Norffe eller 15 Danſte Mile, og
paa den anden Side over Hallingdalen mod Grendſerne
af Waas, ſom er lige faa langt, følgelig fees pan ſamme
4 15 2. 2 Cap. Om Grunden 45 55 69 ; |
Punct med en Vending 30 Danſke eller Tydſke Mile.
Det tredie, ſom lader os ſlutte Fieldets Hoyde, er, at
ſäamme ſaa kiendelig gior Forſkiel paa Vind og Veyrligt
for dem, der bog Sonden ⸗ og Nordenfſields, hvorom jeg
allerede ved anden Leylighed har berettet, at Cis montani
ſaare fi elden have et Slags Veyr eller een Lufts Beſkaf⸗
fenhed tilfælles med Ultra-montanis, ſiden Skyerne bryde
mod Fieldet, og ſtandſe derved. Dette er nok Aarſagen,
— hvorfor de Vinde, ſom i Aggershuus Stift give ført
5 Ben; i Bergens Stift give Regn ; & vice e verſa. 175
Den overſte Field⸗ Aas paa al denne Strakning
af TE ds er temmelig jevn og ſlet, ſaa at man der
la ing bedre end neden for kunde komme afſted med en
Vogn, hvis ikke Sneen var der ſaa beſtandig, færdedes
paa Hardangers Field, hvorover Veyen falder til Kongs⸗
berg med ſtore Fæe-Drifter og anden Handel. Der maa
1 e flor &orft gagheds thi midt i de * 0 haarde
5 33. e 0
* 7
[
he — * „ N
720 5 Det al „Cab Om Grunden. i *
f Snee⸗ Fond) ſom har ligget fr a ut enkellge Tider/ = „ 4
„Dybe her og der ſtore Sprekker, hvilke om Vinters Tid over⸗
rr ſkiules med los Snee, ſaa at en Uvidende ey tager fig
til Fields vaere, førend han, ſom ofte er (feer, ſiunker ned ien Af⸗
grund, der ikke har nogen Udgang, undtagen for Fugle,
ſom deri meget opholde fig; hvorfor en Deel af Fieldet
mod Qvenherret kaldes Fuglefang, og beſoges af Fugle
fængere og Skytter. () PETR. UNDALINUs ſiger i
Norges Beſkriv. pag. 75. at Reyſen herover er forbu⸗ 1
f det, undtagen fra Korsmiſſe indtil Bartholomaei Dag,
fon er hoyeſte Sommer. Over Fileſteld, hvor Poſt⸗
Veyen falder og de Kongelige Transporter ker „() fin⸗
des Veyen afſtukken og ed med r Stager, paa
4 hver
bg — Pag de Some Bilrge har det ſamme ee
med Snee⸗ og Jis⸗ „Sprekker. Il fe trouve en divers endroits
des nionragnes de glace &c. Les Allemans les appellent Glet·
ſcher, nous les appellons des glacieres &c. Il arrive e
fois u'elles ſe fendent de haut en bas, ce qui fait un bruit
horrible. Souvent la neige eouvre tellement ces fentes, que
les voyageurs ne les decouvrant * ÅL tombent & periffene.
8 Delice 1 la Suiſſe Tom. I. p. 2
mk Ikke langt fra Veyen ligger et maadeligt Capel, kaldet St.
THOMÆ, og er en af de fan. kaldte Love⸗BVirker, fordi
man, ofrer gammel Skik, lover en Gave dertil i Sygdom
eller anden Nod. Der holdes, uden al Fornodenhed og alles
ne efter gammel Brug, aarlig een eeneſte Prædiken pag
Mariæ Beſogelſes Dag, maaſtee fordi den Dags Text ſiger,
at Maria gik haſteligen paa Biergene. Derhen ſankes da
fra nogle Mille, deels Overtroende, ſkiont maaſkee Taknem⸗
melige, ſom med Offer ville betale Gud deres Løfter. dels
Otrkesloſe og Overdaadige, ſom paa den Andagts⸗ Reyſe dr %
e 5 og ag) Daa e, ein
5 ne 85 | i
2 ; 5 — ” . 2 NT
5 ? 7 4 . 8
* — 9 * — H K 7
. 75 4. Æt = 2 So AE KA å 7 * 4 3 * sø
3
19
5
4
—
*
i Beate. 5 Senden
FÅ [ Ci. 0
; ono
man allene
N mine
2 * N ; ki
*
ar Jil apper
Findmarken 100 Mille længere. mod Nord, og derfor
neget vel kunde leve her. J den faa kaldede Smidde⸗
Dal ſkal fordum have været et Jern⸗Verk, ſom længe
1 10 er blevet ode, da man har fundet Jern⸗ Malm nok
pag andre beleylige Steder, at jeg ey ſkal tale om den
Beirk⸗ og Elle⸗Skov, fon falder her oppe, er ſaare liden,
efterdi Sneen garlig i 9 Maaneder ſkiuler Jorden, .
5 2 lden faa hoyt oppe er alt for ſtreng.
rde . kunde men fa ig ' med mindre det i
Til de Neyſendes nogenledes Hielp og Forfrüknnng, gil
| . finnes paa File⸗Field 2 og paa Dofre- Field 3 ſaa kaldede “
Sield⸗Stuer eller Hvile⸗Huuſe, ſom af Publico under⸗
— holdes med ID, Lys, Kaage⸗Kar og deſlige. Paa et
eeneſte Sted kand man komme fra Sonden til Norden.
fields foruden at palſere denne Kiede af Bierge, hvuren
ſhynes ligeſom afbrudt ved en lang og dyb Dal, nemlig
"imellem Romsdalen og Guldbrandsdalen. Der
igiennem reyſe mange fra Oplandet ud mod Soe⸗Kan⸗
ten til Romsdals Marked med Korn, Smør, Huder og
ne allehaande Dyre⸗Skind, for at tage Fiſke⸗Vahre tilba⸗
; ge, og denne lange Huul⸗Vey var det, at de til Sver⸗
ri ige Hielp Anno 1612 overſendte Skotſke Tropper ſog⸗
. 1 5 defilere, men af Bønderne i Guldbrandsdalen,
. em W gut nogen Ovarteer „ e ſlagne ved oo
tuer.
i
SMange
mindre
ge F 0 og trange Defilées gere Rorges 257 Ferst. 1
ger, hvorfor det i ſidſte Krig gik mange Svenſke ikke
anderledes end hline Skotter, færdeles de 200, ſom i
Oberſt⸗Lieuten. COUCHERON med Bøndernes SALG! JR
0 t den Huul⸗ PÅ paa SEAN
6
Til en anden Claſſe af Bierge har jeg i foregagen⸗ va
de henregnet dem, der ligge ligeſom loſe, og her eller der En |
5 i Landet adſpredte, ſkiont de vel t Grunden kunde anſees
alle Pro⸗ for at være ligeſom Greene, udſpirede fra Roden af den
vinker,
ſtore almindelige Field⸗Ryg. Diſſe ere gemeenlig ogſaa
langagtige, og lobe ligeſom hiine fra Norden mod Son.
den, ſaa at der imellem findes de frugtbare Dale, og
midt i Dalene de nyttige Elver eller Floder, ved holte
Tommer⸗Stokkene nedſendes til Udſkibning. Samme å
mindre N ere derhos langt nyttigere for Indbyg⸗
gerne, forſt for
med feed Græsgang for tamme og vilde Dyr. Dernceſt
fordi ſamme indvortes ere rigere paa Solv, Kaaber,
Jern og andre Metaller, ſom baade her og i Sverrig
ſoges alt i de maadelige, men ikke hiine hoye og — 5
Field, Hvilket ogſaa uden Tvivl er Skaberens Viisdom
og Godhed at tilſkrive, ſom ikke har villet giore Bierg⸗
Arheydet alt for vanſteligt. Sondenſields ſiges de hohe Å
Fe Berge at være Tind eule Eee 1 ene
| di de udvortes ere frugtbare, overſkiulte "dg
paa Siderne med Ager⸗Jord og Skov, men oven paa |
* kær Si 5
N
Det 2. Cap. Om Grunden.
é * 1 1483 Tvivl aller og hoyeſte 6
n af dette Slags, ſcerdeles i Fiorderne og ved Soe⸗
Tre af de navnkundigſte ere bekiendte ve
Kanten.
Hollandernes Ordſprog:
Siken, Olrich ende Lyderhoorn
Sind van Bergen de drie hogſte Toorn.
End nter diſtinguerer ſig ved ſin Hoyde det Noſendalſke
Field Meldiſken item Smer Stakken i Hougs
Gield, Alden eller e i Sundſtord, Hornelen i
Nordfiord, Snee⸗Hornet og Skops⸗Hornet paa
Sundmoer, Romdals Horn eg andre fleere / ſom her
5 ikke ere at opregne. (5) Diſſe ranke og ſteile Fields Hey⸗
de kand, efter Oyeſyn og Naboernes Sigende, være 3
til 400 Favne i lige Linie, følgelig hoyere end hvis en
halv Snees ordinaire Kirke⸗Taarne vare fatte paa bin
anden. De hoyeſte Bierge i Verden ſkulle holde efter
S TTRABOCNIS Meening 30 Stadia, efter KIRCHERI 43,
INI 400, og RICCIOLI 512. Men Mir. SCIEUCII. Biege-
ZE viſer ved en egen Afhandling t Philofophical Trans- hes Hoy⸗
dkium, Vol. XXXV. No. I. at det er falſkt, og alt for de.
meget: De hoyeſte i Schweitz, ſom JUL. CÆSAR kal.
der Summas Alpes, har efter hans Maalning ikkun 987
Alen. Slgyfieldet her ved Bergen, ſom jeg dog ikke
i holder uden 175 halv 5 hoyt ſom Hornelen eller Snee⸗
5 "vad, 3 ; i TER KK É : Dor⸗ ! :
0 Det er merkel ligt, 5 figefom mange Norſke Bierge af deres
Hoeyhed kaldes Horn, faa bære i Schweitzer⸗Land nogle af
de hoyeſte Field ſaadanne Navne, ſaagſom Schreckhorn,
bern, Roͤmiſchhorn, Buchhorn ꝛc. hvilket viſer, 5
at Modus Fobeipienck er hos Menneſkene noget ner den ſam⸗
me j kiont de ikke lære Den af ede
1
. - SER Det 2. Cap. Om Grunden.
Hornet Paa Sundmoer, er denne Dinter n 7 7
gonometricè, og befundet 200 Favne eller 600 Alen,
fo geg er Olrikken, ſom ligger næft bøg, nok 800 An.
Nogle af diſſe Field diſtinguere fi ig ſcerdecles ved 15 VA
- Figur og Skabning. Naar man ſeyler ind ad Joring⸗
ſtiorden, feer man paa venſtre Haand en heel Rad ſaa
danne artige Field⸗Tinder og Spidſer, ſom noget hær
ligne Proſpedten af en ſtor Bye med mange Taarne, og
gammeldags Gothiſke Bygninger, og da nogle af dem
ſtedſe ſkiules med Snee, og andre have Huller eller Aab⸗
.
ninger, ſom man kand ſee Dagen igiennem, ſaa giver
det Syn en Fremmed ſtor Forundring. Ikke langt der⸗
fra i Orſkoug Sogn ligger det Field Skops⸗Horn,
hvilket Soe⸗Folk og Fiſkere ſee pan 16 Miile, naar an.
dre Field gane dem af Sigte. Dette har i ſin heyeſte
Top Anſeelſe af en gandſte vel bygt Feeſtning eller et 1
gammelt Caſtel, med fine regulaire Muure og Kanter.
Man fortæller derom, at en Hyrde⸗Pige kal efter Ved⸗ i
demaal have ſteget derop, og efter Aftale til et Signal, OR
blæft i fin Luur eller Horn, men ſiden ikke verte feet, da
hendes Venner meente, efter gammel Overtroe, hun
var bleven indtagen i Fieldet af dets formeente underjor⸗
diffe Beboere. Sandheden er vel, at hun var mindre
N
lykkelig i at ſtige ned, og har fundet fin Grav i en Kloft
af Fieldet, hvor Legemet ikke er fundet, Ved Alſtahoug
1 Helgelands Fogderie, er en Fieldſtrækning af! ſcerdeeles
RE 5
3 da den * 7 485 Tinde 3 8 1
475 7
2 * en,
„
A
<
Fa
f
*
*
8
—
ee, ved Loe,
N
N
N N M
S
N W Y N
Å N
N N N N N N IN
M
N
AN
V
—
N W y
De
*
8
68
2
n
L Wirdland 5
tra :Pertusa
g Hallen
He
culøs:
de Lode
To
5 W * Eg
aan
ü Ø ss EG Sj ng 12 e 7 i
d b. Bur Grunden 75
Born ſom ſelv har har beſtiget den hoyeſte af diſſe Spitſer, meener, meener, 5
at dens Heyde er over en fjerding Miil i per pendiculair
Linie. () Sonderſt i ſamme Fogderie ligger og det navn⸗
kundige Field Torg⸗Hatten, ſaa kaldet fordi dets Over⸗
deel ligner en Mands Hoved med Hat paa, og derunder Fed ſom
ſidder et mageloſt Oye, nemlig, en giennemſigtig Aab» man 4
mug af 50 Favnes Hoyde, og vel 1000 Favne fra een nem
Side til den anden, ſaa man baade kand fee Solen og
gage der igiennem, hvor og ſkal findes en Slags grov
Agat⸗ Steen, ſom vel lader ſig polere. Oven paa Torg⸗
Hatten er et temmelig ſtort Vand⸗Sted eller Ciſterne,
ſaaſom en maadelig Fiſke⸗Ham. Det Regn⸗Vand, der
ſankes, udrinder ved nogle ſinaa Sprekker og Aabninger
paa Fieldets Side. Endnu findes paa Fieldets Under⸗
deel eu Huule, ſom gaaer i mange Bugter baade op og
need. En Line af 400 Favne, ſom af Curieuſe er brugt
til at maale den med, har ikke naaet Wunden deri, da
| man ey se villet gade videre.
*
ses
Ak. lige naturlige Longange og underlige Huuler i 1 Dobe og En
Seen finder man bert til Lands mange fieere. J Her. lange Hu⸗
2
i: ) Dette ſynes dog noget meget for et af diſſe ſewdeſes Bierge, vhogle
ſom altid ere ſmaa at regne mod det vidt udſtrakte Dofre⸗ og ; hm Øl %
Fi.ile⸗Field. Desforuden har jeg hort af adſkillige Sofa 11
rende, at Biergenes Hoyde mod Norden tager kiendelig af, Dee ØRE
faa ſnart man kommer Sundmoer og Nordmoer forbi, lige⸗ 12 5 de
ſom den tager til, naar man paſſtet Stavanger, og nermer rindelſe.
ſig mod Bergen. e | e
ler ligeſom
Longange
„„
8 Det 2. eb. On Gander DE i
roe pad Sundmoer horde jeg meget fige af den Hun 5
kaldet Dolſteen, hvorom Almuen, ſom gierne foroger deſti⸗
ge Ting ved fine Indbildninger, foregiver, at den gage
under Havet lige til Skotland. Jeg bad begge Preeſter⸗ i
ne paa Stedet ſelv underſoge dens Beſkaffenhed, og har. gg
af dem faaet følgende ſkriftlige Beretning derom:
Dolſteens Den 6 Juli 1750 vare vi ved Dolſteen, 1 efter
Huule. ”Løfte at tage i Pyeſyn det der i Fieldet værende Hul.
»Dets Indgang var over en fuldkommen Karls Hoyde,
og Breden 2 Favne. Da man kom der inden for, fand⸗
tes det langt hohere og bredere end Herroe Kirke. Paa
Siderne var det Graaſteen, ſlet ſom en Huus⸗ Veg, og
oven til rund ſom en Hvelving. Dets Stræfning gik
fra Sydveſt til Nordost, indtil man kom ongefær midt⸗
veys, da der var ligeſom nogle Trappe⸗Trün ned ad,
og i det ſamme boyede Huulen fig noget meere i Oſter
end tilforn, hvilket ikke varede længer end 3 til 4 Fav.
ne, da det igien tog forrige Streekning mod Nordoſt.
Neden for diſſe Trapper var paa begge Sider ligeſom
en Beenk af Leer, hvorpaa vi fatte os, for at hvile.
Ved Enden af diſſe Bænke var paa hver Side .
”fvende Dorre, oval oven til, men da vi ved Lyſet be⸗
tragtede dem noyere, fandtes de ikkun en halv Alen dy ⸗
bere end Reſten af Fieldet. Hidindtil havde Hunlen
beholdt fin forrige Hoyde og Breede, men nu begyndte
den at blive bagde ſmalere og lavere, og gik tillige dy.
bere ned ad. Da horde vi, hvorledes Havs⸗Bolgerne
e pag WN fer r 05 var Seen i det rale 2
2 N * * 2
P 3 8
e e NN
„ . 5 Ka ö
4 n Det 2. Len. 0 Grunden. W
Så Ten. med os, om ikke over vore Hoveder. Derneeſt .
fandtes after nogle Triin dybere ned ad, og da vi ikke
ville vove os videre, nedkaſtede vi en Steen, hvis Echo
* Herdes en Minute, men om den faldt i Vand eller paa tor
Grund, kunde ikke adſkilles. Huulens Længde kand
1 deraf, at bi frem og tilbage opbrændfe 2 Lys.
Et andet endnu merkvardigere Exempel af ſaadan
| km i Fieldene, vil jeg anføre efter egen Forfaring.
Da jeg i Orſtougs Preeſtegaard horde, at ikke langt der⸗
fra i Strande Annex, fandtes en Elv, ſom udbrød midt
pas Siden, igiennem den haarde Steen, af et Field, kal⸗
det Limur, og havde over fig en Huule, ſom formodent⸗ Huule
lig fulgte Elven, hvor langt, kunde ingen ſige, faa be- e |
ſtuttede jeg, at fee den, da jeg paa min Vifrations-Renfe ?
til Nordalen dog maatte 3 den forbi. Jeg forſh⸗
nede mig med Fyrtoy, Lys og en Haand⸗Logte, ſamt
en lang Line, ſom kunde tiene inſtar fili Ariadnæi. Jeg
llandede da med min Baad ved Foden af bemeldte Limurs
Seield, ſom gaaer faa ſteilt op ad, at vi ikke uden Be⸗
ſparlighed ofte maatte klavre paa Hænder og Fodder,
ſamt klynge os op ad ved Buſfke af Heſſel⸗ og Elle⸗Trae.
Paa Siden af vor Opgang mødte os en rindende Elb,
og viiſte Vey til Huulen. Denne er uu ikke uden For⸗
undring at anſee, fagfom en naturlig Aqvæductus, mi-
neret ved Bandets egen Kraft midt igiennem det haarde
Steen ⸗Bierg, hvis Malm jeg fandt at være her og der
35 adſkillig, meeſt graae Kamp, men i og omkring Vand⸗
1 3 sn var det en lysgraae Marmor med blaa⸗
15 5 K 3 .
„„ Det 25 Cap. on Gauben 3
agtige Aarer, faa at, om denne Naturens. VBygning 1
ſkulle have været giort ved menneſkelig Kunſt, ville den
have blevet temmelig koſtbar, anſeet, at, ſaa Mare man
kommer igiennem de Buſke, der neeſten ſkiule Huulens
Aabning, og træder nogle Trin frem, da finder man
ligeſom en hvelvet Longang af lutter Marmor, paa hvil
ken ikke fees mindſte Sprekke eller Aabning, men vel
mange udſtaaende Kanter og Forhoyelſer, dog alle diſſe i
faa jevne, ſom det kunde have været en Dey, eltet rund.
agtige glatte Figurer. Et lidet Stykke Veys, maaſkee
100 Trin, gager denne Longang lige frem, dernaeſt
boyer den til hoͤyre Haand, gaaer ſnart op, ſnart ned,
og bliver ſnart ſinalere, ſnart dobbelt fag breed, da dens
Breede, efter mit Favne⸗Maal, kand agtes for .
Alen, og dens Hoyde 3 Alen, fan at tvende Perſoner
gemeenlig kunde gage jevnſides, foruden at bukke fig ret
tit, eller og krybe paa Hænder og Fodder, ſom under
tiden maatte ſkee, og tillige med den fugtige Damp, der
lignede den, man finder i en muuret Begravelſe, forbød i
mig at gage faa langt frem, ſom ellers var ſkeet. Her⸗
til kom den fæle brumlende Lyd af Elven, ſom løber um
der neden, og dens Lob var det egentlig, jeg admirerede;̃
thi over den gager man paa et gandſke jevnt og ſlet Steen⸗
Gulv, der ſom en Hvelving boyer fig lidet til begge Si⸗
der, men er ellers plat, og ikke over 3 Fingre tyk, haven
de her og der nogle ſinaa Aabninger, igiennem hvilke
man kunde fee Bandets Lo b. Sporger man, hvor vidt Å
denne Longang ſtrakker fig, da tvivler jeg ikke paa, den 5 |
gaaer jo lige ſaa vidt ſom Elven, og har fin Oprindelſe 1
e
— Ek Det 2. Cap. Om Grunden. | 5 79
* af dens dens 805 hvilken har udhuulet Steen; Bierget ved 5 . |
Tidens Længde efter den gamle Regel: i
Gutta cavat lapidem, non vi, fed fæpe cadendo,
; ” og dette beſtyrkes færdecles ved de jevnſlidte Bugter fler
bolgag
gtige Figurer, ſom jeg for har ſagt at Huulens
Hrelvt
Elven kommer fra, da berette Bonderne af den Egn,
at oven paa den overſte Field⸗Aas, ſom oplofter ſig i det
mindſte 100 Favne næften perpendiculariter over Huu⸗
len, findes et ſtille Vand af ongefær en Fierdingveys 1
Omkreds, uden Tvivl ſanket af Regnens og den ſmnelten⸗
de Snees jevnlige Tilflod fra andre Field⸗Tinder. Hvor⸗
lledes den overſte torre Hvelving kunde blive faa hoy over
Elvens Lob, naar den derved er foraarſaget, ſluttes let.
telig, efterdi den af Begyndelſen ikke maa have været
— fad hoy, men Tractu temporis har Elven, ſom forſt lob
i den overſte Hvelving, ſkaaret fig igiennem indtil den er
kommen faa dybt, og ved at ffære paa Fieldet, har den
fat de afſlidte Partikler, form Sand og Gruus pag Bun-.
| den, hvoraf denne ligeſom et Sediment eller Bundfald
"ligger ſaa jevn og flet, tiener og nu til Vandets Laag
| eller Dekke, da den for var dets Bund. I diſſe Tanker
blev jeg end meere beſtyrket, da jeg, efter nogle Dages
Forlob, paa min Ketour fra Nordal, atfer beſogte ſam⸗
me Huule, og felv gik noget videre ind, ſkient ikke faa
sidt ſom et Par Karle, jeg havde med mig. Da ſage
vt ved Logtens Hielp igiennem en Aabning under vore
Fodder, hvorledes Elven har endnu et andet lige ſaadan
Rule og jevn Stratum af Steen eller bund falden 2
Hm : at
ing og Sider ere fulde af. Sporger man, hvor . i
ERE Det 2. Cap. Om Grunden. e
at lobe pan, ſom det, den Tøger under, folgelig at den —
med Tiden ogſaa vil ſkerre fig under denne nye Hvelving,
og giore den til ſit Loft, ſamt ved et andet . SÅ
fald legge Grund til en nye Hvelving. bå;
Tantum ævi longinqva valet mutare Vetuſtgg 5
Som nu Oprindelſen til det Slags Huuler, hvor Vand
flyder igiennem, er let at finde, (“) ma ſynes det vanſke⸗
ligere at ſige, hvorledes hiine mange torre Huuler og
Longange i Klippen ere komne der, ſaaſom den nyelig
omtalte i Dolſteenen, hvis Lige kunde findes i mange an:
dre Field, om man ſpurde derefter. Det rimeligſte, ſom
herpaa kand ſpares, bliver nok D. JOH. WOODWARDS
Meening, ſom i fin eke Jord⸗Beſkrivelſe p. m. 85.
meener, at den ved Syndfloden opløfte og Paa nye ſam⸗
menſtunkende Materie af heele Jordens Klode er kort ef⸗
ter, da den torredes og blev haard, ved en i Jorden ſelbs
ſkiult Aarſag (være fig et almindelige ſtort Jordſkcelöobͤ
eller deſlige) atter ſonderreven og fat i Uorden, ſaa at
dens adſkillige Strata eller Lav ſank pan eet Sted, og
gav fig op paa andet Sted, følgelig gav Jordens Over
deel den Anſeende af en ſonderbrudt Bygning, imellem
hvis Gruus og KRuiner bliver an aen indtil
Grunden 1 planeres. 7
. 1
Scandt nod er det, at frem for BURN ETS, WHL
STONS, eller andre fag kalete 1 Theorifters Gis.
s 3 ØM
5 Af Dette Slags er wege wet den 5 kad Devilshole DØ
i Engelland. 1
ogſaa hal 5 fi: ine pee ee af b. 1 8 bg
A G MER ARIO og nyelig af Monſr. BUFFON. giere der,
Det, ſomm gier mig den ſcerdeeles her antagelig, er, at den . møl
frem for nogen anden, giver Anledning til at finde ey deſt, men
allene Huulernes, men og fornemmelig Biergenes Op; kiendelig
vil welſe. Han negter vel ikke, ſom D. BUR NET gier, ſees een
at der jo var Field og Bierge til for Syndfloden, dog han are
ſetter han, at de alle bleve oploſte, eller ligeſom ſinelte⸗ blodt.
de, og at den gandſke Jord⸗ Klumpes Indhold kom med
ſine l osrevne og mellem hinanden ſvaevende Deele omſider
til at ſiunke ſammen i Form af en rund Hvelving over
Algrunden, Lav over Lav, alt efterſom Steenene, Jor⸗
den, Sandet, Kriden, eller andre Materier vare meer
elle r mindre beqvemme til at ſiunke haſtigere eller lang⸗
5 ſommere, ſaa at de adſkilllge Materier den gang fik de⸗
FE Tamlede Strata, og heele Jordens yderſte Skal blev
gan ſke glat og jevn, ſaaſom BURNET i fin Theoria
te Telluris: vil have den lige fra Skabelſen til Syndfloden 4
ved 1 Vaude den jevne Skal, forſt ſtulle vcere knark⸗
ker, knuſet, blandet og fat i ſaadan Uorden, ſom nu
falder førft i Øvet, ſkiont Guds Orden og Viisdom fin⸗
des i alle Ting. Spørger man D. WOOD WARD,
i SAR den, efter haus 1 4 ved Synoden
*
og nogle af de mellemſte eller 5 Serke öden paa,
ja mange Ting i en forvirret Blanding, da ſupponerer
i fin . N te At nyelig omtalte alminde
Ny e ag lige
Å
ee — ( ſom giorde at
nå Snehle, af brudte Strata med een Ende flove i Ben et, med
5 0 atter opkom nogle andre Stykker og Stumper af dwerſe
Stratis. Endſkiont nu dette er kun en Suppoſition, ſaa sk
ſynes ſamme dog at være den eeneſte, ſom kand glve
mig over, naar jeg ſeer paa vore Norſke Klippers for⸗
underlige Structur, og ſerdeeles deres adſrillige Stratorum
Pofitur. I bemeldte Steen⸗Klipper, ſammenſatte af
meget adſkillig Malm, Farve og Figur, feer man kien⸗
delig nok, at Materien har været ligeſom i Flod, og har
ſat fig Lav over Lab. Dog, da diſſe ikke altid ligge hori⸗
zontal over hverandre, juxta leges motus & gravitatis,
men tvertimod ſtaae de gemeenlig enten paa ſkraa, ellen
boyede hid og did, eller og lige op og ned, fad kand man
Grund og Aarſag til det jeg allermeeſt har forundret TÅ
ikke vel udfinde Aarſagen til denne Situation, forend man 5
antager D. WOOD WARDS forbemeldte Mening, og
lader den gielde i det mindſte indtil noget rimeligere fin⸗
des. Hvad jeg meeſt beklager er, at denne lærde og 5
kipgtige Mad; ſaa vidt jeg veed, ikke hat opſpet fit ad
fkee kort efter Syndfloden, da den nye Blanding efterhaanden
É torredes, og ved ſin Torhed fik Reber og Sprekker neden Må
lag 15 SÅ
LÅ U
3 p 3
> er ms 1
1040
14 hg ål .
; 1 N N
7
under i det Dybe, følgelig ogſaa i Overdeelen, ſom m
folge ſit ſiunkende N da Vandene e
8 an Havet. N
2 0 — A KE V
e kit
1 Denne kunde tilſkrives adſkillige Arsen men erk wü så
Meening allerſnareſt dette, at, ligeſom man ſeer en nye Muur
ſprekke, revne, ja vel ſtunke og ſammenfalde, naar Funda - 5
menter aldrig fan lidet viger og ſvigter, faa maatte ſamme
a ste en broder 8 ved e bar 1 0 e.
Haard fed, N fom n A 43 at have været Sanel og
Ein
5 . 3 8 faadan nl: er ſkeet i
3 T Ryg: 5. man 118585 ike, den 9775 e
bee Segel, N at jeg ey al tale om de ache Ting, gi
ſom man deri finder indſluttede) da kommer Noah og
lle Dyr i Arken til kort, med mindre man atter vil ta ·
e fig den Fried, É ved en nye Suppoſition, at giore den⸗
e Kaagning ey almindelig paa eengang, men binde den
til vie Deele Globo, og 7 e Egne af dens Oberdeel (90
; 5 gr is I hvor
9 Wer 3 1 vor der SR Fel Hehe Berge ge⸗
weſen find, ſonderlich ob nicht erſt die Suͤndfluth durch Zu⸗
* Bak ihrung, wo nicht wircklicher vegetabiliſcher und animaliſcher
Brruch⸗Stuͤcken ſolches hartzigen See⸗Grund⸗Schlammes zu
deñnen ohnedem ſchon da gelegenen ſchwefelichen unerſchoͤpflichen
A Lasten, „ gleichſam Holtz und Stroh dahin zuſammen ge⸗
ger er wil zum wenigſten nicht vor wahrſcheinlich
dale, daß das Meer zu dieſen Wehe und 2
. en
7 STENE Fr
F ode uhr og feu DE fd fee ge SULTER
Dan 55 Smiltelt i Sc dee Band, . er dag N NØ
ningen en ældgammel Tradition, faafremt man vil an, i
ſee de Ord, ſom tillegges S. PIONIO, Da han Ab. 20
fik Martyr⸗Kronen under Keyſer DECIO, og ſkal have |
ſagt til ſine vantroe Forfolgere, blant andet diſſe Ord:
I bekiende jo felv, efter eders gamle Adkomſter, at den
Noah, ſom J falde Deucalion, hans Syndflod var blan⸗
det med Ild, endſkient J ikkun halv forſtage eder paa
den rette Sandhed. See JOH. OTTO” 'GLYSINGS
erſten Tempel Gottes P. II. P. 125. Skiont nu deri
er ſaare liden Sikkerhed, faa er der dog vgſaa langt min.
dre Præſumption, end med D. BURNET J. e. at giere
vor Globi Chaos til en overbleven Levning eller Aſke· Hob i
af en udbrændte og vitr ificeret Comet, hvilken ved Ska⸗
belſen ſkulle have faget nyt £iv i Skil og Orden. 1
Men Stmeltelſen maa være. ſkeet, naar de ble >
kad, og ved Wut Middel Den Ange RS
|
2 Fy
chen 1 Sar Materien bad heut zu Tage her⸗
ſchieſſen muͤſſe, da die Vulcanus - Staͤtten nirgends als nahe j
am Meere find. Dock. JOH. FRIDER. HENCKELS, Pyrito-
logia oder Rieß⸗Hiſtorie Cap. V. P. 308 feqv. W
) Dette BURNETS Suppoſitum antages nogenlunde, ſkiont med
ftor Forſkiel i Omſtendighederne, af den ſtore Phyſico Mon.
BUFEFON i hans Hf. de la Nature Tom. I. paa mange Ste⸗ 1 8
der, ſerdeles p. 87. og 129. edit. germ. Der kaldes dor Glo.
dus en Strom af ſmeltet Materie, ſom en A e SM
fktulle have udſtodt af Solen og blandet ſig deri. a 5
tede dette af en Mand, ſom ellers traeteter alle blot bre. 4
heſes med om ſte Coragt. 8 É
1 * N
* 7 8 3 .
7 5 AT 7 4 118 SE 3 * 1
2 5 sg Ø SÆR .
É 7 N
3 ner 1 Å See
. 5 p 5 AGE „7 SELDE
7 7 UKE 2 „ „ NE 11 K
2. Ca ; 8 85
8 fte, thi udi hie Griller tager jeg jeg
— ſelv, (H) og viſer den forſt ſom muelig, efter;
di endnu ingen Steen⸗Malm, være fig Kamp, Mar
mor eller Flint er faa haard, at den jo i fine allerinder⸗
ſte Deele kand oploſes, ſmeltes, ſoettes i Flod, og paa
nye iteeres, færdeeles ved et vel proportioneret
Breende⸗Glas. () Dernæft viſes Sagens Virkelighed
> tydelig. nos for enhber Tvivlende, hvis han har Leylighed
at ſee ſaadanne figurerede, colorerede, flammede, ſtraa⸗
ledtis ſtagende og mange indtrykte fremmede Corpora
N fremviſende Steen ⸗Field og Klipper, ſom Norge, ſcer⸗
Kø deeles ved Soe⸗ Kanten, har Overflodighed af. Naar
m A man ee d med c N Dø e! de nee i
Få bor Teens & Wunden de varie e EYE ng corpora, &
8 qvæ nunc. opaca & ſicca cernimus, arfſiſſe initio, mox aqvis
bhbhhaauſta fuiſſe, tandemquve ſecretis elementis, in præſentem
8 vultum emerſiſſe, credi par eft - - Omnis ex fuſione
17 15 ſeoria vitri eft genus, ſcoriæ autem affimilari debuit eruſta,
a v fuſam globi materiam, velut i in me:alli furno obtexit in-
un duruitqve poft fuſionem - Ipfa magna telluris oſſa nudæ-
que illæ rupes atqve 1 e filices, cum tota fere in vi-
kum abeant, qvid niſi concreta ſunt ex fufis olim .
Ke. LEIBNITZ Protogæa F. III. p. 3. 4. 5
15 90 Bed Band og Ild tillige kand fred BECHERI Om: in Phyfic, 90
ee de alerhaardeſte Steene oploſes. Solius ignis &
aqvæ ope, ſpeciali experimento, duriſſimos qvosqve lapi-
dies in mucorem reſolvo, qvi deſtillatus ſubtilem ſpiritum exhi-
det. Item: Eſt etiam certa methodus, ſolius aqvæ commu-
5 e 1555 ſiliees & arenam in liqvorem viſeoſum, eundemqve
l ir ide eonvertendi, & hoe in oleum Wü u ne Den
e fore Maade, da Ilden ikke behoves, ſkikker fig beſt tik
193 n BER 580 da ſynes Mig dobbelt We
skil el, faa taler Natur og Forfareuhed tydelig nok
86
nol om, at deres Materie der varet —— andre
blod og i Flod, men er ſtagneret, ja endog efter ſaadan |
Stagnation eller Petrification, paa mange Steder atter
reven af Lave, ligeſom overſkaaren, brættet, ſplittet,
oploftet af ſine forſte horizontale Stratis, og ſat deels
paa tvers, deels op og need. Havde de omtalte ſtore
Underlig frem for nogenſteds forekomne ſaadanne Experimenter,
Blanding
i Fieldene.
Theoriſter ſeet fig om i diſſe Lande, da vare dem her
2 meget kunde have beſtyrket og oplyſt deres Hypothe⸗
8. () Jag vil imidlertid anføre nogle merkveerdige Be,
— 2 ; tagne deraf, at man finder fremmede TØ
Intra ſolida i Hobetal. J Evindvig Sogn, 6 Mile Nor-
den for Bergen, er et Sted, kaldet Stene Sund, hvor
man ſeer Fieldet paa en halv Fierdingveys langt at
fremviſe de Petrefacta, ſom ſoges i Kunſt⸗Kamre, nem.
lig mange Slags ſaa kaldede Cornua Hammonis, ſtore
og ſmaa Snegle, Muslinger, Orme, Inſecter, og jeg
veed ikke hvad, ſom ey kunde kaldes Luſus Naturæ, hvilket
Ord ſynes i flige Ting Lulus Pocticus, og er en fattig
Udflugt for dem, ſom vil negte det unegtelige. Alle
diſſe Skabninger ſidde der ligeſom indeeltede i en Dey, 4
eg at Klippen var blød ſom Dey eller Dynd, da de forſt
bleve hængende deri, det kand ikke negtes af nogen for⸗ i
nuftig Beſkuere. Jeg vil forbigaae mange mindre
Exempler af ſamme Slags, ſaaſom den faa kaldede St. i
Olufs get i Nordals Sorben gane VÅR er 9 00
1 Hen ⸗
(Y At alle Sterne engang bar været en "bled. De fuer be 1
ling, antages ſom en udgiort og unegtelig ge ed i M mee 5
de ] Academie Royale ad A. 1716, pag. 1 15 1
FL LEE
— —
2
— —
LIPS — 2
—
TELE,
7
. 1
. ||
.
— ͥ̃ ä —
ä
.
.
2
—ñk—
= =S3 SS
SSL SEN
.
*
%
22 ved Stene ee
os —
——
Le
(|
un
eh,
za FEET
,,
— — —
ON
.
ae
Det 2. Cap. Om Grunden.
8 * til St. Oluf, ſom Munkene SE | 5 eas
5: han kaſt ftede pen de 4 hvor den endnu ers,
inmtet utri ig, , uden det ſtulle bære dens Storhed og
bande af mange Favne. Dog dette Tvivlsmaal ſkal
ogſaa falde bort, naar Ordenen henleder mig til at handle
om Norſke Soe⸗Orme og andre rare Hav⸗Dyr. Bad
Marmor. „Verket ved Muſter Havn, 7 Mile Sonden for
Bergen , feer man i Fieldets Overdeel, ſaaſom Marmor⸗
Stienens yderſte Skorpe eller poreuſe Skum, kaldet
d agſteen mange ſaadanne runde ſinag Huuler, ſom
i ligne dem i der fette fig i Talg eller Vox, naar det efter
en Smeltning ſtorkner, og at dette Marmor⸗Biergs
Be gandſke Mala med fine flydende Aarer engang har været
i ſamme Tilſtand, tages af mig faa meget mindre i Tvivl,
ſeom een af Arbeyderne, da jeg ſpurde ham, om han al⸗
drig havde fundet midt i den fætre Marmor, nogen an⸗
den eller fremmed Materie, der kunde ſtionnes at ikke
Høre dertil, gav mig det Svar: Saare ſielden hendes
det, dog viſſelig undertiden, mig og andre af denne Pro-
feeſſion, at vi midt i Marmor - Blokken ramme paa
Snegle, Muslinger, afbrudte Stumper af Veegſteen,
. eller andet deſlige, hvilket paa alle Kanter linger fan tæt
ng indſluttet t Marmoren, ligeſom det horde dertil, ſklont
i det firar løsnes og falder ud ſom fremmet. Naar dette
ſkeer, man man af Aabningen vente fig en Stank faa
8 vederſtyggelig og tillige ſterk, at, hvis man ikke vender
Nekſen derfra, da maatte man beſvime Dette ſidſte
TA ſluttes at være af den i flænge tat indelukte e
55 „ uft.
7 r
ER r Jr min lden Samling af Porſke og ae Na-
t:turalier, har jeg adſkillige ſaadanne Steen Styeker, f om |
bbpiſe dette Solidum intra ſolidum, ſaavel ſom andre Kien⸗
Det 2. Cap. Oln Grunden.
detegn af den fordum W Materies haſtige Stagna·
tion, ved hvilfen Fiſke, Orme, Snegle og andre Dyr
ere blevne indelukkede i den haarde Steen, ligeſom man
ſeer Inſecter og ring i den giennemſkinnende Nav. 0
JS Steden for at opholde mig herved, vil jeg, till
Sagens Beſtyrkelſe, ſige min Formodning om 3 Huller,
ſom findes paa en Klippe i Rake Sogn, 3 Fierdingveys
fra Friderichshald. Oven paa det haarde Steen⸗Bierg
findes 3 runde Huller, et hvert knap 2 Alen i Omkreds.
De tvende af diſſe gane ikke ret dybt, og komme derfor i
ingen ſynde ig Betragtning, efterdi de ved Menneſkens
* Inſtrumenter maaſkee kunde være indgrave⸗
"Men et tredie Hul fortiener deſto ſtorre Admira-
tion hos C terte Somme; Thi, (front dette er af ſamme
Sncver h fo. og derhos glat og jevut, ligeſom det
kunde været giort med Konſt, kand dog ſaadant ingen⸗
lunde holdes rimeligt, efterdi Hullet er faa dybt, at in⸗
gen finder Bund deri, og naar man vil giette Dybheden i i
af at lade en liden Steen nedſtunke, ſaa varer det vel to
| Minuter eller den tredivte Deel af en Time, forend
men af en opſtigende Gienlyd kand ſlutte, at Sten
er kommen til Bunds, og? da er Loden ret wa
É ö 1 Ariete og Sd åÅ
0 ) Til min Foruoyelſe feer, jeg at Monifr, BUFFON 95 fundet ve .
ſelbſamme og fleere fremmede Ting, indſluttede i i Marmor 7
eng. 1 de le Na 7 Art. VIII. 13 8
— 10 3
! SE fo 4 1
2 "2 1 Å 2 1 3
ii 8 * *
Ea 5 „„
e
[ 3 . 1 3
. 5 10 2 1
SEG BRET 2
, —
4 1 *
N I REE £ 1
TEN e l a . e 5
J e * REAR N 15
on Grunden, 89g
22 we” e 8 N
„„
— i 7 8 9 . ee er e NE: 3
re: Det SCA
end gn 5 7 pi: rere N e ul SAC
1 gt ravet eller buret" med e id 1 940 følges É
Klppens Materie paa den ld 3 at have væ:
ret blød. og bevegelig ſom en tynd Dey, kand en allerede
harrdet rund Steen fra et hoyere Sted være falden. der⸗
aa, og have trængt fig der igiennem ved ſin egen Tung⸗
ed. Derſom de andre tvende ey ret dybe Huller har
fer ſamme Oprindelſe, da maa de deri indfaldne Styk⸗
er enten have været leettere eller 09 77 825 t
3 fyrre 09 r for fø.
. så: i 8
5
.
er a nu denne 1 EN s ſtager faſt, faa ſluttes Alle
| ute, hvoraf ſaavel de haarde Steen⸗Field og Klipper Filds,
SE ſom Jord⸗Biergene have havt deres Oprindelſe, efter at Klippers
og mindre
den forſte Jevning var ſkeet ved Syndfloden, nemlig Steenes
5 — Biergene, ſom ere ikkun maadelige, og her til Oprindel⸗
Lands fan ſom regnes blant Bierge, kunde lettelig dri e udlede
3 ſammen ved Bandets Magt allene; men Steen- Sen und.
Fieldene, ſaaſom af en ſeyere Materie, ſynes i Figur af
HBoyelvinger at være oploftede neden fra ved en underjor⸗
e n Vind, Vand eller Ild, der har drevet 1 0
: 1 55 Mi her.
forrige
9 5
55 * Det 2. Cap. on Grunden. i. *
28 55 der i I Puller, (0) og hvis det er (feet forend Ste
een
Malmen ved Stagnation havde naget fin fulde Faſthed,
da har end ogſaa den udvortes heftige Vind efterladt ſine
Fodſpor i deres Strakning og Skikkelſe, efter den For⸗ 1
modning, ſom tilforn er anført af Hr. Emanuel Sveden-
borgs Obſervatis. Da ere uden Tvivl de utallige Fiſſu.
ræ, Rever og Sprekker komne, hvilke foreſtille mange
Field, ligeſom de paa tvers og langs vare giennemſave⸗
de. (5) Da ere mange ſaadenne Aabninger i Fieldet fold⸗ 25
te med en ſildigere hærdet ſlimagtig Materie, kaldet her
til Lands Hejeitel. Denne kand være en Stribe af en
heel eller halv Alens Breede, men lebende mellem de
andre Steen: Lav 5 Strata, lige ſaa vidt 1 Fieldet 1
ſelx 3
FO Jen qvosdam falpieart intumuiſſe 1 terram gr erum-
pente ſpiritu „ furrexifle montes ex planitie, erupifle infulas
ex mari, qvalis apud CEDRENUM in hiſtoria miscella me-
moratur inſula nata fub LEONE ICONOMACHOO - Ego
etiam facile admittam initio, eum liqvida eſſet maſſa globci
terræ, ludtante ſpiritu ſuperfieiem varie intumuiſſe, unde illi
mox indureſeenti primæva inæqvalitas; neqve eriam diffiteor, 4
fir matis lieet rebus, terræ motu aliqvando vel ignivoma eructa-
lone, monticulum factum. LE Protogæa 8. XXII. SØ
p. 36 ſeqv.
00 Monſr. BCF FON deriverer pag. 64, 5 I. efter fit Syfte- 5
matis Natur, de perpendieulair nedfobende Rever og Sprek⸗
ker i Fiel dene Derfra, at, da Vandet efterhaanden forſoandt,
og Steen⸗Biergets Dey torredes, fag maatte de Derved for⸗
mindſkede Steen⸗Columner give ſig fra hverandre og lade en
Aabning efter fig, ligeſom man feer daglig at fee i ſey torket
Leer, Amdam alle deſlige. De Sprekker derimod, ſom lobe
horizontal i Fieldet, og ere gemeenlig langt mindre, r
efter den bundfaldne Materies adſkillige Lag eller Strata,
ke 1 7 0 at ligge 9 9 Blade i i en von over ara 1 0
bg
i * e :
9 8 1 SR
727 SARERER
3 5 | Det 2. Cap. Om Gruul, ko 2 9 .
2 oilket af de adſkillige Sodſenrer 5 en ner An-
ſeelſe. Heieitel len eller den diſtinguerede Aare beſtager |
nu ſnart af Marmor eller Alabaſter, ſnart af Agat 9
ſnart af en anden fiin gleenſende Hviid, rod, blage eller
brunn Steen⸗Art, givende, færdeeles ved Soe⸗Kanten,
hvor Fieldet er blot, mange anſeelige Forandringer. Da
ere og mange losrevne Steen⸗Stykker og Stumper, li⸗
geſom Klumper af Leen eller Dey, blevne, liggende ad.
ſpredte her og der, ikke allene i Dalene og Fiordene,
hvor de kaldes Skicer og Flüe men ogſaa pan Toppen
af de hoyeſte Field, hvor man her til Lands finder man⸗
ge loſe Steene Ma ſtore ſom maadelige Huuſe, hvilke
ved intet Menneſtes Haand ere, eller til noget Pyemer. 5
. kunde verre der oploftede.
Anden Oprindelſe have ikke heller de allerffeeſte See
Mate, „Steene, ſom findes adſpredte over heele Jordens ohe ikke.
Kreds, og ere til deels nogenledes jevne og ſlidte ved Ti⸗
dens Længde, Jeg ſiger de allerfleeſte, og tilſtaaer, at
i KS ma Steene kunde ſiges at vore uden pag,
derved, at et Lav Sand eller Leer fætter ſig over det an⸗
det og heerdes i Solen. Men at Steene i Almindelig⸗
hed, „ ſcerdeeles hün haarde Kamp, ſkulle vore, følgelig
* e vitam vegetabilem og en indvortes Kraft at ſue
Nerring til fig af Jorden, det er en af de allerurimeltg⸗
ſte Meeninger, ſom fornuftige Folk kunde falde paa,
ogſaa i et Seculo, der fa noye udkrarver tilſtrœkke⸗
lig Grund t alle Ting; thi at en fra ſmaa Steen renſet
e | fer Steen gien, det gior Taele⸗Sropen, ſom
i: M 2 1 N
Det 2. Cap. 8 Om Grunden.
7 3 Nen op bcherd Aar. At Blerg⸗ Crpſtalle er, 5 arr *
fſtetkee nogle fleere Steene af det ædle Slags, ſüch vore
8 ſaaſom Safter, der efterhaanden tingeres med £ Mane. 19
liernes Farve, og Straale.vits herdes efter fine lalinſke
Deeles Art og Natur, det lader jeg gierne gielde lige ⸗
ſom ogſaa det, at Vaudet her og der i Bterg⸗Huulerne
flikker nogle Steen-Partikler af, gior dem til en Dey,
lader dem dryppe og henge i lange Steen⸗Tapper, ſom i
man falder Draab⸗Steen eller Stalactites. 5
9.9.
1 0 . Forend jeg forlader den Materie om Biergene, 55
Hinder og ſeerdeeles vore Rorſke Steen⸗Flelde, maa efter mit Ho⸗
FR, ved⸗Hyemerke anføres noget meere til den ſtore Skabers
af fine Prtis og Normandens taknemmelige Fornoyelſe med den
mange Boelig, Gud har anviiſt ham. Her tilſtages nu aller.
Field. ferſt, at, ſom alt timeligt Got har nogen e !
i Folge med fig efter Poetens Ord: SR
Omnis commoditas fua fert incommoda ſecum. CM
Saa have og de biergagtige Landes Indbyggere i een og 1
anden Henſeende Befværlighed frem. for andre. Herhen
regner jeg forſt deres Lands mindre Frugtbarhed, da
Ageren er emu mod det ede Field Saa at den
i mange Pro intzer/ ſardeeles i denne Bierge⸗ fulde Pro-
vintz, ikke nær forſlog til at føde Indbyggerne, hvis
halve Nering maa ſoges pag Ssen. - Dernæft at Bon
dernes Naboelav ikke kand være ret ſtort, og fra got ſom 4
ingen ſamlede e lune , men Hen der imellem
m 3 g
e 5
is L
3 Her
. 7 3
* 2 „„
— * —
—
5 7 7 3
3 2 8 FG
X
Dale, ML ere d * — e 1 1 ere e :
Pag nogle Steder, ſaaſom i Ullands og Nordals Fior ·
en, finder man Bonder⸗Gaardene liggende fan hoyt
oppe pan en Kant af den ſteile Field⸗Side, at Nedgan⸗
Vanſke⸗
lige Veye.
| n ſkeer ved faſtſtagende Stiger, hvor en Bræft ; ſom
i Vove, ſcerdeeles om Vinteren, naar det er glat. De
Dodes Liig maa fra ſaadanne Steder hidſes need eller
berres paa Nyggen, førend de legges i Kiſte. Poſt⸗
5 Sæften maa ogſaa nogle Miile her fra Bergen, om Vin⸗
ters Tid, hidſes op over ſteile Field. Følgelig regnes og
55 — de meget vanſkelige Veye, ſaavel for den daglige
Arbeyder, ſom ſerdeeles for en Reyſende, der end ogſaa
* des i Sogne⸗Bud og er Veyen uvant, fætter ſit Liv
7 mangeſteds paa Konge⸗Veyene maa ſkrekkes ved at ride
ber de ſteileſte Bierges Side paa underſtottede eller ved
iu, df i Fieſdet, hængende Veye, 2 ſinale ſom
BE MF) l
er
å 3 5 5 T7! EY 1 2
. 5 nl Nr Fiorden, ſom gaaer til Waas, findes endnu 4 ſom
. en ſerdeeles Antiqvitæt, Veyen hængende i de ſamme Jern⸗
Tapper, ſom den ſtore Kong Sverre henved Ao. 1200, eller
or haloſiette Hundrede Aar ſiden der lod inddrive i Fieldet,
19 bre da han banede Vey for fin Armee, uden Tviol for fit Caval-
lerie, ſom endda ey var kommet der igiennem, derſom det
1 ikke havde været Norſke Heſte, vante til at ſtige paa Klippen
5 bhartad ligeſga behendig ſom Geder. Ved denne Leylighed vil
eg melde, ar, ſkiont ikke den vanſkeligſte, faa dog den aller R
farligſte Vey, jeg pag mine Reyſer har fundet her ei Norge,
| Føj er imellem Skogſtad og Vang i Balders. Langs h del
e ke
g 1
75 *
— A 7 *
Det 2. b on Gundel 1 5
i 32 En uden nogen Beffiermelfe af Nekverk ved 4
Siderne, hvilket ikke kunde befæftes, at jeg ey ſkal tale
onm haſtig vorende Elver ſnart at ride igiennem, matt at
paſſere paa ſkrobelige Broer, hvilke her i Stiftet ikke
bygges ſynderlig ſterke, fordi de allene bruges af Fod
gængere eller Ryttere, da her ingenſteds er nogen Vey
for en Vogn, og mangen Bonde vel aldrig fif en Vogn
at fee, derſom han ikke kom til Bergen at forundre fig
over den Machine. Det fierde Onde, ſom kand tilſtrives
Biergene, ſcerdeeles her i Provintzen, er de ſkadelige
Dyrs Tilhold i deres Klofter og Huuler, og den Van⸗
ſtelighed i at odelegge dem. Hvad Skade Goupen eller
Loſſen, Raven, Biornen og ſerdeeles Ulven gior Bon⸗
dens Creature, ſaavel ſom Hiorte, Harer og deſlige nyt⸗
tig Vildt, kand man ikke lettelig foreſtille ſig, hvorom
ſiden ſkal handles i det Capitel om vilde Dyr. Den
femte Sen er, af Bondens Creature faa 1 nedſtyrte
5 af
ferſke Soe Lile⸗Mios falder Veyen paa. den hoye og teile —
Field⸗Side undertiden faa ſnever og knap, ſom den trange
ſte Fodſtie, at, derſom tvende Ridende modte hinanden der
om Aftens Tid, og ey i Tide kunde ſees, for at undvige, hoor
Stien tillader det, men kom hinanden nær paa de ſmale Ste⸗
der, da ſynes mig og fleere, ſom jeg har ſpurgt, at de begge
maatte uophorlig holde og fee paa hinanden, foruden at kun
de enten pallere forbi, eller finde Rum til at giore e en Ven⸗
ding med Heſten, ja end ikke at nedſtige fra den. Jeg ten⸗
ker, de ſlap ikke lettelig af den Knibe paa anden Maade, end
at een maatte fee, om han kunde klynge fig ved en e —
det ſteile Field, eller og ved et Reeb hidſes op, naar nogen
kom dem til Hielp, og ſiden lade fin Het udſtyrtes e
paa det alene kunde gabnes for den anden. unge
8 5 1 3 id
7 S R
| RET 0 5 90 2 75 55 mange c Scher, 5
te forſtige de ſig t udhengende Bierg⸗Hamre, hvor de
rken kunde komme op eller need, da Bonden ikke ber
ker ſig paa at vove Livet for et Faar eller en Geed, Bonden
| i det ha han fra Fieldets overſte Helde lader fig nedhidſe ved —
8 deb pan nogle hundrede Favne, og ſlingrer, vidende Faar.
aa et ver: Tree, i den frie Luft, indtil han kand fæfte
Fod hvor Geeden gaaer, og i fit Neeb lade den ophidſe
tillige med fig ſelv. Her ved er allerforunderligſt, at han
mangen gang lader det komme an paa en eeneſte Hiel⸗
per, ſom holder Enden af Rebet, eller gior det faſt i en
Steen, om dertil gives Leylighed. Man har og Erem-
pel, at ſaadan en Hielper ſelv er draget ud, og har ſat
Livet til af Trofaſthed mod fin Ven, faa de begge ere
0 omkomne. 9) Endeligen er den ſiette og ey mindſte Fare
55 99 Shave 1 ee i denne og nogle andre Pro.
' å mne
2 J de ey Fed Ideen
Dyr eller Menne ke med Foden aber: og Has ud fra bye
Praæcipitiis af nogle hundrede Favne, merker man, at den ſaa
haftig mødende Luft, 75 længe. for de nage Grunden, ey allene
qpeler dem og draber dem, men ogſaa at den kommer deres
Bus iil at briſte, ſaa Tarmene ſtrax udvelte, hvilket kiende⸗
iiViÜVͤi ſees, naar de falde paa en Fiord eller andet Vand, hvor
alle Lemmerne blive heele, men Bugen opreven. Ved denne
Sandhed oplyſes det, ſom ellers kunde ſynes noget morkt, ſer⸗
deeles efter Lutheri dog vore ældre Danſke Bibel⸗Verſioner,
om Juda Iſcharioth. Acfor. I. v. 18. San bængde fig, og
braſt midr i tu, og al hans Indvold udveltedes.
15 f vorimod de Ord 5 E νE.o SA? ute os, præceps
flactus &c. Han ſtyrtede Hovedkulds (efter forrige Obferva-
tion, ſom alt for ofte giores her til Lands) paſſer fig nen
100 vel til det folgende ·
i.
. si Skov i en 4 kann kt — Stade — Må
ſkreed, deels deres Huuſe, ja deres Liv ſelv derved ſettes
Steen⸗
ſk reed.
i Fare. Saadan Fieldſkreed, ſom ellers ogſaa kaldes
Steenſkreed, foraarſages gemeenlig om Foraaret, naar
Teele⸗Gropen og Regi tillige losner i den overſte Field⸗
Kant nogle nærliggende ſmaa Steene, hvilke, i det de ge
de ned ad, begynde alt efterhaanden at gribe videre om
ſig, og drive fleere ſamt ſtorre Steene tillige med Sand
og Gruus for fig, Ma Dyngen bliver ſtor, river alle
forekommende Træer fort med fig, blotter Fieldet fra
alt ſtt Skiul, ſaa derpaa fees ligeſom en Ben, og, om
Jorden er dybere, blive dybe Render eller ſmaa lang⸗
agtige Dale, hvis Grund ſcrttes ud paa de neeſtliggende
Agre eller Enge, hvilke vel med Tiden, men ikke i nogle
Aar kunde gronnes igien. De allerfleeſte og ſorgeligſte
Exempler paa ſaadan Steenſkreed ſaavel ſom Snee⸗Fond,
hvorom er talt paa et andet Sted, havde man her i Stif ·
tet Ao. 1679 ved. Kyndelmeſſe Did, da mange Jorder
bleve fordervede, mange Gaarde ødelagte, og i Sund-
möers Fogderie allene 130 Menneſker 1 lige. KON
mn re ſom andenſteds ved et Jordſfcelſb. e
Hertil kommer endnu et andet langt ſterre har og
rarere Phænomenon Naturæ, henhørende: paa nogen 0
Maade til det ſidſt bemeldte, Dette kaldes Berg⸗ Rap,
eller at Fieldet raver, viger, giver fig fra hinanden og
falder ud, undertiden i mandelige ſmmaa Stykker, da det
ikke e ſtort agtes, men undertiden „ Wen 1 elden ' 1 1 RR
; | heel!
Æ heel sm; paa mange 100 Favne i Længden og Breden,
i
Det 2. 1 Om Grunden 5 E 97 i:
8
hvilket gior en Brvægelfe i Luften og en Forandring i
næfte Dale, ey anderledes end det kunde være et Forſpil
af Verdeus Undergang. Fodſpor af ſaadan Berg⸗ Rap
feer man blant andet allerklendeligſt ved Steene⸗Broe i
Lerdalen, paa de faa kaldede Gallere. Der ſees, at det
ſteile Field ved Siden har tabt et losreven Sty'ke, ſtor⸗
re end det ſtorſte Slot i Verden. Dets Stykker, nogle
fag ftore ſom Huſe, andre minder, men alle ſaa kante—
de, ſom det kunde være ſonderſlagen Glas, ligge der 1
Millioners Tal, og give Elven en bruſende Fart, i det
den trenger fig igiennem diſſe Ruinas horrendas, over
hvilke meget moyſommelig er practiſeret en 85 fag van⸗
er ſom nogenſteds i Verden.
Naar ſe nadan Berg. Rap treffer paa en Fiord eller Berg⸗
É STA Band, da bliver vel Steenen borte, men idet den Rap.
ſiunker, ſetter den Vandet i ſaadan Bevegelſe „at nerrlig⸗
gende Huuſe, ja endog Kirker, derved ere bortſkyllede.
Heraf fane man for en Snees Aar ſiden, neml. 1731.
den 8 Januarüi et merkeligt Exempel i Orſkougs Pra
ſtegield og Strands Annex paa Sundmòer, hvor et tem.
meligt Neeß eller Prom ontorium, faldet Rammers⸗ Sield,
ſom under Bandet mage have været huult, og udhen⸗
gende over Nor dals Fiorden, iet Oyeblik ſank ned, og paa
Par Miles Diſtance fatte bemelte Band i ſaadan Ve
vegelſe, at den en halv Mül derfra lige over Fiorden lig⸗
Aa 39 Annex Kirke, ſom ſiden er bygt hoyere
Y N bp,
Det 2 Cap. Du unden j
op, gandſke' blev bortſtyllet, temmelige Skibe fø tte paa |
tørt Land, mange Huſe omrevne og nogle Menniſker SÅ
druknede. Dog fyldtes Fiorden ikke, ja Fiſkere ſige, at of
de ikke kiende nogen ForfficliGrunden, hvilken der er af
900 Favners Dybhed. () Paa Julſter er 1 Begyndel⸗ |
ſen af dette Seculo ſkeet neſten det ſamme med et Field,
ſom faldt i den ferſke Soe, og tilfoyede Naboerne five
Skade ved Överſvommelſe. * i 1
ER
: Sad: $. 10. 5 .
Hoad Naſt diſſe Norges og alle biergagtige Landes Be⸗
Notte 8 ſverligheder, kommer jeg nu efter Lofte til at viſe, van
90 55 og⸗ den anden Side, de Fordeele, ſom Fieldene ogſaa fore med
fan lilfoy⸗ fig, hvilke after ere mange og til Deels meget conde-
es Indbyg rables, ſaa at den gode Skaber overalt opretter Menni⸗
Sb ſkene i viſſe Ting, hvad han betager dem i andre.
= kabe⸗ 1 f * ; ; d WN
rens viiſe r ERE 3 DERES
og kierlig! i BEN 22 EN RR ERE
Oyemerke. (9) Den nermeſte Aarſag hertil meener Velærværdige Hr. HANS
s HIORT, Prooſt paa Sundmeer, i fit Brev til mig af 30
Nov. 1750. at have været folgende. Oven paa Fieldet flood
en Bek fom ofte fir Vand igiennem Fieldets Rever og Sprek⸗
ker. Da det nu ſamme Tiid var en haard Froſt, ſaaq har
Jiſen dilareret de gamle Sprekker og ligeſom filet det fra hin⸗
anden. Dette giver jeg Magt efter Monf. J. ROHAUL T
Princip: Traitè Phyfique. T. I. C. XXIII. p. 201. Si un A
Corps dur a fes pores aſſez grands pour contenir beaucoup de
liqueur, & fi ces pores font remplis d'eau, "comme l'eau ne
peut fe geler fans fe difarer, il peut arriver, qwen ſe gelant
elle eclatera le corps qui la renferme ce.
*
Det e Om Grunden: 1 99 ä
Faorſt har 3 ieldene deres Nytte i at unte Skyer/ og i
i —.— dem til Regn, hoilket tüforn er vüſt, ſaavel⸗
ſom og dette, at af Sneefond, Vand⸗Steder og Kilder
fra Biergene nedſendes idelig i ſtore og ſinaa Elver det
Vand, ſom kand fugte Mark, Eng og Skov, ja at de
underjordſke Kilder og Vand⸗Aarer, ſom ikke udvortes
komme fra Biergene, dog mage tilſkrive dem deres Op⸗
rindelſe, ſeerdeeles naar Maren er ſtor og ſteerk i fit Fald,
det har RAUS, SCHEUCHZER, WOLFF, og andre
Natur ⸗Forſkere nokſom beviiſt. Jeg erindrer ikkun, at
mange flette og jevne Heder juſt derfor ere torre og ube .
boelige Heder, da Menniſkene der knap kunde ſkaffe fig
Vand ved at grave meget dybe Bronde, men Engbund
til Foder for Creaturene er ingenlunde at faae. Frem⸗
deles troer jeg og, at det Vand, der kommer fra Fieldene,
er frugtbarere end ſedvanlig Regn⸗Vand, og enten af
den uddunſtende Salpeter, eller hvad det være kand, fø
ker en ſeerdeeles Vim vegetativam med fig, hvilken kiendes
ikke allene paa den Villighed og Vigueur, med hvilken man
paa Field⸗Siderne, hvor ofte liden Jord findes, ja ofte
ndi torre Sprekker, feer allehaande unge Træer, ſeer⸗
deles Fyr, AM, Older og Rønne at groe langt bedre,
end hvis de andenſteds vare plantede, men ogſaa kiendes
Dette paa Field⸗Vondens Agre, hvilke vel ere ſmaa, men
derimod ma fede og frugtbare, at baade deres Straa og
Korn falder ftærkere end i de fleeſte jevne Lande, naar
Marſcherne og deſtige undtages. At ogſaa de haarde
Bierges mn, ſkiont uduelig til Ager⸗ Jord, | giver
N 2 god
e Det 2. Cap on Gander.
god Srasning i ſtore Sæter⸗Marke, en ent Falder 2
dem, det er nokſom bektendt. Den Norſke Bondes man⸗
Guds
Fat
ge Pren, Køer, Faar og Geder bleve ey halv faa man:
ge, hvis ikke hans vidtløftige Overdrift paa Field⸗Aaſer⸗ ag
ne tilloed ham det. At jeg ey ſkal tale om vilde Fugle
og Dyr, ſom der tillige med de ſkadelige, have Fode og
Tilhold frem for paa jevne Marker, efter Pſalm. CIV,
18. Hernaſt har man at anſee biergagtige Lande ſag SM
ſom Guds Giemmer eller Skat⸗Kiſter, i hvilke han be⸗
varer, og, efter Fornodenhed i hver Verdens Alder,
Kamre i vilſelig og kierlig uddeeler til Menntſkene de Mineralier og
Viergene. Metaller, ſom vort Liv faa hoylig trænger til, og hvis
Mangel gier, at viſſe ey dermed forſtynede Folk betale et
idet Stykke Jern meget dyre med deres Vahre. For
halvandet Hundrede Aar ſiden har Norge, ſaavidt Ef.
terretninger (træffe fig, ikke havt mange Bergverker 1
Brug, folgelig giemt paa ſin Skat, foruden at vide den
var der. Siden den Tider man ved Hielp af Tydſkfʒe
Berg ⸗Arbeidere kommen bedre paa Spor derefter, og
har ſeerdeles af Solv⸗Kaabber⸗ og Jern⸗Brud, udhentet
mange Millioner. Hyad ville ikke OLAUS MAGNUS
nu ſig ige, om han i fit Federne⸗Land ſaavelſom her ſaae
Bergverkerne i den Drift, han vel aldrig havde foreſtil-=-
let ſig, da han ſagde: Montes excelſi ſunt, fed proma
jori parte ſteriles & aridi, in qvibus fere l aliud pro
incolarum commoditate & conſervatione gignitur,
q vam inexhauſta pretioſorum metallorum ubertas, . å
a ſatis opulenti fertilesqye ſunt in n omnibus vitæ ne.
Det 2. cap. On Grundet 55 101
Å — RESR mm tan & ſuperfluis aliunde, fi liber, congyi-
reendis, unanimiqve r robore ae viribus, ubi vis contra
hæc naturæ dona intentata fuerit, de fendeadis. Acre
enim genus hominum eft &c. Hiſt. Sept. Lib. VI. Præf.
5 De ſidſte Ord, ſom kunde beſtyrke den Tanke, at Norſke
så Svenſte Folk ligeſom laane deres naturlige Haardhed
og Tapperhed af Naboelauget med hine haarde Steen⸗
8 i Betragtning, nemlig at Biergene give ikke allene Ly
og Loe mod Uveir, men ogſaa mod fiendtlig Indfald. .;
De tiene til Greendſe⸗Skiel imellem Norge og Sverrig, n abt ger.
ſaavidt tilforn er viſt, at fra Kolen udſpirer en Nad
Bierge, der adſkiller diſſe tvende Nationer. Men til
naturlige Fæftninger tiene de mange biergagtige Situati-
oner i Landet ſelv, hvilket alle Tiders Forfarenhed har
lart, da den Norſke Bonde, ſom vel veed at omgaaes
med Stode Grvehr, 1Arigs wer legger fig, uden anden
Anforer end hans egen Troeſkab, paa bratte Steder, og
gieor Fienden utroellg Afbrek. Viſſe Provintzer ere og
af Naturen gandſke inacceſſibles for en Armée, ſom ſtul⸗
le fore Ammunition med ſig. I denne Henſeende kand
Bergens Bye, ſkient den har ikkun mod Soe⸗Kanten
et Par Caſteller, holdes ſikker nok, hvis den af Land:
"Magt allene blev truet, og de Bender, ſom bog i Juſte⸗
dalen eller deslige Steder, hvor ilkun ved en fever De-
filee er Tilgang, kunde med den mindſte Magt afholde
den allerſtorſte. Hvorvidt Biergene i Almindelighed tie⸗
ne den mare Verden til et naturligt Belte eller Be⸗
N 3 | .
Field, erindrer mig om den tredie Fordeel, her kand tages
Nan
L.
10² 5 i Det 206 Cab. On nden.
ſthrkelſes Baand efter nogles Meening, det 1
ſtage derhen or foruden juſt at giexe de Tanker til mine.
—— Endelig ſynes diſſe Munfrente tillige at være Hor
ges Ornamenta eller Ziir og Prydelſe, i det deres afver⸗
lende Figurer, Forhoyelſer og Forandringer giore Sy⸗
net paa et Landſkab, efter de Fleeſtes Smag, langt be⸗
hageligere end det jevne og ſlette Land, ſom allevegne er
eoſtige hinanden noget nær ligt. J denne Henſeende er her al⸗
Landſka⸗ lerſtorſte Varietas delectans, og Biergene ſom nogle her⸗
ber. lige Magnalia Altiſſimi i Naturens Rige, ſiunes mig 8
indgive Gemytterne ſaavel behagelige ſom hoye og mun.
— tre Tanker, i det mindſte om vi ville lade det komme
an paa Poeternes Sigelſe. Mod den yderſte Soekant
ſiunes vel den, ſom ſeiler forbi Norges grumme Field og
Klipper, at der inden for maatte falde en afreux og fæl
Boelig. Men de Tanker beſtage ikke længer, end til han
kommer ind i Fiordene, og feer, at der, efter Tydſkens
Ordſprog, bag Biergene ogſaa boer Solk, ja boer
der med megen Agreement i de fleeſte Dale og Indv⸗
ge; hvilke ere faa lyſtige Landſkaber, at en Skildrer kun ⸗ *
de pan faa Mile udſoge fig de allerpragtigſte Origina- 1
1 Viſt er det, at Naturen her favoriſerer ved Situation
mange
(d oſſa in mierocoſmo, hoe in geocofmo montium ſtructu- SM
ra facit, qvi totam 181 globi molem ita ſtringunt, ut dik 5 å
ſolvi minime poffi: t, atqve hoe modo perfectam conſiſtentiam
1 ATHANas. KIRCHERUS in mundo N
mn geo. P „J. p. 67. 5
a j 9195 ege ge Bender Boeliger ſag overſlodig * ſom i andre
Lande faa Kongelige Slotte, end ogſag naar Konſten
et 2 Cap. On Gunden 105
d ſtore Bekoſtninger vil komme Naturen til Hielp med
plantager, Terraſſer, Cataracter, Vandledninger og
deslige. Viſſe Kiobſteder, ſaaſom Bragneß og andre,
have en heel behageltg Situation ved Flodernes Udløb mel⸗
lem Biergene. Een af mine Formænd ſkal have faldet
det Di trit Waas, nogle Mile Øften for Bergen, det
Norſke Italien, og ſandelig falder der en Proſpect faa
5 berlig, ſom man nogenſteds kand foreſtille fig den ien vel
diſponeret Samling af Naturens, dog den blotte Na⸗
turs, Skionheder; thi af Bygninger er her intet uden
Wangs Kirke og Preeſtegaard ſamt en Hob her og der
paa adſkillig Hoyde ſituerede Bønder. Gaarde. Men
Egnens egen Skionhed kand knap være ſtorre, naar man
foreſtiller ſig tvende næften lige lobende meget lange og
huoye, men ikke ſteile, Field, imellem hvilke løber giennem
Dalen, ſom kand være een halv Miil breed, en ſtor Elv,
der ſnart gior nogle ſinaa Søer; fart temmelig ſtore
phuyliidſkummende og bruſende Vandfald over maadelige
* Klipper. Paa begge Sider ſees de deyligſte Enge, blan⸗
.
dede med ſmaa Lunde. Paa begge flade Sider af de
gronne Berge, frugtbare Korn⸗Agre ſamt Bonder⸗
Gaarde t adffillige Terraſſer eller Forhoyelſer over hver⸗
andre. Derimellem anſeelige Skove, og atter over Sko⸗
vene de hoyeſte Bierg⸗Toppe, beſtandig ſtiulte med Snee,
faa og atter af Snee⸗Fonden nedridende vel 10 eller 12
maadelige Elve, (om med deres hvide Skum lobe Slan⸗
geviis
104 Rk Det 2. cap. on —
geviis ned paa de gronne Bierg⸗ Sider, for at kaſte fig ; Å
i den ſtore El. Paa andre Steder, ſeerdeeles i Oſter⸗
Landet, ja endog oven for Tronhiem i de Nordlandſfe
Fogderier Salten og Senien, findes ligeledes mange
meget lyſtige Egne ſaavelſom andre Fordeele af Fieldene,
ved hvilke jeg, for Vidtloftighed at undgaae, ikke leen ·
ger kand opholde mig, men henvüſer den, der i dette Styk⸗
ke ville have Anledning til videre Eftertanke om Gud ſom
Biergenes Gud, at laſe D. WILLIAM DERHAMS
Phyfico- ee Cap. IV. p- 138-167.
1 5 7 7 . så
i G8 DDD
FS SETS ESS ØS |
U /, HR Ek 5
å 73 15 OR ; 0
4 ; NY KN, 2 (> j j i 9 f
— N N N
W N N. SE N 0 Å 0 f ØER
120 N N A 5/4 UN
Om Vandene. re ;
— 85 bat STE
I. De ise Sec Oer, Holme og Havne.
2. Hav⸗Grundene langs med Kuſten.
3. Mageløs Dybhed endogſaa i de indlobende Vige og Nied.
4. es Tunghed. 5
5. Dets Farve.
6.
N.
8.
8.
ARE
Dets Salthed. Rg
Dets Fedme, 13
Dets Glands og Lysning om Natten.
Dets Bevegelſe ved Stromme, Ebbe og Flod.
Es
LÆ 10. Mofføe Strømmen Nordland er ikke det den langt fra ane
tes or..
N
*
5 11. Borges f ferſte Vande, ſerdeles Kilder.
12. Bee „Elver, Floder, ferſke Soer og deri ſwemmende 3 In⸗
ul er. .
13. i eet ftore Nytte til Tommee Nidflodning og
kibelſe
14. Foſſer eller Cataracter og Vandfald over Klipper i Elverne.
F. 15. Broer over Elverne tildeels af en forunderlig Struftur. -
* 16. een, Vinter⸗ Reiſer paa er Vande.
SR
8 A e Vondete Clement i og . Nor⸗ DeRor⸗
n ge, da møder os forſt den Deel af Rord⸗ 85 1
* Soen eller det ſtore Atlantiſke Hav, ſom pan Her, Hole
300 Mileé Strakning følger de Norſke Kuſter, og ved me oz
mange finale ann 97 85 derfra hartad sod Havne.
ige
5
8
§.
OX
85
43.
9.
98.
—
*
re Der 3. cap. Om Vanden.
lige ſmaa og ſtore Inſuler, af hvilke nogle ere 7 rig å 9
Mile lange og temmelig frugtbare, men de allerfleeſte
faa ſimaa, at de ikke beboes uden af nogle Fiſkere og ot
fer, ſom holde lidet Ovæg, og fordeele det ſamme paa de
neeſtliggende ſmaa Mer, Holmer, Klipper og Skier.
Med ſaadan en Formuur, beſtagende maaſkee af en Milli-
on eller fleere paa den dybe Hav⸗Grund opreiſte Steen
Columner, ſom allene rekke Hovedet nogle Favne over
Bandet, er færdeeles Norges Veſter⸗Kuſt ſaa got ſom
overalt bedekket, og nyder af ſamme den viſe Skabers
Forſiun adſkillige Fordeele. Herhen regnes forſt Sik.
kerhed mod en ſiendtlig Soe⸗Magt, hvis Skibe ikke let⸗
telig vovede at indlobe t Skicrene uden Veyvitsnin gaf
Landets egne, og endda maatte frygte. for mindſte lt
veyr, ſom her haſtig reiſer fig, og i de trange Fiorder,
omgiwne med ſteile Klipper, ville knuſe den i et Oyeblik,
hvis. den ikke juſt ramte pag en tilſtrakkelig Haun. Af
Havne findes nu vel paa denne Kuſt ſaa mange og go⸗
de ſom t fag andre Lande, hvilket er den anden Fordeel
af bemelte mange Skier og Klipper. Dog er et ſtort
Stkib, ſom ey kand hielpe fig med Aarer, uvis paa, at
nage til Havnen, førend Bind eller Strem, hvilfen her
falder ſkarp i de trange Sund, forfætfer det paa de gand.
ſke neerſtaaende ſteile Klipper. Saadan Fare at undgaae
findes, ved Pvrighedens Foranſtaltning, ſcerdeeles her
paa Bergens Leed, hid og did nogle Hundrede ſtore
Jern⸗Ringe, et Par Favne over Vandet befæſtede i Klip.
pen, til den Ende, at Seitens derved kunde giøre i 05 . i.
e,
|
/
KN
4 9
sr" 123 3
Det 3. Cap. Om Vandene. 1
ſte, hvor de ikke finde Rum nok til at ſpaje fob deres An⸗
kere. For de Reiſende, ſom indenſkieers langs med Kuſt ten
fare paa Baade eller Jagter, tiene de mangfoldige Skier
og Klipper til at komme vel og ſikker afſted i ſtille Vand,
da de vilde Havs⸗Bolger brydes derpaa, og tabe deres ſtor⸗
ſte Kraft. Hvorimod nogle faa aabne Steder, ſaaſom
paa Stats⸗Havet og lige ud for Jederen ere heel vanſke⸗
lige at paſſere, og koſte aarlig nogle Menniſkers Liv, an-
ſeet at Veſter⸗Havets Bolger, naar de af en Storm
drives mod Landet, give en meget a og reen
Gør. "Bang.
Havets Bund er her og andenſteds meget ujevn, ja 5
11 den Henſeende ligeſaa adſkillig ſom det torre Land, hvor
hoye Fielde og dybe Dale idelig afvexles, ligeſom ogſaa
Boundens Materie, efter Lotſernes Obſervation, ved der
de finde pag Enden af deres Blye⸗Lod, er ſnart Steen,
ſnart Leer, Kalk og Mudder, ſnart hviid og grage Sand,
mangeſteds begroet ey allene med adſkillige Slags Tor⸗
ve eller Taug og Havgrees, men ogſaa med mange Slags
temmelig ſtore See ⸗Trœer, Coraller og deslige (“) Li-
thophytis, hvilke, hvis man havde aaben Siun derpaa,
(og tillige . de utroelig mange meeſt ubekiendte leven ·
5 O „ an de
85 Sylvas elfe ſubmarinas mare 5 ſat ſuperqve vest, ex
- eujus fundo fubinde ingens a piſcatoribus eorallinarum arbo-
rum copia, eeraſo noſtro vix cedentium, uti ab Arabibus ru-
bri maris accolis, non ſemel audivi, eruitur. ATHANAs.
' KIRCHER. Mund. Subter. F. (J. . P. 97.
108 Det 3. Cap. Om Vandene.
de Hav ⸗Dyr, Monſtra marina &c. fon tildeels fode 0g
nere fig af diſſe Veerxter,) da ville de epa
allerſtorſte Forundring, efterdi de Hav⸗Voexter, ſom
undertiden hænge ved Fiſkernes Snorer eller N erdſkaber, 4
og hvoraf jeg har en temmelig Samling, lade os Mute,
at Hav⸗Bunden har i fine Enge, Bierge og Dale ogſaa
heel Skove af adſkillige Tre⸗Arter, og, efter den Slut⸗
ning man kand drage af de losſlidte Grenes Tykhed, vel
ma ſtore ſom de ſtorſte Frugt-Træer ivore Hauger. Dog
herom vil jeg anføre mine Obſervata, naar Ordenen leder
mig hen til de Norſke Vegetabilier og Va
| re 2, |
Ge Das Norſke Strandbredde er paa gandſke fue Ste⸗
langs med der flad eller efterhaanden needſiunkende, men gemeen⸗
Kuſten. lig fell og brat, faa at jevnſides af Klippen kand findes
100 ja 2, 34400 Favne Band. Derimod er Grun
den langt hoyere paa den lange og ujevne Sand⸗Banke,
ſom med et almindeligt Navn kaldes Stor ⸗Eggen eller
af nogle Hav⸗Broen. Denne ophoyede Grund ſtrak⸗
ker fig ligeſom Skicrene, dog deruden for, langs ad
Norges Kuſte i Sonder og Rord. Nogle Steder er den
ikkun 4 å 6, andre Steder 12 à 16 Mile afvigende fra
det faſte Land, Ma man kand ſlutte, den gaaer i Bugter.
Denne Stor⸗Eg er atter en Indretning af Skaberens
viife Forſiun, thi paa den, ligeſom pag Dogger Sand
ime! lem Jylland og ae 7 falder over ag fer Å
ø ik - Det ER cap. Om Wendel 3
rie, og n og megen Guds Belfi gnelfe, ſoin ikke kunde faaes pad
det ſpellende Dyb, tages her ſaaſom Paa Fiſkens Sam-
mel⸗ e i 59 nd 22 10 à 15 Favne.
1 ære
2 1 1
ne „ 582)
1 5. PR ne Di
A Habe indlebe) ſcerdeeles pag Storges Veſer Mager
| Side „mange ſtore og ſmaa Fiorde pad 6, 8 à 10 Mi⸗ Så 5
les Lengde. Derinde findes Hav⸗Bunden vel ogſaa ad⸗ faa i
ſkillig, dog i Almindelighed lige ſaa dyb ſom uden for. dodge
Men hvad Dybhed der findes under Bandet, fees efter de. Viige
Bøndernes Foregivende af det neermeſte ſteile Fields Hoy⸗ 6g Forde
de over Bandet, hyvilke ſkulle ſvare til hverandre. Om
den Regel juſt er rigtig, lader jeg ſtaae derhen, () Der:
imod er det af almindelig Forfaring gandſke viſt, at midt
paa Bunden af diſſe Veſterlandſke Fiorder, findes atter
en anden lang og ſinal men uſtgelig, ja, ſom det kunde
ſiunes, u. proportionerlig Dybhed, derfor ogſaa Falder
Dyb⸗Renden. Breden kand veere 50 à 100 Favne, men Oyb⸗
Dybheden ſedvanlig 400 Favne, efter Fiſkernes eenſtem⸗ Nenden.
Un dM mige Beretning, hvilke paſſe grant og noye paa, naar
de ſette deres Garn ud, at komme Dyb⸗Renden faa nær
ſom mueligt, efterdi Fiſken juſt paa dens! Bredde beſt
gaaer til, og har der ligeſom fit Daglige Trek. Men der⸗
bos mage de lige fa noye fre fi ig for, at de ikke ſlippe
1105 „„ Garnene
. — — beſtyrkes ved Sorani i mange andre Lande.
3 e de DAMPIER autour du monde II. P. p. 476.
110 Det 3. Cap. Om e 5
Garnene over Dyb⸗ Nenden felv, i hvilket Fald de vift nok
tabes, efterdi dels Strømmen gaaer ſteerkere i det ſma ⸗
le Dyb, deels deres Liner ikke kunde holde ud paa 3 til
400 Favnes Afgrund. Bed begge Siderne af Dyb⸗
Nenden findes gemeenlig Too Favne Band. Bil man
paa dette Fundament, ſom før er ſagt, tillegge de ſteile
Klipper paa Siderne ſamme Hoyde, da dog mange kun⸗
de regnes for 2 à 3 gange hoyere, faa udgier den gand⸗
ſke Diſtance fra Field⸗Toppen til Dyb⸗Rendens Grund,
i det mindſte 500 Favne eller 1500 Alen. Dette ſtore
Dyb ſtunes mig heel merkvcerdigt, naar man vil udſpore
Virkningerne af den almindelige ſtore Syndflod, ved
hvis ftærfe Afløb jeg meener diſſe dybe Fiorder, ligeſom
andre dybe Dale, maa være indſtaarne i Fieldenes Malm,
hvilken jeg tilforn har viift da at have værer blød og be⸗
vegelig ſom en Velding eller tynd Leer⸗Maſſa, der efter.
haanden ſank og fatte fig ſom Vandenes Bundfald, igien.
nem hvilken de dalende Vandfloder og ſteerke Stromme
maatte giore en meer eller mindre dyb Inciſion, alt ef⸗
terſom det Sted, fra hvilket Vandfaldet ſteede, var hoyt
til. Naar man nu betænker, at den paa ſit Sted be-
fErevne lange Kiede af hoye og brede Bierge, ſom fra
midt i Chriſtianſands Stift indtil Dovre ⸗ Field ſtrekker
ſig i Sonder og Nord 50 Mile, ligger ungefehr 16 Mi⸗
le fra den yderſte Soe⸗Kuſte, item at alle Fiorder pag
Veſterleden lobe tvers ud fra Roden af dette Field til ha-.
vet, faa Mutter man, det er ey Under, at Fiorderne ere
Dybe, efterdi de Steder, fra hvilke * omſider n 1
.
— tet CY
„ * 1 8 N 41
8 * * 5
; i
Det 3. Cap. Om Vandene. mer IN
95 Sande Bande nedſtyrtede ſig / vare faa høne, følgeligdemange
Cataracter eller Vandfald over Field⸗ Sidernes efterhaan.
den ſiunkende Forhoyelſer og Kanter, heel heftige og kraf⸗
tige til at danne diſſe dybe Vandbekke, hvis Nytte er
faa ſtor, at man kand ſige, det er egentlig dem, der giore
Bergens Stift beboeligt, og Communicationen ved Soe⸗ Forde |
Reiſer muelig / da ellers de mangeſteds uoverſtigellge 9 gisre Lan⸗
hohe og ſteile Field, imellem hvis Rødder de navigable PÅ 5
Fiorder nu indtreenge fig, aldrig havde tilladt nogen at
boe andenſteds end ved den yderſte Strand⸗Bredde, lige⸗
ſom der af den Aarſag ligge mange Steder ode og ube⸗
Boede blant de Tyrolſke Bierge, og her i Stiftet ere ad⸗
fekillige ſaa kaldede Uddale, hvilke ikke kunde beboes eller
nyttes formedelſt Mangel af. Communication, ffiøntder
mangeſteds falder god Stor og Græsning. — Endnu
maae jeg ved den Materie om Hav⸗Bundens Dybhed er⸗
indre, at paa nogle Steder aldeles ingen Bund er at
finde, ſaaſom i Floge⸗Fiord een Mil fra Tronhiem, hvor
man med en Line pad 1000 Favne ſonderer gandſke
forgieves, faa at Hav⸗Bunden der uden Tvivl har en
Aabning og Communication med hiin dybere umaalte
e c
——
KR
Erden Sør Bandet e har mindre Sbe⸗
Satt ſig end hen imod Linien, ſom ſiden ſkal erindres, 9
Ma e er det dog derfor ilke detomindre en god Deel tun⸗
gere
"RR * ”
1 112 KR Det 3. Cap. Om Vandene.
gere end i hine varme Lande. Aarſagen hertil meener
ISAAC PEYRERE i haus Bi 6 til Monſ. DE LA MO
THE LE VAVYER om Island, at være Vand⸗Partik⸗
lernes ſtorre Grovhed og Tykhed her end andenſteds.
Men da dette foraarſager et nyt Sporsmaal, faa kun
de han foyeligere have ſagt, at den af Kuld condenſerede
Luft omkring Polerne trykker alt det den rører, folgelig
ogſaa Bandets Partikler, tettere tilſammen, og altſaa
gieor det fungere fordi det er meer compact, følgelig mee⸗
re kraftig til at bære en ſtorre Byrde, ſom i lettere Vandd
maatte ſtiunke. See ROHAULT Traité de 9 Tom.
II. P. III. Cap. II. §. 9. 5
ES Ak Farbe er Nord. Some Band, „ efter FE UR:
BAN HIERNES Obfervation i hans korta Anlednin· ;
gen &c. p.97. blaa⸗ agtigt at fee til, ligeſom det ved Ca-
bo Verde og Florida er gronagtig af den megen Tang,
ved Vera Crux hvidt af Kalk⸗Grunden, og ved Maldi-
ven ſort ſom Blek, formodentlig af Kul⸗Miner eller an⸗
den Sværte paa Bunden. Men at Nord ⸗Soens Bam
ſkulle i fig felv være tingeret med nogen blag Couleur,
findes ikke, ſaa jeg meener, den blaa Farve har her
ikke anderleds Sted, end naar Luften og alt det der
er langt borte, foreſtiller fig Øvet under den Farve.
Itkke deſtomindre ſiger PEYRERIUS I. c. gt Nord⸗ So,
ens Js ſeer blag ud, oge er derfor — de Game kaldet mk ;
Tu ea
5 1
i = Eg
1 lea glacies. Den Sner, ſom! paa hoye Field ⸗Toppe
efterhaanden forvandles til Jis, er af ſamme Farve, og
ö med det e Raun Mlacbreen. se
klaldes deb
— 5 . * N g. 6. 4 |
Stents dub Sbe · Vand er en god Del faltere
5 1 Oſter⸗Soen, hvor det formildes ved mange ind⸗
flydende ferſke Stromme, ſaa er det dog ikke nær faa ſalt
fom i de varmere Lande, ſcerdeles under Zona torrida,
efter LOWTHORP. Abridgm. Vol. II. p. 297. og det er
gandſke naturligt, at, hvor Solens brændende Heede for⸗
e 5 af Det 3. Cap. On Benden. 113
Dets
Salthed.
garſager en ſteerkere Exhalation og Üddampning af det
ſode Band, ligeſom ellers feer ved et Grader Verk.,
der maa Salt Partiklerne i det tilbage blivende komme
deſto tettere tilſammen, og Saltheden blive deſto ſkarpere;
thi at Solen ſelv med fine brændende Straaler ſkulle ned⸗
ſende utallig meget Salt i Seen, følgelig meeſt der, hvor
den brænder hedeſt, heſtager ikke med Forfaring (), end⸗
ikient ſaadant længe ſiden forkaſtede Prineipium Ariftote-
licum i dette Seculo er gienkaldet og approberet af den
meget ingenieuſe og flittige Svenſke Naturforſker UR-
DAN HIERNE I, c. p. 88. End vigtigere ſynes her det
| . Spors⸗
5 ry ) Je ig ici en paffant, qe ceft une erreur d 1 1 505 avec ARI -
SM STOTE que la Salure de la Mer depend de ce que les eaux
ſont brulées par les rayons du ſoleil, car Ton n'a jamais ex-
perimenté que la Chaleur de cet altre, ou meme celle de la flam -
me ait converti de l'eau douce en de l'eau ſalée. ROHAULT
T T. II. P. III. c. IV. . 34.
—
114 Det 3 av. Om Gade £ es
Sporeimaal, É "Hvorfor Søe: Vandets mod Norden afta.
gende Salthed igien indfinder ſig noget hoyere op mod ad
Nord⸗Polen, ſaa at Vandet under Island atter er ſal⸗
tere end paa vore Norſte Kuſter, efter Hr. JOH, AN-
DERSONS Obſervat. i hans Islandſte Beſtrivelſe pag.
m. 107. Aarſagen er kiendelig nok denne, at en ftræn-
gere Kuld ſublimerer og deels bortfryſer en ſtorre Meng ⸗
de af det overſte og mildeſte Vand, følgelig at Kulden
her, ſkiont i en ringere Grad, gior ſaavidt ſamme Virk⸗
ning ſom Heeden i de varme Lande, hvilket den ikke kand
giore ſaavel pag Norges; Veſter⸗Kuſte, hvor vi have meeſt
Toeveir, og vide af ſaare liden reen Vinter⸗Kuld at ſige,
ger. Fremdeles at Havets Salt deels afſmeltes og lo⸗
ſes fra nærliggende. Salt⸗Grunde, deels did henføres ved
underjordſke Floder og Stromme, jun paſſere for bi *
dybere liggende, Salt⸗Bierge, af ſamme Slags ſom
Polen og andenſtes findes, det bliver vel af alle Sug
ninger den allerrümeligſte, endſkiont Hr. Bar. WOLFF
endnu ikke med fuld Tilliid vil give den Bifald. Men
. jeg her vil anføre ſom et Svar for de n, der ſporge,
hvi Vandet ikke da bliver idelig ſaltere? er dette, at, for
| uden den de A N dagl ig 9 88 ved daa N
ſom i det forſte Cap. udforligere er viiſt med fine Aarſa⸗ 5
1 *
*
Det z. cap. Om Wandehe 24 115 i
4 Toll, men at det ogſaa virkelig er og ez , (bulle vel
flalde vanſkeligt at beviſe ved noget andet Experiment,
end det jeg har af vore Sundmoerfke Fiſkere, ſom be
rette, at de i Torſtens Mave ofte have fundet gan:
le ferſtt Band, hvilket altid maatte være ferſrt, hvis
det ſkeede ved en Filtrering i Fiſkens Liv, men da det ik ⸗
kun undertiden befindes, Mutter jeg, at det føde Vand
r hentet af en paa Hav⸗Bunden frembrydende ferſk Aa⸗
re. For Neſten fees Soe⸗Vandet omkring Norges Ku⸗
dr, allermeeſt paa Veſter⸗Siden, at have en temme—⸗
lig Deel ſaliniſke Partikler i fig, da Bønderne ofte tage
meget Salt i Klippernes Spraekker og Aabninger, hvor
Vandet ved at lobe idelig ud og ind, efterlader ſig, i den
efterhaanden faldende Skum eller Fraade, noget Salt,
ſom kand opſankes og renſes. J Hardanger paa Nord. 8
meer og mange andre Steder, færdeles i Tronhiems e
Stift, pleie Bonderne ogſaa at kaage Salt af Hav⸗
Vandet, men da de forcere det med Kaagning allene,
— ſaa koſter det for megen Skov, hvorover den Norſke Lov
Pag. 5 12. forbyder en Leylending at brænde meere Salt,
end han til fit Huus behover, med mindre han fager fin
| Jorddrots Tilladelſe at bruge Skoven. Ved Tonsberg
er for en halv Snees Aar ſiden, for Kongl. Regning an-
agt et ſtort Saltverk, hvor Soe⸗Vandet ved Gradering
forud ſkœrpes, og ſiden kaages i faa ſtor Qvantité, at gar-
1 nogle Skibs Ladninger iſkikkes af Landet, ſkiont det
eer lidet at regne mod 60 eller fleere ſtore Skibs⸗Ladnin -
ger af ſpanſk og franſk Salt, ſom garlig udkræves til
n og andet Brug. | bor
P2 8. 7.
N. e Some Frdmme er men dens SN en
mærkværdig Egenſkab / helſt da de utallige ſtore og ſinaa
Fiſke, ſom der baade fødes og fedes, blive omſider man.
ge, ja neeſten alle, Europceiſke Lande deels til Spüs.
nings, deels til Lysnings ſtore Gavn og Tieneſte; thi
diſſe feedes ikke alleneſte af at æde hverandre indbyrdes,
der nogle rindende Olie⸗Bekke eller Stromme af Petro⸗ Å
leo, Naphtha, Svovel, Steen N Seine 08 andre ; i
bitumineuſe og ee Safter. i 2 SÆR
tillige med utallige Orme og InfeTer, item Tang, Soe⸗
- Træer og deslige Værter, ſom tiene ſcerdeles viſſe Sloeg⸗
ter af Havets Indbyggere til Naring; Men Det ſalte
Band ſelv befindes at have i og ved ſit Salt, en ten-
melig Fedme, hvilken forvolder, at naar Vaade⸗Ild op⸗
kommer i et Skib, ſamme ey ſlukkes, men ſnarere fors⸗
ges ved at ſpoite derpaa med Sse⸗Vand. Chymici vide
at ſoge Olie i Saltet, og ARISTOTEL. ſtger problem.
Sec. XXIII. Qyæft. 32. Cvoniam mari ſuum pingve
eft, qvod oleum demonſtrat᷑ qvod in ſale eft. Desfor⸗
uden er Hav⸗Bunden mangeſteds ſktult med en Slags
gandſke feedagtig Leer eller Synd, ſom her kaldes SAGER 2
og uden Tvivl for en ſtor Deel beſtager af uta lige Fiſks
udeſte Rogn og Melk, hvilken ikke al kand blive til Yn-
gel, ikke heller al fortcres friſk, da den ellers ſoges med 1
6 ſterſte Appetit af andre Fiſke. End videre er det vente⸗
ligt, at i Havet ligeſom paa Jorden, udgyde fig her og
16 Det 3. Cap. on Waben 3 15 1
8 5 7
" É 5 f 7 — ZZ 9 7 3 i —
2 7 7 N 1 . „5 Ø 3 . sm ”Å
i BE *
1 8 05 8 1 2
935 År 10 8 4 i * * * BR fig AR * |
8 2 1 5
— r é — * i
8
b
r
7 i
. i — Det: 3: ca. 5 "Om 1 5 „
r
RR . Fedme 12 ventelig nogen Ea Dets
he med dets Lys og Gniſter, ſom, ſoerdeeles naar Glands
man roer eller rorer deri om Natte⸗Tider, giver en An⸗ do Lyening
ſeelſe, ligeſom Vandet var fuldt af ID, Hvilfen vore un. eg
Sbe⸗Folk falde Morild, hvorom jeg i det forſte Capitel, a
ved Anledning af Luftens Nordlys, så anfort Hr. Ca-
pitaine HEITMANS Meening. Her vil jeg erindre, at
den Svenſke Phyſicus URBAN HIERNE, ſom efter for⸗
rige Citation deriverer Hav⸗Saltet fra Solen, anſter
pag. 92. denne Morild for en Slags Phoſphorus, flyden-
de deraf, at Solen, ja endog Maanen, ved at ſkinne
paa Vandet, ſtulle indvikle og befæfte deri fine lyſende
Dieeele, ligeſom in lapide Bononienſi og Phoſphoro Bal-
duini. Men i Steden for at opholde mig ret længe en⸗
ten ved hans eller andres Gisninger herom, vil jeg til⸗
ſtaae, dette ellers morke Phenomenon Marinum har
nyelig faget ſit beſte Lys (ſkient mere endnu kunde bes
hoves) af en nyelig i Venedig publiceret liden Itali
1 enſk Tractat, kaldet Nuovo ſcopertè intorno le luci notturut
— dell Aqua Marina. Srriftet ſelv har jeg endnu ey havt
KLerilighed at ke, og takker deſto mere den judicieuſe og
fl ttige Forfattere af vore Biebenhavuſte lærde nye.
Tidender, af hvis XXXIX No. ndgiven den 24 Sept.
1750 jeg vil anføre de Ord, med hvilfe han recenſerer
bemelte liden Tractats Indhold ſaaledes Pag. 310.
Wor Autor er den forſte, ſom har rettelig forklaret Aar⸗
. baer til „ Han har e at Vandet udi
. P 3 „ Golo
5 118 Det 3 re on Wenden
Golfo di Venezia lyſer alleneſte fra Sommer Be.
e qgyudelſe indtil ſeeneſt i Hoſten, beſynderligen paa de
„Steder, hvor Tang og Soe⸗Graes vorer, og fornem⸗
»meligen naar Vaudet rores af Bølger, Skibe eller Aa⸗
„rer. Forfatteren tog 1746. af dette lyſende Soe⸗Vand
i et Kar, og forde det hiem med fig, hvilket ſiden ikke
mere lyſede, men da han ſkulpede det med Haanden,
lyſte det ſtrax i Merket. Han ſage noye efter om Da⸗
gen, om der kunde findes noget fremmet Varſen i Van⸗
det, der foraarſagede ſaadant Lys og Skin, men kun⸗
„de med blotte Pyne ikke finde noget: Derfor ſiede han
Vandet igiennem et tert fiint Klæde, hvorpaa Kleedet
blev lyſende i Morket, men Vandet lyſede ikke meere,
”omendffiont han ſkulpede det ſom tilforn. Heraf fif i
„han Anledning til at troe, at det, der lyſede i Bandet, var
'adſkilt fra Bandet ſelv. Paa Kladet, ſom lyſede, fan
eſnart det blev morkt, ſaae han, at Lysningen beſtoed af
uendeligen mange lyſende Partikler og Puncter, men
”fom han den Tiid ikke havde noget Microſcopium ved
Haanden, maatte han lade dem være ubeſeete. Han
ik ſiden et Microſcopium, ſamlede derfor noget Soe⸗
Grass, ſom meeſt lyſer om Natterne; da han bragte
n
det pan et mørkt Sted, fang han over 30 lyſende Pri.
ker pag et Blad. Han ryſtede dette Soe⸗Graes over
et Paptir, hvor da en Prikke faldt ned paa Papiret,
ſiom par faa fün og ſtor, ſom Halvparten af et Pye⸗
Haar, og af Farve morke⸗guul. Derpaa tog han ſit
54 ”Microfcopium, og ſaae, at det var en levende Orm eller
Maddie, der beſtod af elleve e ligeſom de aa, 4
Lerver,
Det 5 Cap. on Walden. 7 119
”Larver f | og havde paa x Siderne ſigeſaa mange Par Bør-
ter i Ste den for Fødder, og ved Hovedet ſaavelſom ved
Numpen ſaa es 4 Antennæ eller Pentacula. Siden
"betragtede han dette ofte, og fandt, at alt det, der lyſe⸗
de i Bandet eller Skummet, kom af diſſe fine og næs
eſten uſynlige Maddiker. Diſſe Orme lyſe med deres hele
Krop, og ikke med en Deel allene, ſom andre deslige,
dog ikke ſynderligen naar de ligge ſtille. Om Foraaret
holder dette Lys eller diſſe lyſende Maddiker ſig overalt
pag Tang i Havet, men ſiden om Sommeren udbre⸗
de de ſig over Havet, og holde ſig meeſt overſti Vandet.
Naar Bandet lyſer meget om Næfterne, ſpaae Fiſker⸗
ene, at der ſkal komme Storm og luveir; hvilket kommer
deraf, at Ormene ere da i ſtærkere Beveegelſe og meere
5 zuroelige. Af diſſe Forſog er det uſtridigt, at Skummet
ene 5
3 5
ss N
N * —
æn
ſte de nærmefte Fiſte i Garnet.
orfatteren havde defineret de tte Ercat
kal troe hans yen, kand man ikke aue foreſtille ig 1g,
Havet ved Skibene lyſer af Orme, ſamt at det **
ade ufeilbarligen kommer af diſſe ſmmaa Maddiker,
»Penna Marina lyſer i Morket, hvorom Hr. SAW
ſkriver, at Fiſterne ved Algier ofte fade den i deres
„Garn, da den lyſer ſaa ſterk om Rafferty at man kand
Det bar at duke, 1
938
end at diſſe Maddiker mag henhore til Genus Aphrodi-
tr. Saa viit hiin Auctor. Alt hvad jeg vil legge her⸗
VE dette: De bekiendte Ignes lambentes, ſaaſom det
lus, Skibs⸗Folket med Jorſkrekkelſe ſee at ſveve imellent
deres Nidſtaber og ofteſt hefte fig ved Maſten, ſriont u⸗
den Ska de, item hr laenende Loge MÆND, ſom bedra⸗
19 ee e KN EA deg
BE Det z. Cap. om Vandene. ; : ER SØ
gelige Veyvilſer/ forde efter hin Hypotheſi part lutter 1
Orme, avlede i den omtalte ſvovlagtige Fedme, ſom baade
Land og Band har nok af, men er alt for ſubtil til at
ſtes . ae der wat end ee Stierners ae ZR
KANE
Dets Be⸗ Endet komimer⸗ jeg til den Materie om de Nor ·
Siege ke Farvandes adſkillige Bevegelſer ved Ebbe og Slodd,
Ebbe og ſaavelſom ved andre beſtandige Stromme; thi om den
Flod.
Bevegelſe, ſom reiſer ſig oven til af Vindene, eller Luft⸗
Partiklernes Drift og Norelſe, er i det forſte Capitel
givet nogen liden Beretning. J Almindelighed gaaer
Havets Bevegelſe fra Oſten til Veſten, endffiont det ikke
altiid ſynes faa, thi da Jord⸗Kloden paa fin Axe idelig i
og meget haſtig drives tvært imod fra Veſten til Oſten,
og Bandet, ſaaſom et blødere Element, ikke fan haſtig
kand folge med, men kommer noget ſeenere, ſaa ſynes
dets Overdeel ved en ſtridig Bevegelſe at gage tilbage.
Til Vandets ſtrommende Lob contribuerer vel ogſag So⸗
len, dog ikke ner ſaa meget her ſom i de varmere Lande,
hvor dens Straaler falde mere perpendiculair og altſaa
med ſtorre Kraft (): En anden Besser ERA era
brudt
0 Strommens Lob er ſerdeeles ſterk og ſtridig paa æn Steder, i
nemlig der hvor den i Grunden indknibes ved en Strekning
af Skier, Klipper eller ſkiulte Sand⸗Bakker, ſtagende lidet 1
fra Landet, thi der trykkes den ſaaſom i en ſmal Rende eller
Canal, og bryder med ſtor Magt, ſaa! man enten paa Lan⸗
det mage trekke Baaden igiennem, eller og ligge W . ÅR 1
mes Tiid, indtil N 93 5 SER
Ac A Aofdt
SR
9 pb 1 t
Ina
144
Fa 19 i e i 12
Det t 3. Cap.
. .
i
fr t, og 1 fig g gi den aimindrüge c Steam, foraar⸗
ſagende, at Va idet verelviis ſtiger og falder to gange i
hyver Dog
„da Floden kommer af Øften men Ebben af
hv 115 her kaldes Slo og Sire, og omvexles
n gandſke ordentlig, ſaa at Vindenes For⸗
. andring fle gior nogen ſynderlig Forſkiel deri. Det
hoyeſte Floden her pleyer at ſtige, er 8 Fod, ſedvanlig 4
i, 8 den i ee og 1 e kommer
75 e le I. pit. 5 00 At denne Beve.
R — 3 Mee dk Maanen , 1 kand
| vel ikke nægtes. Men, hvorledes dette himmelſke Corpus
uerer paa vor Klodes Bande, enten, efter nogle
3 Hamles Meening, ved at imprægnere dem med en Slags
rmenterende og gicrende Kraft, fon Maanens Straa⸗
Jer ffulle efterlade fig deri, og komme det verelviis til at
bruſe meer og mindre i Veyret, ligeſom Ol ten Tønde,
Al fler 0 ſom CARTESIUS holder vimeligere , af bure
5 * 0 Maanens
mdsbye Fam gen, beretter Hr. LUCAS DEBES i Far-
11 eee Beſtrivelſe noget forunderligt pag. 89. nemlig at dens
s ne liden Søe haver ordinair Ebbe og Flod tilfelles med Has
vet, hvilfer ikke kand komme her meer end i andre ferſke So⸗
: Ea af Maanens Tryk paa vor Arhmosphæra. Formodent⸗
lig mage den med Haver have Communication ved en uſedvan⸗
lig vid og f underjordff Aabning.
58 en fort Soe ved den paa et maadelig høit Bierg liggen⸗
1722 Cap.
Maanens Athmoſphæra eller Lu
ft⸗Kreds, giv 5
nion og Indtryk i alle Corpora ſublunaria ( hvorfor viſſe
Patienter ogſaa have en Folelſe Deraf) men meeſt i Ha.
vet, hvor Judtrykket kiendes tydeligſt, det bliver vel i vo⸗
re Dage ſaavelſom fra Begyndelſen et vanfkeligt Proble⸗
ma (“) da det ikke heller behøves, at den ſtore Meſter N
1 95 ff.
— ram
Ce fluide peſant & elaſtique, dont nôtre Terre eft environnée,
doit comme tous les liquides, s elever ou s abaiſer dans les en-
droits ou des eauſes ẽtrangeres detruiſſent Fequilibre, d où vien-
nent dans des temps reglés des changemens dans la preſſion de
Fair. Le flux & reflux admiré de tout temps, mais inexpli-
cable avant Neuton, nous fournit la reſolution de ce proble-
me. Nous voyons cette grande malle &eau s'elever deux fois
toutes les vingt-quatre heures, dans le temps que la lune eft
re re
certains lieux rendent tous les jours Vune des dew
Lund. 1785. ſpnes mig det rimeligſte jeg derom har let,
AN i
8
tant dans Fair, que dans la mer plus; grande que Fautre. Bi-
bliorbeque Raiſonnèe de Van 1745. Tome XXXVII. pag. 299
i Ar”: „ 1 9 nr DSE . N
300. Denne Recenſion af Dock. Richard MEADS Ord 1
hans Tractat de Imperio ſolis ac lunæ in eorpora humana &
Det av. On Verden. 1 123
; nde os ſom fine Lære-Drenge, allerede i dette Liv, hvor
de Klogeſte endnu ſidde i Sinke⸗Lectien, indſee alle hans
Konſtgreb o og almeegtige Viisdoms uſporlige Veye. Ja,
jeg meeuer det hører endog ad bene eſſe, at vi beholde
dette ogandet til en hellig Forundring 18 end til en
naß og FOR: Decifion.
F. 10. ig
Med Ebbe og Flod ſtemmer noye overeens en an- none
den flags Strom eller Bandets Bevegelſe, ſom diſtingue- en da
1
Luer den Norſke Søe, nemlig den vidtbekiendte Uale. Nordland
” Strøm eller MofteStrøm, liggende paa 68 Grader er iffe det,
7 den langs
1 Nordlands Amt og Lofodens Fogderie, tet op til den fra anes
EH De. Moſtge, fom giver Strømmen fit Ravn. Denne og udraa⸗
ſuſer og bruſer ſteerkere end en Foß, ſaa man til Advar⸗ bes for.
Kel kand hore dens, Lyd langt borte, og ſtilles aldrig leu.
ger end et Ovarters Tüd hver ſiette Time, nemlig ved
allerhoveſte Flood og allerlaveſte Ficere, da all Treek ſiu⸗
i: nes at giore en fort Stilftand, faa de nærboende Fiſke⸗
re kunde fnige fig til at maale Grundene, men ſtrax der.
paa begynder det lit efter lit at bevege ſig eller hvirvles og
ſuoes runden omkring, endſkiont ved allerſtilleſte Hav⸗
5 M, me ſaadan kraftig Trek, ig hvad. der falder i
rå 8 1 ARg
7 10 at Nase 8 rde ol je jeg ved deylighed erindre,
at for faa Aar ſiden er død her i Bergen Mad. S. en Kone af
9d Familie, hvis begge Beene ved deres Tykheds Af⸗ og Til⸗
2 naar hun lavede til Barſel, fremmede portionérlig '
overeens med Havets Flod og Ebbe, hvilken man derpaa
kunde fee, VOLDEN at gane videre.
| 124 Bet b on Gandene.
Strommen, mage folge med og ſkiules nogle 0 imer da | å
Dets mod Klipperne ſonderſlidte Vrag eller Stykker komme |
after frem, hvilket ogſaa blant andet tiener til Bevits mod
ATHAN AS. KIRCHERUM in undo ſabierraneb Lib. III
C. X. p. 1477. og fleere, ſom meene, her ſkulle være enAfgrund,
der gik igiennem Globum, og havde ſit Udlob i langt fralig⸗
gende Lande, ja, efter bemelte Auctors Foregivende in finu
Bothnico, hvilket er ikkun en Gisning uden tilſtrerkkelig
Grund, da dette Hav Svelg ſaavelſom trende mindre af
ſamme Slags under Faroe, efter noyeſte Randſagelſe, faa.
vidt ide Omſtendigheder mueligt er, har ingen anden Aar⸗
fag, end de ved Ebbe og Flod faldende og ſtigende Vandes
Forhold imod en vis Situation af Sfiær og Klipper, ſom
indknibe Bandet juſt ſaaledes, at det med forſkrekkel
ftærte Cataracter eller Vandfald nedſtyrter ſig, og har jo
hoyere og hoyere at falde, jo meere Floden ſtiger. Af dette
aA
Vandfald maa endelig reyſe fig en ſtaerk Hvirvling eller 1
Omdreyelſe, hvis Kraft, til at ſue i ſig, er nokſom bekiendt af
mindre Prover. Dog kand Grunden ikke beholde det indſuede
leengere, end fag længe ſom Ebben ſtager pan, og den ſuende SM
"Kraft varer, da Floden afſkaffer al Attraction, og giver det
nedſtunkne Forlov igien at komme frer for Dagens Lys.
ofte: StrømmenssSsituation beſkriver os Hr. JO! JAS
| RAMUS haus Norſke Chorøgraph. p. 23 3.34. med efter feb Å
gendeOrd: Fra Versen og til det Bierg Helseggen paa
Lofoden er en Miil Veys, hvorimellem flyder den ſto⸗
re og forfærdelige Strom, ſom kaldes Moſt ge⸗Strom
af den Øe Moſkgen, ſom ligger midt i Strommen
med de andre Her, nemmlig Anibaaten ſom ligger en ;
8 ga
8 Wr re 2 8 5 5 É:
o Ene rr PRT N
e e e * 5
.
TDalvfierding Beys I Norden fra Moſtgen / item Iffe·
ſen, Spyholm, Kieldholm, Svarven og Bu⸗
5 e i ge — 3 til e er en men
— 4 men paa D den auden Side imod. Verse r er det
ikke ſaa dybt, at noget Skib kand vel fare derigtennem,
den at det ſonderſlaaes mod Klipperne, hvilket endog
hender i ſtilleſte Veyr. Naar det er Flod, og Vandet
v vpoxer, da lober Strommen ſtride ind imod Landet imel⸗
dem Lofoden og Moſkyen, og naar Bandet falder
eller ficerer, lober Strommen paa ſamme Sted faa ſtri.
de ud igien mod Havet; ſom den forfeerdeligſte og meeſt ·
bruſende Foß eller Vandfald imellem Klipperne kand
gjøre, hvilken Bruſen man kand høre nogle Mile Bens
»derfra, og ere Vortices eller Strom⸗Hullene ſaa dybe
og ſtore, at, om der kom noget Skib udi, da maatte
det nedſynke og undergage / og bliver af Strommen ned⸗
V draget til Bunden, og af de ſkarpe Klipper Stykker
llagen, og kommer op igien i ſmaa Stykker, naar Van
v det ſtilles og giver fra fig igien. Og er Strommen al.
Ag ſtille, uden. faa ofte Vandet er i hoyeſte Flod/ eller
dog det er laveſte Vand og ſtille Veyr; dog varer det
5 ke longer end fierde Parten af en Time, forend det
vend er fi ig igien. Naar Strommen er ſtrideſt og i ſtor
Storm, mage man ikke komme der nr paa een Müll
„Behs, hl der bliver ofte Folk borte paa Baade, Ski⸗
| be dle Bøger, vm tage fig ikke vare, Ke
2 3
7
4 — * Ar 1
7 n 1 * *
— | *
. GEN
1 i
**
— 7 *
a ERR e J. Cab. |
”hat fattet dein. ; Det ſteer og ofte, at, naar — 1
komme Strommen for ner, og Strommen bliver
dem for ſtoerk, at de ikke er god for at ſtride derimod,
da brøler de og ſkraaler forfærdelig, naar de trekkes un⸗
der, ligeſaa er det hendet med en Biorn, ſom fra Lo⸗
foden ville ſpomme over til Moſkeen, til de mange
Faar, ſom der ginge paa Hen; thi der han kom paa
Fiorden, fattede Strommen hannem, at han maatte
under med ſtor Vraal og Skraalen, hvilket Folkene, ſom
ſtode van Landet, kunde ſee og hore. Naar ſtore Fyrre⸗
Tre og Grane⸗Tro drives ned i Strommen, komme
de op igien fag forſlidte og ſondergnavede, ſom de vare
laadne, hvoraf kand ſluttes, at der ere ſkarpe Klipper
»paa Bunden, ſom de drives imellem. Ellers lemper og
ſkikker fig denne Strom efter Ebbe og Flod, det er hoyt
Vand og lavt Vand udi hver 6 Timers Tiid. Anno
1645. paa den Søndag Sexageſima var der ſaadan for⸗
ferdelig Bulder og Bruſen om Morgenen tilig, at Ste,
'nene af Huſene paa Moſksen fulde ned i Grund“.
Saa vidt Hr. RAMUS, hvis Beretning noye ftemmer f
pvereens med det, ſom andre mundtlig har fortalt mig,
ſcerdeles Velcerv. Hr. J0 CH. AL THaN i Ethne, font
i fin Ungdom har været Capellan der paa Stedet, og
havt god Leylighed til at oblervere adſkillige Oomſteen
digheder. Anden Grund og Aarſag til denne Naturens
Selſomhed vil Hr. PEDER DASS, ſom boede der i Lan⸗
det, ikke heller vide af, negtende ANDREA a 8
"BOE Meening i hans Heraemero om dybe underjordſrfe
een „ 89 holdende fig allene til denne ginnen
— ; 8 BE 3 W Al
Om unden. „
. 5 7 nalt wa 755 0g fattig ftigende
daglige Ebbe og Flod, ſoin endog i ſtille Veyr,
meget mere naar Stormen derhos e oprorer Havet, maae
giore denne Moſkoe⸗Strom ret farlig og tillige fæl,
baade aff fi i Brummel og fine hoyt opkaſtede bruſende
Bolger. Sdͤſtbemelte Poet ſiunger t fine -Q Vers om
Nori aal pag. 103. blant audet herom ſaaledes:
Jo fortere Habet ved vorende Vaud, 124 66
RSS fvt Fiorden og folder den Strano,
ve Jo fortere gaaer det tilbage. ed
Er Bundene dybe, ſom inden fer er, ig
Men ude ved Havet er Grunder og Star,
Da vil jo Naturen det lere: 11
Jo dybere Grunde, jo ſagtere Fart,
Paa grundeſte Bande gager Strommen jo bart.
Rauh Og veed fig en ſelb at kegiete ae
i
Diem ſden: An
g er 1 er Tuner at glore kun bag,
At her ſkal opfyldes hver Vinkel og Drag,
Som det ſtore Vide begriber,
10 95 atter fr Timer at ſkynde fig. bort,
Igiennem de forrige Ganger og Port,
Ad 5 Som Ver ge ved Moſken indkniber.
SÅ "Hvad Qunder, at ſaadan en Mængde af Hab,
J 0 r ſtedſe made ſkynde fig til eller af,
JS
725
0 t pag fi fi i me Terminer,
PaaFer⸗ Hav. Svelg her i Nord⸗Soen, nemlig under Færøerne.
de ere lige
faadanne,
W 1 — 00 N ron mej
At det jo mage ſkraale med brumlende Mund,
ir Og üigeſom ſelver ſig piner N SÅ)
Til ydermeere Oplysning i denne ellers 4 —
Wee Sag, vil jeg fremdeeles anfore en Beſkrivelſe af
trende deslige ſtrommende men ingenlunde Bund: løfe
Hvad den velforttente Hr. LUCAS DEBES, fordum
Proypſt der paa Landet, ſkriver herom i ſin Ferroa reſerata
Cap. I. p. 45. fortiener her at læfes efter hans egne Ord,
ſaaledes lydende: Udi Færge findes trende Male⸗Strom⸗
'me: Een mellem Viderse, Svinoe og Vordoee, ikke
”meget farlig; den anden Synden for Sandee ved Dalß⸗
Fflaſſerne kaldet Overnen, farlig naar Storm og haard
flitteligen foreſpoert mig om diſſe I
i med mig, om det — Pf alen nderdautgſt
Strom er; den tredie Synden for Suderoee, lobende
zomkring Suimboe⸗Munk, meget farlig. Diſſe ſaadan⸗
»ne Maleſtromme foraarſages ikke deraf, at der ſkal ve.
re dybe Afgrunde eller Svelge udi Havet neden udi
Grunden, hvorudi Bandet ſkal nedlobe, naar det bliver
"Ebbe, og udflyde igien, naar det bliver Flod, at der.
vved ſkal foraarſages Ebbe og Flod udi det ſtore Ha
vomkring Jorderige efter nogles Meening; thi derſom
ſaa var, da ſkulle de ikke bruſe ſaa meget, efterſom det 7
”ftille Vand haver en dyb Grund; Men af runde Grun.
'der med Canaler eller Render imellem. Jeg
te leſtremme „ med
de tvende fuldmergtige Deputerede nedſendt fra Free ö
—
a antage: i 0 den eene Fre Suderoe beende,
d Navn Johannes Joenſen, berettet for mig, at
han haver; veret den førfte, ſom haver underſtaget fig;
at roe ind udi ſamme Maleſtrom, ſom ligger Synden
for Suderde, omkring Sumboe Munk, om hyoilken
han efterfolgende udaf vis og lang Erfaring: fortalde: f
Forſt er denne Strom meget forfærdelig og farlig udi
ſig ſelv, beſpnderlig naar Storm og haard Strom er /
og trekker tilſide alt det, ſom kommer den for nær og lb
geſom opfluger det, ſaa at et Skib kand ikke redde fig,
dog maa undergage, derſom det kommer den for nær.
For nogle faa Aar ſiden, Haver fornevnde Johannes
Joenſen, om Julettider udi Stormveyr ſeet et ſtort
Skib komme udi denne Strom: Da han fane nu For:
eſtaufnen nu Bagſtaufnen af Skibet, og Søen at flage
op udi Merſet, og en fort Tiid derefter fane han intet
ar ere til Skibet. Den Soekunſt⸗erfarne Bagge
Van del, udi fit vaagende Oye melder om denne Ma⸗
eſtrom, og giver for, at Skipper Peder Oddevald
> DRE Kundſkab paa denne Strom, da han ſaavel ſom
Folket mig fortalde, at Skibet blev draget hen udi den,
; 1 rend han vidſte deraf, da han ikke kunde regiere Ski⸗
3 Vandet ſlog ind paa alle Siderne, hoyt opi Mer⸗
e ſet; han kunde ikke med Segl redde fig deraf, fordi det
; mang ſtille; ls my e ee at AR .
SER Es udaf gen, og 1. — til Thors
5 buon, Pool ſamme hans Reiſe var ſtiled.
15 BR 5 g i R | i f Dernaſt i
i y 4
1 SNE
2 E
8 Det z. tip. On Wenden i Seler mel 1
ig Dernaſt efter fornevnde Johannes er Fus dor 8
”tælning er Grunden uden for runden omkring denne Ma.
eſtrem, 80 à 90 Favne dyb, over hvilken Grund
"Strømmen gaaer jevn og ſtille uden nogen Bruſen;
'derefter atter runden omkring Maleſtrommen befindes
Grunden 25, 30 à 35 Favne, over hvilken Grund
Soen med fin Strom begynder at reiſe fig, ſterk at ar⸗
beide, at drage og lobe omkring; Hernæft ophever fig
ven Grund, ſom er 8, 10 à 12 Favne, hvilken former
rer fig udi en Runde fire gange Snegelviis; Denne hohe
Grund haver Naturen giort med Spidſer ligeſom ſmaa
Hoye eller Bierge⸗Toppe, hvoraf det kommer, at over
Spitzene er 8 Favne dybe Band og mellem 10 à 12
Favne, hvorudover det ſkeer, naar Fiſkerbaaden kom · SØ
mer pag denne ujevnerunde Banke, da af Strommen,
| ſom maler omkring diſſe hoye Klipper, drages Baaden LØ
runden omkring dennem ſom en Qveern, og det udi ſaa⸗ Eg
dan Haſtighed, at unge Folk ſom ikke ere vante ved den⸗ 1
ne Hvervel, maa legge fig ned udi Baaden, formedelſt 3
Hovet⸗Svingel; Og er dette herhos at merke, at for. 1
den denne ſnelle eller haſtige Gyration, drages Baa -
den omnkring udi en anden ſtor Runde, efter Grundens 1
»Snegel⸗ viiſe Form. For det Tredie mellem diſſe fire
runde Grunder, er der tre Canaler eller Render, udi.
ehyvilke Soen arbeider ſtille, og løber omkring udi ſagte ſmaa
»Kringler, og for til ved den øre Side, ſom Grunden
begynder, er der et Svælg ligeſom igiennem en Suu, OM
hvor Strømmen indlober; enddog den inden for ſagte
arbeider. Diſſe Canaler ere 257 30å 35 Favne d
é
É ker: Ef
Det 3. Cap. Om Vandene. 131 5
N Tog efterdt diſſe Eanaler have njevne Grunder, og Van⸗
RR det gaaer omkring udi ſagte £
verveler, ſtunes Formen
Bunden at være. ligeſom oven paa Grunde
neden udi
* ene i nee med ſnaa Bær og Dybder imellem.
| SUS 22
For det Fie! de midt inden udi denne Maleſtrom
findes pet dyb Hule, ſom er 50 A 55 Favne, næft ved
den inderſte Srund: midt udi er den udi Almindelighed
61 Favne dyb. Dette inderſte Vand er let og ſtille
oven, alleneſte lober ſagte omkring udi en Circul, ſom
and fees klarligen af Søens Skum, ſom falder ind af
Male Strommen, hvilet drives runden omkring.
„Pag den ſydere Side udi denne Hule ſtaaer udaf Ban:
det en hey Klippe 10 Favne hoy, faldet Sumbse
„Munk, hos hvilfen der er ikkun 15 Favne; Norden
for Sumbee Munk findes fr Sfiær, mellem Skieere⸗
rene og Munken er 3 à 4 Favne. Og ſom paa Skice⸗
rene findes dette merkeligt, ſom tilforn er forklaret, at
Compaſſen lober runden omkring paa dennem ligeſom
Maleſtrommen, og forderves der udover: ſaa findes
Å ogſaa dette notabel oven paa Sumboe⸗Munk, at der er
mere end gemeen meget kalt endog udi hedeſte Soelſkin
0g beſte Veyrligt om So umeren, faa Folket ſom
fare op pag Munken at fange Fugl, kunne neppe bare
ſig for Kuld. Herforuden er Fuglen ſom derpaa yngles
og opholdes meget mager, fan der er intet andet paa
5 NÅ end ſom den bare Ficer. Hvorfra ſaadan ufædvan:
dig Kuld ſkulle komme, ſtaaer jeg udi tvivlraadige Tan⸗
5 een Vandet rn Faroe, endog det i fig
| R 2 felv
132 Det 3. Cap. 4 Om Vandene.
ö
ſelv er kalt dog formedelſt ſin Salched 5g D
”gelfe foraarſager gemeenlig udi Faroe en ankert
»Vinter; kand derfor ikke finde mig herudi, om denne
Stroms idelig Beveegelſe kand tvert imod foraarſage
paa Munken ſaadan uſedvanlig Kuld. Det kand ſlut⸗
tes, efterdi der er ſaa ſterk Magnet udi bemelte Skier,
»ſaaſom udi diſſe runde Grunders Centro eller Middel“
Punct, at der mage ogſaa være ſterk Magnet udi de
andre runde Grunder, formedelſt hvis Kraft foruden
Strommens, Skibene faa lettelig drages udt denne Far⸗
lighed: Og derſom Magneten derudi findes, hvorpaa
ey tvivles, om da den kand være en extraordinarie Aar ·
'ſag til denne Kuld, ſtiller jeg under andres *
For det Femte, Norden fra Maleſtrommen mod
»Suderoe ſtyder nogle andre Grunder lige frem, hvor
paa Strømmen anftøder lige frem, og foraarſager der
ogſaa en forfærdelig Hav⸗Bruſen. Dette forklarede
kand bedre efterſees og efterteenkes af hosfoyede Figur.
Hvilket naar den fornuftige Læfere retteligen overveyer,
kand den letteligen ſlutte, hvilket forfærdeligt og farlige
Ve ſen der maa være udi ſaadanne Maleſtromme, naar
Storm og ſterk Strom er, efterdi der er ſaadan Be⸗
vegelſe over dennem med Baadene, naar det er ſtille
*
Veyr, mildeſte Strom og Vending af Strømmen 1
15 da Folket alleneſte vove ſig ud paa den at ite. 0
Deen Maleſtrom under Sandor lober omkring ind. Å $
10 fin inderſte Middel · Punct, og haver ingen Dybde
Det 3. Cap. Om Vandene. 133
imidt udi. Den t redi: Maleſtrom mellem s Norder der
zur barer ig kl været paa tvende gange. Og naar
man kommer til den, da drager den Baaden til fig, li⸗
geſom den bilde ſpelge Baaden, ſaa Folket haver nok at
arbeide, at Strommen ikke ſtal fane Overmagten; 1
det de udi det eene Boer roer ſterk imod Svelget med
Aarene, „og udi det andet: Boer med alle de andre Aa⸗
er ſtyrer tvert imod. Og derſom Strommen fager
Overh and, da lober den forſt to gange omkring med
n og atter tilbage igten to gange, og det ſaale⸗
des 42 5 gange, hvoraf Fornuften. letteligen kand ſiut⸗
. . Bruder, er dannet. 7 580
. Diſſe flage Grunder haber torqueret mange far
ſindige I Ingenia, og efterdi Strommens Grundhed er
ſaa ſtor over dennem, at ingen udi lang Tüd haver kun⸗
det eller fort underſtaae fig, at forfare ſaadanne Grun⸗
»der; haver faſt alles Fornuft ſluttet, at ſaadanne Ma⸗
le⸗Stromme ere Voragines eller Hav⸗Svelle, ſom ſkul⸗
le voere Aarſage til Ebbe og Flod. Iblant andre ſkriver
ATH AN. KIRCHERUS Lib. 3. hydrog. om den vide
bbekiendte Maleſtrom under Norge faldet Moſke⸗
Strom; at den er et Hapſvelg, hvor Floden nedlober
under Norges Land, og lober ud igien af et andet Hav⸗
Svelg inderſt udi Sinn Bothnico eller Botthen: Hvis
Meening M. HERENIUs udi fin Diſſertatione publi-
1 c Havniæ habita Anno 1670. efterfolger. Hyilken
Meening, efterdi den er grundet paa uforfarne Beret⸗
Wi Re et er 1 1 af sgnd ſom af eee
i: 3 Fun-
134 Det 3. Cap. Om Vandene. 3
ki Ane bevſſts. 8. Forſt ſaa befindes denne Moſte
Strom under Landet, mellem tvende Lande eln Ju: |
”fuler: Hvor Havfens Bunde og Grunde opſtiger oe
ke daler ned ud dybe Huler. Saaledes befindes alle
Maleſtrommene udi Faroe og den i Botten. Saale:
des fætter og KIR CHER US udi fin Tabula Geographi⸗
co · Hydrographica mange Hafſvelge at ſkal findes over
'den gandſke Verden, men alleſteds findes de mod det
„faſte Land eller mellem ſinaa Her. Seylla ag Charyb.
dis befindes ſaaledes udi det Siciliſte Hav, den eene un⸗
der Sicilien, den anden ved Calabriæ Ende. Og til
Sagens videre Beſtyrkelſe melder KIRCHERUS at der
”ftaaer en hoy Klippe midt udi Strømmen, hvilken maa
”være ligeſom Munken udi Sumboe⸗Maleſtrom, ſom vi
tilforn haver beſkrevet. Gud uden Tvivl naturligen
”haver fat ſaadanne hohe Klipper midt paa ſaadanne
Grunder til et Varetegn for de Sotfarende, at de bug |
kkulle Bee udi Fare.
⸗Derneſt ſkriver Hr. PEDER cLAUSSGN udi
Norriges Beſtrivelſe, at Vandet løber omkring med
ſaadan Uroelighed og Bruſen, at man kand høre det nog⸗
le; lig⸗Soes borte, hvilket ikke (fede derſom der var
”nogen Dyb Grund til at giore noget Svelg, efterſom
det ſtille Vand haver den dybe Grund. Men
denne ſtore Bruſen ſkeer, formedelſt at der forſt er et
| pengt og mal Rom mellem t tende Der e det ieee 2
0
.
*
9
N
6
9
.
7
ECR 1
3
— 2 5 …-…
19
Det 3: ab. Om Banden: nn | 135
: den. dette imodſtage de ſhoye Grunde, hyllke efterdl de
ere. Snegelvis runde, da giver Fornuften det, at den⸗
nne megtige Anſtodning og Anlobning mage give et for⸗
ſkrekkeligt Bulder af ſig. For detitredie ſkriver bemelte
Hr. PEDER CLAUSSON, at hvis hele Træer denne
Strom drager til ſig, det kommer tilbage igien tiauſed
med Rødderne og Greenene afflidt, hvilket ſkeer forme⸗
»delſt ſaadanne hoye, runde og ſkarpe Grunder, blant
hvilke naar Træerne formedelſt den ftærfe Strom dri⸗
ves omkring, Nodder, Grene, Bark og det pderſte af
Bullen affſlides og afſkaves. Af hvilken flags Træer
der kommer mange drivendes til Faroe: hvilket ikke
ſteede, derſom der var noget Svelg; thi da var Hullet 5
ſſtort og Bandet lob ſtille omkring, og naar Materien
kom til Svelget, da lob det haſtigt neder igiennem uden
al Skade, ſom man klarligen kand ſee, naar man leg⸗
ger et Styeke Trae udi en Tracter og flager Tracteren
fuld af Bande.” Saavidt L. DEBES. Man feer af
alt dette nokſom, at endeel ældre og udenlandſte Scri.
bentere, der ikke faa noye kunde vide Sammenhængen,
har giort det til en Aarſag af Ebbe og Flod, ſom tvert⸗
imod er dens Virkning. I det øvrige mage her ey for⸗
glemmes, at Hr. JO. RAMUS I. c. pag. 220. ſeqv. ſoger
at foreſtüle ſom rimeltgt det Scylla og Charybdis, ſom
ellers ſoges under den Sicilianſte Kuſte, ſtulle være juſt
— "Tr dE S ſom den Waere ULYSSES
KL jeg nu itte fan — — 5
me
5 *
e 1
så Det z. Cap. Om Vandene.
me brave Mands Meening om ULI SSIS Nele dom Ek
han ellers i et andet lærd og i det mindſte ingenieux
Skrift, har ftræbt at giore rimelig, faa vil jeg dog, hvad
Moſte⸗Strommen angager, lade ham forklare ſin ee.
ning, da Læferen kand tage deraf faa lidet eller meget
ſom ham lyſter. Halogaland ſynes at være en af de
'forſte Provincier, ſom er beboet og bebygt i Norrig; thi
eſtrax efter den Trojanſke Kriig, der Uyſſes, ſom kal⸗
”dede fig Outin, reiſte til de yderſte Grændfer af den ſt .
re Ocean, fandt han et morkt Land, hvilket han be.
* ſkriver ſaaledes, at der var hoye Bierge, ſom rakte mod
Skyerne, og vare betakte med idelig Morkhed og Ta.
ge, ſaa at Solen ikke ſkinnede paa dem, hverken naar
hun gik op eller ned, og at han der har fundet 2 Havs
Svelge Scyllam og Charybdin, og med For ſtrekkelſe hort
den Larm og Suſen, forend han kom der nær, og ſeet der
„Havets Bruſen ligeſom en ſydende Kiedel med Skum
og Rog, ſom ſtod op i Luften; hvilket altſammen nogle
prangeligen har villet forklare om det Farſund hos Sie j.
„lien; enddog der pan Steden findes hverken faa hoye
Bierge „ſom de merke Skyer ligge pan, ey heller ſaa
'morkt hvor Solen ikke ſkinner, ey heller faa farlig
Strom, at de Seilende jo uden Fare kand gaae der igen · 9
nem; men det kommer i alle Maader overeens med Mo⸗ 4
ſkoe⸗Strommen paa Helleland, hvor der er baade fad
bhoyt Field paa Lofodens Side, faldet Helseggen, at i
”eftevr HOMERI Beſkrivelſe kand ingen komme derop,
om han havde 20 Hænder: og Fodder, og om
ken er we idelig FAG og 1 1 1 ve ver
Det 3. 0 5 om Walden ud 137
BE wende. 09 fil den 25 Decembr. (st. vet. y cer de e ikke |
Solens Skin; og den forfærdelige Bruſen og Suſen,
Pin Ulyſles ſaae og horde hos Seyllam og Charybdin,
»kommer og overeens med den bruſende Fos, ſom er pad
»begge Sider af Moſkoen; thi imellem Helseggen og
Moſtoen ſkyller Strommen paa de Klipper og Holmer,
”fom der imellem ligger, og kand derfor vel kaldes Scylla:
paa den anden Side af Moſkoen ligger ogſaa Holmer og
„Klipper, fon Strommen bryder paa, hvor iblant er
den Holme ved Ravn . ſom kand . for
eee )
1 „Der eee at de 1 Geograpll har havt
”nøgen Kundſkab om Hav⸗Svelge i Norden, ſom de
»meente ſkulle ligge midt under Nord⸗ Polen, ſaaſom
”JACOBUS CNOXEN BUSCODUNENSIS i hans Iti-
nerario og tillige med ham MERCATOR in Atlante
. foregiver, hvilkes Meening BERT IUs ogſaa haver ef⸗
i ”ferfulgt, og midt under Nord⸗ Polen afmaalet nogle.
Hav⸗Svelge og fat en Inſul derhos, ſom ſkulle heede
Nuſt; men ſom det nu befindes, at midt under Nord⸗
BA: Polen er ingen Menniſker god for at komme paa man⸗
ge Grader nær, for Jis⸗ Vierge og den ulidelige ſteerke
Kuld, fa mage det Hav⸗Svelg, ſom de havde hort om,
”intet andet være, endſom denne Moſkoe⸗Strom, hol
ket ligger ikke længer i Nord, end ſom til 68 Grader og
ſerover; ey heller har de Seilende endnu kundet finde
kd get andet Hap⸗Svelg længere mod Norden. Ogden
* ere 2 io Rug, ſom gig ſamme Hav⸗Svelg ſkulle
479) * findes,
S
138 Ø | Det 3. Cap. Om Waden. É 13
indes, kommer og overeens med den He Roſt, ſom fig.
ger ikkun 4 Mile fra Moſkse⸗Strommen; vel mueligt
*
% Derneeſt, agſom Ulyſtes formelder, at ban fra
„det Hav ⸗Svelg Charybdi undkom efter 10 Dage til den
» He Ogygiam, hvilken han beſkriver ſaaledes: at der
»pare fire Floder, ſom delede Hen, og hver Flod havde fit
„ſrdeles Udløb; det kommer overeens med den He Sin⸗
den, ſom er baade Sonden og Norden til ſaavelſom og
»Gſten til indfkaaren med dybe Fiorder, faa at den dee—
les i 4 Parter, af hvilke den ſonderſte Part horer til
Salken, de 2 Veſterſte Parter hører til Lofoden og
2
SJ
, AR
*
i
4
ka nd ſamme Ruſt holdes for det Nees eller Promonto-
| rio i Norden ſom af PLINIO kaldes Rubeas. MÅ
„Yeſteraalen, den Nordeſte Bart hører. til Sennien: der
findes og en Fiord, faldet Ogurs Siord eller Agis.
*Siord, ſom haver Lignelſe efter det Navn Ogygias.
»Og at ULYSSES, ſom falder fig Outin, har boet paa
ſaimme Oe 17 Aar, og avlet Born med en Ovinde der
paa Steden, det kommer overeens med det ſom vore
»Kroniker formelder om Outin, at hans Afkom og Slegt⸗
”Regifter kaldtes Haleigatal, fordi de boede paa Halo⸗
„galand, af hvilfen Outins Hagen Lade⸗Jarl udregnede É:
»ſin Herkomſt, hvilket Slegt⸗Negiſter deraf er kaldet 1
LM Haleigatal, ſom STURLES. formelder ift n Fortale. ØB
10 4
40 ”PLUTARCHUS i den Prag de geit in orbe . j
melder og at der boede Grakiſte Folk paa Herne i Nor⸗
den, dan man kunde bas Solen i 30 Gap gt
Det 3. Cap. Om Vanden f 139
N Fedgangen ikkun 1 Tune borte, hvilket ume ligt kand
henfores til nogen andre Fer endſom Herne van Hel⸗
leland og Salten; thi indtil denne Dag er ingen Her
opdagede, enten Pſten eller Veſten fore, paa hvilke ſaa⸗
dant kunde ſkee; men pan den Oe Dum⸗Gen paa Hel⸗
leland, er det forſt, ſom man kand om Sommeren,
udi Soelhvervs Tiid fre den klare Soel baade Nat og
Dag over Jorden, hvoraf ſinttes, at ſamme He ſkal
”ligge under 665 Graͤders Hoyde under Circulo Arctt co,
ſom Zona Frigida begynder, Men jo længere man kom⸗
mer i Nord, jo hoyere kand Solen fees over Jorden om
Midnats Tiid. Det kand vel verre, at PLINIUS er
kommen i Erfaring om ſamme Dum ⸗He / om det ellers
eer den ſamme ſom af hannem kaldes Dumna. Og at
A LUTAKCH Us videre ſkriver at de Grœkiſke Folk paa
ſamme Junſuler vare meget af holden, og holdne for hel.
lige Menniſker, det kommer og overeens med det ſom
S TURLESEN melder om Outin og hans Selſkab, at
man holdt dem for at være Guder, og giorde dennem
| e e Dyrkelſe. |
Endnu henhører dette til de Norſke Sande Sin-
s; og er mig faſt morkere end alt hvad nyelig er
ſagt om Moſtoe⸗Strommen, at her i Nerrvcerelſen nem⸗
lig 4 Mile Norden for Bergen i Lindaas Prexſtegield,
falder mellem det faſte Land og mange ſinaa Her den ſaa
kaldede Kiil⸗Strom, hvis: Symbolum ſynes at være: Ki
Semper contrarius eſto; thi dens Lob er altid gandſke Strem⸗
bios mod andre Strommes, faa at naar hine falder wen.
pi, e i 122
ud, gaaer, den ind, og naar de falde ind 2 54
140 i Det z „Cap. Om Dandene. 0 . å SSU
ud. Om dette kand komme af Lobets Længde t de man⸗
ge finale Canaler imellem Oerne „ſaa at Bandet bliver
her ikke færdig til Udløb, førend det andenſteds gaaer
ind igien, eller hvad anden Aarſag en bedre Forfaren kun.
de give, det lader jeg ſtage derhen og erindrer ikkun det?
te herhos, at ſamme Kiil⸗Strem ofte ſetter en uforſig⸗
Norges
ferſke
Wande,
ſerdeles
Kilder,
mange andre, fad af Vandene tilligemed Luften uden 1
| Tvivl eontribuere fil Indbyggernes be Styre
tig Styrmand i pderſte Fare, hvorfor ogfag eengang mr.
Nor far⸗Jægter tillige ere eee dert.
§. II.
Fra a Norges Hav og ſalte Vande Free jeg til
de ferſke Kilder, Elver eller Floder og Soer. Diſſe
Bande ere nu vel her ſom andenſteds ikke alle lige lette/
rene og ſunde, men rette fig efter de Grunde, Jord og
Steen-⸗Arter, ſom deres Lob falder igiennem, og kommer
dem til at fore noget med ſig, ſom afſlikkes underveis,
i hvilken Henſeende bore Bergenſke Kilder in fpecie ikke
juſt ere meget at roſe, da deres Refiduum eller Bund⸗
fald viſer, de haver noget Kalk- eller Leer agtigt med fig,
ſaa at hver Draabe, ſom falder pad en blank Tallerken, É
og der bliver ftaaende, efterlader fig en hvid Plet, le
geſom nogle andre Kilder efterlade fig gule Pletter af den
Aakergel, ſom de medføre. Ikke deſtomindre, naar man
taler om Norges ferſke Vande i Almindelighed, da ber
de agtes fande og gode, ja meget gode i Ligning mod
. 2 * 7
. 1
5
2 i: 7 1
r
7
* 7 —
4
7
. 1
eg Det 3. Cap. Om Vandene. 141
8 bedbarende de Sundhed og hope Alder, om her frem for
ide fleeſte Europeeiſke Lande opnages, ſcerdeeles af Al⸗
muen, ſom lever mere af Band end Viin eller anden ſteerk
Drik. Det Metal, ſom baade her og i Sverrig findes
alleroverflodigſt, og følgelig tingerer de ferffe Bande aller⸗
9 er Metallum Martis eller Jern, ſaa at naar Van⸗
8 Deele oploſes og præcipiteres, da finder mau paa
Bunden et Reſiduum ferreum, ſom Magneten drager
til fig, hvilket og hos de fleeſte Meuniſker har en la-
xerende Virkning. Al her jo findes Suur⸗Bronde og Mineral
andre fan kaldede fontes medicati, er ingen Tvivl om, (fe Bron⸗
ſkiont en Mangel paa noye Underſogelſe hidindtil ikke har de.
giort mange af dem bekiendte, hvilket af Dock. HENR.
LöcHsSTöK i hans Diſſertat. de Medicameutis Norvegiæ
2 uffteientibus. Hafn. 1744. beklages med ſaadanne Ord, ſom
jeg her vil anføre, efterdi de juſt melde om een af bemel⸗
te Sundheds⸗Kilder. Coronidis loco monendum duxi
baud deeſſe Norvegiæ fontes medicatos, deeſſe autem
vi in horum vires & principia inqvirant, ſolertes na-
turalium rerum ſtudioſos. Menimi enim me vidiſſe
Fr fontem (qvem paucis abhinc annis invenit ſedulus na-
turæ ſerutator avunculus meus CAROLUS ROBSHAM,
in Diæcefeos Chriſtianienſi 8 diſtrictu, cui nomen Hacke-
— dalen; circa villam, qvam habitat vulgo Buraas dictam)
minerali quadam aqva ſeaturientem, a cujus uſu con-
valuere variis morbis laborantes, ita ut etiam fama ad
exteros venerit, qvi magnam hujus aqyvæ copiam ſibi
apportari curarunt. I. c. p. 20. Da jeg for et Par Aar
i neter e dee aer, Velbr. Hr.
5 S 3 Cam⸗
SE Cammer- Rand SVERDRUP, førde han 1
142 e 3. Cap. On CBanidené, 1
af en Kilde, ſom formodentlig er den ſamme her tales
orm. Dens Band var let og lifligt, derhos, efter Eye ⸗
rens Beretning, meget ſundt og færdeeles tienligt for dem,
ſom plages af Milt⸗Syge, da deres ches Blod derved
rectifcer es og mange hielpes.
Hr. PET R. CLAuy. UNDALINUS neden n
Vorges Beſkrivelſe pag. 83. af en gammel Bog kaldet
Seculum morale (uden Tvivl et nu omkommen MSS.,).
at Birkedahls Myr pan Sundmoer her i Stiftet ſkulle
i ſine moratzige Bande have en petrificerende Kraft, og
inden 3 Aar omſtifte, ſardeeles Heffeltræ, til Steen, hvor»
imod Elle- Træ, ſom groer nær hos, ikke omſkiftes.
Dette har jeg ogſaa troet, efterdi viſſe Vandes vis petri.
fica ikke er at tage i Tvivl () ligeſom jeg felv har man⸗
ge ſaadanne unægtelig forſteenede Stykker af Boge⸗ Heſ⸗
ſel⸗Sellie⸗ og andet Tree, og da jeg forſt fif noget af
dette Sundmorfke petrefaclo putativo, kom det mig vel
ikke gandſke rigtig for, dog troede jeg det nogenlunde, ind⸗
til forleden Sommer paa min Vilitations-Reiſe, da jeg
fandt Leilighed, og noyere inqvirerede derom hos Sogne 4
bes van Stedet, Belærv, Hr. IVER MUNTHE i
Volden, 1
6 5 In der That gehet das Waſſer die Jwiſchen Raumchen des
Holtzes der Laͤnge oder der Qvere nach durch, dringet hinein, 5
und fuͤllet ſie mit ſteinigten Theilchen, ſchwellet ſolche auf,
zerſtoͤrt das Holtz mit der brennenden oder atzenden Kraft, de. SÅ
es vom Kald erhalten hat, und nimmt alsdann die Geſtalt
der Pflantze an, in die es getreten war, HØ: ke mig
em, II. b. 162. 8 . 5
7 — 3
2 £ 8 SE 8
— 8 EEE 2 2 8 5 2 Ses"
> FEE e S 225 n 5 f RES
7 By SR Nan T 2 S r e 5 É —
4
et Cap. Om Wunden. ig 143
9 Falten, og gm at paa Birkedahls Myr er intet pe-
trißcerende Band, men ved Siden af Myren et Styk⸗
ke Field, beſtagende af Amiant eller Asbeſt. Steen, hvil⸗
ken, efterdi den lader fig adſkille i lange ſeye Trevler, li—
geſom Hor, og ellers i ſine hele Stykker ligner Træ
langt meere end Steen, er udraabt for et Petrefacto, og
har tilveyebragt næftliggende Myr med ſig, en ufortient
Were og Navnkundighed. Dette er ikke heller en me
men aldgammel Digt, og har bedraget got Folk længe 5
ſiden, ſom er at ſee af GIK AL. CAMBRENS. Zopograph. LA
Hibern. cap. 8. Eſt & in Norvegia fons ſimilis naturæ,
"fed tanto tamen efficaciæ majoris, qvanto ad frigidam
Zonam magis accedit. In hoc enim non tantum ligna,
fed & lina lineæqve telæ per annum impoſitæ duriſſi-
mum in lapidem congelantur, unde & WAL DEMA.
RO Danorum Regi noſtris diebus regnanti, qvidam
Epiſcopus Norvegiæ Asloenſis, qvod anno præterito
probandi cauſa ab eodem luſceperat naturæ jam retulit
bijpartitæ: Parte en im media fonti impofi ta lapis erat,
era parte, qvå extra tere 3 in fua permanente
2 natura. 5
15 10; |
* Anledning af Norges mange hoye Field, fit Bekke,
dels inden fra give Kilcer af ſig, deels i en hohere og Fidel,
Foldere Luft giemme de ſtore Suce⸗Dynger, af hvilke ferſte Søs
5 meget Vand efterhaanden nedflyder, har jeg tilforn er⸗ er og deri
AR indret den e og pe Guds Forfiun i henſtende til den Sen
| Mæn ne:
; sål i
1
1 -
ir i 15 (gr,
4 ee
7 N *
a . - i
. 7 *
even 8
3 2 .
90 1
nager Søen. Denne Elv foraarfagede Anno 1344. ved Ål
144 85 Det z. Cap. Om Vandene. 5 . i
Maengde af ſinaa Elve, Acer eller Bekke, ſom neſten
allevegne nedſtromme over Fieldene, og forfriſke ſaavel
deres ellers alt for torre Sider, ſom de derunder i Da ⸗
len liggende Agre og Enge. Af mange ſaadanne Bekkes
Samling og Fremgang 1 Selſkab, reiſer fig omſider hi⸗
ne ſtore Ager og Floder, ſom med et almindeligt Navn
kaldes Elver i det gamle Nordiſte Sprog, Hvorfor een
af Tydſklands allerſtorſte Floder kaldes per excellentiam
Elven. Af Norges navnkundigſte Elver vil jeg her
opregne nogle, ſaavüt jeg har Kun (fab om dem „ fanſont i
Nied, hvilken kommer fra Lydalen daa Sberrigs
Grendſer, flyder ned i Selboe⸗Sge mod Veſten, og
derfra i Nord forbi Staden Tronhiem, ſom af den har
fit ældgamle Norſke ſaavelſom det Aae Nabu Aare 3
ros eller Nidroſia. e, 3
Sole, Elu) ſaa faldet af Sileffeld/ ſom den kommer.
fra med haſtig Fald, lober ned igiennem Nordalen 1
Havet. | me
Gaulen eller Gulen, ſoin og begynder i Hſter ved SØ
Starsfield, Norden for Rørnas og lober i Veſter for
bi Aalen, Hlotaalen, Storen og Melhuus henved
20 Mile, indtil den een Mill Veſten for Tronhiem
Oyerſpommelſe megen Jammer; thi efter at den nogle
Diaage til alles Forundring ſyntes at være bleven gandſfñfe
5 , og imidlertiid We e ſit Lob under en 4
r 1 frei.,
ATA NER j
.
1 N
4
AA 0
W J 1 992
4 *
1
1
4 7
* 1 *
17
1 ,
755 *
* N
er ke
nå
i *
AN Ag 1 5
N 4
— fe" 5
175 N
0 W. 8
. VIGE y 4
5 ;
' 2
4 *
* å
2 2
8 1 v
ak. 2 5
EJ * a
mi
F *
12 0
2 å
Ø x
* N 1
Fa er me re
—
*
e
LILLA ==
UNGE
mV BE
SL Hoved - Lenkzen. 3 — SN ; ee I I)
J FEER 2 . H
C. Wesbye - Genen — 5
D.Fosføns Fald.
1
i
&
1
i
£
i
—
98
i
>
i Kj
| U
i 9
i
z i
2
5
—
Bu
i
3 i
8 i
1 9
|
/
y .
„
9 i
„
1
0 i
kaj == ——
1 y
57"
—
i
—
i
.
1 3
EA!
EN
i
3 ni
i
i
'
i
*
i
i
es
EK
. .
hj rs
” e
ee
ee
eee
2
S
r
17
e
1
—
—
ser — 2
%%
i
FOR 1 eh
70% BR 70 | (14
=> HEE NE
i 4%
2 ATM
RA PD
—— ak
er”
S fr
ee "SB A e i if
75 7 —. 22 *
e ERNE
Sr
— i
r
ppl "
4 *
N ulk
menn
. —
e
72 renn
4 8 den deraf med ſaadan Magt, at den fyldte Da⸗
Da odelagdes, foruden nogle Kirker, 48 Bonder⸗Gaarde,
* * bleve druknede.
Otteröen er den ſtorſte paa Agdeſiden/ lober 30
Det 3. Cap. Om Wande e „
jene med den omkaſtede Jord og los revne Steene, ſton ⸗
peoede fan ſelv fin Vey pan nye, og giorde en Damning,
hvyilken af det over ſtigende Band atter blev giennembrudt.
Mule fra Fieldene igiennem Sætterdalen og Eſie fil Vis
Jan: ds s Soſſen Hvor den falder ud.
5 4 igiennem Syre · Dal ned i den ferſte Søe Lunde⸗Vand
1 Chriſtianſands Stift, og løber ſiden til Havs, ikke font
Syre eller Agen Sire N fra Kangſteldet ; Fy: |
| 1 de andre Floder med fuld Aabning og ſagte Fald, men Sterk
formedelſt en meget trang og fever Aabning, imellem Vanda
Klipperne, trykkes den af Sted ſom en Piil af Buen, iennen
med ſaadan kraftig Eftertryk, at Havet paa et Par Mille
12 deraf bliver oprort og beveget end og i ſtilleſte Veyr, ſaa
at Soefolk vogte ſig/ at de komme den ikke for nær, hvilket
10 flo Paa iin Neiſe har befundet at være fornødent. (9
4 12 ziebſtaden, der kaldes ligeſaa, fit Navn, komme begge
1 * og ere 5 1885 18 Elver, paa .
ſuever Aabning ligeſom ſammenpreſſede Flod Rhone udſproy⸗
r ſit Vand i Genfer⸗ Soe, hvor man ſiger at dens Van?
de W nes: ey blandes men de en ven 5 0 85
5
3
6 0
9 ; É 1 i
0 ' * 4 7 E SAPR 8 |
: MU. Ke STING TNA BEDE Glue, i i
W É 1. 75 „ . |
Nid. ſom giver Medes. Lehn og Skeen, om glver
| i 09 Daa ne Maade Feer . uden Soil „at den ie giennem
tr ange
Küpper.
8 —
146 Det 3 cap. Om Wandche er 3
: 1 5 meget Demmer til Saug- Mollene HI hvis Foſſer É.
ledes igiennem Klippen paa udhulede. e e i
| ler, ſom har koſtet ſtort Arbetde. f
Tyrefiords Elv eller Drammen, ſom falder ud bed gg
i Yragneh, og fører megen Tommer⸗Laſt derhen, ſanker ved
Honefoſſen tvende ſtore Bande i fig, af hvilke det eene
kommer fra Odalen, det andet fra Hadeland.
Å oven eller Laven kommer fra overſt e
flyder forbi Kongsberg, og falder ud ved 1 En a,.
den har ſit Navn.
Glaamen elſer Glommen, Mis er nok det ſtorſte af
Norges flydende Vande, kaldes derfor ogſaa Stor⸗Elven.
Den løber en lang Bey fra Foden af Dofre⸗Field giennem
Gſterdalen og Solser, ſanker fig ſiden med en anden ſtor
Elb, faldet Vormen, der kommer af Miss og fra Guld⸗
brands dalen, og falder omſider igiennem det Vand Pye⸗
ren, hvorfra det gager til Sarp ved Friderichſtad/ SÅ CA
har fin beſte Næring af Tommer⸗ Sloder.
Af ferſke Soer, aa diſſe Elve finde igtennem 0 . ås N
re ) Hvilfen Guds Forſiun der er i, at Floderne ſerdetles 1 bier ie |
agtigt Lande, ved ferſfke Søer fane Rum til at ſtilles og bryde
deres heftige Fald og Lob, naar de udbrede deres Bande,
uden hoilket Middel de ofte midt om Sommeren, da Sneen
ſmelter i Biergene, ville ved Overſoommelſe giore ſtor Skade
paa Gras og Korn i de nermeſte Dale, det udferes uns
dig af J. E. Scheuchzer i hans Tractat om at ma
1 yde See 0 er e Val ks
Selboe⸗Sse, ſtore og lille Miss, Slire Vandet,
Sperdillen, Rand, Veſten, Saren, Modum,
Lund, Norſße, Hvidſße, Faris vandet, Gye ⸗ Vand
og flere, huis Situation pag Korterne kand opſoges, da
mit nærværende Hyemerke udkraver ikkun at erindre om
diſſe Soer, at de ere Fiſkerige og derhos navigable for tem⸗
melig ſtore Skibe, hvis ſamme her behovedes, ligeſom
man og i den Norſke Hiſtorie har adſkillige Exempler,
at Kongerne med deres Competenter har anlagt Floder
og fort Krig i diſſe indenlandſke Vande. () Deri ſees og⸗
ſaa undertüden Inſulæ natantes, ſvommende Oer eller
ſmaa Stykker Land af 30 à 40 Alens Længde, med maa⸗
delige vorende Tracer pag, hvilke Bandet af og til river
los, og lader flyde hid og did, ligeſom Vinden forer dem
fra en Bredde til den anden, hvorfra de og med en Stang
kunde afſtodes. Man ſiger, de kunde foroges, og ligeſom
vore ved Bandets Skum, Gras, Nor og deslige, om
holder dem tilſammen. Begge Plinii, ſcerdeles den yngre,
Fer Lib. II. Epiſt. 20. om flige Raritœter i Italien,
bhvilke og ATHANAS. KIRCHERUS in mundo ſubter-
raneo Lib. V. c. 2. har agtet fin Anmerkning værd, ſcer⸗
deeles de ele natanti, ſoin ſboͤmme paa Lago di Bagni eller
SE Det z. Cap. Om Banden, 5 1 147 i
de e Ryß⸗ Vandet Nordland, naaſen, i
e
Lr.
fat, 4 Mile fra Tivoli, og jeg troer ikke, de ere af
anden Beſkaffenhed end de jeg her til Lands har feet ad.
e 3 ſerdeles paa min Reiſe fra Chriſtiania
T 2 Anno
5 3 Faris Bandet og paa nogle andre Steder, hvor Varenes
3 Transport udkrœver det, ſerdeles til Smeltovnenes Forno⸗
FN 1 bruges "Anmdlig MEE ferſke S oer.
i
148 . Det 3. Cap. On Banden |
Anno 1749. da den overflødige Negn havde glort Elde
en
ved Nit⸗Sund ſaa ſtor, at den fyldte en god Deel af Da.
len paa begge Sider, ſtod over Toppen af maadelige Træer,
og havde løsnet mange Stykker Jord med Skov pag,
ſom dreve ved Siden af min Baad. Dog dette er ikke aa
underligt, ſom at paa det ſalte Vand i Viger og Fior⸗
der, ofte ſees en fan kaldet Mardyne, det er en fladagn⸗
tig ſvommende Klump, ſammenftettet af Tang, Grene
og Hav⸗Skum, paa hyilke efter. Fiſkernes Beretning
viſſe Vand⸗Fugle ſkulle legge deres Eg ud. Er det (ag,
da mage man end ogſaa deri erkiende den omhyggelige
Skabers Forfinn og viiſe Indretning.
1 1 3.
Slige De Norſte Elve eller Floder ere for ſtore Fartoper
1 RÅ ikke navigable ret langt fra Havet, thi, endſkiont deres
til Tom⸗ Vander overflodigt nok paa mange Steder til at tage imod |
rets Ned⸗ ſaadanne Laft-Sfibe, ſaa kunde ſamme dog ikke komme |
1 ret langt, formedelſt de i Grunden mødende Klipper og
belſe. ſteile Steder, ſom kaldes Foſſer eller Vandſtyrtninger, hvor
Elven underttiden har 6, 8 eller 10 Favne at falde ned,
og intet andet kand folge end de loſe Tommerſtokke eller
Maſter, af hvilke ogſaa mange blive ſonderſlagne, ſom
Splinde, men de fleeſte dog gaae lykkelig igiennem, og ſi⸗
Lentzer den efter deres Eyermands Merke, ſankes ved Lentzerne,
paaelver⸗ det er, ſtore med Jern⸗Boldte ſankede Slagbomme, ſom
ne. —paa viſſe Steder overſpende Floderne, og holde Tømmeret
op, naar Tind er. e fen AN Die fenger, da 9 å
7
ER
5 Temmer⸗Handlerne ſtor Skade, ſaaſom 1675. da Glom⸗
i *
br: 4 i
2 i
Det 3. Cap. Om Wandene 149
men gik over alle Bredder, og giorde mange Kiobmeend
bancorot. () Ligeſom nu diſſe og andre Elve giore aller⸗
ſtorſte Tieneſte i at hente Maſter og Tommer ned fra
Field ⸗Boygderne og de beſte Skove, ſom ellers bleve
gandſke ubrugelige til Kiobmandſkab, fad er det og El⸗
"vene; font ved ſtore og ſmaa Foſſer drive mange Hun⸗
drede Saugverke, hvor Bretter og Planker ffæres med
* Umag.
6. 14
8 for Magt Elvene have tet biergagtigt gand/ For
hvor deres Fald over Klipperne give Bandet dobbelt Ef eller Cara-
tertryk, det ſluttes deels af det ſom nyelig blev erindret > ret og
| om Gule⸗Elvens under Jorden tagne Lob og deraf ret oder — i
ſte Overſvommelſe. Et andet endnu forunderligere Crem per i El⸗
gel vil jeg herpaa fremføre ved en ſandferdig Beretning verne.
om det, ſom tildrog fig Anno 1702. med den ved Fride⸗ En ynke⸗
traichſtad liggende Herregaards Borge. forunderlige og ha⸗ 99 Hd un⸗
ſtige Nedſiunkelſe i den dybe Afgrund. Denne faa ynke⸗ Bbg
lige ſom rare Tildragelſe lecſes in Novis litterariis maris
i Baltici ad annum 1703. menf. Maji p. III. hvor ogſaa en
Grund⸗ „Tegning af Stedets Situation tilfoyes. Den
Ste Febr. i bemelte Aar ſkeede det om Natte⸗Tide, at
T 3 5 Her-
5 Poodan en Lentze eller Tommer⸗ Slagbom kand i allehaande
Adgifter kaaſte aarlig paa nogle Steder 3 40⁰ Rdr. men
der imod ogſaa indbringe fin Eyere 1000 à 1100 Rdr. aarlig,
da derigiennem drives vel 30000 Tylter Sang ⸗Stokke, af
bote * kand give 6 å 8 Bretter.
8 50 55 Ek Det 3. Cap. Om Wänden
) Herregaarden Borge lige over for 5 d e 9
hvad da befandt ſig derpaa, ſlap ned iet Dyb af 100 Favne,
og efterlod ſig i det Sted et Vandſtade 3 til 400 Alen langt
og halv faa breedt. Gaarden havde en dobbelt Muur
og nogle Taarne, af hvilke ikke vare at ſee mindſte Spor.
Tilligemed den ſank 14 Menniſfer og 200 Stykker Qveeg.
Det Adelige Herſkab af Werneskiold, nemlig Herren,
Fruen, 2 Born og deres Hofmeſter, vare faa lykkelige, at
redde fig betimelig med Flugten, og det af den Anledning,
at en Jorde⸗Moder, ſom blev hentet til Fruen, der ſkulle
1 Barſel⸗Seng, advarede dem, idet hun merkede, at Saard
og Grund begyndte at (i unke, hvorpaa de ſtrax lode ſig ſet-
te over Sundet, og frelſte deres Liv, da Fruen neeſte dag
hos hendes Mands Broder giorde Barſel. Aarſagen til
denne Ulykke var nu ingen anden, end at den over Sarps⸗
Soſſen nedſtyrtende og forbilobende omtalte ſtore Elb
Glaamen maafkee i lang Tiid havde uformerkt arbeidet
paa at underminere Grunden () thi dens Lob er dern
meget heftig, og dens Fald over bemelte Sarpsfoſſen,
ſom driver 7 Meller, er faa ſtort, at ey allene dens Bru⸗
ſen høres 4 ål 5 Mile borte, men endogſaa dens Bande
ſtenkes og adſpredes fan vidtløftig i Luften, at det paa
en temmelig Diſtance ſiunes af regne midt i ført Veyr,
følgelig kand man her altid fee Regnbuen i Soelſkin, 1
hvis Straaler i det ſtovende Vand idelig brydes, og al⸗
nene viſe pag dette . bog. Regu⸗ Buen er.
dr Slige
ig Daa ſamme Maade ſkeede det at Anno ag 18. da den Fe ord i i
Pluͤrs i Schweitzer⸗Land . 1 1 eee 1 3
ages aldrig meer,
* , 3
S
ie * 1
5 12 Fur
Slige ſtore Foſſer, ſom Norge har mange af, men in⸗
gen ſtorre end denne, ere lige ſaa farlige at komme ner,
ſom den tilforn omtalte Moſkße Strom, hvilket Ca.
paoitain Werneskiold befandt, da han 1735. med en Baad
paa Glaamen ikke tog fig i agt, førend Sarps⸗Foſſens
Strom blev ham for mægtig, og kaſtede Baaden om⸗
kuld. Paa ſaadanne Steder kand intet ſvommende Cre⸗
atur redde fig, undtagen en And, ſom vel bliver nogen
Tiid uſiunlig, men kommer dog levende frem igien, ef⸗
ter deres Beretning, ſom have forſogt det. Sarps⸗
Soſſen ſkal i gamle Dage have tient til et forſtrekkeligt *
NRetterſterd, da færdeles Lands⸗Forreedere, Oprorere og Et vare
deslige bleve doimte til at kaſtes levende deri, for at ſon⸗Retterſted.
derflides af det bruſende Band mod Klippernes mange
fkarpe Takker, og ſaaledes at opgive Aanden med ſamme
Uroelighed, ſom de havde paafort andre, ſaa at den
Straf fiuntes temmelig ſignificativ. De Ægyptiffe Foſ⸗
ſer eller Cataracter, ſom PLINIUS faler om, vare efter
Formodning ikke faa anſeelige eller mærkværdige, fon
denne og nogle andre her i Norge; thülde havde ikkun
Fald af 7 til 8 Fod over Klipperne, og da her til Lands 6
ingen taber fin Horelſe ved Foſſernes Lyd og Brummel, 5
l vor ſtor den ſamme end er, faa paſſer fig den BefÉri-
velſe, CICERO gior om de Ægyptiſke fag kaldede Catadu-
per; allerbeſt ien Drom. () Dog kand det og vel væ
re, at RICHARD POCORE, fom i ſin Beſkrivelſe over
, e e pg af os 1 805 Orient
; 5 (9 Ubi Nilus ad illa qvæ catadupa nominantur præeipitat ex ASA
ſimis montibus; ea gens qvæ illum locum aecolit, propter
mag nitudinem ſoni, ſenſu audiendi caret, Sommn. Scipion. z. 3
ee Det 3. Cap. Om Gandene. „
| Orient fælderdenne Dom, ikke har taget ſig i Ag for i J
andre ſtorre r om: 1 være 9 55
oppe . Landet.
y 8 is . R ek
— * x R 1
e NM eks e
| i . 15. Be.
Bor hik 4. sie over de Norſke Elver ere, maavildt jeg i
ne til veed ingenſteds murede, men lutter Tommer⸗Stokke, 4
eee hvilke giores faa kaldede Steen ⸗Kar eller Steen ⸗Ki⸗
derligstru-ſter, fordi Grund ⸗Stotterne beſtaae af lange Qvadra.
ur. fer indvortes fyldte med Steene, paa det deres Tunghed
mage giore dem uryggelige. Den ſtorſte af det Slags
Bygninger her til Lands er Sundebroe i Guldbrands⸗ 4
Dalen, hvor Store ⸗Mioſens Band, ſom forſt heder
Oten og Laagen, begynder at vore. Denne Broe, om
hvilken man ſiger, den bliver aldrig færdig, fordi derpaga
altiid gager Fald og altüd er noget at flikke, har i Lug · j
de 1000 Trin, og beſtager af 43 Steen⸗ Kar. Her i
Bergens Stift, hvor hart ad ingenſteds kand kiores med
Vogn, umager man fig ikke med at giere ret faſte eller
ſtadige Broer. Mangeſteds er Bygnings⸗Maaden denne,
at, naar Elven for fit finale og ſteerke Giennemlobs ſkyld,
ikke taler, at nogen Steen⸗Kiiſte kand nedſiunkes, ſaa legger
man fra hver Land ⸗Side lange ftærke Maſt⸗Trarer, dog SA
ilkkun paa halv og med den tykke Endes Befæftelfe ved
Steenvægt i Fieldet. Naar en Maſt flipper, legges den
anden oven paa, og en Favn længer ud over, derefter 1
den tredie eller fjerde, indtil man nager Halv⸗Veien over
Bandet. . moder bag den anden Land Sees .
ES å
2 i . x SOS
7 —
—
ſammen med den forſte / og har begge intet Hold, uden det,
de kunde give hverandre ved at ſtode ſammen, faa at man
ſcerdeeles inidt paa gaaer eller rider, ligeſom det var i en
SGynge, hyilket kommer den Uvante farligt for, ſaa hau
i
„
Rn y
Alte. Å
. 45 e N £ Es 1 . 5
| AES 1 1. 23 * 2 N * . 75 " bp i
5 1 i (
i 8 — N *
gierne ſiiger af Heſten, indtil ham ſynes, det har ingen
8 ; ;
Fry rå * > h , 2 es
8 * 1 — . . 43 5 4
øver i ve 8 .
Om Binteré Tiid tiene Elvene, ſerrdeles i Oplan · Magelis
95 8555 2 i 5 ; ” 1 i i lig År 5 | BØD É RE 7 9 5 i . i
K N 7 å * kaj å = 1 É 3 Sac 1 7
Det 3. Cap. Om Vandene. 153
a Ry 4 5 2. 5 S N É 4 4
vd væ
y „ — db 5 1 > '
ør * pE 5 1 . N . É 7
4 * då 4 å 1 315 " 2 * 7 8 1 då
4 W * * . 14 . å 14 g 5 * i
1 af Fa * 4 1 4 7 * 7 1 J
% * 5 f — 2 ig ; i SR ; a
7 * A 1 *
* N. en Yi 2 næ 7 4
97 i EI 1 r 55 z i å ' É
1 5 i 7 8 5 3 kg i 1 1 "SÅ . ** ˖ 4
' i n e é 2 4 1. * i 6 å i ' ;
< k i 1 N * * * * In sd * FN 14 N *
N 125 5 dn Fa 2
" Q 1 ,
*. 7 * Hk nå * SAR, kv: 1 — i 4 r
K . mk £ ; 8
4 i 1 5 „ n i 0
ACA, — 7 54 j
£ J 4
; 9 — i 4 i å N 1
* 125 * — % £ ” * — N
2 n i - JER 90
e * 4
X —
„
F. 10. Grasgang og Hoe⸗ ge
— værdige Beretning har fundet erfare, ey tvivlend
0 1 * ge P "eg * *
re i * 299
on Borges Afgrode i adſeilige F
Verter og Vegetabilier. .
8 1 1. Stor Forſkiel paa Grundens Art og Egenſkabz.
F. 2. Frugtbarheden er ſtorre, end Fremmedel kunde KONGE fig 5
og det af tvende Hoved⸗Aarſager.
§. 3. Den Norſfke Agerdyrknings Drift og muelige Forbedring.
. 4 Aokiligg Slags Se „ 1 895 „
F. 5. Bog Sega | 175 f 18 SA i 5
§. 6. Havre, så %% SEE
7 Ernte an rn RE Sa RR
F. 8. Hvede og Boghvede/, CTC
9.9. Humle, Hor og Hamp. „ ee eee
$. id: Mads Urter og Boe eet, 5
205 e at fibindtli” er handle om Storges .
e Grunde og Vande i Almindelighed, og jeg un
| fremdeeles maa. foretage mig en Opregnelſe af
de dode og levende Ting, ſom findes i diſſe Elementer;
da ſynes mig ordentligſt, her at foreſtille | 11057 ordene.
umiddelbare Afgrode i Korn, Gras, Urter, Træer
og allehaande Værter, eller hvad der henhorer ad re
num vegetabile, ſaavidt jeg veed eller af andres tro
za
255
de 2 eh mig, med mindre Moye ville bett pi
(2 5 ) ; 27
— N 25 4 IR ig ; 1 5
> 7 21
e 50 hver Maude Ke
2 e 8. maa i fades en 1 25 kr rtendir 09
ulige Dom. Til Korn ⸗Avl, ſkiont ikke til Sræsning,
er Norge ubeqvem pia mange, ja de allerfleeſte Steder,
Men ingen af og nagen d forde e *
dae hvis den dyrkede Ager. Førde Længde og Breedet
en ſamlet Sum kunde magles, da troer jeg ikke, den
forholdt fig mod de med Skov og Græs begroede eller
ud yrkede Steder og ode Field, anderledes end 1 mod 80,
og hvis ikke den Norſke Bonde, mod Soe⸗Kyſten af ſit
rige Fifferie, og i Oplandet af ſin Tommerlaſt, Kuldrift
til Bergverkerne, Fedrift og Skytterie, fil ſtor Hielp,
da var det ey venteligt, at Landet kunde fode meer end
Halrparten af fine Indbyggere; thi da diſſe Aar for
9 8 endeel tilforn ubrugte Jorder, og brændes megen Skov
opfylde ald Mangel paa de Steder, hvor Jord⸗Arten
dog det Mae Field ikke kand tage imod nogen Dyrkelſe.
Hertil kommer dette, at i en Deel ret frugtbare Pro⸗
vintzer, „ſaaſom Guldbrandsdal, Gſterdal, Solger $
bg anden re; mislinger Sæden i viffe Aar, ved haſtig
overkommende „Froſt, N. at den e een 8 n 1
1 8 ie e u2 | 95 e
Aar, merkelig tilvoxe og udbrede fig, optages vel ogſaa
Liden
Ager: Sk
Jord. i
Braate. Dog vilde alt dette ikke nær forſlaae til at
Skadelig
Natte⸗
Froſt.
Usaar.
2 earl og tegne til rig Hoſt, men ved 58 2
Kuld, ſees den anden Dag at visne og henfalde, for, ”
9 e man Sig 5 N von de Jahr 1740) Far vr
3 Gedanken und Anmerkungen daruber mittheile
Det 4. Cap. On Morges Aprode . be. 1 1 8
uden at komme til ſin fulde Modenhed. End videre .
pleye her i hvert Seculo, ſaavidt man af Tradition kand
udſpore, at indtreffe nogle fan kaldte U⸗aar, det er, fær»
deles ufrugtbare Aaringer 2, 3 4 4 paa Nad, ſaaſom
ſidſtleden fra Ao. 1740 til 44, da det var ligeſom So⸗
lens Glands, Varme og vederqveegende Kraft, havde
tabt noget merkeligt, og al Jordens Afgrode ſtod og
gvinede, uden at komme ret afſted. Skoven vilde i
de U⸗garinger ikke renne, det er, ſkyde fig, og fil SE
fin fædvanlige Gronhed, men lidet eller intet Skud pag.
——
Enden af Grenene. Paa Agrene vanlykkedes det mee
ſte af Seeden, fik ingen ret Kierne, og fatte Landmanden i
ſtor Tvivlraadighed, naar han næfte Aar atter ſkulde
fane paa Haab. Noget deslige, ſkionti mindre Grad, i
befandt man tillige i bemeldte U-aaringet. paa andre
Steder. () Alt dette uanſeet, og naar det ſettes for |
ud, maa man med deſto ſtorre Forundring ophoye den
almægtige og gode Skaberes upartiſfke Omſorg, i at
giore Anſtalter til Nordmaͤndens Ophold, ikke allene E
K ch andre een e M 2 om 1 ef-
ter
1
her, ſo wird man geſtehen muͤſſen, daß dieſelbe etwas auſſer
ordentliches geweſen. Die Winter waren lange anhaltend
und ſtreng, die Sommer nicht ſonderlich warm, der Regen
an manchen Orten rar, und die Nord winde faſt beſtaͤn
und heftig. Es waͤre zu wuͤnſchen, daß die Naturforſcher
ten. See eee, ee 92 „
SÆR
| ftr en f
Korn- Avl og Agerdyrkuing, ſom vel er liden mod man.
Det 4. | ap.
ER paa fi fine Steder, men endog re
ge andre Landes at regne, men dog langt ſtorre, end
nogen Fremmed foreſtiller fig, førend han ſeer det af
EN Forfarenhed. Hyvem ſtkulde tanke. at Norge i de aller⸗
fleeſte Aar overlader til naeſtliggende Svenſke Provintzer
ling paa
on Norges Aßgrede! ze. 157 a
God
orn⸗Ay⸗ 4
nogle Tuſinde Tender af ſin egen Sad og Avling? Og viſſe Ste⸗
hvem (fulde formode det ARND BERNDSEN beretter der.
1 Danmarks og Vorges frugtbare Herlighed
g. 304. nemlig at endogſaa i Nordlands Amt, oven
for Tronhiem , ſages til een Bonde⸗Gaard 40, ja mee⸗
re end 100 Tønder Byg, meget got Korn, ſkiont ikke
i ſaa got ſom ugen af ſamme Provintz, hvilken man
præfererer for den Polſke. Denne Frugtbarhed end⸗
ogſaa i Norges nordligſte Provintz mod Findmarken,
paa 68 Grader, maa nu hos efterteenkſomme Folk op⸗
voaekke ſtor Forundring i den Henſeende, at naar man
fra midt i det frugtbare Nordlands⸗Amt, ſaaſom fra
Saltens Sogderie, drager en Linie i Oſter over Ko⸗
lens Field og indtil den Svenſke Lapmark, da finder
JER man der, nemlig i Pithaa-Lapmark, „ja end ogſaa langt
leengere ned ad i Sonder, idel ufrugtbart og udyrket
i Land, ſkiont man, efter Hr. PETER HöiGSTRGMS
Egge, nogle Coloniſter eller Nyebeboere. Aarſagen til
nyelig udgivne heel artige og efterrettelige Beſkrivelſe
wer de Svenſte Lapmarker, med public Anſtalt
og Omkoſtning, har ſtræbt at henplante ide vilde og ode
une ſaa we ftore Forfriel pag Kalbe i een og
2 VVV
/
1 58 1 Di dy On Moes Abrede e
den ſamme Diſtance fra Linten, maa ſeges 1 del 25 g
florn Cap. I. F. 6. har anført om Forſklel paa Kuld og
Varme eller ſtreng i og mild Luft imellem Aggershuus Aj
og Bergens Stifter, hvilke ſtrekke fig jevnfides og onge⸗
fler lige langt i Nord, men ere dog i Kuld og Varme
faa differente, fon hvis de laae adſkilte paa 10 Grader
af Jordens Brede. Aarſagen har jeg tilforn viiſt at
varre de af Veſter Havet opſtigende og Vinter⸗Luften
formildende Dampe. Diſſe giere ligeledes deres Virk :
ning i de langs med Havet udſtrakte Nordlandſke Fog.
derier, endſkiont ſamme ligge 100 Mile Norden for
Bergen, ſaa at Nordland i Frugtbarhed endogſaa langt
overgager Bergens Stift, da det har langt bedre Dale
og bedre Rum til Agerdyrkning. () Derimod kunde
nie liggende Svenſke Lapmark, men maa ſtandſes
ved det i Længden udſtrakte Kolens 1 W 25 i
Bergens Stift (Feer ved Fileſield.
Tillige med Norlands Amt ere de Korntigeſte og
frugtbareſte Provintzer i Tronhiems Stift, Inder⸗
. og Nummedal, i e Sat See
Hø me * OB
0 Proßter parallelismum vil jeg her Ku rre FEE BAR. 1
THOLINI Ord om Aarſagen til de milde Vintere, ſom fald
paa Feroe midt i Nord⸗Soen: 49 inſulas Ferrôenſes e
labens, quanquam per ſe frigida fir, ſalſedine tamen fua
perpetuo motu plerumqve produeit yem m temperatafd.
Atta Med, 5 ad ann. 8 val III. bag. Wut
bord:
de omtalte varmende Hav-Dampe ikke ſtraekke ſig ſaa 1
langt i Oſter, at de nage den bag Nordland i lige Li⸗
4 Åy 77
—
i
Det 4. Cap. on Notges Apdtede at | 159 5
* — mn 1 Chriſtanfands Stift Jedderen / Nyefpyl⸗ 5
AR Raabygdelag og Nedenes Lehn, i Aggershuus |
AR S Stift Hedemarken, fom intet eftergiver de beſte Korn⸗ 5
SEgne i Danmark, Hadeland, Toten, Romerige,
anger ge ER 00 0 Guldbrandedalen. e 99 Di-
3 ma vet Stand til at ante det de 5 5 ſtlent d den i
e sem ved aue Midler.
E
32
e er krtbardigt, at ſkiont, den Mork
den Ager overalt her i Bergens. Stift, „ hvor den, for
de mangfoldige Fields ſkyld, er allerrareſt, og, ſaavidt
jeg veed, paa de fleeſte andre Steder, aldrig hviler, men
Aar efter Aar holdes under Ploven, ſaa giver den dog
| 7 Slags Afgrode, fornemmelig Byg og Havre, iknʒe
allene med god Rente, ul 6, 8 4 10 5 " ja nog
fterallee Lifan, fang dene og meeve fierne"
i gi F fuldt,
Å LUCAS DEBES higer I dee 196, at
4j een Tonde Korn⸗Sed ſaaes der paa Landet ofte 20 ja 30
FOR. + der igien, AL ſkiont det lidet forſlager, da Ager⸗Jorden er
me * 00 de 280 ikke kunde fade over een .
8 SY n 2 * 5 2 2% ØM n
* 2 2 N
170 vigende VAN det Eile don, ſom 3
den har beſt Smag „„ e
Jeg ſkal ſtrar melde lidet ineere om 1 5 Slags reh SÅ
i Soeerderleshed, men maa forſt ſpare den Fremmede,
ſom ſporger efter Aarſagen til denne uventede, dog me⸗
Frugt get fandfærdige Beretning, nemlig: Den i fin Huus⸗
enen holdning med Menneſkene faa vüſe, almægtige og gode
Skabere, ſom indlegger juſt Wre ved at giore meeſt med
w*anſeelige Midler, han ſynes og med Fllid at legge dob⸗ 755
belt Velſignelſe i de ſinaa Stykker god Jord, ſom man
kalder Agre og Marker, men kunde andenſteds ikke an ·
ſees uden ſom Tofte og Eenemerker. Dog gior han det
ikke uden ordentlig og middelbar viis. Nu vilde vi, at
Veddſte og Varme ere Frugtbarhedens beſte Befordrings ⸗
Midler, og begge Slags nyder den Norſke Ager til-
ſtrekkelig. C e 1 den ikke ſaa lettelig og ſaa ;
lang "SÅ
0 Tanta eſt ſoli N Pc cunditig inter rupes b ut f
ſemina terræ commisſa multiplici foenore agricolas beent. In
inſulis Ferrbenſibus ex unico hordei grano quinqusginta cul. ;
mi eum totidem ſpicis excreſeunt, granis ee paueita.
tem terræ NB. uberi proventu reſareiente natura. e
| lass narro. Ipfe e eulmos vidi & manibus hie W Frems >
dees ſtray efter: Ratio fertilitatis Borealis ex nivibus repe- *
tenda terram imprægnantibus, & ex ſolis radiis, qui inter ru- i
pes fortius agunt. Et quanquam rupibus ſuperſtrata tei > BØ
profunda non fit „ea tamen recipiendis fovendisqve rad
frumenti (ufficit , quoniam, ut THEOPHIRAS TUS, docet ;
I. de eauſ. klant. e. 22. 8 a krume entum r
3
N f
5 Det 4 pig: Bun dd Antedei n
sæ lang T Tid fom andenſteds / thi den kommer fra Fieldene B 11 5
enten ſom N gn, eller ſom ſagte nedſigende Kilder, ſardeeles big
ov n til i Fi. Toppen ligge beſtandige Snee Dyn⸗ Va dk..
ſom tildeels ſmeltes og nedflyde. Dette Snee⸗Vand
i: ſaave din den om Vinter og Vaar faldende meget dybe
Ente, har meeſt Fedme f fig, og agtes af nogle fn
en halv Giodning. Skeer det og, at Agrene begynde
at to vifte under Solens Brynde, ved en ſtaerk Repercus-
lion i Dalene, „da har man her, frem for nogen andens
ſteds, god Anledning til at vande dem ved Stenkning,
.
hyilket vel lader fig giore, fordi de ere faa og naa. Paa
nogle Steder, fordeles i Guldbrands⸗Dalen, har Bønder»
ne, ligeſom efter TAVERNIERS Beretning over alt i
Perſten, rette Vandledninger fra hoyere Steder til de
15 1 9 *
e
ENE
gg *
1 2 RB 4
lavere. Af udhulede Tommer⸗Stokke, ſom ikke ere koſt⸗
"Dare, gior hver Bonde fine Aquæductus eller Vandled.
minger fra nermeſte Field. Band til ſin Ager, ſanker ſi.
ne Folk, og lader enhver med en Skovl ſtenke Bandi lan:
e Straaler, ligeſom naar man til Ss fugter Set
EN e det kunde tettes og træffe, 5
Den anden Hoved⸗Kilde til Frugtbarhed angagen⸗
de F „ nemlig Solens Varme, da har jeg allerede i det
& be
e
2 5
995 e om Luften, vliſt, at ſamme ved Straalernes Varme
Joncentration og Samling imellem Biergene, ligeſom 815 5
paa 3 een Gader e de hoye Huuſe É sr. gene.
N
—
. 729 7 non alte 8 THOM. BARTHOLIN. 15
: 5 adr, 1, Med. 0 met Hufnienf, Vol. I. P. 66.,
*
Tilig
Ho
ss
— rt 4 Cop. Om dec abe,
6 om af Seen a ind 181 1 1 e
men, da vilde denne ſidſte frem for nogen Ting beſkade
Agrene. Af den Aarſag har vi her til Lands ligeſaa ti⸗
lig Hoſt ſom i Damnark, eller Neder „Sachſen, ſetent
her ſaaes ſildigere, og Bondens. SGÆD kommer efter U-
gers Forlob i hans Lade tilbage, efterdi Natten er ſaag
kort, at Ageren ikke kolnes, og Korn⸗Verrten da abel
ſom om Dagen kand continuere. Til denne Sags y⸗
dermeere Oplysning og Stadferſtelſe, agter jeg det værd,
at anføre den fortræflige. Svenfke Natur forſkeres CA.
ROLI LINNÆI Ord af den i Videnſkabs Academ. Af.
handlinger Vol. I. meddeelte Tractat om Vaxters
Plantning grundet paa Naturen, hvor det heder
pag. 22. ſaaledes:“ Mod Polerne er Sommeren kor⸗
„ tere, men haver derimod længere Dage. Fordi Som:
„ meren i Frankerig er længer endt Lapland, fag wee,
3 Frugterne haſtigere i Lapland end i Frankerig. J Pa-
» Tis ere de kelende Natter leengere, da Urterne hvile /
„ hvorfor de behøve fleere Dage at modnes i. J 23
„land er om Sommeren ſaa got ſom ingen Nat, thi kun ⸗
„ de Urterne der vore. baade Nat og Dag. Ex gr. Anno.
2
4
7
dent d. 28de Julii, modnedes altſaa paa 58 Dage. Sam. 5
„ ie Aar ſagedes Rugen den 31 May og hoſtedes den .
„ Auguſti, fad at den modnedes i 66 Dage. Dette 1 .
„ Lulaa Lapmark, fod ikke 7 8 kee enger hen mod.
5 Sonden. . ke ee 4 re:
1732 ſagedes Kornet den zite May, og blev hoſtet mo. *
„ I N — * DET IK 1
A
uw
2
9
ebe
RW -
. r rr 5
172 Så 7 8 A 2 75 é
4 8 5 5 sk * dj
N 5 8 N 7 "Aa. ER 7
* — 5 EN
* „*
07 *
i
Def 4 Cab. ons Ronges 2 at 825 i $ * i
e e Arbepde AVA den Norſke Bon- i:
de vel mindre beſvcerlig end andenſteds, i den Henſtende,
at han ikke har nogen Herregaards Mark, men allene
fi ine eg 4 Agre at dyrke. Derimod falde diſſe paa man
ge Steder deſto vanſkeligere, naar de beſtage af ſinaa Ager⸗
Stykker her og der blant Klipperne, faa de ikke alleveg⸗ dyrknings
: me fame ployes, men maagraves, hvilket ſcerdeles (feer Maade:
jer i Bergens Stift, ſom er det mindſt frugtbare, og
bear itkun fan Steder, hvor Ploven kand bruges, ſaaſom
ide Oſterlandſke Provintzer. (“) Ligeledes er Hoſte⸗ Arbey⸗
det ogſaa moyſommeligt nok, i den Henſeende, at Kornet
. af Bøndernes Praxi iffe meyes med Lee, uden omkring
Chriſtiania, hvor de begynde ſaadant at bruge men ſkeres
med en Segel, endogſaa pag de faa Steeder, hvor Age
en er gandſke jevn og frie for Steene, thi Korn⸗Veer⸗
ten er ofte faa tyk og ſteerk, ſamt Arene ſaa fulde,
. k. alting gaaer i Leye eller falder. og ligger paa Ageren,
9075 eke fan l lig.
ſaa Hoſt⸗ Folkene her, ligeſom i Marſklandene, mage |
lefte det med een Haand, og ffære det med den anden, da
det ſtrax bi des i Neger, og bliver ey lenge liggende; men,
OASE at veyres og terres vel igiennem, beſcrttes Ageren
med en Mængde lange Stor eller Stager af 56 Alen
Lee gde paa hvilke Negene ſtikkes/6 aß Neger tillige; , CT.
paa een Stang Ali nogle 1 8 Regn; om den indfal.
2 5
„ ig * 1 i .
. ek /
. rr — — —
7 . så Ye l 5 1 10 å
150 i
le Steder EL 1 55 er meget Steenefuld | bru⸗
ges fo 8 allene et Stykke kroget Tre, med lidet Jern
paa Er Ht fe giver fig r Steenene 0 brydes |
9 y | 5 , i
ECN
Wanne; uden 5 7 pag. a Norge, . de e at bru ·
ge Vogne, men paa Slæder, ſom den Norſke Bonde VA
ey vil lade fare, endogſaa paa de Steder, hvor Veyen vel »
tillod ham af bruge Vogn og bedre fordre fin Gierning, SE
"Hvid han ikke i denne og fleere Ting var alt for ferupu-… |
leux over at vove mindſte Forandring i fine Fadrene
Stikke, ja endogſaa at udrydde den Steen, ſom hans
Forfœdre have ladet ligge. Dette Slags Bonde⸗Pedan⸗ 3
terie, ſom endelig allevegne findes i nogen Grad, hin⸗
drer ikke lidet almindelig Veldfard, ved at hindre de
merkelige Forbedringer, ſom kunde ſkee i Agerdyrknin⸗ 7
gen, ſerdeles her til Lands, hvor Vonden har langt ſtor⸗
re Tübsyeltghed til Skophugſt, Fifferie og desl ige, end ;
Forbes til fine Sæde-Grunde at udvtde, renſe ogforbedre. D Dog
Pe begynder man nu efter Haanden meer og meer at fra.
falde den Vildfarelſe, ſiden de fredelige Tider har forvoldt, 1
at een Gaards Brug er bleven udbyttet imellem fleere, og
3à 4 Familier nu nære fig af den Grund, der for hav⸗ 1
de ikkun een at nære, () Derover opſoger man noyere SAN
de til Sæde-Land tienlige Jord⸗Pletter, udrenſer man ⸗
ge Steene, og udtorrer mange ſure og folde Sige eller
moradſſ ige Sdr ; ved Pat e de på fulDee logge r,
—
ce r Se hvor Spade e N
ge Huuſe, at den baade i 2285 og Veſen 1
delig Lands Bye. Ex. gr. Oppedal
Sogn i Hardanger, er anſat for 12 2
e r bout neg Pires e
findes mangen ſtor Bonde⸗Gaard, uddeelt imellem i hsm ne
2 P29: I
SELDE
—
0
— e 1 a
. 7 5 — 8 2 8 0
1 re e ANG
e, TEES
i
1
g n 0 0
j 6005 600
9
T:1
- pag: 16%
PU
AN
e N
SITE BÆRE SKRIGE ENEDES BEDER 5 rn, Coke Aar SENEST
Det 45 uk on Morges Abrede. se 165 ig
SÆT 1 ender, ikke allene imellem ſaadanne nye
Agre, men endog mangeſteds tvers under dem, en Alen
eller to dybere i Jorden, ſom tilkaſtes derover, naar
Veiten forſt er udſat paa Siderne med Steene og oven
til bedekket ned Steen: Heller. (“) Saa lerer og den
Norſke Bonde efterhaanden jo meere og meere at ſanke
Giedning til ſin Ager, nu af den i Skoven voxende
Bregne eller andet ſtort ukrud, nu af Lyng og Moſſe, i
nu af Tang og deslige Soe⸗Varxter, nu af en vis Slags
rod Myr eller mudrig Jord, ſom paa mange S
har ſat de ſletteſte Agre i god Stand. Om denne Ager
dyrkningens meget kiendelige Tilvext og Forbedring i dette
Seculo, ſłrtver Velcerv. Hr. PEDERSCHRODER, Propſt
og Sogne⸗ PBræft pad Karmen i Chriſtianſands Stift,
l et af
„ den ſtore Flid, ſom dette Fogdertes (Nyefylke) Ind ·
v» vaanere: diſſe ſidſte 40a 50 Aar have beugt til Age.
5 ren at forbedre og formeere, er denne Egn utrocligt
v» meget forbedret. Thi tilforn blev den agtet for een
„ duelig og velholden Jord⸗Mand, ſom af fin gatlig
5 * Bert kunde forſorge ff Huus Julen over. Men nu
„ omſtunder, hvis SUD ikke vil ſtraffe Landet med
5 en ſcerdeeles Mispært, da kunde ikke allene det gand.
fh Fogderies Indvaanere Aaret igiennem forſynes af
E egne Agre med Malt, Byg og Havre, men
: 7 RER ſelge i Bergen, 3 og Stavanger nog-
. e og & 3
Mht
ſine Breve til mig, blant andet ſaaledes: „Ved
» le
ve orſogt Fand Mand har ſagt mig, at han ved flige Vei⸗ 12
ters Anleggelſe har e alterum tantum løn ſin ee
2 274
i i — s
Gr: ; 105
N KUN 7
6
1 SNE
2 2
VA 70 n
bi - søs 2 * * * FN ns
7 1 - . — e
Å 3 22 *
x
Eg 28 Det A Tap. on Norges: rede 5
ile! Hundrede Funder Fre 9 et andet Brev erde de. Sk
| ne velforfarne Land⸗Mand, ſom jeg herom har conſule. 4
ret, nogle Obſervationer om den adſkillige Giodnings
fornuftige Uddeel ing til viſſe Agre efter deres ſerdeles 1
SEgenſkaber, det jeg ogßa agter væ rdt at anfore, nem SA
lig: «Hvor deu vaade Ager er ſaaledes ſitueret, at den
„ folde Verdſke ikke kand afledes ved Veiter, derhen
„ deſtineres den meeſt varmende og torrende Giodning
„af Heſte og Spin. Hvor den er tor og dyb nok, der
„bruges til Byg⸗Serd Faarenes, og til Havre. Seed
„ Koernes eller Prnes Mog; men hvor den er meget
maver, ſandig og biergagtig, der giedes den beſt
„ved Muld⸗Baſſer af Potterne, ſom til den Ende ind:
„ kiores om Hoſtens Tid. Ved ſaadan adſtillig Dispo⸗
ſition og Separation af hver Slags Giodning til viſſe Ag⸗
0 re, kunde de med Tiden alle Dobbelt tie: og bliv
ej neften en
&
ke
* 1 4 N g we i
* * ås 3 % 1 4 * å
3 7
2 i 8 $ 8
* 8 . så 5 — 8 —
n ig i i |
ccc TE ERR SEE , 2 i
* S828 ⁰ n ĩͤ K ĩðW553 ̃ͤ eg masse Fc
8 4 1
Al Slags Korn ſaaes t Norge, tion l itte alle ⸗
Mg vegne med lige Fordeel. Rug falder allerbeſt paa He- 1
0 N 1
F KU SBAGE 0 ; Hot blade 1 1
N HELER ——
1 15 å 7
Det 4. Cab. on Norges Aforode se. 1690
| > deraf ma kaldte Nug⸗ Finner omtrent 1624 forſt indfandt
ſig og lærde Bonden at oingages med Braate⸗ Hugſt,
ſeoim ofte er til allerſtorſte Fordeel, hror Skoven. vil tag
le det, men ellers maa kaldes end ond og utilladelig Ting. ØS
Omgangen dermed er efterfolgende: Naar Bonden har Braate
udſegt fig en Plet faa ſtor, at en hal v eller heel Tønde:
band ſages, fælder han all den Skov, ſom der ſtager, og
lader Træerne ligge paa Stedet et Par Aars Tlid, for
at torres. Naar han vil tende ID deri, ſom gierne er
ved St. Hans Dage Did, paſſer han det ſaa, at der
ere Regn⸗Skyer paa Biminelen, ſom lade ham haabe
en ſtrar paafolgende Regn; thi deraf dependerer i det
Fald hans Lykke. Dog bedrages mange ved deres Nabo⸗
ers Sisning, thi naar den eene tender Ild, foͤrlader
den anden ſi ig terpaa,og følger efter ſaa man i den gand⸗
ke Egn ſeer Rogen opſtige af mange Ild⸗Stader tilli⸗
* Naar Zræerne, faa vit mueltgt, ere udbrerndte,
og de ſtore Brande, ſom ligge her og der, neſten ſtuk kes,
men eſtei len er bleven til Aſke ligeſom ogſaa Jorden med
fin Moſſe e og ſinga Rodder forbrændt, da bier man ikke
til Grunden kolnes, men ſtroer⸗ Sad Nugen ſtrax i de
hede Emmer eller halv gloende Aſke, faa at man herer
det ſterk knekke, til Tegn at Skallen ſpringer af Heede.
Vi ere rorer man ikke derved, men venter pan Haabets
Ipfyldelfe ved en god giennembl odende Regn. Følger
denne fort eft er, „da kand Bonden giore ſi fig 9 nogenlunde 1
Fe resin ng 15 en overfiodig Nug Set e A
U
Å 168 | nv | Cap. on Mues Afgrøde r. ;
de A ar, Ja ſag obelffodig, ſom udenſa ru map
fkand troes, men er dog en unægtelig Sandhed om ud SM
gen vil efterforffe den, nemlia naar alting gager vel,
kand vel efter een enkel Skieppe Braate⸗Nug heſteb DD
Ser, ja undertiden Otte til Ti fulde Tønder af den aller.
udvaldeſte Rug. Dette forvolder uden Tvivl den i a-
ſken nyelig concentrerede Spiritus vegetativus, ſom ikke
fager Tid til at exhalere, men trænger ind i Sade.
Kornet; og gior en heel forunderlig Virkning, hvorfoer
ogſaa Chymiei grunde deres Regenerationem plantarum |
ecombuſtarum paa bemeldte Spiritu vegetativo, ſfisnt en
ſtor Deel deraf uden Tvivl ved Braate⸗Ilden, ſaaſom
aaben, adſpredes og bortfiyver. Undertiden ſkeer i An-
ledning af denne Ild ſtor Skade, ſaaſom Anno 1739, da
i Gper udi Guldbrands⸗Dalen nogle Gaarde og deri
ſyv Menneſker bleve indbrondte, fordi man ey havde
varslet Naboe⸗Laget, fon ellers maa ſkee. Gran - Knop
perne ſees ved ſaadan Leylighed at flyve i Luften ſom Ra· TA
quetter, og antænde langt fra liggende. Huuſe. Naar TØ
der forſt kommer ID i det grønne Træ, giver det ey al · DØ
lene en heftig Ild, men 9970 en Mas: MR, sales Ek
was Sulen. „ sete
—
* i £ 1
91 rå
z 5 2 * i
EB 22 * 1 ;
22 mg 5 "eg 8
r BE DEGN
8 så ig 7
W 2
KR —&
Aner 2
8 RE: 5 525 1 — 5 i ig 5
. ee done Star im og se
5 i: 8 så fun SAR Neneneg 15 debe a 00 na
=
Det 4. Cap. Ons Norges Abrede 1 169
1 Frede Slags faldet Davids Byg, ifeni Him⸗
mel⸗Korn, gier det aller beſte Malt. Bonderne kal⸗
de dette Byg, ſom i Terſkningen taber fin Skal, og
ſeer neſten ud ſom Hvede, Thore rg, maaſkee fordi
de Gamle efter deres Begreb om Thors Himmel ellen
Walhalla, "hvor Bragebeggerne git ſterk omkring, meen⸗
te, det var Korn for Guder og Helte. Doctor HENR.
Lochs Tek roſer i fin Pigertat. die dledicamentis Nor-
Vegi. fufficientibus pag. 15. den Drik deraf beredes,
fadfom baade fund og liflig. Palmam quoqve reliquis
præripit decoctum hordei coeleſtis (vulgo Himmel⸗Byg)
grato tam ſapore quam effectu ſe commendans. ARND.
" BERNTSEN foregiver i Danmarks og Norges åg
" frugtbare Herlighed pag. 294. at Norſt Byg under
tiden i vaade Aaringer ſkulle vanflægte , og omſkiftes til
Harre, ligeſom andre meene, at god Havre undertiden,
ſcerdeeles paa Hedemarken, ſkulle ſees forvandlet til Byg.
Dog flige Generationes heterogene falde mig vanſkeli⸗ Underlig
g at troe 0 uden viſſtre . og ig holder fen e
den ſe $
C Imddleriſte antages denne Meening af Hr. FRI DR. HOF-
MANN, ſom ſiger: Wer hat das jemah ls deutlich erwieſen,
wie es zugehe, daß manchmahl einige Pflantzen in gewiſſe
ig ddr Gattungen verwandelt werden, das z E. Pinsen”
in Unkraut, guter Haber in wilden, eine Aulcaten Nuß in Eu⸗
ropa in eine welſche Nuß ꝛc. werde verwandelt. Vernünftige
K Phyficalifcbe Theologie H. XXVII. pag. 96. En god Ven for⸗
4 3 mig i det jeg ſtriver herom, at han, for at komme af den
Vovivl, har forſogt at ſaae en Kande udvalt reent Byg, hvori 8
væ fandtes ikke et eeneeſte Havre: Korn, og dog oem Hoſten n, halve KR
anden Kande Havre blant to Sauber Dog. Jeg lader det 1755
3 1 s ved ſit Verd.
2
* 3
SEES ED
Eg
e
| 170 hal Det 4. Cap. om Nute Abrede x. KEN ASER
V Fe grunder fi ig allene derpaa, at der *
e 5 font uforvarendes er blandet i Havren, eller Havre |
t Byget, viffe Aar geraader bedre end den rette Sgt: „ ag
33 den de Forsgelſe Mb en Forvandt ing. 5
8
—
* 5
3 n
S
1 * 7
r
—
2 7 5 — e 2
l i ” 3 6
, Sabre Havre er i Norge den! e 6g fil B zondens
Sed. Fladbrod, ſaavelſom paa viſſe Steder til et Slags Hav
15 re-Malt, meeſt brugelige Sed. Den er og langt hvides
re, ſtorre og kiernagtigere end andenſteds, og noyes med
den Grund, ſom for ſin Fugtighed eller Mavrhed, ikke
vil give andet Korn fn Voert. At dens Kierne nærer
ligeſaavel ſom Rug, det viſer, næft Heſtenes, de Nor⸗
ſke Bonders ſtore Legems Styrke og Vigueur. Men ſaa
ſtort Gavn ſom vor Bonde har af den gode Havre, ſaa
meget hører man ham paa viſſe Steder, ſcerdeeles t Rye⸗
fylke, at klage over den faa kaldede vilde eller eee 9
re, gall. Folle avoine. vor dette Ukrud kommer ind, der
er det hart ad ikke at udrydde, men overfarer heele Mar- TD
ker, demper den gode SAD, og gier endnu veg ſaa ſtor Å
Stade ſom i VIE GILII Tiid, da det hedde: „ i
1 En Infelix lohum, & fteriles dominantur : awenæ. NØ
fr n 5 — 39 — ud
. 1 * ng
ena. are hvide, grage og gronne, et ae
Bens og ee eg f er fee d
5 5 ER ſtor Mængde 11 Sogneſiordens Fogderte her i
forrige Seculo indforde dem der, og efterdi det Forſog
er res boni exempli, vil jeg her berette, hvorledes det
ſkeede, nemlig : Da Hr. JACOB KIRSEBOM, Proſt
til Sogn gudals (0) Gield, le ſte i D. SIM, PAULLI Ho-
ra Danica om et S lags Americanſte ſinaa Exter, kal⸗
det Pifum de gratia, ſom i Hr. Klingenbergs Hauge
ved Hamborg ſkulle have givet af een Ert 324 Stykker,
fif han Lyſt til at lade fig nogle forſkrwe, og fandt ved
den Auledning, at hiin Hamborgſke Hauge var ikkun
5 halv faa frugtbar og overflødig ſom hans Norſke, da
6 een stå gav 5 61⁰ andre Erter af fig 3 og ſi ſiden den
* 2. „„ Tid
FE F Chrifranfands Sit ligger et Praſte⸗ Oleld af ſamme
Na vn Oogne Dal. Vel mueligt det er der, Pr. Kirſebom har
boet og giort Erterne forſt bekiendt, efterdi jeg ikke finder 550
"Navn blant Praſterne her! Sognefiorden,
| 00 Piſum minus, qvod de gratis vocant, ex neden ad Euro-
0 spæostranslatom centuplum Frudum ferre fama eft, Atteſta -
diet DU SIMON PAULLI, vir mag næ Famæ & experientiæ, |
Ar BT Quadripartit. , in viridario Nobiſiffl. Klin:
e genbergii prope Hamburgum, luccreviſſe piſum hoe de gratia
trecentorum & viginti qvatuor piforum fertile. Quo exem-
Junii 1672. eum D. JOACH, PAULLI laudabili pro poſito pa-
trieqve inſerviendi voluntate Indøs Danicos orient. Navi peti-
turus. Prope Hitterbe Nor v. vento contrario ſubſi ſteret. THOM, 15
45 BARTHOL, Acta Med, 9 97 Hafn, vol. 1, p. 66.
Det a4. eb. on Morges eg K. 17
Plo invitatus Dom. Jacobus Joach. Kirfebom , Faſtor in e
SR dal Norvegiæ, ex Hollandia iſta piſa ſibi afferri eurans, r ecepit
in Norvegia ex ſingulo piſo terræ ibidem commiſſo, 610 pi»
i la, quemadmodum ad venerandum ſuum Parentem leripſit d. 2
"Stiftet fade de allerbeſte Erter, ſiden en Praeſt midt i .
.
Det 4. Cb. 5 om ches Ah ode a * 955 2 N
„. 1 Erterne fra den Egn rb fil Lands bee
pe warne SY N Dad OM
Vikker. Virker eller EN mile Erter, af 10 faldet. 3
Muſe⸗ Erter, ſom i Danmark meget ſages til Hefte
Foer, nævner JO; RAMUS p. 274. iblant Norſke Bar.
ter, hvoraf jeg futter, at de mag ſages i Oplandene,
ſkiont jeg ikke mindes her nogen Tüd at have ſeet dem.
I Balders ſiges de at groe vilde og ſe f age fi 8 By: dog VÅ
teen ſtor ee 5 |
9. 8. ä
5 Hyede. Harde og Boghvede vorer her , dent ikkun 4
lidet og paa nogle faa Steder, men kunde maaſkee ve
kes, om det blev forſogt paa fleere Steder, ligeſom jeg
veed, at Velarrvoerdige Hr. HANS CAS TEN ATCHE,
Sogne⸗Preeſt til Leyerdal her i S Stiftet, ſaaſom fodt i 2
Lolland, har paa fit Sted forſt forſogt at ſage Hvede, 1
der er hans Farderne⸗Lands beſte Korn-S ad, og ſagt
mig, at det her lykkedes ligeſaa vel ſom der. Men hvad
Wehe. Boghvede in ſpecie angaaer, da finnes den her til Lands
at være en alt for vovelig Sæd i henſeende til den korte
BP? . rug d ae wat 7 5 45 Nat SÅ
5 Egne undertiden ret wel.
—
* 5 12 N 72 2 * n
2 — * — CA .
Sao Fr ? ; * 5 sen N e ØL
2 2 9 5 i rer SEE
20 Det 4 Cap. on SMorges Abrede e ore 8 8 8 25
„ dee he baade Norden og "Sons g
eee dog de beſte paa Hedemarken og Solleer. Paeaa
Sund meer har jeg og ſeet dem gandſte gode. Af Hor Hor og
og Hamp findes her ogſaa noget at vore, dog ikkun lidet amp.
mod det, ſom Landet behover / færdeles her paa Veſter⸗
Siden, hvor en Opmuntring til Hampe Sed var ſaa⸗
re tienlig for Fiſkerne, ſom 3 h en e til
deres sange Biffer We 92070
8. 10.
g e Sede Jord kommer Engbund og . Gres⸗
eg Heraf har nu Norge fin rige Vel⸗ ning.
ſignelſe, ikke allene lige ved andre Lande, men endogſaa
frem for mange andre. Dette fluttes nokſom deraf, at
her ! de fleeſte Provintzer ey allene ikke ſkeer nogen Ind⸗
forſel af fede Vahre fra fremmede Lande (uden det kand
varre noget Fleſk fra Danmark, efterdi den gode Jord
er for koſtbar til at fode mange Spun paa) men at tvert⸗
mod fra adſkillige Norſke Stader, allermeeſt her fra
Bergen, garlig udſkibes mange fede Vahre til andre
Lande, ſerdeeles Talg og Smør. De allerfedeſte og be⸗
de Srashange findes i Lofoden, Veſteraalen, Vaas,
Valders, Hallingdal, Tellemarken og Nedenes Lehn.
Vel ere de Norſke Køer ikkun ſmaa mod vore Danſke at
e følgelig giver enhver ikke heller ſaa megen Melk,
men a fan er derimod nok faa feed ſom den beſtei Dan.
93 „ mart⸗
" — — — É
— i n 1 a 1 0
1 1 1 * A 1 4 *
& 1
%%%Üͤ᷑t ͥ „ „
174 Det 4 Capital. Om Norges Apdtede z. 8 2
mark, naar Mar ſklandene undtages. Saa holder Bon 9
den og her fleere Koer. Af Melk: Mad bereder den NRor⸗
ſke Bonde fine beſte Delicateſſer ſaaſom adſkillig Slags .
Of, hvilten han endda ſtryger Smor paa, ligeſom pan
Brod, item Dravle, Myſſe Briim, Gumme⸗ Grød),
og deſtige. Hvad Grersgang endogſaa Faarene i Nord?
land have, viiſer AREND BERNT S. i Danmarks og 1
! Norg. frugtb. Herl. p. 302. fi igende, at i en Vorder 4
undertiden kand findes 2 Bismer⸗Pund eller 24 Stage
Bund Talg. Ja hvilfen Fynd og Droyelſe Gud har
lagt i det Norſke Græs, ſluttes deraf, at en liden
Dal kand nære heel mange Indbyggere med deres Ereatu·
Davigen i Nordſiord f. E. er efter Hyeſyn knap 7
5 halv Norſk Miil i Circumference, ikke deſto mindree
har Bræften paa Stedet, Velcerv. Hr. THOM. GEORG
K ROG, forſikret mig, at henved 200 Menneſker 991200 be
nyttige Creature af alle Sl ags der finde deres ode. .
Dog maa herved 6 7 65 merkes dette, at ben —
ec er ikkun om Foraaret til Pintze⸗Dags Tdi
Dalene og pha de nermeſte Field ⸗Sider; thi naar Age ⸗
ren er tilſaaed, og Folket kand miſtes, da driver man Cre⸗
Ster- aturet til Sæters eller til SØS E ſom det heder, ober
Sang. Field⸗Aaſene. Der er Sneen aldrig ſaaſnart borte, for ⸗ 4
rend Graſſet findes ſtrar et Qvarteer og undertiden hoye⸗
re opvoret under fin nys afdragne Snee⸗ Dyne, ſom gir
ver det bande Verdſke og Varme. Derfra hiember es
1 hvis 25 er Reue en heel lr halv M
—
Det 4. 650 Om on Mages Ahrede . ; 175 5
TER fo ange hver Degn. Men mange har laugt linger til. e
Scctters, nemlig 2a3 Mile, og diſſe holde Sæter⸗Boe .
eller vga. 5 ufe og Hytter i Fieldene, hvor en Pige, kal⸗
det Bue: Dye, bliver beſtandig ved Ercaturet for at vog⸗
te det mod Ulve, Biorne, Gouper eller deſlige Udyr,
ſom gemeent lig fever endog diſſe mage Redſkaber, ſua og
for at giore Oſt og Smer, faa hun ikkun engang eller
fo om Ugen kommer ned til Sardene. Hvorledes Greend⸗
ſes og Naboeſkab ſkal holdes blant de Bonder, ſom have
Å mles Overdrift! i diſſe almindelige pic e bet 6
e Lov pag. 457 fegy. *
dt Grace, ſom vorer 1 Dalene Ait ner anten -
5 Gaardene, giemmes til Hoe, og ſkiœeres Paa nogle Ste; ;
Der, ligeſom Kornet, med en Segel, dog paa de fleeſte Biering.
Steder med Lee. Siden henges det op at torres pan
Hesgiœr, det er et Slags bevegelig Gierde, beſtagende 85
af lutter Stenger, deels pan langs, deels paa tvers i
med klovede Birke⸗ Oviſte ſammenbundne, hvorimellem e
„ Hoet torres haſtigere og taaler bedre en Negn,
end „ Abi det 5 Jide, 5 Sin Eng glieder
Bon⸗
00 At ade Melken og Koder er 1 af d Creaturer, ſom
fodes pag Biergene i Orient bevidner D. SHAW i fine Ja-
des au Levant Tom. II. Chap. III. p. 62. Outre que l'on met
ainſi à profit toutes les terres, on en tire encore cet vantage,
. que le Lit des beſtiaux nourris de la forte eft beaucoup plus
SÅ gras & 8 Weite comme la, nen 83 douce 7 0
purriſſ ee, ig VE
1 b. S. Som mig 9 er det allene her i Bergens Stift at
i n bruges, da man andenſtedes ikke har ſaa mes
gen; egn 1 800 ikke trænger til dem.
ARE |
97 É 05 . | ' e
0 1 / N 4 8 10 * Ad) 5 , 7 9 5
4 5 e ; 1 f 7 ) N.
MØN i A 9 1 Å i 6 Øg å BNG
sk > N 7 * i „ 7 N i * 1 å
176 Det 4. Cab. On Sorte —
En under⸗ dre, hvis Hiſtorie er ſaa ſardeeles e at jeg
lig
Bee
; 25 —
. 1 (Son * N
j 8 N i SER en
9 5
Bonden ſaavelſom ſin Ager Jord, ſkiont Tider 7 mol 2
Vil den med Tiden ſanke for megen Mos, og N
groes ſaa tæt, at Græffet qvceles, hvilket: mangenſteds
gior Skade, da vide gode Huusholdere enten at ploye
den om, faa Moſſen raadner, eller at beſtrse den tem.
melig tykt med Sand, hvis det kand haves i i Nærværel-
ſen. Men af alle Midler herimod er, efter den 1
bemelte Hr. PEDER SCHRGDERS, ſom en heel forøge
Land- Mands, Experience, intet viſſere og kraftigere, end
at ſanke Torve⸗Aſke, hvor den brændes, eller og i Skon⸗
Egnene expreſſe brænde den til det Brug, og dermed
vel beſtroe den Moſſe⸗ groede dode Eng, hvilken det forſte
Aar vel ikke kand viiſe ſtor Forbedring, men i mange 4
folgende viſer den deſtomeere, og giver det fineſte og fe
deſte Græs, blandet med mange ſunde Blomſter. De
adſkillige Sorter af Græs, ſom her falde, ere. foruden det
almindelige, Mufegræs, Ovikke, Saaſe⸗Havre, Sit,
Hemule, JFølegræg, Stor-Græs og Tourgras, om 1
hyilke ſidſte herefter ffal Rios nogle aan ;
Jeg ved ikke, hvad det er for et Slange Gras ler nå
Urt med ſinaa bredagtige Blade, ſom her af nogle kal⸗
des Viola canina, og har, tillige med nogle Syre Blade, Så
i mange Dage tient til at opholde Livet paa 2de er 8
ikke land bare mig for at indrykke de 1 ble,
fier de E
. naar man gager: re „og overalt er den det Værd,
da deri findes fleere end et Fodſpor af Guds underlige
Forſyn og Omhue for dem, ſom ere beſtedde i Nod. Ud.
feorligere kand den læfeg i OLUF BAN GS Samlingers
brechifen » barnfødte paa den Gaard Coren i Gudsda⸗
lens E Sogn i Guldbrandsdalen, begge Studentere og
Bre dre, droge Ano. 1652 den 1 Aug. fra bemeldte
— ange til de hove Field, eim adffille e,
et Par D 3 med Skytterie og Fifterie. Den 1
Ang. komme de, efter 4 Miles Neiſe, til et ſtort Band,
Faldet Refs ⸗Sgen, eg bleve der 4 Dage. Den 6 Aug.
agtede de at reiſe hiem igien, men rode forſt ud til en |
Holme eller liden Oe 16 Skrit lang og halv fan breed,
"liggende i bemeldte Band, for at optage et Fiſker · Saru,
Len de der havde udſat. Imddlertild de vare paa pen, -
| . i yderſte Livs Fare, da de, ſom den Dag va.
| 2 Kuld, ſcerdeles om Natten, og da de bare drag.
Landet, hvor deres Retſe⸗Toy lage, i nogle tyn⸗
( . 5 maatte 9 3 2 dræbt
Det 4. Cab Om Norges Abrede; me 177 >
tykke p. 508 ſeqv. Oluf og Andreas Engel-
og W den til. e men fatte. dem ii ſom ikke kunde
j — 3 . nene hende: five: indtil den 118 j
»Naſt fk ta 8 dem ber en haard |
9
ikke paa Hen kunde findes nogen Rod, ſom maatte tie.
Pet 4. . Om Notges Ares e.
ſig en Hytte, f hvilken de kunde lig ligge PE ro en⸗
ledes Lye og Lære. Derneeſt gave de fig til at efterſee/ m
ne deim til at ſtille deres Hunger, hvilken med anden
Dags Aften blev temmelig ſtor. Men ald Nandſag⸗
ning var forgleves. Oinſider fandt de et Sl ags Gras, uden
Tvivl Viola canina (ſaa ffriver Andreas Engelbrecht-
ſen) med breedagtige Blade, og toge deraf 2 Gange
om Dagen faa meget, at enhver fif ſaadan Portion, font
kunde fylde en Skee, thi meere fandt de ikke pag Gan -
gen, og ligeſom Noden drev dem til at ſoge GUD med
.
var allermerkeligſt den Sparſommelighed, med hvilken
ſamme blev dem tildeelet, og tillige haſtig producexet: ;
nemlig, efter deres Beretning, opſat for at ære Su 55
altſaa formodentlig ey at lyve forſettelig, da fandt de
tæret deres liden Portion af bemeldte Græs, da ſtilledes
en alvorlig Paakaldelſe i diſſe haarde Omſteendigheder 2
faa aade de aldrig deraf foruden at bede ordentlig til
Bords. Nogle ſinaa Træer eller Buſke ſtode der og⸗
faa pan Hen, hvis Blade de forſogte at æde, men fandt
dem alt for bittre. Naar de efter Bonnen havde for ⸗
den Spie og Smerte for Hiertet, item det Sting de
ellers folede i Arme og Arler. Ved dette Livs⸗Middel
5 FE — 1
8 3 1 .
ikke pag eengang meere deraf end bemeldte liden Portion |
daglig, men anden Dagen føgte de ikke forgieves paa
ſamme Sted, ſkient de Dagen tilforn havde oprevet
1
legge det under fig ft tderes ip Steen Hytte at ſove pa,
alt andet Græs ja Moſſen indtil den forte Jord, f r at
.
ning ftunded e til, havde dette Opholde: Middel gandſke
tet. Deraf var at ſee. Derimod fandt de
1
Ende, og ir
den tolvte Dag, det de ved allernoyeſte Randſagning pad
na liden Diſtance endnu aldrig havde fundet, nemlig en
liden Tue gandſke begroet med Syrer, hyilken de glade
lig deelede imellem ſig om Morgenen, og gandſke rent
pl it ede. Ikke deſtomindre, da Andr. Engebr. oin
tenen krob derhen i ſin Afmagt, fandt han den atter
fuld begroet . Man maatte mene, det var en anden urørt
Tue, men han forſikrer ney, og ſiger fig, neye at have
taget Kiende paa Stedet formedelſt et lidet Stykke tort Tra,
four der lage hos. midlertüd levede diſſe Elendige ey
uden Haab om at frelſes ved andre Jægere eller Fiſkere,
ſom pleye at beſoge diſſe ellers ode Fielde i ſamme W.
rende. Men det Middel, fom Guds Forſyn vilde bruge
til deres Hielp, for at giore den deſto underligere, var
ul deres liden H
get paa det faſte Land hos deres Toy, og da gik bien
0 til deres Forceldres Gaard, ligeſom ſorgende, med ynke⸗
lig Tuden. Deraf ſluttede man, at det ikke ſtod vel,
1 2 en roede i en at 5 GE dennem.
und, hyilken 1 8 ſamfulde Dage havde lig:
formodentlig maatte være: enten i Bandet. Den
8 | ate
Det 4. Cap. Om Norges Achrode ed 5 179 i Re
12 5 dfte Dage fandt de ide imeere deraf end 1 Be.
gyndelſen. Men paa den tolvte Dag, da deres Forlos⸗
ee ikke 8 værer 3 1 9 5 der-
0 tilbage, og bragte den ſorgelige Tidende, at de
8 N *
D
ETT
3
då On erg 915 Abr ode 1.
: 0 Oet 4 Cap.
late Dag ſom var den 17 Ang. da Oluf 0 Pen, |
Doden ner / og hans Hierte ſlog fan hart i Livet, at man
kunde høre dets Bevægelfe, overgave de alt Livs⸗Haab,
men den yngre, nemlig Andreas, ſom havde meere Kraft
tilovers, tog nogle Greene, ſom han haabede ſkulle findes,
og udffar derpaa med ſin Kniv en fort Efterretuing om
deres Skiebne, fag og den Litg⸗Tert, de begierede over
dem at lade forklare, nemlig Pl. 73 v. 22. 26. hvorpaa
de i Haab om evig Salighed opmuntrede hverandre til
Troens Taalmodighed, bade ſom ſcedvanlig tilſammen,
og befalede fig Gud, ventende nu ingen mere timelig
Hielp, efterdi den bemeldte Urt ikke meere fandtes, ſom
ſagt er. Om Natten imellem den 1ꝛte og 1zde Hun⸗ i
gers Dag, ſom var den 18 Aug. komme Folk med He⸗
ſte, hvis Foder gave Lyd i Fieldet paa det faſte Land, og
Livs Haab i de halvdode Brodres Hierter. De raab.
te ſaa hoyt ſom de kunde, bleve ſtrax horte og afhente
de i Baaden, ſom ikke var beſkadet eller ſonderſlagen i
paa Landet, hvilket atter maatte tilſkrives Guds fader⸗
lige Forſiun. Da Folket gav dem af deres medbragte
Mad, kunde den eeldſte Broder lidet fortre, og det
ſamme bekom ham ikke vel, fan han efter fin Hiemkomſt
maatte holde 8 Dage ved Sengen, ſtiont han e Å
Aar derefter. Hans yngre Broder fandt fig mindre be:
ſpoeret, og ſkrev denne Efterretning den 25 Aug. 169, 5
ſluttende den med gudelige Betragtninger, og takkende
ØL
ſcerdeles Gud at deres Hund, ſom det naermeſte MD
25
del tü deres ude: ikke 0 ud til dem, dade kald. 1
Z
men, vilde de have ſlagtet og fortæret ham til Livs Op⸗ 5
W 8 it venia 1 7 785 oni & fides 4 e autorem.
1 * 1 *
E
ee GG e 1 n * N
ny ør «580 "4 * — 17
8 N N N sd
1 1 7 N
„„ ET FE: 1 .
5 ; å
—
*
LÆ;
ter. å Alf diſſe er Almuens Folk her til Lands ingen El⸗
ſtere, færdeles pan Landet, og 1 Kiobſtederne ſelv har
Vi man ved Hielp af den daglige Skibsfart, fordum ladet
8 . fra Holland og Engelland. Men! dette Seculo,
ſcerdeeles pga en Snees Aars Tid, har man fundet fi ig
. Gå INTENS ad ham, idet ære? ee han par en.
8 en: fornethrilee Søde. „ kommer jeg t de Merke
Veerters Betragtning til Mad Urter og Hauge⸗ Vex⸗ All dan. i,
SKR
Vexter.
ig bringe allehaande Nødder, Hbid Kaal, Log og des.
mindre trængt hertil, ſiden Gartneriet er bleven bedre
bekiendt, maaſkee til deels i Anledning af en liden nyt ·
ng Tractat, kaldet den Norſke Horticultura, udgiver af
"CHRISTIAN GARTNER i Tronhiem. Imidlertüd
1 eller tod/ 9 Free 1 ge
Spar, RMS: Svmat, Andiver⸗
33. e
1 lerer Forfarenhed, at mau i de Norſke Hauger meget
4; vel kand forſiune fig med allehaande Mad⸗Urter, da her
1 oxer Baal af alle Slags og alle Farver, være fig
ra
Deta. Cap. 15 Om Nothes Ar ade . inge 97
55 Kars, „Byrvel, Dild re Fenikel, 15 Kommer Dette Ø
ſidſte vorer af fig felv vildt uden at blive mact, og ſerrdee K
les Norden-Ficids. overaldt, og plantes ikke i Haver, me
vorer af fig felv t ſaa dan Mængde, at det fra Chriſtiania .
udſkibes til andre Lande. Saa haves og Rødder og
Roer af alle Sorter, ſom gule Redder, Paſtinaker, É
Rodebeder, Radis , Rediber, Jord⸗Wble, Raab
Rapi, ordinaire Roer itein et færdeeles Slags Nor -
ſte Roer faldet Næper, hvife Bønderne meeſt legge
fig efter, og fælge dem i Tonder⸗Tal til Kiobſteden. Diſ⸗
ſe falde undertiden meget ſtore og flade ſom et Fad. En
god Ven har berettet mig, at have havt for nogle Aar
ſiden i ſin Hauge en Næpe ſaa ſtor, at den veyede 45
Pund. De giemmes beſt i e d da N babe
gandſke friſte til Nrgaket
For at have viſſe Darter def ſto e ba Som
meren er Forf, raades i forbemeldte Horticultura P.
at folge den Tronhieuſke Borgemeſter Jürgens Gren:
pel, ſom i Haugen ved fin Lyſt⸗Gaard Harli ſaaede om
Hoſten adſkillige Rodder og Urter af det Slags, der ellers
taale at ſaages filig i Foraaret, hvilke om Vinteren
holdt ſig vel under Sneen, og om Vaaren bare ſaa tilig
pan færde, at de havde et ſtort Forſpring. D og dette
Raad, ſom kand være gandſke got 1 Oplandene, har ik.
ke Sted her ude ved Søe: Kanten, Hvor Sneen ikke lig
ME JA ret 2 09 a er tete v e ed end lol 2
616
HE 25 . É 3 SN i 5 ;
ø 28 5 Def 5: Ce. Pentek em eder A N
8 1. 3 eller andre Urter og Blomſter . 5
F. 2. Viſſe fkadelige Vexter. . or abe
. 3. Sunde og velſmagende Ber. .
F. 4. Norſke Skougei Almindelighed. V
H. 5. Opregnelſe af Norſke Traer. 7 |
85 . 8 paa BIN] sg 1 55
5 rn 2 de aumidellhe Mad Urker og Balieet 1 Mediein-
*
i 8 Ni 52 74 mer jeg nu til adſkillige andre deels ſunde, fe
1 deels for Siunet eller Lugtelſen behagelige 1 der.
DÅ Blomſer og Urter, ſom her i Landet findes, enten med i
8 antede i H ugerne, eller fornemmelig vilde og af
— fig ſelv vorxende, ſaavidt jeg derom har kundet ſanke no⸗
gen Efterretning bande af trykte Bøger, ſcerdeeles J. |
” RAMUS, pag.258. og viſſe gode Mends ſkriftltge Cor.
Av Tespondence, Et af de beſte Sublidiis MSS. ſom jeg der⸗ e
13 til har brugt, „er et Herbarium vivum, tilhorende Monſr. 1
80 T FR. HEN R. LANGE, hvilken i adſkillige LErin⸗ 305
der 5 Dog e e til den Ende . han 1 0 75 „
SETE N vivum SR: noget 1 7 5 den ſenſende, Sd:
fe irer 09 . Farve er bedre conſerverer, end jeg
er⸗
184 Det 3 Cap. 4 Seal. om Landers Varte —— N 1
de Norſke Navne at vide; ere ſamme tilfoyede, og hvor
et eller andet Sing
gulare fiuntes mig nogen. Aumerkning
værd, har jeg ſat ſamme derhos, uden at opholde mig
ved det, ſom er almindeligt eller desforuden bekiendt.
Abſinthium maritimum, Strand. Malurt/ tem 1
tenſe. 8
Acetoſa major, minor, fontana. Syre å 5 1 sd SÅ
Acetoſella. GøgeSyré. e
Aconitum magnum Flor. coerul. dus. gat. 535
Adiantum aureum. Red Steen Rude.
Agrimonia. Katte-Rumpe. Agermone. 3
Alchimilla. ſ. pes Leonis, item minor Marhioli, ! Foli 4
diviſis & ſubtus albicantibus. Laer Sod, ma.
rig - Kaabe. .
Allium montanum TE ſylweſtre, benbisolium.
Rams, Gede⸗Rams. Paa nogle Steder fin
des denne Bært fag ſterk blandet med Græffet at
Melken deraf fager en ubehagelig Afſmag, ikke an⸗
derledes end om deri var kaaget Log. Efter Anſe ·
ende ligner Ramſen nogenlunde Lilien. Convall. 3 f
Skiorbug holdes den megtt a 10 bedre e 4
aft ee 5 3 i i
Å
ES
; 7 kd. ; . me
8 Althea. 5 5
ee nogen En at FT r. S dare mri
ten N We klo, 0 1 We n lg nåle
Det 5. Cap. erte om ewa Wee 185
5 3 germanor.
Aneagallis aquatica, — Tcbwöge. .
5 ringes vera officinarum, ſeu Archangelica. Qvan :
ne, Qvanne Rod, falder i Dalene maadelig / paa
hoye Field ypperlig og overflødig, ligeſom i Schwei⸗
tzer⸗Land. Field⸗Bonden bruger den terret ikke
allene at bide paa om Morgenen, naar han gaaer
Ek Skougs, men ogſaa til at pulveriſere og blan ·
lis de i fit Nyſe⸗Krud, eller Tobak. Biornen æder
og med ſtor Appetit af dens Stanger, indtil de. .
blive alt for ſtore og ſehe. 5
1 Gaaſe⸗Urt, item Mure, kaldes ogſaa Ar-
gentina, Sølv let, faa og Potentilla af ſin Kraft
3 — til at 653 e lage ek meget
haſtig
Anonis non fpinofå, Flore porpurafcente, "Brage
fort. N e |
e a VARER lg
5 Aerthnum angulttel ear tem fe lutco. cor
3 5 fte · Slab. må |
1555 Aparne . allin album. .
e pioſ. Hieron. Bock. „
Apium paluſtre, lem e e
. Did Peter fit ile. N „
"Arnica zogca lupi. Vulferier. d Pine eller
anden Verk i Lem K den Norſte Bon ⸗
5 Aa de
Ea Det 5. Cat b. Ferie om n bande erte:
de de De denne rt rn da Ban Fanger Den eee
ll, og werder der pa. |
Artemiſia vulgar, it. tenuifol. Buegras. 20K 8 ie 5 5
Aſperula odorifera. Stoug : Mærke. 25 SÅ 1
Aſphodelus paluſtr. luteus. Been⸗Brud. 12 same W
Aſtragalus flore flavo, radice bulboſ.
Aſtrantia Sybveſtris, „ føl, ol anguſtis, .
furis. i
"Atriplex major, minor; marttima, bl Cane, foeridar md
Hyviid og rod Melde. 9018 N i KJ 88
A Fabers: Muſe⸗Pre. 1 0 3
N caprina. . Tragopogon, "Ge eg fl. lus
teo. ee 9
ee Skreppe, Burrk. 1 ond MØDTE sj
Bellis major. en "Ore ye. „„
Betoni ca. 1 a ie
Bifolium, latifol. fine Telfes & P „
1 minima. S ME, sem: ; eee 4
*
! urfing. Bis rne⸗Kloe. 5
HBraſſica ſylveſtris, . n fol. meg & bene
Bryonica. De:
Hale vulgar. item maritima. Denne fik 255 porer, AGRA
land paa Dav per 4 „ ba at 125 lt un D) f
1 p. or! tele om bandets Wuter. 187
Ø Å 1 "Dave ſeel den mis Den ftiller Blodet, eg hel. 5
breder gabne Saar meget vel. 27777 5
Bur a Paſtoris. 1 —.— Urt. Denne har ogſaa den
L Kraft, at file reh Een Erfaren
hed ofte har Wag e
ca aromaticus.
Caltha paluſtris. Sol: Øve, Smørittet. Naar den
ne kommer op, veed den Norſfke Bonde, det er
E Tiudd at udlade ſit Dockg pan: ae ſom da hol.
ni des for tilſtrekkeligt. an
Jampanula' major & minor & bern. Blas Wiotre;
15 item Linifol. Liin⸗Spſter. mn
e Gede Blad. E ee f den meer ved Pe-
1 e 5
rr E aculeat & non . an ri & pinolo item,
Folio I evi lacteſcente, item maritimus, item pra-
i *. flore purpureo & albicante. Tidſel. Viſ⸗
ſe Slags har Korn i fig, ſom i Nodsfald kand
ii . mat en bages til Brod, ſaa at den Forbandelſe:
Tidſel og Torn ſkal den bære dig, havde i Straf⸗
Aces Eiben Beiſtgnel Er Di dſel Knoppen vel fyldt,
da venter Bonden fig og en rig Hoſt.
. El. nutante, it. Fl. 3 radice odo.
kata. Vellike Rod. ben eee
Cariophyllus marinus. ii r
i Cauda muris. Muſe Rumpe. doe nog
Chamæmelum ME blee emne ol]
„%ͤͤö́ VR. SED ken: bleg Cha-
og lden Svale Ur. Vid . Stor
Cherefolium. rå
: Chryfanshemum Nen sattig Mands rag.
Cicuta. Skarntyde. e sl Så
.
Cicutaria.
Cochlearia. See Urt, vorer ge over fløvig. og adſfil
lig, ſaaſom baade repens & ſurgens, ramoſa, pun-
&ata & non pun&ata, item Folio erenato & inci-
fo, men ſcerdeles Cochlearia maritima, eller den
Skee · Urt, ſom falder ved Strandbredden, og forme⸗
delſt Ebbe og Flod ſnart overſkylles, ſnart ſtager tr.
Dens ſmaa runde og tykagtige Blade holdes med
Billighed for tet af de allerbeſte Midler mod Skior ·
bug. Jo longer mod Nord jo ſtorre er dens Kraft.
Om Vaaren falder den meget liden af Blade, men
naar den om Sommeren har ſaget fig paa nye, da
— den mod Vinteren temmelig ſtore 09 laftige
Blade.
Conſolida Major. Stor Vu: ur, vid bag wog AA
Steder. —
Conſolida aurea. i
Convolvulus major & minor. wants, SER i
„ VA
Conyza major. i CA
%% ... ; : 15 1
8 ronopus marjtimus, Strand: obern 9
Eſcula vulgaris & 1 "Ulve:
— — — am i 0
8 fol. Ranulf" S
Crocus.
Cuſeuta. Hor Silke. e
N Korn- Blomſter. Badesee bat.
Cynogloſſa flor. cœrul. & purp. Hunde. Tunge. ik
upreſſus Sylveſtris. ie
Dens Leonis. Love Tand / praſt⸗ Krone / Monte
sitalis f. albo & vario. Suger Hat.
Doronicum. * kede
… Dulcamara, . amara Andes 5 Solanum benden. Bun
de · Ber, Bitter Sede.
” Ecbjum, Facie e . (Sri ptøides; majus & mi-
nus, flore cœrul. Slangehoved i
Egquiſetum ramoſum & non. e e
… Erifymum. "Vild Sine.
Eruca Sylveſtris. fl. luteo. Vinter Warft.
5 Sanders |
Melk.
8 ceanabindm. Bremſe.
Fili mas & focmina, mollis, cornuta, Stouig van
14 75 Un ne.
Filiecula 2 aperta, Kawa Mota Venus Haar.
5 Biergemange. V
ee ee MEGET
—
ak i 9 BE 5 2 DEN g 85 i
Flos T E e auge
. Gentiana. Skicrſsde. e kraftig og RATE
in Atem fore: coeruleo. Stork tied
Gnaphalium fl. vario. Muse Urt.
Gramina diverſa.
Hedera terreſtris. Jord posbede. e,
Hepatica nobilis. Ædle: Lever. 1 5
Herba Paris qvadrifol. ſ. Uva; uri.
Foenum græcum! Hehe luteo. bi stier ae
Foeniculumn. | „ 90
Fritillaria variegata. ; SES te ng 1 ao
Fumaria latifolia Jord - Ksg. nic . al t + Må
Galeopſis major & minor. Sod mae. olg N
Gallitrichum Sylveſtre. . kae e, 00 A
Gallium fl. albo. n 5 |
Creaturene ſoge den gierne og deres M ver ii.
det beeſk deraf, men meget se wage t 4
Gentianella. Sting Gres. 3
Geranium gruinum, a item 1 05 ülkan.
Glyzyrrhiza ſiliqvoſa. Vild dekeis.“ Bruges a
der i Brondeviinnn. ee 8
Helleborus niger. Nyſe⸗ Urt. ik: 1152 1
Herba Petaſitidis, f. Flammula Jb. vis. if 7 eſtlenz ⸗
Urt. Hvor denne Urt falder fee er den
Creaturene ſkadelig, i det ben dier ; at deres Mund
bhiovner, ſaa de havde, ont ved SR: 125 LER
Herba Mercurialis e
Herba trientalis f. albe. 2 1 .
7 3 2 8
> — *
*
i 2 3 ö * Fk - y å AN n
N. > D — 2 / 5 .
por N 8 i „ 4%, 2 å „
5 7 5 7 8 Age: $
å sig vdvortes bef
* Hieracium eie derite Keen it. ines den.
j ders Fingers re ü
48 7 *
i data f. pes carl. Katte Sood. SIN ace
acinthus racemoſus juncifol. 5 100 4 00 :
Hyafchianus albus & niger. Bulme⸗ Urt.
Hyperieon vulgare. item minus ramoſum. St. Hans
Urt. Bruges meget her i Landet e bun ed
wog færdelee: traltig.
Iſop.
8 8 8 fol. purpureo: Nat og Dag.
TØ Flens varii generis. Siv. 881
Tagopus. Hare S0 bd mer
Lamium purp. & alb. . .
. Lapathum acetoſum, em deen minus. 80
Impatiens. f. Noli me tangere. en ee our
fruedans > Urt. ar A havik
5 Imperatoria. Meſter⸗Urt. , e e ;
a en paluſtris fl. dot rule neo. Blaa Send di.
Bulboſa, Sladialis.
i;
1 vand⸗ Slim 9 I. TS
5. ; * 580 Li-
i 5
192 Oetz. Cap. Senkt om 1 2008 2 ære,
Lilium conyallium , itein minus. 15 bifol. Efter Lil STS
Convall-Blomſter falder: ogſaa her til Lands om
Heſtens Tiid et Slags Bar af Anſeende neſten
ſagſom ſmaa Kirfebær , hoy rod ⸗gule af Farve, og
af Smag noget bittre, dog ikke ubehagelige. og
le holde diſſe Bær: for meget ſunde, da de er
pas Breendeviin.
Linaria fl. luteo. Hpr⸗ Urt. rorſt mund.
Lithoſpermum vulgare. 25 E
Lolium. Svimling, forde det tager ouedet ind og aer
ſvimlende.
Lunaria vulgar. & Sto maane⸗ Aude. SR
Lupinus fl. albo, coerulluteo. 0 1215 MES SÅ
Lupulus fylveftris. Vild Humle. N AR '
Lychnis latifol. glabris, fol. purpur. item ol. br 4
fl. albo & purpureo, item vifcofa flor. purp. item
parva ſaxatilis fl. candido, item r minima fk alba É å
Kiuru - Gras. ie eee
Lycopodium offieinar. Jord: Muus. 2 50 1
Lyſimachia lutea ſpicata, item vario flore, biens, 5 Å
lericulata. Sredløs. Due⸗Urt |
” Malva. Horten, fl. lass, IDE eie.
i Marrubium nigrum. wharrute 3 e. OD SØ
Matricuria. FV
—
Wer.
Melilotus vera. „
Mieliſſa T urcica. uc, Cie i
0 | 25 i * „„ 5 i É . å GR Æg i
— * in
i 1
45 2
ap. Sorrſeteſſt om Landets e dre. 193
1 Mena arvenſis hirfüta. Vild: Mynte , criſpa. Kru⸗
ſe⸗ Mynte item aqustica. Bund Mynte.
Millefolum. Garbe. TANG 1
lod us Diaboli ſ. ſucciſa foliis glabris, tem fol. parum
9 vii Skorv, e * til at deen Alden
Garn gront.
Morſus gallinæ. « |
. Pors. Nogle Bender, ſom ikke agte Svim -
mel i Hovedet ; br uge den e r at lere 8
Ol. .
Nele, pinke. Allie. e de SØS ST)
”Nafturtium, varii generis, fanfom agrarium, aquaticum,
pratenfe, minus eurem, 7 ee 0
Nigella. 15
Numularia Wiens r repens, fl. 180 Marisle. pen.
ge Blad. Til ſamme Claſſe kand maaſkee henf-⸗
res en Norſk Urt, hvis Navn jeg ellers ikke kand
finde, men fortiener dog at nævnes, da den efter
nogles Forfaring er et herligt Pectorale, og bruges
ſom Thee. Dens hartad Cirkel⸗ runde Blade, ſom
fortil have en ſaare liden Inſeiſion, ere ikkun halv faa
ſtore ſom eeneſte Skillinger, fi de 2 og 2 tilſam⸗
An men paa en temmelig lang final rund og haard
Kang Blonmſterne ere ſom ſinaa Campanula
eller Klokker med 5 Blade, uden til hvide af Cou-
59 leur, indentil overſtroede med rode Prikker. Forbe /
n En War 15 ae temmelig vel kyndig N
7 i
1 * * ls
e
sy
. * 5 1 5 .
KR J 5 7 1 é&. 4 8 kJ N 1
1 År Sug * * 2 7
7 i É
” bed 7
— å regnes for fig feld. 0.
194 Det 55 Cop. rs om endes 0 .
og curieux in Botanieid, forſi krer fi ig ingenſteds d at 9
have feet den uden i Norge / „ og 3 den meget
ſund for Bryſtet. BH
| Nm alba, bede item fl. unit, Sse⸗ Blom·
ſter. Dens Nood bruges her af Klendere 1
"Slags Tilfælde.
Ocimaftrum, flore 3 5 & purpureo. e 2
Omnifolium.
Ononis ſpinoſa & non. Nrage⸗Torn.
Ophiogloſſum. SlangeTunge.
Orchis latifolia, flore albo, binis & uno tels, bene te· 1
I. t A SGsgs Urt. i
Origanum. Toſt. Vild Majoran-
Oxytriphyllon.
Pæonia Nobil.
Papaver. Valmue i erratio. benen
Parietaria. ö 8
Paſtinaca ſylveſtris, latifol, Stent. iel, CM
Pedicularis. Luffe Ure. 0 Hare
Pentaphyllum pefrzum, paluftre, repens Sen 17
ger Urt. | i
perielymenum parvum. Sxrubbe⸗Bar, Fe 5 Trold- |
Bær; fordi de ikke due at ede, hvor for jeg ikke har an⸗ ;
fort dem blant Norges Wette Bur: „ bes fi den GR
Perfoliatum. E ce e ee eee per-
BR Denne Vert tiregnes e CHRIST. ; Å
BUXBAUM ,, hvis lidet Sehediaſma om den in fpecie er at ef
terſee! in Commentar. Academiz Petrolitanæ Ten: II. Ds SN me: 7
—
; Fersen maculofå wen | item aquatica. Loppe-
phu We
å Pllolella repens. uføre:
2 Wer 5. Cap. Foufteit alt andets dene. M
My JAR
Pimpinella e e fol, rande; 5 item 1 prof, ineife, 5
Steenbrek. N be 5
pingvicula. . 5 b 5
za „ e Wand: peber Dette! Navn ble
Flg ib i
3 2
ges den in Herbario vivo Langii, ſom "beretter, at
han ingen Steds har fundet denne Bert uden, 1
Nordland ved Strand Bredden, og Faldet den faa
af ſin Smag, thi naar man bruger uogle af dens
Blade i Mad, giver den ſamme Smag ſom Be:
ber. Den har maa delig lange og brede Blade, rund⸗
agtige mod Enden; ſmaa tette Blomſter af Auſi igt ·
Farve med indelukte Sed, „ hvilken 475 ud ſom Se.
men Pſylli. 1
Plantago major, caule ſpicato Seas, minor uo,
item ee ee, lem anees. er:
bred. . . 1
Polium montanum.
Polygala fl. cæruleo!
5 skr 1
en fol. item e Soidrsde |
Mi SA Bb 2 F .
. der den n Byſtrf de eh en humili e Hos SIM.
— PAULLTin Flora danica forekommer den pag. 37 No. 25. uns
der Navn af Caprifolio, Gede⸗Blad eller Lobe Roſe; og der
bs dent Addarſel for ute ſom ville 10 dens Ber til
0
pliſſ. it. aqvatic. fl. albo. i Rd teen å
Rapiftrum agrefte, DræfeRaal fr 5 9 rå
i Rapunculus vulgar, Vildgibel, Gouple. SØ
- Refeda marina lutea, Ane ige ole 5
AE al Det 5. Cap. snes an dere. mr SON
Polygonum. Honſegres.
Polypodium. Engel⸗ Sode. he Al 1
Potamogeiton. ” 1
Primula veris flore coeruleo; fon aden tax lu —
| af den Couleur, fadiesKufimer 0 rn
Ptarmia Hortenſis. Praſte⸗ Krave. * en ä
Pulmonaria. Lunge urt. ginn,
Pyrola ſpicata florida & minor un dars. Vier i
Gren. 9
Radix roſea, ſom andenſteds er er rar, vorer her vild. Den !
har foruden ſin behagelige Lugt og warn de 9
en herlig Kraft mod Skiorbug, ſetent dem pitaf ik⸗
ke er meget bektendt. Roſen⸗Rod. |
Ranuaculus, Krage Sod. Gedeſinner. Vari generis.
vulgar. & dule fl. luteo. item fl. ene ee
paluſtris, it. vernus, ſeu Anemone i: e am-
Regina prati ſ. ulmoria, Migd⸗ un 4 10 95
Rhamnus ſolutivus, Korsbær. malt IS |
Ros ſolis, So Dug, findes i andre Pale g ndert af.
— men her medeet rundt ee Kerdetles i de å
Midler Moſer. VVV
* e
e iveltris, dame, baus, 1 onderne at
ve med | i æren
SM crifpa. 1
Ssnicula Ape Sanikel. ee 17 Ba
Faponaria maj. & min.; Scebe· Urt. n rå.
1 latifol, for. 1 & dena it. med,
aue ne. Gylden Stweenbrer BELT
zabioſa Hortenf. eee Stab fries Fyn 915 1
era. e ; 9 05 15 ed
Scrophularia, Sge . Rod. 15 .
. Huus⸗Lag, Bebe vue, tem
vermiculare fl. lut. & alboo.
" .Sempervivam. 2519 0 f mn 5
Senecio ſ. Evigeron, Bors. Un.
Serpillum, Vild Thimian. We BØ
- Sideritis: Heraclea. 6815 i | . A 2 N
eee byde Bod. DD 1 5 99104
Sinapi agreſte, Vild Smep' z: A mm
Score aquat., Vand⸗ Karſe.
Sonchus aſper lacianiat. l. lut., item lævis her a8 „ it.
latifol. flor. coerul., Hare ⸗Kaal. 1
pr rr rum snog .
Å 42 må . t i N15 1 * | TR as ak r * N * * RØV SN
ETA RØRER + 4 7 1 * Æ „ 8 R.
HUR 401100
m ate haver nogfe 6. at nne abe
70
4 90 j
2
Bb z 5 Da Ta-
wa ad — — 8 i, 2 S es ene
SSR 5 a e N f e
eee N . 2 18 2 232 å: 15 3 * 3 ar er. 15 „ e
198 Det 5. Ca o., Fortſetelſ om Landets Vægte 1
i 8 2 — É 5 — * 8 N 52 *
1
Taraxatum minus, Praſte⸗ r.
1
FTanacetum album, Bertram, it. vu gare W
| Regnførn, Blom. none rike i 85 it 1828. Å
Wonen is öh
Tel ephium . eraſſi a5 Senge ee e er 5
Teucrium pratenſe, it. minus, Bumm disk
Thalitrum, Knep i Pande. NN 105 i
Thi afpium fcutatum, it. minus, acerrmum, Bonde 5
Sinep. : B
Tormentilla, Toppe- Rod, mund. Stael, mod. |
Trichomanés ramoſa, n e SØ 55
Tricolor. ſpec. violæ matron e FEM
Trida&ylites Alpina, filicis genus? wm
Trifolium var. gen. acidum fl. albo, it. aquatteum cbri. Be
num, it. corniculatum, it. hepatic. aureum, fl. coe.
rul., it. pratenſe fl. minuto albo, it. rotundifol. fore
purpur., Goucke⸗Syre, Bukke⸗ Blade, Tiri SØ
tung, Aviid-Rølle, RØD Rolle sr me mr
Tritillaria ſ. melengris, e 15 e eee
Fuba rubra Turei aa. e eee bene Så
"Tubera var. gen.
Tulipa var. color.
Tuniva. | 1 ane
Tuſſilago, f. Set: equina,, fl. 1 Heſte⸗ H. Ve.
Efter D. LöCKSTöks Meening har den ſamme
Virkning ſom Tobak, og kunde i dens Mangel .
ges, "Hvilket ſtaaer derhen. Men foruden den a |
e d e purer her til Lands en at
Y 92 9
5 eg 1 Det 5. Cap. 1 Formel om eunders Ae. ü 190
forrige ved Bladenes Figur, ſom næft ved Stilken
ikke er breed men gandſke (mal, og ſpids ned ad. Om
denne ſidſte beretter mig Belærværdige. Hr. Morten
Ruus en ſœrdeles Kraft til at helbrede aabne Saar,
da Bonderne, ſeerdeeles naar de ved Hoſt⸗Arbeyd
beſkade fig paa deres Lee, bruge intet. andet end
. den at legge paa Saaret, hyilket i en nat 09 lige
DAN ſom evenſpnltg lober ae me ike
e græca maj. K minor, Vendel⸗ Rod.
Verbale n mas 5 1 candid. & 1 07 Bon.
uge M
Veronica maj. min. Gifs, ling Zrenprüls,
kaldes af nogle Norſt Thee, og groer over alt A. 8
5 bundance. 8
Wicht ena alba & aured; item weltris l. late.
Umbilicus veneris caule langyin. fol. 5
i; Unifolium, Enkelblad. 9
95 1 855 re min, mortua des b. elbe Mede ker
8
*
* 8 Monſr. eng ilke har 15 a 1
fere til nogen af de uden Lands bekiendte Sorter, ey
hell driſtet fig t lat give dem Navn. Om nogle fleere,
0 e lig enlig: ere e N bektendte, 0
7 —
. e Tufflago, faldet Heſte . Store, adf adſtilt fra fra
Lande 0 3 1 *
Urter efter te, at af den ure e. ee > 5 10, Å
e hvorledes den omhyggelige og alviſe Skaber har forſynet
Dette Land allermeeſt med de Urter, ſom Indoyggernes Å
Sygdomme meeſt kunde udkrave. Da nu diſſe, ſeerde⸗
les ved Soe⸗Kanten, ere fornemmelig af det Scorbutiſfe
Slag ſaa falder her, ſom ſagt er, frem for nogenſteds
i Europa, ikke allene den beſte e Gentiana, Ra-
dix roſea, og beſlige, men ogſaa adſkillige Sorter: meget
kraftige Nalturtia, Trifolia og Cochlearia. Dil denne
ſidſte Claſſe henreguer Doct. CHRISTOPH. STEIN.
K UHL. i fin Topograph, Nor v. p. 119. en imig ellers ube⸗
kiendt Urt, faldet Erichs Græs / med tykke Blade, ſom
ſardeles kal vore paa de Nordlandſke O Oer d ſterſte Over ⸗
flodighed, hvorfra, efter ſamme Beretning, Indbyg⸗
.
nå i ) g 8
een eee
gerne paa det faſte Land fore gandſke Baade deraf hiem, I
ſylte det ed ene 1998 æde. det en dune ne DØ
» : e e Ache ml: 1
Ru kommer jeg til de BÆR belovede faa. bug 1
Efterretninger om viſſe udenlands lidet og deels gandſke Å
ikke bekiendte mee Han me: eee de af en fe,
delig Art. 6 55 0 An dens 2
J Gupbrandedalen i Waage Prarſte Wield, ſarde
les i Kae Auer ee Aae vag e St de
RR 55 Det 5. Cap. Fortſettelſe om Landets Værter. 201
ſom er mig ubekiendt, vorer en ellers rar og meget for
giftig Nod, deels langagtig og med Led paa, ſnart
at ſee til ſom de Botfeldtſke Roer, deels meere rundag⸗
tig og faa tyk igiennem ſom en 2 Mark. Dens Blade
er et Slags Græs „lignende den Norſke Hemule. Dens
Navn er af Stedet Sels⸗Narpe. Om den efter nogles Sels⸗
Meening er det ſumme ſom de Tydſkes Waſſer⸗Eppich, Nope.
eller om Hr. J. RAMUS rettelig falder den Aſtranti-
am ſylveſtrem aquaticam, lader jeg ſtaae derhen; helſt
denne gode Mand ſelv ſynes kvivlraadig i den Sag, og
ſiger p. 260. Aſtrantia forte eadem, quæ aliis Sels⸗
Na pe, & forte ad cicutæ genus referenda (). Dens
Forgiftighed er faa ſtor, at, derſom Creaturerne ede der.
af, ſom de gierne ville, da doe de ſtran. Deres Bug |
— evner; og derſom Fuglene æde af det Aadſel, da falde rå
de dode ned af Luften, faafom Ordene lyde i et Brev,
ſkrevet til D. SIMON PAULLI af Hr. Oberſte REICH-
WEIN, at laſe in Actis Medicis & Philoſoph. Hafni enſ.
Ih. Bartholin. vol. II. pag. 128. (%. En noyere, ſkiont
VVV end
N 0 ARR. STEDEN
men det kommer nok deraf, at han confunderer den med gra-
mine oſſifrago, ſom ſiden ſkal viiſes at være gandſke andet.
) Sprengeroed er ogſaa dens Navn, ſom jeg finder i een af
mine Forfedres nemlig ER. PONTOPPID. Nidroſ. Breve
til D. SIM. PA ULLI, Idib. April. 1675. Exſiceatam mitto tibi
bhberbam illam, quæ Sels- Næpe & Sprengeroed appellatur.
Dieette ſidſte Navn har uden Tvivl Henſigt til dens Forgif⸗
„ n ee ae
(% Similis elt Apionis, fed radices habet eraſſas & nodoſas inſtar
radicum ſeu raparum Botfeldianarum, Si beſtia, ut equus,
0 ; ; Vac.
202 Det 5- Cap. Serena en om Landers Verter. 2 85 i
endda ikke tilſtraekkelig Underretning om diſſe Seis 5 rs SA
pers onde ſaavelſom gode Virkning, har en god Ven i
communiceret mig per copiam af et Brev, ſom een ved
Mavnet ubekiendt Preſt ikke længe ſiden har ſkrevet til
den, der lod ham ſporge herom: „Denne Gevart haver
„ fit Navn af det Sted, den vorer paa her i Guldbrands⸗
„ dalen, nemlig udi Sels Annex og Waage. Prær ſtegield /
„hvor den vorer i en Myre, og udſpringer ſidſt in Junio
„ eller forſt in Julio, naar al Tellen er gagen af Myren⸗
„Den forer et Græs ligeſom den Norſte Hemule, og
„har en Rod, ſom udi ſomme er rund og ſom en 2 Mark
„ ſtor, udi ſomme aflang ligeſom folgende Prove. Jeg
„har med Flüd efterſeet i adſkil lige Medieinſfe Lexicis,
„men ey fundet dens Navn, ey heller dens Nytte; mue⸗
„lig den er af de fleeſte ubekiendt. Dog melder en vis
„Auctor, ſom har ſkrevet t Magdeburg, dette om Apio
„Ranino (ſoin han paa Tydſk tillige kalder Waſſer⸗
”» Eppich): affeétat ovicula ex paludibus Apium Raninum
„(Waſſer⸗ Eppich) cum tamen inter ovem & hane her-
„ bam talis dri fit, ut ovicula ſtatim moriatur, &
„in ſignum mortis ex Apio comeſtæ, in hepate vis
v ä veſtigium inſtar Folii de . fn 1 anima -
| . 5 Be 2 |
;
sie i mu - Sr. 24
Fro / hen SE She ej
vacca, bos, ovis vel porcus illam de voret ( 0 mes p.
petunt eſum, unde Ruſtici, ubi hæe herba ereſcit, iſta loca er-
eumſepiunt, in quibus copioſs Tuxuriat ) ſtatim moritur 7 4
disrumpitur. Venenum ejus quoqve tam vehemens ut avis, 1 |
ſi cadaveri involet, pariter eoneidat eonfeſtim, & ſi inde repe del.
f latur, ſtatim ex agre deeidet moriaturqve. Hane plantam, | hujus
| regionis incolæ appellant r DER rs
*
RX *
Det 5. Cap. Fortſettelſe om Sanders Værter. 203
. re quafi impreſſum. Af hvilken Beſkrivelſe man feer,
„at denne Apium Raninum er den fanme ſom Sels⸗
» Neper; thi Faarene doe ogſaa af den, men Svin
„ derimod curéres ved den, og er for de ſidſte det ſolide.
v ſte Medicament, man kand bruge, hvilket man her tit
„ proberet. Ligeſag er den en ſteerk Gift for Men.
„ neſker , ſom og den bedrovelige Erfarendhed har leert
» Sels Indbyggere, da i min Titd 2 Born, ſom uviden.
de havde faaet den fat, deraf ere dode. Naar man
„ ſkicer en friſt Nod i Stykker, og kommer den i reent
; 137
Vand, ſkyder den Straaler fra fig af ditferente Cou-
„ leurer, og derſom man ſetter (amme Vand med Næ
Øg udi, ien tilbunden Krukke, bliver ſamme faa ſtin.
» kende, at intet Aadſel kand lugte fan heſlig. Anlan⸗
» gende dens Nytte da har man befundet, at den er et
v»probat Remedium for Blod-Renſel i gegemet, ſaale⸗
i „des brugt : Man fher den ind ien fiin linned Klud, og
Hhefter ſamme paa fin Skiorte eller linnet neſt Legemet,
b paa den Side, ſom vender til Kroppen, lige over det
»Sted, man finder Renſelen, enten Arm, Laar, eller
„Leg, ſaaſnart den fager Legemets naturlige Varme,
yſtilles Pinen ſtrar, og bliver borte fan længe den beeres
v ſaaledes ved Kroppen, hvilket man ſkal erfare deraf,
pat Pinen kommer igien, faa ſnart man tager den af,
vom ellers Blod⸗Renſelen er gammel i Legemet, men
5 den Abe; har man ofte erfaret, at Pinen efter Næ:
H pens Brug 2 Aar mindre og meere, gandſke har for⸗
Ea »founder. Böer har man ien denne ourieule Effect:
2. 55 En
J „eller Bryſtets Fordervelfe, men Manden var miferab-
„ le, og omſider ſengeliggende. Endelig refolverer han RE
204 Det 5. Cap. Foriſettelſe om Landets Vepter.
N ee,
ER e 8 *
> Oe 3
AA
*
i
* S
„En Mand i Breden Bøygden i fornævnte Sels An-
„nex var t mange Aar plaget med en indvortes Svag⸗
„hed, ſom man ey ret veed enten den beſtod i Mavens
„uden nogens Raad, at ffære noget ſmaat af Sels⸗
„Nepen, ſom en Spurre⸗Ladning, hvilket han ſſurke⸗
de ned, og befandt fig ſtrar hiulpen. Naar Paroxismus
„ tog ham igien, brugte han ſamme Recept, og kom en⸗
v delig til ſin fuldkommen Sundhed, og levede derefter DØ
eller Storgræs med temmelig brede og ſpidſe Blade,
Gramen
oſſifr a
Sum.
ja ligeſom Been ⸗brudne, eller faa blode og loſẽ t Beenene, 5
i lang Keer, Be de ag med en
» reſtitueret i mange Aar, hvortil ere levende og troe Vid.
„ner. Men jeg raader ingen at benytte fig af ſamme
» Cur, efterdi Erfarenhed har diift denne Urtes Gift ud:
„Meunneſkers Natur, ſom for er meldet. Dette er hvad
„jeg i Korthed kand erindre om denne fag kaldede Sels⸗
„Napes e og Nutte NÅ; LØ
En anden for Creaturet gadelg ſkiont ikke Kur he⸗ 4
delig Vert, ſom her i Sundhordlehn og paa. adſkillige
andre Steder i Norge findes, er et Slags Sturgres
ſamt gandſke ſinaa gule Blomſter, faldet Gramen olſi⸗
fragum Norvagicum, hvis Virkning er denne, at ſcer⸗-
deles Gren og Køer, naar de ede deraf; blive een loſe, 6
at, hvis de ikke hielpes derved, at dem 95 0 4
-
5. Cap. Fortſettelſe ot om andets ets Varter. c 205
5 Fre i Beſtrivelſen herom findes, ligeſom om
Sels⸗Nerpen, i forbemeldte Brev fra den in Botanicis
ſcerrdeeles eurieuſe Hr. Oberſte kEIC HEN til D. SIM,
PAULLI, og kand efterſees hos TH. BARTHOL. loco
Ccitato, "hvor det blant andet fjeder: Confringit & conte-
rit ftatim omnia oſſa, ita ut fracta intra pellem circa ba ·
cillum eircumvoſvi poſſi nt. Non ſtatim tamen exſpi-
rant, ſed eurarĩ poſſunt, fi illis exhibeamus Oſſa contu-
3 alter ius alicujus beſtiæ ex em hujus herbæ mortuæ.
Dette ſidſte, nemlig at de Been, form bruges til Cur,
. mig juſt være af et Creatur dræbt ved ſamme Gras,
19 85 e e andet Brev til bemeldte D. SIM. PAULLIL
fra Cautzleren JOH. FRID. MARSCHALCH, hvllket
og ſtaaer at læfg in 4. Med. Hafnienf. vol. II. pag. 232.
Non enim audivi exhiberi illis oſſa animalium eodem
gramine oceumbentium, ſicut REICHWINUS beatus
feribit. En god Mand her af Egnen, ſom af vis For⸗
fluaring kiender dette Sturgræes, og har ſendt mig det Ori⸗
1
ginal, efter hvilket Tegningen er giort, beretter end vide⸗
re dette Singulare, at en Koe, ſom gager med Kalv, har
imidlertid det Beneficium Natura, ey at ſkades, ſkient
hun æder der af, ſaaſom Reſten, der bliver Been ⸗ brudt.
Men om Beenene, efter foranforte Ord af Hr. Oberſte
Reichweins Brev, juſt kunde blive fag bløde, at man kun;
e dem om en Kiep, hvilet let lader fig forſege,
naar Creaturet er dodt, har ingen fundet forſikre mig,
og . 1. TREUBLER, fordum Stade: . tviv ·
42 5 5 1 de, ler
206 Det 5. Cap. i Fonte om endes Wen 1
—
ler derpaa () i ſit Brev fil meer bemeldte P. SIM. PALIIL. j
LI, hvilfet ſagſom fornemmeltg tienende til denne Sags
. Stadfaeſ hede og ydermeere Oplysning, er værd at anføres .
af BAK TH. Le pag: 133 ſeqv. hvor det heder: Mit.
to una caulem graminis deſiderati bn fruſta diſſeckcum,
unt auguſtia epiſtolæ caperetur, qvod ruſtici noſtri (qvo-
rum hac de re non paucos examinavi) Stretegres,
dicunt, flores flavos jam amiſit, plenum 11 adhuc ta-
men immaturis, locis paludoſis & humidis ereſeit inter alia
dumeta prope omnes villas colonorum. Primum gra-.
men eſt, quod vere prodit, unde avida ſunt pecora ad
decer pendum, quam primum vero alia gramina copio.
ſius prodierint, hoc gramen averſantur, forſan proptern
caulem duriuſeulum. Ex eſu hujus pecora male habent,
macie confecta, ſpina dorſi extra protuberante (unde
ruſtici dicunt quod dorfum ſit fractum „) pedibus oſli- 4
bi
(% Finidfertii d findes dog andre Phyfici , ſom nu omſtund er ikke 4
tage denne Sags Muelighed i Tvivl, hvorom jeg vil anfere Å
fol gende af Biblioth. Raifønnée 4 J 25 1746. Tome XX XVII.
p. 262 ſeq. Mr. PETIT a eu bien des combats à loutenie 4
au ſujet de I amolliſſement des os, que cet habil homme avoit
vn peu trop erü avoir decouvert le premier. Plus de vingt
Auteurs avoient deerit avant lui cette eruelle maladie, qui
detruit en Pen de temps ce que la nutrition & I aeroiſſement
ont fait en bien des années, & qui remet les os dans le de-
gré de moleſſe qu'ils aveient eu dans le fetus. Monſr. BE.
VAN en a donné un nouvel exemple Une femme fut atta-
quée, d' un diabete, qui apparemment 3 avoit extrememe Bi e
range les lucs nouriciers; dix huit mois apres ſes os 8 am
pri fe preterent å l' action de mufcles, & ſe plierent a to
les mouvemens que la lupe riorite alternative des mu. i
extenſeurs & e deut mee, e
. 2
É 3 2 — 2
1
' ba
Der 5. Cap. Further o, om n eundets Genter 207
bus, ut ægerrime incedere qveant. Quod
autem 1 mollia fiant offå, vix fieri poteſt, alio-
qvin omnia animalia perirent & humi | proſternerentur.
Pro Antidoto ruſtici ſemper habent exſiecata offå in
promtu, quæ quotannis eonſervant ad hunc uſum, quan-
do carne prius abraſa uſi ſunt, eadem quoqve oſſa in
| plateis & ædibus colligunt, qvæ exſiccata confringunt,
& mox ab animalibus magno appetitu in minima den-
ibus comminuta devorantur, unde quaſi ſalivatio ſub-
ſequitur, multumqve aquæ ex ore profluit, ut ſtatim
melius habeant pecora & prorſus convaleſcant. Ali
pro remedio in pharmacopoſiis emunt Radicem Tor-
mentillæ; pleriqve tamen & pene omnes oſſibus acqvi-
elcunt. Videtur ( quia ruſtici rationem nullam dare
ſeiunt) quod pecora plerumqve primo vere, terra ad-
huc humoribus nimiis foeta, ex hoc gramine præcoci
teantam in fe humiditatem füper dam ſorbeant & devo-
rent, quæ deinde per off exficcari debet. Unicuiqve
tamen ſuum relinquo judicium. At, efter D. TREUB-
UEks Meening dette Greeſſes ſtore Fugtished allene
fſtulle være nok til at blodgiore Creaturenes Been,
kand jeg faa lidet ſom D. SIM. PAULLI give Biefald.
Dog kand jeg ikke heller med nogen Vished befræfte den
5 ſidſtes Meening, ſom gager ud derpaa, at i Grunden,
phyor denne Urt groer, ſkulle findes enten Quægfolv eller
om andre bedre end jeg ere i Stand ti at Domme.
Blye⸗Ertz, og at en mercurialſe Spiritus igiennem denne
Bært øvede fin beenbrydende eller ſmeltende Kraft, hvor⸗
Dil
208 Oet; — Cap. Sursee e om Luder Wen kig
5 il famme Cl aſſe e af ſkadelige Darter her i abet
Igle⸗ henherer det ſaa kaldede Igle⸗ Gras der er en Urt ſom AR
Græs, den Norſke Bonde paa mange Steder, færdeles her i! |
Nordfiords Fogderie, er meget bange for, og med Flild
ſtrœber at udrydde af fin Eng, da det dræber” mange
Faar og Geder ved en ſterk Krampe eller Contr action.
Det har en maadelig Nod, og derpaa i Buſkeviis mange
femmelig tykke St eugler eller Greene med d ſinag langag⸗
tige Blade fulde af Inciſioner, og yderſt paa Greenene
blaae Blomſter, efter hvilke ſetter fig mod Hoſten en
Huul Knoppe, Dobbelt faa ſtor ſom en Ert. Deri giem⸗ DØ
mes Sæden, og atter i den ofte nogle finaa Orme eller Og
Inſecter. Det findes helſt i kold Grund „hvor der .
Band under. Jeg har confereret det medadſkillige Fi-
gurer, og finder det nogenlunde at ligne Anemone eller
Buͤchen⸗Schelle, item Siberitis eller Glieder⸗ Kraut,
efter LONICERI Beſkrivelſe, undtagen at Blomſteret
er ikke hvidt og guult, men blaat. Virkningen af den⸗
ne Urt beſtager dert, at Zaar og Geder, undertiden dog
ſtelden ogſaa Køer, ſom æde den, faae den faa kaldede 4
Vild⸗Syge. Denne yttrer ſig i en ſlags Contraftion 3
af Scenerne til een Side, ſaa at ſeerdeeles Hals os og Ho- MI
vod boyes med Magt hen mod Bagdeelen, i hvilken Pon.
tur Creaturet ſtedſe lober runden omkring, indtil det en.
delig falder, og efter nogen Tiid doer. Undertiden, dog
oy ofte, ſkeer det, at nogle Faar hielpes til rette derve
N at! man une JA en Seine 2 Biene fag ach
8
b 8 åds
78
es (maaſk efor (in Birknings (fyld quali Too-
a dec Hexe⸗Græs/) beſtaaende af lan⸗
| 7 9 75 üdbrede i ig over Jorden,
nde ne
eeneſte Skilling „ ellers lignende —
et Muſe⸗Gr re. Af denne Urt fager Heſte og Ko⸗
ege alt en Slags uſcedvanlig Dorſkhed og halv
ie, faa at den a lermunterſte Heſt, ſom dermed
iges, ſtrar bliver fig ſelv ulig, henger med Hove
det h laber gøre med 0 ig alt hvad man vil, hvorfor
mang u Samvlttigheds los Heſte⸗ Pranger ſtieler fig til,
paa Markeds⸗Neyſer, at putte noget Tour · Græs i
Munden pad fin Naboes Heſt, naar han frygter, at
Fame be ville gane ham i Forkiobet, og ſette hans
age. Mod denne Tour Syge, ſaavelſom ad.
Skade paa Heſte og andre Creature, bru⸗
St ye af en S. nog indellte
Er det ikke Hovedet, men et andet Stykke, da maa
! si
Mbszet. 11
* 1 Nera 7
en S ige Kabel urt bed Rabn
£
Si 5 er kil Lands enten Bibergel eller og et
ti Dey og ſtoppet i Halſen.
| 8. gen verre dræbt 10 75 St. 5e Dag, og: 17 1 FAP
ſcerdeeles Heſtene en dødelig Forgift. Diſſe gaae de
og gierne forbi, undtagen i ſtor Hungers⸗Nod. Ade
de lidet deraf, da hielpes de ved en indgiven „
* K 7 — W + 2 * „ * 27 — err
SB. S re og TE RE eee, SE ERE SUE SORESRSASSEERSRNR
5 3 ; y * g - enen
å 1 * % s *. > * 5 28 n
JE SÅ ER 8 . 8 9 F
ie N . * 8 122 . i: g * *
Sid . rå; r „„ 3 5 r * . * K 75
* „ 97 6 ee GE else „ e 48847 2 1 så
> 3 É i X 60 eie 5 å 149
r n „ mee i e S eee Søs See eee 3 8 1 n
— > 5 N 2 3 Er * —— må u 7
8 NN Så; 5 Fr 2 * —
8 Laibe.
paa , ene i . Maugde . ut t
neeſten ſaaſom Nude, dog med mindre Blade. Dens
Navn er Torboe, item Heſte · Spreng, fordi 15 er
af Boermeſog andre drivende Ting, item ved at rides
ſteerk, faa de fane Luft, men ellers ligge de ſtrar med
oppuſtet Liv ligeſom en Tromme. Derimod d Fader den
ne Herba maxime flatulenta aldeeles ikke Koer, Faar og
alt hvad ſom tygger Drov, eller ſkyder ſit Foer op igien,
folgelig derved ſkaffer fig Luft. Paa Vaas findes ei
Urt, ſom der kaldes Turte, og jeg ville ſnart holde den
og Virkningen ligeledes en ſtaerk Flatulentia eller Opb
ſamme Slag, efterdi Navnet er ikke meget adſkillt t
ſelſe i Livet, hvorfor den af grove Bonder⸗Drenge un
dertiden miabruges. Men da jeg klender Torboe af „ 1
Oyeſyn, og har ladet den aftegne, faa findes den ey at
1 der han pan Grraturerne, for at faa fer dd 1 ERE
0 Bur: iX: n
Mari
Daa nd.
ligne ſidſt omtalte Turte, hvis Anſtelſe ſkal ikke verre
meget e fra Angelfea. „Bier nen ſiges ogſaagee er . 1
i gå og æg. . 4
de Rodder, begge ſkabte neſten ſom en Haand med 5 Fin.
. men adſkülte ved deres Farve, da den ſort
og uduelig, men den 3 og a u tage
Boved⸗Saar eller and i Udſtet nog Bort. 1 Å
ag Til Dal ſlutning pi paa ron Materie om Rohes 1971 Urter
og deres Overeensſtemmelſe med urterne i andre bierg⸗ arte meeſt
agtige Landes hoyere Luft, vll jeg anføre den beromme⸗ eafsn.
| ROLI LINNÆI Ord af Kongl. Svenſke Vi:
cad. Handlinger ad ann. 1739. vol. J. p 13.
ende: De Field, ſom ſtrække ſig op i Luftens anden
1, og have derfor deres Overdeel altud bedekket med
N bar re deres egne Urter, fon 1 ga, findeg paa
ge, paa — g Baldus og Ararat. See Flor, Tapes.
men tt lugenſteds uden pag: ſaadanne Field. Urterne have.
lugenſteds Bevagelſe af Vinden end pag Fiel.
den , "hvorfor de ber ogſaa ſnarligen vore, blomſtres og
bre Frugt, hvllket Naturen finder fornødent paa de
hohe Field, hvor Sommeren varer ikkun fort Tiid.
Da TOUR EFORT gik op! paa Bierget Ararat, fandt
ban un Roden de ſamme Varter, ſom allevegne findes
Armenien. Længer op fandt han mange ſom han ikke
havde ſeet, ſiden han var i Srankrig. Da han kom len
ger op, fandt han Conyza cœrulea acris, Cotoneaſter
— Folio otu undo, Hieracium fruticoſum anguſtifolum ma-
jus Jacobæa cenecionis foli Rag. I Euphraſia vulgaris
og flere, ſom vore allevegne i Sverrig. Men endnu
re op pan Bierget fa dees endda hee Field · Ur
/ſom er Schw eitz ) De Urter, ſom
1 Cs.
mer af Luften og der . ß
Abſkilige bet ae K. 35 ing? - på
Ber. 1 fi e og 3 Bel
Norge; nemlig forſt, ligeſom i Danmark o ande
adſkillige Slags Kirſebeer ſcerdeeles i Sogne⸗ SÅ
og Hardanger; hvor de af Bonterne torres og ſcel⸗
ges i Quantitæt. Dægebær, ſom ſettes paa Liin,
og give ligeſom Kirſeberene en kolende og behager
lig Drik. Ribs, hvilke her kaldes Biinbær, og falde baa⸗
de hvide og rode, Solbær, Hindbær ligeledes sande
hyiide og 1 1 ie 1. el ter .. ; 1
kebær, og Reka def in
hvile her vore i allerſtorſte N
Gpel⸗ ikke vore uden: for Norge og Sverrige, hafom g Prel⸗
Bar. eller Aſald⸗ Barr / om hvilke ſiden ſkal gives nor
retning i den Artikel om Trcrerne, Tegebeer ell
aber, ye Beer af D. H. Lo CE R 3 Aſer * de Mes
Norv: fi Neient. P. 15. kaddede Uv val eg. fe
bange ans, Dr ke
„
mes SØ
5 *
9 4
Rn
7 Så . 5
. 2 Ni
| e behagelige 5 i: Jord — i
Nengde. Derneeſt adſkil DÅ
lige Sorter af ſaadanne Beer, ſom fi elden eller aldeelcs 4
ee vort 56 0 os paa ik enge, wwe (re É
3 !
.
å «
De
5 Fa
* ke
[
4
— 2 å
— y a
*
É * 5
— ; *
* É i
i 2 „ ts
— g *
7 5 dl
i 3
1 1
2 *
2
2 **
732 9 å 2 : £
* 5 mi
e * *
U 9 E
i
>» N
i 5 —
* 2 :
5 d
4
„ ä i
— 1 * 3 * — vr 3 5
= 1 5 = 1 2 — ＋ 2 0 8 5 „
e 7 4 er ar SE BE al nere 2 ?
Den SEERE . ̃— . een
2 2 —
5
— *
3
— 2 5: £ i
5 5
2 8 ; g ”
ss 2 — — —ñ— — i GEAR * z 8 É 2
*
se
rel ELERS TESTE
1009
I
2
10 0 .
% %,
INDDELE” SØGER
UN , e, .
6 4 . 2 ØS ==
N
LÆR
NA re
ZR ” 5 OT ledende
i 4758 Osfifragum i:
enn chu Græsf.
|
* * 8 * 7
) Å røret 6 14 "FAR
1 N Sa i. L A „ l en 5 2
— sene] e eee, e,
* A 2 e %% %
ZF j a F i .
| 15 E [en 0 vd ge 4 * e
0 e over s ze — — 5
ene — 2 3 pag
nye fhiale hun: og 2 — 3 . ebe,
ikke forend om Vinteren, ja allerferſt auch ane da
jeg ſelv paa 1 8 8 Sneen til 2 og ta⸗
paa 1: ja rim Ås 14 er mod Tome II. p. i
i alle Henſeender ſtemmer overkens med vore
Dog er det ikke Berene, men Roden, ſom
uſigelig rar og dyrebar, ſaa at den i Vægt
elv. Alle Medici der til. Lands bruge den
te en Trop af 10000 Zartarer, al.
— He der
ſades vor 1 Medicorum ene og Sorfog.
2 1 . 8 2 — 229 dal bider 2 8292
er n Frede — Ad er — — 1
*
55 214 Det 3. Cap. 1 Jeukueß om L 1 i
|. get dem Derunder, LA . ite tradet dem med
Hatur v vel 0 ma
ſaaſon Enebcr-Rils. — | ligt
men Saften er hvid og ſodagtig. zin terne i Nordland
elſke dette Slags meget, og magt LS: Bær ſom et her⸗
u Middel mod Sttørbug. Fun
Aaker⸗ Aaker- eller Ager-Bar, ud tabede, forbine fade i
bær. Ager: Renerne blant Græffet, dog allene i de Nordlig
udkrcver Binter⸗ Kuld! Starden fer B. arme til armen i |
nes ved. Af Skikkelſe og Farve ligne de nerſten Blaa⸗
ber, uden at de ere noget fortere og torre. Deres
Smag er en meget behagelig Surhed. De Svenſte, HA
ſom færdeeles i den Proving Midd pad har mange ig
af dem, pleye at fore dem til Stokholm, hvor man ſet ·
ter dem ligeſom Kirfebær paa Viin, og bereder deraf E
en meget ber og kolende Sommer Drtt. Ma A SØ
3 ENDES maa i man om % Vinteren bebe dem til gg 1
N med e 180 de ke kunde e 9 5 EG
91
PÅ
Tylte-Bær.
— Å
—
W
Die ce |:
Alice fru, )
0 0 — *
g i e ee een
n 2 er mk
„ 1 2
5 V
— SAN te *
ER
7 — 1
i:
FE i" ö
f . — a ;
i É:
P
i 8
8 05 i
É
é g 5 7 7 7 nå
1 1
. a * 0
0
1777 i
f 8
1 vd
„ 4
ag
i 3 9
MS — fi
*
N VT ?
- 5
5 e
. .
. I : $
. i: : i ;
EJ *
i
1 4 . 4
i 4
3 =
5
5
ig 4
*
on
1
Er
—
l Var E
3
N
8 i
”
- i
KE DS 1
79 *
ÅR»
* 1 r
i; . É
å
ø Ø —
å 4
bånd 8
Sr, ;
5 8 5 7
„ * 4 E.
— NN ——
Rais
1 t de — DER s Sedme o og |
e om mrk: er famme dog ret be: dl
ed Maden. 2 Saft er noget
tienlig at ＋1 — i Vün baade for Smag og
05 Blant Tyltebærene. voxer et andet Slags
Sicelbær, neſten af ſamme Anſeelſe, uden at
ken ce IDE ft lter: og, Bærene lide 1 De
Blomſier e nge Blade, fore and en
)finag Bugter og mange Spidſer. Tord:
s de florere, da blive ikkun faa af dem
ers findes de gem enlig i ſaadan Overflodighed,
at man i Fierdinger, ja 1 heele Tønder, udfører dem
D ee hvor man og efter TIM.
co zones ft Aung. Ran Kong
1 * aer fit Øyemert e. D. f føj
ig ſee dem frivillig groe i der
ſſei, men ikke ſaa gode ſom her
Nor;
; NN pg ey heller t ſaadan Or
keiſe er Morborcenes ikke ulug, lde de ey
lange. Af Farve ere de — or 45 af S Sm [
gyndelſen langt ſodere, end naar de ſiden forfores
giemmes Vinteren over. Dog bliver deres S yrligk
meget beha gelig, og derhos ſaa ſund, at alle vor be Me-
diei roſe dein, ſom et af de allerfo trefligſte Midler — |
Skiorbug. Saa at diſſe og andre Bær; tilligemed den
foromkalte ſkionne Oohlearia, Angeles, Trifolio 2c. 15
ere vel efter Skaberens kierlige Henſigt det APothec,
Naturen vil have Nordmanden henviift hane or. —
butiſfe Sygdomme. In Medic. Danor. Domeft. fige
"THOM. BARTH. p. 160. Confe 1 — X ſpiritus 5 ig
rum en omnium vota W gin NM hu
4
1900 ub runs huj jus SIGES eft 2000 1
eis veſcantur, teftaturqye experientia, ſano „
poſt illum reverſos. Den Beſkrivelſe, ſom D. SIM.
PAULLI i ſin Flora Danica giver paa Moltebcrt er, le Jul 1
p. 339. vil jeg ikke opholde in VM ed, efte e ENR
Lochs 2 OR i in diſl. Are e | . J e
dag te 5 5 re. "botahiga, 1 e 0 1 5
& Ni
é „„
*
„ at i i he FH fave ne: . — befndes —
„ red på Ligning. mod Bladene noget alt for
Ai'iſkil 92 Stage 2 1 moednes her . lommer,
de men Perſiker og Apricoſer ſielden eller aldrig til. 5
fulde, ſaa at det allene er for en Curiofté, at man un. /.
n le Oger. rd. 1575 HER Fade form pa Viln ·
ſordum at 8 derefter. ane er det b
den blode Soi nmer⸗Frugt, ſom tilig moednes, hvorimod
Vi baut rugen f ſielden vil naae fin Modenhed, med
mindre Sommeren bliver meget varm, og Vinteren
kommet ſildigere end ſodvanligt. Her i Stiftet ere de
beſte Egne for Frugt⸗Traernes Afgrode, Sogneſior⸗
un, Mane og pe, nog mangen. Bonde
12100 54 Se kad
A W IT 11 Ef pift, T. IL p. ke faner 1 9 No. N
ig
dg til D. Nic. Fele en Biffop her i Bergen, hvor af
1 it den berommelige OTTO SFERII Nc i fine unge Aar
8 Dette ſit Federne⸗ Land igiennem, for at giore en
5 af * * 99 lanter, hvis Tab man
kand tage 5 8 5 Se 5 5 æn 78 90
—
*. 98 > 8 ("sår 3 . DI: :
i Ork af cn ANirſe bar. A. 5
vilde Stor: eh dae 0 a 0 5 toft, dog ikke i no-
bi gt 0 Moſt, dog ikke l ne
å eser MA F å
gen tor! pa nt Wh BL ag Ser st bred rer AN 7
Få FS N 4 — 8 * 4 * SA
— 2 i j
SR våd; iz é É 5 z ri FI — — i 72 1 15 2 5 s re er 5 5
i * 7 TREE Sr TE: å På FEE ” 5 BA *
Norſke Men maa end 1 85 9105 U de f falt Eiben
. Landſkaber i Bært af Hauge-Træer og deres Frugter,
ſaa oprettes rigelig den Skade ved Skov⸗Varxtens Bel:
ſignelſe, ſom i de fleeſte Provintzer er ſaa ſtor, at der⸗
ved garlig Tonder Guld indloſes fra Fremmede for Ma. 7
ſter, Bielker, Planker, Bretter og deſlige , at jeg ch |
ſkal tale om hvad Landet ſelv behover til at bygge naſten 4
alle fine Huk af lutter Tre, lagt Stok paa "Stof
item ſine mange Skibe, Broer, Klopper og Bolver.
ker ꝛc. item til at fournere fine mange Mas ⸗Ovner alle |
de mange 1000 gange 1000 Læfter Kul, ſom udÉræ:
ves til Metallernes Smeltning, item til daglig Bran
deved og Huus⸗Behov. Herkil kommer, at man baa
mange Steder gior ſtor Braate⸗ dugſt, der Sko⸗
ven allene for at rydde Jorden, og rende Aſte til dens
Godning, hvoraf ſaavelom af Skieodesloshed 2 JA
ofte uforvarendes den ſkadeltge Sko on fle & ken om
Sommers Tiid i den torre Moſſe/ An 5 iulet | run unden,
udbredes 10 griber faavidt om fig; 10% at Trekerne ligget
e Slik:
— arge
/ W g 3
„ ſelont han havde — nok til al
"Betragtning af alt dette, ſaavelſom
„maatte Norge længe ſiden have voe⸗
— paa Skov, ſoin det er riigt derpaa i
vintzer, hvis ikke Naturen havde nedlagt
ſto Stunde, ja endogſag ide toreſte Field, en ſeer ·
es Drift og Kraft til at give Træer af ſig / ligeſom
gſaa ſeer at af den mindſte Sprekke eller Aabning i
dſpirer Stamme ved Stamme, langt bedre
me Flud var 77 75 i god dig SP *
r ovinger. 1 P 3 |
| ibes vel til Sa e (90 og 5 Spanſen nogen
og Bord⸗ 1 1 men ens er 1 5 jk dale,
4 FS Chriftianfand, e 585
å Fofen o 9 Zronhi (em, hvor Den. allervigtigſte Handel dri
. med, ee Produkter; da Mafte- Træer og
r Ee e e Saug⸗ .
Der ſag 1880 Skötte,Oaſt, i ſom Gate ſdres her fra Ber.
1 „er Skovenes gabenbare Ruin, hvis der ey i Tis
1 fæ 0 FREE thi den beftaaer i lutter unge Fyrre⸗
mer, faa ranke, at mange kunde blive Maſter til 110
Rdl: Stpkket, men fælges nu ſom Spirer for to og en hals
5 Wart Thien og lidt ſtorre af tolv. Alen for 5 Mark Folke, a
te at ey eengang Arbeydet betales, end ſige det Tem mer,
an arbeyder paa at fkille 8 ved.
220 Dets: Cap. Fortſettaſſ om Landets Værten >
Saug ⸗Stokke nedflodes paa Elvene, og de sid e paa
Saug⸗Mollerne ſkicres til Bretter. Af diſſe feer man
undertiden i Havnene ligge faa ſtore Stabler, ſom wa
Bierge, og man maatte vente, det ville vare længe, for
Pladſen blev ryddelig. Men en Tranſport til Engelland,
Holland, Frankerig eller Spanien udtommer alling
inden faa Dage, og efter nogle Ugers Forleb finder
man maaſtee ſamme Plads ligeſaa fuld ſom tilforn.
Diſſe Saug⸗Verker ere Norges allerbeſte Fabriquer, og
give tillige med Skov⸗Hugſten og Nedflodningen mange
1000 Menneſter deres rigelige Ophold. Indtil Anno
15 30 vidſte man i Norge ey af Saug⸗Moller at ſige,
men klovede en Stamme, og hug med Øren 2 Planker af
det, ſom nu giver 74 8 Bretter, da det meeſte Træ ſpildtes
i Spaaner, og det ſamme ker endnu paa endeel Steder,
hvor ingen Saug⸗Verker ere i Neerverelſen, ſoerdeeles |
paa Sundmør og i Nordlands Amt, hvor Fægter og
Baade bygges i Mængde af lutter ſaadanne klovede Bret ⸗
ter, ſom vel ere dobbelt ſteerke, men koſte alt for man⸗ a
ge Stammer, af hvilke det meeſte raadner 1 Stouge 4
ne. Hans Kongl. Majeſteets Tiende af alt det Tom - ål
mer ſom ſkiœres, er en anſeelig Indkomſt, og tog fin Be
gyndelſe Anno 1545 efter NIC. CRAGI Beretning in i
Vita R. Chriffiani Ill. p. 283. Samme troværdige Auctor ſi⸗
ger og pag. 306 ad ann. 1548 det ſom giver tilkiende,
at man allerede den Gang har begyndt at frygte slid Å
Skovenes Ruin ved alt for ſtor Udforſel til „
Regi 3 magnam vim 72 undiquaque ex
/
85 dlutelt om dandett Wener 22
N 1 in 3 partes Europ exportari, ita ut ſyl ·
vat eee redigerentur: Quod malum
nimia exitioſum regno tandem foret, edicto
mv 1 materiam quoquam, niſi in Daniam eve
i. — opvæbfete Heller derne et Klagemaal hos
eyſeren, ſom paa den Tlid var deres Lands ⸗ Herre.
Sena fig derover hos Kongen, men fik til
zienſvar: Fornodenhed udkravede det til Skovenes Con-
— helſt da Vonden lod ſine Agre ligge udyrkede,
naar han for Mageligheds ſkyld vilde hente all fin Næ:
ring af Skoven. Deſerente plebe ruſtica agrorum cul-
tum, præ faciliore opera Materiæ cædendæ, jacere
poſſestiones ſteriles & infrugiferas. Det ſamme Klage⸗
maal høres endnu paa mange Steder; thi endſkiont
Agerdyrkningen nu omſtunder er vel meer end dobbelt
"faa ſtor ſom da, faa gior dog Indbyggernes Tilvært og
Bonder⸗ Gaardenes Deeling blant mange Sonner, at
den Norſke Bonde fornemmelig holder fig til Skoven,
hryilk en umuelig kunde holde det ud, derſom ikke Grun⸗
den var ſaa villig til at give denne Vert af ſig, hvor
det Unge fager mindſte Fred, ved forſynlig Omgang el:
ler og ved Stedernes Situation, fem gior Udforſelen van:
ſkelig; thi jeg troer, at i de Norſke Skove raadner aarlig
mere Tra, end det der i heele Danmark agarlig breen⸗
es, og for Lov ⸗Skov ſynes det umueligt at Landet no-
gen Tiid kand lide Mangel, men Fyrre og Ege ⸗Skov
det mindſte ey blive faa over flodig for Efterkommer⸗
ne, med mindre Sfov-Forordningerne bedr blive efter⸗
F A le⸗
de erde hvad. — Ten . 1
thi dets ſteerke Udforſel tand ikke have nogen god Folge.
De Provintzer , ihvilke den beſte Skov findes til — 1
mer⸗Hugſt (thi anden Skov haves neeſten allevegn ok
af) ere Salten, Helleland, Romsdalen, Guld⸗
brandsdalen, Gſterdalen, Solger, Valders,
Hallingdal, Sognſtord, b wi re
Lehn, Duſkernd og r id
7435 i
4 . 2
f : 1 33 5 El
ut år SE *
2 i e ør 4 ES
Kl , ns keg
2 5 933 en E
* 1
Sperger man hvad for Slage Træer de Norſf Sko-·
8 ve beſtaae af, da ere vel de almindeligſte Fyr og Gran.
Frcers Dog vil jeg ftræbe at bringe dem alle, ligeſom Urterne,
Opregnel⸗ efter den Kundſkab jeg derom har kundet fane, i [un or. En
fe. Wg Fortegnelſe. 1
— f SÅ AGE
55 i
£ * 7
Alm eller Elme⸗ Tre, Uk Jure i nogen Ot erflo⸗ É i
dighed, dog Træet feminelig ſtort af Vert. Bar⸗
kentorres, males og blandes af fattige Folk . 2 1
res Meel, kaages ohh og eltes ! Meelen. 7 4
8
Aſald, sk 1025
( Ame of edit blant andet FE „ naar man vil m.
Sviin, hoilke meget trives deraf. Saa det er bleven £
Ordſprog og en rs 9
mengeder.
SK
ces Dif ilereve Saft, faldet taste Sm eller
Aſke Smalt, ſom hver Mand ſelv ved at præpa-
rere, 0 et ie Middel mod indvortes og udvor⸗
es D. HENR. Sr es 1
emp ee ig Dorus „ Rlamürm, we
så, Ake⸗ «Smalt dictum, & fraxino paratum, quod
8 tam interne datum quam externe adhibitum mira -
123 Dili ſe 3 commendat elkectu.
VÆR Æ 2. 2 4455 ag mn
412 VBoarund af ſamme Art 09 Anſcelle ren den udenland⸗
ſte Taxus (“) Dog voxrer den gemeenlig ikke fag
0 . N er — — til 8 — 1 — *
å 5 4. RÅ Ait
gg 1 wd
£ 4 1
BER m
2 * gå i 19
3 B *
. sy n
1 11 5
i 4
Fli Arccets Aarer falde meget fine og
. rodas vorfor Violin Magerne i Hardanger,
s KA 1 a SK Sire — 7 det til at — i Konſt⸗
Been⸗
a Filer diſſe * d Sommer⸗ Tax ſom er noget ly
re, inter⸗Tax noget morkere paa Bladene, 1 denne
henregnes vores 2 0 15
224 Det s.Cap. Fortſettelſe om Landets B Sk
Been ved falder lidet, men nyttig til flint Arbeyd, da
det er meget tet og faſt for den Norſke Tlle Ku,
ſom gierne ſkicrer ud. Det vorer helſt paa høne
ſte Field. Af Beenved gior Bonden et ccot mm,
ſom holdes god mod Svindſot. ) 43 å
Birk falder paa de fleſte Steder lter Mængde, og er
ftvende Slags, nemlig foruden den almindelig bekiend⸗
te et mindre Slags, med ſmaa tykke Blade. Af
Birken benytter man ſig her til mange Ting (Y da
Fr er felv er det ſcdvanligſte Brænde, ſom ſlaaes
i Faune, føres til Steederne, ogſaa derfra: under⸗
tiiden af Landet, men Barken bruger man til en
anden ſtor og dobbelt Nytte. Den yderfte hvide
Bark, ſom kaldes med det ſcrdeeles Navn Never,
og nogle gange vorer igien paa ſamme Træ, ſom den
flages af, hvis det (feer forſigtig, er ſaa feed og
faſt i fine Deele, at den midt i all Vadſke kand
mange Aar ſtage Forraadnelſen imod, hvorfor hver
Bonde udbreeder den over de Fyrre⸗Bretter, ſom
hans Tag beſtager af, og oven paa Neverne leg⸗
ger han Gronſpeer eller Torv. et halv Ovarteer
tyk for Varmes ſkyld. Den, inderſte —— eller
morkebruune Bark bruger Bonden lige
ge⸗ Bark til at garve ſine Sind dog Barer med. 9
0. 3
9
( Galbirk, ſom er en Kunde, der c groer ud paa nogle Birke⸗Tre⸗
ers Stamme, bruges til adſkillig udſkaaren Arbeid,
er haard, tet, flammet, ſpettet og altſag anſeelig, ſcrrdeeles
i gammeldags Duke. Kar. 5
9
5 Forſateſt om Landetd Urte. 225
e r. Garn og Baad⸗Seyl for Styr⸗
erne udføre den ogſaa til at barke
Huder ined, og betale 8 Stilling for hver
3 ſom er 36 Pund. Endnu tapper den font
1 ger Dertil, om Foraaret en find og ikke ubeha.
Birke⸗Saft, ligeſom de Orientalſte en Bal:
t, af diſſe Trerers Stamme (), paa hvile
SÅ KOM, 1 1 flyder udi den derun⸗
Flas Trceet (fader intet, naar
rigien wüten med en inddreven Troc
Jar Det 1 unes 09 at Be .
[ 19 05 pas en vis Hoyde mod Nor⸗
fte . LINNEI Obſervat i det
ef FADE AR kj Sven ·
15 1 denne Birke Soft ſiger D. JOH. DE BUCHWALD in
8 ine Botanico, p. 51. In Scorbuto, Ictero, Podagra „
tide, caleulo ae eunktis alis chronieis morbis tartareis,
c ſervativum quam curativum ſingulare eft remedium.
DA d zen forſikrer efter egen Experience, at man af Bir⸗
7 agne den Stund de ere fulde af deres reſineuſe
aft deſtillerede med Birke⸗Vand, eller i
gel med andet got Band, kand fane en melkag⸗
ty hvilken, naar den fætter fig og klares, efterlader
; 15 derne og Bunden af Glaſſet, en maadelig tyk Bal⸗
5 eparéres lege artis og i Conſiſtence, Farve, Lugt
3 „ ſtemmer gandſke overeens med den koſtbare dog
P gſkeſt forfalſkede Balfamo de Mech. 4 er 2
25 i å
22 . 5 N BES: "SON
228 Det 5. SØ
n —
5 % FA
for Ste og Be a cel, felge W
ket hoh 5 ee ; 5 . 3
858 ib be: va) 949 wil 10, 3
2275 af alle Trerer det batte 00 1 bebakigſe har 75
for dum været overflødig her 1 Bergens Stift lige⸗
ſom andenſteds, men bliver nu efter
De beſte Ege⸗Skove ere 1 Obriſtianſands Sti
ſcerdeeles t Nedenes Lehn, hvorfra udføre
rhaanden rar.
es aarlig
ſtor Mængde til Skibs. Bygning i Arendal og cui.
ſlianſand, ja ogſaa mange Ladninger til Holland, 92
ſkiont Udforſelen er forboden. Norſt Eeg overgaar
er all anden, undtagen den Danſke, ſom bærer Pri SÅ
ſen. Mod Verk i.Ledemodene bruger den Norſfʒte
Bonde et Decoctum af Eege ⸗ Blade 1 Oll, da man
dypper et Klæde dert, og N det barm i om 85 1
ſyge Lem. e e mu HR
Ele, on her kaldes Older o og Oor /t å
nemlig Rødoor den almindeligfte, hvis Blade ere 1
ligeſom lodne, og Svartoor, paa hvil fer og fi des
glatte og glindſende, groer helſt pag M FE en le i å
agtige Steder i ſtorſte Overflodigh ed. Dens £ |
agtes om Foraaret heel ſunde at æde for Fa
da den driver det Vand ud fom gierne ed 8
ee e de eee e
1 ab der fan abet en 1080 naar dens
8 PE da blive Bladene brune, torres
8 llige 920 Stan mmen, af et Slags ſinaa
4 t være i den One. men *
Eneb ar C Tree, å; ſom 4. er ate kaldes are, |
5 item andenſteds Briſk faa og Bruſe, voxer næften
allevegne overflødig, og tiener ved fine Greenes Ud⸗
bac over Jorden til Fred og Hegning for de
nys oprundne Fyrre. eller andre Træer, men qvae⸗
e ker derimod Graſſet. Stammen, ſom ſielden over
f gager 64 7 alen, 0 bruges til Stager og Gier⸗
AS dee 0 item P lankeverker, da den ved ſin
Fedme er langt varigere end alt andet Træ i Fug⸗
Af gen brandes her i Nordſiord og
1 —
* SR
ss. ze 3
5 be til Holland. n Det famme ſkeer med Bare⸗ 1
. ne bh beg ikke ng 775 ae ie: mae n.
ſp
(* Fame Kite, Nordlands en 15 Fon de ſi⸗
ati vere toende Pillarer af Eneber⸗Tra fra Gulvet til
18 Alen hoye, hyilket er ſerdeeles rart, om det er ſandt,
llarerne ikke ere fernere fleere Stykker. Viſ⸗
8 v det, at Eneber⸗Stammen undertüden falder tyk nok
til at ſticres i ſmall B retter, faa man dermed kand beklede
Kiſter be, 5 1225 oe en behagelig Lugt i i Stu⸗
er e MØRE Sig
ue | ö . 0
Blade ved minde Bevægelfe bevre og bevæge fig.
i Dig Top bruges ligeſom den af Birk og Elle „Tre
til Foder for Creaturet, hror ſamme e r knap. —
Sartdeelcs for Hæfte. I hvor blødt og 00 t det-
te Tra ellers er, faa befindes det dog her naſten
uforgengeligt, naar det med Barken paa nedle -.
ges i Vand eller fugtig Grund, hvorfor det meget NOA
bruges til Deter 43 Band: Render under farer 185
ne. 5
. £ 5 3
ar eller, ſom den Sr falde Sure, abel 6
nemlig den rode og hadede, ſom vorer til Fielde
har meeſt Harpix i fig, og den hvidagt ige, ſom paa
nedrige og fugtige Steder vorer haftigere, men
Duer mindre, da den beſtager meeſt af Geite eller
phyvidt og blodt Tre. J Almindelighed er Fyrre⸗
Tce, ſom voxrer næften overalt, Landets allerſtor⸗
ſte Riigdom; thi dette eene Tra indbringer Norge
i det allermindſte, og paa det jeg maa ſkrive med
overflødig Vished, aarlig over een Million Rigs?
» — er ved 10 >: paa 8 Mule 1
Ct Udet Maſte⸗ Tres 1 | 185 Ro kand agkes 6
120 ROW, verd, koſter ſiden 3 meg t at i
tere Ul Søe: Siadame; thi ey allene maa t af n
de ey g et kunde pr 05 5 elden
at blive ſaa tykke ſom i gamle Dage, hvil
kanne paa Huuſencs Bygnings da en
e Huſe Akkun 4 Stokes Tythed sov:
s blandt andet af mange Norſke Bonder⸗Hu⸗
| der, ſom regnes for 3 til 400 Aar og derover.
ket Kongen St. Oluf logerede 5 Natter, da han
j "Anno 10225 alth ga for meer end 700 Aar ſiden, drog
8 Dintring for at omvende Almuen til den Chriſtne⸗
Religion. Af Fyrre⸗Traernes fede Rødder, endog⸗
aa 100 Aar efter at Stammen er hugget, bran⸗
and re Ercker ee, en 15855 kaldet Deng * ln det 55 falde
der Bonden med Fordeel Tiere, hvilken er Ma god,
at D. BERKELEY i fin bekiendte Tractat om Tiære-
å Curen recommenderer Nor ſk Ticere frem for all an;
den Slags. Eu fornemme Negotiant her i By⸗
1 har ſagt mig, at Materialiſterne i London gar⸗
lig fra ham forſtrive til Medicin Brug et par
* Tonder af! den Tiere, ſom drives her! Nord⸗
83 3 fiord,
… Paa, om det ey fal kuuſes paa Klippen, men der maa og
feldes Træer i Hundrede⸗Tal, for at aabne Vey og Bane,
ſamt bruges mange Arbeydere til at 277 det ANE Heſte
ke kunde komme af Sied.
"Hvor ſtor Fedmen er i det rode Fyrre⸗Træ,
Hr JON. RAMUS ſiger i fin Norſte Hiſtorie
dag. 152, at pan Gaarden Nas i Guldbrands.
dalen ſkal endnu findes ved Magt det Huus, ihvil⸗
KE
N des 15 FO 15 bra Nice og 85 . 17 7 1
bedre end hvad der af ſamme Navn og a 9
des i de varmere Lande, ſgaſom i Spanier len ved
Tortoſa, i det Florentinſke, i Dalmatien „og fleere SØ
Steder ved den Middellandſke Soe, ſom maa hielpe SÅ
fig dermed i Mangel af bedre, men kunde ey ſelge
deres i de Havne, hvor Nordmanden tillige kom.
mer med en Ladning af ſit. J Engelland og an⸗
denſteds har man forſogt at fane NorfÉ Fyrre⸗ Froe,
men Træet bliver ikke det ſamme, da Grund og
Luft er anderledes, Grunden angagende, da vil
dette Træ ey have den gode, fede, forte Jord, ikke
heller den leeragtige, men helſt Steen. Gruus,
Sand eller Myr. Vil man ſage dem, da lykkes
det ikke vel at tractere Seœden faa ſom den af an ⸗
dre Træer. Den vil være independent, og ſaae ſig
ſelv i all Frihed, da den rette Maade er at ophen⸗
ge her og der nogle modne Fyrre⸗Knopper i Baand
paa en opreyſt Stage, ſaa at deu liden tynde Seed, 5
ſom ſkiules imellem Knoppens Takker, kand ud⸗ ag
fare ved Vindens Bevcgelſe, og falde, ſom Luften
fører den. Af Fyrre⸗ Trccets Marv eller Harpir
berede Myrerne den Norſke Virak eller vellugtende N
Negelſe, fon findes i Myreboen. Fyrre⸗Trarets
Knopper, kaagte igammelt Oll, er et herligt Hielpe⸗ SØ
- Middel mod Skiorbug, og ikke ſaa a e 5 4
den n nbelgg ointalte Tiere Cur, ne 1e Grur i
£. 2 1
Pr
5
—
* Ne
= 7
K 78 K
EFF
8 3 —
2
U ne Ark. Wag er maaſfte ogſaa
an — SM paa biffe 815 Tucker nogle Gree⸗
så d like daa een Sill, 1 de næften rd
. 5 meter Tokker.
grüner tüllgemed For, den aamndeltſe Stor Vert
0 er til Lands, og ſktonnere end hin af Anſeelſe, Hey⸗
møn de og Farve, men langt ringere af Fedme og Styr⸗
Er Hvorfor de deraf fangede Bord eller Bretter
ikke ere i ſynderlig Prüs. Med Gran⸗Skoven om⸗
gaaes og den Norſke Bon de ſaa umildelig, at man
maatte tanke, han holdt det for ſin Pligt, at ruine-
re den, ſtoelende paa, at den i de vidtloftige Eyen
domme ikke kand ruineres, men altiid groer over⸗
flodig igien. Om Foraaret, naar Bonden har
Foer⸗ Trang tor han vel hugge unge Sran⸗Stam⸗
mer ituſinde Tall, allene for det ſidſte Aars idet
Stennende. Hus at give fi fine Creature. |
bøgeoen, anvend Sloe⸗ DM, findes sål nok,
men bruges, ikke ſom andenſteds, til levende Gierder,
thi den Norſke Bonde er ikke meget for at plante
| og meener, han beviiſer fig meget god, naar han
ig * Nedelcgger det, . gø vil 8
så: i 3 10
8 . | 9
* ; ;
L „„ 2 Haſ⸗ .
i: 1 i b 7 — 7
5 1 — * Ef
1 1 — 7 *
N "|
(i
paa Baroniet Rofendal, 1 ROR 5 4
Byd haves med fine ſunde er, men æres og brugee ;
hverken her eller i Danmark ſaaledes/ ſoin dens
| Sneſt, ja vel 11 100 Tender Tal ber 1 7 u de . 1
allene. Valnedder derimod groe her ikke uden plan. 3
tede, da man har dem emed gode, ſarpetles 1
Dypd kunde fortiene. Sambucus aquatica, ſom man
paa Danſt maatte falde Vand⸗Hyld, hvis Blom⸗
ſter feer ud ſom Suee⸗Bolde, og af Tydſkerne kal ER
des Schnee⸗ Ballen: Baum 1 fees ber og der.
— —
2
Joeubolt eller bint ; nævner 52 Ti wol bb 1
hands Norrigia illuſtrata pag. m 96. blandt de ræs
er, ſom ſkulle groe i de Nordlandſke Fogderier un⸗
der Kolens Field; men da jeg ikke har hort det be⸗
fræfte af nogen anden, tor jeg ikke udgive det for
en Vished. Imidlertüd vil jeg herved erindre, at 7
OLAI WORMII Ord kunde give Anledning til at
tanke noget deslige, ſkiont han ogſaa taler tvivlag,
tig derom: Ab hoc Ebeno foſſili diverſum eſt
quod in Islandia reperitur & laminatim eruitur, TA
colore nigerrimo, quandoque ſubfuſco, onde 1
SY rofum & fragile, exſiccatum ubi fuerit, quan-
SAA
4
quam mercator, Ne ejus mihi een feen we Æ . åg
Det 5. ee Fortſetteſſ om Landets Verter. 233
me tum adeo & flerlle eſſe, cum primum & terra
. eruitur, retulerit, ut viminis inſtar, in quamvis
partem trahi pol t ac flecki. Fibris conſtat ob-
liquis & nodis hinc inde, plane inſtar radicis
majoris cujusdam arboris - - In lis locis Islan-
die, ubi magna copia eruitur, terra ad duas ul-
nas effoſſa, nullæ plane ſunt arbores, aut fuiſſe
unquam, animadverti Poreſt. Quocirca neſcio,
an eorum probari poſſit opinio, qui exiſtimant
hic olim ſilvas fuiſſe, quæ, relictis radicibus, in-
cendio conflagraverint. Radicum vero truncos
à ſucco ſubterraneo vitriolato colorem nigrum
contraxiſſe verofi milits, sæ. eee pag.
169.
and. bacbe med ſtore lot og mindre re motfagtige Blade,
findes paa viſſe Steder i Overflodighed. Dens
Bark bruger Bonden deels til at giore tynde og
reeenlige Siner⸗Lobe af; eller Kar til at tranfporte-
re og forføre fit Smør i, deels ogſaa til at ſnoe
ke gode Reeb af, ſom bruges ved kung N og ·
ſaa af Fiffere pag Seen.
v, Acer major, ſom Tydſterne falde 580 7 fab 5
der her vel, men ikke til nogen ſynderlig Brug.
dſkillig Sorter, faavelfon Vie, Sellie og
e findes bød mange Steder men antes ikkte
| | G 98 5 ſtort
.
— i i
234 Det il Cap. otter. om eandets Verter. 8 i 5
ſtort uden af Gederne, ſom har Smagi diſſe Trete
ers ſaftige og bittre Bark, hyilken ſcrdeeles af
Seellie⸗Trer tiener ogſga til at garbe Skind med.
Den Slags Pül, ſom har brede Blade, noget lod⸗
nue paa den underſte Side, bærer her til Lands et
langt og underligt Navn, nemlig Træet ſom San⸗
den flaaede Geden under. Hvilken Fabel her⸗
til har givet Anledning veed jeg ikke, men meener,
at, da Gederne, ſom for er ſagt, gierne flage diſſe
Trecker, kand nogen have indbildt ſig, at Fanden
ovede jus talionis under ſamme Træe med at flage
en Geed igien. Dog da jeg ſkriver dette, gives mig
af god Haand en viſſere Formodning om. Aar
gen til dette Navn, nemlig dette, at imellem Bark
og Tra ſidde en Hob ſaadanne Filamenta eller Trev⸗
ler, ſom ligne Geede⸗Haar. Diſſe berettes derhos
qt have en beſynderlig Dyd og Kraft til at fordriwe
Slkliorbug, naar man drikker et Decoctum deraf. o*m
dette Tree findes i andre Lande, ſkal jeg ey fi ige. 0
ES 3
Roſen-Trae bærer her ſom andenſteds rode, hide i
pg gule Roser, daabelte og enkelte. e TÅ
Rønne; eller ſom den ber kaldes, Kogt, vover. Over: Å
alt, end 255 paa den torre ke Side, og K 1
D
Be:
— ØESE.
75 Sven henføre dette Frem ore f den 50 omtalte » É
Sambucum aduaticam, Om ſaa er eller 1 and jeg ts "id
Manga pag igen Sorfaring 00 fige, 85 3
Det 5. Cap. Futſtteſe om banders Wale. 235
* æn fine Bær ikke allene vore mange ſkionne Name. .
fugle, men ogſaa Biornen ſelv, Hvilken dog bevi⸗
ge fig ſom en utaknemmelig Sieſt, i det han med
fit plumpe Legems Tyngde gemeenlig bryder og
ſfamferer de Nonne⸗Trarer, han opſtiger l. Dette
Trcees unge Oviſte med Beerene pan, ſamles, og
je fag om Vinteren få fm en heben Tee 5 8885 25
ld.“ * Te | |
Sl. Sie pin.
Tindveed/ faa kaldes h her Spins Chriti. ont er eh rar,
bog for fin. beftandige Kal me gierne 1 7 ved
ö É Huſene. 5
"Øret, kaldes og Axel eit af JON. RAM. 17 1
Aſald „Sorbus torminalis. Dette Trace er een af
Norges ſgrdeeles national Bærrer,: og Udloenderne ik⸗
ke meget bekiendt. Hr. CHRISTIAN GARTNER,
en vel bereyſt og iſt n Profeſſion kyndig Mand, ſiger
ä t ſin Norſtke Horticuliura p. 47. at han forſt ſaae
. det ved Gaarden Vernes, Krigs⸗Naad Schultz i
1 Tronhiem tilherende, hvorfor jeg i Kobberſtik har
ladet tilfoye Tegningen af en Green med fine Bla
de og Blomſter. G. LINN ELS taler lidet derom
i Svenſke Videnſk. Acad. Handlinger ad ann.
1741. vol. H. p. 93. nemlig ſaaledes: Gxel, Cratæ-
dus, follis ovalibus inæqvaliter ſerratis 5 cliff.
1 e „Ora
å
*
236 Dets. Cap. Forttttele om endet Bite
cliff. 187. Cratægus Scandica, foſtis oblongis, non
nihil lacinatis & ſerratis. Cell. Upf. 17. „Den
v» voxer paa Oeland eg Gulland, men uden for
„Sverrig og Norge findes den neppelig vild voren⸗
de. „ (“) Her ved Bergen fees denne Vert paa nog
le Steder, men ikke i ſtor Mangde. Stammen
og Greenene ligne nogenlunde Nonne Træet, dog
falde de meere krogede, Barken graae⸗ brun og lige.
ſom marmoreret, Bladene en god Finger lange,
halv faa brede og fulde af Indſticerelſer, hvilke
for til ere ſmaa, men bag paa Bladet ſaa dybe,
at det ſynes ligeſom de giorde nogle nye ſeerdeeles
Blade paa ſamme Stilk. Paa Enden af hver li-
den Green hænger midt imellem 3 Blade en Drue
eller Claſe, beſtaaende i 3oå 40 Bær lidet langagn⸗
tige, rode, og naar de vel modnes betegnede med en
ſort Prikke. Steenen deri er liden. Saften rod
og behagelig, naar den fætter paa Viin. VA.
LERIUS CORDUS recommenderer den og i
ſtdt Diſpenſatorio ſaaſom et kolende og tillige ac adftrin j
gerende Medicament. SM
; 7 1 6.
75 Paa nogle faa Steder f Todlſkland, ſterdeeles i Dirnen, RH
voxer et Slags Tree, kaldet Arls⸗ Beer⸗Baum/ hvis: Be⸗ 1
fktrivelſe temmelig kommer overeens hermed. See Algemei⸗ UB
nes Oeconomiſches Lexicon. p. 124. e
(*) Saaledes har Naturens Erre rigelig og oiselig uddeelt til 1
hvert Land fine ſerdeeles Værter og Træer eſter beg Bute; Ab:
. og Wend ne ; N | 2
i
Det 5. Cap. Source om Landets Wee *
F Byg 8 — — 8
Si bør til gandets Vegetabila beregwe det,
ſom mangen ikke anſeer for andet end en Samling af
"ældgammel Uhumſkhed, men er dog i Sandhed, og ſees
ſcrdeeles per microfcopium at være en ordentlig Vœrt, i
med Roed, Blade og Sad, jeg meener de adſktllige Moſſe. É
Arter af Moſſe, ſom færdeeles her til Lands t ſtor Meng⸗
de findes, ey allene paa Jorden, fornemmelig paa
Eng⸗ Bund, hvor den gier ſtor Skade, men og i fær
paa Træne, og efter en Regn lettelig løsnes, men el⸗
lers ſidder temmelig faſt. Denne er nu ved Underſogel⸗
fe meget adſkillig, dels af Farve, ſaaſom hvid, graa,
brun, guul, fort og ſpraglet, deels af Skabning, nem
lig enten indviklet font Uld, eller i lange Trevler, eller
tordentlige Blade af adſkillig Skabning, og deels med
5 55 e Knopper, ſom har 158 t ſig. () Diſſe
Gg 3 —uan⸗
Ace vero terræ ferre omnes omnia o
Fluminibus falices, eraſfisque paludibus Alni. 3
, Steriles ſaxoſis montibus orni, 1
Littora Myrtetis ſætiſſima. Denique apertos
Bachus amat colles. Aquilonem & frigora Taxi
Aſpice & extremis domiium eultoribus orbem
Foasque Arabum piktos que Gelenos
DDivilæ arboribus patriæ. VIRG. Gorg. L. II. v. 109.
- & In Commentar. Acad. Perropolitanæ T. III. p. 271. hvor .
CfRIST. BUXBAUM handler om adſkillig Slags Moſſe, an⸗
fores er Slags Norfſk i Serdeeleshed med folgende Ord: Ge.
nuina muſei ſpeeies eft muſcus Nowegicus umbraculo ruber-.
rimo inſignitus, Muf, Petrop. qvem TOURNEFORTIUS
ee L. ichenibus agcenfuit & Lichenem capillaceo -fo-
los
— . å f
DEG 238 ets. Cap. Fortttteſt om bandets Banter
uanſcelige, ja foragtelige Darter, ſom ſnart ſynes
gandſke døde efter en lang Torke, ſnart ed Regn faae
Liv igien, ere nu tkke heller gandſke forgicves giorte
af den viſe Skaber, men har deres Brug, da de tiene
Ey unyttig, fornemmelig paa hiine hoye og torre Field⸗Toppe, til.
voeeſentlig Fode og Underholdning for mange 1000
Rensdyr, ſom deraf næres, ja fedes Vinteren igien-⸗
nem, og ſkrabe Sneen tilſtde, for at finde denne deres be⸗
licateſſe derunder, kunde ikke heller trives eller leve ret
lange, naar man, ſom ofte er forſogt, forer dem til et
andet Land, og giver dem got Græs eller Foder. Mos
maa de have i Overfledighed, og efter deres Maade ſoge
den i Frihed, om de ſkulle leve. Dernceſt bruge vore
Norſke Bonder viſſe Sorter af Moſſe til at farve med
i den feedagtige Veedſke, ſom ved lang Kaagning kom⸗
mer deraf. Den kaldes her Korke, og farver heel vel
baade rod og bruun Vadmel. Endnu bruges en vis
Slags guul Moſſe, ſom henger i Trevler paa Stam⸗
men af Zyrre - Træerne, og er meget forgiftig, til at
mange i Grød eller i Aadſel og W PR Una 1 DØ
derved dræbes.
AF de fonmpagtige Bærter, om med et-alittindeligt "SØ
| Champig- Sabu kaͤldes Skurve⸗ be 155 eller Champignons, findes AM
: ons. 5 5 AR her 3
10 eic ore pel lvi 0B vocat, n Wc gen 1
; to qvod hie in ſummo fert pediculo, qvum ſciret multos
ex Lichenibus eſſe ſeutigeros. Sed hoc ſcutum in hoc im-
muſco vires gerit calyptræ; ſummo nempe mee e ;
' Borg & eſt e quaſi Hg
74 2
Det 5. Cap. Fortſettelſe om Landets Værter. 239
— per ey allene fom i Danmark og andenſteds adffilfige,
men ogſaa ſcerdeeles de ſom torres og fælges under Navn
af Morkler, hvilke falde t Egnen ved Buſkerud og paa
Hedemarken og fleere Steder, hvilke af Liebhabere før
ges og forſendes til andre Steder. (0 a
() Under Birke⸗Trckerne vorer her gemeenlig den Slags Skur⸗
ve⸗Hat, ſom er rodagtig med ſmaa hide Pletter iblandt,
og af nogle kaldes Flue⸗Svamp, fordi man kaager den i
Melk og ſetter den for Fluerne, naar man vil dæmpe deres
Maeengde, thi den Svamp er heel forgiftig. 5
n . — >
, — 2
7
| ERNA
0
n
7 ig | R
——
90 ig É 7 U
år . 4 —
„ 1 | j 15
* Be - = i
| "32 .
2
8
Værter i
Havet.
Hamborgſke Borgemeſters JOH. ANDERSONS: Od
i Hans Efterretninger om Island, Grønland
og Strat. Davis, lydende $. XXIV. p. m. 26. faale
N
240 Det. Cap. on Neft Werter i Bandet, ar 5 855
Det ſiette Capitel.
Om Norges Værter i Bandet.
6. r. Soe ⸗ Verter ere os lidet bekiendte.
FS. 2. Adſkillig Slags Tang eller Soe⸗Grers. |
F. 3. Soe⸗Trcker af adſkillige Sorter, 9
F. 4. Coraller ſtore og ſmaa. 5 AM
6.1.
S
995 Nonna givet ald den Oplysning; jeg g formaner at D
KÆR angaaende,da enffedej jeg vel at kunde berette der
om til den curieufe Laſeres forneyelige Indſigt i Natu ·
rens Nige, noget meer end hvad hver Mand veed, vil ogſaa
ſtrax contribuere dertil det lidet jeg ved adſtillige Søe
Neyſer og Foreſporſel hos Soe Folk, har kundet erfare;
Men paa det at ſamme ikke ſkal ſynes unyttigt, vil jeg
forſt anføre den i Naturens Videnſkaber heel kyndige
des: „Det er at beklage, at Botanici, fornemmeligen
8
unde Tydſke, formedelſt de ligge faa langt fra Son,
v og dem derfor fattes beqvem Leylighed, har endnu ikke
Helagt eller kundet legge fig fan ret alvorligen efter at
55 ant, 5 og W Soe e ved diſſe |
FSR bi: KL
; 1 . .
met! . al — . 5 É
S EIRERE. GE rER PRRSRRR NLEN — 3
*
3
.
—
2 *
8 5 8
Det 6. Cap. on werfe Wente i Vandet 241
. Lande. Thi efter at jeg har bekymret mig nig noget der-
„om, og ſamlet ſaa mange tilbobe, ſom det har været
„mig mueligt, har jeg befundet, at de hos en Gud⸗
„ ſoͤgende Elſker af Naturen, opvekker nye Forundring
„og en ret ſtor Fornsyelſe, naar man nemlig betragter
„ deres ubeſkrivelige og for en Ukyndig, utroelige Meng.
„de, Forſklel, Dannelſe, Farve, Fremkomſt uden
» Rødder og deslige; og derhos overveyer, at der er dog
intet kommen af den viiſe Skaberes Hænder, ſom jo
ser got og nyttigt, jeg vil ſige, at endog diſſe ſom gand-
„ſte unyttig agtede Gevarxter, kand ikke allene paa
» llange Maader tiene fag mange og mange Slags le
» vende Creaturer til Næring, men og meſtendeels
„Menneſket ſelv ſaavel til Spiiſe ö fornemmeligen i Nods⸗
v fald, ſom til kraftige Leegedomme, derſom de ikke for⸗
»agtede ſamme, alleneſte af utidig Lyſt til fremmede
»og koſtbare Ting. Saaſom frem for andre den flit.
» tige M. MARTIN i hans meget lœsvœrdige Deſcripti-
vo of the Weftern Islands of Scottland har ſamlet, og pag-
148 ſeqv. de Kælne og Krasne til Beſkammelſe, bragt
„ for Lyſet meget beſynderlige og mærkværdige Anmerk.
» ninger derom, ſom han har ſamlet iblant Indvaaner⸗
»ne, ſom leve i ſtorſte Enfoldighed paa diſſe langt fra:
„liggende Her, og ſom retſkaffen benytte fig af det li⸗
v det, ſom er givet dem. Saavidt Ar ANDERSON,
Ligeſom en Dect af Havets Indbyggere i Skabning no.
Wanne dem eg det Torre, da der findes Hav
Hh si me.
242 Det 6 6 Cap. On . Rotte — Wos. e
Koer, Hav: "Hav-Hefte, Gor-Hume, Marſpiin ꝛc. Saa et E
det af Fiſkernes og Dukkernes Forfarenhed vi, at
Hav⸗Bundens ujevne Steder, ſom ligne Bierge og
Dale, ere begroede, ikke allene med mange Slags See ⸗
Gres og Urter, men ogſaa med Soe⸗Traker og Coral-⸗
ler, hvorom jeg tilforu i det Capit. om Vandene F. 2.
har anført ATH AN. KIRCHERI Vidnesbyrd efter de
Arabiſke Fiſkeres Beretning. () Paa vores Norſke
Hav⸗Bund findes mange og meget adſkilltige ſaadanne
Plantæ marinæ, af hvilke nogle forde være andenſteds
ubekiendte, endogſaa for Kiendere ſelv, til hvis Efter⸗
fon jeg har ladet de merkvcerdigſte aftegne.
At give diſſe Soe⸗Varter beqvemme Navne, er
ey min Sag, ja jeg feer mig ikke i Stand til at forte -
re eller adfkille dem faa ſpeciſicd, ſom jeg vel onſkede,
men noyes med at henviſe nogle til Urters og andre til
Traœers Liighed, hvornerſt jeg vil giore den tredie Ela,
ſe af de egentlige Coraller eller ſteeuhaarde Bærter ;
ſom af nogle confundéres med Soe⸗Trecerne. Hr. J. 5
C. BUXBAUM har in commentar. Acad. perropolitanæ Tom.
IV. p. 279. indrykket nogle faa Obſervat. de Plantisfub-
marinis, hvor det heder blant andet: Plantæ ſubmari-
næ paueæ fuerunt deen ar Botanicis, qua-
1 rum
e J det r ea kate Rode Hav W man, „ hvorledes Gen E
paa viſſe Steder blive jo meere og meere fan ſteerk bevorne
med Corall. Trœer, at Skibe og Baade ee b
er ved af komme der igiennem. ;
SÅ 1 y
1 Her iz
25 ** Wen & Wer marinos, dur me hid
2
Fa mune ſub hoc, nunc ſub illo nomine propo-
e erta dig onem n-deberhds TOUR. FOR 5 10, 4055
entes e
1 Søstre Sor Varrter bar jeg fi ſden min An⸗
EF. kom ſt her til Landet giort mig en liden Samling, og
* ſaavidt den ſtrekker fig, feer jeg, at det, man med et af:
mindeligt Ravn falder Tang, paa Norſk Tarre, Al.
| Dae in kane & Bud: Claffes 7008 2
J fed 80 a0 dcuratius Ae bier, e
untur. Meliorem plantarum ſubmarinarum in gene-
| ar . nomine, e inter . parum conyeni=
Adſenlig
Slags
Tang.
| 1 Rå og deels findes Bren paa ſin Nod, (0 deels ved
Wu
aß jeg e de faa ken Stengler eller Kloer,
med "hvile alle flige Værter holde fig faſt ved en maadelig
Stee 17 ſom Dermed gemeenlig opdrages. Ellers have Soe⸗
øv 2 9
. *
Feepterne ingen egentlig Red, thi da de ere omgione med 5
br: 7 Mengs Saft eh, 99 man fond i i faa. vidt fige, at
den gandſke Plante er en Rod.
—
0
244 Det 6. Cap. Om Norſte Werter i —
Bind og Strom losreven og ſkyllet til tl Strandbredden,
eller imellem Klippernes Kanter, er af Farve enten
gron eller brun, men af Dannelſe deels final og flad,
ſom et Gras Blad „i Længden 233 Alen, deels ſin
og rund, men meget langere, da jeg ſelv har oprykket
et Stykke paa 10 Alens Leengde, folgelig hohere end
mange Træcr, og maaſkee ſamme var endda blant ſine
Lige een af de korteſte. Deels har det, paa en kort
rundagtig Stengel FA Blade fom 2 å 3 Fingre brede,
med ſinaa rundagtige Indſkœrelſer næften ſaaſom paa
Eege⸗Blade, deels ere de længere, og ligne ved Enden
Paafuglens Haleſter, deels ere ſamme ſlette, deels puk⸗
lede, og har hule Knopper paa ſig her og der, dog ikke
til CAD, ſaavidt jeg har fornummet. Deels findes her
Tarre med næften jevne og flette Blade, men faa brede
og lange, at ingen Land: Vært, ſaavidt jeg veed, deri
kand komme dem nar; thi jeg har optaget Blade af
43 Alens Længde og Alens Brede, over alt gandſke jev. i
ne og flette; ſaa at en Uvidende, efter førfte Anſtelſe, d
ſtulle holde dem for ſaa mange Alne gron Taft, 5 "hvor:
for ogſaa Hummeren under og imellem denne brede
Tarre, ſoger fit Skiul ſaavelſom fin Nering. At den⸗
ne Tarre bærer Blomſter ſom en anden Vat, kand |
jeg vel ikke af egen Forfaring bevidne men en god Ven
har forſi kret mig, at have ſeet dens Bloinſter, næften
fom hviide Lilier foommende ved Toppen paa Vandet,
ſaa og lovet at forſkaffe mig en Prove deraf. Jeg nev.
OM OMAR FORET goer eee of] ADØRE Ra
Ea
ve 2
. 7 r
N *
„ Nytte og
Brug.
da en . dens Bikung killt 12 være. 15 5 en maa -
delig Laxatiyv. (0 Her i Landet bruge Bønderne, fom boe
nær Stranden, bvis de ere gode Huusholdere, megen
Tang til Siedning og Agerens Forbedring, og i de
Rordlandſke Fogderier, hvor Grasning om Sommeren
god, da Creaturet kand gage til Fields at ſoge den,
Å velſom med Torſke⸗Hoveder og andre Fiſke Been, da
man vel ogſaa kaager en Koe⸗ Suppe, hvig beſte Ingre-
di men er 1 (J Engel⸗ og Skotland, e diſſe
3 a
25 Om et Slags ſaa kaldet Alga ſaecharifera, eller Soe⸗ Gras,
ſom, naar det torres, bliver af Syn og Smag ligeſom det var
0 overſtt det med hviid Sukker, og af Islenderne ædes i Ste:
8 8 for Sukker, ſee THOM. BARTHOLINI Acta Med.
N Hayn. vol. III. p. 174. vol. IV. p. 33. 51 608 ſoxis marinis
vol 5 45
a adhæret algæ copia, qvam vere colligunt- aliquo tempo-
e inter jetto album acquirit eolorem, cujus eft etiam in com
men tert Foder om Vinteren deſto knappere, pleyer
manat torre Tangen, og hielpe Creaturet dermed ſaa⸗
1 SAR e lapor, eum dulcedine non inferior fit ſaccharo-
ne quoque cum butyro eomedunt Islandi. See meere ibid.
0459 Ke. relat. OL dar er e — ve i
ledes bn, da den ders blev dem mal 10 aged at dude :
FN Det
Soe⸗Trer⸗
er.
246 Det 6. ea
af, og forer dem med ſig frem for i
Greene ſtuttes, at Stammerne ſelv maa være til Dels
Veexter bade En MERE RR Navn Klep, ores
de af fattige Strandſiddere vel til Nytte med LAN bree
ſom med god Profit fælges til Glas Broenderierne. Af
de den ſankede og torrede Tang et fore Hobe fil Ale
ſamme Tang ⸗Aſke kand og formedelſt de vedheengend
ſalte Partikler kaages Pot⸗ Ake, og Refid:
da god Gtodning.
8. 3.
um a de end. *
Nas diſſe Soe⸗ürter og Græs findes her adfl . 5
lige Slags ſtore Soe⸗Verxter, hvilke man falder Sge⸗
Træer, og ſriont de, ſaaſoim ſtagende faa en Grund af
100 à 200 og flere Favne, ikke lettelig faaes heele oz,
med mindre det kand være en liden ung Plante, ſaa
faaes dog mange løsrevne Greene, ved den Anledning, at
naar Fiſkernes Snere eller lange og ſterrke Line under
tiden bliver indviklet i Søe-Træernes Top, og maage
rykkes op med Magt, faa ſlider den ofte nogle Spolia
heel ſtore Trcker! thi kg GÅ den l der 7.
33
om dens Brug, til Efterretning for gode Huusholdere,
boe ved⸗Soe Kanten, og ville 89852 ſig alting til W vibt
ſom mueligt. er.
Dagen. Af diſſe
da all andre have iffun 2 22 7; og meget mindre, liger 9
e e ee J... ͤ ͤ v ſom 9 3 |
J det Svenſte Academies ende findes noget m N
ALLE: Den! Bandet, Eg
10 Jg vad ſna — N
A Slags Parallel 8 rs Sal b. „Sedſtende af. det tor. É
g vaade Element, følgelig glore de Læfere, ſom for
"fig med Botanicis, nogen Behag. Dag alligevel,
da Hr. Borgemeſter ANDERSON i foranforte Ord
beklager ſig over ſaa ſtor Mangel i den Materie, vil jeg
med en forf Beſkrivelſe opregne de Sorter, ſom findes
i: 1 min Samling alle tagne her paa Norges Soe⸗Bund,
og fornd med et Par Ord erindre om Soe⸗Trecernes ;
mig bekiendte Brug og Nytte, det eeneſte, at Bonden Pytte 1
7 0 ruger dem ſaaſom tienlige mod Diarrhæam eller Bug- vidt man
lob, og ſaavidt jeg veed, gtor ingen Forſkiel pan Sor⸗ verd.
terne, ſkiont han dert maaſkee merkelig kunde tage feyl,
ligeſom viſt nok ſkeer, naar han, af en Slags ſuper-⸗
1 ſtitieux Indbildning, 9 giemmer flige Greene t fit Huus,
. ſaaſom en Slags Præfervariv mod Ildebrand, maafkee
ffter hans Maade at railonnere paa, fordi de here
Bi Bonnet idet Element . N taaler N 5
4 5 5 ; > i SØ No.
1 pm Den ele og rette FR af ee og 1 Bær:
. ter i Vandet, er uden Dpivl Fifkenes Fode og Nering. Nog⸗
le ere der ligeſom pan Landet Rov⸗Dyr, levende af at drabe
S Men nogle ere af det ſpagferdige og fredelige
th fogende deres Fode fornemmelig af adſkillig Slags
Tang og See⸗Traer. Sardeeles veed man her at de ſidſte
el Bee for den Fiſt Brsſmer. Den lærde, bob.
248 Det 6. ban Om Heike Vert i Wonder. BEEN
Opregnee No. I. er foromtalte ſtorſte Green af 7 Sb
Sie Tykh ed, paa cen Kant, da den anden er noget ſmalere,
Slags faa den gier en flad Firkant. Dens mindre Greene af
Soe⸗ Tra- en Alen, fom ſtage parallel med hinanden og giore en
er. artig Bæv, ere af ſamme Figur. Barken eller den
tynde Skal, ſom kand afdrages, er couleur de chair
eller Anſigt Farve. Treeet ſelver Snee⸗hvidt, og derhos
gandſke poreus, med ſaadanne Aabninger, ſom kunde
tage mod en Knappenaal foruden at lederes. Hvor⸗
ledes det yderſte af Qviſtene har reeret, kand jeg ey ſige,
efterdtde, desverre, alle ere afbrudte, og derſom ey
fan var, maatte den gaudſke Udſtrakning efter Proporti-
on have været ſaa ſtor, at man maaſkee ikke havde bragt
i den under mit Huus⸗Tag, end fi ige i et Cabinet.
No. 2. er to Alen lang og gandſke bell i lgeſom
alle folgende. Træcter tet, fan got ſom uden nogen Hud
eller Bark, Grenenes Strkning næften ſaaſom paa
et Ribs-Træ, dog her og der lidet meere krumagtige,
gandſke nogne og glatte, lyſe⸗brune af Couleur, og i
Enderne faa Tynde ſom en Svine⸗Borſte. Her va Der
henge imellem dein nogle fibreuſe ſmnag Treble, lige: sd
75 en Moſſe. mA Ba
| 88 Wee e ee
K a8 berelter om et e dels Siags alt i
her i Nord⸗Soen, at, naar de opfk res, finder man deres
Bug fyldt med Tang eller Soe⸗Græes. See Bibliotheg ve
g ermanigue. T. XV. p. 157. Saal edes er ingen af Guds
8 ROER Gierninger oderfedig e e e 1 4
. Så Arpa. 1
UW N 2
Y 8 2 1
SKA ZX . - . 42
n . * g N
2 — 49 2 i 7 5 å 5 ne 5
F HADERESNAD GEDE HERO Als BENYSTRTT JE Sv
GORE e
n
Lal. eNorhe D
BESES ESS SUSE TE
Le
mæ 0
*
,
* * 1 7 il
8 .
e
8 2 a 8 É
r — 6
2
2 ig ;
ud
3 8 N
5 5
É . ie .
F AE 05 125 REN i
« 2 7 å Så *
Det 6. Cap. i on werde Dener 1 Bade & 249 15
No. 3 er Alen lang, med mange tynde, tette og
bude Grene. Snart at fee til ſom en Bunke, dog mee ⸗
re udbredet til Siderne, hvilfet er fædvanligt hos Soe⸗
Trccerne. Det tykkeſte af Grenen temmeltg ſolid Trœ,
uden ſynlige Poris, men overalt indtil Oviſternes Eude,
fuld af ſinaa ophoyede Pukler, ſtore ſom en halv Ert
pundcterede nied morkere Prikker, da ellers
og atter p
Confeüren overalt er morke⸗brun. J een af diſſe Gre
nes Klovter fandt jeg en liden hvid Knoppe af kalkag⸗
tig Materte, og deri et levende Inſect, ſom en Vand⸗
Luus, hyilken ved Aabningen ſtrax begyndte at lobe
Dette Træe ligner temmelig det ſom WORMIUS be.
ſtrriver in Aaſco pag. 234. under Navn af Planta mari-
na facie reſedæ, faa og CLUSIUS Exotic. L. VI. c. 6.
J Greenene af dette Slags Søe-Træ, ſom er det al
mindeligſte her falder, findes ofte indflettet og faſthen⸗
gende den underlige Hav⸗ Stierne eller Korsfiſk, ſom fi-
den ſkal beſkrives under det Ravn af Stella arboreſeen-
te, eller efter min Meening Capite Meduſæ, hvilfen
ſpynes at elſte denne Soe Bært, og maaſkee nærer fig
deraf, 15 jeg har neg den paa en Grene af det.
e S 10 |
0 * RER —
70 1 . 55 eg
fi;
u 5 Er 15 Alen lang og? en * Tomme tyk,
orders 18 * er guul. En anden dtto har
J 1
gardſke poreus, Greenene temmelig plumpe, derhos sd
nagtige, men paa deres yderſte Ender beſatte med
nde Knopper, ſaa ſtore ſom ſinaa Muſtkat⸗Nodder,
; si x
8
8
„ 2
N i
x
AN 7
0 *
0 0
* K
5 *
NN
i 250 Det 6. Cap. Om Nore . |
jeg 40 af narſten ſamme Seructur og Slite n Ser 75
kiendelig adſkilt ved fin Farve ' Wee er AR Hrbød, og gi
ver god Anſeelſe. ig e
55 5. Af to og en Tog den, e er det * fom jeg
har ke 55 efter dets Opdragelſe af Vandet, folge -
lig ſeet med ſin fulde Saft og friſke Couleur, hvilken pan
dem alle er da langt ſkionnere end ſiden, naar de torres,
nemlig paa denne en fuldkommen Aurora eller Brand.
gunl. Hoved⸗Greenen er af Tykkelſe ſom et Barns
Arm, og de mindre ſom en god Finger. hver En⸗
de ſidder en aflang Klump tilſyne, ſom en lden Pere,
dog denne Frugt eller Blad, hvad jeg ſkal falde det,
af ſelb ſamme Veeſen ſom Greenen ſelv, hyvilket er ſaag
paa alle Søc-Træer, og ingen af dem har tynde Blade.
Jeg lagde denne i Vinduet , for at torres efterhaanden
ved Solens Varme, da udſigede 1 8 Dages Tuid en
ſlimagtig Cædffe af ſamme Couleur, menen underlig
og ubehagelig Lugt. Saa længe Bærten var opfyldt
med fin Vadſke, og ſaae næften ud ſom det kunde have
været Kisd af et menneſteligt Legeme, fandtes ikkun
nogle ſmaa Prikker derpaa, ligeſom Pori, men da det
blev ført og indfrympet, aabnedes ſamme. Da fik det |
finga Sprekker til alle Sider, og er nu Lal Fart, ng 554
Dan nelſe at fee til neſten ſom Ingefær. GR EEN
No. 6. Er en plump Green, noget mindre tale 5
5 bo, hvilken den 4 855 pag Farve. og Avers Bæk,
N
SW H/ z-=<<XXU
Sl == ==
5 2
7
FUN
7 ! |
" eAdskillige Norske Søe -Frær:
eee ES 8 Fc
let ſtorre
| 1 . f ö 7 A 8 Å 8 ; 1 Ea W
Cap. Om Norffe Venter i Vandet. 25 1
vier at r en og meere fladagtig.
„ TIE - MER
No. 5. Er atter noget mindre end forrige, derhos
15 langt 2 og beſtagende af mange enkelte jevne Greene
ig hinanden, ligeſom ien Buſk. Enhver af diſſe
Greene er ikke tykkere end en Penneſier, derhos ind
vortes gandſke ſpampagtige og udvortes lodne, ret lige⸗
fon hvis de kunde være overdragne med det allerfineſte
Klæde af couleur de paille. Dette Tree har fin flade
Noed, ved hvilfen de alle K ban Klippen, eee
aeeer 1
g. 8. Af ſamme Farve vg Swiheb elle ikkun
„ſaa og af ligeſaadan Lodenhed, men uden
Greene, og beſtaaende i et fladt, tyndt og udbredet Styk⸗
ke ſaaſom et Hunde ⸗Ore, gandſke poreus, og derimellem
ligeſaadan en lubtil Ramification, ſom den man ſeer bag .
de aße, or de boldes imod Dagen: ;
Bee En gandſke Eirkel rund ſvampagtig Bart
af forrige Couleur, ey flet et Qvarter lang. J den ene
Ende en tynd og rund Stilk 2 Tommer lang, i den ;
anden en Aabning, ſom gaaer langs igiennem, ligeſom
Marv Nenden ien Hyld. Denne Vart kand trykkes
tilſammen, og reyſer fig ſtrax i forrige Runding, er
ua blød. og delicar under Fingrene, at den deri oer. |
se Eee
SA adds J Å * e ee
ig”
men ſkle N elſe, ſom det hosfoyede Kobber Sit 135
Å 252 Det 6. Cap. 0 Henk. Bene 18 n . |
En un⸗
derlig
Svamp.
No. 10. En anden no get haardert, dog fn 99 FOR
agtig Bart, morkbrun af Farve , og omgivet med en
tynd Skal, men inden i opfyldt med mange uſigelig ſub⸗
gaaer r alt hvad jeg kiender, og uden Tvivl fe ] vi iges 4
af e om de e fit nok af dem (). 771
tile, dog meget frarpe glasagtige Spitzer, ſaa den kand
tiene til at polere med, men maa da ikke tracteres med
bar Haand, efterdi Spitzerne inſinuere fig i Huden, og
forgarſage en Exulceration. Denne Svamp groer ſom 5
en Champignon, undertiden af et Par Llispunds Veeg kt
paa dyb Grund, og opdrages med Fiſkernes Snore. "FÅ
Mo. 11. Er en og et halb Ovarter lang af 17
Greene ongefcer med ſaadan Deelning ſom Liguſtrum.
Denne er overalt bekloedt med en Mængde ſnag kantede
Knopper, hvilke ſidde fan tette og tillige ſaa loſe, at
man ikke band røre ved Greenen, uden at file den ved
nogle Stykker. Diſſe ſinaa Knopper, ſom ſynes Ocu-
lo non armato, nœſten ligeſom Boghvede⸗ 8 faaet
Microscopio en underlig og herlig Anſeelſe, nemlig lige”
ſom det var ſinaa glimrende Solv⸗ og Guld - Plader,
næften ſom Std og zirede med artige Am Gree⸗
* 6 BERT Bue
(0 Om ſaadanne Spongiis | marinis Ude nogle, a at 15 hade en
1 Be
Stags Syſtole og Diaſtole, ſom endogſaa i 9
"Mg Deele er oyenſt ynlig længe efter dens! Obpdrage
vet / indtil me ald Sugighes, er borttortet. |
'
. * K
SET .
* *
N j 0 Å 16
%%% %
a 100
5 4
N
ER
y
61
(ice
e
—
e
V
sd sg
Bad
rn
145
v
= 1
mø - 2] 5
+ HEE —
i — å
2
Å
Å
5
* 815
908
8
**
EN
＋.
+
5
5 8 ee
8 DE
2 fe 2
* Nee * så ig
—
7 — — — —ᷣ —
)
Det 6. cap: don Nef Darter i Wander 15 53
r
nen rr de mange Koppe hænge paa / er rundag
tig, 1 og pk: 1
No.! 12. En liden are ſubtil og fr: anbeytt DEER]
hvis Stud atter har de fineſte Takker eller Kanter, men
dens yderſte Spitze en Bært af felv ſamme Beſkaffen⸗
hed ſom de ma kaldede Conchæ anatiferæ eller Stot᷑·En⸗
der, om hvilke noget ſkal tales pag et andet Sted: For⸗
ſkiellen er allene denne, at Muſſel⸗Skallen findes over:
dragen med en fynd brunagtig Sinde, er ogſaa ikkun
"Halv faa ſtor ſom hüne, da den ined Tiden maaſkee vel
kunde have naaget ſamme Vaxt, thi pag Siden af den⸗
ne Green hænge tre andre langt mindre Muslinger,
uden Tvivl af ſamme Slags, men faa ſubtile fom et
05 . Stiel.
vor hafte eller Men diſe adſkillige Sør Var⸗ DR
| ter groe er ey let at ſige, men om en vis 28 , fm
man 1Beſtindien bruger til at brænde Kalk af, forſik⸗
rer Pere LABA i fin che amx Isles de l Amerique.
Tom. II. p.557. at dens Greene efter hans Obſervation,
iet Par Aar vore 4 à 5 Fod, dog aldrig over Vandet,
fſtiont de der ſtage paa langt hohere Grund, end man her
er bleven vaer. Naar dens Greene nage Bandets Overs
deel, udbrede de fig til Siderne, og komme ikke i frie Luft,
phuilken ſynes deres meget poreuſe Legemer utaalelig og
. 25 for fabtil, n man, om diſſe Soe⸗Traker bære
13. „ RS SME
Soe⸗
Bonne.
—
254 Det 6. Cab. om Nore Werte i Bande.
noget ſaadant ſom kunde kaldes deres Frugt eller . ik
de, da ſpares, at hverken jeg eller wine Correſponden-
ter har fundet det. Men vel findes undertiden paa vo
re Strandbredder det, ſom kunde give Anledning til at
formode flige. Herhen regner jeg færdeeles en Soe.
Bært, ſom jeg indtil videre vil falde Fabam marinam, en VAR
Sac-Bonne. Dens Storhed er ſom en Caſtanie, Fi.
guren gandſke Cirkel⸗rund, dog flad eller ligeſom ſam⸗
mentrykt paa begge Sider, Farven morkbrun, dog
midt paa, hvor Skallerne ſankes, med en gandſte ſort
og neſt derhos med en rod Ring, fa den er heel ſmuk
til Auſeelſe. Naar Skallen aabnes, er den inden igand.
(fe fort, men Kiernen lyſe-guul og af Smag neſten ikke
anderledes end en Valſk Bonne, naar den torres, ſag
at, hvis deraf faldt nogen ſtor Mængde, blev den ey u⸗
brugelig. Velcerv. Hr. FRIDERICH ARENTZ,
Propſti Syndfiord, ſom nyelig har ſendt mig en Bro
ve deraf, ſiger, at den bliver funden blandt Tang og des.
lige Soe⸗Varter, ſom Bind og Strom drive til Lands, BD
hvoraf man kunde ſlutte, den horde Havet til, hvis man
ep ville anſce den for en Indiauſk Vært, lignende den
Sort ſom kaldes Pedieulus elephantinus, hvilken 8
Skibbrud kand være kommen herhid. Men da jeg til — |
lige har faget ſamme Bonne fra en anden Obſervatore 33
ſom boer nogle Mile derfra, ſaa ſluttes, at dens An. HØR
komſt her paa Kyſten er fædvanligere end hin Suppo 33
tion tillader. Biel man og e diſe Verxter fra
re Age d deslige fo foor omn nende Bliver til i Jean, da ne.
yſen ſaa ang at denne Bonne maatte raadne, for⸗
den her ankom, hyilket aldeeles ey ſkeer, thi Sma⸗
2 gen er „ fon jeg før ſagde, ret liig den Valſke Bonnes,
; har end d ikke faget nogen Salthed til fig, hvilket, i hvor
"gager, har ſyntes mig underligt, og forholder fig li⸗
geledes med Søe: Træerne ſelv eller deres Greene og
Knopper, ſom man mag anſee for Blade. De ere uden
al "Smag, men ikke uden Lugt, indtil de torres. J
Auledning af forbemeldte Soe⸗Bonner erindres endnu, at
i EWERHARD. HAPPELIUS in Mundo mirab. T. I. L. III.
e. 6. beretter om nogle Sce Bar uden Smag, ſom
ſtulle vore paa det See⸗Gras, Spanierne kalde
Largaſſo og Hollænderne Soe⸗Peterſillte, hvoraf Ha⸗
Fe: vet * Cabo Verde N mange Miile er gandſke fuldt.
1 Så i
8. 4.
By On nogle af de beſkrevne Sae Træer og Varter, Norſke
Fes . 50 „ bå 85 kunde man ere at de Ade Coraller.
256 Det 6. Cap. Om Norſ
2
nogle andre Plantæ marinæ, og ikke Corallen ſelv tülhoren. | A
ffe Warte (Wande. MÅ 8 5
verre af denne Meening. 00 Men det ſom . Fe
til at tvivle herom, er, at blant adſkilll ge Norſke Cord ks
ler, findes nogle gandſke ſpæde og unge Planter, ſom
ikke deſtouundre har deres fuldkomne Haardhed fra for⸗ t
ſte Begyndelſe. Dette ſidſte beſtyrkes af PELSCHO- Da
VERO i hans Dyrocinio chico L. II. Cap. 10. p. 153. .
hvor han figet, at Dukkerne, ſom under Bandet have
rort ved Coral-Drcer, befinde dem der ikke bløde, nen
ligeſaa haarde ſom ſiden, faa at Lufteu ikke harder dei
efter O. WORMII Meening in Muaſco p. 23 L. Soliditatem
demum debitam ab aëre ambiente acquirit, hvilket man 5
ogſaa har troeti OVIDI Dage, ſom ſees af de Ord:
Sie & Corallium, quo primum contigit auras,
Tempore dureſeit: mollis fuit herba ſub undis. 5
Metam lib. xv. 5
Græferne kalde dem ikke ilde hdd, det er Steen⸗ 1
Træer, nemlig Steene af Materie, men Træer eller
Buſke af Bært og Skikkelſe. Imellem Greenene af.
de adſkillige Norſke Exemplaria jeg har, ſees at henge
nogle bløde Trevler, ligeſom Skind⸗lapper, en Finger |
lange og et Straa breede, hvilke jeg holder for at være.
de, font deres Farve har været ige Corallens SS
( 0 8 BROWN, ſom i fm Pfeudodorte or 1 Titer into
common Error. Lib. II. Cap. V. p. 72. rettelig. forkaſter den
Meening, at Corallerne forſt efter deres Opdragelſe i den frie Luft
ſkulle herdes, meener dog, at den Saliniſke Spiritus lapi
under Vandet fuldender ſin Gierning ikke tillige paa alle
tens Deele. Al Coralliis not hard, and in many eee
2 1 ſome Parts, remain ure e 5 Wood. ä
„ 2
SAS 5 Å
HET eg Det 6. Cap. on More Watte i Wender 1 257
gandſte hviid. Dernæft har jeg befundet, at af nogle
Corall⸗ Knoppers Huller, ſynes ſagtelig at udflyde eller
ligeſom ud ſpede en brun Olie eller Fedme, hvilken, 5
ſaavidt den kommer, kiendelig forandrer den hvide Cou.
leur. Bemeldte Samlig af Norſte Corall⸗Traker, ig
opdragne ved Fiſker⸗Garn og Liner, deels her i Naer⸗
veerelſen, deels paa Sundmoer, vil eg 3 give
i ra forte Recenfion af.
No. 1. Er lang 2 Alen, breed 14 Hearn ubm ig Adſeilige
La og udſtrakt i fine Grene, med Mnabelig mt "Søs
fomfter eller S Stierner, ſneehvüd. | fe.
| No. 2. Hartad rund, tyk og indflettet med Gree⸗
. nene i hinanden, ſom en liden Torne⸗Buſk, b
ne Fe og ſorte, Reſten noget gunlagtig.
. vi Er 12 Ovarteer lang, 1 Ovarteer breed, ro-
1 involvévet ligeſom næft forrige, dog fladere, gand
ke hoid, og Blomſterne langt ftørre end paa de forri⸗
ge, da nogle overgager et 2 Skill. Stykke, og ere der⸗
bos meget aabnede, ligeſom et Blomſter/ der udbreder fig
i fuld Flor, hvorfor jeg har udvalt An til at Wee
11 Kaaberſiif ſub Lit. A.
3 No. 5 En maadelig tyk Kamp, bois Sobed, Green
er langt masſtvere end hine, har en temmelig ſtor og
rund Kugle, ligeſom det kunde være Knoppen tilet Bloms
e der endnu ikke kgn zabnet fig, BYE UDG de an⸗
. Kk bre
258 Det 6. cap. on Nurfe Munter i Bandet.
dre Greene have aabne Blomſter eller Sue de .
tet ſtorre Hul end de forrige. | ASE
No. 5. En liden artig Coral med flade 6 Gre le,
foreſtillende accurat Takkerne paa en Hiortes eller ret
tere et Rene Peg We a ellers faſt paa ſin Steen
See Lit. B.
No. 6. Dito med een Takke pan fi i n Ste i grane a
af Coul eur, ligeſom forrige. Lit. O.
No. 7. Meget ſubtil, bm en Plante, de, forſtbegon SM
der at udbrede ſig paa Steenen. Lit. PD.
No. 8. Ligeledes, men meere udbredet. Lit. E.
No. 9. Ikkun ſom en Finger ⸗Ende ſtor, men af
en Skabning, den jeg ikke har ſeet Mage til, nemlig ſom
en liden flad Tragt, hvis Sider beſtage af en artig
Vero, ligeſom det allerfineſte (egn Arbeyd i Ruder. .
Couleur de pe, FAE N
—
No. 10. Er af amin Coiilkir fom fire men E
ſom en flad Green, med mange artige Spirer, og paa
hver af dem mange Indſkicrelſer. Den er en Finger
lang og halv fan. breed, ſynes dog at have været. langt i
ſtorre, førend den er afreven fra fin Stamme, hvilken
maatte være meget 1. 8.8 og rar 2 man *
den Bane, See Li, G 4 ng an
*
75
40 ii
på
<Adfkulige Norske Coraller.
5
*
— *
Det 6. N or Sov e Værter i i Warder. ES 3
== Nordland al undertiden findes Coral Tracer Nogle a an⸗
| 8 5 Greene, paa den eene Side rode, pan den anden dre Arter.
hvide, hvilke jeg dog ikke har ſeet, og alf. 10 ey kand for
ſikre det til viſſe. Derimod har jeg en Graae Steen,
faa ſtor ſom et Par Hænder, og næften overalt begroet
med en Coral⸗Vext, af Couleur de chair eller Anſigt⸗
Farve uden paa , men inden til ſueehvild. Skabnin -
gen beftgaer i nogle Hundrede ſtorre og mindre opfty
dende runde Topper og Knopper gandſke tet ved hver⸗
andre, faa de give en artig Anſeelſe, og ſynes alle at
ville have voret hoyere, hvis de vare blevne i Vandet.
Jeg anſeer den for at være Madrepora Abrotanoides
tuberculis horizontaliter poſitis, og har ſiden funde
ien anden god Vens Samling af Norſke Naturalier
endnu ſtorre ol og hoyere Greene af ſamme Slags.
Paa vore Bergenſfe Apotheker fores ofte Coral: ”
då tilkiobs af Fiſkerne. Naar man ſporger e
hvorledes de mene at ſaadanne Soe⸗Verxter forplau⸗Deres Ce
tes og tage deres Oprindelſe, da ſvare de, at af De nerarion.
gamle Corallers ſaavelſom Soe⸗Traernes Greene, dryp⸗
per undertiden en hviid Draabeligeſom det kunde være |
Melk eller Flode, og hvor den falder, der kommer en
Var af ſamme Slags, hyilket nogenlunde beſtyrkes
derved, at foranforte No. 7. har under fig en hviid og
flad Plet ſaaſom fin Rod, hyvilken i Storhed ligner
i Planen ſelv. Det ſamme finder jeg ftadfæftet af J.
BAPT. TAVERNIER i hans Indianſke Reyſe p.
k 139. * han føler om Coral⸗Fiſkerie i den Middel.
3 0 DÅ 1 land i
8
2
epe n
si
legge ik
260 Det 6. Cap. Om Sorte Gbr cb ke
landſke Soe, men fager feil i det han meener, at in Oce-
ano felv ikke var een eeneſte af finde, hvilket vore Nor-
ſke Kyſter beviſe anderledes. Om Corallernes Nytte
til Lœgedom ſiger man, at den er abſorberende, tor -
rende, kolende, bindende og beſtyrkende, Hvilket vel er
faa, naar den deraf præparérede Tinctur, Salt eller
Olie indtages, men at de ſinag runde Perler, ſom ved
Slibning eller med en Fül gisres af Corall⸗Greenene
(og ikke efter nogles Indbildning ere Frugter eller ſmaa
Bær, ſom voxe derpaa) ſkulle have nogen ſynderlig Virk .
ning udvortes, og naar de bæres om Halſen ligeſom
Perler, da Slag, Peſt og anden Forgiftighed derved
ſkulle afværges , derom har jeg ingen Forſikring, lader
det dog ſtage ved ſit Verd. J Genua og Marſeille fin-
des egne Coral⸗Kraemere, ſom have ſtor Aftrek paa de⸗
res Bare i de Orientalſke Lande. Mon. PIT TON
DET OURNEFORT ſiger i ſin Voyage 2 Le vant. øl ER
P. 5. at alle Oſterlande ere fulde af Coral - Perler i Hals⸗
og Arm⸗Baand fra Marſeille. Her kunde de maaſtee ;
findes i ligeſaa ſtor Mængde, hvis de ret bleve opſogte,
og hvis de af hviid Couleur vare i Moden ſag vel 5 65
rede. .
00 On den onde Corall, eum faces id det 1 Te 500 DE
adſkilles fra den rode. alleene ved fin Couleur, ſiger D. SHA
i fine Voyages. Tom. II. Append. p. 124, at den findes 5
re eller meere ſielden: On le trouve plus rarement. Om de
da og er i hoyere Priis, veed jeg 1 . N
8 RU.
; G2 2 ;
5 7 8 2
2 Sale: 1 a i
AR * 2 7 e. 150 "Abe 10 1
* * e SA 4 8 7
1 0 å Det et 7. Cap: On Nag adffilige Eben Atte. | 1 —
Det ſyvende Capitel.
8 m Norges oͤſkillge Sten dnn,
aſdle og uadle
1. De almindelige Kamp⸗Steen.
5 270 Marmor⸗ „Steen af adſkillig Farve og Fiohed , item Adaba⸗
111 ſter, Spath, Kalk⸗ Steen og deslige.
ÅL 93, Sand Sren, Q vern⸗Steen og Fon.
4. Veeg⸗ og Talg⸗ Steen.
0 J. Magnet eller Seil⸗Steen, Svine: Steen.
$.6. Amiant eller Asbeſt⸗ Steen. 1
SR 7. Fyr Sten og Qvartz.
F. 8. Cryſtall og Rys⸗Glas.
8.9. Granat, Amethyſt, chice.
9.10. Jaſpis og Agat.
S. 11. Losne⸗Steen og andre dumme ehe |
E> gans. Nogle Steene, ſom kiendelig udviſe, at deres Malm ſor⸗
dum Nr værer blød og Adds; ;
FLY
i 21% 1 0 Norges 2 Barter elle vegetabiliſke Agtebe
* 255 ＋ folger i den Orden, jeg har foreſat mig, adſkil⸗
lige ſcerdeeles Steen⸗ Arter, med deri ſkiulte
| . og Mineralier at e i e.
ö Vo den bektendte 1 Kamp⸗ Sten, eon
Fieldene her og andenſteds fornennmelig og alfer:
meeſt beſtaae af, tor jeg ikke opholde mig, færdee-
75 es da 00 i det andet Capitel har gabnet mine ufor⸗
3 . Pl 3 „„ ͤĩ ]?EZ; ERE.
Kamp⸗
i 5 ; 1 7 N
262 Det 7. ra On Ng auge St Steen⸗ Auer, 90 8 |
gribelige Tanker om bemeldte Fieldes Oprindelſt/ Dan⸗ |
nelſe og adſkillige Figur. Een Ting er der, ſom jeg 9
mag erindre ved hun haarde Kamp ⸗Steen i Serrdes
leshed, nemlig at en vis Sort af ſamme / forne nunelig den,
ſom ikke er graae men bruunagtig, raadner ved AED, lige
Ven uſom det kunde være gammelt Tꝛa(hvilket den og i ſine kaum⸗
1
lobende Aarer og Gange feer da ikke uliig) ſmulner bort un⸗
der Fingrene, falder Udaf! Fieldet i Seemog giver undertii⸗
den Anledning til det forbinttalte Field⸗Rap, ſaa at man ved
at fare omkring de Nor E Kyſier, ſeer Bevils nok mod de
Daarer, der i nere og ældre: Dider har kundet dromme de
æternitate Mondi, endogſaa priori. Ney, da magt⸗
te dens Forfald i de fag Seculis, vi med Vished kunde
udregne, ikke, være nær får ſtort, ſom det er. Tempus
edax rerum Angriber med: fine ſkarpe Deender den haar⸗
deſte Kamp allevegne, dog pan: viſſe Steder kiendeligſt,
og man roer paa diſſe Kyſter ikke ret langt, foruden at
ſee Steenen, ſom ſagt er, henſmulne og udfalde, nem.
lig forſt i de Aarer, hvor Malmen er meere poreus, og
mindre i Stand. til at verge fig, mod Luftens og So⸗
lens daglige Indtryk. Paa mange Steder er den Nor⸗ å
ſke grage og ſorte Kamhp.Steen,. ftære blandet med Jern
Kaaber og Solv⸗deels ogſaa med Guld⸗ og Blye⸗Mi⸗ |
ner, hvorom føden ſkal handles. Til Huus⸗ Bygning, 4
ſaavelſom til andre Mure og Gierder, bruger man, ſcer.
deeles i og omkring Bergen, nu omſtunder megen Ke mp. .
Steen, ſom t de narmeſte Bierge brydes uden ſtor
Met e da den af ur forud er en Es
et 7. cap. On dere rl Sue, dle 263
| ftaaren m med mange Nabninger, der tage mod de ind⸗ Speak
drevne Kiler, og falder ud i kanutede flade Stykker, ir a Fer i
de i Muuren vel fammenpaffes og fæftes, ſklont de ik⸗ Sternen
ke ere behugne. Paa nogle Steder, ſcerdeeles ved Glop-
pen i Nordfiord, har jeg med Forundring feet hele Bler⸗
ge beſtagende af ſaadanne ſelvdeelte og forud ſonderſkaar⸗
ne Kamp Steene, neeſten lige ſtore, hver omtrent af
243 Cubic-Fod, ligefom de vare giennemſkaarne paa
tvers og langs med en Saug. Stykkerne ere maade
lige, let at lofte med to Hænder „og ſee ud ſom Ruiner
af gamle Mure. J Egnen af Fontainebleau ffal efter
Monſ. BUFFONS Beretning findes Field af ſelb ſamme
Beſkaffenhed. De her omtalte Norſke Steen⸗Brud
. ligge tet ved Fiorden, og kunde derfra med ringe Moye
bortfores mange 1000 Skibs Ladninger, ja nok til at
bygge heele ſtore Byer med. Hvorledes ſaadanne or⸗
dentlige Deelninger og Sprekker kort efter Syndflodens
Tiid rimeligſt ſynes at være komne i den da blode og
efterhaanden hærdede Karip-Steen/ derom har jeg mel⸗
det noget lidet idet dndet Capitel, handlende om Nor⸗
ges Grund og Fielde t Almindelighed; aa og meldet om.
det ſaa kaldte Bierg⸗Rap, eller at et Stylke af Fieldet
revner og falder ud i ſtore Stykker. Naar diſſe ved
deres Fald ramme paa en underliggende haard Grund,
og ſonderſlages i nogle hundrede mindre Stykker, da
5 babes den Samling her til Lands en Steen. Ur, og gior Steen.
Veyen ofte meget vanſkelig, ved de mange Kanter og Ur.
Spidſ r, bulk ae ligge i ſaadan e
5 me
Underlig
og ynke⸗
lig Hen⸗
delſe.
Marmor⸗
Steen
har en⸗
gang vek⸗
vet blod. og der nedſtunken, m ſmaa rundagtige Huler, ligeſt
Aabningerne. Men omſider ſank Steenen neermere til⸗
ſammen og knuſede ham. e e ee
Marmor,, ſomi de fleeſte Lande falder ſaa rar og
koſtbar, findes her vaa mange Steder i ſaadan Over⸗
flodighed, at, om heele Europa ville hente deraf, kunde
den ikke udtommes, anſeet at viſſe ſtore Field Strkk.
ninger beſtaae neeſten af den allene, eller dog fornemme⸗
lig; naar Dag⸗Steenen afbrydes, ſom er den yderſte
poreuſe Skorpe af en eller 2 Alens Tykhed, hvilken
mod den derunder ſkiulte fine og tette Marmor fa feer ud 3
ſom et lettere Veen af Skum eller Fraade DØ er
SE; 2 .
ä kk:
3
”
det overſte af ſmeltet Vor eller deslige, naar det f el 1
"ey nd
9 * å 8
Diet. Cap. Om Norges adekillige Steen⸗Acter. 265
, pon Je pig cr ander End allerede har fd
fæftet den derforuden af mange Grunde rimelige Mee⸗
ning, at Steen ⸗Fleldene engang har været. finelfede og !
Flod. Hapde den curjeuſe Monſ. PIT TON Ds TOUR.
NEFOM ‚eſtertonkt denne Sandhed og alt hvad ſom
kand fiede deraf, da torde han ikke have ſeet fig nodet
115
derlige Setning om Marmor ⸗Steenens Vegetation el
kt, 1 Auledming af de i Hulen paa den He An-
tiparos forefundne lauge Tagger og Straaler af Mar.
Steen, ſom der fees deels at henge fra Hpelvingen
Her Overdeelen, deels at epſtyde af Grunden, ligeſom
del kunde være vorende Træer eller Planter, for hyilke
han og virkelig giver dem ud, II ſemble que la natu-
er nous avolt voulu montrer par. lå, comment elle Sy
prend pour la vegetation des pierres : I ſemble que
des trones de marbre vegetent, car outre qw'il ne
tobe pas une ſeule goutte d' eau dans ee lieu, il n eſt
pas congevable, que des gouttes tombant de 23 ou 30
2 braſſes de haut ayent pu former des pieces cilindriques
tterminèes en calotte &c, Saavidt har hau ret, at her
maa ſoges en anden Oprindelſe til diſſe Figurer end til
de ſaa kaldte Stalactites, Dryp⸗Steene eller Draabe⸗
Steene, font faa ofte findes at heenge i underjordſke Hu.
ler. Men derfor bliver Marmorens Bart og Vegatati.
eg Stragler, form viſt 2 ere Naturens egen umiddel⸗
on endnu ingen ablolute fornøden Slutning, datur ter.
tium, nemlig dette, at diſſe lange Marmor⸗Tagger
ba⸗
1
.
266 Det 7. Cap. On Norges Erber ee
bare Arbeid," kunde, ja rüntelig mag verre komne
geſom Champignons 70 een Natt, maaſkee i een Tinte
eller eet Minut, nemlig juſt i eller ſtrar efter den Cap.
II. S. 7. 8. omtalte almindelige Cataclyſmo, da den u⸗
negtelig oploſte og blodgiorte Steen ⸗Malm igien begynd,
te at ſtorknes og ſette fig. Her var det ey uventeligt, at
nogle af Malmens Oeele ſaaſom fineſt, blodeſt og aller⸗
ſidſt ſtagnerede, kunde af de allerede ſtorknede og ſiun⸗
kende Deel e ved Siderne have faget ſaadant Tryk, at
de maatte ligeſom ſpoytes op eller give fig ud fra Neſten
i ſaadanne naturlige Straaler, Tapper, Dagger, Bu:
ffe og Rør, ſom de endnu findes i. Pag Marmor og i
deslige haarde og tetteſte Steene er det allerſynligſt,
fon af andre Indiciis, da de vtiſe ſolidum intra ſolidum, i
fa og færdeeles af deres Couleurers artige Blanding
i Pletter, Striber og Aarer, ikke anderledes end hvis
en Malere tog 2 eller 3 Slags tynd reven Olie⸗Farve,
rorde lidet omkring deri, og lod det med Tiiden torres
og heerdes, da dets giennemſkaarne Deele ſkulle vitſe
juſt ſamme Art af Flammer, ſom un findes i vore
Marmor ⸗Bierge, og jeg har ſelv ſaadant et Stykke
Marmor factitium, ſkiont fanme falder langt koſtba⸗
rere, og fattes dog fi fi n fuldkomn⸗ Saardheo, ſom gllene
faaes i den ſtore Meſters egen Fabrique; ( De fleeſte
Nor⸗
D Maße de Gantz har bebte böſt er fi der Tü Be
hed. Dette maatte vore, hvis man ſkulle give dem Biefe W
ſom meene, at hine ſtore Columner og vere al "dong
se.
cengang , og om de (fulfe kaldes Verxter/ verre We
38
. —— e V
i Det 7. Cap. Om Norges kl: Ster Steen Arter. 267
Norfke Marmor- Field ere ubekiendte for 9 for gat være faar
danne/ blive ogſaa ſtorſte Deels alt id unyttige, naar
„be tkke ligge umiddelbar ved Fiorde eller Hapet, faa
at Steenen kand udffibes.…… Altſaa regner jeg ikke de Adſtillge
Marmor ⸗Field, ſom jeg paa mine Land⸗Reyſer har ob. Marmor:
ſerveket) ſeerderles ved Lille Mies 1 Balders og anden Norge.
ſteds. Ikke heller er jeg i Stand til at give nogen, vis 5
Beretning om det nye Marmor: Brud, ſom pan den
Naa Bygmeſters Hr. Oberſt Eigtveds og fleere
Intereſſenteres Oinkoſtning er optaget, ikke langt
4 Drammen i Aggershuus Stift. Derimod vil jeg
er opregne ve i Bergens Stift, fra dette Seculi Begyn⸗
delſe ſcerdeeles af den Lilienſebioldſłe Familie optagne,
og deels af andre fortſatte Marmor⸗Verke, hvis Pro-
duéter fornemmelig fees pag det Kongelige Slot Chri-
8 ſtiansborg, ſom har faget imod mange 1000 Cubic-
Foed Norſt Marmor, ſcerdeeles fra Muſter-Havn, og
endnun fager derfra, ligeſom og undertüden udſkibes af
ſamme til Engelland, Holland, Tydſkland og de Lan⸗
de ved Oſter⸗Soen, endogſaa til Sperrig, hvor. man el⸗
s ee god Marmor, men dog præfererer
AE É den
rene ſom findes! Rom af Wgyyptiſt Marmor, ke ſfule
Ihe. Være tranſporterede DYD i et heelt Stykke, hvilket ſynes
"Meget vanfkcligt, om ikke umueligt, men ſaadan en Granit,
ſom ved Konſt var ſanket: d'une qvantité de petits grains;
ſiger D. SHA W i fin Voyages du Levant T. II. Chap. IV. p.
81. 82. Ily a eu des gens qui fe ſont imaginè que la colomne
5 de Pompee, les obeliſques de Rome & d' Alexandrie eſt une
compoſition artificielle de ciment & de graviet & qu'on les 2
jerté en moule.
2 heller, e gles Foregiver
re den Jtalienfte frå Cararaà, eller i Fünhed den Siel
dog gyptiſke. De fornemmelig hy i Stift bb
til optagne Marmor- Verke med de eres deen
og Couleure i: ere folgende? 1 ent e
1. Bopeholmens Wanner te fange f å Ber.
4 . e 928 er 5 og hold,
2. Vitenef paa Slorsen 61 Ae Sin fte
rod og hviid Marmor dur 5 0 ie 48
haard ts ee item ſamme Colle r med
noget gran Plant ff 10 127 * daler
rode Agat- Spetter, 5 6 og Hviid, meget h
at tractere. e HE
3, mater Garne Brud 1 anden fol
ikke langt fra det af fin Hoyde navnku
Siggen, giver blaa med hvide Fl —.—
upſeblaa. J 8 be dere en end paa de
; fleefte Steder e F
00 188 par; 15 FT 75
bonne og hunde Aaret me
| em merke aa
1 dye Mlle fra Bifyen, giver bold —
sl std 2 3 item 2 5 og
a Halte Kfer FA
p by: randen € side a7 . — (ASE
vil 9 1 W e Blok
af 5 ten⸗Malm benſerte prs·
mor, faa og Alabaster, pm jeg der kuba Nef
date fen den Sen a
. Men Skade er der at 5
findes langt blød e end Reſten og due Cremen
d poleres til fuldkommen Ehud L
1
„ ö 9 f j j
* KS 1. N 2 ve Ke
i n 5 3 7 N
2 ; 5 y
gt (ten .
een meg am afg ſom er en Art af fort Mar.
Sand:
Steen.
ØR vern⸗
Steen.
Glbe S e, vort ga de 185 ig
ee Stykker og nen anven en
8% IN: 21 72 . . 12 A * r 8 eg i . 11 5 dy | 1
98.75
n 11 l | 3. 2 10 oe ai bly
SEA falder her paa rad li end 7
og morke gra, gung og n bag), 105 re og
af Korn, tienlig til Bygninger og til Silbe,
hvilke ſidſte findes beſt Ban Hede nen er for Si-
tuationen vauſkelige at udføre , ſtlont aft den ſidſte Pro⸗
vintz eee e, ma 1 BELEK e 5 Lake Land. det. 1 di
.
ſteen, 51 jeg f fi een har feet, i men ik
Mængde. . Myelig er e, 7 atis
paa Sundmåer ffal være heele ftore Field be
af guul, deels af F Sandſt teen. 4
DAN |
8
Sten men af gere Mile 1 er
dene. 3 fra e len
ge 0g de be it
er 17 fonde. så ban Shane,
bruges til at bage Fla
. af i Å
ſidſt "findes pag nog 5
| UN den 5 „ Ka alen u. Steen.
i VÆ ke iftore
en fonderlig Nytte. .
ande uſtede de
rvarſel dertil, -
noget desli ⸗·
gade, ſom
ord inge Bigdr |
e og ftiere, findes
. — r bag.
20
/
AG ild det 25 diobenhavnſke Slot / (
bleme fordum faa prægtige og beromte
ninger, ſom jeg har fundet; ſerrdecles Kürter pa Lan-
det. Denne Steen, ſom beſtaaer ikke af Saud eller — FE
tige Deele, men af et andet ſlimagtigt fint og tet far ammer
fjoldendeWæfen, der lader fig endogſaa gnie bort, og da giver
en Glands ligeſom det kunde være Scbeeller Cat, deer |
vel i Luften noget poreux og taber (in Glathed ſom jeg hat
ſeet paa gamle Kirker, hvor dens yder( te Deele med Tiden LA
fager en Anſeelſe af Pimpeſteen, men dog er den næften
uforgengelig endogſaa i Ilden, hvorfor den og bruges af si
nogle til IDftæder og Kakkelobnne. J 3 .
len forfærdiges deraf Potter, P ander, Gryd 15
Kiedier paa en halv Tondes Storhe bed, da diſſe Kar le
allene vel holde Varmen, men ogſaa efter Hr. Ma.
NI BROMELS Anmerkning 1 hans Litographia gvecans É
pag. 26. (Fal give det ſom fanges deri en renere og be.
dre Smag end andre Kar. Af den morkegronne Talg-
Steen, ſom her ogſna bruges. til allehaande Former ak
ſtebe i, har jeg 1 finn ee ka ige . md des ØR
—
mn ; 8 1 )e
2 men 1 øret 16 5
jeg paa et andet (
1 (
; falder et Slags merheim Tulgſteen,
an de pad 1 Stedet har behyndt at bruge til Haar ⸗
r, da den ved Skrabning N fin, og
at den i M — kk kulle giore
ii 41 N n
5
fer men, 0 balken; torde være af ame Silage bm füt i
„ Af Talg⸗Steenens Meel, ſom ligner den fi⸗
5 neſte Sabe, og af det fan kaldte Oleo Talci, giores en
* 5 e for 1 fon Derved paa fort Did bliver
tet og glat. In a4 Vormiane anføres pag. 57. en
be 5 " late Sten blandet med en Guld . Mine-
Seyl⸗ g
E
inſignem. er den ge finder er ir Ste, |
san N N 7
Sone 3 Jet
Ste teen.
Asbeſt.
| den bam men 1 ſark 0 00
Bø jeg d
mm, 1 Den umme langt f
d „ 5
3
re Svinenes € Sygdom. faldet: Or
des Stenen ogſaa af nogle Lapis
Steen, fordi at naar den ales me no
den en Heul, Stan fra ſig. De N
g. 0 Came har
1 3 l
ng ret *. za, nl 3 liden Inſul
1
GEA —
rå 1 I t k æn 775 1 1 SÅ mg 45 5 5 8
755 1 En mr e e 2 |
. „„ ate, 0 gg
Ak den til urwbeuwellt ge tret eller Paptir tie
ge Amiant, fort ogſaa kaldes Lapis asbeſtus ; kindes!
Woldens Sogn pag Sundmöer, fif jeg e at vide ved den 1
Leylighed, da jeg lod mig derfra bringe nogle Prover af
Vand, hvorom for *
det Tree, ſom der ſiges af et viſt Va
talet, at petrificeres eller ommſtiſtes til Steen. bx
fif en god Forraad deraf, hvis Anſeende ligner Ha
Tra, ſom flænge kunde have ligge i Fugtighed.
nftillede noyere Prøve, befe f
£ g 7 — Sa 4 1
„ „ . RE RANE
sandt rt Ben e 79 af et gd paa Bitrate ig
fortiener, ligeſom den Siberiſke, Marere at kal.
n ilfe er end reder , da 92 sul ere 1
fſtkrives paa. Mac —— rn, denne e — il 1 el
Steen⸗Hor, er kortelg denne: Man bloder Steenen !
Vand, banker den med maadelige Slag, ſaa at Taver
nee eller de lange Trevler losnes fra hinanden, ſkyller
det ſiden 7 lle gange treent Vand, paa det de jords
agagtige Deele, og uus, 1 e
* alur 93 É 00 0 og 1 mene Aluneter det, bm ſtager
i deg AE 5 É . M m 2 ba
itaque de ahbe ar ere
cuct x certa B .
nis nis. leu tale e de eim multi alumen, ſeiſſile
SR Gi al umæ men Molen ig Pn 1 eft enim multe
| i P
* 0 kae filamentis Ge. Mund. Salemer. Lib. VIII. ſect.
ur Cop. 1 9,67. |
. 5 i 7
h . * 0 gr 4 N 4
l KN
beg 57. 1 5 „ * >
glinte:⸗
Steen
indes e hat ingen
Norge te ⸗Steene at fremvuſe, faa at de, ſom bruges
en anden Slags Fyr⸗Steen eller P
e
ved denne ne 0 er a. CO en m ohen 1 7 i
den, i 175 125 4 Ha 74 så SP i fl; 2 sl nog 1 ane zl 5 :
1 0
5 ea HR nn 1816 sure
1 ne * 5 1 Kl i 1 3 - y
å 8 . Å ir 5 $ Nr ge
Bx 7 i ask
3 w 2 8 a 2 4 K
a 3 1455
3
Et Arbe * 1 ne eum f
et and faa riigt paa Steen ſom dette; k
de⸗Gevoer, mage hentes fra Danmark eller Tydſkland.
Aldrig har jeg ſelv feet en Flinte Steen i Norge, ogal
k de ſeg har ſpurt, ſware mig det ſamme, ſaa al, om
den der findes t nogen Krog, er det en pidindtil ubefiend
Sag. Derimod findes her i Mineralſke Bierge nok af
yrites, nemlig det
fag faldede-Ovarg, ſom efter førfte Anſtelſe ligner den 5
tilforn omtalte Spath og deslige glendſende eller glas ⸗
agtige Steene, men er dog af anden Art, da det i Il⸗
den ikke ſom hine bliver til Kalk eller E
hr mans
G ken „men 99
ſes og kommer i zu, hvorfor det og bruges ved Sas ⸗
ore Crystaller:
—
—
l
* me
n 1 Fr egern
1
4
; j 8 —
i
å Fonske Gy 7 ri
stal
. ee ee eee
e
.. *
ANN
1,
765 . 75
76%
75
4]
NY ad AN
„ i
N 7 ö
N 5
5
w
FS
t x
N NÅ N
0 0 |
Wi Van DÅ
N
W
Ye 0
AND
AWN
5 .
2 5 aller 1 e
e fr „ of
fom kand ſette Fremmede 5 for. Forundring.
„ H. PET,UNDALINUS anfører i fin Norſte Lo-
graphie, ſom en ſerdeeles Naritert, at han derfra
i t Stykke Cryfal, ſom veyede 8 Lod. Men det
2 nod et Stykke, faldet . Hardanger og mig til ·
al ſom vaa 2 ** ner veyer 5 Skaalpund, og hob.
2 t engden 12, l Tykkeſſen 7 Tommer, ſaa jeg ikke
5 FR gen Tiid har feet et 5 Stykke af det kantede og
5 7 havt nogle fra Siden udftagende mindre Styk⸗
NA ter men de! wende afbeu dte.
Ben løbe nen i en Sptde 00 Diſſe lange ne 2
ʒ3; ne fan,
8 Wa til, at den Svarbegtige Bede, ſom
raf Fieldet, med Tiden herdes og bringer denne Vi-
HENCKEL i hans Pyrit olagia Cap. 5. P. 354 ſeqv.
ag bes 1 dets forrige Eyermand tilſtager at have afflaget
og foræret bort, hvorfor det nu har allene 4 jevne Kan⸗
Derimod har jeg an
de 8 ved ſey lende? Vand t Elvene, .
alle ande dem, 7 ſom ofte ſkeer, ! Store Mis ;
til Ende n ſpidſede Slags, da det dog filforn har vorret
eller Cryſtalliſation tilbeye, oplyſes nogenlunde af
75 NE Aarſagen til den ſe ſexkantede Figur, efter de falini
ite Str. 3 Fl: men 270 item i KIRCHERT munde
VÆ 5 hi 90 , ANE 7 0 . mak 2 ” 1 5 5 98 10 ub. Skat D
sotefied, fre bot lfe de hænge undertt „
3 kantede e og en e
fe | Cryſtaller, lde Benderne her til Lands N
Nagler e "Duge holdt for, det vi
danne Sun eller Nagler, ſom Doergene, der neentes
at bod ! Fieldet, havde caſſ⸗ ret og udkattet, fordi de ſom
Hovedloſe Som, duede kil tatet. Ellers kalder man
Cryſtallerne her gemeenktz Bierg⸗ Draaber, ſom fø
rer til den For laring, Phy f ſici give over deres Opr undel⸗
ſe, og paſſer fig beſt paa de Sorter, ſom "hænge loſe t
Sktkkelſe af Druer eller andre uviſſe Figurer. DRE
mod veed jeg af Forfaring, at de omtalte lange og jev⸗ i
ne Stykker, ſom alle holde for Kanter, avles midt 17 7
en poreux kalkagtig Steen, til Anſeelſe fon en Stalacti- ' 4
tes; thi af den har jeg et Stykke, taget iet Field ved For. OM
de Præftegaard her iSundford. Samme er lidet ſtor⸗ 1
re end en bred , N47 7 dobbelt kan 125 e .
ſubterr an. Lib. VIII. fell I. p. 2 5. VER 8 0 We He * må
p. 281. LEIBNITZ. Protog, Se&, XXVIII. p. 44. Midt i 8 É
Biergdraaber findes undertiden en ane fremmed Materle ik 9
indelukt, af Glands ligeſom Solo, for hoilket det „
gives af Uvidende. Jeg har nogle Stpkker ſaadanne, „
holdt dem meget rare, indtil en b re forfaren Ven vi ſte
mig, ved at gnie derpaa, at Glandſen tabes, og det formeente Må
Sølv dummes eg bliver et Seim; — Argenti
flores appellant fodinarum magiſtri, i: ttulas bar
; Cryftallis atque mineris inſident & qy:
argenti, apud eorum nonnullos maxima
onem etiam raritatis titulo. Quamvis
forſan poſſint inchoamentum argent
nitus obſervationes perſvadere 0 AL.
" MARSILA Danub, 1 T. III. eng. 168. „„
10 5 23 ye] i 7 8 5
miiemdragne med en Spal, VÆ. 1
det Steen⸗ Stykke, ſom en oyenſynlig Cryſtal
nee rar 00. Darſem ikke denne Sort 1 Nor-
kl 58881 ex) n Sp ed Tell. 5
mus) non eft aliud quam ramifcatio ſeu propa -
du iſſin Imi ſilicis, Qv er, lactei ſepius coloris ae
» cujus dor ſum ſi Compluribus compreſſum ſtratis, in.
tamen aliquid vacui fortiatur, intra qvod libere va-
ramulos propagari, tune generarur Cryſtallus (non
a jua gelu in montibus vehementiore conereta, ut
8, SENECA aliique non pauci tradiderunt) Quod
einnabrii effluvia ipſius ſeſe eomm̃iſceant vegetationi (quod
plerumque videre contigit in argentifodinis)- tune
m Amethyſti eolorem non tam rarò impertiunt. Et
rem fane veroſimiliter ſie fe habere, per Helveticas Alpes
dad montem S. Gotthardi, Anno 1682 iter facientes amplius
. intelleximus ac edotti ſumus ibi à foſſoribus Cryſtallos eru-
tg entibus. Hi ſi iquidem in pluribus nobis monſtrarunt ven ·
triculum ſeu caviratem quandam, eujus parietibus majori
ex parte ſubſternebatur ſilex ſeu Quartz intra illam cavita-
55 tem vegetans, eujus puriores ac tenuiores partes filtratione
AJuadam à reliquis ſegregatæ ac ſenſim conereſeentes aſſur-
år dn rs feu diſtendebantur in conos Cryſtallorum angulares.
7 "ALOYSII COM. MARSILI Danubius Panon. Tom. III. p.
89. Endnu er merkeligt, at ligeſom Effluvia af de i Bierget
1 rliggende Cinnober Aarer tingére nogle Cryſtaller, faa at
live Amethyſter, faa ſkeer det ſamme af Vitriolen, ſom
er nogle Cryſtallinſke Bergdraaber, faa at de blive til
oſer og Smaragde. See L. e. pag. 100. Hvor uri⸗
LINII, SENECÆ og andre gamle Thyſicorum Mee⸗
r om Cryſtallernes Oprindelſe ved haard Froſt lige⸗
kr Jis, det viſes langt vidtloftigere end behov giordes i
" »THOM. BROWNS Pfeudoxia or Enqviries into received Te
dene and common Errors, Lib. II. Cap. I. p. 3.
Norſke
Diaman⸗
ter.
er viſt nok den ſamme her, ſom i de
Korg. før 7 5 810 budt 277 af ori
Diamanter, thi deres Oprindelſe og Otundvcrſen, nem SAN
lig en ſteerk filtrèret og vitrificeret ſey mineralſk Saft,
Orientalſke Lande,
allene med den Forſkiel, at Filtreringen her ikke er ſaa
ſkicer og ægte, Imddlertud ſynes det ogſaa, at ligeſom
Naturen i andre Ting gior underttiden en Undtagelſe 5
fra ſin ſcedvanlige Regel, og arbeyder enten firer! i
grovere end daglig og til Jevnshol d, fan gier. den ogſaa 5
en Exception fra ſin daglige Regel i at virke Diaman⸗
ter eller Norſke Bierg⸗Oraaber. En vis velbekiendt
Officier af det Hardangerſke Diſtrict ſendte for nogle
Aar ſiden, tvende der faldne Steene til London, at lade
El:
dem flibe ſaaſom Øren-Ninge for hans Frue, og da Å
W ſom havde dem i Commiſſion, hentede 1
dem tilbage mod den accorderte Arbeydston, ſpurde
Meſteren ham, hvorfor han ville have diſſe Sterne" an⸗
ſeet? Svaret var, for Norſte Cryſtaller. Meſteren
ſagde: Saa giver mig en ſkriftelig Revers, at de il sp
ſkulle udgives for egte, hvilket var let giort. Jeg
fører dette Exempel til deels for at viſe, quanti
in rebus inane, og hvorledes Verden, endog i de
den holder fig Mare vigtige, og fecundum
ſandeltg, dog regieres mere af Indbi nin,
N l 5 elltrs blev Priſen pas
.
BEER LSE) 2 N ; eN AR mg:
3 SE 5 1
1 ig i eee - 15.
5 1 ap. On bots agi. erke S0 Ae. 281 5
y ene, i det mindſte dſte ikke faa um uma adelig vidt
5 ba i I min liden. Sam! ing af Norſke Cry.
E ſtaller mane Så faa ſkiert og lyeſt, dog ikke glasag⸗
1 ligt, ee meene de kunde e en Pløn
2 *
„de dere Crbſtalle heuregnes 1 det be. Rys⸗
i ite Marie Glas ellers kaldet Nyegl ag fordi det fal Glas.
der allermeeſt t Rusland, og der af nogle ſkal bruges
l Vind 1 — 1 da det er klart og giennemſigtigt nok. Det
2 80 . 1 25 7 55 7 5 5 el
5 hed d med Gr anat⸗ Wblets er „ kindes baade 5
5 1 Gul nene Ofterdalen og an- ter.
e den
uriores e b ee en 5
imine abe e fig OL. WORMII
nogle falde det, umodne. De, fom OLIG. JACOBÆ-—
ra 57
Ceiesdo-
nier
45. at i Norge fas DEL 1 1 bag Bel 15
Steene, ſom ere blandede med Granater. Dog de faa: eg
har, eller finder hos andre, og ere af Storhed ſom tem-
melige Haſſel⸗Nodder med mange Ovadrater og Kanter, J
ere uden ſynderlig Glands, altſaa urene, eller, ſom
Us in NMuſ. Regio p. 34. anfører blant Norſke Naritck j 1
ter, mage have nogen bedre Anſtelſe. „„
Sammeſteds anføres ogſaa Morſte A 1
med Gille, at de I Saardhed vige de Ortentalſke. Saa Å
nav nes og af ſamme Autore pag. 32. Pyrites Aureus 8
Teſſelatus, maculis purpureis ae byacinthinis bine 1
inde diſtinctus ex „ dae ene, „ DÅ
Paa Feroerne fades Calcedonier i temmelte 9
Meengde; men ikkun dobbelt faa ſtore ſom Erter, og ſiel 1
SER
den ſom Haſſel⸗Nodder, af hvilke jeg ſelv har nogle Styk⸗
ker. IJ Muſeo Wormiano tales om et Par langagtige
og tykke ſom Tommelfingre, p. 98. og ſammeſteds heder
det om Jelandſke b den eee ene Island
4
05 Reperiuntur etiam in 5 e it
vena Talei plerumque infecti colore ad nigred
dentes, ut eò primum genus Oriei (2 8 8
tur, natura quandoque politi Tant
uus eft, ut ovum columbinum Mu peret.
Taalei tanta copia, ut ex iis cum 1 tis lap
Be molares e OL. 1 Mind: Peg. 4
FE 1
" : oidem voco lapidem. Maſſa eſt unciarum
v gel sy
5 f
ii. Hæc vero ex fe papillaceas quasdam ſtirias pro-
e 17155 tres fane SED NEs verum media reli-
partem una ee Gade be papillæ, ut &
0¹ BD ipfi us tota ſuperficies ſuperior quaſi eongla -
95 ef ſplendentibus granulis cryſtallinis aſpera -
SÅR 2 8 5 eſt, a nemine, quod ſeiam, deſeripta.
Med
EON her ſiges at heenge ved den Islandſke Calcedonier, findes
der paa Landet mange hvide Muſſelſkaller gandſke opfyld
.
igeſaadanne glimrende og kantede finaa Korn, ſom
quædam caleedonica, eraſſitie calami ſeripto-
dnn e Morges Gre Si ae, 283
im longiti dine, totidem latitudine, qua latior 8
Parte qua cauli adhæſit, ſaxo conſtat albo, duro, „
ugredinis qvidpiam permiſtum, ex quo effloreſcit SAD
trudit ejusdem ſubſtantiæ, externa fuperficie alperas,
ar acchari candidi, granuli minutis micantes. Par-
te, uden Tvivl fra Syndflodens Tiid af, da denne fly⸗ 1
5 10. 2
09 guulagtig Agat har jeg nogle Stykker,ſom
pag Sundmåer, og fanme findes her mange
ved Findaas Praſtegaard ſiges Grunden
ud 1 fort E "say sMl e er den
AS
dende Materie har begivet fig ind idiſſe Sfaller, og ſiden
i 5 Fader. Jeg har 5 rd fk Det Suags ec ER
Ag. |
18
4 N 4 7 *. 1
** e Ed 1 r N ig
* 8
Hare 8 n 2 | da
i ØR SD . ! 5 4 ;
* ford 0 1 i
0 K rå * 89 Å
* 5
FRA NR MT"
VR VO RR fn
: dia gad, at den e tand DS nden e .
ket blev nedſendt til K Frid. IV. ſom en Preſent.
Figure t
rede
Steene. Idiotiſmum e Me
—
ſpecimina-
Det ſamme beretter Hr. Baron HOLBERGt ſin St. ts⸗
Beſkrivelſe P. 44. edit. noviſſ. om et Slags he ard, men
ſbion Jalpis, ſom findes i et Field 2 Mile i Nordveſt
fra Sillejords⸗Prerſtegaard. Af deu fod. Hans Excell. 1
Hr. Stadtholder WIBE 1726 flibe et Thee⸗ ae, hol. 1
i Om adſkil lige ſmaa Stykker Jaſpis, ſp fla, KØ NØ
grønne Farver, ſom findes paa Ferroe, melder O. WOR-
MIUS in Muße. p. 94. og ſiger blant andet; Quædam el)
Turcoides æmulantur, quædam Malachites, quædam
in matricibus ſuis exiſtentes jucundum dilpieientibus DØ
præbent ſpectaculum - - Inter Jaſpides ex Inſulis 1
Ferröenſibus allatas, reperiuntur etiam Jaſponiches gl
aumero haud exiguo, videtur enim natura in iſts 4
inſulis intenta effe, ut onichen viridi colore tingat, i
verum opus fuum ubi impedita non abſolvit, rema- 5
net Jaſponix, ak; & e Capnitis hie wiluntur 9
15 *
3 SE
EN å 0 : ” 1 ARS 7 A ; 2 1
; 3 * „ 9 1 7
TÅ . AREA 7 N » 5
: 3 N 1 I: 2 É 55 i 2 AN 2 VAT 5 Fr
Af Legen. EN eo har jeg vel adftilli ge, ie
vil ikke 2
derved, efterſom de eee har nogen
k rundagtige ger mer, hvilken ellers falder ſaa ſtor
dane eee N og kaldes af Benderne Lssne⸗Steen,
7 2 5 Siel det. ehe nu lavet det⸗
ed fit Beerd, fan vil jeg dog anføre bemeldte
„ nemlig Hr. ERID. ARNDTZ, Provyſt over
9
en er Obinde 3 kunde Ad nit
| 14 DMA d Leſte r 15 lden ten 1 71
i ee SØ og DA Raritet beſtaaer |
8 dn enen run, guul og n e 5
Losne⸗
Steene.
MÅ Eg BENE Askevold, bee Ord DSE
e og fm ere ale 9 Mening er, at Torden
290 efter Trold, ſom ellers ville legge Verden ode,
Ila bliver og deres Meening denne, at diſſe Steene
A te Kugler, den bruger at Ende med. Aarſagen,
ehr rfor de tilſkrive Torden diſſe Steene, er denne,
ed ſteerk Torden bliver ophakket; deres ſeedvanli⸗
gur og Sterrelſe være i alle Maader fon et
At Torden ſaaledes kand ophakke Jorden,
ſes ligeſom lange Furer efter, det er gandſe
di de 5 findes paa de Stader, hvor Jor.
trelfe er ſom denne nærværende, men de ſtorſte
Fr Y,
1 r ö N |
1 n ' PAN ' :
Rs * viſt,
5 f 5 l Be 3 i É 448 i
1 * K U * 1
; ' i 0 *
* K 1 N *
7 5 5 *. É ' 1
| N
(|
1605 286 Bet /. Cap.
95 Sm — Such te RRR
«viſt, og endog i min Til her i Sundſiord paſſerer; A 5
e diſſe Steene findes i ſaadanne Gryfter, det vil Soll
for viſt ſige, og til Beviis anføres adſkillige her t
7 Grendſerne arriverede Experimenter. Jeg veed nok, 1
vat mange holde det for puur Fabel, hvad der fortæl >
les om ſaadanne Lapidibus fulminaribus, jeg fanden
heller ſelv fæfte Troe til de Nelationer, ſom forebrin 5
ges, at ſaadanne Steene ſkal ved ſteerk Torden. e Slag
pere falden pag Sfibs-Senle, i Soen, og ſiden opta. ad
gen paa Dekket; ligeledes om en Kone, der ſad og he
de paa fin Namme, og formedelſt et ſterk Tordenſlag,
ſom ſpolerede det heele Huus, fik ſaadan en liden Steen
< liggende pag Rammen. Ikke deſtomindre, holde an-
dre dette for Sandhed, og ter ikke nægte ſaa mange
Så Beretninger fidem hiſtoricam, ſynes og i det mindſte BOR
at finde en Nimelighed i Sagen i fig ſelb, naar de
«feer hen til generationem lapidum, at primum ele- FA
mentum dertil er aqua viſcoſa materia miſta & igne
ce ſpiſſata, unde ſuecus quidam lapideſcens; en idea 1
ſaadau miſtion meener at finde in operibus gypſatis,
<quæ affuſa aqva aliquantulum indureſcunt, fed ole
«imbuta duritiem plane lapideam induunt. At ſag⸗
dan materia lenta & 1 kand 0 i E MÅ
.
7 mage falde ned, er ae re Be
5 ente der dog at være tat bol Torden
2
4
p. On Ni ages adffitige e Sten Arter 287
ande i Jorden, tht Tordens forunderlige Kraft,
å 1 5 5 faa mange Exempler er obſerveret, og jeg ſelb
15 ynlig har feet paa Furre Fogde⸗Gaard, kand
1 os til at troe det en lard Mand herom har
ven: Radios fulminares terram Penetrantes, are-
nan e forte ee in alem 1 0 mas.
Lefter it Obemerte vil fortælle, ål. Bønderne falde
…… Ffaadanne Steene Laasne⸗Steene. Benævnelfen kom⸗
mer af den Virkning, Steenen tillægges. Ovinderne,
4 ſerdeles gamle Jordemodre, holde denne Steen for
ä Len ſtor Hel lligdom, og er vanſkelig at overtale til at vi-
ee den allene, end ſige udgive den, Aarſagen er denne:
å „Naar en Kone er beſted i Barns⸗Nod, bliver Oll tap
pet pag ſaadan Steen, og givet Konen til at drikke,
3 a derved meene de at Foſteret ſkal loſes og komme frem
vor Lyſet; thi efter den Bondſke Dialect, heder det:
5 D laasne, d. e. det loſes, ſolyitur. nenn 3
tur. Sagavldt bemeldte Brev. EM
onſt ſlebne i Form af Prev, Hamre, Kiler el⸗
„da man t hedenſke Tider brugte dem ved
ffringer, ſom, efter deres Overtroe, ikke
ebes eller deles med noget Redſkab af anden
Materie. * 11 er i Danmark, Er. bg i i |
75 BON: 8 85 0 er
b De faa kaldte ceraunei Mpides, ; ſom man in Saa fan,
for Torden ⸗Steene, ſkiennes nu nokſom at ve See. |
et Cir fo und „ hvor 1 8 kaff tet har 2 2 |
lee | Ætites eller Se Steene findes her ſomandenſteds.
Steen. Ornens Rede, efter Rimeltghed der henlagt af die
Fugle, til at temperere! Egene den alt for heftige Bar:
me, ſom en rugende Moders Bryſt kunde fore med ſig,
” helſt da Ornen er en hitzig Fugl. De findes gemeenlig
mork gule, langagtige og ſpitze til begge Ender. Jeg 1
har een, ſom, naar den ryſtes, rangler, og giv er tilkten⸗ 9
de, at den indeholder et andet Solidum intra ſolidum. 4
Om den adſkillige Kraft, ſom dem tillegges, taler 0.
WORMIUS i fit Mu/éo pag. 78. nieere end nok, da jeg
tænker, at en 09 Heiz bor, Wee r De
deri.
Steen Emwun l jeg bag dete See wan lidet n
om en bv man kaſter Duet paa dem, viſt det jeg. ein, ved *. 0
ſiin dess; handle om Steenfieldenes Oprindelſe, udforligere har SK
e ; demonftreret: ne at kanen ML amm, SEA
we, men er get eller e erknet
*
AARS re
5 0 ten
im det kunde være e e ere ik
Indne finaa Knipper, hols tykke Ender ſtoder fam
mod hverandre fra begge Sider, og det fan ſtiv
t man ſeer den ſtraalende Bevergelſe har væ
Farven er hold. Den anden er ſammen.
3 kiendelig adſkilte firkantede Deele,
ug ſom en Knappe Raab men tykke ſm et
ers. ene er Arbrrbe nun 6 Salmen noget
glasagtig. Den tredie, fom er lyſegraa, har langt lub.
tilere Staaler, af hvilke en halvſnees eller fleere følges
ad, og modes af adſkillige andre ligeſaadanne Samlin⸗
ger / holte ſraaleviie ere trykte tilſammen. Her og
* | nogle f niſter af Metal i Spretkerne.
Den ſierde er ligeſom en Kage ſammenloben i en Run⸗
n faa at dens Deele beſtaae af mange Cirkler, een
5 mindre end den auden, og flydende af den anden indtil
| ee faa at denne Materies ſidſte Bepce -
adlet . e in e eee er Nee |
Der i . Maker om Steen Malmens kü
melſe ved ee 3 eee mig
N . ſom af le
Same bor i Syn
n er et e
* mit iblant Fieldene. Fieldet betagte
hid henhorer er i fort Begreb efterfølgende : De
„Spitze af Bierget Svuku i den Norſke Pre
ved pkk 1 Tale 5 28. bear
Llierdlen „ "ligger efter Are nun de her ') neter 6 4 et
"haard Sand. Steen. Hobeſt der oppe flader en faſt
b Bierg⸗Knold af fanme Steen Art, pag hollken tes
tydelige Tegn til ſaadan Sonderrivelſe og Forſtyrrelſe,
a ſom mage tilſkrives Vandet. Thi nederſt ved Fode
Laf denne Knold eller Steen⸗ St 1 1
tte, (dog oven bac
den hoye Field Aas * ved den ſondre E sid ej findes
mange jevnt lobende og amdder få ammenf n bl
ver eller Gange af 334 Fingres Dybhed og
u TR
7 BE - e
( 1 730 "HER mne
Fl
en 1
Brede. De ſynes oprevne lgeſom: *
Arbeyd. Men naar man S en oben : 7
diſſe Graver: alderles fame A ende, ſac f
te man ey kand tvivle om, at et fl flydende 2 Ba :
feerke Stvclpnung 10 9 55 varet $ ſage
2
1 8
N 28
3 md
å 17 ; s
92 3
VE 25
2 N
re
. 15 væg N ; is
N * N
nN å 9 *
7 rå Oerchbet
„ 3
Fa FAR Sted . 8
1 ö EM . ig
125 *
5 5 N
AA Sl gar 125
4 2
N 5
Fx 75 0
— * *
8 3 1 j
j 9
1 VW É .
3 1 * &
** * 1
333 1 2 £ et 72
: N 2 i
5 71 ÆR 4 i
160 8 i ” i ”; Å
* 4 É'
o adffinige and ve arve 1 Sener, C |
sf Å reg tk se Fa g * Dr ES i . w
1 * *
e AT 7 N
9 n *
ö i ÆT
Steen -Rige indeholder et ſtort eig ⸗ Norſe
af ædle ave om ucdle Metaller og Bierg⸗
kiendt, ſardecles! dette Secule, And
7
— 2 4 i prag NN
e eee 77 føj
i 5 tj * *
ig BON REE 335 e
— ng 1 År 19 1 nn j
* Erie N 2
mg 4 2
* 8 t , e ” y
*
—
tigt Arbe be
tieipantſfaber en anſeelig Velſtand, ey at tale om ald
den Naring, ſom Bonder og andre Landſiddere have af 5
8 Sige. Jeg verden, bor ſtor Credit man tand 9 8
Si 5 om en N Tid, i 3 ban le Jade dl
1 i;
R at mange Tufte s Menneſter 1 bin.
de deres daglige Brod, og mange Proprietairer eller Par- ag
at brænde Kul, og fore dem til Bergverkernes Mas-
Ovne. At nu denne Slags Bri g og Nytte af de Nor⸗
ſke Field⸗Skatter paa 100 Aars tid har foreget fi ſig Å
fil langt meer end alterum tantum, kand ikke tages i
Tvivl, og hvad EDER, Den Antec 31 9 80 vil
den alviſe og gode Ledſageres Haand, det overlades
deln em 1 foden ä kommer an paa. at fores a.
i
lig 3 uddeler til 1 . |
e . 19 5 den der unn
den gemeenlig ſtortalende THEOPHRASTI PARACE
N ID. 2 721 Faß d da
JOH. TORN I citat, hos SC HEFFER
hientagen af Hr. . STROM
See P. m. 367. 3
) 2 . 7
ö SE
N . — 7 —— * 2 R
. . 3 J 1 1 8
dette nogen Tiid viiſe ſig at være Sand⸗
a torde vel og den da levende, Slægt derpaa hen
e JOBS Ord, Cap. XX XI l. v. 22. Af Norden kom⸗
Guld, tht da man Ao. 1697, ſkiont alt for tilig,
sgaede fig maaſkee hine Paraceli gyldne Tiders Nær"
„ſaa blev bemeldte Sprog fat paa den eene,
1 ar É
„1 .
e faa, ligeſom Minen ubeſtandig, dog i Fünhed ltig
Ingarffe Guld. Lange tilforn, nemlig 1644 og
Guld⸗
Miner
fordum
optagne.
i Anledning, at en Buldholdende Mine da ops
Ihriſtiani V. Billede paa den anden Side af de
cater, ſom man deraf myntede, ſkiont de ikkun
eg har man efter A. BERNDSENS Beretning p. 274.
ved Agde: Siden eller i Chriſtianſands Stift, paa
Belt CE RIS TO PHI. G16ES Gods 0 fundet Guld⸗Ertz,
SA 1 ”) A0. 8 Nobiſſff. P. JO, SIGFRID. de LUTICHAU, Rei
ro metall icæ in Norv. Præfectus generalis, minera auri inve-
12 55 Barlo, nigram taleoſam, fre uentibus fplendentem
7 5 „ in eujus bonitatem cum 8 viſſer, invenit pondo
entenarium ejus mineræ præbere auri puri mareas trigin-
peel „& inſuper centum qvadraginta fer marcas argen.
155 9 NE y
eee en ee 1 r. æuri e dedit drachmae lex
V Ipræ⸗
r i 1 5 8 2
28 7 A * * — — i
9 Sd i - 2 4 * x
5 „ 2 — fi
nit in tractu Nedenecenſi i prope portum Arndalenſem & cu-
re 2 $ 25 8 E 5 ØS 83 2
SEN G 4. 1. 3 AN å 43 5 Fr ' O 0 BB, i i ſom 8
—. —— i
Aliam alterius venæ maſfam Anno 1646 quæ ig. 5
Imddlerti id ſodte Fr 199 . W rug W. paa dette Tvivls 0
maal, der ſyntes at beſkylde ham for et Slags Pralerte
med fremmede Fedre, og lod derfor after 1647 af ſam⸗
me Slags Guld mynte de fad kaldte Bank: val
ſeom foreſtille et Par Glar⸗Pyen med Paaſkrift: e
| MIRA DOMI, 9 Den nyeltg anfor te een ige e Skri.
bent
præſente Reg. M. e quod teneo W ,
det micis & priori magis ad rubidinem vergit. Adductæe
ſunt ex eodem loco mineræ talcoſæ itidem & krenembue
granatis prægnantes, qvas auro ſeatere multi exiſtimant.
Hane mineram Ano 1646 Regi ipſi detexit ruſticus quidam
Gammel Grodeviünn dictus. Sita fodina eft ad portum ] Mare-
de didum (ffal være Merdoe). Ex traktu Nidroſſenſi 97
quidam arenoſus aureis fcatens ſeintillis & granulis minutis, må
mihi allatus & Talei aurei nigreſcen 1515 ſquamulæ, ex quibus
aurum erui volunt. In Argentifodinis Norv, prope Re-
giomontum, puteus Brunsvig di ka aurum præbet, refert
namque D. Normand quod A. 1630 d. 3 April. 7 mareæ & ſenk
uneiæ cum dimidfa, auri uneiam eis obtinuerit. . „
WORMIUS in Muſeo p. 1... 1
0 Uden Doivl er det denne ſamme Norſke GuldsMinera, a b.
OLIG. JACOBÆUS taler om in Muſeo Reg. pag. 3 1. Minere
duæ auri & fodinis Norveg. quarum una intermixtam ſibi hab )
materiam, quæ Quartzum metallurgis appellatur, altera py il
ſpeciem, quæ Kies vulgo dicitur. 1
Norvegia Præfectus mineram quoq
FCenſi (al nok r være TRE 2
invenit nigram & Talcoſam,
denne Leylighed mage jeg endnu erindre, at i
—
Ki 1 men kee 2 få 1 i
. Omkoſtmingerne kunde indbringe, hvor⸗
det er bleven forgiet. Det ſamme kand man ſi ſige
n liden Blanding af Guld, ſom jevnlig findes t
Solv⸗, ja endogſaa Kaaber⸗Ertzer. Omkoſtnin⸗
in gaaer paa, at extrahere og adſkille det, kand
n tes meet, bvorfor oe ikke e ſig a
SØ t vis Sands 8 80 for 7 fiden, ſendt h
EFerundige paa 0 aling til Finmarken, der gt eſter⸗
1 ade det var ſandt 025 0
ee, bekiendt af Lape, Fiſkerie, fordte ligeſom den Akicanſke Fod
| 21 Negro, et flags Guld⸗Sand eller Guld⸗Korn med hæs Det,
103 zan fandt, var, at Angiveren ikke havde feer ret lil, th i det
n ormeente Guld var Svovel⸗ Kies af god Glands, men ingen
550 Verdie. Derimod har man for 2 Zar ſiden i det Nordiandſke
FPioogderie Salren ved Gaarden Rongsviig, hvor fordum
NER 2 en Neſſe⸗Konge ſkal have boet, midt i en Ur eller Steen, Hob,
id 3 "fundet en god Deel ſmaa Guld⸗Stykker, ſom bed Rogte
llanat fra fik anden Anſeelſe, og ved Rettens Middel bleve uns
i derſogte. De befandtes da ikke der at habe Hiem me, eller være
SL TOM . naturlige Producter, men af Menneſker for mange
Bundrede Aar ſiden der ſterladte; thi det var juſt ſmaa Guld⸗
1 AP Billeder giorte ved Konſt, ſkiont. en meget limpel Konſt, 00 al
SÅ meer end oe af Facon; uden Tvivl Mage til de Simula-
* era. at Bornholmenſia, om hvilke. JACOBUSA MELLEN,
borg CHRIST. DEMOCRITUS og fleere have fkreven. Trende
e tykker ere faldne i min Haand. 110 Guldet er ikke det beſte,
1 eee Eſterlignelſer, i tynde Lamellis
ee 8 d Guldss dauer. Stecheden er pad det eene ſom
3 955 2 14 en Fi ger, aa det e ndet noget ſtorre, og det
. 0 1 MINDRE. Det lig har mer: me 4 5
.
N
„dat den ſtore Tana⸗Elv, ſom ellers
Jede müde DÅD er ſporges om Tingen
rax om Prof ten, aa maae jeg ved den
hed modſige en Skribent, ſom ellers fortiener
alles Hoyagtelſe, nemlig den af ſit ſtore og prægtige
Arbeyd vidtberomte Itallenſte Greve ALOVYSIUS CO. * 25
MES MARSILLI, ſom utrykkelig, men uden Grund,
foregiver, at Ungarn er det eeneſte Land, hvor Selvet
har Guld i Selſtab med fig, hvilket 1 vort 927 2 yndi⸗
5. vide at face fig. Aapenzeden 5
( 5 ed 25 == —
| Porr Selv Miner e ſaaſom d f
dets ſtorſte Herligheder, da maae jeg forſt erindre, at
foruden de ſom nu drives, nemlig paa Kongsberg 91
Grepffabet Jarlsberg ere fordum og nu fundne adſkil ·
lige fleere, men enten endnu ikke ret forſogte, eller g
Solo- igien forladte, Af dette ſidſte Slags ere de adſtillige
Miner gamle Gruber i Ovre⸗Tellemarken, længe ſiden med
rum Moſſe og Gras begroede, men fordums drevne pa ſam.
me Maade ſom de Kongsbergſfe. Om dennem taler
Hr. Baron HOLBER&iſin Danſke og Norſke Staats-
N p. 53. cen nov. og dø Ben; meener kt ere
SE orm n
i intet finde 3" ſkrevet om gt 8 Bier, . Veen de
end ſynlige I Rudera give klarlig tilkiende / at det har
været. et et koſtbart og vidtloftigt Verk, faſt af
Vigtighed end Kongsbergs Solv⸗ Verk nu befin⸗
Diett tel Hr. Barone Tvlvlsmaal kaud undſtoldes
J — my: 2
fe Er He
7 i
; /
N É 1
NIC il. aaſom lenge liggende i in Obſeuro,
nu ikke komne for Dagen, „da de ellers kunde ha ⸗
tif at hiine forladte Gruber ere ey ældere end ſiden
riſt. III. Regierings forſte Tider, og paa denne Sal.
Herres Bekoſtning drevne, men med Skade ſuark for⸗
ide, deels fordi de Norſke Bønder, ſom ey vilde lade ſig
commandere af de Sachſiſke Berg ⸗Folk, hvis Sprog
de ey forſtode, giorde Oprør, og maatte derfor bøde.
mei Livet, „ derle fordi man i Gruberne ikke kunde bier.
e ſig for færfe Samlinger af Vand. Bemeldte NIC.
— KRAGI Ord ere herom in vita Reg. CHRIST, III. eller
SÅ in Aunal. ad An. 1539. pag. 204. folgende: Coeptum i
— ſu . een anno in e eee bee w Nor. É
e ban s magen ke — * É
Misnia oper & inf 7 primum
4 8 5 11 — BAscont 8 705 ANT C PONIO B.
ö H HID moder atore operarum J ANNE GLAS. |
2 ae immunitates indultæ, prout in fodinis
a N Mis:
298 Det 8: ( Cap: Hm: Storges Sener 09 8 mM er
Miisnicis tum jura condita, quibus 7 ræ regeren-
tur. Nihilominus tamen illæ ruſticis abutentes infor i
Se 1 e 15 mint dolebat en od pr
130 potuit, alienari e mr animi. ae eoieront
aliqui paroeciarum ruſtiei, ut operantes aut alflige-
rent aut iis locis ellen Sed petulantia 1
rum à Præſidibus, qvos dixi, refrenata. At pauci
quidam poſt, mandato Regis, extremo ſupplicio af
fecti, reliqvis alia muldta irrt ra 1 qvisqve
culpæ afinis, aut à noxa im er
.
N
se;
qvum de Well autoribus eft: inqviſitum. Verum, A
qvum initia fodinarum læta fuerint operæ pretium,
diu tamen non admodum factum. Nam in paucis
annis Rex fatigatus ſumptibus illi inexhauſtis labori-
bus ceptum deſtruere. Cauſa ferebatur e qvod ema 5
nabat tantum aquæ & cavernis terræ, ut penetrari
qvo neceſſe eſſet, fine ſubmergendi periculo non
tuerit. Siden tales p. 282. ad an. 1445. on
Tumult, ſom Bonderne opvakte over de Befo
Biergverket tilforde dem tvertimod deres Pr
Vel mueligt, at den ſamme Spiritus ledirionis, ſo
den Tiid i Tydſkland drev Bo ſub pr
libertatis Chriſtianæ, til at tage
. „ 1 den ae nde
— — Mine, ſom efter ARNDT BERND S.
Beretning i Danm. og Norg. frugtb. Herlighed
>. 276. anno 1630. har givet en Hand⸗Steen af fünt
Solv, og tillige Formodning om meere i den Egn, hvor⸗
m dog ſiden intet er hort, item at i Eger og Telle⸗
5 1 marken 85 fundet Solv⸗Ertz til 17 Lod af et Centner
Andre Formodninger og Nygter om opfunden
Sei Ert, i Ryefylke, i Hardanger, 1 Syndfiord og
fleere Nor ke Provintzer, kand intet viſt ſiges om, føre
end det med Fllid bliver eftergrandſket og randſaget af
dem, ſom har fuld For ſtand derpaa; thi intet er her til
. i d almindeltgere, end at, naar en Bonde bliver ha
.
3
aA:
35
Sr
ſtig rig, fige hans Naboer, han har fundet rige Ertzer
i Fieldet, og ſkiuler dem til fin privat Nytte, hvilket
gemeenlig er en Virkning af Misundelſe. At ved So⸗
Bonn i Lavigens Annex, yderſt i Sogneſtord, findes en
Elb, hvis Band forer nogen Gruus af Solv⸗Malm
med fig beretter Sogne⸗Praeſten Belærv, Hr. THOM,
i 80 IMMER i fin Skrivelſe af 16 Oct. 1750. Det fam:
i me har 25 Her keimt e ey om en Elo B
es 5 i | 0
85 ved de „See arne et Bug fon im har i.
5 Senke openget i forrige SÅRE men blev Set end
" efter Herre von AHNENS Ordre af de Norſke. Si⸗
tuationen gior dets Brug vanſkelig. Viſſe Kaaber⸗
Ertzer befindes ogſaa at holde noget lidet Solv „ ſaaſom 7
det nylig optaget Odals⸗ Verk, hvilket af et Centner
"Malm giver 60 à 70 Bund Kaaber og derhos 8 205 Cd
Solv i Langaafens Grube, andenſteds mindre. „
Men foruden at opholde mig langer her ved, vil
jeg give den fornsdne Efterretning, ſaavidt jeg kand,
om de tvende Verker, ſom ere anlagte paa Solv⸗Ertz, og
indtil Dato drives med god Forret, „ "all, e 4
8 bergs og s3atleberge Gruber, 1 DA SÅ
89 |
* 8 — 8 U
—
„„ (
S ( ( Sr als ng
Feng Det forte Berk, ſom 1 ved e in
Bergs Nummedalen 4 Mile fra Drammen, er for naœrvqren SØ
Sole“ de Tlid, ved Guds Velſignelſe „ ſaavidt jeg ved, det
Vak. alſer. importanteſte og vigtigſte i heele Europa, Ja
loft i Henſeende til ſine gandſke maſſive og george Solv⸗
Aarer, i Steden for at alle Tydſte Solr fal
ſaga got ſom uſynlige, og mage errch. res
eller Kaaber, ſom de ſflules i. Dette tog fin Begy
5 delße Anno 1623. da 3 er, navnlig JAC
gø 3
g + 8 RÅ 1 ør i FR
2 BR dg 5
* LET DEN SEN 3
ed "OPH. G ROSWALD, i de ſteile Bierge
RR adftile. Dellemark
deres Creature, ſom der gik paa Gras, fandt den for⸗
tte 0 v Malm i nogle fra det ſteile Fielo, hvor Chriſt.
IV. Grube
6 fe de til Tiidsfordriv ſloge mod hverandre, da de
ndtes klingende. Den Materie, ſom deraf udkom,
ae de for Blye, toge den hiem, og vilde forſoge at ſto⸗
| eee, Knappe og deslige deraf. Men da de leke
le n G i; Smed af Tønsberg, ſom drog omkring pag
Bon et, at ſelge fit Arbeyd. Denne anmeldte det for
cv em, og gav Anledning til, at paa Kongl. Be⸗
é " falning en noyere Nandſagelſe i den Egn blev foretagen.
Dette lykkedes ſaavel, at man hen imod Herreſted Kirke
fandt, foruden den rige Steen ⸗Aare, en Klump reen
mafſiv Galv af et Punds Vagt. Herpaa lod Kong
5 Skriften IV. efter hvis Navn den forſte Schurv bler
dabder, ſtrax forſtrive Berg⸗Folk fra Tydſkland, ſom :
den nye anlagte Berg: Stad Kongsberg bleve de forſte
mer og Stamfadre til de der nu etablerede man⸗
ge Tuſinde, ſom ſiden ere blandede med Norſke, hvorfor
bog hver, Nation har GUDS Tieneſte i ſit Sprog, og ſtaae
5 b eee Berg ⸗Collegii Styrelſe og Admini.
tration. Denne fidfte har imidlertüd verret adſkillge
For ndring r og Omvexlinger underkaſtet, da ſnart et
5 5%); ig i ! Å g
1 83 e 2
* den N 3 175 5 g *
7 * 4 — — * Fa 8
nee 0 ali: N i É ) Å i
Eee en, HØ ÅR ' 91 i;
r RD | p
N 1 „ T. N . 5 1 N ABER
KLANG 1 4 3 . ; 5 x CR
ee 1 * Æ 1 * 8 5 5 5
5 * 0 i | i
72 N 9 W mv | .
i Hi * v
Metaller a — 30 tå
n fra Nummedalen, ved at e i
er anlagt, nedfaldende Steen ⸗ Stykker,
Prartieipantſfab , ſnart Kongen ſelv allene, ſom og uu
ſteer, har ladet Verket deve Soger nogen e.,
i
i 65 1
1
i Der 4 „ —
4 3 1
ve uf Ce. den
N En Metuler 6 Mick M
re Beretning om den Poſt, faafom mit Spemerke ube
kommende, da findes ſamme i forbererte Hr. Baron LA f
HOLBERGS: Staats- Beſkrivelſe Pag. m. 47 til 513
hvad her har Sted, er allene nogle naturlige Obſervatio -
ner, efter deres Beretning, ſom jeg derom har conlule-
ret, nemlig: At man i Begyndelſen brugte det Sr
dede Muthengængerie, eller rettede fig efter den Anvlis ⸗
ning, man ventede af den bekiendte Wuͤnſchel⸗Ruthes Be⸗
vægelfe , naar den kommer perpendiculariter over Er
zen. Men den Brug fod man ſnart fare, uden Tuite
fordi man nogle Gange havde fundet fig forledet til frugt.
loft Arbeyde, da man ſiden fat ſprenge Klippen har fulgt
den Stie, ſom Biergets Malm og Erts⸗Gaugenes Strog 70
naturlig udvüſer. Her er det nu meget ſcerdeles, ate
Steden for den ædle Ertsgang i de Tydſke og Bohmi⸗ SÅ
ſke Bierge falder fra Norden til Sonden, ſaa falder den
her t Norge fra Oſten til Veſten, undtagen i den Gru⸗
be kaldet GUDS: Gave, ſom viger af fra hin Regel, og
— følger fremmede Bierges Gang. Dag ere andre heriaf
anden Meening, og ſige, at de ædle Ertz⸗ Gange her til sg
Lands ere gandſke vilde og irregulaire, fag man — ;
ſteds kand tillegge dem nogen vis Gang. ad⸗
ſkilles de Kongsbergſke Ertzer fra hine ud enlandgk, l. .
ſeende til deres Storhed, Structur og Samme
thi i Steden for at andre Bierges Solv⸗Mine
f allevegnenoget n tyndt
Se per, elev og Ede 03 Straale *
W es FED BE)
DRE: * 78
Aeg lep Masfive
Sole Aare,
165
0 du gg
.
e : Bf. S. . ee 0 e ee lag r“ n en Mf WV f
— ee rer
N Bld 3 —— * . Feen 5 N
N 8
e Det g. Cap. Ondres Werler. og Mine lier.
Fiche faa kaldede Lufus naturæ af adſkillige Figurer.
Een Kongsbergs Haand⸗Steen, ſom jeg har havt, og
mu er! det Kongelige Cabinet, foreſtiller noget ner 3
Sſllib med Maſter og Seil. En anden har jeg endnu,
ſom ligner en Hone eller anden Fugl, hvis man tager
Imaginationen lidet til Hielp. Naar nu diſſe maſſive
Solv⸗Klumper, ſom andenſteds ere neſten ubekiendte,
og knap troes af Fremmede / førend de fee dem, (Y ſnart
afbrydes, og flippe af til ſlet intet, da maae Bergman.
den beholde den mavre Steen at bryde i, indtil de kom ⸗
A en, og betale rigelig pad een Dag en heel Maaneds/
vel nogle Aars Arbeyde, bvilket her ret mane drives
paa Haab, tvert igiennem faa mange Mellem⸗Grunde/,
dom ey tor afſkrekke den, der holder fit Strog, og troer,
at Ertz viſer paa Ertz. Vare ikke diſſe Mellem⸗Grun⸗
de, da kunde alle Europeiſke Solv⸗ Verker tillige ikke
veye op mod Kongsberg allene, hvis Rigdom juſt kand
.
ÅR od luttes! deraf „at det efter lang forgieves Arbeyd i en
5 Haſt med mange 1000 Bund Solv opretter alle ſine
Ogmkoſtninger, og frier fig fra Gield, fag at der ingen⸗
. lunde arbeydes forgieves, endogſaa naar det ſynes ſaa;
DM 5 ks Zu ade daglige ee ſom der bruges⸗ Eg
* . Non in omnibus N EN invenitur, | adeo SÆLG
SM an tale detur, dubitaſſe videatur PLINIUS aliique veteres,
sd Noe occurrit in Rhetia, Norico, Dacia, ſed in quibusdam
1 Miſenæ fodinis, licet non in omnibus, & in Norvegia in
egiomonte freqventiſſi me & in magna copia, ut exinde
maſſe qvandoque e Bree . centenarum
Ubrarun: OL, MS KS gum N 430 É |
*
75; 5 : ' „„
an i * Fa * — * al ” N 1 Yi '
r 7 W ' n 1 ty 1 ein e *
204 D Dets: Cap. 5 — Maler a 09 N — i: Eg £
Lſolge en Lifte, binde altid dr 25
Gud: fkee Lov gemeenlig er rügt, da blev dog det Sols
Ophentelſe, form foder ſaa mange Menniſker og deres ta Fk
rige Familier, ſamt fordeeles i det gandſke Land, altild
en anſeelig Vinding for Publico. Til Beviisning pa,
hvor ſtore og vigtige Solv⸗Klumper de Norſke Miner
holde i ſig, vil jeg ikkun erindre, at paa det Kongelige
Konſt⸗Kammer findes et Stykke, fon kand kaldes mas
geloſt, da det veyer 560 Bund, og ſkatteres for 500
Rdlr. (). Foruden de 18 celdſte Gruber, hvis Navne
ere efter
Gruber, haanden gabnede langt fleere nye. Her vil jeg ikkuns
5 edroprrpne dem, ſom d drives i dette indevaerende Aar 1250 BE.
lig: 5
og over hvilke rar 10
Brod. Vandtes der intet meer til Overſkud, ſom
opregnes af ARND BERNDSEN Pag. 275.
jdette Aar.
—
in Muſæo Regio Pag. 31. ſaaledes: Minera ingens argenti ex
fodinis Norvegiæ, pedum qvinque & pollicum ſex longitudi- 5
nem æquat, craffitiem vero in eireumferentia pedum quatuo
Anno 1666. d. 24. Auguſti ex fodina Norv. Regiomontana,
quæ nove ſpei appellatur, vulgo, nye Forhaabnin 8 Se 4
extracta eft, 560. librarum pondere, & à Præfecto fodiuæ
memoratæ, pretio 5000. Imperialium æſtimata. Huie non
diſſunilis maſſa Anno 1630., regnante in Dania divo CH
STIANO Quarto ex fodina Norvegiea quæ henedictio diuina, 5
vulgo Seegen GOttes appellatur? eruta eft, que 3272 Im-
perialium pretio æſtimata. Endnu erindres, at Ann
fandtes i S. Andre Grube en reen maſſa af
1727 i Cron-Printzens Grube dito af 245. Pund,
ben Seegen Gottes dito af 304, Pund. Hyvilket
„ rade Bug 3 05 ſeld Midi her, e
7 Daun Kok Sed - Aud bikes G fer Acer sBD „
58
8 *
4 2 væg
VV
75 54
8
7 i:
2
É
Sogn „ SAGE, 55 1255 Neren.
KE: ved Aſchebeck. e
5 ae S. 3 5 ee, ig N
Gå Our Fved J ae dagen .
Ar be. Migge f .
* mlt König I F Fus Grube.
Sottes Hülffe in der Noth Grube.
i Keller Gr. f 7 Ka
SØ "Elle Gr. Fa i 5 1 e LN 8 e
1 2 " Sachfen Gr: i MA 5 „
—
udi det ꝛdet Aevier⸗
8
Konig Fridericus 5tus Gr. :
1 Schurff bey Koͤnig Frid. 5 Gr.
Cron ⸗Printzen Gr.
5 " Braunfchwelg. Gr. .
. Juels Grube. .
5 Gamle Seegen Gottes er.
Sophia Magdalena Grube.
i 1 15 ting Chriſtian G.
Fridericus n Sr. 15
UDE 366 De Det 8. Cap Om Norgese N
„„ Iſte Schurff ve ved Samuels er. 513
%% MER ber ⸗Spuhrt. 1
8 det Schurff ved Samtiels Gk
7 85 afte Hellig Trefoldigheds Gr.
„ SE REN GR Grube. ie
1 Hertzog Ulrichs Gi 15 5 „
Gamle Hertzog Ulrichs Gr. .
) VVV 3 SR
Iſte Concordia Gr. 1 Én VVV NØ
2den dito Bt. SE SÅ
- Gott allein die Ehre Gr. „
: Engliſcher Gruß Gr. 10 Fp
„ Chriſtiana G Wr. e
Iſte Salomons Grubte
i VBViengang .
. Kies. Gruben pag Eger. „„
55 Udi det de Revier ,
f — Chriftianus Sextus Gr. W 85 Ed ü „ 1
75 Koͤunigin Sophia Magdalena Gt. 105 da 5
e Schurff derved. „ Sl
Schurff ved Glückauf ernte. ee
an Prinzeſſin Lowile Gr. i
5 Ilrica Gr.
1 Schurff derved. LE
Mitlere Winchren. i ER
Neue 1 2 en 3 be
Ek
5 i bet 7. Cap Suede, SMetankrag g Mineraler, 3097
7725 Sa Schurff. eg r
Schurff ved gaumle Anna Serin SD
4 45 die Gruber ere fo nærværende ad de e bel, wen. BR
rer
"Hole Huff in der Sur rute „
Samuels Gr. 77 is id i
Game Stegen Golie Gr. 10%
1 have nu alt i mange Aar været gode, N gde af
de ovrige mange ergiebige Gruber, men ey faa gandſfe 8
beſtandige udi fine Anbruͤche ſom diſſe. Udi det Ade Re-
vier haver ellers CHRISTIAN Us Sextus og Princeſle
LOVISE for en 7 til 8 Aar ſiden givet meget ſkiont ge⸗
diegen Solv, men diſſe ſaavelſom de fleeſte Gruber iade
Revier, ved dybere Afſtunkuing, igien haver aftaget u⸗
di Anbruͤchernes Edelhed, dog haves Haab om, at ſam⸗
me fig til andre Tiider vil after indfinde, og dertil de ef ;
5 > nodne Efterſogninger daglig | Nikes:
ne ea 8
7 —
1 Man har befundet, at Selb Ertzen de c
TE ie ene For meening er indgreendſet i det eene Field, ſom
5 ligger imellem Jordals og Kongsbergs Elven, men ud⸗
— ſine Aarer vidt" og. bredt bag: nogle Müle i De
5 2
2
85 | K. ages efterhaanden 10 Gruber, og de feeſte fort.
1 Wer den Al e Velſignelſe med god Sue.
. NS Bride ne SR ne 5 ede
2 6 É — VRE
Nur. h N
„ 1 7 y " * 2 ' 5 5
sa * ' " FA 99 *
74 ' i w 4 ” "; ok i 1
1 åg Na de, " i ; e
Nee 3 7 | . E. i Å ( ] 899 5 ; 2 1 e Ne * i *
308 Dets. Cab. Om due meter 09 5 dineralier. E
ces. Een af de ældfte og rigeſte Gruber, bed 5 se
Dybeſte GUDS Velſignelſe/ font undertiden i een Uge har ud.
Grube givet nogle 100 Bund riig Ertz, er for en Beſkuere ſeer⸗
deles merkverdigſt, da dens Dybhed har nu over 180
Lachter eller Favne perpendiculariter need ad, hvor
Omkredſen er af nogle 1oo Favnes Strekning. Naar
mani ſaadan en mork Hule feer fig van alle Sider om.
given med brændende Baal eller Ild⸗ Steder 30 1 491i
Tallet, ſom idelig holdes vedlige for at giore Steenen
ſkior, hvor Minen ſkal fortſettes, da falder det Siun
ikke meget anderledes, end man pleyer at foreſtille ſig
Helvede, ligeſom de i Hundrede· Ta der ſparmende, og
efter deres Arbeyd med egen Dragt diſtingverede Berg.
Folk i det Skueſpill kunde foreſtille Dicvlene, helſt naar
de til Advarſel, aten Mine i den og den eg al ſpriunge, RR
raabe: Berg Livet! Berg Livet! DE
| Hvad den 1 Merallurgien bobs tente 9255 EMA. gi
NUEL.SVEDENEORG melder i fin Fortale til Regnum 1 å
"føbterranenm om dette Kongsbergſke Solv⸗Verk, hvilket SR
i af Tydſke Berg⸗Folk, der reyſe paa deres Profeſſion, be.
ſoges ſaaſom en hoy Stole, hvis Lige de ikke finde Eu- DAR
Solo ropa, vil jeg her ma kortelig anfore. Quid Norvegiæ "DØ
Terkets in fodinis Kongsbergenſibus, ubi jam per Seculum vx
Rigtige nif e Stene: „ etiam aui um SA
1
2 Sa
! i 5 Sag
8 5 r
5 3 3
0
2
5
5 annuum ; proventum 05 Anno 1 171 ad 1 e »
, * i ig 2 ae: 0
. 5 N SØ — —
I
Pets. Cab. onde — SMineratier. 3099
12 N eſt, ut inde miranda nature phoenomena in regne
ig ſubterraneo exiſtentia luculentius contemplari liceat.
Ex fodinis illis ductæ ſunt argenti multam 1 fem na-
tivi Noe . 118
| bois Lb 15483 12 ſem. in ar 5 Thal. Imper.
1712. — 15490. 10 ſem. 3 gr. , 5
1773. 12630 14 fem. 3 gr. 14124687.
1714. 12689. 15 fem. 1 gr. 1483 16.453.
1715. 9034. 10 ſem. 2 gr. 108154. 73.
1716. 12744. II fem. 3 gr. - 154194. 694.
1717. 21793. 2 ſem. 3gr. 276428. 65.
. 1 19685. 6 fem, -=- - 257149. 194.
j 1 14824. 193948. 652.
. 12760. 15 ſem. 3 gr. 168992. 424.
TR 1721. 13671. 10 fem 3 gr. 178181. 33.
4722. 16884. 2 fem. 222285. 324
eee, 16722. "Slem. 3 gr. 210273. 745;
BE, 14384. Tofem. 4 gr. 186796. 55.
Naar! nu diſſe Summer lignes mod hre: randre, feer man,
at ace Product er aarlig plus minus haldanden '
* ogſaa halvtredie Tonde. Guld. () Serdeeles
Oq 3 bie
60 Fi de dent lige Gazette ta WIEN I de dato 18 Juni 1751.
ſtager det, ſom lader 85 flit ar d alle Solo, og Guld⸗Berg⸗
bverke i de Keyſerlige Arve⸗Lande ikke veye op mod Kongs⸗
rg allene, da Ordene paa bemeldte Sted ere folgende
Seit Antretung der Kayſerin⸗Koͤniginn Regierung, naͤmlich
von Anno Ar 15 7s nd aus denen in den Sheen 1
z - RES
"4 z SIN U
8 2 PE aj j g i e
x * Sd
—
t
O
3
1
i
—
* . t 1 * * 4 *
2 ” 8 2 9 * * 1 + — 92 N
* 1 8 7 9 — r 2 5 8 EA 3
il 0 * 8 é N x J 5 ö sek 5 2 *
i VR
625 Det g. Cap. On Wes desen Win er. ie
har den 2 ſllert zeyeſte nu pag nogle Aar ret tkiendelig ladet
dette Solv ⸗Verk lykkes under nu veerende Hr. Etatz- Naad .
„„ 10 Ober⸗Berg⸗ Hauptmand STUCKENBRUCHS pri-
selige og forſünlige Direction, ligeſom ſamme boyfor SA
| tiente Herres rare Mechaniffe Inventioner og Anleg
geraade Verket til ſtorſte Fordrel, og ſom ſagt er, dra⸗ å
ge fremmede Cultores Metallurgie langt fra herhid at 8
fe baade i Naturen og Konften d det de 1 mac.
te ſoͤge forgice ves.
rr
ar
| Solv⸗Verkets ſamtlige ober og under⸗Betkeutert, Af
— 0 Daglige Berg⸗Arbeydere, Handtlangere og Penſioniſter,
foruden deres Born og Familier, ſom finde deres Brod,
eere paa nærværende Tiid over halvfemte Tufi ae el '
Re 9. af 8 e „
N
ſchen Erbe anden beftndl f 5 an adat bed ;
ten Gold und Silber allein, NB, eine Million 398000764 MÅ
8 in den Kayſerl SK Kong e Hege SÅ
en | ;
De fattige udbyggeres Elo best Den, Suden
berg, udgior 10 til 11000 Siele. De fornemmeſte $
5 Otffcianter ere: Berg⸗Hauptmand, Ober⸗Be rg Amt
5 ter, Trende Berg⸗Aſſeſſores, Secettair og Reviſor,
Berg; Meſter, Berg⸗ Amts: Skriver, Mark⸗
eee „4 Schicht⸗Meſtere, fahre
Stkriver, Hytte⸗Meſter, Be
N Muynt-⸗Meſter, Stempel⸗Skiærer,
1 MEG Trende i må
. 8 og Berg: 8
—
„
de, ſom e
t 8 Cap On Norges Metaller og Mineralier. 311 |
ee S Selv: Dal er virkeltg udi udi Abh.
udi ste Kerier . 650 Mand, sj
- 2det. Revier 5 600
- Zdie Revier „ 88
a TTT ĩ ĩ ĩ
Paa V e
3 e 40
2 Ton 5 8 833 80 79 2
Pan Kullebundene bliver ved Bagrens Tiid
antaget til Arbeyde fremmede Bønder, ſom
om Binteren, naar Dag⸗Arbeyderne ophører,
i. til Grube Arbeydet, 100 Mand, foruden at
dr baade Vinter og Sommer ftændig er i Ar
beyde 16, fom reparere Pramme og ande. nod⸗
vendigt, er .
Om Sommeren er ſtedſe Dag Arbeyde fra te
Maaneds Begyndelſe til Lite Maaneds UD
gang, . N 1 1 1 Beleg
155 med | 200
8 e og kranke Berg" aber, ſom
n . 300 g
116 N
F. ce
. e
2 e
J 1 3
1 . 30
1 n * 1 N
RA 34 ; i
TAS — 20
8 7 * *
. * N FH ly
i; 1 N i f ; Off ;
7. bs 10 ed
12 4 1
r AR ; md 5 .
* and i „ 1075 "
2 N . dk
FAR 5 1 i 25 1 i
ie 7 5 * ”
2 : * *
ie e 8 vi Sek Kr 5 i
, . rn R 1 VRÅ Mu ku
N 3 si ; . n
Nr „ id ig N
Jarls⸗
bergſke
Solo⸗
Verk.
Bergmands Sprog mage godgiores og adſkilles ved.
mens Haardhed, eller rettere Metallens Tenacité og ie
4 DÅ KIT bm ere kel i 5 —
Leverandeurer 1 e
dog ikke ſom den Kongsbergſke i maſſive Spirer, eller
og vanſkelig, altſaa giort Verkets Drift ſtor en
X
W
— 5 ge 1 ma
SÆR
| ) 5 5. „% SEE
Det andet Nor ſke Selv · Verk er Anno 1729 re 5
get og anlagt af den HUSMAND fe og CiC NONſfe 3
Familie, ſom ſiden Ao. 1734. har ladet fig udloſe ved
Jorddrotten, Hans Excellence Grev WEDEL, Det
egentlige Sted er nær ved Bragnæs. Situationen falder i !
Henfeende til Skov, Vand og deslige Fornodenheder, 1 1
beqvem, faa og Ertzen, ſom der brydes, meget riig,
SÅ
0 ; PEER ADARE :
8 = n (| 7 re 2 * . 3 "
0 8 3 5 * z . sug ark . *
4 ** 7 Hi 442 8 2 * N N ty = Es . . 5 8
1 e 2 1 3 3 f — 2
då 2 2 1 8 * 3 & orm af 2 3 * 8 Fa
00d ͤ ͤ⁰¹.)m 2 . SEJE NISSER LSE ks Baser Eik;
Klumper af rent Solv, men efter de Tydſke Berges
Art, ſtaerk blandet med Blye og Kaaber, ſom efter
Smeltelſe. Denne har nu hidindtil faldet ufi: igelig haard TØ
ved at "forøge Arbeyd og Omkoſtning, formedelſt Mal
ſtridige Heftelſe ved Steenen. Om Aarſagen her
en FEE Bi ewe, sk Arfenico 4233 Me
Det 8. Cap. Om Norges Metaller og Mineralier. 313
vet vet baade Blye, Kaaber og Jern, dog Solvet ſelv ſaa
tigelig, at hvis man med Tiden af Forfarenhed, fore"
den beſte Lceremeſter, maatte blive bedre: vant til at
tractere denne Metals Adſkilleſſe og Smeltelſe, da kun⸗
de og Gruberne drives med ſterre Eftertryk „og, ſom
man meener, give lige faa rigt Udbytte ſom de Kongs
bergſke. Jundlertiid ſelges det Solvog Blye, fon her
falder, til den Kongl. Mynt paa Kongsberg for en
faſtſat Prüis. De hidindtil optagne og deels til 45 Lach⸗
ters Dybhed bearbeydede Grubers Navne ere: Wedels-
eye, Glück auf, Ehrlich wæhret lang, Sophia Ama⸗
lia, Gott mit uns, Eleonora, Oran, Zeuta, Lamme- 3
ee, Zuverſi che, Minerva, Die Gelegnete Kc. 2
Af Kaaber. Verker har dette Kongerige ogſag en
Liig Guds Velſignelſe, fornemmelig Nordenſields, hvor
dette Metal meeſt yttrer ſig, ligeſomm Sol og Jern
Sondenfields. Dets Egenſkab er fiin og god, hvor⸗
for det og med Begierlighed modtages i fremmede Lan⸗
de, til hvilke aarlig udfores mange Skibs⸗ Ladninger,
dog meeſt i Gaar ⸗Kaaber eller uforarbeydet, Hvilket er
e vore 1 ee 1 8 |
KE * må BAS 4. 80 1 el
ked torte 00 mener irügeſte Kaabet Verkt Not Roraas
ge, ja ſiden Faluns Verk ! Sverrig nu figes faa got SA
8 N udtommet, maaſkee ee Europa, er Rør sur el
a KE gas ·
8 5 se 5
ö
51
dring om deres Kaaberverks florerende Tilſtand i neſtaf⸗
TIL i fin for det Kongelige Svenſke Videnſfabers
314 Det 7. Cap. Om Norges Metatter og Mineraller.
aas Verk, 20 Mlle i Nordoſt fra Tronhiem, optaget. SÅ
1644af LORENTZ LOSSIUS, Schichtmeſter ved Ork.
ne⸗Verk, paa fin Svigerfaders Hr. ANDERS OL
SENS Provſt 1 Dalerne hans Bekoſtning, ſamt med de ⸗
res fælles Raad bragt nogenledes i Stand, hvilken Ef.
terretning med nogle fleere dette Verk angagende, ſees Ø
af en trykt Jubel⸗Prœdiken, holden af Sogne⸗Prarſten
Velcerv. Hr. PETER. ABILDGAARD Aar 1744., da 4
Indbyggernen Roraas, ſom nu er en temmelig Berg ⸗
ſtad, den de Octobris jubilerede med taknemmelig Erin.
vigte 100 Aar, hvorved jer. merkeligt, at juſt i ſamme
Jubel⸗Aar blev opdaget en nye Schurf af god Malm,
ey langt fra gamle Storvarts Gruben, ſom een af
de celdſte og beſte Malm⸗Gange. Diſſe ſidſte, nemlig
Kaaber⸗Aarernes Strekninger, forholde fig her anderle⸗
des end paa andre Steder ſœdvanligt er, i det de gemeen⸗⸗
lig ikke lobe op og need, men ligge næften ligeſom andree
Strata horizontal og tversigiennem Bierget, dog tykkere
ud mod Siderne og tyndere ind mod Middel⸗Puncten,
ligeſom en udruldet Dey eller Kage, der er trykt fade
mellem 2 Steene og tyndeſt der, hvor Veegten har v,
ret ſteerkeſt. Af denne ſtructura partium laaner DAN. 3
1
i
AR
5
"Fy
Academie Aar 1742. holdue Tale, et artigt Argument
ner desfornden at have giort temmellg probable,
dre her falpeude Exempler, applicerede pag,
Det g. Cap. Om Norges Metaller og Mineralier. 315
WARTS H Poötheſin om Jordklodens Forandring ved
Syndflodens 1 5 og da jeg har fundet denne liden
artige Piece, ſiden jeg handlede om hun Materie, hvor
den ellers egentlig havde henhort, vil jeg inſerere noget
af den, angagende det Kaaber⸗Berg her tales om. Hr.
TIL AS Ord lyde Pag. 10. ongefœr ſaaledes efter en frie
Overſcrttelſe: „Et meer end overtydende Beviis, at
„ Biergene have været blode og flydende, give alle de
„ Horizontal liggende eller ſpavende Norſke Kaaber⸗
5 Malis Gange omkring Roraas tilkiende, ſoerdeles
2 de, ſom i Heſte⸗Fieldet ere beliggende, ſaaſom Kong
bi Chriſtiani V. og Myrgrubernes ſamt Heſte⸗Klet Gru⸗
5 bens Malm Gange. Dette Field ſtiger langt ſluttet
„ og tillige hoyt nok op, og har mange finne Hamre
„ (Svenſk. Kallar) eller ligeſom Afſatzer paa ſig. Ved Fiel
„ dels Sondre Ende ere ſpevende Malm Gange baade
„ paa Beſter⸗ og Oſter Siden. Fra Beſter ere diſſe
AR Bange blevne forfulgte ved Heſte⸗ Klets Gruben, men
„ fra Hſter⸗ Siden ved Kong Chriſtiani V. Grube. Beg⸗
„ ge diſſe Gruber ſkulde ſikkerlig mode hinanden Male
55 des, at man kunde fare ind paa den eene og ud pag
„ den anden Side af Fieldet, hvis det ikke leenge ſiden
„ var befundet, at jo meere man kommer ind paa Malm.
„ SGangene under Fieldets Hoyde, jo meere fortrykkes
„ de og blive finale, De ere nu med begge Gruberne
„k omi e hinanden fan nær i mode, at de hore hinandens
3 Skud. Men i Kong Chriſtiani V. Grube, ſom er
ar nærmeft ind under det Hoyeſte af Fieldet inddreven,
N Ne 2 5 K
Er 316 Dets. Cap. Om wee Were mel.
„ er Malm⸗ Gau gen allerede faa fortrykt/ 1
n kand arbeydes, og ſamme Odde viſer ſig efter Haan⸗
„ den i Heſte⸗Klets Gruben. Samme Omſtendighed
„ har tilforn viiſt ſig talle Gruberne „da, ſaaſnart der
„ har været en liden Hoyde op imod Dagen, fag har
„ Malm: Gangen der ind under været fortrykt ꝛc. Her ·
„ til kommer og dette, at juſt under ſaadanne Hohder
” kiendes Berg: Slaget felv at vœre meere ſ. unmentrængt
5 og trykket & vice verſa. Hertil⸗ feer jeg ikke at kunde
„ vere anden Aarſag end denne, at Materien af Be⸗
„ gyndelſen har været flydende, og ved den derpaa lig⸗
„ gende hoye Columne er bleven meer og meer ſammen⸗
„ pakket.,, Saavidt Hr. Tilas, ſom ſynes at ſpage Ef.
terkommerne en Mangel af Malm paa dette Sted. Dog
meene de, ſom vide Omſtandighederne, at Noraas Egn
A vidtlsftig Circumferentz har Malm nok for mange
Slægter, og at det, ſom mere ſtager at befrygte, er en
Mangel paa Kull, efterdt de neermeſte Skove ere for.
hugne, og Kullene mage drives langt fra derhen, altſag ki
betales temmelig dyre, hvilket vel burde opvekke Vedkom⸗
mende til at teenke paa den unge Skovs Opelſkning,
ſamt de for den ſaa ſkadelige Geders Afſkaffelſe i Diftric-
tet; thi hvor mange Tuſinde Løfter Kull, foruden. Fav.
neved, et Kaaber⸗Vert behøver, ſluttes veraf, at Mal⸗ RAR
7
mens Noſtning eller Caleination alſene udkrœver 6, 7 ME
ja undertiden 8 Gange friſt Ild. At ellers mange Me
neſker uu finde deres Føde paa det Sted, hvor fordunt!
en Ork / det ſiger Baer eee ABIL.
«ek
DE
1
1
N
e
8
b fs 38
2
vilje 9 anføre et en gorteg i
318 Det 8. Cap. Om Norges Metaller og Minerale. 5 8
Til denne Smeltning eue aarlig forbrugte 12 HOR e kl
Pee Kul og 5 A 600 sene Veed. | i
8. 7. | 2
ls) Sen Noraas er Nuadals eller gykkens Naa⸗
Kaaber⸗ ber Verk halvfemte Mill fra Tronhiein. Det figes at
Verk. være optaget 1654. Maas⸗O nene lige ved Svark⸗
me og Grudſetter. Af den forſte Oon har man efter i
velbemelte Autors Relation faget:
Anno 1720 reent Kaaber . Sisu,
1721 „„
7. ig BØR MEP SEERE ane
R % V ̃ an
1724 5 hø . 401 i a 3
Saa og af Grudſetter Maas⸗Ovn: i
Anno 1720 vent Kaaben 120 Stwuum. Må
UT ar ne RAS 263 „
1723 * 2 „ 210 i 2 ; 4.
den e sg 215 157
Indſet⸗ Joke eller Qvikne Kaaber⸗ Verk bag 10 Mi-.
9 le fra Tronhiem, og er optaget 1635, men ikke Drev
Baß,“ med e forend 47875 Det Malm * j
Nalm iges 10 à 12 Skippund Kaaber ved
5 00 Lerſter Kul. Aarlig fages 34 400
OSTRUP FAX fundet den xy
anden Steen⸗Malm. Der igiennem lader man
et flyde i nogle ſmaa med Jern⸗Stumper opfyld ·
te vitriolſke 2 Vand forer deels et Kaaber⸗
dfald, deels Kaaber ſelv med ſig, og gien⸗
mtr Jernet, ſag at det bliver til Kaaber, hvor-
; 15 af jeg ſelv har en Prev af et Stykte, paa hvilket Ope.
Aa Resen ey er fuldkommet, faa at man feer Jernet end;
5 | u inderſt og Kaaberet uden omkring. Tiden, ſom ud⸗
. be es til denne Omſkiftelſe, er et halvt Aar. Men
8 der vil! neye paste pag, naar Metallen mage optages,
bi liger den nogle Dage over Tiden, da forderves den,
5 le blandes med det reene. En Deel af Jer. 8
N tabes derved, dog ſkal Profften ikke vare at
f Jeg erindrer at SKR: MARSILLI i hans
i 5675 for 7 Å
ge, 905 ikke ba nee Sn
deſtomeere SvovlKies. Af 10
aber. Ved dette Verk haver forrige Di⸗
aade at omſkifte
æeipitationem Jern til Kaaber, hvilket (Feer ſaa ·
Ved Gruberne ligge ſtore Dynger af Marcaſit
ſom ere anlagte pad Nad, cen efter den
; bvol 0 ſamme s Maade bru,
Silboe .
K. Verk. for 2
da den indes inde: 8 e Tre e Mile i frø Gti ben fo.
res Malmen til Mollenaa, Fm tvende Mas Ovue
ere anlagte. Af 100 Tonder Malm faaes 77 Skip⸗
Pund vent Kaaber. Jeg ved ikke, i hvilket af diſſe for ·
en 3 eg ER det, er, "at den i de.
paa to Miles Diftance et e fee $ 9
3 97 ill je
É
7
e
e 5
N
0
E
2
.
Tom. l. L. XIX. 6.2. i
8 2
5 2 5
S0 bald wir mp Drontbei
— — e |
PS medfølgende 3)
Re
hon t kede e als weil wir 8 8
al ' * — bed. der r Nach EFB, 7 als
90 5 „macheten. Den folgenden Mor⸗
adtwe — wle als 9 .
ch traf alda einen Bedienten
an, der, weil er einem Norwegiſchen Edelmann in Frank⸗
t ich aufgewartet hatte, gut Frantzoͤſiſch redete. Dem
5 ne ich, wie mich das Verlangen die Berkwerke
SE
97 und nachdem wir 2 Stunden fart mit einan⸗
ſetrut ken, giengen 297 5 Bette, Als des Mor.
mich mit fj b nach 3 Bergwer führen wolte,
We. 8 en
hſeten wir mit anbrechendem Tag von Stekby
und | | ene ln 3
zu ſehen, dahin gefuͤhret, und bath ihn, mir die Freund⸗
aft zu 1 und mir bierinnen an die Hand zu ge
„ſowohl e Nacht 2 5
) 7 Fe der des bach en 2 5
70
Rn
* 8 BA
5 5 7 155
dienten der o granteſt ſch — 75 der ein 1 91. 805
wohl får ihn als får mich und den Bergmeiſter, meinen
Fuͤhrer, bereitet hatte, und unter dem 0 ö een, rå
te der Bediente den Bergmeiſter, daß er mich in die
Berg Stollen hinabfuͤhren und die Werke ſehen laſſen
wolte. Als wir unſer Fruͤhſtuͤck eingenommen see 1.
gen wir bey 50 Schritte von der Schmeltz⸗Huͤtten, wel⸗
che auf einem hohen Berg nahe bey der Hinf Sd
Berkwerk gebauet war, auf deſſen Sbige feber n i
Geruͤſte ade fo fi e einen Kran nene welches
2 M
i 9 2 5
g * .
g N 22 ÆT Fuel 2
i 7 NG 1 e .
2 l — 2 Nr rer | — n
r r FRR EET. MENE re
å
der eine gehet in dem einen, der andere in dem andern 1
Rad, und mit ſothanem Herumdrehen winden ſie gro
ſe Stucke aus den Stollen heraus, zuweilen an Ertz, Å
bißweilen an Erde, wie man die Werk⸗Stuͤcke und *
Toͤpffer⸗Thon zu Paris heraus zu winden pfleget. Der SØ
Meiſter und ich ſetzten uns in ein hoͤltzern Gefaͤß oder
i
Kufen, fo 275 Eiſen und 1 W 0 1
Sd Fa-
den oder 5 — tief hinab lieſſen. Wie ich
kam, konte ich mir nichts anders einbilden, „als ob ich
in der Hoͤllen waͤre, dann alda war nichts Aale 00
fiſtere erſchreckliche Hoͤhlen, groſſe uer, und die r
| Sent 92 viel DØDE 5 dannen waren, fade wie d
— ef fen mogen, ' Beta . 15 Sig Gi und
leget.
2
waͤren. Der Meiſter, ſo mit mir eingefahren
amen Kalte befallen war, läutete mit der Glocken
8 . igen daß ſie uns wieder ſolten hinaufziehen, wel⸗
* in eben ſo kurtzer Zeit geſchahe, als ſie uns hatten
hinab b gelaſſen; wir kehreten alsdann wieder zu der
15 1 * DÅ 7
KØ 4 så
5 ' Uns wartete. Nach dein Mittags ⸗Mahl ließ der Amt⸗
den — * eines 5 80 e Le
*
93 ve
. | . Wie — Sabir Ble. f 9 wir 2 1 — dis
ee Baue let, uns geh freundlich emp.
.
4 u, und bach dem⸗ er es ſelbſten zuvor erſt
gekoſtet, I ig er uns willkommen ſeyn, med tractirte
8 Ss „ 1 uns
Wau ich. 15 Belt: Mach 66 mit 8 :
fle nicht ſoichem mit groſſer Sorgfalt zurorkom“
Schmeltz⸗Huͤtten, woſelbſt wir meinen Frantzoͤſiſchen
Do . funden, der mit der Mittags⸗Mahlzeit auf
U
wie er vermerket, daß ich fror und mit einer felt.
7
— aeg
tabe . Fan
uns . — alſo bewirthet, Aare er 11 al
Schmeltz⸗Huͤtten, fo ohngefehr 7 Meile von ſeinem Hauß
lag, und faſt wie die Kupfer. Schmeltz-Hütten beſcha
fen, und nit erden kee verſehen war, etliche
ſtheldeten, etliche wuſchen, eitiche ſchmeltzten, andre mach⸗
ten es fein, und andre ſchmiedeten es, ales zu Ihro
Majeſtaͤt Dlenſten. Von der Schmeltz⸗Huͤtten gingen Å
2
5
8
wir zu dem Bergwerk, welches in einein gegen uͤber lie i:
É
4
genden Berg lieget, in welches ich nebſt dem Ber.
meiſter einfuhr, und fand keinen Unterſcheid zwiſchen dem
vorigen, die Schachte, Feuer und Kleider nebenſt den
Art und Weiſe und Zeit zu arbeiten / ka nen gånblid
uͤberein, das ift fo viel zuſagen, ſie arbeiten des Mot.
gens und Abends 3 Stunden Vormittag und 3 Rach.
mittag, im Sommer 4 vor der Mittags · Mahlzeit und
4 Stunden nach derſelben. Die übrige Beit ſepnd „ ſſe
luſtig, tangen nach ihrer Leher oder Hackbrett und an.
dern n wie 1 dann &
beiten „ c Proportion 5 ve: g
faa nr jfr net 5
futter eee. raf, at
Vo bag fom Privatiudi f
tet deraf, ny in dan Mee Calf 1 0
— allene 0 til 20000 Ur. Af Arbeyderne ved
ſamme Saler u r udgiordes i fi dſte Svenſke Indfald 5000
nd, for kunde dag Bunten til Manet Delenſon. OR
I a
J Guld andebalen end er FNs sn
dſte Aar r anlagt et nyt Kaabber. Berk 1 Sandal, om K. Berk,
Er | ere 125 Nehm ikke faa bettendte, at jeg kand melde i
oget efterrettelige, Hoved⸗Srubens Navn er Sride⸗
SÅ i
. j
: 2
2 185 i ;
2 „ .
75 2 * * 3 4 vw & å — * * 1 x — . i i 8 ; 2
JJ. BLRØET SERENE TA ESS 1 N 7
„ SET SNØRE BFG ig ; å 3
) Be va É Ø ;
å 2 ig 8 *
5 — * S N
Ål e age
8
rs .
bg
*
une „Sone godt her 1 Bie Stift har 9 Aardals
DØ nylig havt vt Aardals Kaaber⸗Verk optaget i dette Se. K. Verk.
coul Begyndelſe, og ſiden drevet ſnart af Privatis, fart
Kongelig Regning, da Malmen ſi iges at være me⸗
fün og god, ja endog ikke uden nogen temmelig
ding af Gul; hvis iugte juft var det / ſom over»
Sal. K FRIDER. 1
V. at loſe Verket til fig med
lr. Men ſiden har Ertzens Übeſtandighed
ndre tilfældige Aarſager forvoldt, at det en
! leke har været i Drift, hvilket dog med for
de i Folge af det Tilbud , ſom en vis Mand
i det Ke nt dente Kammer. . REN
„ 137 728 5 9 AEK i nen
r Det 8 cap.
Pag den Oe Smslen/ ikke langt r.
per nu kaldes Chriſtianſund, Havde et Part
for 30 Aar ſiden begyndt at Bryde en Deel de *
den Kaaber⸗Malm, men . 00 ande Ae fager
hindrede Freingangen. e .
8
i Odals Derimod har et Puttepantſtab Am. TAL ct.
K. Verk. get Odals Kaaber⸗Verk, 9 Miile fra Chriftia
om jeg tilforn har meldet, at det foruten meget Se,
ta
aides aß et Senge 815 60 4 70 an Kaaber. . ;
% sgl 8 a 8 7 „
b 5 5 ; 3 GEDDE 2 5 2 -
ges E É 888 JJ y NERE FOR SE SDS RER MO LES SERE
. 8 r c ERE REV så
Jernet! . ſom PLINIUS S rettelig falder optimum
5 ne vitæ peſſimumqve inſtrumentum, findes her til e
N nekſten oberalt, (dog meeſt „ . t 2
dets Spiritus vegetativus ſynes at have
Slags Grunde, efter den 9 Så om 18
forfarne ofte har Hurt * Van
Fa 72, 5
7
1
e
N .
e 8
* * *
055 Om alle Metallers e de n Spirit vitric 25
efter den af Skaberen giorte Indretning. idelig ſkulde oplof
… fig med en Damp og Dunſt fra Jordens Centro, mod den
yderſte Deele, og fornemmelig he e Biergene,
føde efter Haanden nye Metaller af fig AS l
3
2 FEST ENN 0 k
aa
ſor 9
n
. dem, der ſtatuere ſaadan Vegetation, m
Aten noget Medhold af Forfarenhed
tier; thi jeg finder ingen Bergmann,
JJ nogenſteds nye Metaller vore eller
1 1 É ö ik for 100 Aar eller langere udtør in e * y ir r.
„„ e ken 1 er 8 75 er anfort or
rene N T E
1 1
af 1 N Lat kulant alle — eee . ports
8 Klode er ſammenſat af, findes ingen overflødige
net. Deraf er en god Qvantité ikke allene i
le Steene, men ogſaa t Lecter, hvilket han beviſer med
Farven af Leer og af Jernets Marcaſite, med den liden
nag det koſter at vitrificere Leeret, med Ligheden imel⸗
1 det vitrificerede Leer e og Jernets ſinaa Plader, med
del merkrode Farve ſom det fager, naar det calcineres,
endelig dermed, at, naar det brændes blandet 1 Ole,
* ker! det sly 120 Nene i See N Tranfittions
” JAR i vol.
1 1 FRUE Werk, 1 e „ al Fache har ligger deri
SER Peg flade Kage; ſiden Skabelſens eller i det mindſte fr
den Syndflodens Tild. Ikke deſto mindre, vil jeg til Efter ⸗
tankes Anledning for dem, ſom maatte være af en anden Mees.
8 ning, foye hertil, hvad den fortreflige Grev MARSILI, his
i koſtbare Verk ikke er i hver Mands Haand, ſkriver om den⸗
ne e, 3 in Danubio Panonico Pon III. p. 117.
| heder det: Metalli hujus (ferri) ex primo illo, juxta noſtram
PR SÅ y porhefin reliquis etiam nobilioribus metallis communi prin-
epio, leu fpiritu metallieo deducenda videtur, ſub vario ta
men reſpectu leu gradu maturitatis, juxta ma jorem minorem-
ws matricum ae ſuecorum ibi oceurrentium aptitudinem,
Transat ſammeſteds pag. 129. Attentis oblervationibus,
gquas haddeuns recenſuimus, viſum nobis eſt, poſſe probabi- ;
liter ſtatui, communem quendam halitum eig lichen ſeu ſpi·
rium ex penitioribus terræ (veluti ſemen ibi lege eonditoris
reconditum) ad ſuperfieiem uſqve elevari, tamqve montium
Partes pervadere, qvam ipfas Planities, am tamen con-
8 e fixationem- potius in montibus fieri, ratione pe.
oculiaris ſtructuræ lapideæ ae ſecretionis ſuccorum ibi coneurren
„ dium; addifferentiam ftrudturæ ae Poroſſtatis terræ Set gonen: i
8 "SÅ tis und 1 9 100 82 ; le SÆR HA, 0 2
8 . 7 fg
DE
« * 7.
. 1 j ; 7 4 i å )
7 N 50 peers lige Brede . ogſa
Haardhed uſigelig megen Skov, og kand ikke heller,
af ſamme Calibre, ſelges for fag ringe Priis, for
fra Sverrig, hvor Almuen nodes til at arbeyde for min.
dre Daglon, og mangen fattig Bonde paa egen Haand
foretager ſig en liden Smeltning, efterſom han kand
afſted komme, hvorimod næften al Nor; T Jren⸗Malm
brydes, knuſes og ſmeltes t Samfund van ſtore og koſt
bare Verker, ſom enten en formuende Proprietaire 95 te
ler et Selſkab af fleere Partieipanter opretter. . DEM
Myre-Jern, ſom ogſaa findes paa nogle Steder i AR DØR
melige maffive Klumper, bruger Bonden at ſinedde 1
daglig Brug i hans Egn. ( Imidlertlid er Jernet næft. 9
Tommer⸗Laſten een af Norges beſte nervis rerum, da
deraf aarlig udſkibes mange 100000 Centner, deelss
og fornemmelig Stang⸗Jern, deels ſtobt Jern, 1 Kak.
kelobne, Canoner, Gryder og deſlige Arbeyd, faa ald
dets aarlige Product kand regnes for 3 til 400000 Nolr. 1
De ene WR N ere eee 1
ÉN
83
„ . VER ellers Faldet Daaftlands Werk: 3 n RR
| mes Dvs fra Arendal, er et t af de aldſte og 1155 Stand.
—
. 5 3 Winte Soon daa . Slags 9
5 haardt ſom Staal, hvorfor Bonderne bruge bet
æn 9 0 . Knive og . . gg
i 1 00
i 2 rams: Verk ver b 0 og nær derved. i FSA
Mali holder Hr. EM, SVEDENBORG inRegno »
9 9 MR VM P. 169. for den ae „
„
al * 3 i, i
É 0 eee leke . fra 5 keen.
RE - ke, sg Verk pan 7 ak AT dets s Mas e bn
og Machiner ſee EM. . 85 . 0.
Dette er meget gammelt. å
i 3 gelands Verk i Gierſtad⸗ Sogn nyelig an wagt.
Eidosfos⸗ Verk i Grevſkabet Jarlsberg. ln.
. m ·Verk nær ved Sten, 45 et af debeſte, ; bor man-
ge Canoner ſtobes. ö a
NH Sorkedals Verk paa Hadeland 4 Mille f. a Chr ante 85
BR "Bongeberge: Werk er i nogen Tid ikke brugt for 11
ſſdare Kul fil Selb. Minerne. 1
e Verk, Grerſkabet af ſt umme Havn tilhe⸗ å „„
0 er et af de ae 09 ſerſte i Lan. DE
ie RAM 108 |
10 4 te ſſe. Verk ved Kiobſteden af f fu umme Nabn.
Lie 0 95 ur fra ee og e Ehere
N sd 2 f 5 T | Å
4 1 Ne RD . * 4 ig
VA SK 67 * . i N id
I Nenne 24 y 185
. 0 7 KAR |" / 7 9
1 0 SÅ 5 1
æn 1 Vå * 3 0 i f
0 1 *
24 70 * i 8
e 4 2 I
I ALS RNESP NASH Nei.
3 ˙ o ERE ARE ER
r 4 —
330 Det Det 8. 8. Cap Å on: — og Minerale. Rk
Oudals Verk i Soloers Fogderte . n 8 m.
f Vald ved Kragerde. e „
0 les ellers kaldet Haldigs verk, sata Mil
| fra Skeen, har dette lingulare, at JernMinerne
drives tvers under en ferſk Soe, ſaa der paa en
Side Veys ere e med ee Dad
—
gaser! Gruben. å ig 53
.
8 ovrige er Jernet den Metal, om her tl
Lands allerforſt er dreven, ja mange Hundrede Aar
forend man tenkte paa ædlere Metallers Forarbeydelſe.
Daa Eilefield ved St. HOM Kirke, ſaa og i Leſſoe
og Edsvold, har de aldſte Verker været, ſdapſit man
finder Efterretning Dog har vel Myre⸗Jernet verre
25 ig det forſte, ſom er optaget. J OL. WORMII Muféo he⸗ å
GER ber det pag. 123. TACITUS refert Gotthones coluiſſe
ferriFodinas - AGRICOLA eas celebrat quæ inter
Sognedaliam & Oſterdaliam ſuntz 1 ut&in Telemarchia
ad tertium a Seida 8 Epi eruuntur. S E
5 SE
Sg Tue er ber ti game, | Maven min u Efterretul 3
Gert ſtrekker fig, endnu ikke fundet, men Blye tages ot 1
. i 3 e W det nr 8
* * — i * — 1 *
2 F 7 Si lee 22 PSR 5 2 5 8 8 8 555
. Are 1105 5 - 5 5 HR AR 3
8 Sy KR 3 8 i . SÅR; „ ;
É i den Foſſand i Strands Preerſtegield findes foruden me.
Bet g. Cap —— Metaler og e Where, „
ches EN at at være temmelig hart, og ikke ſaa got til Brug 12
de Kongsbergſke Smelt⸗Hytter, ſom man onſkede,
hvorfor det gemeenlig ſelges til Engellænderne. De
ældgamle Berggruber, fom fees nær ved Chriſtiania eller
Feſtningen Aggershuus, fi iges at have været drevne paa
. de Metall. L. I. C8.
og . Frugtb. Herligh. p. 276. at 1630 er fun⸗
det paa Tellemarken Kaaber⸗ og Blye-Ertz tilſammen,
og loo Aar tilforn havde man i den Egn giort ſamme
Decouverte efter NIC. CRAGII Betetning in Annal.
pag. 204. Af trovœerdige Folk er mig berettet, at ved Gaar⸗
Blhye og Kaaber, men ikke paa Sølv: 8 Bi: Ari-
Ellers beretter ARND BERN DSEN i Danmarks
gen Jer. Ert, ogſda rige Bihe⸗Aarer. Nhelig har jg
3 en Prove af Blye⸗Ertz, ſom ved Smeltning fand ⸗
tes meget rug og god. Det ſkal være faget i Nyefylke
750 langt fra Stavanger. Maatte Aaren ved nohere
„Mandſgelt be findes ſtor og tilſtrekkelig, da fortiente 5
3 vel at optages, Om Blye Ertz blandet med Solv
5 e e mod renee en er filforn
SØ
2 7 * i 7 i *
* * 5
1 5 N
Ert g af ſamme Art, ſom det Jarlsbergſke, og i Soloer
Fesderte har det Odalſtke Kaaber⸗Verks Fer pege |
RK SAD i begyndt at gabne . le: Gruber.
55
e ' i
< — 2 NÅ — åg
. ok . . 1 177 VE 2 2 1 7 9
„ i j ie 1 ; i 2 TERE 4
2 n 8 nt i É
Ed Pi
e
1595 2 9 j
7 * 4. nr 14 |
Do ger 5 tang fra Kongeberg findes Blye.
113238
ö i sl e
2 een
PE 1 andre krineralter BE ellers kal des EN —
„ Metaller, „ ſaa og af adſkillige Jord: og Berg⸗Arter
tienlige til Farve og Malerie, har man hidindtil i Nor-
ge fundet nogle, men andre ikke, ſaavidt jeg af Berg-
Oocg- Kyndige har fundet fade Efterretning derom. Qvæg⸗
lg ſolv eller Mercurius er her længe bleven ſegt, men ikke
55 fundet, uden pas ſaadant Sted, hvor dets Oprindelſe
kunde tages i Toivl. Teekt op til Gaarden Viul fandt
Hr. Etats- Raad STOCEFLETH for fag Aar ſiden ien
Jordbakke ſtagende fan meget Ovagſl, ſom kunde hl. DØ
de en halv Spoll⸗Kum, men da man, ved al Graver å
og Grandſkning ite fandt videre, ma kom nogle Pag
de Tanker, at det Minerale ey havde hiemme her pag.
Stedet, men muelig var kommen der ved Auledming af SA
forrige Aars ulykkelige Ildebrand, da mau DØRE, udka⸗-
ſtet der en Deel Speyl⸗Glas, af hvllket Ovcgſelvet
muelig kunde have ſanket ſt ig og k ummenlobet i Bakken. så
Endnu uviſſere er TH, BARTHOLINI blotte Formod⸗ E
ning in A Med. C Vio oph. Hafnienf. ad A. 1673. Ne 9
II. 7 1275 om l Mm ee offifragum, 1
5 Klendetegn til at Suden der an rer, maatte 6 )
TREN enten Blye tller £ Ae 95
„ „„ SE . .
1 KN SAR Kies indes ber i eke
men se ey e Ace at e 00 |
— ÅR
On (Mathes Metaller og Minerale. 333
| * mø man 555 . Sverrig; 0 thi ſiden de Island.
Boe fe Jldfpruderite Blerge give Spovl af fig i hele Strem=
So Compagniets Skibe der fra kunde fore det til
Wed fan er ſamme nok til at forſyne Krud⸗ Mes
ed, nn hotte der ke . e BEN
i 8 ä 1 fri 7
N ==
5 9 „ |
SEN Salt⸗ „Grunde ere 575 wen ſynlige Aller ober
Jetden. Men ved Friderichſtad findes en Salt⸗Kilde,
5 man af adſtil lige Ane life ſkiotter om at Ker
HO Brann de mange Nene Blerge er bidindtil få Gu fe gb,
intet ildſprudende, men at med Sidens Lengde torde yttre fig
noget deſlige her i Haranger, 5 ſaadant kunde præfumeres af
been Omftæribigpeder, Over Gaarden Disdne i Kintzer⸗
dos Preſtegield, ligger et Field af omtrent 200 Favnes Ås
Hoyde hovis Overdeel, efier gamle Folkes Sigende, for .
1500 Aar ſiden, begyndte forſt ar revne og give ſig fra h ver:
ae, andre, ſagvidt, at man knap kunde ſpringe derover. Med
DLiden blev den Aabning 9 til 16 Alne breed. Da giorde
å " Guardené Beboere et Lofte om en aarlig liden Gabe til Kint⸗
3 1 zerviigs Kirke, efter Almuens Sedvane her til Lands. Sis
— 5 nå denden Tiid, heder det, at Aabningen ikke er bleven brede⸗
tre. Men Derimod er den eene Kant, fon vender mod Son,
den, ſynket „og ſynker endnu efter Haanden perpendiculariter
SEN
2 >> DN) "SELEN EET ØRESRE SEGS
SES Ps SK ; 3 7
ps
eller lige ned ad, faa den er efter mit eget Oyeſyn vel 6 eller
Å 8 Alen lavere end den anden Kandt. Om dette ikke e giveren
de fortærende Ild tilkiende, ftaaer derhen. J Gazet⸗
5 terne fra Turin brand under den 21 Aug. SÅR „at da
in —BBierget: Plainjou ved Paſſi i Savoyen, nyelig ſaaledes er bru⸗ eee
. „har man baade ſeet og lugtet en ſterk Svovel⸗Rog, ſamt ö
. lavet 5 til te at fee Luen 1 igeſeig 5 Velu- FAN
9
8
2
9 343 Dets: Gn On Niner 3
1 ge den. Om 5 gi De: har tin Oprinceln e. af Have LA
i Band kaages paa: adſkillige Steder, ev til 155 e 75
folgende. ee
Huuſene ere tvende, et hvert af 2500 Fole Længde oo
nem Riis, fra en. Kum til den and
3 Tønder Salt, ſtort Maal, 12 Sk kiepper til Tenden „1,
5 BLE” vd 92 e d 5 vær
er i g i 3 V vi i .
— 4 å 2 * 3 2 r 1 ÆT *
E Re f.. RES „ VET år
i 7 e 3 „ ER le AE NSÆRESE aa gu ET ERE de ERE REN.
7 3 1 4 n GM N Men 8 Lår ks
N 4 N. Lees * 7 kalle 2 „ * SER 7 dø 5 ”
5 6 iss 9 i gx
Dr NY Can 5 *
—
eller af fkiulte Salt Grunde, er ikke bel. endt E
dog form iodes ikke det forſte i henſeende til. Si |
ſom er en Miil fra Havet. Om det Salt fi
meldet noget lidet. Her vil jeg tilfeye den Efter⸗
retning om det Kongl. Salt. Verk ved Tønsberg, ſom
læfes bag i Hr. JENS MüLLERS nyelig Udg: gene Tons⸗
bergſke e P. 109 07 SE er i i kort 1
| D N
3 r
Paa den Peninfal Bu hal vanden Mil BR Tons.
berg er Ao. 1739 anlagt og 1742 "paa Kongl. Aller-
naadigſt Befalning ved Hr. Geheime⸗ Raad von BEUST:
fuldført et Grader⸗Verk og Salt⸗ Syderie. Grader ⸗ E
afdeelt i Kummer, hvor 2 Vandet ved Hiul, drevet af
Heſte, hentes op af Soden, og flyder pag Nender igten⸗ |
en, indtil det nager
fi n Skarphed. Salt⸗Panderne eller de ſtore Kedler 755
i hvilke dette Vand kaages, give hver 2a 3 Døgn 22
8
8 3 3 8 AMTER 9
Sc sa SBS 0 C SEE 4„ͤßUꝓ
da forbruges til hver Pande 435 Favne Brande, fi
Maal. Men om Foraaret ont Sommerens
delſe, da Sneen i Fteldet loſnes og Elvene give
ee n i tvende f aa at ing nr 5
Det 8. Cap. Onde Wacnee og ; Minetatter. 3 35
5 e negte det. Salt⸗Derket har fin egen Jurisdicti-
von hvorfra Appellationen 2 til Ober⸗ Wa e .
ee, har man vel ment at t findes ide sarte: SÅ
11 Solv⸗ Gruber, og blant andet. deri ſogt Aarſa.
gen til den Malt e Men I m bide Debt
EN FORT 5
1 n ſom arg er akt fig None og gern Vitriol.
er ber gode Naad til at fage, ſaavidt man finder ſin ä
tegning ved dets Preparation, hvormed det faa kalde⸗
de Nor ſke⸗Compagnte for nogle Aar ſiden har giort Be.
gyndelſe ved Kongsberg, med at anlegge der et Vitri⸗
ol⸗ Bert, kaldet den forlorne Sen. At man ogſaa til-
forn har havt Vitriol Verk her til Lands, ſees af OLAI
WO RMI Ord i hans Maſto Cap. X. p. 25. In Norvegia c
ſimile Vitriolum elahoratur arte, magis ad cæruleum
qvam ad viridem tendens colorem, verum non in maſſis,
ſedi in Gramilis aſperĩs & inæquitatibus proſtat, Viribus &
fasultatibus nulli cedit. Engelœnderne tillave deres Vi⸗
triol af en S lags Pyrites med gule Aarer i, hvilken ef.
. 9 er at den i 3 Maaneder har været exponeret , Luften”
blliper beqvem til at give Vitriol af ſig. Sporsmaal
8 om lkke eber kunde ſkee det fmme. RE .
| 9. 19. r
Aue 5 mm u med en nær e og bol. g
. der det i 0, 8 gå e unde Egeberge ved
. | 1 8 12 5 | 4 så . 0 SÅ Chri. 5
N
1 .
336 Det g Cap. Om Nor 18 0 taller
„„ ee imellem Sk ever⸗Steenens Bh
maan og der har anlagt et Allun⸗ Sbere, der giver
an De Vitriol og Allun nok, men det ſidſte falder, nogek
vankkeligt at renſe eller adſkille fra fine Sedimentis, ſaa
det ikke hidindtil har naget fin fulde. Klarhed, og derfor 10
ikke heller fin rette Prüis. () Imidlertud give bemeldte
Sedimenta en fin brun Farve, font ligner den bekiendte
Engelſke⸗Jord, og af ſamme Sort finde s paa nogſe
Steder i Myrerne, hvis den forſigtig opfankes, og fre
blandes med Sand eller Gruus, da Malerne meget ven
kunde bruge den, ſom af nogle er forſogt. Ved Sunds
så Bræftegnard her i i Egnen har jeg ſelb af en Hendelſe 9
1 fundet ſaadan brun Jord. Paa den De Narmen ſiges
den og at være, ogi Qucelftordens Preeſtegield i Nord.
| land fælges den for I Roͤlr. Tonden fil at male Hue £
med. Om fvende Slags rod Jord paa Serge, tienli⸗ 4
ge til Malerier melder OL, WO kerl ie É
Cap. III. p. 4. 1
2 ; ö 91 væ g e
33 88
. 20.
5 l eller Mimio nativum er, i; 7 je 3 1 5 55
Ekundet ſporge, endnu ikke fundet, men ockra eller G
Okergel kergel findes ſom progenies Metalli Martis, elk
S Alle SR 17 re Steder Wee 9
i et 85 Pg nogle Sic bruges
mentum, ſom betager 3
9 ah Mheraler. 337
, K 5 de Aden der :
nia, hvor Stadeus Retterſted er, findes i det nedhoen.
. 7 pag Så en een Save CE
23 ↄ̃ů ENE rr
8 gE; . ) 0 i: . 21.
Blaae Sarve, ſom Lazur eller dens Art, torde d
NRandſagelſe vel findes 1 Anledning af Kaaber⸗Biergene.
ig Men fom et Foſſile terreſtre findes ved Vardehuus 5
SE Finmarken paa Norges yderſte Gr rendſe mod Rusland,
en ſkien Himmelblaae Car ve, ſom en Kong., Officer
ikke længe. ſiden har bragt derfra til Prove, og forttente
me vel videre at opſoges og fores i Brug/ A ap den ud ae
) rar anſces, ſom ret pretieus.
Et Slags Kul-fort og "meget fünt ter, der dy; 5
der under Penſelen, ſom en Sæbe, derhos glendſende,
. on kunde kaldes Norſk Tuſch, findes ved den tilforn m.
talte Gaard Viul van Ringeri ige. (0) Tet ved Stavan⸗
ger ſaavelſom længer fra Byen, graves et Slags fort
OR Alt at 19 til ee
0 FÅ 8 h 0
nepraeſt til Gloppen, beretter mig, at ſammeſteds ved Gaar⸗
Klader forte, BEF | Mutteé, at ſamme vel kunde væe⸗
Don
—A MRN 18S un i me e ed
28 5 N Beleg, Pek I i Nordfford og Sog⸗
dene Rog og Eide, om ikke paa fleere Steder, tages et
Slags ſorxt Jord, ſaa fü n og god, at Bonderne dermed far.
5 e for e „ 050 We e ae RR ELDER
* 5 1 * i 5 SLÅ
1 Ang åg * 7 Ale: N i 4 0 3 5 ak * y lg
* 15 N e 2 1 N i 10 5 gg WNW S 9
* . 9 b N [ 2
) 3 mm 7 2 Fr 4 å * N
1 i 15 „ N 1 5 za" N 0 N — 3 . RÅ i N. å
sk ES 1.10 | 3 5 2 * va * 5 N
he Å N
ig i 2 — * 5 10 4 . i
y — sø
8 5 2 8 i i
sy AD SED Ma! N 10 * H 5 1 1 7
— 4
1 — 2.
55 N val
* 1
2
SØ Farve, naten ſom torre Steen⸗Kul, hrilket nogle har be. Sarve AR
3839 Dets. Cap.
ugtende Ved Aalgaard TSitsdals ER fle Egn
en beer, tages paa Bunden af et lidet ferſkft Band, et Slag
hyild og fin Leer, ſom en Terra ſigillata, derhos meget ſeh,
men hvad merkveerdigſt er, da giver den en behagel 5
. An fra fig, noget nær (om Desmer. 1 År
a kr ind an- I de uyelig udgivne Epiſtolis OL. WORMII tale 1
. nøgle gange, men ſcerdeeles Tom. II. p.471…1 et Sr .
til Th. Bartholin, No. 717. om et Slags miner alſk Jord EA
fienlig mod Skier bug, og fundet nær ved Bergen. Men —
da det egentlige Sted ikke nævnes, og de jeg ſporger derom i
vide nu omſtundet intet deraf at ſige, faa fees blant andet VA
ogſaa af den Prøve, hvor tienligt det er at redde fra Under. 1
gang eller Forglemmelſe det lidet man efterhaanden opda⸗ j
ger i nogen af Natur⸗Lcrens Deele. Bemeldte gode 5
Mands Ord herom ere I. C. folgende: Terra illa anti-
ſcorbutica, cujus memtionem facit Catalogus, prope 1
hergas in Norvegia reperitur; eam mihi attulit Fa-.
bricius Medicus Regius, qui ait, ejus civitatis Polia- 7
trum, non fine ſucceſſu ad ſudores in Scorbuto mo-.
VvVvVendos ea uti, Drachma urina in aqv. appropriata. cum
effoditur, impura valde eft, radiculis & fabulo 1
ta: munda lentorem & pingvedinem nullam habet, 5
"fed formam pulveris refert, colore T re mine -
an ex Mercurio 3 5
„ Dag Foreſtllende 93 85 F
Dog Kon geriges Luft, Grund, Fielde, Bande; Varter,
eee Mineralier, Steen⸗Arter, Dyr, Fugie, Fiſke,
re 5 omſider Indbyggernes Naturel, ee za
N i og Levemaade. .
e | Oployſt med Raaberſtykket. i |
i Den v 0 og almægtige Skaber til re, ſaavel ſom hans fornuftige
ö Creature til videre Eftertaukes Anledning, 2:
e RMA SER i væ af | 3
55 ERICH PONTOPPIDAN, Dr.
. der 55 45 9 6 ig Epiſe. Bergenf Membr. Reg Societ. Scient. Hafnienſ. . CR
i 2 Anden Decl. 1 5
) ne ” Riber bar, 255 det . Wöpſehee ee *
Trykt af Gottm/ nn Friderich Riſel, 753. r
| eres *
. d. EXCEL Ech.
æn 15 bg e Serre,
5
— — 19
rere til rede, |
Hi: 3 i Ridder (ti f Blephanten, 77 9
b 0 ons Fjong Maſeſtets Hoyſtbetroe⸗
de Geheime⸗Raad og Ober Hof Marſchal, Diret⸗
teur for den Kiobenhavnſke Banco, Praſes for
de Kongl. octroherede Danſte Aſaatiſke g
| 11 difk⸗ Guineiſke Compagnier, ſaa og Pra. I
Bay og Ober⸗ Direr teur for det aun | 3 ; 4 | 5 2
Maler; og Tegnings-Academie.
N
9 . 6
* 12 8
2 — — 1
85 -
g —
5
*
„ 1 r
9 „ FAY"
K N N .
Å 2 N — ö
z RE; 1 . 0
N — 2 1
; „
a SK, 1 *
te
; —
z
[|
1 —
3 15 '
2 1
7 | 2
* i
Pa | N
1 —
W ek å >
N
7 —
| i 8
3 me
* 1. ü ÆN
ig å db
. *
É *
.
— 2 4 É
1 * ;
0
5 .
)
Fi,
L [
52
; i
X
8 .
er * i
7 og
2 — f
—
hove Gunſt og Bevaagenhed, ſom
Dog gives mig ogſaa hertil endnu en anden
Anleduing/ nemlig, paa een Side, Deres
Hoy Gravelige EXCELLENCES
ret berommelige Omhue for det almindelige Be⸗
ſte, ſaavel i borgerlige Ting, ſom og i det der be⸗
fordrer gode Videnſkabers og Konſters Fremgang;
paa den anden Side Deres ſtore Yndeſt og Om.
hue for den priisværdige Rorſke Nation, hvorpaa .
jeg ved adſillig Leylighed, har feet, og af D res
egen Mund hort merkelige Beviſer, færdeles da jeg
ſodſte gang havde den re at opvarte Deres
Hoy⸗ Gravelige Excx LLENCE 5
i Ehriftiania. „„ 0
Scaadant Hirrtelag fir . alermeeſt å
9 for Guds Forſyn har fat i Hoyheder, juſt
55 0 lden Aae at be deſto nee, ilde: 1 *
5 før paa andre med et otihyggeligt Aaſhu, fatte :
de deres ſtorſte Glæde i at glæde andre, og deres
ſtorſte Were i at giore ſtore gode Gierninger, id, Å
— efter Apoſtelens Ord, at være de Ypperfte deri.
— Selvfamme er ogſaa, eſter mine Tanker, de Sto⸗
res allerſtorſte Fordeel her paa Jorden, gaafremt
de med Moſe ſee hen til ee i en ae
Verden. 15
Dette veed jeg Der Hoh⸗ ehe £
"EXCELLENCE? gior, og har giort af Unge
dom op. Derfor har den Allerhoyeſte ogſag t 0
kiendelig opfyldt paa Deres perſon fie Løfte oum
at are dem der are bam Vor Sture e Mont 2
Gans Nongl. Maſeſtets visdom i at
udvalge ogs sans Beſtandighedi at elſke Dem, er
et tilſtrrkkeligt Signal for det gandſke Land. Dog
meener fg det er, i de Troendes Oyne, endnu no⸗
2 mere, at man fiendelig merker, hvorledes dette |
et K ine Kierlighed ſtadfaſtet ved! en
/ ;nemlig den, der holder Kon⸗
. fang hohere Saa i j
1 enes Diertet, 59 hoher dem fm Vandftromme, i
22 De | i i anime aur og almagtigr & Gud. „ all |
å Sam HErre og alle Kongers Konge, holde in
Haand fremdeles beſtandig udſtrakt til at beſkier⸗
me, benaade og velſigne ſaavel Deres Hoh⸗ 5
Gravelige EXCELLENCE Selv, om
Deres Woybaarne Frue Grævinde og den 1 i
g ER N en. Wan 5 Borfon É her f 1 j
sg >
je al i e e
* 1 —
*
*
NA — 7
V »
7 N 2
U - *
1 * x
K
[4
* N 2
* 4 2
— > 4 £
- N = i
1 y
ede 8
*
7 *
8 1 * i
8 ' i N
*
= ÆT AR 7
3 * — — € ”
Fis BOR 1 1 2 5
Bb N 3
red : 3 g
"AUCTOR EM.
* tulit Psd qvi Aalen utile dulci,
Siccine utrumqve Tuo ſiſtitur hic calamo?
die nova, qvæ cerno, docti monumenta laboris
5 Dant nova Norvegis, dantqve decora Viro.
. Divitias Arcti in terris oſtendit & undis,
| Sed ſimul oſtendit ceu benefacta Pei.
Hoc decuit Tantum, tanta pietate fideqve
Non modò, fed Doctum pagina utraqve Virum.
| Omne igitur pundum, ut tollas, Supreme Sacerdos,
Teſte ipſo Mari flagitat iftud opus. |
MR ir n muſa manuqve
1 appoſuit
TANTI NO MINIS
&
| 45 Cultor obfervantifi imus 1
VVV O. TIP EMAN „
ME: 172 ; 1 4 . e At Ni
e i brepol Bidse lak & ad T 8 hedrae
10 NØ Bergenfium Rat. g Frama
e
3 N
„
.
1 3 . SÅ
3 $
e son sea selen 1 5 De 25
7 5 G N 1 e 708. LÆS 3 8 2
8 28
2
dame
I 0 den Aar udgav den forte Del |
af Norges Nami Hiſtorie, angagen⸗
de Elementerne og de livloſe Ting var
i n i Forſet at lade denne anden Deel om levende
Ereature folge umiddelbar ' og tillige med ; efterdt
1 den allerede fandtes færdig fra min Haand. Men
. at Dette mit Forſæt blev forandret, og den forſte
Deel udgiven for fig ſelv, ſkeede i Anledning af
Kaaber⸗ „Stikkerens, ſaavel ſom Bogtrykkerens
Stald ved andet melfemlobende Arbeide. |
r
KA Aa 1
KE Inmdlertid ſode mine Hacndſtriſter e om
dene og andre Materier i Fare for at odeleg⸗ ;
| kr ea gg 2
ges ved den Awdebeand, ſom in Augulto 1757. 5
borttog en Deel af denne gode Bye og tillige
truede mit Huus med Ødelegge le ; ffiont GUDS
ſkaanende Barmhiertighed ikke lod den gaae
faa vidt, ellers havde jeg ikke været end
til at fuldfore dette Arbeide. Desli je Hen⸗
delſer have, færdeles her til Lands, V1 . 1
mange gode Efterretninger, og jeg ſoreſtillede mig |
det ſamme ominærværende Stift; ſaavel ſom om
min Continuation af vores Danſte Kirke⸗Hiſtorie, ]
da jeg i bemeldte Omftændighed med egen Haand VA
henkaſtede dem i min Have, og anſaae dem ligeſom
Reſten af Verden, for at være et Pisresbeleg -
varet til Iden. „ HE . Sae meld
„Nonum premantur in annum,
gt i ned dlade alting gage tabt, da det ſynes mig in
Rep ublica litteraria langt rettere / at enhver Bor⸗ 1
ger giver hvad han !
ar, den Stund det ftaaer til
f ham, og lader Efterkommerne være betænkte paa
AM Dets Jorogelſe og Forbedring, efter den Grad
i af Lys på 3udfigt, fur: deres Tiid kand fore med
5 AE ng. £ z
CE ** *
. Dender crſt gang enten gandſke opdager en
ig Sandhed, eller og afhandler ordentlig en Materie,
ſom hidindtil ikke har været det, han bor faa
meget mindre udſette fit Arbeide en Undergangs 1 |
bog Odeleggeſes Fare, da det ikke er meget ven⸗
5 teligt / at nogen anden juſt kommer paa ſamme
18 * el
eller Anſlag / med mindre dan finder i
nm. VÆR | An,
) 57 A, eee
NA 4 a
2 9
fyr r Y
3 ;
Sig en renen og Wehen banet for far Fil EN vil et
Fald han derpaa kand gade langt videre end For⸗
gengeren/ men var bleven aldeles tilbage / derſom i
denne ikke havde lokket ham, og det maaſkee juſt i
ved fine Feyl, Forglemmelſer eller andre Ufuld⸗
kommenheder / hvilket juſt da dh det dum, &
komnere efter g. ee ee eee e
Vil nøgen rive om det 15 allerede" er VR |
ſkrevet af andre, da ventes billig / at han gior
det bedre, Denne Priis overlader jeg gierne
dennem, ſom efter mig foretage fig at afhandle 9
enten vores Danſke Kirke⸗Hiſtorie eller og den 1
Norſke Naturlige Hiſtorie. Pas diſſe Mate ier
bar jeg nu inogle Aar anvendt faa megen Did og
ku Wen! mine e Embeder. be 41 til ade, „og
væg
Di be, dell bed Peſenes
2 benen. ng
Fi: 4 end 0 10 7 vilde agte den værd, |
* md den nærværende. anden Deel vil finde fam
me ifald, ftaner derhen. Dog har jeg lagt
e af ene ligefaa 3 og til
d 35 158 aten fot ene.
* 4 5 4 15 tå IK 9 . 4 E
1991 1 Å
* ö 8 e
* - 7 å
irre 5 aA , MAVE **
W 144 . 6 Fa :
SR FEE SRAR
Per EDR
.
— — 8 . z £
AS FØRST DNA
forloſtes ved at agte paa den ftøre
lige Huusholdning med uforn
Bifald, end giver det alt for ar i faa fee jeg
| — Ottende und, og
IHK:
0 5
beta '
nm . ee
alle lave: ren 51
Heri anede ke jeg / att dem
Skabers her⸗
U ftige Dyr, kunde
finde mange Spoer af hans viife Raad, kierli⸗ 1
ge Henſi gt og almægtige Haand / altſaa oymun⸗
tres til at fænfe med Syrach Cap. XIIIII. v. 8.
| Dit er en ſtor dere ſom gjorde den. dd 1
Det Ottende Git, handlende. om n Norfe
Monſtris marinis eller Udyr i Havet / torde vel
giore faa meget. hertil; fom noget. af det foreg aa n,
de. Da man i vore Dage, frem for nogen Tü 4
ſkyer en barnagtig Lettroenhed / og under det Paa⸗ Å
ſtud ſnarere holder alt forlænge tilbage med ſit
forud, at den, ſom leſer allene Summarier
ed
"Det maa jeg ind t U bm ber r Gabitlet
ig e nem. Date torde h ite fe trænge til no⸗
-
— n
5 555 geen faa got ben game af ede vore
Syn Me, e, opdages, faa har man paa den Side feet
iets Grendſer merkelig udvidede / og
leven . Sreatureé al meer end een ja meer
9 &
end 1000. gange fordoblet. . gi den
ſeende kunde her til Lands vel ogſaa giores
Deel herlige Opdagelſer af ubekie
eller deſlige ſmaa Dyr, hvis her far
merdam, Reaumurg eller ders a, 1 SR
AR Ål
4
i 2 1 1 1111860
935 1 1 e ERE m
1 * 25 5 . 8 2 ny år 1 3 2
1 ; * . 1 3 JÆGER
5 f Bu?
i er i Al 5 * 6
0 Was fol man dencken von einem Birkin, vid de LISLE
in der Hiffoire de] Academie Royale ad Ann. 1711. p. 18.
durch ein Fern⸗Glaß geſehen, das in einer Zeit von einer
Secunde, in welcher kaum der Puls einmahl ſchlagen kan,
drey Zoll weit fortgeſchritten, und hey dieſem Marſch 40
Schritte gethan, weil es binnen dem Naum einer Linie 1
2 Mahl, und alſo uber 1000 Mahl i in einer Secunde, ſeinen Fuß i
beweget? Was von einem Thierlein, deren wohl 1 Tau⸗ |
3 ſend auf einer Nadel⸗ Spitze tange könne zen? e oder 7
, ar dem Räumlein eines Sandkorns ſehn pral un,
die Vergroͤſſerungs⸗Glaͤſer bemerket 32
ber, Foa S RER 2 dae cus Ses
våg 1 5 3
* tt ; ” —
7 Hine JR 36 en ly 7 * 1 st BR 4 N.
8 Er ur 4 bh
fg Was 12 man tl dr len Side eller det
1 å
id nen
i: xtremum af levende Creatures allerſtorſte In-
ddl. da. meener Jeg SUR nok, at Nord⸗ 71 5
male den Verden 115 ſtaaet faa længe |
dens allerformidableſte Beboere dog været
fnare faa Mennijfev undtagen allene vore Norte
Fiſkerel bekiendte 0 dog dem faa viſt og vel be⸗
klendte, at naar diſſe ſamtydige Vidners ſtore
0 Verte, langes hope nok har examinctety. ikke i
—
od ”Yeiiié Væl pus, N e 2255 qvæ nunc latent, dies dild &
| longioris ævi diligentia. Ad inqvifitionem tantorum ætas
UN ** non una ſufficit. Veniet tempus, qvo Poſteri noſtii tam aperta
nos neſciiſſe ehe ee
—7
maatte i elde i ren Sag, da: 1000. and dre upaa-
tviilte Tings Troevcerdighed n mindre kund de ig
ftaae ved ng
Er nu Herren vor r Staber SÅ endogen
i de mindſte Ting, da mener jeg, hand kand kien⸗
des end ſtorre i de allerſtorſte/ folgelig at be⸗
meldte Efterretninger. om hine ſtore Hav⸗ Dyr |
ikke ſkulle mishage vore Tiders Naturkyndige /
hvis Dom jeg uden Vegring underkaſter mine
Tanker / ſaa vidt de allene ere mine egne; og hvis.
Rettelſer, Exindringer eller Anmerkninger, ſig⸗
tende til dette Arbeids Forbedring ved et nyt.
Oylag / eller og ved Overſettelſe i et andet Sprog, i
— N.
„
altid ſkulle være mig erte og med d Sal ei
; Fender,
y i sag Fa i 1 på
p 78 J 122 *
É 3
j F REN
1 n
* i
2 9
* 2 i
n ns .
* U
N 8 = . —
kunde m 00 80 b we noget fuldftændigere
ved dette? Arbeid; thi da jeg har holdt mine fra
adſt illige obſervatoribus indkomne Efterretnin⸗
: ger mod det / ſom leſes i andre Landes Skriben⸗
N tere / den Materie angaaende/ ſaa ſavnes vel her
der, „ men ogſaa findes her! de / ſom mange andre
> ikke vide af, eller ſom jeg i det mindſte ikke har
kundet henføre til de pecies, ſom angives af hine
og og det Slag: er det keg begettigft har orſaulet.
| : de almindelige Fi Akters 3 der andre så
VS Beſkrivelſe torde jeg ikke opholde mig.
mange Fiffe, ſom findes paa nogle andre Ste⸗
Dog har deres Fangſt og andre Omſtendigheder
udkravet nogen Vidtloftighed naar det var ſa⸗
danne, ſom her frem for andenſteds findes i ſtor
i Mængde: Ex. gr. Sild og Torſt ere i fig ſaa
5 8 13 2 1 be⸗ 8
13 5 55 |
N 5 . ; ls
kø „ 8 8 — 5 „ „ vw — — 2 2
4 É FN 0 ; ; 0 „ dl Ege 5 7 hlred . 7 7
* 2 * 1 ge SE 1 2 ; — 1 8 — 77 ey 1 3 Mrs 2
+ 3 W A j * 8
4 r i 9 i 2
* 9 29 "4 Å i * 5
j J å ; — 7
„ . 1 —
bettendte i de 5 Lande, at d der 08 så on ft te ä Nabn i
er nok. Men da juſt diſſe tve indbrin⸗
ge dette Land aarlig mange Ter ven Gu, faa
har jeg agtet det fornodent/ at opl olde ma "St 5
længer ved deres Sangſt og Behandling.
f ert, 1
Fortale.
7 U
25 ug og frreſoddede Dyr MB be nr og )
raogle ſaadanne Sorter, ſom i i andre Europciſte
Lande ere lidet eller intet bekiendte , derfor har
jeg anvendt flere Ord paa deres Beſkrivelſe/ DØ
ffiont nogle af dem endda kunde have udkravet
langt noyere Eſterretning / end den jeg var i
Stand til at give med Vished/ eſter egen eller
andre paalidelige Correſpondenters Forf y ene
hed. Thi diffeGrændfer har jeg noye iagtta „
bog uden for dem paaſtager jeg ingen Bishel 57
1 naar noget mel ldes efter. et ile nose be tyrket
é NL 15 1 FI ; eee N 0 1 ak 2 2 tig møn no⸗
gen anden i Landet: naturlige Beſkrivelſe. Der⸗
fol har id ide tvende fane Kapitler ſanket ſaa
vere nok til at hufig 0 Jolkes naturlige
| aut og Egenſkab. Om ſamme er treffet eller
Rilke, maa Laſeren ſelv domme af de anforte og
; meſtendeels in facto grundede Bevüsligheder,
till hvilke ogſaa undertiden foyes nogle arzu-
5 menta a priore, ſom ikke juft give faa gandſte
vis Sutningr men: 150 en rimelig ene ;
5 ** ly
be, maa jeg endnu ved denne Seplighe melder
RO ;
8 24 1 e 49A
v- bug ir N 5
498 Ma * 18 4
1 . eiii
1 n
Enn Sing, I Hiftoriam 3 eee
b 3 nem⸗
i 1 EN "Yen: . ö i SÅ v | i
gotik. DEER TERRE 5 5 ig
| nemlig / at da jeg i Fortalen fil reen i
forfte Deel har regnet det fad kaldte Speculunm
Regale blant de fortabte Boger, og beklaget un⸗
dergangen af de Efterretninger / ſom deri havde
været mit nerværende Oyemerke vedkommende /
fan underrettes jeg nu / til ſtor Fornoyelſe / om
contrario, formedelſt Hoyadle og Velbaarne
Herr Etats⸗Raad LUX DORPIAs hoyſtœrede
Skrivelſe af 20. jan. ſidſtleden. Deraf ſeer
jeg / ſkiont denne gang alt for ſildig / at den eld⸗
gamle codex under bemeldte Navn endnu er i
tilovers i en Afſkrift paa Univerfit. Bibliothe: 1
que, og derhen foræret / tilligemed faa mange
andre Manuſer. af Sal. Profeſſor ARNA MA.
GNA O, hvis Donations Catalogus vel var j
Trykken værd, idet mindſte for Udlenderes 9
1 2 wude Sraverendes 15 Viber feer jr jeg af
| tim hud 3 og kong 8 SVERRE hans
t A be dr eller i i det mindfte ſkrevet paa hans
alning/ fol elig i haus Tiid/ er gandſke ugrun⸗
| . ; Lvertinod melder Herr LüxDORPH,
det er af Secul. XIII. Ende, eller og Secul. XIV.
Begyndelſe. Auctor falder fig een af de For
nemmeſte ved Kongens Hof i Norge, og har boet i
paa Helgeland i Tronhiems Stift. Skriftet er
1 forfattet fom en Samtale imellem en Fader c og
en Son/ indeholdende; foruden adſkillige Stats⸗
å og Narings⸗ Regler / mange naturlige Ding, de
Nordiſke Lande angaaende, dog ikke ſaa meget
om Norge ſelv / ſom hvad der rorer Irland,
onen 09 Gronland.
—
1 : å 0 : SAR
. 5 7 8 ) idere Sy
1 * * * * 7
i 11 7 i e : |
K 7 . i) n
rn ; ; ANER 5 En ü ; GIN ar NER
— 8 0 Vage
5 ' i i; ven
2 4 N. 779 ÉN 0 i .
2
é
Å
V,
var
| „
5 *
„ Via
kul ti
ſom naturli .
Sae og til Same ere alle a 4
4
— 7 — „
* 74 1 1 4 13
i 9 s
8 * = Fa
! 3 1063 Hg 5 3
4 A SØ É * — 4 i É
i 5
„ EA
7 8
Skrebet i Bergen, den ö
24. April. i
Dit forſte Capitl.
Om ide fireføddede Our. .
. I. . 1 g VU
2. Oyne og Køer. . j
3. Faar og Geder.
4. Sviin, Hunde og Katte. 5
. Hiorte, Raadyr, Harer 7
80 Elsdyr og Rensdyr.
j Biørne,
nde 5 1 1
Loſſer eller Gouper. EN RE EEN
10. Rave. „ 1 15
% SBAl RER TE < ARSEN
132. Maar. .
13. Egerne.
O 80 Af
4, Herme linen... e 58
15. Bever. id | |
16. Odder. 1 .
17. Grevinge eller Brokke. Å „„
18. Pindſoiin og Muldvarpe. SR, ANE 25 1
19. Rotter og Muus.
20. dæmen eller Lemminger
1 * 5 .
, 1
; : KEH
A 2 : ; ( å i É
g ;
i
—
8
i
i .
ra Elementerne og de livloſe Ting, ſom
i denne Naturlige Hiſtories Forſte
N SE va S 8 )
med min Beſkrivelſe til det / ſom i Nor ⸗
ge lever og bevæger fig vita animali, ſaaſom gaaende og
: 55 Dyr, Inſecter, Fugle, Fiſke, og omſider Men⸗
nike. JJ 1
. Af ſirefoddede Dyr betragtes forſt de tamme, ſom
NPorſke daglig giore Menniſkene Tieneſte, og blant diſſe komme
Heſte. Heſtene allerforſt i Conſideration (). Nu ere de Norſfe
(* Jeg følger altſaa i Dyrenes Opregnelſe den Orden, ſom Monſ. 1
iv " BUFFON i fin Hz. Nut. T. I. Diſe. T. p. 33. falder den natur⸗
n ligſte, og grunder ſamme paa den Hielp vi Menniſker have af
aF, Der hvorfor ſerdeles Heſte og Orne, efter. ALDROVANDE
„ Meening, bære det almindelige Navn jumenta a juvando.
Efter denne Grund burde i det menniſkelige Selſkab de nyttigſte
e pn hielpſomſte Borgere. ligeledes have Fortrin. Hr. ac.
. THEOD KLEIN er i fin nyelig udgivne D poſtione . y
pdeleedium pag. 39 ikke kfreds med bemeldte Hr, BUER DDS
8 17 N
—
i «7
ag i
i REE rs
ed, 1 ee
1 * VÆG
A 8 . i
e SEES rar y É 2 3 ' 2 - 7 8 8 ;
8 „ MOE SAUER BERNER SER 5 7 i ; —— a - 2 e
2 3 VVV b 8 ] 755 . SSG
5 * ”= * 1 — 7 88 * 1 N 7 n 4
AR ER Cap. I. Om de ftrefddede Dyr. 5 5 |
Heſte e ey ubekiendte i Danmark / hvorhen de undertiden
fores, dog meeſt ſom en Naritat, for deres nette Skab
ning og Styrke, endſkiont de falde gemeenlig ikkun (mag,
fe!
men vel proportionerede ; fyldige og runde, allerbeſt og
ſtorſt 1 Guldbrandsdal, Surendal og Lerdal.
Hos Bonden fodes og opdrages de alle; thi Stutterier
holdes her ingenſteds, ſaaviit jeg veed. Paa Farve ere
de fleeſte enten gule, med forte Extremiteter, ſamt en ſort 1
Strg langs ad Ryggen, eller og brune, graa og muus⸗
blakkede / men ſorte ſees meget ſielden, ja af 50 knap een.
Med maadeligt Foder noyes de Nor ſke Heſte, og ere ved
ſaa got Huld, ſom andre ved langt bedre; thi Korn fager
en Bonde-Heft gemeenlig ikke at (mage, og er endda af det
blotte Hoe, gandſke let paa Beenene. THORMOD.
AIORF. remarquerer i fin Hiſt. Norv. P. W. Lib. VIII. C. 3;
p. 409. at Anno 1302 en Mand ved Navn Augmuntk
Hugleickſon, hvilken ſiden blev hængt paa Nord⸗ Naß
her ved Bergen, var den allerforſte, ſom gav fine Heſte
Havre at ade, hvoraf han fil det Tilnavn Hæſtakorn.
nn Qvodi in Norvegia primus eqvos avena paverit. Saa
mange Sygdomme ere Heſtene her ikke underkaſte, ſomi
de hes andre e ſerdeles ikke den adelige Spat,
* SÅ renes Serie.
N . 0
| Pingipie, og rangerer Gr ed heller efter deres Fi odders AE
adſkillige Skabning, holdende det deri med Hr. C. LINNÆO
in Fauna Svecica, hvilken i denne Henſeende carpe res af BUF-
FON mgafkee noget alt for ſpotk. Ellers handler O. JAC,
SCHMIDT i fin Phyfico Biblico p. 424 11 75 udførlige om Dy⸗
Meeſt
vrinſke.
diſſe mødte en Hoppe, vilde der blive ont af / da endogſag .
- l *
0 8
1 23
532
| ee
| 1 Cp. L On E Om de fredede pr.
Das
N — å
hvilken de de ſield elden har i deres Art og af Fodſelen, fklont 1
nogle ved lang Slab omſider kunde fage den / naar de blive
gamle. Man pleyer her ikke, faa ſedvanlig pm anden⸗
ſteds, at lade dem ſkicre, hvorfor de har fulde Mod,
Munterhed og Styrke, frem for Vallakkerne, ſom kaldes
Gielker. Men efterdi de vrinſke Heſte ofte foraarſage
Uleilighed, fag havde Hans Excellence Statholder GYL-
DENLGVE i fin Tiid befalet, at gilde de fleeſte , og ihvert
Sogn ikkun at beholde tvende Staa⸗Heſte. Det giorde
lige faa ſtor Uroelighed blant Bønderne, ſom for var blant
Heſtene; thi Almuen kand knap tage mod noget Nyt, uden
det / der kommer uformerkt ſnigende og liſtende, ſaa at hun
Befalning fan Steder kom til Fuldbyrdelſe og faldt ſnart
bort af fig felv, ſkiont den var vel grundet, ſom kand er⸗
agtes blant andet deraf, at i Bergens Egn, paa 2 Miles 4
Omkreds, tor, efter gammel Vedtagt, ingen Bonde holde
nogen Hoppe, faa at her bruges lutter. vrinſke Heſte.
Aarſagen er denne / at da her ere aldeles ingen Kiore⸗Veye, N
hvor Heſtene kunde gage ſpendte i Aag, men alt det, der
indkommer til Lands, mage føres i Klov, det er hengende 4
paa Heſtens Ryg, faa driver Bonden 2, 3 eller 4 loſe be. 1.
loſſede Heſte, ligeſom andenſteds Æfeler, for fig; og hvis" 1
en Ridende maa tage fig vel i Agt og beſidde ſin Heſt til
gavrns, naar den i de trange Huul⸗Veye moder andre
Heſte af ſamme Slags, ſom knay kunde paſſere hinanden
ett uden Krigs: Signal Til Ne 18 ere 1275 Norſke
Om de frefsddede Dy. . BØR
N Fovlig e ide vanſkelige Veye, hvor den den beſte Danſke
Heſt umuelig kunde komme ret langt, uden Livs⸗Fare for
Nuytteren ſaavelſom fig ſelv. Naar de ſtige op eller ned
Kleve eller Steen ⸗Trapper, vide de med een Fod
paa ſteile
at føle ſig for, om Steenen ligger faſt, og lader man dem
ikke raade fig felv, da er den beſte Konſt⸗Rytter om en Hals,
og kand aldeeles ikke bruge fin Konſt. Har de at flige ned
over et gandſke ſteilt og glat Sted, da kaſte de deres Bag⸗
Been ind under Livet og glide ſaa ned. Mood beviſe de i
at flages med Ulve og Bierne, færdeeles i de ſidſte; thi naar
Heſten lugter een af det Slags i Nervarelſen, og har
Hopper eller Plage hos, da ſanker han dem bag ſig og
attaquerer ſin Modſtandere med Forbeenene, hvilke han
bruger ſom et Par Tromme ⸗Stikker til at flage med,
bliver ogſaa gemeenlig Meſter, hvilket nogle ved Hoffet
toge i Tviil, indtil Statholder. W IBE, i Kong FRID. IV.
Paaſyn, lod giore et Forſog med een af ſine Vogn⸗Heſte,
i ſom paa Friderichsberg ftrar angreb den losladte Biorn
og ikke lod Liv i ham. Men ſkeer det undertiden, at Bior⸗
nen med ſin Styrke, ſom er meer end dobbelt, fager Over⸗
Striid
med Bior⸗
nen.
haand, ſerdeeles i det Heſten vender ham Bag⸗Deelen til,
og vil der flage ud, da er han ſtrax fortabt. Biornen
ſpringer op og ſtager fig faſt paa Heſtens Ryg, hvilken
maa afſted med fin ſtrenge Rytter, Indtil Blodet forlo · ö
bet 1 4 han ſtyrter.
5 5 t
Ne tre 3 og Køer, nerſten alle af guul Fare
a 455 AD FAR 0 ee mod de Danſke.
Byens.
É * 1 18 N. 84
* eee
i 5 D kte VAR 1 | 10 VR 8
NN 2 en 1 1 i 19 166585
. iin € 1 e
de å 1 0
8 FY ” 8 ann AOK .
å W . 5 N
* Sa
N 99
y 9 Wi *
| Dette Dette riſriber. Hr. JOH. JOH. ANDERSON f fin Be N
Vaxt.
Ek Cap. L Om de frefddede Dt. i 1
om Island s. XXVII. de mod Nord⸗Polen liggende Lan⸗ i
des ſammenperſende foldere og tykkere Luft; hvilken han
meener ikke hindrer Fiſkene fra at blive her aller ſtorſt, ! men
vel Land⸗Dyrene at dilatere fig; ſaaſom i en mildere og let ·
tere Luft, hvorfor man og i de allervarmeſte Lande fin.
der de allerſtorſte Dyr, ſe naſom Elephanter, Næ Horn,
Drommedarer og Cameler. Om den Raifon her kand
gielde, veed jeg ikke, helſt da den ey er applicable paa alle
Dyr, ſaaſom Elsdyr og Hiorte, hvilke jeg knap troer at
være andenſteds ſtorre, at jeg ey ſkal tale om Menniſker,
fom, qvoad principia vitæ animalis, indatte være ſamme
Skiebne underkaſtede, og det treffer ikke ind / da Norman ]
Sfribent fuld Bifald, naar 18 i Beretningen om
fg | aA REDDER d tillade Den dog ikke 1 ie nogen 2 De
den ikke viger nogen Nation af Legems Vart og fore Lem.
mer (). Derimod maa man give bemeldte curieuſe
W Gren:
MÅ
() Derſom velbemeldte Auctors Meening . have Grund, d
maatte Dyrene i Tronhiems Stift, ſaaſom fænger mod Nord,
verre mindre end i Bergens Stift, men de befindes tvertimod
kiendelig at overgage de Bergenſke, baade tame og vilde, Dyr,
ſaavelſom og Fugle. Endnu maa jeg herhos erindre, at paa de
mange ſmaa ÜUd⸗Oer og Holmer, ſom næften Fiule Norges V
ſter⸗Side, opfedes og fedes aarlig mange Orne, langt fore
end de i det faſte Land, ja noget nær lige faa ſtore ſom de Dau
maaſkee fordi de der ikke allene have herlig Gresning, men
fuld Frihed, faa de blive gandſke vilde og mage undertide
des, men ellers fanges med Snare, naar man i Slagter⸗
vil have dem. Gemeenlig ſettes hos dem nogle ſaa kald
gangs⸗Vaedre, hoilke hielpe Ornene at ſkrabe Sneen
om Vinters Diid, og ſaaledes rydde Gras⸗Bunden.
nd de ſeld e ere e mattede.
Cap. L om d de frefyddede yr. „
15 Seanland XVI. V. obſerverer en ſerdeles Forſyn af den Guds
viſe og gode Skaber deri, at de foldere Landes Dyr ge. Forſyn.
meenlig ere blodrigere, ſaa og har deres Fedme i de udvor
tes Dele, mellem Hud og Kiod, til deſto ſtorre Varme.
Hertil kand i ſamme Henſeende foyes dette, at efter min
egen Obſervation, og leeres, ſom jeg derom har confule-
ret, ſynes den hvide ſeenagtige Membrana, ſom ligger
over Ovegets Lender, her til Lands at være tykkere og
ſtorre end andenſteds / uden Tviil ogſaa for at holde den
indvortes Varme deſto meer tilbage. J vore Norſke
Køer findes ſaare liden Talg; thi det meeſte, ſom deraf fo⸗
res udenlands, er af Bukkene, ſom ſiden ſkal tales om.
Men Kiodet felv er, efter god Greesgang, mod Vinteren
tilſtrekkelig fedt, og derhos gandſke tendre og delicat i ſine 2 SANS
Trager, ſamt ſaftig og velſmagende (). Melk og Smør Melkning.
giveren Koe ikkun lidet efter fin Bært, nemlig i det hoyeſte
et Par Kander Melk om Dagen, men ſamme er gandſke
feed efter Field⸗ Græffers Art, og jeg har tilforn i dets An⸗
ledning erindret, at her haves fag got Smør, ſom nogen.
ſteds/ naar Marſklandene undtages. Saa bereder og
Bonden af Melk, Smor og Oſt adſkillige Delicateſſer
efter ſin Smag, gior og / ſerdeles om Sommeren, fin ſed⸗
vanlige Drik af Melk og Valde; thi ſtiont hver Koe giver
ikkun lidet, ſom ſagt er, faa har han deſto flere deraf, og
driver dem om Sommeren nogle Mile fra fig til Sters,
en det ke 7 de e Field⸗ "Rygge hvor en Pige
har
2 De ENN, ſom, af ſtor Egenkierlhed, 295 tilftade noget
andet Land lige Fordeele med deres, negte dog ikke, naar de kom⸗ 0
me her, at vort Norſke Kalve⸗ Kiod giver det Engelke e N
Fode.
io cen Om de freſddede yr. 3
med Appetit tractere imellem Tænderne, ligeſom Hunde 4
ellers pleie. Da dette fingulare blev faget i Tviil, lod Hr.
ER 5 P. 93. og Cap. XXIII. p. 287. Neceſſitas maxima m
EF == ey ue communis 9 e 1555068 ma
2
—. I
har ſin Hytte J 515 med dem. Naar de om Foraaret
komme førft ud, gior man en faa faldet Boe⸗Ild paa
Fieldet, hvor Creaturene fra den Gaard ſoge til, færdeles
i den folde Nat, og leyre fig rundt omkring, vænne og |
derved at holde Samfund og at ſoge Huſet, naar de ſkulle
melkes. Dasg diſſe Bonders liden Eng ikke vilde forſlaae |
til Vinter⸗Foer, for fåg ſtor Anmark (hvilket er det al⸗
mindelige Navn for en Gaards Beſetning af allehaande
Creature), fag hugger man ikke allene om Sommeren
mange Las Qviſte af adſkillige Tracer, og torrer dem ſam⸗
menbunden i ſinaa Knipper, men man pleyer og om For⸗
aaret, at riſe, eller bugge friſte Qviſte ſamt ungt Skud til
at kaſte for dem. I det Nordlandſke Amt, og paa nogle
Steder her i Stiftet, pleie Strandſiddere, ſom har ſtort
Fiſkerie, af Mangel paa andet Foer, vel at giore en Blan.
ding af Tang og Torſke⸗Hoveder ſamt andre Fiſte⸗Been,
ſom Koerne æde med god Appetit, men Melken kand ikke
være god, da den endog lugter efter Tran (). Dog er
det ikke Fiſte⸗ Been allene, ſom de Norſke Køer ville de,
men endogſaa andre Been af deres eget Slag, hvilke de
Geheime Raad von OSTEN, Aan dap været Stift⸗ MA
Die 9
sj At abel Araberne ved Balcra, eam Jndianeene i Cone af
Gomron, ogſaa fade deres Koer med Fifke⸗Hoveder, fkient
vore Norſke vel ikke har lert det af dem, beretter O. BA
TAVERNIER i fin Perſtaniſke Reiſe⸗Beſkriwelſe Cap.)
— * zZ i
2
der hapde den Ære at hentes til Hove, og aflagde en Prøve
1.5
Befalnings mand her 1 Bergen, nedfore en Norſk Koe, Koe,
1 4 CL Om de ſreſsddrde Dyr. „
til manges Forundring gandſke vel. Ja ſaadan Been⸗
Oden er juſt en Tur for dette Lands Køer, naar de blive
beenloſe eller beenbrudne, af at æde den Urt, ſom TE.
BARTHOLIN. falder gramen oſſifragum Norv. ved hvis
Beſrrivelſe jeg tilforn har meldet inere om den Materie.
Lidet Salt, fom fæfter Tænderne og forfriſker Maven /
pleier Bonden daglig at give fine Køer () ja vel og un.
dertiden en Spege⸗Sild, ſom han meener at være Koens
| Gadning ſaavelſom fin egen. Derimod er ene
al Fm dens Lage, . ſkadeltg.
8. 2
ber, her til Lands kaldte Smaler (), item paa Faar.
pb: nogle Steder Souer, differere, ſaavidt mig ſynes, ikke
e fra de Danffe, 7 jeg ikke tor opholde mig
| B 2 . ved
7575.00ꝙ0ꝙ³ꝗ ũ.ñ⁊d d...
0 Tota Hungaria ſalis olus eft maximus pro Deen cum
ſemper in locis, ubi ſtabulantur armenta, fint lapides ſalini,
qvos eadem lingunt. ALO VS. COM. MARSIL. Danub.
nr 1 T. III. p. 47. For den ſkadelige Qveg⸗Syge, ſom nui
mange Aar har ravageret de fleeſte Europaifke Lande, er Norge,
ved den Allerhoyeſtes Naade, hidindtil bleven forſkaanet, men
at ſamme, eller nogen anden af ſamme Virkning, ogſaa her kand
have Sted, naar HErren vil ſtraffe, ſees af OLAI WORMII
Ord in Aaſco p. 333. hvor det heder, at Anno 1648. ſtyrtede
allene i Nordfiord, ſom har 5 Preſtegield, over 4000 Oren og
Koer . Praſternes og andres Ekenberegnede.
9 60 885 Efter D. NIC. HORREBOWS. Beretning er Dette udi Jsland
år 2 0 4 43898 5 j VA 6 ;
. Oer gives det Gaarene fan. re 8
N
—
12 cap. 1. Om de frefsddede 3 Dyr.
ved deres Beſkrivelſe. Fra Engelland fores af og fil fil nogle Å
herover, ſom man, for Artens ſkyld, vilde lade forplantes,
men de vanflægte ſnart, ſaa at man i tredie eller fierde
Generation finder liden Forſkiel. Hr. PEDER DASS be
retter i fin Poetiſke Beſkrivelſe over Nordlands Amt
pag. 106. at der findes paa Derne mange vilde Faar, ſom
aldrig komme i Huus eller nyde nogen Hielp af Menni⸗
ſkene, undtagen naar diſſe garlig fange dem for at afdra ⸗
ge deres Uld (). Han ſtadfeeſter og det, ſom tilforn blev
ſagt om Fedmen, der findes alleryderſt, og overklader Ki ⸗
det ligeſom en varm Dyne. Om de, ſaaſom Faarene paa
Faroe, efter Hr. LUC. DEBES Beretning pag. 116,
ſtaae om Vinteren under Snee og forfære hinandens
"Ul, faa og kiendes over Sneen pag den derfra opſtigende
varme Damp, ſkal jeg ey ſige, ſkiont det nok ex analo=
via er venteligt, beſtyrkes og af det, ſom Hr. AN DER.
SON L. C. S. XXIX. melder om fin topho ovino Nor va. VA
gico, eller en Haar⸗Bold, ſom findes i de Norſke Faars
Mave, ſkiont ſamme ogſaa findes i Koer, og avles af de ind
ſlikkede Haar, ſom folge Tungen naar Creaturene kloe hver.
andre. Af Faare⸗Mog og den mellemſte Elle⸗Bark, Fag 4
get i 5 den Norſke Bonde f ig en god Salve mod
brændt SM
0 Om de fan kaldte Udgangs⸗ „Vadr e, der tage deres Fode⸗ e AK
ter og Sommer paa Norlandſke Oer og Holmer, forſikrer een
af mine Oblervatoribus, at de blive langt ſtorre og federe end
andre, ja Ulden ogſaa reenere og bedre, faa at man af dem har .
ſterſte Fordeel. Efter en egen naturlig Tilſkyndelſe fade de
deres Natte⸗Leyr juſt paa den Kant af Landet, heorfra 2 in
STR den oil komme naſte Dag, e Soe⸗ d N e finde
„„ finde
1 8 1 * - * e *
* i 7 * — — ig 88
ed ME 1 v ' * i 4 9 rv
3 SEE FE i 0 re
N 1 sa å > Eg 72 5
* 8 x 2 1 1
* * 8 * * — *
3 ha j i % ” 7 i a 9 235 e F
NR 2/5”, < ie * 1 . N 48 |
brændt Sede Er Soaret meget vadſtefuldt/ da
ſtroes den torrede og e be Abeeg 768 0
' alger: vel. 5
Bukke og Geder, Ane, ere for Sieben ret tadrüge Geder.
Dyr, elſker Landmanden meget, og holder gierne alt for
mange deraf (, fordi de, frem for alt andet Creatur,
ere nerſomme og ſtrebſomme med at opſtige i de ellers
utilgeengelige Field Hamre, Klofter og bratte Steder,
hvor Greeſſet ellers groede forgieves, og af intet andet
grœscedende Creatur kunde udhentes. Imidlertid falder
og undertiden den Situation for Geden og Bukken ſelv ſaa
vanſkelig, at den forſtiger fig, og kand ikke komme tilbage
enten op eller ned, men ſtaaer og bræger paa een af Field
Sidens Udkanter, og i det FAD vover den Norſke Bonde
ſig faa yderlig for fin Geed, at en anden knap vovede det
fſamme for fin beſte Ven, nemlig; oven fra lader han fig
nedhiſſe ved et Reeb af hundrede og fleere Favne, Male
des ſom jeg paa et andet Sted allerede har berettet. De
allerbeſte Bukke falde i Nordland og paa Sundmoer, gade
i mangeſteds, ; fom vilde, Vinter og Sommer i Fieldene,
blive 10 à 12 Aar gamle, og naar Bonden, deres Eyer⸗
mand vil have fat paa dette Slags, mag han enten med
RE „„ AMME
00 Alkene 11 fra Bergen udſeibes g 70 til 80000 Burke
Skind rage, foruden nogle Tuſende, ſom beredes til Corduan,
Saffian og Rueleder, hvilket giores her gandſke got, folgelig
kunde den Fabrique her paa Stedet meget encourageres, naar
bes Garver⸗ Lonnen her blev We paa der, fm + vane ud |
ore
. FA
EN
1 Sb. J. Om de ſrefsddede Dre. 8
Liſt Lift fange / eller ſkyde dem HV De ere faa ſtridl erden Re at £
—
VI
d
om Ulven kommer eene / vige de ham ikke, og har de Hun⸗
de hos fig, hielpe de at forſvare en heel Hiord. Med Slan - å
ger og andre Orme fore Gederne ofte Krüg. Naar de
ſtinges af dem, varmer man deres egen Melk, og toer Ska⸗
den dermed, Gemeenlig hevne de ſig ſelv paa Slangen ſaa
. eftertrykkelig, at de æde den op, og drages lange Dermed
førend de fage den ned. Derefter befinde de fig ikke ret id
vel i nogle Dage. Men, at de doe deraf, veed man ikke.
—
5 Soiin.
Bukke⸗Blod torrer Bonden, reſolverer det ved Kaagning 1
i got Ol, og bruger det ſom hun) mod Ryg-Bine.
8 74%
Sviin holdes her vel, bande af det Tange og korte Aa
SGlags, men ikkun gandſke faa; efterdi de ey, mafom Re⸗
ſten af Bondens Anmark, kun drives lang Bens bort til
—
) Ved Gaarden Norſtad i Sal tens Fogderie ligger et ladt og
bart Field, næften hvid af Farve, med grage Striber, ſamme
ſkal, efter beſtandig Forfaring, have noget i fig, ſom er gandife
forgiftigt, eller dog fatal, for Geder og Bukke allene; thi da
andre Creaturer gaae ſikker derover, faa kunde hine ikke ſette
Foden derpaa, førend de falde omkuld, rekke Fødderne fra Livet
og Tungen af Halſen, ja doe om de ikke faae Hielp i Tide.
Gras eller andet Gront vorer ikke derpaa, men Stenen ſelss
har det i fin Natur, efter Hr. Conſiſtorial- Aſſeſſor FRISES
Forſikring. Midt om Vinteren fornemmes denne Virkning
ikke, men i Eſteraaret er den ſterkeſt. Jeg veed ikke, om man
kand tilſtrive dette Field ſaadan en Uddampning, ſom den navn⸗
kundige Grotta del Cane ved Søen Agnano i det Neapol
knap kommer derind forend ir: maa Ab 105 U an
bes, ud 5 a i N „
„ DE Særere, 8 ;
fee ſkal have, efter MISSONS og fleres Beretning, da en „Hund
Sap. l. Om de ſirefs ddede Dyr. e 15
I ss" DE )!!!! x .
Saters „og mage J mage holdes nær ved Gaarden, hvor deres
øde falder for koſtbar, færdeles i de Egne, hvor ingen
Eege⸗ og Boge ⸗Skor er, ſom de kunde fedes paa, hvor⸗
for meget Fleſk fores herop fra Danmark. Alme-Træete
Blade og Qvifte bruges til adſkillige Creatures Vinter⸗
Faode, men ſerdeles trives de Norſke Sviin deraf bedre end
. noget r Af Vild⸗Sbiin fel man her ikke.
8 Hundene ere ſom andenſteds ſtore og ſinaa, afrettede Hundene.
deels fon Buhunde, der folge Creaturet paa Ficdene,
drive det ſammen og holde Vagt, naar Udyr indfinde fig,
deels til Jagt/ ſcerdeles efter Biorne, hvortil bruges ſmaa
Hunde, fon de ey faa let kand fatte, og meeſt frygte for, af
den Aarſag jeg ſiden ſkal melde i den Artikel om Biornen.
* | Til Fugle⸗Fangſt afrettes Hundene meeſti Nordland,
hvor man ellers ikke kunde ſtige efter dem paa ſteile Field⸗
Sider (). Til Natte⸗Vegtere ved de Bergenfke Kiob⸗
mands⸗Stuer og Pak⸗Huſe holdes her, ligeſom i Dantzig
bog st. Malo, Hunde af allerſtorſte og grummeſte Slags,
ſom allene om Dagen ere gaͤndſke Reeg, men paa
deres frk e N35 Ulve.
| 8 5
*
— —„— =
(1) OB Rost, „Versen og andenfkeds (Nordland, hvor den fore
deelagtige Fugle⸗Fangſt falder, holdes af hver Bonde 12, 14
2 16 ſaadanne Fugle⸗ Hunde. De ere ſmaa, lange og finale, med
lave Beene. Deres Jagt beriger Bonden ofte mere end anden
Naring, faa at undertiden føres Trette om Hundenes Tal.
See ers le Cap. IV. * 2. ved eee e a
”
2
3 så 16 5 Cap. I. Om de e ſrefsddede D
. HE SS Le ͤ—
Katte. ; Katte ere tamme og vilde, de ſidſte meget rl „
. deres Skind i god Priis. De leve meeſt af at fange
Fugle Trecerne, hvor de ved haſtig Seiz be (de bas
dem (9.
f. F. | „„
Hiorte. Alf vilde Dyr, ſom tiene til Menniſkets gde eller
i Klade deels ogſaa til Straf og Refſelſe, findes her i
Norge, forſt Hiorte, dog ikke i Oſter⸗Landet, men allene
paa Veſter⸗Kanten mod Havet, i Bergens og rc
Stifter, hvor de tilforn have været heel mange, men nu
efterhaanden blive tynde, ſiden den graadige Ulv, ſom ven⸗
telig har ødelagt dem i Oplandene, nu ogſaa, paa en 30
Aars Tiid, er kommen over File⸗Field, og aarlig odelegger
dem, da man finder deres afpillede Sceleta liggende paa
Fieldene. Dog ere her endnu baade paa Herne og det faſte
Land ſkionne Adel⸗Hiorte, fa ſtore ſom maadelige Heſte,
og med anſeelige Takker. Bonden ſkyder dem om Vin⸗
ters Tüd, da de beſt kunde conſerveres og føres til Stec ⸗
derne. Gives dertil ikke Leilighed, da giemmer han dem
under Serke W dem sfterbagnben felv, og lader fig É
ere,
4 ma ” 4 N 2 £ X. mm * |
— 8 nnn
(50 I ækatt, fera maculoſa ſolis Norvegis nota hår nomine, tot
enim catti regiones Norvegicas obſiderit, tam varii generis, 5
ut vix nominibus inveniendis ſufficere poſſimus. O. SPER=
LING i in Notis ad Taſtament. Abfalonis p. 147.
Cr) Undertiden ogſaa i i ſaadanne hul e Field, hvor Kulden er e
Scatrdelss betiene fig de Hardangerſke Skytter af en Hule i,
Sogn ved Gaarden Sandvend. Den ſoarer til fit
5 . Rold⸗ Hull, da man i varmeſte Sommer⸗Dage ikke
5 100 Trin frem der inde, førend man taber Aanden
. . 8 8 8 . e 3 Did. DIN
Saar
cd eres Hund og Fatter vel betale. - Naar det undertiden
hender fig, at Hiorte og Hinde, i halve Sneſe⸗ Tall eller
flere, ſvomme over temmelig brede Fiorder imellem det
fuaſte Land og Herne, da holde de ſaadan Orden til fel⸗
| 5 Cap. I. | Gm de fireføddede Dyr. „ 2 sll
les Hielp/ at den eene hviler ſit Hoved paa den andens
Bag, og naar den fremmeſte trettes, begiver han fig bag
—
5 8 Fiorden, item paa Ringerige og Romerige, dog
ikke i nogen Mængde, Deres Skikkelſe er 8 en Blan ·
ding af Heſt. og Hiort, hvorfor og nogle falde dem Eqvi:
fa eber at skel kand e ret aß une Pere 8 „
til, og lader den noermeſte være Formand.
Kaadyr findes her allene 3 og Num. Neue 75
8
7 c 8
eder ere her allevegne i temmelig Mane, 1000 de Harer.
ad ben kunde haves for got Kiob. De ere meget
mindre end i Danmark, og ſkifte Farve hver Dinter, da
deres brune og graa Haar blive Snee⸗hvide. J Skoven
tage de Muus ſom Katte, og forfølge dem under Sneen.
Ellers nære de fig i kr i ned Bir ke⸗Knopper indtil Mar⸗
. ken bliver bar.
Vaniner, ſom ere af Harens Art, falde, 108 ikkun Kaniner,
5 . 2217. graa.
8. 6. 1
Elsdyr, ſom her ogfan kaldes Elling, ſter man i Cled .
vos. Dog ere de langt ſtorre, og færdeles paa Beenene
— 1 N SÅ V
ve 2 e
mg N 5 i
od 1605 e
$ eee „
N *
* 1 Å 25 * 7
brede — en mr eg med le . S 1 9 5 vi CO
Det er et uſkadeligt og ceufol digt Dyr, der holder ſig om
Vinteren til Huſene. Kiodet ſmager naſten lige ſom af
en Hiort. Huden ſelges temmelig dyre, og agtes for det
ſtaerkeſte og fineſte Læder til Kollerter. Dog er dets: Priis
falden, ſiden man nu garver Heſte⸗og Ore⸗ Huder paa
ſamme Maade ſom Semslader. Af Els Kleen/ der er
adſkilt ligeſom paa en Koe, giores Finger - Ninge, Sun
udgives for gode mod Krampen. Sammie Horn hol holde og
nogle tienligt mod det epileptiſte Onde, hvilket ſkulde være g
curatio per contrarium, da dette Oyr ſelv ofte ſkal plages
deraf og curere ſig med at ſtrekke den hoyre Bag⸗ Foedtil
Pret og klee fig dermed (). Ellingens beſte Fode er Sel:
e lie og Eſpe⸗Lov, faa længe det kand haves. At Monſ.
e MARTINIERE, i ſin Voyage an Mord Cap. XIV. og flere .
;p Sͤteder, kiendelig confunderer Elsdyret med Reensdyret,
n ſynes mig meget . da e gø Kok og kien⸗ i
t delig nok IK i
. Nensdhr. . eller, efter den N Stribe⸗ Nate
5 Hrein⸗Dyr, er en Art, ſom diſſe Nordiſke Lande egentlig
BR 9 0g ah UDEN man 1 79 HA Lg 8 i 6% ik
e 0 Dette er Doc NUDE venn VALENI
. e e pag. 429. for en Fabel, og advare
Leilighed Predikanterne, at de ikke af FRANTZIO it
ae, på 105 andre 1 e aa
* m de ſiref; |
heller der kunde trives eller fortplantes; thi da man ofte
har forfſogt, at ſende dem uden Lands til ſtore Herrers 1
* Forlyſtelſe og deres Kions Propagation, har ingen Pleie
kundet holde dem ved Live, og de ere ereperede, fordi man
ey kunde ſkaffe dem deres rette Luft pan de hoye Field.
See HAPPELII Rear. curioſ. Tom. IV. P. II. p. 595. ſeqv.
J Skabmig ligner Reenen en Hiort, hvis Takker (“) ere
ligeſom laadne, og boye ſaavel frem ſom tilbage. Her i
Stiftet og andenſteds gage de gandſke vilde paa Fieldene,
findes og ſelges ſom andet Vildt, da deres Kiod er gandſke
delicat, dog noget torrere end Hiortenes, og deres Hund,
ſom meget frin og blød, ſoges af Garverne. Paa de g..
rangerſte Sneeſield gage de i ſtore Flokke af 100, ja 2 til
3 oo tillige, faa man med eet Skud kand dræbe 3 eller 4
paa gangen, hvis der ſkydes midt i Flokken, men da ned⸗
8 Cap. I. C ddede Or. 19
—
) Errat omnino THEVETUS, qvi in Cosmographia fua apud
Norvegos, Finmarkos & Moſcovitas, unicornem facit Ran-
z giferum. Errant ſimiliter OLAUS MAGNUS, GESNE-
RIS & JONSTONIUS, qvi tricornem depingunt. OLIG.
IAO. Muſ. Reg. Sect. I. p.7. Naar Reenen fælder fine Tak⸗
err og fager nye i deres Sted, da ere diſſe i Begyndelſen lige⸗
ſeom overdragne med et Slags Skind, og, indtil de blive en Fin⸗
ger lange, faa bløde, at de kunde ſkicres med en Kniv ligeſom
Pelſe, og derhos meget delicate at æde, endogſaa raa, efter
Sgkytternes Beretning, ſom, naar de hoyt til Fields lide Mann
gel, baade matte og ledſke fig dermed. Naar Takken bliver
ſtorre, avles inden for Skindet et Slags Orm, ſom eder dette
ſidſte bort. Over Hyne⸗Laagene haver Reenen et andet Huli
8 Skindet, og kiger eller feer ligeſom ſkeelende der igiennem, naar
den ellers i ſterk Snee⸗Fog maa holde Øynene tilluke. Vifer.
Wen Deviisning paa Skaberens omhyggelige Henſigt til vert
Dyrs Trang efter Dets Leve-Maade,
1 1 ** 8 i:
ge. 5 5
n .
SOM I
1 20 1 Core 1. Om de — KH
frædes de Dræbte og komme ikke til Gavn / hvo Hvorfor man man
naa paſſe paa de enkelte Stykker, ſom træde ud ved en
Side. De rette altid deres Gang lige mod Vinden, beg
at naar Veſten⸗Vind blæfer, da veed den Hardangerſktfe
Bonde viſt nok, at han kand giore god Jagt paa dem, ſom
da komme fra Fieldets Oſtre⸗Side. Hvad han ey kand
ſelge ferſt, nedſaltes til Vinterkoſt 4 ſaa at andre Slagt:
Creaturer derved ſpares. J Finmarken, færdeles paa
det lange Kolens Field, ſom greendſer til Sverrig, findes
de allermeeſt, ey allene vilde, men ogſaa tamme, thi de
ere juſt Finlappernes allerſtorſte og næften eeneſte Ri-
ng dom, da de føde fig med deres Kiod, Melk og Oſt, giore
Kleeder, Telte og Senge⸗Dekkener af deres Skind og Spe-
Traad af deres Seener, hvorfor mangen Mand eyer 6,
800 à 1000, ſom komme aldrig under Tag, folge Fin. j
lappen, hvor han flakker omkring, og transportere hans
Gods fra een Boepal til den anden, naar de ſpendes for
imod deres ſtorſte Fiende, mod hvilken de dog 1 al ö '
Dt.ertil plages de og i Varmen af et Slags Fluer, ſomm
itte deres Eg i Reenens Hund, hvoraf kommer en orm,
ſſoom adder fig ud og bliver igien til en Flue, 2 Hr. de i å
RRS ander og I LINNÆI Obferva ion, Ellers finder
Slæden. De føde fig ſelv, deels med Træernes Lov og |
Knopper, deels med Moſſe, ſom de om Vinteren opfkrabe
under Sneen, og endelig mage have. De ere ſmukke, reen⸗
lige, ſpagfeerdige og noyſomme Dyr, der opholde deres
Liv med ſaare lidet. Hundene, ſom dertil afrettes, ere
deres Styrere, Forſparere og Tugtemeſtere, Ulven der⸗ i
værge fig med deres Takker/ ſaa længe de holde tilſammen.
>
125 Cap. I. Om de ſirefyddede Dyr. BR
man meere om deres Art, og Finlappens Oeconomie med
dem, hos Hr. PEDER HGGSTROM i hans Efterret⸗
ning om Lapmarkerne pag. m. 223. ſeqv.
5
| Fra de nyttige Dyr kommer jeg til de ſtadelige, ſom
her med eet Navn hede Udyr, ſaaſom forſt Biyrnen / paa
BVBonde⸗Maal faldet Bamſen, ligeſom Hunnen Bingſen.
De findes over al Norge, men meeſt i Bergens og Tron⸗
0
rum foliis veſcitur, unde illis Grœsdyr vocatur, & in locis
hiems Stifter, og ere tvende Slags, nemlig Heſte⸗
Biprn / noget ſtorre, og Myre⸗Biorn, noget mindre (),
Å . begge
OL. WORMIUS tillegger Norge trende Slags Biorne. In
Norvegia tria genera (urſorum) obſetvarunt. Primum
1
maximum, quod non plane nigrum fed fulvum eft, non
adeo nocuum ut reliqva genera, graminibus enim & arbo-
deſertis & ſilvis vaſtiſſimis ſtabulari, ſeqve nucibus & glandi-
bus ſaginare ſolet, anteqvam ingruat hiems. Secundum ge-
nus minus eft & nigrius, carnivorum, eqvis alliisqve anima-
bus infeſtum, Ildgiersdyr vocant, voraciſſimum animal,
„
qvod licet gra:ninibus & foliis etiam veſcatur, circa autu-
mnnum tamen armentis inſidiatur. Tertium minimum, no-
cuum tamen, Myrebiorn vocant, qvod formicis delectetur,
eearumqve nidos evertere ſoleat, iis ut potiatur r
Nos quartum genus addendum cenſemus, alborum nempe
urſorum, quod aqvaticum vel amphibium eſt, piſcibus gau-
"dens & Grönlandiæ peculiare. Alaſeum Vormian. p. 318.
f Det ſidſte Slags, nemlig hvide Biorne, ſiges at være meget
grumme og graadige. THORM. TORF. melder, at Anno 1321
ſkal ſaadan een i Jiskand have dræbt og revet 8 Menniſker
førend man kunde fage den odelagt. Hiſt. N. P. IV. L. IX. p.455.
FRID. MART ENs beretter og i fin Spitzberg. Reiſe Cap. 4. ANG .
Fr EY HARER Om de on de fireføddede Dye. „
begge hel-grumme, graadige, ſterke og forſigtige Crea .
ture, fkient Bonden gior for meget af dem, og for lidet
af fig felv, naar han tillegger dem 2 Mands Vid og 7
Mands Styrke. Paa Haar er den Norſte Biorn enten
mork eller lys bruun, undertiden graa⸗agtig i Enderne
ſom Sølv, hvilket er ſkionneſt. Paa Hovedet ligner Bior⸗
nen nogenledes et Sviin, og har ſaadan Tryne, ſinaa Pyen,
korte Oren, viidt Sveelg, ſtoerke Lander, dog den ſtorſte
Styrke i fine Forbeen og Labber. Paa mine aarlige Vi-
tations⸗Reyſer, ſom allermeeſt har beriget mine Collecta-
nea fil dette Arbeid, pleyer jeg underveys ofte at amuſere
mig ved en Samtale med Bønderne, færdeles om Dyrs,
Fugles og Fiſkes naturlige Egenſkaber. Skiont nu Je.
geres og Fiſteres Hiſtorier ere megen; Caution underkaſte⸗
de, og ikke bør troes uden noye Provelſe, faa har jeg dog TA
af manges ſamtydige Beretning ſanket nogle troværdige
Ting, ſom efterhaanden forekomme. Biornen, ſom giver
Anledning til denne Erindring, ſiges at bære fine Unger å
ikkun een Maaned, og derfor, ligeſom Hunden, der og
haſter til Fodſel, frembringer dem 2 eller 3 1 Tallet, blinde
og ſkaldede eller gandſke nøgne, item ſmaa ſom Muus, ja Å
derhos udanlige ſom en Klump, hvilken Moderen beſtan⸗ er
dig ſlikker pan, indtil de ligeſom udvikles, efter Ordføros
get: Lambendo ſicut urſa catulos. Siden N hun „
dem med ee mod 2 t Bryſt for 6
42 * 3 É *
7
V. 73- at diſſe hvide Biorns have lange W
re . af Legems Skikkelſe noget anderledes end Reſten f i
15 12 De Drive 8 Don Paa 25 au 8
Coup. I. Om de fiveføddede Dyr. 23
Fuglens Maade; hvilket OL. MAGNUS ogſaa har obfer-
veret. Dog meene andre, det ſkeer for at give dem Die,
efterdi Bryſterne henge hende viidt frem under Forlivet.
Saa længe diſſe Ungers Opdragelſe varer, ere de Gamle
allerfarligſt at mode; thi da ſoge de ſtrax, i Steden for
at de ellers gemeenlig noyes med at gage defenſive mod
Menniſter, med mindre det er frugtſommelige Ovinder,
hvis Tilſtand de kiende paa Lugten, og med al Magt ſoge
Foſteret, ſom ſkal være dem en ſcerdeles Delice, naar det
er et Drenge⸗Barn. Dette vilde en vis Praſt, ſom ſelv
nv SER
men da man eengang forde en frugtſommelig Kone hen
* imod hans Lenke, begyndte han uſcdvanlig at brumle,
fknyſe og rive omkring fig, faa man og deraf tog A nledning
til at ſkyde ham ihiel. Saa har og en Præfte- Kone i
* Sogne⸗Fiorden fortælt mig den Fare hendes Mand fandt
2
har fortælt mig det, ikke troe, førend han giorde Forſog
med en ung og tam Biorn, ſom han holdt bunden i Gaar⸗
den, eg hidindtil ikke havde feet nogen Ondſkabs Tegn hos,
Farlighed. 5
bende l, eengang da hun gik hoyfrugtſommelig, og han
f i en.Sommer-Nat kom hiem, og ſaae B
for, at oprive Doren til hendes Sove⸗ K
15 lange med Angeſt havde hort ham he
ornen umage fig
og ſpringe for⸗
les mod Bindvet, font var haft for hop fra Jorden.
e raf følger, at naar en Hyrde⸗ Pige eller Gigte⸗Tous,
(ſom jeg tilforn har ſagt, lever den gandſte Sommer pag
mer, hvor hun
i Hleddet! fin Sæter: Boe) fal der Utugt og bliver frugtfon- SK
F
15 Fore. Ellers er dette ſrrebelige Kion gemernlig mod
) een * en, at det ofre matt BAT ed
BE rg „
8 ” i ” 20 Fag * —
i — i 2 e 7
- virk N 8 e
& ; ; 35 ! . ” WES e 8
* 1 Øl 4 — ihne * .
RE dee Om de de frefsddede dyr N
| Sfriig og en Kiep i Haanden, for at jage ham ſit Nod
af, hvilket ey ſielden lykkes/ efterdi Menniſkets Frygt, ved
Guds Forſyn/ dog er i nogen Grad over de allergrummeſte
Dyr. Men er Biornen ſaa graadig og grum, at han
vender. fig mod et Ovinde⸗Menniſke, da vide de af indbyr⸗
des Forfarenhed et eeneſte uſpigeligt Middel at gribe til,
hvilket jeg holdt for en Fabel og Digt, indtil mange med
een Mund forſikrede mig derom, ligeſom det her af ingen
tages i Tviil, nemlig ſ. v. ſublatis veſtimentis »Oftendunt
id, qvod reconditum vult natura. Jeg mindes og at have
leſt, uden Tviil i EDOARDI DAPPERI Africanſte
Reiſe⸗ Beſkrivelſe, at endogſaa Loverne lade fig jage paa
Flugt ved dette Middel, Hvori man maa erkiende den Al⸗ ;
i llerhoyeſtes Forſyn (). Et Barn ſiges Biørnen aldrig
Faode. at ſkade. Hans Føde er i Nodsfald Rodder, Gras og
UAUUlrrter, ſardeles den her voxende ſkienne Ange eller
; Q Ovånne, dernæft Multebær, Tyttebær, Brambær og
Ronnebar, hvis han kand nage diſſe ſidſte yderſt paa Gree⸗
nene, da han ellers ogſaa ofre dumper. ned eller bryder
Traet. Men det, ſom beſt ſmager ham, er blodigt Rov
af Faar, b Køer og Heſte, hvilke ſoſte, ſom jeg 1
6 De Africanfke Lover ſiges undertiden at lade 0 en iden e
at Hyrde⸗Pigerne kunde jage dem med en Kiep. Pay lu da
quelques Deſcriptions de ce pays-cy, que les femmes
vent fe familiariſer avec le lion fans danger, & qu en ba
nant un båton & I' appellant Tuhanne, ce qui ſignifie 17 VE
ou de quelque autre nom femblable, elles luy font e ſa
ferocitè &c. II eft poſſible, que cela arrive lorsq
maux ont bien repu, car alors ils perdent leur
ä 3 ee Leue, T . P: Na ,
cap. 12 Om de ſrefsddede yr. 1 25
5 har eri crindret, ofte overvinde ham! med ned Slag / ligeſom hans É
— Angreb ſkeer med Slag af fine ſterke Labber og ikke med
Munden, førend han er Meſter, da han forſt ſuer Blodet
ud, og ſiden flæber Kroppen hen til fin Hule. Gager
Veyen op ad eller igiennem Buſte, hvor han ey kand
flæbe Aadſelet, da har man vel feet ham over Ende gaaen ·
de med en heel Heſt iſin Faun, hvoraf hans meget ſtore
Styrke blant andet kand ſluttes. Han falder ikke, ſom
Ulven, paa fremmed Aadſel/ men vil felv være Slagter, hvor
han ſkal ſpiſe. Han bider og kaſter ikke ſaaſom Ulven, hvor⸗
for han ikke frygtes nær faa meget ſom denne / der har ham
til Tugtemeſter, og gierne ſkyer hans Naboeſkab. Fra Skion⸗
Bordne i Rogſund har man berettet mig, at en gam ſomhed.
mel Gras ⸗Biorn i mange Aar ſcdvanlig fulgte Hiorden,
3 ligeſom dens Vergter, og flod ofte tam derhos, naar Pi⸗
al gerne malkede/ joeg altid Ulven bort, og allene om Hoſten,
naar han ſnart vilde ſoge fin Hie, tog han fig en Geed
kller et Faar, ligeſom fin, per contractum tacitum, ac-
corderede Sommer⸗Lon. Om mange andre af hans
Art bruge ſamme Diſeretion, tages i Tviil, dog ſigerman
forviſt, han tager i fin rette Egn ikke uden eet Stykke fra
ten Mand. Paa dette Dyrs Skionſomhed og Eftertanke
"fortælles mange Prøver, blant andre denne, ſom har ſyn⸗
tes mig meeſt ſinagende af Overlag / at han i en heel Flok
Koer udſoger juſt den, ſom bærer Klokken om Halſen,
og med ſit Lob giver Signal til Fare. Denne Klokke er
ir, * meget vreed paa, river den af, og da den ikke er ſtobt ,
en ſimniddet, banker han den med fin Labbe faa flad, at
2 — 5 en en F ligeſom han Alter. „
Nag, der.
* 5, 75
y N eee
26 Gag Om de ſeeſsddede D.
der et Wrede Gevær, [TT han har overrumplet 1
og frataget ham det. Saa viſer han og ſtor Klogſkab i
at verge fit Liv, naar han ſeer fi ig angrebet af 2 eller 3
Skyttere tillige, og een af dem har tabt det forſte Skud,
eller ikkun lettelig ſaaret ham; thi i det Fald griber han
ſtrar den Vargeloſe, holder ham for fig i Favnen, og
retirerer baglonds ſaa vidt han kand / vel vidende, at man
ſkaaner ham for Skud af Frygt for at ſkyde tillige Men⸗
niſfket, med hvilket han omſider velter fig ned af en Bakke
og lader det ligge enten levende eller dodt. Undertiden doe
de begge. Merker han fig, af være dedelig ſaaret, da ſo⸗
ger han at ſkille Skytten ved den Hund han gaaer efter,
— favner derfor en tung Steen og ſoger et dybe Vand, om 1
ſamme er i Neerverrelſen, da han der nedſynker ſig. Ellers SA
er Biornen en god Svommere, ſom ofte gager i Elben
eller Fiorden, for at tage fig en Fiſfk. Haus brede Labber fj
ng ere og ret beqvemme til at roe af Sted med, men om det
er mueligt, at de hvide Biorne, ſom ſees i Finmar ken, efter 1
Hr. J. RAI Meening, ſkulle være af Gronlandſk Extra-
ction og ſvommede over Havet ſag lang Vey, det lader 1
Jig ſtaage derhen. Hans plumpe Legeme kand ofte trettes
ved at ſoomme over et Vand af en halv Mill, ſaa at/ o m
han underveys ſeer en Baad/ ſoger han den og vil op a
lene for at hvile ſig, thi naar det gaaer ham 9
N ſiddende i Stavnen gandſke ſtille og frygtagtig. Do
nner Bonden ham ikke gierne komme om Borde ned fig
5 hyis han er god for at røre fin Aare til Gavns,
| å han en Ore i Baaden, da koſter det Biernens
fſnart 2 Maak e et ma Mic
Aa bær 23 *
0 I. Om de ſrefddede oy RR
VBiornen ſin Hie, det er et Dinter. Leye / ſom han under Cinter⸗
et udheengende 8teld, eller i en anden Hule, bereder fig; og eie
gior en temmelig blod Seng af Moſſe, Blade og deslige,
ſkiuler ogſaa Aabningen med Grene, og lader det ſnee til
over fig, ſaa at han ikke lettelig findes, uden af dem, der
ere udlarrte paa at ſoge ham. Der ſkal han undertiden i"
euſheel Uge overfaldes af ſaa tung Søvn, at man endog
med Skud og Saar knap kand veekke ham (). Det For⸗
underligſte er, at da han den gandſke Vinter igiennem
bliver faſt pan dette fit Over Lehe, foruden at æde eller
drikke det allermindſte, ſaa findes han dog, efter alles
Beretning, om Foraaret ved ſin udgang allerfedeſt, allene
derved, at han, efter Tale⸗ Maaden, har ſuet paa Ram⸗
mer eller holdt fine Labber mod Munden og ſuet dem,
ſaa at de give en hvid Fraade af ſig. Heraf bliver hans
Labber omſtder faa omme og delicate, at naar han forſt
om Foraaret begynder. at gage ud, kand han knap taale at
25 træde paa de ſkarpe Steene, men gader ligeſom lam og
phumpler af Sted, hvilket da giver Jcgeren ſtor Fordeel
over ham. Paa den Tiid er og haus Mave ſyg og ſam
; menſkrumpet af langvarig Faſte. Derimod ſoger han Lee⸗
gedom ten Myre Tue, ſom gandſke opſluges, ſaa at
Myrerne permigrere hans Indvolde til deres Nenſelſe og
Beſtyrkelſe. Gaa længe Biernen ligger i ſin Hie, er
hans Eyermand den, ſom Skoven ever, efter Norſle
re 832. Naar Wadde 9 0 ud paa Biorne. 5
"mild . eee GT NERE
Å 0 0 L. BORRICHIUS artige anker i in Oratione de Be
3 1 aul, Hene. bpitis. e
Biornen det blive derved, at han høg fer 925 nd 0
5 w ade undertiden He ene Bonde
28 Cap. l. Om de ſraſsddede yr. NØ
Srytterie, gemeenlig 223 i Seiſtabet, for at hape hn
anden om een ſkyder feil, da forcere og trette de . '
forſt med nogle finga dertil afrettede Hunde, ſom han er
allermeeſt bange for, efterdi de letteſt lobe ham ind under
Livet, og juſt ſoge ad genitalia. De ſtore fatter han ſtrar
og ſonderriwer dem; Men naar de ſmaa Hunde nogen
ſtund har trettet ham med Spring og Løb, da ſetter han
fig med Ryggen frie mod et Tra eller Field, river Steen
og Jord op, og kaſter det ſnart til en, ſnart til den anden
Side, for at værge fig mod bemeldte ſmaa Hunde, og da
er det, at Skytten giver ham med ſin riflede Byſſe en Kugle
eller to. Fager han den under For⸗Boven eller ved Øre,
ſaa ligger han ſtrar, men ellers gior et andet Saar ham
deſto grummere, ſaa han ſoger Skytten, der verger ſi ig
ſom han kand med den tomme Byſſe, paa hvilken man
her, ſaaſom i Schweitz og Tyrol, burde have en Bajonet
ſiddende til Afviisning, thi har Skytten ikke en Secun.
dant, ſom med nyt Skud kommer ham til Hielp, da maa
han forſoge at værge fig med fin Tolle⸗Kniv, der, ſolm en DØR
liden Dolk, ſtedſe hænger den Norſke Bonde i en Messing å
Lenke ved Siden, og tages tvers i Haanden, for at nde
ſtodes i Biornens aabnede Strube. Gager det ey an, 5
da mag Bonden lade Liv og ſſages gemeenlig med et Gra 1 1 |
over Nakken, ſom fager Hund, Haar og need
over Hoved og Anſigt indtil Halſen. Un
Fiende med Labberne, indtil han er eller ſynes død |
merker/ om Aanden ikke længer drages og lader a
5 SU N skøn SME e
Cap. I. Om ve de flreføbdede Di .
. ) ſom gierne ſkeer „da flager ger han Biornen, og og hefter dens
Hoved/ ſom et Seyer⸗Tegn og Tapperheds Beviisning,
med et Som paa ſin Huusgavl, hvilke Slags Trophæa
jeg undertiden har fundet 3 à 4 tillige at pryde en Bonde⸗
Gaard. Huden koſter gemeenlig 4 6 Rdr. Kiodet,
ſiger man, ſimager ikke ilde, dog noget alt for lebberagtig,
undtagen naar det ſaltes, da en feed Biorne⸗Skinke be⸗
rommes af dem, ſom ſmage den, og gier, endog i et Bryl⸗
lups Maaltiid, Verten fag ftor 7050 ſom haus 2
tg 1
i . 8. ig
dt, ſom ellers debe urg, item Graabeen,
5 nu omſtunder bleven en almindelig Lande Plage, da
man fordum ikke vidſte af ham at ſige her i Bergens
Stift, eller paa Veſterleden af Norge, ſkiont han i Oſter⸗
Landet altid har havt Boelig. Fileſteld var tilforn hans
5 Grendſe, og derover kom han aldrig, forend omtrent 1718
eller nod Enden af fidſte Krig, da der ſkeede jevnlige
Marcher og bleve transporterede mange Vivres over be⸗
meldte Field om Vinters; Tlid, fan at den altid hungrige
Ullv ſral have fulgt Lugten, og af den ladet fig lokke over
zieldet. Nu veed man ſig ingenſteds ſikker for ham, und⸗
s een e Kulden er, ſom jeg tülforn
Ulven. | | |
N | W ber
nd od
mn 0 1 regne Biorne⸗Kiod blant deres allerſtovſte Delica⸗
1 4 ae og efter Pere du HAL DE hans Beretning, lader Key⸗
ET. ſeren, her han. vil anrette et meget herligt. Gieſtebud, 9 5
ll eller re Mile til Tattariet for at hente det.
144
—
Fode.
30 CH. Om de ſerfeddede Dy
har viiſt, her u mod Havet meget mild, og ſielden faa ſtreng, Ta
at Fiorden ſkulde legge ſig og giore en Jis⸗Broe for diſſe
Udyr. Af Skabning ere de ikke ulige ſtore Hunde, dog
af Bid og Kloer langt ſteerkere, gemeenlig gran, men til
Fields om Vinteren hvide. De legge 5 å 6 Unger paa
gangen / og dem umager man fig meeſt for at odelegge /
efterdi de Gamle gierne begage fig, thi de ſoge ſdvanlig
ikke Skov og Skinl paa viſſe Steder, ſaaſom Biornene,
men ſtryge i Hobetal omkring paa Field Aaſen og andre
flette Marker (). Ulvens rette Fode er Rov af alle de
Dyr han kand overkomme, endogſag Hunde, ſom han i
haard Vinter ſoger ind efter i Bondens Gaard, og æder
dem af Lenken, om de fiaae bundne. IJ Steden for at 1
tage fig eet Stykke og gage dermed, dræber han tillige alt 1
det han kand overkomme, og lader det meeſte efter ſi ig. —
Bd Dog er dette grumme Dyr meget fey/ naar det finder al⸗
AR ag 4 rarius animal in Svecia, 1 „
lermindſte Modſtand, og allene driſtig mod det Flygtige,
thi faa længe ſom en Htord holder fig ſluttet med Hoveder⸗
ne udad, angriber han ikke. Man har ofte feet, at ey al
lene en Koe, men endogſaa ikkun en Gedebuk, ſom har
vendt ſig og ſtanget imod ham, har beholdt Marken og
jaget ham paa Flugt, i hvilken Henſeende han ikke ilde KÆR
ligner den onde Fiende, der i Guds Ord afmales os fon
en Poltron, og allene ſynes brav, da han prævalerer ved
Vantroens ſtore Sephed ware det t heder: 8 OM
*
e e 7 1
” 4
* N
485 Hr. Cc. LINNÆUS er af anden Meening, naar 5 É me É
Seecſca pag. 5. ſiger, at Ulvens rette Boelig f fulde
=… Skoven. Habitat hodie vulgaris in Sykes. Ante 26
i 413
l
3 7 5
Cap. Il. Om de firefpddede ddede Dyr.
ham imod, ſaa ſral a (Føl han flye fra eder. Leenge kand
Ulver taale Hunger og Kummer, hvilket er ſædvanligt hos Guds For⸗
alle Nov⸗Dyr, efter Skaberens viiſe Indretning, da deres fyn.
Fode er dem upis og falder ikkun per intervalla (). Naar
Hungeren tager Overhaand, da eder Ulven Leer, om det
er at fage, og ſamme, ſaaſom ufordoyeligt, bliver ſtaaen⸗
de i haus Tarme, indtil han fager Kiod⸗ Mad, ſom driver É
det forrige med Magt, og da horer man ham hyle ynkelig
af Smerte, hvis Anledning ſees naar man paſſer paa at
finde hans Excrementa, ſom ere blandede af hiin ulige
Materie, hvilket mange har forſikret mig. Ved Vandel⸗
ven paa Sundmoer ſaae nyelig en Bonde Ulven gage ſaa
ſig og afmegtig, at han knap kunde vinde af Sted, Bon⸗
den ſogte derfor med dobbelt Moed fin matte Fiende, hvil⸗
ken han lettelig dræbte, og havde den Nysgierighed at aab
nt hans Bug, for at ſee hvad der var i, da han fandt in⸗
tet andet end Moſſe af Klippen, blandet med nogle Birke ⸗
Knopper. Saadan Hungers haarde Sværd gior Ulven um
Vinters Tiid driſtigere, end jeg tilforn har viiſt ham at være,
ſaa at han ofte / ſerdeles paa Iſen, borttager en Heſt fra Farlighe.
Slædern. Derover forſyne ſig Neiſende paa den Aarſens Tiid
gierne med Skyde⸗Geveer, hvis For nodenhed Sal. Biſkop
MUNCK i Chriſtiania ikke troede, og derfor advarede en
Preeſt der i Stiftet, ved Navn Hr. Kolbigrn (Fader
til de i Arne sals af anret . Aon
. r
— 22
i. 0 eien diutiſſime bolergt 9 ut & 1 e carniwora, li-
cet voraciſſima, magna utiqve naturæ proviclentia, qvoniam
1 ee . RAY, Ne . N
9 1 N
e
N FRR
Odeleg⸗
gelſe.
BR. le Cap. I. Om de ſrefsodede Pyr.
ſonner paa Fridrichshald) det var hans Stand Bøn |
"Digt; at have altid fin Boffe med fig paa Kirke⸗Neiſer.
1 Dette Præjudicium blev Biſpen ret realiter betaget, da
Praeſſten engang pan Viſitations⸗Neiſe forde ham over
en Jis, hvor han ventede Ulve, ſom og indfandt fig, da Bi.
ſpen blev bange og ſpurde Hr. Kolbięrn / om hau ikke nu
havde ſin Boſſe, efterdi han ſyntes den var ey u⸗ anſteen⸗
dig (). Til Ulvenes Odeleggelſe bruger man, ligeſom OM
mod Biornen, Selv⸗Skud, eller ladt Gevær henlagt
ved et Aadſel ſaaledes, at det gaaer af ved mindſte Bev >
gelſe, hvilket kaldes at gildre, og tales om i den Norfke
Lon pag. 834. Undertiden bruger man, dog nu omſtun⸗ ÅL
der ikke meget, de faa kaldede Ulve⸗ Stuer, eller dybe
og ſteile Huler, gravede ved en Defile hvor han ſkal igien⸗
nem, og ſkiulte med et Lang paa Skromt, ſom en Feelde,
der ſlipper ned og lukker til igien, da man undertiden fin⸗
der Ulven ſiddende i en Krog tillige med andre Dyr, hvilke
han af lutter Frygtagtighed ikke rover, ſaa ſiges og, at i.
man undertiden finder et Menniſke ſiddende hos ham,
hvorfor det er befalet, at giore Varſel i Naboelavet, nat E
ſaadan Ulve⸗Stue anlegges. Et Slags guulagtig Moſſe,
ſom i lange Trevler findes paa Furre⸗Trakerne, og ſtkal 1
være forgiftig, blandes i det Aadſel, ſom ſettes for Ulvene,
og ſkal være dein dodelig. Paa nogle Steder her i Pro⸗
biugen , ien der 2 euten et Eid det er en ſinal
Icthmus VA
” *
2 —ͤ— — — — LD N =— — l i 7
. 8 .
5 i væl:
—
i
fe For at afſkrekke Ulve og Biorne fra Fae⸗Hiorden, buen Hyrde⸗
temmelig langt. Pag Ulve⸗ Sagt e bestige
Pibe 9 Fromme, i
igerne paa Fieldet en Luur, det er Horn at blæfe i e U v 0 4
e, an 1 *
SAR! TAN
Cap. J. . Om de e ſirefdddede Dyr. 33.
ſühmus, eller og en og en anden Defilé, , pleier m man at ſpende
Halm ⸗Reeb over, hvilket Ulven og ſkyer, ſkiont nogle ſige,
det varer ikke leenge førend hand bliver bekiendt dermed og
taber ſin Frygt. Af vindtorret Ulve ⸗Kiod giore nogle et
Pulver, og give det ud for at opvokke Appetit; om faa er
veed jeg ikke, men at Ulve ⸗ſaavelſom Rave⸗Lunge tiener
mod færende Sygdomme, ſluttes af den Bryſt Sirop,
ſom van Apoteket ſelges under Navn af Loch de pulmone:
vulpis, hvori Ulvens ſaavel ſom Ravens Lunge skulle være
de fornemmeſte Ingredientzier/ ffiønt dertil komme mange
flere, ſaa at herunder vel kand verfere en fallacia cauſæ
non cauſæ. Hyis ikke, da maatte man maaſkee ſoge Ulve
Lungens Kr aft i Paraceſſi qvalitatibus Bere fom nu
Hude lidet Biefald. 5
f Ulve⸗ Skind giorde Pee alia pe Helte, |
ber til Lands faldet Beerſercte, deres Krigs⸗Kappe, for at
ſee deſto redoutablere ud. Gaa ſiger THORM. TORE.
In primis Berſerki pellibus lupinis, ad terrorem hoſtibus
ineutiendum, induti, & externe amicti, qvoties pugnan-
dum eſſet, univerſum agmen, ante aciei principia præi-
bant, ut hoſtilem inſultum propulſarent ac procul dimo-
verent. Hiſt. Morv. P. II. L. I. C. V. p. 9. Andenſteds ſiger
ſamme Autor, at man brugte dette lodne Skind, ſom en
faſt Pant, fordi intet Hug kunde bide derpaa,
„ ſom paa 5 1 kaldes Goupe, er det tre. Goupe a. Aj
die (SU af Landets ſkadelige Dyr, noget mindre end ler Los.
5 E c en, 75
Egenſtab.
Stloppen, melder blant
34 RK å Cap. Om de firefsddede Dyr.
— — ͤ 6 —
Ulven, men lige ſaa graadig og ſkadelig med at A * og
kaſte. Diſſe Dyrs Farve er lyſe ⸗graa eller hviid med
merke Pletter, hvorfor Huden koſter her 8, 10 ja vel 12
Nor. efter fin Anſeelſe. Deres Kloer ere meget ſkarpe og
krumme ind ad ligeſom paa en Kat. Ja de ere af Katte⸗
eller Tiger⸗Dyrs Art, og krumme Nyggen ſaaledes / naar
de lure i deres Skiul, og lumſt fremſpringe for at kaſte
fig paa Rover. Naar Goupen augribes af en Hund, ka⸗
thi naar Hunden vil gribe til og meener ſig allerede at
være Meſter, da bruger Goupen fine ſkarpe Kloer ſag ef⸗
tertrykkelig, at den flager Hunden levende. Goupen ad⸗
ſkilles her i trende Sorter, nemlig Ulve - Gouper,
Rerve-Gouper og Katte⸗Gouper, efterſom de meer
eller mindre ligne hiine Dyr (). Deres Adfærd er lige⸗
ſom Ulvens, undtagen at de ikke, ſom han, gage gaabenbar
eller ſoge flet Mark, men Skov og Huler, Hvilke få idſte de
grave (ig meget dybe og krumme, men udjages dog af dem
ved Ild og Rog. Om Dagen ligge de gemeenlig i Skiul
og Ae ſig / ſom ſagt er, paa Rovet „ 1 de grant
3
TS Det ſidſte Send er det fete g foftbarefte, n men beben hals
faa ſtort ſom Ulve⸗Goupens, hvilet og er mere graa end hoid, ZR
men beſat med gitrlige forte Pletter, næften ſom paa en AE
eller Tiger. See SHAW eee du Levant Tom.. p. 318.
en Ligning imellem Loſſen og Leoparden. Velcerv. Hr. Ga-
BRIEL HEIBERG, 1 9 7 85 Nordſiord og Dean ene
1
' .
.
BE ESSEN
Et, 1 2
ie: .
rr a
ere Obſervat. at 15 nogles Forſikring 2 .
ſter den fig ſtrar paa Ryggen og vender alle 4 Fødder £
Veiret, for at være deſto bedre i Stand til at forſpare fig,
1
gi: — e
——— elle
kulde findes endnu et andet Slags Loſſer, ſom, af eres Hodeds 4
babe med et Fol, kades .
(i arr.
E i 725 . 1 i
2 — *
Cap. I. 0 Om de n de frefsddede Dr. 3
kiende langt fra; fra; thi deres deres Syn er det allerſkarpeſte lige lige
ſom den Talemaade Lyncei oculi grunder fig derpaa. De
ere delicate, og de ſtrax af et Faar eller en Geed ikke mere
end Hovedet og Leveren, hvorpaa man kiender at Loſſen er
Banemand, naar Novet ſaaledes findes tilreedt. End:
ſkiont de altid dræbe, faa æde de dog gandſke lidet i voren.
de Maane, men i aftagende ere de deſto graadigere, giem⸗
me og deres Aadſel nedgravet ligeſom Biornen. Vild⸗
Katten, ſom ellers ſynes dem beſlegtet, er deres ſtorſte
Fiende, hvilken de gierne beſoge i ſin Hule og fratage den
ſit Nov. Til at underminere en Faare⸗Stie og der tage
for fig, ere de heel konſtige. Nyelig ſkeede det her i Egnen,
at en Goupe blev attraperet af en indelukt Gede⸗Buk, ſom,
da han merkede Goupens underjordſke Arbeid, paſſede
paa faa fart Hovedet kom frem, førend Kroppen kunde
1
Å
on alen men jeg kand ey forſikre det.
å S. 10. Sk
6 findes her adſkilte ved trende Sings MÅ '
| 8 hvide, rode og ſorte, hvilke ſidſte ere de rareſte og
deres Skind meget koſtbart, ligeſom og nogle af de andre,
hvilke have to ſorte Stræger i Kors over Nye ggen (.
Dette noͤkſom bekiendte Dyrs andre Egenſkaber tor jeg her
ikke ved at Mb thi overalt føger jeg ikkun det, ſom Nor⸗
| E 2 | ge
JCCCSC00S05SSJJSJSJAAVVJVV ( |
00) Her fra Bergen udfores ga 4000 > Hæver Sed meer ler 1
mind e.
folge efter, og fedte med få ne Horn fag vældelig pan denne |
Voldsmand, at han lage dod i fin felvgiorte Grav. Man
ſiger / Loſſens Kloer ſkulde være gode mod Krampe at bære
Ræv
ok cer On de fireføddedeDyve.
ge har i Diſtinction fra Danmark og de fleefte andre Lande.
Tredſkhed.
Dog alligevel ere viffe almindelige Ting ved fleere Exem⸗
pler bekiendt i eet Land end i det andet, og ſaavidt vil jeg
erindre, at den Norſke Bonde fortæller de allerſleeſte
Exempler paa den Lift og Underfundighed, ſom Ræven
allevegne med god Grund er udraabt for, ſaa at om man,
med viſſe Philoſophis, vilde domme alle andre Dyr fra
deres Forſtand eller nogen Grad af Foreſtillelſes og Over⸗
leggelſes Kraft, giorende dem ſaa got ſom til Machiner,
da gik det dog allermindſt an med Ræven, ligeſom nogle
af Biornens tilforn anforte Hiſtorier viſe det ſamme, ().
Hvad den Svenſke Ertz⸗Bifkop, OL. MAGNUS, H.
Lib. XVIII. C. 39. 40. melder om Ræven, det ſamme, og
langt mere, har man her / efter egen Obſervation, fortelt
mig, ſaaſom, at naar han med god Maneer vil ſkilles ved
ſin Plage af Lopper, da tager han en Tot Moſſe, Hoe
eller deslige i Munden, gaaer baglends ud i et Vand,
med langſomme Trin, dybere og dybere, faa at Lopperne
fane Tiid til at retirere fig efterhaanden til de torre Ste⸗
der pan Halſen og Hovedet, ſom han allene ſtrekker ober
Vandet. Omſider ſankes alle hans Fiender i den omtalte
Tot Hoe, og nar han har dem der, flipper han dem alle
1Vandet for at retirere i ig / bøf renſet og befriet, til eands i
Wen, i
65 Melius Philoſophari illi videntur, qvi rationem aeg
brutis tribuunt. Certe, nullo negotio, eorum variarum &
mirabilium actionum rationem reddunt. TO: CLERICUS
DÅ 5 bleg Lib. IV. Cap. XII. &. 4. Hertit ſkikker fig ikke ilde, arman
med Hr. HEUMANN, in Ad. Philaf Tom. XVIII. p. 818. af⸗ A
deeler 3 Sieles N Guld⸗ Soren 1
KS 35 1 „
*
2 **
„
2
—
*
5]
5
*
7
55
9 É
nå
2
4055
*
9
*
7 |
U
ſttar til Byte.
gin, hvilket Anleg er faa ſnildt / at inter Menniſke kunde
are ham det bedre. Sin lange lodne Hale, ſom Natu⸗
cap l. Om de firefsddede Dyr. 37
ren ey forgieves har givet ham, bruger han blant andet
at fiſke Krabber med, ſom gierne ſoge det Lodne og klem⸗
Steen, og naar den anden kommer til Lands, for at æde
ſit Nov, ſpringer Ra ven haſtig og hoyt op, ſaa Odderen,
ſom ellers ey frygter ham, decontenanceres og efterla⸗
der ham ſit Bytte. En vis Mand forundrede ſig over, at
fee engang hvorledes Ræven, ved et Fiſker - Huus, gik og
lagde en Hob Torſke⸗Hoveder frem i Rader, og vidſte ey,
"Hvad han dermed vilde ſige, førend Narven havde ſkiult
fig, da Kragen kom at tage fig et Stykke, men blev ham
3
Eik | : Jerven eller Er ven er et af de Norſke Dyr, ſom
de fleeſte andre Lande ikke kiende uden ved Rygte. Paa
nogle Steder, ſcerdeles i det Tronhiemfke, hvor det meeſt
findes, falder man det Rola, men det fædvanlige Navn
Jerv eller Gierv betegner fenfu nativo, per excellen-
tiam, dets uforſkammede Graadighed, hvoraf Tydſkerne
kalde
me fig faſt deri / da han drager dem paa Landet (). Naar
han ſeer Odderen er ude at fiſke, da ſkiuler han ſig bag en
Jerv eller
Vielfraß.
0 Wann die Hunde der Fͤchſin nahe kommen, ſeiget ſie in den
Schwantz und wirfft folden umb ſich daß es die Hunde in die
Augen beiſſet und fie frey kommt. HANS FRIDR. FLEM-
ING Teutſcher Jaͤger pag. 112.
80 Cap. 1 Om de ſreſsddede Pert.
kalde det t Vielfraß⸗ og nogle paa Latinſk Gulo (). Dets
Storhed og Skikkelſe er ſom en langagtig Hund, med
tykke Beene og meget ſkarpe Kloer ſaavel ſom Tænder,
hvorfor det vover at angribe alt hvad det kand overkomme
af andre Dyr. At det ogſaa ſkulde fiſke i Vandet berettes
. af SCHEFFERO, men modſiges af Hr. P. HGGSTROM
i Lapmarkens Beſkriv. p. m. 372. Couleuren er fort,
dog med brune og guulaͤgtige Flammer, hvorfor Jervens
Skind, der gloendſer ſom en Damaſk, meget blød af Haar,
er gandſke dyrebart, og vel lonner den Moye Jeegeren mag
giøre fig for at fælde ham uden Skud, eller og med Bue⸗
Skud og platte Trae⸗Pile, paa det Skindet, ſom allene
duer, ikke beſkades. Den beſte Leilighed til at fane Jer⸗
ven fat, er, naar han efter fin Serdvane trykker og klem⸗
mer fig imellem tvende Treeer, ſom ſtage nær tilſammen,
ved hvilket Middel han letter og exonererer Maven, ſom
ikke fager Tiid til at fordoye det den nyelig har indſluget;
Thi har han et Aadſel fer gange ſtorre end han ſelv, faa
lader han ey af at æde, faa længe deraf er en Mundfuld til
overs, maa altſaa plages af en umættelig Hunger, ſom
ikke engang ſtilles ved fuld Bug, hvorfor han ved n
betankt ban dennes Lettelſe, og er e ſkabt for at
; give
—
00 Om WIL. DERHAM. tager fel, Åb: han i fin 9 7b. Meg | i
logie Lib. IV. c. II. p. m. 402. mener dette Dyr at være. det ſam⸗ å
me, ſom PLINIUS Hiſt. Nat. Lib. VIII. c. 30. taler om under
” Navn af Hyæna, kand jeg vel ey ſige for viſt, dog formoder
overeensſtemmende. Viſt nok er det en vildfarende Indbildr in
jeg det ey i Betragtning af Egenſkaberne, ſom ſynes ieke aldeles Å
Å
*
—
dk
8 1 at Almuen her til Lands holder Jerven for at bare FEM as: n 4
SKR 8 fø tredie hade, da . 1 tende AR
—
| Cap. I. 1. Om de ſirefoddede Dyr. i) 22 525
give et moralſk 2 Billede paa de Menrifker, om om hvile Apo Apo⸗
5 n ſi iger, at deres Gud er Bugen 02.5
1 Så 124
e ſom ogſaa eftertragtes for f n Hundes
feld, er ſom en ſtor og bruun Skov⸗Kat, dog Hovedet
noget ſpidſere, og under Bugen har den et merke ⸗guult
Speil, ſom gior den rareſt. Dens Bid er ont og dens
Stank ubehagelig. Den holder fig i hule Træer, og lever
af at fange Skov⸗Muus eller Fugle, efter hvilke den liſte⸗
lig ſpringer fra een Green paa den anden. Deraf ere
tvende Slags, nemlig Eſpe Maar ſtorſt og lyſeſt, men
Birke⸗ e mindſt og morkeſt dog rareſt. 2255
8 å §. TY; ,
Egernet kaldesſher og Ikhorn 7 er vel beklendt, og
ſoger ſin Naring meeſt af Haſſel⸗Nodder, fon det ſanker
Maar.
Egerne.
i Haabetal tik Vinter⸗ Forraad. Om Sommeeren ere diſſe
ſmaa Dyr brune, men om Vinteren graa, hvoraf deres
bekiendte Skind kaldes Grag Verk, ſom Fruentimmer 5
ot rage C. De ſtydes med platte Pile; funges i
Falde 5
—
0 En troeverdig Ven har forſikret mig, he eget Oye⸗Syn, at
naar Jerven, ſom ſielden ſkeer, fanges levende, og bindes ved
en Muur, da forſmager hans Hunger ikke Kalk og Steen, men
han æder fig et got Stykke ind i Muren, er altſaa en voldſom,
dog tillige noyſom Gieſt og ikke delicat. Han mad endelig fage 15 | ö
hvad han kand ade, efterdi han æder alt hvad han kand fade.
C) in chronico Norvegico p. m. 94. HARAL DUN ERICI Re-
gem e a pellibus iſtis Sic fognomen tulile dic! ØE
| 9 0 ee e 1 Ses
eb Om de ſrefsddede Dy. in
Ficelde eller o og i Snare, ſaaledes, at man i reiſer en Stage
mod Treeet, hvorpaa de lobe op, og tage fig ikke i Agt for
den ved den overſte Ende udſpendte Snare, i hvilken man
henger et Fugle⸗Hoved eller noget deslige ſom Lokke⸗Mad.
Nogle har og ſmaa Hunde afrettede til deres Fangſt. Paa 5
en Spaan ſeiler Egernet over ſmaa Bande, og betiener fig
af den opſtrakte lodne Hale, ſaaſom af et Seigl Vinden
kand fatte i. Saa udſtrekker det og en Foed til at ſtyre
med, og undgager derved ofte den, ſom ſtager paa Landet
og venter dets Ankomſt efter Vindens 8 men ſeer fi ig 5
bedraget 89. 6.
14.
tur; qvod veſtem ſuam griſeis pellibus forratam 5 5 ce-
perit. O. SPERLING in Notis ad Tæſtam. Abſolon. p. 115.
Sammeſteds heder det, at i Vendſyſſel ſkulde findes et Slags
ſorte Egerne, ſom have givet Anledning til de Friſers Vaaben.
(7% Udi Rusland kal findes et beſynderlig Slags af Egerne, med
faa lange Haar, at det ved deres Hlelp, ligeſom ved Vinger,
ſtal kunde flyve i Luften, fra et Træ til det andet. Herom har
J. G. du VERNOI udgivet nogle Obſervationes Anatomicas,
ſom findes in Commentar. Academ. Potropolitunæ Tom. V.
p. 218. under den Opſkrift: De Qvadrupede Holatili Rue.
End mere findes derom i det Engelſke Societets Philgſophical
Transactions T. XXXVIII. Art. IV. Jeg tænker, den Flugt er i
vel ey andet end et langt Spring, hvori det hielpes af fin lange
og lette Hale, ſaavelſom af de lange Haar paa Siderne. At
ogſaa det Slags Egerne ſkulde findes her i Norge, har ingen
Fundet forſikre mig, ſkient det kunde formodes af CAR. LIN.
NÆI Ord, ſom har fundet dem i Lapland. Sciurus 1
chondriis prolixis volitans habitat in Finlandia & Lapponia.
Fauna Svecica p. 9. Det almindelige Slags Egerne, ſom her
8 5 findes i ſtor Mængde, forſmage Bonderne i Balders, og an⸗ 4
| e ikke at ſpiſe i Suppe, e ſom 8 dt ud,
fal ikke væve lde ſmagende. 2
, SA
FE.
70
—
N
Sr
e her RØR Kat / fordi den gierne
ſoger Skiul i Roſer eller Steen⸗Gruus. Nogle meene, det
er den ſamme, ſom PLINIUS. Falder Pontiſke Muus, og
jeg veed ey om den er af anden Art end den Danſke Veſ⸗
ſel. Skabningen og Storheden er at ſlutte af dens vel⸗
bekiendte koſtbare hvide Skind, med en ſort Plet paa Ha⸗
len, ſom nu omſtunder er gemeenere end i fordum Dage,
ja deels gandſte forer fin Kaabe dermed. Den Norſke
Hermelin holder beſt Farve, og bliver ey ſaa let guulagtig
ſom den Moſkovitiſke, hvorfor den og i Petersborg ſelv er
begierlig og vel ſolgt. Da Kong CHRISTIAN I. paa ſin
) Andagte- Reyſe til Rom, vilde forære Paven noget Got af
ſine egne. Landes Pproducter, faa var det iblant andet. Herme
lin ⸗Skind. Hermelinen muſer ſteerk ſom en anden Kat, og
vil gierne bortflæbe hvad den finder, færdeles Æg, ſom er
dens ſtorſte Delicateſſe. Af den Aarſag ſeer man ved
Strand ⸗Kanten i ſtille Veyr, at Hermelinen ſvommer ud
paa Oer og Holmer, hvor Vand⸗Fuglenes Æg i Mang⸗
foldighed findes. Mig er ſagt for viſt af dem, ſom har
ſtet det, at, naar den paa Holmen fager Unger, fores de
til Lands paa en Spaan, da Moderen ſvommer bag ved,
Sr. 1. on de ref dede deer. . i
Hermelin.
ſiden her i Bergen næften et hvert Fruentimmer ſtaferer,
og med ſin Snude giver af og til et det Stod mod Spaa ⸗· |
nen, at den kand avancere. Saa lidet ſom dette Dyr er,
odelegger det dog undertiden de allerſterſte, færdeles Els⸗
Dyret og Biornen, hvilket gager ſaaledes til, at naar hine
ſopve, ſpringer Hermelinen dem ind i Øret og bider ſig der
med f N ænder e 0Ø at den eke chekere, naar
FT det
Bæver.
FAM gebt viſt Hielpe⸗Middel mod Epileplia eller fal inn |
i „ ogſaa 0 den er ee Relata refero. 15
42 5 Cap. I. On Om de de flreføddede Pyr.
det ſtore Dyr begynder a at lebe og og ſkrige, indtil det udmat 8
tet nedſtyrtes over en Helde og omkommer. Ligeledes
ſtieler den fig paa en ſovende Ørn og Tiur⸗Fugl, lader den
flyve med fig paa Ryggen, og bider deri faa lange til
Blodet forlober og den maa dale død til Jorden. Den
ſkydes med platte Pile, fanges i Felde, eller og imellem
to flade Stene, af hvilke een opſtilles ved en Bind, men
falder ned, naar den ved en Traad tilbundne Lokke⸗Mad
rores, og trykker Hermelinen til døde (). I det ovrige
ſiger man, dette Dyr er ſaa reenligt og omhyggeligt for
fine hvide Haar, at det heller gader auge Ilden, end
igiennem Dynd eller deslige Ureenlighed. Dog tvüler jeg
paa, at nogen har ſeet det i de Omſteendigheder, ſom kun⸗
de aabenbare hvad Partie det vilde tage; og i hvor det gaaer
med dets Reenfærdighed, faa ſtinker det ſaavel ſom Maa⸗
ren meget afſkyelig, helſt naar de parres, ſom ofte keer⸗ SØ
thi begge ae ere meget geile gir
F. 15. 10
Baver, Caſtor, et amphibium, elſer i Vandet faa: 4
vel font paa det Torre levende Dyr, hyilket dog ſoger ſin 5
Føde egentlig i ſtille eller ſagtelebende Bande, og findes
ber til Lands meeſt i Solløer, Oſterdalen og Jemtel and.
„A,
, 85 Man ſiger, at Raab og Skrig, hå jager andre vilde Dyr paa
Flugt, kommer Hermelinen til at ſtaae frille, fax den, fad lenge
By; det varer, vel ſnoer fig hid og did, men kand ikke komme ret
langt, hoilket, om ſaa er, giver Jcgeren Fordeel. Et Par Untzer
af Hermelinens Blod, drukket gandſke varmt, ſkal være et me⸗
—
Cp. l. Om de firefoddede Dyrr. 43
i En ERR, Si med lave
| Beene, fort og plat Hoved, ſmaa runde Oren og Pyen,
en ſtor tyk og glat Hale, beſtagende i mange Leed, ſom
nogſle holde for en delicat Spiſe, regnende den ey for Kiod
men Fi, ſkiont Reſten er Kiod, faa og en Pung/ i hvilken
det koſtelige Caſtore um eller Bibergeil findes, hvormed, >
ſaavel ſom med den graa eller morke⸗bruune Hund, drives
noget Kiobmandſkab paa Elverums Marked. Da det, ſom
jeg overalt i nærværende Naturlige Hiſtorie ſoger at op⸗
Dage, er, hvad levende Ting angager, den færdeles Drift,
Inſtinctus og Tilffondelfe, ſom viſſe Dyr har hos fig til viſſe
Ting, deres Conſervation augaaende, og hvori de ſynes
at handle med ſtorre Overlæg end man kunde vente af
dem, førend man feer det, faa forefalder juſt dette hos
6 Baveren meget kiendelig, færdeles hvad hans Huus⸗Byg⸗ dunner,
2 ning angager, for hvis Skyld han, i Dyrenes Rige, kun⸗ lig Huus⸗
de fortiene den Titul af Ertz⸗Bygmeſter. Sammenheen⸗
gen er denne: Baverens tilforn omtalte ſtore Hale, ſom
kand vene nogle Pund, er frem for Neſten af Fiſke⸗Art og
Egenſkab i ſaadan Grad, at den ikke længe tillige kand
taale at 215 uden for Vandet, hvorfor den og over Hu⸗
den har ligeſom et Slags Fiſke⸗Skiael, at jeg ey ſkal tale
om, Bagbenene med gaasagtige platte Fødder ere af
) ſamme Slags. Af den Aarſag maa Baveren boe ſaale⸗
Bi honing.
des /, at han kand have ſi ine Bagdeele hængende i Vandet, 113
hvilket om Vinters Tiid holdes gabent ved det at Bæver
ren idelig deri bevæger fin Hale frem og tilbage. Derom
| kand den ey forviſſes, efterdi Vandet ſnart ſtiger/ ſnart fal⸗
4 HÆR . da aldrig at ſavne ſin Se og Commoditè,
KN É A i 5
Wia 2 i 1 75
F 2 N — bygger ie e
g 4 1 Sør 175 HER SÅ
i å FA 1% ee i 1
i e
06 3 É .
* " 1 1 oe $ 4
44 5 Cap. I. Ot 175 Om de frefz ddede Dyr.
bygger den ſig altid ved ved Siden af! Vandet et Tro: Huus uns
af 3 Etager eller Stok⸗Verk over hinanden, ſom et lidet
Taarn, hvor Han og Hun har hrer fit. adſkilte Varelſe
og Leye. Men for at fælde Trace til denne Huus Byg⸗
3
*
å REED 5
n
ning, ſom og ofte kand ruineres ved en Herndelſe, da har ;
den gode og viſe Skaber juſt udruſtet dette lider Dyr med
en, Tand, ſom ſynes u⸗ proportionerlig ſtor nemlig en
Finger lang / krum og ligeſom fkarp ſteben va Enden,
ellers ikke uliig Svinenes Hug⸗Tand, dog rod og guul 5 .
Farve. Med denne, ſaaſom med en liden Øre, fælder
Berveren Pile eller andre neerſtagende Trager, og tomrer AR
fig ſmaa Huus⸗Stokke, fælder dem tilſammen, og ſetter
dem over hverandre, ſaa de ey lettelig falde. For at fore
diſſe Bygnings⸗Materialier til Stedet, bære diſſe Dyr,
efter mange oyenſhnlige Vidners ſamtydige Bebræftelfe,
fig ſaaledes ad, at een mage lade fig bruge ſom Vogn,
hvilken de andre, ligeſom Heſte, tage ved Halſen fat med
deres Tænder og flæbe afſted. Den forſte kaſter fig pan
Ryggen og ſtrekker fine fire Been i Veyret, hvorimellem
legges paa langs de tilpaſſede ſmmaa Tommer⸗ Stokke, og
bringes ſaaledes til Stedet et Las eaten det andet (
Dette > i |
8
motis eller Murmer⸗Dyr, af Anſeende nogenlunde ſom Katt
Den lærde Cardinal POLIGNAC tilffriver dem kandſkee alt
for meget, naar han i fin nyelig udgivne Antilucretib Lib. VI.
"foregiver, at de, efter. et Slags Borgerlig Kriig imelle
tage nogle Overvundne til Fange, hvilke ſiden, jure de
finde ſig i at tiene ſine Overvindere for Tralle, ſerdeles
W n Wa at 8 Vere Hoe 995 5 e
e
() Noget deslige fortalles ogſaa o om de paa Apen bekiendte Ner- 4
0 i ER 825 . 5 e
— K "ang
å i | N „
Cop. l. Oi Din de fi de ſtrefpddede Dyr. 45
ted koſter de den n forſtbemeldte en en fkaldet Ryg da 1
alle Haarene tabes, hvilke Haar ellers, næft Bibergeilet,
er det beſte, ſom ſoges hos diſſe Dyr, og bruges, ſom bekiendt
er, til de fineſte Hatte / ſe aavel ſom til et g fünt og |
blødt Klæde.
| 8. I 6.
Odder, ſom et velbekiendt Oyr/ der temmelig lig
ner r Bareren, og nærer fig af allehaande Fiſk, findes her
baade i ſalt og ferſk Vand, havende fin Boelig i ſmaa
Huler mellem Steenene, af hvilke Skytten fremlokker
ham ved at imitere hans Mages Roſt med at blæk i en
liden Pibe. Han er delicat og æder ikkun det Fedeſte af
Odder.
Fiſken , da Orne og Krager gierne opvarte ham for at tage VE
hans Levninger, med mindre det er en ung Odder, da Ørnen
ſtrax jager ham fra fif Nov. Avis ſaadanne Unge tem⸗
mes og vænnes til Huſet ved lidet Melk, da har man dag⸗
lige Fiſkere i dem, ſom hente een Fiſk efter den anden til
Kiokenet, hvilket en god Mand her i Egnen har forſogt og
frorſikret mig. Det eeneſte/ ſom duer paa Odderen, er hans
5 Skind med tette og forte . der vel ſkyder Wende 5
3 17.
der: Peniten⸗ i ise lanse Poſitur, ſom nhelig er 6 om
i:
Protinus ad meſſem ducunt ſetvata ferendam
Mlancipia, inverſisqve ſolum „ Re atqve rer
Corporibus, tum crura jubent attollere fu
Quatuor erectis perſtent, ut gramira palis
Inde onerant caudaqve trahunt animantis plauſtra,
Eraſoqve vias miſerorum tergore verrunt,
00 Paa nogte Aars Tiid ſoges Odder⸗ Stiadetel Holande og Tydſkfʒ⸗
land frem for tilforn, eftev vore d Wale en Dj
ene udſende 55 ed ik
7
FFF
Brok.
—
tg ! §. 17. — i
Brok eller Greving ſom her og kaldes Svin
' 5 2 2
is” | 7 * 2
n
MG Sok, er hart ad ſom et lidet Sviin, med lange ſorte oag
Pindſviin.
Muld⸗
varp.
graa Haar, en ſpids Tryne, forte og krumme Beene,
ubdhuler Jorden og nærer fig af Muus, Orme og Inſecter.
Hans Bid er næften ulægeligt og derhos faa ſkarpt, at han
ey flipper det han fatter i, forend han hører det knaſe under
fine Tender. Brokkens membrum genitale er / ligeſom
Sceelhundens, haard Been. Hans Fiende Ræven, ſom er
alt for magelig til at grave fig ſelb en Hule, indtager Brok⸗
kens naar denne er ude / og opfylder den med ſaadan Stank
at 1 ikke mebe Re Derom 9
bruse
1
9. 18.
Pindſouin, ſom af nogle übe Büſkehy eh kin. Øl
der enhver. Hvad jeg her vil erindre, er ikkun dette, at
han indſniger ſig i Biornens Leye, og med ſine mange
Pige falder Verten, ſom ey kand komme til at hevne ſig
paa denne liden inſolente Gieſt, faa beſpeerlig, at 0 an, l. er |
geſom Brokken, maa fee fig om andet Logement.
Muldvarpen, hvis Norſke Navn er vond, findes 1
vel Dfter, men ikke F N jeg har kun
45 1 ng 1 1
2
.
00 Es it recht zu bewundern, daß die Natur dieſem Thier e ein doch SA
Sauge⸗Loch abſonderlich verordnet, da ſie im Winter ihre ſpitzige
ae unterwertz zwiſchen den Hinter⸗Beinen, bis an die Augen
hinein ſtecken, und davon ihre Saͤttigung haben, gleichwiel ie
Baren an den Tatzen. HANS FRID. FLEMMING GTeurfeber
NÆSE meget p. 11. | 0 *
6 4 ; 5 ig 226 7
2 * 7
7 5 1 e e 1
4 1 5 N
1 7 1 SGD Me
KV
3 dk cap 15 Om de frefsddede ddede Pyr. .
2 der ſporge, da den er 1 mange aldeles deles ubekiendt / ligeſom
i det Klippefulde Terrain ikke heller paſſer ſig for denne
Minerer. Dens Fode er Madiker og andre Orme. Om
Vinteren æder den intet, menlige ger tillige med Pindſvinet
og Biornen ligeſom i Ovale eller en beſtandig Soon.
S. 19.
5. ſcerdeles Skov⸗ og Vand⸗ Rotter, leve ikke Rotte.
e, end til Helgeland, hvor de endog døe, om |
de med Skibe føres Sonden fra, ſom J. L. WOLFF an-
merker i fin Mrrigia Ilir. pag. 94. og flere Vidner ſtad⸗
fate. Leve de længe, da er det til næfte Forgar, naar
Sceeden kommer op, "faa ſeer man dem ey meere. Sard · -
anger her i Stiftet taaler heller ingen Rotter. J Ag⸗
gershuus Stift har man og remarquexet dette, at ng der
paa den Sondre Side af Vormen, en ſtor Elb, ſom kom⸗
mer fra Mios, findes Rotter ligeſom andenſtede, ſaa kunde
de dog ikke leve, naar de føres over bemeldte Flod, hvilket
naogle gange er (feet ved Magazin ⸗Kornets Transport til
Vingers Feſtning, hvor man ſtrar har fundet de med⸗
bragte Rotter døde, ligeſom de aldrig fees levende i den
Egn, neinlig Odal og Sollser indtil Gſterdalen, hvor
Grunden uden Trül mag have noget ſandant i fig, ſom
- giver den Exhalation, der falder diſſe Dyrs Natur uta.
lelig i. i ANE
ne ä 1
8 Om viſſe Dors Afſtye for viffe Steder fr PLIN, Li. Ne.
35 X. 5 LEVIN, 1 1
i Nuué, -
48 cp. l. Om de ſrefrodede M
uus, ME ſaadel i Huſene ſom Skovene, ich fe SM
efter: OLAI WORMII Beretning ſkulle være forg iftige l
og bide Creaturet fag det lammer, ja og ved Vandene,
hvor de kaldes Vand⸗Skicer. Hvide Muus med rode
Pyen, ſom en færdeles Art, ere fundne i den liden Kiob.
ftæd Molle i Romsdalen, men ikke ſaa at man veed om
de havde hiemme der, eller om de, mueligt, ere didbragte
ved den Hendelſe, at et Oſtindiſt Skib engang holdt der ſit
Vinter⸗Leie, ſom Hr. JON. RAMUS i fin Topograpb.
pag. 242. formener. Ellers er det her / ſom andenſteds,
en almindelig Sagn, at fort førend et Skib forulykkes,
eller et Huus brænder af, ſkulle baade Muus og Rotter
forlade det, og her i Bergen fortalles, at da den ſtore
Ildebrand i dette Seeuli Begyndelſe overgik Stadens beſte
Del, fane man kort tilforn Rotterne at begive fig af
Huſene, deels i Vandet, og deels i hobetal at marchere
over Fieldet ved Sandvigen udi neeſtliggende Hammers
Sogn, Bonderne til ſtor Plage. Suppoſita facti veri-
.
tate, onſkede jeg nok, at hore den Sags tilſtrekkelige Grund 5
af de iblant vore Philoſophos, ſom intet ville troe og an · 1
tage for ſandt uden det der lader ſig demonſtrexe ex nexu JA
cauſarum, hvilfen i faa tilfældige Ting og rette Hendel.
ſer ey kand ſupponeres, men vel naar viſſe Dyr, 15 a
forud har en Folelſe af foranderlig Luft i deres Legemer,
kunde (Page om Uveir efter Naturens eee ee. i
6. 20; 8 |
. Norges firefoddede Dyr findes 10 Hi
ban en tand e til den 9 a 8 ea 4
1
—
ii
07. Cap. I. Om de fireføddedeDyr. 49
da det og af nogle kaldes Cæmus, ellers Læmen, Lem:
ming, item Lomhund (), paa Lappiſk Lummick,
paa Svenſk Fieldmunus, Rodmuus, Sabelmuus,
og af nogle Latinfke Skribentere Mus Nor vagicus, Norſt?-
Muus, ſkiont dets Udreiſe fra Kolens Field i Lapland,
falder lige ſaavel til de Svenfke, ſom Norſke neeſtliggende
Provintzer, hvorfor og en Sven Skribent, nemlig
OLAUS MAGNUS, er den allerforſte, ſom E. Septentr.
L. XVIII. c. 20. har givet nogen ſkriftlig Efterretning
om dette fag underlige, ſom ſkadelige Dyr, dog ikke andet
end det ſamme, ſom ſiden af GESNERO in Lon. animal.
cap. 17. art. 2. JUL, CHs. SCALIG. Exerc. 192. Sect. 3.
JAC. ZIEGLERO in Deſeript. Norveg. ad caſtra Bahuſ.
og JONSTONIO in TZuumatographiæ Claſſe IV. cap. 8.
” Mavelfom in Hie. Met. Quadri pad. cap. XVII. art. 3. er
igientaget. Derimod har den faa flittige ſom lærde. Doct.
O. WORMIUs agtet Dette lidet Dyr. værd at illuſtreres
ved et Scriptum monographon, faldet Hifforia Muris
Mrungici bel auimalis, quod e nubibtis quandoqve in Morve-
gi decidit, & ſata ac grumina iagno incolarum detrimento
celerrime depaſcitur. Ligeledes ſtager i det Svenſke Vi
denſkabs Aaden. Afhandlinger ad ann. 1740. Vol. I.
p. 320. Hr. CAROLI LINNÆI Anmerkninger om
Lemminger. Af de tvende ſidſte ſardeles Skrifter, ſaa⸗
à)d , wwweiſn
( Læ Islandis & Norvegis noxa vel damnum eſt. Læminge
illis dicti ſunt mures noxii ſegetibus, Norvegis peculiares,
vos cœlo decidiſſe, & per agros diſperſos alicubi obvia-
tunt. O. SPERLING in Nosis ad Tuſtam. Abſalonis. No. 78.
Pag. 147.
RR ehre Om de frefsddede Br
— v — —
velſom af det et almindeligt Land ⸗ Ni Nygte, aue Ek
undtagen, har kundet berette mig, vil jeg her give enkort
Extract, og overlade ſamme til andres Forbedring, thi
det er den eeneſte Vey til Fremgang i naturlige Sandhe⸗
ders Opdagelſe, efterhaanden. Lemmingens Skabning,
ſom WOR MOS L. C. foreſtiller ĩ et Kaaberſtykke og jeg
ellers ikke kiender videre end af dens Skind, det jeg meer
end eengang har feet, ligner deels en Muus, deels en Notte, :
undtagen at Halen er gandſke fort, maaſkee en Tomme, og
lidet opboyet i Enden. Fodderne ere gandſre borte; ſaa de fø
nes knap at kunde bære Bugen vel op over Jorden. Hovedet
og Munden gaaer ſpids til, ſom paa en Skov⸗Muus, med
temmelig ſtort Skicg eller Lugte⸗Haar, af hvilke en halb
Snees ſtaaer langt ud til begge Sider. J Storhed over⸗
gader den en Muus, men nager ikke fuldkommelig en
Rotte. Haarene ere meget bløde og af Couleur fordeelt !
Plage.
forte, gule og brune Flammer, dels ogſaa i Pletter. Dyne
og Oren ere ſmaa. Taenderne deels lange og ſtarpe.
Meget yngelſom mage diſſe Udyr være , efterdi man feer
dem, ſkiont, Gud ſkee Lof, ſaare fi: elden, nemlig 20 Aar
eengang eller to, at fremkomme af deres Boeltger, og da
at ſankes i ſtore Flokke af nogle Tuſt inde, ligeſom Suds
Harr til at udrette hans Billie, nemlig at ſtraffe de ner.
boende Indbyggere, med deres Sade ⸗Korns og Gra ſſes
OP deleggelſe; thi hvor denne Flok drager frem og gier en
de kunde overkomme, indtil de nage det dem beſtemte Maal,
ſom er Havets Band, t hvilket de en tidlang ſpomme og
| omfider dr * * e end et Aar e der Suds
kiendelig Stie i Jorden, afffiære de alt hvad gront er og
—
mer dem ſaaſom tilforn. Finlappernes Hunde æde og
mange af dem, dog ikke Hovederne. Fra Kolens Field,
ſom adſkiller det Nordlandſke Amt fra Sverrig og holdes
for deres egentlige Fode⸗ Sted, ſees de, naar den Vandre⸗ ØR
. Drift kommer over dem, at marchere i ſtore Flokke⸗Tal,
2 dels igiennem Nordland og Finmarken til Veſter⸗
wet, deels igiennem de Svenſke Lapmarker til Sinum
Bothnieum, og det, efter Hr. LINNÆL Beretning;
e
ſaadan lige Linie, at de aldrig vige til Siden eller
Ae om eee 12 mage de end 225 omkring
N 5
af nogle gamle ſuperſtitieuſe Folk, en ſaa kaldet Muſe⸗Feſt
0 8 Sogne⸗Fiordens Feaderie her i i: Stiftet err det gierne MA,
tredie eller fierde Aar, at nogle Lemen ſees nedfalde, dog ikkuns
fag og uden at kunde giore ſynderlig Skade. Der holdes og
engang om Aaret, beſtaaende deri, at man tager ſine Hellig⸗
Dags Klæder paa, og i Steden for at arbeide, leger fig til
. ſove. prindelſen hertil har nok været i fordum Tiid en
Bede⸗Dag til at afværge den Plage af demen eller andre Muus,
ſom nogle ſige tilforn ogſaa at være 1 men herom har
jeg ingen vis Efterretning.
0 Om d v 1
3 denne 0 ſom og rammer l her og
der i viſſe Egne O ikke våre, da de enten, form ſagt er,
have en Drift til at drukne ſig ſelv, eller og de omkomne
af Vinter · Kulden / og de faa, ſoin kunde overblive i Foret;
doe ſaa ſnart de ede af det nye Gras, hvilket ikke bekom⸗
G 2 8 en
ken.
* Cap. pd Om de ſirefsddede Dyr.
— 2272 — AA—— —
en ſtor Steen da ſoge de paa den anden Side deres Linie
igien, og mode de van ferſke Bande en Baad; da ſpringe ;
de i den og udsigten paa den anden Side; for at beholde ;
deres Streg. Ungerne læbe. de med fig i Munden: og paa 5
Nyggen. Moder dem et Menniſke med Trudſel, da ſtage
de uforfcerdede og gioe ad ham, ligeſom faa Hunde,
hvoraf ogſaa nogle kalde dem Lomhunde, ſardeles da
de tillige bide i den Kiep med hvilken man peger ad dem.
Spager dette Utoy iktun ſlet Hoſt, hvor deres Vey fal⸗
der, da venter dog Landmanden god Jagt paa. Biorne,
Rave, Maar og deslige, ſom folge efter og giore deres
Delicateſſe deraf. Ligeſom nu alt dette kand holdes troe⸗
værdigt efter Sandſagn og ſaa mange gode Maends
noyere Obſervationer, faa bliver egentlig ikkun et Tviils⸗
maal tilovers, nemlig dette, om Lemmingerne, efter al |
Fart i Luf⸗ Mindelig Sagn, kunde holdes for at regne need af Luf⸗
ö ten, da der ere faa mange, ſom i nhere og ældre Tider ;
ville have feet det med deres Syne. WORMIUS, SCA-
LIGER, og andre ſtore Mænd, anſee det ikke for umueligt
at de, ligeſom Frøer og andre ſmag Dyr, kunde af den
ee opdragne Sad, ' 1 og > der e TØ
Scl. Om Om de frefsddede Dürr. 33
aas? E. C. p. 33. p. 33. Andre finde indie, at den
Taage, ſom paa Viergene ſees undertiden meget tyk og
ſey / kunde lofte dem op og føre dem andenſteds hen, hvor
man nyelig vidſte aldeles intet af dem. Dette troer Hr.
ILINNUs ligeſaa lidet, ſom at ſamme Taage fkulde kun⸗
de tage Finlappen med fine Reens⸗Dyr og bortføre ham, |
efter Almuens Indbildning. Imidlertid angiver bemeldte
gode Mand intet andet Middel, fon kunde ſynes rimeli⸗
gere, naar man ikke vil negte al fidem hiſtoricam om
deres Adkomſt fra Luften. Skal jeg ſige min ufor⸗
| gribelige Meening, da gives indtil videre og viſſere De-
eouverte Hr. LUCAS DEBES Biefal d, naar han i
Seerpernes Beſkrivelſe pag. 13. tilſkriver en Slags
Hyirvel⸗Vind, Faldet Ges, fordi den øfer og opdrager
endogſaa hele Læfter Sild af Havet og kaſter dem paa
Fieldene, den Virkning, ſom Finlappen tillegger den
tykke Taage, om hvilfen Ges tilforn er talet videre
Cap. I. S. ult. P. I. Merkeligt er det og / at nogle findes
paa Klippen ligeſom ihielſlagne ved et hart Fald, item at
ingen her til Lands ſiger fig at have feet deres Unger,
ſaaſom i Sverrig. Naar de findes her, ere alle neeſten lige
ſtore. Nogle ſige ogſaa, at de have undertiden andre fæd-
" vanlige Muus i Folgeſkab med ſig. Det Formular af |
en a ſom det Romerſke Clericie har brugt til
| 2 8 G 3 i SR OD
155 0 ek onde esd
Exer vos e vermes, mures, aves, fe 15
ſtas aut animalia alia per Deum patrem fomnipotente ag
& JEfum 7 Chriſtum filium ejus, & Spiritum t va nåum
ab utroqve procedentem, „ut confeſtim recedatis |
ib his
campis, ſeu vineis, vel aqvis, nec amplius in eis habi-
tetis, fed ad ea loca tranſeatis „ in qvibus nemini nocere |
poſſitis, & ex parte omnipotentis Dei, & totius curie
cœleſtis, & Eccleſiæ ſanctæ Dei, vos maledicens qvo- gr
cunqve ieritis, fitis maledicti, deficientes de die in diem
in vos ipſos & decreſcentes, qvatenus reliqviæ de vobis
nullo in loeo inveniantur, niſi neceſſariæ ad lalutem &
uſum humanum, qvod præſtare dignetur ille, qvi ven.
turus eſt judicare vivos & mortuos & ſeculum
per ignem. Amen. Oremus.
. Det andet Kapitel.
. 5 on Orme i usern
2. . og Snoge pag Landet.
i, Slanger i ferſke Vande.
145 Ogler, Tudſer, Padder og Snegle.
F. Faare⸗Kyllnger, Muld⸗Orer, Slaber og Bufinddeen:
6. Dragfcre „ Edderkopper.
7. Smaa Orm, ſom falde i Taage, og (fade Treerne.
9 8. Dito, fom ſiges at komme med Snee/ og (fade Ageren.
a 9. Kaal⸗ „Orme, Sommer: Fugle, Bremſer, Fluer og Myg.
55 10. Vegge⸗Luus „ Fords Lopper, Skarnbaſſer og Myrer.
11. Inſecter i Vandet, ſaaſom Vand⸗Kalle, Kniber/ Band:
Lopper, Roe⸗Aat, Fiſke⸗Biorn, Havs Bæver.
12. Angels Taſker, ſom vrangelig hoſdes for at blive til Stok⸗
| Wender. 5
— — nm
æt efter 5 50 de Dør, ſkulle ogſaa
4 —
krybende eller flagrende Creature. Men denne
| Artikel bliver ikkun liden, og det af tvende Aarſager: Fork
æn det NE ge er mindre e 0 sik „
handles om dets Orme, Inſecter og deslige
*
*
e
5
Mindſt
af dette
Sſtlaas
den.
BK 1 Orme og Inſecter. 8
Dine varmere 3 e huls Jord og Luft findes langt be⸗ gl
qvemmere for Ormes og Inſecters delicate Legemer ().
mod Nor⸗Dernaſt fordi jeg hidindtil har fundet aller mindſt Leilig⸗
hed til at giore ſaa noye Underſogelſer i den Materie, ſom
Fornodenhed kunde udkrarve, helſt efter at Secull Smag
juſt heri er bleven ſerdeles delicat, ved de merkelige Pp ⸗
dagelſer, ſom ſaa mange, og frem for alle, Hr. de
REAUMUR har giort til gandſke Europa Forundring.
I
Imidlertid vil jeg ikke efterlade at melde det lidet, ſom i
natura rerum, eller rettere, min ufuldkomne Kundſkab
.
derom, kand medføre, hvorved forud erindres, at Ormes
og Inſecters Navn tages her i ſaadan vidtloftig Meening,
ſom den velbemeldte Hr. de REAUMUR forklarer med
folgende Ord i hans Momoi res pour, ſervir I hiſtoire des In-
fedes Tom. I. P. I. p.69. ſeqv. Les anneaux dont le corps
d' une infinitè de petits animaux eſt compoſè, les espe·
ces d' inciſions qui fe trouvent å la jonction de deux an-
neaux, leur ont e Falk er le nom d' Inſe.
(0 Ikke deſto mindre leve Inſeeterne længere i den kaalde Lust,
end i den varme, efter JOH, SWAMMERDAMS Anmerkning,
i hans Bibel der Natur. Class. III. p. 162. hvor det heder: 7
„Solchen Einfluß hat die Kaͤlte und Warme auf dieſe Thier⸗
gen (Silke⸗Orme) und obgleich eigentlich die Waͤrme i
fin „ben, die Kaͤlte aber ihr Todt iſt, das ift ihre Bewegung
e met, als worin das Weſen des Todes beſtehet, ſo erhellet doch
aaaus angefuhrten Beyſpielen, daß auch fo gar die Kalte dieſe
DTD ͤiergen langer beym Leben zu erhalten vermag, weil alsdenn EF
STER ihre Saͤfte und Lebens⸗Geiſter ſich langſamer bewegen und
zicht fo bald verfliegen, wie von der uͤbermäßigen Hiße, wel-
ches wohl zu merken. Maaſkee ſamme Principiu Hand
5 bade pag den Norke Almues hohe Ader.
.
,
NOGLE NORSKE INSECTER 8
Se- Blorn
Inee- Orm
FOR Cn. H. Om Orne e og Ju Juſecter „
Ces, qui ui aujourd hui n eſt plus reſtraint å ceux qui ont ep
de pareilles inciſions. On n'éhſite pas à mettre une li- l
mace dans la claſſe des W quoiqu elle n'ait point
d. anneaux diſtincts Ke. Des qu'un Hiſtorien a con-
" facré fa plume à la gloire 405 peuple, il ſe paſſionne |
Pour luy, il voudroit trouver par tout des traces defes
conquètes & de F'étendu€ de ſa domination. Je ne ſgay,
ſi des diſpoſitions pareilles ne me font point trop reculer
les limites de la claſſe des inſectes. Je luy aceorde vo-
lontiers tous les animaux, que leurs formes ne nous per-
mettent pas de placer dans la claſſe de quadrupedes 6 5
dinaires, dans celle des oiſeaux & dans celle des poiſſons. .
Les Voyageurs qui nous parlent d' Araignées An red
ſes que des moineaux, exagérent peut ètre. Mais nous
avons des papillons dont le vol, dont Jetenduè des ailes, b
burpalſe Tétenduè des ailes de certains petits oiſeau .
Une chenille n'en ſeroit pas moins chenille, fi on en BER
trouvoit de pluſieurs pieds de longueur. Un crocodi!
ſeroit un furieux inſecte. Je maurois pourtant aucune
peine a luy donner ce nom. Tous les reptiles apparr SØS
tiennent à la Claſſe des inſectes, par les mémes raiſons, 55
que les vers de terre luy appartiennent. Les lézards,
qui, malgré leurs quatre jambes, s levent ſouvent fi peu,
lorsqu ils marchent, que la plus part ſemble ramper
font encore une e de la claſſe des inſectes é Kc. „
W Slatiger, ide Øgler eller 1 en. TR
Ben DØR andre c forgiftige 2 PAR da bed une aldeles GE y
S9 å kt .
RED
38. Sap. I. Om Orme og Inſecter.
. m heike e pages eue e
——— — — — — —jäC m —
ikke oven for Helgeland, i Nordlands Fogderie, hvor.
Zona temperata gager til Ende, men vel længer ned i
Tronhiems Stift / følgelig ikke mindre i de nermere mod
Sonden liggende Provintzer. Dog holdes deres Bid ikke
nær faa forgiftigt, ſom de Italienſke eller Africanſke OL:
mes. Af de almindelig bekiendte Slanger, ſom vi paa
Danſtk falde Snuoge, ſiger J. RAMUS pag. 243. her at
være adffillige Slags, nemlig forte, blaae, graae, flo- hvi
de og blanke, ſaa og et fært Slags gule og derhos trekan⸗
fede (). Paa viſſe Steder menes Slangerne at have
færdeles Tilhold og der at ſankes i Mængde; da de i aller
neermeſte Boygdelag aldrig lade ſig finde. Saa har man
berettet nig i Nordals Preeſte⸗Gaard pag Sundmoer, at
paa hin Side af ben forbilsbende Elv, ere om Sommers
Tiid mange af dem, men paa denne Side ikke een eneſte,
ja at naar man forſoger at tage dem derover, blive de ſtrar
matte, og doe efter nogle Timers Forløb, hvilket mag have
fin tilſtrekkelige Grund i Jord⸗Artens Adſkillighed, ſkiont
ſamme er ikke oyenſyblig, og beroer maaſkee paa viſſe ne
Mineralier, ſom kunde være deres Natur med eller imod.
Nogle ſoge Aarſagen deri, at de ſteile Bierge, paa een
Side frem for paa den anden, Art; Solens ea, 4
2
"åg
2 Jen liden Samling af Norſke — har j jeg en kar: fu 8 1
det ved Tonsberg, tyk ſom en god Finger, og lidt over en halb Alen
lang, krum boyet og med den ene Side indtrykt i et Stykke Soo⸗ |
vel⸗Kies, hvoraf den har antaget en Farve ſom glendſende Kaa⸗
ber, og jeg henfører. den ad rudera diluvii. Denne!
geme har jeg ikke feer Mage til; thi det er overalt beſat m
temmelig brede Inciſioner, ligeſom med annulis concav
Cap. II U. Om Orme og Inſecter. 2 15 59
ſom S Slangen tro trænger til at varme og vedergvæge fig i.
Sammeſteds forſikrede man mig / at en Bonde Kone havde
fundet en Slange opkroben i Vuggen til hendes Barn,
ſom deraf ikke var tilfsyet mindſte Skade. Formodentlig
har dette koldagtige Dyr ſogt at vedergvæge fig ved Var.
. mes thi naar det om Vinteren har ligget i Ovale, fager
det efter Haanden til Live igien, ved Foraars Soelſkin.
Saa er og den Norſke Vinters Længde og Sommerens
Korthed Aarſag i, at det her ikke faa meget, ſom andenſteds,
kand tage Overhaand. Det Slags Snoge, ſom Bonden
kalder Hvtid⸗Ormen, opſoger man, og giemmer ſom en
Legedom for Ovaget i adſkillige Sygdomme, da et Stykke
af Ormen, færdeles Hovedet, eltes i Dey, og trykkes det
ſyge Creatur igiennem Halſen. Den Orme⸗Ham, eller
det Skind, ſom Slangen aarlig ſkyder af fig, bruger man
her til at binde en Barſel⸗Ovinde om Livet, naar hun har
haard Forlosning, ſom de mene derved at lettes. Om
Sllangens Fodſel er, efter manges Forfaring her i Landet,
dette bekiendt, at Moderen hænger fig om Grenen paa et
Tra, og lader fine Unger, een efter anden, falde fra ſig,
men om dette ſkeer paa det ikke hine, efter deres Art, ſkulle
ſtrax ſtinge deres Braad i Moderen, veed jeg ey. Saa
ere ikke heller alle diſſe Dyr vivipara, men viſſe Arter
ovipara, da man i gamle Mogdynger ofte finder dem lig
gende paa en heel Hob Wg / for at udruge dem, ſom en
Fugl, eller og, efter nogles Obſervation, tvingende den
flade Skruptudſe til at ligge derpaa, hvorimod Ormen
ſnoer ſig om Redet, for at holde hiin Fuldmengtig paa ſin 5
e
Poſt. Et andet ſingulare phyſicum, ſom jeg af mange singulare i «
1 1325 ) | n BER
ISAR 2 „ 0 ØRER 9
l
ikke ſyntes at rime ſig med hans Hani (D. OL AUS |
Sonnettes. Den berømte Ridder SLAONE,. ſaaſo
ö 60 Sead A Om Orme og Inſecter.
syenſt ulige og frocværdige Vidner har hort ſtadferſte, maa
her berettes om Slangens Magt, endog over Fugle, —
ſynes ikke at være den underkaſtede, nemlig den ligger og
ſtrekker Hovedet et OQvarter i Veyret med udſpilet Mund,
indtil en Lerke, Svale, eller anden nedrig flyvende Fugl,
i ſin Flugt rammer det Vanheld, at komme perpendicu-
lariter over den, og da maa holde frille i Luften, ſkiont paa
en Oploftelſe af nogle Favne. Fuglen merker ſtrax, at den
er arreſteret, begynder ynkelig at ſkrige, daler i det ſamme,
og falder omſider med heftig Fart ind i Ormens Mund,
ſoim vel veed at adſkille Fierene og udſpytte dem. At dette
ſteer, er viſt, men hvorledes man ſkal giore tilſtrekkelig
Regnſtab for den Straale⸗viis opſkydende vis attractiva,
med hvilken. Ormen ligeſom ſuer Fuglen til fig, overlader
jeg andres noyere Randfagelfe, Saa meget ſeer man, at 1
Naturens HErre, ſom beſtemmer eet Dyr til det andets |
Føde, har givet Slangen et Privilegium, hvilket ellers
M ie
) Omet Slags ſtore Slanger i i bre beretter LIAN US Lib . ØR
de Animal. cap. 2 1. det fanme at ſiges, nemlig: cauda ad ter- 9
ram adniti, reliquo erecto corpore, toto gutture eminente
& paulatim laxato ore hiante, volueres ſuper volantes, tam-
etſi ſublime ferantur, fua. aſpiratione, tanquam amatorio
qvodam, ad ſe attrahere & allicere. P. S. Da jeg ſkriver det,
møder i Biblioth. Britannique, Tom. XII. P. I. p. 136. en Ex.
tract af Fhiloſoph. Transadtions de Anno 1734. M. Jun. Jul. Fi
Aug. og deri Art. I. en Afhandling, Faldet conjedlures ſur le pou-
vor de charmer ou de faftiner, qu on attr "ibue au Ser pes .
z "ars at de eee e a till
—
tvende Hoveder, eet i hver Ende, ſaa den gaaer frem ad
med begge tillige, og drager det mellemſte efter fig. Sam⸗ Slange
SÅ
5 d II. Om Orme og Inſecter. 95 | 61
"MAGNUS ſiger in Ei. Septentr, L. XXI. C. 28. at ĩ diſſe
Lande ſkulde findes en Slange, faldet Amphisbene, med
me beretter ODOAR DUS DAPPER om et Slags Slan⸗ med flere
ger i America, men her til Lands har jeg ikke hort det af Hoveder.
nogen ſtadferſte. Derimod forſikrer mig Hr. EDWARD
CHRISTIE, Sognepræft til Tysnes og Provſt i Sund⸗
hordlehn, at han har havt en liden Slange med tvende Ho⸗
veder paa een Krop og Hale, faa at et hvert Hoved. havde
ikkun et maadeligt Stykke af Kroppen, adffilt hver for fig.
Han havde lang Tiid giemt den i Spiritu vini, men ka⸗
ſtede den bort efter fin Huſtrues Begiering, da hun havde
en Afſkye derfor, og var bange / hun maatte komme over
og fee den uforvarende. Dette erindrer mig den Slange
. eller 8 250 ane med ſyv N og Hale udſpirende af
. . en
—
5 de almindeltge Slanger eller Snoge,) ſeulle forſt med deres Bid
hase ſaaret Fuglen, og ſiden oppaſſet den under Grenen af et
Tra, hoor den kunde være opfloyet, da den ſiden kunde falde dog
ned i Munden paa fin Bane⸗Mand. Her til Lands forſikrer
man e hvad tilforn er meldet om den muntre Fugls
Soaven i Luften over Ormens opladte Mund. Det ſynes ikke
heller rimeligt, at Slangen Fulde flippe ſit Rov eengang af Mun⸗
den, for at tage det anden gang igien med mindre Vished. Imid⸗
lertid kand jeg herom ikke vidne efter egen Forfari ing, men allene
efter deres, ſom jeg ikke har Aarſag at mistenke. J det Sam⸗
borgſke Magazin Tom. IV. p. 83: leſes Doct. C. J. SPREN-
ELS Experiment med en Muus, fom blev løsladt pan Gul
vet hos en Natter⸗Slange, giorde nogle Vendinger omkring den,
e Sed
peeb lidet; og lob faa lige ind i den frille liggende Orms aabne
fi; Mund. Wonne den Nendoenge Attraction e her n :
FRE å cn U. on orm og wege 2
SD, dis ber ee BARSK 5
Kander, bebarket n m ned Masten Stiel 1 AI Sit 5
de⸗Skiel. Dyret er, efter mit Dyemaal, et pars
langt. Dette har jeg / og maaſkee tuſinde a dre, feer;
endnu at fee hos Hr. STAMPEEL, en navnkundig Kiøb-
mand i Hamborg, til hvis Forfædre det for en confidera-
ble Penge⸗Sum ſkal være pantſat af den Konigsmark
ſke Familie, og af den faaet blant andet Bytte, da Stg⸗
den Prag blev plyndret; En malet Copie fees pag det
Kongl. Konſt⸗Kammer i Kiobenhavn, og at ſamme ikke
favner fif naturlige Original, kand jeg ſandferdig atteſte.
re, faa at det Sind⸗Billede, ſom Skriften fager af en
Drage eller Slange med ſyv Hoveder, ikke har et figmen⸗
tum, men en naturlig Sandhed til Grund, hvorfor jeg og
ved denne Leylighed erindrer det. Derimod veed jeg ingen
Grund til at ftadfæfte det oftbemeldte OL. MA GN. cap.
29. ſiger om viſſe Birke Tracer her til Lands, hvilke Bin-
ter og Sommer ſkulle ſees gronne, fordi en Hob Slanger
havde giort deres Rede under Roden, og holdt den varm;
item cap. 30. at de Nordiſke Folk, a af Overtroe, ſkulle
holde Slangerne for en Helligdom, og ſette Melk hen til
deres Føde, I det mindſte er den eine længe: den N
aflagt. :
—
8 95 3 1 1 rd ise
rør" 4
5 N * *
*
Vand⸗ Sbanger/ 5 1 . — ere motke r 1
leur, og ikke holdes flet ſaaͤ forgiftige, ſom de paa La de!
ne de, * rdele
22 1 8
!.. . ⁵«»9
fülle vg rem. ige Favne base og cee BED velte en
Baad, har jeg ikke fundet nokſom beſtyrket, ſriont jeg ikke
eller vil negte Mueligheden, i Betragtning af det, ſom
Sy PLINIUS, STRABO eg flere berette om ATI.
Fod lang / 5 hindrede den Nomerſke Armees Ben over
den Africanſte Søe Bagrada, og drabte meget Mandſkab,
forend den ſtod til at odelegge ved Muurbrakkere, da den
ikke agtede Pile. Saa melder og ODO ARD. DAPPER
i ſin Africanſke Reiſe⸗ Beſkrivelſe pag. 394. / at i Land⸗
3 Qoia findes en Art Slanger, faldet Minia, hvis
Storhed ſluttes deraf, at de opſluge en heel Hiort. Den
ſtore Soe⸗ Orm, ſom jeg tilforn har hold for en Chimæra,
(men nuer overbeviſt om, at vere her i Nord⸗ Soen, fag
viſt ſom nogen anden Fiſk,) foregives af Strand⸗Sidderne
ey at avles i Havet, men paa tort Land, og ſiden, naar
dens Vert bliver ſaa ſtor, at den ikke langer kand komme
afſted paa Fieldene, (fulde den gage til Havs, og der fage
ſin fulde Bert. Dette ſidſte kand jeg ikke vel overtale mig
til at troe; thi det ſalte Vand er Land⸗Dyrenes Natur knaß
i taaleligt, og Soe⸗Ormen avles uden Tviilifalt Søe, lige⸗
ſom andre Fiſk⸗Arter og Hav Dyr. Men er det (aa, ſom
en Deel Bønder her i Egnen bekrafte, nemlig, at de har
5 ſeet i Fieldene Orme af nogle Favnes Længde, eller ſaadan⸗
ne, ſom man ellers, efter uviſſe Relationer, beſkriver Linds
Ormen, da torde ſamme ſnareſt ſoge til ferſke Vande, i 55
5 Fald deus Legeme iffe langer kunde komme afſted pag rt
Land. J Ullands Praſtegield er en Soe, af maadelig 1
e ſom Mes at have deslige Hane in 9. WW
e S
Ad 0
Fabel.
64 5 Cap. I Om Orme og Inſecter. ;
Seen Store Miss paa Hedemarken, ſom er Tang] og VM
Dyb nok for de ſtorſte Skibe, ſkriver OL. MAGNUS Lib.
XXI. cap. 27. PET R. UNDALINUS i Norges Beſtri
velſe cap. VII. p. 36. og JON. RAM US P. IIl. p. 82. at
deri ſkulle findes meget ſtore Orme, af hvilke een har fon:
tes, at nage fra Oens⸗Land ind udi Kongs⸗Landet, hvilket
alt jeg lader ſtaae ved fit Veerd, og erindrer ikkun dette, at
om deri er nogen Sandhed, da er den dog blandet med
Fabler om Spaadomme og ominibus, ſom ſkulle tages
Deraf; at Soe⸗Ormen viſer fig, hvilket ſkulle forkynde Lan⸗
dets vigtigſte Fata. Af ſamme Slags er uden Tpi forſt.
bemeldte Auctors Relation L. XXI. c. 27. om en Orm, |
ſom (fulde juſt findes her ved Bergen, 200 Fod lang, o
20 Fod tyk / hvilken om Natte ⸗ Tide (fulde forlade ſine Alte,
ler i Fieldene, for at gaae ud, og opfluge Bondens Kalbe.
og Faar. Han kunde have ſagt Køer og Heſte med. ß
ſaadaut Monſtro paa Landet veed man her ey det mindſte
at ſige. Men hvad den ſtore Hav⸗Orm, ſom et fandfær
digt monſtrum marinum, angager, da ſkal derom udfør»
lig meldes, naar jeg kommer til den Materie om Norges
Soe⸗Dyr og Fiſte. Her vil jeg med EWERH. HAPPE- LA
… Mirab: T. Ill. L. I c. 18. ”NICOLAUS GRAMIUS, Prie
*
„dem, 4 Gulbrandi, 8 und Ola dn *
LII Ord, og paa hans Credit, anfore folgende af Mundo
”fter zu Londen in Norwegen, ſchreibet de dato den 16.
Jan. Ao. 1656. von einem ſolchen Wurm folgendes: Aus 1
> 2 i
ME —
Cap. l. Om Ormeog Inſecter. 65
5 worden, und habe fi fi chbiß hero in den Fluß Bang verbor·
gen. So bald er ab zer den Strand dieſes Fluſſes errei⸗
ſchet, begab er ſich aufs truckne Land, biß an den Spø:
riler⸗See. Er war anzuſehen wie ein gewaltiger Maſt.
Baum, was ihme im Wege ſtunde, daß warf er übern 5
»Hauffen, auch ſelbſt die Baͤume und Huͤtten. Er er.
ſcehreckte mit ſeinem groſſen Geziſch und erſchrecklichen
Bruͤllen alle umher wohnende Leute. Die Fiſche in ge⸗
meldtem See find faſt alle von ihm gefreſſen oder verja⸗
get worden. Die Einwohner zu Odale haben ſich der⸗
geſtalt fir dieſem Ungeheuer erſchreckt, daß ſich niemand
derkühnen wolte, nach dem See ſich zu begeben, um ihren
gewoͤhnlichen Fiſch⸗Fang und Holtz⸗Handel abzuwarten,
5 a, niemand wolte das Ufer deſſelben betreten. Als der
Herbſt zu Ende lief, hat man dieſes Ungeheuer, ehe die
Waſſer gefroren, von ferne geſehen, und ha en ſich ihrer
viele uͤber deſſen Groͤſſe verwundert. Der Kopf war
groͤſſer als ein gar groß Faß / und die Dicke des Leibes,
ki ſo viel derſelbe aus dem Waſſer herfuͤr ragte, gleichete
Leinem Wein⸗Eimer, die Laͤnge aber des gantzen Coͤrpers
erſtxecket fi ch / fo viel die Zuſchauer bemercken kunten, ſo
weit, daß fie dreyen langen Norwegiſchen Dannen⸗Bau⸗
n * ja uͤbertr ale, Sit fides penes autorem.
4. eee e
G eller Fire Been, ſom her geilen kaldes
4 Sa Fod, findes af ſcdvanlig Skabning, brunn, grøn-
. agtig, og ſtribet af Couleur. Den grønne paa Marken,
1 e e Never og Are OL. MA-
—
É 1 88 Sdr]
[ J S * — 4
5 N | y 11 8 1
i 0 SN i
' * 5 >
U
— —
Padde.
Snegle.
Faare⸗
9
s Cap, Om Orme og Juſecke t
Å GNUS taler L. XXI. c. 28. om de ſaa kaldede Hagediſſer, ö
det er ſtore Ogler, af hvilke mange ſkulle opholde ſig i Bier
genes Huler, men ikke være fan ſkadelige, ſom Slanger.
Dette er mig ubekiendt; thi Oglerne falde her ikkun aa,
ligeſom i Danmark, og ere nok af anden Art end Hagedif
ſerne i de varme Lande. Tudſer og PDadder, ſom vi ele?
lers kalde Srøer, ere her af det bekiendte Slags, men ikke
faa mange, ſom i Danmark. Af de ſinaa gronne Pad?
der, form ſette ſig paa Treernes Blade, og give en Lyd fra
fig ligeſom en Klokke, hvilke mani Danmark kalder RE
der Oxes Frøer, har jeg her ikke feet nogen ( 33
Snegle, ſom hore Landet til, ere deels nogne, eller Aj
uden Huus, og diffe atter enten ſtore ſorte, eller mindre
og aſkegraa, ſom gemeenlig holde til under Fiele eller gam⸗
melt Tommer, der længe har ligget paa Jorden. Deels
ere Sneglene, ſom opholde fig i Græffet og paa. Bladene, 5
item udi ferſke Vande, forſynede med Huſe, ſtribede brune
eller ſorte af Farve, ligeſom ſedvanligt. Men om Salt
Bands Snegle, ſom have deels en Orms, deels for til en
Krebſes Skabning, item andre Sorter, Havet ialt ud i
ffal følge nogen Effeaßehni bag 18 it Sted. „
5
K Kyllinger, 1 Norm den; falder Sirt. FA
er, item ene bg deslige ſmag Frag, N 1
De almindelige 1 hade og år fil Sande d. Dette wende
Re de mindre end anden Steds lade fig høre med deres Sang om
Foraaret, ja efter min egen og fleres Oblervation, ere de PAN
ee r gandſke feng eller ftil tiende. i
ikke her nogen ſerdeles Anmerkning / da intet adſkiller dem
fra det Almindelige. Det ſamme kand ſiges om Blod⸗
Igler, Regn⸗Orme, eller andre ſtore og ſmaa Madiker,
hvilke kaldes her contracte Mak eller Mark.
En ſtakket og tyk Or m med fer Fødder, bærer Navn
af Muld⸗Oxe, maaſkee fordi han vel vced at ploye Jor⸗
den, i hvis Furer gene opgraves eller ployes om For:
garet, og vilde give en u⸗endelig Yngel af Orme og Fluer,
cap: II. Om Orme e Jean 6
Muld⸗
Ore.
derſom ikke Guds Forſyn havde beſtilt Kragen til Oppaſſer,
bog givet den en ſerdeles Appetit til at æde dem, ſaa ſnart
de komme for Dagen. J Hardanger findes en Orm, ſom 5
, jeg andenſteds ey har hort ſige af. DensNavn er Sleebe,
maaſkee fordi den kommer langſom afſted. Den er næften
en halv Alen lang, og fag tyk ſom en Finger, brunn af
i me Gederne ede den begierlig, og ſtade intet deraf.
Tuſi nd · Been, eller Skaal⸗Orm, af en halv Fin
j ) gase rodagtig med mange ſinaa Fødder under
Baugen, holder til i Face⸗Huſene, og er Creaturet en ſkade⸗
Tuſind⸗
Been.
lig Forgift, om den des iblant Foret. Naar det ſkeer,
tager man en anden Orm af ſamme Slags, river Hovedet
af, og giver det ſyge Qbcg mer indſtopet i et Styk⸗
ke .
n 8 BR
Drag gere eller Orme⸗ 1 er, ſaavidt jeg
verd, et ſingulare phyſicum her til Lands. I det mine Be
har jeg hverken feet eller hort derom i Danmark. Det be⸗
b finger i t ſinga Ormes Samling og vidtløftige ÜUd⸗
VR: i 3 „ ſtrek
in. De Cap. II. Om Ovine og Inger SEGA
HAN 9
i
ſtrekning over Jorden, ey ey anderledes end det kunde være;
et Neeb af nogle Favnes Længde, og halvanden a to Fingers
Tykhed. Hver Orm er ikke tykkere end en grov Sye⸗Traad,
og af Leengde ſom et Havre⸗Korn, men af Farve vandag⸗.
tig, med en fort Plet paa Hovedet. Diſſe Orme ele
Samfund, og findes altid i Millioner og Milliaſſer, be⸗
ſtandig vrimlende paa hinanden, dog faa, at deres Sel⸗
ſkab altid flytter fig frem ad, og lader Spor efter fig .
blod Grund, ligeſom Sporet af en udſtrakt Linie. Hvad
diſſe hartad uendelig mange ſmaa Ormes Næring er,
merker man ikke, og er det rimelige, at de forfære 1% ;
andre indbyrdes, ligeſom Monf. LOBAT forſikrer, at de
Americanſke Slanger og Orme giore, hvis ſtore Pagel og
Mangfoldighed ellers maatte giøre hine Lande übeboe⸗
lige. Om bemeldte Orme⸗Drag figer JONAS RAMUS |
pag. 242.; at gemene Folk, naar de blive det vaer, ange
fanme for Tegn til Lykke, og kaſte deres Klaeder og Baand
1 Veyen derfor. Krybe Ormene derover, da holde de den
for lykkelig, ſom Klædet ever; men hvis de vige forbi tin
en Side/ da indbildes man af ſamme Overtroe til at ten.
ke, Eyeren er fey, og ſkal ſnart doe. Bemeldte Auctor
mener, det kunde maaſkee være Wehen, om be W MR
VENALIS ſiger: Se. 2L EEE ASK OR
Non illis pn vel. in pyxide condita 2 5 Ed | Å
a eſt aranei genus, qvod millenos vermieulos sparer Å
X ſterilitatem tollere dicitur „
1 RÅ den Wee 55 dette Orme-g eng: bære 9 N 8 1
" Al
buyllket; jeg dog ikke kand give Bifald, efterdi Edder Edderkopper⸗
ne, ſom kaldes her Kongro/ item Spindel, da maatte
findes i allerſtorſte Mængde, ſom ikke obſerveres, men ſna⸗
rere contrarium i Ligning med andre Lande, hvortil maa⸗
ſkee den fugtige Luft, ſcerdeles paa Veſter⸗Kanten, kand
være Aarſag. Viſt er det, at af det Slags findes her ikke
mange, ikke heller ret ſtore, og med deres Spindelvarver er
man i Huſe og seavad e we; ee DSR end
— 45 5 7
6. 7.
ee Slage hartad uſynlige ſinaa Orme indfores un⸗
dertiden om Sommeren ved en vis Taage, kaldet Haler⸗
/ fordi Veſten⸗Vind ſetter den fra Havet i Fiorderne.
85 Haforje ſkal være fuld af bemeldte ſinaa Orme,
phuilke ſtrar falde paa Træerne, og alt hvad gront er, og
giere her og der kiendelig Skade. Naar den ey ubekiendte
Honning⸗Dug falder paa Frugt'eller Hummel⸗Hauger,
da folger derefter, og uden Tviil deraf, et Slags ſmaa
Cap. l. on Orme og Juſtcter | er? 69
Edder⸗
koppe.
. ſom gior fterfte Ses (EMO) beuge er 5 i 5
„ SM
5 en Fonde Bati, og dermed beg 1255 det Grenne, ſom kal |
Rahe Wie Henning. Dug / ſom er en ſey Vedſke,
2 1195 J e ENTE hvil |
0 CBelærv, 95 HERMAND RUGGE. Sobepraſt til Side! j
Valders, beretter mig noget færdel les om et ſaare HAN af Navn
ubekiendt, Inſect, knap ſtorre end et Sands⸗ Korn, dog paa alle
Sider beſat med Fødder, og rodt af Farve. Dette er faa forgif⸗ |
idee at 4 Bær fom uforvarende 9 det i i ſos ſtrar n maa 1 e
8 Cap. l. 115 Om Orme ne og Josecter
hoilken ved ved Solens ens haſtige Varme fager Anſeelſe af noget
ligeſom Spindelvæv; er uden Tviil Grunden til den halv
fabuleuſe Beretning, ſom læfes i EW ERH. HAPPELII
Mund. Mirab. Tom. l. L. II. C. VII. pag. 91. med folgende
Ord: »Sonſten beſchreibet PRÆTORIUS in folgenden
Worten einen ſeltzamen Regen: Anno 1665. (ſpricht er
in ſeiner neuen Welt Part. I. p. 245.) kam aus Hamburg
vom 29. Julii, daß alda ein Kaufmann vor wahrhaftig
'ausgeſagt haͤtte / wie ſich in Norwegen folgendes bege⸗
ben habe: Nemlich, es ſoll alda ein Wald der vorigen
Tages ſchoͤn gruͤn geweſen, aber am folgenden Tage dar⸗
»auf gantz verdorret geſtanden ſeyn, und waͤre uͤber die
Blatter lauter Leinwand, wie weiß Kammer ⸗Tuch, oder
Flor, geweſen, davon dem Koͤnig in Daͤnnemarck 20.
Ellen præſentiret worden, und habe ein Kaufmann in
Hamburg auch ein Stuͤck in ſeinen Hånden gehabt. Die⸗
ſes hielte man flugs fir eine Fabel in Leipzig andere be -
*haupteten es vor wahr, weil einige Briefe davon aus
Hamburg zeugeten. Doch wuſte man dennoch nicht, wie
man daran war, oder wornach man ſich reguliren ſollte, 5
biß endlich eine Zeitung uͤber die andere einſtef, welche das
verdächtige Prodigium der Zweiffelhaftigkeit entriß, und
auf gewiſſe Fuͤſſe ſetzete. Angeſehen ein vornehmer Buͤr⸗
ger und Handelsmann im Anfang des Auguſt⸗ Monaths
'von ſeinem guten Freunde, einem Amtmann alda, ein
ausfuͤhrliches Schreiben bekam, welches ich ſelber geleſen
und admiriret habe, nemlich aus Holſtein von Tundern,
darinnen dieſe Specification war: Daß in Norr egen
si ”an am r e barn eine 5 1
1 i HÅR
e
vom
11
Cap. . Om Orne og Inſteter. 3
ben ſehr viel Gewebe herunter gefallen waͤre,
welches das Erdreich ſehr bedecket haͤtte. Es ſoll aber faſt
i weiß ſeyn, und eine Geſtalt haben des weiſſen duͤnnen
Flors, womit ſich die Leute in ſelbiger Gegend haͤuffig
v' ziereten und kleideten: 2 Deswegen fie der liebe GOtt mit
einem herunter geſchickten Gewebe vielleicht warnen wol⸗
len, damit fie von ſolcher Hoffart und uͤbermachten Stoltz
heit ablieſſen, und ſich eines demuͤthigen Habits befleiſ⸗
”figen, ꝛc. und hierzu hatte jener gute Freund ein Stuck
deſſelben Flors mit beygeleget, welches um ein Papier ge⸗
wickelt war, in der Groͤſſe eines Octav-Blats, ſo wohl |
nach der Laͤnge als Breite, welches ich dann ſehr wohl
betrachtet habe, richtig befindend, daß es zwar eine Aehn⸗
lichkeit mit der Spinnen Gewebe habe, wegen der Subti-
tet, allein daß es dennoch darvon in vielen differirte,
gab der unlaͤugbahre Augenſchein, dann es war ſehr veſte,
und ließ ſich handhaben, und an allen Orten zerren, biß
man ein Loͤchlein hinein riß, welches ja das Geweb unſe⸗
rer Kancker nicht leidet, indem es leichte von einer groſſen
liegen kan durchbohret und getrennet werden, wie auch
die nachdenckliche Rede Thaletis ad Solonem giebet, vide
* FRAN TZ. in Hiſtor. Animal. e. 13. Tract. 4. p. m. 869.
870. Ich geſchweige der Experientz, darnach man es
nicht allein durch ein Blaſen, ſondern auch durch ein zar⸗
tes Auruͤhren der Finger vernichtet und diſſipiret. Wei⸗
ter ließ ſich jener Norwegiſcher Flor da er gleich aus den
»Haͤnden gelaſſen, oft wieder in einander lief, allemahl
richtig und unverletzt, ausdehnen, fo oft man begehrete,
'da hingegen "eh araneorum e nicht thut, ſondern
8 en 8 wann
2 *
så — 1 iz
2 * — *. * 7 U 2
| LER Cap. II. Om Orme le og Inſecter. N É
BETTE man es von oder zwiſt hen den Waͤnden r
men hat, flugs wie eine warme Speck. Schwarte zuſan⸗
Orme, ſom
. DE
kom
ned e
menlauft, und sum dicken Faden wird, den man aber
hernachmahls ſchwerlich uͤber einmahl aufwickeln, und in
die vorige Breite bringen kan. Ich geſchweige anderer
Differentzien mehr. Saavidt HAPPELIUS af PR.
TORIO. For nogle Aar ſiden ſaaes i Chriſtianſands
Stift, i en Strekning af mange Mile, intet Lov eller BED
paa Eege⸗Traerne. Det blev alt fortæret af et Slags
ſmaa Orme, ſom ſiden omſkiftedes til et flyvende Inſect 14
hvid Couleur, og faldt i ſtœerk Bleeſt til Jorden, ſom ſkiul.
tes deraf i ſaadan Mængde, at det fane ud ikke anderle⸗
des, end naar Kirfebær-Træerne om Foraaret have udflo⸗
reret, og beſtroer Jorden med fine Blomſters hvide Blade. i
Til forrige Claſſe, eller noget deſlige, kunde maaſkee
henregnes de ſmaa Orme, ſom ſiges om Foraaret at ned⸗
falde med Snee, naar det, ſkiont ſielden, ſkeer, at denne
falder efter at Elle Traerne have faget Blade, da de deraf
ſtrax visne og gage ud, hvis det er de og Like ee å
[ak | f
Med Sneen ſt iges og undertiden at nedfalde ane. f
gars ⸗Tiid et Slags ſtorre og ſynligere Orme, tykle / lang⸗
agtige, og mørke af Farve, hvilke gisre Skade paa det n
"Grønne, og bor regnes for en Lande⸗Plage. Ao. 1684. i
ſom var et ført Aar, fandtes en uhorlig Mængde: af dan,
gagende i ſluttede Selſkaber. Hvor man med Magt v de
Eee dem, bleve de 1 . mer de ikke Korne 6 Å '
SE Jog
kg 5
Ø — a
cp. Il. U. Om co Orme eg Jufecter. 3 73
3 men 1 t andet Gront. Ligeledes An. 1709. var denne
Guds Heer udſendt til at odelegge Kaal, Græs, Hor og
Hamp, men ikke Korn⸗Serd, hvilken de havde Ordre at
gage forbi. Det haarde Aar 1742. ſom er endnu i friſt
Hukommelſe „ blev færdeles merkveerdigt ved ſaadanne
Orme og deres fædvanlige Virkning. At de Palme⸗
Sondag, da man gik til Kirke, af mange Mennlſker
ſages liggende nedfaldne pag Sneen og ſtrax ſogte Jor⸗
den, har Hr. Profeſs. ERICH GRAVE forſikkret , ja
ogſaa tilſendt mig / ſaaſom da boende i Kiobenhavn, ſkrift⸗
lige Atteſter Derom, ſom jeg foreviiſte den Hoyſal. Herre
Kong CHRIST. VI. der var begierlig efter at vide diſſe
Ormers Oprindelſe, men ikke gav bemeldte af endeel
Bonder i Rygge Sogn ved Moß underſtrevne Atteſt, no⸗
get Bifald. Hr. Juſtice- Raad DETHARDING, da
P. P. Mecicins ved Kiobenhavns Univerſitaet, holdt og
ſtrax en Diſputation derom/ kaldet: Disqviſitio Phyſica ver-
mium in Norvegia, qui novi viſi &c. hvori han mener, diſſe
Ormes Vg eller Seed, ſom ſiden forrige Sommer kunde
have ſiddet i Klofter og Grene paa narmeſte Tracer, vare
derfra, og ikke fra den hoyere Luft nedfaldne. Men for⸗
nemmelig bemoyer han fig med den Flid, ſom var ham
—
fædvanlig, at viſe, diſſe Orme ikke at vare efter Almuens
; Meening une og færdeles Skabninger, men efter det han
in Microſeopio havde obſerveret om deres gandfke Skab⸗
ning/ ſom hosfoyes i Kaabberſtik, ex genere erucarum,
eller de fædvanlige Spindel⸗Orme, ſom Traerne om Som⸗
*
Plage.
mers Tu have nok af her og andenſteds. Han viſer, at
5 algen . fad å he et Skgl Paa Baue, 16
2
* * me K ba j- * 0 il, . * 45 * th Fod⸗ |
19) pap ;
7 ( 7 Å a
N. bn N N 0 1 79⁰⁰ 1 .
gå
ME E U. m Orme Brme og oa Jutketek.
Fodder / de fr emmerſte 6 ſte o bevæbnede med ſmmaa a ffarpe Kloer /
de g under Livet, platte til at gage paa, og endnu 2 aller⸗
bageſt for fig ſelv, item, nogle glatte, dog med nogen Lo⸗
denhed bevorne og i zürlige ſmaa Toppe adſkilte, Ringe
omkring Livet. Fremdeles deraaber han fig paa, at diſſe
erucæ, ligeſom andre almindelige Spindel⸗ Orme, om
ſkiftedes til faa kaldede Nymphas, eller ſkiulte fig paa en
kort Tüid i en ringagtig Skal, ſom giorde dem ukiendeli⸗
ge, og at de deraf omſider fremkomme i Skikkelſe af Som
mer⸗Fugle. Det cenefte, ſom tegner til nogen kiendelig For⸗
fkiel, er diſſe Norſte Spindel⸗Ormes forte Couleur, efter
hvilken de lignede det allerſorteſte Floyel til Anſeende.
Denne Farve mener Hr. DETHARDING, de ik ferſt
under Sneen, ſom ved uſcdvanlig Tvang kunde dette Aar
have virket noget Uſcdvanligt t diſſe delicate Legemer. 1
Men ſkal jeg troe adſkilltge teſtibus oculatis, da ſages |
Ormene ſtrax ſorte oven paa Sneen, og kom tillige med
den, need fra Snee ⸗Skyen, dog maa det flage ved ſit
Vard (). Hvad jeg vil erindre herved er dette, artAlaret 4
1735. vare mange Egne i Frankerig hiemſogte med ſam⸗
me Orme⸗ Plage, efter den Beretning, ſom Monſr. REAU- ;
2 en derom, 09 eee at e Elles (es
che- 1
05 Om Orm me i og med Sne pig ee ellers 1 SE meer
underligt, ſerdeles i Betragtning 90 de lubtile Legemers U
mue til at taale mindſte Kuld, hoilken ellers enten dræber
eller legger dem i Dvale, ſee imidlertiid ARIS TO T. H
maul. L. V. c. 19. ULYSS. ALDROVAND, de In ,
e. 9. III. BARTHOLIN. 4% igſa nivis mellib. c.
Ha - HAPPELII Mund. Mirab. Tom.. EI
*
Cap. Hl. Om Orme e og In Juſecter: e
1 8 à douze jambes) nous ont pourtant appris en
1735, qu elles doivent étre miſes au rang des chenilles
les plus capables de nous faire du mal. Depuis les der-
niers jours de Juin, jusqu' à la fin de Juillet, il a paru
un grand nombre de chenilles vertes, telles que celles
que nous avons decrites cy-deſſus. Mais il a paru enco-
re beaucoup plus de chenilles, qui, comme les preceden-
tes, n avoient que douze jambes, & que quatre inter-
mediates, dont le fond de la couleur du corps ᷑toit un
Verd plus brun. Le Verd de quelques · unes tiroit fur
le noir &c. Il n' eſt pas aiſe de ſe repreſenter la quantité
de ces chenilles, qui a paru cette annèe aux environs
de Paris jusqu' ã Tours en Auvergne, en Bourgogne &c.
1 Elles ont commencè par attaquer les legumes; elles ont
ravagè presque tous les jardins potagers des environs de
8 erte appelles Mardis, à un tel point, qu on n'y voyoit
au plus que des fragmens de feuilles; les plantes
mavoient plus que des tiges & des cotez de feuilles &c.
i: Dans quelques pays ces chenilles ont attaquè les avoines.
Mons. de NAINVILLIER Ecrivit 4 Mons. du HAMEL
å fon frere, qu elles commengoient à les manger aux en-
virons de Pluvieux &c. En Auvergne & Bourgogne elles
ſe ſont attachez aux chanvres encore trop jeunes, ou
trop éloignés de la maturité & c. Memoires pour ſervir d
I hiftoire des Inſectes. Tome II. P. I. p. 94. ſeqv. Er der
nogen Troſt i det man kalder commune naufragium, da
ſee vi, at det ellers af Naturen faa hoylig favoriſerede
Branferig, i denne Henſeende har intet forud. Een Ting
maa endun tilfoyes, efter. Velcerv. Hr. OLE TIDE-
A „ MAND,
*
76 755 Cap.1 II. Gm Write: og Juſecten
M AND, Stifts. Provſt her i Bergen, hans e
nemlig; at da man i Stokke Praſtegield i Jarlsbergs
Spindel⸗
Orme.
Sommer⸗
Fugzle.
FA
Grevſkab havde. giort offentlig Kirke⸗Bon mod diſſe ſka⸗ 1
delige Orme, ſaaes de, at ſanke ſig i ſtore Hobe, og at kry ⸗
be til de nermeſte Bande, hvor de druknede f ig, 09 see :
den Tiid ikke Fe mere.
. eee SU
De ſcdvanlige Spindel Orme, „ af vil. nogle
ſmaa, ſom findes i Huſene, kaldes Mol, der forderve
Kloderne, andre paa Agrene og i Haugerne, hvor de,
under Navn af Kaal⸗Orme, giore ſtor Skade, og andere
i Trœcerne til Frugtens Fordervelſe, ere her vel i ſtor >
ſkillighed, hvis de faldt under en REAUMURS Exami-
nation. Hvad pag dette Sted obſerveres ſom Landets E
Proprium, er forſt, at diſſe Orme færdeles elſke vore Nor⸗
ſke Hegge -Bær-Træer, hvor deres Bæv undertiden ſin⸗
des ſom et tyndt Floer, faa at det ſynes, de tage til talte 5
med deres Blade, i Mangel af Moorbeer Blade. Der⸗
næft, at de Papiliones eller Sommer⸗Fugle, ſom omſider 4
fremkomme af deres Nymphis, ere ikke allene af Sa g
bra Couleur 09 Glands, ligeſom andenſteds CO, men .
ſag
„
De ” 1
—ů— —
(”) La prodigieuſe varieté des formes des inſectes de Acetenttz 8
Claſſes & de differens genres, offre un grand ſpectacle à qui
ſcait les conſiderer: Quelle varieté dans la figure de
corps, dans le nombre de leurs jambes, dans leur arranę
E dans la figure & ſtructure des ailes, dont les unes font de
ie 32 5 de Banes 6 dont les a ſont ae 18
60
. Så Cp. U. u. Om O Orme og Fiil: cler 2 *
— — LD
| aa at her finde her findes en rar o en rar og g færdeles Sort, ſom er gandſkfe
blaa, hvorfor en god Ben, ikke længe ſiden, ſendte et Par
Stykker ſaadanne til Kiobenhavn, at bevares i den rare
Collection af Inſecter, ſom Hans Excellence Hr. Ge⸗
heime Conferentz - Raad Greve RABE har lagt Vind
paa. Bier avles her ikke, da Sommeren vilde falde dem
alt for kort. Men vel Bræmſer⸗ ver: 8 99
andre flyvende Juſecter.
Almindelige Fluer tot og ſmaa, forte, graa og bru⸗
ne med ſpettede og ſtribede Binger, findes her, ſerdeles
om Hoſtens Tiid, i ſaadan Mængde, at de i Huſene fal⸗
til Beſpœring. End mere kand dette ſiges om ſtore og
ſmniaa Myg, ſom om Natte⸗Tiid, med deres Lyd og Sting,
oppaeckke den Sovende, hvis man ikke fordriver dem med
at roge i Sove Kammeret." Særdeles er der et Slags
ſtore Myg / Faldet Mehenk, ſom giore ſtorſte Uroe. OL.
MAGN. obſerverer L. XIX. c. 15. at naar Sonden⸗Vind
blaeſer om Vinters Tiid, fremkomme af Jorden igiennem
Sneen en Hob ſimmaa Myg, ſom ſpeerme ret lyſtig omkring,
indtil Norden ⸗Vind blæfer, da de ſtrar doe, men leve op
An faa fart den dem gunſtige Sonden⸗ Vind atter aer
C. LINNx US melder! i fin 0 Svecica p. 326. om
Slags Fluer, ſom ſkal falde færdeles overflodig i Fin⸗
—
ſiere, de figures N & errang ers, comme Er tuiles,
Autres alles ont des étuis, dans lesquels elles fe tiennent le
0 fonvent 8 par art. REAUM RL. C. T. I. P. J Pe 175
Fluer.
Muyg.
.
å n: Nigra eſt, oculi rubent, ſub his linea På ab-
BE. Cap. Il. II. Om Orme og o feet
domen nigro & inca incarno teſlel atum; Thorax tribus FANGE:
nis lineis differt a præcedente, qvod dimidio minor,
qvod non uti prior ſub volatu bombos edat, quod
non ita putrida qværat, qvodqve aliter generetur.
Sola magnitudo in facie externa diſtinctam reddit. I
eandem fpeeiem crederem. In ieee e be .
integras domos fere replet. 9
§. 10.
Vegge⸗ Vegge⸗ Luus ere her, ſom andenſteds, en velbekiendt
Luus. Plage, færdeles da de have deres Oprindelſe af Furre⸗
Dicken ſom de fleeſte Huuſe ere bygte af. Men hyvilket
Tree der vil give dem af fig eller ikke, (thi herpaa er For
ſkiel) det vide Bonderne at adſkille / faa bet Pe hugge å
i et..
SordsLop Et Slags ſmaa ſorte Inſecter / kaldet croſt/ free 5
per. her at hoppe i Greſſſet, ligeſom Jord⸗Lopper / faa: og
nogle andre næften af ſamme Skabning, men ey ſprin⸗
gende, fn holde fig paa Træernes Blade, og ere af Be⸗
gyndelſen grønne, men blive ſiden rodagtig hvide. Diſſe
findes deels at ede og ligeſom konſtigen udſkicere eller mi ⸗
nere Bladene paa adſkillige Træer, deels at kruſe og om
ſider ſammenrulle dem, for at ſette deri deres lodne Spind 1
og atter i denne deres g eller Sad og Afgrode. TØR
Starn⸗ Skarn⸗Baſſer, her kaldet Tordiveler, ere af, d. 4
* ſilige Sorter () og blant dem mee Ae 3 i
/ / NERE ERE RER STORKE NREE
ks 5 Af dette Sings tæller 10. SVAMMERDAM in 7 2
RA 9 5 W Have 6 win 32 ee. 15 . 1
Cop. II. u. Om Orme og Jnſecter. | 79
nede nede Hoveder fan fan kaldede, flyver flyvende Hiorte, falde og
Skovene, færdeles pan Ege ⸗Treeer, og tiene, filligented
andre Juſecter, ſom Føde for adſkillige Fugle.
Af begge Slags Myrer, nemlig med og rue Myrer.
Vinger, ſaa og rode, ſaavel ſom mork brune, er i Furre. :
Skoven ſtor Overflodighed (). Der findes i Myreboerne
den faa kaldte Norſte Virak, ſom lidet eftergiwer den
Orientalſke, hvilken Myren ſanker af den reſineuſe BÆD-
ke, der flyder fra Furre⸗ Træet, men adſkiller den med fine
Fodder, urinerer derpaa, og maſtigerer den fan længe, -
den bliver en vellugtende Negele fon jeg rand 1
ae af.
(55;
F. 11.
; Af e Inſecter ſom hore til Bandets Ele⸗ 190
; ment, maatte her, ved none Underſogelſe, vel findes endeel
3 naſten ubekiendte, thi det vort Dye uden Umag eller
1 randſkning feer, er ey nær faa meget, ſom det, der ved
5 ſin Subtilitet og Lidenhed undgager oculum non arma.
tum, og 13 maa man væg forfi bye med meget gode
f | For-
e
> æ
14 114 ;
RER 1
4 5 1 4
Men Raäban Detail angaaende de Norſke i Sendclehed, kand |
her ikke ventes om diſſe eller andre Inſecter, ſkiont jeg enſkede, AR
at nogen anden paatog ſig N da her og vel torde findes enden;
N13 1 17 5 ubekiendte. Re
le e
| 0 Nogle meene, 1 ere allene Han⸗ Kionnets Diftindtion,
Mares alatos dixi, fæminas maximas pennatas, neutras mi-
nimas impennes. Neutra cohabitant per annum, acervos-
qve exſtruunt. Mares & fœminæ qvam primum prodeunt
Kr Fenerant ovaqve deponunt. Mox his peractis, expellun-
tur ambo a n. 9 LINNÆUS Fauna Hvec. 5 306.
Band:
Kalk.
Knibe.
SEkade paa al Fifke⸗ PYngel. En god Ven, fon noget er
fra Byen har en Lyſt⸗Gaard, og ved den meget gode Fiſke⸗
Wand⸗
15 Loppe.
pe ſtiont ſubtile Antennis eller Tentaculis, ſtinge $
8 2 50 eee men 5 det Een [russ fagene
988 i Cp. n. Om Orme ne og Juſecter . n 0
Forſtorrelſes⸗ cles. Glas, dne i man vil gi giere ! ungen SITE
ee i
)
Hvad jeg rind, af Vand⸗ ne at rr tagt
faget, ſaaſom nogenlunde merkvardigt og tillige kiende⸗
ligt, er, næft de ſmaa forte kugelrunde og med en liden
final Hale forſynede Vand⸗ Kalle, (fm Heſte og Koer
ofte faae Ont af at drikke i fig) et færdeles og mig ellers
ubekiendt Inſect, ſtorre end en Oretviſt, men ellers noget
nær ſaaledes ſkabt, dog meget anderledes paa Hovedet,
hvor man ſeer tvende krumme og ſammenbeyede Horn,
hvilke ſnart aabnes, ſnart ſammentrykkes ſom en Knibe»
Tang, hvorfor jeg i Mangel af et andet Navn, ſom in⸗
gen har vidſt at ſige mig, vil indtil videre kalde dem
Kniber. Med diſſe Vaaben gier dette lidet Dyr ſtorſte
Bande, forſikrer, at dette Inſect aarlig forderver ham
mange Fiſke, færdeles unge Karper, ſom han med Om å
koſtning har ladet hente fra Tydſkland, men kunde ikke
lykkes, da ey allene Rognen, men endogſaa maadelige
e angribes af dee e 1 i
5
SK
— N
7 å
Noeeſten ſamme Virkning tüſkrtwes e m mere Vand. å
on med lange Been, ſom ſnart ſkyde fig haſtig frem
oven paa Bandet, ſnart dukke under, og med deres ſkar⸗
4 * rer den 518 FEER |
akter ud af de Horn, ſom har Draget dem til ſi ().
3 alle Fiordene her ved Veſter Havel findes i de var⸗
10 W Dage, ſnart mere ſnart mindre, men viſſe
Aaringer i ubeſkrivelig Mængde, et Slags meget ſmaa
og hart ad uſynlige Orme, kaldet Rxe⸗Aat. Deres An⸗ Nee, ut, 5
ſeende er ſom den fineſte Silke⸗Traad, knap ſaa lang ſom
en halv Knappenaal, men i Mængde, ſom ſagt er, faa
utallige, at Vandet ſelv undertiden ſynes at være rødt af
dem faa man i en Kande Band maatte drage mange Mil
lioner tillige. Naar diſſe Orme indfinde fig ſaaledes, da
giore de ſtor Skade van Silde ⸗Fiſkeriet / thi de giore at
Sildens Bug ſtrax raadner, ſcerdeles hvor den ſtaaer ind⸗
Å ftænget og i en Biig ſammendreven i nogle Hundrede ja
Tuſinde Tonder Tall, for at renſes og ſaltes efterhaanden,
hyvorom ſkal meldes paa ſit Sted. Af denne Roe Aat
ſanker maaſkee et viſt Slags Snegle den rode Farve, ſom
uden Tytil gior, at den Strand ⸗Fugl Teiſten, der lever af
ſamme Snegle, lader falde paa Strandbredden de meget
1 hoyrode Excrementa, fan at vi vel og her torde have
i 8 Onegle af ſamme Art ſom de Orientalſke.
| Fiſte Bisrn falder Almuen her et Slags ſkadeligt Fife⸗
l nigechem Marinum, iued en hvüdagtig haard og gland. Diorn.
| De 0 Stal afdeelt i 12 Wk og pag den underſte 7
L eller
BY) De mes: aqvatico har Hr. SVAMMERDAM artige Obfer-
14 vationer in Hit. Inſcct. p. vo. Gaa og WILL, DERHAM
5 an P 2 (co. 1 p. in. 368. 00
Hav⸗Ba⸗ c
ver.
99 Fuge temmelig vel Wai Hel, dog faa, (2 |
BB deg: 1. Om Orme o ne og Inſecter⸗
eller eller flade Side 12 Fedder. De ſtorſte af dem, fom jeg i
har ſeet og ladet aftegne, ere ſom Ledet af en Finger, men
de mindſte ikke en fierde Part derimod, ſaa og diſſe meere
ulige af Couleur. Diſſe Udyr plage adſkillige Fiſke, men
allermeeſt Torſken, naar han hænger faſt ved en Krog og
ikke med Svommen og Skyllen kand redde fig, da Fiſke⸗
Biornen i kort Tiid udſuer dens Saft og Fedme, ſaa den
bliver u⸗ delig. Saadanne Fiſke⸗Biorne eller Vand⸗
Luus, og andre Inſecter, jage mange Fiſk afſted, at de
mage ſoge Landet efter Skaberens vüſe Oyemerke. Scer⸗
deles gager det ſaa med Laren, en Fiſk, ſom var vanſkelig
at fange, hvis ikke en Mængde af grønne eller blaa agtige
flade Luus, næften. ſom Vegge⸗Luus, fatte ſig i hans
Finner og plagede ham, faa at han ſoger til Elver og ſcer⸗ i
deles Foſſer eller Vand⸗Fald, for at ſkylle dem af ſig,
og derover a i ar cer jen Borre fil are '
e i . Na ;
Hav · Bever / et andet og terre! Inſectum Mari
ſom undertiden tages baade her og i de Nordlandſke Fior⸗
der, og ſiges at være et Amphibium, ligeſom den rette 4
Bæver, om hvilken tilforn er handlet i Land⸗ e, Ø
Beſkrivelſe. Af det hosfoyede Billede fees den at være
ſelv ſamme, ſom i den Middellandſke Soe kaldes Hi po.
campus og ellers af Italienerne Call Marino, Hav:
Heſt/ hvilket Navn her betegner et gandſke andet D
Sa Ba veren er en ſerkantet Orm, hvis Hoved, 5
Cap. l. Om Grme og Inſecter. 83
den er et Neb (). Kroppens Skabning er underligere,
da den overalt gager ud og ind, ligeſom i Bølger eller
hule Indſkicerelſer, af hvilke enhver har paa de fer Kan⸗
ter nogle ſinaa buttede Takker. Med diſſe, ſaavel ſom
med de hule Ringe, hielpes dette Inſect, lige ſom andre
Orme, i Mangel af Fodder, til at flytte fig van det Tor⸗
re, ſom ellers ikke er dets ſedvanlige Opholds Element.
Halen, ſom begynder fra den brede Bug af er paa de
fleeſte Exemplarer, ſom jeg har ſeet, opruldet, og ligger paa
Noyggen ien Cirkel. Naar den er udſtrekket, maatte „
pets gandſke Længde være eet Ovarter, og Tykheden midt
paa ſom en god Tommelfinger. Af Farve er den gron⸗
agtig, dog bag til lidt morkere, og ſeer heel artig ud.
O. WORMIUS tillegger dette Inſect i fif Neo p. 244.
adſkillig Brug og Nytte til Lgedom. Andre holde dets
Bug for. at have nogen Forgift i fig.
99
4
En kort og tyk Hav ⸗Orm findes her, ſom jeg ikke ubekiendt
veed at give Navn. Af Længde og Tykhed er den ſom en Orm.
god Finger, gandſke hviid, uden Hoved eller Hale, og med
en eeneſte Aabning paa Enden, ſom uden Tvtil tiener til
P ſſage baade for alimentis & excrementis. Diſſe ſidſte
findes i Maven, der er lige faa lang fm Ormen, men uden
n ee ee noget
*
) Hippocampus nomen compoſitum eft ex dictione Jeg,
q væ eqvum ſignificat, & xi, qvæ erucam, qvia erucam
imitatur, non modo corporis flexura, ſed etiam circulis,
aA4vibus ut inſecta diſtingvitur. WILLOUGH, Lib. IV. c. 9.
r e
—
Angle⸗Ta⸗
ſke.
Fabel om
Ænder,
ſom fkulle
vore vad
Dic.
noget Tegn til Indvolde. Kiodet er et lde og FR em
derhos temmelig haardt Veeſen. PERE LABAT figer, at
Unericanerne æde en Vand⸗Orm, ſom efter hans Beſkri⸗
mil temmelig ligne denne, dog vig 1 1 set MÅL
8. 12. 5 a 65 1 | | |
Endnn Mad jeg til Ihlecta aqvatica bensdte det l. 1
det Dyr, ſom avles i de fag kaldede conchis anatiferis ;
og efter almindelig Tradition ſkulde være unge Ender
eller Ellinger, af det Slags man gemeenlig falder
Stok Ender / faa og Vand⸗ Eller, item, af nog.le
Angle ⸗Taſker, hvilket ſidſte Navn jeg for Skallens
Liighed med en Taſke, helſt lader dem beholde. Hvor»
dan de af Vildændernes Familie, ſom uffyldig komme
til Stok⸗ Enders Navn, egentlig og paa den almindelige 1
Maade avles, ſkal jeg ſiden berette i naeſtfolgende Capitel
om Fuglene. Men at diſſe ſkulle vore pag Tree og derafß
med rette kaldes Stok⸗Vnder, er en Sag, ſom jeg me: TA
get noye har underſogt, og fundet gandſke ugrundet, ſkiontt
her og andenſteds antaget af den eene paa den andens 4
Credit. Hr. JONAS RAMUS ſiger i fin. Chorographii=
ſke Beſkrivelſe over Norge pag. 244. herom. ſaaledes:
Der meldes, at et færdeles Slags Ender Fulde findes i
„Nordland [rem band SÅ ige med 3 at 85 r u
”faft o be Ae af h Sil, fm of et 755
— AD
== Hede / Ungerne fremkomme og ſiden opvore,
vhvoraf den Fabel er kommen, at Enderne vore paa Træ.
Saavidt Hr. RAMUS, fom anſeer for fabelagtig allene det
Begreb man maatte giore fig af en tvetydig Talemaade,
me H. Om e Orme og feed i; 85
nemlig, at vore pag Tre. Dette, ſiger han, maa
ey forſtages om at vore, ſom en ordentlig Frugt af et
gronnende Tree, der ſtaaer paa fin Rod (). Derimod
mener han, der vorer dog Ender pad gamle Tommer⸗
Stokke, Bulverker og deslige ved Hav⸗Siden, nemlig;
naar Vild⸗YEnderne forſt, ved at lade deres Sad falde
paa Stokken / har givet Grund og Aarſag dertil. Imid⸗
lertid forſikrer jeg, at den velfortiente og ellers ey lettroen⸗
de Hr. RAMUS, ſom boede i Oſter⸗Landet, vel 50 Mile
fra diſſe Grœndſer, hvor han ellers bedre havde underſogt
Oprindelſen til den Meening, tog feil. Sandheden er
denne / at paa bemeldte gamle Tommer⸗Stokke, ja ogſaa
paa Kolen af gamle Skibe, ſees undertiden groc den i
Accurat Aftegning foreſtillede Bært, ſom er en god Fin⸗
ger lang og en halv Comme breed, derhos temmelig tyk,
brunn og ſvampagtig, noget kruſet eller ſammenſkrumpet
10 LS den torres, fag den af Begyndelſen vel kand være
en 1 8
Oeger ME TEROs bat dieſe Meinung in einem beſon⸗
dern Buch de Volucri grbores zu behaupten geſucht. Ja man
hat deswegen zu Paris in der Sorbonne, durch einen allgemei⸗
M en Hs dobbelt
nen Ausſpruch, dafuͤr halten wollen, daß dieſe Gaͤnſe deswegen
nicht unter die Voͤgel zu rechnen, auch deswegen in der Faſten⸗
> Beit folde zu eſſen erlaubet. MICH. BERN. VALENTINI
J,. K Lib. III. p. 466.
4
86 cep Il. Om Senn ie og Jucker.
dobbelt faa lang. Denne ie ſeye Hals er dobbelt / ſaaſom KH
den ſammentrykte Finger paa en Handſke. Aabner man |
den, da fees intet andet deri end nogle ſubtile og gandſke
ſorte Filamenta, ſaaſom Hor⸗Taver langs igiennem.
Denne Halſes eene Ende ſidder gandſke faſt pan Træet,
ſom en anden Svamp, Dens anden eller nedhængende
Ende har en Dobbelt Skal eller Skicel, blaa⸗agtig hviid
af Couleur, og af Bæfen næften ligeſaadan ſom det Skil
Muslingerne ligge i, dog meget mindre; ongefaer ſom en
Mandel, hvilken den og ligner i fin ſpidsagtige oval Fi⸗
gur. Naar dette Skial gabnes, finder man deri liggen⸗
de det lidet Dyr, fon udgives for en ung Vild · And, 1 i
Aarſag at næften dets gandſke Veeſen, ſom er ſubtilt, ſey⸗
agtigt og membraneus, foreſtiller nogle ſinaa ſammen⸗
trykte krumagtige og morke Fiere, hvis Ender lobe tilſam.
men i en Hals, og Halſen endes med noget der ſeer ud ſom
SA RENE md
et gandſke lidet Fugle - Hoved. Hvorved man dog maa å
tage den forudfattede Indbildning til Hielp, om det ſkal
ſynes ſaa. Dette har jeg ved mange Underſogelſer fundet,
og andet eller meere kand ingen af alle dem jeg ſporger
Derom, ſige fig at have feet, ſtiont mange beraabe fig paa
deres Vidnesbyrd, fon ville have feet den unge And leven⸗ É 4
ey og jeg e de kunde 1 feet 5 levende 4
1
væ
4
bra
8 Cap. Il. Om Orme og Inſecter. .
' des un 77855 og beſtagende naſten af lutter Fiere, hvilke |
hos Lellingen komme ſiden i Dunens Sted, da her er in
gen Duun, ja ſaa got ſom ingen Krop, men lutter lange
krumme og ſammenfoldede Fiere med en liden Spids, der
kand ligne et Hoved, ſaaſom ſagt er. Den Meen ing om
Andens udladte SæDd bliver derforuden dobbelt urimelig, i
Betragtning, at diſſe ſamme conchæ anatiferæ ere fundne
ikke allene paa gamle Tommer⸗ Stokke, overſt Bandet;
men ogſaa paa ſmaa Grene af ſaadanne Soe · Trœer, ſom
Fiſferne fi ige at groe ikke uden paa den dybe Sav: Bund
af 100 og fleere Favne. Jeg har og felv ſaadanne Grene
med denne fremmede Vart paa. Hvor diſſe groer kand
ingen And komme hen, og dens excrementa præſertim
fluidiora umuelig ſynke derhen in ſtatu prolifico, at jeg ey
ſkal tale om, hvor naturſtridig man maatte kalde ſaadan
generationem ex ſemine maris extra ovum anatis femel-
l. Imidlertid gager det her, ſom i mange andre af Na⸗
tur ⸗Lcerens Deele, da man vel med Vished kand ſige hvad
en Ting ikke er, og Derfor ikke ſtrax hvad den virkelig er.
Jeg mindes at have hort, ſkiont per famam non ſatis Angel⸗FTa⸗
tutam, at man i Fkrankerig af deslige Skicel og dets ved: 85 ev ets
hængende Hals ſkulde have ſcet udkomne nogle ſinaa e
Slanger eller Orme. Denne Meening ſynes og GK
GUS MARCGRAVIUS at have havt herom / da han iſt SAME
| ee Naturali Hrgiliæ Lib. V. r. II. page SS.
SMÅ N melder
8 Cap. I Om Orme og Juſecter. 5
melder om ſelvſe umme Soe⸗Orm eller Juſect, ct voxende paa 1
Træ, det, ſom her følger: Nert apiya Braſilienſibus, vul-
go Langhals, Hydrum vocari poſſe puto. Oriuntur a
pice navali, ſubter navem immediate adhærentes tabu-
lis innumera copia. Corpus autem eſt unum aut duos
digitos longum, teres, æqvaliter craſſum, eraſſitie du
pla, pennæ anſerinæ. Huic annata eſt conchula figuræ
ovalis, magnitudine olivæ, 1 major aut minor, conſtat.
qve qvinqve partibus, albi coloris, fed ubi partes co.
luerunt crocei. Non dura fed molliuſeula eſt conchula.
In uno latere rimam habet, per qvam capitulum fuum
exſerit, conſtans multis elegantibus qvaſi tornatis flla-
mentis, lunatis, ſemi digitum longis. Color corporis
eft fufcus ſeu nigricans, ut & fllamenta capitis. Imme- KE
diate autem pici adhærent, qvafi corpusabfcidumelfet,
& agglutinatum abſciſſa parte, nee unqvam a navi ſe
poſſunt ſolvere, niſi vi abſtrahuntur: Multa millia ſæpe
uni navi adhærent, præſertim proram verſus inferius, & Ø
navis curſum retardare dicuntur. Vivunt multas ho-
ras detradti extra aq vam. Hyad jeg herved har at er⸗ å
indre er dette, at ſkiont MARCGRAVIUS' ikke udgiver
Dette Dyr mt en ung And, men . . en W
— ——
e r
15 Om Orme og Jnſecter. 89
i e at naar de, ved deres Hiemkomſt fra en lang
NReiſe til Spanien eller Middel⸗Havet, lade deres Skibe
kolhale, finde de Mængden af diſſe Angle ⸗Taſrer hen ·
gende Buſke vis ved Underdeelen. Men at Beget ikke
egentlig gior noget dertil, ſees nokſom, naar vi daglig
ved Randſagning kunde finde dem paa Bulverks⸗Paele
ſom aldrig ere tierede, at jeg ikke ſkal tale om dem jeg af
i ſamme Slags har hængende paa dybt vorne Soe⸗Traers
Greene, ſom tilforn er ſagt. Til denne Sandheds Be⸗
ſtyrkelſe anføres noget mere f-mæftfølgende Capitel, hvor:
den Artikel om Lender eller Vild⸗ Lender kand efterſees.
Her vil jeg endnu anføre O. WORNꝰIl Ord in 44% p. 257.
De harum avium generatione variant autores. Q idam
f more aliarum avium per coitum Propagari putant, qvi-
dam ex ligno putri naſci volunt, alii ex corruptis arbo-
ris cujusdam pomis, alii ex conchis. Qyorum ſenten-
tias & rationes expendere hoc loco, noſtri non eft in-
ſtituti. Ut nihil de iis dicam, qvi ſtatuunt, diverſas eſſe
aves, qvæ ex conchis proveniunt, ab iis, qvæ ex putridis
ignis aut pomis ortum trahunt. Immo non deſunt,
qvi ex qvovis ligno naſci poſſe adſtruant, dummodo in
mari & undis juxta Hebrides putredinem concipiant. 3
Ligeſaa tvlilraadig ſkriver JUL. C&S. SCALIGER om
dette Inſect Erercit. 59. Sect. 2. og ſiger, at det paa de
l ayſer kaldes Craban. Skade er det, at Sal.
* N . , > M i | ; Doct. KL
9 Cap. II. Om Orme og Inſeeter. FA
" Dodd. G GROTHAUSENS Underſogelſe om dette Inſeet itfe
er kommen for Lyſet. Derom lyder Hr. FRID. CHRIS T.
LESSERS Ord i hans Teftaceo- Theologie P. I. L. Liens.
S. 112. p. 442. ſaaledes: Anno 1732. wurde folgende
„Schrift verſprochen: Specimen Anatomico- Phyſicum,
qvo genuina magis & accuratior Hiſtoria conchæ Pho-
ladis pſeudocheneæ, vulgo anatiferæ dictæ, qvuæ anili
fabulæ, qvod anſerum qvoddam genus in arboribus
creſcat, anſam dedit, ratione & experientia ſtabilitur,
& figuris æneis, ad vivum inciſis, illuſtratur, ad de-
»monſtrandam ſummi Numinis exiſtentiam contra
»Atheos, & concelebranda mirifica ejus opera & infinite
ſtupenda, in lucem editum a T. W. GROTHAUS. M. D.
Ich ſchrieb deswegen An. 1740. an einen Freund in Co⸗
penhagen, welcher den 20 Decembr. meldete, es ſey nicht
herausgekommen. Den Sal. Doct. og Hof⸗ Medicus
GRO THAUSEN havde, efter en god Vens Beretning,
foretaget fig, at arbeyde paa en Naturlig Hiſtorie over
alle Hans Kongel. Majeſt. Lande, men den gode Mands
Fata og Dodsfald til S. Thomas i Veſtindien giorde dette
5 til intet/ellers havde han frem for mig og mange
j andre været beqvem til denne e 151
æg
2 OVNEN Ya
; * „ * „ „ * „ „ „ * 4 „ * SE „ * e , A
30 | HE
2 e
A
1 cl
ra
HØ (DEDE e — 1 05
De tredie Capitel.
65 Om F uglene.
fg 1. G0. og Afdeeling.
2. Overflodighed, ſerdeles af Vand⸗ Fugle og deres Art
3. Farlig Fuglefangſt paa nogle Steder.
4. Aarfugl, Akerloe, Aker⸗Rixe, Allkke, Alk, And adſtülge
Sorter.
F. We Ugle, Bufiær, Bogfinke, Domherve, Dose Due.
16. Eder⸗Fucl, Egde, Elve⸗Konge, Erle. „
7. Falk, Ficeerkurv, Flagger⸗ Muus, Slagſpette, ho, 6
Fugle⸗Konge. |
8 Gaas adſkillige Sorter, Gertrud: Fugl, Glente, Gøg.
9. Hab⸗Aare, Hav⸗ De, hem Sule, Eng Heiloe, Horſegeg, 8
eme e |
— (GER Norges Naturlige Hiſtorte udgior Sun og
end meere Fiſkenes Beſtrivelſe tvende af de be⸗
tydeligſte Hoved⸗Stykker. Den forſte, ſom her
ſigtes til, giver mig ſtrar nogen Beteenkning angaaende Fuglenes
Fuglenes Orden og Inddeelelſe i viſſe Claſſer. ALDRO- Orden ef⸗
ter viſſe
VAN DUS, GESNERUS, WILLUGHBEIUS, ZOR- Gasen.
Nils CC. KLEIN, og andre, ſom ex 1 har lir
C e
5 Denne Auctor handler allerordentligſt g udførligt, men tillige
noget alt for vidtløftig allene om Fuglenes Adſkillighed og deres
9 e ane II. c. 1 0 I. til 1 S
*
0
. Cap. bin Om — 8
let om rn eller Fuglenes Hiſtorie f ſcerdeles 8
Serrifter, rangerer dem enten efter deres Element og Op⸗
holds Sted, eller Storhed, eller Skabning, ſcerdeles pag .
Kloer og Neb, eller Føde, Levemaade, Gavn og Skade.
Men ſom jeg paa den eene Side tilſtager, at diſſe For⸗
ſkiels Grendſer kunde give et tydeligere Begreb og have
Sted ken Bog ſkreven om den Materie allene, hvor alle
Landes bekiendte Fugle finde Sted, og giore Claſſerne
meere fuldſtendige, faa feer jeg paa den anden Side, at
hvilken Claſſifications - Methode man udvælger, blive dog
ingen gandſke tydelige og abſolute adfkilte Grendſer at ven⸗
Orden, have i anden Henſee de noget, ſom ligeſaavel kun⸗
de henføre dem til en anden Claſſe, følgelig, at under
en hver Regel mage giores nogle Andrageer N N 5
kelſer eller Udvidelſer.
Af den Aarſag har jeg teke fundet for re É 225 binde
te, efterdi mange Fugle, ſom i een Henſeende hore til en vis
Læferens Tanker juſt til nogen af forbemeldte Claſſer, ſer⸗
deles da ingen af dem kunde blive fuldſtndige ved vore
Norſke Fuglers Opreigning in ſpecie, og foruden at in⸗
Drage fremmede Landes tillige, hvilket i ingen Ting er min
Henſigt, uden ſaavidt en Parallelismus tiener til Oplys⸗ 4
ning i min egen Hoved⸗Sag. Jeg har fulgt Ravnene 1
den Orden, ſom Alphabetet anviſer, og i den tilfoyede kor:
tte Beſkrivelſe ſagt det, ſom viſer til hvad Claſſe N
Fug henhører. Ikke deſtomindre, hvis nogen er tient
med at fre Land⸗Fugle, Vaud ⸗Sugle og Fiære-Sugle, 4 1
5 det er De, der leve ved Na [ 1 ce an i Br 4
i .
4 5 1 1 * 74
REN 1 7 nt 8 n *
255 1 „ ** i 1 j
* .
| | Cap) I. Om om Fuglene. 5
Bieden paa eengang adſkilte, fag ere Land Fuglene
. Aarfugl, Akerloe, Aker - Rire, Allikke, Berg⸗
Agle, Bogfinke, Dompap, Droſſel, Due, Egde, Elve⸗
Konge, Erle, Falk, Flaggermuus, Foſſefald, Gertruds⸗
Fugl, Glente, Gøg, Heiloe, Hog, Honne, Horſegeg,
Jerpe/, Irißk, Knotter, Kiodmeiſe, Krage, Lerke, Natvake,
1 Nordvinds⸗ Pibe, Prn, Ravn; Regnſpo, Ningetroſt,
Sibenſchwantz, Siisgen, Skade, Sneefugk, Sneppe,
Sondenoindsfugl, Spurre, Star, e Stillitz,
Da Vagtel U Vibe, Uge.
Frø NM mv
Vand⸗ Fugle, ſom allene nære fi ig af Fik, yde ek
meſte Tiid paa Vandet, og dukke under deri, ffiont ikke
alle lige dybt, ere: Alke, And, tam og vild af mange
Slags, Edder eller Eider⸗Fugl, Gaas, tam og vild af ad⸗
ſkillig Slags, Hav⸗Aare, Hav⸗Heſt, Hav⸗ Sule, Immer,
Langivie, Lom, Lund, Savorn, Skarv, Skrabe, Svane.
Feicr⸗Fugle, ſom jeg nyelig har ſagt, at opholde
ſig ved Strand⸗ Bredden eller i Skiærene/ og der leve deels
af maa Fi, ſom med deres Neb kunde nages, dels af
Mulünger, Orme, Tang, Gruus og deslige, ſom Floe
og Ficere eller Ebbe og Floed daglig giver Forandring og
Forraad paa, men vove ſig ikke langt ud eller i Dybet,
og altſaa gage en Middelvey imellem Land og Band 5
Fuglene, ere: Heigre, Boeficer, Ficerkurv, Fiſke⸗ Falk,
Fiſke⸗Oru, Fiſke⸗Krage, Jofugl, Kioeld, Krykkie, Laxetite,
Maaſe eller Maage / af adſkillig Slags, Sand⸗Tol, Sand.
Taerne, Skue, Spove, Strand⸗ Ære 185 95 Sneppe,
eee N i;
5 F. 2.
Deres
Mengde
ved Hav
Kanten.
e NE 5
94 — Om Fuglene. 3
: 9. 2. nn 1 .
' 167
5 den i ferſte / nemlig Land⸗ Fuglenes Claſſe / SE
vel nogle, dog ikkun faa ſaadanne, ſom os Danſke, ja om
ey alle, ſaa dog de allerfleeſte andre Europeeiſte Nationer
ere næften ubekiendte, færdeles Tiuren, Jerpen og Nypen. 0
Men i de tvende ſidſte Claſſer, beſtagende af Vand og
Ficer⸗Fugle, har Norge langt flere ellers hart ad ubekiendte
Sorter, nogle i Samfund allene med det lige over for lig⸗
gende Skotland, ſamt Orkenoerne, Færøerne og Island,
andre, ſom jeg ey har kundet ſpore andenſteds ſaavidt i
mine indhentede Efterretninger ſtrekke ſig. Denne er
viſſelig een af de ey nokſom paaſktonnede Guds Velgier⸗
ninger mod dette Land, at ſcerdeles Veſter⸗Siden med fine
utallige Haf⸗Skiqr, Holme, hove Forbierge, hule Klip⸗
per og Steen ⸗Klofter / af den viſe og gode Skaber erbbeſkik;⸗
ket, ſom færdeles Tilflugts⸗ og Opholds⸗ Steder, for en
hartad ubegribelig og i Fremmedes Tanker utroelig
Mængde af Soe⸗ og Ficer⸗Fugle, hvilke undertiden fees
flydende paa 1, 2 og flere Mile uden for Landet i fad. ſtore
Flokke, at man knap kand overſee dem, og man ſkulde meene
at alle andre Landes Soe Fugle ſankedes her til en 1
tg Ns e ): N Cugle sive dels med deres
. 5
) Paa de Norſfe Soe⸗ Fugles Mængde vaffer ſig det 1% ØR
0 8 om de Skotſke, de gener 5 72 nal.
exercit. XI. hos DEUSIN G. in fine diſfertat. de Anſeribus
… Scoticis, Eſt inſula parva, Scoti Boſſꝭ nominant, haud am-
plius mille paſſuum circuitu amplitudo ejus 1 3
Inſulæ 1 menfibys vær Filer: mie, ovis É:
3 ad
—
— Fiereog Dum allene, ſom ſankes paa Fugle» Bævene og
i Ovantitet forſendes udenlands, deels med deres Kiod og
Ng tillige, mange Indbyggere god Nering, ey at tale
om det ſtœrke Gras, der groer efter Fuglenes Giodning
paa Derne og Holmerne i Havet; hvilke ofte fees hvide oag
ligeſom overſkiulte af det ſidſte ſaavelſom af Weg i Reder⸗
ne. Af Strand⸗Fuglenes Wg ere vel ikke alle, dog nogle
Sorter lige ſaa gode ſom Honſe⸗2eg, og fores i Mangde
her til Byen, hvor fornemmelig Bagerne vide at bruge
dem. Skallene ere af adſkillig Couleur og Storhed, 8
ſom ſiden ſkal erindres. ved enhver, ſaavidt mine Efterret⸗
ninger ſtrekke fig, dog de fleeſte hvide, gronne eller brune,
og naeſten alle med forte Pletter beſatte. Derhos befindes
2 * — — Å . 280 a
l iqve propemo dum tota inſtrata eft, adeo ut vix, præ eorum
copfja, pedem libere ponere liceat: tantaqve ſupervolantium
turba, ut nubium inſtar, ſolem cœlumqve auferant: tan-
tusqve vociferantium clangor & ſtrepitus, ut prope alloqven-
tes vix audias. Si ſubjectam mare inde, tanqvam ex edita
turri & altiſſimo præcipitio deſpexeris, idem qvoqvover-
ſuum, infinitis diverſorum generum avibus natantibus prædæ-
qe inhiantibus, opertum videas, Si circumnavigando im-
minentem clivum ſuſpicere libuerit; videas in ſingulis præ-
rupti loci crepidinibus receſſibus, avium cujuslibet generis
&& magnitudinis ordines innumerabiles, plures fane qvam
note; ſereno cœlo, ſtellæ conſpiciuntur. Si advolantes
avolantesque eminus adſpexeris, apum profecto ingens
examen credas. Haud facile dixerim, qvantus reditus qvot-
annis ex plumis, ovorumqve coctorum commercio pos-
ſeſſori accedat; adeo qvod ipſe mihi narravit, fidem exſu-
perat. Hoad HARVEUS her beretter om den Maade at kaage
; Soe⸗Juglenes g, for at felge dem med ſtor Profit, bruges
Å
ikke i Norge. Reſten fremmer overens,
AR e i É N 4 så eee,
1
np. I. Om Suglene 93
Vand⸗
n
e
8
3 * 0 Cap. III. Om vm Fuglene 1 „ Me 7
Vand⸗Fuglenes Egger S Skaller nog noget et tykkere / faa og deres
8 Albumen eller det Hvide 1 ſtorre Overflodighed, hvilket
Almindeli⸗ Grev ALOYSIUS MARSILI i fin Danubio Panon. Tom. V.
ge 10 p. 2 4. filſfriver den Aarſag, at Soe⸗Fuglenes Unger, ſom
ab, deraf næres og trives, blive rugede i længer Tüd end an⸗
dre for Kuldens Skyld (), ſkiont dette ikke juſt fremmer
5 overeens med mine Obſervationer, ſom ſiden ſees. Der⸗
Guds For⸗ imod bliver den omhyggelige Skabers Henſigt med at give
fyn. diſſe Slags Wg en tykkere Skal, uden Tviil efter Hr.
ANDERSONS Anmerkning i fin Islandſke Beſkrivel⸗
fe S. L. I. p. m. 46. at forebygge deres Forkolelſe, ſom dob⸗
belt var at befrygte nær ved Bandet og i Moderens lange
Fravcrelſe efter fin Fode, ſkiont de fleeſte Vand⸗ Fugle,
ſom holde til den Ende et Slags Egteſkab, ordentlig ſkif.
tes han og hun til at ruge Wggene, eller og Hannen til⸗
fører hende ſin Fode paa Redet, ja paa nogen. Diſtance
ſtager ligeſom Skiltvagt til hendes Sikkerhed. De, ſom
forlade deres 2Eg, og komme igien under de hule Berg-
Klofter, hvor mange Hundrede ligge tet teu
tage ikke feil af deres egne, ſkiont intet Menniſtke kunde
adſtille dem. See TORGDR A eee, Vi 7
5 ene p- 153.
Viſſe Vand⸗Fugles, færdeles Enden, Goulens 9
5 andre BUD: e er Kane fedt, le ja Abe, ig
( Qvia ex ſolo albumine færus tormatur, longum 7 då
nus tempus reqviritur, usquedum ad perfectionem five ØRE
dluſionem pervenerit, ob impedimentum humidit ſeu
5 5 : 8 is frigoris, qvod 1 in nidis e e N in 5
0 circa aqvas erlernt „„
9 44
e
An ligt. Andre lade f ig for den tranagtige Smag af de
forteœrede fede FifÉe, ikke vel æde, uden man forſt krymper
i eller halv kaager Kiodet i Eddike. Atter andre nedfaltes
"af Bønderne; ſpiſes med god Appetit og ſpare andet Kiod,
—
1
.
ſoin man da kand fælge til Staderne. Dog det vigtigſte
og beſte, ſom diſſe Fugle give til Bytte, er deres Fiere,
færdeles Edder⸗Fuglens, Lundens og Alkens, ſom vel
allevegne her paa Kyſterne , men fornemmelig; og med beſt
Profit, i det Nordlandſke Amts Fogderier indſankes og
garlig nedſendes til de Contoirſke eller andre Kiobmeend
her i Bergen. FRIDERICH MAR TENS obſerverer i
fin Spitzbergenſte Reiſe cap. 2. p. 60. at alle Soe⸗
Faugle i den haardeſte Storm vende Hovedet mod Vinden,
paa det denne ikke maa adſprede deres Fiere, men trykke
A tilſammen, fag at e and 95 0055 ſin Varme.
8 et hvert af diſſe Slags KG 0 vil
den forekomme efterhaanden, ſaavidt derved er noget ad⸗
„Lilligt, ſom jeg har kundet udſpore. Men forud vil jeg
her give Læferen nogen Efterretuing om den allervigtigſte
pg tillige vanſkeligſte Fugle⸗Fangſt, ſom, frem for anden⸗
ſteds, drives allermeeſt paa Tren, Dærgøe, Moſxge
og Kuſt, i ovenbemeldte Nordlandſke Amt, hvor man
ikke allene holder egne afrettede · Fugle Hunde til at ud⸗
"hente ſerdeles Lunde⸗Fuglen af fine hartad utilgængelige
i Huler, og hvor een Bonde ikke mage holde fleere af diſſe
Bunde end haus Naboe, pan det denne ikke ſkal tage
.
1
A e
FJugle⸗
Fangſt.
Skade i fin Mag, men hvor: og Banden felv ſetter fie tl
e III. Om om Fuglene. 5 99
Werner t hielpe de ichen en anden n anden Mand op. til: Og naar
to ſaaledes ere noget opkomne/haver hver ſin Fugle⸗ Staug
vi Haanden, og en lang Line imellem ſig / ſom med hver
Eude er faſtgiort om begges Liv, og klyve faa hoyere og
ſom de mageligſt kunde, og hvor der falder Beſvoerlighed/
der ſkyder den eene den anden op, i det han ſetter fin
Fugle⸗Stang under Rumpen paa hannens og naar den
”førfte er opkommen paa en Helde, hielper han ned Linen
den anden op til fig, ge ſaa fort indtil de komme faa hoyt
ſom Fuglen bygger, hvor de gage efter Fuglen i Bierget
om de lyſter. Og efterſom udi Bierget ere mange far ·
ige Steder at omkring klyve: Da efterdi de have ſam⸗
vmenbundet fig med Linens Ender ſoger den eene eu belei⸗
lig Sted hvor han kand ſtaae tryggeligen og holde fig
Ifaſt, medens den anden gager omkring den farlige Sted.
Er det ſaa, at han falder imidlertid, ſaa opholder den an⸗
den hannem, ſom ſtager ſtadig, og hielper hannem op
g gien: Men kommer han vel forbi, ſaa gior han ſig og
iligemagade faſt indtil den anden ogſaa overvinder den far⸗
lige Sted og ſaaledes gaae de alt fort i Bierget efter
1 ; 4 dennem * — 8 fe det arne
——
ver, at udi fordum Tiid ſkulle have været en
Lor udi Landet, at hvo ſom forſteeg ig i Bierget/ at han
i 5 ded ved, og Legemet blev fanden til at ene,
e 8 „
0. eng CLAUSSGN udi ue pes .
velſe ſtr
in er
. key
NW SER
223
4 KNEE rad
. ge fen a oven ae bullet d de falde af Sie; ;
e
om Suglene
- e AES
da fkulle hans neſte Frende! gane den ſamme Vey; kunde
veller forde han det ikke giore , da maatte den Dode ikke
begraves udi Chriſten⸗Jord, ſaaſom den, der havde. for⸗ >
”maftet fig, og var bleven fin egen Manddrabere: Dog
findes der intet til denne Lov udi diſſe Tider. 8
Maar de da paa forſkrevne Maade komme Pal: SÅ
”Bierget til Fuglen, da, hvor de ſielden komme der ere
»Fuglene ſaa tamme, at de kunde tage dem med Hænderne
thi de ikke letteligen forlade deres Unger: men hvor de ere
»vilde, der enten kaſte de Garnet over dennem i Vierget,
eller ogſaa de, ſom flyve bort, eller komme flyvende til
„Bierget igien, dem kaſte de Stangen med Garnet imod
” og indvikle dennem derudi, og ſaaledes fange de mang⸗
»foldige Fugle af Lumvifver, Alliker og Lunder.
Midlertid ligger en Baad neden under paa Soen, til
hvilken de nedkaſte de dræbte Fugle, og kunde de ſaaledes
i Snarhed fylde en Baad med Fugle, Naar timeligt i
Veyerligt er, og der falder god Fuglefang, blive Fugle⸗
Mandene liggende 1 Bierget otte Dage tillige; thi der
vere Huler her og der ind i Bierget, hvor de nr.
kunde hvile, og de have Mad hos fig; hvilken ſies med
Liner fra oven ned af? Bierget til dennem; imidlertid farer
man dagligen til dennem og Wa ea 925 e e
25
rr
>
DÅ
2
25 5
3 anden Maade at ſoge Sublen, og 0 re
1
1 DSE D. m. II. Om Suglene.. 3 . 10¹
hade en lang Bierge⸗ Line, do eller 100 Fabne dung tre
Tommer tyk; Enden af den gior Fugle⸗ Manden faſt om⸗
kring ſit Belteſted, og under imellem Beenene, ſaa at
bhan kand ſidde i den, og lader ſig ſaaledes fie ned med Li⸗
enen, havende Fugle⸗Stangen med fig; Ser Mæn hol⸗
de ved Linen og lade den ſinke efterhaanden, og legge de
den Tro Stok yderſt paa Kanten af Bierget, paa hvilken
| Linen glider, at den ikke ſkal gnaves ſonder af den haarde
og hvaſſe Steen ⸗Kant: Herforuden have de og en Smert⸗
Line, ſom og er faſtgiort ved Fugle⸗Mandens Liv / paa
Ihvilken han rykker og. giver Tegn fra fi ig; hvorledes de
| ſtulle fiemed den tykke Line, enten bedre neder, eller bedre
Lop, eller holde ſtille, at han kand blive paa det Sted han
er kommen. Her er Manden, udi ſtor Fare, formedelſt
Steene, ſom rives los i Bierget ved Linens Bevargelſe,
hvilket han ikke kand afværge: Hvorfor han haver gemeen⸗
lig pag Hovedet en blaa Baadsmands⸗ Hat, ſom er tyk og
»vel laaden, og nogenlunde kand tage af for Steenens
SGlag, derſom den ikke er for ſtor, ellers koſter det hans
Liv. De give ſig dog idelig i denne Farlighed, for det
Nuſſle Legemes Fodes fkyld: haabende paa Guds barmhier⸗
ige Beſkyttelſe, under hvilken den ſtorſte Part ogſaa fig
inderligen befale, naar de gage til dette Arbeid. Ellers
ſige de, at der er ingen Farlighed hos i andre Maader,
men i fig ſelv er det et moyſomt og konſtigt Arbeide: Thi
den, ſom ikke haver lært at fie, og ey er vant derved, med
ham løber Linen runden omkring g / ſaa han bliver ſbimlen⸗
de og forſtyrret i Hovedet, og kand intet udrette. Men
Na ſom haver leert def; agter det fun for Spil: Thi
N 3 „ö; U ů G
—
W *
HJE ig naogen Hielp, til at arbeide paa forſkrevne |
5 Somme Bierge ere faa 2 . man „ a
„ ul. Om u. Om Fuglene. ise
han v. veed konſtig at inge ble fig udi Linen; ben ved at Aa
”fette fine Fodder mod Bierget og ſtode fig nogle Favne ud
fra det, og ſkyde fig ind igien paa hvad Sted han vil og
hvor Fuglen ſidder; han veed og konſtig at ſidde udi Linen
i Luften, og dog holde Stangen i Henderne og med den
tage de ankommende og udſlyvende Fugle; Og hvor der
ere Huler ind i Bierget, og Bierget faner ud over, ſom et 5
Loft, hvor Fuglene have deres Tilhold, da veed han arti⸗
gen (hvilket er den ſtorſte Konſt) at ſkyde ſig langt ud fra
„Bierget, og med en Geſpindighed at ſpinge fig ind under
Loftet til Fuglen, og der at fodfæfte ſig; og naar han
kommer ind 1 diſſe Huler, gier han fig los af den ſtore
Line, hvilken han gior faſt ved en Steen udi Bierget / paa
'det den ikke fkal gage ud for Bierget fra fi ig; gager faa.
omkring i Bierget og fanger Fuglene, enten med Hern
derne, eller med Stangen, efter den Maade, ſom tilforn |
ver beſkreven; og naar han har drebt fad mange Fugle, 5
ſom han lyſter og tykkes nok, binder han dennem udi Kuip⸗
pe og gior dennem faſt i den ſmalle Line, giver Tegn fra 9
”fig med Rykken, at de drage dennem op; og ſaaledes i
»arbeider han den gandſke Dag; og naar han da vil op 4
igien, ſetter han fig i Linen igien, og giver Tegn paa nye, SÅ
at drage fig op, eller han arbeider fig felv op ved Linen, 1
phavende endog fif Belte fuldt. af Fugl med ſig. „Derbe 4 4
ogſaa, hvor der er ikke nok Folk tilſtede, at holde de den ſtore
Line: da ſlaaer Fugle: Manden en Pal paa ſkraa nedert 4 i
' ” Jorden og derpaa gior Linen faft, og ſier ſaa ne 1
Sa SED
— - , —
en. I.
mange Fugle, font der kand fage Rum udi hans Belte
vom Livet, og ſaa mange, ſom han kand bære udi et Knip⸗
pe paa * og bærer dem ſaaledes hiem. Der fin⸗
des ogſaa ſomme Steder hoye ſteile Klipper under Lan⸗
det, ſom ſtage mere end 100 Favne op ud af Bandet,
hvilke ere faſt ſaa ſlemme at komme op udi, ſom Bier⸗
gene: Udi diſſe Klipper hielpe de hinanden ogſaa op paa
. Maade, og tage en ſterk Line med ſig, hvilken
de giore faſt her og der udi Klippen, og lader den ligge
Sommeren igtennem, ved hvilken de geſvindeligen lobe |
5 ig at tage Fugl, naar dennem lyſter.
Di.iſſe Maader ere forfardeligere og farligere at anſee
. vendſom at beſkrive; beſynderlig naar man anſeer Bier⸗
gets Steilhed og Hoyhed, da det ſynes ikke mueligt eller
menniſkeligt, at nogen kand gage udi dennem, end ſige
at klyve op udi dennem: derfor gage de ſomme Steder,
dennem af La Landet, hvor 70 i n Staddbroder t til ſig
Log gaaer d derind paa forrige Maade, og fager hver ſaa
phyvor de ikkun kunde fæfte-deres yderſte Taer og Fingre
dog ſaadanne Pladſer ſkyer de intet, omendſtiont der ere
100 Favne under fig need i Soen. Dette mage veere en
dyr Mad for dette fattige Folk, for hvilken de vove deres
Liv fad yderligen, og mange efter lang oe dog
eomſider ſette Livet til.
Wenn — 2 —
Naar denne Fugl bliver. biemfert, da fortares en
i Del ferſt; en Deel, naar Mængden bekommes, hær
ges op og torkes til inter mot: Nene fe l ehe til⸗
*
ae nne 51
* , 5 * i
85
N i
7 * *
— re — —
—
ſammen og > fil Finer og andre Udgifter.
Indbyggerne bekomme en flor Mengde af diſſe Fugle, 5
”ligefom Gud giver Velſignelſen og Veyerligt: Dog falde X,
de ikke pan alle Steder i Landet; men paa de Her, ſom
ligge mod Havet, og have ſtore Forbierge, ſaaſom Nor-
der⸗Derne, Myggences, Vaagoe, Skuse, Dimerne og
Suderoe. Og naar morkt Veyerligt indfalder / da be⸗
komme de meeſt; thi da blive Fuglene i Biergene: Men
i klar og heed Soelſkin, da ſoge de gemeenligen Havet;
og imod de ville fare bort, holde de meeſt Soen, og ſt dde
»pag Klipperne mod Soe⸗Kanten; ; hvor Folket ogſaa un ·
dertiden farer til dennem med Baade og år stk dem med .
Stangerne. Saavidt Hr. L. DEBE S.
Efter denne almindelige Beretning om Norſke Aale,
vil jeg nu opregne alle de Sorter, ſom jeg har kundet ind⸗
hente nogen tilforladelig ee. un og det, „ 1 1
5 kt ordine alpha enesg
* i * i
Q * 810 8 $
5 å 8 *
. . 5 å
ak | . 4. * 50 må . EF
Aarfugl. Aarfugl/ Urhane Urogallus, Felt minor, craf 4
. Skabning ikke uliig en anden Hane, men af Farve ſort
eller morkbruun og rod omkring Pyene. P
mindre og bruunagtig med Rae 5 Det
DON Mas a fæmina in tåntum altert, — y
modi rerum imperito videri poſſint. Immo
etiam ipſi viſæ ſunt, ſiger kRANCIS0 US. WILL 5
2 05 nitholog. Lib. II. cap. XII. S. 1 T. p. 125. hvor
fab Er kaldes Teirag minor. The Heatbnen. 1
—
Se c i
Aar:Fugl É
Cab: Ill. i Om Siigterie. hr 105
hold el er i Skovene o og g til Fields. Sin Fode tage de af
Trceernes Knopper, Enebeer, Lyng⸗Topper og deslige.
— mera meme
Kiodet er baade velſmagende og ſundt / hvorfor de meget
eftertragtes af Jægerne, men vide om Vinters Tiid ve
at vogte fig; nemlig ſaaledes: Forſt fylde Aarfuglene deres
Kroe med ſaa mange Birke og Elle. Kuopper/ at den haen⸗
93 LA fom en EN 2 8 DUM og de 8 e paa
SR Jr 78
teer K th Han agter paa den int bot Siien sers
10
Vinter⸗
Boelig.
| lidet nedſt unken. Der for Enden nedſtoder han en Stang
med en Taagger eller et udſpendt Garn paa, da de beenng⸗
ſtede Fugle fare derind og blive opdragne. Dil at ſkyde
dem er det beqvemmeſt om Foraaret ved Solens Opgang,
da Aarhanen leger paa ſlet og jevn Mark, ſom deraf kal⸗
des Leeg⸗Vold; thi da er hans Natur / at blive gandſke
blind af Kierlighed,og med tillukte DOyne at kur re efter Hun⸗
"| nerne, ſom gierne indfinde ſig 3; 4 og fleere tillige / faa
man kand faae et got Skud. Falder Hanen, da flyve Hun⸗
nerne bort, men bliver han efter Skudet ved at kurre, og
heds For⸗
blindelſe.
viſer ſig lige ſaa døv ſom blind, da ſkydes pag nye. Af
Hanens Neb flyder paa den Tiid en ſterk Skum eller Fraa⸗
de, den opſanke Hunnerne meget begierlig, og det er alt,
efter manges Meening. Men andre benegte dette ſidſte,
0 vllle have feet noget mcere, 1 ſynes 8 0
5 1 168 i, re
2 1 14 13 * MÅ 1 17 AM År, 1
W e r SHERMAN l Eos FALSE HESS
|: 5 er.
. Lø
- * i
SE" - ur 7
17 ARE
| 106 Cap. III. Om Fuglene.
Akerloe. Akerloe. Et Slags ſmaa Fugle, fom om Foraarxet
indfinde fig gierne paa Agrene, for at pikke Madiker. Af
Skabning ere de næften ſom en Heiloe, om en fit der
8 fal meldes; dog noget mindre.
Aker⸗Rixe. Aker ⸗Rixe ellers vagtel⸗ Ronge 7 kaldes 7 af
nogle I ger cy vne/ ffiont den da ey maa forvexles med
den Fugl vi i Danmark give det Navn; thi deslige Ager⸗
Hons har Norge ikke, ſaavidt jeg veed (). Dens Skab⸗
ning er neeſten font pag en Sneppe, Farven brunagtig/
Been og Hals temmelig lang, men Storheden ſom en
Kramsfugls. Dens Kiod er baade hvidt og meget delicat
af Smag. Naar Korn ⸗Ageren kand tiene til Skiul, op
holder den fig der og udlegger fine Unger. Med Nebbet
giver den en Lyd, ligeſom naar man river eller ſkiærer 1
noget haardt, hvilket her kaldes at Fk „ a at den f, i
har fit Navn. | EN
Alke. Allike. Kaa, A 1 8 ite dt, tasten i |
- ſom en liden Krage, kaldes og Cornix garrula, fordi man
kand lære. dem at 4 ige men Abe, Saul bygger hoyt o
*
* i 5 EN bå
10 5 8 Ak n. 2 ig
i n i
1 2
0 p. S. Noelig underrettes jeg af en god een „at da man, ind
for en Snees Aar ſiden, aldrig havde feet Ager⸗Hons her til
DLands, fan indfandt fig den gang ligeſom en Colonie af dem,
formodentlig fra Bahus⸗ Lehn i Sverrig, og maaſkee for ß
Skaane. Diſſe fatte ſig her og der i Smaalehnene og vide
indtil Chriſtiania, ſamt udbredde fig ſerdeles, ſiden de
Kongel. Befalning bleve tagne j Protection og Fredlysn
3 Aar, efter andre Coloniſters eller Rybpggeres Ret, ſom
et Tiid til at e e dem paalegge
8 8 ag
Cap. ln. Om Fable 1
5 anke t fore: i frore Flokke. Efter Navnet kunde man lettelig
cConfundere dem med naſtete folgende fra 0 de 00
a ere gandſke adſkillge. n
e En dette Land ſeerdeles tüherende/ og af ſin ne
Fiere nyttig. Soc: Fugl, ſaa ſtor ſom en god And, men
ſmalere over Nyggen, Fodderne ſtaae og tettere tilſam⸗
men, ſaa ere og Vingerne mindre. Efter Nebbene adſkilles
de i to Slags, da diſſe ere paa nogle langagtige og ſmale,
pad: andre tykke, forte og krumagtige. Oven paa er
Alken ſort / undtagen paa det yderſte af Vingerne og Ha⸗
len / hvor den hvide Farve fees, ſom neden til beklæder den
gandſke, og fra Oynene gaae ogſaa to Hvide Striber need
over Halſen (). Svemme og fiſke kand den frem for
mange andre men i Flugt og Gang er den meget ſpag,
ſcerdekles fordi Fodderne ſidde ligeſom pag Lommen/ langt
küilbage, ſaa den beſparlig flytter dem / og raver dervedlige⸗
ſeoom en drukken Mand, om hvilken man i den Heuſeende
ſiger: Han er ſaa drukken ſom en Alk. Vingerne ville
ikke heller vel ſtaae den bie, hvorfor den lettelig fanges paa
ſit Reede. Dette bygges altid ved Hav⸗Kanten i de al⸗
lerhoyeſte og ſteileſte Fields⸗Klofter / vort hen forvovne
Fuglefeengere ſtige efter dem, og finde 50, 80 ja 100 Par
liggende verelviis paa deres g/ der ligne Honſe⸗Wg,
aa de aldrig blive folde; og efter 14 Dages Forlob give
W 255 f 9, hvilfe om andre 14 Dage ere e i
9
— n mime
Alk.
9 100 Meget 1 Seh beſkrives Alkens Neeb af FRI. MARTENS 1
i hans Spitzbergenſke Reiſe cap. 2. p. 64. ſeqv. hvor den ore⸗
kommer W 8 det Navn af apa Wache. * i
*
—
ek Cap. In. Om Juglenee. 3 8
5 at ſoge Havet med de Gamle. Deres Mængde er er faa for, ſtor, É
Forunder⸗
lig Meng⸗
de.
*
i
And af
mange
Sorter.
at L. DEBES i fi n Feroiſke Beſtrivelſe p. 133. ſiger / de
ſkiule Solen ſom en Skye, naar de udfare af Biergene⸗ SL
og deres Vingers Lyd gior en Bruſen i Luften ligeſom et
haardt Veyer. Endda heder det ſammeſteds, at de have
aarlig ikkun een Unge. Mine Obſervatores berette mig
at der findes i hvert Rede 2 Wg, og det er lidt nok, i Be⸗
tragtning af deres ſtore Mængde, fon aarlig fanges, fifkes
og ſkydes, faa at Skaberens Hunsholdning endogſaa heri
er Forundring værd. Alken holdes: for at være den ſtor⸗
ſte Silde Fiſker. Den dukker, efter vore Strand Sidde⸗
res Vidnesbyrd, endogſaa 20 Favne under Bandet, men
har derfor og det Vanheld at gribe feil og bide paa wat
Ae og ved den at opdrages ligeſom en Siſk.
And, er her / foruden den nokſom beklendte⸗ 1 0! Eu
adffillige Slags Vild⸗Lender, hyilke atter deele fig i viſſe
Species. Nogle holde ſig meeſt til det ferſke Band; ogføge
ikke det ſalte uden i Nodsfald. Nogle ere ſpidsnebbede og
adſkille ( ſig atter i ſorte og brune, af hvilke de ſidſte ere
lidt mindre og derhos toppede. Begge Slags legge mange
nebbede
Ender, fordi det hviner i Luften, naar de tage
3 e 1 55 ee med N 6 en 1 N
Aeg, frem for andre Fugle, nemlig; 20 til 25. Naar
Ungerne ere udlagte, flygter Hannen bort. Blive de ogſaa
ved en Hendelſe moderlsſe, da har man merket, at en an
den af ſamme Slags antager fig de forladte Unger ſom hi ne
egne, og giver os Menniſter en god Lærdom. Af breed⸗
RG
Bild Lender kaldes nogle Hviin · eller Avun⸗
een. 11. Om m Fuglene. KR 109
Oynene paa paa det forte, Hvorfor de og kaldes Ringqyer.
Hunnen er bruun eller graa⸗agtig. Diſſe nære fig meeſt
af Snegle, Muslinger og deslige, fees ikke heller laenger
end om Foraaret. Nogle kaldes Mort ⸗Vnder eller
Siſk⸗ nder, fordi de føde fig med at dukke efter ſmag
Fiſk. Skabningen ligner næften de forriges, undtagen
at Hannen er mere ſpraglet. J Natten fees en udſtagen⸗
de Fier, ſom en Finger laug. De legge 12 å 18 Unger.
Endnu ere nogle faa kaldede Krat JÆnder, fordi de gier⸗
ne ſoge et Slags Bar, ſom her kaldes Krakke. Bar, eller,
efter andres Meening, fordi de idelig give en Lyd fra ſig,
ſom ligner det Ord Krk. De ere lidt mindre end forrige. 1
brune af Farve, og komme ikke i ſalt Vand. Atter ere
nogle, ſom kaldes Rod ⸗Nakker, adſkilte allene ved en rod⸗
agtig Farve paa Halſen. De faa kaldede Stok Ender,
med et andet Navn Hav - Eller; hvilke efter almindelig
Indbildning ſkulle vore pag Trace, ere næften ſom tamme
AQender. Hannen morke⸗graa, hvlid⸗ toppet og med en
ſceerdeles Fier i Nakken, vel et Qvarteer lang. Hunnen
lyſere, graa og hviid, med en Ring om Halſen. Nebbet
rodt og langagtigt, Fødderne rode. Moderen legger gar⸗
lig 12 å 16 eg. Han og Hun rue dem 14 Uger. Paa
tredie Dag efter Skallens fulde Aabning, tages de af de
Gamle med paa Bandet. Siden den Tüd ſtyer Hannen
dem ſom de vare fremmede. Af dette Slags Vild Lender
findes her paa Stranden allerſtorſte Mængde, og dette
har vel blant andet forvoldt, at de, ſom om deres Yngel
og Herkomſt ikke vare bedre underrettede, har holdt dem
fer at vore paa Træer og have deres Uofpring af hine con. i
1 ii O 3 chis y
110 10 Cap. III. Om Sågtene STAR
Bore ey chis anatiferis eller Angle. Taſker/ om hvilke jeg i forri-
paa Tre. ge Capitel har handlet og henviiſt dem til Inſecternes
Claſſe. Skulde nogen ikke deſtomindre endnu bære Totil
om denne Sag ⸗/ da kand han finde den end fag til Overflo⸗
dighed Ae og afgiort i GåSPARI SCHO FTI
Phyfica curioſa Lib. IX. cap. 22. pag. O60. ſeqv. hvor denne
lærde Jeſuit i en ſcerdeles og vidtløftig Diſlertation beta⸗
ger den Fabel al ſin Anſeelſe af Sandhed. Jeg vil deraf
allene anfore Slutningen pag. 976. ſaaledes lydende:
Ajo I. Aves Britannicas non oriri ex arborum fructibus
aut foliis, aut ex lignis navium in mare decidentibus
atqve in fungos aut conchulas degenerantibus. Funda-
mentum habeo, qved nec ratio, nec experimentum,
nec auctoritas id perſvadet. Concedo eqvidem ex lignis
putreſcentibus in mari naſci vermes, non circa Scotiam
tantum, ſed alibi etiam: Hanc enim unam ob cauſam
portus Meſſanenſis in Sicilia, qvi omnium toto orbe pul- 15
cherrimus ac ſecuriſſimus alioqvin foret, cedit aliis, quod
naves diutius in eo hærentes a vermibus ibidem natis
exedantur. Concedo etiam in conchulis ſupradictis re-
periri vermes aviformes, qvi paulatim creſcant & ave
lent, cum id tam multi & oculati teſtes aſſerant. Nego
tamen aves Britannicas, de qvibus hic ſermo eſt, inde
habere ortum ſuum; qvoniam nullus ſupra eitatorum 9
Scriptorum id vidit, nec ullius alterius oculati teſtis at. RA.
SS teſtatio adeft, fed omnes meris conjecturis agunt, v ulgi
w ppinione adducti, ut ex verbis ipſorum conſtat. Nul-
5 lum enim experimentum hactenus docuit, an
Øg Rene: ex ee materia Nee agel É
7
T
7
— — —— — en meme ors
malia tam . ac 1 wal ſunt Britannica
aves, de qvibus agitur.
Aijo II. Aves Britannicas oriri ex ovis ber incuba-
tum, more aliorum anſerum. Probatur teſtimonio AL-
"BERTI MAGNI, GERHARDI a VERA, & Batavo-
rum, qvi id oculis ſuis viderunt, itemqve auctoritate
aliorum Auctorum præcedenti S. I2. & 13. citatorum, qvi
idem aſſerunt. Qvibus accedit FERDINANDUS aCOR.
DUBA in Didøfeal. cap. 7. ubi ait:. Multa talia pro veris
vendi, vel illud argumento eſſe, qvod licet plurimi ſeri-
bant, aves Berneſtas nomine in Hebridibus inſulis & Hy-
bernia ex fructibus aut foliis arborum in mare deciduis
generari, nihilominus id figmentum eſſe; cum Follan-
di 1569. feripto teſtati fint, fe circa novam Zemblam in
has aviculas, ova ſua foventes, incidiſſe. Så
Ajo III. Perfvafionem vulgi & Audtorum contra-
riæ ſententiæ, inde ortam, qvod annis ſingulis innume-
rabilem pene multitudinem ejusmodi avium circa Bri-
tannicas Inſulas deprehenderint, nec tamen ſciverint ubi
orirentur, aut unde venirent; putaverintqve proinde,
animalcula illa alata conchulis aut materiis putrefeentibus
ineluſa, exerefeere in anſeres, ut optime notavit CU.
0 & DEUSIN e
Al 5. N „ af
. ugle. See Ugle med ſin Art —
Boeſicrr / en liden. Hap⸗ Fugl/ ieke ſtorre end en Sool⸗
f poet, men ellers en ſom en krummebbet Alke, b.
10% 10 As » | 5 2 5 i ar⸗
Boefier.
E Cap. Ul. Om Fügen. „ 15
Farve, Fodder og Neb. Den foder ſig med ſmaa SID,
og ſees ikke uden om hoyeſte Vinter, og lidet om Vaaren,
naar der falder en Storm af Veſtlige Vinde, en er *
Skik og Maade at yngle, mig ubekiend.. in
Bogfinke, en nokſom bettendt lden Land. Fugl, inn
til Anſeelſe, af fort Farve, dog derhos ſpraglet med hviide
rode og graae Pletter. Nebbet Fort og tykt. Den er her
temmelig rar at ſee. Af Finker eller Fringillis i Alminde⸗
lighed, opregner JACOB KLEIN i fin nyelig udgivne
"Hiftor. Åvium pag. 96. ſytten Sorter med gen Adſkillig⸗
hed pag Farve og andet. 3
Brokfugl. Ste Heilo.
Bruus. Bruushane lidet mindre end den forrige, bærer
Hane. Nayn deraf, at den gierne bruſer og med Nebbet beſtrider
ſin Lige, da den reiſer ſine lange Fiere omkring che 0 5
Halſen, at de ſtage ſtive ſom en Krave. |
Dom⸗ Dom- Herre eller Dom ⸗Pap. Maaſkee ſaa kaldet 3
Herre. i Pavedommets Tiid for fin melodieuſe Stemme, ſkiont
: famme en vilde fylde i Choret af en Dom- Kirke, hvor hine Å
Dom⸗Herrer ſang Horas canonicas. Nogle falde den
Coccothrauſtes ſangvinea. Af ſamme Familie ere anden ⸗
ſteds fleere Sorter, her ikke mig bekiendt. Af Krop er den
noget ner ſom en Steer, rod, ſort og hvid paa Vingerne, É
graa paa Ryggen. Hunnen er allene graa⸗blaa. All r.
15
Bi. mg
4
1 rarelt ere de, ſoin falde gren nej a e Cachetter p g Ho-
Cap.! UI. Om Fuglene. 113 SER
——
| Droffel, Turdus, ſom her kaldes Troſt, og med et Oroſſ el⸗
almindeltgt Navn, der begriber mange species i fig; i
Krams eller Krametsfugl. Forſtiellen paa de Norſte Fug
Droſſeler beſtager, ſaavidt jeg kand erfare, allene deri, at
nogle ere graa⸗agtige med hvide Fiere under Bryſtet, nogle
morke⸗brune, nogle gandſke forte, kaldet Soelſorter,
nogle morke⸗ graa med en hviid Ring om Halſen, faldet
Ringe⸗Troſt. JAC. KLEIN, ſom frem for andre
Stribentere i den Materie har giort fig ſcerdeles ſtor Uma⸗
ge for at udfinde de notas characteriſticas, der adſkille
hver Fugle⸗Art i fin Slægt, opregner L. C. pag. 65. ſeqv.
ilke mindre end 36 diverſe Slags Droſſeler. Dog meener
jeg, at man, i dette ſom andet, kand multiplicere entia
uden Fornodenhed, og derved forvirre fit Begreb mere end
opklare og befæfte det; thi undertiden er Forſkiellen faa |
Tiden, at jeg ſnarere anſeer den for tilfældig end veeſentlig.
Om Hoſtens Tiid falde her til Lands mangfoldige Krams⸗
Fugle, færdeles naar Nønnebærene vel flager ind, hvilke
tillige med Enebær og andre Skov⸗Varxter vides at være ”
deres Fode. 0
Due, foruden de irer og nokſom bertendte, af
bois Turtel⸗Duen ikke findes her, have vi Skov⸗Duer,
ſcerdeles til Fields i temmelig Maengde. WILLUGH.
BEIUS figer Ornitholog. Lib. II. pag.136. at de falde noget
ſtorre end almindelige Duer, hvilke de ellers ligne. Her
til Lands er det tvertimod, da de findes noget mindre.
Paa Oerne ved Hav⸗Kanten 1 Ryefylke findes et Slags
vilde e Pir 4 9 de tamme, andeſhen at de 8 ir
N 5 8
Edderfugl.
on Vinteren ved Udoerne i Haver, levende af det Grun
14 Cp. HI. Om Fuglene.
af een Farve med blaa glendſende Fiere paa Halſen, og at
de bygge deres Rede i Klippens Never. Dee ere e Ng
0 ſom Skov: Duerne. |
Edder, Odder ⸗contracte derfagl WOR MIO
in Miſeo p. 320. Anas plumis molliſſimis, findes her
langs med Kyſterne, ſaavelſom paa Island, Grønland
og Færge (), i ſtor Mængde, og da dens Bryſtfer, fon 5
vidt og bredt ere bekiendte under Navn af Eider · Dun,
garlig indbringe en god Næring pan mange Steder, ſaa
agter jeg den deſto noyere Beſkrivelſe værd, helſt da den
ingenſteds er bekiendt, uden allene her i Nord⸗Soen. J
Skikkelſe og Storhed holder den Middelveyen imellemen
Gaas og en And, faa man med lige Foye kand regne den
enten for en liden Vild⸗Gaas eller en extra ſtor Vild⸗And.
Hannens Farve er paa Overdeelen fort, indſprengt med
mork gron, ſom ned over Nakken bliver lidt lyſere. Under
Oynene er han hviid blandet med lyſe⸗gron, paa Bryſtet
fort, under Bugen og SHE hvid graa, paa Halen,
—
() Med ſamme kommer opereens hvad BUCHANANUS river
de Rebus Scoticis Lib. I. om den Skotſke Fugl han falder Calca
om hvilken og ROBERTUS SIBALDUS in Hi. Animal
Scot. Lib. II. p. 21. beretter det ſamme, ſom om denne og dens
Fiere. Da den ikke fees forend om Foraaret, er det venteligt,
at den tillige med endeel Soe⸗Fugle drager andenſteds hen om
Vinteren, men om det, efter nogles Meening, er til America,
kal jeg ikke ſige. Da jeg ſtriver Dette, beretter mig en Corte -
ſpondent fra Sundmoer, at man der har feet dem endogſag
Øl i 8 ikke kand give nogen wee Fee
—
ſom 7
18, ſom
Bolgerne opkaſte fra Bunden. Saa jeg om deres æn be SR
Cap. IT. Om Suglene. 115
Far: er kun (den, merk ⸗gron og glendſende. Paa Faroe
ſkal Hannen, efter LUC. DEBES Beretning, oinſider bli-
ve hyiid, og i fin Ungdom ligne Hunnen. Denne, ſom er
noget mindre end fin Mage, fees overalt bruun og granat
en Blanding. Paa Neb og Fodder, ſom ere af Gaaſe⸗
Art, ſynes dens Farve gron og guulagtig, dog ikke reen,
Hunnens noget morkere derhos. Den dukker ſom en
And, ja langt dybere, nemlig 10 à 12 Favne, og nærer
fig, ſom andre Soe⸗Fugle, af Fiſk, Skial, Gruus, Tang
og deslige. Om Vinteren holde de fig hartad ſtedſe paa
Havet, og ſoge om Vaaren til Strandbredden iſtor Meng⸗
de / for at giore deres Rede i Fiorder og paa ſmaa Holmer,
enten under Steen, eller i Lyng og Krat. Der legge de
fem eller i det hoyeſte fer g/ gronagtige af Farve, og ſaa
ſtore ſom Gaafe- Æg, noget langagtige (). Blive de
forſte fem Wg hende frarsvede, da kaſter hun atter tre
Sthykker, dog i et andet Rede. Forkomme ogſaa diſſe,
da legger hun eet Eg. J fire Uger ligger Moderen alle⸗
ne pan Eggene, og Hannen holder Vagt neden for iVan⸗
det ſaa at om et b Menniffe ellek Rov⸗Dyr nærmer fig,
øf | „„ adva⸗
. | £.
0 Hr. ANDERSON ſiger i ſin Beſkrivelſe over Island p. m.
44. man har berettet ham, at diſſe Fugle legge heel mange Wg,
ja gt, naar man ſetter en Stok af en halv Alens Længde midt
i Redet (hvilket nogle undertiden giore, efterdi Æggene ere ges
meenlig Vanagende) holder Edderen ved at giore Æg over
S -
Sa vane, og lader ikke af, førend, Spidſen af Stokken er feilt 5
med Wa, faa den kand ſidde paa dem, hvorved den dog bliver
udmattet, Denne Relation er urigtig, efter alles Forfaring paa
diſſe Kyſter, da man ordentlig mk meere end ER (LER
del flere Lg i Rider. Mie
116 å Cap. Il. m. Om Saglene É
i advarer han hende med at ſkrige: ze: Huhu, da hun dekker dekker i
Streng imod hende, hvis Æggene forkomme ved nogen Hendelſe;
Mage.
Edder⸗
Duun.
Æggene med Moſſe og Duun, fon er tilrede, og begiver
fig til fin Mage paa Bandet. Men denne fager ikke vel
thi i det Fald giver han hende mange Vinge Slag, dem
hun taalmodig maa udholde, forlades og aldeles af ham,
og giver ſig i Flok med andre ligeledes disgracierede af ſit
Kion. Faa Dage efter at Ungerne ere udkomne, tages
de af Moderen til Soes, og forlades ikke, endog i haarde⸗
ſte Efterſtrbelſe. Man har og ſeet hende tage dem paa
ſin Ryg, for at ſpvomme deſto bedre af Sted, da de ſinag
ellers ikke kunde komme efter, Een af mine Correſpon-
denter har i Agt taget dette, at da Ravne og Krager meget
eftertragte diſſe Fugles Rede, for at uddrikke 2eggene, eller
ede Ungerne; fag ſoge de undertiden en halv Miil hoyere :
op i Landet, for at finde bedre Skiul til at bygge Rede i.
Naar nu Ungerne ſkulle til Havs med Moderen, legger 1
hun fig ned, faa de klavre op vad hendes Ryg; og hun
fører dem med en jevn Flugt vel af Sted. Endſkiont det
ikke er tilladt, at odelegge diſſe Fugle for deres koſtbare
Duuns ſkyld, men allene at ſanke denne af Redet ſaa
ſkeer det dog af Uſkionſomme. Men den Fier og Duun, |
ſom da plukkes af den dode Fugl, er ikke nær fag god, font SÅ
den hun ſelv i de ſidſte 8 Dage; da hun ligger, fager 44 1
fit Bryſt, for at bereede de nøgne Unger et blodt og vniemt
; Leye. Den dode Fugls Duun er feedagtig og Forraaduel⸗ A
ſe underkaſtet, derhos ikke nær ſaa let ſom Dunen af Re⸗ DØ
, AE van hvilken / naar den er renſet fra Lyng, Riis og anden å
1 s, ſelges til 2 Hi: . 28 SS mange
Cap. III. Om Fuglene. DN | MAN
i Strand- Siddere god Naring / da den er fan let / varm,
blod og færdig til at udbrede fig; at eet Par Hænder fulde
ſammentrykte/ kunde fylde en heel Over⸗Dyne. At denne
Edder⸗Duun ſkulle være uſund og færdeles medføre epi-
leptiſfe Sygdomme, modſiger IH. BARTHOLIN. in
" Medicina Danor. -domeftica p- 65. Neqve vanus nonnullo=
rum rumor nos terrere debet, epilepticos inſultus ex uſu
harum plumarum timentium, qvod periculum necdum
ullus, qvod ſciam, incurrit. Edder⸗Fuglens ſaavel ſom
mange andre Strand ⸗Fugles Wg fores af de Bender, ſom
boe nær ved Bergen, ofte herind til kio bs, og ſiges at være
gandſke gode af Smag, hvorimod Kiodet, ſaaſom tran.
"agtigt, ikke ædes uden af Fattige, der dependere mindre
af deres Smag end af Trang. Dog kand man og kom⸗
me Smagen nogenlunde til Hielp ved diſſe Fugles Kiod,
hvis man forud halb kaager og bloder det 1286 dike 97 det
| a, |
Egde „ en liden DEN gugl ; af Skabning nerſten e
ki en Lerke, merkelig allene derved, at den om Sommers
2 ſynger Natten igiennem uden Ophold.
Elve⸗ Konge, fan faldet, fordi den ſtedſe bolde Elve: Kon⸗
i: ig ved Elver eller Floder, forlyftende fig ved at fræve over ge.
det rindende Vand, og at hoppe fra een Steen paa den
anden. Den er af Skabning næften ſom en Dee i
fort og 90 5 en hvid Ring om Halſen. ;
9 he Erle eller Ring Erle, næften af ſamme Skabning Erle.
In forrige, men mose paa Ryggen. og ſort paa Ho⸗
. PM in ede, HEE
Falk.
8 Cap Il. Or Om gugiene-
c vedet, med lidet hvidt pe paa ja Siderne da Hunnen er mere
graa. Den ſees allene om Sommeren, og fi 1 n CA
11 dt rr rale Vinteren over. | 4
§. 7.
Falk, ſom J. KIL EIN p. 47. adſkiller i 27 Sorter, i
findes længft mod Norden allerædelft og brugeligſt til
Jagten. Med dem, ſom aarlig. føres fra Island, ikke
uden temmelig Omkoſtning, og ſiden vidt forſendes til
Hofferne, zar jeg her ikke at giere, men erindrer ikkun,
at her i Norge, fornemmelig i Gſterdalen, fag og i Chri
Fieerkurv.
SAN: 0 ne ſtor ſom en be ee, med langt Reb
e NN
19
8 82
* * * 3 8 sæ
ftianfands Stift, færdeles vag Jedderen, falde ogſaa me⸗
get herlige Jagt⸗Falke, grag og hviide, ſtorre og mindre,
Dil deres Fangſt pleye aarlig fra Nederlandene og Tydſk⸗
land her at ankomme nogle derpaa udlarte Falkenerer,
ſom fordeele ſig i Fieldene og blive der en Maaned eller
længer, for at fage enhver nogle Stykker til Bytte / hvis
Priis fluttes deraf; at de kunde betale ſaa lang en Reiſe ().
De fange dem i Garn, under hvilke en Due ſettes, fm
Lokke⸗Mad. Her ved Sse⸗Siden, færdeles paa Sund.
moer, fees Fiſke⸗Falke, ſom vel ſoge deres Hoved⸗Naering
pan Bandet, men odelegge ogſaa paa Sieldene W Me ØR
ker, Lunder og deslige Field: dugle, j . N
SFigr: Rurv, Sicære⸗ Muus, kades ee
Sneppe eller Strand Erle, er en liden muusgraa
KR 0 ISK diſſe 1 Falke⸗ Fangere kal Fa 10 0 eds
tet sol en vis mere fom dermed af 0. K. r Water er poi
e i. Om Suglene. ok - 2
09 90 Fedder. & Bygger fi fit Rede i Klippens Rev ved Strand⸗ and⸗
Siden, legger 7 à 8 graaſpettede Wg, lever af Orm,
Tang og Gruus. Undertiden flyve diſſe i faa ſtore Flokke,
at man kand faae 40 à 50 bag eet Skud. Paa Vandet
ſidde de faa ſikkre eller taabelige, at man kand roe dem
paa en Favn nær. Deres Kiod ſmager ikke u⸗ adeligt.
Slagger⸗MNuus eller Aftenbakke / ſom her kaldes Flagger⸗
Skindvenge, er ſom ſeedvanlig, og henføres af nogle Muus.
hellet til Inſecterne end til Fuglene.
Flag⸗ Spette. See Spette.
Foſſefald, en liden fort og hviid Fugl, ſom ſeger in n Sofa, LA
5 Bocli ved de bruſende Foſſer eller Cataracter og Vand⸗ 4
Styrtninger, hvilke den endog om Binteren ikke forlader.
J. RAMUS beretter p. 246. at man brænder og 5
rer den ſaaſom en Lægedom for Heſtene.
i Fugle Konge, Regulus, er her til gands den mind. Fugle⸗
i fe Fugl man veed af at fige, bruun og guulagtig under Konge.
Bugen, da hans Fiere fee. ud ligeſom de kunde være af
Uld eller et Overtrœk af Klæde, Opholder fig gemeenlig
i Steen ⸗Gierder og Korn⸗Lader. Om denne ſiger man,
at den ſetter fig paa Ornens Ryg, og lader fig af ham op⸗
fore faa hoyt, ſom den ellers ikke ſelv formagede at kom⸗ nn
me. Deraf har den maaffee ironice det Navn Sugle.
Ronge, da den ſynes at giore Ornen, ſom egentlig Fugle. K
Konge, fin Hoyhed diſputerlig. Ellers falder Bonden
ham Peter Nonsmad , det er Eftermiddags Mad, den RE
man ſi e elden ha * om ane e 7 1 1 8
—
ne e Om Sugteie. — É
Gaas.
Graa⸗
Gaas.
.
Guss Den tamme er her ſom RER ig Af
Vild⸗ Gies findes 2 Sorter, ſcerdeles om Sommers⸗
Tiid ved Soe⸗Kanten. De forſte, ſom af deres Farve kal⸗
des Graa⸗Giæs, item Trappe ⸗Gics, af nogle ogſaa
Rad ⸗Giæs / fordi de holde en forunderlig Rad i deres
Flugt, ſom ſtrax ſkal folge, have allene. om Sommers
Tiid deres Tilhold i Nordland, overſt i Tronhiems Stift,
fad de fees at flyve ved Pindſedags Tiid her forbi mod
Norden, og naar de trettes, at nedlade fig pan Klipperne
til Hvile, da nogle kunde ſkydes, nogle af Taage eller Uveir
forvildes, og nogle af Mathed eller anden Hendelſe blive
tilbage (), indtil Vinteren, da Flokkene retournere fra
Nordland til Frankerige, hvor nogle meene at deres Vin
ter ⸗Qvarter holdes, ſkiont jeg ikke kand udgive det for en
Forunder⸗
lig Flugt.
Vished, ligeſom diſſe baſlagerers Yngel og anden Adfærd
ikke er os i diſſe Grændfer ret bekiendt. De, ſom her op⸗
paſſes og ſkydes/ ere fede og velſmagende. Det merkvar⸗
digſte ved diſſe Graa⸗Gices er den Orden de, efter mange
Vidners ſamtydige Forſikring, fees beſtandig at holde !?
Flugten paa deres garlige Reiſe, baade hen og tilbage,
nemlig hver Flok, beſtaaende af 30, 40 eller fleere, deeles
i 2 Linier, hvis bagerſte Ender ſtage vidt fra hverandre,
men de femmerne 355 filmen 955 en Küle eller Py⸗ AM
1 nden beretter mig, at Graa Gak 9 0 rr fan, 0
Jedderen er et Vand, hvor de af Gieſſene, ſom feelde F
i deres Trek ikke kunde folge Flokken, opholde fig €
85 og medliden A kunde 19 5 i mig Mangd c
d
ikke i nogen Mængde, paa Øerne ved Havet i Ryefylke. Paa
— faa den bryder eller aabner Luften, og letter den
SE
»
—
Cp. l. m. Om Fuglene. . 121
for de andre. Men da Formendene derved ſnareſt mage
trettes/ faa feer man fra TUD til Tiid, at de 3 freuimerſte
1 Spidſen begive fig bag til, og at bag fra komme andre
3 / ſom blive Formeend, og holde ved at bryde Luften Tour
å Tour, hvormed de alternere en heel eller halv Dag, i
rigtig Orden, og foruden at vige af deres Sted i Linien,
med mindre een bliver tret og derover maaſkee tilbage.
VBiſſelig et ſingulare phyſicum, ſom kand give os Menni⸗
ſker god Cærdom om fælles Hielp i Selſkab. Noget des.
lige er tilforn anfort om Hiorterne, naar n Tall 5
e en Fiord.
Et andet Slags, ſom holder længer m hos 5 er
de faa kaldede Fager⸗Giæs, det er finuffe og anſeelige
Sies, ellers ogſaa kaldet Ring Gies, fordi de har en
hylid Ning om Halſen, item Urgiæs, fordi de ſoge Til
N hold i Urer, det er Steen⸗Hobe under Fieldene og ved
Strand⸗ Siden, De ere lidet ſtorre end en And, men
mindre end ſom en Gaas. Farven er en deilig Blanding
af hviid / blaa, bruun og ſort, paa Hovedet gronagtig,
Neb og Fodder rode. Kiodet er ikke ſaa got ſom de forri⸗
ges. Hvor de tilbringe Vinteren, veed Gud. Her kom⸗
me de forſt! in Aprili, og ſees ikke længer end til Michelsdag.
Naar JEggene tages eller omkomme, pidſker Hannen ſin
Mage med Vingerne, ſaa hun ſkriger ynkelig. Paa den
; under jordſke Hule, i hvilken hun udlegger fine Æg, ere
tvende Udgange, ſaa, at om man ikke finder og tilſtopper
| det ene Na mrk man heude Mae Wenner an.
Let ib
Gaas.
W » N 2 ARV det. 0
2 ö „ 7 | N . 9 70
12 15 Cab. 1. Il. Om Om Suglene. e
det. det. Hun er delle mindre end ſin Mage, favner. 595
fan den Ring om Halſen, 19 5 gier Hannen meeſt er
Giertruds⸗ Giertruds⸗ Sugl, fon er fort med rod Nakke / op⸗ :
Fugl. holder fig i Skovene, og kaldes af nogle Ulykkes Fugl, da
den formodentlig anſees form omineux og af ondt Forvar⸗
ſel, hvormed Almuen fordum ner MEN meget at gore ̃
Glente. Glente, en velbekiendt Rov: Fugl, ſom bade
8 fi ig tilGagrdene 75 at dræbe Hens. |
Gour. Goul eller Gagl er en maadelig Trug, Van.
det tilhørende, neeſten ſom en ſtor Vild⸗ And, men langt
federe og delicatere i fit Kisd, hvilket giver den beſte
Steeg. Naar den in Junio kommer i Flokke⸗Tall, lige⸗
ſom Graa⸗Giœeſſene langs med Landet, farende Nord efter,
da ſkydes den lettelig, efterdi den ikke viger, men holder
fin Linie ſtiv, faa og derhos har en nedrig Flugt ikke langt
over Vandet. Hos SNORRO STURLESEN p. 229.
ſiges Gagl for Gaas eller Wee N
„ Gøg ellers af fin Lyd kaldet Kuttut, 45 paa Skab⸗ i |
ning næften ſom en Skade, men noget Mindre og blaa⸗ DA
graa af Farve. Man ſiger, den ſkal være magelig, og ha⸗-
ve en liden Fugl i Folgeſkab med fig, der mag tilbringe |
den ſin Fode. Men da Gøgen næfte Aar meenes af blive
til Glente, ſom mpelig er nævnet, fag forgriber den ſig 1
eee mod dene ch in BURE, He de heder
78 å i 1 . Py 5
Cap. HI. III. Om Fuglene. 1 7 121
ingratus cuculus (). Lœnger Nord end til Galten 16 og i
i 55 ſees den her ikke. Be:
5. 1
Fe Aare / af Skikkelſe ſom en And, dog noget Or Al 8
ſtorre og Nebbet kortere, gandſke fort paa Farve, undta⸗
gen nogle hvide Fiere yderſt i Vingen, ſom lade artig.
Den dukker dybt efter ſin Fode, er varſom / og vanſkelig at
faae Skud paa, legger 10 à 12 Regis øg faftes med 1 n
Met at rue dem.
| Hav Heſt „en Soe Fugl, ey ee end en Maa⸗
ge, 5 1050 tyk med ſinaa Vinger/ Gaaſe Fodder , et lidet
3 j
Neb og fremſtagende Bryſt, graa af Couleur. Den
ſnorker ſom en Heſt naar den pruſter, hvoraf den har ſit
Navn, ſaavelſom og deraf, at dens Bevagelſe paa Van⸗
det ligner en Heſtes Trav med nogen Hoppen og heftige
"Stød, ſaa at naar de komme i ſtore Flokke, bliver Sen
bruſende i ſtille Veyr. Paa Landjorden veed ingen her
gt have ſeet dem, ja de skulle ikke komme Landet nærme:
re end pag en halv Snees Mile, faa de allene ere de Fiſte⸗
re bekiendt, der drage 1 ud at fike Haag og Helle.
Syn-
a 0 Mod Dette: almindelige 1 AASE, ſom ſerdeles PLINIUS
Ab. X. cap. 9. fol. m. 80. har paaført Gogen, reddes han af
JO. HEIN R. ZORN, ſom i fin Perino- Theologie P. II. c. 13.
8. 13. p. 716. ſiger: Es geſchicht dem armen Vogel, hiermit |
15 Unrecht. Wer hat ſolches jemahls geſehen? Er ift ja ein
»unbewehrter Vogel, der weder Schnabel 1 8 Klauen t der⸗ 8
SN gleichen zu chun.
N cap. Hl. Gm Suglene.
Flynder pad Stor- Eggen, og at man er denne N Be i
Grund nær, merkes juft derpaa, at diſſe Fugle 8 ;
fig ved Baadene, i Haab om at fane de udkaſtede Ind
volle. Slager man til een af dem med et Stykke Trae i
eller en Steen, faa den falder i Daanelſe, da ſankes man ·
ge andre af ſamme Slags omkring den, og lade ey af at
hakke og pikke derpaa, indtil den Daanede opmuntres og
1 fager til Live igien; men at den ſkulde fade til Live om
Dav
; Sule.
manget med ſort. Alleroverſt ſidder en rod Kam. Ha-
len og Vingerne, ſom begge diſtingveres ved nogle faa É
ſorte Fiere i det yderſte, ere meget ſtore 1 1
5 Noppen og fra een 2 e Sade til de
den end blev gandſke knuſet, er vel en Fiſker⸗Fabel. Om
denne Hav ⸗Heſt blant Fuglene har jeg ellers ikke fundet
mindſte Spor hos andre Skribentere, hvorfor dens eg ⸗
ning tilſendt mig fra Wrvoerdige Hr. Hans Strom,
Capellan til Borgens Praſſtegield paa Sundmeer, er
agtet deſto mere værd at anføre, Dog maa jeg herhos
erindre, at det tykke og runde Hoved ligner noget alt for
meget Uglens, og (Fulde ved en accuratere Aftegning neer⸗
me fig lidt mere til Litghed med Hogens Hoved, dog br dere.
CPR Sule, en ſtor Soe⸗ Fugl 1 ſom nogenlunde ) |
ligner en Gaas, dog paa Hals og Hoved faft mere en
Stork, undtagen at Nebbet er kortere og tykkere ſamt
guulagtig. Paa Fødderne ligner den en Skarv. Over
Nyggen og Vingerne er Farven lys⸗blag. Bryſtet og
den lange Hals hvild, mod Hovedet gronagtig (ammer. Å
14 4
1 1 17 JK -å
72 Å ” ti
si 9 * 8 * *
N *
8 Hr. Om Om Fuglene: i one 125
5 er er 3 Alen. en. Fuglen er cdelig, enten ſtegt eller nedſaltet.
Skotleenderne falde den Gentelman. Det er en Trek⸗
Fugl eller af det vandrende og uſtadige Slags, ſom ſees
her under Landet ikke forend ſidſt i Januario eller forſt i
Februario, naar Sild⸗Fiſkeriet begynder, da den tiener
ligeſom Seyen til Forvarſel, og kommer den Landet pag
en halv Miil nær, da merke Bønderne, at Fiſten ſoger
til Fiorderne. Bed Paaſke⸗ Tider fees den ey mere, hvor⸗
for intet kand meldes om dens Pngel. Den er fmd fags
—
belig / at den med nogle Sild, udlagte pan et flydende
Bret / lader fig lokke nær til Baaden, buk man med 8 A
and flage Den W
etre Haves Ardea vel Ardua, qvod alte
. volet⸗ ſiger J. KLEIN Hiſt. Av. p. 122. hvor han ad⸗
killer den i 14 Slags, Den Norſte, ſom her allene
kommer 1 Betragtuing, er den ſtore blad Heire, en an
ſeelig Fugl, af Krop ſom en Orn, af Hals, Neb og Bee⸗
ne ſom en Stork, undtagen at Fodderne ligne Gaaſens,
og pan Hovedet har den en Top eller Feder Buſk. Den
legger 3 graaſpettede 2g, af Sterrelſe fon Gaaſeus,
Han og Hun ſkiftes til at ruge ggene i 3 Uger, faa og
at opfoſtre og nære Ungerne i andre 3, da de kunde nære
ſig ſelv. Deres Fode ſoge de ikke alleneſte i ferſke Søer
og Moſer „ men ogſaa ved Hav⸗Bredden, hvor ins
mme ang Pal; Hat 8 0 Neb, viſe (amme en 5
Heire.
men af Skikkelſe ſom Maagens. Sit Rede bygger.
den i de hoyeſte Træer eller i bratte vilde Field⸗ Rifter.
2 3. | ARE ö
—
TER. 2 m. Om Fuglene.
ſom Storken fil at fiſke efter alt Krybende og Sdemmen⸗
Heiloe.
Was
de, naar det ikke er ſtorre end at de kunde fane det igien⸗
nem deres ſmale Hals og eeneſte Tarm, ſom adſkiller dem
fra andre Fugle. Ardea id habet ab omnibus avibus di-
verſum, qvod inteſtinum cæcum unicum & ſimplex
obtineant ſingulæ, cum aliæ aves geminum nactæ fint,
ſiger J. KLEIN L. C. Deraf kommer det, at, ſom mine
Correſpondenter eensſtemmig forſikre, Heiren vel 3 gange i
maa æde en Aal eller Slange ; hvilken knap er opflugt,
forend man feer dens Hoved og hele Krop at fremkomme
ex podice avis, fon ſtrax vender ſig og ſluger den anden i
ja tredie gang, førend den vil give tabt. Dens lange
dre altſaa dens Næring, hvorfor nogle hugge dem af og
Been, ſom ere gule af Farve, ſoges af Fiſkene, og befor⸗ 9
tage dem med fig til Soes i Lakke⸗Karet. Paa bemeldte
Beene ſidde nogle meget ſubtile Haar, hvilke bevæge få ſig 0 1
ſpille ſagte Vandet/ og den Bevægelfe lokker Fiſkene.
Heiloe eller Myreloe, fordi de habe deres meeſte å
Tilhold i Myrer eller paa Lyng ⸗Marker / og adſkilles fra
foromtalte Akerloe, fon ſoger Ageren, allene ved deres
Storhed, hvilken kiendelig overgager hin. Ellers figner
den paa Skabning noget nær Viben. Paa Ryggen er 4
dun gronſpraglet, under Bryſtet ſort og hviid e
25 AD Lng Kied er delicat 09 klar e Det 4
— 35 K . 3
FOODS Er He i 1 Ø 2 e i 2 2
. 4 ; . a ö 1
* 2 É * 1 SØE
Cap. II. III. Om Fuglen r.. | HAR 5
| en Trekfugl ſom mod Binteren ſanker ſit Selſrab i ſtore ſtore
Hobe, og flyer faa bort. Nogle meene, at de blive Vin⸗
teren over her i Landet / men fkiule fig i de hoye Field.
Horſe⸗ Gøg eller Rsgauke, maaſkee fordi de op⸗
holde ſig i Roſer eller ſtore Steen⸗ ⸗Dynger, hvoraf og
Hermelinen har det Norſke Navn Roſe⸗Kat. Horſe⸗
| Gøgen er ſtor ſom en Skade, kukker ikke ſom en anden
Gog, men bræger ſom en Geed/ hvorfor den og af nogle
kaldes Jord⸗ Geed, Capreolus, og, lader fig helſt here
om Natten. Andre kalde den Skaadde⸗Fugl 7 ford R
| den meeſt fg i Skaadde, det er Tagge.
g 58g, en alt for vel beklendt og ſkadellg Sov Fugl.
Af dem ſees her til Lands 3 Slags. De ſtorſte, ſom ere
gronſpraglede/ og ſynes nær beſſagtede med Falken, nære
ſig af Aarfugl, Ryper, Høns og Duer, men ſoge ikke
noget d dodt Aadſel, faa deres Art er ædlere end andre Nov⸗
Fugles. De holde ſig og til ferſke Bande, og paſſe paa,
om nogen Fiſk kommer Landet fag nær, at de kunde nage
den. Andre, ſom ere mindre og brune paa Farve, kal⸗
des Spurre⸗ Hege / fordi de ikke give ſig af med andre
end ſmaa Fugle. Endnu et mindre Slags af ſamme
Hog. 8
Farve kaldes Muſe⸗ øge, fordi de ligeſom Uglen. for- N
* Mark⸗ 09 b Muus. De ſees ee at ſtaae e
8 1 eller SR
— U
Hons.
128 „ Cap. mn. Om Faglene. on
eller eller holde fig gandſke ſtille i Luften, indtil Muſen Four
mer i deres Linie, da de med et haſtigt Fald dale over den.
Hons. Af denne Familie ſom er med de aller⸗
vidtloftigſte, findes her ſamme Species, fom i Danmark
eller Tydſkland, endogſaa Paafuglen ikke undtagen.
Faſanen er den eeneſte, ſom jeg ikke mindes at have ſeet,
tviiler dog ikke paa, at man jo vel kunde holde den her
ſom audenſteds med bekoſtelig Anſtalt (). At de ſtore
Indianſke Høns, ſom gemeenlig kaldes Kalkunſke, rettere
Calecutiſke, Høns, her ſaavel ſom i varmere Lande kunde
trives, ſkulde man ikke teenke, derſom Forfarenhed ey
lærde det. Dog er det og fandt, at de ſielden blive her
flet ſaa ſtore ſom andenſteds. Om Agger⸗Hons er
allerede meldet peget, See Ae Nie e
() Hans 59 Gravelige Eee forrige Stattholdek f
RANTZAU, holdt her i Sin Tiid Faſaner, men med hvad
Succeſs, og om de eſterlode fig nogen iknds Dugel, ' 8 1
ikke fasarer
3 å i
6 5 ag 2 3 8 5 —
. ²˙ A
2 mg 2 sære Bk 09 8 | | . ee
oertſetkeler o om 3 FED 18 5
„ Fer, Imber, Jofugl, Zilk.
2. Kind, Kiodmꝛiſe, 8 5 Kraneful, Kutti, arte 5
Laxe⸗Tite, Lerke, Lom, Lund. ;
3. e adſkillige Sorter, Musvit, Macke, Wodrnde, |
"Pibe, Nodde⸗Skriger, Orn.
. 4. Rdage, Ravn, Regnſpoe „Ringetroſt, Rype.
7. Sandterne, Sandtal, Savorre, Seyunge, Siebenſchwantz,
wil Stkade, adſtillig, * Skrabe, 5 Onee⸗ Fugle,
5 Sgneppe.
fg ae Spette, Sa, Spurte „Star, Steendulp/
Stillitz, Stork, Strand⸗ Erie; Spale e Sonden⸗
vinds⸗Fugl.
28 7. enes Stift, Tenn, Field, Fiur, Tra, pre, do.
8. e Vibe, Ugle. 1
75
| *
AW
5 8. 15
erpe / eller efter nogles Udtale Sie en ypper⸗
lig Land - Fugl, kand være Normanden i Faſa⸗
Jerpe.
ners og Ager⸗Honſes Sted, ligeſom den og af
nogle kaldes Norſke Ager - Høne, og differerer ſaare lidet
fra den vi i Danmark kalde faa. Dog er den noget min⸗
dre og ligner hartad en Due, eller maaſkee ſnareſt en Ry⸗
3 men e Nel og Farve en ſpraglet Aarfugl. 3 Kio⸗
R |
dets
30 Cap. V. Sortſettelſe om Suglene. ;
dets dets Aviidhed, S Sundhed, Morhed og delicieuſe Smag
overgager den alle mig bekiendte Fugle. Jegeren lokker
dan til ſig med en Pibe, ſom efteraber Magens Syd. J
. VANDI eee Nen monticolam eſſe feribie.
Aggershuus og Tronhiems Stifter, hvor den i temmelig
Mængde findes, veed man ikke af bedre Steeg at ſige. Pag
Kolens Field falder den overftodigſt og, efter SCHEFFERI
Beretning, i ubeſkrivelig Overflodighed. WIL LUGH-
BEIUS, ſom ikke urettelig henfører diſſe Fugle til Ager⸗
Honens Slagt, ſiger, at Italienerne, ſom fane dem fra
de Sicilianſke og andre hoye Bierge, kalde dem Nancolini,
qvaſi Franci, i. e. Liberi few immunes, fordi de ved
Forbud ere befriede fra almindelig Jagt, og ſtore Herrer M
allene forbeholdne. Siden heder det ſammeſteds, nemlig
Ornithologiæ Lib. II. S. II. p.125. Hæc avis vel eadem
eſt noſtræ Lagopodi alteri, the Redgame dictæ, vel ei affi-
nis. Differt ſaltem, qvod caput habeat criſtatum. BEL-
LONII autem Attagen criſta deſtituta eft, Ego ſane ean-
dem crederem, niſi locus obſtaret. Noſtra enim juga
montium akiſtfimorum ſeptentrionalium incolit, cum
ALDROVANDI Attagen in Siciliæ Regionis calidæ mon-
tibus ſatis abunde reperiatur. Verum nullus dubito,
qvin avis illa, qvam BELLONIUS & SCALIGER hoc
nomine intelligunt, in Alpibus qvippe Pyrenæis & Ar-
vernienſibus montibus degens, qvamqve BELLONIUS
ad plana deſcendere negat, lagopodi noſtræ omnino ea-
dem fit. Et forte etiam AL DROVANDI non diverſa
fuerit, cum utriqve tum Bellonianæ avi, tum Aldro- 1
vandinæ Francoloni nomen commune ſit, & Al ;
FRØ 2 : 1 55
Cap. IV. Sortfettelfe om Fuglene. 131
refert, qvod Siciliæ, ubi invenitur, regio calida fir, mon-
tes enim Siciliæ, præſertim tna adeo frigidus eft, ut
per maximam æſtatis partem nivibus ſit opertus &c.
Caro hujus avis laudatiſſima eſt, facilis concoctionis,
nutrimenti multi & optimi, unde & en n ee
e 5 gå veteres obtinuit.
Imber, Jnbrim Ember en rille g' ſtor Imber.
Søer Fugl, lidet ſtorre enden Gaas, med lang Hals,
fort pag Overdelen, ſaavelſom paa Neb og Fødder, men
fra Bryſtet af, neden til, hvüid, fad og med nogle hvide
Fiere, ſom fremſkinne yderſt i Vingerne og Halen. Vin⸗
gerne ere fag ſinaa, at den med dem ikke kand oplofte ſig,
og Fodderne ſaa langt tilbage, at de ey ſaavel tiene til at
gage, ſom til at roe ſig frem med. Det allerforunderligſte
er, at, efter alles eensſtemmige Beretning, Immeren al⸗
drig fees at komme til Lands, undtagen i den Uge naſt
for Jule⸗ Feſten, hvoraf ogſaa den fierde Søndag i Ad⸗
vent her til Lands af Almuen kaldes Immer eller, efter
nogles Udtale, Ommer⸗ Søndag," Spørger man, hvor⸗
lledes den finder Sted og Leilighed at udlegge fine Unger,
da heder det, den legger ikkun 2 Wg / ligeſom man aldrig
feer mere end 2 Unger hos den. Under Vingerne har den
i ſin Krop tvende temmelig dybe Huller, ſom man kand
legge en knyttet Nerve i. J et hvert af diſſe ſiges den at
giemme eet af fine Cg og ruge dem der til Fuldkommen⸗
hed, med mindre Umage end andre paa Landet. Relata
refero, fed conſtanter & a plurimis relata. Hr. LUCAs
5 * ſom jeg * SED, en kanen. forſt igtig Si.
. 5 : bent, 1
1 Cp lw. Sotfettelfe om Fuge
bent, agter dette ikke for urimeligt, da han i Fer gernes 8
Beftrivelfe p. 128. ſeqv. taler om denne Fugl, og erindrer,
at Immeren ikke, efter nogles Meening, er Jsfuglen 19
eller Halcedo, ſom FRANZ. Us i fin Hiſtor. animalium le
era beſkriver at være af gandſke anden Skabning, og der⸗
hos en liden Fugl. Ungerne ſiges let at kunde lokkes til
Landet og dræbes, men de Gamle, ſom ſoges meeſt for
deres gode Fiers og Duuns ſkyld, vide temmelig vel at
vogte ſig for Skud, da de haſtig dukke under Vandet og
fremkomme, ſtiont i fan PYyeblik, nogle Beſſe⸗Skud fra
det Sted, hvor man ventede dem. Hvem fom vil dræbe
dem, mage ſkyde bag fra, faa at Skudet gager ind under
Fierene, thi diſſe ere ſaa tette og blode, at ey allene Hagel,
men endogſaa en Kugle ſiges at blive mat og tabe ſin Kraft
deri / naar den ſkydes for fra (). Saavidt jeg endnu
har fundet, er denne forunderlige Fugl ubekiendt i frem⸗
mede Lande / da hverken ALDROVANDUS, GESNE-
N RUS,
—
himmelſke Brynie, og ellers tilſkrives en anden ey faa rigtig Op⸗
rindelſe, naar det heder in Muſeo Normiano p. 303. Mergus
maximus Farrenſis, Ferrdenſibus Hellrimer, Islandis Him.
hbine, qvaſi lorica cœleſti induta. Ejus etymologiæ ratio-
nes ita reddidit D. STEPHANUS OLAVIUS : Himin cœlum
loricam vero Brynia ſignificat, juxta illud Poetæ: Behn
gefur ey feigufior. 1. e. Torica non dat morti vitinissiriR |
Ratio nominis a colore, ut exiſtimo, petita eft,
() Saadan Frihed for Seud torde vel bert den rette beer ig Ål
til Fuglens Islandſke Navn, hvilket er Himbryne, qvaſi en
1
VÆ
7 - SE
225 1
+ 1 SAR
Voluerunt Islandi hac nominis impoſitione fi ignificare „ aves 4
MH haſce puleherrima colorum varietate & diſtinctione
Addeo ornatas eſſe, ut dici Poſſim cleſtem dens
an er E. 1 75 wir : NET 15
—
— W. Fortſettelſe om Fuglene. i: 13 5
RS WIILUGCHBEIUS, lus, ZOR NH S eller KLEIN
melde noget om den / lee mange ene n ere dem |
edu
… Jo Fugl/ Jo. Tyv, fordi den beſteter ar andre Fugle,
kaldes og Kive. Af Skabning nerſten ſom en Strand:
Maage, dog morkere paa Farve og Maagens Fiende,
ſkiont ikke ret farlig, ſom fluttes deraf, at den med fin
Forfolgelſe, i Flugten ſoger ikke andet end at afjage den
ſit Rov, ſom den ſelv er for magelig til at fange, eller i
Mangel af Rov, ſoger den ikkun ſin Fiendes Ureenlighed,
Jo Fugl.
hvoraf Hollænderne kalde den Strunt⸗Jager. Saa !
fſnart Maagen lader den falde, opfanges den af Jo⸗
SFauglen ret behændig, og Dermed lader den fig afſpiſe
uden videre Fordring, hvilket mange Obſervatores have
forſikret mig. Jo⸗Fuglen kommer tilig om Vaaren, og
ſees ikke længer end til Hoſtens Tiid. Dens eg ligne
Maagens, ere dog meget morkere. See FRID. MAR.
TENS Spitzbergenſke Reiſe c. 2. pag. 63.
| Iriſk, en vakker liden ſyngende Fugl, nokſom be⸗
kiendt n findes i Oplandet, dog ikke af rette ægte Slags,
efter en god Kienders Oblervation. Her ved Bergen fal⸗
der et Slags. Fugle, kaldet Kngtter, hvilke allene ved
e krne KELME fra Iriſken, en de flere ligne
e MØNS
e En Cand. Fugl, dog af det Slags i pr
opholder ſig Alene, ved en og Water ikke
1 ' | ERR
Sign
Kiald. 8
Kiod⸗
Mieiſe.
: SR
134 Cap. IV. Sovtfertelfe om Faglene.
— —— — —
paa Seen, uden naar den vil redde fig med at dukke lidet
under Vandet. Af Storhed og Skikkelſe er den noeſten
font en Due, med langt, ſinalt og rodt Neb, rode Fodder,
oven til forf, hviid under Bug og Vinger. Han og Hun
ſkiftes til at udlegge i 14 Dage deres ſpraglede Wg pag
den bare Klippe. Dens Føde er Skil og Gruus. Om
Foraaret kommer den, og ſees ikke efter Michelsdag da
Bonderne ſige, at den flyver til Skotland.
Kißd⸗Meiſe, Musvit, kaldes af 1005 Talg ·
Øre, er en af de mindſte Land Fugle, næften ſom en
Spurre, forf og guul pan Kroppen, hviid under Bugen,
og med en fort Hætte pan Hovedet. Den holder fig til
Huſene, men hades og forfølges; thi efter fit Navn er den
ſaadan Elfkere af Kisd, at den opſoger mindſte Aabning
paa Bondens Stafbur eller Spiis⸗Kammer, for at kom⸗
me ind og æde Kiod, hvori den indhuler fig, form en Muus.
Ja endogſaa naar Kiodet hænger i Rog, kand man knap
vogte det. Den fanges ſom Muus i Felde. |
Krage; Kraako. En nokſom bekiendt fort og graa
Nov⸗Fugl, Ravnen beflægtet, levende ligeſom den af Mad.
ſel eller andet Bytte, og tienende andre Fugle til Advarſel
mod Efterſtraebelſe; thi ſom den har ſteerk Lugt af Krui
d⸗
forfølger den gierne Fugle⸗Skytten med Skrüg, og hindre „
hans Heuſigt. Raven er dens farligſte Fiende, hvilken
bofte ſtieler fig. paa den, færdeles naar den ſover paa Jor- TA
den. Her ved Soe⸗Kyſterne leve mange 2 8
5 1 550 peer e 58 Strand. e men e
q
i 3
6
7
| Cap. IV. Fort Fortſettelſe om Fuglene. 135
5 af Mu Muslinger, hvis Ske Skal de ikke anderledes kunde gabne,
end ved at flyve et Stykke op i Veyret dermed, og lade
den falde need paa Klippen, faa den brydes i Stykker.
Kramsfugl. See Droſſel.
Krpkkie, en Soefugl, tæften ſom en Maage, med
guult krumagtigt Neb, og finag rode Fødder, under Bu⸗
gen hvüd, og oven til graa, med en bruun Stræg langs ad
Ryggen. Den kommer med er, og fager ſin Af ·
12 2 med den tillige. | |
SR Langivie, Lomgivie eller et, thi Hav:
nene paa denne og flere Fugle findes efter Stederne og
Keykkie f
Langivie.
AUdtalen meget adſkillige. Denne, ſom er af Gaaſe Art,
ſort over Ryggen og Vinger men hviid under Bugen, kal⸗
des ellers per excellentiam Stor⸗ Fuglen, fordi den
er med de ſtorſte af det Slags Soe⸗Fugle, ſom flyve hoyt
op for at legge fine Æg i For⸗Biergene ved Hav Kanten
1 Nordland, ſcerdeles paa Tranen og Verse, hvor den
giver Indbyggerne god Naring, men ogſaa et moyſom⸗
meligt og farligt Arbeid med at beſtige de ſteile Klipper.
WIELUGHBEIUS ſiger L. II. p. 244. at de holde Na⸗
boeſkab med Alken og Lunden, men ere taabeltgere og let⸗
tere at fange. Hunnen legger ikkun eet JEg paa gangen,
ruger det i 4 Uger, og kommer imidlertid ikke derfra, men
næres af Hannen, indtil Ungen er 3 Uger gammel, da
Moderen paa fin Ryg tager den med fig til Havs. Af
dette Slags findes nogle Hundrede paa eet Sted af ligge
| 55 tet 8 0 ſag at Fieldet er e med dem.
Naar
15 Naar 9 Moderen giver ſin Unge Mad, |
til, og hun ſtrekler Halſen under fin Vinge, for at naae |
136 Cp. V. Sortſettelſe om Suglene
da ſidder! denne 7575 1
til Ungens Neb. Er det forſte gang, at Jegeren kommer
Lax⸗Tite.
Lerke.
2 N. fag dot . den 4 ee Im
paa det Sted, fag Fuglene ikke kiende hans Henſigt af
Forfarenhed, da ſidde de gandſke ſtille og lade fig dræbe,
men flyve de bort og komme igien, da veed hver. Unge at
ſoge ſin Moders Vinge, ligeſom hver Bie ſit . c i
ſkiont der er ingen Forſkiel paa deres Skabmng.
Lax Cite, en Band: Fugl, ti Anſeende Br ſim AM
en Skaͤde, men med lange rode Beene og Neb. Den har
ſit Navn og er allene bekiendt deraf, at den, ſcerdeles om
Foraaret, naar Laxen gaaer til og ſoger ind i Elvene, pE
ger efter og ligeſom forlyſter fig i det Selſkab, ſvavende
over Vandet, ſaa den tiener Sen til e og ef Ze
terretning. W
Lerke er her tende Slags N nem Sang. Lerte f
ſom findes allene om Sommeren, brunn af Farve, og
bygger fit Rede i Lyng og ſmaa Tuer, men er rar at over
komme. | Dernæft Korn⸗Lerke, noget ftørre., „ fom .
meeſt om Vinteren, dog begge Slags allene hvor de ne.
fore 5 W ſaa og pag nogle der. ag DAS
| Lom, 1 Lum, ſom 01. WORMIUS i 55 2
p. 304. falder Colymbum Arcticum, er en Va
i 1 2
7 —
2 å
Z i 45 *
8 FS i
*
8 5 3 2
5 —
—
I
. 5 5
8 ig i
3 A
.
”
*
*
8 —
0 Så
1 8
- y *
1 7 —
g +
＋ 8 *
1 *
*
g 9 7
—
*
.
N —
X .
4
3 8
— .
2 *
7
85 1
—
* ry
ER
0
5 1 85
i
*
* 7 a
1 <
* * „
a Å * *
*
n ( 5
2 .
. N 3
— ok
v
I
5
7
. r -
NORSKE FUGLE, FT
= É
5
w
. r og Nebbet ſpidſere. Dens Storhed ſluttes deraf, at
Cop. W. Fortſettelſe om Fuglene. 137
* — EDR e e NSSS
den undertiden kand veye 2 Lispund. Farven er overalt
muusgraa, dog lidet lyſere under Bryſtet. Endſkiont
Vingerne ere ikkun ſmaa, kand den temmelig flyve, men
ikke gage, uden meget vanſkelig og langſom (), efterdi
Fodderne ſidde ligeſom paa Immeren og Alken, langt til⸗
bage under Halen, hvorfor den bygger fit Rede i Ror eller
pag Bredden af ferſke Søer, faa tet over Bandet, at den
tiden Foddernes Hielp kand velte fig need i dette fit Element.
Skiont dens Boelig er ved ferſte Bande, flyver den dog
ogſaa til Havs, for at ſoge der ſaavelſom paa det forſte
Sted, ſin Fode, ſom er allehaande ſmaa Fiſk, Orm og
deslige, hvilke ſoges med at dukke 12 å 16 Favne under
Vandet. Hunnen kaſter et Par ſortbrune Wg, ſkiftes
med ſin Mage til at udlegge bem i 4 Uger, og om end
Bandet ſtiger fag hoyt, at det gager op i Redet, bliver
den dog ved at ruge. Naar denne Fugl leeger, giver den
et hesligt Skrüg fra ſig, ikke anderledes end om et Men⸗
niſke i Lins Fare ſkreeg og bad om Redning.” En gandfke
anden Lyd giver den, ſaaſom Bondens Signal, naar der,
efter langvarig Regn og Storm, ventes got Veyr, da
den og fees at flyve hoͤyt op over fit Rede. Lommens
| * Hege med Dunen te 1 og wage til forede
SS Huer / '
— — —
00 ag denne Fugl 8 mere Gang dere SCHEFFERUS in
Lappon. c. 30. dens Navn, da Lomme eller Lumme ſkulde være
det ſamme ſom at [amme eller hinke, claudicare, hvilket jeg la⸗ i
der ſtage derhen. Sammeſteds taler han om WORMII Mer-
gis eller Halv⸗ Ender, hvis ſpidſe Neb er det eeneſte/ ſom und⸗
i N
N P ” 1
lager den og mange deslige fra eee Caaſſe. e
138 15 Cab. IV. Fortſettelſe om u Fuglene⸗ 8 RÅ
Huer, da det, agtes bedre end Svane⸗Skind. Efter at at
dette var ſkrevet, udkom ved Trykken OLAI WORMII
" Epiftole, i hvis anden Deel findes ſub No. DCCCCLIX.
pag. 102 1. et Brev til ham fra ABSOLON CHRISTO-
PH ORI, handlende juſt om denne Norſke Fugl. Deraf
vil jeg, til videre Oplysning og Beſtyrkelſe pan det ſom er
ſagt, anføre det Vigtigſte: Conſultis itaqve Islandis in-
terpretibus, geminas vocis Loom ſignificationes, alta am
a multis annis oblivione in Norvegia obrutas ac ſepultas
didici. Ajunt enim voce hac & anxiam cujusqve rei
euram, & ſummam inſuper calliditatem denotari. Qyod
utrumqve nomen huic avi peperiſſe tanto certe eredide-
rim facilius, qvanto plura & majora utriusqve nobis præ -
beat argumenta. Hujus qvidem, dum pedum ad in-
ceſſum uſu deſtituta, nidum adeo prope aqvam ſibi ſtruit,
ut ex eo in vicinam aqvam fe devolvat facillime demit-
tatqve rurſumqve nidum petitura, infixo terræ roſtro,
qvod aduncum habet, molem corporis ſublevet, def.
ctumqve ita pedum utcunqve ſuppleat. Illius etiam non
ſpernenda ſunt doeumenta: Qvam enim fit pro nido at.
qve pullis ſuis anxia & ſollicita, exemplo erit, q vod,
qvoties largiores imbres præſentiſcat, toties, ne torren-
tium repentina confluge intumeſcens ſtagnum, alluvio-ꝙ
ne fua nidum inveſtesqve pullos inundet ac ſuffocet, me-
tuit, huncqve metum qverula ſemper voce atqve cjulatu Bo
teſtatur. Contra vero, cum futuram cæli ſerenitatem
& clementiam præſagierit, lætis qvaſi acclamationibus
fibi atqve pullis ſuis gratulatur. Atqve ex diverfa co- 1
lymbi: noftri vociferatione „ rute eee 5 19 |
Cap IV. Sortſettelſe om Fuglene. 139
" Cæli aerisqve mutationes augurantur. Qvandø enim
: futuros nimbos qverulo ſuo, h, hi, lui, prædicit, di-
cunt vulgo: DØ verte Vateraff, dj Loomin quia faa.
E diverſo, cum ſerenitatis ſuo, Aarloa, præconem agit,
ajunt ruſtici: Vi fœr braatt Turre e orre, dj Loomin
roopa Turkeraff. Sic enim piſcatores ejus vocem æmu-
lantur, propterea qvod voce hac ſudum illis, aëris qva-
litatem, paſſeribus marinis eorumqve ſegmentis ſoli ex-
ponendie ſiccandisqve aptam natam, pollicetur: id qvod
etiam Turkeroff Norvegis ſonat. Ova porro ſingulis
annis terna vel qvaterna parit; magnitudine anſerinis
pæne paria, colorisqve fere praſini, ſed maculis qvibus-
dam ſparſa atqve picta. Terna qvidem communiter
parit; qvartum vero, niſi unum ei ſurreptum fuerit,
nunqvam addit. Cauſam hujus ternarii numeri (cum
duos tantum excludat pullos), adferunt hane, qvod
unum qvotannis ovum, tributi aut decimæ qvaſi no-
mine, neſcio cui, in nido relinqvere debeat: qvod cum
plurimis aliis avibus ipſi commune eſſe, receptiſſima in
vulgum fert opinio. Eſſe autem hanc avem ex earum.
numero, qvæ, ſtatis anni vicibus, in loca calidiora ab-
eunt, exqve iis ad nos redeunt, documento eſſe poteſt
ejus non ſibi ſub adultum prope ver ad nos appulſus, cui
rei fidem adſtruit inveterata penitus ſimplicium animis
ſuperſtitio. Creditum enim eſt plebeculæ, ſi qvis jeju-
nus nunciam reditus ejus vocem primum auribus hauſe-
rit, eum, intra illius revolutionem anni, qvodam Pro- 8
piriqvorum cognatorumve privandum elg Qvæ itidem
de S longum tenuit ſuperſtitio. Wia modus,
SX . qvo
140 Cap. V. Sortſettelſe or om n Suglene.
qvo apud Norvegos Islandosqve capi capiatur, „nobis often-
dendus. Apud Norvegos qvidem ſatis tutum ipſi eſt ho-
ſpitium, qvippe qvi illius carnem aſpernantur, rati in-
ſuper nefas eſſe (de ſtolido hoc vulgo intelligendum),
avem, olim ſanctam habitam, violare; ſaniores tamen
emunctæqve naris homines, vel ſelopis, (qvod tamen raro
ſucceſſu heri ſupra monui), eam petunt, vel retibus
piſcatoriis forte involutam, caſu magis, qvam ex inſti-
tuto capiunt. Islandi autem, præter modo dictos mo-
dos, gemino eam aſtu circumveniunt. Vel enim binos
ad ipſum nidi aditum palos humi defigunt, qvibus in-
termedium qvendam laqveum ita aptant, ut petitura
nidum avis laqveo collum inſerat, inqve certam venato-
ribus prædam cedat: vel ſtagnum anguſtiore ſui parte,
linea piſcatoria transmittunt, cujus extrema duo vena-
tores, ad ſuum qvisqve ſtagni latus tenent, illaqve ſum-
mam aqvæ ſpperficiem leviter ſtringentes, avem præ-
natantem pedetentim inſeqvuntur, qvæ inſidias eluſura,
crebris urinationibus profundum petit, ſed eisdem ma-
gis adhuc impeditur ſeqve involvit. Illa enim fe ſub
aqvis occultante, eo recta piſeatores, laqveum umbilico
lineæ alligatum dirigunt, qvo hauriendi aëris gratia avem 1
emerſuram eſſe, præviæ in aqva ebullitiones monſtrants
atqve ita capiti extra aqvam exſerto laqveum induunt.
eres, qvem in uſum eam noſtri homines aucupen- SØ
tur? Carnem qvidem minus in deliciishabent; exuvias
autem, pectori capitiqve contra injurias hyemis muni-
endis, appetunt & conqvirunt. Inſignem enim dictis
7 5 wen per 1 8 ob Pane ele mol-
' * 8 å send i tem Aj
r
N
Chap. IV. Fortſettelſe om Fuglene. 41
litiem ac denſitatem, operam præſtant. Capiti qvidem
tale ex iis faciunt tegmen, qvali vulgus aulieorum plu-
rimum utuntur, vulgus a Kabbutz fua lingva vocat.
Pectori fomentum longe ſaluberrimum præbet, adeo ut
vel cygno, cujus apud ditiores exuviæ multo in pretio,
nihil cedat.
—
| Lund, eller Lund⸗ Talle/ en maadelig Soe. Fugl/
noget ſtorre end en Due, fort og hvüd af Farve, og for
ſtt Nebs ſkyld af nogle faldet den Norſte Papaggye; thi:
dette er meget anſeeligt og krumboyet ligeſom Papagoy⸗
ens, dog tyndere og bredere paa Siden, med artige Stri⸗
ber af guul, rod og ſort Couleur. Samme Neb er ſaa
Lund.
* ſkarpt, at Lunden undertiden bider en Fuglefcenger, ſag
den tager et heelt Stykke Kiod med. Kloerne ere ogſaa
meget hvaſſe, hvorfor han med dem og Nebbet tillige vær»
ger fig ofte mod Ravnen fin Fiende, faa at denne holdes
i Struben og maa fare til Søes og drukne, førend den
anden vil flippe ham. Lunden bygger fit Rede, i hvilket
den ligger paa Ryggen, ikke ligedan, men efter Egnens
Grund; thi er denne nedrig, da gior den lange Huler i
Jorden 2 à 3 Alen dybe. Men er det Field og Klippe⸗
Grund, da ſoger den Huler imellem Rever og Sprekker,
item imellem ſtore løsrevne Steene og Urer paa Fieldets |
5 Sider, hvor det er vanſkeligt at komme til den, ſaa af.
Benderne have et eget Slags Hunde afrettede til at gage
ind og trekke den forſte han finder ved Vingerne. Da de |
nu boe tilſammen i Sneeſe ja ofte i 100 og 200 Tal, og
deres Art er, at naar den eene drages, da bider den fig faſt i
S, ͤ ⁰»⁰ GR,
142 Sap. W. IV: Fortſettelſe o om Fuglene.
fi n Raboe og drager den med, faa mage de alle her frem
*
og dræbes. Er Hulen ilke ret dyb eller Fieldet ikke ag
ſteilt, at jo Fuglefcengeren ſelv kand vove fig derhen, da
bruges til deres Fremhentelſe en lang Kiep med en ſkarp
Krog paa Enden. LUCAS DEBEs ſkriver p. 137. at
man paa Faroe ogſaa fanger denne Fugl, naar den kom⸗
mer fra Søen og ſoger fit Rede, ved Garn udſpendt paa
en Stang med Tvær-Træe eller Boyle, faa den uforſig⸗
tig farer derind, paa hvilken Maade man undertiden fager
een Dag 200 Stykker (). Lunden legger ikkun eet g
paa gangen, hvilket er dobbelt faa ſtort, ſom man kunde
vente efter dens Legems Storhed, og derhos brunagtigt.
Naar ſamme tages hende fra, legger hun endnu eet, men
faner ey Tiid at opfoſtre fin Unge til Fuldkommenhed,
med at bringe den Fiſk, ſaa den gemeenlig omkommer, og
Moderen følger fin Flok naar Tüid er, nemlig fort for eller
efter Olai Dag, da de alle pag eengang forlade diſſe Egne,
efter at de have været her fra Begyndelſen af April Maa -
ned. Hvad Tiid de holde i Nordland, færdeles paa RØG
og Versen, hvor deres allerſtorſte Mengde findes, og
om de der overvintere, er mig ubekiendt. Det er ellers
et reenfeerdigt Slags Fugle, fon, naar de forlade deres
Red, 11 8 det og ſkrabe alt Skarn net fot; ſamt be⸗
ſtroe i
(0 Denne Omſtendighed ln ſnart komme mig til at tenke, vores 1
Norſke Lund maatte være mindre ſkarpſynet om Dagen end om
Natten, folgelig uden Tviil den ſamme Fugl, ſom PERE LABAT
beſk river i fin Voyage aux Isles de P Amerigue Tome II. p 349.
8 kaldende den Diable eller Disblotin; thi de ovrige Egenſkaber,
ſaa og dens Bortreiſes Tiid, dens Boelig og beſberlige Wan
—— DE age DEN DE
ide ke 8 Kloſter, 5 vel overeens.
1
Cv. WW. Foriteteaſſ om Fuglene. j i 115 j
ſtroe det med Græs, at det næfte Aar maa forefindes :
god Staud. Derhos ere de ſaare nyttige, ſaaſom deres
Fiere, der, ſcerdeles fra Nordland, udføres i ſtor Over flo⸗
dighed, og blive vel betalte, holdes, næft Eiderfuglens, for
de alert bes og beſte (). Hr. PEDER DAss beſfriver
denne Fugl i fin Nordlandſke Trompet p. 82. temmelig
udforlig, og FRANC. WILLUGHBEIUS, ſom fra de
Skotſke Eilcender, hvor den tillige med andre dette Lands
Soe ⸗Fugle findes, har havt nogen Efterretning derom,
melder, at naar de om Hoſten paa deres Reiſe overfaldes
af haardt Uveyr, og ikke vel kunde komme af Sted, da
omkomme mange af Hunger og Kummer, faa de findes af
Fiſkerne døde i Hobe⸗Tal; item, at een, der var fundet
ligeſom ſovende eller dorſk under Bandet, og af Fiſkerne
opdraget, ſogte Grunden igien, hvoraf man kunde ſlutte ,
at Lunden lige ſom Svalen lage i Dvale under Vandet. 8
. um onlie Lib. III. cap. 5. P. 245.
. J.
i Maage, her kaldet Maaſe, en velbekiendt Strand-
1 bot er adſkilt i mange Species, dog af een Hoved:
Familie, ligeſom de alle nære fig af Sild, Korsfiſk, Mus⸗
linger eller deslige, der findes overſt i Vandet og paa
| Stkand⸗ e thi e Natur er h at dukke un⸗
| der
42 ——
0 Mangen Nordland Bonde, ſom participerer i et Fugle: Few,
kand deraf have fin beſte Nering, ja blive rig og megtig i fin
Stand, hois han holder mange Hunde. Dog ville hans Naboer
Maage.
vel fee til, at han ikke, ved et alt for fort Tall, tager len 1 0
fra dem, 19 5 ikke tillades af Dorigheden.
ER Cap. W. Fortſeteiſe om om Fuglene. >
|
der efter ſin Fode. Dens Svelg o og g Kroe er faa ftor; at |
man har fundet 7 Sild deri paa eengang. Det lange
—
Neb er noget krumagtigt paa den yderſte Ende, og har
ved Hovedet 2 langagtige Naſeboer. Fodderne ere ikkun
tynde, men Vingerne ſterke. Forſkiellen paa Maagerne
er denne, at nogle ere lyſegraa og ſtore, ſom kaldes
Graa Maaſer, med guult Neb og rode Fodder, af
Storelſe næfteri ſom en Høne. Nogle adſkilles fra diſſe
ikkun derved, at de ere blaa og hviide, med en Deel forte
Fiere bag til. Nogle ere forte paa Vingerne og Ryggen;
ſom kaldes derfor Svartebager. Andre igien mindre af
blaa⸗agtig Farve, ſom kaldes Scee⸗Unger. Deres Rede
bygge de ikke langt fra Havet, ſrdeles paa Udholmene og
Skier, ſom undertiden ſkiules af deres Maengde, fag de
ſynes gandſke hvide (), og derfra fores deres Eg, ſom
ikke forſmages, i ſtor Mængde. Hvert Par legger 3z Wg
paa gangen, temmelig ſtore ſom Kalkonſke Wg / og beſatte
med ſtore forte Pletter. Hun og Han ſkiftes til at udleg⸗
ge dem i 14 Dage, De fanges med en Mede⸗Krog, lige⸗
ſom Fiſk. Deres Kiod bruges ey, men Skindet afdra⸗
ges med Dunen tillige, hvilken er meget overflødig, og
gior den liden Krop langt anſecligere end den ellers var 77
Naar
æraer
Å 0 Naar Ornen undertiden vil gieſte dem, da ſänkes de nien 8 i
lig til fælles Forfvar, og med et t ſterkt Skrig jage denn e eee, 1
Konge ſelv paa Flugt. Aa
"SÅ 00 Omet færdeles Slags Strand Maager, ſom 1 uden Gron⸗ 4
land, men ſaavidt jeg veed, ikke her og af Hollenderne kaldes RK
mallemokke. See ANDERSONS Grønland Beſkrw.
85 7105 5 e % e
Cap. IV W. Fortſettelt or om Fuglene: 145
Naar Maaſen ſoger ind ad Fiordene, veed Bonden det er
TDiid at bruge fit Garn efter Sey, Torſk og anden ik
Be 9950 Fuglen forfølger hvor den gager,
Musvit. See Kigdmeiſe.
Natvake. En liden Fugl, ſom uden Tolil bærer Natvake.
Navn af ſin Aarvaagenhed, og at den holder fig lyſtig om
9 er mig ellers ikke ſynderlig bekiendt.
Vordvinds - Pibe. Noget Mindre end en Star, Nords
graa paa Farve, har fit Navn deraf, at den, uden Tvül ved vinds⸗
en vis Folelſe i fif Legeme, ved at forkynde med fit N be,
den foreſtaaende Norden⸗Vind. I
Nesodde. Skriger/ ftor ſom en Due ; hviid og blaa, Node.
be fig til Eeg og Haſſeltrrer. Skriger
Hrn. En velbektendt, ſtor, ſteerk, Erdelmodig og Orn.
Juri Fugl, der holdes for Fuglenes, ligeſom Løven for
de firefoddede Dyrs, Konge. Orne opregner J. KLEIN
p. 41. otte Slags, af hvilke tvende ere her bekiendte, nem⸗
lig Field Prnen og Fiſte Grnen. Den forſte, ſom her
og kaldes Slag: Ørn, er lidet mindre og graaſpraglet,
holder fig op til Lands paa hoye Steder, dræber Hare,
Faar, Lam og deslige finag Creature, ſaavelſom Fugle
ja derſom man kand ſette Troe til Bøndernes Fortallelſe,
da vover han fig undertiden mod en Hiort, og bemagtiger
ſig ham ved Lift ſaaledes, at den forſt bader fine Vinger i
Band, føler dem derpaa i Sand og Gruus, flyver lige
mod Hiorten og Mader hahn Seng i Rene faa han
„ blin
i unt. RAY. Prodom. lit Nat, Sor.
146 Cup. W. Sorterer om Suglenes 585
blindes og i ſit forvildede Lob lettelig f ſtyrter ud fo ud for et brat ef brat 1
Sted bryder Halſen og bliver Ørnen til Bytte. At det
ſamme ſkeer med Heſte/ færdeles de gamle og uſle, ſom
kaldes Helmeſſer, har adſkillige villet forſikre mig. At
Ornen fulde bortføre endog et Barn af nogle Aar gam⸗
mel, har jeg vel hort adſkillige Exempler paa, ſaavelſom |
læft dem hos fremmede Skribentere, men ikke troet det,
forend en god Mand, ſom vidſte Sagen til viſſe, har for⸗
ſikret hvad her følger, nemlig An. 1737. er det ſkeet i Nor⸗
derhougs Preeſtegield paa Ningeringe, at et to, Aar gam:
melt Drenge⸗Barn krob nøgen ud paa Marken efter fine
Forceldre, ſom arbeidede ner hos, men ikke nær nok, for
at redde det fra Ørnen, ſom kom, ſlog ſin Kloe deri og
foer af dermed, de arme Forældre, ſom ſtode og ſage der⸗
paa, til ſtorſte Angeſt og Smerte. J ſin Islandſke Be ⸗
ſtrivelſe 8. XXXVIII. p. m. 38. ſiger Hr. ANDERSON,
at endog Born paa 4 à 5 Aar blive borttagne af Ørnen,
hvilket den lærde 1 natione Islandus, ſom har
geleidet den Danſke Overſettelſe med fin epieriſi correcti-
va fager p. 282. i Tvül, hvad Alderen angager. Om i
et Barn af eet Aar, ſom en Orn paa de Arcadiſte Eilender
forde 4 Mile bort til ſit Nede, hvor det af Moderen ſkal
være fundet og hiemhentet wee /ſkriver Rayus ER 1
9
Q infantulum unius anni pannis involutum arripuit be 4
mater teſſelas uſſibiles pro igne allatura, momento temporis 1
depoſuerat in loco Hautonßead dicto) eumqve deportaſſe
per 4 milliaria paſſum ad Hoyam. Qva re ex matris ejulat 3
cCognita, qvatuor viri illuc in navicula profecti ſunt, & fcientes
151 ubl nidus eſſet, infantulum illæſum & ee depreh de-
3 cp. N W. ” Fortfettelg om Fugle ne. i 147 KA
og fleereCrempler af ſamme Slags kunde ved Efterſogelſe
4 lettelig findes til (Fiodeslofe e Advarſel.
Fiſtke⸗ Ørnen, lyſe⸗ brunn af Farve, e i
Storhed den forrige, og forſmager vel ikke et Aadſel paa:
Fife Hrn.
Landet, gior dog fin Hoved⸗Sag af Fiſk, hvilke han deels
paſſer paa at tage fra Odderen, deels umager ſig ſelv for
at gribe overſt i Vandet, deels leber han og af de Fiſke⸗
Hoveder og Indvolde, ſom ved Fiſtenes Rensning og Be⸗
5 redelſe bortkaſtes iſtor Mangfoldighed, og ellers blive man⸗
ge andre Fugle og Dyr til Deel; Men om Ornen ſees, da
; tilhører ham alting allene. Naar Ørnen ſoger til Havs
for at ſlaae en Fiſt, da rammer han undertiden paa ſaa⸗
dan een, ſom bliver ham alt for mægtig og drager ham
eſter fig i Dybet. Særdeles har man feet dette mere end
een gang at ſkee med Helleflynderen, ſom her kaldes Qveite,
og er ſaa ſtor, at den undertiden fylder en heel Tonde.
Oteitens hoye og krumme Ryg foreſtiller ham i Ornens
Pyne langt mindre end han er. Naar Ornen flager fine
Kleer deri og ikke ſaa haſtig kand faae dem ud igien, for.
' medelſt deres Krumhed og Længde, at jo Fiſken for begyn⸗
der at drage ham ned ad, faa horer man Fuglen ynkelig
ſkrige / og ſeer ham med de over Vandet vidt udſtrakte Vin⸗
ger af arbeide og opholde fig det leengſte mueligt er, ſkiont
forgieves, da han omſider maa give tabt og folge det
Nov, der ſkulde have fulgt ham, til Sindbillede for man⸗
gen ubeſindig og dumdriſtig Entrepreneur. Man har
og ſagt mig det ſkeer undertiden, at vore Sundmoerſke
i ere fange! en Qveite med ſaadanne Orne⸗ Kloer faſtſid⸗
.
T 2 UN dende |
Ravn.
1 Cap. V. Fortſettelſe om Fuglene. i Å
dende Roggen og der begrorde med Jedt lige Tro- i
"så AC pE RE
Slags (Y. End videre har jeg hørt af fleere troværdige :
Folk, efter deres egen Forfarenhed, fortælleren ulykkelig
Orne Expedition, ſom viſer at denne Fugle⸗Konge ofte:
gior ilde i det at han udſtrekker fit Regimentes Greendſer
indtil Fiſkene. Det er ſkeet ikke langt her fra Bergen, at
en Orn, ſom ſtod ved Bredden af en Elv, og ſaae en ſtor
Lax ſtaaende lige under ſig, ſlog een Kloe faſt i Roden af
neermeſte udheengende Elle⸗Roed, og den anden Klog i
Laren. Denne, ſom baade ſtor og i fit eget Element dob⸗
belt ſtaerk, drog af og ſplittede Ornen lige op til Halſen,
ſaa han ret ad literam blev en flakt en un Aus irrun 4
forekommer i Vaaben⸗ Konten
8. 4.
Raage. See Allike. i
Ravn er her ſom andenftede befiende for en dl Å
Nov ⸗Fugl, der odelegger ikke alleneſte andre Fugle med
deres Wg og Unger, men ogſaa ſinaa Lam og Kid, hvor⸗
for det, efter Hr. L. DEBES Beretning, fordum var og
endnu til deels er brugeligt paa. Faroe, at hver Bonde
maa bringe et Ravne- Hoved med ſig til Tings paa St.
Olai Dag 1 eller og 800 k. Samme Auctor beretter
| 4 tillige,
0 At Ercole ſpiller fin Eerſraber Ther Dyret | (amme Puds,
naar dette har flaget fine Kloer i Crocodillens pie beretter
Dr. CONDAMINE i fin Relorion om en Reiſe paa Amazo⸗
ne. Strommen. See Hamb. 5 ee re St.
5 pag. 9 85 5 1 1
* — a e
2 * 7 — * Er ÆT. 3
|
EEG —
Cap. IV. Fortſettelſt om Fuglene. 2 1 FRE
| fillige, nemlig p. 125, at der paa Landet findes nogle,
ſkiont faa, hvide af Farve, fad og nogle halv⸗hvide og halv⸗
ſorte / hvilke lettelig afrettes til at tale. WILLUGH-
- BEIUS melder Lib. III. cap. 3. p. 248. om en Søe - Ravn
med gaasagtige Fodder, kaldet the Cormorant, ſom ſkal
findes paa de Skotſke Eilcender, og følgelig uden Tviil ogſaa
her, da vi have næften alle Soe⸗Fugle tilfælles, ſkiont
mig derom intet er berettet af mine Obſervatoribus. Om
denne ſiger han, at den tæmmes og afrettes, ligeſom nogle
her have afrettet Odderen, til at fiſke for ſin Husbonds
Behov, da Ravnen kommer til Lands med en Deel FifÉ
paa gangen, og giver dem fra ſt ig ved Opkaſtelſe, ſaa de
ikke ſynes ret appetitelige at ede. Nat⸗Navnen er her,
og adſtilles egentlig ved fit fle Skrüig om Natten, hvor⸗
. han og kaldes Strix a ſtridendo. |
egnſpoe. See Heilde.
Ringetroſt. See Droſſel. |
5 ype er tvende Slags, nemlig: Field Rope, ſom Nope.
holder ſig hoyt til Fields, og er mindre end den anden, dog
begge: ſom Duer, hvilke de og temmelig ligne paa alle fine
Lemmer, undtagen at Fødderne ere ligeſom lodne af de
u ordentlig ſiddende Fiere, hvorfor den og kaldes Lago
pus o: Harefod. Skov eller Lie ⸗Rype, ſom holder
ſig nedrigere i Dalen, er noget ſtorre og ſom en maadeltg
Hone. Begge Slags ere om Vinteren hvide, om For⸗
agret fpraglede, og om Sommeren graa. De falde her i
T 3 e e,
*
„
2
5
— l 5
N
Bret, og føres om Vinteren her fil Byen i 1000 Tall,
Guds For⸗
ſyn.
mø Cap. W. Fortſettelſe om Suglene.
— —— ͤ ʒUUrü—843
ſtor Mængde, dog eet Aar mere end det andet (). De |
ſkydes og fanges i Snare eller og under et opſtillet tungt
ja nedlegges vel halvſtegte i Fierdinger og ſendes af Landet.
Deres Kiod er, næft Jerpens og Aarfuglens, det beſte
her faldende Fugle⸗Vildt, ſcerdeles naar det ſkydes; thi
de qvalte Ryper beholde Blodet hos fig, og hverken ſee eller
finage vel. Om Sommeren nære de fig af Bær, Knop⸗
per og andet Gront; men om Vinteren, da de, ligeſom
for er ſagt om Aarfuglen, ſoge Skiul og Varme med at
indgrave fig i den dybeſte Suee og ſidde der i Mængde hos
hverandre, tage de et Magazin med ſig i deres Kroe, hvil⸗
ken de forud fylde og proppe med Kummer, det er Elle⸗
og Birke⸗Knopper, ſaa at Kroen ſtager langt ud fra Li⸗
vet og gior Fuglen en halv gang ſtorre end ellers, Deraf
tœre de og opholde Livet ret vel indtil næfte Foraar. Dette
singulare, ſom af OL. Ma CN. L. XIX. c. 33. er WII.
LIAM DERHAM nogenlunde bekiendt, anfører hani fin
Phyfico- Theologie Lib. IV. c. 13. ſaaſom et Vidnesbyrd paa 5
den almægtige og viiſe Skabers Omhue for de Ting, der
1
ellers maatte forgaae. Da i det ovrige Rypen er de Nor⸗
diſke Landes National ⸗Fugl og dem frem for andre tilbe
. mag geg . at den dog ogfad findes, ſkiont '
efter 54
ee SKG
0 Naar den forſte Snee kommer med Øften eller Nordoſt⸗ „Viud,
altſaa fra den høne Field⸗Ryg ned i Dalene, da venter man her
UVBBVBBergens Stift ſtor Mængde af Nyper, men derſom den ferſte 1
Sneie falder med Veſten⸗ eller Sonden⸗Vind, da tager den Ry⸗
perne med fig op mod Habt og man fager ikke e af dem Så
SÅ HØRE terne 8 122 1 Cd
Cap. V. Fortſettelſe om Fuglene. 1 "TE
1 eſter Anſtende irke nr ſac nor fan overflodig / 1 Preuſſen, Cur⸗
land og Schweitz ((). Oftbemeldte Hr. JAC. KLEIN
taler i fin Hfioria Avium pag. 173. om den ſaaledes: La.
gopus, Zzælripor, Snieripor, Tetrao rectricibus albis in-
termediis nigris, apice albis, LINN. E Svec. Schnee⸗ Hun,
Haſſel⸗ Hun, mit Haſen⸗Fuſſen, paulo majores ſunt at-
tagenibus noſtris, plantis pedum qvoqve villoſis, prout
pedes leporum. Ejusmodi ut in Curlandia, nec non in
Pruſſia, haud procul a civitate 77/2, immo in Alpibus
Helveticis aliisqve. Nonnullas d. 20 Jan. 1747. ex Prus-
ſia acceptas habui, qvarum alteram totam albam, præ-
ter roſtrum, inferam caudam & fex ſcaphos remigum,
dꝗelineari curabam. Ungves habent latos concavos &c.
Vtrum in Pruſſia verno & autumnali temporibus ſimili-
ter colores mutent Lagopi proprie dic i, pro certo affir-
mare non auſim. De findes og paa de Pyrenciſte Bier-
ge og flyve om Sommers Düd alt hoyere op efter Snee
og Jis, ſom de elſke, efter GASPARIS SCHOTTI Bid:
nesbyrd i hans Pc curioſa Lib. IX. cap. 48. p. IoOꝗ.
Reperiuntur Lagopodes in Alpibus & Pyrenæis monti-
bus & in ſummis jugis. In frigore, nive & glacie dele-
i ctantur, ut ubi locis inferioribus liqvantur nives, altiora
& ſoli averſa petant loca, in qvibus nix perennat. La-
tent homine conſpecto & cavent motu ſe prodere. Tan-
tæ fimplicitatis ſunt, ut a venatoribus diſpoſitam lapi-
dum ſeriem tranſire non audeant &. De ſidſte Ord er⸗
9 indre
* 1
—
9 D. SHAW foveftilter den Africanſke Fugl, ved Navn Riisbiak! 15
naget ner ligeſom Rypen, dog gandffe anderledes af Save
See vær rer du Levan Tome]. pag. 327.
É
I 132 5 Cap.. W. Sortſettaſeo om guglene. ms
indre n mig / at ligeſom ! man andenſteds ſetter Steen⸗Gter⸗ Gier. SÅ
” De, ſom Rypen ey gager over, fan ſetter den Norſke Bon⸗ gø.
Scand⸗
terne.
Sandtal.
Unger ud, og i andre otte Dage har den dem færdige til af ) É
are fig felv, ſaa man feer hvorledes Naturen med ſit Ar⸗
. WB: retter fi ig 15 Did og e n, ike ing er
de i Sneen et lidet Gierde af Riis, og ved Enden fine Sna⸗
rer, hvori denne taabelige Fugl begiver fig og bliver fan⸗
gen. Af Falken eftertragtes den meget, og angſtes under»
tiden faa yderlig, at den farer Menniſkerne ſelv i Hender⸗
ne, men finder ſig der ikke bedre bevaret. 3
9 ts
Sandteerne, en NorfÉ Fugl, mig gandſke ube.
kiendt, ſom J. RAMUS hævner med flere dre ved Navn |
P. 249.
Sandtal ogſaa e er uden Tilden a
ſamme, ſom ellers med et kortere Navn kaldes Ten. Den ⸗
ne ſidſte, ſom jeg har god Efterretning om, er en Slags
Strand⸗Maage, dog meget adſkillig fra de Sorter, ſom
tilforn ere beſkreune. J Storelſe kommer den dem ey
nær, og ligner meeſt Norden vinds⸗Suglen. Af Farve
er den vel ſom en blaa Maaſe, neden til hviid med nogle
ſorte Fiere yderſt i Vingerne og Halen, men paa Hovedet
har den en anſeelig, ſkiont liden ſort, Krone et rodt lang
agtigt Neb, finga rode Fødder, og over Oynene en liden rod
Kam. Denne Fugl ſees her ikkun kort Tiid, nemlig fra
St Hans Dag indtil Hoſten legger imidlertid 3 æg kon
graaſpettede og ſom Due-Æg. Otte Dage ligger den ſne
EN ed
ENE NESS gen
wender fi Rov 99 forer det fangen. 6
Savorren / en temmelig ſtor Soe⸗ eg paa Krop Sonoma
6g Hals ey uliig en Aarhane, men henhørende til Ender⸗
nes eller Giceſſenes Familie, da dens Fødder ere ſaadanne.
Om den haves ingen noye Efterretning, ſaaſom den ikke
" fees længer i diſſe Vande, end in Januario og Begyndelſen
af Febr. da den, ſom andre Fiffe- Jægere af det Slags,
e og forfolger Vinter⸗ eee ſamme 1 til.
Sep- Unge Ste Raaſe.
Siebenſchwantz. Saa kaldes den her i Daglig Sichen i
Sale, men ſkal nok være den Sieden eller Seiden⸗ ſchwantz.
Schwantz/ ſom Hr. J. KLEIN pag. 70. henregner til
genus Turdorum, Droſſelernes Art, og kalder den blaut
andet la grive Bohemienne ” ligeſom den af FABRO fal:
des micro-phœnix, maaſkee fordi man ikke feer flere af
dem ige FØR Det Navn Siedenſchwantz har den nok
1 | Sk.
110 Denne det BOR BR hvis Fode er geber; holder Hr.
JOH. HEINR. Z ORN for at have ſit Hiem i de Nordiſte dans
De, og derfra at komme til Tydſkland: »Der Grund des Nah⸗
nens Boͤhmelein it eine ungegrüͤndtte Meinung, 35 dieſer
fremde
— —
*
0 sf 5 Big * *
Sid og anden ſinaa Fi, ſom e oven i Vandet,
eller og gaaer ind pan flak Grund. Diſſe lager den ikke
med ſit Neb, men med ſine temmelig lange Vinger, og
det ſaaledes, at den flyver nogle Favne op, foer Vinger -
ne tilſammen og lader ſig i en Haſt nedfalde over Fiſken
ligeſom en Steen, hvorpaa den ſtrax med Bingerne be ⸗
i:
Süsgen.
Skade.
giver den Papagoyen ikke meget efter i at ſladdre. Skov 4
id 0 ihn ee andert Wach een U ufred)
I 54 Cop. W. Sortſettelſe om Fuglene. |
af ſin lange, glendſende, og med d Fiere af rod, blaa og
guul Farve beſatte Hale, ſom gior den ſcerdeles anſeelig.
Hartad yderſt paa hver Vinge⸗Fier, ſom ellers ogſaa ere
buntede, har den en liden rod og nes Plet; rare ;
af rod Lak. ä ;
—— Siisgen er en liden mei LÅ Fugl, 155 4 f
her overflødig; færdeles hvor der ere Gran Skove. |
Skade, Skiere, Skior/ pica. En nokſom be⸗
kiendt Fugl, der ey tor beſkrives, da den idelig holder ſig
nær til Huſene, og der for her i Landet kaldes Tun ⸗Fuglen,
det er, den der vil boe ved Folkes Boliger. Dens Fode er
Aadſel, og om den undertiden forgriber fig paa en Kylling,
tor Bonden ey hevne det, i Meening at denne Naboe var
noget mere berettiget end andre Rov⸗Fugle, og vidſte at 7
fkade ham igien. Dens Rede bygger den i Traer forſig⸗
tig af Torn med en Hvelving til Dekke og Udgang paa Sk 5
den. Af ſine Unger og Wg er den ſaa kier, at om man
tager diſſe ſidſte og fanger dem, og legger dem i Nedet,
da bliver Skaden dog ved at ligge derpaa indtil den doer. 9
Naar den ffæres for Tunge ⸗Baand og læres lidet, da
Staden, fom ber ogſaa N er graa og hvitd ſpraglet
AL ON eller 1
me. fremde Vogel aus Böhmen foret folle, wo er aber eben Ca
wenig als bey uns zu Hauſe iſt, ob er wohl uͤber Böhmen im m
Strich treffen, und daſelbſt, wegen ſeines Fraſſes, ſich gerne 1
aufhalten mag, doch vermuthlich weiter aus den mi ernaͤcht?
U
i £ ; 2 cop. Iv. gertſttteſe om om Fuglene. | 1 sst
eller ſtribet med nogle rode Ficre, holder fig ikke til Sufene,
og efteraber andre Fugles eller Dyrs Roſt. Naar nogen
kommer dens Rede nær, da flyver den dem driſtig i An⸗
ſigtet, for at hindre fine Ungers Berovelſe. Strande
Stade, ſom opholder fig meeſt ved Bandet for at ſanke
Snuegle/ Skicel og Oſters, har rode Fodder og ingen Spo⸗
re bag til. Den holder man lars at være: PLINII Hæ-
mantopus.
Skarv. En tent ſtor fit Søe Fugl, ſtorre
end en And, hvis Fødder den og har, undtagen at den
yderſte Taa er meget længer end Neſten. Paa alle Teer
ere lange, krumme og ſkarpe Kloer, ligeſom hele Fuglen
forte,” Fodderne ſtaae og videre ud til Siderne end paa en
And eller Gaas, ſaa den meget ffræver, Hals, Hale og
Vinger ere meget lange. Oven paa Halſen ſidder en
gronagtig glendſende Fier. Af den er trende Slags. Det
fluorſte kaldes Top⸗Skarv, fordi den har en Top paa Ho⸗
vedet. Denne kommer ikke gierne ind i Fiordene, men
holder fig ved de yderſte Der. Det andet Slags er ſtorre
og diſtingueret ved en ſtor hviid Plet, ſom en ſlet Daler,
"Paa hvert af fine forte Laar, ſom giver den det Navn
Hviidlaaring. Det tredie Slags er uden al Diſtinction,
derhos mindre end det forſte og ſtorre end det ſidſte. Re⸗
SØ det eee denne Fugl under bratte Helder ved Havet (),
u 2 1
1 7 Da d Fuge boe tilfammen i i ſtor Mængde. , faa bruge Bon⸗
derne følgende Lift at fange dem med. Om Aftens Tiid naar
Skarvene ere ſankede, roer man hen under Helden med en Baad
pg optender derpaa en liden bluſſende Ild, hvis haſtig opſtigende
57 Rog og Varme gior diſſe Fugle faa fortumlede l Hodedet, at de
nedfalde N Tall, og da lettelig drabes. d
|
N
1 156 Cap. IV. Sortſettelſe om eee
5 legger 3 ſneehvide Æg ſom Gaaſt g. Samme uden
Strabe.
og ligger der ikke efter andre Fugles Art paa Bugen men
paa e LUC, DEBES beretter P: 133. at paa
ges af Han og Hun verelviis i 3 Uger. Kaager man
AEggene, da have de dette ſcerdeles, at de aldrig blive
haarde ſom andre, men altid flydende. Ungerne ere af
Begyndelſen hvide, og faae deres forte Couleur ikke førend
efter tredie Uge. Siden nære de fig med de Gamle, om
ere vældige Fiſkere, og dukke, efter Fiſtkernes Sigende, me
get Dybt paa 20 à 30 Favne, for at ophente alle Slags
forekommende Fiſke, af hvilke man undertiden finder ſaa⸗
dan Mængde i dem, naar de dræbes, at man ikke kunde
foreſtille fig det. End underligere maatte det ſynes, ſom
dog er ſandt, og af flere Obſervatoribus tillige ſtadfaſtet, i
at endſkiont Skarvens Hals er lang og ſmal, faa man
med Tvang kunde ikkun ſtoppe et Par Fingre need deri,
veed den dog at aabne Strubens muſculeuſe Deele til ſaa
vidt et Svelg, at man i Maven finder temmelig ſtore Flyn⸗
dere af en halv Alens Brede. Naar Skarven kommer
til Lands, reiſer han fig pag Benene op mod Vinden, for
at lade fig vel giennemtorre. Men da dette ſkeer ſielden,
fan falder man her til Lands et vaadt, ſnauſet og ubehage.
ligt Menniſke en Skaro, eller om den, der ſielden holder
5 ne 0 torre, ſiger man: Gen er 5 vaad 2 emen 4
2
. 47
2 5
N
Sxkrabe er en maadelig See⸗ Sugt, ſaa ika fordi VA
den ligeſom Lunden indſtraber eller graver fig temmelig
dybt t Jorden eller t Gruus mellem Steene at giøre Nede, VÆ
Cap. IV W. Fortſettelſe om Fuglene. 157
— — — — — — — —
Faroe 5 hvor d denne enne Art! meeſt findes, æder man Ungen, 155
ſom er aarlig af hver ikkun een, men ſamme faa feed ſom
ingen feedet Gaas, hvilket ſynes deſto merkvordigere, da
den beſpiſes af ſin Moder allene om Natten, og ſeer hende
Dagen igiennem ikke. DRere er mig denne Fugl ikke
bekiendt.
Skue er af Skabning heften ſom en ſtor Maage og
kulſort ſom en Ravn. Han lever, ligeſom for er berettet
Stue. i
om Jofuglen, ikke af at fiſke ſelb, thi han formager ey at
dukke i Bandet, men af at berøve andre Fugle hvad de
have ophentet, faa han forfølger een efter den anden, lager
dem med Vingerne og lader ikke af, førend de flippe hvad
de have, fan Skuen kand gribe det i Faldet. Hvorledes
det har fig med deres Yngel er ikke bleven mig bekiendt,
men vel at de ere meget grumme, naar nogen nærmer
ſig deres Rede, da Skuen undſeer ſig ikke ved at angribe
og ſlaae hart med ſine Vinger, hvorfor man undertiden
maa bruge fin. Kniv til at værge fig med, da han flyver i
i: Net og dræber fig felv,
ug eller Vinterfugl, fad faldet, fordi han
fremkemmer ſidſt om Vinteren eller mod Vaaren naar
Sneefugl.
| der er ftærÉ Snee, og fees ikke mere at flyve omkring naar
Sommeren frembryder, endſkiont han beſtandig bliver
i Landet, og holder til i Steen Ridſer paa de hoyeſte Field,
hvor hans Fode bliver Orm / Fluer og Inſecter. Paa
Skabning er denne Fugl, ſom en ſtor Spurre eller lidet
ſtorre, ſort og hviid, men Hunnen mee Hovedet
i per Jriffens aldeeles.
„ „ Snepve 155
5 158 Cap.! c IV. Sortfeetetge om gunlene
Sneppe eller r Smpe/ S: Scalopax, Langſnabel, for for
ſit t lange Nebs ſkyld, ellers maadelig ſtor, form en dob.
belt Kramsfugl, god at ede, naar den ikke er maver.
Nogle kaldes Myr⸗Snepper, ſom opholde fig paa Mo-
ſer og Heeder. Diſſe ere brune og lidt ſorte paa Ryggen.
Stkov ⸗Sneppen er næften af ſamme Beſkaffenhed, men
„Solſort.
Spette.
Tracer. Fødderne har 4 lange Teer, af hvilke de 2 ſtaae i 7
gandſke for og de 2 andre ligeledes bag ud. De leve me La
af Orm og Inſecter, ſom falde paa Træerne, og anſtille
1 deres * med bemeldte ne ſpidſe Tunge, —
holdes bedre, da dens Fode er ſundere. Strand · Snep⸗
pen er den mindſte/ lys pag Farve og næften ſom en Maa⸗
ge, men lever af Skicel, Orm og ſmaa Fiſk paa Strand 5
Bredden. Enhver af de tvende forſte Sorter adſkilles
atter i 3 til 4 Slags, men den Forffiel er liden og mig
Dertil ikke nokſom bekiendt. Sneppen er en Trekfugl,
ſom kommer om Vaarenog reiſer mod Vinter. i
—
8. C,
Sud, ligner næften en Droſſel eller Star, og SØ
hører vel til dens Slægt, føges ogſaa ligeſom hine til at
ſpiſe. Den diftinguerer fig ved at t ſynge o om Sommer. 4
Aftener indtil Midnat. DØ
Spette, Træe · Pikker / Træe- Harrer, en maa⸗ 5 É
delig Fugl, adfkillig af Farve, med Skade⸗Neb, og deri A
en forunderlig lang og ſpids Tunge, hvis Ende har en
Braad af Horn ſaa ſpids og ſkarp, at Spetten kand bore
fig langt ind i et Træ, ligeſom den og bygger Nede ihule
Cap. W. W. Sortſettelſe om Fuglene. 159
i accurat paa det allermindſte Rov. Af Spetter falde ad.
fk illige Slags: efter Farven, ſom man falder Gronſpet
ter, Sorteſpetter, Guulſpetter; da de tvende forſte
lags ogaa . rode Cachetter paa Hovedet.
Spove, en gand⸗ Fugl af det Slags, ſom ſoger f n
Naring af Havet, foruden at komme derpaa, men bliver
Spove.
ved Strandbredden eller i Skigeren for at tage hvad Skil
og ſmaa Fiſk der driver ind. Til dette Hyemerke ſparer
dens Skabning; thi da Spoven er en maadelig Fugl næ-
ſten ſom en Nype, bruun og graa, lidt ſpraglet under Bry⸗
ſtet, ſaa har den lange Beene, efter ſin Maade ſom en
Stork, og derhos et meget langt og krumt Neb, laenger
end Sneppens. Sit Rede bygger den paa aaben Mark,
ikke langt fra Havet, kaſter 3 Wg lidt morkagtige og ellers
ſom Honens, hvilke Han og Hun ſkiftes til at ruge i 14
Dage. Den kommer om Vaaren og reiſer om Hoſten,
5 ikkun fi [dig og naar man feer den forſte Suee at falde.
Spurre falde her, ſom andenſteds U fg end Ager⸗
manden onſkede. Graa⸗Spurrer, ſom holde fig narmeſt
til Gaardene; heder her Huus Kald. Gule og gron⸗
agtige Spurrer ſoge meſt Skoven (). De hvide Spur⸗
rer, ſom ALDROVANDUS in Ornitlolbg. Lib. XV. c. 10.
faler om, Fa og findes her om eee paa nogle Ste⸗
Jer
150 En god Kiendere forſi krer mig, at diſſe ere ikke egentlig af de ans
dre Spurres Art, endſkiont de om Vinters Tiid flokkes med
Spurre.
dem. De kaldes i Tpdſkland Emmerling, og bygge Pil AA
Ret ſmaa Buße.
Star.
Steen⸗
dulp.
Stilltz.
Stork.
8 Ken. W. Fortſetteltee om n Fuge
der, da det et formodentlig er en L er en Om dſkiftelſe af Sommer⸗
Farben, ligeſom hos Ryper og Harer. Dog derom veed
jeg intet videre end at OLIG. JACOBÆUS in M 72 Regio
Sect. II. p. I2. ſiger: In qvibusdam Norvegiæ locis tem- 2
pore hyemali paſſeres omnes niveum colorem induere
nonnulli referunt.
Ster eller Star, af Skabning ſom Kramefugle,
forte og ſpettede, indfinde fig ligeſom hine i ſtore .
og bygge gierne deres Rede i Lader eller Fee⸗Huſe.
legge garlig 2 Kuld Unger ul men ligge om Bun
Dvale.
Steendulb eller Steenſavette ; fordi den n
Rede blant Steenene, er en liden graa vg hviidagtig Fugl, 1
næften ſom en Spurre. Den kaldes og af nogle 1
Stiert, fordi den idelig bevæger Halen. e
Stillitz, en nokſom bekiendt og net lden aug! der Å
elſkes for fin Sang og dertil holdes i Buur.
Stort falder her ikke at beſkrive / ird den ey er af 1
Landets Fugle og de fleeſte Normeend aldrig har feet den,
ſcerdeles Oſter pan. Her paa Veſter⸗Kanten ſige mig nogle
fan at have feet, da og da en enkelt af dette Slags, men
bat
aldrig at den har havt Tilhold eller bygget Rede, ſaa det
maafkee fand have været en forvildet Stork, ſom af Han. 4
4 delſe er kommen fra ſi in Flok (* )» 1 1
5 Ligeſom denne Fugl er fremmed i Norge, faa kand man 18g fi e, 1
den, efter alle Guds Gierningers viſe Sammenhæng, her til[ Lands
3 mindre end andenſteds e og We Kane ſig,̃,
| ER IW. Fortſettelſe om Fuglene. „ 1
. Erle. See Fiær- Muus. E |
Strand: Stade, See Skade.
Svale / ſom gior fig nok bekiendt ved at byggei Hu⸗ Soale.
ſene. Hr. AC. KLEIN har i fin nyelig udgivne Hort
Auvium p. 195. ſeqv. en vidtløftig Diſſertation de Hyberna-
culis Hirundinum, om Svalernes Vinter⸗Boelig, hvori ere
indrykkede adſkillige Breve med Atteſter, at man har fun ·
det Svalerne liggende om Vinteren i Vandet. Denne
Sandhed udkrarvede her til Lands ikke nær faa vidtloftig
Beviis, da næften hver Mand veed, at Svalerne mod
Vinteren, efrer at de lidet har qvidret, eller, ſom man
fi iger, ſynget deres Svale⸗ Sang, flyve flokkeviis tet til⸗
ſammen og ſynke fig need i ferſke Bande; gemeenlig imel⸗
lem Rør og Siv, hvoraf de om Foraaret fremkomme og
indtage deres forrige Boelig. Men naar Fiſkeren om Vin⸗
ters ⸗Tiid af en Hendelſe treffer paa ſaadant Svale Leye
og med fit Garn opdrager nogle Sneeſe, ja vel 100 tillige,
findes de ſammenkoblede med Fod i Fod og Neb iNeb, ſaa
denne Klump er af underlig Anſeelſe. Tager man nogle
af dem ind i en varm Stue, da begynde de, efter en halv
. 1 at rore fig) og fort efter | at flyve og flagre
25 . oin⸗
efterdi 15 findes, ſom ti forn er meldet, langt mindre Antal af
Sllanger og andre forgiftige Dyr. Denne Ralſon er vel rigtigere 5
end Poct. OWENS Skiemt om Storkens Afſkye til de Steder i
Tydſkland, hvor man ikke giver Geiſtligheden Tiende. II rap-
Porte, que les cigognes font favorables au clergè, car elles ne
veeulent point ſejourner dans aucune ville d' Allemagne, ou
Ton ne paye point de dimes aux W Biblioth,
i Britan. Tom. XIX. p. 180. ' f
7 i
Svanc.
162 Cap. W. Fortſettelſe om i Fü
omkring, dog varer dette utidige og dem unaturlige 5 |
ikke laenger end een Time i det hoyeſte, faa doe de aldeles.
Dette har endog iOLAL MAGNI Tiid her til Lands varet
cap. II. ( 9
da Vinteren der ikke lader noget Vand aabent for I
Svane er hos os en fremmed Gieſt, og egentlig ungen .
Norff Fugl, hvorfor den heller aldrig findes e i
vel bekiendt, ſom ſees * haus 8 Septentr. Lib eier Ng
Men paa Befter - Kanten, hvor jeg P. I. cap. I. har Ming 9
Vinteren at være mildere end i Danmark eller Tydſkland, i
og den ſalte Soe altiid aaben, findes Svaner, færdeles i
Sundfiord ved Svane: Gaard og der omkring, dog ikke t
nogen ſtor Mængde, thi det er ikkun en Pngel af nogle
faa Refugiez, ſom den haarde Vinter An. 1709 og 1740.
har dreven herop, for at ſoge aabne Vande. Den gang
var Froſten endog i Frankerig fag ſtaerk, at Skildtvag⸗
terne dode paa deres Poſt, Viin⸗Stokken froes bort og
Fuglene faldt døde need af Luften. Da var hele After»
Soen ſaaledes broelagt, at man reyſte ligeſom par en
i .
(0 Ikke deſto mindre er denne uſtridige Sandhed nylig, men FR .
mindſte god Grund, modſagt af GEORG EDWARDS: i hans *
5 Natural Hiffory of Birdie. n Biblioth. RR tannigue
Tom. WI. P. J. pi . ng 0 HRK des
Land⸗Vey imellem Kisbenhavnog Dautzig. Men da alle
ſalte Vande her til Lands i det fanme vare aabne, endogſag
Bergens Vaag, faa viifte Guds underlige Forſyn adſkillige
for ubekiendte Vand: Fugle, og blant dennem Spanen,
denne e Pels ſom en wen belig havde
5 fa. 1
. cop. w. Fortſettelſe om Suglene. 163
fraraadet dem, nemlig i Norden at ſege deraabne and
ſom fattedes i Sonden (. | 1
Sondenvinds⸗ Sugl, ſaa faldet, fordi den ieee tes .
8 uden naar Sonden⸗Vind vil komme „ligeſom den tilforn
omtalte Nordvinds⸗Pibe forkynder Norden ⸗Vind, faa at
diſſe tvende Slags kunde foreſtille et levende Veyr⸗Glas,
havende Grunden til deres Spaadom, ey af fornuftig
Overlaeeg og Slutning, men af den indtrængende tyndere
eller tykkere Lufts Folelſe i deres Legemer, ikke anderledes
end naar Kattene, med at kloe og rive i Træ, pleye at
ſpaae om Storm, at jeg ikke ſkal tale om den Calender man⸗
ge Menniſker ſiges at have i deres Legemer, til Advarſel mod
Uveyr. Den liden Fugl, ſom giver Anledning til denne Di-
greſſion, kaldes ellers ogſaa Haren, er fort af Farve,
ſtorre end en Ster, og gandſke ſpidsnebbet. Om den
andenſteds er bekiendt, ſkal jeg ikke ſige, da jeg om denne
og nogle flere Norſke Fugle intet har fundet hos Ornkke:
. 115 1 Skribentere.
S. 7.
. See Sand: Toerne.
Teiſt er en Soe⸗Fugl af det Slags / ſom duer til Spit,
get e Om Sommeren er den fort med halv hvi-
2 . e
Fugl.
Seif.
ja endog meget velſmagende. J Storrelſe er den lidt min. -
dre end en Alk, rod paa Beene og Neb, hvilket fidſte er no
(I Dr. NIC, HORREBOWS nyelig udgivne Efterretning om
Island, loſes med Forundring, at Svanerne der findes i ſtorſte
Mangde, n . men om Vintereni 20
det gabne Hav . 444. | Ta „
Tield.
! 164 . cp. N W. gortſettelſe oi om 1 Suglene.
de de Binger, om Vinteren lyſegrage og det i en == ra
man, fra Vinter Natten af, ſtrax kand kiende Forſkiel.
Denkaſter 2 graaſpettede eg ſom en Dues. Han og Hun
ikiftes til at udlegge dem i 14 Dage. De bygge deres Rede
i hule Berg⸗Nifter mod Havet. Hr. J. RAMs melder
pag. 250. af Teiſtens Skarn er af hoyrod Couleur, da den
føder fig af Snegle ved Strandbredden, ſom vel mueligt
giver den rode Farve, hvoraf Purpur ſkal forſt være kom
men, fan det er troeligt, at Purpur⸗Sneglene ogſaa her fu
le findes, om den Sag blev ret efterforſtet. See lidet mere
Cap. II. $,11.0m det Inſect faldet Røe Aat.
Ten. See Sandtallen eller Tendeloben 5
Tield, kaldes ogſaa Glib, og af nogle Strand
Skade / da dette Navn maafkee gives tvende Slags 7 — :
Tielden ligner ellers nogenlunde en Krage, med et guult,
langt og mod Enden buttet Neb. Fodderne ere halv løfte» 1
de og halv ſamlede, ligeſom Fuglens Art er /at nære fig baade
til Lands og Bands af Rov. Den kommer tilig om Vaa -
ren, ſkriger og kyſer andre Fugle, Mod Ravnen er den ſa .
re ſiendſk/ farer ham med ſteerk Flugt lige paa Livet og ind.
ſtoder fit tykke dog ſkarpe Neb i ham, ſaa han ynkelig ſkrigen
og tager Flugt, hvorfor Tielden har Bondens Yndeſt og
handtharves ſom en Forſpars⸗ Fugl og god Gieſt, der ikke AA
maa 1 een dene mig ubekiendt. ve
0 De ande Seto eller er FÉ Son og Ten ere mask Å
det ſamme og cen Fugl tilhørende, thi den Oſter⸗ og Veſter 3
fte Dialect giver Dette i andre Ord kilkiende, ſaaſom e
elfter Danſk Udtale, ſiger Jern, Horn, Korn, Barn, d 1 Es
1 3 ege 8 HED Jen; 500m, Adi Baron. AR
Cap: W. Fortſettelſe om Fuglene. . 765
Tur, Teer, Todder. En ſtor Skov⸗ Fugl, moren
. en Orn til Anſeelſe, ja af alle edelige Fugle her til
Lands den ſtorſte, og kand agtes ſom en vild Kalkonſk Hane,
hyilken den og ligner paa Neb og Kloer, ſkiont diſſe ſidſte ere
lidet krummere. Dette er at forſtaae om Hannen, hvis
Farve er ſort/ undertiden ſort gra og rod omkring Pynene.
Hunnen, faldet Roy / er meget mindre, bruunagtig af Cou-
leur med ſorte Pletter (). De holde gemeenlig til i ſtore
Skove, hvor deres Naring er Enebeer ogFure⸗Knopper, hvil⸗
ket ogſaa kiendes pan deres Kiod, ſom ellers er tendre og
giver en god Steeg / men har derhos en reſineus Smag af
bemeldte Fode. Om Vinters Tiid nedgrave de fig ligeſom
Nyper og Aarfugle i Sneen, dog ikkun om Natten. Wed
denne Leilighed overvaldes de ofte af den ſneedige Rev, fon
veed at opſoge deres Leye. Ellers har de en farlig Fiende i
Hogen, ſom de ikke giore Modſtand, ſkiont de ere meget ſtor⸗
re. Naar de lege / ſiges Hannen at bryſte ſig og gaae med
opreiſte Fiere ikke anderledes end en Kalkonſt Hane, da giver
A den og med Nebbet en Lyd, ligeſom naar man trommer med
et Par Pinde paa Bordet. FR. WILLOUGHRBEIUS ad⸗
killer Tiuren fra Aarhanen allene fon et ſtorre Slags af
ſamme Familie. Da denne heder Urogallus, Tetrao Major.
enetis Gallo 55 montagna. e Cock of the Mountain or
of the Wood. 1 e Træe ·
(”) 1 majorem GESNERI & ALDROVANDI hujus avis
fæminam eſſe exiſtimo, fæmina enim in hoc genere avium,
colorum varietate & pulchr itudine mares excellunt, Cum vero
GESNEROUS putaverit, in nullo animalium genere fæmjnam
mari pulchsitudine anteire, præſumpta hac opinione deceptus
in utroqve aragallo (eu Ietraone maſore ſeilicet & inore di-
3 * LOUGHB, Oy. iitholog, Lib. . c. 13. H. I. p. 124. f
Tiur.
verſum ſexum pro diverſa ſpecie habuit & i it. WIL-
Ea Cap. 1. Sortſettelſe om Foglene. LN
Trae-Pikker. See Spette.
Troſt. See e
Vagtel. , Coturnix, en Rn nydelig men rar Fugl, VI SÅ
| findes paa nogle Steder i Oſter⸗Landet, fag og vag Jede.
ren. Her veed jeg ikke at have ſeet den.
Vibe. Vibe, en vel bekiendt maadelig bruun og graa Fugl, "SØ
Aiſtingueret ved ſit SFæg i Nakken og fit daarlige Skrig,
med hyilket den forraader fit Rede naar den vil frelſe det,
falder ikke meget i denne Egn, men meeſt h Lehn
og Borreſpyſſel.
Berg⸗ Ugle er her tvende Slags nemlig Berg. eller Steen s SØ
Ugle. Ugle, ſtor, graaſpraglet med ſtore runde rodagtige Oyne,
holder til i Biergeue og lader fig hore med et falt Skrüg,
Eknebrer og tilligemed Nebbet ſom en Stork. Kat⸗Ugle,
Kat⸗ Ugle. ſom er noget mindre, og i Hovedet ligere en Kat end en Fugl,
muſer og ſterk, faq man finder en Hob Utoy liggende i dens
Rede, hvorfor gode Huusholdere gierne unde den Boeligt
deres Lade. Dog hades hun her af en ſuperſtitieux Ind:
bildning om Tegn til fey Folk og Døden, hvor hun tager
Boelig. Den legger 2 Wg, og om man bytter dem med. i
Honſe Wg / bliver Uglen ved at ruge dem, men æder Unger:
5 5 ne naar hun ikke kiender dem for ſine. Kommer .
i Kaſt med Katten, da ſlippe de ikke hverandre, førend een
maaaa lade Liv. Gaa at diſſe Rivaler ikke formildes ved i
det Sleegtſkab der ſynes at være eee 5 å
| Es ANER e e N 9 TE
„ — *
— 7
28835 (0) Se 15 — 2
Dt femte Gable
ne Fiſke og Aer,
N. Gifkenes Afkom og Overflodighed i Nordſoen.
2. Deres Betragtning i Almindelighed.
3. Orden og Inddeelning.
4. Aal, Aaleqvabbe, Aborre, Ankertrold.
mM 1 Berggylte, Blaaſkaal, Blankenſteen, Blege, Braſen, Brig
ling, Brigde, Brosmer.
5 mee Fiſke⸗Konge, Flyndere, adſeillige Sorter, Floy⸗ Fit,
Forelle, Graaſey, Gedde, Gorkytte, Giors, Guld⸗Lax.
7. Hage, adſkillig, Haaebrand, Hagegule, Hagekicring, Haae⸗
mer, Korshaage, Hav⸗Heſt, Helleflynder, Hornfiſk, Horr.
8. * adſkillige Sorter, Hoidling, Hundſtigle, Hyſſe.
Jisgalt, Karpe, Karudſe, Kobbe, Kollie, e Knur⸗
Hane, Krokle, ee
2 , TC —9: K ;
LA ä— — —— —— —w — — — —— wt . 7 Å
& 7
„ „
( ed mangfoldige SUE Arter, ſaavel de ferſke ſom
N ſalte Bande tilhørende, er Norge fan rigelig
=" velfignet, ſom noget Land i Verden, ja hvad
de ſi idfte angager, nemlig Hav⸗Fiſkene, da tviiler jeg paa, 8
at det, tillige med Island, har Mage, undtagen i Nord⸗
America, ſcerdeles t Terre neuve, hvor Frantzoſerne i
dette Seculo har vidſt at indrette den rige Torſk⸗ og Laxe⸗
Faugſt fan fordeelagtig, at ſamme intet de vore
„ 10 BØ Cap. V. Om Sifte og Fiſterier.
Fiſk⸗Bngel Norſke. Under de tykke og beſtandige Jis⸗Plader, ſom
Nord Po, fra 80 Grader af bedekke Nord ⸗Soen alt hen til Polen,
len. er de beſte Fiſkes egentlige Hiem og Federne Land. Der
yngle de i Fred og Skaanſel for hine graadige Hvalfiſke,
ſom har en Lunge efter Land⸗Dyrenes Skabning, og derfor
ofte mage drage deres Aande, følgelig ikke vove fig ret
langt ind under hine Jis⸗Hveelvinger. Imidlertid ſkulle
Fiſkene, færdeles Sildene og Torſkene, ſom de allervigtig⸗
ſte , ikke blive der, men have af Skaberen en Drift til at
komme frem i rum Søe til Mennifkenes Nytte (), og
fan ſnart det ſkeer mod Aarets Ende, da ſtager Hvalfiſken
tillige med ſine Underbetientere Springeren, Marſpinet,
Scelhunden og flere af det Slags, færdige til at udføre
Guds Raad, det er, at giore Jagt Paa de mindre Fiſke
5 i o,
() Dea fleeſte Fifk⸗Arter, ſom ere ovipara eller avlede af Rogn, kom⸗
me aarlig ind under Landet, uden Tviil fornemmelig i det Wren⸗
de, at de i ſtille Fiorder og Viger kunde aflegge bemeldte deres
Rogn med ſtorre Sikkerhed end i det vilde Hav; thi Forfaren⸗
hed lerer, at de komme fulde og tykke ind, men gage tynde og
ſlunkne ud igien til Havs, ja hvad merkeligſt er, at de ved ſa⸗
dan Udreiſe ſluge nogle ſmaa Steene i deres Bug, ligeſom til en
Ballaſt i Steden for den aflagde Rogn, og naar vore Fiſkere
finde bemeldte ſmaa Steene i Fiſkens Bug, da vide de, at den
gior fig reiſeferdig, hvorfor de og ſoge efter den nogle Mile
longer ud paa Storeggens Sandbanker med deres Garn. Vogle,
5 meene ogſaa, at Fiſken ſoger Landet og Fiorderne, for at fage fert
1 eller dog brak Vand, hoilket ſkal være den da til Sundhed og
så befordre dens Yngel. Denne feer, efter nogles Obſervation-
ſaaledes, ſom ſiden er meldet omLaren in fpecie, nemlig Fiſten
boyer fig gandſke krum til Siden, da dens Rogn udſproiter 2
Gadboret. Naar en Flok Hun⸗Fiſt er færdig hermed/ komme
Ten
Plan⸗Viſkene og udlade ligeledes Deres Melk eller Jſel rover. å
4 1
ca. V. Ar Om Site 08 Fiſterier Lu 169
5 og Drive dem m derhen. hvor de behoves. Hvorledes det
| gager fil, findes herefter beſkrevet ide Artikler om Silden
og Hvalfiſken, faa jeg nu ikke opholder mig ved diſſe Par⸗
ticulariteter, ſom ellers ere ret merÉværdige og tienlige til
Indſigt i en Deel af Guds viiſe og kierlige Huusholdnings
Maade. Derimod vil jeg forud erindre dette, at ſom Fi⸗
ſken holder fi ig helſt i de koldeſte Vande, og derfor er bedre
om Vinteren end om Sommeren, faa falder den leengſt
mod Nord ⸗Polen ey allene alleroverflodigſt, men ogſaa
allerfedeſt. Naar den nu der af fin aarlige ſtore Jngel
nodes til at emigrere, og, ſom ſagt er, af Rov⸗Fiſtene,
der ere Guds Jægere, at lade fig drive i ubeſkrivelig ſtore
Flokle, langer mod Sonden, da taber den alt noget af
fin Kraft og Fedme van den lange Reiſe, indtil den nogen
Tiid har ſtaget under Landet, og ligeſom forfriſket ſig
igien. Siden gyder den der fin Rogn og Melk, hvorved
den after fvælfes og mavres paa nogen Tüid. Det forſte
| beboede Land, ſom hine fra Nord Polen emigrerende eller
udfværmende Fiſke⸗Colonier ſtode an ban, er næft Js.
; Me CC) Finmarken og Norge, n Norder⸗ Enden
| 9 „
0 3 Island fanges vel mange Fiſt, ſerdeles Torſk, ſom ſees af de
aarlig til Kis benhavn og Gluͤckſtad derfra hiemkommende
* 5 å . 2 i vw * i
Eee Ed SE,
ſtore Skibsladinger. Men viſt nok er dette, at da Island juſt
ligger lige for Fiſte⸗Skarens forſte Udfart, faa kunde der fanges
i det mindſte ti gange fleere, hvis ikke Landet fattedes Skov, fol⸗
gelig Baade og Skibe, hvilet burde erindre vore Normand om,
at holde deres Skove i bedre Agt og Herd, end de giore her pan
Veſter⸗Kanten. Thi poſito det er mueligt, at Skoven her oms
ſider kand odelegges, da er Fiſkeriet tillige ode, naar ſaa mange
Udvan⸗
dring.
Baade og nogle 100000 Fultagiev, ſom TR ag ked faldt 8
alt for 11 0 i
ar
Mængde. af Skotland og Dets readiſte Glander. Her falder Fi.
likekenes Mængde, ſærdeles Sild, Sey, Torſt, Makrel og
Lax, viſſelig faa ſtor, at ſkiont jeg i folgende Artikler ikke
nær har ſagt derom alt det, fon, efter noyere Obſerva⸗
tion, endnu kunde ſiges og med Sandhed legges dertil, vil
ſamme dog viſt nok falde Læferen af enhver fremmed Na-
tion vanſkeligt at give Biefald, ligeſom jeg ſelv ved min
Ankomſt her til Landet ikke heller kunde troe det, førend jeg
af oyenſynlig Forfaring og Wägen kaßug; i
Wen overbeviiſt derom ().
J Europa er viſt nok intet Land beqvemmere til at
ſtudere Ichtyologiam eller Kundſkab om Fiſkenes Hiſtorie,
end dette Bergenſke Stift og Amtet Nordland i Tron⸗
hiems Stift. Naar man efterſeer hvad Moye en BEL-
LONIUS, RONDELETIUS, SALVIANUS, ALD RO.
VANDUS, GESNERUS og frem for alle WILLOUGH.:
BEI Us haver giort fig for at give nogen tilſtrekkelig Efter⸗
retning om denne vigtige Deel af Natur Laren, da kand
man ey bare fig for at onſte, der maatte nogen af diſſe
lærde og flittige Mænd have havt ſit Obfervatorium her
t denne Egn, da han viſt nok kunde have giort 1 9 7
Decouverter, end Lœſeren kand vente fig af mig, da det
og vilde udfræve en gandſke Mands gandſke Levnet, Jeg
N Feber (Almindelighed om ehen Norſke Naturalier, å
| 2 følger
0 Fra Karſund ved SNE indtil Tromſen i i Nordland fanges
ved Guds Velſignelſe aarlig ſaadan Mængde af Sild, Forf, 7
Sey, Lar, Langer, Brosmer og Helleflynder, at iſſe
A Vare indbringe efter rum Regning en Million R
eller 10 Tonder 1 ja undertiden derober. 1 Rg
Cap. v. Om Sifte og Fiſterter. 171
følgelig kand jeg ikke udbrede eller opholde mig bed alle
Particularifœter , allermindſt, ſaaſom hine Medici, ind-
lade mig beſtandig i hver Fiſkes Anatomie. Ikke deſto
mindre haaber jeg, at de, ſom efterdags ftræbe at bringe
den Kundſkab om Fiſkene til ſtorre Fuldkommenhed, torde
her finde mere af det Vaſentlige ſanket i et fort Begreb,
end i mange ſtore og ellers langt vigtigere Beſtrivelſer.
Hvad her angives ſom viſt og tilforladeligt, ſkal ved noye⸗
re Randſagelſe befindes ſaa at være i Sandhed. Men
hvor jeg ſelv har baaret mindſte Tvül/ et ikke heller 11
nogen . 1
Ferend jeg begiver mig fil at handle om t hvert Slags Egenſfab i i
Fiſk i Serdeleshed, vil jeg, efter mit Hoved⸗ Pyemerke, e
ſom er Skaberens Prüs / anføre noget lidet af Hr. CAR O- lighed.
LI ROLILIN hans artige Tractat, faldet Phyfigiie des Eu-
fans eller Natur Lære for Børnene, hvor det Cap. II.
heder om Fiſkene ſaaledes: Hvor mange Slags Fiſke af
vadſkillig Storhed fremfører ikke Bandet! Jeg betrag⸗
15 „ter alle diſſe Dyr, og mig ſynes, jeg feer intet andet paa
dem, end et Hoved og en Hale. De have ingen Hænder
eller Fødder, ogſaa deres Hoved har ingen frie Bevegelſe,
og, hvis jeg vilde grunde min Slutning allene paa deres
Skikkelſe, ſkulde jeg teenke, dein manglede alle Fornoden.
bheder til deres Livs. Underholdning. Men med faa fan
Vudvortes Lemmer, ere de dog bevægeligere, hurtigere og
konſtigere end om de havde mange Hænder og Fødder.
De vide at betiene fig ſaavel af deres Hale og Finner,
at de RER frem ſom en Piil og mere flyve end . „
i DD 2 NE 8 8 e |
*
. * 1
7 cap. V. Om 5 ee og Fiſterier. |
Fiſkene ede hverandre op indb des, hvorledes kunde dog dog
diſſe Vandets Indbyggere beſtage? Herimod har Guds
Forſyn allerede ſkaffet Raad og maget det ſaaledes, gt
deres Yngel og Formerelſe maa være forunderlig riig,
vog at deres Frugtbarhed uendelig vidt overgager deres
„Begierlighed efter at opæde hverandre, ſaa at de, der for⸗
eeres, ere altid langt færre end de der, komme paa nye
'igien (“). Jeg tœnker paa, hvorledes de ſmaa Fiſke und.
gage hine ſtore, af hvilke de anſees ſom et dem tilhorende
Nov, det de ſtedſe mage jage efter, Men fee, det ſpage
Folk er deſto hurtigere til at flye. De begive ſig og hen
til ſaadanne Steder, hvor det lavere Vand ikke tilſteder
de Store at komme efter dem. Saa det ſynes vor HEr⸗
re har bodet paa deres Svaghed, ved at give dem fag me.
gen Forſi gtighed. Hvorledes gaaer det til at Fiſkene kun⸗
de leve, ja være friſke og ſunde i det Vand der er fag ſalt,
at jeg ikke taaler en Draabe deraf i min Mund? Hvorle.
des kunde de midt i Saltet beholde et Kiod, ſom aldeles 1
vikke ſmager af Salt? Hvoraf kommer det, at de beſte og
til Menniſtenes Brug nyttigſte Fiffe, nærme fig til
F ee de ville ben fig felv, hvorimod
andre
18 Til den Ende ere ikkun faa Hao⸗ Dyr, faafom Hpalfſten,Marſol⸗ 1
net og Saeihunden, hvilke, paa Land⸗Dyrenes Maade, fode leben?
de Unger. De allerfleeſte ere ovipara eller ſaadanne, ſom yngles
af Rogn, og i Steden for at Fuglene legge aarlig i ae : i
nogle faa g, faa har hver Silk aarlig mange Tuſende Rogn⸗
Korn at gyde paa Grunden. Imidlertid er Auctor af b.
"Britannique, T. XIX. P. I. p. 177. ikke aldeles af Hr. Rollins 1
Meening, hvad Guds Dates . Spee ig (LÆRER
9 i | SØ
ig 2
I 7 4
—
Cap. V. Om Om Fiſke og Fiſrerier. „ 15
and on k ſom ikke ere os fan nyttige, ſoge langt bort (")?
»Hvorfor mage Sild; Sardeller, Makrel ꝛc., ſom i deres
Formerelſes og Bærtes Tiid opholde fig paa ubekiendte
Steder, ſiden paa viſſe Tider indfinde fig og ligeſom
vindbyde Fiſkerne, ja ſelv kaſte fig i deres Garn og Mede⸗
Krog? Hvorfor mage adſkillige Fiſte, ſaaſom Lar, Ore⸗
der/ Aal ꝛc. trænge fig i Hobetal op ad Elvernes Udløb,
| for at gage vidt op i dem og meddeele ogſaa Havets Go⸗
v de de Lande, ſom ligge langt derfra? Hvilken anden, end
din Haand, o HErre! leder dem med ſaadan Vlisdom,
vendſkiont din faa ſtore Forſorg ſielden antages med til?
e e e Hr. ROLLIN.
: SEN jeg tilforn we Albert om Fuglenes Afdeling. Orden og
I viſſe Claſſer, nemlig, at ſkiont ſamme (Fulde ſigte til et Inddee⸗
deſto tydeligere Begreb, faa reiſer fig dog juſt deraf deſto ins.
ſtorre Confuſion, da mange i en adſkillig Henſtgt kunde
phore til adſkillige Claſſer, faa at de idelige Undtagelſer
giore Neglen fag got ſom til intet, det ſamme maa jeg
og forud. erindre om Fifkene. Af denne Aarſag vil jeg
her atter folge den Orden, ſom Navnene anviſe efter Al.
phabetet. Ikke deſto mindre ere dog viſſe Fiſke og Hav⸗
* me aldeles adſkilte fra Reſten af det vaade Elements
Y 3 Beboe⸗
00 Kon er dette allermerkveerdigſt til Guds Forſyns Priis, at
ſom hver Slags Fiſt har paa viſſe Aarſens Dider en ſerdeles
Drift i 100 til at foge Landet, ſaa er ſamme Tiid juſt den, paa
hvilken ſaadan Fifk er allerfedeſt, og ikke ved fin Yngel udmavret,
ſaaſom Lax om Foraaret, Makrel efter St. AND 958 Sild
om Hoſten, Torſt om Vinteren zt.
Aal.
i or Cap. V. Om Fife og Sifterier. 5
Beboere; at man ikke beqvemmelig kand blande Dem, hvor⸗ ;
for jeg og har udtaget diſſe fidfte af bemeldte Orden, og fat
dem hoer for fig i tvende Capitler, nemlig forſt de adſkilli⸗
ge Fiſke⸗Arter, ſom ere omgivne med en ſteenagtig eller
haard Skal, hvori de boe ſaaſom iet Huus, der vorer med
dem. Dernæft de adſkillige monſtra marina eller Ur
i Nord ⸗Soen, af hvilke nogle hidindtil ofte ere tagne i
Tviil og holdte for Chimærer, men efterdags forde fade
anden Anſeelſe hos dem, der ikke ville afſkaffe al fidem hi-
ſtoricam. Naar diſſe tvende Claſſer adſkilles fra de egent⸗
lige Fiſke, bliver efter bemeldte Alphabetiſke Orden den PE
fte Siſt
ö. 4. |
Aal „en overalt nokſom bekiendt lang og rund Fiſk,
er i ferſte Vande fedeſt og beſt, men ſielden over een Alen
eller halvanden lang, hvorimod den Norſke Hav⸗Aal, ſom
er mavrere, falder 4 à 5 Alen lang, og ligner meget en
Slange, ligeſom det Latinſke Ravn Angvilla, henviſer den
til Slangernes Slægt og Art (). Den trives beſt paa
ſliimagtig Grund eller Mudder, holder fig og gierne til Mad.
fel, men at den deri ſkulde avles endogſaa foruden at komme
enten ab eg eller Sad, ligefom Aalen felv ifte ſtude habe
nogen Adſkillighed paa Kion, er en underlig Meening,
ſkiont baade gammel og antagen af de fleeſte Naturkyn -
dige. FRANCISC. WILLOUGHREIUs, ſom ſelb er uvis
i den Sag, ſiger in Hi ifl. 125 Lib. IV. høg 4 p. 110. * i
0 5 god Dam ſiger ſig 5 Kl en Aal > Favne Ob, 0 LEM | 1585 den
ble opfkaaren, een Alen breed. Hans Jol bac den for en
Suaange, og vilde ey ede den. e
— —
gvillam neqve marem eſſe neqve fœminam, neqve pro-
lem ex ſe generare tradit ARISTOTELES, & alibi nec
per coitum procreari, nec parere ova, nec ullam ca-
ptam unqvam eſſe, qvæ aut ſemen genitale aut ova ha-
Cap. V. Om giſte og diſrerier: 175 5
beret &c. RONDELEIIUS, vidiſſe fe angvillas mu-
tuo corporum complexu coëuntes affirmat, neqve puta-
re ſe partibus ad gignendum neceſſariis prorſus deſtitutas
eſſe, inferiore enim ventris parte, & vulva in fœminis, |
& femen in maribus reperitur, fed pingvedine multa cir-
cumfuſæ hæ partes non apparent. Denne RONDELE-
ITII ellers af de fleeſte forkaſtede Meening beſtyrkes af
vore Norſke Fiſkere, ſom ſige, at af Aalens Gadboer eller
Navle fees undertiden unge Aal at udhenge ligeſom t
Fodſelen. Aalen fanges om Natten her ligeſom i Dan ⸗
mark, deels med Mede⸗ Krog ; deels med Teiner, det er
Kurve, flettede af Vidie⸗Grene, paa hvilke Aabningen er
viid til Indgang, men ſiden ſaa ſpids, at Udgangen ikke
lettelig findes. Deri legges Sild eller anden Fiſk til Lokke⸗
Mad. Dog er Aalefangſten her ikke overflodig eller af
| ſaadan bee at Dermed drives e kane 6
8
ende e er anten ire over en halb Alen 19
5 neeſten ſom en anden Aal, dog kiendeligſt adſkilt paa
Hovedet og Munden, hvilken er meget breed og ligner næ⸗
ſten en Padde, har og i ſteden for Tænder tvende ſkarpe
Been ⸗Knive eller Sare. Omkring Navlen er en hviid
Plet paa det brune Skind. Nogn har den ligeſaa lidet
Aale⸗
Qvabbe.
ſom en anden Aal, men at den føder levende Unger tages
ikke .
Aaſkiar -.
Aaſkicr⸗
Niot.
176 5 cep. V. Om Fiſke og Fiterier⸗ ,
Aaſklœr⸗ Niot, en liden Hav⸗Fiſk ey over et Svar⸗
ter lang, bruun og blankagtig af Farve, med et Hoved,
ſom er næften firekantet og ſkarpt. Kiodet ſmager ikke
meget anderledes end af en Makrel. Den fanges med
Snsore, og naar den kommer af Vandet, høres den at
snurre eller ſnorke I e er langt HK andre ee
Egenſtab.
Aborre.
Anker⸗
Trold.
Berggylte.
.
mindre, faa og af blaa og grøn Farve med din a j
Aborre, nokſom bekiendt ; fader i Kerges fete 2
Søer, ſcerdeles Oſter pan, bande ſtor og feed. Den kal ·
des her af nogle Tryde, 2 andre Skibbo.
Anker⸗Trold. See i folgende 7de Cap. Krake. ;
8 * kk
' ; 3
9. 5. N
Berggylte, en Hav: Fiſt, af Auel, Sal og Fin
ner, næften ſom en Karpe, rodagtig af Couleur, kaldes
og af nogle Norſk Karpe, gemeenlig 12 Ovarter til
2 Alen lang og 1 Ovarter breed. Fiſken er feed og vel
ſmagende, dog bedre kold end varm. Dens Tilhold er
gierne unde Berghelder eier noh endes een i
ver, hvor den fanges. med Snere. . 5 15
Blaaſraal, item Blaaſtak/ ſaaog Gen
ligner Berggylten i alle Ting, undtagen at den falder
K ſaaſom paa en e
*
Cap. * Om n Sifte og Fiſrerier. 1 5 3
Blankenſteen, en Soe⸗ Soc⸗Fiſk, faa kaldet af fin af ſine Sølv Blanken⸗
i farvede blanke Skicl. Paa Skabning ligner den en ſteen.
Nsocdſiſt, men er noget leengere og ſmalere mod Halen. 5
Fanges ogſaa med Snore, men ikke i nogen dee „ ESREGEE
me: ikke ſynderlig. al 3 |
Bilcege, Albula minor, en e if, bade Ble.
i fale og ferſkt Vand, dog meeſt i det ſidſte. Paa Skab»
ning og Storhed er den ſom en Hyſſe/ men uden at Na
ſaadan fort Plet pag Nakken.
Braſen belbefiendt, falder i oft. gandet. 1 Braſen.
0 Brisling er egentlig af Silde⸗ Arten, men meget Brising.
mindre, nemlig den ſtorſte en god Finger lang, bredagtig,
feed og delicat. De fanges her overalt i de varmeſte
Sommer⸗Maaneder, med tette Garn, undertiden nogle
Sneeſe Tønder i et Dræt, ſaltes og i ſinaa Fade nedlegges
med Specerier/ ſamt forſendes til adſkillige fremmede Lan.
de, hvor man falder den Anchois og betaler dem temme⸗
lig dyre, De adſkilles fra et andet Slags ſinaa Sild alle,
ne derved, at de ere ſkarpe under e nagr man ſtry⸗
ger med en Finger fra Halen op ad.
Brigde en ſtor Fife af en S 15 5 Alen eller ſtorre, Brigde.
1 80 nogle henføre til Hvalfiſkens, andre til Haameerernes SN
Art / da dens Lever allene kand give nogle Tønder Tran.
Paa Ryggen. har den en hoy og hart ad cirkelrund ſamt
lande Been⸗ Tagge, med e den opriver andre Fiſkes
3 | Bug ;
1 178 EN eu V. Om Fiſte o 08 Fiſrerier⸗
Bug, faa er den og behængt meden n Loddenhed, ner næften ſom
en Heſte Mann. Den ſeoger gierne Fiſkernes Baade, og
man frygter den ſom eet af de allerfarligſte Hav⸗ Dyr.
Undertiden, dog ſtelden, ſkeer det, at den fanges; naar
den kommer ind i en Vüg og forvikler fig i Fiſte⸗Sarnene,
| ſamt drager af med dein men er dog ſaa ilde deran, at
Brosmer.
man med Sføttel eller Kaſte⸗ hun kand 7 til at
odelegge denne Fiende. | 5
Brosmer, en god Hav⸗Fiſk, Wandel ſtor, 1115 et
fort og rundt Hoved, flibrig paa Skindet ſom en Aal,
men faſt i Kiodet og behagelig at ſpiſe. Særdeles agtes
dens Rogn for en Delicateſſe. Vore Fiſkere ſige, den hol⸗
der fig meget til Soe⸗Trarerne, og ſoger fin Naering ved at
ſue den melkagtige Saft af deres Grene. Den e
meeſt om Sommeren pan Dybet med Snøre eller VÆ
ſaltes, torres og ſendes af Landet. | MaafÉce det er den,
Elveritze.
iſke⸗
2
ſom i Frankrig kaldes Hav: Braſen / Brame de Mer; 5
det er kun en Gisning efter Navnet.
§. 6.
Eloeritze en liden Fi ſk, 02 af ebene, bea
fanges, har fit Navn.
Ciſke . Konge, med dette Navn kades tvende Slags
Fiſk, nemlig nogle af Torſkens og andre af Brosmerens
Art, ikke ſynderlig adſkildte ved noget andet, end en Knu⸗ 1
dee faa ſtor ſom en Mands Næve, der ſidder paa Hovedet ;
| 39 sr nogen ee a en Krone, hvoraf; iſterne
—
ſom ellers udſpreder fig i mange Grene, ere her ſcerdeles
1 ) Cap. v. Om Fiſke og Fiſkerier. hy: 179.
. have taget ſig den Frihed at udvælge den fil Site
5 e gt ;
Flynder. Af denne Hade Fiſtes bekiendte Slægt,
46Slags, ved Navn Hellebut, ikke den ftore Helleflynder;
Flynder,
ſom her kaldes Qveite, og ſiden forekommer, men dog en
3 temmelig ſtor og rundagtig Flynder, ſom et maadeligt :
Fad, med rode Spetter paa Skindet. Skrobbe⸗Flyn⸗
der, noget mindre, fort og ſkarp, eller med ſmaa Pigge
beſat , og temmelig faſt i Kiodet. Sand ⸗Flynder har
Ska paa Skindet og er graa paa den eene Side, men
ligeſom Reſten Hviid pag den nederſte Side. Slirer ere de
mindſte, men tillige de beſte af Smag. De fanges alle
deels i Garn, deels med Mede⸗Krog, deels ſtikkes de ogſaa |
med en Big, ſom har enSienhage paa Siden, og det ſkeer
ſaaledes, at naar Fiſkeren med ſin Baad roer over de |
Sand ⸗Grunde, hvor Flynderne ved klart Veyr ſees at ligge
i Hobetal hos hverandre, da nedlades ved Linien et temme⸗
lig tungt Blye⸗Lod, hvorunder bemeldte Pig ſidder, og af
Blhyet har den Eftertryk, at den ſtikker Flynderen tvers
igiennem, faa han maa folge med. Paa den Maade
fyldes ofte i faa Timer den gandſke Baad. J Nordland
og paa Sundmoer falder denne Fiſk allerbeſt, torres og
udſkibes af Landet med god Profit. TH. BARTH OL.
NUS anfører. i fin Alt. Anatom. ſoin merkvordigt, en Flyn⸗
der, betegnet med et Kors pag den eene Side. Paſſer pi-
ſeis 1650. a piſcatorihus Bergis Norveg. captus, ſignum
erucis e in ventre gerebat manifeſtum idqve in
3 BGN ſbamma
e Cap. V. Om Siffe og Sifterier. 7
ſumma cute. Ad. mær menfæ, culi culinæ D. TANI S SE HEIL SÅ
DERUPII, Epifc. Bergenfis, affinis mei honorandi, in-
ferebatur. Sed ancilla, viſo crucis ſigno, perterrita,
cultrum fuſpendit, piſcemqve illuſtrem plurium eurio-
ſitati rcſervavit. Anguli crucis & latera æqvalia, ſuper-
ficies plana & cum cute æqvalis &c. in exſiecato piſce
. difparuit fere crux. Cent. II. Hi. 33. p. 225. Dog det er
ikke uſdvanligt at fee pan Flynderens, Nokkefiſkens,
Rognkexens og flere Hav: Dyre Hund ſaadanne Kors,
Stierner, Cirkler, Ruder, og andre Lufas naturæ, md SØ
give Dem en færdeles Anſeelſe. Én |
Floy⸗Fiſk. Flsy⸗ Sø eller Slyvende⸗ Fist, daa faldet af fi: n
FJrlugt over Vandet. De ſtorſte jeg har feet, ere fnap
en halv Alen lange, med et temmelig ſtort dog tyndt og
let Hoved, hvis Mund jeg altid har fundet gabende, maa -
ſkee for at opfange Vinden og lette fig tildeels derved.
Kroppen er liden, rundagtig og ſpids mod Halen, naſten
ſom en ſtor Sild, Foruden de fædvanlige Finner have de
under Halſen trende brede og temmelig lange Finner af
anden fubtilere Structur, nœſten fag tynde ſom Flue Vin⸗
ger, men ſtyrkede med en halv Snees mellemlebende i
Straaler af Been. Paa Nakken have de ligefaadan en
Vinge eller Flyv⸗Finne vel et Ovarter lang, ſtaaende lige
op, og længer ned ad Ryggen en anden kortere men bre.
Privileg dere. Diſſe Vinger have de ſom et Privilegium til at frel
um for de fe fig med, naar de eftertragtes af deres Overmend, og! i 3
Soage. maadelige Flokke fees at oplofte ſig nogle Alne over Van⸗
det tog 5 deres lugt et 8 2722 Skud lat n ng , da
En Cap. V. Om Siſke og Fiſterier. 181
de atter mage falde ned, efterdi deres Vinger torres og
due dem ikke længer end Fugtigheden kand holde ud ().
Jag veed ikke om diſſe Norſke Flyv⸗Fiſk, ſom mig ere for.
crrede ved Borgen paa Sundmoer, kunde holdes for de
ſamme, ſom GASP. SCHOTT US i fin PH Curioſa
Lib. X. cap. 21. p. m. 1127, falder Hirundines Apuaticas,
Vand⸗Svaler. Hirundo hæc aqvatica a Græcis voca-
tur xehοοντ, a Maris Adriatici accolis & a Siculis Rondela,
”Rondola, Rondinella, ab Hiſpanis Peſce volador. Volant extra
aqvam ne piſcium majorum præda fiant; demiſſe ta-
men qvemadmodum aves e flumine aqvam hauſturæ.
Volantes ſæpe vidi in mari Siculo & Tyrrheno, manibus
tamen nunqvam contrectavi. Volant qvamdiu alæ hu-
ment; cum ſiccantur ſtatim decidunt. Den Beſfrivelſe
ſom han ſetter derhos af GESNERO og RONDELEKTIO
ſtemmer vel i de fleeſte Ting overeens med vore Norſte,
dog viger den i nogle Ting af, ſcerdeles naar han tillegger
ſin Vand⸗Svale ſqvamas aſperas, ſkarpe Skel, hvor⸗
. 33 imod
1
09) Derfom ikke dette var, nemlig at deres Vingers naturlige gen
fab giorde dem en lang Flugt umuelig, da maatte jeg viſt give de
Skrift⸗Forklarere Bifald, ſom holde for, at de mange Selavim,
ſom i Moſe Bogs XI. v. 31. overſettes gemeenlig ved Vagtler,
forte af en heftig Vind, fra Haver til Iſraeliternes Leyr, vare
ikke Fugle, men, efter RUDBECKS, LODOLFS og ZELT-
NERS Meening, flyvende Fiſke, til hvilken Art henſigtes i fore⸗
; gagende 22. v. ligeſom ogfag det der meldes ftrar efter v. 32.
at man opheengte dem omkring Leyren, ſynes at rime fig beſt
med den Maade, paa hvilken man handler med Fiſk, ſom ſkulle
torres. Er det nu faa, da maatte ſettes forud, at hine Oriental-
fte Selavim havde i deres Vingers Bygning bedre Kraft til at
udholde en lengere Flugt end vore Norfke Floy⸗Fiſk. .
By 1 e . 5 7 i N
18
| 182 Cap. v. Om Sie ke og siſkerier:
imod den Norſke har en glat Hund og ingen Skal/ med med Ka
mindre de maatte være uſigelig ſmaa og ukiendelig eller
DA indtorrede i Skindet / thi levende eller friſk af Vandet er
Forelle. i
| adſtilt fra Orreten, deels derved at den er mindre, deels 1
den ikke kommen mig til Haande, hvorfor jeg heller intet
viſt kand berette om Farven, ſom han ſiger paa de Ita.
lieuſke at være morkrod. Her ſynes den morkblaa.
Sorelle, en nokſom bekiendt velſmagende Fist lidet 3
at den imellem de ſorte Cirkeler paa Skindet har nogle
ſmaa rode Pletter, fanges paa de fleſte Steder i rindende
ſmaa Vande, men naar den voxer noget ſtorre, gef denn
Graaſey.
Gedde.
Soe kand agrees for eet af de allerfiſkrigeſte ferſte Bande |
i Verden, da deri ſkal faden ikke wunde end 5 Siſee
i Gorkher
Giers ellen
Hande
hen til Soer og ſtore Vande.
Graaſey. See Sey.
Gedde. Haves her meget ſtor og velſmagende, dog É
har jeg ingen feet faa ſtore ſom de UN DALINUS p. 36. ſigen
at falde i den Søe Store Miss paa. Hedemarken, |
nemlig 5 à 6 Fod, eller henved 3 Alne lange. Bemeldte
Sorter.
Gorkyter nævnes af Hr.]. RAMUS p. 252. 1 men ere
mig aldeles ubekiendte, ſkiont jeg har ſpurdt mange derom. É
Vel mueligt af Navnet allene gior dem ane thi
ſamme er efter Stederne adſtilligt. „ 7
Gisrs eller Sandert, en meget ppperlig og ey be. å 4
klendt dog rar Fi, ung, free, i bemeldte 1 e Soe.
„ . G1
AO
Sap 3 5 Om Om Fiſte og Fiſrerier. e
Guld Sar, en liden velſmagende Fiſk, paa Skab⸗ Gilde Lap
å ning næften ſom den almindelige Lax, om hvilken ſiden
fta handles udforligen. Dog er den derimod ſaare liden,
nemlig ikke over 17 Qvarter/ og Munden efter Proportion
endda meget mindre end paa hiin. Den fanges med
Garn og Noet. J Nordland gier man deraf et Slags
Laxe -Rekling, delicatere end Helle -Flynderens. Elers
ſkiceres den feede Bug i e Mitte og ſpiſes fas
Spege- 8
8. 7.
St . Hine er en vidtløftig Familie, wehte Hage.
| eg Storhed, ligeſom Hundene, hvilke Hagen ogfad
ligner i Graadighed og Grumhed til at forfolge andre
Fiſke, kaldes og maaſkee derfor Canis carcharias. Men
ſcerdeles ligne de Hundene deri, at af deres Art findes baa⸗
de meget ſtore paa nogle Favne, og meget ſmaa paa en
Alen. Forend jeg taler om enhver af diſſe Sorter, vil
jeg ſige hvad dem er tilfeelles/ nemlig forft dette, at de
have ſaa got ſom ingen Been, undtagen i Ryggen, men
"ellers et cartilagineus eller bruſkagtigt Væfen i Beenenes
Sted. For det andet, at de ikke, ſom de fleeſte andre Fiffe,
gyde deres Nogn, men ere tillige med Hvalſiſken anima:
lia vivipara, der føde deres Unger 5 1 61 Tallet, levende
af Gadboret. Deres Wg ere ſaa ſtore ſom Honſe Wg,
dog uden Skal og det Hvide, ſom kaldes albumen. De
5 . — en ved en Traad, og ſpiſes under⸗
. HEN e tiden
184 Cap. vi Om Sifte og Fiſkerier.
i; tiden a af fattige Folk, ligeſom Nercg (). For det 97775 |
at deres Hud er haard og ſkarp, beſat med utallige me⸗
get ſubtile ſmaa Pigge, deres ſtore, brede og tykke Finner
eller Ugger ligeſaa, hvorfor Guldſmedde, Beendreyere,
Bildhuggere og andre bruge det til at polere deres Arbeid
med, da det gior ſamme, ja bedre Virkning end Skavgraes.
Dog har Gulhaaen, ſom ſtrax ſkal tales om, intet ſaa⸗
dant ſkarpt Skind, men ligner andre Fiſke. For det ſier⸗
Guds
Forſyn.
5 e ee e
de har denne gandſke Slægt Munden ikke i Enden af Ho⸗
vedet, men, ligeſom Nokken, underneden, og derover en
temmelig lang freimſtikkende Tryne, hvilken ſynes at hin.
dre deres Fangſt og Nering, da de mage ligeſom ſtage
over ende, naar de ſkulle bide nogen anden Fiſk, med min⸗
dre ſamme kommer juſt under dem, og maaſkee denne
Indretning ſigter til andre Fiſkes Sikkerhed i nogen Maa⸗
de, efterdi Hagen er den allergraadigſte og grummefte 3
Soe⸗ Jager 697 aut Bid ogfan mad Fart: og nag i
(") Haae⸗ ungen ligger mod de dete andre ies Natur ba i
Viviparum, i fin Moders Matrice, men har, ved en fmat og
huul Streng, Samfund med de omtal te an 5 5 Øg he iter ſin
. Næring deraf indtil Fodſelens Did. | 8 5
09 Samme Meening om Guds Forſhn heel, haber
DERHAM, naar, Dan | i fin. Hyyfeco Theologie L..
p. m, 473. ſiger: Von dem Fiſch Canis carchåri:
ſen See⸗Hund, iſt nachzuleſen, was mein ſehr wehr
Hr. D. SLAONE bemerket hat. Es if dieſes n
ches an demſelben, wie auch an etlichen andern ſein,
daß er das Maul unter dem Kopfe hat, und er
K
eee
n
N
ES - NORSKE -FISKE
Velbe-Hoal, HE
df!
—=
2 2
5
Aacte e
er
5 *
KA
1
1
.
7
1 I —
æt
8
—
1 75
i = Fa
* 5 5 5 .
1 8 2 5
5 * — „
5
85 8 *
Si
49% RER
2. * (40 . g
N
Så
958
—
i
ERR ler ˖ —
Cap. V. Om Fiſte og s Sifterier. 192 185
— — — — — — — ——
| Appetit ſterk til alt hvad ſom forefalder. Særdeles fkal
den, ligeſom Makrelen, med ſtorſte Begierlighed ſoge Men⸗
niſkets Legemer (). Jeg giver og blant andet i den Hen⸗
ſeende deres Mening Bifald, ſom holde for, at den ſtore
Fiſk, ſom opſlugte JON AM, ſnarere var en Haamarr eller
Haabrand end en Hvalfiſk, hvis ſnevre Svelg ſynes min:
dre at kunde tage mod et menniſkeligt Legeme. Efter diſſe
Gegneralia vil jeg nu . noget lidet om hver Sort pr
Hager tSerdeleshed.
Haage, af det fædvanligfte Slags, er W
Fiſk, ſielden over en Alen eller halvanden lang, med en
ſpids Tagge van Nakken, gran pan Skindet, og af Kidd
ikke faa behagelig, at man meget umager fig for den, und⸗
tagen i Mangel af bedre, da den af nogle flages, vindtor⸗
res eller ſpeges. Det Beſte/ ſom ſoges panden, er Leveren,
seen ir den Ne og 1 Tran. Om Foraa⸗ N
Aa : ret e
mi i „zu, und wenn die bullet Fiche nicht wühnender Zeit noch
Lentwiſchten, da er ſich umwenden muß, fo wuͤrde ihm keiner
bentkommen koͤnnen, denn er ift ſehr ſchnel im Schwimmen,
Ihhgt eine ungemeine Stäͤrcke, den groͤſſeſten Schlund unter alen
2 Fiſchen, und iſt ſchroefraßig. SLAONE Voyage e 1
. Pag. 23. e
i 5 0 Om Indbyggerne paa Wiigſiden eller 1 MR gebn 1 me.
PEIROS UNDALINUS pag. 24. det man ellers knap ffulde |
holde troeligt, nemlig ſaaledes: Fordi denne Fi dc. Hage, PM
da gik meget til pan de Steder) er overmaade gierig paa Men⸗ 1 05 8
nifke⸗Kiod at æde, da er det befundet, at de have myrdt mange
Menniſker, ſynderlig de ſom fyldige og 8 vare, og 85 med
) date bes 8 i
186 i G on Sifte og Sister.
ret, naar Sil og Torſk gaaer | til! Landet TF: pleyer Hagen
at være tillige med Seyen den Jæger; ſom driver hine for
fig og udretter altſaa Skaberens kierlige Billie. Under i
tiden kommer den i faa ſtore Flokke eller Skarer, at det
rette Fiſterie Derved hindres, og man knap har Mede: Kro
gen udkaſtet, førend man Tone Sted har en Hage. TA
Gul⸗Haae. Gul: Haae eller Haae⸗Gule er adſkilt fra den forſte
ved fif glatte Skind, ſom for blev ſagt , faa og ved Skin ·
dets gulagtige Glands, hvorpaa Navnet grunder fig.
Desforuden adſkilles den merkelig derved, at i Steden for
andre Hager have en kloftet og breed Hale, næften ſom
paa en Lax, undtagen at den eene Spids er langt langere
end den anden, ſaa har Gul ⸗Hagen en lang ſinal Hale,
fænger end den gandſke Fiſk, og ſamme efterhaanden fag
final tilſpidſet, at Enden er ikke tykkere end et Halm⸗
Strage, for hvilken Hales ſkyld den og af nogle kaldes
Sße⸗Rotte, og feer Rotten ikke gandſte ullig / naar de 4.
ftærfe Finner under Bugen nedboyes, faa de kunde fore⸗
ſtille Fodderne. Hovedet er meget tykt og Munden neden
under efter Hagens Art. Paa Nakken forer den en ſteerk JA
og ſpids Pig, vel en Finger lang, boyende lidet tilbage. 1
Det Underligſte paa denne Fiſk er dens dobbelte Fodſels⸗
Lemmer; thi fon jeg for har erindret, at dens gandfkfe
Genus er ikke oviparum men viviparum, fag har det ſine i
SGeenitalia derefter pag fil Sted. Men om de alle have
1 dem dupli icia veed kg 1 50 3 af Silk e, 1 den Så
Cap. V. Om giſte og Siſterier 5 187 i
paa et varmt Sted, ſaa den e den efterhaanden og af af fig ig ſig ſelv
henflyder til Olie, da er dette Ungventum i allehaande
Saar og Skader ſaa fortrefligt, at en velforfaren Apo-
theker har ſagt mig, han lader al ſin anden Forraad ſtaae
og griber til dette Middel, naar han felv 5 havt en eller
anden udvortes gaben Skade.
Sort. Haae/ ſom ſnareſt kand bede. Sse⸗ Rotte,
differerer fra forrige derved, at den er meget mindre, der⸗
hos kulſort paa Ryggen, og under Bugen blaa, hvorfor
den af nogle kaldes Blaa⸗Mave og af andre Morten⸗
Blanke,. Halen er lang og final, Leveren ligeſom i for:
rige, men derhos meget droyere. Fra diſſe mindre kom.
Mate jeg nu til et . Slags Hager, nemlig:
Haabrand og Haäe⸗ Kierling / eller, ſom den Nor⸗ 5
ke Bonde taler, Haae · Ricering / ſkal være Han og Hun,
efter nogles Meening, ſkiont jeg Derom intet kand ſige til
viſſe; thi Hagebranden, ſom her forſt tales om, er ikkun 8
6 4 7 Alne, ſkabt ſom en anden Hage, fort af Farve,
uduelig af Kiod, men Leveren allene tienlig til Tran at
Le dog ikke nær faa feed og god ſom
*
Sort⸗
Hage.
Hagage⸗ Riaringen „denne er en tredie Deel ſtorte / 1 5 5
gemcenlig 9 å 10 Alne, ſaa den kand fylde et Sefte-Læs, e
endogſaa efter at Leveren er udtagen, hvilken gior noſten al
dens Priis, og giver ofte 2 4 22 Tønder Tran, ſom ſynes
noget meget, men forſtkres dog af alle, fon omgages der;
| "med, Vans den feede Bug udffiæres ogſaa nogle Remmer,
| SÆR Aa 2 i PR
Beretning fand være 8 à 10 Favne, hvorfor den og af i
Den uforvarendes ind i et Laxe Garn, og drager af dermed/ Å
ſig /, da den dræbes uden Umag og træffes ved Linier til
Landet, ligeſom man og gior ved Hage⸗ Kicringen, der
end Leveren, hvilken ellers udtages og Kroppen lade. los.
188 Ok Cap: V. Om Fiſte og Fiſkerier⸗
— —
ſom torres i Vinden og kiobes af dem i Splandet/ der U der X
ville have got Kiob. Saa barkes og dens Hund og bere⸗
des af Bonden til Heſte Toy, ligeſom Scelhunde Skind.
Til at fange den udkreeves, at neeſt ved den ſtore Mede⸗
Krog; hvorpaa henges et ſtinkende Aadſel, maa være en
Jern-Lenke af to Alens Længde, ellers overſkicrer den
Raebet med ſin hvaſſe Hund, ſom jeg for erindrede at være
Haaerne tilfælles, eller E med dae Tænder,
Endnu frørre er
Haae⸗Meren, af ſamme S fabning og Mund under |
Hovedet, men pag Farve blaa og gron ſom en Makreſ.
Dens Spore eller Hale er over to Favne bred, hvoraf ſlut⸗
tes Kroppens Storhed, ſom efter oyenſynlige Vidners
nogle regnes blant Hvalfiſkene, af det Slags, ſom kaldes
Nord⸗Caper, men flægter rettere Hagerne paa, ſerdel 8
da den ikke har noget Been, men lutter Bruſt , undtagen
i Ryggen, og fanme endda lidet efter fik Legeme, Leve⸗
ren er dog ikkun lidet ſtorre end i Haage Kiceringen, SA
med hvilken den af nogle confunderes, men vore beſte
Kiendere ville have den adſkildt derfra. Denne Fiſk ſtik⸗ 3
kes med Harpuner eller Kaſte Spyd. Undertiden kommer
ik;
men ofte forſkrekkes den og ſaaledes, at den ikke tor et 1 å
KIT Å
7
ſlabes efter Baaden, derſom man vil have mere af den iå
e V. Om n Siſke og n Fiſterier. 188
0 Haae⸗Maeren ſynes es at være den e den Fiſt om hvilken FRANC.
WILL OUGHBEIUs ſrriver Lib, III. Sect. I. de Piſcllus
: curtilagineis longis cap. I. pag. 47. Canis carcharias ſeu
Lamia RONDOLETII galeorum omnium maximus eſt,
nam aliqvando ad tantam magnitudinem accreſecit, ut
currui impoſita vix a duobus eqvis vehi poſſit. Vidi-
mus, inqvit RONDOLETIUS, mediocrem 1000. li-
brarum pondere. Nicenſes vero teſtatos ſibi eſſe refert
GILLIUS, ſeſe iſtiusmodi piſcem cepiſſe ad 4000. li-
brarum accedentem, & qvod magnam admirationem ha»
| bet, in ejusdem ventre ſolidum hominem re periſſe, ſimi-
leqve qvid Maffilienſes ſibi narraſſe, comprehendiſſe in-
qvam, aliqvando, in qvo loricatum hominem inveniſſent.
0 hore 25 fom 85 erindret om den Fi,
"Endnu 7 jeveE fil
j ſorbigaae, Klenk dens 1 7 5 SAD w er iffe Nord⸗ 5
Soen. Paa Kroppen ſkal den nerſten ligne den tilforn
, omtalte fad ge⸗ Kiaring, men af Hovedets Figur kaldes
| Den Kors Haae, feer ud ſom en Krykke og har ſine ſtore
DPyne ſiddende hver paa fin: Ende af det mn Hovedet ud⸗
| e Kors.
Hav Heſt. Ser Var: Bos. . bo He
Helle. Slynder/ Hippogloſſus, NON DEL ETII & Helle⸗
GESNERI, fom ellers kaldes Qveite, item Styving, Fhynder.
er ſkabt fm 125 anden Flynder, 2 ban den eene Side
e N
5 a
d 1 IVEN Ende e ved et de i
190 Cap. V. om Fire og g giſkerier. AR
og mork paa den anden, "hvor og begge D Dynene ſdde og i
ikke eet paa hver Side, ſom hos andre Fiſke. Hvor an-
ſeelig og ſtor den er, ſluttes deraf, at den kand ſkiule et
ſtort Bord, og dens fede Kiod, naar det ſonderſkares og
nedſaltes, fylde 1 ja 14 Tønde. Dens Fode er anden Fiſk,
færdeles Krabber og Rogn⸗Kexer. J Hungers Tid for⸗
terer den eene den andens Hale, ſom ofte er ſeet. J Fugle⸗
nes Hiſtorie har jeg erindret, at naar Ornen flager ſine
Kloer i Qveitens opſtagende krumme Nyg og ikke land
faae dem ud igien, drages han af den til Grunden og raad⸗
ner paa dens Ryg. At denne Fiſt ogſaa mod Menmiſkene
har Anſlag om at heyne fig, ſkiont ikke Vaaben dertil,
ſluttes af det mig troevcerdig er fortalt om en Fiſker, ſom
i det han vilde ſtange en Qveite, ſtak feil, og tillige ſtyrte⸗
de ud af Baaden paa 2 à 3 Favnes Dybhed, og kom til at
ligge paa en klar Sand⸗ Grund, hvor hans S Staldbrodre ;
fane Oveiten at velte fig over ham og trykke ham ned, ind. 5
til de med deres Baads⸗ Hage komme ham til Hielp. J
Halen har denne Fiſk ſaadan Styrke, at Fiſkerne! maae |
vogte fig, han ikke faner Ram til Baadens Overdeel, da
den vel kand ſlaage det overſte Bret los ja undertiden velte |
Baaden om. Denne Helle-Flynder kommer vel med an⸗
dre Fiffe under Landet paa viſſe Tider, færdeles om KONGEN .
ret, dog fanges den, tillige med Langerne, fornemmelig paa |
Stor-Eggen, det er, den Sand⸗Banke, ſom lober uden for i
Sfærene langs med Landet. Fangſten ſkeer ved 2 i:
vaad, det er en Samling af lange Linier, hver med ſin ſt Å
RMede Krog, udſpredte paa Grunden og ſe unkede
Ål
. Cap. V. G om ite on iſterier: ee
Naar d Dette Gangvaad har ſtaget Ratten or over, kand man
om Morgenen vente at drage 3; 4 à 5 af diſſe ſtore Fiſte
paa gangen. Foruden det, ſom deraf nedſaltes, ſkiærer
man af dens Finner den bekiendte feede Raf, og af Kio⸗
det Bekling / form ſcerdeles fra Andenes og Tromſen i
Nordland fores her til Bergen og ſiden videre. Frantzo⸗
ſerne, font under Terre neuve har begyndt at fange Helle.
Flyndre, hvilke de falde Fluytans, vide ogſaa at ſkicere
Raf og RNekling af dem. Leenger end til St. Hans Dag
pleyer man ikke at ſoge dem, efterdi deres ſtore Fedme ikke
taaler den varmere Luft uden at forderves. Et merkvar⸗
digt ſingulare providentiæ erindrer Hr. ANDERSON iſin
Efterretning om Island F. LXII. p. 88. nemlig/ at da
Raf og
Rekling.
diſſe, ligeſom andre Fi af Flynder⸗Arten, ere ved deres
Skabuing ubeqvemmeſt til at ſvomme / have heller ikke
nogen Luft ⸗Blare og derfor mage holde ſig meeſt ved
Grunden og der, i Storm ⸗Veyr/ ſtikke fig ned i Sandet,
fag findes de forſynede med en Hud hvilken kand trekkes
over Dynene og frie ſamme for Sand. Deres og andre
fu da Dyr, ſom krybe afſted i Sandet og ikke lettelig kun⸗
de undlobe dem. Nogn⸗Kexen, ſom ſuer fig faſt ved Klip⸗
c, "REAR kand . er er deres ſterſte Pelicateſſe .
Flynderes Spiſe beſtager og meeſt i Krabber og deslige
Guds
Horn⸗
5 Under ligt Feſere dis mig 1 Hr. Affeffor FRIIS, om et
t Vand ved Gaarden Stafseng i Nasne Sogn paa Helge⸗
. r man undertiden ſkal fange Helle⸗Flynder og anden
1 ſkient dette Vand ikke har nogen ſynlig Samfund
med Havet n men maa dog have den ved underjordſfe Canaler.
Det ſamme berettes om et Vand i Hamerse Kald, Saltens
S item om Lilli Mios e mange Mil era Havet.
Horr.
Hoalfiſk.
Adſkillig⸗
hed.
0 Af et MSS, un en lærd Islænder babde 1 D. DES WOR. Så
8 il Phyfeter og Unicornu. Jeg har her egentlig ikk
| 192 8 V. Om Fiſte og Fiſkerier.
Horn⸗ Fist
Horn ⸗Fiſt eller Horn ⸗Give, rund og lang ſom 1
en Aal, grøn paa Beenene og ikke ilde ſmnagende af Kid,
falder her vel, men ikke ſaa meget ſom Danmark, dg vore
Fiſkere agte dem ikke heller. |
Horr, ſom vii Daumark kalde Horke, en lden ferſt 1
Bands Fiſk, hvilken nogle holde for en Delicateſſe, dog
har den ſaa mange Been at dens N ste falder Are |
ſommelig. my Æ å 6
Hvalſi „eller, ſom man her falder den, Gi er
vel af Navn og Røgte enhver bekiendt, men faa af Oyeſynn
og egen Forfaring. Jeg har ikke ſeet den tiere end een
gang her ved Sognefceeſte, da den allene viifte fin Ryg,
ſom ſyntes en Snees Alne lang, men ſtrax dukkede under
igien. Det gandffe genus cetaceum eller Hval⸗ Fiſke⸗ |
Slægten deeles af nogle i 64 7, af andre i dobbelt faa
mange Sorter (5), da man under dette Navn begriber 1
alle ſtore Piſces viviparos, fon færdeles indvortes have en
temmelig overeensſtemmende Skabning: Cetacei piſces, 1
es ARISTOTELE, vil 7 one dicufittryg vi Ae
MIO, opregner TH. BARTHOLINUS Centur. IV. Obfør- 1
Vat. 24. ikke mindre end 22 Slags Hovalfiſk, 15 kn Nord⸗
Søen. Men hvad Vished der er i, kal jeg ikke ſige. Koca.
BELETIUS, BELL ONIUS, ScHONVEL D, FA É:
CLUSIUS, TULPIUS og andre kiende ikkun de, fon
Balæna magna, Balæna vulgaris, Balæna dentata Ce
at giore, ſom aarlig beſoge vore Norſke Kyſter
25 Bopæl ev nogle Hundrede Mile herfra mod Woti
Cab. v. Om itte e og Fiſkeritr. 190
funt & perfectum animal ex ſemine, non ex ovo, gignunt,
ut Delphini, Balænæ, Phyfeteres. Qvanqvam alii, tum La-
N tini tum Græci veteres, cetaceos acceperint pro grandi- |
bus cujusvis generis piſeibus. Eosdem Latini belluas
marinas etiam vocarunt, ab immanitate opinor, & magna
cum terreſtribus ſimilitudine, nam eodem modo con-
cipiuntur & gignuntur, & pulmones habent, renes,
veſicam, teſtes, mentulam, fœminæ vulvam „ teſtes,
mammas, ſiger FR. WILLOUGHB. I. II. c. I. p. 26.
og beretter fort efter, at nogle meene, Mari agen, hvorfor
: Hvalfiffene, ſom fordum fandtes overalt i Havet, nu allene
opholde ſig i Nord ⸗Soen, ſkulde være en Frygt for de Ski.
be/ ſoim, ſiden den Indianſke Handels Opkomſt, beſegle den
Spanfſke og Africanſke Søe, hvilket Farvand de derover
ſkulle ſkye. Men det har liden Rimelighed, i Betragt⸗
ning at Nord ⸗Soen ogſaa beſeiles, ſcerdeles af Hvalfiſk⸗
5 Fangerne felv, med mange ſtore Skibe. Af en Hendelſe
kunde diſſe Hav: Fyr vel undertiden forløbe fi ig! mod Son-
| den, men deres egentlige Hiem har vel altid været Nord⸗
Soen, ſom det endnu er. Her under Norges Veſter⸗
Kyſte fees de aarlig at komme in Januario, ikke ſom Fien⸗
der man forde bruge nogen Bold imod, hvilket ikke heller
er me ål men 10. Allierede og Peper, ſkiont dem 5
j Bb |
lo
1 Dog dræber iSunds Præftegiefd her ved Bergen, og pag fleere 10
Steder, hoert Foraar nogle mindre Hvalfiſke af 18 å 20 Alnes
Længde, naar de vove fig for Dybt ind i Vigen og forderve Fi⸗
ſter⸗Garnene. Da ſtyder man dem med Harpuner eller Kaſte⸗
bd, . Braad . vide at gore 00 ſorgiſtig, at
5 paa
y
Guds
Forſyn.
gior, Silde⸗Qval, er foruden d e mindre Spe Hvale
2 ere: ſom 255 e des — sals 12 Å
* U
194 ie v. „. Gm Sie og Fiel. 5
ſelb u⸗ afvidende, ſendte af af den omhyggelige Skaber nogle
100 Mile dertil, at de ligeſom hans Jægere, ſkulle drive
utallige, Skarer af Sid, Sey, Torſk og anden Fife: ind
imellem de Norſke Skicer og Udoer, ja deels ind i de dybe
Fiorder felv, tik mange Tuſinde Menniſkers daglige Nae⸗
ring og mange Tonder Gulds Indhentelſe i Landet ved
Kisbmandſkab, faa at, naar vore Bonder og Fiſkere blive
Hvalfiſkene vaer nogle Mile borte, ved det at Luften fees 4
fyldt med de mange hoye Vand⸗Straaler, hvilke de igien⸗
nem Luft⸗Hullerne paa Hovedet opkaſte eller udſproite g
puſte i Veyret, da ſlutter man af dette glædelige Signal,
at Vinter-Hoſten eller Fiſkeriet er forhaanden, men det
"feer ud ikke anderledes end om der kunde i Havet ligge en
ſtor Stad, ſom af fine mange Skorſteene gav Rog fra ſig/
efterdi deres Flok da kand være mange Tuſinde og udſtrek⸗
ker fig gemeenlig fra Stavanger eller Karmſund indtil
Chriſtianſund i Tronhiems Stift, henved 60 Norſkfe
Mile. Bemeldte hoye Vand⸗Straale opkaſter Hvalfiſfken
ſaaſom et Aande Dræt, hver gang han fremkommer af
Dybet og maa fkaffe ſig Luft; thi han har, fem for an an⸗
dre Fiſke, en Lunge ſom udfræver det.
—
| DemeSifteærger, fom fer falbes af tet Savn Fan 1
færde, 1
paa det Sted, hvor Fißken dermed ſaares, ſeer man en Ple aa
ſtor ſem et liget Fad i Circumferentz, i Huud, Spek og 5
at være hvidt og moert, ligeſom det kunde være ſteget,
forgiftige Spyd, da Kiodet ellers er merkred og
N
N .
Cp V. Om Om Fiſte og Fiſterier „ ER
—ů— ů äũ—J mm — — eee
| ſcerdeles den ſtore Balæne ina + vulgaris, ſom undertiden, ſkiont
ſielden, forløber fig, faa han bliver ſtagende paa et Skier
eller Udgrund og doer, da med dens Eyendom forholdes
efter Norſke Lovs p. 847. 850. Ligeſom og med dem,
hvis døde Kroppe komme drivende til Lands, efter at de
ved adſkillig Hendelſe ere omkomne. Dens Længde be⸗ Storhed.
Drager fig ofteſt til 50, 60 à 70 Food (). Skabningen
ligner noget nær en Sey eller Torſk med ſtort Hoved og
ſmaa Oyne. Overſt van Hovedet ere tvende Aabninger
eller Huller, igiennem hvilke Hvalen udſproiter det ind⸗
ſuede Vand i hoye Straaler ſom et ſtort Vandſpring, hvil |
ket giver en mægtig Lyd fig fig. Farven er paa det glat» Skabning.
te og ey tykke Skind, oven til mork⸗ flammet Her mar
moreret, under Bugen hvid. Svalget i Halſen er efter
Proportion meget ſnvert. Langs hen under Ryggen lig⸗
ger en lang Luft⸗Blare ligeſom i Torſken, hvis Brug er
e, af fuge imod 1 5 Mad, ſom ikke fudes deri, men
Bb 2 ÅL | allene
05 geg veed ikke om man kand lide paa den; aode PLINII tee
naar han in Hiſt. Nat. Lib. N. c. 3. ſiger, at i den Indianſke
Soe ſtulle findes Hvalfiſke fire Romerſke Agre lange, Balænas
quvaternorum jug-rum, det er 960 Fod. Lib. XXXII. cap. 1.
tler han om nogſe Hoval ſifke af 600 Fods Længde og 360 Fods |
Brede, ſom ſkulle være indkomne i en Flood i Arabien. Jeg
tænker; at denne ellers gemeenlig forſigtige Skribent, har i det
Fald været alt for let troende. Imidlertid er det, efter alles Til?
ſtagelſe, viſt, at Hvalfiſkens Storhed efter Haanden aftager, og
man nu paa en Snees Aar ſielden feer een faa ſtor, ſom fordum
ſckdvanligt var, ſerdeles under Grønland; da 2 å 3 Fiſt ofte ey
give flere Cordeler Tran, end man fordum ventede ſig af een. Det⸗
tee ſynes en naturlig fornoden Folge deraf, at man nu omſtunder
i fanger Dem flittigere, og e dem ey 55 at blive e
Halen over Ende. Moderen feder kun 1 å 2 Unger Pag
Nytte.
Nering.
USS AS
; Bk Dock. NIC. HORREBOW i fin nyelig udgivne SE,
15 » 7 * * N ig 3 ] * * FS * f 1
1 . g : ,
r 3 5 e
196 Cap. V. 0 123 Om sige 05 Fiſterier. 5 1
allene til at lette Fiſken og hielpe den at ben; Er |
ren eller Halen, ſom han roer fig fram med, og man ilke
maa komme for ner, har dette færdeles, at den ikke ſom
paa andre Fiſke, ſtager op og need, men ligger horizon
tal eller tvers paa Vandet. Den ſammenfoyer ſig med
fin Mage paa Land: Dyrenes Maade, og. ſtaaer da paa
—
7
gangen, 4 4 5 Alne lange. De dier hendes Spende eller
Bryſt, ſom ſidder ikke langt fra Gadboret. Naar Ungen
trettes, fager hun den imellem fine ſtore Finner og ſoom⸗
mer af med den. Naeſt ved Skindet er Hvalfiſken bver⸗
ſkiult med een Alen eller meere feed S Spek, ſom Tran bren⸗
des af, og under dette hviid⸗gule Spek ſidder rodagtigt
Kiod, ſom nogle ikke forſinage at æde, ſkiont det ſkal vare
meget haardt og ubehageligt for andre. Tungen og Ha-
len allene ſkal være delicat. Naar den bliver gammiel j
ſankes paa dens Ryg baade Tang) Muslinger og anden
Uhumſkhed, ſom idelig følger den. Da ſkal den og fore
en temmelig Stank med fig. Dens Fode er, foruden nogle
ſinaa Inſecter, ſom flyde paa Bandet i ſtor Mængde, ikke
ſtorre end Fluer, adſkillig finga Fiſke, færdeles Sild, ſom
ſammenjages i ſtore Flokke, kaldet Silde⸗Berge, og da
af Hvalen ſluges eller indſues i hele Tonder⸗ og Læfte
Tall 4
paa een Mundfuld Cd 1 ee Na den Ee
(At Hoalſicken ligeledes ig en b Mængde Forf i gr mee
om Joland S. 54. p. 18. hvor blant andet fortælles den rare 1
e at en e ſom Drev ag mn, SUSER le .
—
Cap. Vg. Om. Om Fiſke og Fiſterier. GR 197 i
å 3 Berget, aabner fi ſin Mund og indlader alt alt h hvad deri deri
* kand nedſtyrte / da Vandet firar udſproites, ſom ſagt er,
gf det dertil beſtemte Hul oven i Hovedet, men Fiſkene
og Inſecterne Have tilbage, undertiden i fag ſtor Overflo.
dighed, at ugen ey kand tage derimod, og ſprenges, ſaa
at Hyvalen ynkelig ſtraaler, og / efter nogles Beretning, bri⸗
ſter, eller dog doer af den Bug⸗Vee (). Ved den Leilig⸗
hed, ſgavelſom naar han forfolges af ſin Fiende Spek⸗
i Huggeren, ſom ſiden fkal tales om, brøler han ret for⸗
ſkrekkelig, ſaa man ſnart ſkulde holde det for et vedvarende
Torden⸗Skrald eller deslige, Samme høres og, naar han
uforvarendes kommer ind i Bondernes Silde⸗Garn og det
dertil hørende Touverk, og drager lettelig af dermed, men
"Bliver dog bange. Sielden hører man / at den gior nogen
Stade; thi om end mange tillige opkomme tet hos Fiſter⸗
Baadene, ſaa five de ſtrax naar Folket tager til at banke
med deres Oſe⸗Kar paa Baaden, hyilket ſtrax ſkremmer
dem bort, med mindre det er i den Tiid, naar de leege
eller parres, da de ſiges med mere Driſtighed at holde ſig
ee ig man mag retirere. Hvorledes Hvalfiſken
, 5 Bb 3 170 ; under
Han ſnart kunde komme ud igien, førend Bønderne gave den fin
Reſt, og ſik til Bytte, foruden Fiſken ſelv, 600 o Forf, ſom endnu
vare levende i dens Bug.
0 At det forſte, men maaſkee ey dette ſidſte, har. barer Poeten SILIO
ITALICO bekiendt, ſluttes af hans Ord:
2 Rapidi fera bellua Ponti |
Per longam frerili ad partus jadtata profundo, 1 1
Eſtuat & luſtrans natam ſub gurgite prædum
Abſorbet late permixtum Verne æqvor. 8
198. Cap. V. Om Fiſke og Fiſterier. 6
— —
Fangſt. Under Spidsbergen, Grønland og Straat Davids
af de paa dens Fangſt aarlig udſendte Skibe, ſom fordee⸗
le deres Mandſkab paa adſkillige Baade, dræbes med
Harpuner eller Kaſte⸗Spyd, det er af færlides Beſkrivel.
for, fornemmelig af FRIDERICH. MARTENS Spitz⸗
bergenſte og Gronlandſte Reiſe cap. 8. pag. IIO. ſeqv.
nokſom bekiendt, ſamt at dens Spek og Barder eller
Fiſkebeen, det er, Giellerne ved Halſen, ſom dette Seculi
Mode har ſat i Prüs, giver god Profit for adſkillige Na⸗ 5
tioner. At dens Seed ikke giver Ambra, ſom OL,
MAGNUs har indbildt fig, men dens Sterne det bekiend⸗
te Hval⸗Rav eller Sperma Ceti, erindrer TH. BAR.
”THOLIN. in Medic. domeſt. Denor. p. 297 (0) Saa
Efterſtræ⸗ ſtort ſom dette Hav⸗Dyr er, plages det dog ofte til Døde
ig belſe. af mange mindre, ſom det ey fuldkommelig kand redde
fig fra. En ubekiendt Auctor fil den Beretning, ſom
findes ſammenfoyet med vores Daͤnſke Overſettelſe af
Mons. PEIRERE hans Islandſte Beſkrivelſe, melder
pag. 108. om en Fiſk, ſom har ſkaͤrpe Takker paa Ryg
gen og med dem opriver Hvalfiſkens Bug, i det han lober
under ham og trykker ſig paa ham, item om nogle Fugle,
ſom baade med deres Sfriig forfølge og forraade „
ſken, faa og falde paa ham og plage ham med deres Neb.
Af . er t Raa at det! deres Officin
bckiend.
1
— —
ALE) Det famme forſikrer OL. WORMIUS in Mute p. 34. med |
Tillæg, at ey alle Hvalfiſk, men det Slags, ſom kaldes Degling, md
har iperma ceti ſiddende i fin Hoved⸗Skal. Allerudforligſt
giendrives hiin Mening af THEODORO ass 0 Bale SÅ
eee e T. XV. p. 162. AR åj
—
1
Sepia, hviüfen ligeſom Hvalfiſkeus Luus, holder ſig til
ham, plager ham og ſuer fig ind i ham, ſaa at / naar han
V. On File: og ft Fifkerier 3
bekendte Os cpi, ſom n Bonden her falder Hvalſkicl,
og finder det flydende paa Vandet, ſkulle være Ryg⸗Benet
on af den ſiden forekommende Spute eiler Blekſprute,
end ved at gnie ſig mod Klippen, draber dem, da blive |
dog deres Sceleta heugende i hans Hund og give diſſe Been.
Spekhuggeren eller Dahuen, en liden Fiſk af et Par
Alne, fon og ſiden ſkal tales om, plager. ham med ſit
grumme Bid og river ſtore Stykker af ham, faa han ikke
allene giver et ynkeligt og, ſom ſagt er, forſtrekkeligt
Skraal, men ogſaa, for at ryſte diſſe Gieſter af fig, ſprin⸗
ger gandſke Soeles, ſom man her ſiger, det er, han lofter
fig pag fin Spore ſaa hoyt, at man kand ſee Luften imel⸗
lem Vandet og hans Krop. Derpaa nedſtyrter han ſig
atter i Dubet med ſaadan Fart, at hvis hans Hoved juſt
torner mod en Klippe, der kand verre ſkiult runden, da
bryder hau fit Halsbeen i Stykker og ſeemmer dod op
Vold og Nod t viſſe Omſtendigheder, og ingen Sende fag
1 at han gandſke tor foragtes. en
Foruden denne egentlige ſtore Svalſſk, fe 77 paa Nor⸗
ges Kyſter adſkillige mindre Sorter af ſamme Slægt, faa:
ſom Tueqval, hvilke diltingueres ved en hoy Knude de
igien. Saaledes er ingen i Verden for ſtor til at lide
Mindre
Sete, ik:
have pag Nyggen, næften ſom et læs Hoe. Rerqval,
huilke man nyelig paa Sundmoer har ſeet gandſke Snee⸗
hviide. Troldqval have dette ſeerdeles, at de gierne ville
; nyd med Baden, og 2 5 f ig op under dem.
e
i, 200 FS. cap V. Om die MESSER 5 83 ;
— — — ö́(mZ˖—
Spring H val eller Springeren, ikkun et Par Favne
lang, altſag den mindſte af fin Slægt, oven til kulſort
og hviid under Bugen, den fader 2 Unger, ſom folge den
hengende ved Vorterne under Bryſtet (. Hr. WILHELM
FRIMAN, Sogne-PBræft paa Manger, ſom jeg paa pu-
blici vegne har at takke for mange gode Obſervationer i
den Materte om Fiſke og Fugle, beretter, at han eengang
har feet en liden Hvalſiſk af 10 a 12 Alnes Længde; hvil
ken havde fra For⸗Hovedet hengende en oval Tryne, ſkabt
næften ſom et Gaaſe⸗Neb, deslige hverken han eller 3
medhavende Folk erindrede fig nogen Tiid at he ve ſeet.
det jeg ſkriver herom, tilſendes mig en anden Relation EB
felvfamme Fife, ſom jeg vil falde Balænam roſtratam,
eller Nebbe⸗Hval. Den blev 1750 fanget paa Effevi-
gen ved Fridrichshald af Hr. Oberft- Lieutenant Kol-
bigrnſens Folk, var 26 Fod lang og havde i Livet en unge
6 Fod lang. Dens Neb, ſom allermeſt adſkiller den fra
andre, ſaavelſom dens gandſke Skabning, ſees pag. det
hosfoyede Kaabber⸗Stik under bemeldte Navn. 3
LUCAS DEBES nævner i fin Færgifte Beſkrivelſe
pag. 162. et færdeles Slags af Hvalfiſke, Faldet Dpglin⸗
gen, ſom kand være 14 à 16 Alne lang og allerletteſt
lader fig fange, da han holder ſtille medens man ſtikker en
Linie * V N Log Aa 1 Hvalfiſke⸗Arten
aA e eee
0 Paa Sundmser fanges Spring; Hoclen! i ſtor Mengde gaaledet EN
at Fiſkerne roe bag ved den, og med at banke eller buldre, jage
det tgabelige Dyr. op paa tort Land, hvor det ſlagtes fø ſom et an⸗
det Dyr, giver god Tran og ſaadant Kiod, ſom Judd
ſamumeſteds holde for heel damaged 1 2
> Cap v. m Site og Fiſterier:⸗ | 201
3 em for andre Fiſke) og derved trekker er ham ind til ind til
Landet. Tranen af diſſe Doglinger er ſaa feed og ſubtil,
at det ſkal være meget tette Træer. ſom kunde holde den.
Adder man dens Spek, da tranſpirerer det ſtrax igiennem 5
Syuvede⸗ Hullerne og gior Kladerne gule (09.
Spidling) Hvilling her Gvitling, 2 Aſellus can.
bidus, af fin hvide Farve, en maadelig Fiſk, langſtrekket
af Krop, med færdeles ſkarpe Tender, fiin og blød i Kio⸗
Holding |
det, ſaa den ſpiſes med Behag, opholder fig paa mudder»
agtig Grund og fiffes med Angel. Hr. ANDERSON,
ſom meener, Hvidlingen maa være den egentlig fag kal⸗
dede Morue, ſom Frantzoſerne meget fange i Terre neuve,
beretter i ſin Islandſke Beſtrivelſe p. m. 85, at denne
graadige Fiſk har af Naturen et Slags Privilegium, ſom Unberfige
maaſfee mangen vellyſtig Fraadſer vilde onſke fig, nemlig
at naar den uforſigtig har ſluget et Stykke Træ eller andet
ufordoyeligt i fig, kand den brekke fin Mave ud, vende og
tomme den uden for Munden , ſkylle den 0 og fan tage
Cc den
a 0 J diſſe Doglingers Hoved ſiges det tülſorn omtalte Bal; Rav,
Privile-
gi um,
eller Sperma ceti, ſom en god Lægedom, at findes, hvoraf jeg
1 det er uden Tviil ſaadan een, de Bremifke Fisker for nogle
ar ſiden havde fanget, men ikke før fundet dens Mage, hvoraf
THEODOR. HAS"ÆUS tog Anledning til at ſkrive fin Disqvi-
ſitionem de Leviathan Jobi & Ceto Jonæ, hvis Franſke Over⸗
ſettelſe er indrykket i Babliothe que Germanique Tom. XV. art. IV.
Men at den lærde Mand maaſkee har taget Feyl 7 5 med man⸗
p9e andre i den Materie, da Leviathan ſnarere torde være den
i ſtore Vore Søe; Slange, faadant ſkal ſiden i det Capitel de
Monſtris marini: i det mindſte diores e og ſandſpnlige
od re e andet endnu bekiendt.
Hundſtig⸗ a
ler.
Dole:
i legat.
36 en: v Om Sifte eg giſterier :
den i den i fig tilbage, hvil fer af Forfarenhed ivolbner DION, ӌ
defcript. des cotes de ]. Amerique SepientrN ol. II. p. 1 8.
Hundſtigler „ Hundſtage ' Aculeatus minor 0 en
af de allermindſte Fiſke, ſom meget haſtig bevæger fig Ås
Vandet og findes daglig ved Boerne, men ikke agtes for
noget. Guds Forſyn, ſom ofte i de mindſte Ting ſees
at være allerſtorſt, vüſer fig i at udruſte dette uſle lidet
Creatur, ſom knap er længere end Ledet af en Finger, med
tvende efter Proportion temmelig lange men meget ſrarpe DM
og ſpidſe Been, ligeſom Sværd, hvilfe det lte WN :
fra begge Sider til fin Defenſion.
Hyſſe „af Tydſkerne faldet Self, fi later Fre
lingen meget og adſkilles allene formedelſt nogle ſmaa fie
Skal, font den har paa Huden; hvorimod den anden kom:
mer Torſke⸗Arten, til hvilken de dog begge henhore, ner⸗
mere. Hyſſen har og til Forſkiel to forte Pletter paa ſin
Nakke. Den fanges lige ſom Hvidlingen paa blod Grund,
og gader jevnlig til, dog er det her ikke Kiobmands Sens
; en £ Mangel af bedre 2 1
5. 9. 55 å i 8 5 3 5 ' 9
Joga 5 ak Sig ag 3 Ovarter eller een An
— 2
med en opſtagende Spidſe paa Nakken. Halen er meget
lang, ſmal og ſpids, omſider ſom en Traad. Den fanges i
ikke uden paa dybt Vand „ dog ſi fir elden og af en 78 Å
SØD ber kager ale Saar, bevarer heaven f om ſmores
1
rat N 8 x
* 1 n 8 1
NN Om Site 08 Fiſterier. BL 203. |
dermed/ fra Ruft langt bedre end ichen S Mand den *
l i Ruſt⸗ „Kammerne.
Karpe er ingen gif fm Norge tilborer / og 9 Karpe.
e rar; thi naar den end indfores og ſettes i diſſe Van. |
dez bliver dens Pugel alt mindre og mindre, ſom en god
Ven af egen Forfaring har ſagt mig.
Rarudſe haves her ſom andenſteds Sber og Dam. Karudſe. i
we, baade af de ſtore gule og mindre morkagtige ().
9 Vobbe eller Serlhund, er at regne blant Al Kobe eller
bia, eller de, der leve baade til Lands og Bands; thi ſkiont Salhund.
Bandet er dens egentlige Element, ſoger den dog Strand⸗ 5
Bredden, Sfiær og Klipper, eller og længer op i Nord.
Soen ftore Jisſkoller at legge fig paa, færdeles naar den
vil ſove eller hvile ſig. En Bobbe af det almindelige
Slags kaud være et Par Alne eller 3 lang, Steen⸗Kob⸗
berne, noget mindre, og den de falde Hav ⸗Erken eller
en ſtor fotvoren Salbund, ligner en Heſt i Storhed.
Nogle af dem kaldes ogſaa Klapmuͤtzer, fordi de pag.
t har et løft Skind, ſom de kunde kaſte ned over
. Cc 2 „ deres
03 Daa et Field liggende 3 Mile . end ARR Praſtegaard „„
Guldbrandsdalen, findes i et Vand Karudſer af ſaadan pro
g Storhed, at hans Hoycervoerd. Hr. Biſkop HERSI.EB
har forſikret mig, de Karudſe⸗Been, ſom han paa ſin Viſita-
tions Reiſe havde giemt og taget med fig til Chriſtiania, bleve. e
drr af Uvidende, ſom vilde giette, anſeete for at være Torfke⸗ .
ATA Faa 5 J Store Mios falde Korüdſer La ſtore 1 den ſtorſte
Tallerke.
28 Cap. v. Om Siſke og Fiſterier
|
Deres Pyne og Snude, hvilken ſidſte er meget om og deli⸗ | É
tat / faa at et maadeligt Slag derpaa kand bringe dem f
HBunds med affkaarne Orne og en nedhængende Under⸗
labe. Ved Naſſen ſidde nogle lange ſtive Haar, da Krop⸗
pen ellers er beklæde med korte lyſegrage og ſortſpettede
Haar. Under Fordeelen har den et Par brede Labber og
ved Halen ſidde ogſaa nogle ligeſom Finner, med hvilke
den hielper ſig i at krybe. Den yngler og foder pan Land⸗ |
Dyrenes Maade, tvende gange om Aaret, men ikknn een
Unge tillige, og at den ſamme i Uveyr eller anden Fare
ſkulde indtages i Moderen og ſiden udlaͤdes igien, beretten
W. DERHAM i ſin PH o- Iheologie Lib. IV. cap. 2. p. 410.
Anſtalt til
Skehes
hvilket jeg fader ſtaae derhen. Membrum genitale huic
animali eft prorſus oſſeum. Her under Landet dræbes
de fleeſte af det Slags med Skud, og nogle fag med Slag,
Daanelſe. Ellers ligner dens Hoved nogenlunde en
naar man kand komme dem ſovende ſaa nær. Men vore
Bergeuſke Soefolk, ſom aarlig in Martio ſeyle herfra, til
Jan Mayen-Eiland, eller under Oſter⸗Kanten af Grøn.
land, med nogle ſtore Skibe, og ligge der indtil St. Haus 5
Dag / begive fig med deres Slupper eller Baade ind imel⸗
lem de der flydende ſtore Jis⸗ ⸗Plader, paa hvilke Seel.
hundene ligge i mange Hundrede Tal tillige og ſove, jf: Æ
giore derhos i deres Republic den forfpnlige Anſtalt, at
een af dem imidlertid maa holde Skiltvagt, og med. en 3
Slags Lyd, ligeſom naar en hees Hund vil goe, vakke de
3 naar enten den 5 3 fen h om · SÅ
1 5 V. Om Fiſke og Siſterier: 205
Å —— —— — —
Diſſe mage derfor hafte og give hver Kobbe med en fag
kaldet Dollſtok, der har en tyk Jern⸗Ning og en Pig i
Enden, et Slag over Næfen, hvilket forſikrer dem, at
Dette Vildt ey undlober, hvormed fortfares faa længe ſom
1 nogen er tilbage, da Spekket, ſom bekloeder Kroppen, af⸗
drages tillige med Sælhundens Skind, afffiæres fiden i
a Strimler og nedpakkes i Cordeler eller ſtore Fade, for at
ſmeltes til Tran. Skindene beſtroes med lidet Salt, at
de ikke ſkulle raadne, og ruldes faa tilſammen. Denne
Fangſt er undertiden ikke mindre profiterlig end Hvalft⸗
; ſtenes, da et Skib vel bringer 7 a 800 Cordeler Spek
i med ſig / og man ofte pag een Dag kand bemeſtre ſig 22
300 Salbunde. Forunderligt er det, ſom vore Kobbe⸗
Fangere har ferſtkret mig, at diſſe Dyr med deres gand⸗
ſte Flek, ſom kand være nogle 1000 tillige, tage deres
singulare
Natur.
Cours ſag rigtig ſom efter et Compas; thi naar de
merke Uraad og blive fordrevne af en Jisflage for at ſoge
Tilflugt andenſteds, da gior Skipperen Seyl efter dem
om Vinden vil fohe, og naar han vel obſerverer hvilken
Streg de tage ved deres Udfart, da kand han ſikkert hol⸗
de ſamme Strag paa Compaſſet og være vis pan at finde
dem, endog efter lang Seylads, paa den Jis han da
ſtavner til. Paa Frroe fanges en Mængde Kobber un⸗
der de hule Field, ligeſom i dybe og merke Kieldere.
Hvorledes det gaaer til fortæller os beſt den curieufe
Hr. LUCAS DEBES i det Lands Beſkrivelſe pag. 157,
ſeqv. De have adffiffige Maader at fange dennem:
5 at ſehde dennem, legge de Garn for dennem.
i .
e For-
205 e Om.
Jangft paa
Fer roe.
n Site sg gitenen Se
„Fordum, hvilken Maade faa bruge nu, have de fange
ſeer ikke vel, og ſover gierne naar han ligger. paa Skicær;
hvorudover Hunden gaaer til hannem mod Vinden, at
han ikke ſkal lugtes; og ſniger fig paa hannem, og grt⸗
ber hannem fat i Struben, og bider den indtil Manden
kommer hannem til Hielp og dræber ham aldeles. Den
dennem med Hunde dertil afrettede: Thi Kobben han
'ttredie Maade er meget rar, og kaldes at gane pan Later. Ty
Dette Ord Later er ikke et Latin Ord, men gammel
Feroeſt , og betyder faa meget ſom at mages: Thi
»naar Kobberne mages ſammen, det allene kalde de at
»lateres. Nemlig her findes mange Steder ind udi
Biergene fra Søen af, ſtore og hvide Huller, ligeſo•m
hvalte Kieldere; uden for er ikkun et lidet Hul, ligeſom
”en Dor, faa at en final Baad kand gage der igiennemm
inden for Hullet er endda dybt med Band, faa man
”fand fare derind med Baad, men det bliver ſtrax 1x0
»grundere og grundere; og paa det ſidſte er den torre HÆL
de / og overalt er en ſtor breed Hvelning, faa det giver
et merkeligt Echo derinde naar man taler; og der er ſaa
merkt derinde, at man ikke kand fee Dag for Natten:
Inde udi diſſe Hvelninger eller Huler, have de ſtore Kob⸗
ber deres Boliger, over Hundrede tillige; og fordi faa i
„Indbyggerne mene, at Kobberne mages herinde, kalde
de ſamme 8 Later; og at leger Denne 8 Så 9
W
så 7 5 2 Bb N n
222 SENE 3 DEERE ser EN
5 Epe v. Om site es Fikerick. 0
kkaldes Raufve- Later, fordi faa Sælen kaufver eller
'dukker under i Bandet, naar han farer derind; Det an
det hvor Indgangen er over Vandet. Til at komme
ind igiennem diſſe Huller, der have Bønderne ſcerdeles
—
male Baade. Naar Bonderne da vide Tiden at Sale⸗
Ungerne ere ſtore og frede, da fare de med deres Baade
: derhen ind t Hullet, og have med ſig to Baader, med
den eene fare de ind i Huller; med den anden ligge de
duden for Gabet; de have en Linie imellem Baadene 80
gavne lang eller længere, pan det om den Baad, ſom
farer langſt ind, flages. fuld af Vand, ſom tit ſkeer,
den anden da, ſom ligger uden for, kand drage hannem
uud med Folket, og efterdi Hullet er trangt, da have de
en Pik Stav i hvert Bord, at ſtikke fi ig frem med; de
bhave og to Lys i Baaden, efterdi der er faa merkt inden
for, at de desbedre kunde fee at ſlaae Kobberne; ſamme
„Lys ere fag tykke form en Mands Arm hvilke de ſkiule i
»Baaden, at Salene ikke skulle ſee Folkene, forend de
komme paa det Torre: Naar de ere komne fad langt ind
1 i Hullet. at de finde Grunden, hvilket de forføge med Sta-
gen, faa ſpringer forſt en Maud af Baaden i Søen det
dybeſte han kand vaade, havende et Tree med fig i Haan⸗
den til at ſlaae Kobben med, hvilket kaldes Kobbe⸗Gaſſe:
aa ſpringer den anden Mand efter hannem, havende et
Lys i hver Haand, hvilke han mad holde over Hovedet,
vat de ikke ſkulle komme i Bandet, ſaa følger efter den 0
”tvedie Mand, ſom og haver i Haanden en Kolle eller
Kobbe. Hohe til at lage med. Maar Kobberne, ſom ligge
N pa ;
15 :
208 Cp. v. O. v. Om Siſke o on Siſrerier .
paa det Torre, fane at at fee Lyſet os Lyſet og Folkene, ville de ſoge
til Soen: Hvorudover de Gamle komme og reiſe ſig op
b paa Labberne ret lige op mod Manden med gabende i
Kiefte; beſynderlig om det er Hannen, da vil han ikke
vige for Manden, men Manden maa vige for hannem,
naar Manden da flager til hannem, faa møder: ban med
Kieften, og tager Træet fra Manden, og kaſter det bort
paa den anden Side, ſom ingen Folk er, faa kommer den
anden Mand til Hielp med ſit Tree og legger hannem paa
Nakken. Men er det Hunnen, da er hun ikke faa driftig,
”men viger for Manden om hun kand. Naar de ellers
ramme dennem ret paa Hovedet, falde de udi Beſpimel⸗
ſe, da de ere ſtrax tilreede at ſkære Struben ud paa den-
'nem: Efterat de ſaaledes have handlet med alle de Gam⸗
le / begive de fig til de Unge, hvilke ligge alt ſtille langt fra
Soen, de agte hverken om Folk eller Lys, mu e
”ftille, indtil Manden kommer og flager dennem til dode.
Naar da Drabningen er overſtanden drage de de dode '
Kobber ned til Søen og binde dennem faſt udi Linien, 1
hvormed de t den yderſte Baad hale dennem til ſig: Si. 1
den fare og Mændene ud med den inderſte Baad og å
. n. der er megen Brum, , Bliver: 9 den 1 i 9
. 5
RR *
. 8
2 V. On ite og stære 209
een Dre eller Koe, og faa feede, at man kand bekomme
af een tre Vaager Fleſk (). Huden bruge de til. Skoe;
Kiodet fortære de: Fleſket ſinelte de til Tran, o g en Pa rr 1 5
eh de 59 fortære. Saavidt Hr. L. DEBES. |
Bollie, en liden ſalt Bands Fig, 178880 af 3
et Qvarter lang, med ſtore Hyne, füin Sfæl og delicat
Kiod. Særdeles holdes Roguen for elch Den
me Paa dybt Band,
Volmund eller rettere Kulmund, Kulle hule
| bord den inden i Munden og Halſen er kulſort/ kaldes |
; ellers ogſaa Guld - Lax / fordi den paa Skabning ligner
en går, ſklont dens Hoved er mere rundagtigt, ſaa er
den og ſmalere ned mod Halen. Kiodet er hvidt og ſma.
| ger ſom det af en Lyr. auge sen 5 kee ka
Mængde. e ee e S
Knurhane, item Reinald. Det forſte Navn har Suurhene
den deraf, at man hører den knurre vel en halv Time,
efter at den er dragen af Vandet, og da dens Kiod tilli⸗
0
ge ligner Makrelens, formoder jeg, ſkiont i Uvished, at
det kunde være den ſamme, ſom paa Sundmøer kaldes
Aaſkiæœr - Niot, hvorom tilforn er talet i hvilket Fald
9 | den
8 NER Å N 5 RY
00 En Vaag betegner her til Lands 36 Skgal⸗Pund. É
Kollie.
Kolmund.
. 210 Cap. *. 49 5 Kare o og Siterier . AB
Toills⸗ den padde 3 Navne i eet Sprog. De N
maal. ſom have berettet mig om den under det Navn Knurha⸗
ne, foreftille den af en halv Alens Længde, paa Hovedet
næften ſom en Giedde, men rund paa Kroppen og med
Ee .t Skind faa ſkarpt, at det, ligeſom Hagens, kand bru -
ges til at polere Metal og Træ med, hvorom mine
Sundmoerfke e rønne intet melde. ER 1
ges med Snore. N
Krokle. Krspkle en liden og faſt ubetiendt fert Bande ik,
iy langer end en Finger, men overflødig paa viſſe Ste-
der, færdeles i den See Tyreſtord paa Ningerige, hvor
denne Art gager i Stüm eller ſtorſte went e
naar den drives til Lands af Giedder og Oreder, Ma den
Kiel tages med ſmaa Band, og lader fig vel ſpiſe.
Kullebars. Vullebars, en lden dellcat Ferſk. Bade gi, 8
een bekiendt i: Danmark. UN
n
5 — e 85 083 » 3 AM
1
4
æ
De i ſſette Epik
date af Forrige om dite 6
Fiſterier. i
8 I. „Ee, e „ Lodde, Lyr.
2. Makrel „Marſoiin, Marulk, Mort.
3. Narhval, Negenogen, Orte, Pür, Qveite.
44. Naate, Rage⸗Kniv, Rodfiſk, Rogu⸗ Kal, Rokkt.
| 5. Sathund, Sy, Sild adfeilig Slags, Skalle, Soe⸗ Kat, >
Solo ⸗Fiſk, Spekhugger.
5 6. Sgterrbddet Steen⸗Brosmer, Sun WE, eie,
i Større, Sverd⸗Fiſk.
7 Dart, ork, Tunge. |
. Valrus, Vas⸗Sild, Uk.
7 te Æ
| Der, ake eller Lake Sud, en ferſt Vands 1
den Sild, men ikke ſlet ſaa ſtor. Af Smag er den og langt
ringere og har ingen ſynderlig Fedme, hvorfor den ikke
A allermeeſt fanges i den Soe Store Mios pan
GHedemarken, hvor Bonderne torre og forhandle
dem til andre. Paa Skabning er den næften ſom en an.
BT 2 RR
i Va RAS —
f 9 DY 7
0 N N e J z
4 * W
ER 3; 5
Lake.
ſtort agtes af dem, ſom have Val. Jeg tvtiler ikke paa,
det er jo den ſamme, ſom SCHONVELD falder Marene,
og ſiger at den fanges færdeles i den n Holſtenſte See ved
; „Do SMGSER Pleen
Lange.
ORION å É N
Nd Å Far sed
i 9 165 7 7
21 2 Cap. VI. Fortſettelſe om Fiſte og. ig
1
e
—
Ploen og i den Meklenborgſte ved Serin. Faege
iſt rerier. b 2
N
omnibus fere partibus reſpondet, pinnis; branchiarum
inciſione ampliore, dorſi fubnigro , laterum argenteo
colore & ſqvamis facile deciduis. Sed minor eft ali-
qvando, duorum ut plurimum palmorum longitudinis
pleniore item carne duriore & friabiliore, ventre molli
non ſerrato, niſi qvod in ſcallenfi lacu marenas cubitales
capi certum eft. WILL OOGHB. Lib. IV. cap. 10. p.229.
Lange / en Hav. Fiſt/ faa faldet af fin Længde; ſom
ikke var tykkere mod Hovedet, og der for ſnarere til Anſeen⸗
de ſom en meget lang og ſmal Torſk. Dens Nyg er be.
kamd være een god Favn, faa den lignede en Aal, om den
fat med Finner langs igiennem. Skindet er flet, lys og
blank, Kiodet behageligt og med det beſte ſom kand ſpiſes
af det Slags, hvorfor den, ſaavel ſaltet ſom torret, fores i
TER her til Bergen og ſoges meget af e bag l . 5.
Gærdeles bruge Hollænderne forret Lange til de
Proviſion, ſem gage pad lange Neiſer, efterdt den bene DØ
fig allerlængft i varme Lande, naar den er vel torret, da
Kiodet og ſinager bedre end naar den er ferſk. Langen |
pleyer tilligemed. eller ſtrar efter Vaar⸗Silden, at k
me under Landet i ſtor e g fan
FRR . DAY
5 Af denne eene Gort Fit, bolt Mean Ba FR
gen ſynderlig Confideration mod andre Gi
8 Bb 45000 e . 1
*
eq Al ;
h "Tlelle-Flynder:
Weébbe-Sild
0
ka Cop. VI. Fortſetteiſe o om Fiſke og Siſrerier. 21 3
eller Hellefiynderen af vore Fiſkere om hoyeſte afte Somineré „
Aid da man roer 12 å 16 Mile efter den.
Lax, en belbekiendt temmelig ſtor og feed gif ag
Solv blanke Skal og rødagtigt Kidd, hvilket blant alle
holdes for det allerdelicateſte og beſt ſmagende, ſkiont
Medici ikke ville holde ſamme for det allerſundeſte, om man
ſpiiſer meget deraf ferſkt. Efterdi Laren ikke gierne bider
pag nogen Mede⸗Krog og man gemeenlig ikke heller fin.
der anden Fiſk i dens Bug, da meene nogle, at den, lige⸗
ſom Silden, ſkulde leve af Vandet allene, og dens Kiod
derover være faa delicat. Dette modſiger WILLUGH-
BEIUS Lib. IV. $. XI. p. 192. og ſiger, at D. JOHNSON
har berettet ham, Laxen (fulde gierne æde Regn⸗Orme,
naar de forekaſtes ham, hvilket jeg lader ftage derhen ().
Naturens HErre, ſom gior intet forgieves, har og givet
Laxen gode Tænder, ſaa man deraf ſkulde ſlutte Contra.
rium, eller og ſige, den var dermed allene bevæbnet til 6
—
e
Naring.
Forſpar mod Anfald af Rovfiſkene. Imidlertid forſikrer
mig een af mine Obſervatoribus, at have fundet .
Sild i Larens Bug. Item, at ſkient Laren ſielden er i å
den Lune at ville bide paa Mede⸗Krogen, faa ſkeer det dog
undertiden. Bemeldte WILLOUGHB. modſiger ogſaa
GkESNERI Mening om Laxens Yngel i Havet, menende
5 den ſkeer i ferſke Floder, hvorfra den ſiden (fulde begive
fi ig til 1 8 2 tager han viſt nol e thi ligeſom
5 man
ii 08 EWEN MELDAL, Capellan til Haram bel St har
blant andre Obſervationer nyelig tilſendt mig Waun, at Dan
fis har mes Regn⸗ orm i 1 Wh. |
. me, Cip. VI Sortſettelſe om n Site og giſkerier.
Ingel.
Å
man ikke vil modſige / at det jo ogſaa a kand ſkee 1 Floderne,
efterdi man midt 1 Tydſkland, ja endog overſt thin ⸗
Strømmen ved Baſel, finder den, fag veed man dog her
til Lands meget vel, at Laren fornemmelig gyder ſin Rogn
ved Elvernes Udløb, eller fort uden for i Brak Vand, og
det ſaaledes, at den gior ſig krum for at ſprette Rognen
ud af Gadboret, og imidlertid ſtikker Hovedet ned i Sandet,
for at have deſto bedre Kraft. Hannen. kommer ſtrar
efter og afholder andre Fiſk, ſom ville de Rognen. Han
krummer og boyer ſig ligeledes tilſammen med Halen mod
Hovedet, for at udgyde fin Melk pan Rognen. Torſk,
Sey, Sild og anden Fiſt ſom har Rogn, forde vel bære
fig ad paa ſamme Maade med deres Yngel, men da det
ſkeer pan dybere Vand, obſerveres det ikke ſaavel ſom
ved Laxen. Andre Fiſkes Melk, ſom ogſaa kaldes Iſel, KE
er indelukt i en Samling af mange ſubtile naa Tarme
af hvilke den hvidagtige Bædffe udtrokkes. Men Han⸗
Laxens Melk er i een Samling, og ſeer ud ſom en Lever.
Ser Aar holdes Laxen for at vore til Fuldkommenhed/ da da i
den kand blive 23 Alen lang og veye 25 4 50 Pund. J
Mandals Elven og Tanneſiord falde under Norges i
Ruſte de allerfedeſte og beſte, men ellers næften allevegne 1
om Foraaret, fra med. Aprilis til med. Julii, da den i ſtore 4
Flokke kommer fra Havet og ſoger op i Elverne, deels for
at forfriſke fig i det ferſke Band, deels for at afgnie og af⸗
e
ſkylle , ved ſkarpe Strommes og Foſſers Fald, et Slags
1 deer 1 IA ſette fi * imellem 9
8 c vi Fortſettelſ om Fife og giſterier
—— — EPärᷓ—ä—ͤ— F
drage Laren med et viitloftigt Garn, udſat i mange Bugs
8
ter og Triangeler, hvilke ofte flage feil, men undertiden
ogſaa tage 2 à 300 Stykker paa gangen. Den gamle og
almindelige Maade er at fange dem i Laxe-Verp⸗ ſom er
et Garn udſat ſcerdeles ved Mundingen af en Elv, der har
hoyt Fald mod Havet, og ſoges efter Laxens bemeldte Oye⸗
merke, naar han ſeer dens hvide og ſtummende Fald.
f 5 „ 15 5
i denne kostbare e og profi terlige Fiſk Menniſkenes r Hander,
"hvilke og bruge adſkiltige Konſtgreb, for at bemeſtre fig
den. For fag Aar ſiden har man i denne Egn begyndt at
Faulſt.
Men efterdi det ikke allevegne findes, da lurer man Laren
med Konſt/ og indbilder ham der er ſaadau en Føl, i det
man kalker et Stykke af Klippen, ſaa den. feer gandſte
3 Hviid ud. Dertmod ſiges Laxen af alle at ſkye den rode
Couleur, fag at de Karle, der paſſe paa Laxen / ikke tor have Ey
en rod Troye eller Nathue pag. En vis Mand her tSund⸗
fiord fod af ſamme Aarfag nyelig tage de rode Tagſteen aß
ſit Huus, og lagde blaa i deres Sted. Saa fkyer og Laren
fændt Brand deri. Men at denfamme juſt maa være
* fændt ſaaledes, at to Stylker Trace gnies imod hverandre
alt Aadſel, og om det uforvarendes, eller af en ond Na ⸗
boes Misundelſe, kaſtes i Lare⸗Verpen, ſtikker man en
indtil de fange Ild, torde vel være en Overtroe. Ved
Laxe⸗Verpet ſidder om Foraaret ſtedſe tvende Karle, den
tene i en Baad, eller bedre pag en hoy Pal, for at give
| Agt paa, naar Lare-Flotfen kommer an, da han raaber
til den anden, ſom ſidder pan Landet, og har i Haanden
—
AR en Linie, der gaaer lige til Laxe⸗Verpet, at han ſkal drage i
É w 90 og lukle Garnet, na band lle kaud 2 ud
ba bien
| vovelig Lare-Fangft er det, fon drives, ſkiont
| 216 26 O VI. Fortſtttelee om Feste og Fin kerier.
igien, igien, da man undertiden kand fane en Halv el eller heel
Snees ogſaa zo eller flere, men undertiden en Mængde.
ſaa ſtor, af nogle Sneeſe maa udflivves paa det de ikke
ſkulle bryde Garnet; thi Laren er en meget ſtaerk Fiſk / og
Man har villet forſikre mig, at een af dette S Slags kand
lofte en Karl naar han ſtinger ſin Lyſter i ham / det er
en Stage med 3 Jern⸗Teender pan Enden: Denne Lyſter
bruges ved en anden Slags Fangſt, nemlig hvor man
tvers i Elben har bygget et ſaa Faldet Laxe⸗Kar af Træ
Stenger, hvor han løber ind, og, af Begierlighed efter at
komme videre op i det ſtrommende Band, bliver ſtaaende,
indtil man med Lyſter tåger ham ud, hvilket jeg har feet:
at ſkee med 12 ſtore Lax i en halv Times Tiid. Hvor
begierlig denne Fiſk er, efter at komme hoyere op i Elver⸗
ne, ſluttes førft deraf, at den, hvor Bandet er lavt og
Sand-Grunden hoy, faa han ikke kand komme afſted paa
Bugen, kaſter ſig paa den flade Side og ſaaledes arbeider
fig igiennem, indtil han naaer dybere Vand. Dernceſt
af hans høne og heftige Spring imod Strommen og
Vandfaldet i Foſſerne. Thi naar det er end en Hoyde af
2a 3 Alne, ſom Bandet har at falde ned over Klippen, 2
vil han dog ikke giore Vende⸗Neyſe eller give tabt
for den Vanſkeligheds fkyld, men reiſer fig paa 3 TA
eller Halen, og ſpringer med ſaadan Kraft, at han kom.
mer op. Vel mueligt derfor, at det Latinſkle Navn,
Salmo, kommer af ſaliendo, at ſpringe. En underlig og
med god |
Fordeel, i Chriſtiansſands Stift, ved den over M ER
5 e imellem ſtele bagi og paa en zaſter
8
Cop VI. Sortſettelſe om Fiſte og Fiſkerier. 217 217
phuyllende Biellands Broe, ſom er een af de konſtigſte
Bygninger her til Lands, atten Alne hoy over Vandet,
hyvilket dog kand ſtige faa hoyt, at det nager Broen, naar
Sneen ſmelter i Fieldene og kommer Elven til at vore,
Et lidet Stykke Norden for denne Broe ved en Bonde⸗
Gaard, kaldet Foß, ſeer man Elven nedſtyrte over et
udheengende huult Field, og der at giore en ſtor Vand⸗
Straale. Under dens hule Bue vover man fig ind, ſpom⸗
mende paa nogle Flager, flettede af Riis og befæftede
mod Foſſen med en Bielke. Brydes denne, da ere Fiſker⸗
ne om en Hals og falde udi Foſſen, ſom for er ſkeet, da
man har fundet dem halv⸗dode drivende neden for Foſſen.
Men ellers flyde de pan Flagen ind under det hule Field,
1 hvis fæle Hvelvinger Laxen har fif Tilhold og jages i
Sneeſe⸗Tal ud mod Aabningen, faa man kand fange dem.
Farligt
Fiſkerie.
Om Foraaret er Laxen fedeſt, og vener meere end den der |
fanges om St. Hans Dags Tid eller derefter, hvilken og
paa ſin blegere Farve kiendes at være mavrere. Mangen
Bonde i Soe⸗Lehnene tager al ſin Skat og mere af Laren
5 allene/ naar han boer hvor den ga aer til. Derfor udſtki⸗
bes og af denne Fiſk aarlig en ſtor Mangde, deels roget,
deels nedſaltet i Tonder, til Bremen, Holland / Flandern
og Frankerig. Undertiden ſkeer det, at paa een Dag over
i 2000 ferſke ag indføres her i Bergen.
Lodde ; en Hab File, af Skabning neeſten ſom en
Sild, men gandſke u⸗edelig for Menniſker, ſkiont den er
uſigelig feed; thi naar den undertiden opkaſtes død paa
ANN Bredden ok Storm eller Streu, og Gederne
f 5 Ee NYDE æde,
bedde.
Lyr.
218 Cap. VI. Sortſettelſe om Site sale
—— —— er — — c k (.! ů—3SSnC—
——
ede den, da bliver endog deres Kiod ſaa giennemtrengt |
af ubehagelig Lugt og Smag, at man ikke kand de det.
De Vers, ſom Hr. PEDER DASS pag. 47. anfører t ſin i
Beſkriwelſe over Nordland, hvor den og ſynes allene
at være bekiendt, foreſtille den ſom en ond og ſkadelig Fiſk,
der lokker alle andre Fiſk med ſig fra Landet, og fortiener Sj
at regnes blant Lande⸗Plagerne: 15 5
Bort Lodde med al din forgiftige Stank,
Al Verden foronſker dig alſtens Skavank.
Du eſt os et Riis og en Sosbe.
Ret ſaaſom en Hore / der tragter at flye, :
Saa rømmer Ungdommen med hende af Bre,
Som Bukke med Gederne lobe 2c.
Vr eller Lyſſe, en maadelig Hav sig, noget ner
af Sepens Art og Skabning, dog finere pag Skal ' ſag
1
Rognen holdes dip mee get delicat. Den 8 2 Gehn
dog ikke i nogen Overflodighed. ALDROVANDUS taler f
det glatte Skind. Kiodet er, ligeſom Sidens, blodt og be · å
05 hageligt for dem, der kunde fordrage dets a vanfelg fel
des Sår senere ikke 5 det ee da det 1 nes g fal
Lib. II. c. 7. om en Fife i det Middellandſke Hav, ved Navn
Lyra, hvis Hoved er ſkabt ſom en kun men neee
w a veed jeg ikke.
. en velbekiendt Sø: gif, af halb Alens å
Leangde omtrent, med ſmukke blaa og gronne Striber pag
*
cp. VI. Sortſettelſe om Siſke og Fiſrerier. 219
fordoyes. Naar den den forſt kommer om Foraaret er den
magerſt / men bliver federe ud paa Sommeren. Makre⸗
len er en uſtadig og flygtig Fiſt / ſom trekker i ſtore Skarer
af een Fiord i den anden og jager Silden bort, ſaa den
ikke er Fiſkerne velkommen, thi ſkiont af den ogſaa fanges
med Angel og Garn hele Baade fulde, og deels forfores
nedſaltet af Landet / ſaa kommer den dog ikke mod Silden,
ſom ved dens Ankomſt forjages, thi den er ſaare glubſt og
graadig, ligeſom Haagen; med hvilken den og har dette til⸗
fælles, at den gierne æder Menniſke⸗Kiod, og ſoger den
ſom ſvommer nogen, fan han i en Haft fortæres, hvis
han falder i Makrelens Flok eller Stum, ſom den her
kaldes. Det er ſkeet ikke længe ſiden, at en Matros, ſom Bedrove⸗
lage med ſit Skib i den Havn Laurkulen, var nedſtiget for lig Bær
at bade fig og ſvomme lidet omkring, men blev uformo⸗ t *
dentlig borte, hvorover hans Stalbrodre forundrede ſig,
imdtil de efter et Par Minuter fane hans Legeme opkom⸗
me blodigt og forbidt, ſamt beſat med en Mængde Makrel,
ſom knap lode ſig bortjage, da det var for ſildig og han
havde uden Tviil faaet en meget pünagtig Dod. WII.
i LOUGHBEIUS obſerverer Lib. IV. S. VI. p.1or, at den ·
ne Fiſt har ingen Veſicam natatoriam eller Svomme⸗
lære under Nyggen, hvilket er faa meget forunderlige⸗
ke, da den, ſom ſagt/ er meget hurtig og haſtig til at
omme.” Han ſiger og: Ex ſcombris olim garum con-
ficlebatur laudatiſſinum. PLIN. Lib 31. c. 8. Garum ex
ſcombris & coliis apud Byzantinos fieri ſolere nunc die-
rum intelligo, referente BELLONIO. Da dette garum
er den koſtbare Caviar ellers see af Sterjens Non
5 und ü y Ge | ſom e
duer til Caviar i Middelhavet; kunde ikke her anvendes til
220 220 Ch v vi
fom ſom falder mes meget jet i de Vande ved Allow og og med for Om
. Fortſettlſe⸗ om site iſte og —
koſtning fores aarlig fra Rusland til Italien, faa ſporges
om den Makrel⸗Rogn, der efter forbemeldte Vidnesbyrd
det ſamme / heller end ſpildes, ſom ſkeer mangeſteds naar
Spege⸗Sild. Den Maade paa hvilken Caviar glores/ er
Makrelen falder i Overftodighed, nedſaltes og ædes ſom
med faa Ord, at man forſt med Edike eller Vun ſkyller
' udbreder den til at torres lidet, ſiden ſalter den / hænger
Rognen og renſer den fra Blod, Scener og Sliim, dernæft
den i en Poſe af aaben Veev, faa Fugtigheden kand dryp⸗
pe igiennem, og omſider ſetter den i et Kar, ſom og har
nogen Aabning neden pag. Italienerne betale den dyre.
Marſvin, ſom her kaldes Niſe, ttem cumler, for⸗
di den idelig velter ſig op og ned, er en Spek⸗Fiſk oms
trent 24 3 Alne lang, og ligner paa Skabning en liden
Hval eller Springer, undtagen at den brede Spore
ſtager ikke tvers, men ſom paa andre Fiſk, op og ned i
Vandet. Munden er ſom en fort Svine ⸗Tryne, Dyne⸗
ne ſmaa, Tænderne mange og ffarpe, Tungen tyk og
trevlet, ſaa den heenger lidt uden for. Dens glatte og ſorte
Huud er vel gandſke tynd, dog haard at fole paa ſom Been.
Derunder ligger 3 Finger tyk Fedme, ſom ſmeltes til
Tran, og ſiden Kiod, ſom ikke agtes uden af fattige Folk, Å
der falte det. Skotterne æde det ſom en god Spiſe, og
paa Terre neuve i America ſiges 1 at giere
5 Delle deraf, Den yngler ligeſom . g Hvalſti⸗
*
Cap. VI. Sortfettelfeor om Siſke og Füſerter. 4
ſteer hver Maaned, ſaaſom een af mine Obſervatoribus
mener, tor jeg ikke forſikre, efterdi han er den eeneſte ſom
melder det. Den ſkydes undertiden, fanges ogſaa, naar
den med Sommer⸗Silden løber ind i trange Fiorder, da
man dertil har et ſtarkere Garn at beſpende Udlebet med.
Dets Maſker ere faa vide, at den arbeider fig ind med Ho⸗
vedet og bliver ſom anden ſmaa Fiſk hængende ved Giel⸗
lerne. Denne Niſe ſiges at elſke Mennifkene og ſoge de⸗
res Selſkab, hvilket maaſkee ſluttes deraf, at den gierne
holder ſig til Baade og Skibe. J Middelhavet, hvor den
e Delphin, og findes, ligeſom under Norges Kyſte,
i ſtor Mængde, mener man, at dette Dyr ogſaa elſker Mu⸗
VR k og kand dermed lokkes. Det er viſt, at den ſelv er ikke
blant de ſtumme Fiſk, men giver undertiden en Lyd fra fig;
ſom et klagende Menniſke. Italienerne kalde Marſpinet
ogſaa Cacciatore di mare, Hav · Jæger, fordi det me.
ſterlig veed at jage efter alle mindre Fiſfke. GASpARUS
SCHOTTUs, fon i fin Phyfica curioſi Lib. X. cap. 12.
p- 1085. titulerer det for Fiſke⸗ Konge, fortæller af ELI.
NO og andre ældre Skribentere endeel Hiſtorier, ſom fig
med Marſpinet ſkulle have tildraget, og hvis de ere ſand⸗
fcerdige, beſtyrke dets en omtalte . mod
Mennifkene. |
——
marulke See Ulre. f mu 3 at.,
Mort. See Sey, hvis Art og Yngel den ver; men Wen
falde Mort 2 længe den er liden. 1795 DA
Ee e AR Ha MG 5
125
Narhval.
„
Nanda, i ee e fort.
ge ex genere cetaceo eller af Hvalfiſke⸗ Arten, og findes
222 (23 vi Cap. VE Sockel. om on gie veg Se 1
vel ikke fædvanlig , ſaavidt jeg har ſpurgt, under Norges
Kyſte, men vel længer op i Nordſoen, færdeles under
Grønland. Anonymus, Auctor til det Brev, ſom i den
Danſke Overſette ſe af Mons. PEIRERE hans Relation om 5
Island, er hosfoyet om Hvalfiſke⸗ „Fangſten, ſiger at
Harpen er af Krop ſom en fuldkommen Heſt (1), har
4 Finner og et hvidagtigt Skind med ſorte Pletter beſatt,
tykt og tienlig til at overtrekke Kufferter og Vadſcekke med.
Men hvad der fornemmelig diſtinguerer Narhvalen er
det 2 til 3 Alne lange og ſpidſe Horn, ſom ſtaaer ud aß
dens Hoved, hvormed den ſtanger andre Fiſke, Han ſiger
fig at have feet den, ſkiont den er rar at finde og vanffe-
lig at dræbe Af Hornene har jeg ſelv havt et Par 98
overladt dem til ſtorre Liebhabere. De vare i hoy Priis,
faa længe man holdt dem for Horn af en Eenhiyrning
paa Landet, hvilken ſiden Fiſkens noyere Opdagelſe, er
anſeet for en Chimere, da man dog s contrario deſto
ſnarere kunde præſumere noget om dets Exiſtence „ grun⸗
8 fig paa den Analogie imellem Land og Hav⸗Dyre⸗
Nuperis annis ex Grœnlandia navibus ſuis onuſtis 1
| ate Vir HENRICUS MARE Rg Qæftor Re- 4
- 5 gius g
(0 Det maa ikkun FAR veret en NED 1010 RR de adſeillge Be⸗ FA
retninger, fom derom læfes hos ER. WILLOUGHBY in.
7 79 5 gg P- 12, 8 PER feer og fanget den 20 N 22 4
Ai es.
1 E Eg " . i ;
. e
ke 7 a
AN 4
Op VI. VI. Sortféttelfe om Sifte og. Freier. 223
N & Conſilia iarius, accepit copiam dentium balenæ
qvam Nerbval vocant, ſeu unicornua borealia multa &
grandia, qvorum aliqva trium ulnarum longitudinem
æqvabant, ſi iger TH. BARTHOLIN. in AZis Med. Anno
w 1673. Obf. 31. Han har og ſkrevet en egen Beretning
derom j og cap. 15. opdaget det Bedragerie/ Pm de Handlen⸗
de fordum dreve med at udgive det Eenhiornings⸗ Horn
for andet end det var. De unicornua multa & grandia,
ſom den gang komme fra Grönland, have uden Tviil tient
ſom Materialier til at forfærdig ge den koſtbare Kongelige
Throne, ſom fees paa Noſenborg Slot i Kiobenhavn.
Saavel denne Auctor ſom WORMIUS, SCHONVEL-
DIUS og JACOBÆUS tilſkriwer Hornet nogen medicinſſ
Kraft dog ikke alt det man indbildte fig, da man holdt
n
det næften fag rart ſom Guld , de den 1 dſtes Ord in
A Kegle pag. IA.
Nebbe⸗Sild kaldes 19 5 Sil, „item Acus Marie,” Nebbe⸗
8 nein Sye Naal, formodentlig af dens lange og me⸗
get ſmale Skabning, da jeg har den over 3 Ovarter lang
og derhos ikke tkkere end en god Pe nuefiev pad Kroppen,
men paa Halen, ſom næffen udgior den halve Deel, ikkun
ſom et Halm ⸗Straa, og omſider gandſke fods ſom en
Traad. Hovedet er ſaavel ſom Reſten noget kantet, og
Munden four et Neb, dog yderſt med en liden Forhoyelſe
eller Fladhed ſom en Tryne. Dens Art er at yngle og
Sild.
meeſt at opholde fig ikke i Vandet felv, men i det vaade
Sand paa den yderfte Strandbredde, hvor man meb en
mee Brent den op til at ſette ſom Agn paa MedesKro-
gen
Negen⸗
Ogen.
Orte.
5 NER Cap. VI. . Fortſetteſt om x Fiſke og Sifterier,
gen gen for anden Fiſk; thi ; thi til andet bruges den her ikke, men
bel i Middelhavet; hvor den efter GESNERI Beretning
pag. 9. ſaltes og ædes ſom en Delicateſſe. IJ r
ſkal den og af nogle ſteges og ſpiſes med Behag.
Negenogen, ellers Steen⸗Sue, fanges efter UN-
DALINI Beretning i Store Mios ſaa og andre ferſke
Bande, ſcerdeles i Mandals og Undals Elverne, hvor den
falder faa tyk ſom en Arm, ſkient Længden er ikkun een
Alen, men agtes her ikke, ſaaſom udenlands, for nogen
ædelig end ſige velſmagende Fiſk. Muræna ob venenoſam
qvalitatem non immerito ſuſpecta, qvin & mandenti-
bus (ut rede ALDñRO VAN DUS) ſuis ariſtis plurimum
faſtidii parit. WILLOUGHB. p. 104. For at komme
op i Elverne, fees den at ſpringe mod Foſſen ligeſom en Lax,
faa og med fine ſkarpe Tænder at bide fig faſt i Klippen,
hvoraf den har fit Norſke Navn Steen⸗ Sue. '
Øvte eller Øret fanges ber baade i ferſke og galt
Bande, ligeſom Laren, af hvis Slægt den er, og ligner det
Slags ſmaa Lar, man her falder Tart, undtagen at den
paa Hovedet er tykkere og kortere, ved Halen bredere og
af Farve noget morkere, men ikke ſaa feed og god af Smag.
Den fanges med Garn, fornemmelig ved Elvernes Udlob i
5 et S 2) 3 3 ferſke Søer og . er Ns den alfer. 1
— SR
AW FDR TER er det, at overſt paa det 75 Vatne⸗ Ser og er $
hoye Steder i Haranger fanges Orter i ſmaa ſtilleſtaaende Ban-
de. Da diſſe, for den hoye Situations ſkyld, ikke ſynes at have
: ig bet e dels andre e „ maatte der e ee m
Dar ortſettel ron Site: og og gil erke. BR
rs 77 men mange af dem ere ureene eller er ſyge,
ſaa de ikke ædes. I det Tilfælde er Hovedet meget ſtort,
Kroppen maver; og i Indvollene nogle Blegner ſom ſinaa
Gryn. Denne Sygdom tilſkrive nogle de Saug⸗Spaaner,
ſom falde i Elben, hvor Saug⸗Brug er. Andre meene,
det kommer deraf, at deres Rogn / ſom er efter Propor⸗
tion meget ſtor, forholdes og bliver ikke ydet i rette Tiid,
men hvad der hindrer dem dert, veed jeg ikke, uden ſaan
er / at de ikke altid finde dertil et beqvemt Sted efter deres
Art, ſom ſtal vere/ efter nogles Oblervation, at de udhule
ſig / ved Halens Bevagelſe, i Sand eller Leer under Berget,
"nogle Huller, hvor de i Sam fund gyde Rognen, og velte
Steene derpaa til Conſervation. Det ſamme ſiges om
Sorelnerne, ſom ogſaa ere af denne Art. Truttæ fluvia -
tiles circa feſta natalitia turmatim eongregantur. Sero-
SÅ bes caudis excavant, ſeqve octodecim circiter in unum
collocantes, inibi fætificant, ſupra fœturam lapides ad-
5 volvunt. ALOYS. Com. MARSILI Danub. Panon. Tom.
V. p. 7 78. Blant fee, er en vis ee
Ff ; fordi
) Fifken har været der fra: Spadſtodend id eller. om Rov⸗
Fiaugſle kunde have bragt Rogn eller ſmaa Fiſk derhen? eller om
den Cap. 1. omtalte Ges har ſuet dem op og kaſtet dem derhen,
lligeſom ſamme hule Skye ſiges at tage Sild i Havet og kaſte
dem paa Fierdene i Feroe. Hois ikke, da maa man holde for,
at diſſe hoyt liggende Vande, per aqvæductua & meatus ſub-
terraneos, have Samfund med andre Vande, ſaaſom man vil
meene, at den ferſke Søe Lille⸗Miss i Valders ſkulde have
Samfund med Havet, beraabende fig paa, at deri er fanget en
Diorſk. Velcerv. Hr. HERMAN RUGGE, Sogne⸗Preſt i
i Slire, har obſerveret, at jo hoyere Vandene . til Selde,
ty "49. 75 og federe ere Fiſkene. |
5
Piir.
Puur.
Qvabbe.
Qoeite.
Raate.
226 Cap. VI. ¶ Fortſittele om Site og Siſterier. id 1
fordi de adſkilles ved deres Finners Couleur, ſom er mere
rodagtig end paa Reſten. De holdes for ſundere/ Wer
ikke at være bemeldte Sygdom underkaſtede. |
Plir, (aa kaldes ſmaa Makrel, men enten det er dens SÅ
Vngel, eller en anden Linie af ſamme Slægt, kand jeg
ikke ſige til viſſe. Den er baade meget mindre og mavrere.
Uden Tviil er det den Fiſk, ſom FR. WILLOUGHB. efter
ALDROVAN DI og BELLONII Beretning, falder 77a.
oburus item Lacertus, med Tilleg: Scombros colore, figura
& ſapore refert, ut rede Bellonius, unde & Magqvuereau
baſtard, i. e. Scombrus ſpurius Callis dicitur. Verum mi-
nor eft qvam ſcomber, corpore minus ſpiſſo rotundoqve
& paululum compreſſo. Lib. IV. cap. 12. p. 290.
puur, en liden Ferſk Bande File, ſom jeg her aldrig
har feet, men ſkal falde i de Nordlandſke an e
neſten fom en Sild og behagelig at ſpiſe.
* 4 4 :
Ovabbe, See Aale-Ovabbe:
Qveite. See Helle Siynder. VVV |
§. 4.
Nate, kand med rette kaldes en Hav Narudſe / 4
k ligefom Berggylten en Hav⸗ Karpe; thi imellem Ka-.
rudſen, ſardeles den flade og lysbrune, og denne Raate,
er af Storhed, Skabning, Skeel og alt udvortes DE
Forſtiel, men vel paa Smagen, da dens Kiod er grover
kiont det ikke fattes. ane : JER 8 hut der 1 dog til
; Cap.) VI. Soctſettelſe om Fiſkee og Siſterier. 227
Bildinction; naar man noye agter derpaa; nemlig lige⸗
ſom Hyſſen adſkilles fra Hvidlingen ved fine to ſorte
Pletter paa Nakken, ig har og Denne en fort 7 paa
er Side af Halen.
95 Rage: Kttiv. Dette Fiſke. Navn er ikke bekiendt,
men efter den Frihed, ſom enhver Skribent in Hiſtoria
Naturali fager ſig, i at ſette Navn paa de Ting, der hidind.
til intet har havt, maa jeg ſaaledes kalde en Sort, ſom
her falder, ſkiont ikkun ſielden, og / ſom Aftegningen viſer,
nogeulunde kand ligne et Knivs⸗ Blad, da den er knap et
Spand lang, tynd og flad af Krop, har Ryggen, lige fra
Hovedet til fin liden Hale, beſat med tette og ſkarpe Fin
ner, under Bugen ligeſaa, dog langt mindre, item et
Par maadelige dito under Hovedet, hvilket paa denne
flade Fiſk ſynes temmelig bredt, ſtiont lidet i Proportion
mod Mund og Oyne, ſom ere ſtore. Ferſk har jeg ikke
ſeet den, og mine Obſervatores i Fiſker Egnene gage den
gandſke forbi. Derover kand jeg intet viſt berette om dens
Farve, eller om den har Skal, ſom jeg ikke merker paa
det torrede Eremplar mig er kommen til Haande. Dog
kunde diſſe , naar de ere meget ſubtile, indtorres ſaaledes
ſciſken, at man ikke adſkiller dem fra Huden. Havde
Nage⸗
Kniv.
den Sfæl, da ville jeg holde den for den ſamme, ſom
| RONDELET p. 741. falder efter PLINII Auctoritæt
Novacula eller Rage · Kniv. I hvorom alting er, har
jeg deraf taget Anledning til den Frihed at opkalde vores
Norſke efter htin, ſom er bekiendt i Middel⸗Havet, hvor
den falder i ſtorre Mængde og agtes baade for. han * vel⸗
ig ) ö Sd⸗ É
ſmagende. 8 er
Rod⸗Fiſk.
Rogn⸗Kal
Kexe.
2286 ren VE gortſettelte om Siſke og Hüter 8
Rod ⸗Fiſk, kaldes ogſaa Auer / hører Havet til/og 5
er en maadelig Fi, til Anſeende næften ſom en Karpe
eller Berggylte / med ſtore Skeel, og de ſamme af meget
hoyrod Farve. Dynene ere ſcerdeles ſtore, og ved Finnerne
baade paa Nyggen og Bugen ſidde nogle ſtore og flarpde
Been ⸗Spidſer. Den er temmelig haard i Kiodet, dog
feed derhos. Den fanges med 7 7 ven 8 Nb ig g
alle Aarſens Tider. (FR
Rogn⸗Kal () og Rogu⸗ Bere ere 3 og Hun ;
og Rogn⸗ af en færdeles underlig Salt⸗ Bands Fiſk, ikke meget over
en halv Alen lang, men meget breed, tyk og klumpagtig,
Den egentlige Fiſke⸗Krop er liden og ikke ſynderlig ſtorre
end en ſtor Karudſe. Al Reſten beſtager i en tyk Skal af
et Cartilagineus og bruſkagtigt Væfen, ſom gior den me⸗
get ſkrumpen og knortret, hvilken Bruſk er overdraget.
med et rodagtigt Skind, beſat med nogle flade og toppe-
de Been⸗Plader iz Linier paa langs. Hovedet er ligeſom ;
Kroppen tyk og plump. Munden har en Ring ved hver
Side, at ſee til ſom en halv Maane. Halen er jandſke
ma 1 05 eller Wa dale e eller Rogr 2
jevn paa en og ſom en Koſt eller Qvaſt/ der kunde vre
afhugget. Langs ad Roggen gager: en liden Krylle og
under Bugen finder et Stykke ſvampagtigt og blodt Kiod,
hvis Brug er, at Fiſken dermed ſuer og holder ſig, ligeſom ;
de forte Snegle, faſt til Klippen, faa at den med Mag
.
. —
N
n
se"
Cap vi. Fortſettelſe om Fiſre og Fiſrerier. 229
3 er noget ſtorre end Rogn Kallen, og derhos bla
af Couleur. Den gyder ſin Nogn, ſom er meget ſtor,
om Pindſdage Tiid i Overflodighed, hvoraf den og har
ſit Navn. Jo federe den er, jo rodere ſynes og dens Farve,
ſom ellers er gronagtig. Kroppen, ſom jeg har ſagt, er
ikkun liden, ſkal være heel delicat, dog har jeg ikke ſmaget
den. Odderen finder ſtor Behag deri. Efterdi denne Fiſk
ikke bider paa nogen Mede⸗Krog, ſaa fanges den ikkun ved
en Hendelſe i Torſke⸗ eller Lare Garn, undtagen naar
man ſeer den ſvomme meget overlig i Vandet / faa at
Fiſkerne undertiden dræbe den med at give et Slag af
deres Aare over Nakken, da den let kand tages. Dog
bruger man den i ſaa Fald allene til at ſette ſom Agn paa
Mede» Krogen for anden Fiſk, færdeles for Keie Flynde⸗
ren) ſom gager ſtœrk derefter. .
Bokke, Rokkefiſt, Raya, paa More 3 1
| 5 Hav Fiſk af ſelſom Skabning, dog ikke ubekiendt i
Danmark, ſkiont dens Figur kand være adſkillig ( ); thi
gf den findes atter mange Sorter, ſom hes FR. WIL-
LOCUGHBV L. III. c. 7. p. 68. ſeqv. kunde efterſees. Den
Nor ſke Skate er af Krop ſom en god ſtor Flynder, gand.
ud eg: en meget brede ere . ligeſom Vinger,
3 Ff 3
ſteor re
00 Ae allæ gun ves aliæ . Lævium liæ ſtellatæ aliæ
non. Aſperarum aliæ magis aliæ minus tales, Magnitudi-
ne inter fe differunt. Bicubitales aliqvendo vidit SALVIA-
NOS. GASP. SCHOTT, Phyf, . L. X. c. st;
sk
— 2 — E " 0
Fe flad med et ſpids Hoved, hvid under Bugen / graa oven
paa, derhos med en Deel Prikker og ſinaa Cirkler, item
230 Cap. V a
ſtorre end d Kroppen n ſelv. Det ſom meeſt ding vere de. f
er en lang, final og rundagtig Hale af Alens Længde, og
Salhund.
Sey.
I. Fortſettelſe om i Fiſte og iſkerier· .
derover, beſat med kantede og ſkarpe Knuder. Munden
ſidder ikke i Spidſen paa Hovedet, men underneden, lige
ſom paa en Hage, med hvilken den og har dette tilfælles,
at den i Steden for Been, har overalt ikkun Bruſk, item
temmelig ſtore Wg, af hvilke den foder ligeledes Unger.
Leveren er ſtor og feed og giver god Tran, ſom er det
meeſte Fiſkerne ſoge hos den, thi her ædes den gemeenlig
ikke / ſkiont nogle torres og ſendes til fremmede: Steder,
hvor man holder dens bruſkagtige Ugger eller Vinger 527 i
en * Debate. Den er med e eller ne
ANDS
VE See Robbe.
Sey / ſom vi Danfke falde Graaſey / liner ,
nær en Lyr. Dens Hoved er lidt ſpidſere og Kroppen
ſmalere, men ogſaa overdraget med fine Skal. Kiodet
er grovere end Torſkens, ſaa det ikke ſpiſes uden af Bon⸗
der og Tieneſte⸗Folk. Saa længe Seyen er liden, kal⸗
des den Mort, og fees at vrimle i utallig Mængde till
andre Fiſkes Fode. Noget ældre heder den Pale, og er
temmelig velſmagende. Siden kaldes den Sey⸗ „Opa
adſkilles atter i Sommer ⸗Sey / ſom forter ind med Som
mer ⸗Sildene, og Qvale⸗Sey noget mindre, ſom følger
med Svalfiffen efter Vaar⸗Sildene , hvilke ikke have ſterre
. Fiender og Forfolgere end * der jages af Av 7
HE 0 2 5 denne f ikke ke er ka
e
lo nye 5 5 wee 2
7
9 2
)
Er VI Fortſetteſe dom Fiſte og Jiſterier. 231 8
N at jage Sildene for fig ind i hver Viig og Fiord, fan faa
at de i deres Hidſighed endogſaa lobe undertiden op paa
Landet. Pag Sundmoer har man ofte oſet dem med en
Spand eller Strippe, ſaa mange man vilde, da deres
Maengde var faa ſtor, at den eene ikke kunde vende fig for
den anden. Ja hvad mere er, undertiden ſees den Stüm
eller Vrimmel midt paa Vandet i fan ſteerk Tryk, at
mange loftes op over Vand⸗Kanten og een eeneſte Mand
i en halb Times Tiid, med en Klep, det er en mod Enden
ty Stok, og derpaa en ſteerk Angel eller Krog, kand hug⸗
ge til ſig og tage i Baaden 60 4 70 Stykker. De fanges
Menngde.
ellers baade med Angel og Bundgarn, da dette ſidſte un.
i en har draget over 200 Tonder paa gen Drat. |
Siürt en lden fort Vands Fiſk af god Smag, op⸗
å 2 ig gierne blant Oreterne og agtes bedre end de.
Den ligner meeſt det Slags man paa e falder
i eee
Sild er oreralt bekiendt 9g daltraberes ikke .
ober gandſke Europa, ſaa det var overflodigt at opholde
ſig ved dens Beſkrivelſe, hvilken ellers kand loſes i SCHON.
VELDII Ibryolug. NEUCRANT ZII Opaſc. de Harengo og
WILOUOGHB. i. Piſt. Denne ſidſte falder den Re-
gem Piſeium, Fiſkenes Konge, hvilket maa tages i den
Siik.
Sild.
Meening, at af alle Slags Fiſt er ingen ſom giver os ku⸗
ropcer ſtorre Næring. J Nederlandene regner man, at
150000 Menniſker leve af dens Fangſt, Saltning og For.
ges . ese e i Bergens Stift og
Nord- i
1 sø
Naring.
|
i oe de Am
Nordlands Amt , nære re fig ogſ ig ogſaa f fornemmelig af Silde⸗
og Torſke⸗Fiſkerte mange Tuſinde Familier, og af Sil⸗
den allene indkomme aarlig nogle Tonder Guld til Ber⸗
gen, Tronhiem, Stavanger og Lille⸗Foſſen, ſom nu kal⸗
des Chriſtians Sund. Da Silden ligeſom Laren ikke lok⸗
kes med nogen Slags Fode, ey heller, naar man aabner
den, har noget i Maven, ſaa holde de fleeſte for, at den
næres af Bandet allene (0). Uden for fit Element kand
den ikke [eve mange Hyeblik, men doer fivar, hvilket mee⸗
nes at komme af dens Gieller, ſom efter Proportion ere
faa ſtore og gabne / at Luften ſtrax indtronger fig og quer ⸗
ler den. Dens blode og behagelige Kiod holdes for ſun ·
deſt naar det er ſaltet, da det efter NI COL. TULPII CA
ſerv. Medic. p. 135. forfriſker Maven og befordrer For⸗
doyelſen (“). Da Sildene ligeſom Makrelene, ja endog
frem for dem, altid ſankes og følges ad i ſtore Flokke, ſaa
232 Cap Vl. — n gie og gierte 8
ſiges de at have til Anfsrer een af deres Kion, henved 3
Qvarter lang og breed efter Proper Om denne be⸗ 1
retter
05 Jeg RE: at N 1 derom, ven gen 373 mine e
har tilmeldet mig, at den ſmaa Hoſt⸗Sild bider paa en krunm⸗
boyet Knappenaal hængende ved et 2 SR og 8 . SA
ſmaa Krabber.
00 Da Keyſer CARL V., ſom en ſtor Eifer af ere ei, )
An. 15 56. kom til Biervliet i Nederland, gik han hen for at
fee Wilhelm Bukholds Grab, og at takke ham, fordi. han An.
1386. havde opfundet og lært andre den Maade at fall 170 og i
Lage conſervere Silden. Gottfr. Chronik Part. VI. LADES dg
Dienne Herres Spanſte Underſaatter berigede fig ikke faa n
ſaatter ve
icanſke Guld⸗Miner, ſom hans Nederlands e Under „
Silde⸗Fiſkeriet under 1 See Lo pdonffe
ee for Jane 175 2. b. 276. 3
On. vi $ VI. Fertßtteſe om n gie og Fiſterier. 233 233 5
fetter retter MARTIN i NT haus Def ript: af. 21 We Weftern orn Islands lands of
"Scotland p. 143. at Fiſterne kalde den Silde⸗Konge, og
tor ikke tage den af Havet, holdende det for crimen læſæ
MNMajeſtatis (pettitregſon), at odelegge en Fiſt der bærer
ſaadant Ravn. Snarere er det vel en Overtroe eller
Frygt for at deres Fiſterie derved ſkulde ſkades i Fremtiden, 5
thi af de Regler, ſom ſi igte derhen, har Almuen her ogſaa
en ſtor Meengde blant ſig, og efterleve dem langt noyere 8
end Guds Ord. Jeg ſagde nyelig, at Sildene flokkes og Wende.
folges ad i ſtore Hobe eller Heerſkarer/ hvoraf nogle meene
at det Tydſte Navn Hering har fin Oprindelſe. Menn
hvor ſtore diſſe Hærffarer ere, kand ingen foreſtille ſig
bedre end vore Norſke Fiſkere, ſkiont de endda, ikke blive
vaer uden den mindſte Deel deraf (). Var der noget
infinitum naturæ fil, da kunde man maaſſke allerſnareſt
ads det Ord om Sildene, af hvilke enhver forer mere
é
— —
5 )) Ide den An. 172 f. til SAL MIG: nye kostbare 4 Mariti-
ino & Commerciali heder det herom: Ongefer i Begyndelſen
af junio, efter adſkillige foreggaende Tegn, ſaavel i Luften ſom
1 Vandet, hvoraf Indbyggerne paa Hitland mene at kunde vide
det forud, kommer der ſammeſteds fra Norden en u⸗udſigelig 1
HL DØ utroelig ſtor Sberm eller Hær af Sild. Det Sted hvorfra
de komme, og hvor de ligeſom holde Huus, leege, ſette og fore N
mere fig, er ubekiendt. Men at deres Tall er u⸗endelig ſtort,
bpil nokſom fees af det efterfølgende, omendſtiont det er dog ikkun
en Sværm af Hoved⸗Stokken, og en Overflodighed, ſom for⸗
medelſt Mangel paa Rum, ligeſom udſtodes hoert Aar, af en
endnu ſtorre Mengde, ſom bliver tilbage, og udſendes for at
ſeoge fin Nering og Boelig andenſteds. Saa kand man ey hel⸗
Leer olde, om nogle af dem vende tilbage igien til deres Federne⸗
K TÅ
75 Land, for at aleggs e til det folgende Aar N. 5
. 234 Cap: VI: Sortſettelſe om Fiſte og beg giſrrie.
end 10000 med fig i fn Rogn. Den 1 utallige E Sværn Svært,
ſom af diſſe, ſaavelſom af Torſk, Sey og deslige, frem·
kommer aarlig fra Dybet under de ſtore Jis⸗Plader ved
Nord ⸗Polen, deeler fig efter Hr. ANDERSONS Anmerk⸗
ning i Islands Beſkrivelſe pag. 57. ſeqv. i trende Hoved;
Aarlig Ud⸗ Greene, gagende deels lige ned i Sonder mod de Britan⸗
vandring. niſke Cilænder, deels paa den hoyre Haand mod Terre
| neuve og andre Steder i America, deels paa den venſtle
Haand langs ned ad Norges Side, ſamt derefter igien
nem Kattegattet ind i Oſter⸗Soeen, hvor de fordum i Ore⸗
ſund vare langt overflodigere end nu omſtunder / ſkiont de
Danſke Kyſter, ſerdeles ved Aalborg, endnu have, Gud
ſkee Lof god Velſignelſe deraf. Men dog er denne i ſin
UÜdſtrekning fordeelte Silde ⸗Svoerm ſom intet at regne
mod dens Mængde og Tykhed nærmere hen imod Nord⸗
Polen. Midt om Vinteren ſtoder denne Silde⸗ og Torſke⸗
Flok an paa Norges Veſter⸗Kyſte, fornemmelig i Nord.
land, fag og ſiden fra Chriſtians⸗ Sund i Tronhiems
Stift af, hele Bergens Stift igiennem og til den Oe Kar⸗ så
Drift tibat men ved Stavanger. Der, figer jeg, ſtoder den paa,
ſoge Lan⸗ efter Skaberens Anvüsning, og jages eller drives derhen
5 4 6er. t ubeſkriveltg Mængde, formedelſt ſine Efterſtrbere, ſom
Pn. ere fornemmelig Spring Hvalen, Hagen / Seelhun⸗
den, Marſpinet, og overalt den ſtore Hvalfiſk, kaldet 4
deraf Silde⸗H val, fordi den ſom en Ober⸗ Jcgermeſter i
driver de ſtore Silde og Torſke⸗ Hobe for ſig. Naar
. Hyalfiſkene for deres Storheds fy ikke tor vobe fig 2 i
. 3 ind > imellem me Ser 00 SN da blive, de dog
f *
1
. Sabi Fo Fortktralee om n fie: og Sherte. 2 35 :
paa paa deres es Poſt/ 1 og beſpende den omtalte Linie /! der gtor
60 Norfke Mile, langs med Landet. Imidlertid er det
ligeſom Hvalfiſken overgav fin Commando til de omtalte
mindre Rov⸗Fiſke, og diſſe omſider til Torſken og Seyen,
hvilke, i det de ſelv, forfølges aflade ikke at forfølge Sildene,
over hvilke alting fornemmelig gaaer ud. Hvorledes diſſe
eengſtes og drives tilſammen under Landet, ſamt i Fiorde
og Vige, kand ſluttes deraf, at Vandet, ſkiont gandſkte
ſtilie / bliver kruſet af deres Vrimmel, faa man kand oſe
dem med Stripper / ja gribe dem med Hænder, og at et
Silde Berg (ſaa kaldes en Klynge af diſſe Fiſt) kand, efter
alle Fiſkeres Beretning, nage lige fra Grunden af indtil
Vandets Overdeel, det er pag de fleeſte Steder over 100 a
à 200 Favne hoyt, og endda være temmelig vidt begreben,
ſaa at om de bleve alle fangne, maatte dog den ſtorſte
Deel deraf gaae til Spilde, og det vilde være umueligt at
ſauke alle de Hænder, Nedſkaber, Kar og Salt, ſom be.
7
hevedes for at nyde dem. Nogle Hundrede Skibs⸗Lad⸗
ninger ſendes aarlig fra Bergen allene til fremmede Ste-
der, foruden mange, ſom 1 Landet forfæres af Bonden,
der bruger dem til daglig Koſt, dog ikkun halv ſaltede, faa
de kaldes Suur ⸗Sild, og ere juſt efter hans Smag ().
At jeg ey ſkal tale om næften ligeſaa mange, ſom bruges
5 weüg t til 73 paa ee sb, Sild er den Lokke⸗
G92
1 i 2 8 1 5 i 51
y 6 5 N
0 Skion Süde⸗ angſten i i Dette Aar 1752. ikke har været nær faa
ſtor ſom fædvanlig, ere dog i de 9 Maaneder fra 1 Jan. til 16
N e fra Bergen allene udſtibede elleve Tuſinde or og treten St
be, ſamt til ed en god . bett 9
MG 0 88 Mad ö
236. Cap Vl. Fort fettelfeo om Fikke ot og Kiſkerier.
Mad, ſom næften alle andre Fiſke lobe efter, da me n.
ger en halv. Sild paa hver Krog. 1 8 fk:
Adſkillig Hernarſt vil jeg give nogen Eftertetning om Eb
Fangſt. Fangſtens adſkillige Maader paa viſſe Aarſeus Tider,
ſamt om den Forſkiel paa Silden ſelv, ſom da fanges. Den
forſte og ſtorſte, men ikke den feedeſte, ſom gemeenlig
imellem Juel og Kyndelmiſſe (=) pleyer at indjages paa
Norges Kyſte, kaldes Stor⸗Sild, Qvale Sild, item
Graabeen Sild. Denne har under Landet fine ſcdvan⸗
lige Grunde ſom kaldes Stiev, paa hvilke den garlig
gyder fin Rogn og Melk. Falder meget haardt Veyr,
ſaa deu for Havets Oprør ikke fam ſtilles paa diſſe Grun⸗
de, men maa gyde Nognen uden for paa Dybet, hvor
man ſeer baade den og Hvalfiſken ſtage og kempes med
øvet da folger deraf den dobbelte Se af fornden
9 Si der GE
rare 05 Kort fer Halt Tre Kongers Dag begynder Amen at eu ud
; fra alle høne Bierge efter Hvalfiſkene, ſom forkynde dem Sil
; ; dens Ankomſt. Diden regne De efter Dette gamle Rüm: Sidſt
l I Torre og forſt i G, ftal Sild og val være l Sige.
Det er efter Maanens Gang; thi Chore kalde de den Maane,
ſom tændes neſt efter Juule⸗Maanen, AX Gig den naſt bac :
Jule⸗ Maanen 3 ;
"over Hi DE
folgende, og de kommer an dag at! 15 så
derſom den der tændes i e pA Ny STÆR
3 Dogs t LÅ den 8 81 Jule⸗ a „og det bliver en id
1 Spri urn onen, 125 if tør in, 1
.
*
4 3 * * 7 * 572 3 — - 78
Cap. v I. Fortſettelſe om Fiſke og siſterier. 237
Pe Sey⸗ ſoim ellers fort efter kommer ind for at ſoge Silde.
Fognen, men naar den ikke er der / bliver borte. Imid⸗ 5
kertid ſankes Bonde⸗ Almuen i Tuſinde⸗Tall langs Landet,
2
CJ
og fra mange Mile ind i Fiordene, til de Ud⸗ Oer og Fiſte⸗
Leyer, ſom ere enhver narmeſt, og hvor Silden beſt gaaer
til, fan man ofte Pan en Müls Strekning, kand tælle,
2 à 300 Fiſker⸗ Baade opholdende fig een Maaned eller
langere ved at bruge deres ſag kaldte Setnings ⸗Garn /
hoert pag 12 Favnes Længde, ſankede 2 tilſammen.
Skient nu mange ſaadanne Setninger ſtage hinanden
faa Timer betynges ſaaledes med Sild, at de undertiden
ſhynke til Bunds og befværlig opdrages, da i hver Setning
kunde tages 4 å 5000 ſtore Sild, ſom ved deres Gieller
3 m tabes / da tabes ogſaa den Mængde af Torſk
; "hænge faſt i Maſkerne. Nærmere mod Vaaren, eller i
Faſtens Tlid/ kommer et mindre Slags, kaldet Straale · |
å Sild, item Gaate Sild. De fanges enten pag ſam ⸗
me Maade i Setuings Garn med tettere Maſter, eller
3
SR og med Kaſte⸗Nood, det er hvad. vii Danmark; kalde
det ſedvanlige Fiſker⸗Sarn, der ikke opſtilles inen kaſtes
og drages med, thi diſſe mindre Straale⸗Sild ſoge lange ⸗
xe ind i Landet og Fiordene, tagende med ſig en Deel af
; forbemeldte Stor ⸗Sild, ſom ellers ikke gierne vove ſig
ind, uden dette Selſtab. Her hendes det undertiden, at
en Mand bliver kykkelig ved et eeneſte Kaſt, da det ey ſiel⸗
den (feer, at ſamme giver ham mange Hundrede Tonder,
fleere end han kand raade med, ſom ofte er ſkeet / og Ud⸗
5 Jønner knap 0 troe, men jeg, ſom ſkrtver dette, har :
bd 10 8 06 Der-
near, ja vel 100 à 150 paa et Sted, fag kunde de dog i
—
—
BE pv VI. Fortſettiſt om fie så Kite tier.
Bergens Bye til Med Vidne om, nemlig at med get Node⸗
| Kaſt her i Sundſiord ere fangede Sild, fm have fyldt
Å — ø 5 l . 2
107. (nogle ſige 150, men jeg bliver heldſt ved det mindſte
Tall) Jægter ,. hver Jagt beregnet til 100 Tonders
Drægtighed; altſaa 10000 Tønder i eet Kaſt. Ud pag,
Sommeren og henimod Hoſtens Tiid indkommer af Ha⸗
vet et andet Slags, kaldet Sommer⸗ Sild, ſom drives
under Landet af Störjer, Niſer og ſmaa Hvalfiſt.
Denne Sort adſkilles atter i de tynde, ſom kaldes Bonde⸗
Gods, og de federe og ſtorre, ſom bruges til Kiobmands⸗
Goos. Naar denne ſidſte ikke for fin Mengdes ſkyld
bliver liggende en Dag over, men ſtrax ſal tes og nedleggesi
Eege⸗Tonder, da Fure⸗Tonden ellers giver nogen Afſmag,
er den i alle Maader ligeſaa god, ſom den Hollænderne
fælge under Navn af Flaͤmſk⸗Sild, ſkiont den fanges un⸗
der de Skotſke Kyſter, lige over for os, og er uden Tviil af
felv ſamme Yngel. IJ de Nordlandſke Fogderier 1
denne ſamme feede Sommer- Sild om Michels. Dags Tiid
og derefter meget ſkion paa Holleendernes Maade, om |
Natten med Driv⸗Garn, ſom føres af tende Baade,
der har Garnet imellem ſig og roes ſagte afſted, ved .
ningen af Fiordene mod Havet, hvortil mange Hundrede,
Baade anvendes, og naar denne ſtrax nedſaltes, fag. nat
den tages af Garnet, viger den ingen anden i Fedme eller É
god Ang ge 3 e man Fe Driv⸗ Garn her 1
N i
755 dre Sid er 155 faa fad af Fame at naar dan
legger den i en varm Sauce, for at giore ſamme deſto bedre
ſmmagende, da ſmelter den efterhaanden bort, faa we inn
5 me end Benene b. blive deraf til ders. N
15 Bergens Stift, ö ſom dog nogle nu ſiges at ville begynde
med, da giorde nan fig uden Tviil ſtor Fordeel og forde
ſig megen Guds Velſignelſe til Nytte/ ſcerdeles i de Aarin⸗
ger, naar Sommer ⸗Silden fvæver oinkring Landet, og
Cp I. VI. l. gortſettelſ o om Sifteog'Sifterier. 2 39 MES
ilke for Alvor vil ind ad, hvilket ſkeede ſidſte Sommer, da kg
Man fane Mængden af Sild, men lod dem gage. Der⸗
imod finder man det mageligere at bie, indtil Silden vil
komme ind i en Vaag eller ſnever Vending, hvor man da
55 paſſer paa at ſtænge den/ eller ſette Stængfel, ſom her
tales, det er at beſpende det heele Fiſke⸗ Berg i Vaagen
eller een af dens Kanter, og faa lade den der ſtage fangſlet,
indtil! man efterhaanden kand berge og ſalte den, hvorover
dog de ſidſte udmavres og forderves. Nu er det vel for⸗
nodent, at den ſaaledes indſteugede Sild bliver ſtagende
een Dags Tüd eller to, paa det den Rye ⸗Aat, eller de
i finag rode Orme (om hvilke er meldet tilforn i det Capitel
om Inſecterne) ſom pag den Aarſens Tiid findes i dens
Bug / og gior at den ſnart raadner/ kand udtæres og Sil⸗
dene blive frie derfor. Men ofte blive Sildene for deres
Mængde ſtaaende der 2 à 3 Uger tillige indelukkede, da
mange af dem udmavres og andre crepere, ſamt fylde
Vaagen med en Stank, hvilken forvolder, at Silden i 3
4 Aar ſkyer det Sted, hvor den allerheldſt indfandt ſig.
Exeinpel derpaa havde man 1748. i Svange Sogn,
hvor Bonderne havde indſtenget en utallig Mængde af ung
Vaar⸗ Sild, hvillen en Borger her af Bergen kiobte dem
af for 100 Rolr. og Een Tønde Brandeviin, tog ſaa efter
Sigende go tilladte Jægter Sild deraf, og lod maaſkee
langt e * pag ae ; Endnu aendre vi
Mængde. ;
Blaa eller
Smaa⸗
Sild.
240 240 Cap. VE Cap. VI. Fortſettelſe ale on giteg zer
til Sommer Sild Sildene de tilforn under Navn af Be.
ger anførte Anchois, ſom adſkilles ved deres hvaſſe Bug,
faa og de man falder Blaa eller Smaa Sild, og ere
efter nogles Meening ikkun den almindelige Silde⸗ Yngel,
der endnu ikke har naaget fin Vært, da dog andre, maaſfee
med bedre Grund, holde den for en adſkillig Sort, ſom ikke
Bliver ſtorre. Endnu falder her omkring ved Bergen i
Advent og indtil Stor ⸗Silden efter Nyt⸗Aar vil indfinde
fig, en middelmaadig ſtor og temmelig god Sort, kaldet
Soel⸗Hoved⸗Sild / ligeſom viſſe Torſk pag den Tiid
bære ſamme Navn Soel⸗ Hoved/ hvis Oprindelſe og
Betydning jeg ikke kand ſige, fordi jeg ikke veed den. A
alt dette fees, at om Silden, ſom for blev ſagt, af nogle
kaldes Fiſkenes Konge, da er det allene, fordi den ſkaffer
Mennifkene meeſt Nytte og findes i allerſtorſte Overflodig⸗
hed, men ikke at andre Fiſke ſkulle reſpectere eller ſkaane
den. Tvertimod er den alles daglige Rov, tiener naeſten
alle andre Fiſke meeſt til Føde, efterſtrebes meeſt af i
Menniſkene, ja endog af Strand Fuglene, ſom vel
forde fortære flere deraf end alle Menniſker. At nu
Silde ⸗Slagten endda ikke odelegges eller formindſkes, 1
hvad. Havet i Almindelighed angager, det er uden '
Fviil ogſaa Tegn til en ſcerdeles Forſorg og Under.
ſtottelſe af den, fon n opholder alle de Ting, der ellers 1
maatte forgage. J den Henſeende ſynes mig Sildenes
Stkeebue nogenlunde kand lignes ved Iſrgeliternes, ſom
ey allene fordum ſages i Wgypten, men fees ogſaa gl SØ
Alle Lande, hvor de meeſt nyttes og pla ges, meeſt at
ax UMAR | ,
K
É CV VI. 4 Fortſt elſe om site og Siftetier.s "ak
AN Stkalle, e, Alburnus, eni Danmark velbekiendt Ferſk⸗ N
Bande: Fiſt, med ſtore Skal, hvoraf den maaſtee har fit
Navn, tages her færdeles i Søerne paa Nomerige , He⸗
demarken 090 2 men er Aa i b nagen mel :
Prils.
Scse⸗ Kat, fudes i Nordland ' 80 er her rar, eller Sor, Kat
dog mine fleeſte Correſpondenter ubekiendt. Dens Leng⸗
de kand vœre een Alen. Hovedet ved Munden Cirkelrund,
Pynene ſtore, Bugen temmelig tyk, det ovrige noget
ſmalere og jevn til Halen, ſom har tre Spidſer. Ved
Giellerne ſidde brede Finner, paa Ryggen een noget min⸗
dre. Under Munden. har den to ſmag og ved Neeſen to
lange nedhængende bruſkagtige Strimler ligeſom Knavels⸗
Barder/ hvilke maaſkee har givet den Katte⸗Navn. Skin⸗
det er bruunt og flet, ſom paa en Aal. Det beſte man
ſoger i den er Leveren, ſom ſmeltes til en Olie, huis man
i ie for en mageløs: god Dyen⸗ Salve. 5
|
. Sslv si. Saaledes vil jeg indtil videre kalde en Selv⸗
1 d FIE, falden i Borgens⸗Sund, ſom ingen har 1
kundet ſige mig noget andet Navn pag. Den er halv an⸗ |
den Finger lang, fnapen halv Finger tyk rundagtig / uden
ſynderlig Forſkiel paa Halen og det ovrige, men med et
lidet Neb pad Hovedet. Dens Skind er uden Sfæl, men
overalt fag blank ſom poleret Solv. Om dens indvortes
| Beffaffenhed kand jeg intet fige, efterdi jeg har faget den
tor og udtommet. ERANC. WILLOUGHBY' taler
L. IV. p. 2 10. om en . Beſkrivelſe naſten Waeſea 1
Hh ket
1 8 (Ex
Sek, ſaa ſtort ſom en halv: Alen. Under denne Angri⸗
242 Cap. VI. . gertſettaſe om? Siſke og F. ker 0
ket og farvet liden den Fiſk, ved Navn Aberina, og p. 229.
om en anden, ſom denne opkaldes efter, neml. Argentina;
hvilken Juvelererne i Rom ſiges at bruge til falſke Perler
at forfeerdige. Exterius pulchre velut argento politiſſi-
mo obductus reſplendet. Hujus uſus eſt gemmariis ad
margaritas artificiales efficiendas, qvæ naturales & Se-
nuinas mentiantur.
Spe Hugger eller Vahu, ſkabt noeſten ſom en
Springer, men ikkun et Par Alne lang, med et ſpids Ho⸗
ved og meget ſkarpe udſtaagende Hug⸗Tander i de lange
Kiefter, hvilke ligne Erocodilens Bid. Den ſparer til fit
Navn, i det dens Hoved⸗Sag er, at for folge og plage de
ſtore Hvalfiſke, hvilke, juſt for deres Storheds ſkyld, ere
mindſt i Stand til at vende og verge ſig mod diſſe ſmaa Dyr.
Undertiden ſeer man en halv Snees eller fleere tillige at
ſpringe op og giore glubſk Anfald paa Hvalfiſken da de
bide fig faa faſt i haus Sider, at de hange der en Stund
og ikke ſlippe los, førend" de faae udrevet en Mundfuld
belſe ſkraaler⸗Hvalfifken ynkelig, ja ſpringer vel en Favn
ge med Hvalfiſken, at de klæde ham faſt nogen af, og han
uden Tvtil omkommer. Da finde Fiſkerne en Mængde af⸗
kreven Hvak⸗ Spek til deres Profit, thi Springeren der
DÅ det ikke, men har kun Lyſt af at plage den ſtore. Om.
ſider odelegges ogſaa diſſe Odeleggere, færdeles naar man
over Bandet, da man feer hans Bug ligeledes at være
plaget af ſanune Paahceng. Under den tumle de faa len.
5 af deefter Given indløbe ten rang gt ! da der
—
i *
* 825
*
4
ſtæn i
7
1
* 1
Leap l. gortſetteltt om ite og Fiſterter. 243
ſteenges for dem med Garn, og deres Spek fineltes til
Tran. Kiodet paa diſſe ſkal ogſag bære temmelig got
at ſpiiſe.
* vel. See Svalfigt. 5 5 ae
5 val.
8. 6.
. 1 faa faldet, fordi den kand bide Kamp. Sterbi⸗ 8
Steen i Stykker med fine meget ſkarpe Tænder, for hvil⸗ der.
kee Fiſterne vel mage vogte ſig, anſeet den aldrig flipper
. hvad den fager fat paa, forend det knuſes. Sens Længde
kand være 3 Ovatrer til een Alen. Skindet er merkt og
glat ſom Aalens, hvilken den og ligner paa ſin Bagdeel,
undtagen at den er noget bredere og har lange hængende
Finner langs ad Ryggen. Pag Hovedet, fon er rundt
og tykt, feer den heslig ud, naeſten ſomen Kat, med tven -
de Rader Tænder i Munden. I Kiedet er den haard, dag
tillige feed, og ædes gierne af Almuen. Den fanges paa
Line og Snore, ſtikkes ogſaa meden Pig, naar man kand
ſee den ſtagende paa Sand⸗ Bund, Hvor den er Humme⸗
; ans ſtore Efterſtraber. ii:
Steen ⸗Brosmer taldes ogaa Tangſperling⸗ Steen
fordi den gierne opholder fig i Tang, og maaſkee nærer: Brosmer.
fig deraf. Den er lang og final ſom en Aal, men pag DH
Hovedet næften ſom en Gedde. Hovedet er overalt beſat
med morke Pletter, og paa Nyggen ſaavel ſom pag Bu⸗
gen har den langs igiennem brede og ſtarke Finner. Den
fer: i Nordland mere end ber, og agtes for en ædelig „
* RJ
244 Cap. VI. Sortſttelß om sigte øster EG
— eee en —
Fiſk, af Smag næften ſom Negenogen, hvilken den g
noget ligner. Rognen holdes for. færdeles velſmagende
og feed. Efter Anſeelſe af Skabning er det den ſamme,
ſom Holleenderne falde Sandkroeper og af ie .
Steen⸗ Ulk.
henføres ad genus Torpedinum.
Steen ⸗Ulk, Rana piſcatrix, af Engellcepderne og
Sicilianerne kaldet Sge⸗Dievel, for fin fæle Sfabnings
og Graadigheds ſkyld. Fremmede Skribentere beſkrive
den ikkun een Fod lang. Her ved Landet ſees den, ſkiont
ſielden, henved 6 Fod. Det Exemplar jeg eyer, er langt
ſtorre, nemlig halv tredie Alne langt, ſkiont Fiſken mag
være en god Deel indtørret, heldſt Beenene ere mere brun
agtige end haarde. Farven er neden til hoid, oven pag.
morkagtig. Hovedet er ſaa ftort, at det udgior mere end
den halve Fiſk, da det, ſom ſidder bag ved, beſtager i en
liden ſmal Krop, ſom endes med en ſpids Hale, og Halen
med nogle maadelige Finner. Af diſſe ſidde ellers de 2
ſtorſte under Hovedet, og over Naſſe⸗ „Beenet ſtaaer en
lang ſmal Strimmel lige op. Pynene ere ſtore og Gabet
naegget vidt, beſat oven og neden med en Dobbelt Rad ſtaer⸗
ke Tender. Det nederſte af Munden er noget langer
end det overſte, hvilket kand trœkkes gandſke op ad, og
naar det ſkeer, merker man den tykke og breede Tunge har
1 paa ſin Overdeel atter en Hob Tander eller ſkarpe Tak. å
Ker, faa at ingen Fiſk kand være grummere af Bid end
denne. Langs omkring det nederſte Kicebe⸗Bee
nuUNagle cartilagineuſe eller bruſkagtige Trevler fo
5 8 være en ee Tange, 1 1 et res og
Wee 2 v * 1
x ! 8 7
R * 7 1 5 j y
p wiz ; - U 1 É
Me" 522 * — „
el 3 1 5 2
i 1 ö N , , 5 ＋
1 KE ret 9 i — * 2 * SÅ 5
ig 3 * 4 bå 1
. 1
É SAL RØD) É 15
1 Å * — i 8
* 7 ;
[4 5 .
F K N ff
A 0 *
N —
. 9, 5 ö
* 1
* i
*
;
g *
1 8 194
7 2 g
7 ; z 5
0 2
2 - *
; 8 - y
4 k ;
g SÅ 7 1 i 5
ö * N
7 5 Aj ) i i
VÆ JU ;
5 a HE É 0 i | Å
å i É ö ' ;
z i i
1 : i: ;
— N 1
＋
e
*
>
.
—
*
8
e
2
' E — N
| | . 5
; — U
fer
4
i
J * N
7 555 ,
? Fa i
5 99 6
| . |
i Å N a
i mn — W ST GS i
j WINE FISK
|
N
Pag: Sa
Steen -Brosmer
eee
.
„ BEEN
1 vr
Sw. vi.
dortſettaſtome om Fiſke pre og giſterier. .
0 ffrumpes. Diſſe Trevler ler ſiges da at da at have en Auſeelſe li⸗
geſom det kunde være lutter: ſmaa Orme eller Madtker.
Dem bruger Steen Ulken til at bedrage andre Fiſke med,
naar han vil lokke dem til fig; thi da ſtager han paa en
ſee for en Aabning i Klippen og vide ey deraf, forend de
ere fangne og fortærede. GASP. SCHOT TUS, ſom i
ſin Phyfica curioſa Lib. X. c. 41. p. m. I142. taler noget
om denne grumme Fiſte⸗Jæger, ſiger / at den formeldte
lange og finale Finne eller Pig, ſom ſtager ud fra Neeſe⸗
Beenet og heenger over i Bandet, ogſaa gior Tieneſte ſom
en Mede⸗Krog, hvilket kand vel være, dog vilde jeg ſnarere
tœnke, Steen⸗Ulken brugte denne lange Spids til at ſtan⸗
ge ſmaa Fiſk med. Den æder alt hvad forekommer.
I. C. heder det: Cibus præter piſces etiam caro humana,
Kant af Klippen med aabent Gab, hvilket andre Fiſte,
ſom lobe efter de formeente ſmaa ſvommende Orme, an⸗
ſi copia ſuppetat. GESNERUS refert fe audiviſſe, na-
delſe, naar den uforvarende kommer i Garnet med andre
Fiſke. Ellers opholder den fi 9 . under W dn: eller
gl 0 P. S. J diſe Dage blev her ved Solems⸗ Dogen fangt ſaadan
AL en Steen⸗Ulk, i hois Mave fandtes intet andet end Musling⸗
5 Skaller og en temmelig ſtor Steen. Den fatte fig noget kill
Veerge mod Fiſkeren, ſom paa den flade ee bet: 5
ſin We DAGE engem Hovedet. Sig
7 i ge (.
Stilling. See Sundſtigle
eee Større
tantem aliqvando virili membro apprehenſum detraxis-
ſe in profundum. Den fanges ikke uden ved en Hen⸗
as |
5
e
"Større.
Me >?
5 Accipenſer veterum eſſe videtur & galeus Rhodius ATHE- —
8 AUSONIO 2 orne 9 e L. W 1
246 Cap. VI. goetſettaſt om om giſte asier
Større eller Storſe, Sturi „ Sturio, en Spek⸗ Fiſk, 5 5
4 6 Alne lang, ſtœrk og grum til at jage andre Fiſke. Af
diſſe findes her fire adſkillige Sorter, ſom ligne den Fiſk
de helſt cede / og blant hvilken de kunde anſees for Kiemper,
nemlig nogle kaldes Laxe⸗Storſer, andre Makrel⸗
Stsorjer, andre Silde⸗Stsorjer, og after andre Sey⸗
Størjer (). De komme under Landet efter St. Hans
Dag med Sommer ⸗Silden, ſom da jages af dem ſaa
ſtaerk, at Storjen oplofter fig over Vand⸗Kanten og fol-
ges gemeenlig ikke i Flokke eller lige ſides, men efter hin ·
anden i Rad, faa at den eene bider i den andens Hale,
hvorover man undertiden anſeer dem for den ſtore Soe⸗
Orm, om hvilken ſiden ſkal meldes, De fanges undertiden
i Laxe⸗Nood, eller ſeydes med en Slags Harpuner/ faldet
Skottel. Kiodet, ſom er giennemvoret med Fedme; Lag
for Lag, og kand af een eeneſte fylde 2 Tønder, ſaltes og
ſpiſes ſom en Delice af Bonderne. Man ffiærer det og
i lange Strimler og gior Rekling deraf. Laxe Storjen
er den allerfedeſte, faa at af dens Hoved allene kand ka ⸗
ges undertiden en halv Tønde Tran. Dette Slags Stor⸗
jer, ſom ere ſtore Rov⸗ Fiſke, ſvare ligeſaavel til det Ran
Riten ſom Hogen til det Navn hede Der⸗
nod i
25 Sturio nomen 1 eſſe afferit JUL. CÆ S. SCALIGER, Å
& ab ea gente in religvam Europam translatum, Qvod 152 1
cdile mihi perſvaſero. Stur vel Stoer magnum notat in noſtra
lingva, qvocirca probabile eft, ob magnitudinem ſuam hoc 4
generali nomine appellatum qvoqve fuiſſe hune piſcem.
i
a ig Så 4 er 7 1 *
f. s. 15 . e,,
1 ø SÅ 3: Å 135 FE HÆDER 7
5 2 88 2 7 i 2 N .
* SE 7
np vl vi- gortſettelſe om sifte og Siſkerier ; RR.
imod imod fanges nges ber, ſkiont ſielden, et andet Slags Fiſke, med med
ſamme Navn, men aldeles ikke graadige, da de end ikke
have Tænder i deres Mund, og leve allene af den Sliim
de ſue til fig: paa Bunden af Havet, hvor de fodes, og af
Ø ferſke Floder eller Elver, hvor de ſiden gage op, ligeſom
Laren at fedes. Sturio nunqvam fere vel certe rariſſi-
me in præalto mari capitur. Maria eum gignunt, ſed
flumina maxime nobilitant. Pingueſcit enim duleium
aqvarum hauſtu. Dum eſcam qværit, more ſuis terram
ſub aqvis roſtro fodit &c. WILL OUGHB. L. IV,. c. 22.
p. 240. En Stor af dette S Slags, ſom for nogen Tiid
ſiden blev fanget her i Nordſiord, har jeg i min Samling
af dette Lands rare Fiſte. Dens Længde er neſten 4 Alne.
Hovedet, efter forſte Ameelſe, hartad font paa en Gedde,
men i Mundens Sted en Tryne med nogle vedhengende
Trevler. Midt ind under Hovedet ſidder, ligeſom paa
Hagen, en Mund, dog anderledes ſkabt, nemlig gandſke
rund, og ſaa ſtor ſom et maadeligt Æble." Dert er ingen
Tender thi dens Føde er, ſom tilforn blev meldt, intet
andet end hvad den paa Vandets Grund kand ſue i ſig.
Da nn denne ſtore Fiſt ſaaledes er ubevæbnet og uſkikket
enten til at værge fig eller at ſkade andre med Bid, ſaa Gude
fremſkinner i dens ovrige Skabning en ſcerdeles GudsſFor⸗ Forſyn.
ſyn,/ nemlig defenſive Vaaben textraordinair ſtore, vie
og brede Skeel eller Been⸗Plader, ſom beklerde noeſten den
gandſke Krop og tiene den til Harniſk. Diſſe Been⸗
Plader, thi fag bor de egentlig kaldes, ere 64 i Tallet,
1 ge ſag flere er en Rigsdaler dog aflange: og kan⸗
| ede
1 * — 5 N i: .
— . >
* 7 1 * N åre =
, * * — 1 5 —
— ” 2
1 al 5,4 ' * *
3 * 4 5 i *
8 g 0 ; ; . %
” ” 2 0 ' 5
248 Cap. VI. 1. Fortſtteſcom sie on Filrrter. *
fede (). De ſidde fordeelte i fem Rader, 2 paa hver Si.
de og een langs ad Ryggen. Finner og Spore eller Hale
har den næſten ſom en Hage, Giellerne temmelig vide,
men forvarede med meget tykke Been, ſaa at man ſtrar ,
bliver vaer, hvor viſelig og vel Guds venikegs F 0
ſparer til ſit adſkillige Dyemerke. nå
0 Sverd ⸗Fiſk, rettere Saug⸗ Fist priſtis alert
Fiſt. ſerra Piſcis, ſom CLUSIUS Exot. L. VI. c. 9. kalder den
af fit lange og flade Neb, eller egentligere, det flade Horn
den fører pan Overdeelen af fin Snude, hvilket pag begge:
Sider er beſat med maadelige Tagger eller Tender, ſaa
ſom hvis man vilde legge tvende Saver eller tvende Kam ⸗
me tilſammen, med Ryggen og Tenderne ud ad. Mit
Exemplar er 7 Qvarter langt, 3 Fingre bredt, har paa
bhver Side 25 Tænder, og imellem: hver Tand en liden
Fingers Brede. Den gandſke Fiſk, dog ikkun en Unge,
har jeg tilforn havt, men er nn kommen mig fra. Af Skab⸗
ning er den næften ſom en Spring ⸗Hval, dog ikke ſaa ſpids
paa Hovedet, ikke heller af Hvalfiſkens Familie, efter
bemeldte Auctors og andres Meening. Derimod ſkal den
fore Krig med Hvalfiſken, og med fit takkede Sværd ME
eller rive 3 under . faa van ynkelig ſkraaler / g 1
75 ſprin⸗ 4
5 "3 — VA
(0) Ordines officulørum ir in cute 5. fane. fed br fad tantum or-
do, qvi 15. circiter oſſiculis conſtat, anguloſus eſt, cujus i
nimirum ſingula ſqvama ephippium forma refert, per me-
dium dorſum ſecundum totam longitudinem in proceſſum
tenuem & ſecantem aſſurgens, poſterius adunco fine ter-
minata. Lateralia oſſicFula ut & ventralia rhomboidea ye 1 '
e c. C. LINNÆCUS in fe auna dne 5 1 ER
3 7 * 1 2
2 e 2 9
I
red
cp. VI. 1. Jortßitelſe om Fire og giſerter. 249
ringer over Vandet. Den ſees her ſielden/ og har fit
rette Tilhold under Spitzbergen, Island og Grønland.
See mere i MAR TENS Spitzberg. Keiſe Cap., VI.
No. 7. Saa er den og ſedvanlig at fee paa den Guineiſke
Kyſte i Africa, hvor de Sorte, efter den Almindelige
Samling af Reiſe⸗Beſkrivelſer Tom. V. p. 32 1. af
Lerbodighed ikke fange den, uden det ſkeer af en Han⸗
delſe, og da holde Sari for en Fetiſſo met eet
Helligdom.
S
ER eller Pinke er en liden Slags Lax, ikke ad⸗
ent fra den ſtore, uden ved fin mindre Vert, dog bliver
den ikke ſtorre, og heldes altſaa for en egen n A
A dee auser den ſom Laxe⸗ Igel.
—
Torſt. Denne velbektendte Fiſk, ſom tüllige med
Sllden giver dette Rige eet af fine allerbeſte Nerings⸗
Lor
. opholder fig ſcerdeles paa Veſter⸗Kyſten det |
gandſke Aar igiennem, og fanges i ſtorſte Mængde. Dog
er det ikke eet Slags Torſk, ikke heller Fangſtens Tiidog
Maade den ſamme, hvorfor jeg Derom, ligeſom om Sil⸗
e vil give negen noyere Alterung.
6 y
Den ſtore Torſt; her faldet Skrey, item .
Torſk, kommer de fleeſte Aar i ſtor Overflodighed til Lan⸗
det om Vinteren, ſtrar efter Vaar ⸗Silden, da den tyk og
Vaar⸗ 5
Torſk.
bed ſeger * al at æde Silde Gant, det er den 1Pngel, 85
31
ſom in
Fangſt.
250 Cap. VI. Fortſetelſton gie og Serier.
— — —ä—ẽ
ſom Silden nyelig har gydet paa Vunden (9). I den Tiid
ſkiotter den ikke om at bide paa Mede: Krogen]; men fan⸗
ges da i Mængde mod Setnings⸗Garn af fin tvunden
Hampe: Traad i ſtore Maſker / hver Maſke en Finger lang
1 Qvadrat og 15 over hverandre, faa at Breden gior en
gavn; men Længden paa et Garn 20 Favne. Af ſaadan⸗
ne Garn bruges paa en ſtor Sundmerſt Baad, beſat med
6 Mand, i uveyr 18, men i got Veyr 24 Stykker, faa
at naar det fulde Tall ſettes, udgior det en Strekning af
480 gavne, ſtagende paa 50 å 70 Favnes Dybhed, og
anviiſte ved et Dobbel eller en Boye, ſom flyder oven paa.
Nermere her ved Byen bruger man ikke (aa ſtore Setnin⸗
ger ſom paa Sundmoer, men noyes med at udſette 60
å 100 Favne paa Gangen, ſom dog giver ihvert Døgn en
god Baad fuld. Om Eftermidd agen farer man gierne
ud for at ſette diſſe Garn, og tilig om anden Dags Mor⸗
gen tages de op igien, og give gemeenlig hver gang 3, 4
til 500 ſtore Torſfk. Naar denne Fiſk har ſtaget nogle
liger paa Bunden og ædet megen Silde⸗Nogn, men der⸗
imod gydet ſin egen Rogn, bliver den mere graadig og be⸗
gynder at bide paa Angel, agnet med Sild eller Torfſke⸗
Bug / og det Fiſkerie varer til hen imod Paafke, da den
gandſke mager og flunken forlader Landet. I dens Sted
indfinder ſig on efter øn: en anden Art, kaldet å
| Blub · 9
—
0 Mor ofen d. ventes, da anſee vore inder; Bender 1 Å
ik tig Storm af Nordveſt, Grundſtsd kaldet, for et kraftige 1
Middel ål at drive den ind og befordre Fangſten, bvoj Pr 1
og pag den Tiid udbede få så Vu e gt Sa
man gierne VIEDE
Z N
X » * * 1 e 2 * 9
1 e
1
"Cap VI. vr. Sortſetteſſe. om sigte: og Fiſterier. 2511
Alubbe-Torſf Torf eller Kabiliau, ſom falder. langt ſtorre
end Vaar⸗Torſken, har et ſtort Hoved og fort Hale,
er haard og tidig i Fiſken. Denne fanges ogſaa med
Snore. Ud paa Sommeren mod Hoſtens Tiid falder et
mindre Slags, kaldet af Skindets Farve Bod ⸗Torſt
eller Tarre⸗Torfſk, fordi den gierne opholder ſigi Tang,
ſom her heder Tarre. J Advent og mod Aarets Ende
kommer til Lands endnu et andet Slags, ved Navn
Soelhoved⸗Torſt, ſom falder graa⸗guul, temmelig
ſtor og tidig / men mindre pag Hovedet. Diſſe ſgavel ſom
forrige fanges deels med Sugre, deels med Linie, hvilke
Otrd jeg og ved denne Leylighed maa oplyſe for deres ſkyld,
ſom ikke kunde giette Forſkiellen. En Fiſker⸗ Linie, eller,
ſom den ogſga kaldes, Linie ⸗Va, er en Strikke af 7 til
Soc Favnes Længde, beheengt med et Par Hundrede An⸗
gler / da der paa hver tredie, Favn ongefer finder een
Angel, agnet med et Stykke Sild. Denne lange Linie
nuedlades pan 100 ogſaa ofte paa 2 4 300 Favnes Dyb,
og udſtrekkes med Grunden paa langs. Derfra gager
til Vandets Overdeel en anden Linie, hvis ſvommende
Dobbel eller Boye viſer Stedet, og naar dette Linie⸗
Va opdrages, kand undertiden hver Krog have fin Fi,
vore fig Torſk, Lange, Helle⸗Flynder, Brosmer eller
deslige. Snßrerne derimod ere ſinaa Linier, ſom ud.
hænges af Baaden paa 7 a 8 Favne Band, da man ide⸗
lig roer hid og did, men een Mand paſſer paa at optrekke
det Snore, hvor: Fiſken fees at bide. Bed begge diſſe
Midler fyldes Baaden ofte. 2 ja vel 3 gange i et Dogn.
3 det e År oven for Tronhiem er Fiſreriet
Ji . * aller · |
252 Cap. VI. Fortſettelſe om Silke o on Sifferier. | 5
alleroverflodigſt, dog har det Sundmoerſke og Rordmor⸗
ſke nu paa nogle Aar været lige ſaa got. Fordum brugte
man til Torſke⸗Fiſkerte allene Linie og Snere. Men da
Daar Torſken, ſom ſagt er, forſt om Vinteren ikke
ſkiotter om at bide paa nogen Angel, efterdi den da er fuld :
og feed, finder ogſaa nok for fig af Sild, ſom fin Helice,
" fan har man paa en Snees Aar eller lidet længer begyndt
at tage Torſken, lige ſom Silden, med de tilforn beſkrev⸗
ne Setnings⸗Garn, hvorover her til Lands har reiſet
ſig adſkillige Proceſſer og i Almindelighed en æconomiſt
Betydelig
Contro-
vers.
Controvers, viſſelig langt betydeligere end mange af dem,
der falde blant vore Lærde de lana caprina. Fiſkere og
Bønder af det Slags, ſom ſette en ærlig Mands Pligt iat
lukke Dyne og Oren til, for alt Nyt, og i Blinde at paa⸗
ſtage, alting ſkal blive ved det Gamle „ſaaſom got nok,
have til Tinge, i Vertſkaber og andenſteds foregivet, at
Garnene (fremmede Torſken bort, og burde ſom en ſkade⸗
lig Innovation ikke taales. Dog den Indvending er gien⸗
formodentlig ogſaa andenſteds, ey allene ikke mindre, men
dreven af Forfarenhed ſom den beſte Leremeſter, da det
er unegteligt, at ſiden den Tiid er udſkibet her fra Byen,
endog en god Deel mere Fiſke⸗Vahre. Med ſtorre
Sandhed kunde man ſige, at Garnene, ſaaſom nyttigere
for Publico, præjudicerer inaaſtee nogle Privatis, nem:
lig ſaadanne, ſom enten ikke ville eller og ikke formage at
anſkaffe de bekoſteltge ſtore Garn, thi det bliver altid og SÅ Å
allevegne en Sandhed, at den Rige har Leilighed til at
8 5 8 e vær den 1 ee Ellers er 172
1
å * ” v l 0 7 33
5 . 44 > N 3 i * 7 8 N , 65
8 — ”3 2 * f
A —— GT 7 i F 1 "ELEG
7 N 3 V 2 f *
2 5 . i ( 5 5 5 SÅ j (CR RR i FYR;
(5 4 i 7
7 7
4 1 1 5 i
y *
Cap. VI. Sortſettelſe om om gie og Fiſkerier. 253
| 2 ſandt, at naar der indfalder en meget uroelig og ſtor⸗
mende Vinter da forodes her paa Kyſterne Setnings⸗
x Garn af mange Tuſinde Rigsdalers Verdie.
Om den Maade, pag hvilfen denne Fiſt behandees og
fores til Nytte, maa jeg ogſaa give nogen Efterretning,
nemlig / den fælges enten ſom ſaltet Torſk, Titling, Adſkilig
Roſkicer , Rundfiſt eller Klipfiſt (). Den forſte Dilaavelſe
Sort legges, naar Hovedet er afſkaaren og Indvollene i 170
udtagne, i ſtore Kar, og nedſtrͤes med Franſt Salt.
Efter 8 Dages Forløb optages den og legges nogle Dage
hen i Hobe, fag at Lagen rinder af. Derefter nedpakkes
den i Tønder med Spanſt eller Portugiſiſk Salt, til
deſto bedre Conſervation. Titlinger kaldes de mindſte
Torſt / ſom allene hænges paa Linier i Vinden at torres.
- Roftrærvr er den Torſtk, ſom flekkes op i Ryggen og ſiden
torres. Rundſiſt er den vi ellers gemeenlig falde Stok⸗
ſiſk, og torres uflekket. Klipfiſk flekkes ligeſom Roſkier,
men torres udbredet Paa Klippen, hvoraf den har ſit
| . Navn.
——
0 under diſſe den torrede Lorſtes adſrilige I Navne „ ſom 1 Dan⸗ 9 185
nemark begribes i det eene Ord Berge-Fiſk, er her fra Byen
- dette 1752. Aars 9 førfie Maaneder, fra den 1 Jan, indtil
den 16 Occobr. udſkibet netto 317834 Vaager, hver Vaag
1 Skaalpund . eller 715114 Lispund, foruden en Mængde
Lage⸗Torſk ei Tonder nedſaltet, bvoraf til Skaberens Priis
ſees Nord⸗Soens ſtore Rigdom; thi fra Tronhiem, Chriſtians⸗
SBund og Stavanger indfores og en god Deel Torfk, ſkiont ikke
ſaa meget. Af Spanſk og Franſk Salt indføres til det Brug É
Bergen 395 Tonder og 1 0 mere, 4
.
„ 1
g * e 1
254 Cap. VI. gortſettele om sie og Fiſterter.
Navn. Diſſe Sorters Bonité kommer fornemmelig an
paa mf indfald, bende Ae ; 5 r del ike dane i
Fier
78 da biber fa bare Nundffſken red brd. Bernene
hvorfor den N Fordlandſke er den beſte, efterdi Kulden der
ſnareſt kand igiennemtrænge den. Saltet Tort affettes
meeſt i Oſter Soen, men den torre i Hamborg, Bremen
og Amſterdam, hvorfra den føres op ad Floderne hele
Torſke⸗
Rogn.
tes aarlig mange Tuſinde Tønder Torſke Rogn, og
ſiden den paa en Snees Aar er bleven begierligere i Fran⸗ 1
5 kertg, N Wofkibes berech 1 858 gane 14 fil 16 . 1
Tydſkland igiennem. Til Flandern og Engelland gager
noget, dog ikke ſaa meget ſom til Italien, Spanien og
andre Lande ved Middel⸗Havet. Frankerig handler felv
dermed, ſiden dets Fifferier paa Terre neuve i Veſt.
Indien ere komne i god Stand og Fiſken der appreteres
paa en Maade ſom giver den endog nogen Fordeel, hvil
ket vore gode Normænd, ſom længer vant derved, vel
maatte mode i det mindſte ved en god Imitation, om de
end ſkulde ſende Folk hen at leere dem Konſten af; thi fags
danne Reyſer paa Haandverket, ere Ungdommens aller⸗
nyttigſte Udenlands⸗Reyſer. Derimod kand Frantzoſen
ikke undvære vores Norſke Torſke⸗Rogn, ſom der bru.
ges til at ſtroe i Havet naar man vil fiſte Sardeller/ et
Slags Fiſk noget nær ſom vore Si. Til den Ende fa
Cub. VI. L. Soriſcttile om Fiſke og Fiſkerier. 255
ninger: Rogn gn allene, foruden lidet ſom de hente med deres
egne Skibe. Af Torſkens og Seyens fede Lever ſmneltes Tran af
ogſaa mange Tuſinde Tonder god Tran (). Endnu be Leveren.
nytter man fig af den lange Luft Blære eller Vefica na-
tatoria, ſom ligger langs under Torſkens Ryg: Been, thi
den torres og ſcelges under Navi af Sunde. ⸗Maver
ſom nogle ſpiſe med 0 pen og ere: 5 at e il
fi ; Ravn i
Tunge, en behagelig gig af Flynder - Arten, 79
for dens Beſkrivelſe her ikke tor igientages, da Forſkiellen,
naſſt den bedre Smag og det faſtere Kiod, beſtager allene
deri, at Tungerne ere mere laͤngagtige end runde. De
å fanges vel her overalt, men ikke ingen ſonderlig Mængde.
..
Dale
Wine item Rosmul / paa gammel Norſk Walrus:
ogur Rosmarus, ogſaa Hav⸗Heſt, ſees under
3 tiden paa diſſe Kyſter / dog ikke ſaa meget ſom ved Island
dg Spitsbergen, hvor den efter FRIDR. MART ENS
.
43 siver ſmelter den ikke ved Aid, men kaſter Leveren i et Kur
dg lader den der eſterhaanden ſmelte eller langſom udflyde af ſig
| få. Allene af Torſk⸗ og Sey⸗Tran (andre fag kaldte Spek⸗
É: Fiff, ſaaſom Sel⸗ Hunde, Springere og Marſpiin uberegnet)
udſtibes her fra Bergen aarlig 7000 Tonder og undertiden.
nel ange Bente rig at 200 Torſf give en Lende Tran. ne
*
256 Cap. VI 1. Fortfettele om filt: og l Gere,
Spitzbergenfke R Reife Cap. 4. findes ofte i 1 utroelig
Mængde af mange 1000 tillige (“). Dens Krop og
Hoved ligner en ſtor Koe, med forte Haar paa Huden ſom
en Seelhund. Det ſom meeſt diſtinguerer dem, ere tven⸗
; de ſtore Tænder, ſom ſtaae vel 3 Ovarter uden for Mun⸗
den, og ere i dreyet Arbeide ligeſaa gode Min Elfenbeen,
hvorfor dette Dyr ogſaa af nogle kaldes Sge⸗Elephant.
Ved diſſe Tænder fi iges den at hænge fig eller bide fig
faſt i en Kant af Klippen „naar den vil ſove. Saa tie⸗
ne de den ogſaa til at grave i Sandet efter Muslinger, f
ſom dens beſte Spiſe, item til at lofte det tunge Legeme
op paa Iſen eller Klippen, hvor den gager op ligeſom
Scelhunden. Den Auctor Anonymus, hvis Efterret-
ning om Hvalfiſk⸗ Fangſten findes i vor Danſke Overſet⸗
telſe foyet til PEYRERII Beſkrivelſe om Island, ſiger i
ag. 114. efter eget Pyeſyn, at naar man dræber eet af
diſſe Dyr, da mag man vente, der fremkomme nage
flere af ſamme Slags, til den Nodlidendes Forſpar, ef⸗
terdi de med bemeldte Tænder hugge beg pag Det, fore
MERE
50 En gandſke anden Hay 958 foregive rate 5 vore Fiete g f
undertiden at have feer, nemlig efter deres Byeſyn vel 10 til
12 Alne lang, med et Hoved, Hals og Mann, ſom meeſt ſees
oprakt over Vandet, faa gandſte liig Land⸗Heſten, gt man
—
3 85 være e TE
8 9
ö
ep kunde adfkille dem, uden allene ved ee, | Ser å
C. 3 VI. Fortſrteſt om Sites og Sifterier. 257 257
ſtaaer dem imod. OLIG. JACOB. beretter in Maſ Reg.
P. 15. at Valruſſens ſtorſte Striid er med Biernen,
hvoraf og ſluttes, at den ſom et Amphibium undertiden
ſoger det Torre. Hr. ANDERSON ſiger i fin Island;
ſke Beſkrivelſe p. 222. at de have tvende Bufte - Huller
for i Banden, ſamt fire lave Beene. En Nordlanſk
Mand har ſagt mig af egen Forfaring, at man forgieves
ſkyder med Kugler paa Valruſſens tykke Hud og Haar.
En god Harpune eller Kaſte ⸗Spyd er det eeneſte, ſom
kand nage igiennem. J Leyden har jeg feer dette Dyr
paa Galleriet ved den medicinffe Have, men under Navn
af en Hav Roe, da den og mere ligner en Koe end
; en Heſt. NE i N
—
Vas ⸗Sild, til 8 3 Nat en anden
Sid, dog noget ſtorre, med rundere Hoved og heel ſtore
DPyne. Den bider og paa Angel. Kiodet er ikke faa de-
licat og fingger næften ſoin af en Sey.
Ulk, Marulk, kaldes af Ichthyologis Weapie ma-
rinus, Sge⸗Scorpion, fordi dens Bid er forgiftigt,
hyilket RONDELET forſikrer efter egen Forfaring, med
Tilleg, at han har helbredet et Barn, ſom af den var
ſaaret, da han lagde ſamme Fiſkes Lever paa Skaden.
* denne Auctors Beretning deeler WILLOUGHB.
1 Kk 5 d,
Has.
Sid.
Ulk.
mer
5 258 Cap Vi Sortſetele om m Site og de: 8
Lib. IV. cap. 38. Marulkerne i tvende Slags, nemlig de de
mindre, ſom ſiges ikkun at veye eet Pund „og de ſtorre,
ſom dog ogſaa i nogle andre Ting differere fra hine og
findes her 2 Alne lange. Det Sterſte og Anſeeligſte eller
egenslig det Hesligſte derpaa er Hovedet, hvis Mund er
en halv Alen vüd, hvoraf nogle falde den Did - RIGE,
og bruge det Navn ſom en metaphoriſt Beſkrivelſe paa
et aabenmundet Menniſke. Paa Kroppen, ſom er rod⸗
agtig, har den fine Skel, naſten ſom Slangens. Langs
ad Roggen ſtager en ſterk Finne med ſkarpe Takker.
Det eeneſte, ſom bruges af denne Fiſk, er Leveren, hvilken
giver god Tran. Den er meget graadig, og opfluger en
allene andre Fiſke, næften lige faa ſtore ſom den ſelv, men
endogſag adſkillige Soe⸗Fugle, ſardeles
Strand⸗Maager og „
| 15 så 5 28887 00 e ——
2 et ſyvende Capitel.
f de blodloſe Fiſk, ſom enten indelulkes |
i 0 Skal eller ere e bløde,
NÅ 8. 1. Gorki og Afderling.
neJ 1 Top⸗ Oſters, Storſkicl, Langſkial, Kurfte af,
3. Muslinger, Perle⸗Muslinger, ſamt nogen Eſterrerning ot om
8 Perle⸗ Faͤngſten her i Norge.
. Snegſle af adſkülige Sorter.
a Igelkier og Soe⸗Pind⸗ Sviin. |
Hummer og dens fordeelagtige Fangſt her til Lands.
Krebs og Krabber af en underlig Skabning, Reger.
. Blek⸗Sprute, e e Mancte, Perlebaand.
| 8 idindtil er 1 om ſaadanne Hav. Dyr 85 under Forſkiel og
8 Norſke Kyſter, ſom egentlig kaldes Fiſte, og 8 15 Afdeeling.
ſaavel Been eller Bruſt ſom Blod i ſig. Nu kom⸗
mer jeg til dem, ſom adſkilles fra diſſe og af ARISTOTE-
ILE Lib. I. Hiſt. cap. 4. & Lib. IV. cap. I. giores til fire
genera animalium exſangvium, nemlig genus molle, cru-
fatum, teſtatum & inſectum PLINIUS noyes med at
henfore dem til trende Claſſer, naar han Lib. IX. cap. 28.
ſiger: Piſcium qvidam ſangvine carent, de qvibus dice-
| in K 2 „ in
e N S
260 Cap. vn. vl. Gmde biodieſ g Sigt, » te. se Æg
Oſters.
; me Sers 2 Sand- ee pater Flirt
mus. Sunt autem tria genera. In primis qvæ mollia ap
pellantur „ dein contectu cruftis teniibus, poſtremo teftis
conclufa duris. Ved denne ſidſte Inddeeling bliver jeg he ldſt,
dog ſaa, at jeg i Betragtning af diſſe Skabningers Rite, i
vender Ordenen om, og taler forſt om dem, der indelukkes
i en haard Skal, hvori de boe ligeſom i et Huus, ſaaſom
HPſters, Muslinger og Snegle, dernæft om dem, der
omgives med en fynd Skal, hvilken boyer fig efter deres
Legeme, ligeſom Kl derne efter Menniſkets Krop, af
hvilket Slags Hummeren, Krebſen, Krabben, Ræ⸗
gen, Igelkieret, og Hav ⸗Pindſvinet ere. Siden fol⸗
ge de gandſke nøgne og bløde Sorter, ſaaſom Spute eller
Blek⸗Spsite, adſkilltig Korsſiſt eller Hav ⸗Stier⸗-⸗
ner, Maneecte og Silde- Røg eller Perlebaand. Der⸗
ſom deres Kions Tal var ſtorre, da vilde jeg ligeſom til⸗
forn folge Alphabetet. Men da Forfkiellen er kiendelige⸗
re og Grændferne ſnevrere, faa ſynes mig her beqvemmeſt
at folge den naturlige Orden, ſom jeg, hvad Fugle og Fiſfe
angager, har 0 af de pa fine Steder e Aar: TØ
fager. i
RØR et 2. |
FRR falde her, ſcerdeles paa Befter - Kyſten df AL
Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og God⸗
hed, ſom neppe i noget andet Europciſk Land, ſaa vidt
jeg veed, Denne Slægt er imidlertid meget adſkillig.
De / ſom have ſerdvanlig Skabning og Auſeelſe/ ere 3 Enger TA
efter den adſkillige Grund ſom de tages paa, nemlt DÅ
cap. v VII. Om de blodlsſe Si, 2 2. 261
— — —— ͤ ĩ— REGA SN SA ELSE DSE EN ä — EET FO UKE Elg
ſi e ere de de ſletteſte/ og agtes ikke, naar de andre kunde ha⸗
ves; thi den tykke ſliimagtige Hav ⸗ Bund de nære fig paa,
gior dem noget mudderagtige. Sand ⸗ Gſters ere bedre,
nemlig af ſamme Art ſom de, der tages i Danmark ved
Tondern og Fladſtrand paa Sand⸗Grundene. Deres
Smageer reen og god, men de ere ikke fan ſtore og fyldige
ſom det tredie Slags, nemlig Berg · Gſters / ſaa kaldede,
fordi de finde pan Berg⸗Siden under Floe⸗Maalet, det er,
det ſtigende og faldende Bands daglige Grendſer. Diſſe,
ſerdeles det ſtorſte Slags af dem, ſom Hollænderne falde
Groenbartjes, ere pan Skallen meget tyndere (), men i
Fifken ſelv dobbelt faa ſtore ſom Tonderfſke eller Fladſtrand⸗
ſke Oſters, ſaa de kunde deeles i tvende gode Mundfulde,
undtagen i de 4 Sommer⸗Maaneder, da Hſterſen her ſom
andenſteds er utidig. Derhos ere de gandſke fede og vel⸗
ſſmmagende. Til at bryde dem fra Klippen, bruges en lang
Knibe⸗ Tang af Tra, ſom fatter een eller fleere paa
1 Kk 3 San.
0 Hvor tynd og flad Berg Oſterſen er, ſluttes deraf, at naar man
holder een af dens Skaller mod Lyſet, kand man gemeenlig ſee
drr igiennem, ligeſom igiennem et Stykke Horn, da Sand ⸗ og
Leer⸗Oſters, ſom have overflodigere Materie at ſamles og vore.
aaf, ere z til 4 gange tykkere paa Skallen, hvorfore de og fylde
langt mere i Tonden; thi en Tonde Oſters, ſom ſcdvanlig koſter
145 gn 4 Mark Danfke, kand regnes for 6 à 700 Styk⸗
keer, da 3 4400 Sand⸗Oſters kunde fylde den. J ſterlandene
indes Hſters af en monſtrueuax Storhed. Det "Konger. Kunſt⸗
kammer i Kiobenhaon viſer blant andet tvende Oſters⸗Skalle,
ſom ved Goa ere opdragne med et Ankertov. Hover af dem
veyer 224 Pund, og holder 2 en halv Alen i Diametro. Af
8 . ſom fandtes der, ſkal hver Mand pag e et
Stpkke.
Stor⸗
Skal.
26 Cp VIL Om de blodlſe Fir, 16.
A
— — — — 2 —ę—¼J.Ä — — REE ER NR
Gangen. Foruden de, ſom ſpiſes i Landet, nedſyltes es man⸗
ge, og ſendes i Slas eller Halv Ottinger til adſkillige Ste ⸗
der i Oſter⸗Soen. De Perler, ſom findes i dem, ere un⸗
dertiden temmellig ſtore, men ſielden faa modne, at de have
faget deres fulde Glands. Krabben og Korsfiſken ſiges
at eftertragte Oſterſen, men med den Forſigtighed, at de,
for at ikke komme i Knibe, naar den gabende Øfters luk⸗
ker fin Skal til, forſt kaſte en Steen derind faa ſtor, at
Skallen ikke kand komme tilſammen, og da æde de Hſter⸗
ſen. Saa forſigtig er ikke engang den ſnilde Næv, hvil⸗
ken undertiden rekker ſin Tunge eller Fod derind, og da
bliver hængende ved fif Rov, famt drukner, naar det fald.
ne Band efter nogle Timer opſtiger gien, e man
her har feet nogle Exrempler.
Stor ·˖ Skal eller Stor - Skial, ttem Vierling · ; ;
Gre, er et andet Slags, dobbelt ſtorre end de almindelige,
faa og med hvide, tynde g forhoyede Striber paa Skallen
anſeelige Oſters, hvilke nogle ogſaa kalde Harpe⸗ Skicl,
maaſkee fordi de bemeldte Striber paa Skallen kunde
item til at pryde Erotter, Fontainer og Caſcader med, 4
Vat at være dane end N
ſyues ſom Harpe⸗ Strange. Den overſte Skall er gand.⸗
ſke flad og den nederſte huul. De falde ikke i nogen ſyn⸗ |
derlig Mængde, ædes ikke heller, men Skallerne allene
tages til at ſtege andre Oſters i. Man falder dem ellers
Spanſfke Hſters, fordi deres Skaller til bemeldte Brug;
føres fra Spanien, faa og fra Zeland/ hvor denne Sort 1
7 ag 1 AES
—
i
'
—
8
7 x
* É
SER ra
7 8 2 2
; 2 |
— 8 z i
2 1 SV i
: *
4 3
*
ISLE F ZF ER
ä
e
S
E
— É b .
1
2 g
5 j |
*
3 *
SEGA ;
4 N
- 2 *
KN
; a : STE ve
SA 5 uw
É
GG
Rd
Uk.
2
4
U
Feat gr
Ti
1
|
SEret u
SEtg :
KOKS
Se
Se
2 1
2
Ej
"
1
3
Fy Aa
2
*
*
.
6. 2
6 ra ]
Pag: 262
MUSLINGER og ØSTERS
.
Ser
T
7 *
„5
ag 0 Top⸗ Oſters/ kal kaldes ogſa ogſag Halv⸗Oſters, fordi de
— 5 ikkun paa den eene Side en toppet, ſtribet og forts"
agtig Skal til Skiul, men ſidde med den anden Side faſt
ved Klippen ſelv. Item Albue⸗ Skicel, fordi de ligne
Albuens rundagtige Spidſe, naar Armen boyes tilſam⸗
Cap. VIL Om de de biodlsſe if, 10. 263
Top⸗
Oſters.
men. Diſſe ſpiſes ikte heller af Landets Egne, men Fran⸗
fe Soe⸗Folk, ſom komme her, tage dem gierne til Takke.
M. PIT TON de TOURNEFORI falder dem Yeux de
Bouc, eller Bukre⸗Oyne, og giver i fin Voyage du Levant
P. I. p. 94. ſeqv. en udførlig anatomiſt Beſtrivelſe over
denne Orm, ſom med ſit lidet Hoved og tvende Horn eller
Tentaculis, ligner mere en Snegl end en Oſters, til hvis
Saft. man dog henforer den for Skallens Fyld.
Lang. Skicel beſtager af tvende bag hver Side lige |
| ſammenboyede Skaller, næften et Qvarter lange, og ikke
ſtort bredere end en god Finger. Diſſe Skaller ere i ſig
ſelb hvide, men uden paa overdragne med en tyndagtig
morkebruun Sliim, ſom briſter og affalder naar den tor⸗
res. Fiſken eller Ormen ædes her ikke, men bruges alle⸗
ne til at agne Mede⸗Krogen med (). GESNERUS,
ſom kalder denne Sort Dactylus, ſiger, at Ormen holder
altid den eene Ende af Skallen aaben for Hovedets ſeyld⸗
| fom Deraf emu og en ſin Føde.
*
ker? nogen.
D En
0 Dens Farbe er rodagtig. Ofte forfader. den fine Skauet, ſm
det meget delicate We ellers: toga til og ſees at enke ;
tange
Skial.
264 Cap. Vn. Om: de Uiodisſe si, 12
: nefcio quid, ſom vore gamle Ariftotelici have kaldet Qua- 1
litates occultas, naar de i det mindſte ville ſynes i Almuens 5
Pyne, a at ikke tie gandſke frille, men ſige noget i hvad det
end var. Sandelig, Gud er os endogſaa in minimis maxi-
„ eee, 09 mon vii dete Liv N ul 1925 See 1.
Endnu findes her et Par Slags mindre nder Nc
Hſters⸗Arter, hver ikke ſtorre end en Crone, og til deels 5
meget mindre. Deres Forſkiel pan Skallen er allene
denne, at det ene Slags har Striberne pan langs i jene
Strager, paa det andet Slags folge de Skallens Boyel⸗
ſe i een Cirkel over den anden alt mindre og mindre. Beg⸗
ge Sorter begribes, ſaavidt jeg veed, under det Navn
Kur Skial, og bruges, ligeſom de fleeſte af forbemeldte,
allene til Agn eller Mading paa Fiſter Krogene. Skot⸗
terne ſpiſe Dem ligeſom andre Hſters. De ligge gemeenlig
ſkiulte i en leeragtig Bund. Udi diſſe Skiael er den fine krid.
agtige Materie et meget got Abſorbens, ligeſoim og i de tykke⸗
re og almindelige ſters⸗Skaller, naar de forſt blive calcine⸗
rede. Hvorledes alle diſſe Sorter give deres Yngel fra ſig, ſeer
man paa de ſinaa Skaller, ikke ſtorre end et Fiſke⸗Skeel,
ſom ere undertiden heftede ved dem, og ligeſom udſkudte fra
Bagdelen, eller der, hvor Oſterſen altid holder fig faſtſlut⸗ |
tet. Men ſporger man, hvorledes det gadertil, at Skallen
paa alle diſſe Øfters - Arter vorer og udvides tillige med
den deri ſkiulte Orm, ſkiont den ikke / ſaaſom Hummerens 1
tynde Steen⸗Kleedning, vorer ud af Ormens Legeme, men ;
kiendelig uden fra næres og dannes af Havets Sand og
Slim, ſee da findes knap nogen ſaadan os bekiendt ratio
ſufficiens, ſom diſpenſerer os fra at ſoge hen til det aliquid
.
VID
5 1
55 * e
. r .
5 8 3 pe VII. Om de blodlsſe Sit, .
derſte derſte Grund og Sammenheng / en er ſaare li lidet, endogſaa i
et Seculo ſom vil anſees for at kunde aabne næften alle Lag:
ſe med fi ing Demonſtrationers Hoved⸗Nogel 0 *
FF ö 1
. ſom viellers kalde Skalfiſk, er her ſom Muslin⸗
andenſteds nok af, og adſkilles i trende Sorter, nemlig de ger.
almindelige, ſom ogſaa kaldes Krake Skal, fordi Kra⸗
gen, ſom finder ſtor Smag deri, prover ſin Konſt med at aab⸗
ne dem ſaaledes, at den med en Musling i Nebbet flyer het
epog lader den falde ned pga Steen⸗Klippen, ſaa at Skal⸗
len kand ſonderſlages. Diſſe nedlegges eller ſyltes ligeſom
: Dfters til at udføres af Landet.
17 Des Stel differerer fra forrige deels ved deres Hes.
Storhed, ſom er vel dobbelt, deels ved deres Uduelighed til Skil.
Spiisning/ ſom i det mindſte ingen her har Lyſt til. Dog
tages de ligeſom nogle forbemelte Orme af Oſters⸗ Arten,
til at ſette paa Mede Krogen. I deres Skaller findes og
undertiden Perler, modnere og bedre end de i Oſterſen.
Men de rette Perle Muslinger er det tredie Slags, og
findes allene i Elvernes ferſke Bande, ere ogſaa paa Skab⸗
ning adſkilte fra Soe⸗Muslingerne ved Skallens Figur,
hvyilken ikke ſom paa hine er allene rund i een Ende og ſpids i
den anden, men næften lige rund, breed og flad paa: begge
Ender. lere er See pri Paa: de andre Mb 2950
| d
0 Fan es Hr. FRID, CHRIST. LESSER For Tin Tefta-
lan, ceo-Theologie P. I. L. I. c. g. 6.116, vel nodet herom, men ſamme be⸗
ſityrker ollerſnareſt at vi endnu ikke vide det rette i denne ligeſom i
15 1s mange andre Aaalkige Ting.
Muslingernes Art og Wheat bil jeg 7 eee 1 0
me med hans Ord:
SOK ane Obfervationer. angaaende perle ems
— re 7
266 Cap. vl. Om de de hlodlſt f/ .
hed og z 0 Farve, nemlig uden paa ſort og inden i med en hold
og blaa Glands. Overalt i Norge, ſcerdeles her paa Ve⸗
ſter⸗Kanten, ere ſaadanne Elver og Bekke, hvor dette Slags
Muslinger findes. Dog er den under Inſpedion og Kon⸗
gelig Handthærvelſe ſtaaende egentlige Perle⸗Fangſt ikkun
t Chriſtiansſands ee hvor de N Perle⸗Elver ere
folgende:
Næœrims⸗Elv
Quaſſims Elv
Lille⸗ Elv i £yngdabl ]
Gan ⸗Elv bede .
; i Stavangers Amt.
Undals - jÉlv | i Liſter og Mandals
Roſſelands e Amt.
ſmaa Bekke
Berge Els 470900 Amt.
Baaſelands Bek j
De ægte Perler, fom aarlig ved St. Hans Dag og deref. SÅ
ter tages i diſſe Bande, tilhøre, ſaaſom et af det Norffe
Riges Regalier, Hendes Majeſt. Dronningen allene;
hvilken til Perlefangſtens Opſyn og Befordring holder en
Inſpecteur, nemlig, for nærværende Tiid Wdle Seign.
PAUL BAUMANN, og da denne gode Mand, efter Be.
giering, har meddeelt mig nogle Anmerkninger over Perle⸗
Natur og Egenſkaber. 2 e
ml lee Kane er . Saala eng de e 3
c. vn. Om de blodløre git, e
ſtage i Bandet er Fiſten eller Sneglen naſten gandſke
uden for Skallen, ongefær ſom en Jord Snegl naar den
barer fi fit Huus. Derfor er det ogſaa at de, faa længe
de ſtaae i Vandet / ere aabne, dog ſaaledes, at man af Fiſten
intet bliver vaer, thi den har ſkiult fig under Sandet med
halve Deelen af Skallen. Naar man drager den haſtig
op, feer man Fiſken, ſom ſagt er, uden for Skallen,
om da trekker fig langſom ind og Skallen lukker fig:
Man fager dem op med Haanden, Tanger eller Klyber
"(Klemmer af en Kiep.) Man kand ogſaa tage op
med en ſpids Oviſt eller Kiep/ paa hvilken naar man ſtikker
den i Aabningen/ de knibe fig faa faſt, at de henge ved og
ade fig drage. ſaaledes op, dog derſom man ey treffer
Aabningen firar, men rorer ved Skallen, lukke de fig.
De kand ikke ſtaae paa en haard Bund, ſaaſom Berg ꝛc.
vendſkiont Fiſken kryber ud for at forſoge om den kand ſette
ſig faſt. Men paa Sand⸗Bund kand de, efterat de ere
levende udkaſt, ſette ſig faſt igien, inden 24 Timer, ellers
mage de ligge van Siden. Den tykke Ende af Skallen
er Fremdeelen, hvilken ſtaaer i Sandet. Bagdeelen,
ſom Skallens fmale Ende, ſtaaer over Sandet, hvorved
man dem bliver vaer. Naar de ere ſinaa, ere de gandſffñe
'ſkiulte under Sandet. Paa en reen Sandbund kand de
flytte fig, dog fan langſom, at man ey merker det paa
andet, end paa de ſinaa Render eller Furer de giore efter
ſig. Hvor Bunden er ſteenig / kand de det ikke. An⸗
den Bevagelſe end her foran er meldet, merker man ikke
paa dem. Det er da falſkt, at ſomme meene, de ſkyde fig
op dag Bandets forrette Pr: at beſvangres af Dug⸗
L212 5 gen
*
; 268 Cp. Vl. VII. Om de blødløg Fit, a0
gen. Ligeſaa falſt er den Bh lets at Perlen er Bd
”fvorved Muslerne propageres, thi om faa var, da maatte
der findes de fleeſte Perler, hvorſomhelſt de fleeſte Mus⸗
»ler findes, men Erfarenhed viſer Contrarium, ikke at
”nævne fleere Beviis Grunde. Det er vel uden Tviil; at
jo Muslingerne, ſom andre levende Dyr, propagere fig
„ved Sammenblaͤndelſe af Han og Hun, dog alligevel
har jeg ikke fundet merke den ringeſte Forſkiel imellein
»dem, i henſeende til Generations-Lemmerne; Men onge⸗
”fær midt om Sommeren bliver man paa ſomme af dem
*vaer, og det inden paa Skallen, et vaadt Bæfen, lige⸗
*ſom den hvideſte og klareſte Froe⸗Leeg eller Sed, ſom
'ſiden længere ud paa Sommeren findes at være kornet,
eller fon det vilde ſkille fig ad i ſinaa runde Kugler.
Dette ſynes at være deres Sed. Det Sted, hvor man
egentlig maa vente at finde Perlen, er den bageſte Ende
af Skallen, i den Deel af Fiſken, ſom paa Hſters kaldes
»Gkiegget, og det paa begge Skaller. Man finder vel
”ogfaa iblant Perler i Fremdeelen, men de ere alletider 1
' flade paa den Side, der vender til Skallen, hvoraf man
kand gisre den Gisning, at den Materie, hvoraf Per:
„len beſtaaer, mag engang have været blød, og at Fiſken
ſom her kryber ud, og altſaa trykker den til den haarde
Skal, har forvoldet det. Ey ſielden feer man Perlerne
»faſtgroet til Skallen, ſaavel de, der ere af det rette Vand
5 . 23 09 de rodbrune, wee 0 inge, 5 Skalen å
25 . . 1
0 Det Orb Vand er 8 dr Fei artis, „ 0g ae egentlig
e e . ag) ens e SN
|
5
*
Couleur af Skallen ſom den findes paa, kand ſluttes,
at Perlen og Skaͤllen er een Materie. Muslen kand
ikke give Perlen fra fig af fig ſelv, ſom dog nogle meene,
uden paa en voldſom Maade, hvad enten det nu ſkeer
'ved Menniſkers Hænder, eller paa andre Maader ved
”adffillige Hendelſer. Huden eller Hinden, ſom indſlut⸗
ter Perlen, er paa den Side, ſom vender til Skallen, faa
klar, at man tydelig kand fee Perlens Vand eller Glands,
men paa den anden Side ikke ſaa vel, og endſkiont man
kand med et Inſtrument ſkrabe noget af det fliimiagtige
”Bæfen bort, fon ſkiuler Hinden, faa kand man dog ikke
'komme til at fee Feilen midt over Cirkelen. Den Skal,
vꝛpaa hvilken Perlen ſidder, har ſom ofteſt en Feil paa fin
»Skikkelſe, enten er den krum indboyet, eller kortere end
»ſin Mage. Jo ſtorre Perlen og jo mindre Skallen er /
jo kiendeligere er denne Feil. Uragtet dette kand man
dog ikke uden til, og forend man har gabnet Muslen,
for viſt ſige / om den har Perle eller ey, langt mindre hvad
Pand Perlen har, thi Muslen kand fade Feil paa ſin
»Skikkelſe af andre Hendelſer, ſaaſom den kand være trykt
daf en Steen eller andet imedens den endnu var liden og
»bled. Een Muſſel kand undertiden have fleere end een
perle, enten alle gode, eller ogſaa nogle af dem. De
'fleeſte Perler ere rødbrune, mange hviid-og grag⸗agtige,
»nogle ere ſorte, men den mindſte Deel er af det rette
Vand eller Glands. Naar Muslen ſtaaer paa en Bund,
vor Bandet løber ſtridt og ſterk, da er den altid guul⸗
v»bruun uden pag . paa en muddrig Grund
5 „ er dg
Snegle.
270 cn V VIL Omdeblodlsſe S e. .
”og hvor r Bandet ligeſom ſtager ſtil le / er den den fort pag
»Skallen. Dog kand man ikke ſige, at Grunden eller
Couleuren paa Skallen er Aarſag til at Perlerne ere
ſtorre eller mindre, bedre eller ſlettere, fleere eller færre,
Man kand gabne Muslen uden at dræbe den, ligeſom
den og kand leve efter at Perlen er taget ud af den. Ef⸗
erat Perlen eengang ere tagne fra dem, fager de ikke
fleere.“ Saavidt Hr. Baumann. OLAUS WORMIUS
ſiger i fit Muſeo p. 110. Hand havde nogle Norſke Per⸗
ler, ſom ikke vigede de Orientalſke, hvilket jeg og efter Dye ⸗
fyn band ftadfæfte, men maa ne erindre, at deres 8
er ikke ſtort ().
Af Snegle, ſom 19 SAD, Kihitigdr; item
Kukelurer, findes pan diſſe Kyſter adféillige Slags,
deels hengende ligeſom Øfters eller Musling ved Klippen,
deels liggende blant Tang og Sand pag Bunden, dog in.
gen ined ſagdanne ſtore Huſe, ſom de, der fores fra Indien
til at zire Cabinetter og Grotter med. De ſtorſte jeg har
ne ere ſom en maadelig Pere, dels næften af ſam -.
me Skikkelſe, deels rundagtige, deels toppede, ligeſom
drehede og af 1 Farver n e 9 og
gt 0
N
— —
"459 In Bonmod werden auch Perlen angetroffen, von e 4
in ſolchen Werth ſetzet, daß fie den Oſtindianiſchen nichts na
egi. P, I LIL * 8 sg
einigen Milch⸗weiß find, und wie Silber glaͤntzen, doch trifft
man darunter einige an, welche die Groͤſſe und der ſchoͤne 1 5
geben. FRIDR. CHRISTIAN "LESSERS 1 beo.
6 — „ 4 2 1 1
5 4 . ix 7; i
5 1 * Ars, ve vs SAR ALIS 4— 7 SKA |
7 , Ar 2 7 8 PPP '
[| 9
; å
2 *
2
*
LA
.
me
—
1
1
1
6
i
d
8 —
*
3
5
ø y
2
Ht:
Å
i
5
*
1
8 *
*
8 .
DR
Ar
1
N
4
2
1
8
(i 2 W
*
*
NORSKE SNEGLE
Cp. VIL Omdeblodleſe Sir, 2c. 271
Linier anſeelige, deels glatte, deels overdragne med en hvid
Kalk, deels glendſende ſom en Perlemoer (), faa at Na-
turen knap i nogen anden Ting, undtagen allene i Blom⸗
ſter / fees at ſpille med fan mange artige Forandringer til
Skaberens Priis, da man derom kand ſige med Sand:
hed: Natura ludendo ſerio agit (“). Sag mange diver-
ſe Sorter, ſom mig ere forekomne paa diſſe Kyſter, har
jeg ladet aftegne, og i Kaaberſtik foreſtille.
Et ſcerdeles Slags Snegle findes her i Mangde, om
man i Danmark ikke fager at fee, uden de ved en Hen.
delſe kommer derhen, nemlig, de man kalder Bue⸗Hum⸗ Ble
mer, fordi Fiſten eller Ormen er pag Hovedet og for til Hummer.
ſkabt ſom en liden Krebs eller Hummer med to Saxe og DE
A andre finaa Beene, trende tentaculis eller lange og tyn⸗
de Horn ligeſom Haar, Mund og Pyne, og det alt overs
draget med en fynd vodagkig haard Skal, ligeſom paa en
Hum⸗
—
KTO) In his magna ludentis naturæ varietas, tot colorum diffe-
rentiæ, tot gur, planis, concavis, longis, lunatis, in or-
bem circumactis, dimidio orbe cæſis, in dorſum elatis, læ-
vibus, rugatis, denticulatis, ſtriatis, vertice muricatim in-
torto, margine in mucronem emiſſo, foris effuſo, intus
replicato: jam diſtinctiene virgulata, crinita, erispa, cu-
nilutatim, pectinatim, imbricatim undata &c. Cs PLINIUS ”-
Lib. IX. Cop. XX XIII.
Je) Imidlertid fortiene dog hverken bie eller andre Naturens
Deiligheder dette, at man ſkulde fee fig blind eller ſtirre ſaa⸗
længe paa dem indtil man intet andet kunde fee, hvilket var „
den ſtore Snegle⸗ „Kienderes GEORG EBERH, RUMPHI
Skiebne. KAL
272 Cap. VI. Om deblodlsſe Fir, ꝛc.
Hummer, hvorimod Livet og det Bageſte, ſom m allene ftir '
les i Huſet, er gandſke blot og nøgen, fan langt ſom et
Led af en Finger, og halv faa tyk, næften fm en Krebs
naar Skallen var afpillet. Det Snegle-Huus, ſom diſſe
Bue Hummer have til Beboelſe, er af dem man falder:
Turbines eller Conchas turbinatas, og af adſkillig Stor⸗
hed, da nogle kunde være en Finger lange, og nogle ikfʒe
en fierde Part deraf. RONDELETIUõ, ſom Lib. XVII.
c. XII. anfører adſkillige Slags af denne underlige Blan⸗
ding, fon maatte kaldes Krebs ⸗Snegle eller Snegle⸗
Krebs, har dog ingen, ſom fuldkommelig ligner diſſe Nor⸗
ſke Bue Hummere. Men GEORG MARCGRAVIUS
anfører i fin AH. Mut. Brafilie Lib. IV. c. 21. en deſlige
under Navn af Paranacare, hvilken dog mag være meer
end dobbelt ſaa ſtor ſom vore Norſfe, efterdi hand tilleg⸗
ger den tre Fingers Længde, fag og nogle Haar over det
gandſke Legeme, hyilke her ikke findes. In Novis Littera. 1
riis Maris Baltici ſtader ad An. 1699. Menſe Aprili p. II8.
en Artikel indført af den Lærde MAT TH. HENR.
SCACH T IO, da Rector i Kiœrtemynde, ſaaledes lydende: 5
Secundus eft cancellus turbinem Norvagicum inhabitansʒ
Ad inſulam Promontorii Cartemundani Romſbam, in-
ter haleces retibus irretitos, qvatuor ejusmodi cancellos
ceperunt piſcatores noſtri, nec plures, nec pauciores. É
Mare Americanum id genus animalculorum copiofe fre- i
quentat , ut habet CAROLUS ROCHEFORT in Hi.
ſtoria Inſularum Americunarum, Antilles à Geographis vul-
g0 appellatarum; ſed in hiſce Balticis e nec 295
nee ante id ge i RENE ne Cancel." culiaris
cap. vn. VIL. On debledlsſt Sit te. øges
"Cåncellorum ef pr eft progenies, Americanis Cancellis admo-
dum ſimilis, ut ovum ovo, niſi quod hic turbinem Nor-
vagicum, ille nautili concham in hoſpitium & corporis
ſui munimentum contra hoſtium inſidias eligat Cancel-
lus. Totius animalculi præcipua pars anterior caput
eſt, cum annexis pedibus & forcipulis. Hac parte cor:
poris cancrum quodammodo refert, teſta rubeſcente
munita: Inferior autem pars, a capite ad caudam, te-
nuis eſt, imbecillis, nuda & mollis ad inſtar locuſtarum,
teſta carens fed cuticula veſtita, quæ inſeritur conchæ,
duobus tamen pedibus, in acutum deſinentibus, tanquam
retinaculis exiſtit, qvibus forſan corpus in teſta retinet,
ne elabatur. Hiſtoriam Cancellorum ſatis accuratam
deſeripſit GESNERUS, qvem gnaviter ſecuti ſunt Al-
DROVANDUS, JONSTONIUS, alii, ſed nullam apud
eos inter variantes figuras delineationem invenimus,
huic noſtro Cancello ſimillimam. Qa ratione in littus
noſtrum jactati ſint hoſpites hi infreqventes, autumare
neqvimus, niſi forſan e Norvegia vel aliunde navium
carinis huc venientium adhæſerint, easque ad Inſulam
Romſde, ubi freqvens ad anchoras navium eſt ſtatio,
reliquerint; Namque turbines Norvagici, quibus te-
guntur, in mari hoc Balthico non ante ſunt reperti, fed
e Norvegia ad nos transferuntur. Hoc modo in freto
Helſingoram verſus 5 Cancer Moluccanus Anno 1633.
captus eſt, & Muſæo Wormiano Hafniæ dicatus. Diſſe
Krebs ⸗Snegle ſiges at ſpvomme, eller ved Hielp af deres
udſtrakte Kloer, at roe fig ret haſtig afſted, ogſaa under.
tiden at forlader deres Huus WW for at Pane *
. In to
Bra
1 er) Saadan Bue⸗Hummers "AR, af ſü Huus, negter JOH
N 015 Di
274 eye VII. On m de blodlsſe: iſt, ꝛc.
ſto hurtigere, men komme igien for at indtage denne
Boelig, og da undertiden at fee fig bedrague ved en mis.
undelig Naboe, ſom finder deres Huus beqvemmere for
ſig / og indtager det, ſamt forſparer fig deri, jure oecu⸗
pantis (). Saadan Bold øve de mod Sneglen, baade
naar de forſt trenge til Huus, og naar Huſet ſiden bli⸗
ver dem for lidet. A conchis nudi naſcuntur, ſed purpu-
ras ac turbines e ſuis pellunt conchis, iisqve veſcuntur,
ut eorum oceupent domicilia. Cum in amplitudinem
majorem excreverunt, qvam ut primis teſtis capi que-
ant, in teſtam ampliorem tanqvam in domum novam
migrant. WORM. MUS. p. 250 (%. Jeg har havt
dem nogle Dage ſtaaende i Vand, for at ſee deres be⸗
heendige Ind og Udgang. AMBROS. PARÆUS giver
Lib. XXV. p. 687. "dette lidet Dohr Navn af Ber-
nard L Eremite, hvorfor, veed jeg ikke, da mer 0 mel⸗
der om dets Oprindelſe. DD
É 5. 5 da |
————
00 MICH. BERNH. VAL ENTINI, ſom i fit ae Iuferen i
Lib. III. p. 503. maaſtee i den Henſeende ogſaa tillegger dem
det Navn af Soldater, anſeer dem for et Siags Soe⸗Skor⸗
pioner, og ſiger, at Indianerne berede af deres ſmeltede Legeme
en meget heelſom Olie, ſerdeles aa til at MG vr det vlod 1
der ſetter ſig i i Ledemodene. 1 N 1 22
SWAMMER DAM aldeles i fin Bibel der Natur, Ca
krom meen 1 en 1
7
25
Pi. 64. og tracterer 15 Ade
igt. ;
9
Fo 2 eller r item Krake Baller,
maaſkee fordi Kragen, ſom finder dem ſtagende paa Klip⸗
marinum Søe > „Wble, et Navn der foreſtiller Figuren
af den fynde og delicate Skal, ſom dette Dyr omgives
med, hvilket viſſelig er een af de underligſte Skabninger
i Havet, men her daglig forekommende og aldeles ikke
ikke ſtorre end en Valnod, andre ſom et got Wble, og
et Par har jeg faa ſtore ſom Hovedet paa et nyefodt Barn.
2 Figuren er og den Adſkillighed/ at nogle ere temmelig top⸗
pede paa den overſte Ende, andre, ſom ere de fleeſte / gandſke
tirkelrunde⸗ undtagne paa een Side, ſom vender ned ad,
hvor de ere temmelig flade, Denne Skal er beſat med nog⸗
le 100. ja vel 1000. tynde og ſpidſe Pigge / ligeſom paa et
Pindſoiin/ men ikke længere end en liden Knappenaal paa
de fleeſte, dog har jeg og fundet en liden, ſom havde dem
5 n. par. dose gt ik. BE
Jhelkier.
pen ved lavt Band, gior fin Delice deraf, er ellers be⸗
kiendt under det Navn Echinus marinus, item Pomum
É rar. Sterelſen er meget adſkillig, thi man finder noge
meer end dobbelt faa lange ſom de ſterſte, hvoraf jeg ſlut-
ter, at de maaſkee aarlig omſkiftes og vore paa nye, hvil
ket deres Subtilite ogſaa ſynes at udkrave. Naar de ny⸗
lig drages af Soen, er deres gronagtige Glands meget
deylig, men naar de torres eller fanges og Piggene af⸗
gnies, fremkommer deres rette og beſtandige Prydelſe,
beſtagende i en meget ordentlig og proportionerlig Om⸗
i vexling af cylinderformede Striber, ſom gage fra Top⸗
ben til waren, og ere deels hvide, dels morkrede,
Mm 2 dees
—
5 276 Cap. VIL, Om de n de blodlſe Fr, 2 FBE 5 5 0
deels lysrode, deels brandgule. Diſſe couleurede Stri⸗ Str .
ber ere atter allevegne overſtroede med ligeſaa mange
ſmaa hvide Knopper, eller forhoyede Prikker, ſom der⸗
paa tilforn har ſiddet de omtalte Pigge. Nu kommer jeg
til Beſkrivelſen af det indvortes , ſom falder faſt vanſke⸗
ligere at foreſtille fig, uden ved Hyeſhnet ſelv; Thi naar
man bryder denne deylige Skal, ſom lettelig ſkeer ved at
kryſte lidt derpaa, da finder man tilligemed en Deel
Vand, og Sliim, ikkun en liden fort eller morkrod Orm,
maaſkee en Finger lang, men fra den ſamme udgager til
alle Sider i Skallens Hvalving mange tynde Trevler
ſaaſom en tykkere Slüm eller maaſke Tarme, der have
Samfund med de udvortes Prikker og Pigge. Saa ſid⸗
der og derimellem i ſtribeviis megen guulagtig Rogn. Or⸗
men ſelv henger ligeſom ſpendt fra den underſte flade Si⸗
de / hvor Hullet og Munden er, op til den overſte Run ⸗
ding, hvor ogſag er en liden faſt ukiendelig Aabning ſaa⸗
ſom Anus, igiennem hvilken den udlader ſine Excrementa,
beſtagende i nogle ſmaa ſorte Kugler ſaaſom de allermind.
ſte Piller. Munden, ſom jeg for ſagde at være van den
flade Side, er allerkonſtigſt, og beſtager i fem Stykker
Been, deels indbukkede, deels forhohede, og ſammenlo⸗
bende i en liden Spids, ſaaſom et Neb, faa de ere at ſee
til, næften ſom et Blomſter. CUNR. GESNERUS, ſom
Lib. . de Agqvatil. p. 416. temmelig accurate beſkriver
dette Dyr, ſiger om dets Mund i Seerdeleshed, at i det
gandſke Hav er intet konſtigere eller ſkionnere at fee
Tam mirabili ſtupendoque 1 ſunt eonſtructa &
Sata, u ut nihil Ak in toto o mari elegantius spe 8
een e
Fill cube Fer SE
É É Soe-cPindsviin
.
Porkiær Mund
ES 8
1 . N
.
EEN
ik, ac. 277
9 AES EE us. Igelkieret ſt ſtager paa a Sand. Bund, e og velter
ſig med fine Takker hvorhen det vil, ſynes og at kunde vom
me, efterdi det, ſom for blev beretter, ofte ſtager van en
Kant af Klippen, og naar Vandet haſtig ſynker fra, bli⸗
cap v VIL Om de e blodløk. fi
ver Kragen eller andre Fugle til Rov. GASP. SCHOT-
TUS ſiger, in Pha curiofa L. X. C. XV. at naar det,
formodentlig ved en naturlig Folelſe, ſom Skaberen har
indgivet dette og fleere Dyr til deres Conſervation, mer-
fer, der vil komme et Uveyr og Oprør i Havet, fatter det
en liden Steen for at betynges, og hefter fig Derved pad
Havets Bund, hvilket Soefolk undertiden blive vaer, og
da viſt ſpaaer fig Uveyr (5). Hand beretter og at Sici -
lianerne, efter en Smag, ſom maa kaldes meget under⸗
lig holde dette Dyr for en delicat Spiiſe, da de gabne
Skallen, og med Skeer ſobe alt hvad deri findes, gand⸗
ſke rage. Qui cochleari utuntur cum ovis & excremen-
ta deglutiunt. Hos per jocum dicebam abſumere cum
ovis actum parvum et magnum (C atto "piccolo e grande) di-
cere volebam urinam & ſtercora eorum (695. Hvorle⸗
rå m 5 i | i UDSLAG
—
0 Dette "ka og været betlende I pl INI Tiid, da hand ſiger:
Tradunt ſævitiam maris, præſagire eos, correptisqve opera-
ri lapillis mobilitatem pondere ſtabilientes. Nolunt voluta-
tione ſpinas atterere, quod ubi videre nautici, ſtatim 1 5
bus ancoris e infrænant. H. Nat, L. X. C. i
00 M. SHAW, fom i fin Voyages du Loven? falder diſſe Hav⸗
Dyr Søe; Æg, deufs de mer, beretter, at det er egentlig ik⸗
kun Rognen ſom begierlig ſpiſes med nes og rant
Anand i Fuld⸗Maane. See T. . P: 336.
— kJ
Sov
Windfoiin,
Cap. Vi 1 6 Om de bodlsſe sit 1
ges denne Sal, ſom uden Tvill er et koſteligt Abſorbens,
med Fordeel kand bruges i a biſer OL, e |
MIUS in Muſeo. > nede i
En gandſke anden og genden S Biri 1018
jeg egentligere vil kalde Mericium vel Erinaceum marinum,
et Sße⸗Pindſpiin, findes her ogſaa, men ſielden, ſaa
jeg ikke af Oyeſyn kiender fleere end 2 Exemplarer, af
hvilke det gene er mig felv tilho rende. Kroppen derpaa
kand være faa ſtor ſom en god Citron, dog ikke langagtig
rund, men noget flad, og ligeſom ſammentrykket, baade
neden og oven til, paa hpilke tvende Sider, baade, Mun⸗
den og den anden Aabning ſidde ! lige ſaadan Correspon- f
dence, ſom paa forrige, hvoraf jeg gietter mig til, at
den indvortes Structura Partium vel ogſaa maa have no.
gen Overeensſtemmelſe, thi jeg nender ikke at aabne den,
efterdi den derved gandſke maatte forderves. Men uden
paa er Adſkilligheden meget ſtor. Piggene ere for den
ſtorſte Deel meer end en Finger lange, tykke ſom en
maadelig Gaaſe⸗Fier, gandſke haarde og compacte, dog
med en liden Marv udi: Med den ene Ende finde de tvers
— øver hverandre, udſtrakte i en u⸗ordentlig Blanding, men i
med den anden Ende ordentlig befeſtede i 10 Rader, 5 Pig
ge ihver Rad, 2 ogz Rader tettere tilſammen/ faa man lte
kand fage en Finger der imeliem, hvorpaa folger et andet
Mellem⸗Rum, dobbelt fag vidt. Foruden de 50 ſtore og kien⸗ Å j
delig diftingverede Pigge paa Siderne, findes paa den ne·
derſte flade Side, omkring ved Munden, nogle mate i
N ene om 0 Orden jeg intet d e, efterdi de
e.
vm de kiodløfe Sif, ꝛc. 279
br ere te halb eller BE abrudte. Den runde Krop eller
Slclal ſelv er ikke ſom pag. Igelkieret glat i Bunden, men
overſkiult med en Slags Loddenhed, ſom jeg ikke veed at
beſrrive/ ſcerdeles, da jeg ikke har feet dette Dyr rage og
friſt opdraget af Vandet. Hos udenlandſke Skribente⸗
re enten ganile eller nye finder jeg laber us S her af
noget, fomfand ligne det. in N 5
5 8. 55 7
Na kommer jeg til det Slags, ſom barer! en ache
* og tynd Skal, ſkikket ligeſom en Kladning, der foyer fig
efter Fiſkens Legeme og Lemmer, ſaaſom Hummer /
Krebs, Krabber og Rager.
Hummeren er ſtabt ſom en Krebs men 5 3 6 gan
ge ſtorre/ med 8 ſinaa og 2 ſtore Kloer eller Fødder (). Fra
Paaſke til S. Hans Dage Tiid er dens Kiod fyldigſt og
beſt, da den ſiden falder af og tillige omſkifter fn Skal 1
ihvis Sted den nye tyndere ſtrax er tilrede, og inden 8
Dages Forløb næften ligeſaa haard ſom forrige. Hair
Hummer.
nen
r
[9 At der blant Hummerne, SD blant en Dee andre Sig
Arter, ſkulle findes nogle fag fan kaldte Stsrjer eller extra
ſtere og kempagtige individua, kand jeg ikke forſikre, dog er
mig troverdig berettet, at ved Udveer i Evenvigs Sogn, ſees
ofte af Fiſkerne en forvoren Hummer faa ſtor og fel, at ingen
tor angribe den, da der ſiges at være en god Favn imellem
dens Kloer, hvoraf Kroppens Storhed kand ſluttes, ſkiont
denne ey er fuldkommelig til ſyne, men ſkiules gemeenlig af
sky 9 9 Tarre, ſom alle 1 9 00 er til i.
1
280 Cb. VII. L Um de 1 de blodlsſe git, * 1
nen kiendes derpaa, at den over Stierten er ſmalere o
ligeſom indkneben, men Hunnen bredere hvilken og hol⸗ i
des for den beſte. Den holder fig paa Sandbund og iblant
alf fin Føde, ſom ellers ogſaa er andre Fiſkes Yngel.
Derimod efterſtrabes Hummeren allermeeſt af Steenbi⸗
Fangſt.
Mængde
bog Üdfer⸗
i fe. Sy
Steen-Gruns eller imellem Klippens Never og Sprekker,
helſt hvor der vorer et Slags Tarre eller Tang med me⸗
get brede Blade, hvoraf den formodentlig tager en Deel
deren, hvis Lyſt er ſtorſt til det Haarde og hvad Tænder:
ne kunde exercere ſig paa. Naar Hummeren vil haſtig
afſted, ſiges den at krumme Halen, og ved dens Tryk
ſkyde fig tilbage, fan Hovedet flæber efter, og Bagdeelen
kommer forſt frem. Fordum tog man den med en Kni⸗
be⸗Tang af Tree, men da den ikke kand taale noget
Tryk, og doer 2 43 Dage derefter, ſaa bruges den Maa⸗
de ikke meget paa de Steder, hvor man vil ſende dem levende
af Landet i Hummer⸗Byſerne; Thi da tages den allene i
Tiiner eller Teiner, det er nogle Tønde ⸗Baand overdragne
med Fiſker⸗Garn, og paa hver Ende med en lang og ſmal
Indgang, ſom Hummeren ikke kand finde ud af igien. Paa
nogle Steder bruges ſaadanne Teiner, ligeſom Aale⸗Kurve,
flettede af Enebcer⸗Tracernes Rødder, ſom dertil falde
beqvemmeſt. J Teinen henges nogen anden Fiſk, ſaa⸗
ſom Lokke - Mad ; da man i hver Teine, ſom udkaſtes og
befœſtes med en Strikke, kand faa en halv Snees Styk.
ker om Natten. Men hvor mange 1000 der garlig fan⸗
ges af det Slags og udfores / kand ſtuttes deraf / at ſer⸗
deles ſiden dette Seculi Begyndelſe, indfinde ſig hvert Å
Foraar, 30, 40. eller fre er e 4
5 ee lle . ee
Cap. VIL Om de blodlsſe Fist, kr. 28 $
3 og Amſterdem for at fore Hummeren levende hiem.
Til den Ende ere bemeldte Skibe ſaaledes indrettede, at
under deres tette Bund ere ſaakaldede Bronde, det er,
Rum med mange Huller igiennemborede, faa at Hum⸗
meren 10 à 12000 tillige kand ſtaae deri og altiid beholde
fi t Element, nemlig det ſalte Vand. Forſt om Foraa⸗
ret giores bedre Reiſer end ſiden, naar Varmen kommer
i Luften; thi hvis en Modvind gior Reiſen langvarig,
mag Hummeren, ſom ſtager indkneben, omkomme, fær-
deles hvis der tillige reiſer fig et Torden⸗Veyer, ſom ſiges
meeſt at ſkade den, da Eyermanden gior forloren Reiſe,
bog taber en god Capital. Derimod er ſaadan Ladning
koſtbar og profjteerlig, naar den lykkelig ankommer til
hine folkerige Byer, hvor Stykket ofte betales med en
Engelſk Crone, da det i Norge ikke har koſtet meere end
2 Skilling, ſom er den faſtſatte Priis, naar Hummeren
er 8 Tommer lang, og derover, efter et dertil auctoriſeret
Politie- Maal, Men er den mindre, eller fattes en Kloe
(da ſeelges Stykket for een Skilling, og bringer end
da allene i Stavangers Amt fædvanlig over 10000 Rdlr.
garlig i Landet, ſiden Almuen nu paa en Snees Aar
har begyndt at tage ſtorre Deel i den Naring ved at til⸗
legge ſig egne Hummer ⸗Byſer, ſom gage fra Stavanger,
1 Age ind og den Ehn, men kunde af bemeldte Aarſag
| Nn ge.
—
—
1 005 Pag d det, at de mange Hummer „ ſom ſtaae men i et
Rum, fkulle ikke knibe Kloerne eller Saxene af hver andre,
hvilket er deres Maade, da bindes bemeldte Alger paa enhver
med en Seilgarns Tae 8
Krebs.
4
282 Cap. Vi. Om de blodtøfe Far, eo.
gemeenlig ikkun giore een Reiſe o om Foraaret. De de beſte
Hummer Pladſer eller Havne, hvor ienhver aarlig kand
fyldes 2 4 3 Byſer / ere Skudesneæß, Akre, Praſte⸗
Havn, Vaage eller Ahre i Buk von See, Stierne⸗
Ge, Hvidings⸗ Ge, Tanan og Tananger. Oſten for Lin.
Desnæf fanges og forfores ligeledes megen Hummer, men
derom har jeg ikke nogen ſerdeles Efterretning. Paa det
Fremmede ikke ſkulle tilſnige fig den beſte Proſit ved tilig
Fart, da maa i hver af bemeldte Havne et Norſt Skib
tillades, førend man har Forlov at ſelge noget til Frem:
mede, Her i Sundhordlehn har man paa nogle Aar
ogſaa begyndt den Fangſt og Fart (). Andenſteds pleyer |
man og at udſende Hummeren føltet eller nedlagt i HEDE ⸗
ke og Kryderie. Bonden, ſom mangeſteds daglig kunde
have nok af den Delicateſſe, ſe ave ſom af Ofters, felorter :
ikke derom, 5
8. 7. 1
Kade give nogle Elver i Aggershuus Stift ter. 5
Deles ved Friderichſtad, men her paa Veſterleden ville de
ikke trives eller arte fig, ſom en god Ven har berettet ef-
ter eget e da hand har hegn! at ne dem i fir |
fe
6 Monſr. DANCKERTSEN, „ dal S beretter
ig, at i dette Aar allene fra hans Toldſted ere üdſkibede i
„ e ſom her have koſtet 6000 Rdlr. Indbyggerne til
Hirkſee i Holland have forſt begyndt. denne Handel, og mer⸗ 1
keelig beriget fig Derved. Nu begynde engen dene 20 fange
1 ner, VEDGÅ under Hetland. rn BØ ØRENE
g
3 vn. Om de e blodlgſe Fiſt, ꝛc. 283.
8 ved ſi n Lyſt⸗ Gaard, men forgieves (). Der
imod er her fundet i Sundfiord en Slags Krebs, ſom jeg
vilde holde for en ung Hummer, derſom den ikke var gand⸗
ſfke adſkilt ved en ſoerdeles Skabning, hvorfor jeg har
agtet den værd at foreſtilles i Kaaberſtik. Dens tvende
fremmeſte Kloer ere extraordinaire og / ſom det kunde
ſynes, u⸗ proportionerlig lange / ja langere end al Reſten,
derhos finale og femnkantede. Gaa er og Skallen over
Krebſens Ryg og ned paa Siderne beſat med ſoerdeles egn,
ligeſom det kunde være Characterer. Jeg har ikke ſeet
uden een deraf; hvilken kiendelig diſtinguerer ſig fra alt
det mig bekiendt er i den Claſſe. GESNERUs foreſtiller
cap. XIV. p. m. 124. en ſœrdeles Krebs, ſom hand kal⸗
der Leonem Marinum, en Hav⸗ Love / i hvad Henſeende
kal jeg ikke ſige, da den Comparatio maatte ſynes plus-
qvam longeè petita. Imddlertiid kommer ſamme hermed
temmelig overeens, hvad de tvende lange Kloer eller
Sare angaaer, men dens Krop er langt kortere og der—
hos, efter hans Beſkrivelſe, ligeſom lodden, eller beſat
3385 ſinag Tagger/ item foruden de Characterer, eller
i An Så
CAR. 'LINNÆUS figer i fin Kai Svecica pag. 358. at
Krebſene ikke have havt hiemme i hans Fæderne; Land, førend
under Kong JOH. III. Regiering, ſom blant andet ogſaa der—
ved er bleven ea , at hand har. ladet dem indfore og
forplante.
*
284 p. Vil, Omdeblodigſe Size
Bogſtavers Ligning, ſom meeſt diſtinguerer den Nor.
fe, faa jeg ikke kand regne den derhen (.
(Y Efter at jeg havde ſkrevet dette, finder jeg, at OL. WORMIUS
har haft ſamme Norſte Krebs eller Hummer, ſamt givet den
Navn af Summer ⸗Konge, item Bogſtav⸗ Hummer, men
ikke ladet dens Aftegning tilfoye, hvorfor den, ſom her findes,
og er temmelig accurat, torde være deſto behageligere. Imid⸗
lertid vil jeg og tilfoye noget af bemeldte Auctors Ord om ſam⸗
me: Qvem alli Aſtacum medium, ſeu mediæ magnitudi-
nis, Norvegi Hummer⸗Konge ſeu Regem Aſtacorum vo-
cant (det Navn er her nu ikke bekiendt), nos non inepte
Aſtacum Litteratum, quod in cruftis caudam tegentibus
litterarum qvarundam grandium & qvaſi hieroghyphicarum
notas oſtentet- Meus Aſtacus Litteratus longit dine
eft pedis unius. Chelæ ſeu forcipes, ubi entenſi recta linea,
ſunt craſſitie paulo majore pollice, totius corporis li-
neamentis majori Aſtaco fimilis, niſi qvod chelz
in longitudinem protendantur & minores fint, Dimidium
egnim pedem æqvant et anteqvam findantur, quvatuor in lon-
gum exporrectis dotantur prominentiis, alternatim duplici
& ſimplici dentium ordine conſpicuis, inter quos ſinus ad
ſummum excurrunt quataor, eleganti ſpectaculnſo -
In dorſi cruſtis notæ conſpiciuntur nigricantes (pag mit
Exemplar er det en Forhoyelſe i Skallen ſelo og ingen Ad⸗
ſkillighed af Farve, hvilken overalt er couleur de paille blan⸗
det med en liden Rodhed her og der) que priſcas monacho-
rum litteras quodammodo referunt, utrinque ſex, quarum
prima a cauda numeranda T, ſecunda & tertia E, quarta
et quinta L, ſexta I, utcunqve exprimunt ea figura, qua in
vetuſtis manuſcriptis codicibus viſuntur. Hunc Aſtacum
illum eſſe crederem, qvem Rondeletius Aſtacum parvum
vocat, niſi plebs forficibus carere diceret. Noſter enim
Jvatuor primos forficibus dotatos obtinet pedes, ut Aſtacus
major. Muf. Mormian. p. 249. Alt hvad jeg vil legge
d
e
1
— 2 ; — LN udg 2
*
; SVAR Cap. VI: Om! Om de be blodlsſe Sir, ze 285
Krabber tages her trende Slags, nemlig ſtore
Caſte „Krabber, rodagtige oven paa, og hvide under
Buggen, falder over alt paa Sand - Bund i ſtore Dynger,
og ere beſt fra Michelsdag indtil Juul, men altid bedre 1
tiltagende end aftagende Maane. De tages i Deiner It
geſom Hummeren, og holdes af nogle for ligeſaa velſma⸗
gende ſomim den, færdeles naar de have megen Rogn hos
ie Hun ⸗Krabben har til ſin Hemmeligheds Skiul en
bredere Stiert end Hannen, men begge Kion have dob⸗
belt Fodſels⸗Lemmer, efter Hr. ANDERSONS Obſervat. i
Islands Beſkriv. p. 175. ligeſom jeg tilforn har erin⸗
dret dette ſingulare om Gul Haaen, fan. og, at
Krabben lurer Hſterſen med at indkaſte en liden
Steen imellem dens gabnede Skaller, faa de ikke kunde
lukkes, da Hſterſen bliver til et Rov. Derimod over»
Krabber.
vindes Krabben af en Aal, ſaaledes, at denne ſnoer ſig
omkring Krabbens Kloer, og med at trykke fig tilſam⸗
men rykker dem af for at ſue dem ſom en Del licateſſe.
PLINIUS ſiger Lib. IX. c. XXXI. at Krabberne beſtri⸗
de hverandre indbyrdes ligeſom Vædre, med at ſtodes eller
ſtanges formedelſt deres ſmaa ſpidſe Horn eller Takker
paa . Men at de omſtiftes til Scorpioner er
* rl
hertil er, at 5 ved Indblloingens Hielp, ſom Bogſtaver eller
Hhiscroglyphiſfe Characte rer foreſtillede Figurer, ikke paa alle
N ere de ſamme, men en luſus e elegans quidem, fed
— incertus. ; ;
SR
Nu 3 e
j 286 e vn. om de de blodisſe Sir, 2c.
ikke rimeligt. Sole cancri eri ſignum tranſeunte; & ipfo-
rum, cum exanimati ſint, corpus cransfigurarii in Scor-
piones narrantur in ſieco.
* £
Garnater, Garnater er en mindre Art af Krabber, graa paa
Skallen, og holde fignærmere til Landet, faa man kand
tage nok af dem med Haanden, men de bruges ikkun til
at hænge paa Mede⸗Krogen. Ellers ſynes diſſe ſaavel
ſom flere Arter af Krabber og deſlige langſom krybende
Hav ⸗Dyr, at være af den omhyggelige Skaber beftem-
te til Fode for Flyndernes Slægt, hvilken ogſaa er langſom
til at bevæge ſig, ligger meeſt paa Sandbund og lever *
nemmelig af det Krybende.
Fauſe eller Sauſe eller Trold > Krabber, fom vore giſtere kal⸗ å
Trold⸗ de dem, fordi de ikke ædes, falde nogle ogſaa Sge⸗Ed⸗
Krabber. derkopper / maaſkee af deres lange Beene, hvis Længde |
paa nogle, ſom jeg har, ere en god halv Alen, da dog
Kroppen er ikke meget ſtorre end pan en Taſke⸗Krabbe,
ſkiont lidet tykkere, faa og fortil ſpids eller oval, og med
et temmelig langt Horn over Panden, hvilket ved En⸗
den er fordeelt i tvende Spidſer. Kroppen, ſaavel ſom de
fæle lange Beene, findes overalt beſat med mange hun⸗
drede temmelig tykke og ſpidſe Pigge eller ſmnaa d Takker, hvor
af OLIG. JAC. in Mufæo Reg. p. 17. kalder denne Sort
cancrum ſpinoſum. MAT TH. H ENR. SCHACIIUs ſiger, 4
at diſſe Trold⸗Krabber, (hvilke hand dog ikke kalder ved
Sauen, da de vare e damn gandſke 1 men ng br i
Cp. VIL Omdeblod! SE gik, , 287
ves bes Forandring, tilktendegive et foreſtaaende Veyr⸗ Skifte:
Rarum certe eſt naturæ ſpectaculum, in quo hoc pecu-
lare deprehendimus ſæpius, qvod cum ſtatus coeli plu-
vius & madidæ ventorum procellæ ingruant, ex omni
tum parte nigreſcat teſta tanqvam pice obducta, ſereni-
tate autem coeli inſtante, in rubedinem, & quidem minia-
tam, dilutam vergat. Q oties itaqve hanc teſtam colo-
res mutare videmus, toties aëris temperamenti mutati-
onem vaticinari audemus, ut faſti tam certi non ſint, in
dubio coeli ſtatu indicando, qvam dictum in hac teſta
indicium, Nova Litterar. Mar. Balthicic Anno 1699.
ſtemmer ikke overeens med min, og paa adſkillige Styk⸗
7
ker, ſom jeg har deraf/ ſees den rode Farve, uforanderlig,
men kort efter de vare tagne og bleve hængte for et Vind⸗
ve i Solen, da udflod deraf, eller udſbedede, en feed og
ſort Materie, næften ſom Beg. Da nu Hr. SCHACH.
TIUS har jobſerveret det ſamme paa. fin, og derhos
Mens. April. p. 118. Denne gode Mands Forfaring
juſt fundet Veyrets Forandring, fad har hand alt for |
haſtig giort fin Slutning; thi naar Tho Krabben er
tor, da ſpager den ikke meere.
Rager, ſom nogle kalde Hopper, af deres haſtige
Spring og Bevægelfe, kunde anſees ſaaſom Søe - Krebs
en mignature, ere os Danſke nokſom bekiendte. De fal⸗
de Oſter pad, færdeles i Chriſtiania Fiord, og opholde fi ig,
ligeſom Laxen ' helſt hvor, Elven bar fi k. Udfald i
e 2 a
5 tr
S8. 8.
Nager.
Cap. VIL Om: de bedere See 20.
f å N. 1
| Nu følger det Slags blodloſe Hav⸗ N ÅR til
lige ere bløde uden Skal eller Skiul, ſaaſom førft Sosse,
Blek⸗ te, Sputte, Blek Sprutte, item af nogle: Sse⸗
Sprutte. gige, hos Udlanderne bekiendt, under det Navn
Sepia eller Loligo, er een af Havets allerunderligſte
Skabninger, ikke let at beſtrive uden ved Aftegningen,
og ikke endda fan fuldkommelig vel ſom ved at fee fleere
af dem; thi de ſynes at kunde give fig mange Figurer
ved deres tynde Hud og Trevler. Længden af den jeg
har forvaret i Spiritu vini, kand være 13 Qvarter eller li-
det derover, og Tykheden 2 gode Fingre, ſaa den formo⸗
dentlig har været en Unge, da de ellers ſiges at blive langt
ſtorre, og jeg har nylig faget en forret, en Alen lang.
Kroppen er næften rund ſom en liden Poſe, ved Enden
buttet (). Men det Merkvardigſte er Hovedet med de i
to ſtore Dyne, en Mund ſom et Fugle⸗Neb, oven paa i
8 lange Strimler eller Takker ligeſom en Stierne, og at⸗
ter anterne af enhver Takke , beſatte med en Snees ſinaa cir⸗
kelrunde Kugler, hver noget 445) end en Knappenaale
: - 7
4 q 2
SAS: (0 Nogle har jeg ſeet, sg ere hart ad ſpidſen mod Fe, dag en
5 Hale, men i den Almindelige Samling af Reiſe⸗Beſkri⸗
„ velſer ſtaaer Tom. V. p. 84. fad og i det Londonſfe
f gain for Martii Maaned 1750. p. 120. en Segning af
Fißk, under Navn af Ancornet or Scuttle- Fish, hvor
neden for den ſpidſe Ende e re Abe til it begge
„ ØE 85 Habe en Halv; 1 |
VVV 3 S 25 ERE „„
2
Kants AN
2
*
SDR Ni 105
L
Sde:Soel.
Se
a
Nee
Se
Cap. VIL Om de blodtøfe e Sir, E
j Hobed. Hertil kommer tv tvende e Dobbelt far faa I Tange og og mod
Enden bredere Strimler bag Hovedet, faa og paa Sider—
ne af Kroppen tvende Skind⸗Lapper, med hvilke den li⸗
geſom med en Kaabe kand ſkiule ſig, naar de ruldes til⸗
ſammen, da den ellers ſiges derved at kunde oplofte ſig
lidet over Bandet og flyve, eller egentlig hoppe lidt af⸗
ſted, fag at Naturen fremviſer fag levende Dyr, af ſaa
ſelſom Structura partium. Ikke mindre forunderlig er
denne Fiffes Inderſte, naar man agabner den; thi da fin⸗
des inden for Skindet flet intet Kiod, dog langs ad Ryg⸗
gen eet eeneſte langt og fladagtigt Been, til Anſeelſe na.
ſten ſom et Knivs⸗Blad, hvilket er det pan Apothekerne
bekiendte Os Sepiæ, ſom tilforn er meldet i den Artikel
om Hyalfiſken, der ſkal plages af denne liden Fi. Frem⸗
Deles er dens Krop eller Skind⸗Poſe gandſke opfyldt med
en ſort Saft, ſom igiennem Skindet gior Fiſkens Farve blaa⸗
agtig / ſkiont Saften er gandſrke kulſort, faa at man kand bru-.
ge det ſom Blek at ſkrive med. Denne Svaerrte ſpruder den
i Nodsfald fra fig, og kaldes deraf Spute eller Spoite/
ſaa at Vandet omkring den taber ſin Klarhed, og denne
"Tiden, Fiſk ſynes ſom en Hexemeſter, der vil giore fig uſyn⸗
lig i ſine Forfolgeres Dyne. Et underligt Beneficium
Benefic.
Naturæ.
Naturæ til Conſervation for dette ellers ſaa gandſke des.
i armerede 15 . a noget af denne ſorte Saft
OOo
paa
— —
—
) Contra metum & vim fis le armis quæqve Ae fon
nibus Tauri, Apri dentibus, morſu Leones. Aliæ fuga fe,
åliæ occultatione tutantur. Atramenti effuſione Sepiæ, tor-
I pPore 1 ng &c. CICERO de Nat. Deor, Lib. II.
E N
5
1 0 290 i Cap. VI. Om deblodlsſe Für, 0 5 3 1
pan et Menniſkes Haand, da ſpier det ſom IId og og vilde
formodentlig giore end verre i Dynene. Derimod er denne
Saft meget god til at dyppe det Agn eller den Maͤdning
i / ſom man vil ſette paa Mede⸗Krogen, ligeſom den gand⸗
(fe Fiſk er ypperlig til det Brug ; hvilken og er den eeneſte
hidindtil bekiendee Nytte. Om denne underlige Fiſkes
Yngel og Affodning beretter mig en troeveerdig Corre-
ſpondent atter noget ſaa underligt, at det vel ſvarer til
Reſten, nemlig hand og mange fleere ſeende Vidner have
iagttaget, at Ungerne i 100. ja i 1000. Tal ſees ſidden⸗
de i Skindet under Moderens Bug, hvor de omſider æde
fig igiennem faa at hun doer og de leve indtil dem vederfares
det ſamme, ſom de have giort ved derts Moder. PLINIUS,
ſom gior nogen Forſkiel paa Sepia og Loligo, den jeg dog
ikke veed, ſkriver om den: Loligo volitat extra aquam ſe
efferens, quod & pectunculi faciunt fagittæ modo. Se-
piarum generis mares varii & nigriores conſtantiæqve
majoris. Percuſſæ tridente foeminæ auxiliantur, at
icto mare foemina fugit. Ambo autem ubi ſenſere fe
apprehendi, effuſo attramento, qvod pro fangvine his
eft, infuſcata aqua abſconduntur. I forrige Seculo har
man udraabt denne Spute for en farlig og omineus
FUE, faldende den, da man 1661. fangede ſaadan en N 1
Katvig i Holland, ein erſchrecklich Meer Wunder. É
OLEAR. Gottorff. Kunft - Kammer p. 42. pad Å
denne Autor billig forundrer fig over, at en gammel og Å
de Gamle ey ubekiendt e kunde e bi rer Å
ILA . 8 7
0 mg Cap) VIL. Om de de boodlsſeS t, 2c. 291
Kors: ors· Fiſt / Ko Kors · Trold/ Sge Stierne Po- Kors SØ
1 8 er en underlig Fiſke⸗Art, adſkilt i mange Sorter,
af hvilke jeg her, ligeſom overalt, anfører ikkun de, der fal⸗
de paa diſſe Kyſter, blant hvilke ogſaa ere nogle, fom jeg 5
ikke mindes at have feet andenſteds. J Almindelighed
beſtaaer Kors Fiſken af et hovedloſt, rundt og
fladt Legeme, ſom en Rigsdaler eller og en maadelig
Skue Penge (). Derfra udgager til alle Sider lige-
ſom Straaler fra Stiernen, gemeenlig 5. ellers ogſaa
fleere, ja indtil 10. Takker eller Fodder, knap een Finger
lange og beſtagende af ſamme Materie ſom Legemet, det 05
er hverken Kiod eller Sliim, Been eller Bruſk, efterdi
det hverken er haardt eller ſeyt , men brydes lettelig lige⸗
ſom Brod. Dog ſynes viſſe Sorter af dem frem for
andre at nærme fig til nogen Senhed, faa de temmelig
lade ſig boye. De ere overdragne med et Skind, gemeen⸗
lig af Kiod ⸗Farve eller og guulagtig. Neden under ha-
ve de en Slags Loddeuhed eller en Samling af mange
ſmaa fine Borſter, neeſten ſom det Flos man forer Klee⸗
. der med. Midt i Stiernens Centro er en Aabning; og
7 2 8 der⸗
—
—
6 Et Slags findes ikke ſtorre paa Kroppen, end en Stilling,
gandſke fort og med 5 lange Fodder eller Greene, Male ner..
ved Kroppen ſaavelſom i Enderne, da de paa 1 9 1 995 8
» ere langt tykkere ind imod deres Centrum, DM |
155
— *
292 Cap. VI. VII. Om de blodieſe die Fi 2 ꝛc. .
derunder en liden en Sule kr knap ſaa ſtor ſtor ſom en Skilling,
hvor man kand foreſtille ſig, at baade Mund og Mave
maa ſoges (). Fra denne Aabning udgager til alle Tak⸗
kerne nogle langagtige Huler eller Sprekker, ogſaa be⸗
ſatte med Loddenhed, og overalt ere mange ſmaa i ordentlige
Rader eller Linier fordeelte Knopper, ſamt paa Knop.
19
perne ſelv hos nogle Sorter en anden liden Prik eller
Forhoyelſe, faa at det man falder Luſus Naturæ er heel
adſkillig i denne Slægt. Deres Ophold er paa Sand:
Grund eller og paa Klippens Side, hvor de krybende flyt⸗
te ſig afſted, og tiene til Fode deels for viſſe Fiſte, deels
for Strand⸗Maagen eller andre Fugle af det Slags. De
ſiges at kunde kryſte ſmmaa Muslinger i ſtykker, men ofte
komme deres Takker i Klemme mellem 8 fag
de afffæres og Roveren ſelv bliver berøvet,
Leigeſom nu hine kaldes Søe - S fag. findes
her og et endnu rarere Slags, af hvilke jeg har 3 Exem-
part vid Navn Sßse⸗ Soele, dog ey den ſaa
kal · 1
le Monſf. BAKER a fait quelques experiences ſur 15 Polypes
fechés, Il a cru y avoir dècouvert Tanus , mais les obfer-
vations de Monſr. TREMBLEY & ce que nous en avons
vu nous mèmes, ne nous permettent pas de len croire.
Le Polype rend les fuperduites de fes alimens par i
bouche méme, par laquelle ils ſont entres. "Bibliorhs egt SØ
25 . T. . 1255 7
ø
” Cap: Vil. vil. Om! 5 e blodieſe Sit ꝛc. i 293
kaldede ( men men af Hollænderne, ſom har ” fundet Demi
Beftindien, og der givet dem det Navn Zee-Sonne, efter -
GEORG. MARCGRAVII Beretning in . Natur. Braſliæ
Lib. IV. cap. XXII. Zoophyton aliud hic reperitur (Stel-
la arboreſcens RONDELETIO & GESNERO) nautes
vulgo een Seeſonne. Ex centro, quod æqvabat groſſum
Misnicum & cavum erat, ac in ſui medio quinqvan-
gulare habebat foramen inſtar ſtellæ, tenuiſſimis qvaſi
denticulis donatum. Qvinque rami craſſi prodibant,
qvi deinde, inſtar arboris, in multos alios ramos mino-
res diſpergebantur varie inter fe inffexos, omnes rotun-
di & qvaſi coralliformes, ita ut orbem facerent. Ma-
teria fragilis inſtar ſtellæ. Denne Beffrivelfe foreſtiller
temmelig vel den allerunderligſte og i Europa rare»
ſte Kors Fiſt eller Kors⸗Trold adſkilt fra alle andre
derved, at dens Takker eller Fødder ende fig ligeſom t
Grene, Grenene i Oviſte, og Oviſtene after i de
allerſubtileſte runde Spirer, hver Spire opruldet i Krol.
ler og tillige fuld af ſinaa Inciſtoner tvers over Spirer
ne eller Strangene, fon ere meget nette til Anſeelſe hver
for fig; men naar deres mange Krøller fees i ſaadan con-
fus Blanding, da haver mig ſyntes, at dette Dyr fore-
ſtillede allerbeſt hvad Poeterne betegne ved det farlige.
caput Meduſæ, paa hvilket Minerva oinſkabte hvert
Haar til en Slange ſiden hendes Tempel ſagdes van⸗
Oo 3 3 85 rer
—
SAR
0 Det bilde Norſte Navn, Søk jeg lenge ikke bor b kundet
sen Wie e ae e 5
D
cgret æret ved NMeduſæ liderlige Beblandelſe med Neptuno, den
faa kaldte Sud for Havet (). Da nu bemeldte ret un.
derlige Kors Fiſk eller Kors⸗Trold af nogle ſiges at væ
Manate.
294 Ap. VIL Om de dlodieſe Si, 2 2c.
re en Unge; eller maaſkee et Rogn⸗Korn, af det aller⸗
ſtorſte og forſkrekkeligſte monſtro marino, ſom her kaldes
Kraake og i næftfølgende Capitel ſkal beſkrives, ſaavidt
mig af mange overeensſtemmende Fiſkeres Beretning
mueligt veerekand, fag ſtiller jeg det derhen, om ikke den
Connexion med Neptuno deſto mere kand legitimere det
Navn, caput Meduſæ, ſom Malerne ſette over Minervæ
Skiold, og fon jeg laaner af ane med denne Kors:
Trold.
lange, urtica marina, Soe⸗ . Nete er et bledere Å
Slags af det man her med et almindeligt Navn falder
Trold eller Sge⸗Trold. Skabningen er rund naſten
ſom en liden Tallerken, oven til forhoyet, neden under
flad og lidet huul, derhos blod, glat og giennemſigtig
ſom Slim eller Gelée, dog tet ſammenholdende og med
et Kors eller hart ad en Lilie midt paa, af blaa, Hviid
eller rodagtig Farve. Nogle af dem have paa den ne
derſte Side mange Grene eller Trevler. Diſſe ere noget
ſtorre og morkrode af Couleur. Manæten har en corro-
ſiv Forgift, og ſpier ſkarpt eller opvakker ligeſom en
er naar den kommer paa Wee hvor⸗ .
af
00 5 HAPPELIL. Neat. N T. V. P. II. p. 444. ſtager en
Tegning af denne Stella arboreſcente, men ikke faa fuldſtæn⸗
dig eller udførlig ſom den jeg herhos har ladet afridſe 6 9 5 A
ffillige . og alle i Vaſenet fee voereel emme
Ogi aer. b SR e,
aß den . Savn Soe⸗Nelde ( Ch Imid⸗
lertiid er den et levende Dyr, føler, vorer, bevæger
ſig, ſpommer, trekker fig tilſammen, flader fig ud igien,
og omſpender ſmaa Fik eller Orme, ſom af den fortc⸗
res, ligeſom den atter bliver andre til Sode. PLINIUS
anſeer dens Natur for et Medium imellem Dyrene og
Varterne, dog den viſſelig henhører til de forſtes Claſſe.
Equidem & his ineſſe ſenſum arbitror, qvæ nec animalium
nec fruticum ſed tertiam ex utroqve naturam habent, ur.
cis dico & ſpongiis. Urticæ noctu vagantur, noctuqve mu.
tantur, carnoſæ frondis his natura & carne veſcuntur. Vis
pruritu mordax, eademqve qvæ terreſtris urticæ. Hliſt. Nat,
Lib. IX. cap. XLV. ATHANAS. KIRCHERUS, ſom
kalder Manckten Pulmonem marinum, en Hav⸗Lun⸗
ge, beſkriver den ſaaſom et forgiftigt Dyr, hvis Aad—
ſels Exhalationer ſkulle være Menniſtets Lunge ſcerdeles
ſkadelige. Til Beviis anfører hand. dette, at in provin-
cia Narbonenſi dee mange Menniſker af Svindſot, hyil⸗
ken ſkulle reiſe fig deraf, at i den der værende ſalte Søe,
Mäoyrtaigne faldet, ſkulle Manceterne findes i ſtorſte Over:
flodighed. Mund. Subterran. P. II. p. 129. En god Ven har
bobſerveret/ at naar Manatten ligger og torres pan Strand⸗
bredden, foraarſager den en heftig Nyſen. Hand erindrer
ſig at have kiendt en Bonde - Dreng, ſom var næften blind
—
og derhos hartad forbrændt i Anſigtet, ſiden hans Fader i
ulbeſindig Vrede havde kaſtet ham en rod Manate, hvilken
holdes mg allerforgiftigſt, i 1 Mig er og ſagt, at
8 Bøn:
Error st reed . ͤ K
80 Det ſeædvanlige Norſke Navn er uden Foil i Grunden det ſamme,
da . være Mar⸗ e Hav, Naelde.
296 Cap. VIL Om de blodlsſe Site W
11
Bønderne paa nogle Steder af Manæten berede et Slags
Forgift til at ſette for Rotter og Muus: Maaſkee Ulven og
kunde draebes dermed. Nogle alte den i Leer eller Kalk, og
tilſtoppe dermed de Sprekker hvor Vegge⸗Luus opholde ſig,
da det Utoy derved ſkal dreebes, færdeles naar Manceten er
tagen i Hundedagene, da den ſkal have fin ſtorſte Forgift.
Perle⸗Baand, item Silde⸗Rag, Torſke⸗Rag,
ere nogle ſmaa ſammenheengende Kugler ſom Erter, og fees
om Vinter⸗Tiid ſpommende her i Soen til Anſeende neeſten
ſom en Nad Perler, der kunde hænge paa en Snor. De
beſtaae af en blød ſliimagtig Materie ſom Manceten, og er
vel ſaadant Zoophyton (), dog blankere og ſom Chriſtal
med nogen Blanding af rod Farve, Dette Perle⸗ Baand
er Fiſkerne velkommen; thi naar de om Hoſtens Tiid eller
mod Juul, ſee meget af det Slags, da ſpage de ſig ſtrar
et rügt Silde-og Torſke⸗Fiſkerie efter Juul. De
(Nous avons comparé plus d'une fois les animaux avec les
plantes, Monſr. CHARLES BONNE T a ſaiſi cette idee
avant nous. Il a perfectionnè la brillante penſee d'une échel-
le des eſtres que Monſr. VALISNIERl avoit ᷑bauchee. Tout
fe ſuit dans la nature. Elle a ſeu lier les eſpeces fans les con-
fondre. L' homme eft le chef de la creation terreſtre, les 44
qvadrupedes, les oiſeaux, les inſectes sen eloignent peu a
peu, les Zoophytes finiſſent le ſyſteme des animaux, & les
pPlantes ſenſitives vont commencer celuy des vegeteaux. W É
Lithophytesterminent celui-cy & les joignent aux metaux
d'une figure determinèe. La terre finit encore ce regne; &
les elemens ramenent ſucceſſivement. la creation à U Ether & ER
des matieres ſubtiles, analogues peut ére aux corps des in
gences e e, 1 1 XVI.
Pag. 1 1 6 Er .
4
ray - É
8 RER ]
r 2 Øl 55 3 SÆR SN
Seer 8 eee ME Sonet
885 2 85 leg 3
Det ottende Capitel
| Om viſſe monſtris marinis eller under⸗
lige og uſcdvanlige Hav⸗ Dyr.
Ser Indvaanere ere tildeels vanſkelige at kiende med
nogen Vished. Denne ſidſte maa ſettes fornødne og
billige Grendſer. :
2. e Strambe og Maryge eller Hav⸗ Mand og Hav⸗ Sv
11.
ere ofte, men ey altid en Digt.
… Deres Værelfe er muelig og rimelig. |
Den er virkelig, baade efter Nordmeends og Fremmedes uneg⸗
telige Forfaring. Diſſe Hav⸗Dyrs e
Flere Vidnesbyrd og Beſkrivelſer.
Den ſtore Sse⸗Orm eller Hav⸗ She! under Dorsk *
ſter er ingen Digt.
Dens Beſkrivelſe.
Dens Farlighed. f
; Om den kand anſees for Leviathan. |
Om ſtore!Orme i andre Lande.
Kroens. Krabben eller Horven, det alerſtorſte af alle e ente
DER
5 12 „Des Beſkriveſſe efter manges Vidnesbyrd.
13. Hvad der fremdeles beſtyrker dens Varelſes e Huh, og
oplyſer filthe morke Ting.
„ S. 1.
Mang fol:
Dige Fiſt⸗
Artes
298 Cap: VI Omviffemontrismarinis 2 rc. 75
*
D de trende narſtforegagende Capitler er handlet om
Norges Fiſke og Hav⸗Dyr, ſaavidt fanme hid⸗
indtil har været at udſpore, og ved megen Cor-
reſpondence, fr ſaavel ſom mange anſtillede Samtaler, at
udfritte af nogle Sneeſe Menniſker, ey at tale om de Op⸗
dagelſer jeg ſelv har kundet giore ved een og anden Leylig⸗
hed, ſamt de original Exemplarer af viſſe Hav⸗Dyr,
ſom enten friſke eller torrede eller i Spiritu vini ere komne
mig til Haande. Endſkiont nu Tallet pag diſſe er tem⸗
melig ſtort, da det overgaaer 100 Species, ſaa ere dog diſſe
ikkun den mindſte Deel, maaſkee den ste eller öte Deel af
Hav-Dyrene i Almindelighed (“). Den hellige DAVID
ſiger:
% Animalium omnium in aquis viventium nomina eſſe CXLIV.
vult ISIDORUS. At HIERONYMUS CLIII. atqve id fab
lis affirmari, qvi ſcripſerunt &Nevriyd, in qvibus eft Op-
PIANUS CILIX &c. Sed nullum legi hactenus, qui in hunc
præciſe numerum inciderit præter OPIANUM. PLINIUS:
recenfuerat CLXXVI fpecies animalium in mari viventium,
& PLINIlI catelogum in immenſum auxerunt, qvi de hoc
argumento noſtra ætate ſeripſerunt &c. Addo e idem
" OPPIANUS addit, in mari i latere.
e e e e 155 ede NU Hcei/ o. Hes av |
Vin ſi MAHUMETI credimus apud Damirem, in capite
de locuftis , Deus creavit mille fpecies animantium, e qui-
bus in mari ſexcentæ ſunt, & qvadringentæ in terra. Et
Pſeudo-Propheta liberaliores Talmudici ſolum mundorum Å
piscium fpecies ſeptingentas eſſe ſtatuunt, in qvibus nulla
eſſet hyperbole, fi pro mundis piſcibus aquatilia in genere
dixiſſent. GESNERU8S enim aquatilium animantium no-
mina & icones plusqvam ſeptingentas exhibet. Nobis hic
indicaſſe ſufficit ſumma Bene SAM. BOGHARE Kere $
zoicon Lib. I, c. VI. b. 3 9
155 7 SER
n
Cap. vn vl. Om viſſe rd marinis ꝛc. 299
7 der PI. CIV. v. 25. Havet, ſom er ſtort og vidt,
der røres de foruden Tall baade ſtore og ſmaa
Dyr. Ja ey allene Fiſkenes ubegribelige Mængde, men
ogſaa deres Adſkillighed overgager, efter alt det man kand
ſlutte, Land⸗Dyrenes Arter. Det Element, ſom diſſe Banftetig,
ſidſte leve i, nemlig den frie Luft, tillader dem ikke ret hed i at
Tænge at blive uſhnlige eller ubekiendte for menniſkelige kiende d
Naboer. De mage, i hvor rare de ere, dog underti—
den komme Naboer for Pyne og blive nogenledes
bekiendte. Men hvem ere Hav - Dyrenes Naboer, og
hvem har Leylighed til Omgang med dem i et fælles
Element? Nogle Sneſe Fiſk⸗Arter, ſom Guds Godhed
beſtemmer os Menniſker til Spiſe, beſoge os eller ind
finde fig ſelv ved vore Kyſter paa viſſe Aarſens Tider, for
at tilbyde os ligeſom deres Tieneſte. Foruden diſſe nytti⸗
ge falde ogſag maafkee lige fag mange os unyttige,
ſkiont dog ikke uden en viis Henſigt ſkabte Fiſk Arter un.
der Ohne og i Hænderne, naar de tilfældig - viis geraade
i det Garn eller paa den Mede⸗Krog, ſom dem ikke var
tiltnkt. Af diſſe ſidſte kaſte vore Norſte Fiſkere mange
Sorter ſtrax over Bord igien, og anſeer dem under det -
almindelige Navn Trold⸗ Fiſk ikke vœerd at tage til Sands
med fig 05 35 Hertil kommer, fon tilforn er erindret, den
Pp 2 KRAN DEER
0 Anno 1744. fangede 891 N i Sundelvems 18 Gield
paa Sundmoer, en monſtrueux Fiſf, ſom mange Menniſter
ſage i hans Huus. Den var i Hovedet næften ſom en Kat,
havde fire Labber, ingen Hale, men omkring Livet en haard
Skal, ligeſom det kunde have værge en Hummer. Den brum—
lede eller knurrede ſom en Kat, og naar man ſtak en Pind til.
den, da beed den deri. 10 ene den er en 8. og N
. tor⸗ |
300 Cap. VIII. Om viſſe monſtris marinis e. i
—— fuperftitieufe og for Natur-Lærens Fremgang ſkadelige É
. Gudbildning, at deres Fifferie derved maatte vanlykkes
og lide Afbrek. Imidlertid lader det lidet, ſom af og
til ſees ved en Hendelſe, en Skionſom giore Slutning om
Reſten. Var det os mueligt, at ſee igiennem de dybe
Bande, ſaaſom igiennem Luften, da fik vi et forunder⸗
ligt Syn, efter de Dykkeres (Urinatorum) Vidnesbyrd,
ſom, for at berge ſtrandet Gods, vove fig paa fort Tüid ned i
Dybet, og der blive de Skabninger vaer, ſom knap noget
andet Oye fager at ſee. Kunde vi foreſtille os, at Havet ved
noget Afløb blev paa eengang udtommet ſaaledes, ſom
man lader en liden Søe eller Fiſke⸗Dam aflobe, for at
renſe den. O! hvilken utroelig Adſkillighed af ubekiendte
og til deels ret græſſelige monſtris marinis eller Udyr ville
vi da ſee at vrimle paa Hav⸗ Bunden. Da ville vi ſtrar
verre
N
—
torde ey negte den fa Frihed, men od den, eſter nogle Timers SØ
Forlob, føge Haver igien. Jeg gietter, det har væreten Soe⸗
Ar madilla, under hvilket Navn et Americanſf Land⸗Dyr er
bekiendt, næften af den Skabning, undtagen at det har en lang
Hale. Et andet langt ftor: nog forunderligere Havs Dyr ſiger
mig en Sijfer paa Sunds Land, 2 Mile her fra Bergen, at have
feet een eeneſte Gang, tet ved fin Baud, paa hoilken det gloede ogg
gik ſtrax under Vandet igien. Samme var fortil ey uliigt en Seel
hund og med ſaadant loddent Skind, men af Krop faa breed
og ſtor ſom en Jegt af 50 Leſters Dragtighed, og paa Halen,
ſom ſyntes ham 6 Favne 2 gandſke ſmal, ja omſider faa fpids
ſem en Baadshage. Et uviſt Rogte ſiger mig, at nogle Bon⸗
draget paa Land en Orm 3 Faone lang med 4 Fodder under
Bugen, altſaa lignende en Erocodil. Bønderne forløbe Gar
net 0 Srogt, og gave 1 a til at e giert e 1
ps *
2
der paa Sundmoer nyelig ſtule have fanget i deres Garn og
Cp. VI VIII. Om viſſe monfiris mori, W 30
| part været ſtand tand til at afgiore mange Sporsmaal om. de Hav
Dyr, hvis Exiſtence nu diſputeres ſaaſom morke problema-
ta. Og jeg tilſtaaer, de maae være morke, efterdi det er DAM
og rare Hendelſer, ſom give os Leilighed til at afgiore dem :
efter egen vis og utvilelig Forfaring. Imddlertüd er det Man troer
viſt, at ſom man paa den ene Side, ikke tor være alt for ſuartſer
lettroende, eller lade fig binde paa Ermet, alt hvad een ſnart fot
og anden gifter eller Skipper, enten paa fine Ligemænds lidet.
Credit, eller dog med temmelig Forandring og Tillæg
vil berette om rare Udyri Havet; Saa meener jeg, den |
anden Mderlighed viger lige ſaa langt af fra Sandhed,
nemlig naar man intet uſædvanligt eller uventeligt, ſriont,
efter Naturens faſte Love, mueligt, vil troe og give Bi⸗
fald, fordi man derom ikke kand have faa evident og aa.
benbar Kundſkab ſom forlanges. Paa den Afvey tabes
alt det man falder fidem hiſtoricam, og jeg kunde da tvi⸗
leom det og er ſandt, at der ere Hottentotter til (). Thi
at Vidnernes Tal er en god Deel ſtorre, det forandrer
ikke Vishedens Natur, ſkiont det oplofter den til en hoyere
Grad, faa det og her kand hede: Magis & minus non
variat ſpeciem. Alt dette ſetter jeg ſom unegteligt forud,
„ vid ØR e eller
*
7
0 8 il ne ØR ajouter foi qu”aux chofes qu”on a vues, il ny
aura rien de certain e P Hiſtoire. Les Tribunaux de
judicature ne pourront plus prononcer fur la depoſition des
tèmoins, & cen eft fait de tout commerce dans les pays
du ron n- a pas éte & avec des perſonnes qu'on ne connoit
point. Une telle propoſit icon, fi elle etoit recu, boule-
VvVerſeroit la Societe. Bibliotheque Ari ue, T. XXII.
; ; P. 7975
V
392 Cap. VIII Om vige monftris marinis 26.
eller ſender det foran, da jeg i dette ( Capitel foretager mig, mig,
til ydermere Indſigt i Skaberens underlige og herlige
Huusholdning, at give nogen Efterretning om de mon-
ſtris marinis eller Udyr, ſom yttre fi gi Havet under Nor⸗
ges Kyſter, ſkiont ikke hver Dag, faa dog tit og ofte nok
i den Grad, at derom kunde haves vel prøvede ehen i
lige Vidner i Sneeſe⸗ja i Hundrede - Tal, om behov gior⸗
des; thi ligeſom mange Ting den naturlige Hiſtorie an⸗
gaaende, ere andenſteds almindelige og her rare, fag ere
her igien mange andre Ting almindelige, utvilelige og! del
bekiendte, ſom andenſteds tages i Tviil, En Sand⸗
hed, ſom frem for nogen anden har opmuntret mig til, at
legge Haand paa dette moyſommelige ogi e e
der vanſtelige Arbeide,
6. 2
Blant de monſtra marina, ſom Nord- Søen uneg⸗
telig indeholder og ofte fremviſer, vil jeg, for det bah |
menniſkelige Legems Efterligning, indrømme det forſte
Sted til hav⸗Manden, hvis Mage kaldes Hav gruen
(9. Om dette Dyrs Exiſtence af mange tages i Tviil,
— —
—
(9 At de gamle Norſke 109 kaldet Hanne Hafſtrambe og Muu⸗
nen Maryge beretter ANDREAS BUS SUS in ſcripto mono-
grapho, indrykket i OL. BAN GS Samling af adſkillige nyt⸗
tige og opbyggelige Materier. III. St. p. 53 1. beraͤabende Å
niogen Sfterreting i i We til den dene Deel men . 1
ſig paa et gammelt MSS, faldet Speculum Regale, extraheret
af Hr. PEDER CLAUSEN UNDAL, derom har jeg givet
9 ap. VIII. Om viſſe monſtris marinis 2 2c. 3.3
— —
5 da give giver det mig ingen Forundring, efterdi! de de allerfleeſte
Beretninger man derom har havt, ere blandede med aa⸗
benbare Fabler. og Ammeſtue⸗Eventyrer, ſaaſom at en.
Hav⸗Mand, hvilken Fiſkerne paa, Hordeland, det er her
A1 Bergens Egn, havde fanget, ſkulde have ſunget en ube⸗
hagelig Viiſe for Kong HIORLEIF. J. RAM. Norſfe
Hiſtorie p. 24. item, at efter RE SENII Relat. in vita FRI-
DERICI II. Anno 1577. en Hav ⸗Frue, ſom kaldte ſig
Isbrande holdt adſkillige Samtaler med en Bonde paa
Samſoe, ſpagede CHRISTIANI IV. Fodſel, og fif Bon.
den til at predike Omvendelſe for Hof ⸗Folket, ſom var
hengiven. til Drukkenſkab ꝛc. item at efter A. BUSS EI
Beretning L. cit. af Theatr. Europ. T. I. An. 1619. de
tvende Rigs Raader ULF ROSENSPARRE og CHRI-
STIAN HOLCH havde, da de retournerede fra Norge,
underveys faaet ſaadan en Hav Mind fangen, men
maatte flippe ham i Bandet igien, da hand, liggende paa
Sſtkibs⸗Dekket, talede Danſk med dem og truede, at hvis
hand ikke fif Frihed, (fulde Skib og Folk forgaae. Naar
deſlige figmenta blandes i Hav⸗Mandens Hiſtorie, og
hand giores nu til en viis og veltalende Spaamand, nu
til en konſtig Sanger, da tor man ey undre over, at ikkun
macdel ſkionſomie Folk 2005 deres Bifald, og tillige
mis⸗
——
"RA ikke, at ſamme Extract endnu var til i en Copie, ſom BUSSÆUS
maa have havt; end mindre at Skriftet ſelb in extenſd endnu er
til vers blant Arnæ Magnæi MSS. pag det Kiobenh. Univerſitæts
Biblioth. hvorom jeg nylig med lige Glæde og Forundring er
Seba.
bleven averteret ved Hoyedle og Velbaarne Hr. Etatz- Raad
B. e meget ærede e
*
—
8 .
Sandhed.
304 Cap. VII. Om viſſe oki marinis ꝛc. 8
— — — — ——ͤẽ—
misteenke Hav⸗ Mandens e Vaſens og Varelſes 8
marinen. ;
. 0
— w
N i
—
7 i
1
SY liters har man dog ingenlunde Grund og Foys E
til dette fidfte, ſaafreml Sagen ikke i fig felv er urimelig,
end ſige umuelig, eller og at den ikke fattes mange oyen⸗
ſpnlige og uforkaſtelige Vidners Bekraeftelſe. Begge
Deele vil jeg fag kortelig viſe forud, førend jeg vover at
beſkrive vores Norſke Hafſtrambe og Maryge, ſamt de⸗
res Barn faldet Marmæte eller Marmæle. Anſeer man
Sagen forfra (a priore), og ſporger, om det er rimeligt,
ja venteligt, at i Haver ſtulde findes en Fiſt eller et Dyr,
der ligner meere Menniſket end noget andet, da kand dette
ikke negtes i Betragtning af den Analogie, Liighed eller
Overeensſtemmelſe, ſom fees imellem adſkillige andre Spe-
cies af Land⸗og Vand⸗Dyr. Har man dog Hav⸗Heſte,
Hav: Køer, Hav⸗Ulve, Marſviüin, Salhunde ꝛc. ().
grundet paa Egen⸗Kierlighed og Hoyagtelſe for det men:
Naar dette tilſtaaes, gior man dog maaſkee en Indvending
niſtelige Kion, beæret med Guds Billede, og beſkikket til
Herredomme over alle umælende Dyr, følgelig allene
8 8 til ſaadan, ædel og mod Himmelen opreiſt Le⸗
. SÅ
fer
3
C) Vera eft ing opinio, qvicqvid naſcatur in pace nature
ulla, & in mari eſſe, præterqve multa, qvæ nusquam alibi. 4
8 qvidem non folum animalium ſimulacra &c. PLI- Ek |
5 5 NS Lib. IX. c. II. Det ſamme bekrefte vore 8. ud 4
15. vide mk PLINII e men rem Were AR
Ge AN
*
Dep. Vl VIII. Omvſſem monſtris mötinis zac. 305
Nene Stile ſom hin hine ikke maatte tage Del i eſter
1 Ord:
Pronaqve cum ſpectent animantia cœtera terram |
Os homini ſublime dedit cœlumqve tueri,
over Africa pag. 583. giver følgende Efterretning: J
den Buͤſchen dieſes Koͤnigsreichs (ſeil. Angola eller 995
go) findet ſich das Thier QyYoyas Morrov, Buſchmann
oder Wald ⸗Mann, auch in QYoya und auf Borneo. Es
ſiehet dem Menſchen ſehr gleich, daher viele glauben, es
'ſey von Menſchen und Affen entſproſſen. Ein ſolch Thier
N
1 1
phat man vor etlichen Jahren nach Holland gebracht und
dem Fuͤrſten von Oranien FRIDERICH HEINRICH
verehret. Es war ſo lang als ein dreyjaͤhriges und ſo
5 dick als ein ſehchabetges Kind, ſtark von Leib und Glie⸗
2g dern
— -
nN
0 Si vera ee qva Hiſtoricus naturalis, ex ſcientiæ princi-
ps nullum characterem hactenus eruste potui, unde ho-
mo a ſimia internoſcatur. Dantur enim alicubi terrarum
OB miæ, minus qvam homo piloſæ, erecto corpore, binis
æque ac ille pedibus incedentes, & pedum & manuum mi-
niſterio, humanam referentes ſpeciem, prorſus ut eosdem
pro hominum quopiam genere venditarint peregrinatorum
rudiores. Loqvela quidem Kc. verum hæc quæ-
v å É dam eft potentia, vel certe effectus, non nota tee denbi
Sy i
s ca. CAROL: LINNÆUS in Præfat, sås aunæ e p. 2.
9 * ||
Da forſpinder den Beviisnings Kraft, faa ſuart man
erindrer fig, hvad Aberne, færdeles de ſtore Pavianer,
har for Legemer og Lemmer (). Ja ikke de allene, men i
ogſaa et andet Slags Africanſte Dyr faldet Qxoyas
Morrov, hvorom ODOARD. DAPPER i fin r
co
306 5 Cap. VIII. Om viſſe monfris. marinis *.
dern, vorne rne glat aber hinten ra rauh h und mit ſchwarhen
Haaren bewachſen. Das Angenche war einem Menſchen
gleich, hatte die Naſe fo plat als eines alten Weibes,
wut Menkhen. The gleich eſſen die Schwarzen
1 denn ted ee Gleich. Die Ki
»Ohren wie ein Menſch, 2 erhabene Buͤrſte, einen Na⸗
bel und alle Glieder des Menſchen, die Ellen⸗ Bogen,
»Haͤnde, Fuͤſſe, Waden, Knoͤchel und alles. Manch⸗
mahl giengs aufrecht, und finte ein ſchweres Gewicht
aufheben und wegtragen. Wann es trincken wolte,
”fafte es mit einer Hand das Kannen Lied, mit der an⸗
dern hielte es den Boden da, es wiſchte hernach die Lip⸗
pen recht artig ab. Es legte ſich behend ſchlaffen und
den Kopf auf einen Kuͤſſen, deckte ſich auch ſo geſchickt
zu / daß man ſolte geſchworen haben, es ſchlieffe ein Menſch
da. Diß Thier ſoll die Frauen anfallen und nohtzuͤchti⸗
»gen, wann fie alleine, ja auch gewafnete Maͤnner an-.
greifen. Kurtz, diß Thier ſcheinet der W rikgn i
Alten zu ſeyn.. :
e ee , OD
Vudde man da fradomme vore Norſke Halſtramber 1
det alt for hæderlige Navn af Hav⸗Maend, ſaa kunde
de dog altid handtheeve det Navn af Hav ⸗Aber eller
Hav- Qyoyas-Morrov, Særdeles da forbemeldte Auctor
fort efter, nemlig p. 584. ſiger videre. Im 1 9
Meer faͤngt man oft Meer⸗Minnen, welche einem
»Menſthen gantz gleich ſind, und von den Schwartze Set
Netzen getoͤdtet werden, da fie denn weinen und I
Cap. VIII VIII. Om viffemonftris marinis NR. 309
[peer ſtillen das Blut, und das Bein, ſo im Kopf gefun⸗
den wird, ift eine kraͤftige Artzeney wider den Stein.“
Heraf fees, at diſſe Meer⸗Minnen maae paa hine Kyſter
endnu være langt ſædvanligere end her i Nord ⸗Soen,
hvor jeg dog ſiden ſkal viſe dem ikke at være nær faa. faa
eller rare, ſom man indbilder fig, langt mindre Chimerer
pg blotte Indbildninger. Dog vil jeg endnu forſt anfo⸗
re derom den Beſkrivelſe, ſom under det Ord Meer⸗Mann
Pim. 658. lcrſes i JOH. THEODOR JABLONSKY Allge-
mein. Lexicon der Kůnſte und Wiſſenſchaften med føl
gende Ord: Meer Mann / Meer⸗Weib, Meer⸗Min⸗
ne / Sirene, von den Wilden Ambiſiangulo, ſonſt auch
Peſiengoni und von den Portugiſen Pezz Muger genant,
ein Fiſch / der in den Meeren auch etlichen Fluſſen des Mittaͤ⸗
gigen Africa, item in Indien, den Philippiniſchen und Molu-
i: ekiſchen Inſulen, fo auch um Braſilien und Nord⸗Ame-
rica, auch in der Europaͤiſchen NB Nord See zuweilen
”gefehen und gefangen wird. Seine Laͤnge erreichet 8
Spannen, ſein Kopf iſt laͤnglich rund, mit einem Men⸗
chen ahnlichen Geſicht, einer hohen Stirn, kleinen Au⸗
gen, platter Naſen / groſſen Mund ohne Kinn und Ohren.
Er hat zwey Arme, die kurtz und ohne Ellbogen, dar⸗
an Pfoten oder Haͤnde mit Alangen Fingern, die aber
nicht ſehr gelenck, und wie Gånfe - Pfoten mit einer Zwi⸗
5 ſchen⸗ Haut an einander gewachſen ſtehen. Ihr Ge⸗
vſchlecht wird durch die Gebuhrts⸗Glieder unterſchieden,
Vund die Weiblichen haben Bruͤſte, ihre Jungen zu ſau⸗
”gen, fo daß der Ober⸗Theil des Leibes einem Menſchen,
å 8 uͤbrige aber einem Fiſch g leichet. Seine Haut iſt ;
5 nå AG braͤun
308 cap vi. Om viffe monſtris Malin bc. —
| bräunlich grau, und das Eingeweide wie in eine Ek
Schwein. Das Fleiſch iſt Spekfett, ſonderlich am obern
Leibe. Wird von den Wilden auf der Roſt gebraten
und mit Luft gegeſſen. Es heulet klaͤglich, wann es aus
dem Waſſer gezogen wird. Ein Bein im Haupt, das
das Gehirn ſcheidet, ſchaben die Portugiſen zu Pulver, STÅ
welches wider den Stein und Grieß dienen ſol. Von
Meer ⸗Maͤnnern in Europa gefangen ſtehet bey WOR-
MIO, GUICCARDINO, MEXIASEVYBOLD, ERASM.
FRANCISCl und andern zu leſen“ Om denne Pezz -
Muger lyder ATHANAS. KIRCHERI Beſkrivelſe ſaa-
ledes: Lib. III. de Magnete. P. 6. c. I. S. 6. p. 675, Capitur
certis temporibus anni in mari orientali Indiæ, ad inſu-
las Viſſayas, quas inſulas Pictorum vocant, ſub Hiſpan-
norum dominio piſcis quidam e ee, i. e. humana
prorſus figura, quem ideo Feage Muger vocant, ab indi-
genis Dior. Caput habet rotundum nulla colli interca-
pedine trunci compactum, extremæ aurium fibræ, quæ
& auriculæ nominantur, ex cartilaginea carne elegan-
ter veſtitæ, quarum interior pars, ampliſſimis formata an-
fractibus, veram hominis refert aurem, oculos ſuis or.
natos palpebris, ſituqve & colore non piſeis ſed hominis
zjudicares. Naſo nonnihil oberrat, malam inter utram,
qve non usqveqvaqve eminet, ſed levi tramite bipar-
titur; ſub eo vero labra magnitudine ſpecieqve noſtris 1
ſimillima, dentium, non qvales inſunt piſcium generi Ek |
ſerratilium, fed planorum & candidiſſimorum, continua
ſeries. Pectus alba cute contectum > hine. atqve hine DA
55 N latius qvam pro corpore, in mammas ae j
N . 8 i 1 7
; K
e Vll. Om viſſe ald marinis 20. 309
1 neqve eas ut foeminis pendulas, ſed quales virginibus
globoſas, plenas lactis candidiſſimi. Brachia non longa
fed lata ad natandum apta, nullis tamen ipſa cubitis, ul-
nis, manibus articulisqve diſtincta. In adminiſtris ſobo-
lis procreandæ membris in utroqve ſexu nulla ab huma-
nis N Poſt hæc in piſcem cauda deſimit.
1 An
En da de Europcriſe Hav ⸗Maend frem for fine
tagne i Tviil, da kommer det allene af forbemeldte fabu⸗
leuſe Blandinger (). Her i Bergens Stift og end mee⸗
re i de Nordlandſke Fogderier findes altid nogle Hundre
de ærlige Menniſker, ſom med ſtor Aſſurance ſige fig at
—
have feet det Slags Dyr, ſnart nærmere ved, ſnart leen⸗
gere fra deres Baad, ſtagende over ende i Menniſkelig
Skikkelſe indtil Belteſtedet, da Reſten har været ſkiult.
Mange af diſſe oyenſynlige Vidner har jeg ſelv talt med,
og ved al muelig Examination fundet dem overeensſtem⸗
mende i deres Vidnesbyrd, ſom ſparer til den af ABL ON.
SKY og KIRCHERO nylig anførte Beſkrivelſe, ſaavidt
Deres Forfaring kunde ſtrekke fig ved Dyeſyn paa kort
Diſtance. Men af ſaadanne, ſom have ſeet den gandſke
Skabning uden for Bandet og rort ved Legemet, har jeg
Stadſc⸗
ſtelſe.
ilke fundet finde meere end eet Vidne, ſom jeg erkienden
fer at rets ne froeværdigt; nemlig Velærv. Hr.
5 0 20 e PE.
—
5 . 3 EVEREH. HAPPELII ae Mirab. laſes mange med
Fabler beblandede Hav⸗ Meſde e Tom. III. Lib. I.
5 .
310 cp VIL Om viſſe monſtris marinis ꝛc.
— — ——ä' — — — — — — — — ¼ ¼ —
PETER ANGEL, endnu levende ſom Sogne⸗Praeeſt
for Vand⸗Elvens Gield paa Sundmöer. Denne be⸗
rettede mig forleden Aar paa min Viſitations-Reiſe, at
hand Anno 1719. da hand kunde være en Snees Aar
gammel, har tillige med mange andre Indbyggere paa
Alſtahoug i Nordland feet en fan kaldet Hav⸗Mand lig .
gende død paa en Odde ved Havet, hvor dens Krop, tillige
med en Deel Selhunde og andre døde Fiſke, ved Uveyr
var opdreven af de ſkyllende Bolger. Dens Længde,
ſiger hand, var langt ſtorre, end hvad tilforn er anfort
om hine Africanſke Meerminner, nemlig over 3 Favne.
Huden overalt morkgraa. Underdeelen ſom en Fiſk, hvis
Spore eller Hale lignede Marſpinets. J Anſigtet fane
den ret menniſkelig ud van Mund og Pyen, dog med en
flad og nedtrykt Næfe, paa hvilken Neeſeborerne vare
det kiendeligſte. Bryſtet var ikke meget adſkilt fra Hoved⸗
Stokket. Armene ſadde ligeſom heftede til Siderne ved
et tyndt Skind, der kunde udſtrekkes, og Heenderne
vare næften til Anſeende ſom Labberne paa en Seelhund.
Paa Ryggen var den faa feed, at man ſkar en Deel
Spek deraf, hvilket ligeſom Leveren gav god Tran. At å
Dette Dyr, ſom regnes ad genus cetaceum, er en Rob
Fiſk, eller nærer fig af de mindre, ſluttes af det Hr. LU.
CAS DEBES derom beretter i fin Færge Beſkrivelſe,
nemlig at man havde feet Hav- Fruen med en Fiſk, ſm
hun holdt i Haanden. Ordene ere p. 171. folgende: OR
Saa er og feet Anno 1670, udigærøe, Veſten for Qual⸗
boe⸗Eide, af mange der boende Mænd, ſaavel ſom Ind⸗
byggere Sel andre ae i See en 1 Sue ; 2
Cap. VII. Om viſſe monſtris marinis ꝛc. 311
dped Lande i halvtredte Tunes Did ſtagende lige over
Ende indtil Navlen ved Vandet, havende et langt Haar
"paa Hovedet; ſom ſlog ned paa Bandet runden omkring,
holdende en Fiſk i den heyre Haand med Hovedet nedvendt.
Det blev mig og fortalt ſamme Aar, at Fiſkerne i Veſt⸗
manhavn udi Stromoe, have ſamme Sommer paa
deres Fiſkerie Norden for Faroe feet en Hav ⸗Frue.“
At fleere af dem og tillige andre monſtra ſkulle pag een⸗
gang være ſeete under Island beretter TORMODUS
TORFÆVS in Hf. Norv. T. IV. L. VIII. Pp. 416. og re-
mitterer til ſit Skrift om Grønland, hvem ſom derom
vil ſee meere, ſaa jeg beklager, at dette ſidſte er mig ikke
ved Haanden, men Loco cirato heder det: Sirenes prop-
ter auſtralia Islandiæ promontoria, Sudrnes appellata, plu-
raqve alia monſtra viſa, & in his illud, qvod Hafftrambe
appellatur (de quo videri poteft Gröônlandia noſtra cap.
13.) nautis, qui in Islandiam vento retroacti ſunt, ob-
ſervatum. At dette Rov⸗ Dyhr undertiden komme ri Tret⸗
te med Sælhunden, beſtyrker en Relation, fon mig er til⸗
ſendt med nogle fleere fra Velærv. Hr. Hans Ström i Bor-
gen fag lydende: Det er ſkeet i Neröe i Numedalen, at
en Død Hav⸗Mand og en dod Salhund, begge blodige, ere
fundne paa et Skicr, hvoraf ſluttes, at de havde bidt
hinanden ihiel. Stedets Sogne - Bræft Conſiſtorial-
Raad RANDULF giorde fig Umage for at faae fat paa
+
den forſte, men forend hans Folk kom, havde Bonderne
ophugget dem begge til Spek.
N
Om
ket ſidſte er vel en Digt, ſom denne alt for lettroende 4
Auctori 85 1 8 0 ien 1 90 andre e ben: til-
RAS trek. 5 SR 6
a an
i — — — — — —
Oi der lane Hav⸗Mandene, eller buls man fan
ſynes, Hav - Aberne, indbyrdes er nogen differentia
ſpecifica i Skabning eller Storhed (ligeſom jeg tilforn '
har viiſt, atxand⸗Aberne ere noget andet end det Dyr Qvoyas
Morrow, ſkiont i temmelig Ligning med menniſkelige
Legemer) det kand jeg ikke forſtikre. Dog formoder jeg
det ikke, uden nogen Rimelighed; thi hvad Storheden an⸗
gaaer, da diſtingueres kiendelig det her overalt og af de
fleeſte Fiſkere velbekiendte Hav⸗Dyr Marmæle eller Mar-
mæte, fon ſtrax ſiden ſkal tales om, hvilket in hae ſpe-
cie kunde ſynes en Dreng, ligeſom det nylig efter Hr.
Angels Vidnesbyrd anførte 3 Favne lange, maatte kaldes
en Kiempe. Af fanme Storhed ſkal An. 1524. i det
Adriatiffe Hav være fanget en Hav⸗Mand nemlig 36.
Fod lang, efter HENR. SEEBALD. Hreviar. Hiftor. p.
535. Men hvad Skabningens Figur angaaer, da fore · i
gives nogle Hav -Mænd at have et Skind over Hovedet,
ey uliig en Munke⸗Kappe, hvilket maaſkee er dem det
ſamme, ſom den Skind⸗Kappe et viſt Slags Sceelhunde |
have over deres Hoveder, og deraf kaldes Klap⸗ Muger,
ſom tilforn er viiſt ved dette Dyrs Beſkrivelſe. OLAUS |
Magnus melder Lib. XXI. C. I. om nogle monſtris i den
Norſte Soe, ſom ſtulle ligne et Menniſke! med en Munke⸗
Hætte paa, cucullati hominis forma, og naar een af
deres Selſkab blev fangen, ſkulde en Mængde af dem
med deres Hylen og heftige Bevegelſe, ululatu] & ſtre-
pitu, tvinge Fiſkerne til at ſette ham i Frihed igien / hvil⸗
8 Cg. vn. VIII. Om om viſt mo enſtris marinis ꝛc. 313
ſtrekkelig Srun Grund har gir givet Biefald. Men hvad diſſe Hav⸗ Hav.
Meends Hoved⸗ Hætte angager, da ſkriver RONDELE-
IIUS hos GESNERUM de Agvatilibus Lib. IV. derom
noget, ſom jeg ikke kand forbigage, nemlig: Inter mari-
na monſtra eft & illud, quod noſtra ætate in Morvegia
captum eſt, mari procelloſo. Id qvotqvot viderunt
ſtatim Monachi nomen impoſuerunt. Humana facie eſſe
videbatur, ſed ruſtica & agreſti, capite raſo & lævi.
Humeros contegebat veluti Monachorum noſtrorum
cucullus. Pinnas duas longas pro brachiis habebat. Pars
infima in caudam longam deſinebat. Media multo erat
latior, ſagi militaris figura. Hanc effigiem mihi dono
dedit Illuſtriſſima MARGARETA Navarræ Regina &c.
Ea d viro Nobili effigiem hanc acceperat, qvi ſimilem
ad CAROLUM V. Imperatorem, in Hiſpania tune
agentem, deferebat. Ille Reginæ affirmavit, ſe monſtrum
hoc in Norvegia captum vidiſſe, poſt graviſſimas tem-
peſtates undis & fluctibus in littus ejectum, locumqve
deſignabat, die Zundt juxta oppidum den Ælkpoch. Ejus-
dem monſtri picturam mihi oſtendit GISBERTUS
Medicus ex eadem Mevegia Romam ad fe miſſam, qvæ
pictura nonnihil à mea differebat. Dare, ut dicam
qvod ſentio, quædam præter rei veritatem à pictoribus
8 eſſe puto, ut res mirabilior haberetur (Y, eredi-
„
e
4
i N 5 . 7 g i, * 29 N
Nr | . de-
2 w
pb er — —
0 Denne Skribent har ſtorſte Aarſag til at mistenke Maleren ;
for Bedragerie, thi ſagledes ſom hand har Billedet, og af ham
AMRROS. PARÆUS, Lib. XXV. cap. 34. item GASP.
Schorr. tab; III. c. 3. da forraader det 1 sg PAU |
ecta-
7
Oy 0 *
31 Cap. VIII. Om viſſe monſtrismarinis c.
derim igitur monſtrum hoc humanam formam eo modo
referre, qvo pars capitis ranarum, qvia poſt caput par-
tes erant utrinqve elatæ hominum omoplatis reſpon-
dentes; muſculisqve movebantur, qvi cuculli Monacho-
rum figuram repræſentant, qvalis in nobis ſpectatur.
Secundus muſculus omoplatas movens, ſcilicet eas par-
tim ad ſe attrahens, partim attollens, cuculli Mona-
chorum forma aptiſſime referens. Ad hæc, non ſqva-
mis fed cute dura rugoſa veluti cortice contectum pu-
tarim, qvemadmodum de Leone marino dicemus. Ef-
terdi denne Beretning confunderer Norge med Sun⸗
det og Malmoe, ſom Hollænderne falde Ellebogen, ſaa
ſlutter jeg / den her omtalte underlige Fiſk er juſt ſamme,
ſom ARILD HVITFELD in vita CHRIS T. III. ad An.
1550. faler om, og ſiger, den blev fangen i Greſund,
bragt til Kiobenhavn og pan Kongl. Ordre begraven,
fiden dens Hoved lignede et Menniſke med ſkaaret Haar
og Munke Kappe. Endnu en anden Adſkillighed obfer-
veres i Henſeende til Hav - Mændenes, eller deres fag
raldte Fruers Nederdeel og Hale, hvilken de fleeſie fore⸗
ſtille ſaaſom beſtagende af Finner paa andre Fiſkes Maa⸗
de, derhos flad og kloftet, neeſten ſom Niſens eller Mar⸗
foinets Hale. Herfra differerer aldeles det Billede af .
Affedctation og ligner allermeeſt en Preſt med den faa kaldede
y '
Meſſehagel, om ikke en Jodiſt Ppperſte⸗Preſt in Pontfica-
libus, I den Almindelige Samling af Reifes Beftrive
ſer Tom. VII. Sect. IV. p. m. 226. foreſtilles blant de Ha 1
Duyr, ſom fanges ved Cap. B. Sp. en Sirene eller Hav? Frue
BAG fom ordinair, undtagen den Forffiel, at langs ned ad Armene 4
ſidde nogle Takker eller Finner. u RENE
e vm. Om viſſe u monſtris marinis ꝛc. 31 15
1 * ſom TH OM. BARTHOL. in H. Mortar, Anatomicar:
centur. II. No. IX. p. 188. foreſtiller, ſaaſom det ender
ſig med en rund Klump uden noget Tegn til en Fiſke⸗
Dale Den Hav⸗ Frues Haand, ſom bemeldte Auctor
der foreſtiller anatomice, da hand ſelv eyede den, tillige⸗
med et Ribbeen, er uden Tviil ſamme, ſom OL. ACO.
BA Us in Mus. Reg. p. 15. melder om, hvor hand ey
mindre end hiin, tilftager diſſe Dyrs Exiſtence. BAR-
" THOLINUS anfører Loco cit. adſkillige udenlandſke
Erempler, og ſlutter pag. 19 1. Materien med diſſe Ord:
Tanta de Sirenum forma apud antiquos recentioresqve
differentia eft, ut mirum non fit, pro figmentis haberi
qvibusdam. Nos oculatas manus habemus, Sirenesqve
tales demonſtramus, qvales revera vifæ. Nec manus
aut coſtæ fallunt, qvarum icones dedimus ad ipfam na-
turæ veritatem wander i
Det allernyeſte Erempel SK et e Syn paa Nyeſte
en Hav⸗Mand i Danmark, fortiener endnu at anføres Exempel.
ſaaledes ſom det findes 1 OL, BANGs tilforn eiterte
Samlings Stykke, og lyder p. 528. ſom folger: An.
1723. den 20 Sept. lød Borgemeſter A. BUSSÆUS i
Elſeneur, efter Kongelig Ordre, ved Geheime Naad og
å Amtmand FRID. von GRAM, zde Færgemænd, ſom
ere boeſiddende i Elfeneur, examinere, nemlig Peter Gun-
nerſen 38 Aar gammel, Jeppe Jenfon Giſſen 29 Aar
gammel, og . Broder Niels Jenſön 31 Aar gammel,
n 5 Nr 2 8 an.
— 3.4 2
E i
*
f 316 8 Cap. VIII. Om pisse wenkrißg marinis ꝛc.
angagende et Soe⸗Monſtrum, ſom de for nogle Uger |
tilforn havde feet, hvorom de aflagde. folgende med C.
bekræftede Vidnesbyrd:
| Ungefæbr for fo Maaneder ſiden, da bemeldte ger · |
gemænd vilde roe ud med deres Baade til et fra Oſter-
Soen kommende Skib, ſom endnu var under fuld Seyl,
og langt borte, og midt imellem Hveen og Serdland,
fag de kunde fee. Kirke⸗Taarne i Landscrone, bleve de ved
got Veyr noget ſtille liggende, og ſaae forud omtrent
2 Miil fra dem noget liggende van Bandet, ſom et dødt
Legeme ſvommende, hvorfor de roede derhen til, for at
fee hvad det var, da de nu kom pag 6a 8 Favne nær der⸗
ved, fane de det i ſamme Geſtalt ſom de i Begyndelſen
- havde feet, ſom det og i ſamme Diid ikke havde rørt ſig:
Men i det ſamme gik det under, dog kom firar paa fun
me Sted op igien; hvorover de af Frygt bleve liggende
ftille, og lode Baaden flyde, at de desbedre kunde betrag ⸗
te dette monſtrum, form ved Strommens Hielp kom dem
alt nærmere og vendte fit Anſigt mod dem, og ſage ſtivt
paa dem, de kunde da have Leylighed at betragte ham ret
none, ſaaſom hand blev ſtagende et halv Qvarteer af en
Time, og lod fig fee til Bryſtet. Tilſidſt bleve de bange,
SA BURDE at retirere fi ig, 33 hand * 3 Å
23 9 7
Cb. vil. Om viſſe Monte marinis ꝛc. 317
—
geme og brede Skuldre, men af Armene kunde de intet
ſee. Hovedet var, i proportion af Kroppen, lidet, og
havde forte kryllede Haar, ſom ikke rakte længer end til
Orene, hans Dyne lage dybt ind i Hovedet, hand ſage
mager og ſkarp ud af Anſt igtet/ og havde et fort Skeg,
ſom ſyntes ſom det kunde være klippet, hans Hund var
len, hvor hand er fod, en Hav⸗Frue med udſlagen Haar
og ſtore Bryſter. Fremdeles berette diſſe Feergemend,
at Veyret var ſamme Dag een nogle paafelgende
gandſke ſtille.
1
865 Elſeneur ut ſupra
grov og temmelig fuld af Haar. Peter Gunnerſen be⸗
rettede (hvilket dog ey de andre fade), at denne Hav.
Mand var omkring Livet og ned ad gandſte ſpids ſom en
Fiſk. Og ſagde ſamme Peder Gunnerſen, at hand for
mere end 20 Aar ſiden, havde paa en Baad ſeet ved Kul⸗
At denne Eramen er paa det noheſt forrettet tefte-
ANDREAS BUSS EUS.
155 Da jeg ſkriver dette, meldes mig af Velcerv. Hr.
Hans Ström, at hos ham, nemlig i Borgensſund paa
Siundmeer, er endogſaa f denne Sommer feet en N ö
1 Mand af ſædvanlig Skikkelſe.
Dean tilforn omtalte Marmale eller, ſom nogle kal Marmate.
de den, Marmete henhører endnu til ſamme Claſſe, og
fſkiont jeg ikke tor give den ud for Hav ⸗»Strambens
. mere elfer . kunde den dog indtil videre anſces
Re 3 „de
in 8 2
Derfor, ſcerdeles da dette Dyr, ſom ofte fanges paa Me A
de Krogen, og er de fleeſte Fiſtere vel bekiendt, ſees af
adſkillig Storhed. Nogle ſige ſom et Barn af et halve
Aar, andre af eet Aar, andre af 3 Aar gammel. Af denne
ſidſte Storelſe er nyelig fanget en i Selloe Sogn, paa
Overdeelen font et velſkabt Barn, og ellers ſom en Fiſk.
Man kaſtede den ſtrax i Havet. Undertiden tages de
hiem i Bondens Huus, da man giver dem Melk at drik⸗
ke, ſom de ey forſmaage, men vende Dynene underlig i
Hovedet ligeſom af Nysgierighed og for at ſee ſig om
efter det Ubekiendte. De, ſom vove fig til at tage dem
hiem, giore det i Haab om at høre af dem en Spadadenk nn
on tilkommende Ting. Langere enden Dogn eller 24 Ti.
mer tor de ikke beholde dem, da de og agte ſig ſkyldige til
at roe ud paa Søen og ſette Marmelen juſt sei ſamine
Sted hvor de SR den. i
i: 5 3 18 Cap. vn. Om viffe montre mak
Dien ſtore == Søe: Ormen, e marinus, af Wyle her til
Da 88 Lands faldet Aale Tuſt, er det andet. forunderlige og
| Slange. derhos forſkrekkelige monſtrum marinum, ſom ſortener
at tages t Betragtning af dem, der med nogen. Begie
nl lighed ſee fig: om efter HErrens ſtore Gierning try b a at
1 75 phuilke denne næft Kraaken, ſom ſtden ſkal folge, er at 1
aagnſee for den ſtorſte. Her maa jeg atter, ligeſom 1 dn i
Maaterie om Hav⸗Manden, forſt forſikre Ormene virke,
Alge Fxiftence, førend jeg kommer fil dens Art og Be
„ mer, . ikke denne i. fe ved Skaberens vi
3
RG sur
>
EET TE ERE HEE EEN ED TE er EARL GES i -
e e Re a ; ;
.
3
0
— 1
7
1
!
N
— —
—
.
N
n
7 N
—
Å .
5
N
*
By
— Arn '
g *
(4 £
*
—
|
Fa
dd
5
*
1
* 5
* —
9 8
ea MM i i $
—
7 . — == - CR 5 — > — i 5, z =
endle Sage lose Soe-Orme. 3 |
j : 2 så 2
s E
5 i |
5
*
Cp. vim VIN. Om Om viffemo fon MiB marinis ꝛc. RB 19 i
ombyggelige Indretning dert ſardeles af dette Hav-
Dyr beſtandig holder fig i Dybet, undtagen i Julio og
Auguſto, ſaaſom dens Lege Tiid, da den i det alle.
ſtilleſte Havblik kommer op, men ſynker igien, fan fnart
Vinden gior mindſte. Kruſe pag Vandet, var ikke denne
Indretning, ſiger jeg, ſaaledes giort til Menniſkenes
Sikkerhed, da trængte Soe⸗ Ormens Virkelighed min
dre til Beviis end den gior, Gud ſkee Lof, endogſaa i RNor⸗
ge ſelv, hvis: Kyſter ere ellers i gandſke Europa det eene⸗
ſte, ſom beſoges af dette Udyr, hvilket og har kommet nog;
. Lettroenheds Fiender til at bære deſto ſtorre Tviil der⸗
om, ligeſom jeg ſelb har giort, indtil min Tvül er bleven
mig gandſke betagen ved tilſtrekkelige Beviiſer. Af vore Mængden
befarneſte Soefolk og Fiſkere i denne Egn ere vel mange af uforka⸗
Hundrede, ſom vidne derom efter eget Oyeſt ſyn og tem W
melig noye ſtemme overeens i deres Beſtriwelſe, men dog e
ſpare mange andre, at de kiende den allene ved Rogte,
og deres Naboers Relationer. Derimod har jeg, i mine
Conferencer om deſlige Materier, knap talt med nogen, .
ſoin var født i de Nordlandſke Fogderter, foruden at fin⸗ „
de ſtrax et færdigt Svar og alle Slags Forſtkringer. e
Ja nogle ſaa kaldte Nordfarere, ſom aarlig indfinde fig
her med deres Kiobmandſkab, ſynes det ligeſom en Skiemt,
naar man alvorlig ſporger derom. De meene, det Spor s?
maal er næften ligeſaa overflødigt, ſom hvis man ſpurde e
dem, om der virkelig er Aal eller Torſt til. Forleden
Vrinter kom jeg om den Materie tilfældigviis i Samtale
med den Kongelige Soe⸗Capitaine, nu Commandeur og
2 lite Ka pag Stedet Hoyadle og Velbr. „„
44 | RENTZ. e
.
320 Cap. Vill. Om uſſe r marinis 4
ENI de F FERRY, ERRY, fon fag fagde fi fig længe at FR oem
Tings⸗
Vidne.
rd 8 5 FA N 8
k .
r Dags Wa Og 1 50% derudt sf. forrang
ſammecSag i Tvivl,indtilhand An. 1746. ved egen fuldkom⸗
ne Experience var bleven overbeviiſt derom, og ſkiont jeg
intet vigtigt havde at erindre derimod, behagede det ham
dog / til min og fleres Forſikring, at lade indkalde her for
Bergens Bye- Ting tvende faadanne Gøefarende
Mænd; ſom den gang havde været med ham paa Baaden
og feet Soe⸗Ormen, ſaavel ſom dens Blod der farvede
Vandet da Hr. de FERRY giorde Skud paa ham.
Hvad bemeldte Mend formaliter deponerede for Retten,
kand fees af efterfolgende Inſtrument, mig in originali filſtil⸗
let, ſaa jeg agter det værd at indrykkes in extenſo.
»Kongelig Majts. Byefoged i vere ALBERT
CHRISTIAN DASS, Kongelig Majts. Juftice-og Com-
”merce-Raad, ſamt Byeſkriver HANS CHRISTIAN.
”GARTNER, tilligemed Jan Clies, Ole Simenſen, Ole
»Brinchmand, Jorgen König for Conradus de Lange,
Matthias Gram for Elias Petrus Tuchſen, Claus Natler
for Didrich Haslop, Jochum Fögh for Henrich Hiort
”øg Jörgen Wiers for Hans Chriſtian Byſſing, eedſorne
Borgere og tilforordnede Laug⸗Nettes Mænd ſamme⸗
ſteds giore vitterligt, at Anno Chriſti 175 1. den 22
Februarii for Bergens Bhetings⸗ ⸗Ret fremſtillede ſig
Procurator 1 5 8 ne een n til ·
r . udt at ERR Bag et L Lo
Cue. vn Om viſſe monſtris r marinis 1% 32
JJ3Zͥ ¼ß— — RES VO ÆRD
Tings Vidne/ betreffende den udi ſamme Miflive om⸗
meldte Affaire og Tildragelighed, faa fremſtillede Com-
parenten til den Ende ꝛde her i Staden boeſatte Mænd,
„nabnlig Niels Pederſen Kopper og Niels Nielſen Angle.
wigen, med eerbodigſt Begier, at ſamme Mænd maatte
rantages til eedelig Forklaring, om det ſig ikke ſaaledes
udi alt, ſom Miſſiven om formelder, den hand i denne
8 Ader:
Tingsvidne⸗Act begierede inddragen, forholder. Be⸗
meldte Miſſive blev for Vidnerne oplerſt og Waldes
Monſieur JAN REUTZ! 1 10
»Da jeg i Aaret 1746, paa min Hiem⸗ Reiſe fra
f Trundbiem ſidſt in Auguſto, en Dag med et meget ſtille og
»varmt Veyr, vilde fare til Molde, har det tildraget
ig, at da jeg med min Reiſe⸗Jagt var kommen beſagde
ſtarkere end jeg kunde roe, tog jeg min Flint, ſom var
"Molde I Miil nær, ved Jule Næſs Faldet, og fad og læfte
i en Bog, horde jeg en Mummel blant mine Roers⸗
„Karle, ſom vare 8te i Tallet, og merkede, at den Mand
ſom ſtyrede, holdt fra Landet; Jeg ſpurde da, hvad det
betydede, og fik til Svar, at Søe - Ørmen var forud,
Jeg befalede Manden ved Roeret, at holde til Landet
vigien, for at fare dette faa ofte omtalte Dyr i mode, og
vendſkiont Roers⸗Folket lod fee nogen Frygt, maatte
„det dog (fee. Soe⸗Ormen paſſerede mig imidlertid for⸗
over, faa jeg maatte ſnoe min Jagt efter ham, i Tanke
”at komme ham nærmere, men ſom Ormen ſpommede
Pied med i 1 og ſkiod efter ſamme Dyr, ſom ſtrax
Ss 15 due
—
nu Båg Cap. VIII. Om viſſe n monffris marinis 20: |
*
»dukkede under Vandet. Jeg [od Folkene roe pa Ste i
det hvor Ormen var gaget under, (ſom lettelig i det ſtille
Veyer kunde fees) og lod holde pan Aarene, i Tanke
hand havde (Fiudt op igien, men det var forgieves; Van⸗
det var ellers ligeſom tykt og rodagtigt der Ormen gik
under, maaſkee et Hagel eller fleere paa den korte Di
ſtance har treffet. Denne Soe⸗Orm var ellers af Skabning
* Hovedet, ſom hand holdt meere end 1 Alen over Bandet,
ſom et Heſte⸗Hoved, grag - agtig af Couleur, og Mulen
gandſke fort, meget ſtore ſorte ODyen, og et langt hvidt
Fax, ſom hengede ham over Halſen i Soen, man faae
vellers 7 4 8 Bugter af ſamme Dyrs Krop, ſom var me⸗
get tyk, ligeſom der og efter Gisning var en Favn imel⸗
lem hver Bugt; Da jeg nu i et Compagnie fortœllede
denne Hendelſe, var der en vis fornemme Herre tilſtede,
ſom begierede, jeg vilde meddeele ham en paalidelig Un⸗
'derretning om denne Tildragelſe; Hvorfor jeg fremvii⸗
ſer tvende af mine paa ſamme Tiid og Sted medhaven⸗
de Roers⸗Karle, navnlig Niels Pederſen Kopper, og
Niels Nielſen Anglewigen, ſom for Retten maatte frem⸗
komme og giere eedelig Forklaring om dette Foranforte, |
hvorefter jeg et e N er e 1 5
forbliver ;
å mn 2 Å 5 e pE £
2 55 > . 5 * 1
Monſteur em HR 55
1 7 4 2 A
2 i, * 4 4 9
1 8 ad „
Deres AS * 6 57 ee Apr: -
7 8 ne
— s$« —— *
5 bergen den: 21 Febr. 1 tlenfiberevvitige Tienet
„ L. . er,
er pafleret,fom bemeldte Miſſiye og Forklaring indeholder.
pProcurator Reutz var derefter et lovſkikket 0 |
Cap. VIII. Om viſſe monſtris merinis 2. 323
—
bekraeftede, at det fig ſaaledes i alle Maader forholder, og
Vidne begierende beſkreven,
Som Byefogden bevilgede.
At, ſaaledes for Retten patleret er, teſteres med
vore Hænder og undertrykte Forſeiglinger. Actum Ber-
Sis Anno, Die & Loco ut 155 | | Ma.
. C. DASS, H. C. GARTNER.
(L. S.) SAN (L. S.)
1
Samme Forfaring ſiges Hr. 1 noerder BEN-
STRU p for nogle Aar ſiden at have havt,da hand endog ſkal
taget en Tegning af Soe⸗Ormen, ſom jeg gierne havde
have
onfſket mig / forat meddeele Publico den. Derimod giver jeg
en anden Tegning, mig tilſtillet ved forbemeldte Velaerv.
*
80
Hr. HANS STROM, hvilken han efter eget Oyeſyn har for⸗
flardiget, og ſtemmer gandſke overeens med det, ſom tvende
af hans Naboer, Hr. REUTZ og TUCHSEN til Herroe,
berette, ſagſom de der ban deres Kirke⸗ Neyſer adſkillige
gange have været oyenſynlige Vidner dertil, at jeg ey ſkal
tale om en Deel andre gode Mænd af ſamme Stand og
Troevardighed. En anden Tegning, ſom ſynes mere ef⸗
> e Drreffer begge forbemeldte Bid Vidner ved aflagte cor⸗
. vperlig Eed, med oprakte Fingre efter Loven vidnede og
. 00 e S.) (L. S.) K. S.) L. FIE S.) 0. 0 9
terretlig i Henſeende til dette eller desligegrumme Dyrs
Skabning, tages af Hoycerv. Hr. Superintendent
% /// RER KD SS ASIEN > PADLE Sedler
1
—
324 24 Er. VIII. Om viſſt wonltrben marinis COM
— ———— ͤ ¶́Gôʒb] RN.a.—-—-——
H. H. EGEDES c0 continuerte Relationer be treff nde den g røn |
landſke Mon, hvor det heder: p. 6. Den 6 Juli 1734.
Jod fig til me et meget fang Dat Dyr, heult
over 1 ſtore Mers. Det havde en lang ; ſpids Snu⸗
de / og bleeſte ſom en Hval⸗ SIE havde brede ſtore Laller, og
Kroppen ſyntes at være begroet med Skal, og var me⸗
get runken og njevn pag Huden, det var ellers ſkabt ne⸗
'den til ſom en Orm, og der det gik under Bandet igien
Kkaſtede det fig bag over, og reiſte faa Stierten op af
Vandet, en heel Skibs⸗Leengde fra Kroppen (). Om
»Aftenen derefter fik vi meget ſterkt Veyr.“ Saavidt
Hr. EGEDE. Den hosfoyede Tegning lader mig med
ſtorre Vished ſlutte det jeg ellers af andre Relationer
har fundet rimeligt, nemlig at Soe⸗ Slangernes Slægt;
ligeſom andre Fiſkes, er adſkilt i fleere Species. Den / ſoin
Hr. EGEDE og formodentlig alle med ham Farende ha-
ve ſeet, havde under Livet et par Lapper eller maaſkee et
Par brede Finner, dens Hoved var længere, dens Krop
e (%, men derhos, meget kortere end paa de Soe⸗
Slan⸗
() Samme Billede erindrer jeg at være mig mm en ſtorre Mal⸗
ning hos Hr. JACOB SEVERIN, ſom da foreſtod Gronlands, 1
Beſegling under Kongelig Octroy, og havde fat et Latinſfk
Vers derunder; hvis Indhold, ſaavidt jeg mindes, dar dette,
at hand med Foragt anſaae den Helvedes Drage, der ſyntes
at ville afſkrekke alle Vedkommende fra det Saab om hine He⸗
denſke Gronlenderes Wee og MEE e 1505 Y
pla quidem. 7 hes ha
08 I der gamle Gtonlands nye PTA ae, p. 1 air. É
bemeldte DE . om 1 ue med b Tilleg,
n „ 7 at 8
a 1 10 e e då 1
N 2 Es 0 me . 2 elgd 5 7 3 SER 7 23 . 5
5 Cap. vim. Om viſſe monſtris marini 7c. 325 i
— —— ene se ñůů—ůů—
5 Sb om hvilke je jeg har de fleeſte Efterretninger; Thi
ſkiont det Dyr vel aldrig. kommer under nogens Maale⸗
Stok, faa ſige dog mange Vidner, ligeſom af een Mund,
at Soe Ormen efter deres Hyeſyn, maa være et Kabel
Tors Længde, det er 100 Favne eller 300 Alne lang ()
liggende paa det ſtille Vands Overdeel i mange Bugter,
ſaaledes at alleene her og der ſees bag ved det opreiſte Ho⸗
ved nogle Pletter af Nyggen, ſom ſtager op i det den
krummer ſig / og man langt fra kunde anſee den for en
Hob Tønder eller Orehoveder, ſom ſvommede i een Linie,
med noget Rum imellem hvert Stykke. Forbemeldte
Hr. TUCHSEN paa Herrse er af mange Obſervatori-
bus den eeneſte, ſom beretter mig, at hand har feet For⸗
ö ſkiel paa Kroppens Tykhed og Halen ſelv, Ma at diſſe
ikke, ſom paa Aaien eller Land - Ormen, gage lige til-
ſammen efterhaanden i en Spidſe, men Kroppen, hvis
Tykhed ſynes at ligne et dobbelt Orehoved, falder paa
i engang Weide af, ah 3 uk begynder, Wobei 5
gt Kroppen var nok faa. tyk 7 ſom det Skib hand vd
Miffionarius Hr. BING, ſom tog Tegningen deraf, har
1 berete fin Svoger Hr. SXLO W, Sogne -Præft til Houps
*
3
ber i Stiftet, at dette Dyrs BDyne fyntes rodagtige og derhos
ligeſom brændende af Ild, hvilket alt giver tilkiende, at det ikke
var den ſedvanlige Søe, Slange.
0 Efter denne Soe⸗Orm fi ynes det 8 at den tapre Norſke
Konge OLUF TRYGVINSEN havde kaldet fit mageloſe Krigs⸗
Skib Ormen lange, hoilket forde 1000 bevæbnede Mænd,.
ſom med deres paa begge Sider udhengte forgyldte Skiolde
ban denne Døde Søe + Orm ikke ien Anſeelſe end hin le⸗
— *
*
326 Ci. VIII. Om viffe mon t marinis „
fees pan alle med en temmelig, 3 hoh 0 og g breed Pa Pande, men men
paa nogle med et ſpids Neb, paa andre derimod med en
hartad ſtirkantet Mule, lad paa Køer eller Heſte,
med ſtore Neſeborer og ved Siderne nogle udſtagende
ſtive Haar ligeſom paa de Dyr der have ſkarp Lugt, og
at denne ſidſte findes hos Sse⸗Ormen merkes deraf, at
den allerviſſeſt flyer for Bibergel, hvilket alle de, der drage
ud pan Stor ⸗Eggen at fiſke om Sommers Tiid, ikke for⸗
ſomme at tage med fig. Dynene ſiges at være ſtore og
blaa, til Anſeende neſten ſom et Par blanke Tin⸗Taler⸗
kener. Farven er overalt morkbruun, dog ſpraglet og
landet med lyſe Flammer eller ſpillende Pletter, ſaaſom Å
paa Skilpadde eller et laqueret Bord. Den falder mor⸗
kere omkring Pynene og Munden, hvor dens Anſeelſe lig⸗
ner næften de Heſtes, hvilke man kalder Mohren ⸗Koͤpffe.
At den af fine Neeſeborer ſkulde forude Vand paa Hval.
fiſkens Maade, ſaaſom den Hr. EGEDE har ſeet, ved
ingen anden at berette mig, men vel, at naar den kommer
farende, driver den en ruſende Strom for ved ſig, ſom en
maadelig Molle ⸗Bek. Saa adſkilles den og fra hin un.
der Gronlands Kyſter derved, at den ikke har nogen ryn⸗
ket og ujevn Hund, men er faa glat ſom et Speil, und-
tagen over Nakken, hvor den har en hengende Mann, til
Anſeende ligeſoem Tang. Da den paa Land Ormens
Maade ſkyder fin Hund eller afſtreifer den gamle Ham,
naar den derunder voxrende nye er færdig, faa ville nogle 4
"foregive, at i den Haun Kobbervüg her paa Bergens 1
LKLeed, ſkulle for nogle Aar ſiden have været et Bord Dek⸗
5 0 An 2 and Dette e mig men 9 ig / at
cop. VIL In m viſſer monſtris marinis ze, 337
jeg jeg lod (rive derhen, ny for at erkyndige mig derom og faae
en Nem af Huden med, ſom man ſiger, men der var
intet om, i det mindſte bad nærværende Tiid, og en
8 Mand ne Henter Sted, fom kom abon je nn fags ö
S FR BT RR
10 det var fandt nok, at en Sø: Orm nu for 1
Aar ſi iden, eller Anno 1720. havde ligget en heel Uge in
de i en liden Viig der ved Stedet, hvor hand med hoyt
Band var indgagen igiennem en ſnever Rende paa 7 a
8 Fod Band, og da hand i 8 Dage lage der, fandt man
efter hans Udfart en Orm Ham, ſom Manden, ved
Navn Thorlack Thorlackſen, bekrefter at have ſeet og før
let paa. Denne Ham lage med den gene Ende nedſun⸗
ken i Vigen, og hvor lang den kunde bære, vidfte ingen,
| eſterdi Vigen inden for Renden er mange Favne dyb, og
den lage vidt udſtrakt. Men den anden Ende af bemeldte
Ham havde Strømmen drevet til Lands, hvor den lage
Tænge for alles Aaſyn og ſyntes ikke beqvem til et Bord⸗
Dekke, uden man vilde have torret den og beredet noget
andet deraf; thi den beſtod ikke af nogen tet og haard
Hund, men af et blødt og ſliimagtigt Bæfen, noget nr
ſom den tilforn beſkrevne Manæcte. Ja at Kroppen
ſelv paa denne Art beſtager ikke af haardt Kiod „berette
nogle om en liden formodentlig ung Soe⸗Slange, ſom de
i engang e 0 . have Wade Val DIRK af
7
1 de⸗
— bh
328 Cap. VIII. Om viſſe monſtris marinis 7
deres Skib. Den dode ſtrar, ſkiont ingen torde rore ved
den, forend de dertil fane fig tvungen ved en ulidelig
Stank, ſom reiſte fig af den bløde og ſeye Sltim, i hvilken
den reſolverte fig ved Luften () thi denne er Soe⸗Or⸗
men ſaa gandſte imod, at hand, ſom for blev erindret,
aldrig fees uden i allerſtilleſte Havblik, og ved mindſte
Bevagelſe i Luften ſoger til Bunds. Bed Amunds⸗Vaa⸗
gen i Nordſftord, ſkal for nogle Aars Tiid, en Sse⸗Orm,
maaſfkee med hoyt Band, være indkommen blant Skarene
og der doet, da dens Aadſel en tiidlang ligeledes har givet ſtor
Stank. Det ſamme ſiges at verre ſkeet ved den De
Karmen og paa fleere Steder. Hvad jeg onſkede, var,
at man ved ſaadan Leylighed underſogte, om den har et
ſterkt Rygbeen, ſom ſynes fornødent til dens Sammen⸗
hold i ſaa lang Strekning. Haa⸗Arten, ſom ogſaa er
e
—
Y Samme beretter Pere LABAT om en liden Soe⸗Slange, hen
imod 2 Alen lang og tyk ſom en Arm. Nous P'attachames au
mat après avoir aſſommè pour voir quelle figure il auroit le
lendemain. Nous connumes combien nåtre - bonheur
- avoit èté grand, de n'avoir point touchè a ce poiſſon, qui
fans doute nous auroit tous empoiſonnez. Car nous trou-
vames le matin qu'il s toit entierement diſſous en une
eau verdåtre & puante, qui avoit coulè fur le pont, ſans
qui il reſtat presque autre choſe que la peau & Tarrète, quoi-
qu'il nous eut paru le foir fort ferme & fort bon. Nous
conclumes, ou que ce poiſſon étoit empoiſonnè par acci-
dent, ou que de få nature ce n'éroit qu un compoſè de ver
nin. je crois que C etoit quelque vipere marin. Jen ay
parle å plufieurs peſcheurs & autres gens de mer, ſans avoir
jamais pu étre bien eclairci de ce que je vonlois ſcave
ctouchant ce poiſſon. Nouueaum voyages aux Isles Fran-
goiſes de l Amerique. Tom. V. Ch. XIV. p. 337.
Cap. VIII. Om viſſe monſtris marinis ꝛc. 329
Fier cartilagineus og uden alt andet Been har dog Nyg⸗
Been, ſkiont det ſamme meget ſubtil, endog i de ſtorſte
Haa⸗ Kicringer paa en halb Snees Alne. Soe⸗Ormen
ſynes og ligeſom Hagen, Aalen og Hvalfiſke⸗Arten at være
piüiſeis vivi - non oviparus, ſogende fin Mage paa bemeldte
Aarſens Tiid/ da den ſiges at lobe Brunſt og af den Aar⸗
ſag at ſoge efter Skibe og Baade, hvilke den formodent⸗
lig anſeer for gandſke andet end de ere. Derſom dette
har ſin Rigtighed efter vore Soefolks Beretning, da ſlut⸗
tes ogſaa, at mange tage feil, ſom holde for, at Søe
Ormen avles ikke i Søen, men paa ført Land, og ophol⸗
der fig i Fielde og Skove, indtil ſamme ikke kunde ſkiule
dens Krop / da den forſt ſkulde ſoge en Elv, for at ſkyde
— fig deri ned til Havet, hvilket nogle foregive at have ſeet.
I det Capitel om Land⸗Orme og Inſecter har jeg allerede
ſagt / at ſaadan haſtig Overgang til det ſalte Vands Ele⸗
ment, ſynes mig ikke rimelig, ſkiont jeg derfor ikke vil
negte det, ſom her fortælles om Vand⸗Slanger i ferſte
Soer, af hvilke nogle her i Sundſtord og Ulland ere ſaa
berogtede for ſtore Soe Orme, at de neſtboende har tor
tove fig bed at roe over dem med e |
e : .
Men jeg kommer igien til den egentlige Soe⸗ Orm n gange.
eller ſtore Hav⸗Slange, og færdeles til det meeſt interes-
ſerende Sporsmaal, om den tilfoyer Menniſkene nogen
Skade / og hvorledes diſſe pleye at forholde fig mod den?
ARNDT BERNDSEN ſiger i fin Danmarks og Nor⸗
e mee DEERE 2 308. ja 0 det forſte, og at
Soe⸗
. .
e
330 c. Vin. Om viſſe wont monltels marinis zc.
Soe⸗Orme ſaavel ſom Trold: -Hvale o ofte nedſyr ned ſynke Folk 58
Baade. At ſaadant her i Egnen ſtulde være (feet ; har
jeg ikke hort noget viſt Crempel paa; men Nordfarerne
berette; det er ſkeet hos dem, at See Ormen har reiſt fig
op og kaſtet fig tvers over en Baad, ja over en ſtor Jægt
af nogle Hundrede Tonders Drægtighed og trækket den
med fig i det Dybe, Een af bemeldte Nordfarer, ſom
ſiger fig at have været den levende nær nok, for at gribe
paa dens glatte Skind, beretter, at Ormen undertiden med
fit oploftede fæle Hoved udſnapper een Mand af Baaden |
og lader Neften fare, men om det bor troes, veed jeg
ikke, efterdi det er uviſt om den lever af Rov. Dog kand
Dette ſaavelſom dens Fiendſkab mod Menniſket ey mindre
end Land⸗Ormens ſluttes af de Ord AMOS IX v. 3. Om
de ſkiulte dem for mine Pyen i Havſens Grund, ſaa
vil jeg dog befale Hugormen at den ſkal der ſtinge
dem. Undertiden ſiges den at ſlaae fig i en vid Kreds rings
om Baaden, faa denne beleyres paa alle Sider / og da Or⸗
men, ſom for blev meldt, aldrig ligger heel udſtrakt, men
i mange opſtaaende og nedboyede Bugter, fan er det mer⸗
keligt, at Fiſkerne, efter en dem bekiendt Vedtagt, i det
Fald ikke roe til Aabningen eller der, hvor Bugten gaaer
ned ad, i hvilket Fald Ormen ſkal løfte fig og velte Baaden
om, men de ſette med Spidſen af deres Baad lige paa
den ophoyede Bugt og Ormens Side, da denne ſtrax ſty·
der ſig ned og lader dem ſlippe af deres Angeſt. Naar de
ellers blive den vaer langt borte, roe de af al Liw og Mag,
| rig de undertiden tilſette deres Hilſen, for at nage Landet,
A a ind fer en 1 25 han 775 kun omme
haſtig afſted ſom en Piil, og ſoger beſtandig deres Keel.
Vand (). De udvalge heller at roe den tvers pan Si⸗
den, ſom ſagt er, eller ogſaa holde gandſke frille og kaſte
noget, om det ikkun var et Hſe⸗ Kar eller deslige, ud imod
ham, da han gemeenlig dukker under eller tager en anden
Cours. Dog de allerfleſte Fiſkere vide nu omſtunder, i de
"Varme Sommer Maaneder, at forſyne fig med Bibergeil,
; ſom de aldrig forſomme at tage med fig, naar de gage
noget langt fra Land, og ſette deres beſte Præſidium i at
Cap. vll. Om viſſe monſtris marinis ꝛc. 334
5 55 dem. Men ere de langt fra Landet, da hielper dem
deres Arbeid intet til at kappes med dette Dyr, der ſkyder
Præſerva-
tiv.
have det indelukt i et Hul paa Bagſtavnen, eller, om de
endda frygte „at kaſte lidet deraf over Bord, da de af
megen Forfarenhed vide viſt, at Ormen ſkyer dem. Med
ſamme succeſs og Virkning ſiger Hr. LUCAS DEBES
i ſin Færoa reſerata, p. 167. at man der paa Landet bru⸗
ger Bibergeil, font den beſte Ruſtning mod Trold⸗Hva⸗-⸗
* '
*
dg 0
2
å 1 SÅ
793
Oyne gandſke utgaleligt,
ar ERR
len, der ellers velter Baadene, men ſkyer baade Bibergeil
og nogle udkaſtede Spaaner af Enebeer⸗Trae. Velbe⸗
meldte Auctor erindrer tillige det ved adſkillig Forfaring
beſtyrkede fingulare Phyſicum, at den Mand, ſom har
Bibergeil pad fig og kommer i Bandet, ſtrar maa ſynke
til Bunds, ſom en Steen, om han end er en god Svom⸗
mere. Han beraaber fig og paa D. THOM. BARTH O-
ILINI Vidnesbyrd in Contur. II. Hiſtor. Auatom. Hiſt. 17.
HET: Auen maa jeg erindre hvad een af vore
i . 5 Apo-
AR e vende gierne deres Baad ſagledes, at om han dil ſorſolge .
den, da maa han fee lige mod Solen, „ hviler 55 være 0 RS
kk 4-2
Så i AN
Hyis Ord jeg og giver fandfærdelig Magt,
Maar Julius gader i fingyrftelig Stade,
SE 332 Cap. VIII. Om viſſe monſtris marinis warinis 16. ;
— — — — — — — — —
Apothekere har ſagt mig, nemlig at at det ot Bibergeil, il, ſom
Fiſkerne her til Lands kiobe og forſyne fig med imod Udyr
paa Havet, er intet andet end Afa færida eller Dyvels⸗
Drek, thi naar Lugten er ikkun ſtcerk ſtinkende, gior det
baade hos dem og deres Fiende den ſamme Virkning, lige ⸗
ſom de derfor fage Forlov at give ſamme Betaling. Langt
fra ſkal den, efter nogles Beretning, undertiden ſkade
Menniſkene ved fine forgiftige Exerementa, hvilke, ſærdeles
i Nordland, ofte fees om Sommeren flydende pan Van⸗
det, ligeſom det kunde være en feedagtig Slüm, og holdes
enten for dens Spye eller Sperma eller deslige. En Fiſker
om. finder det nær ved fit Garn eller Snore, og ſmitter
fig derpaa i Uforſigtighed, fager ſtrax en ſmertelig He.
velſe i Haanden, hvilken ofte har været faa farlig, at man
har ſeet ſig nodſaget at gribe til en Amputation. |
Om denne Soe⸗Orm mener Hr. PEDER. DAssiſt un
Beſkriwelſe over Nordland, at han vel kunde ihne
det grumme Dyr Leviathan eller den Drage i Havet.
De fag Vers han har derom pag. 45. vil jeg her anføre:
Om Søe - Ormen veed jeg ey nogen Beſkeed,
Jeg haver ham aldrig med Oynene ſeed,
Begierer ey heller den Wreʒ 1
Dog kiender jeg mange, ſom mig have ſagt, .
Han mag ret forfærdelig være.
Og Phæbus omvanfer i Luftens Ballads, 8 4
905 lader fi dig det . e .
” r
Cap. Vin VIII, Om viffe e monſtris marinis 96. 333 5
d e. ſiges / h. han er af en ſaadan Natur
Had Baad han fornemmer det ſkadelig Dir, „
Han tiendes efter mon ſpoemme.
umaadelig ſluttes hans Storlighed og,
Diet vel af Forfarenhed vüiſes kand nok;
Thi de hannem komme i Mode
Faortalle, han ligger i Længden udſtrakt,
Som Hundrede Lees var pag Havet udlagt,
Som Moding paa Ageren ode. j
Mig tykkes han lignes maa Behemots Magt
Samt og Leviathan, ſom holder Foragt
Al Vaaben og bevende Spidſe;
sm Thi Jernet er hannem ſom Stilker og Hor,
å Og Kaaber ſom Qviſten der raadner og doer 4
Det Gud os beſkriver til viſſe. e
Anledningen til at beraabe mig paa diſſe Riim 5 naſt Om den :
noget Vidnesbyrd om Sagen felv, den Gisning at Soe⸗ kand væve
Ormen vel faa. foyelig, ſom noget andet endnu bekiendt viathan.
Hav⸗Dyr, kunde forſtages El. XXVII. v. I. ved Leviathan
eller den bugtede og flette Drage i Havet/ item JOBI
XXVII. v. 13. ved den lange Orm, eller, efter vore nyere
| Overſettelſer, ved Stang⸗ Ormen, Slagboms⸗Ormen,
Serpens vectis, da den ofte udſtrekker ſig for en Fiord
eller Viig / og ligger der ſom en Slagbom i Veyen for
Dem der ville ud eller ind. Derſom SAM. BOCHAKRRA.
Ts havde havt nogen Kundſkab om dette S Slags Hav
Dyr, ſoin uden for Nord-Søen er lidet bekiendt, da havde
en e ikke 055 2 for at være Leviatl han:
y Tt 3 | Cetum
"BRA OR VIL Om viſſe Mön E 10. BL DÅ
— —— — — . — — :¼½—ͤè0 -— ͤ — U——
3
Cetum Hebræi üsdem nominibus appellant qvibus dra-
conem nempe Thannin & Leviathan, aut ob formæ fimi- .
litudinem, aut ratione molis, & qvia Cetus in aqvatili-
bus tantum præſtat, qvantum in reptilibus præſtant
virtute Dracones. Hieroxoic. Lib. I. Cap. VII. p. 45. Den
formæ ſimilitudo man her beraaber fig paa at være imel⸗
lem Hvalfiſken og Dragen, kand jeg ikke finde. Ey heller
ſeer jeg, hvorledes denne Auctor, font jeg ellers eſtimerer
for een af de allergrundlerrdeſte Mand, Verden nogen
Tiid har havt, kand ſige ſammeſteds pag. 50. Balænam
multi volunt ideo dici ri vr Serpentem veckis Eſ. XXVII. I.
qvod ab uno maris extremo, ad alterum, vectis inſtar
attingat. Paa en Hvalfiſk af 50, 70 og i det hoyeſte
80 Fods Længde, kand dette ikke vel paſſe fig (), eller
dog ikke nær ſaavel ſom pag Soe⸗Ormen, hvis Længde
jeg tilforn har ſagt, efter bore ee Dyeſyn, at være |
ſom et Kabel - Tov eller 300 Alue. Ja efterdi diſſe ſaa⸗
velſom andre Dyr, ikke alle juſt torde være lige ſtore, men
nogle vel findes dobbelt
ligeſom Land⸗ „Slangekne ogſaa deri ere meget adſkillige,
faa har jeg iblant nogle Sneeſe Soefarende Folk af dem 1
ſom bare oyenfnlig f Donne om dette monftro marine» |
hot 1
0 BOCHAR TUS kand ære ikke andet end udlee Talmis 3
diſternes Uforſkammethed i at lyve og digte om Hoalſiſkens
Storhed. Hebræi ſæpe mendaces in hoc argmento: pe
tiſimum mentiuntur liberaliſſme. In illis modeſtifſimi ce.
tis qvingentorum ſfadiorum longitudinem aſſignant, hoe
eſt milliarium plus ſexaginta. In Tractatu Talmudico Bar
15 Bathra fol. 73. col. 2. Navis quædam in dorſo cel navigans, 9 |
8 iter ab una vinna ad altetam, tertio e die confec
2 ; 1 5 5 i og „ AN fr 0
ſtorre end Neſten af deres Slægt; 92
DA Cap, VI Om viſſe monſtris marinis ꝛc. 335
fort nogle ſige/ at et Kabel⸗Tovs Længde ikke kunde ſtrek⸗
Snarere
ke til at maale alle Soe⸗Ormene med, efterdi man un⸗ end Svab
dertiden feer deres over Vandet i lige Li
Puklers eller Bugters Rad, at ſtrekke ſaavidt ſom man
7
ge Linie fremſtikkende
Fiſken.
kand oyne eller afſee dem. Dog tilſtager jeg, at hvis.
dette ſkal finde Biefald, da mag man ſupponere det ſom
rimeligſt er, at ikke een, men to eller fleere af diſſe Dyr
da forlenge Liniens Strekning, ved at folge efter hin⸗
anden, helſt ſaaſom de bag den Tiid gage i Brunſt eller
Leeg med hinanden, og af den Anledning ſynes at for⸗
folge Baadene, ſom jeg tilforn har meldet. Fremdeeles
maa jeg erindre, at hvad Guds Aand L. cit. føler om
Leviathan, ſom baade er en Stang ⸗Slange, og
den
en bugtet Slange, det er, ſnart krum og ſnart ud.
ſtrakt (den myſtiſke Alluſion pag Satan eller andre Guds
"Mange
Bugter.
Kirkes Fiender er her ikke min Sag) det paſſer ſig fuld⸗
kommen vel pan denne Soe⸗Orm, og hvad derom alle⸗
rede er anført (). Dog finder jeg endnu ey over⸗
F 55 NS flodigt
5
Sporger nogen, hvor mange Bugter der kand tælles paa fans
dan Soe⸗Orm, da ſvares, at Tallet er ulige og retter fig efter
Ormens adſkillige Storhed. Fem og tive Bugter er ellers det
byeſte jeg finder ſtadfeſtet ved nogens Udſigende, og derom
fkriver ADAM OLEARIUS (hans Gortorfſche Kunſt⸗ RKam⸗
mer p. 17. ſaaledes: Neulich hat ein vornehmer Schwediſcher
Herr zu Gottorff geſagt, daß er vom Burgemeiſter zu Mal⸗
moͤe, einem glaubwuͤrdigen Mann, gehoͤret, wie er auf einem
Huͤgel an der Nordiſchen See ſtehend eine ſo groſſe Schlan⸗
ge in ſtillem Waſſer geſehen, die von ferne ſo dicke als ein groß
Sauen ſcc ſchenlaſſen.
Weinfaß anzuſehen geweſen, und habe 25 Kruͤmme gehabr.
Selbige Schlange fol nur bey ſtillem Wetter und zu gewiſſen
| 336 Cap. V. vm. Om viſſ monftris marinis s ac. . |
8
flodigt ferdeles i den Henſeende a at F indrykke Hr. J. RAM I
Ord i Norges Beſkrivelſe pag. 43. ſaaledes lydende:
Anno 1687. er i Dramsſiorden feet en ſtor Soe Orm
”af mange Menniſker, og paa eengang af elleve
„Menniſker tillige. Veyret var ſtille, men ſaa
ſnart Solen var noget opkommen og det begyndte
| af blæfe, ſkiod han fig af, og ligeſom naar man uddra⸗
ger et Kabbel⸗Tov naar det er ſammenruldet / faa kunde
de fee hvorledes det varede længe, for han opruldede alle
ſine Bugter og Ruller, og ſtrakte fig ud.“
OL. MAGNUS faler i ſin H Hor. Sehtentrion. Lib. XXI.
c. 24. om en Norſk Soe⸗Orm ikke tykkere end et Barns Arm,
men derhos 40 Alne lang, (Eſt in littoribus Norvegicis ver-
mis glauci coloris longitudine XL. cubitorum & amplius,
vix ſpiſſitudinem infantis brachii habens) hvilken af Krab⸗
berne, ſom henge fig ved den, og kleme den, ſkulde plages MS
at den af Smerte giorde ſig ma krum; Af denne Sort bar
jeg aldrig hort ſige, og kunde knap troe den gode OLAO,
derſom han ikke beraabte ſi ig paa egen Forfaring. Hunc
vermem ſæpius vidi, ab ejus tactu, Nautarum informa-
tione, abſtinens.. Den Dispropertion imellem en
Barne⸗ „Arms Tykhed og 40 Alnes Længde kommer mig
til at ſoupçonnere en Tryk⸗Feil da XL. maafkee ſkulle gores |
TI. eller for fyrretive,- elleve Ane, hvilket endda var
langt nok. Om den anden ſtore Søe - Slange river
. n Audtor ſiden Cap. i det Sande og 10 å
n
ag i N
8 ' |
Opp. vit VIII. Om viſſe me monſtris f marinis 2c. 337
kak. Sd af hans ns Fortællelfe paa paa bemeldte Sted
er denne: De, ſom beſoge Norges Kyſter, forſikkre en un⸗
derlig Ting, nemlig at der er en Slange 200 Fod lang,
0g 20 Fod tyk, ſom opholder fig i de Bergenſke Klipper
- 509 Huler (er ikke faa) og gaaer ud om lyſe Nætter for
"af æde Kalve, Faar og Sviin, eller og den gager til
” Havs for at tage Korsſiſk, Krabber og deſlige. Den har
en Mann af Alens Længde; ſkarpe Skal og flammede Oy⸗
'ne. Den foruroliger Skibene, reiſer fig op ſom en Stot⸗
te og Mapper Folkene deraf ꝛc. Saavidt denne Skribent,
ſom i det ovrige af ſamme Capitel melder om den ſtore
Band: Slange i Mioſen pan Hedemarken, der ſtulde give
Varſel for Kongens Dod og ſtore Sorandkangen uden
rode: sag gammel Superſtition.
7 f | 6. 10.
: bnd jeg forlader denne Materie, maa jeg beſpa⸗ Nord⸗
re det Sporsmaal, ſom nogen kunde giore om Aarſa gen, Søen
"hvorfor faa ſtore Slanger allene ſkulle findes i Nord: dens Hiem.
Soen, da man ellers ikke andenſteds veed af dem at ſige, (RE
efter Soefarendes Beretning, hvilke i deres Journaler vel
melde om andre monſtris marinis, men ikke om dette.
Hertil fogrer jeg, at naar Sagen à poſteriore, eller af
overflodig Forfaring har fin Rigtighed, faa behøver hin
Indvending intet andet Svar, end at Naturens HErre
diſponerer over fine adſkillige Creaturers Boepeel pag
adſkillige Steder, efter de viiſe Henſigter, ſom ikke juſt
ere eller tor ved at vœre os alle bekiendte. Hvorfor vil
Nensdyreer ikke trives audenſteds end paa de hohe og kolde
i 1051 Uu b h ds ;
338 Cap. VIll. Om viſſe cnſtris marinis 2 RØD
Field? Hvorfor ſoges de ſtore Hyvalfiſke allene mod Nord⸗
Store
Slanger
anden⸗
ſteds.
Polen? Hvorfor er Indien og Ægypten næften allene
de Lande, ſom have Crocodiller at frygte for? Uden Toll
fordi den viiſe Skaber faa finder det for got. Da jeg nu
juſt tænker pan Wgypten og gandſke Africa, ſaa erindres,
per aſſociationem idearum, at ſtiont jeg ikke mindes at
have læft noget om Hav⸗ Slanger i de Farvande, ſaa fin⸗
des dog der i ferſke Soer og Floder, følgelig til ſtorre Uſik ·
kerhed for Menniſkene, narſten lige ſaa ſtore O§rme. PLI-
NIUs ſiger in 57. Natur. Lib. VIII. Cap. XIV. Megaſt hene g-
ſeribit, in India ſerpentes in tantam magnitudinem adole-
ſcere, ut ſolidos hauriant cervos taurosqve. Metrodbrus
circa Rhyndacum amnem in Ponto ut ſupervolantes,
qvantumvis alte perniciterqve alites hauſtu raptas abſor-
beant. Nota eſt in Punicis bellis ad flumen Bagradam a
Regulo Imperatore baliſtis tormentisqve ut oppidum ali-
qvod expugnata ſerpens CXX. pedum longitudinis.
Pellis ejus maxillæqve usqve ad bellum Numantinum
duravere Romæ in templo. Faciunt his fidem in Italiam
appellatæ Boæ, in tantam amplitudinem exeuntes, ut
divo CLAUDIO Principe , occiſæ in Vaticano ſolidus f in ce
alvo ſpectatus fit infans. Aluntur primo bubuli lactis
ſucco, unde nomen traxere. Cœterorum animalium,
qvæ modo convecta undiqve Italiæ contigere ſæpius,
formas nihil attinet ſerupuloſe referre. Sbad her mel⸗
des om den ved en Africanſk Flod, navnlig Bagrada, dræbte
ſtore Slange, ſynes faft utroeligt, men ftadfæftes dog af 5
IIVIO 29. decade primi belli Punici og VALER. MAX.
På Lib, . Sa ult, da man n ellers N 1 18 ont rd at troe, 5
e
Cap. Vll. Om viſſe monſiris marinis 2c. 339
en Slange kunde opholde den 6 den hele Rome Romerfke Armée og
forbyde dem Paſſagen over bemeldte Flod, dræbe meget
Folk og knap med Muurbrekkere ſkydes ihiel. Endnu
forunderligere er det, form DIODORUS SICULUS Lib. Ill.
beretter om en Slange i Ægypten 30 Alne lang / og alt⸗
ſaa ikkun liden mod de her omtalte at regne, men dog
efter Anſeelſe alt for ſtor til at lade fig fange og fore til
Alexandriam, for at ſees af Kong PTOLOMAO II. Sen:
ne Herre var bekiendt for meget curieux og begterlig efter Underlig
rare Ting. Hvem ſom bragte ham en Elephant eller an⸗ Hiſtorie.
det rart Dyr, fif ſtore Forcringer, og ved den Leylighed
lcerde Grækerne at kiende mange dem tilforn ubekiendee
Ting. Saadan Kongens Nysgierighed og Wdelmodig⸗
Hed i at belonne dem der fornoyede ham, overtalte et Sel⸗
ſkab af Jægere til at forſoge, om de kunde bringe ham
bemeldte ſtore Slange, ſom gemeenlig lage i Vaudet,
men begav fig daglig lidet fra fit Leye, for at røve nogle
Stykker væg til ſin Fode. Det forſte Forſog, ſom ſkeede
med Magt, ſlog feil, og koſtede tvende af diſſe Vove⸗
Halſe deres Liv. Men da de andre af Skade vare blevne
klogere, og dog ikke gave tabt, i Haabet af en ſtor Belon⸗
Pee reuſſerede de ved Lift ſaaledes, at de af meget ſterke
Reb giorde fig et tilſtrekkeligt Garn, paſſede paa, da
Ormen var udgangen paa Rov, tilſtoppede ved en Dem.
ning den Ben han ſcedvanlig gik, for at komme tilbage,
giorde derhos en Defilée, ſom han maatte paſſere, ſpendte
i Garnet for Enden deraf og dreve det Monſtrum derind,
Å ſamt forde det til Kongen og bleve af ham rigelig beln .
35 en Slangen paa nge Ordre blev. glem ss
8 un * 17 an e
340 Cap. VIII. Om viſſe monſtris marinis c.
ſom et rart Spectacul for Fremmede der beſogte hans
Hof, og fik daglig fin beſtemte Føde, Bemeldte DI0DO.
RUS SICULUS ſlutter deraf det, fon ODOARD. DAp-
PER og flere Skribentere i ſeenere Tider beſtyrke, efter
lang Forfaring, nemlig at i Wthiopien og andre Afri⸗
canſke Landſkaber findes Slanger ſtore nok til at æde ikke
- allene Oren, men endog hine ſtore Elephanter, paa hvilke
de forſt beſnere Fødderne med deres lange Krop og 0 2
bemægtige fig Dem uden . ee nede
Kraken e. Nu kommer jeg til det t redie og uden Till ial Ver⸗
da forte den det allerſtorſte monſtrum marinum, faldet Kraken,
Dyr i Kranren eller, ſom nogle ſige, Krabben, forſtage per
Verden. excellentiam, hvilket Navn ſynes meeſt at ſpare til dette
runde, flade og grenefulde Dyrs Beſtrivelſe. Andre
falde det ogſaa Horven, Sge⸗Horven, item Anker⸗
Trold. Saa mange udenlandſke gamle eller nye Skri⸗
bentere, ſom jeg har Leylighed at efterſee og conſulere i
flige Matkrier, vide næften intet deraf at ſige under den
rette og egentlige Notion. Men hvad de til Sagens Be.
ſtyrkelſe melde efter deres Begreb om flydende Inſuler
(bvilfe dog ere urimelige at ſtatuere i det vilde Hav) ſkal
ſiden anføres og med Grund appliceres herpaa, naar jeg
forſt, efter mange med Fliid examinerede og fra flere o b ⸗·
ſervatoribus indhentede ſamtydige Relationer, har givet i
11,7 mogen Beretning herom, ffiont ſamme i Ligning med
Slagens fulde Bæfen og Sammenhæng; endelig maa
9 9 0 meget e og LE altß aa mer
95 L LÅ
Cap. VIII. Om viſſe monſtris marinis ic. 34 1
—B ⁵wüw— ²ꝙ M ——————— H ———xA
eee eee
qvem til at opvakke, end at frille og forno ye Læferens Cu⸗
rioſitèe; Thi her maa BOCHARTUS Lib. I. c. 6. vel
ſige med OPPIANO, Haolieut. c. I. In mari multa latent:
BR Havet ſkiules mange Ting. Ja blant de mange og
ſtore Ting, ſom Havet ſkiuler for vore Oyen, og ikkun i
faa Minuter lader os fee et lidet Blink af, er Kraken vel
det allerſtorſte og forunderligſte, følgelig nok værd, at
derom gives ſaa megen Efterretning, ſom Tingens Na-
tur, efter Skaberens Pyemerke vil tillade paa nærværen-
de Tüd, da langt ſtorre og fuldkomnere Opdagelſer maa⸗
kee kunde blive vore Efterkommere forbeholdne. Jeg er.
indrer mig herved SVRACHS Ord: Spo haver ſeet
ham / at han kand fortælle det? og hvo kand ophøye
ham, ſaaſom han er? Der ere mange ſkiulte Tiag,
ſom ere NB. ſtoͤrre end diſſe / thi vi have kun ſeet
lig af aus eme Syr. Sant 43. v. 36. 37. |
§. 12.
Va Fiſkere fige, ſom med een Mund og uden mind⸗
e Contradiction, at naar de, ſcerdeles i varme Som:
mer Dage, roe nogle Mile ud at ſoge deres Næring, og
eſter Landkiendingen, hvilken de kalde deres Mee, ſkulle,
Hu fædvanligt ; have 80 à 100 Favnes Dybhed, findes
Beſkri⸗
velſe.
undertiden ikkun 30, 20 eller mindre Favne Vand, og
deri tillige viſt nok allerſtorſte Overflodighed af det de
ſoge, færdeles Torſk, Langer og Brosmer. Deres Mede⸗ 5
Kroge ere knap udkaſtede, førend de kunde drage dem op
igien fuldbehængte med Fiſk. Deraf merke de, at Kra⸗
ken er i Grunden og giver den mener Forhoyelſt.
e 33 MR 5 Inmid⸗
ER,
1
75
342 i Cap. VIII. Om vviſſe æ mionftrrs! marinis 2c.
Imidlertid blive de med Glæde liggende forat betiene fig af ſig af
fan god Leylighed og ere undertiden en Snees eller fleere
Baade ſamlede paa en maadelig Circonference. Det eene⸗
ſte / ſom de da med ſtorſte Fliid give agt paa/ er om Dybheden
bliver den ſamme for deres Linier, eller om de efterhaanden
fage hoyere Grund og mindre Vand. J dette ſidſte Fald
merke de, at Kraken løfter fig og ſkyder 55 ad. Da er det
ey Tiid at bie længer. De overgive gandſke deres Fiſke⸗
rie, legge alle Aarer om Borde og roe for at retirere ſig
til een af Siderne faa haſtig ſom mueligt er. Har de
nu naget det ſedvanlige Dyb igien, og følgelig finde ſig
i Sikkerhed, da holde de ſtille og fer, efter faa Minuters
Forlob det mageloſe monſtrum at komme frem i Van⸗
dets Overdeel og der viife fig, forſtaae ikke fit fulde Cor
pus, hvilket formodentlig aldrig noget Menniſkes Dye
har havt Leylighed at tage i Betragtning, (undtagen i
dets Yngel og Affodninger, om ſiden ſkal tales om) men
fin yderſte Overdeel, hvilken efter Oyeſyn, i en Fierding⸗
veys Omkreds (nogle ſige meere, men jeg udvælger for
Sikkerhed det mindſte) ſynes af Begyndelſen ikke ander:
ledes end om der laae en Samling af ſinaa blinde Skar i
Havet, alle beheengte med noget der flyder og fluctuerer
lltngeſom det kunde være Tang. Her og der merkes en
ſtorre Forhoyelſe / ligeſom Pukler, paa hyilke adſkillige 5
ſmaa Fiſk ſees at ſpringe og ſprette / indtil de rulde ned over
Siderne. Endelig reiſe fig nogle glentzende Spidſer og
Takker, ſom blive tykkere jo langere de komme over Van⸗
- Ey men undertiden ſaa hoye ſom maadelige Skibe Maſte,
8 MER at 7 055 de da er 3 det vd 5 Or ogs⸗E
*
4 * 5
Cop. VII VII. Om m viffe: monſtris marinis 2c.
j fatte i, maatte det folge til Grunds; thi efter en k Kol
Tiids Forløb begynder Kraken at ſynke og give fig ned å
" Synbet paa nye. Naar det (feer, er Faren ligeſaa ſtor
ſom tilforn / hvis man befinder ſi fig nær derved, efterdi
dens ſynkende Bevægelfe gior mange ſtore Svælg i Ha-
vet og ved Dragſue, ſom det kaldes, tager alting med ſig,
ikke anderledes end Male Strommen ved Moſtoe, ſom
*
paa ſit Sted er beſkreven. Da nu dette forſkrekkelige
Hav» Dyr rimeligſt kand henfores ad genus polyporum
eller Korsfiſkenes Art, ſom ſiden ſkal viſes / faa ſynes det
ſom man egentlig fager at fee deraf; at være dets anten⸗
næ, tentacula, Arme eller Fole⸗ Horn, med hvilke det
f faavel bevæger fig, ſom indſanker fin Føde. Dog til det.
te ſidſte Oyemerke har den ſtore Skaber endnu giort An.
ſtalt ved en ſterk Lugt, ſom dette Dyr ſkal give fra ſig
paa viſſe Tider, og derved ligeſom lokke og hente den *
Fiſke⸗Meengde til fig. Af mange Fiſkeres i lang Tid
ſankede Forfaring ved man dette, at Kraken eller
Krabben i nogle Maaneder æder; og t andre paafolgen⸗
de udtommer igien fine ex crementa. Naar denne Excre-
tion ſkeer, kand Vandets Overdeel farves deraf, og bliver
ligeſom tyk og mudderagtig. Denne Mudder ſiges at
være Fiſkenes Lugt eller Smag, eller begge Deele, fag
"behagelig; at de fra alle Sider ſoge tilſammen efter den,
og naar de til den Ende opholde ſig over Kraken, da
aabner den ſig for at opſluge ſine kierkomne Gieſter, og
at forvandle dem til nye Lokkemad for andre af ſamme
Smag. Gaa (øges der, relata refero, og kand herom
8 * bi: vis Forſ N ſom om Hoved» Sagen ſelv,
Adv 1 ſiont
—
ken, forſtage naar een har været færdeles ly belig
Bangit frem re np eee de meene/ de er in⸗
Aadſel ſkal have fyldt et ſtort Stykke af bemeldte Ulvangens
af en delicat Lugtelfe. Af dette Dyr have Fiſkerne her i
344 Cap. VIII. Om viſſ mont monflris marine 9
fkiont jeg ikke heller finder noget get naturſtridigt deri. i. Da
man ellers ikke tor vente pag nogen Leylighed til at exa-
minere dette grumme Hav⸗Dyr levende, faa beklager
jeg deſto meere at ingen betiente fig af den rare Leylig⸗
hed, ſom, efter folgende Beretning, eengang og maaſkee
aldrig tiere, ſkal have været til at giere det. Hr. Con-
ſiſtorial- Aſſeſſor FRIIS Sogne - Preſſt til Bodoen i Nord⸗
land og Vicarius Collegii de curſu Evang. promov. har
ſidſt afvigte Aar, da hand var her i Bergen, fortalt mig,
det jeg igien fortæller van hans Credit, nemlig: Anno
1680. fkal en Krake (maaſkee en ung og uforſigtig, af
det Slags) være kommen ind i den Fiord Ulvangen i Al⸗
ſtahougs Sogn, da dens Sædvane ellers er at holde fig
nogle Miile fra Landet, hvorfor den og her maatte om⸗
komme. Dette ſkal være ſkeet ſaaledes, at dens udſtrakte
lange Takker, eller Fole⸗Horn, hvilke den ſynes at bruge
paa Sneglenes Maade, med at ſtrekke dem hid og did,
fattede maaſkee i nogle nær ved Fiorden ſtaaende Træer,
ſom lettelig kunde losrives, men fornemmelig og ſom man
ſiden ſaae, i nogle aabne Sprekker, Steenrever ae
paa Klippen, hvori den heftede faa faſt / at den derved blev
hengende, og ikke kunde virke ſig los igien, men creperede og
tillige raadnede paa Stedet, da dens langſom fortærede
Fiord, og giort den Side faa got ſom impaſſable for Folk
Norge det Mundheld: Du maa have filter paa Kra
Cy 7
* * — i 7 r
g 1 ) i mm Ve ON HER
5 - så 5 i 2 . 57 2 8 SØS, 3 . 4
8 — på ? T . 7
x £ 7 5 lv 5 4 v "LAN Nin 74
1
8 vm. Om viſſe mon lr ain; 5 kd 345
— — — ä ů —ů— — dene
. Konſt / naar han har treffet ſaadan fifkerüig
Bund. At Kraken ſkulde have tilfoyet nogen virkelig
Sklade, foruden at ſkille dem ved Livet, faa de kunde fore
Tidender derfra, har jeg ikke hort, uden i eet Exempel,
ſom fortælles at have tildraget ſig for ikke mange Aar ſiden
ved Fridrichſtad i Aggershuus⸗Stift, hvor et Par Fiſkere
uformodentlig/ og til deres ſtore Forundring, geraadede
med deres Baad ind i en ſaadan Plet paa Vandet/ ſom
efter forrige Beſkrivelſe var hartad moradſtg og ſlümag⸗
tig, hvorfor de ſtrar forlode den, men ikke fif TID til at
Ek 2
giore ſaa haſtig Vending, at jo een af Krakens Takker ſlog
til Baaden og knuſede dens Overdel, far at de derpaa,
ſom paa et Vrag / knap bergede Livet i blikſtille Veyr, uden
hoilket dette pr N 1 n Sør: een aldr e
fig tilſoune.
l i Er 57 13.
be
„
La Sado bar jeg om dette allerſtorſte/ n men bidind⸗ "Ydermere
; til lidet eller intet bekiendte Hav⸗Dyr givet den Efterret⸗ Stadfe⸗
ning, ſom mig derom er forekommen. Nu vil jeg frem
deeles melde, hvad mig ſynes rimeligt og gandſke formo⸗
dentlig at kunde høre derhen, ſamt oplyſes der ved, faa og
tiene til Stadfeſtelſe derpaa. Den ofte citerede Hr.
LU CAS DEBES melder i fin. Faroiſte Beſkrivelſe adffil-
i ligt. om haſtig fremſkinnende og haſtig igien forſpindende
| Oer, hvis Verſen ingen kunde forſtage fig paa, ſaa man
ikke torde forundre ſig over at Almuen, ja vel klogere Folk,
i har holdt ſaadanne uſtadige Eilandes forte Aabenbarelſe
0 paa de Steder, hvor utan ved daglig Seilads vidſte at in⸗
puste end e 0 ande Aan mer 95 være lte ;
K , Phan BE:
*
ſtelſe.
**.
8
; 246 i cap. vm. . Omviſſe monkekknerthh 26
Plhantasmata og Kogelſpil af den den Aand, der glæder 8 ig ved
Menniſkenes Skade, hvilken og undertiden ſkulde 2
Dres derved, at Soefarende Folk mene de fee Land, hvor
intet er, følgelig blive confuſe, giore urigtig Gisning og
Misregning, ſom kand lede dem af fra deres Cours og ſiden
Indbild⸗ i ſtorſte Uleylighed (). Mange Soefarende, ſcerdeles her
1 BENE i Nord. Soen, berette det ſamme om hine haſtig forſpin⸗
Oer. dende Tegn til Land, hvor intet er, og da de naturlig fly;
dende ſinaa Her paa ferſte og neeſten ſtilleſtaaende Vande,
ſom jeg P. I. Cap. 3. har viiſt at være her i Norge og an⸗
denſteds, umuelig kunde ventes at holde ud pag det bru⸗
ſende Hav, ſom bryder og knuſer de ſteerkeſte Skibe, ſaa⸗
ſynes dem, der er ingen anden Udflugt end at give Die⸗
velen ſkyld for dette ſaavelſom alt andet Ont. Men da
man, efter den ſande Regel, ikke mag giore et Skarn
Uret eller give ham ſkyld, hvor han ikke har den, ſaa ten⸗
ker jeg, den Dievel der i en Haft gior flydende Der, er
ingen anden end hiin omtalte Krake, hvilken nogle Søe.
Folk ogfan falde Sge⸗Draulen, det er Soe⸗Trolden.
. ſom e mig i diſſe Tanker, er dae
dar Ms
5
— —
(0 Om uſtadige Her eller Eilande fe EVERII. HAPPELII Mani
Mirab. Tom. I. Lib. IV. cap. 20. 2 1. og hos THORMOD. TOR. i
ſtaaer et merkeligt Vidnesbyrd af ſamme Slags, om en ligeſom Å
af Bandet i Breidefiord paa Island fremkommende Oe. Åre i
Annales notant, emerſiſſe ex undis inſulam qvandam vel ru- 1
pes (An. 134.) anten nunqvam viſas in ſinu Islandiæ 11 SÅ
fliordo. Hist. Nor. P. IV. L. IX. c. g. p. 477. Sk dl
kr Men: ikke mel der, om den 22 der beſtandig.
Cap. VII. . Om viſſe e iht ꝛc. 347
Tildragelſe, anfort a af den velfortiente Svenſke Phyſico,
„r. URBAN HIERNE, thans Rorta Anledningen til
athſtillige NMalms og Bergarters Efterſporjande,
pag. 98. Efterretningen ſelv er ellers fra Baron CARL
GRIPENHIELM, General · Directeur ved Land⸗Maaler.
Contoiret, og lyder ſummariter ſaaledes: I Skicerene
ved Stokholm) ſeer man undertiden nogle Land⸗Kiendin⸗
ger, fom ellers ikke fees, og undertiden ſynes de at ligge
paa et andet Sted. BURÆUS har fat ſamme Oe paa
ortet. Bønderne, ſom falde den Gumars⸗Gre/ ſige,
at den ſees ikke altid. Den ligger i det ſtore Farvand,
men jeg har aldrig fundet den. En Sondag, da jeg var
ved Sfiæren, for at tage dens Grunder, hendede det fig,
Vat jeg paa et Sted fik at fee 3 Spidſer paa Havet, da
vblev jeg ilde til mode, og meente, at jeg i Glemme havde
gaget dem forbi, Jeg kaldede Bonden og ſpurde om
Gumars⸗Ore, men da Bonden kom NB. fif man intet
mere at ſee. Bonden ſagde, det var ret nok, og ſpaaede
den ſtor Storm eller megen Fik ꝛc. Saavidt Hr. GRI
PENHIELM. Hvem feer ikke her foruden vidtloftig Ap.
plication, at den ſnart ſynlige, ſnart forſpvindende Gu
mars Pre med fine Spidſer og Spaadom om Fiſt, maa.
være og, efter al optoenkelig Muelighed / ikke kand være andet
end Kraken, Krabben eller Se ⸗Horven, aret ufor.
tient af BURÆO med at tegnes paa hans Soe⸗Kort,
ſom en faſt Grund, da dette Udyr formodentlig der har
hart fit ſedvanlige Tilhold, og ofte er fremkommet af
Dyybet blant Sfiærene. Hvad den lettroende OL.
3 | 1 2 MAGNUs
0 e
348 Cap VIII. Vu. Om om viſſe m onftris mere le.
MAGNUS in Ei S. Nytentr. Lib. XX. cap. 25. ſtrwer om
Hyalfiſke ſaa ſtore, at man anſeer deres Røg for en He,
8 paa hvilken man kunde ligeſom gage i Land, tænde Ild
. og forrette adſkillig Gierning, er en aabenbar Fabel og
latterlig Digt. Unde plerumqve ele vato dorſo ſuo ſu-
per undas, a navigantibus nihil aliud ereditur eſſe, qvam
inſula. Itaqve nautæ ad illum appellunt & ſuper eum
aſcendunt, palos fisunt, haves alligant, focos pro eibis
coqvendis accendunt. Donec tandem cetus, ſentiens
ignem, ſeſe in profundum mergat &c. Arenas aliqvando
dorſo ſuo tollit, in qvibus, ingruente tempeſtate, naute
terram ſe inveniſſe gaudentes, anchoris demiſſis, falſa
firmitate qvieſcunt, ac ignes accenſos bellua ſentiens
ſubito commota fe in aqvas mergit hominesqve cum na-
vibus, niſi anchoræ rumpantur, in profundum attrahit-.
Men hyvad der kand have givet Anledning til at embelle⸗
re det Rimelige med Urimeligheder, torde verre et blot
Syn af bemeldte monſtro marino, om hvilket man langt
fra har indbildt ſig / at det og det kunde derpag foretages.
Plinius At PLINIUS allerede i ſin Tiid har hort noget Rogte om
Vik 5 Ske ſaadant Hav-Dpr, ſom det her tales om, fluttes af hans
e Ord Lib. IX. cap. 4. Maximum animal in Indico mari 5
uvidende
7 herom. PEGES Dalia eft, in i oceano ee ingen⸗ 8
MDR, 1
2 185
foyes det dobbelte Begreb, ſom her gives om et Dyr, der
Cop vil o Om om yiſe monftris marinis c. a 349
ØR nen forum oculis quobus utrin utrinqve claudentibus. Sammen⸗
| ligner enten et Hiul adſkilt i Straaler, eller et Tre med
ſaa ſtore Grene , at det ikke kunde komme igiennem et Sund,
da ſvarer ſamme ikke ilde til forbemeldte Relationer om Kra⸗
ken eller Krabben med ſine mange ſtore Takker og Grene,
5 95 3 det ved anden bepüghed e citerede e agent Wande kal⸗ ]
*
udſpirede fra et rundt Legeme (). Begge Deele beſtyr⸗
ke mit forrige Suppoſitum, nemlig at dette Hav⸗Dyr
henhorer til Gems Polyporum, Korsſiſkenes eller Hav.
Stiernernes Slægt" og Art, ſom i neeſtfoͤregagende Ca⸗
pitel er beſkreven. Særdeles ſynes det vare af de Poly-
Pis, ſom af Hollanderne kaldes Zee: Sonne, af RON.
" ”DELETIO og GESNERO ſtella arboreſeens, i, e. en
8 Sllerue, ſom p kid Suna Prags Pag Teckernes 5
911
i | „K 992 > Maas
e på sv gø bå gr. 27 E 2
* 4 31 j 4321 SEG En 4 72 SD e 18 K i w
= — r * — . 1 > * rr
3 7 3! FS
det Seculum Regale, fordi det” tilfkrives den Norſke Konge
SVERRE, har OL. WORMIUS, ſom habde det i Helder
fundet! nogle fan Ord / Hvilke ſynes at henfigte bil dette ſamme
aullerſterſte Hab⸗Dyr; thi da denne Auctor i ſit Muſæo pag.
279. opregner deraf nogle Sorter af Hoalſiſke, ſaa ſluttes
Fortegnelſen pag. 289. med følgende Ord: en ſpecies.
ns upavamHafgufe vosantncujus; magnitydg. Jatet, spm Faro;
bx SDI
conſpiciatur. Illi, qvi ſe corpus vidiſſe narrant, e
inſulæ quam B. Beſtia volunt, nec unqvam ejus inyentum ca-
daver, qvocirca unt dvi exiſtiment non, 9 duo AGE e.
jers an in natura ee. e
2
£
dn
2
8
É odd W ,
Kraken er
en Poly-
pus,
—
sg *
5
5 RUN :
7
)
350 Cap. VIL Om viſſe monſtris maris marinis *
Maade, alt efter den nohere Beſkrivelſe, ſom fom nyelig blev |
henviift til. Der har jeg kaldet den Caput Medufæ og
ſagt, at denne Metaphora nogenlunde kunde ſpare til Fa-
belen om Neptuno. Hyvad jeg her endnu erindrer, er, at
bemeldte kryllede Kors⸗Fiſk / med uſigelig mange artige
Grene, henge gierne ved de paa Havets Bund dybt voren⸗
de Soe⸗Trceeer, og indflette fig deri, ſamt opdrages der⸗
med ved Fiſkernes Snore. Naar de ere torrede og deres
Grene indkrympede, har de ſielden over Geller 8 Fingre i
Diametro. Men naar de nyelig drages op af Vandet,
kunde de være ſom et maadeligt Fad, ja en god Mand her
paa Stedet ſiger, han har ſeet dem ſaa ſtore ſom det
ſtorſte Fad, og af andre har hort, at de har ſeet dem
ſaa ſtore ſom et Bord, plaſkende med deres mange
Greene i Vandet. Diſſe capica Meduſæ holdes, af nogle
Strand ⸗Siddere og Soe⸗Folk her til Lands, for at være
htin ſtore Sge⸗Krakes eller Krabbes Yngel og Afkom,
maaſkee dens allerſubtileſte ovula. Jeg tviler ikke pag,
det er jo ſamme capita Meduſæ, eller ſtellæ arboreſcentes, -
om hvilke Monſr GRIEFITH HUGUES i Philoſophical
Trranmſactions melder noget, ſom juſt falder mig under
Haanden, og jeg altſaa vil legge til det derom er anfort i
forrige Capitel, nemlig: Il a dècouvert une nouvelle
espece d Etoile de mer, laquelle fort du rocher par une
eſpece de pedicule, & elle exprime exactement la figu-
re rayonnẽe de la fleur d'une Ficoide. Mais cette fleur i
eft presque fanfitive. Au moindre attouchement elle
fc replie, & va fe cacher avec fon Pedicule him" ant
0 —— Cap: VII. Om viſſe monſtris marinis 2c. 351
| cher, d dov elle Etoit N Ses rayons ſont des bras,
qui ont bien Fair de ceux dun Polype. Quel charme
pour un Phyſicien, que de poſſeder un Polype de cette
grandeur, & quelles obſervations ny feroit il pas fur
P aceroiſſement & la reparation de ſes parties? Biblioth.
Raiſſunbe T. XXXVII. p. 266. I hvorom alting er, bli⸗
ver det en Sandhed, at viſſe Slags Polypi voxe til en
monſtrueux Storhed. ATHANAS. KIK CHERUs ſiger
mundo ſibterran. P. I. p. 99. at i det Sicilianſfe Hav findes
et Slags Korsfiſt med 10 Fodder eller Grene, og en Krop
faa ſtor ſom et Menniſke, og det vil endda lidet forſlage
imod en Hvalfiſkes Storhed, ſom ATHENÆUS Lib.
XIIl. e. VI. tillegger nogle af dem. PLINIUstaler Lib.
| IN. cap. XXX. om et Slags Polypo af monſtrueux Stor⸗
hed / under det Navn G2 na (0), fordi den giver en ſtærk
Lugt fra fig, hvorfor andre Fiſk henge efter den, og den ·
ne Singularité ſtemmer ligeledes vel overeens med det,
ſom for er meldet om den Norſfe Krake eller Horv, og
5 det ige Siſkerie der falder paa den, mir ommibiis ne
| rinis
É
00 Immovero potius qvod Be qvippiam elek. Græci ideo
Vvocant hr, hoc ſeculo Neapolitani Nuſeburdinum. A-
TC0oO BS DALECAMPIUS in Notis ad PLIN. L. cit.
352 Cap. vil. i Omviſſ mas Wong m- eb 9
rinis expetentibus odorem. Om ſan ſamme ime Polypo forte
ler Plin. pag bemeldte Sted, efter L. LUCULLI Pobon.
ulis Bæticæ Beretning/ underlige Hiſtorier/ fon: give dens
Storhed og Styrke tilkiende, ſaa at man under Strand⸗
bredden, hvor den vilde ſtiele Kiobmands⸗Gods / og ſleebe i
det bort med ſine lange Kloer, maatte hidſe Hunde paa
den, hvilke ikke kunde taale dens ſtoerke Lugt , og Dertil
bleve af dens Takker og Fødder haardt ſlagne, og omſider
kunde man knap dræbe: den med mange Jern⸗Forke.
Namqve et afflatu terribili canes agebat, nunc extremis
crinibus flagellatos, nunc robuſtioribus brachiis, clavo:
rum modo incuſſos, ægreqve multis tridentibus con.
fici potuit. Af alt dette fees, i hvor det gager, faa me⸗
get, at Borsfiſt, eller ſom man her kalder dette gandſke 2
Genus Kors: Trold/ have, blant deres adſkillige Spe-
Fabel om
den liden
SUE Re-
Rmiota,
x
me == 1
cies, nogle meget ſtore/ og vel af de allerſterſte Havet f
Indbyggere. Da nu Regelen fi iger, magis vel minus
non variat ſpeciem, ſaa bliver oftbemeldte Krake uden, å
Tviil een af ſamme Slagt / in den end var nok .
ſtor. 1 i
Hvad jeg endnu vil legge væ, er dette , at Lecce i
man ſkulde bifalde den gamle Meening om en Fiſk/ſout å
bawde d. den Wit, at ele aer ſtandſe et Skib f ſin f ulde e
1 2 dy Mie Kaen åd: Fart 1
rr
e vil. Gm Om viſſe monftiis mårinig ꝛc. . 353
1 da blev ſamme un umuelig den liden Fi, ſom af ſaa⸗
dan Fabel kaldes Remora, og er af Storhed ikkun ſom ig
en Sild, da jeg og har een langt mindre af det Slags,
med nogen Skarphed paa Hovedet, ligeſom en Fil, hvor⸗
med Dette usle Dyr troes af Eenfoldige at kunde giore
bemeldte forunderlige Virkning. Den lærde Jeſuit GA.
SPARUS SCHOTTUs har i fin Pie curiofa Cap. XIV.
underſogt den Sags Urimelighed ſaa grundig, ſamt gien⸗
Drevet (in Ordens - Broder KR CHERUM i dette Stykke
fan tilſtrekkelig ſom behøves, Dog, da han iblant de
bedre Raiſons, ſom gives for mange Skibes unegtelige |
Detenfion midt i Havet, for fuld Segl med god Bind, |
regner, ikke alleene de paa viſſe Steder ſammenflydende
og koempende Stromme (ſom vel lader ſig høre, og 1
Kattegattet undertiden ſkulde have den Virkning) men
endogſaa Engle eller Dievle, der ſkulle bruge ſaadan
Magt efter Guds Diſpenſation, fan mener jeg, at til de
Dievles Tal kunde, uden Tviil, henhore den omtalte
Sge⸗Draul eller Rors⸗Trold her tales om, hvilken,
eſter anførte Beſkrivelſe, endogſaa med een af fine maa⸗
deligſte Takker, ſynes at kunde bringe den Virkning til ·
veye / og maafkee dermed har forſkaffet ſig eet af ſine adſkilli⸗
ge Navne, nemlig dette, at den og kaldes Anker Trold,
a 5 jeg ingenlunde paaſtager det, men underkaſter 8
35 . * V gierne
ge 0
5
5 35⁴ Cap. VIII. Om viſe m eb! marinis 8 |
gierne min Gidsning, t dette og alt 8 SSG
nes Rettelſe.
Derſom jeg var Elſkere af et uviſt og ikke e
ftadfæftet Røgte, da kunde her endnu meldes adſkilligt om
fleere Norſke monſtris marinis, hvis: Bærelfe jeg vel ikke
vil negte, men ikke heller, ved en Blanding af det uviſſe/
giore det misteenkeligt, ſom jeg ſelv holder for fandt og
vel prøvet, hvorfor den Materie her afbrydes, og Efter 1
kommerne overlades at giore meere fuldſtandig ved let
gere Forfaring, hvilken i alle Tider bliver
den beſte Lremeſter.
—
o XK N
e
5 e S ee ee,
53
e
BLEE e ee 2
EF: et niende Lapitel.
Om den Norſke Nat ion.
* Herdes deldſte Jrdbpogete, ſom vare cler, bleve fordrev⸗
BER ne af og blandede med Aſer.
Ek" Deres Blanding ide ſildigere Tider med adffillige Europa
ke Nationer, ſamt deres Udfart til andre Lande, endogſaa
1 i, til America længe førendSpanierne fandt l
3. Adſkillige fremmede Colonier indkomne og antagne i Norge.
4. Norſke Folkes legemlige Skikkelſe, Forhed og Farve.
5. Deres Ingenia, Beheendighed Kani Arbeid, Son og
legemlig Ovelſe.
8 Deres Beqvemhed til Sindets Dyrkelſe ved boglige Konſter. <
7. Deres Gemyts Egenſkaber, færdeles Hoflighed, Troeſkab,
Tapperhed vanſlegtende til Trette⸗Kierhed, deres Ambi-
tion, deres Mildhed mod Fremmede.
8. Hoy Alder, ſom endeel af dem opleve.
9. Viſſe Sygdomme, hm 3 de dog underkaſtes.
„
TIK
ME SA 705
de levende Dyr, Fugle og Fiſke, ſom dertil hen⸗
— høre, kunde jeg nu nedlegge min Pen, og holde for, at
mit N var ef, efter den Evne og Leylighed, ſm
MM
S ftevat jeg hidindtil har forſogt at beſkrive Nerges
naturlige Tilſtand, baade i de Døde Elementer og
FE 4
R 3 Cop IX. On denktorbe tation 5 SØ
2
jeg dertil i mine Omſteendigheder har forefundet. Saa
dar og af Begyndelſen mit Forſcet ikke at gaae videre / eller f
røre den Punct om vor Norſke Nation eller Norges Eyere
og Indbyggere ſelv. Men efterdi denne Sag dog ikkfle
kand ſiges, at gage uden for den naturlige Hiſtories
Grændfer, og nogle Leeſerefmaatte tænfe, at den, der be⸗
moyer fig med de dode dg umaelende Creatures Veſkrivelſe
i et viſt Land, burde ikke gandſke forbigage Guds Hen⸗
ders alleredelſte Gierninger i ſamme Land, nemlig g dets
fornuftige Indbyggeres Naturel og hvad ſom har Sam.
menhæng dermed, faa vil jeg og i denne Poſt giore et lidet
Forſog / overladende til andre at opfylde eller forbedre det
Feilende. Jeg vil og ſtreebe at giore det ſaa meget mere
uparthiiſk, da jeg ſelv er ingen Normand af Fl. 1
Norges Der Norfke Nations oprindelige Herkomſt er en Ma⸗
eldſte Ind⸗ ferie, ſom mit Forſat ikke udkraver. Derom kand SN OR.
byggere RO STURLESEN, THORNMODUS TORFÆUS og
der S, JONAS RAMUS give fag megen Efterretning ſom bør
tit Folk. ventes i en Sag af den Morkhed, opfyldt, ligeſom andre
Landes celdſte Hiſtortie, med mange forvirrede Gidsninger.
Min Meening, eller egentlig min Formodning, er i kort
Begreb denne, at Norges allereeldſte og forſte Indbygge⸗ 4
re længe ſiden ere blevne landflygtige og har viget, til deels
ogſaa blandet fig i med den fort for Chriſtt Fodſel 119 TØ
Den inddr 3 8 05 Svær m 105 2 eller Ae n un⸗
cap. N. Om den VNorſxe Nat. menen xx SAR
| toge deres Retirade længer mod Norden, til den! den vidt ud⸗
ſtrakte Field ⸗ Nyg / Faldet Kolen / og til de Lap⸗ eller Fin
marke, ſom findes paa begge Sider deraf. Diſſe forſte
Normands Born og Affodninger leve endnu efter deres
Fadres ældgamle Skik og Maade, uforandrede, uden
Agerdyrkning, nærende fig, næft nogen Jagt, allene af
Grasning, ſom opholder deres Reensdyr, af hvilke de |
tage baade Fode, Klæde og Dekken til deres uſtadige Hyt⸗
ter eller Telte, ſom flyttes, efter deres Gotbefindende, fra
Sted til Sted, ikke anderledes end man, efter TACITI
Beſtrivelſe, da levede i Tydſkland felv, at jeg ey ſkal tale
Da De allerceloſte Patriarchers Levemgade ! Oſterlandene.
De Aſer eller OTHINs Tilhængere, ſom rimeligſt « Diſſe ble
5 ber bes for at vœre ved POMPEJUM MAGNUM for⸗ ve fordrev⸗
drevne af Aſia, og have udbredet ſig i Nord, fag langt)
de fandt Landene beboelige, misundte da ikke hüne celdſte
nr Pk de
Aſer eller
Othins
Nor mand den Retraite fil de folde Fielde og Finmarke, 5 geſkab.
hvis Pſtre Side tillige af ſamme Anledning da er bleven
opfyldt med lygtlinge fra Sverrig og Finland ved Sinum
Botnicum, hvilke have givet Landet og Folket fit Navn i
Samfund ligeſom de havde fælles Vanheld og flette Skeeb⸗
ne / nemlig at fortrænges af Aſer. Dog lader jeg ſtage
derhen, om begge Slags Refugiez ſtrar have fuldkomme⸗
lig udgiort eet Folk; thi indtil denne Dag er der Forfkiel
pa deres Sprog, da nogle Finner tale Qveenſk eller
$ Oven, og hvad det vil ſige, veed jeg ikke, wen kunde
ved en uvis Gidsning ſporge, om det ikke har været de
Normande g ſom komme fra diſſe Egne 09 f fs 1
É ser. 3. des
S38 98 Cap. N. & Om den Norſre Nation
— ———— ö-.w— . —
Qbvener et des mer med Finnerne fra den Svenſke Side. Det nabnkun⸗
keldgam⸗
melt Helke
nia Ac. ee da vi bank f fre; at wan ſettes
dige Diſtrick Qvænanger i Nordlands Amt, hvor den
fabulerende RUDBECK behager at ſupponere fine Nor⸗
diſke Amazoninders qvindelige Republique, og det Bierg
Qvinens eller Qvenensheide, item Qvinsſtord,
Qvinens eller Qvenens⸗Elv og Qvendal i Liſter⸗
Lehn, faa og Qvenshagen i Lerdal, er ikke ubekiendt.
Her i Sundhordlehn ligger et navnkundigt Diſtrict, nu
et Prærſtegield, Faldet Qveen Herret (corrupte Qvind.
Herred, efter en ugrundet Tradition at alle Mendene der
ſkulde være ihielſlagne) og conſerverer maaſkee Ihukom⸗
melſen af det Navn, ſom de celdſte Norſke, eller dog en
Deel af dem, kand have baaret, ligeſom deres fordrevne
Landsmænd pan Kolens Field endnu kaldes Qveener og
deres Sprog det Qveenſke. Om NOR, ſom ellers ſkal
have givet Norge fit Navn, ſiger den Norſte Chronike,
at hans Fader Thore var Konge i Gothland, Finland og
Ovenland / hvilket ſidſte ſynes mig kand holdes for Nor⸗
ge, endſtiont det af de fleeſte e nn ved e alfer 05 i:
Euden af Sinu Botnico. i
Dette er nu gandſke ret, had de ſi 59 ider an⸗ „
gaaer, efter ARNGRIMI Crymog« L. II. fol.214. og for⸗ ; 2
nemmelig efter den af THORM. TORF. Hit. Norm. P. I.
L. 3. C. XXIV. p. 160. allegerede Eigil Skallagrimo hans
Saga eller Hiſtorie, hvor det heder; Naumudalos, Ha- 1
logiæ in Norvegia provinciam, verſus orientem excipit Å
Jamtia & illam Helfingia, ſeqvitur QVEN IA, tum Fin. i:
E
** 2525 1
Cap. IX. Om den Norſte Nation. . 339
É mæft efter Helſi inger og Jamter ey langt gt fra Norges
Grendſer, ſaa er det ey urimeligt, at hine ældgamle ved
Aſerne af Norge fordrevne Qvener, med en Colonie
tillige kunde have transplanteret deres Navn derhen, og
atter langt ſildigere, nemlig i Kong HAGEN MAGNUS-
SEN Tiid, ved en nye Udbredelſe ſtreiffet tilbage igien
over Kolens Field, for at beſoge det Land deres Fædre vare
ubddragne af, ſkiont de da ikke ere komne ſom Venner;
thi bemeldte Konges Hiſtorie ſiger, at Qvener og Kyria⸗
ler / maaſkee Kareler, have da giort Indfald i Norland,
ſcerdeles paa Helgeland, hvortil de maafkee kunde have
"været: opmuntrede ved en Feederne⸗ Tradition om deres
Fordrivelſe af Norge. Derſom dette Suppoſitum (thi faſt
Grund har man ey at vente i de celdſte Tiders Hiſtorier)
kand ſynes ſaa rimeligt ſom noget andet, da farer Quener
vel til den Forklaring, ſom gives af deres Navns Bemer⸗
kelſe i ERH. SC HNIN Gs nyelig udgivne artige Skrift,
kaldet det Harte Norges Geograpbie, hvor det Ord
Quvener eller Qvener efter S. 1 1. p. 29. ſiges at betyde
Overlsbere eller et uſtadigt Folk, ſkiont ſamme velfor⸗
tiente Autor ikke er af min Meening, da han ſoger deres
celdre Boepal i Biarmeland eller den Rusſiſke Provintz
Samojeden, hvorfra de feulle verre N ned til Sinum
. Bormienm 0 ). 8
B Men
7 Fi
.
00 Naar JOH. SCHEFFERUS i ſin Lapponia Cap. VI. p. m. 46.
er meget uvis om Finlapvernes Oprindelſe, og mener, de kunde
ikke deriveres fra Rusſiſke, Svenſke eller Norſke Folk, fordi
deres * er mindre og e 1 deres Hud
dg
SEN 4
N 360 | en N. Om pen en Norſte Baton
Men Tigemeget, tot Lyden af et Ravn giver mig in⸗
gen faſt Grund til en Hiſt toriſk Sandhed, og i hvilket ſom
er, bliver det nok unegteligr, af de Islandſke og andre
Monumenter, ſom den ypperlige THORMODUS TOR
FÆUS har ſanket og ſat i Lyſet, at Aſerne deels fordreve
og deels med fig foreenede Nordens ældre eenfoldige Ind.
byggere, med Navne af vidtloftigt Begreb, kaldet Celter,
Zimbrer og Gother, hvilke antoge Aſa-Maal og Aſa⸗
Seeder, begyndte at dyrke Jorden gig at rer deres 8
Forfadtte ſtettere Levemaade.
Imidlertid havde ikke heller alle Lyſt til denne ſtobe "dk
Reformation, og de mange nye Paafund, ſom Almuen
gemeenlig ſtrar forkaſter, endogſaa uden Provelſe. For
diſſe par da ingen anden Vey aaben, end at ſoge lngere
Nord efter til Finmarken og Finnernes Samfund. Blev
nogen Egenſindig tilbage i fine gamle Klæder og Sæder,
De gamle da holdtes han ſom et Vidunder, ja en Keltring, det er
Celter kal⸗ Yngel og Affodning af Celter. Saaledes deriveres det
1 881 8 6 eee Navn in Novis Litterariis Maris Haltici SÅ
Septentr. å
og Haar er morkbrun af Couleur, tvert imod det man ſeer paa i
andre Nordiſke Folk, da ſynes dette Argument mig alt for
ſoagt, efterdi de dog alleſammen, ſaaſom Adams Born, har |
Deres forſte Oprindelſe fra eet Landſkab, men tractu temporis
& differentia climatis, ere blevne hinanden temmelig ulige paa Å
Storrelſe og Farve; thi at en langt ftrængere Kuld, ſom Fin⸗
lapperne (eve i, ſub zona frigida, ey allene tvinger Legemets
Verxt, men ogſaa gior Huden morkbrun, ligeſaavel ſom den 4
ſterke Varme, det viſer M. BUFFON i fin Hit. 129 EN 1
P. 527. hvorom ogfan ſiden ö 35 Fl webe Wet mere.
Cap nå Om den Horte r Nation. 0
FM Septentr. 200 Ann. MDCXCIX, me men. Jun. i et Brev fra
den ſtore Antiquario, OTTHONE SPERLINGIO, en
indfodt Normand, til de Luͤbekſke Collectores af bemeldte
Journal. Nogle Ord deraf vil jeg her lade indflyde paa
velbemeldte Auctors egen Credit. Aſæ qvippe in Septen-
trionem venientes miſeram hanc vitam cenſebant, q vam
Celtæ, priores incolæ, ducebant, veteris ſimplicitatis me-
mores, unde non mirum in Septentrione Celticum no-
men penitus deletum eſſe, cum nemo Celtis amplius f-
milis eſſe vellet, ſed omnes ut e magnificentius vitam
inſtituere cuperent. Hinc in Landuama Saga, libro de
origine Islandorum ſeripto, P. III. c. 10. p. 102. Varo
3 "their fva vel-buner, ad menn bugdu ad Aer vero thar kvammer«
i. e. Tam bene veſtiti erant, ut exiſtimarent homines, reg
Aſas illue adveniſſe. Hinc Afas qvoqve vix homines ſed
Deos potius credebant eſſe, atque Othinum ſuum inde
Helgi A, ſanctum Deum & magnum Aſam vocarunt
&.. alem igitur faſtum eum ſe facerent Aſæ
& Afiatici in his regionibus, Celtæ ut mendicabula qvæ-
dam hominum haberi cœperunt, & ab Aſis Heltringer
ideo dicti fuerunt, qvod vocabulum apud Danos adhuc
in uſu, fic enim mendicos & viliſſimos qvosqve homi-
num vocare pergunt. Terminatio fane vocis ing, ſigni-
ficat talem, qvi a Celtis prodiit ut 77 Igling dicitur å qvi
ab Ingo deſcendit, Skioldinger, qvi a Skioldo, Lodbroo-
uinger, qvi a Regnero Lodbrok Rege, ita Keltringer
illi dici cœperunt Aſis, qvi a Celtis non ab Alis exie-
baute e | | 5 e
* „ 33 J Over:
—.— ; Cp. N. IX. Onmden rorſte 11 aeg KER
J Overeensſtemmelſe med dette te SPERLINOII Be f
greb ain de gamle fortrængte Celters eller Kelters Af
kom ſceerdeles i Danmark, kunde man maaſkee med lige
faa god Grund, eller rettere ved ey urimelig Gidsning, TØ
ſige, at de længft mod Norden forjagede Qvener, efter
deres Foreening med hine ogſaa af Sverrig fordrevne
Finner og Botniſke Finner eller Fenner (thi Fennones og Fæn-
Finlapper. nones er ogſaa deres Navn) have givet Anledning til det
her brugelige Øge - Navn Fanter, ſom er, og end mes
i gamle Dage har været, et omlobende Pak af orkesloſe
og u. ordentlig levende Tiggere eller Bedragere, ey ulige
dem man i Danmark falder Tartere, i Tydſkland 3Zi⸗
geuner og i Frankerig Egiptiens. Men ſkiont jeg atter
Zierne giver denne Formodning til Priis, hvad Navnet
angager, faa troer jeg indtil videre virkelig den Sag,
ſom giver Anledning hertil, nemlig en Fordrivelſe af
Landets celdſte Eyere, ſaavidt ſamme ikke vilde beqvemme i
fig til de polerte Aſers Agerdyrkning, Klædning og Leve⸗ i
maade. Heri beſtyrkes jeg af det ſom Hr. Peder. Fg.
Årim i fi n Beffrivelfe over Lapmarkerne cap. 11. 8. 3. |
af lang Omgang med Finlapperne beretter; nemlig de
abe . deres 3 har verret 1 af SE
terne, at de trængde Dans Bern ind paa Vage god
- filftedede dem ikke at komme i Dalene: Judic. I. 34. hvil
ket bemeldte Skribent! e dem, naar man vil o f
E
dg. IX. Om den Rorſte fratiom 363
at de have været de allerforſte, ſom efter 1 foret
id indtoge diſſe Egne ().
DBidere ſees af den Norſfe Chrenlke, at hine fotdrid
ne ældfte Indbyggere en Tüdlang have havt ſcerdeles
Konger eller Hovdinger over ſig, ſkiont ſc nadanne, fon
bleve de rette Norſke Konger. Skatſkyldige; thi faa fri
ver Hr. JONAS RAM Us i Kong HAGEN MAGNUS-
SENs Levnet: De af Finmarken havde i langſommelig
Tiid indeholdet den Skat, de (fulde give til Kongen af
Norrig, hvorfor Kong HAGEN ſendte Giſſer Galde,
ven Islœender, til Finmarken, ſom forſkaffede det faa, at
”MORTEN , Finnernes Konge, felv villig drog til Kong
Hagen, ſom da var i Nidros, betalte ham, ſom de ſkyl⸗
„„ SAS SSES TRET TMER
”dige vare, og giorde videre Forſikring om Troeffab og
5 hh Norrig: Kong: ee p. 304.
Morten
Finne⸗
Konge.
RÅ „ gt
O0 GEREH. SchDNN G ſiger i det gamle Norges Geographie
8. 3˙ P. 5. At de tilforn i de ſydlige og veſtlige Deele af vores
Halfoe har været faa ſterke, at de ogſaa har indfundet fig
aa de Danſke Oer, og Fyn faaet fit Navn af dem (fc,
Finner) ſom den ſtore HUGO GROTIUS vil formeene, eller
an æret de ældfte og i Begyndelſen eneſte Beboere af Norge og
5 „Soerrig men ſiden af de nu værende Indbyggeres Forfedre,
ſom komme fra Tydſkland, ere fordrevne til de ſlatteſte og Nor⸗
'derſte Egne, ligeſom de gamle Britannier af de Anglo⸗Saper
i bleve nodte at romme heele Engelland, og begive ſig til Valles,
. de Tanker.
er vel noget, ſom lettere kand ſiges end beviſes, ſkiont de tydſke ik
Sftkribentere, og hlant dem den ane LEIBNITZ, ere
364 i e IX. Om den Hofte Warten. 4
i Den nyere Norſte Ration, hvilken ba haver været
her, ligeſom i hele Norden, en Blanding af overblevne
Celter og nye ankomne Aſer, udbredede og beſtyrkede ſig
ved en bedre Levemaade () ſnart under een, ſnart tillige
under flere Kongers Regimente, ſaaledes at baade for og
efter Chriſtendommens Indforelſe, men allermeeſt i det
Man⸗ Ide Seculo under Kong HARALD HAARFAGER,
ge Nor⸗ ſom undertrykkede alle Noeſſe⸗Konger , og følgelig opvakte
Udvan. mange ædle Malcontenter, adffillige Colonier ere gangne
dring til af Landet, for at beſette Island, Grønland, Færøerne,
adſkillige Hetland og Orkenserne (5), at jeg ey her fkal tale om
"odd deres mange Krigs. Tog til Skotland, Irland, Engelland,
3 Frankerig, Portugal, Spanien, Sicilien, Calabrien,
Grakenland og Orient, om hvilke deres mægtige og lyk.
kelige Expeditioner THORM. TORFÆUS giver udførlig
Beretning, ligeſom det Vigtigſte deraf findes extraheret
in Geſtis & Ve 8 Danor. extra Dan. T, I. & II. udi
V CHRIS, 4
00 See Cap. X. F. I. 3. 3. nogen Liighed imellen de Norske Ben.
ders og de Georgiers Leve-Maade, hvorved maaſkee ey lidet
beſtyrkes den Tradition, at Aſerne, ſom Othins Folgeſkab, 1
vare fra Aſia, færdeles at det var Field⸗Bonder fra Caucaſo
og Ararat imellem Pontum Euxinum og. det e 2 for. 3
drevne ved Pompejum Magnum. e 5 SØ
(0 J det Londonſke Magazin for Junii Maaned 175 2. p. 277 tee, Å
at Indbyggerne paa diſſe ſidſt bemeldte Øer, ſom alleene de
facto ere allenerede fra Norge, endnu tale Norſk: Many of” %
the people, eſpecially in the more northern isles, fr eak
the Norfé or corrupt Danish, „ in ſome Placer is che å
but 1 their childern e ee, ERE
fr > 3 77 4
A I. om: den en Norſte Nat Nation. 365
CHRIST. REITZ ERS Dedication tion af THORMODI
TORFAIL Ef. Rerum Norvegicar. til Kong FRID. IV. heder
det herom i en fort Samling ſaaledes: Leges hic qvales
qvantiqve illi fuerint Tui Majores. Videbis HARAL-
p OS, OLAFOS, MAGNOS, SVERRERES, HA
QVINOS & fateberis, illos in fortitudine, prudentia å
ſanctitate, ne celeberrimis qvidem, qvos habuit anti-
qvitas, Regibus ceſſiſſe. Ovid? qvod imperitabant gen-
ti, ex qva tot fortiſſimi viri, tot prodiere Heroes, digni
certe, qvos, ne neſciat unqvam orbis, qvam ingentia
eorum fuerint facta, qvæqve ſudore ſuo & ſangvine ad-
epti fint decora, æternus annalium colat honos. Hæc
enim illa gens, qvæ olim ſimul cum Tuis Danis, ſub
nomine Normannorum, per omnem fere, qva claſſi-
bus adiri qveat, Europam, victricia arma eircumtulit.
Hæc gens, qvæ toti illi, qvod Norvegiam Britanniam-
qve & Septentrionalem Americæ oram interluit, mari
Jura poſuit; inſulas omnes coloniis complens chriſtia-
namqve ſimul mox cum novis his colonis inducens reli-
gionem. Hine ROLFUs ille Neuſtriæ domitor, qvi
non pedibus magis qvam victoriis, disjunctiſſimas per-
Vagabat terras. Hinc TANCREDUS, cui in privato
domo qvot filii, tot fere etiam, inaudito per omnia fe-
cula exemplo, futuri naſcebantur Principes: virtute ſola
.
i
vr
* 2
1 „
ED
apud exteras nationes, qvæ ad pofteros etiam transmit.
i terent, imperia facturi. Hine Regis MAGNI NUDI-
PE DIS filius SIGURDUS, qvi in Hiſpania, devictis terra
mariqve Saracenis, exactis Sicilia Mauris, adſerta Chriſtia-
pr: Syria ac Palæftina, Aſiam, Africamqve & Europam
%% RARE SEE EL ing
Normand
Veſt⸗In⸗
dien længe
Spanier⸗
1866 IX. Om den rorſte aon.
beſeyle
førend
ne.
——ä—— er e eee
admirationis fua fama conjunxit. Nit. Hine deniqve, ut re-
liqvos omnes taceam, magnus ille ene Rex WIL: ;
” HELMUS CONQVESTOR &c.
Det ſynes og ikke meget fe om jeg g :
Naturlige Hiſtorie releverer cen af dette Folkes ældgamle
og ellers lidet bekiendte Soe⸗Tog, til Egnen af Terre
Neuve i Veſtindien, eller America, hvilket Land Frantzo⸗
ſen nu beſidder med ſtorſte Fordeel for fine Fiſkerier, og
juſt derved til de Norſkes Tab, men kunde, ex jure primi
occupantis, endnu have hort Normandene til, derſom
deres Forfædre havde brugt en mildere Omgang med Ind. |
byggerne, blaͤnt hvilke jeg fiden ſkal vife, det er i det mind⸗
ſte ikke urimeligt, at en Colonie af Norſke Deſeendenter
leve pag denne Dag. Sagens Underſogelſe ſynes mig
betydelig, ey allene for at viſe det man ey ſkulde giette ſig
til, nemlig, at mange Secula forend Spanierne beſeylede
Veſtindien, er det beſeylet, ja oftere beſeylet af Normand,
ſom da nyelig havde nedſat fig paa Island og Grønland,
men ogſaa for at ſtille deres Nysgierighed, ſom faa len.
ge have ſpurt om Mueligheden og Maaden af hiin Ver⸗
dens Beſeettelſe med NOE Arem CJ: . . hvor HK då 2
5 unde
4
7
t Å
Cap . Om den Norſte Nation 1
' kunde f ſkee igiennem de de Nordiſke Egne, viſer folgende Beret⸗ bar
ning om Normendenes Soefart fra Grønland mod Be |
ſten og Sonden til Vinland/ ſom ikke kand være andet aa
det omtalte America. Samme vil jeg heldſt indfore med den „
berommelige Islœnders ARNGRIMI JON Ord i hans
Gronlands Hiſtorie Cap. 9. & 10. pag. 43 til 52.
Herjolf heed en Islander / og hans Son Biörn, ſom gar? Arngrim
ligen reiſte med Kiobmandſkab imellem Landene: men der Jone Be.
band var eengang i Norge / fik Herjolf imidlertiid Lyſt at from |
reyſe til Gronland og boe der, hvilket han ogſaa giorde, 5
og fatte fig need paa Herjolfsnæs, ſom ligger paa Øfter: |
Bygden. Men der Biörn kom fra Norge, og fik at vide,
”at hans Fader var flottet fil Grønland, vilde han ikke,
»ſom han pleyede, lette Anker paa Island, men heller
lleede fin Fader op paa fremmede og ubekiendte Steder
Grønland, endſkiont han hverken havde nogen paa Ski:.
bet, ſom vidſte Veyen, eller havde for faret derhen; ikke
heller enten Compas eller Veyviſer, fort klarligen kaͤnd
e ſees af denne Hiſtorie. Men der ſtges, at han alleneſte
af Solens Lob ſluttede Himmelens Deelinger / og af
. Tale giettede han, hvorledes Been
maatte være 3 faa ſtor var de Gamles Driſtighed. De
É: ferſte z Dage han gik i Soen fatte. han Kaaſen til Ve⸗
eſter, derefter vendte Vinden fig, og fik de da ſtaerk Nord⸗
lig Bind, hvormed de ſiden, ſom ukyndige om Veen,
drev til Syder imod deres Billie: Da derefter denne
É Nordlige Vind holdt op, og de havde ſeylet een Dag
det er 24 Timer ſom vi nu kalde Dogn,) ſage de et Land
åd, langt den og da de fot Det Ane enam De, at
KR 5 5 der
BA
368 Ce. X. Om den Norſte Nation.
der var fer og ingen Bierge derpaa, men megen S TR
dede det Helleland. Siden gik de derfra og fandt det andet
Land, ſom Biorn havde feet; det var flet Land, mid ingen
der eller flade Steene, ſom og Jis paa Landet, men intet
De ginge ikke paa Landet, men ſeylede derfra. til SER: 5
bye, og førend de fandt Gronland, 0 age de tvende Der
dem ſeylede de forb. |
Neſſte Sommer derer ſeplede Biörn til (Norge,
Anno Chriſti 1002 og berettede Erich Jarl, ſom da regie⸗
rede i Norge / at hand havde ſeet diſſe ubekiendte He⸗Lan⸗
de dog ikke randſaget dem. Det blev ikke vel optaget af
Jarlen, ſom laſtede Biörn, fordi han vidſte ikke meere at
”fige om diſſe Lande, hvilke han havde 1 1
en han fra Norge igien til Sronland.
Leif, Erich Rödes Son vilde giore ſomhans Fader,
hvilken forſt fandt Gronland / og ikke lade diſſe forbemeldte
Lande længe være ubekiendte; reiſte derfor bort paa et
Skib med 35 Mænd efter fin Faders. Tilſkyndelſe, ſom
da var en gammel Mand. Men da han reed til
»Skibs med fin Son, faldt hans Heſt under ham, hvilket
”bannem | ſyntes ikke at være noget got Tegn / vendte derfor
tilbage og hiem igien / men Leif ſeylede bort. 1 ;
Han fandt da forſt det Land/ ſom var det ſoſte d
”Biårn ſaae, og nærmsft Grønland; der kaſtede han An
ker og gik paa Landet, hvor han ikke fandt andet end Hel 4
Gras; af ſamme Steene gav han Landet e i
te 2
[roet + men ae Skove; rundt on 1
e M. r Om den den korſte Nation. 365 |
7 e ehvidte Sand, Leif kaldte dete Sand Marck- 85
Land. Derfra ſeylede han i Syd⸗Veſt med Nord⸗Oſt
Vind t to Dage (48 Timer) og fandt det tredie Land, ſom
dem tyktes langt bedre om end de andre forrige; Ved
Nord ⸗Kanten paa Landet fandt de en liden De, der gik
de paa Land. Derfra begav de ſig i Veſter til et Næs,
der gik ud af Landet, og ſeylede Skibet ind i en liden
Bugt; derpaa trekkede de Skibet 50 efter Agen 1 den
W Søe ſom de kom af.
Dette Land ſyntes dem meget got og ſtiont til at
boe t, og forbleve de der Vinteren over. Foruden alle
andre Slags Fiſke, ſom de befandt at være i Soen og
5 ”andre- "Bande, fandt de Lar, ſom vare meget ſtore; Der
var ellers ingen ſterk Vinter, ikke heller megen Froſt eller
Snee, ſom pan Island eller Groenland, og man kunde
den korteſte Dag ra Solen fuldkommen 6 Timer. Der
fandt de baade Biin-Træer og Vün⸗Druer, hvilket Slags
Trecker eller Frugt Grønlænderne havde aldrig tilforn
—”feet; Men der var en Tydſt Mand med dem, ſom meget
vel kiendte diſſe Ting / og ſagde han fig at være fod idetand /
hvor man kunde faae nok af ſamme Slags. Leif forblev der
om Vinteren, men om Foraaret derefter reiſte de hiem
i . til Gronland „og kaldede dette Land Viinland ().
1 Aaa e
0 Den elde 5 Skribent ADAMUS BREMENSIS melder om |
famme Winlands Beſeyling følgende Lidet, ſom han med egne
Oren havde hort af Kong SWEND ESTRIDSENS mundtlige
Relation. Præterea unam adhue inſulam recitavit a multis
repertam in illo oceano, qvæ dicitur Winland, eo quod
ibi vites done naſcantur, vinum ee ferentes. Nam
Nrn.
—
8 sl Cap. N Om den gorſte Ratten. 5
Diſſe tre Lande Helleland, Marckland og Vinband
eſom un er talt om, fandt Leif alle ubebygte , men det er
'negtet af de Mænd, ſom komme e ham derhen, og ſiden
vopſeylede de ſamme Lande. Den anden RNeiſe til Vin.
and giorde Thorvald, Leifes Sie rb 30 Mernnd, og
opholdt fig i Leifes der bygte Boder om Vinteren, hvor Leif 9
*havde tilforn vret; Om Vinteren randſc agede Thorvald
”Qandet for Veſten og om Someren derefter den Oſtre Deel.
»Den tredie Sommer randſagede han de Her, hvilke lage
Veſten for Landet / og alle vare ubebygte, ligeledes den hele
Kant af Landet i ſig felv, ſom Herne lage uden for. Der
bar et ſtort Næs, der kom Thorvalds Skib til Skade,
”og reparerede han det ſammeſteds; Han tog Kiolen (ſom
' var beſkadiget) af Skibet og reiſte den over Ende yderſt paa
Naſſet, hvilket han derfor kaldede Kiælarnæs, paa Danſt
Kiolnæs. Men da de randſagede Landet Oſter paa, gave
ode ſiden mange Fiorder og Næffer Navn, ſom der vare:
»Et kaldte de Kroſſanæs eller Kaarsnæs i e herefter SÅ
kal ommeldes. 5
Ikke langt derfra kom de over tre noa Baader, 1
ſom kaldes Hud Keiper, og var der tre Mænd: paa hver
Baad, hvoraf hver tredie Mand ſov. Den Maade at 2
”giøre Skibe paa, eridiffe Tider aldeles ubekiendt ſom
i d 17 55 at de e dem HE 2 Nile; Ren
8 er 151 non ſeminatas ie in non d fabuloſz opinie SÅ
. certa Danorum comperimus narratione. ADA: W
5 NENS. Lib. 1 p. 36. 14 Elzevir. „
5 IK. n den Norſte Nation · 371 |
— — ren —
5 FB Baand, em de knyttede dem ſammen med, og
8 „kaldte de ſaadanne Baader Hudukeipa: Af diſſe Folk
drabte de 8, men den niende undkom. Kort derefter
"bleve de vaer fag mange af ſamme Slags Folk komme
roende til dem, at de neppe kunde tælle; de ſkiode til
Grønlænderne med deres Buer og Pile det beſte de kun⸗
i, de, og fluttede Thorvald deraf, at Landet var ikke alde⸗
les ode og uden Folk (om de kand ellers bære Navn af
Folk) det Slags Menniſker kaldte man fordum Skrælin-
ger. MVRITIUs, ſom nævner dem Pygmæos bicubi-
tales, ſiger: At dette Folk er nogle ſtakkels Menniſker,
”fom ingen Kræfter har, falder dem ogſaa Skrælinger,
derhos meldende, at de boer Veſten paa Grønland, og,
vat om de end vare mange, havde man dem dog ikke at
frygte” Dog finde vi, at Aar 1379. ere Sxrælinger
komne til Grønland, og at de der har dræbt 18 Menni⸗
ker af de Chriſtne Gronlander.
5 Nu vende vi os igien med Vores Siftorie fil Thor-
”vald; Da nu diſſe mangfoldige Skrælinger ſkiod faſt ind
vpaa hans Skib, afværgede Grønlænderne Skudene ved
Brarder, hvormed de havde omkladt Skibet oven paa,
i ”og vare de ſammenbundne med Vidier eller afinittede
Grene, hvilke de kaldte Vigflekker, ſaa faſt ingen af Fol⸗
kene fik nogen Skade. Inden fort Tiid fattedes Skræ.
VUngerne Pile, og derfor pakkede de ſig bort alleſammen.
1.” Thorvald allem fif 1 dette Angreb et Saar i fit
5 ”Sinbbeen, ſom han dode af; og blev: han W der paa
4 ee 1 Maſſet.
* (ET mm
S 9 — N *
2 1 * *
Fr, + *
2 2 sår
2
5 372 Cap. . Om! den Norſte riation.
Nakſſet. Der blev efter hans ins Befalning tvende Kaars
»opſatte over hans Grav, eet ved Hovedet og et andet ved
Fodderne; derfor kaldte de og ae FKroſſanæs eller
; Kaarsnæs.
Dette fit Endeligt. KALDE "Thorvald a MA
vforud feet, i det han holdt meget af dette Nees, og ſagde
han ſig at ville der boe. De bleve Vinteren over der paa
Vinland, men om Foraaret har de ladt Skibet med
Viinranker og Baaden med Viindruer, og reiſte faa
dermed til Grønland igien i god Behold. Den tredie
Erich Rödes Son, Leifes og Thorvalds Broder, heed
»Thorſten, han reiſte af Grønland med Kone og Born,
»ſaavelſom alle fine Folk, udi alt 25 Perſoner, og vilde
'til Vinland, for at hente fin døde Broders Liig hiem:
Men fif underveys Modvar og drev tilbage igien til
»Gronland, i den Fiord, ſom kaldes Lyſefiord, og det file
dig ud paa Hoſten, hvor han ſaavelſom de fleeſte af hans
Folk døde af Peſt. Om Vinteren bleve deres Legemer
lagte i Kiſter og bevarede; men om Foraaret bleve alle
Ligene forde til Erichs⸗Fiord, og der haderligen begravne. i
KARA TE He Huſtrue, ved Navn Gudrid, levede ef. sd 1
ter ham og blev ſiden gift med en Islander, heed Thor⸗
”fin Karlsefne, ſoin da nyelig var kommen til Gronland N
fra Norge. Denne Thorfin blev af fin Huſtrue og an⸗
dre overtalt at reyſe til Vinland; han ſeylede da derher
med 60 Mand, foruden fin Huſtrue og fem andre vind: |
Volk, fn vare med 8 3 Han 9 og med osten 1
9 VÆR 5 3 En + 3 12 Fr: 925 1 7 5
; 1 * 8 * > 5 9 „ j . 7 2 Sy, U
, SV = L | 7 > 0 * * 3
N x 5 i - 7 * 5
5 É 1
get Ovæg han kunde, thi han tankte at fætte fig ned t
Vinland. Han fif af Leif hans Huuſe at boe udi, dog
cap. N. Om den Norſte Nation. 373
— ———— -—¼ — ———ñ̃̃ SEE —- —— —— —
Alikke til Eye; Han kom lykkelig til Vinland, og havde
der ingen Mangel paa noget, ſom udfordredes til Livets
— Ophold; thi foruden det, ſom Vandet og Jorden gav af
ſig / fandt de opdreven pga Stranden en ſtor Hvalfiſk af
det Slags, ſom kaldes Reid-Hval (ſaadanne Hvalfiſke
har man befundet næften 100 Alen lang, hvilke ſinager
»hartad fon Ore⸗Kiod). Men derforuden var Landet
fedt og godt, fag at deres Tyr, ſom de havde medbragt;
bblev ftvar fan olm og vild, at han kunde ikke fordrage
Diet gik da ſaaledes hen indtil Juul, da komme
v skrælingerne til dem i. Hobetal med fine Barer, ſom de
havde, og beſtod de næften udi Dyr ⸗Huder og andre 5
Skind⸗Vahrer; men der de ſage Tyren og horde ham
brole faa graslig, bleve de ret forſtyrrede af Redſel og
ſkyndte fig hen til Huſene og vilde derind, brekkede ogſaa
derover en Dor i Stykker. Grønlænderne forſtode ikke
deres Sprog, og de ikke heller Gronlandernes; men af
deres Vink og Geberder forſtod de, at Skrælingerne vare
komne for at kiobſlage med dem, og vilde de heldſt have
Jern og Gevær for deres Skind Barer," Thorfin for-
— "bøn alle fine Folk at felge dem noget Jern, men lod bære
ll dem Melk og anden Spllsning. Skralingerne vare
graadige efter denne Mad, og ſolgte koſtbare Sager for
— de e —
SEERE 5 SET —
deres Mqttelſe. Da de vare bortfaren, fod Thortin giore
A e
5 AR 1 og et
e Cap. IX. On den fTstfte Nation. 8
et hoyt Plankverk rundt omkring ſin in Both. De i
ſkeede altſammen det forſte Aar e var der. KS
»Sommeren derefter komme enger igien til
„Thorfin paa Vinland, af hvilke een, ſom vilde ſtiele en
Ore fra Grønlænderne, blev dreebt; men de andre drog
bort igien med liden Fordeel paa deres ſkionne Varer.
„Den tredie Sommer komme skrælingerne after; men
v uden Barer og udruſtede til Krüg, hvilet ikke heller l gk.
”fedes dem, faa de miſte mange af deres Selſkab. Dette
vſynes dog meeſt ufornuftigt og latterligt ſamme Tiid
”giort af diſſe Skrælinger, at da een af dem filen Dre,
ſom Grønlænderne af Uagtſomhed havde tabt, vilde han
”ftrar prove hvad Oxen duede til, og hug af al Magt der⸗
med til dens Hoved, ſom ſtod hos ham, endſkiont han
var een af deres eget Folk. Dette ſage en anden af de⸗
res Selſkab, der ſyntes at være noget fornemmere end
de andre og ſom deres Anfører: Han tog ren og be.
»tragtede den noget, lob derpaa til Stranden, og kaſtede 5
den, det længfte han kunde, udi Bandet; hvoraf man og
kand ſlutte, at de har ikke SEN at bruge anden Baaben 1
end Piler. 4
»Efter tre Aars Forlob e Thorn Mien fra Win 8
Aland til fif Faderne⸗Land med mange koſtelige Sager. 1
Siden fik mange Lyſt at begive fi LA 15 1 85 1 9
No
Cb IX: Om den norſte Nation. 375
828 Der var var tvende Mænd, ved d Navn Helge c og Finbog,
g de reyſte forſt Often fra Island til Norge, derfra. til
Gronland, hvor de bleve af en Kone, ſom herd Freidis,
overtalt at reyſe til Vinland; De fore da med tvende de⸗
res egne Skibe derhen, indehavende 60 Mænd, faa og
forbemeldte Freidis, ſom var Leifes Soſter, og boede
di hans Huſe, imidlertid hun var i Vinland. Men der
de hapde været der tilſammen en ſtakket Tüd, blev 30 af
dem omkomne ved Freidifis Falſkhed, Udyd og Ondſkab,
vog da hun havde bedrevet diſſe onde Gierninger, reyſte
bhun til Gronland igien. Men endſkiont hun var Erich
"Rodes Datter og Leifes Soſter, var hun dem dog gand⸗
eſke ulig, hun var ond og misundelig, hofmodig og den
i Ne Dievel af et Qvinde⸗ Wenniſke. 5
SE
Forbemeldte Thorfin reyſte fra Gronland til Nor⸗
| ge, og var t ſtor Agt og Anſeelſe for fin Vinlands Reyſe;
da han vilde reyſe derfra igien til Island og nu var ſeyl⸗
færdig; traf han en udenlands Mand fra Bremen, ſom
vpbegierte af ham, at han vilde ſelge ham ſin Huus⸗Stolpe,
eller en Stotte af Tree, til at ſette i Huſet for Zirats og
* Prydelſes ſfkyld; men Thorfin vilde ikke, med mindre
den anden vilde betale ham den med bar Guld, og da
1
han det bekom⸗ ſolgte han den endelig; thi han kiendte
ikke det ſamme Tra, hvilket kaldes Mauſur⸗Trar (Maß i
bholderbaum, eller Ruſcus, Meußdorn, Muſe Tra)
bog var kommet fra Vinland. Hvor de Treeer ere i Hu⸗
e
6 yet: BI,
i fr fi gi 8 1 der "Fomumer 9 Muus,
Notter ;
7 7 Z
—
376 Ce. N. Om den Vorſte — Å 90
NMotter eller Flagermuus ind, og bleve Gulbenr gier:
”fenede med Kooſte af dette Tra. Saavidt An de F Tr :
MUS JON.
Da jeg nu tilforn har 9250 det er ken idet windſte ire 1
Arimelig Formodning/ at i bemeldte Land findes endnn en
fra Nordmænd nedſtammende Colonie, fan grunder jeg
mig derpaa, at den af fine, efter Kongl. Ordre, til Ve⸗
ſtindien foretagne og velbeſkrevne Reifer berømte Jeſuit, DA
En Norff Pere CHARLEVOIX, udtrykkelig ſiger, han har paa
Colonie,
formodent⸗ Den Terre-Neuve fundet en ved Sfiæg, Farve og alle
lig endnu flage Tegn adſkilt Nation faldet, Esqvimaux (et Navn
tilovers i font Frantzoſen uden Tviil har givet dem) hvilke han holder
America. for en Europeeiſk Colonie. Ordene ere diſſe: Les Equi.
maux reſſemblent autant aux Patagons, que le pays qu'ils
habitent reſſemble aux cotes du detroit de Magellan. 5 )
C'eft un peuple feroce, qui mange la chair toute crue
des animaux. Leurs yeux font petits, leurs cheveux
blonds, leur peau eſt aſſez blanche, & ils ont de la bar-
be. Toutes ces marques les diſtinguent NB. de tous
leurs Voiſins, & pourroient faire eroire, qu ils ſont une
colonie d Europeens, qui ont degenerè par la miſere &
par le manque d' inſtruction. Hiſt. & dſeription generale ' '
de la Nouvelle France &c. See Bibliotb. raiſonube. Tome
XXXVIL pag. 297. Skade var det, at den gode Pater
CHARLEVOIX ikke havde faa megen Kundſkab om d et
Nordiſke Sprog, at han dermed kunde have ſab et os ſog
3 "Paa fin Gidsning. Jeg formoder: viſſelig, han hav
e 8 ved Twens obe deres SK
i cen. Om den Norſre Nat Nation n
mands Udeblivelſe og Mangel af Skibe, Skibe, eller og og eget
Behag, forvildede fremmede Folk, at have talet næften
det ſamme ældgamle Norſke Maal, ſom vore Islander
endnu tale. Tegn til Chriſti Kundſkab torde han ikke ha
ve ventet; Thi deres Overfart ſkeede juſt da man forſt be.
; gyndte at plante den Chriſtelige Religion i Norge, og
Aarſagen til mange Coloniſters Udreiſe i de Dage var,
foruden Staats ⸗Raiſons, hos nogle en Afſkye for den
Haardhed / med hvilken Kong OLAUS TRYGONIS, efter
de Tiders og den Papiſtiſke Aands Principia, indforte
den Chriſtelige Religion, eller egentlig, en eg å
| deus kel ſke Bekiendelſe. |
Da jeg ſtriver dette, kommer AR for Pyne den i
| dette Aar med Doct. SlEGM. JAC. BAUMGARTENS
Fortale udgivne meget efterrettelige Bog, faldet Alge ·
* *
meine Geſchichte der Laͤnder und Voͤlcker von Ame⸗
rica, deri handles noget mere om ſamme Nations Ad⸗
ſtillighed og fremmede Oprindelſe, nemlig P.. C. I.
p. 27. ſeqv. S. 13. blant andet dette: Die Nation der
Eskimaur/ welche von dem 52 Grad Norder Breite, biß
dan den 60 zwiſchen dem Hudſonſchen Meer⸗Buſen und
der Meer Enge bey Belleisle wohnen, alwo das feſte
ö Land Labrador von der Inſul Terra nova abgeſondert
wird, haben ſolche beſondre Gewohnheiten, die mit den
Gewohnheiten der andern Wilden in America ſo wenig
uͤbereinzukommen ſcheinen, ja deren Geſtalt ſelbſt von
den uͤbrigen Einwohnern dieſes groſſen Welttheils fo
ſehr net iſt, daß man ſich nicht zu irren ſcheinet,
5 Bbb 6
wenn
wenn man SE 1 gantz mterſchledenen fi Urſprung SR
beyleget. Sie find groß von Perſon, wohl gebildet,
weit beſſer als die uͤbrigen Wilden. Sie behalten ihre
Baͤrte, tragen krauſe Haare, welche ſie unter den Ohren
'abſtutzen, und mehrentheils ſchwartz ſind. Einige aber
haben auch weißliche und wieder andere roͤthliche Haare,
veben fo wie die NB. mitternaͤchtigen Voͤlcker in Europa.
Der ihnen beigelegte Nahme Eskimaur ſcheinet von
»Eskimanſic / einem Wort aus abenaquiſcher Sprache,
”entfranden zu ſeyn, und Menſchen zu bedeuten, die roh
eſſen / denn da die Einwohner von der Jagt und Fiſche⸗
rey leben, fo eſſen fre das gefaͤllete Wild und die gefan⸗
gene Fiſche gantz roh und blutig... Es wird ihnen
von den Wilden noch ein ander Nahine, der fo viel als
Fluͤchtlinge bedeutet, beigelegt, nicht zwar aus der Ur⸗
*
1
fade als ob fie nicht Hertzhaftigkeit genug beſaͤſſen,
ſondern weil fie bey ihrer lebhaften und unruhigen Ge⸗
muͤths Beſchaffenheit, in einem beſtaͤndigen Mistrauen 4
und gegen jederman auf der Hut ſtehen, auch ſo viel fie
koͤnnen, allen Umgang mit andern Nationen zu vermei⸗ 4
den ſuchen. . Es find einige die behaupten wollen,
daß dieſe Nation aus dem Schiff- Bruche einiger Bisca⸗
jiſchen Schiffe entſtanden, und daß fie folglich von eben DØ
”Dem Europaͤiſchen Volcke abſtammen, uber welches ſie
ſich hernachmahls zu beſchweren Urſache gehabt. Doch
dasjenige was man in ihren Gebraͤuchen bemercket ub ber-
redet mich, daß fre einen weit ältern Urſprung ge
ad n davor 1 125 127 ie bor in 4
MEE Cap. N. IX. Om den Horte Nation. — 379
gangen, n/ und wenn nicht einige Ueberreſte der Abgötterey
und des Aberglaubens, ohne die geringſte unter ihnen
: befindtliche Spur des Chriſtenthums bey ihnen ange⸗
troffen wurden; So koͤnte man vielleicht behaupten,
daß ſie von denjenigen Cambriern entſtanden, welche
das Land Vallis, am Ende des zwoͤlften Jahrhunderts,
”verlaffen, und unter der Anführung eines ihrer Fuͤrſten,
Nahmens Madoc, eines Sohnes des Orven Guys
unnedd, deſſen in der Hiſtorie der Cambrier, fo David
⸗Pouvel geſchrieben, gedacht wird, in Weſten neue Laͤn⸗
der zu entdecken ausgegangen, wo anders die Reiſen des
Ma doc nicht gar erdichtet find.” Saavidt den uncevn⸗
te Autor til de Amerikanſke Landes og Folkes Hiſto⸗
rie. Haus Formodning, at oftbemeldte Folk Eſkimaur
ere af Europiſt Oprindelſe og in ævo medio didhen kom ·
ne, kand man ikke andet end bifalde. At giore dem enten
til Biscajer eller Britannier, ſom faa længe have væ
ret Chriſtne, og uden Totil maatte have efterladt fig no ⸗
get Tegn deraf, gager ikke vel an. Men overalt ophør Å
rer al Gidsning i den Materie „ naar man laſer vore.
troevcrdige Norſke Skribentere e ARN GRT. |
rer led i .
Mange ſaadanne murdſtarke Flokkes 9 aa og
mar der den i det Fiortende Seculo, her ſom andenſteds,
| graſſerende forte Dod, mage endelig have ſpakket Landet
pg blottet det for Indbyggere paa mange Steder, ſom i
de ſildigere Tider ere optagne; og deels pag nye, dels
ere gang. hade Ja hvad Fordeel MAE: Tider
ee e „l b vi 0 f rin.
Colonie
bruker
380 Cap. N. Om den Horſte Nation
bringe et et Land i Henſeende til Indbyggernes, f ſom den
rette Styrkes, Forogelſe, ſluttes kiendeligſt af de ſidſte 30
Aars Fred, da Folke⸗Merngden faa merkelig er tilvoxen,
at her i Stiftet, formodentlig ogſaa andenſteds, de fleeſte
Bonder⸗Gaarde, ſom for beboedes af een Familie, nu ere
beſatte med 2. 3.4 4. Uanſeet at det unge Mandſkab af
Soefaͤrende, ſom deels med Pas og Tilladelſe, deels un⸗
derhaanden, hvert Aar gaaer til Holland og andenſteds
for Matroſer og, ſom ret ſoevante Folk, frem for andre
begierlig antages, udgior et ſtorre Antal end man letter |
lig Rane foreſtille ſig. 5
. 3.
Derimod indkomme og nedſette ſig ogſag underti
af Frems den nogle Fremmede i Norge, ſcerdeles Danſke, Engel⸗
mede i
Norge.
Danſke.
ſke, Skotſke, Hollandſke og Tydſke. De forſte, ſom
med et almindeligt Navn, baade her og i Sverrig, kaldes
Jyder, have Leylighed nok at komme hid, deels ved Em⸗ DB
beder, deels ved Kiobmandſkab, fornemmelig ſiden den Cal⸗
marſke Fortening, ſom har ſanket diſſe tvende Nationer
ved fælles Religion, Regiering og Sprog (/ og giort dem 5
faa got ſom til eet Folk, efter VIRGILII Ord om Italie: 1
nernes Blanding med Trojanerne.:
af Begyndelſen havde. tilfelles, men efterhaanden blev
killigt, at de knap forſtode hverandre, ligeſom det J
er os uforſtaaeligt, faa og mange Hundrede blant 2
til Lands brugelige Ord, hvoraf jeg har viiſt en
… Gloffario Norvagico. Siden Norges Foreening med D
eden og Love dy eri giort ſtorſte bens. : å
An
æ
SØ. 2 Ser- .
— — ͤ ůwmC——ͤ—
00 Jeg mener ved ſamme Dialect af det gamle Aſa⸗Maal, ſom de
trende Nordiſke Rigers og endeel af Tydſklands Indbyggere vel
Cap. IX. Om den Norſke Nation. 381
Sermonem Alſonii Patrium moresqve tenebant,
Utqve eft nomen erit; commixti corpore tantum,
Subſident Teuer, morem ritusqve ſacrorum
Adjiciam faciamqve omnes uno ore Latinos.
Hine genus Auſonio miſtum, qvod ſangvine ſurget,
Supra homines ſupra ire Deos pietate videbis.
Paa hvad Vilkaar diſſe tvende Nationer have foreenet
fig, nemlig til fælles Ret og Broderſkab i lige Veerdig⸗
hed og Frihed, kand fees blant andet af eet hos ARIL D
HVITFELD Tom. Il. p. 1316. læsværdigt gammelt
Brev, underſkrevet af begge Rigers Raad, paa en Her⸗
redag i Bergen An. 1450, hvor det blant andet heder:
Baade Rigerne, Danmark og Norge, ſkulle heref⸗
ter være og blive tilſammen i broderlig Kierlighed,
Handling og Venſtab, og ingen den andens Over⸗
mand være, men hvert Rige regeres med indfødte
Mend &c. At ogſaa den Norſte Nation vel faa me⸗
get elſkes og æres i Dannemark, ſom den Danſke i Nors
ge, item, at den af alle vore Hoyſtpriſelige Monarker,
ſeerdeles de, ſom ſiden Souveraineteten have havt fri Hn⸗
der og Leylighed til at yttre deres uparthüſte eller lige
kierlige Hiertelag, er anſeet med ikke mindre Pmhed,
Gunſt og Naade, i hvad end hiin avindſyge CONRIN-
GIUS eller andre kunde have indbildt fig, det beviſer den
af vores Hiſtorie og Jure Publico ſœrdeles hoyfortiente
Hr. Doct. og Juſtice - Raad C. L. ScCHEID, i een efter
hans Sædvane meget grundig Tractat, ſom kand efterſees
i det Kongel. Kigbenhavnſke Videnſkabs Socierærs
n n II. No. 10. eg. 317. Edit. Lat. ſub
Bbb 3 mleubro:
sk:
i 382 : Cap. IX. Om den Borſte daten.
— ns rr — — — — nr rn
rubro: CHRIS T. I UD. SCHEIDII a. de de "Pervetufia & il 5
libata Norvegiæ Libertate, qua cum ante, tum Hoſt unionem
Cilmarienſem, gaviſa eft: cui accedit denronſtratio » gvod Regnum
hoc neutigvam Daniæ, Provinciæ inftar, ſuljectum & conſocia-
tum it. Ex Principiis Juris Publici univerſalis. Om beg⸗ 8 å
ge Nationers Forpligtelſe til broderlig Kierlighed, figer
CHRISTIAN REIIZER i fin Dedicat. af THORM.
TORF I Hiftor. Norveg. til Kong FRID. IV. ſaaledes:
In hoc mutuo noſtro amore, in hac, qva per tot ſecula
cohæſimus, admiranda plane concordia, nil poteris il.
lis conferre, ut non & nos obliges. Illi noſtri ſunt fra-
tres, illi ſocii fœdere æterno Daniæ juncti. Illis iidem;
qvi nobis, ſunt mores; eadem lingva, eadem religio.
Eodem gloriamur Rege. Præſtitum nobis eſt, en
Præſtitiſti illis &c. 155 AR
9
æg *
r
Engelſke. Da Kong OLUF KYRRE, mod Enden af det ellevte i
Seculo, lod Bergens Bye anlegge, og ſcerdeles var betankt SØ
paa dens Handels Udbredelſe, indrømmede han Engel 4
lederne, foruden en beqvem Bygge⸗Plads, gode Pri⸗
vilegier, af hvilke deres Colonie vel benyttede fig paa
tredie Hundrede Aar, da de 1312. forgrebe ſig paa Kong
HAGENs Folk og derover maatte vige for de Tydſke,ſom
i deres Sted indfandt ſig / og oprettede den comptoirſke Han⸗
del. Men baade for og efter den Tiid have 2 VA
derne . er SÅ i eee Sander og 1 5 NE: 0 kel AR
*
i 2 89 ba sd 41
. | n 3
; . 7 Sø W
j ' 5 5 ; Eg 1 e
ops IX. Om den Norſke Nation. 383
Om deres Naboer Skotterne kand ſi iges det ſam⸗ Skotter.
me. Ja endogſaa frem for Engellanderne have diſſe,
ſaaſom neermere boende, meget beſogt Norge og til
deels needladt fig der, ſerdeles i Hor deland, ſom nu
kealdes Nord og Sundhordlehn. De ved en ſeerdeles
Dragt diſtinguerede Bonder her omkring Bergen, ſom til
Forſkiel kaldes Striler eller Strile Vonder meenes at
verre af Skotſk Afkom, ligeſom adſkillige ſaavel Skotſfjte
fon Engelſke Familier af Kiobmands⸗ Stand her i Ber⸗
gen kiendes endnu paa deres Navne; fag vidner og her⸗
om et eget Diſtrict i Nye⸗Kirkens Sogn, faldet Skotte⸗
Byen. J Foſen / fon nu kaldes Chriſtians⸗ Sund og
har faget Kiobſtads⸗Privilegier, have adſkillige velha⸗
vende Engelſke og Skotſke . im nedladt ER ig og
drive god ee
At den Tydſke Nation mit t det fortende Seculo Tydſke.
5 ſuccederede den Engelſke i Handelens Friheder og For⸗
deele / har jeg nylig erindret. Saa lenge det Hanſeati⸗ 5
ke Forbund ſtod ved Magt, og Bergen var een af dette
Societæts Hoved : Sfædet, pukkede de undertiden med
temmelig Inſolence paa deres Privilegier og misbrugte
dem ey lidet til Indbyggernes Forneermelſe, færdeles da
de giorde et Selſkab med Tydſke Handverks⸗ Folk, og
bleve nogle tuſinde ſteerke, indtil Kong FRID. II. Lehns⸗
Herre Chriſtopher Walkendorf dæmpede deres Mod, og
ſatte dem de rette Grandſer. Nu omſtunder have de Tyd-.
' (fe liden. Deel 1 Landets Handel, og ere altſaa ikkun a
Ar imod deres Formænd at regne; Thi endſkiont Comptoiret .
1 . | e
* *
*
med ſin Nordlandfke Handel, er hvad det fordum har vr ⸗
ret, ſaavidt de forhandlede. Vahre angager, ſaa bliver
dog dette en merkelig Forſkiel, at af 58 Kiobmands⸗Stuer
eller Huusholdninger, ſom Comptoiret beſtager af, ere for
nærværende Tiid ikkun 4, ſom høre den tydſke Nation
til,
—
eller har fine Principaler i Hanſee⸗Stederne, da alle
ovrige Tiid efter anden ere indloſte af Byens egne Kiob⸗
mænd, ſom deels pga Comptoiret, deels ved deres egne
Huſe, drive den Handel Fremmede tilforn berigede ſig
med, hvilken Tilladelſe var en Prove paa de Tiders ſlette
Indſigt i oeconomiſfe og politiſfe Fordeele (). Im:
2
ſaa kaldte Garpe⸗Broe eller Tydſke⸗Bruͤcke, der, e Å
daglige Arbeids⸗Plads, hvor man ſeer dem idelig i Bevæge
rr med at pakke, loſſe og lade, færdeles i Stevnens Tid
bdbmtrent in Majo og Auguſto, da de Nordlandſke E (
llertid
—
Jeg har obſerveret, at nogle, ſaavel inden-ſom udenlandſnʒſe
Skribentere, giore fig og andre et urigtigt Begveb om det
Tydſke Comptoir her paa Stadet, naar de foreſtille det ſaaſom
aftagende og næften odelagt, da dog Sandheden er, at dets
Veſſen ikke aftager ſaavidt det er et Handels Comptoir; thi
Huſenes, Varenes, Betienternes og de Trafiquerendes Tal
er ſtedſe det ſamme, da Fiſkeriet, Gud ſkee Lof, er ſtorre nu
end fordum, ja det Sundmorſke vel dobbelt fag ſtort; Men
vel aftager Comptoiret aarlig, ſaavidt ſom det tilforn har de⸗
penderet af de Tydſke Rigs⸗Stader Bremen, Hamburg,
Luͤbeck, Roſtock ꝛc. hvilke nu have lidet deraf tilovers, ſiden
Stuerne efterhaanden alle indloſes af de Norſke, ſom ret og vel
er. Bemeldte Comptoir udgior ellers eet af Stadens beſte
Qvarterer, liggende langs med Vaagens eller Havnens vene
ſtre Side, og holdende i Længden 340, i Breden 120 Trin, det
begriber i ſig 30 af Arilds Tiid med egne Navne titulerede
Gaarde, paa hvilke Gavl⸗Huſene i en Linie vende ud mod den
Gade, lober langs med Comptoiret, og er Fiſke⸗Han
8 7
sg
Cab
Terne ere af fire til fem Su Hundrede de Kiøbmænds d Familier
her i Byen mere end Halvparfen Tydffe eller Hollandſke,
Sprog. Endnu en ældre Colonie af ſamme Nation
kom herind i Kong CHRIST. III. Tüd,
ne gives videre Duane ved Solv⸗ Verkernes Be⸗
g kertwelſe.
ning med folgende Ord: J Senniens Lehn ligger og
Malaͤnger Fiord, ſom Nong HAGEN HAGENSENS
.
— — i Gi * m * „ ir bak då 2
8 . en i 3 IA DS N N
* t ES SEE 9
i sas 8
SE
9 5 7 Lar I 8
2 2 i
CEN!
men leengeſiden naturaliſerede. En anden Tydſk Colo-
nie findes her i Berg⸗Staden Kongsberg, og haver der,
Om ? n den Tore Nation. 5 385 |
ligeſom Comptoiret i Bergen, Guds⸗Tieneſte i fit eget
om hvis Skab-
i n en Tartariſt Colonie, ſom under Kong HA-
HAGENSEN har flygtet herind og nedladt ſig i det
Nordlandſke Mint, giver J. RAM Us p. 231. fort Beret-
”Ziid blev givet nogle Folk af befinde, ſom komme fra
Biarmeland og havde romt fra Tartarne, hvilke Kong
HAGEN lod chriſtne, og gav dem He at lgie fig
ved benævnte Fiord. 5 |
* „
Hernaſſt maa jeg komme mit Oyemerke nærmere,
og frabe at afſkildre Normanden efter hans ne
SAGE Be⸗
komme i i Hundrede Tall, tillige med fremmede 80958 Ski⸗
| Ka 4 å 5 Handels⸗Stuer, det er Factorier hver med fin egen
Huusholdning, beftaaende af en Husbond med fine underha⸗
vende Spenne og Drenge, naſten alle af tydſt Nation, ſkiont
Maade i alle Gaarde. .
—
Tartarer.
Nor⸗
mends
Vert og
Anſigter.
bei ſcor Mængde. Her Gaard paa Comptoirer er afdeelt
CAM de Norſkes Tieneſte. Koner og Piger taales ikke paa Comptoi-
ret efter gammel Vedtægt, ſom endnu regulerer Oeconomiens
baude C .. 1
„„ <<
386 Cap. N. Om den Norſke Raten Så 1
Beſkaffenhed / i Henſeende til Sindets ſaavelſom Lege
Mets Gaver. Diſſe ſidſte ere vel hos ingen de adelſte,
dog falde de forſt i Oyet, hvorfor jeg forſt vil tale om dem.
J Almindelighed ere Normand anſeelige, velvorne, friſke
2 2
—.
dg raſke Folk. Paa deres Gært og Statur ville nogle
bbſervere den Forſkiel, at Field⸗Bonden gemeenlig over⸗ i
"gaaer de andre i Legems Længde, fan og i et ſkarpt cato-
nianff Anſigt, der giver Reſpect, og ſynes at ſige noget,
førend man hører Manden tale. Bed Soe⸗Kyſterne fal⸗
de Folk gemeenlig ikke ſaa hoye og ranke, men derimod
fyldigere, mere phlegmatiſte og med rundagtigere Anſig⸗
ter, hvilken Forſkiel vore Herrer Officiers af Land⸗Mili-
tien have i Agt taget, efter deres Compagniers adſkillige
Diſtricter, fag at naar de ſanke et Regiment, beſtagende
af begge Slags, kunde de noget nær vide til hvilken Claſſe
enhver henhører (“). At Landets eeldſte Indbyggere
ſkulde have havt megen Kicmpe⸗Art iblant fig; 2
den ellers ikke e THORMOD. TORF. Ei. Morv.
e 1
00 Lair & la terre influe beaucoup far la 2 dd: hommes AM
des animaux, des plantes"'Qu'on examine dans le meme
canton les hommes, qui habitent les terres elevèes comme
les cotaux ou le deſſus des collines, & qu'on les compare
avec ceux, qui occupent le milieu des vallées voifi ines, on
trouvera, que les premiers ſont agiles, diſpos, bienfaits,
ſpirituels, & que les femmes y ſont communement jolies,
au lieu que dans le plat pays, où la terre eſt groſſe, Tair 5
epais & Teau moins pure, les payſans font groſſſers, péfa
malfaits, ſtupides, & les payſannes toutes beides. BU
FON Hifl. Naturelle Tom, 1, Il p. 203. See lidet mere
Fa
5
pP. 1 L. III. al & 4. p. 117. hvor han ſerdeleles beraaber
dg paa Ede Island. om hvilken det heder: Eule nihil ope-
roſius tradit, qvam qvæ Alis transmigrantibus cum gi-
gantibus iſtis interceſſerunt. Sed & Hiſtoria Hervoriaua
cap. I. conceptis verbis opponit iſtorum gigantum nomi-
na, qvi inter primos ſeptentrionem incoluerant
Primos Daniæ incolas SAXO GRAMMATICUS gigan-
tes, gigantes Arngrimus primos Norvegiæ agnoſcit:
Illos autem poſteros fuiſſe & reliqvias Cananæorum,
agro Palæſtino a Joſua & Calebo, divinis auſpiciis in
Palæſtinam moventibus, expulſorum, circa annum
Cap: N. Om den Norte Nation. 387
Torfæi
Mening
om en
Kampe⸗
Art Ler
mundi MMD VI. hancqve orbis plagam, ad ea usqve
tempora, aut forſitan diutius, prorſus incultam man-
ſiſſe exiſtimat, Cenebrandi authoritatem allegans -
cui licet PONTANO vel maxime repugnante, Hiſt. Dan.
p. 55. luffragatur Rabbi DAVID KIM KI ad finem Adi,
qvi Cananæos ex agro Palæſtino ab Hebræis ejectos in
Illyricum & Panoniam migraſſe tradit, citante BODINO,
Meth. Hiſtor. cap. IV. Accedit MESSE NIUS, qui Tomo l.
Sranmdiæ Alluſtr. a Jofua Palæſtina ejectos, Scandiam intras-
fe exiſtimat Celeberrimus Antiqvit. Septentrio-
nalium Profellor OLAUS VERELIUs ſolos gigantes
hunc tractum qvondam incoluiſſe, creditu arduum j ju.
dicat, adjecta ratione his verbis: Not. ad cap. I. Hiftor,
VHervorianæ P. II. Neqve enim, inqvit, e terra hic po-
tius qvam alibi prognati ſunt, ſi vero aliunde advene-
runt, aliorum injuriis hic pulſi dicentur &= vero,
pro inde ſimilius eſt, gigantes hic qvondam fuiſſe, at
den sad magtio Alter ut ſoli i! li terram e grint.
E Ccc 2 e mig
/
368 — Cap-IX: Om den Rorſte tTation 4
des Leſerens eget Skion, da kunde man maaſkee tilſkrive
hün efterhaanden og langſom udartede Klempe⸗Slaegt ()
endeel af de i ſildigere Tiders Hiſtorier betonen J
Exempler paa ufædvanlig Storhed, Styrke og Helte⸗
Derſom T alt dette er nogen Nimelighed/ holler dee 1
5 É
Sierningrr. Den deraf færdeles beromte Konge HA-
RAL D HAARDERAADE, ſom giorde faa ſtor Opſigt i |
Grakerland, foregives at have været fem Alne lang efter
Norſk Maal. Endeel her og der i Hoyene forefundne 7
Sceleta humana, af hvilke jeg dog ingen har feet, og ale
fan ikke ſiger god derfor, menes at kunde fradfæfte det
ſamme, ſaaſom Starkadi (ikke Starkateri) Tand, bn
efter THORM. TORF. Beretning P. I. L. 10. c. 28.
p. 454. ſiden ſkal være brugt ſom Knebel i en Klokke, og
Eigil Skallegrime hans Hoved⸗Skal, hvilken ſamme Au⸗
tor P. II. L. V. c. 6. p. 213. ſiger at være fremviiſt var
Island, ſom et Vidunder, baade for ſin Storheds og
Vegtes ſkyld / da den og derhos var ſaa haard og tyk, at
man ikke med en Oxe kunde hugge den igiennem. Og ikke
længe ſiden ſkal Hr. AND. WESSEL i Biornoer i Tron⸗
hiems Stift have gabnet en fan kaldet Kicmpe⸗ —
ſamt deri fundet en menniſkelig Been⸗NRad a då
Storvelfe, 1 80 E lader ſtaae ved 1 1 1
2
As Commifii noftri gene Bet kite 3 u
Halvriſar, Halorroll Ste id eſt ſemigig
vebre vocatos. Hi in mores & manſvetudinem hun
feeritate paulatim miteſcente, & proceſſu temporis 87
cee, tranſierunt. THORM., TOR. 5 Nor v. P. l.
e 5 Anf 95 ze
E
*
DE i 7
En Kg 5 12 * 425
N . 71
1 12 2 * 1
a b 4 Om den en Norſte Nat Nation. 389
Fife end alt dette er dog det, at det, at Normeend endnu Styrke 99
arch altid have været et meget ſteerkt og haardfort Folk, 1
em paa nogen Maade ſynes at arte ſig efter ſin Boelig
iblant de haarde Steen⸗Klipper. Den paa de fleeſte Ste⸗
der; ſcerdeles til Fields, faldende allerreeneſte og ſundeſte
Luft, ſom de fodes i / den ſlette eenfoldige og tarvelige
3 Fode/ ſom de underholdes ved, det idelige Arbeide, ſom
deres Nerring af Land og Vand forpligter dem til, og
den jovialſke Humeur, ſom er de fleeſte af dem gandſke
naturlig, gier, at faſt fleere af dem end nogen anden
Nation overgager 100 Aars Alder, hvorom ſiden ſkal
"anføres noget mere. Fra Barns⸗ Been hardes deres
Legemer mod Kulden, ſaa man endog om Mortensdags
Tü, ja vel pan Iſen ſelv, ſeer dem gage med bare Fod.
der. Field Bonden, ſom daglig gager til Skovs, har ſit
Skerg hængende fuldt af Jistapper, og fin nøgne Barm
opfyldt med Snee, da Troyen, efter Omſteendighed, ſtager
aaben, og Bryſtet er, hartad ey mindre end Hagen, med
Haar bevoret. Pag mine Reyſer over de hoyeſte
Snee Field, hvor ingen Heſt kand komme afſted, men
: Bonder i Sneſe⸗ Tal maa giore Heſte⸗Arbeide, har jeg
og ſeet dem begavede ſaa got ſom med Heſte⸗Kraft og
Strke, færdeles naar de / fulde af Seed, hver halve
Time kaſtede ſig i Sneen, for at hvile, og giorde fig Torre
kleeder af Sneebolde, til at vidſke Sveden af Anſigtet med,
dg ſuede Snee for Torſt, uden at befrygte nogen Catarrh-
Ø LÆSE uden at give mindſte Tegn til For trydelſe. Tvert⸗
. imod ſang de lyſtige Viiſer, og lobe efter 9 Timers utroe⸗
. Fatigue med ſaadan mild Munterhed, ſom 4 aldrig
116% Cccs har y
Y;
2 e. I. Ondentrorſte mation) ,
har ſeet Mage til. Hvad Legems⸗ Kraft deere 1
Folk, færdeles Fiffere her paa Veſter⸗Siden, ere begave⸗
de med af den gode Gud, ſom ſandelig ſees at uddeele
til enhver det han behøver, ſaadant viſer ſig kiendeligſt
ig e nene ee bee É ſeere
Tuſinde af begge Kion, for at giore en Vinter⸗Hoſt af
paa Fiſke „Verene her ved Kyſten, det er paa de Oer og
Udholmer, hvorhen Bonderfolk fra noermeſte Fiorder ſan.
kes midt i Januario mange Hundrede, ja overalt mange
.
Havets rige Velſignelſe. Derhen tager enhver Huus⸗
holdning med fig 5 4 6 Ugers Proviſion af før Mad, ligger
Dagen, og i Maane⸗Skin en deel af Natten med, paa Havet
iaabne Baade , ſankes ſildig til en Hytte, hvor nogle Sneeſe
tillige knap fane Rum at legge fig i deres giennemblo dte |
Klader / og med de ſamme om anden Dags Morgen ſoge Ha-
vet igien med ſaadan Lyſt og Fryd, at man ſnarere ſkulde
anſee det for en Gledſkabs⸗Samling, end for et haardt |
og ubehageligt Arbeide. For dette undflaaer fig det ſoa -
gere Kion ligeſaa lidet ſom Meendene, ſkiont det ikke har
Sfæget tilfælles med dem, ſaaſom den gode ADAM US
BREMENSlS i fin Bog de (fu Daniæ & reliquarum &c:
Pag. m. 29. foregiver ſig at have hort om de Norſte Qvin⸗
der, hvilket paſſer fig ligeſaa lidet med Sandhed, ſom det
der ſtaaer næft. hos, nemlig at Mandfolkene blivei Sko. 5 3
ven og lade fig ſielden ſee: Audivi mulieres eſſe barbatas, 1
viros autem ſilvicolas, raro ſe præbere videndos. bag
Haar og Oyen ere Nordmand lyſere end de ele ame JK
Nationer/ og den morke Couleur er her ligeſaa rar ſom
den hvide i Frankerig eller Italien. Sag ſeer man og/ ak
IX Om den Norſte Nation. on. .
3 Fugles Farve fra brunn og g og. graae til
ſneehvid. Om de Nordiſke Folkes lyſere Farve heder det
i Hamburgſche Magazin Tom. l. p. 48. Weiter vom
1 A qvator verlieret ſich die ſchwartze Farbe allmaͤhlig. Noch
uber dem Wendezirkel hinaus ift ſie ziemlich braun. Man
findet keinen gantz Weiſſen, als wenn man weit in den
gemaͤsſigten Erdſtrich hinein kommt. Am Ende dieſes
Erdſtrichs findet man die weiſſeſte Bilder. Die Daͤ⸗
. niſche Blonde verblendet durch ihre weiſſe Farbe den er⸗
ſtaunten Reiſenden. Er kan es kaum glauben, daß ſie,
die er jetzt ſiehet, und die Afrikanerin, die er geſehen hat,
beide Frauenzimmer find.” At de Nordifke Folk tillige
med deres lyſe Haar have lyſe⸗graa eller blaa Hyne erin.
Aer CAR. LINNÆUS i ſin Fauna Svecica pag. I. Gothi
corpore proceriore, capillis albidis rectis, oculorum iri-
dibus cinereo-coerulescentibus. Imidlertiid naar JOH,
—… ISAAC, PONTANUS in Huh. Dan. p. 777. Glor dette til
noget almindeligt for alle de Folk, ſom boe Norden for
HPſter ⸗Soen, da maa man ſige, at ingen Regel er fag
almindelig, at den jo har fin Undtagelſe/ forſtage ikke alle⸗
ne hvad viſſe individua angager, hvilket vel ikke heller ſtri⸗
der imod den gode Pontani Mening men ogſaa naar
det hentydes paa hele Folk og Nationer, thi da har han
flormodentlig ikke erindret, at Norden for Svendſke og
Norſke boer endnu den fra dem begge kiendelig adſkilte
Laplandſte Nation, hvilken ikke alleene ved Sprog og Le⸗
vemaade, men ogſaa ved en mindre Statur, et fladere un.
ſigt, og fornemmelig ved en beſtandig morkbruun Farve,
. ſamt fort Haar, viſer, at hvor Zona n ſlipper ,
Be b al 1 . lg | 7 8 9 0 i, og i. ig, s
—
. nemlig den ftrængefte Kuld og den ftrængefte Varme, heri
Sindets
Egenſka⸗
ber.
Beheen⸗
dighed.
392 5 Cap. IX. Om den orf
endog, ligeſom den ſteerke Varme ſelv, gandſke morklad
ſaavel ſom morkbrune Folk, det volder it nok den ae 4
forud, da kand ingen nægte det
0 Porst le Båd devient extråme il pr
5 så . ner cette couleur baſanee. 5 ee 0 1. We Ton SØ
og frigida herſrer/ der gior Kulden ikke Enge AM
ne Menniſker, "følgelig kunde tvende ſtridige Aarſager,
have ſelvſamme Virkning (). Ligeledes at den Norſfe
og Svenſke Kuld ingenlunde. indſkranker Legemets Bert
fees pan diſſe Nationers fuldkomne Statur. Men at Lap:
lender, Gronleender, Samojeder ere alle ſmaa underſetzige
Kuld de leve i. e 1
Paa Sindets Beg at foreſtille en heel Nation
faa eller faa, har vel fine Vanſkeligheder og mag ende⸗
lig taale mange Undtagelſer. 0 naar dette ſettes
n daglig Forfarenhed
viſer, nemlig, at ſom enhver Nation nogenlunde chara-
cteriſeres og adſkilles efter fin ſcerdeles Luft, Nærings:
Midler, Opdragelſe og Levemaade. Saa ere Normand,
hvad deres ingenia angaaer, gemeenlig muntre, ſkarpſin-⸗
dige, klogtige og beheendige, ſerdeles til alle Slags Haand.
Arbeide, ſom kiendes deraf, at man paa Landet ikke bruget
BEN HMktt; N SE Garber/ Verver,
V Neeb. 3
od fir — — effects 1 .
5
ſemblables à ceux de la chaleur exceſſive. Les Samo yedes, les 1
Lazppons, les Groenlandois ſont fort baſanez. On aſſure mé- 1
me comme nous Lavons dit, qu il ſe trouy e parmi les Groen= 21
25 ache des hommes auſſi noirs que ceux de l' Afrique. Le fr did
comme le chaud doit deſſecher la peau, Lalteret & luy de
5 P. 527. f
7 Cap. IX. Om
pe SRebflager, Farver, 8 Snedker eller Cm 0
ey heller kiober ſit Arbeide i Staderne, da alle diſſe
5 Haandverker læres og drives i hvert Bonde⸗Huus, af
hver Dreng, ſom tænter til at blive god Mand, ſaa jeg
ikke veed, om Almuen i noget Land viſer fig. mere duelig
og behændig end her og hos Naboerne i Sverrig, hvor
det vel har ſamme Beſtaffenhed. Sandt nok, at diſſe
Meſtere af mange Haandverker ſielden komme til Fuld⸗
kommenhed i nogen af Deelene. Men nok, at de dog alle
giore alle Slag endog Hattemager⸗ og Smedde⸗Arbeide
ſaaledes, at de gandſte vel hielpe fig med deres eget, og
vare frem for andre beqvemme til, at behielpe ſig ſaaledes
ſom Neden lærde det den Engelſke Robinſon Cruſoe (“).
Mange af diſſe Polypragmaticis bringe det ogſaa i viſſe i |
Ding paa egen Haand ſaavidt/ at man knap kand adſkille
dette Bonde Arbeid fra andet. J Hardanger, ikke langt
herfra, giore Bonder⸗Drengene endogſaa deres egne Vio-
; linet; til at ſpille paa, ſaa gode, at man har forſikret
mig, de kunde ret vel bruges i en Concert. Det
ſom deres Genie fornemmelig gager ud paa, er med
deres ogſaa ſelvgiorte Tolle⸗Knive at Mitte og ffiære ud i
Treee, hvilket undertiden geraader faa vel, at man ikke
ee kand admirere den levende eee der hie.
| i Ddd e øge
Re 9 5 Kan mangen NorfÉ Borde er paa Si Byggerie, als
lene efter Zyefyn og uden konſtig Beregning, fluttes deraf, at
det er Bonder, ſom ved Arendal og anden Steds bygge Skibe
paa 2 à 300 Leſters Drægtighed, tienlige end og for det Aſia⸗
tiſte Compagnie, ſom undertiden har kiobt dem. J bemeldte
10 mange lt
Arendal bygges 1 i get Aar 4 a5 e fot 12 og 55
———
per dem Bær ms: rs al dere b bas ved no i
regelmæsfig Tegne⸗ Konſt. Blant andre excellerede ſerr · ä
deles i dette Seculi Begyndelſe en Bondemand, boende
ikke langt fra Bragnaes, navnlig HALVOR. FAN DEN,
hvis udſkaarne Valbirke⸗Kander og andet Arbeide en bas
relief, af nogle Liebhabere betales lige ved Solv efter ſin
Bægt, Det Kongelige Konſt⸗Kammer ſelv regner det
blant fine rareſte Artificialia, og OL. JACOB. melder
derom in Nuſeo Regio pag. 46. noget lidet, ſom her bor
finde Sted: Canthari, pocula, pyxides & vaſcula plu-
rima, ex acere, qvibus figuræ variæ elegantiſſime in-
ciſæ, opere & ingenio ruſtici Norvegi in diſtrictu Chri-
ſtianenſi prope Bragnæſium, qvi Halvor Fanden appellatus. 9
Ruſticus hic zv/odidær]os fuit, & ſolius cultelli ope id in li-
gno aliaqve materia præſtitit, ut artificibus aliis, vel .
ſolertiſſimis, palmam præripuerit. Nec ſculptura ſaltem
& cælatura, verum & architectonica, fabrili, muſica &
ſutoria arte inſignis fuit, & ex parte omni polydædalus. DM
Filios qvosdam reliqvit artium paternarum ſectatores,
qvorum pleriqve & fidibus ſciunt, & inſtrumenta omnia
muſica conficiunt, imo artem pictoriam, ſeulptoriam,
capſulariam, fabrilem, architectonicam, venatoriam &
plures alias callent. Paa ſamme Kongelige Konſt⸗Kam.
mer ſees Buſtum CHRISTIANI V. i Beenveed, ſkaaret
af en Hyrde⸗Dreng, fm An. 1685. paa Kongens Neiſe
til Tronhiem ſtoed ved Veyen og fattede Hans Majeſt.
Auſigt i ſaadan levende Impreſſion, at han. deraf kun 4
fremkalde hvert Lineament og foreſtille det med fing
3 8 ey at have fit One for Mon, vad.
2 1 Om den Norſte Nation. 395
Morfke Genie Genie formaaer / naar Naturen hielpes ved Konſtt
og grundig Anforelſe til deslige Sculptur, Derom vine
de trende napnkundige Meſtere BERG, RG og ARBIN
ſaa tilſtrekkelig, at mange Ord ikke behøves. Dog vil jeg ig
ved denne Leyligbed erindre noget om de legemlige Hvel⸗ 5
fer, Arbeider og Konſter, i hvilke man fordum har ladet
den Norſke Ungdom exercere fig, ey allene blant Almuens
Folk, men ogſaa i hoyere Stand, ſaaſom at kicmpes,
ride, ſpomme, roe, kaſte med Spyd, lobe paa Skie, ſtige
paa bratte Field, ſmidde Jern, ſkrive Runer, blæfe i
Liur og digte Viſer (.). Saa roſer fi 9 Kong HARALD |
| MAÅRDRAADE : |
DDD ig: 5 5 Eine
—
E )) Naſt den bemeldte Liur eller Lyde; Horn , fom kand 51 for
en Art af Skalmeye, er den Norſke Bondes muſicalſke In⸗
ſtrument den faa kaldet Tang⸗Leeg, hvilken har fer Mesſing
Strenge udſtrakte over en lang og ſmal Sangbund, hvis Længde
kand være et Par Alne, men Breden knap et Qvarter. Dens
Lyd faſcinerer vel ikke noget delicat Øre, men Bonden byttede
den ikke med Either eller Luth. Ellers er en Molin den Norſke
Bondes beſte In ſtruͤment, og bruges paa nogle Steder her i
Eggen heel utidig, det er endogſaa i Sorge⸗Stuen, hvor Spil⸗
lemanden ſidder, maafkee ſom en Melancholie⸗Fordriver, Dagen
igiennem, juſt oven paa Liig: Kiſten, og ſpiller beſtandig. Sam⸗
me Sade og Forretning holder han ved, naar Liget fores til
Kirke paa en Baad, ſom ſedvanlig ſkeer her paa Veſter-Kan⸗
ten for Situationens ſkyld. Dog er denne Adfærd! i en Liig⸗
Ste ikke faa forunderlig ſom dette, at man paa nogle Steder
Den Stift, efter. en gammel ſyndig og ſuperſtitieus
Saddvane, ſporger den Døde, hvorfor han er Død? om hans
| Huſtrue ikke har været god, eller hans Grander gilde imod ham?
1 Nognle Steder igærdal her i Bergens Stift falder en hver, ſom
eg ind Pere T Pa 7 ved een e 0 beder
den
1
AS rr
396
EET 9
JE
* z
cd IX. * Om! den week Beten 2 —
Irbrortir kr dk arte, „, 333
Fas-fet ek lid at ſnids, i FR SE
Fur br elt hunt u Ef.
Hefik fund numit ſtundum, ee
” Skrida kan ek a. dum
Skyt ek ok ræk: ſue at nytir
Tho lætr gerær i gordum
Gollrings ved mer SKolla.
Det er efter VOR MII latinſke Oberſttelſe: Exer⸗
citia octo novi, ſtrenue dimicare audeo, eqvo viriliter
inſidere valeo, aliqvando & natare conſvevi; in ſoleis
ligneis currere novi, jaculandi & remigandi arte bene
polleo, attamen virgo Ruſſica me ſpernit. Item
ROGNVALD KOLSON, Greve bag . fagre 1
Nas om ſig og ſine Konſter:
N Taſt em ek aurr at sø:
Itbrottir kan ek miu
Tyni ek tradla runum 1 „„
Tid er mer bok og fmider 4
Skrida zan e „ i,
Set ek ok ræ fva nytir i 7 8 dk 5 5 et
Hluort veggia kan ék been 5
Harpsfatt ok bag thœtla.
i. e. Ludum Scacchicum exercere promptus ſum, „ exer- DA
citia novem calleo, 3 novi exarare litteras runicas, e 2
5 n BR tus 4
den Dode om Forladeſſe hvig han 255 pe ham noget i nod. Eg |
Scogne⸗Praſten, Qelærv. Hr. H. C. Atche, har fagt de
. der e og alt fer de w men kand ey bringe dem ge
28 *
re N. Om den Norſte Nation · Øg 1 397
i. tus fum libro & arti fabrili, in foleis ligneis currere novi,
jaculor & remigo convenienter, utrumqve teneo, fidi-
bus canere & carmen componere. See OL. WORMII
Literat. Runica, Cap. XXIII. p. 129. Hidhen hore endnu
nogle flere exercitia, ſom i SNORRO STURLESEN S
Norſte Chronike pag. 166. ſeqv. anføres ſaaledes: Kong
OLAF TRYGGESEN var ſtœrkere, raſkere og ſnarere
”end nogen anden. Han kunde ſtige den Klippe Smal⸗
ſerhorn og fæfte fit Skiold oppe i Bierget &c. Han
kunde gage paa Aarerne uden Borde naar hans Mænd
roede. Han kunde lege med tre Haand⸗Saxe (det var
forte Kaſte⸗Spyd) tillige, faa at altid var den eene
"oppe i Veyret og de andre to havde han i Hænderne.
Han kunde hugge paa baade Hænder og ſkyde med tven.
de Spyd tillige, og med Bue at ſkyde overgik han alle.
” Han kunde og bedre ſvomme end nogen af hans Maend.
Han var glad og ſkiemt ſom og leegte gierne, han var
mild og bliid og ydmyg og haſtede meget med hvad han
tog fig for ꝛc. Sigmund Breſteſen ↄvede Idrœtter med
»Kong OLAF, baade med Svommen, Skyden og ſtige
ꝛBierget med alt andet ſaadant, ſom duelige og mandige
Krigsmond den Tiid ovede fig paa, og ingen kunde gage
Agen ſaa nær efter med flig Idrart n Sigmund,
§. 6.
Tut de ſaa kaldte Boglige Konſter blev Rorman⸗
å den ikke mindre beqvem, hvis dertil i hans Land gaves
Boglige i
Konſter.
allevegne faa god Leylighed ſom i Danmark; thi hvor
1 nem den Norſfe ungdont er til at lare bag fort Tiid en
Odd 3 |
mag⸗
— 5 .
mø 0 Don Nord, født: i Ehriftiania, fi 9 8 Legene t g i;
| 398 5 re N. Om den Rorſke ration.
— ——— —Ü2rL —— b.. een
maadelig Bog uden ad, og hvor got jot Begreb den tand
giore fig om Ordenes Indhold, ſardeles ſiden Skole · Ver ·
ſenet nu, Gud (fee Lof, overalt er nogenledes ſat i Stand,
det befinder jeg ved mine garlige Viſitationer paa de fleeſte
—
Steder med lige Fornoyelſe og Forundring. Dette For⸗
trin, ſom den Norſke Bonde Almue unegtelig har frem
for ſin Lige i de allerfleeſte andre Lande, nemlig ingenia
vivida, fervida & ad altiora erecta, tilſfriver jeg næft
Luften, Sindets behagelige Smag og Folelſe af fin Fri⸗
hed fra Hoverie og al ſaadan Tvang til fremmed Tieneſte.
Hver Norſt Bonde, færdeles en Odels⸗ Mand, ſom kand
udreede fin Skat beſidder fin Gaard med ſamme Myn⸗
dighed, ſom Herremanden ſin. Ingen tvinger eller ſty⸗
rer ham i ſit Foretagende, uden hans egen Indſigt i Ar. ö
riora, og hvis de omtalte artes liberales havde her lige
Subſidia, da tviiler jeg ikke paa, at de jo kunde drives meget
beidets Fornodenhed og Nytte. Dette giver ingenia libe.
—
vidt og blant et lige Tall findes ulignelig flere exſtante A
Ingenia, fil Prydelſe for de Leerdes Republique. Til en
Prove beraaber jeg mig paa nogle af de bekiendte Norſke
f å * É 11
8. 2 12 1 a: 1 ie 4 ren
ir, 1 17 ; x ” i * 8
; — K e ne 15 729
se meer ee 0 Len ME Dette delicate Seculi aller
iX i 85 N
Skribenteres Arbeide, ſaaſom hvad vi have, deels trykt,
deels in MSS. af en ARC TANDER, ASLAC, BERND.
SEN, BIELCKE, BORCEK, BRINCK, BRUNSMAND, 1
Cas TRUP, COLD, DASS, EWERTSEN, ENGEL 4
ben W FASTING, GUNNERUS 0 9 HAGERUP, M
Cap. . Om den Norſte Nation. 399
HETTMAND „ HERSLEB, HOLBERG,- JUEL,
KRAFT, KRAGELUND, RAMUS, SCHONING,
"SP ERLING , SPIDBERG , UNDAELIN og flere 5
at jeg ey ſkal tale om en god Deel treflig lærde Fis f
Tænder, hvilke, ſkiont af Norſk Extraction, ikke paa dette Skarpſin⸗
Sted tages i Betragtning. Dog det er, efter Tydſker⸗ dighed.
nes Talemaade, ikke faa meget Schul⸗Witz ſom Mut⸗
ter Witz eller naturlig Genie her ſigtes til, og om denne
ſidſte kand ikke bæres mindſte Tvitl af dem der have havt
nogen Omgang med Nordmænd, hvis Hierne viſſelig ik⸗
ke findes tilfroſſen, ſaaſom mangen Uvidende maatte ind⸗
bilde fig, men ſnarere, tilligemed Luften, opklaret og pe⸗
netrant, faa at man efter god Forfaring holder endog de
heyeſt opiLandet boende Tronhiemer, for de allerſkarp⸗
ſſidigſte (). Bil man indlade fig i Samtale med en
og fublimefte Philoſophis, ſerdeles ſiden han An. 1748. ud⸗
gas fit Beviis paa Guds virkelige Vœrelſe og Veſens
KEenighed, rettende og forbedrende lige faa grundig ſom mo.
deſte alle fine Forgengere paa denne vigtige Vey, i det han
viſer, hvad deres Argumenter fattes endnu for at kunde blive
xe tilſtrekkelig concluderende contra Atheos & Scepticos. See
C. E. von WINDHEIM Goͤttingſche Philoſophiſche Bibllothec
Band p. 299. og ſerdeles p. 324. hvor endogſaa een af hans
1 Adverſariis ff river om ham ſaaledes: Mich deucht, ſie haben
den Hrn. Mag. GUNNERUS mit recht unter diejenigen
;ikiefſinnigen Welt weiſen gezaͤhlet, welche die uͤbrigen in
ec einer weiten Entfernung hinter ſich zuruͤck laſſen.
ir (7) Avares des faveurs que le Ciel nous diſpenſe, |
Ils voudroient fur un coin de ce vaſte univers,
* A qui leur prejugè donne la préference,
DPDurnir tous les rayons, tous les effects divers
* L
y .
1 . i
e 5 ;
N ig * * 3 i w
* is 0 1 7 ,
400 Cup. IX. Om den Corte Nation. 5
Norſt Bonde om Guddommelige eller Menniſkelige Tung å
af det Slags der nogenlunde kand falde under hans Dom
og udkraeve ikkun naturlig ſund Sands, da ſkal man fin⸗
de ham ſaavel forſynet dermed, hans judicium faa grun⸗
digt, hans Ord ſaa fyndigt, hans Sporsmaal ſaa bety⸗
deligt og hans Svar fan klygtigt, ja undertiden ſaa dyb
ſindigt, at man hører, hand har af Naturen endog mere
end mangen anden af fine lærde ee
K ,, ba
En anden Caracter, ſom Normanden kand tüllegges, |
er Hoflighed og en behagelig Adfærd, ſamt Nedebonhed
til at forekomme enhver med Godheds Beviisning, hvori
hand kommer den belevne Frantzos faſt narmere end nogen. |
anden. Men hans Tak derfor hos Uſkionſomme er, lige⸗
ſom Frantzoſens, denne, at en mindre Hoflig holder ſig for SÅ
mere redelig, og tviler paa, at Normanden kand meene
alt det Gode hans milde Miner og Ord ſynes at love. Skiont
nu det ſidſte ſaa lidet her ſom andenſteds er at bygge paa, å
og de ſtorſte Løfter altid udfræver den ftærfefte Caution,
ſaa bliver det dog i Almindelighed ſandt og viſt, at Nor.
mandens Artighed og hoflige Adfærd er ikke det der burde
betage hans Ærlighed fin Credit, thi det er ingen anta⸗
gen eller affecteret, men gandſke naturlig Hoflighed, og
derfor A e ee 09 5 re genf i: 4
1 les rend ſublimes & fleuris.
1 4
De ce Ciel. ele De 7 ge 10 ; „ k |
Dans le Nord meurit les eſprits er
Non moins que dans le Sud, ſon active Puifance
Sn 9 de M. POPE i e e Tom. * 1 a a. 53
2
2
VER
1 cep. N. Om den trope: ration.
aa at den den Norffe Bonde deri langt berge den Dan
ffe Borger, men den Norſke Borger, ſcerdeles af Kiob⸗
mands 1 i det en mme den e rr
mand.
rad den omtalte 1 og Redelighed an⸗ Troeſkaeb
gaaer / da meener jeg ikke at have fundet dens Mangel
endelige her end andenſteds⸗ men vel dette, at hvor
den mangler, der udkrarves dobbelt Forſt igtighed til at und⸗
gaae et finere Anlæg. For Reſten ere Normeend, utplu-
rimum og i Almindelighed, trofaſte ſagvelſom haandfaſte
Folk (9. Særdeles yttrer fig dette Sind imod deres Kon⸗
ge, hvis Throne juſt deri finder een af ſine allerubeverge⸗
… høfte Pillere. Forfarenhed, ſom den beſte Læremefter,
taler allereftertrykkeligſt herom, færdeles i Krigs⸗Tider,
eller i Nod, naar Venſkab og Troeſkab ret kommer pag
Prove. Saa klar ſom denne Sag er, vilde den dog viſe ?
ſig langt klarere, derſom de Norſke Krigs: Bedrifter al ·
tid havde været opſankede og deres Ihukommelſe handt⸗
hævet. Thi at jeg til den Norſke Troſkabs Priis allene
ſtal tale lidet om den Prove i ſidſte Kriig, da er det jo be⸗
kiendt, hvorledes Borgernes Nidkierhed fatte Ild paa de⸗
res Huſe for at delogere Fienden, og Bonderne lagde ſig
paa rem ved alle Defilez med Skyde⸗ Gevær for at
| Eee 5 e viiſe
„
Tapper⸗
hed.
() Endogſaa MOLESWORTEH ſelv kand ikke bare ſig for at roſe |
Normendene i denne og fleere Henſeender, ſigende: The In-
habitants are a hardy, laborious lgd RER ſort of people.
Account of Denmark. C. III. p. m Det ſynes dobbelt
Er 1. ie at roſes af en Mand ſom ditrs excellever allene i at
R be did |
102 Cup. . Om den Norſke Nation. 5
viiſe ham tilbage, eller dog ikke at lade ham paſſere d diſſe
daglige Monſtringer foruden at blive merkelig ſpekket. ks
"Mange andre particularia at forbigaae, vil jeg ikkun for⸗
tælle hvad mig fort efter er fortalt af den Da en Chef
commanderende Salig General- Lieutenant B. H. von
LuTZ OV ſelv, til Prøve paa Normandens Troeſkab,
nemlig da den Svenſke Armée Anno 1716. havde giort
Invaſion i Norge, og Generalen, ved Grendſe⸗ Feſſt⸗
ningernes Beſettelſe, merkelig havde ſpeekket det Corps,
med hvilket hand havde ſat ſig ved en Fiord, for at oppe⸗
bie den forventende Tranſport fra Dannemark, komme
gamle graaheerdede Bonder til ham og offererede fig md
egen Udruſtning til Kongens Tieneſte, hvilken Nedebon -
hed gav ham det allerbeſte Haab om et lykkeligt Udfald.
Særdeles kom paa een Dag en Trop af 300 ſaadanne
Volontaires fra Tellemarken, Folk fulde af Lyſt og Moed, i
baerende hver 3 Ugers Koft i deres Randfel, og derhos en
riflet Boſſe, ſigende: God Dag Fader, vi høre du
har faget fremmede Gieſter, ſom du vilt ſkilles ved.
Har du Lyſt at bruge os, da ſug hvad vi ſkulle
Gigre, ſaa ſkalt du ſee vi ere Mænd. Diſſe Bonder
var det ſom bleve commanderede af Capitaine COCHE-
RON i den Action pan Krog⸗Skoven, hvor de Svenſke,
ſom med al Magt vilde trenge igiennem, bleve gand.
ffe repouſſerede med 200 Mands Tab, foruden mindſte
5 00 paa Norfte, fom vare vel poſteredr.
8 da e ir paa cen n af vore Ne Dalere: BE
Mange deflige Prover viiſe Sandheden af det ee ·
v —
—
Cap. N. ( Om! den e Na
mod. Crocſtab/ Tapperbed, ö 0 3 ſom
1 giver Ere/,
Den belle Verden rand blant Been Klipper
2 ve
Ja hvad den med Troeſkaben forcenede Tapperhed am )
gaaer, da har ſamme af Arilds Tiid været Normandens
Egenſkab. STURLESEN og TORFÆUS har neeſten
opfyldt deres gamle Kroniker med at afffildre et Heroiſt
Helte - Mod og mange ſtore Bedrifter, ſom ey allene Nor⸗
ſte Konger, Jarler og Herſer, men ogſaa gemeene Bønder
have udviiſt i fordum Dage, nu med at giore andre Lande 5
katſkyldige, nu med at forſpare deres eget fra Vold og
Ooverlaſt (). Gemeenlig have de Biergefulde 7
l | | Eee N Be.
Se,
„ Jød
| 0 Ea regio robuſtiſſ mos educat viros, qui nulla frugum Wabltz
| molliti, ſæpius impugnant alios qvam impugnentur. A multis
retro ſeculis, partim inopia adacti, partim freti viribus, qvæ faci-
le faciunt mortales inſoleſcere, mare Britannicum diu tenuere
infeſtum. Nonnunqvam ſoli, aliqvando Danis juncti, Britanni-
am & Gallias ſunt populati, nec qvievere, donec de ſuo nomine
Normandiam in littore Galliarum conſtituerent. ALBERT.
CRANTZIUS in Prolog Norvagiæ. Om det Danſke og
Vorſke Folkes Samfund eller falles Deelagtighed i ren af
det Folkes Bedrifter, ſom alle gamle Annales falde Norman-
nos, handler THORMOD. TORF. in Hi.. Norv. P. I. L. I.
C. VIII. og in Præfat. ſiger han herom kortelig ſaaledes: Satis
tteſtantur, qvanta jam inde a prima hominum memoria, gen⸗
tis Norvegicæ potentia, qvanta in ore omnium celebritas
fluerit. Itcut non diffitear, interdum Norvegis five, ut a qvi-
bus dam ſecriptoribus dicuntur, Normannis ea adſeribi, quæ
2 vicinis Danis fuere præclare geſta, qvemadmodum, vice
Verla, his a nonnullis attribuuntur, qwæ ab illis extra Pain
ace dita Blotiol facinora i in vulgus innotuerunt. Me
—
—
Bebocre 5 FASE noget foder, Det en da SÅ
Kivagtig⸗
hed.
1 mand N ud ee og ee p AT de in. 4
ſom deres Hierte heerdes ved det daglige Syn paa Klip⸗
perne, ſom de bog iblant. "Gevær vide Bonde⸗Drengene
at bruge mod Rov: Dyrene. Befværlige Reyſer og Fa-
tiguer er dem intet nyt. Slet Spiſe er dem god nok. 4
Den mod Polerne condenſerede Luft heerder deres Lege⸗
me og holder Varmen ind ad. Deraf ere de fe
Et gens dura pati & fortiſſima ſternere docta. 8 ”
Seerdeles har de lagt Vind pag deres Soe⸗Magt og til i
Bands næften idelig indlagt de allerherligſte Seyervin=
dinger, ligeſom og i de nyere Tider de navnkundigſte
Soe⸗Helte HEIN SON, ADELER og TORDENSKIOLD
af dette Folk ere fremkomne. Ja til allehaande Krigs⸗
Tieneſte er Normanden modig i Sindet og ſteerk og be⸗ i
hændig paa Legemet, da ingen af Deelene viger for et
maadeligt Sted, men udholder efter. fin. Luft og Art de
haardeſte Fatiguer ved liden Hvile eller Pleye. OLAUs
MAC NUs falder de Nordiſte Folk durum & indomabile
genus bellatorum, ob ingentem animi & corporis fero-
eitatem & animoſitatem, ac etiam propter duriſſinma
exercitia &c, = Acre genus hominum nullis bello-
rum aſperitatibus cedens. Hi ke. e Lib. VI. e SÅ
BIN: 180. (). SØ . 1
Skade er det, at denne Sichel de 520 mange Nor E.
rig : j . gen
00 Den Nerf A Arne ear for nærværende . Ed re É
valte Soldater, foruden 14 å 15000 . SM i. 5 00 15 1
Bande re 850 an 198 dan bedre. e
OM I. Om den Rorſte Nation. u. 405
gen al gen almindelig < Fiende udkraver d den, men een Naboe
fager Lyſt at beſtride deu anden med indbyrdes Efterſtrar⸗
belſe. Herom vidnede i fordum Dage de mange Staats⸗
Factioner og Parthier, ſom til deels varede fra Slægt til
| "Slægt, og odelagde Landet ved Borgerlige Krige. Saa -
danne vare de Bagler/ Birke Beener / Breed⸗Skeæg⸗
ger / Varbelger, Slitunger og Ribbunger / hvis Op⸗
rindelſe, Henſigt og Bedrifter kand ſoges i Landets Civil.
Hiſtorie, da det vel findes, at de alle havde Tapperhed og
Troeſkab mod Pvrigheden til $ Dekke, men vidnede dog om
et uroeligt og hevngierigt Sind. Bonde⸗ Almuen holdt N
lange ved den grumme point d' honneur, ſom ſœttes i.
Rnivgang, eller at tvende, ſom vilde tie deres hidſige
Blod, ſpeendte Belte og hagede ſig ſaaledes ſammen, for
de droge Kniven ud, at de ikke ſkiltes ad uden een af dem
—
blev drarbt eller i det mindſte dødelig ſaaret. Denne he⸗
denſke Skik var, indtil midt i forrige Seculo, ſaa gængs;
at man ſiger, en Bonde Kone tog gemeenlig Mandens
Liig⸗Klaeder med fig, naar hun fulgte ham til Bryllups,
efterdi ſaadan Samqvem aldrig endtes uden en Runs, i
eller Rufen uden Slagsmaal, men Slagsmaalet ſtelden
uden eet eller flere Mord, hvorfor Cantzler JENS BIEEKE,
ſoum af al Magt arbeidede paa denne Mord Aands Dem⸗
pelſe / lod befale, at hver Mand, naar Maaltidet var forbi,
og forend man havde fadet for meget at drikke ;- maatte
udlevere ſin Kniv til gehnsmanden eller nogen anden Ovrig⸗
heds Perſon. Men mange forſynede fig, af den Aarſag,
med dobbelte Knive, og det er ikke ret loenge ſiden, at den ·
1 55 Ta Levninger endnu har ytret ſig i Lerdal og nogle
Eee 3 e andre
bpm. Om on den Norſte Rat „.
andre Steder. Endeel af dem, form have aflagt 1 90
Hevngierigheds Middel og Maade, holde dog faſt ved
Hevnen ſelv og dens Driver Hoffeerdighed, brugende fn
et anſteendigere Inſtrument Procuratorernes Pen, i Ste-
den for deres Kniv. Stive og paaſtaaende ere de aller⸗
fleeſte, og om en fattig Mand ikke har Evne til at udfore |
fin Sag med, da kand han vel vente / at alle Naboer giore
; et Sammenſkud, for at hielpe ham, ligeſom til atbygge
fit. Huus. Denne Trette⸗Kierhed ſynes vore Normaend at
have forplantet tillige med deres Vaaben, og efterlade
ſamme indtil denne Dag i den af dem denominerede
Franſke Provintz Normandie, hvis Indbyggere holdes
for de ſtorſte Chicaneurs, og have de allerfleeſte Advocater
iblant fig, efter deres egne Landsmaends Vidnesbyrd,
hvis Ord findes ſaaledes anførte i BUDD AI Allgem.
Hiſtor. Lex. ad vocem Normandie. Die Einwohner
"fino insgemein klug und verſchlagen, aber dabey
heftig / und zu Proceſſen und Zancken geneigt, inſon⸗
derheit was das gemeine Volck anbelangt. Der
Adel wird wegen ſeiner Tapferkeit geruͤhmt. Fra
dem og deres Anforer eller Herre ROLL O, deriverer man
gemeenlig den der endnu brugelige og meget betydelige
terminum juridicum Haro, qvaſi a Rollo eller Herr Rollo. 5
Naar nogen, ſom mener fig at være forurettet, raaber
Haro over fin Modſtander, da mage de begge ſtrar gage
Faerngſel og vente Dommerens Kiendelſe, hvilket KOELO,
om en ſtor Juſtitiarius, ſaaledes ſkal have indfort. Men
om den Frantzoſke Tale⸗Maade: Z elt fur comme un Nors Å
wandt at kand deriveres fra Nane (Pal. 169. ikke ſig å Å
ER 3 329
N 7 PAGE
Ja É 15
—
lis 5 3 Sk; SK",
Cap. . Om den Vorſte Nation i 407. |
— —-—-—' EDERE NS reNnE —
4 CRANTZIUS beſkriwer den Norſke Nation i Almindelig⸗
hed ſaaſom paaſtagende og ikke let at bringe af fra fit For⸗
ſſcekt, hvilket jeg giver Magt. Populus, qvi in rupibus ſuis
induruit, non facile mobilis ab eo, qvod ſemel appre-
henderat. Ante CHRIS TUM agnitum, nulla gens per-
tinacior errorum. Poſt ſuſceptam fidem CHRIST I, nu
la immobilior. Ferunt, aliqvando terra ſua qvalibet de
cauſa pereg. inatos, cum primum redierint terramqve
tetigerint, pronos cadere in terram, & facto ſigno cru -
cis, eam in terris oſculari. O! inqviunt, terra chriſtia-
na ante omnes. Adeo generis ſui cultum attollunt, cc.
terorum contemnunt. ALBERT. CRANTZIUs .
NM orvag. Lib. VI. ap. II, P:: m. 754.
En lovlig Åbn. er det ſom den Norſke Bonde
gemeenlig ſetter i at nære fig, leve andre utrængt og uden
Ambition.
Gield, eller, om hans Odels⸗ Gods er bebyrdet Dermed,
da at faae det indfriet af en fremmed Eiers Haand. Man⸗
ge Bonder indbilde fig ikke lidet Dermed, at de, efter deres R
É Fadres Sandſagn, ere nedſtigede fra Adelige, Grevelige
ja Kongelige Huſe, vegre ſig og ved at forringe deres
Byrd og Blod formedelſt en fag faldet Meſalliance med
Bender af ringere Herkomſt, hvilken Daarlighed ofte
killer deres Born ved et Giftermaal, ſom de ellers vare
vel tiente med. Men naar en Ting forſt fager Anſeelſe
af Ære eller Skam i Normandens Done, da er ſtrax
hans Partie faget, thi ærefier er hand i hoyeſte Grad, og
den Hoflighed jeg tilforn ſagde hand forekommer enhver
i UL er engen ae 25 at betales med lige Mont.
Er , 5 Ner⸗
or — N Om den No ſte orte enen 1
Normandens Ambition kiendte Kong HAGEN W | 4
le / da han efter MAT THAI PARISIENSIS Ord af Kon⸗
gen i Frankerig blev anmodet om at lade ſine til Orient
i den hellige Kriig deſtinerede Trouper ſanke fig; og giore
eet med den Franſke Armée, men afflog det, fordi han
vidſte, de tvende Nationer vare hver for fig alt for ſtolte til
at holde indbyrdes Eenighed. Bemeldte Skribent var
ſelv den Legat, ſom bragte Kongen Brevet, og fik, efter: —
hans egen Fortællelfe, dette Svar af den Norſke Konger
Grates refero copioſas piiſſimo Dom. Regi Francorum,
qvi meum deſiderat in peregrinatione Sodalitium, ſed
novi in parte naturam Franeorum; > & ſicut Weit dünn
ego dico: n eee |
Omnisqve poreſus impatiens 1 erit,
Omni sq we ifuperbus imputiens conſortis erit. en |
Gens mea impetuoſa eft & indiſereta, impatiensqve omni-
um injuriarum, ſed & moleſtiæ. Si ergo inter tales &
ſuperbos contentio oriretur, uterqve noſtrum irreftau-
rabile damnum incurreret &c. See THORM. TOR. å
FÆUM P. IV. L. 4. C.35. p. 253. Af ſamme Kilde
flyder de Norſkes Lyſt til at tiftingaete fig hver i ſin Cir
kel med Klæder, Boeffab og deſlige. J de fleeſte Kiob⸗ i
ſteder, hvor Handelen giver Omgang med Fremmede,
færdeles Engellander, imiteres endog med ulige Krafter,
og til manges Ruin, denne Nations Splendeur og Over⸗ i
i een rammen, ee 09 Equipage SIE
R ed SENE, VT
5 Dore Bergenft eben pr 0 ee
de tarveligere Hollendere eller Tydſke, adſkille fig e 93
e og pre 9 bedre ved en n borgerlig Leoemaade. NR Ko Bi
em 22 n deen ſtraber at efterfølge de En-
* e Stykke, ligeſom ogſag iat indbilde ſig det aller
beſte om ſit eget Land og Folk, faa. findes han hiine dog
gandſke uliig i Henſeende til den Venlighed og Hoſpitalitæt,
med hvilken hand begegner alle Fremmede, ſom knap no.
genſteds i Verden finde mere Godgiorenhed og Tienſt⸗
5 færdighed end her, hvor en Neiſende ſielden tillades at be-
tale ſit Logement; ſkiont det kommer vel ogſaa til deels
deraf, at Reiſende her ere rarere end andenſteds, da Bon⸗
den og enhver gior fig. tillige en Pligt og en Ære af at
3 tractere ham efter yderſte Formue; Dog pleyer den Nor⸗
49
edge.
ſke Bonde ikke at indromme / endogſaa ſin allerbeſte Gieſt den
hoyeſte Bord ⸗Ende, ſom kaldes Hy ⸗Seæte , og tilkommer
ham. allene, De trende Jule · Uger ere ſcerdeles paa Landet
; beſtemte til fri Mad og Orikke for enhver ſom gaaer ind og
ud, fag at Bonden da giver til almindeligt Beſte alt hvad
hans Huus formager, og Bordet til den Ende A be⸗
bein ien fame med nogen Mad best (HD:
Eftf. TERE 8.
05 0. ISAAC, PONTANUS 1 0 de e Notſke 1 SR og an⸗
dre Henſeende ſaal edes in corograph. Daſeript. Dan. p.697:
Incolæ ſunt probi, fine fuco ac fallacia, exterorum amantes
8e ſi qui ali hoſpitales. Et ſane olim qvæ celebrata eſt jU= i,
IO præſertim CÆSARI Germanorum hoſpitalitas, ea ve-
lut hinc relegata hic ådhuc locum tenet. Gratis enim pe-
peregrinantem excipiunt aluntqve. Is viciſſim, ſi qvid forte
ER krefundat, non ut debitum, fed ut benevolentiæ ac animi
Frati tecmerion accipiunt. Jule Aften gaaer den Norſke
Bondes Hoſpitalitæt ſaapidt, at han end ogſag byder Fuglene
ö * til Gieſt, ſettende et cdl orn⸗Neeg uden, for Lade⸗Do⸗ : 5
i 9 ren paa en tang, hod ved purrer og andre ſmaa Bua
KANN fig. vet loſtige.
Br 5 5 | e r e ee P in 25 A
Om den 1 Torfte 17 Neuen
5 Å 8 8. at.
Sundhed Sin nu Normanden gierne meddeeler, got Fa
og hoy Al⸗ de og 118 andre, faa lader han ſig og felv gierne findes
der. glad, bliid, mild og vel tilmode. Avindſyge findes vel
blant rige og fornemme Folk, der mere plages end troſtes
af deres Fortrin i timelig Lykſalighed. Men Almuens
ſtore Hob, ſom t hvert Land udgior Nationen ſelv, fees
her faa munter, mild og blüd, ſom knap i noget Land,
Frankerig undtagen. Det lidet de have at giore ſig til
gode med, ſom ſiden ſkal viſes, finager og bekommer dem
vel, og de nyde det tarvelig / undtagen i offentlige Sam
qvemmer, da de gierne inclinere til alt formegen ſterk
Drik. Men daglig vide de af ingen Overflodighed, og
derfor opnaae de allerfleeſte i Sundhed en boy Alderdem
Mange naae 809990, ja nogle 100 indtil 120 Aar 1 N
Nøgle rare Exempler herpaa vil jeg anfore. Dog cave.
res ikke for det allerforſte, nemlig hvad Hr.] RAMUS |
155 pag. 126. beretter om Auden Evindſen Bito i Sta-
vanger, ſom henimod Anno 1440. ſkal være død 210
Aar gammel, hvilket, ſuppoſito calculi fundamento, kun⸗
de være exemplum fine pari. "Mindre uviſt er det, at
Adrian Rotker, ſom 70 Aar havde været. Raadm A
Tronhiem, dede i forrige Seculi Begyndelſe 120 Aar i
gammel, efter GER H. MIL TZOVII Presbyterolog. p.
34. ha og 227 belbemteldte br. RAMSES Kirn 9.1 Ed
121
* oe Anne 1751. e dae ee
e da e . gt. 1 * .
der . ! 15 8 LL
8 — —
Dette med fig, lige ſom nogle ſige om Gudbrandsdalen,
ſcerdeeles Leſſoe Gield, der giennemſtryges af ſaa ſunde
Vinde, at hoyaldrende, ſom kedes ved deres Liv, drage
bort for at kunde doe ſnarere andenſteds end der. Hans
Aaſen, ſom forſt optog Roraas Kobberverk, hvor hans
Portrait ſees i Kirken, Døde 1683, gammel 116 Aar / efter
Hr. PEDER ABILLDGAARDS Jubel-Prædiken p. 37.
I felge af Hr. Cancellie- Raad WIELAND S maanedlige
Tidender ad annum 1722. p. 55. ſkal da være død nær
ved Stavanger en Bonde⸗Kone, navnlig Lisbet Wale.
5 vand, i fin Alders 137te Aar, efterladende ſin Wgtema⸗
ge 110 Aar gammel. Samme beretter ad annum 1725
at da dode Anna Salvigs, en Bonde⸗Kone i Neeroen i
Tronhiems Stift, 112 Aar gammel ved god Forſtand og
Hukommelſe. Item ad annum 1728. p. 88. dog uden
*
6 Aar. J Kiobenhavn lever uden Tviil endnu den af fin
hoye Alder bekiendte Normand; Chriſtian Drakenberg,
at anføre Navnet, at da er dod i Rordals Sogn en Ko⸗
ne 127 Aar gammel, ſom giftede fig forſt i ſit 66de Aar,
Om den Norſte! Nation DH 4¹¹
om en Draft" i Sen i Tronhiemse Stift, Wabulig Hr.
Michel, ſom ante Reformat. 153 5. blev brugt af Erke⸗
Biſp Oluf, til at ſanke Hielp⸗ for Kong CHRIST. II. le-
vede 150 Aar, og var blind i 30 Aar, ſamt hans Suc-
cCeſſor, Hr. Anders Bernhoft, der tiente ham for Capellan
1 Aar og døde forſt 1666, maa altſaa have lignet ham
i uſcedvanlig hoy Alder: Maaſkee Holtaalens Luft forer
sm
5
levede i2Ægteffab 55 Aar, og endda omſider i Enkeſtand
ſom udgaves for 113 Aar, da han for ongefær 15 Aar
4
1 i
ſiden holdt Bryllup i Hans Excellence Græve DANNE-
Aa F Fff 2 ” SCHIOLDS 575
En rar
Hendelſe.
fra bemeldte Eegeland til den Stad Dramen, det er en
42 cop n IX, On d den Norſte notion 8
""SCHIOLDS Gaard, og maatte nu være: hen ved 130
Aar, hvorfor og hans Portrait længe ſiden har havt den
! —
a
Aere at ſtage paa det Kongel. Konſt Kammer. Jeg
veed ikke hvor. hoyt det gamle 2Egte⸗Par har bragt
ſit Levnet, om hvilket forbemeidte Mielanaſte Relat.
P. 88. ad ann. 1727. giver den n at Manden
Hans Hanſen, da 97, og Huſtruen Maria Mads Daatter, da
101. gammel, havde levet 70 Aar i Legteſkab tilſammen
og beboet Steensgaard i Gravſkabet Jarlsberg, hvor de
begge befandt fig endda friſke og vel, ſaa at Manden fun:
de giore Bonde⸗Arbeid. Anno 1735 dode Hans Gas-
mand, Arbeider ved Eegelands Jernverk, 119 Aar gam⸗
mel. Da han var 102 Aar, traadde han i ſit andet Eg⸗
teſkab og befandt fig fag vel, at han til Fods kunde gage
Vey af 20 Miile. . Relat. ad h. aun. P. 7. Endnu rarere å
er den Caſus, ſom An. 1737 blev indberettet i det Kongl. 1
Cancellie, ved da værende Stift⸗Befalingsmand i Chri⸗
ſtianſands Stift, Hans Excell. de WIT TH, om en
Bondemand der af Provintzen, navnlig Knud Knudſen,
ſom An. 1705 i fit 81 Aar havde begaaet Leyermaal med
fin afdode Huſtrues Soſter, Ingri Tallachs Dagtter, da i
39 Aar gammel, hvorover de begge fif Dods Dom, men
Avnede til Fields, ſkiulte fig 30 Aar i Skoven, levede ſom 4
Eremiter af Jagt og hvorledes de kunde, indtil Qvinden 4
blev 85 Aar 5 Manden 111 ie 8 var 1 ee
Gap I. om de de
den ſtod gabenbare Skrifte. Det allermerkveerdigſte og
maaſkee i alle Lands Hiſtorier allerrareſte Exempel i den⸗
ne Materie vil jeg endnu anfore efter indhentet tilforlade⸗
lig Relation, nemlig An. 1733 / da begge deres Majeſtce⸗
ter, nu Hoyſalige Kong CHRISTIAN VI. tillige med
Sin Stormecgtigſte Dronning, SOPHIA MAGDALE-
NA, beſogte Norge og logerede paa Friderichshald hos den
en z Borſte klatten 5 413 5
; Spvrighedens Hænder og" og et nyt Fangſel, da da den gamle
Mand ey oplevede den Kongl. Pardons Ankomſt, men Qvin
af fin Troeſkab og Tapperhed berommelige Hr. Oberſt? N
Lieutenant Colbiòrnſen, ville ſidſtbemeldte fornoye ſine
Høne: Giefter med at fee et ſaa faldet Jubel⸗Bryllup,
5 ſom i hans Hauge under Telter blev anrettet med 4 Par
Beonder⸗Folk, indkaldte til den Ende fra neeſtliggende
levede 8 Aar, og hans Huſtrue, Helje, ſom levede derefter
10 Aar. jens Ger, ſom derefter levede 6 Aar, med ſin
1
Aar gammel, ſaa at de tilhobe udgiorde over 800 Aar.
Deres Navne vare: Ole Torreſen Sologſteen, ſom ſiden
Huſtrue Inger, ſom ligeledes der efter levede 7 Aar. Ole
Beſſeber med ſin Huſtrue N. og Hans Torlackſen, ſom
derefter levede 10 Aar, med ſig havende Joran Gallen,
phuilken dog ikke var hans egen Huſtrue, men for ſin 100
Aars Alder, laant til denne Actum, og levede ligeſom
Manden 10 Aar derefter, Diſſe 8 Ægte - Folk / hver af
100 Aar / giorde fig ret glade og lyſtige pan deres Jubel⸗
f Bryllup / dandſede med grenne Brude⸗ Krantzer paa Ho⸗
vedet for det Kongel. Herſkab, uden Tvül den alleruſkyl⸗
doe Ballet, 52 fif en god Brude⸗Save ved deres Hiem⸗
1 i Fff 3. 5 e
RU
7 M 13 74 k
1 —
* * 9
ir
| Egn. Af diſſe 8 Wgte⸗Folk var ingen under Hundrede
5 ce IX. On den Lorſte Nr Ration
Neyſe. Denne Merkvcerdigheds d Erindring har jeg FT
mig fag meget mere pligtig her at conſervere, ſaaſom
jeg ikke veed, at den af nogen anden er bleven antegnet.
Sfotlænderne, ſom til deels ligge med os i lige Luft, have
og blant fig de fleeſte Exempler paa uſadvanlig hoy Alder.
Særdeles er merkvoerdigt hvad Sir RAB. SIBBAL D at; 1
forer in Prodom. Hift. Nat. Scotiæ pag. 44. & Lib. III. p. 4.
om en Mand ved Navn Laurentius, ſom i ſin Alders 100
Aar tog endnu en Huſtrue, og indtil det 140de Aar roede
ud i ſin Baad at fiſke, men endelig døde uden Sygdom,
allene ved Krœfternes Afgang. Iblant de Svenſke, ſom
paa den anden Side ere Normandens Gienboer, levende
med ham i lige Luft, ſkal findes endnu forunderligere
Exempler paa uſœdvanlig hoy Alder af 156 ja 161 Aar,
hvorom, ſaavelſom om de Nordiſte Qvinders ſtore Frugt
barhed, Hr. BUFFONS Ord af OLAO RUDBECKIO |
og hans Eragtning over de ſamme, lyde ſaalede:: J
Sverrig ere Qvinderne frugtbare. RUD BECK ſiger,
at de der, føde 8, 10 eller 12 Born, og det er ikke rart,
at de føde 18, 20, 24, 28 indtil 30. Videre ſiger han,
der findes ofte Mænd, ſom overleve 100 Aar / at nogle
eve indtil Hundrede og Fyrretive Aar, ja, at der har
”været tvende, hvoraf den eene har opnaaet ſit Hundrede Å
Ser og Halvtredieſindstivende, og den anden fit Hundre
de eet og Treſindstivende Aar. Men det er ſandt, at
denne Skribent er ligeſom forrykt i den Materie om ſit
Fakderne⸗Land (Ii eft vray que cet Auteur eft un en-
thouſiaſte au ſujet de ſa patrie) og at efter hans Tore
e 9590 e i alle e bære 2
e Cap.! „. X. Om den worſte Nation. 41 5
meſte ”mefte Land i i Verden &c. BUFFON Late NMorurelt SS
5 Tom. III. p. 57 9;
g. 9. >
Men ſkiont Norge ligeſom Sverrig i Sister
bed er et meget ſundt Land, frietages det dog ikke fra fine
egne adſkillige Sygdomme. Særdeles merkes dette af
os Indbyggere i Bergens Stift langs med Havet, og
paa den Veſtre⸗Side af Filefield, hvilket viſſelig gior ſtor ·
Ulige
Sundhed
25 Sag
ſte Forſkiel paa Norges Luft og med det ſamme paa Nor⸗
mændenes Sundhed; thi ü ſteden for at Ultramontani,
eller de ſom boe Oſten og Sonden for os, van hiin Side
af bemeldte lange Fieldſtrekning, have baade Vinter og
Sommer gemeenlig enklar Himmel med tor og reen Luft,
ja ſaa reen ſom nogenſteds i gandſke Europa, da have vi
i
i denne Proving ofteſt en fugtig, tyk og taagefuld Luft.
Denne formilder vel Vinter⸗Kulden, men tillige gior den,
da ſaavelſom i de ovrige Aarſens Tider, vor Luft faa tyk
og phlegmatiſf, at naar andre Normend komme her,
ſpynes dem, de ere langt uden for deres Federne Land og
kunde ikke vel komme til rette. Aarſagen hertil er, at af
det ſtore Veſter⸗Hav, lige fra America til Norge, oplof⸗
tes daglig en ſtor Mængde Dampe eller Vand⸗ Deles
hvyilke ved Sydlige, Veſtlige og Nord⸗Veſtlige Vinde
*
. drives ubehindrede mod vore Kyſter, fylde vore mange
Fiorde, og ſtode endelig an imod bemeldte lange og hehe
Fieldſtrekning, ſom ligger 16 Mile Oſten for os. Der
finde Dampene Modſtand, og kunde, for deres Tungheds
ſkyld, ikke oplofte fig hoyt nok over Field Toppene, for at
Hm videre, ek Naher kunde de dot tilbage igien,
4 * — 1 HM - Se uden
4159 mr
Adſkillige
Sygdom⸗
me.
416 9 IX. Om den Norſte: Nauen. 1
uden naar en Oſten⸗og Norden Bind møder 69 d . É
dein ud igjen, Heraf veed man paa hün Side af Fieldet Å
intet at ſige. Filefield gior ligeſom en Dæmning, der
ſtopper for de phlegmatiſke Hav: Dunſter, hvilke” om Vin⸗
teren ikke ſaaſom her, kunde ablorbere og ſmelte effluvia
Vinde, fan at tyk Taage og heftigt Regn⸗Veyr ikke
Alne dyb, fad at Regnen haſtig fortæres, hvorfor epide.
miſfe Sygdomme ere rare og fane haſtig Ende. Begyn⸗
der ede megen feed Fifk, og ſcerdeles af den 2
Lever ſamle fig et ee Blood. 10 ee er d
frigorifera, ey heller om Sommeren fylde Horizonten
med umaadrlig Regn, faa at ſamme der bliver en Ex. É
ception, men her hartad en Regel, i det mindſte om Hoſt
og Vaar. Blant alle Norſke Kiebſtedrr holdes Chri
ſtianſand for den allerſundeſte. S Stifts⸗Provſten derpaa 9
Stedet, Velcerverdige og i Sandhed Hoylcerde Hr. EN
CHRISTIAN SPIDBERG, giver i ſit Brev til mig af 12
Maji 175 1. denne Raiſon derfor: Chriſtianſand ligger ien
mildere Climat end vore andre Norſke Byer. Den har
paa alle Sider en frie Horizont, ſom renſes ved alle Slags
varer længe, Det gandffe Terrain er tor Sand 104 12
sa W hug 2
. AAA s e SRSRLE
FREE SER AE es tr mi REE REDEN ENE RL
de de i een Aarſens Tiid, da endes de ved næfte Omverling, År
hvorover man og her har meget 2 5 * 75 8075 90 till
100 Aars Alder. 968
Hvad for Sygdomme ber tegen Stift, ln,
den uſundeſte Egn af Norge, meeſt ytre ſig / vil Jeg 3
regne; nemlig forſt hører herhid et Slags Skab eller
Udſleet, ſom her og der findes blant de Strand i
dl 45 Kc 8
== IX. Om Om den Norſke Nation. 47
Keabies ſcorbutica, ſom vel kaldes Spedalſkhed, men
ikke ſaa ſmitſom, ſom hiin orientalſfe Lepra, anſeet at
mange Ægte. Folk leve tilſammen, foruden at den Syge
inficerer den Sunde. Men have de Born tilſammen, da
arter den undertiden, ikke altid. Saa gage de og en Tid⸗
lang dermed, indtil Uſundheden tager Overhaand og bryder
ud i heslige Bylder paa Anſigtet, da de føres til de for flige
Patienter ſcerdeles oprettede Hoſpitaler her i Bergen og
Molde i Nomsdablen. Vore Medici have længe holdt.
denne Spedalſkhed for helbredelig hos Unge. Men ſkiont
her med deres betimelige Cur er giort Forſog, har jeg dog
ikke hort nogen er bleven cureret grundig og uden Recidiy,
fkkiont dertil vel og kand være den Anledning, at naar de
nogenledes reſtituerede komme hiem igien, kunde de ey
is den foreffrevne Diæt ſaa noye ſom udkrcvedes (9.
Ggg . .
i , / v . ASE
057 Nord⸗Holland, hvor baade den fugtige Luft og det daglige
Levnets Middel, nemlig megen Fiſk, kand have ſamme Virk⸗
ning, ſom paa Norges Veſter⸗Side, horer jeg, at ſamme Scabies
ſeorbutica ligeledes ofte ytrer fig blant Almuen, hvilket ſtadfoſtes
vod folgende Vidnesbyrd: Wy zyn nu in Nooid- Holland, en
r æt s ” 2
ik heb nooit under 20 weinig Volk, 20 veele met Lazereye
besmet gezien, als hier. Waarvan de reden gezegd wordt
te zyn, dat 2y 20 veel verſche Vifch eeten. JAMES HO-
WEL. gemeenzaame b Hrieven, I. Deel, II. Boek, No. 13.
p. 151. At det almindelige Søe; Vand, „ brugt baade udvor⸗
5 tes og indvortes, ſkulde curere ikke allene Skiorbug, men ends
ogſaa ovenbemeldte Slags Spedalſkhed, naar den ikke har taget
for meget Overhaand, men Glandulæ endnu ere conſerverede,
forſikrer den Engelſke Doct. RUSSEL i en Piece, ſom kand ef⸗
ttrrſees i det / onlonſke Magazin pro An. 1752. M. Jun. p. 278.
1 Sammeſteds N det d at det n a Tre Qrer-
e cus É
Å
5 418 Cap. IX. Om: den Norſke Nation.
Spedalſk⸗
hed.
y: HOielpe⸗Midlers Uddeelelſe til hvert Folk efter fin Trang.
Norſke Soe⸗Trceer har jeg i Dette re SE SR
den Eſterretning jeg kunde Jana ;
Hr. LUCAS DEBES melder i Færøernes. Beſkrweſſe
p. 283. det ſom her bor finde Sted; angagende den Nor⸗
diſte Spedalſkhed, hvilken her i Bergens Stift befindes
juſt at være af ſamme Art og Agen, ſom Paa de lige FA
over for liggende ærger:
—
»Spedalſte⸗ Sygdommen i fi ig fü bean fi iger
han, haver jeg den ikke villet forbigage, Læferen, til Be. i
hag / uden dens nogenlunde Forklaring,
Medici ſf rive, at der ſkal være trende Silage Spe·
»dalſkhed, nemlig : Tyria, af den Hug Orm Tyro. Den⸗
ne Spedalſkes Hund er blod, og undertiden afſkales li.
geſom Skiel, og . paa Huden mange Pieter og hvide 1
Vorter.
Den anden kaldes Alopecia, faa faldet af den Syg.
dom, ved hvilken Haarene affalde, ligeſom af en Narv.
„Menniſket, ſom med dette Slags Spedalſkhed er befengt,
hans Anſigt er rodt⸗ hans sits og Peer 8 å
”udfalde,
Den tredie heder Bectends, af Elephanten bol. CM
”fen de blive lige paa Huden. Hvo der er beſmittet med
denne ent hans Anfi igt og A er fuldt af Knorter.
Den⸗ 1
cus RES ſom her findes ist af, ſkulde være got mod Mun 4
—
dens Forraadnelſe og loſe Tender, naar diſſe ſaavelſom Tanz
Kiodet og Gummerne gnies dermed. Er det faa, da fremſkin⸗
ner ogſaa heraf Guds omhyggelige Forſyn ved faa almind
SE. SD
Cap. N. Om den Norſte Nation. A9
77 2 Denne Spedalſkhed her falder i Landet, e er r gemeen⸗
lig Elephantia: Thi Anſigtet ſaavel ſom Lemmerne ere
emeeſt paa alle fulde af blyefarvede Knuder, hvilke un⸗
dertiden bryde ud ſaaſom Bylder, hvorved de fee meget
»heslige ud i Anſigterne; de ere ellers alle hæfe., og tale
i ”igiennemNæfen. Om Foraaret og Hoſten griber Syg:
dommens Kraft dennem meeſt an, hvorved da mange
bortdoe. Aarſagen til denne Spedalfke⸗Sygdom befin-
der jeg at være Luften og Diten. Thi her gemeenlig',
(om tilforn er omrort, er en maadelig kold og fugtagtig
Luft, ſom ellers i Almindelighed hos alle dennem, ſom
eve et ſtille Levnet, foraarſager Skiorbug , hvilken er i
Slagtſkab med Spedalſkheden. Dernaſt faa er meeſt
alles, beſynderlig de Fattiges, Mad halvraaden Kiod og
Fiſf „desligeſte er almindelig om Sommeren alles Op⸗
hold ferſt Fiſk og ſod Melk, uden noget Salt; hvorved
den, ſom ikke er af en ſtark og god Complexion, kand
etteligen forderves i fit Blod, og naar det er fordervet
e eder Sygdommen ſig lettelig igiennem Legemet, indtil
den udvortes. gabenbarer fig, Og naar ſaaledes een er
fordervet, kand og en anden letteligen beſmittes, ſom er
CSV
—
af eens Complexion med den Syge. Og efterſom den-
vne Sygdom arbeider langſom udi Menniſket, forend den
Vvudbryder, (feer det, at mange komme udi Egteſkab til.
'ſammen, ſom meene fig paa begge Sider at være reene,
og findes omſider een af Parterne at være ureen. Un
»derligen handler Gud og Naturen med ſaadanne Perſo⸗
ner i deres Egteſkabs⸗Stat: At de Born de avle, endeel
1 le een endeel ureene. Jeg haver trende Exempler
G99 2 an audi
40 Cap. Ix. IX. Om den Norſte x Nation.
ud rudi mine ne Meenigheder, hvor Qvinderne derne have vær været uree · uree⸗
'ne, og have avlet mange Born, ſom meeſt alle ere gifte;
”og ingen befindes endnu at vare beſmittet: Hvorudover
Indbyggerne udi deres Frierie give ſi ig ingen Tanker
om, enten deres Forældre have været reene eller ureene.
Jeg haver ogſaa Exempel, at Faderen haver været ureen
dog dog Børnene finde. Det befindes ogſaa, at naar to
eve tilſammen udi Egteſkab, og een af Parterne findes
beſmittet, da, faa længe der ikkun ympes derom, holde
Skiorbug.
Saavidt Hr. DEBES.
mere geengs, derſom ikke Arbeidet, ſom dens beſte Reme⸗
dium, holdt Safterne i Circulation; thi de, ſom lidet be.
vage fig, og æde dog med god Appetit, kunde knap und⸗
lt Sage. den. Derimod 1 atmen ee 0 illi
de fig tilſammen, ſom tilforn, intil de ved Ovrigheds
»Middel adſkilles, dog alligevel bliver den Karſke uſkadt,
da dog en anden ofte ved en ringe Omgangelſe kand blive
beſmittet. Her findes Exempel, ſom endnu er for yen,
”at fattige Kroblinge dog reene, men uden al Hielp, der
indſutte udi Hoſpitalet blant de Syge, ede med dennem
”omgaacs daglig med dennem, og blive dog gandſke ube
ſintttede deres gandſke Livs⸗Tiid. Hvad er det andet
»end Gud ſtadfeeſter fit Ords Sandhed og fin Behagelig⸗ 2
hed til dennem, ſom leve udi deres ærlige Egteſtab, og 1
”fom vandre i deres lovlige Veye og derudi fætte deres
Haab til Hannem, at hverken Ild eller Vand, ſmttſom 5
Sygdom eller ſkadelig eee frak: 119 amen 5
0 1 K
Den ordinaire Srisrbug ville i dette Climat være |
Cap: . Om den Norſke Nation. „
—. — beſkrevne ſunde Bær og Urter, færdeles den aller⸗
beſte Cochlearia eller Skee⸗Urt, ſom nogle æde rage,
andre i et Decocto af fod Melk. J Nordland, hvor den
vorer allerkraftigſt, under Ravn af Erichs⸗ Gras /
nedſptes den og bruges til Vinter⸗ Koſt (). |
4
Catarrhalſke Sygdomme, ſom falde paa Hove.
! ; det og Bryſtet, og her faldes Kov og Kriim, ytre fig
ved Soe⸗Kyſterne om Foraars⸗ Tiid, hos dem der ikke
daglig komme i Luften, og der for ſnareſt føle dens kolde
Phlegma, naar den rorer dem. Dog denne Sygdom
tiener til Renſelſe. Almuen, ſom ellers mindſt befoæres
dermed, drikke ſuur Valde, faa var ſom de kunde taale
den. Derved losnes deres conſtiperede ſehe ade og
de befinde ſi ig deſto ſteerkere.
Landfarſoet er det Navn Bonden giver en 80360
hidſig febrüſk Sygdom, hrilken dog kommer ſielden, men f
da er ſmitſom og farer Egnen omkring / hvoraf den har
fit Savn. Hr. LUCAS DEBES ligner den i Ferses
Beſkriv. p. 102. ved ſaadan Contagion, ſom den Sol⸗
daterne fage, naar de ſtage længe i en fugtig Leyer.
& Den er 22 og pünagtig, dræber endeel, og de, ſom
Ggg 5 g GAA
— —
ds
0 Paa Hitland haver Guds Forſyn ſkaffet ſamme Raad alla
ſamme Sygdom, ved ſamme Leve- Maade. They live fo
much upon falt Fish, that they are very ſubject to the
Scurvy, againſt which however Nature has furnished them
with Plenty of Scurvy- Graſs, for they uſe no Phyſici icians
nor Reize Lenden e for 55 1713 p. 72
—
Landfar⸗
„
Allevelde.
Begaving.
ſom andenſteds, men derimod er den mere gængs her i Ek
Bierge. At nogle ville udlede den Sygdom af den Eider⸗ 9
5 Wed nt TH, BARTHOLINO i ele i i
422 Cap. 2 Om den Norſt
overleve, cureres ved Naturens egen Help af Side Sus.
de, da man intet ed 1 785 derimod.
Allevelde kaldes et Slags Sygdom, fort med gie
og Elid ytrer fig marti eet, ſnart i det andet Lem, lige
ſom Arthritis vaga, dog ſaa, at All evelde ofte bryder ud
i Saar og aabne Skader. Denne Sygdom tilſtriver
vor ſuperſtitieuſe Almue enten en Havguſt eller Jord⸗
guſt eller Bergguſt, det er, efter deres Mening, ſaadan
en ſkarp uſund Luft, ſom ſkulde puſtes paa dem af en ind⸗
bildt Hav⸗Jord eller Berg⸗Trold. Raad og Middel
imod denne Allevelde er ligeſaa urimelig, Ni Koners 1
Mad, det er Melk og anden Bonde⸗Koſt, ſamlet juſt af
9 Koner og blandet eller beredet af 3 Drenge⸗Born, om
Patienten er af Qvinde-Kion, men ellers af 3 Pige⸗
Born. De, ſom ere klogere, bruge Ticere⸗Laug, eller og
ukogt Lyſe, det er rage Tran af Fiſke⸗ Lever, baade nd
vortes og Moon, VM
HS KE SR
Begaving kaldes en Slags cpileptif Sgden 5 4
af hvilken Patienterne gemeenlig ikke angribes ſaa heftig
Bergen, færdeles blant Qvinde⸗Kionnet, i Anledning af
en detentione menſium, foraarſaget maaſkee ved Luftens
Fugtighed og den megen Regn her falder imellem de ſteile
duun her falder og bruges i Senge⸗Klarder, men ikke inder :
Capil IX. Om den n Norſte Natio b.
| Suglens Beſkrivelſe.
423
Dome. pag. pag. 65. har jeg ar jeg allerede rede tilforn erin erindret ved Cider» ;
9 Pfterlandet eller paa bin Side güefeld, ved man
daa got ſom intet at ſige af diſſe her ved Hav-Siden ſad⸗
vanlige Sygdomme. Luften er, ſom for blev meldet, der N
langt reenere, torrere og lettere, ja vel fan fund fon ino⸗
get Europeeiſt Land. De lange og dybe Dale ere ſom
Puſte⸗Nor, hvor Vinden ſtreifer igiennem fra een eller
anden Ende og holder Luften. altid ſund, ſerdeles 1 Field⸗
Boygderne, eller de hohere Egne, hvor de fleeſte doe af
Alderdom, foruden: at have nogen Tüd folet Sygdom.
Dog har man ogſag i forrige Seculo et Par gange feet
denne allerſundeſte Luft anſtukket af Peſtilentz, ſcerdeles
Anno 1630, da den nye Stad Chriſtiania derved miſtede
3000 Indbyggere. Anno 1654 htrede ſig ſame Contagion
paa nye, men greb ikke ſaa vidt om ſig, efterdi man afbrend⸗
te mangeStove og ved deres opſtigende Varme og Rog for⸗
deelte Luften. Merkvardigt er ogſaa dette, efter. 1 Stifts⸗
Provſt SplDBERGS Obſervation i forbemeldte Brev, at
naar Peſten har graſſeret i Norge, er den dog ikke kom.
men til Roraas, Qvikue eller Meldals Kaabberverker,
thi dens forgiftige og ſmitſomme Effluvia ere dæmpede
ved den ſteerk ſvovelagtige Rog og Damp / der ſtedſe op⸗
fylder Luften 243 Mile oimkring Kaabberverkene. Der
imod er paa de Steder, af ſamme Anledning, Bryſt⸗
Sy og Taring mere gængs, men her paa Befter - Kan
HOR finder et ſvagt Bryſt fig bedre i den fugtige Luft, fon”
; mindre re beſperet Lungen end den reenere, hvilken tillige
ke
L
4a a N. IX. Om den Norſte Nation.
er mere ſtarp og og penetrant. Derſom den faa den ſaa kaldte aldte En
gelſke Syge, der meget plager Born i andre Lande, havs |
de fit Udfpring af en fugtig og taagefuld Luft, efter
Monfr. DAUBENTONS () Mening, da maatte man
tænfe, at den var meget gængs her i Bergen, hvilket
dog ikke findes, da den her er ſaa got ſom ubekiendt. Det
ſamme kand man ſige om de andenſteds faa ſcedvanlige
Kolde⸗Syger eller Tertian-og Qvartan- Febrer, hvilke
man her ikke hører nævne, og kiendes hartad allene ved
Nogte fra fremmede Stæder. Smaa Kopper, ſom
i Danmark paa de fleeſte Steder graſſere hvert Aar,
graſſere her i Bergen hvert Syvende, længer Nord i Tron ·
hiems Stift hvert Tiende à Tolfte Aar, men i de Nord⸗
landſke Fogderier ikkun hvert Sertende Aar, og giore da
undertiden deſto ſtorre Skade paa Unge og Gamle, Da
Sinaa ⸗Kopperne ſidſt graſſerede her i Egnen, nemlig
Anno 1749; toge de allene i 5 528 „
meeſt unge, Menniſker bort. i:
0 U n'y a que deux cent ans, que cette maladie eft connuè 5 NE
Elle a commencè en Angleterre, & de lå elle a paſſe en
France, en Hollande, en Allemagne &c. De cẽlebres Mé
decins ont eru que le Rachitis pouvoit etre caufé par un air
froid & nebuleux chargé de vapeurs & nee Se 1
J Ae Tome III. p. 5 SE
5 S 888888895 i
3 i
0 K
. L. 5 va 1 k
Det tiende SITE
Sour af fi forrige, Nutten
e e 155
Å Sem: Nana Mad og Drik.
ly 2. Kleder og Dragter. i,
3 3 5 Boeliger og Bygge⸗ „Maade.
g 4. Adſeillige Stender og Leoneds⸗ Midler.
Sø 2 Norſf Adel i de ældre og nyere Tider.
6. Uforgribelige Tanker om den Norfke Odels⸗ Net.
1 VA
8. .
| eft efter Normandens Complexion; Sudelag;
Sundhed og Sygdomme, er det naturligt at
give nogen Beretning om hans Mad og Drikke,
Klader, Huſe, Levemaade/ og hvad dertil horer. 2
Det forſte angaaende/ da er i den, ſom i anden Hen⸗ Norman⸗
Fette, allerſtorſte Forſkiel pan Landet og Kiobſtaderne. dens Spi
Diſſe, ſom beboes for en god Deel af Danſte, Tydſke, fe 1
Hollandſke eller Engelſke Folk, berede deres Brod og alle
haande Mad meeſt efter Danſk Maade. Hvad den bere⸗
des af, haves og her vel fan got ſom nogenſteds, dog det
tamme . ikke faa meget) ſom i Danmark men det
A „ vilde
426 Cap. X. p.X. Fortſettelſeaf forrige, SÅ SE MA
bilde derimod langt angt overſlodigere. Ligeledes Fist; Fiſke af ad
ſkillige Slags, de fleeſte og beſte, ſom noget Land kand
være begavet med, Karper allene undtagen; Man
ſiger og, at naar en Fremmed kommer her til Lands og
ſeer en Dynge Oſters⸗ eller Hun nmer⸗Skalle ligge uden
for Doren af en Hytte, falder han i Forundring og mee
ner der mage, efter Anſeelſe, boe meget fornemme Folk.
Melk⸗Varene ere gandſte feede, og hvad man i de ſildige ⸗
re Tider har begyndt at hente udenlands fra af Vine,
Specerier og deslige, haves, med de i alle Norſke Havne
ankommende Skibe, mere end Fornodenheden eller en god
Huusholdning udkravede, hvorom blev meget at melde,
derſom mit Oyemerke var at mor aliſere i en naturlig Hi⸗
ſtorie. De facto at tale, da leve de fleeſte Norſte Kiob.
mænd i deres Huſe faſt ſplendidere end mange Folk af
Herre⸗Stand i andre Lande. Adſkillige Slags Vine (at
jeg ſkal tage den eene Poſt til Exempel) ere her ſaa almin
delige, at jeg og flere holder for, der findes i Vin Lande ⸗
ne felv mange borgerlige Huusholdninger, ſom ikke fortæ- É
re mere deraf, end deres Lige giore her til Lands. J den
Betragtning ſynes det Dobbelt forunderligt, at Pave IN- SØ
NOCENTIUS VIII. An. 1490. difpenferede den Norſke
Kirke fra at bruge Viin i den Hell. Nadvere/ tilladende t 1
det Sted at tage Miod, efterdi Vinen / ſom man foregav,
ikke kunde holde fig her til Lands, men blev ſuur og forder ⸗
vet af den ſtreenge Froſt, ſkiont denn formale paa
de Dider ikke har været ſtreengere, end nu omſtunder, da
Vinen conſerveres her ſaa vel 2 3 une. Dette
5 Mage Factum ne 8950 ver BZ
Å 2
e 2
. 1
Nationen b angasende. ber
fun No. 39. p.329. men paa den flette Grund / at Paven,
ſom ſundt er, ikke havde: Magt til ſaadan Diſpenſation.
Falſum eſt, eum aliqvod tale diſpenſaſſe, eum Summus
Pontifex iq id circa integritatem ſacrificii immutare
non poſſit. Denne Slutning / a jure ad factum, kunde
12 og komme os til at tvtile, om Prerſten i den Romerſke
Kirke paa alle Coinmunicanternes vegne tog Kalken til fig
allene. Sandferdigere ſtriver VOLATERANUS in
"Commentar. URBAN. Lib. VIII. Norvegiæ INNOCENTII
VIII. conceſſione permiſſum, fine vino calicem facrifi-
care, qvod immenſo frigore vinum in illa regione im-
portatum aceſcat. Cujus rei gratia legatio miſſa. See
mere herom i: Annal Ezclef. Dan. Tom. II. Lib. VI. 14335
Landmanden holder i Notge ſom andenſteds faſt ved Bendl
ſine Forfedres celdgamle evemaade, ſom i andet faa og i Fode.
Mad og Drikke, hvorfor han og har ſtorſt Deel i den til⸗
forn omtalte Helbred og hoye Alder. Brodet, ſom den
vaſentligſte Legems Naring, bager Bonden ikke, uden til
Hoytid eller Gieſtebud, af Rug / efterdi han, ſom tilforn
er r vilſt, avler paa de fleeſte Steder ikkun lidet af den Sad,
; og om man vilde give ham daglig Rug⸗ Brod at ade, ſkiot⸗
fede han ey derom, efterdi hans Mave, ſom uvant ved
Suurdey / ikke vel kand komme til rette dermed i Begyn⸗
delſen, hvilket vore Norſke Soldater blive vaer, naar nogle
af dem udcommanderes og faae Commis Brod til un.
15 e Wanne da det hos mange i Begyndelen Wait
855 Sug: Leb. 5
Barke⸗
Brod i
Dyr⸗Tiid.
dermed foroge ſin liden Forraad af Havre⸗Meel, hvilket 1
„ Cap. X. . gortſettelſeaf f forrige,
Fladbrod.
05 J e N og Em bru 9 15 iv (avant .
— — — — ——
Havre er i de fleeſte Provintzer den den beſte Sat Seed, men n
langt ſtorre, hvidere og kiernefuldere end fremmed Havre.
Deraf bager Bonden ſit Brod, ikke ſom af gtugen i tyrke TR
Stykker, hvilket til Forſkiel kaldes Stumpe⸗Bred, men
i Flad⸗Bryed / det er flade Kager, ikke tykkere end en god
Toſkilling og derhos runde (), efter Figuren af den tynde
Jern⸗Plade eller Steen-Helle med Ild under, over hvilken
Qvinderne med et lidet Træ udrulle en Haandfuld Dey,
og knap fager den flad; førend den tillige har nok paa den
eene Side, da den med en underſtukken Pind vendes og
ſtrax bliver færdig, ſaa at Bagerſken pag een Dags Tiid
kand expedere et Aars Forraad eller mere, om hun vil
thi dette Brod forderves eller mulner aldrig, naar det
giemmes pag et ført Sted, ja nogle holde det ældfæe for
det beſte, faa man i gamle Dage holdt det for en god
Huus ⸗Moder, der kunde forelegge ſin Son paa hans Bryl⸗
lups⸗Dag et Stykke af det Brod , ſom var Dage: til
hans Barſel-Feerd. b
Naar Dyr⸗Tiid indfalder i haarde groſt Aar, eller 8
af deslige Anledning, da pleyer den Norſte Bonde at gri⸗ JM
be, efter gammel Sædvane, til det haardeſte, men viſſeſte SØ
- Middel, nemlig at kaage, torre og male Furre⸗ Bark, og 4
2 1288 ö 8
rc ( ( 2" Se ag:
Brod vel har 1 SED og 2 en gebe, n
Is ont du pain mince comme du papier,. Cheval. CHAR
babe, en . Tome I. . p. e .
AKatonen e „ 429
— —E82—— —ꝛꝑ•—!̃— —ä—ᷓ-—U—w— L! — — —— — —
det reene Korn. Ikke deſto mindre finde nogle. for got,
ey at vænne fig sanne Derfra, endog i gode Aaringer,
da det ey behovedes / men de gde undertiden lidet deraf, for
at ikke være det gandſke uvant i Nodsfald, hvilket ſidſte,
Gud ſkee Lof, ikke ret tit indtreffer i hvert Seculo (). De
Svenſke Naboer behielpe fig paa ſamme Maade / endog
naar de ikke juſt trængde dertil. Saa ſiger Hr. PED.
-BØGSTROM i hans Lapmarkfſke Beſtrivelſe S. 19.
p. m. 375. Af Furre · Skoven veed man at betiene fig end⸗
ogſaa til LivsOphold/ faa at mangen brav Mand og mo
ig Soldat i vort gode Veſter⸗Bottn bliver med diſſe
Frugter ſaavel opfodt, ſom andre med Hvede og Rug,
ſaaſom man juſt ikke altid af Nod behielper fig med ſaa⸗
dan Spiiſe / men for at vedligeholde en gammel og ædel,
men dog nu va mange Steder foragtet Dyd, ſom kal⸗
' des Sparſommelighed. En Arbeider merker ikke / at hans
»Krafter formindſkes ved det han ſpiſer Barke Brod.
Saavidt Hr. HGS TRGM, hvis ſidſte Ord give mig
meeſt Forundring, om de ellers grunde fig paa tilſtrekke⸗
lig Forfaring. I det ſi dſte dyre Aar og vedvarende Mis⸗
vart her til Lands, nemlig An. 1743 og 1744, da man
PAS mange Steder maatte gribe til det gamle Raad,
ir
3 J denne Bergenſke Provintz, ſom dog er mindſt frugtbar, ved
man, Gud ſkee Lof, allermindſt af Korn⸗Mangel at ſige; thi
vore Kiobmends idelige Handel med Danmark og andre Lan⸗
de ved Oſter⸗Soen, gior, at deres Korn⸗Huſe, ſaaſom gode Ma:
gaziner, genfeenlig ere faa vel forſynede, at de endog i Nodsfald
pfte kunde forſyne fremmede Lande, ligeſom i dette Aar mange
Viuſinde Tonder Korn⸗Vare gl fra Bergen ere Naehe ü
5 en * | ) 0
„
9 5 430 i 5 Cap. X. Sortſttaß af WN
5 forſogte nogle at bruge e Alme⸗ Bark, ligeledes torret og
malet, hvilken ſkal verre fundet ſodere og paa nogen Mag.
de behageligere. Andre forde fig denne Alme⸗Bark ſaa⸗
ledes til Notte, at de blodede den i Band, hvilket deraf
blev ſodt og tillige ſaa ſeyt ſom en gg Hvide, der lod
ſig treke nogle Alen. Deri æltede de halv Havre og
halv Furre⸗Barks Mel, da Deyen holdt bedre til⸗
ſammen og Brødet blev mindre ubehageligt. Paa
de Steder, hvor Bonden har meget Fiſkerie, forſogte
man og den gang at tage Torſte⸗Rogn og alte den i
Haver⸗Meel. Det giorde Brodet heel teet, derhos bløde
og / i det mindſte for den Hungrige, velſmagende. Dog
har man ſagt mig / at page Mader kunde ey taale det, og
fik til deels Blodgang deraf (). Om Barke⸗Brod, ſaa⸗
velſom Flad Brodi Almindelighed, taler TI. BART HOL.
in Med. Dan. Domeft. p. 304. meenende at PLINIUS ogſaa
har kiendt et Slags af det ſidſte. Ex abi ietis einne,
i
Fo Ligeſom Islender og Fiulepas faa og de Nor end 01 5 15
diſſe ſidſte nermeſt ved Soe⸗Kanten, behielpe ſig med tor
Stokfiſk i Steden for Brod. Det ſamme beretter MARC.
PAUL. VENETUS om Indbyggerne i den Arabiſke Provintz
Aden p. 163. Fiunt etiam ab incolis panes biſcocti ex piſei-
bui, idqve in hunc modum: Concidunt piſces minutim 1
atqve contundunt in modum farinæ, & poſtea commiſeent VAR
& ſubagitant qvaſi paſtum panis, atque ad ſolem deſiccari
faciunt. Saa ſkriver og GEMELLI CARERI i finn Voy,
autour du monde Tom. II. p. 319. om Indbyggerne, pad den
De Lundi og Augon i Sinu Perſico: Ils n' ont de meilleur
alimenr que des Sardines. Ils les font ſecher au
me leur tiennent lieu de ing e toute année,
2 NØD SET Re BE ERA NATS TRE
. 1 * > r
FE 9 8 reg e |
1 2 — — W
95 Nationen a angaaende. . 431
. 8 panem conficiunt frugum- inopia, & in re”
gionibus Boreæ-frigidioribus ex glandibus, corylo & fago.
Placentæ illæ Norvegicæ ex corticibus arborum compa-
ctæ ſunt tenuiſſimæ & longiorem ætatem ferre poſſunt,
qvam panis bis coctus ſeu buecellatus, qvo nautæ in lon-
gis itineribus utuntur. Alias placentas pinſunt ex farina
hordei & avenæ, qvas Flad · Brod vocant, qvaſi panes
planos. PLINII 1 ene 4 eme Lib.
752 KVI e. * rom 5 e ae :
Af Havre, diele af Bug Mel 7 ed Bonden fig ig Suul eller
år jevnlig Grød eller Velling, hvilken ſidſte han kal⸗ Tilmad.
der en Suppe, og kaager enten ſalt Sild deri, eller eder
den dertil, ligeſom ogſaa ſuur ſaltet Makrel og Lax thi
til Fuldkommenhed vil han, efter ſin Smag / ikke have no⸗
85 gen Slags Fiſk ſaltet, men den mag have en Syrlighed
derhos. Torſk og anden Fist torrer han i Vinden/ og
er den bekiendte Bergefiſk faa kaldet, enten fordi den meeſt
5 fages her fra Bergen, eller fordi den legges paa Steen⸗
| Berget at torres af Bind og Soel (). Til ferſk Fiſt har
Bonden her ogſaa bedre Raad end andenſteds, og oppe i
landet auger han i ferſte Soer 190 Elver 0 Gedder :
bog
0 85 ede Borde St bela her til lbk og har uden Lil
ogſaa fordum været i Danmark faa brugelig, at Tydſken deraf
0 faget Anledning til det Navn Gruͤtz⸗Ropf. Denne Mad
ager deri, at man tager halvparten Grød eller Meel, og
1 19 vparten feed Torſke⸗Lever, vel hakket og blandet tilhobe,
folder det i Torfke⸗Hoveder at kaages deri og des Deraf: |
annet er Rams. Hovet, item Ramperute. 9
7
Dirikke.
Blandet 155 er en N 8 Melk 1 „ *
0 8 RES, FS
=| 1
EK
3 Cp. X. Sortſettelſe af forrige, 3 9
og andre i e ĩ god Forraad, ligeſom han af Aarfugl, „5
Haver; Hiorte og Nensdyr, ſelv fortærer hvad han ikke
om Vinters Tüd kand fore til langt afliggende Kiobſteder 5
at fælge. Koer, Faar og Gedder ſlagter han til Vinter⸗
hold, ſalter og roger ikke alt Kiodet, men ſkicrer noget i
lange Strimler, beſtroer det med lidet Salt, torrer det
faa i Vinden og æder det fon Spege⸗Mad, hvilket kaldes
Stkarpe, og udkraver en Bonde⸗Mave at fordoyes i.
Af Melk bereder han adſkillig Slags Oſt, fan og en feed
Moos, Faldet Moſſe⸗Brüm, der ſkal være en Delica
teſſe efter hans Smag, og er vel ſaa i Sandhed; thi
Smagen, ſaavel ſom andet, retter fi ig efter N. e
fun, denne 1 850 Opbragel ins LA
4
Sin Drikle bereder den Rote Bonde en 1 sd
Landets Leylighed, nemlig om Julen maa han have fig
en Forraad af got ſteerkt Ol, ligeſom til Gilder og Sam.
qvem, da det efter Talemaaden ſettes pan heed gang ellen
Gicer, ſaa det kand være ruſende i Hovedet. Ved
anden Leylighed er et Slags tyndt Ol, ſom her kal, 4
des Mungot / hans Forfriſkele. Ellers drikker han
meren On 112
KOGE Denne LE one: FR e dur, Un om dine 1
Sted den ogſaa bruges bar, men naar man vil
ar drike, nee Dull Band deri.
e virtus Må qvanta bon fiv vivere Pp
Diſcite. HORAT.
ſaa megen Tranſpiration, ſom i varmere Lande, men hol.
der Varmen ind ad til Maven, ſaa er de Norſtes Appetit /
By zt ſtorre. Forſkiellen
vide v vore Bergenſke Kisbmend beſt, naar de in Martio ud⸗
rede deres Skibe, ſom fare paa Kobbe⸗Fangſt under Gron⸗
É land eller Spidsbergen, da de udkrave juſt dobbelt faa
og deres 5 raft til at fordoye, lan
n Victualie, ſom naar de ſiden in junio eller Augu-
HBlant fine NN regner den 1 Nore Bonde,
Å Soemand og Fiſker, næft Brændeviin,- ſom man overalt
b har ſtor Smag i, Tobak, ey allene at ſmoge, men ogſaa
]
at tygge, hvilket han holder lige faa lan og velſmagen⸗
de / fon Indianerne deres Betel-Areck. Rog
forſt bekiendt i Norge An. 1616, da en Alen koſtede 3
Tobak blev
Mark. Kunde den Vert avles her til Lands, for de forte
Sommeres ſkyld, ſom ellers ere varme nok / da var det et
ſtort Gavn, thi den Udgift belober fig aarlig til nogle
Tonder Guld, og er mindſt at misunde Soemanden og
Field ⸗Bonden, fon i Vind og Kuld opmuntrer ſig dermed.
Af Suuus⸗Tobak, ſom her kaldes Norſe⸗Meel, er Bon⸗
den ey mindre en Elſker og bærer gierne fit Snuus⸗Horn
tiommen. Hans Excellence Statholder GVIL.DPEN-
i LOVE bidſtt / i den Henſeende, den Norſke Bondes Smag
1 faa 0 han, i fin duet e. paa See Siden, lod deraf
in eee bo
pa Jii Neu HS Aude.
sm maa og werkes, 5 at form en n kel dere Luft ikke Alec 1
to fare med ſämme Mandſkab til Spanien elle S tradet 15
5 og neyes med halb Root:
Tobak.
Klæde
Diragt i
gamle
Rage.
| uddeele ugentlige Portioner 7 den gemeene Arc]
af den Snuus⸗ Tobak, ſom da blev tilover 67 3 ndnu
vane 1 . Eg e
2 Told 9 855 mane 5 e ee i 7 5
; F. 2. Le REDE 7 7 fk 8585 . 8 i ;
ØL tber Blade. e ene beben
den intet ſcerdeles i Stederne, men vel pan Landet.
Den allerceldſte Dragt var uden Tvill ſamme, ſom Fin⸗
lapperne endnn holde ved beſtagende 1 nogle flette Pelzer
af Rensdyrs⸗Skind. Da Aſerne eller Othins Folgeſkab
beſatte Norden og tvang de gamle Celtiſke eller Seytiſkfñe
Folk, enten at retirere fig til Fields, eller at antage deres Å
hün forſte Forandring ikke at have habt nogen ſaadan
. EGE og 8 flodigbed 05 f fm eur D er bs
i 5 4 KA Almond que P Ita. lien =
mani traxerint e Ten 5 0 1
8 2 n wn .
Levemaade, om de vilde paſſere for ærlige Folk ſaa ind.
fertes en anden Eacon, hvorom O T TO SPERLING fad
efterſees i hans Cmnmentut. de veteri Danorum vej
. Men
at jeg ſkal blive ved den Norſke Dr agt: in Ppecie, da ſi yhnes
s " 5
2300000 SR SEERE ES TE SNE REDE S
re Om de Nordſſt des frem ng ye folke 7 77 he BETA „
OTTO SPERLING e i fine færde Anmerkninger
over Erke⸗Biſt op ABSOLONS Teſfameniè p. 119-123. hoo 1
lieg ikkun vil anføre dette lidet, for at vife, andre he r 8 VÆ
—… getKlæde- Møder af os, ligeſom vi ſiden af dem: Qvis 4
hv crederét, Danicam vocem Joop tot terras peragraſ
tam glorlam ſui excitare potuiſſe. Bene conelt
N 3 e e e nia er
N
N æg
Nationen angacende. .
1 vere midt 75 det Elleve Seculo, under Kong 0 OLUF HA-
RALDSEN, der anlagde Bergens Bye, og giorde, at
inge Kiobmend tomme diaet fremmede Lande, med⸗
forende fremmed Klarde⸗Dragt; thi faa ſkriver SN ORO
SI URLESEN herom i ſin 1 Tofte: Kronike pag.383:
8 N der op/ baade med ſtattelige !
Da toge Norſte Mænd mange fremmede Sader og Kl ·
safer ſnorte om Beenene, og
Guld⸗Ninge ſpœndte om deres Legge, og hoye Silke · ſyede
Stkor/ belagte med Guld og Silke ⸗Vipper udi, og Kiortle,
"fon vare ku ppede til Siden, og JErmene fein Alne lange
ag vog meget ſnevre, og fulde kruſes eller rynkes alt op til
Arlerne, med andee flere fremmede Lands Sæder. Af
EN denne Beſkrivelſe fees, at man den gang allerede har in-
elineret til Pragt og Overdaadighed. Dog ſynes de ſide og
f lange Klerder, ſom Aſernes eller Oſterloendernes Dragt,
endnu ikke at vare omſtiftet til kortere, forend i bemeldte
une, Sons . de An. 1100. Thiom
6 5 5 95 171 Iti SIK Kong '
ad antiqvitatem omnem deckend, 5. bre e 3 ſint
omnia, ſi qvis recte ſapere vult, Iſus eft Ma voce chronici
e ſcriptor in Manufcr. de MAGNO BARFOD, Rege
5 15 Norveg. dum ejus armaturam & veſtitum deſeribit p. m. 399.
— 9 SR 8 * 8 —
pil Hann hafdi.oc Gilt Hiup rautan y fæskyyte, ort fyrer oc
e bak med guli fili 40. „e Tunicam rübram ericèam, an-
terlus & poflerius Leone avi ferici 1 oper induſio
geſtavit. Qyod atis docet, vocem Job K Bli up. antiqvam
nicam & Islandicam eſſe. Ita qvoqve paulo poſt eadem hi-
2
TO | * 5 4 memorat: Eivind hof, 00 Abi hip, nied fama. hættt
90 757 Konnungr. h. e. Eyindus etiam tunica ſerica, eodem mo-
do qvo Rex indutus erat. J de ſidſte Ords Overſettelſe tœen⸗
ker jeg, det er mueligt at den gode O. SPERLING kand have ta⸗
get feil, da med ſama hætti, Mine! være, med amin Dat, eodem
* Hg pileo, non eodem modo.
F 8
ſom den Dauſte Bonde nu bruger, men allene en Kofte ellen
. ſom ere —5 med rode see. Bordet
Ler 1 Babe te es
8 S 1 "VER
E
) É . 2 — 2
ig 0 2 Så
4 26 5 ge 7
38 e 1
43 1. — É i
4 3 8
6 2
telſe ag Feddernes Slot b blev aldet MAGNUS B. SE
FOD, heder det hos bemeldte SN onke N 2
p. 397. ſaaledes: Det ſiges , at Kong MAGNUS brugede
dhe Veſterlandſke Kleeder, baade han og hans Mend,
”og en Part af hans Folk ginge barbenede og havde — å
”fede Klortler; thi blev e faldet ec 8 den
eller Barfod. i | de, 1
Bonden, coin i alle Lande e er den! eue te ae 1 — ;
fig efter Modernes Om ſkiftelſe, har vel ogſaa her nogen 4
Forſkiel paa fine Treyers sog Buxers Pace faavel ſom DA
Farve, men dog ev Forſkiellen mindre kiendeli gi andres
i deres egne Oyne. Allene de ſaa kaldte Strile⸗ Bend
neermeſt ved Bergen have dette ſerdeles at de bære
Burer og Sfrømper finimenhængende i eet, noget! nor ſom
nd
Huſarerne. Men i hvordan Under Klederne ere, faa bær DØ
res overſt ingen Kiortel med Folder, Knapper og Taſker, 1
lang og viid Trohe/ beſtaaende, ligeſom Reſten, a Vadmel
1 5 2 pi 1 n i e Se mme⸗
2
74
SÅ
.
——
UGE
GÆL
.
T
SS SES
—ů—ů—
Serre
——
== —
RER
> >=,
—
or
==
— —
—
ä
—
400
14%
BE
2
—
415 2 z
de Bade OKI SD,
TA
cg
TU
de Bod HR N (Jeulpf
No. None Drag, Nara r —
£
— ³—— 2 *
——
tzen br 709 dels og andre Provint
er ligeledes.
Ka Det Vadmel eller grove Klæde, ſom Bonderfolk her bruge,
verves efter gammel Skik, med en ſaa kaldet Opſta⸗Gang /
det er en Værv/ i i hvilken Garnet hænger ned ad Veggen med
Vaeverie.
Steen⸗Vagt ved Enderne, for at holde dem ſtramme. Det
feer ud:
æften ſaaſom naar Tapetmagerne verve deres Hau.
telice IJ Steden for en Bær, Skee af Nor at ſlage ind
med/ bruges et Inſtrument, ſom ligner en Sabel, giort
enten af Been eller Jern, ſom giver ſtor Eftertryk. Arbei⸗
det gager langſommere afſted, end ved de almindelige Ve⸗
ve, (om her kaldes Roͤr⸗Gang. Men derimod mener man,
at det Vadmel, fon væves med Opſta Gang, er langt |
tettere end det andet, og bliver efter Krympningen fag faſt
ſom en Filt. Oin de Urter og den Moſſe, ſom de farve det
med, er tilforn meldet noget ved anden Anledning. Paa
Hovedet bæres enten en nedhængende Hat, eller en liden
85 Bruun, grag eller forf Hue, rund ſom en Skaal og ſanket
af mange Stykker, hvis Somme ſtaferes med ſort Baand
af Silke eller Floret. Paa Fodderne have de Skoe af en
5 egen Facon, uden Hele og uden kiendelige Saaler, beſtaa⸗
ende af tvende Stuffer, nemlig Over⸗Lrderet, ſomm ſlutter
lige med Foden / og det Nederſte, ſom ſankes dermed i man ·
ge Nynker og Folder. Om Vinteren og paa Reyſer have
de Skoe, ſom kunde paſlere for halve Støvler, da de gage
kt Ovarter eller lidt længer op pag Beenet under Leggene,
i og ſnores paa Siden tilſammen, ſnart ſom de gamle Ro-
meres Skoe. Naar de reyſe over Fieldene og maatte ſynke
Skoe.
alt for dybt ned ved hvert Trin, ſcette de Foden i Truvier
. beſtagende af en Runding ſom et lidet Tonde⸗ Baand, og
. 1 „ gien⸗
1
al
— en dlkneE,
PSR Cap. X. Fortſettelſe f forrige,
giennemdrager med Vidie. "Grene, ligeſom Snorer, der fat
te i Sneen og bare Foden op (). Men den G Gang er uma⸗
gelig, og naar de have lang B Vey/ da bruges Skie at lobe
paa/ det er et Par tynde Fiele, ey bredere end Foden, nen
344 Alne lange, fortil ſpidſe og neden under gandſke glat: 5
te, ogſaa vel overdragne med Saelhunde; Skind, faa at
de tette og glatte Haar ligge tilbage; Med diſſe Snee⸗
Skoe lobes, ligeſom paa. Jis med Sl diter, ha tigere end
nogen Heſt kand komme afſted, og af den Aarſag kand det
Corps Soldater, ſom kaldes Skie⸗ Lbere, iKrigs⸗, Tiid SØ
giore haſtig og god Expedition, ligeſom Huſarer als · TØ
Aaben Kluud eller deflige bruger den Norſke Bonde ikke uden til H .
Hals og ders. Hals og Bryſt beholder han aaben / ſaa at Sneen fan.
Bryft fe an ee — 5 bru⸗
falde ü Ba ſeebes Hun agt brusere Saar, i
Slire. Ledet og holdes for at give ſtor Styrke. Om Lwet bares
ct netz; i e 1 od Kh pi 0 e Mesſing.
* 1 als 2 . 2 EKG
er 2 $ 85 sæ
09 Moa. CHARDIN preſtller i un 15 age en „ peng Font . 140 1
ved Kaabber⸗Stik, en Mingreliſk Bond de ved bontum ee, 1
med ligeſaadanne Snee⸗Skoe eller Norſke Truvier paa SMÅ
ne, ſaa man ſeer hooriedes natara rerum lœrer de læng
| SR Nationer, i lige Omſtendigheder lige Raad mod lige
hed. | Dig hvem veed, om ikke de Nordiſke Aſer, Oth
hengere PÅ Fernie fia 1 ave været ji ö
1 li
veed 1 fa MØDE at 1 — rede 725 7 1 5 den ogſaa
n Di Men een og hæderlige Sam⸗ Qoinders.
Treber, aneh brede wee
n pryde de fig med fitorede,
bos 5 ſom fe bodeg 3: 4 4 gange! om Halen og
5 i i . Ende 92 Daler eller anden ſtor
bære forgyldt. Bryſt⸗Duge og Huer
re Fingers ige ved hvilke henge atter
. 500 ga Runge det 72 195 munten Naar
1 KDE SER 05 El tiger „
AL 998 2 755 — 55 1 15 1 ee 1
ee Å som 225 e Skab⸗
; 8 * Saale og Sus 2 nt an. Gelbe.
en N. 4 N | dg A 55 ee 11 5 15 s Fiel
F nem.
ſienne un coũte „ e 8 17
$$ 0 * | nen almindelige. Worte hre aA gnen Ar
8 nogle zudlede fra det i Pavedommets Tiid brugelige Agnus !
1 5 var den vigtigſte Ornat, færdes naar det blev hen⸗
| DS tet fra Rom og 3 der ha aode faaet Pavens Benedichlon, da den der
er 255 aadant lidet Stykke Solv i Skikkelſe af et 17 0 ansage det
| fom after Amuletum mod alt Ont. 480 458 1755
440 Cap. X. . X. gortſettelſe af forrige,
neemlig nogle runde Hytter, beſtagende af 6 a 8 Stager,
Kiobſted⸗
Bygning.
vind paa . Suse og 1 de e een (ag tes
overhængte med Skind eller Vadmel, hvorledes Landets
forſte Indbyggere behialp fig her / ligeſom i Tydſtland ſelv, | ;
efter TACITI-BefÉrivelfe om deres Levemaade. De vare
vagabundi, levede meeſt af deres Jagt, Fiſkerie og Fadrift.
Naar de ieen Egn havde giort rent Bord, ſaa at nogle faa
Familier, ſom holdt ſig tilſammen, ikke fandt Ophold » 9
paa det Sted, flyttede de lettelig deres Hytte og liden Huus.
Geraad til det Sted, ſom de paa nye udſogte ſig efter eget
Behag ſiden heele Landet lilhorde dem i Fallesſkab, og
primus occupans var den rette Jorddrot (). Den Aſia · ä
tiſte Colonie, ſom fort for Chriſti Fodſels⸗Tiid 9 :
alle Nordiſke Lande og udbredte ſi ig deri byggede Hufe til
beſtandigere Brug, og hertil fandt de Materialter nok i
Mug d endnu une be Mange 3 5 e
Opfer
Chriſtianig, Har
vel ogſaa nogle Kirker af Steen, ſcerdeles den koſtelige 1
5 — Se: tons een blee Søster 8 . må pg Aj
LER
i MEG N Arn 48. 022.449 ge ING IIS or 4
1 do 5 277 7
0 At denne var de aldſte TPE Ade 2 897 midt i Europa SØ
vidner STRABO. L 3 Commune o e l iſtis
as BY in ocie -degunt, fa 1 ii
„ Rene condunt: Sed e sg
ſtantibus. Cibus eis a pecore
zl gvorum etiam imitatione, re
Lum pecore abeuntes 7 45 va A.
5
401
*
i leg . 5 Stok over e 5 og fældes klum. 5
men i Hiornerne, ſaa at den eene er indſkarret i den an⸗
den og ikke kand vige eller givefi g det ringeſte. Enhver af
5 Dille okke hugges paa! el noget flad/ ſag at de ſlut⸗
te tett ſammen. De andre to Sider lades ru nd
underkiden med en Bord⸗Kledning, ſcrl deles iKtobſterder⸗
ne, huor ſamme males med Olie⸗Farve, ſag at Huſene faae
god Anſeelſe. Slige Tro Huuſe holder man for at verre
dere / varmere og mindre fugtige, end de eder
i: deres Fare i Jdsvaade er fførre, hvorfor man i Stederne
i legger Vind paa brandfrie hvelvede Kieldere til at berge det
Koſtbare i. Vore Bergenſke Indbyggere betroe deres
por) agere een ere uden dagli 9 rug, ikke deres
| . ſom er en Foran, bean me af Korr en,
ker og deslige. „ HR i
Fi Paa Landet bygges Ga ardene ike ved i randte men Bonder⸗
ligeſom paa en Deel Steder i Schweitz i Holland og Gaarde og
Marſfk⸗Landene, hver Gaard for ſig, ſaa at den har ſine Huſe. É
tilliggende Agre og Enge ikke i fælles Mar ker, men adſkilte SA
og liggende omkring den (). Dog ſynes mangen Bonde
ann . fra ligeſom det var en Torp eller liden Lands⸗
1 N Bye
75 Daa: Summen 99 andenſteds her i Str "DE man 12155 ſaa⸗
dianne eenlige Gaarde; liggende paa den flade Top af et Field,
7 * omgivet paa alle Sider med ſaa ſteile Kanter, at ingen Fele
9 4 kand verre uropervindeligere, da den eeneſte Opgang beſtager i
een ſmal Fodſtie, paa hvilken her og der findes Tre⸗Trapper hefte⸗
dee til Fieldet og hengende derpaa faa ſteil over Ende, at HG
20 5 ikke del torde driſte lig til ab tige ER
442 % Cap.X. Sortſettelſ af. af fottige, rige,
Bpe, | a efterdt den (endogſaa naar ikkun een ten Mand boer
derpaa, da den ellers gemeenlig er delt blank 3, 4 eller
fleere) beſtager fædvanlig af 6. 84 10 adſkilt liggende Huſe,
hvert til fit Brug, da Stavburet, ſoin lers kaldes en
Stolpebu, og er det Magazin hob allehaande Mad.
Bare giemmes, ſtager leengſt fra Vaaningen for Fares
ſkyld, er ogſag opløftet paa Stotter, at man kand gage
Derunder, paa det Jordens Fugtighed ikke fral trekke ſig
derind, ikke heller Muus og Utey komme derop. Ildhu⸗
ſet / hvor Mad og Drikke tillaves, ſtaaer ogſaa 1 adſkilt, li⸗
geſom Korn ⸗ og Hoe - Lade, Qvceg⸗Huſe og deslige. En
Bonde⸗Gaard har og gemeenlig fit eget Q vern Huus
eller Molle ved en liden faldende Elb „item ſin egen
Smidie, efterdi enhver Bonde er fin egen Smed, ſom
jeg for har erindret. J Oplandene, hvor Bygnings⸗ Å
Tommer er af liden eller ingen Kofbårhed, finder man
mange Bonder⸗Gaarde faa ſtore og anſeelige/ ſom an.
denſteds Herre⸗Gaarde, da Boe Huſet gemeenlig er af 2
Etages ined en fan faldet Svale eller et Gallerie af Trak
; verk paa Siden, ſaa og panelede Stuer og god e Vindver.
Rog ⸗Stue Det ſidſte at erindre kunde ſynes overflødige / for den ſom
109 sa ikke veed, af Vindver ellers ere nye i de Norſke Bonder⸗
Huſe, og ikke efter Landets gamle Beug; Aa em: denne
Side af Filefield, eller iheele Bergens Stift, hvor man ſy⸗ Å
nes antiqvi moris 'tenaciores er det rart, endog hes. en $
rüg Bonde at finde en faa kaldet lar Stue ret
Vaan⸗ Huus med Vindver pan S Siden.
"Hvorfra man har Dags Lyſen? Da ſparer jeg
fra Røget; en BR 0 Må St 1 er i
* N
7 21 7 i
er e 4
* * 1
—
*
4. 1 * y ERE i 2 2
* i 5 N 5 N. e N
; s SÆDE 9 9.
4 ＋ 4 5 * — az Å 8 5 i g
Eg i
nidt paa Rygaa en et 5 5 Hul, ad ſte ort ſom et
mate Sie „ kal det en Liur. Denne lades om
Sommers ⸗Tiid og i g t zeyr gandſke aaben, men ellers
bedettes ned ens Siag, det eß en Tra⸗Ramme, ſom paſſer
til Liuren, og er beſpendt med en maadelig tyk dog klar
Membrans eller Hinde, ſoin drages af det ſlagtede Crea ·
kurs Mave/ noget ftærfere men lige fag klar ſom en Blae⸗
e. Denne Siaa loftes af eller legges pag ved en Stang,
fam ie Siaa⸗Stang / ſom et ufeilbarligt Meuble i
e ee Swe er det ſom den der kommer i Bon
dens Gaard, at rygte et vigtigt Wrende, ſcerdeles Frierie,
maa holde Haanden paa, den Stund han fremforer ſine
Ord. Af bemeldte Liur eller Lius⸗Hul uddriver ogſaa
Røgen i dette Slags Stuer/ foin, til Forſkiel fra Glar
Stuerne, kaldes Rog ⸗Stuer, eſterdi Skorſteenen
gager/ ligeſom i Holſtenſke Bender Huſe, ikke ud af Ta ⸗
get. men endes med en Hvelving 3 a 4 Alne fra Jorden,
da Rogen ſiden fager Lov at ſvcbe under Taget og ſoge
Udgang af forſte Aabning, hvilket ſynes meget at maatte
beſpoere Oynene, ſkiont Nogen, ſom ikke hindres ved noget
Loft, ſtrar ſtiger faa hent; at en Mands Hoved er frie,
og hvor dybt den ſynker, kiendes lettelig pag: Veggene,
ſom der ere lyſere. J ſaadan Rog Stue boede fordum
endogſaa Kongerne ſelv, og vidſte ikke af andet, indtil
: midt i det ellevte Seculo, da Kong OLUF KYRRE af” -
ſkaffede den Skik med Ildſteder midt i Huſene, og forord.
i nede forſt Skorſtene og Kakkelovne i Stuerne, forſtage i
hans Hof og hos andre Fornemme; thi indtil denne Dag 80
29017 be. deg ber i 1 fr ikkun paa faa der N
blant
23 5285 F 1
blant Bonde⸗ Almuen. 4 Under e lttven figd: idet et langt
tokt 54. med le zadan une B An og for Bord Enden
metilkom ner allen Bes on ik SST OR
ken. derhos bar 0 lider e Stab fem n e Giemme.
Til Tag bruges 1 Kiobſtæderne Teglſteen, men pag Lan⸗
det ober Bredderne Never / det er den fode Birke Bark,
ſom i mange Aar ikke raadner; Deroven paa legge Torv
eller Gronfoær 3 a 4 Fingre tyk , ſom ketter og vaemer HA
vel. Derpaa gert been ſmmaa Nonnebe er⸗Traer,
men altid got Grass fag at den ſpringende E eed 4
indfinder ſig der at ſoge noget til Fode. 90% an —— DØ
de e ſanker fig vel et eee eee 05 —
Nærings: . e e 100 5 1 ert den 5 00 rden at
Midler. melde noget om Normandens Nering og Biering, ele å
det han daglig” omngages med og vinder ſit Brod ved.
Hate e Møn oer W væ Magee Beyer Riob
00 Age Hs 11 6 7 5 CHARDIN FEER en 2
har anfort adſkillige Exempler paa de Georgiers og Min
Ooereensſtemmelſe med Normanden hvad Brod og Klæder,
ſeerdeles Belter og Snee⸗Skoe, angager, faa mag og 05 erin
dres, at hine Aſiatiſke Field⸗ „Bonder bruge ligeſaadanne e Huſe 4
med Rogſtuer og Vindver pad Taget; Thi ſaa ſiger bemeldte
Autor Tom. II. 2 P. p. 212. Les maifons font båri groſſes
poutres jusqu au comble, ce qui eſt fait en t i
vert de gaſons. IIs laiſfent une ouverture 75 [
par ou la lumiere entre & par ou ſort a fumèe.
dhe ee trou quand on veut, Ces ſortes de caverne
„de. cemmode, qu'elles font plus chaudes en hiver
en bete, & qu elles ne font ſujettes å Etre percée
RRS. 8 8 .
. Wader 25
* 1 FA VE,
SUN
* Biergverter, „See SER: led
har, her til Lands wee e Fl lor, ce for
Chriſtendonimeus Tider, ſaa og æret og befordret af
Kisb⸗
. :
Konger og R Eil [ 10 ces nokſom i d den Norſkñʒe
TU LESEN p. 59. 0g. Konung. Sa gur; p. 1. at
da Biern Haraldien Faadde over Deſteodd, drog,
' meget i i Krüg, men brugede ſin Handel med Kiobmeend,
font fra adſkillige Steder og Lande ſogte til Tønsberg,
Han havde ſelv Kiobmands⸗Skibe i Floden med til andre 5
Lande, og dermed forhvervede e han ſt fg koſtelige Klenodier
og dyrebare Ting. Hans Brodre kaldede he
Biorn Kisbmand eller Sarmand. J
| Kongers Hiſtorie tales adſkilligt om Kiobmeend fra Dan⸗
mark og Tydſkland, ſcrrdeles ſid den > Bergen, Jon dog for⸗
5 modentlig længe tilforn hat havt nogen Handel og været
Det de hannem derfor
Ide neſtfolgende
navnkundig (), Anno 1170 af Kong O OLUF. KYRRE |
blev bedre indrettet til Kiobmandſkab og forſynet ined Fri⸗
heder for 11 æn le Si sg Sket.
e
0 950 ved 92 r Wan med nogen 8 Hu —
"føre PIII Ord, ſklont ſamme forraade det utydelige Begreb
han iſiu Tiid har havt om de Nordiſke Lande, da det heder;
3 Lib. W. cap. XVI. Sunt, qvi etiam alias prodant, Scandiam,
Humnam, Bergos, maximamqve omnium Norigon, ex qva
in Thulen navigaretur. A Thule unius diei navigatione
mare coneretum. Her ſettes det ſtore Norge næft efter Skaa⸗
ne, Danmark og Bergen, hoilket ſioſee de 8 aba mage
have foreſtiet ſig ſom et Waen,
ek: cap. X. Fonte af forrige 2
ter / ſom af Arilds Tild have Drevet ſtor Handel i dette
Land, og giore fag endnu tillige med Hollander og andre
Landets
Producter.
ekillig andet grovt og fünt Foderverk af Biorne, Loſſer, sk ;
| Tiere, Wee 7 e 1 3
kelovne og Gryder, ſaavelſom ſmiddet i Stenger Som
commercerende Nationer, hvilke her paa Stedet have
deres Conſuls, ſcerdeles de Engelſke, Franſke og Holland⸗
ſte. Om det Tydſke Hanſeatiſke Comptoir er tilforn ved
anden Leilighed meldet lidt mere ( År NæftBergett,. hvis
Handel i gandſke Europa er conſiderable, og indbringer
allene i Told aarlig over 100000 Mdr. endogſaa efter en
meget moderat Tørt, ere Tronhiem / Chriſtiania og
Bragnas de vigtigſte af dette Lands Handels Stader / og i
de Lande; Producter, ſom fra dennem udfores, ere, naeſt
Penge møntede af Kongsbergs og Jarlsbergs Sglv, 5
Kaabber, raa og i Arbeid, Jern, ſtobt i Canoner, Kak⸗
og deslige, Blye ikkun lidet, Maſter, Bielker, Bret:
ter / Planter, Legter, Marmor, Veegſteen, Molle⸗
5 7555 A eee, Be: Bat, „ e Å Æ
Ek AB NE
Skind, derls bereed til 1 Graaverk og ad. .
„ *
cl 2 Nr RE TR g 2 PA
- — 8 ej —
——. ˙——T—— SEERE
Vielfras, Ulve, Rave, Biber, Hermelin og Maar,
Eiderduun og andre Siere, Smor, Talg, Tran,
Salt, 4 |
1
— —
(00 Om e 775 undertiden paa een Dag 4 40 2 50 velbefadte 1
Kiobmands⸗Skibe fra adſkillige Kanter her at indløb, figes SAR
ſom aarlig omtrent 800 Skibe, tilladte. med Landets Producter,
udſegle af Bergens * i heler 2 a 300 Skibe ofte ſees
e !... søg gt enes E ERR SR
—
Kiobmandſrab og Soefart er og den Norſte Nation vel
oplagt, ſkiont denne Stands tilforn berørte ſplendide
Levemaade deri pag viſſe Steder gier nogen Hinder. Til
i Engelſke/ Franſke og Ho llandſke Kiobmands⸗Comptoirer
forſendes undertiden unge Folk herfra at leere hine Landes
Sprog og andet; ligeſom ogſaa derfra hidkomme unge
Kiobmand, at ie fig CA et 95 8 Aars Tiid i Wünme
CR rende.
5 abriger og 0 beter rome ban ikke i no⸗
gen eri Betragtning, efterdi Land⸗ „Manden, E
7 jeg for har viiſt, ſelv i fit Huus forfardiger næften alt
hyoad han behover, og trænger ikke til nogens Hielp i den
Henſeende. Af den Aarſag ere midt i Landet allene eet Par
Berg ⸗Sterder / Kongsberg og Roraas / men alle ovri⸗
ge ved Soe⸗Kyſterne, efterdi deres Næring beroer faa got
ſom allene pag Kiobmandſkab og Soefart, ſamt daglige
Haandverke til ſamme Steds Brug. Fünt og konſtigt
Nationen angaaende. 5 FA
Sa Allun / Glas, Victriol sg Potaſte (). Til
Arbeide ktober man hellere fra Engelland eller Holland,
ſkiont ogſaa derudi efterhaanden merkes nogen Foran ⸗
dring, ſcerdeles hvad Snedker. e nei Arbei 5 85
deslige angager.
Aͤlgerdyrkning drives af Bonden i: alle Provinber,
dog med ulige Fliid og Fordeel, efter Grundenes ulige Be⸗
: qpemhed, font Åh er rar å i det 10 6 Ro om Landets i
Agerdyrk⸗
ning.
n
*
Vert
— — p ̃ ²
05 Alle ovenbemeldte Norſte broducter, ſœrdeles Fiſke⸗Vare, Mes
taller og Trelaſt, kunde efter vel grundel Beregnung anſſages 0 5
de til 3 Mülner Wos
—
n e . Fortſettelſ af forrige /
Vart og Afgrode. J Oſterlandet ſcerdeles pad e
marken, ja endogſaa i det Nordlandſke Amt, ere me —
E LER er
Bonder, ſom garlig kunde fælge nogle Sueeſe Tond der af
deres Avling, eh allene til andre Naboer, men endogſa.
til Sverrig. Derimod findes langt flere, ſom beheve at
.
kiobe Halpparten eller mere af deres Brød:
hvilket i andre Lande har giort faa: mange
f deres Brod Korn, færde,
les paa Veſter Kanten, hvor 115 er en 6 905 onde, 17 0
hielper fig ſelb, hvilket for en ſtor Del kommer deraf, at 5
de paa nogle Steder holde fig helſt bed Soden, og bas
Tiid, W. df optage og ryd⸗
6 er g be Anledning til
deeles i 3, 4 a p eller flere Ford: 5 f 90 be 1 e 5. d
faa 10 HU KM GG . 0 od ſſe Nye⸗ Byggere i
andre ved Fiſkeriet, 15 at Ageren 20 ſorſommes.
de ode Steder, ſiden de fredellge S del
Mandſkabets Formerelſe da een Gaarde Tilhorende
de være, . ere med at lede Vandet af . 0 EF
Moſer, for at omſklfte dem til god Ager e eller Eng- Ford,
Steder beboelige, ja folkerige e IOrd:
2 terilisqve diu palus aptaqve rel kk mk "Gl
Ven urbes alit & grave 2 AA r. u 7 SØ
u . 15
og hente det den fattes. J fald.
er / ſeerdeles hoyt til Fields, beſtager Bondens aller.
beſte Nerring i ſaadan Ferdrift, da han ved fine Folk, al
| fterede af gode Hunde, lader ſit Obe 9 0 bor drive til Sceter⸗
Hyrde Societæter , beſtagende meeſt af Ovindfolk, fon
kaldes Jetle Touſer, deres Sommer Hytter
Al Melken handles og forvares, ſom tilf
9 r . endog i de ſildigere Ti ider har havt temme⸗
Ses onde, ſiattes blant andet deraf, at efter: r. Baron
gen Lehnsmand An. 1328. 8 udleich Offmundarfon,fom
wyeltg hapde været Kongens Vader J Hyrde. 8
ſiger og ADAM. BREMENS. 7 ele Pas. 239.
multis Normanniæ vel Sveciæ locis Paftores Peet .
ſunt etiam nobiliſſimi bominee, ritu Patriarcharum, &
j døre manuum viventes,” 2
*
Stov-Hugſt/ Teer Hiebe Seeg,
Kul: Svierie, Tiærebrenderie og alt hvad Skoven
d⸗Sag her i Norge. Om
giver Anledning til, er en H
Vinteren fældes Tommeret deels i Bondens Enemerker,
| dels ig de * 9 eller Falles⸗ Skove, hvor
i Ell
; „5 enge en N SÅ, af == Korte
Bondes Nekring / da han deraf ey allene tager rigelig alt
det han har behov, men ogſaa ſender en god Deel feede
åg Bare, ſnavelſom Sfindog Huder til K iobſtæderne, hvorfra N
en Part atter udſkibes til fremmede Lande. Paa mange
Narken oven paa Fieldene og imelleim deres Klofter eller
naa Dale ved rindende Elver. Der have diſſe ſinaa
| ilforn er erindret. At
Folk været brugte til Kongens
LBERGS Bergenſke Beſtrivelſe p. 133. var Kon⸗
Skode
Hugſt, ng
Bon. Wi
Bonden i nogle 5 5 0 3 sg med dil -
Folk, langt fra ſit em i egne dertil ophygte Hytter is
levende af den Koſt og Tering han kand fore med, elle
lade fig efterhaanden tilfere. Naar Tommeret er fo
og af Toppe og Grene efterladt en Mængde) ſom raad⸗ 8
ner tillige med mange nedſlagne ſmaa Stammer, da flæ- |
bes hver brugelig Stamme med een eller flere foreſpendte
Heſte pad Sneen til narmeſte Elv eller ferſke Soe, der
annammes det om Foraaret af Kiobmand eller deres
Fuldmegtige, til Nedflodning paa Elvene. Herved, ſaa⸗
velſom ved Saug⸗Mollerne, item ved at ſlaae Favne Ved,
hugge Tonde⸗Staver og Tonde⸗Baand til Fiſkerierne,
bruges endeel Folk, og end flere fættes i Arbeid ved den
ſtore Mængde af Kull, ſom mage leveres til Smelt⸗
Ovnene, efter en vis Taxt, nemlig 4 Mark Danſke for en
JS "sk £
— LæftKut, beſtagende af 12 Tender, hver Tonde regnet
Bergver⸗
N 1 4 * 5
3 ' 2 ræs
for en Qvadrat af en Alen i alle ſine Kanter. Til at fore
ſaadanne Kul ere alle Bonder paa 3 Miles Omkreds ved
hver Mas ⸗Oyn forpligtede, fan det ikke ſtaaer til dem,
om de ville eller ikke, levere deres Qrantum, uden hvilken
Faveur Minerne ikke kunde drives. Af Furre⸗ „Trarernes
Rødder, ſom i nogle Aar efter Stammens Afhuggelſe
have ſuet megen Fedme i fig, brændes T Ticere ved Sædet 1
Pan gaben Nerz 09 fares fil Staderne. ig HOL i
Sølv- Kaabber bog Jern⸗ Verkernee — m0 ange
Tuſinde Menniſker deres Brod, ſom paa fit Sted 8 75 pod
da ikke allene Gruberne/ men ogſaa ved Smelt: Ovnene JA
e arkerne og e le: le er 7 üwkraves Fo eget
—
Nationen angaaende. 55 ale
5 ee For halvandet Hundrede Aar ſt men / da man
forſt med nogen alvorlig Eftertanke begyr dte at aabne de
Norſke Miner, bleve de forſte Berg⸗Arbeidere hentede fra
Tydſkland. Nu veed 1 er bel ſom megen an⸗
å N 3/40 ongaacs dermed (009. 70 pr:
i 1
Ved Ssefart og Bilferie vi binder en 70 Deel af
denne Natten ſit Brod. Af Landet fare agrlig nogle Tu⸗
ſinde til Oſter Soen, Holland, Engelland, Frankerig,
Spanien og Street, ſcrdeles naar andre commerce-
vende Nationer ere forviklede i Krug, da de Norſte, med
at bortfragte deres Skibe, i fort Tiid vinde conſiderable
Summer. Mange Soefarende komme aldrig igen. An⸗
dre forhverve i deres ungdom og Manddom det, ſom lader
dem leve vel 1 Alderdommen. Under Landet og i Fiordene
tage endnu flere dexes Naring af adſkillig Slags Siſkerie,
hvilket, ſcerdeles her paa Veſter⸗Siden, er Landets Hoved.
Naring, hvorfor og alle de, ſom boe mod Hav Siden,
ere af Barns Been ſaaledes Secvante at de næften ſom
Amphibia ikke kunde bare fig for at roe og plaſke paa
Bandet, hvor nogle tilbringe i det mindſte Halvparten af
deres Levned, og Maag 1 f deres Dage i det vaade Ele⸗
Soefart
og Fiſkerie.
ment,
HØR Mm 2
— ——
ze) . JOH. ANDERSON 0 ate om and
* 11. Biergverkerne ere langt før opkomne i de Nordiffe Lande
end i Tydſtland. Vide LOCCENII Antiqvit. Sveo- Goth.
Cap. 17. og det lod fig end vel beviſe, at de dertil horende Bis
denſkaber ere fra diſſe forſt komne til Tydſkland, men ere i
Dydkkland videre udevede og med Tiden ſaaledes forbedrede, at
Pordlenderne mage derefter igien gage i Skole hos diſſe, faa at
endog de Svenſke have nu omſtunder i de weit Aug 8 5 SIN
det Tydfke Bergverks⸗Sprog.
„„ cap. X. Fortſetteiſeaf forrige, ERR
c ment / ſom de meeſt elſke. Skiont nu deres dede egemer
ſielden findes, holder man dog Liig⸗ Pra diken og R Begeen.
gelſe efter dem, hvilket kaldes & Grapfaſtelſe ; da Pre en
Derved intet afgaaer. Den ældganfe Hr. ERICH LEE
G ANGER, Sogne⸗Preeſt i Karsſund / har forſikret mig / 1
at i eet af hans Annexer, kaldet Udfire,” er i haus em.
beds Ciid, ſom udgier et halvt Seculum, ikke over 10 '
vorne Mands⸗ Perſoner dede Straa⸗ Dod, eller pag Land⸗
Jorden. Reſten af diſſe Oeboer ere druknede, deels ſom
Fiſkere, deels og fornemmelig ſom Lotſer, hvilke / naar
Nodſkud høres fra Skibene i hart Veyr, mage vove det
Meerſte, og derfor ofte omkomme t Faren. Paa nogle
flere Oer og Odder, ſom ſtrekke ſig ud mod Havet og ere
Lotſernes rette Hiem, gager: det ligeledes; ſcerdeles ved
Lindesncs i Chriſtianſands Stift (). Der ſiges de aller-
fleeſte Koner at have havt 5 4 6 Ægte - Mand efter hver⸗ Al
andre; og troeveerdige Folk har forſikret mig / det er en
Sandhed, ſom grunder fig derpaa, at da all Nationers 9
Skibe, fon ville til eller fra s Peer, see og ſtye det far
lige 122 Reb mag Åre lere Lim e , ga *
(Vel ærværdige Hr. J. SPIDBE RG Sites od SE å
ſand, ſom frem for mange har en herlig & Kundſkab i
derne⸗Land, melder i eet af ſine Breve til mig, at Lin:
hvilet Navn jeg ellers, efter. min Gidsning, helſt de
Linde; Træer, ffal fordum være kaldet Lidasnefi
torium afflictionum, formedelſt de mange og ſtore
Stkibbrud, ſom Seylende der maatte udſtaae, ligeſom
ſerne, der forſt omſeylede Africam, kaldede Cap
n Elpelance af Begyndelſen Cabo de los Tor nien for
„ 72 de farüge Trav ados eee ſom der falde.
—
15 die fer af en ö een Dag⸗ ſaak koſter deres
Frelſe mange Norſke Lotſers Liv, og de efterladte Huſtruer
1 alen Feen une bor
8
e ſleeſte Y Jennifer dere
d, men i det ee ne
| 90 i 0 ig Wilke euren fig: gelber Sete sug
Durch hire gar zu freche Ki huheit und Uebermuth, ſo
55 wohl nut Sint en als mit Schiffen in Unglück, indem ſie
i barsche un reg dages får Spot um ech.
Wi, „a ann ſie in einen ſchmalen Sund ken nen, will einer
eff den andern nicht weichen und lauffen dar uber ein⸗
ander. in den eee * 5 formænd af Arilds Tlid har
elſket dog mange Hundrede Aar / forend
Sp sål merne befaret d Veſtindien, ſauit efterladt ſig en endnu
der ſubſiſterende Colonie, er tilforn bebliſt. Sporger
man, hvad Middel de har brugt i Compaſſets Sted, da
ig boerne 0 Norſke Kronike om Ravne, ſom de paa Pa⸗
triarchens Noah Maade har taget med fig, og ladet ud.
Fur og derpag provet om noget Land var i Narparrel⸗
ſen, * har vide at vende fig ig mod, het ere
Land (). eee e ee erde
0 J den en e tor man ke juſt ede det 170 en n foperfti-
tieux noen 1 e e fn noge 18 Si autem
exorta
Jagt og
Skytterie.
454 c. x: Fortſttelſe af forrige, rige, N
Endl er Jagt Stytterie og g Fugle Fang
det, fom giver nogle af dette Lands Indbyggere deres
Nering. Til denne haver enhver frie Adgalg, ſcerdeles
til Fields i de vidtloftige Amenninger eller fælles Marker
og Skove, hvor enhver Jæger bruger fif Gevær med al
Frihed, ey allene til at fælde ſkadelige Dyr, ſaaſom Bior⸗
ne/ Gouper eller Loſſer, Ulve, Rave, Vielfraſſe, Brok,
Vild⸗Katte, Maar, Hermelin og deslige, hvis Skind
allene mage betale Umagen; men ogſaa andre uſkadelige
og nyttigere, ſaaſom Elsdyr, Rensdyr, Hiorte og Harer,
ſaavelſom Aarfugle, Tturer, Jerper, Nyper og deslige
hvilke færdeles om Vinteren fores i hele Sæde; Læs: til
Sterderne at ſelges. De beſte Skytter boe til Fields, og
bruge paa nogle Steder enduu Flitzbuer, ligeſom gamle
Dage, færdeles til at dræbe de Dyr, hvis Skind ikke ſka⸗
des af de til den Ende brugelige platte Pile. 3
Boſſer er ellers Bondens rette Gevær og med dem ere
Bonder⸗Drenge afrettede at ſkyde paa lang Afſtand tem
melig viſt, hvilket i Ufreds⸗Tider fætter dem i Stand til
at bg lig p paa Defecrn og ere 191 0 e Afbrek.
1 de
exorta tent e navis in sanne sed W ellen
qvorſum iter cap endum, aves emittebant, ex qvarum vola-
tu de itinere judicium ferebant easq w ſeqvebantur. Eren
plum eft in Tandnama Saga & Edda Mythol. Fab. 34. con
ION. RAMͤI bes. & Othinus unus & illem g ap. II. Ser
ad4vod alii ruditati populi tribuunt, ad auguria tamer
refert BARTHOLIN. in Antiquit. Dan. Lib. II. e.
Sa ſiger JO. CHRISTOPH. CLEFFEELIUS in. im
Cermanor. potiſſ. Septentrional. c. 10. F. 4. p. 39 EON
dener, Sagen Nude bedre Grund i 15 ee ſelv.
6 „
.
i
2 ng Nationen angaaende. 8 i
ig N 5 Fuglefangſt i. ældgamle. Tider far: været et
af Nordmandenes fornemmeſte Nærings-Midler, ſluttes
blant andet deraf, at Skatten aarlig blev betalt paa man⸗
ge Steder allene i Huder og Skind, hvilket er Oprindel ·
ſen til ſamme Ords endnu vedvarende Brug i den Norfke
Matrikul. I det af JOH. SpPELMANNO udgivne 800
Aar game ee faldet Periplus Otheri, oplyſes dette
ſaaledes S. VII.: Unusqvisqve reddit ſecundum faeul-
tates ſuas; ditiſſimus communiter reddit qvindecim
martium pelles, cervorum rangiferorum qvinqve, urſi
unam ac decem modios plumarum, cum tunica e pelli-
bus urſinis & lutrinis atqve duobus inſuper funibus nau-
tieis, qvorum uterqve fir fexaginta ulnas longus, alter e
Balænarum e Phocarum alter corio confectus. d. e.
Enhver giver efter fin. Evne, den Rigeſte gemeenlig femten
Maar⸗Skind, fem Rensdyr⸗Skind, eet Biorne⸗Skind,
ti Skiepper Fier, ſamt en Kiortel af Biorne og Odder;
in ”Stind,. ſaa og tvende Skibs Neeb paa tredieſindstive
Ane, det gene giort af Hvalfiſkens, det andet af Mar:
ſpinets Skind. Den Skat, ſom de Finmarkſke Lapper
eller Fieldfinder betale til Kongens Foged, beſtager og
endnu i Skind. Af bemeldte Fiuſke og fra Normanden
ellers gandſke adſtilte Nation beboes ikke allene Nor.
den⸗ men ogſaa Sonden⸗ Fields mange Skov⸗ Egne og ode
Bierge⸗Toppe, ſcerdeles van de Field, ſom adſtille Norge
fra Sverrig. Diſſe Finner ere gode Skytter, og nare
ſig deels med Jagt, deels ogſaa med Braate⸗ Hugſt til at
"fane Naper og Rug i, hvoraf man falder dem Nug⸗
; Br. Jetpritt, REN be. Landet lügen 1 da
. we 17209909 850 na
456 2 Cap. X Sortſttalſ daf forlige, rrige,
mange Skove af d dem odelegges, ho hvor Betienter ite 28 7
en liden Profit, ville ſee i igiennem Fingre. en gere er
den Naring de kunde ſkaffe fig med Jagt, dog giore fam:
me diſſe arme Vaganters Boelig fan uvis; at de 1 Nods
fald uformodentlig overrumple Bonden, og halo med Tig —
gerie, halv med Truſel tvinge ham noget af. I Krigs⸗
Tider bruger man dem ſom de beſte Veyviſere, ja ogſaa
ſom Spioner, thi igiennem de vildeſte Skove og impaſſa- 1
bleſte Field vide de ved idelig Omloben at finde Veye/ ja
endogſaa Gienveye, ſaafremt ſumme ere at finde. Diſſe
Folk forekomme mig her til Lands nerſten ligeſom den paa
de Dalmatiſke Bierge oimſtreiffende Morlakkiſke Nation,
der ſielden forlader Field⸗Toppen, gior i Krigs⸗Tiid Ve
netianerne god Tieneſte og nærer. ſig meeſt med Jagt.
Jeg veed ey / oin ſamme derhos er Dalmatierne ſaa for.
agtelig ſom Finnen en Nordmand, hvilken ikke taler
til ham uden in Imperativo, og tracterer ham med Å
ſamme Myndighed, ſoin i andre Lande enhver pleyer
at tiltage fig ſelv over Jøderne (). Om Fugle⸗Jagt eller ö
Fangſt, og hvorledes den ſoerdeles i Nordland pleyer at
oves med ſtorſte Livs⸗Fare i de ſteile Ban 9 Sten
Kleſter, er abe 112 ſit e b
£ 25 N 3 5 „
1 2 * 1 5
3 8 ** 8 2
5 i 6. 5. 4
OF Af Aude SB, dg 1772 de ede deres e Hiem ved
Sinum Bothnicum, have Finnerne levet ſaaledes i foragtelig
Armod efter. TACITI Ord de German. Ægnnis , mira feritas,
fœda paupertas, non arma, non eqvi, non 1 vi tu
berba, veſtitui pelles, cubile humus. Sola in fag
qvas inopia ferri oſſibus aſperanr. Idemqve ve
ng RØNIET ac Arwen De faa. end og Ben |
3811 n ved deres eve og Sprog, fend de 00 3 tale N re 5 NØ
—
8 .
. 41 89 Mit ER :
3 e . 175678 ge 122 FF É g ;
5 | Olk. da Sennen Nærings male, e og til:
nes. 2 r Adel Stand findes i; N
N Uge nu umſtunder ikkun Adel⸗
gandſke faa; og det af den tilſtrekkelige Aarſag, at en Herre: Stand.
SGaard ikke beholder. fin Frihed langer, end den beboes ak
Herremanden ſelv. Fordum har Adelen her fil Lands væ: ö
ret magtig og havt iblant fi ig Hertuger, Jarler og Herſer,
det er Grever og Baroner (), om hvis Vardighed kand
efterſees den Norſte chird · Skraa eller Hof⸗Net cap. VII.
& ſeq. ENS DOLMER, ſom 1666. haver udgivet dette
for Antiqvitæten meget efterrettelige Skrift, ſiger i ſin De⸗
dication til Kong FRID. II. blant andet ſaaledes: Preg⸗·
gere og ſtorre Kong e⸗Hof haver paa de Tider ikke værge
ag noget Rige. Da kunde en Konge med fine Hofſinder,
Hofmend/ og daglige Tienere, tage imod fine Fienders u
o ee wech og dennem ut mene 1 c
e LX Mm m 5 fe
Nr
5 Om digg Sara Aſafelſe ger ANR. BUSSÆUS i in notis
ad ARII.POLYHIST. Shedas, c. 2. pag. 12. Hic obiter notan-
dum, Regem Norvegiæ HACONEM A. C. 1308. Comitum 8
Baronumque titulos intra Regnum ſuum abrogaſſe, ſolis Re-
gum flis Comitibusque 8 rcadenſibus eorum uſu permiſſo,
teſte THORM. TORFÆO Hi. Orcad. Lib. II. ad memo-
ratum annum. Sidſt bemeldte Autor taler og herom in Hiſt.
Norv. PIV. Lib. VI. cap. 12. P. 366. ſaaledes, at han ſiger,
0 Kongen befalede, man ſkulde omſkifte 2re⸗ „Titlerne til det fælles
Herre Navn. Dicitur circa hæc tempora Rex MAGNUS, ti-
tulos 9 onoraries inimutaſſe: Shtraput, Barones
BE 115 e Eqvités; utr sque communi dominorum ee, nomini-
bene bus Præfxo, pee jubens. N |
„
*
4589 Cap.X. 4 X. Foriſettelt af forrige, e
AJafflaae og tilbage driv drive / / ſaaſom K Kong Hagen Adelſteen
giorde ved Krich Sloderes ure De beste ak
enhver Hofmand troe Tieneſtfky
"Sands Hierte og Tapperhed mod Fienden, Sidſomhed
og Hoflighed mod enhver / Nee 15 om e i
Saa vidt bemeldte DOLMER. WN 9 dy
Endfkiont det ike juſt udÉræbes paa aer Sies n
ee
Kundſtab, om s Rorges Indbyggere/ her qt güte nogen Efter⸗
| retning om en Materie, der ellers er nerſten ubekiendt, nem⸗
lig de ældgamle adelige S fægter i i Norge, ſaavidt ſammes
Navne og deels deres Bedrifter ere at finde her og der, enten
i Kroniker eller gamle diplomatum og andre Breves Un⸗
derſkrifter, af hvilke jeg har giort mig Umage for at udlede
de, ſom ved noye Provelſe og Omſtand heders ? zetragt⸗
ning kiendelig fees, at have været det bag b og god
gammel Adel, men uu enten uddød eller 1 . i.
Beonder⸗Folk. Diſſe Slagters Navne. ere folgende:
Akeleye, Alfsſon, Arlldsfon 2 Aslaks 0 > AREAL, 4
Baad, Baardsſon, Bakke, Bilt, Bing, Biörnſon; Blik, Bolt, 4
Bos, Brat, Brimſten, Bruſe, Budde, Darre, Doka, Drot- i
ning, Dufa, Egilsſon, Endritsſon, Eriksſon, Erlingsſof, „5 1
Findsſon, Flida, Frille, Gaas, Galde eller Galle, Galt
| m eller 8 Oiordtſon, Green „ Gris 5
A Jonsforn, Kak Lak aka
ide 80 e 5 ukov
2 g 25 x
Der R
øge
bær Ges df n, Peg Php, Pit, Rand eller
Rod, Remp, RG, Sig vortſon, Skaktuvel, Skancke, Skial-
… darbrand, Stelle, Swen, St
ffensſon, Stenveg, Steiper, i;
Stüͤtnpe, Svärte, cba lebe Teilt, ne,,
Torgersſon, Torp, SForfteni
Bingo) eg Syn
Bug 115 280 15
| Sha 1 e did, da den 1
' eres del, efter Hvitfelds Beretning, meget ble med:
tagen, er e mange Danſke Familier / i Anledning af Forleh⸗ „
ningerne, Krüigs⸗Tieneſten, og andre Omſtarndigheder, i
indkomnei Norge, ſkiont faa af dem nu ere tilovers. l.
je Claſſe regnes:
ma „ Vagakal, Ada ME sg
i: GE ler hem chte bas kundet e
i Bagger, Benkeſtokker, Bielker, Bil- e
der, Brokenhuſer, Frier, floller; Höger, Hvitfelder, .
Jernskægger, „Krabber, Kragen, Kruſer, Lindenover,
Landes Adel, ſcerdeles Tydſke, Sranſke og Skotſte, ere e
og nogle indkomne, og til deels en uu her boeſt ddende, ſaa
ſom; Ahnen, Barklay, Butler É: Cicignon, Coucheron,
Creqvi, Cromarti, Ferry, Flem ing, Kleinow, Lautzou,
Fade Marſchall, Movat, Oſten, Reichwein, Richelieu, GE >
2 Sincler, Storm, Wedel, ch flere mig ubekiendte.
Derimod ere ogſag fi den Souverainetefen nogle
No dort b Slægter ved Kongelig. Benqadning ophoyede til
delig Stand, ſaaſom: Adelaer, Blixencrone, Blixen-
bie old, Husmand, Knägenhieim, Lillienpalm, Lillien-
Tunger, Lyſtruper, Roſenkrantzer, Seheſteder, Totter, i
Malkendorfer, Uggeruper, og nogle flere. Af andre
| skjold, . Lovenskiold, Lovenſtierne, Roſen-.
M mm 2 ee een,
3 e jr 7
. lei Re udg. een
NAT 1 7 år * BT —
"4 k Å JA SES SANG * g
3 72 2 0
ditionem kunde have oin deres Slagte⸗ Negiſt
lade ſamme, ſaerdeles ved Liig⸗Begeengelſer, giore Tiene⸗
crone, Stockfle e
Tordenſtierne, ikke 5 5 men font es 175 2 4 5 ) i
berg, eee Weſlel, Ulrichsdal. ee e
Ut e 22 765 4 A 1
Men jeg Lene igien til ovenbemeldt. celdgamle
Norſfe Familier, faa vidt ſamme i adſkillige Provintzer
endnu ere tilovers, og da er det merkvardigt, at Kiont de
fleſte af dem længe ſiden have begyndt at leve paa andre
Bonders Maade, med Klædedragt og anden Adfard/ fan
giemme de dog gandſke noye den Kundſkab, ſom de per tr⸗
ſte; thi da horer man undertiden over en Bonde⸗Mand
Liig⸗Prerdiken at opregnes hans Sexten fan kaldte Anher 8
ligeſom deres adelig Skiold og Vaaben i nogle Huſe
ſerveres/ ſaaſom Boemerke, 0 og i nogle ſees de paa hine
gammeldags Vindue⸗Ruder at være malede eller ind⸗
brændte, hvilket ſidſte conſer vatorium er ikkun ſaare ſkro⸗ 1
beligt. Paa et andet Sted har jeg erindret, at mangen
Nerf bur — 100 Stinne Venen fæ fer
1 2 9 i 55 1 * 2 2
1 — 7 * 4 RE 2 err
— 0 4 1 za je * 5 * 1
1 2 * 4
05 5 1713. 14. Ebbe „ Norſke Soldater bleve ende 11
Dannemark, ſagde General Budde, den gang O 17 11 e
8 Tronhiemfk Regiment, til den commande 0
mand: Jeg har ien Bataillon tvende Bond
for viſt ar være nedſtammede fra eet af dea
ss H. fe, deres Anſigter og Miner 6
gverede, at Eders Excellence ſelb kan
ſorſogte Generalen, og kiendte ju
undrede. Cen af dem døde for
* (0% og
Nationen angaa passe. KO 461 AN
Fomfaf je Grævelige, ja vel Kongelige. Huſe, tager
i agt, naar haus Born ſkulle giftes; at det ikke
dus 8 * 9 7
Ste ØE j 1 MK 2 8 55
«ti 15 D nen får enhver. anden al Odels baren Bon
et af den Vanitæt, at hand agter ſig og Sine næ:
ſamme Gaard, ſom hans Fædre for 3. til 400. Aar beviis⸗
lig have eyet og beboet („). Efter den Norſke Lov, ſom
; er kand men Odels: Gods NER Klob⸗ eller paa anden
Mm F Maa⸗
5 8 Om belt Mort Adels ec af dung C nd Wi
gione A0. 1591. ſee et rart Document i det Danfte Maga⸗
eg 5 N10 Tom. III. P. 113. item af Kong RIDER. II. A0. 1648,
bid. p. 368.
c egentlige Buna af det Ord Odel flat ikke fore andet
ed ſig end fuld Eyendom Saa iger JOH.-GRAMM, i fin
5 l andling om det ee ee : ut ad Adelbonde redea-
10 us, is non alius quam loc 25 8 copioſus colonus aut
wa fund; pofleffor. SCHEFFERUS autumat ab Adel & Odel
a dd dum eſſe, qvod proprietatem omnimodam, ſeilicet ab
„ Ae
. bonde eſſe eum qui haberet Odel, hoc eft proprium & a ma-
ö eee end det der kand mate e
en font Adel for fin Odels eller Arve⸗ Nettigheds (fold,
beſtanende deri, at fra utænkelige Tider har j jus primoge-
nituræ forenet med jure reluitionis, eller Forſte-Fodſels og
Indlosnings Rettighed, her til Lands havt Sted, og ſaa
beſtandig Hantharvelſe, at mangen Bonde endnu beboer
1 dette og nogle andre Stykker merkelig viger af fra den
Odels⸗
Ret,
, Proprietas, & All, totum omne denotavit, atqve Adel⸗
Joribus per hæreditatem acqviſitum danger engen See
GG
4
78
1 * 1
i —
Ala ce Reg. 11 T. II. p. 270.
å 2 eg 2 . 1 > 80 ; ge 2 2 * 14 5 sk 11 >
92 * og udførlig. e
452 Cap. * Fortſettelſe fettelfe af forrige, 0
Maade afhændes fra den / ſom efter fit etlcg bert er fig,
dertil at vorre noermeſt berettiget Agnat eller Odelsmand e
Er hand ikke i Stand til at indloſe Godſet, nad fame 0
des fal, da declarerer hand hvert tiende Aar til Dinge fir
Penge⸗Mangel, ſaaſom eneſte forhtndrende lar ag naa
den overvindes/ være fig af ham, hans Born eller Børne ⸗
Born, da mag Beboeren, ſom en Inte ms Eyere, ſtrar
vige for Odelsmanden (). Af denne Aarſag legger man
ſig her meget efter at vide og vedligeholde ſik Slangt⸗ Regi.
ſter, og til den Ende holdtes fordum, ved Midſommers Tiid,
en glædelig Sammenkomſt af hver Slægt, da den, ſom var
caput familiæ, optegnede deres Navne og? Rerker paa en
Tal⸗Stok. Da Kong HARALD Ha Ak FAGER 4. det
ellevte Seculo giorde ſig til Enevolds Herre over gandſte
Norge, med alle fad kaldte Neſſe⸗Kongers Under cytkele, Å
gik det ogſaa ud Wu, Edabenderne, bonner; e betale 9
brugelige Odels Stat, ſkiont Kong Hagen Adeltteen ſden 1
lovede at afſkaffe den. Heraf ſluttes, at de tage Feyl, ſom |
mene, den Rettighed vardkfrældreend ſiden de ſaa kaldte hel
lige Kriger, hvilke ſkulle have givet Anleduing Dertil i det
een af Landet udfarende Normand ved ſin Hiemke
fut fil
Forlov at reclamere ſt Win eee four 3 r fra⸗ 4
kommet, medens hand var eee W Efter den
eee e 172 * hen⸗
fu gen 152)
*
2
8 1 *
0 O Hvad ellers erer 9015 705 Se € 55 orlent
dan Indlosnings⸗Termin, det viſer Dock. FRID. C
VL. i fin Ao. 1749. holdte Inaugural Differtation, de
ie Jermini vetrahéndi Bona gentilitiain Norvigia».
93 Nationen n angaaende. 1 5
dom det dete ar mant30. nt 30. Aar / ſom dn kaldtes 30. Dintere,
baapde beſidder fit Gods upaa⸗anket (). Men at denne
Rettighed ku
de forbrydes, og Godſet henfalde under Kro⸗ 8
nen ſtede enten ved at fore Avindſkiold mod I liget, eller og⸗
ſaug ved Ub demaal, det er ſaadaune ſtore Misgierninger,
ſom ikke ved Penge ſtode til at bode, bedre eller forſone. Frem
5 57 de Norte
5 — adelige Hoved: Gut gr il
Gavn eller Stade; i det er et lenge ventileret Problema.
fer det Slage . e. pA i Dannemare falde. 1 10 9 5
dor ſke Odels⸗ Gaard. er 5 4 Hat 1125 |
ergwen. Om denne Odels⸗Net gerader Landet til ſtorre⸗
Spors⸗
Med dkund man ſige / at deraf, ligeſom af de fleſte gg
ante menge, det er ufuldkomne Stiftelſer, kandd
nme ſnart det Gode / ſnart det Onde. Got er det, at
; Bondens Hierte heftes til hans ode ⸗Stavn ved Haab om
de den, folgelig ved Lyſt til at dyrke og forbedre dens
Eyendomme / ſom hand ſaa viſt og faſt kand anſee for ſine
at behol
8 751 faa bliver. og Fangen 9 15 Son, ſom i Længden
' Ret forud / deſto hellere ved
rimod band Ødel å
gl
remmede/ ikke nage fin fulde: Bærdi; eftevfom den 5
Kiobende maa. befidde det med ſterſte Upished, og derfor
3
1 1
LER e like ( Sko⸗ 1
125 ven
CVigtigt 5
artig Son, allene fordi hand er aloſte |
464 cap. X. Jortſet ag Sa Nationen . dr.
ven fad fuldkommelig, ſom hands giorde, haar der 1
efter Poetens Ord: Mans 5
Sic vos non vobis bedes. aves.
Et andet alt for fædvanligt Onde, A ee 51 1 i
lige ulotg og van.
ellers gode Od
dels⸗ Net, er dette, at r
Sen, og! Tüll paa
ſin uforbrydelige Odels⸗ Net, ſetter Forældrene Stolen for
Doren, og gior ey allene en velfortient Stifmoder efter Fa-
derens Dod men endogſag ſin egen Fader og Moder ſelv ſtor
i: een Odels Retten erktan.
kelſe, naar der vare flere Born af bedre Art vel kunde reme- å
Poder felv fi
Hierte-Sorg; hvilket dog / uden)
deres, og derved mange mod Naturens Lov d ore
Synder gf Eg, . Fald den Heye 1 8 f f mn lde
finde for got. N 1 2 f TE
; 92
1 de É 20 a Dig Fr 1283 a
te | 75 1 1 18
SEN & ! 12 * 4 (dk 2
Dog dette: gader allerede 2000 odere; nd
tagne Materies egentlige Grendſer, hvilke 2 5 | en de n 15 æt)
at anføre uden det N
turlige, overladende det Vill n ulige:
ach el Lr derom have bedre Kundſk
88 sån Må deren ns 1 15 757 55
eee eee ee eee
* .
ren 8 N 85 1
e e 5
ÅD 8 ü
*
kog Borges Na lig Siſories
. Begge Deele,
1 SA
ä 22 af hüte den ſidſte betegnes med P. mit:
wegen b fiene
Allike, P. II. 106. i,
| Au o
M. r P. I. 174.
Aalborg, P. II. 234.
Aaleqvabbe, P. II. 177.
Aardals Kaabberverk, 325.
Aarfugl, P. II. 104. |
Aakerber, 212.
Aaſkicœr⸗Niot, en Sif, P. II. 176.
Aborre, P. II. 176.
Wble, 217.
Teenpriis, 198.
Adeler Cort, P. II. 4.
. i Norge, P. II. 457.
Agat, 28
, 165. p. IL. 447
ee P. II. 106
Ager⸗Jord, 155. 159. 161. 5
Akerloefugl, P. II. 106
Aker⸗ Rixefugl, P. II. 106.
Alabaſt, 269.
Alderhoy i Norge, P II. 40.
.; Allevelde Sygpom, P.J. 422,
ag 97 1 * '
eee
Alme⸗Tree, 222.
| Alſtahoug, 74.
Alun, 335
Ambition, Norſkes, P. IL „5
America forſt funden af Norſke, ;
I. 366. 377.
; Amethyst, 282.
And, adſtillig, P. II. 310.
Angel Peter, P. II. 3 10.
Angel⸗Taſke, P. II. 84. 109.
| ne Norſke, P. II. 386. 460.
Anſti, 1. e. Agnus Dei, P. II. 439.
Arbeidere ved Kongsberg, 31 r.
Arentz Fridr. 254. 285,
Armee, den Norſke, P. II. Meg"
"+ Arvfenicum, 335.
Aſald⸗Trœe. See Ørel.
Alſald⸗Ber, 212. |
Aobeſt⸗Steen, 274. 8
TNA ; Å * åg i *
en ; 1 i N
Nun eee
1 - — y — ) *
i i 1 — i RD me. 1 15 .
Atche 1 ele . 1 1
Born borttaget af Ørnen, P. I. 1. Blodrenſel, 80 blen re
Berggylte Fiſt, P. II. 178.
Bielke ens; P. II. 40 5 ene
5 Ake Dear .
Aſer, Aſtaer mdtonne i 55 N
5 P. II. 316% me, Å
ME, Ejfe-Træe, 223.
0 4 4 515 ene 5
Bo Pente des Wb.
I] Biorn, ad ſkillig, P. 11 2 ene 155
Bieorne⸗Jagt, P. II. BRL ts 1 |
Biern ſlaaes med Heſt, Får . RA
e Blaaber, 112. 1
Winder Blaakebaer, 113 105 HAS 10
4 85 1091905
B. i
fir 05.
ØRE dsh ut 16% 9 88 77 Blaaſkaal, en Bil, I p. I. Ge
Bær, Norſke, 217 , e Blaa Fare,
Hamme Jen Pe, 39 Blankenſteen, en Fi 5 45 i
ice een een SENSE 11 Bis en $ dite 5 ba, 5
S P. II. 43. Vlek⸗Sprute, P. aa
arke⸗Brod, 42 : Blindebuk, Urt, 189. 1
Barlind, 223.
Blomme, 217. 1 if 50 .
Blye, 330. „
Baumann Paul, P. II. 266. | N
Blode have Sa dae
Beenbrud Urt, 186.
Beenved, 224. Pr a
Begaving, en ovre b fl. 422: . været, 83.
Begreb, vildfarende om Norge, 357. Boefiær, Fugl, P. II. 111.
Beheendighed, Norſkes, P. II. 393. Dogfinke, P. II. E ; fn 5
Belte, de Norſke Bonders, P. II 438. Boghvede, 172. 0 ME
Bergen, 3. 39. 40. P. II. 384: 5 Bogſtas⸗Hummer, 5 10 283.
441. AABS I ang I Bolvigs Jernverk, e ad 4097655 i
Beeg⸗Draaber, 258. Bonde, Norſk, P. 0 e
Bonde⸗Sinep, 199.
Berg⸗Rap, 5. Borge, en Berke gard, nedſiun⸗
Berg⸗Ugle, P. II. A ere 5 Ea . ken, 149. e 1
Bevegelſe i Havet, 120 ml Braate⸗Ild, 120 205 5 1 — 55 1
Bever, P. II .. PDrambar, 1 1 e eee
5 Braſen, P. II. 117. 9
Biellands Broe, P. 1. 227. BBrigde, Fifk, Pl 1. F
Bierge. See Field. Brislin „e P. II. ar „„
Biergverke, Norſke, 0 ge. B Norſkes Bygning, 13% ;
Birke⸗Beener, P. II. 40. 5 ge 90.
5 5 5 1 8 1 É 17% É å 5 SÆR TØ
2 2 ER — 1 7 0 ae] — —
RER E S ERE bre Sr
Daunen, F 2 TE. 4
== =3
—
sy! PA 1
2 5 i
u, Ho 185
Blende
Buk, P. II. 13.
. 29 5
e 14. Sl) 15 4
N fle
i SE
5 k åre 155 19115 me ge É
Dre, 6 67. ns
- Bygning, Norſk, F. 1 405 .
Bo 5 neh SR
"Er
29921125 på SEE
1 ny 4 i
; 3 1 N San HERA
An ry eg 2715
eh e Rare 1 STIER
Caleedonier, 28 6
Caput Meduſe, P. sk: 255. a
Caviar, P. II. 293. ve 795 185
(Kriſtian I. R. P. I. 4 e da |
Chriſtian III. R. 220% 97 VAR
Chitittian. IV. R. 294. 301. 567%, Å
P II. 461. En e 2 lt i
Cbriſtian. V. R. 5. 293. P. Make: |
Cbriftian, VI. R. 307 PII. 73: 413, ]
rilti Edward, Fr TI 614 W
Christiania, P. IL. 423. g 555 15 AGE
Chriſtianſand, P. II. OA
e a
Cieignonſke Familie, 312. e 5
Clima, det En id „ 11855 7 70
e „ e e n
cane finn i Norge, . l. age, | |
ie Si 5) nj 10 e 2
l
9 Nnn 2
e LE
.
BRA 50 05 4
50
e —
Dag, dee,
Dale, trange, 5.
Dampe af Habet 24. b. II. g. gg
Danſte i Norge P. II. ØR
Daſs Albort. Chriſl. P. ll. 320
Å Davlds⸗Byg. 169. Ea
.
—
Hare Sendern Be
Bergen, P. 1 384.
Conſuls, fremmede Nationers
II. 448. 555 |
. gå Corall, Norſk, 106. 55 255. dd
00 ͤ PE 2
Coucheron Famil. 402.
Å Ae . Ære ; i
Q ie 5
4. .
.
z 1 5
780.
N .
1434 *
Je e 1 8 *
1 ; ,
Davigen, 144. .
Diamanter, Norske, 2 280. 1
I Dikemarks J
Dofrefield,
e 325. 15
S
3
Dolſteens Hule, 7.
Dom⸗Herre, Fi g. P. U. 113 1 5
Drage⸗Unge, P. II. 62. 1980
Dragfcke, P. II. .
Drakenberg Chi 5 Il. 411.
Drikke, Norſkes, Pe: IL 432
Deoſſel, P II. 113.
Ducater af Norſt. Guld, 293.
1 Due, P. II. 113.
Doerg⸗Nagler, 276.
1 Dyb⸗Renden, 109
wil ; Dyr, firefoddede, P. FA 2
å 0
Dyr, det f oiſte ĩ Verden, P. II 340.
Dogling, en Slage Oe alfiſt/ 1 201.
i | Ebbe å
| | rar, Norſtt, p. II. 1
i F. I. 66.
Fabel om Ene," K „tel AG
Fceedriſt, b. Il. 449.
É [rese 128. 159. P. II. 53. 97 1
Jaſtninger, naturlige y 101. P. IL
441;
Ebbe dg lo, i. 120. 1587 En: 475 0
Edder⸗And, E. II. 114. 6 8 LHR
Edder⸗Dunn, P Piil, 11 0. 7 1175
Effluvia, Luftens . iv: Sie,
kers, P. H. 423. 75205
Egde⸗Fugl, P. II. 217. ee DÅ
Ege⸗Troe, 2266. 1
Egelands e 329.
Chee, 35 0 e ders
Egerne, P. II. 39. :
Egil Skallegrime, P. TT; 590
Eidsfoß Jernverk, 329.
Electricitæt, Luftens, 13.
Elevatio Poli, 3. 4.
Elve og Floder i Norge, 143.53.
Elve, deres Gavn, 148.
8 An farligt, 144. fa
Elveritze, P. H. 178. I Haſan, P. II. 128. 5 å
Elle⸗Tree, 226. 3 FCartig Mands euch 186.
Elsdyr, I. I. r. I n eee Jandals Kaabberverk, 33.
| Eneber Tre, 227. p 0 Fanſe eller Trold⸗ Krabbe, 1 0
Engellender ee 2 A 555. 850 er Vandets, 1 N SNAK 9
Engelſode, 196. DI 2 Larentz de På 320) 111 ;
Engelbretfen Olufs 1. Rn 825 urv, en Fugl, P. U. 8. 3
Erdager, 188. 15 i: RK 1 2 , hove forandre sg hug 12 1 0
. I Vield⸗Flagge, 34.
Erichsgres, 198. J Fillofkred, 599.
Erlefugl, P. II. 5 5 887 REE 2 £ e
ee eee Field, tvende Sla 98 1 Ne
Erter, 170. 181. r SK Field⸗Vey, 70 "EGE
Ertzgange, 302. See Bag zl 1 Fo 71 n
Eſpe⸗ Tree, 223g. sn nes Oprindelſe, g Q0ĩ9
Esqvimaax » Sorte 4
25 y. U. 376.
Fagergaas, P. II. „ , SE
Falk, P. II. 118. Fart På
Familier, gamle og AAR ae!
f Norge, P. II. 458. 77
Fanden Halvor, P. II. 394. |
) Fanter, P. II. 3 An
Fare, Jord 3 ,
Farve, Nolſtin MERS: vin. 256%
aA Farve, Bandets, t..
Larbe, ſam Lapen fkyer, P. II. ab.
BR 1 — Huds Skat⸗ 1 *
n, del, STØR *
— Fattloner, gamle e ben 405 1
1
field, de 328 fj me Fes sg RUD, 15 i
Fides hiftorica ; P. II. 301, Froff, Inſect, P. 755 78.
Figurerede Steene, 284. Fy Frugtbarhed, Norges, I 16 16 .
Filefield, 67. ; „ Frugt⸗Traer, 27725 1 DON, É .
Vigter Ae P. U. 20. 35 % |! ugle, — „P. Il. LER Fussel
362. 46 p e⸗Fangſt, vovelig, P. Il.
1 „Konge, Morten, p. ll 363. 15 aa 5 s 5 .
jorder, Dybe, 109. DØ For⸗Trae, 228. |
Fiorders Nytte, 111. Fode, erung 1 1. 428.
Fiſt, hvor e Il. 298, 4 Qvegets, P. II. 40. Hpalſt⸗
Si, tørjte, P. Il. 16868. dane ens / P. I.
Fiſk⸗And, P. II. 209. 98 I ildens 1 I 232.
15 Biorn, P. II. 88. [Biiernens, P. der kann
Den, P. H. 14a. [F. H. gl d er
13 — ra i ee Aer en
12 fordeelagtigt, p l. 220, TTC 25
Forergi 1 med; Soc, br ie 110
ud ge 1 75 ane e e;
Pa PL 182. A 755 SER Ieh 5 32
orgiftige Verter, 29. [ Gagl, Gaul, en 0 P. I
Jo er eller RBandfald, 148. 1 Gager Alt, fe: Se 22 1 2
Foſſefald, Fugl, P. H. 119. [ Galnefield, 7. pers
Foſſens Jernberk, 329. I GGallerne, en farlig Wey e
Fladbrod, P. II. 428. eee Ganfkud, 74. e cen
Flagſpette, en Fugl, 55 U. 119. ane | Gjarhd 288 somre ane
Flinteſteen, 276. 1 Gavmildhed, Norfkes, 5 1 LX
Fibre Sif, P. II. 179. ed e SGedeſteg, Uet u . 0 ee nn
rr. „ sag 85 50 Så Gedeblod, Urt, 187. 5 105 12 6
Flue⸗Svamp, 239. 2 der 961 Geder, Norſte, p. 523.
Flynder, P. H. 17. | Gedde, 182. pel
Floy⸗ Sif, P. II. 192 d Generatio r .
Frideric. I. R. P. Il. 459. bac b Giertrudsfugl, P. H. 22.
Frideric. III. R. 20. E ih 1, 45 I. Gildre ved Sel loſkud, P. II. 7 8
"Frideric-1 175 79 75 2207 When iz 10 HJK SØ 9 5 are 65
—
7
* 4
e ee i stan 5 i 1
Grashoppe, P
Glands, Vandets, 117. 28 80 „
Glarſtue, P. II. 443.
Glente, P. II. 122.
Glommen, en Elo. 1 1 . ie
b Heute Syre, 1981 SE eic
Goupe, Loß, P. II. 3255 e 8
Goupe⸗Urt, 199.
Graaſey, P. Hl. 18.
Graagaas, P. II. 120.
Gras, adſkill. 173. 176 105 9.0 5
P. H. 66.
Gramen oſſifragum Nöte 204.
Grave Erich, P. Il. 73
| Gripenbielm Carl, P. Il. 347.
SGrothauſen J. M. P. II. 90.
Grotter, Norske, 281.
Gruber, dybe, 308.
Grund, Norges, 57. 60.
Gronlender, P. I. 369. Di
Gronſpette, Fugl; II. 159. ac
Guds Forſyns Fodſpoer, 23.24.
43. 177. 200, 216. P. II. 9. 19.
96.169. 173: 197. 194. 8 5 5 2
Gulefield, r
i *
e gg
1 sg
Gulen, Elo, 144. i 6 75
Guld, Norſe, 293. eee
Guldbilleder, 295. 5 1 e
Guldbrandsdalen, e 273.
P. II. 5. 41 EVE at El
Guld⸗Lap, P. II. 183.
Gunnarsoer, P. U. Sag
433. 3 „ 1
Godning, . . e
5 ä
Gyldenlove, Shen 1 | i
Harald 8 isse. 1
2 5
ME i all⸗Ruß.
WS us i ERE STN: 555 1 2 2
1 5 „„ 5
SÅ Hav⸗Mand, P . 30. REED LG
, 12 fo 2 i Å Ø bek,
— * i
i:
. f
Haafſf , P. ll. 183. 15% J
Haagule, P. II. * *
Haabrand, ibic. f
Haakiœring ibid. *
Haandverksfolk, P. H. 555. 4
Hagen R. P. Il. 369. e
Hagetorn, 23 vor (or ERR MER
Hakedal, 141.339. Bk gå tat bå dn
Hamp, 173. i
Hanekam, Urt, LEDER åt Jen N
Harald Haarfager F. i
* 2 i yt
i 2 = 2 1 Bao
9 1 "AVE v 2» gl"
r 9 i v 927
2. e 1 N e
* N „
8
15
1 1 N N
Harer, P. II. 17. 18 115 ALS 1
| Harefod, Urt, 1 36. e i
Harekaal, 191. Ne 1 Ek
Hardanger, 67. 69.217. 5 n |
Haſſel⸗Treee, 234 e ee,
g avets Vand, 9 ØS 106. 1
Havets Sund beo 2 42 1950 8
Has⸗Aare, Fugl; Pell 423.
Hav⸗Abe, b. II 362. 259 N
Har⸗ Berber, P. II. . SAG
Hasv⸗Elle, P. II. 109.
| Dav Erle, P II. 203% É
Hav⸗Guffe, P. II. 1 . ve
Hav⸗Heſt, 123. 2 See ALS
Hav⸗Svelg, 12
Hav ⸗Sule/ . I 3 fe?
Havre⸗Sed, 1765
rod, F.
858
| Balle > 159. 299.
Heggeber, BIZ VE Tal VEN IK
Hekelfield, 67. ” 4081
Heiberg Gabriel, P. l. 55 Å | 1 4
Heilo, „
Hela ben 91. 2575
Hefeitel, Steen, 96. 12 bå AL
Helleflynder, P. år 189. |
Hendelſe, underlig, 150.
Hermelin, P. . 14. 152
Hersleb Petr. P. Il. 6203. 566
Hef gier, 177. 1 85
Aue Norſke zor. v. 0 1 i
e.
Saß Urt, 188.
Hie, Biorns Leye, P. II. 27.
Hille⸗Marmor⸗ Brud, 1
Hiorte, F. H. 16.
Hiort Hans Jac. 98. 175555
Honning⸗Dug, P. II. 0ö᷑ñ ˙
Hopper, Norſke, P. 5 6. 1
Saeed, 260. i;
Hornelen Field, 7e .
Hornfiſk, BP sål. 192. l Were,
Horſegsg, P. J. 127.
Horven, Kraken, P. II. 340.
Huller, trange i Field, 25 8.
j Dumle⸗ P antning, 173.
PT
— 2. .. hy dend MØG: 1 hang
i; NEN 79 605 A 1
Hur i vet 5
. 540) Urt, 189. e Da
Hunde⸗Ber, 189. 8 ME |
ungers⸗Nod, 178. P. l. 55 955
1
* 2
| Salle, 1
Hummer, P. Il. 279 ½ę i
fe ga kale 318.
Hyoede⸗ Seed, ane: 10 17 17
Hoidlagring, Jug, P. Ik 155.
Hyviin⸗Vnder, P
ee, 54.
* h
Hobiaring, 175.
Hoflighed, Norſkes, i Pil 450.
Hog, P. Il. 175. F
IJ Heyhed, . ie
I Hock Chrift. | .
A 3
N RES
88857 Ie. Å 5 4 —
SER de
ab Sa Ét
e
i Jagt NS enn wma, 7 p. JL
Ut, 190 6
Jarlsberg Sas Bet 3 316.
Jedderen, 106.
FJern, Norſk, 326. ne il ze 15
Ferpe ; Fugt, P. II. 129.
i Jero, WVeelfraß, Pr II. 37.
Igelkicr, P. H. 27
Iglegras, 208. ER I. wd A4 mi
i Js, 153 Air, 1 0
i Jiebrede . 46. 5
Jisgalt, Fiſk, P. II. 202. N
a Hunger ö nn . II. 515 e „ Jisplader, ſtore, P. . We 5
Jisland 9 ibid.
—
„Kaſte⸗Spyd, forgiftige /
| Kaſte⸗ Binde, 54.
Jena af Dean z 5 Bor UGE N p. U. 166. ebe ant me 4
Imber, Immer, en Fug 1 4 Kellerhals⸗Urt, 191. INR
e Kldſte 10 Norge 2 2 l. . Kelter, N e 7 eue, 2 ap
Fr Æ 92
Indſelter Kaabberderk, 18. ns Kienwedln pe D II. 387% 1175 1e l.
Juſecter, „Norſke, F. 54 „ gield, Fugl Pak: . * ig NAG AA
Jofugl, P. II. ægg. En [Kiilſtrem, 139. 5 Fd
Joklefield, 67. 1 Kirſeber, 2117. (
Ja af hvilken SU opflugt- b. H. Kirſebom Jad. . eee
Kiobmands Vare, k. Il. 446. 115
Kiod, Novſk, Pall. 9 1
Kiod, Hoalfiſkens 1 BAL 2 ae
Kiodmeiſe, Fugl, P. U. 134. 17
| Klædedragt 75 RER 1 U.
Songs: *
gord⸗ Arber, adſeilige/ 59. 57 5
Jord⸗Berr, 212 bs |
Jord⸗Gied⸗ 1 BIL Wes
Jord⸗ Muus, Urt, 192.
Jord⸗Rog, Urt, 190.
Sub EDR meget rot, 1 7 1 | Klapmüg, P. II. 20g. 1017 17
1 1 å Klogſkab, Bondeng F l. 359%
Klogſkab, Biornens, PA 25.
Klop, 63. tid
Kloverſteen, 271. e
Knibetange, feet 5 P. 1 8e.
Kniogang, 405. |
Knotter, Fugl, . 133.
Kobbe, Salhund, . U. 203.
Koe, Norfk, b. II. 90. væ
Kollie , Fiſk, P. II. 2 1 3
Kolmund, Fiſk, P. 24 N ee
Lamm, . i rr
Judas, Hvorfor braſt b ESS
Jvenholt, 232. „
A * 71 d .
* LÆS 15 då 18 Bee
Bed, adſt lig, 1 895 10994400
Kameel⸗Blomſter, 187 1998
Kampſteen, 361. 128 |
Kanine, P. Ak rx. rost nd Rus?
Karpe, P. Il. 203 Bei t
Garn Feil ss ,
e n 1. 5 wen 15
Se 27% Ee
221649 Saen Eb 8 io æn re 2 8
fon 3 * er FEY "3 3 2 1 1 b 4 g ER 1 e 5 AD
Kore 82 I an a aurvigens 2 welt, 55 ;
W . 91 55 7 8 4 i gt Al
7 Lax, F. H. 413. SEER
Kors⸗ Haa, k. l. 15 81 e 215. 417. e BE
Kors⸗Urt, . få BO rs ERE See E
Krabbe, P. j Allers | Leegevo d 8 fuglens. Pål, 0. |
Krakeber, 2 21. A Leer, vellugtende, 338. 35
88 134. 7 TRA Leg ganger Erich, P. Il. 452. .
sd, r 1 ål
Krams l 7 1435 deen een e 1 1 5
e i 1175 dl Len e over r Elvene, 1 å ) 1
Kraken, orden, P. Il. 30 e 4 2 så
JLerke, PAR 138 La SR væ
Krogſkoven, e der, 402 . Leſſ be Jernverk, 329. 1 EN ARR
Krykebar, 214. i 3
Krokle, Fiſt, P. l. 210. | eviat hår sg Dav 7. 45 51 kg
Kulebars, ibid.
Kulbrenderie, P. ll. 450,
4
155 770 . 8 33. re 73 4 N
Pik i: Lllenccn wa, 102. eee
Kuld og Froſt, 21. 26 22. 1 e Famil. P. ii 1 457 i
7 * i , 1 PA 3 e 4 3 i |
Kummertroſt, Urt. 19% HA nr * 1 1 b ABI td KG: 0 W
Keie Ben er e DD, 45 105 0 Lindorm, P f- P. II. eg 0 Af 1 e AN
„ dl, deg 9 Å lol dsc Hul, P PL .
err Hau É RE Lie Mien i
ee 10 Lo Gan, Fug ee 1 1
Længde 600 Brede af Rorge, x. ] Loppe⸗Graes, 198 ARS
Lardal, 6. b I p „ e res: date ir, b. 1.
Lacrids, 190. se 4 "he
Lake⸗Sild, P. Il. 311. e Luft, 228 Norfke, 20. 28. 3237 55. f
Landfar⸗S et, P. II. 4a. 1 "gg 2 . 158. P. U. * 8
£ 3 3 UDD, gt u Sug 2 5. ben. ØR
Landſkaber, lyſtige, 102. ROR: | eg . | , 45
nge P. Ha. i STE, 2. e
Lange, Jie 1 4 I Luxdorp n Bolle Wilb, v. 303. ÅR
Langſield, 6:2: 5 *
Langivie, P. II. 235. 4 555 e 1 3 Lutzow- fo th: 4755 *. 5 975 1
Langleeg, P. M. 375. Eynico, P, Ik ae 1 5
9
ö . 1 . ; 2 3
8 „öͤö]7?50U¹3ͥ og „„ Syv,
5 SA
BØR —
.
2
Loben * 2835.
Love ⸗Fod, , FAR 15 |
Love⸗ Land 7 mad 189,
K 7 5 « 2
KD 887 1
9e nie
yt N
i *
PR Ej
ke mt sr
4 kt 2
; eé 5 tø 983 f
5 7 8
| sr AS ENES At g 1
— sæ 15 N e
* N 8
—¹
0
Maage, Strandmaage, P. II. 143.
Maane⸗Nude, 192.
Maar, P. II. 39.
Mad, Normandens, P. II. 425.
Nad⸗Urter, 1
Mængde, aral af Fügle, 8 1.
. 2 af Fi, Fulle 169.
Magnet, 273.
Magnus Barfod R. N. b. II. 435:
Majoran, 194
Makrel, P. II. 218.
Mallemoke, Fugl, P. 1 144.
Maleſtrom, 123.
Manckte, P. II. 294. 9
„Mardye, 118 en g
Maric⸗Haand, Wit, a e
Marisle, Urt, 192.
Marmor ⸗Steen, 87. 264.
Marute, Sa 29% .
Marſoiin
Masſiv N
Maſte⸗N væg, 228. We en
Matroſer, Norske, P. n 0 01 4
Meerminne, P. II. 306.
Medici, faa i Norge, 25,
"Meldal Even, P. II. 213.
Mieldiſken, Field, 42
Mak, se, 2 my Så
Mort⸗And, P. II. 109.
Muldvarp, P. II. 46.
Muld⸗Oxe, Dim, P. II. SØN
bl Muus, P. II. 48.
Muſe⸗Ore, Urt, 1e.
| Muſik, Norſk, SL 5 „
5040 303. . e N
I Nenne Kted misbrugt; P. II. I. 185.
Middel mod Kulden, 29. 31. 2 859
Mios „en . Sø, „ 91 9 77.
P. II. 64. 1
Moltebær, 217. ss. i
Monſtra marina, b. I. 297. ens. 1
Morads, 63. * 2
Morild, 17. rn BON
Morkler, 238. | i 5
Mortenblanke, Fiſk, p. II. 167% j 1 55
lø
Moſſe, 176. 237.
97 Jernverk, 329. 58
Moſkoe⸗Strom, 97. 423. .
Moſter⸗Havn, 87. 267.
Musdit, Fugt, P. II. 245.
Musling, P. II. 267.
Muſe⸗Rumpe, Urt, 187
Muſe⸗Urt, 190.
Myg, P. II. 77.
Muynte, 192.
4 Myre, I P. II. 7g.
F e 388 11 SALEN
Myr⸗Sneppe, P. I
Moller, Norſke,
Ade
ban
8
3 > 3
ne ; åd
0 rå a Fa 41
sin * ; — 5 GE: g i 8 . 2. a
É 8 5 7 „ 1
5 2 GE 2 3 104
* = Sa — 9
— 7 N 7 2 5 ;
8
5 7 5
FJ an — *
22
2
SÅ En
KE se
51 5 8
sd
SE
8
e sm kage
iP. 2 245 .
— 2
r
« al, 5 II. 200. 0 15 .
Nebel, PII. 23. „ V
. 224. 00 Norfk Thee, 198.
5 Je 13 29. D (DL 2 „
Never Birke⸗Bark, 24 Gtoe Node, e 5
Nord⸗ford, 263 337% 155 * n e 2
Nordlands Amt, 57. 440 Heile * G
Nordlys, 7. 12. ase e ee I sen
Nordvinds⸗Pibe⸗ Fug, b. ' .
Wing des ee one, 2 58%
„ Luft, 20. 28.32 32.37 åg.
. ;19B.0P; i. ae 5
Odals Kaabberberk, 360.3 356.
Odels⸗Ret/ P. II. 5. 5 3
Oes, en fuende S Skye, 5 5. P. . 155
DD eee D => see DES e 72
. 9 *
e sd Geund, 77. ed | Odder, PAL 43. ve. to
7 5 ga 4, sku 110 Oes⸗Skicel/ P. II. Abe ns
„ „Walde, 105 s%e (| Oluf Kyrre R. N. PII. 382.443.
. Frugtbarhed, Vig
. ieee 10 Oluf, e N. P. 1. 2 9
5 i bå . 710 É
Orden og Sealed Dør, p. Ul. .
; mat, P 9.
Normand, deres dyn, "Bx . ö 178 Guten. II 9.
5 7 AE Fiſte, P. II.
å sale 1558. 8 rå Wi: ASAA nd
i
RS
Se
r een, Styrke, Set,, et Sen
„ P. II 389. Orme og Inſekter, n.
. eh, Geh ben | Orm i Sue ,
Orm, den. lam (Hv in: 318. 8
P. II. 400. Oſten Mill. rug. P. II. 10. 3
„ "prog, 380. Ooertroeß 54 70. l i
4 5 Naring/ . Ofe⸗ Ohe, tt, 195.
„ y Sa 5 Sundhed og Syg⸗/ Ore, Norff, 1 VR (i e
ee dom, F. II. 418. | Ofteré F. I. a e
5 vr 4 0
„ Sager
Pas, b. . 1 6 1
„ DN SES ed
Perlebaand, P. II. der) Ås 565 15
Perlefangſt, P. II. 266.
Perle⸗Musling, P. Il. 1 8 > sd
Peſt i Norge, P. II. LTR e adyr, P. II. 17
Peſtilentz⸗Urt, 190. 5 e n RNaate, P. e gel
werte keen Ål SL GE 9765 . så 3 2 Rege, P. Il. 287. Ds 5 3 35
Piir, P ANE: I Ræv, P. U. 35. LENS
Plus eres 55 Rage⸗Kniv, ag,. a
indſoſin, I. VAR Rams, Urt, 184. ae
Page Hogalfifkens ene, PIL Rammers Field, 97, 0
199. . Rantzow,. e 5 7 5
Plantæ Marine, 7 . 5 138 Rap og Rekling, b. „ 5. 004
Praſte⸗ Kg 1 SI: Raon, P. H 14.
Praſte⸗Krone, Art, 1 196. I Reensdyr, P. I. 18 „ så
Proſpect, langt, 68. : | fees 12775 e
Preve⸗Steen, 269. „
Punge⸗Urt, es 995 1 75
Puur, Sr 15 55 i 1 e 5
£
*
4 1 i
8 1 1 4 N
er % GG ENB FELTEN 1
A . nn
Jer, 1955
| gien st, Berner fe rer ar, P. II. 254.
Quote Safeqvabbe, . "BE — Kall. 228 „ ML
Qvanne⸗Rod, 185. 1000 9443 7 i ban b. 11 22 vil
== var, 27 BT 475 4 555 ac ee i Beere 5 ol „ P. l. 3 :
Qsdeeg⸗Solo, 332. KE SE DIE MED |
Qveite, Fiſk, P. II. e. 5
Qsdaner, Qvener, P. 1. 357% FNs
5 270. 1 e SES e 162 Nod 1. i . ag 2
A ea, 2. P. Il. 439. KEE 2 soleni parre 2 i .
* . 4
É Schröder Pe SR 1
1 * 43.
. ugs
a Hermon, 5 „ b. l. ie: 22.
ö Rug⸗ Sed/ 168. bide F
Nuſt, P. IL. 97. ich ftr 97 1
KE Rygte: bedragelig/ ee eng 3
Ryefylke, 165. i 75
Rype, Fugl, P.
. 1
1. 49.
adde SKK nee.
Roer, mulig ,
Rodnake, P. Il. 109.
Aer Sn b. de, . 4
Ronne⸗Trceee, 234.
Roraas Kaabberverk, 313. 0 8 g |
1 Sus, Waren gns f N Se .
mø 5 5 05
Le SEER
oe å
i 5
4 * 70 e
: SS SK 8 195
4 AN i ahn
EN 1 i 19 i 0 341 ban
8 F
*
Salthed, Havel, 1 ye LYØ 0 15 *
Salt⸗Kilde, 333. ve
Salt⸗Syderie, 115. 334.
Saltens Fogderie, 157.
Samojeder, b. Il. 352.
Sand, adſkilig, . ad å 18 :
Sand⸗Banke, 108. sr
år U *
ke rå Just, k
i Sarp „151.
Savorn, Fugl,
bK
en .
e *
Selavim P. U. N 385
Due, Nee, .
e DØR
— —— — —— mm.
STE EN SR | Skielobere, 46.
55 3 y $
1 åg
8 1 1
ynder, FP. I. Nr 17% 4 vd, 1 28 N
. 152 0 NAS 30 |
P. 1727 (aged, dolles
ag Nee
— — ů—
Stkreppe, 189
Yi LÅ
2 705 1
4 rel 0 1 19
| Doo 3
pæne 66. .
51 Sey, Graaſey, P. Il. 280. 1 fer 3.
See NS
Siisgen, Fugl,
1 P. II.
I. bee 155
23 l ek 1
19755
| D Pr l. 56. e geek
Rysglas, 22. ee
| pr P, 15 vide" si 5800 MG 1 8 902
Stkarnbaſſe, P. II. 7
Sans hes, Wenne
Skar Fugl, by su
| Skat, in hoi g r g 455
Stgkee⸗Urt, 188.
Stkibbyggerie, 5 HØ
Skeibsfart, ce F 155
MS i
Skiæg, e å8 ED e
Skialſiſke . ac „„ „
Skierſode, 198. if uakapdE 2
Skier og Klipper; F
Skie, Skritſtoe, Pl 4 .
Stkiorbug, P. II. 420.
Sxkopshorn, et Fiel
Skotter i Horse 5e. 8. 222;
Ps
Skolte Last 4197 Wechsle AR
Stkouge, Norfk, ats! N SL
Skoug⸗Hugſt, P. Il 44%
i Skougmerke, 186. used Å
2 1 GE tg
4 1
8 „ * 5
1 55 7 1
— i
Stribenter, Norſke⸗ n 156%
I Stkrubbe⸗Bar, 194. b 5
så) Sirubbergiyndke, Pl 179. .
KE
S tue, e en Fug P. ll. 157. sa
Sfxkyer, hengende paa Fa 5
Skytterie, Bondens, P. II. ..
Slæbe, en Orm, P. Il. 67.
Slange, S Olai i Nordal, 86.
' Sommer rde 397 b 4%
4 Spedalſkhed, F. Il. 477. ga
Spindel Orm, P. I. SE SNEG
8 Spove, Fugl, E. II. 1550 1 e
Spring⸗Oval, P. II. 199. ra
Slange⸗Urt, 186. 1 prog, det Norſke, P. Il. 355% IS TE
Slanger, adſkilige, Pe II. 57. I Stabur, b. II. 44² > ER vin 195 5
Slangens Magt over Fugle under Ster, P. II. 160. 1 |
lig, P. I. 60. dee G | Statt, et beromt da, . bel
Slange, den ee Dane: å Ps II. Statts⸗Havet, 10. 1898
318. I SSteene, Norſke, anke . 0
Slire, Home. Bette 09 Hans, Steene, om de voxe, 14.
P. II. 43858 100 I ôSteen⸗Kul, 64. Lg al 412 EN
Slitunger,, P. ll: 405. 5 Steen: Sund, 86. 48 ER N
Smeltelſe, Verdens see b Sd, 84. Steendulp / en Fus P. 1 160 o.
Smolen wee de Saen Steen⸗Ugle, P. II. 166
Smør, Norfk, P. I. 9. Steen⸗Rude, 184.
Smorſtakken, Field, 72. e Stikkelsber, 212. Ramt
Snee, 46. 153. tb Stilitz, P. HI. 168, e Bog
Sneefond, oe bd nd Stok⸗eEnder, P. II. RE 0
Snegle, P. II. 66. ie ee Stor⸗Eggen, 108. SAC] ESS 95
Snegle⸗Krebs, P. II. 272. 0 Stork, rar Norge, P. II.
— ebe 0 ae ED | trane, Fug, b. l,
ognda 7 71. . N BMS 511
ar 23
D. .
„
56 580 DS å 368 2
ål Auf G14 Sauen Munz en >
Sognefield, 67. 1 | d⸗ I H. 461. 8 ØB og
Sognefiord, 217. P. u. J e > 1. 15 Ba MRS
; Solbar, 212. 7 INR Ad 1 f an ;
og Solens Op⸗ og Nedgang, sg 0 1 13
r n re 1 as hai
ve 55 Tr
di Sul,! P. II. su 4
e
i
*
.
Stoel paa Field
Sundmoer 13. P. II. e
S5 ale, P. II. 161. n ede
Svamp, lig, 152, 1 99265
Svane, P. H. 162. E 6)
Svend Eſtridſen R. P. I. 57 i
Svyinling, 192.
Sviin, P. II. 14.
Svovel, 332.
Sygdomme i Norge, 158. nas d
Syndflodens Virkning 83.
yo Soſtre, Field, kran Sms: 9108 | Eb, n 5
Sas | 15 35 l 9 Teyeber, 212. 01 1917 g 11 25
Soe⸗Bonne, 254.
Soe⸗Draulen, P. 1 1. 8 Thorſten, ibid. 9 1 25
Soer, ferſke, 147. 9? at BUS 12 85 | i e
ÅR Soefolk, Norfke, P. II. 651. 4 3
55 Sor⸗ Helte P. II. 4⁰⁴ 88 3 I |] Tidemand Blue å p. n. 77.
Soe⸗Mige, p. II 268. Es unc Dield, Fugl, P. II. FG
AL Sidfel, 187. 1 4 Ke 101 15
Find, Field, 72. e
indved. Joche e rn
Tin⸗Miner, 5 i 1155 1
. l. . 2 i Furdyøt Ele eee W e
Soe⸗Soel, P. Il. 292. Io 41œ⁰œd̃e
Solo,?
Soe⸗Orm. See Slange
Solo⸗Gruber, 305. 313.
Sor enbdinds ene
org — 246. .
l N dt ae. 1000 Øg 1 .
Sukker paa Tag >: 245. KN 01 5
Sule, Elo, 144. | e |
Sunde, Boe, 152. 155 9
Sundhed ns, Zz nn |
i 1773 i 724 å ae, Bugt, . 0.
IH Dalg, P. II. 9. 0
| Talgs Steen, 271. ms
11 Tan, Elv, 296.
> å 958 meget ſtor, PII. 388.
I Tapperhed, en ha rå 2
MENS g Noche; e ga. Sj | Taxus Tre, g ser: 00 de
8 Teiſt, Fugl, P. II. 163. g
Tellemarken, 299. P. 1. 40.
tor, 296. 36] 1 Al
1 e
ene j
00. på
1 1 3 75
N in OL SÆL 5
Tendelob, Fugl P. II. x5 % Wiens 15
Tenn, Fugl, P. I. 11 950 N n
Terra ſigillata, 1888 vr
Thorebyg, 169.
Thorfind, P. II. are.
Wit 10
Thorwald,; r. i. 5.
Ticre, 229.
8 Dubak, . l. 432. e vejene 9 7
Toppe⸗Rod, 198. mec "I Ufo, P. II. 29. 5 Eg 210 0 1
Torboe, Urt. e : | Ulve Grav, P. II. . 9 g
FN "Tordenskiold Pet. P. U. 40 Aloe⸗Melk, Urt, 189. 25 Ho, R
I Torden⸗Steen foregiden N 8. lllde⸗Skind, b. 33. SB dit.
Toren teme e P. I. 4% i Uuyſles „ om har æret 8 i
FRA j. 133 REE
Dorſkeflab, Urt, W e We ARR urter É SEE 783. Mange,
Toro, 62. 201. 5
> * 5
vi ma 25 F E vig 2 i
*
Tour⸗Gres, 208. . 5 BE Si
Zræcr, Norſke, 222. „ i 1 .
Trce omſtiftet til ee 142 8 $
Tra⸗Pikker, Fugl, P. Il. 1 55 428 | 5
Traneber, 273. AT PVaas Fesdelt, .
Troeſkab, Normandens, 8 l. 401. Warnskiold Famil. . al sen
Trombe de mer, 355 ] Veroe, 97. oo
Tronhiems Stift, 8. | "Ræv, den Norſke, k. 11 en
Truvie, Grenet P. II. 437. SØ Vater, Norſke, . 3
Tuchſen, P. II. 323. 5 Vagtel, P. II. 1 REN DE
Tudſe, P. II. 66.
Vubirk, 2%. /A8Ø
Tuſindbeen, P. II. 67. Valoe Saltverk, 334. e
Tydſke i Norge, P.H. 355.565 451.
Bande 7 ferfke 7 140
Tommer⸗Flodning, 148. kran Magt og um
5 Tema gra P. II. 445. .
7 8
ali ed, 1 Fe 4
ASE 43. 4
1 SE *
e i BT
;
= 7 * 1
3
2 „
*
TIR 1
5. uk — Se
— *
83
2 5 8 3
2
5 See mild bid le Hwa, N
2 5 1 . 2. 26. > .
GE ER 8 <A eam nme N Cimter Karſ, 189. Sen ig hr:
. — Virgk, Norſk, 230. en 99 5 be '
e e e , RES
ae er ee es centrifiga Seele, 7.
Deore 271. 1. | eng mere
„ Victriol, 335. „ „
Degel, b. 78. Tenge Hee is.
Veye, vanſke rige, 93. ne Vale rt, eee ee
Veite, Aflobs⸗ Mende, 165. n SPAMRERRER
Vendelrod, 198
krom 23
J
Veſt⸗ Indien, 367. 05 3 as
Vibe, P. II. 166. 198.
Vibe Dethl. 64. P. 1 7 55
Vidie⸗ Tree, „„ ee
Winde, ſedvanlig, 5 25 85
Viola canina, 378. % Vu
: Osle, P. II. 65.
iolin, Nor F rekte Å
3 10 mM Orn, P. I. 145.
FVikneß, Marmor „Brud, 166 i .
Vunlend, sorts e ee Orne ⸗Steen, 288. 5 i
Vinter⸗Kuld/ 1 a ad 9 å Or Sket, 9 en
ee
ek Bande, ' FA 5 de 5
fabulerede, ze 4
anført ute Skribentrres Ravne i
over rde. an
5 e bunt gut. 517. . I | Acta Societ. Reg. Hafn. 7 7. 42. 278.
n 5 ARN EN i P. II. 387. 461. b eee DE 5
Ae MedicaHafr Di [ 2 „ 1 Acta 1 Fa, 28, SK 1
At: 5 ” 38 * N 1 v
— AR * | pp
1 i 3 * Å i SU
Elianus, P. II. 60. 221.
Aldrovandus 22 P. II. 4. 8
5 Samuel, P. ik 2588 333.
159.
Anderſen 570). 114. 240. P. II. 8.
12. 96. 1 15. 144. 146. 191. 201.
234. 257. 28. 451.
Arbuthnot $0h. 53.
Ariſtoteles, 116. P. II. 74. 192. 259.
Arreboe Andr. 126.
Athenæus, P. II.; 351.
Bing Oluf, 177. P. II. 302.315.
Bartholin Thom. 156. 161. 171. 201.
20 J. 215. 216. 245. 332. P. II.
74. 179. 792.198. 315. 331. 442.
Bellonius, P. II. 10.
Berndſen Arndt, 157. 169. 174. 280.
293. 295. 299. 304. P. II. 329.
Bertius, 137:
Biblioheque Britannique, 13. P, IE
60. 161.162. 172. 301. 400.
Bibliotheque Germanique, 248.
P. II. 198. 201.
Bibliotheque raiſonnèe, 31. 122.
206. P. II. 292. 296. 376.
g wg hioſophiſche, P. II.
—
N Nicol. 17. e
Borrichius Olaus, P. II. 27. 247. e
Bremenſis Adam, P. II. 369. 390.
Brommel Magnus, 272.
Brown Thom. 256. 279. 8 TRoR
Buchananus, P. II. 114. 223.
Buchwald 70h. 425.
i UA * * Wie We We 2 N
2 2 - 1 . N 4 2 in 8 —
Regiſter. 7 ” : e 1
; å 1 i 4 1 1
3 — — =
Buffon AM. 84. 88. 90. P. II. 4. 26e 5
380. 392. 414. 3
Burnet Thom. 80. 81. FR
Buſſæus Andr. P. II. 302. 315.477.
Buxbaum 70, Chriſt. 194. 237. 242.
Cauubrenſts ip 143.
Camerarius Eias, 81.
Carteſius Renat. 121.
Careri Gemell. P. II. 430.
Chardin M. P. IL, 428. 438.444.
Charlevoix Pere, P. II. 376. 6
Cicero, 15 1. P. II. 289.
Cleffel Joh. P. II. 454
Clericus Joh. P. II. 36.
Cluſius 249. P. II. 111. 2 8
Cnoxen Jae. 137. f
Commentarii Academ. rant
194. 237. 242. 1
Condamike M. P. II. 149. Bl 7 75 i
Cragius Nicol. 220. 297. 331. FR
Crantzius Albert. P. 1 403.4 Ne
„
D. . PI. 357.
Dalin Olaus, 66.
Dampier, 109.
Pen m0 M. P. II. 424.
"Debes Lucas, 27. J. 121. 128. 135.
159. P. II. 12. 53. 98. 115.142. Hartfæker Nicol, 52.
148. 156. 200, 20550 3¹⁰. 33. 1 Haſſæus Theo. 248. P. II. 198. 201. É if
Heitman Joh. 8. 117. 2
Herbinius MH. 133.
—
"345.418.
1 Delices de la Suiſſe Anon. 48.
150. 184. 204.
Deſagulier, 13. É ;
Detharding Georg. P. IL. .
Diodorus Siculus, P. II. 339.
Duvernoi, P. II. 40.
*
É LØR Job. 84.
Dolmer Jens, P. II. 457.
Egede Joh. 275. P. II. Sita 326. '
Feuſking Henr. 19.
Flemming Hans, P. II. 37. 5
1 P. II. 71. 132.
Gb curl 181.
Gesnerus Caur. P. II. 16. 170. 5
276. 313.
Ppp 2
. ir
Gram Joh. P. II. 461.
e Saxo, P. II. 387. .
Griffin Hugues, P. Il. 3 50.
Må 1 Hugo, P. II. 363.
Dapper Oabard. 41. P. II. 63, 305. * 5 1
du 1. P. 213. P. II. 29.
340.
28 Petr. 126. P. II. 12. 143. 333. . |
: |. Happelius Huerh. 25. 302, 320.
P. II. 6I. 70. 74. 294. 3055 346.
Derham ill. 26. 102, P. II. 38. 81. Henkel Joh. Fi. 2
. Hierne Urban, 112. 117. P. II. 347.
] Holberg Zudov. 285. 296. 302.
Horrebow Nicol. P. II. II. 163. 196.
Howel James, P. II. 417. *
dd Hvitfeld Arild, P. II. 314. 381.
3 åg Hogftrom Petr. 292. P. II. 21. 362.
429.
1 Jabtonsk y Theod. Joh. P. II. 307.
Jacobæus OIiger. 294.304. PII. 160.
257. 286. 394.
| Jonz arnbvim, P. II. 358. 367. 0
| 3 Hak: ARS 21. |
| Kucherus Athanaſ. 53. 73. 102. 10%
124. 133.147. P. II. 295. 2085 *
351.353.
Klein "i
"Kraft Jen, age
0 1 pete, 288. P. II. 68. 142.328; 1
Klein Jacob, p. 1 2 . 7
125. 151. 153. 111 |
Lange Gorrfr. Henr. 188. i
Leibnitz B. 60. 63. 8 J. 90. 278. P. 1.
363. i
Leffer Fridr. i. p. IL 90. .
Go. 8
Linnæus Carol. 162. 211. 22 5• 235.
P. II. 5. 30. 40. 49. 77. 79. 11.
248. 283. 305.3979.
Löchſtör leur. 11 KER e
M garin. Danke, p. l. AVL in
MES, Hamburgiſches, 38. SER
"142, P. II. 61.391. re
5 8 of London, P. Il. 232. 288.
13A. 417. 421. ö |
Magnus Olaus, 66. P. II. 36. 49.
60. 66. 71 150. 162. 336. 404.
Margravius Georgs b. l Ra e
293. 8
Marſili Aloyflus, 278.296 2 99: en., ü
P. Il. 96. 225. 17
Ya Martens Fridr. P. 1. 21. . er.
A 133. 249. ne Ud SLA
er 1 P. U. i se 50 5
k, 18. (dg 4 29
8 „ Bo 5
8 * 3 ei Hk 2 8 21 5
„ 2 2
SE ok i 1
„
Neukrantz, EPS II. e spg 5 b
Nickols A. 13 ae .
Nova Litteraris 985 we 45. Sk
. II. 287. 360%
*
Ga 500 b P. II. net!
Olearius Adam, P. II. 290. 3357.
Opianus, P. II. . 5
Owens Dr. F. her 161.
ig
l u p. Il. 313. i
Parifienfi: 18 Aattb. P. II. 408.
Patrick Sim. 36.
Pauli Sum. 171. 20ʃ. 205. 216.
beirere IHAaac. 12. SÅ
Plate, 21566. VAT vare
Plinius, 73. 138.139. 147, 151. p. Mr. 7
| 1.5 38. 123. 1954259. 271. 277; 29.
* ese .
2. Platarchus, 138.
4 å *
id W pr Fl
*
72555
FEED
Fa
KAM ig 15795 n 5 e
* : 22 8 28.
M 1. b. l. 4 — 3
N euron Iſaac; 8 3.42. N
1
* *
så
1 racelſus Thiophraft! 160. 292. IK
; åg 5 Tal: *
*
—
31
sg a 1 i
SSG e
PolignaejCørd. P. 44. muse
55 Pokoke Nich. 181. fg PE 5 É
Pontanus Jo. Iſuad. p. TE 391. 469.
2 5 Pontoppidan Hrich, Sen. 201. ber
7 . AA. E. II. 400. AB e fy * SELE ae * i AX
ee * ; BR: W
Tam 18 ee . 9275 e .
2 183. 200
10 144. 164. 303. 236 6 5.
Ramus Judch. Frid. 7. |
Raijus Jh. 99. 243. P. ll. 31. 145.
Reaumur Monff. P. I- 56. 74.77. 4
Reitzer Chriſt. ** II. 365. 392 7
Reſenius Per. Joh. P. il. 303 N
Rhodius Ambrof 19. t.
=
14
Rohaut J. 32. 984 112.113. U
1% 8 N
77 8 e
. PRES BUT 2
i
Riccioli, 730: 952 *
Rollin Carol. P. I. 1271.
1
Rondeletius, P. II. 170. 18 1. 159.
227. 257.272.
Rudbeck e 2 I. 181. 558. 2
La * pe pr Ex
BE 429 „ 1
. Sales gul. ER p. l. 255 LD dj;
Schachtius Henr, Matib, PI, 2 272 id:
; 286. GR
5 Scheffer, Joh. 292. P, f. 130 137.
: 359.451.
Scheid Chriſt. I udov. P. I. 361. e 2 !
Scheuchzer Jb. 73. 99: ab.
.
sl Te Daniel, 2700 314
n N .
5 Sed 56h: l. e
Schott G4ſpur. P. I 16 . 131. 221.
229.245. 277. 313.373.
Schurtzfleiſeh Cour. Sam, 20.
Schöning Ger. P. H. 259: 363.
Schönveld Srephum. l . II. 211 25
Seebald Henr. P. II. 312.
"Sevel Frid: & Chrliſt. P. II. 452. ;
Shaw Dr. 175. 267. 280. P, II. 8 34
„ rs 8
Sibaldus Nobert. P. IL 114.
Silius Italicus, p. IL 197: .
| Spélman . i. 4545. Ca
Sperling Ono, P. II. 16, 40. 49, 36.
334. 8 ÅL
Spidberg Jene, 28. P. II. 416. 452.
Steinkubl Chriſi. 209. P. U. 473.
Strabo, 73. R. H 448. 5
1 Sturleſen Snorres 238. p. IL 122, 4
397. 435. 445.
| Svammerdam J. . 1. 5 75. gr. 5
274. i
sredenborg Edle e ss. 90,308, 317,
329.
Tacitus Cruel p. II. 496. in
Tavernier . Bapr. 46. 161. 3% 8
378. 7 II. SOL: 2 RØN
*
” Big le.
Toten. Tbormod. P. II. 5. 18. 33. " wWillougbeiik: præ P. II. 82. 25
311. 315. 346. 358. 364. 382104. 113.130. 143. 149. 16. DGA
388. 404. 408. * 174. 189. 193. 212. 247.
Tornæus Joh. 292. Windͤheim C. E. P. II. 399.
Transactions Philoſoph. 13. 26 73. wolf Chriſt. 8. 11. 33. 40. 99. 114
146. 327. P. II. 11. 40. 60. 3 15. Woodward Job. 25.80.81.
„ 358. Worm Olaus, 217. 232. 249. 2288
Tulpius Nicol. P. II. 232. 303: 325. 338. 378. P. II. 11.
Tournefort Pitton. 211. 260. 26. | 21. 27. 48:83: 89. 114.136. 198.
P. I. 338. 246. 270. 284.349.396.
*
Vent Mich. Bernh. P. II 18. | uke: Petr, dll & 70. 147. 5
85.274. i |
2 P. IL 64, 18
Wallace Dr. 26. 128 1 Mg
Wentzky Gvorg. 12.
Wetensk. Academ. Swenske Af
Zanscefsss! P. II. 181.
handl. 226. 246.
Zornius Joh. Henr. P. II. 123. 133. DE:
Whifton Vilh, 80 1 3 153. ,
N SES : | |
FSR Re eee
i 2
* 5 i 1 e,
* Br
z di * ss * ål *
BR * i 855
* 8 1 å 1 ;
vt, 1. Errata Typographica.
6 e .
Pag. 29 lin. 21 Febr. ls Fanuarli.
1᷑20ð0 lin. 18 Torve, læs Tarre. .
11 lin, 19 Flaggefiord, les Flakkefiord.
1᷑44 lin. ar Hlotaalen, læs Soltaalen.
| 1352 lin. 22 taler, lœs taaler.
169 lin. 5 end, las en. VT
„ 175 lin. 4 Budye, læg. Buedeye. 8 „
1 — 204 lin. 18 Sladelig, læg Skadelig. ö e
8 214 lin. 25 Syltebær, læg Tyttebcer.
319 lin. 6 Fax, læg Tax.
330 lin. 13 Eilefield, les Filefield.
5 II. „ „„
Pag. 35 lin. 4 Leveren, les Jeveren. 5 NEN
383 lin. 12 Lobat, læg Labat. ;
: 225 lin. 26 aqvæductua, læg agvedudus, -
* 312 lin. 11 Dreng, læg Dverg.
32% lin. 22 Houps, is Sougs. e i
339 lin. 22 reuſſerede, ræs reuiſſecrede. „
304 lin. 18 Macnus, læg Magnus. e W
416 lin. 7 umaadrlig, læg umaadelig. 15
430 lin. 23 piſcibuĩ, læg Piſcibucx.
15
459 lin. 2 Skaktuvel, ſs Hau ll. ;
i
8
*
i R
ER
N
*
err
er eee
Ferre
Uu e
Ae
b eee be
.
—
— —U——
— — ů —ͤ—ͤ— AEE
ere
r nn
— —
END ze
N
n
N 1
n
—
—
r
—
cam nn
—— PICS RENE
P BGN. HER ARE as
n
9 NE na. meen
ENERET ˙¹Ümm SE HS SE GREP r
- — —
ag PCC RE
n 3
rere »
NES TTT
. MERE ESPE SIDE VE . SEE SES er rage,
FEDE SM —— NE Enge ef SØS] RENSES ET SE rig
. AAA BESES NEN ØRER rdr re
df — 1
—
— 9999
.
— SEE Ar
n
.
r
.
— —
2
. rar 7
.
— 2 —— — ART —
— ØER.
39
*
arne mr ——
SS — DEER
"ge.
r
n
n
1 væres —
n
er
u- -
beau.
D eee e
e e
er UK LK
.
* n
S r
CCC
8 — n
CC Gr SSD RR je men ane —
. ˙ i T —˙˙ 1
—ů
8 — KR
— ste .
—
5
— STORE TDI E
É. I ͤ SSR ymer ERE Sne sr e:
—— Ä.. ˙ —
2 * nem
eren
Deer eee
5 eee
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11