Full text of "Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter"

See other formats

he
Va
mT

nr. u
EEE
CHARS

en,

ig + 4 À i
à! L in y RU

NEN WY AL a
w. At were
Te nt Wee

DET

KONGELIGE DANSKE

VIDENSKABERNES. SELSKABS. SKRIFTER.

FEMTE RÆKKE.

NATURVIDENSKABELIG OG MATHEMATISK

AFDELING.

FJERDE BIND.

MED 17 TAVLER OG ET KORT.

KJOBENHAVN.
TRYKT I BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

1856, 1859, 1898.

Af dette Bind udkom Iste Hefte (S. 1—216) 1856, 2det Hefte (S. 217—407) 1859,
medens den sidste Afhandling (S. 409 ff.), der stammer fra samme Periode og hvis Trykning
allerede da var langt fremskreden, først er bragt til Afslutning 1898 (se Noten S. 413). Trykke-
aaret for de enkelte Afhandlinger er angivet i Indholdsfortegnelsen.

' Paa Grund af disse særlige Forhold udelades i dette Bind den sædvanlige Fortegnelse
over Selskabets Medlemmer.

Maj 1898. -
Vilh. Thomsen,

D. Kgl. D. Vidensk. Selsk. Redaktør.

INDHOLD.

H, C. F. C. Schjellerup. Tycho Brahes Original-Observationer, benyttede til Banebestemmelse af Cometen

la (EEE) 5 66 ae ASC BIG 00 Obes oe Guid won ang
J.C. Schjidte. Corotoca og Spirachtha: Staphyliner, som föde levende Unger og ere Huusdyr hos en
Tenir le Gal 22 Kobberatukneslayler TA) Re ee else ic cie ensure

E. A. Scharling. Bidrag til Oplysning om flere af de i Handelen forekommende Balsamers chemiske
GEH OT THR Vey Otis ey ee EN RSS MA a Car tie ET BER EN ES SE el
Christopher Hansteen. Den magnetiske Inclinations Forandring i den nordlige tempererte Zone. Med et
Kr, UGE Ea auto Ba Dar Guang ob oom MT boo Gone RC EN a Trait
E. A. Scharling. Om Dôglal og Æthal samt flere af de deraf dannede Forbindelser. (1855) . . ......
J. Japetus S. Steenstrup. Hectocotyldannelsen hos Octopodslægterne Argonauta og Tremoctopus, oplyst ved
lagttagelse af lignende Dannelser hos Blæksprutterne i Almindelighed. Med 2 Tavler. (1856)
Henrik Krøyer. Forsög til en monographisk Fremstilling af Kræbsdyrslægten Sergestes. Med Bemærk-

ninger om Dekapodernes Hôreredskaber. Med 5 Kobbertavler. (1856) .................
A. Colding. Om Lovene for Vandets Bevægelse i lukkede Ledninger, med speciel Anvendelse paa de
saltglasserede Leerrörs Vandledningsevne. Med 3 Tavler. (1857) ...................
J. Reinhardt. Mephitis Westermanni, et nyt Stinkdyr fra Brasilien. Med en Tavle. (1857) ........

Chr. Hansteen. Den magnetiske Inclinations Forandring i den nordlige og sydlige Halvkugle. Fortsæt-
ÉCONOMIE Bt de DE er ED PA El Die
J, Japetus S. Steenstrup. Spolia atlantica. Kolossale Bleksprutter fra det nordlige Atlanterhav. Med
AMT AVIOL (L898) eset co MS dote no. eo Hier ont nie test ait Ce Arge

Side

LI vn r’ rs NA , ae OP. | ON CF PAL |; ES Ly I rente. ' oo [Les
LÅ i Py er ey i ar de hy ) ya VIT Ova | M Al eu ‚ Le al OA a ; AN,
Dr % ’ r 1 SAS in | — ‘abs u, © À ‘ i :
à . CS Ton = V
rå i 5.

NP RL M
»! 7 i Vay th | Cy
: À KU Pf re ? TA i + PAL Te Fou m 12 à (Les
° R ' Re | er wur, it L |
LE "ao WAND Er '
N ws f
ar hf à

FÅ

AO
EAN

io FN an a" I AN u ro
Af v ne he ay Bern ‚una

Brand wäh inlay CUP
i v va *

a a vest ' RAA ». we ued eh:
Ê va KTS Ei Fy HUE ns ne A i;
ie PEN El nalen ara
ee. Caan ea Um mit ren aie weet
"DØR RUN va Yo oa Kann TR Wh

PEU REN Ban gai ABLE ERBEN EU
FER me ha IE Me Andi kw LR
Eine tam ER D ENS TN
Den ALT VAE de HE RU
EAN itl) aa be Ins ty. (nett i ati at D nd M

ETS nn? Len

N ir Au, ALTAN RUN DA AL bøge" WMA
ve

BL EN
A PEAR et) an: wich, ‘ly poire rl en

SEI AR cunt. Le he a paar

aes Rear + ee Ra A hie Be
Br ro me a ol lod a nr
Se en MS stå ulm w

BE het RR LE Li,

Tycho Brahes Original-Observationer.

benyttede til Banebestemmelse

Cometen 1580

ved

H. C. F. C. Schjellerup,

polytechnisk Candidat,
Observator ved Universitets - Observatoriet.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd, 4 Bd 1

Li bd La SÆR SAN || a Y W Larne bl VÆRE TON BE AG
van D HA EN ØGE RAS fot ag À RATS Lem PORT
her LRU i 7 ih Je a ra if uber, er i
an Re, ae At un CR
i, u y i A + Les ‘i Le.
i le, i vejl à cm HA CON nie
san m J } i A ur [EU Zu) ræv
ee aon . nl ur
ı@ : i |
i un 5 vi i " ? i ¢ AN of
7 ra | + TRE LE 9% ni CI i
: i | FR
t M EN 4 à Du N ; | ca 7 Tal nl

) LEA A i i i Duo” 5 ya à | je N De La \ i re so

its otre kn DL |
Bo ami x ITR

mn
y
{ MÅ i
cos ss ne ou N N f
Må at Pr U £ d ; KR
71 dr re Bi
Re Rei: ‘AI are i
d 12 20 ti
ba E NG gl

Fate ps
MA ta | on SOM aueh ue A
| N u de yee js SVN ta.
ig 2 N) ine i ire = | a

aie Rx

as) Ta i À i | tn AL: i i Al - dû SPY i
i. i: “ A AUS Va ee A AT eae - >
ME AN CNET AUS Prat IRL take ON

et Ron Ber NA | VE SR
=e i Le fr wi Re L'ACTU
a LS då ie iu sy 7. JN als jen if
u 74 KON a We iy II
IM % A KR a PA an ial i
RON? | Ble ne
AE

BUEDE

7 #

iR zu i (W
PRISES

7 7 ay py Fr Eros

Nererende Comets Banetheorie er stöltet alene paa Tycho Brahes Observationer paa
Uranienborg. Den originale Observations-Brouillon findes opbevaret paa det store konge-
lige Bibliothek i Kjöbenhavn, fra hvilket den erholdtes til Afbenyttelse i Forfatterens Hjem.
Denne særdeles Gunstbeviisning skyldes Hr. Conferentsraad Werlaufs Velvillie. ‘Den er
affattet i det latinske Sprog umiddelbart ved Observationen, hvilket kan sluttes af den meget
slette og uordentlige Skrift, der i flere Henseender er vanskelig at læse, Tallene undtagne,
der altid ere anfårte tydeligt. Hvad der især har bidraget til at lette Forstaaeligheden af
Manuscriptet er Schumachers Udgave af Cometen 1585, idet Forfatteren ved at sammen-
ligne samme med Originalen (der ligeledes findes i samme Manuscript) lærte at forstaae
den fordreiede og forkortede Skrift fra Tychos Haand.

Af Tychos Manuscript findes, i samme Bibliothek, 2de Copier, den ene i Qvart-
format (ligesom Originalen), den anden i Folio, besårget og omhyggeligen gjennemseet af
Erasmus Bartholin og Olaus Römer 1670 ifölge Frederik III's Befaling.

Ovennævnte Brouillon indeholder alle af Tycho observerede Cometer, i Antal 7,
nemlig: 1577, 1580, 1582, 1585, 1590, 1593, 1596. Af disse ere beregnede: 1577 af
Wolsted, 1582 af Hind, 1585 af Dr. Peters, 1590 af Hind. Forfatteren fandt saaledes
Interesse i at bidrage til at fuldstændiggjåre Cometberegningen paa en Maade, der var
tilfredsstillende for vor Tid, og foretog Undersøgelsen af den fra 1580.

Måstling har ogsaa observeret samme Comet (han opdagede den endog den 2den
October, altsaa for Tycho, see Art. 6) og Halley beregnede en Bane efter hans Obser-
vationer (Pingré's Cometographie).

Pingré har beregnet en Bane efter Tychos egne Observationer, der fuldstændigt
ere anførte i hans Cometographie.

De Instrumenter, Tycho benyttede ved Observationerne af denne Comet, ere: Sex-

tans trigonicus (beskreven og afbildet i Astronomiae instauratae mechanica), Radius astro-
i

nomicus (beskreven s. St), Begge til den da brugelige Distancemaaling. Endvidere et
Höide- og Azimuth-Instrument (Qvadrant, hvilken, vides ikke).

Tycho har angivet, at Sexlantens Feil, af ham kaldet Parallaxen (Collimationen),
ikke er taget i Betragtning ved Angivelse af Distancerne. Radius erklærer han for et
upaalideligt Instrument.

I den paafölgende Beregning ere de benyttede Stjerner angivne ved de nu bru-
gelige Benævnelser. — Ved Beregningen af Refractionen er Temperatur og Barometerstand
antagne til + 22 C og 776.

A. Beregning af Hjælpetavler o.s.v.

lig
. Solephemeride.
Uranienborgs Længde er antagen = 7" 12° ösllig for Rundetaarn i Kjöbenhavn og
_Polhôiden = + 55° 54‘ 26”. Disse Coordinater ere Middelresultater af de Triangulationer,

der ere udförte af Picard, Schenmark og Bugge (Connaisance des temps pour Van 1836.
Additions page 117). I Tycho Brahes Papirer findes Længden angivet til 37° (ösllig for
Ferro) og Polhöiden til + 5575430”.

Solephemeriden er beregnet directe for hver fjerde Dag efter Carlinis Soltavler
(Esposizione di un nuovo metodo di construire le tavole astronomiche. Milano 1810),
idet der er taget Hensyn til Bessel’s Correctioner for samme (Astronomische Nachrichten
Nr. 134). For de mellemliggende Dage. er den funden ved Interpolation. Ved Hjælp af
Længdedifferensen 14" 1° imellem Uranienborg og Mailand er Tiden, for hvilken denne
Ephemeride gjælder, rednceret til O" Uranienborgs Middeltid.

Datum er angivet efter den da brugelige julianske Kalender (gammel Stiil). For
at reducere det overeensstemmende med den nu brugelige gregorianske Kalender (ny
Stiil) bemærkes: Datum g. St +410 = Datum n. St. (Idelers Lehrbuch der Chronologie
Pag. 381).

0° Uranienb.M.T. SolensLængde. SolensRectasc, Stjernetid. Log.SolensRad.v. Tidsæquation.

Oct 10 207° 10 8% 135 40" 5287 135. 55™ 5224 9.997222 —14™ 5957
208 10 5 AA 408 13 59 489 7105 ih Sit

12 909 10 3 SAS) 280) 143) 455 6984 16.6
210 10 5 52 182 T 420 6867 95.8

1a 9110 10 A 56 76 110 387 6749 51.1
212 10 7 13 59 583 1500350. 6633 36.9

16 2157 10 10% 14 3) 49:0 19 518 6516 42.8
214 10 15 TRANS, 93 98.5 6401 47.1

18 215 10 21 11 33.4 7 24.9 6287 51.5
216 10 50 15 272 51 21.4 6174 54.2

20 217 10 41 19 20.9 55 18.0 6062 57.1
218 10 54 3 161 59 145 5952 58.4

2 a9 11 7 71152 45 11.1 5844 59.9
920 11 23 51 8.0 Lif 6 5758 59.6

24 991 11 40 55 49 51 42 5634 59.3
222 12 0 39 , 3.3 55 0.7 5551 57.4

26) 99501221 AS Ge 145 58) 575 5450 55.5
294 12 45 AT SU ang 5331 51.8
2875159 Sika KE) 6 50.4 5233 48.1
226 13 37 55, AA 10 46.9 5137 428
SUITE, MARI 5,5 14 43.5 5045 57.7
298, 14057, 150237594 18 40.0 4950 50.6

Nov. 1 229 15 9 1185130 22 36.6 4859 93.6
250 15 44 117185 26 53. 4769 14.8
52225181619 15 23.6 50 29.8 4681 5 762
7 235 18059 51 54.9 46 160 4339 a!
il SE) DIN TRY BO ee 4015 150227
240 22 50 52 53.0 5 587 5958 = a1

1522 0110925150 57 6.6 955555 3862 —12 48.7
242 24 50 64100916 15 518 5788 50.2

15 245 25 21 5 56.6 17 485 5715 > iby)
244 26 15 9 53.0 A 45.0 3645 520

17 245 97 6 TA On 35 41.6 3577 52.2
246 98 1 1857279 29 58.1 5512 = 109

19 247 98 55 22 45.0 53 347 5448 —10 4917
93 251 3245 40 40 16 49 20.9 5219 2952169
Or En EL Bl Pepsi NES O7: 5032 = Ff. ails}
Dec W259 ead Se 17S 78:6 20 535.4 2882 = 44'S
5 263 454 52 50.6 36 39.6 2765 150 24910
OQ Oi SO ihr EDS SP) . di? MOTS 2671 — OD
1302271055, OST MEET 2690 eNO) 11:0
COCO TE COS 18) 257 1585 9.992582 +2 10.5

Solens Længde er regnet fra det sande Æquinoctium. Aberrationen er udeladt.
Solens Middelparallaxe = 8757.

Endvidere er beregnet efter Tabulae Regiomontanae:
Den opstigende Maaneknudes Længde = (2 = 33°15’ 2579 — T. 19° 20/2953 — 1.310712,

hvor 1580 — 1800 = T og t det Antal Stjernedage, der indeholdes i Tidsintervallet. fra
1580.0 til den Dag, for hvilken Længden skal söges.
Nutatio i Længden = 41 = — 16:78 sing + 020 sin2Q — 1°34 sin20
Nut. iEclipt.Skraahed— Au = + 8798 cos 8 — 009 cos28 +- 058 cos20
Eclipticas Skraahed = » = 23° 27548 — T.0:457

C8 @ do Al
1580 Oct. 10 313° 18% 23° 29 55% + 6.3 + 12.5
Nov. 11 311 37 99 550 GA ag
Dec. 13 509 56 20.35 E59) NT
2

Stjernepositioner.

Middelpositionerne af de Stjerner, der ere benyltede deels til Bestemmelsen af Tiden,
deels til Bestemmelsen af Cometens Sted ved Distancer, ere udtagne af Fundamenta astro-
nomiae, hvor de findes omhyggeligen reducerede til 1750 efter Bradleys Observationer.

Reductionen til 1580.0 er foretagen efter Formlerne:

t t
Aa = fim +n tg d.sin a) dt 40 = fa cosa). dt
0 0 x

hvor Aa og 40 betegne Præcessionen i Reclasc. = a og Declin. = d i Tidsintervallet
© 1580—1750 = — 170 Aar = t. Almindelig haves for et vilkaarligt Tidspunkt 1750 + 7
m = 46702824 + 7.07000308645
n = 20706442 — 7. 0000970204.
Sælles Störrelsen under Integraltegnet = f‘(D dt, haves som bekjendt Fındı
== ft) dt — f(0). Bemærkes nu, at :
SO =fGt+10 = CD +f GO + Lf GD. CD +.
FO) =fGi—+) FO) —f' Gt). + LF Gb.) —...
saa bliver FO —fO) =t.f CH
idet man bortkaster Leddet, der indeholder f"", der er meget lille; ligesaa f°, f’,...
Ovenstaaende Integraler erholdes altsaa ved at bestemme mogn i m-+ntgd.sing
og n cosa for 7 = — 85, ligeledes beregnes & og d tilnermelsesviis for samme Tids-
punkt ved at anbringe behörig den i Forlegnelsen anförte aarlige Precession og endelig
multiplicere den beregnede Differentialcoefficient med t = — 170. Ved denne Reduction
er der allsaa taget Hensyn til Störrelserne af 2den Orden, hvilket ogsaa er nödvendigt,
naar Tidsintervallet, som her, er stort.

Stjernernes Egenbevægelse er anbragt paa behörig Maade. De nummeriske Vær-
dier ere antagne efter Bessel.

Midd. R.A. 1580.0 Midd. Decl. 1580.0

« Tauri 62° 59 11” + 159 34 28”

B Orionis 73 35 56 =} En

« Virginis 195 47 55 — 8 56 27
z Ophiuchi 249 97 95 +10 5 4
« Herculis 255 50 21 +14 56 15
dan 254 98 4 +25 23 44 ;
c« Ophiuchi 25805297 +12 56 4

Foot 261 43 20 + 2 56 37
« Lyrae 275 41 4 +38 26 46
¢ Aquilae 281 32 22 +15 18 57

Cygni 288 27 13 27 5 <
ne 292 34 9 de no 36 Bee
a 297 22 58 1055055 LIBRARY
£ Delphini 303 17 15 + 9 56 2 => ,
you 506 47 7 +14 39 44 ase
B Aquarii 317 20 35 + 7 22 15 OD
& Pegasi 320 53 93 +7 59 28 LA
« Aquarii 526 2 40 == D D
6 Pegasi 327 14 35 + 4 9 55

y Aquarii 329 58 45 — 3 98 %
AC 331 47 45 ONE is
t Pegasi 355 8 22 + 8 39 42
an 340 58 55 12057058
y Piscium Byles OLD Sl, (fh DP
« Andromedae 356; 45007 +26 46 7
y Pegasi 357 55 56 +12 50 40

Ved Beregningen af disse Stjerners sande Positioner for Tidspunktet 1580.0 + t
(t udtrykt i Dele af Aaret) anvendtes de Bessel’ske Reductionsformler Tab. Reg. Pag. XXX, hvor

A = t— 0.33 sing a = m-+n tgo. sing a’ = nose
B= — dø b = tgd cosa b' = —sin«
C = — 207255 coswcos©® c = secd cosa c’ = tgwcosd — sind sing
= — 20.255 sin© d = secdsin« d’ = sind cosa
saa at

Sand R.A. = Midd. R.A. + 4.a+ B.b + C.c+D.d-+ tu
; Sand Decl. = Midd. Decl. + 4.a'+ B.b'+ C.c'+ D.d'+ tu‘
idet m = 459758, n = 20.0809, u og u‘ resp. i R.A. og Decl.

Paa denne Maade fandtes for Constanterne A, B, C, D

Log. À ‚Log. B Log. C Log. D t
Oct. 10 0.02440 0.81288 n 1.21810 0.96629 0.778
Noy. 11 0.05810 0.74628 n 0.97611 1.24125 0.866

Dec. 15 0.08034 0.71592 n 9.79527 n 1.50629 0.955,

hvorved folgende sande Positioner bleve beregnede:

R. A. 1580. Decl. 1580.

Oct. 10 Nov. 11 Dee. 13 Oct. 10 Nov. 11 Dec. 13
c Tauri G52 08 208) 108 26" 0's 2s + 15° 34 46" 341 Abe 34 45”
B Orionis TS SONDE el — (052025200520 59251
« Virginis 195 48 30 48 37 48 44 — § 8 GY) sip Ge) Ei af!)
# Ophiuchi BNC) Pe ald, “Bal Sire” Bari Sts) +10 5 39 5 ji 5 29
« Herculis 25 al) Bl aD) Gil Bi) BD AA 5650s 56 7561
Jd ” DOSE IE 28) 29) 2828 CDN AA Bs} aft) Ob} BP
« Ophiuchi DS at) GP) ish 577 Sey aS By LI) 555
y ii DONATION 5.9 59. GG ME)
« Lyrae a S +358 27 11 26 59 26 46
ct Aquilae DS er a ay +13 18 59 18 59 19 O
B Cygni DES ED AT BOT AL eee +97 8 33 8 28 8) 22
« Aquilae DOME AA 64 49) 2 OT SOO 49) 56 49) 52
Oo” Ole 93 Me ss yp BBS ti) — 1 (59/130) 59) 33: 59) 37
+ Delpini SOS iis) le) se RD Pil BY BY He
you 306 47 53 47 47 47 40 +14 40 4 40 2 39 59
ØB Aquarii ITR GAN Diy Als) oe 2h 5 OR 22) A:
& Pegasi SA Syl RO By GL BYE =) =59) Foden 59) A9)) 59) 47,
&« Aquarii 320) 048758 3 32 5 Ds) — 2 18 56 18 58 19 0
6 Pegasi 327 me 32° 157257715718 + A OS 10 OT
y Aquarii 329 59 43 59 37 59 30 ==) Rn a 28) 4. 28) 6
Gay 331 48 45 48 39 48 52 — 2 7 52 Th Psa. 7 5
c Pegasi 835 9 20 9 14 9 8 Jo 3) 2) 8) 2a 7 2) 5
en 340 59 32 59 26 59 20 AP ST DS) nO) ee DDS
y Piscium Sys) GP) Sy BY fil YD) +1 0 48 0 46 0 44
« Androm, 50 de As EN 25 59 +26 46 39 46 40 46 41
y Pegasi 357 56 42 56 58 56 33 12) 517010 bt 14 5 19

Elementer og Ephemeride.

lfölge Beregningsmethoden, der er lagt til Grund for de i det Fölgende foretagne
Reductioner af Observationerne, var det nôdvendigt at have en Ephemeride for Cometen,
der, saa ner som muligt, tilfredsstillede dennes geocentriske Bane. Da en forelébig Under-
sögelse af Observationerne viste, at Distancerne vare de paalideligste, bleve endeel af disse
reducerede, hvorved man erholdt tilnermende Bestemmelser af Cometens R.A. og Decl.
paa forskjellige Dage.

Betegne a, 0, 4; a‘, 0’, 4 de to Stjerners R.A., Decl. og Distance fra Cometen,
saa söges dennes R.A — À og Decl. — D efter Formlerne (Astr. Nachr. Bd. XIII. 61).

lg æ = sin (d — à) cot} (a@—a’) cosec (d +0’)
tg N = cotd cos (}(a—a’) —x) = cot d' cos (4(œ— a) + x)

tg M = cos N.sin (4 (e—a‘) — x) cotd = sinN tg (3 (a@—a’) — x)
tg M’ = cosN sin (3 (a—a") + x) cotd’ = sin N tg(3(a—a’‘) + ©)
sin R = {cos 4.cos M'— cos 4 cos M| cosec (M + M")
cos (N—Q) = {cos 1 sin M’ + cos 4'sin M] sec R cosec (M + MM")
Forlegnet for N—Q maa bestemmes ved Betragtning af en Stjerne-Globus eller et Kort.
Endelig tg [A— au + }(a—a’) — x| = tgR cosecQ sinD — cosR cos Q

Ved denne Beregning kommer det an paa at vælge saadanne Distancepar, som give
en saa skarp Bestemmelse som muligt af Cometens Sted, hvilket dog let undersöges ved
en Construction. Der er ogsaa, hvor det lod sig gjøre, beregnet flere Distancepar hörende
til samme Datum og derefter taget Middeltallet af de enkelte Resultater, der da antoges
gjældende for det Tidspunkt, man erholdt ved at tage Middeltallet af samtlige, ved de
enkelte Distancer angivne Tider, idet disse forud vare corrigerede ved de Höide- og
Azimuth-Observationer af Fixstjerner, der samme Dag vare anslillede. De saaledes erholdte
R.A. og Decl. for Cometen bleve dernæst corrigerede for Refraction, Fixstjerne- Aberration
og endelig forvandlede i Længde og Brede. Længden blev befriet for Nutation.

Disse Middelpositioner bleve nu grupperede 3 og 3 med passende Tidsintervaller.
For hver af disse Grupper bestemtes ved den Olberske Methode en tilnærmende Parabel,
og blandt disse valgtes den, der bedst tilfredsstillede den tilsvarende Gruppes mellemste

Position. De antagne Middelpositioner ere:
u

Længde. Brede.
Oct. 12.3234 SD NL JOSE + 11° 18 52
21.3724 500 100826) SAN SI 18
29.2666 279 45 42 + 407 53 55

der gave fölgende
Elementer. 1.

T = Nov. 28.56364 1580 Uranienb. Middeltid. Gl. Stiil.
Qa ike Beate
mw == 108 42 24
i= 64 41 24
Log. q = 9.77808
Bevegelsen directe.
ARS Ab = 54”
Cometens heliocentriske Coordinater, idet den positive Retning af ænes Axe lægges
igjennem Æqvinoctialpunktet, ynes igjennem 90° R.A. og znes igjennem Æqvators Nordpol,
bestemmes efter Gaus, saaledes:
x = rsinasin(A+u) y = rsinb sin(B+u) s = rsincsin(C+u),
hvor r og u betegne Radius vector og Bredens Argument; a, b, c, A, B, C ere constante

| Midd. Æquin. Nov. 1. 1580.

Vinkler, der findes ved Formlerne
Vidensk. Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 4 Bd

3 cotz cos o : cos 2 sin =
colA = —ig&cosi cotB = Del £ = I cot = co El en
idet tgE = igisecQ

sin a = cos 2 cos À sin b = sin 2 cos » cosec B sine = sin& sin w cosecC
og til Control … gi = coseca.sinb.sinc.secA.sin(C—B)

Altsaa, naar disse beregnede Constanter indsættes,
x = r.[9.98012] . sin (98° 25° 40’+ u)
y = r.[9.47744].sin (88 4 13 + u)
2 = r. [9.99943] sin (7 30 15 +u)
Factoren [ ] er her angivet ved sin Logarithme.
Til Brug i det Fölgende hidsættes: a — 72° 47/45, b = 17° 28°15, c = 87° 4/0“.

Ved Hjælp af de anførte Störrelser beregnedes efterfölgende Ephemeride:

12? Uranienb. M.T. Comet. sand R.A. Log. de‘ Comet. sand Decl. Log. 4d” Log. o
1580 Oct. 10 3429 10:8 4.25186 n — 9° 98:5 3.81411 9,36851
11 331 81 4.26045 n 0577 3.82567 9.56152

12 BBP) eA 425916 n ef) 155 5.82400 9.55625

13 321 27 4.25120 n Bu Jo 3.81611 9.55545

14 522 92 4.25759 n 4 518 3.79267 9.55289

15 517 26.6 421754 n 6 51.3 5.76225 9.55459

16 312 59.1 4.19209 n SG 5.72722 9.55848

17 508 47.9 4.16402 n 9 29.1 5.683552 9.56455

18 504 51.8 4.15599 n 10 45.4 43.65508 9.57200

19 501 14.1 4.09968 n 11 52.9 5.58172 9.58192

20) 297 52.5 4.06551 » 12 52.6 5.52595 9.59192

21 294 46.5 4.02881 n 13 44.7 5.46967 9.40568

22 291 56.5 3.99100 n 14 50.9 5.41414 9.416353

25 289 20.0 3.95595 n 55112 3.35736 9.42968

24 286 55.1 3.92179 n 15 46.8 5.29491 9.44555

95 284 41.6 3.88672 n 16 17.0 5.25147 9.45782

26 982 : 58.5 5.85248 n 16 45.6 5.17289 9.47255

27 280 44.5 5.81981 n 17 6.6 5.11160 9.48699

28 278 58.2 5.78746 n 17 26.7 5.05902 9.50169

29 277 19.2 3.75952 1788457 2.98000 9.51644

30 375 46.6 3.73111 n 17 58.5 2.91275 9.55109

51 274 19.8 3.70529 n 18 11.0 2,85885 9.54565
Nov. 9 264 15.6 5.51720 n 18 42.6 2,52222 n 9.66955
10 263 21.8 3.50229 n 18 58.5 2.47857 n 9.68220

11 262 29.7 3.48855 n 18 52.6 2.59770 n 9.69493

12 261 39.1 3.47422 n 18 25.3 2.67945 n 9.70750

15 260 50.3 3.46075 n 18 16.6 2.75435 n 9.71992

14 260 2.8 3.44840 n 18 65 2.82282 n 9.75221

15 259 16.7 5.45600 n 17 54.5 2.838195 n 9.74456

16 258 51.9 3.42525 n 17 40.9 2.92686 n 9.75640

17 257 48.4 5.41065 n 17 26.3 2.90568 n 9.76824

Dec. 15 246 19.0 2.82757 n u 17/0) 5.40555 n 0.00984

Betingelsesligninger.

De lineære Ligninger, hvorved Varialionen af Cometens geocentriske Position ud-
trykkes som Function af Baneelementernes Variation, ere vel tidligere begrundede og
udviklede af Gaus, Bessel 0. A., og senere fuldstændig samlede af Dr. Weyer i „Ueber die
Differentialformeln für Cometenbahnen von grosser Excentricilät 0. s. v. Berlin 1852.”
Imidlertid, naar man vil gjöre sig den Umage at beregne Coefficienterne i disse Ligninger
for ældre Cometer, bör man vel heller ikke skye det forögede Arbeide, der foraarsages
ved at tilfüie de to Led, der hidrøre fra en Variation i Solens Længde og Radius vector.
Derved bliver det muligt, hvis man i Fremtiden blev istand til at bestemme Feilen ved den
her benyttede Solephemeride, at corrigere de her fundne Baneelementer i Overeensstem-
melse med samme.

Ligningerne i det anförte Skrift ville allsaa, naar disse to Led tilföies, blive

0 = cosd. da + "ae = itl + SE gx a
= eidg, ste sind ud, se dX+ Der, iy
Q

idet x, y, 3, som i forrige Artikkel, ere Cometens heliocentriske Coordinater med Hensyn
paa Æqvator og gjældende til Tidspunktet t, for hvilket Ligningerne skulle beregnes, og
X, Y, Z ere Solens geocentriske Coordinater, parallele de forrige, altsaa:

X = RcosO

Y = Rsin© cosw

Z = RsinO sino.
I hine Ligninger maae endvidere indsættes:

ae = EE ri Led Fe de De m I s1+ % din +2 7 da +

do dT dr dT dv dlogg = dr dlogq

dx dv dx dr
Pietro

dX = — à do +4 a RAR
og de SE Mie Udtryk for dy, ds og dY, dZ.

Til Beregning af de i disse Udtryk forekommende partielle Differentialcoefficienter
ere fülgende Formler anvendte, idet log k = 8.23558 og log m = 0.36222:

dv kV 2q dv 3 dv dv 9 2
Ip De co ar Bar Baer FG Dir SE! å
dr k sino dr dr 9 dr 24
AT Veq dlaggi ae etre ao Don taoteto

= xr col(A+u)
= y cot (B+u)

= scol(C+u) -

=~ = SING cosw

= sinO sinw

a
dx de dx Bd
dx dv dr r dQ
dy dy dy y dy dy
dx do dr r dQ yar ae
d de dx x ds dz
Rate dQ. de + ?eino
dX i dX
do == R sin © dR
dY dy
do = R cos O cosa IR
dZ x dZ
To R cosO sinw dR

Endelig gives hver af de lineære Ligninger Formen

= 5
13— u
17— »
21;
26 —— LU
98 = — UL
29— »
30— »
Oct. 31 = u
Nov.12 — »
15— »
Nov.15— »

0 = n + a-dT +b.dlog q + c.dx + d.d8 +e.

n + 0.05166
» + 0.09827
n + 0.21970
» + 0:18750
n + 0.10954
» + 0.17089
n + 0.15269
„+ 013761
n + 0.01758
n + 0.00747
n + 9.98559

Dec. 15 — cosdde + 9.58495

Oct. 11 —
12 —
13 —
17 —
a —
26 —
28 —
29 —
30 —
Oct. 31 —
Nov.12 —
13 —
Nov.15 —

dd — 0.079594T + 1.58017dlogg + 0.6940047

» — 0.07978
» — 0.10920
un — 0.10747
n — 0.05884
» — 9.90657
n — 9.84825
n —9.81586
n — 9.79667
mn — 9.74556
" — 915766
un —9.05771
n — 881521

Dec.15 — dd‘ — 9.46899

— 0.21950
— 0.52250
— 0.54451
— 0.61854
— 0.81564
— 0.60868
— 0.59981
— 0.60561
— 0.58025
— 0.58458
— 0.56052
— 0.25797
+ 9.16535

+ 1.58548
+ 1.58418
+ 1.55811
+ 1.29529
+ 1.15898
+ 1.14734
+ 1.12955
+ 1.10748
+ 1.07661
+ 0.80185
+ 0.77980
+ 9.55171
+ 0.55077

a. Rectascension.
Oct. 11 — cos dde + 0.00016aT — 0.10990d logg — 9.5190347 + 0.49945dQ -+ 0.20659 ai + 0.59989de — 0.58009dq — 0.826004R = 0

— 9.64224
— 9.74758
— 9.99400
— 0.08789
— 0.11592
— 0.11160
— 0.10815
— 0.09701
— 0.09881
— 8.12115
— 9.99559
— 9.97455
— 9.50024

+ 0.69450
+ 0.69187
+ 0.65206
+ 0.57207
+ 0.45866

+ 0.28508
+ 9.80988
+ 9.75610
+ 9.65699
— 9.71574

+ 0.45016
+ 0.45507
+ 0.47260
+ 0.40455
+ 0.26257
+ 0.20077
+ 0.16464
+ 0.14090
+ 0.09688
+ 9.65313
+ 9.60977
+. 9.46976
— 9.24400

+ 0.14737
+ 0.10272
+ 9.98264
+ 9.89952
+ 9.80598
+ 9.73372
+ 9.70518
+ 9.65181
+ 9.64704
+ 9.19195
+ 9.14267
+ 8.80219
— 8.42655

+ 0.535965 + 0.54912
+0.50788 + 0.45950
+ 0.52260 + 0.67155
+ 0.07562 + 0.70975
+ 9.73484, + 0.65936
+ 9.61227 + 0.62590
+ 9.54855 + 0.60445
+ 9.49067 -+ 0.57777
+ 9.41025 + 0.55015
—+ 9.531615 + 0.18949
+ 9.55062 + 0.14561
+ 9.50078 + 0.04885
+ 9.64495 —9.75511
Declination.
— 0.49077dQ + 8.90897 di + 0.17247 de
— 0.47794 + 9.09518
— 0.45826 + 9.28540
— 0.55588 -+ 9.89955
— 0.17595 + 9.08744
— 9.96940. + 0.45040
— 9.89271 + 0.47585
+ — 9.84967 + 0.48255
— 9.805855 + 0.49889
— 9.77095 + 0.52081
— 9.21570 + 0.55007
— 944825 + 0.54518
— 8.996352 + 0.55552
+ 9.47763 - 9.72247

dx å
—.=rsinu cosa
di

d i

oy =r sinu cos b
di

2 sin

-——- —=rsinu cose
di

di + f.de + g.dO +h.dR

— 0.32184 —0.86207 —0
— 02579 0851 —0
— 0.21059 —0.95605 —0
— 0.00988 — 0.8902 —0
+0.24954 —0.77276 —0
+ 0.27497 —071.831 —0
+ 0.27898 —0.68672 —0
+0.29144 —0.65872 —0
+ 0.50016 —0.62256 =0
+ 0.19173 —0.38667 =0
+ 0.25091 —0.13534 —0
+ 0.25260 —0.02954 —0
+9.93414 +9.91713 —0

— 9.5911249 — 0.25056dR = 0

— 9.96550 —0.22675 =0
— 0.05542 —0.21088 =0
— 0.20826 — 02724 =0
— 0.25348 — 056654 =0
— 0.21801 M—0.45810 =0
— 0.19252 —0:45025 =0
— 0.17555 —0.45251 —0
— 0.16092 —0.45567 =0
—0.14160 —0.45554 =0
— 9.92576 —0.58927 —0
— 9.46545 —0.57965 =0
— 9.86812 —0.56151 =0
+ 9.60617 —9.94870 =0

13
Coefficienterne i disse Ligninger ere angivne ved deres Logarithmer, og for at undgaae
for stor Forskjellighed imellem dem indbyrdes, ere de multiplicerede med. Factorer,
hvorved de Correctioner, der blive at anbringe ved Elementerne, ere:

0.0001.dT
0.00001. d log q
dx
dQ
10.di
0.00001 . de
da
0.00001.dR

Pertubations-Beregningen.

Ved ovenanférle Ephemeride for Cometen maatte endnu anbringes Forandringerne
i Banens Elementer formedelst Planeternes Indvirkning paa Cometen. Formlerne til sammes

Beregning ved reent parabolske Baner ere:

0, => (er): + (ya —Y)” + (5: 2)”

x Tr —T
A = Dei: ue
Ta 0,

B— 5 m, (2 =
KS a 0,

C=» m (73 — FA)
"n 0,

FI Ves pS

r r r

B'= Asina cos(a--u) + B sinb cos(B+u) + € sine cosu

(= Acosa+ B cosb + C cose
idet
x y s betegne Cometens heliocentriske Coordinater med Hensyn til Ecliptiken.
Dn Yn Sy — Planetens = = = = = =
Mn Tx On Sammes Masse, Radius vector og Afstand fra Cometen.
k2A k2B k2C Summen af Planeternes Perturbationer, decomponerede efter Coordinat-

axerne. De regnes positive, naar de formindske Cometens Radius vector.

k2A! k2B! k2C' Summen af Planeternes Perturbationer, decomponerede efter Radius
vector, en Linie lodret paa samme i Banens Plan og efter en Linie
lodret paa Banens Plan.
k? = Solens Tiltrækning i Afstanden 1.logk = 8.23558—10, naar Eenheden er Middel-
soldagen; logk = 3.55001, naar Eenheden er Buesecunden.
a, ß, y have samme Betydning som A, B, C i Art. 3, naar © — 0, altsaa y = 0.
a, b, c have samme Betydning som a, b, c i Art. 3, naar & =O, allsaa c — 2.

o = sande Anomalie. Saa haves til Beregning af Elementernes daglige Variationer:
T à :
= = [— 4-1 +319" 40 + tg' 40 + Et 30) — B(4tg 40 — 4tg°1o)]q° cos? 10
dx = r r
— = A’kcosvV 2g — B'k —— (2+ cosp) sinv — C’k ——sinu tg hi
dt 5 V 29 , Vege
dX r sinu
=
dt sini V 2q
di rcosu
— = — €'k ——
dt V2q
de = — A'kV2qsinv — Bk VED
dt r
dq : ota Wipe
eo EnV Ag dd,

For Planeterne antoges ifélge Tavlerne:

1580 Helioc.Langde Helioc. Brede Log. Rad. v. Masse

Oct. 10.5 5° 38/5 — 50875 9.8608
Venus » 26.5 51 120 —2 15.0 9.8595 pees
401859
Nov. 11.5 56 525 —0 56.0 9.8581 å
Oct. 10.5 27 40.0 0 9.9972 Å
Jorden „ 26.5 43 42.0 0 9.9954 RE
59551
Nov. 11.5 59 520 0 9.9940 a
Oct. 10.5 45 533 —0 30.0 0.1707 i
Mars 2 26.5 54 38.0 + 0 16.0 0.1767 2680357
Nov. 11.5 65 62 +0 320 0.1826 vad
Oct. 10.5 261 23.0 +0 20.0 0.7212 :
Jupiter » 26.5 262 415 +0 19.0 0.7202 ss
Nov. 11.5 265 59.0 +0 18.0 0.7201
Oct. 10.5 315 29.3 4 485 0.9944 7
Saturn » 26.5 315 59.5 LT 0.9943 5076
Nov. 11.5 516 295 RT 0.9957 i
Oct. 10.5 19 32.5 +0 56.8 0.0684
Cometen » 26.5 26 345 +15 25.0 9.9652 0

Nov. 11.5 41 26.6 +53 48.0 9.8492

Herved fandtes

A!
Oct. 10.5 + 0.0000555
26.5 + 0.0000101
Nov. 11.5 + 0.0000072
dT dq
dt dt
Oct. 10.5 —0.0000521 — 0.0000002

26.5 +0.0000116 -- 0.0000005
Nov. 11.5 + 0.0000072 —0.0000005

15
B c
— 0.0000055 + 0.0000326
+ 0.0000287 + 0.0000248
+ 0.0000122 + 0.0000051
dn aS di
dt dt dl
— 0%0217 =—0%0050 —0‘0050
+0.1865 —0.0481 —0.0710
+ 0.0685 —0.0170 —0.0080

„IT

Disse Differentialcoefficienter gave ved mechanisk Qvadratur fölgende Tilvæxter :

aT dq
Oct. 11.5 —0.0000940 + 0.0000075
12 — 0.0001108 + 0.0000070
15 — 0.0001144 + 0.0000065
17 — 0.0001008 -- 0.0000045
21 — 0.0000680 + 0.0000024
26 0 0

28 + 0.0000556 — 0.0000010
29 + 0.0000552 — 0.0000015
50 -+ 0.0000756 — 0.0000020
51 + 0.0000980 — 0.0000025
Nov. 12 + 0.0004556 — 0.0000085

For at erholde de til disse Tilvexter svarende cos dda og dd,
de tidligere beregnede lineære Ligninger.

dn
OLAS
— 2.55
— 2.18
— 1.56
— 0.90

0
+ 0.58
+ 0.57
+ 0.77
+ 0.97
+ 3.57

dS
+0"68
+ 0.63
+,0.59
+ 0.42
+ 0.22

0
— 0.10
= 015
— 0.20
— 0.25
— 0.87

SEAT
+ 1.53
+ 1.25
+ 0.78
+ 0.40
0
— 0.13
— 0.20
— 05
— 0.51
— 0.68

CO
KS à won
wif LIBRA
cA OS
NY 7 | å
de =
dt
+ 0.0000010
— 0.0000005
— 0.0000005
de
+ 0.0000050
+ 0.0000031
-1.0.0000031
+ 0.0000029
+ 0.0000024
0
— 0.0009011
— 0.0000017
— 0.0000023
— 0.0000030
— 0.0000142

indsattes de i

Resultaterne, der algebraisk maae adderes til

den beregnede Cometephemeride, fandtes at være

Oct. 11
12
13
17
21
26
28
29
30
31
Nov. 12

cos dda
5.18
+ 5.00
+ 2.55
+ 0.91
+ 0.05
+ 0

+ 0.18
+ 0.56
+ 0.48
+ 0.65
+ 4.66

EET

+ 5.84
+ 5.60
+ 5.75
+ 4.18
+ 6.00
+0

+ 0.72
+ 1.07
+ 1.46
+ 1.72
+ 6.18

Paa Grund af Observationernes ringe Antal efter det sidste Datum ansaaes det for
overflodigt at fortsætte Perturbationsberegningen.

Uhrcorrectionerne,

De af Tycho angivne Tidspunkter for Cometobservalionerne trænge til væsentlige
Forbedringer, uden hvilke selve Observationernes Værdi vilde betydeligt forringes. Hel-
digviis har han selv været vidende om sit Uhrs Mangler og med Hensyn dertil anstillet
Höide- og Azimuth - Observationer af Fixstjerner, der, som han oftere bemærker i sit
Manuscript, skulde tjene til Bestemmelsen af Uhrcorrectionen. Ligeledes har Tycho, i Er-
kjendelse af, at de observerede Fixstjerne-Höider og Azimuther maatte forbedres, hvis
Observations - Instrumentet havde en Feil i Opstillingen, nogle Gange observeret Polar-
stjernen; men endskjöndt Methoden er aldeles riglig, kunde der ikke tages Hensyn dertil
paa Grund af Observationernes Unöiagtighed.

I Tychos Manuscript ere Azimutherne deels regnede fra Meridianen, deels fra
förste Vertical, med Angivelse af, til hvilken Side af disse Linier Stjernen befandt sig.
Denne Forskjellighed er i efterfölgende Tableau undgaaet, idet Azimuth regnes blot fra
Horizonters Sydpunkt, negativ mod Öst og positiv mod Vest.

October 10.

Paa denne Dag saae Tycho Cometen förste Gang og anstillede ikke faa Obser-
vationer af samme. Disse kunne imidlertid ikke benyttes, fordi Fixstjerne - Observationer
mangle til Uhrets Correction, der, paa Grund af den store daglige Bevægelse i R.A. og
Decl., vilde faae megen Indflydelse paa Cometens Sted, eftersom den ved senere Under-

sögelser befandtes at være betydelig.

October 11.
Obs. Az. Obs. Höide. Uhrtid. Beregn. Tid. Uhrcorr.
a Aquila ON al GENE 51472 EB — Ag™ 50°
@ Aquarii +0 50 31 48 0 8 50 45 7 45 57 — 64 48
« Pegasi 0 0 i À 9758) 15 8 42 Af ua 8
8 Orionis = MD 99, 38, 30 15 21 10 15 19 24 Si 2G

Tycho har ved senere Tilföielse i Manuscriptet rettet Uhrtiden for & Aquilæ til
6" 4m 30: og for « Pegasi til 858" 20, altsaa Uhrcorrectionen resp. — 16" 55° og — 15™39*.
Da Tidsæquationen er — 15m 105, tår man antage, at Tychos Uhr skulde angive sand
Soltid, hvilket ogsaa fremgaaer deraf, at han oftere verilicerede Uhret ved Solens
Nedgang.

Paa Grund af den stærke Variation af Uhrcorrectionen ansaaes det for hensigls-
messigt at interpolere den til Anbringelse ved Cometobservationerne.

October 12.

Obs. Az. Obs. Höide. Uhrtid. Ber. Mid. Tid. Uhreorr.
338? Aequatoris 0° 0/ = 8 30™ 20° Sons: DUT
« Pegasi Gui lie EE HKD) 8 58 46 Ai M
« Tauri 0 0 49 43 0 14 37 20 14 5 56 Sail DM
8 Orionis ® 3 95 0 15 20 20 14 48 16 = fi

October 13.

« Aquile a By ND 4 55 50 67085 Hab ig 95) Op
« Aquilæ JL (ÿ 50) 4 47 0 Ge Ha 5 41 14 == 9556
« Aquari +40 0 25 10 0 10 28 0 9057022 5058
« Tauri SC Ti (i) 49 45 0 14 43 45 Vi SAD, =) &

October 17.

Tycho havde paa denne Dag taget to Uhre i Brug, hvoraf dog kun det ene (Horologium
majus) blev benyttet ved Distancemaalingen. Uhrcorrectionen gjælder derfor blot for
dette Uhr.

« Aquilæ +16° 54’ 40° 53/30” 6! 95™ 205 5h 57™ 10° 5967510:
y Pegasi 0 0 47 O0 0 10 5 5 9 26 44 fe 21

October 21.

« Pegasi 0 0 41 8 0 5 31 30 8 25 SL EE Gar
« Aquilæ +68 40 23. 90 617715 8 48 54 +2 51 59
« Aquile ern) (1) 16 58 0 ZT 9 58 59 120051059
a
October 26.
« Aquile +19 20 40 57 0 5 59 95 5 29 56 — Tie oF
October 28.
« Aquile +50 0 32 25 0 4 54 5 1595 SLO Aie EE
« Aquilæ +67 0 24 120 6 T5 8 14 32 OMS OY
« Aquilæ a) A 45 0 6 18 17 813259 SL 5 EY
« Aquilæ +73 0 20 54 0 6 26 40 8 40 44 NG) iy Vi
« Aquilæ +81 0 15 53 30 DW GQ) iG op +12 14 52
October 29
« Aquilæ u) 4 10 0 5 32) 0 DANES hs sn
« Aquilæ +18 50 40 43 0 5 43 95 5 14 54 8051
« Agnile JO) 40 21 0 5 51 56 5 22 40 20h16
« Aquile +81 41 ia @ 0 10 0 50 ee EN 1
« Aquile ey) 103500 10 28 5 DU al} 38
« Aquilæ +90 0 ON FAN 10 43 25 9 56 58 —46 47

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 4 Bd. I

« Aquile
Aquilæ
Aquilæ

=
R

« Aquilæ
e Aquilæ
« Aquilæ
« Aquilæ
e Aquilæ
« Aquilæ

Pegasi
Tauri

=
RER

«a Pegasi »

a Ophiuschi
& Virginis

Obs. Az.
+13 0
A5 UD

+17 0

— 77 59

+05

October 30.

Obs. Höide. Uhrtid.
A1 19 0” 5 15" 30°
iy) 5 20 0
40 55 0 5 96 10
October 31.
GE 0% 4 45 50
40 52 0 4 53 90
40 24 0 5 6 15
31 59 0 7 12 10
30 59 0 7219080
18 41 50 9 12 20
November 12.
a 730
49 45 0 ley ©
November 13.
= 6 15 0
November 15.

p 9 0 4 55 0
December 13.

23 56 30 18 42 53
25 11 0 18 58 30

NN oo

19 1

18
18

. Mid.

547
0
4

C1
mw

Tid.

5:
11
59

-_
HUE >

Ja ie CI =

40
46

| |
= C1

12
=

Cl QI
oun CES

or
a ©

B. Observationernes Reduction.
res

Reduetions-Methoden.

Endskjöndt Tycho har anstillet en Mængde Höide- og Azimuthal-Observationer al
Cometen, foruden Distancerne fra Fixstjerner, saa er der ved Beregningen dog kun taget
Hensyn til disse sidste, da de förste Observationer viste sig al være meget unölaglige,
iser da de for en stor Deel afhænge af Tiden. Distancerne, maalte ved Sextanten og
Radius, bleve derfor corrigerede for Refraclion og Parallaxe samt reducerede til et bestemt
Tidspunkt, beliggende imellem Grændserne for Observationstiderne paa samme Dag.

Correctionen for Refraction og Parallaxe beregnedes ifölge Bessels Afhandling XIV
i „Astronomische Untersuchungen” Bd. Il.

Distancernes Reduction til et bestemt Tidspunkt udförtes ved at udvikle Relationen
imellem Distancens Variation og de samtidige Varialioner i Cometens R.A. og Decl.

Betragles det sphæriske Triangel CPS imellem Cometen €, Verdenspolen P og
Fixstjernen S, haves ifölge sphærisk Trigonometri, idet Distancen CS betegnes ved 4,
Cometens og Stjernens Declination ved d og d’, deres R.A. ved @ og «‘,

sinC sind = cosd’sinP le
cos £ sind — cosd sind’ — sind cosd’cosP 2.
cos À = sind sind’ + cosd cos 0’ cos P : 3:

Differentieres (3) idet 4, 0, P variere, faaes ifölge (1) og (2)
d4 = — cos (dd + sin C cos d.dP 4.

Bemærkes nu at P=«—.«' eller P=«'— a, eftersom Cometens Rectascension er større
eller mindre end Stjernens, altsaa enten dP = de eller dP = —de, faaes istedetfor (4) de
to Ligninger

dd = — cos C dd + sin C cosdda a>a'

dd = — cos C dd — sinC cos dde Te

der altsaa, idet C altid betyder den indvendige Vinkel ved Cometen bestemt ved (1) og (2),
maae benyltes hver især i det paagjældende Tilfælde. Betegne dd og d« Variationen i
Decl. og R.A. i Tidsintervallet fra Observalionsmomentet til det bestemte Tidspunkt, vil da
være Distancens Reduction til dette Tidspunkt.

Det vil i det Fülgende være beqvemt at have, istedetfor de tvende sidstnævnte
Ligninger, een Ligning, gjældende baade for z>e' og a<a'. Da sinC i hine Ligninger

ws oie

i hvert Tilfælde er positiv, fordi € selv i hvert Tilfælde er beliggende imellem 0 og 180°,

saa vil É
dd = — cos Cdå — sin C cos dda 5:

gjælde for begge Tilfælde, naar C regnes fra 0° til 360°, idet C=O, naar S befinder sig
imellem Polen og Cometen i dennes Declinationscirkel, {ste og 2den Qvadrant beliggende

paa venstre, 3die og 4de paa höire Side af denne Cirkel, for et Oie vendt mod Cometen.

Reductionen,

October 10.

Omtrent Kl. 7 opdagedes Cometen af Tycho i den sydlige Fisk. 1 Beskrivelsen
over samme hedder det, at dens Lys var svagt og graaligt, Halen tynd. Kjernens Størrelse
antoges liig Venus’s, naar denne er Jorden nærmest, hvilken Tycho anslaaer til omtrent
8 Minuller. Halens Længde kunde sammenlignes med Afstanden mellem de to bekjendte
Stjerner Bog y i Aquila, dens Retning var henimod en Stjerne (x) i Fiskens Bryst, hvilken
Stjerne bedækkedes af Halens Yderste.

Ifolge Art. 6 blive Observationerne, der ere anstillede paa denne Dag, ikke benyt-
lede. De anföres imidlertid for Fuldstendigheds Skyld.

A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra « Pegasi.

Uhrtid. Obs. Distance.
gh 40m 0° 15° 45° 0"
ih sy 1578500
11 55 0 15 28 0
137150 155950

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra & Pegasi.

b. Distance fra y Pegasi.

c. Distance fra y Piscium.

October 11.

A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra & Pegasi.

Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 12" Dist. t, 12"

Ge Be 7 2 alse MORT RESTE A TOMES Tee OL 20 AN 0 wee
10° 23 0 SS aly ALTER + 50 Is ee, = NS 029 14 2 91
14 32 0 12 40 17 1450 + 76 Ma 0 57 14 A 53
Middeltal 145 9 97

b. Distance fra y Pegasi.
8 16 0 TTS 24 20 0 +15 24 20 15 +27 19 24 47 54

e Distance fra ¢ Pegasi.

8 23 0 14018118 19 28 0 + 9 19/2287 29 — (62 58 18 25 51
d. Distance fra @ Pegasi. |
8 52 50 1.127 48 127200 0 1272070 — 60 50 10 59 10
e. Distance fra £ Pegasi.
8739710 151012 9500 + 18 9 50 18 — 55 27 2145551
B. Observationer med Radius.
a. Distance fra @ Pegasi.
1885060 6 51 18 13 48 0 + 56 13 48 56 — 11 16 13 37 20
b. Distance fra y Piscium.
Is Selon 2 605200 + 1 6920551 +40 40 |
e, Distance fra & Aquarii.
9 15 0 8 10 12 6 20 0 + 24 G OU) M m 5 36 17
October 12.
A. Observationer med Sextanten.
a. Distance fra & Aquarti.

Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 10" Dist. t. 10"
CONTE 7 39" 35° TSW SC LOY BE eR NE GET
12722730 11052255 72570 -+145 718 250,25 +15 52 RATE

Middeltal 729) 30

b. Distance fra 6 Pegasi.
8815710 LIGA 25) 6 25 0 + 0 692540 = 98) 5 325521
12 29 0 11 59.35 5 35 0 + 8 SØDE 8 +26 25 6 1 35
Middeltal 5505827

ern =

Deo mm

c. Distance fra & Pegasi.

Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 10° Dist. t. 10" Vægt
gt 97m 0° ÉMOTION DE MO TE oo 55! 1300950 15

d. Distance fra & Pegasi.

8 45 0 88135855 4 50 0 + 21 14 50 21 + 5 29 14 35 50 1
153480 2 38 35 14 42 0 +108 14 45 48 — 15 18 14 50 30 1
15 25 0 2555855 14 42.0 +142 14 44 22 —15 4 14 29 18 1
Middeltal 12518855 3
e. Distance fra € Pegasi.
8520 322055 3 SD + 15 ed) Bi als) +1 40 8867753 1
1928530 12 23 35 SONO + 79 8 1 19 — 15 7 59 44 så
13 57. 0 15 27. 55 1550 +256 14858850 — 3 38 i bape 1
Middeltal 8207738 5
B. Observationer med Radius.
a. Distance fra & Aquarii.
7 40 0 14810535 i ah + 40 7 56 40 — 26 56 7 9 44
b. Distance fra 0 Pegasi.
7 418.0 535 62.2570 + 42 6 95 4 — 55 58 D il)
October 13.
A. Observationer med Sextanten.
a. Distance fra 0 Pegasi.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 10" Dist.t.10" Vægt
8 9670: 7" 59% 0° de 0 IS 17) ara RO se ob Et
b. Distance fra & Pegasi.
8 45 0 8 18 0 S25) 0) 265) ED ED +11 26 9 56 52 1
9 20 0 85853500 9 22 0 +34 9 22 34 + 7 24 9 29 58 1
15 58 0 13 11 0 10732770 +228 10 55 48 — 924 56 10211512 0 udel.
Middeltal 9 33 25 2
c. Distance fra ¢ Pegasi.
8055 0 8 28 0 8 50 0 +7 SONT —18 57 8.11 10 1
15 20 0 12 53 0 270520 0 TRS TNT) +55 52 8 29 52
Middeltal 8 20 31 2
d. Distance fra & Aquarü.
9 50 0 9500 5590 +56 5 59 56 + 0 44 5 40 40 1
10 35 0 FOREST 5 5150 +97 En 7 — 0 12 5138555 1
10 50 0 10 23 0 5 38 0 +107 5 39 47 — 0 30 DST
1% 0 0 11 33 0 5 4250 +152 BY Wy =. 3-21 5 41 55 1
12 18 0 ik el 5 44 0 +165 5 46 45 — 4 95 5 42 20 1
Middeltal 5 40 55 5

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra 0 Pegasi.

Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 10" Dist. t. 10"
7 96" 05 6° 59" 0° 1° 25° 0” 0 oie S51 35% 0° 55’ 25”

b. Distance fra ¢ Pegasi.
2

Uo ee iy Bale i) 8 52 0 — 14 8 51 46 +16 32 9 8 18
8 50 0 8 23 0 9 10 0 + 27 9 10.27 +10 55 § 21 0
Middeltal 9 14 39

c. Distance fra s Pegasi.
hy i 7 35 0 8 52 0 — 54 8 531 26 — 50 54 87032
88855500 8 28 0 8 19 0 + 7 Sopa —18 57 84010
Middeltal 8720521

October 17.
A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra & Pegasi.

Uhrtid Uranb. MT. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 10" Dist. t. 10"
EE BE Or Bi 1107400 — 6! 11° 26’ 54” 5,504 MA mr
b. Distance fra « Aquile.

EZ 8 38 55 16 58 0 + 49 16 58 49 —15 14 16 45 55

11 45 111235 16 42 0 +7 16427 7 +12 52 16 54 59

Middeltal 167 50717
c. Distance fra 6 Pegasi.

9 21 0 8 48 35 16 56 0 +206 16 59 26 — 6 0 16) 53, 26
d. Distance fra B Aquarii.

9 52 0 8 59 5 18 53 0 + 66 18 54 6 + 7 26 197 12752
e. Distance fra y Delphini.

9 47 0 9 14 35 6 12 0 + 25 61225 — 5 16 oO TNT)
f. Distance fra ¢ Delphini.

9 "5410 9921535 671270 == 98 6 11 52 — 6 56 6 4 56

October 21.

A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra ¢ Delphini.
.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist- Corr. Corr. Dist. Red. t. 9" Dist. t. 9" Vægt
GP CN Sh 59" 4 ER DE ME 8° 53 8” DA 8205340124 1

Uhrtid
Be NE
7 19 30

6 42 50
715 50

Uranb. M.T.
GA
OST

OMAN
C1

b. Distance fra & Aquila.

Obs. Dist. Corr. Corr. Dist.

Ga
6

26
26

DOL EE DR,
25 0 +123 6 227005

c. Distance fra & Pegasi.
16 0 + 8 26 16 58
210 +37 26 21 37

Red. ı. 9"
di 0! 6"
ZA), Sul

Middeltal

—1 55
—0 32
Middeltal

Dist. t. 9"
6° 24’ 18”
6 27 54
6 26 6

26 15 3
26 A 5
26 18 4

Vægt

Disse Sextant-Observationer ere anstillede af Tychos Disciple, medens han selv paa denne
Dag og den 26de observerede i Helsingborg med Radius.

ved Fixstjerne-Observalioner, anföres de blot.

7 50 0
320,40
9 45 0
1114 0" 0
8 15 0
8 2 0
9 10 0
9 20 0
Uhrtid
6" 27" 30°
7 3530
6 55 0
7 i Op
8 52 50

Uranb. M.T.
65172915
qf PA il

22 51
34 51
8 42 21

Oo oO oO er}

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra & Aquile.

20, 0
21 0
21 0
220

b. Distance fra Ë Aquile.
50 0

c. Distance fra B Cygni.
SU

d. Distance fra & Pegasi.

10 0

October 26.
A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra & Aquile.

Obs. Dist. Corr. Corr. Dist.
12° 500% „E70 ie 3h bre
19500 + 15 1950515

b. Distance fra € Aquile.

6) shy 1 + 75 3 36 13
3,38 0 +107 She) Lf

53700 +141 3139721

Red. t. 8"

77 10"

+2 28
Middeltal

+0 43
Middeltal

Dist. t. 8"
2 ie

sı QI QI CI

52 45
48 25

DS Sr
wo
SPD vı

cr» CI QI

Da han ei verificerede Uhret

Vægt

um.

Uhrtid
Baur
6 51 15
7 50 0
515 0
5 55 0
6 15 0
6 55 0
5 2% 0
5 40 0
5 50 0
6 20 0
oe
6 50 0

Uhrtid
5h 90" 0°
5 Oa)
7 50 O
5 35 0
5 58 0
7-35 0

Uranb. M.T.
Ge EE

Uranb. M.T.

-h -

32 24°

39
42

50
48

24
24

Obs. Dist, Corr. Corr. Dist.
ns 11608 1173502 167
d. Distance fra & Delphini.
A 20 +10 21 2 10
Jig 50 + 16 2157716
B. Observationer med Radius.
a. Distance fra & Aquile.
3250220
35
3 50 0
3,3250
b. Distance fra 8 Cygni.
11 58 0
11280
id; 3210
11 36 0
c. Distance fra & Aquile.
1225220
d. Distance fra y Teli.
11 28 0
October 28.
A. Observationer med Sextanten,
a. Distance fra € Aquile.
Obs. Dist. Corr. Corr. Dist.

AS D NO eter td

12
15

16
16

58
10

1
30

c. Distance fra B Cygni.

b. Distance fra B Cygni.

Otis =e 450.95
MECS 1197 126 10

c. Distance fra & Lyre.
0 + 18 21 35 18

d. Distance fra & Aquile.
0 + 26 16 11 26
0 + 17 16 30 17

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 4 Bd.

4° 50° 27‘

Red. t. 8"
+1 40"

+5 18
+1 41
Middeltal

Red. t. 8°
ZU. Se

+0.
—3 28
Middeltal

—0 17

+0 47
— 6.50
Middeltal

2 5 28
2 6 57 1
2 6 12 2

Dist.t.8" Vest
ASI 38 4

13721756 1
13 8 42 1
15 4 54 2
ral Bey A 1
16 12 13 1
16 23 27 1
16 17 50 2
4

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra € Aquile.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr, Dist. Red. t. 8? Dist. t. 8°
He Se 4° 95 0”

b. Distance fra B Cygni.

5 20 0 Te BO ME 12 46 0 DÉTENTE
DT i 50 SH 12 48 0 +145 12 50 95 ALY BI ETAGE
~

e. Distance fra a Aquile.

5 58 0 78850592 155550 + 26 15555796 +0 47 ONE
October 29.
A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra € Aquile.

Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 8" Dist.t.8" Vægt
Kae TP eRe BAT NT SE (Cf a EEN 19" 5° 45! 51% I
b. Distance fra B Cygni.

6 47 0 GO ES 0 15 45 0 Sg Gil 13 48 51 I
c. Distance fra & Ophiuchi.
a @ 6 23 26 1972020 +75 19821715 —5 46 18 55 27 1
un of Xi) 6 532 26 18550 +78 18 59 8 —5 15 1822552 55 L
e: Middeltai {hs} SEELE] 2
d. Distance fra a Aquile.
201980) 6741526 173550 +19 url 93a) 118) +5 55 17 39 12 1
e. Distance fra « Lyre.
7 38 0 6 59 26 21 19 0 +54 21 19 34 —( 57 21187737 1
B. Observationer med Radius.
- a. Distance fra £ Aquile.
6 58 0 (a) PAG 5 55 30 + 9 5 35 59 +5 42 >» al 21
Uy by 9 19 58 DEAD +51 Bury il —À 3 5 41 48
10 46 0 10058 5 46 0 +60 oie AU =} 9 5.0) Bi
Middeltal 5 41 20
b. Distance fra B Cygni.
OAI 6 14 26 13) 247% 0 15.0247 20) +5 51 13) 21298
c Distance fra & Ophiuchi.
6 56 0 63925726 18 50 0 +75 18531 15 —5 46 18 25 27
te MAO 6 32 26 18 52 0 +78 1845378 —5 13 18552755

Middeltal 18 26 41

d. Distance fra & Aquilæ.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 8" Dist. t. 8"
75 19" 00 EME 267) 172 80" 10" «| a 18’ 19% ‘+5 55% 17° 22’ 19”

e. Distance fra a@ Lyre.
7 38 0 6 59 26 20 5520 +54 20 55 34 —0 57 20 54 37

October 30.

A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra & Aqule.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 6" Dist. t. 6" Vægt
681520: Su 4am 59" 182 562 02 Erg tee 5608504 Se ee le Gi

b. Distance fra & Ophiuchi.
6 23 0 6 2252 1782950 +39 17 29 39 +0 9 17 29 48 1

c. Distance fra a Lyre.

6 29 0 628552 20 49 0 4-24 20 49 24 +0 4 20 49 28 1
d. Distance fra B Cygni. ;
6 36 0 6 15 52 14 49 0 +35 14 49 35 —0 36 14 48 59 1

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra & Aquile.
6771570 5 54 52 18 41 0 +50 18 41 50 +0 17 18 41 47

b. Distance fra @ Ophiuchi.
6 23 0 6 2 52 1121770 +59 17 17.59 +0 9 17 17 48

Distance fra « Lyre.

6 29 0 6 8 52 20 29 +24 20 29 24 +0 4 20 29 28

d. Distance fra B Cygni.

0 +35 14 40 35 —0 36 14 39 59

October 31.

A. Observationer med Sextanten.

a. Distance fra & Aquile.

Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 7" Dist. t. 7? Vægt
5h 56" 0° SDS SO TS MONS TS ET OT EN NON TS NT
7 57 50 20 25 0 +15 20 25 0 Pate 5A 20 23 6 1

Middeltal 2002222 2

Uhrtid
bu:
Sl W
sy)
6 25 0
8 15 50

c. Distance fra « Ophiuchi.

Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 7?
Gamo be 8) OY eI ESS COTE
7 aft) 0 160 +104 16.5 44 +1 32

Middeltal
d. Distance fra & Lyre.
0 + 38 20 45 38 —0 17

e. Distance fra B Cygni.

0 + 7 tay ln +1 36
0 +58 15 45 58 —2 2
Middeltal

Dist t. 7° Vægt
16° 6’ 9” 1
16 76 1
16767359 2
20) 45) 21 I
13 46 43 1
15 Al 36 I
15 44 10 2

Disse Sextant- Observationer ere anstillede af Tychos Disciple, medens Tycho obser-

verede paa denne Dag med Radius i Helsingborg.

5 30 0
Oo WO
oy @ W
SAS
SD
5 35 0
G a 0
CAMION
5 45 0
672050
9 20 0
8 40 0
Uhrtid

6 om 155

19 50 0
19 50 0
20 4 0
20 80
Adi) 0

b.. Distance fra @ Ophiuchi.
16 00
15555580
155100

c. Distance fra £ Aquile.
Seoul)

d. Distance fra B Cygni.
150250
15 28 0

e. Distance fra a@ Lyre.
20 12 0

November 12.
A. Observationer med Sextanten.
a. Distance fra a@ Ophiuchi.
Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 7?
6 16m 45 6° 15 0! + 94” 6° 16 347 —0 54”

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra a Aquile.

Dist.t. 7 Vaægl

6° 15° 40”

b. Dislance fra & Herculis.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 7"
ee GE ET SAUT Sat 0 019
B. Observationer med Radius.

a. Distance fra & Ophiuchi.

601 6 16 45 65100 + 94 6 1 54 —0 54

6 45 0 T+ te $30 5 59 0 +142 6 1 22 0

6 51 0 Tid ie SO 622120 +-148 6 3 28 +0 9

1025" 0 7 Al 50 i Be) (i) +149 6712293 +0 20

7 40 O 7 56 50 672050 +-162 6 2 42 +1 8
Middeltal

b. Distance fra & Herculis.
6 50 0 6 46 50 8 12 0 + 66 871556 —0 27
c. Distance fra & Lyre.
Zu A020 7 16 50 23 16 0 + 89 25. 17 29 —0 21

d. Distance fra 0 Herculis.

192-5000 7 21 50 9 48 0 + 20 9 48 20 +0 24
7.19570 7 55 50 9) 310 + 25 9 51 25 +0 59

Middeltal
e. Distance fra & Aquile.
7 45 0 Se 130 19 50 0 +176 19 52 56 A 54
November 13.
A. Observationer med Sextanten.
Ingen.
B. Observationer med Radius.
a. Distance fra & Ophiuchi.
Uhrtid Uranb. M.T. Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 7"
6 28" 0° 6" 45™ 575 ae wil OY eee 12 10° 157
b. Distance fra & Herculis.
62387 20 6 55 57 7 26 0 + 85 7 27 25 —0 8

c. Distance fra 0 Herculis.

6 46 0 150557 9 25 0 + 16 95257816 +0 4
d. Distance fra & Lyre.

9/958). 0 259831 23 4 0 +256 25 47 56 —1 11
e. Distance fra « Aquile.

143,00 8770387 33 24 0 + 61 351 —1 58

De tvende sidste Observationer ere anstillede meget ner Horizonten.

Dist. t. 72

8°

OOo

io)

bo
eo

cow ©

RD GIRO

dll

5
22

Dist. t. 7

5° 31° 57”

ci
Sa

nw
ol

Vægt
1

Uhrtid
5! 56" 0°
5.90

Uhrtid.
18} 25" 0°

18 42 0

18 49 0

Uranb. M.T.

5b 45™ 50°
6 18 58

By Bye NT)
6759558

Uranb. M.T.
18" 20™ 16°

18 57 16

18 44 16

November 15.
A. Observationer med Sextanten.

Ingen.

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra a Ophiuchi.

Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 6"
4? 48' 0” Sia Oia 4° 49% an” De
A 48 20 + 102 SN +0 14

Middeltal

b. Distance fra & Herculis.

5 54 0 + 147 5 56) 27 = 9
5 55 0 + 150 5 57 50 Sn) Gl

Middeltal

December 13.

A. Observationer med Sextanten.

Ingen.

B. Observationer med Radius.

a. Distance fra x Ophiuchi.

Obs. Dist. Corr. Corr. Dist. Red. t. 18"
7° 29! 0” +46" 7° 29° 46 —0 36”
b. Distance fra y Ophiuchi.
14 45 0 + 67 TAG a7 —0 17
c. Distance fra a@ Ophiuchi.
16 0 0 + 18 16 0 18 u 35
9.

Sextant-Observationerne sammenlignede med Elementer I,

Dist. t. 18"
7° 29° 40”

14 45 50

15 59 13

Beregner man, ved Hjelp af Cometephemeriden, Distancerne imellem Cometen og
Fixstjernerne og sammenligner dem med de observerede Distancer, erholder man Ephe-
meridens (de forelöbige Elementers) Feil. Indsættes disse i Ligning (5) i Art. 7, faaes

ligesaamange Ligninger for hvert Datum, som der er observeret Stjerner.

Disse Ligninger,

oplöste ifölge de mindste Qvadraters Methode, give den sandsynligste Feil i Ephemeridens

31
Rectascension og Declination, nemlig: cos d.dæ og dod, tilligemed disse Feils sandsynligste
Feil eller Vægt.

Endskjöndt Tycho har udpeget Sextanten som et bedre Instrument i Sammenligning
med Radius, saa seer man dog, ved Betragtning af Observationerne med samme, at den
maa have havt en betydelig Collimation eller ogsaa har der indsneget sig betydelige Ob-
servalionsfeil ifölge Instrumentels Indretning og Observationsmethoden. Gradbuens tilfældige
Delingsfeil hører vel ogsaa herhen, men til at bemærke samme, endsige at tage den med
i Beregningen, ere der for faa Observationer. Da man veed, at Tycho selv havde væsentlig
Deel i Instrumenternes Forfærdigelse, kan man vel have Grund til at betragte Delingsfeilene
som uskadelige i Sammenligning med de övrige Feil. Antages nu, da man ikke ved de
nærværende Observationer kan adskille Collimationsfeilen fra Observalionsfeilen, at disse
Feil have havt en bestemt Störrelse for hver Dag, saa kan man i Ligningerne indföre en
Størrelse, der indgaaer paa samme Maade, som selve Distancefeilen. Betegnes denne nye
Størrelse ved &, og bestemmes den saaledes, at den algebraisk skal subtraheres fra den
observerede Distance, saa kan Ligningen (5) i Art. 7 skrives saaledes:

0 = dd + 0 + sinC. cos dda + cos Cdå
Paa denne Maade maa man have d/ = —[Observ.—Beregn.], hvorimod de fundne
cos d.da og dd ere [Observ. — Beregn.].

I det Fålgende ere de beregnede Ligninger opstillede, samt de af samme fundne
cos dda, då, 6. Für Eliminationen bleve de multiplicerede med Qvadratroden af den til-
svarende Vægt, der ifolge Art. 8 lillegges hver Distance.

October 11.
0 = + 5/116 — 9 + 9.42907 cos Ide + 9.98475 dd
0 = — 8.367 + 6 + 9.91925 + 9.74608
0 = — 5.260 + 6 — 9.94456 + 9.67711
0 = — 0.700 + 6 — 9.95356 — 9.64228
0 = +15.451 + 6 — 9.51569 + 9.99052
dd = +8251 Vægt = 0.50
cosdda = + 2.164 » — 1.91
6 = + 8.085
October 12.
0 = — 4:617 + 6 — 9.94226 cos d'de — 9.68413 dd
0 = + 1.153 + 6 — 9.93972 + 9.69227
0 = -- 0.750 + 6 — 9.95420 + 9.70864
0 = — 4.967 + 6 + 9.76165 + 9.91185
0 = — 6.655 + 4 + 9.52505 + 9.97414
dd = — 41037 Vægt — 1.25
cos dde = + 5.500 » — 217

6 == — 6.775

October 13.

0 = + 17280 + 9 — 9.188537 cos dda + 9.99478 dd
0 = + 26.780 + 6 + 9.87520 + 9.82285
0 = + 4.750-+ 6 — 9.89564 + 9.79080
0 = + 19.520 + 0 — 9.41155 — 9.98505
dd = + 55537 Vagt = 6.45
cos dda = — 14.180 n = 2,95
6 = —17.453

October 17.

0 = — 0/067 + 4 + 9.99775 cos dde — 9.00890 dd
0 = — 25.700 + 4 — 9.99888 — 8.85514
0 = — 54.550 + 6 — 9.85978 — 9.85867
0 = — 23.150 + 9 +. 9.64698 — 9.95241
0 = — 21.500 + 6 — 9.59509 + 9.96544
0 = — 17.930 4- 6 — 9.99757 + 9.02247
dd = — 5.733 Vegt = 2.05
cos dda = — 9.457 mn. — 3.51
6 = +16.778
October 21.
0 = — 5450+ 4 + 9.96064 cos dd« — 9.60978 dd’
0 = — 6.055 + 4 — 9.60455 — 9.96166
0 = —21.400 + 6 — 9.99547 — 9.23576
dd = + 15/590 Vagt = 0.54
cos dda = — 1.571 n = 2.29
GI + 19.529

October 26. (udelades.)
0 = + 4583 + 6 + 9.87042 cos d de — 9.82651 dd

0 = — 1.217 + 60 — 9.58274 — 9.96541
0 = —12.717 + 6 + 9.62513 + 9.95745
0 = —15.400 + 6+ 9.98241 — 9.44545
dd = +61:460 Vægt = 0.09
cosdda = — 19.452 ” == 0.53
9 = — 5.335

October 28.
0 = + 6:750 + 6 + 9.68294 cos d'de — 9.94263 dd

0 — — 8.735 + 9 + 9.80354 ++ 9.88759
0 = —18.500 + 9 — 9.12766 + 9.99605
0 = —10.000 + 6 + 9.91495 — 9.75533
dd = + 5:826 Vægt — 2.54
+ cosdd« = — 0.203 m = 0.46

6 = +7.648

October 29,

0 = + 2:500 + 6 + 9.82276 cos d'de — 9.873528 dd
0 = — 1.753 + 6 + 9.84796 + 9.85100
0 = +13.050 + 9 + 9.97942 — 9.47818
0 = — 2.020 + 9 + 9.92782 + 9.72577
0 = —26.617 + 6 — 8.86187 + 9.99885
dd = + 6:040 Vægt = 1.51.
cos dda — —28.220 » = 0.46
6 = +19.006
October 30.
0 = — 2.485 + 6 + 9.95694 cos dde — 9.70076 dd
0 = — 7.955 + 6 — 9.98646 — 9.59061
0 = —17.155 + 6 — 8.25563 + 9.99993
0 = —11.485 + 6 + 9.87595 + 9.81940
dd = + 81098 Vagt = 1.55
cos dde = — 2.080 n = 214
= + 11.931
October 31.
0 = — 5:517 + 6 + 9.94497 cos d'de — 9.67486 dd
0 = — 5.200 + 6 — 9.98120 — 9.45936
0 = — 25.900 + 6 + 8.62577 + 9.99965
0 = — 8.000 + 6 + 9.89846 + 9.78615
dd = +9'335 Vagt = 2.21
cos dde = — 1.752 n = 418
6 = + 9.856
November 12.
0 = — 6:717 + 6 — 9.66895 cos dd« — 9.94667 dd
0 = — 7.800 + 6 — 9.96347 — 9.59490
dd = — 4028 Vægt — 0.37
cos dda = — 6.760 nv == 0.42
OR

Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 4 Bd.

C. Banebestemmelse ved Sextanten.

10.

Indsættes nu de fundne cos dd« og dd i Ligningerne Art. 4, faaes, idet man an-

lager IO =0, di = UV:
a. Rectascension.

Oct. 11... 0 = — 24164 + 0.0001647 — 0.10990dlogg — 9.519054 + 0.4991548 + 0.20659 di + 0.59989de
12...0 = — 5.300 0.05166 0.21950 9.64224 0.55965 0.54912 0.45016
15...0— +14.180 0.09827 0.52250 9.74758 0.50788 0.45950 0.45507
17...0 = -+ 9.457 0.20255 054451 9.99400 0.52260 0.67155 0.47260
NM...0 = + 1.571 0.21970 0.61854 0.08789 0.07562 0.70975 0.404553
28...0— + 0.205 0.16954 0.60868 0.11160 9.61227 0.62590 0.20077
29... 0 = 428.220 0.17089 0.59981 0.10815 9.54855 0.60445 0.16464
50...0 = + 2.080 015269 0.60561 0.09701 9.49067 0.57777 0.14090
i). Ol 752 015161 0.58025 0.09881 9.41025 0.55015 0.09688

Nov.12...0 = -+ 6.760 + 0.01758 —0.38458 — 8.121153 +9.51618 +0.18949 + 9.65515

b. Declination.

Oct.11... 0 = — S251 — 0.07959 + 1,58017 + 0.69400 — 0.49077 + 8.90897 +. 0.17247
12% 0 = + 4057 0.07978 1.58548 0.69450 0.47794 9.09518 0.14757
15. 0 = — 5.557 0.10920 1.58418 0.69187 0.45826 9.28540 0.10272
17 0 = + 5.755 0.10747 1.55811 0.65206 0.55588 ” 9.89955 9.98264
21... 0 = —15.590 0.05884 1.29529 0.57207 0.17595 9.68744 9.89952
28...0 = — 5.826 9.84825 1.14754 0.58190 9.89271 0.47585 9.75972
29...0 — — 6.040 9.81586 1.12255 0.54846 9.84967 0.49255 9.70518
30... 0 = — 8.098 9.79667 1.10748 0.51224 9.80585 0.49889 9.65181
53l...0 = — 9.555 9.714556 1.07661 0.28508 9.77095 0.52081 9.64704

Nov.12...0 — + 4.028 — 9.15766 +. 0.80185 +9.80988 —9.21570 +0.55007 + 9.19125,
der för Eliminationen bleve multiplicerede med Qvadratroden af den til hvert cos dde og
dd svarende Vægt.
Bibeholdes efter denne Multiplication endnu Betegnelsen
0 = n + a.dT +b.dlogq + c.dx + d.dg + e.di + f.de.
saa maatte beregnes, ifölge Gaus, Værdierne [aa], [ab] o.s. v.

11.
Betingelsesligningernes Oplösning.

Beregningen af de nysnævnte Störrelser gav:
[nn]= +2058.775
[ra]=—+- 157.215 [aa]——+ 57.688
[nb] = —1222.526 [ab] —=--502.798 [bb] ——+8184.564
[nc] = — 240.150 [ac]=—106.752 [bc]==-+1619.090 [ce] =
[ndj=-+ 202.110 [ad}—+ 85.745 [bd]—=— 887.485 [cd] —
[ne] =-+ 112.518 [ae—=-+ 70.890 [be] + 208.557 [ce] =
[nf]=-+ 137.462 [af]=—- 54.685 [bf]—-+ 265.875 [cf] —
[ns] = — 853.450 [as|—= —562.522 [bs] =-+-8887.747 [cs] =

[

8.176 [de]—=+ 68.589 [ee] =+329.155
(df]=+- 44.510 [ef] —+155.604 [ff] = +115.995
[

hvor den sidste horizontale Linie er fremkommen ved at indföre
s—a+b+c+d+e+f. Disse Værdier [ns], [as] o.s. v. tjene til at
idet man ogsaa har:

[ns] — [na] + [nb] + [ne] + [na] + [ue] + [nf]
[as] = [aa] + [ab] + [ac] + [ad] + [ae] + [af] 0.s.v.

övrige undtagen [nn],

Udföres nemlig denne Addition, faaes:

Ins] = —855.370 [as] = —562.520

Ovennævnte Værdier indsaltes derpaa i folgende sex Ligninger:

Be, log q + [ac]dn + [ad] dQ—+ [ae] di + [af]de + [an]
[abi + [60] + [bc] [bd] [be] +- [bf] + [bn]
[ac] be] + [ec] -+ [ed] + nn + [ef] + [en]
[ad] + [bd] + [ed] a [dd] + [de] + [df] + lan]
[ae] + [be] + [ce] + [de] + [e A + [ef] + len]
[af] + [bf] ea Seal CS (CS DASE cc

hvoraf igjen dannedes:
[aa] aT + [ab] d logg + [ac] dn + [ad]48—+ [ae] di + [af] de + [an]
[66.1] bc] [bai] [bel] [fi] + [bn.1]
[ec.2] —-[cd.2] —[ce2] -+[ef.2] + [en.2]
[dd.3] —<-[de.5] —|df.5] —-[un.5]
{ee.4] + [ef4] 7— [en.4]
[45] + (fn.d]

idet almindeligt
[æy.u] = [zy.(u - 1) — br: DDI, [zy-(u—1)]
23. (u—1)]

hvor x, y, 3 betyde hvilketsomhelst Bogstav og u hvilketsomhelst Tal.

De beregnede Værdier ere:

[bs] = +8887.803 [cs]=-++1704.158 [ds]= —696.595. [es] —

en ny Størrelse:
controllere alle de

+840.971 (js]= 658.034

tie N

id id

[66.1] = +5802.275

[bel] = + 688.859 [cc.2] = + 2.1568

[dd.1] = — 157.597 [cd.2] = + 1.3503 [dd.3] = +47.2792

[be.1] = -+ 826.418 [ce2] = —10.5858 [de5] = + 6.4017 [ee.4] = +11.07550

(bfA] = + 568.184 [ef2) = + 2.6019 [af3]) = +16.0901 [ef4] = — 0.04475 [ff] = + 1,5910
[bn] = + 147.660 [en.2] = + 25.958 [dn.5] = —54.8850 [end] = + 8.5950 [fn.5] = +5.6510

hvorved bestemmes de, di, dg, da, dlogg, dT, ved successiv Substitution, tilligemed

Vægten for de — [/f.5].

Eliminationen blev ogsaa foretagen i omvendt Orden:

[/flde+ [fe] di+ [fa] 48 + [fe] dm + [fb] dogg + [fa] aT + | fn] = 0
feel] —+[ed.1] —[ec.1] fe] + [eal] + [en.1]= 0

[aa] —+[dc.2] + [db.2] + [da.2] —+[dn.2]= 0

[cc.5] 7— [eb.5] + [ca.5] + [cn.3] = 0

[65 4] + [ba4] + [bn.4] = 0

[aa.5] --[an.5] = 0

or
+

4
[ee.1] = +120.416
[ed.1] = + 8.880 [dd.2] = +158.470

[ec.1] = — 47.515 [de.2] = —194541 [cc.3] = + 52.956

[eb1] = —148.107 [db.2] = —978.584 [cb3] = +264.752 [68.4] = + 8.176

[eal] = + 24.560 [da.2j = + 68.657 [ca.3] = — 25.269 [ba.4] = — 0421 [aa.5] = 40.415
[en.1] = — 71.924 ([dn.2] = +154.666 [en5] = —197.560 [ind] = —24.474 . [an.5] = 40.709

hvorved bestemmes dT, dlogg, dr, d&, di, de, samt tillige Vægten for dT = [aa.5].

Dernæst haves Vægten for

di — [ee.4]

dlogg— [bb4]
ee.A] [ff.5]

ee.5| u
… [66.4] [aa.5]
da = [ec.3] [6.3] 8

aQ = [dd5]

idet

{ef. 5]?
[ee. 5]
ab.3]?
Blair a

«= [77-5] —

[aa.4] = 04566 [68.5] = 1350.0517 [ee5) = 11.9425 [ff.
[aa.5] = 12.6601 [ab5] = —128.4919 [ef3] = +2.1550 [ff

Betegnes Vægten for dT ved P(dT) o.s.v., fandtes Værdierne:
log P(dT) 9.617985
log P(dlog q) 0.890596
log P(dn) 9.484278
log P(dS) 1.018489
log P (di) 1.044521
log P (de) 0.201682,

He tt he

Søges nu af ovenstaaende Ligninger Verdierne de, di, . . . dT og i omvendt Orden dT,
dlogq, ... de, ville disse ikke stemme overeens til det Yderste, hvilket hidrörer fra den
ringe Verdi for P(dT). Da imidlertid Eliminationens Rigtighed er controlleret ved Ind-
förelsen af Störrelsen s, idet man faaer [fs.5] = [ff.5], [as.5] = [aa.5], [sn.5] = [fr.5],
({an.5] = [sn.5] ved anden Elimination, naar samme Betegnelse bibeholdes), og desuden
det Analoge [nn.6] af begge Eliminationer stemmer fuldkomment, nemlig:

»
Iste Elim. 2den Elim.

[nn.6] = 1515.7 [nn.6] = 1515.4
saa foretrækkes Værdierne for dT, dlogg, dx, dQ, di, de, fundne ved förste Elimination.

Eftersom [nn.6] = Summen af Qvadraterne af de tiloversblevne Feil (idet Betin-
gelsen for Minimum er opfyldt), erholdes den sandsynligste Middelfeil i de observerede
R.A. og Decl. À

naar Observationernes Antal = m — 20.
Divideres Observationernes Middelfeil ved Qvadratroden af Vægten for Elementerne, .
erholdes derved Elementernes Middelfeil.

Der fandtes saaledes:

aT = —1.7085 >< 60x 0.0001 = —-0.010251 Middelfeilen — + 14.861 >< 60 x 0.0001 = + 0.089166
dlogg— + 2.9005 x 60 X 0.00001 — + 0.001740 7, = + 5.467 X 60 X 0.00001 — + 0.002080
fe = 17074 ag vr 5 — + 17.505 = +17 50%
aQ — +1.6158 — + 1 37% 5 — + 2.994 = + 2 594
di — —0.7480 x 10 — — 7 99% 5 = + 2.905 x 10 = +2 5
de — — 2.2821 >< 60 X 0.00001 = — 0.001369 - = + 7.665 x 60 >< 0.00001 — + 0.004599

Altsaa haves for den sandsynligste Ellipse

Elementer II.

Noy. 28.55339 + 0.08917.1580
19° 7/954 + 9 59

108 29 20. +17 30

64 353 55 +29 3
9.77982 + 0.00208

— 0.998651 + 0.004599

Ht i td

i
q
e
Betragtes den sandsynlige Feil for e som 0, faaes, ifölge
Omlöbstiden = a? = erh — 9250 Aar,
der vil være indsluttet imellem 1014 Aar og ®, idet
log st. Axe — log a = 2.64542,
hvoraf det sees, at Apheliets Afstand fra Solen i det Mindste maa antages liig med 5

Neptunsafstande.

Det kunde naturligviis ikke være Hensigten ved denne Beregning at bestemme
Omlöbstiden, ‘ikke engang tilnærmelsesviis, hvilket ligger i Problemets Natur. Imidlertid
synes det dog, at man efter det her Fremsatte tår paaslaae, at nærværende Comet ikke har
veret i sit Perihelium imellem 500 Aar e. C. og 1580 Aar e. C., samt at det heller ikke
er skeet i Tidsrummet 1580 til vor Tid, undtagen netop i Aaret 1580.

12.

Da der ved meget excentriske Baner kun kan være Tale om Parablen, der bedst
tilfredsstiller den observerede Deel af Banen, saa maatte den bestemmes. Denne Parabels

__ 38

Elementer blive da at ansee som de endelige Elementer, der bestemme nærværende
Cometbanes Natur.

Betingelsesligningerne bleve derfor oplôste, under Forudsætningen de — 0, hvorved

erholdtes:
logP(dT) — 0.22975
log P(dlogg) = 0.44556
log P(dn) = 9.78565
log P(aSè) . = 0.82099
log P (di) — 0.52217

samt Middelfeilen i Observalionen af cos ddæ og dd:

[nn.5] / 1524 ie
A as a V Vore + 9:395
og endelig:
dT = — 5.8772 >< 60 x 0.0001 = — 0.035265 Middelfeilen = + 5.4602 > 60 x 0.0001 = +0.052761
d logg = — 2.964 >< 60 x 0.00001 = + 0.001778 ” — + 5.58206>< 60 >< 0.00001 = --0.002029
dn = — 15.460 = — 15 28” ” == SE 15 388 3 == 501150 2/57
di = — 0.7580 x 10 >< 60 in 5, ” = + 2.999 1 x 10> 60 = ge Pe} 135

saa at man har for den sandsynligste Parabel

Elementer III.

T = Novbr. 28.52838 + 0.03276.1580.
19° 6 427 + 1 25%

a — 108 26 56 +15 25

CS (i ahs LE) Se ais} ils!
log q = 9.77986 + 0.00205

ce)
I

13.

Betragter man Radius-Observationerne noget nermere, idet de sammenlignes med
dem, der ere anstillede ved Sextanten, vil man paa nogle Steder finde en Overeensstem-
melse, paa andre en betydelig Differents imellem dem, hvilken Omstændighed er meget
uheldig for en særskilt Banebestemmelse ved Radius; thi da Radius, ifölge Tychos bestemte
Yitring, maa ansees for et slettere Instrument end Sextanten, og da denne, ifölge Bereg-
ningen, efter Udskillelsen af de tilfældige Observationsfeil, endnu kun har en mindre bety-
delig Feil tilbage, saa er det nødvendigt, at Radius-Observationerne blive corrigerede
förend de anvendes til Banebestemmelse. Hertil kommer endvidere, at de sidste Obser-
valioner udelukkende ere anstillede af Tychos Disciple, der ikke kunne antages at have
behandlet Instrumentet med den Omhu, som det kan forudsættes, at han selv vilde have

gjort. Saadanne Correctioner lade sig imidlertid ikke udlede med Sikkerhed af de for-
haandenværende Observationer, men maa henlægges til en kommende Tid, naar alle af
Tycho observerede Cometer ere blevne beregnede, hvorved den benyttede Radius med det
samme vil blive undersôgt. Er dette skeet, kunne de fundne Correctioner med Lethed
anbringes ved de allerede her angivne reducerede Distancer, der, substituerede i Betin-
gelsesligningerne, ville give et Resultat, som mindre forstyrrende kan stilles ved Siden af
det, der er udledet af Sextanten.

ø
* > kg E
i
f Je a L
Sr ts g "ls SETE
9 give 7
i ©
- i: z À
- " i åg
A 7 re ("7%
| u d L fø e = |
er gg 5 Ed i
FREE f
à rs |
‘4 i i
in. i ÿ -
> si Deal Ge / RE | in g !
+ 2 » te Er É
i LA - i i
à ‘ ve ÆT ay, L |
\ i i i f N | hé
»
x “ KS 1 fe ; i
5 !
| E h 1) ea FPT
| | se CONS CE A
= e i j u 4 wer
D \ . PO
så D EN | KIN
DEREN i i + 3
U È ee Lun in
L i J it En u
ws å j i
bd 7 Ps ag d RE - i bu i À
2 rå 1.4025 à 2 ad. oye wert
» FT I å
i i M
. + d uP P i
AR i my rear >
Zu er Fe =
iW re RCE * 7
ya) ! Bi iB b *
ét 12 was LA E viel
CARE PT ORNE ae
rit NP = 1 7 6
å ir
re nd OS a ate DAT oC
is id i 5
rn m LL ES
us ir ' N
LA ;
w å
SØ

PTE AS LIU NOT IE || ee a DU. Re
De OM je Ne MARINS: ane: ul Me sy
+0 Unie hu, ini drin silk hu crie time hor m: Ar Fre DU
Named, PTT BI pau md TT Innen br “Ath M it nei i
2 afta.) Stunn gah ps tai Dat dur plaque wie: “ng 10 ia
Fe lie’ tree Ale nd Mise) ‘vi wii ban | ts or an

Corotoca og Spirachtha:

Staphyliner, som föde levende Unger, og ere Huusdyr

hos en Termit.

Ved

J. 6. Schiödte.

Med to kobberstukne Tavler,

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, nalurvidensk, mathem. Afd. 4 Bind. 6

1
N
à
/
i
i
y
NT.
i
a FS i
'
aby
| y
I
af f
i
i
gl

iy Bryer NETTE

TT < ete uw

'
i
#
'
‘
I
à +
i
2
1
HAN
A!
La
'
A
’
,
u Så
HL!
À
U

Af den lille Afhandling, som her meddeles, har jeg foredraget det væsentlige Indhold og foreviist
de tilhårende Tegninger d. 26. Juli 1853 i det zoologiske Selskab i London.

Det har hidtil alene været en Deel Arter af Myrernes Familie, der har tilbudt os Skuet
af det overordentlige Phenomen, at Dyr, der leve i lovbundne Selskaber og ere i Besid-
delse af baade Evne og Villie til at hevne Brud paa den indförte Samfundsorden, i deres
konstige Boliger deels blot taale, deels vilkaarligt holde og huse andre Dyr, vidt for-
skjellige fra deres egen Art, men tildeels ganske særegne for denne specielle Lokalitet:
og dette i et Forhold, der i förste Tilfælde blot synes grundet paa Ligegyldighed eller
Gjæstevenskab fra Samfundets Side og en særegen Yndest hos Gjæsten for Boligens Sted-
egenhed eller Temperalur, i sidste Tilfælde derimod tildeels med Bestemthed kjendes at
beroe paa en langt inderligere Forbindelse mellem Samfundets Medlemmer og det frem-
mede Dyr: under hvilken hine optræde beskyttende, pléjende, ja kjærtegnende, men
tillige nylledragende, medens den for dette sidsle bliver organisk nådvendig.

Nærværende Meddelelse paaviser Tilværelsen af det samme Phænomen, og med
den stærkeste Sandsynlighed for en fyldig og intensiv Form, hos en anden Insekt-Familie,
der med Hensyn til det Historiske ved vor Kundskab om dens Livsforhold har meget til-
fælles med Myrerne, navnlig den samme Vidtlôftighed i Stoffet og den samme Trang til
Kritik i deltes Fremstilling og Behandling; som kappes med Myrerne i Berömmelse for en
Mangfoldighed af Konstdriftens og Instinktlivets Undere og overgaaer dem i Berygtelhed
for fjendtlig og hemmende Indgriben i Menneskels Kulturbestræbelser; men som forövrigt
i zoologisk Henseende neppe tilbyder meget mere til Sammenligningen end en blot
Analogie.

Da min Kollega ved det Kongl. naturhistoriske Museum i Kjöbenhavn, Hr. Professor
Reinhardt, i afvigle Sommer vendte tilbage fra den Rejse i Brasilien, han havde foretaget
for Museet, havde han ikke glemt at tage Hensyn til det Önske, jeg yltrede for ham ved

hans Afrejse om at henvende særdeles Opmærksomhed paa Indsamling i selve Rederne
6*

af de Arter af Termiter, han maatte slôde paa. I den betydelige og fortræffeligt behand-
lede Samling af Leddedyr, han ved sin Hjemkomst afleverede til Museels entomologiske
Afdeling, befinder sig blandt Andet ogsaa Reden tilligemed en stor Mængde Exemplarer
af forskjellige Former af en Termit-Art fra Omegnen af Lagoa Santa i Provindsen Minas
Geraes. Det var ved at forelage denne Indsamling, at Prof. R. tillige kom i Besiddelse
af de mærkværdige Skabninger, der udgjöre Gjenstanden for den fölgende Fremstilling.

Den ovenfor omtalte Termit hôrer til en egen lille Gruppe af smaa Arter, som
udentvivl vil blive betragtet som en selvstændig Slægt, naar Opmærksomheden engang
alvorligt bliver henvendt paa disse Dyrs Systematik. Termiterne af denne lille Gruppe
bygge deres Rede — der sammenklæbes af Leer og hvis Gange danne et eensformigt Næt
uden Dronningecelle — omkring Grene af Træer, ofle i en belydelig Höjde, og adskille
sig navnlig fra andre Termiler ved en særegen Bygning af deres Soldater. Hos disse,
der ikke ere större end Arbejderne, men næsten ligesaa talrige, er Hovedet
nemlig ikke særdeles paafaldende i Störrelse, men destomere i Form: det har nemlig sin
störste Udstrækning i Höjden; den lodrelte Pande låber forneden ud i et spidst Horn;
Mandiblerne ere ikke forlængede, men overmaade brede, med en krenuleret Eg og et
anseligt Horn paa den udvendige Side. Af denne Gruppe besidder Vestindien, Central-
og Sydamerika en Række af Arter, blandt hvilke den her omhandlede, hvis Soldat neppe
er to Linier lang, alligevel hörer til de större. Ifölge Prof. R’s Meddelelser bygger den
kun sin Rede paa Træerne i de saakaldte campos serrados; det første Sted, hvor han
traf den, var i Nærheden af den lille By Contagem das abobaras, der ligger 7-8 leguas
.Sønden for Lagoa Santa; fra delle Punkt af vedblev den at forekomme saalangt mod Nord
som han overhovedet udstrakte sine Exkursioner i denne Retning, nemlig en .10-12
(geographiske) Mile; navnlig er den dog hyppig i Serraderne omkring Lagoa Santa. I
Skove forekommer den aldrig.

Jeg er ikke i Besiddelse af vingede Individer af denne Termit og vil derfor
saameget mindre her gaae ind paa at fremslille den nærmere, som vor Artkundskab om
Termiterne overhovedet er af en saadan Beskaffenhed, at den ingen faste Tilknytnings-
punkter vilde tilbyde for en isoleret Beskrivelse. Desuden tår jeg maaskee antage, at jeg
ved det ovenfor Sagte allerede har betegnet den tilstrækkeligt for mit nærværende For-
maal. Jeg kan dog ved denne Lejlighed ikke tilbageholde den Bemærkning, at naar selv
væglige Stemmer i den seneste Tid have viist Tilbåjelighed til at gaae ind paa en saadan
Anskuelse af Termilernes Samtundsliv, ifölge hvilken de arbejdende og plejende Individer
skulde være Larver: saa har man paa den ene Side maaskee altfor hurtigt opgivet den
Stölle, der kunde haves i en sammenlignende Betragtning af Hymenopterernes, navnlig
Myrernes, Samfundsliv, og paa den anden Side heller ikke endnu tilstrækkeligt forsågt,
hvad den anatomiske Undersøgelse af de enkelte Former kunde tilbyde til Opklaring af

deres indbyrdes Forhold. Det synes, at det iser har veret Termit-Soldaterne, der
have indvirket forvirrende paa Belragtningen. Alligevel forekommer det mig, at man
netop med Hensyn til dem allersnarest maatte kunne finde det tilsvarende Led i Myre-
Staten. Thi skjéndt de storhovedede Arbejds-Individer, der som bekjendt findes hos
mange Myrer af Myrmica-Gruppen, hverken i Bygning eller Funktion altid ere saa skarpt
udpregede eller sondrede fra de sædvanlige Arbejdere som Termit-Soldaterne synes at
vere begge Dele i Forhold til Termit-Arbejderne; og skjöndt det just ikke er blevet
almindeligt vedtaget at kalde hine storhovedede Individer for Myre-Soldater: saa er
dog den Rolle, de spille ved Boets Forsvar mod ydre Fjender, ligesom ved Anvendelse til
indre Polilie og Opsyn og ved strategisk ordnet Dækning af Tog, altfor tydeligt betegnet,
til at der borde tvivles om, at en fuldstendig Analogie her finder Sted mellem Myrer og
Termiter. Heller ikke er en saadan mere eller mindre gjennemfort Spaltning af Arbejds-
Formen, en Fordeling af Funktionerne paa forskjellige Individer og en dertil svarende
Forskjel i den formelle Udvikling af enkelte Organer, blandt Hymenoptererne alene ind-
skrænket til visse Medlemmer af Myrernes Familie. Her er nemlig Stedet til at erindre
om en af den ældre Huber’s mange fortræffelige Opdagelser i Honningbiens Naturhistorie:
at de Arbejdsbier, der tilvirke Honning og Vox — han kalder dem abeilles ciriéres —
hverken give sig af med Bygningsarbejder i Kuben eller med Yngelens Pleje, ja ere derlil
ganske uskikkede, hvorimod disse Forretninger udfåres af andre, dermed alene beskjæf-
ligede Arbejdere, som han derfor ogsaa tillægger Navn af abeilles nourrices. Idetmindste
en Tvedeling af Arbejdsformen finder altsaa Sted her, maaskee en Tredeling; thi
Huber omtaler endnu en tredie Form, de saakaldle abeilles noires (kjendelige ved en
mørkere Farve paa Thorax, der hidrårer fra en tyndere Haarbeklædning), som til visse
Tider blive dræbte i Masse og udslæble af Kuben af de andre Arbejdere, men hvis
Forhold til disse og övrige Betydning han ikke blev istand til at opklare. Ogsaa hos
Humlebierne synes der ifölge en lagllagelse af Newport at gives to Former af Arbejdere.
Der er her en vid Mark aaben for lagttagelser. Imidlertid maa det fastholdes, at den
Komplikation, en saadan Spaltning kan medføre, ikke rokker det Væsentlige i det hele
Phænomen. Er nemlig Nödvendigheden af en paa et vist Udviklingstrin parlielt standset,
men til særlige Formaals Fremme eensidig udviklet individuel Form først kommen tilstede,
saa er en Spaltning af denne Form kun en videre, efter Omstændighederne afpasset, men
aldeles konsekvent Udførelse af det samme Grundforhold, en blot Udarbejdelse af delte i
Detail, hvilken derfor ogsaa meget vel kan tænkes at finde Sted i forskjellig Grad hos
forövrigt nær beslægtede Dyr.*) At nu en saadan parlielt standset individuel Form ogsaa

*) Uden i nogen Maade at ville antyde, at der i det nedenfor Meddeelte allerede skulde indeholdes til-
strækkelige Grunde til at antage en Tredeling af Termit-Arbejdsformen, önsker jeg dog ved denne

ligger til Grund for Termiternes Samfund, vilde jeg allerede af physiologiske Grunde
antage for i höjeste Grad sandsynligt. Hos den her omhandlede Termit, den enesle, af
hvilken jeg har havt et tilstrækkeligt Materiale til min Disposition, har jeg imidlertid ogsaa
i Bygningen kunnet erkjende en saadan Forskjel mellem Larver og Arbejdere, at jeg ikke
kan betvivle, at disse udgjöre en ligesaa selvstændig Form som hos Myrerne. Jeg skal
her især lægge Vægt paa, at Arbejderens Hudskelet er langt mere udviklet og at
der gaaer en Forskjel igjennem Bygningen af alle Munddelene, men som ikke kan
tydeliggjôres uden udförlige Afbildninger; kun eet Forhold lader sig med Korthed og
Bestemthed angive: al de to Tænder, der ende Kjæbernes indre Flig, hos Larven ere
adskilte ved en tilrundet Bugt, medens den ydre Tand hos Arbejderen (som hos Soldaten)
er trængt saameget ind over den indre, at Bugten bliver skarpt tilspidset i Bunden. Der-
som man altsaa videre udfører Sammenligningen mellem Piezat- og Termit-Stalen, saa
anseer jeg det for meget sandsynligt, at begge ville findes i det Væsentlige at föje sig

Lejlighed at bringe en egen Slags Termit-Soldater i Erindring, der fortjene stårre Opmærksomhed
end hidtil er blevet dem til Deel: saadanne nemlig, der med et umaadeligt stort, især forlænget
Hoved forbinde betydeligt forlængede, tynde og saa svagt krummede Mandibler, at de, naar de lukkes,
komme til at krydse hinanden et kort Stykke ovenfor Roden. De Geer har afbildet en saadan Soldat
(Mém. VII, 25. Tab. 37. Fig. 7-8). Der udfordres kun ringe Indsigt i Mandibel-Mekanismen
overhovedet for at indsee, at en Dannelse, som den her er tilstede, ikke fortrinsviis kan være bestemt
til at bide med; ogsaa er det for allerede omtrent et Aarhundrede siden opdaget, men har hidtil
kun for Faa været bekjendt, at Mandiblerne af denne Form meget mere ere at betragte som Bevæ-
gelsesredskaber, navnlig som en Slags Springestokke. Saalenge er det nemlig i denne Tid siden
at den dygtige Naturforsker Daniel Rolander foretog sin Surinamske Rejse, paa hvilken han ogsaa
flittigt iagttog Termiter, og de Angivelser, hans Rejsebeskrivelse (Diarium Surinamicum,
Mscr. paa omtr. 700 Sider i Fol. i den bot. Haves Bibliothek) indeholder om den Brug, han saac
en slig langhovedet Soldat gjøre af sine Mandibler, ere af en saadan Art, at der ikke bliver Rum
tilovers for nogensomhelst Tvivl angaacnde lagttagelsens Paalidelighed. Han yttrer sin Forundring
over en saa paafaldende og fremmed Anvendelse af et Organ, der hörer til Mundens Dele (saltus ....
quos quidem dum primum observavi, an oculis fidendum esset, nec ne, hæsitare videbar), og skildrer
derpaa Dyrets Fremgangsmaade, som han gjentagne Gange har iagttaget den, saaledes: Mechanismus,
quo ad saltus commitlendos ulebalur, valde simplex sed efficax erat, et quidem, ut ipsi sallus, ab omni
methodo, hactenus nota, sallus facicndi diversus. Antequam illum penitius describere possim, verbo
dixisse sufficit, dentes huic animaleulo esse rectos et ferme longiludine corporis; adeoque inter singula
animalia, ratione magnitudinis sue, dentes maximos habet. Locus positionis, seu in quo animalculum
versatur, sit solidus, durus et equalis. Cum jam sallum meditatur, dentes, in formam crucis compo-
silos, ul apices ulrinque promineant, in locum positionis inclinat et infigit, illosque simul, corpore
cernuo incumbens, cum impelu reflectit atque distendit, ut totum animalculum in altum feratur atque
in alium locum decidat. Hunc mechanismum, qui oculis nudis clare videri potest, promtissime exse-
quilur, ut inter brevissimam temporis particulam sallus plurimos faciat. Qvanta vi et fortitudine in
altum se trudat, preter alia, e sequenti, a me insWlulo, experimento constare potest. Lagene vitree,
spithamam longe et vini sacchari combusti plenæ, immittebam nonnulla ex his animaleulis. Singula
eorum mox fundum lagenæ petebant, quem allingentia saltum inde tanta vi faciebant, ut per vinum
sacchari ferrentur ad summilalem seu orificium lagene. Satis diu in vino vivebant et sallus ejusmodi

efter de samme Love. Jeg troer nemlig, at man herved ikke maa lagge for megen Vegt
paa, at Termit-Arbejdernes Kjön endnu ikke har kunnet blive nôiagligt bestemt, men
tage tilbôrligt Hensyn til den Forskjel, som Metamorphosens ganske forskjellige Typus
nödvendigt maa medfüre. Og ligesom der gives flere Former af Samfundsliv hos Hymeno-
plererne, saa kunde det let hende, at heller ikke alle Termiters Samfundsliv er ordnet
paa een og samme Maade. Mange af de Beretninger om Termiter, vi. ere i Besiddelse af,
lade sig kun forene under den Forudsetning, at en saadan Forskjel virkelig finder Sted;
og i Bygningen af mange Organer (Ojnene f. Ex.) gives der jo betydelige Afvigelser
mellem Arterne.

Efter disse forelöbige Bemærkninger om Beskaffenheden af de Omgivelser, i hvilke
de Dyr ere salte, der udgjöre den nærmeste Gjenstand for denne Afhandling, gaaer jeg
over til disses specielle Fremstilling, hvorved jeg kan stôlle mig saameget paa Afbildnin-

gerne, at en stårre beskrivende Detail kan undgaaes.

repelebant. Ut methodum eorum saltandi penitius cernerem, alia quoque cum his Inseclis institui
erperimenla, que non minus oculos quam aures delectarunt. Scilicet lagene vitreæ, magne et vacue,
plurima eorum immisi; cum vero super vitrum ægre ambulare possent, sallus facere coeperunt, et
quidem ex singulis lagenæ partibus. Dentes in vitrum impungentes linnilum produxerunt, et quidem
Jurta diversas partes allisas diversum: hine singulis animaleulis saltantibus, audiebantur tinnitus
varii, qui nonnunquam concentum non illepidum producebant: strepitus quoque animalculorum saltan-
tium spectaculum non ingralum prebuerunt. Sallus semper versus illam partem diriguntur, quam partes
eorum posteriores respiciunt (p. 563-565). Molander beskriver denne Soldat som hörende til en Ter-
mit-Art („Termes saltatorium s. fatale“), der hyppigt trænger ind i Husene, hvor den bliver meget
skadelig for Træværket; den bygger sin Rede i tört Ved, saa haardt som den kan finde det, hvilket
den først udhuler og derpaa fylder med Konstruktioner af en Masse, der bestaaer af det smaat gnavede
Ved (sammenæltet med Spyt), og er af en overordentlig Haardhed: Quid vero me circa mirificam
ejus in ligno ercavando solertiam atque fortitudinem detineam, cum ejus industria, labor et ars in nidis
construendis haud minor sit? Certe inter opera singula, ab Insectis facta, nullum mihi innoluit, quod
soliditale, crassilie, pondere et structura, cum hujus nido comparari potest. Petrificatum terre vel
corallium magis quam nidum Insecti refert. Soliditate et duritie cum ligno convenit; cultro sectus
solidus nitidusque apparet ac si ligno, polituræ capaci, constaret .... Pondere cum lapidibus ponde-
rosis cerlal, unde totus nidus vel ejus pars aque injecta, fundum celeriter petit .... Forma totius nidi
sepius triquetra, seu tribus lateribus angulisque constans est; ulraque extremilate truncata, quatuor
vel plurium pedum longitudine, et pedis diametro, adeoque peripheria transversali trium circiter pedum
constat. Color pro ligno diverso, ex quo desumtus est, varial; sæpius vero fulvus, fuscus aut rufescens
conspicilur. Semel induralus in aqua non solvitur (p. 555-557). — — — Men en saadan langhovedet
og langkjæbet Soldat, dog kun i meget ringe Antal, traf Professor Reinhardt ogsaa i Reden hos den
ovenfor omtalte brasilianske Termit; alle de Exemplarer, han fandt, laae ifölge hans Meddelelser
stille i Redens indre Gange, vare yderst ubehjælpsomme og trege i deres Bevegelser, og gjorde
aldrig Mine til i nogen Maade at forsvare sig. — Denne Soldat staaer, naar Hovedet undtages, i
Størrelse og Form overmaade ner ved den voxne Larve: hvad vistnok ingenlunde beviser, at den
tilhörer samme Art. I den store Masse af Individer af denne Termit af alleslags Former og Udvik-
lingstrin, Prof. R. havde lagt i Spiritus, har jeg ogsaa fundet et Stykke af den langhovedede Soldat,
hvis ganske blöde og hvide Hudskelet viste, at det nyligt havde gjennemgaaet en Hudskiftning. —
Alle Forklaringer synes her meget usikkre.

Corotoca

Fam. Staphylini. — Trib. Aleocharini.

Maxille mala interiori cornea, uncinata.

Palpi maxillares 4-articulati.

Ligula lata, rotundata, paraglossis obsoletis.

Palpi labiales 3-articulati.

Tarsi 4-articulati, posteriores arliculo primo valde elongato.

Abdomen membranaceum, fractum: parte posteriori fixa, maxima, globosa, dorso
anleriori animalis superposita.

Koon, Tizıw.

Caput globosum, subdeflexum. Oculi medii, reniformes, magni, prominuli. Labrum
transversum, truncalum, selis marginalibus elongalis, discoidalibus nullis. Mandibulæ eden-
tule, apice tenui, acuto, dorso ante apicem et in medio sinuato: membrana lata, nuda:
mola minula, levi. Mala maxillarum interior tota cornea, pectine denso. Palpi mazil-
lares articulo primo minuto, subcylindrico, sulura tantum spuria ab articulo sequente
disjunclo; secundo clavalo tertioque globoso ejusdem ferme longiludinis, setis longis cras-
sisque dense obsilis; quarto minulissimo, cylindrico, palpario hoc duplo longiore, cylin-
drico, apice obluso. Mentum parvum, transversum, brevissimum; fulcrum obtectum; ligula
medio subemarginata, margine obsolete crenulato; stipites palporum labialium horum arli-
culo primo haud longiores. Palpi labiales articulo primo tertioque longitudine subequa-
libus, hoc tenui, acuminato, secundo paullo breviore. Antenne validiuscule, filiformes,
elongate, scapo forli, clavato, articulo secundo brevissimo, reliquis cylindricis, elongalis,
longitudine sensim decrescentibus, ultimo subelongato, oblongo-ovalo, acuminato. Prono-
ium gibbulum, foveolatum et tuberculatum, transversum, angulis rotundatis. Scutellum
breve, triangulum. Elytra prothorace breviora, depressa, membranea, apice conjunclim
emarginala, angulo exleriori acuminalo. Ale ample, gracillimæ, margine parce ciliate,
sligmate membraneo, venis obsoletis. Pedes elongati, robusti, posteriores late dislanles;
trochantini conspicui; tibiee pubescentes, parce spinulosæ; articulus primus tarsorum primi
paris articulos sequenles longitudine æquans, secundi terliique paris dimidio superans.
Abdomen membranaceum, scutis dorsalibus brevissimis, ventralibus membraneis aut obso-

lelis: segmento dorsali secundo tertioque concretis: gastrothorace appendice ulrinque
instruclo conica, membranacea.

Caput et thorax sublilissime reliculosa punclisque obsolelis parce impressa, glabra.
Differentia sexus externa, nisi magnitudine maris paullo inferiori, vix ulla.

1. Corotoca Melantho
Tab. 1. Fig. 1.

Fusca, fronte foveolata, pronoto multifoveolato, disco bituberculato: tibiis poste-
rioribus fusiformibus, fuscis: sculis ventralibus segmenti quarti quintique transversis. —
Mas, Fem.

Long. a fronte ad apicem segmenli secundi abdominis 21—3 millim.

2. Corotoca Phylo
Tab. 1. Fig. 17.

Fusca, vertice foveolato, pronoto multifoveolato, disco trituberculato: tibiis
posterioribus linearibus, nigrofuscis: sculis ventralibus segmenti quarti quintique sub-
quadratis. — Fem.

Long. a fronle ad apicem segmenti secundi abdominis 21—34 millim.

Bygningen af Munden og Födderne er i den Kombination, hvormed den optræder
hos denne Slægt, ganske ejendommelig og vilde for sig alene være tilstrækkelig til at
sondre Corotoca fra alle hidtil bekjendte Staphyliner af Aleocharinernes Gruppe. Mundens
Bygning kan kun lignes med den hos Lomechusa, navnlig Maxillerne og Labium; fireled-
dede Födder forekomme derimod kun hos saadanne Slægter, der i alle andre Henseender
fjerne sig længst fra Corotoca, nemlig Hygronoma, Oligota og Diglossa, og Corotoca
staaer desuden ene mellem disse med Hensyn til den betydelige Forlængelse af det förste
" Fodled. Slægtskabet med Lomechusa staaer i betydningsfuld Overeensstemmelse med den
beslægtede Levemaade, men understôlles ikke i nogen hôj Grad af Habilus, i hvilken
Corotoca langt mere slutter sig til Calodera og Tachyusa.

Den store Bevægelighed opad af Bagkroppen hos de to sidstnævnte Slægter, hos
Lomechusa og endeel andre Aleocharinformer, dens oplöftede Stilling under Löbet og de
dybe Indtryk paa dens forreste Rygled, hvorved denne Bevægelse bliver mulig, kunne
betragtes som de forste Antydninger til den mærkværdige Udvikling hos Corotoca, hvor
Bagkroppen bogstaveligt er faslgroet i den oplöftede Stilling, saaledes at denne bliver
den enesle mulige. Mine Afbildninger af de to Arter, sete fra Siden, og af begge, sete
fra Ryggen, paa hvilke sidste den oplåftede Deel af Bagkroppen er fremstillet låsreven
fra den forreste, ville bedre end mange Ord give en Forestilling om dette forbausende
Forhold. Man vil bemærke, at naar Forkroppen låftes lidt opad, saa wil Prothorax komme

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. maihem. Afd. 4 Bind. 7

i Beröring med Bagkroppens Spidse, hvorved hele Dyret, scet fra Siden, faaer et næsten
fuldkomment ovalt Omrids, hvis hele överste Bue saavelsom Halvdelen af den nederste
alene dannes af Bagkroppens Bugflade, medens Forkroppens og Bagkroppens Rygflader
komme til at ståde sammen i en Tværlinie gjennem Ovalens nederste Halvdeel. Til Bag-
kroppens fastvoxede Stilling komme endnu to andre anomale Forhold: dens Blödhed, hid-
rørende derfra, at de hornagtige Dele blive mere eller mindre rudimentære; og dernæst
den uhyre Størrelse af dens 5 sidste Led, der tilsammentagne danne en stor oval Masse,
som hviler paa Dyrets noget indbuede Forkrop som en Sæk paa Ryggen af et Lastdyr.

Bagkroppen er altsaa deelt i to Parlier; det forreste omfatter de to förste Led,
det andet de fem övrige; Rygfladerne af andet og tredie Led ere sammenvoxne med
deres Rande.

Bugskjoldene ere pergamentaglige med Undtagelse af det sidste og den ydre,
ved et Tværindtryk afsatte, Halvdeel af det næstyderste, i hvilke Chitinen er aflejrel i en
större Mængde Lag, hvorved Farven som sædvanligt tillige bliver dybere.

Bugskjoldene paa det fårste Parti af Bagkroppen ere aldeles rudimentære og uden
Spor af Segmentform. Fårste Led har to smaa Plader mellem Baghofterne, andet Led een
stor, fortil dybt indskaaren Plade.

Bugskjoldene paa den oplåftede Deel af Bagkroppen have Segmentform. De to
yderste oplage næsten hele Fladen af de vedkommende Led, det yderste er fuldstændigt,
det næstyderste i Midten deelt af et dybt Tværindtryk; det tredie, fjerde og femte Leds
Skjolde ere ved svage Tverfurer declle i tre Lodder, af hvilke den mellemste, noget op-
. höjede Lod repræsenierer Segmentels Hoveddeel, den forreste Lod den bageste Segment-
rand og den bageste og bredere Lod den forreste Segmentrand.

Rygskjoldene paa Bagkroppens forreste Partie ere smalle, stærke og derfor
mörkere farvede Tværbuer, der afgive Stålte for de kraftige Ligamenter og Muskler,” der
holde Bagkroppen i dens Stilling.

Rygskjoldene paa den oplåftede Deel af Bagkroppen ere pergamentagtige. Andet
og tredie Leds Siderande sléttes af pergamentagtige Baand, der forlil ere tæt [forbundne
med tredie Leds Rygbue. Fjerde, femte og sjelte Leds Rygskjolde ere smaa, med op-
höjede forreste Rande, tæt pressede mod hverandre, og ligge i den Fordybning, der
opstaaer ved Bugsidernes hvælvede Form; sidste Rygskjold svarer lil det yderste Bugskjold.

Alle Bagkroppens Led ere saagodt som ubevægelige, med Undtagelse af det sidste.
Aandehullerne ere yderst smaa (hvorfor de ere håjst vanskelige at opdage) og savne
peritrema; de ligge paa Rygfladen tæt bagved Skjoldene; sidste Par er anbragt udenfor
de hudaglige Sleder, der give det yderste Rygskjold Udseende af at have en stor oval
Plet af lysere Farve paa hver Side.

51 z

\
=: \

De to Arter slaae hinanden meget ner, men ere dog lelle at adskille.

Hos Corotoca Melantho er Hovedet forholdsviis noget slôrre; Panden har mellem
Antennerne et Indtryk, der er noget ubestandigt saavel i Omfang som i Dybde og under-
tiden langsad Midten ved en Ophöjning er sondret i to Dele. Prolhorax har sin stôrste
Brede bagved Midten; den forreste Rand har i Midten en lille Grube, noget bag denne
paa hver Side et kort, men dybt Tverindtryk, og endnu lidt længere tilbage, paa Skivens
Midte, to större, runde Forhöjninger, imellem hvilke Rummet er fladt og tilbageskraanende;
ved den bageste Rand findes i Midten en Grube, paa hver Side af denne, bag de runde
Forhöjninger, en anden, noget større, og atter, udenfor denne, paa Sidedelen af Pronotum,
endnu een af samme Störrelse; i det yderste nedböjede Sidehjörne secs endnu ofte et lille
Indtryk, og, tæt op til den forreste Rand, bagved Öjet, en dyb tilrundet Grube. Anten-
nerne ere slanke, meget længere end Hoved og Bryststykke tilsammentagne. Den oplöf-
tede Deel af Bagkroppen er, naar den sees ovenfra, omvendt ægformig, naar den sees
fra Siden derimod af et næsten elliptisk Omrids; Bugskjoldene ere besatte med et tem-
melig stort Antal korle Börster, der tildeels ere ordnede i Tværrækker.

Corotoca Phylo er noget stårre og i det Hele plumpere bygget. Hovedet har
kun en langaglig Grube paa Issen, men savner tydeligt Indtryk imellem Antennerne.
Pronolum har sin stérste Brede foran Midten; den forreste Rand har ingen Gruber i
Midten, tværlimod er Rummet foran de to runde Forhåjninger hævet til en stor, forefter
stærkt fremspringende Knude, der paa hver Side adskilles fra Forhöjningerne ved et dybt
Indtryk; Gruben foran Midten af den bageste Rand er meget stårre og dybere end hos
C. Melantho: forövrigt findes de samme Udhulinger som hos denne, kun at den lille dybe
Grube lige udfor Öjet her ganske mangler. Antennerne ere ikke meget længere end Hoved
og Brysistykke tilsammentagne, alle Leddene noget kortere og förere end hos C.Melantho.
Foruden det forskjellige Omrids af de mellemste Skjolde paa den opadvendte Deel af
Bugen, har Bagkroppen tillige, seet ovenfra, et mere ovalt og, seet fra Siden, et mere
uregelmæssigt Omrids, idet det næstyderste Led skraaner næsten lodret nedad; endvidere
er Bürsternes Antal langt ringere end hos den foregaaende Art.

Forövrigt henvises ogsaa her til Afbildningerne, der ere beregnede paa al gjen-
give i det Enkelte alle smaa Formforskjelligheder mellem Arterne.

Corotoca Phylo synes at forekomme meget sparsommere end C. Melantho; thi
mellem et temmelig stort Forraad af- denne sidste traf jeg kun tre Stykker af hiin. Det
gjælder uden Tvivl derfor nærmest om C. Melantho, naar Prof. R. har meddeelt mig: at
han, efter først" engang at være bleven opmærksom paa den, aldrig har savnet den i
nogen af de mange paa Træerne siddende Termit-Reder, han har aabnet hele Aarel rundt.
I de ganske nye og smaa Reder traf han undertiden kun to til tre Stykker, men i ældre

{

Reder var Antallet som oftest langt stôrre. I en Rede, han aabnede d. 17. Febr. 1852,
samlede han saaledes tredive og i en, som undersögtes d. 15. Marts samme Aar, endog
fire og fyrgetyve Slykker.

Spirachtha-

Fam, Staphylini, — Trib. Aleocharint.

Maxillæ mala interiori cornea, uncinata.

Palpi maxillares 3-articulati.

Ligula ampla, integra, rotundata, paraglossis obsolelis.

Palpi labiales 3-articulati, minutissimi, verruciformes, ligula supertectt.

Tarsi 4-articulati, articulis anterioribus tribus æqualibus.

Abdomen (in femina saltem) membranaceum, maximum, fractum: parte anteriori
globosa, posteriori fica, conica, anterius ascendente tribusque uirinque
munila appendicibus membranaceis, filiformibus, biarticulatis.

Znapay dns.

Caput subdepressum, subovale, nutans. Oculi anteriores, rolundali, parvi, sub-

prominuli. Labrum transversum, rotundatum, margine repando, setis marginalibus et di-
scoidalibus, omnibus brevissimis. Mandibule edentulæ, apice lenui, aculo, dorso ante
apicem et in medio sinuato: membrana lala, nuda: mola minuta, levi. Mala maxillarum
interior tota cornea, pectine raro. Palpi mazillares articulo primo nullo, secundo tertio-
que crassis, selis coronatis brevibus singulaque instructis exteriori longissima, validissima :
secundo subclavato, incurvo, tertio hoc dimidio breviore, subcylindrico; ultimo angusto,
conico, longitudine præcedentis, palpario parvo, conico. Mentum magnum, subquadratum ;
fulcrum apertum; ligula apice medio sinuato, margine obsolete crenulato; stipites palpo-
rum labialium elongati, palpis duplo longiores. Palpi labiales dimidiam longitudinem
ultimi palporum maxillarium arliculi vix complentes, conici, articulis magnitudine sensim
decrescentibus, ultimo ægre observando. Antenne graciliores, filiformes. Thorax angustus,
elongalus, depressus; prothorax membranaceus, scuto pronoti parvo, transverse rotundato,
dimidium prothoracis dorsum vix complente. Scutellum breve, triangulum. Elytra protho-
race paullo breviora, depressa, membranea, angulo exteriori obtuse acuminalo,” Ale
ample, gracillime, margine parce ciliate, stigmate membraneo, venis obsoletis. Pedes
breviusculi, graciles, omnes late distantes.

Spirachtha Eurymedusa
Tab. II.

Albissima, membranacea, antennis, capite, sculis thoracicis et abdominalibus
pedibusque corneo-membraneis, pallide fuscis, coxis, femorum basi, tibiis trochanteri-
busque posticis fuscis, oculis fusco-nigris.

Long. a fronte ad finem segmenli secundi abdominis 2 millim.
Lat. segmenti secundi abdominis 1 mill.

Er allerede den foregaaende Slægt besönderlig og fremmed i sin Bygning, saa
gaaer denne dog endnu langt videre i Alvigelse fra Staphylinernes Grundform, stiller sig
endnu mere isoleret, og kan ansees som et af de mærkeligste Exempler paa anomal
Udvikling under fuldkommen Bevarelse af det Typiske i Organismen. Af Munddelene er
det kun Tungen og Maxillernes indre Flig, der sluller sig til Bygningen hos Lomechusa ;
derimod er Tungepalpernes overordentlige Lidenhed, Formen af Kjæbepalperne og Mange-
len af disses Grundled lutter fremmede Træk i Aleocharinernes Gruppe. Forkroppen
fjerner sig ganske fra Corotoca og minder ved sin smækkre, flade og ligebrede Form,
ved de smaa, langt fremrykkede Öjne ligesom ved de temmelig korte og tynde Been
langt mere om mange Arter af Homalota.

Selv i Hoved og Brysistykke er Blödheden saa stor som den kunde være, naar
Musklerne ikke skulde tabe al Underståltelse: Hovedskallen er saa blöd langsad Midten
saavel paa Over- som Undersiden, at den der næsten bliver hudagtig; det lille Pronotum-
Skjold optager ikke Halvdelen af Prothorax-Ryggen; Prosternum er saa kort, at det
ligner et smalt Tværbaand; og Væggene i Hofternes Leddegruber ere hudagtige, saaledes
at Trochantinerne komme til at ligge ganske blottede.

I Bagkroppens Bygning er Forholdet i flere Henseender anderledes end hos Coro-
toca, idet det forreste Partie paa Grund af andet Leds uhyre kugleformige Opsvulmning
næsten kommer til at overgaae det yderste Partie i Masse; derved bringes dette sidste i et
noget andet Forhold, eftersom Stillingen bliver langt stærkere understôttet: det rykkes
noget længere bort fra Forkroppen og kommer altsaa ikke til at hvile paa denne. Paa
förste og andet Led ere Bugskjoldene næsten forsvundne, paa tredie, fjerde og femte Led ere
de smalle linieformige Tværbaand, paa sjelle Led er den hos Corotoca ved Tverindtrykket
antydede Deling fuldstændigt gjennemfört, saa at Bugskjoldet her kommer til at bestaae af
et smalt Tværbaand, der ved et hudagligt Rum er adskilt fra den stôrre forreste Deel.
| Ogsaa Rygskjoldene ere smalle, fra hverandre fjernede Tværbaand, med Undtagelse af de
to sidste, der stemme nærmere overeens med de tilsvarende Bugskjolde.

Staaer saaledes Skjoldenes Udvikling endog tilbage for hvad der finder Sted hos
Corotoca, saa ere derimod de hudagtige Parlier langt mere sondrede og udprægede. Den
forresle (bagud vendte) Deel af tredie, fjerde, femte og sjelte Bugled er saa stærkt op-
höjet og saa skarpt afsat, at (den opadvendte Deel af) Bugen faaer et ribbet Udseende,
naar den betragtes fra Siden. Endvidere ere de allerede hos Corotoca hvælvede Sidedele
af tredie, fjerde, femte og sjelte Rygled her uddannede i en saadan Grad, at de faae et
blæreagtigt Udseende.

Den væsentligste Forskjel i Bagkroppens Dannelse hos begge Slægter ligger imid-
lertid deri, at Ryg- og Bugleddene hos Corotoca uden Afbrydelse fortsættes over i hver-
andre paa Siderne, medens disse hos Spirachtha (idetmindste hos Hunnen) paa tredie, fjerde
og femte Led ståde sammen i en hudagtig Dannelse, som uagtet sin store Ejendommelig-
hed dog kan betragtes som en særegen Udvikling af det ophåjede Partie, der hos de
fleste Staphyliner begrændser Rygleddene paa Siderne. Denne Dannelse bestaaer i en
kegleformig, forlil af en Chitinliste understottet, Fortsættelse, der bærer et anseeligt, to-
leddet, cylindrisk Redskab, og af en pæreformig Opsvulmning ved Roden af den kegleformige
Fortsæltelse paa fjerde og femte Led.

Hele Bagkroppen er beströet med Chitinpunkter og enkeltstaaende korte og fine
hvide Haar. Aandehullerne og Tracheerne forholde sig som hos Corotoca.

Spirachtha Eurymedusa synes at forekomme sjeldnere. „Jeg har“, siger Hr. Prof.
Reinhardt i en mig meddeelt Notice, „kun fundet den i to Termit-Reder, som jeg under-
sôgte i Juni 1851; senere har jeg forgjæves sågt den lige til min Afrejse fra Lagoa
. Santa i Slutningen af April 1852. Jeg fandt en fem til sex Exemplarer i hver af disse
Reder; men da jeg dengang havde mindre Övelse i at söge efter disse Dyr, er det ikke
usandsynligt, at jeg kun har faaet den ringere Deel af de Individer, der virkelig befandt
sig i Reden“.

Foruden den ringe Grad af Fasthed i Hudskelettet, den runde Tunge, den i en
ombåjet Krog endende indre Kjæbeflig, de smalle, mod Brystets Sider udskudte Baghofter,
de frie Trochantiner, Aandehullernes ringe Størrelse og manglende Peritremer og de
svage, sparsomt forgrenede Tracheer, der vidne om en ringe Respiration, er det fornem-
melig i Bagkroppens mærkværdige Dannelse, at begge Slægter tilbyde Ligheder med
hverandre:

den er næsten ubevægelig; den er af en uhyre Störrelse; den er hud-
aglig; den er böjet opad og forefler over Dyrets Forkrop, og den er sammen» /
voxel i Indböjningen.

Det er klart, at det förste, det tredie og det fjerde Forhold lade sig udlede af
det andet. Af Störrelsen fölger nemlig först Stillingen, som den eneste, der kunde
redde Dyret fra at komme til at ligne Termitdronningen i Ubehjælpsomhed, idet den
bringer Bagkroppens Tyngdepunkt saaledes fremad, at Dyret kommer til at bære en slörre
eller mindre Deel af dens Vægt paa sin egen Ryg, og saaledes slipper for at slæbe den
efter sig. Af Stillingen og dennes nödvendige Sikkring ved Sammenvoxningen af to
Led fålger ligesaa bestemt dens ringe Bevægelighed saavel i det Hele som mellem
dens enkelte Dele, og af denne igjen dens Blödhed, idet Musklerne som for største
Delen overflådige træde tilbage i Udvikling og med dem deres Støtter, Skjoldene, der
altsaa ligeledes blive blöde og deelviis forsvinde, eftersom de heller ikke til Beskyltelse
ere nådvendige hos Dyr, der leve i det Indre af Termitreden og ikke stadigt ere udsatte
for Lyset, saa at de i denne og andre Henseender maae komme til at slutte sig til Ter-
mitformen selv. Bagkroppens yderste Led maae naturligviis beholde deres frie Bevæge-
lighed for Kloakens Skyld.

Men Betydningen af Bagkroppens umaadelige Störrelse lader sig for Tiden ikke
tilfredsstillende forklare. Vistnok fortjener det at erindres, al ligesom Staphylinerne over-
hovedet have en stor og tung Bagkrop saaledes er det netop de ejendommeligste af de
Aleochariner, der ere Huusdyr eller Gjæster hos Myrer (som Lomechusa, Dinarda, Myr-
medonia), der især udmærke sig.i denne Henseende. Men hvorvidt og hvorledes delte
Forhold staaer i Forbindelse med Levemaaden, og hvorfor i saa Tilfælde de Aleochariner,
der ere Huusdyr hos Termiter, i en saa höj Grad overgaae de myrmekophile Former i
Bagkroppens Størrelse, vil det være Fremtiden forbeholdt at udforske. Da de Exemplarer,
jeg har havt til Undersøgelse, havde ligget saa længe i Spiritus, at Indvoldene vare sam-
menfaldne til en formlås, let brækkelig Masse, har den anatomiske Undersågelse af saa
smaa Dyr intet Udbylle kunnet give mig til Opklaring af denne Gaade.

Derimod har den fört til et andet Resultat: disse Dyr föde levende Unger.
Jeg har nemlig i den skjöre Masse, hos Corotoca i den oplöftede Deel af Bagkroppen,
hos Spirachtha i det kugleformige andet Led, fundet Æg med forskjellige Stadier af
Fosterudvikling, hos Corotoca desuden et Par Gange den saa fuldstændigt udviklede Larve,
at det kunde lykkes mig at erkjende alle væsentlige Træk af dens ydre Bygning.

Denne Larve (Tab. I, Fig. 10) fjerner sig i adskillige Henseender fra Staphylin-
larvernes mest bekjendte Typus, men stemmer i sine Afvigelser fra denne nöjagligt over-
eens med andre mig bekjendte Aleocharin-Larver. I den uregelmæssige Pigment-Ring paa
hver Side af Hovedet vare Øjets Lindser endnu ikke til at skjelne. Antennerne korle og
lykke, med enkelte lange Börster, treleddede, andet Led det længste, tredie Led yderst
lille, fremskudt paa Toppen af det foregaaende Leds blåde koniske Endeflade; den korte
Sidegreen cylindrisk med to Torne og en lang Börste i Spidsen. I den korte trekantede

Læbe er ligesom i Mandiblerne det fuldkomne Insekts Typus fremherskende. Kjæberne
med tyk Stamme og bredt tilheftet Flig, den sidste i Randen savtakket, hver Tak med en
kort og kraftig, noget krummet Torn; Palpen tyk, konisk, treleddet, det yderste Led
spidst, med et lille Palparium. I Underlæbens kun som en Hudfold fremtrædende runde
nögne Tunge og de loleddede, koniske Tungepalper er det fuldkomne Insekis Typus lige-
ledes kjendelig. Bagkroppens Spidse med rörformigt fremtrædende Gadbor, men uden
Vedhæng. — Den nyfådte Larve vil, naar den udstrækkes, omtrent være halvanden Milli-
meter lang; den er her afbildet i den sammenkrummede Stilling, i hvilken den under
Dissektionen af Bagkroppen uden Indhylling faldt ud paa Objektglasset.

Dette er det første, eller vil, saafremt man antager Strepsiptererne for
Eleutherater — en Anskuelse, jeg tidligt har dannet mig og allerede for mere end tretten
Aar siden kortelig har sögt at begrunde”) — være det andet Exempel paa levende-
fodende Eleutherater. Hvilke Omdannelser af de indre kvindelige Kjönsdele og af Bag-
kroppens Bygning overhovedet delte Forhold ogsaa her kan have draget efter sig, kan
man endnu kun formode. Da jeg imidlertid med Bestemthed (nemlig ifolge Undersøgelse
af de ydre og indre Kjönsdele) kjender Hannen til Corotoca Melantho, og derfor veed,
at der ikke er nogen mærkelig ydre Forskjel imellem den mandlige og kvindelige Bag-
krop, vil dette Organs Störrelse idetmindste ikke ene eller hovedsagelig kunne
være begrundet deri, at Larverne udvikles i dens Indre.

Heller ikke til at belyse Betydningen af de mærkværdige Abdominal-Vedhæng hos
Spirachtha har den anatomiske Undersøgelse af saa gamle Spiritus-Exemplarer kunnet yde
noget videre Udbytte. De have ct Par Muskler ved Roden, og ere altsaa bevægelige. De
ere udenpaa, ligesom hele Abdominalhuden, beströede med enkelle fine Haar og Chitin-
punkter, der dog paa Vedhængene ere talrigere og ordnede.i uregelmæssige Tværrækker.
De have en tyk Væg, hvis Struktur syntes homogen, og deres Indhold bestod i en
Mængde klare Korn af uregelmæssig Kugleform. 2

Endskjöndt der herved ingen Oplysning vandtes, saa minder dog Vedhængenes
Stilling altfor meget om de — forövrigt endnu ikke nærmere undersögte — med Haar-
pensler besalte Organer paa Bagkroppens Sider hos Lomechusa, til at Forekomsten af
fremmede Organer paa eet og samme Sted hos to Dyr, der begge leve som Huusdyr hos
andre, ikke, trods deres iövrigt tilsyneladende store Forskjellighed i Bygning, skulde lede
Tanken hen paa at sælte Besiddelsen af disse Redskaber i nærmere Forbindelse med den
ejendommelige Levemaade; og vi erindres da om P. W. J. Millers Iagttagelser om den
myrmekophile Form Claviger, hvorledes han nemlig saae Myrerne at tage de Haarbuske i

*) Danm. Eleuth. S. 21. Anm.

Munden, som denne Bille bærer paa Ryggen. Jeg siger, at Tanken ledes hen i
denne Retning, thi for Øjeblikket vover jeg ikke engang at give det her Sagte som en
Hypothese, saameget mindre, som den mandlige Spirachtha jo endnu ikke er os bekjendt.
En tilstrækkelig Oplysning om disse Forhold vil forst kunne hentes fra Iagttagelser over de
levende Dyr af begge Kjön og Dissektion af friske Exemplarer. Maaskee kunne ogsaa de
kortere koniske Vedhæng ved Bagkroppens Rod hos Corotoca sammenstilles med Abdo-
minal-Vedhængene hos Spirachtha.

Det fortjener endelig særlig Opmærksomhed, at disse i Termit-Redens mörke
Indre levende, saa blöde og med en saa tung og stor Bagkrop forsynede Dyr ere i
Besiddelse af Ojne og Vinger. Vi vide, at Termit-Rederne ere aldeles tillukkede, saa
at man aldrig, med mindre man bryder Hul paa dem, faaer Beboerne at see i deres
umiddelbare Nærhed, at disse Dyr derimod til deres Frem- og Tilbagevandringer ene
betjene sig af lukkede Gange og Gallerier, der fra de höjt paa Træernes Grene byggede
Reder slynge sig som Touge nedad Stammen og videre henad eller henunder Jorden til
de Steder, hvor Næringen såges. Kun ved en eneste Lejlighed bryde Arbejderne selv
indenfra Hul paa Reden: naar Hanner og Hunner skulle forlade den for at fuldföre Par-
ringen i Luften. Men Hanner og Hunner ere de eneste Termit-Individer i Reden, der
ligesom de her beskrevne Huusdyr have Ojne og Vinger; de andre Former ere blinde og
vingelöse. Der opstaaer saaledes Formodning om, at Belydningen af Huusdyrenes Öjne og
Vinger er at sælte dem istand til at forlade Reden ved samme Lejlighed og af den samme
Grund. Tages derhos disse Staphyliners til længere fortsat Ophold og Bevægelse i fri
Luft saa uskikkede Bygning i Betragtning, saa torde det endvidere være muligt, at de
bringes tilbage til Reden paa samme Maade som de befrugtede Termithunner, nemlig ved
Arbejdernes Forsorg. Det maa imidlerlid ogsaa herved erindres, at alle Formodninger
angaaende Huusdyrenes Forhold endnu altfor meget savne bestemte Kjendsgjerninger at
stolte sig til; og fra Myre-Huusdyrenes Biologie lader sig kun Lidet hente til Sammen-
ligning, eftersom den endnu er altfor utilstrækkeligt oplyst: kun om Claviger-Arterne
vide vi saaledes med Sikkerhed, at de blive madede af Myrerne.

Jeg slutter hermed disse ufuldkomne Bemærkninger om Dyr, der let torde være
Forlöberne for en længere Række af mærkværdige Skabninger, bestemte til at staae i et
særeget Forhold til Termiterne. j

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd, 4 Bind.

Fig.

~
.

19.

Forklaring over Afbildningerne

Tab. I.

Corotoca Melantho fem., fra Siden.

Overlæben, seet ovenfra.

Höjre Mandibel, ovenfra; paa den indvendige Side sees forneden Knusetanden
(mola) og foran den Randhuden (membrana mandibule).

Højre Kjæbe, nedenfra.

Enden af den ydre Kjæbeflig, nedenfra.

Underlæben, nedenfra, siddende paa Struben (den Deel, som bærer de fire
lange Torne).

Dyret seet ovenfra, med Udeladelse af Antenner og Lemmer; den oplåftede
Deel af Bagkroppen er fremstillet afbrudt fra den forreste og udstrakt i
Plan med denne, saaledes at Rygfladen kommer tilsyne.

Enden af Metasternum med Baghofterne og Bagkroppens to förste Bugled.

Den oplåftede Deel af Bagkroppen, seet ovenfra, altsaa fra Bugsiden.

Larven, fra Siden.

Larvens venstre Antenne, fra Siden.

Larvens Overlæbe og venstre Kindbakke, ovenfra.

Larvens venstre Kjæbe og Underlæben, nedenfra.

Larvens venstre Forbeen.

Corotoca Phylo fem., fra Siden.

Dyret fremstillet paa samme Maade som Coroloca Melantho i Fig. 7: med den
Forskjel, at man her har ladet det til første oplöftede Led hörende Ryg-
skjold blive siddende paa det foregaaende derfra låsrevne Led.

Den oplåftede Deel af Bagkroppen, seet ovenfra, allsaa fra Bugsiden.

NS UE ws

Tab. II.

Spirachtha Eurymedusa fem., fra Siden.
Overlæben, seet ovenfra.
Venstre Mandibel, ovenfra.

Venstre Kjæbe og Underleben, nedenfra.

Forkroppen, seet ovenfra.

Hoved og Bryststykke, nedenfra. De to til de bageste Strubehjörner heftede
Skeletdele ere Halsskjoldene, Scuta jugularia; imellem Forhofterne sees
det baandformige Prosternum, og foran Hofterne de frie Trochantiner; i
det store hudede Rum bagved Hofterne sees Forbrystets smaa Aandehuller.

Den oplöftede Deel af Bagkroppen, seel ovenfra, altsaa fra Bugsiden.

Den oplôflede Deel af Bagkroppen, sect fra Rygsiden, altsaa nedenfra; Ved-
hengene ere udeladle.

Alle Figurerne ere betydeligt forstörrede.

‘ Pan u won 2 ar le Pr al 4 >. Le à N Å «
’ ” Re N å i br > A
a | A i 2 es
2 Se * { a KN
PR d = à L fi 7
+ ; À h
i ' ii L ad ud]
i E gr % : '
i = : i \ is .
fa y 1
[3 J * “
PA:
. - | vd + Sa
Kl ‘
Er Ye { , Le DATE Crete Ws: W in —s
NP Nr PCR 2 aa erg en 5
zn | : J A > \ ave

oe É ‘ Eu EN é x L- vi i AVL Peas | fonte 1 “ i
x > AA: 7

i } ES Le u à id 1 TONER |
az Manet were alge ab UE AE att MAMAN ety ad ce gr Karey! AN. de

(4
si . D", i OR TAN : ii bs : ui fai) re: State 30
5 > CASA BRS UE LA Mar an état à CN HJ ON] SYS a
7 > 4 ÿ é ;
mM J

u 4 ar i é ay
i KH 3 A À 4 VE à f
på, CAE =) à: Vol Dat? ae Ww bgt aiid) LE tal ge ER CL ANS
- i ä 2 i 2 er u i i \ ger
Al i u wall P04. Wendy re u få beak ;
i ze i i | EC i Lee à | it i % i ANT Et RL
g - r NESA VA ah LM tar LEE PA
u +. så Fe 1" HER. Er,
= LUN € ATOM, tele VA tat ee
u L : b te A « pe ay r .
u my à % a! L 3
ant, EN - sø + À , 4 ; \a eu AVE de à LAON,
7 i Ei i Ea ice =i >
de € £ = i Fy Ja ca À i j fe | |
i ANT RP tla TØR ur, WIN
Pr < i ‘ N |
( | |
i i be: a * 4
> R s x R 5 2%
DRS | a i
i > : fi 12
" r = x *
L ù PRET ay ane ende ur
H 5 5 5 d as se - =
ig | : Rs BRAND: Vaasa,
| nA = 1 ,
- an h =
i ED A x
5 a = = 7
x Le 7 ~ hed =
LT u N \ i
i: 7 J
u | = i é 7 o>
} yo M y
£ i fe
=
} i she As
ty x ” er = à =
ke 4
a m Å -
ï 0 hs oe) & “
i Fa ‘ | }
À ‘
a Ss a
ba « - 7
mc Ø i F
‘ \ 4 er ’
ee ?
* bed _ iS Fr
y = hy : r Ay Ms "2
d £ 2 tr »
= i KZ À
i
ME à y re iow
¥ LM “+ > & F&F me en > =
Es à e 5 See
5 . Zr
‘
= W
SS & sf i =
% U L 4,
en pes
CIS
i ; 2 ’ aa
ut s à wich
{= GE4 i
= i f ; .
— I =~ -
> H £ ~ i u
à KA
à p i L] > 4 2
er = = Ny DLL

ID IT;

uurdyr

Vid. Selsk. Skr. SR. naturo. og math. Afd. IVB. Sohrodte: Terme.

27-29. Phyto .

Corotoca. 1-16. Melantho .

FUN
oi
noe

1
ave
ue
7 il IN

Bid. Selsk, Skr. 5 R. nature, og math. Ad. VB. Schiodte : Ternat-duurdyr : Tab. FF.

Spmirachtha Lurymedusrea

ACER aan : a
LP | Øg AU
vn A } at CR
HI

in MAD 7 Nh
vi
iY i si Kud

Ar:
LAS a ahi a
Br

Bidrag

Oplysning om flere af de i Handelen forekommende

Balsamers chemiske Forhold,

ved

E. A. Scharling.

i å
| 5
Ç i 2 = _
k "
| | i ar
5 å r i j | |
| | : 1
E vi
: > i
z ; ’
er u i
+ |
| #
à |
R ,
= - Hay. |
=
= = u | |
d : g viv -
VF
Er | | |
fi x u i | i |
C > i
y |
| 1% à i R
; i Fr re H
| | | + me =e |. R
Pe | i Pf |
: : | ER |
À 7 z | |
J | a
. i ALL y É
y in re AN
i a, |
5 , { r i i | |
f a; | |
ï . | | | |
+ 7 - + i f ; a |
a ey | (ie |
nl "ea i L
De ER
IX

dt “aslshnalt 1 ob Ia lag smo.

ig f pe
L m € r 2 5 - = >) LE res P . =e Ba LE i}
? ae pe 5 LA | by x | FÅ À | | if 2
| | i . | i za à 4 5 4 i 7 $ - É kr
i 1 CA Dy L
u te
¢ els 4
£ ge | i a
i i i
‘ i ;
ERE i |
' r = ' A N
: u.
a F- i |
= hi, in
j hf c
, er D. RES 1
| lg = Th
\ i ST |
= | |
= 2 re fra x
4
U

Den hvide Perubalsam.

Guibourt angiver (Journal de Pharm. 1850, Side 83), at Tolu-Balsam især faaes fra de
höie Savanner i Nærheden af Tolu, Corozol og Byen Tacasuan, af Træet Myrospermum
toluiferum. Der forekommer i Handelen deels fastere eller tör, deels mere blöd og halv-
flydende Tolu-Balsam; denne Forskjel synes kun at hidröre fra den kortere eller længere
Tid, Balsamen har været udsat for Atmosphærens Indvirkning. Guibourt har ved at ud-
brede blöd Balsam paa en Tallerken fundet, at Balsamen efterhaanden blev tår og krystal-
linsk, og han overbeviste sig om, at den saaledes omdannede Harpix indeholdt en større
Mængde fri Syre end den friske Balsam. Delle Forsög har jeg gjentaget og fundet
bekræftet. Derimod angiver Guibourt videre, at den saakaldte „baume blanc sec“, eller,
som han ogsaa kalder den, „le baume de Perou-sec* og Tolu-Balsam bôr betragtes som
to Slags af een og samme Substants „dont la première l’emporte beaucoup en qualilé sur

otio

la seconde“. At denne sidste Angivelse ikke er rigtig,

vil sees af det Fülgende.

De paalideligste Efterretninger om den hvide Perubalsam skylde vi Pereira og
Stenhouse. Pereira angav efter George Ure Skinners og Warszewicz’s Beretninger, at
saavel den hvide som den sorte Perubalsam faaes af et Træ, som han belegnede med
Navnet „Myrospermum of Sonsonate*, der skal være meget liig med De Candolles
„Myrospermum pubescens“. Dr. A. Orsted, som nylig har meddeelt en botanisk Beskrivelse
over Frugterne, hvoraf den hvide Perubalsam antages at faaes, kalder Træet „Myroxylon
Pereiræ Boyle“.

For at vinde den hvide Balsam bortfjernes af hver Frugt Vingerne, Epicarpium
og den træagtige Deel af Mesocarpium. Frugtens Kjerne, som man i Sonsonate kalder
»Pepita* eller Frö, bestaaer af en Deel af Mesocarpium, Endocarpium og det egentlige
Frö; disse Dele presses, og saaledes erholdes en Blanding af Fröets fede Olie og den
olie-harpixagtige Bestanddeel, som findes i Fruglens Pericarpium. Ved at overskjære en

saadan Frugt secs tydeligt et mere eller mindre harpixlignende Legeme. Trods den ringe
Mængde, som findes i hver Frugt, og den môisommelige Rensning af hver Frugt erholdt
Pereira dog en Krukke med 20 Pund Balsam. Heraf har Stenhouse udskilt et nyt Stof,
som han har kaldt Myroxocarpin, hvis Sammensætning han fandt at vere Cis Ha; Os. Det
forholder sig som en meget indifferent Harpix, der er villig til at krystallisere. Disse
Angivelsers Rigtighed har jeg for en Deel havt Leilighed til at overbevise mig om. Hr.
Apotheker Riise fra St. Thomas har nemlig i sin Tid medbragt nogle Lod Frugter af
ovennævnte Myroxylon Pereiræ Boyle, hvoraf han godhedsfuld overlod mig en Deel.
Disse Frugter benyttes i Amerika og Vestindien til en Art Tinclur, som holdes for et
meget virksomt Lægemiddel. De Frugter, jeg erholdt, svarede til ovenanfårte Beskrivelse.
Ved at destillere dem med Vand erholdtes ingen ætherisk Olie, men Deslillatet lugtede
noget efter Tonka-Bünner. Ved at digerere Frugterne, eflerat den største Deel Vand
var afpresset, med Viinaand, og derpaa fradestillere en Deel af Viinaanden, erholdtes et
Destillat, som ved Tilsætning af Vand blev blakket. Heraf formodes, at der i Fruglernes
Harpix har været indeholdt lidt flygtig Olie, som ved Harpixens Oplåsning i Viinaanden
erholdt Leiligbed lil at gaae over med Viinaanddampene. Da Destillatet ikke længer blev
blakket ved Tilsætning af Vand, afbrödes Destillationen, og Kolbens Indhold blev bragt
paa et Filter. Den gjennemlöbne Vædske blev uklar ved Afkjöling og indeholdt lidt Har-
pix; ved gjentagne Gange at udkoge Frugterne med en Blanding af Viinaand og Ælher,
senere deslillere de erholdte Oplösninger, tilbageblev i Kolben ‘en Blanding af en feed Olie .
og en harpixagtig Masse. Mængden var imidlertid for ringe til at undersåges nærmere.
Af min Collega Professor Otto har jeg endvidere modtaget en lille Qvantitet hvid Peru-
balsam. Undersögelsen heraf har fuldkommen bekræftet Forskjellen mellem den hvide
Perubalsam og Tolu-Balsamen.

Da denne Pråve af hvid Peru-Balsam blev destilleret med Vand, erholdtes Spor
af en flyglig Olie og en flygtig Syre. Ved Tilsætning af kulsyret Natron til Balsamen
oplåstes kun en ringe Deel af den, og ved at underkaste denne Oplåsning en Destillation
erholdtes nogle Draaber af en olieaglig Vædske. Da der til Resten i Kolben sattes lidt
Saltsyre, udfældtes en Blanding af Harpix og en Syre; denne Sidste lod sig oplôse i
kogende Vand og udkrystalliserede i Blade ved Afkjåling. Den i Vand uoplåselige Harpix
blev ikke farvet råd ved Behandling med concentreret Svovlsyre. Den Rest af Balsamen,
som ikke var oplåst af det kulsyrede Natron, blev kogt med Kalilud i et Destilleerapparat.
Det herved erholdte Destillat indeholdt nogle Draaber af et cinnameinlignende Legeme.
Den i Kolben værende Rest oplåstes ikke fuldstændigt ved Tilsætning af Vand; men der
tilbageblev en Rest, som var oplöselig i kogende Viinaand, men udskilles for største Delen
ved Viinaandens Alkjöling og forholdt sig liig Myroxocarpin.

Tolu-Balsam.

Efter de tidligere Undersøgelser skal denne Balsam bestaae af: 1) Tolene, en
særegen Kulbrinte, 2) Cinnamein, 3) Benzoesyre og Kaneelsyre, 4) 1 eller 2 Harpixer,
hvilke ved den tôrre Destillation blandt andre Produkter ogsaa skulle give benzoesyret
Æthylille.

E. Kopp har fremsat den Mening, at Tolu-Balsamens Hovedbestanddeel skulde
være eu blöd Harpix, som ved Luftens Indvirkning let omdannes til en ny, særegen Har-
pix og Kaneelsyre, samt at Tolene dannedes ved samme Leilighed. Denne sidste Mening,
ai Tolene skulde være et secundairt Produkt af Tolu-Balsamens Harpix, strider saameget
mod alle andre Erfaringer over Forholdet mellem de ætheriske Olier og Harpixer eller
Syrer, at jeg har begyndt mine Undersögelser over Tolu-Balsamen med Forsög, som
skulde tjene til Besvarelsen af det Spörgsmaal: Dannes Tolu-Balsam af Tolene, eller har
Kopp Ret i at antage, at Tolene dannes af det Legeme, han betegner med Navnet « Harpix
i Tolu-Balsam?

Det andet Hovedspörgsmaal, hvormed jeg har beskjæfliget mig, angaaer Rigtig-
heden af Devilles Angivelse, at der skulde findes benzoesyret Æthylilte i Produkterne af
Tolu-Balsamens Harpix.

For det Tredie har Deville ved sine Forsög fundet saa betydelige Qvantiteter af
Benzoesyre, at Fremy's ældre og Kopps nyere Angivelser, at Tolu-Balsamen kun skulde
indeholde Kaneelsyre, forekom mig tvivlsomme. Jeg har derfor ved en ny Række af
Forsög sögt at afgjöre, hvorvidt der findes Benzoesyre i Tolu-Balsam. Ved Siden af disse
Spørgsmaal troede jeg endnu, at der var Anledning til adskillige andre, f. Ex. om Tolu-
Balsam virkelig indeholdt Cinnamein, om Harpixerne i Tolu-Balsam og Peru-Balsam vare
identiske, saaledes som Fremy formoder, paa Grund af deres tilsyneladende eensformige
Omdannelse ved Svovelsyre.

Tolene,

Ved at underkaste 1800 Gram Tolu-Balsam en Destillation med 900 Gram Vand,
som gjentagne Gange blev gydt tilbage paa Balsamen, erholdtes 18 Gram raa Tolene,
som endnu forögedes med 2 Gram, da der blev ledet overhedede Vanddampe gjennem
Balsamen. Deville erholdt kun 8 Gram raa Tolene af 4000 Gram Tolu-Balsam, hvilket for-
modentligt beroede paa, at han har anvendt en ældre Balsam end jeg. Den saaledes
erholdte Tolene blev underkastet en brudt Destillation; i Begyndelsen bestod Destillatet
tildeels af Vand, tildeels af olieagtige Legemer; först da det i Relorten anbragte Thermo-

meter var steget til 162,5” C., skiftedes Forlag, og Varmen forögedes efterhaanden til
Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 9

175? C., uden at Vædsken derved kom i Kog. Til Destillatet lilsaltesKalihydrat, og det antog
efter nogle Dage en mårk Farve. Efter at være destilleret fra Kaliet, blev Vædsken ved
Chlorcalcium befriet fra alt Vand, og efterat dette Salt var frafiltreret, blev den Deel af
Vædsken, hvis Kogepunkt var 175° C., samlet for sig, og udgjorde saaledes det rene
Tolene. Senere steeg Kogepunktet höiere, og Destillationen afbrödes derfor.

Da Deville angiver Tolenens Kogepunkt til omtrent 170° C., medens Kopp angiver
det til 154—160° C., saa underkastedes den ovenomtalte Tolene endnu en Behandling med
Kalium, og herved fremkom en ringe Udvikling af Brint. Efter nogle Dage, da det ind-
bragte Kalium endnu var blankt paa Overfladen, havde Vædsken antaget en noget mörkere
Farve. Gydt fra Kalium og underkastet en Destillation kogte Tolenen ved 170° C.

Sammensætningen fandtes overeenstemmende med Devilles og Kopps Angivelser;
men jeg foretrækker Devilles Formel Cie Ho, da Omdannelses-Produkterne lettere kunne
udledes deraf end af Kopps Formel Cio Hs.

Blandes Tolene med Brom, dannes en sorlebruun, tjæreagtig Vædske, som jeg
ikke har været istand til at bringe i nogen Form, passende til videre Undersøgelse.

Ved at koges med rödt Qviksålvilte iltes Tolenen meget langsomt under Dannelsen
af lidt Kulsyre; da Vædsken efter flere Timers Kogning ikke synligt var forandret, be- .
handledes den med bruunt Blyilte og Kalilud. Efter flere Timers Kogning og hyppig
Tilbagegydning af det overdestillerede Vand og Tolene, var endnu ikke al Tolene om-
dannet, men i Forlaget fandtes endnu Draaber af Tolene, I Kolben var dannet en noget
kornet Masse, som for en Deel oplåstes i Vand; af denne Oplåsning udskilte Saltsyre en
blöd Harpix. Ved at behandle Resten i Kolben med Viinaand erholdtes en Oplösning,
som, underkastet en Destillation, forst gav Viinaand og senere, da man havde sat Vand til
Remanensen, Tolene. I Kolben udskiltes ved Tilsætning af fortyndet Saltsyre en blöd
Harpix. Ved at behandle denne med noget fortyndet Salpetersyre dannedes fårst en guul,
haardere Harpix, sencre oplåstes denne, og i den med kulsyret Natron neutraliserede
Vædske fandtes hverken Benzoesyre, Kaneelsyre eller Oxalsyre. Derimod udskiltes ved
Henstand af den sure Vædske et guult, geleeagtigt Legeme, som, udvasket og törret,
dannede en harpixlignende Masse, der gav et guult Bundfald med basisk eddikesyret Bly-
ille, men intet Bundfald med Chlorcaleium, Chlorbarium eller Chlorjern. Blandes Tolene
med concentreret Saltsyre, antager den efterhaanden en mårkere Farve, men nogen kry-
stallinsk Forbindelse har jeg ikke bemærket.

At Tolene ved at udsæltes for Luftens Indvirkning efterhaanden antager en terpen-
tinaglig Tykkelse, have de tidligere Undersögere alt bemærket; for fuldstændigere at kunne
fülge denne Omdannelse bragtes 1,3825 Gram Tolene i en lille Relorle, og efter at have
anbragt en Korkprop med et tyndt, knæbôiet Glasrör, der var aabent i begge Ender, i

Retortens Tubus, samt anbragt et lille Forlag, som ikke slultede tæt til Retorten, blev det

hele Apparat veiet og derefter henstillet over Kakkelovnen i et Værelse, hvor man daglig
i 8 til 10 Timer havde en Varme af 14 til 16° C. Det tomme Apparals Vægt var 34,077
Gram. Som-efterfülgende Tabel udviser, blev Apparatet i Begyndelsen daglig veiet, senere
efter forskjellige Mellemrum.

Den 27 Decbr. 1852 veiede Apparatet &c. 35,4595 Gram.

— 28 — — — — — 35,477 —
— 29 — — — — — 35,495 —

30 — — 35,517 —
— 31 — — 35,542 —
— 2Januar 1853 — — — 35,574 —

3 — — 35,590 —
— 4 — — — — — 35,605 —

5 — — 35,618 —

6 39,632 —

7 — — 35,639 —
— 8 — — 35,652 —
— 9 — — 35,662 —

10 = — 35,668 —
— 11 — 35,676 —
— ee — = — — 35,682 —
— 13 — — 35,691 —
— 14 — — — — — 35,695 —
— 15e — . — — — — 35,696 —
— 16 — — — — — 35,697 —
— 18 — — = — — 35,697 —
— 23 — — — — — 35,6965 —
— 2 — — — — — 35,6945 —
— 29 — — — — — 35,687 —
— 1 Februar — — — — 35,686 —
— 4 — — — — — 35,683 —
— 8 — — — — — 35,681 —
— 16 — — — — — 35,674 —
— 2 — — — — — 35,666 —
— 19 Maris — — — — 35,670 —
— 25 — — — — — 35,670 —
— 28 — — — — — 35,669 —

— 10 April — — — — 35,669 —

Den 12 April 1853 veiede Apparatet &c. 35,669 Gram.

— 25 — — — — — 35,66825 —
id JE — — — — 35,6695 —
— 6 — — — — — 35,6695 —
— 17 — — — — — 35,662 —
— 19 — — — — — 35,660 —
— 23 — — — — — 35,656 —
— 5 Juni — — — — 35,650 —
— 22 — — — — — 35,647 —
— 2i August — — — — 35,642 —
— 3Septbr. — — — — 35,631 —

Fra den 24 Februar var Apparatet flyttet til et Vindue og blev her paavirket af
Solens Straaler omtrent fra Kl. 1 til Kl. 5—6. Af ovenslaaende Iagttagelser sees, at i
Löbet af 20 Dage forøgedes Tolenens Vægt med 17,2 pCt., hvoraf atter den stårste Til-
væxt fandt Sted i de förste Dage, medens Tilvæxten i de sidste 5 til 6 Dage var saare
ringe og derpaa aldeles ophérte. Senere indtraadte lidt efler lidt et Vægttab af omtrent
2 pCt. Efter dette Tab indtraadte alter, rimeligviis ved Solens Paavirkning, en ubetydelig
Forögelse; men fra den 19 Marts til den 6 Mai forblev Apparatets Vægt den samme; fra
den 6 Mai indtraadte en fortsat Formindskelse saalænge Forsåget varede.

I et andet Forsøg med 1,545 Gram Tolene, som begyndtes den 31 Marts, foröge-
des Vægten i de fårste 20 Dage 0,222 Gram eller lidt over 14 pCt. Fra den 19 April tii
den 19 Mai forögedes Vægten kun med 0,015 Gram eller omtrent 2 pCt.

Da jeg ved disse Forsög aldeles ikke havde bemærket nogen synlig Vanddannelse,
saa indesluttedes nogle Gram Tolene i et Glasrör over Qviksölv med Ilt, som först var
torret ved Chlorcalcium. Efter i flere Dage at have været udsat for Paavirkningen af
Solens Straaler indbragtes mere Ilt, og saaledes indsugedes efterhaanden fra 31 Marts til
28 April 60 Cubikcentimeter Ilt.

Heller ikke ved dette Forsög bemærkedes nogen Vanddannelse. For at pröve, om
der var dannet Kulsyre, indbragtes noget Kalkvand i Röret. Herved fremkom næsten ingen
Indsugning af Luften i Röret, ligesom Kalkvandet ikke blev uklart uden forsaavidt der paa
Glassets Sider afsattes Pletter af Harpix og Kalk. Ved at selte lidt Saltsyre til den van-
dige Vædske og koge saaledes, at den udviklede Luft og Damp blev ledet gjennem Baryt-
vand, blev dette i Begyndelsen lidt uklart; dog var den herved paaviste Kulsyres Mængde
overmaade ringe. Tolenens Hovedmasse. var ved ovennævnte tre Forsög, ligesom ved et
fjerde, hvor en Portion Tolene havde henstaaet i en aaben Skaal kun beskyltet mod Stöv,
omdannet til et harpixlignende Legeme. Det lugtede syrligt, ikke uligt Terpentin med en
Blanding af Tolenens eiendommelige Lugt. Kogt med en tynd Oplösning af kulsyret

Natron oplöstes kun lidt af en blöd Harpix; ved at koge Resten med Kalilud blev en
större Mængde oplåst; men den störste Deel antog kun en mörkere Farve uden at op-
låses. Ved at lade Kaliluden og Atmosphæren indvirke i flere Dage paa den uoplöste
Masse, samt senere fortynde Luden med meget Vand, oplåstes Alt ved Blandingens Kog-
ning. Af denne Oplåsning fældtes ved Saltsyre et harpixlignende Legeme, som, vel ud-
vasket med Vand og tårret, var let oplåseligt i Viinaand og bestod, efler en enkelt Ana-
lyse, al 74,25 % C, 9,47 %o H og 16,28 % O. Da disse Qvantiteter omtrent svare til
Formlen Cia Ho Oo, saa synes denne Harpix at vere et ligefrem Ilte af Tolenen Cio Ho.

Behandlet med concentreret Svovelsyre frembragte denne Harpix ikke nogen lig-
nende rød Farve, som Tilfældet er med Harpixerne af Tolu-Balsam og af Peru-Balsam.

Uagtet Anvendelsen af Kali var Tolenen aabenbart endnu ikke saavidt omdannet,
som den ved en længere Henstand i Luften formodentligt kan blive. Af disse Forsög sees,
at uagtel Tolenen eller maaskee kun en Deel af den meget begjærligt oplager Ilt, saa
modstaaer Resten derimod meget længe Atmosphærens Indvirkning. Dette Forhold stemmer
overeens med, at selv lemmelig fast Tolu-Balsam endnu indeholder lidt Tolene, samt at
man er nödt til i meget lang Tid at udsætte den blöde Tolu-Balsam for Luftens Indvirk-
ning för den bliver haard og spröd.

lévrigt bemærkedes, at naar man neddyppede tort, blaat Lakmospapir i den
Retorte, hvori Tolenen ved Henstand i Atmosphæren havde optaget Ilt, da farvedes det
kjendeligt og varigt rödt. Ved Udkogning af den iltede Tolene med Vand erholdtes en
suur Vædske, som, mættet med Ammoniak og inddampet, udskilte brune Hinder; men
bestemtere at angive, hvilken Syre der her var tilslede, var mig umuligt, paa Grund af
den ringe Mængde, hvori den var tilstede. Dannelsen af denne Syre og sammes Fordamp-
ning er formodentligt Grunden til den i ovennævnte Forsög bemærkede Aftagelse i Vægt
af den omdannede Tolene.

Tolenens Evne til hurligt at optage en betydelig Deel Ilt af Atmosphæren taler
mod Kopps Hypothese, at Tolene skulde dannes af Tolu-Balsamens blåde Harpix. Kun
ved en Art Gjæring kan en reen Kulbrintes Dannelse af et iltholdigt Stof tænkes mulig;
men nogen saadan Gjæring af den færdige Harpix er hidtil ikke iagttaget; ja, af de for-
skjellige saakaldte indifferente organiske Stoffer synes Harpixerne netop mindst skikkede
lil at undergaae nogen saadan Omdannelses-Proces, som kunde betegnes med Navnet
Gjæring. Jeg antager derfor, at Tolene dannes under Vegetationen, og at dennes store
Tilböielighed til at forbindes med Ilt, i Forening med optaget Vand, giver Anledning til
Dannelsen af Tolu-Balsamens övrige Bestanddele, overeensstemmende med Dannelsen af
andre Harpixer og Syrer.

Om de i Tolu-Balsam forekommende Syrer.

Deville har angivet og ved mange Analyser beviist, at der i den af ham under-
sögle Tolu-Balsam baade fandtes Benzoesyre og Kancelsyre. Hverken Fremy eller Kopp
have fundet Benzoesyre i Tolu-Balsam; Kopp betvivler endog Rigtigheden af Devilles
Angivelser og antager, at Deville kun har erholdt den af ham fundne Benzoesyre ved at
destillere Harpix af Tolu-Balsam med Kalilud. Herved antager Kopp, at der bliver dannet
Benzoesyre. Deville omtaler imidlertid ikke i sin Afhandling, at han altid har anvendt
Kali ved sin Fremstilling af Benzoesyre; hvorimod han angiver, at den allerede udkrystal-
liserer af den raae Tolene, naar denne henstaaer i nogen Tid.

Endvidere har Deville ved kulsyret Nalron uddraget Benzoesyre og Kancelsyre af
Tolu-Balsam, ligesom han ved at oplåse Tolu-Balsam i kaustisk Kali og senere fælde
Harpixerne först ved Kulsyre og senere ved Chlorcalcium ogsaa har erholdt Benzoesyre,

Til Devilles Angivelser om Benzoesyrens Forekomst i Tolu-Balsam kan jeg föie
Fölgende:

Ved at lede Vanddampe, som vare ophedede til 170° C. ved at strômme gjennem
en Kobberspiral anbragt i ophedet Olie, gjennem Tolu-Balsam, hvorfra Tolene var destil-
leret ved gjentagne Destillationer med Vand, erholdtes en fri Syre overdestilleret, som, efter
at den var gjenoplöst og omkrystalliseret, blev mættet med kulsyret Natron og fældet
med salpetersyret Sülvilte. 0,24 Gram af det afvaskede og térrede Sölvsalt efterlod 0,112
Gram metallisk Sölv eller 46,66 %, som svarer til 50,11 % Sölvilte.

Til en elementair Analyse benyltedes 0,163 Gram Sülvsalt; herved erholdtes
0,2205 Gram Kulsyre og 0,034 Gram Vand.

Saltet bestod altsaa af:

36,89% C.
2,302, H.
10,48 , 10;
50,33 „ Age O.
Benzoesyret Sölvilte skal indeholde:
36,67 %0 C.
2,18", Hs
10,67 ,, O.
50,68 „ Age O.

Herefter maa den ved de overhedede Vanddampe erholdte Syre vere Benzoesyre.
Derimod kunde man maaskee fremsætte den Indvending, at ved Dampenes Indvirkning
kunde muligen Kaneelsyren vere omdannet til Benzoesyre; men for en saadan Omdan-
nelse mangler alt Beviis. Det er nemlig bekjendt, at Kaneelsyren kan sublimeres ufor-

andret, naar man ikke driver Varmen saa hüit, at Syren kommer til at koge, hvilket forst
indtræder ved 290? C. Da de anvendte Vanddampes Varme ikke oversteeg 170° C., er
der ingen Grund til at anfage nogen Omdannelse af Kaneelsyren i nærværende Tilfælde.
Endvidere har jeg forsôgt at fremstille Benzoesyre af Tolu-Balsam paa den af Deville an-
givne Maade ved kulsyret Natron og Chlorcalcium og har tildeels erholdt lignende Resul-
taler som Deville. Medens nemlig Deville kun omtaler, at det kulsure Natron oplåste
Benzoesyre og Harpix, fandt jeg, at der baade oplåstes Benzoesyre og Kaneelsyre tillige-
med Harpix.

Det sande Forhold er altsaa rimeligviis det af Deville formodede, at den i Han-
delen forekommende Tolu-Balsam ikke altid indeholder Kaneelsyre og Benzoesyre i samme
Forhold.

Om Cinnameïn og benzoesyret Æthylilte i Tolu-Balsam.

Indeholdt Tolu-Balsam enten Cinnamein eller benzoesyret Æthylilte, saaledes som
Deville formoder,. da maalte disse Stoffer kunne udskilles deraf paa.lignende Maade, som
Cinnameinet kan fremstilles af Peru-Balsam og Styracin af den flydende Slorax. Baade
Cinnamein og Styracin lade sig befrie fra den stôrste Deel vedhængende Harpix, naar de
behandles med en Oplösning af kulsyret Natron eller af kaustisk Kali. Da Tolu-Balsam
ved at koges eller digereres med en Oplösning af kulsyret Natron omdannes til en haard,
spröd Masse, som i Beröring med Luften antager en röd Farve, medens den ovenstaaende
Vædske langsomt oplager Kaneelsyre og Benzoesyre, uden at man bemærker nogen Ud-
skillelse af Cinnamein eller noget lignende Legeme, saa forsögtes Virkningen af Kalilud af
forskjellig Styrke. Kalilud af en Vægtfylde 1,06 frembragte ingen fuldstændig Oplösning
selv ved Opvarming; ved paafölgende Afkjöling udskiltes intet draabeflydende Legeme,
som lignede Cinnamein. Ved at anvende Lud, hvis Vægtfylde var 1,17, erholdtes en al-
deles klar Oplåsning, hvoraf heller ikke udskiltes noget, som lignede Cinnamein. Ved
endelig at anvende en Lud af Vægtfylden 1.27 erholdtes fårst en klar Oplåsning, men
senere dannede det Hele en fast Masse, hvoraf intet Cinnamein udskiltes, da man efter-
haanden tilsalte Vand. Derefter forsågtes Indvirkningen af overhedede Vanddampe paa
den ved Destillation med Vand fra Tolene befriede Balsam; efter at de overhedede Vand-
dampe (170?) i nogen Tid havde indvirket paa Balsamen, overdestilleredes, som tidligere
er anfört, Benzoesyre, endvidere en ringe Mængde af en olieagtig Vædske, som ved nær-
mere Undersågelse fandtes at bestaae af Benzoesyre, Tolene og noget med overreven
Harpix. Ligesom Deville har jeg ved Rensningen af den raae Tolene erholdt en olieagtig,
bruunguul Olie, vægtfuldere end Vand. Men ved at underkaste en Deel af denne Vædske
en meget forsigtig Destillation, erholdt jeg ikke noget Destillat, som kunde sammenlignes

med Cinnamein. Destillatet forholdt sig som ureen Tolene, og Resten i Relorten som en
Harpix. Underkastes Cinnamein en forsiglig Destillation over aaben Ild, da lider det let
en deelviis Decomposilion; men jeg har aldrig bemærket, at Destillatet erholdt en mindre
Vegtfylde end Vand, ligesaalidt som jeg i den tilbageblevne Rest har bemærket Tilverel-
sen af nogen saa belydelig Mængde Harpix, som Tilfældet var med Remanensen af de her
omtalte Vædsker. Endvidere underkastedes en anden Deel af den cinnameinlignende
Vædske en Destillation med tynd Kalilud; Produkterne heraf vare ligeledes en letflydende
af Tolene lugtende Olie uden Spor af Cinnamein, medens Remanensen i Retorten var en
Blanding af benzoesyret Kali og Harpix. Disse Forhold tale efter min Mening afgjörende
imod den Mening, at Tolu-Balsam skulde indeholde Cinnamein. Ei heller var der efter
disse Forsög Rimelighed for, at Balsamen kunde indeholde benzoesyret Æthylille, hvis
Kogepunkt er meget lavere end Cinnameïnets og som altsaa langt lettere lader sig over-
destillere ved Vanddampe, hvis Varme er 170°C. For imidlertid endnu nærmere at pröve
dette, underkastedes den i Kalilud oplöste Balsam en Destillation. I det herved erholdte
Destillat maatte da findes Viinaand, om Balsamen havde indeholdt nogen Æthylforbindelse.
Det vandige Destillat blev destilleret over Kalk, og det saaledes erholdte Destillat prövel
for Viinaand saavel med Chromsyre som med Svovelkulstof, Kali og Chlorkobber, men
uden al noget Spor al Viinaand kunde opdages.

Derpaa underkastedes Tolu-Balsamen Indvirkningen af Vanddampe, ophedede til
260° C.; ved denne Varme bemærkedes, at Dampene antoge en lignende Lugt, som den,
der erholdes ved Balsamens tørre Destillation. Ved at pröve det herved vundne Destillat,
som i Hovedsagen kun bestod af Vand, hvori fandles lidt af en guulbruun Olie, som var
vegtfuldere end Vand, og som let fraskilles, fandtes, at Vandet indeholdt enten Viinaand
eller Træspiritus. Ved Destillation over Kalk concentreredes Vædsken noget, saa at man
med Svovelkulstof, Kali og Kobbersalt kunde fremstille en saa tilstrekkelig Mængde af et
guult Kobbersalt, at ingen Tvivl kunde være om Tilstedeværelsen af Viinaand eller Træ-
spirilus. Da aldeles lignende Resultater erholdtes ved at behandle den Harpix, som var
erholdt ved at lede Kulsyre til den kaliholdige Oplösning af Tolu-Balsam, med Vanddampe,
ophedede til 260° C., saa anseer jeg det for afgjort, at det Stof, som frembragte den gule
Kobberforbindelse, maalte være et Produkt og ikke noget Edukt af Tolu-Balsam, og da
snarest være Træspiritus, hvilken let dannes, om end kun i ringe Mængde, ved den törre
Destillation af forskjellige Stoffer.

Om Produkterne ved den törre Destillation af Tolu-Balsamens Harpixer.

Efter ved ovennævnte Forsög at have overbeviist mig om, at der ikke findes
benzoesyret Ælhylille i Tolu-Balsam, gik mine folgende Undersögelser nærmest ud paa at

overbevise mig, om der ved den tôrre Destillation af Harpixerne i Tolu-Balsam dannes
Benzoeether. — For at undgaae de af Deville beskrevne Vanskeligheder ved Harpixernes
törre Destillation, bleve Harpixerne blandede med deres halve Vægt grovistödt Pimpsteen,
og eflerat denne Blanding var bragt i en Relorte af tungt smelteligt Glas, anbragtes endnu
et Lag Pimpsteen over Blandingen. Ophedningen foretoges i Begyndelsen meget forsig-
tigt, og Varmen forögedes langsomt til en stærk Rödglödning. Deslillalionen foregik fuld-
kommen roligt under Udvikling af tunge, hvide Dampe, som let fortæltedes i Forlaget.
Nogen Bruusning i Relorten bemærkedes ikke, og efter 4 1il5 Timer overgik hverken Dampe
eller Olie mere. Destillatet af 16 Lod Harpix udgjorde 2 Lod suurt Vand og 5 Lod af
en guulbruun, olieaglig, aldeles klar, suur Vedske, som lugtede branket og var vaglful-
dere end Vand. For at erholde en slörre Qvanlitet foretoges flere lignende Destillalioner
med samme Resultat. Da Destillatets sure Vand var fraskilt, blev Resten underkastet en
brudt Destillation; man opsamlede særskilt den Deel af Destillatet, som kogte under 180° C.
Af Resten blev den störste Deel overdestilleret ved at lede en Strom af overhedede Vand-
dampe (170—180° C.) derigjennem. Denne Fremgangsmaade valgles, fordi Erfaring har
viist mig, at herved tilbageholdes mere af de tjzreaglige Dele, og Deslillatet, man erhol-
der, lader sig rense langt lellere end ved gjentagne Destillationer over aaben Ild.

Den overdestillerede Vædske var vaglfuldere end det medfölgende Vand, og skil-
tes derfra paa sædvanlig Maade. Nu foretoges aller en brudt Destillation af denne Vædske
saaledes, at hvad der gik over, medens Vædskens Kogepunkt var under 198° C., blev sam-
let for sig, og den Deel, som overdeslilleredes, medens Thermometret i den kogende Vædske
steg fra 198 til 205° C., blev samlet for sig. Denne sidste, olieaglige Vædske, som var
vegtfuldere end Vand og bråd Lyset meget stærkt, maalle jeg betragte som den Vædske,
der skulde svare til Devilles Benzoeæther. Jeg sögte forgjæves at erholde nogen kjende-
lig Qvantitet med et bestemt Kogepunkt; ved at fortsælle Destillalionen steg efterhaanden
Kogepunklet, og den Deel af Destillatet, hvis Kogepunkt omtrent var 209°C., forholdt sig,
som de senere Forsög viste, meget liig den Deel af Destillatet, hvis Kogepunkt var mel-
lem 198 og 205? C.

For lettere at kunne sammenligne de saaledes erholdte Destillater af Tolu-Balsam
med benzoesyret Æthylille og med benzoesyret Methylille, bleve begge disse Ætherarter
fremstillede ved at oplöse Benzoesyre i Viinaand og i Træspirilus, lillede Chlorbrinte, af-
vaske de udskilte Ætherarter först med Vand og senere med lidt oplåst kulsyret Nalron,
derpaa torre dem ved Chlorcalcium, og senere deslillere de fra Saltet gydte Vædsker.
Ved disse Destillationer indtraadte ved det benzoesure Methylille meget hurtigt et aldeles
bestemt Kogepunkt, nemlig ved 198,75? C., og ved del benzoesure Æthylilte ved 207,5" C.
Allerede herved bragtes jeg paa den Formodning, ‘at de af Tolu-Harpix fremstillede Væd-
sker, hvis Kogepunkt ikke kunde bringes til en saadan Eensformighed, maalte indeholde
flere Stoffer.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 10

Ved Forbrændingen af 0,263 Gram af denne Vædske erholdtes 0,691 Gram Kulsyre
og 0,1465 Gram Vand.
Ved Forbrændingen af 0,357 Gram Vædske erholdtes 0,926 Gram Kulsyre og 0,202

Gram Vand; disse Störrelser svare til >
de - 2.
C:71554 71,50
H 6,17 6,26
I benzoesyret Methylilte findes
C 70,628
Hi 25,86%;
i benzoesyret Æthylille findes
C 72,040
H 6,649.

Ovennævnte Analyser ere altsaa ikke afgjorende og kunne vanskeligt blive det.
Ligesaalidet var det muligt med Sikkerhed at fremstille reen Viinaand eller Træspiritus af
den forholdsviis lille Qvantitet, som stod til min Raadighed af Tolu-Harpixernes Destillat.

For altsaa at komme til bestemtere Oplysninger valgte jeg først at prove den
lysbrydende Kraft af benzoesyret Æthylilte og af Tolu-Harpixernes Destillat, som formo-
dedes at vere en Blanding af benzoesyret Methylilte og et andet Stof.

Da Brydnings-Exponenten for en enkelt Deel af Farvebilledet, som det benzoesure
Æthylilte giver, ikke er mere forskjellig fra Brydnings-Exponenten for den tilsvarende
Deel af Farvebilledet, som den benzoesure Methylille frembringer, end disse Vædskers
Kogepunkter eller Vægtfylder, saa var det kun ved at sammenligne Brydnings-Exponen-
ternes indbyrdes relative Forhold eller vel rigtigere Farve-Adspredelsen, at man kunde
haabe at erholde nogen nærmere Oplysning paa denne Maade.

De i denne Henseende fornödne Forsög havde Professor Holten den Godhed at
foretage, og ifölge disse Forsög fandtes folgende Brydnings-Exponenler:

Yderste råde Gule Mellem de grønne Mellem de blaae og

Straaler. Straaler. og blaac Straaler. violette Straaler.
Benzoesyret Æthylilte . . . 1,5013 1,5093 1,5203 1,5294
— Methylilte. . . 1,5113 1,5196 1,5325 1,5388
Destillatet af Tolu-Harpix 1,5327 1,5409 1,5544 1.5624

Fremstilles disse Tal ved graphiske Linier, da viser det sig, at Linierne for det
benzoesure Methylilte og Destillatet af Tolu-Harpix ere mere parallele indbyrdes end nogen
af disse Linier med Linien for det benzoesure Æthylilte.

Dette var enny Bekræftelse paa min Formodning, at Destillatet af Tolu-Harpix ikke var
benzoesyret Æthylilte; men den endelige Afgjörelse opnaaedes ved fölgende Fremgangsmaade.

Vædsken decomponeredes ved Kogning med concentreret Kalilud; Destillatet underkastedes en
Behandling med Chlorcalcium og Ophedning i Vandbad for at overdestillere Viinaand, og da
ingen saadan erholdtes, men kun Spor af en i Vand tungt oplôselig Vædske, sattes Vand
til den i Retorten værende Chlorcalcium-Forbindelse. Da denne Blanding destilleredes, erholdtes
en Vædske, som efter tildeels at være afvandet ved Kalk, blandet og destilleret med Oxalsyre
og Svovelsyre gav Krystaller af oxalsyret Methylilte. Ved 45° C. smeltede disse Krystaller,
og ved at koge dem med Yand bemærkedes aldeles bestemt Lugten af Træspiritus.

Med Viinaand giver Oxalsyren, som bekjendt, den draabeflydende Oxalæther, som
ikke kan forvexles med det krystalliserede oxalsure Methylilte.

Jeg anseer det, som en Fålge heraf, for afgjort, at ved Behandlingen af Tolu-
Balsam eller rettere af de af samme vundne Harpixer paa ovenanförte Maade, vindes blandt
andre Produkter benzoesyret Methylilte, men intet benzoesyret lhylilte.

Foruden benzoesyret Methylilte indeholdt det raae Destillat af Tolu-Harpixerne
Jenzoene og Phenyl. Deville omtaler ikke Phenyl blandt de Produkter, han erholdt ved
den törre Destillation af Tolu-Harpixerne; ja han yttrer endog den Mening, at der i den
af ham fremslillede Vædske, som kogte ved 209° C., og som han ifölge dens elementaire
Sammensætning antog for benzoesyret Ælhylilte, ikke kunde være andre fremmede Stoffer
end muligen lidt Benzoesyre. Af denne Grund mener han, at den Vædske, han antog
for benzoesyret Æthylilte, ikke kunde være benzoesyret Methylilte, da den indeholdt mere
Kulstof end der findes i denne Forbindelse. Det er imidlertid let at indsee, at en Blan-
ding af meget benzoesyret Methylilte med lidt Phenyl kan besidde en lignende Sammen-
sælning som Benzoeæther, og jeg antager derfor, at Deville har, ved at oversee delte
Forhold, ladet sig forlede til at fæste en for stor Tillid til Resultaterne af sine elementaire
Analyser. Dette finder endvidere Bekræftelse i Devilles Fremgangsmaade for at vinde
Ætheren af det raae Destillat af Tolu-Harpixerne. Han anbefaler nemlig særskilt at op-
samle hvad der destilleres over ved en Varme under 200° C.; af Resten i Retorten over-
destilleres kun $, og det saaledes erholdte Destillat omdestilleres atter flere Gange, allid
med den Forsiglighed kun at fortsætte hver Destillation indtil 3 af Vædskerne ere over-
destillerede; Resterne störknede ved Afkjôling, hvilket Deville tilskriver fri Benzoesyre.
Ved denne Fremgangsmaade er det neppe muligt at erholde noget chemisk reent Produkt,
især naar man ikke arbeider med meget store Qvantiteter, noget, Deville udtrykkelig ind-
rommer, han ikke har gjort.

Benzoene eller Toluol

udviste de af Deville angivne Egenskaber. Ved at udsættes paa en lignende Maade som
Tolene for Atmosphærens Indvirkning fordampede denne Vædske aldeles uden at efterlade

Noget.
10*

Harpixarterne i Tolu-Balsam.

Kopp angiver, at foruden Tolene og Kaneelsyre findes endnu i Tolu-Balsam to
Arter Harpix, af hvilke den, han kalder & Harpix, skal være let oplöselig i Viinaand, og
ved en samtidig Indvirkning af Kalilud og Altmospherens Ilt let blive omdannet til den
anden Art Harpix, hvilken han betegner som 8 Harpix. Denne sidste Harpix skal være
mindre oplöselig i Viinaand og Æther og skal bestaae af Cis Hio Où.

At « Harpixen er noget bestemt chemisk Stof, har jeg nogen Tvivl om; imidlertid
ere mine Forsög herover endnu for ufuldstændige til, at jeg for Tiden tår tale nærmere
herom; derimod har jeg ved først at behandle den ved Vanddampe paavirkede Rest af
Tolu-Balsam med svag Viinaand, senere med stærkere, erholdt en Rest, som næsten var
uoplåselig i Viinaand, Æther, Svovelkulstof og Terpentinolie, men hvoraf en stor Deel
var oplöselig i Kalilud. Da den filtrerede, kaliholdige Oplösning blev fældet med Sallsyre,
erholdtes et geleeagligt Bundfald, som, bragt paa et Filter, havde stor Lighed i Udseende
med Leerjordhydrat. Det blev udvasket med kogende Vand, og da delte Bundfald ikke
længer ved Glådning paa Platinblik efterlod Aske, blev det tôrret og underkastel en ele-
mentair Analyse. Af 0,236 Gram erholdtes 0,5895 Gram Kulsyre og 0,132 Gram Vand, eller
68,18 % C. og 6,24 00 H., hvilke Störrelser stemme ret godt overeens med den af Kopp
opstillede Formel for 8 Harpix, Cis Hio Os. Denne fordrer nemlig 68,46 00 C og 6,32 00 H.

Sammenlignes Sammensætningen af denne Harpix med Sammensætningen af de
fleste andre Harpixer, da findes her mindre Kulstof og Brint end i de andre, og saaledes
overraskes man mindre ved at finde, at denne Harpix ved den tårre Destillation giver
andre og navnligen kulfalligere Forbindelser end de sædvanlige Arler af Harpix. Ved
Indvirkning af Salpetersyre paa denne Harpix erholdt Kopp Benzoesyre. Ved at koge
denne Harpix med Kali og bruunt Blyilte i lang Tid erholdt jeg et Legeme, som var let
oplåseligt i Viinaand, af et lignende Udseende som 8 Harpixen, men som indeholdt
3 00 Aske.

Ved Forbrænding med Kobberilte og chlorsyret Kali erholdtes af 0,208 Gram saaledes
omdannet Harpix 0,476 Gram Kulsyre og 0,099 Gram Vand, og af 0,189 Gram Harpix 0,430
Gram Kulsyre og 0,09 Gram Yand.

Efter Fradrag af Askens Vægt svare ovennævnte Qvantiteter Kulsyre og Vand til

Förste Analyse. Anden Analyse.
C 64,26 63,74
Hr 5,43 5,43

0 30,31 30,83.

Flydende Storax.

Denne Balsam har været Gjenstand for et stort Antal Undersögelser, hvis Resul-
later have bragt de fleste Chemikere lil at anlage, at i denne Balsam findes som Hoved-
bestanddele en sammensat Ætherart (Styracin), harpixagtige Legemer, Kaneelsyre og en
flygtig Kulbrinte kaldet Styrol.

Ved at destillere det rene Styracin med Kalilud vindes det saakaldte Stone som
kan ansees for en særegen Art Alcohol.

Destilleres derimod den flydende Storax, efter at Styrolet er fradestilleret, med
kaustisk Kali, erholdes det saakaldte Styracon, hvis Sammensætning endnu ikke kjendes.

Ved mine Undersågelser over Peru-Balsamens Sammensætning blev jeg ogsaa
bragt til at underkaste den flydende Storax forskjellige Behandlinger. Jeg fandt de tid-
ligere af Strecker og Wolff angivne Forhold bekræftede, men da jeg anvendte en let-
tere Maade til at fremstille reent Styracin paa, og deels yderligere har pråvet de af
Storax erholdte Produkters Omdannelser ved Almosphærens Indvirkning, skal jeg foie
Efterfålgende til det alt Bekjendte.

Styracinet fremstilledes ved först at destillere den flydende Storax med Vand, for
at vinde Styrol. Derefter udkogtes den tilbageblevne Rest gjentagne Gange med en con-
centreret Oplåsning af kulsyret Natron. Herved oplåstes Kaneelsyren, og Resten deelte
sig i en fastere, mårk Harpix, som sank ned paa Karrets Bund, medens det mindre vægt-
fulde, flydende Styracin blev gydt fra. Det saaledes endnu lysebrune Styracin bragtes i
en Kolbe, som saltes i et Oliebad, hvis Varme holdtes ved 180°C. Derpaa bleve over-
hedede Vanddampe ledede gjennem Styracinet. Vanddampenes Ophedning skele ved at
lede dem gjennem en tynd Kobberspiral af 3 Alens Længde, som var anbragt i el Olie-
bad, hvis Varme holdtes ved 180° C.

Styracinet overdestilleredes herved som en melkeagtig, hvid Vædske af et olieagligt
Udseende. Befriet fra det vedhængende Vand, dannede det en klar, lidt guulfarvet
Vædske, hvis Vægtfylde ved 164? C. var 1,085. Ved Henstand i aabne Glas krystalliserede
Vædsken; men Krystallerne vare svagt farvede. Ved at oplöse dem i kogende Viinaand
og senere afkjöle denne Oplösning, erholdtes det förste Anskud af Krystaller aldeles
ufarvet.

Törrede over Svovelsyre og forbrændt med Kobberilte og chlorsyret Kali gav
0,235 Gram af disse Krystaller 0,706 Gram Kulsyre og 0,1345 Gram Vand, hvilke Størrelser
svare til 81,912 00 €. og 6,39 % H., altsaa overeensstemmende med de ældre Analyser.

Det af Styracinet fremstillede Styron fandles ligeledes af samme Sammensætning,
som Toel og Wolff have angivet.

Saavel ved at behandle Styron som Styracon med Kali og Svovelkulstof, har jeg
fremstillet Salte, som besad lignende Egenskaber, som det xanthogensure Kali, nemlig at
give med Kobbertveiltesalte et bruunt Bundfald, som efter nogen Tid blev guult, og med
salpetersyret Blyilte et hvidt Bundfald.

Ved at oplöse Styron og Styracon hver for sig i reen Steenolie, för Tilsætning af
Svovelkulstof og pulveriseret Kalihydrat finder Sted, opnaaes, at Kalisaltene kunne befries
fra Overskud af Svovelkulstof, Styron eller Styracon. Den efter 12 Timers Henstand
erholdte Saltmasse frafiltrertes og oplöstes i lidt Vand. Af disse Oplösninger erholdtes
Saltene renere. Oplöstes de urene Salle i store Qvantiteter Vand, bleve de decomponerede.

Det af mig til forskjellige Tider fremstillede Styracon kogle ved 230° C., var lidt
vegtfuldere end Vand, men der viste sig ingen tilfredsstillende Overeensstemmelse mellem
Resullaterne af de foretagne elementaire Analyser af Slyracon af forskjellige Portioner
Storax; dog fandtes i Gjennemsnit 79,6 00 C. og 8,5 00 H.

For at sammenligne den atmospheriske Lufts Indvirkning paa Styracon og Styron,
anbragtes 3,083 Gram Styracon i en lille tubuleret Retorte, i hvis Hals anbragtes et tyndt
knæbôiet i begge Ender aabent Rør. Paa lignende Maade anbragtes 1,465 Gram Slyron i
en anden Retorte. Begge Retorter henstilledes i et Vindue saaledes, at de Tid til anden
bleve stærkt beskinnede af Solen. Som efterfölgende Tabel viser, bleve Retorlerne veiede
Tid til anden.

Retorten med Styracon veiede: Retorten med Styron veiede:
1853
; den 9 April 43,106 Gram
— ee 1853
— 16 — 43,122 — den 4 Mai 15,685 Gram
— 28 — 43,154 — — 6 — 15,687 —
— 6 Mai 43,176 — — 14 — 15,6885 —
— 9 — 43,181 — — 17 — 15,689 —
— 14 — 43,188 — — 28 — 15,700 —
— 20 — 43,198 — — 4 Juni 45,710 —
— 2 Juni 43,222 — — 20 — 15,716 —
— 20 — 43,234 — — 1 Juli 15,727 —
— 41 Juli 43,240 — — 21 Aug. 15,743 —
— 21 Aug. 43,279 — — 31 — 15,747 —
— 31 — 43,286 — — 19 Septbr. 15,747 —
— 25 Octbr. 43,306 — — 25 Octbr. 15,756 —
— 19 Novbr. 43,306 — — 49 Novbr. 15,7565 —

— 23 — 43,271 — — 23 Decbr. 15,74 —

Retorten med Styracon veiede: Retorten med Styron veiede:
1854 : 1854

den 2 Febr. 43,255 Gram. den 2 Febr. 15,739 Gram
— 23 April 15,738 —-
— 24 Mai 15,7485 —
— 28 — 15,752 —
— 31 — 15,754 —
— 7 Juni 15,750 —
— 15 — 15,757 —
— 27 — 15,761 —
— 5 Juli 15,763 —
— 14 — 15,765 —
— 28 -- 15,775 —
— 15 Aug. 15,782 —
— 24 — 15,791 —
— 29 — 15,87 —
— 31 — 15,785 —

— 4 Septbr. 15,785 —

Ved et Uheld gik Retorten med Styracon itu, og saaledes standsedes den videre
Undersøgelse herover. I de 199 Dage, som hengik fra den 9 April til den 25 October,
var Styraconels Vægt forôget 0,2 Gram eller 6,5 %. Fra den 25 October til 19 November
sporedes ingen Forandring i Vægten, og fra den 19 Novbr. til den 2 Febr. tog Vægten
af, nemlig 0,081 Gram. Styraconet vedblev i denne Tid at være flydende.

Styronets Vægt forögedes i de förste 197 Dage med 0,0715 Gram eller 4,88 %; i
de derpaa nærmest fålgende 155 Dage formindskedes Vægten med 0,0185 Gram, hvorpaa
aller en Forågelse indtraadte, som fra 23 April 1854 til 4 Septbr. 1854 udgjorde 0,047
Gram eller 3,2 00. Styronets forögede Vægt under denne Opbevaring var saaledes
over 8 %.

I de förste 10 Dage vedblev Styronet at bevare den faste Form; den {te Dag
smeltede det, men krystalliserede atter den fölgende Nat; den 12te Dag smeltede det
igjen og har ikke efter denne Tid været fast. Lidt efter lidt bemærkedes en tydelig Lugt
af Biltermandelolie, og Dampen over Vædsken rådfarvede Lakmospapir.

Den 5 Septbr. rystedes det omdannede Styron med en concentreret Oplåsning af
suurt svovelsyrlet Kali; da herved efter 24 Timer ikke bemærkedes Dannelsen af Krystal-
ler, rystedes Blandingen med Æther, og ved en Skilletragt fjernedes Saltoplösningen. Da
Ætheren var fordampet, digereredes den tilbageblevne Rest med kulsyret Natron; efter
12 Timer skiltes den vandige Oplösning fra det vægtfuldere Styron. Natronoplösningen

blev mættet med lidt Salpetersyre og fældet med neutralt salpetersyret Sölvilte; det herved
fremkomne ubetydelige Bundfald blev allerede efter en halv Time sort, ligesom den over
samme staaende Vædske. Nogen kjendelig Mængde af benzoesyret eller kaneelsyret Sålv-
ilte kunde ikke paavises.

Ved at gyde det vel udvaskede Styron paa Platinsort fremkom efter 24 Timer en
kjendelig Lugt af Cinnamylbrinte.

Ved Slyronets Udsetlelse for Luftens Indvirkning synes det saaledes kun at om-
dannes meget langsomt, og den forögede Vægt hidrörer rimeligviis for en stor Deel kun
fra Fugtighed af Almosphæren.

Med Hensyn til Styraconets Omdannelse ved Platinsort, da har jeg fundet, at det,
ligesom Slyron, leverer Cinnamylbrinte; men Omdannnelsen synes at gaae noget lang-
sommere.

Ogsaa Styrol har jeg i længere Tid udsat for Almosphærens Indvirkning og fun-
det, at medens det tildeels omdannes til Metastyrol, overeensstemmende med Blyths og
Hoffinanns Erfaringer om Styrol indesluttet i et tilsmeltet Glas, saa oploges samlidig en
kjendelig Mængde It Da disse Forsög foretoges samlidig med lignende Forsög med
Cinnamol, findes det nærmere herom anført længere hen.

Om den sorte Peru-Balsam.

Denne Handelsvare vindes efter Nouvels Beretning til Pereira ved, at Indianerne
gjöre Indsnit i visse Træer og anbringe Bomuldslapper i disse Indsnit, efter at have om-
givet Træet med en levende Ild. I Löbet af 10 til 12 Dage udtommes Træet, Lapperne
samles og udkoges 5 til 6 Timer med Vand. Den vegtfuldere Balsam synker ned og blan-
des med den Rest, som faaes ved Lappernes Udpresning. Under disse Arbeider antager
den i Begyndelsen grönligbrune Balsam en sortebruun Farve. For at bortskaffe den store
Mængde Vand, som den af Træerne flydende Balsam indeholder, maa Balsamen koges
meget længe. Nouvel angiver at have kjöbt Balsam, som efter 3 til 4 Timers Kogning
endnu indeholdt 55—60 % Vand.

Disse Meddelelser ere först komne til min Kundskab, efter at jeg i længere Tid
havde arbeidet paa at bestemme Peru-Balsamens chemiske Sammensætning. I modsat Til-
fælde skulde jeg ikke have anvendt saa megen Tid og Arbeide paa Undersågelsen af et
Stof, hvis Ueensartelhed allerede kunde formodes af Maaden, hvorpaa det vindes. Kommer
herlil, at man neppe kan stole paa, at det altid er de riglige Træer, som Indianerne tage
Balsamen af, saa er det ikke vankeligt at forstaae, hvorpaa det kan beroe, at man ikke
alltid erholder de samme Produkter, naar man underkaster forskjellige Parlier af den i
Handelen forekommende Peru-Balsam samme Behandling.

Foruden de ældre Forsög af Richter over Peru-Balsamens Sammensætning er det
nærmest de af Fremy, Plantamour og Kopp foretagne Undersågelser, som findes omtalte i
de nyere chemiske Lærebåger; og temmelig almindeligt finder man Kopps Mening an-
fort, at Cinnamein er identisk med Slyracin, og at Peruvin er identisk med Styracon eller
Styron, som en afgjort Sandhed. Da dette imidlertid strider mod mine Erfaringer, skal
jeg her, noget omstændeligere end tidligere er skeet, meddele de af mig foretagne
Forsög, men maa forelöbigen bemærke, at disse Forsög udstrække sig aver et Tidsrum
af 5 Aar.

Som bekjendt angav Fremy, at naar man behandlede Peru-Balsam med concen-
treret Kalilud, udskiltes Peru-Balsam-Olie eller det saakaldte Cinnameïn i en ureen Til-
stand. Ved Anvendelse af Steenolie sögte han at rense det og fandt, at da Cinnameinels
Kogepunkt ligger meget hôit, kunde det ikke destilleres uden at lide en deelviis Omdan-
nelse. Plantameur anvendte Kali og Viinaand for at fremstille reent Cinnamein. Da jeg
havde fundet, at Æther og Svovelkulstof, som dog begge koge ved en meget lavere
Varme end Viinaand eller Steenolie, kun overmaade vanskeligt, nemlig ved en lang Ind-
virkning af en forholdsviis stærk Varme, eller ved Gjennemströmning af Vanddampe, kunde
uddrives af Cinnamein, saa antog jeg det ikke for rimeligt, at det var lykkedes Fremy
eller Plantamour at bortskaffe ethvert Spor af de anvendte Rensningsmidler, og deres
Analyser antog jeg saaledes for anstillede med Cinnamein, som ikke havde været aldeles
reent.

For at undgaae enhver Tilblanding af kulbrinteholdige Legemer, og for heller
ikke at udsælte Cinnameinet for den concentrerede Kaliluds Indvirkning, udkogte jeg en
Qvantitet peruviansk Balsam gjentagne Gange med Oplösninger af kulsyret Natron. I
Reglen anvendtes samme Vægt kulsyret Natron som Balsam. Ved paafölgende Udkog-
ninger med Vand fjernedes det dannede kaneelsure Natron; den tilbageblevne Rest deelte
sig i to Dele, en fastere, harpixlignende Masse og en mere flydende, guulbruun Vædske.
Denne sidste bragtes i en Kolbe, der, sat i et Oliebad, blev opvarmet til 170? C.; gjen-
nem den saaledes ophedede Vædske indlededes Vanddampe, som i Forveien vare ophedede
til 170? C.; herved overdeslillerede Cinnameinet som en ufarvet, noget melkeagtig Vædske.
Forögedes Oliebadets og Vanddampenes Varme til 200° C., da blev Déstillatet guulagtigt,
og det anlog efterhaanden, selv opbevaret i tillukkede Kar, en mörkere Farve, og lignede
efter 14 Dages Forlöb aldeles den kun ved kulsyret Natron rensede Peru-Balsam.

Det ufarvede Cinnamein holder meget fast ved lidt Vand og maa derfor hensættes
i længere Tid med Chlorcalcium, bedst ved en svag Varme. Befriet fra alt Vand danner
det en vandklar, stærkt lysbrydende, olieagtig Vædske, af en behagelig, men meget svag
Lugt og en kryddret, fedtet Smag; den virkede ikke paa Lakmospapir. Ved 14° C. fandtes
dets Vægtfylde at være 1,098 og ved 25? C. 1,0935. Ved Afkjöling til — 15°C. erholdtes

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. maihem, Afd. 4 Bind. 11

det endnu ikke krystalliseret; derimod dannede en Deel af det under Vand henstaaende
Cinnamein efler nogen Tid en fast, krystallinsk Masse. Allerede ved en Varme af 12 til
15°C. smeltede disse Krystaller, men ved Henstand og nogen Alkjöling fremkom under-
tiden igjen Krystaller. Hensalte i et Uhrglas, kun beskyltede mud Stöv og directe Sollys,
i et Værelse, hvor Varmen ikke vexlede meget, er en Deel af disse Krystaller gjentagne
Gange frivillig smeltet og alter udkrystalliseret.

Da en,Deel af de fårst erholdte Krystaller bleve oplåste i kogende Viinaand, lyk-
kedes det ikke senere at bringe Vædsken til at krystallisere.

Cinnameinet forholder sig herved noget forskjelligt fra Styracin, der let, om end
langsomt, kan bringes til at krystallisere efter at være oplåst i Viinaand.

Det flydende Cinnamein, hensat i et Uhrglas under behørig Beskyttelse mod Stöv
og udsat for Almosphærens og Solens Indvirkning, viste ingen synlig Forandring i flere
Maaneder; først efter Aars Forlôb begyndte Cinnameinet at antage en ubehagelig harsk
Lugt og at reagere suurt.

Ved at forbrænde det dengang efter min Mening rene Cinnamein med Kobberilte
og chlorsyret Kali erholdtes fölgende Resultater:

1) 0,246 Gram Cinnamein gav 0,717 Gram Kulsyre og 0,164 Gram Vand,

2) 0,245 — — — 0,7105 — — 0,145 — —
3) 0,2305 — — — 0,72 — — 0,139 — —
4) 0,219 — — — 0,639 — — 0,12 — —
Disse Stürrelser svare til: i
1» 2. 3. 4. Æqvivalenter. Beregnet.
Ci 41935641 91843 791590 10/67 30 79,33
H. 7,38 6,56 6,68 6,58 15 6,59
0. 13,06 14,26 13,73 13,80 4 14,08.

Ved Cinnameinets vedholdende Kogning med kaustisk Kalilud dannedes Peruvin og
kaneelsyret Kali; men det saaledes erholdte Peruvin, hvis Kogepunkt omtrent var 180° C.,
og som for en Deel krystalliserede ved at afkjöles til — 15° C., havde en anden Sam-
mensælning end den, Fremy og Plantamour have fundet. Ifölge mine Analyser syntes det
at bestaae af 74,30 00 C., 9,27 00 H. og 16,43 % O., hvilke Slôrrelser svare til Formlen
Cie Ho Oo.

For at undersöge Atmosphærens Indvirkning paa dette Peruvin, blev 1,075 Gram
den 10 Mai 1851 gydt i en tubuleret Retorte, i hvis Hals blev anbragt en Korkprop med
et knæbüiet, i begge Ender aabent Glasrör. Allerede efter nogle Dage var Vædskens
Vægt formindsket, og denne Formindskelse vedblev i længere Tid, men uden Regelmæs-
sighed. Efter nogle Maaneder udkrystalliserede et fast Legeme, og Vædsken reagerede
stærkt suurt. Den 10 Juni 1852, da den störste Deel af Peruvinet var omdannet lil hvide

Krystaller, kogtes Retortens Indhold med en Oplösning af kulsyret Natron. Herved ud-
skiltes nogle Draaber af et olieagtiot Legeme, som var vegtfuldere end Vand; den van-
dige Oplösning blev neutraliseret med lidt fortyndet Salpetersyre og derefter lilgydt neu-
tralt salpetersyret Sôlville. Det herved fremkomne Bundfald var temmelig let oplåseligt i
Vand;. udvasket forst med lidt Vand og senere med svag Viinaand, erholdies et Salt, som
ved Daglysets Indvirkning blev sort. 0,1855 Gram af delte Salt efterlod, da det blev
glödet, 0,0865 Gram metallisk Sölv, som svarer til 0,0929 Sölvilte eller 50,08 90.

Ved et andet Forsög erholdles af 0,1775 Gram Salt 0,084 Gram metallisk Sölv, som
svarer til 50,83 % Sölvilte.

Ved at koge den frie Syre med Salpetersyre bemærkedes ikke nogen Lugt af
Bittermandelolie. Disse Forhold tale for, at Peruvinet tildeels var bleven omdannet til
Benzoesyre.

Ved at gyde Peruvin til renset Steenolie og derpaa lilgyde Svovelkulstof og pul-
veriseret Kalihydrat, udskiltes en hvid Sallmasse, som efter 24 Timer blev samlet paa et
Filter, aftrykket mellem Trykpapir op derpaa oplöst i lidt destilleret Vand. Af den Op-
lösning, som efler at være fillreret hensaltes under Klokken paa en Luftpompe over en
Skaal med Svovelsyre, erholdtes lysegule, prismatiske Krystaller, hvis Sider havde en stor
Mengde Tverstriber. Da Qvantiteten af disse Krystaller var for lille til at forelage
elementaire Analyser dermed, oplöstes en Deel af dem i Vand, og ved Tilszining af
Bly- og Kobbersalte erholdtes aldeles lignende Reactioner, som med xanthogensyret Kali.

Ved at oplöse Kaneelsyre i Peruvin, omtrent en Ægvivalent af hver, erholdtes en
suur, tyktflydende Vædske, hvoraf der ved Tilledning af Chlorbrinte-Luft og paafölgende
Udkogninger med Vand e holdtes en neutral Vedske, væglfuldere end Vand og aldeles
liig Cinnamein.

Herefter syntes der at være Grund til at betragte Peruvin som en Art Alkohol
og ikke, som jeg tidligere har antaget, for en sammensat Æther. Derimod synes Cinna-
meinet at kunne betragtes som en sammensat Æther.

De ovenfor beskrevne Forsög med Peru-Balsam vare anstillede 1849, 1850 og i
Begyndelsen af 1851.

Skulde Peruvinet med nogen Sikkerhed kunne henföres til Alkoholarterne, var det
nödvendigt at udskille större Qvanliteter for deraf at fremstille Forbindelser, som kunde
bekræfte denne Mening.

ibe

Under et kort Ophold i Hamburg i August 1851 indkjôbte jeg hos et derværende
Handelshuus, som anbefaledes mig af Apotheker Ulex, nogle Pund Peru-Balsam. Denne
Balsam var sendt fra England i original Pakning, og maatte efter alle ydre Kjendetegn
antages for uforfalsket. De af Ulex angivne Reagenlier for at pröve Peru-Balsamens
Reenhed bleve anvendte uden derved at opdage fremmede Stoffers Nærværelse. Balsamen
var mere tyndflydende end den Peru-Balsam, jeg tidligere havde arbeidet med. Cinna-
meinet, som blev fremstillet af denne Balsam, var mere lilbüieligt til at afsælte Krystaller
end det tidligere fremstillede Cinnamein havde været. "Allerede den kun ved kulsyret
Natron rensede Olie af Peru-Balsam afsatte efter omtrent et Aars Forlöb Krystaller. Ved
at oplöse og omkrystallisere disse Krystaller erholdtes en ringe Qvantitet Styracin; thi
ved Forbrænding af 0,162 Gram af disse Krystaller erholdtes 0,485 Gram Kulsyre og 0,089
Gram Vand, saa at Krystallerne altsaa have indeholdt 82,48 C og 6,1 % H.

"Moderluden kunde ikke bringes til at give noget nyt Anskud af Krystaller. Noget
Middel til fuldstændigt at borlfjerne ethvert Spor af Styracin, som er oplåst i Cinnamein,
kjender jeg ikke, og idet jeg-nu meddeler en Deel Undersågelser over Vædsker, som jeg
antog for Cinnamein, maa jeg lade det uafgjort, om dette Cinnamein ikke har indeholdt
noget Styracin.

Vædskens Udseende, Lugt og Vægtfylde var liig det af mig tidligere beskrevne
Cinnamein. Afbrandt med chromsyret Blyilte og lidt chlorsyret Kali i Forbrændingsrårets
bagerste Deel erholdtes fölgende Resultater:

1) 0,1815 Gram Cinnamein gav 0,534 Gram Kulsyre og 0,108 Gram Vand.

2) 0,218 Gram Cinnamein gav 0,641 Gram Kulsyre og 0,12 Gram Vand.

3) 0,2365 Gram Melacinnamein eller krystalliseret Cinnamein gav 0,695 Gram Kul-

syre og 0,132 Gram Vand.

4) 0,228 Gram Metacinnamein gav 0,671 Gram Kulsyre og 0,124 Gram Vand.

5) 0,1685 Gram Metacinnamein gav 0,496 Gram Kulsyre og 0,091 Gram Vand.

Herefter fandtes:

1. 2. 3. 4. 5.
C. 80,27 80,20 80,16 80,27 80,27
H. 5,95 6,11 6,19 6,03 5,99.

Disse Analyser stemme indbyrdes, men afvige noget fra de ovenanförte Analyser
af Cinnamein, fremstillet af ældre Perubalsam.

Den Formel, som nærmest synes at passe til disse Analyser, er Cs Hu O1, som
fordrer 80,67 00 C og 5,88 o/, H. |

Ved Destillationen af delte Cinnamein med Kalilud eller med en viinaandig Oplös-
ning af Kalihydrat erholdles ikke noget saadant Legeme, som det af mig tidligere frem-

stillede Peruvin; Destillatet havde ikke Peruvinets eiendommelige Lugt og ringe Vegtfylde;
det havde omtrent samme Vægtfylde som Vand og lignede temmelig meget Styracon, uden
dog at besidde Styraconels Lugt. Derimod var det temmelig let oplöseligt i Vand lige-
som Styracon, og maalte for störste Delen udskilles af Vandet ved Hjælp af Kogsalt.
Efter at have henstaaet nogle Dage over Chlorcalcium blev denne styraconlignende
Vædske underkastet en brudt Destillation. Vædsken begyndte alt at koge ved 100° C.,
hvilket var en Fålge af lidt tilbageholdt Viinaand; men efterat nogle Draaber vare over-
destillerede ved denne Varme, steg Kogepunktet rask til 150° C.; senere steg det lang-
somt til 205° C., og ved denne Varme var Kogepunklet i længere Tid constant. Hvad
der da overdestillerede, blev samlet for sig; senere steg Kogepunktet atter lidt efter lidt,
og då det var steget til 250° C., stårknede Destillatet i Retortens Hals til hvide krystal-
linske Naale. Ved at opvarme Retortens Hals smeltede Krystallerne, og den smeltede
indifferente Masse flåd ned i Forlaget, hvor det atter stôrknede. Da Qvantitelen af disse
Krystaller var for lille til at nogen elementair Analyse kunde foretages dermed, saa op-
låstes de i Viinaand, og denne Oplåsning hensalles i en aaben Skaal, kun beskyttet mod
Stöv ved en stor Glasklokke. Efter 6 Ugers Forlöb, i hvilken Tid Viinaanden var for-
dampet, fandtes Karrets Bund overtrukket med tynde, brede, tilspidsede Kryslalprismer,
som reagerede meget stærkt suurt. Mættet med en fortyndet Oplåsning af kulsyret Natron
og tilsat neutralt salpetersyret Sölvilte, fremkom et ostet Bundfald, som efter at være af-
vasket forst med Vand og senere med Viinaand blev törret ved 110" C., veiet og derpaa
glödet. Saltets Vægt var 0,06 Gram og Vægten af det tilbageblevne Sölv 0,0277 Gram;
herefter havde Saltet altsaa indeholdt 50,2 % Sölvilte, hvilket taler for, at Syren har været
Benzoesyre.

Den Lethed, hvormed det krystallinske, indifferente Sublimat var blevet omdannet
til Benzoesyre, taler imod, at del kan have været Slyron; det synes snarere at have
været et med Peruvin isomert Legeme.

Ved at underkaste de Vædsker en brudt Destillation, som vare samlede, da det
raae Peruvins Kogepunkt steg fra 150 til 205" C., erholdtes som Hovedbestanddeel en
Vædske, hvis Kogepunkt var 179? C. Denne Vædske havde allsaa omtrent samme Koge-
punkt som det Peruvin, jeg lidligere havde fremstillet; men denne Vædske var mindre
letflydende, havde en svagere Lugt og en stårre Vægtfylde end Peruvinet fra 1849. Ei
heller kunde det bringes til at krystallisere ved at afkjôles i en Blanding af lis og
Kogsalt.

Jeg foretog nogle elementaire Analyser af denne Vædske, som allsaa efter Kopp's
Angivelse skulde være Slyracon. Analyserne udfårtes deels med Kobberilte og chlorsyret
Kali, deels med chromsyret Blyilte og lidt chlorsyret Kali.

1) 0,1535 Gram Vædske gav 0,428 Gram Kulsyre og 0,103 Gram Vand.

2) 0.21 — — — 0,597 -- —; Vandbestemmelsen gik tabt.
3) (07143 — — — 0,406 — — og 0,10 Gram Vand.
4) 0,207 — — — 0,59 — — - 0,137 — —

Herefter fandtes altsaa:

1. 2. 3: 4.
C. 71,63 0/0 77,55 0 77,83 %0 77,82 00
H. 7,45 00 7,76 0/0 7,60 0/0.

Hertil svarer Formlen C14 Hs O2, som fordrer C. 77,77%, H. 7,50 00 og O. 14,73 %.

Ved at gyde lidt af dette Peruvin paa Platinsort og udsætte det for Solens
Str sales bemærkedes efter et Par Minuters Forlöb en kjendelig Lugt af Benzoylbrinte.

Aldeles paa samme Maade forholdt en Portion Peruvin sig, som i Aaret 1854 var
fremstillet ved at behandle Cinnamein af en ny Qvantitet Peru-Balsam med en viinaandig
Oplösning af Kalihydrat. Ved al behandle det saaledes omdannede Peruvin med suurt
svovelsyrlet Kali efter Bertagninis Methode erholdtes Krystaller, som efter at være törrede,
afvaskede med Äther og derpaa behandlede med fortyndet Svovelsyre, först udviklede
noget Svovelsyrling, men senere en stærk Lugt af Benzoylbrinte.

Herved forholder Peruvinet sig saa afgjort forskjellig fra Styracon, som ved en
lignende Behandling fandtes at give Cinnamylbrinte, aldeles som Strecker först har bemær-
ket ved Styron, kun at disse sidste Legemers Omdannelser foregaae meget langsommere
end Peruvinets. For at denne Omdannelse kan skee hurligt, er det nödvendigt kun at
gyde Peruvinet i saa smaa Portioner paa Platinsort, at dette sidste ikke fuldstændigt be-
dækkes af Peruvin eller kommer til at danne en sammenklæbende Masse; thi da forsinkes
Omdannelsen særdeles meget.

Af de ældre Forsög var det godtgjort, at Peruvin alene ved Atmosphærens Ind-
virkning, om end langsomt, kan omdannes til Benzoesyre, hvilket stemmer godt med en
forelöbig Omdannelse til Benzoylbrinte.

Da Lugten af Benzoylbrinte i overanförte Forsög med Peruvin og Platinsort efter
nogle Dage var forsvunden, sågte jeg at fremstille den Benzoesyre, som jeg formodede,
var opslaaet ved Benzoylbrintens Iltning. Blandingen med Platinsort blev derfor udkogt
med en Oplåsning af kulsyret Natron; ved at gyde Saltsyre til den filtrerede Oplåsning;
efterat denne var inddampet, erholdtes imidlerlid ingen Udskilling af Benzoesyre. Först
efter 24 Timers Forlåb erholdtes nogle blomkaallignende Krystaller, som vare meget let
oplöselige i Viinaand, og som, mættede med Ammoniak, ikke frembragte noget Bundfald med
neutrall Jernchlorid. Med salpetersyret Sölvilte erholdles intet Bundfald strax; men ved
at inddampe Oplåsningen blev denne farvet sort, og paa Vædskens Overflade dannedes

efter Afkjöling og Henstand nogle hvide Krystaller, som, afvaskede, törrede, veiede og
glödede efterlode 48,8 00 metallisk Sölv.

Der synes saaledes at være dannet Benzoesyre, idet en Deel af det salpetersure
Sölvilte er bleven reduceret, og denne Reduction er jeg tilbdielig til at anlage, er skect
ved en Syre, analog med Aldehydsyrlingen af Viinaand, medens denne Syre selv er bleven
iltet til Benzoesyre.

Peruvinets Omdannelse til Benzoylbrinte ved Hjelp af Platinsort synes endvidere
at tale for, at Peruvinet er identisk med den af Cannizzaro fremstillede Vædske af Bilter-
mandelolie, eller, dersom dette ikke skulde være Tilfældet, da synes Peruvinet snarere at
være den Alkohol, hvis Aldehyd er Benzoylbrinte og hvis Syre er Benzoesyre, end hiin
af Benzoylbrinten selv fremslillede Vædske, hvis Omdannelse til Benzoylbrinte endnu kun
er iagllaget ved Behandlingen med Salpetersyre; thi, som bekjendt, omdannes ved denne
Syres Hjelp forskjellige Legemer til Benzoylbrinte.

I hvilket Forhold derimod de to forskjellige Vædsker, som her ere kaldte Peruvin,
staae til hinanden, seer jeg mig destoværre for Tiden ude af Stand til at oplyse nærmere.
Forgjæves har jeg sögt ved passende Behandlinger af de meget smaa Qvanliteter af ældre
Peru-Balsam, deels herfra Byen, deels fra Stockholm, at fremstille nogen tilstrekkelig
Qvantitet af den först omlalte Peruvin. Det vil rimeligviis være den sidst omtalte Vædske,
som i Reglen vil vindes ved Decompositionen af det Cinnamein, som vindes af den nu i
Handelen forekommende Peru-Balsam.

Utilfreds med ikke at kunne finde noget Middel til med fuldkommen Sikkerhed at
forskaffe mig aldeles reent Cinnamein, af Mangel paa Peru-Balsam, om hvilken jeg med
Sikkerhed vidste, at den ikke indeholdt Styracin, har jeg ladet de Rester af Cinnamein og
Melacinnamein, som jeg besad, henstaae i et Skab under jevnlig Betragtning af de i Be-
gyndelsen næsten umærkelige, men senere mere kjendelige Forandringer, som syntes al
foregaae med disse Præparater.

Hvad Metacinnameinet angaaer, da var det i eet Glas smeltet til en flydende Masse,
paa hvis Bund et mere tyklflydende Legeme havde samlet sig; i et andet, mindre Glas
vare Krystallerne ligeledes forsvundne; men Flaskens Indhold var ikke en flydende, men
en fast, klar Masse.

Hvad det flydende Cinnamein angaaer, da var det större Forraad, omtrent 2 Lod,
efterhaanden begyndt at blive mindre klart, navnligen var den nederste Deel uklar. Jeg
fik herved Mistanke om, at Cinnameinet ‘muligen havde indeholdt lidt Chlorcalcium, som i

Aarenes Löb var udskilt. For at pröve dette nærmere, bragtes 1,159 Gram Cinnameïn i
en blank Platindigel, som forsigtigt blev ophedet og glôdet. Platindiglens Vægt var efter
Glödningen uforandret; intet Spor af noget ildfast Legeme var at opdage i den fuldkom-
men blanke Digel.

For at prove om Uklarheden muligen hidrörte fra et Spor af Vand, blev en Deel
af Cinnameinet gydt paa Chlorcalcium og senere forbrændt med chromsyret Blyille. Af
0,196 Gram Cinnamein erholdtes 0,5728 Gram Kulsyre og 0,109 Gram Vand. Disse Stör-
relser svare til 79,64 0 C. og 6,12 % H., og Cinnameinets Brint- og Kulmængde var alt-
saa uforandret.

Ved at opvarme det uklare, draabeflydende Cinnamein i en lille Retorte, begyndte
Vædsken alt at koge, da det i Relorten anbragte Thermometer viste 230° C., men samtidig
med Kogningen afsaltes et fast Legeme paa Retortens Sider. Uagtet Ophedningen var
foretaget med stôrsle Forsiglighed, havde dog de faa Draaber, som vare overdestillerede,
en svag, empyreumalisk Lugt.

Destillationen afbrödes derfor, og Retortens Indhold blev gydt i Viinaand til 93° Tr,
Heri oplôstes en Deel ved Sluens Varme, men Resten fårst ved Blandingens Kogning; ved
Oplösningens Afkjöling udskiltes en Deel hvide Fnug.

Ved at filtrere Metacinnameinet fra den i samme udskilte klare Gelee og behandle
denne med Viin til 93° Tr., viste Geleen sig uoplöselig heri ved almindelig Varme, men
oplöselig ved Viinaandens Kogning. Ved denne Oplåsnings Afkjöling udskiltes næsten alt
det Oplöste i Form af hvide Fnug, som, samlede paa et Filter og lörrede ved nogen Tids
Henstand i Luften, antoge Udseende af coaguleret Albumin. Udsat for en Varme af 120°C:
i et Luftbad smeltede det ikke, men blev gjennemsigtigt, liig törret Albumin, uden dog at
blive sprödt.

Dette Forhold er saa meget mere mærkeligt, som en tredie Portion af Cinnameif
fra samme Tilberedning, der den 26 November 1851 er gydt i en aaben Skaal, paa hvil-
ken Dag og Aar er paategnet, og som kun ved en Glasklokke har været beskyltet mod Stöv,
men iövrigt har slaaet ved Siden af de andre Glas med Cinnamein og Melacinnamein i
samme Skab, ikke for Tiden udviser nogen saadan forandret Oplöselighed i Viinaand.

Dog maa jeg tilfüie, at den viinaandige Oplösning af denne Portion Cinnamein
rödfarver Lakmospapir.

For at afgjöre, om det i Viinaand tungt oplöselige amorphe Cinnamein havde en
lignende Sammensætning som Cinnameinet, hvoraf det var udtrukket, blev det ved 120° C.
törrede, amorphe Cinnamein forbrændt med chromsyret Blyilte og lidt chlorsyret Kali.

0,233 Gram amorph Cinnamein gav 0,684 Gram Kulsyre og 0,131 Gram Vand. Af
Metacinnameinet; som blev filtreret fra den amorphe Deel, forbrændtes 0,254 Gram, og
herved erholdtes 0,749 Gram Kulsyre og 0,144 Gräm Vand.

Herefter indeholdt det amorphe Cinnamein 80,06 % C og 6,23% H, og Metacin-
nameinet 80,42% C og 6,29% H, hvilket noksom viser, at Metacinnameinets Omdannelse

ikke har bestaaet i nogen Deling i ulige sammensatte Bestanddele.

Sammenstiller man de mærkeligste bekjendte Egenskaber hos Styracin, Styracon

og Styron paa den ene Side og paa den anden Side Cinnameinels og Peruvinets, saa troer

jeg at Forskjellighederne ville vise sig saa slore, at man ikke kan give Kopp's Hypothese

om Styracinels og Cinnameinels Identitet Medhold.

Styracin kjendes i flydende og i kry-
stallinsk Form; Styracinkrystaller kunne
alter fremstilles efter at have været op-
låste i Viinaand.

Styracinkrystallerne smelte ved 44° C.;
det engang krystalliserede Styracin hen-
flyder ikke ved Luftens Varme om Som-
meren.

Styracin oplåses kun lidt i kold Viin-
aand til 93° Fr., og af en ved Varme
mættet Oplåsning udskilles Styracinet enten
krystallinsk eller som en flydende Vædske,
naar Oplåsningen afkjåles.

Det flydende Styracins Vægtfylde fandtes
ved 164° C. at være 1,085.

Styron kjendes som draabeflydende og
som et fast, krystallinsk Legeme ved al-
mindelig Varme. Styronets Kogepunkt er
hidtil ikke bestemt.

Slyracon, som rimeligviis enten cr isomert
med Styron eller er ureent Styron, koger
efter Kopp ved 250° C.; efter Simon ved
220° C. og efter Scharling ved 230° C.

Smeltet Styron dryppet paa Platinsort
giver efter nogle Dage Cinnamylbrinte.
Styracon forholder sig paa samme Maade.

Yidensk Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind.

Cinnamein kjendes i flydende, i krystal-
linsk og i amorph Form. Metacinnameinet,
som engang har været oplåst i Viinaand,
er hidtil ikke bragt til atter at krystalli-
sere.

Metacinnamein smelter ved nogle og tyve
Grader og henflyder derfor ofte om Som-
meren. Det smeltede Metacinnamein kry-
stalliserer ikke altid igjen og antager
undertiden Form af et fast, gjennemsigtigt
og amorph Legeme.

Cinnameinet er lettere oplöseligt i kold
Viinaand; kun som amorpht behåves ko-
gende Viinaand til dets Oplösning, og ved
denne Oplåsnings Afkjôling udskilles det
i en fast amorph Form.

Det flydende Cinnameins Vægtfylde fand-
tes ved 14° C. at være 1,098 og ved 25°
C. 1,0925.

Peruvinet er ved almindelig Varme et
draabeflydende Legeme; dog synes der
ogsaa al gives et fast Peruvin.

Peruvin koger omtrent ved 180° C.

Peruvin dryppet paa Platinsort giver
undertiden allerede efter nogle Minutter
Benzoylbrinte.

Styron udsat i over et Aar for Luftens Peruvin omdannet ved Luftens Indvirk-
Indvirkning gav ikke nogen kjendelig ning gav en kjendelig Mængde Benzoesyre.
Mængde Benzoesyre eller Kaneelsyre.

Styracinets Sammensælning er: Cinnameinets Sammensætning synes at

være:
Formlen. Formlen.
81,90% C. Cre Hie Où. 80,67 % ©. C3o His Où.
6,04 %o H. 5,88% H.
12,06 % O. 13,45 % O.

Idet jeg saaledes har anfört de vigtigste af Cinnameinets Egenskaber under de
Former, jeg hidtil har havt Leilighed lil at iagttage, maa jeg endnu engang henlede Op-
mærksomheden paa den af mig anvendte Fremstillingsmaade. Hvorledes Kopp har frem-
stillet det af ham undersögle Cinnamein, er mig ubekjendt.

Om Produkterne ved den törre Destillation af Peru-Balsamens Harpix.

Den Erfaring, at saavel Harpix af Tolu-Balsam som Harpix af Peru-Balsam ved at
paagydes concentreret Svovelsyre antager en dyb réd Farve, lod Fremy i sin Tid formode,
at disse Harpixer vare eensartede. Herefler var det rimeligt, at naar man underkastede
Peru-Balsamens Harpix en tör Destillation, maalte samme Produkter erholdes, som ved De-
slillationen af Tolu-Balsamens Harpixer. j

Ved mine lidligere Forsög paa at vinde Kaneelæther af den peruvianske Balsam
havde jeg saameget som muligt sågt at undgaae at destruere Balsamen eller de i den
værende Stoffer; nu underkastede jeg derimod Peru-Balsamens Harpix en tår Destillation,
aldeles paa samme Maade som tidligere ved Tolu-Balsamens Harpixer. Harpixen blev
blandet med Pimpsteen, bragt i en Retorte, som langsomt ophededes til svag Glödning.
Produktet indeholdt Benzoesyre, en vandig og en olieaglig Vædske. Efter al den sidste
var skilt fra Vandet, blev den underkastet en brudt Destillation saaledes, at man særskilt
opsamlede den flygligere Olie, som var mindre væglfuld end Vand, og hvis Kogepunkt
ikke oversteg 175? C. Derefter forågedes Varmen, til Vædskens Kogepunkt i Relorten
havde naaet 250° C. Da delte sidste Destillat, som forholdsviis kun udgjorde den mindste
Deel af Peru-Harpixens raae Destillat, blev kogt med en concentreret Oplåsning af Kali,
erholdtes en vandig Vædske, hvori fandtes Træspirilus, hvilket bevistes ved paa passende
Maade deraf at fremstille Krystaller af oxalsyret Methylilte.

Da det ved denne Leilighed nærmest var mig om at gjøre at faae Overbevisning
om, at der ogsaa ved den lörre Destillalion af Peru-Balsamens Harpix fremstod en Methyl-
forbindelse, saa anvendte jeg til sidstnævnte Forsög den hele Mængde af den Vædske, hvis

Vægtfylde var större end Vandets, og som rimeligviis har været en Blanding af benzoesyret
Methylille med mere eller mindre Phenyl.

Derefter sögle jeg at bestemme den mindre vægtfulde Olies Sammensætning, idet
jeg formodede, at denne maatte bestaae af Devilles Benzoene og mere eller mindre Cinna-
mol. Vædsken blev derfor gjentagne Gange destilleret med concentreret Kalilud, derpaa
hensat i nogle Dage med tort Kalihydrat, og da atter destilleret saaledes, at Varmen i
Retorten ikke oversteg 150? C. Da det herved erholdte Destillat indeholdt noget Vand,
blev delte bortskaffet ved Chlorcalcium ; den saaledes lörrede Vædske tilsaltes noget Kalium.
Herved indtraadte en svag Udvikling af Brint, og efter nogen Tid dannedes et geleagtigt
Bundfald, fra hvilket man gjöd den ovenstaaende Vædske i.en Retorte. Underkastet en
Destillation begyndte Vædsken alt at koge ved 100° C.; lidt efter lidt steg Kogepunktet,
og Resten i Retorten blev tykflydende og sei. Ved 140° C. var alt Flygligt overdestilleret,
og den i Retorten værende glaslignende Masse besad alle de Metastyrolet tillagte Egenskaber.

Den var uoplåselig i Viinaand, Æther og Kalilud; lod sig mellem Fingrene ud-
trække til utallige glaslignende Traade; var let oplåselig i Svovelkulstof, og gav ved al
ophedes stærkt alter en Vædske liig Styrol eller Cinnamol.

For at omdanne nogle Lod flydende Cinnamol til fast Cinnamol ved en Varme fra
108 til 140? hengik 12 Timer, og i denne Tid overdestillerede omtrent 4 Deel af den op-
rindelig anvendle Vædske.

Ligesom jeg fandt Cinnamolets Kogepunkt nogle Grader lavere, end Blyth og
Hoffman angive Styrolels, nemlig 145,75? C., saaledes fandt jeg Cinnamolets Vægtfylde ved
16° C. al være 0,876, medens det af mig fremstillede Styrol af flydende Storax havde en
Vægtlfylde af 0,896 ved 16° C. Blyth og Hoffman angive Styrolets Vegtfylde til 0,924 og
Kopp angiver den til 0,928 ved 13? C.

I den faste Tilstand havde Cinnamolet eller vel rigtigere Metacinnamolet en Vægt-
fylde af 1,054 ved 13? C., men herved maa dog erindres, at det faste Cinnamol i Begyn-
delsen bliver svommende paa Vandets Overflade og först kan bringes til at synke i Vand,
naar man har befugtet det med Viinaand. Den ovennævnte Vægtfylde er iövrigt baade
bestemt ved ligefrem Veining af Meta-Cinnamolet i Vand og ved at bringe det i en Blan-
ding af Vand og Svovelsyre, hvis Vægtfylde var 1,054. Heri svömmede det omkring uden
at slige eller synke.

Cinnamolet og Metacinnamolet have samme Sammensætning, nemlig 91,93 % C og
8,07% H, allsaa liig Styrol og Metastyrol.

Herefter synes det afgjort, at jeg ved den tårre Destillalion af Peru-Balsamens
Harpix havde erholdt Siyrol; da imidlertid det af Storax fremstillede Styrol havde for-
skjelligt Kogepunkt fra det, som Cinnamolet, der var vundet af Peru-Balsamens Harpix,

havde, og Cinnamolet endvidere mindre let optager Ilt end Styrol af Storax, hvorom jeg
12*

slrax skal meddele nærmere Oplysning, saa forsögles en Sammenligning mellem disse Le-
gemers lysbrydende Evner; ligeledes forekom det mig interessant at erfare, hvilken Virk-
ning Overgangen til Metacinnamol har paa den lysbrydende Kraft.

De herover af Professor Holten og mig foretagne Forsôg gave fålgende Resultater :

Yderste Råde. Gule. Mellem Gröntog Mellem Blaat og
Blaat, Violet.
SO ho EN. Peer 0 6 620 i 1,507 1,5098 1,5208 1,5273
Ginnamolee ge RENE SR Te 1,5025 1,5099 1,5208 1,5300
Cinnamol, saavidt omdannet, at det
lignede tyk Terpenlin . : . . .. 1,459 1,464 1,473 1,4800
Heraf sees:

1) at Styrol, erholdt ved at destillere Styrax liquidus med Vand, og Cinnamol, erholdt
ved den törre Destillation af Peru-Balsamens Harpix, bryde Lyset eens;

2) at, medens Vægtfylden af Cinnamol i fast Tilstand er större end i den flydende, er
derimod den lysbrydende Evne mindre end i den draabeflydende.

Ved at sætte Brom draabeviis fil Cinnamolet, som stod i koldt Vand for at mod-
virke en for stor Frembringelse af Varme, antog Cinnamolet en lyscrôd Farve og störk-
nede kort efter til en Samling af hvide Krystaller aldeles liig Bromstyrol.

I Fålge Ovenstaaende synes der neppe at kunne være nogen Tvivl om, at de her
med Navnene Cinnamol og Metacinnamol betegnede Stoffer ere identiske med Styrol og
Melastyrol; dog er delte ingenlunde Tilfældet, som fölgende Forsög ville vise.

For at prove, hvorvidt Hoffmans og Blyths Angivelse, at Styrol ikke optager Ilt,
ogsaa finder Sted, naar man i lilstrækkelig lang Tid udsætter Styrolet for Atmosphærens
Indvirkning, henstilledes ved Siden af hinanden to eensformige Flasker, hver forsynede
med en Prop, hvori var anbragt et lille, i en Spids udtrukket Glasrôr. Den ene Flaske
som veiede 9,4765 Gram, indeholdi 0,8495 Gram Cinnamol, den anden, som veiede 9,77925
Gram, indeholdt 0,61675 Gram Styrol. I Begyndelsen af Forsøget stilledes disse Flasker
paa en Hylde i Nærheden af en Kakkeloyn; senere hen paa Foraaret flyltedes de til et
Vindue, hvor de vare udsalle for Indvirkningen af Sollyset. Tid efter anden bleve Flaskerne
veiede og herved iagltoges fålgende Forandringer i Vægt:

Cinnamol. Styrol.
Den 25 Januar 9,4765 9,77925
— 27 — 9,472 9,778
— 29 — 9,466 9,7775
— 1 Februar 9,461 9,776

— 4 — 9,4555 9,774

ae:

Ciunamol. Styrol.
Den 8 Februar 9,444 9,7735
— 16 — 9,424 9,769
— 28 Marts 9,342 9,754
— 16 April 9,3405 9,778
— 28 — 9,3415 9,806
— 4 Mai 9,351 9,820
= = 9,352 9,823
— 9 — 9,354 9,8285
— 14 — 9,362 9,837
— 17 — 9,367 9,840
== 205 9,367 9,843
— 25 — 9,360 9,846
— ai) == 9,359 9,849
— 2 Juni 9,340 9,851
— 2) = 9,330 9,8515
— 20 — 9,290 9,853
— À Juli 9,260 9,854
— 21 August 9,185 9,856
— 31 — 9,176 9,856
— 2 September 9,176 9,856

Fra den 28 Marts, paa hvilken Tid den i Flasken tilbageblevne Rest af Styrol veiede
0,5915 Gram, til den 21 August forögedes Vægten med 0,162 Gram eller omtrent 17,2 %.
Cinnamolet, hvis Formindskning af Vægt vedblev til den 16 April, da Flaskens Indhold
veiede 0,7135 Gram, liltog kun 0,0275 Gram i Vægt fra den 16 April til den 20 Mai, hvilket
endnu ikke udgjér 4 %. Efter den 20 Mai aftog Cinnamolets Vægt, formodentligt paa
Grund af den stærkere Opvarming, det led i Slutningen af Mai og den övrige Tid af
Sommeren.

Den 3die September, da Flaskernes Indhold i flere Dage ikke mærkeligt havde lidt
nogen Forögelse eller Formindskelse i Vægt, foretoges en nærmere Undersögelse af Fla-
skernes Indhold.

I Flasken med Cinnamol bemærkedes alt den 26 Mai kjendelige Krystaller, som
fra den Tid stadig forögedes om Natten, medens de smeltede om Dagen; fra den 7 Juni
fandtes Flaskens Sider om Morgenen besat med lange haarformige Krystaller fra Flaskens
Bund næsten op lil Flaskens Hals.

Ved at gyde lidt Ammoniakvand til disse Krystaller, oplöstes de og udskilte en
guul, olieaglig Vædske, som var let oplöselig i kold Viinaand til 93° Tralles. Der fandtes

saaledes intet Spor til noget Metacinnamol. Den ammoniakalske Vædske gav ved Inddamp-
ning et med Harpix blandet krystallinsk Salt; ved Gjenoplösning i Vand erholdtes Saltet
renere; ved at sætle salpetersyret Sölvilte til Oplösningen af ovennævnte Ammoniaksalt
erholdtes en ringe Mengde Bundfald, som, udvasket og tôrret iMörke, blev sort i Löbet af
24 Timer; ligeledes udskiltes i den fra Bundfaldet filtrerede Vædske et sortebruunt Pulver.

Det törrede Sölvsalt efterlod, da det blev glödet, 48,21 %, Sölv eller 51,8 % Sölvilte.
Da denne Bestemmelse blev foretaget med den hele, men kun saare ringe Mengde af Sölv-
saltet, jeg havde erholdt, har jeg hidtil ikke nermere kunnet afgjöre noget om denne Syres
Sammensætning. Sölvsaltels temmelig lelte Oplöselighed i koldt Vand, i Forbindelse med
den Hurtighed, hvormed det antog en mörk Farve, og de haarformige Krystaller af Syren
lyde ikke paa Benzoesyre.

Ved en langsom Fordampning af den viinaandige Vædske erholdtes alter nogle
gule Draaber af en blåd harpixlignende Masse, som ved Henstand i nogle Maaneder antog
en fastere krystallinsk Form.

Indholdet af den Flaske, hvori der havde været Styrol, forholdt sig aldeles afvi-
gende fra det omdannede Cinnamol. Styrolet var omdannet til en blåd, ukrystallinsk
Masse, som smeltede, naar Flasken, hvori det var, blev neddyppet i kogende Vand, Be-
handlet med Ammoniakvand oplåstes kun saare lidt af Massen, og ved Afdampningen af
denne Oplåsning i et Vandbad udskiltes brune, harpixlignende Hinder; den vandige neu-
trale Oplåsning gav Bundfald med neutralt Jernchlorid, som havde en brunguul Farve,
lysere end Jerntveille, men mörkere end benzoesyret eller kaneelsyret Jernilte. En vandig
Oplåsning af salpetersyret Sölville gav næsten intel Bundfald, og det, som erholdtes, op-
‘ låstes ved Tilsætning af mere Vand.

Ved at fore Syren over paa Natron, inddampe Natronsaltet til Tårhed, udtrække
med Viinaand og tilsælte en viinaandig Oplösning af salpetersyret Sölvilte fremkom ct
rigeligt Bundfald, som, udvasket med Viinaand og hensat i et mörkt Skab, allerede næste
Morgen havde antaget en mörk Farve. 0,24 Gram af dette Salt efterlod, da det blev glö-
det, 0,119 Gram metallisk Sölv. Saltet havde altsaa indeholdt 53,33 % Solvilte.: Ved at
forbrænde 0,2915 Gram af delte Sålvsalt med chromsyret Blyilte, erholdtes 0,360 Gram Kul-
syre og 0,061 Gram Vand. .

I 100 Dele af Saltet fandtes altsaa

33,68 % C.
2,33 — H.
11,21 — O.
53,33 — Ag:. O.

Den herefter beregnede Formel synes nærmest at vere Cie H5 03 + Ag: O, som

fordrer [

33,16 % C.
2,30 — H.
11,05 — O.

53,19 — Ag 0.

Den i Ammoniakvand uoplöste Deel i Flasken, hvori der havde været Styrol, var
oplöselig i Ather, men heraf udskiltes ved Viinaand en kjendelig Mængde af en hvid
Masse, som forholdt sig liig Metastyrol.

Ved at borldampe Viinaand og Äther af den fra Metastyrolet filtrerede Vedske er-
holdtes en blöd, guul Balsam eller blöd Harpix af en eiendommelig, ret behagelig Lugt.
Da denne Harpix, hensat over Svovelsyre i det lufllomme Rum, endnu efter flere Maaneder
vedblev at tabe i Vægt, saa har jeg ikke foretaget nogen elementair Analyse af dette Le-
geme, som rimeligviis er en Blanding af flere Stoffer, og hvoraf den hele Mengde er for
ringe til at man kan forelage yderligere Forsög paa at adskille de nærmere Bestanddele.

Melastyrolet blev derimod forbrændt med chromsyret Blyilte og lidt chlorsyret Kali.
0,224 Gram Metaslyrol gav 0,753 Gram Kulsyre og 0,16 Gram Vand. Disse Tal svare til
91,68 % C og 7,9 °o H. Medens allsaa Styrol baade ved en passende Ophedning og ved
Udsættelse for Solstraalernes Paavirkning omdannes til Melastyrol, enten Luften er ude-
lukket eller ikke, saa synes Cinnamolet kun at omdannes til Metacinnamol ved Anvendelse
af en höiere Varme, hvorimod Paavirkningen af Solens Straaler i Forening med Atmo-
sphærens Ilt snarere omdanner Cinnamolet til en krystallinsk Syre, hvilken formodentlig
ogsaa, men i mindre Mængde, dannes af Styrol.

At Blyth og Hoffman”) ikke have bemærket nogen Indsugning af Ilt ved Styrol,
beroer maaskee derpaa, at de have anvendt fuldstændigt udtørret Ilt, medens Styrolet i
ovenanforte Forsög var udsat for Ilten i den fuglige Almosphere.

*) Annalen der Chemie und Pharm. 53 Bd. Side 312,

Lu, de i Ne

af NA = u ms LS

Dre ee
Er PER Er
Sa Kr ee

ER
NA Er LU 1:
eS eet Be
LU DR: Die

Has a jig
ETH hr a TA per 4

Là NE”
(et + BEN

Br RSA DN
De

i ee ea À re
: ote NME te Te j FAR
LÉ DONNE RE PR Fa NET
| i der É i a x >
DA DE F IN te AA = et) ci) BONE
i æ jh = re a 0 kj
‘ Pe de ;
3 ‘ N i fi
“ | |
x = i . :
à i à Ba. we
5 ei N g meet h
i > y i i
F 04 |
a i ag ‘ Wola
; 5 re J R kur <a
2 = Ve un = « '
dr ht "I > rå > "ANE LE ae

Den magnetiske Inclinations Forandring
i

den nordlige tempererte Zone,

Christopher Hansteen,

Professor ved Universitetet i Christiania.

Vidensk Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind.

vat TFUE id dei

LA »
. i
aS
A
i
;
i
} CA
P aes '
i
1 »

= 1
u, Li Où
Tt

HON rg Beery 5 Es

Fl A u, . er
Was odense

da
{

FRE

I f we
he | A EN
U É
‘ | zart) oe
data liant © ik
Aut nus er + “Dit
an PAY > fi ) N Pen ‘ila yas Cal mn CALAIS i 4
p RE Cou
“ FR NI
x Nu)
N - :
”
es fl
| mae
= hy i
ane
& a | se

“

1 2 u
tot a, dis KS ira 4 248 2

Jordens hele magnetiske System er, som bekjendt, mærkelige Seculærforandringer under-
kastet, hvis indre Aarsag endnu er aldeles ubekjendt. Retningen af den magnetiske
Resultante er ikke horizontal, men danner overalt, med Undtagelse af en Linie rundt om
Jorden i Nærheden af Æqvator, en Vinkel med Horizonten, som man kalder dens Incli-
nation. Tænker man sig et verticalt Plan igjennem denne Retning, saa danner delte en
Vinkel med den geographiske Meridian, hvilken man kalder Declinationen, og da den
horizontale Magnetnaal antager denne Retning, Magnetnaalenz Misvisning. Disse tvende
Vinkler, saavelsom Intensiteten, undergaae langsomme Forandringer fra Aar til Aar. I den
sidste Fjerdedeel af det 16de Seculum var Misvisningen dstlig i den slörste Deel af
Europa og det Atlantiske Hav. I London fandt f. Ex. Burrows den 16de October 1680
Misvisningen = 11° 15° åstlig; den tog efterhaanden af indtil 1657, da Bond fandt den
= 0°, hvorpaa den blev vestlig, og tiltog saaledes, at Gilpin i August 1814 fandt den
= 24° 21’ vestlig. I disse 234 Aar havde Misvisningen undergaaet en Forandring af
35° 36‘. Omtrent fra dette Aar begyndte den igjen at aftage. Sammenligner man Kortene
over de isogoniske Linier for Aarene 1600 indtil 1800 i Atlasset til mine „Untersuchungen
über den Magnetismus der Erde“, og især med det medfålgende Kort over Misvisningen,
hvor Linierne i det nordligste Europa og hele det russiske Rige for en stor Deel ere
dragne efter mine Iagttagelser imellem 1825 og 1830, saa vil man see, at det System af
éstlig Misvisning, som i Aaret 1600 fandtes i Europa og det nordlige Atlanterhav, efter-
haanden har bevæget sig mod Ost til Siberien, hvor dets Maximum nu findes i Længden
90° til 95° fra Ferro Meridianen. I det sydlige Atlanterhav og det Indiske Hav gaaer
Liniesystemets Bevægelse i modsat Retning, nemlig fra Ost mod Vest. I Saldanha Bugt
ner det gode Haabs Forbjerg fandt J. Davis i Aaret 1605 Misvisningen = 0° 30’ ösllig;
og Will. Keeling den 22de Decbr. 1609 ved Cap de las Aguglias, ikke langt fra forrige
Sted = 0° 12' vestlig. I hele det Indiske Hav östen for dette Punkt var den Gang Mis-
visningen vestlig; i det sydlige Allanterhav vestenfor det gode Haabs Forbjerg östlig.
(Jvfr. Misvisningskortet for 1600). Men i 1842 fandt Capt. Belcher ved det gode Haabs
Forbjerg Misvisningen = 29° 13‘ vesllig. I de imellem den förste og sidste af disse

100

Iagttagelser forlöbne 237 Aar-har altsaa Misvisningen undergaaet en Forandring af 29° 43°;
og det ‚vestlige System i det Indiske Hav har bevæget sig mod Vest ind i det sydlige
Allanterhav henimod Amerikas Kyst.

Inclinationen er ligeledes mærkelige Forandringer underkastet. I Paris angav
saaledes Richer den i 1671 — 75°; i Slutningen af 1851 fandtes den = 66°35’. I London
fandt Graham den i 1723 — 74° 42/; i 1851 angives den af Airy i Greenwich = 68° 40/5.
I Berlin fandt Euler den i 1769 = 72°45°; Erman i 1853 = 67°29'7. Omendskjönt paa-
lidelige lagttagelser af Inclinationen ikke ere at vente fårend Begyndelsen af nærværende
Seculum, da de ældre ofte synes at være urigtige indtil 4 eller 3 Grad, saa viser dog
den hele Række tydeligen, at Inclinationen i mere end et Seculum har aftaget i Europa,
hvorimod den i andre Egne af Jorden har tiltaget.

Ogsaa Intensiteten forandrer sig, men de försle Bestemmelser af samme, som
udfürles i de sidste Aar af det forlöbne Aarhundrede, vare alene comparative. Man ob-
serverede Tiden af et vist Antal Svingninger af Inclinationsnaalen i den magnetiske Meri-
dian paa forskjellige Steder, og slultede, at Intensitelen paa disse Steder forholdt sig
omvendt som Qvadratet af Svingetiderne. Var f. Ex. paa Punkterne A og B Tiden af 100
Svingninger ¢ og t’, Intensiteten F og F’, saa var F:F' =t'”:t”. Antog man Intensiteten
paa det ene af disse Steder som Eenhed, saa kunde Intensiteten paa det andel, eller alle
övrige Steder, udtrykkes i Eenheder af denne vilkaarlige Störrelse. Men ved denne
Methode ere adskillige Reduclioner nödvendige, naar Resultatet skal nærme sig til Nöjag-
lighed. 1) Naalens Svingbue formindskes hurlig formedelst den i den inddelte Metalring,
i hvilken Naalen svinger, opvakte Rotationsmagnelisme. Vil man, for at erholde et nöj-
agtigt Resultat, observere et stort Antal Svingninger, maa man begynde med en stor
Elongalion, og antegne denne saavel som mindst Elongationen ved hver 10de Svingning,
for at kunne reducere den observerede Svingelid til Tiden i forsvindende Buer. 2) Naalens
magnetiske Moment formindskes altid efterat den er magnetiseret, og nærmer sig fårst
efter lang Tids Forlöb efterhaanden mere og mere til en uforanderlig Værdie. (Jvnfr. min
Afhandling: ,Disquisilio de mutationibus, quas palilur momentum acus magnelicæ* i vort
Universitets-Program for Aaret 1842). Naalei maa derfor observeres paa eet og samme
Sted för og efter Reisen, for at udfinde, hvormeget dette Moment i delte Tidsmellemrum
har forandret sig, saa at man ved Interpolation kan reducere Observalionerne paa de
övrige Punkter. 3) Naalens Temperatur under Observalionen har en mærkelig Indflydelse
paa dens Moment, allsaa paa Svingetiden. Störrelsen af denne Indflydelse maa ved egne
Forsög bestemmes. — Den förste lagttagelsesrække af denne Art anstilledes paa Dentre-
casteaux's Reise om Jorden i Aarene 1791—1794, og Capit. (senere Admiral) de Rossel
har udfört Reduction for Svingbuens Størrelse, og af to Observationer paa eet og samme
Sted efter henved et Aars Forlöb sees, at hans Naal ikke betydelig havde forandret sit

101

Moment; men Reduction for Temperaturen er ikke anbragt. Baron v. Humboldt anstillede
senere (1799-1801) en Række Iagttagelser paa samme Maade fra Paris over det Atlantiske
Hav til Peru; men ved disse ere ingen af de ovenomtalte Reduclioner anvendte; især er
det Skade, at efter Hjemkomsten til Paris Naalen ej der atter blev observeret. Man er
altsaa uvis om, hvilke Forandringer Naalens Moment har undergaaet under Reisen. Des-
uden ere disse Bestemmelser kun comparative, og man kan ved at udföre senere lignende
Iagttagelser paa de samme Puncter kuns finde, hvormeget Intensitetsforholdet paa disse
har forandret sig, men ej hvormeget Intensitelen paa ethvert enkelt Sted har af- eller
tillaget. Først da Gauss i 1833 opdagede en Methode til at bestemme Intensitetens abso-
lute Værdie uafhængig af Naalens magnetiske Moment (jvfr. „Intensitas vis magneticæ ad
mensuram absolutam revocata*, Gôttingæ 1833), er man bleven sat istand til at undersöge
dens Forandring paa elhvert enkelt Sted. Men de Punkter, paa hvilke saadanne" Bestem-
melser ere udfårte, ere faa, og det Par Decennier, i hvilke Methoden er bleven anvendt,
er for kort et Tidsrum til, at man deraf kan udlede noget andet almindeligt Resultat, end
at Intensiteten er foranderlig.

Aarsagen til disse mærkelige Forandringer maa vel naturligst söges i Virkningen
af mægtige Kraftyttringer i Jordens Indre. Men skulle vi nogensinde haabe at udfinde
denne, er det nödvendigt, först nöje at gjöre os bekjendte med Forandringernes Folge,
saavidt muligt i deres hele Udstrækning. Jeg har derfor fundet det tjenligt, at henlede
Opmærksomheden paa Inclinationens Forandring i den nordlige tempererte Zone, hvor vi
hidindtil have de fleste og nöjagligste Rækker af lagttagelser paa endeel Puncter. Men da
det Tidsrum, i hvilket vi kunne vente at finde til denne Hensigt brugbare lagttagelser, neppe
strækker sig til et halvt Seculum, saa vil en Usikkerhed i et Par Minuter have en mærkelig
Indflydelse paa de deraf udledede Resultater. Vel ere de Inclinatorier, som siden dette
Seculums Begyndelse leveres af Kunstnerne, især af Gambey, i Almindelighed betydelig
forbedrede, og Observalionsmethoderne hensigtsmæssigere end tilforn; men dette Instrument
er ligesaalidt feilfrit, som noget andet, og maa derfor af lagttageren studeres og ved
mange varierede Forsög pröves, ifald han vil vente, at eliminere Virkningen af dets Feil
og opnaae en Sikkerhed af et enkelt Minut. Desuden indtræffe undertiden uregelmæssige
Forandringer i den magneliske Resultantes Intensitet og Retning, der sædvanlig ere led-
sagede af Polarlyset; en enkelt Iagttagelse af Inclinationen paa en saadan Dag kan altsaa
være mærkelig afvigende fra den midlere Værdie. Iagttagelsen bor derfor oftere gjenlages
hvert Aar, naar man vil erholde et paalideligt Middelresultat. Man finder desværre ikke
sjelden, endog i vor Tid, Iagttagelser, der, sammenlignede med foregaaende og efter-
folgende paa samme Sted, vidne om, at den fornödne Omhue ved dem ikke er anvendt.

Jeg finder det derfor ikke overflådigt, her at anföre min Betænkning over de almindelig.

102

anvendle Methoder, og at anbefale de, som lang Erfaring og Elterlanke har lært mig at
fore nærmest lil Maalet.

Maaden at finde den magnetiske Meridian.

Instrumentet kunde indstilles i Meridianen ved Hjælp af et almindeligt Compas
med horizontal Naal; men denne kan ogsaa udfindes ved Inclinatoriet alene. Er R Resul-
tanten af Jordens magneliske Kræfter paa Observalionsstedet, à dens Inclination mod Hori-
zonten, saa oplöse man denne i to Componenter, den ene vertical V=Rsini, den anden
horizontal i el Verticalplan, som danner en Vinkel = & med den magneliske Meridian,
hvilken allsaa bliver H— R cosi.cos «. Er Resultanten af disse = R', dens Inclination
med Horizonten = 2", saa er

R! = RV sini+cos?icos®®« . . (1)

colang ij ~ 1 — colang 210080 6 oa (C2)

Er «= 90°, bliver R'=Rsini, cotgi, 0, altsaa i, — 90°. Dette angiver et
Middel til at finde den magnetiske Meridian. Naar Instrumentet er nivelleret i to Azimuther,
som danne rette Vinkler med hinanden, saa at Omdreiningsaxen er vertical, drejes Instru-
mentet om denne, indtil Naalen spiller omkring den med 90° betegnede vertikale Diameter
paa den inddelte Cirkel. Dersom et Plan, lagt igjennem Overfladen af de to Tappelejer,
hvorpaa Naalens Axe ruller, var fuldkomment horizontalt, Diameleren 90° var vertikal, og
Naalens Tyngdepunkt laae i Axen, vilde Axen da ligge i den magnetiske Meridian og det
Plan, hvori Naalen svinger, altsaa vere lodret paa samme. Afleste man derpaa Graden A
paa den horizontale Azimuthalcirkel, og stillede Index paa A-+ 90°, saa var Instrumentet
i den magnetiske Meridian. Men da disse Belingelser aldrig finde nöjagligl Sted, saa maa
Instrumentet omdrejes omtrent 180°, indtil Naalen atter svinger omkring. Graden 90. Af-
læses derpaa paa Azimuthalcirkelen Graden B, saa er Instrumentet i den magnetiske
Meridian, naar Index stilles paa Graden 1 (A+ B) eller 1(A+B) + 180; thi ved
Instrumentets omvendte Slilling virke de tre ovenomlalte Fejl i modsat Retning og hæve
hinanden i Middeltallet. At disse Feil jevnlig finde Sted seer man deraf, at B— A sæd-
vanlig er meer eller mindre forskjellig fra 180°.

Det fortjener nu at undersöges, om denne Methode er nöjaglig nok, og om den
mulige Feil ved samme kan have nogen mærkelig Indflydelse paa Inclinalionen i den saa-
ledes bestemte Meridian. Dilferenlierer man Formlen 2 med Hensyn paa æ, og «, faaer
man di, = colg æsin? 2, sin ada.

Er «= 90°, bliver à, = 90°, altsaa

di, = cotg i de, da = di, tang à.

Nu kan man, ved at observere. Naalens verticale Stilling, neppe feile et Par
Minuter, og om en saadan Feil blev begaaet, er det ikke sandsynligt, at den i de to mod-
salle Stillinger af Instrumentet skulde falde til samme Side. Imidlertid vil jeg antage,
di = + 10°; under denne Forudsætning bliver Feilen ved % (A +B) eller Instrumentels

Azimuth
a) Aa = + 10’ tang i.

Trækker man begge Sider af Ligningen 2 fra cotg 7, faaer man

cotg à — cotg à, = colg à (1 — cos a) = 2 colg é sin? (4 «).
Heraf findes, naar & ikke er over en Grad, og altsaa i, er ganske lidet forskjellig fra 5:

| sin (à, — à) = 2sini, sin é cotg à. sin? (4 «) = sin 2 æ sin? (L«).

Setter man i denne Ligning 1 (4«)?.sin?1' for sin? (4 @), saa findes i Minuter

b) i, —i— 1 sin 1’ sin 2% (4a)? = sin 15” sin 2% (42).

Nedenstaaende Tabel indeholder de efter Formlerne a og b beregnede Værdier af

Aa og i, — à for hver 5te Grad af à fra O° til 90°.

LU aoe ol ee) er ee
° | 000 | 0000 | 55 7,00 | 0,003 | 70° | 27,47 | 0.034

5 | 0,87 | 0,000 | 40 8.59 | 0,005 | 75 | 57,52 | 0,051

4 10 | 1,76 | 0,000 | 45 | 10,00 | 0,007 | so | 56,71 | 0,080
15 | 267 | 0,000} 50 | 11,92 | 0,010] 85 |114,50 | 0,165
20 | 364 | 0000! 55 | 14,28 | 0,014 | 90 œ 0
25 | 4,66 | 0,001 | 60 | 17,52 | 0,019
50 | 5,77 | 0,002 | 65 | 21,45 | 0,027

Heraf sees, at om man end feilede 10 Minuter i Naalens verticale Stilling, og
altsaa Instrumentet afveeg 4a Minuter fra Meridianen ved at indstilles paa Punctet 4 (A+ B),
saa vilde den i delte Azimuth observerede Inclination ikke afvige fra den sande mere end
nogle Hundrededele af et Minut. Var # kun + 5’, vilde Feilen & —@ kun blive en
Fjerdedel af de i Tabellen anførte. Denne Methode kan imidlertid ikke anvendes, hvor
Inclinationen er under 10°; thi for 4— 10° bliver den verticale Deel af Resultanten
V=R sin 10° —0,174R, hvilken Kraft bliver for svag til at bringe Naalen til en stadig
Stilling; og heller ikke naar Inclinationen er henimod 90°; thi da bliver den magnetiske
Meridian ubestemt. Paa saadanne Steder indstilles Instrumentet sikkrere ved et almindeligt
Azimulhal-Compas. Et Azimuth af en heel Grad har i disse Tilfælde ingen mærkelig Ind-
flydelse paa Inclinationen.

Observation i Meridianen.

For at kunne adskille Naalens to modsatte Ender og Sideflader fra hinanden, er
det nüdvedigt at mærke den ene Sideflade nær den ene Spids med en Streg. Har man

lo Naale, kan den ene mærkes med een, den anden med lo Streger, hvorved ogsaa disse
kunne kjendes fra hinanden. Jeg vil betegne denne mærkede Ende for Kortheds Skyld
med Bogstavet M. Til en fuldstændig Bestemmelse af Inclinationen udfordres 8 Combina-
tioner af Naalens og den inddelte Cirkels Stillinger. Naar nemlig M er Nordpol og vender
mod Ost, maa Naalens Inclination observeres, saavel naar Inddelingen vender mod Öst,
som mod Vest; ligeledes naar M vender mod Vest. Paa samme Maade observerer man

4 Inclinationer, naar M er Sydpol. Fölgende Schema angiver disse Combinalioner.

Inddelingen.

M Ost. Va Middel.
Ost a a L (a + a)—
Noa i =
(Vest b b' 4(6+6)—8
(Ost ec a I (c + c') —7y
Sydpol. «
(Vest d d' L(d+d)—=d

Naar Naalens Axe hæves fra Agath-Underlagenene og nedlægges igjen, komme
Naalens Spidser sjelden nåjagligt tilbage til de samme Puncter paa Inddelingen. Jo slörre
disse Afvigelser ere, desto usikkrere bliver Enderesultatet. Inclinalionerne a, a’; b, b’;
c, c'; d, d' maae derfor flere Gange observeres, idet Axen efter hver Aflesning hæves
og alter nedlades paa Underlagene. Ved mine lagtlagelser er hver af disse Vinkler mindst
et Middeltal af 4 Iagttagelser, saa at den hele Observation i Regelen bestaaer af 32 dob-
belte Aflæsninger ved begge Spidser af Naalen. Var den med 90 betegnede Diameter paa
Cirkelen parallel med Instrumentets vertikale Omdreiningsaxe, altsaa nôjagtig verlikal, og
Tappelejerne nöjaglig horizontale, saa skulde være: a — a’, b=b‘ o.s.v. Finder delte
ikke Sted, saa er 1(a—a'), 1(b — b') 0.s. v. Instrumentets Indexfeil, eller den Vinkel,
som Diameteren 90 danner med Omdreiningsaxen. Er Observationen gjort med Flid, har
den inddelte Cirkelring ingen magnetiske Parlikler nær de Punkter, ved hvilke Naalens
Spidser komme til Hvile, ere Tapperne cylindriske, uden Ujevnheder, og disse saavelsom
Tappeleiernes Overflade rensede for Ståvpartikler *), saa skulde disse fire Differentser,
saavel ved den ene som den anden Naal findes lige store. Den større eller mindre Over-
eensstemmelse mellem disse fire Differentser er altsaa en Prøve paa Instrumentets Feil-
frihed og Resultatets Paalidelighed. Jeg skal herpaa anföre et Par Exempler. Med et
Inclinatorium af Gambey, tilhårende Christianias Observatorium, gjorde jeg den 4de og
5te Juli 1854 fölgende Observalioner i Kjöbenhavn:

#) Dette skeer sikkrest ved at indstikke Tapperne i et Stykke Hyllemary, hvilket ogsaa kan anvendes til
at befrie Tappeleierne fra Stövgran.

105

Naal II.
a = 69°20‘,00 = 69°14',7 c= 69°324,2 = 69°19',58
a — 69 37 38 b‘= 69 32 2 ce 695 d’= 69 36 38
a—a= — 17,38 b—b'= — 17,5 c— c'= — 19,1 d—d’= — 16‘,80 Ind.Feil = — 8',8.
Naal III.

a = 68°57',28 b = 69°40‘,75 c =69°51‘,08 d =69°12’,70
a'= 69 17 62 b’=70 3 45 ce 2059200 d'=69 32 42
a—a'= — 20,34 b—b'=— 22,70 c—c'= — 17,92 d—d'=— 19,72 Ind. Feil = — 10',08..

Ved Middel af 4 Observationer med hver Naal fandtes Index-Feilen af Naalen II
= — 9,49, af Naalen III — — 10,24, og denne lille Forskjel imellem begge maa ansees
som tilfældig. Med et det kjöbenhavnske physiske Cabinet tilhörende Inclinatorium fandt
jeg den Yde Juli fölgende Verdier:

Naal I.
a =70°16',4 b =70°20',02 c =69°21',83 d =68°33',88
a'=69 34 1 b'=70 18 45 c‘—69 18 02 d’—=68 26 00
a—a'= +423 b—b’= + 1,57 c-c= + 3,81 d-d’= + 7,88 Ind. Feil = + 6‘,94.

Naal II.
a —69°57,12 b =69°46',82 c=69° 5,82 d =69°10',20
—69 54 59 b’=69 43 45 c—69 4712 0 6983553
a—a= + 2,53 b-b= + 3,37 c—c'= + 4,70 d—d'= + 67,62 Ind. Feil = + 2,15.

8 Juli Naal I.
a =70°15',08 b =70°21',95 €—=609525 795 d —68°37',62
a’—=69 38 88 b‘=70 16 60 ec 69519205 d‘=68 31 50
a—a'=-+ 367,20 b—b’= + 57,35 c—c'— + 67,90 d—d'= + 6',12 Ind. Feil = + 67,82.

Da ved Naalen I a—a' begge Gange er saa betydeligt afvigende fra de övrige,
saa maa der formodentlig i Stillingen a og a‘ have været en liden Uregelmæssighed i de
Punkter af Tapperne, hvori de berörte Tappeleierne. Delte Instrument angav ogsaa ved
Middeltal af 6 Observationer Inclinalionen 4’ mindre, end Middeltallet af 9 Observationer
med det vort Observatorium tilhörende, hvilket jeg derfor anseer som paalideligere.

-Laae Naalens Tyngdepunkt nöjagligt i den horizontale Omdreiningsaxe, saa skulde
de fire Middeltal a, B, y, d vere lige store og lig den sande Inclination. Men da
delte aldrig finder Sted, saa maa ved dennes Bestemmelse herpaa tages Hensyn. Er

Vidensk Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 14

106

HR Cirkelens horizontale Diameter, RCI den sande Inclina-
tion = 7, NM Naalens Stilling i Hvile, M den mærkede Ende,
RCM = a, G Naalens Tyngdepunkt, MCG—0, Tyngde-

punktets Moment = g, Naalens magnetiske Moment = m,
og sættes i = u, saa finder, naar M er Nordpol og
R

vender mod Ost, nedenstaaende Formel 1 Sted:
1) sin(æ—i)— pcos(e—é), M Ost.
2) sin(8—t)= pcos (8+6), M Vest.
3) sin (y— i) = —p‘cos (y—6), M Ost.
4) sin (d—i) = —p‘cos (0+0), M Vest.
Formel 2 findes af 1 ved at sælte — 0 for @; 3 af 1 ved at selle 180° + 64 for 0; 4 af
3 ved at sælte — 6 for 6. Da Naalens magnetiske Moment efter Polernes Omvending kan
vere noget forskjelligt fra dets Størrelse i den förste Halvdeel af Observationen, saa er
ved de to sidste Formler sat w‘ for w.
Ved at dividere 1 med 2 og 3 med 4 og ved at udvikle Sinus og Cosinus af
Vinklerne e—i, «—0, 0.5. v. findes
5) sin («—f) = |? sin & sin 8 — sin (a+) tang ¢] tang 6,
6) sin (y—d) = |? sin y sin d — sin (7+-d) tang i] tang 6.
Eliminerer man af disse to Formler tang 0 og söger lang à, eller tang à og söger
cotang 9, faaer man &

M Nordpol. |

M Sydpol. |

cotg y + cotg 8 — cotgd—cotga |

DENT colg y colgß 2 — cotg d colg «
__ colg y— cotg 8 + colg d — cotg «
NEN m colgy colgß — colgd cotg æ
Af 1 og 2, 3 og 4 findes

ee sin («&—i) El sin Ba),
cos (2x—0) cos (2+ 0)
a SU I) … __ sin (di)
DS cos(y—6) cos (0+0)"

Af Formlerne 7 og 8 sees, at dersom «=~, y — 0, bliver tang à = 9, altsaa
ubestemt, og colg d—=w, altsaa 0 —0° eller 180° eftersom @ og ß ere slörre eller
mindre end y og d. Dette Tilfælde bör altsaa undgaaes, naar man vil bestemme -Inclina-
tionen ved Formel 7, hvilket let kan skee ved at afslibe den tungeste Halvdeel af Naalen.
Var $=y, a—d, blev efter Formel 8 9=90°, og efter Formel 7 cotg i=4 (cot a+ cot),
og efter Formlerne 9 og 10 u=u'. Jo mere 6 nærmer sig til 90°, desto sikkrere bliver
Bestemmelsen af Inclinationen. Af Formlerne 9 og 10 kan man overbevise sig om Stôr-
relsen af w og u’ för og efter Polernes Omvending er mærkelig forskjellig, hvilket neppe

107

vil være Tilfældet, naar Naalens Magnelisering begge Gange udföres paa samme Maade og
med de samme Magneter.

At Naalens magnetiske Moment bliver saa stort som muligt, og altsaa u og uw‘
saa smaa og tillige saa nær lige slore som muligt, er af Viglighed, for at Naalen desto
lettere kan overvinde den rullende Friction imellem Tapperne og Underlagene. At stryge
Naalen fra Midten mod den ene Spids nogle Gange med Nordpolen af en enkelt Magnet,
og derpaa med Sydpolen fra Midten mod den modsalte Spids, er derfor utilstrækkeligt.
Jeg anvender altid Dobbeltströg med fire prismatiske Staalmagneter. De to lægges paa
Höikant i en ret Linie med begge Nordpoler vendte til samme Side, saa at de to modsatte
Poler vende mod hinanden og ere i en Afstand fra hinanden omtrent et Par Tommer
mindre end Naalens Længde. Paa disse lægges Naalens Ender; de to andre Magneters
modsatte Poler bringes derpaa i Beröring med Naalen paa modsatte Sider af Axen, og
disse fåres fra Naalens Midte henimod Naalens Ender, den strygende Magnets Nordpol
henimod den underliggende Magnets Nordpol og omvendt. Derpaa föres de strygende
Magneter i nogen Afstand fra Naalen tilbage til Midten, og Strôget gjenlages saaledes
omtrent 10 Gange, hvorved de strygende Magneter föres i en med Horizonten eller Naalen
liden Vinkel, uden mærkeligt Tryk. At de strygende Magneter fåres saaledes, at under
hele Strôget Midten af deres Sideflader saa nöje som muligt berörer Naalens Længdeaxe,
bor iagttages, for at Naalens magnetiske Axe for og efter Polernes Omvending kan falde
sammen med Længdeaxen. Ved allid at anvende de samme Magneter og lige mange Strög
vil man finde, at w og w‘ yderst nær faae samme Værdie.

Søger man & af Formel 1, finder man
sini + u coså
cosi— using"

Er Forskjellen imellem de fire Vinkler «, 8, 7, d mindre end en Grad, saa maa
w og w være smaa Broker, mindre end 0,01, hvis höjere Potentser kunne sæltes ud af
Betragtning. Dividerer man Tæller og Nævner med cosi, kan man sette

tang «= (tang à + u J) (+n sine) tang à +a cos 0 end

cos À s cos À cos à

tang @ =

Lignende Udtryk faaer man for Tangenterne af 8, y, 0, ved efterhaanden for @
at sette — 0, 180° + 0, 180°— 0. Altsaa er
cosé lang è sind

tang « — lang ? = - 1 =
S 8 cosa |" COST

i cosé tang? sin 6
lang 6 — tang à = === /P =,
cos i cos à
cos 0 tangi sing
tang y — tang 2 = — u‘ = — u! 2 —
a COS TE cosa ?

14%

108

cos 0 lang? sind
— |: = —u' 2 =
tang 0 ang? EE +u Cost
2 „ coså
tang @ + tang 8 + lang y + tang d — 4 tang ¢ = 2(u—u) 5:

Da u og u‘ efter Forudsætningen ere smaa Slårrelser af forste Orden, og kun
lidet forskjellige, saa er u—w' af anden Orden, altsaa maa Ledet paa hôire Haand betragtes
som forsvindende, end mere naar 6 nærmer sig til 90° eller 270°. Altsaa er

11) tang i= 4 (tang @ + tang B + tang y + tang d).

Da lange — lang i = Se) , Saa faaer man af ovenstaaende fire Ligninger
cos @ cos À
sin(æ—i) — y cos «(cos 6 + tang? sin 6),
sin (2—7) = w cos ß (cos 6 — lang isin 6),
sin (y— 7) = —w'cos y (cos 0 + lang à sin 6),
sin (d—i) = —u'cos d (cos 6 — tang à sin 6).

Betegner man for Kortheds Skyld Summen af Sinuserne paa venstre Side af Lig-
hedstegnet med $, saa har man

S= u (cos « + cosf) cos 4 — u'(cos y + cosd) cos 0 + u (cos « — cos ß) tangisin 9— u'(cosy— cos d)) tang? sind.

Men da cosa + cos 8 = 2cos SER c cos; cos y + cos o=2cos7 +° . COS —
cos æ — cos B = 2 sin STE, sin == cos y — cos d= 2 sin 7 T° sin Fr

5 5 : a—ß y — 0
‘saa kan man under ovenslaaende Forudsætning sette cos Dre 1, co = a
en i, cos Anal = cosi, sin ae =sini, sin veto =sinz. Disse

2 2 2 2
Værdier, indsatte i Formlen for S, give
u a) sin 0.
Er 46 — 0° eller 180° forsvinder det sidste Led, og det förste, som har Factoren u—u"
af 2den Orden, kan sættes ud af Betragtning. Er 6 90° eller 270°, forsvinder det förste
B— a d— y

ARR

er mindre end 30 Minuter, men have samme Fortegn, u og w’ derimod forskjelligt. Begge
Led ere i alle Tilfælde af 2den Orden, og kunne betragtes som forsvindende. Fölgelig
har man

S= 2(u—w’) cos à cos 0 + 2. sin à tang à (« sin — u’sin i

Led, og det sidste, som er af anden Orden, da

efter Forudsetningen

S = sin (e--i) + sin (8— 5) + sin (y — à) + sin (d — i) = 0,

__ 109

og naar man for disse smaa Sinusser sætter Buerne
12) i= (a+ 8+y +0).

Dette er den almindelige og simpleste Methode at bestemme Inclinationen, men
som dog forudsætter, at Forskjellen imellem de 4 Inclinationer ikke betydelig overstiger
en Grad. Man bör altsaa söge, enten ved Afslibning af Naalen at bringe det derhen, at
disse Vinkler kun ere lidet forskjellige, hvilket let lader sig gjôre, da man ved Formlen 8
kan finde Vinklen 9, som bestemmer i hvilken Qvadrant, regnet fra den mærkede Ende,
Tyngdepunktet ligger, hvorpaa man kan beregne Inclinationen efter Formlen 12); eller ogsaa
bringe det derhen, at w og uw‘ faae stårre Verdier, og at 0 nærmer sig til 90° eller 270°
og beregne lang à efter Formel 7. Det sidste leder til en gavnlig Control ved Siden af
den fürste, hvorom siden skal tales.

Ovenfor er bemærket, at naar man hæver Naalens Axe fra Tappeleierne og ned-
lader den igjen, antager Naalen sjelden nåjagtig den samme Inclination. Ere disse Diffe-
rentser betydelige og slige til 1, 4 eller endog til en heel Grad, saa kan man, i hvor
ofte man gjentager Forsöget, aldrig stole paa, ved Middeltallet af alle at erholde en
Sikkerhed af et Minut, ligesaalidt som man ved en Balance, der, naar den hæves fra
Underlagene .og igjen nedlades, allid giver forskjellige Udslag, kan med samme nöjaglig
bestemme en Masses Vægt. Jeg skal i denne Henseende anföre en Erfaring, som maaskee
kan komme andre Iagttagere til Nytte ved denne delicate Bestemmelse. Vort Gambeyske
Inclinatorium gav i de fürste Aar efter 1830, da jeg kom i Besiddelse af samme, sjelden
Differentser, som oversteeg 3—4 Minuter. I 1838 blev Instrumentet laant til et Par
Landsmænd, der ledsagede Gaimard paa hans ,Expedilion du Nord“, og siden anvendt af
forskjellige af vore Sôeofficerer paa forskjellige Togter af vore Krigsskibe i Middelhavet
og det nordlige og sydlige Atlanterhav. Naalen begyndte efterhaanden at give större
Differentser i samme Beliggenhed, naar den flere Gange hævedes og nedlagdes paa Tappe-
lejerne, hvilke stege til 4, 3, endog enkelte Gange til en heel Grad. Jeg lod i 1839
Tapperne afdreje og polere af den udmærkede Chronometermager Agent Kessels i Altona.
Naalen bevægede sig med den stårste Frihed og svingede længe, men Differentserne bleve
de samme. Efter hver Sée-Expedition bleve Tapperne paa nyt polerede af en herværende
duelig Uhr- og Chronometermager, men uden at Feilen blev hævet. Jeg fordoblede Ob-
servationerne hvert Aar til 10, 14, 19 fuldstændige Bestemmelser, hævede Naalen i hver
Beliggenhed 5 til 6 Gange, for ved et Middel af disse at formindske Usikkerheden. Ende-
lig var jeg i 1844 den 9de Mai saa heldig at opdage den sande Aarsag til Differentserne.
For at angive den sande Ligevægtsstilling maa Naalens Axe ligge nöjaglig lodret paa
Cirkelens Plan, og i alle Naalens fire Stillinger hvile paa Punkter à de samme to paa
Tapperne lodrette Gjennemsnitsflader. Nu fandt jeg, at lagllagerne ved at hæve Axen

ved de to Plader (Y) ce, d havde anvendt for stor Kraft, og
trykket den överste Spidse af Naalen mod den indvendige
Rand af Cirkelen; derved havde disse to Hæveplader, som
2 b tjene til at lægge Axen i Cirkelens Middelpunkt, faaet en
| [m divergerende Slilling, saa at der var et lidet Spillerum imel-
TT I lem de coniske Ender a og b af den tykkere Deel af Axen
a © nt og Pladerne c, d. Fölgelig kunde ved Axens Hævning og
Nedlægning denne antage forskjellige Beliggenheder paa
Steenpladerne e, f, og naar begge Plader ej lagde begge
Tapper ned paa Steenpladerne i samme Öjeblik, kunde Naalen, især naar dette ikke skete
meget langsomt, endog faae forskjellige Azimuther. Jeg trykkede derpaa Hævepladerne
c, d nærmere sammen, saa at de berårte de coniske Ender a, b af Axens tykkere Deel,
naar den var hævet, og fra delte Ojeblik vendte Naalen efter hver Hævning saa nåjagtig

tilbage til samme Punkt paa Cirkelen, som man kunde önske. For at give et tydeligt
Begreb om Virkningen af denne Forbedring, vil jeg anföre fölgende: För Forbedringen
den 9de Mai 1844 fandt jeg ved 153 Hævninger den midlere Usikkerhed af Hvilestillingen
den 18de Juni og 11te Juli 1843 + 10,99, den sandsynlige = + 7,41; efter Forbedringen
ved 320 Hævninger den midlere Usikkerhed — + 07,898, den sandsynlige = ae rs
Für Forbedringen udfordredes fölgelig 169 Iagttagelser, for at naae den samme Sikkerhed,
som ved en enkelt efter samme. Nu angiver Instrumentet uden Undtagelse ved hver Jagt-
tagelse en daglig Variation, nemlig et Maximum om Formiddagen omtrent Kl. 10 og et
Minimum om Sommeren henimod Kl. 6 Eftermidaag, om Vinteren noget tidligere, og et
" Medium omtrent Kl. 1 Eftermiddag.
e Der gives endnu tvende Omstændigheder, som kunne foraarsage
mar constante Feil ved Bestemmelsen af Inclinationen, nemlig en Afvigelse
fra den fuldkomne cylindriske Form hos de Tapper, paa hvilke Naalen
ruller, ej at tale om Rustpletter eller Ujevnheder i Beröringspunkterne
imellem Tapperne og Underlagene, og dernæst magnetiske Partikler à
_ Cirkelringen nær de Punkter, ved hvilke Naalen kommer til Hvile. For
at undersöge, om dette finder Sted, og saavidt muligt at eliminere Ind-
flydelsen af en saadan Ufuldkommenhed hos Instrumentet, har jeg
anvendt følgende Methode. Paa den tykkere Deel af Naalens Axe
indskyder jeg et tyndt cylindrisk Messingrör a, paa hvis Sideflade der,

| lodret paa Rörets Axe, er anbragt en fin Skrue ab, med en liden
| Môttrik c. Röret drejes saaledes, at Skruen omtrent danner &n ret
| | Vinkel med den rette Linie ef imellem begge Naalens Spidser. Herved

f forrykkes Naalens Tyngdepunkt, og man kan, ved at ud- eller indskrue

111

Môttriken foröge eller formindske denne Forrykkelse efter Behag. Har man nu ved dette
Middel frembragt en Forskjel imellem Vinklerne & og B eller y og 0, en Gang af 40°, en
anden Gang af 30° 0. s. v., og ved at beregne Inclinationen efter Formel 7 finder samme
Værdie, som ved det simple Middeltal af de fire Vinkler, naar dette Apparat er borttaget
af Axen, da disse fire Vinkler næsten ere lige store, saa kan man være temmelig forvisset
om, at Instrumentet ikke har disse Feil. Tapperne have nemlig hvilet paa fire ganske
forskjellige Punkter ved hver af disse Observationer, og Naalens Spidser været i Nærheden
af Punkter paa Cirkelringen, der ligge langt fra de, der höre til den sande Inclination.
Som Exempel paa denne Methodes Anvendelse skal jeg anføre fölgende fire Iagttagelser
den 5te Juli 1854 i det magnetiske Observatorium i Kjåbenhavn paa Volden ner Nörreport.

|
Naal.| Dagstid. a ß 7 Ô i 0 wu u‘
hr Su, 0.1 o 7 or or Sr es Sa Et the
wt. | 9 48 F. | 69 745 | 69 5210 | 70 0,04 | 69 22/56 | 69°56'55,4 | 234 2/9 | 0,008595 | 0,007530
Il 10 50 - | 92 42,06 | 50 54,95 | 52 15,08 | 92 46,98 | — 3419,0 | 93 19,0 | 0,59553 0,59555
Im. | 5 28 E. | 92 41,25 | 50 52,08 | 52 12,98 | 92 43,86 | — 3123,6 | 95 32,1 | 0,59541 | 0,59645
III. | 6 25 - 69 4,62 | 69 47,94 | 69 58,14 | 69 18,16 | — 5226,4 | 252 56,5 | 0,008425 | 0,007843

Ved de to Observalioner med Naalen II var det ovenomtalle Rör med Skruen
anbragt paa Axen; Naalen III derimod var i sin oprindelige Tilstand. De anförte Klokke-
slet ere Middeltallet af Tiden ved Begyndelsen og Enden af hver Observation. Alle ere
beregnede efter de trigonometriske Formler 7, 8, 9, 10. Da Forskjellerne 6 — a, y — d
ved den förste og sidste Observation ej ere större, end omtrent 2 Grad, saa maa ved
disse Middeltallet af de 4 Vinkler give en paalideligere Værdie af Inclinationen, end den
trigonometriske Formel, da ved denne smaa Urigtigheder af et enkelt Minut, eller endog
mindre, have mærkelig Indflydelse paa Enderesultatet, hvorimod saadanne ved Middeltallet

sandsynlig næsten ville hæve hinanden. Saaledes findes

' gb 48' F. 6h25'E.
1(a +8 + y + 0) = 699 35",54 69° 327,21
Formel = — 36,92 — 32,44
Forskjel = + 17,38 + 0',23.

Sammenstiller man disse fire Observationer, har man fölgende Inclinalioner: —
9h 48° F. 69° 35,54

10 50 - — 34 32
5 28 E. — 31 39
6 25 - — 32 21.

Disse Differentser ere ikke Observationsfeil, men Fålge af den daglige Variation,
som siden skal vises. Forskjellen imellem den förste og sidste er + 37,33, imellem den.

112

2den og 3die + 2,93, da Maximum altid indtræffer omtrent Kl. 10 om Formiddagen og
Minimum omtrent Kl. 6 Eftermiddag. Heraf sees tillige, at Forskjellen imellem Naalens
magnetiske Moment får og efter Polernes Omvending er meget ubetydelig.

Af de ovenslaaende Exempler sees, at den trigonometriske Formel 7 er brugbar
og giver et Resultat, der nærmer sig til det simple Middeltal (12) af de 4 Vinkler, endog
naar disse ere lidet forskjellige, naar blot a og d begge ere enten stårre eller mindre
end 8 og 7, og altsaa Vinkelen 6 ikke for meget nærmer sig til 0° eller 180°; thi i dette
Tilfælde giver den et meget afvigende Resultat. Herpaa skal jeg som Exempel anfåre
fålgende Observationer med Naalen II paa samme Sted den 4de Juli 1854, beregnede efter
Formel 7.

Neal, | Dagstid | å | 8 | aa leas | i | 0

oi care OBEN, ge un? 2" en
II. | 10 F. | 69°34,54 | 69 25,76 | 69 45,58 | 69 50,86 |69 22,1 | 189 20
II. 6 E. | 69 28,69 | 69 25,45 | 69 41,75 JE 27,98 | 69 20,5 | 190 19

Af disse to Observationer fandtes ved Middel af de 4 Tangenter (Formel 11) og

ved Middel af de 4 Vinkler (Formel 12) ,
10 Form. 6 Eft.
Formel 11 . . . 69°33',88 69° 307,50
— kys. — SANS — 30 39
— TE | — 20 5.

Disse to Formler ere altsaa, hvad man kunde forudsee, næsten identiske, og give
i dette Tilfælde det rigtigste Resultat.

Der gives endnu et andet Middel til at undersåge, om Tappernes Gjennemsnil af-
viger fra den fuldkomne Cirkelform. Kan nemlig Axen omdrejes i Naalen, udfåre man
forst en fuldstændig Observation, omdreje derpaa Axen 45° eller 90°, udföre derpaa en
ny Observation, og fortsælte dermed indlil Axen har gjort en heel Omdreining. Man vil
da finde en Stilling af Axen, som giver den störste, en anden, som giver den mindste,
og en, som giver en midlere Inclination. Paa Reisen igjennem Siberien benyttede jeg et
Inclinatorium af Ertel i München med en 6 Tommers Naal, hvortil hårte 3 forskjellige
Axer, der kande indsættes og omdrejes efter Behag. Den ene af disse, som gav de
mindste Differentser i Axens 4 Stillinger, der dannede relte Vinkler med hinanden, benyt-
tedes sædvanlig, og hvor der ikke var Leilighed til at udfore mere end een Observation,
blev Axen altid bragt i den Stilling, som gav det midlere Resultat. Men-herved kan man
ikke frigjöre sig for Indvirkningen af magnetiske Partikler i Cirkelringen.

113

Observation i forskjellige Azimuther.

Er © den sande Inclination i den magnetiske Meridian, 2, Naalens Inclination i et

Azimulh=«,, saa er
colg 2, — cosa, colgi.

Er 7, iagttaget og «, bekjendt, saa kan colg à beregnes. Men er à, behæftet med
en Observalionsfeil, hvilket formedelst Tappernes og Underlagenes mindre fuldkomne Form
altid maa antages, saa vil denne Feil have en desto stôrre Indflydelse paa den beregnede
cotgé, jo slörre «, er, da cotgi, bliver multipliceret med sec &,. Var a, f. Ex. — 90°,
saa er seca, —@. Har man observeret Inclinationerne 7,, #,, ©, ... à, i Azimutherne
Ci» Gg, 43 +++ Gn, Saa er Opgaven mere end bestemt, og den sandsynligste Verdie af
cotgi maa söges ved mindste Qvadraters Methode. Denne findes at vere
> cos &n COLE in

olg i =

SE Z cos? au %
hvor n efterhaanden gives Værdierne 1, 2, 3...n. Er et æn ner 90°, saa har denne
Observation ingen Indflydelse paa Enderesultatet. Er f. Ex. a, = — 60°, «, = 0°,

a; — + 60°, saa er

4 cotg i, + colgi, + 3 colgi,
1+1+7 3

Vægten af delte Resultat er =1+1+1=3; havde man gjort alle tre Obser-

cotg à —

1 (cotg à, + 2 cotg à, + cotg ë.).

valioner i den magnetiske Meridian, vilde Middeltallet havt Vægten 3, altsaa dobbelt saa
stort som ovenstaaende. I den Instruction for lagttagerne i det russiske Rige, som findes
i „Annuaire météorologique et magnétique“ for Aaret 1846 (pag. 9), gives for denne Com-
bination folgende Regel:
cotg? à = 3 (cotg? à, + cotg? à, + cotg? à);

men herved faaer cotgi, samme Vægt som cotgi, og cotgi,, uagtet den burde havt
dobbelt Vægt, ej at tale om, at den sandsynligste Verdie efter den første Formel er let-
tere at beregne, naar man har en Tabel over de naturlige trigonometriske Funclioner. De
tre Observationer i tre forskjellige Azimuther udfordre lige saa lang Tid som tre Obser-
valioner i Meridianen; naar der ved dem alle skal anvendes den samme Flid, saa har man
dog ved de sidste den Fordeel, at Resultatet faaer en betydelig större Vægt. Naar der
imidlertid i samme Bind af Annuaire forekommer fölgende Værdier af ¢: 23 Mai: è— 69° 44'4;
21 Nov.: :=717 50/5, med en Differents af 2° 671, saa kan denne Forskjel ikke udledes
af denne Grund, men snarere af en urigtig Indstilling i de foreskrevne Azimuther. Vare
Azimutherne «, =— 45°, a, =0, «4 = + 45°, saa blev
colg i, + (cotg à, + cotgi,) VT — colgi, + 4 (cotg i, + cotg i,) V2

TFM ER [= 2 À
med Vægten 2, altsaa noget fordeelagtigere, end den foregaaende Combination.

cotg à —

Vidensk Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd, 4 Bind. 15

114

Har man blot gjort Observationer i to Azimuther &, 0g «,, Saa er
colg à, + colgi,

te a ND CUS ee 5 =, med Vægten 2;
a@,=—45°, ag = +45, colgi = (NÉE SENS med Vægten 1;
a, = —30", ay = +60, cotgi 3 (V3 cotg a + colg ie) , med Vægten 1;
a, = — 60°, a, == + 60°, cotgi = s(cotg ty But io) , med Vægten 14.

Det förste Resultat har altsaa 4 Gange saa stor Vægt, som det sidste,
Ere «, 0g «, ubekjendte, men &, — a, — 0 bekjendt, saa maa man af de to
Ligninger
cotg 7, = colgicosa,,
colg i, = colgicos(e, + 0),
colg 2,
cotg à, sind’
og cotg à af den første eller sidste Formel. Men her er Opgaven bestemt, da man har to

forst söge æ, ved Elimination af cotg i, hvorved man finder lang a, = colg d —

ubekjendte Störrelser og kun to Ligninger. Er d= 90°, bliver tang a, = ec hvor,
1

dersom &, er i förste Qvadrant, a, = «, + 90° falder i 2den Qvadrant, fölgelig à, ogsaa

maa aflæses i 2den Qvadrant. Her bliver cos («, +d)—= —sin«,, og tager man Summen

af Qvadraterne af ovenstaaende Ligninger, faaer man
a) cote? += cote? i, + cotg*2,.

Denne Regel give de franske Physikere. Men havde man forud paa den sedvanlige simple
Maade bestemt den magnetiske Meridians Beliggenhed, hvilket kan udfôres i faa Minuter,
saa at begge Azimuther vare bekjendte, saa var den sandsynligste Værdie
colg à, cos a, + colg à, COS ay

cos? «a, + cos? &,
da cos? @, + cos? &, —1. Men her faae begge Observationer forskjellig Vægt, hvilket
de bör have, naar &, og «, ere forskjellige. Skriver man Ligningen «a saaledes:

cotg? i= colg? i, (1 SF

b) cotgi— = colgi, cos a, + colg iz COS ay,

colg? à
cote ae) — COB i, (1 + tang? a,) = cotg? 7, sec? a,,

colg? à
saa har man fölgende Formel, som er identisk med a), men lettere at beregne:
: colg à
C) Ed EEE
COS &,

Ved denne Methode kan man vel opdage Feil i Tappernes Form eller Virkningen
af magnetiske Partikler i den inddelte Cirkel; men jeg finder den mindre anbefalelses-
værdig, end den af mig anvendte Methode med Anbringelse af den excentriske Vægt paa

115 _

Axen, og det af fölgende Grunde: 1) Man kan ved de forskjellige Azimulher ej frem-
bringe större Forskjel imellem ‚Naalens Inclinationer, end imellem den sande Inclination à
og 90°, og jo mere Naalen nærmer sig til den sidste Grændse, desto mindre Indflydelse
har Observationen i delte Azimuth paa Resultatet. 2) Man maa gjöre to vidllöflige Obser-
valioner i to Azimulher istedetfor een i Meridianen uden at erholde större Sikkerhed.
3) Er R Resultanten af den magnetiske” Kraft, R' den Component af samme, som virker paa
Naalen i Azimulhet «, à Inclinalionen, saa er efter Formel 1)
R'— RVsin? i + cos? i cos? «.

Jo större « er, desto mindre bliver R’ og for «= 90°, bliver R=Rsini. Men
jo mindre R’ er, desto vanskeligere har den for at overvinde den Modstand, som smaae
Uregelmæssigheder i Tappernes og Underlagenes Form frembringe, og desto usikkrere
blive altsaa Inclinationerne à, og i,.

At bestemme Inclinationen ved Tiden af Naalens Svingninger i Meridianen og i et
Plan lodret paa samme.

Denne Methode er upaalvivlelig den mindst anbefalelsesværdige af alle. Er ¢
Tiden af m Svingninger i Meridianen, ¢’ Tiden af samme Antal Svingninger i Azimuthet
90°, saa er f?:7? == R':R=sini:1; altsaa

t 2
sins= (4).
i

Denne Methode vilde give et rigtigt Resultat, naar Naalens Tyngdepunkt laae nöj-
agtigt i Omdreiningsaxen. Men da dette aldrig finder Sted, saa har Naalen en fra Incli-
nalionen à forskjellig Inclination a i Meridianen, naar den mærkede Flade vender mod
Ost; b, naar den vender mod Vest, hvilket har Indflydelse paa ¢; i Azimuthet 90° hviler
Naalen ikke i den verticale Stilling, men i en mere eller mindre heldende Stilling, og
Tyngdepunktet har her en anden Beliggenhed mod Verlikallinien; altsaa er ¢’ heller ikke
nôjagtig, hvad den skulde være ved en fuldkommen æquilibreret Naal. Formedelst Rota-
tionsmagnelismen formindskes Svingebuerne hastig, og vil man observere et stort Antal,
maa de forste Elongationer være meget store, hvilket medförer en usikker Reduction til
forsvindende Buer. Tappernes Form har ogsaa nogen Indflydelse, især paa Tiden af de
smaa Svingninger. Endelig har Temperaturen ogsaa Indflydelse paa Naalens magnetiske
Moment, hvilket udfordrer en egen» ikke ganske let, Undersôgelse. Heldigviis anvendes
denne Methode sjelden.

Inclinationens daglige regelmæssige, Variation.

Jeg har ovenfor bemærket, at den magnetiske Inclination har en daglig Variation,
hvorved Maximum indtræffer omtrent Kl. 10 Formiddag og Minimum henimod Kl. 6 Efter-

15*

116

middag, og at denne tydelig giver sig tilkjende ved omhyggelig udförte Iagttagelser.
Tiden for Minimum er ellers uden Tvivl forskjellig efter Aarstiderne og indtræffer tidligere
ner Vintersolhvervet, end i Nærheden af Sommersolhvervet. For at erholde en paalidelig
Middelværdie for Aaret bör altsaa Observationer anstilles paa disse tvende Dagstider og
deraf tages et Middeltal. Følgende Observationer i Kjöbenhavn i Juli 1854 udvise dette.

Juli. | Naal. | Form. i Naal. | Efterm. i Variation.
h oO ’ h fe} ' ,
4 II. | 10,0 69 54,18 Il. 6,0 69 50,59 + 5,79
By NII 9,8 — 55,54 TIT. 6,4 — 32,21 + 5,53
5 II. | 10,8 — 54,54 IT. 5,45 — 31,40 + 2,94

At den sidste Differents er lidt mindre end de foregaaende kommer sandsynligviis
deraf, at Formiddags-Observationen er senere end Maximum og Eftermiddags-Observa-
tionen tidligere end Minimum. Jeg skal endnu anföre lignende Bestemmelser i Christiania,
men for Kortheds Skyld blot anfüre Middelværdierne af Differentserne for forskjellige
Maaneder.

Inelinationens daglige Variation i Christiania.

FT ER ESS

Observationstid.| » Form. n Efterm. Variation. | Middel.
| o ' o ' r x
1846 April 5 | 71 58,29 6 | 71 55,71 2,58 9'64
2
1854 — A one Li PE 11 2,69
1844 Mai 12 | — 40,22 SAT } Sur
1854 .— 6 | — 29,82 6 — 96,97 2,95 =
1845 Juni 8 | 58.18 al is 5,05
u A Sao 4 | — 30,89 6,45 2
1855 — Le Pq" 28,06 146 | 1,99
1854 — 4 | — 99.94 A ori) 3,64
1851 August | 4 | — 34,56 | = 52076 1,80 yes
1852 — 7| — 52,86 f | ein 1,96 ee
1845 Septbr. | 3 | — 39,28 3 | — 37,86 1,42 Pe
2,19
1850 — 6 | — 36,79 SEC 2,85 2

n betegner Antallet af Observationer hvert Aar. Man seer heraf, at den daglige
Variation temmelig regelmæssig tiltager mod Sommersolhvervel og aftager mod Vinter-
solhvervet. Middeltallet af de to fårste Observationer i Kjôbenhavn, der ere gjorte nær-
mere ved Maximums- og Minimums-Momenterne, giver for Juli Maaned Variationen 37,56,

117

- hvilket slutter sig nöje til den ovenstaaende Række. I Stockholm fandt jeg med samme
Instrument i Juli 1853 ved Middel af 6 Observationer Formiddag og ligesaa mange Efter-

middag:
x Formiddag imellem 10" og 11": 71° 16‘,60,

Eftermiddag — So 7: — 12°,68,
nær overensstemmende med Variationen i Kjöbenhavn i samme Maaned. Da den horizon-

Variation = 3/,92,

tale Component af Intensiteten har sit Maximum KI. 6 Efterm. om Sommeren og Minimum
Kl. 10 Form., og Forskjellen imellem disse i Januar og Juni i Christiania forholder sig
omtrent som 1:5, saa er det upaatvivleligt denne Variation, der er Hovedaarsagen til

Inclinationens daglige Variation.

Inclinationens Forandring.

Da Inclinationen kan betragtes som en Function af Tiden, saa kan den forestilles

ved en Række af fölgende Form:
it +y(t—t) +3(—4), (D
hvor i, er den Værdie af #, som hörer lil 1=£,, y og x Constanter. Setter man
i, =? +a, vælger for it, Begyndelsen af et vist Aar, for ö en Inclinalion, som omtrent
hører til ¢,, udtrykt i Grader og Tiere af Minuter, betegner à — æ med m, saa har man
T+y(t—t) +z(t—- 4) +m=0. (ID
Har man en Række lagttagelser af Inclinationerne é,, &,, #3 ... in, som höre til Tiderne
t,, tg, tz... tn, og indförer disse i Rækken (I), saa faaer man ligesaa mange Ligninger
som givne Inclinationer, hvoraf ved mindste Qvadraters Methode de sandsynligste Værdier
af x, y, 3 kunne bestemmes. Differentierer man Ligningen (1), saa faaer man
di = [y +2:(t—t)] 4. ID

Er At eet Aar, saa er Zi den aarlige Forandring fra t—# til 444%, naar Aaret regnes
som Tidseenhed, Bliver Zi = 0, saa indtræder et Maximum eller et Minimum af 7; beteg-
nes det Tidspunct med T, har man

Su
Ten, ARN

Indsættes denne Verdie for ¢ i Rækken (I), saa kan Størrelsen af dette Maximum eller
Minimum beregnes, Er 4 Forskjellen imellem den observerede og den efter Rækken (1)
beregnede Værdie af ¢, [44] Summen af disses Qvadrater, og er n Antallet af Bestem-
melser af Inclinationen, & den midlere Feil af en enkelt Observation, D den sandsynlige
Feil, saa er

s=+V ==, D=£.0,67449. (V)

Af D kunne de sandsynlige Feil af Constanterne x, y,z og T paa den bekjendte Maade bestemmes.

118

Ved de fölgende Beregninger har jeg været nödt til at give alle Observationer i
hver Række samme Vægt, da det i de fleste Tilfælde var mig ubekjendt, om Bestemmelsen
beroede paa en enkelt Observation eller var et Middeltal af flere, ligesaavel som Obser-
vators Duelighed, Instrumentets Fuldkommenhed, Dagstiden, Localiteten, kort alle de Om-
stændigheder, som kunne have Indflydelse paa Resultatets Nöjaglighed.

I. Paris.

= Tagttager. : Observ. nées | £ | re &
1 | Humboldt, Borda. | 1798,50 | 69 51,00 | 46,23 | — 4/77 | 1800 | — 4,282
2 Gay-Lussac. 1806,50 12,00 | 12,55 | +0,55 | 1805 | — 4,137
3 | Humb. Arago. 1810,70 | 68 50,25 | 55,33 | +5,08 | 1810 | — 3,992
4 Arago. 1812,66 42,00 | 47,88 | +5,88 | 1815 | — 3,847
5 Arago. 1815,71 55,65 | 43,78 | +8,15 | 1820 | — 5,702
6 Ar, & Freycinet. 1817,12 53,58 30,71 — 2,07 1825 5558
7 Arago. 1818,50 50,66 25,51 — 5,15 1830 RATS
8 Arago: 1819,19 21,08 22,95 + 1,85 1835 — 3,268
9 | Ar. & Duperrey. | 1822,52 19,25 | 11,41 | —7,84 1840 | — 5,123

10 Arago, 1822,46 11,16 10,90 — 0,26 1845 — 9,978

11 Arago. 1825,84 8,58 5,82 | 2,76 | 18550 | — 2,833

12 Arago. 1825,65 | 67 60,15 59 54 — 0,61 1855 = 2,688

13 | Humb. & Mathieu, | 1826,70 56,50 55,57 — 0,95

14 Blosseville. 1827,59 52,00 | 53,25 | +1,28 ?

15 | Ar. & Reich. 1829,47 41,36 | 46,16 | +4,80 | to —1800,0.

16 Arago, 1831,37) 43,05 | 39,70 | —3,35 | t= 69°S9)771 € 1,576.

É g _ omg | 9 =—42821 + 0,1270.

17 Ar. & Rudberg. 1851,87 40,55 58,02 — 2,55 = —+ 0014192 + 0002198.

18 Rudberg. 1852,10 | 40,80 | 57,24 | 556 | 7 _ 4947.7 +926.

19 Duperrey. 1854,69 | 26,00 | 28,66 | +2,66 | L,,) 353,78.

20 | Annuaire d. Bureau. | 1855,50 24,00 | 26,02 | +2,02 D = + 2,488.

21 Lottin. 1836,54 26,00 | 22,66 | — 3,34

22 d’Abbadie, 1856,59 22,00 | 22,49 | +0,49

23 Fox. 1838,50 13,50 | 1629 | —+2,89

24 d’Abbadie. 1859,50 15,00 | 13,24 | +0,24

25 1841,00 9,00 8,56 | — 0,44

26 | | 1849,00 | 66 45,00 | 44,74 | — 0,26

27 |\Annuaire du Bu-/| 484993 | 4400 | 42,09 | — 1,91

28 i de Longitude. } | 1850,91 57,00 39,33 2,53

29 1851,90 35,00 | 56,56 | +1,56

Alle de af Arago anstillede Observationer findes anförle i „F. Arago’s sämmtliche
Werke“, herausgegeben von Dr. Hankel, 4ter Band, S. 421—426. De ere udfürte med
forskjellige Inclinatorier af Lenoir (L.) og Gambey (G.). Denne Instrumenternes Forskjel-
lighed maa vel have frembragt den betydelige Ujevnhed i Differentserne 4 imellem Obser-
vation og Regning; men paa den anden Side have formindsket den constante Feil, som
kan forudsættes i Inclinationen i, for 1800. I nedenstaaende Tabel betegner förste Co-
lonne Nummeret i foregaaende Tabel; den næste Kunstneren; den tredie (x), hvormange
Observationer, der ere udförte; den fjerde (n‘), hvormange Naale, der ere anvendte ved
Observationen; den sidste hvem Instrumentet tilhørte eller var bestilt af. Det synes heraf
at kunne sluttes, at Lenoirs Inclinatorier vare mindre fuldkomne, end Gambeys, saasom de
i Almindelighed have givet stôrre Differentser, end de sidste (see Nr. 1 til 6 og Nr. 9).

|
Nr. | Dr n | n' Ejer. Nr. | | n | n | Ejer.
| i
1 L - 1 Humboldt. 9 I» 2 1
2 L. 1 — 10 | G. 3 | 2 | Åbo Univers.
DT ied — LTS (ee 1 | 1 | Paris Observ.
4 Ir = — 12>) G. ad dito.
5 ES 1 1 = 15 G. a2 Freiberg.
6 L. 3 | 2 = 165 RG 22202 Encke.
7 © 22 Ritchie, 17| iG: 2 | 2 | Upsala Univ.
ish | 86 2 | 2 | N. Cambridge, | 18 | G, Sl dito,

Angaaende Bestemmelsen Nr. 15 med den Freibergske Naal, da fandt Arago den
ved fölgende Observationer:

Naal 1. Naal 2.

i den magneliske Meridian = 67° 457,7 67° 381,4
42 5 — 36 0
45 6 — —

Middel = 67° 44,6 67° 36,8;

i to paa hinanden lodrette Azimuther = 67 44,7 67 36,8.

Herved anmærker Arago: ,Det fortjener at bemærkes, at begge Naale gave en
Forskjel af 8’, og denne Forskjel viser sig omtrent ligesaa stor, naar man udleder Incli-
nationen af Iagttagelser i to paa hinanden lodrette Azimuther. Hvad kan være Grund til
en saadan Anomalie ?“

Grunden synes mig ikke vanskelig at gjette. Var f. Ex. Gjennemsnittet af Tapperne
i Naalen Nr. 2 elliptisk, saaledes at Ellipsens store Axe var lodret paa Naalens Længde-
axe, saa vilde den i alle Naalens fire Stillinger give Inclinationen for stor. Antage vi,

120

at Azimulherne vare omirent — 45° og + 45°, saa vilde Inclinationen, naar den i Meri-
dianen var 67°44’, i Azimuthet +45°, blive 73°51’; Tapperne vilde altsaa i sidste Tilfælde
hvile paa Puncter, der blot vare 6 Grader fra de forrige, og have omtrent den samme
Indflydelse paa Inclinationen, som i Meridianen. Havde man derimod, ved at anbringe en
excentrisk Masse paa Axen, bragt Naalen i den ene Stilling i 2den Qvadrant, vilde denne
observerede Inclination være bleven for liden, og en Forskjel imellem begge Observa-

lioner vilde have viist sig.

I Anledning af Observationerne Nr. 17 og 18 anmærker Rudberg (Sv. Vetensk.
Acad. Handlinger 1830, S. 13): ,Heraf kan man med fuld Sikkerhed (?) antage, at den
„absolute Middelinclination i Paris ved Begyndelsen af dette Aar (1832) var = 67° 41'.
„Da delte er samme Værdie, som Arago erholdt ved Medium af flere Bestemmelser Aar
»1829, synes det ogsaa at fålge, at Inclinationen i Paris nu har naaet sit Minimum.“
Denne Slutning er meget forhastet. Bestemmelsen i 1829 beroer, som ovenfor er viist,
paa Observationer med 2 Naale, der afvege 8° fra hinanden, uden at man kan vide, hvil-
ken der gav det rette, eller om Middellallet angiver det; den imellem begge Bestemmelser
forlöbne Tid er kun 24 Aar, og de ere udförle i forskjellige Aarstider (Juni og December
— Januar); den magnetiske Resultant har undertiden mærkelige uregelmæssige Variationer ;
forskjellige Instrumenter give forskjellige constante Feil. Havde Professor Rudberg kjendt
hele den i Tabellen anförte foregaaende Række, hvor Differentsen 4 stiger til + 8’, vilde
han have indseet, at der udfordres et langt stôrre Tidsmellemrum end 24 Aar, til at give
en saadan Slutning nogen Sandsynlighed. Af de ovenstaaende Beregninger sees, al endnu
i 1854 er Aftagelsen over 24 Minut aarlig, og at Minimum först kan ventes henimod
Midten af næste Seculum. |

Jeg skal til Slutning sammenligne Formelen med endeel ældre og en nyere Ob-

servation, som ikke ere benyttede ved Constanternes Bestemmelse.
#

Jagttager. t Obsery. | Regning. 4

ie} ' fo)

Richer. | 16715 | 75° 0. | 82 37,7 | +7 37
La Caille. 1754,7 72 15 75 22,0 | —1 7
Le Monnier | 17765 | 7225 | 71 50,0 | —0 55
Cassini. 1780,5 71 48 71 9,0 | — 0 59
Cassini. 1791,5 70 52 10052 | — 0 54,8
Erman. 1853,55 | 66 25,29! 66 32,08) +0 6,79

Da det ikke er sandsynligt, at Inclinationen i Paris i 1671 kan have været 824°,
saa maalle,man enten antage en mindre Værdie for Constanterne y og 3, hvilket vil stride

i |

mod hele Rækken af 53 Aars lagltagelser med gode Instrumenter i Hovedtabellen, eller
tilføje Formlen et Led, afhængigt af den tredie Potents af Tiden.

Il. Genève.

DE ETAs ttager. | F Observ. theme N A Regning. | 4

1 | Schuckburg. | 1775,62 | 69 27° | 69°39'94 | + 12/94
2| Arago. 1825,67 | 65 48,5 | 65752/63| + 413 |65 52,63! +4,13
3 ie la NG 1829,52 | 65 42,8 55,24 | 1,56 54,95 | — 7.85
4 |f og Gauthier.l| 1830,34 | 65 31,2 51,64 | + 0,44 51,25! +0,25
5| Fox 1838,33 | 64 55,0 -| 64 58,55 +5,53 |64 55,49) +0,49
6 | Plantamour. | 1842,52 | 64 40,5 15,50 | + 2,80 40,21 | — 0,29
7 id. 1844,86 | 64 37,4 54,07 | — 3,53 30,30| — 7,10
8 id. 1855,54 | 63 59,65 | 63 59,72} +0,07 | 63 Zu — 5,90

Udelader man lagttagelsen Nr. 1 af Schuckburg og sætter 4, = 1825,0, faaer man

I) “= 65°55',737 + 2,938, y = — 4',6585 + 07,470, 3 = + 0',027517 + 0',01661,

1 190962 7251.5:03 72| — Osiris ID 1232468:
Disse Constanter give de under (I) i Tabellen anförte beregnede Værdier af à og 4. Men
de give for i= 1775,62, ¢= 70° 527,88, 4 — + 1° 25788.

Tilföjer man i Rækken for à et fjerde Led, som er afhængigt af den 3die Potents
af Tiden (t — 1825), faaer man ved at tilföje Iagttagelsen Nr. 1:

I) © = 65°55‘,737 — 4',6585 (t — 1825) + 0°,012111 (t—1825)? + 0’,00029379 (t — 1825)?,
hvilken Række giver de under (II) anförte Værdier af ¢ og 4, samt et Minimum i Aaret
1885,3 og et Maximum for 1739,3. Det sidste er usandsynligt, og jeg maa anlage, al
den af Schuckburg bestemte Inclination er for liden. Constanterne (I) give fölgende Vær-
dier for den aarlige Aftagelse:

t x di
|
1825 | —4/659
1850 4385
1835 — 4,108
1810 — 5,855
1845 25558
1850 , | —3,283
1855 | —3,006

1860 | — 2,732

Vidensk Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 16

IH. London.

|
al TEE : Observ. | Regning. = 5 | =
1 | Cavendish. | 1775,78 |72 51/0 |72 30,62 | —0;38 | 1820 | — 2,966
3 | Sabine. 1821,62 |70 2,9 |70 4,85 | +1,95 | 1825 | — 2,916
3 | Segelcke. | 1830,91 |69 37,5 |69 37,88 | +0,33 | 1850 | — 2,866
A| Lloyd. 1836,55 | 22,5 21,99 | —0,51 | 1835 | — 2,816
5 | Ph.R.J.S. | 1837,63 | 19,9 18,91 | —0,99 | 1840 | — 2,766
6| Ph.Fox. | 185850 | 18,9 17,14 | —1,76 | 1845 | —2,716
7 | Sabine, Ross. | 1838,74 | 1514 | 15,82 | +0,68 | 1850 | —2,666
8 Airy. 1851,50 | 68 40,46 | 68 44,20 | +3,74 | 1855 | —2,616

t,= 1800,0, = 71° 10,979 + 14,163, y = — 3°,1668-+ 0',03406; x = + 0',005012-+ 0°,001135
[44] = 22,88, D=- +1,42; T—2116 +8.

Disse Iagttagelser ere ikke heldig fordeelte, da Nr. 4, 5, 6, 7 saa godt som kuns
kunne gjælde for een Bestemmelse, saasom de falde saa ner sammen. Nr.1 er et Middeltal
af Iagttagelser med 4 forskjellige Naale, og maa antages for at være temmelig paalidelig,
da Cavendish var bekjendt som en fiin Iagttager. Nr. 3 er Middel af 8 Iagttagelser med
el 6 Tommers Inclinatorium af Ertel, som jeg benyttede paa Reisen i Sibirien. De ere
udförte af den norske Söelieutenant L. Segelcke i Mr. Barlows Have i Woolwich. Ved de
4 var en excentrisk Masse anbragt paa Axen, ved andre 4 var denne aftaget; de förste
gave i Middel 69° 36‘,6, de sidste 69° 38,4. Nr. 4 er observeret med 2 Naale, hvis Poler
ikke bleve omvendte, men en Correction anbragt, som var funden ved Sammenligning med
andre fuldstendige Bestemmelser; en Methode, som ikke er at anbefale. Nr. 4 og 6 ere
observerede i Westbourne-Green; Nr. 7 et Middel af 6 Observationer i Westbourne-Green,
og 2 i Regents-Park; Nr. 8 i Greenwich, Ph. betegner Philips; R. Ross; J. Johnson;
S. Sabine. Da disse Iagttagelser ere udförte paa 4 eller 5 forskjelllige, skjønt nerlig-
gende Steder, kan mulig en liden Localforskjellighed finde Sted. Epochen T af Minimum
er sterkt afvigende fra alle de övrige Steder i Europa.

Graham angiver i Middel af flere Iagttagelser i London Inclinationen
1723,29 = 74° 427,0
Eormlenfolver eee 75 43 4
Differents — + 1° 17,4,

hvilket giver Anledning til samme Bemærkning, som ved de ældre Bestemmelser i Paris.

Nr: £ Observ. | Regning. 4 | : | as
| | | |
1118278 |68°565 | 68 59,33 | +285 | 1825 | 3,520
2| 502 51,7 51,29 | —041 | 1830 | —3,302
5 | 322 49, 44,80 | —4,30 | 1835 |— 3,085
1| 332 12,8 41,61 | —1,19 | 1840 | — 2,867
5 54,2 58,4 38,47 | +0,07 1845 | — 2,650
6| 352 35,0 35,31 | +0,57 | 1850 | 2,433
7| 362 52,2 32,32 | +0,12 | 1855 |—2215
8| 572 | 288 29,31 | +0,51
9| 38,2 26,1 aan | ogee) = COLLE
10| 392 | 224 ayaa. | a; fe: 08522088 = 02080
1! 402 | 21,4 2065 OST |. Saas le 020010,
SKE 162 1770 | 150 | 277 09021722 + 000559,
a T—1905,91 + 12,55,
3| 42,2 15,4 14,90 | —0,50 | [44] =59,956,
14| 452 10,9 1215 | +1,25 | D— + 049088.
15 | 442 9,2 9,45 | +0,25
16) 452 6,5 6,78 | +0,48
17 | 46,2 3,4 4,16 | +0,76
18 | 472 1,9 1,59 | —0,51
19| 48,2 |68 04 |67 59,06 | —1,34
20 | 492 | 67 56,8 56,57 | —0,25
21 | 50,3 547 53,88 | — 0,82
2) 513 50,6 51,48 | +0,88
95 | 523 48,6 49,56 | +0,76
24 | 53,3 47,6 46,82 | — 0,78
25 | 54,22 45,0 44,73 | — 0,27

Alle disse Observationer ere anstillede af Hr. Quetelet, Directeur for Observatoriet,
med et Inclinatorium af E. Troughton, og synes at være udmærkede, da den sandsynlige
Fejl af en enkelt Bestemmelse kuns er = + 07,91.

16*

Forbes observerede med 2 Naale, af hvilke den ene gav 67° 47,0, den anden
67 537,5. Han anseer den sidste som den paalideligste, da denne Naal var bedre afvejet;

V. Göttingen.

1 | Humboldt. | 1805,96 | 69 29/0 |69 29:92 | + 0/92 | 1810 | — 3/264
2 | Humboldt. | 1826,71 | 68 29,45 | 68 95,15 | — 498 | 1815 | — 3,151
3| Forbes. | 1837,50 | 67 53,50 | 67 55,29 | +1,79 | 1820 | — 3,039
4 Gauss. | 1841,77 42,47 44,20 | +1,18 | 1825 | — 2,927
5 | Gauss. | 1843,47 59,65 42,42 | + 2,77 1850 | — 2,814
6. Dauber, | 1850,67 23,45 22,39 | —1,06 | 1835 | — 2,702
7| D.R.W. | 1851,02 22,47 21,57 | —0,90 | 1840 | — 2,590
S| D.R. W. | 1852,60 18,63 17,90 |"—0,73 | 1845 | —2,477
tp —1806,0, io == 69° 294783 + 14,750; 1850 | — 2,565
1855 | — 2,253

y= — 3,3555 + 04,1517;

T=1955,5 + 40,8; [44]=34,7, D= + 1,671.

den stemmer ogsaa bedre med de övrige.

Gauss har observeret med et Inclinatorium af

s—= + 0011227 + 0005016;

Repsold, og har havt den Godhed at meddele mig de tre folgende.

den tredie den 28de Marts 69° 29'.

Formelen giver 69° 3,06, 4 = — 5,61.
VI. Kjöbenhavn. *
Nr | lagttager t Obsery. | Reguing. | 4 l di
1 | Hansteen. | 1820,04 |70 36,70 | 70 58,63 | +1,95 | 1820 | — 2513
2 | Hansteen. | 22,59 35,00 | 3255 | —2,65 | 1825 | — 2,528
Bal reen, 39,75 |69 56,15 | 59 56,37 | +0,22 | 1850 | — 2,142
4 | Hansteen. 40,54 52,10 | 54,94 | +2,84 | 1835 | — 1,956
5 Pedersen. 45,46 47,75 46,78 | — 0,97 1840 — 1,771
6 Hanstcen. 47,61 45,80 45,49 | — 2,31 1845 — 1,585
7 | Hansteen: 54,53 33,13 34,08 | +0,95 | 1850 | — 1,599
1) = 1820,0, ip = 70° 384,752 + 1539; y — — 25134 + 04,00018; 3 — + 0018565 + 0,005753
T = 1887,7 + 21,0; [44] =26,0; D— + 14709.

Nr. 6 er observeret
af Hr. Dauber, Assistent ved det mathematisk-physiske Seminar, med et lidet Oscillations-
Inciinatorium, Nr. 7 af de Herrer Dauber, Riemann og Weber med et lidet Inductions-
Magnetometer; Nr. 8 med et slérre Inductions-Magnetometer.
Mayer Inclinationen med 3 Naale, af hvilke de to gave den 2den Marts 6970", og 68759';
Ved Middel af disse findes for 1814,20, = 69° 8,67;

I 1814 observerede Tobias

Bestemmelsen Nr. 1 er et Middeltal af 8 Observationer imellem 4de Januar og
Ade Februar i Commandeur Wleugels Have i Amaliegaden (1) med et Inclinatorium af Dol-
lond af 5 engelske Tommers Diameler med 2 Naale, en rund og en flad, i hvilke Axen
kunde indsættes fra forskjellige Sider og omdrejes efter Behag. Nr. 2 et Middel af 17
Observationer imellem 3ite Juli og 12te August med samme Instrument paa Holkens
Bastion (2); Nr. 3 Middel af 2 Observationer paa samme Sted med et, det Kjübenhavnske
physiske Cabinet tilhôrende Gambeysk Inclinatorium med 2 Naale. Nr. 4 Middel af 6
Observationer samme Sted med et Christiania Observatorium tilhörende Inclinatorium af
Gambey med 2 Naale. Nr. 6 Middel af 6 Observationer med samme Instrument i det
magnetiske Observatorium paa Volden nær Vesterport (3), paa samme Sted, hvor Nr. 5
er observeret. Nr. 7 Middel af 9 Observalioner med samme Instrument i det magnetiske
Observatorium paa Volden ner Nörreport (4)*). Sex Observationer med det Kjöbenhavnske
Instrument, som paa Expeditionen paa Galathea var beskadiget, og nogenlunde restilueret,
gav 69° 29753; Naalen 4 alene 69° 32,4. Af ældre Observationer i Kjöbenhavn findes
folgende:

| Inclination. |

Jagttager. | ¢ 4

SB nen | | Observ. | Regning. |

Lous. | 17755 | 7 Ss I 1345,70 (218507

Bugge. | 1791,5 | 71 20,5 | 72 5,4 +0 44,9

Wleugel. | 1813,5 26,0 | 70 55,8 |— 0, 30,2

I (| l
VIL Berlin.
N È I ag | à i i I à i i ; 3 | E
i: agttager. u | Observ. | Regning. 4 5 | A
3 OP Or | rs | PAVE
1 | Humboldt. |1806,4 | 69 53,0 || 69 54,52 | 1,52 1810 | — 4,061
2 id. 26,88 | 68 38,9 | 68 35,98 | — 2,92 1815. | — 3,827
3 | id. 29,77 50,5 TON NEEDS 1820 | — 3,594
4 | Dove, Riess, 51,96 24,2 20,06 | — 3,14 1825 | — 5,560
5 | Rudberg. | 32,29 16,0 18,96 | +2,96 | 1850 | —3,126
6 | D.& Encke.| 32,54 17,6 18,06 | 0,46 1835 | — 2,893
7 Encke. 56,24 7,4 7,40 0,00 | 1840 | — 2,659
8 id. 37,47 4,9 3,95 | — 0,95 1845 | — 2,426
9 id. 39,52 |67 55,1 |67 58,35 | +5,25 | 1850 | — 9,192
10 id. Al | 2 47,13 | 495 1855 = 1,958
11 id. 44,76 40,1 44,94 | +4,84
12 |. Erman. 46,20 42,95 41,48 | — 1,47 |, —1806,0, à, —69° 54,489 + 3',550,
15 | Encke. 46,69 42,7 40,33 | — 2,37 |y=—4',2477 + 0',1633,
14 id. 49,66 50,1 33,57 | +3,47 1; — + 0023362 + 0,003027,
15 Erman. 49,66 35,48 33,57 | —1,91 148969 4195.
16 id. 53,78 29,74 SMUT | ee SEE || ee
i [44] 153,9, D= 27,320:

*) Belegner man disse fire Puncter med Tallene (1), (2), (3), (4), saa er deres Beliggenhed mod runde
Taarn fölgende: (1) 300Al.nord, 1660 Al.öst; (2) 1480 Al. syd, 230 Al. vest; (3) 1110 Al.syd, 560 Al.
vest; (4) 100 Al. syd, 770 Al. vest.

_126

Fölgende to Observationer ere ikke benyilede ved Constanternes Bestemmelse :

EN EE I

Regning. | 4

|
|

Iagttager. | sel Observ.
|

L. Euler. | 1769,55 | 72°45 | 73° 0,6 | + 15,6
Kenne 1855,59 | 67 39 | 67 25,3 | —13,7

VIII. Christiania.

|
1 ;
BIG é Observ. | Regning. = | i a
o r fo} r | r [2
1 | 44 | 1820,45 |72°a1/55 |72 36,17 | —»18 | 1820 | — 2,9655
21421 92181| 3506| 3292| —9%84| 1825 | — 2,6853
3116! 2315| 1939 |- 2300| +361] 1850 | — 2,4052
4) 15 | 29,05 10,66 | 12,95 | +229] 1835 | — 2,1252
5 | 8 30,88 485 | 8,55 | +570 | 1840 | —1,8451
| | | 7
6 | 19 51,55 | ili | 6,98 | +981] 1845 | —1,5651
| |
7| 7) 38,40) 71 57,58 |71 52,41 | —517 | 1850 | —1,2850
8 | 14| 39,82 53,54 | 49,72 | —582| 1855 | — 1,0050
9110! 4135| 2851| 46,96 | —1,55 | 1860 | —0,7249 -
10 | 19 42,40 47,26 45,12 | —214
11 | 15 45,60 | 43,21 43,11 | —0,10 | ,,—1820,0.

12 | 24 44,56 38,89 41,88 | +299 | ¢,—=72°57',495 + 14,218.
15.23) 588 zur | Sos) =P 228) 9 2206680002;
iklız | dates 7000 sad | len] = 0- 0er

| 90 | 7=18729 + 6,9.
15110! 4844| 3471| 35,61| +0, [Aa] = 15971.

16) 5| 49,69! 3474| 34,14 | —0,60

D— + 1,8195.
17|12| 50,72) 35,929 | 32,85 | —2,46
18| 8| 5166| 3366| 31,68 | —1,98
|
19 112! 52,65] 3188 | 30,55 | —135
20 | 8 | 53,45 30,29 29,18 | —1,11

21 | 20 54,55 28,27 | 28,68 | +0,41
54,47 27,57 28,55 | +0,98

93 | 8| 55,30| 27,93| 27,72 | —0,21

24 | 8| 55,40
9

12
a
s
=]
Qt
19
El
er)
10]
=
ds
ol
1

55,44 | 2597| 2758| +1,61

127
Inclinationen i 1846 er observeret af Hr. Observator Fearnley, alle de åvrige af
mig; x er Antallet af fuldstændige Iagttagelser, hvoraf Middeltallet er indfört i Tabellen.
De tre fürste ere udfürte med det lille Dollondske Instrument med 2 Naale, som er omtalt
ved Observationerne i Kjöbenhavn, endeel med en paa Axen anbragt excentrisk liden
Masse. Da dette Instrument var mindre fuldkomment, har jeg sågt at formindske Usikker-
heden ved et större Antal af Observationer og ved at anvende forskjellige Observations-
methoder. Nr. 4 og 5 ere observerede med et 6 Tommers Inclinatorium af Ertel, som
blev anvendt paa Reisen i Sibirien; 1829 er et Middeltal af Bestemmelsen med samme. i
April 1828 får Afrejsen og i Juni 1830 efter Tilbagekomsten; alle de fålgende med et
större og fuldkomnere Inclinatorium af Gambey. De 6 første Numere ere udförte i en
Have paa et Punct, som ligger 1523 Fod nordenfor og 3924 Fod östenfor det nuværende
Observatorium, hvor alle de fölgende ere udförte, paa en dertil opfört Marmorstôtte i
Parken. Til de 6 förste er föjet en Correction = — 27,31, da jeg ved 2 Observationer
paa dette Sted med det Gambeyske Inclinatoriums to Naale den 10de August 1853 fandt
Inclinationen der 2,31 större end den foregaaende Dag med samme Instrument paa det
sædvanlige Punct i Observatoriels Park. Det Ovenstaaende er Resultatet af 381 fuldstæn-
dige Observationer.

IX. Stockholm.

Nr. lagttager. t n Observ. | Regning. | 4 | t | di
1 | Hansieen. | 1825,60 | 6 |72° 8,50 | 72° 1,99 —6,31 | 1825 | —3,127
2 | id. 1830,42 | 8 |71 45,00 |71 48,34 | +3,34 | 1830 | — 2,637
3 | Rudberg. | 183262 | 3| 4110 | 4286 | 176 | 1835 | —2147
1 | id. 185320 | 2| 4160! 41,50) —0,10 | 1840 | —1,658
5 | Hansteen. | 1842256 | 3| 922,25 | 24,04 | + 1,79 1845 | — 1,168
6 | Lillichéck. | 1845,42 | 5| 2522| 2040 | —2,82 | 1850 | — 0,678
7| Angstrom, | 185059 | 2| 1635| 15,90 | —045 | 1855 | — 0,198
8 | Hansen. | 1853,52 | 10 | 14,03) 1450 | +0,47 | 1860 | +0,01

| | |
to= 1825,0; io 72° 3,845 + 2,9055 y— — 511268 + 04087; 2—= + 0,,048968 + 0/,001285;

T = 1856,9 + 9,4; [44] = 65,66; D— + 2,444.

Den förste Observation er gjort med det Dollondske, den anden med det Ertelske
Instrument, de üvrige med Gambeyske Inclinatorier; 3 til 7 med et Upsala Universitet,
8 med et Christiania Observatorium tilhôrende. Da de to förste Instrumenter ere mindre
fuldkomne, har jeg givet Nr. 1 Vægten 1, Nr. 2 Vægten 3. I Stockholm fandt jeg i 1828
med det Ertelske Instrument den 6te Juni 113 til 03, 71° 287,9, og efterat Axen var om-

128

drejet 90° imellem 03 og 13 Eftermiddag 71°43‘,9; den Yde fra 4} til 53 Elterm. med en
excentrisk Vægt paa Axen 7174375; fra 53 til 63 Eflerm. Due 71°42‘,0. Tappernes Form
har ved den förste havt en mærkelig Indflydelse. Middel af de 3 sidste — 71° 43,1 stem-
mer bedre med de üvrige. Ängström fandt i 1853 ved 3 Observalioner med det Upsala
Universitet tilhörende Gambeyske Inclinatorium den 14de og 15de Juni 71° 15,1, hvilket

kun afviger 1’ fra min ovenslaaende Bestemmelse imellem 1ste og 12te Juni samme Aar.

X. Throndhjem.

=
Nr: | EEE | : | Obsery. | Regning. =
| |
RE CRI
1 | Hansteen og Segelcke. | 1825,50 | 74 40,7 | 74 deb) — 1,44
2 Hansteen og Vibe. 1852,57 | 74 10,75 | 74 13,95 | + 3,20
5 | Boeck og Meyer. 1838,51 | 73 57,51 | 73 54,46 | — 2,85

Nr. 4 er Middel af 11 Iagttagelser med det Dollondske Inclinatorium med begge
Naale; ved 3 af disse var en excentrisk Masse anbragt paa Axen. Nr. 2 er Middel af 8
Iagttagelser med det Ertelske Inclinatorium, 2 af disse observerede af nuværende Inge-
nieur-Major Vibe. Nr. 3 Middel af flere Iagttagelser med Observatoriets Gambey. De
kunne nåjagligt fyldestgjåres ved fålgende Formel:

i = 74° 40',7 — 5',3075 (t — 1825,5) + 0',15152 (£ — 1825,5)*,
hvilken vilde give et Minimum for ¢=1843,0. Men da denne Række kun omfatter 13 Aar,
saa ville de uundgaaelige lagltagelsesfeil, især ved de to förste mindre fuldkomne Instru-
menter, gjöre Constanterne noget usikkre. Ved at antage Aflagelsen eensformig i disse
13 Aar, finder man folgende Formel:
i = 74° 39',94 — 3',3537 (t — 1825,0);

hvilken giver de i Tabellen anförte Differentser. Imidlertid antyder den förste Formel, at
Aftagelsen formindskes her, som paa alle de övrige Steder i Europa.

XI. Gibraltar.

Nr. | ; | = | Observ. Regning. | A Rae A
OP I ars | ' ou LÆSES
1 | 1840,5 4 | 59 40,0 | 59 42,48 | + 2,48 59 38,84 | — 0,16
2 | 1842,1 1 | 59 27,4.| 59 19,41 | — 7,99 | 59 21,54| — 5,86
3 | 1844,68 | 4 |58 56,7 | 59 3,71 | +7,01 59 6,58 | + 9,87
4 | 1847,8 1 | 58 45,52 | 58 13,20 — 1,52 58 41,75 | — 3,17

129

Disse Iagttagelser ere udfårte af forskjellige norske Söofficerer paa Togter i Mid-
delhavet med norske Krigsskibe. lagltagelsesstedet er udenfor Byen paa den saakaldte
„neutrale Grund“ paa et Sandlag, Brede = 36°9'50", Længde =.7° 39' 10" vest Paris (efter
Tofinos Karter). Nr. 4 af Capt. Valeur, Chef for Corvetten „Örnen“; Nr. 2 af en Officeer
paa Briggen „Lolland“; Nr. 3 af Officererne paa Corvetten ,Nordstjernen*, Nr. 4 af Offi-
cererne paa samme Corvette. De sandsynligste Constanter, man kan udfinde af disse
Iagttagelser, naar f,— 1830,0, ere: i,—= 59° 487,06 + 9,17; y = — 11',364 + 5",892,
s = + 0',40442 + 0',6032, [44] = 120,87, D—+7,415. Resultatet af disse findes
i ovenstaaende Tabel, mærkede I, og vilde give folgende aarlige Forandring:

t | Ji

1840 | — 11,564
1845 | — 7,520
1850 | — 3,276

Men da den sandsynlige Feil D af en enkelt Bestemmelse er saa stor, har jeg
ogsaa her troet det rigligere blot at såge to Constanter, og allsaa at ansee Aflagelsen i
de 7 Aar for eensformig. Herved har jeg fundet, at de bedst kunde fyldestgjéres ved

folgende Formel: ,
i = 59° 437,82 — 7',9576 (t — 1840,0).

Denne Formel giver Resultaterne under Mærket II. De fire Iagttagelser i 1840, saavelsom
i 1844, stemme ellers indbyrdes meget vel overeens; alle ere udfårte med det Gambeyske
Inclinatorium. Ved Nr. 1 og 3 ere begge Naale anvendte. lagltagelserne vise ogsaa her,
at Aftagelsen aarlig formindskes, og at den er stårre i sydligere end i nordligere Breder.

. XH. Petersburg.
Nr Jagttager. n t Obsery. | Regning. A . t di

1| Hansteen. | 4 | 1828,50 | 71 17,45 |71°1415 | —3;52 | 1850 | — 1,927

2 | Humboldt. A | 1829,57 8,10 11,98 | + 5,88 1855 — 1,507

3 Hansteen. 10 | 1850,54 8,87 10,95 1,72 1840 — 1,086

4 Kupffer. 1 | 1854,50 5,90 3,24 | — 2,66 1845 — 0,665

5 — | 1841,5 | 70 59,00 | 70 54,54 | — 4,46 1850 — 0,245

6 — 1184275 58,40 53,58 | — 4,82 1855 + 0,176

7 ; | — | 1843,5 48,70 52,73 | +4,73 | —1830,0.

Annuaire 3

8 ET Wer 1844,5 50,80 52,04 | +1,24 | = 71°11',144 + 17,504.

9 |[ et magnét. — | 18455 45,50 51,38 | +7,88 [y = — 1',9272 + 0',5931.
10 — | 1849,5 51,15 49,56 | — 1,57 |2—=-+0',042095 + 0',01724.
11 — | 1850,5 51,54 49,31 | — 2,23 IT —1852,9 + 10,5.

12 | — | 18515 49,00 | 49,15 | +0,15 |[ss]=172,7. D= + 2,915.
I
17

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind.

130

De tre förste Bestemmelser ere gjorte i den botaniske Have. Nr. 1 er et Middel
af 4 Iagttagelser med det Ertelske Instrument, hvorved Axen ved den ene blev omdrejet
90°, ved en anden anbragt en excentrisk Vægt paa Axen, hvorved Naalen i den ene Stil-
ling hvilede omtrent ved 503 Grad, i den anden ved 98% Grad; Inclinationen beregnet
efter Formel 7. Nr.2 er bestemt ved et Inclinatorium af Gambey med 2 Naale, et Middel
af 2 Observationer i Mai og 2 i November. Nr. 3 er et Middel af 10 Observalioner, 4
med det Ertelske, hvoraf jeg udförte 2, Kupffer 2; 3 med Humboldts Gambey, den ene
med en excentrisk Masse paa Midten; een med samme Instrument af Kupffer; endelig 2
med et lidet Instrument fra Fabrikken Ischora, tilhörende Baron Schilling von Canstadt.
Resultatet af de tre Instrumenters Angivelse var:

Ertel. . . 4 Obs. 71 8,64
Gåmbey. 4 — 8,75.
Schilling 2 — 10,60.

Da Nr. 7, 8, 9 betydelig afvige fra de övrige, formener Kupffer, at disse bör
udelades (Bulletin physico-mathématique Nr. 280—281). Samme Sted anförer han 13 Ob-
servalioner, anslillede i det magnetiske Observatorium med et samme tilhörende Inclinato-
rium af Gambey i September og November 1830, hvoraf Middelet er 71° 21,2; men da
disse variere imellem 71° 15,3 og 71° 392, saa maa dette Instrument have havt en
Uregelmæssighed i Tapperne, og Middelet maa ansees som mistænkeligt. 1 November og
December samme Aar fandt han ved 7 Observationer med Humboldts Gambey i Middel
71° 13,2, og med et andet Inclinatorium af Gambey, bestemt for Nertschinsk, ved 7 Obser-
vationer 71° 147,4. Medium af disse 14 Observationer, der stemme bedre overeens, er

anført i nedenstaaende Tabel under Nr. 4,

a Pi
ar : Observ. | Regning. al ! | 2
|
1 | 1828,50 | 71°17,45 | 71 13,49 | — 3/96 | 1850 | — 1,279
2 | 1829,57 810 | 12,11 | +4,01 |. 1835 | — 1,140
3 | 1830,34| 887 11,12 | +295 | 1840 | —1,001
4 | :1850,95 15,80 10,36 | — 3,44 | 1845 | — 0,875
1854,50 | 5,90| 6,08 | +018 | 1850 | — 0,734
1841,50 | 70 59,00 | 70 58,69 | — 0,31 | 1855 | — 0,595

5
6
Te #18 32200 | 13820) | a 056 = 1820.01 Ep en
8 | 1849,50 51,13 51,89 | +0,76 |; —71011,558 + 07,868.
9 | 1850,50 51,54 51,18 | —0,56 |y —— 1/2789 + 0/,1085.
10 | 1851,50 49,00 50,49 | +1,49 [= =+ 0',015898 + 0',01321.

| = 1876,0 + 45,9.

131

Da Constanten 3, af hvilken Epochen T af Minimum hovedsagelig afhænger, er
saa ubestemt, at den svæver imellem 07,000 og +0‘0271, saa kan man vel heraf intet
videre slulte, end at Minimum maa ligge imellem 1853 og 1876. Kupffer har meddeelt
mig en Række af Observationer i Petersburg af Hr. Tumarscheff med et Inclinatorium af
Repsold, ved hvilket Inclinationen aflæses ved Naalens begge Ender ved Mikroskoper.
lagttagelserne omfatte 12 Maaneder fra November 1852 til November 1853, og ere an-
stillede den 1ste og 15de i hver Maaned omtrent Kl. 1 Eftermiddag. Middel af disse 23
Iagttagelser, som indbyrdes stemme taalelig overeens (imellem de yderste Grændser 70° 32‘,2
og 70°11‘,2), er 70723',1. De sidste Constanter give for 1851,5 :=70749",52; de förste
70? 497,08 med Differentserne: Observation — Regning = — 26’,41 og — 257,98. Her maa
upaatvivlelig vere begaaet mogen Feil ved Observationsmethoden. Det er overalt beklage-
ligt, at de store Anstrængelser, som gjôres af det Russiske Videnskabernes Academie for
at lade anstille magnetiske og meteorologiske Iagttagelser i det vidtstrakte Russiske Domi-
nium, ikke bære bedre Frugter. Selv i Petersburg, saa nær under Academiets Öjne, findes
Observationsrækker, som bære tydelige Spoer af Ubrugbarhed. Hver Maaned anstilles f. Ex.
8 til 9 Gange Observation af Inclinationen, saavel om Formiddagen mellem 10 og 11 eller
12, som om Eftermiddagen imellem 4 og 5. Hensigten heraf maa være, at udfinde den
daglige og maanedlige Variation. Skulde denne Hensigt naaes, maatte Iagttagelserne anslilles
med den störste Omhue. Men at delte ikke er Tilfældet skal jeg oplyse ved fölgende
Exempler. I 1842 fandtes ved Middel af 99 Iagttagelser Inclinationen = 70° 58’,4; men i
dette Aar er den een Gang fundet = 71°39',1; en anden Gang = 69° 157,7, altsaa en
Differents — 2° 237,4. I 1845 fandtes ved Middel af 71 Iagttagelser 70° 43,5, imellem
Grændserne 71° 347,4 og 69° 447,4 med en Differents af 1°50’. I Barnaul fandtes Inclina-
tionen i 1842 ved Middel af 102 Iagttagelser 70° 77,45 imellem Grændserne 70? 28,9 og
69° 327,7, Differents = 567,2; i 1845 af 100 Iagttagelser 68° 237,24 imellem Grændserne
69° 7,4 og 67 32',1, Differents — 1° 357,3. Differentsen imellem Middeltallet i, 1842 og
1845, udledet af 102 og 100 Iagttagelser, er altsaa 70° 77,45 — 68° 23,24 = 1° 44,2. Af
saadanne Iagttagelser kan intet brugbart Resultat uddrages. Langt bedre var det, om man
blot een Maaned om Aaret, f. Ex. i Juni Maaned, anstillede en halv Snees gode Iagttagelser
med Anvendelse af al muelig Opmærksomhed paa de muelige Kilder til Feil; heraf kunde
i det mindste en sikkrere Kundskab erholdes om den aarlige Forandring, hvorimod der
af de hidindtil leverede intet kan udledes.

XI. Kazan.

Nr Tagttager. J ” | Observ. | Regning. 4 : di
1| Hansteen, | 1828,60 | 3 |68°26,50 | 68°27,25 | -+0,75 | 1830 | — 1,564
2 Fuss. 1830,46 | 2| 25,70| 2414| —0,56 35 | —0,372
5 | Simonof, | 183177 | 3| 21,30| 22,41 | +1,11 40 | +0,820
4 do. 1832,44 | A| 20,05| 21,72 | +1,67 45 | +2,012
5 do. 1833,47 |. 2 22,65 | 20,78 | —1,87 50 | —- 3,204
6 do. 1834,52 | 3| 20,95 | 20,20 | —0,73
PASS 1841,56 | 71 | 2210 | 22,68 | +0,58 | [44]—1347,
8 magnétique 1842,54 | 58 29,24 23,68 | +14 D= + 1,111,
g |} et météorol. (| 1943,50 | 78 | 26,90 | 25,44 | —1,46 | T= 1836,6 + 1,4.

to— 1828,0, to = 68° 281,451 + 14,424, y —— 2,0408 + 043384, 3 — + 0/,11919 + 0,01937.

Simonoffs Observationer ere udförte med et Inclinalorium af Gambey med 2 Naale,
Den 22 Juni 1830 fandt han i Forening med Baron

Schilling von Canstadt med det lille Inclinatorium fra Ischora, hvormed jeg observerede i

og stemme særdeles vel overeens.

Petersburg i April samme Aar, Inclinationen = 68? 25,4, hvilken stemmer paa det nöjeste
overeens med den af Fuss kort forhen gjorte Bestemmelse Nr. 2. Formodentlig ere de 3
sidste Bestemmelser udförte med det samme Simonoffske Instrument og under hans Opsigt.
Jeg anseer disse lagtlagelser noget nær som den paalideligste Række i det Russiske Rige.

XIV. Catharinenburg.

Nr lagttager. n t Observ. | Regning. 4 t di
1 | Hansteen. 1 | 1828,67 | 69/4210 | 69°41,59 | — 0,51 1850 | —+ 0,910
2 Fuss. 1/ 3048| 4860! 43,23 | —5,37 | 1835 | 0,929
3 88| 41,75| 54,16 | 53,75 | —0,41 | 1840 | +0,48
4 147; 4250 |. 53,05 | 5447 | +1,44 | 1845 | 0,967
5 99! 4350! 5148| 5545 | 15,95 | 1850 | 0,986
6 || Annuaire | 105 44,50} 5410) 56,59 | + 2,29
7 |\ météorol. JZ) agg) 4550| 53,55 | 57,36 | +5,81 | [44]— 81,64,
gif ment lings] 46,50] 57361. 5855| 1097 | D— + 2,155,
9 1053| 4950 |70 2,57 |70 1,27 | —1,50 | »=1828,0.

10 s2| 50,50 5,20 2,25 | —2,95

| = 52,50 6,20 4,23 | —1,97

i, = 69° 40',982 + 14,850,

y = + 0/,90264 + 0409946, == + 0/,0018865 + 0,01256.

133
Foruden de i ovenstaaende Tabel anförte Bestemmelser af Inclinationen i Cathari-
nenburg findes endnu i forskjellige Aargange af Annuaire météorologique et magnétique

folgende Bestemmelser:

t | Inclinat.
1837,5 | 70 3,0
1858,5 | 4,5
18395 | 4,5
1840,5 | 3,8

Disse kunne paa ingen Maade bringes i Harmonie med de för anförte; man maa
enten forkaste disse som urigtige, eller ogsaa forkaste de 7 Bestemmelser fra Nr. 3 til
9 inclusive. Hvilket der er det rette, lader sig ikke afgjére; muligen er Observations-
stedet i disse Aar forandret, da i metalförende Bjergegne, som her i Norge, ofte mærke-
lige Localanomalier finde Sted. Det samme maa dömmes om fölgende Observationer af
Hr. von Humboldt, som den 15 Juli 1829 fandt med Naal A 697978, med Naal B 69° 9’,7
(Schum. astr. Nachr. Bd. VIII. Nr. 267), dersom delte ikke er en Trykfeil for 69° 49,7.

XV. Irkutsk.

Nr. | Iagttager. t | n Oneenn. i Regning. A
1 | Schubert. | 1805,5 67° 0
2 | Wrangel. 1820,5 67 11
3 | Ransteen. | 1829,25 | 4 | 68 13,2 |68 12,95 | — 0,27
A| Fuss. 1830,57 | 2 | 68 15,4 |— 15,87 | +0,47
5 id. 1852,16 | 2 | 68 19,6 |— 1958. |, _ 0,92

De to förste Bestemmelser maa upaatvivlelig vere feilaglige, da Tilvæxten i 15 Aar
fra 1805 til 1820 kun er 11 Minuter, og i 9 Aar, fra 1820 lil 1829, 62 Minuter. Schubert
har i samme Aar angivet Inclinationen i Tobolsk = 78°, hvor jeg i October 1828 fandt
den 70° 567,6 og Fuss i Juni 1830 = 71° 0’,8. Hans Instrument maa altsaa have været
maadeligt, eller den anvendte Methode ufuldkommen. I Gymnasiet i Irkutsk forefandt jeg
de to Inclinatorier, som af Baron Wrangel og Lieutenant Anjou vare blevne benyttede
paa deres Reise til Polarhavet, i aldeles ubrugbar Stand, hvilket formodentlig var foraar-
saget paa den besværlige Tilbagereise. Naalens Længde var omtrent 7 Tommer, og

134

Arbeidet var ikke af fürste Rang (formodentlig udfört i Fabrikken Ischora). Da jeg af
Generalgouverneuren Lavinsky fik Tilladelse til at laane disse Instrumenter, samt en god
Sextant af Troughton til Brug for Lieutenant Due paa hans Reise langs Lena Floden til
Jakutsk.og Willuisk, saa sôgle jeg af disse to Inclinatorier at danne et brugbart, ved at
tage de ubeskadigede Dele af det ene og anbringe paa det andet. Tre Observationer med
dette gav 68°11/,1, 67°46‘,9, 68°4',5; den sidste med excentrisk Vægt paa Axen. Middel
af disse = 68° 0,8, er 12‘,4 mindre end Nr. 3 i ovenstaaende Tabel, som fandtes ved 4
vel overeensstemmende lagtlagelser med det Ertelske Instrument. De 5 Iagttagelser,
beregnede paa sædvanlig Maade, vilde give for & = 1805,0:

i = 66° 59,68 — 1’,5208 (t — 1805,0) + 0‘,17617 (t — 1805,0)°;
med Differentserne 4 = — 17,0 + 57,6 — 107,3 — 3‘,0 + 87,8; og et Minimum 1809,3. Men
da herved de störste Feil kastes paa de tre sidste og udentvivl paalideligste Observationer,

saa finder jeg det raadeligere, at sælle de to förste ud af Betragtning. De tre sidste vel
overeensstemmende kunne fremstilles ved fölgende Formel:

i = 68° 12’,433 + 2°,1982 (t — 1829,0),
hvilken giver de i Tabellen anförte Differentser 4.

Baron Wrangels Bestemmelse findes i fölgende Værk: „Reise des Kaiserlich
Russischen Flotten-Lieutenants Ferdinand v. Wrangel längs der Nordküste von Sibirien
und auf dem Eismeere in den Jahren 1820 bis 4824, nach den handschriftlichen Journalen
und Notizen bearbeitet von G. Engelhardt, Staatsrath. Berlin 1839. §. 308. Tabelle IV.“
… Paa to haandskrevne Lister over de, magnetiske Iagttagelser paa denne Reise, som Hr. Baron
Wrangel i 1828 havde den Godhed at skjenke mig i Petersburg, af hvilke den ene inde-
holder Wrangels egne Iagttagelser, den anden, som er skrevet med en anden Haand og
Stedernes Navne med russiske Bogstaver, formodentlig Lieutenant Anjous, findes paa den
förste for Irkutsk Declinationen 2° 30° östlig, Inclinationen som ovenfor 67° 11‘; paa den
anden Inclinationen 67° 20’, og for Jakutsk Inclinationen = 73° 244‘. Angivelsen i det
trykte Værk kan altsaa ikke være nogen Trykfeil. Uaglet Anjous Bestemmelse mindre er
i Strid med de fålgende, kan den dog dermed neppe forenes. Udelader man Schuberts
Bestemmelse i 1805, og forbinder Anjous i 1820,5—67°20 med de 3 fålgende, faaer man

i— 67° 157,51 + 9,1024 (t — 1820) — 0’,31684 (t — 1820)" ;

hvilken Formel giver fölgende Differentser imellem Observation og Regning — 0',02,
— 0,66, +0,93, — 0,25, og et Maximum i 1834,5 = 68° 207,88. Uaglet Differentserne
ere ubetydelige, maa dog dette Resultat ansees som tvivlsomt, i Betragtning af de store
Verdier af Constanlerne y og =.

XVI. Nertschinsk.

Nr. | Iagttager. t Observ. | Regning. | 4 t | fi
| | | |
1 Fuss. | 1832,60 |66°33,45 | 66°33,04 | — 0/41 | 1850 |45/2137
2 1841,75 |67 6,40 67 7,10 | + 0,70 1855 | +4,1752
3 | 1842,66 10,58 9,54 | —0,84 | 1840 |+51367
4 lee | 1845,45 | 6,60 11,52 | 14,92 1845 | + 2,0982
5 |{ magnét. }| 1844,55 15,10 15,95 | + 0,85 1850 |+1,0597
6 | | 1845,50 22,47 16,04 | — 6,43 1855 | + 0,0212
7 | 1850,70 | 22,60 93,76 Ei |
| | | |
to— 1332,05 i, —= 66° 50/194 + 2,296; y — + 4,7985 + 0/1871;
3 = — 0/10585 + 0402985, Maxim. T=1855,1 + 5,2; [44] =69',0, D— + 2,801.

Nr. 1 er observeret med et Inclinatorium af Gambey, som tilhörte Bjergverket,
allsaa sandsynligviis det samme, hvormed de fölgende ere udförte. Det er at mærke, at
ved alle de foregaaende var y negativ og = positiv (thi Bestemmelsen for Irkutsk maa
ansees som tyivlsom); her have de skiftet Tegn, hvilket fremkalder et Maximum.

XVII. Peking.

Nr. lagttager. | t n | Observ. | Regning. | 1 t | da
| | | |
| o ' , r | ’
1 Fuss. | 1851,27 | 4 |54 49,23 | 54°49,31 — 0,01 1850 + 6,580
| |
2 | Annuaire | 1842,75 | | 55 42,22 | 55 42,85 | +0,65 1855 | +5,213
3 magnét. et (| 1845,57 45,50 | 44,72 | — 0,78 1840 — 5,847
4 |) météorol. (| 1845,50 | 50.18 | 50,31 | +0,13 1845 | + 2,480
| | i > | |
x vi | | ! 1850 | +1,113
f= 1851,0, U 54° 47',62 SE 1,547 > 1855 ræs 0,253
y = + 6',5065 + 0',3589; == — 0',15666 + 0',02581 ; |

Maxim. T—1854,1 + 4,5; [44]—1,0225; D= + 0,991.

Paa de fålgende Punkter i Sibirien kan jeg kun sammenligne mine egne Iagtta-
gelser med dem, som den unge Astronom Fuss paa en Reise lil Peking og tilbage i
Aarene 1830 og 1832 har anstillet, og som forefindes i Schumachers ,,Astronomische
Nachrichten“, 11te Bd. Nr. 253, anstillede med et Gambeysk Instrument med 2 Naale.
H. D. F. betegne lagttagerne Hansteen, Due, Fuss, Hb. Humboldt; det i Parenthese inde-
sluttede Tal Antallet af Observationer, hvoraf Middel er taget; det sidste Tal den af begge
Bestemmelser udledede aarlige Forandring af Inclinationen. Den geographiske Beliggenhed
af Stedet er angivet efter Fuss.

136
XVIII Perm.
Brede 58° 1/15”, Længde 74° 6' 15” Ferro.
D. 1828 Aug. 26 (2) 70° 8,75) _ 0
F. 1850 Juni 22 (1) 69 5441 } Ed

Dues to Observationer gave 70° 77,6 og 70° 9,9; ved den sidste var Axen om-
drejet 90°. Da de stemme saa vel overeens, kan jeg ikke have nogen Grund til at anlage
nogen betydelig Fejl ved denne Bestemmelse. Imidlertid er det paafaldende, at Fuss's
Observation giver et mærkeligt mindre Resultat, da Inclinationen paa de östlige Steder
har tiltaget.

XIX. Tiumén.

Brede 57° 4', Længde 82° 47' Ferro.
H. 1828 Octbr.4 (1) 70° 1545 FG
F. 1830 Juni 28 (1) 70 25f ”

Her maa jeg gjöre samme Bemærkning som ved Perm.

XX. Tobolsk.
Brede 58° 11' 43”, Længde 85° 45‘ 43" Ferro.

I Haven ved vort Logie hos Enken Orn nær Rodeschtva Kirke gjorde jeg folgende

Iagttagelser i 1828:
Med det Ertelske Instrument October 12, Middag —71° 0/8.

Axen omdrejet 90°, samme Instr. — 12, 1 Efterm.— 70 55,7.
Med Ermans Gambey Naal A, — 14, 11 Form.—70 50,2.
— — — — B. — 14, OMiddag=70 59,5.

Middel = 70° 56',55.

Paa det Plateau (kaldet „Bjerget“), hvor Archierei Residents ligger, anstillede Due
fölgende Observationer med det Ertelske Instrument:
October 19, Formiddag 11h — 709 59',1.
Middag 0h =71 1,7.

Middel—71° 0/4.

Naal A. = 70° 58',0.

Humboldt. 1829, Juli 23.
umbo 9, Juli 1 .=70 55,7.

Middel = 70° 55',65.
Naal A. = 70° 58,2.

Fuss. 1830, Juni 29.
uss. 1830, Juni ane Benz

Middel— 71° 048.

KOMGATS

137 AEE: >

— — les e se N

- ‘ wi{LIBRAR Y

Altsaa faaer man, naar disse sammenslilles: z om /
Hansteen. 1828, Oct. 13 (4) 70° 56,55 CI asec

Humboldt. 1829, Juli 23 (2) 70 55,655 + 2,48. We KS

Fuss. 1850, Juni 29 (2) 71 0,8
Statsraad Schubert angiver i Bodes „Astr. Jahrbuch“ for 1809 S. 162 Inclinationen
i Tobolsk — 78°, hvilket vel maa være en Trykfeil; maaskee for 73°, eller 68°; hvis det

ikke er en grov Observationsfeil.

XXI. Omsk.

Brede = 54° 59/15", Længde 91°.

. 1829, Oct. 19—24 (2) 68° 534,45

H en ct. 19—24 (2) 6 AS]. gig,
F. 1850, Juli 4 (1) 68 58,10

XXII. Tomsk.

Brede = 56° 29' 39”, Længde = 102° 48! 6".
D. &H. 152% Tan: es (2) ne ge 4.245,
F. 1850, Juli 11 (4) 71 51,5

XXIII. Werchne-Udinsk.

Brede = 51° 49/41", Længde = 125° 24° 46".
H. 1829, Febr. 11 (1) 67° 52/5
= e à (1) a La.
F. 1852, April 5 (1) 68 6,5

XXIV. Selenginsk.
Brede = 51° 5/52", Længde = 124° 18/50".
29. F 2 30 51:
P1852, ape LL (D 66 55,8) 7
I „Astron. Nachrichten“ I. cit. staaer den sidste Observation angivet = 67° 53‘,8,

hvilket maa være en Trykfeil.

XXV. Troitzko-Sawsk.
'Brede = 50° 21/25”, Længde = 1249 12! 0".
H. 1829, Febr. 16 (3) 66° 21,0
a tee
F. 1851, Octbr. 8—29 (5) 66 23,77

XXVI. Posolsk, Kloster ved Baikal.
Brede = 52° 1'8“, Længde = 125° 29! 0".
H. 1829, "Febr. 26 (1) 67° 58',2
: ale
F. 1852, April 1 (1) 68 1,6

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 15

138

Min Observation blev udfört paa Isen paa Baikal-Söen, 10 Verst östenfor Stationen
Posalskaia, men omtrent i samme Brede.

Af disse Iagttagelser sees, at i hele Sibirien fra den 80de Længdegrad af var
Inclinationen tiltagende imellem Aarene 1829 og 1832, omtrent 4 Minuter aarlig, maaskee
noget mere i de sydligere end i de nordligere Steder, I Tiumén og Perm synes vel
herfra at vere en Undtagelse; men dersom Iagttagelsesfeilen i begge Aar har faldet til
modsat Side, saa kan denne Anomalie deraf forklares, saa meget mere som Bestemmelsen
i Tiumén i begge Aar alene grunder sig paa en enkelt lagltagelse, og Tidsmellemrummet
kuns er noget over eet Aar.

XXVI. Sitka.

aalingen z 4
Ws lasiiager É Observ. | Regning. 4 : a
1 Lütke. 1827,50 | 75 54,80 | 50,21 |—459 | 1850 | —0:505
2 Erman. 1829,78 | 43,90 | 49,27 | +5,37 | 1855 | + 0,099
3 Belcher. 1837,72 | 51,50 | 49,25 |—2,25 | 1840 | +0,504
4 Belcher. 1839,55 | 49,10 | 49,97 |+0,87 | 1845 | +0,909
5} 1843,70 | . 50,80 | 52,61 | +1,88 | 1850 | +1,315
6 (RES 1844,36 | 5273 | 53,16 |+043 | 1855 | 41,718
7 1845,50 | 55,86. | 54,19 | — 1,67

fo== 1827,0; io — 75° 501,477 + 21,587; y = — 0/,54768 -+ 0',50959;
z = + 0',040456 + 0',008255; T— 1855,8 + 6,4 (Minimum) ;
[44]— 61,975; D=+ 26504.

XXVIII. New-York.

Nr. lagttager. t Observ. | Regning. | 4 t di
I

1 Sabine. 1822,90 |75° 7,00 | 72° 2,08 | —4,92 | 1820 | +053
2 Bache. 1854,60 | 72 51,70 | 72 53,57 | +1,87 | 1825 | — 0,267
5 Loomis. 1859,5 52,20 |. 48,98 | —3,22 | 1850 | — 0,688
4 Hacke, 184,5 41,00 | 45,84 | +484 | 1855 | —1,108
5 Lefroy. |:1842,54 |" 39,50 | 44,06 | +4,56 | 1840 | — 1,529
6 Renwick. | 18425 40,30 | 40,50 | +0,20 | 1845 | —1,949
7 a 1845,5 40,60 | 38,55 | —2,05 | 1850 | — 2,370
8 Nordstjernen. | 1846,88 59,54 55,75 | — 3,61 1855 — 2,790

to= 1822.0; in 75° 2195 + 2,587; y— — 0401497 + 0,09518;
= — 0/,042055 + 04006605; T= 1822,35 + 1,15 (Maximum). [44] = 99,565, D = + 5',169.

LEE

Ved Nr. 3, 4, 6, 7 ere Observationernes Datum ikke angivne, hvorfor jeg har
maaltet antage Midten af Aaret. Nr. 8 er Middel af to lagltagelser af de Norske Söe-
officerer paa Corvetten ,Nordstjernen* med Observaloriels Gambey.

For at give en klarere Oversigt over disse Forandringer paa de respective Steder,
har jeg reduceret dem alle til Begyndelsen af 1840, hvoraf Resultatet indeholdes i fül-
gende Tabel. Tallene i 4de Colonne betegne Epochen for et Minimum, undtagen de tre
med * betegnede, der angive Epochen for et Maximum. De formedelst lagttagelsernes
mindre indbyrdes Overeensstemmelse som tvivlsomme betragtede Resultater ere betegnede
med (?).

Sted. Brede. Længde; | ln Inclination for Aaret 1840 + 7.
| |

Gibraltar... | 36” 9,8 | 12°208 | = | 59° 43,82 — 7,9576 7
London... . | 51 28,6 | 17 59,6 — 69 12;33 — 2,7658 7 + 0, 005012 72
Paris... = 48 50,2 | 20 0,0 | 1947,7 67 11,67 — 5,1227 x + 0,014492 7?
Genève | 46 12,3 | 25 48,5 | 1909,6 64 52,02 — 5,8529 7 + 0,027517 z?
Brussel 264120151221 FOD SU 1905,9 67 21,96 — 2,8675 z + 0,021742 72
Göttingen... | 51 51,8 | 27 36,3 | 1955,3 67 48,75 — 2,5899 7 + 0,011227 7?
HAN soo aol) Be Es | Bill BE 1896,9 68 57,07 — 2,6591 7 + 0,025562 r2
Kjébenhavn. . | 55 40,9 | 30 14,6 1887,7 69 55,89 — 1,7708 z + 0,018565 72
Christiania . . | 59 54,8 | 28 23,5 1872,9 71 49,59 — 1,8551 7 + 0,02800 7?
Stockholm. . . | 59 20,5 | 35 43,3 1856,9 71 27,96 — 1,6578 z + 0,048968 7?
Buena .. ns ar OT DE HU OD Et c)
Kazan. 55 47,8 | 66 47,7 1856,6 68 21,11 + 0,8198 7 + 0,11919 72
Catharinenburg | 56 50,2 | 78 14,4 69 52,01 + 0,9479 z + 0,001886 72 (2)
Nertschinsk . . | 51 18,6 | 157 0,8 1855,1 * 67 1,95 + 3,1566 7 — 0,10585 7?
Peking ....| 39 54,2 |134 5,4 1854,1 * 54 42,88 +. 3,8466 7 — 0,15666 72
SKA ee | 57 7,0 |242 23,6 1858,8 75 50,19 + 0,5042 7 + 0,04045 7°
New-York. . . | 40 45,0 | 283 51,0 | 1822,3 * 72 48,19 — 1,5289 7 — 0,04253 7?

Af denne Tabels 4de Colonne seer man, 1) at et Minimum vil indtræffe i Europa
inden et Seculums Forlöb, tidligere i de nordlige og östlige Puncter, end i de sydlige og
vestlige; 2) af den sidste Colonne, at Inclinationens aarlige Aftagelse er slårre i de syd-
lige og vestlige end i de nordlige og ôstlige Puncter; 3) at Inclinationen tiltager i det
Russiske Rige östen for den 60de Meridian öst for Ferro indtil Sitka, men allerede har
begyndt at aftage i New-York. Da de forskjellige Puncter i denne Tabel ere ordnede
efter Stedernes geographiske Længde, saa seer man, at der imellem de Talstörrelser, der

18%

140

bestemme den aarlige Forandring og Epochen for Maximum eller Minimum, hersker en
saa systemalisk Gang, at man ikke kan tvivle om, at den indeholder en Tilnærmelse til
Sandheden, saavidt som de enkelte Iagtlagelsers större eller mindre Nöjagtighed tillader.

Jeg har allerede forhen bemærket, at naar man af Constanterne à, y, 2, som
höre til Epochen ¢, beregner Inclinationen for et Tidspunkt i det forlöbne Aarhundrede,
paa et Punct, hvor Inclinationen til samme Tid er observeret, saa finder man næsten uden
Undtagelse den beregnede Inclination betydelig stôrre end den observerede, hvilket sees
af folgende Tabel.

Sted. Iagttager. t Observ. | Regning. 4
London....| Graham. | 1723,29 | 74 42,0 | 75 43,4 | +1 1,4
re NS He 1671,5 | 75 0 | 82 37,7 | +7 37,7

Lacaille. 1754,7 72 15 13 22,0 | +1 7
Berlin ..... Euler, 1769,5 72 45 73 0,6 | +0 15,6
Kjobenhayn . Bugge. 1791,5 71 20,5 | 72 5,4 | +0 44,9

Omendskjöndt de ældre Observationer vel ikke ere saa nöjaglige som de nyere,
paa Grund af Instrumenternes og de anvendte Methoders mindre Hensigtsmessighed, saa
kan denne almindelige Overeensstemmelse neppe være tilfældig; og man kan vel med fuld
Sikkerhed paastaae, at Inclinationen i Paris i Aaret 1671 ikke kan have været 82° 37,7.
Desuden vilde, naar y er negativ, 2 posiliv, Inclinationen for negative Værdier af 1—t,
voxe i det Uendelige, hvilket er umuligt. Heraf fülger allsaa, at den i det Foregaaende
anvendte Række ikke kan tilfredsstille ældre Observationer, med mindre man tilføjede et
fjerde Led, som er afhængigt af den tredie Potents af Tiden, med en positiv constant
Factor. Sætter man for Kortheds Skyld t—t, = 7, saa vilde Rækken have folgende Form:

t=i+yt+sr+ur. (a)
Ere Constanterne bestemte af en Observationsrække, der strækker sig over et

Tidsrum af 30 Aar eller mere, saa kan man antage, al à og y ere temmelig nöjaglig
bekjendte, hvilket ogsaa kan sees af de ringe sandsynlige Feil ved disse, der ved de

fleste af de foregaaende Beregninger have viist sig. Antager man allsaa disse som givne,
og sælter à — à + yr=m, saa forvandler den ovenstaaende Formel (a) sig til folgende:

m + z7 + ur —0. (b)

Anvender man nu denne paa de ældre Observationer, hvor z har en negaliv
Værdie, saa har man blot de to ubekjendte Constanter 3 og u at bestemme. Foruden de
for London i Tabellen II ovenfor anfårte lagttagelser har Hr. Colonel Edward Sabine havt
den Godhed, efter min Opfordring, at meddele mig en Bestemmelse af Inclinationen i
Regents Park, et Middeltal af 18 særdeles vel overeensstemmende Observationer med 2
Instrumenter, hvert med 2 Naale, det ene Instrument bestilt for vort Observatorium, det
andet tilhörende Observatoriet i Kew. lfölge disse var 1854,65 Inclinationen = 68° 317,13.
For 1, = 1820,0 var à, = 70° 7,64, y = — 2,966. Herved fandtes Constanterne 2 og u,
hvilke gave fålgende Resultater:

London.

Nr. t Obsery. | Regning. A t | i

1 | 1723,29 | 749420 | 74°4516 | 116 | 1720 |74°49,86
2 | 1775,78 | 72 31,0 | 72 23,55 | —7,45 | 1740 |74 4,58
3 | 1820,00 | 70 7,64] 70 7,64 | —0,00 | 1760 |73 10,40
4 | 1850,91 | 69 37,5 | 69 56,02 | +1,48 | 1780 |72 10,63
5 | 1837,08 | — 21,2 | — 18,92 | —228 | 1800 |71 8,28
6 | 183852 | — 17,0 | — 15,63 | —1,39 | 1820 |70 7,64
7 | 1851,50 | 68 40,46 | 68 41,83 | +0,37 | 1840 |69 11,39
8 | 1854,65 | — 31,13| — 34,34 | +3,21 | 1860 |68 22,22

i=70° 7,64 —2',966 (t 1820) + 0/,0054928 (— 1820)? +04,0000693075 (:—1820)2.

Man seer, at Formlen med disse Constanter slutter sig saa nöje til de nyere
lagttagelser, som man kan önske. Den störste Differents af 7% Minut indtræffer ved
Cavendish’s lagttagelse i 1775. Da denne Formel gjengiver med saadan Tilnærmelse
Observationerne i en Række af 131 Aar, saa fortjener den Tiltroe. Jeg har tillige af den
beregnet Inclinationens Størrelse i London for hvert 20de Aar imellem 1720 og 1860.

142

Paris.

Observ. | Regning. 4 { z

2
re

1671,5 | 75° 0 | 75 0,10 | +001 | 1720 | 74°43,47
1800,0 | 69 59,77 | 69 59,77 | 0,00 | 1740 | 73 46,50
1806,5 | 69 12,00 | 69 12,27 | +0,27 | 1760 |72

| 1814,5 | 68 37,01 | 68 39,62 | +2,61 | 1780 |71 6,87
1818,27 | 68 28,34 | 68 24,78 | —3,56 | 1800 | 69 59,77
1823,56 | 68 9,72 | 68 3,56 | —6,17 | 1820 | 68 18,17
1828,73 | 67 48,23 | 67 46,25 | —1,98 | 1840 |67 9,90
1833,54 | 67 32,79 | 67 29,99 | — 2,80 | 1860 | 66 22,56
1837,78 | 67 18,62 | 67 16,53 | — 2,07
1846,64 | 66 52,67 | 66 51,29 | —1,38

11 | 1852,12 | 66 32,73 | 66 58,19 | + 5,46
| É
à — 69° 39,77 — 442821 (t—1800) + 0',0068764 (e—1800)? + 0/,00016187 (c—1800)3.

soo» A D =

=
=
>

De i denne Tabel anfårte Observationer fra Nr. 4 til Enden ere Middeltal af for-
skjellige Numere i Tabel I. Nr. 11 er et Middeltal af Nr. 28 og 29 i Tabel I og Ermans
Observation i 1853, som synes at være henimod 7 Minuter for liden. De övrige Iagtta-
gelser i det forlåbne Aarhundrede harmonere saa ilde indbyrdes, at jeg har troet det
rigtigst at sætte dem ud af Betragtning, hvilket vil sees af folgende Sammenstilling :

lagttager. t Obsery. | Regning. A

o '

La Caille. | 17547 | 72°15 [7253760 | 38,60
Le Monnier. 1776,5 72 25 | 71 22,13 | — 1°2,87

Cassini. 17805 | 71 48 | 71 4,69, — 45,51
Cassini. 1791,5 70 52 | 70 16,77) — 35,23
Berlin.

Nr. t Observ. | Regning. 4 t i

REE he 2 fees me Ml ee ee Se | ER; 2 eee
1 | 1769,5 | 72°45'0 | 72°45/29 | +020 | 1760 |73731,72
2 | 1806,0 | 69 54,70 | 69 54,70 0,00 | 1780 |71 54,11
3 | 1826,88 | 68 589 | 68 34,91 | —3,99 | 1800 |70 20,77
4 | 1831,64 | 68 22,08 | 68 19,69 | —2,59 | 1820 | 68 59,02
5 | 1837,74 | 68. 1,80 | 68 2,12 | +0,32 | 1840 | 67 56,19
6 | 1845,52 | 67 42,59 | 67 45,58 | +1,19 | 1860 |67 19,57
7 | 1851,53 | 67 31,77 | 67 31,75 | — 0,02

i= 69° 54,70 — 4,2477 (¢ 1806) + 04017231 (¢ 1806)? + 0',00015237 (:—1806).

143

De 4 sidste Numere i denne Tabel ere Middeltal af flere Observationer i Tabel IV.

Da de af de ældre Observalioner udledede Verdier af Constanterne z og u paa
disse tre Steder saa godt tilfredsstille de nyere Observationer, saa gjör man maaskee Uret
i aldeles at forkaste de ældre som ubrugelige, skjéndt man vistnok maa benytte dem med
Kritik. Differentierer man Formlen

i=i, + ye+ zr? + ur, (a)
og sælter * —0, faaer man en Ligning, hvoraf den Værdie af 7, der hörer til Epochen
T
for Maximum eller Minimum, kan bestemmes, nemlig:
di

= O=y+ 2sr+ 3ur?. (b)

ra — + V CA ni

hvor det åverste Tegn giver Epochen for Minimum

T— + 3 \ 4) jee )
RE oC am PA

det nederste for Maximum
= van 5 BAL (d)

? ; Hi dt
Differentierer man Ligningen (b) endnu en Gang, og setter qo faaer man

Heraf findes

Epochen for den störste aarlige Aftagelse

Tene TE)

Af disse Formler ere fölgende Verdier beregnede, saavelsom Störrelsen af Maxi-
mum og Minimum, og Differentsen imellem disse, eller den hele Amplitude af Foran-

dringen:

SS
| | |
Sted. 7° Maximum, T im. T—T' Amplit. | (hed
| | fo} L | ’ | ' =
London | 1671,3 175 1225| 1915,9 | 67°14,85| 244,6 | 8 27,4 | 1795,6
Paris | 1690,9 | 75 18,59] 1880,8 66 4,06] 189,9 | 9145) 17858
Berlin 1664,8 | 98,85| 18718 | 67 15,22] 207,0 | 11 15,6 | 1768,5
| |

Uagtet disse Bestemmelsers Nöjagtighed er afhængig af de ældre Observationers
større eller mindre Ufuldkommenhed, saa synes dog den ret gode Overeensstemmelse
imellem Resultater, der ere udledede af aldeles uafhængige Observationer paa tre for-

skjellige Steder, af forskjellige Iagttagere og med forskjellige Instrumenter, at antyde, at
de i det mindste ere en rue Tilnærmelse til Sandheden. Jeg troer altsaa, at man heraf
tor slutte:

1) At i det midlere Europa indtraf Maximum af Inclinationen à den sidste Fjerde-
deel af det 17de Seculum.

2) At dens Minimum vil indtræffe henimod Slutningen af indeværende Seculum.

3) At den hele Periode fra Maximum til Minimum er lidt over 200 Aar.

4) At den hele Variation ej vil synderlig overstige 10 Grader, nalurligviis mere i
de sydlige, mindre i de nordlige Egne af Europa.

5) At den største aarlige Aftagelse er indtruffet et Par Decennier för nærværende
Seculums Begyndelse. -

Fremdeles seer man, at Epochen T for Minimum ogsaa efter denne Beregning
indtræffer tidligere paa de ôsllige end paa de vestlige Puncter.

Sammenstiller man de efter disse Formler beregnede Inclinationer i London og
Paris, vise disse hen paa et andet merkeligt Resullat.

Aar. London. Paris. Forskjel.

1720 74°49:86- | 7443.74 | +0 6,06
1740 74 4,58 | 73 46,50 | +0 18,08
1760 73 10,40 | 72 51,70 | +0 58,70
1780 72 10,63 | 71 6,87 | +1 3,76
1800 71 828 | 69 39,77 | +1 28,51
1820 70 7,64 | 681817 | +1 49,47
1840 69 11,39 | 67 9,90 | +2 1,49
1860 68 2222 | 66 22,50 | +1 59,72

Antager man end den ovenstaaende Forskjel imellem Inclinationen i London og
Paris i den förste Trediedeel af det forlöbne Aarhundrede usikker indtil en Fjerdedeel.
Grad, saa er dog saa meget uomtvisteligt, at denne Forskjel har mærkelig tiltaget i dette
Seculum. Heraf fölger, at de isokliniske Linier for Inclinationerne 70° til 74° i det vest-
lige Europa tilforn have dannet en stump Vinkel med Meridianen igjennem Paris fra Nord
mod Ost, istedetfor at den nu danner en spids Vinkel med samme. Inclinationens Foran-
dring kan altsaa ikke forklares af Systemets Bevægelse fra Ost mod Vest, som nogle
Physikere have anlaget, men af Liniernes forandrede Fornt. Delte er i endnu höjere
Grad Tilfældet med Systemet for de ésogoniske Linier (Linier, som höre til samme Decli-
nation), hvis Form endnu mere er forandret.

I Paris indtraf den ôstlige Misvisnings Maximum i Aaret 1580; thi i 1541 angives
den af Bellarmalus = 7°, i 1550 af Orontius Fineus — 8°; i 1580 af Sennertus og Offu-
cius = 11° 30‘, og i 1603 af Nautonnier — 8° 45’ åstlig. (Nyt Magazin for Nalurvidensk.
Ade Bd. S. 252). Det vestlige Maximum indtraf henimod 1809 (I. c. S. 245), og Misvisnin-
gen var = 0° efter Picards Angivelse i Aaret 1660. Den hele Periode fra det östlige til
det vestlige Maximum var altsaa = 229 Aar, omtrent det samme Antal Aar, som imellem
Maximum og Minimum af Inclinalionen ovenfor er fundet for London, Paris og Berlin.
Den største Inclination i London, Paris og Berlin indtraf imellem Aarene 1663 og 1691,
altsaa lidt senere, end Declinalionen 0°. Imellem disse forskjellige Epocher maa der finde
en aarsagelig Forbindelse Sted, som jeg skal söge at paavise.

Ved en Magnets Poler forstaaer man i Physiken de Regioner paa dens Overflade,
hvor Resultanten af alle Partiklernes Kræfter er et Maximum. Da enhver Pol frembringer
sin Modsætning, saa maa en Magnet nödvendig mindst have to Poler af forskjelligt Navn,
skjünt der ogsaa kan gives anomale naturlige Magneter, som have et stårre Antal. Be-
tragter man Jordkloden som en Magnet, maa den altsaa mindst have to Poler af forskjel-
ligt Navn. Vare disse Poler hinanden diametral modsatte, saa vilde man ved at gaae
rundt om Jorden i een og samme geographiske Parallel, let opdage den Meridian, hvori
Magnelpolen laae, nemlig den, i hvilken et Maximum af Inclination og Intensitet fandt Sted.
Tænker man sig to største Cirkler lagte igjennem Magnetnaalens Retning i to nær hinanden lig-
gende Puncter À og B, saa vilde disse Cirklers Skjæringspunct falde sammen med den magnetiske
Pol. Men var der foruden denne Magnetpol endnu en anden paa den modsatte Side af den
geographiske Pol, saa vilde denne modificere Retningen af Resultanten i Puncterne A og B,
og de omtalte stårste Cirklers Skjæringspunkt vilde falde imellem den nærmeste Pol og
Jordpolen, og nærme sig desto mere til den sidste, jo stærkere den fjernere Magnetpol
var. Beliggenheden af disse Convergentspuncter af den horizontale Components Retnings-
linier ville altsaa, i det mindste tilnærmelsesviis, antyde den Meridian, i hvilken en Magnet-
pol ligger. Ere der to Magnetpoler af forskjellig Intensitet i hver Halvkugle, saa vil
Convergentspunctets geographiske Længde mindst afvige fra Magnetpolens sande Længde
ved den stærkere Magnetpol, i

I Parallelen 50° nordlig Brede finder man fölgende omtrenllige Værdier af Maxi-
mum og Minimum af Inclination og Intensitet:

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 19

146

Inclination pa Intensitet | Los
o o | o
Minimum 63 44 1,3 1 9%)
Maximum 66 | 107 1,62 107
Minimum 65 152 1,41 168
Maximum 80 982 1,87 274

Heraf sees, at der maa være lo Magnetpoler i den nordlige Halvkugle, den ene
omtrent i Meridianen 107° öst Gr., den anden omtrent i Meridianen 278°. Man finder
ogsaa i Sibirien et Convergentspunct i Meridianen 117° og et andet i Nordamerica i
Meridianen 280°, hvilke ikke afvige meget fra de ovenanfårte.. Det er ogsaa klart, at den
sidste af disse Poler maa have en betydelig slörre Kraft, da den frembringer en stærkere
Inclination og meget stærkere Intensitet.

I den sydlige Kugle finder man

störste Maximum af Inclination 125° 6.Gr., af Intensitet 130° 6. Gr.

mindste Maximum - — 245 — - — 243 —
og her findes to Convergentspuncter, det ene i Meridianen 130°, det andet i Meridianen
215°. Det förste, som antyder Længden af den stærkere Pol, afviger ogsaa her mindre,
end det andet fra Magnetpolens Beliggenhed. Da disse Magnetpoler have en mærkelig
Bevægelse, hvilken frembringer de betydelige Forandringer i Inclinations- og Declinations-
Systemet, og uden Tvivl ogsaa lignende i Intensitetssystemet, saa er det af störste Vigtig-
hed for Theorien at undersöge Retningen og Størrelsen af denne Bevægelse. I

En nogenlunde fuldstændig Kundskab om Inclinationssystemet have vi ikke erholdt
förend i de sidste Par Decennier; ved Intensitetssystemet staaer endnu meget tilbage at
önske, og Maximums-Punctet lader sig desuden deraf ikke med nogen Nöjagtighed be-
stemme. Men da Kundskab om Magnetnaalens Declination er af saa stor practisk Vigtighed
for Söemanden, og dens lagttagelse ikke fordrer saa stor Anstrængelse og Talent, som
hine, naar man er tilfreds med en Nöjagtighed af en heel Grad, saa have vi taalelig brug-
bare lagltagelser af denne i et Tidsrum af henved 300 Aar. For at bestemme Magnet-
polernes Beliggenhed og Bevægelse maae vi derfor tage vor Tilflugt til Convergentspunc-
terne. Retningen af Bevægelsen ville disse angive aldeles ubestrideligen; Störrelsen af
Bevægelsen vil vel, især ved de to svagere Puncler, af de anførte Aarsager blive noget
mindre nôjagtig. Men da Iagttagelserne strække sig over et Tidsrum af mere end et Par
hundrede Aar, vil den deraf udledede aarlige Bevægelses Störrelse temmelig nærme sig
Sandheden.

Den svenske Naturforsker J. C. Wilcke har paa en af det kosmographiske Selskab
i Upsala udgivet tofods Jordglobus tegnet en elliptisk Figur i Nærheden af Jordens Syd-

pol, og benævnet den „Regio magnetica australis’. Nær Endepuncterne af denne Ellipses
store Axe har han anlegnet lo Brendpuncler, hvoraf det vestligste ligger omtrent 20° fra
Sydpolen, og omtrent i Længden 136° dst Greenwich, og er benævnet „Regio forlior”; det
andet omtrent i Lengden 237° 6.Gr. og i noget mindre Afstand fra Polen, er benævnet
„Regio debilior”; begge bestemte af Cooks og Fourneaux’s Observalioner paa Cooks anden
Reise om Jorden ner Sydpolen. Da jeg i 1807 blev opmerksom paa denne Globus,
besluttede jeg at opsöge den tilsvarende Regio magnetica borealis, med dens formodede
to Brendpuncter, hvilket efter et Par Aars Bestræbelser ogsaa lykkedes. At disse to af
Wilcke bestemte Puncter kun ere Convergentspuncler, og maae vere mere eller mindre
forskjellige fra de egentlige Magnetpoler, er af det Foregaaende klart. Jeg vil for Kort-
heds Skyld betegne de to sydlige Convergentspuncter og de samme tilhôrende Poler med
A og a, de to nordlige med B og b, hvor A og B belegne de to sterkere Poler og
deres Convergentspuncter.

I mit i 1819 udgivne Værk: „Untersuchungen über den Magnetismus der Erde”
3die Capitel har jeg bestemt Beliggenheden af disse Convergentspuncter for forskjellige
Aar. Jeg skal her lilfôje nogle flere Bestemmelser, grundede paa deels nyere, deels ældre
Iagttagelser, hvorved de paa det anforle Sted fundne Bevægelser betydelig bekræftes.

Convergentspunet B.

Til en Bestemmmelse af Beliggenheden af dette Punct i Nordamerica i Aaret 1838
har jeg i Silimans American Journal, Vol, XXXIX p. 41—46 fundet fålgende Iagttagelser

tjenlige :
Nr. | Sted. Brede. Længde Declinat.
v. Gr.

o ’ o | '

1 | N.E. Angle of Maine | 48 0 67 36 |—+19 12
2 | Hannover. ...... 43 42 | 7210 |+ 915
69 || Minnie Se she esse 44 50 107262 || Seah a)
ABE ASS TR ae... 44 26 68 54 +15 0
DRISOUEMICRE sere 42 4 72 46 |+ 8 15
GR Ram wie. 2. SN 42 5 80 17 0 0
Tf) EGOS tr. 2 41 15 81 26 |— 5 54
8 | Michigan shore ... | 44 31 (EP a

Tegnet + betyder vestlig, — östlig Misvisning. Af disse Iagttagelser findes föl-
gende Beliggenhed af Convergentspunctet B:

192

148

ne Afstand Længde

Af Nr. fra Polen. v. Gr.
Le} ' o '

1 og 5 27 2 79 20
4—6 DIRE 80 27
2 — 7 28 10 78 22
3 — 8 23 56 80 36
Le] r Le) '

Middel 25.22 79 41

Altsaa var ved Middel af disse 4 Bestemmelser dette Puncts Afsland fra Polen
= 25° 22’ og dets Længde 79° 41 vest, eller 280° 19° öst Greenwich. Sammenligner
man hermed Beliggenheden af delte Punct i Aarene 1725, 1730 og 1771 („Magnet. der
Erde” S. 89—92), saa seer man, at det har en Bevægelse fra Vest mod Ost; betegnes
dette Puncts Afstand fra Polen med &, Længden med /, saa har man

t a À Beregnet. 4
1725 bat 7 CU | eae
1730 | 1913 | 251 54 | 95193 | — 0 31
1771 19 39 | 25997 | 261 59 | +2 52
1858 | 2522 | 28019 | 279 19 | —1 0

Længden A i den næstsidste Rubrik er beregnet efter fölgende Formel:
A = 250° 6' + 15,511 (t— 1725).

Convergentspunet b.
Foruden de i „Magnet. der Erde” S. 93—94 anförte Bestemmelser af dette Punct,

kan dets Beliggenhed endnu i en tidligere Epoche bestemmes af fölgende lagttagelser
(l. c. S. 20, 21, 22, 24):

149

Længden af Swarte Cliff paa Novaja Zemla og af Byen Pustoserskoi har jeg taget
af Admiral Lütkes paa Russisk i 1828 udgivne: „fireaarige Reise i det nordlige lishav i
Aarene 1821 til 1824”. Af de övrige hos Purchas anförte lagttagelser over Misvisningen
har jeg alene kunnet benytte de, som ere gjorte saa nær Norges Kyst, at Længden der-
ved med nogenlunde Sikkerhed kunde udledes. Ved de af Iagttagerne anfårte Breder tår
vel Usikkerheden ikke overstige 10 Minuter. Ved Declinationerne selv kan maaskee Usik-
kerheden stige til et Par Grader. Med alt dette er dog Bestemmelsen af dette Puncts
Beliggenhed i en saa tidlig Epoche af megen Interesse. Ved at forbinde forskjellige af
disse Observalioner parviis, finder man fülgende Beliggenhed af dette Convergentspunct

for Aaret 1608:

Af Nr. a À
2 og 5 9°50 19°51
| 1047 | 1420
er: 1159 | 23
Ca eal PREY 22 44
I 9 45 17 5
sen RO 20 27
Le] ' o '
Middel 10719 19730

Den sandsynlige Usikkerhed af Længden 19° 30° er omtrent 24 Grad, hvilket i
Breden 79° 41’ ikke udgjör mere end 24 Minuter af en Storcirkel.

Paa Reisen i Sibirien i Aaret 1829 gjordes fålgende lagttagelser af Declinationen,
der ere skikkede til dette Puncts Beliggenhed. Nr. 1 er observeret af Dr. Erman, de 5
sidste og .Nr. 10 langs Lena Flodens Bredder, samt Nr. 2 af Lieutenant Due, alle de

ovrige paa Floden Jenisei af mig.

10 | Kuitunskaia .. . 54 15 119 1 — 3 54

TAN MITK OISE nee ons 52 17 121 51 — 1 37
12 | Ivanugikova . .. 58 40 128 9,6 — 0925

13 |"Kreloya. 7 59 44 150 48 fey 7) 1154
14 | Kentinsk..... 60 25,6 132 8 | + 033
15 MINE ee. 63 45 159 14,5 +20
16.| Wakutsk. = me cr 62 2 147 24 + 555

150

Heraf findes folgende Beliggenhed af Punctel b i Aaret 1829, hvor A er reduceret
lil Meridianen igjennem Greenwich, ved Reductionen — 17° 40’.

Af Nr. fa a

4 og 16 8 SB MEET: 53:
5154 AIS as 117 44
Gs lM ily i) ales als
7 13 5 35 114 54
S 017 8 27 111 54
MER 6 45 116 57
SEL 8 22 109 39
se) 7 38 115 50
Middel 757 114°33

Den sandsynlige Usikkerhed af Middelværdien af A er her 2°4’,6, hvilket i Breden
82° 3° kun udgjör 167,8 af en Storcirkel. Jeg har her med Flid valgt en Mængde Iagtta-
gelser i meget forskjellige Breder og Længder, nemlig imellem Brederne 52°47’ og
65° 45’, og imellem Længderne 91° 45° og 147° 24’, altsaa i en Længdeforskjel af 56°39’,
fordi man har indvendt, at man, ved at vælge Iagttagelser i meget forskjellig Beliggenhed
mod Magnetpolen, vilde erholde meget afvigende, eller aldeles modsigende, Resultater. De
i ovenstaaende Tabel forekommende Afvigelser fra Middelværdien ere imidlertid ikke större,
end at de kunne forklares af smaae Usilikerheder i de observerede Declinationer, og
Localvirkninger paa enkelte Puncter, da Bjergformationerne allerede begynde at vise sig i
det ôsilige Sibirien, især langs Lena Flodens Bredder. De to forste turde vel vere de
sikkreste, da de grunde sig paa den störste Basis; imidlertid vil jeg beholde Middelvær-
dien og antage fölgende Beliggenhed af dette Punct for 1829:

= TP ay dhl aay,

Sammenstiller man disse Bestemmelser med den for samme Punct fundne Belig-
genhed i Aarene 1770 og 1805 („Unters. über Magnet. der Erde” S. 93—94), saa vil man
finde, at Lengderne 4, med mindre Afvigelse, end man kunde vente, kunne fremstilles
ved fölgende Formel: 6

1 = 19° 23° + 43,407 (11608) — 0’,076415 (t—1608).

t @ | A | Beregnet. | 4

a | Ce Ose? | o
1608 10 19 | 19 30 1080 ET) 2
1770 | 4 56 | 101 29 103 21 | +1 52
1805 | 438 116 9 112519 Et)
1829 | 757 | 14355 | 116 35 | SER)

Heraf synes at fölge, at delte Puncts Bevægelse mod Ost er retarderende, og

under Forudsætning, at Formlen rigtig udtrykker dets Bevægelse, skulde den ophöre i
Aaret 1892, hvilket, maaskee tilfældigen, sammentræffer med det Tidspunct, da Inclina-

tionen i det vestlige Europa vil naae sit Minimum.

Ligeledes synes heraf at folge, at

dets Afstand fra Jordens Pol er foranderlig, eller at Magnetpolen b har en foranderlig

Intensitet.

Convergentspunet A.

Hertil har jeg anvendt fölgende Iagttagelser paa Skibene Erebus og Terror i Marts

1841 af Capitain Crozier, Lieutenant Philips og Mr. Colter, under Anförsel af Capitain Ross.
(Philos. Transact. 1843, p. 227. Contributions to terrestrial magnetism af Lieut. Colonel

Edward Sabine).

Længde
öst Greenw.

Declinat.

ANDO Fe CI D =
©
or

m © ww
me & bo [=]

or
[=]

2 37

= —
RS D D stat oOo —
Lng me & CI CI
[=] SO a C1 ©

Cr CT CI ST KO RO bo C1

=
wo
12
de

|
|
|
|
|
|

aK SE ar ap

m mm

= © © = CO D © ©
— Oo > no

D ona I GI

Af disse findes folgende Beliggenhed af dette Punct i Marts 1841 :

Af Nr.

[4 À
| Le] ’ o !
1 og 8 - 21° 6 137 15
Er 94 11 134 52
Be 21 30 132 20
yes 19 28 133 39
Middel 21 34 134732'

Paa Briggen Pagoda anstilledes i Marts 1845

1846, p. 375—376).

folgende Iagttagelser (Philos. Trans.

Ni Brede | Les Declinat.
1 62210) 72°26 46 1
2 —62 46 76 50 50 37
3 | "60 44 85 20 47 19
| 6105 91 26 49 28
5 TMS 91 43 49 2
6.) ©6013 95 15 44 55
Ta) gar 112 47 17 9
8| — 46 52 115 54 12 2

Af disse findes fölgende Beliggenhed af Punctet A i Maris 1845:

Af Nr. a 1

o r
1 og 5 21°52 135 13
2 — 6 21 10 150 51
3 — 8 20 26 150 1
4—7 21 27 129 44

o ' o 4 7
Middel 21 9 151 27

I nedenstaaende Tavle ere disse Bestemmelser sammenstillede med de for samme
Punct tidligere i „Magnet. der Erde” S. 82 og 85 angivne.

ID SE I ENS SES

t a Es Beregnet. A
1642 18 55’ 146 29' | 146 17 017
1773 20 14 136 53 | 137 30 0/37
1841 21 34 154 52 | 132 56 1636
1845 21 9 151 28 152 40 + 1 12

Dette Punct bevæger sig altsaa fra Øst mod Vest, og dets Længde kan fremstilles
ved fålgende Formel:
1 = 146° 17° — 4’,0238 (t—1642).

Convergentspunct a.

Dette Puncts Beliggenhed i Marts 1842 har jeg bestemt ved fölgende Iagttagelser
paa Skibene Terror og Erebus (Philos. Trans. 1844 p. 150 og 140, contributions to terrestrial
magnetism by Lieutn. Colonel E. Sabine).

1842.

Marts 2

2
— 2
— 27

2
2

|
Lengde

6st Greenw.

o
257 50
268 40
212 20
276 15
279 50
282 0
268 7
280 54

findes fölgende Beliggenhed af Punctet a i Marts 1842:

ae
12
ara an =
m po RO Eten
D vı O1 OO wa

Qt
>

Nr. 7 og 8 ere observerede paa Erebus, de foregaaende paa Terror.

Af Nr. [7 À
|

Zu, | ar
1 og 4 fe aes | 212 31,5
5 — 6 13 58 (1721945, 7
D 5 15 51 | 220 50,5
7 — 8 13 50 (2198555

VEN BEER
Middel 13 53 | 216 26

Af disse

Forbinder man denne Beliggenhed med de i „Untersuchungen” S. 84 anförte ældre

Beslemmelser, saa finder man, at Længden / af dette Punct kan udtrykkes ved folgende

Formel:

1 = 287° 42’,6 — 16°,459 (1 —1586).

Den giver fölgende Resultater :

1586
1670
1774
1842

287 0
265 26
237 14
216 26

Beregning.

987 45
264 40
256 8
217 27

40 43
— 0 46
=" 16

101

Dette Punct bevæger sig altsaa ligeledes fra Øst mod Vest.

For at give en lettere Oversigt over Beliggenheden af disse fire Puncter i for-

skjellige Epocher imellem Aaret 1600 og nærværende Tid, har jeg reduceret Længden til
folgende Tidspuncter:

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind.

t B b A | a
1600 217 47 13° 31 148 6 À 985 52
1700 | 245 58 75 9 141 24 256 22
1800 269 27 111 20 134 42 | 998 56
1850 282 94 119 53 131 21 | 215 13

Uagtet Længden af Magnetpolerne, der frembringe disse Convergentser, kan være
flere Grader forskjellig fra Convergentspuncternes Længde, især ved de to svagere Poler
b og a, saa er dog af det Foregaaende uomtvisteligt beviist:

4) At begge de nordlige Poler B og b bevæge sig fra Vest mod Öst, den svagere
Pol b med en betydelig stôrre Hastighed, end den stærkere B.

2) At begge de sydlige Poler À og a bevæge sig à modsat Retning, nemlig fra Øst
mod Vest, den svagere Pol a ogsaa her med en betydelig större Hastighed, end
den stærkere A.

3) Da Convergentspuncternes Afstand fra Jordens Pol («) er fundet forskjellig i de
forskjellige Aar, og denne Forandring ikke er aldeles uregelmæssig, især ved de
to nordlige Puncter, saa kan dette give Formodning om, at de tilsvarende Polers
Afstand maaskee ogsaa er foranderlig. Dog kunde delte muligen ogsaa forklares
af Forandring i disse Polers relative Styrke, tildeels ogsaa deraf, at de Puncter,
paa hvilke Observationerne ere gjorte i de forskjellige Epocher, ikke ere de
samme.

Af disse Polernes Bevægelser kunne alle de bekjendte Secularforandringer i
Declinations- og Inclinationssystemet forklares, og sandsynlige Forandringer i Intensitets-
systemet forudsees, hvilket "senere skal vises.

Da enhver Magnetpol, som ovenfor bemærket, maa have en Modsætning, d. e. en
Pol af modsat Navn, og man ved en Magnetaxe i Physiken forstaaer en Linie, som for-
binder de modsatte Poler, og i hvilken de modsatte Kræfter i de hinanden berörende
Moleculer i en sammenhængende Kjæde holde hinanden i Ligevægt, saa har jeg fundet det
rimeligt at antage de to stærkere Poler À og B som Endepuncter af Jordens ene Magnet-
axe, og de to svagere a og b, der tillige udmærke sig ved en betydelig hurtigere Bevæ-
gelse, som Endepuncterne af en anden Axe. Om disse Polers Bevægelse er en Rotation
om Jordens geographiske Poler, eller om Axerne blot have en oscillerende Bevægelse i
et Plan eller i en krum Flade, hvilket synes at antydes af Bevægelsen af Punctet b, er
noget, som först fortsatte Iagltagelser i et kommende Seculum kan afgjöre.

155

Hr. Geheime-Hofraad Gauss har i sin fortræffelige Undersögelse af Jordens mag-
neliske System anvendt Benævnelsen Magnetpol paa et fra ovenstaaende ganske forskjel-
ligt Begreb. Ved Jordens Magnetpoler forstaaer han nemlig de to eneste Puncter, paa
Jordens Overflade, hvor Resullanten af Jordens magnetiske Kræfter falder sammen med
Verticallinien, altsaa hvor Inclinationen er = + 90°. Denne Benævnelse har mere en
geometrisk end en physisk Betydning. Hvert af disse Puncter maa nemlig ligge etsteds
imellem begge de eensnævnede Poler i samme Halvkugle, og nærmere ved den stærkere
end ved den svagere Pol. Forandre de physiske Poler deres Beliggenhed eller Intensitets-
forhold, saa maa ogsaa dette Punct, som er afhængigt af hine, forandre sit Sted. Dette
Begreb lader sig desuden ikke anvende paa en naturlig Magnet, der har en uregelmæssig
Overflade, ja man kan give en Magnets Endeflader en saadan Form, at der paa hver af
disse findes uendelig mange Puncter, hvor Resultanten er normal til Overfladen. Paa en
cylindrisk kunstig Magnet af Slaal ligge de geometriske Poler omtrent i Midten af Ende-
fladerne; men der gives ogsaa lo paa Axen lodrelte Gjennemsnit nær Endefladerne, i
hvilke ogsaa Resultanten i ethvert Punct er lodret paa Cylinderens Sideflade. Naar man
har sagt, at jeg har feilet ved at tillægge Jorden fire magnetiske Poler, da den kun har
to, saa er delle en aldeles tom Ordstrid, idet vi tale om aldeles forskjellige Ting. I det
Yde Hovedstykke af mit Værk om Jordmagnetismen har jeg klart udtalt, hvad jeg forstaaer
ved Jordens Magnetpoler, og adskilt disse fra Convergentspuncterne, samt sögt at be-
stemme hines Beliggenhed af disses. Som physisk Problem betragtet fortjene de physiske
Poler mere vor Opmærksomhed, end de geometriske, da de forholde sig til hinanden som
Aarsag til Virkning.

Jeg skal nu sôge at vise, hvorledes man af disse Polers forandrede Beliggenhed
kan forklare de af lagllagelserne bekjendte Forandringer ved Declinations- og Inclina-
tionssystemet. I Aaret 1600 gik der en isogonisk Linie for Declinationen 0° fra Kysten
af Sydamerica omtrent 60° vestenfor Gr. mod Nordost forbi Oen Flores, noget åstenfor
Ostkysten af Island, skar igjennem Norges Kyst ved den 69de Bredegrad, drejede sig
derpaa mod Ost igjennem Lapland, gik mod Syd igjennem Finland og den Finske Bugt,
det éstlige af Europa og Middelhavet, gjennemskar Afrikas Nordkyst omtrent i Længden
14° öst Gr., hvorfra den med en Böjning gik igjennem den vestlige Deel af Afrika til det
gode Haabs Forbjerg. (See Kartet Nr. I i Allasset til mine ,Untersuchungen*). Denne
mod Nord slultede Curve indeslulter den störste Deel af Europa og af det nordlige, samt
hele det sydlige Atlanterhav, hvor Declinalionen var östlig. Paa denne Tid laae Conver-
gentspunctet b i Meridianen 13° 31° Ost Gr. og Polen eller Convergentspunctel B i Meri-
dianen 217° 47’; fölgelig maa denne have formindsket saavel den östlige Declination nær
Norges Kyster, som den vestlige henimod Novaja Zemla, og altsaa bragt Convergents-

punctet b noget vestligere end Polen b. Dennes Længde kunne vi derfor antage for 15
20*

til 20 Grader öst Greenwich eller omtrent i Meridianen af Stockholm, ved hvilken Belig-
genhed den foraarsagede den dsllige Declination i den störste Deel af Europa og den åst-
lige Deel af det nordlige Atlanterhav, samt den vestlige Declination i det hvide Hav og
det vestlige Sibirien. Polen a laae omtrent i Meridianen 284° dst Gr., altsaa lidt vestenfor
Ildlandet, og frembragte den östlige Declination i det sydlige Atlanterhav. Efterhaanden
som Polen b bevegede sig mod Ost, drev den det vestlige System i Ishavet og det Rus-
siske Rige foran sig mod Sydost, og det östlige System i Europa fulgte efter mod Nord-
ost, hvor det udvidede sig lige til Nordpolen og omsluttede hint, der nu gjenfindes i det
östlige Sibirien imellem Baikal-Söen og Øen Sachalin i det stille Hav. Man sammenligne
hermed Kartet Nr. IV for Aaret 1770 i min Atlas, samt medfölgende Kart over Misvis-
ningen, construeret efter lagltagelser imellem Aarene 1810 og 1830. lagttagelserne i det
nordlige Europa og den største Deel af Sibirien ere af mig selv; langs Ob Floden af
Erman, i det nordöstllige Sibirien og det dertil stödende Ishay af Wrangel og Anjou; fra
Chinas Nordgrendse til Peking af Astronomen Fuss; fra Kamtschatka til Nordvestkysten af
Amerika af Erman, Liitke og flere.

I Aaret 1600 var Declinalionen 0° ved det gode Haabs Forbjerg, vestlig i det
sydlige Indiske Hav, formedelst Beliggenheden af Polen A i Meridianen 148°; östlig i det
sydlige Atlanterhav indtil noget vestenfor Ildlandet formedelst Beliggenheden af Polen a i
Meridianen 284° (Kartet Nr. I i min Atlas). Men eftersom Polen a bevægede sig mod
Vest, fulgte det dstlige System i det sydlige Atlanterhav efter; den sydôsilige Green af
Isogonen for 0° forenede sig med den sydvestlige Green ved Amerika. omtrent i Paral-
lelen 30° nordlig Brede, saa al den nordlige Deel af det östlige System i Begyndelsen
var omsluttet af en i sig selv tilbagelöbende Curve, hvis vestlige Green (Omkreds) i Aaret
1660 gik igjennem Paris, 1657 igjennem London, den sydlige noget für 1628 igjennem
Danzig og Königsberg (see Tab. 1 over Misvisningen, i mine „Untersuchungen”). Imedens
Sydpolen a bevægede sig mod Vest, fulgte det vestlige System i det sydlige Indiske Hav
efter, og indtog det dstlige Systems Plads i det sydlige Atlanterhav, idet dette System
bevægede sig mod Sydvest. Omkring Meridianen 230° öst Gr. noget norden- og sönden-
for Æqvator er der Spor lil, at der får Aaret 1600 har været et lidet afsluttet System af
vestlig Declination; thi William Cornelisen Schouten fra Horn fandt paa Paaskedagen den
3die April 1616 i sydlig Brede 15? 12° og omtrent i ovenanfårte Længde Declinationen
= 0° (,Untersuchungen” S. 27—28). Paa denne Tid maa Polen a omtrent have ligget i
Meridianen 283°, og Polen À i Længden 149°. Den förste vilde alene have foraarsaget
en stærk vestlig, den sidste en östlig Misvisning paa delte Punct, hvilke have ophævet
hinanden. Dette lille vestlige System, omgivet af en i sig selv tilbagelôbende Isogone for
0° Declination, er ved den paafölgende vestlige Bevægelse af Polen a gaaet over til et
Minimum af östlig Declination, i hvilket Formen af Curverne er nöjaglig den samme, som

ir det vestlige System i Omegnen af Jakutsk i Sibirien. Paa Kartet Nr. V for 1710 i min
Atlas finder man dette Systems Minimum omtrent = 1° östlig i Meridianen 128° vest Gr.;
paa Kartet Nr. IV er Minimum omtrent = 2° östllig i Meridianen 120°; paa det nyeste
hermed fölgende Kart omtrent for 1820 er Minimum omtrent = 4° öst i Meridianen 108°
vest Ferro eller 125° 40' vest Gr. Dette System synes altsaa i et Par hundrede Aar næsten
at have beholdt sin Plads uforandret, ligesom det tilsvarende vestlige System i det dstlige
Sibirien fra 1770 til vor Tid, men at have efterhaanden gaaet over til stårre åstlige Decli-
nationer, hvilket let lader sig forklare af begge de sydlige Polers Bevægelse mod Vest
med meget forskjellig Hastighed.

Ved Slutningen af den Liste over Declinationen i Nordamerica, som Prof. Elias
Loomis har leveret i Silimans „American Journal”, Vol. XXIX, 1840, S. 41—46, siger
han (S. 47): „De almindelige Slutninger, hvortil jeg i min foregaaende Afhandling kom,
ere fuldkommen bekræftede ved de foranförle lagttagelser. De tilkjendegive alle en til-
bagegaaende (åsllig) Bevægelse hos Naalen, hvilken begyndte overalt saa tidlig som 1819,
og paa nogle Steder maaskee saa tidlig som 1793. Den nuværende aarlige Forandring er
omtrent 2 Minuter i de sydlige, 4 Minuter i de mellemste og vestlige Stater og 6 Minuter
i Staterne i Ny-England.” Men i Aaret 1819 laae Polen B i Meridianen 274° ost Gr.,
altsaa 4 Grader vestenfor Meridianen igjennem Florida, og formedelst dens Bevægelse af
1 Grad aarlig mod Ost maatte den foröge den östlige Declination i de vestlige Stater, og
formindske den vestlige i de nordåstlige, og denne Forandring maatte naturligen være
större i de nordlige ved Magnetpolen nærmere Puncter.

Inclinationens Forandringer i den nordlige Halvkugle kunne ligeledes forklares af
de nordlige Polers Bevægelse mod Ost. Polen b laae i Aaret 1600 omtrent i Meridianen
af Stockholm og frembragte i hele Europa en slörre Inclination, end i vor Tid; den stær-
kere Pol B nærmede sig langsomt, og vilde altsaa forôget Inclinationen; men da Polen b
hurligere fjernede sig, vilde dette formindske den. Denne sidste Virkning maa imidlertid
være bleven opvejet af den stærkere Pols Tilnærmelse, hvorved et Maximum indtraadte
imellem Aarene 1670 og 1680, da Polen b var kommen til Meridianen 56° og B til Meri-
dianen 2384”. Fra Aaret 1680 har Inclinationen aftaget i Europa, idet Nordpolen b fort-
sætter sin Bevægelse mod Ost i Sibirien; men da den stærkere Pol B nærmer sig til
Europa, saa bliver denne Aftagelse aarlig mindre, indtil et Minimum vil indtræffe mod
Enden af nærværende Seculum. Derimod tiltager Inclinationen i det ôsllige Sibirien for-
medelst den åstlige Bevægelse af Polen b, aftager i hele Nordamerica, formedelst samme
Bevægelse af den stærkere Pol B, der fjerner sig.

Jeg skal endnu vise, hvorledes det forholder sig med Inclinationens Forandring i
den sydlige Halvkugle paa nogle faa Puncter, hvor man har en tilstrekkelig Række af
Iagttagelser, til deraf at udlede nogenlunde tilforladelige Resultater.

Gode Haabs Forbjerg.

Brede = — 33° 55‘, Længde = 18° 4’ öst Gr.
N | 1 | t re 1
re ta ka 4
i a Observeret. | Beregnet. 2 : a
1| La Gailte: 10175132 —43 0 | 45056), 036 1750 | —8,2640
2 Bayly. 1772,88 | — 45 37 — 45 49,25 | — 12,25 1760 — 7,9075
3 id. 1776,83 | — 46 50,8 | — 46 18,74 | -+ 11,06 1770 — 7,5502
4 id. 1780,51 | — 46 45,5 | — 46 45,59 | + 1,91 1780 — 7,1929
5 | Freycinet. | 1818,29 | — 50 47,3 | — 50 48,75 | — 1,45 1790 — 6,8556

i—— 42°37',73 — 819991 (t 1751) +.0',017864 (t—1751)2.
Nr. 4 er observeret i False-Bay, de övrige i Table-Bay. Den sydlige Inclination
tager altsaa her meget stærkt til, dog med aftagende Hastighed, saaledes at den aarlige

Forandring efter disse Formler i 1850 kun skulde vere di = — 4’,6918.

Rio Janeiro.

Brede = — 22° 53‘, Længde = 45° 15! vest Gr.

Nr lagtt 9 t : A t di
i MANS a Observeret. Beregnet. !
1| La Caille. | 1751,09 | —20 0 |—19°5624 | + 3,76 1750 | -+4,6578
2 Rümker. 1821,54 | —15 25,6 | — 14 40,58 + 45,22 1760 + 4,6097
3 | King. 1822,75 | —14 3,8| —14 35,06 | — 31,26 1770 | +4,5616
4 Lütke. 1827,00 | —14 35,2 | — 14 16,72 +- 18,48 1780 + 4,5155
5| Erman. | 185035 | —13 38,9 | —14 235 | 923,45 | 1790 | + 44654
6| Hagerup. | 183411 | —14 11,0 | —13 46,35 | +2465 | 1800 | + 4,4973

i= — 19° 56,64-+ 1,6530 (¢ 1751) —0',0024065 (*—1751)?.

Disse Iagttagelser stemme ikke godt overeens, hvilket deels kan have sin Oprin-
delse af Instrumenternes Ufuldkommenhed, deels af Localvirkninger, da det neppe kan
antages, at alle ere udférle paa samme Punct. Imidlertid er det klart, at den sydlige
Inclination her tager af. Under Forudsætning, at ovenstaaende Formel angiver et rigtigt

Resultat, skulde den aarlige Forandring i 1850 vere 41 = + 4,1769.

Valparaiso.
Brede = — 29°58‘, Længde = 81° 54’ vest Gr.
i 1 i
Nr. lagitager. : Observeret. | Beregnet. a
| Le] L o ’ '
Malaspina. | 1793,22 | — 44 57,7 | — 44 36,12 + 21,58

2 Vancouver. | 1795,23 | — 44 15,0 | — 44 20,55 — 5,55

5 Lütke. 1827,17 | — 59 56,4 | — 40 26,92 — 50,52

4 King. 1850,09 | — 40 20,5 | — 40 5,48 | + 15,02

i= — 449 59,75 + 7,3401 (t -1790).
Otaheiti, Point Venus.
Brede = — 17° 29’, Længde = 210° 95! st Gr.
N Tagtt t | i 4 t i

5 SEE Observeret. | Beregnet. A
1| Bayly. | 1773,66 | —29°43 | —29°4918| — 618 1770 | —0,2670
Dl Sid: 1774,36 | —2959 | —29 49,58 | + 9,62 1780 | —0,3247
3 | id. 1777,95 | — 29 47 — 29 50,47 — 5,47 1790 — 0,5825
4 Duperrey. | 182555 | —50 5 — 50 10,60 — 7,60 1800 — 0,4400
5 Erman. 1850,70 | — 50 29,5 | — 30 15,00 + 14,50 1810 — 0,4977
6 Fitzroy. 1835,87 | — 50 14,5 | — 50 18,26 — 3,76 1820 — 0,5554
7 Belcher. 1840,54 | —30 18,1 | — 50 21,21 — 3,11 1830 — 0,6131

i = — 29° 48,16 — 0',26698 (c—1770) — 0-,002884 (€—1770)2.

Conception.
Brede ——56°57', Længde = 287° 5' st Gr.
Feuillée. 14 Febr. 1710. —55° ag Katie Ataweles 2/5
Lütke. 5 Marts 1827. —45°52 = z :
Coquimbo.
Brede — — 29° 55‘, Længde — 288° 44’ dst Gr.
Feuillée. 20 April 1710. —47°25/

| Aarlig Aftagelse — 5'04.

Malaspina. 28 April 1795. —40 26,75

160 —

At den sydlige Inclination stærkt tillager paa det gode Haabs Forbjerg er en
nalurlig Fölge af den vestlige Bevægelse af Polen A, hvorved den nærmer sig lil dette
Punct. At den aftager i hele Sydamerica er en Fülge af Bevægelsen af Polen a i samme
Retning, hvorved den fjerner sig fra Sydamerica. Convergentspunctet a laae i Aaret
1770 i Længden 237°, i Aaret 1840 i Længden 218° öst Gr., og da Længden af Sydpolen
a ikke kan være meget forskjellig fra Convergentspunctets Længde, saa har den sidste i
dette Tidsmellemrum nærmet sig til Meridianen 210° 25‘, i hvilken Point Venus paa Otaheili
ligger, og derved lidet foröget den sydlige Inclination.

Paa begge Sider af den Meridian, i hvilken en Magnetpol ligger, danner enhver
Isokline en Bugt, hvorved den nærmer sig til den modsatte Pol; de Linier, som betegne
en nordlig Inclination, nærme sig omkring den Meridian, hvori en Nordpol ligger, til Syd;
de som betegne sydlig Declination nærme sig i den Meridian, hvori en Sydpol ligger,
mod Nord. Da der ere to Nordpoler og to Sydpoler, og disse bevæge sig med forskjellig
Hastighed, saa har enhver Isokline to saadanne Bugter, som forandre deres Beliggenhed
og Form i Aarenes Löb; disse Linier have altsaa en bölgeformig eller slangeagtig Bevæ-
gelse, Den Isokline, som hörer til Inclinationen 0°, og som man har kaldet den magne-
tiske Æquator, fordi den deler Jordens Overflade i to Segmenter, i hvilke Inclinationen
har modsat Navn, og som er omtrent i lige Afstand fra de nordlige og sydlige Magnet-
poler, har-saaledes fire saadanne foranderlige Bugter eller Böjninger mod Nord og Syd;
og i Grunden er dette Tilfældet med flere af de nærmest liggende, skjönt mindre idjne-
faldende. I mine „Untersuchungen” o.s.v. har jeg fra S. 47 til 61 bestemt Beliggenheden
af noget over 70 Puncter af denne Linie af Iagttagelser imellem 1768 og 1795, saa at
- den ved disse bestemte magnetiske Æquator omtrent maa gjælde for Aaret 1780. Istedet-
for de tre i Tabellen S. 61, grundede paa lagtlagelser af Dr. Horner paa Krusensterns
Reise, hvilke paa Grund af Naalens slelte Afveining maa udelades, skal jeg tilfüje fålgende
4 Bestemmelser af Bayly paa Cooks tredie Reise (Astronom. observations etc. p. 303-307)
i Skibet Resolution:

Tegnet + betyder nordlig Brede og östlig Længde, Nulpunctets Brede er bestemt
paa samme Maade, som er forklaret i ,Untersuchungen” S. 47.

Af nyere Observationer imellem Aarene 1822 og 1830 har jeg udledet fölgende

Coordinater af forskjellige Puncter i denne Linie, som altsaa kan antages at gjælde for
Aaret 1827.

Paa et Kort over en Zone fra 30° nordlig til 30° sydlig Brede med parallele
Meridianer, 10 Grader af Æqualor paa en Decimallomme, har jeg afsat alle de Observa-
tioner over Inclinationen fra + 50° til — 50° af de i ovenstaaende Tabel anförte lagt-
tagere, som laae indenfor denne Zones Grendser, og derpaa optrukket Isoklinerne for
hver 10de Grad, samt tillige igjennem de i Tabellen anförte Breder af Nulpunctet den
magnetiske Æquator for 1827; ligeledes den magnetiske Æquator for 1780 efter de i
„Untersuchungen” S. 47-61 samt de fire af Bayly’s Iagttagelser imellem 1776 og 1780
ovenfor anförte Coordinater. Disse to Linier har jeg overfört paa det medfölgende Kort
over Misvisningen for Aaret 1820; den punclerede Curve betegner den magnetiske Æqua-
tors Beliggenhed i Aaret 1780, den anden dens Beliggenhed i Aaret 1827. Heraf seer
man, at disse to Linier have 4 Overskje@ringspuncter: 1) I Meridianen 10° vest Ferro
omtrent 10 Grader östenfor Kysten af Brasilien. 2) Omtrent i Meridianen 120° öst Ferro
nordenfor Sumatra, 3) I Meridianen 147° vest Ferro. 4) I Meridianen 117° vest Ferro.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 21

162

Imellem Puncterne 1 og 2 er den 'magneliske Æquator steget mærkelig mod Nord; imellem
2 og 3 har den bevæget sig noget mod Syd ; imellem 3 og 4 igjen steget noget mod
Nord, og imellem 4 og 1 alter bevæget sig mod Syd.

For at vise, at disse Forandringer i denne Isoklines Form ogsaa lader sig forklare
af de 4 Magnetpolers Bevægelse, skal jeg her anföre de 4 Convergentspuncters Belig-
genhed mod Meridianen igjennem Ferro i Aaret 1780 og 1827, hvilke ikke kunne afvige
meget fra Polernes sande Længde.

Aar B | b TAN

1780 | ras loss, iz en 107755

1897 BEES | +134 24 | +162 9 | — 120 48
| |

Idet Sydpolen A i delte Tidsrum har bevæget sig mod Vest fra Meridianen 165°
til Meridianen 162°, har den nærmet sig til Afrika, og derved trykket Isoklinen mod Nord
imellem Puncterne 4 og 2, hvilket end mere er befordret ved Bevægelsen af Nordpolen
b, der har bevæget sig mod Ost fra Meridianen 123° til Meridianen 134°. Af begge
disse Bevægelser af Polerne, især den sidste, er Linien for 1827 bleven trykket noget
mod Syd, og har faaet en Böjning mod Syd imellem Meridianerne 120° og 155°. Ved den
vestlige Bevægelse af Sydpolen a fra Meridianen 108° vest til 121° vest er den magne-
tiske Æquator bleven trykket lidet mod Nord imellem Skjæringspuncterne 3 og 4, og af
samme Aarsag er den steget mod Syd imellem Skjæringspuncterne 4 og 1.

I Aaret 1780 gjennemskar den magnetiske Æquator i Afrika Jordens Æquator i Meri-
dianen 40° ost Ferro under en Vinkel af omtrent 20° 24’, i 1827 i Længden 24° og under en Vinkel
af omtrent 30°58’. Dette Skjæringspunct, som Arago kalder den magnetiske Æquators
opstigende Knude, har altsaa i disse 47 Aar bevæget sig 16 Grader mod Vest. Heraf har
han sluttet, at denne hele Linie har en translatorisk Bevægelse fra Øst mod Vest (Annales
de Chemie et de Physique T. 30, p. 351). Den nedstigende Knude laae i Aaret 1780 i
Meridianen 152° 24° vest Ferro, og i 1827 i Meridianen 164° 46‘, og har saaledes ogsaa
bevæget sig mod Vest omtrent 12 Grader. Men at denne Gisning af Arago er feilagtig,
indlyser af disse Liniers forandrede Form. Desuden ere der andre Puncter i denne Iso-
kline, som have bevæget sig i modsat Retning, hvilket sees af folgende Sammenstilling :

Aar. Ost Ferro. er | Öst Ferro, Nordligste Vest Ferro. SALE

1780 +193 30 | +8° 0 24143507 15823010 [22130 10 le SD!

1827 +153 80 | +6 24 46090, A 27 0 — 193.6, 10 200
Bevægelse ôstlig | +10” 0 1170 +654

Arago anlager med Morlet (l. c. p. 353), at man af denne den magneliske Æqua-
tors formeentlige translatoriske Bevægelse mod Vest kan forklare alle Forandringer af
Inclinalionssystemet. Thi, hedder det: „si l’on appelle latitude magnétique d’un point, la
„distance angulaire de ce point à la ligne sans inclinaison, mesurée sur le méridien mag-
»nétique, considéré comme un grand cercle, on trouvera en général, suivant Mr. Morlet,
„que l’inclinaison de l’aiguille diminue là, où le mouvement de translation de l'équateur
„tend à diminuer la lalitude magnétique; et qu’elle augmente, au contraire, partout où
„la latitude magnétique s’agrandit.”*) Ved den magnetiske Meridian, paa hvilken den
saakaldte magnetiske Brede skulde maales, maa man forstaae den Curve, som en Magnet-
naals Middelpunct vilde gjennemlôbe, naar man bevægede den i saadan Retning, at Naa-
lens Retning overalt var Tangent til Trajectorien. Men denne Curve er hverken lodret
paa den magnetiske Æquator og heller ingen Storcirkel; og hvorledes den magneliske
Brede skulde maales paa denne uregelmæssige Curve er mig uforstaaeligt. A. troer endog,
at muligen Declinationens Forandringer kunne forklares af denne den magnetiske Æqua-
tors formeentlige tilbagegaaende Bevægelse. I Arago's samtlige efterladte Værker 4de Bind
(Tydske Udgave af Dr. Hankel, S. 429) yltrer han dog, at man nu antager, at denne
Bevægelse af den magnetiske Æquator er forbunden med en Formforandring. Denne
Morlets Forklaring over Aarsagen til Inclinationens Forandring over hele Klodens Overflade
oplyser i Grunden aldeles Intet. To Isokliner, der höre til forskjellige Inclinationer, kunne
ikke skjære eller beröre hinanden i noget Punct; thi i et saadant Punct maatte Inclina-
tionen have to forskjellige Værdier, hvilket er umuligt. Naar altsaa en saadan Isokline
forandrer sin Beliggenhed eller Form, saa maae de nærmest liggende undergaae en lig-
nende Forandring, og saaledes fremdeles igjennem hele Systemet. Hvad enten den
Isokline, hvis Forandringer man har undersøgt, hårer til Inclinationen O? eller til hvilken-
somhelst anden Vinkel, saa har man blof sagt, at den ene forandrer sig, fordi en anden
forandrer sig. Men Spörgsmaalet er, hvad er Aarsagen til denne Forandring saavel hos
den ene som hos den anden?

Uagtet nu Hr. Arago har anerkjendt, at Isoklinerne forandre deres Form, og
uagtet denne Formforandring er Aarsagen til, at de to Knuder have bevæget sig mod
Vest fra 1780 til 1827, imedens andre Puncter i denne Isokline have bevæget sig mod
Ost, og uagtet man af denne undulatoriske Bevægelse ligesaalidt kan slutte sig til en
translatorisk Bevægelse, som af den bålgeformige Bevægelse paa Overfladen af et stille-
staaende Vand, i hvilket man kaster en Steen, til en progressiv Bevægelse i Vandpartik-
lerne, saa har dog Hr. Academiker A. T. Kupffer i Petersburg i 1827 (den Gang Professor

=) Imidlertid tilstaaer han, at der findes flere Steder, f. Ex. Teneriffa, Ny-Holland og flere, som ere
Undtagelser fra Regelen.
21+

164

ved Universitetet i Kazan) i en Afhandling i Ann. de chimie et de physique T. 35, p. 231,
tiltraadt denne af Arago og Morlet fremsatte låse Gisning om den magnetiske Æquators
translatoriske Bevægelse mod Vest, og den deraf udledede Aarsag til ikke alene Inclina-
tionens, men endog Declinationens Forandringer (p. 235). Ja han er endog kommen til-
bage til denne uholdbare Forklaring i Nov. 1853 i en Tilsats til et Brev fra mig, aftrykt
i Bulletin de la Classe physico-mathématique de l’Acad. Imp. des sciences de St. Peters-
bourg T. XII. Nr. 16, 17, S. 270. Iblandt flere ligesaa uholdbare Paastande i den oven-
omtalle Afhandling af 1827 forekommer ogsaa den, at han vil benægte Tilværelsen af det
vestlige Declinationssystem imellem Baikal Söen og Öen Sachalin i det stille Hav, uagtet
dets Tilværelse er beviist ved Iagttagelser af Islenief i 1768 og 1769, af Billings i 1788,
af Baron Wrangel i 1820, af Due og Erman i 1829, og af Fuss i 1831. Ligeledes vil
han benægte Tilværelsen af Magnetpolen b i det nordlige Ishav, fordi Wrangel og Anjou
der have paa Ishavet iagltaget betydelige åstlige Declinationer. Disse Indvendinger vise
alene, at Hr. K. den Gang kun har havt et overfladisk Bekjendtskab med den hele Masse
af ældre Iagttagelser over de magnetiske Phænomener, saavelsom til mine paa samme
grundede Undersågelser.

Gauss's fortræffelige Undersøgelse har, stôltet paa theoretiske Principer af de for-
haandenværende Iagttagelser, udledet Formler, som indeholde visse Constanter, ved hvilke
man kan beregne Størrelsen og Retningen af den magnetiske Resultante for ethvert Punct
paa Jordens Overflade for en vis Epoche. Men Formlerne kunne ej give Resultaterne
nöjagligere, end de Iagttagelser, hvoraf Constanterne ere udledede. Da lagttagelser mang-
lede i mange Regioner, hvor man ikke kunde undvære dem, især i den sydlige kolde
Zone, saa maatte man söge vilkaarligt at gjeltg saadanne. Fölgen heraf er, at den
Gaussiske Theorie har udslettet Systemets Duplicitet i Nærheden af Sydpolen. Hvor meget
de beregnede Curver afvige fra Sandheden, kan man see af Sabines „Contributions to
terrestrial magnetism” i Philos. Trans. for Aaret 1844 Plate XIII, hvor de af Rosses Iagt-
tagelser og af Gausses Formler beregnede isodynamiske Linier ere sammenlignede. Con-
stanterne gjælde desuden kun for en bestemt Epoche, og maae fålgelig for folgende Aar
udledes af nye Iagttagelser.

Den oprindelige Aarsag til disse Forandringer i Jordens magnetiske System maa
vel være en Virksomhed af mægtige (maaskee electro-galvaniske eller thermo-electriske)
Kræfter i Jordens Indre. Den næste Fölge af denne Virksomhed er Forandringerne i
Beliggenheden, og maaskee i Intensiteten af de fire magnetiske Regioner, Middelpuncter
eller Poler (hvad man vil kalde dem). Disse kunne bestemmes ved Iagttagelser. Disse
Kræfter synes ogsaa at være Hovedkilden til Polarlyset, som har sit Udspring fra disse

165

Puncter, fornemmelig fra Puncterne B og A. En større eller mindre Virksomhed i disse
Kræfter frembringer paa een Gang Lysphænomenet og Uroe i de magnetiske Apparaters
Stand, saavelsom Polarlysets forskjellige Perioder, i hvilke det er hyppigere, eller næsten
forsvinder. Vil man altsaa haabe at nærme sig til den förste Aarsag, maa man anerkjende
disse fire Puncters Tilverelse, og af fortsatte Iagttagelser forfolge deres Bevægelse. Dette
er den eneste Vej, paa hvilken man kan haabe at nærme sig til Gaadens Lösning. Efter
min Formening er dette et af de interessanteste Problemer i Jordens almindelige Physik.

Slutningsbemærkning.

Da det er vanskeligt af de i foranstaaende Undersågelse fundne fire magnetiske
Convergentspuncters Bevægelser at faae en anskuelig Forestilling om Magnetaxernes Bevæ-
gelser og Beliggenhed i forskjellige Tidspuncter, saa skal jeg endnu tilföje folgende
Bemærkninger. Forestiller man sig en ret Linie imellem Magnetpolerne A og B som en
Magnetaxe, saa vil en Perpendiculær fra Jordens Middelpunct paa denne Axe træffe Jor-
dens Overflade i et Punct, som jeg vil betegne med C, hvis foranderlige Beliggenhed for
forskjellige Tidspuncter saaledes kan bestemmes. Er & Afstanden af Polen B fra Jordens
Nordpol, A deres Længde öst Greenwich, «’ Afstanden af Polen A fra Jordens Sydpol,
4‘ dens Længde, og betegnes Jordens Nordpol med P, saa er i den sphæriske Triangel
BPA Siden PB =— «, PÅ = 180° — «‘, den mellemliggende Vinkel BPA—2— 4. Heraf
beregnes den tredie Side BA=y, samt Vinklerne PBA og PAB. Betegnes Axens Excen-
tricitet med &, saa er, naar Jordens Radius antages som Eenhed, <= cos(iy). I Trian-
gelen PAC ere Siderne PA — 180? — «‘, AC=%y og den mellemliggende Vinkel PAC
bekjendte, hvoraf findes Siden PC og Vinklerne APC, samt PCA. Længden af Punctet C
er dd = 4 + APC — y, dets Afstand fra Nordpolen PC og dets Brede = 90° — PC =g.
Da Magnetaxen ligger i det Plan, som kan lægges igjennem Puncterne À, C, B, saa er
180°—PCA—6 den Vinkel, som dette Plan danner med Meridianen igjennem C mod Ost.
Paa samme Maade kan Beliggenheden af den svagere Magnetaxe ab bestemmes.

Omendskjönt Convergentspuncternes Beliggenhed er noget forskjellig fra de egent-
lige Magnetpolers, især hvad den svagere Axe angaaer, saa vil man, om man end i
Beregningen sælter denne ubekjendte Forskjel ud af Betragtning, dog derved erholde en
tilnærmet Forestilling om Bevægelsens Art. Af de foregaaende Bestemmelser af Beliggen-
heden af Puncterne À og B har jeg beregnet deres Sied for de i nedenstaaende Tabel

166

anförte Aar, idet jeg for « og a har taget et Middeltal af de 4 Bestemmelser, og anseet
dem som constante.

Punct B. Punct À.

Aar.

« | À a! re

Qa | ODA 04 | SSD
1700 21 26 245 46 20 57 | 142 25
1750 21 26 256 45 20 37 | 139 2
1800 2126 | 269 44 20,370. 1.135541
1850 21 26 282 43 20 57 | 132 20

Heraf findes

Aar. | g | un é 6
1700 | — 0:58 194 25 | 02272 | 16 51 ost.
1750 | —046 | 199 39 0,1584 | 18 12 —
1800) | 1, ar SCO RESORT
1850 | —1 55 211 52 0,0921 | 2019 —

Middelpunctet af denne Chorde ligger altsaa lidt söndenfor Æqualors Plan, har en
Bevegelse mod Ost af omtrent 12 Grader i 100 Aar, ligger nærmere ved det stille Oceans
Overflade end ved Africas, og Storcirkelen igjennem denne Chorde danner en Vinkel med
Meridianen igjennem Punctet C mod Ost, som fra 1700 til 1850 har steget fra 16° 31° til
20° 1%. i

Da Afstanden af Punctet b er fundet forskjellig for forskjellige Aar, har jeg inter-
poleret den for hvert 50de Aar imellem Aarene 1600 og 1850; for Punctet a har jeg
for &' blot taget et Middeltal af de forskjellige Regningsresultater, og betragtet samme
som constant. Fölgende Tabel indeholder de saaledes hestemte Beliggenheder af disse to
Puncter.

Punct b. Punct a.

Aar.

« 1 a! å!

o ' | „ar o ' 0!
1600 Mer 15 45 14 10 285 10
1650 6 4 46 51 14 10 269 27
1700 3 26 74 14 14 10 255 44
1750 3 18 | 95 54 14 10 242 1
1800 5 57 | 111 51 14 10 228 16
1850 10 27 120 30 14 10 214 35

167

Heraf findes

Aar. y' wy é | 6'
1600 | +28' | 321%47' | 0,1550 | 8°45 dst.
1650 | +752 | 29239 | 0009 | 5 13 —
1700 | +742 | 3613 | 0,095 0 29 —
1750 | +8 19 932 47 | 0101 | 0

- 1800| +658 | 20444 | oo | 5 39 —
1850 | +24 176 55 0,1472 | 8 45 —

Dette Middelpunct ligger altsaa noget -nordenfor Æquators Plan og har en stærk
Bevægelse mod Vest, nemlig 117 Grader i 200 Aar, eller 584 Grader i 100 Aar. Den
Vinkel, som Storcirkelen igjennem Chorden ab danner med Meridianen igjennem Punctet
C’, har fra 1600 til 1850 forandret sig fra 8% Grad ösllig til 83 Grad vestlig.

Da begge Magnetaxers Middelpuncter ere excentriske og ligge nærmere ved det
stille Oceans Overflade end ved Afrika, saa maa man vente, at Intensiteten ner ved Jor-
dens /Equator er stærkere i det stille Hav end i det Atlantiske Hav. Dette Middelpunct
laae for den stærkere Axe i 1800 i Meridianen 206° 8’ öst Greenwich (223° 48° öst Ferro),
af den svagere Axe i Meridianen 204° 44’ öst Gr. (222° 24’ 6st Ferro), altsaa begge i Ner-
heden af Meridianen igjennem Oen Owhyhee. Det modsatte Punct ligger allsaa omtrent i
Længden 44° dst Ferro, hvilket er omtrent i Midten af Sydafrika. Paa det forste Sted er
ogsaa Intensiteten lidt over 1,0 i Nærheden af Æquator, paa det sidste Sted imellem 0,8
og 0,9 i den af Humboldt antagne vilkaarlige Eenhed. I Aaret 1850 har Middelpunctet af
den stærkere Axe bevæget sig 8° 40° öslligere, Middelpunctet af den svagere Axe derimod
28° vestligere, hvorved en liden Forandring i Intensiteten i det Atlantiske Hav er frem-
bragt, idet den mindste Intensitet i hver Meridian fra 1825 til 1845 er rykket 3 til 4 Grader
mod Nord, hvilket kan sees af Plate III i Philos. Transact. for Aar 1842, og af de samme-
steds anfårte „Contribulions to Terrestrial Magnetism’? af Lieut. Colonel Edward Sabine
pag. 9—41. Dette Resultat af Magnetpolernes Beliggenhed og Bevægelse stemmer altsaa
ogsaa overeens med Erfaring, og iser er den Rykken mod Nord af Minimum af Intensitet
i det Atlantiske Hav en Folge af den vesllige Bevægelse af Sydmagnetpolen A.

AT
ae er ar ee | me, i> Ta pe do de dl ele pe nn =
DT ae a) 5 DT RAR | Hé Tet
5 = Å ‘ ;
e" a = a ne | We ee nen en nt
i 7 RL = © ae

So. N
Pile Verte, À “Es RE, ENTRE Be re 14 AR - NT Ing DE 4

| UE à te D A CR ARR CR
| j i RU af 7 PT ate PURE © ANE, - Fe,
eh Ws 167 ame Me, MR nr
NT LA RAS L'ONU 1 ME be
PZ fi Fa = Ex
a FEE ee if an | p ie Je HAE of
ene’ ny En aie Nady ar u the EE Bere oh, AP À get -tsapatal nit sl
, «if Ha IE mie 16 VRR | ne Ara, The vi et twine pa
PURE LU mob lied ae et er ind ag nee NS
| in er DR AM: an wo een i ØM nt it Os TOES
IK -= fay fx re On nd ani ÉN é LE un CRE Pis LUE EME Why, WARNER es
AE avi wa gt u fy uhr CITANT LES ch. WE wee DIA LEER 4

Tangy tu ve = M KEN sul, Nhe Hoe YS Tale RAR ea: ae
FUEL ht LOU wire jh y? ne TL a ADS RÅ ares wih
ETC RE gel, its tape 7 it ig {on sh ASER vint | sxa
gu: | nil, day VE ae ANA Hin sgl yh 9a ‘lh
Me DUN AiO ahmed CHART ym te men ae URE AUS
ALE OUT ata hi tal! ON pee pa, Pen N nt
2 We hey ill tet oe RATE Hay hin à
lbs he) VE fate Ti at ste A i LUS
a LOIS: ‘lue BE haya MN
LT HM: TER Ark tip ME CAUSE LL ANT SER i ALM ne
rok ait

QT Mn ng ERA DS AA Ag MAR on pt

sun we Vi Ge HAN 7 À Lu QUE baby, aii er
a BUTS matin ala Dart A NE |! wir MR
EEE) saumdhs aslpnontl. ai nes dati gta sd té jar
tutti Aa ie Read lade Nuage ah y Mars sh ‘in aie =
5 Be a are: oi: le miks: see

==
5
‘
I - FA =
+ -
D A 20
+. Næs
‘3 |
kr ; |
Ud | 3
KH et “a Û 7
i > me
u
4 = ray am Fur
; | tr
NM = ’ une

øver

UPU 20777 2777 elle

| GENERALKORT
|
|

ban mellem Aarene ZZ 2276,30.
Wor vestlig = lis

ePartarico

2 ae 5 À
pa ~.
EN

rath Dy

ge Artlig

ET. or RS LE ON jai En don Re di se SDS NE eo ket fens LITE
ri 7 > ay + Å

| i ET ae
AM elie re Racal Da RETTET

bose to ake

+ = F Wi, 5 WR; t
ao aoe. as rer ALLY 5 4 EN . | = 1

DA EN DA
BT. ne EE
F i

Döglal og Æthal

samt flere af de deraf dannede Forbindelser.

E. A. Scharling.

bo
Lo

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem, Afd. 4Bind.

= n VK
t
I, LA
4 N |
i N'YA. i LS i |
* 4
ml
kr à é. ' 4 | : |
| | i DIT i Tie | i ;
"NE a ur = di i | P i PP es i i ERR B Ki
a RO: geen LI LP ri.
a 4 } Kr | i en i ure i | Å if i ft |
Rei Ut Smet. autel eo dan. u
i : ee | 5
<M i EM i
dia at à
CA \ :
« # 1
at Ul
rf x mu
14
as Cas ; ar fe
a Le JUL” Er : x
a . 3 4
; ri A
* i I = i
i i | rr i 4 : i
à | É CITE
re ne LE
a pa (en ’
I % i bes j x
of SUR :
J vy ie å
| i m dut. mu
À id rex UN UN NX i
| TRES = 4 Mic
nd À J J | i in
i | LA LES er v 1
Ke MORT RU CO LUN
. oy
; 7
i M ei
L - 7

I Aarene 1846—47 foretog jeg en Undersågelse af den saakaldte Dôglingtran og viste,
at denne Art Tran, ligesom Hvalrav, ikke er noget Glycerid, men en Forbindelse af fede
Syrer med cetylillelignende Legemer. Den dertil anvendte Tran var. udsmeltet paa Ferderne
af Dôüglingspæk. Ved min Collega Professor Sleenstrups venskabelige Hjælp har jeg
senere faaet Leilighed til selv at udsmelle Fedtet af et Dåglingskelet. Herved blev
det muligt for mig deels at erfare, hvorvidt Tran af Dyrets Skelet forholder sig eens med
den Tran, som er udsmeltet af Döglingens Spek, deels nærmere at undersöge de
indifferente Stoffer, som dannes ved Trannens Forsæbning.

Ved en Misforstaaelse fik jeg ikke Skeletlets Hoved til Udkogning, men kun Ryg-
hvirvlerne og de dermed forbundne Been. Idet disse paa passende Maade bleve paavir-
kede af Vanddampe til 100°C. i en aaben Tönde, udflåd omtrent 10 Kilogrammer Tran.
Den saaledes erholdte Tran indeholdt en saa stor Mængde Hvalrav, at jeg ved Alkjöling
og Presning omtrent erholdt et halvt Kilogram.

Den övrige Deel af Trannen blev i 24 Timer digereret med en Oplåsning af Kali-
hydrat i Viinaand (1 Deel Kalihydrat mod 6 Dele Tran), derpaa kogt med denne Oplås-
ning omtrent i 2 Timer. Herved erholdtes en aldeles klar Oplåsning, hvortil blev tilsat en
varm, viinaandig Oplösning af Chlorcalcium. Bundfaldet, som erholdtes, efterat den oven-
staaende endnu varme Vædske var aftaget ved en Hævert, blev 4 Gange udkogt med
Viinaand og derpaa samlet paa et Filter.

De erholdte Oplösninger bleve underkastede en Destillation for at bortskaffe den
stôrste Deel af Viinaanden. Til Resten i Destilleerkjedlen blev gydt Vand, og ved længere
fortsatte og gjentagne Kogninger fjernedes al Viinaand og Chlorcalcium fra de udskilte
indifferente Fedtstoffer. For at rense disse, som indeholdt Salte af Kalk og fede Syrer,
blev en Deel af Massen underkastet en Destillation over aaben Ild. Destillationen blev
ledet med stor Forsiglighed og saaledes, at Varmen kun langsomt steg til 260° C. Ved

denne Varme kogte Fedtstoffet i Retorten; men der overdestilleredes forholdsviis meget lidt.
29*

172

Det ved almindelig Varme flydende Destillat var meget let oplôseligt i Viinaand til 84° Tr.,
og denne Oplôsning reagerede ligesom Destillatet aldeles neutralt. Destillatet havde imid-
lertid en svag empyreumalisk Lugt og viste sig at bestaae af flere Stoffer; thi efter flere
Dages Henstand i et Værelse, hvis Varme var 3° C., udkrystalliserede en Deel, medens
den anden Deel forblev flydende. Resten af den indifferente Fedtmasse blev underkastet
en Destillation ved Hjælp af overhedede Vanddampe, hvis Varme i Begyndelsen var 200° C.,
men senere 260°C. Ogsaa paa denne Maade gik Destillationen temmelig langsomt, men
Destillatet var frit for al empyreumatisk Lugt.

For at fjerne de mere flydende Dele af Destillatet fra de mindre flydende under-
kastedes Destillatet en meget langsom Presning efter at være afkjôlet til 3° C. Herved
erholdtes et flydende Fedtstof, som, afkjålet til 0°, stårknede; ved at underkaste dette
störknede Fedtstof en meget langsom Smeltning — Operationen medtog flere Dage — blev
det muligt at fjerne en lille Qvantitet af en tungere smeltelig Masse end Resten. Den
lettest smeltelige Deel, som endnu er flydende ved 0° C., formodedes at være Dôglal eller
den til Döglingsyren svarende Alkohol.

Derimod forholdt den tungest smeltelige Deel af det indifferente Destillat sig som
Æthal. Ved gjentagne Gange at lade dette Æthal omkrystallisere af en i Varme til-
beredt Oplösning i Alkohol, hver Gang stærkt at afpresse de ved Oplösningernes Afkjöling
erholdte Krystaller og senere flere Gange omsmelte dem med Vand, erholdtes et haardt,
sprödt, ved 54° C. smeltende Legeme, som besad de Æthalet i Almindelighed tillagte
Egenskaber. Med Hensyn til de qvantitative Forhold, saa erholdtes af de 10 Kilogrammer
Tran 4 Kilogram Hvalrav, omtrent 250 Grammer Döglal, 4 Kilogram Æthal og noget over
1 Kilogram af indifferente Stoffer, hvis Smeltepunkter vare meget forskjellige, men som
jeg indtil videre betragter som Blandinger af Æthal og Dôglal.

Den Omstendighed, at Æthal overdestilleres leltere end Dåglal, fremkaldte den
Formodning hos mig, at Æthalet ved en i længere Tid vedligeholdt Ophedning muligen
blev omdannet til Dåglal. For at pröve, om delte var Tilfældet, fyldtes to Glasrör med
Æthal; det ene af disse Rør holdtes aabent, det andet blev tilsmeltet lufttet. Derpaa ud-
saltes disse Rør i et Oliebad for en Varme, som vexlede mellem 240 og 260°C. Denne
Ophedning fortsattes i 3 Dage, men hver Dag kun i 8 Timer. Efter denne Tid fandtes
Smeltepunktet af Æthalet i disse Rôr uforandret at være 54° C. Min Formodning om
Dåglalets Fremkomst som Fålge af Æthalets Omdannelse ved den til Dôglalets Destillation
anvendte Varme fandtes altsaa ikke bekræftet.

ars

Det ovenomtalte Döglal havde jeg deels analyseret ved Forbrænding, deels deraf
fremstillet forskjellige Forbindelser og foretaget flere elementaire Analyser af disse For-
bindelser, da jeg blev bekjendt med Professor Heintz seneste Arbeide over Æthal. Som
bekjendt havde Heintz tidligere sögt at bevise, at ved Forsæbningen af Hvalrav udskilles
foruden Æthal deels et indifferent Legeme, hvis Sammensætning han fandt at svare til
Formlen Cs Ho O*), deels et med Æthal analogt Legeme, som ved passende Behandling
giver Anledning til Dannelsen af Stearinsyre, hvilket sidste Stof Heintz tillægger Navnet
Stethal, **)

I en senere Afhandling, hvoraf jeg dog endnu kun kjender de korte Beretninger,
som ere optagne i flere Journaler af „Monatsberichte der K. Pr. Akad. d. W. zu Berlin“,
angiver Heintz, at der i Hvalrav foruden Stethal og Æthal endnu findes to indifferente
Legemer, som han kalder Methal og Lethal.

Disse forskjellige Undersøgelser af Heintz ere ledsagede af den Bemærkning, at,
som en Fölge af, at det, man tidligere ansaae for reent Æthal, i Virkeligheden er en
Blanding af flere Stoffer, maae Fridau's Arbeider over Cetylforbindelserne ***) tildeels
have tabt deres Betydning, idet Fridau efter Heintz’s Mening ikke skal have analyseret
chemisk rene Forbindelser, men mechaniske Blandinger af flere beslægtede Stoffer. Denne
Bemærkning gjorde det nalurligviis til en Nødvendighed for mig saavidt muligt at pröve,
om det af mig fremstillede Döglal og de deraf dannede Forbindelser ikke ligeledes vare
Blandinger af flere forskjellige Stoffer.

Da jeg endvidere ved at fålge de af Heintz angivne Methoder til at adskille for-
skjellige Blandinger af fede Syrer, kom til lignende Resultaler som han, såa foretog jeg
mig ligeledes at prove mit Dôglal paa en lignende Maade, som Heintz har undersögt Æthalet.
30 Grammer Dôglal blandet med 120 Grammer Kali-Kalk ophededes i et Metalbad til 270° C.;
ved denne Varme indtraadle en temmelig livlig Udvikling af brændbar Luft; efter at denne
Luftudvikling var standset, hvilket indtraf temmelig pludseligt, blev Kolbens Indhold nærmere
undersøgt. Det viste sig herved, at som Hovedmasse var erholdt Döglingsyre; thi ved
Glödning af Magnesiasaltet erholdtes 6,7800 Magnesia, og ved Glödningen af Barytsaltet
med Svovelsyre erholdtes 38,5 00 svovelsyret Baryt; men tillige erholdtes tydelige Spor af
andre fede og mindre let smeltelige Syrer, hvis Mengde imidlertid var for ringe til, at
man ved nærmere Undersågelse kunde vente at erholde tilfredsstillende Resultater.

*) Da Heintz selv tvivler paa, at dette Legeme har været chemisk reent, saa er det ikke usandsynligt,
at Hovedmassen af dette Stof har været Döglal, men tillige indeholdt lidt Viinaand og Æthal.

**) Annalen der Physik und Chemie, von Pogg. 87 B., Side 580.
***) Annalen der Chemie und Pharm., B. 83, Side 1.

174

Det var mig ved denne Leilighed paafaldende at bemærke en Lugt af flygtige
fede Syrer, da jeg decomponerede Kali-Kalksaltene ved Sallsyre, ligesom jeg ogsaa antog,
at den udviklede brændbare Lufts Lugt muligen hidrårte fra lidt Kulbrinte.

Med andre Ord, jeg troede ikke at kunne tiltræde Heintz’s Mening, at Dannelsen
af flere fede Syrer ved Ophedningen af et indifferent Stof, som Æthal eller Dåglal, med
Kali-Kalk, egentlig afgiver noget fuldstændigt Beviis paa, at det anvendte indifferente Legeme
var en Blanding af flere Stoffer; men at der ved den foretagne Ophedning ikke alene
foregaaer en Udskilling af Brint, men tillige flere Omdannelser af Legemets andre Bestand-
dele. For nærmere at komme til Kundskab herom foretoges nu nogle Forsög deels med
Æthal deels med Palmitinsyre, hvilke Stoffer hvert for sig bleve ophedede med den
6-dobbelte Vægt Kali-Kalk i Metalbade til 270-275? C. Jeg lod med Villie ikke Varmen
slige höiere for at være fuldkommen sikker paa ikke at anvende en stærkere Varme end
den af Heintz benyttede.

For at prove, om den udviklede brændbare Luft ikke indeholdt nogen Kulforbin-
delse, forbandtes Kolben i Metalbadet med et Gasometer, som var fyldt med Qvæl-
stof, saa at man under Ophedningen, som varede i flere Timer, kunde udelukke Indvirk-
ningen af den i Apparaterne værende atmosphæriske Luft ved al lade en Ström af Qvæl-
stof uafbrudt stryge gjennem Apparaterne. Den under Ophedningen i Kolben dannede
og udviklede Luft lededes saaledes, blandet med Qvælstof, gjennem et med chromsyret
Blyilte fyldt Glasrör, som holdtes glödende i en sædvanlig Ovn til elementaire Analyser;
fra Forbrændingsråret lededes da Luften til en Flaske, som var fyldt med Barytvand, for at
see, om der ved denne Leilighed var dannet nogen Kulsyre. Delte var dog ikke Tilfældet,
og den udviklede brændbare Luft var altsaa Brint, saaledes som Heintz havde angivet.

For at pröve, om der under Ophedningen virkelig ikke blev dannet Kulsyre i
Kolben med Kali-Kalken, bestemtes fårst, hvormegen Kulsyre der fandtes i 30 Grammer af
denne Kali-Kalk, og senere, hvormegen Kulsyre der fandtes i andre 30 Grammer af samme
Kali-Kalk, efter at den.i længere Tid havde været ophedet med 5 Grammer Æthal til 270° C.
I sidste Tilfælde fandtes 0,0406 © mere end i forste, og jeg antager derfor, at der er
bleven dannet Kulsyre ved Æthalets Ophedning til 270° C. med Kali-Kalk.

Derefter blev 5 Grammer Palmitinsyre, som gjentagne Gange var omkrystalliseret af
Viinaand, udkogt med Vand og senere omsmeltet, blandet med 40 Grammer Kali-Kalk og
ophedet i et Metalbad ved en Varme, som ikke oversteg. 270°C. Da der ikke udvikledes
flere Luftblærer ved denne Varme, blev Kolbens Indhold styrtet i Vand, og senere tilsatles
Saltsyre. Herved bemærkedes en kjendelig Lugt af Smôrsyre. Da al Kali-Kalk var op-
löst, frafiltreredes den udskilte fede Syre, hvis Smeltepunkt fandtes omtrent 2 Grader hôiere
end Smeltepunktet af den anvendte Palmitinsyre. Den filtrerede vandige Oplôsning blev
underkastet en Destillation. Da omtrent 3 af Kolbens Indhold var overdestilleret, blev

Destillatet mættet med Barytvand og denne Oplösning inddampet til Törhed. Det saaledes
erholdte Salt udkogtes med Viinaand til 84°0 Tralle, og ved Inddampning og Afkjöling
af den saaledes erholdte viinaandige Oplösning erholdtes Krystaller, som, kastede paa
Vand, roterede. Ved at behandle saadanne Krystaller med Viinaand og Svovelsyre dan-
nedes en kjendelig Mængde Smörzther, og ved at glöde 0,218 Gram af de ved 110° C.
törrede Krystaller, efter Tilsetning af lid! Svovelsyre, erholdtes 0,153 Gram svovelsyret
Baryt eller 45 00 Baryt.

Smörsyret Baryt indeholder 48 00, og Saltet har altsaa ikke været reent — Noget,
det dog her kom mindre an paa end paa Godtgjörelsen af, at der er dannet flygtige fede
Syrer ved Ophedningen af Palmitinsyre med Kali-Kalk til den Varme, Heintz har anvendt
ved sine Undersögelser over Æthalet, hvoraf ligefrem fölger, at, selv om der ikke var
dannet Kulsyre ved denne Leilighed, hvilket dog det tidligere ovenomlalte Forség taler
for, saa vilde allerede Dannelsen af Smörsyren være tilstrekkelig til at forklare, at der i
den övrige Deel af Kolbens Indhold efter Ophedningen fandtes kulstofrigere Syrer end
Palmitinsyren. Men heraf fölger ligefrem, at Æthalels Sammensætning eller rigtigere Til-
værelsen af Stethal, Methal og Lethal endnu ikke er beviist.

Heintz yttrer selv i Anledning af hans Forsög paa efter Dumas og Stass at om-
danne Æthal til Æthalsyre ved Ophedning med Kali-Kalk*), at det er sandsynligt, at ved
denne Operation ikke alene frembringes Brint, men ogsaa Kulsyre. Han söger derefter
at vise, hvorledes Dannelsen af nogen Kulsyre kan give Anledning til, at der af Palmitin-
syre kan dannes den kulfalligere Syre, som han kalder Cetinsyre.

Vel siges der i den seneste Beretning af Heintz**) om Æthalets Omdannelse ved
Kali-Kalk, at der kun dannes fede Syrer og udvikles Brint; men paa dette Sted findes
i det mindste ingen directe Forsög anförte til Beviis paa denne Paastand, og idet jeg holder
mig lil de ovennævnte Forsög, ifölge hvilke der ved Palmitinsyrens Ophedning med Kali-
Kalk blandt Andet dannedes Smörsyre, saa er det let at indsee, at der ligesaavel kan op-
staae kulstofrigere som kulstoffattigere Syrer af Æthalet ved dets Ophedning.

Tages saaledes 7(Cae Hzı Os) eller 7 Alomer Palmitinsyre, da indeholdes heri lige-
saa mange Atomer som i 6(C36 Has Os) + CsH;Os eller i 6 Atomer Stearinsyre og 1 Atom
Smörsyre. Naar derfor Heintz gjér den Slutning***): „Wenn nun aus dem Aethal durch
Einwirkung von Kali-Kalk eine Säure entsteht, die mehr als 32 Atome Kohlenstoff in
einem Aequivalent enthält, so muss auch in dem Aethal ein Körper mit grösserem Kohlen-

‘

*) Annal. d. Physik und Chem. 87 B. Side 291.

*%*) Poggendorfls Annal. 87, Side 579.

stoffgehalt, als man dieser Substants gewöhnlich zuschreibt, enthalten seyn“, saa troer jeg,
at denne Slutning er uberettigel. i

Idet jeg saaledes ikke antager det for beviist, at der af Hvalrav kan udskilles
andre krystallinske, indifferente Stoffer end Æthal og det ved almindelig Varme flydende
Dåglal, hvilke jeg begge antager for to egne Arter af Alkohol, saa vil jeg herved aldeles
ikke benægte Muligheden af, at der i Naturen kan forekomme Forbindelser, hvoraf Stethal,
Methal eller Lethal kunne fremstilles; Noget, der er saa meget mere Grund til at formode
engang vil skee, som man efterhaanden lærer at kjende flere indifferente Fedtstoffer, som
ikke ere Glycerider.

Endnu troer jeg at burde tilfôie folgende Erfaringer med Hensyn til Fremstillin-
gen af Æthal.

Æthal, der ikke har været destilleret, tilbageholder næsten altid Spor af Kalk eller
Barytsalle, som have været blandede dermed; selv naar jeg har oplåst saadant kalk eller
barytholdigt Æthal i Æther eller i kogende absolut Alkohol og derefier ved en forsigtig
Afkjöling sågt at fjerne de först udskilte Krystaller, har jeg allid fundet, at det senere
udskilte Æthal ved at bortbrændes i ække altfor smaa Portioner efterlod Kalk eller Baryt.
Af denne Grund har jeg troet at burde foretrække den besværlige Methode at rense
Æthalet fra alle iblandede Salte ved at underkaste det en Destillation, og anvendte hertil,
som ovenanfårt, heller overhedede Vanddampe end aaben Ild.

Med Hensyn til Fremstillingen af Oliesyre eller lignende Syrer, da findes i Reg-
len Gottliebs Fremstillingsmaade benyttet. Denne gaaer, som bekjendt, blandt Andet ud
paa at oplåse det oliesure Blyilte i Æther, medens stearinsyret Blyilte holdes tilbage som
uoplöst. Hofstädter har ogsaa anvendt denne Fremgangsmaade ved sin Undersôgelse over
den flydende Deel af Fedtet i Hovedet af en Physeter macrocephalus. Men at palmitin-
syret Blyilte ingenlunde forbliver uoplåst, naar det overgydes med Ather, og navnligen
naar det er blandet med större Parlier af oliesyret eller dåglingsyret Blyilte, har jeg
hyppigt havt Leilighed til at overbevise mig om.

Jeg kjender ingen anden Methode til at fjerne de krystallisable Syrer fra Olie-
syren og Döglingsyren end ved en lignende som den, Heintz har benyttet for at adskille
de fede Syrer i Almindelighed. Hofstädters Physetolsyre har jeg stærk Formodning om,
kun er en Blanding af flere Syrer.

Döglal.

I det kongl. danske Videnskabernes Selskab tillod jeg mig i Modet den 14de Juni
1850 at forevise den nye Alkohol, som jeg kalder for Dôglal.

I den reneste Tilstand, hvori jeg hidtil har kunnet fremstille det, danner det endnu
ved 0° C. en olieaglig, ufarvet Vædske af en fedtet Smag og Lugt, hvilken sidste dog
kun bemærkes ved at opvarme det noget. Dôglalet er flygtigt, men lader sig vanskeligt
overdestillere enten over aaben Ild eller i Metalbad, uden at det lider en om end kun saare
ringe Destruction, som råbes ved den brankede Lugt, Destillatet erholder. Destilleret ved
Hjælp af overhedede Vanddampe forflygtiges det uden at decomponeres. Men saaledes
erholdt er det vanskeligt at faae aldeles vandfrit, uden at det kommer til at indeholde
Spor af den Kalk eller Chlorcalcium, som anvendes til at fradrage de sidste Spor af Vand.
Ved Henstand over Svovelsyre i Vacuum afvandes det yderst langsomt. Döglalets Vegt-
fylde ved 14° C. er 0,860.

Döglal er meget let oplöseligt i Viinaand; med absolut Alkohol kan det blandes i
ethvert Forhold; med Viinaand til 93° næsten ligeledes, men ved at blandes med smaa
Quantiteter af svag Viinaand udskilles en Deel Vand, medens Döglal og den stærkere
Viinaand forenes.

Dôglal forandres ikke mærkeligt ved i flere Maaneder at henstaae i en aaben
Skaal. Gydes det paa Platinsort, iltes det meget langsomt. Ved Tid til anden at veie
et Uhrglas med Platinsort, hvorpaa -var gydt 0,349 Gram Dåglal, bemærkedes en langsom
Formindskelse i Vægt; et Stykke blaat Lakmospapir, anbragt i Glasset, efter at Blandingen
af Döglal og Platinsort havde henstaaet nogle Dage, blev farvet rödt.

Ved at glöde Döglal, som i længere Tid havde henstaaet over Chlorcalcium, fand-
tes, at Dôglalet havde oplåst Noget af dette Salt, nemlig 2,8 %.

Ved at forbrænde 0,157 Gr. af delte Dåglal, erholdtes 0,4545 Gr. Kulsyre og
0,191 Gr. Vand. i

Ved at forbrænde 0,2065 Gr. af samme Portion Dôglal erholdtes 0,592 Gr. Kulsyre
og 0,25 Gr. Vand.

Ved at forbrænde 0,1765 Gr. Döglal, befriet fra Vand ved en lang Henstand over
Svovelsyre, erholdtes 0,519 Gr. Kulsyre og 0,219 Gr. Vand.

1. Anal. 2. Anal. 3. Anal. Middeltal,
Kulstof 80,73 80,45 80,19 80,45.
Brint 13,88 13,82 13,77 13,82.
Ilt 5,39 5,73 6,04 5,03.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind.

Formlen Css Has Oo fordrer
Kulstof 80,85.
Brint 13,48.
Ilt 5,67.

Ved at forbrænde 0,193 Gram Döglal, renset ved Destillation over aaben Ild, med
chromsyret Blyilte og lidt overchlorsyret Kali erholdtes 0,573 Gram Kulsyre og 0,240 Gram
Vand, og ved at forbrænde 0,38 Gram af samme Portion Döglal med Kobberilte og over-
chlorsyret Kali erholdtes 1,122 Gram Kulsyre og 0,478 Gram Vand. Hertil svarer altsaa

1. Anal. 2. Anal. Middeltal.
C 80,95 80,55 80,75.
H 13,85 13,97 13,92.
0 5,20 5,48 5,33

100,00 100,00.

Vanskeligheden ved at faae Dôglalet aldeles vandfrit forklarer tilstrækkeligt For-
skjellen mellem de fundne og de beregnede Stôrrelser af Kul og Brint,

Eddikesyret Düglylilte.

Blandt de Midler, jeg har forsøgt for at adskille Döglal og Æthal, er ogsaa Eddike-
syre, saavel den vandfrie som Hydratet med 1 Atom Vand. Begge Syrer oplöse Döglalet
med Lethed, og de erholdte Oplösninger forblive flydende ikke alene ved almindelig
Varme, men endog ved — 8°C. Æthal oplöses ligeledes af ovennævnte Syrer, men dan-
ner dermed en Forbindelse, som krystalliserer ved almindelig Varme.

Ved disse Forsög bemærkede jeg snart, at naar man forsøgte at destillere den
vandfrie Eddikesyre fra det deri oplåste Döglal, da dannedes en Forbindelse, som var
meget tungt oplåselig i Viinaand og i Vand, og som, kogt med en viinaandig Kalioplös-
ning, gav eddikesyret Kali; ophedet til Kogning, for at destilleres over, blev den destrueret
og leverede en stor Deel Eddikesyre.

Da det heraf syntes at fremgaae, at ved Kogning af vandfri Eddikesyre med Dåglal
bliver dannet eddikesyret Dôglylilte, saa blev 20 Grammer Döglal og 3,62 Gram vandfri
Eddikesyre eller een Æquivalent af hver i nogle Timer holdt svagt kogende i et Glasrör,
som var sat i Forbindeise med et Svaleapparat, saaledes at Eddikesyren herved forhin-
dredes i at fordampe. Efter Kogningen lod man Apparatet henstaae Natten over. Neste
Morgen blev Rörets Indhold rystet gjentagne Gange med Vand for at bortskaffe ethvert
Spor af fri Eddikesyre. Det saaledes erholdte neutrale Præparat blev decomponeret, da

179

jeg forsögte at deslillere det; det var derfor ikke muligt at bestemme dets Kogepunkt.
Det eddikesure Dôglylille er tungt oplöseligt i kold Viinaand; dets Vægtfylde ved 16° C-
er 0,860. Udtårret ved Chlorcalcium og derpaa forbrændt med Kobberilte og overchlor-
syret Kali gav 0,1855 Gram eddikesyret Dôglylilte 0,53 Gram Kulsyre og 0,211 Gram
Vand.

Ved en anden Analyse erholdles af 0,155 Gr. eddikesyret Döglylilte 0,442 Gr.
Kulsyre og 0,176 Gr. Vand. Herefter bestod denne Ætherart af:

1. Anal. 2. Anal. Middeltal.
C 77,92 Uta 77,83.
H 12,69 12,60 12,64.
0 9,39 9,65 9.53.
Formlen Czs Hz: O + Cı Hz Os fordrer

C 77,68.
H 12,33.
O 9,99.

Chlordöglyl.

Til 90 Gr. Döglal blev efterhaanden tilsat 90 Gr. Phosphorchlorid. Tilsætningen varede
flere Timer; i Begyndelsen udvikledes ved Stoffernes Vexelvirkning megen Varme, og
Vædsken skummede under Luftudvikling meget sterkt. Senere, da Phosphorchloridet blev
liggende uden Virkning, opvarmedes Retorten. Da Retorten, hvori Blandingen var fore-
tagen, bragtes i et Oliebad og ophededes til 180° C., overdestilleredes foruden Saltsyren en
Deel Phosphorchlorure og Phosphoriltechlorure. Senere forögedes Varmen til 240° C.;
men ved denne Varme overdestilleredes kun nogle faa Draaber; först ved at anvende en
sterkere Varme erholdtes en större Mængde Destillat. Dette blev derpaa omdestilleret
med en ny Portion Phosphorchlorid, og efterat det först overdestillerede Phosphorchlorure
var samlet for sig, blev Resten af Destillatet rystet med sin 10-dobbelte Vægt Vand. Her-
ved udskiltes Chlordöglyl som en let flydende lyseguul Vedske, mindre vegtfuld end
Vand, ved 20° C. 0,8895, af en eiendommelig Tranlugt. Kun ved en meget ofte gjentagen
Udkogning med Vand lykkedes det at fjerne al Chlorbrinte. Ved at underkastes en De-
stillation, selv ved en meget forsigtig Ophedning, synes Chlordöglyl at lide en Decompo-
sition. I det mindste vilde det ikke lykkes for mig paa denne Maade at faae et neutralt
Destillat; dette skete derimod, da Destillationen foretoges ved Hjælp af overhedede Vand-
dampe.

Ved at forbrende 0,1695 Gram Chlordöglyl med Kalk etc. erholdtes 0,083 Gram
Chlorsölv, som svarer til 12,0300 Chlor. 0,154 Gram Chlordöglyl, forbrændt med chrom-

23*

180

syret Blyilte og chlorsyret Kali, gav 0,428 Gram Kulsyre og 0,173 Gram Vand. Herefter
skulde Chlordöglyl altsaa indeholde

C 75,80

H 12,41

Cl 12,03
medens den theoretiske Formel C3s Haz Cle fordrer

C 75,88

H 12,31

Cl 11,81.

Overmaalet af Chlor og Brint tilskriver jeg en mangelfuld Rensning af Præparatet.
Den Omstændighed, at Præparatet hverken kan bringes til at krystallisere med Lethed eller
taaler at underkastes nogen ligefrem Omdestillation, besverliggjér Rensningen overmaade

meget.

Joddiglyl.

Endnu vanskeligere end Fremstillingen af Chlordöglyl falder Fremstillingen af Jod-
döglyl. Da Fridau -havde erholdt et gunstigt Resultat ved Fremstillingen af Jodcetyl paa
den af ham i „Ann. der Chemie und Pharm.“ B. 84, Side 10 beskrevne Methode, forsögte
jeg at fremstille Joddöglyl paa en lignende Maade.

Nogle Grammer Döglal opvarmedes med Phosphor i en Kolbe, som var anbragt i et
Oliebad, til 120°C. Herved oplöstes noget Phosphor; efter at Oplösningen var afkjölet
lidt, tilsattes noget Jod. Den herved fremkomne brune Farve forsvandt efter kort Tid, og
derpaa tilsattes efterhaanden mere Jod, alt under en stadig Omrystning og Ophedning til
120—130° C. Senere tilsattes vexelviis Phosphor og Jod; da hele Vædsken efterhaanden
blev uklar, og der ved Afkjöling udskiltes en stor Deel af den röde Forbindelse af Phos-
phor og Jod, saa blev Ophedningen standset, og da Kolbens Indhold var afkjölet, blev det
urene tyktflydende Joddöglyl gydt fra det udskilte Jodphosphor. Det saaledes erholdte
Joddöglyl blev flere Gange behandlet med koldt Vand og derpaa gjentagne Gange kogt
med varmt Vand; herved dannedes en hvid geleeaglig Masse, som oplöstes i kogende
Viinaand. Ved Afkjöling udskiltes Joddöglyl, men endnu stedse ureent, og hverken ved
gjentagne Oplösninger i Viinaand eller ved vedholdende Kogning eller Digerering med
Vand og Qviksôlv var det mig muligt at erholde noget neutralt Legeme.

Under disse Omstændigheder fandt jeg det unyttigt at foretage nogen elementair

Analyse af dette Legeme.

Svoveldöglyl.
For at danne Svoveldöglyl kogtes 10 Gr. Chlordöglyl med en viinaandig Oplös-
ning af enkelt Svovelkalium i 10 Timer under Erstatning af den fordampede Viinaand.

PER

Herved fremkom et i Viinaand meget tungt oplöseligt, i Vand uoplöseligt Stof af en guul
Farve og ved 17°C. af en smöragtig Fasthed. Det smeltede omtrent ved 24° C., men
kunde ofte henstaae længe ved en Varme af 15 til 17° C., uden at der dannedes de smaa
krystallinske Blade, som dog dannes temmelig hurtigt, naar Svoveldöglyl i ganske tynde
Glasrör bringes i en Temperatur nogle Grader ned under dets Smeltepunkt. Vægtfylden
ved 16° C. fandtes at være 0,875,

Ved at forbrænde 0,27 Gram Svoveldöglyl med chlorsyret Kali, Kobberille og
kulsyret Natron og fælde den, ved Kongevand erholdte, Oplåsning af Rørets Indhold med
Chlorbarium erholdtes 0,015 Gram svovelsyret Baryt, som svarer til 5,5 00 Svovel.

Formlen Css Hs; S fordrer 5,400 Svovel.

Svoveldüglylsyret Kali,

26 Grammer Dôglal og 11 Grammer SO: HO bleve blandede sammen. Blandingen
antog under ‘en Varmeudvikling, som steg til 76° C., en klar bruun Farve. For
yderligere at understötle Svovelsyrens Indvirkning blev Blandingen i nogen Tid anbragt
i et Vandbad. Herved bemerkedes Udvikling af nogen Svovlsyrling. Den folgende Morgen
oplöstes den næsten faste Masse i kold Viinaand til 93° Tr., og hertil blev gydt en viin-
aandig Kalioplösning, indtil en fuldstændig Mætning af de tilstedeværende Syrer var op-
naaet. En Deel svovelsyret Kali udskiltes herved; dette blev frafiltreret. Ved Afkjöling af
den filtrerede Vædske erholdtes en hvidguul, krystallinsk Masse, som for störste Delen lod
sig oplåse i kogende absolut Alkohol, og som ved Alkoholens Afkjôling udskiltes i smaa
skjælformige Blade. Disse vare oplåselige i kogende Vand, men ved Afkjöling blev Op-
lösningen melket. Ved Krystallernes Oplåsning i svag Viinaand under Tilsætning af Salt-
syre og en Oplåsning af Chlorbarium erholdtes intet Bundfald af svovelsyret Baryt.

Ved at glide 0,4335 Gram af dette Salt, med fornöden Omsorg for at bortskaffe
al fri Svovelsyre, erholdtes 0,0935 Gram svovelsyret Kali.

Ved at glöde 0,629 Gram Salt paa lignende Maade erholdtes 0,137 Gram svovel-
syret Kali.

Efter den förste Analyse fandtes altsaa 21,54 %, og efter den anden Analyse
21,75 00 svovelsyret Kali; heraf er Middeltallet 21,654, medens der efter den beregnede
Formel skulde være fundet 21,77 00.

Oxalsyret Dåglylilte.

Til en Blanding af 22 Gr. Döglal og 8 Gr. henfalden Oxalsyre blev ledet Saltsyre-
luft af 200 Gr. Kogsalt. Vædsken antog temmelig hurtigt en bruun Farve og efterlod noget

Oxalsyre uoplöst. Ved Kogning med Vand for at bortskaffe al fri Oxalsyre og ved Ryst-
ning med Viinaand til 84°Tr., hvori alt frit Döglal maatte oplöses, sôgte jeg forelöbig at
rense det oxalsure Döglylilte. Efter derpaa at være udkogt anden Gang med Vand blev
det destilleret ved overhedede Vanddampe. Det saaledes erholdte Destillat blev befriet
fra det sidste Spor af Vand ved Henstand over Chlorcaleium.
Saaledes tilberedt dannede det oxalsure Döglylilte en svag guulfarvet Vædske, hvis
Vzgifylde ved 16° C. er 0,898.
Ved at forbrænde 0,312 Gr. oxalsyret Döglylille med chromsyret Blyilte og chlor-
oversyret Kali, erholdtes 0,883 Gr. Kulsyre og 0,353 Gr. Vand.
0,242 Gr. oxalsyret Döglylilte gav 0,691 Gr. Kulsyre og 0,28 Gr. Vand.
Disse Störrelser svare til i
1. Anal. 2. Anal. Middeltal.
CAO 77,85 77,52.
H 12,53 12,83 12,70.
0 10,28 9,27 9,78.
Formlen Css Ha O + Ce O3 fordrer

C 77,8.
H 12,26.
0 10,32.

Benzoesyret Düglylilte.

Onsket om at fremstille en eller anden Forbindelse af Döglal, som var krystalli-
sabel ved almindelig Temperatur, bragte mig til at fremstille benzoesyret Döglylilte, som
jeg tænkle mig muligen vilde antage en fast, krystallinsk Form ved almindelig Varme.

I den Hensigt blev 15 Gr. Döglal og 7,5 Gr. Benzoesyre sammensmeltet, og hertil
lededes i nogle Timer en Ström af Saltsyreluft. Den herved dannede Äther var flydende
ved 15° C., da al overflödig Benzoesyre var frafiltreret.

Den urene, noget farvede Æiher blev renset ved Udkogning med Vand, saalenge
til den ikke længer gjorde Vandet suurt; derefter blev den rystet med Viinaand til .84°
Tr., hvori den Rest af uforandret Dôglal, som muligen kunde være tilstede, maatte oplåses.
Det herefter paany med Vand udkogte benzoesure Döglylilte var endnu af en mörk Farve
og filtreredes derfor gjennem Beenkul, og den herved noget affarvede Vædske, som endnu
besad en guul, i det Bruunlige gaaende Farve, blev derpaa befriet fra alt vedhængende
Vand ved Chlorcalcium.

En anden Portion benzoesyret Dåglylilte forsågte jeg at rense paa den Maade, at
det gjentagne Ganga blev oplåst i kogende Viinaand, hvoraf det ved Afkjöling for störste

183

Delen udskiltes, medens de fremmede Dele forbleve oplöste. For at bortskaffe al Viinaand
kogtes Ætheren derpaa med Vand, og senere blev den alter ved Chlorcalcium befriet fra
Vand. Den bedste Maade til at rense denne Æther, som ikke kan destilleres over aaben
Ild eller i Metalbad uden at lide en deelviis Decomposition, bestaaer imidlertid i at destil-
lere den ved overhedede Vanddampe; allerede ved at lede Vanddampe til 100° C., medens
Ætheren i et Oliebad opvarmes til 150° C., rives en Deel af Ætheren ufarvet over. Ved
16°C. er dens Vegtfylde 0,909.
Ved at, forbrænde 0,2845 Gram benzoesyret Döglylilte erholdtes 0,837 Gram Kul-
syre og 0,306 Gram Vand.
Ved at forbrænde 0,293 Gram benzoesyret Döglylilte erholdtes 0,863 Gram Kul-
syre og 0,308 Gram Vand. Ifölge heraf gav altsaa
1. Anal. 2. Anal. Middeltal.
C 80,57 80,36 80,46.
He Ade 55 11,55 11,55.
OF FESS 8,09 1,99.
Formlen C38 H2; O + Cia Hs Os fordrer

C 80,80.
H 11,11.
O 8,09.

Benzoezyret Cetylilte.

For at fremstille denne Æther blev 30 Grammer Æthal smeltet med 15 Gr. Benzoe-
syre, og igjennem denne Blanding lededes Chlorbrinteluft omtrent en halv Time. Derefter
udkogtes Produktet nogle Gange med Vand, för det blev afkjölet til Krystallisation.
Herved udkrystalliserede en Dee] Benzoesyre paa Karrets Bund, ligesom den ovenstaaende
Masse indeholdt en Deel uforandret Æthal. For at bortskaffe saavel Æthalet som’ Resten
af den ubundne Benzoesyre oplåstes det urene benzoesure Cetylilte gjentagne Gange i
kogende Viinaand (85° Tr.) Ved at afkjåle disse Oplösninger noget, udskiltes en
flydende Forbindelse af Viinaand og benzoesyret Cetylille, medens Æthal og Benzoesyre,
som holdtes oplåst i den övrige Deel Viinaand, blev fraskilt.

For at fraskille al Viinaand blev det benzoesure Cetylilte gjentagne Gange kogi
med Vand. Den efter Afkjöling erholdte faste Æther smeltede ved 35° C. og reagerede
aldeles neutral. Forbrændt med chromsyret Blyilte erholdtes af 0,217 Grammer Äther
0,634 Grammer Kulsyre; Vandmængden gik tabt.

Af 0,13 Grammer Æther erholdies 0,3805 Gr. Kulsyre og 0.148 Gr. Vand.

1. Anal. 2. Anal. Middelial.
C 79,65 79,62 79,635.
H 11,30 11,30.
O 9,08 9,065.
Formlen C32 Hzı © + Cis Hs O3 fordrer
CLIO:
H 10,98.
09:25;

Oxalsyret Cetylilte.

For at fremstille denne Äther blev 90 Grammer Æthal og 30 Gr. henfalden Oxal-
syre opvarmet i et Vandbad under Tilledning af den Chlorbrinte, som erholdtes af 200
Gr. Kogsalt. Oxalsyren anvendtes i et saa stort Overskud for derved at opnaae en
fuldstændig Optagelse af al Æthal. Det erholdte Produkt var meget farvet og vedblev at
reagere suurt efter gjentagne Gange at være udkogt med Vand og Viinaand. Det blev
derpaa digereret med noget slemmet Blyilte, og efler nogle Dage oplåstes det neutrale oxal-
sure Cetylilte i en Blanding af Æther og Viinaand. Ved Filtrering fjernedes alt det over-
flådige Blyilte, ligesom det dannede oxalsure Blyilte. Ved Afkjåling af den varme æthe-
riske Oplösning udkrystalliserede det oxalsure Cetylilte i smukke skjælformige Blade.
Af 0,25 Grammer oxalsyret Cetylille, forbrændt med chromsyret Blyilte og lidt
overchlorsyret Kali, erholdtes 0,6975 Gr. Kulsyre og 0,282 Gr. Vand.
I et andet Forsög erholdtes af 0,2365 Gr. oxalsyret Celylille 0,6585 Gr. Kulsyre
og 0,263 Gr. Vand.
1. Anal. 2. Anal. Middeltal.
C 76,10 75,96 76,03.
H 12,50 12,32 12,41.
O 11,40 11,72 11,56.
Formlen C3 Ha1 O + Ce Os fordrer
C 76,01.
H 12,20.
0411579:

Hectocotyldannelsen

hos

Octopodslægterne Argonauta og Tremoctopus,

oplyst ved lagttagelse af lignende Dannelser hos Blæksprutterne
i Almindelighed.

Joh. Japetus Sm. Steenstrup,

Professor.

Hertil tvende Tavler.

Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 24

+
à
-

Lat oD Peel ? 5 å
4 % ‘ 2 " LVL 4 ' en fr

i Es or Så he oy a KOR N ty" SSR u va LE he 7 ee Per

D _ Ou" © ?
D > me F
i »
i N rå a,
; 2
A à mn À
à
.
Hel rahi a
L sie avy k 4
| . eg .
if ale N La UT LORS \
USE u a | em tis OR er YO owe ithe + N M
| ge bé = f A ka

CIRE tte u alé ADI etree dy
Tr VEND. OPER Må PER AE

aM i

> Tan wae: CAE ne
es SOLAR ÅR ER. a BOB.
>= i r eh ir DATE qu j r
Mig pay i 4 ! | it W a i A =

= BE ds M
a

ea
HAT
DATES

a” Ame pique
| Sj ait hs 27 AG we LE à va he

iR: KRAG du + ne ARC te ig

N;
i Ed ay n N 14 kr boat
2 (me re MAR m x L à A i iy FA : É
; ar ee res | L LA OR
| KJ | ry | ): | er : Ål i: Sr] i ii il if
+ dog ee) à Ver RAMU, MU NN RE
À | . 4 i
t « Rs, 5 i

fe he a
L We te
FEN ri

ar > F te " See

De | g en a i iM sen
‘ ii ÿ
= à E À | All ; EL Ni
2 : 4 ' - i me i SÅ 1 to :
i UTP, KER LE aie
i: ‘ i
' vs - ry

Den Afhandling, som jeg herved har den Ære at forelægge Selskabet til Optagelse i
dets Skrifter, er egentlig kun at betragte som en noget udfårlig Forklaring af Figurerne
paa de tvende Tavler, hvormed jeg ledsager den.

Disse Figurers fornemste Hensigt er det, mere at veilede Naturforskerne til paa
selve Dyrene at gjenfinde de Forhold, hvorpaa de i Almindelighed henlede Opmærksom-
heden, end at give et udtömmende Billede af Enkelthederne ved disse, da dette helst maalte
forbeholdes Figurer, der kunde udkastes efter Dyrene i levende Live eller dog efter frisk-
fangede Individer; for en stor Del ere de derfor holdte som Contourfigurer, paa hvilke
kun de enkelte Partier, hvoraf et mere anskueligt Billede var önskeligt, ere blevne
mere udförte.

Gjenstanden, de fremstille, er en forhen neppe iagttaget eller, hvis den skulde være
iagttaget, saa dog ikke tilbôrlig paaagtet væsentlig Afvigelse fra den symmetriske Bygning,
hvilken ellers i saa hôi Grad udmærker Blæksprutterne, idet man nemlig vil finde, at hos
alle mandlige Individer af flere store Grupper af disse er det ene af de fire Par Arme,
som omgive Hovedet, paa den ene Side af Dyret ikke blot anderledes dannet end paa
den modsatte Side, men endog paa denne Side i en kortere eller længere Strekning af
dets Længde uddannet paa en saa eiendommelig Maade, at man ikke kan tvivle paa, at
Armen derved gjöres skikket til en bestemt Virksomhed, der ikke kan antages at være af
nogen underordnet Betydning for Dyret, siden denne Omdannelse finder Sted hos saa stort
et Antal af Klassens Arter og hos .hver naturlige Slægt har saa at sige sit ejendommelige
Præg.

Ved at forfålge Omdannelsen fra Form til Form, sees det efter min Mening tyde-
ligt, at Armen ved dens særegne Bygning enten aldeles eller for en Del træder ind i
Forplantningens Tjeneste, og i første Tilfælde endog bliver aldeles uskikket til den Rolle,
den ellers har at udföre, nemlig at vere Redskab for Bevægelse (Svømning eller Krybning)
og Födens Gribning. Denne omdannede Arm råber altsaa herved sin nôie Forbindelse
med Hectocotyldannelsen hos de tvende Octopodslegter Argonauta og Tremoctopus
delle Chiaje, da de seneste Aars Undersôgelser af Filippi, Verany, Vogt og Heinr. Müller

188

jo have sat udenfor al Tvivl, at Hectocotylus eller det snyltende Væsen, man saa ofte havde
fundet paa Argonauta- og enkelte Gange paa Tremoctopus-Hunnerne, — og som man forst
elter delle Chiaje havde anseet for et Snyltedyr eller en Indvoldsorm, men senere efter
Köllikers sindrige Sammenstilling for en omdannet mandlig Cephalopod, der var bestemt
til at fore et Snylteliv paa sin Hun, — aldeles ikke er nogen fuldstændig Organisme, men
kun en Arm af den mandlige Cephalopod, der i Befrugtningens Oiemed lösner sig fra
denne og sædfyldt hæfter sig fast paa Hunnen. Til rigligere at opfalte og i sin Sammen-
hæng at forstaae denne Heclocotyldannelse, der i de sidste 3—4 Aar saameget har taget
Naturforskernes Opmærksomhed i Beslag, ville altsaa de lagltagelser, jeg her forelægger,
afgive en viglig Nogle; men med den Interesse, de i denne Henseende have, forene de
ogsaa, som mig synes, en ikke ringe Betydning i systematisk Henseende. De her anforte
Forhold afgive nemlig eet veiledende Vink mere til Opfattelse af, hvad der indenfor denne
Klasse naturligen hörer sammen, hvad ikke, og i mange Tilfælde frembyde de gode Arts-
karakterer mellem nærstaaende Arter, ikke at tale om den Værd, de ligefrem have som
ydre Kjånsmærker imellem Individerne indenfor samme Art, især da man hidtil har savnet
saadanne og disse derhos ere saa let opfattelige og saa idinefaldende, at man vanskelig
kan tilbageholde sin Forundring over, at de ikke tidligere ere blevne iagitagne og gjorte
gjeldende.

Efter disse faa indledende Ord gaaer jeg umiddelbart over til Skildringen af de
væsentligste ved Figurerne paa de to medfålgende Tavler fremstillede Formforskjelligheder
i denne Omdannelse, idet jeg blot forudskikker den Bemærkning, at jeg i den Orden,
hvori jeg meddeler dem, tildels har ladet mig lede af den Tidsfålge, hvori de have frem-
budt sig for mig.

Det er saaledes oprindelig af denne Grund, at jeg omtaler Slægten Loligo Lmck.
forst; thi ved mine sammenlignende Undersågelser af vore nordiske Arter blev jeg her
forst dette Forhold vaer; men fortsatte Undersôgelser have idvrigt vist mig, at jeg ogsaa
nalurligst kan gaae ud fra denne Slægt.

Hos Slægten Loligo Linck. restr, (og altsaa med Fradrag af de Arter, hvorpaa
D'Orbigny senere har opstillet Slægten Ommatostrephes) have samtlige de Arter, jeg har
havt Leilighed til at undersöge*), havt den yderste Del af Hannens fjerde venstre ‚Arm
(venstre Bugarm) omdannet saaledes, at Sugekopperne, som paa den modsalle Arm fort-

*) Foruden Blæksprutterne i de to Museer, hvis Bestyrelse jeg forestaaer eller har Del i, nemlig Univer-
sitetets zoologiske Museum og det Kongelige naturhistoriske Museum, har jeg ved min Collega Etats-
raad Eschrichts velvillige Imödekommen til denne Undersögelse ogsaa kunnet uindskrænket benytte,
hvad Universitetets zootomiske Museum besad af denne Klasse.

sælle sig i stedse aftagende Störrelse ligeud til Spidsen, her efterhaanden forsvinde,
medens Stilkene, hvorpaa de sidde, omvendt tillage i Størrelse og blive til lange kegle-
dannede Papiller, der give denne yderste Del af Armen et eget kamlignende Udseende.
Disse Papiller synes allid at være stærkest udviklede paa den udvendige Rand af Armen,
medens de af dem, der höre til Sugekoprækken paa Armens indre*) Rand, beholde i læn-
gere Strækning Spor af Sugekopperne tilbage.

Hos Loligoslægtens mest anseelige Art, den saakaldte atlantiske Form af Loligo
vulgaris Lmck,, men en Form som er en virkelig selvstændig Art, hvilken jeg i en anden
Afhandling har tillagt Navnet L. Forbesii Stp., har Hannens fjerde venstre Arm 23 Par
Sugekopper udviklede regelmæssigen og i Lighed med Sugekopperne paa samme Strækning
af den hôire Arm; men fra det 23de Par af aftager Stôrrelsen af Kopperne pludselig, og
allerede det 27de og 28de Par har dem saa smaa, at de kun ved Hjælp af Lupen kunne
tydeligen erkjendes; herefter forsvinde Sugekopperne aldeles, medens Stilkenes muskulöse
Rod hæver sig op til en Hoide, der er 3—4 Gange saa stor som dens sædvanlige, og
bliver til en langstrakt kegleformet Papil. Der er omtrent 40 Par Papiller, og ligesaa-
mange Par Sugekopper ere altsaa blevne omdannede; de aflage i Længde i begge Rækker
henimod Spidsen, men de, der ere stillede langs Armens ydre Rand, ere i Begyndelsen
forholdsvis mere forlængede, hvorimod de senere i en vis Strækning af det omdannede
Partie af Armen forkortes og ligge ligesom lave Saugtænder paa Randen af denne. —
See Tavle I, Fig. 2.**)

Y) Ved ,indre“ og ,ydre“ Rand af Bug- og Rygarmene forstaaes her altid den, der ligger Dyrets Midt-
plan nærmest eller fjernest ; ved de to Par Sidearme anvender jeg Udtrykket ,ôvre“ og „nedre“ til at
betegne de to tilsvarende Rande af Armene, eller de Rækker af Sugekopper, der staae langs med dem.

#*) Artsmierkerne imellem Loligo vulgaris Lmck. og Loligo Forbesii sip. tages bedst af Sugekoppernes Stör-
relse og Form paa Tentaklerne; disse ere nemlig paa L. vulgaris fra Middelhavet, saaledes som
D'Orbigny og Verany beskriver og afbilder dem, og saaledes som de ogsaa gjenfindes hos en Form
ved vore Kyster, der vistnok tår ansees for L. vulgaris, meget store i de to midterste Rækker
og meget smaa i Siderækkerne, saa at disse sidstes Tversnit kun ere Halvparten af de fårstes
og deres Höide kun en Trediedel af hines, medens hos L. Forbesti Sp. de midterste Rækkers Suge-
skaale neppe overgaae Siderekkernes i Tversnit og Hôide, og det i det Hele seer ud, som om Tenta-
kelkøllen havde fire lige store Rækker af Skaale. Sammenlignede med Armenes Sugeskaale ere
de midterste Tentakelrækkers Skaaler hos Loligo vulgaris 2—3 Gange saa store som de stårste Skaaler
paa 3die Arm, medens de hos L. Forbesii neppe ere en Trediedeel stôrre. — Hornringen i de mid-
terste Rækker af Kopperne hos L, vulgaris har kun den ene halve Omkreds fintandet, medens den
anden Halvdel er tandlås eller kun bærer en Gruppe af 4—5 smaa butte Tænder (hos vor nordiske
Form ere disse endog de eneste Tænder paa Hornringen); hos Loligo Forbesii bærer Ringen helt
omkring talrige spidse Tænder, i Reglen skiftevisstårre og mindre. Hos denne have ogsaa Siderækkernes
Skaaler Hornringen helt besat med næsten ligestore Tænder, medens hos L. vulgaris Hornringen der
har höie spidse Tænder i den höiere Halvdel og er næsten tandlôs i den nedre. I Farvetegningen har endnu
L. Forbesii det Udmærkende, at Farvesækkene forene sig til lange linieformede Pletter eller Striber
paa Siderne af Forryggen og ligeledes langs ned med Bugfladens Sider. Disse lange mårke Tegninger

190

Hos Hannen af en anden dansk Loligo-Art, hvilken jeg anseer for at være baade
Lamarcks og senere sydeuropæiske Forfatteres L. vulgaris, uagtet den i enkelte Punkter
ikke stemmer aldeles med de udförligere Beskrivelser, finder jeg Overensstemmelse imellem
fjerde Pars hôire og venstre Arm indtil det 18de eller 19de Par, hvor en kjendelig For-
længelse af Sugekoppernes Stilk begynder. Denne tiltager nu mere og mere ud imod
Spidsen af Armen, idet Sugekopperne mere og mere forsvinde, og Stilken staaer da som
en lang og kegleformig Papil tilbage. Papillerne ere i det Hele taget lidt længere og
kraftfuldere end hos den foregaaende Art, afvige ogsaa fra denne Art deri, at de over-
ordentlig smaa, ringlåse Sugekopper ere synlige i en noget længere Strækning, og frem-
deles deri, at Papillerne til den indre Række vel i Begyndelsen ere de mindre, men senere
blive de længere, navnlig ude imod Spidsen, og her böie de sig da ind imod Armens
Midtlinie, eller gribe ligesom over imod Rækken paa den modsalte Side, hvis Papiller netop
i samme Strækning ere blevne lavere og tykkere, og, ligesom hos foregaaende Art, ligge

øg Tentaklernes næsten ligestore Sugekopper adskille saaledes ved förste Öiekast denne Art fra den
egentlige L. vulgaris. Af begge Arter har jeg fra vore egne Kyster kun kunnet undersåge Hanner ;
hos os er L. Forbesii den almindeligere forekommende og den större. De sædvanlige Exemplarer ere
mindst med Tentaklen 24” lange; til Armenes Spidser 20”; til Armenes Rod 15”; Kappen = 1 Fod.

De Figurer, der med Sikkerhed fremstille Loligo Forbesü, ere:

Forbes and Hanley, british Mollusca. vol. I, tab. LLL.
Adams (Henry and Arthur) The genera of recent Mollusca. Pl. IV, fig. 3.

paa förste Sted under Navnet L. vulgaris Lmek., sidste Sted under Navnet Loligo-magna Rondel.
Det er ogsaa denne Art, jeg i et Træsnit i min Afhandling om „Sömunken“ har afbildet, og det er,
efter Sugekopperne at démme, muligvis ogsaa denne Art, som er fremstillet af Borlase (the natural
history of Cornwall).

Da Rondelets Betegnelse „Loligo magna“ ingen systematisk Benævnelse er i den Linneiske
Forstand, kan dette af Leach, Gray og Flere optagne Navn for L. vulgaris ikke ansees berettiget,
om det end ikke kan forkastes af den Grund, D’Orbigny anfôrer, fordi der ere andre store Arter;
allermindst kan dette Navn overföres paa den nye Art, hvilken efter sydeuropæiske Malacologers
Mening er en atlantisk i Middelhavet ikke forekommende Art, som Rondelet altsaa neppe kunde have
ment ved sin L. magna, om denne endog har været en Loligo, noget der i det Hele synes mig saare
tvivlsomt, saavel naar man seer hen til Figuren, f.Ex. dens lange Tentakler, som til Udtrykkene om
Finnerne: ,pinnulæ latiores sunt, quam in Sepia, non totam alvum ambientes, et in angulum acu-
tum in lateribus desinentes“, hvilke Ord fremdeles nöiere betegnes ved Udtrykkene om Sepiolafinnen;
thi om denne hedder det: nec figura nec situ pinnis Sepiarum et Loliginum similis, neqve enim angusta
longaqve totam alvum ambit, ut in sepiis, neqve lata et in acutum angulum terminatur , ut in loli-
ginibus, sed rotunda, parva, utringye veluti adnata modicam alvi partem occupat, neqve ad extre-
mum usqve corporis protensa“ p.250. Alt dette tyder hen paa Ommatostrephes, paa hvilken vel ogsaa
Ordene „corpore in acutum desinente* passer endnu bedre end paa en Loligo, selv om de anvendes i
Modsætning til Sepiens Kropforhold.

Jeg har kaldt denne vore europæiske Haves störste Art, og tillige den Art, paa hvilken jeg
først iagttog denne mærkelige Omdannelse af Armen hos Hannerne, Loligo Forbesü efter Professor
Edward Forbes; jeg har derved villet ikke blot erindre om, at denne Art findes velafbildet i hans
ovennævnte fortrinlige Værk, men tillige om denne overordentlig begavede Mands Fortjenester af
Naturhistorien i Almindelighed og af vor Kundskab til Havets Dyr i Særdeleshed.

191

som Saugtænder langs hen med Armens Rand. Ogsaa hos denne Art synes omtrent 40
Par Sugekopper at være omdannede paa den anförte Maade.

Af Loligo Pleji D'Orb., der er fra Antillerne, besidder Museet uheldigvis kun et
Exemplar, der tidligere har været stærkt indlörret, men det er dog let at erkjende, at hos
denne Art begynder Omdannelsen ved 19de Par og træder endog fuldt saa stærkt frem,
som ved de to foregaaende.

Hos andre Arter af Loligines ere ikke begge Rækker af Sugekopper i Armens
Spidse saa ensformig underkastede denne Omdannelse, men kun den ene Række af Suge-
kopperne afgiver de för omtalte Papiller. Blandt de Arter, jeg hidtil har havt Leilighed
til at undersôge, er dette navnlig Tilfældet med to Arter fra de brasilianske Kyster, L.
brasiliensis Bl. og L. brevis BI, samt en Art, der passer godt til D’Orbignys Beskrivelse
af hans L. gahi og som rimeligvis altsaa er fra det stille Hav.

Det er Armen af den sidstnævnte Art, der er afbildet Fig. 3. Den venstre Arm
findes normal dannet indtil 14de Sugekop; derefter begynde Stilkene til den ydre Række
af Sugekopper at forlænge sig uforholdsmæssig, men bære endnu smaa med Hornringe
udrustede Sugekopper indtil det 22de Par, hvis Stilk er aldeles papilformet, og saaledes
ere ogsaa alle de dvrige Stilke, der fålge paa den (omtrent 26) indtil Armens Spids; dog
kan man under en stærkere Forstörrelse öine en naalestikformig Prik i Enden af hver
Papil, som sidste Antydning til den forsvundne Sugekop. I den indre Række vedblive
Sugekopper med tydelige Hornringe at forlsette sig næsten ligeud til Armspidsen (med
en Lupe lade de sig idetmindste forfålge næsten lige til denne), men de rykke stedse op
paa höiere og hôiere Stilke, saaledes at de aldeles overrage den modsatte Sides Papiller.
Endnu maa bemærkes, at paa den indre Side af hver Papil löber der en Hudkam eller
Hudvinge ned imod Armens Midilinie, og derfra fortsætter den sig under en skraa Linie
— thi Kopperne staae, som bekjendt, i de to Rækker i afvexlende Stilling — over i en
lignende Hudkam paa den indre Side af hver Kopstilk paa den modsatte Side. Denne
Hudvinge begynder allerede at udvikle sig fra 14de Par af. *)

Hos Loligo brevis Bl. er Forholdet væsentlig det samme; Forskjellen synes mig at
være, at Sugekopperne, der i den indre Række vedblive ligeud til Spidsen, ikke bæres
af fuldt saa forlængede Stilke, at Papillerne, som især i Begyndelsen ere meget lange, forst
træde op med det tyvende Par, og at Hudkammen er mindre udviklet, om end altid kjendelig.

Loligo brasiliensis Bl., hvoraf Museet besidder to mandlige Exemplarer fra Rio
ved Prof. Dr. Krøjer, bære begge Rækker af Sugekopper paa den venstre Bugarm re-
gelret udviklede indtil det 14de Par, og den indre Række fortsætter sig egentlig paa

*) Denne Hudvinge har Figuren paa Grund af dens Lidenhed ikke kunnet gjengive.

192

samme Maade ligeud lil Spidsen (med 35 Par); men i den ydre Række aftage de brat i
Størrelse; fire vise vel endnu Sugekoppen ganske tydelig med en ringe udviklet Hornring,
men derefter fålge Papiller, der ere meget lave, men temmelig tykke i Roden, ligeud til Spidsen.

Hos de nævnte sex Arter er der ingen iöinefaldende Forskjel mellem venstre og
höire Bugarm nedenfor det Partie af Armen, der har undergaaet hin særegne Omdannelse,
men hos Loligo media Lin., der mangler Sugekopper paa Mundfligene og derfor er af Gray
bleven, opfört som en egen Slægt under den mindre anvendelige Benævnelse af Teuthis*),
er dette derimod Tilfældet (Fig. 1), idet den venstre Arm nedenfor hint Partie, der iövrigt
ikke afviger synderligt fra det hos Lol. Forbesii og Lol. vulgaris beskrevne, helt igjen-
nem er udrustet med ganske smaae Sugekopper, medens den höire bærer store. Den
ydre Kjönsforskjel mellem Hannen og Hunnen er altsaa her endnu större end ved nogen
af de andre Arter, og vi kunne derfor saa meget lettere afgjöre Uenigheden imellem
D’Orbigny og Verany angaaende denne Arts Forhold til den af Sidstnævnte opstillede Lol.
Marmoræ. Saavel i sit slôrre i Forening med Férussac udgivne Værk over Cephalopo-
derne, som i sin „Mollusques vivants et fossiles“ paastaaer nemlig D’Orbigny, at Hunnerne
til vor Art ere de kortfinnede Former, hviike Verany har kaldt L. Marmoræ, og Hannerne
derimod saadanne langfinnede Former, som Lamarck benævnte Lol. subulata; men denne
Paastand vise de ovennævnte Kjénsmerker at være aldeles uriglig, idet der forekommer
Hanner og Hunner af begge disse nævnte Former og af alle Overgange imellem dem.
Jeg kan fålgelig ikke give D'Orbignys Anskuelse Medhold, men kan dog heller ikke
med Verany betragte disse to Former som to forskjellige Arter, da jeg i en Række af 13
Individer finder saavel alle Overgange som ogsaa et bestemt Forhold imellem Bagkroppens
og Finnens Forlængelse og det hele Dyrs Størrelse, hvorfor jeg skulde vere tilbdielig
til at betragte disse ydre Forskjelligheder som Udtryk for en mere eller mindre afsluttet
Væxt, og allsaa de nævnte Arter som Aldersformer.

Da ved de 7 ovennævnte Arter Slægten Loligo repræsenteres saavel i alle dens
væsentlige Former som i alle dens forskjellige Udbredningsbelter, troer jeg ikke, det kan
ansees for ubegrundet at antage, at hos alle dens Arter vil den fjerde venstre Arm (Bug-
armen) findes paa en lignende Maade omdannet og i en Del af dens Længde forsynet med
Papiller.

Slægten Sepioteuthis 21. staaer i alle dens. Forhold saa nær ved Loligo, at den
for mange Naturforskere har Nöd med at forsvare sin Ret til at beslaae som egen Slægt;

*) Gray og Adams, der (I. c.) som Autoritet for Slægten tilföier Navnet Aristoteles, maae vist have for-
glemt, baade at det er vanskeligt, og man kunde næsten sige umuligt, for Oieblikket at godtgjöre, hvad
Aristoteles mener ved sin Teuthis, og at Linné forlængst har anvendtSlægtsnavnet Teuthis paa en Fisk.

det var derfor at vente, at den ogsaa i Forplantningens Former vilde slutte sig til dennes
Arter. Dette synes den ogsaa at gjöre, forsaavidt man kan domme efter den ene Art,
som jeg har havt Leilighed til at undersöge i et större Antal Exemplarer: Sepiot. sepioi-
dea pi. fra Antillerne %). Som Figur 4 viser, er den venstre Bugarm virkelig omdannet i
Analogie med Loliginernes, men dog med sit særegne Præg, idet Slilkene til den ydre
Række af Sugekopperne ere blevne omdannede til sammentrykte bladformede Papiller, der
ved en skraa Hudbro ere forbundne med de til butte Forhôininger omdannede Roddele
af Stilkene til den modsatte Række af Sugekopper. Omdannelsen begynder omtrent med
den 30te Kop og omfatter omtrent 28 Par Kopper. — Endnu maa fremhæves, at Sepio-
teuthis-Hannens höire Bugarm ogsaa er kjendelig forskjellig fra Hunnens derved,
at den i dens yderste Trediedel er besat med saa smaa Sugekopper, at de neppe ere
synlige, og det er saaledes at formode, at den höire Arm hos Sepioteuthisslegten under-
stötter den venstre i den Rolle, denne har at udföre.

Til de to Slægter Loligo og Sepioteuthis, hvilke ifölge D’Orbigny danne en Gruppe
for sig selv, knylter jeg endnu en Slægt, grundet paa to mærkelige smaa Blæksprulte-
arter, som ligne saa meget Figurerne af visse mindre Loliginer, f. Ex. Lol. brevipinnis Les.,
at det ikke skulde undre mig, om det var nærslaaende Former, der vare beskrevne
under dette Navn. De danne imidlertid en meget karakteristisk lille Slægt for sig, som
jeg mener bår stilles tæt op til Loligoslægten, uagtet den mangler en af de hidtil som
væsentlig ansete Karakterer for Loligogruppen, nemlig Muskeltömmer paa Tragten, og i
denne Henseende slutte de sig til Sepiola-Rossiagruppen, til hvilken de ogsaa nærme sig
meget i Sugekoppernes Bygning, idet disse ikke have det smalle ophôiede Baand rundt om
Hornringen, hvilket altid findes hos Loliginer og Sepioteuther; men i alle andre Henseender
synes de mig at være ægte Loligines. For at erindre om detle nære Slæglskab, har jeg
midlertidigen kaldt denne Slægt Loliolus, et Navn, der er et Diminulivum af det „Lolius“,
hvoraf Loligo efter Gaza antages at have sin Oprindelse. Hos begge disse Loliolusarter,
hvis Hanner ere aftegnede Fig. 5 og 6, og som let adskilles fra hinanden ved Sugekop-
pernes forskjellige Stårrelse paa anden og tredie Arm, er nu ogsaa den venstre Bugarm
omdannet, men i en langt höiere Grad end hos de to foregaaende Slægter, da den nemlig
i hele sin Længde ikke har det mindste Spor af nogen Sugekop, idet Fladen, hvorpaa
Sugekopperne skulde sidde, endog er bleven til en sammentrykt, bultandet Kant; alle
denne Kants Tænder ville findes at være opstaaede af de sammensmeltede Roddele af

*) Af Slægtens övrige Arter, der alle ere fra det indiske Hav og dettes store Bugter, har jeg ikke
kunnet undersôge nogen Han. Jeg vil i den Anledning bemærke, at jeg ikke endnu har draget noget
af det ved Galatheaexpeditionen vundne Materiale ind i Undersøgelsen.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 25

Stilkene af den indre Sugekoprække, medens den anden Sugekoprækkes Stilke neppe have
efterladt de svageste Spor. Fig. 5‘ fremstiller den venstre Bugarm af Loliolus typus Stp.,
seet fra den udvendige Side, noget forstørret; de smaa fremstaaende Nupper ere de eneste
Spor af den ydre Rækkes Sugekopper og Stilke. Fig. 6’ fremstiller den samme Arm af
Loliolus affinis Sıp., ligeledes forstörret; jeg har paa denne slet ikke kunnet finde saadanne
Nupper, men tår ikke paastaae deres fuldkomne Mangel, da Exemplaret desværre er noget
slapt. De omdannede Sugekoppers Antal maa efter Tændernes Antal have været omtrent
26 hos hin, 20 hos denne.”)

Sepiaslægten stilles som bekjendt hos D'Orbigny til en ganske anden Gruppe end
de foregaaende Slægter, men det er dog hos denne Slægt endnu det samme Par Arme,
der hos de mandlige Individer frembyder denne Mangel paa Symmetrie, og Armen paa
venstre Side af Dyret,, der omdannes; men istedetfor at det hist var Spidsen af Armen
eller den ydre Halvdel af denne, der var Sædet for Omdannelsen, er det her Armens
Grunddel eller den nederste Halvdel.

Sammenligner man nemlig hôire og venstre Bugarm paa en mandlig Sepia offici-
nalis Lin., bliver man strax vaer, at den nederste Fjerdedel af den venstre Arm, saaledes
som Figur 7 viser det, frembyder et eget Udseende. Istedetfor at den höire Arm har
store og fyldige Sugekopper, der fålge paa hinanden i fire fuldstændige Rækker og tiltage
i Störrelse fra Spidsen af Armen indad mod dens Grund, har det ovennævnte Partie af
den venstre Arm kun de to til tre nederste Sugekopper i hver Række normalt udviklede;
de derpaa fålgende syv til otte Kopper i hver Række ere derimod blevne enten ganske
smaa eller vel endog næsten forsvindende. Det fårste er Tilfældet med de to inderste
Rækker, i hvilke Sugekopperne vel ere yderst lave, idet de kun have en Sjettedel af de
sædvanlige Koppers Höide, medens de dog endnu beholde omtrent en Trediedel af disses Gjen-
nemsnit, saa at de som smaa lave Brikker sidde paa en kort og tynd Stilk hæftede til
Armens Indreflade; det sidste træffer derimod de to åvre, nærmere imod Dyrets Rygside
siddende Rækker, hvis Sugekopper ere saa smaa, at de let kunne oversees, naar man
ikke har store Individer for sig. Paa en Blæksprutte af 11” Længde have de neppe mere

+) Til nærmere Bestemmelse af Arterne anfårer jeg endnu, at begge have et bredt, fritliggende indre
Rygskjold, der i Formen mest ligner de hos D'Orbigny afbildede Rygskjolde af Loligo brevis og
Loligo brevipinna, Tab. XIII. Fig. 6 og Tab. XV. Fig. 3. Dog er Bladet hos Loliolus-Arterne maaskee
lidt bredere i Forhold til Stilken; Stilken har en skarp Kjôl hos L. typus, medens baade Han og Hun
af L. affinis have Stilken lidt bredere og med mere afrundet Ryg. — Min Loliolus typus er uden al
Localitetsangivelse; Lol. affinis fandtes i et Glas betegnet: „tagne af Gouverneur Christensen paa
Reisen fra Cap til Tranquebar“, og ere saaledes fra det indiske Hav. Der var to Exemplarer,
Han og Hun.

end 0,5% Gjennemsnit, og deres Hôide er langtfra saa stor. Armens Omdannelse beslaaer
imidlerlid ikke alene i denne Sugekoppernes Tilbagetræden; denne bliver egentlig endog
forst ret idinefaldende derved, at tvende andre Forhold stôde sammen dermed. Armen
bliver nemlig paa det nævnte Partie meget bredere, saavel derved, at Mellemrummet mellem
de tre övre Rækker af Sugekopperne bliver större, hvorved altsaa de i sig selv saa yderst
smaa Kopper, der rykkes længere fra hinanden, maae synes ubetydeligere, som derved,
at, Hudbræmmen, der fålger langs med den ydre Række af Sugekopper og som paa den
övrige Strækning af Armen kun er temmelig smal, her udvikler sig betydelig og bliver
næsten ligesaa bred som Armens Flade. Dernæst ere de Muskelpartier, der ligesom ud-
gjöre Kopstilkenes Rod eller fra hvilke disse Stilke ligesom have deres Udspring, blevne
udviklede paa en egen Maade, idet de have hævet sig og ligge som et Slags Skraabjælker
vers over Armen og krydse tildels hinanden, hvorved der opstaaer en Mængde Gruber,
som især ere dybe imod Armens övre Rand. Endelig har Huden overalt i disse Gruber
og paa Voldene, der adskille dem, foldet sig til ophöiede tynde Hudblade, der löbe net-
formig sammen og give hele Armens Overflade i dette Parlie en vis Lighed med den
indvendige Side af et Kalvekallun. Denne grubede og netformede Bygning af Overfladen,
der allermest bidrager til, at Sugekopperne unddrage sig Öiet, holder sig ikke alene til
Armens egentlige Overflade, hvor den er stærkest mellem de tvende ydre Rækker af Suge-
kopper, men udbreder sig fra denne over paa den tilsvarende Del af Armens Sidebræmme.
Det tår neppe betvivles, at denne særegne Bygning tilsigter en stærk Slimafsondring; men
i hvilket speciellere Oiemed derved Sædmassens Overbringelse paa Hunnen kan lettes,
maa det være forbeholdt senere Iagttagelser at oplyse. — Den 10de eller 11te Kop i hver
af de fire Rækker træder pludselig op med sin rette Stôrrelse og Form, og fra dem af
og ligeud til Spidsen er der ikke nogen mærkelig Forskjel mellem denne Arm og Armen
paa den modsatte Side, eller mellem Hannens Arme og Hunnens.

Hos Sepia inermis v. Hass,, der tilhörer det indiske Hav, men hvoraf Museet kun
besidder eet mandligt Exemplar, og det et lille af neppe fire Tommers Længde, finder jeg
dette Forhold endnu mere eiendommelig udviklet. Den nederste Halvdel af Armen, (see
Tavle I, Fig. 8), besidder aldeles ingen Sugekopper, men er i hele sin Brede uddannet
ligesom den ydre Side af det tilsvarende Partie af Armen hos Sepia officinalis, idet en
Mængde Gruber ere ved mere fremragende Hudfolder tydelig nok ordnede i Belter, der
gaae ivers over Armen. De stærkeste Tverfolder synes at antyde Beliggenheden af de
Muskelpartier, hvortil Sugekopstilkene heftes, og efter deres Antal turde man da antage,
at omtrent 20 Tverrader af Sugekopper vare forsvundne. Begge Armens Rande have
Tilböielighed til at folde sig imod hinanden, og altsaa ligesom at danne en meget lang-
strakt Sugeplade eller Gribeplade. Det nævnte Exemplar, hvorefter Figur 8 er tegnet,
var desværre noget slapt og mindre vel bevaret; et bedre bevaret kan maaskee vise Spor

253

196

af de Sugekopper, hvis Tilstedeværelse jeg har troet at maatte benægte. I ethvert Til-
fælde gjör denne Dannelse hos en indisk Sepia-Art det sandsynligt, at det ovenfor hos
Sepia officinalis beskrevne Forhold ikke er noget denne Art alene tilkommende, men at
vi her have med et hele Sepiaslægten tilkommende Træk at gjåre.

Af trende andre Sepiaarter besidder jeg kun Hunner, og hos disse saavelsom hos
Hunnerne til de to foregaaende Arter gaae de fire Rader af Sugekopper, i stedse tilta-
gende Storrelse, helt ind til Armens Grund.

Med Slægten Sepia stiller D’Orbigny i Gruppe 'de tvende Hovedslægter af smaa
Kystbleksprutter: Sepiola Leach og Rossia Owen; men med Hensyn til de Forhold i Ar-
mene, vi her undersøge, adskille de sig vidt fra hinanden, som det Fölgende strax vil
vise.

Hos en mandlig Sepiola Rondeletii D’Orb. fandt jeg nemlig Fölgende: Af det første
Par Arme, eller Rygparret, bar Armen paa den hôire Side meget smaa Kopper i to
Rader ligeud til Spidsen, og disse Kopper, som ganske regelmæssig bleve mindre ud imod
denne, naaede i Størrelse ikke Fjerdeparten af de store kugleformede Kopper, som findes paa
det andet og det fjerde Armpar, især paa disses midterste Partie; derimod stemmede de
heri overens med Kopperne paa det tredie Armpar. I denne ulige Udvikling af Suge-
kopperne vil denne min Sepiola-Han altsaa komme overens med Fig. 5 paa den fårste
Sepiola-Tavle i Férussac's og D’Orbigny’s store Værk. Armen paa venstre Side afveg
derimod ikke alene fra sin modsvarende ligeoverfor den, men ogsaa fra alle andre Arme
paa Dyret, idet den, som min Figur 9 viser, var paa en egen Maade opsvulmet saa at
sige i hele sin Længde. Denne opsvulmede Tilstand viste sig ved en nærmere Be-
tragtning væsentligen at have sin Grund deri, at de ellers kegleformede Stilke til Suge-
kopperne ere blevne stærkt forlængede og valtseformede samt indbyrdes sammenvoxne
med hinanden; med de butte Spidser af disse Valtser ere Sugekopperne forbundne ved
saa tynde og korte Traåde, at de næsten faae Udseende af at være siddende; de ere i
Gjennemsnit lige med hine Valtser, saa at de næsten beröre hinanden med deres ydre
Rande. Dette gjælder navnlig den indre Række af Sugeskaalene, der i Stårrelse overgaae
den ydre Rækkes og rage ud over disse, hvilket Figur 9”, der fremstiller denne Arm, seet
fra Bugsiden, og Fig. 9“, der i en större Forstörrelse fremstiller et Par Sugekopper af
begge Rækker, tydeligere vise. Den fårstnævnte Figur viser tillige en paa Armens indre
Flade, nede imod Grunden, udviklet mærkværdig Hududbredning, der er meget stærkt for-
synet med Muskler og derved istand til at udbrede sig til Siderne og folde sig sammen,
og saaledes synes at kunne virke som et Griberedskab eller en Tang. Det er her frem-
stillet med sammenslagne Rande i den tudformede Skikkelse, som det havde paa Spiritus-
Exemplaret. Nedenfor denne Tud sidde endnu fire smaa Sugekopper af Störrelse og

Form som de, der sidde ved Roden af de andre Arme, hvoraf man altsaa seer, at denne
Hududbredning omtrent har samme Plads paa Armen som Udbredningen paa Sepiaens Arm;
at dette Apparat væsenlligen har Betydning tilfælleds med det beskrevne Partie hos Sepia-
slægten, kan jeg ikke betvivle. Jeg har allerede nævnt, at Fig. 5 paa förste Tavle hos
Férussac og D'Orbigny bedst fremstiller min mandlige Sepiola med Hensyn til den hele Habitus
og de stærke kugleformede Sugekopper paa 2det og 4de Armpar; jeg vil nu bede denne
Figur alter sammenholdt med min med Hensyn til Dannelsen af venstre Rygarm, og man
vil da vist indrémme mig det Sandsynlige i, at der til Grund for den særegne Form,
denne Arm har faaet paa Figuren, maa ligge en Dannelse, som den, jeg her har beskrevet.
Da mine Hunner alle havde smaa Kopper, hvor Hannen havde de store, og havde venstre
og höire Rygarm ens udviklede og saaledes svarede til de üvrige Figurer, som D’Orbigny
har givet af Arten, betragter jeg naturligvis den oftnævnte Figur 5 som fremstillende
Artens Han og ikke som et Individ med sygelig eller monstrås Udvikling; saaledes for-
klarer nemlig D’Orbigny denne sin Figur.*)

Jeg besidder endnu fra Middelhavet en anden mandlig Sepiola, der hôrer til samme
Gruppe som Rondeletii, idet den kun har to Rader Sugekopper paa hver Arm; dens
anden og fjerde Arm bære ogsaa store kugleformede Kopper, og dens venstre Rygarm
er omdannet aldeles analog med den forriges, men den adskiller sig dog fra denne deri,
at Sugekopperne paa denne Arms nedre Del ere forholdsvis större og aftage mere brat i
Störrelse ud imod Armens Ende; de ere derhos noget mere stilkede, og Grunddelene af
disse Stilke ere ikke saa stærkt sammenvoxne. Ligesaa er det eiendommelige Gribepartie
ved Roden mindre udviklet.

Hos den med Sepiola saa nær beslægtede Rossiaslægt var det at vente, at Ar-
menes Forhold maatte være de samme. Jeg finder ogsaa, at dette er Tilfældet, hvad
Parret af de omdannede Arme angaaer; men Omdannelsen selv er paa en mærkelig Maade
forskjellig. Desværre besidder jeg ikke Hannen til nogen af de egentlig europæiske Arter,
men derimod har jeg undersøgt 5 mandlige Individer af Rossiaslægten fra de grønlandske
Kyster; disse fem Individer tilhöre bestemt 2 forskjellige Arter, men alle stemme de deri

*) Om Sepiola atlantica hedder det hos D'Orbigny p. 237 i hans Fortsættelse af det store Férussacske
Cephalopodværk (L'histoire naturelle générale et particulière des Mollusques): „Cette espèce, de
même que la Sepiola Rondeletii, est assez sujette à une maladie qui consiste en un durcissement et
une croissance beaucoup plus grande des cupules des bras sessiles, qui deviennent quatre fois aussi
gros que les autres, sans que leur cercle corné suive la même proportion. Cette affection allonge les
bras, les fait gonfler, ou les rend souvent difformes*. — Og om Sepiola Rondeletii hedder det i Ex-
plication des Figures p. 233 netop om den Figur (5 og 6), hvilken jeg ovenfor har anfört som umis-
kjendelig lignende min Form: „Fig. 5, Individu malade; ses cupules devenues plus grosses et plus
dures, Fig. 6, Portion de bras affecté de la maladie indiquée“.

198

overens med hinanden og afvige fra de qvindelige Individer, som jeg har kunnet undersöge,
saavel af grönlandske som af europæiske Arter, at de 3 nedre Par Arme, 2det, 3die og 4de
Par, bære betydelig stôrre Kopper end det förste Par, eller Rygarmene, medens dette Par hos
Hunnerne ikke bærer mærkelig mindre Kopper end de övrige, og dernæst deri, at samme
forste Par, baade venstre og hôire Arm, har disse Sugekoppers ydre Række, i næsten to
Trediedele af Armens Længde, stillede paa hôie Stilke, hvis Roddele ere særdeles stærkt
udviklede og sammentrykte og i slap Tilstand næsten bladformede ; mellem disse eien-
dommelige Stilke seer man Hudfolder indskyde sig, og andre lignende Hudfolder udgaae fra
Stilkenes Rod, Tab.II, Fig. 1. Disse særegne Huddannelser vise sig ved nôiere Betragtning kun
at være yppigere Udviklinger af de Hudvalker, der hos Rossierne skaalformig omgive
Grunden eller Stilken af de enkelte Sugeskaale og som tildels ogsaa findes hos Sepiola —
Huddannelser, som man hidtil ikke har skjænket tilstrækkelig Opmærksomhed, men som
maaskee svare til dem, hvilke D’Orbigny efter Tilesius har beskrevet hos Sepiola japo-
nica Ti. Omtrent 11 Sugekopper ere saaledes paa höire og venstre Arms ydre Side
hævede stærkt iveiret, medens de üvrige Sugekopper bæres paa lavere, men med de andre
væsentligen conforme Stilke. Da Sugeskaalenes saakaldte ,Dækhud“, den jeg i det fore-
gaaende har kaldt Armens Sidebræmme, paa Armens ydre Side er meget stærk og bred
ligeud for disse 11 Sugeskaale, og de omtalle Hudvolde fortsætte sig ud paa den, bliver
der nogen Lighed mellem denne Udvikling og hvad vi mådte hos Sepia, ligesom vi ogsaa
her have Omdannelsen i den nedre Del af Armen, eller dog fornemmelig i denne. Endelig
maa endnu mærkes, at begge Rygparrets Arme hos alle fem Individer ere dreiede saaledes
skjævt indad, at derved kjendeligen en Samvirken mellem disse to Armes ydre Sider let-
tes. — Disse to Arter höre vel til Slægtens störste Arter, da de ere ligestore med R.
palbebrosa Owen, med hvilken den ene efter min Mening maa falde sammen *), men der er

#) De to Arter adskilles letteligen fra hinanden derved, at den ene har yderst smaa Sugekopper paa
Tentaklernes Kölle, saaledes som disse ifölge Owens Beskrivelse og Afbildning skulle være hos Rossia
palpebrosa ©, medens baade Hanner og Hunner til den anden Art have meget store Kopper paa
Kållen; disses midterste Rækker overgaae i Stårrelse betydeligt de store kugleformede Kopper paa
Armene, ved hvilken Eiendommelighed denne Art altsaa hæver sig stærkt frem fra alie de beskrevne
Arter. Denne udprægede Form har jeg tillagt Navnet Rossia Målleri sp. efter vor afdéde Landsmand,
den af Grönlands Molluskfauna fortjente Inspecteur H. C. Müller. Det er efter Hannen af denne"
Rossia Mölleri, at de to Rygarme Tab. II, Fig. 1 ere aftegnede.

I Anledning af denne og flere andre Forögelser af den grönlandske Fauna, der ville beröres
i denne Afhandling, griber jeg Leiligheden til at bringe i Erindring, at saavel den Originalsamling,
der havde tjent afdöde Möller til Grundlag for hans udgivne Index molluscorum Grünlandiæ, som
ogsaa hans senere Indsamlinger til en fuldstændigere Bearbeidelse heraf, ere af den Afdüdes Fader,
Hr. Regimentschirurg Möller, R.Dbg., Dbmd., skjænkede til Universitetets zoologiske Museum, og at
der fornemmelig ved Hjælp af det ovennævnte Materiale forberedes af Hr. 0. Mørch en forget og
fuldstændigere Udgave af Möllers Index forsynet med endel Originalfigurer.

199

neppe tilstrækkelig Grund til at antage, at ikke Slægtens mindre Arter skulde vise For-
holdene overensstemmende hermed. +)

Slægten Ommatostrephes D’Orb., dannet af de Arter af den ældre Loligoslægt, hvis
Öine ere blottede, for det dækkende Hudovertræk og hvis Bygning i mange andre Hen-
seender afvige fra Loligoarterne i indskrænket Forstand; Slægten Onychoteuthis Lichtst. med
dens Underslægt Gonatus Gray og Slægten Loligopsis, saaledes som denne opfattedes af
Férussac og af ham og senere af D’Orbigny gaves et eget Indhold, der ikke synes at
staae i nogen Forbindelse med den Cephalopod, paa hvilken Lamarck oprindelig dannede
sin Slægt Loligopsis, have ikke frembudt for mig slige Afvigelser i Bygningen af et enkelt
Par Arme hos de mandlige Individer. Det mangler dog derfor ikke paa betydelige ydre
Forskjelligheder mellem Hannerne og Hunnerne, saaledes som det allerede fremgaaer af
Veranys Beskrivelse og Afbildning af de to Kjôn af Omm. sagittatus Lmk. og som jeg
efter Iagttagelse paa Individer af begge Kjön fra Middelhavet kan bekræfte det. Det er
imidlertid ikke alene den i Forhold meget kortere Krop og de meget længere og stærkere
Arme, der her udmærke Hannen fremfor Hunnen, men der er ogsaa den bestemte iöine-
faldende Forskjel, hvilken Verany har overseet, at begge Sidearmene hos Hannen bære
flere Gange stårre Sugekopper end Bug- og Rygarmen, medens de hos Hunnen ikke syn-
derligen overgaae disse i Stôrrelse. Det er derfor langtfra ydre Kjönsmerker, hvis Til-
stedeværelse jeg hos disse Former vilde drage i Tvivl, men vel en mindre symmetrisk
Uddannelse af eet af Armparrene i Forplantningens Üjemed. Dog maa jeg i den Hen-
seende udtrykkelig bemærke, at om jeg endog har havt Leilighed til at see et storre
Antal af Arter, og navnlig af de saakaldte ,Loligopsider“, hvilke jeg som Gruppe hellere

*) Dette bemærker jeg med Hensyn til et i Veranys Værk over de middelhavske Cephalopoder löseligen
berört Forhold hos den eiendommelige R. dispar Ripp. Hos denne lille Art, der först var blevet
bekjendt ved sine aldeles uforholdsmæssig store Sugekopper paa de överste Sidearme (see Verany
l. c. Tab. 23 d, f, g,h.) — hvorfor ogsaa Gray dannede en egen Slægt af den under Navnet
Heleroteuthis — skulle nemlig ifålge et Brev til Forf. fra Dr. Krohn alle de med hine store Sugekopper
forsynede Individer have vist sig at være Hunner, medens en i andre Henseender med disse overens-
stemmende Form, som mangler disse store Sugekopper og som var tiltænkt Navnet R. affinis, skal kun
have frembudt Hanner. Under Forudsætning af denne Iagttagelses Rigtighed (?), bliver det da Spörgs-
maalet, om ikke hine Hanner dog vise Rygparret for det fårste udrustet med mindre Sugekopper end
de üvrige tre Armpar, og for det andet omdannet analogt med Armene hos de ovennævnte tre Arter.
Det fortjener en nöiere Undersågelse, om ikke de to fra den irske Kyst af Ball beskrevne Rossier,
R. Owenii og R. Jacobii, hvilken sidste af Forbes og Hanley henregnes til R. macrosoma, for-
holde sig til hinanden som Han og Hun af samme Art; idetmindste stemmer hin i Koppernes Forhold
med mine Hanner, denne med mine Hunner. — Smlgn. Figurerne af disse to Arter hos Forbes og
Hanley Pl. NNN. og SSS. i

vilde benævne Hyaloteuther eller Medusoteuther, ikke færre end 6*), af Onychoteuth-
gruppen 2, af Ommatostrephesslegten 5 Arter, saa har jeg dog kun af meget faa
Arter, nemlig een af hver af de to sidstnævnte Slægter, havt et större Antal Individer af
hvert Kjôn til Undersôgelse, og det er saaledes ikke umuligt, at en i den Henseende hel-
digere stillet, og navnligen en ved Middelhavet boende Jagttager kunde paavise, hvad jeg
ikke har kunnet finde; dog vil Omdannelsen i delte Tilfælde vistnok vere indskrænket til
en yderst lille Del af Armen. **)

Fra de merkelige Former, hvilke vi have seet en bestemt Arm anlage hos de fleste
mandlige Cephalopoder af Decapodernes Orden, idet en saadan særlig uddannedes til et
eget Öiemed, vende vi nu Blikket til Octopoderne. Have vi nemlig ikke kunnet tilbage-
trænge den Anskuelse, at denne paafaldende Uddannelse nærmest svarer til Hectocotyl-
dannelsen hos Argonauta- og Tremoctopus-Slægterne blandt disse, saa falder det naturligt,
at vi söge hos de andre Slægter af octopodagtige Cephalopoder at oplede noget Spor af
Dannelsen, for saaledes ved nærmere Overgange at give denne Anskuelse større Sand-
synlighed.

*) Da denne Gruppe i Systemet endnu tæller saa faa Arter, og da disse Blæksprutter i det Hele hôre til
de meget sjeldne i Muscerne, vil det neppe være overflådigt at gjåre kortelig Rede for dette Antal.
De anførte 6 Arter ere alle atlantiske; to af dem ere meget smaa Arter af Slægten Chiroteuthis D'or.
med mange Overensstemmelser med de i Veranys Værk beskrevne og Tab. 26 afbildede Lol. zygena Ver.
og Lol. vermicularis Rüpp.; to andre ere ligeledes smaa, men Slægten Leachia Les. tilhårende Arter,
iblandt hvilke den af Prosch i dette Selskabs Skrifter beskrevne „Cranchia (Owenia) megalops Pr.“, og
en anden mærkelig Art, som jeg har givet Navnet L. Reinhardtii og som adskiller sig fra alle hidtil
beskrevne Arter ved sin stærkere Udrustning med Brusklister i Kappen; foruden en tandet Bruskliste
ned i Ryggens Midtlinie har-den paa hver Side af Kroppen tvende andre tandede Brusklister eller
Bruskribber, der under en spids Vinkel ståde sammen med hinanden netop i de Punkter, paa hvilke
Kappen paa hver Side er forenet med Tragten; Armenes Forhold er 3, 2, 4, 1, og de bære kun to
Rækker af Sugekopper; Tentaklerne have 4 Rader af smaa Sugekopper i den ydre Trediedel, fort-
sættende sig spredte paa den midterste Trediedel; Finnerne ere endestillede, smaa og rundagtige.
Af samme Slægt har jeg endelig en stor og meget anseelig Art fra Nordgrönland, Leachia hyperborea
Stp., udmærket fra L. pavo Les., med hvilken det forekommer mig, at den snarest maatte sammenlig-
nes, ved Længden af Finnerne, der ere meget smalle, fålge med Siderne af Kappen i dennes halve
Længde og danne tilsammen en lang, lancetformig Figur; ved Armenes Længdeforhold indbyrdes, der
er 3, 2, 1, 4; ved Sugekoppernes betydelige Stårrelse og ved Tentaklernes Korthed, da de kun ere
dobbelt saa lange som de egentlige Arme. Disse nye Arter ere bestemte til, i Forening med flere
andre atlantiske Blæksprutter, at udgjåre Gjenstanden for en senere Afhandling. Den sjette Art er en
ufuldstændig Histioteuthis D'or.

**) Hos begge mine mandlige Omm. sagitlatus Lmk. Viser rigtignok den ene Bugarm en egen Form i Spidsen,
der kunde tyde hen paa en saadan Omdannelse; men da det paa det ene Individ er den venstre, paa
det andet den höire Arm, og da begge Individer synes at have været i levende Live noget beskadigede
paa disse Steder, har jeg ikke turdet regne det som normalt, saameget mere som jeg ikke hos mand-
lige Ommatostrepher af andre Arter kunde finde noget Tilsvarende.

201

Ved da at undersôge Kjönnet af Arterne indenfor selve Slægten Octopus og
dermed sammenholde disses ydre Bygning, finde vi, at den Arm, der hos de nævnte to
Slægter er „heclocotyliseret*, hvilket, som bekjendt, er den tredie Arm paa Dyrets höire
(Tremoctopus) eller paa dets venstre (Argonauta) Side, netop ogsaa hos Octopusslegtens
Arter er anderledes dannet end de övrige Arme, og navnlig er det her stedse Armen
paa den höire Side, der er blevet omdannet. Denne Arm er nemlig altid kortere end den
venstre, endog i en betydelig Grad, idet den hos de forskjellige Arter kun frembyder tre
Fjerdedele indtil Halvparten af dennes Længde, og, da den desuagtet ikke blot ofte beholder
den samme Tykkelse, men endog i sin ydre Halvdel er mere muskelrig, har den ogsaa
ofie et kraftfuldere Udseende. Den bærer langt færre Sugekopper, end den venstre,
og er ude i Spidsen udrustet med en særegen, oftest aflang Plade eller Dup, der hos
de fleste Arter er paa den ene Side forsynet med et stårre eller mindre Antal af Tver-
rynker eller Ribber med mellemliggende Gruber. Denne Plade eller Dup er fremdeles
sat i Forbindelse med Svömmehuden ved Armens Rod ved Hjælp af en muskulös Hud-
bræmme, som löber langs ned med Armens Rygrand, og denne Bræmme findes oftest med sin
frie Rand rullet op imod den indre Side af Armen, hvorved der dannes en mere eller mindre
sluttet Kanal, som upaatvivlelig er bestemt til at lede og fore Spermatophorene hen til Armens
Endeplade. Da denne Kanai eller Halvkanal er indvendigen blottet for Chromatophorer og
hos de fleste Arter aldeles hvid, slutter jeg deraf, at i Dyrets Live denne Hudrand i Reglen
vil være böiet op imod Armens Side, ligesom de fleste Spiritusexemplarer viste det.

Dette er idetmindste Tilfældet med Octopus grönlandicus Dewhurst (= O. arcticus
Prosch.), af hvilken jeg hos fem Hanner finder paa tredie Pars höire Arm kun 41—43
Sugekopper (medens jeg paa den tilsvarende venstre finder fra 74 indtil 79) og en skee-
bladformet Gribeplade i dens Spidse, forsynet med 13—17 Tverribber, samt en Hud-
rand strækkende sig fra denne indtil henimod Midten af Bindehuden mellem tredie og
fjerde Arm, hvor den Halvkanal eller Rende, hvilken denne Hudrand danner, ligesom hårer
brat op. Eigur 2 paa Tavle II, der er udfört i naturlig Størrelse, söger at anskueliggjöre
Forholdet, a er Gribepladen, som jeg har kaldet den, ved en hoi vinkeldannet Hudvold
(d) adskilt fra den sugekopbærende Del af Armen; b b Hudranden eller Hudbræmmen; c
Stedet, hvor den begynder eller slutter i Randen af Bindehuden.*) En Sædbåsse eller
Spermatophor ragede paa det ene af Exemplarerne frem af Tragten, og var formodentlig
paa Vejen henimod hin Hudrende. til hvilken den sandsynligvis bringes derved, at Trag-
lens övre Ende simpelthen lægger sig op imod Hudrendens Begyndelse.

*) Sugekopperne paa alle otte Arme have omtrent samme Stôrrelse; at de paa Figuren synes stôrre paa
det förste Par, hidrörer fra Retningen, hvori Tegneren har seet dem.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 26

202

Hos et mandligt Exemplar af Octopus macropus Risso eller O. Cuvieri D’Orb., taget
af Professor Eschricht ved Cette og nu overladt Universitetes zoologiske Museum, finder
jeg Forholdet saavidt tilsvarende til det hos O. grünlandicus, at ogsaa her den höire Arm af
tredie Par er langt kortere end venstre af samme Par, hin nemlig ikke fulde 10 Tommer,
denne derimod 20 Tommer, og derhos udvider den sig i Spidsen til en 13""lang, men smal,
muskulös Plade, der mangler Sugekopper og ved en ophöiet Fold er afgrændset fra den
sugekopbærende Del af Armen. Skjöndt Exemplaret var noget slapt, erkjendte man dog
en Tilböielighed i Endepladens Rande til at bôie sig sammen som et Griberedskab, men
Tverforhöiningerne vare neppe at see, maaskee kun paa Grund af den ovennævnte Op-
bevaringstilstand. Indenfor denne Gribeplade var Armen regelmæssig bygget, naar und-
tages dens stærkere Muskulatur og Förhed samt den muskulôse Hudbræmme ned med
Armens Side.

ö En anden Octopusart, der angives ogsaa at være fra Middelhavet, men hvilken
jeg paa ingen Maade kan tyde som en mindre O. vulgaris, viser vesenllig det samme;
den paagjeldende Arm er i naturlig Störrelse aftegnet Tavle Il, Fig. 3, med udfoldet Hud-
bræmme. Tverribbernes Antal i Gribepladen er 17.

Endnu har jeg foruden flere Octopodarter, hvis Henfôrelse til beskrevne Arter
har været mig umulig af Mangel paa tilstrækkeligt Sammenligningsmateriale, undersögt
flere mandlige Individer af O.rugosus Bose fra Antillerne, ligeledes et stôrre Antal mand-
lige Individer af Octopus vulgaris Imk. fra Middelhavet, og en mandlig Octopod fra
Chilis Kyster, der ved den betydelige Störrelse af nogle enkelte Par Sugekopper paa
Sidearmene synes at maalte være den fra disse Kyster kjendte O.Fontanianus D'Orb. Hos
dem alle har jeg fundet, at denne höire Arm langs med dens indre eller nedre Side
havde en muskulös Hudfold, bestemt til at danne en halv- eller helsluttet Kanal til
Ledning af Spermatophoren, og i Enden var forsynet med en lille dupformet Udvidning,
som dog var saa ubetydelig, at den let kunde undgaae Opmærksomheden, medens Armen
selv ved den nævnte sammenrullede Hudfold og ved dens Forkortelse noksôm gjår sig
kjendelig ligeoverfor den modsatte Arm, om den end ikke, som hos de foregaaende For-
mer, tillige er forere, men i sin ydre Halvdel synes slankere og mere tildspidset end de
ôvrige Arme. Jeg kan derfor ikke andet end antage, at hos alle Octopodarter uden
Undtagelse er denne tredie Arm paa höire Side bestemt til at overfåre Spermatophoren.

Særligt maa jeg angaaende Ociopus vulgaris Lmk. lilfôie, at fem af mig undersågte
mandlige og særdeles store Individer alle have paa deres Sidearme den 14de, 15de eller
16de Sugekop af en aldeles uforholdsmæssig Störrelse, saaledes som modstaaende Chemi-
typie A viser det, og at det üverste Par af disse Sidearme desuden i Reglen havde Nabo-
koppen til denne store Sugekop af en næsten ligesaa anseelig Störrelse, hvorimod der
kun hos et enkelt af disse Exemplarer var Tendents til at udvikle tvende saadanne Kopper

203

paa det nederste Sidepar eller det saakaldte tredie Armpar. Hos dem alle var den tredie
hôire Arm omtrent en Fod kortere end den tredie venstre, men ogsaa kjendelig tyndere
i dens ydre Halvdel; dens yderste Del med den tilspidsede Endedup sees i Chemitypien B;

Et Stykke af den tredie hüire Arm af Spidsen af den tredie höire
Octopus vulgaris 3, i naturlig Störrelse. Arm, i naturlig Störrelse.

den paa den indadvendte Flade stærkt hvide Hudfold er slaaet op imod Armens Side, hvil-
ken derfor synes ligesom ved en Længdespalt at vere klövet i to Dele.*) Hos ingen

*) De Forhold, jeg her har paapeget, Armens tilspidsede Form, den stærke Hudfold langs nd med
Armens Rygdel. denne Hudfolds indvendige stærkt hvide Farve og dens Oprulning imod Armens Side,
hvorfra den da kun synes skilt ved en dyb Ridse eller Fure, og det lige fra Spidsen af, endelig de her
omtalte store Sugekopper paa de to Par Sidearme, og altsaa ogsaa paa den Arm, der er i Forplant-
ningens Tjeneste, gjåre os trende Steder hos Aristoteles forstaaelige, hvilke Fortolkerne og Zoologerne
hidtil ikke ret have kunnet magte. Disse Steder vise os, at Aristoteles hos Middelhavets almindelige
Octopus, hans Polypus, baade har kjendt disse ejendommelige Formforhold ved den ene Arm, og
vidst, at de havde Hensyn til Forplantningen, om han end bestemt yttrede sig imod, at Sæden skulde
ledes igjennem Armen.

Paa det ene Sted siger Aristoteles ganske kort om sin Polypus: Avegéges dé 6 agony Tis
Inlsias TØ te Tv zegahnv kys noounzsotigev, zai TO zakovusvov vad tøv chéwy aidoïoy iv
26*

204

Hun, uagtet ogsaa her Sidearmene umiskjendelig vare de stærkere, fandt jeg saadanne
store Sugekopper.

Kopper

Denne Octopus-vulgaris-Hannens Udrustning med enkeltstaaende særdeles store
paa visse af Armene, bevæger mig til ikke at forlade Octopusslægten uden endnu

1a nlexrdvy kevzôv (lib. V. c. 10, 1. edit. Schneideri p. 196), hvilket maa tydes: differt mas a femina eo,
qvod habet caput (i. e. abdomen) oblongius et genitale, qvod a piscatoribus vocatur, in brachio album.
Disse Udtryk have for det förste Hensyn til de paa et andet Sted i samme Bog (nemlig V. 6, 1 p.188)
brugte, hvori det hidden mere udförligen: gaoi dé tives zai tov Elder Eye aidouddés a tv Wu
Tiv mhextavar, iv 7 dbo ab ueyıoraı xotvdndoves siciv’ sivar dé TO Tovodtoy wonEQ vevowWdss,
uéyou EIS uEonv Tv nAszıdvnv MooomEepuzos, GTIUV TE [somgodvar] ig TOY uvzTng« THs Onhevas.
i. e. ajunt nonnulli, marem in uno brachiorum, in qvo sunt duo maxima acetabula, qvoddam genitali
simile habere, idem esse qvasi nervosum, usque ad medium brachium adnatum, et totum in narem
(fistulam) feminæ inseri. Dernæst ‘sigte de ogsaa til den, som man vistnok nu vil finde den, nôiag-
tigere Beskrivelse af Armen i den fjerde Bog: 0 uér oùv nolunovs zai Ws mooi zei ws JELOÈ Yontes
reis mhextaves noosdystor Ji tats dvoi reis vnig tov OTO UaTOS , 7 O° Zoydın THY AAEXTAVOV 5 À
tomy o€vtdtm TE zai udvn napdhevzos avtøv zai 2E azeov dizoda (or Ji abty Eni tH Ödyeı‘
zuheitar de Ødyrs To Asior, où n000W ai xotvindoves Eloi) tavtn de 77 nlëztTévrn Joïta dv reis
öysicıs. (Lib. IV. I. 6. p. 131) i. e. polypus vero brachiis et ut pedibus et ut manibus utitur, nam
duobus, que supra os habet, admovet ori cibum, extremo autem brachiorum, qvod est acutissimum el
solum eorum ex parte candidum et cui ab apice fissura [est autem hee in spina, spina vero voca-
tur pars levis brachii, e cujus latere anteriore acetabula sunt] — hoc brachio in coitu utitur.

At Aristoteles ved de anlörte Udtryk har ment en saadan Uddannelse, som den jeg ovenfor
har beskrevet hos Octopus og navnlig hos O. vulgaris, behöver vist ingen nærmere Udvikling; kun
Ubekjendtskabet med denne har ledet Naturforskerne paa Vildspor, naar de have formodet, at Aristo-
teles skulde have havt nogen Underretning om de i de senere Aar hos Argonaula og Tremoctopus
fundne særlige Forhold (smlgn. v. Siebold. Zeitschrift für wissensch. Zoologie. 1853. S. 122-24; Rou-
lin. Ann. des scienc. natur 1852 T. XVII. S. 191; Owen. lectures on comparat. anatomy. 1855, S. 634).
— Aristoteles’s Kilder ere aabenbart Middelhavets Fiskere; disse kjende maaskee endnu meget godt
Octopodens Forplantningsmaade, skjöndt det rigtignok da er temmelig besynderligt, at Naturforskerne,
som især i de senere Aar saa meget have beskjeftiget sig med Blæksprutterne i Middelhavet, ikke
have erfaret noget derom. Plinius synes mig kun at kjende Sagen fra den berömte græske Philosoph
og Naturforsker; han benævner som bekjendt Cephalopodernes Arme: pediculi, cirri, crines, brachia,
og har om deres Anvendelse i Forplantningens Tjeneste hos Polypus eller Octopus fålgende Udtryk:
„omnes brachiis, ut pedibus ac manibus, utuntur: cauda vero, qvæ est bisulca et acuta, in coitu.“
Liber IX. 46 og „polypi [coéunt] erine uno feminæ narıbus annexo“ (Lib. IX, 74).

Rondelet, for hvem, ligesom. for den samtidige Gesner, Aristoteles er en Hovedkilde, for
hvem altsaa Udlegniiwen af den græske Text er en vigtig Sag, yttrer sig om hine ovenanförte Udsagn
af Aristoteles saaledes: „sed hæc somnia esse anatome certo demonstrat. Mihi sæpius polypos disse-
canti nunquam visa sunt acetabula ista majora in uno brachio quam in alio, præterqvam in primo et
maximo polyporum genere, in qvo non duo in uno brachio sed quatuor in quatuor brachiis acctabula
pre ceteris omnibus maxima comperias, in aliis generibus minime. Qvod si semen hac emitteretur,
necesse foret, meatum aligvem ab internis partibus hue deductum, fæminam qvoqve eodem meatu
semen excipere ovaqve edere, qvæ fieri non posse, fatebuntur omnes, qvi polypos viderunt, et ovorum
in inferiori alvi loco situs necessario convineit, alio qvam brachii acetabulo ova edi (De piscibus,
Lugduni 1554. lib. XVII. p.511-12). De fire store Sugekopper paa Hannens Sidearme har altsaa Rondelet
rigligen bemærket, men man kan ikke ret see, om han har anseet dem for et Kjénsmaike; han er
alligevel i denne Retning noget forud for de nyere Forskere, der have overseet baade disse og bra-

at henlede Opmærksomheden derpaa, al den ovennævnte O. Fontanianus DOrb., der efter
D'Orbigny skal vere den eneste hidtil ved Chilis Kyster iagttagne Art og vesentligen skal
udmerke sig fra alle andre Octopusarter ved den Karakter, hvilken jeg hos vor alminde-
ligste Art har fundet at tilkomme alle de mandlige Individer og det i en udmærket Grad,
rimeligvis er opstillet alene paa Hanner, og maaskee endog er en collectiv Art, bestaaende
af Hanner til flere forskjellige Arter. To mandlige Octopoder, som jeg besidder fra Chilis
Kysler, frembyde idetmindste ved Siden af den felleds Karakter, hine store Sugekopper
paa et bestemt Sted af Armene, saa store Forskjelligheder, at de vanskeligen kunne tænkes
at henhöre til een naturlig Art; det ene er et meget stort Exemplar af Störrelse med en
almindelig O. vulgaris, har 90 Par Sugekopper paa den tredie hôire Arm, det andet,
som er et meget lille, hjembragt af Prof. Kroyer fra Valparaiso, har kun 40 Par Kopper
paa denne Arm; det store har en kun lidet udviklet Endedup, saaledes som Chemitypien
B fremstiller det for O. vulgaris, hvorimod det mindre Exemplars hectocotyliserede Arm
bærer en langstrakt, lancetdannet Endeplade med svage Tverrynker, og med Vinklen af
den får omtalte Hudvold trukket op i en papilformet Spids (Fig. 4); fremdeles har den lille Han
hine enkeltstaaende uforholdsmæssig store Sugekopper saavel paa Bug- og Rygarmene
som paa Sidearmene, og disse sidste Arme ere ikke förere end de ôverste og nederste
Par, medens den store Han kun har hine Sugekopper paa Sidearmene, der have en kjen-
delig Overvægt over de andre Arme. Da jeg nu tillige besidder en qvindelig Octopod, der
slutter sig til den mindre, men mangler hine Sugekopper, synes jeg berettiget til at udtale
min ovenstaaende Mistanke imod, O. Fontanianus, men maa forbeholde mig en endelig
Afgjörelse ved et rigeligere Materiale, Indtil da maa jeg raade Naturforskerne kun
varsomt at optage den hele Gruppe af Octopoder, som Gray har villet samle ved en
Karakter, der idetmindste for endel falder sammen med det hidtil givne væsentligste Arls-
mærke for O. Fontanianus; Hannerne af Octopus vulgaris ville, efter hvad vi foran have
seet, komme i denne hans tredie Gruppe, medens Hunnerne bleve staaende i hans förste. ”)

Et mandligt Individ af Slægten Heledone reach, der er fra Middelhavet og, da
den har en Cirrus over Oiet, altsaa snarest skulde vere den almindelige H.moschata Leach,
viser, at denne nerstaaende Slægt har en lignende Armudvikling, hvilken Tab. il, Fig. 5 frem-

chium copulator. Hos D'Orbigny finder jeg ikke nogen af Delene iagttaget; Verany har anseet Suge-
koppernes Störrelse for noget tilfældigt, idet han vel rigtigen anförer, at „Sugekopperne tiltage umær-
kelig indtil den 15de, der s@dvanligen er den störste“, men derefter tilfôier: „et souvent très dispro-
portionnée avec celles, qui la touchent, surtout sur les bras de la 3ieme paire“ |.c. p. 17.

*) Gray: Catalogue of the mollusea of the British Museum. pt. I. London. 1849. p. 14. Om den ligeledes
i Grays tredie Gruppe staaende 0. oculatus D'or6. kan jeg idetmindste bevidne, at det kun er Han-
nerne, der have den meget store Sugekop paa Sidearmene.

206

stiller nôiere. Den tredie höire Arm er, som hos Arterne af Slægten Octopus, kortere og
noget stærkere end den venstre; den bærer kun 64 Sugekopper, medens den modsatte
har 93, altsaa næsten en Trediedel færre. En stærk Hudbræmme sees at begynde midt i
Randen af den mellem fjerde og tredie Arm udspændte Hud, og fålger derfra langs
med Armen ud til Spidsen, hvor der findes en for Sugekopper blottet ejendommelig udviklet
Endedel, som aabenbart modsvarer Octopodernes Dup eller mere skeebladagtige Plade, men som
efter Længden er forsynet med flere ophåiede Hudfolder Fig. 5’. Det aftegnede Individ
fortjener endnu Opmærksomhed derved, at de syv andre Arme i den yderste Del ikke ere
besatte med Sugekopper, men med tvende Rækker af Hudblade, en Ejendommelighed, som
jeg ikke har seet angivet for nogen Heledone, og som derfor satte mig en Tid lang i Tvivl,
om jeg ikke mulig havde en fremmed og ubeskreven Heledone- for mig. Da imidlertid
tvende senere undersögte mandlige Exemplarer*), hvoraf det ene idetmindste bestemt var
fra Middelhavet, ligeledes manglede Sugekopperne i Spidsen af Armene og i deres Sted
bare lignende Blade, medens jeg aldeles ikke har kunnet finde Spor af saadanne hos de
mange qvindelige Heledoner fra Middelhavet, som jeg har undersögt, antager jeg, at
denne ejendommelige Udvikling af Armspidserne alene tilkommer Hannerne, og altsaa er
et Kjünsmærke (see Fig. 5”).

I denne Anskuelse bestyrkes jeg nu saa meget mere, som jeg hos en stor mand-
lig Heledone fra Bergen, der vistnok er H. cirrosa Lmk., finder aldeles tilsvarende Hud-
dannelser i Armenes yderste Ender, medens flere Hunner, dels fra samme Localitet dels
fra andre Steder af Norges Kyst og fra Færô, ikke vise Spor deraf. Imidlertid afvige
disse Hudlapper hos sidstnævnte Art fra dem hos H. moschata deri, at de ere mindre
blad- eller pladeformede, mere forlængede og tynde, næsten som Cirri eller Traade.
Fig. 6 fremstiller et lille Partie af dem fra een af Armene, men rigtignok af et Exemplar,
der var i en temmelig slap Tilstand.

Ligeoverfor den store Usikkerhed, der hersker i Erkjendelsen af Arterne indenfor
denne Slægt, paa Grund af Mangelen paa ydre bestemte Kjendetegn **), turde disse Iagt-
tagelser over Armspidsernes forskjellige Udvikling hos de to Kjön og hos forskjellige

co, naar de blive udstrakte til alle de beskrevne Arter.

Arter faae en veiledende Betydning,

#) Hos disse Individer havde den tredie höire Arm resp. 62 og 66 Sugekopper uddannede.

##) En Mangel, der er saa stor, at de Arter, som man har ment stode længst fra hinanden, angives væsent-

ligen adskilte fra hinanden deri, at den ene havde en Cirrus over diet, den anden ikke (hvilken

" Cirrus dog mere eller mindre tydelig altid synes at være tilstede), medens de mere nærstaaende

Arter aldeles ikke skulle være at adskille efter Spiritus-Exemplarer; smlgn. Verany, Mollusques médi-

terranéens p.15: „car, je lai dejà dit, après la mort les deux espèces sont, si je peux m’exprimer
ainsi, indéchiffrables.“

207

Ved Paavisningen af denne særegne Form og Omdannelse netop af den samme
Arm hos Octopus- og Heledone-Hannerne, hvilken hos de mandlige Individer af Slægterne
Argonauta og Tremoctopus uddannes til en sig lösnende og affaldende Overbringer af
Sæden, og ved de umiskjendelige Overensstemmelser, der igjen ere mellem Octopus- og
Heledone-Armenes Uddannelse og de Forhold, jeg ovenfor har beskrevet hos de mandlige
Decapoder *), anseer jeg det ikke længere nogen Tvivl underkastet, at alle disse Udviklinger
höre sammen i een Klasse, og alle have væsentlig det samme Formaal, nemlig at före
Spermatophorerne eller den i disse ejendommelige Sædbåsser indeholdte Sedmasse over
paa Hunnen eller maaskee paa Æggene. At, hvis denne Forudsætning er rigtig, de
særegne Tillempninger, hver Slægt saa at sige fremböd, have deres bestemte Betydning og
betinge ligesaa mange forskjellige Maader, paa hvilke Befrugtningen gaaer for sig, be-
tvivler jeg heller ikke, men hvilke disse i det Enkelte ere, maa man overlade til laglla-
gelsen i den frie Natur. For at lede denne paa Spor i visse Retninger, skal jeg i et
senere Måde i Selskabet tillade mig at gjengive de Oplysninger, som Spiritusexemplarer
have givet mig, da det af disse idetmindste vil sees, at Overförelsen af Spermatophorerne
skeer paa en meget forskjellig Vis, og at den egentlige Befrugtning af Æggene hos mange

maa foregaae paa en uventet og meget besynderlig Maade.

Förend jeg gaaer over til nogle almindelige Bemærkninger, til hvilke disse lagt-
tagelser give Anledning, vil jeg endnu tilfåje en nærmere Beskrivelse af en aldeles fuld-
stændig Hectocotylus, eller en saadan Arm, der er bestemt til ikke blot at overföre
Sæden, men til at falde af og hæfte sig fast paa Hunnen med den hele Sædmasse; jeg
gjôr delte saa meget hellere, som man hidtil kun kjender Dannelsen af Hectocotylen hos de
större paa dybere Vand levende Arter af Tremoctopus, T. violaceus og T. Carenæ, deri-
mod ikke hos de mindre, oceaniske og nærmere Overfladen levende Arter af denne Slægt,
for hvilke man maaskee forelöbigen endnu kunde bevare dei D’Orbignyske Navn Philoneæis,
og det er netop een af disse smaae oceaniske Arter, nemlig Ph. Quoyanus D’Orv.**), hos
hvilken jeg har havt Leilighed til at iagttage Hectocotylen.

Hos Philonexis Quoyanus findes Hectocolylens Udvikling deri at afvige fra den
bekjendte hos T. Carenæ, at den ikke gaaer for sig i en stilket Hudpose, men i en stor
og rummelig Hudsæk, der ligger dybere end Armens Rod, og indtager væsentlig samme

*) fos en af mine Rossiahanner fandt jeg to slappe Sædbåssehylstre imellem Armens Hudfolder.

**) Skulde det senere vise sig, at Ph. semipalmatus Owen ikke er synonym med den D'Orbignyske Art, vil
min maaskee snarest blive semipalmatus efter Owens Afbildning. En Han tilligemed 3 Hunner blev
taget af Prof. Reinhardt under 22° 4' n. B. og 24° 40' v. L. ; ;

Plads, som de store Poser, i hvilke Tentaklerne hos Slægterne Sepia, Rossia 0. fl. mere
eller mindre fuldstændigen kunne drages tilbage og optages. Figur 7, som fremstiller et
mandligt Exemplar af denne Art i tredobbelt Størrelse af den naturlige, viser strax, at
Hannen kun har 7 Arme, der alle ere regelmæssig udviklede, og at den Arm, som mang-
ler, netop er den höire Arm af tredie Par. Ved nærmere Betragtning sees det imidlertid,
al Sledet, hvorpaa denne hôire Arm skulde sidde, er ligesom ophovnet, og at ved denne
Opsvulmning baade fjerde Armpar og Tragten ere trykkede ikke saa lidt over imod venstre
Side. Under en Lupe bliver man let vaer, at Aarsagen til denne Stedændring er en
meget lang sammenrullet Arm, der indtager Rummet mellem Tragten, Öiet og Armens
Rod og som kun er dækket med en saa tynd og gjennemsigtig Hud, at man uden Vanske-
lighed kan med Oiet fålge Armens Bôininger og skjelne dens fintfryndsede Rande og de
enkelte -Sugekopper, der vende ud imod Huden, hvilke imidlertid paa Grund af Armens
Sammenrulningsmaade kun ere faa. Paa denne tilhyllende Hud har jeg ikke været istand til
med Lupen at opdage enten nogen virkelig Aabning, hvorigjennem Armen kunde komme
frem, eller nogen Linie eller Indtryk, der kunde antyde, hvor en Spaltning senere vilde
finde Sted, saaledes som man kjender det hos T. carenæ; men maaskee vilde dette paa
det friske Exemplar have været tydeligere. Ved at aabne Hudsækken med et Snit af en
skarp Kniv, var det let at drage den mærkværdige Hectocotylus-Arm frem. I denne
fremdragne Tilstand fremstiller Fig. 8 den. Selv var den aldeles farvelås i hele sin Ud-
strækning, ligesom de hidtil iagttagne Hectocotyler af Argonauta og Tremoctopus, men
paa den dækkende Hud fandtes enkelte Chromatophorer. Dens Længde overgaaer flere
Gange den tilsvarende Arm paa den modsatte Side af Dyret, den er endogsaa længere
end de meget lange to förste Par, der iövrigt udmærke denne Art, og den bærer ikke
færre end 33 Par Sugekopper, hvilket ligeledes er et stårre Antal end det, nogen af de
lange Arme bære. Disse Sugekopper ere næsten ligestore i hele Armens Længde, lige-
som ogsaa Årmen omtrent er ligebred helt igjennem. Ude i Spidsen svulmer Armen op
til en sugekoplås, næsten pæreformet Del, og langs med den ene Side af denne Opsvulm-
ning Giner man svagt en Fure og en Hudfold, hvilken sidste synes at kunne forfölges et
.kort Stykke ned paa Armen. Ved Grunden af Opsvulmningen og lige ved den yderste
Sugekop af Armen udspringer en lang Pidsk eller Traad af 55"" Længde, og dennes Rod-
del synes ligesom omgivet af en tynd Skede. — Endnu er at mærke, at paa Rygsiden
bærer denne Hectocotyl langs med hver Siderand i et Længdebelte fine Hudpapiller, der
ere tælstillede og paa sine Steder staae i flere tætte Rækker; det var disse Papiller, der
gave Armen sin fryndsede Rand i dens sammenrullede Tilstand, og det maa ogsaa være
dem, der bleve betragtede som Gjæller, medens Hectocotylen blev anseet for en selvstæn-
dig mandlig Organisme. Spor af nogen Ryghulhed, der havde en ydre Aabning, har jeg
ikke kunnet finde, paa dette Exemplar; men denne skulde jo ogsaa dannes væsentligen af

209

den dækkende Hud, naar Armen naturligen og af sig selv oprulledes, en Udviklingsmaade,
der ingen Vanskelighed gjör for de hidtil iagttagne Arter, men om hvilken man imidlertid
vanskeligen her kan gjôre sig et klart Begreb, paa Grund af den omsluttende Sæks Form
og Stilling. Det maa i den Henseende erindres, at den eneste kjendte Hectocotyl, til
hvilken min Form i Manglen af Ryghule og Tilstedeværelse af ,Gjæller“ slutter sig, er
den paa Hunnerne af Tremoclopus violaceus af Kölliker fundne og beskrevne, men hvis
Udvikling man endnu ikke kjender, da man hidlil, ikke har kunnet finde Hannerne til denne
Cephalopod. *)

At denne Hectocotyls blæreformig eller pæreformig opsvulmede Endedel modsvarer
den ofinævnte Endeplade eller Endedup hos Octopus og Heledone, har forekommet mig
sandsynligt, og ligeledes, at den lange Traad eller ,flagellum“, der findes hos alle
Hectocotyler og hos dem alle udspringer paa samme Sted, nemlig hvor Vinklen af den hos
Octopus og Heledone beskrevne Hudvold ligger, kunde være netop Spidsen af hin Vinkel,
der var blevet mere udtrukket og forlænget (smlgn. Fig. 4 d); kun maalte den da ikke være
nogen Axedel. Det har ogsaa forekommet mig rimeligt, at den muskulåse Hudrand, der
paa den hectocotyliserede Arm hos Octopus og Heledone danner den beskrevne Rende
eller Halvkanal, men som iôvrigt kun er en eiendommelig Uddannelse af den Hud, der i
en större eller længere Strækning fölger langs med Armene hos alle Octopoder, kunde
være nelop den samme Hud, der hos Argonauta og Tremoctopus Carenæ indsvåber hele
Hectocotylen i dennes indrullede Tilstand, og som ved Armens senere Udkrængning, ifölge
de af Verany og Vogt offenliggjorte Iagttagelser, tillige kommer til at danne en Ryghule
ved Armens Rod, medens denne Rende med Hensyn til sin Betydning snarere kommer til
at modsvare den til Sædmassens Modtagelse og Overførelse bestemte indre Kanal i Rygsiden
af Hectocotylen. **). Men alt dette er imidlertid kun Antydninger. Jeg maa nôies med al
have i Almindelighed paavist alle de her beskrevne Dannelser og Overensstemmelsen i

#) Denne Overensstemmelse imellem Hectocotylerne til de to Arter, der have Svémmehuden saa stærkt
udviklet imellem de to üverste Par af Armene, kan forelöbigen tjene til Stôtte for en anden Fordeling
af Arterne under de to Slægtsnavne Tremoctopus og Philonezis, omtrent saaledes som Gray, Mollusca
of the british Museum S. 24-27, har forsögt det.

**) Jeg henviser forövrigt til de senere Aars om de tre bekjendte Arter af Hectocotyler allerede rige og
interessante Litteratur, og da især til:

Kölliker. Berichte von der königl. zootomisch. Anstalt zu Würzburg. 1849,

Verany. Mollusques méditerranéens. 1851. Pl. 41. p. 126-28,

Heinr. Müller, Zeitschrift für wissensch. Zool. 1853. S, 1-35 og S. 346-358. Taf. I. (cfr. Ver-
handl. der physikalisch-medicinisch. Gesellsch. zu Würzburg. 1851. og Ann. d. scienc, natur.
Tom. XVI. 1851 — udk. 1852).

Verany et C. Vogt. Annales des scienc. naturelles. Tom. XVII. 1852 (udk. 1853). p. 148-185. pl. VI,
VII, VII, IX.

Leuckart. Zoolegische Untersuchungen III, 1854, S. 91-109. Taf. IT. f. 19-22 (sml. Heinr.
Müller. Verhandl. der phys.-med. Gesellsch. zu Würzburg 1854. S. 332).

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 27

210

disses Betydning for Dyret, og idet jeg derfor overlader til Mænd med et rigeligere Ma-
teriale og fremfor alt til de ved selve Havet, og navnligen ved Middelhavet, boende
Naturforskere, der ere heldige nok til at kunne saagodt som dagligen iagttage disse Dyr i
Naturen, at gjennemföre Sammenligningen i alle dens Enkeltheder, vil jeg til den ovenfor
givne Række af Iagttagelser endnu kun knytte de almindelige Bemærkninger, til hvilke
disse for Oieblikket især synes mig at give Anledning.

For det første vil det da, efter min Mening, af disse lagttagelser klart fremgaae,
at Hectocotyldannelsen hos Slægterne Argonauta og Tremoctopus langt fra er et saa para-
doxt Phænomen, som det har forekommet Naturforskerne, eller træder saa pludselig og
uanmeldt op, som det i Begyndelsen syntes og som hidtil er blevet antaget. Meget mere
see vi, at det ved förste Oiekast afstikkende og fremmede Forhold, som overalt i Naturen,
saa ogsaa her, forberedes ved og udvikler sig igjennem en Række Overgange. Det viser
sig kun at være det paa enkelte Steder stærkere Udtryk for, hvad der mere eller mindre
tydeligen alt findes udtalt paa en Mængde andre Punkter i Nærheden. =)

Man har allerede oftere i Belragtningen af Hectocotylforholdet hos Argonauta
sammenlignet den her stedfindende Forandring og Omdannelse af et Redskab, der oprin-
delig er i Bevægelsens og Ernæringens Tjeneste, til et Redskab for Forplantningen, med
den Forandring i Form og Virksomhed, som Palperne undergaae hos de mandlige Ædder-
kopper, idet visse Dele af dem omdannes til skeformede Redskaber, der benyttes til
Sædens Udtagelse og Overfårelse paa Hunnerne. Ligesaa nær, eller maaskee noget nær-
mere end denne af Leuckart, Owen, v. Siebold og Flere allerede benyttede Analogie
synes mig dog den at være, der findes hos saa mange Hanner blandt de decapode Krebs,
hos hvilke et Par af Baglivets Lemmer ere formede som mere eller mindre fuldstændige
Render, eller den, som forekommer hos de mandlige Rokker og Haier, hos hvilke det
er Bugfinnerne, og altsaa et virksomt Bevægelsesredskab, der i den ene Side omdannes til
store Ledningsrör for Sæden. I begge Tilfælde ville Redskaberne nærmest modsvare Dan-
nelsen hos Octopus og Heledone. Tænke vi os disse lange for Sædoverfårelsen dannede
hule Render ved Copulationen blive tilbage hos Hunnen, have vi Forholdet hos Argonauta.
At Dele af det mandlige Legeme, bestemte til den egentlige Insemination eller Sædens
Indbringelse i de qvindelige Forplantningsredskaber, under denne Indbringelse låsnes og
blive i Hunnen, er maaskee iövrigt ikke uden Exempel; thi hos mange Insekter angives

*) Den hele Udviklingsrække i disse Forhold hos Blæksprutterne har sin Lighed med den, som jeg har
antydet i Opfostringen indenfor Fröernes og Tudsernes Orden, i hvilken aabenbart Alytes-obstetricans-
Hannens Omsorg for Æggene har sit Udspring fra den fådselshjælpende Bistand, alle Arterne yde
deres Hunner.

idetmindste et Forhold, der i den Henseende er et fjerntstaaende Analogon; men hos de
mandlige Insekter, hvis Liv er afsluttet med den förste og eneste Parring, kan der natur-
ligvis ikke blive Tale om nogen Gjenvæxt eller Reproduction af de tabte Dele.

At det iövrigt netop er Octopodslegter, der give os Exemplet paa en beregnet
Regeneration af den under Parringen table Arm, fortjener forsaavidt Opmærksomhed, som
man herved mindes om en Forskjellighed imellem Octopoder og Decapoder, der ikke er
uvæsentlig, men hidtil vistnok ikke tilstrækkelig fremhævet. Decapoderne synes nemlig
aldeles at mangle Evnen til ved Gjenvezt at erstatte tilfældige Beskadigelser af Armene
eller de tabte Dele af disse, medens Octopoderne i håieste Grad besidde denne Evne, og
synes at lade deres for saa mange Fjender udsatte og efterstræbte Arme gjenvoxe med
samme Lethed og Hurtighed, som f. Ex. Såstjernerne deres.

Iblandt talrige Octopoder har jeg ikke seet en eneste med afbidte eller beskadi-
gede. Arme, uden at en Gjenvæxt allerede forberedtes, var skredet mindre eller mere
frem, eller endog var fuldendt, og det undertiden paa de fleste af Armene.*) Paa flere end
et Hundrede Decapoder, som jeg i detle Oiemed har undersøgt, har jeg derimod ikke
fundet Spor af nogen Gjenvæxt, om jeg end nu og da fandt baade smaa og store Parlier
af en enkelt Arm tabte og Saarfladerne lægte og helede.

*) Jeg har seet qvindelige Individer, hvis Arme, alle otte, havde været table, men som nu vare voxne
ud igjen, mere eller mindre fuldsiændigen; og jeg har seet en Han, hos hvilken det samme gjaldt de
syv Arme, idet kun den hectocotyliserede Arm var forbleven ubeskadiget; om heri var noget Tilfæl-
digt, eller om Octopoden virkeligen ikke saa meget udsætter denne sin eiendommelige Arm for Fare,
maa jeg lade ubesvaret; men det fortjener dog at bemærkes, at, medens i Reglen hver Octopod har
een eller et Par reproducerede Arme, saa har dog ingen af de mange Hanner, jeg har undersôgt,
frembudt denne Arm i en beskadiget eller erstattet Tilstand.

Det er ikke blot i Retningen af Armens Axe, at Reproductionen gaaer saa let for sig; ogsaa
en enkelt Sugekop eller en Gruppe af Kopper, som Fjenderne have bidt ud af Siden eller Grunden af
Armene, voxer ud igjen med den største Lethed

Jeg har allerede i det Foregaäende gjort opmærksom paa Mistydningen af Aristoteles, naar
man har villet forstaae ham saaledes, som om han ved sine Skildringer af Forplantningsforholdene
hos hans Polypus skulde have havt en Hectocotylusdannelse for Oie, som den vi nu kjende hos Argo-
nauta og Tremoctopus. Her synes mig nu at være Stedet til saavidt muligt at standse i dens Fart en
anden Misforstaaelse, der staaer i Forbindelse med den foregaaende. Roulin (Ann. des scienc. Tom.
XVII, p. 189-190) antager nemlig, at det er lagttagelsen af slige mandlige Octopoder, fra hvilke Hec-
tocotylen har låsnet sig, og som saaledes have tabt den ene Arm, der har fremkaldt det hos Aristo-
teles anfårte Sagn, at Octopoden til visse Tider, navnlig om Vinteren, naar den trækker sig mere til-
bage i sine Huler, afgnaver sig selv sine Arme, og den Anskuelse hos Aristoteles — med hvilken han
vil gjöre Rede for Sagnets Oprindelse —, at det er graadige Aalfisk, der afbide Dyrets Arme. Hvad
der ligger til Grund for Sagn og Forklaring er naturligvis hverken mere eller mindre end hine hyppige
og iöinefaldende Beskadigelser hos den almindelige Octopus, og disses Reparationer, og Åristoteles's
Forklaring er rigtig, da man finder Murænernes Mave fyldt med afbidte Stykker af Armene: — „Ego
vero“, siger den fortræffelige Belon, „cum apud Epidaurum semel Murænas secarem, earum ventrieu-
los cirrhis polyporum refertos comperi“ [Petr. Bellonii (Cenomani) de Aquatilibus, Libri duo. Parisiis
1553, p. 331].

27:

212

Af de forskjellige beskrevne Former for det i Forplantningens Oiemed omdannede
Armpar fremgaaer det, at der er en umiskjendelig Sammenhæng mellem den Stilling og
Udstrækning, det omdannede Partie af Armen indtager, og den naturlige Gruppe, til
hvilken den vedkommende Cephalopod hôrer. Dette udtaler sig især tydeligen, naar man
schemalisk stiller de beskrevne Forhold ligeoverfor den D’Orbignyske Inddeling af Cepha-

lopoderne.
Argonauta venstre
„Philonexide* (Philonexis) tredie Arm, en Hectocotylus !) (feminæ polyandræ!)
Octopodes Tremoctopus hôire
»Octopidæ +) Rae | tredie höire Arm, hectocotyliseret”) (feminæ monandræ ?).
Heledone
Rossia å (med höire, kun i Midten)
à förste venstre Arm, hectocotyliseret.
Sepiola (alene, i hele Længden)
WH Sepia (ved Grunden).
Myopsidæ“ 4. . 3 EN
BRIE Sepiotheuthis i _ G Spidsen)
: fjerde venstre Arm, hectocotyliseret
Loligo (i Spidsen)
Decapodes Loliolus (i hele sin Udstrækning).

Ommatostrephes
»Oigopside* (Onychoteuthis ingen hectocotyliseret Arm hidtil iagttaget.
Loligopsis

Denne Sammenstilling giver tillige et meget talende Vidnesbyrd om, at der maa
vere noget naturligt i D’Orbignys Sondring af de tiföddede Blæksprutter i de to store
Hovedgrupper: „Myopsides“ og „Oigopsides“, skjöndt man hidtil ikke har været synderlig
tilbdielig til at optage dem. Ved Forskjelligheden i Forplantningens Forhold viser navnlig
Slægten Ommatostrephes D’Orb. sig endnu mere beretliget til at fjernes langt fra Slægten

*) Den fra de övrige Octopoder aldeles afvigende Form Sciadephorus Mülleri Eserr. (Cirroteuthis) anförer
jeg ikke her; jeg har vel undersögt 4 Hanner og har ikke fundet noget Spor til de hos Octopus og
Heledone paaviste Dannelser af Armen, men tår dog ikke paastaae med Sikkerhed, at ikke sligt var
at finde paa de levende Exemplarer. Denne Slægts eiendommelige Consistents gjör, at Formen af alle
Delene forandrer sig meget i Spiritus. — Som noget ret Paafaldende maa jeg bemærke, at mine fire
mandlige Exemplarer havde et vist Partie af de smaa Sugekopper paa Armens nedre Trediedel lige-
som udkrængede, og altsaa dannende smaa brikformede Flader, hvilket Udseende derimod ingen af
mine Hunner frembôd. Om heri muligen kunde vere et Kjönsmerke kan jeg ikke sige. — Slægten
synes at danne en egen Familie af Octopoder, skjöndt man af mine her givne Undersügelser vil see,
at den nu knyttes til Heledone ikke blot ved den enkelte Række af Sugekopper, men ved de Cirri, jeg
paaviste i Armspidsen hos Heledone og som synes at svare til dem hos Sciadephorus i den störste
Del af Armen.

1) affaldende, farvelôs, udvikles i en Sek. 2) vedblivende, farvet, udvikles frit.

213

Loligo, indenfor hvilken selv nyere Malacologer, som Verany og Troschel, vedblive at stille
den. Naar D’Orbigny gjentagende fremhæver, at hans Philonexis- eller Tremoctopus-
Slægt fjerner sig væsentligen fra Octopus, under hvilken dens Arter får vare blevne ind-
ordnede, og slutter sig nærmest til Argonauta, saa vise ogsaa de ovennævnte Forplant-
ningsforhold dette fuldeligen, og det er i den Henseende ganske interessant at bemærke,
at den formentlige Octopus, hos hvilken Verany havde beskrevet den fuldkomne Hecto-
cotyludvikling, viste sig at være en Philonexis eller Tremoctopus, nemlig O. Carenæ Veran.
Finder end saaledes D’Orbignys Inddeling i större Grupper megen Bekræftelse ved de ovenfor
beskrevne Forhold, saa turde disse dog indeholde flere Vink om en maaskee naturrigtigere
Begrændsning af enkelte Familier, og dette gjælder navnlig med Hensyn til Slægten Sepias
Sammenstilling med Rossia og Sepiola, hvilken ogsaa har forekommet Mange mindre naturlig.
De negative Karakterer, der bandt disse tre Slægter sammen ligeoverfor de övrige Myop-
sider, have allerede tabt noget af deres Styrke derved, at Mangelen af Tommer paa Tragten
blev erkjendt hos den lille Slægt Loliolus af Loligofamilien. Retten til paa denne Maade, som
her er skeet, at anvende den hectocotyliserede Arm som en Maalestok for den naturlige Sammen-
stilling af Formerne, ligger i dennes Betydning for den hele Forplantning. Det vilde være
ulænkeligt, at den forskjellige Optræden af denne Uddannelse snart paa det ene, snart paa det
andet Armpar, snart paa hôire og snart paa venstre Side, snart i Spidsen af Armen og
snart ved Grunden o. s. v. ikke skulde betinge ligesaamange Forskjelligheder i Stedet og
Maaden, paa hvilke Sædmasserne anbragtes paa Hunnerne, og forsaavidt som det synes,
at Sæden neppe uvilkaarligen eller mechanisk, men ved bevidste Bevægelser udstödes eller
udgydes paa Æggene, da endogsaa i selve Befrugtningsmaaden. Hvad en simpel Efter-
tanke i den Henseende giver os, bekræftes ogsaa ved lagttagelserne. Sædmasserne findes
virkeligen anbragte paa meget forskjellige Steder og under meget ulige Forhold, noget jeg
skal fremstille korteligen i en anden Afhandling, af hvilken jeg her kun skal forudskikke
det almindelige Resultat, at Slægterne Sepia, Sepioteuthis og Loligo, altsaa alle de,
der have den venstre Bugarm omdannet, anbringe Sædmasserne paa den indvendige Side
af Hunnernes Leber (membrane buccale D'Orb.), hvilke derfor ogsaa i dette Oiemed synes
særlig udrustede, hvorimod jeg aldrig hos nogen af de andre Decapoder har fundet Sæden
heftet til dette Sted, men fundet den paa forskjellige Steder af Kappen eller Indvoldene,
hos Ommatostrephes f. Ex. dybt inde i Kappehulen i Ryggens Midtlinie. Til Sammenligning
med hvad her er meddelt om Sepia og Loligineerne, bår det erindres, at Anatomien af de
to mandlige Nautilexemplarer *) har vist en stor Forskjel i Udviklingen af særegne Læbe-
dele paa de to Sider af Dyret, medens Lignende ikke findes hos de qvindelige Individer.

*) C. Van der Hoeven i Tijdschrift voor de Wis- en Natuurk. Wetenschappen. I. Deel. 1848. S. 67-75.
PI. I. Fig. 1-3. og Transactions of the Zoological Society, 1850. p. 21-29, pl. 5, 6, 7, 8.

214

Uagtet de foranförte ydre Kjönsforskjelligheder altsaa baade have vist sig tydelige
og viglige, ere de dog hidtil ikke blevne opfattede af Naturforskerne, noget, hvorom
idetmindste de fleste af disse efter Læsningen af det Foranstaaende ville være enige med mig.
Til en tydeligere Anskuelse af denne Mangel ved vor nuværende Kjendskab til Cephalo-
poderne vil det imidlertid neppe være overflådigt — men fra den anden Side haaber jeg, at
det til dette Oiemed ogsaa vil ansees for aldeles tilstrækkeligt — at anfåre tvende Yttringer
om disse Forhold fra den allerseneste Tid; de ere fra ifjor og fra iaar og ville efter min
Mening fuldeligen vise Kundskabernes Status til den Tid, da de bleve nedskrevne. I den
nye Udgave af ,Lectures on comparative Anatomy and Physiology. London 1855 har saa-
ledes den berömte engelske Anatom, Professor Owen, ikke andre Forhold hos Octopo-
der og Decapoder at stille ved Siden af de ofte omtalte ydre Kjönsafvigelser hos Argo-
nauta, end fölgende: „In the Calamary (Loligo vulgaris) the gladius of the male is one
fourth shorter, but is broader than that of the female. The sepium of the Cuttle (Sepza)
shows a similar, but not so much, sexual difference in its proportions“ p. 628, og kjen-
der altsaa af saadanne Træk kun det efter Kjönnene bredere eller smalere Rygskjold.
Endnu mindre har Professor Leuckart at stille ved Siden af disse Argonautaens og Tre-
moctopodens Kjönsforhold; thi i de i disse Dage modtagne: ,Nachträge und Berichtigungen
zu dem ersten Bande von J. van der Hoevens Handbuch der Zoologie“ Leipzig 1856, von
Rud. Leuckart, finder jeg, at denne ved sine Sammenstillinger af Dyrenes Kjöns- og For-
plantningsforhold bekjendte Forfatter yttrer i Anledning af hine to Slægter: ,Unter den
übrigen Schnecken sind bis jetzt noch keine Fålle eines geschlechtlichen Dimorphismus
beobachtet, denn die von Van der Hoeven hervorgehobene, und (laut brieflicher Mittheilung)
neuerdings bestäligte Verschiedenheit der Tasterbildung bei dem männlichen Nautilus, ....,
kann doch kaum dem sonderbaren Verhalten jener Cephalopoden an die Seite gesetzt werden.“

Jo mere nu iôvrigt disse Forhold have været oversete, jo nærmere ligger
det Spörgsmaal, hvorledes de have kunnet undgaae Opmærksomheden, og til Svar her-
paa maa jeg anföre, at jeg antager, at de virkeligen oftere maae være blevne bemær-
kede af Naturforskerne, men at disse maae have anseet dem for sygelige Udviklinger eller
for tilfældige Beskadigelser, af hvilke en Regeneration endnu ikke havde udslettet Spo-
rene. At D’Orbigny saaledes har tolket som Sygelighed, hvad der, efter min Mening, er
Tegnet paa de forplaniningsdyglige Hanner hos Sepiolaslægten, har jeg allerede omtalt,
og at den korle hectocotyliserede Octopod- og Heledone-Arm er bleven anseet for en
beskadiget eller mutileret Arm, hvis tabte Endedel endnu ikke var udvoxet, mener jeg,
gaaer tydeligt nok, om end middelbart, frem af de talrige Figurer af disse Dyr, som
ere i Videnskabens Besiddelse; ikke en eneste af disse har jeg hidtil kunnet finde med
en saadan mandlig Arm, og da det dog er utænkeligt, at navnlig af saa mange, paa saa
forskjellige Steder og til saa forskjellige Tider aftegnede Octopoder, hvis Hanner have
forekommet mig at være idetmindste lige saa hyppige som Hunnerne, ikke enkelte skulde have

215

været mandlige, maa Tegneren eller Naturforskeren med hjælpende Haand have gjengivet
Dyret den det formentligen tilkommende Symmetrie. Dette Sidste gjælder ogsaa hvad den
venstre Arms Form paa de mandlige Loliginer og Sepier angaaer, og det saameget mere,
som dog flere af disse Figurer efter Text og Underskrift fremstille netop Hannerne,
medens Armene ere gjengivne symmetriske. Ved Decapoderne måder der imidlertid
hyppigen et Tilfælde, som ved Opfattelsen af den symmetriske Udvikling kan have
virket vildledende, idet nemlig större Strækninger af Sugekopper paa Armene, og navn-
lig i Spidsen af disse, ofte findes at. være afbidte under Dyrets voldsomme Bevægelser
og Anstrængelser, naar det mærker sig fanget eller bragt i stor Fare, og med saadanne
for Sugekopper blottede Partier kunde den omdannede, papilbærende Del af Armen hos en
Loligo eller Sepioteuthis nok forvexles idetmindste ved en mere overfladisk Betragtning. =)
De foranstaaende Yttringer maa kun forstaaes om Nutidens Kjendskab til disse
Forhold, og det maa vel bemærkes, at en fjern Oldtid kjendte dem ikke saalidt bedre. At
Aristoteles og maaskee Plinius vare af Middelhavets Fiskere blevne underrettede om Octopus-
slægtens ene eiendommelige Arm, derpaa har jeg ved denne Slægt henledt Opmærksom-
heden, og ligeledes paa den Kjendsgjerning, at de vidste hvortil denne Arm anvendtes.

Da det Spørgsmaal saa let. paatrænger sig, hvor tidlig i Dyrets Liv denne Uddan-
nelse af Armen til et Redskab i Forplantningens Tjeneste indtræder, og hvorvidt denne
altid befinder sig paa samme Stadium eller maaskee undergaaer Forandring imod Forplant-
ningsliden, da maa jeg til Slutning endnu tilfüie, at de talrige Exemplarer, jeg har under-
sögt med Hensyn hertil, ikke have givet mig Anledning til at formode, at der skulde
foregaae nogen Forandring enten efter Aarstiden eller efter Alderen. Selv mine mindste
Exemplarer af en Art have vist mig Forholdet paa samme Maade som de stôrste, og jeg
føler mig fristet til at antage, at den mandlige Unge til de forskjellige Slægter og Arter
forlader Ægget allerede udrustet med den hectocotyliserede Arm, der efter dens Slægt og
Art tilkommer den. Som Tilhænger af den Lære, at Kjönnet ikke er noget, der efterhaan-
den uddanner sig, men allerede er oprindelig tilstede ved de fårste Bevægelser i Ægget,
vilde det have været mig kjært, om jeg ved directe Iagttagelser havde kunnet paavise, at
Ungen til Cephalopoderne forlader Ægget med sit ydre Kjonsmærke; men der har kun tilbudt
sig Leilighed for mig, at undersåge Ungerne af een Art, nemlig af en Rossia, i Ægget,
og alle disse, som hårte til eet og samme Kuld, have forekommet mig at være af samme
Kjön, det qvindelige.

*) Saavel hos Loliginer som Ommatostrepher og Onychoteuther har jeg truffet Mundhule og Svælg fulde
af Sugekopper og Hornringe eller Hornkroge, der aabenbart tilhôrte selve Dyret, og hvis Plads paa
Armene endnu kunde bestemmes. Det vil deraf sees, at man, fordi enkelte saadanne Hornringe eller
Kroge findes i Maven, maa være varsom med at angive Cephalopoder som disse Dyrs Födemiddel;
findes derimod Stykker af Næbene, af Rygskjoldet og Oielindserne, som jeg oftere har fundet det
hos visse Former, da kan ingen saadan Mistydning indtræffe.

Forklaring af Tavlernes Figurer.

Tavle I oplyser den hectocotyliserede Arms (brachium copulator) Stilling og Form hos de decapode Cepha-
lopoder, og navnlig fremstiller:

Tavle II

Fig. 1.

Loligo media Lim. G. Hovedet med de to Bugarme, forat vise, at fjerde venstre Arm er papil-
bærende og har smaa Sugekopper i Forhold til den höire Arm. Noget forstörret.

. Loligo Forbesii sw. &. Den papilbærende Spidse af fjerde venstre Arm. Naturlig Störrelse.
. Loligo gahi D’Orb. I. Spidsen af fjerde venstre Arm; Sugekopperne ere kun paa den ene Side

omdannede til Papiller. 2 Gange forstårret.

. Sepiotheutis sepioidea BW. ©. Spidsen af fjerde venstre Arm.

. Loliolus typus sw. dy inat. Störrelse, for at vise denne nye Slegts almindelige Udseende, og den
. Loliolus affinis © {

mærkelige Form af den fjerde venstre Arm, derjmangler alle Sugekopper.

ni
a | Denne Arm to Gange forstårret.

. Sepia officinalis Linn. G. Bugarmene, for at vise den eiendommelige Uddannelse af fjerde

venstre Arm og dennes Forskjel fra höire. Naturlig Störrelse.
7 Et lille Partie af Hudgruberne paa den omdannede Del 3 Gange forstörret.

. Sepia inermis van Bass. ©. Et lignende Partie, for at vise fjerde venstre Arms Forhold ogsaa her.
. Sepiola Rondeletii D’Orb. &. Dyret i naturlig Störrelse, for at vise fürste venstre Arms naturlige

Størrelse og Overvægt over de andre.
9‘ Denne Arm seet fra Rygfladen. x å
9” Samme Arm seet fra Bugfladen. + antyder en egen Hudtud, } omtr. 3 Gange forstörret,
9" Et Par Sugekopper af begge Rækker paa denne Arm, for at vise deres Stilling. Meget
forstürrede.

oplyser fremdeles den hectocotyliserede Arms (brachium copulator) Stilling og Form hos Decapod-
slægten Rossia, samt hos de octopode Cephalopoder.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 8.

Rossia Mölleri sw. d. Rygarmene eller förste Par, for at vise den eiendommelige Forlængelse
af Sugekoppernes Stilke paa det midterste Partie af baade den höire og venstre Arm, og den
stærkere Udbredning af Armbræmmen paa samme Partie. Naturlig Störrelse.

1' Et Par Sugekopper af dette Partie stærkere forstérret.
Octopus grönlandicus Dewh. (= 0. arcticus Prosch.) S. Naturlig Störrelse; for at vise den hectoco-
tyliserede, tredie håire, Arms Stilling hos Octopoderne. Armenes fire Par betegnede ‘, ‘', ‘, "5
Bogstaverne a. b. c. d. betegne i denne og de fölgende Figurer stedse de samme Dele af Ar-
men, nemlig a. Endepladen eller Endeduppen; 5 b. den muskulôse indvendig hvide Hud-
bræmme, som ved at rulle sig op imod Armens Sider danner en Rende eller Kanal; c. Begyn-
delsen af denne Rende; d. en vinkeldannet Hudvold, som afgrændser den sugekopbærende
Del af Armen fra Endeduppen.
Octopus sp. indetem. d. Tredie håire Arm, med lidt af fjerde höire Arm. Naturlig Störrelse.
Octopus sp. nov. d. Spidsen af tredie héire Arm. Naturlig Störrelse.
Heledone moschata Leach. ©. Tredie höire Arm. Naturlig Störrelse.

5‘ Spidsen af samme, lidt forstårret.

5" Spidsen af en af Hannens syv andre Arme; svagt forstérret.

. Heledone cirrosa Lmk. d. Et Stykke af Spidsen af en af Hannens Arme
. Philonexis Quoyanus D’Orb. G, for at vise, at den kun har de syv Arme, som ikke ere hectoco-

tyliserede, og at den ottende, den til Hectocotyl omdannede, ligger optaget i en Sæk mellem
Oie og Tragt. Tre Gange forstörret.

Hectocotylen af samme, stærkere forstörret; «a blæreformet Endedel, d flagellum, e og f
Partier af ,Gjællerne“,

Vid Selsi Skrifter Vo Række, naturr og mathem. Afd. IV Bind. J. Steenstrup om Hectocotvldannelser Tab. L

{Loligo media Lin 2L_Forbesit Sy 23 3.1.gahi Dorb.z 4 Sepioteuthis sopiordea Bl, 5 Loliolus typus. Stp.o!
6 Loliolus affinis stp, 7. Sepia officinalis Lin. o 8 S. inermis v. Hass; 9 Sepiola Rondeletii D0rb.«*

.
1 .
i}
x
2
.:
‘ E
r
x +
1 à
i
AL
. = D
’
Su
4 i
'
.
- ' 5 i =
i i
CA
Er -
i
‘
i
. 2
.
-
)
z ’
”
'
e
ATR
= A _ ‘ SÅ
- A 4
* U
à { af X i TA hg
. =
A i N ri
B a ‘ k )
i i i ? à
Wr ey Ps . '
21

lid Selsk. Skrilter Vi Række, natu. og mathem. Alh. WV Bind JS. Steenstrup om Hectoc otyldannelser Tab. /1

ye
Ces

s ACT. 00
dépocseoue

CW Tegner & Kittendorff *lith Inst
I Rossta Molleri Sin. 2. Octonus gronlandicus Dewh.(Oarctieus B).3.0 spe. indeterm s 4 0. n. sp? 6

> Heledone moschata Leach 0. 6.H eirrosa Imk o 7 Fhilonexis Quoyanıs D'Orb ©; & Hectoeotylus Phil Quoyan

nl rod
i.

Forsög

en monographisk Fremstilling af Kræbsdyrslægten Sergestes.

Med Bemerkninger om Dekapodernes Höreredskaber.

Ved

Henrik Kröyer.

(Herlil fem Kobbertavler.)

Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 28

Pa a
STAR DE

DAMES
oe tes
ee 4

4 qu

Th | Pa

Slægten Sergestes.')

Siægten Sergestes hårte hidtil til de kun lidet bekjendte Kræbsdyrformer. Den opstilledes
i Aaret 1830”) af en af vor Tids förste Zoologer, den ogsaa som Karcinolog saa for-
trinlige Milne-Edwards, der dog kun kjendte een (i det aabne Atlanterhav ved Açorerne
af en fransk Reisende fanget) Art. Nogle Aar senere (1837) havde han Leilighed til
paany at beskjeftige sig med denne Slægt i sin Histoire naturelle des Crustacés; men
jeg seer mig ikke istand lil med Sikkerhed at afgjôre, om han ved dens Optagelse i dette
Skrift har foretaget en Revision efter Naturen, eller blot har öst af sit tidligere Arbeide;
det sidste forekommer mig imidlertid at være det sandsynligste. At nogen anden Zoolog
senere har meddeelt Noget om denne Form, er mig ikke bekjendt, og Slægten beroede
saaledes hidtil paa en enkelt Undersågelse.

I Slutningen af Aaret 1845 nedsendtes en Sergestes-Art fra Grönland til det kon-
gelige naturhistoriske Museum, dog kun i et enesle, maadeligt conserveret Exemplar. Jeg
lod dette henstaae indlil videre, i Haab om sammesteds fra at erholde flere Individer til
Sammenligning. Medens jeg heri skuffedes, blev jeg paa den anden Side meget behageligt
overrasket ved (imod Slutningen af Aaret 1854) i en Samling af smaa oceaniske Kræbs-
dyr, som ved Bylte med Hr. Secretair, Institutbestyrer Friis erhvervedes for Museet, at
træffe ni nye Arter af denne saa lidet bekjendte Form. ?) Idet jeg begyndte at
bearbeide det forhaanden værende Materiale, môdte jeg fra Hr. Professor Steenstrup en
udmærket Forekommenhed; han tilbôd mig nemlig til Undersögelse Universitels-Museels

1) Den Retskrivning, hvormed denne Afhandling er trykt, er den i Selskabets Skrifter i Almindelighed
fulgte, ikke den, som Forfatteren ellers bruger og vedkjender sig.

*) Annales des sciences naturelles Tom. 19, pag. 346 flg. og Tab. 10.

3) De ere samlede for Hr. Friis i det tropiske Atlanterhav af en ung Sömand paa Reisen til Brasilien.

28%

Cefalothorax.

220

ikke ubetydelige Samlinger i samme Retning"); derved blev jeg ikke blot istand til at
foröge Arternes Tal med to (S. Rinki og S. brachyorrhos); men, idet jeg havde flere
Exemplarer af de mig allerede bekjendte Arter for mig, kunde jeg i mange Punkter op-
naae slôrre Grundighed, Sikkerhed og Nöiaglighed; af en eller anden Art, hvis ene Kjön
kun var forekommet mig, blev ogsaa det andet mig bekjendt; kort sagt, mit Arbejde
fremmedes væsenlligt. ”) Endelig har jeg at tilfüie, at jeg i et lille Glas med smaa
Kræbsdyr fra det nordlige Kattegat, som hidrårte fra mine tidligere Reiser og ved forskjel-
lige Omstændigheder var bragt i Forglemmelse, fandt tre nye Sergestes-Arter, dog kun i
ganske faa og maadelige Exemplarer. Og saaledes omfalter nærværende Afhandling femten
formeentlig nye Arter.

Da Materialet, hvorpaa dette lille Arbeide er baseret, findes opstillet i det konge-
lige naturhistoriske Museum, vil Enhver, som dertil maalte have Kald, uden Vanskelighed
kunne underkaste det sin Prövelse, hvortil jeg tilbyder al Bistand.

Almindelige Bemærkninger om Bygningsforholdene.

Milne-Edwards henförer Slægten Sergestes til den Afdeling eller Tribus af Reierne,
som han tillægger Navnet: les Penéens, og bemærker, at der ved Slægten Pasiphae dannes
ct Forbindelsesled mellem Peneus og Sergestes. Det kan ikke negtes, at Sergestes nærmer
sig de to andre nysnævnte Slægter ved den stærkt udviklede og tillige temmelig stærkt
sammentrykkede Bagkrop?), men i de fleste andre Henseender viser den betydelige
Afvigelser fra dem.

Cefalothorax kan i Almindelighed siges at indeholdes noget mere end tre Gange i
Totallængden, eller at udgjére noget mindre end en Trediedeel af denne (allid beregnet
fra Spidsen af Pandehornet til Spidsen af det mellemste Halevedhæng). Men imidlertid
synker Udstrækningen hos nogle Arter saaledes ned, at den indeholdes henimod fire Gange
i Totallengden (indtil 35 Gange”), medens den hos andre stiger, saa at den neppe
indeholdes 24 Gange i den5). Denne sidste Størrelse er vistnok meget betydelig, især

1) De ere tilvejebragte ved Capitain Hygoms, Professor Reinhardts og Fleres Indsamling.

2) Hvorved dog ikke udelukkes, at det endnu har betydelige Mangler, hvilke neppe Nogen seer tydeligere
end Forfatteren.

3) M. Edw.s Udtryk om Slægten Sergestes: „le corps est grêle et un peu aplatif forekommer mig vild-
ledende og altsaa mindre vel valgt, eftersom Formen ikke er deprimeret, men comprimeret.

4) [los S. Frisii, S. Edwardsii, S, oculatus, S. Rinkii. Hos S. serrulatus indeholdes Rygskjoldet næsten
fulde fire Gange i Totallængden, og det er altsaa, blandt de mig bekjendte Arter, den, som har det
korteste Rygskjold.

5) Hos S, armatus, S. ancylops 0. s. v.

— 994

da Pandehornet enten har næsten ingen eller kun en meget ubetydelig Andeel i den;
hvorimod den, idetmindste tildcels, synes at maatte forklares af Ojnenes og Fölernes
betydelige Udvikling, hvilken drager med sig en tilsvarende Udvikling af de disse til-
hørende Ringe eller den forreste Deel af Cefalothorax; hvoraf atter fålger, at Munddelene
ligesom skydes mere tilbage, ligesom de ogsaa hyppigt rage stærkt frem. Disse to For-
hold ere hos ingen Art stærkere udviklede end hos S. tenuiremis (Tab. IV, fig. 11), der
synes mig at frembyde en ret kjendelig Overgang til Slægten Leucifer. Oinenes og
Fölernes Ringe ere forresten ikke sammensmeltede med Cefalothorax, men danne ret
tydeligt en foran dennes forreste Rand liggende Pandeplade (plaque frontale Edw.), næsten
ligesom hos Squillæ. Sædvanlig har denne Plade Form af en Halvmaane, men viser sig
hos Arterne udviklet i noget forskjellig Grad. Milne Edwards har ikke bemærket dette
Forhold hos Sergesterne.

Om Rygskjoldet bliver først at mærke, at det ligesaalidt paa Siderne bedækker
Gjellerne, som det fortil skjuler Öinenes Rod.

Pandehorn savnes hos Slægtens fleste Arter, eller er kun tilstede i Rudiment,
det vil sige, i Form af en lille Vinkel, der neppe træder frem foran Rygskjoldets forreste
Rand, eller naaer Öjnenes Rod (Tab. I, fig. 1, a, Tab. II, fig. 3, a, Tab. III, fig. 5, a).
At denne Vinkel imidlertid er Rudimentet af et Pandehorn, fremgaaer ikke blot af Pladsen,
den indtager, men ogsaa af den lille Kjöl, der i Fortsættelse af den bagud indtager en
lille Strækning af Rygskjoldet, samt finder desuden Bekræflelse deri, at hos nogle af
Slægtens Arter et virkeligt, skjöndt meget lille, Pandehorn udvikles"). Hvor det culmi-
nerer, har det imidlertid kun lidt mere end en Femtedeel af Rygskjoldets Længde (S. cau-
datus og brachyorrhos). En Sidetorn”) findes ofte, men neppe altid, omtrent i Linie
med Üinene, noget bag Rygskjoldets forreste Rand (Tab. I, fig. 1, a, Tab. II, fig. 2, a, 0.s.v.),
og deltes Siderande ere ofte fortil haarbevæbnede. Maaskee fortjene disse Ejendomme-
ligheder at tages til Hjelp ved Artsadskillelsen, forsaavidt de kunne blive nödvendige.

Öinene udfolde hos denne Slægt en stor Afvexling i baade Form- og Störrelses-
forhold, og afgive et af de fortrinligste Sléttepunkter for Artsadskillelsen. Medens Læng-
den hos en Art indeholdes over alten Gange i Totallængden (S. Frisii), indeholdes den
hos en anden neppe 4% Gange i denne (S.Rinkii). Formen er oftest pære- eller kölle-
dannet i forskjellige Modificationer, men nærmer sig stundom til Lighed med en Paddehat,

1) Hos S. armatus (tab. II, fig. 6, a), S. cornutus (tab. II, fig. 2, a & b), S. corniculum (tab. III, fig. 4,
a & b), S. ancylops (tab. Ill, fig. 8, a & b), S. caudatus (tab. V, fig.14, a) og S.brachyorrhos (tab. V,
fig. 13, a & b). Det er altsaa ikke langt fra Halvdelen af de her beskrevne Arter, et Pandehorn kan
tillægges.

*) Ved Udvikling af et större Antal Smaatorne udmærker sig til Exempel S. serrulatus (tab. V, fig.12, a).

Rygskjold.

Pandehorn.

Öine.

Överste
Fölere.

222

og hos en Art viser sig een ganske eiendommelig Vinkelform, idet den langstrakte og smale
Oiekugle — eller rettere: forreste Del — danner ligesom en Albue med Slilken (S. ancy-
lops, tab. III, fig. 8, b). Men med Hensyn til Artsadskillelsen maa fastholdes, at Öiets
Beskaffenhed idetmindste hos nogle Arter er nogen Afvexling underkastet; jeg har nemlig
hos den nysnævnte S. ancylops fundet Længdeforholdet temmelig forskjelligt, dog uden
noget bestemt Forhold til Dyrets Alder; ligeledes har jeg fundet Vinkelens Krumning
varierende hos samme Art. Hos et meget gammelt eller rettere meget stort Exemplar af
S. Frisii vare Öinene meget tykkere (men ikke længere) end hos unge Exemplarer, og
Kuglen langt stærkere adskilt fra Stilken.”) lövrigt kan her gjentages, hvad allerede er
bemærket, at den Deel af Cefalothorax, til hvilken Öinene ere fæstede, træder lidt frem
foran Rygskjoldets forreste Rand i Form af en Halvmaane, og at altsaa Öinenes Rod er
ubedækket.

De överste Fölere, som ere lilheftede lige under Öinene, synes, naar de ere
fuldstændigt bevarede, i Længde omtrent at stemme med Dyrets Totallengde (hos nogle
Arter har jeg fundet dem. ganske ubetydeligt længere end Totallængden, hos andre lidt
kortere, höist en Syvendedeel*). Skaftet indeholdes sædvanligt tre til 34 Gange i Svöbens
Længde; i Totallængden hyppigst omtrent fire Gange, sjeldnere fem Gange, hos een Art
(S. obesus) endog syv Gange; hos S. brachyorrhos har jeg derimod fundet det noget længere end
Svöben. Hvad dets Forhold til Rygskjoldet angaaer, da staaer det oftest ikke ret meget
tilbage for dette i Længde, ja er hos to Arter CS. Rinkii og serrulatus) endog af lige
Længde med det?); men paa den anden Side gives der dog ogsaa Arter, hos hvilke
Rygskjoldet er næsten dobbelt saa langt, eller endog mere end dobbelt saa langt som de
üversie Föleres Skafl. Det bestaaer af de sædvanlige tre Led, og giver ved disses
forskjellige Form og afvexlende Længdeforhold værdifulde Bidrag til Artsadskillelsen:

1) Milne Edwards angiver (Ann. d. sc. nat 1. c.), at Öienstilkenes Længde vexler efter Kjönnene. Da
denne Paastand ikke gjentages i Hist. nat. d. Crust., tår man maaskee formode, at Forfatteren selv
har forladt den. Men jeg holder det dog ikke for overflådigt, udtrykkeligt at udhæve, at jeg ikke
hos de af mig undersågte Arter har fundet Noget, der kunde tjene til Bekræftelse for den.

2) M. Edwards's Angivelse, at de överste Félere ere overordentligt lange, flere Gange stôrre end Total-
længden, omtrent af lige Længde med de nederste Fålere, lader sig ikke anvende paa de af mig
undersøgte Arter, og hans S. atlanticus adskiller sig saaledes ved dette Forhold ret paafaldende.
Ganske i Modsætning til denne staaer en senere af mig adskilt Art, S. brachyorrhos, hos hvilken disse
Redskaber, skjündt, som det synes, aldeles ubeskadigede, ikke naae Halvdelen af Totallængden.

3) Hos eet Exemplar af S. serrulatus var endog de överste Fåleres Skaft ikke ubetydeligt længere end
Rygskjoldet.

4) Stundom stöder man dog paa et Individ, hvor Leddenes Antal synes at foröges derved, at et eller
andet af disse mere eller mindre tydeligt deler sig i to (Tab. I, fig. 1, c fremstiller et saadant Forhold
af det sidste Led). Hvorledes denne Uregelmæssighed, som endnu hyppigere hos nærværende Slægt
viser sig med Hensyn til Fodparrene, skal forklares, maa jeg lade uafgjort.

223

forste Led er i Regelen det længste (hos ni eller dog hos otte af fjorten Arter), sjeldnere
af lige Længde med tredie (hos tre eller to Arter) eller endog kortere end dette (hos to
eller tre Arter”). Formen er hos nogle Arter (de med korte Öine) bred, noget flad-
trykket og bladagtig, paa Midten ligesom udhulet for at optage Oiekuglen; hos andre
derimod mere trind, tykkest ved Roden, gradevis aftagende mod Enden, eller omvendt
kölledannet. Hos alle findes en Torn anbragt paa den ydre Rand omtrent i en Trediedeel
af dennes Længde (fra Roden regnel). Det er foran denne Torn, at Leddet begynder at
blive smallere eller at lilspidses, og den angiver saaledes ligesom Grændsen for en Deling
af det i en Roddeel og en Endedeel. I den fårste af disse indeholdes hos denne Slægt
Höreredskabet, og dette fremtræder hos alle Arterne (selv de største, hos hvilke Integu-Håreredskabet.
menterne ere lidt mindre gjennemsigtige) med en Tydelighed og Bestemthed, der ikke
lader Noget tilbage at ônske; dog i Bygning staaer det endnu paa det laveste og simpleste
Trin, hvorunder delte Sandseorgan vides at vise sig.”) Det udgjöres nemlig af en i
Regelen ægdannet Hudsæk, som er fyldt med en klar Vædske og tillige indeholder en meget
haard, skinnende, temmelig kuglerund Hôresteen, samt modtager en fra Hjernen udgaaende
Nervegreen. Beliggenheden af Redskabet er mod Leddets ydre Rand, tæt op til denne
og kun meget lidt bag den nysomtalte Torn, og det indtager en betydelig Deel af Roddelens
Længde, men kun den ydre Halvdeel af Breden*), medens derimod den indre, tykke og
opsvulmede, opfyldes af Muskelmasse og en stor Nerve, som strækker sig gjennem hele
Leddet og fortsættes i de fålgende. Andet Led er i Regelen det korteste af Skaftets Led,
altid kortere end første Led og kun hos to blandt fjorten Arter af lige Længde med tredie
Led, hos to andre endog længere end dette; i Tykkelse stemmer det omtrent med delte
sidste. Kun een Svöbe, den ydre, er hos denne Slægt fuldt udviklet; dens Længdeforhold
er ovenfor berért; iövrigt hestaaer den, efter det hos Reierne sædvanlige Forhold, af en
tykkere, kort Roddeel (dog udviklet til forskjellig Tydelighed), hvis indre Side er
bevæbnet med et Antal Bårstetværrækker (der give en Antydning af den iôvrigt meget
svagt udtrykte eller aldeles forsvindende Ledinddeling, t. Ex. tab. I, fig. 1, c), og en
tynd, mangeleddet Snert. Den indre Svdbe maa siges kun at være tilstede i Rudiment, Bisvåben.
eftersom dens Længde ikke, eller kun ubetydeligt, overgaaer den ydres Roddeel; men den
viser hos Kjonnene en mærkelig og usædvanlig Forskjellighed. Hos Hunnerne er den

1) Hos yngre Individer af S. Frisi har jeg fundet förste Led lidt kortere end tredie, hos gamle derimod
første og tredie lige lange. Ogsaa S. serrulatus viser nogen individuel Afvexling. Derfra det Vexlende
i Angivelsen ovenfor. Man sammenligne iövrigt Udmaalingstabellen.

*) Om Höreredskaberne hos de tifåddede Kræbsdyr findes udförligere Bemærkninger nedenfor.

5) See tab. I, fig.1, c—x; tab. II, fig. 2, c og fig. 3, c; tab. II, fig. 4, c; fig. 5, c; fie. 6, c; fig. 7, a;
fig. 8, d; tab. IV, fig. 9, e og c'; fig. 10, b; fig. 12, b; tab. V, fig. 14, b.

ganske simpel, bestaaende af omtrent fem eller sex Led"), af hvilke det förste gjerne
overgaaer de fålgende betydeligt i Tykkelse. Hos Hanmerne derimod skjelner man mellem
en tykkere, treleddet Roddeel og en tynd, omtrent 7—8-leddet Snert. Og Ira Roddelens
forste Led udgaaer i Enden paa den ydre Side en toleddet, krum, meget tynd og særdeles
spids Hornkrog*), hvilken med sin Spidse synes at passe i en Fure eller Rende langs
den ydre Side af Skaftets tredie, hjerteformigt udvidede Led*). Paa denne Maade frem-
bringes et Slags Griberedskab, om hvilket man, indtil nærmere Erfaringer opnaaes, maaskee
lor formode, at det kunde tjene under Parringen til at fastholde Hunnerne eller deslige.
Men, hvad Mening man maalte have om delte Redskabs Anvendelse, bliver det allid et
mærkeligt Fænomen, da man intet Lignende kjender hos nogen anden Decapod. +).
Nederste De nederste Fölere ere anbragle under de överste, og udmærke sig kun ved den
FE overordentlige Længde af den særdeles tynde, af utallige Smaaled sammensalte Svdbe (der
dog hos Spiritus-Exemplarer alleroftest savnes tildels eller ganske). Hvor jeg har fundet denne
ubeskadiget, har den overgaaet Dyrets Totallængde tre til fire Gange eller endnu mere. Det synes
vanskeligt at forklare, hvorledes disse saa smaa og saa skröbelige Skabninger, der tilmed
leve i det aabne Hav, ere istand lil at bevare et saadant Redskab; ligesom ogsaa dettes
speciellere Anvendelse vel endnu er en Gaade. — Forholdet af disse Fåleres Skaft og af
det bladdannede Vedhæng er i det Væsentlige det sædvanlige. Jeg vil kun bemærke, at
Skaftets sidste Led viser nogen Afvexling i Længdeforhold og Form; hvorfor jeg har
troct at kunne gjåre Brug af det ved Artsadskillelsen. — Det bladdannede Vedhæng har
en temmelig betydelig Længdeudvikling (det udgjör gjerne en Sjettedeel til en Femtedeel
af Totallengden), men er smalt eller nærmer sig det Liniedannede, dog i forskjellig Grad.
Den sædvanlige Torn i Enden af den ydre Rand er tilstede, men er kun lille. Forholdet
mellem Længden og Breden af dette Vedhæng er ikke uden Nytte ved Arternes Adskillelse.
Munddele. Munddelene stemme baade i Tal og Form overeens med Reieafdelingens regel-
messige Forhold, forsaavidt det Væsentlige angaaer. Men paa den anden Side vise de
tildeels smaa Forskjelligheder hos Arterne indbyrdes. Imidlertid har jeg ikke anseet det

1) Hos enkelte Arter har jeg slet ingen Ledinddeling kunnet skjelne.

*) Enden af denne Krog er (idetmindste hos nogle Arter) paa den concave Side forsynet med flere
Rækker smaa Vorter; ogsaa synes denne Krog ligefra Roden af at gjennembores af en Kanal(?), som
aabner sig (saaledes har det idetmindste forekommet mig hos nogle Arter) foran Vorternes Begyn-
delse. Tab. I, fig. 1, c—y, z og z'. Kun een Art, S. serrulatus, har to Hornkroge, tab. IV, fig 12, b'.

3) Dette Led er stundom paa den udbuede Side forsynet med et Antal parallele Tværstriber, hvis Betyd-
ning er mig ubekjendt.

*) Angivelserne om Bisvöben hos Milne Edwards (deux petits appendices filiformes rudimentaires — Ann.
d. se. XIX, 437 — og deux filaments rudimentaires — Hist. d. Crust. II, 427 —) maa berigtiges efter
Ovenstaaende. Selv Hannerne have ikke to Bisvôber, men kun een i Enden klôftet.

for hensigtsmæssigt at benytte dem ved Artsadskillelsen, efterdi deres Undersögelse er
temmelig vanskelig, ikke blot paa Grund af Arternes ringe Størrelse, men ogsaa for-
medelst Delenes Blödhed; fremdeles fordi de ikke kunne undersøges, uden at Individet
ödelegges; endelig, fordi jeg ikke har fölt nogen Trang til at benytte dem, da ydre og
lettere opfattelige Skjelnemærker vare tilstede hos de af mig hidlil undersøgte Arter.
Imidlertid har jeg, saavidt muligt, stedse undersøgt dem. '
Kindbakken (Tab. I, fig. 1, f og f, Tab. III, fig.7,b; Tab. V, fig. 15, b) har altid en langstrakt,

i begge Ender tilspidset, paa Midten bredere Form; den bestaaer af en forreste hornagtig
Deel og en bageste mere hudagtig; den förste har jeg altid fundet tydeligt tandvæbnet
(fire Tandspidser synes det sædvanlige Tal, sjeldnere tre eller to eller endog sex"), og
dens Farve er gjerne af et mørkt Hornbruunt; hos enkelte Arter (eller maaskee kun
enkelte Individer) fandt jeg den af en smuk Purpurfarve. Inderst eller bagest har den
en Tyggeflade (medens den frie Rand forfra baglil er skjærende eller ligesom meiselagtig),
af noget. forskjellig Form — rundaglig, ægdannet eller utydeligt firkantet — tildeels med
Tandknuder paa Randen. Palpen er treleddet, langstrakt, temmelig tynd, ofte rigeligt
börstevebnet. Sædvanligt overgaaer den Kindbakken noget i Længde, men een Art
CS. corniculum) viser imidlertid det modsatte Forhold. Dens fårste Led eller Rodleddet
er i Regelen meget kort og tillige utydeligt afsat, det andet, det længste, gjerne et Par
Gange længere end tredie.

Første Kjæbepar (Tab. I, fig. 1,g; Tab. V, fig. 15, c) bestaaer af de sædvanlige tre
Grene eller Slykker, og har intet Alvigende eller Paafaldende i Formen. Ogsaa Störrelse-
forholdet er det sædvanlige (Længden i Regelen omtrentlig med Kindbakkens halve Længde).

Andet Kjæbepar (Tab. I, fig. 1, b; Tab. III, fig. 7, c) afviger heller ikke i noget
_Vesentligt fra hvad der kan kaldes den almindelige Reieform. Kjæbedelen bestaaer imid-
lerlid kun af tre Blade. Hvad dets Störrelseforhold angaaer, da er det gjerne dobbelt
saa langt som fôrste Kjæbepar eller mere, og ligesaa langt som Kindbakken eller lidt
længere. Kun et Par Arter gjöre herfra Undtagelse (see Tavlen over Udmaalingerne).

Overlæben (Tab. I, fig. 1, e) er stor, stærkt opsvulmet og fremragende; dens
bageste Rand er meget bred, lidt udbåiet, med jevn og flad Afrunding.

1) Milne Edwards angiver (Ann d. sc. natur. |. c. pag. 347): „les mandibules sont grosses, leur bord
interne est large et pas sensiblement dente“, Er Forholdet saaledes hos S. atlanticus Edw., saa al-
viger denne Art i saa Henseende meget fra alle de andre. Forövrigt antager jeg, efter den Afbildning,
M. Edw. paa det anførte Sted meddeler af Kindbakken, at han kun har iagttaget dennes forreste eller
hornagtige Halvdeel, medens den bageste, blådere Deel ved Dissectionen er bleven afreven. Herved,
i Forening med Stillingen, lader den brede firkantede Form sig forklare.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind, 29

Kindbakken.

Kjæberne.

Læberne.

226

Underlæben (Tab. I, fig. 1, i) er dybt klöftet lil to afrundede Flige; dens forreste
Ende har Hornfarve, sjeldnere ligesom Kindbakkerne en smuk Purpurfarve.

Kjæbelüdderne, Første Par Kjebefödder CTab.I, fig.1,k; Tab.lIl, fig. 7, d; 0.5. v.) har den indre Deel

eller Kjæbedelen stærkt udviklet, treleddet; Palpens inderste Green ligeledes stærkt ud-
viklet, længere end den yderste, indtil fire- eller femleddet; den yderste Green savner den
tyndere Endedeel. Svåben endelig er lille, noget konisk eller sukkertopdannet, I Störrelse
stemmer delle Par Kjæbefådder gjerne med andet Kjæbepar, eller er vel endog lidt kor-
tere (kun hos een Art — S. corniculum —- har jeg fundet det ubetydeligt længere).
Andet Par Kjebefödder (Tab. I, fig. 1, 1; Tab. II, fig. 2, e, fig. 3, ec’; Tab. III,
fig. 7, e) er noget foddannet, og udviklet til en ret betydelig Stôrrelse. Det er nemlig

omtrent tre Gange saa langt som forste Kjæbepar, og indeholdes gjerne mellem fire og
fem Gange i Totallængden, ja er hos adskillige Arter endog slörre end en Fjerdedeel af
Totallængden"), medens det kun hos en eneste Art — S. obesus — indeholdes omtrent
sex Gange i denne. Det beslaaer kun af een langstrakt, smal, fladtrykket Green, uden
noget Spor til Famler eller Svôbe, og sammensættes af sex Led, hvilke omtrent paa
Midten ere bøjede sammen til en spids Vinkel (tre Led i hvert af Vinkelens Been). De
tre sidste Led have gjerne den Side, de vende indad (egentlig den ydre Side, som kun
paa Grund af den nysomlalte Vinkelbôining bliver til den ændre), saa tet væbnet med
slive, torneagtige Borster, at de tilsammen danne en stærk Karde eller Strigle.?) Saavel
denne Form som Vinkelböjningen viser, al andet Par Kjebefodder virkeligt endnu er en
Munddeel og staaer i Ernæringens Tjeneste (ikke i Bevægelsens). Det er egentlig kun
Længdeudviklingen, som udmærker det, og giver det nogen Fodlighed, og denne beroer
især paa Stôrrelsen af fjerde og femte Led. — Naar Udmaalingerne af Leddenes Længde-
forhold hos alle de nedenfor beskrevne Arler sammenstilles, udgaaer deraf fölgende Resul-
later: 1) at de fire’ mellemste Led eller andet, tredie, fjerde og femte ere de længste
Led og indbyrdes i Reglen lige lange, eller dog omtrent lige lange; 2) at imidlertid fjerde og
femte Led hyppigt nok ere lidt kortere end andel og tredie Led, hvorimod det omvendle
Forhold kun håjst sjeldent iagttages; 3) at forste Led er meget kortere end de fire mel-
lemste, i Regelen to til tre Gange (kun hos een Art fire Gange, og hos een Art lidt
mindre end to Gange); 4) at sjette Led aldrig er længere end fårste, hos sex Arter af
lige Længde med dette, hos fire Arter kortere (hos een Art har det kun dettes halve
Længde, hvilket er dets, Minimum).

1» Hos S.‘caudatus udgjör det endog omtrent en Trediedeel af Totallængden.

2) Denne Karde omtales ikke af Milne Edwards og udtrykkes heller ikke i hans Afbildning, hvorvel det
er den, hvorved hos de fleste Arter dette Par Lemmer især charakteriseres som Munddele. Men der
gives dog ogsaa Arter, hvad de fålgende Beskrivelser ville oplyse, hos hvilke dette Forhold er svagt
udtrykt, ja mere eller mindre fuldstændigt forsvinder.

227

Tredie Par Kjebefödder (Tab.1, fig.4,m; Tab.IV, fig.10,d) kan vistnok ikke blot ifölge
dels overordentlige Længde kaldes foddannet, men ogsaa ifölge dets Bygning; og det anvendes
upaalvivleligt til Bevægelse ligesaafuldt som Brystfödderne (dog ikke til Svömning, men
snarere til at krybe paa Tang? maaskee ogsaa lil at gribe et Bylle?). Det er altid mere
end lo Gange saa langt som andet Par Kjæbefådder, — hos een Art, S. obesus, endog
mere end tre Gange saa langt — overgaaer alle Brystfödderne i Længde, undtagen tredie
Par, som gjör det Rangen stridig, samt overstiger regelmæssigt Halvdelen af Totallengden
Ckun hos en encste Art har jeg fundet det ubetydeligt kortere end denne), ja naaer stun-
dom endog 7% af denne. Uaglet megen Overeensstemmelse med Brystfådderne, kan det
dog uden stor Vanskelighed adskilles fra disse, da det er af noget stærkere eller maaskee
bedre af en bredere Bygning, hvad dets fire förste Led angaaer, hvilke ikke blot blive
fladtrykkede, men næsten baanddannede, imedens de to sidste blive saa tynde, at de til-
deels faa Lighed med en Snert. Leddenes regelmæssige Antal er, ligesom hos andet Par
Kjæbefôdder, sex, men det er ingenlunde meget sjeldent, at et större Antal ved Deling
synes at fremkomme, ligesom paa den anden Side Adskillelsen mellem Leddene indbyrdes
kan blive usikker eller vanskelig al iagttage; og de vise i Henseende til Længdeforhold
en saadan Omskiftning fra Art til Art, at slet intet Almindeligt kan siges om dem i den
Henseende. Vilde jeg til Exempel angive som Regel, at förste Led er det korteste, nödtes
jeg tillige til strax at indskrænke Reglen ved den Bemærkning, at idelmindste hos lo af
ge undersögte Arter er förste Led ligesaa langt som andet. Og saaledes vexler den rela-
live Störrelse af alle Leddene særdeles betydeligt; andet Led, til Exempel, indeholdes hos
een Art (S. Frisii) mindre end sex Gange i Kjæbefodens Længde, hos en anden (S. obesus)
over tredive Gange i denne. Derimod kan vel i Almindelighed anfåres, at Leddene grade-
viis aftage i Brede, samt ere væbnede med Bårster, der paa de to eller tre sidste Led
blive torneaglige, og, idet de hver udgaae fra en Knude eller Ophöining paa disse, give
dem Udseende, som om de vare deelte i et Antal Smaaled.

Om Brystfédderne kan siges i Almindelighed, at de ere af en meget spæd og
svag Bygning, og at de alle kun bestaae af een Green, idet Palpe og Svöbe aldeles
mangle. Men i andre Henscender frembyde de ikke ringe Forskjellighed indbyrdes, især
hvad Længdeforholdet angaaer. Ogsaa ere andet og tredie Par forsynede med en rudi-
mentair Sax, som ikke findes paa förste, fjerde og femte Par, og disse lo sidste ere i
Bygning, og folgelig tillige i Bestemmelse, forskjellige fra de foregaaende. Ordenen, hvori
Fodparrene folge paa hinanden, hvad Længden angaaer, er denne: tredie, andet, förste,
fjerde, femte. Og denne Orden er næsten altid gyldig, hvormeget Længden ogsaa vexler
indbyrdes hos Arterne. Første Par udgjör saaledes stundom (hos S. ancylops) Halvdelen af
Totallængden, men indeholdes paa den anden Side hos ecn Art (S. obesus) mere end fire

Gange i denne; hos de üvrige svæver den mellem disse Grændser, Andet Fodpar er altid

\ 29%

Brystfödderne.

Bagkroppen.

betydeligt længere end förste, og udgjör fra omtrent Halvdelen af Totallengden til henimod
3 af denne. I Reglen er det kortere end tredie Kjæbepar, men hos een Art har jeg
dog fundet det af lige Længde med dette, og hos en anden endog ganske lidt længere. —
Tredie Fodpar overgaaer altid den halve Totallængde, men naaer aldrig fuldt & af denne;
hos fem Arter har jeg fundet det længere end tredie Par Kjæbefådder, hos fire Arter
kortere. — Fjerde Fodpar er i det Höieste halvt.saa langt som tredie, men udgjår stun-
dom endog kun en Fjerdedeel af dettes Længde. Dets Forhold til Totallængden er håiest
som 1 til 34, men det synker ned til at indeholdes fulde sex Gange i denne. Paa Grund
af den ringe Stårrelse bliver det vanskeligt nok at iagttage, og kan som Bevægelsesred-
skab vistnok betragtes som rudimentairt eller dog nesten rudimentairt. Fuldkommen
rudimentairt er femte Par, som indeholdes fra omtrent 7 Gange til 23 Gange i Tolal-
længden.

De tre förste Par Brystfödder kunne, efter deres tynde, trinde Form at slulte og
ifölge deres Bevæbning, der bestaaer i talrige, meget lange, men tynde Torne paa de
sidste Led, kun vere skikkede til krybende Bevægelser (ikke til Svômning). At beslemme
deres Ledantal er af flere Grunde vanskeligt: deels fordi Rodleddenes Adskillelse bliver
temmelig utydelig, deels fordi cet eller to af de sidste Led mere eller mindre bestemt
synes at dele sig i en Mængde Smaaled. Imidlertid troer jeg dog med nogen Sikkerhed
at kunne angive sex Led som Regel; fôrste Fodpar (Tab. I, fig. 1, n) har tre korte
Rodled og dernæst tre lange Led, af hvilke det sidste tydeligt viser Smaaled. Hdg
andet (Tab. I, fig. 1, 0) og tredie Fodpar ere de to förste Led korte, de tre folgende
meget lange, det sjette — Tommelen eller det, som bidrager til Saxens Dannelse, —
rudimenlairt, og det er næstsidste Led, som her synes at dele sig i Smaaled.!) De to
sidste Fodpar (Tab. I, fig. 1, p og p‘) maae efter deres Bygning afgjort kaldes Soömme-
fødder, idet deres fire sidste Led ere stærkt fladtrykkede og i Reglen langs Randen for-
synede med en tælsluttet Række af lange Fjerbårster; de to sidste Led ere ikke synder-
ligt smalere end de foregaaende, det sidste af langstrakt oval Form. Men hvad der skal
opnaaes ved Svömmefödder, der, hvad Størrelsen betræffer, ere i en næsten rudimentair
Tilstand, er endnu ikke oplyst. Maaskee blot Fornyelse af det Gjællerne omgivende Vand ?

Bagkroppen har allid en stærkt sammentrykket Form, hvilken især er meget iöine-
faldende med Hensyn til dens bageste Ringe, fornemmelig den sjelte. Længdeforholdet af

1) I disse Smaaled kunde man maaskee finde ligesom den fårste raa Antydning af et Forhold, som med
langt stårre Sirlighed og Bestemthed fremtræder hos adskillige andre Reier (Hippolyte, Lysmata,
Stenops 0.s.Y.); hvorved dog bliver at mærke, at Delingen i Smaaled hos Slægten Sergestes ligesom
fremkaldes ved de paagjældende Leds stærkere Tornevæbning, idet hver Torn udfordrer en fra Leddet
fremspringende Knude eller Rand til sin Underståttelse og Articulation: en Omstændighed, som aldeles
ikke gjentager sig hos de andre nysnævnte Reieslægter.

229

Bagkroppen (denne regnet til Spidsen af det mellemste Halevedheng) udgjör oftest om-
trent to Trediedele af Totallengden, men fluctuerer mellem næsten 2 og 2 af denne.
Rygfladen er som oftest glat eller uden Torne, men hvor saadanne forekomme, enten som
Medianforlengelser af Ringenes bageste Rand (hos S. Rinkii, Tab. II, fig. 3, a), eller som
Udviklinger fra Midten af selve Rygfladen (hos S.armatus, Tab. III, fig. 6, a), eller, hvad
langt sjeldfiere er Tilfældet, udgaae fra Ringenes Sider (kun hos S. brachyorrhos, Tab. V,
fig. 13, a), afgive de Artsskjelnemerker, der höre til de lettestopfaltelige og vistnok ogsaa
kunne henregnes lil de sikkreste, om end nogen individuel Afvexling kan vise sig i dette
Forhold. Bagkroppens sjette, som ovenfor bemærket, meget slærkt sammentrykkede og
derfor gjerne meget brede Ring er tillige den længste; og jeg holder det for ikke uhen-
sigtsmæssigt at benylle Forholdet af dens Længde til Totallengden, til nogle af de fore-
gaaende Ringe og til det mellemste Halevedheng ved Artsadskillelsen, ligesom ogsaa det
indbyrdes Forhold mellem dens Længde og Brede kan afgive nogen Vejledning.

Om Bug- eller Svümmefüdderne kan i Almindelighed bemærkes, at de vise en
betydelig Udvikling, medens deres Beskaffenhed omtrent er den regelmæssige, kun med
Undtagelse af, at første Par blot er forsynet med en enkelt Svömmeaare. De fire fårste
Par ere oftest næsten af lige Lengde, dog saaledes, at mange smaa Modificalioner eller
Afvexlinger i deres indbyrdes Længdeforhold finde Sted; det femte Par er derimod allid
kjendeligt kortere end de foregaaende. Længdeforholdet af de mest udviklede Bugfödder
til Totallængden er hos de fleste Arter som 1 til 4 eller som 1 til 5, men der gives
ogsaa Arter, hvor Forholdet er som 1 til 3, og hos S. Rinkii, den Art, hos hvilken disse
Redskaber ere stærkest uddannede, endog som 1 til 23. Men paa den anden Side er der
een Art, hvor Forholdet synes at kunne sættes som 1 til 7, og hvor disse Dele altsaa ere
nedsunkne til et Minimum.!) Det femte Par Bugfödder indeholdes hyppigst fem til sex
Gange i Totallengden; dog hos S. Rinkii neppe 31 Gange, hos S. caudatus derimod 10
Gange (hos S. armatus 8 Gange).

Halevedhængene (eller syvende Bugring og sjette Par Buglemmer i Forening) have
vel i det Væsentlige den hos Reierne almindelige Beskaffenhed, men frembyde imidlertid
enkelte mindre Eiendommeligheder, og ere desuden af Interesse ved de værdifulde Bidrag,
de kunne yde til Arternes Adskillelse. Det mellemste Halevedhæng er allid kortere end
de yderste, dog i temmelig forskjellig Grad: i Almindelighed kan Forholdet sættes som 2

1) Dette gjælder S. caudatus. Dog hos mit eneste Exemplar savnedes fårste og andet Par Bugfådder, og
Resultatet er opnaaet ved tredie og fjerde Par, under Forudsætning af, at disses Længde ikke staaer
betydeligt tilbage for de to förstes; men Resultatet bliver imidlertid dog derved noget mindre sikkert.
Forresten kan mærkes, at da S. caudatus upaatvivleligt, naar den bliver bedre bekjendt, maa opstilles
som Typus for en ny Slægt, vil saaledes denne tilsyneladende Afvigelse indenfor Grændserne af
Slægten Sergestes forsvinde.

Bugfödderne.

Hale-
vedhængenc.

Gjællerne.

230

lil 3 eller som 3 til 4; men der gives ogsaa Arter, hvor Forskjellen i Længdeforholdet
er meget ubetydelig (hos S. cornutus til Ex. omtrent som 11 til 12), medens den hos
andre voxer til næsten det Dobbe:te (hos S. serrulatus er den som 13 til 25); ja cen Art
frembyder endog det aldeles uregelmæssige Forhold, at det mellemste Halevedhængs Længde
indeholdes tre Gange i de yderstes (S. brachyorrhos). Tarmen trænger mere end almin-
deligt langt ind i det mellemste Halevedhæng, og frembringer, hvor Gadboret paa Under-
fladen aabner sig (gjerne omtrent i Enden af den förste Trediedeel af Vedhængets Længde),
en stærk Svulst, samt tilsvarende, mere eller mindre fremtrædende, Udvidelser af Sideran-
dene.!) Bag disse Udvidelser ere Randene i Regelen tet besalle med lange Fjerbörster.
Den bageste tilspidsede Ende af Vedhænget er sædvanligt væbnet med meget smaa Hjörne-
torne, egenllig kun fremtrædende Vinkler (Tab. I, fig. 1, u‘), der kun ganske undtagelsesviis
antage en belydeligere Udvikling. De yderste Halevedhængs Roddeel er altid meget kort;
den indre Aare kortere end den ydre, mere eller mindre langstrakt, smal, tilspidset, langs
begge Rande altid tæt væbnet med lange Fjerbörster (Tab. I, fig. 1, v—x). Hvad den
slörre og bredere ydre Aare angaaer, da bliver ved denne især at mærke, om en Torn
er lilstæde paa den ydre Rand, eller om denne savnes; hvilket sidste dog kun er Tilfældet
hos tre af de undersøgte Arter(S. Edwardsii, Tab. IV, fig. 9, k—æ, S. oculatus, Tab. III,
fig. 5, f; S. bracchyorrhos, Tab. V, fig. 13, b); dernæst om denne Torn er anbragt nærmest
Vedhængets Rod (S. corniculum Tab. III, fig.4, a, S. armatus Tab. Ill, fi
eller nermest dets Ende, hvilket er Tilfældet hos alle de övrige Arter, og allsaa bliver at
belragte som det regelmæssige Forhold. I Forbindelse med Tornen Tilstedevarelse og
Stilling staaer Pladens Form og tillige dens Bevæbning med Fjerbörster, idet disse hos de
Arter, som besidde en Torn, aldrig fremtræde för bag denne. Da alle disse Forhold
gjennem Slægten afvexle hyppigt, indenfor samme Arts Udstrækning derimod synes aldeles
conslante, finder jeg dem meget brugbare ved Arternes Adskillelse.

Gjællernes Forhold hos nærværende Slægt tiltrækker sig i flere Henscender Op-
mærksomhed. Ovenfor er allerede fremhævet, at Rygskjoldet er for lidet udviklet mod
Siderne eller for smalt til at bedække Gjællerne, hvorfor disse fremtræde frit ovenfor
Föddernes Rod, og en Gjællehule kan altsaa ikke siges at vere lilstede.”) Een Gjælle-

6, € og S. pedatus)

3) Hos S. Frisii til Ex. ere disse Udvidelser meget tydelige (Tab. I, fig. 1, u—x), medens de derimod
hos S. Rinki (Tab. 11, fig. 3, g) blive lidet mærkelige.

©) Milne-Edwards begrændser Stomapoderne som Kræbsdyr „depourvus de branchies thoraciques logées
dans des cavites interieures (Hist. d. Crust. IT, 441) Ikke at tale om, at det allerede seer misligt
ud med en Orden, som kun sammenholdes ved en negativ Charakteer, kommer endnu hertil, at Gjælle-
hulerne hos ikke faa tifodede Kræbsdyr blive mere eller mindre ufuldkomne, hvorved Tilnærmelse til
det hos Slægten Thysanopoda stedfindende Forhold bevirkes. Saaledes ere hos Slægterne Alpheus,
Hippolyte, Stenopsus 0. s. v. Gjællerne for en Deel ubedækkede, og beskylles altsaa umiddelbart af det
omgivende Hav,

masse findes heftet over hvert Par Brystfödder, samt over de to sidste Par Kjæbefüdder,
og Antallet bliver saaledes syv Par. Hvad Stôrrelsen angaaer, da er fårste Par det
mindste, dernæst andet og syvende, som indbyrdes omtrent have lige Størrelse; derpaa
tredie og sjelte, ligeledes indbyrdes omtrent stemmende; endelig fjerde og femte. Formen
er mere eller mindre langstrakt oval, og Bygningen synes, indtil den underkastes en nüi-
agligere Undersögelse, at være ganske sædvanlig; det vil sige: hver Gjælle (Tab. Il, fig. 7
f—x‘, y, z) synes al bestaac af et Antal Blade (indlil en Snees Stykker), der ere for-
deelte i to Længderækker langs begge Sider af en Aarestamme. Men, anvender man en
stærkere Forstôrrelse i Forbindelse med Presning, opdager man det ganske usædvanlige
Forhold, at hvert af de ovenomlalte Blade er sammensat af et temmelig betydeligt Antal
Smaablade — jeg har talt indtil tredive — og at altsaa hver Gjælle er ligesom et System
af Smaagjæller eller Gjællebuske.") Bladene have gjerne en meget smal, langstrakt og
mod Enden tilspidset Form; hvorimod de dem sammensættende Smaablade ere kort og
bredt ægdannede, tildeels endog næsten kredsrunde”). Det er mig ikke bekjendt, at en
lignende Gjælleform er iagttaget hos noget andet Kræbsdyr. Dog derfor antager jeg just
ikke, at den tôr betragtes som ganske isoleret. "Snarere er jeg lilbdielig til den Mening,
al den danner een blandt flere?) Overgangsformer til den hos Slægten Thysanopoda frem-
trædende Gjællebygniug ‘), saa aldeles forskjellig denne ogsaa ved fürste Öiekast synes at

1) Denne ejendommelige Bygning maa antages aldeles at have undgaaet Milne-Edwards's Opmærksomhed.
I Artiklen i Ann. d. sc. nat. (l.s. c.) hedder det i al Almindelighed om Gjællernes Bygning, at den er
„ligesom hos Kraberne og Kræbsene“. 1 Histoire nat. d. Crustacés findes den noget bestemtere Op-
givelse, at Gjællerne hos denne Slægt kun danne en enkelt Række, og at man tæller 7 langs hver
Side af Brystet. Og det er Alt, hvad om disse Redskaber meddeles. É

2) Smaabladene ere naturligvis meget tynde og som Fölge deraf gjennemsigtige. De aftage i Størrelse
mod Spidsen af Bladet, ligge meget tæt paa hverandre, og udgjåre kun, saavidt jeg har formaaet at
iagltage, en enkelt Række. Dog hertil maa føjes, at Gjællerne have et ganske forskjelligt Udseende,
eftersom man betragter dem fra deres ydre Side (Tab. If, fig. 7, [—z), eller fra deres indre Side efter
at have skilt dem fra Kroppen (Tab. Ill, fig. 7, f—x, y), eller de ligge i deres naturlige Leie, tæt
sluttede til hverandre (Tab. I, fig.1, p“), eller adskilles og trækkes ud fra hverandre (Tab. I, fig. I, 0”).
Medens det, som ovenfor anfört, under visse Omstændigheder har Udscende, som om Gjællebuskene
ligge i to Længderækker paa Siden af Aarestammen, vise de sig derimod under andre sammensmeltede
til skraatlöbende Tyærrækker. Af saadanne har jeg hos förste Gjællepar iagttaget fem eller sex, hos
andet ni, hos tredie femten, hos det fjerde, hvor Anordningen af den nederste Deel begynder at blive

_mindre regelmæssig, sexten, hos det femte atten, hos det sjette tolv og hos det syvende elleve (disse
Talangivelser gjælde S. Frisii, og tor ikke ansees for absolut nôiagtige, men dog meget nær det sande
Forhold). Gjællernes Hovedvene har en meget betydelig Störrelse (ogsaa Sidestammerne ere ansee-
lige) og viser et Antal temmelig store lyse Pletter (Aabninger?). Blodlegemerne ere talrige, af næsten
kugledannet Form.

5) Jeg mener saaledes, at Gjællerne hos Slægten Stenops tilbyde en anden, og i flere Henseender langt
tydeligere, Overgang til den Form, som hos Thysanopoda iagttages. Dog derom mere andensteds.

+) Merkes maa imidlertid, at det kun er de to sidste Gjællepar hos Thysanopoda, som vise en sammensat
og stærkt udviklet Form, medens de foregaaende ere af meget simpel Bygning.

Forplantning.

Anatomiske

Bemærkninger.

vere. Det Væsentlige ved denne mener jeg navnlig maa sættes deri, at Gjællen deler sig
i flere Buske, hver bestaaende af et stort Antal Smaablade, og dette er ogsaa det Væsent-
lige ved Gjællerne hos Sergestes-Slægten. At hos Thysanopoda Smaabladene blive tynde,
traadaglige, meer eller mindre forlængede, og at Bygningens Regelmæssighed og Symmetri
i forskjellig Grad aftager, troer jeg derimod, saavel ved Sammenligning med andre Slæg-
ter som med Arterne af Slægten Thysanopoda indbyrdes, at kunne belragte som mindre
væsentlige Omstændigheder. + Men imidlertid maa ikke forglemmes, at Slægten Sergestes
kun viser Forholdet ligesom i dets fürste Antydning og med Harmoni og Orden i alle
Dele, medens det derimod hos Thysanopoda har udviklet sig næsten til et Slags Mon-
strôsitet.

Forplantningen hos Sergestes-Slegten er endnu indhyllet i Dunkelhed. Imellem
de talrige Individer, jeg har havt Leilighed til at undersöge, var ikke en eneste Hun,
som bar Æg under Bugen, heftede til dennes Svömmefödder; heller ikke har jeg været
istand til med Sikkerhed at opdage Spor til Æg under Rygskjoldet, hvor de ellers hos
adskillige Reier forekomme saa sædvanligt. Men derimod fremtræder Forskjelligheden
mellem Kjönnene meget beslemt i visse ydre Bygningsforhold. Ovenfor er allerede den
Forskjel tilstrækkelig omtalt, som Hanner og Hunner vise i Beskaffenheden af de överste
Föleres Bisvöbe og hvorved de saa let adskilles. Hertil kommer endnu. et for Hannerne
eiendommeligt, mellem det fårste Par Bugfådder udspændt Redskab af betydelig Stårrelse,
af en meget sammensat Bygning og af höist særegne og besynderlige Former, hvilke fra
Art lil Art undergaae mange Modificalioner (Tab. I, fig. 1, q‘; Tab. II, fig, 2, i; Tab. IV,
fig. 9, h; Tab. V, fig. 16), og saaledes kan dette Redskab ikke blot tjene til at kjende
Hunnerne fra Hannerne, men er-tillige istand til at yde en væsentlig 0g. sikker Hjælp ved
Artsadskillelsen. Om dets Bygning kan i Almindelighed siges, at det Métier af to sym-
metriske, i Middellinien forenede Halvdele, hver sammensat af et Antal Smaaplader af af-
vexlende Form, lildeels udtrukne i Flige eller Spidser og forsynede med overordentlig
smaa, krôlle- eller krogdannede Hornappendices. lövrigt vil det være langt leltere at
fremstille delle saa kunslige, og med Hensyn til dels Anvendelse gaadefulde, Redskab ved
Afbildning, end ved en udförlig Beskrivelse at give en Foreslilling om det. Milne-Edwards
har allerede med nogle faa Ord henvendt Opmærksomheden paa dette Apparat; men der-
imod berörer han ikke, og er altsaa rimeligvis ikke bleven vaer, at ogsaa det andet Par
Bugfödder hos Hannen har et ejendommeligt, visinôk meget lille og i Bygning simpelt,
Vedhæng: det bestaaer af en noget oval, med stærke sauglandede Börster væbnet Plade,
som er fæstet til Fodparrets indre Aare i Enden af dennes förste Led (Tab. I, fig. 1, r-z).

Endnu skal jeg tilfoie et Par Bemærkninger om enkelte Forhold i den indre Byg-
ning. Svælget og Mavens forreste eller Kardialdeel udmærker sig ved en meget levende
Purpurfarve. Jeg mener, at denne hidrårer fra et meget stort Antal smaa Sækkirtler, der

have deres Sæde i Mavens Vægge. Om disse træde i Stedet for Spyttekirtler, maa jeg
lade uafgjort. Indvendigt lægger Maven sig i et Antal brede Længdefolder, hvis frem-
ragende Rande tildeels ere særdeles tel besalle med Børster af forskjellig Störrelse
(Tab. V, fig. 17, a). Og dens Portnerdeel (Tab. V, fig. 17, b), som er hvid af Farve,
besidder desuden en Bevæbning af Horntænder, stillede i flere Længderækker; i nogle
af disse Rækker ere Tænderne af en forholdsvis særdeles betydelig Störrelse og Styrke,

i andre derimod overordentligt fine. Tæt bag Portneren findes heftet til Tarmens ydre

Væg et fladtrykket, ovalt, kirtelagtigt Legeme,” som bedækkes af et stærkt Muskellag
(Tab. V, fig. 17, g). Ved Tarmekanalen har jeg forresten ikke iagllaget andet Eien-
dommeligt, end at den trænger usædvanlig langt ind i den syvende Bugring,
hvad allerede ovenfor er anfårt. Leveren er vel udviklet, meget olierig, ikke deelt i
Lapper (i alt Fald meget utydeligt). Bag Maven har jeg iagltaget tre hvidgule, kugledan-
nede Legemer af omtrent ‚5 Linies Gjennemsnit, hvilke indhylles og omgives af Lever-
massen; to af disse ligge noget længer fremme i samme Tværlinie, den tredie mere til-
bage i Middellinien, og de danne saaledes ligesom en Triangel. Da en lang Traad
udgaaer fra hver af dem i Retningen fremefter, og da selve Kuglerne ved Presning under
Mikroscopet vise sig ligesom sammensalte af et Antal, tæt paa hverandre pakkede, sæk-
dannede Legemer, skulde jeg vere lilbdielig til at ansee dem for sammenhobede Kirtler
og Traadene for deres Udföringsgange; men jeg har ikke været istand til at iagttage, hvor
disse ende. — Idet jeg beskjæfliger mig med Erneringsorganerne, vil jeg bemærke, at
Sergesterne ikke synes at leve af Aadsel, men derimod at være Rovdyr og i Forhold til
deres Störrelse endog temmelig glubske: jeg har et Par Gange truffet Individer (og det
af to Arter), hos hvilke en halv nedslugt Leucifer ragede frem af Gabet (saaledes som
Tab. IV, fig. 9, a fremstiller). |

Hvad Nervesystemet angaaer, da veed jeg ikke Andet, som kunde synes usædvan-
ligt, end den betydelige Afstand mellem förste og andet Ganglion indbyrdes, samt iser
mellem næstsidste og sidste (Tab. III, fig. 7, g), hvilket dog er en nödvendig Fölge af den
almindelige Legemsform. Förste Ganglion eller Hjernen, som forsyner Oinene, Fölerne
og Höreredskaberne med anseelige Nerver, har selv en meget betydelig Störrelse.

Om snyltende Skabninger paa Sergesterne har jeg kun fölgende gaadefulde Faktum
at anföre. Jeg har hos et Par Individer af to Arter (S. Edwardsii og S. corniculum),
hvilke havde tabt de nederste Föleres Svöber — et meget almindeligt Forhold — fundet
disse erstaltede ved et langt, cylindrisk, i en tæt Skrue- eller Sneglelinie sammenrullet
Legeme, som i Farve ganske stemmede med Dyret (Tab. IV, fig. 9, d). Med Hensyn til
Organisationen af delle Legeme, da har jeg ikke været istand til at iagllage Andet, end
at et seigt, hvidt og gjennemsigligt, strukturlöst Hylster opfyldtes af en meget fiintkornet
eller grynet, eensartet Masse (ikke Æg).

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem, Afd. 4 Bind. 30

Parasiter.

Geographisk
Udbredelse.

234

Jeg skal slulte disse almindelige Bemærkninger over Sergesterne med en Oversigt
af deres geographiske Udbredelse, ved hvilken jeg fra Nord gaaer mod Syd, Slægtens
relte Hjem. Den fra Grönland nedsendte, men, som det synes, særdeles sjeldne S. arcticus,
Kæmpen blandt Sergesterne, er fanget paa nogle og tredsindstyve Graders nordlig Brede;
den lille, ved flere eiendommelige Formforhold udmærkede S. Rinkiw træffes, og neppe
saa ganske sjeldent, i Nordhavet syd for Grønlands Sydspidse, dog saa nær denne, at
Arten med Ret synes mig at kunne henföres under Grönlands Fauna. Fra det nordligste
Kattegat har jeg seet enkelte Exemplarer af tre Arler (af hvilke dog den ene besidder
tilstrækkelige Forskjelligheder til at betragtes som Typus for en ny Slægt). Den Art, som
har givet Milne-Edwards Anledning til at opstille Slægten — S. atlanticus — er fanget
ud for Azorerne, altsaa omtrent paa 40° n.Br., og S. bracchyorrhos paa omtrent 30° n. Br.
Saaledes udbrede syv Arter sig gjennem Atlanterhavet og dels Bugter nord for Vendekred-
sene, medens Slægtens ôvrige mig hidtil bekjendte Arter, ni i Tallet, tilhôre Atlanterhavet
indenfor Vendekredsene indtil 8° s.Br. Af en af disse Arter, S. Frisii, har jeg undersøgt
Exemplarer fra 20 indtil 13° n.Br., men ikke sydligere; hvorimod de övrige olte, efter
de den frisiske Indsamling ledsagende Angivelser, skulle være tagne saa at sige paa
samme Plet, 44 n. Br. og 21° v.Lgd.”) Hvorvel Sergestes-Slægten, efter de forhaanden-
værende Facta, allerede viser sig at besidde en betydelig Udbredelse, synes dog del
tropiske Hav nær Linien at maalte betragtes som dens rette Hjem, og at frembyde ligesom
det Middelpunkt, hvorfra den straaler ud i alle Retninger.”) At den vil kunne forfölges
betydeligt længer mod Syd, end den hidtil er fundet, forekommer mig idetmindste håist
rimeligt, Om denne Form ganske skulde savnes i det stille og indiske Hav, maae tilkom-
mende Undersågelser oplyse; thi den Omstændighed, at Dana blandt sine rige Samlinger
i disse Egne ikke berörer den, tår naturligvis lige saa lidet ansees som afgjörende, som
at jeg forgjæves har sågt den blandt de mindre Kræbsdyr, det kongl, naturh. Museum
besidder fra de berørte Have.

1) Derved udelukkes dog ikke, at idetmindste enkelte Exemplarer af de fleste af disse Arter ogsaa ere
trufne (Universitets-Museets Indsamlinger) saavel nord som syd for den angivne Brede. Af en enkelt
Art, S.ancylops, er endog el eneste Exemplar fanget langt udenfor den nordlige Vendekredses Grænd-
ser, nemlig paa 34° n. Br.; men dette bliver vistnok at betragte som en paafaldende Anomalie.

2) At saadanne Centralpunkter gives for adskillige Kræbsdyrformer, lærer Erfaringen. Medens til Ex.
Slægten Porcellana forekommer gjennem mange Have spredt i enkelte Arter (een Art i Kattegat, to
Arter i Middelhavet, een Art i Vestindien, en anden i den mexicanske Bugt, een Art i den persiske
Bugt, een Art paa den chinesiske Kyst o.s. v.), har jeg ved Valparaiso kunnet samle elleve ellef tolv
vel adskilte Arter af denne Form paa ringere Udstrækning end en halv Miil; hvorfor jeg mener med
Grund at turde betragte den chilesiske Kyst som Centralpunktet for Porcellanerne. Og paa lignende
Maade vilde man i de nordiske Have kunne eftervise Middelpunkter for adskillige Former, saasom
Anonyr, Hippolyte, maaskee ogsaa for Gammarus og Amphithoe o. s. v.

Artsbeskrivelser.

1. Sergestes Frisié Kr.
(Tab. I, fig. 1, a—v.)

Denne Sergestes-Art, som er fanget i det aabne Atlanterhav!), hvor den paa sine
Steder synes at forekomme temmelig hyppigt, var den förste af Slægtens Arler, jeg under-
kastede en nærmere Undersôgelse. Medens jeg i Begyndelsen troede, at jeg havde
Slægtens lypiske, af Milne-Edwards beskrevne Form, Sergestes atlanticus, for mig, fandt
jeg mig dog snart, ved en nåiaglig Sammenligning med den nævnte Forfalters Beskrivelser
saavel i Hist. d. Crustacés som i Ann. d. Sciences (1®® Serie, Tom, 19), foranlediget til at
opgive denne Mening.

De slérste Exemplarer af nærværende Art naae, eller overskride endog lidet, en
Tommes Længde.

Farven er den for det aabne Havs smaa Kræbsdyr saa almindelige blege, hvid-
agtige, snarl med rosenrödt, snart med guulagtigt Skjær.

Rygskjoldet (fig. 1, a), hvis Længde indeholdes næsten fire Gange i Totallængden,
er vel forsynet med et Slags Pandehorn, dog særdeles lille og kun ganske ubetydeligt
fremragende foran Skjoldets forreste Rand. Egentlig er det kun en spids Vinkel, som
ikke naaer ud over Öinenes Rod, men som gjerne hæver sig lidt i Vejret og kan for-
fölges som en lille Kjöl en Strækning tilbage paa Rygskjoldet. Dette er ogsaa væbnet
med en lille Sidetorn noget ovenfor og bagved de forreste Sidevinkler.

Öinene (fig. 1, b’), som i Længde staae betydeligt tilbage for det fårste Led af de
_ överste Föleres Skaft, og omtrent indeholdes fem Gange i Rygskjoldets Længde, ere hos
det fuldvoxne Dyr tydeligt stilkede og tillige stærkt pæredannede,. eller meget udvidede
og brede mod Enden. Öiekuglen er kun ganske lidt kortere end Slilken (om den virke-
ligt kan kaldes kortere, hvad der synes mig tvivlsomt); dens Brede lidt större end dens
Længde (Forholdet omtrent som 8 til 7), og lidt större end Öiels halve Længde. Hos
unge Individer (af omtrent 7 Liniers Længde) har jeg fundet Öinene simpelt pæredannede
(fig. 1, b) uden Adskillelse mellem Stilk og Öiekugle; Breden omtrent halvt saa stor som

1) De beskrevne Exemplarer vare tagne paa 13° n.Br. og 2719 v. Lgd. Senere har jeg undersögt Indi-
vider fra 20° n. Br. og 36° v. L. Om den forekommer meget nordligere eller sydligere, maa ved
fremtidige Undersøgelser afgjôres.

30%

236
Længden; den farvede Deel udgjürende omtrent en Trediedeel eller lidt mere af Öiels
Længde. Formen frembyder kun ringe Forskjel, enten Öiet sees ovenfra eller fra Siden,
og Længdeforholdet til Rygskjoldet, Fölerne o.s. v. er omtrent som hos det voxne Dyr.

De överste Fülere ere lidt kortere end Dyrets Totallengde, Svøben omtrent tre
Gange saa lang som Skaftet. Dette (fig. 1,c) er lidt kortere end Rygskjoldet, eller deres
indbyrdes Længdeforhold omtrent som 6 til 7. Langdeforholdet af Skaftets tre Led kan
omtrent udtrykkes ved Tallene 11 + 8 + 11, eller mellemste Led er det korteste, første
og tredie af lige Længde (eller det sidste hos fuldt udvoxne Individer ubetydeligt kortere
end förste). Förste Led meget bredere end de fölgende, noget pladedannet, især mod
Roden, hvor Hôresækken kan skimtes gjennem Bedækningerne, paa den ydre Rand noget
foran Midten af Længden væbnet med en Torn og dernæst med en Mængde Börster.
Andet Led liniedannet, indknebet ved Roden. Tredie Led kun ubetydeligt tyndere end
andet, ligeledes liniedannet og indknebet ved Roden, og denne tillige stundom ligesom
udgjörende el eget lille skaaldannet Led (fig. 1, c, 2'). Hovedsvöben af meget betydelig
Længde, men tillige særdeles tynd, med Undtagelse af den noget opsvulmede, meget korte,
paa den indre Side med Börster i Tverrækker tæt besatte Roddeel. Denne bestaaer
egenllig af ligesaa mange Led, som den viser Borsterekker, men Leddene ere saaledes
sammenvoxede, at de med Vanskelighed skjelnes. Bisvöben er hos Hunnen (fig. 1, c’)
omtrent af lige Længde med den nysnævnte Roddeel, bestaaende af 6 til 7 Led. Hos
Hannen (fig. 1, c, y—z) fremtræder den under Form af det for Slægten eiendommelige,
ivespaltede Griberedskab, der hos nærværende Art synes at udmærke sig ved en temmelig
slærk og plump Bygning, ved tredie Leds brede og hjertedannede Form, og maaskee ved
de smaa Saugtagger eller Torne, som Hornkrogen viser i Enden paa den concave
Side (z‘).

De nederste Föleres Skaft (fig. 1, d) er temmelig kort, betydeligt kortere end det
bladdannede Vedhæng (dog overgaacr det delles halve Længde); det naaer kun meget lidt
ud over Enden af de överste Föleres Skafts förste Led; dets omvendt kölledannede eller
næsten ægdannede tredie Led udgjör lidt mere end Halvdelen af dets Længde, og inde-
holdes omtrent tre Gange i det bladdannede Vedhengs Længde. Dette udgjér mere end
en Sjettedeel af Dyrets Totallængde, naaer med omtrent sin halve Længde ud over Enden
af Skaftet, samt strækker sig næsten frem til Enden af de överste Föleres Skaft. Det har
en temmelig smal Form (dets Længde næsten fem Gange saa stor som dets største Brede),
og aftager gradevis i Brede mod Enden, som er stumpt afrundet, paa den ydre Side

1) Hos yngre Exemplarer har jeg fundet Skaftet forholdsvis lidt lengere (kun lidet kortere end Rygskjol-
det), og tredie Led tydeligt længere end første (Leddenes Forhold omtrent 13 + 10+ 15); Formen
tillige i det Hele taget tyndere.

væbnet med en lille Torn. Svöben har en særdeles betydelig Længde, idet den flere
Gange overgaaer Dyrets Totallengde.

Overlæben (fig. 1, e) er stor, stærkt hvælvet og fremragende, af noget triangulair
Form, med en fra Midten af den bageste Rand i Retningen opad eller indad ud-
gaaende Spids.

Kindbakken (fig. 1, f og f‘) viser, seet fra Siden, en langstrakt og smal, i begge
Ender tilspidset Halvmaaneform. Paa den brede, smukt cinnoberfarvede Enderand (f‘), seet
lige forfra, iagttages fire smaa Tænder, to forrest og to bagest. Indenfor de sidste er
den lille ovale Tyggeknude, hvis Rand bagtil ogsaa udsender et Par Smaatænder. Fam-
leren er tynd, lidt længere end Kindbakken (Forholdet omtrent som 10 til 9), dens sidste
Led ikke fuldt halvt saa langt som næstsidste (Forholdet som 3 til 7), begge stærkt
borstevæbnede.

Første Par Kjæbers (fig. 1, g) Kjæbedeel (x) og Palpe (y) ere væbnede med en Mængde
stærke Torne af middelmaadig Længde; den lille Svöbe (z) derimod kun med et Par Börster.

Andet Par Kjæber (fig. 1, h) er lidt længere end Kindbakken, af omtrent lige
Længde med dennes Famler, og næsten tre Gange saa langt som förste Kjæbepar. Det
meest Betegnende i Formen hos denne Deel, sammenlignet med den Afbildning, Milne-
Edwards giver af samme Redskab hos S. atlanticus, synes især at bestaae deri, at den
forreste Kjæbeplade (x) er bredere i Enden, noget öxedannet, at den mellemste Plade (y)
er stærkere udviklet, længere, og at Svôbens (6) nederste Deel er mindre afrundet.

Underleben (fig. 1, i) viser, især mod Midten, den samme smukke og levende råde
Farve som Kindbakkens forreste Rand. Iôvrigt har jeg i Formen af de bredt afrundede
Flige, hvori den klåftes, neppe kunnet finde noget for Arlen ret Betegnende.

Første Par Kjebefödders (fig. 1, k) treleddede indre Green eller Kjæbedeel (v, x, y)
‘har det forreste Led (v) omtrent dobbelt saa langt som de to foregaaende tilsammen, af
noget bred Form, tydeligt bredere mod Enden end ved Roden, lige, bredt afrundet, langs
den indre Rand tæt væbnet med Torne; (thi ikke til Børster, men til Torne bôr vistnok
denne Bevæbning, ifålge sin Stivhed, Krumning og brune Hornfarve, henfåres, hvorvel
Tornene, ved at være forsynede med meget korte Sidebårster, nærme sig lil det Fjer-
dannede). I Palpedelens indre, meget langstrakle og smale Green (z) har jeg kun kunnet
skjelne tre Led, af hvilke det forste ved Roden er betydeligt bredere end de andre. Den
ydre, pladedannede Green (æ) adskilles bagest paa den ydre Side ved en temmelig stærk
Indbugtning fra den egentlige Kjæbes Roddeel. Spöben (s) er foroven smalere, afrundet
lilspidset, forneden bredere, afskaaren i noget skraa Retning.

Andet Par Kjebefödder (fig. 1, 1) stemmer i Længde omtrent med { af Total-
længden. Leddenes indbyrdes Lengdeforhold er omtrent 4+7+7+6+6+21. Andet
Led paafaldende tyndt, liniedannet; tredie Led derimod opsvulmet, af nogel uregelmæssig

238

Form. Den af de tre sidste Led dannede Strigle cr her meget tæt og stiv. Sidste Led
- udmærker sig hos nærværende Art ved sin skjævtfirkantede, noget skarpvinklede Form.

Tredie Par Kjæbefüdder (fig. 1, m) har vistnok en meget betydelig Störrelse, idet
dets Længde omtrent eller næsten stemmer med den halve Totallengde, men staaer dog i
denne Henseende tilbage for alle Slægtens andre Arter. Leddenes indbyrdes Længdefor-
hold kan ansættes saaledes: 3 + 11 + 14 + 13 +10 +13. Tredie, fjerde og sjetle Led
ere saaledes de længste, og indbyrdes omtrent lige lange.

Første Par Brysifödder (fig. 1, n) udgjör omtrent en Trediedeel af Dyrets Total-
længde. Leddenes indbyrdes Lengdeforhold er omtrent 1+3+4+4-16+9+14 De
fire sidste Led ere langs begge Sider væbnede med Börster af betydelig Længde, men
som, deres Længde uagtet, have en saadan Stivhed, at man kunde fristes til at kalde dem
Torne. De udgaae ogsaa hver, især paa de to sidste Led, fra en Knude eller Svulst,
hvorved disse Led faae Udseende som om de vare deelle i et stort Antal Smaaled.

Andet Par Brystfödder (fig. 1, 0) naae ikke fuldt den halve Totallengde. Led-
denes Længdeforhold: 2 + 3 + 21 + 14 + 20 + 1. Den rudimentaire Saxes (1, 0‘) Klöer
ere plumpe, lige, i Enden stumpt afrundede og forsynede med de regelmæssige Börste-
knipper. Forresten er Bygning og Bevæbning omtrent som hos fårste Fodpar.

Tredie Par Brystfödder er ikke blot det længste af alle Brystfodderne, men
overgaaer ogsaa tydeligt de sidste Kjæbefådder i Længde, og er tillige lidt længere end
den halve Totallengde. Leddenes indbyrdes Længdeforhold kan ansælles 4—+ 4 + 25
+15 +22-+2. I Form stemmer detle Fodpar néie overeens med andet. kun at tredie
Led forholdsvis bliver mere langstrakt, samt Saxens Klôer endnu mere rudimentaire og
plumpe.

Fjerde Par Brysifödder (fig. 1, p) naaer ikke i Længde Halvdelen af tredie Par
eller en Fjerdedeel af Totallengden. Leddenes indbyrdes Lengdeforhold er 2 + 3 +65
+ 111+6+6; tredie, femte og sjette Led have altsaa næsten lige Længde, og over-
gaae kun ubetydeligt den halve Længde af fjerde Led.

Femte Par Brystfüdder (fig. 1, p‘) har kun omtrent fjerde Fodpars halve Længde,
men stemmer meget overeens med dette i Form og Beskaffenhed. Leddenes Længdefor-
hold kan udtrykkes 14 + 1 +4 +5 +3 +21.

Bagkroppens Længde, regnet til Spidsen af mellemste Halevedhæng, udgjör næsten
3 af Totallængden. Ringenes Rygflade viser ingen Torne eller Medianforlengelser af den
bageste Rand. Sjette Ring udgjör næsten en Sjettedeel af Totallængden, og er lidt længere
end anden og tredie sammenlagte, men betydeligt kortere end fjerde og femte, tagne til-
sammen. Dens störste Brede, som falder temmelig langt tilbage, udgjör fuldkomment
Halvdelen af dens Længde.

Förste Par Buglemmers (fig. 1, q) Længde indeholdes omtrent fire Gange i Total-
længden. Roddelen temmelig tynd, omtrent tre Gange saa lang som tyk; Aaren tynd,
næsten dobbelt saa lang som Roddelen, svagere börstevebnet end hos fölgende Art.
Börsierne ere vel Fjerbörster, men Sidebörsterne imidlertid særdeles korte (fig. 1, q“).
De for Hannerne eiendommelige, mellem disse Födder udspændte Vedhæng (fig. 1, q‘) ere
stærkt udviklede, forholdsvis af bred Form,

Andet Par Buglemmer (fig. 1, r) har meget plumpere Roddeel end förste Par; dennes
største Tykkelse er næsten lig med dens halve Lengde; den indre Aare er lidt længere end
Roddelen, den ydre næsten dobbelt saa lang; (Forholdet mellem den indre Aare og Roddelen
kan ansæltes som 13 lil 11, mellem den ydre og Roddelen som 21 til 11). Det fra den
"indre Aares Rodknude eller Rodled paa den indre Side udgaaende, for Hannerne eien-
dommelige, lille, noget ovale Vedhæng (x) har jeg paa den indre Rand fundet væbnet
med fire, forholdsvis store, mod Enden saugtandede Torne, i Enden med fire meget kor-
tere, lanceldannede Torne.

Tredie Par Buglemmer (fig. 1, s) har lige Længde med fårste og andet Par og
er ubetydeligt længere end fjerde; hos begge disse Fodpar danner den indre Aares Rodled
en temmelig stor, ægdannet Svulst. Forholdet mellem Aarer og Roddeel er iövrigt som
hos andet Par.

Femte Par Buglemmer (fig. 1, t), hvis Længde. omtrent indeholdes fem Gange i

Tolallængden, og hvis i Enden lige afskaarne Roddeel er endnu plumpere end hos de
foregaaende Par, idet dens störste Tykkelse fuldkomment udgjör Halvdelen af dens Længde
eller endog derover, har derimod kortere Aarer (den indre ubetydeligt kortere end Rod-
delen, den ydre en halv Gang saa lang).
f Det mellemste Halevedhæng (fig. 1, u) indeholdes lidt mere end olte Gange i
Totallengden, udgjör omtrent 3 af sjette Bugrings Længde, og naaer kun lidt ud over
de yderste Halevedhængs halve Længde. Formen er meget langstrakt (den störste Brede
indeholdes fulde fire Gange i Længden), gradevis tilspidset i Retningen bagud, dog mod
Enden ligesom afskaaren. I de sidste to Trediedele af Længden er det langs Siderne
forsynet med store, tætstillede Fjerbôrster, hvilke begynde at vise sig bag en paa Under-
fladen stærkt fremtrædende Knude, — Gadborsregionen, — som dog ogsaa paa Siderne sees
som en Bugle. Fra hvert af Halevedhængets bageste Hjørner (fig. 1, u‘) udgaaer mellem
Fjerbårsterne en meget lille, men dog tydelig, forholdsvis stærk, lige bagud retlet Torn;
det lille Mellemrum mellem de to Torne er svagt udadbdiet.

Det sjette Par Buglemmers eller de ydre Halevedhængs indre Aare (fig. 1, v, x)
rager vel baglil langt ud over Spidsen af det mellemste Halevedhæng, men overgaaer
imidlerlid, efter at være adskilt fra sin Roddeel, delte kun ganske ubetydeligt i Længde.
Den ydre Aare (y) derimod forholder sig til Længden af den indre og til det mellemste

_ 240

Halevedhæng som 3 til 2, eller dog som 4 til 3; det har den ydre Rand temmelig lige i
omtrent de förste tre Fjerdedele af Længden (fra Roden regnet); herpaa fülger et skarpt
lille Udsnit, hvorved en Spids eller Torn frembringes (z); og derpaa erholder den sidste
Fjerdedeel, af Randen en skraa Retning indad. Den indre Rand er i sin hele Længde
meget fladt og jevnt buet, og idelmindste i de sidste to Trediedele tæt forsynet med lange
Fjerbôrsler, medens den ydre Rand kun har Börster nedenfor ‘det omtalte Indsnit; hvilke
Børster begynde med en ubetydelig Størrelse og gradevis liltage.

2. Sergestes arcticus Kr.
(Tab. II, fig. 7, a-g; Tab. V, fig. 16.)

Denne for den arkliske Fauna vistnok temmelig uventede Form nedsendtes fra
Grönland i Efteraaret 1845 af Hr. Kielsen, men desværre kun i et eneste Exemplar (en Han).

Hvad der først udmærker Arten er dens Størrelse, der, skjöndt ikke fulde to
Tommer fra Spidsen af Pandehornet til Enden af det mellemste Halevedhæng, dog i
Sammenligning med Slægtens andre Arter er temmelig kæmpemæssig, og som maaskee
ogsaa kunde kaldes polar, i Overeensstemmelse med hvad jeg oftere har bemærket over
Arternes Masseudvikling mod Nord.

Ogsaa Farven er temmelig forskjellig fra den ovenfor for S. Frisii angivne: skident
guul, lidt i det Bruunlige, omtrent som hos adskillige nordiske Crangon-Arter”).

Rygskjoldets Længde indeholdes 3} Gange i Totallængden eller udgjör 2 af denne.
Pandehornet synes mig at være endnu lidt mere rudimentairt end hos S. Frisii. Paa hver
Side af dette, saavel meget nærmere Hornet som den forreste Rand af Skjoldel end hos fore-
gaaende Art, sees en lille Torn.

Oinenes Længde udgjör omtrent en Femtedeel af Rygskjoldets Længde; deres
Form er mindre bredt peredannet, Stilken lidt længere og Öiekuglen lidt mere skraat
forenet med denne end hos foregaaende Art. Oiekuglens Brede udgjör omtrent eller
næsten Halvdelen af Oiets Længde.

De överste Föleres Længde er noget mindre end Dyrets Totallengde (Forholdet
omtrent som 6 til 7). Skaftet, som har en hos denne Slægt temmelig usædvanlig Styrke

1) Skjündt den Farve, et i Spiritus opbevaret Kræbsdyr viser, vistnok i Regelen ikke tillader nogen
sikker Slutning om det levende Dyrs Farve — hvorfor ogsaa i Billedværkerne over Kræbsdyrene,
selv de fortrinligste, til Ex. M, Edwards's Udgave af Kræbsdyrene i Cuviers Regne animal, Farverne,
som tildeles de afbildede Dyr, ofte ere falske eller i alt Fald upaalidelige — saa tår man maaskee dog i
Almindelighed formode, at to Kræbsdyr, som i Spiritus vise en forskjellig Farve, ogsaa levende have
været forskjellige i denne Henseende. I alt Fald maa vel et forskjelligt chemisk Forhold af Bedæk-
ningerne antages, 3

241

(fig. 7, a), indeholdes 34 Gange i Svöbens Længde og har kun 2 af Rygskjoldets Længde;
det indbyrdes Lengdeforhold af dets tre Led er 2 — 17% + 1;%, eller, med andre Ord, det
forste Led har næsten lige Længde med de to fålgende tilsammen, og disse ere indbyrdes
af lige Længde. Förste Led iövrigt omtrent af samme Beskaffenhed som hos foregaaende
Art; dog er det vistnok meget betegnende for nærværende Art, at den store og spidse
Torn paa Höredelens ydre Rand er ligesom præsset tæt op lil Leddet, eller i alt Fald ikke ved
noget betydeligt Mellemrum adskilles fra delte; andet og tredie Led liniedannede, af
næsten lige Tykkelse indbyrdes, eller tredie endog lidt tykkere end andet, ikke indknebne
ved Roden. Hovedsvöben forholder sig omtrent som hos S. Frisii; Bisvåben bestaaer af
en tykkere, treleddet Roddeel (det tredie Led langstrakt hjertedannet) og en tynd, stiv,
olte- eller nileddet Svöbe, hvis Ledinddeling dog.er noget utydelig. Fra Enden af Bi-
svöbens förste Led paa den ydre Side udgaaer en af lo Led dannet Krog: förste Led
lidt opsvulmet mod Midten eller noget teendannet, andet Led en stærkt krummet Hornklo,
der naaer lidt ud over Bisvöbens hjertedannede tredie Led, og maaskee passer i en Rand
eller Fure langs dette.

De nederste Fölere vise omtrent samme Forhold som hos S. Frisiz, kun at
Skaftets sidse Led er noget mere liniedannet og det bladdannede Vedhæng i Enden noget
mere bredt afskaaret; dets indre Rand er meget tæt og regelmæssigt besat med sortagtige
Fjerbörster; den störste Brede indeholdes lidt mere end fire Gange i Længden. Istedetfor
en Torn nedenfor Vedhængets Rod paa den ydre Side viser sig her snarere en uregel-
mæssig, noget tilspidset Knude. Svöbens Længde overgaaer Dyrets Totallængde omtrent
tre Gange.

Kindbakkerne (fig. 7, b) adskille sig paafaldende fra S. Frisii derved, at deres
Tyggedeel ikke har Purpurfarve, men en bruun Hornfarve. låvrigt vise de en i begge
Ender tilspidset Halvmaaneform og besidde en lille Tandknude i forreste og bageste Ende
af den brede indre Rand, hvormed de to Kindbakker stöde mod hinanden. Tyggeknuden
i det bageste Hjørne af denne Rand er oval paatværs, med to smaa Knuder indvendigt.
Famleren er meget længere end Kindbakken (idetmindste en halv Gang); dens förste Led be-
sidder Kindbakkens Længde, og andet Led er halvt saa langt som förste.

Første Par Kjæber udmærker sig især ved alle Delenes Smalhed og Tyndhed.

Andet Par Kjæber (fig. 7, c) adskiller sig fra samme Redskab hos S. Frisii især
ved Formen af Svöben (6), som er meget mere langstrakt og smal, især fortil, samt ved den
öxedannede Form og meget stærkere Fremragning af Kjæbedelen$ forreste Led (x).

Første Par Kjebefödder (fig. 7, d) adskiller sig fra S. Frisii især ved Palpedelen (z),
hvilken er ret tydeligt fireleddet, og ved Svåben (æ), som er meget langstrakt og smal. Gjæl-
lebladet (6) er bagtil ikke skarpt afskaaret, men har jævnt afrundede Hjôrner. Betegnende
er ogsaa den tilbagekrummede Form af Kjæbedelens sidste Led (v).

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 31

ne så

Andet Par Kjebefödders Længde udgjör henimod en Fjerdedeel af Totallængden.
Leddenes indbyrdes Lengdeforhold omtrent: 4+41 +11 +11 +11+4. Andet Led
mindre tyndt end hos S. Frisii, tredie Led lidt mindre opsvulmet og uregelmæssigt; fjerde
Led stærkt krummet; sjette Led (Fig. 7, e) af mere langstrakt og smal Form; Striglen paa
de to sidste Led tæltere, men dannet af forholdsvis svagere Börster.

Tredie Par Kjæbefådder overgaaer den halve Totallengde, skjondt ikke betyde-
ligt, dog ret tydeligt. Leddenes indbyrdes Længdeforhold kan udtrykkes saaledes: 5 + 18
+ 22 + 24 + 20— 22. Her viser sig altsaa i Sammenligning med S. Frisi en lille For-
andring, idet det er fjerde Led, som overgaaer de andre lidt i Længde o.s. v. Men
iövrigt stemme de nær overeens i Bygning og Beskaffenhed.

Fødderne have hos nærværende Art en forholdsvis noget betydeligere Længde-
udvikling end hos foregaaende Art, men ere af en endnu tyndere og svagere Bygning.
lüvrigt stemme de i alle væsentlige Forhold med disse.

Første Par Brystfüdder udgjör omtrent 2 af Dyrets Tolallengde. Leddenes
Længdeforhold er omtrent 2+24 -+6-+ 27+ 15+ 29, og afviger altsaa fra S. Frisii
derved, at sidste Led er det længste og at femte Led kun omtrent har den halve Længde
af sjette.

Andet Par Brystfüdder overgaaer lidt Dyrets halve Totallengde. Leddenes
Længdeforhold: 5+8+34+24—+36—+ 14. Som betegnende kan udhæves, at femte
Led overgaaer tredie i Længde og at Saxens Klöer ere krumme og spidse.

Tredie Par Brystfödder overstiger saavel den halve Totallængde meget kjendeligt
som ogsaa de sidste Kjæbefådders Længde. Leddenes indbyrdes Længdeforhold: 5 +8
+40 +27—+ 39— 14. Betegnende i Sammenligning med S. Frisii er det, at femte og
tredie Led paa det Nærmeste ere lige lange, og at Saxens Klöer fuldkomment ere lige
saa meget udviklede som hos andet Fodpar.

Fjerde Par Brystfüdder har den halve Længde af tredie Fodpar og indeholdes
31 Gange i Totallængden. Leddenes indbyrdes Længdeforhold: 2 + 2 + 9— 22 + 14
+11. Sjette Led er altsaa kortere end femte og tredie alter ikke ubetydeligt kortere
end sjette; ogsaa indeholdes tredie Led omtrent 2} Gange i fjerde. Sjette Led har en
mere langstrakt og liniedannet Form end hos S. Frisii, og er, ligesom ogsaa femte Led,
endnu rigeligere forsynet med Fjerbörster end hos denne Art; Börsterne udmærke sig
ved deres mørkebrune Farve.

Femte Par Brystfödder har ubetydeligt mere end fjerde Pars halve Længde og
er af næsten bårsteagtig Tyndhed. Ogsaa det andet Hofteled synes her at forsvinde, saa
al kun fire Led blive tilbage. Disses Længdeforhold er: 12 + 10 + 7 +5.

Bagkroppen, som er betydeligt sammentrykket i hele Længden (noget stærkere
end hos S. Frisii), udgjör 3 eller lidt mindre end $ af Totallængden. Sjelle Bugring er

tydeligt længere end fjerde og femte tilsammen og omtrent eller næsten af lige Længde
med de tre förste Bugringe tilsammen. Dens störste Brede udgjôr Halvdelen af dens Længde.

Første Par Buglemmer, som kun bestaaer af Roddeel og en enkelt Aare (samt
hos Hannerne af et Kjénsvedheng, Tab. V, fig. 16), har omtrent 1 af Totallængden; Rodde-
lens Længde henimod fem Gange saa stor som dens største Tykkelse; Aaren meget tynd,
dobbelt saa lang som Roddelen.

Andet Par Bugiemmers Roddeel kort og temmelig plump, skjöndt dens Tykkelse
dog ikke naaer dens halve Længde; den indre Aare meget længere end Roddelen, den
ydre næsten tre Gange saa lang.

Tredie og fjerde Par Buglemmers Roddeel er af langstrakt Form, omtrent tre
Gange saa lang som bred; den indre Aare ikke ubetydeligt længere end Roddelen, den
ydre fuldt dobbelt saa lang.

Femte Par Bugfüdder har en mere langstrakt Form end hos S. Frisii. Roddelen.
hvis störste Brede er mindre end dens halve Længde, viser et lille Indsnit i Enden bagtil,
og en meget stærkere Borstevebning langs den bageste Rand. Den indre Aare er noget
længere end Roddelen, den ydre næsten dobbelt saa lang (Forholdet omtrent som 7 til 13).
Hvad der, foruden den tynde og langstrakte Form, betegner Buglemmerne hos denne Art,
er deres særdeles tætte, regelmæssige, sortagtige Borstevebning.

Halen stemmer i alt ei med samme Deel hos S. Frisii, kun at
dens Blade have en mere smal og lå akt Form, og at Fjerbörsterne ere. større og
stærkere; paa det mellemste Vedhæng indtage de en ringe Udstrækning”), hvorimod de
ydre Vedhængs indre Aare er haarbesat langs begge Rande.

2. Sergestes oculatus Kr.
(Tab. III, fig. 5, a—f).

Af denne Form har jeg undersögt et ikke saa ganske ringe Antal Exemplarer?),
dog alle Hunner, fra det tropiske Atlanterhav (43° n. Br., 215° v.Lgd?°).

Størrelsen synes ikke, eller kun ubetydeligt, at overstige sex Linier.

Farven er meget lys, hvid eller guulagtigt hvid.

Rygskjoldets Længde fra Spidsen af Pandehornet udgjôr ubetydeligt mere end
en Fjerdedeel af Totallængden. Skjondt Pandehornet er meget lille, fremtrædende snarere

1) Milne-Edwards antyder aldeles ingen Bårster paa dette i sin Afbildning.

*) Dens Skröbelighed maa være særdeles stor, da neppe et eneste af disse Exemplarer var i nogenlunde
fuldstændig Tilstand. d

3) Eet Exemplar fra henimod 8° n. Br.

31*

244

som en spids Vinkel end som et Horn, og ikke naaer ud over Öiestilkenes Rodled, er
det dog forholdsvis ikke saa lidet större end hos de foregaaende Arter, især paafaldende
ved Plumphed eller Brede; det relter sig lidt skraat opad. En Sidetorn er tilstede, dog
langt bag Skjoldets forreste Rand. Siderandene ere fortil, hvor de nerme sig den forreste
Rand, væbnede hver med omtrent en Snees lange Borster, stillede i en Lengderekke; dog
dette er ikke noget adskillende for nærværende Art, men snarere fetleds for alle Slægtens Arter.

Öiet (Tab. II, fig. 5, b og b’) er det egentlig Belegnende for denne Art, hvorved den
med Lethed adskilles fra Slægtens övrige, hidtil bekjendte Arter. Det naaer til Enden af de
överste Föleres Skafts andet Led, eller endog ofte noget ud over dette, overgaaes ikke i nogen
betydelig Grad af de nederste Föleres bladdannede Vedhæng, og indeholdes neppe to Gange i
Rygskjoldets Lengde. Formen er meget eiendommelig og minder noget om en Paddehat;
den viser sig langstrakt, kölledannet, seet ovenfra omtrent fire Gange saa lang som
bred, men derimod, naar den sees fra Siden, kun henimod tre Gange saa lang som bred.
Oieeblet er anbragt særdeles skraat paa Stilken, har en saa kort og bred Form, al det
næsten faaer et baanddannet Udseende (den stôrste Brede dobbelt saa stor som den störste
Længde), og forener sig ikke foroven med Stilken ved en jevn Overgang, men frembringer
en stærk, ligesom tagdannet Fremskydelse eller Udvidelse; naar Öiet sees nedenfra, kan
slet intet Spor af denne mærkes, og det viser blot en ganske simpel Kölleform med fire
Gange saa stor Længde som Brede. un Em kan kun omtrent ansættes til eu
Femtedeel af hele Oiets Længde.

De överste Föleres Skaft (Tab. III, fig. 5, c.) udgjôr omtrent eller næsten 4 af Totalleng-
den, og forholder sig i Længde til Rygskjoldet som 11 til 14. Leddenes indbyrdes Lengdefor-
hold udtrykkes omtrent ved Tallene 4+3 + 4. Förste Led omvendt kôlledannet, med
meget lille eller maaskee oftest slet ingen Torn paa den ydre Side foran Höreredskabet
(idetmindste har jeg hyppigt ikke veret istand til at opdage den), meget skraat afskaaret
i Enden; de to andre Led liniedannede, omtrent eens tykke, svagt indknebne ved Roden.
Bisvöben er temmelig kort (omtrent i Længde lig med Hovedsvöbens opsvulmede Roddel)
men stærk, saa ulydeligt leddet (5-6leddet), at man maaskee kunde vere berettiget til
at kalde den uleddet.

De nederste Fölere vise intet andet fra de to foregaaende Arter Adskillende, end
at det meget smalle og langstrakle, bladdannede Vedheng forholdsvis er lidt lengere, og
derfor ogsaa rager stærkere frem forlil over Skaftet. Skaftets sidste Led er kort, idet det
indeholdes fire Gange i Længden af det bladdannede Vedhæng, og forholdsvis temmelig
tykt (dets Længde ikke stort mere end dobbelt saa stor som Tykkelsen), men dog af en
Form, som kan kaldes liniedannet.

Kindbakken har fire tydelige og stærkt betegnede Tænder fordeelte i to Grupper.
Famleren udmærker sig derved, at andet Led ikke er dobbelt saa langt som tredie Led.

Andet Par Kjebefödder, hvis Længde omtrent indeholdes 4 Gange i Totallengden
og hvis Led forholde sig indbyrdes søm Tallene 1+3—+3—3—25—1, have intet
andet Afvigende i Formen end en större Brede af næstsidste Led end hos de foregaaende
Arter og en mindre tet Borstevebning af de tre sidste Led.

Tredie Par Kjebefödder, hvis Længde betydeligt overgaaer alle Brystfåddernes
og lillige i ikke ringe Grad den halve Totallængde, har en meget stærk Form, saa at det
endog derved bliver paafaldende. Leddenes Længdeforhold kan ansættes: 2+5-+6+9
+10+ 6. Den stærke Længdeudvikling synes saaledes at maatte tilskrives en ualmindelig
stærk Udvikling af fjerde og femte Led.

Første Par Brystfüdder udmærker sig ved Korthed, da det indeholdes næsten 34
Gange i Totallængden, ikke er meget længere end andet Par Kjæbefådder og ikke halvt
saa langt som tredie Par Kjæbefådder. Leddenes indbyrdes Længdeforhold omtrent:
1+1+2—41 +3—+4. Formen sped og svag; Börstevebningen ikke meget rigelig,
nærmende sig til Torneformen.

Andet Par Brystfüdder fuldt en halv Gang saa langt som förste. Leddenes
Lengdeforhold: 2+3-+8+5-+8-+ 3. Formen den sædvanlige, dog meget spæd.

Tredie Par Brystfüdder er ikke ubetydeligt lengere end andet, men tillige kjen-
deligt spædere. Leddenes Længdeforhold omtrent: 2+3-+1411+6+9-+4. Foruden
den store Spædhed af andet og tredie Par Brystfådder i Sammenligning med tredie Par
Kjzbefödder maa ogsaa anföres- som betegnende for dem Tydeligheden af Saxen og dennes
Længde.

Fjerde Par Brystfodder er usædvanligt lille, da dets Længde indeholdes næsten
fem Gange i Totallængden. Leddenes Forhold kan omtrent udtrykkes ved Tallene: 1 +1
+4—10+4+-4. Disse Fodder maae endnu kaldes Svömmefödder, men ere dog ikke
meget rigeligt forsynede med Börster: jeg har iagttaget en halv Snees paa sidste Led,
men kun fire eller fem paa næstsidste; paa de övrige Led slet ingen.

Femte Par Brystfüdder (Tab. Ill, fig. 5, e) vise en, selv for nærværende Slægt ual-
mindelig ringe Udvikling, idet deres Længde indeholdes henimod fire Gange i fjerde Pars.
De savne endvidere næsten ganske Börster og kunne altsaa ikke betragtes som Svomme-
redskaber. Leddenes Lengdeforhold omtrent 1—+1—+4—5 + 3.

Hvad Bagkroppen angaaer, da kan den temmelig ujevne eller bålgedannede Ryg-
flade, som opstaaer ved Indsnöringer eller ligesom halmaanedannede Udsnit mellem nogle
af Ringene, betragtes som betegnende for den. Indsnöringen af Rygfladen pleier især
mellem fjerde og femte Ring samt mellem femte og sjelte at være stærk, ogsaa ofte
mellem sjette og Halevedhængene. Sjette Rings Længde naaer ikke ganske en Femtedeel
af Totallængden, og den er ikke fuldt dobbelt saa lang som bred; den slemmer omtrent i
Længde med fjerde og femte Ring tilsammen, ligesom ogsaa med fårste og anden Ring

246
forenede. Til det mellemste Halevedhængs Længde forholder den sig fuldkomment som
3 til 2.

Længden af første Par Buglemmer indeholdes lidt mere end fem Gange i Total-
længden. Forholdet mellem Roddeel og Aare som 4 til 5. Formen temmelig sped.. Aaren
viser kun fem eller sex Led og kun svage Spor af Börster.

Andet Par Buglemmer ubetydeligt længere end forste; Roddelen forholder sig til
den ydre Aare som 2 til 3; den indre Aare er neppe halvt saa lang som den ydre.

De fålgende to Par Buglemmer ere kun lidet forskjellige fra andet; hvorimod det
korte femte Par fremtræder med en tyk og plump Form og med ringere Forskjel i
Aarernes Længde.

Det mellemste Halevedhæng er kun halvt saa langt som de ydre og forholder sig
i Længde til den indre Aare som 6 til 7, til den ydre som 6 til 10. Dets Form er forholdsviis
bredere end hos de foregaaende Arter, og det ender ikke blot afstumpet, men selv afskaaret;
den bageste Rand, som derved opstaaer, er væbnet med to meget smaa Tænder. Den
indre Aare er mindre langstrakt og liniedannet end hos de foregaaende Arter, langs begge
Rande væbnet med Svömmebörster; den ydre Aare (Tah. III, fig. 5, f.) mangler ganske Ind-
snit og Torn paa den ydre Rand, og jeg har kun fundet egentlige Svômmebôrster langs
dens indre Rand, medens dens ydre har en meget kortere Borstevæbning.

4. Sergestes Edwardsii Kr
(Tab. IV, fig. 9, a—k).

Denne Art synes al höre til de almindeligere, dog iser i Nærheden af Linien (jeg
har seet Exemplarer fangede fra 3° s. Br. indtil 10° n. Br.‘). Ogsaa maa den regnes
blandt de störste Arter, da Exemplarer af 8 til 9 Liniers Lengde ikke synes saa særdeles
sjeldne. Den staaer særdeles ner ved S. Frisii og S. cornutus, lo Arter, af hvilke jeg,
skjöndt de maa tælles blandt de hyppigere, lenge kun traf paa Hanner. Og da alle de
Exemplarer, der fremböd sig for mig af S. Edwardsii, derimod vare Hunner, maatte den "
Tanke naturligvis paatrænge sig, at den blot burde betragtes som Hunnen af en af de to
ovennævnte Arter. Men efter fornyede sammenlignende Undersögelser af disse tre Former,
troede jeg mig dog nödt til at forlade denne saa rimelige Antagelse, fordi jeg med den
store almindelige Lighed i næsten alle væsentlige Forhold, hvilken vanskeliggjör Diagno-
seringen i höi Grad, médte saa mange og gjennemgaaende Forskjelligheder i mindre
Enkeltheder, at jeg hverken turde tillade mig at holde dem for individuelle eller sexuelle,

1) Af Varieteten med tydeligere udviklet Pandehorn har jeg undersögt et Par Exemplarer fra 17° og
20° n, Br.

eller betegnende Afarter. Hertil kom, hvad fuldkomment afgjorde Sagen, at jeg dog
endelig fik Oie paa el Individ af Hankjönnet, henhörende under Formen S. Edwardsii.

Rygskjoldets Længde indeholdes lidt mere end 3% Gange i Totallængden. Pande-
hornet var hos det udmaalte Exemplar aldeles rudimentairt, hvorimod jeg hos andre Indi-
vider fandt det af hvad der kan kaldes almindelig Störrelse hos denne Slegt'). Sidetorne
har jeg ikke med Sikkerhed kunnet bemærke”), derimod vel de sædvanlige Sidebårster.

Öiet (Tab. IV, fig. 9, b og b‘), som ikke naaer lil Enden af de överste Föleres Rodled og
langtfra ikke til Midten af de nedersre Föleres bladdannede Vedhæng, indeholdes imidlertid kun
noget mere end tre Gange eller henimod fire Gange i Rygskjoldets Længde. Formen langstrakt
pæredannet, omtrent eller næsten tre Gange saa lang som bred. Oiekuglen er ikke tydeligt
adskilt fra Stilken, men gaaer gradevis over i denne. Efter Pigmentels Udstrækning kan
dens Længde og Brede omtrent ansættes lige store, halvt saa slore som Stilkens Længde.

De üverste Föleres Længde (Tab. IV, fig. 9, c og c‘) stemmer næsten med Dyrets Total-
længde, eller overgaaer den kun ubetydeligt. Skaftets Længde overgaaer lidt 4 af Svöbens
Længde; Leddenes Forhold omtrent 10+8—9; Formen den sædvanlige”); Hôresteen og Hö-
reblære meget tydelige. I Svåbens tykkere Roddeel har jeg talt sex eller syv Led. Bisvåben, af
Længde som den nys omtalte Roddeel, fem- eller sexleddet, dog med lidet tydelig Led-
inddeling, og udmærket ved sped Form.. Saaledes er Forholdet hos Hunnen. Betegnende
for Hannens Bisvöbe er: den brede, mod Enden meget stærkt udvidede Form af Roddelens
forste Led, Tyndheden og den lige Form af den fra dette Leds Ende udgaaende Torn
(Krog kan dette Redskab ikke kaldes), den tydelige Adskillelse mellem Roddelens andet og
tredie Led, samt endelig Plumpheden af den fireleddede Snert.

Deyderste Fålere(Tab AV, fig. 9, d)haveikke meget AfvigendeiFormen. Dog kan mærkes,
atSkaftets sidste Led er ualmindeligt kort, da detikke naaer Halvdelenaf det bladdannede Vedhængs
Længde, og tillige af en temmelig tyk og noget opsvulmet Form, ægdannet, ikke synder-
ligt mere end dobbelt saa langt som bredt. Det bladdannede Vedhæng er bredt, men af-
tager fremefter, og ender temmelig tilspidset; dets störste Brede udgjör omtrent % af dels
Længde; dets Bérstebevebning særdeles tæt; i Enden er det skraat afskaaret udefter og
stærkt fremefter, med tydelig Torn paa det ydre Hjørne.

1) Dets Udvikling synes hos denne Art en ringe Afvexling underkastet; thi medens nogle Exemplarer
blot vise en spids Vinkel, som ikke rager ud over Oieringens forreste Rand, har jeg hos andre fundet
en tydelig, skjöndt meget Ile Forlængelse udgaaende fra Vinkelspidsen og fremragende lidt foran
Oieringen.

*) Dog findes de maaskee tet ved Yderranden og tet bag Sidebörsternes Ophör.

3) Ved at sammenligne disse Féleres Skaft med samme Deel hos omtrent ligestore Exemplarer af den saa
nerstaaende S. Frisii, troer jeg især at bemærke den Forskjellighed, at förste Led forholdsvis er ikke
ubetydeligt bredere (Breden er omtrent halv saa stor som Længden), de to fülgende Led derimod
tyndere.

Kindbakken viser idetmindste tre tydelige og temmelig stærke Tænder eller Spidser
paa den forreste hornaglige Deels indre Rand. Palpens andet Led er langtfra ikke dob-
belt saa langt som tredie, skjöndt den utydelige Afgrendsning mellem förste og andet
Led ogsaa medförer Usikkerhed ved Angivelsen af Længdeforholdet mellem andet og tredie
Led. Første Led synes imidlerlid hos nærværende Art at besidde en ualmindelig Længde-
udvikling, ligesom det er temmelig tykt. (Med nogen Tvivl ansætter jeg Længdeforholdet
af de tre Led saaledes: 2 + 34 + 3.)

De fölgende Munddele synes mig hverken i Form eller Störrelseforhold at besidde
noget Belegnende. Mavens dybe Purpurfarve, der ofte tydeligt viser sig gjennem Integu-
menterne, er serledes paafaldende hos denne Art.

Andet Par Kjebefödder af Störrelse og Form omtrent som hos S. oculatus. Led-
denes indbyrdes Lengdeforhold omtrent 1 +3 +3 + 3 +3 +1.

Tredie Par Kjebefédder, hvis Længde næsten udgjör å af Totallengden, og som
betydeligt overgaaer alle Brystfödderne, udmærker sig desuden forholdsvis ved Styrke,
især af de fire forste Led; hvorimod de to sidsle ere saa tynde i Forhold til de fore-
gaaende, at de i Udscende faae Lighed med en Pidskesnert. Det indbyrdes Længdeforhold
af Leddene kan omtrent ansættes til 2+ 44 + 7 + 9 + 10 + 61.

Første Par Brystfüdder (Tab. IV, fig. f, f og f‘) udgjör henimod ! af Totallengden. Led-
denes Længdeforhold omtrent 4 + 4 + 2 + 6 + 31 + 4. Dette Fodpar er kortere og stærkere
end hos S. Frisii og udmærker sig ved en spids Knude eller et Horn, som udgaaer paa Siden
af tredie Led (x), samt ved et særegent Slags Griberedskab, hvilket dannes af Enden af det
femte Led i Forening med den lidt båiede og paa den bageste Side udhulede Roddeel af
sjetle Led (y). Femte Led viser i Enden af den bageste Rand sex noget krumme Fjertorne
(9: Torne med Sidebôrster), hvilke virke imod et Dusin eiendommeligt dannede Saugtorne.

Andet Par Brystfüdder (Tab. IV, fig. 9, g) er temmelig betydeligt længer end fårste,
dog ikke ligt den halve Totallængde. Leddenes Længdeforhold omtrent 1-+2+9+6+8- 3.
Belegnende for dette Fodpar synes at være en fra den ydre Side af tredie Leds Rod
udgaaende horn- eller torneagtig Forlængelse, som har mere end Leddets halve Længde,
og som jeg ikke hos nogen anden Art har bemærket. Et Stykke foran for denne viser
sig en lille tilspidset Knude. Saxen, skjöndt rudimentair, er dog, hvad Formen angaaer,
ret tydeligt uddannet.

Tredie Par Brystfödders Længde overgaaer lidt den halve Totallængde. Leddenes
Længdeforhold har jeg fundet: 1+1—+11—+6%7—+85—+343. Formen omtrent den sæd-
vanlige.

Fjerde Par Brystfüdder er ikke halvt saa langt som tredie, og udgjör ikke fuldt
1 af Tolallængden. Leddenes Længdeforhold: 4 + 43+ 31— 6—3—3. Formen lidt ster-
kere end hos S. Frisii.

249

Femte Par Brystfüdder har kun omtrent £ af fjerdes Længde; det indeholdes
næsten 11 Gange i Dyrets Totallængde. Dets Ledinddeling er temmelig vanskelig at
erkjende. Leddenes Længdeforhold synes mig imidlertid at kunne ansættes: 4+4+9
+ 11+4—+3. Sammenlignet med S. Frisii er dette Fodpar hos nærværende Art storre
og slærkere, ligesom Ledforholdet noget forandret.

Bagkroppen viser en temmelig jevn Rygflade; kun mellem sjette Ring og det
mellemste Halevedhæng er et noget dybt Indsnit. Sjette Rings Længde indeholdes omtrent
54 Gange i Totallængden og overgaaer ubetydeligt den forenede Længde af fjerde og femte
Ring, ligesom af förste og anden. Dens Bugrand er noget vinkelagtigt udbôiet, og dens
störste Brede er omtrent lig Halvdelen af Ringens Længde. Bagkroppen erholder derved
i Regelen et noget plumpt Udseende, hvilket er ret betegnende for Arten.

Første Par Buglemmer (Tab. IV, fig. 9, h-y) har henimod 1 af Totallængden; de
övrige aftage gradevis i Længde lige indlil femte (som indeholdes henimod syv Gange i
Totallængden), hvorimod Roddelens Brede tillager. I det Hele taget kunne Buglemmerne
siges at have et plumpt Udseende. i

Det mellemste Halevedhæng (Tab. IV, fig. 9, k-y) har kun omtrent ? af sjette Bug-
rings Længde og kun lidt mere end Halvdelen af de ydre Halevedhængs Længde; dog er
det paa det Nærmeste ligt med den indre Aare (æ) i Længde; til den ydre forholder det
sig som 2 til 3. Formen viser sig ved en ringe Forstörrelse i Enden fuldkomment af-
rundet; men naar Presning og en stærk Forstörrelse anvendes, bliver man et ubetydeligt
Rudiment vaer til de smaa Torne, der i Regelen fremtræde paa Halehjörnerne hos denne
Slægts Arter. Lange Fjerbörster indtage forresten Randene i omtrent 2 af Længden (fra
de smaa Sideknuder). Mellemrummet mellem Tornerudimenterne forholdsvis stort, lige.

Ved de ydre Halevedhængs ydre Aare (6), som har en langstrakt og smal Form
(omtrent fem Gange saa lang som bred) og som er noget tilspidset, dog med afrundet Ende,
bliver vel at mærke, at den mangler Torn paa den ydre Rand, og at Borstevæbningen,
som udstrækker sig over næsten hele denne Rand, er temmelig kort.

3. Sergestes cornutus Kr.
(Tab. II, fig. 2, a—1.)

Af denne Form fandtes nogle faa Exemplarer mellem andre Sergestes-Arter, som
vare tagne i Atlanterhavet omtrent 44° nord for Linien. Senere har jeg seet Exemplarer
fra forskjellige Localiteter indtil 10° nord for Linien og indtil 8° syd for Linien.

Størrelsen af de undersögte Exemplarer mellem syv og ni Linier.

Rygskjoldet, hvis Længde indeholdes mere end tre Gange (dog ikke 33 Gange) i
Totallængden, udmærker sig ved sit Pandehorn (fig. 2, b), som er langt anderledes udviklet

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 32

end hos Slægtens fleste övrige Arter. Skjöndt det indeholdes ni Gange i Rygskjoldets
Længde og mere end 30 Gange i Totallængden, er det dog meget tydeligt, naaer omtrent
til Midten af Öinene, eller endog lidt ud over denne, er særdeles stærkt tilspidset som en
Naal, og har gjerne en meget lille Tand paa den åverste Rand over Öinenes Rod. Paa
den ydre Side af Üinenes Rod findes paa Rygskjoldet en temmelig stærk Torn, og en anden
synes at være tilstede noget mere udad og tilbage.

Öinene (fig. 2, b og b’), som ere meget kjendeligt kortere end Rodleddet af de
överste Föleres Skaft, og hvis Længde næsten indeholdes fem Gange i Rygskjoldets Længde,
have en lidt plump og svagt böiet Pæreform!), uden Adskillelse mellem Oieeble og Silk.
Deres störste Tykkelse er omtrent halvt saa stor som Længden. Üieæblet er lidt kortere
end Stilken og har lillige lidt större Brede end Længde.

De överste Fölere (fig. 2, c) overgaae i Længde Dyrets Totallængde, naar
de ere fuldstændige, hvilket imidlertid, formedelst deres overordentlige Tyndhed og
Skrôbelighed, yderst sjeldent maa ventes at være Tilfældet hos Spiritus — Exemplarer.
Skaftet udmærker sig ved sin betydelige Tyndhed, og er desuden charakteriseret
ved Formen af Rodleddet (fig. 2, ce‘), der næsten ene synes tilstrækkelig til at adskille
Arten. Leddenes Længdeforhold 7+5-+8; det sidste altsaa det længste, meget længere end
andet. Förste Led har en meget mere smal og langstrakt Form end sædvanligt hos
Slægten; det er omvendt kölledannet, idet den överste Ende er smallere, den nederste
eller Höredelen opsvulmet og afrundet. Höredelens Torn er saa lille, at den temmelig
vanskeligt bemærkes ; Bürstevæbningen temmelig svag. Hos Hunnerne (fig. 2, c") kun
en enkelt, temmelig lang Bisvöbe (omtrent dobbelt saa lang som Hovedsvöbens opsvulmede
Roddeel), der bestaaer ligesom af et treleddet Skaft og en 6—8leddet Snert. Hos Han-
nerne (fig. 2, c‘) fremtræder fra Enden af Bisvöbens Rodled paa den indre Side det lille,
krogdannede Vedhæng eller Redskab, der er eiendommeligt for Slægten og hvis krumme,
torneaglige, lange og særdeles spidse andet Led mod Enden af den concave Rand viser
Tverstriber. Det kortere förste Led er konisk.

De nederste Föleres Skaft (fig. 2, d) naaer kun omtrent til Midten af det blad-
dannede Vedhæng; dets sidste Led har i hele Længden næsten eens Brede. Længden af
det bladdannede Vedhæng udgjår næsten 1 af Totallængden; dets stårste Brede indeholdes
mere end fem Gange i dets Længde. Det tilspidses gradevis mod Enden, som er afrundet,
og hvis Hjørnetorn er meget lille.

Kindbakken, hvis Tyggespidse har en hornbruun Farve, viser kun to, men stærkt
fremtrædende og spidse Tænder.

1) Öiets Krumning viser sig tydeligt, naar Öiet sees fra Siden; seet ovenfra er den ydre Rand udböiet,
den indre lige.

Famleren er kun lidet længere end Kindbakken, dens næstsidste Led omtrent 2!
Gang saa langt som det sidste.

Underlæben af smuk, dyb Purpurfarve.

De övrige Munddele stemme nær overeens med de tilsvarende hos foregaaende Art.

Andet Par Kjæbefüdder (fig. 2, e) viser omtrent fölgende Længdeforhold af Led-
dene: 14+4+4+4+4-+1. Dets to sidste Led ere tildeels væbnede med saugdannede
Torne (fig. 2, e‘).

Tredie Par Kjæbefüdder er omtrent 24Gange saa langt som andet og omtrent ligt
med 2 af Totallængden. Leddenes Længdeforhold: 4 + 5 + 10 +10 +9+4+8. Bygningen
spædere end sædvanligt.

Hos förste Par Brystfüdder er Leddenes Længdeforhold omtrent 2 +3 +51 +6
+54 +9. Dette Fodpar indeholdes kun lidt mere end 24 Gange i Totallængden.

Andet Par Brystfüdder (fig. 2, f) er omtrent ligt med den halve Totallængde eller
ubetydeligt længere. Leddenes Længdeforhold: 2 + 1 +3 + 15 + 10 +12 +1.

Tredie Par Brystfödder (fig. 2, g) lidt kortere end tredie Par Kjæbefodder, om-
trent ligt med 4 af Totallengden. Leddenes indbyrdes Længdeforhold: 2 + 1 +3 + 16
+ 10 + 13 + 1.

Fjerde Par Brystfödder (fig. 2, h), hvis Længde indeholdes næsten fire Gange i
Totallengden, viser fålgende Længdeforhold af Leddene: 1 +1—4— 8—+ 31 +3.

Det rudimentaire femte Par indeholdes omtrent tre Gange i fjerde Par og omtrent
elleve Gange i Tolallengden. Leddenes Forhold: 1 +1+2+13 +13

Bagkroppen har, i Almindelighed talt, den sædvanlige Form, dog med lidt knudret
eller ujevn Rygflade og med et temmelig stærkt Indsnit mellem sjette Ring og Haleved-
hænget. Undertiden findes en tydelig, lige bagud rettet Torn paa Midten af sjette Rings
bageste Rand, men almindeligt synes denne Torn dog at blive aldeles rudimentair. Det
mest Belegnende for Bagkroppen er vel den relative Korthed af sjette Ring, idet dennes
Længde indeholdes mere end 64 Gange i Totallængden, kun ganske ubetydeligt overgaaer
Længden af mellemste Halevedneng og kjendeligt staaer tilbage for förste og anden Bug-
ring forenede, ligesom ogsaa for fjerde og femte forenede. Denne Rings störste Brede
indeholdes to Gange i dens Længde.

Første Par Buglemmer (fig. 2, i), hvis Længde udgjör en Fjerdedeel af Total-
længden, har en meget langstrakt og tynd Form. Det indbyrdes Længdeforhold mellem
Rodled og Aare er som 7 til 12. Hannernes mellem dette Fodpar udspændte Vedhæng
vise en ligesaa compliceret Bygning som hos S. Frisii og S. arcticus, men med Forskjel-
ligheder i Formens Enkeltheder, der vilde være tilstrækkelige til Artsadskillelsen.

Andet Par Buglemmer har lige Længde med første, men tykkere Rodled; dettes

Længdeforhold til den ydre Aare kan ansættes som 7 til 12, til den indre Aare som 7 lil 9.
32*

252

De fülgende Par Buglemmer aftage gradevis i Længde (saa at det femte inde-
holdes omtrent sex Gange i Totallengden), hvorimod den forholdsvise Tykkelse af deres
Rodled voxer. Hos tredie Par forholder Rodleddets Længde sig til den ydre Aare som
63 til 12, og til den indre Aare som 64 til 8; hos fjerde Par som 6 til 10 og 6 til 7;
hos femte Par som 5 til 8 og 5 til 6.

Femte Pars Rodled (fig. 2, k) har halvt saa stor Brede som Længde; Aarerne
vedblive derimod paa alle disse Födder at være tynde og langstrakte, eller tiltage ikke i
nogen paafaldende Grad i Breden.

Det mellemste Halevedhæng (fig. 2, 1, x), som kun er ganske ubetydeligt kortere
end sjette Bugring, forholder sig lil Længden af de ydre Vedhæng næsten som 2 til 3;
det har lige Længde med disse Vedhængs indre kortere Aare, og forholder sig til den
ydre omtrent som 11 til 15. I omtrent de sidste 3 af Længden er det tet borstevebnet
langs Siderne.

De ydre Halevedhængs indre Aare (fig. 2, I, y) bærer en tæt Bevæbning af Fjer-
börster langs begge Sider; den ydre Aare (fig. 2,1, z) udmærker sig ved en meget plump
og bred, i Enden temmelig stumpt afrundet Form, men viser den sædvanlige skraa Al-
skjæring mod Enden af den ydre Rand, samt en Torn ved denne Afskjærings Begyndelse
og efter denne Torn Fjerbörster, med hvilke ogsaa hele den indre Rand er forsynet.

6. Sergestes corniculum Kr.
(Tab. II, fig. 4, a—e.)

Af denne Art har jeg havt et ikke ubetydeligt Individantal til Undersögelse, dog
alle Hunner og alle i en temmelig maadelig Tilstand, blandt Andet savnende Fölernes
Svôber. Den stammer fra Atlanterhavets tropiske Deel (44° n.Br., 213° v. Lgd.').

Störrelsen naaede neppe hos noget af de undersögte Individer 6 Linier.

Farven den sædvanlige hvidaglige.

Rygskjoldet, som paa det Nærmeste udgjör 1 af Totallengden, besidder et Pande-
horn, der har en ikke ganske ubetydelig Lengde (omtrent en Tiendedeel af Rygskjoldets
og en Trediedeel af Öiets Længde*), og udmærker sig ved en næsten börsteaglig eller
naaleagtig Tyndhed (Tab. III, fig. 4, e). Temmelig ner paa hver Side af dette Horn og
næsten i Linie med det, eller dog kun ganske ubetydeligt tilbage, bemærkes en Torn.

Öinene (fig. 4, b og b’), som naae til Enden af det förste Led af de överste Föleres
Skaft, eller dog næsten lil Enden af dette, og have 1 af Rygskjoldets Længde, vise
Kölleform, idet de opsvulme stærkt mod Enden i Retningen opad'). Den temmelig tynde

1) Et enkelt Exemplar fra 22° n. Br., 21° v. Led.
*) Större end af det angivne Forhold har jeg ikke fundet det, men derimod i enkelte Tilfælde mindre.

Stilk er meget tydeligt adskilt fra den pludseligt opsvulmende Öickugle, hvis Brede omtrent
er dobbelt saa stor som dens egen Længde, men indeholdes 24 Gange i det hele Oies
Længde.

De överste Föleres Skaft (Tab. ll, fig. 4, c), som er af temmelig tynd Form, viser
fölgende Forhold af Leddene: 12+5-+ 7; forste er altsaa ligesaa langt som begge de
fölgende tilsammentagne, hvilke sidste stemme overeens i Tyndhed og Linieform, medens
tredie meget kjendeligt overgaaer andet i Længde. Förste Leds Höredeel er bred og
stærkt afsat fra Leddets ôvrige Deel; Tornen paa Höredelens ydre Rand stærk ‘og ved
et temmelig bredt, afrundet Udsnit adskilt fra Leddet. Bisvöben har omtrent lige Længde
med Hovedsvøbens Roddeel; hos ingen af dem har jeg værel istand til med Bestemthed at
iagttage nogen Ledinddeling.

De nederste Föleres (Tab. III, fig. 4, d) Skafts sidste Led er fuldkomment liniedan-
net, eller uden al Opsvulmen mod Midten eller bagtil, tre Gange saa langt som bredt
eller endog derover og indeholdes paa det allernærmeste tre Gange i det bladdannede
Vedhængs Længde. Dette er af meget smal Form, idetmindste fem Gange saa langt som
bredt, lidt sabelagtigt udböiet, i Enden skraat afskaaret og paa den ydre Side væbnet med en
temmelig stærk Torn.

Paa Kindbakken har jeg kun bemærket to Tænder, af hvilke den yderste er stærkt
fremragende og spids. Famlerens næstsidste Led er ikke dobbelt saa langt som det sidste.

Første Kjæbepar er omtrent af sædvanlig Beskaffenhed.

Hos andet Kjæbepar synes Svöben ingen Börster at have, og forneden er den
ganske afrundet.

Første Par Kjæbefådders Famler overgaaer kun Svöben ubetydeligt i Længde.
Gjællen er langstrakt pæredannet eller kålledannet.

| Andet Par Kjæbefådder indeholdes henimod fire Gange i Totallængden og har
en lidt plump Form. Leddenes Lengdeforhold: 1+2+3+244+3+41. Skjöndt vel
forsynede med Börster, kunne de sidste Led dog ikke siges at danne en Karde.

Tredie Par Kjæbefüdder naaer ikke ganske 2 af Totallængden. Leddenes For-
hold: 13 +11 +7+7+6—+6. Det er, ligesom de tre förste Par Brystfödder, rigeligt
væbnet med lange Bårster, der, Længden uagtet, have et torne- eller naaleagtigt Udseende.

Første Par Brystfödder naaer næsten den halve Tolallengde. Leddenes Længde-
forhold: 1+2—+65—+41 +3 +5.

Andet Par Brystfüdder har omtrent lige Længde med tredie Par Kjæbefådder.
Leddenes Forhold: 1+2+8+7+10+1. Haanden særdeles lille og vanskelig at
iagtlage, da de plumpe Fingre slutte tet op til hinanden.

1) Det er kun fra Siden (fig. 4, b), at Öiet viser Kölleform, hvorimod denne forsvinder, naar Oiet sees
lige ovenfra (fig. 4, b‘) eller nedenfra, eller, med andre Ord, Oiet er af sammentrykket Form.

254

Tredie Par Brystfödder er, som sædvanligt, det længste Fodpar og overstiger
ubetydeligt 2 af Totallengden. Leddenes Længdeforhold: 1 + 2 + 11 + 8 + 10 +}.
Beskaffenheden iövrigt som hos forrige Fodpar.

Fjerde Par Brystfödder indeholdes omtrent sex Gange i Totallængden. Leddenes
Forhold: 4+1+4+9-+4 13 + 1}.

Femte Par Brystfüdder er her mere rudimentairt end hos nogen anden undersögt
Art, idet det indeholdes over tyve Gange i Tolallengden. Forholdet af dets fire Led (thi
flere har jeg ikke kunnet iagttage) er 1 + 1 +4 + 2.

Bagkroppens Födder udmærke sig ved en mere langstrakt og spæd Form end
sedvanligt.

Første Pars Længde udgjör omtrent 1 af Totallengden; Forholdet mellem Rod-
deel og Aare som 2 til 3. Roddelens Længde 8 Gange saa stor som Breden eller
mere. De fölgende Födder aftage gradevis i Længde, dog saaledes at tredie og fjerde
omtrent ere lige lange. Hos andet Fodpar kan, naar Roddelens Længde betegnes med 54,
den indre Aare ligeledes betegnes med 54, den ydre med 8.

Tredie Pars Roddeel kan betegnes med 4, den indre Aare med 5, den ydre med 7.

Fjerde Pars Roddeel med 4, den indre Aare med 43, den ydre med 7.

Femte Pars Roddeel med 3, den indre Aare med 4, den ydre med 6. Uagtet
Roddelen her er forholdsvis bredest, overstiges dog Breden over tre Gange af Længden.

Bagkroppens sjette Ring udmerker sig hos denne Art ved en noget langstrakt og
smal Form og ved ikke at have Bugranden vinkelagtigt udbdiet, eller i al Fald i en meget
svag, neppe mærkelig Grad. Som oftest er man ved Formen af denne Ring istand til
med det blotte Oie at adskille dette lille Dyr fra de nærmeststaaende Arter. Ringens Længde
er slårre end fjerde og femte Rings tilsammen, og omtrent ligestor med de tre fårste
Bugringes tilsammen, samt udgjör næsten en Femtedeel af Dyrets Totallængde; det mid-
terste Halevedhæng overgaaer den, skjöndt ikke i nogen hôi Grad (de forholde sig omtrent
som 6 til 5). Ringens Brede naaer ikke ganske dens egen halve Længde.

Det mellemste Halevedhæng, hvis Længde indeholdes omtrent 6% Gange i Total-
længden og overgaaer de ydre Halevedhængs halve Længde, forholder sig til disses ydre
Aare som 7 til 10, til den indre som 7 til 8.

Med Hensyn til de ydre Halevedhæng er at mærke, at den ydre Aare har Tornen
paa sin ydre Rand rykket håiere op end sædvanligt, noget ovenfor Halvdelen af Aarens
Længde, hvilket afgiver et godt og let opfatteligt Mærke til at kjende denne Art. Som
Folge af denne Oprykning bliver Pladens Afskjæring mindre skraa og iöinefaldende.
Svömmebörsterne paa den ydre Rand ere temmelig korte, paa den indre lange; dog ikke
Fjerbårster, ligesaalidt som paa den indre Aare.

7. Sergestes tenuiremis Kr.
(Tab. IV, fig. 11, a—b.)

Kun et eneste, meget maadeligt conserveret, Exemplar af denne Form har jeg
kunnet opdage blandt de övrige, fra den frisiske Indsamling hidrörende, Sergestes-Arter
(altsaa fra 44°n.Br.). Et andet, som var taget paa 2° s.Br., 26° v.Lgd., traf jeg blandt de
fra Universitets-Museets Indsamlinger stammende. Arten synes altsaa væsentligt tropisk.

Störrelsen overstiger kun lidt fem Linier.

Farven den sædvanlige hvide.

Formen langstrakt og tynd.

Rygskjoldet, hvis Længde omtrent udgjår en Trediedeel af Totallængden, viser
intet ret bestemt Spor til Pandehorn; eller jeg har i al Fald intet saadant været istand til
at opdage, og Pandehorn synes altsaa enten ganske at savnes, eller at være endnu mere
rudimentairt end sædvanligt.

Öinenes Længde indeholdes lidt mere end tre Gange i Rygskjoldets Længde og
omtrent 94 Gange i Totallængden. De naae lidt frem foran Enden af det fårste Led af
de nederste Fåleres Skaft, og komme altsaa i denne Henseende nærmest til S. oculatus.
Formen er kölledannet, og Oiekuglen er temmelig stærkt afsat fra Stilken, uagtet denne
ikke er liniedannet, men tiltager jevnt i Tykkelse lige fra Roden. Üiekuglens Brede er
omtrent en halv Gang större end dens Længde, og indeholdes lidt mere end 21 Gange i
Oiets Længde, medens dens Længde indeholdes mere end 3} Gange i Oiets Længde.

De överste Fåleres Skaft (Svoben manglede næsten ganske) har en smal og lang-
strakt Form og overgaaer lidt Halvdelen af Rygskjoldets Længde. Leddenes Længdeforhold
er 5+2—+3, og förste Led har altsaa lige saa stor Længde som andet og tredie lilsam-
menlagne. Af Form er förste Led ikke pladedannet, men omvendt kôlledannet, andet
og tredie Led liniedannede. Bisvöben særdeles lille, kortere end Hovedsvöbens tykkere
Roddeel, uden kjendelig Ledinddeling.

De nederste Fölere udmærke sig især ved den særdeles smale og langstrakte,
næsten fuldkomment liniedannede Form af det bladdannede Vedhæng, hvis Længde omtrent
er sex Gange saa stor som dels egen største Brede, men derimod ikke fuldt tre Gange
saa stor som Længden af Skaftets sidste Led. Dette har en langstrakt og liniedannet
Form med en næsten umærkelig Böining.

For ikke aldeles at ödelegge de maadelige Exemplarer, hvorpaa Arten beroer, har
jeg ikke særskilt undersågt Kindbakke, Kjæber og fårste Par Kjæbefådder. Jeg kan der-
for kun om Kindbakken bemærke, at den er væbnet med Tyggeknude og med Tender, men
vover ikke at bestemme disses Antal. Palpens andet Led synes omtrent tre Gange saa

langt som det sidste. De övrige Munddele have neppe noget Afvigende i Formen,
undtagen

Andet Par Kjæbefüdder, hvis Længde indeholdes lidt mere end fire Gange i
Totallængden og hvis Ledforhold omtrent kan udtrykkes saaledes: 2+6—+6—4+5—+11.
Det sidste Led har nemlig en meget mere langstrakt Form, end ellers hos denne Slægt
pleier at findes; det kan næsten kaldes kölledannet og er idelmindste dobbelt saa langt
som bredt.

Tredie Par Kjæbefüdder savnedes.

Förste Par Brystfödders Længde udgjör lidt mere end en Trediedeel af Total-
længden. Leddenes indbyrdes Forhold er omtrent 1—+1—+2+6—+31—+6. Formen
har intet Eiendommeligt.

De to næste Par Brystfådder bære den sædvanlige rudimentaire Sax og udmærke
sig maaskee ved de sidste Leds rigelige, lange og stærke Borstebevebning (fig. 11, b).

Det lille fjerde Par Brystfödder indeholdes 54 Gange i Totallengden. Leddenes
Længdeforhold kan ansættes: 1+1+5+6-+53-+3. Formen den sædvanlige. Börste-
væbningen meget svag.

Det rudimentaire femte Par udgjör henimod ;4; af Totallengden. Ledinddelingen
er tydelig og bestemt; men jeg har imidlertid kun været istand til at iagttage fire Led,
hvis Forhold kan seltes: 1-+-1-+2-++2. Borster savnes ganske.

Bagkroppen har en meget langstrakt Form, uagtet den dog ikke ganske naaer
Rygskjoldets dobbelte Længde. Den femte Ring viser en lille tilbagekrummet Torn paa
Rygfladens Middellinie omtrent i 3 af Ringens Længde, og sjette Ring har en lille, meget
spids, lige bagud rettet Torn i Enden af Rygfladens Middellinie. Sjette Rings Længde udgjår
ikke fuldt 4 af Totallængden; den er imidlertid af langstrakt og forholdsvis smal Form,
uden ret kjendelig Udböining af Buglinien, noget mere end dobbelt saa lang som bred.
Første og anden Bugring tilsammen overgaaer den ubetydeligt i Længde, og staaer lige
saa ubetydeligt tilbage for fjerde og femte i Forening. i

Bugfüdderne udmærke sig ved en mere end almindeligt tynd og langstrakt Form.
Det første Par, hvis Længde indeholdes omtrent 3! Gange i Totallengen, og hvis Roddeel
forholder sig til Aaren som 7 til 9, har et næsten bårstedannet Udseende, idet Roddelen
er omtrent ti Gange saa lang som bred. De fölgende Fodpar aftage gradevis i Længde.
Hos andet Par er Roddelen af lige Længde med den indre Aare og forholder sig til den
ydre som tre til fire. Hos tredie Par ere ligeledes Roddelen og den indre Aare af samme
Længde, medens Roddelens Forhold til den ydre er som 11 til 14. Hos fjerde Par for-
holder Roddelen sig til den indre Aare som 4 til 5, til den ydre som 4 til 64. Hos alle
disse Fodpar er Roddelen fuldkomment liniedannet. Hos det femte Par Bugfödder derimod,
hvis Længde ubetydeligt overgaaer 4 af Totallængden, er Roddelen lidt kôlledannet, men

viser dog næsten fire Gange saa stor Længde som Brede, og har altsaa en Tyndhed, som
jeg ikke har fundet hos nogen anden Art. I Længde forholder den sig til den indre Aare
som 7 til 9, til den ydre som 7 til 11. )

Det mellemste Halevedheng, som næsten er 4 kortere end sjette Bugring eller
dog ikke naaer 3 af dennes Længde, har sædvanlig Form. Til de yderste Halevedhængs
indre Aare forholder det sig i Længde omtrent som 6 til 7; til den ydre som 2 til 3.
Denne sidste har en noget bred Sværd- eller Knivform, og Tornen paa dens ydre Rand
fremtræder först med dennes nederste Trediedeel, ledsaget, som sædvanligt, af en skraa
Afskjæring og Bürstebevæbning.

8. Sergestes obesus Kr.
(Tab. IV, fig. 10, a-f.)

Kun et eneste, noget defect Exemplar af denne Art, en Hun, har jeg hidtil seet,
Det var fanget mellem de övrige Arter paa 41° n. Br. i Atlanterhavet.

Størrelsen mellem fem og sex Linier.

Farven er den sædvanlige hvide.

Formen er hos denne Art af en usædvanlig Plumphed, især hvad Bagkroppen
angaaer, hvilket kan ansees som meget betegnende, og derfor har givet Anledning lil
Artsnavnet.

Pandehorn har jeg ikke været istand til at opdage hos denne Art, hvad enten det
nu altid savnes eller kun har været mulileret hos det undersögte Exemplar. Derimod har
jeg paa hver Side af Rygskjoldet, omtrent ved Enden af dets Længdes fårste Fjerdedeel,
iagttaget en lille, fremadkrummel Torn.

Öiet (Tab. IV, fig. 10, a), som naaer lidt frem foran de överste Fåleres Skafts
andet Led og har en Trediedeel af Rygskjoldets Længde, viser en tyk eller plump Pære-
form. Seet ovenfra er det lidt krummet (den ydre Rand convex, den indre svagl concav).
Stilken tiltager jevnt i Tykkelse fra Roden, og gaaer uden Afbrydelse over i Kuglen,
hvis Begyndelse blot ved Structur og Farve erkjendes; dens störste Brede er lidt mindre
end Öiels halve Længde, men större end en Trediedeel af denne; dens Længdeforhold
bliver det misligt at bestemme, paa Grund af dens meget skraae Forbindelse med Stilken;
paa Underfladen bliver dens Længdeudbredelse større end dens Brede og liig Oiets halve
Lengde.

De översie Féleres Skaft (fig. 10, b) er ene tilstrækkeligt til denne Arts Adskillelse,
saavel ved Form som Lengdeforhold. Dets Længde naaer nemlig ikke Halvdelen af Ryg-
skjoldets Længde. Dets Form er lidt krummet ligesom Öinenes. Leddenes Længdeforhold
9+3+ 355 förste Led er altsaa ikke ubetydeligt længere end andet og tredie tilsammen-
lagne, hvilket er et ganske usædvanligt Forhold. Förste Leds Form er ikke pladedannet,

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 33

258

men omvendt kölledannet, Höredelens Torn temmelig svagt fremtrædende (næsten blot en
Vinkel), Höreblere og Håresteen tydelige, Andet Led har en noget plump, kort kölle-
dannet Form, og i endnu hüiere Grad er dette Tilfældet med tredie Led, hvilket svulmer
saaledes op mod Enden, at dets Brede bliver omtrent saa stor som dets halve Længde.
Bisvöben er af stærk Bygning, uden ret tydelig Ledinddeling (ligesom Hovedsvöbens Rod-
deel), især udmærkel ved sit ganske usædvanlige Længdeforhold; den stemmer nemlig
paa det Nærmeste i Længde med Skaftets tredie Led og overgaaer dets andet Led lidt.

De mederste Fålere udmærke sig her ved Skaftets usædvanlige Korthed og
Plumphed.

Det sidste Led af de nederste Föleres Skaft er meget kort, tykt og opsvulmet,
næsten ligesaa bredt som langt, og derfor af et noget firkantet Udseende. Det bladdan-
nede Vedhæng, der naaer til Enden af de ôverste Föleres Skaft, ja endog rager ganske
lidt frem foran dette, er af meget langstrakt og smal, næsten liniedannet Form (Længden
omtrent fem Gange saa stor som den største Brede), svagt sabelagtigt krummet, i Enden
skraat afskaaret. Det er mere end fem Gange saa langt som Skaftels sidste Led, et
Forhold, som jeg hos ingen anden Art har fundet.

Om Kindbakker og Kjæber kan jeg intet Nærmere meddele, ifolge det undersögte
Exemplars Tilstand.

Første Par Kjebefödder (fig. 10, c-x) synes at besidde betydelige Eiendommelig-
heder: Kjæbedelen (y) viser kun to Led; Palpen (z) naaer ikke til Enden af Kjæbedelens
andet Led og synes kun at bestaae af eet Stykke; Svdben (æ) er endnu meget mindre,
saa at sige rudimentair; Gjælle savnes ganske, saavidt jeg har kunnet iagttage; dog tör
jeg ikke, efter mit indskrænkede Materiale, tillægge min lagltagelse tilstrækkelig Sikkerhed.

Andet Par Kjæbefådder (fig. 10, c-6), som omtrent udgjör 4 af Totallængden,
udmærker sig ved Plumphed, især af næstsidste Led. Leddenes Længdeforhold omtrent
i+2+2+13+2+3. Nestsidste Leds Brede udgjör fuldt Halvdelen af dets Længde.
Sidste Led af kort ægdannet Form med lidt Tilnærmelse til det Kredsrunde.

Tredie Par Kjebefödder (Tab. IV, fig. 10, d), hvis Længde lidt overstiger den halve
Totallængde, og hvis Ledforhold kan ansættes til 1+1—+2—+11—9—7, viser just
intet Udmærkende i Formen, men er næsten aldeles blottet for Børster eller Torne, med
Undtagelse af fire til fem stærke og “e Torne i Enden af sidste Led,

Da Brystfüdderne lildeels savnedes, tildeels vare mutilerede, forsaavidt de fore-
fandtes, maa jeg forbigaae de tre förste Pars Beskrivelse og blot i Almindelighed om dem
anföre, at de kun besidde meget enkelte Torne og Börster. Om det fjerde Par (fig. 10, e),
hvis Længde omtrent udgjör } af Totallengden og hvis Ledforhold kan betegnes ved
Tallene 4 +4 +8 +12 +8 +10, skal jeg bemærke, at Formen er af usædvanlig Plump-
hed, og at Börster, om de end ikke ganske savnes, dog kun ere sparsomt tilstede og

ingenlunde frembringe et Svömmeredskab. Paa andet Led har jeg iagttaget een og paa
tredie Led fem Börster af eiendommelig Beskaffenhed, nemlig med meget korte Sidebörster.
Og med Hensyn til det aldeles rudimentaire femte Par Brystfodder (dets Længde inde-
holdes tolv Gange i Totallængden) fortjener ligeledes den plumpe, men aldeles liniedan-
nede, i Enden bredt afrundede Form at udhæves og den fuldkomne Mangel af Börster.
Leddenes Længdeforhold omtrent: 1 —+ 2 + 2 + 3 + 5 + 4.

Bagkroppen, som er lidt mere end dobbelt saa lang som Rygskjoldet eller udgjör
lidt mere end 5 af Totallengden, udmærker sig, som allerede ovenfor antydet, ved sin
tykke og plumpe Form. Rygfladen er jevn og glat, og Ringene passe saa tæt til hver-
andre, at det endog bliver vanskeligt at bestemme deres Længde. Den sjette har en
meget lille, fra dens bageste Rand udgaaende, Spids paa Midten af Rygfladen. Sjette Rings
(Tab. IV, fig. 10, f-x) Længde indeholdes omtrent syv Gange i Totallængden, staaer meget
kjendeligt tilbage for fjerde og femte Ring tilsammen, ligesom ogsaa for første og anden
tilsammen, og er ikke dobbelt saa lang som bred; derimod overgaaer den betydeligt det
mellemste Halevedhæng i Længde.

Første Par Bugfüdder forholdsvis korte, idet de indeholdes fuldt fem Gange i
Totallængden. Roddeel og Aare omtrent lige lange; den fôrstes Tykkelse er omtrent liig
+ af dens egen Længde.

Andet Par ubetydeligt kortere end förste; Roddelens Længde forholder sig til
den ydre Aare omtrent som 9 til 11, til den indre som 9 til 6.

Tredie Par hôist ubetydeligt kortere end andet og kjendeligt plumpere, men
Delenes Længdeforhold næsten det samme.

Hos fjerde Par forholder Roddelen sig til den ydre Aare som 4 til 5, til den
indre som 4 til 3. Roddelens Brede vil omtrent belöbe 4 af dens Længde.

Femte Par indeholdes omtrent 74 Gange i Totallængden; Roddelen, der forholder
sig til den ydre Aare omtrent som 3 til 41, har en noget kålleagtig Form og er omtrent
dobbelt saa lang som bred.

Det mellemste Halevedhæng (Fig. 10, f-y) udmærker sig hos denne Art ved sin
Korthed; det indeholdes over ti Gange i Totallængden, forholder sig til sjette Bugring
som 2 til 3, til de ydre Halevedhæng som 4 til 2, til disses indre Aare som 11 til 12,
til den ydre som 11 til 18. Ogsaa er Formen noget eiendommelig ved sin stærke Krum-
ning samt ved Tykkelsen mod Roden, Störrelsen af Sideudvidelserne og disses Nærmelse
lil Bagenden. Paa Spidsens bageste Rand har jeg bemærket tre meget smaa Torne; hvor-
imod Börster langs Siderne ganske synes at savnes. |

De yderste Halevedhæng (Fig. 10, f-z) have en usædvanlig bred og plump Form.
Det yderste Aareblad forholder sig til Roddelen som.9 til 2, til det indre Aareblad som

3 lil 2; og dets Brede forholder sig til Længden omtrent som 1 til 4 Tornen paa dels
33%

260 _

ydre Rand fremtræder meget langt tilbage (bag $ af Randens Længde), hvorved den skraa
Afskjæring og dermed tillige Pladens Form modificeres.

9. Sergestes armatus Kr.
(Tab. III, fig. 6, a—e.)

Af denne Art har jeg kun seet to Exemplarer (fangede blandt de övrige i det
angivne Strög af Atlanterhavet), begge Hunner, kun i temmelig slet Tilstand og defecte.”)
Men Arten er, uden i mindste Maade at forlade Slægtscharacteren, saa distinct, især ved
sin Bevæbning, at der slet ikke kan være Anledning til nogen Tvivl om dens Gyldighed.

Længden naaer ikke fuldt sex Linier.

Farven den sædvanlige.

Pandehornet er her stærkere udviklet end hos nogen af de tidligere omtalte Arter, da
dets Længde udgjör omtrent 71, af Totallængden og kun indeholdes 54 Gange i Rygskjoldets
Længde. Paa Grund af Öinenes stærke Udvikling bliver det imidlertid mindre paafaldende
og viser sig mindre i Forhold til disse end hos S. cornutus. Formen er langstrakt,
lige, tynd, stærkt tilspidset. Spor til Tænder har jeg ikke iagttaget paa det, uden maaskee
af en eneste, meget lille paa Rodens Rygflade.

Öinene udmærke sig ikke blot ved Længde, idet de næsten udgjåre en Sjettedeel
af Totallengden, kun indeholdes 23 Gange i Rygskjoldets Længde, og række frem foran
det andet Led af de nederste Fåleres Skaft, men ogsaa ved Tykkelse. De kunne vistnok
kaldes paddehatdannede, skjöndt deres Form, paa Grund af Stilkens stærkt, dog gradeviis
tillagende Tykkelse fra Roden fremefter, er meget forskjellig fra den hos S. oculatus om-
handlede. Eller med andre Ord, de danne et Slags Overgang mellem Paddehatformen og
Külleformen. Dette gjelder, naar de sees fra Siden; sete ovenfra (fig. 6, b) eller neden-
fra, vise de sig simpelt kålledannede.

De överste Fåleres Skaft (fig. 6, c), hvis Længde kjendeligt overstiger Rygskjoldels
halve Længde og } af Totallængden, har, hvad de to sidste Led angaaer, en meget lang-
strakt og smal Form, medens det förste Led maa kaldes pladedannet. Dettes Hörered-
skaber og Tornen paa den ydre Rand træde meget tydeligt frem. Det liniedannede tredie
Led er fuldt saa langt som fårste Led og forholder sig til andet som 9 til 7. Bisvöben
er forholdsvis temmelig lang, lidt længere end Svöbens opsvulmede Roddeel, paa hvilken
Led kunne skjelnes, medens Bisvôben ingen Ledinddeling viser.

1) Jeg har senere havt Leilighed til at undersôge et tredie Exemplar, ligeledes en Hun, der skal være
fanget paa 7° 37! n. Br. og 224° v. Led.

261.

De nederste Föleres bladdannede Vedhæng (fig. 6, d) naaer paa det Nærmeste til
Enden af de överste Föleres Skaft; af Form er det langstrakt (omtrent fem til sex Gange
saa langt som bredt), fremefter tilspidset eller endeel smalere end bagtil, i Enden afrundet,
paa den ydre Side væbnet med en forholdsvis stærk og stor Torn (dens Længde næsten
liig med Vedhængets Brede i Enden). Skaftels sidste Led indeholdes om ikke fuldt fem
Gange, saa dog mere end fire Gange i det bladdannede Vedhængs Længde; Formen er
stærk og bred (Breden omtrent liig den halve Længde).

Kindbakken har fire tydelige og spidse Tender. Famleren viser her det usæd-
vanlige Forhold, at den er lidt kortere end Kindbakken, og at dens to Led omtrent have
lige Længde.

De tre folgende Par Munddele have Exemplarets Tilstand ikke tilladt mig at under-
søge tilstrækkeligt.

Andet Par Kjebefödder, hvis Længde indeholdes noget mere end tre Gange i
Totallængden, har omtrent sædvanlig Form. Leddenes Længdeforhold kan ansættes: 1—+ 4
Ce ae.

Tredie Par Kjæbefüdder saavelsom de tre förste Par Brystfüdder savnedes hos
det sönderlemmede og udmaalte Exemplar. Ved Hjælp af det andet, i dets Heelhed op-
bevarede Exemplar kan jeg imidlertid gjåre opmærksom, paa, at andet og tredie Fodpars
Sax er forholdsvis större og tydeligere hos denne Art, end jeg hos nogen anden af de
ovenfor omtalte Arter har truffet den.

Fjerde Par Brystfödder indeholdes noget mere end sex Gange i Totallængden.
Leddenes Lengdeforhold er omtrent: 1 +41+4+53+3-+3. Formen den sædvanlige,
hvilket ogsaa gjelder om

Det rudimentaire femte Par; dette har imidlertid en saa utydelig Ledinddeling, at
jeg ikke kan angive Leddenes Længdeforhold.

Bagkroppens Rygflade er meget ujevn eller bålgeagtigt hævet og sænket. Förste
Ring viste sig hos mit ene Exemplar ubevæbnet, hos det andet derimod forsynet med en
meget lille, næsten umærkelig Rygtorn. Anden Ring har en, just ikke stor, men dog meget
tydelig, temmelig lige og naaleagtigt tilspidset Rygtorn mod den bageste Ende. En lignende,
naaleagtig, men meget længere Torn viser sig paa tredie Ring; den er rettet skraat bagud.
Fjerde og femte Ring have hver en meget stor og temmelig stærk Rygtorn, der er krummet
bagud i Form af et Horn. Sjette Ring, som indeholdes næsten syv Gange i Totallængden,
overgaaer fjerde og femte Ring tilsammen i Længde, ligesom ogsaa det mellemste Hale-
vedhæng, og er fuldt saa lang som fårste og anden Bugring tilsammen. Den er uden al
Tornebevæbning, af en meget plump Form, med Bugranden stærkt udböiet til en stump
Vinkel; dens störste Brede overgaaer meget kjendeligt Halvdelen af dens Længde.

262

Første Par Bugfüdder, hvis Længde indeholdes noget mere end fem Gange i
Totallængden og hvis Roddeel forholder sig til Aaren omtrent som 4 til 6%, har en tem-
melig langstrakt og tynd Form; dog er Roddelens Længde kun omtrent fire Gange större
end Breden.

Andet Par ligesaalangt som fürste. Roddelen forholder sig til den indre Aare
som 4 til 24, til den ydre som 4 til 64.

Heller ikke tredie Par viser nogen Aftagen i Længde, men er lidt tykkere end
de foregaaende. Roddelen forholder sig til den indre Aare som 4 til 3, til den ydre
som 4 til 64.

Lidt kortere er derimod fjerde Par. Roddelens Forhold til den indre Aare som
31 til 3; til den ydre som 34 til 6.

Femte Pars Længde udgjör omtrent 4 af Totallængden. Roddelen forholder sig
omtrent til den indre Aare som 3 til 24, til den ydre som 3 til 4. Roddelen maa kaldes
kölledannet, og Formen af dette Fodpar er vel noget plump, dog i ringere Grad end
sædvanligt, idet Roddelens Længde paa det Nærmeste er tre Gange saa stor som dens
störste Brede.

Det mellemste Halevedhæng, som omtrent udgjör 4 af Totallengden og ikke har
stort mere end den halve Længde af de yderste Vedhæng, samt forholder sig til disses
indre Aare som 7 til 8, til den ydre som 7 til 11, er i Enden afskaaret med en lille
Torn paa hver Side af Afskjæringen.

De yderste Halevedhængs ydre længere Aare (fig. 6, e) er omtrent fem Gange saa
lang som bred, og er paa den ydre Rand væbnet med en stærk Torn, som er anbragt
omtrent i Enden af förste Trediedeel af Aarens L&ngde.!) Den indre kortere Aare er af
meget mere tilspidset Form end den ydre. ‘

10. Sergestes ancylops Kr.
(Tab. Ill, fig. 8, a—e.)

Foruden et Par Exemplarer af den frisiske Indsamling fra 44° n. Br. har jeg fra
Universitets-Museets Indsamlinger undersögt enkelte Exemplarer fra 20° n. Br., 36° v. Lgd.,
fra 29° n. Br., 32° v. Led. og fra 34° n. Br., 34° v. Lgd., der vel varierede i flere Hen-
seender, dog ikke i den Grad, at Artsidentiteten kunde blive tvivlsom. Denne lille Art
synes altsaa at besidde en vid Udbredelse, men tillige kun at forekomme mere enkeltvis.

1) Denne Torn kan maaskee dog stundom mangle; thi medens den hos mit ene Exemplar var tilstede paa
begge Vedhæng, havde det andet Tornen paa det venstre Vedhæng, men savnede den paa det höire.

263

Størrelsen mellem fire og fem Linier.

Farven den sædvanlige hvide.

Rygskjoldet besidder vel et lille Pandehorn (fig. 8, a og b), men som kun naaer
meget lidt ud over Öienstilkenes Rod, og allsaa ikke kan kaldes andet end rudimentairt,
hvorvel det er tyndt, meget spidst, naaledannet, og altsaa, naar det er ubeskadiget, vir-
kelig ligner et Horn, ikke en Vinkel (det udgjör omtrent 4% af Rygskjoldets Længde).
Paa hver Side af Rygskjoldet, dog temmelig langt tilbage, viser sig en lille Torn.

Öinene (fig. 8, b og c’) have en höist paafaldende og eiendommelig Form, der
synes tilstrækkelig til nærværende Arts Adskillelse. Deres Længde er betydelig, idet de
stundom naae ud over det andet Led af de överste Föleres Skaft, og kun indeholdes om-
trent 24 Gange i Rygskjoldets Længde, 63 Gange i Totallængden. Imidlertid maa dog
mærkes, at Længden synes at være en Deel Afvexling underkastet, og at man træffer
Exemplarer, hos hvilke den neppe overgaaer förste Led af de överste Föleres Skaft.
Stilken tynd, lige eller ubetydeligt bôiet, næsten liniedannet eller kun tiltagende hôist ube-
tydeligt i Tykkelse fremefter. Øiekuglen langstrakt ægdannet eller næsten elliptisk, dens
störste Gjennemsnit mere end dobbelt saa stort som det mindste og omtrent ligt med
Oiets halve Længde. Det er ikke blot Formen, som her er usædvanlig, men ogsaa Til-
hæftningen, idet den ikke forbinder sig med Stilken ved sin Midte, men ved sin ene Ende,
hvorved dens stårste Deel kommer til at rage frem nedefter (næsten ligesom en Oxe paa
sit Skaft), og hele Öiet fremstiller en lidt stump Vinkel. Men ligesom man hos forskjellige
Individer kan bemærke nogen Forskjellighed i Vinkelens Böining, saaledes har jeg ogsaa
i iagttaget enkelte Exemplarer, hos hvilke Oiekuglen ligesom syntes standset i sin Udvik-
ling, og derfor viste en afstumpet Form istedetfor den sædvanlige langstrakte. — Med
Hensyn til Oiets anatomiske Bygning fortjener at udhæves, at medens hele Oieeblets Over-
flade viser Facelter, saa kunne derimod Krystallindser og Glaslegemer kun iagttages i den
forreste Ende af denne, rettede fremad. Deres Antal er forholdsvis meget ringe, deres
Form særdeles tynd og langstrakt (den kan endog kaldes traadagtig).

De överste Föleres Skaft (fig. 8, d) udgjör lidt mere end % af Rygskjoldets
Længde og lidt mere end en Femtedeel af Totallengden. Leddenes Forhold er 4+3—+5;
sidste Led altsaa tydeligt længere end fårste — et Forhold, som kun gjentager sig hos
en af de omtalte Arter (S. cornulus) — og meget længere end andet. Det i Enden skraat
afskaarne forste Led er snarere omvendt kölledannet end pladedannnt, men med tydeligt
Höreredskab og Torn; de to andre Led liniedannede. Bisvöben uden tydelig Ledinddeling.

Hos de nederste Fölere (fig. 8, e) er Skaftets sidste Led liniedannet og af tem-
melig usædvanlig Længde, idet det kun staaer lidet tilbage for Halvdelen af det bladdan-
nede Vedhængs Længde. Dette, som omtrent er sex Gange saa langt som bredt, af næsten
liniedannet Form, i Enden afrundet med en temmelig stor Torn paa den ydre Side, naaer

langt ud over de överste Föleres Skafts andet Led, men dog ikke til Enden af det
tredie Led,

Munddelene frembyde ikke, saavidt jeg har været island lil at undersöge dem,
nogen betydelig Formafvigelse.

Heller ikke vise de to sidste Par Kjæbefôdder eller Brystfödderne noget Paafal-
dende i Formen. Deres Leds Længdeforhold kan angives saaledes.

Andet Par Kjebefödder: 1 +3+3+4+23+23+4. Sidste Led af temmelig lang-
strakt og smal Form. Bôürstevæbningen af dette Fodpar ikke saa rigelig som hos de fleste
andre Arter.

Tredie Par Kjebeföddr: 1—+ 4—+ 6 + 6 + 53 + 6.

Første Par Brystfødder: 1+1—+4+61+4—+7.

Andet Par Brystföddr: 2+4-+53+7+4 10+}.

Tredie Par Brystfodder: 2+2+ 12 +7 +10 + i.

Fjerde Par Brystföddr: 1+1+3+4+2+42.

Femte Par Brystfödder viste en saa utydelig eller ubestemt Ledinddeling, at jeg
ikke har været istand til med nogen Sikkerhed at fastsætte Leddenes indbyrdes Forhold.
Kjæbefåddernes og Brystföddernes Længdeforhold saavel indbyrdes som til Totallengden
vil det være mindre nådvendigt her at udhæve, da Udmaalingstavlen derover meddeler de
fornådne Opgivelser.

Bagkroppens Rygflade er noget knudret eller bålgedannet. Fjerde og femte Ring
vise lidt foran den bageste Rand Spor til en meget lille Rygtorn, som dog hos flere
Exemplarer savnedes (efter al Rimelighed blot fordi den var afstödt?). Sjette Ring, hvis
Længde ikke udgjår stort mere end en Sjettedeel af Totallængden, overgaaer imidlerlid
betydeligt fjerde og femte Ring tilsammen, og er omtrent af lige Længde med de tre
förste Bugringe tilsammenlagte.!) Dens Form er langstrakt, næsten liniedannet, dog med
Bugranden lidt convex; dens stårste Brede staaer mere eller mindre tydeligt tilbage for
Halvdelen af dens Længde (Bredeforholdet er ikke ganske constant). Oftere er den i
Enden væbnet med en meget lille Torn.

Bugfüdderne have en smal og langstrakt Form. Hos første Par, hvis Længde
udgjör betydeligt mere end 4 af Totallængden, er Længdeforholdet mellem det særdeles
tynde Rodled og Aaren omtrent som 3 til 4; delte Fodpar kan næsten kaldes börstedan-
net. De fålgende Fodpar aftage gradevis i Længde, hvorimod deres Tykkelses Forhold
voxer. Hos andet Par forholder Roddelen sig til den ydre Aare omtrent som 5 lil 8, til

1) Dette Forhold er imidlertid her ingenlunde constant, og kan altsaa ikke benyttes til Artsadskillelsen.
Hos to Exemplarer, som jeg senere sammenlignede med det udmaalte, fandt jeg sjette Ring betydeligt
kortere end de tre förste Ringe tilsammen og neppe saa langt som fjerde og femte tilsammen.

Lu] iz} I I > A 5

265
den indre som 5 til 6. Hos tredie Par er Forholdet som 4 til 7 og 4 til 5; hos fjerde
Par som 34 til 64 og 31 til 5; hos femte Par endelig som 3 til 5 og 3 til 3. Hos femte
Par, hvis Længde kun udgjår lidt mere end } af Totallengden, er Roddelen kölledannet,
medens den hos de övrige er liniedannet; dens største Brede naaer vel ikke Halvdelen af
dens egen Længde, men overstiger dog meget Trediedelen. |

Det mellemste Halevedhæng, der kun omtrent er 1 kortere end sjette Bugring og
omtrent af lige Længde med de ydre Vedhængs indre Aare, og forholder sig til den ydre
næsten som 2 til 3, har intet Afvigende i Formen. Paa de ydre Halevedhængs ydre Aare
fremtræder den ydre Rands Torn — og med denne Borslevebningen — forst med Læng-
dens sidste Trediedeel.

11. Sergestes Rinkii Kr.
(Tab. II, fig. 3, a-g.)

Denne lille Art er fanget i det nordlige Atlanterhav af Dr. Rink og velvilligt
meddeelt mig til Undersögelse af Professor Steenstrup.') Jeg har kun seet Hunner.

Farven har intet Betegnende.

Længden overstiger hos intet af de Exemplarer, jeg har undersögt, fire Linier.

Med Hensyn til Bagkroppens Tornebevæbning nærmer denne Form sig til Sergestes
armatus Kr., men har iövrigt Eiendommeligheder nok til at adskille den saavel fra denne
som fra de övrige beskrevne Former som en sikker Art (fig. 3, a).

Formen langstrakt og temmelig sped. Rygskjoldet, hvis Længde indeholdes noget
mere end tre Gange i Totallængden, har istedetfor Pandehorn i Midten af den forreste
Rand en lille Torn, som ikke gjerne er rettet frem, men snarere op (alleroftest har jeg
truffet den afbrudt).

Öinene (fig. 3, b) udmærke sig ved en betydelig Størrelse; deres Længde udgjår
mere end en Femtedeel af Totallengden og omtrent ? af Rygskjoldets Længde, og de
naae til Enden af de överste Föleres Skafts andet Led. Formen tynd, kölledannet, med
Oiekuglen meget tydeligt afsat fra Stilken. Denne sidste omtrent tre Gange saa lang som
Kuglen, der har noget större Brede end Længde (Forholdet næsten som 4 til 3). Imid-
lertid maa mærkes, at Kuglens Omrids ikke er kredsrundl, men noget sammentrykket eller
elliptisk, og at den altsaa, seet fra forskjellige Sider, fremtræder under noget forskjellig
Form. Dette gjelder ogsaa Pigmentmassen, som, naar den sees fra Siden, viser omtrent

dobbelt saa stor Brede som Længde, medens den, seet ovenfra, nærmer sig den kreds-
runde Form.

1) Den angives at være taget paa 57° 50' n. Br. og 2519 v.Lgd.; et enkelt Exemplar har Angivelsen 59° Br.

Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind, 34

266

De överste Föleres Skaft (fig. 3, c) er meget langt (af lige Længde med Rygskjoldet,
og altsaa större end en Fjerdedeel af Totallengden), men tillige tyndt og næsten linie-
dannet eller maaskee retlere börstedannet, da det i Enden ikke er betydeligt tykkere end
Svöben, der her synes ligesom en umiddelbar Fortsættelse af Skaftet. Forholdet af dets
tre Led er omtrent 54 +2 + 2. Det förste udmærker sig altsaa ved en meget betydelig
Længde, der langt overgaaer den forenede Længde af andet og tredie Led, men Tykkelsen
eller Breden staaer ikke i Forhold til Længden, uagtet Hôredelen er lidt udvidet og for-
synet med en temmelig stor Torn.!) I Spidsen er det ikke kjendeligt tykkere end andet
og tredie Led, der omtrent stemme baade i Tykkelse og Længde. Svöben udmærker sig
hos denne Art ved en ganske usædvanlig Korthed, idet den ikke engang har Skaftets
Længde (den forholder sig til dette omtrent som 7 til 8). Den bestaaer kun af faa, men
forholdsvis lange Led (kun omtrent 10—12), og er af stærk Bygning. Fra dens tredie
Led udgaaer i Retning med Bisvöben en lille Knude (z), som i Enden udsender tre, for-
holdsvis meget lange og stærke Börster. Bisvåben (y), der i Længde overgaaer Rod-
leddet af Hovedsvöben, bestaaer af to Led, hvis Articulation dog let kan oversees; det
forste naaer næslen til Enden af Svöbens Rodled, det andet til Enden af dens andet Led;
dette sidste har i Enden en Börste.

De nederste Föleres Skaft (fig. 3, c, æ) har omtrent det bladdannede Vedhængs
halve Længde; dets sidste Led er forholdsvis meget langt (det udgjôr 3 af Skaftets Længde
og mere end + af det bladdannede Vedhæng), tyndt, trindt, liniedannet.

Det saakaldte bladdannede Vedhæng (6) viser her intet Spor af Bladform, idet
dels Længde (der lidt overgaaer Öiets) er mindst ti Gange saa stor som dets Brede. Det
er altsaa liniedannet, næsten börstedannet, i Enden særdeles skraat afskaaret (i Retningen
udad og tilbage) og forsynet med en ualmindelig stor Torn paa den ydre Side, hvilken
Torn dog ender ligesom med en hudagtig eller blåd Forlængelse.

Da jeg ikke har kunnet opoffre et tilstrækkeligt Antal Exemplarer paa Undersö-
gelsen, hvilken fremdeles hindredes derved, at alle Exemplarerne vare mere eller mindre
defecte, nödes jeg ogsaa til i Beskrivelsen at lade flere Forhold uberårte, navnlig Mund-
delene.

Andet Par Kjwbefödder (fig. 3, c') er af temmelig plump Form og viser Striglen
middelmaadigt udviklet. Leddenes Længdeforhold er omtrent 14 +4+45+4+4—+2. Det
sidste Led ægdannet.

Andet Par Brystfådder (fig. 3, d) stemmer i Længde omtrent med den halve Total-
længde. Leddenes Længdeforhold omtrent $-+4+2+6+2+2-+5-+ 4. Saxen lille
og tillige meget plump (d’).

1) Hôreblæren og Hörestenen ere hos denne Art meget smaa, men ikke desmindre meget tydelige.

267

Tredie Par Brystfödder (fig. 3, e), som i Længde overgaaer den halve Total-
længde og nærmer sig 3 af denne, viser omtrent fålgende indbyrdes Forhold af Leddene:
3+3+2? GS BEER +5 + §.

Fjerde Par Brystfödder (fig. 3, f), som indeholdes fem Gange eller lidt mere end
fem Gange i Totallængden, har en meget utydelig Articulation (Rodleddet undtaget) og
synes kun at bestaae af fem Led, hvis indbyrdes Længdeforhold jeg har fundet: 4 —+ 5
+5+6—+6. Bürsterne paa de to sidste Led have forholdsvis en betydelig Længde
(omtrent lig Fodens halve Længde) og danne tydeligt en Aare.

Bagkroppen har hos denne Art meget Eiendommeligt i sin Form; den er tynd og
langstrakt og udgjör noget mere end 3 af Totallengden. Alle dens Ringe ere væbnede
hver med en Torn, som udgaaer fra Rygfladens Middellinie ved Ringens bageste Rand.
Alle Ringene springe tydeligt frem i Form af en Vinkel paa det Sted, hvor Tornene ud-
gaae, og herved faaer Ryggen et saugtakket Udseende. Förste og anden Rings Torne ere
særdeles smaa og fordre en stærk Forstörrelse for at iagttages; de andre Ringe have
derimod Torne af en ret betydelig Stårrelse, hvilke imidlertid udmærke sig ved et særeget,
ligesom blödt og hudagtigt Udseende. Medens de övrige Torne ere rettede i Veiret
(skjöndt tillige bagud krummede), er derimod den fra sjelte Ring udgaaende rettet ganske
tilbage. De fem fürste Bugringe ere meget korle, indbyrdes omtrent af lige Længde; den
sjette derimod udmærker sig ved en ganske usædvanlig Længde (næsten lige saa stor som
fire af de andre Ringe tilsammen) og ved sin tynde, liniedannede Form; dens Længde er
næsten fire Gange saa stor som Breden.

Bugfüdderne ere af en langstrakt og tynd Form. Förste Par, hvis Længde fuld-
komment naaer 1 af Totallængden, er næsten bôrsteagtigt; Forholdet af Roddelen til Aaren
er omtrent som 5 til 7. Hos andet Par kan Forholdet mellem Roddelen og den ydre Aare
settes som 44 til 6, mellem Roddelen og den indre Aare som 44 til 2. Tredie Par er
ubetydeligt kortere end andet, ligesom andet er lidt kortere end fårste; Forholdet mellem
Roddeel og ydre Aare som 2 til 3, mellem Roddeel og indre Aare som 2 til 1. Hos
fjerde Par er Forholdet af Roddelen til den ydre Aare som 34 til 5, til den indre som
34 til 24. Hos femte Par endelig forholder Roddelen sig til den ydre Aare omtrent som
3 til 4, til den indre som 3 til 34. Endnu femte Par er, saavel hvad Roddeel som
Aarer angaaer, ganske liniedannet. og Roddelens Længde er omtrent fem til sex Gange
saa stor som dens Brede.

Det mellemste Halevedhæng (fig. 3, g), som ikke er stort mere end halvt saa langt
som det yderste, har en langstrakt, tilspidset Form, og udmærker sig fortrinligt derved,
at det i Enden er dybt gaffelagtigt klöftet eller deelt i to meget lange Spidser, hvilke efter
Formen fortjene Benævnelsen af Torne, men dog paa den anden Side synes altfor blöde

og hudagtige til at dette Navn ret passer paa dem. De ydre Halevedhæng udmærke sig
34*

268 if

kun derved, at Tornen paa den ydre Rand af den sverddannede ydre Aare (hvilken Torn
iövrigt har en ualmindelig Længde, men er blöd) er anbragt omtrent paa Midten af Aarens
Rand, eller ganske ubetydeligt bag Midten, et Forhold, jeg hos ingen anden Art har truffet.
Den bagved Tornen liggende Deel af Pladen er særdeles tilspidset. lovrigt er Beskaffenheden
den sedvanlige. Den ydre Aares Lengde forholder sig til den indre omtrent som 4 til 3.

2. Sergestes serrulatus Kr.
(Tab. IV, fig. 12, a—g.)

Af denne meget dislincte Art har jeg i et Glas med forskjellige Kræbsdyr fra det
nordligste Kattegat fundet et Par mere eller mindre defecte Exemplarer (alle Hanner).

Totallængden kan omtrent ansættes til sex Linier.

Farven er den sedvanlige lyse.

Rygskjoldet (fig. 12, a) udgjör omtrent en Fjerdedeel af Totallengden. Dets Pande-
horn er vistnok aldeles rudimentairt, men dog tilspidset og fremadrettet; det fortsetter
sig i en lille Strækning bagud paa Rygskjoldet som en Kjöl, der viser et Par smaa Torne
(den bagesle især særdeles lille). Rygskjoldet har desuden tet bag Oinenes Rod et Par
store Torne (næsten af lige Störrelse med Pandehornet), samt lidt længere tilbage og udad
et andet Par, der maaskee i Regelen er dobbelt (9: paa hver Side bestaaer af to tetstillede
Torne, en större og en mindre). Endnu har jeg fundet et tredie meget lille Tornepar
mellem förste og andet, dog lidt mere indvendigt eller nærmere Rygkjölen. Naar Dyret
sees fra Siden, meddele nogle af disse Torne gjerne Rygskjoldets överste Rand mere eller
mindre Saugform.

Oinene (fig. 12, d), hvis Længde indeholdes- omtrent ti Gange i Totallængden og
som naae til Enden af det förste Led af de överste Föleres Skaft, ere simpelt kölledan-
nede. Öiekuglen udgjör omtrent 4 af Oiets Længde, og ligesom adskilles fra Stilken ved
et lille Indsnit paa Siderne. Den har lidt större Brede end Længde (Öiekuglens Brede
udgjér omtrent ! af Oiets Længde). Den Krumning, som Oiestilkens Rod danner, idet den
udgaaer fra Oieringen, er ganske eiendommelig for nerverende Art.

De överste Fölere (Tab. IV, fig. 12, b) besidde flere mærkelige Eiendommeligheder,
men vise tillige en betydelig individuel Afvexling i Delenes Længde og indbyrdes Forhold:
medens jeg hos et Exemplar (det for Udmaalingstavlen benyltede) fandt Skaftet meget
kjendeligt længere end Rygskjoldet, og dets förste Led kortere end det sidste (Leddenes
indbyrdes Forhold omtrent 7 +34-+ 8), var hos et andet Exemplar Skaftet kun omtrent
af lige Længde med Rygskjoldet, og dets fürste Led længere end tredie (Leddenes Forheld
7+21+4+6). Skaftets förste Led har en tyk og plump Form, en kun lille Höreblere og
Höresteen, men foran denne en meget stor Torn, og er fortil særdeles stærkt udhulet for

269
at optage Öinene. Ogsaa andet Led er noget plumpt, dets Tykkelse större end dets halve
Længde; tredie Led derimod tyndt og ganske liniedannel. Hannernes indre eller rudimen-
taire Svöbe viser et eiendommeligt Forhold: alle dens Dele ere af meget tynd Form, Led-
dene usædvanligt tydelige (ligesom ogsaa i Roddelen af den ydre Svöbe), og istedetfor en
enkelt Krog ere to tilstede, dog af meget forskjellig Størrelse. Ogsaa udvider tredie Led
sig ved Roden paa den ydre Side ganske eiendommeligt i Form af en spids Vinkel
(fig. 12, b’).

De nederste Föleres (fig. 12, c) bladdannede Vedhæng er smalt (omtrent fem Gange
saa langt som bredt), næsten ganske liniedannet, i Enden noget skraat afskaaret og med
en lille, men dog tydelig Torn. Skaftets sidste Led kort og plumpt; dets Længde inde-
holdes tre Gange i det bladdannede Vedhæng, og dets Brede udgjör næsten Halvdelen af
dets Længde.

Andet Par Kjæbefüdder (fig. 12, f), hvis Længde indeholdes omtrent fem Gange i
Totallengden, viser to Eiendommeligheder: först den Krog eller Vinkel, som fjerde Led
danner ved Roden, hvor det forbinder sig med tredie; og dernæst det lille ovale sjette
Leds Fremadböining, saa at det danner en ret Vinkel med femte. Langdeforholdet af
Leddene er omtrent 1 +21 +3+2+3 +1.

Andet og tredie Par Brystfödders Sax er vistnok aldeles rudimentair, men dog,
hvad Formen angaaer, tydeligt og bestemt uddannet til Lighed med det Redskab, hvoraf
… det förer Navn.

Bagkroppens Ringe vise ingen Spor til Torne eller Forlengelser paa Rygfladen.
Sjette Ring har forholdsvis en meget betydelig Længde, da den omtrent udgjör 4 af Total-
længden og paa det Nærmeste er dobbelt saa lang som det mellemste Halevedhæng og
kun staaer ganske lidet tilbage for de yderste Halevedhængs Længde. Den er kun ganske
lidet længere end fjerde og femte Ring tilsammen, men overgaaer stærkere den forenede
forste og anden Ring. Dens nederste Rand danner en Bue, og dens stôrste Brede udgjår
omtrent Halvdelen af Længden. Bagest paa Bugfladen viser sig ligesom et lille fladt Ud-
snit, hvorfra et Börsteknippe udgaaer. De tre forreste Par Buglemmer have middelmaadig
Længde og Förlighed, dog med Tilnærmelse til det Plumpe; fjerde og femte Par blive,
især naar Hensyn tages til Dyrets langstrakte Form, endog meget plumpe, med stærkt
kölledannet Roddeel. Iövrigt tillader Tilstanden af de undersögte Exemplarer mig ikke at
gaae ind paa en nærmere Beskrivelse af disse Deles Forhold.

Det mellemste Halevedhæng (fig. 12, g-x) er usædvanligt kort, neppe halvt saa
langt som de ydre, Ogsaa er dets Form usædvanlig plump og bred, og det ender af-
stumpet eller lige afskaaret, med et Par (fire) smaa Börster paa den bageste Rand; hvilken
ogsaa besidder en særdeles lille Hjörnetorn (fig. 12, g”).

270

De ydre Halevedhengs Roddeel forholder sig til den ydre Aare omtrent som 1
til 5, til den indre som 1 til 4. Den ydre Aare (fig. 12, g-z) er temmelig langstrakt og
smal (omtrent fem Gange saa lang som bred) og har den ydre Rands Torn, som her er
meget kjendelig, anbragt i 3 af Aarens Længde. Den sidste Trediedeel af Pladen er ikke,
som sædvanligt, skraat afskaaren, men ender noget bredt og jevnt afrundet. Den indre
kortere Aare (fig. 12, g-y) er af tilspidset Form. ;

13. Sergestes caudatus Kr.
(Tab. V, fig. 14, a—d.)

Kun et eneste — og dette saavel slet conserveret som i flere Henseender defect!)
— Exemplar af denne lile Art har jeg truffet sammen med foregaaende mellem andre
smaa Kræbsdyr fra det nordlige Kattegat.

Störrelsen mellem fire og fem Linier.

Farven den sædvanlige hvidaglige.

Rygskjoldet, hvis Længde indeholdes mere end tre Gange, men ikke 34 Gange, i
Totallengden, er væbnet med et stort, lige og liniedannet Pandehorn. Dettes överste
Rand viser adskillige Tender eller Saugtakker (jeg har i Alt iagttaget sex, naar Ende-
lornen og to paa Rygskjoldet anbragte medregnes) og fortsættes ved en Kjöl paa Ryg-
skjoldets forreste Deel. Da dets Spidse synes at være afbrudt, kan dets Længdeforhold
til Rygskjoldet ikke bestemmes med nogen Sikkerhed; saaledes som det viser sig, inde-
holdes det omtrent 43 Gange i Rygskjoldets Længde. Rygskjoldet er iövrigt væbnet med
to Torne paa hver Side bag Öinene, den ene noget bag den anden.

Öinene (fig. 14, c), hvis Længde indeholdes fire Gange i Rygskjoldets Længde og
som ikke ganske naae til Enden af de överste Föleres Skafts förste Led, have en plum-
pere Form end hos nogen anden mig bekjendt Sergestes: deres Tykkelse er omtrent lig
deres halve Lengde, og aftager kun svagt og jevnt mod Roden; en Stilk kan altsaa ikke
siges at dannes, ligesom Oiekuglen ikke er tydeligt betegnet uden ved Farven; Formen
kan vel nærmest angives som tykt pæredannet.

De åverste Föleres Skaft (fig. 14, b-x) udgjör næsten en Femtedeel af Totalleng-
den og 3 af Rygskjoldets Længde. Det er af en tynd og langstrakt Form og udmærker
sig meget paafaldende ved den overordentlige Længde af förste Led og Kortheden af

1} Imidlertid er dette slette Exemplar fuldkommen tilstrækkeligt til Artens Begrundelse. Ja, Formen har
endog saadanne Egenheder, at den med Rette kunde fordre Opstillingen af en ny Slægt; hvad jeg dog
heller vil overlade Andre, som i Fremtiden maatte komme i Besiddelse af et rigere Materiale til den
nye Slægts faste Begrundelse.

271
tredie Led, Længdeforholdet af Leddene kan betegnes ved Tallene 11 +5 +2; fürste
Led er saaledes henimod dobbelt saa langt som andet og tredie tilsammen, og tredie har
neppe andets halve Længde. Förste Leds Höredeel er stærkt udviklet med meget
lydelig Hôresæk, stor Torn og en Hôresteen, som udmærker sig ved horngul Farve; paa
Midten er dette Led tyndest, hvorimod det i den forreste Ende udvider sig lidt kölle-
agtigt. Det liniedannede andet Led har en stærk Bôrstevæbning langs begge Sider.

De nederste Fölere have et kort Skaft og et meget langt bladdannet Vedhæng
(fig. 14, b-y). Dette sidste, som næsten har lige Længde med de överste Föleres Skaft,
men med sin Ende naaer lidt frem foran delte (paa Grund af sin Tilheftning), er linie-
dannet, omtrent ni Gange saa langt som bredt og otte til ni Gange saa langt som Skaf-
tets sidste Led. Om Forholdet af Enderanden og Hjornetornen kan jeg, paa Grund af
Exemplarets slette Tilstand, ikke meddele noget sikkert.

Paa en nærmere Beskrivelse af Munddele og Brystfådder forbyder mit Materiale
mig at gaae ind. Jeg skal kun udhæve den Omstændighed, der efter min Mening kunde
tjene til Begrundelse af en ny Slægt: at det andet og tredie Par Brystfüdder besidde en
fuldkomment udviklet Sax, medens Slægtens övrige bekjendte Arter ere indskrænkede til
et meget ufuldkomment Rudiment,

Bagkroppen, som viser en lille Mediantorn udgaaende paa Rygfladen fra femte og
sjette Rings bageste Rand, har en meget langstrakt Form, hvilket især maa lilskrives den
ualmindelige Forlængelse af sjette Ring. Denne, som udgjör mere end en Femtedeel af
Totallængden, og som i Længde overgaaer de tre foregaaende Ringe tilsammentagne og
"næsten naaer Længden af de tre første Bugringe sammenlagte, har Linieform og er rigeligt
tre Gange saa lang som bred.

Bugfödderne ere temmelig korte, men ingenlunde af plump Form, idet selv hos
femte Par Roddelen viser sig liniedannet.

Det mellemste Halevedhæng udmærker sig först derved, at det i Længde kun
staaer megel ubetydeligt tilbage for de ydre Vedhæng (det naaer til Enden af den indre
Aare, og den ydre rager kun med omtrent 1 af sin Længde ud over det). Dernæst er dets
Form næsten liniedannet, kun lidt bredere ved Roden end mod Enden, uden de sædvanlige
Svulste eller Udvidelser paa Siderne. Endelig savner det Borstevebning, og har i det
Sted bagtil langs hver Side tre stærke Torne og paa den udbuede bagesle Rand ti Torne,
af hvilke den yderste paa hver Side er den største og stærkeste.

De yderste Halevedhæng (fig. 14, d) have det Betegnende, at Aarerne næsten ere
lige lange, eller den ydre dog kun lidt længere end den indre. Den store og stærke
Torn, hvormed den bredt-liniedannede yderste Aares ydre Rand er væbnet, findes anbragt
meget langt tilbage (omtrent ved 2 af Aarens Længde), og Enden af Aaren skraaner der-
paa vel indefter, men er tillige bredt afrundet.

14. Sergestes brachyorrhos Kr.
(Tab. V, fig. 13, a—b.)

Af denne, den mindste mig bekjendte Sergestes-Art, har jeg kun seel et eneste
Exemplar — en Hun — som er fanget i Atlanterhavet, efter Angivelse paa omtrent 30°
n. Br. og 33? v. Lgd.”)

Farven bruunguul, môrkere end hos Sergestes-Arlerne i Almindelighed.

Størrelsen overgaaer kun ubetydeligt to Linier.

Rygskjoldet udgjör, Pandehornet medregnet, 1 af Totallængden; bagtil viser det
sig ualmindeligt dybt udskaaret eller indbdiet paa Midten af Rygfladen. Dets Overflade
har jeg fundet noget ujevn, ligesom bugtet. Bag Pandehornet hæver sig en Kjål, og to
Par Torne ere tilstede, det ene tæt bag Öinene, det andet længer tilbage og lidt lavere.

Et virkeligt Pandehorn er tilstede, overmaade fiint, spidst, naaledannet og af ikke
ubetydelig Længde, idet det udgjår fuldt ! af Rygskjoldets Længde, 4 af Totallængden
og omtrent naaer til Midten af Öiets Længde.

Öinene udmærke sig ved en höist betydelig Masseudvikling, og stemme baade i
Form og Forhold nærmest overeens med de samme Dele hos S. armatus. Deres Længde ud-
gjör næsten ! af Totallengden og mere end Rygskjoldets halve Længde; fortil naae de
til Enden af de överste Föleres andet Led eller endog lidt frem foran denne. De ere
meget stærkt kålledannede med Tilnærmelse til Paddehatformen, og Öickuglen altsaa meget
tydeligt adskilt fra Stilken; hvorhos dog bliver at erindre, at deres Udvidelse mod Enden
foregaaer i Retningen opefter, og at de ere sammentrykkede eller have stårre Håide end
Brede, hvorfor de vise sig under temmelig forskjellig Form, eftersom man seer dem fra
Siden eller ovenfra. Öiekuglen er heftet temmelig skraat til Stilken; dens stårste Brede-
gjennemsnit overgaaer betydeligt dens Længde (det er næsten dobbelt saa stort) og naaer
Oiels halve Længde.

De överste Fölere ere usædvanligt korte, idet deres Længde ingenlunde naaer den
halve Totallengde. Dette beroer paa Kortheden af den ydre Svöbe, som kun har lidt
mere end Skaftets halve Længde og en temmelig plump Form Det, med Undtagelse af
forste Leds udvidede Höredeel, liniedannede Skaft derimod har betydelig Længde; det
udgjör næsten 4 af Totallengden og mere end 2 af Rygskjoldels Længde. Leddenes ind-
byrdes Længdeforhold kan omtrent ansættes til 10+6—5, eller förste Led har næsten lige

1) Paa Grund af Overeensstemmelsen i Pandehornets Forhold, Öinenes Form 0. s. v. var jeg ved fürste
Betragtning tilböielig til at ansee dette Dyr for et Udviklingstrin af S. armatus; men den nærmere
Undersågelse bekræftede ikke denne Mening.

273

Længde med de to fölgende tilsammen, og tredie Led er det korteste. Höretornen har
jeg fundet meget stærkt udviklet, Adskillelsen mellem förste og andet Led derimod noget
utydelig og vanskelig at iagttage. Den ydre Svöbes Roddeel, som omtrent indtager Tre-
diedelen af dens Længde, viser ingen Ledinddeling, og den övrige Svöbe bestaaer kun af
fire eller fem store Led. Den noget plumpe Bisvöbe synes aldeles at savne Ledinddeling.

De nederste Föleres Skafts sidste Led er liniedannet, men har kun meget ringe
Længde, idet det neppe udgjör en Fjerdedeel af det bladdannede Vedhæng. Dette, som
naaer til Enden af de överste Föleres Skaft, er meget langstrakt og smalt (8 til 9 Gange
saa langt som bredt), næsten ganske liniedannet, dog lidt krummet, i Enden meget skraat
afskaaret udefter og bagtil, med stærkt udviklet Hjörnetorn. Börstevebningen lang og
stærk, men just ikke meget tæt.

Det meest Udmærkende for det andet Par Kjebefödder er Breden af næstsidste
Led sammenlignet med det lille sidste Leds Smalhed (det er neppe mere end halvt saa
bredt som næstsidste). Leddenes Længdeforhold omtrent 1+4+4+4+4+41. Om en
Strigle kan her ikke tales, da de to sidste Led kun vise nogle adspredte Börster og endeel
Torne.

Andet og tredie Par Brystfödders Sax er endnu mere rudimentair end sædvanligt, idet
den ubevægelige Finger blot danner en stump Knude, der ikke naaer lil Enden af
Tommelen.

Om fjerde og femte Par Brystfödder kan jeg ingen Oplysning give, da de hos
mit eneste Exemplar savnedes.

Bagkroppens tre sidste Ringe ere forsynede med en lille Mediantorn, udgaaende
fra disse Ringes bageste Rand. Men desuden have fjerde og femte Ring hver et Par tem-
melig slærkt fremragende Sidetorne, som vise sig, naar Dyret undersöges fra Ryg-
fladen. ” Ogsaa første, anden og tredie Ring besidde Sidetorne ved den nederste Rand,
hvilke dog vanskeligt iagttages, fordi de ikke ere rettede udad, men snarere bôiede lidt
ind under Bugen. Sjette Ring udmærker sig ved sin Længde, der overgaaer en Femtedeel
af Totallængden og er lig med Længden af de tre foregaaende Ringe sammenlagte; samt
ved sin smale, liniedannede Form (Breden indeholdes mere end to Gange i Længden).

Bugfödderne have middelmaadig Længde (det förste Par indeholdes henimod fem
Gange, det sidste syv Gange i Totallængden) og en temmelig tynd Form, idet Roddelen
hos dem alle, selv det femte Par, er fuldkomment liniedannet.

Det mellemste Halevedhæng (eller sidste Bugring) er usædvanligt kort, næsten rudi-
mentairt, idet det indeholdes henimod 14 Gange i Totallængden, tre Gange i sjette Bugrings
Længde og lidt mere end tre Gange i de ydre Halevedhæng. Dets Form er ogsaa eiendom-
melig, idet det forholdsviis har betydelig Brede, först mod Enden tilspidses og paa den
bageste Rand er væbnet med to store og stærke Torne.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 35

274

De yderste Halevedhængs Roddeel udmærker sig ved den slærke Udvikling
af Tornen paa det bageste- yderste Hjörne. Den ydre Aare, der i Længde for-
holder sig til den indre omtrent som 4 til 3, er af meget langstrakt, smal og liniedannet
Form (omtrent olte Gange saa lang som bred), i Enden jevnt afrundet, uden Torn paa
den ydre Rand — idetmindste har jeg ved gjentagne Undersôgelser intet Spor til en
saadan kunnet opdage — hvorimod mod dennes sidste syvende eller ottende Deel Bôrste-
væbningen begynder. Börsterne have ikke blot en betydelig Længde, men udmærke sig
derhos ved en usædvanlig Tykkelse eller Grovhed. De indre Aarer ere omtrent af almin-
delig Form og Forhold, men Bôrstevæbningen viser samme Beskaffenhed som hos de ydre.

15. Sergestes laciniatus Kr.
(Tab. V, fig. 15, a—e.)

Denne Art har jeg fundet, ligesom de to nærmest foregaaende, i et Glas med forskjellige
smaa Kræbsdyr fra Kattegattet"), men kun i et eneste Exemplar (©), og dette, desværre, slet
conserveret og defect. Hvor misligt det end under saadanne Omstændigheder maatte synes
at opslille en Art, tvivler jeg dog, især stottet til Beskaffenheden af de ydre Halevedhæng,
slet ikke paa, at den er forskjellig fra alle de foregaaende. Det er nemlig kun hos
S. corniculum og S.armatus at en lignende Anordning af Tornen paa de omtalte Vedhængs
ydre Rand findes; men fra den sidste af disse Arter adskilles den let ved Mangelen af
Bevæbning; den förste, reent tropiske Art, staaer den vistnok meget nær, men har dog
i Mangel af Pandehorn et, som jeg mener, sikkert Skjelnemærke.

Öinene ere lidt kortere end fårste Led af de överste Föleres Skaft (Forholdet
omtrent som 5 til 6), af Külleform, med Kuglen tydeligt afsat fra Stilken, Skjöndt de i
Form og Forhold nærme sig særdeles meget til de samme Redskaber hos S. corniculum,
adskille de sig dog meget væsentligt derved, at de ere fladtrykkede istedetfor sammentryk-
kede, altsaa tydeligst og stærkest vise Kölleformen, naar de sees oven- eller nedenfra,
hvorimod de, sete fra Siden, næsten blive liniedannede. Iåvrigt synes Öinene at adskille
sig ved Stilkens stårre Tykkelse mod Roden, ved kortere og derfor forholdsvis bredere
Kugle og ved dennes lige (ikke skraa) Tilheftning til Stilken.

De överste Föleres Skaft har en anseelig Længde. Leddenes Forhold er omtrent
61+ 3 +4, eller det förste Led har omtrent lige Længde med andet og tredie tilsammen.
Formen er forresten i den Grad overeensstemmende med samme Deel hos S. corniculum,
at jeg aldeles ingen Forskjelligheder er istand til at angive.

1) Jeg har ingen ganske sikker Erindring om disse Dyrs Localitet, men mener imidlertid at have fanget
dem ved Hirsholmen efter en langvarig Storm af Nordvest.

275

Det sidste Led af de nederste Föleres Skaft (Tab. V, fig. 15, a) er liniedannet og
indeholdes omtrent 2% Gange i Længden af det bladdannede Vedhæng, hvilket ogsaa er
smalt og næsten liniedannet (omtrent sex Gange saa langt som bredt). Betegnende for
dette Fölerpar er den lange og smale Flig, som udgaaer fra Skaftets andet Led i Enden
paa den ydre Side (deraf Artsnavnel), medens det paa den indre har en lang Torn.

Kindbakken viser en usædvanlig tyk og plump. Form (Tab. V, fig. 15, b) med stærkt
fremtrædende Randtender og stor Tyggeknude. Palpen overgaaer Kindbakken betydeligt
i Længde; Længdeforholdet mellem dens næstsidste og sidste Led omtrent som 3 til 2.
Borstevebningen meget lang og stærk.

Første Kjæbepar (fig. 15, c) har kun Kindbakkens halve Længde og er af tem-
melig plump Form, udmærket ved den egentlige Kjæbeplades (x) Brede og Mangel af
Børster, ved Famlerens (y) stærke Torne, og endelig ved Svöbens (z) afstumpede Kålleform.

Andet Kjæbepar (fig. 15, d) har mindre Betegnende i sin Form end i sin usæd-
vanligt sparsomme Bôrstevæbning af alle Dele.

Med Hensyn til første Par Kjæbefådder (fig. 15, e) kan Formens Plumphed, Fam-
lerens (y) bueagtige Krumning og den temmelig. stærke Udvikling af Gjællen (æ) maaskee
betragtes som ret characteristiske for nærværende Art.

Andet Par Kjæbefüdder, som forholdsvis er længere end hos S. corniculum (det
indeholdes ikke tre Gange i Totallængden), viser omtrent fålgende Længdeforhold af Led-
dene: 2+3—+31+3—+3—+1. De to sidste Led ere kjendeligt tykkere end hos S.cor-
niculum, samt maaskee væbnede med kortere, slivere og tillige sparsommere Börster.

Tredie Par Kjæbefüdder har en meget stærkere Form end hos S. corniculum.
Leddenes Lengdeforhold er omtrent 1+5-+6+7+7+7.

Brystfüddernes Savn eller ufuldkomne Conservationstilstand tilsteder mig ikke at
give nogen Beskrivelse af dem.

Om Bugfådderne hos denne Art kan i Almindelighed siges, at de have en bety-
delig Længde og en spæd Form, Første Par, som er det længste, indeholdes kun omtrent
24 Gange i Totallængden; Forholdet mellem Roddeel og Aare er omtrent som 3 til 5. De”
folgende aftage gradevis i Længde, saaledes at det femte indeholdes noget mere end fire
Gange i Totallængden; hvorimod de vel tiltage nogeti Tykkelse, men dog kun höist ubetydeligt
og uden at Roddelen hos noget af dem kan siges at vise Kölleform. Hos andet Par er
Længdeforholdet mellem Roddelen og den ydre Aare omtrent som 1 til 2, mellem Rod-
delen og den indre Aare som 5 til 6; hos tredie Par kan Forholdet sættes som 5 til 8
og 5 til 6; hos fjerde Par som 4 til 73 og 4 til 5; hos femte Par som 4 til 5 og 4 til 4,
og hos delte sidste er Roddelen endnu fuldkomment fire Gange saa lang som bred.

Med Hensyn til Halevedhængene har jeg kun at bemærke, hvad allerede ovenfor
er antydet, at Tornen paa den ydre Rand af Sidevedhængenes ydre Aare er anbragt foran
Midten af. Randens Længde.

35%

Diagnoses novarum specierum.

1. Sergestes Frisii Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi primo pedunculi antennarum supe-
riorum articulo multo breviores, pyriformes; globulus latior quam longior, a pediculo vulgo
non dislinctus, longitudinemque ejus haud æquans.!) Pedunculus antennarum superiorum
scuto dorsali modo parvo brevior (septima ferme parte); articulus ejus tertius secundo
longior, primum longitudine æquans vel parvo superans. Articulus pedunculi antennarum
inferiorum ultimus obclavatus, crassus, vix terliam longiludinis appendicis foliiformis par-
tem superans. Sextus abdominis annulus vix sextam longitudinis animalis parlem æquans,
haud duplo longior quam latior, annulis quarto quintoque junclis mullo brevior, ut etiam
primo et secundo junctis brevior, appendice vero caudali intermedia quarla ferme parte
longior. Pedes abdominales crassissimi robustissimique; pars basalis pedis quinli vix
duplo longior quam latior. Remus appendicum caudalium lateralium exterior aculeo
armalus marginis exlerioris postico (ad dodrantem longitudinis hujus marginis posito).

2. Sergestes arcticus Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi primo pedunculi antennarum supe-
riorum articulo multo breviores, pyriformes; globulus a pediculo bene distinctus, latior
quam longior (laliludo ejus dimidiam oculi longitudinem ferme æquans, haud vero superans)
Pedunculus antennarum superiorum scuto dorsali terlia parte brevior; articulus ejus
secundus et tertius invicem ejusdem ferme longitudinis, junctique vix articulo primo lon-
giores. Articulus pedunculi antennarum inferiorum ultimus sublinearis, triplo longior quam
latior, tertiam partem longitudinis appendicis foliiformis minime æquans. Sextus abdominis
annulus quintam longitudinis animalis partem, longitudinemque annulorum primi, secundi
et tertii junclorum æquans, longitudinem vero annulorum quarli quintique junctorum
superans, duplo longior quam lalior, appendiceque caudali intermedia fere duplo longior.
Pedes abdominales elongatiores gracilioresque; pars basalis pedis quinti plus duplo longior

1) In senioribus forma oculi latior, globulo a pediculo bene distincto.

quam latior. Remus appendicum caudalium lateralium exterior aculeo armatus marginis

exterioris postico (ad dodrantem longitudinis hujus marginis posito).

3. Sergestes oculatus Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi primo pedunculi antennarum supe-
riorum articulo multo longiores, ad finem articuli secundi minimum protensi, fungiformes,
pediculo gracili elongato; globulo brevi (quintam longitudinis oculi partem ferme æquante),
sursum versus valde dilatato. Pedunculus antennarum superiorum sculo dorsali quarla
ferme parte brevior; articulus ejus tertius primum longitudine æquans, secundum quarta
parte superans. Appendix antennarum inferiorum foliiformis articulo pedunculi ultimo
crasso quadruplo longior. Pedes thoracici quarti paris vix natatorii. Sextus abdominis annulus
quintam longitudinis animalis partem haud omnino æquans, longitudinem vero æquans an-
nulorum quarti quintique junctorum (ut eliam annulorum primi secundique junctorum), vix
duplo longior quam latior, appendice caudali intermedia tertia ferme parte longior. Pedes
abdominales elongaliores, gracilioresque (quinto tamen pari exceplo). Remus appendicum

caudalium lateralium exterior aculeo marginis exterioris omnino destitutus.

4. Sergestes Edwardsii Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi primo pedunculi antennarum supe-
riorum articulo breviores, elongato pyriformes, globulo a pediculo haud distinclo, ejus-
dem ferme longitudinis ac latitudinis, tertiam ferme longitudinis oculi partem æquante.
Pedunculus antennarum superiorum scuto dorsali quinta ferme parte brevior; articulus
tertius primo subbrevior, secundo aliquanto longior. Articulus pedunculi antennarum infe-
riorum ultimus brevis, crassior, subovalus, tertiam longitudinis appendicis foliiformis par-
tem haud æquans. Sextus abdominis annulus sextam longitudinis animalis partem superans,
annulis quarto quintoque junctis sublongior (ut etiam primo secundoque junclis), margine
inferiori subangulari, duplo ferme longior quam latior, appendicem caudalem intermediam
tertia ferme parte superans, Pedes abdominales subcrassiores. Remus appendicum cau-

dalium lateralium exterior aculeo marginis exterioris omnino destitutus.

Var. rarissime cornu frontali distinctiori,

5. Sergestes cornutus Kr.

Cornu frontale distinctius prominens, acutissimum, dimidiam oculorum longitudi-
nem superans vel saltem cequans. Oculi primo pedunculi anlennarum superiorum articulo

278

multo breviores, pyriformes, globulo a pediculo haud distincto, latiori quam longiori, lati-
tudine tertiam longitudinis oculi partem superante, dimidiam vero haud æquante. Pedun-
culus. antennarum superiorum pergracilis, scuto dorsali modo parvo brevior (septima
ferme parte); articulus tertius articulo primo obclavato longior, articulo secundo multo
longior. Articulus pedunculi antennarum inferiorum ultimus linearis, dimidiam appendicis
foliiformis longitudinem fere æquans. Sextus abdominis annulus sextam longitudinis ani-
malis partem haud æquans, annulis quarto quintoque junctis brevior (ut etiam primo
secundoque junctis), appendice caudali intermedia perparvo longior, duplo vero longior
quam lalior. Pedes abdominales remis gracilibus elongatisque; pars basalis vero pedis
quinti duplo modo longior quam latior. Remus appendicum caudalium lateralium exte-
rior aculeo armatus marginis exterioris postico (ad dodrantem longitudinis hujus marginis
posito).

6. Sergestes corniculum Kr.

Cornu frontale exsertum, subtilissimum, aciforme. Oculi primo pedunculi anten-
narum superiorum articulo parvo breviores, clavali, globulo a pediculo bene distincto,
tertiam quartamve ejus partem longitudine æquante, duplo latiori quam longiori, latitudine
vero haud dimidiam oculi longitudinem attingente. Pedunculus antennarum superiorum
scuto dorsali quinta ferme parte brevior; primus ejus articulus secundum terliumque junc-
tos longitudine equans. Pedunculus antennarum inferiorum articulo ultimo lineari, ter-
tiam longitudinis appendicis foliiformis partem perparvo superante. Pes mavillaris tertius
bessem longitudinis totius animalis minime equans. Sextus abdominis annulus quintam
longitudinis animalis partem fere æquans, annulis quarto quintoque junctis longior, annu-
lisque prioribus tribus junctis longitudine haud inferior, duplo longior quam latior, appen-
dicem vere caudalem intermediam haud mullum superans. Pedes abdominales elongatiores
gracilioresque. Remus appendicum caudalium lateralium exterior aculeo armatus marginis

exterioris anlico (ante mediam marginis longitudinem posito).

7. Sergestes tenuiremis Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi primo pedunculi antennarum supe-
riorum articulo sublongiores (vel primum articulum saltem æquantes), clavati, pedunculo
gracili, elongato, a globulo bene distincto eoque plus duplo longiori; globulus quarta ferme
parte latior quam longior, longitudine oculo plus triplo brevior, latitudine haud triplo
brevior. Pedunculus antennarum superiorum dimidiam scuti dorsalis longitudinem modo
perparvo superans; articulus ejus tertius secundo sublongior cumque eo junctus primum

279

articulum longitudine demum æquans. Appendix antennarum inferiorum foliiformis pror-
sus fere linearis, sexluplo longior quam lalior, articulo pedunculi ultimo lineari triplo
fere longior. Sextus abdominis annulus sextam longiludinis animalis partem vix æquans,
longiludinem vero annulorum primi secundique junclorum explens, annulis quarlo quinto-
que junclis vix brevior, plus duplo longior quam latior, appendice caudali intermedia lertia
ferme parte longior, aculeo armatus marginis posterioris dorsali. Pedes abdominales per-
graciles, anteriores fere subseliformes. Remus appendicum caudalium lateralium exterior
aculeo armalus marginis exterioris poslico (ad dodrantem longitudinis hujus marginis
posilo).

S. Sergestes obesus Kr.

Cornu frontale prorsus rudimenlarium. Oculi ad apicem peduneuli antennarum
superiorum fere protensi (secundum peduneuli arliculum saltem superantes), pyriformes,
globulo a pediculo haud distincto, latitudine dimidiam oculi longiludinem haud æquante,
lertiam vero ejus parlem superante. Pedunculus antennarum superiorum dimidiam scuti
dorsalis longitudinem haud æquans; articulus ejus primus obclavatus, secundo tertioque
junctis distincte longior. Ullimus pedunculi antennarum inferiorum arliculus brevissimus,
crassissimus, subquadratus, quinlam partem appendicis foliiformis sublinearis haud æquans.
Sextus abdominis annulus haud duplo longior quam latior, septimam ferme æquans longi-
ludinis animalis parlem, annulis quarto quintoque junclis brevior, ut etiam primo secundo-
que junctis; appendice vero caudali intermedia terlia fere parte longior. Pedes abdomi-
nales breviores, subrobustioresque. Remus appendicum caudalium lateralium exterior
aculeo armalus marginis exterioris poslico (ad finem fere hujus marginis posilo).

9. Sergestes armatus Kr.

Cornu frontale distincte prominens, aculissimum, dimidiam oculorum longitudinem
fere explens. Oculi maximi, secundum pedunculi antennarum superiorum articulum mullo
superantes, late clavati vel subfungiformes, globulo a pediculo distinctissimo, latitudine
dimidiam ferme longiludinis oculi partem æquante, longitudine haud tertiam oculi parlem
explente. Pedunculus antennarum superiorum dimidiam sculi dorsalis longitudinem quin-
lamque longitudinis animalis partem superans; articulo primo laminari tertium arliculum
longitudine ferme æquante, secundum vincenle. Appendix antennarum inferiorum foliifor-
mis articulo pedunculi ultimo quadruplo ferme longior, ad apicem pedunculi antennarum supe-
riorum ferme prolensa. Annulus abndomiis secundus, tertius, quartus quintusque aculeo

dorsali mediano maximo armati; annulus sextus septimam longitudinis animalis partem

280

modo perparvo superans, annulis quarto quintoque junctis appendiceque caudali intermedia
longior, annulis primo secundoque junctis sublongior, minime vero duplo longior quam
latior. Pedes abdominales forma graciliori. Remus appendicum caudalium lateralium
exterior aculeo armalus marginis exterioris antico (ante mediam hujus marginis longitu-

dinem posito).
10. Sergestes ancylops Kr.

Cornu frontale rudimentarium (subdistinetius, tamen). Oculé primum pedunculi
antennarum superiorum arliculum vulgo multo superantes, angulares, pediculo gracili recto
vel subrecto cum globulo elongato-ovato angulum efficiente obtusiusculum. Pedunculus
antennarum superiorum bessem sculi dorsalis quintamque partem longitudinis animalis
æquans vel parvo superans; tertius ejus articulus primo obclavato distincte longior,
secundo multo longior. Ullimus pedunculi antennarum inferiorum articulus linearis, dimi-
diam appendicis foliiformis sublinearis longitadifien fere æquans. Sextus abdominis annu-
lus sextam longitudinis animalis partem modo perparvo superans, duplo ferme longior
quam latior, appendice caudali intermedia quinta ferme parte longior. Pedes abdominales
elongati, subgraciles Remus appendicum caudalium lateralium exterior aculeo armatus
marginis exterioris postico (ad dodrantem longitudinis hujus marginis posito).

Variat interdum hæc species oculis brevioribus, pedunculo antennarum superiorum sublongiori, annulis
abdominis quarto, quinto et sexto postice subaculeatis.

11. Sergestes Rinkii Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi maximi, secundum pedunculi anten-
narum superiorum arliculum exæquantes, haud vero superantes, clavati, globulo a pediculo
distinctissimo, latiludine tertiam fere longitudinis oculi partem explente, longiludine haud
quartam partem wquante. Pedunculus anternarum superiorum scuto dorsali vix brevior,
quartam longiludinis animalis parlem superans, pergracilis, sublinearis; arliculus ejus
secundus lerliusque invicem longiludine æquales, juncti vero primo multo breviores. Ulti-
mus pedunculi antennarum inferiorum articulus elongatus, linearis, terliam æquans parlem
appendicis folüformis; hæc vero, quæ longitudinem oculorum parvo superat, peranguslala,
prorsus linearis, decies fere longior quam latior. Omnes abdominis annuli aculeo dorsali
mediano armati; aculei annuli primi et secundi exigui, reliqui sat magni sed submolles
flexilesque; annulus sextus valde elongatus, sublinearis, quintam longitudinis animalis par-
tem superans, annulos quatuor antecedentes junctos longitudine fere æquans, quadruplo fere
longior quam latior. Pedes abdominales elongati, pergraciles (eliam quintus). Remus
appendicum caudalium lateralium exterior aculeo armatus marginis exterioris fere mediano
(modo perparvo post dimidiam remi longitudinem posito).

12. Sergestes serrulatus Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium, tribus quatuorve marginis superioris in-
structum denticulis serrulam efficientibus. Oculi ad finem primi pedunculi antennarum
superiorum articuli protensi, clavati, triplo longiores quam latiores. Pedunculus antennarum
superiorum longitudinem scuti dorsalis æquans (imo interdum superans), quartamque lon-
giludinis tolius animalis partem, arliculo primo lato, fortiter excavato, aculeo maximo.
Appendix antennarum inferiorum foliiformis anguslata, sublinearis, articulo pedunculi ullimo
crasso triplo longior, ad apicem secundi antennarum superiorum articuli ferme protensa.
Sextus abdominis annulus quintam longitudinis animalis fere æquans partem, duplo longior
quam latior, annulum quartum quintumque junctos longitudine minimum æquans, primum
secundumque junclos superans, appendici caudali intermedia fere duplo longior. Pedes
abdominales mediocres. Remus appendicum caudalium lateralium exterior aculeo armatus
marginis exterioris poslico (ad bessem longitudinis hujus marginis posito).

13. Sergestes caudatus Kr.

Cornu frontale magnum, quartam(?) longitudinis scuti dorsalis partem æquans,
lineare, sex septemve supra denliculis instruclum. Oculö breviores, ad apicem primi
pedunculi antennarum superiorum articuli haud pervenientes, crasse-pyriformes, globulo a
pediculo minime distincto, dimidiam oculi longitudinem ferme æquante. Pedunculus an-
tennarnm superiorum bessem ferme scuti dorsalis æquans, quintamque longitudinis tolius
animalis partem, articulo primo longissimo (secundo et terlio junctis duplo fere longiori),
terlio brevissimo. Appendix antennarum inferiorum foliiformis apicem pedunculi antennarum
superiorum parvo superans, linearis, ocluplo ferme longior quam latior, noviesque ultimo
pedunculi arliculo fere longior. Annulus abdominis sextus valde elongatus, fere linearis,
quintam totius longitudinis lransgrediens partem, longitudinem annulorum trium anteceden-
tium junctorum superans, triplo longior quam latior. Pedes abdominales graciliores. Ap-
pendix caudalis intermedia lateralibus modo parvo brevior; remus harum exterior aculeo

predilus marginis exterioris valde postico.
KJ

14. Sergestes brachyorrhos Kr.

Cornu frontale distincte prominens, aculissimum, ad dimidiam oculorum longiludi-
nem fere extensum. Oculi maximi, ad apicem secundi pedunculi antennarum superiorum
arliculi pervenientes, late-clavali vel subfungiformes, globulo a pediculo dislinclissimo,
lalitudine dimidiam longitudinis oculi partem æquante, longitudine haud tertiam oculi par-

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind, 36

282

tem explente. Pedunculus antennarum superiorum quartam fere longitudinis animalis par-
tem æquans bessemque sculi dorsalis superans; arliculus ejus primus longitudinem secundi
terliique junctorum fere explens, tertioque duplo longior. Appendix antennarum inferio-
rum foliiformis arliculo pedunculi ultimo plus quadruplo longior, ad apicem pedunculi anten-
narum superiorum protensa. Annulus abdominis quartus, quintus sextusque aculeo dorsali
marginis posterioris armati minuto; annuli 1 — V's preterea pari aculeorum lateralium
instructè (in annulis quarto quinloque bene præsertim porrectorum), Annulus abdominis
sextus quinlam longitudinis animalis partem superans, annulos terlium quartum quintumque
junclos æquans, appendice caudali intermedia triplo longior, linearis, triplo longior quam
latior. Pedes abdominales forma graciliori. Remus appendicum caudalium lateralium
exterior nullo armatus marginis exterioris aculeo.

15. Sergestes laciniatus Kr.

Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculö ad apicem primi pendunculi anten-
narum superiorum articuli fere protensi, clavati, globulo a pediculo optime distincto, per-
brevi (quarlam quintamve ferme longitudinis oculi partem æquante), duplo ferme latiori
quam longiori. Pedunculus antennarum superiorum scuto dorsali perparvo brevior; arli-
culus ejus primus obclavatus longitudine fere æquans secundum terliumque junctos; hic
illo distincle longior. Ullimus pedunculi antennarum inferiorum articulus sublinearis, dimi-
diam fere appendieis foliiformis linearis longitudinem expiens. Pes mazillaris tertius lon-
gitudine 4% lolius animalis equans. Sextus abdominis annulus quintam longiludinis ani-
malis partem, longiludinemque annulorum primi, secundi et terlii junctorum superans (ut
et longitudinem quarli quinlique junctorum mullo superans), duplo longior quam lalior.
Pedes abdominales elongali gracilesque; pars basalis pedis quinti quadruplo longior quam
lalior. Remus appendicum caudalium lateralium exterior aculeo preditus marginis exterioris
prorsus rudimentario, anlico (ante mediam marginis longiludinem posito).

283

“MnpNIWULOD GF ****** OJOUNSIP auadg OjNdIpad e opngojs ‘sneAv|o
"SAIPPRDI'S Sluipnusewæsnf[ (91081049 Sıpad anbug ıpz Soyo (SNIN20 fauour
ssnznuoa'g * ** Staejuautpna): O1UNSIp pney opngojs ‘stwuioptifd
soysolyonag ig ren snqifesaqey ya snqiyesiop ya
s1ajnov wnyeune
"SID UMD “Goss ss SIWIXEU snqrjesiop tonjyenb
*snsago "Gg tt tt" 101800 OJnu

ELV ABE Gt": senbæ
HUS) S i opnaqıe wnzorodns

uswopqe ‘suautwoid snıyourgsıp

‘uspanapgy ** ognuf Stege] PAC ? wunaeuuoque ound snjnoo !smounsıp pney

"puadde oajnor

ASS ONUNSIPÜ Eroraoïq oypnu
-sdojkoun "g snxay wnjndue ut

*snjpjna0 “sg "+ * * sıwuojldun)) suviadns oyjnw

ELV, LO EC RECU = snjeARr[d

Ojnotpad e snngojd wn.«of
-n90 Swnrieguawipna snst04d

wnzortodns wnieuuoque noe word

suwaanusy sg Suesodns oAued wouıpnyL>uo] sn]n9o !smmounsıp ouoq
"SRIDWIOD]'S ** AOLAVIG OAI AGERER LUT GAME
50 5 -ıad jaa pney
'Sn927940 "g * * *AOIA9UQ OJjnw

"soy440hyovag'g * * * * * ** * wnjiosxo

“snjpjnv0 "Gg """"

apequoay nu109 Ssamuoy Suny
wneJuowıpr. ‘S910ISUO[ oyjnw opmomıe wnaoLıadns wnseuuoue I[nounpad owııd

‘Uspipupy Ss "9 sowuogtukd-oyeduofs ‘satoraoïq ofnoqae wntortodns ‘uajue ımounpad ound

“UN]NIVULOD ‘Ss ee eo DUTT Ske)
‘SNIDULID] ‘'S ER ER wntejuoawipnu
enpwamıg tte: SIUDBULSHALESIOP UMeuLe stonoe
"SRJDINAAOS Ss © * * * "oJoUSIp UOU o[Nqo]s
sawa.anuy 'S IULDUI) os10p nl)
myg oyewaef ‘Ounsip opngojs

een

sayuenba woypes

sa1endue wou =
wind [OA 1018u0|

"sdojhoun Ss «Selina ellelene, eis ns KER ul sne De lolo sis ne Ixoy unpnsue ul
*SNINULOD 'g AOIAIAG 019.191 snpnoqie Wnionmadns
. ‘
“snppnpo 'g * "suwissiduojf “Yue ıjnounpad snwud Swmuosxa ayequoay nU109

€
å ! fs2101A91Q 09 [nu
sn9179.49 "9 1014017 OVW Outad sn[notie wuntortadns ‘uaque q
st °g * ‘"suenbæ umunads 2unpod snuyjn funraeuourpna

9[BIUOIF NUIO9 Swngngusop snqtjesiop siajnoe uawopqe {woud

-dewu wnıpaw eadns

Ojnoyae Wwnsor
-adns wnieuuoque
ownd 1[n90 fwou
[deu wnipaw Bajuı

noo ‘oppnu

og2uysip auaq

"WOUONDUNSIP WNICA WosoIfoey pe wntotoads snyoadsuog

tere ofeguosg NU109 “ET

SLIOLIAIXO SIUISIUUL O9]
-nov 10119/X9 SI[EASIE] SI
-epneo sıoıpuadde snwoy "ff

36%

284

TRIED AMOR GE LT EEE ENT SU SATS KERES Pe ta CNE. Où ot Mie (sojuenba una auipnyisuo]) S9101SU0 99U S9101A91Q 29U

DCE SES SDS FOC ODO DD OOD OD ONG mo Ooi er Any iby Le

a[ejuouy

“LUN gs wornejuawıpna
US fy nu10D {8.194 siajnoe

“SnJDUAD'S * * * * WN)I9SX9/—p) 0194 uou oyu
L un
h DE À Nr ee wnsıop {sour I
soy4410hyon41q"S 18] 19 1 -ıojLuÄd uou sosenêue
“snjDINIO"'G © eee. +: * OUT pney Feet e see eee eee s91018U0]

*snsaqo.'s ei yells) (elle) 5) elie) MONO ONE ala man tees es sounlojLiäd
"suuua.anua] 'g " ojounsip auagq oyngojd e “oreduoja ‘ı]loeıd ofnounpod “ıyeaejo “oaıed

ungnammaoaıg "++ snjounsip eu
"snjppmno'g * *AOIA91Q OAaed [OA XIA | ern ofmaıpad e sningo]d wnıojn90 !un1asxa
snyousip pney
‘snjnusoo"g * * ** © * * JOIAOIQ OJfNW opte,

NSPWAP G "retenues eee sepo pertes SE SDININSOPJSLIOLIEAIKE stuiSieut oo nu109

CUS ACOA ISP: 222 Oro Er CA OISE eee eee woulpny13uo| weipau aque unepneo wnsıpuodde

"sn9279.10 “gy IOIA91{ oynw OWwLidYsnıyıag wnıonadns wnieuuaque ıjnounp smıpe1d)snwoı Swnneguounpnu
I He ål !
‘ustag ‘g °° * suenbæ wnwuud -ad snjnoyte fwouipnyisuot werpaw sod

FSNIDPnDa "Git ee rer esse re eee eee eee eee supniuseu agsnl

"sdojkoun 'g * * * IXa]j wnynsue ut 1[n90 fwnitequounpni
2[UJUOI nu109 fsugoura

*SNJNUAO0 *G tr rr tt" sautopiÂd 1000 “wngounsıp

pays wngeune
wnsıop ‘wnnejuowiıpn.

sawa.dnun] Sg * * AUOUI aeuou
*mnjnawsos “g Siuipnyuseu æysnf{elPaurtaqut a ua :
-Bpneo xipua f1qearyo a
soyqaohyopıg’g Wwnrejuawipn.iqns (-de £wnjoursip 1[n90 ete el unurtd snnone
RE PR TR SE Dal connu House ns unsguuggue nounp å
5 =
99'S I I I omonse ad snmuoy fætiejuaunpna snsioi
‘SNJDAULID] 'S S9101A91q OAïed} wniotiodns ‘uaque 1119
-unpad ound ‘souaoyrAd JOTTA
‘SnIYIAD SG SAIOIA9IQ 09 W : ;
“snypjnasas ‘g * * suypæsd S1101199Xx9 SIULSABUT O9[N9B 101199Xx9 SI[RA suaoutA
948, sijepneo siorpuadde snwa.u SoAued puey

"SNIDULID De sıusew suqijessop wngeune |

“USPADNPH “gs * snymusop

“snjppna0*g ** +++ + * : SyULIOJLIUNF uawopqe ‘suenbæ
‘Ss

ı[n90 Sowaour \

usted “Gg * ++ sowaojuuAd age]

Nov 1O119}X9 WNI|81978[{S91014914

opnomue wnionuad
-ns WNIEUUIIUE 1nd
-unpad owttd ıınag "AN

anbın.ı97 1punoos
1Iorıoyg sıpad joy) EEE

+ £ = 7 £ z S = = L & è Set min ssssssese"siued FF Of AE Su — —
£ - - - - - = = u | lets i ry t = © | s...........sued suoud æxeu —
(3 - | - + - === CHENE Ë L + | TT mi san) eo. tess @ingipuew idjed = —
Ei as = 2% ir gl 92 ei 2 & z 2 El FI - on seer ere rr er eres BINgIPUBLU Mu:
9% 2 Ok 2 oL ol 9% 3 gt 4 £ $ z 37 2 DE Sites ners ere sr sner UNIOINIO =
Ur af at Ve i gr il v i Hr mle hey I ao) HAr 26 * UINIOHMOJUI yue SIUNHOJII0] stoipuadde —
- - - - - - - - - Ske = - | ig a = rer WNIONAJUL WNIPUUAIUE I [asey —
I N RCE LE ILES CES LAS | ere 1 | € | + Mg | 8 | 9 | ++. nome pmounpod win —
ol i sit H 2109 u = z ve ete i + & Ten ****UWNIONAJUI Wwnseuuoue Inounpad _
- - - - - = - - - = [9 = - | ic = = 5 0090 100 *UINJONQJUL wnseuuo)ue —
- & - - - = - - - =| de fr Re: 267, = 138 | cesses scuanxa megen sqeuruun — —
zn 5 Tg bea Tele (hate i wl te é = i es suaqxa jagen sıjeseq srued —
- | 4 - - - - - 7 = = 9 | t lis ri 3 6 sees gadis UB SLIOLIEIXd — =
= | - 2 1% 8 EU le TOO Aa Z a MST 3 il teeeeseesigdns "up SHONMOUI 1088 —
AS an. Ne NRA ET SU lg [9 [os jo | & ag À +. odns que ounpod yg — —
ol où 4 91 1 ol 2% DE + Ks 91 ot dl I z H **+---jodns “jue “ounpod 1p2 — ca
I Bl ee RZ ea Rene TOUTE) ou
Ei er el tn | Go Nee Te Hr ein Elan casa tad eee nee tt
> 2 = = = = = = = - g [Le cu NOT = far føres eee WUDIONOANS WNIBUUQUE —
= on ol SL où 4 5 ef & 9% t où 9% OL SL oL ss... este SIJRJUOIJ DUIO9 =
il DL | Fy 2) mee. ele lei 21 ty We Wa ÊT 9 fé i (sıjeuoa) nu109 oo1de qe) stjessop nos —
y Ae 37 | 50 ET SOC ETS Fe ay ESS ETS Wig site | tL | er °° (ærpawsour srepnes stoipuadde
woorde pe stjejuo4 nusoo garde qe) opni3u07
“4 dus aad ada “44 “ts 44 dut LL LL 444 aaa 444 aad “it 444
(o) d d fe) (ey q q (ey (ex (ex Gt ro Lo) d | ‘ual |ainpep
© = (i 2 . ÿ E fa : = A
ac FÅ S 8 S SE SE ss ge 5 2 & 5 SE SE ge g = Bus Fe de “mney di19sap unıerads EMSUN
u EN Eee MSI 1. CN SN nee a | real ON Ne
solde laslarilus me EEE BEE U EEE
= E © © & Ss s S © a = =

= >
Sergestes les teur o 6 ,o de „eo eto He RR =
lacinigina’& N ERS PONT DE CS S255 5 9 GPS So Ser
Li Te
Sergestes . - un Le = c'ets: io, m
N 1 orm — un TO er A TA Ce Tr CR ala où A PER Jr
hae atone a = rn a SALE
nr
Sergestes HA mu eo. na =,
caudatus K 2 bem bob bb ttn mn Sk Ph SR ne oh DL cb lo Oe TE
Tr. =
Sergestes x ait P cle + me =m =m =k
serrulatus Kr > =! 1 ı ' ' ! Poche ou din cm din et = | 1 En
=
Sergestes 2 RENE sic rhe „ie
Rinkii K Ss min va ed mi ON oh I Far CC) Ha es em
T. =
a = =
Sergestes nj Ar oh PE T2 où Te re Le me me oho rl Tr a
ancylops K = aoa N NS WM em ee em tt er Te Th us en a
r
Sergestes 3 cole we Le e ce je a a Ta se „eo PS
armen : Im OU 1 101 Re Fe ale se oo Pr ho RI et et ni iar)
Tr.
Sergestes : a Se mt Ro a ce = TE == se 25
besus K a, 2 ET EN TN EC EE CN EEE
Oo ke
=
Sergestes x + az eo „eo eo un ue mid A ee es
: : N — = m cola oh na au dj - CUS nt md =
tenuiremis K 5 ! EL UN a Rey GO ZE i
Ts
=
Sergestes eg mie cho Te win in ae ee res LE dis D == GE a! +
corniculum Kr. (on S ae et ON NM ON ED Fa he Ok ne Fan “Re "Worm et = - -
De ©
Sergestes gg the ie on we le ey gs GS SSS Go GE SS
cornutus K = one tM SH SHON rn Oh je ot nt ei et = = = =
Te =
eo
Sergestes ig ato ho CE cha = -s QE cit = ce =
Edwardsii K > Che em TN ei N LD CC ced ot ei ed en eu tee
ardsii Kr.

ms
= =
Sergestes % a HN =k tha Th Lio ae ae ge 18
oculatus Kr = ace LD et NO 4 - ra ea ala Ai ur hl oies re en en m am
in
Sergestes A an un AN an CS =o ce if ee rie ce ies cues
Fi (on = Bee VE eI Xe ay an OO En mt TOO D 0 an 10 À ef
arcticus Kr.
3 = =
Sergestes 5 ke the dies ae te ce
Se 2, > =
Frisii & © : OT UT HONS GRY SR GCL ese. LIV Ate city srk aie: NE eae
ir.
Sergestes 2 Eg om les me mu =k am I“ ss ala -la ko —hun le the
Erisii Kr = : ae AN ODF OY FI Bs ei ed et ei em AHI rd ED rå 1 ON N
3 ke)
… N . . . . . . . . . . . . . . . . . .
=| EN NO Ste ee Sn UIE, | Ara: wol | nn
a LS CO a eo COM rt EME 2,8
= re: al oe ee ED
= KLAR SE CA. See RSR VE tie RE CNRS
eu BL CARE are LAN RE MU CONTRE ARE NS ET =
SE Es a . . . A Sy sette . EX CS MS et
= . 5 à . . = Be = os = 2 — NO = © ©
a . anse Me: NED = a E
= = = = = tn = = — Et > = =
= E28 835 552% 2 £
= - à 5 = = — = =
=| m Rouascu8 3.5 \
=] > Ss E as ler | elem el
= © Oo | | | | | Se
= Zee dE =
'3 Pole 2 3 2
2 = = en
© = = net
Qu = Er =
na = o 5
e a T
& = a2 ©
8 = oo
B
na
=
=

Longitudo pedis maxillar

287

Nogle Bemærkninger om Kræbsdyrenes Höreredskaber i Anledning af
disse Redskaber hos Slægten Sergestes.

Da jeg i Januar 1855 forelagde Selskabet nærværende Afhandling om Sergesterne, til-
föiede jeg nogle faa Bemærkninger om Höreredskabet hos et Par andre Kræbsdyr-
slægter. Senere har jeg leilighedsvis beskjeftiget mig med at foröge mit Kjendskab til
disse Redskaber i Crustaceernes Klasse. Hvad der imidlertid har lagt mig Vanskeligheder
i Veien, er især den Omstændighed, at jeg i det Hele taget har været indskrænket til Dyr,
som længe have været opbevarede i Spiritus; hvilket gjår Undersøgelsen ulige vanske-
ligere og tillige mindre sikker end paa levende eller friske Exemplarer. De Slægler, hos
hvilke jeg hidtil mener med Sikkerhed at have iagttaget Höreredskaber i de överste
Fåleres Rodled (foruden de allerede tidligere af mig undersågte, Sergestes, Leucifer og
Pagurus), ere Palæmon eller den egentlige Reieslægt, Pandalus, Peneus, Hippolyte,
Crangon, Astacus, Nephrops, Homarus, Palinurus, Portunus, Lithodes, Galathea, Lupea,
Platycarcinus, Pericera og Hyas.') Af flere af disse Slægter har jeg havt et ikke ube-
tydeligt Antal Arter til Undersågelse.

1) De förste Iagttagelser over Höreredskaber hos Dekapoderne i de överste Füleres Rodled meddecltes
uafhængigt fra to forskjellige Sider, men i det samme Aar (1843): Farre gav nemlig (Philosophical
Transactions, 1843, S. 233 flød.) udfårlige Oplysninger over Flodkræbsen, Hummeren, Palinurus og
Pagurus; hvorimod Souleyet (comptes rend. 1843, S. 665) indskrænkede sig til en lille Notice an-
gaaende dette Forhold hos den interessante Slægt Leucifer. Disse Meddelelser fandt imidlertid ikke
megen Indgang, især vistnok fordi en saa nôiagtig og sindig Naturforsker som Siebold, der tilmed
selv saa heldigt har beskjæftiget sig med Undersågelser over lavere Dyrs Sandseredskaber, stærkt
erklærede sig mod dem, og vedhængte den ældre rosenthalske Anskuelse, ifôlge hvilken de överste
Füleres Rodled skulde være Sædet for Lugteredskaberne, de nederste for Hörelsen. „Det er vanske-
ligt at begribe“, siger Siebold (Lehrbuch d. vergleichenden Anatomie, 1848, S. 441, Anm.), „hvorledes
Farre kunde udgive disse Huler for Höreredskaber, hvorved Sandkornene, som tilfældigt udvendigt
fra kom ind i Hulerne, skulde spille Otolithers Rolle“. Han understötter endvidere sin Forkastelses-
dom ved at bemærke, at han har givet Undersågelsen af de omhandlede Redskaber en videre Ud-
strækning ved at forfålge dem hos Slægterne Palæmon, Nephrops og Maja. Men et Par Aar senere

288

Som Resultaterne af mine Undersögelser skal jeg fremhæve:

1) At det kun er Dekapoderne eller de tiföddede Kræbsdyr (til hvilke jeg dog
regner Milne-Edwards’s Mysiens, Leuciferiens og Bicuirassés), som besidde Höreredskaber.
Hermed vil jeg nalurligvis dog kun sige, at Opdagelsen af Höreredskaber hos de lavere
Kræbsdyr er forbeholdt andre Forskere, eller at det hidtil, efler mange Forsög saavel paa
levende som i Spiritus opbevarede Amfipoder, Isopoder o. s. v., ikke har villet lykkes
mig hos nogen eneste af disse at finde sikkre Spor til Höreredskaber.

2) At de dverste Föleres Rodled hos Dekapoderne er Håreredskabernes alminde -
lige og regelmæssige Sæde, skjöndt disse dog undtagelsesvis kunne have anden Plads. I
de nederste Föleres Rod har jeg hidtil aldrig truffet Höreredskaber (skjöndt jeg ikke
bestemt vil benegte, at de maaskee ogsaa der kunne findes undtagelsesvis"), og i de
Redskaber, man tidligere har villet betragie som saadanne, har man ingenlunde efterviist,
eller kunnet eftervise, Bygningsforhold, som kunne hjemle dem denne Function.

3) Höreredskabel viser sig under to Hovedformer: enten indeslutter den fuldkommen
lukkede Hôresæk blot een stor Håresteen, hvis Form nærmer sig det Kuglerunde; eller
ogsaa er i Sækken fordeelt et stårre — hyppigt endog et meget betydeligt — Antal

bekræftede Huxley (1851, Annals of Nat. Hist. vol. VII, 304) ganske Souleyet's Angivelse om Slægten
Leucifer, og tilveiebragte desuden en Overgang eller Forbindelse mellem Hôreredskabet hos denne og
de af Farre beskrevne Former ved Meddelelse af nye Iagttagelser over en Palemon (?) fra Sydhavet,
ifölge hvilken han antog Farres Mening for aldeles retfærdiggjort. Endelig har Rud. Leuckart (Archiv
f. Naturg., 1853. I, 253 flgd ) forelagt Publicum sine Undersögelser over denne Gjenstand, der ikke
blot paa det Stærkeste og Bestemteste udtale sig til Gunst for Farre (med enkelte Berigtigelser), Souleyet
og Huxley, men ogsaa fåre Sagen betydeligt videre frem. Da Resultaterne af L's Arbeide — hvilket,
da jeg tilbragte det Meste af Aarene 1853-54 paa Reiser, og derved havde faaet endeel-Lakuner i min
Læsning, var mig aldeles ubekjendt, medens jeg selv beskjeftigede mig med de samme Undersågelser,
og fürst kom mig for Øie, efterat jeg allerede havde forelagt Videnskabernes Selskab Udbyttet af
disse Undersøgelser — i Hovedtrækkene ere de samme, som jeg mener at have opnaaet, kunde maa-
skee Bekjendtgjårelsen af mine Iagttagelser synes overflådig. Denne Anskuelse deler jeg dog ikke.
Mine Undersågelser ville nemlig, da de ere foretagne uden at kjende Leuckarts, ved Overeensstem-
melsen i Hovedresultaterne saameget mere tjene til den endelige Afgjörelse af det omtvistede Spörgs-
maal, medens enkelte Afvigelser i mindre vigtige Omstændigheder opfordre Andre til nærmere
Prövelse; ikke at tale om, at jeg har havt et meget rigere Materiale end Leuckart, og altsaa har
kunnet udbrede mine Undersøgelser videre.

1) Jeg mener nemlig, at der ikke ganske savnes Exempler paa, at Håreredskaberne kunne være anbragte
andensteds end i de överste Föleres Rodled; hos Slægten Phyllosoma (Tab. V, fig. 18) söger man
forgjæves Spor til Höreredskaber baade i de nederste og överste Föleres Rodled (fig. 18, b); derimod
troer jeg at have fundet dem længere tilbage under Rygskjoldet (fig. 18, e), skjulte mellem Hjerne-
massen (18, d). Først ved dennes stærke Presning under en Glasplade træde Hårestenene frem. Men
da jeg kun har havt enkelte, temmelig slet conserverede Spiritusexemplarer til Undersögelse af denne
Slægt, og da Leuckart udtrykkeligt udhæver, at han forgjæves har sågt Håreredskaberne hos Phyllo-
soma, opfordrer jeg dem, der maatte besidde det dertil fornådne Materiale, til Forholdets nærmere
Prüvelse. Om Höreredskabets abnorme Plads hos Mysiderne findes det Udförlige nedenfor.

289

smaa, kantede, mere eller mindre tydeligt krystallinske Otolither. Den förste Form er vist-
nok den langt sjeldnere; jeg har hidtil kun truffet den hos Sergesterne, hos Leucifer
(Tab. V, fig. 20, d) og, som jeg antager, hos Phyllosoma og Mysiderne'). Den antyder
maaskee et lavere Trin eller synes kun at forekomme hos de lavest staaende blandt Deka-
poderne. — Den anden, almindeligere og maaskee hôiere Form forbinder med sine mange
Hôrestene ogsaa andre Afvigelser fra den förste. Sækken har underliden en ydre Aab-
ning”); dens Vædske bliver hyppigt mörkere af Farve, tykkere, tildeels, som det synes,
geleeagtig; mørkebrune eller sortagtige Masser af mig ubekjendt Betydning findes blandede
mellem Otholiterne, hvis Farve ogsaa hyppigt er mindre reen; Börsterekker findes meget
sædvanligt, ja maaskee stedse, anbragte i Sækkens Indre, et Forhold, som maaskee kunde
staae i Forbindelse med Otolithernes Bevægelse; Hornlister udvikle sig tildeels og rage
frem i Sækken, hvorved Formen bliver mere compliceret, dens tydelige Opfattelse vanske-
ligere.*) Dersom ikke gradevise Overgange ligesom forbandt den ene af disse to Hoved-

1) Leuckart vil endvidere have iagttaget denne Form hos et lille Kræbsdyr, som synes at staae nærved
Leucifer, og hvoraf han danner en ny Slægt, Mastigopus. Men, naar han ogsaa troer at kunne tillægge
Middelhavets Hippolyte viridis en enkelt stor Hôresteen, tænker jeg, at han enten har skuffet sig heri,
eller at det paagjældende Dyr ikke er nogen Hippolyte, eftersom de talrige Arter af denne Slægt, som
jeg har havt Leilighed til at undersöge, alle vise den anden Form af Håreredskabet. Og det er af
samme Grund, jeg betvivler, at det af Hurley undersågte, ovenfor omtalte Dyr er en Palæmon.

2) Dog er det kun hos ganske enkelte Slægter, at jeg med nogen Sikkerhed har troet at kunne overtyde
mig om Tilstedeværelsen af en ydre Spalteaabning, nemlig ene hos Palinurus, Homarus og Astacus.
Hos de övrige Slægter er jeg tilböielig til at negte den, ikke blot fordi jeg ikke har været istand til
at finde den, men især fordi det ikke ved Tryk paa Sækken har været mig muligt at udtömme det i
den indeholdte Fluidum, för en Bristning fandt Sted. Og jeg nærer derfor den Mistanke, at man
maaskee i dette Punkt stundom kan have skuffet sig og antaget en tilfældig Sônderrivelse for en
naturlig Aabning, saa meget heller, som forskjellige Forfattere anvise Aabningen en forskjellig Plads
hos samme Slægt. Huxley beskriver saaledes hos Palemon Aabningen som en Længdespalte i Rodled-
dets yderste Rand, medens Leuckart har fundet en Tverspalte paa dels Overflade.

8) Ogsaa med Hensyn til Beliggenhed og Substans viser Sækken endeel Forskjelligheder, ligesom i Form.
Den er hyppigt anbragt omtrent midt i Leddet, men det er dog ikke sjeldent, at den rykkes tilbage til
dettes bageste Ende; kun mere undtagelsesviis nærmer den sig Forenden (hos Pagurus). Undertiden
er den temmelig kredsrund (saaledes har jeg til Exempel fundet den hos Palæmon), men maaskee
sædvanligere af langstrakt Form, og kan da have sin störste Dimension enten efter Leddets Længde
eller tvers paa denne. Hyppigt dannes Sækken af en tynd, mere eller mindre gjennemsigtig Hud, der
tillader at skimte dens Indhold; men hos adskillige Slægter bliver den tyk, ganske uigjennemsigtig,
haard, spröd og faaer en paafaldende Lighed med Dyrets ydre Bedækninger. Skjöndt det ikke er min
Hensigt, her at meddele udförlig Beskrivelse af de enhver Slægt tilkommende Egenheder, vil det
maaskee dog ikke findes overflådigt, at jeg exempelviis omtaler et Par Former nærmere, og dertil
udvælger saadanne, som endnu ikke synes af nogen Anden at have været gjorte til Gjenstand for
Undersågelse.

Hos Lithodes arcticus (Tab. V, fig. 22) er Håresækken anbragt omtrent i Midten af Skaftets
Rodled (fig. 22, a-x), men udstrækker et Slags Kanal eller smallere Deel noget fremefter. Udvendigt
råber Sækken sig paa Leddets Overflade ved en stor oval Knude (fig. 22, b-a'); men Integumenterne

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd, 4 Bind, 37

290

former med en anden, og dersom ikke lignende Modificationer af samme Grundform alle-
rede vare os bekjendte blandt Blöddyrene, kunde der maaskee vækkes Tvivl imod disse
Organers physiologiske Identitet. Overhovedet synes det mig temmelig aabenbart, at
der finder et Slags Parallelisme Sted mellem Höreredskabernes Udvikling hos Blöddyr og
Kræbsdyr. — Dersom Siebold, hvad af hans ovenanfårte Ord synes utvivlsomt at frem-
gaae, deler Farres Mening, at de Smaalegemer, som træffes i de omtalte Sække, ere ind-
komne udvendigt fra, og ikke ere andet end Sandskorn, og netop derfor paa det Bestem-
teste udlaler sig imod at erkjende Sækkene for Hôreredskaber, troer jeg, det ikke er
vanskeligt at godigjöre, at han her er paa Afveie, ligesom Farre för ham. Först skal jeg
med Hensyn til den Spalte eller Aabning, som Rosenthal, Farre, Siebold o.s.v. antage at

ere paa dette Sted saa tykke, at man ikke igjennem dem er istand til at skimte Sækken, men först
ved Dissection kan forsikkres om, at den findes paa dette Sted. Foran den omtalte Knude viser sig i
stor Udstrækning den meget tynde og fine, hvide Hud, der maaskee kan sammenlignes med Fenestra
ovalis, men som her tillige tjener til Foreningen af Skaftets andet Led med det fårste. Denne fine
Hud trænger tæt op mod Hôresækken og staaer ligesom i Forbindelse med denne ved et skarpt, vin-
keldannet Udsnit i de haarde Integumenter. Paa denne Maade dannes ligesom et akustisk Hjælpemid-
del til Lydbålgernes Ledning.

Den i Rodleddets Indre liggende Håresæk er ganske fri baade paa Over- og Underfladen,
med Undtagelse af den forreste smallere Deel, som voxer fast til Leddets överste Væg paa det Sted,
hvor den ovenomtalte fine Hud trænger ind i det vinkeldannede Udsnit, Af Substans er Sækken hos
nærværende Art meget haard og hornagtig, af guulbruun Farve, Formen kan kaldes oval efter Led-
dets Længderetning, dog saaledes, at Sækken er noget fladtrykket, at dens ydre Rand er langt mere
convex end den indre, og at den bagest paa den indre Side er uddraget til et Slags Torn eller Vinkel.
Sækkens Indre er for en Deel udklædt med korte Bårster; Vædsken tyk, geleeagtig; Otolitherne
temmelig smaa (de störste maaskee kun af 1’ største Gjennemsnit) og ikke meget talrige.

Hos Slægten Peneus (jeg har undersågt to Arter, begge fra America) ligger Hôresækken
allerbagest i Rodleddet, endog tæt op mod dettes bageste Rand, er kun lille (den indtager neppe en
Femtedeel af Leddets Længde) og rettet paatværs (Tab. V, fig. 23, x). Dens tykkere Deel eller den
egentlige Sek ligger nemlig temmelig ner op mod Leddets ydre Rand, hvorimod den forlængede
smallere eller kanalagtige Deel retter sig indad og lidt tilbage, saa at den paa engang nærmer sig
Leddets inderste og bageste Rand. Sækken dannes af en tynd Hud, og besidder en temmelig höi
Grad af Gjennemsigtighed, men kan dog i denne Henseende siges at vise et dobbelt Forhold, idet
dens yderste Ende har tykkere Vægge og som Fålge deraf mindre Gjennemsigtighed end den
övrige Sæk,

Otolithernes Antal er meget betydeligt, langt over hundrede, men som Fölge deraf kunne
de, da Sækken er lille, ikke være store. Kun ganske enkelte have et störste Gjennemsnit af ;75'" til
77, de fleste kun omtrent 75'”, ikke faa betydeligt derunder, Formen er tilsyneladende höist uregel-
mæssig, hvilket beroer paa den forskjellige Stilling, disse Legemer antage under Microskopet, i For-
bindelse med deres forskjellige Störrelse, Ved nærmere Undersøgelse finder man, at Formerne redu-
cere sig til temmelig faa, alle kantede og mere eller mindre tydeligt krystalagtige. Otolithernes Farve
er kun sjeldent og, som,det synes, meest hos de mindre glasklar, oftere guulbruun i forskjelllge Af-
skygninger, formodentlig som Fålge af et Pigment, der afsætter sig af Sækkens Vædske. De ganske
mörke eller sortagtige Legemer, som mere enkeltvis findes mellem Otolitherne, ere maaskee intet
Andet end Otolither, paa hvis Overflade det omtalte Pigment findes usædvanligt riggligt afsat.

291

findes paa Leddets Overflade og hvorigjennem de fremmede Legemer skulle trænge ind,
gjentagende bemærke, at jeg hos de allerfleste af de undersögte Slægter ikke har kunnet overtyde
mig om, at en saadan virkelig findes. Jeg har i alt Fald aldrig kunnet see den, medens det
i de nederste Fåleres saakaldte Trommehud anbragte Hul let findes og sees. At man har
kunnet indbringe en Börste igjennem Aabningen, afgiver just intet tilstrækkeligt Beviis for dens
regelmæssige og naturlige Tilstedeværelse. Men,selv om jegindrömmer, at den kan være tilstede,
hvor jeg, al Sögen uagtet, ikke har formaaet at gjenfinde den, saa maa den visinok være
meget lille, medens derimod Sækkens haarde Legemer tildeels have en betydeligere Stôrrelse,
saa at de endog uden Vanskelighed, selv hos mindre Dyr, sees med det blotte Oie.
Farre, som maaskee har fölt, at fremmede Legemers Indtrengen gjennem de antagne
Aabninger kunde have sine Vanskeligheder, antager, for at hjælpe herpaa, endvidere, at
Aabningerne kunne udvides, og at Dyret dertil skulde besidde et særeget Apparat. Lige-
saalidt som jeg har kunnet finde dette, ligesaalidt forekomme Integumenternes Beskaffenhed
mig at tilstede nogen Udvidelse. Fremdeles, dersom de omhandlede Legemer tilfældigt
vare komne ind udenfra, saa vilde de vistnok undertiden savnes, undertiden være tilstede;
de vilde hos samme Art kunne findes snart i större, snart i ringere Antal, vise den vil-
kaarligste Afvexling i Former og en stor Ubestemthed i Bestanddele 0.s.v. Jeg troer at
turde forsikkre, at Intet af alt dette er Tilfældet. Ligesom de ydre Formforhold ere be-
stemte for hver Slægt, saaledes vil jeg mene, at det Samme indenfor visse Grændser er
Tilfældet for disse Legemer med Hensyn til deres Tal og Form. Jeg har aldrig i Sækken
truffet Sandskorn, men derimod Kalkconcretioner!), og idelmindste for en stor Deel antage
disse en Krystalform. Og for at anföre et Dyr, paa hvilket Enhver har Leilighed til at
prove min Angivelses Rigtighed, da har jeg endnu aldrig undersôgl noget Exemplar af
vor almindelige Kræbs (Astacus fluviatilis), uden at jeg blandt de bruungule Otolither har
truffet en eller anden, hvis Form jeg meente fuldkomment tydeligt at kunne erkjende som
et Iresidet Prisma med tresidet Tilspidsning. Og hvorledes vilde vel Hypothesen om en
Indbringelse udvendigt fra stemme med det Faclum, at jeg hos et ikke ubetydeligt Antal
Yngel af Pagurus pubescens (neppe to Linier lange og altsaa næsten nyfôdte) uden Und-
tagelse har truffet Sækkene allerede forsynede med deres Stenlegemer (Tab. V, fig. 19, a)?
Hypothesen om en Indbringelse udvendigt fra er efter min Overtydning uholdbar i alle

1) Naar Farre kalder dem ,silicious sand" eller betragter dem som kvartsagtige, råber han, at han ikke
har anvendt Presning af dem under Microscopet; den Lethed, hvormed de stedse lade sig knuse i
mangfoldige Smaastykker uden at ridse Glaspladerne, synes mig allerede tilstrækkeligt at vise, at de
ikke ere kvartsagtige. Naar Farre fremdeles angiver deres störste Gjennemsnit til kun „4, Tomme,
er ogsaa dette urigtigt; enkelte idetmindste have fuldkommen det dobbelte Gjennemsnit, og selv hos
vor almindelige Reie kunne de tildeels sees med det blotte Oie af den, der forud er bekjendt med
deres Beliggenhed og Udseende.

37%

292

Retninger. Paa den anden Side vil det Raisonnement, hvorved Siebold söger at godtgjåre,
at Sækkene i de nederste Föleres Rod ere Hôresække, uagtet de ingen Otolither besidde,
ikke forekomme mig lilfredsstillende. „Om ogsaa Otolitherne mangle”, siger han. „saa ere
dog paa den anden Side Hovedreqvisiterne for et Höreorgan tilstede, da et Cavum tym-
pani, ved hvis Indgang en Trommehud er udspændt, hos de anförte Dekapoder kan efter-
vises, og fremfor Alt en med Nerveudbredelser forsynet Héreblere*. Idet Stebold her
giver Slip paa Ololitherne som afgjörende Kjendetegn for et Höreredskab, synes han mig
at forlade den sikkre Grund og give Plads for hvilkensomhelst Vilkaarlighed, saa at Red-
skaber af den forskjelligste Bestemmelse efter tilfældige Ligheder ville kunne udtydes som
Höreredskaber. Da Redskaberne i de överste Föleres Rod, ligesaa vel som de i de
nederste anbragte, frembyde en innerveret Sæk og et Slags Trommehud eller rettere Fenestra
ovalis'), men desuden besidde uomtvistelige Otolither, er det idetmindste for mig en af-
gjort Sag, at Hörelsen hos Dekapoderne har sit regelmæssige Sæde i de överste Fölere.
Men fra det regelmæssige Forhold skal jeg nu gaae over til et uregelmæssigt.

Hos Slægten Mysis, ligesom hos adskillige nærstaaende Slægter, der tilsammen
udgjöre en meget naturlig lille Familie”), forekommer i de yderste Halevedhængs indre
Aare ved Roden el Redskab, der har en saadan Störrelse og som viser sig saa tydeligt
gjennem de ydre Bedækninger (Tab. V, fig. 21, x), at man næsten maatte være berelliget
til at antage, at Enhver, som spécielt har undersågt en eller anden Mysisart, ikke kan
have undgaaet at bemærke det. Naar man desuagtet hos de fleste Forfattere forgjæves
söger Underretning om det, er det formodentlig, fordi de ikke have troet sig istand til at
forklare dets Betydning, og som Fålge deraf have anseet det for sikkrest, indtil videre at
forbigaae det med Taushed. — Hverken Otto Fabricius, O. Fr. Müller, J. V. Thompson,
Milne-Edwards eller Rathke, som alle have beskjeftiget sig med Mysis-Slægten, beråre
det. At Thompson imidlertid har seet det, antyder en af hans Afbildninger. Dana, hos
hvem jeg med et Par Ord finder det omtalt (Wilkes expedition, Crustacea), kalder det en
Kirtel (gland), uden nærmere Forklaring eller Begrundelse. Hvor vidt forskjelligt det
er fra alle Kirtler, egentlige og uegentlige, aabne eller lukkede, fremgaaer af det Föl-
gende. Frey derimod har i et academisk Skrift, „de anatomia Mysidis* (1846), ikke blot
beskrevet delte Redskab, men fårst udtalt den Formodning, at det maaskee kunde være et
Höreredskab°), hvilken Formodning imidlertid tilbagevises af Siebold (I. c. S. 443, Anm.),

1) Overhovedet synes i og for sig en Trommehule og en Trommehud at maatte betragtes som meget
suspecte hos Kræbsdyrene, da disse Dele af Håreredskabet allerede savnes hos de laveste Hvirveldyr,
Fiskene, og selv hos nogle blandt Reptilerne, som staae disse nærmest.

2) Promysis Dana, Macromysis Whitte, Siriella Dana, Onychomysis Kr. n. gen., Scleromysis Kr. n. gen.

3) Frey opstiller egentlig en dobbelt Hypothese; han sammenligner dette Redskab med de saakaldte

293

deels fordi han finder Otolithens Form usædvanlig, deels fordi Frey ikke har kunnet paavise
nogen lil Redskabet gaaende Nerve. Leuchart erklærer det derimod (i Arch. f. Naturg. |. s.
c. S. 354) afgjort for Hôreredskab. Selv har jeg vel længe kjendt dette Redskab, men
det er forst nylig, at jeg, uafhængig af Andres Undersôgelse, er kommen til en, som jeg
antager, begrundet og idetmindste mig selv tilfredsstillende Mening om det.

Efterat jeg ved den specielle Undersågelse af et ret betydeligt Antal Sergestes-
Arter samt adskillige Arter af Leucifer var bleven ret fortrolig med Beskaffenheden af det
hos disse Kræbsdyr i de överste Föleres Rod anbragte Höreredskab, kunde jeg ikke vægre mig
ved, hos Slægten Mysis, hvor jeg intet andet Sted var istand til at opdage Spor af et Höre-
redskab, at anerkjende de paapegede, bagest i Halen anbragte, Redskaber for Höreorga-
ner, hvor mange Betænkeligheder end det Uhårte af Orers Beliggenhed i Halen kunde
vække mod en saadan Antagelse. Men i deres övrige Beskaffenhed stemme de saa ganske
overeens med Håreredskaberne hos Sergestes og Leucifer, at man ikke let kan skille dem
fra disse; de bestaae af en stor Hudsæk, opfyldt af en vandklar Vædske og en stor, hvid,
" fladtrykt- kugledannet Otolith; paa Grund af sin Størrelse giver Sækken de paagjældende
Aarers Roddeel altid en Udvidelse, som de nærstaaende Slægter, der mangle saadanne
Redskaber, ikke vise. Otolithens Haardhed, Sprödhed!) og övrige Egenskaber hæve al
Tvivl om dens Natur, og at en stor Nervemasse trænger ind til Sækken fra det ganske
ner ved denne liggende sidste Bugganglion°), iagttages uden al Vanskelighed. De to nyligt
omtalte, af Siebold fremsatte Betænkeligheder; Formens Mangel af Forbindelse med andre
Kræbsdyr og Savnet af en Nerve, ere, som jeg mener, aldeles hævede. Og det fore-
kommer mig derfor, at man kun har lo Alternativer at vælge imellem; enten maa man
indrömme, at disse hos Slægten Mysis og flere nærstaaende Slægter i de ydre Haleved-
hængs indre Aare forekommende Redskaber ere Hôreorganer, ligesaa godt som de ganske
lignende hos Sergestes 0.s.v., eller, dersom man forkaster dette, saa kan man heller. ikke
give dem denne Betydning hos Sergestes, Leucifer og andre Kræbsdyr, ja maa endog
negte deres Berettigelse til at gjælde for saadanne hos de mange Blöddyr, hvor lignende
ere efterviste og almindeligt erklærede for Hôreredskaber. Men, da den usædvanlige Be-
liggenhed, siden man hos adskillige Insekter kjender abnormt anbragte Höreredskaber, ikke

Kræbseüine eller Kræbsestene i Kræbsens Mave og med et Höreredskab, og erklærer sig ikke ganske
algjörende for nogen af disse Meninger, men synes dog meest tilbåielig for den sidste. I et det föl-
gende Aar (1847) i Forening med Leuckart udgivet Skrift (Beitråge z. Kenntn. wirbelloser Thiere) ere
Undersågelserne over Mysis paany optagne.

1) Afbildningen Tab. V, fig. 21, x fremstiller Otolithen saaledes, som den efter en stærkere Presning viser
sig: deelt i fire omtrent ligestore Stykker.

2) Dette Ganglion har, som bekjendt, en betydelig Stårrelse hos Reierne, idet det ofte er fuldt saa stort
som det forreste Ganglion, hvilket man pleier at kalde Hjernen. Ogsaa maa det vel antages at bestaae
af to sammensmeltede Ganglier (for sjette og syvende Bugring).

294

synes mig at kunne betragtes som en afgjörende, ja ikke engang som en meget betydningsfuld
Indvending mod den förste Anskuelse, giver jeg for min Deel denne ubetinget Fortrinet.
Men, idet jeg saaledes med Hensyn til Mysiderne ikke betænker mig paa at ved-
kjende mig en bestemt Mening, maa jeg derimod, hvad en Række hos Slægten Thysano-
poda forekommende Sandse-Organer (?) angaaer, for Tiden indskrænke mig til Tvivl og
Famlen. Forgjæves vil man hos denne, i flere organiske Forhold eiendommelige Slægt,
söge Hôreredskaber i Fölernes Rod, saavel de överstes som de nederstes. Da man i
Systemet pleier at slille Thysanopoda ved Siden af Mysis, kunde let den Formodning op-
staae, at disse Slegler maatte have Höreredskaberne anbragte paa samme Sted; men der
findes Intet i Halevedhængene hos Thysanopoda, der i fjerneste Maade minder om de hos
Mysis saa let iagttagelige Legemer. Endelig har jeg gjennemsögt den forreste Deel af
Cephalothorax, uden at have været istand lil at opdage Noget, der syntes mig at kunne sam-
menlignes med et Höreorgan. Derimod træffer man længere tilbage i Cephalothorax og i
de fire förste Haleringe”) et Antal kugledannede Redskaber (otte), der have en saadan
Størrelse, at de fuldkomment vel kunne secs med det blotte Öie; der ligge saa yderligt, blot
bedækkede af den tynde Hudbeklædning, at de endog uden Dissection beqvemt kunne iagttages ;
der endelig hos det i Spiritus opbevarede Dyr ligesaagodt som hos det levende tiltrække
Opmærksomheden ved en fra de omgivende Dele forskjellig Farve. Fortjenesten af at
bemærke dem er altsaa just ikke slor; at udrede deres temmelig complicerede Bygning
og godigjôre deres physiologiske Rolle, synes vistnok langt vanskeligere. Hvad nu först
det Specielle angaaende deres Beliggenhed vedkommer, saa er det fårste Par anbragt i
andet Par Brystfådders Rodled, tæt op paa Siderne af Bugnervesnoren (fig. 24, x); det
andet Par findes i det rudimentaire syvende Fodpars Rodled (fig. 24, x‘). De fölgende fire
ere ikke ordnede parvis, men i en enkelt Længderække langs Bugfladens Middellinie; den
femte Kugle (fig. 24, x°) mod Enden af förste Halering; den sjette (fig. 24, x°) mod Enden
af anden, den syvende (fig. 24, x‘) mod Enden af tredie, den ottende (fig. 24, x°) mod
Enden af fjerde, alle midt imellem eller ganske ubetydeligt foran de respective Svömme-
födders Insertion. Og alle disse fire sidste optages i Udhulinger af Bugnervesnorens
Ganglier, eller ligge ligesom halvt skjulte i disse. Det er denne inderlige Forbindelse med
Nervesystemet, der synes at kunne tjene til Stôtte for den Anskuelse, at de paagjældende
Organer maae være Sandseorganer. Hvad deres Bygning angaaer, saa mener jeg, efter
endeel forgjæves Forsôg, endelig at have opnaaet en temmelig paalidelig Forestilling om
denne i Almindelighed. Hvert af disse kugledannede Redskaber bestaaer af og deles let ;

1) Tab. V, fig. 24 fremstiller Thysanopoda inermis Kr. fra Bugfladen, dog saaledes, at den forreste Deel
af Cefalothorax med Öine, Fölere og Munddele ere bortfjernede.

295

to Halvkugler, en överste og en nederste. Den överste bestaaer atter af to Stykker, et
ydre, i Bugnervesnorens Masse fast indfalset, skaaldannet Hylster, i hvis nedadvendte Ud-
huling et halvkugledannet eller svagt nyredannet, noget klart og opaliserende Legeme op-
tages. Den nedre Halvkugle er ligeledes sammensat af to Dele, en kugledannet eller dog
meget tykt lindsedannet, klar og glindsende, hvilken tet omslultes af en mörkere, tem-
melig bred Ring. Alle disse Dele ere meget faste, seige og elastiske, saa at de kunne
underkastes en betydelig Presning, uden at beskadiges eller tabe deres Form. Imidlertid
forekomme de mig alle fire at være forskjellige i Structur; det skaalformige Hylster synes
dannet af concentriske Ringe; det halvkugledannede Legeme af tæt sammenpakkede, paral-
lele Trevler, hvis Retning fålger Halvkuglens kortere Gjennemsnit; det kugledannede
Legeme har jeg fundet aldeles strukturlåst, hvorimod Ringen sammensættes af Trevler, der
ligesom ere filtede i hverandre. Dersom man vil indrömme, at disse Redskaber kunne
være Sandseredskaber, bliver det imidlertid at udfinde, hvilken Sands de med størst Rime-
lighed skulle henföres under. At betragte dem som Öine synes man ikke berettiget til,
ikke just fordi Slægten Thysanopoda har to store sammensalte Öine paa sædvanligt Sted,
eller fordi deres Beliggenhed vilde være meget abnorm; men især fordi de ganske savne
Pigment. Til Lugtesandsen forbyder deres Bygning aldeles at henfåre dem. Det staaer
altsaa kun tilbage at forsöge, hvorvidt de lade sig bringe ind under Kategorien af Höre-
redskaber; her har vistnok deres Stilling paa Bugfladen og deres umiddelbare Indplantning
i Ganglierne ikke faa Paralleler blandt Blåddyrene, og de savne ikke Legemer, der maaskee
kunne være at betragte som Otolither; men deres Tal er aldeles usædvanligt for Höre-
redskabet, og del vil idetmindste for Tiden være meget vanskeligt at bringe Formen i
Forbindelse med nogen anden bekjendt Form af Håreredskaber hos de lavere Dyr. Jeg
maa saaledes lade Spörgsmaalet henstaae ganske svævende, samt nôies med at have hen-
vendt Opmærksomheden paa det og at have anbefalet det til Andres nærmere Under-
sögelse.!)

1) Blot endnu den Bemærkning skal jeg tilföie, at Thysanopoderne höre til de lysende Havdyr. Man har
altsaa altid den Udvei aaben, at erklære de ovennævnte gaadefulde Redskaber for lysfrembringende,
hvorved man, da Betingelserne for et saadant Redskab endnu ere saa lidet bekjendte, maaskee ikke
vil være meget udsat for Modsigelse eller Gjendrivelse.

296

Tavlernes Forklaring.

{ste Tavle, Fig. 1,a—v. Sergestes Frisii.

Fig. 1, a. Sergestes Frisii 3, omtrent to Gange forstör-

ret (i Gjennemsnit, som altid i de fålgende Angi-
velser).

1, b. Oiet hos et ungt Exemplar. b' Öiet af et
fuldvoxent Exemplar (ti Gange forst.).

1, c. De överste Fölere hos Hannen, omtrent 12
Gange forst.; æ det gjennemskinnende Hörered-
skab; y Bisvöben med dens Krog 3; 2' Spidsen
af Krogen stærkere forstôrret; æ anomal Adskil-
lelse af sidste Leds Roddel; c' en Deel af Hunnens
överste Fölere (omtrent otte Gange forstårret).

1, d. Roddelen af de nederste Fålere med det
bladdannede Vedhæng (8 Gange forst.).

1,e. Overlæben, seet nedenfra (eller, naar Dyret
tænkes liggende paa Rygfladen, lige ovenfra).

— 1, f. Kindbakken med dens treleddede Palpe (x),
seet fra Siden, omtrent 14 Gange forst.; f' begge
Kindbakkernes forreste eller udadvendte, brede,
firetandede Rand, fremstillet som den visér sig i
naturlig Stilling, naar Dyret sees fra Undersiden.
— 1,g. Förste Kjæbepar, 20 Gange forst.: æ den
egentlige Kjæbe, y Famleren, 3 Svöben.

1, h. Andet Kjæbepar, 16 Gange forstérret: æ,y,%
Kjæbedelen, æ Famleren, ö Svöben.

1,i. Underleben (circa 7 Gange forst.).

— 1, k. Förste Par Kjæbefôdder (c. 14 Gange forst.);
v, z, y Kjæbedelen, z Famleren, @ Svöben, à den
rudimentaire Gjælle.

1, 1. Andet Par Kjæbefüdder, omtr. 10 Gange forst
— 1, m. Tredie Par Kjæbefôdder, 14 Gange forst.

1, n. Første Par Brystfüdder, omtr. 20 Gange forst.
1, 0. AndetPar Brystfödder, omtr. 20 Gange forst.;
o' Saxen af dette Fodpar, stærkt forstörret; o“ dets
Gjælle, udbredet for at vise Bygningen.

— 1,p. Fjerde Par Brystfödder, 15 Gange forst.; p'
femte Par Brystfödder, 18 Gange forst.; p“ fjerde
Fodpars Gjælle i naturlig Stilling.

= 1;

Explicatio tabularum.

Tabula Im, Fig. 1, a—v. Sergestes Frisii.

Fig. 1, a. Sergestes Frisii G; magnitudo duplo ferme

naturali major (diametraliter, ut in posterum sem-
per, ubi magnitudo commoratur).

— 1,6. Oculus junioris animalis; 5‘ oculus animalis

adulti (uterque decies auctus).

— 1,c. Antenna maris superior, duodecies aucta;

æ organum auditus per integumata articuli pedun-
culi basalis tralucens; y flagellum appendiculare
cum hamulo 3; z! apex hujus hamuli auctior; æ
divisio partis articuli tertii basalis anomala; c' pars
antennæ femine superioris, octies ferme aucta.

— 1, d. Pars antennæ inferioris basalis cum appen-

dici foliiformi, octies ferme aucta.

— 1, e. Labium superius, ab inferiore parte exhibitum.
— 1, f. Mandibula cum palpo triarticulato (x) a latere

exhibita, 14 ferme aucta; f" margo utriusque man-
dibulæ anterior vel exterior, quadridentata, in|situ
exhibita naturali, ut apparent, si ab inferiore parte
animalculum examines,

Maxilla prioris paris, 20ies circiter aucta; æ
maxilla propria, y palpus, s flagellum.

— 1,h. Maxilla posterioris paris, 16ies cire. aucta:

x, y, 2 pars maxillaris, @ palpus, 6 flagellum.

— 1,i. Labium inferius, septies ferme auctum.
— 1,k. Pes maxillaris primi paris, 14ies circt. auctus:

v, æ, y pars maxillaris, 3 palpus, @ flagellum, 6
branchia rudimentaria.

— 1,1. Pes maxillaris secundi paris, decies circiter

auctus.

— 1, m. Pes maxillaris tertii paris, 14ies circt. auctus.
— 1, n. Pes thoracicus primi paris, 20ies circt. auctus.
— 1,0. Pes thoracicus seeundi paris, 20ïes circt. auc-

tus; o' chela hujus pedis multo auctior; o“ branchia
hujus pedis explicata, ut structura ejus appareat.

— 1, p. Pes thoracicus quarti paris, 15ies ciret. auc-

tus; p' pes quinti paris thoracicus, 18ies auctus
p“ branchia pedis quarti, situ naturali exhibita.

297

Fig. 1, g. Förste Par Bugfödder hos Hannen; g' det | Fig. 1, q. Pes abdominalis primi paris maris, decies
mellem disse Födder udspændte eiendommelige auctus; g' appendix pedum abd. primi paris pecu-
Vedhæng, begge omtrent 10 Gange forst.; g” en liaris, eadem magnitudine; g“ seta hujus pedis
Fjerbörste af dette Fodpar, stærkere forstørret. auctior.

— 1,r. Hannens andet Par Bugfödder, 12 Gange — 1,r. Pes abdominalis secundi paris maris, 12ies
forst.; x dette Fodpars Vedhæng. ferme auctus; x appendix hujus pedis maribus

— 1, s. Tredie Par Bugfödder, 7 Gange forst. peculiaris. |

— 1, t. Femte Par Bugfödder, 10 Gange forst. — 1,5. Pes abdominalis tertii paris, septies auctus.

— 1, u. Detmellemste Halevedhæng ovenfra, 10 Gge. — 1,t. Pes abdominalis quinti paris, decies auctus.
forst.; u!Spidsen af dette Vedhæng, stærkere forst. — 1, u. Appendix caudalis intermedia, desuper exhi-

— 1, v. De ydre Halevedhæng eller sjette Par Bug- bita, 10ies circiter aucta; « apex hujus appendicis
födder, omtrent 8 Gange forst.; « den inderste auctior.

Aare; y den yderste Aare; 3 dennes Randtorn. — 1, v. Appendix caudalis lateralis, a parte superiori
visa, 8ies ferme aucta; æ remus interior; y remus
exterior; 3 aculeus hujus remi marginalis.

2den Tavle, Fig. 2, a—l. Sergestes cornutus. | Table Il**, Fig. 2; a—l. Sergestes cornutus.

Fig. 3, a—g. Sergestes Rinkii. Fig. 3, a—g. Sergestes Rinkü.

Fig. 2, a. S. cornulus (3 Gange forstörret) seet fra | Fig. 2, a. S. cornutus © a latere dextro exhibitus, ter
höire Side. ferme auclus.

— 2, b. Üiet, med Pandehornet, for at vise deres — 2,6. Oculus cum cornu frontali (14ies cire. auctus),
indbyrdes Forhold, 14 Gange forstörret; b' Oiet ut proportio eorum evidentior appareat. 5‘ Oculus
noget stærkere forstérret. auctior.

— 2, c. Den överste Föler hos G, seet nedenfra, 12 — 2, c. Antenna maris superior, duodecies aucta, a
Gange forst.; æ Héresekken, y Bisvöben med dens parte inferioriexhibita; æ instrumentum auditus; y
Griberedskab; c' Hannens særegne Griberedskab, flagellum appendiculare cum instrumento prensorio;
stærkere forstérret; c“ Skaftets Rodled med Höre- c'instrumentum hoc prensorium auctius; ec” articulus
redskabet, seet ovenfra og stærkere forstôrret. ce!“ pedunculi basalis, auctior, a parte superiori exhibi-
Hunnens överste Föler, omtrent 12 Gange forst. tus. ec Antenna feminæ superior, 12ies circ, ducta.

— 2,d. Den nederste Fölers Skaft tilligemed det — 2, d. Pars basalis antennarum inferiorum cum ap-
bladdannede Vedhæng, omtrent 7 Gange forstérret. pendice foliiformi, septies circiter aucta.

— 2, e. Andet Par Kjebefédder, omtrent 12 Gange — 2, e. Pes maxillaris secundi paris, duodecies ferme
forstôrret; e' et Par af de saugtaggede Börster auctus. e' Aculei duo serrati penultimi hujus
eller Torne paa dette Redskabs næstsidste Led, pedis artieuli, auctiores.
stærkere forstörret. — 2, f. Pes thoracicus secundi paris, decies auclus.

— 2, f. Andet Par Brystfödder, omtr. 10 Gange forst. — 2, 9. Pes thoracicus tertii paris, decies circiter

— 2, g. Tredie Par Brystfédder, omtrent 10 Gange auctus.
forstörret. — 2, h. Quatuor ultimi pedis thoracici quarti arti-

— 2, h. Fjerde Par Brystfödders fire sidste Led (om- culi, 20ies ferme aucti.
trent 20 Gange forstörrede). — 2,i. Pedes abdominales primi paris maris cum

— 2,i. Hannens förste Par Bugfödder med disses peculiari horum pedum appendice, 12ies circiter
eiendommelige Vedhæng (circa 12 Gange forst.); aucti; æ lamina cincinnisera; y margo inferior
æ den krilleberende Plade; y Bughuden mellem abdominis inter hos pedes. © Pars marginis lamine
disse Födder. 2 Randen af den krölleberende cincinnigeræ auctior.

Plade, stærkere forstörret. — 2, k. Pes abdominalis quinti paris, 12ies circ.

— 2, k. Femte Par Bugfödder (cre. 12 Gange forst.). auctus.

— 2,1. Halevedhængene (crc. 10 Gange forstérrede) ; — 2,1. Appendices caudales decies cire. aucte; x
x det mellemste, y det yderstes indre Aare, x det intermedia; y remus interior appendicis lateralis;
yderstes ydre Aare med Randtornen (æ). 3 remus exterior cum aculeo marginali (æ).

Fig. 3, a. Sergestes Rinkii © (omtrent 12 Gange for- | Fig.3, a. S. Rinkii 9 a latere dextro, 12ies circiter
störret). auctus.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem Afd. 4 Bind. 38

Fig.

gaie

Fig.

298

3, b. Oiet (circa 25 Gange forstörret), seet fra
Siden.

3, c. En Deel af Fölerne (circa 10 Gange forstör-
ret); æ, y, 2 de överste Föleres Roddeel med
Bisvöben (y) og Svöbens förste Led, samt det
eiendommelige Vedhæng (z); æ det sidste Led af
de nederste Föleres Skaft; ö det bladdannede
Vedhæng.

3, c'. Andet Par Kjæbefådder, cre. 25 Gange for-
stôrret.

3, d. Andet Par Brystfödder (cre. 20 Gange for-
störret); d' Saxen, stærkere forstörret.

3,e. Tredie Par Brystfödder (ere. 20 Gange for-
stürret).

3, f. Fjerde Par Brystfödder (cre. 40 Gange for-
störret).

3, 9. Mellemste Halevedheng (ere. 25 Gange for-
störret).

Tavle, Fig. 4, a—e. Sergestes corniculum.
Fig. 5, a—f. Sergestes oculatus. Fig. 6,
a—e. Sergestes armatus. Fig. da a—g.
Sergestes arcticus. Fig.8,a—e. Sergestes
ancylops.

4, a. Sergestes corniculum, 9, fra Siden, henimod

7 Gange lorstörret.

4, b. Üiet fra Siden, b' Öiet ovenfra; begge om-
trent 20 Gange forstörrede,

4, c. De överste Föleres Skaft, omtrent 15 Gange

forstérret.

4, d. De nederste Féleres Skaft med det blad-
dannede Vedhæng, omtrent 16 Gange forstørret,

4, e. Den forreste Deel af Rygskjoldet med Pan-
dehorn og Sidetorn, omtrent 20 Gange forstörret.

. 5, a. Sergestes oculatus, 9, fra Siden, fem Gange

forstörret.

5, b. Öiet fra Siden; b' Oiet nedenfra, begge omtr.
24 Gange forstörrede,

5, c. De överste Föleres Skaft med Bisvöben og
Svöbens Rod, ere, 24 Gange forstérret; æ Hüre-
redskabet.

5, d. De nederste Föleres Skaft med det blad-
dannede Vedhæng, omtrent 24 Gange forstôrret.
5,e. Femte Par Brystfödder, omtrent 36 Gange
forstörret.

5, f. Det yderste Halevedhængs Roddeel og ydre
Aare, 15 Gange forstérrede.

6, a. Sergestes armatus, 9, fra Siden, cre. 6 Gange
forstörret.

6, b. Öiet, seet ovenfra (crc. 9 Gange forstørret).

Fig

. 3, b. Oculus, 25ies cire. auctus, a latere exhi-
bitus.

3, c. Pars antennarum, decies circiter aucta; x, y,3
pars basalis antennarum superiorum cum flagello
appendiculari (y) primisque flagelli proprii articu-
lis appendiceque peculiari (z); æ ultimus pedun-
euli antennarum inferiorum articulus; ö appendix
ejus foliiformis.

3, c'. Pes maxillaris secundi paris, 25ies ferme
auctus,

3, d. Secundum pedum thoracicorum par, 20ies
circiter auctum; d' chela ejus auctior.

3, e. Tertium pedum thoracicorum par, 20ies cire.
auctum.

3, f. Quartum pedum thoracicorum par, 40ies cire.
auctum.

3, 9. Appendix caudalis intermedia, 25ies cire.
aucta.

Tab. Il, Fig. 4, a—e. Sergestes corniculum.

Fig. 5, a—f. Sergestes oculatus. Fig. 6,
a—e. Sergestes armatus. Fig. 7, a—g.
Sergestes arcticus. Fig.8,a—e. Sergestes
ancylops.

Fig. 4 a. Sergestes corniculum, 9, a latere dextro, Ties

ferme auctus.

4, b. Oculus a latere, 20ies cire. auctus; 6' idem
a parte superiori visus,

4, c, Pedunculus antennarum superiorum, 15ies
circiter auctus.

4, d. Peduneulus antennarum inferiorum cum ap-
pendice foliiformi, 16ies ferme auctus.

4, e. Anterior sculi dorsalis pars cum cornu fron-
tali aculeoque laterali, 20ies circiter aucta.

ig. 5, a. Sergestes oculatus, 9, a latere sinistro, quin-

quies auclus.

5, b. Oculus a latere, 24ies ferme auctus; b' ocu-
lus ab inferiori parte visus,

5, c. Pedunculus antennarum superiorum cum fla-
gello appendiculari basique flagelli, 24ies ferme
auctus ; æ organum auditus.

5, d. Pedunculus antennarnm inferiorum cum ap-
pendice foliiformi, 24ies cire, auctus.

5, e. Pes thoracicus quintus, 36ies circiter auctus.

— 5, f. Pars basalis (x) et remus exterior (y) appen-

Fia,

dicis caudalis lateralis, 15ies aucta.
. 6, a. Sergestes armatus, ©, a latere dextro, sexies
ferme auctus.

— 6,6. Oculus a parte superiori exhibitus, 9ies circ.

auctus.

Fig. 6, c. De överste Föleres Skaft (cre. 20 Gange for-
störret).

— 6, d. De nederste Föleres Skaft og bladdannede
Vedhæng (cre. 12 Gange forstérret).

— 6,e. De yderste Halevedhængs ydre Aare (crc. 12
Gange forstôrret).

Fig. 7, a. Sergestes arcticus. Hannens överste Fölers
Skaft med en Deel af Svöben, samt Bisvöben (sex
Gange forstörret), fremstillet nedenfra.

— 7,a'. Bisvöben med dens Griberedskab særkilt,
stærkere forstörret.

— 7.b. Kindbakken med Famler (12 Gange forst.),
sect fra den indre Side; æ den forreste hornagtige
Deel med Tyggeknuden (y); z den bageste hud-
agtige Deel, som danner den Hule, hvori Tygge-
musklerne optages; æ Famleren.

— 7, c. Andet Par Kjæber (12 Gange forstörret) ;
x,y, 2 den egentlige Kjæbedeel, æ Famleren, 6
Svüben.

— 7, d. Förste Par Kjæbefüdder (ere. 20 Gange for-
störret); v, æ, y den egentlige Kjæbedeel, 3 Fam-
leren, æ Svöben, ö den rudimentaire Gjælle.

— 7,e. Enden af andet Par Kjæbefüdder (12 Gange
forstørret).

— 7, f. Gjællen af andet Par Kjæbefådder (x), seet
fra den indre Side, af fårste Par Brystfådder (y),
ligeledes fra den indre Side, og af andet Par
Brystfådder (z), seet udvendigt fra.

— 7, 9. Bugnervesnoren.

Fig. 8, a. Sergestes ancylops, 9, seet fra höire Side
(omtrent 8 Gange forstürret).

— 8, b. Rygskjoldet ovenfra med Oinene (8 Gange
forstürret).

— 8, c. Öiet særskilt, stærkere forstörret.

— 8, d. De överste Föleres Skaft (cre, 16 Gange
forstôrret).

— 8, e. De nederste Féleres Skaft og bladdannede
Vedhæng (crc. 10 Gange forstörret).

4! Tavle, Fig. 9, a—k. Sergestes Edwardsii.
Fig. 10, a—f. Sergestes obesus. Fig. 11,
a—b. Sergestes tenuiremis. Fig.12, a—g.
Sergestes serrulatus.

Fig. 9, a. Sergestes Edwardsii, 9, seet fra Siden (om-
trent 6 Gange forstörret) med en halvt nedslugt
Leueifer i Munden (x).

— 9,6. Üiet, seet fra Siden (cre. 20 Gange forst.).
b'. Det samme seet ovenfra.

— 9, ce. Skaftet af Hunnens överste Föler med Bi-

svöben og Svöbens Rod (ere. 12 Gange forstårret).

Fig. 6, c. Pedunculus antennarum superiorum, 20tes
circiter auctus.

— 6, d. Pedunculus antennarum inferiorum cum ap-
pendice foliiformi, duodecies circiter auctus.

— 6, e. Remus appendicum caudalium lateralium
exterior, 12ies cire. auctus.

Fig. 7, a. Sergestes arcticus. Pedunculus antennæ su-
perioris maris, a parte inferiori exhibitus cum parte
flagelli, flagelloque appendiculari, sexies auctus.

— 7, a‘. Flagellum appendiculare cum instrumento
prensorio, seorsum et auctius.

— 7, 6. Mandibula cum palpo, 12ies aucta, a latere
interiori exhibita; 2 pars anterior mandibule cor-
nea cum tuberculo molari (y); 3 pars posterior
cutacea cavum ad musculos recipiendos efficiens;
@ palpus,

— 7, c. Maxilla posterioris paris, 12ies aucta; x, y, 3
pars maxillaris, @ palpus, à flagellum.

— 7, d. Pes maxillaris primi paris, 20ies cireiter auc-
tus; v, 2, y pars maxillaris propria; 2 palpus, @
flagellum, 6 branchia rudimentaria.

— 7, e. Duo ultimi pedis maxillaris secundi articuli,
12ies aucti,

— 7,f. Branchia secundi pedis maxillaris (x) a latere
interiori exhibita, ut etiam branchia primi pedis
thoracici (y); branchia vero secundi pedis thora-
cici (z) a latere exteriori exhibita.

— 7, g. Chorda abdominalis nervea.

Fig. 8, a. Sergestes ancylops, 9, a latere dextro exhi-
bitus, octies ferme auctus.

— 8, b. Scutum dorsale cum oculis, oclies auctum.

— 8, ce. Oculus seorsum, auctius.

— 8, d. Pedunculus antennarum superiorum, 16ies
circiter auctus.

— 8,e. Pedunculus antennarum inferiorum cum ap-
pendice foliiformi, decies ferme auctus.

Tab. IV, Fig. 9, a—k. Sergestes Edwardsii.
Fig. 10, a—f. Sergestes obesus. Fig. 11,
a— b. Sergestes tenuiremis. Fig.12, a—g.
Sergestes serrulatus.

Fig. 9, a. Sergestes Edwardsii, 9, a latere sinistro ex-
hibitus (sexies ferme auctus), cum Leucifero ex
faucibus dimidia parte prominente (x).

— 9, 6. Oculus a latere exhibitus, 20ies cire. auctus.
b' Idem a parte superiori visus.

— 9, c. Pedunculus antennæ superioris feminæ cum

basi flagelli flagelloque appendiculari (12ies ferme

38%

Fig.

300

c' Skaftet af Hannens üverste Füler med Bisvöbe
0.5.v. I begge Figurer angiver x Höreredskabet,
y Svöbens Rod, x Bisvöben.

9, d. De nederste Füleres Skaft og bladdannede
Vedhæng (cre. 16 Gange forstörret). Fra Enden
af Skaftets sidste Led udgaaer, istedetfor den tabte
Svöbe, en eiendommelig, i Spiral rullet, parasitisk
Udvæxt.

9, e. Den forreste Deel af Rygskjoldet hos en
Varietet, udmærket ved Pandehornets lidt tydeli-
gere Udvikling (omtrent 8 Gange forstörret).

9, f. Første Par Brystfödder (omtrent 12 Gange
forstörret), æ Rodtornen, y det eiendommelige
Griberedskab. f'Griberedskabet stærkere forstör-
ret. f" En af dets Torne fra femte Led (æ) og en
fra sjette Led (6) endnu stærkere forstörrede.

9, g. Andet Par Brystfådder (omtrent 12 Gange
forstörret) med Gjællebusk (z); æ Rodtornen og
(y) Rodknuden paa tredie Led. g' Saxen stærkere
forstørret.

9, h. Hannens förste Bugfod med Generations-
vedhænget (x), omtrent 14 Gange forstårret.

9, i. Hannens anden Bugfod, omtrent 14 Gange
forstôrret; æ Generationsvedhænget.

9, k. Halevedhængene (omtrent 14 Gange forst.);
y det mellemste, x Roddelen af det yderste, æ del-
tes indre Aare, ö den ydre Aare.

. 10, a. Sergestes obesus. Öiet, seet fra Siden, om-

trent 20 Gange forstôrret.

10, b. Förste Fölerpars Skaft.

10, c. Förste (x) og andet (6) Par Kjæbefüdder,
omtrent 20 Gange forstörrede. y Kjæbedelen af
förste Par; 3 sammes Famler og (æ) Svöbe.

10, d. Tredie Par Kjæbefüdder, omtrens 15 Gange
forstürret.

10, e. Fjerde Par Brystfödder, 15 Gange forst.
10, f. Halens 6te (x) og 7de (y) Ring med 6te Par
(z) Bugfödder, omtrent 10 Gange forst.

11, a. Sergestes tenuiremis, 9, seet fra Siden (om-
trent sex Gange forstôrret).

11, b. Andet Par Brystfüdders to sidste Led, 25
Gange forstorret.

12, a. Sergestes serrulatus. Rygskjoldet, seet
ovenfra, 8 Gange forstörret.

12, b. De överste Föleres Skaft (12 Gange forst.)
med Hannens Bisvöbe (x). 0! Bisvöben særskilt
og stærkere forstörret.

12, c. De nederse Föleres Skaft og bladdannede
Vedhæng, omtrent 16 Gange forstörret.

12, e. Oiet, seet ovenfra (cre. 12 Gange forst.),
med en Deel af Oienringen, for at vise den eien-
dommelige Tilheftningsmaade.

auctus). c' pedunculus antennæ superioris maris
cum flagello appendiculari etc. x organum auditus,
y flagellum, z flagellum appendiculare.

9, d. Pedunculus antennarum inferiorum cum ap-
pendice foliiformi (16ies circiter auctus). Ex apice
ultimi pedunculi articuli loco flagelli filum quod-
dam (x) prominet peculiare, in spiram convolutum
(parasiticum, ut opinor ?).

9, e. Anterior scuti dorsalis pars (Sies circ. aucta)
varietatis hujus speciei, cornu frontali nonnihilo
productiori conspicue.

9, f. Pes thoracicus primi paris, 12ies circiter auc-
tus; = aculeus basalis, y instrumentum quoddam
peculiare prensorium; f' idem instrumentum auc-
tius; f“ aculeus hujus instrumenti ex articulo
quinto (æ) et ex articulo sexto (6), adhuc auc-
tiores.

9, g. Pes thoracicus secundi paris cum branchia (z),
12ies ferme auctus; æ aculeus basalis; y tuber-
eulus articuli tertii basalis; g‘ chela magnitudine
auctior.

9, h. Pes primus abdominalis maris cum appen-
dice sexuali(x), 14ies circiter auctus.

9, i. Pes secundus abdominalis maris, 14ies circiter
auctus; æ appendix sexualis.

9, k. Appendices caudales, 14ies ferme auctæ; y
app. intermedia, 2 pars basalis app. lateralis, æ
remus hujus appendicis interior; ö remus exterior.

. 10, a. Oculus Sergestes obesi a latere exhibitus,

20ies circiter auctus.

10, b. Pedunculus antennæ superioris cum flagello
appendiculari (z) basique flagelli proprii (y), 25ies
circiter auctus; æ organum auditus.

10, c. Pes maxillaris primi (x) et secundi paris
(6), 20ies cire. aucti; y pars maxillaris primi paris;
3 palpus ejusdem; æ flagellum.

10, d. Pes maxillaris tertius, 15ies circiter auctus.
10, e. Pes thoracicus quarti paris, 15ies ferme auctus,
10, f. Sextus (x) septimusque (y) abdominis an-
nuli cum pede abdominali sexti paris (z), decies
circiter aucti.

. 11, a. Sergestes tenuiremis, Ø, a latere exhibitus

sinistro, sexies circiter auctus.
11, b. Articuli duo ultimi pedis thoracici secundi,
25ies circiter aucli.

ig. 12, a. Sergestes serrulatus. Scutum dorsale a parte

superiori visum, 8ies ferme auctum.

12, b. Pedunculus antennæ superioris maris cum
flagello appendiculari, 16ies circiter auctus; b‘
flagellum appendiculare aliquanto auctius.

12, c. Pedunculus antennæ inferioris cum appen-
dice foliiformi, 16ies circiter auctus.

301

Fig. 12, f. Andet Par Kjebefédder, 20 Gange for-
störret.

— 12, g. Halevedhengene, 8 Gange forstörrede; x
det mellemste, y det yderstes indre Aare, = dettes
ydre Aare.

— 12, g‘. Spidsen af mellemste Halevedhæng, stærkt
forstörret.

5” Tavle, Fig. 13, a—b. Sergestes brachyor-
rhos. Fig. 14, a—d. Sergestes caudatus.
Fig. 15, a—e. Sergestes laciniatus. De
évrige Figurer have for störste Delen
Dekapodernes Höreredskaber til Gjen-
stand.

. 13, a. Sergestes brachyorrhos, seet fra Siden, cre.
14 Gange forstérret.
13, b. S. brachyorrhos, seet ovenfra, med samme
Forstörrelse.
ig. 14, a. Sergestes caudatus fra Siden, erc. 8 Gange
forstürret.
14, b. En Deel af Fölerne, seet ovenfra; x de
överste Füleres Skaft med Bisvöben og Svübens
Rod, y de nederste Füleres bladdannede Vedhæng.
14, c. Öiet, fremstillet ovenfra, omtrent 15 Gange
forstørret.
14, d. Det mellemste Halevedhæng ovenfra, om-
trent 12 Gange forstörret.
ig. 15, a. Sergestes laciniatus. De nederste Fåleres
Skaft og bladdannede Vedhæng(x), crc. 20 Gange
forstørret.
15, b. Kindbakken med Palpe (x), 25 Gange for-
stôrret.
15, c. Förste Kjæbepar, cre. 50 Gange forstörret,
x den egentlige Kjæbeplade, y Famleren, 3 Svöben.
15, d. Andet Kjæbepar, cre. 35 Gange forstørret;
æ den egentlige Kjæbeplade, y Famlerens indre
Green, 3 Famlerens ydre Green, æ Svöben.
15, e. Förste Par Kjæbefôdder cre. 45 Gange for-
störret; æ de tre indre Plader eller de egentlige
Kjæbcplader, y Famleren, z Svöben.
16. De mandlige Generationsvedhæng af Sergestes
arcticus (Tab. III, fig. 7). Sammenlign Tab. I,
fig. 1, g'; Tab. II, fig. 2, i og Tab. IV, fig. 9, h.
17. Maven af Sergestes Frisii, aabnet og udbredt
for at vise dens Bevæbning: a den forreste pur-
purfarvede Deel, a‘ Spiseröret, b den bageste hvide
Deel, e Portneren, d Tarmens Begyndelse, e Ma-
vens börstebesatte Længdefolder, f Knuseredska-
berne med deres Horntænder, g et kirtelagtigt, til

Fig.

Fig. 12, e. Oculus cum portione annuli basalis a parte
superiori exhibitus (12ies ferme auctus), ut pecu-
liaris insertionis ratio appareat.

— 12, f. Pes maxillaris secundi paris, 20ies circiter
auctus.

— 12, g. Appendices caudales, 8ies ferme auctæ; x
intermedia, y remus appendieis lateralis interior,
z remus ejus exterior.

— g' Apex appendicis intermediæ magnitudine auctior.

Tab. V4, Fig. 13, a—b. Sergestes brachyor-
rhos. Fig. 14, a—d. Sergestes caudatus.
Fig.15, a—e. Sergestes laciniatus. Reli-
quæ hujus labul figure maxima ex parte
instrumenta auditus nonnullorum crusta-
ceorum monstrant.

ig. 13, a. Sergestes brachyorrhos, a latere dextro ex-
hibitus, 14ies circiter auctus.

— 13, b. Idem a parte superiori visus.

— 14, a. Sergestes caudatus, a latere sinistro exhi-
bitus, 8ies ferme auctus.

— 14, b. Pars antennarum, 15ies ferme aucta; a pe-
dunculus antennarum superiorum, y appendix folii-
formis antennarum inferiorum.

— 14, c. Oculus ejusdem, a parte superiori visus, 15ies
circiter magnitudine auctus.

— 14, d. Lamina caudalis intermedia, a parte supe-
riori visa, 12ies circiter aucta.

Fig. 15, a. Sergestes laciniatus. Pedunculus antenna-

rum inferiorum cum lamina foliiformi (x), 20ies eir-
eiter auclus.

15, 5. Mandibula ejusdem cum palpo (x), 25ies
circiter aucta.

15, c. Maxilla prioris paris ejusdem, 50ies ferme
aucta; x maxilla propria, y palpus, flagellum.
15, d. Maxilla posterioris paris ejusdem, 35ies
aucta; æ maxilla propria, y palpi ramus interior,
3 palpi ramus exterior, @ flagellum.

15, e. Pes maxillaris primus, 45ies auctus; x la-
minz tres maxillares, y palpus, 3 flagellum.

. 16. Ad Sergestem arcticum (Tab. III, fig. 7); ap-

pendix pedis primi abdominalis maris. Conf. tab. I,
fig. 1, g‘, tab. II, fig. 2, i, tab. IV, fig. 9, h.
17. Ventriculus Sergestis Frisii patefactus et ex-
pansus, ut interior ejus appareat structura; a pars
ventriculi anterior purpurea, a'oesophagus, 5 pars
posterior albida, e pylorus, d indestini pars, e
plicæ longitudinales setigeræ, f organa ventriculi
masticatoria cum denticulis corneis, g glandula ?
fibris muscularibus obducta. —

18. Anterior Phyllosomatis pars, magnitudine

Fig.

302

Tarmen heftet og med et Muskellag bedækket
Redskab.

18. Den forreste Deel af en Phyllosoma, forstörret
og presset for at vise Höreredskabernes formeent-
lige Beliggenhed: a Öiet, b överste Föler, c Roden
af de nederste Fålere, d den forreste Nervemasse
med de fra den udgaaende Grene og med Håre-
redskaberne (e).

19. De överste Fålere af en nyfödt Pagurus pu-
bescens med Hôresækken (x), hvori to klare Oto-
lither og nogle mörke Masser.

20. Den forreste Deel af Leucifer atlanticus, for-
störret: a Oiet, b den överste Föler med Höre-
redskabet (d) i Rodleddet, e Roden af den neder-
ste Föler med det bladdannede Vedhæng (c’).

21. Halevedhænget af Mysis flecuosa: a den ydre
Aare, 6 den indre Aare med Hüresækken (x) i
Roden.

22, a. Den överste Föler af Lithodes arcticus med
Höreszkken (x) i Rodleddet, lagt blot og frem-
stillet nedenfra efter Borttagelsen af de ydre Inte-
gumenter samt Muskler, Nervemasse o. s. v. 6
Rodleddet seet ovenfra for at vise Höreredskabets
ydre Fremtræden som en Svulst (x').

23. Den överste Föler af Peneus brasiliensis Kr.,
med Höreszkken (x) lagt blot og fremstillet ne-
denfra. En Deel af Otolitherne kunne skimtes
gjennem Sekkens Vægge,

24. En Deel af Thysanopoda inermis Kr. fremstillet
fra Bugfladen efter Borttagelse af Bugfödderne,
for at vise de otte problematiske, rimeligviis i
Sandsningens Tjeneste staaende Redskaber i andet
Fodpars Rodled (x), i det rudimentaire syvende
Fodpars Rodled (x'), samt i förste (x?), anden
(x?), tredie (x') og fjerde (x°) Bugring.

Fig.

aucta laminaque vitrea compressa, ut organa ap-
pareant auditoria; a oculus, b antenna superior,
c basis antennæ inferioris, d ganglion cerebrale
cum organis (ut suspicor) auditoriis (c).

19. Antenna superior Paguri pubescentis neonati,
aucta laminaque vitrea compressa; æ saccus au-
ditorius per integumenta translucens, duos conti-
nens otolithos lucidos nonnullaque corpora ob-
scuriora.

20. Pars anterior Leuciferi atlantiei aucta; a
oculus, b antenna superior cum organo auditorio,
ce antenna inferior cum appendice foliiformi (c'),
d saccus auditorius cum otolitho uno subgloboso.
21. Appendices caudales laterales Mysidis flecu-
ose magnitudine auctæ: a remus exterior, b remus
interior; æ saccus auditorius cum otolitho magno
subgloboso vel lenticulari (in quatuor per pres-
sionem laminæ vitreæ disrupto particulas).

22. a Antenna superior Lithodis arctici a parte
inferiori exhibita cum sacculo auditorio (x), inte-
gumentis, musculis nervisque remotis, ut forma
sacculi distinctior appareat. b Articulus hujus an-

tennæ basalis a parte superiori exhibita ad tumo-

rem organi auditus externum monstrandum.

23. Antenna superior Penei (brasiliensis Kr.) cum
sacculo auditorio (x) a parte inferiori exhibita,
integumentis et cet. remotis. Otolithi numerosi
per parietes sacculi partim translucent.

24. Pars Thysanopode inermis Kr. a superficie
inferiori exhibita (pedibus abdominalibus remotis),
ut organa peculiaria dubiæ functionis, sensationi
vero probabiliter inservientia, appareant. Hee
organa sedem habent in articulo basali secundi
pedis pectoralis (x), in articulo basali pedis rudi-
mentarii septimi paris (x!) inque annulo abdomi-
nali primo (x?), secundo (x*), tertio (x+), quar-
toque (x°).

Indholdsoversigt.

Side.
Histons einen ie ren ce een houle uence ig 220.
Bygningsforholdene i Almindelighed hos Slægten Sergestes 0.s.v. . . . .. 220 —234.
Cefalothorax S. 220, Rygskjold S. 221, Pandehorn ib., Öine ib., överste Fölere S. 222,
Höreredskab S. 223, Bisvöbe ib., nederste Fölere S. 224, Munddele ib., Kindbakke
og Kjæber S. 225, Over- og Underlebe ib. og S. 226, förste, andet og tredie Par
Kjæbefôdder S. 226—227, Brystfödderne 227—228, Bagkroppen 228—229, Bug-
födderne S. 229, Halevedhengene S. 229—230, Gjællerne S. 230—232, Forplant-
ning 232, anatomiske Forhold S. 232—233, Parasiter? S. 233. Geographisk Udbre-
delse S. 234.
IÄntsbeskrivelserae euch 1.5) dee ce RS CT NO Der 335—275.
1) Sergestes Frisii Kr. ..... S. 235—240.
2) Sergestes arcticus Är..... - 240—243.
3) Sergestes oculatus Kr... .. - 243—246.
4) Sergestes Edwardsii Kr. .. - 246— 249.
5) Sergestes cornutus Kr. ...- 249— 252.
6) Sergestes corniculum Kr... - 252—254.
7) Sergestes tenuiremis Kr. , . - 255—257.
8) Sergestes obesus Kr... ....- 257—260.
9) Sergestes armatus Kr... .. - 260—262.
10) Sergestes ancylops Kr. .. . - 262—265.
11) Sergestes Rinkii Kr...... - 265—268.
12) Sergestes serrulatus Kr... . - 268—270.
13) Sergestes caudatus Kr... . - 270—271.
14) Sergestes brachyorrhos Kr. - 272— 274.
15) Sergestes laciniatus Kr... . - 274—275.
Diasuosenfafede beskreyne= Arter’... « onen de Seel 28.
Sammenlignende Overblik af Arterne til deres lettere Adskillelse . . . . . . 233— 284.
Udmaalinger affdenbeskreyne VAT ter =... sic ee ee . + . 285—286.

Som Tillæg: Bemærkninger om Höreredskaberne hos Dekapoderne. . . . . 287—295.
Horklarinogover#Kobbertavlerner eyes. 21> <) ce ch eee ee ous 296— 302.

Rettelse.

Side 230, Linie 19: S. pedatus læs S. laciniatus.

er om: Sergestes

rer

Mid: Selsk: Shrither Z Række. nature og mathem: Afh: W Bind

SSS

TiPetersen seulp

Fig 1. a-v. Sergestes Frist Jr.

Vid. Selsk: Skrifter I Bakke naturo; og mathem Ah: WBind Kröyer em Sergestes. 7 Tab IL

a NE
Ch Petersen del LM Petersen. 50

kig. 2a_l Sergestes cornutus. Hg 3.ag Sergestes Rınkıt

. ,
B
| ¢ i
> pi ay i
nd "
f
A i
| .
ij
ti
on
a, f i
4 D
F
i x A * 4
2) ‘
å ax 5
a i
‘ f
. å x
™ [PA g
N'ES .
à
4 4 i .
i A | i
1 -
© i
w
a] vo
ef ;
à i y
;
’ in
| 7 3
+ "
’ : Ek
‘
i
4 2
\ j >
.
A -
. On
‘i
i )
nr +
i
+ i
> i {
- (ad
= ‘
ji a i
ñ ‘
“
t
= i j
1 4 ?
i
i
‘
7
Eu
4
.
by lat:
= au
« 1 (ef
1 sd
.
‘ {
‘
‘ ) 2 M
' 5 -
iJ
11 å i
4
ey
‘ «

Tab. IL.

i Selsk Skrifter VRuckke naturo. og mathem: Afh. W Bind Kröver om Sergestes

Teo

LM Petersen. senln.

CL Petersen. del‘

Fig 4.a-e Sergestes corniculum. Fig

-e Sergestes ancylops.

-g Sergestes arcticus. Fig 8. a

Jat Sergestes oculatus. hig 6. a-e Sergestes armatus. Fig 7. a

r
D
'
{
a
ås
1
[| j
dr

Tab. IV.

Sid: Selsh i Skrifter VRakke naterv øg mathem: Me Whind Kråver om Sergestes

LM Féersen ve

ig? ae
Sr /
ObLetersen del

Fig ga-k. Sergestes kdwardsit. Kg 10 af Sergestes obesus. Fig n a-b Jergestes tenutremis. Fig 2 a-g Sergester serrulatus

PL
{ A hd
+ 7 i
À
| r
\
N a
i
EJ | W
i
; i
© vw
| \
“
å
il
PEUT, jon
ig
y N y
ENN LCR
k #
4 Fs
; |
i N
# 5
Ou i
Sa
R
f
7 ' ‘ i
ñ
.
/ \
I
LL
| à J
} "+
“a
| 2 2
A ‘ y

Vid Selsk- Skrifter V Reckke nature. og mathem Ath: W Bind Krøyer ome Sergestes.

=
Zee
=
S

SS —

SRE D
SS

NIT
SAITEK

CL Petersen. del

IM Petersen. se

BP.
Fig Bab Sergestes brachyorrhos Fig 1 a-d Sergestes caudatus Fig 15 ae Sergestes lacintatus Fig ib Sergestes arcticus. Kg 1; Sergestes Frist

L PR wn \

Lovene for Vandets Bevægelse i lukkede Ledninger,

med speciel Anvendelse paa

de saltglasserede Leerrörs Vandföringsevne.

A. Colding.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd, 4 Bind. 39

ae AN Fan

N «0 MMM

4 ae

P >

1.0, 7 ee

BIN
Dur (EL LA ET ER (SE LS i
> i Le .

I "| | -#

N Orr) 007" 30)
Pate = |
W y] u , U

=, 4 ad
a s 7 i
hf
‘ Lei
w
= i i i
Ld coh
À if ‘
i
ål
À
r
” Hi. MA da å while
u f
i #

na i NA don VER [PR

N
i
fl å
LU À
5
i
mi
fs
i
4
7 OU
i Øs
i de UN |
"van Ni
Su
4 *
24
(EJ
lits
:

LAP
u

iy | U '

Lovene for Vandets Bevægelse i lukkede Ledninger, naar disse ere heelt fyldte og Vandet
bevæger sig under et Tryk, ere indtil en vis Grad vel bekjendte, og derom hersker der
neppe nogen væsenllig Meningsforskjel, da enhver Tvivl desangaaende forlængst er fjernet
ved den store Mængde af Erfaringer, som blandt Andet ere vundne ved de i den nyere
Tid anlagte Værker til större Byers Forsyning med Drikkevand,

Noget anderledes forholder det sig derimod med Lovene for Vandels Bevægelse
i saadanne Ledninger, som kun tildeels ere fyldte vg da navnlig med den Slags
Vandledninger, der ere bestemte til at aflede Spildevand, altsaa med Cloakledninger;
thi derom har der indtil den senere Tid reist sig forskjellige Tvivl og Meninger med
Hensyn til Vandföringsevnen m. v. Denne Uvished hidrörer vel först og fremmest derfra,
at det er forbundet med meget stårre Vanskelighed at bestemme Lovene for Vandets
Bevægelse i Ledninger, der kun tildeels ere fyldte, end at bestemme disse Love for Bevægel-
sen af Vandet i heelt fyldte Ledninger, og at som Fölge deraf langt færre Observationer ere
udförte med de deelviis end med de heelt fyldte Ledninger, ihvorvel det er indlysende, al
langt flere Observationer i Virkeligheden udkræves for at erholde en nåiaglig Kundskab
til Cloakledningernes Vandfåringsevne end for at erholde den fornådne Indsigt i Lovene
for Vandets Bevægelse i heelt fyldte Ledninger, da det at bestemme Lovene for Vandels
Bevægelse i Ledninger, som kun tildeels ere fyldte, er det almindeligere Problem, hvor-
under det Specielle om Lovene for Vandets Bevægelse i heelt fyldte Ledninger er ind-
befattet. Vandledningerne ere i Reglen enten Cylindre eller Prismer og de Ledninger som
benytles til Forsyning med Drikkevand og hvorved Lovene for Vandets Bevægelse i heelt
fyldte Ledninger væsentligt ere stadfæslede, ere saa at sige udelukkende kun cylindriske Rör
med et cirkelformigt Tversnit. De nu brugelige Cloakledninger have derimod næsten alle
mulige Tversnitsformer, deels forskjellige Polygoner, deels krumlinede Figurer, som Cirklen,
Ovalen, Ægovalen etc., deels ogsaa blandetlinede Figurer, sammensatte af relte Linier og
Cirkelbuer for ikke at tale om de uregelmæssige Gjennemsnit af Floder og Canaler, hvor-
ved endeel af de anstillede Observationer over Lovene for Vandets Bevægelse netop ere
udførte.

39*

Ved de heelt fyldte Ledninger bevæger Vandet sig, formedelst Ledningens con-
stante Gjennemsnit, stedse fra den ene Ende til den anden med en uforandret Hastighed ;
ved Cloakledninger kan derimod Fyldningsoraden variere fra Punkt til Punkt igjennem
Ledningens hele Længde, og som en Fålge deraf vil da ogsaa Hastigheden af Vand-
strommen variere fra Punkt til Punkt af Ledningen, der igjen vil medföre en til-
svarende Variation af Ledningsmodstanden. Ved Cloakledninger har Ledningens Fald til-
med en betydelig Indflydelse paa Vandföringen, hvorimod denne ingen saadan Indflydelse
udöver paa de heelt fyldte Ledningers Vandforing. Hvad der endelig har bidraget til
at vanskeliggjåre den Opgave at bestemme Cloakledningernes Vandforingsevne, er
den Omstændighed, at Vandet som oftest ikke alene kommer ind i Ledningen fra den
overste Ende, men meget mere kommer til paa mangfoldige Punkter langs hele Ledningens
Længde, i ulige Mængde, med ulige Hastighed og ulige blandet med Ureenlighed. Om Cloakernes
hensigtsmæssige Construction har man havt meget forskjellige Anskuelser, ja Meningerne have
endog været saa forskjellige, at man hverken har været enig om, hvilken Form der var den
hensigtsmæssigste, hvilket Fald der var det rette eller om hvilken Størrelse man skulde give
Cloakerne; man har været uenig om Alt, og ikke saa Faa ere maaskee endnu tildeels uenige
om flere af de væsentligste Punkter. — Min Hensigt med denne Afhandling er nu, om muligt, at
belyse nogle af de omtvistede Forhold og ved Hjælp af Erfaring at godigjöre Rigligheden
af nogle af de vigtigste Grundsætninger for Vandets Bevægelse i Ledninger, som kun til-
deels ere fyldte, alt med specielt Hensyn paa Cloakledningers Construction.

Af den Uklarhed i Anskuelse og Ulighed i Betragtningsmaade, som bestandigt
har viist sig med Hensyn paa denne Sag, kan det forklares, at enhver Ingenieur
saa at sige har havt sin egen Anskuelse, som han har gjort gjældende under Bygningen
af de af ham udfürle Cloaker, og deraf kan det igjen forstaaes, at de Cloaker, som nu
forefindes i forskjellige Byer, sjeldent ere construerede paa samme Maade, men tvertimod
nesten altid ere forskjelligt indrettede; deraf lader det sig forklare, at endog forskjel-
lige Dele af et og samme System ikke saa sjelden ere udförte efter næsten modsatte
Principer.

I ældre Tider byggede man i Reglen alle Cloaker med rectangulairt Tversnit med
en i Forhold til Vandföringen betydelig stor Lysning, sandsynligviis fordi Erfaringen
havde lært, at Ureenlighederne som oftest bundfældte sig i Ledningerne, hvilke da ved
Haandmagt maatte udrenses. Det Hensigtsmæssige i underjordisk at kunne aflede alle
Ureenligheder fra Stæderne ved Hjælp af Cloaker blev bestandigt mere og mere indlysende,
og dette fremkaldte stedse flere og flere nye Cloakanlæg; men paa den anden Side maalle
Ulemperne ved disse Anlæg, i Særdeleshed de fra samme opstigende Dunster, der særdeles
viste sig, hvor Cloakerne havde et mindre stærkt Fald, samt Bekostningerne ved deres

Rensning, optræde hemmende derimod, og heri laae altsaa en megel naturlig Grund til

PEL.

paa det Omhyggeligste at overveie, hvorledes Ulemperne kunde undgaaes. At den flad-
bundede Form var en meget uhensigtsmæssig Form, var let at indsee; thi det var af sig
selv indlysende, at jo större den, Overflade er, hvormed Vandet af en given Ström kommer
i Beröring, desto större bliver Modstanden af Ledningen imod Vandets Bevægelse, desto
mindre bliver Hastigheden af Strömmen i Cloaken — naar alt Andet forövrigt forudsættes
at vere lige — og desto slorre bliver fölgelig Bundfældningen i Cloaken. Spörgsmaalet
blev derfor först, hvilken Form man skulde vælge, og Tanken maalte da ganske naturligt
föres over paa Cirkelformen, som har den mindste Overflade for et givet Gjennemsnits-
areal; men da Vandföringen af Cloakerne i Reglen er megel foranderlig, saa valgte man
ofte Cloaker med lodrette Sider og udhulet Bund, eller overhovedet ovale Cloaker fremfor
de cirkelformede Cloaker. Opmærksomheden blev derefter henvendt paa de ægformede
Cloaker med nedadvendt Spids, og temmelig snart blev det ogsaa almindeligt anerkjendt,
at denne Form, behôrigt construeret, i mangfoldige Tilfælde besidder store Fordele frem-
for andre Tversnitsformer af Cloaker, idet man ved disse Cloaker selv for smaa Vand-
strömme kan reducere Ledningsmodstanden noget nær til Minimum og dog være i Stand
til at give Ledningerne en saadan Störrelse, at de ikke alene kunne aflede den største
Regnmængde, men desuden kunne befærdes af Mennesker, hvilket stedse er af Vigtighed
for Cloaker.

Om den hensigtsmæssigste Form for Cloakerne ere de Fleste altsaa nu for Tiden
enige; men samtidigl dermed er man ogsaa bleven enig om at stille den bestemte Fordring
til et vel indrettet Cloaksystem. at det selv bör holde sig reent uden store Rensninger ved
Haandmagt. Denne sidste Fordring har givet Anledning til en stor Meningsforskjel an-
gaaende det Fald og den Størrelse, man skal give Cloakledningerne for at tilveiebringe
den til Reenholdelsen fornôdne Strômningshastighed og for samtidigt dermed at reducere
Udgivterne ved Cloakanlæget saameget som muligt. Nogle Ingenieurer have nemlig paa-
staaet, at den bekjendte Eytelweinske Formel for Vandets Bevægelse er aldeles ubrugelig,
da Erfaringen har viist, at Vandet erholder en större Hastighed og i det Hele fölger en
anden Lov end den, som ligger til Grund for hiin Formel. Andre Ingenieurer have der-
imod vedblivende anseet det for afgjort, at den Eytelweinske Formel er rigtig, naar den
kun rigtig benyttes; men fra ingen af Siderne er det blevet beviist, hvad der er det
Rette, og Cloakspörgsmaalet, som allerede i mange Aar har været et staaende Spørgsmaal
i England, har derfor lige indtil den sidste Tid givet Anledning til mangfoldige og vidt-
loftige Debatter, baade skriftlige og mundtlige. Mange vigtige Oplysninger med Hensyn
til Cloakconstructionene ere derved erholdte; men nogen endelig Afgjörelse med Hensyn til
Faldet og Störrelsen har Sagen endnu ikke faaet, skjöndt man dog nu i Almindelighed
synes at antage, at den Eytelweinske Formel er rigtig. En stor Deel af de Ingenieurer,
som beregne Cloakerne efter Eytelwein, gaae nemlig, ligesom Modstanderne af den Eytel-

310

weinske Formel, ud fra den Anskuelse, at denne Formel vilde give langt större Cloaker
end fornödent, om man vilde antage, at de skulde aflede den hele Regnmængde saa hur-
tigt som den falder, Nogle Ingenieurer, og deriblandt kan jeg nævne Wicksteed'), an-
tage, at kun de to Trediedele af den i Timen faldende Vandmængde löber til Cloaken, og
det ikke i een, men derimod i mange Timer, forskjelligt i Forhold til Jordsmonnets Natur
og Heldning. Wicksteed betragter derfor alene den slörste aarlige Regnmængde og
antager, at 1 af denne falder i en Maaned, at 3 af denne Regnmengde eller 3 af den
hele aarlige Regnmængde skal i 4 Dögn kunne löbe af til Cloakerne, eller at Cloakerne i
Dögnet skulle kunne aflede + x 3 — ; af den störste aarlige Regnmængde, altsaa 41% af
denne Vandmengde i Timen, og paa denne Basis beregner han Ledningernes Diamelre
ifölge Eytelweins Formel.

Andre Ingenieurer, og deriblandt maa jeg nævne Mr. Phillips”), ere af den
Mening, al man for London bör antage den Vandmængde, som strömmer til Cloaken under
de stærke Regnskyl, i Forbindelse med den Vandmengde, som tilföres Systemet i Form af
Spildevand, liig een Tomme Vandhöide eller een Cubikfod pr. Acre pr. Secund. De an-
tage derimod, al„Hawksleys Formel“, der er afledet af den bekjendte Eytelweinske Formel,
er uriglig, naar den anvendes paa Cloaker, hvori Vandet ikke strömmer ind fra Enden
alene, men derimod meget mere strömmer til fra Siderne langs hele Ledningen, og helde
navnligen til den Mening, at den Forudsætning, hvorpaa Formlen er grundet, nemlig at
Strömmen lider en Modstand, der er proportional med den af Strémmen beskyllede Contour,
er uriglig, ligesom ogsaa, at det er urigtigt at antage, at Strömmen i Cloakledningerne
er constant og ene beroer paa Ledningens Fald; thi de anföre at have fundet, at Ström-
mens Hastighed igjennem en Cloakledning bestandig tillager fra den överste Ende nedimod
Mundingen af Cloaken.

Hermed stemmer ogsaa Mr. Cowie*) for en Deel overeens, endskjöndt han paa
den anden Side såger at paavise, at Eytelweins Formel, og altsaa ogsaa Hawksleys Formel,
er fuldkommen riglig, naar den anvendes riglig. — Cowie söger fremdeles sammesteds at
vise, at Mr. Phillips Paastand, nemlig: ,hvor absurd store end de nærværende Cloaker
ere, saa forlanger Theorien dog, at de endnu skulle vere slôrre“, ikkun beroer paa en
Misforstaaelse; thi, siger han, Formlerne forudsælte, at Vandet ledes ind i Ledningen fra
Enden, og dette finder som bekjendt ingenlunde Sted ved Cloakledningerne, der modtage
Vandet langs deres hele Længde. Der er derfor efter hans Mening en stor Forskjel imel-
lem de Ledninger, for hvilke Formlerne ere dannede, og de Ledninger, hvorpaa Formlerne

1) Report to the Town Counsel of Leeds on the sewerage. 1848. S. 7.
*) Minutes of evidence to the Metropolitan Sanitary Commission. 1847. S. 54.
3) See samme Report, Side 156.

311

anvendes, og heri såger han Grunden til Uovereensstemmelsen imellem Theorien og Mr.
Phillips Erfaringer. Cowie gaaer derpaa over til at forklare Betydningen af den paa-
pegede Forskjellighed, og mener, at Aarsagen til, at Cloakerne kunne aflede Vandet fra et
langt större Areal, end Hawksleys Tabeller angive, har sin Grund deri, at Vandet, naar det
træder ind fra Enden af Cloaken, skal gjennemlåbe hele Cloaken, hvori det taber den ved
Faldet erholdte levende Kraft; hvorimod Vandet, som tilstrommer Cloaken langs hele
Længden, stedse træder ind i denne med en betydelig levende Kraft, som bestandig for-
öger Strömmens Hastighed i Hovedcloaken.

Endeel Ingenieurer mene derimod, at man bör gaae ud fra den Vandmængde, som
falder i en stærk Regn, og forudsætte, at denne skal afledes, samt at man derefter bör
beregne Cloakledningernes Störrelse ifölge Eytelweins Formel.

Det skulde nu synes, at den bedste og rigtigste Maade at komme til en nôiagtig
Kundskab om, hvorledes en Cloak bör construeres for al kunne bortföre Spildevandet
og Regnvandet fra et givet District af London, hvor Spörgsmaalet, som sagt, iser er
blevet behandlet, vilde have været, deels at undersöge de Vandmængder. som under for-
skjellige Regnskyl, hvis Störrelse er bleven maalt, strömme igjennem de all forhaanden-
værende Cloaker, og deels at undersöge de Strömningshasligheder, som finde Sted paa
forskjellige Punkter i Cloakerne i Forhold til Oplandets Störrelse. Endeel saadanne Maal-
ninger ere ogsaa i de senere Aar foretagne; men de lide alle af forskjellige Mangler, idet
Beskrivelsen af Forholdene som oftest er saa kort og ubestemt, at den ikke tillader
Andre at uddrage noget Resultat af disse Observationer, og selv paa de Steder, hvor
Iagttagelserne ere foretagne, synes man ikke at have kunnet gjåre vesentlig Brug af disse
Observationer. Dette kan imidlertid forklares af andre Omstændigheder, idet de ældre Cloaker
ikke sjeldent ere af en slet Form, der tilmed ofte er foranderlig paa en og samme Led-
ning, hvortil kommer, at Faldet undertiden er höist forskjelligt, snart stort, snart lille med
större eller mindre Forsænkninger paa Ledningen. Större eller mindre Dele af Cloaken
ere ikke sjeldent tilstoppede, og de Vandledninger, som före til en saadan Cloak, stöde
snart til Hovedcloaken under rette Vinkler, snart under spidse og snart endog under
stumpe Vinkler, snart ved Bunden og snart ved Overkanten, og det kan altsaa ikke næg-
tes, at Forholdene idetmindste tilsyneladende ere saa forviklede, at man let maalte kunne
fristes til at antage, at de Regler, som man af saadanne Forhold maatte udlede, ikke
kunne ventes at ville passe i andre Tilfælde. Men hertil kom endnu den Omstændighed,
at man havde bemærket, at paa flere Steder, paa stôrre eller mindre Strækninger, hvor
smaa Cloaker vare blevne anlagte af brændte og glasserede Leerrör for enkelte Huse eller
Gaarde, og hvor Terrainet i Tidens Löb var blevet saaledes hebygget, al man efter den
almindelige Antagelse skulde have anvendt temmelig store Cloaker, der viste de alt for-
haandenværende smaa Cloaker sig endnu at være fuldkommen tilstrækkelige, ja det viste

312

sig, at der, hvor man efter den almindelige Praxis vilde have nedlagt de stôrre Cloaker
og hvor man tillige efter de forhaandenværende Kjendsgjerninger vilde have været nödt
til at foretage jevnlige Udrensninger af Cloakerne, der vare disse smaa Leerrörsledninger
aldeles rene. — Til de anførte Tvivl om Brugbarheden af de Resultater, som kunde ud-
ledes af de gamle Cloaker, kom altsaa endnu den, at Vandföringsevnen for Cloaker af
glasserede Leerrör, som mere og mere vare komne i Brug, syntes at være forskjellig fra
den, som fandt Sted i de murede Cloaker.

Saadanne Betraglningsmaader, som de af Wicksteed anförte, ifölge hvilke Cloa-
kerne ikke behövede at være större end hvad der behövedes til al aflede omtrent ot; af
den störste Regnmengde, som falder (den störste Regnmængde i Timen er for London
— 2 Tom.), kunde umuligt vinde synderlig Tiltro, da de ifölge Sagens Natur maatte være
urigtige, og de bestyrkede derfor kun yderligere den alt forhaandenværende Tanke, at
enten maatte Cloakernes Vandföringsevne fålge en anden Lov end den, som er udtrykt
ved Eytelweins Formel, hvilket som sagt Mr. Phillips antog, eller ogsaa maatte noget
Lignende finde Sted, som det, Mr. Cowie har antydet.

Som Fölge heraf besluttede Cloakcommissionen i London at lade foretage Forsög
med glasserede Leerrör for directe at komme til Kundskab om disse Rörs Vandförings-
evne, og Ledelsen heraf blev overdraget en særegen Comitee, kaldet: ,Trial Works
Comite“.

Resultaterne af disse Forsög ere ikkun bekjendte af en Rapport af Mr. Medworth
til General Board of Health"), da „Trial Works Report“ aldrig er udkommen. Men
Mr. Medworth, som af Comiteen var antaget til at lede Forsögene, giver uheldigviis ikke
nogen nærmere Beskrivelse af Maaden, paa hvilken Ledningerne vare anbragte; han an-
förer blot Resultaterne af Forsågene. Han siger Side 193, at udtömmende Forsög ere
foretagne med Rör af en Diameter op til 12 Tommer, og Side 192, at han ved omhygge-
lige Forsög har overbeviist sig om, at naar man ved samme Fald betegner Vandföringen
ved Q og q for tvende Rör, hvis Diametre ere D og d, saa er:

5
o=a(7) Arid ar alo AG ee co om (GH)

hvilket som bekjendt er overeensstemmende med hvad der finder Sted ved andre Led-
ninger.

Hvad dernæst Vandföringen af en og samme Rörledning under forskjellige Fald
angaaer, da anföres Side 185 og 186, at Forsögene have viist, at ved et Fald af 1 : 100
giver en 6 Tommers Ledning 63,5 Cbf. Vand i Minutet, og ved et Fald af 1:800 giver
samme Ledning 47,2 Cbf. i Minutet.

1) Report on the Supply of Water to the Metropolis. Appendix II. 1850. S. 183.

313

Hvis disse Forsög vare tilforladelige, saa kunde vi altsaa uden mærkelig Feil be-
regne Vandfåringen pr. Minut for en 6 Tom. Ledning med et Fald af 1:1 ifålge Formlen :

1 — (6583100235 1) ODE Er ESSENS (2)

og naar vi da indsatte denne Værdi for g i Formlen (1), og desuden salte d—6", saa
maatte vi finde Vandföringen i Minutet (Q) for en hvilkensomhelst glasseret Leerrörs Led-
ning, hvis Diameter er D og hvis Fald er = 1:1. Forelage vi en saadan Substitulion, da
erholde vi:

Q = (65,83 — 0,023. D (7)? EDEN (8):

Det er denne Formel — skjöndt den ikke findes opfört i Mr. Medworths Rapport
— som maa betragtes som Resultatet af de londonske Forsög, hvorved det dog ikke maa
oversces, at Mr. Medworth selv yltrer Side 193, at han vel anseer de erholdte Resultater
som fuldkommen paalidelige for praclisk Brug saa langt som de gaae, skjöndt ingenlunde
som malhemalisk nôiagtige, men desuagtet holder det for særdeles önskeligt, at Forsög
blive foretagne med Ledninger af en meget større Diameter end de, hvorlil man hidindtil
har maaltet indskrænke sig.

I den omtalte Rapport!) af Mr. Phillips, Ingenieur ved Westminster Cloak-Com-
mission, anföres exempelviis, at han er aldeles vis paa, at en Cloak af 5 Fods Höide
og 3 Fods Brede med et Fald af 1:100 vil fuldkommen kunne modlage Aflöbs-
vandet fra 200 Acres bebygget Grund. Da nu en Cloak af 5 Fods Höide og 3 Fods
Brede omtrent vil have samme Lysning som en cirkelrund Cloak af 4 Fods Diameter, og
da Mr. Phillips regner Vandmengden pr. Acre til 60 Cbf. i Minutet, saa vilde altsaa efter
hans Erfaring en Cloak af 4 Fods Diameter, med et Fald af 1 : 100 kunne före 12000 Cbf.
Vand i Minutet, hvilket paa det Nærmeste stemmer med Formlen (3), som i dette Tilfælde
giver 11500 Cubikfod. — Ligeledes anfårer Phillips sammesteds, at en Cloak med 111
Qvadratfods Gjennemsnit, hvis Diameter altsaa er 454 Tom., vil ved et Fald af 1 : 480
kunne modtage Aflöbsvandet fra 130 Acres eller have en Vandföring af 7800 Cbf. i Mi-
nullet, hvilket ligeledes stemmer godt med Formlen (3), som giver 8600 Cbf. i Minultet.
Endelig anfåres, at en Cloak af 61 Fods Diameter med et Fald af 1 : 480 vil fuldstændigt
aflede Vandet fra 500 Acres eller have en Vandforing af 30000 Cbf. pr. Minut, og Form-
len (3) giver i delte Tilfælde 50190 Cbf. pr. Minut. Der synes saaledes at være særdeles
god Overeensstemmelse méllem de practiske Erfaringer og Cloak-Commissionens Forsög;
men denne Overeensstemmelse kan endnu langifra betragtes som noget Beviis for Riglig-
heden af Formlen (3); tvertimod, der ere Omstændigheder, som give grundet Anledning

1) Minutes of evidence to the Metropolitan Sanitary Commission 1847. S. 57.

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 40

til at betvivle Forsögenes Rigtighed. Tanke vi os nemlig tvende aldeles eens Ledninger,
beliggende ganske under de samme Omstændigheder, kun med den Forskjel, at den ene
förer reent Vand og den anden förer Cloakvand, saa er det klart, at den förste vil före
mere Vand end den anden. Men den Mængde Vand, som en 6 Tom. Jern-Vandledning
förer, naar dens Vandspeil har et Fald af 1:100, er 43,5 Cbf. pr. Minut, og ved et Fald
af 1:800 kun 14 Chf. pr. Minut, hvilket stemmer med den Eytelweinske Formel; og naar
altsaa Cloak-Commissionen i London ved Forsögene med Cloakvand vil have fundet Vand-
föringen at være respective . . . . .. 63,5 Cbf. pr. Minut

og 47,2 Cbf. - —
saa er der Grund til at tvivle om Forsögenes Riglighed.

Var Formlen (3) rigtig, da skulde en 18 Tom Ledning med et Trykhöidetab af
1 : 1000 kunne fore en Vandmengde af 600 Cubikfod i Minulet; men Intet er sikkrere,
end at, hvis man her vilde stole paa Formlen, saa vilde man blive i höi Grad skuffet i
sine Forventninger; thi ved dette Fald maalte der, ifålge det, som er bekjendt fra almin-
delige Vandledninger, idetmindste anbringes tvende 18 Tom. Ledninger istedetfor een.

Kaste vi nu et Blik paa Forholdene, som de stode efter at den londonske Cloak-
Commission havde udfôrt sine Forsôg, saa finde vi dem neppe lysere end för Forsögene
udférles. Commissionens Formel (3) var i Strid med den Eytelweinske, hvis Gyldighed
dog ingenlunde var bleven modbeviist ved Forsögene; thi, som ovenfor anfårt, forekom
der Tilfælde, hvori den Eytelweinske Formel stemte med Erfaring, medens derimod Form-
len (3) stod i Strid med Erfaring, og vel at mærke, det var netop saadanne Tilfælde og
under lignende Forhold som de, hvorunder Cloak-Commissionens Grundforsåg med den
6 Tom. Ledning bleve udfårte, nemlig hvor Vandstrômmen fyldte Ledningen aldeles. Der
var altsaa stor Sandsynlighed for, at de nævnte Grundforsåg vare upaalidelige. Men der
syntes paa den anden Side heller ikke at mangle Exempler paa, at Formlen (3) førte til
Resultaler, som stemmede med pracliske Ingenieurers Erfaring og det netop i de Tilfælde,
hvor Eytelweins Formel vilde give altfor store Cloaker.

De Indvendinger, som Mr. Phillips har anfôrt imod den Eytelweinske Formel,
nemlig, at det ikke alene er urigligt at antage Modstanden imod Vandels Bevægelse i en
Ledning for proportional med den beskyllede Contour, men al det ogsaa er urigligt at
antage Stromningshastigheden for constant, beroe aabenbart, som Mr. Cowie har sågt at
vise, paa en uriglig Opfattelse af Forholdene; thi begge disse Sætninger ere forlængst —
idelmindste med en stor Grad af Tilnærmelse — befundne at holde Stand ved en Mængde
af de meest forskjellige Ledninger, saavel ved Floder og Canaler som ved mangfoldige stôrre
og mindre lukkede Vandledninger, og selv ved de Londonske Cloakforsög angiver Mr.
Medworth Side 190, at han ingen Forskjel kunde skjønne paa Hastigheden ved de förste
50 Fod og ved de sidste 50 Fod af den 100 Fod lange Ledning, hvorved Forsågene bleve

315

anstillede. Den eneste tilsyneladende berettigede Tanke, som sandsynligviis har fore-
svævet Mr. Phillips, idet han saaledes har udtalt sig om den Eytelweinske Formel,
er den, som Mr. Cowie har fremsat, nemlig, at da Vandet, som stråmmer igjennem Cloak-
ledninger, ikke kommer ind fra Enden alene, men derimod meget mere strömmer til
langs hele Ledningens Længde, saa vil Strömmen ogsaa paa hele sin Vei igjennem Led-
ningen bestandig erholde en ny Tilvæxt af „levende Kraft* og Vandet derved en större
Hastighed end den, som svarer til Ledningens Fald.

Denne Mening har imidlertid kun en tilsyneladende Beretligelse; thi det lader sig
bevise, at saasnart Strommen har gjennemlåbet en Strækning af Ledningen, som blot er
henimod 200 Gange Ledningens Diameter, saa vil Strömmen aldeles have mistet den
levende Kraft, hvormed Vandet indkom i Ledningen, og fra dette Oicblik vil altsaa Vandet
alene bevæge sig formedelst Ledningens Fald. Antages nemlig Vandspeilet af Strémmen
at have et Fald h paa Længden I, da kan den accelererende Kraft, som virker paa Vandet

i Strömmens Retning, udtrykkes ved
g. TR

Ledningens Modstand imod Vandets Bevægelse kan, ifålge Eytelwein, tilnærmelsesviis sættes
0,007565 C .

RER TA

naar © er Hastigheden, s er Strömmens Gjennemsnitsareal og c er den beskyllede Contour.

Sættes nu Længden af den Vei, som Strémmen gjennemlöber i Tiden t, liig x, saa bliver

Differential-Ligningen for Vandets Bevægelse fölgende:

odo=(gt—k.ode....... Nana

og idet vi sette den nalurlige Logarithme = Log. og antage vv, for æ — 0,

— k.0°

saa erholdes altsaa 2 k x = Log - "À, som giver
Sa kv?
1 h h
ee eed) | Lay SE mar APN Oe Agcy etn Con
v ae 97 ko?) e I: (5)

I denne Formel vil det sidste Led blive saa lille, at det kan udelades, naar f. Ex.

ex — 0,005, hvortil svarer

log. 0,00: 30108 =
un ai hrilket, Tilfælde (© | = 7100
log. e 0, 43429 c

Men jo mindre fyldt Ledningen er, desto mindre er ogsaa (=): og desto mindre bliver

altsaa ogsaa den tilsvarende Verdi af x. Vi behöve derfor her blot at betegne det Til-
40*

316

fælde, hvor Ledningen er heel fyldt, hvortil svarer © =, idet d er Diametren af
Ledningen, og vi erholde altsaa = 175.

Heraf sees, at naar Forholdet imellem den Længde, som Vandet har passeret i
Ledningen, og dennes Diameter er lig 175, saa kan Vandets Hastighed udtrykkes ifölge
Formlen (5) ved

v? = 8267 (1—0,005) = +0,005.. v?,

som med tilstrækkelig Tilnermelse kan skrives
v = 8267 he ;
lc

der nelop er den Eytelweinske Formel, og Vandet har altsaa indtil dette Punkt omtrent
tabt den hele levende Kraft, hvormed det indtraadte i Cloaken. Fra dette Oieblik af beve-
ger det sig allsaa ene formedelst Ledningens Fald, hvilket var det, som skulde bevises.

Den Uovereensstemmelse, som man har fundet imellem Erfaringen over Cloak-
ledningernes Vandföringsevne og Theorien efter Eytelwein, anlager jeg, slammer derfra,
at man ikke har taget tilbörligt Hensyn til Cloakernes Rumfang ; thi naar et Cloak-System
bestaaer af et enkelt Set af Ledninger, da ere disse næsten ganske tomme i tört Veir.
Ved indtrædende stærke Regnskyl skulle altsaa alle disse Ledninger fyldes, og herlil med-
gaaer en stor Deel af den hele faldende Regnmængde, og det er saaledes kun Over-
skuddet, som Cloakerne skulle aflede.

Da den Vandmængde, som et Cloaksystem kan rumme, i Almindelighed er megel
betydelig og i mange Tilfælde ikke saa lidet overskrider Halvdelen af den hele Regn-
mængde, som falder i den stærkeste Regnskyl, saa vil det være let forstaaeligt, al de
Cloaker kunne blive for store, som construeres efter den Eytelweinske Formel, under den
Forudsætning, at de skulle bortfore den hele Regnmængde saa hurtigt som den falder.

For at komme til Vished om de glasserede Leerrôrs Vandföringsevne, besluttede
den combinerede Comite for Vand-, Gas- og Cloakvæsenet her i Kjöbenhavn at foretage
selvstændige Forsôg over denne Gjensland, og jeg havde den Ære at blive overdraget
det Hverv at före Tilsyn med Anlægget og Forsögene under Comiteens Ledning. Med
Hensyn til den Omhu og Noiagtighed, hvormed Forsøgene bleve udfårte, da maa jeg
bemærke, at jeg anscer disse i flere Henseender interessante Forsåg over Vandets Bevæ-
gelse i Rörledninger for at være nogle af de meest paalidelige, som hidtil ere udförte i
denne Retning, og jeg troer derfor tillige, at de have baade videnskabelig ög praktik
Værdi.

Forsögene bleve udførte med tvende Ledninger af glasserede Leerrör, den ene af

4 Tom. og den anden af 12 Tom. Rör, hver Ledning af omtrent 300 Fods Længde. —
Saasnart Rörene vare ankomne hertil fra England i Eftersommeren 1852 bleve de fornödne
Forarbeider til Forsögene foretagne i det saakaldte ,Peymannslôb“ imellem Sorlesö og
Stadsgraven. Rörene bleve anbragte paa et Underlag af Tommer og Planker, og saaledes
forsynede med Kiler, al man kunde indstille dem i den rigtige Höide. De bleve afstivede
ved Siderne mellem lodret nedrammede Pæle, og der blev anvendt megen Omhyggelighed
paa at gjöre Ledningernes Beliggenhed rellinet. Rörene, som vare forsynede med Muffer,
bleve tætnede i Forbindelserne ved Hampefletninger og en passende Kit. Det var fårst
bestemt, at Ledningen skulde indmunde i Bassiner saavel foroven som forneden; der blev
derfor anlagt de fornödne Tverdæmninger og Bassinerne udgravede til de fornödne Dyb-
der og behörigt regulerede. Igjennem den saakaldte „Peymanns Sluse“ kunde Indlöbs-
bassinet paa passende Maade forsynes med Vand fra Sortesö, og fra Aflöbsbassinet, som
forsynedes med 4 Aflöbsrender af Træ, kunde den igjennem Rörledningerne tilströmmende
Vandmængde afledes og bestemmes ved Hjælp af et Maalekar og et Secunduhr. Saavel i
Indlébs- som i Aflöbsbassinet bleve nôiagtige Vandmaalsstokke anbragte til Bestemmelsen
af Vandhöiderne. Hensigten med delle Arrangement var:
1) at have et Bassin foroven, hvori man kunde udröre Jord, Leer 0. s. v., naar det
önskedes, og hvori Vandet var i Stilstand ved dets Indtreden i Rörledningerne;
2) at have et Bassin forneden, hvori Vandet ligeledes vilde komme i Ro efterat have

passeret Ledningerne; thi da behövede man blot at tage Differentsen imellem

Vandhöiderne paa de to Maalestokke i Bassinerne for at faae Trykhöidetabet.
Det förste Forsög blev udfört paa den Maade, at man regulerede Tillöbet til Indlöbsbas-
sinet og Aflôbet fra Udlöbsbassinet saalænge, indtil Vandspeilene i de to Bassiner havde
indtaget de altraaede Beliggenheder, og först derpaa maalles Aflöbsvandet. Men denne
Methode viste sig snart at have flere væsenllige Mangler. Den förste var, at det var
overmaade vanskeligt, for ikke at sige næsten umuligt, at være vis paa, at den Vand-
mængde, som strômmede igjennem Aflöbsrenderne i Secundet, virkelig var ligestor med
den, som strömmede igjennem Ledningen i samme Tid; thi ved et saa stort Aflöbsbassin
kunde man ikke see, om Bassinet enten fyldtes eller tåmtes ganske lidt, og det var navn-
lig kun ved at lade Gjennemstråmningen foregaae i en Tid af flere Timer fårend Maalin-
gerne foretoges, at man nogenlunde kunde forvisse sig om, at Vandmængderne vare lige-
store, og hvert Forsög maatte fölgelig medtage meget lang Tid; men hertil kom, at
skjöndt det ikke faldt vanskeligt at regulere Tilströmningen til Indlöbsbassinet saaledes, al
Vandspeilet fik den forönskede Beliggenhed, saa faldt det desto vanskeligere at stille Af-
löbsstigbordene saaledes, at Vandet efter at have låbet flere Timer igjennem Ledningen
nöiaglig havde den Höide i Aflöbsbasinet som man ånskede, Endelig havde dette Arran-
gement den Feil, at Jorden indsugede en Deel af Vandet, som stråmmede til Aflöbsbassi-

318

net, og denne Deel var större eller mindre eftersom Vandet stod höiere eller lavere i
Bassinet. Sluttelig maa herved endnu bemærkes, at den Antagelse, at Forskjellen mellem
Vandspeilenes Beliggenhed i de to Bassiner vilde vere lig den i Rorledningen tabte Tryk-
hôide, ikke er rigtig, da Vandet kommer ind i Ledningen fra et Bassin, hvori det er i
Hvile, og strömmer ud af Ledningen med en Hastighed, som det taber ved Frictionen
imod Vanddelene i Aflöbsbassinet, uden at den dertil svarende Trykhöide kommer tilsyne.

Forsögene bleve derfor afbrudte og det Hele arrangeret paa den paa medfölgende
Tegning (Plan I) angivne Maade.

Istedetfor Aflöbsbassinet blev der anbragt en lille Aflöbskasse af Tre, som paa
Siderne var forsynet med de fornödne Udlöb og Skydere, hvorved Udlöbsmengderne kunde
reguleres, og den egentlige Leerrörs-Lednig blev ved et forholdsviis vidt krumt Blyrör
forbunden med Kassens Bund, paa den i Tegningen angivne Maade. For yderligere at
tvinge Vandströmmen til at tabe den erholdte Hastighed ved en lodret Opadstigning, kunde
forskjelligt hôie Blyrör af en saadan Diameter, at de omgave Aabningen i Bunden af
Aflöbskassen, anbringes, og man kunde saaledes uden Vanskelighed aflæse Vandets Slige-
håide. Ved Hjælp af Skyderne paa Aflöbskassens Sider kunde man i en meget kort Tid
regulere Aflåbet saaledes, at Vandhôiden i Aflåbskassen blev som man ånskede den.

Forsögene med den 4 Tom. Ledning bleve först udförte, og efter at denne Led-
ning var borttagen, blev den 12 Tom. Ledning opstillet i dens Sted. Som det af Teg-
ningen vil sees, var der under Forsøgene henlagt en fiirkantet Plankerende jevnsides med
Rôrledningen, hvilken Rende forsynedes med Vand fra Peblingesöen. Fra denne Rende,
sow var noget hdiere beliggende end Rörledningen, vare forskjellige Forbindelsesrôr af
den i Tegningen angivne Form og Slilling anbragte ned til Rôrledningen, hvorigjennem
man kunde lade Vand fra Sortesüe indströmme i Ledningen, hvor man vilde. Vandtil-
strömningen til Plankerenden reguleredes ved et Skud ude ved Söen, og Vandtilströmnin-
gen fra denne Rende til Rårledningen skete ligeledes ved Skud for de forskjellige Side-
eller Forbindelsesrür. Paa forskjellige Steder af Ledningerne foreslog jeg at lade bore
cirkelformige Huller af 1 Tom. Diameter i Overkanten af Leerrörene, i hvilke Huller Kork-
propper med Glasrör af 3 Tom. Lysning blere anbragte saaledes, at Propperne dog ikke
gik dybere ned end lige til den indvendige Lysning af Ledningen. Paa den 4 Tom. Led-
ning var der anbragt 7 Glasrör paa de paa Tegningen ved Nr. 1 til 7 angivne Steder,
hvorimod der paa den 12 Tom. Ledning blev anbragt de paa Tegningen angivne 12 Stkr.
Glasrör. Disse Glasrör bleve under Forsögene benyttede til at bestemme Vandstanden i
Ledningen paa de forskjellige Punkter, og de have, som det Fålgende vil vise, været lil
ganske overordentlig Nytte. Ved alle de foretagne Forsög blev Peblinge- og Sorledams-
söens Flodemaal regnet som Nulpunkt, og Vandhöiderne over eller under dette Flodemaal
bleve betegnede respective ved Plus eller Minus. Til stôrre Beqvemmelighed blev der

319

ved ethvert Glasrör anbragt en horizontal Liste, hvis Overkant laae i Flodemaalshöiden.
I Indlöbsbassinet vare Rörledningerne forsynede med Tilsatsrör af den i Tegningen viste
Form. Det Heles Indretning er nôiagligt angivet paa vedlagte Tegning. Vandstanden i
Sorlesöe var omtrent 1,25 Fod over Flodemaalet. I Indlöbsbassinet var der anbragt et
Skud for Enden af Rörledningen, hvilket blev lukket, naar man ikke vilde lade Vandet
strômme igjennem Ledningen; der var desuden et Spildevandsaflöb fra samme Bassin, som
tjente til at regulere Vandhöiden i Bassinet. De til Ledningerne benyttede Leerrör vare
indvendigt ‘temmelig glatle og, som foran nævnt, glasserede, men dog ingenlunde med
nogen tyk Glassur. Længden af de enkelte Rör var omtrent 2 Fod foruden Muffen, Lys-
ningen af Rörene i den 4 Tom. Ledning blev maalt ved at fore en lille afdreiet Jernskive,
der var befestet paa Enden af en Stok, igjennem dem. Af saadanne Jernskiver benyttedes
4, hvis Diametre respective vare 3‘ 10’, 39/4, 38", 3’ 7’, efter dansk Duodecimalmaal.
Diametren af den Jernskive, som netop kunde gaae igjennem, antoges da for Rörels Dia-
meter. Gik Skiven meget glat igjennem, uden at dog det neste Nummer kunde gaae
igjennem, antoges Rôrets Diameter + Linie slörre i Diameter.

Resultatet af denne Maalning var, at

[72 01

6 Rør havde en Diameter af 3 9
EL ONE COS DE a Her
II SEE EU MEME ALEX, JS
D'OR AE RS AM tomers asi te 3 7
Mae Ne PE En tag fo Re Te JC

1 Alt. |. 451 Ror.

Rörene bleve i Ledningen henlagte efter deres Störrelse, saaledes at de videste
laae imod Indlöbet og de smalleste imod Udlébet. Ved denne Maaling blev der saaledes
ikke taget noget Hensyn til, at Rörene vare elliptiske i deres Gjennemsnit; dog var den
Feil, som derved blev begaaet, kun ringe, i Middeltal vel 4 Linie, da deres Gjennemsnit
var temmelig ner en Cirkel. Dette var derimod ingenlunde Tilfeldet med de 12 Tom. Ror,
som derfor bleve maalte med en Deel flade, vel afrettede Stokke, der varierede i Længden
fra 0,92 Fod til 1,00 Fod dansk Maal. Først opsögtes den störste Stok, der kunde passere
Röret i en Retning lodrel paa Rôrels Axe; dernæst den Stok, der kunde passere Rörel i
en Relning lodret paa hiin, men nalurligviis ogsaa lodret paa Axen. Middeltallet mellem
disse 2 Stokkes Længde antoges da for Rörets Diameter.

320

Resultatet af denne Maalning var, at

1 Rôr havde en Diameter af 0,99 Fod

At CC 0,97 —
DAS LRO cin tits Br Be 0,96 —
BA SES ES RENE 0,95 —
COAL Ot De teen 8) 9. On

Pals eee cd eae es PCT MØDES 0,63 — x

i All... 154 Ror.

Det maa ved disse Maalninger bemærkes, at det, som allsaa egentlig blev maalt,
var Rörets Diameter paa det Sted, hvor det var snevrest. Havde man i hvert Ror maalt
flere Gjennemsnit og laget Middeltallet af disse, da vilde man have fundet en noget slörre
Diameter; men naar herlil bemærkes, at det ved Samlingerne af alle de enkelle Rör
var umuligt at faae de forskjellige Gjennemsnit til at passe fuldkommen sammen, saa troer
jeg, man kan antage, at disse to Feil maa temmelig ner have ophævet hinandens
Virkning.

Middeldiametren for den 4 Tom. Ledning blev antaget at være ... 0,305 - Fod”),
og dens Gjennemsnitsareal var derfor . . . . . . . .. 3.000 0.080 SEES SEE, 0,0730 O Fod

Middeldiametren for den 12 Tom. Ledning blev antaget at vere... 0,95 Fod
og dens Gjennemsnitsareal var derfor . . ......... 5656-048) ded Shoo 8 0,7084 © Fod

Længden af den 4 Tom. Ledning, foruden Indlôbstraglen og det krumme Aflöbsrör,
VA N o's nr ea ae ann ars: Nail:

Længden af den 12 Tom. Ledning, foruden Indlöbstragten og det krumme
INPUT VAT EME PEER NE ae © NSP TAROT
Alt i dansk Maal.

Ved den 12 Tom. Ledning bleve Rörene ordnede efter deres Störrelse paa samme
Maade, som Tilfældet var ved den 4 Tom. Ledning.

1) Ved senere at fylde flere af Rårene med Vand og af deres Volumen at bestemme deres Middeldiameter
har jeg fundet denne at være 0,32 Fod for de 4 Tom.s og 0,96 Fod for de 12 Tom.s Rår; for Indlåbs-
rårene var Middeldiametren respective 0,33 Fod og 1,00 Fod,

321

Forsôgene med den 4 Tom. Ledning.

Under Forsågene Nr. 2 til 19 incl. var Ledningens Beliggenhed fålgende:

Beliggenheden af Leerrårsledningens Bund | Afstanden fra Indlöbstragten til ethvert af
med Hensyn til Sortesöens Flodemaal. | de anbragte lodrette Glasrür.

Ved Indlåbstragten . . — 0,60Fod.

Den fiirkantede Plankerendes Bund havde fölgende Beliggenhed:

Medusidemdlobeto Nr, A 2.2.2 ET EN = | — 0,20Fod,
NO Re RER a Mees ohne re — 0,24 —

a A im once eo ing col cc — 0,30 —

RS Aner ete ett SENERE EN: — 0,42 —

RS HGR. MR (shin ee sity eet — 0,51 —

Forsögene bleve alle udförte med reent Vand fra Sortesö, med Undtagelse af For-
söget Nr. 18, som blev foretaget med muddret Vand, som dannedes ved med River at
holde Jord og Blaaleer, gamle Hampeskjæver med indblandede Klude, Reebstumper og
Smaapinde o. s. v. oprért i Vandet, som derved havde et Udseende som stærkt muddret
Cloakvand. Da en stor Mengde af de i Vandet indblandede Dele vare halvt forraadnede
Hampeskjever, saa var Vægten af indblandede Dele ikke stor i Forhold til Vandmengden.
Ved en med Vandet foretagen Undersögelse fandtes omtrent 5 pr. Mille at være faste ind-
blandede Substantser.

Vandstanden i Indlöbsbassinet var i Forsöget Nr. 18 den samme som i Forsöget Nr. 17,
nemlig —0,29 Fod, hvorimod Vandstanden i Aflöbsbassinet varierede lidt paa Grund af enkelte
Standsninger, som de med Vandet fålgende Stumper af Klude og Reeb etc. foraarsagede
ved Aflöbet til Maalekarret; men den var dog i Reglen som i Forsöget Nr. 17, nemlig
—2,80Fod. Vandfåringen varierede paa Grund af de deelvise Standsninger, som fandt Sted
i Rôret, fra 100 Potter i 231 Secunder til 100 Potter i 30 Secunder, men i Middeltid var
den 100 Potter i 244 Secunder.

De 5 Sideindlöb indmundede i Ledningen i fölgende Afstande: Aste Indlöb 10,5 Fod,
2det 46,0 Fod, 3die 81,5 Fod, Ade 117,0 Fod og 5te Indlöb 154,5 Fod fra Indlöbstraglen.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem, Afd. 4 Bind. 41

GOO TO EN COCO
(61720) Ba EI ER ig ig ig Ra CE EN 61

* 0c‘0 + uapu9aayueıg I sl
820 — | S60 —:| 910 — | 720 — | EU —

‘1u9q88 € “IN J9q0]purapıg

"oulsseqsqo]puj ej ausje OIL 0EE1°0 hea 178% — | FIT —| 701 — | 66.0 — | S60 — | 16:0 — [pro —| ooo —| 21
ne en éco | ez'e—| sos - 180 —| 180 — | 110 — | ze — 1680 — ro | ı 0 —-| 91
= 1110°0 I's — | 96% — | 601 — | 98° — | GIT —| EVE — | 601 — [290 — | eco — SI

= 10900 98% — | 68% — | IVT — | 0x1 — | SOL — | 10° — | 260 — (20 — | 170 — PI

= - £190°0 918 — 191 — | TE — | LIT — | 60° — | 10° — | 860 — |8LO — | 170 — el

= zs£ 10 80€ — | 88% — | FIT — | LOT — | 66°0 — | £6 0 — | 680 — 70 — | 60 — ZI

= 69£1‘0 ore — | 18'S — | PVE — | 90't | 160 — | £60 — | 18 0 |er 0 —.| 670 — Il

jauisseqsqo|puy vay ouaze QOI(LL dal) eb — | 69% — | 2660 — | 780 — | 080 — | 20 — | 020 — [610 — | co + 01
“oso + uspu9.layuejg | uapuerjspueA
uogee g MN oqy|pulapts
"670 + uapuaroyueyg : uspue)spueA
‘quaque ¢ “IN Jaqojpulapig

| 79150 18% — | 69% — | 810 — | 100 — | 0ro + sro + | 10 + (610 + | 610 + 6
CR OS RU ÿ£0T'0 291 — | Soft — | 110 + | GO + | 270 + 110 +] 910 + (610 + | 10 + L

LOVED 69% — 169% — | OF] OO +] S10 + | ero + | 110 + \810 + | 210 + 8

“quayee G AIN IaqQipulapig
°LE‘0 + uapuasayursg 1 uapuejspue A
quaque g “IN 19q0[purapig
000 + uapuasoyuejg 1 uapuejspue,
muaqet € “AN Jaqg[pulapis

AtaN) es A m1 A mm mm m1 D zZ 9
CZ‘ 0 0% — | 20 — | 600 — | GOO + | 21'0+ | 500 + | 100 + 00 + |c10‘0 + c
= 0F61'0 | = = = = = = | GaSe Ÿ

= ran Fall) LOL sq 20'S eco — | 60 FERIE | 710 — | 200 ROER | Vo + £

“aUISSE(SAOIPU AJ ouoje OIL ssl get — | Let —|000 + | 010 + | zı 0 + | 210 + | 130 + | 190 | eeu + 3
‘19 ‘ ‘ ‘ | ‘ ‘4 ‘ ‘ 4 4
“japunoag I “Hussey "LIN FOI "EIN N ‘FN “IN
" | -sqouy | Jose] | Jose) | 2018819 | | 40180) | J0asriy |

"1Bumyamınuy Sursgypuea = = ER 2 d souangs
suasulupay "3095 9S104 Japun uagulustopue 4 -104

323

ozpuesojn auaqo|pulapis So uapig ved uapuauayuejg ‘uasuiupay je uopayuaddılag aen 18144010

e£'f — * uasseysqopyv je uapung | 580 — ‘°° p - = G
po} — * UAPAUIOJ J9101S{0HV - | 580 — '"""E - >> >
jee ve NEO een nl =
Qe oe = - | — +++ PAN dose -
280 — "Te MN AQAseId pag | 680 — °° * * ualde.unsgojpu] PIA

:apuad[oj aea "pur EE IN Où ‘IN 2U250S104 zopun pung sudsurupay Je poyuossırag sdnderou uaq 00€: 7
wos Juammo A9Ï{ PIBA suap ye °sopajees J9A&U uosutupayT A9[Q 9J10JPN aaea BY IN & "IN Suodosıog Jeg
‘U991 JAILA ABU OYYI uadurupor je ‘LAJIOP Y.iequogee I9101PIY Sullojpuea
apaoyspuruniof uap So “puey opatppnw yap paul SF “AN 19508104 Jaya Juegjoppiun uow ‘OF “AN 19805104 wos aopaysıp
—uæswg puausı] JapuN 199879107 Aaıq Jap ep “sojsey1o) 6] “AN 19805104 veu uodunıojpuea | uÅsuoH pan

OFS uapuatoyuejg I uapuespue, | i : r Le Le ¢ ¢
CA) a onomuensy2] UNE 0: COLE FUN = Oe vo +) 810 +) 200 +) 000 +) 900 zoo | EE

| |
tro —| ce —| ego —| 180 —| so —| 900 —| 800 +| ze

= O£ET'O Hær LIT)
|
= oszi‘o0 [870° —| 001 —| 2E0 —| oso —| seo —| rau —|

| | |

— 01C0‘0 10 —| 810 —| £00 —|cz0 0 — zur am c00 0 +) 100 + Sr0o'0 +] 800 +| 0€

180 —| 200 —| 200 + IE

yautsseqsqo[puy ef auaje OIL 66200 90°0 —|650"0 — 6100 + 6100 + E00 + wo +) co‘o +) #00 +) 200 +] 67

9TUAUI9/I9AIN I P9IS 4puej uros usa

op wo oskjdo qu ju aaualı 3gsıo] 2119] 00000 [E90%0 +) 20°0+ 6900 + 90‘0 +) 900 + 90.0 +! 900 +) 900 + LOOT] 8

= 1280°0 000 + zoo + 9eo-+ 0ro+ Oro +! rot 150 + 960 + 190+| Lz

= £091°0 cor —| 207 —| 200 —| 700 +} 200 +) O10 +} #10 +| sro +] 090 +| -92

= 8910°0 OLT —|cos‘t —| 080 —| 620 she COL —| 0L0—| 850 —| go —| ce
= T&ÿ0‘0 gey‘T —| svt — F2 0 == ce 0 —|c990 —| «90 —| 790 —/c6E0 —| LEO —| Fr
= 08600 log 1 — |g9e‘t —|cez‘o —|cv2'0 —|¢99°0 —|269 0 — ergo —|ege0 — are o— | €
= 0970'0 ser — | 681 —| 720 —|cr1 0 — 99960 —| 690 —| 790 —| seo —| co —| 22
= 0€c0‘0 SET — | ort —|cezo —|S£2 0 —| 290 — 8690 —| co 0 —| dep —| Iso —| 12
‘qoulsseqsqg|puy eu) auaje gel 0£C0‘0 get —| 6£T — sro —| FLO —| 190 —| 90 —| 890 —| eco — 120 — || 02

41*

924

Forsögene med den 12 Tom. Ledning.

Efter at Forsögene med den 4 Tom. Ledning vare tilende blev Ledningen bort-

tagel,

og den 12 Tom. Ledning henlagt i dens Sted.

Da det ved de med den 4 Tom.

Ledning udförte Forsög havde viist sig hensigtsmæssigt at anbringe nogle flere Maale-
Glasrör, blev der paa den 12 Tom. Ledning, som foran nævnt, anbragt 12 Glasrör.
Beliggenheden af disse ere angivne paa Regine a og Afstanden fra Indlöbstragten til
ethvert af disse var fölgende:

Til

Glasröret

NA. ee 12,8Fod
Sh 28. CRC 46,2 —
= Dat Se chad eee 69,5 —
A AE 0 « 75,3 —
Sy Dien oe a See 81,0 —
TOP cng ES ONES 86,9 —
Ell Cer ne RS 92,7 —
SOT ct ei 120,0 —
OA ee 154,8 —
AOL SR EN ee 194,9 —
at ME EEE. 242,9 —
A PME OR RE + 288,7 —

is AE 297,0 —

lee .: 12,4 Fod
MEERE te à 44,6 —
De rt le: 79,0 —
EL et. 117,4 —
DE. Are PEN 151,4 —

Beliggenheden af Leerrörs-Ledningens Bund med Hensyn paa Flodemaalet var
folgende:

I Forsøgene Nr. 34 til 39 inclusive. I Forsögene Nr. 40 til 78 inclusive.
Ved Indlôbstragten . . —1,02Fod |... . ...... — 1,02 Fod
=m GASTON SATSES er ne st LE — 1,13 —
D Se oo NE OT EL 0 — 1,23 —
= — he An BO 5k We te — 1,31 —
= = I | ES à — 1,32 —
= — RD EL iO action ==
- = Tinh 61 139) SRI EM RCE MENT — 1,36 —
= = THE, ei Eee — 1,38 —
= = D Or AB an Ire eee com ete — 1,46 —
= = SITE MN LENOIR — 1,57 —
= = MAO ea ry RAA — 1,70 —
= = AE sesh COL LS as ae) Sees — 1,85 —
Se otage tte WE FAUNE pis 140 2
- Enden afLedningen — 2,099 — |.......... — 2,09 —
Aflöbskassens Bund. . — 2,42 — |.......... — 2,42 —

Bunden af den fiirkantede Plankerende havde fölgende Beliggenhed :

" Ved Sideindlôbet Nr. À ...... — 0,26 Fod
= — SAR Et — 0,28 —
- — REG BER Se ES — 0,33 —
= — = A En an — 0,49 —

326

“JauISSEqSOIPUL Bly ausje AOIILL

*,cp‘0-+ uapuarayuejg 1 uapueispur A |
yuaqee € “AN 12q0/putopis |

ouisseqsqQ|puy Bay auae AOIIL

"IADUTUYIRINUY

8889°0
16500
GYGIO
SLSL‘0
SI9T‘0
CELLO
7891'0
09910
TLI‘0
zeL1‘0
09910
81910
SCOT‘0
vası“ı
97860
08070
LISS‘0
(rat

96££T

suaanımpa

iN
TSI —
GEST
Salz
Eile
081
IK
GL'T—

SGT

9871

CE
Joust] |

rr0—

“LIN

Oust) |

88‘0—| 80 —

G8‘0—| 980 —

00°I—| 66°0—

660 —
(OVE
CL0—
9s0—
18°0—
790 —

20189 [| ASE |
|

060—| 08‘0—| 99‘0—
817—| 60 T—| 001 —

C8$'0—

88‘0—
88 0—

88‘0—

210 —

AE |

“Sqr I

st'0— | 76
67/0--| IE
0L‘0— | 0S
69'0— | 6b
69‘0— | 8b
690 — | Lt
69°0— | 9b
69°0— | Sb
69°0— | bP
890— [Er
¢89'0— | ab
890— | It
890— | OF
ss'0— | 6€
Lg0— | SE
cc'o— | Le
gc‘0— | 9€
LT'0— | SE
900+ te

*yauisseg

*aU9S0SI0X Jopum UaSutustaapue,

Forsögenes Nr.

327

‘OpayyNy 19[J9 ouqee viva OU9IOIPIS uajua fomwes Uap opjæjJjrg, oppe 1 A9JQ SO ara

uadunıoJpueyA uam Sopaumyjn [2A a1eA oussdumugey 18 Jayja wedıop So 11) 21LA 9UIISUIUQUEIPIS SU9POU 17eew 9510) UOSUTIOJPUEA

A9[q apug UP ILL

sajpuey uoSuluporz ved sap je ‘Pay#ipu@SU( uap wo awwojsaq Je 10) 2UHEJOIO] 9A9]Q 9AISNQOUT EY [N FO AN 9U9608104

‘uasulojpuea eed osjopÄypuf uasou apary ‘auaqojpulapig So auassejdajee Suou *aodurugeropig astjalyssoy

2281104 1910 50 uassey |
-sqogy uaw feed awa uojsesqopu](
"CA "IN 1980810] )

I WOS J[V BA JOLIAQIOJ uam ' uadel
-110q uOJ3e.sqg[pUJ ABA 508104 270p 5

“‘Joulsseqsqolpuy Bly ouoje GOL,

AE O+ qOipuz 010 ce ‘0+
GOUT Ph ‘,1cO + qeıpu] o1p£
“PEO AOIPUI 12p2 Op O+ op]
91S] poa ABA U9pu919yUL|4 | uapue]s
-pueA ‘auqUE 218A qO[PULIPIg G 9[|Y

",£p'ot uopuosoyuejg 1 bilde MUN
fiuaque € “IN 39q0]pulopıS

AAUISSESAIPU ery ouoje OIL,

£90V'G

885977

cz80°0
6LY0‘0
TEN Oo

60100

10887

11561

Sri

86'0—

QT
VG on
c7'0—
y‘0 -
STE
Coil
06°1—
zul
161
02.1

00°1—

661

191—
N
9% 1—

|
BZ

78°0—
goes
98 0—
Fc 0—
c8‘0—

Vil

08'T=
a
He

«8 0—

90‘ 1—| ¢

FCI
TO
00T—

=
CD

eco—| 68 0—| 110 | 800 +
88‘0—| 19/0 —| 090 —| E70 —
800—| 20 0+| 08 0+| 0204
100— 60°0-+| 220! 55 0+
9c0—| ££0—| 91 0—| 10°0+
gc1—| 67 1—| 95 1—| 751 —
9c7—| 18°1—| 8£1—|921—
6S'I—| ST — 081 | 651
19°I—| SSI] GT] 1
£6'0—| 18 0—| FL°0—| 660—
690 —| ss‘0—| 97 0—| 8£0—
960—| 61 0—| 210 | CL‘0

96 1—| 98 1—| 60°I—| 90° 1—
co ee |
16°0—| ZL0—| 19‘0—| £0—
96°0—| 660—| ¢80—| 11 0—
56‘ 0—| 96 0—| S8'0—| 1L‘0—

EURO:

GOT
001
Eco —

290 —
eg —

810 —

160 —
L60—
1S0—
09°0—

190 —

cg‘o—

c6'0+
010+

060+

060+
060+
2 0—
620 —
0 —
c8'0—
£0'0—

Gl‘0+

328

Paa Planerne II. og III. vil man finde et Udvalg af de anstillede Forsög angivne
og betegnede med Forsögenes Nummere; man vil her navnlig finde Ledningens Beliggenhed
imod Flodemaalslinien, samt Vandspeilets Stilling i de forskjellige Punkter af Ledningen,
angivet i Overeensstemmelse med foranstaaende Tabeller.

Gaae vi nu over til nærmere at betragte de paa disse Planer angivne Profiler af
Forsögene, saa vil det först være hensigtsmæssigt at skjelne imellem de Forsög, i hvilke
Ledningerne vare heelt fyldte med Vand, og de, hvori Vandströmmen ikkun optog endeel
af Ledningens Volumen.

Betragte vi de Tilfælde, i hvilke Ledningerne vare fyldte, saa komme vi snart til
den Erkjendelse, at Vandet i Ledningen, naar denne har et jevnt Fald, ogsaa meget snart
efter Indtrædelsen opnaaer et jevnt Fald, som ingenlunde retter sig efter Ledningens Fald,
men meget mere beroer paa Vandspeilets Beliggenhed i Indlöbs- og Aflöbs-Bassinerne.
Umiddelbart ved Indlöbet finde vi en Afvigelse ved Vandspeilet fra det jevne Fald, og vi
finde navnlig, at Vandspeilet her har et större Fald end senere hen i Ledningen. Ved
Udlôbet forneden finde vi alter en Afvigelse fra det jevne Fald; men dette viser sig snart
större og snart mindre end det jevne Fald, ja ofte har Vandspeilet endog en Sligning.

Undersøge vi derefter, hvorledes Forholdene ere, naar Vandet ikkun fylder en Deel af
Ledningen, saa finde vi i Regelen, at Vandspeilet fra Begyndelsen har et noget stærkere
Fald end Bunden af Ledningen, men tillige, at delte Fald efterhaanden aftager, og tilsidst
bliver parallel med Ledningens Bund. Henimod Ledningens Udlåb bemærke vi som oftest
en ny Forandring i Vandspeilets Flugt, idet vi finde dette at overgåae fra det med Bunden
parallelt löbende Vandspeil til et andet, der snart har et stærkere, snart har et mindre
stærkt Fald end Ledningen.

Betragte vi derefter specielt de Forsôg, i hvilke Vandet har Adgang til Ledningen
igjennem et af Sidelöbene, saasom Forsögene Nr. 5, 6, 7, 8, 9, 16, 19 og 33, saa viser
det sig, at ethvert saadant Sideindlöb frembringer en Forandring i det Vandspeil, som
vilde svare til en Tilströmning alene fra Enden af Ledningen, og at denne Forandring
forst og fremmest bestaaer deri, at Vandspeilet hæver sig i Indstromningspunktet af Led-
ningen. Herved skeer det, at Vandspeilets Fald for den nedenfor Indströmningen værende
Deel af Ledningen bliver större, end naar Indströmningen foregaaer alene fra Indlöbsbas-
sinet; hvorimod Vandspeilels Fald i den ôverste Deel af Ledningen formindskes. Denne
Formindsken af Faldet i den åverste Deel kan endog gaae saa vidt, at Vandspeilet faaer
Fald imod Indlöbet fra Enden, i hvilket Tilfælde Vandet endog vil strömme imod Indlöbs-
bassinet, saaledes som Tilfældet var i Forsögene Nr. 5, 6, 16, 19 og 33.

Undersöge vi herefter Strömningen igjennem den Deel af Ledningen, i hvilken
Vandspeilet har opnaaet et jevnt Fald, saa ville vi let see, at Vandspeilels jevne Fald
udtrykker , at Vandstrémmen under dens Löb igjennem hver ligestor Deel af Ledningen

Co
bo
©

erholder en ligestor Acceleration eller Tilvæxt i Hastighed, hvilken da enten uophörlig
vil foröge Strömmens Hastighed og dermed dens levende Kraft, eller ogsaa, hvis Ström-
ningshastigheden vedbliver al vere den samme, vil gaae labt til at overvinde de Mod-
stande, som Vandet lider i Ledningen. I de Forsôg, i hvilke Ledningen var heelt fyldt
med Vand, var naturligviis Hastigheden af Vandet ligestor i allegBunkter, og deraf fölger
altsaa, at det jevne Tab i Vandreisning under Strömningen nôiaglig maatte være ligestort
med den Modstand, som Vandet led under Bevægelsen. I de Forsøg, i hvilke Ledningen
ikke var heelt fyldt med Vand, og hvori vi, som foran nævnt, have seet, at Vandspeilet
forst jevnt nærmer sig imod Vandledningens Bund, og tilsidst fålger parallel med denne,
var naturligviis ogsaa de Vandmængder, som i lige Tider passerede de forskjellige Punkter
af Ledningen, lige store, og det er derfor indlysende, at indtil det Punkt, hvor Vand-
speilet bliver parallel med Ledningen, har Vandströmmens Hastighed været voxende, og
at Hasligheden först har naaet sit Maximum og er bleven constant fra det Oieblik, Vand-
speilet var parallel med Bunden.

Betragte vi Indströmningen fra Bassinet for Enden af Ledningen, saa ville vi ind-
see, at da Vandet i Bassinet er i Hvile, og det derfra skal strömme ind i Ledningen
med en bestemt Hastighed, saa maa Vandspeilet ved Indlåbet lide en Sænkning, sva-
rende til Begyndelseshastigheden. For de Tilfælde, hvori Ledningen er fuld af Vand og
hvor Indlöbstragten er saaledes construeret, at ingen Contraction finder Sted af Straalen,
er baade Vandmængderne, som i lige Tid passere de forskjellige Punkter af Ledningen,
og Strömmens Gjennemsnitsareal i de forskjellige Punkter lige store, og Hastigheden af
Strommen maa altsaa ogsaa overalt være den samme, hvoraf igjen kan sluttes, at Accele-
rationen 9: Vandspeilets Fald, maa være uforandret heelt igjennem.

Er derimod Contractionen af Straalen ikke ophævet, saa maa Strömmens Hastighed
forholde sig omvendt som Straalens Gjennemsnitsareal, og Vandspeilet ved Indlöbet maa
altsaa lide en Sænkning, svarende til denne stôrre Hastighed. — I de Tilfælde, hvor Ind-
strömningen finder Sted paa Siden af Ledningen, sees Vandspeilet at danne en krum Linie
fra Indlöbspunktet. Grunden hertil er den, at Vandet, som indströmmer, ikke fra Begyn-
delsen har den Hastighed i Retning af Ledningen, som svarer til det fålgende jevne Fald
af Vandspeilet; som Fölge heraf maa Vandspeilet hæve sig til den Höide, som svarer til
Hastigheden. Men Vandet, som strömmer ind i Ledningen fra Siden, kan ikke undgaae en
Række af Ståd og Sammentrækninger i den nærmeste Deel af Ledningen, og da ethvert
saadant Stöd er forbundet med et Tab i levende Kraft, saa er det let at forstaae, at den
accelererende Kraft for den nærmest Indlöbet værende Deel af Ledningen maa være større
end den, som behåves til at vedligeholde en uforandret Hastighed efterat Stådvirkningerne
ere ophårte, og Grunden til den krumme Linie er saaledes klar.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 42

330

Et Blik paa Forsögene Nr. 5, 16, 19 og 33, i hvilke Vandet strömmede fra Side-
indlöbet mod begge Ender af Ledningen, vil end yderligere oplyse dette Forhold. — Vi
gjenfinde her den krumme Linie til begge Sider af Indlöbet, men vi finde tillige Formen
at vere lemmelig forskjellig til begge Sider. Dette har sin gode Grund deri, at Vandet
strommer skraat ind igbedningen, hvorved Slådvirkningen og Contractionen af Straalen
bliver ulige i de to Retninger.

Hvad dernæst Afvigelsen fra den retlinede Form ved Ledningens Udlöb angaaer,
da lader dennes Aarsag sig ligesaa let paavise, som Tilfældet har været med de andre i
det Foregaaende omtalte Afvigelser. Jeg skal i denne Henseende fårst omtale Forholdene
ved Ledninger, som ikke ere fyldte, idet jeg henleder Opmærksomheden paa Forsågene
Nr. 40 til 50, som vise, hvorledes Vandspeilet efterhaanden lod sig opstemme i Aflöbs-
kassen 0,6 Fod fra — 2,06 Fod til —1,46 Fod, uden at Ledningens Vandfåring formind-
skedes; thi det viser sig klart af disse Forsög, at Varialionen i Vandstand i Aflöbskassen,
naar denne Variation ikke overskrider en vis Grændse, blot foranlediger en stérre eller
mindre Opstemning af Vandet i den nederste Ende af Ledningen; hvorved dog bemærkes,
at den Höide, hvortil man, uden at forandre Vandföringen, vilkaarlig kan opstemme
Vandet i Aflübskassen, er begrændset derved, at Opstemningen af Vandet i Ledningens
nederste Deel, ikke maa virke tilbage til det Punkt, hvori Vandströmmen ovenfra begynder
at blive parallel med Ledningens Bund. Saalænge dette ikke skeer, er Vandstanden i Led-
ningens nederste Deel uden Indflydelse paa Vandföringen, og man vil altsaa, naar Bag-
vandet ikke berårer dette Punkt, kunne foråge eller formindske Diametren af den nederste
Deel af Ledningen, eller forkorte eller forlænge samme vilkaarligt, alt uden den ringeste
Indflydelse paa Vandföringen. Med Hensyn Lil Forholdene ved Udlöbene af saadanne Led-
ninger, som ere heelt fyldte, bemærkes, at i de Tilfælde, hvor Vandstanden i Aflåbsbas-
sinet ligger hôiere end Vandspeilet for Udlöbet af Ledningen, som f. Ex. i Forsåget Nr. 3,
der viser dette blot, at Vandet har maattet slige lodret op i Bassinet, hvorved det har tabt
den Hastighed, hvormed det strömmede ud af Ledningen. I andre Tilfælde, som f. Ex. i For-
söget Nr. 10, hvor Vandspeilet i Aflöbsbassinet blev holdt meget lavt, har Vandspeilet en
stærk Sænkning nede ved Udlåbet, som viser, at her har det frie Fald begyndt at yttre
sin Indflydelse.

De Resultater, som forelöbigt kunne udledes af Forsögene, ere altsaa fölgende:

1. Naar en Ledning af en bestemt Diameter er fyldt med Vand, og denne Ledning
alene modtager Tillöb fra et Indlöbsbassin for Enden af Ledningen, saa vil Vandets Stige-
hôide langs hele Ledningen danne en ret Linie, som vil skjære Forlængelsen af Lednin-
gens Endeplan ved Indlöbsbassinet i en Afstand under Bassinets Vandspeil, der er lige
stor med Trykhôiden svarende til Indstråmningshastigheden, eller maaskee lidt derunder,
hvis Vandet under Indstromningen skulde ståde imod Rörledningens Sider. Forneden ved

331

Udlöbet af Ledningen vil det derimod være vanskeligt a priori at bestemme Stigehöiden
af Vandspeilets Beliggenhed i Aflöbsbassinet, da det stillestaaende Vands Modstand virker
forstyrrende i denne Henseende. Vil man derfor være sikker paa at erholde det ndiagtige
Trykhöidetab i Ledningen, saa maa man maale Vandreisningen saaledes, som her er skeet
ved Hjælp af Glasrör anbragte paa to eller flere Steder af Ledningen, og da maa man
ikke tage noget Maalested for nær Mundingen.

Har Ledningen desuden Tillöb fra Siden paa et eller flere Steder, saa vil Virk-
ningen paa Vandspeilet være den, at dette hæver sig i de forskjellige Punkter i Forhold
til Störrelsen af de tilstrommende Vandmængder. Ledningens Vandspeil eller Vandets Stige-
höide vil da i Hovedsagen danne en Samling af forskjellige rette Linier, hvis Heldning
tillager ovenfra nedad imod Udlåbet. Hvis der paa en Ledning med constant Vandföring
findes en cller flere Indsnevringer, da lider man et Trykhôidetab ved hver Indsnevring i
Forhold lil den Modstand, som denne udåver imod Vandets Gjennemgang, og Vandspeilet
eller Vandreisningen vil i dette Tilfælde komme til at bestaae af en Samling af rette Linier,
der i Relning ere parallele, men forövrigt ere beliggende i de Afstande under hinanden, som
svare lil de forögede Modstande.

Hvis flere Ledninger af forskjellige Diametre fålge efter hinanden, da vil Vand-
reisningen for hver af disse Stykker danne en ret Linie af en forskjellig Heldning.

2. Naar en Ledning, som ikke er fyldt med Vand, modtager Tillöb fra et Ind-
löbsbassin ved den överste Ende, saa vil Vandreisningen ved Begyndelsen af denne Led-
ning, ligesom naar Ledningen er fuld af Vand, lide en Sænkning, der er lige stor med
den til Indströmningshastigheden svarende Trykhöide. Forudsætte vi nu, at Ledningens
Fald er eensformigt og at den Acceleration, som Vandet i elhvert Oieblik erholder paa
Grund af Ledningens Fald, netop er ligestor med Ledningens Modstand imod Vandets
Bevægelse, saa vil Strömmen bevæge sig igjennem hele Ledningen med en Hastighed, der
er ligestor med Begyndelseshastigheden, og Vandspeilet vil da löbe parallelt med Lednin-
gens Bund lige til henimod Udlobet, hvor det, naar Aflöbet er frit, vil sænke sig noget
paa Grund af det frie Falds Indvirkning. Har Ledningen derimod et större Fald, vil Ac-
celeralionen ikke fuldkommen ophæves af Reactionen, hvilket vil have til Fölge, at Ström-
mens Hastighed voxer, og at dens Gjennemsnitsareal aftager. Vandspeilet vil fölgelig
nærme sig mod Bunden, indtil Vandet erholder den Hastighed, ved hvilken Modstanden
bliver ligestor med Accelerationen, fra hvilket Oieblik Vandspeilet vil löbe parallelt med
Bunden, hvor langt Ledningen end forlænges. Er Udmundingen af Ledningen ikke fri,
men finder denne Sted til et Bassin, saa kunne vi, som vi have seet, uden at formindske
Vandföringen det Mindste, lade Vandspeilet i Bassinet anlage en hvilkensomhelst Höide,
naar den derved foranledigede Opstemning i den nederste Deel af Ledningen blot ikke

berörer Begyndelsespunktet for det med Bunden parallelt löbende Vandspeil.
42%

332

Har Ledningen Tillöb fra Siden, saa vil Vandet hæve sig ved Indlöbspunktet i
Forhold til den indstrommende Vandmængde; men i en stôrre eller mindre Afstand fra
Sideindlébet, vil man atter finde, at Vandspeilet er parallelt med Ledningens Bund. Hvis
der altsaa paa Ledningen findes flere Sideindlöb, og hvis disse ligge i saa store Afstande
fra hinanden, at de Hævninger af Vandspeilet, som derved frembringes i Indströmnings-
punkterne, ikke virke tilbage til Begyndelsespunkterne for de ovenfor liggende og med
Ledningens Bund parallelt låbende Vandspeil, saa vil man igjennem Sideindlöbene kunne
lade Ledningen tilflyde hvilken Qvantitet Vand det skal være, uden i ringeste Maade at
formindske den fra oven langs igjennem Ledningen tilströmmende Vandmengde. Men paa
den anden Side vil man ogsaa indsee, at Ledningens Vandföring paa denne Maade ikke vil
blive det Mindste större, end om man havde ladet den hele Vandmængde indströmme fra
den överste Ende af Ledningen; kun vilde Vandspeilet i sidste Tilfælde heelt igjennem
löbe parallelt med Bunden, og Vandet overalt have samme Dybde, som i den nederste
Deel.

Efter at vi nu have seet, at i en Ledning med et jevnt Fald vil Vandströmmen,
hvad enten Ledningen er ganske eller blot for endeel fyldt med Vand, snart naae et
Punkt, hvorefter den, hvis intet yderligere Tillöb fra Siden finder Sted, vil vedblive at
bevzge sig frem med en conslant Hastighed, skal jeg nu gaae over til at undersöge om
og hvorvidt den Eytelweinske Formel stemmer med Forsögene.

Hvis Eytelweins Coeflicient k i Formlen (4) kan betragtes som rigtig, saa maa
ogsaa Ligningen for Vandets Bevægelse i den Deel af Ledningen, hvori "Hastigheden er
constant, være udtrykt ved

a
= s BUSSER ET ges Dites AE 6
l LEN A 227 (8)
idet f er en af Ledningens Natur afhængig Störrelse, som nærmere skal bestemmes.
De Ledninger, som vi i det Félgende ville belragte, ere nærmest de, som have et

cirkelformigt Gjennemsnit og en indvendig Diameter = 2r.

Den hydrauliske Middeldybde (4), som er det Characterisliske ved den Eylel-
weinske Formel (6), er en Function af Ledningens Fyldningsgrad, hvilken det vil vere
hensiglsmæssigt strax nærmere at undersöge. Tænkes Vandstr6mmen i en cirkelformet

Ledning at udfylde det nederste Segment svarende til en Centervinkel @, der tillige kan
betragtes som Fyldningsgraden, saa vil Strömmens Gjennemsnilsareal vere udtrykt ved

r? (an CA
== en) 5. ON OMAN y qu (7)

og den beskyllede Contur vil være at fremstille ved

age

333

Den hydrauliske Middeldybde vil fölgelig være udtrykt ved

3 r sin 180

ei 4(*- 2) ROME EN RE MEN (9)
180

Differentieres dette Udtryk med Hensyn paa Fyldningsgraden og sættes første
Differentialcoefficient lig Nul, saa finder man

are yi fer
tg | 180 = (160) og

æ(=) 7 cos (150)

Den förste af disse Ligninger kan kun tilfredsstilles ved Vinkler beliggende i {ste

og 3die Qvadrant, og Maximum og Minimum af (al ndes altsaa ikke i 2den og 4de

s .
Qvadrant; men da ke) ifölge sin Natur stedse er positiv og 2den Differentialcoefficient

s
er posiliv i Iste og negativ i 3die Qvadrant, saa ligger Minimnm af fæ) kun i iste Qva-

drant og Maximum kun i 3die Qvadrant.
Den eneste Vinkel i iste Qvadrant, for hvilken Betingelsesligningen

Sud Sas
Is 180) va (eo)
er tilfredsstillet, er som bekjendt for «—0, og det eneste Minimum af den hydrauliske
Middeldybde er altsaa I) = 0.

I 3die Qvadrant voxer Tangens fra O til ©, Buen derimod fra 7 til 3x, og der
maa altsaa være et Punkt, for hvilket Betingelsesligningen er tilfredsstillet. Dette Punkt
lader sig let bestemme med en stor Nöiaglighed; thi vi maae for det Förste have

log (37) =0,673 >log tg (ia) > log w= 0,497, hvoraf fölger

78° > (a — 180)° > 72°.
Men heraf fölger paany, at

0,6535 > log tg cay > 0,6433, som viser, at 77°29’>(« —180°) >77° 12’,
hvoraf man igjen paa lignende Maade finder

0,6526 > log tg Gan > 0,6520.

334

Paa Grund heraf vil man med tilstrækkelig Tilnærmelse have
a — 180° = 77 27,
og den hydrauliske Middeldybde bliver allsaa et Maximum, naar Fyldingsgraden
a= 257° 21, nemlig

s
(à a ossar ee... (10).

Sette vi nu derefter 2den Differentialcoefficient lig Nul, saa crholdes Betingelses-
ligningen

hvilken Ligning er tilfredstillet naar «= 119° 17‘, hvortil svarer

(3) = 0,29055 .r.

Tænke vi os nu de forskjellige Værdier af Fyldningsgraden & afsatte som Abscis-

Ss
ser og de tilsvarende Værdier af den hydrauliske Middeldybde (2) afsalte som Ordinater

til en Curve, da ville vi af det Udviklede indsee, at denne Curve har et Minimumspunkt
for «=O, et Inflexionspunkt for @ = 119° 17' og et Maximumspunkt for « = 257 27°.
For Intervallet fra æ— 0 til « = 119° 17° er Curven convex imod Abscisseaxen, men fra
«=119 17° til «—360° er Curven concav imod denne Axe.

Det viser sig heraf, at hvis Formlen (6) er riglig, saa maa Vandströmmens
Hastighed voxe, naar Ledningens Fyldningsgrad @ voxer fra a—=0 til a—257 27’, hvor-
imod denne Hastighed maa aftage, naar Fyldningsgraden yderligere voxer fra « — 257 27"
indtil æ—360°. Strömningshastigheden bliver fölgelig et Maximum’, naar Fyldningsgraden
er 257° 27. For « = 180° og for a = 360° ere Hastighederne ligestore.

I det Foregaaende have vi seet, at, naar Vandspeilet i en Ledning löber parallell
med Bunden af Ledningen, saa ophæves den ved Ledningens Fald frembragte Accele-
ration nöiaglig af Ledningens Modstand imod Vandets Bevægelse, og Vandspeilets hele
Fald paa en saadan Ledning vil altsaa i det betragtede Tilfælde være lige stort med den
Trykhôide, der svarer til den levende Kraft, som Friclionen har consumeret under Bevæ-
gelsen. — Dette er imidlertid kun et ganske specielt Tilfælde; thi mere almindeligt kunne
vi bevise, at, hvordan end Vandspeilets Fald maalte være og hvorledes end Ledningen
er beskaffen, saa vil Trykhöidetabet paa en hvilkensomhelst Længde af en saadan Ledning
netop være lige storl med det, som svarer til Vandströmmens Tilvæxt i levende Kraft i

335

Forbindelse med den levende Kraft, som Friclionen har consumeret paa den givne Længde.
Tage vi nemlig Vandspeilet i Indlöbsbassinet for Ledningen som det coordinerte Plan XZ
og legge Ledningens Axe i Planet XY, saa ville vi ved 2 og y betegne Coordinaterne til
et vilkaarligt Punkt af Vandspeilet, hvis Strömmen kun tildeels fylder Ledningen, eller af
Vandreisningen, hvis Ledningen er fyldt under et Tryk. Hvordan nu end Ledningens
Störrelse og Beskaffenhed maalte vere i de forskjellige Punkter og hvordan Modstanden
imod Vandets Bevægelse som en Fölge heraf maalte vere, saa vil den accelererende Kraft,
9: den bevægende Kraft, for en Masse-Eenhed i det betragtede Punkt stedse vere at ud-
Irykke ved 5

Modstanden imod Vandets Bevægelse, der er afhængig af Ledningens Størrelse,
Form og övrige Beskaffenhed samt af Vandets Hastighed v, ville vi for det betragtede
Punkt af Ledningen for en Masse-Eenhed betegne ved p, og den almindelige Ligning for
Vandets Bevægelse i denne Ledning kan da skrives:

N/A
vdv=gdy— Votes = rel Ce (11).

Naar denne Ligning integreres, erholdes

Det sidste Led i denne Formel fremstiller den ved Vandets Bevægelse i Tidsrum-
met ¢ tabte mechaniske Virksomhed (see min Afhandling i Videnskabernes Selskabs Skrif-
ter 5le Række, 2det Bind, S. 176), hvorom jeg har viist, at den vel tilsyneladende er
tabt, men i Virkeligheden kun har anlaget en ny Form, hvori den virker i sin fulde
Storhed som levende Kraft. Denne levende Kraft, som hver Masse-Eenhed taber, kan all-
saa udtrykkes ved

VÆ V RE (2) . de=1w?, idet w er en Hastighed,

og Formlen (12), divideret heelt igjennem med g, kan altsaa skrives

v w°
(2) — (3) = NA SE RO E ds),

idet vi bemærke, at vi samtidigt have o — 0, & —0 og y—0. Af Formlen (13) frem-
gaaer, at y eller det hele samlede Trykhôidelab i det betragtede Punkt er en Sum af
tvende Led, hvoraf det ene er den Trykhöide, som svarer til Vandströmmens Hastighed,

336

og det andet er den Trykhöide, som indtil det betragtede Punkt er consumerct af Fric-
tionen, hvilket var det vi vilde vise.

Ville vi nu anvende denne Sætning, som vi her i Almindelighed have beviist, paa
de foran omtalte Forsög, saa kunne vi passende dele det hele Tab af Vandreisning i to
Dele, nemlig i det Trykhöidelab, som finder Sted indtil det Punkt, hvorfra Vandreisningen
bliver retlinet, og i det Trykhôidetab, som finder Sted i den Deel af Ledningen, hvor
Vandreisningen ligger i en ret Linie. Den förste af disse to Trykhöider ville vi betegne

ved h,, og den anden vil vere = £ . u, naar Vandspeilets retlinede Fald er h paa en

Længde af Ledningen= 1, og u betegner Længden af Ledningen fra det Punkt, hvor
Vandreisningen begynder at blive retlinet. Det hele Trykhôidetab indtil det betragtede
Punkt af Ledningen vil da ifölge Resultatet af Forsögene være at udtrykke ved

For den Deel af Ledningen, som har en retlinet Vandreisning, have vi seet, al

5 ; h
Hastigheden er constant, og det vil altsaa for denne Deel være tilladt istedetfor ae al

indsælle dens Verdie iföülge Formlen (6), hvorved Formlen (14) kan skrives:
iO. oF

Nice echo aR gga

hvilken Formel kan betragtes som Ligningen ved retvinklede Coordinater for den retlinede
Deel af Vandspeilet, idet man uden mærkelig Feil kan betragte u som den horizontale
Coordinat til det betragtede Punkt af Ledningen. For at bestemme den sandsynligste
Stilling af det retlinede Vandspeil, har jeg benyttet de paa Plan II og III i en formindsket
Maalestok angivne Profiler og bestemt de sandsynligste Verdier af to Ordinater y, og y,
svarende til tvende Afstande w=u, og u=u. lfölge Formlen (15) har man:

Va IN co — »%—Y (8\ (29
ee Lee beorel a 2 eee ale - « » (16).

For efterfölgende Forsög, i hvilke Ledningen var heelt fyldt med Vand og hvori

allsaa (I =F (Formel 9), har jeg nu bestemt Coefficienten f af Formlen (16), og for

endecl af disse Forsög, i hvilke Tilströmningen foregik fra Enden, har jeg tilmed .bestemt
h, som Værdien af y for «=O og har saaledes fundet fölgende Resultater:

337

ER A

Forsögenes | Hastighed Forsögenes | [Hastighed |
ho ho fi

Nr. v | Nr. v

ee RR TR RE 3

' , | / 1,

2 2958, 015 0,02049 29 | 0,404 | 0,005 | 0,04003
3 293 | 0,21 0,01982 30 0,70 0,025 | 0,05158
5 BOWL es 0,02051 31 1,71 0,06 | 0,02276
6 3,07 2. 0,01933 32 1,82 0,10 | 0,02299
9 Br 2 hal 0,01729 33 2,52 = 0,01917
10 309 | 0,22 0,01729 34 3,32 0,14 0,01758
16 3,72 = 0,01673 ES ee | Et 0,15 | 0,01662
26 2,20 0,10 | 0,02089 75 1715,50 0,18 | 0,01951
27 1,13 0,03 0,02891 76 3,41 0,20 0,02031

Til Bestemmelsen af Størrelsen f har jeg fremdeles benyttet efterfålgende Forsög,
hvori Ledningens Fyldningsgrad var forskjellig, og forsaavidt muligt at have Forsög med
alle Fyldningsgrader, saa tilföies atter her Forsögene Nr. 34 og 58, der ligesom de dvrige
ere udförte med den 12 Tom. Ledning.

Forsögenes | Fylduingsgrad| yo—y Q i

Nr. a | u Fos I
|

31. |. 02360, 0,00326 332 | 0,01758
40 94 0,00512 2,27 0,01431
51 72 0,00312 1,75 | 0,01476
52 148 0,00312 2,98 0,01656
53 228 0,00312 3,65 0,01655
54 275 0,00312 3,60 0,01724
55 130 | 000512 2,53 0,01531
56 148 0,00312 3,28 0,01367
58 360 0,00333 3,47 0,01662
59 259 0,00312 3,82 0,01549
60 52 | 0,00312 0,78 0,04080
61 63 | 000512 1,01 0,03414
62 71 0,00512 1,45 0,02044
63 79 0,00512 1,79 | 0,01665

Hvis den Eytelweinske Formel (6) havde været fuldstændig correct, maatte de
ovenfor fundne Værdier for f ogsaa have været lige store, Observationsfeil etc. fraregnede.
I det Vasentlige finder dette nu vistnok Sted, og derfor er ogsaa hiin Formel tilnermel-

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 43

338

sesviis riglig; men de fundne tvende Rækker af Verdier vise dog hen paa, at f i Virke-
ligheden er noget variabel, og navnlig tyde de paa, at f er aftagende, naar Ledningens
Diameter er voxende; ligesom ogsaa, at-f aftager eller tiltager naar Strömhastigheden
voxer eller aftager. Da der imidlertid her kun foreligger Forsög med Rör af to forskjel-
lige Diametre, saa skal jeg ikke gaae ind paa nærmere at bestemme, hvorledes Coeffi-
cienten f varierer med Ledningens Diameter, — delte er et Punkt, hvortil jeg maaskee
senere skal komme tilbage; derimod foreligger her en stor Mængde Forsôg, der ere
udførte ved forskjellige Strömhastigheder, og jeg vil derfor strax söge at udfinde, hvilken
Lov der i saa Henseende gjår sig gjeldende.

For at bestemme den Function, som f er af », afsatte jeg de sammensvarende
Værdier af f og v som retvinklede Coordinater til en Curve og fandt denne ganske til-
fredsstillende udtrykt ved Prony's og Eytelwein’s Formel

Ved Hjælp af de mindste Qvadraters Methode bestemte jeg da, ifålge samtlige
foranforte 32 Forsög, de sandsynligste Værdier af « og f, og fandt:
a = 0,013568 og 2 = 0,013207,
som, indsalte i Formlen (17), giver

f = 0,013568 + 0,013207 a N (18).

Naar denne Værdi indsættes i Formlen (15), erholdes altsaa den til en hvilken-
somhelst Fyldningsgrad svarende Formel

sæ | 0,00005:25 | ua. (19).
Setle vi det retlinede Vandspeils Fald paa en Længde / = h, og sætte vi fremdeles
F = 0,00005428 + zZ MER ee, ol (20),
saa reduceres Formlen (19) til folgende:
h Cie
me = er Cet ty CO) 0 ie) ler 0, a (eye (21),

h Cc

Betegne vi nu i Almindelighed Værdien af en Function af r, w (Cr), for r —1

ved [y (r)], saa er
c 11 e c fine,
aor [1 done |<] NUR anke, ele RTE (23),

og Formlerne (21) og (22) kunne altsaa skrives

h Cc v
7 FR FS US (24),
h Ca 02
7 -r[ | Ne ee (25),

hvor # og [S] ere -Slorrelser, der ene afhænge af Fyldningsgraden a.
s

3
I den til Slutning vedföiede Tabel IV har jeg angivet Værdierne af [s], # og [<=]

svarende til forskjellige Fyldningsgrader «.

lfölge Formlen (24) kan man uden Vanskelighed bestemme Faldet = naar Haslig-
heden v, Fyldningsgraden & samt Ledningens Radius r ere givne, eller r, naar v, = og

a ere givne, og ifölge Formlen (25) kan man paa lignende Maade med Lethed bestemme

h i h i : å
> Mar a, r og Q ere givne, samt r, naar 7». & og Q ere givne; thi Coefficienten

F bliver vel i sidste Tilfælde ikke fuldkommen constant, men naar man först med Til-

nærmelse har fundet r, bestemmes s og v= — hvorefter man let beregner den nôiag-
tigere Værdie af r.

Coefficienten F, Formel (20), er den som svarer lil saltglasserede Leerrörs Led-
ninger. For forskjellige Slags Ledninger bliver denne Coefficient ogsaa forskjellig, men
den fornådne Berigligelse lader sig let bestemme ved Hjælp af et Forsåg.

Tænke vi os nemlig to Ledninger af samme Længde, Diameter og Fyldningsgrad
saaledes indstillede, at Vandföringen bliver lige for begge Ledninger, saa er det klart,

ifölge Formlen (25), at

idet h og h, betegner Faldene og Fog F, Modstands-Coelficienterne for de to Ledninger.
Sammenligne vi f. Ex. Vandföringen af saltglasserede Leerrör med den af almin-
delige Stöbejernsrör, saa finde vi for Stöbejern
PR —#.F.

For Anlæget af et Cloaksystem er det i höieste Grad vigligt at kjende den mindste
Hastighed, som Vandet maa have, naar det ikke skal afsætte noget Bundfald i Ledningen.
Denne Hastighed vil jeg betegne ved w, og i Overeensstemmelse med hvad Erfaring
desangaaende har lært, vil jeg antage, at dette Minimum er 24 Fod i Secundet. Hvorledes
nu end Cloaksystemet indrettes, saa vil det i Reglen findes, at Cloakerne til sine Tider,
med större eller mindre Mellemrum, har mere Vand at aflede end til andre. Hvis man

43%

340

altsaa bestemte Ledningernes Diametre ved Hjælp af den störste Vandföring Q, ifölge Formlen

By. 2

og dernæst ifölge Formlen (24) bestemte Ledningernes Fald, saa vilde man aldrig

kunne undgaae Bundfældinger i Ledningerne, idet Hastigheden da i Reglen vilde være

mindre end w. Man maa derfor, naar man vil construere et Cloaksystem, ikke alene

bestemme den stôrste Vandföring Q for Ledningerne, men ogsaa den Vandföring q, som

indtræder dagligen i nogle Timer, naar Spildevandsmengden er störst, og det er da

navnlig ved Hjælp af Vandföringen g at man maa bestemme Ledningens Fald saaledes,
at Hastigheden bliver lig w.

Med denne forelöbige Bemærkning vil jeg nu gaae over til at bestemme de Form-
ler, som beqvemt ville kunne benyttes ved de herhen hörende Beregninger, og jeg vil
foreldbig gaae ud fra den Forudsætning, at Modstandscoefficienten for Vandets Bevægelse i
Ledningerne er lige stor med den for Vandets Bevægelse igjennem glasserede Leerrör,
Formel (18); thi de Formler, som svare til en anden Modstand, kunne let afledes af hine,
naar vi bemærke, at Trykhôidetabene (h) forholde sig ligesom Modstandscoefficienterne
(F) under iôvrigt lige Forhold.

Forst ville vi da bemærke, at naar Hastigheden er den samme for en og
samme Ledning under forskjellige Fyldningsgrader, saa ville Gjennemsnitsarealerne [S] og
[s] af tvende Strômme forholde sig som Vandföringerne Q og q, og man vil saaledes have

rr mi ST re ne none ee et aa (27).

Fremdeles see vi af Formlen (24), at naar vi ved en og samme Vandledning have
Hastigheden lige stor under forskjellige Fyldningsgrader, der ere bestemte ved B og [:]
saa ville de Lengder L og I, paa hvilke Vandspeilels Fald i begge Tilfælde er ligestort,

være proportionale med B og [:] , saa at vi tilmed have

Men af Formlerne (27) og (28) fölger, at naar vi for en given Ledning have
bestemt Ledningens Vandföring Q ved en given Fyldningsgrad, svarende til [S] eller [ål

under en bestemt Hastighed w og ved et Fald = 1 Fod paa Længden L Fod, saa ville vi

341

ved Hjælp af den fårste Formel med stor Lethed kunne bestemme Fyldningsgraden, sva-
rende til en anden Vandföring g, naar Hastigheden blev uforandret, og naar da denne

Fyldningsgrad er bestemt og altsaa ogsaa |<] er funden, saa finde vi af Formlen (28)

den Længde I, hvorpaa Faldet maa vere — 1, for at Hastigheden under denne Fyldnings-
grad endnu kan vere = w. Naar Ledningen er heelt fyldt, da er [S] =x— 3,14 og

# = 0,5 og Formlerne (27) og (28) kunne altsaa skrives

Men for heelt fyldte Ledninger finde vi ifölge Formlen (24), at til en Hastighed
w = 24 Fod svarer et Fald af 1 Fod paa Længden L = 533,33. d.

Indsættes altsaa denne Værdie i den sidste Formel (29), erholdes

Ved Hjælp af den vedföiede Tab. IV, hvori Verdien af [5] svarende til forskjellige

Fyldingsgrader er angivet, finde vi for

7 — 1,0. 2=360°, 1=533.
Had 0, ce Ver
nd, ae lei:
Tell, Ber, 4
Tele, CSA, Net:
JON OP RTE 20%
NS O, c= 76), NA EA
og naar Ledningen er fyldt, da finde vi tilmed Vandföringen i Minutet:

DENTS CPR MR ECO oo ee (32),
idet Strömhastigheden er lig 2,5 Fod i Secundet.

LR RSR & SS
mn
oo
_—
Sød

Ifölge Formlerne (31) og (32) kunne vi nu deels bestemme Vandföringen af en
hvilkensomhelst Ledning ved forskjellige Fyldningsgrader og svarende til en Strômnings-
hastighed af 24 Fod i Secundet; deels kunne vi let beregne Forholdet mellem Ledningens
Længde og dens Fald eller Størrelsen l.

Udföres disse Regninger for fölgende Række af Ledninger og betegnes Vær-
dierne af g og I for Hastigheden », = 2} Fod ved g, og 1,, saa erholdes efterstaaende
Resultater:

342

Tabel I,

fremstillende glasserede Leerrörs Ledningers Vandföring pr. Minut q, ved Hastigheden 2,5 Fod i
Secundet under forskjellige Fyldningsgrader, samt den dertil svarende Værdi af J,.

Ledningens c= 560° 180° 162° 145° 121° 949 75°
Diameter
Øg 3 zt a =a) 10 0,5 0,4 0,5 0,2 0,1 0,05
Donne Se ee Io VEN REN ERLEBEN EN IR UST STREBEN eh ER SOUSSE
131 6,5 5,2 3,9 26 15 0,65 | Cubikfod.
4 Tom | i 178 178 158 135 105 70 44 Fod.
eg 14,7 11,8 8,8 5,9 2,9 15 | cbr
6 Tom. Th 626 266 237 202 160 104 66 Fod. -
We 66,3 351 26,5 19,9 15,3 6,6 3,3 ||" -Chf;
9 Tom. l = | 400 400 356 302 258 156 | 100 | Fod.
go = | 1178 58,9 47,1 35,3 95,6 118 -| 5,9: Poche
1 Fod fives BEES 533 475 405 517 909 | 133 | Kou
Bab qo = Ms 92,0 73,6 55,2 56,8 18,4 92 | Chr.
me | ne 666 666 595 506 397 261 166 Fod
a qo = | 265 152,5 | 106,0 79,5 53,0 26,5 132 | Chr.
1, =. 2800 800 712 607 477 313 200 Fod.
en = 360 180,0 | 1440 | 108,0 72,0 56,0 180 | Chr.
he 935 933 831 708 | 556 566 | 235 Fod.
soa | = 471 235,5 | 1884 | 141,3 94,2 47,1 23,5 | Cbf.
(bh = 1066 1066 950 810 635 420 266 Fod.
oo [fea | 738 368,0 | 2944 | 2208 | 147,2 73,6 368 | Chr.
1 i, = | 1332 1332 | 1187 1012 794 522 333 Fod.
AN ( go = | 1060 530,0 | 4240 | 5180 | 2120 | 106,0 530 | Chr.
oO
Je eH 4599 1599 1425 1215 950 630 400 Fod.
ae | qo = | 1443 721,5 | 577,2 | 4329 | 2886 | 144,3 721 | Chr.
ly = | 1865 1865 1662 1420 1110 133 466 | Fod.
Be go = | 1875. | 9375 | 7500 | 56235 | 3750 | 187,5 95,7, | OBR
1, = | 2132 | 2152 | 1900 1620 1270 840 Ge ON RER

_Men af Formlen (24) fremgaaer endvidere, at naar vi for to lige store Ledninger
og for samme Fyldningsgrader af disse Ledninger have lige Fald (k) paa ulige Længder
l og L,, saa ville disse Langder forholde sig omvendt som Produktet Fo? for den ene
forholder sig til det tilsvarende F, v, for den anden Ledning.

Man har altsaa == (rar) Re POSE Sao Ur (33).

Naar vi altsaa, saaledes som i den foranstaaende Tabel, til en Række af Fyld-
ningsgrader og svarende til Hastigheden », — 2,5 Fod have bestemt de dertil hörende
Værdier af J,, saa finde vi de til samme Fyldningsgrader svarende Værdier af I for
Hastigheden v, naar vi multiplicere de i Tabellen angivne Værdier for I, med Factoren

Fv 0,000470
=> (7 £ ) un 34.

For at lette Regningerne har jeg vedföiet en Tabel, som indeholder Værdierne af
F, ifölge Formel (20), svarende til forskjellige Værdier af v, ligesom ogsaa de tilsvarende
Værdier saavel af (Fv’) som af A. Den sidste verticale Colonne indeholder Vandföringen
q svarende til disse Hastigheder.

Tabel Hi.
fr F F.v? | 1 | Vandföringen
q
Fod
0,50 | 0,0001600 | 0,0000400 | 11,75 | 0,2. qo
1,75 0,0001260 | 0,0000709 6,65 0,5. qo
1,00 | 0,0001072 | 0,0001072 | 4,39 0,4. qo
1,25 0,0000965 | 0,0001508 | 3,12 | 0,5. go
1,50 0,0000896 | 0,0002016 | 2,33 0,6 . 4
1,75 | 0,0000845 | 0,0002588 1,816 0,7 . qo
2,00 0,0000807 | 0,0003228 | 1,456 0,8. qo
2,95 0,0000777 | 0,0005954 1,195 0,9. qo
2,50 0,0000752 | 0,0004700 1,000 1,0. go
2,75 0,0000733 | 0,0005543 0,818 1,1: qo
3,00 0,0000718 | 0,0006462 0,727 1,2. qo
3,50 0,0000693 | 0,0008489 0,554 1,4. qo
4,00 0,0000676 | 0,0010816 0,435 1,6. qo
4,50 0,0000660 | 0,0013355 0,352 1,8. q0
5,00 0,0000649 | 0,0016225 0,290 2.0. qo
6,00 0,0000631 | 0,0022716 | 0,207 2,4: qo
7,00 0,0000617 | 0,0030233 0,1554 28 . qo
8,00 00000610 | 0,0039040 | 0,1204 SORCH
9,00 0,0000603 | 0,0048843 0,0962 3,6. qo
10,00 0,0000597 | 0,0059700 0,0787 4,0 . qo
12,00 0,0000588 | 0,0084672 | 0,0555 4,8. qo
14,00 0,0000581 | 0,0115876 | 0,0413 5,6. qo

16,00 0,0000576 | 0,01 7456 | 0,0319 6,4.90

344

Ved Hjælp af denne og den foregaaende Tabel vil man nu med Lethed kunne
bestemme, hvilket Fald man skal give en Cloakledning med en bestemt Fyldningsgrad for
at Vandstrommen kan erholde en bestemt Hastighed. Vilde man f. Ex. bestemme det Fald,
man skal give en 2 Fods Ledning, for at Vandstrommen ved en Fyldningsgrad svarende
til /7—0.,2/S] kan erholde ‘en Hastighed — 4,5 i Secundet, saa finde vi / = 0,352. 635"
— 224 Fod 9: Ledningen skal have et Fald af 1 Fod paa 224 Fod. Hvad dernæst Vand-
föringen af den 2 Fods Ledning angaaer, da viser Tabel I, at denne ved en Fyldnings-
grad, som svarer til 0,2 af Gjennemsnitsarealet og under en Strömningshastighed af 2% Fod
i Secundet udgjör g,— 94.2 Cbf. pr. Minut; dens Vandforing ved 4,5 Fods Hastighed bliver
altsaa, ifölge Tab. II, qg = 1,84, =1,8. 94,2 = 169,5 Cbf. pr. Minut.

Cloakledningen skal imidlertid, som sagt, ikke alene være saaledes beliggende, at
Strömningshastigheden ved Minimum af Vandföring bliver =w; den skal tillige være istand
til at aflede Vandföringens Maximum, som vi derfor maae kjende ligesaavel som Minimum
af Vandfåringen. Men naar baade Vandfåringens Maximum Q og dens Minimum g ere givne,
da kunne vi let ved Hjælp af Formlerne i det Foregaaende bestemme baade Ledningens
Diameter og Ledningens Fald.

Det vil alligevel være beqvemt ved disse Beregninger at have sammenstillet i en
Tabel saavel Faldet som Vandföringen ved forskjellige Hastigheder, naar Ledningen er
heelt fyldt, altsaa ved Maximum af Vandföring; men vi behöve da ikke at betragte mindre
Hastigheder end den, hvorved Ledningen netop vil kunne holde sig reen, altsaa ikke
mindre Hastigheder end 24 Fod i Secundet. Indsætte vi altsaa Værdierne for F.v? af
Tabellen II i Formlen (24) og bemærke, at naar Ledningen er ganske fyldt, saa er

= — 2, da finde vi let fölgende Formler:

2 250 datent 55 do OMR = 154.d
DT Nae eee te = 451.d 6107 nee. —110.d
ORE ERE —387.d| THO do = Bol + EL)
Dida es acetone cle — 295 .d | SOLAR ET =. ER
Are EE — Pail oc! JON = lv
AL MM ac SE ONDE oa EE = 42.d

Ved Hjælp af disse Formler kan Ledningens Fald svarende til en given Hastighed
beregnes. Den tilsvarende Vandföring i Minutet, Maximums-Vandföringen, kan beregnes
ifölge Værdierne i den 5te verticale Colonne af Tabel Il, idet man for g, tager den i
Tabel I angivne Verdi for Vandföringen svarende til 24 Fods Hastighed i Secundet og
Fyldningsgrad — 360.

Paa denne Maade finder man fölgende sammensvarende Verdier for Ledningens
Vandforing i Minutet Q, dens Diameter d, Vandströmmens Hastighed » og Ledningens
(Vandspeilets) Fald (1: L).

ons

Tabel Ini.

Leduingens | Maximums-Vandlöringen Q af glasserede Ror, naar Vandströmmens Hastighed =v og Vandspeilets

Sos Fald =1 paa Længden L.
J
o= | 25 | 2375| 50 | 35 | aor! 45] 50°) 60 | 7,0: | 80 | 9,0: | 10,0! pr.sec,
Fe ol 13,1 | 144] 15,7 | 18,3 n | 24/ 96| 31| 36) 41| 46| cor
u n 1780100 1 429 GS 62 esi.) srl 881. tl ir] EUD Fod

Q ; 3.0.2195. |) OZ) Alsiche
6 Tom. 2 5 3 a < % 2
L 225 193 147 115 95 77 55 49 32 25 21 Fod

Ar 2,9 h 79,6 | 92,8 | 116 129 | 133 | 160 | 186 | 212 | 259 | 265 Chr.
om. 5
5

8 32 Fod

Q 117 8 12 9,6 141,4 165 189 215 256 285 550 371 4924 47 1 Chf.
tt

533 451 387 295 231 187 | 154 | 110 83 64 51 42 Fod

32 | 568 | 442 | 515 | 588 | 662 | 756 Cbf.
34 | 192 | 137 | 104 80 64 52 Fod

des Q | 265 291 518 371 424 477 | 530 | 656 | 742 | 848 | 954 | 1060 Chr.

i 800 676 580 442 546 280 | 230 | 164 | 124 96 | 76 63 Fod
1 gH Q | 560 396 432 504 576 648 | 720 | 864 | 1008 | 1152 | 1296 | 1440 Chr.
i 933 789 677 516 404 327 | 269 | 192 | 145 | 112 89 72 Fod
aan: Q | 471 518 565 659 753 847 | 942 | 1150 | 1519 | 1507 | 1696 | 1884 Chr.
L | 1066 902 774 | 590 462 374 | 308 | 220 | 166 | 128 | 102 84 Fod

Q | 756 810 885 | 1050 | 1177 | 1524 | 1472 | 1766 | 2061 | 2355 | 2650 | 2944 Chr.
L 32 | 1127 967 757 577 467 | 585 | 275 | 208 | 150 | 127 | 105 Fod

Q | 1060 | 1166 | 1272 | 1484 | 1696 | 1908 | 2120 | 2544 | 2968 | 3392 | 3816 | 4240 Chr.
L

ma fa
pe 1599 | 1353 | 1161 885 693 561 | 462 | 330 | 249 | 192 | 153 | 126 Fod

su 6"

|
or |
|
|

Q | 1445 | 1587 | 1752 | 2020 | 2509 | 2598 | 2886 | 3465 | 4040 | 4618 | 5195 | 5772 Chr.
L | 1865 | 1578 | 1554 | 1052 808 654 | 559 | 385 | 291 | 224 | 178 | 147 Fod

4! 0"

Q | 1875 | 2062 | 2250 | 2625 | 5000 | 5575 | 5750 | 4500 | 5250 | 6000 | 6750 | 7500 Chr.
li 2152 | 1804 | 1548 | 1180 924 748 | 616 | 440 | 532 | 256 | 204 | 168 Fod.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Kække, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 44

For sallglasserede Leerrör er Modstands-Coefficienten lig F, Formel (20), naar
Fluidet er reent Vand, men for en anden Slags Ledning eller for en anden Vædske
ville vi i Almindelighed ogsaa have en anden Modstands-Coefficient F,, der bestemmes
ifålge Formlen (26). De foregaaende Tabeller ere nu beregnede for glasserede Leerrörs
Ledninger, der kræve et Fald af 1:1 eller 1:L. Have vi derimod en Ledning eller en
Vædske med en större Modstands-Coefficient, og som navnlig i Forhold til glasserede
Leerrör og reent Vand kræver et Fald af n:1 for at frembringe samme Vandföring, saa
kunne vi dog benylte alle i de foregaaende Tabeller angivne Størrelser paa samme Maade
som ved glasserede Leerrår, naar vi blot med Hensyn paa Faldet af Ledningen tage For-
holdet (n : L) eller (n : L) istedetfor (1:1) og (1 : L).

For Jern-Vandledninger maa man, som tidligere sagt, i Henhold til „Weisbachs Inge-
nieur und Maschinen Mechanik“ sætten —1,33 Vilde man altsaa for en lignende Modstand be-
stemme den hensigtsmæssige Störrelse og Fald af en Cloak, som skulde aflede en Vandmængde,
hvis Maximum var 5 Cbf. i Secundet eller 300 Cbf. pr. Minut og hvis Minimum var 2 Cbf. i
Secundet eller 120 Cbf. pr. Minut og navnlig aflede den paa en saadan Maade, at Strom-
nings-Hastighedens Minimum ikke blev mindre end 3 Fod i Secundet, saa kunde man först
ifolge Tabel Il sætte q, => Cbf. = 100 Cbf., og man vilde altsaa af Tabellen I see, at
man ved Anvendelse af en 18 Tom. Ledning erholder Minimum af Hastigheden w == 3 Fod,
naar man gav Ledningen et Fald af 1,33: 7, .4 = 1,33: 712 . 0,727 = 1,33:518 =1:390, og
Tabellen III vil dernæst vise, at samme Ledning virkeligt vil kunne fore noget over 300
Cbf., naar den er heelt fyldt.

Skulde Maximum af Vandföring derimod være 500 Cbf., saa maalle man vælge en
21 Tom. Ledning; thi denne vilde nemlig fore en Vangmengde af 120 Cbf. ved en Fyld-
ningsgrad, som ligger mellem 121° og 143° med en Hastighed af omtrent 3 Fod, naar
Ledningen gives et Fald af 1,33 paa 2.1,=515 9: ved et Fald af 1:390, og samme
Ledning vilde ogsaa ifölge Tab. II kunne fore omtrent 500 Cbf. ved delle Fald, naar den
var heelt fyldt, og Strömmen vilde da have en Hastighed af 4 Fod i Secundet.

Skulde Vandströmmens Haslighed derimod som Minimum vere = 24 Fod og Vand-
föringens Minimum vere g, = 120 Cbf. og dens Maximum være Q = 300 Cbf., saa vilde
man ligefrem kunne benylte Tabellerne I og III. Vi kunne da anvende en 21 Tom. Led-
ning med et Fald af 1,33:750 eller 1:565; thi da vilde Ledningen ved Minimum af Vand-
foring erholde en Fyldningsgrad mellem 143° og 162° og ved Maximum blive næsten heelt
fyldt. Men hvis Vandföringens Maximum derimod skulde vere 500 Cbf., da maatte man
velge en 24 Tom. Ledning med et Fald af 1,33 : 730 eller 1:550, i hvilket Tilfælde
Strömningshasligheden ved Maximum vilde blive over 3,5 Fod i Secundet.

Ta
yldnings- = | ==:
graden Fe Hydraulisk | a
« = | Middeldybde Functionen | Fyldning | EPP
s | S- så a
| [=] El graden | ee | Hydraulisk Pr
ae | fe. | | = = un | mk Functionen.
de UL | | Ss .
35 | | = | Aa à
| 00 | = | Ls
10 # oo 0,000005 ioe ees E |
45 028 | 005 | Core 20 | a 0,55
0,059 | i 0,00003 x 1.915 | 536 | =
50 0048 | 055 205 | SS 0,5 DE
Ei ‚055 | a 0,000076 fe Dyna ees OO Re) eae 2,05
| 0070 | a 0,00 ae ae | 0560 | 2,25
60 0.072 | ‚000140 215 ,080 | 05 2,25
a N ee | 0,00029 215 | 2,160 570 | 245
| 0,114 Roe 0,00071 UN FEED | a 2,67
70 04 | 0,100 IDE a | © © | 0,587 a
Bea! | ,141 ia 3 ,0016 à. | 2,315 | å | 2392
9 0.172 ,115 0.0055 250 | 9 595 0,595 | he
80 > 0.15 PUB D] SEE | ,395 | å 3,16
APE. HAST 32 0,0055 955 | 92465 | 0,598 Fe
85 ; er. ‚0055 94 2,465 0 3,59
90 0,244 | d i | 00080 2 i: [0012550 | 2602 | 3,63
0,285 a | 0,0110 u 2,590 203 3.85
m | 0,331 | Sag 0,0148 åg | 2,650 VEND 108
in 0,580 | 7200 0,0200 = | 2710 Wr Ace
5 | 0,433 | 0,218 0.0265 960 | 277 | 0,609 Fx
110 ,499 0.25 ’ 2 965 | 2,770 | 4,45
| 0,490 | ,237 0,0545 20) | 2,820 | 0,609 4.64
115 05 | 0,256 0.044 270 |. 2 | 0,608 :
120 550 | 0,273 LE 975 pa 4,80
0.61 | ‚273 0.07 275 À 0,607
195 ‚614 | | ,070 2,910 | 4,95
13 > 81 = 7 10 2,945 | 5,08
30 075 0,511 01 285 0,602 à
135 > 51 ae ? 40 2,970 | | 5,19
929 | 0.82 0,333 | 0,17 290 | = 0,598 i
140 | 825 0,35 wee 295 3,000 | = 5,28
| 0.90 ‚350 0,258 295 NNE | 0,595 | Es
tn 2 0 free 5 fs 5,54
2 0,9 ,370 0,2 300 | Sir 0,588 2
150 a 79 0.3 „27 =) 5,050 | | 5,39
05 | 0,33 SI ES EO Hehe PA
15 | ‚059 | „99 =: 3,075 | | 5,43
5 | 1 | 0,404 0.42 310 x I Tan #9
160 141 | 042 FAP 315 | ee 0,5 >
165 | 1,225 ER 0,52 za | 3,110 | À 70 5,46
ar | 1,310 à 5 | 0,64 LA een] 64 5,44
| 13 ,455 | 0,7 525 LER 0,558 x
175 397 0 | ;79 sm 3,150 5,42
9 | 1.48 ‚470 | 0.95 330 te 0,552 di
180 Age 0 ES 55 2159 5,39
1 MGT eater ul 0,545 4
185 | 971 0 | ‚08 = 3,155 | 5,54
1.6 ,500 | 12 340 = 5,338 2
elle. 0512 | = == 5,140 5,29
| 17 ,512 1 545 = 0,550
‚740 544 3,140 5,25
0,525 | 350 0,525 a
| 1,65 3,141 RES 5,17
| 360 ae | 0,515 5
2 a 0,500 9 0
4,94

44*

Forklaring over Forsögene med 4 Tom. Rör.

Af de med den 4 Tom. Ledning anstillede Cloakforsög foretoges en Decl, da Ledningen havde et Fald
af 2,52 Fod paa 298 Fod >: | Fod Fald paa 118,25 Fod Længde, og en Deel, da Ledningen kun havde et Fald
af 1,05‘ paa 298° 0: 1 Fod Fald paa 284 Fod Længde. De vigtigste af disse Forsög ere anskueliggjorte
paa medfølgende Tegning, og Forsögenes Nummere ere angivne ved de Tal, der staae foran. Den med Punkter
og Streger {—.—.—.—) betegnede Linie antyder Vandspeilet i Ledningen under Forséget. Den med smaa
Streger (— — — —) betegnede horizontale Linie angiver Peblingesöens Flodemaalshöide.

Paa forskjellige Steder var der boret Huller i Ledningen og deri anbragt Glasrör, hvorved man kunde
observere Vandspeilets Hôide, ligesom ogsaa Beliggenheden af Bunden af Ledningen. Disse Steder angives af
de punkterede verticale Linier 1-1, 3-3, 4-4, 5-5, 6-6, 7-7 og 10-10. Vandspeilsliniens Overskjæring med de
verticale Linier 0-0 og 11-11 betegne de observerede Vandhöider i Indlöbs- og Aflöbs-Bassinerne,

Forklaring over Forsögene med 12 Tom. Rör.

Af de med den 12 Tom. Ledning anstillede Cloakforsög ere de vigtigste anskueliggjorte paa medfål-
gende Tegning, og Forsågenes Nummere ere angivne ved de Tal, der staae foran. Den med Punkter og Streger
(—:—.—.) betegnede Linie angiver Vandspeilet i Ledningen under Forsöget. Den med smaa Streger (————)
betegnede Linie angiver Peblingesöens Flodemaalshöide. y

Paa forskjellige Steder var der boret Huller i Ledningen og deri anbragt Glasrér, hvorved man kunde
observere Vandspeilets Höide ligesom ogsaa Beliggenheden af Ledningens Bund. Disse Steder ere antydede
ved de punkterede verticale Linier 1-1, 2-2, 3-3, 4-4, 5-5, 6-6, 7-7, 8-8, 9-9, 10-10, 11-11, 12-12, og Over-
skjæringerne med Vandspeilslinien angiver de observerede Höider af Vandspeilet. Vandspeilsliniens Overskjæring
med Linierne 0-0 og 14-14 betegne de observerede Vandhöider i Indlöbs- og Aflöbs-Bassinerne.

I Forsögene Nr. 34 og 39 laae Ledningen noget uregelmæssigt, hvilket rettedes i de fålgende. I de 2
sidste Forsög var Aflöbskassen borttaget.

Glasröret Nr. 10 var anbragt i et Leerrör, hvis Bund fandtes at ligge c. } Tom. höiere end Bunden af
de 2 tilgrændsende Rôr; deraf den uregelmæssige Hævning af Vandspeilet i dette Punkt, der især var kjende-
ligt, naar kun lidt Vand låb paa Bunden af Ledningen.

Vandinspectenr Colding om lukkede Ledningers Vandforingseone PE

GLASSEREDE LEERRORS VANDFORINGSEVNE.

Fig: 1. Profil af den tolvtommige Ledning.

1277 170.

Snit efter AB.

Flodmaal

Flodmaat.

Maalestok for Fig 567.8 9.
| | |

2 z + 5 & Y EZ

|
7 Fod.

20, Ww.

Flodmaal

Fig:4. Plan af den fiirtommige Ledning

ve Ay < i

[
. Ul ‘ Ay
À 8 a P L k Le
i) .
Med ’ y
i ty n 3 y Ka
iy Secs Re DT AE Tape
! i Aa
så CN et USE
fer er RT
D Le
= Br i
"4 = = BAGES à hs RA
mee EAN ea EDEN RI N:
i He = i Cal. 3 Av ie Ej
y wf Ne \ MAP i
fey Par ir ar
ne Wi x
iy on n
j
i
An Fa så
y
"FE ier hela JF
A PU
' i. ou,
5 ra
ie
A 1°)
iy
:
i
A
ll q
id i ‘ \ fi
Sa a i i rt My
' 7 VER
\ CAL W rh KR Ku
i Shim \! 1a, i
+ IN Tue, Ben es
A i
“
die LE
Br

NP?

N°6.

N°9:

N°10.

FORSOG MED 47om:

Flodemaal | 10 i

Lad

E77

BEREIT MN NE

277

N°16.

Re
Za

Maalestok før Hoiderne 740.2

ECETEN"
A0

Ro à ES

andinspecteur Clding om lukkede Ledurngers Tandføringseune: ÅL:

Flodemaal =

Vandstand

1: 600.

No |

s
Ih
ye N°29)

Aa i

Maatestak før Længderne

Sr a melas
Flodemsal i

Vandstand

JE] Flodemaal

Flodemaal

Vandstand

Em Bærentzen 40° lith Inst,

=
N
h
1e
R
}
i
“
L
/
U €
a
j
f ’
ae

|
V
th
U r
Me
an
i my

DETENTE ARR
EN" L

föringseune
12

Flodemaal

Vandinspecteur Colding om lukkede Ledningers Vand

Inst

POT a ot LC ua L4 04 — — a y 3 a fi
J 5 ” ad
07 7 UP ON 10] yorsoppayy* 000 J =ousophuvy tof yoy

Em Bærentzen &

a
5 L

CT
MR hi. — & pére me

TS A AS

Mephitis Westermanni,

et nyt Stinkdyr fra Brasilien.

J. Reinhardt.

Med en Tavle.

N
1) CORNE
I)
“HR.
u N

ur . alles [rer sek
Å
el x F
KJ +
N
A
\ ) À
| | ce
i | { ML
r af Ÿ
' oz pa
) t Tory
pod Sty j VIA
f ee aan ia +
fy 4 lf i ir PI TA hye SKY
| (ETAT RS | EPA A
W fa sål
i, a À
À #! y Men i i; did
if | | er iat
k | 7 N | i | N y x ;
ER RR EL. A, ob
i; ie N | p J NT : i i) !
' a is - I
A Ur Er The Yi ] N a i ‘ ;
7 } + A len; | i
i N NEC Bi”
Hu j t C2 NUR 0 al
i i Fun 14 RU H.V iy md) Å ‘ i
Di ul 4 5 a ny N
I RET LS aaah att Pi i rie né nite i iz
ly J i 1 Ü Das '
PAA ui LÅ M SE ME À “i sø ; ane RE hr
(UE N À Ar i j ur i, Au i M a Ny
À f i Mere Ji
À PSS RALENTIT na DL ver
EK REN En NE h
[| al A
Par MN TO Ce ns eh
y D y taie |
i i it nny »f . un had CE
i LETTONIE
\ NT 9 F Wt TE
ne AUTRE a! NN EUR
Tr D Mrs: cn AS x
bag!

1 a} f
Ar pans fl val sf DR,

heu
NN PES

pP a 7 N
DR Aa it) oe et fn Aa bei vi

A ley = i,
El AC A eta! an

TH AR A AN aay Toa, A M

AQU i :
are

’

PATENT

a å A RN

0 et DE
ioe Ten NARVA: FA fe
AU shy 7 The
. à le à i “if

NA == å bei

Der har vel allerede i længere Tid forcligget Angivelser af adskillige Reisende, som vise,
at der forckommer et Stinkdyr i Mellembrasilien paa den store indre Hôüislelte hiinsides
Serra do Espinhaço og denne Bjergkjedes nordlige Udlôbere, ja at det endog gaaer op
til Omegnen af Byen Bahia, altsaa til 13° S. B. Gjennemlæser man imidlerlid disse for-
skjellige Beretninger, finder man, at det ogsaa netop kun er Forekomsten af et saadant
blandt Brasilianerne under Navn af Jaritataca, Jaratataca eller Jaraticaca bekjendl
Dyr"), som derved godtgjåres, men at de Forfallere, der omtale det, idvrigt ikke have
sect sig istand til at meddele nærmere og fyldestgjårende Oplysninger om det.

Saaledes nævner rigtignok A. de Saint-Hilaire i sin første Reiseberelning
Jaralataca’en blandt de Pattedyr, der forekomme i de svagt befolkede Egne langs San-
Franciscofloden i den nordlige Deel af Provindsen Minas geraes, og beretter sammesteds,
at han fremdeles under sit Ophold i Minas novas paa en ved Floden Arassuahy liggende
Landeiendom, Boa vista da barra de Calhåo, har havt Leilighed til at overbevise sig
om dens Forekomst ogsaa i denne Deel af den ovennævnte Provinds, idet nemlig et af
Vaaningshusets Værelser i en megel besværende Grad havde været befængt med Stanken,
som et sligt Dyr havde udbredt i det flere Dage får hans Ankomst, og som trods Vask-
ning og Rygning ikke havde værel til at udrydde.*) Men han giver ikke nogetsleds i sin
Reisebeskrivelse en Beskrivelse af delte Dyr, og det fremgaaer af hele Fremstillingen, at
han selv aldrig har seet det. *

Omtrent paa samme Maade er det gaaet vor Landsmand, Professor Dr. P.W.Lund.
I de tidligste af de ,Fortegnelser paa Paltedyrene i Rio das Velhas Floddal*, der til for-

1) Efter Spix og Martins skal Stinkdyret i Provindsen Minas fremdeles bere Navnet Mariticaca og Mari-
tafede; jeg skulde imidlertid dog troe, at disse Benevnelser, der nok oprindelig tilhöre visse Insekter,
de saakaldte Bombardeerbiller (Brachinus), ialfald kun i ganske enkelte Tilfælde bruges om Jara-
tataca’en, og jeg selv har aldrig hört dem.

*) Voyages dans l'intérieur du Brésil. Premiere partie. Voyage dans les provinces de Rio de Janeiro et
de Minas geraes. Tome 2, p. 337.

skjellige Tider ere vedfôiede hans beråmte Undersôgelser om Brasiliens uddöde Dyre-
verden i vort Selskabs Skrifter, findes Jaralalaca’en endog slet ikke anfört. Da han senere
oplager den, skeer det kun ifålge Indvaanernes Vidnesbyrd, og han oplyser ved denne
Leilighed udtrykkelig, at han vel allerede længe havde hört tale om et Dyr med to hvide
Striber henad Ryggen, hvilket han jo rigtignok havde antaget, maatte være en Mephitis,
men hidtil undladt at omtale i sine Afhandlinger i det Haab engang selv at faae det
at sce og derved at erholde Vished i saa Henseende. Han havde imidlertid atter saa
godt som opgivet dette Haab paa Grund af Brasilianernes uovervindelige Modbydelighed
for at beröre Jaralalaca’en, og vil derfor nu ikke længere udelukke fra Listen over de
nulevende Pattedyr et Dyr, som han med fuld Vished veed, forekommer i den Egn, hvis
Fauna han har gjort til Gjenstand for sin Forskning, og det saa meget mindre, som han
ved sine Huleudgravninger har fundet Levninger, der vise, at ct Stinkdyr ogsaa i længst
forsvundne Tider har beboet Velhasdalen.1)

Noget heldigere have v.Spix og v.Martius værel; thi de maae dog idelmindste
have seet Jaratalaca’en; de fortælle nemlig i deres Reise, at delte Dyr forekommer i de
saakaldte Campos geraes omkring Byen Contendas i den nordre Deel af Provindsen
Minas, og at det der nogle Gange ved sin stinkende Excretion har nödt dem til at afstaae
fra at forfålge det. Man kunde endog fristes til at antage, at de virkelig havde skudt det
paa deres Jagter i hine Egne; thi de nævne det ligefrem blandt de forskjellige Dyr, som
de der nedlagde”); men delte er dog nok kun en mindre nôiaglig Udtryksmaade, da Marlius
ved senere at skildre et nyt Måde, som han havde med delte Dyr i en anden Egn, nemlig
ved Floden Carynanha paa Grændsen af Provindserne Bahia og Minas, udtrykkelig
beklager, at han og hans Reisefælle ikke have været saa heldige at forskaffe sig Jara-
lalaca’en til deres Samlinger, og Alt, hvad han siger om dens Udseende, indskrænker sig
lil, at han kalder den et væselagligt Dyr.?) Endnu paa et tredie Sled i de bayerske
Reisendes berömte Værk finder man delle Dyr omtalt; det opregnes nemlig ogsaa blandt
Diamantdistriktets Paltedyr; men det fremgaaer paa dette Sted ikke af Ordene, om de
Reisende her tale af egen Erfaring eller kun stélle sig til Beboernes Angivelser. À)

For Forekomsten af et Stinkdyr i Omegnen af Byen Bahia finder jeg kun en
eneste Hjemmel, nemlig i det gamle Skrift af Gabriel Soares de Souza: Tratado

descriptivo do Brazil em 1587.5) I denne sin Bog omtaler han blandt de omkring

1) Kgl. Danske Vid. Selsk. naturvid. og mathem. Afhandl. 9 Deel. 1842. P. W. Lund, Fortsatte Bemærk-
ninger over Brasiliens uddåde Dyrskabning. Lagoa Santa d. 27de Marts 1840. p. 128 og 132.

?) Reise in Brasilien in den Jahren 1817 bis 1820. Zweiter Theil. München 1828, p. 521 und 542.

3) I. c. p. 581. '

4) 1. c. p. 464.

5) Dette höist mærkelige Skrift, der stedse vil vedblive at være en af de allervigtigste Kilder til Kund-

358

Bahia forekommende Dyr i det 99de Capitel ogsaa et, som kaldes Jaguarecaca, en
Benævnelse, i hvilken vi formodentlig have dets oprindelige Navn i Tupi-Sproget, hvoraf
det nu almindelig brugle vistnok kun er en Forvanskning. Han beskriver den gjennem-
trængende, næsten uforgængelige Stank, som dette Dyr udbreder og benytter som For-
svarsmiddel, saa omstændeligt, at man ikke kan nære nogen Tvivl om, at det jo er en
Mephitis, der menes; men de faa Ord, Soares siger om sin Jaguarecaca's Udseende, ere
ikke tilstrækkelige til at give nogen klar Forestilling om den og indeholde desuden en
saa aabenbar Uriglighed, at det er tvivlsomt, om han ogsaa virkelig selv har seet den,
eller om han ikke snarere kun omtaler den efter Andres Fortællinger.!)

Maa det nu ogsaa ved alle disse forskjellige Data ansees for hævet over al Tvivl,
al en Mephitis virkelig er udbredt over hele det indre Höiland i Provindserne Minas
og Bahia, saa fremgaaer det imidlertid tillige af dem, at end ikke de Forfattere, som dog
selv have mådt Jaratalaca'en paa deres Reise, have havt synderlig mere end et flygtigt
Glimt af den. Det er derfor klart, at ethvert Forsög paa at henføre den til en eller
anden bestemt Art kun kunde skee efter et aldeles låst Skjôn og med saa meget mindre
Udsigt til at treffe Sandheden, som Farvetegningen jo hos alle Arterne viser sig som hvide
Striber paa sort Grund, og det derfor er saa meget vanskeligere uden ndiagtig Undersö-
gelse at afgjôre, hvilket Art man har for sig. I Fôlelsen heraf valgte Dr. Lund den riglige Udvei
kun at optage Jaratataca’en som Mephitis sp.? Andre Forfaltere have imidlerlid prövet paa at
give den etNavn, og v.Spix og v.Marlius kalde den saaledes „Mephitis foeda Illig.**) Dette
Artsnavn hidrôrer dog oprindeligen ikke fra Illiger, men fra Boddaert, der i sin Elenchus har
optaget Buffons Chinche som „Viverra foeda**), men det er saa aldeles blevet fortrængt af

skaben om Brasilien i det förste Aarhundrede efter Opdagelsen, blev oprindelig af dets Forfatter under
Philip den Andens Regjering i Aaret 1587 indgivet til Vicekongen af Portugal, Cristovam de Moura,
men synes kort derpaa at være blevet udbredt i flere Afskrifter i Portugal og Spanien. I næsten 240
Aar existerede det kun som Manuscript, og blev som saadant mere eiler mindre benyttet af forskjellige
Forfattere, og navnlig i den nyere Tid af Manoel Ayres de Cazal, R. Southey, Martius og Ferd. Denis.
Forfatteren var imidlertid i Tidens Löb gaaet iglemme, hans Skrift tilskreves en Anden, og da
det 1825 förstegang blev udgivet i Trykken af Academiet i Lissabon (i Collecçäo de noticias
para a historia e geographia das nagoes ultramarinas Vol. III), udkom det derfor heller ikke under
under Navn. Det var forbeholdt en brasiliansk Historiker, F. A. de Varnhagen, at give Gabriel
Soares de Souza en om end sildig Opreisning og endeligen under den retmæssige Forfatters
Navn paany at udgive et Skrift, som, hvis det var blevet trykt i rette Tid, forlængst vilde have gjort
Soares ligesaa bekjendt som Lery og Marcgrav. Varnhagens afCommentarer ledsagede Udgave udkom
1851 i Rio de Janeiro, og findes i 14de Deel af Revista do instituto historico e geographico do Brazil.

1) Han siger nemlig, at Jaguarecacaen's Hænder og Füdder ere dannede som Abernes (os pès e måos da
feiçao dos bogios), see: Revista do inst. hist. e geogr. Tomo XIV, p. 248.

2) Reise in Brasilien, 2ter Theil, p. 521, 541 & 581.

3) Elenchus animalium, Vol. I, Roterodami 1785, p. 84.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Kække, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind.

— 354

den Benævnelse, som Tiedemann senere bragte i Forslag for del samme Dyr”), at det,
mærkeligt nok, mangler endog i Synonym-Listerne i de nyere syslematiske Værker, skjöndt
det dog foruden af Boddaert ogsaa i sin Tid er brugt af Illiger i hans Afhandling om
Paltedyrenes geographiske Udbredning*), fremdeles findes i et lille Skrift af Hellwig?), og
endelig bringes i Erindring af Lichtenstein i hans Afhandling om Mephitis-Slægten.”) Man
veed nu, at denne Art kun har hjemme i Nordamerika, og Jaralataca’en kan altsaa ikke hen-
föres til den; men paa den Tid Spix's og Martius’s Værk udkom, antoges den derimod netop
al være udbredt over hele Amerika ligefra Canada til Patagonien, og det laa derfor disse
Forfaltere nær at give deres Jaratalaca delte Navn, især da man dengang endnu var til-
dielig lil, efter Cuviers Exempel, at slaae alle de af forskjellige Reisende i Amerika
mere eller mindre udförligt omtalte sort- og hvidstribede stinkende Dyr sammen til et
Par Arter.

A. de Saint-Hilaire, der ligeledes kalder Jaralataca’en Mephitis foeda Illig.5), har
hyppigen i sit Reiseverk ligefrem laant de systematiske Dyrenavne fra Spix og Martius,
og jeg anseer det for sandsynligt, at det ogsaa er skeet i dette Tilfælde. Riglignok
nævner han ved denne Leilighed ikke Spix som sin Kilde, skjöndt han ellers samvittig-
hedsfuldt pleier at gjöre det, hvergang han paa denne Maade har benyttet ham; men dette tor
man dog vist tilskrive en Uagtsomhed, da det er mindre rimeligt, at St. Hilaire af sig selv
skulde have valgt et saa sjelden forekommende og i den franske Lilleratur nesten ube-
kjendt Navn.

I den allernyeste Tid har endelig Professor H. Burmeister omtalt Jaralataca’en i
sin Oversigt over de Paltedyr, han har samlet eller iagttaget i Brasilien‘); han har imid-
lertid paa sin korte Reise ikke skaffet nogensomhelst ny eller selvstændig Oplysning om
den, men optager den kun paa Lunds og Saint-Hilaires Autoritet som et i Minas fore-
kommende Dyr; at ogsaa Spix og Martius gjentagne Gange har truffen den der, er
undgaaet ham. I den Tro, at Navnet Mephitis foeda slet ikke forekommer i den
zoologiske Systemalik, antager han, at Saint-Hilaire i Distraction har nedskrevet dette
Navn og ,aabenbart* meent Mephitis suffocans Illig. ,allerede af denGrund, at det er

1) Mephitis chinga, Tiedemann’s Zoologie 1ster Band, Landshut 1808 p. 362.

?) Ueberblick der Säugthiere nach ihrer Vertheilung über die Welttheile, i Abhandlungen der Königl,
Akademie der Wissenschaften in Berlin. Aus den Jahren 1801—1811, p. 74 & 109.

8) Tabellarische Uebersicht der Ordnungen, Familien und Gattungen der Säugthiere etc. Helmstädt 1819,
p- 77.

4) Abhandl. d. Königl. Akad. d. Wissensch. zu Berlin. Aus d. J. 1836, p. 295 & 309.

5) Voyage dans les provinces de Rio de Janeiro et de Minas geraes. Tome Il, p. 337.

5) Systematische Uebersicht der Thiere Brasiliens, welche während einer Reise durch die Provinzen von :

Rio de Janeiro und Minas geraes gesammelt oder beobachtet wurden. Erster Theil. Säugethiere (Mam-
malia). Berlin 1854, p. 110,

355

den enesle Art, der udbreder sig til Brasilien“. Vi have allerede ovenfor seet, at det i
denne Henseende vistnok forholder sig anderledes ; men selv bortseet herfra turde det ogsaa i og
for sig være noget overilet af Burmeister saaledes uden videre at erklære Mellembrasiliens
Jaratataca for den ovennævnte Illigerske Art eller med andre Ord for Azara's Yaguaré,
da der dog virkelig er god Grund til at antage, at Nordgrændsen for dette sidstnævnte
Stinkdyrs Udbredning falder ikke lidet sönden for selv den sydligste Deel af Provindsen
Minas. Man maa nemlig erindre, at den saa nölaglige og erfarne Azara udtrykkelig frem-
hæver, at Yaguaré'en slet ikke forekommer i Paraguay, der dog næsten gaaer ned til
28° S.B., og at han selv overhovedet ikke har truffet den norden for 29? 40/1) Riglig-
heden af Azaras Angivelse bestyrkes i det Væsenllige derved, at heller ikke Rengger
har fundet dette Dyr i Paraguay trods sit sexaarige Ophold, og den kan efter min Mening
ikke svækkes synderlig ved den Omstændighed, at Berlinermuseet, ifålge Lichtenstein, har
erholdt Yaguaré’en fra Provindsen San Paulo i Brasilien”), saalenge man ikke veed, fra
hvilket Sted i denne store Provinds, som strækker sig i en Længde af henimod 112 Mile
fra Troperne ned til 28° S. B., altsaa til en Brede, der nærmer sig den, paa hvilken
Azara endnu har truffet denne Art. Burmeister har iövrigt ogsaa selv fölt det Mislige
i al lade Yaguaré’en gaae saa hôit op imod Nord som til Boa vista i Minas Novas
(165° S. B.), og det er vel for at raade Bod derpaa, at han erklærer Stinkdyret for
snarere at være en sjelden Gjæst end en regelmæssig Beboer af „den tropiske Deel af
Brasilien*.*) Men denne uden nogensomhelst Begrundelse henkastede Yttring staaer aaben-
bart i Strid med de ældre Beretninger, der noksom vise, at hvad for en Art Jaratalaca’en
end maalte være, saa kan den ialfald paa ingen Maade være særdeles sjelden i Provindsen Minas,
og disse tidligere Angivelser kan jeg, om det behöves, bekræfte af egen Erfaring, idet
jeg overalt, hvor jeg har reist paa den store indre Höislelte, har fundet de mere erfarne
Jægere vel bekjendte med den, hvad ikke ret vel kunde være Tilfældet, hvis den virkelig
var el Dyr, som kun en sjelden Gang forvildede sig ind over Provindsens Grændser.

Paa min sidste Reise i Brasilien har jeg endelig været heldig nok til at komme i
Besiddelse af denne saalænge forgjæves efterstræbte Jaratataca og er derved sat istand
lil at give nogle af de Oplysninger om den, som Zoologien endnu stedse savner, Kort
efter min Ankomst til Lagoa Santa i November Maaned 1854 ved Regntidens Indtrædelse
mödte en af Beboerne en Nat et saadant Dyr i en Gyde midt i selve Landsbyen, dræbte
det med en Stok og bragte mig det tidlig den næste Morgen. I Dôdskampen havde Dyret

1) Azara, Don F. de, Essais sur l’histoire naturelle des Quadrupèdes de la province du Paraguay. Paris
1801. Tome I, p. 211, og Voyages dans l'Amérique méridionale. Paris 1809. Tome I, p. 277.

2) Abhandl. d. Akad. d. Wissensch. zu Berlin. Aus d, J, 1836. Ueber die Gattung Mephitis p. 274.

3) Systematische Uebersicht ete. p. 111.

45%

356

udsprüitet sin Vædske og dermed befængt ikke blot sin Angriber og selve Gaden, der i
flere Dage beholdt Lugten af den, men ogsaa tilsmudset sig selv. Jeg fik der-
ved tillige Leilighed til at lære delte Secrets saa berygtede Stank at kjende og maa
bekræfte Lichtensteins Udsagn om den forsaavidt, at den tilvisse ogsaa er forekommet mig
yderst ubehagelig, skarp og næsten bedåvende, men derimod ikke just Qvalme eller
Ækkelhed opvækkende. Meest syntes mig Stanken at ligne en Blanding af en overordent-
lig potenseret Hvidlôgs- og Moschus-Lugt; den frembragte en temmelig stærk Hovedpine,
men i den Grad overvældende, som den er forekommet andre lagltagere, fandt jeg den
dog ikke hos mit Dyr; og skjöndt jeg jo rigtignok maalle gjôre nogen Vold paa mig
selv, kunde jeg uden Afbrydelse tilendebringe Præparationen af det, et Arbeide, der med-
tog et Par Timer.

Det var en Hun, og ikke blot et udvoxet men et gammelt Dyr, paa hvis Cra-
nium de fleste Sulurer allerede vare forsvundne, og Tænderne (navnlig Fortænderne) vare
betydelig slidte. Som det var at vente, viste det sig at være en fra Mephitis suffocans
forskjellig Art, som jeg ikke finder beskrevet, og for hvilken jeg tillader mig at vælge
Navnet Mephitis Westermanni efter vor bekjendte Entomolog ikke blot paa Grund af
den fåiagtelse og Erkjendilighed, jeg personlig skylder ham, men tillige som en ringe
Anerkjendelse af den uegennyllige Interesse, hvormed han oftere gjennem en lang Aar-
række har bidraget til Forôgelsen af det Kongelige naturhistoriske Museums Samlinger.

Mephitis Westermanni Rhat.

fusco-nigra, vittis duabus latis pallide-isabellinis ad caudam usque protensis, per
dorsum stria media angustissima nigra sejunctis. Cauda pallide-isabellina, basi subtus
nigra. Longitudo corporis 332 Millim., caudae 310, stirpis caudae 200.

Ligesom de övrige hidtil i Sydamerika opdagede Stinkdyr hörer ogsaa denne Art
til Underslegten Thiosmas, hvis forskjellige, i Tandforholdet'), i de nögne Fodsaaler,
i Snudens Form og i de næsten rudimentære ydre Oren prægede Serkjender, den alle
besidder, og indenfor hvilken den hårer til de mindste, men tillige lil de ziirligst tegnede
Arter.

Legemsbygningen er noget plump, og navnlig er det fladtrykte, bagtil brede
Hoved temmelig stort i Forhold til Dyrets Størrelse.

1) I Wagners Fortsættelse af Schrebers Säugthiere Supplementb. II S. 190 angives ved en Skrivfeil
den Fure, hvormed Fortænderne i Underkjæben ere forsynede hos Thiosmusslægten, at findes paa
Forsiden istedetfor paa Bagsiden af Tænderne. Hos det her beskrevne Stinkdyr ere Fortænderne saa
stærkt slidte, at det kun er svage, men dog kjendelige Spor, der ere tilbage af Furen.

367

Pelsen sammensættes som sædvanligt af glalle, glindsende Börstehaar og af
kortere, noget krusede Uldhaar, som dog ikke ere synderlig tætte, og som ganske skjules
af de lalrigere og længere Börstehaar eller Pelshaar. Paa Hovedet og tildeels paa Poterne er
Haarvexten kort og tætslullende; paa Kroppen er den længere, reiser sig noget mere i Veiret
og tillager i Længde henad mod Bagkroppen, saa at Pelshaarene paa Krydset ere 60
Millim. lange, medens de over Skuldrene kun naae en Længde af 26 til 28 Millim. Halen
endelig er gjennem hele Længden besat med grove, meget lange Haar, der rage ikke
mindre end 126 Millim. udover Halespidsen, og mellem hvilke der kun lige ved Haleroden
er sparsomt indblandet nogle blödere, svagt krusede Börstehaar; den er just ikke sær-
deles tæthaaret, men faaer dog et busket Udseende paa Grund af Haarenes betydelige
Længde.

Dyrets Grundfarve er sort med et brunligt Anströg, der navnlig er stærkt frem-
trædende paa Hovedet. Den lyse Tegning er ikke reen hvid, men har en bleg Isabellefarve;
den begynder paa Issen lidt bagved Oiet som et bredt enkelt Baand med en forlil i
en stump Spidse endende Contour, og fortsætter sig derpaa over Nakken hen paa Halsen
med en Brede af 55 til 60 Millim ; lidt foran Skuldrene spalter delte Baand sig i tvende,
endnu stedse brede (38 til 40 Millim.) Striber, som langs Ryggen strække sig lige til
Haleroden, stedse aftagende i Brede, indtil de endelig ved deres Ophår endnu kun ere
15 til 16 Mill. brede. Hvad der imidlertid fornemmelig synes charakleristisk for Tegningen
hos denne Art, er det ubetydelige sorle Mellemrum, der bliver tilbage mellem de lyse
Striber langs Ryggens Midtlinie; de adskilles nemlig ikkun ved en yderst smal Stribe,
som i Begyndelsen neppe har 3 til 4 Millimeters Brede og som, skjôndt den rigtignok
bagtil lidt efter lidt udvider sig noget, dog ikke ved Haleroden, hvor den ender, naaer
en stårre Brede end 8 til 9 Millim,, altsaa omtrent det Dobbelte af den, som den havde
ved sit Udspring. Da Ryggens isabellegule Striber i den forreste Deel af Kroppen til-
sammenlagne ere lidt bredere end det enkelte fra Issen henover Halsen sig strækkende
Baand, hvorfra de have deres Udspring, og da de paa den anden Side atter blive smallere
bagtil, blive Yderrandene af den lyse Tegning ikke parallele indbyrdes, men convergere
lidt imod begge Ender og navnlig bagtil, saa al Afstanden mellem dem over Nakken ud-
gjor 50 Mill., lidt bagved Skuldrene stiger til henimod 80, men ved Haleroden kun
udgjör 40 til 42 Mill. Halen er isabellefarvet ligesom Ryggens Siriber med Undtagelse
af et kort Stykke paa Undersiden nærmest Roden, hvor Haarene have Kroppens dybe
brunsorte Farve. Paa dens Overside ere riglignok de Uldhaar, som i et kort Stykke ere ind-
blandede i de meget længere isabellefarvede Börstehaar, af sort Farve; men deres Mængde
er saa.ringe, og de komme saa lidt tilsyne, at de neppe formaae at give Halen et lidt
isprængt Udseende paa det Sted, hvor de findes, og det er i Grunden forst ved at söge
efter dem; at man bliver dem vaer.

353

Ved Örenes bageste og nederste Rand findes en lille hvidguul Plet, og en uregel-
mæssig Stribe eller langstrakt smal Plet af samme Farve strækker sig langs Struben hen til
Underkjæbens forreste Spidse. Snudebörsterne og nogle paa Kinden nedenunder og bag
Öiet siddende Bårster ere sorte; Oiet bruunt med en rund og sort Pupil.

Klöerne ere, som sædvanlig, horngule og meget længere paa Forpoterne end paa
Bagpoterne; ogsaa deres indbyrdes Störrelsesforhold er det sædvanlige, de 3 midterste
ere betydelig længere end Yder- og Inderlaaens Klöer, men indbyrdes paa det Nærmeste
lige lange. De någne Fodsaaler og Snuden have en sort Farve.

Til de Maal, der allerede ere optagne i Artsmærket, vil jeg her endnu tilfôie

folgende:
Afstanden fra Snudespidsen til Oiet hos det nylig dræbte Dyr ....... 37 Mill.
Afstanden fra Snudespidsen til Örets Forrand . ................ 68 —
Mellemkloen paa Forpoterne (Krumningen uberegnet)............ 22 —
Mellemkloennpaa JBaopol eek EME PAR ele. I RATE 8 —
Craniets Længde"), maalt fra Fortænderne til bageste (ôverste) Rand af
Foranensmagnomnm, el. ep 76 —
BeenganenstLepadeih.segtet IN Sis MEN a! 32 —
Breden mellemgerachuern este CR Lt LM ay oe 50 —
Pengden) afrOxerkjebensyKindtandrakke HYDE AU VEN PEN ON 19 —
Længden af Underkjæbens Kindtandrække . .................. 24 —

Selv alscet fra den tilfældige Varieren i Tegningen, som forekommer i det mindste
hos et enkelt Stinkdyr (M. chinga), synes det som om de lyse Striber hos flere Arter
forandre sig endeel med Alderen, og det er derfor vel muligt, at det Samme i Fremtiden
vil vise sig ogsaa at være Tilfældet med den her beskrevne Art. Hvor önskeligt det nu
ogsaa havde været, om jeg havde været istand til at give Oplysning i denne Henseende,
mener jeg dog, at man ikke behåver at afvente en saadan for med tilstrækkelig Sikkerhed
at udtale sig om Artens Berettigelse og Selvstændighed, da man jo heldigviis kjender
baade det gamle og det unge Dyrs Tegning hos begge de Arter, med hvilke den efter
den geographiske Udbredning snarest kunne formodes at falde sammen, M. suffocans og
M. chilensis, og da en Sammenligning let viser den væsentlige Forskjel mellem hver af
disse og Mephilis Westermanni i den ældre Alder.

Hos begge de ældre Arter naae de lyse Striber nemlig (idetmindste hos de gamle Dyr)
ikke til Halen, men forsvinde allerede over eller foran Lænderne; de udspringe fremdeles
fra et tvers over Baghovedet löbende skarpt begrændset Tverbaand, og selv om dette,

1) Jeg beklager ikke at kunne give nogen Oplysning om det ôvrige Skelet, som blev bortstjaalet af et
eller andet Rovdyr, medens det, efter at være præpareret, var hængt op for at tårres.

359

som hos Yaguaré’en, forsvinder hos det meget gamle Dyr, og Striberne smelte sammen
paa Nakken, ere de dog langs Ryggen skilte ved et meget bredere Mellemrum end Til-
fældet er hos Jaratalaca’en. Hos M. suffocans have Striberne dernæst en reen hvid Farve
og ere ganske smalle, og Halen er ikke blot forholdsviis kortere og mere korthaarel end
hos den nye Art, men den er desuden sort, og blot et Stykke langs Siderne forsynet
med en ganske smal, linieformig, hvid Stribe, der endog kun findes hos det unge Dyr og senere
aldeles forsvinder. Hos M. chilensis ere Striberne, navnlig ved deres Udspring fra det en
Bue dannende Tverbaand, bredere end hos Yaguaré'en; men der mangler dog meget i, at
de have den Brede, de naae hos vor nye Art. En væsentlig Forskjel ligger ogsaa i
Halens större Korthed hos M. chilensis, saa al den, skjöndt denne Art er stårre end den
brasilianske, dog er ikke lidt absolut kortere, og endelig ere Haarene paa Halen hos M.
chilensis ikke mere end halv saa lange som de ere hos M. Westermanni, hvor de jo have
den meget betydelige Længde af 4 til 5 Tommer.

Fra Underslægten Thiosmus’s övrige Arter er den her beskrevne endnu mere for-
skjellig, og en nærmere Sammenligning derfor ikke nödvendig.

Forklaring over Tavlen,

Fig. 1. Mephitis Westermanni, afbildet i en Trediedeel af den naturlige Störrelse.
— 2. Craniet, seet fra Siden.

— 3. Tandrækken paa den ene Side i Overkjæben.

— 4. Tandrækken paa den ene Side i Underkjæben.

De tre sidste Figurer ere afbildede i naturlig Störrelse.

; i ; i i j v -@A8

2 k : AT u d « ee N La
| este Std betel go ey) Aner Seger Br el ste: re can D'OR

SHE £29 mare ruhe ungen ds, (SLÆBT SETS SES Kain u ke een: stead dad pety

: art LEA août SATA are trod en sil ae AE M au "VE it os
5 i Ba At sat ei Tait t ei radioen er Wolelt qe aaa Fa:
Sei) orale? u PM yo. he ae. Ser vd: a. rk m 6% €
1. ; u, 7h og eed aan mil ag tab nur ti 4 ste" vas Hastie: “A is RE
raket gay u we Loi qian ©: ei u Wehe. ÆRE j LIT 2
< a Prises SAT inl ye seat hae jolie at aie. hates vtech dead rar DT ‘
fod i Set go- mm Pitre 4 -giltye war se Ben Burn ol ehrt SAR af
: ni insert es bh Kk oxe <A hin via be. COUR HN. PLIS “ré Frey. 1 Al
. vod. didudt eng NT Std pa Aa alone AU y geh ,5 bed

= “pata a FORT agen th ait) de MR acte fon viel han nus Adi ae |
ä i i MT : i i ie ar he & te»; gel Le i on

z tit ee ee) ne 524 Majette ‘ ER NR Le en

E ee N
a 22
x
E
” ve
a ,
- pat aa. eee at oe when er
‘= Bde Ce : .
' SØER Dies ten i hd as él pe rend N ee, ;
£ | a oe erh! war nah Pre SER ao
LE / | “
= = = , Ce]
==) RTE JET huvet REN I aie Sates CE PU Pry a er
Ue: © ee JR Een i
> 71. Be Y Zu Sh CEE | a he
‘ = ZEN ee i 5
> < on in 2 Ei dr ed Er‘
4 + CHEN | =
« FF. ong ei er © à
KEE VR | É
ant tae “ar? ig 2
Lee 5
2 ne =" ‘ 24
LA i = M
Er i Fos
må BE j L we
RER TER |
“ 7 | A »
5 7 Ø
SE. he er 3 L

AAC AA Ned fr LYE) 7

92715749] Du] 10734: Ly phi 149 IPLDY Lay pu A PIE way OLNIDU AY YO À 127 f YLE Y#?2S PA

Den magnetiske Inclinations Forandringer

den nordlige og sydlige Halvkugle,

(Fortsættelse af Afhandlingen i dette Bind S. 99—167).

Christopher Hansteen,

Professor ved Universitetet i Christiania.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, mathem. Afd. 4 Bind. 46

2 rate
DCR ve ef ade
ry u Pre re Le:
i (
A u "F ee 7 .
a
of FE
’ EU a esta + ¥
a sr 4 L
A 1 ll
Au

i
iv, ao
- u 0?
7 n i>
“ 0) LA ea ie
LE VE

; | TA ANR si
erento tord HAE
i | Bj | s i ;
> „hai ash w eh. ‘i
7 ER Stig a esi seed ini ve “pui “N ri x ee
| sé fn 7 rer A x ï |
A ; i F 4 A NEN | N
D | É f ; | Fa jae a la | Il 4 €

| es :
fa wk rt a ina

er må Hie, as LE

Eiterat have slultet den Undersögelse om den magnetiske Inclinations Forandringer i
den nordlige tempererte Zone, som findes i dette Binds förste Hefte, har jeg fundet
Leilighed til at samle nogle flere Iagttagelser paa forskjellige Puncter, fornemmelig i den
sydlige Kugle. Da det ved Anvendelsen af den Gaussiske Theorie for Jordmagnetismen
er nödvendigt at kjende Systemels Tilstand for bestemte Epocher, og da de Iagttagelser,
man hertil maa benytte, ikke ere samtidige, er det nödvendigt at kjende den aarlige For-
andrings Størrelse til forskjellige Tidspuncter, om mueligt for den hele Jord, for at kunne
reducere alle lagltagelser til en bestemt Epoche. Jeg vil derfor tillade mig her at meddele
en Fortsættelse af den forrige Undersøgelse.

Jeg har viist, at man kan fyldestgjore Inclinations-Iagttagelser i en ikke alt for
lang Række af Aar ‘ved en Række af fölgende Form:

I) ii, +y(t—t,)) +3(¢—t,)? +u(t—t,)§,

i hvilken @ forestiller den til et vist Tidspunct ¢ stedfindende Inclination, ¢, den til Epochen
it, hôrende; y, 3, u saavelsom i, ere Constanter, hvis sandsynligste Verdier ved de
mindste Qvadraters Methode maae udledes af Observalionsrækken. Men da Inclinationen
saavelsom Declinationen og Intensiteten paa ethvert Punct af Jordens Overflade uden Tvivl
i en Række af Aarhundreder vil findes at have flere paa hinanden fölgende Maxima og
Minima af forskjellige Stôrrelser, saa vil ovenstaaende Række ikke for et længere Tidsrum
være anvendelig; thi den kan kun give eet Maximum og eet Minimum. Paa begge Sider
af disse vil den for voxende posilive og negative Værdier af t—t, nærme sig til uende-
lige Værdier af modsat Tegn. Man kunde altsaa med mere Held forsöge at anvende
Cirkelfunctioner, for Exempel følgende:

i=i, t+asin[y + 6(t—t,)],

i hvilken 7, og t, have samme Betydning som ovenfor, &, 8 og y ere Constanter, som
46*

364

maae udledes af Observationsrækken. Har man valgt Epochen t, vilkaarligt, og fundet de
sandsynligste Værdier af Constanterne ö,, a, 6 og y, saa kan y bortskaffes ved at vælge

en anden Epoche {,+7. Sætter man y—(r=O, finder man =F og med denne Værdie
af t, har man

ID t=i)+ asin[p@—t,)1.
For t=t, og for @(t—t,)=180° bliver i=i,; for B(t—t,) =90° bliver ö et Maximum
eller Minimum eftersom & og t—t, have samme eller modsatte Tegn. Den hele Ampli-
tude eller Forskjellen imellem Maximum og Minimum bliver altsaa = 22. Betegnes den
Værdie af ¢, som hörer til Maximum, med T, saa findes

90°
Ti +.
Fi

Betegnes den aarlige Forandring med Zi, saa er
Ai= aß cos[ß (t—t,)];

hvor 2 i Productet ag maa udtrykkes i Dele af Radien. Heraf fölger, at den störste
aarlige Forandring indtræffer, naar i=t, og naar B(t—1,)— 180", hvis Tegn er afhængigt
af Fortegnet ved &. Skulde Formlen Il) fremstille flere Maxima og Minima af forskjellig
Störrelse, maalte den foröges med et eller flere Led af lignende Form. Men da de Iagt-
tagelser, af hvilke vi hidindtil ere i Besiddelse, ikke strække sig over en saa lang Aar-
række, er dette for Oieblikket ikke fornödent. Hvorledes Værdierne af x og fi udledes
af Rækken I, er viist i den foregaaende Afhandling S. 143. -

A. Nordlige Halvkugle.

London.

Foruden de i den tidligere Afhandling S. 122 og 141 anfårte Iagttagelser har jeg
i den fölgende Tabelle tilføjet 12 Iagttagelser paa Greenwich Observatorium, som Direc-
teuren Prof. Airy har haft den Godhed at meddele, og som desuden findes i forskjellige
Aargange af Greenwich magnetical and meteorological observations.

Inclination. Inclination.
Nr, | Iagttagere. t | Formel I, Formel II,
Observat,
Regning. 4 Regning. 4
O ' ' r | '
fl Graham, 1723,29 74 42.0 74 41,23 —0,77 74 38,53 —3,47
2 | Cavendish, 1775,78 | 72 31,0 | 72 32,64 | +1,64 | 72 35,82 | —4,82
3 Sabine. 1821,62 | 70 2,9 |70 4,60 | +1,70 | 70 3,65 |. +0,75
Segelcke. 1830,51 | 69 37,5 | 69 57,08 | —0,42 | 69 38,01 | +0,51
5 Lloyd. 1856,53 22,5 21,52 | —0,98 21,08 | —1,42
6 | Ph. R. J. S. | 1837,63 19,9 18,58 | —1,32 18,19 | —1,71
7 | Phillip, Fox. | 1838,50 18,9 16,81 | —2,09 16,46 | —2,44
8 | Sabine, Ross. | 1858,74 15,14 15,65 | +0,51 15,32 | +0,18
9 | 1843,50 0,6 3,55 | +2,95 3,50 | +2,89
10 1844,50 0,0 1,10 | +1,10 0,44 | +0,44
11 1545,50 | 68 57,6 | 68 58,70 | +1,10 | 68 58,77 | +1,17
12 1846,50 58,1 56,52 | —1,78 56,46 | —1,64
15 re 1847,50 59,0 55,40 | —5,69 54,19 | —4,81
— =
14 = = 1848,50 54,7 51,68 | —5,02 51,96 | —2,74
15 5 = 1849,50 51,5 49,42 | —1,87 49,78 | —1,52
$ à
16 © 1550,50 46,6 47,20 | +0,60 47,65 | +1,05
17 1551,50 40,46 | 45,02 | +4,56 45,51 | +5,05
18 1852,50 42,8 42,88 | +0,03 45,45 | +1,15
19 1853,50 44,8 40,78 | —4,02 41,42 | —3,38
20 1854,50 47,69 58,72 | —8,97 39,44 | —8,25
21 Sabine. 1854,65 31,15 38,41 | +7,28 39,14 | +8,01

Formel D «=70°45',575-1',232096(1-1720)-0',02737823 (1-1720)2 + 0',000120886 (t-1720)3.
Summen af Differentsernes Qvadrater [44]= 161,16. Den sandsynlige Usikkerhed ved de
fire Constanter er for 7, =+1",943, for y„=+0',028673, for 3 = + 0',0032642, for u=
+0’,00001401. Den aarlige Forandring
di = — 1',232096 — 0',05475646 (t — 1720) + 0',000362658 (€ — 1720) ?.

Dens største Verdie = -— 3',2989, for t= 1745,45.

Maximum = 74°58’,299 for t= 1700,118

Minimum 68° 3/,076 for i= 1890,866

Forskjel = 6°55‘,223 190,748 Aar.

366

Formel Il) ¢=71°28',268 — 208',9907 sin [0°912433 (1 — 1795,445)].
Ai= — 3',3281 cos [0°,912433 (t — 1795,445)];
allsaa dens störste Værdie = —3',3281 for 1—1795,445.
Maximum —74°57,259 for {= 1696,80
Minimum =67 59,277 for t== 1894,08
Forskjel = 6°57',982 197,28 Aar.
Den sandsynlige Feil ved Constanterne er for à, =+ ?2',372, for 8 = + 1,0142,
for t, =0,048 Aar.
Fölgende Tabel indeholder de efter begge ovenstaaende Formler beregnede Værdier
af Inclinationen i London og dens aarlige Forandring for forskjellige Decennier af det
foregaaende og indeværende Aarhundrede.

Inclination. Aarlig Forandring.
Aar.
I. IL. I. Il.
1720 | 74°45:57 | 74 43,16 | —ı.231 | —1,202
40 | — 16,43 | — 10,95 | —2,182 | —2,113
60 | 73 20,18 | 75 20,11 | —2,840 | —2,811
80 | 72 19,20 | 72 19,14 | —3,212 | —3,226
1800 | 71 15,68 | 71 15,11 | --3,292 | —5,519
10 | 70 41,04 | 70 40,24 | —3,222 | —3,514
20 |— 9,47|— 9,59 | —3,081 | —3,077
50 | 69 58,84 | 69 58,96 | —2,869 | —2,857
40 | — 12,55 | — 12,70 | —2,501 | —2,525
50 | 68 48,50 | 68 48,28 | —2,220 | —2,149
60 | — 28,18 | — 29,50 | —1,790 | —1,719

Begge Formler ere saaledes næsten identiske. De ældre Iagttagelser af Inclina-
tionen i London fra det 16de og 17de Seculum antyde, at den har tiltaget indtil Begyn-
delsen af det 18de. Uagtet disse lagttagelser sandsynligviis ere mindre paalidelige, saa
stemme de dog deri overeens med Resultatet af de ovenfor anförte, al de angive et
Maximum omtrent paa samme Tid. Jeg har derfor sammenlignet dem med Resultatet af
Formel Il.

Inclination.

Jagttager. t
Observeret.| Formel. Forskjel,

Rob, Norman.| 15765 | 71°50° | 70 17,60 | —1°33,40

Gilbert, 16005 | 72 0 | 71 32,66 | —0 27,54
Ridley. 1613,5 | 7230 | 72 18,79 | —0 21,21
Bond. 1676,5 | 73 50 | 74 46,43 | +1 16,43

Whiston. | 1720,5 | 74 27,5 | 74 42,56 | +0 15,06

367

De i Greenwich observerede Inclinationer have en aldeles uregelmæssig Gang.
Inclinationen har nemlig aftaget 3 Minuter fra 1843 til 1845; derpaa tiltaget 2,4 indtil
1847, alter aftaget 8, Minut indtil 1851, og paa nyt tiltaget 7 Minuter indtil 1854. En
saadan Uregelmessighed har jeg i mine mangfoldige lagttagelser i Christiania siden 1820
aldrig bemærket. Saa meget mere er dette paafaldende, som disse Angivelser ere Middel-
tallet af flere Observationer i hver Maaned for hvert Aar. Saaledes er f. Ex. Inclinationen
for 1854 et Middel af 141 Iagttagelser, nemlig i hver Maaned omtrent af 12 Iagttagelser,
4 om Formiddagen Kl. 9, ligesaa mange Kl. 3 og 9 om Eftermiddagen, og disse stemme
indbyrdes temmelig vel overeens, hvilket kan sees af følgende Sammenstilling for dette
Aar (1854);

Januar 68748',77 April 68°49',88 Juli 687477,97 October 68°47:,52
Februar — 47,50 Mai — 46,44 August — 48,77 Novemb. — 47,47
Marts — 47,10 Juni — 46',61 Septbr. — 47',96 Decbr. — 45‘,30

Endnu mere paafaldende er den store Forskjel af 164 Minut imellem de to næsten
samtidige lagllagelsesrekker i 1854 i Greenwich og af General Sabine i Regents Park.
Sabines lagttagelser Nr. 3 og 21, saavelsom Nr. 5, 6, 7, 8 i Tabellen ere alle observe-
rede i Regents Park eller nær samme; Nr. 3 i Woolwich i Prof. Barlows Have. Jeg har
gjort Prof. Airy og General Sabine opmærksomme paa disse Uovereensstemmelser, og
yüret, at den store Forskjel imellem de samtidige Inclinationer i Greenwich og Regents
Park mueligen kunde forklares deels af Stedernes forskjellige geographiske Beliggenhed,
deels af Localaltractioner paa eet af Stederne eller paa begge, og at Ujevnhederne i
Greenwich Inclinationerne maatte tilskrives Feil ved Instrumentet eller en mangelfuld
Observationsmethode. I sit Svar har Airy opgivet fålgende Beliggenhed mod Greenwich:

Woolwich. . 500 Fod Syd, 13200 Fod Ost,
Regents Park 18500 Fod Nord, 34000 Fod Vest,

og troer ikke at der i Greenwich Höjen eller dens Omegn findes den ringeste Deel Jern-
erts. Sabine skriver, at han af Instrumentmageren Hr. Barrow, som har leveret Greenwich
Inclinatoriet, er bleven underrettet om, at Naalene bleve i 1850 sendte til ham for at erholde nye
Axer, da de gamle vare stærkt angrebne af Rust, og at for en sex Maaneder siden (i
Midten af 1856) Naalene atter bleve ham tilsendte for at erholde nye Axer, da han fandt,
at de forrige vare afgjort slette, saa at ingen Tillid kunde skænkes dem. Da Regents
Park ifålge disse Opgivelser ligger i en Afstand af 38450 Engelske Fod (omtrent 1% geo-
graphisk Miil) fra Greenwich og i Retningen Vest 28740' mod Nord, saa burde af denne
Beliggenhed fålge en større Inclination der, end i Greenwich, og ikke en mindre. Den
betydelige Forskjel kan altsaa ikke udledes af den geographiske Beliggenhed. Jeg har

368

forsôgt at udelade de af Sabine mistænkeliggjorte Bestemmelser Nummer 12, 13, 14, 15,
18, 19, 20 og af de övrige udledet fölgende Formel:
i—=14°52',588—2',41138C1— 1720) —0',0056607(¢— 1270)? +0',000018004(1-- 1270)*.
Denne fremstiller de övrige 13 Iagttagelser taalelig godt, men giver et Maximum
for 1589 og et Minimum for Aaret 2061, allsaa en Periode af 472 Aar, hvilken er dobbelt
saa stor som den, der er funden for Paris og Berlin; hvorimod den af alle Iagttagelser
(med Udeladelse af Nr. 20) ovenfor fundne giver et med det for andre Puncter i Europa
erholdte vel overeensstemmende Resullat. Jeg kan derfor ikke komme fra den Tanke, at
Uovereensstemmelsen imellem Nummerne 20 og 21 maa lilskrives begge, og at Sandheden
ligger i Midten; thi Medium af begge giver for 1854,5 Inclinationen =68°39',4, Formlen
68°38',56. Jeg har troet det gavnligt saa udförligt at omhandle dette, for at gjöre lagt-
tagerne opmærksomme paa, jevnligen at undersöge deres Instrument og ved forskjellige
Methoder controllere dets Angivelser. Lignende Uovereensstemmelser have viist sig i
Petersborg. Slette Iagttagelser ere skadeligere end ingen.

Paris.
Til de i den foregaaende Afhandling S. 118 anvendte Iagttagelser har jeg tilfôiet
tre ældre fra det 17de og 18de Aarhundrede og tre nyere fra 1853 og 1856.

Inclination. Inclination.

Nr. Iagttager. i Formel I. Formel Il,

Observat. | Regning. A Regning. A
1 Richer. 16715 175? 0 |74 57:70 | — 230 | 74° 57:20 | — 2/80
2 La Caille. 17547 |7215 |72 52,95 | +37,93| 72 49,56 | 434,36
3 Le Monnier, | 17765 (7225 |71 25,51 | —59,49| 71 25,32 | —59,68
4 | Humboldt & Borda. | 1798,5 | 69 51,0 | 69 51,46 | + 0,46 | 69 53,19 | + 2,19
5 Gay-Lussac. [1806,55 | 69 12,0 17,55 | + 5,55| 19,63 | + 7,63
6 | Humb. & Arago. | 1810,70 | 68 50,25 | 69 0,07 | + 9,75] 69 2,29 | +12,04
7 Arago. 1812,66 | 68 40,00 | 68 52,25 | +10,25 | 68 54,45 | +12,45
8 id, 1813,71 | 68 55,65 | 47,61 | +11,96| 50,01 | +14,55
9 | Arago & Freycinet, | 1817,12 | 68 55,58 | 33,92 | + 0,54| 36,50 | + 2,92
10 Arago. 1818,50 | 68 30,66 | 28,41 | — 2,95] 30,81 | + 0,15
11 id. 1819,19 | 68 21,08| 26,02 | + 4,94] 28,08 | + 7,00
12 | Arago & Duperrey, | 1822,54 | 68 19,25 13,40 | — 5,85 15,77 | — 3,48
13 Arago. 1822,46 | 68 11,16 12,86 | + 1,70 15,50 | + 4,14
14 id. 1825,84 | 68 8,58 7,53 | — 1,05] 10,04 | + 1,46
15 id. 1825,63 | 68 0,15 0,70 | + 0,55 3,17 | + 5,02

— 869

Inclination. Inclination.
Nr. lagttager t Formel 1. Formel II.
Observat. | Regning. 4 Regning. 4

16 | Humb. & Mathieu. | 1826,70 | 67 56,50 | 67° 56,67 | -L0,17 | 67°59,13 | +2,65

17 Blosseville. 1827,59 | 67 52,00 | 54,08) +2,08 56,54 | +4,54
18 | Arago & Reich. | 1829,47 | 67 41,56 | 46,37 | +5,01 48,83 | +7,47
19 Arago. 1831,37 | 67 43,05 | 59,47 | —5,58 41,89 | —1,16

20 | Arago & Rudberg. | 1831,87 | 67 40,55 | 37,67 | —2,68 40,10 | —0,25

21 Rudberg. 1852,10 | 67 40,80! 36,85 | —3,95 | 39,27 | —0,53
22 Duperrey. 1854,69 | 67 26,00 | 27,69 | +1,69 | 30,07 | +4,07
23 | Annal. du Bureau. | 1835,50 | 67 24,00 24,87 | +0,87 27,23 | +3,23
24 Lottin. 1856,54 | 67 26,00 | 21,29 | —arı | 923,77 | —2,23
95 d'Abbadie. 1836,59 | 67 22,00 | 21,13 | —0,87 | 23,46 | 1,46
26 Fox. 1838,50 | 67 1350| 14,67 | +1,17 | 16,96 | +3,46
97 d’Abbadie. 1839,50 | 67 13,00.| 11,34 | —1,66 | 13,60 | +-0,60
28 1841,00 | 67 9,00 6,44 | —2,56 9,64 | +0,64
29 HE 1849,00 | 66 45,00 | 66 41,94 | —3,06 | 66 43,70 | --1,30
30 RD 1849,95 | 66 41,00 | 3931 | —4,69 | 40,98 | —3,02
31 | de Longitude. Dispo | 66 37,00| 36,55 | —045 | 38,15 | +1,15
32 1851,90 | 66 35,00 | 3379| —1,21 | 35,53 | 0,33
53 | Erman jun. 1855,55 | 66 25,29 | 99,45 | +4,14 | 30,76 | +5,47
54 | Mauvais & Laugier. | 1853,84 | 66 28,00 | 28,65 | +0,63 | 30,03 | +2,05
35 |De la Roche Poncié, | 1856,86 | 66 19,53 | 20,94 | +1,41 21,46 | +1,93

De beregnede Værdier ere grundede paa fölgende Formler:

I) :=69245",060—4",26213(1-——1800)+0',00383129(6—1800)?+0",000140592(:—1800)? ;
II) i=70°12',259—291',1409 sin [0°,83152(t—1793,975].

Ved den förste Formel er Summen af Differentsernes Qvadrater [41] =5580,4, ved
den sidste [4/7] =5598,4. Begge fremstille altsaa lagtlagelserne næsten med samme Nöj-
aglighed. Denne store Sum har sin Oprindelse af de tre ældste mindre nôjagtige lagtta-
tagelser. Udelader man disse, ville disse Summer formindskes til 597,4 og 848,3. Den
sandsynlige Usikkerhed ved de fire Constanter er i Formel 1) for à, —+2,724, for

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, mathem, Afd. 4 Bind. 47

370

y=+0',11386, for s=+0',0015623, for u=+0',000017808. I Formel II er den for
tj =+10',449, for a=+8',0943, for B=-+0°,04628; for t,, naar y er bortskaffet,
=+2,594 Aar.

Den aarlige Forandring bliver efter disse to Formler

D di= — 4’,26213 + 0',00766258 (t — 1800) + 0',000421776 ct — 1800).
I) di= — 4,2194 cos [0°,83152 (1 —1793,975)].

Den største aarlige Forandring indtræffer efter Formel D for t=1790,916 og er
== — 4297; efter Formel I) for t= 1793,975 og er = —4',219.

Af Formlerne findes fremdeles

Formel I. Formel II,
Maximum = 75°13/,13 for {= 1689,99 75°3',40 for t= 1685,69
Minimum = 65°34',84 for 1= 1891,85 65°21:,12 for {= 1902,25
Forskjel = 9°38',29 201,86 Aar 9°42',28 216,56 Aar.

Fölgende Tabel indeholder Inclinationens Störrelse og den aarlige Forandring for
forskjellige Decennier i det forlöbne og dette Aarhundrede efter begge Formler.

Inclination. Aarlig Forandring.

Formel I, | Formel IT.| Formel I. | Formel II,

1700 | 75° 8,99 | 74°57,18 | —0,8112 | —0,8677
1720 | 74 58,57 | 74 98,15 | —2,1557 | —2,0126
3 44,91 | 73 57,69 | —5,2054 | —2,9879

1760 | 72 52,68 | 72 50,07 | —3,7958 | —3,7168
1780 | 71 10,71 | 71 10,90 | — 4,2464 | —4,1329
1800 | 69 45,06 | 69 46,88 | —4,2621 | —4,2027

1810 | 69 2,96 | 69 5,56 | —4,1433 | —4,1057
1820 | 68 22,47 | 68 24,90 | —3,9402 | —5,9220
1850 | 67 44,44 | 67 46,91 | —5,6526 | —3,6558

1840 | 67 9,70 | 67 11,94 | —3,1708 | —5,5127
1850 | 66 59,10 | 66 40,78 | —2,8246 | —2,8999
1860 | 66 13,49 | 66 14,05 | —2,2840 | —2,4262

371

Berlin.
Inclination.
Nr. | Iagttager. l Beregnet AI A II
Observeret.
Formel I. | Formel II.
|

1 Euler. 1769,50 | 72°45 | 72246.47 | 73° 3,64| 1147 | +18,64

2 Humboldt. 1806,04 | 69 53 69 48,54 | 70 1,261 —4,46 +8,26

3| P. Erman. | 1812,50 | 69 16 | 69 30,94 | 69 32,26 | +14,94 | +16,26

4 id. 1821,50 | 68 48 68 44,19 | 68 43,92 | —3,81 | —4

5 Boeck. 1826,04 | 68 35,8 | 68 38,71 | 68 58,53 | +2,91 | +2,53

6 Humboldt. 1826,88 | 63 38,9 68 35,77 | 68 35,31 —3,13 —3,46

7 |P. et. A. Erman.| 1828,29 | 68 34,02 | 68 59,95 | 68 39,92 —3,07 —4,10

8 Humboldt. 1829,27 | 68 30,55 |. 68 27,66 | 68 29,55 —2 84 —1,00

9 | Dove & Riess | 1831,96 | 68 24,2 68 18,94 | 68 18,26 —5,26 —5,94
10 Rudberg 1852,29 | 68 16,0 | 68 17,90 | 68 17,20 | +1,90 +1,20
11 |Dove & Encke.| 1852,59 | 68 17,65 | 68 16,97 | 68 16,26 —0,65 —1,37
12 Encke. 1836,24 | 68 7,4 | 68 6,06 | 68 5,25] —1,54 —9,17
15 | Encke & Galle.| 1857,47 | 68 4,9 68 2,59 | 68 4,11 —-9,31 —0,79
14 A. Erman. 1838,75 | 68 1,74 | 67 59,10 | 67 58,26 —2,64 EAR
15 Encke. 1859;52 | 67 53,1 | 67 57,06 | 67 56,21] +3,96 | +3,11
16 id. 1845,63 | 67 45,5 67 46,94 | 67 46,04! +5,44 —+-2,54
17 id. 1844,76 | 67 40,1 | 67 44,39 | 67 45,48] +4,29 | +5,58
18 | Erman. 1846,20 | 67 42,95 | 67 41,50 | 67 40,56] —1,65 | —2,59
19 Encke. 1846,69 | 67 42,7 67 40,50 | 67 59,54 —2,40 —3,36
20 id. 1849,66 | 67 30,1 67 54,60 | 67 55,57 +4,51 +5,47
21 Erman. 1849,66 | 67 55,48 | 67 54,60 | 67 55,57 | —0,87 | —1,91
22 id. 1853,78 | 67 29,74 | 67 28,04 | 67 26,79 —1,70 —2,95

Foruden de i den foregaaende Afhandling S. 125 anförte lagttagelser har jeg her
tilföjel saavel Eulers i 1769 som Nummer 3, 4 og 7 af den ældre Erman med et Inclina-
torium af Gambey med to Naale, og Numer 5 af min Landsmand Professor Boeck med et
lidet Inclinatorium af Dollond. Uagtet disse Iagttagelser udentvivl ere mindre sikkre, end
de övrige, har jeg dog ikke villet udelukke dem fra Stemmeret. Endelig har jeg her
bestemt de fire Constanter à,, y, 3, u uafhængige af hinanden, hvorved Formlen maa for-
modes at slulte sig nærmere til lagttagelserne. Saaledes har jeg fundet følgende Formel:

I) i=70°25',442 —4’,52507(t—1800) +0 ,0103222(¢— 1800)? +0',000232065(¢— 1800)?,
og den sandsynlige Feil af disse fire Constanter efter Ordenen + 37,036, + 0',091088,

+0',0035948, +-0',00007932; Summen af Feilqvadraterne [44] = 419,48.
47%

372

Disse Iagttagelser kunne ogsaa ret godt fyldestgjöres ved fölgende Formel:
II) i= 73°7',103 —292',6411 sin [1°,001998 (t — 1780,618)],
i hvilken de sandsynlige Feil ere: aft, =+3,965 Aar, af à, =-+33',304, af a—=-+41',118,
af = -+0',073345; [44] =858,8.
Begge Formler stemme næsten aldeles overeens, undtagen ved de lo förste lagt-
tagelser, ved hvilke Afvigelsen mellem dem stiger til 20' og 127,7. Formel I) giver
Maximum = 75749",693 for t= 1703,20
Minimum = 67°18',398 for t=1867,14
Ambitus = 8°31‘,296, Periode = 163,94 Aar.
Formel II) giver
Maximum = 76°59/,74 for t= 1690,80
Minimum —=67°14',46 for 1= 1870,44
Ambitus = 9°45',28, Periode —179,64 Aar,
Den aarlige Forandring
Formel D 4i——4',52507 +-0',020644 Ct — 1800) + 0',00069619 (¢ —1800)2.
Formel I) #=— 5,1177 cos[1°,001998 (¢ — 1780,618)].
Den störste aarlige Forandring findes efter Formel ) = —4',67868 for t= 1785,17;
efter Formel II) ——5,1177 for t= 1780,618.
Inclinationens Slürrelse for Decennierne imellem 1770 og 1860, samt den aarlige
Forandring, beregnet efter begge Formler, indeholdes i folgende Tavle:

Inclination. Aarlig Forandring.

1. IL. I. IL.

1770 | 7274492 | 73° 1,13 | —4518 | —5/050
1780 | 71 58,23 | 72 1026 | —4,658 | —5,117
1790 | 71 11,49 | 71 19,26 | —4,662 | —5,049
1800 | 70 25,44 | 70 29,80] —4,525 | —4,897
1810 | 69 41,46 | 69 43,27) —4,249 | —4,457
1820 | 69 0,92 | 69 1,12] —3,832 | —3,951
1850 | 68 25,24 | 68 24,64 | —3,279 | —3,326
1840 | 67 55,81 | 67 5496 |. —2,585 | —2,597
1850 |: 67 54,00 | 67 52,96 | --1,753 | —1,791
1860 | 67 21,22 | 67 19,53 | —0,780 | —0,929

I Histoire de l’Academie Royale des sciences et belles lettres à Berlin for Aaret
1755 finder man en Afhandling af M. Euler (S. 117—201), hvori Forfatteren söger at

bestemme Inclinationen i Berlin ved Hjelp af et Inclinatorium af Kunstneren Dieteric i
Basel, hvis Naale vare forsynede med en Æquationsviser, der kunde stilles i forskjellige

Vinkler med Naalens Længdeaxe. Han finder som Enderesultat af forskjellige Observationer

373

i Juli og September 1755 Inclinationen i Berlin = 71°45’.

Forudsætninger beregnede Resultater afvige saa belydeligt fra hinanden, Instrumentets hele
Construction forekommer mig saa lidet lovende, og dette Resultat afviger saa betydeligt
fra de af de sildigere og bedre Iagttagelser i foregaaende Tavle fundne Formler, al man

uden Tvivl kan ansee denne Bestemmelse som forfeilet.

Stockholm.

Men de under forskjellige

Inclination.

Nr. | Iagttager, i Observeret. Beregnet AI A IT
| Formel I. | Formel IH.
| |
N Wilcke. 17675 | 75%0 |75° 005 | 74°5876| +005 | —1,24
2 | Hansteen. | 1825,63 | 72 85 |72 000! 72 425| —830 | —4,05
5 iu: 1828,45 | 71 43,43 | 71 52,04 | 71 56,49| +8,61 | +13,06
4 id. 1850,42 | 71 45,00 | 71 47,03 | 71 5125 | +205 | +6,05
5 | Rudberg. | 1852,62 | 71 41,10 | 71 41,65 | 71 4576| +0,55 | +4,66
6 id. 1855,20 | 71 41,60 | 71 40,50 | 71 44,54] —1,50 +2,74
7 Hansteen. 1842,56 | 71 22,25 | 71 22,94 1 25,13 | +0,69 2,88
8| Lilliehöck. | 1845,42 | 71 25,22 | 71 19,52 | 71 20,63] —3,70 | —2,59
9! Angstrôm. | 1850,59 | 71 16,55 | 71 15,91 | 71 14,29] —0,44 | —2,06
10 id. 1853,45 | 71 15,10 | 71 15,48 | 71 11,81] +0,58 —3,29
11 | Hausteen. | 1855,52 | 71 14,05 | 71 15,47 | 71 11,76} +1,44 | —227

Af disse lagllagelser har jeg udledet

I) i=73° 26,532 — 3',56196 (1 — 1800) —0",005270 ct — 1800)? +0",0004869 (4 — 1800)°,
De sandsynlige Feil af de 4 Constanter ere efter Ordenen +11',273, + 0',24138,

+ 0',01086; + 0',0002177; [44] = 165,69.

IN) :=73713",352 — 124’,466 sin [1°,57562 (£ — 1804,126)].
Den sandsynlige Feil af ¢,=-+ 13',28, af a=-+14',322, af B=+0°,1669, af

191,344 Aar, [44] = 289,54.

fölgende Formler:

Den aarlige Forandring bliver efter Formel
D 4i=— 3',56196 — 0',01054 (t— 1800) + 0',0014607 (4 — 1800)? ;
I) d=— 3,4038 cos [1°,57562 (t — 1804,126)].

374

Formel 1) giver

Maximum = 75°11',828 for ¢= 1754,10

Minimum — 71°15',432 for 1=1853,11

Ambitus =3°56',396, Periode —99,01 Aar

Den störste aarlige Forandring = — 3',581 for t= 1803,61.
Formel Il) giver

Maximum =75°17',018 for t= 1747,01,

Minimum = 71° 8,686 for t= 1861,25,

Ambitus —=4°8‘,332, Periode — 114,24 Aar;

Den störste aarlige Forandring = — 3',404 for t= 1804,16.

Fölgende Tabel indeholder de efter begge Formler beregnede Værdier af Incli-
nationen og dens aarlige Forandring for de forskjellige Decennier imellem 1770 og 1860.

Mm nn —

: Inclination. Aarlig Forandring.
1. IL. I. Il.

1770 | 74°55,49 | 74753,75 | —1,951 | —2/012
1780 51,76 50,06 | —2,766 | —2,682
1790 1,14 0,49 | —3,309 | —3,150
1800 | 73 26,53 | 73 27,44 | —5,562 —5,582
1810 | 72 50,88 | 71 53,33 | —5,521 | —3,360
1820 17,01 22,70 | —5,186 —5,109
1850 | 71 48,09 | 71 55,75 | —2,564 —2,616
1840 26,80 30,75 | —1,658 | —1,927
1850 16,14 15,47 | —0,437 —1,092
1860 19,04 9,05 | +1,064 | —0,176

Reducerer man Epochen ¢, for London til 1800, og sammenligner Formlerne for
de fire foran anförte Observationspuncter, har man
Stockholm 59°20‘, 35°43 Ferro
i= 73°26',532 — 3',56196 c— 0',005270 7? + 0',0004869 7°,
Berlin 52°31’, 31°3’ Ferro
i= 70°25',442 — 4',5251 r+ 0',0103222 2° +0',000232065 75,
London 54°31‘, 17°40’ Ferro
i= 71°13',680 —3’,2916 x + 0',0016344 7? + 0',000120886 2°,
Paris 48°50’, 20°0' Ferro
i= 69°47',060 — 4,2652 x + 0',00396166 2? + 0‘00014177 7 ;

375

hvor z=t—1800. Sammenstiller man ligeledes Maximum og Minimum af Inclinationen
paa disse fire Puncter, og Tidspuncterne da de ere indtrufne, finder man for
Stockholm Maximum =75°11',83, Aar 1754,10
Minimum =171°15‘,43, — 1853,11
Ambitus = 3°56’,40, Periode —99,01 Aar.
Berlin Maximum —75°49,69, Aar 1703,20
Minimum = 67°18‘,34, — 1867,14
Ambitus = 8°31',29, Periode — 163,94 Aar.
London Maximum —74°58:,33, Aar 1700,2
Minimum —68° 3,08, — 1890,87
Ambitus = 6°55',22, Periode —190,75 Aar.

Paris Maximum —75°13,71, Aar 1683,0
Minimum =65°40',74, — 1898,4
Ambilus = 9°32',97, Periode — 215,4 Aar.

Uagtet Nöjagtigheden af de fire Formler, og fornemmelig af Stôrrelsen og Epochen
for Maximum og Minimum, for en stor Deel er afhængig af den noget tvivlsomme Nöjag-
lighed af lagttagelserne i det forlöbne Aarhundrede, saa er der dog en saa betydelig
Overeensstemmelse saavel imellem Constanterne i Formlerne, som imellem Ambitus og
Perioden paa alle fire Puncler, at man neppe kan tvivle om, at de ere en Tilnærmelse til
Sandheden. Man seer nemlig, at Ambilus og Perioden er mindre paa de nordligere, end
paa de sydligere Puncter, hvilket med Hensyn til Ambitus er en naturlig Fölge af, at
Inclinationslinierne i Nærheden af den 60de Bredegrad have mere end den dobbelte Afstand
fra hinanden end nær ved Æquator.

Petersburg.

Efterat jeg havde gjort Hr. Statsraad Kupffer opmærksom paa den mindre gode
Overeensstemmelse imellem de S. 129 i den foregaaende Afhandling anfårte Iagttagelser, og
især paa de S. 131 anforte af Hr. Tumarcheff med et Inclinatorium af Repsold fra No-
vember 1852 til November 1853 observerede Inclinationers betydelige Uovereensstemmelse
med den foregaaende Række, har han meddeelt mig fülgende Bestemmelser, udfårte af
samme Medhjælper med tre forskjellige Inclinatorier af Gambey, hvilke gave:

Instrument. Naal.

1855 April 27 A 1 70°42,94
April 20 4 2 — 44,25 ) Middel =70°44',91.
Aug. 8 1 DATES
April 18 2 1 7024309) _ À
Re 2 — 45,594 Middel — 70°44.94.

376

Instrument. Naal.
April 1 3 Mien BORED SAP FREE tog
April 22 3 ee rn

lagttagelsen den Sde August er udfört i en Have, alle de övrige i det jernfrie
magnetiske Observatorium. Et Middel af alle uden Forskjel giver for 1855,31 Inclinationen
—70°42,09. Denne Bestemmelse föjet til de foregaaende (I. cit.) giver de i fülgende

Tabel anförte Resultater:

| Inclination. Aarlig
Nr. | lagttager. | 2 t on À l 5
Observeret.| Beregnet. Forandring.
1| Hansteen. | 4 | 182850 | 71°17,45 | 71°15,67 | —3,78 | 1850 | —1,6622
2 | Humboldt. | 4 | 1829,57 810! 1182| +3,74 | 1855 | —1,4192
3 Hansteen. 10 | 1850,54 8,87 10,56 | —+1,69 | 1840 —1,1622
4 Kupffer. 1 | 1834,50 5,90 4,15 | —1,75 | 1845 —0,9122
5 — | 184155 70 59,00 | 70 55,52 | —5,68 | 1850 — 0,6622
6 — | 18425 58,40 | 5426| —4,14 | 1855 | —0,4192
7 | Annuaire — | 1845,5 48,70 53,24 | +4,54 | 1860 | —0,1622
8 | meteorol. et — | 1844,5 50,80 52,28 | +1,48
9 [magnétique de || — | 1845,5 43,50 51,37 | +7,87
10 |St. Petersburg. f| — | 1849,5 51,13 48,22 | —2,91
11 — | 1850,5 51,54 47,56 | -—3,98
12 — | 1851,5 49,00 46,95 | —2,05
13 | Tumarcheff. | 11 | 1855,51 42,09 45,07 2,98

i=71911',125 — 1',6622 (t — 1830) + 0',025003 (4 — 1830)? ; [44] = 188,08; T= 1863,24.
Den sandsynlige Feil af i,=+1',49, af y=+ 0,2907, af s=+0',01266, af Tiden T for
Minimum =— 18,2 Aar.

Af ældre lagttagelser over Inclinationen i Petersburg findes folgende, som give de
hosstaaende Afvigelser fra Resultalet af ovenstaaende Constanter.

Inclination.
lagttager. i Forskjel.
Observ. | Beregnet.
o ' o ' or
Euler. 1755,5 | 73 30 75 35 +2 3
Mallet. 1769,5 | 75 55 74 23 +0 58
Kraft, 1778,5 | 72 56 75 45 +1 17

De kunne ikke forenes med de nyere lagglagelser i dette Aarhundrede, uden at
gjøre for stor Vold paa de sidste.

377

Hammerfest.
Iagttager, RE | Inclinat. | ET
. |
Sabine. 1823,5 | 7% 15,9 | _4.09
Keilhau. 1827,66 | 76 58,9
Geneve.
Inclination. | | Aarlig
Le]
Nr. | lagttager. t | a i 'Forandring.
Observat. | Regning. | |
CL, | U
1 | Schuckburg. | 1775,62 | 69 27 69 7.0 9 | | +0,09 1780 | —3,599
2 Arago. 1825,67 | 65 48,5 | 65 52,39 | | +5,89 | 1790 — 4,154
3 | De la Rive | 1829,52 | — 42,8 | — 55,42 | —7,58 | 1800 —4,476
4 | og Gauthier. | 1850,54 | — 51,2 | — 51,87 | +0,67 | 1810 —4,622
5 Fox. 1858,53 | 64 55,0 | 64 58,65 | +3,63 | 1820 —4,574
6 | Plantamour. | 1842,52 | — 40,5 | — 45,16 | +2,66 | 1850 —4,552
7 id. 1844,86 | — 37,4 — 35,79 | —5,61 | 1840 —4,182
8 id. 1855,54 | 63 59,65 | 63 59,78 | +0,15 | 1850 —3,712

i= 67°49',829 —4',47569 c—0',01220 c? + 0:,00032451 2°; [44] = 103,32. z= 1 — 1800.
Den sandsynlige Feil ved de fire Constanter er efter Ordenen +9,501; +0',12118;
+ 0',013266 ; + 0',00022629.

Jeg har beregnet de fire Constanter uafhængige af hinanden, hvorved Different-
serne 4 ere blevne betydelig mindre, end i den foregaaende Afhandling S. 121. Jeg
troer saaledes, at Schuckburgs Jagttagelse kan antages som god. Disse Constanter give
et Maximum —70°25/,23 for 1=1743,58; og et Minimum —63°19,69 for t=1881,48;
allsaa en Ambitus =7°5',54 i en Periode af 137,9 Aar.

lagllagelserne kunne ogsaa næsten med samme Tilnærmelse fyldestgjöres ved föl-
gende Formel ål '

i= 66°51',05 —208',5303 sin [1°,25848 (¢— 1812,532)];
hvilken giver [44] = 166,02; Maximum —70°19',58 for 4—1741,02; Minimum =63°22,52
for :=1884,05; altsaa Ambitus =6°57',06 i en Tid af 143 Aar.

Sammensliller man den for Minimum beregnede Epoche paa disse Puncter tilligemed
den for Brüssel i foregaaende Afhandling, den for Throndhjem (S. 385) og for Christiania
af Iagttagelserne indtil Slutningen af 1855 udledede, og ordner Stederne efter den geo-
graphiske Længde, saa har man

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 48

378

Öst Ferro. Minimum.

Hondon Se 17° 40' 1890,9
Paris ic re So 740) 1898,4
Brüssel ae: PJ) 1905,9 P
Genéve...... 23 49 1881,5

Throndhjem . .. 28 4 1886,0
Christiania. . . . 28 23 1875,5
BEN 6} M) 1867,1
Stockholm... . 35 43 1861,3
Petersburg. . . . 47 58 1863,2

Heri viser sig en temmelig regelmæssig Gang, som i Almindelighed bekræfter det
forhen fundne Resultat, at Minimum i Europa vil indtræffe tidligere paa de ôstligere end
paa de vestligere Puncter.

Catharinenburg.

Foruden de i den foregaaende Afhandling S. 132 anfårte Iagttagelser er her
endnu tilföjet en Bestemmelse i 1851, som, uagtet den ikke betydelig forandrer den för
fundne Formel, dog har foranlediget mig til at beregne Iagttagelserne for delte Punct endnu
en Gang, da der iblandt Iagttagelserne fandtes fem, som maatte udskydes.

Inclination. Aarlig
Nr. i = 4 t Forandring.
Obsery. | Beregnet.

1 | 1828,67 | 69°42/10 | 69°41,64 | —0,46 | 1850 | 0.8727
2 | 30,48 48,60 45,21 | —5,59 | 35 | —+0,9186
3 41,75 54,16 53,68 | —0,48 | 40 | +0,9645
4 | 49,50 53,05 54,42 | +1,57 | 45 | +1,0104
5 | 45,50 51,48 55,41 | +5,95 | 50 | —+1,0563
6 | 44,50 54,10 56,41 | +251] 55 | +1,1022
7 | 45,50 53,55 57,49 | +5,87
8 | 46,50 57,36 58,44 | +0,08
9 | 4950| 70 2,57 | 70: 1,55 | —1,02
10 50,50 5,20 2,61 | —2,59
1 | 51,46 4,79 3,63 | —1,16
12 | 5250 6,20 4,75 | —1,45 |

| |

ty =1828,0, à, = 69°41',063 + 1,711; y = +0'85434 + 0',27994; z = + 0'.0045897
+0'010833, [44] =77,34.

Nertschinsk.

Til de i den foregaaende Afhandling S. 135 anförte Iagttagelser ere tvende nyere
i 1851 og 1852 tilfåjede.

Inclination. | | :
| Aarlig
Nr. t Re Ve | 4 t rc
Observ. | Beregnet, | | =
| i |
1 | 1832,60 | 66°33,45 | 66 32,97 | —0,48 | 1830 | -+5;3411
| |
2 | 41,75 | 67 6,40 67 726 |+0,84| 55 | +4,2508
3 | 49,66 | 10,58 9,66 | —0,64| 40 | —+-3,1205
A | 45,45 6,60 | 11,59 | +4,99] 45 | -13,0102
5 | 44,50 15,10 13,94 | +0,84 | 50 | -+0,3999
6 | 45,50 22,47 15,95 | —6,45 | 55 | —0,2104
7 | 50,90 22,60 22,96 | +0,36
s| 51,50 23,12 23,34 | +0,22
9 | 52,84 23,34 23,19 | 40,45

to = 1832,0; i, = 66°30',073 + 2,480; y =+ 4,89698+0',4307; = — 0',11103+0',01824,
[44] = 68.94.

Herefter skulde et Maximum indtræffe for {—=1854,05 med en Usikkerhed af
+4,11 Aar.

Peking.

Til de i den foregaaende Afhandling S. 135 anförte 4 Iagllagelser ere tre nyere
tilkomne fra Annuaire météorologique et magnétique.

SL: Inclination. Aarlig
Ar: t | 4 i Forandring
Observ. | Beregnet SÅ
|

1 | 1851,27 | 54°49.22 | 54°4928 | —0.04 | 1850 | -+6,5658
2 | 42,75) 55 42,22 | 55 42,75 | +0,53 | 35 | -+5,1484
3 | 4337| — 45,50 | — 44,75 | —0,77| 40 | —-3,9283
4 45,50| — 50,18 | — 50,79 | +0,61 45 | +2,7082
5 | 50,88| 56 2,05 56 1,17 | —0,88| 50 | -+1,4881
6 51,50| — 2,10|— 1,91 | —0,19 55 | +0,2680
7 | 5250| — 2,17 | — 2,92 | +0,79! 56 | +0,0240

48*

380

to =1831,0; à, =54°47',635 + 0',563; y==+ 6',1245 +0',1013; 3= — 0',122010',004315 ;
[41]=2,61. Herefter skulde et Maximum indtræffe for t=1856,1 med en sandsynlig
Usikkerhed af 0,98 Aar.

Petropaulowsk.

Inclination.
Nr. | lagttager. t d
Observeret.| Beregnet.

Bayley. 1779,79 | 6421 | 64 4258 | +21,58
Horner. | 1804,56) | 64 53,2 | 64 12,07 | —41,15
Lütke. 1827,75 | 64 7,0 | 64 10,41 | + 3,41

Erman. 1829,79 | 65 49,57 | 64 11,51 | +22,14
Aurora. | 1854,54 | 64 47,0 | 64 40,99 | — 6,01

or aA D =

t, =1800; 7, =64°15',427-L-15',650; y=—0',85356-++ 0',8686 ; s—=-L0’,024243-10',021408 ;
[44] =2686,9; Minimum for ¢=1817,6.

Disse Iagtlagelser stemme meget slet overeens, hvilket deels kan forklares af
Instrumenternes Ufuldkommenhed, deels deraf, at Kamtschatka er et Bjergland, hvor
Localvirkninger sædvanlig findes, og at alle Iagttagelser neppe ere udfôrte paa samme
Punkt. Den sandsynlige Feil ved Constanterne y og % er omtrent ligesaa stor, som Con-
stanterne selv, saa at man, uden at overskride Sandsynligheden, kan antage, at y svæver
imellem Grændserne — 1,722 og + 0',013; x imellem Grændserne + 0',04565 og
+ 0',00283. Dr. Horner, som ledsagede Krusenstern paa hans Jordomseiling, benyltede et
engelsk Inclinatorium af samme Construction, som det, der anvendtes af Bayley paa Cooks
tredie Reise. Paa Naalens Axe var anbragt et Rôr med fire Skruer, forsynede med smaa
Môttriker eller Balanceerkugler; de to Skruer stilledes parallele med Naalens Længdeaxe,
de to üvrige dannede med disse rette Vinkler. Hensigten af disse Skruer var, at bringe
Naalens Tyngdepunct til at falde sammen med Rotationsaxens Middellinie. Men deels
udfordrede dette vidtlôftige Pröver, deels er det aldrig muligt nöjaglig at lilvejebringe
dette, og endelig vilde denne Berigtigelse, om den end var heldig tilvejebragt, ved Instru-
mentets hyppige Brug let forstyrres, saa at den ved hver Iagttagelse maatte gjentages
med megen Tidsspilde. Horner giver over denne Iagltagelse fålgende Oplysning (2den
Deel Cap. 7). ,,For at befrie Inclinationen fra den Indflydelse, som den forskjellige Vægt
af begge Ender af Magnetnaalen *) maa have, bleve de 4 Balanceerkugler bortlagne
af Naalens Axe, og dens Inclination forskjellige Gange observeret. Middelet af disse var:

*) Rettere: for Virkningen af Tyngdepunktets excentriske Beliggenhed.

381
Inddelingen mod Ost = 46°20’
mod Vest ==62°13'
„Herefter bleve Naalens Poler omvendte ved Hjælp af en stærk Magnet og Incli-

| 54°16".

nationerne fandtes i
Inddelingen mod Ost =66°28'

i mod Vest= 79710'

Ved Forbindelse af disse to Resultater faaer man den sande nordlige Inclination
= 63°32'”.

Ved en saa betydelig Excentricitet af Tyngdepunctet seer man let, at den sande

| 72749",

Inclination ej kan findes ved et simpelt Middeltal af de fire Værdier, men den maa
beregnes efter den trigonometriske Formel (7) i den foregaaende Afhandling S. 106.
Der kan kun være Tvivl, om samme Sideflade af Naalen vendte mod Inddelingen efter
Polernes Omvending, som får samme. Jeg har fundet, at man maa antage det modsatte,
og har antaget
' u=46920', B=62°13', y —79°10', d —66°28".
Disse Værdier indsatte i Formlerne 7, 8, 9, 10 (I. cit.) give
i—63°53 14", 0— 200°13',7, u =0,35432, u'—0,47745.

Da Tyngdepunctets Vinkel 8 med Naalens Længdeaxe er saa lidet forskjellig fra
180°, saa er dette den ufordeelagtigste Beliggenhed; og de store og betydeligt forskjellige
Værdier u og uw’ lilkjendegive ogsaa, at Naalen kun har været svagt magneliseret (da den
kun blev magneliseret med enkelt Strög), og har havt et svagere Moment efter Polernes
Omvending. Den sidste lagttagelse er udfört af Officiererne paa det Russiske Skib Aurora
og mig meddeelt af Statsraad Kupffer i Petersburg. At et Minimum kan være indtruffet i
det 2det Decennium af dette Aarhundrede, er ikke usandsynligt i Betragtning af den
Amerikanske Nordpols Fjernelse fra, og den Sibiriske Pols Nærmelse til Kamtschatka.
Under Forudsætning af Constanternes Tilnærmelse til Sandheden, findes for dette Punct

Aarlig
Forandring.

1780 | —1,823

1790 | —1,558
1800 | —0,854-
1810 | —0,569

1820 | +0,115
1830 |. 0,600
1840 | -+1,085
1850 | +1,570
1860 | +2,055

382

Santa Cruz (Teneriffa).

£ Dee Inclination. Aarlig
in ee Observeret.| Beregnet. 4 k Korandring:
1 Cook. 1776,26 | 61 52 | 63° 6,22 | +7422]1780| 6,347
2 | Dentrecasteau. | 1791,79 | 62 25 61 29,77 | —55,25| 90 —6,006
3 | Humboldt. | 1799,5 (?)| 62 25 60 44,96 |—100,04 | 1800| —5,665
4 Freycinet. 1817,79 | 57 58,8 | 59 4,65 | +65,85] 10} —5,324
5 Sabine. 1822,5 (2)! 59 50 58 45,31 | —66,69| 20 —4,982
6 | Duperrey. | 1822,66 | 57 6 58 42,52 | +96,52| 50} —4,641
7 Bethune. 1836,5 (?)} 57 28 57 58,09 | +10,09] 40} —4,500
8 Wickham. 1837,56 | 57 49,25 | 57 33,43 | —15,32| 50! —3,959
9 Sulivan. 1838,58 | 57 40 57 28,98 | —11,02} 60! —3,618

1,—=1800, i, =60°42',128-+ 28,921, y=—5',6648+1',2551; s=+-0',017060-+0',048182;
[44]= 37120.

Under Forudsætning af disse Conslanters Rigtighed vilde her et Minimum indtræffe
i Aaret 1966.
stor Usikkerhed der er ved Constanten z, af hvilken Epochen for Minimum for stôrste

Men man seer, hvor store Uovereensstemmelser her finde Sted, og hvor

Deel afhænger. Aarsagen hertil er stærke Localvirkninger i denne Bjergegn, hvor de

forskjellige Nationers Iagttagere have valgt forskjellige Observationspuncter.

Unalaschka.
Inclination. :
Aarlig
Nr lagttager. t a t : ras
Observeret.| Beregnet. Dee
1 Bayley. 1778,45 | 68 20,5 | 68 4217 | +21567]1780| 11,655
2 id. 1778,76 | 69 10 49,79 | —27,27 | 1790 | 0,757
3| Kotzebue. | 1817,5@)| 68 45 46,45 | + 1,43 [1800| —1,035
4 Lütke. 1827,61 68 25,6 24,58 | — 1,02 | 1810 —1,951
1820| —1,931

1, =1800, 1,=69°2',575+39',493; y=—0',139143+0',060127;
[44] =1216,3. Disse Constanter vilde give et Maximum for
forklares af den amerikanske Magnetpols Bevegelse mod Ost.

2=—0',044794-++0',011108,
t—1798,45, hvilket kunde

383

San Diego (Californien).

Aarlig

Inclination. :
ei Forandring.

Jagttager. | t

|
| |

Vancouver. | 1792,29 | 59°15,0 | | ne
2
Belcher. 1859,80 | 57 0,6 |
|
Acapulco.
Inclination.
lagttager. t A

7 |
Observer Beregnet.

|
Malaspina. | 1791,33| 36 7,5 | 37 10,77 | +63,27
Humboldt. | 1803,21| 3853 | 37 28,14 | —84,86
Belcher. | 1838,05 | 37 57,4 | 38 19,05 | +21,63

1, =1800, i=37°23',42 +1°,4615 (t — 1800).

Malaspinas lagttagelser synes overalt at være usikkre, hvilket i det Fölgende vil
vise sig; angaaende Humboldts er at bemærke, at han ikke omvendte Naalens Poler, da
han vilde benytte Iagttagelsen af dens Svingninger til Bestemmelsen af den magneliske
Intensitet, og altsaa maatte lade dens magnetiske Moment blive uforandret, forsaavidt det
ikke i Tidens Löb af sig selv blev svækket. Hans Inclinationer kunne derfor være endeel
Tvivl underkastede. Vilde man aldeles forkaste Malaspinas lagttagelse, vilde man finde den

aarlige Forandring imellem 1803 og 1838 af de to sidste =—1’,6.
Panama.
Iagttager. | t Inclination. a
Malaspina, | 1793,95, 29°29' f
Belcher. or 31 59 | we

384

Macao.

Inclination.
. Nr. | ‚Iagttager. t A

Observeret.| Beregnet.

1| Ekeberg. |177097| 23°7,5 | 24 36,57 | +1 29,07
2 | Bayley. 1779,95 | 27 1,0 | 25 13,83 | —1 41,45
3| Belcher. | 1841,28] 30 88 | 30 41,46 | +0 12,27
§ = 26°55',54 + 4,7863 (t— 1800).
Manilla,
Inclination.
Nr. | Iagttager. t A
Observeret. | Beregnet.
1| Le Gentit.. | 1766,86| 11°41 | 10 41,97 | — 59,03
2 | Malaspina. | 1792,55| 10 40 | 12 23,05 | +105,05
5 Lütke. 1829,01 | 16°15,5 | 14 46,51 | — 88,49
4 | Belcher, | 1840,92| 16 27,5 | 15 33,37 | — 54,13

t= 12°52',375 + 3°,9347 (1 — 1800).

Alle disse fire Iagttagelser ere temmelig mistænkelige. Malaspinas synes "saavel
her som paa andre Puncter at vere usikkre. Lütkes er udfort med et Lommeinclinatorium
fra Fabrikken i Ischora; Cirkelens Diameter var 31 Tomme. Akademiker Lenz, som har
beregnet Observationerne, siger, at disse Instrumenter have den Ufuldkommenhed, ,,at
Naalene ved at heves’og igjen nedlægges paa Agatfladerne ikke komme til nöjaglig at
ligge paa de samme Puncter af Axen.” Naalen angav i de fire forskjellige Hovedstillinger
för og efter Polernes Omvending fölgende Hældinger: 22°33',75, 23°58',45, 7°48',25,
9°35/,0. Lenz har beregnet Enderesultatet af folgende Formel

tang i= 1 (tang « + tang $ + lang y + tang 0).

Ved Belchers lagttagelse var 4(@+$)=23°11',6, 3 (y-+-d)=9°43',3; den samme
Formel vilde give i= 16°41‘,6 for t=1840,92, og i Almindelighed

i= 13°13',368 + 4',9124 (t — 1800).

385

Reikiavik.
ee nn Zn
Inclination.
Nr.| Jagttager. t A
| Observeret. | Beregnet,
|

1 Lottin. 1840,27 | 76°45.1 | 76 46,26 | +1,16
2 Tuxen, 1850,46 | 76 29,0 | 76 25,29 | —5,71
3 |De la Roche Poncié.| 1856,55 | 76 5,1 | 76 9,56 | +4,46

i = 76°46',863 — 2',25398 (1 — 1840).

Trondbjem.
Nr. lagttager. | t | Observeret, Beregnet. | 4
I
1| Sabine. | 1823,70 | 7474305 | 74748,66 | +5,61 | Minimum — 7204846.
2 | Hansteen. | 1825,50 | 74 40,70 | 74 37,75 | —2,97 | For t= 1886,0.
3 | Hansteen. | 1852,57 | 74 10,75 | 74 13,76 | +5,01
4 Boeck. 1838,51 | 73 57,31 | 73 55,87 | —1,44

i = 74°22',149 — 3',3426 (1 — 1830) + 0',029855 (¢ — 183072.

B. Sydlige Halvkugle.
St. Helene.

Inclination.
Nr.| Iagttager. t A
Observeret. | Beregnet.
1| La Caille. | 175428! — 9° 0 |— 9°51,02! —51,02
9 | Ekeberg. | 1771,58| —13 0 |—11 23,02! +96,98
5 Cook. 1775,38 | —11 25 |—11 46,15] —21,15
4 | Duperrey. | 1824,96 | --14 56 |—16 15,58} —78,98
5 Ross. 1840,10 | —18 16,1 |—17 39,59) +-56,71
6 Belcher. 1849,55| —17 1 |—17 51,99) —50,99
il Smythe, 1846,79 | —19 25,5 |—18 16,60; +-66,90

t, = 1800, i, = — 13°58',455+53',864; y

— 5',44405 + 0',60082; 3 = — 0',001013

+ 0',011466; [44] = 27114.

Da Differentserne imellem Observation og Regning, og de sandsynlige Feil ved
Constanterne ere saa betydelige, saa ere disse Bestemmelser temmelig usikkre. Imidlerlid
er det vist, at den sydlige Inclination her tiltager, og den aarlige Forandring synes i et
heelt Seculum næsten at have været uforandret. De ovenstaaende Constanter give den
folgende Verdier:

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, mathem. Afd. 4 Bind.

386

t Ai { Ai

1750 | -5,343 | 1800 | --5/444
60 | —5,565| 10 | —5,464
70 | —5,383| 20 | —5,185
80 | —5,105| 30 | —5,505
90 | -5,424| 40 | —5,525

50 | —5,545

Gode Haabs Forbjerg.

Til de S, 158 i den foregaaende Afhandling benyttede fem Iagttagelser er her
füjet 15 ældre og nyere, som jeg den Gang ikke var bleven opmærksom paa. Dersom
man vilde udelade Ekebergs Bestemmelse Nr. 2, vilde der komme mere Overeensstemmelse
imellem de övrige og Summen af Feilquadraterne [44] vilde betydelig formindskes.

Inclination.
Nr. lagttager. t A i Ai
Observeret. Beregnet.

1 La Caille. 1751,50| —43° 0 | —42 5749 | + 9/51 | 1750 | —7;841
2 Ekeberg. 1770,47 | —44 25 —45 22,86 | —57,86 60 | —7,613
3 Bayley. 1772,88 | —45 37 —45 40,57 | — 3,57 70 | —7,386
4 Abercromby. 1775,64 | —46 26 —46 0,68 | +25,32 80 | —7,158
5 Bayly. 1776,88 | —46 30,8 —46 9,66 | +21,14 90 | —6,950
6 id, 1780,51 | —46 45,5 —46 54,55 | 11,17 | 1800 | —6,702
7 Vancouver. 1791,58| —48 50,0 | —47 55,47 | 56,55 10 | —6,475
8 Bertrand. 1792.04 | —47 25,0 | —47 56,64 | —31,64 | 20 | —6,245
9 Freycinet, 1818,29| —50 47,3 | —50 49,48 | = 218] 30 | —6,019
10 Fitz-Roy. 1836,50 | —52 55 —52 40,17 |— 2,17| 40 | —5,791
11 Wickham. 1837,77 | —52 55,5 | —52 47,60 | + 7,90| 50 | —5,564
12 | Du Petit Thouars. ! 1839,50| —53 6 —52 57,68 | + 8,52 60 | —5,336
15 Ross. 1840,5 | —53 8 —53 3,47 | + 4,53

14 1841,75| —53 8,83 | —53 10,68 | — 1,85

15 1842,50 | —53 13,69 | —53 15,55 | — 1,66

16 | I det magnetiske || 1843,50 | —53 18,73 | —53 20,65 | — 1,92

17 | Observatorium. 1844,50 | —53 28,21 | —53 26,41 | + 1,80

18 1845,50 | —53 28,10 | —53 32,41 | — 4,51

19 1846,50 | —53 55,50 | —53 57,74 | — 4,40

20 Maclear. 1851,11 | —54 0,11 | —54 3,51 | — 3,40

1, = 1800; i, = —48950',713+ 6,338; y= -- 6,702344+ 0,1153; 3 = + 0',011380
+-0',004900, [44] = 7160.

387

t= — 20°37',885 — 0',22224 (t — 1800) — 0°,013830 (t — 1800)2.

Denne Formel fyldestgjör nôjagtig de tre lagltagelser og giver et negativt Maximum
for {—1791.96, samt fölgende aaarlige Forandring

t di

1790 | 40,054

1800 | —0,222
10 | —0,498
20 | —0,774
30 | —1,050
40 | —1,323
50 | —1,602

Georg III Sund.

Inclination.
Nr. | Iagttager. t A

Observeret.| Beregnet.
1 | Vancouver. | 1791,71 | —64°56 | —64 48,70 | + 7/30
2| Flinders. | 180204 | 64 1 64 12,72 | —11,72
3 | FitzRoy. | 1836,5(2)| 64 41 64 37,97 | + 3,03
A| Moore. 1845,28 | 65 475| 65 4,91 | — 0,24
5 id. 1845,37 | 64 57 65 5,58 | — 8,58

t)=1800; i,—=—64°18',346+8,741 ; y= +2,93603+0/,69716; 3 = —0',08795+0',017439
[44] = 273,51. Disse Constanter vilde give et negativt Minimum = 63°53‘,74 for
t{—=1816,78+5,2 Aar, og fölgende aarlige Forandring:

49%

388

t Ai
1790 | 11688
1800 | +-2,956
10 | +1,184
20 | —0,568
30 | —2,519
40 | —4,071

Men vil man udelade Nr. 1, saa finder man
à = — 64°0',009 —0",36290 (t — 1800) — 0',021456 (— 1800)?,
samt fölgende Afvigelser af de fire sidste Iagttagelser fra Formlen: +0',16, — 0',84,
+4,32, — 3,64; [44] =32,63, og et negativt Minimum —63°58',47 for t—= 1791,54;
og fölgende aarlige Forandring:

t di

1800 | —0,363

10 | —0,792
20 | —1,221
30 | —1,650

40 | —2,079

389

i = — 70°30',36 —1',2569 (t — 1836), [44] = 125,43.

Den sandsynlige Feil ved disse Constanter er —+5',752 og + 1',2861, og den
sidste Constant svæver altsaa imellem de sandsynlige Grændser — 2’,543 og +0',029. saa
at man ikke vilde feile meget ved at antage Inclinationen som uforanderlig imellem 1836
og 1845.

Paramatta.

Inclination.
Nr.| Tagttager. t 4

Observeret.) Beregnet.
1| Brisbane. | 1821,87| —62736,3| —62°23/68 | +12/62
2| Rümker. 235 | —181| — 28,34 |—10,24
3 Duperrey. 24,5 — 20,5 — 51,19 | — 10,69
4 Brisbane. 25,5 — 41,5 — 34,05 | + 7,45
5 Dunlop. 51,5 — 51,0 — 51,18 f= 0,18

i= — 61°21',24 — 2',8552(t — 1800), [47] = 461.
Den sandsynlige Feil ved disse Constanter er + 28',33, + 1',109.

Otaheiti.

lagttagelserne paa dette Punct (Point Venus) ere allerede beregnede i den tidligere
Afhandling S. 159; men reduceres Formlen til 1800, bliver den
i= — 29°48°,16 — 0',44002 (t — 1800) — 0',002884 (¢ — 1800)?.

Callao de Lima.

Nr Tagttager. t Inclination.| Formel 1. A Formel LL. A
|
1 Reuter 1710,03) —18°40 | —18739,55 | + 0,45 | —18°39,70 | + 0,30
2| Humboldt. | 1799,50 | — 9 59 | —10 12,96 | —13,69| —10 6,41 | — 7,41
3| Duperrey. | 1825,17| — 8 33,3 | — 7 47,41 | 445,89 | — 7 40,46 | 152,84
4 Belcher. 1838,48 | — 6 14,3 | — 6 50,45 | —36,13 | — 6 46,92 | —32,62
5 Rothe. 1847,11) — 6 12,0 | — 6 36,11 | —24,11 | — 6 34,17 | —22,17
6 Aurora. 1854,45| — 7 0,0 | — 6 34,04 | +25,96 | — 6 33,45 | +26,55

Af disse lagttagelser kunne fölgende Formler udledes:
D i=—10 9,135 + 7, 10049 (1 — 1800) —0",0300608 (t— 1800)? — 0',00051046 (t — 1800)3 ;
[44] =4875,7.

390

De sandsynlige Feil af de 4 Constanter ere efter Ordenen + 18,270, +1',2791;
+ 0',011752; + 0',0003387.

ID i= — 12°36',23 + 363',49 sin [1°,27245 (t —1780,37)]; [47] =5107,4.

Formel I) giver et negativt Maximum = —18°39',57 for t=1709,64, et negativt
Minimum = — 6°32',885 for 4 —1851,10; altsaa en Ambilus =13°6',67 i 141,46 Aar; den
störste aarlige Forandring = +7',6908 for + = 1780,37.

Formel Il) giver den aarlige Forandring = + 8,0725 cos [1°,27245 (4 — 1780,37)],
hvis Maximum altsaa er + 8',0725.

Inclinationen for de forskjellige Decennier imellem 1710 og 1850, samt den aarlige
Forandring efter begge Formler indeholdes i fölgende Tavle:

Inclination. Aarlig Forandring.

I. IL. I. IL.

1710 | —18 39,62| —18 39,70 | —+0,107 | +0,066
20 | —18 28,25! —18 30,14 | 2,109 | +1,841
30 | —17 5840| —18 3,19 | -+3,806 | +3,528
40 | —17 13,14] —17 20,14 | +5,195 | 5,040
50 | —16 15,52| —16 23,19 | +6,279 | +6,305
60 | —15 8,61! —15 15,16 | +7,055 | +7,261
70 | —13 55,43 | —13 59,19 | 7,526 | +7,860
80 | —12 59,08| —12 39,21 | —-7,690 | +8,072
90 | —11 22,64 | —11 19,09 | 7,549 | +7,889

1800 | —10 9,14| —10 2,80 | +7,101 | +6,522
10 | — 9 1,65| — 853,97 | +6,946 | +6,387
20 | — 8 2,24| — 756,09 | 5,286 | +5,142
30 | — 7 16,97| — 7 11,92 | +3,919 | +5,646
40 | — 6 44,90! — 6 43,75 | +2,454 | +2,070
50 | — 6 33,07 | — 6 32,85 | +0,265 | +0,197

Ved Humboldts og Rothes Iagttagelser ere Naalens Poler ikke blevne omvendte,
da Humboldt vilde benytte dens Svingningstid til deraf at bestemme den relalive Intensitet
af Jordmagnetismen paa de forskjellige Observationssteder, og saaledes dens magnetiske
Moment ikke maatte forandres ved Omstrygning. Rothe beklager denne Forsåmmelse, idet
han i Brev til mig af 30te September 1856 siger: ,,Ingen ombord var fra tidligere Tid
bekjendt med disse i sig selv saa simple Observalioner, og paa Touren fulgte vi med den
smaaligste Nöjaglighed, som Ubekjendtskab saa lettelig fremkalder, den Instruction, der
ved de korte Forberedelser i Kjöbenhavn var os given för Afreisen.” Da imidlertid dette

391

Gambeyske Instrument havde to Naale, og jeg med samme har gjort fuldstændige lagtta-
gelser i Kjöbenhavn 7de og 8de Juli 1854 (see forrige Afhandling S. 105), hvoraf sees,
at Tyngdepunctels Excentricilet, især ved den af mig med II betegnede Naal ikke var
betydelig, saa har jeg troet, at hvis disse Naale ej efler Galatheas Tilbagekomst ere blevne
omregulerede, vil et Middeltal af begge Naales Angivelse ej kunne fejle en halv Grad. I
Callao gav Naal 2 —5°21’,38, Naal 1 —7°2',62, hvoraf jeg har taget Middeltal. Man seer
imidlertid, at disse to af ovenanfårle Grund ufuldstændige Iagttagelser ikke ere de, som
afvige meest fra Formlerne. Rothes Iagttagelse er udfört i Fortet Callao (Brede ——12°14,
Længde —77°14 vest Greenwich), som efter Kortet i Voyage de l’Amerique meridionale
par Don George Juan et Don Antonio de Ulloa (Tome 1, p. 468) ligger omtrent 8000
Toiser vest for Midten af Staden Lima. Humboldis og de övriges Iagttagelser ere uden-
tvivl udförte i Staden Lima, hvis Beliggenhed angives Brede =—12°3‘, Længde =7778'
vest Gr. Den forskjellige geographiske Beliggenhed af disse Puncter og forskjellige Local-
virkninger kunne have bidragel noget til Afvigelserne fra Formlerne.

Coquimbo.
Tagttager. Obseryationstid. | Inclination,
Feuillée. | 1710 April 20 | —47 25

Malaspina. 1795 April 28 | —40 26,75

‘
Vilde man antage den aarlige Forandring eensformig, saa blev den =+5‘,04;
men efter Bestemmelsen paa de nærliggende Puncler er delle neppe Tilfældet,

Concepcion (Talcahuana).

Inclination.
Nr.| lagttager. t I
Observeret. Formel.
1| Feuillée. |171012| —55°30 | —55°29,09 | + 091
2 | La Perouse. | 1786,15 | —50 45 | —51 45,74 | —60,74
5 | Malaspina. | 1795,89| —52 11,25 | —50 49,85 | +1,40
4 Duperrey. 1823,16 | —44 55 —4A5 55,21 | —60,21
5 Lütke. 1827,18 | —45 32,6 | —45 3,21 | 429,39
6 | Fitz-Roy. | 1855,50 | —43 15 | —43 5,75 | + 7,25

392

i = — 49°59',667 +8',6697 (t — 1800) + 0',076143 (1 — 1800)? + 0',00022767 (4 — 1800)3.
Den sandsynlige Usikkerhed ved disse Constanter er efter Ordenen +43/,694,
+ 2',4397, + 0',090774, + 0',0012771, [44] = 14830,7. Den nedenstaaende Tavle inde-
holder de heraf udledede Værdier af Inclinalionen,og dens aarlige Forandring for for-
skjellige Decennier.

Aar. | Inclination. Aarlig
Forandring.
1740 | —54754,91 | + 2/990
50 | —54 51,25 + 2,765
60 | —52 59,18 + 5,671
70 | —55 25,58 + 4,696
80 | —52 24,42 + 5,897
90 | —51 18,98 + 7,215
1800 | —49 56,67 + 8,670

10 | —48 25,15 | +10,261
20 | —46 54,00 | +11,989
30 | —44 29,90 | 13,853
40 | —41 56,50 | 15,854

y La Perouse, Malaspina og Duperrey have udfört lagttagelsen i Talcahuana Bay,

ved Concepcion; Lütke i Tome ved Concepcion; Feuillée formodentlig i Staden selv. La
Perouse fandt Inclinationen i Talcahuana Bay som ovenfor anfort = —50°45‘, i Concepcion
—= —50°0‘. Muligen har den forskjellige Beliggenhed af Observalionspuncterne og for-
skjellige Localvirkninger tildeels frembragt de store Differentser imellem lagttagelserne og
Formlen, og den deraf fölgende betydelige Usikkerhed i Constanterne. Uagtet de i
ovenslaaende Tavle beregnede Værdier af Inclinationen og dens aarlige Forandring kunne
være nogen Tvivl underkastede, saa stemme de dog forsaavidt overeens med Resultaterne
for Callao og Valparaiso, at den aarlige Forandring i den sidste Halvdeel af det forlöbne
Aarhundrede har tiltaget til henimod 8 Minuter; men i Callao fordrer Formlen en For-
mindskelse fra Begyndelsen af nærværende Seculum, i Concepcion derimod en fortsat
Forågelse.

Valparaiso.
Inclination.
Nr. lagttager. t 4
Observeret, | Beregnet.

1 | Malaspina. 1790,92 | —44°57i7 | —44 51,94 | 4 5,76
2| Vancouver. 1795,25 | —44 15,0 | —44 37,17 | —12,17
3 Lütke. 1827,17 | —39 56,4 | —39 50,18 |-+ 6,22
4 King. 1850,09 | —40 20,5 | —39 19,05 | -+61,45
5| Fitz-Roy. 1835,5(2)| —38 3 | —38 19,16 | —16,16
6 | Beechy. 1836,5(2)| —37 5 | —38 7,79 | —62,79
7 | Rothe og Ravn. | 1847,18 | —36 28,85| —36 1,12 | 427,71

i= —44°0',566 +7',9040 (4— 1800) + 0',048250(t — 1800), [44] =8386,3.

De sandsynlige Feil ved de tre Constanter ere + 19’,228, + 1',7513, +0',043429.
Disse Constanter antyde et negativt Maximum =—49°24',52 for t= 1718,1, med en
Usikkerhed af + 75 Aar.

Aarlig
Forandring.

1790 | + 6,390

1800 | + 7,905
1810 | + 8,870

1820 | + 9,855

1850 | —+10,800

1840 | 11,765

1850 | 12,750

Montevideo.

Inclination.
Nr. lagttager. i = A
Observeret. Beregnet.

1| Malaspina. 1789,73 | —42 155 | —42713,63 | — 0,63
2 King. 1827,95 | —36 24,0 | —36 16,47 | + 7,53
3 Fitz-Roy. 1855,5(?) | —34 51,0 | —55 4,91 | —15,91
A Sulivan. 1858,5(?) | —54 5,0 | —53 56,46 | + 6,54

i=— 41°0',468 + 7',9353 (t — 1800) + 0',07995 (1 —1800)°?, [44]= 293,16.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd.

4 Bind,

394

De sandsynlige Feil ved de tre Constanter ere + 1',177, + 0',096677, + 0',0003663.
Den aarlige Forandring for forskjellige Decennier indeholdes i nedenstaaende Tavle.

Aarlig
Forandring.

1790 | + 6,336
1800 | + 7,935
1810 | + 9,534
1820 | 11,153
1850 | 112,732
1840 | —+14,531

St. Catharina.

| Inclination.
Nr. Iagttager. t A
Observeret, | Beregnet.
1) La Perouse. 1785,88 | —50°50 | —29 52:10 | +37,90
2 Duperrey. 1822,79 | —22 46 —22 52,58 | — 6,58
5 King. 1827,85 | —22 24,8 | —22 21,46 | + 3,34
4 Beechy. 1836,5(?) | —21 40 —21 45,82 | — 5,82 |
5 Sulivan. 1838,5() | —21 7 | —21 37,75 | —50,75
6 Hagerup. 1859,20 | —21 22,68 | —21 35,87 | —15,19

i = — 26°30,595 + 12',4312(t — 1800) — 0',12326 (4 — 1800)?, [44] = 2021.

De sandsynlige Feil af disse Conslanter ere + 16',199, +0',4140, + 0',029397.
Formlen antyder et negativt Minimum —-—21°1717 for 4— 1850,44 12,1 Aar.

Aarlig
Forandring.

1780 | +-17,365
90 | 14,898
1800 | 412,451
10 | + 9,964
20 | + 7,497
30 | + 5,030
40 | + 2,562
50 | + 0,095

395

Rio Janeiro.

Inclination.

Nr.| lagttager. t = en: A | 4 eon
Observeret. | Beregnet. ee
1| La Caitie. | 1751,09| —20° 0° | —19°55;31 | + 4/60 | 1750 | +3,71
2| Rümker. | 1821,45| —15 25,6 | —14 58,86 | 46,74] 60 | 5,955
3 King. 1822,73| —14 3,8 | —14 32,13 | —28,33| 70| 4,149
A Lütke. 1827,00 | —14 35,2 | —14 9,59 | +25,81| 80 | 4,563
5 | Erman. 1850,55 | —13 29,9 | —13 51,28 | —21,38] 90 | +-4,577
6 Hagerup. 1834,11| —14 11,0 | —15 50,65 | +40,35 | 1800 | +-4,792
7 | Beechy. | 1856,14| —12 54,0 | —13 19,41 | —25,41| 10 | 15,006
8 Sulivan. 1835,68 | —13 0,5 | —13 5,21 | — 5,71 20 —+5,220
9 | Hagerup. | 1839,12| —13 23 | —13 2,76 | — 046| 30| -+5,454
10 Sulivan. 1859,26) —13 0,5 | —13 1,94 | — 1,44 40 5,648
11 | Rothe. 1847,42 | —11 40,52 | —12 15,27 | — 24,95 50 | +5,865
12 | Aurora. | 1852,70| —12 17,0 | —11 44,50 | +32,70

i= — 16°29,571 +4,79156 Ct — 1800) + 0',0107i0 Ct — 1800)?, [44]=8134,7.
De sandsynlige Feil af disse Constanter ere: +-14',177, +0',22338, +0',0077225.

i =5°17',44 — 7,0229 Ct — 1800) + 0',023237 (4 — 1800)?, [144] = 4498.
Constanternes sandsynlige Feil ere: + 40',468, + 0',46099, + 0',028552.

50*

396

Aarlig
Forandring.
1750 | —9/347
60 — 8,882
70 —8,417
80 —7,952
90 —7,488
1800 —7,023
10 —6,558
20 — 6,093
30 — 5,629
40 —5,164

For at give en lettere Oversigt over de i det Foregaaende undersøgte Obser-
vationsrækker, og de i Formlerne forekommende Constanters regelmæssige Gang med
Hensyn paa Observalionspuncternes geographiske Beliggenhed, har jeg reduceret Constan-
terne for Puncterne i den nordlige Halvkugle til Epochen 1830, da lagttagelserne i Sibirien
falde i Nærheden af dette Aar, og de dvrige lagttagelsesrækker indeslulte dette Aar.
den sydlige Kugle ere de henförte til Epochen 1800; y, 3, u betegne de Constanter i
Formlen, som ere Factorer for fårste, anden og tredie Potents af den siden Epochen

forlöbne Tid.

Nordlige Halvkugle.

Sted. Brede. | Længde. y 2 u
ano SCA 5131 | 1750 | -28671 | +-0,025029 | +0,00012088
Da, 48 50 | 20 0 | —3,6445 | +0,033450 | +0,00014177
Brüssel. « . . ++ 50 51 | 22 2 | —3,3022 | -+0,021742
Trondhjem . . . . .. 6326 | 2337 | —3,5426 | —+0,029855
Genètes eher 4612 | 349 | --4,3315 | -+0,034021 | +0,00097353
Christiania... . . - 59 55 | 2823 | —2,3788 | +0,026179
RER PES a 52 21 | 51 3 | —3,2792 | +0,062416 | +0,00025206
Santa CTUZ EE 28 28 38 55 —5,6648, | —0,017060 |

| |

Omsk Ni. aes 54 59 91 0 | +6,6(2)

Momskect. 213 ace 56 30 | 10248 | +25

Irkulsko se Dee 52 17 121 5 —-2,1982

PE SRE 52 1 | 12329 | +11...

Troitsko Sawsk ...f 50 21 124 12 +0,76...

Selenginsk . . . ... 51 6 124 18 +0,9...-

Werchne Udinsk .. | 51 50 125 25 +444...

Macao! Sa. a 2212 151 14 +4,7865..

SUC oo ne se 575 242 24 —0,54768 | +0,040456
San Diego . . ... .| 32 39 260 23 — 2,97...
Acapulco... 2.5: 1650 | 97750 | -+1,4615

Panama! iv. 8 59 298 19 +5,35

New-Yorken ta ets 40 45 306 45 —0,688 — 0,042055
Reikiavik...... 64 9 355 40 —-2,25598

398

Sydlige Halvkugle.

Sted. Brede. | Længde. y 3 u
|

Ascension ...... 755 | 00546 702290 | -+0.025237

St. Helene. . .... —1555| 28 4 | — 5,4441 | —0,001013

Gap. By Speil... . .. —33 55 36 3 — 6,7023 —-0,011380

Amboina... .| — 3 42 | 145 49 — 0,2222 —(),015850

Georg III Sund ..| —35 2| 135 36 | + 2,9360 | —0,087950

Hobarttown ..... ==52) 52) | 16576 — 1,2569

Paramaltal #0 —33 49 | 168 41 — 2,8552

One EEE LC —17 29 | 228 11 — 0,4400 | —0,002884

TEE ENT —12 3| 30026 | + 7,1005 | —0,050061 | —0,00051046
Coquimbo ... ..|—29 55 | 306 24 | + 5,+(?)

Concepcion. . . . .. —36 37 | 304 43 + 8,6697 | —+0,076143 | +0,00022767
Valparaiso . . . =» —35 21305 56 + 7,9040 | —+0,048250

Montevideo. ..... —34 54 | 321 27 + 7,9555 | -+0,079950

S. Catharina. .... —27 26 | 328 59 -+12,4512 | —0,125260

Rio Janeiro ..... | —22 55 | 334 24 | + 4,7916 | +-0,010710

Af denne Sammenstilling fölger: 1), at i den nordlige Halvkugle var i Aaret 1830
Inclinationen aftagende fra Ferro Meridianen indtil Meridianen 70° 6st; at Aftagelserne
imellem Brederne 45° og 60° var större paa de vestlige end paa de östlige Puncter og
maaskee havde et Maximum af noget over 3 Minuter ved Meridianen 30° dst. I Ham-
merfest, hvor kuns er gjort 2 Bestemmelser, og paa Sta Cruz, hvor saa stærke Local-
virkninger vise sig, maa den store aarlige Forandring betragtes som tvivlsom. 2) At
imellem Meridianerne 70° og 140° eller 150° var den nordlige Inclination tiltagende, og
den aarlige Forandring var ogsaa her stôrre paa de sydligere end paa de nordligere
Puncter. 3) Imellem Meridianerne 150° og 360° var Inclinationen atter aftagende i store
nordlige Breder, men lidet tiltagende ner Æquator.

Angaaende New-York, da har Hr. Professor Bache i Washington ifölge min
Anmodning havt den Godhed at anstille fölgende lagltagelser paa 4 Puncter i New-York’s
Havn og dens Nerhed med et Inclinatorium af Gambey, forsynet med to Naale, forfærdigede
af Würdeman i Washington.

399

Naal 1. Naal 2, Middel.
Governors Island ... 1855 Aug. 7 72°41',1 72950',7 72945',9
Bedloes Island ..... — — 8 72°57',1 te UE 72°59:,3
Receiving Reservoir. . — — 10 72°39,4 72°49',4 72°44',4
Sandy Hook Fyrtaarn. — — 14 72°50,,0 72°54',0 72°52',0

Middel af disse 8 Bestemmelser bliver 72750' 4. De & Bestemmelser af Inclina-
tionen i New-York imellem 1822 og 1846, som findes beregnede i den foregaaende
Afhandling S. 138 give aldeles overeensstemmende en liden aarlig og voxende Aflagelse.
Ved at tilföje denne nyeste Jagltagelse af Hr. B. vilde man finde, at Inclinationen skulde
have begyndt at tillage, hvilket forekommer mig meget usandsynligt. Allerede i 1834
fandt Hr. B. den = 72°51',7 og de Norske Söeofficierer paa Nordstjernen fandt den i
1846 =72°39',34. I alt Fald kan man heraf blot slutte, at den aarlige Forandring har
verel meget ringe.

I den sydlige Deel af det Atlantiske Hav indtil Gode Haabs Forbjerg har den
sydlige Inclination i Aaret 1800 betydelig tiltaget (omtrent 7 Minuter aarlig), Henimod
Sunda-Öerne og Ny-Holland er denne Tiltagelse betydelig formindsket; endnu paa Olaheili
finder man en liden Forögelse. Men langs Sydamerikas saavel vestlige som dstlige Kyster
var den aarlige Aftagelse 7 til 8 Minuter, hvilken dog synes at blive mindre paa de
östlige Puncter (i Rio Janeiro).

Alle disse Forandringer saavel i den nordlige som sydlige Kugle vil man paa del
nærmeste kunne forklare af de fire magnetiske Polarregioners Beliggenhed og Bevægelse,
de to nordlige mod Ost, de to sydlige mod Vest, hvilket tilstrækkeligt er antydet i den
foregaaende Afhandling S. 155—160.

400

Tillæg.

Efterat jeg havde gjort Hr. Airy opmærksom paa Uregelmæssighederne ved de i
Aarene 1852 til 1855 meddelte Observationer af Inclinationen i Greenwich, har han ladet
Magnetnaalens Axe, som var angreben af Rust, polere, og i en Skrivelse til General Sabine,
som er bleven mig meddelt, angivet Inclinalionen efter Observationer i de förste Dage i Marts
1857 „med en liden Uregelmæssighed meget ner” = 68732'. I en senere Skrivelse til
mig af 17de April melder han, ,,at han har nåjere undersögt Instrumentet og Lilholdt lagt-
lagerne en större Opmærksomhed med Instrumentets Behandling.” Resultatet af de seneste
lagttagelser er fölgende:

LT ————— nn

Dag. |Klokkeslet. |Inclination. | Dag. | Klokkeslet. | Inclination.
— || 11
Marts 10 = 68°28 | Marts23 4h 68°51,2
11 — 33 24 om 30
12 — 26,2 25 22 29
12 23 27,5 April 6 1 31,5
12 — 27,5 6 21 30,2
13 22 29,5 8 1 30,2 .
16 21 30,0 8 21 51
20 1 50,5 11 0 32,5

Uagtet der imellem disse Iagttagelser findes Uregelmæssigheder, som paa de samme
eller nærliggende Dage ej have viist sig i Christiania”), saa formoder jeg dog, at Middel-

*) Fölgende Iagttagelser i Christiania vise ingen mærkelige Spoer til Uregelmæssigheder:

EET en

Marts 1857. Form. Inclination. Efterm. | Inclination,

rE ———————————— Ee
9 10721" | 71 24116 "57" | 71°23,66
10 10 54 21,24 = ay
11 10 40 23,31 4 55 23,63
12 10 48 25,41 4 58 24,16
15 10 57 24,94 4 50 23,89
19 10 33 94,72 5 15 94,58
20 10 50 24,66 5 46 25,46
21 10 28 23,82 5 10 93,51
99 10 37 23,61 515 95,51
26 10 41 24,01 5 10 22,34

401

lallet af disse 16 lagttagelser for 1857,23 = 68°29',61 maa være temmelig nær Sandheden,
da den sandsynlige Usikkerhed er + 1',29, Ved at optage den ovenstaaende Bestemmelse
i Greenwich og udelade lagttagelserne paa samme Sted fra 1852 til 1855, samt General
Sabines Iagttagelser i Kew i 1854 = 68°31’ og i Marts 1857 == 68725", finder jeg for
London fölgende Formler:

I. ¢=74°57',118 — 1',3844 (t — 1720) — 0',0264125 (t — 1720)? + 0',000116375 (4 — 1720)3.
II. i = 71°29',289 — 211',5064 sin [0°,898387 (t— 1795,098)].

Disse give fölgende Resullater for Maximum og Minimum:

( Maximum = 75°13',57 for + = 1697,22
Minimum = 67°49',63 for ¢ = 1894,08
Forskjel = 7°23/,94 196,86 Aar.

Il Maximum = 75° 0',79 for t = 1694,92
" 4 Minimum = 67°57,78 for ¢ = 1895,28
Forskjel = 7° 3,01 200,36 Aar.

Feilquadraternes Sum [41] er for I = 279,44, for I = 111,05, og den sandsyn-
lige Usikkerhed af en enkelt Bestemmelse + 3,01 og + 1',90. Disse Resullater, især af
Formlen Il, stemme bedre overeens med Resultaterne af lagttagelserne i Paris, som give
Epocherne for Maximum og Minimum omtrent i samme Aar, og den imellem samme for-
löbne Tid lidt over 200 Aar.

lagttagelser af den magnetiske Inclination paa Galatheas Reise om Jorden
i Aarene 1845— 1847

Capitain Rothe og Lieutenant Ravn.

I Admiral Billes Reisebeskrivelse over denne Expedition er paa flere Steder
omtalt Capitain Rothes flittige Iagttagelser af den magnetiske Inclination; men i de Tabeller
over de magnetiske og meteorologiske lagttagelser, som ere aftrykte ved Enden af tredie

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. mathem. Afd. 4 Bind. 51

402

Bind, ere disse udeladte. Da der i Reisebeskrivelsen omtales Iagttagelser i Valparaiso,
Callao og Rio Janeiro, for hvilke jeg i forestaaende Afhandling af lidet overeensstemmende
ældre lagttagelser havde undersôgt Loven for den aarlige Forandring, saa anmodede jeg
Capitain Rothe om at meddele mig sine Iagttagelser. Ved at oversende mig en fuldstændig
Liste over disse Iagttagelser anförer R., at Aarsagen hvorfor de bleve udeladte var, al
Naalenes Poler ej bleve omvendte, og tilföjer: „Der er noget nedslaaende i, at disse i sig
selv saa simple Observationer, der kun fordre nogen Övelse og Accuralesse, ikke ere
blevne mere tilfredsstillende udförte. De kostede os i Sandhed en heel Deel Bryderie og
Tid, idet Naalen under Svingningen jevnlig tog imod Inderkanten af Cirklen, og gjorde
os en heel Deel kjedsommelig Besværlighed” (Jvnf. ovenfor S. 397).

Jeg maa med Hr. Capitainen beklage, at disse flittige Iagttagere nnder Forbere-
delsen lil en saa vigtig Expedition, paa hvilken man kunde erholdt gode Iagttagelser fra
sjelden besögte langt fraliggende Puncter paa Kloden, ikke havde erholdt fuldstendigere
Instructioner. Imidlertid har jeg troet, at de dog fortjente at opbevares, da lagttagelserne
ere udförte med to Naale, og det ikke er sandsynligt, at Tyngdepunctets Excentricitet i
begge skulde virke til samme Side, og det tillige var mueligt, at man ved at sammenligne
lagttagelserne paa forskjellige Puncter, hvor Inclinationen var betydelig forskjellig, kunde
udlede en Correction.

Er den sande Inclination == é, den som angives af Naalen, naar Messingpladen paa
Axen vender mod Ost, = «, naar denne vender mod Vest, = ß, og betegnes disse Vinkler
under samme respective Stillinger af Naalen efter Polernes Omvending med y og d, saa
kan man af disse fre forskjellige observerede Inclinationer efter Formlerne 7, 8, 9, 10 i
dette Binds S. 106 beregne saavel à, som den Vinkel 6, hvilken den rette Linie fra Axens
Middelpunct til Tyngdepunctet danner med den rette Linie fra samme Middelpunct til den
Ende af Naalen, som ved & og B var Nordpol, endelig Quotienten u= 1; hvor g er

Tyngdepunctets, m Naalens magnetiske Moment, naar Jordmagnetismens Intensitet f er — 1.
I September 1839, Juli 1840 og Juli 1854 har jeg i Kjöbenhavn gjort fuldstændige lagt-
tagelser af Vinklerne «, Ø, 7, d med begge dette Instruments Naale, og deraf udledet
Værdierne af 6 og w for hver især; men det viste sig, at begge havde undergaaet en
betydelig Forandring fra 1840 til 1854, og det var usikkert, om denne Forandring var
foregaaet får eller efter Galatheas Reise. Disse Værdier maatte allsaa udledes af lagt-
lagelserne paa selve Reisen. lTagttagelserne ere fölgende:

403

Marts —12° 4 —77°14° — 5°16',5 | — 5°26',25 Rth.
7 3,25 7 2,0 Rth.
—10°48',0 | —10°51',25 Rth.
10 58,5 10 56,25 Rth.

12 56,75 | 12 59,75 Rth.

Callao Fort.
Marts

{ 6
6
i 1) —92054 —45°9!
Rio Janeiro. au 4 Se
5
5

Fort do Villgagnon.

Eres St TTS aa Rn nt
1845 Novbr.18 | -+22°33' +88 18 | 1 | +98° 05 [42741775 | Ru.
Calcutta, — 18 — = 2 28 20,75 28 46,25 Rn.
Decb. 5 — — 2 28 24,25| 28 41,25 Ro.
Pulo Pinang. 1846 Jan. 1) + 5 95 +100 24 DM Cle RAVE Rth.
Nicobar. Febr. 7| == 7 24 + 93 45 2 | — 1 26,25) — 1 27,75 Rth.
Store Nicobar. Febr. 25 | + 6 48 + 95 54 2 | — 2 A5 79) | 2565 Rn.
Batavia. Mai 4 —6 8 +106 52 2 | —26 27,25| Torden Rth.
Octbr. 14 | +21 18 —157 55 2 | 442 56,75|+42 53,0 | Rın.B.
Octbr. 15 = = 2, 42 25,0 42 45,5 Rth.
Octbr. 15 = — 1 42 17,75) 41 45,25 Rth.
Octbr. 16 = = 2 | 235 45 25 Rn.
an Octbr. 16 A. ba 1 42 26,75, 41 51,75 | Rn.
Sandwichs: Octbr. 20 — = 2 42 27,0 42 55,5 Rn.
Bake Octbr. 20 ES ÅR 2 42 27,5 | 42 44,35 | Ri.
Octbr. 21 = = 1 41 46,25} 41 46,0 Rn.
Octbr. 29 we N. 2 42 26,5 | 42 53,0 Rth.
Octbr. 29 te er 2 42 51,5 | 42 42,95 Rn.
Octbr. 29 ai BR 1 42 4235| 415275 | Rn.
Octbr. 29 = ue 1 42 1,0 41 27,75 Rth.
Borabora. Decb. 15 | —16°50' —151°45! 9 | —31° 8',25) —31°27',0 Rth.
Selskabs-Öerne, Decb. 15 er re 9 31 125 31 29,0 Ro.
Vestenden af Decb. 15 en ts 1 32 14,5 51 58,5 Rn.
Landsbyen Beula. Decb. 15 — Ee 1 32 25,0 32 50 Rth.
1847 Febr. 10 | —339 2! —71941' Q | —35°57',5 | —36°16',5 Rth.
| 10 I J 2 35 56,75| 36 13,5 Rn.
Valparalso: 1 = 2 9 | 35 46,75| 36 75 Rth.
Consul Paulsens 11 ua a 1 37 4,0 36 45,0 Rth.
HAVE: 12 ae om 9 | 35 46,25] 361675 | Rn.
12 = ie. 1 31 8,0 | 36 49,25| Rn.
2
1
2
2
1
Juni 24 | —12058' 58051 | 92 | + 655,75 + 7°1,55| Ru.
Bahia. 24 — — 2 15) 1 ED Rth.
Arsenalet. 24 = — 1 4 45,75 4 425 Rn.
24 — — 1 4 38,75 4 27,5 Rn.

51%

De i ovenstaaende Tabel anförte Verdier af & ere Middeltallet af Aflæsningen af
begge Naalens Spidser, saavel naar Cirkelens Inddeling vendte mod Ost, som naar den
vendte mod Vest; det samme gjelder om 8. Paa lille Nicobar paa S. O. Enden af den
lille Ö Pulo Milu var Aflæsningen af Sydenden vanskelig og derfor mindre sikker. Det
samme gjelder om den fölgende lagttagelse paa store Nicobar. Paa Honolulu var ved
lagllagelsen den 14de og 15de October Lodningen ved Vaterpassets ene Ende gaaet lås,
saa at Instrumentets Nivellering var mindre sikker.

For af disse Iagttagelser at udlede Vardierne af 6 og u, ved hvis Bestemmelse
den sande Inclination © kan beregnes, maae man gjøre fölgende Forudsætninger: 1) at «

og 8 for hver Naal især skal give samme Værdie for ¢; 2) at Broken 3 paa alle Obser-

vationspuncler er uforandret, d. e. at Naalens Magnetisme m ikke har aftaget; 3) At Jord-
magnetismens Intensitet f paa ethvert af Observationsstederne er bekjendt. Den anden af
disse Forudsætninger kan vere nogel tvivlsom, da enhver Magnetnaal med Tiden langsomt
taber sin Kraft, dog med aftagende Hastighed. Jordmagnetismens Intensitet kan for de her
besögte Puncter med tilstrækkelig Nôjagtighed for denne Hensigt tages af Kortet over
de isodynamiske Linier.

Efter den foregaaende Afhandling S. 106 har man

sin (@—2) = cos (a—Q), sin (8—7) = m cos (B+0),

og da a—é og B—i kun ere smaa Vinkler, der ved en vel æquilibreret Naal ikke bör
overslige en halv Grad, og ved de her anvendte Naale neppe har oversteget en Tredie-
deel af en Grad, saa kan man uden mærkelig Feil sætte Buen af disse smaa Vinkler istedet
for dens Sinus. Man har da fölgende Formel:

fCa—p) sin 1° = å [cos (@—#) — cos (B+-6)].

Ved i denne at indsælte Værdierne af a, 6 og f for de forskjellige Observations-

puncter og anlage efterhaanden forskjellige Værdier for 0, samt ansee = for hver af

Naalene som uforanderlig, finder man omsider Verdier for 0 og = som for hver Naal
temmelig fyldestgjöre de ovenanförte Betingelser. Paa denne Maade har jeg fundet
for Naal 1 @ = 130°, I - 0,0084291

for Naal 2 6——48°, aA — 0,0091464

405

Heraf findes endelig

_gcos(e—6) ,
fm sin 1‘ ? ne

hvilke to Værdier af à for hver Naal kun afvige nogle faa Minuter fra hinanden. Vare

Iagttagelserne aldeles feilfrie og Naalenes Tilstand under hele Reisen aldeles uforandret,

__ gcostp+8)

fm sinl' ?

saa skulde begge Naale efter Beregningen paa hvert Sted ogsaa give samme Verdie for
Inclinationen 2 Af et Kort over de isodynamiske Linier af General Sabine (Keith
Johnston, Physical Atlas, Plate 23) har jeg taget fölgende for nærværende Hensigt til-
strækkeligt tilnermede Værdier af Totalintensitelen f for de i Tabellen forekommende

Puncter :

Calculta. . . . 1,2. Borabora . . . . 1,15.
Pulo Pinang . 1,05. Valparaiso . . . 1,17.
Nicobarerne. . 1,05. Calnoge mare 1,0.
Balaviae CRIME Rio Jane 0,88.
Honolulu . .. 1,05. Bahia seem: 0,99.

I den nedenstaaende Tabel har jeg anfört Middeltallet af de forskjellige Værdier
af @ og B for ethvert Sted for hver Naal, samt Reductionen lil 2, og de to af samme
udledede Værdier af Inclinationen, samt Antallet n af Iagttagelser paa ethvert Sted.

Naal. | 2 tt. Red. i. B. Red, i. | Middel.

| ' Or CE) ' CA o
1 | 1 [428° 05 | + 5,53 |-+28° 6,05 | +27°47:75 | +22,56 | +28 10,11 | +28" 8,07
Sen TE | 2 | 2,428 29,50) — 6,17 |-+28 16,55 | +28 43,75 | --24,74 | +28 19,01 | +28 17,67
Pulo Pinang. 2 Jıl-a 7,75|—21,59!— 4 29,35! — 4 24,50 | 1897| — 4 42,77| — 4 36,06
Lille Nicobar. | 2 | 4 |— 1 9625| 20,59 | — 1 46,84 | — 1 27,75 | 19,46 | — 1 47,21 | — 1 47,02
Store Nicobar. | 2 |1 | 2 43,75 | —21,07|— 3 4,82|— 2 56,50|—18,87| — 3 15,37] — 3 10,10
Batavia, 2 | 1 |--26 27,25|—26,62|—26 53,87| — za | 96.5387
2 18442 29,19 + 0,25 | +42 29,14 | +42 49,82 | —29,82 | +42 20,00 | —42 24,72
Honolulu: | 1 |5\ 442 7,20|— 1,02] +42 618] +41 40,60/+97,51|-+42 7,91 | +42 7,05
2 | 2|—31 10,38|—95,51|—31 55,89 | —31 28,00 | — 4,83 | —31 32,83 | —31 34,36
are | 1 |2 |—32 19,74 | +24,01 | 31 55,74] 32 1,75 |-+ 5,49|—51 58,26 | —31 57,00
ete | 2 | 4|—35 51,28 —26,27 | —36 17,55 | —36 16,78 | — 2,27|—36 19,05 | —36 18,50
1 \2|-37 6,00 |--24,14 |—36 41,86 | —36 42,13 | + 1,42 | —36 40,71 | —36 41,78
EEN | 2 |1|— 5 16,50] —22,72|— 5 39,22|— 5 96,25 | —18,75| — 5 44,98| — 5 42,10
1 111—7 3,95|+21,01|— 6 42,041—7 2,00/+15,77| — 6 46,23] — 6 44,18
Ley | 2 | 2|—10 43,25 | —98,43| —11 11,68 | —10 43,75 | 18,58 | -11 2,13| —11 6,90
1 | 1 |—12 36,75) +24,10 | —19 13,65 | —12 59,75 | +11,92 | 12 21,85 | —12 17,24
HA | 2 |2/+ 6 59,75|—18,22|+4 641,55|+7 3153| —23,62|+ 6 39,51) + 6 40,52
1 |2|-+ 4 41,95 |+19,92| + 5 1,17|-+ 4 35,00 | 420,54 | + 4 55,54| + 4 58,35

406

Heraf sees 1) At de af « og 8 udledede Verdier for Inclinationen à for hver
Naal kun afvige nogle faa Minuter fra hinanden; 2) At de af de forskjellige Naale udle-
dede Middelværdier for et og samme Sted ere mindre afvigende fra hinanden, end Middel -
tallene af @ og 8, saa at den ovenstaaende Reductions Beretligelse er bekræftet; imidlertid
har paa de 8 förste Puncter Naalen 1 altid givet mindre nordlig og större sydlig Incli-
nalion, end Naal 2. Men ved de tre sidste Puncter er denne Forskjel pludselig bleven
foröget; Forskjellen imellem Naal 2 og Naal 1 er nemlig ved Calcutta = + 9,6, Hono-
lulu = + 17,7, Borabora = +226, Valparaiso = + 23,5, Callao = + 1°2',0, Rio
= + 1°10,,3, Bahia =-+ 1°4%,2. Heraf synes at fölge, at der efter Observationen i
Valparaiso den 12te Febr. 1847 er indlraadt en Forandring ved en af Naalene, enten at
dens Magnelisme er bleven mærkelig svækket, eller at dens Tyngdepuncts Beliggenhed ved
Afpudsning af Rust er bleven forandret. En Formindskelse af Naalens magnetiske Moment

m vilde foröge Værdien af Factoren I og altsaa Reductionens Störrelse. Men da der

imellem den sidste Iagttagelse i Valparaiso og den förste i Callao kun er et Tidsrum af
22 Dage, saa er det ikke sandsynligt, at en saa betydelig Svækkelse kunde være en Fölge
af de bekjendte Erfaringer, men maatte være frembragt ved Naalens Berårelse med et
andet magneliskt Legeme. En Afpudsning af Rust paa en af Naalene kunde være en
sandsynligere Aarsag. Naalen 1 blev opbevaret i Steenolie for at beskyltes mod Rust,
Naal 2 ikke, og denne viste allerede ved Calcutta Tegn til Rust. Ingen af Naalene bleve
ommagnetiserede. 3

Ved Undersögelsen af Inclinationens Forandringer i Valparaiso, Callao og Rio har
jeg i den foranstaaende Afhandling for disse tre Steder for Inclinajionen taget et Middeltal
af a og 8. Den for Naalen 1 reducerede Værdie for de tvende sidste Steder nærmer sig
mere til den af samtlige Iagttagelser udledede Værdie end det af mig ved Beregningen
anvendte Middeltal, hvilket sees af fölgende Sammenstilling:

Middel 4 (a+). Naal 4. Formel.
Callao . . — 6°11,,0 — 694418 — 6°36',11
Rio... . —11°40:,32 —12°17',24 —12°15',27

Imidlertid vil man udentvivl ved de 8 förste Puncter neppe feile mere end 10 til
12 Minuler ved at tage et Middeltal mellem de for begge Naale reducerede Inclinationer.

Rettelser i den förste Afhandling.

sin 4 sing .
S. 107 Linie 6 fra neden: ung» læs: u cos;
— 128 — 6 fra oven: 12 Juni, læs: 12 Juli.
— 129 — 7 fra oven: t0— 1830, læs: to= 1840.
— 131 — 9 fra oven: 1851,5, les: 1852,5.
— 141 — Tabel Nr. 4: + 1448, læs: — 1',48.
— 147 — 3 fra neden: 65°32/, læs: 85°32'.
— 149 — 20 fra neden: til dette Punkts, læs: til at bestemme dette Punkts.

— 161 — Tabel: Ulean, læs Uleiaj.
— 161 — Tabel: Valientos, læs: Valientes.

i | (HUE LUI I i ö

ï ‘ i! i | LUN 1 KA ‘a

y 5 be
LAN À # f
1 ‘4 4
i ete ) N" i
[| W I
"i
i } { Un 4. I
| 1 Sel | Lu
fy 4 rea |
i T M PA 1
i | i
LA 4 1 i ‘A
% I j
jes É h MN
1 L | i
à | i
ut ind! i
VAT au en
bad (i # L
LL
x SA
ni) | Macc 1 LR
= AT i É à i
(UNA Hi | + I yy
LS É { À | I 1 2 A UR | a 1 Th ie
IAA Akal nn A \ pe Å URE TEE ad ONU VIT w j
2 F Kr | | Å KAN i HA ARR A WF HL HAL. en Tu iy! h' TES 7
‘ * i i i
me Le + PTE
{ i CR LI rer { rT Wal N LÆNE
N \ u f i 18 1 Bu min yet la iy Ne “ii k j 4 u int
ity ae at }
} _ Am '
i | iv iy À i M i N [EURE SE
i j ‘thie ie i un TH NOs RETENIR vial eae, ;
y i i hae AN Aie (Le ur TES SE yee on al |
f N TT LP TA ae if LL LP Ha ne ee) ae
. tm i | tw vin vai am an ene ep seta
i i LA i
i UMA U i x { ee LE AN) Bun I; ALIEN IE ZU EN Le Wo
A (Atha yc Ka LES (ri ner, he une DA
ur Wes je i tg ty ig i a LAURE TU boit Wie
« . N i by) f i i ‘PE RA, Be a eee | u i von
Doe | ul i eter ENS. N Di ane RT ou NS
ox 5 au tagt AN i L
É ne LU a i ur Ad]
t i
| Mi | {
i U Ihr i i 7 Bu AN ele 4
i ' Wi i
A i i if N
+ i i ET | ‘ Ä
i | re | À (Hi
ÉN ï i, + Wu p
Jim i v DM om) it A my À
CN ‘ i} ‘y
Wei { DORT
. i MAR! mn i " EN BTS Im EL ee
“a i i ne primey
{ | AR \ \ m
i | | He CNT un! ait ui |
i i bl j i i HE Ti. nd ee un st APTE | Mii
si mi i Tæt a | Mat LADA) re, 21
) nl | ny I i LA i by PA 1 5 WA i IN nv HAN wy ay dl
’ Hirt | i j pi ‘ wi Fy
Ke EN NR A ee A ore i DA
' i i LULU A Cie | 0,9 JN OUT ES iN nu i Ul ITS
ÆT f i vi N i VAI! i i | A VAL lu 2 uae
Wit ii { i

Spolia atlantica.

Kolossale Blæksprutter fra det nordlige
Atlanterhav.

Professor Joh. Japetus Sm. Steenstrup.

Med 4 stentrykte Tavler og nogle Træsnit.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 4 Bd. 52

“sailbion Job eit Bee sata

RNA SKYER TANIA

i i
1 dy

veitrobink À ae

i OR
‚quitungstd må autsgsl dot sin

win (T Frot 4a CT ' INTET ¥ howe:

Spolia atlantica.

Hensigten med nærværende Afhandling er at godigjôre, at store og hidlil ukjendte Former
af Blæksprutter leve i den nordlige Del af Atlanterhavet og at disse udgjöre flere Arter og
Slægter. Den nærmeste Anledning til dette Emnes Behandling gav en Blæksprutte af en aldeles
usædvanlig Størrelse og af fulde halvanden Centners Vægt, som i Slutningen af Aaret
1853 opkastedes paa den jydske Strandbred ikke langt fra Skagen, og af hvilken de
hornagtige Kjæber nogen Tid efter bleve mig sendte. Disse Kjæbers Störrelse overgik
nemlig saameget de os hidtil bekjendte Blæksprutters, at Dyret, hvorfra de hidrörte, maatte
have staaet ved Siden af de enkelte gigantiske Blæksprutteformer, om hvis Forekomst i
de varmere Egne af Atlanterhavet zoologiske Reisende nu og da have bragt Efterretning,
uden at have været saa heldige at kunne medbringe noget haandgribeligt Vidnesbyrd om, at
der ikke havde ligget nogen Skuffelse til Grund for, hvad de enten meente at have seet,
eller hvad der var bleven dem meddelt af Andre, og til hvilket de havde sat Lid. Alle-
rede som et saadant hidtil savnet Vidnesbyrd havde disse Kjæber altsaa et eget viden-
skabeligt Værd og fortjente en nåiere Beskrivelse og Afbildning; idet jeg nedenfor har
givet begge, har jeg tillige samlidigen sögt af Kjæbernes Form at udrede tilnermelses-
vis, til hvilken Gruppe af Blæksprutter dette Dyr maa have hört.

Til Sammenligning med det herved vundne Udbylte har jeg optaget og nærmere
betragtet de tarvelige og ufuldstændige Beretninger om nogle andre store Blæksprutter,
eller om Dyr, der maatte tolkes som saadanne, hvilke i den historiske Tid ere blevne iagt-
tagne ved Kysterne af vort Fædreland, eller af de det tilhårende Bilande, ligesom jeg
ogsaa har tilfôiet Oplysning om en vel mindre, men dog altid anseelig og i sin Tid ikke
ringe Opsigt vækkende Blæksprutte, der i 1661 var opdrevet ved Hollands Kyster, men
senere blev opbevaret i de danske Museer.

Jeg turde saameget mindre undlade at henlede Andres Opmærksomhed paa disse
til forskjellige Tider iagttagne, men ofte misforstaiede Former, som llanddrivningen eller

52”

412

Strandingen af det kolossale Exemplar i 1853 derved faaer en anden Betydning og, istedetfor
at være et aldeles enestaaende Særsyn, bliver til et noget almindeligere, der i det mindste
eengang i hvert Aarhundrede har gjentaget sig; thi det vil af de anførte Beretninger
fremgaae klart nok, at Blæksprutter af denne overraskende Störrelse, eller endnu större,
ere opdrevne ved vore nordiske Kyster i 1545 (ell. 1549), i 1639, 1798 og 1853.

Skjöndt disse alle synes at have stemt overens med hverandre ikke alene i den
umaadelige Kropmasse, de have udviklet, men ogsaa i det samme almindelige Omrids af
Kroppen, saa at de i det mindste maa have tilhört samme Hovedgruppe af Blæksprutter,
saa ville dog de korte Beskrivelser af dem neppe befindes saa nöie svarende til hverandre,
at man kunde med Rimelighed formode, at de udgjorde een Art. Derimod vil man
vistnok være nödt Lil at henföre dem alle til det samme store og fjerne Hjem, langt
fra vore europæiske Kyster, ude i det aabne atlantiske Hav og navnligen paa dettes stårre
Dybder. Herfra have de ved tilfældige Omstændigheder forvildet sig op til de mindre og
lavere Dele af Havet og ind imod Kysterne, og i disse uvante Omgivelser have de da, som
saamange af Dybets Beboere, tabt Evnen til at staae Bålgebevægelsen imod og at redde
sig fra Skibbrud og Stranding.

Paa Grund af delte for alle disse Former sandsynlige Hjem har jeg overskrevet
Afhandlingen: Spolia at/antica; men Anledningen til denne Overskrift var dog tillige en
anden. I de 13 Aar, jeg har forestaaet Bestyrelsen af Universitetets zoologiske Museum,
har delle nemlig modtaget et ganske anseeligt Antal Dyr, især lavere, fra flere Strög af
Atlanterhavet, og iblandt dem ere ikke faa nye for Videnskaben, medens -de næsten alle
have et fælles Værd for denne derved, at de ere betegnede med Længden og Bredden,
hvorunder de ere tagne, og saaledes afgive rigelige Data til vor endnu mangelfulde Kund-
skab om Udbredningen og Fordelingen af Havets, navnligen det aabne Havs, Dyreformer.
Disse Dyr ere fornemmeligen indsamlede ved Hr. Skibscapitain Vilh. Hygom, hvis venskabe-
lige og utrættelige Virksomhed for mig og Museet jeg skylder mange hundrede Glas med
Dyr, opbevarede i Spiritus og fornemmeligen fra det aabne Hay, tagne paa ikke færre end
12 Reiser mellem Europa og Sydamerika eller Vestindien. Et betydeligt Antal fra de
samme Linier over Atlanterhavet skyldes dernæst min Ven, Professor og Inspector
I. T. Reinhardis gjentagne Reiser til og fra Brasilien, og alter ikke faa Hr. Commandeur-
capitain Suenson, Capitainlieutenant Hedemann, de daværende Skibslæger Matthiesen og
Prosch, Hr. Skibscapitain Strandgaard og Flere, medens der fra de allernordligste Dele af
Allanterhavet er indsamlet mange gode Bidrag af Hr. Capitain Holböll, hvis Fortjeneste af
det grönlandske Havs Naturhistorie er bekjendt nok, af Inspecteurerne Olrik og Rink og
af Skibscapitain Moberg m. fl. — Skjöndt aarligen nye Former komme til, og det derved
fremgaaer tydeligt nok, at det kun er en saare liden Del af Havets Fauna, som vi
kjende, blev det dog ikke rimeligt længere at udsætte en begyndende Bearbeidelse af det

413

vigtigste af det ved disse Indsamlinger navnlig i dyrgeographisk Henseende vundne Ud-
bylle, som Bidrag til Atlanterhavets Naturhistorie, — hvilken Bearbeidelse jeg da Tid efter
anden haabede fortsat dels ved egne dels ved Andres Kræfter. Jeg havde tænkt at give
disse Bidrag Fælledstitlen Spolia atlantica, og at begynde med de indsamlede Cephalopoder;
til et saadant Bidrag til Kundskab om Atlanterhavets Blæksprutter syntes mig nu nærværende
Afhandling at slutte sig saa nåie, at jeg fandt det mindre passende — under Forudsætning
af, at hin Plan vil lykkes — ikke at give denne den samme almindelige Overskrift.

Efter at dette var nedskrevet og forlængst færdigt til Trykken, har Hr. Capitain
V. Hygom fra sin sidste Reise til Cuba, hvorfra han i disse Dage vender tilbage, medbragt
vigtige Dele af en kolossal Blæksprutte, som han havde fundet flydende paa Havets Over-
flade under 31° N.B. og 76° V.L. Kjendskabet til disse Former blev derved rykket et
godt Stykke fremad, og idet jeg nu i denne Afhandling kan optage Beskrivelse og Figurer
ogsaa af disse medbragte Dele, bliver saaledes hin Overskrift endmere retfærdiggjort. — *)

*) Formedelst en langvarig Sygdom blev det allerede i Trykkeriet indgaaede Manuscript atter taget ud
af dette, og det er først i December 1857 atter lykkedes Forfatteren at beskjæftige sig med Trykuingen.
Efterskrift. En ny Standsning voldtes i de 40 Aar til Steenstrups Død 1897. Af de for
længst rentrykte 3 Ark, S.417—440 = 9—32, og af de i Steenstrups Værge forefundne Korrektur-
Ark S.409—416 og 441—448 = S.1—8 og 33—40, til hvilke Satsen endnu henstod i Trykkeriet,
ere endelig i 1898 disse Afhandlinger, der vare bestemte til at afslutte 4de Bind af Ste Række af Sel-
skabets naturvidenskabelige og mathematiske Skrifter, af Undertegnede førte til Udgivelse. Den 6te
Afhandling var end ikke sat, men den forelaa i Manuskript. Endyidere var der Tegn til, at det
havde været Forfatterens Hensigt at publicere en anden fortsat Række Afhandlinger under samme
Titel. Jeg antager, at der skulde været optaget Beskrivelse af de «Architeuther», som vi senere
havde faaet fra Island og Færøerne — maaske ogsaa Oplysninger om de fra andre Have publicerede
«Kæmpe-Blæksprutter». Alt dette maa det overlades Fremtiden og Andre at supplere. Læseren vil
vistnok her savne Steenstrups Redegjørelse for den ældste saakaldte «Sømunk» eller «Munkefisk»,
den i Midten af det 16de Aarhundrede her i Sundet ved Malmø indstrandede Monachus marinus.
Steenstrups populære, men dog ægte videnskabelige Foredrag om den i den naturhistoriske Forening
1854 blev trykt i «Dansk Maanedsskrift» og senere (1863) i de af mig udgivne «Almeenfattelige Natur-
skildringer» andet Bind. Steenstrup har ganske vist tænkt paa at optage en saadan Redegjørelse
ogsaa i denne Samling, men maaske har han senere ment, at det kunde være nok med hin dobbelte
Publikation. At medoptage den her uden udtrykkelig Bemyndigelse har jeg ikke vovet, da man ikke
kan vide, hvad Steenstrup maaske vilde have givet et fyldigere, mere videnskabeligt Udtryk.

Chr. Lütken

som Udgiver.

Vb.

VI.

414

Oversigt over Indholdet.

Indledende Bemærkning. (411—414).
Beskrivelse og Afbildning af Hornkjæberne af en kolossal Blæksprutte, som i December
1853 opdrev paa Aalbæk Strand ved Kaltegattet. (Hertil Tavle D. (415—424).
Beretning om en paa Tingöresandene i Nordre-Island i Efteraaret 1639 opdreven
kjæmpestor Blæksprutte. (425—428).
Meddelelse om en lignende stor Blæksprutte, opdreven paa Stranden ved Môdruvalle
i Nordre-Island i November eller December 1790. (429—432).
Efterretning om en ved Hollands Kyst imellem Kattwick og Schevelingen i Aaret
1661 fanget Blæksprutte og dens Henförelse til en hidtil ubeskrevet Art af Slægten
Ommatostrephes (O. pteropus Stp.) (Hertil Tavle II og Tavle I, fig. 5—6). (433—440).
Beskrivelse af en anden, meget anseelig Blæksprutte, der i Stôrrelse og Form staaer
ved Siden af foregaaende og ligesom denne turde have Hjem i Atlanterhavet, men
som bør udgjöre en egen Slægt (Dosidicus Eschrichtii Stp,). (441—446).
Senere Efterskrift til de foregaaende Beskrivelser af Ommatostrephes pteropus og
Dosidicus Eschrichtii. (447—449).
Beskrivelse og Afbildning af Hornkjæberne, Tandvæbningen, Armene, Sugeskaalene,
Rygpladen, og flere andre viglige Dele af en over 6 Alen lang Blæksprutte, som
Capt. Hygom i Efteraaret 1855 traf i en næsten uskadt Tilstand i Allanterhavet under
31° N. B. og 76° V. L., og som udgjör en ny Art og Slægt af oceaniske Blek-
sprulter, Architeuthus Dux Stp. (hertil Tavlerne III — IV). (450—454).

415

Beskrivelse af Hornkjæberne af en kolossal Blæksprutte, som i December 1853
opdrev paa Aalbæk Strand ved Kattegattet.
(Hertil Tavle I.)

I Januar 1854 sendtes mig fra Hr. Strandingscommissær Kjelder i Skagen Hornkjæberne
af en Blæksprutte, der i Begyndelsen af December 1853 var opdreven paa Aalbæk Strand
ved Kaltegaltet og som var af en saa ganske ualmindelig Størrelse, at dens Kjæber for-
ljene en ndiere Beskrivelse og Afbildning som et Vidnesbyrd om den næsten utrolige
Størrelse og Styrke, slige lavere Dyreformer kunne opnaae ude i det store Hav, og den Hersker-
rolle, de paa Grund heraf endnu mere blive istand til at udföre i delle. Saavidt jeg veed,
er Armen af den store Blæksprutte, som Banks i 1769 fandt paa sin Reise i Sydhavet
og hvoraf enkelte Dele opbevares i et af Museerne i London (the Hunterian Collection),
det eneste i de europæiske Museer opbevarede Vidnesbyrd, paa hvilket man har kunnet
stôlle den Anskuelse, at Cephalopoderne virkelig naae nogen betydelig Stôrrelse, og dog
vover den berömte Prof. Owen, der som Bestyrer af det ovennævnte Museum har havt
Leilighed til nærmere at undersöge denne Arm, ikke at angive Størrelsen af det Dyr, til hvilket
den har hört, höiere end til 6 Fod, Krop og Arme sammenregnede *). Mere end det dobbelte
af denne Störrelse maa derimod vor Blæksprutte have havt, saavidt vi ere istand til at
bedömme den efter Kjæberne, og dette lader sig jo nogenlunde gjôre, naar man först
veed, hvilke almindelige Omrids man skal tillegge Dyret, eller, hvad der vil være det
samme, til hvilken större Gruppe af Blæksprutter man skal henregne det, og idetmindste
tilnærmelsesvis ville Kjeberne antyde en Blækspruttes systematiske Plads.

Paa den hosfölgende Tavle I har jeg ved Figurerne 1 og 2 sögt saa omhyggeligt,
som muligt, at fremstille de nævnte Hornkjæber i naturlig Störrelse, og til Sammenligning
med dem har jeg afbildet Kjæberne af nogle af de hidtil kjendte stôrste Arter af tre
forskjellige Slægter, til hvis Kjæber de i Formen syntes nærmest at slulte sig, nemlig af
en Krogblæksprutte (Gonatus Fabricii (Licht.) fig. 3—4), en Ommatostrephes (0. ptero-
pus Stp. fig. 5—6), og af en Loligo (L. Forbesii Stp. fig. 7—8), alle tre ligeledes i
naturlig Størrelse.

*) Cfr. Todd. Cyclopædia of Anatomy and Physiology I. p. 529.

416

De tvende Figurer 1 og 2, hvoraf den förste fremstiller Overkjæben, den anden

Underkjæben, lade strax uden nærmere Beskrivelse saameget fremgaae, at Kjæberne ikke

kunne

have lilhért et Dyr af de hidtil kjendte Slægter af Ottearme (Octopodes*).

Ville vi nemlig stille Kjæberne af slige Bleksprutter ved Siden af Kjæberne af de
Blæksprulter, der udgjôre den anden siore Hovedgruppe indenfor Klassen, Tiarmene
(Decapodes), vil selv en i störste Almindelighed anstillet Sammenligning vise en stor For-
skjel mellem dem i Formen af flere Partier.

För Sammenligningen ville vi blot, ved Hjælp af de hosföiede Figurer, gjenkalde os

Stillingen af Hornkjæberne i Blæksprutternes Mund og disses vigtigste Dele.

A. fremstiller det kjödfulde Mundparlie fra den venstre Side, eflerat Læbedelene paa denne

ere bortlagne, saa al Underkjæben (r‘. a‘. g.) lydelig sees i Stilling og dens hele
Omrids ligger blottet.

fremstiller det Samme, efterat man har gjennemskaaret Underkjæben i Midtlinien til-
ligemed dens Muskler og borttaget dens ene Halvdel, saa at Overkjæbens (r. f. a. p.)
Omrids lettere kan forfölges. .

fremstiller i tredobbelt Störrelse begge Kjæberne med deres Muskler gjennemskaarne
i Midtlinien, saa at man kan see den egenlige Mundhule, dannet af Kjæbernes indre
Hornvegge ( p. g. g.) og for stôrste Delen opfyldt af det kjödfulde Tungeparlie (J. 1.).
Overkjeben og E. Underkjæben af en anden Blæksprutte, udtagne af Mundhulen og
fremstillede fra höire Side.

Nemlig Octopus, Heledone, Philonexis, Tremoctopus, Argonauta, Sciadephorus (= Cirroteuthis Eschr.) ;
af to hidtil ubeskrevne Slægter: Bolitena n.g., der har een Række af Sugekopper som Heledone,
men er af en medusaagtig Consistens som Sciadephorus, hvis Trevler og Finner den dog mangler,
og Haliphron n.g., der adskiller sig fra alle Octopoder ved sine klokkelignende Sugekopper med
lappede Rande, har jeg kun Kjæberne af den forste, og disse fjerne sig allerlængst fra Decapodernes.

A17

For Kortheds Skyld kunne vi her til Brag ved vor Sammenligning indskrænke
Benævnelsen :

„Neb” (rostrum, r. r‘) lil den fremragende, næblignende forreste Del eller Spids
af Kjæberne, der minder om Næbet af en Rovfugl, dog at her Undernebet (r’) krummer
sig op foran Overnæbet (r.), og at delte falder igjen indenfor hint, omvendt af Forholdet
hos Fuglene. Af de to Hornplader, hvoraf hver Hornkjæbe er dannet, idet de sum en
Skede omgive de blåde Kjådkjæber, ville vi igjen kalde

„Ganepladen” eller „Ganedelen” (pars s. lamina palatina, p.) den större indre Horn-
plade af Overkjæben, hvori Overnæbet forlsælter sig indad i Mundhulen og som dels
danner et Ganelag over denne, dels böier sig ned paa begge dens Sider;

»Pandedelen” (pars frontalis, f.) den mindre, åvre og ydre Hornplade af Overkjæben,
som udvendigen beklæder de blöde Kjæber og böier sig op imod en Del af Hovedet,
hvilken man maaskee kunde betragte som Dyrets Pande;

»Strubedelen” (pars gularis, g.) den Underkjæbens övre og indre Plade, der danner
Mundhulens Gulv og imod hvilken den stærke og kjådfulde Tunge hviler; fremdeles:

»Hagedelen” (pars mentalis, m.) den nedre og ydre Hornplade af samme Kjæbe, som
udvendigen böier sig ned over de blöde Kjæbedele; samt endelig ved

„Vinger” (ale) forstaae dels hine nedstigende Forlengelser (a. descendentes, a.), der
fra Overkjæbens Næb og Pandedel gaae ned med Ganedelens forreste Rand, dels hine opad-
stigende Forlængelser (a. adscendentes, a‘), som paa samme Maade fra Underkjæbens Næb og
Hageplade strække sig op med og tildels op over Strubedelens forreste og överste Rand.

Ville vi nu, som vi für yltrede, stille ligeover for hinanden Hornkjæberne
af hine to store Afdelinger indenfor Klassen, — og Figurerne D. og E. fremstille

netop Over- og Underkjæben af en Tiarm (Onycotheuthis), sete fra hôire Side, medens F. og

G. fremstille Over- og Underkjæben af en Oltearm (Octopus) fra venstre, — ville

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, nalurvidensk. og malhem. Afd. å Bd. 53

418

vi finde, at de Punkter, hvori samtlige Octopoder i Kjæbeformen skille sig fra De-
capoderne og vor store Blæksprutte, blive især fölgende: Kjæbernes Næb ere langt
mindre krummede, sammentrykte og tilspidsede hos Ottearmene end hos nogensomhelst
Tiarm; Pandedelen er altid meget mindre og gaaer hos Hovedslægterne Octopus og
Heledone ikke længere lilbage, end at dens Bag-Rand falder i Linie med den bagerste
Rand af den nedstigende Vinge, hvilken tillige er forholdsvis liden; hos de andre Slægter
gaaer den kun ganske lidt længere tilbage; Pandedelen hæver sig derhos kun ganske
svagt over Ganepladen, medens den hos Decapoderne, idet den forlænger sig baglil, stiger
iveiret og hæver sig stærkt over Ganepartiet, hvorved den råber en langt stårre Tykkelse
af de blöde Kjæbedele*). Underkjebens Strubedel naaer derimod i Midilinien længere
tilbage end hos Decapoderne, idet den mangler det mere eller mindre dybe Indsnit, som
samtlige disse have; som en Fålge deraf forlænger Bagranden af den opstigende Vinge
paa den ene Side sig uden al Indbugtning over i Bagranden af Vingen paa den anden
Side. — Med Hensyn til Hornmassens Tykkelse have aabenbart Octopoderne Overvægten
over Decapoderne, og ligeledes have de en videre og rummeligere Mundhule, der giver
en slörre Vidde mellem begge Kjæbesiderne og en svagere Hvælving; i begge disse
Forhold fjerne sig ogsaa vore siore Kjæber fra Octopoderne.

Det förste Blik paa vore Kjæber viser os altsaa tydeligen, at disse have tilhôrt en
liarmet Blæksprulte, eller en Bleksprutte med Fangarme (Tentakler).

Ved en nåiere Sammenligning af Kjæbeformerne indenfor denne Orden, föres vi
igjen nærmest hen imod Ordenens Centrum, altsaa til de mere langstrakte, kraftfulde og
til stærkere Svömning skikkede Blæksprutter. Paa den ene Side sondre sig nemlig den
plumpbyggede Sepiaslægts Kjæber fra vore ved en slærkere Krumning af Gane- og Strube-
pladen, buttere Næb og tykkere Hornmasse, medens paa den anden Side Ordenens sva-
gere Former, D’Orbigny’s saakaldte Loligopside og de med Hornkroge væbnede Onychia-
slægter, noksom fjerne sig ved flere Eiendommeligheder i Underkjæbens Strubedel, og
navnlig ved den stærke Tilspidsning af dens åverste og bageste Vinkler og den dermed i
Forbindelse staaende Korthed af det faste Mundgulv; flere af Krogblæksprutterne udmærke
sig desuden ved en ophöiet Skraaribbe paa Strubepladens Ydreside, ikke at tale om Over-
kjæbens svagere, mere udirukne, men spidsere Næb. Selv om de senest nævnte Slægter,
som det virkelig synes, frembyde en noget större Formrigdom i Kjæberne, og især i
Dannelsen af disses Strubedel, end hidtil har været anfårt, og navnlig end den, som
D'Orbigny, der mest har beskjæftiget sig med Dyrene af denne Klasse, angiver, vil dog

*) Mest nærme Kjæberne af den hidtil enestaaende Sciadephorus Mülleri (Eschr.) sig til Formen hos
Decapoderne, idet Pandepladen her baade hæver sig hôiere op og forlænger sig mere bagtil end hos
de andre Octopoder.

419

den nævnte svagere Bygning af Næbet, der ogsaa gjenkjendes i Kjæbernes övrige Partier,
gjöre det mindre sandsynligt, at vor Kolos kan have Lilhört Krogsprutternes Gruppe.
lfölge de af D’Orbigny givne Figurer kommer nemlig efter min Mening ingen af de i
denne Gruppe kjendte Kjæbeformer nærmere til vore store Kjæber end Kjæberne af den
grønlandske Gonatus Fabricii (Licht.), en hidtil meget miskjendt Blæksprutte, og netop
forat vise Afstanden selv imellem dennes Kjæber og vore, har jeg aftegnet dem Tab. I,
figg. 3 og 4.

Som Gjenstande for en nærmere Sammenligning bliver der altsaa tilbage netop
Hovedslegterne Loligo Lmck. (restr.) og Ommatostrephes D'Orb., samt Rossia (med Sepiola),
med hvis Kjæber vore store have meget vasentlige Overensstemmelser, dog uden at slutte
sig saa nöie til nogen af dem, at de kunne antages at have tilhdrt en Art netop af disse.
Tage vi nemlig forst den store Overkjæbe (fig. 1) for os, saa finde vi vel, at denne mest
ligner Loligoslegtens, men dens Ganedel er meget mere langstrakt, idet den er lengere og
mindre hôi end hos Loligen, ligesom den ogsaa er mindre hvælvet i Længderetningen;
Pandepladen hæver sig forholdsvis hôiere over Ganepladen, saaledes at de senede og
kjödede Kjæbedele, der ligge mellem begge, maae have været meget tykkere. Ved begge
disse Forhold fjerner den sig endnu længere fra Overkjæben hos Ommatostrephes-Slegten
(fig. 5), der i Dannelsen af det egenlige Næb desuden har det Eiendommelige, at et smalt,
dybt Indsnit skjærer sig ind imellem dette og den nedenfor liggende Del af Kjebernes
Skjererand (Figg. D. E. F.G. i. i‘), som dannes ved Sammenstöd af Ganepladens forreste Partie
og Vingens Forrand. Af dette Indsnit findes der nemlig aldeles ikke noget Spor paa vor store
Kjæbe, men dens Skjærerand er noget mere S-bdiet end baade Loligens og Ommatostrephens.
I Underkjæbens Formforhold finder jeg omvendt större Lighed med Ommatostrephes- end
med Loligoslegten, idet jeg med D'Orbigny er tilböielig til at legge megen Vægt paa
Strubepladens korte og hôie Form og paa den stærkt skraanende Retning af dens Bag-
rand, hvorved netop de bagerste överste Vinkler saa stærkt tilspidses; de bredere Vinger
og Næbets Styrke nærme den maaskee ogsaa mere til denne Slægt. Hvis det ikke
snarere er simpelthen et Udtryk for den individuelle Styrke, og altsaa tildels afhengigt
af Dyrets Alder og Störrelse, end et Udtryk for generisk Slægtskab, da vil det retvinklede
Udsnit mellem Næbet og Underkjæbens Skjærerand vel ogsaa nermere have sit Tilsvarende
i det stumpvinklede Udsnit hos Ommatostrephes end i den langt svagere Indbugtning hos
Loligo, skjöndt det ikke kan nægtes, at Skjæreranden i dens hele Löb og Contour har
mest Lighed med denne. — Hvad der er sagt om Forskjellen mellem Kjæberne af Loligo
og vore store Kjeber, gjælder ogsaa og endnu mere for de smaa Sepiola- og Rossia-
Formers Kjæber.

Af Sammenligningen med det bekjendte Materiale vindes der for Oieblikket allsaa

53*

420

neppe noget nôiere Udbytte med Hensyn til denne store Blækspruttes almindelige Form og
Udseende, end
1) at denne, efter Kjæberne at dömme, bestemt har været en liarmet Blæksprutte;
2) at den dernæst har sluttet sig til de mere langstrakte Former, men at det af
Kjæberne ikke er muligt at afgjöre, om den snarere har været et med Loligogruppen
end et med Ommalostrephesformerne beslægtet Dyr;
3) men at under alle Omstændigheder dens Kjæber ere saa forskjellige fra de hidtil
kjendte Sæt af Over- og Underkjæber, at den udentvivl maa være Repræsentant

for en egen Slegtform.

Saanær meente jeg at kunne komme Bestemmelsen af den Blæksprutte, hvorfra
Kjæberne hidrörte, ved disses Form alene. Men fra en anden Side sögte jeg tillige at
komme til Erkjendelse af, hvorvidt denne lilnærmelsesvis givne Henförelse var riglig, ved,
om muligt, at erholde Oplysning om Beskaffenheden af andre Dele hos det opdrevne Dyr;
thi en Ommatostrephs store aabne Öine maatte, som bekjendt, gjöre et ganske andet Ind-
tryk selv paa den tilfældige Beskuer, end Loligens med Hud overtrukne Öine; og sönder-
skares Dyret, var del ogsaa at vente, at man vilde have lagt Mærke til det ned igjennem
Ryggen gaaende Hornblad, den saakaldte „gladius”, der hos alle Ommatostrepher er smal,
med tykke, brune Længdelister, som gjöre den stiv og skjér, medens den hos Loligo-
formerne er langt bredere, tyndere, böieligere og lysere farvet, hos de mindre Arter af
denne Slægt næsten gjennemsigtig, hindeagtig, og hos Rossia og Sepiola er saa at sige
forsvindende. Fremdeles var det ogsaa at vente, at, saafremt man havde kastet Oiet paa
Armenes Sugeskaaler, vilde man ikke have kunnet undgaae at bemærke de skinnende,
næsten guldglindsende Hornringe, som adskille de tiarmede Blæksprulter fra de otlearmede,
hvis saadanne virkelig havde været tilstede, ja det vilde neppe være blevet ubemærket, om
Sugekopperne havde havt Hornringe eller i deres Sted kun Hornkroge.

Ved mine Henvendelser til Forskjellige, der havde seet det hele opdrevne Dyr eller en-
kelte Dele deraf, fik jeg imidlertid kun fålgende sparsomme Oplysninger”). Det havde nemlig
truffel sig saa uheldigt, at Dyret drev op paa en Tid, da Choleraen slærkt hjemsôgte Egnen og
kun en ringe Opmærksomhed kunde skjænkes en saadan Begivenhed. Ved sin Størrelse havde
denne Blæksprutte vel forbauset Fiskerne, men de erkjendte den dog for en god Prise og benyt-
tede i Begyndelsen endel af den, som af enhver anden ,Tarfisk” (i deres Sprog Benævnelsen
for en Blækfisk), til Agn paa deres Kroge; efter to Dages Forlöb turde de imidlertid ikke

*) Disse skylder jeg især ovennævnte Hr. Strandingscommissær Kjelder og Stedets agtede Præst,
Hr. Hammer,

421

lade den ubenyttede Del henligge længere udækket, og denne blev derfor nedgravet i
Stranden, men Stedet skal senere ikke have været at paavise. Finderen af Dyret havde
heldigvis iforveien bortskaaret det kjådfulde Mundpartie med de deri siddende Kjæber, og
overladt det til Indsenderen, der opbevarede det i Spiritus; men desuagtet var det dog
gaaet i Forraadnelse, dels af Mangel paa Tilsyn i denne sårgelige Tid og dels vel ogsaa
som Fülge af, at det ikke oprindelig havde været fuldkommen friskt. Paa Grund heraf
bleve Hornkjæberne skaarne ud og mig tilsendte i tørret Tilstand; Tungen med dens
Raspebeklædning, der ved Siden af Kjæberne saa væsentligen vilde have lettet os Op-
fattelsen af det hele Dyr, blev desværre tilbage i den forraadnede Masse. En ung Læge, der
havde udskaaret de mig sendte Kjæber af det forraadnede Mundpartie, havde bemærket, at
der fra den ydre Side af dette udgik to korte, trinde Legemer af omtrent 3 Tommers
Længde og 1 Tommes Tykkelse, og saavel af Beskrivelsen, som af den Tegning, han efter Hu-
kommelsen med en Blyant ridsede for mig, vil jeg ikke være ulilböielig til at give ham Ret
i, at det kunde være Roddelen af Tentaklerne, hvorved Bestemmelsen af Dyret, som en
Tiarm, vilde bekræfles, hvis der iôvrigt om dette Punkt kunde være nogen Tvivl. —
Til Fiskerne havde jeg igjennem Stedets Præst henvendt mig med bestemt formulerede Spörgs-
maal*). Af tre forelagte Tegninger, som jeg havde sendt dem med Forespårgsel om, hvilken
der forekom dem mest at ligne det opdrevne Dyr, og som forestillede Loliyo vulgaris Lmck.,
Ommatostrephes Todarus (Raf.) og Onycoteuthis Lichtensteinii D'Orb.**), udpegedes Omma-
tostrephen bestemt som den al disse, der havde den stårste Lighed, om denne end fornemmelig
var i enkelte Dele, „navnlig Been (Armene), Hoved og Öine”; Kroppen lignede ikke saa-
meget og synes at have været mere bugel***); Finnernes Form erindrede man ikke saa nôie;
Sugekopper var der paa Armene og ,der var ingen Tvivl om, at der jo var Hornringe i
dem, men ingen af dem blev hjembragt” eller opbevaret; „en Skal eller Brusk laae langs
hen i Ryggen, men den blev slet ikke undersågt og gik tabt tilligemed Dyret”; „Öinene viste
sig tydeligen som paa Figuren”, men desværre blev mit Spørgsmaal, om man havde bestemt
seet Öienhuller, ikke besvaret. — Som Fölge deraf bliver det endnu lige tvivlsomt, om
der i den formentlige storre Lighed med Figuren af O. Todarus tor lægges mere end et Ud-
tryk for, at det fundne Dyr har havt sine Arme forholdsvis stærkt udviklede ligesom denne Blæk-

+) Hornringe og Hornkroge af större Blæksprutter, ligesom Hornbladet af en stor Loligo samt flere Teg-
ninger vare oversendte for at anskueliggjåre det, hvorom der spurgtes.

**) Alle tre Figurer efter D’Orbigny: Les Cephalopodes Acetabuliferes, Loligo Pl. 22; Ommatostrephes
PI. I (Loligo) ; Onycotheuthis Pl. 8.

***) De mig ikke ret forstaaelige Ord i Svaret ere: „Kroppen derimod var rund fra Hovedet af, og gik ud i
eu Spids bagtil”. — Da ingen Oplysning kunde gives om Finnerne, er jeg noget uvis, om ikke Finnerne
have, som de saa ofte gjåre, lagt sig rundt om Kroppen og givet denne stôrre Fylde, og om den
nævnte Spids hårer Finnerne eller Kroppen til.

422

sprulte. Skulde det have havt Oiet aabent, som Ommatostrephes, viser dog det om Rygsværdet
brugte Udtryk „Skal eller Brusk” bestemt nok, at det maa have tilhôrt en fra denne forskjellig
Slægt. Ogsaa synes del at have havt en noget mindre vallseformet Krop end den, der cellers
tilkommer Arterne i denne Slægt, men derved maa rigtignok erindres, al opdrevne Blæk-
sprulter oftest ere i slap Tilstand, i hvilken Kroppen kan have et mere buget Udseende>).

Indtil fuldstændigere Oplysning ved et andet Individs Opdrivning eller Fangst kan
erholdes, kunne vi, uden at udsætte os for nogen stor Feillagelse, blive staaende ved den
Anskuelse om vort Dyr, at det nærmest har havt Bygning og Udseende med en kort Om-
matostrephes eller en kort Loligo, kun at Armene have været stærkt udviklede, og der-
efter kunne vi da nogenlunde beregne den Störrelse, det maa have havt. Af en 21 Fod
lang Ommatostrephes have Kjæberne den Störrelse, hvormed de ere aftegnede figg.
5, 6, og af en omtrent ligesaa stor Loligo, som Figurerne 7, 8. Kjæberne af det op-
drevne Dyr ere i alle Retninger 3—4 Gange slörre og råbe saaledes en Blæksprutte
af et mange Gange saa stort Omfang og Störrelse. Delle bekræftes nu ogsaa fuld-
komment ved Betragtningen af det hele Muskelæble, som omgiver Kjæberne og som
hos Ommatostrephen og Loligen kun ere af en middelmaadig Valnöds Störrelse, medens det
Muskelæble, som omgav de mig sendte Kjæber, var af „en stor knyltet Haands” Størrelse
ifölge Indsenderens Beretning, og ifölge mundtlig Meddelelse af den ovennævnte yngre Læge,
der udskar Kjæberne af den, endog ,ligestort med Hovedet af et etaars Barn”. —
Efter Kjæber og Kjöddele og den tilnærmelsesvis fundne Form kunne vi neppe tillægge
Dyret en ringere Længde end henved 8—10 Fod. Denne Længde omtrent have Fiskerne
ogsaa tillagt Dyret, idet de derhos mere bestemt paa tvende andre herhidhörende Spörgs-
maal have svaret, at „Armene eller Benene havde en Tykkelse som et Menneskes Arme”,
og at ,hele Dyrets Vægt kunde være 10 à 12 LÆ”. Disse sidste Angivelser, navnlig en Vægt
af 1Y—2 Centner, synes mig dog at råbe, at den anfårte Størrelse snarere er for lille
end for stor. Til Sammenligning anförer jeg her, at min ovennævnte Ommatostrephes
vejer nu, à Spiritus, 4 & og min Loligo neppe 3 &; begge ere at betragte ikke blot som
store, men som meget store Individer af deres Arter og Slægter, og Verany angiver i sil
nye smukke Værk over Middelhavets Cephalopoder, at de aldeles usædvanlig store Blæksprutter,

*) Forövrigt maa det heller ikke glemmes, at Hannernes Krop er kortere end Hunnernes og Armene i
omvendt Forhold længere og stærkere, f. Ex. hos 0. sagittatus (Lmek-), og at allerede derved det
mandlige Kjôn faaer et kort og fremmed Udseende. Sml. Verany, Mollusques méditerranéens, Cepha-
lopodes Tab, 32, 33, og Steenstrup om Hectocotyldannelsen S. 15—16.

423

der nu og da ved Storm indkastes paa Middelhavets Kyster, kun veje 10—15 Kilogrammer, eller
20—30 &. — Et Indtryk af Dyrets uhyre Masse faaer man endelig ogsaa ved Indsenderens
Svarskrivelse til mig, hvori det hedder, at „delte af de nulevende Fiskere ved Aalbæk
eller Skagen aldrig för sete Uhyre” skal ved Ilanddrivningen „have udgjort et her al-
mindeligt Læs; det blev imidlertid ikke hjemkjört af Heste, men derimod paa Hjulböre,
hvoraf der vare flere fulde”; og dog blev der jo endnu det tilbage, som efter to Dages
Forlöb blev nedgravet i Stranden.

Da ved fremlidige Sammenligninger de virkelige Maal af Kjæbernes Dele kunne
faae Betydning, hidsætter jeg her folgende Maal, som bleve tagne af Kjæberne kort efter
deres Ankomst til mig. Kjæberne vare forud blevne opblådte og havde ved deres Spændkraft
saa at sige fuldkommen antaget deres oprindelige Form. Maalene ere angivne i franske
Centi- og Millimetre.

a. Overkjæben.
Overkjæbens hele Længde fra Næbspidsen til den överste Del af Ganepartiets Bagrand 11° 5 ™™
Ganepartiets Længde fra Næbhakket til samme Punkt ................ EINER
Pandepartiets Længde fra Næbspidsen lil den överste Del af dets Bagrand .... 8° Omm
Overkjæbens Höide fra Pandepladens Bagrands höieste PunkttilnedersteRandafVingen 8° 5"
Ganenanliciswstorstegiold eng u SN el de Go

b. Underkjæben.
Underkjæbens hele Længde fra Næbspidsen til nederste Punkt af Strubepartiets Bagrand 5° 5 mm
= — — til den överste spidse VinkelafStrubepartiet 8° Ov"

Strubepartiets Længde fra Nebets Indsnit lil denne överste spidse Vinkel . . . .. GAS
Hagepartiets Længde fra Næbspidsen til dets Bagrand . . .. . . . . . . . . . . ... JDE
Underkjæbens Hôide fra Hagens Bagrand til Vingens nederste Rand......... SOLE
SIQUDE DANS ISS WOME EPS EC Ce 32 6m
Vinsensußreddenalndsniltersveda Neben en Be (en

— =e oventorsvediskiærerandens Begyndelse 2.0.0.2 re Signum

— — i Linie omtrent med Strubepartiets ovre Rand............ eam

Under alle Omstendigheder maa altsaa det opdrevne Dyr hôre ikke blot til de
store, men til de aldeles kolossale Bleksprutter, til dem, hvis Tilverelse man i det Hele
har villet betvivle. De opbevarede sparsomme Levninger, Hornkjæberne, have altsaa for
det förste den Interesse, at de paa haandgribelig Maade bevise, at uhyre Skabninger af
denne Dyreklasse virkelig befolke det umaadelige Ocean. At ville antage, at del kun

4124

skulde være enkelte Individer, der opnaaede en saa usædvanlig Størrelse, synes unaturligt
og ubegrundet; man maa meget mere antage, at det tilhôrer Dyrets Art at opnaae en
saadan Kropudvikling. Ifölge den igjennem hele Tiarmenes Orden, og navnlig just de
pelagiske Former af denne, gaaende Tilbdielighed til at leve i store Selskaber eller
Stimer, maa man ogsaa slutte, at denne Art lever selskabeligen.

En anden zoologisk Interesse frembyde disse Kjæber endnu, forsaavidt de ved
deres Formforhold synes at antyde Tilstedeværelsen af hidtil ikke kjendte Combinationer
indenfor Classen. Hvilken Typus det er, som mest har gjort sig gjældende i det Dyr, hvor-
fra de hidröre, om dette nemlig har været et af de övre Havregioners ommatostreph-
aglige Dyr, men omdannet til at leve paa det store Dyb, eller om det maaskee snarere har været
mere beslægtet med de til Kysten og nærmere Bunden sig holdende loligo- og sepiola-
agtige Blæksprutter, kun særlig ændret med Hensyn til Opholdet fjernt fra Kysten og ude
i det store Hav, det er Spørgsmaal, som vi, paa Grund af vore ufuldstændige
Kundskaber til Kjæbernes Formforhold, maa lade Fremtiden besvare, naar et andet Indi-
vid i Tidens Löb kommer til vore Kyster. At deite vil skee inden kortere eller længere
Tid, kunne vi saamegel mere vente, som de seneste Tiaars Erfaringer med Hensyn til andre
Södyr, der leve paa Dybet, saasom Vaagmæren, Sildetusten og lignende flere, virkelig
have vist, at det ikke var saa sjeldent, som man hidtil havde antaget, at saadanne Dyr under
deres Bevægelser i Havet kom op i deltes höiere Regioner og derved ind i Strömme,
der förte dem mere og mere bort fra det rette Hjem, indtil de, forvirrede i de fremmede
Omgivelser, ikke mere kunde redde sig ud igjen og ved den uvante Bélgebevegelse bleve
drevne paa Land. Den tilfældige Ilanddrivning af saadanne Dyr fra det dybe Hav har i Nu-
tiden forövrigt en hel anden Betydning for Videnskaben end den tilfældige Stranding af en
Hval eller den tilfældige Fangst af en veirslagen Fugl, hvilke sidste kun ad en usædvanlig
Vei eller paa usædvanlig Maade frembyde sig for vore Iagttagelser, medens de fårste
ere aldeles usædvanlige Gjenstande, der hidtil kun ad denne Vei ere komne til vor
Kundskab, og rimeligvis vil det endnu vare længe, inden vi paa anden Maade end ved
saadanne ufrivillige Gjæsler lære at kjende noget til hin fjerne Verden, hvori de leve.

I de fålgende Afsnit vil jeg derfor endnu erindre om flere andre lignende
Sendebud fra Dybet, der fortjene al Opmærksomhed.

SER: .

Beretning om en paa Thingöresandene i Nordre-Island i Efteraaret 1639
opdreven kjempestor Blæksprutte.

I Eggert Olafsens og Bjarne Povelsens Reise i Island anförer den Forstnevnte, som be-
kjendt Værkets egentlige Affatter, II Bind S. 716 under Randskriften „Vidunder”, at han i
en af Landets chronistiske Optegnelser har fundet, at der i Aaret 1639 var paa Tingöre-
sandene i Nordresyssel opdreven en underlig Skabning, hvilken han ved Hjælp af et simpelt
Afrids med sit aabne Blik for Naluren ganske rigligen tyder som en usædvanlig
Blæksprutte. Den chronistiske Optegnelse, hvortil han sigter, og som han saagodtsom
ordret meddeler, findes hos den gamle Annalist Björn paa Skardsaa (Annales Björnonis
de Skardsa), der for Aaret 1639 beretter blandt andet dette:

„Om Hösten opdrev paa Thingöresand i Hunevandssyssel en underlig Skabning
eller Söspögelse, hvis Lengde og Tykkelse var som en Mands Krop; det havde syv Haler,
og hver af disse var i Længden vel to Alen. Disse Haler vare tælbesalte med en Slags
Knappe og Knapperne vare at see til som om der var en Oiesten i hver Knap, og om-
kring Oiestenen et Öiebryn (eller Krands af Öiehaar); disse Oichaar vare ligesom for-
gyldte. Paa dette Såspågelse var der desforuden een Hale, som var voxet ud ovenfor
hine syv Haler; den var overmaade lang, 4—5 Favne. Intet Ben eller Brusk fandtes i dens
Krop, men alt var at see og föle paa som den blöde Bug af Qvapsoen*); intet Spor
saaes til Hovedet, undtagen den ene Aabning, eller tvende, som fandtes bag ved Halerne
eller kort fra dem. Denne samme Skabning beskuede mange troværdige Mænd og en af
Såspågelsets Haler blev bragt hjem til Thingörekloster for at besees.”

Dette er Annalistens Meddelelse, saa god den haves; uaglet det meget, den lader
tilbage at önske, seer man dog, at den var tilstrækkelig for Eg. Olafsen lil at han, un-
derstöttet af hint Afrids, rigtigen kunde opfatte, at der i Meddelelsen var paa en vis
Maade vendt op og ned paa delte kolossale Dyr, idet de fra Hovedet udgaaende Arme
vare blevne kaldte ,Haler”. Da der kun nævntes syv saadanne, slultede han, at den ottende
maalte have været afrevet og ligeledes Magen til det meget lange Tentaculum. Naar han
derfor til sin bestemte Tolkning af denne vidunderlige Fisk som ,en meget stor Sepia”

*) eller Graasleppen, Cyclopterus lumpus L. femina.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, nalurvidensk. og mathem. Afd. Abd, 54

umiddelbart tilföier, „men hvilken Art, det kan man ikke bestemme”, saa seer man dog,
al han indenfor den Linneiske Sepia-Slægt vilde henfåre den til Arterne med ti Arme. Dette
har han gjort med fuldkommen Ret, da den håist karakteristiske Skildring af Armenes
Sugeskaaler og navnlig af disses gulagtige, metalglindsende Hornringe som forgyldte Oien-
haar paa Öienlaagenes Rand ikke lader nogen Tvivl om, at Dyret hörte til denne Afdeling ;
Skildringen af disse Dele viser det endog bestemt hen til en af de to ved Lamarck i
denne Afdeling begrændsede Slægter: Sepia eller Loligo. Uheldigvis besidde vi ikke
den Albildning*), som Eg. Olafsen angiver at have seet og som ifålge hans Ord vel var
forfærdiget af en i Tegnekunsten Ukyndig, men dog hjalp ham til „ganske at faae et Be-
greb om Skabningen”, og den nærmere Henfårelse af Dyret til en bestemt af disse to
Slægter er derved blevet os vanskeligere; men saafremt vi ikke ville gaae ud fra den For-
udsætning, til hvilken der ikke synes mig at være nogen Grund, at Dyret har været i hüi
Grad beskadiget paa Rygsiden, saa at de fastere underståttende Dele i denne vare gaaede
aldeles tabte, berettiger dog Meddelelsens bestemte Udtryk: „intel Brusk eller Ben var i
dens Krop” til at udelukke det fra den ved sin slore og eiendommelige Kalkplade i Ryggen
saa udmærkede Sepia-Slægt, og altsaa ogsaa lil al tyde det som en Loligo Lmk., ja
endog som en Form henhörende til den mest typiske Side af denne Lamarckske Slægt.
Da nemlig alle Tiarmene have Rygplade, om denne end hos flere Slægter kan blive temmelig
svag og büielig, saa kunne vi ikke ret godt forstaae hine Udtryk paa anden Maade, end
at Rygpladen har i Dyret været saa blöd og böielig og saa svagt farvet, at den paa Grund af disse
Egenskaber har undgaaet Opmærksomheden; dette kunde let tænkes at blive Tilfældet med
en tyndere og bredere Rygplade, saaledes som den f. Ex. findes hos flere ægte Loligines, medens
man derimod vanskelig kunde indrömme denne Mulighed for de Former, hvilke D’Orbigny
med saa megen Grund har sondret ikke allene fra Loligoslægten men ogsaa fra Loligo-
gruppen, under Navnet: Ommatostrephes og som udmærke sig fra de ôvrige ægte Loli-
gines blandt mange flere Karakterer ved deres smale, stive og med særdeles tykke og
mörkebrune Hornlister udrustede Rygplade. Ville vi lægge stærkere Vægt paa den givne
Sammenligning mellem Sugekoppen og et Oie, saa kunne vi heller ikke andet end tilstaae, at
Billedet er endnu mere træffende, naar vi tænke os som Gjenstand for Beretningen et
loligoagtigt Dyr, end naar vi antage at Beskueren har havt en Ommatostreph for sig. Da nu
ogsaa Tilstedeværelsen af de to store Oieaabninger hos en Ommatostrephes, især hos el
opdrevet Exemplar, vanskelig vilde have undgaaet Opmærksomheden og være bleven uom-

+) Den omtalte Tegning er vist neppe mere til; hvis Eg. Olafsen selv har eiet den, er den formodenlig
gaaet tabt med de allerfleste af denne dygtige og sjelden begavede Mands Papirer, da han 1768,
efter at have holdt Bryllup, vilde vende tilbage over Breidefjorden til sit Hjem og Skibet forliste
med Besætning og Alt.

127

talt, synes Tausheden i dette Punkt at antyde, at Oinene vare skjulte aldeles af Huden som hos
en Loligo. ,Det ene Hul eller to”, der vare bagtil ved ,Halerne”, og som forekom vore
Iagttagere at være de eneste Spor til Hovedet, tyder jeg naturligvis som Kappespalten og den
foran samme liggende store Kappetragt, og netop det Ubestemte i Angivelsen af disse Hullers
Antal råber for mig bestemt nok, at der ved dem ikke kan være sigtet til parrede Aabninger, lig-
gende som Öiespalterne, hver paa sin Side af Hovedet. — Uden Hjælp af noget Omrids
af dette mærkelige Dyr, og alene ved de Egenskaber, hvilke denne Meddelelse vistnok
temmelig tilfældig er kommet til at anföre, ledes altsaa Tanken paa en ganske naturlig
Maade hen imod de Former af Blæksprutter, i Nærheden af hvilke vi, ifölge Beskaffen-
heden af de opbevarede kolossale Hornkjæber, mente at maatte henfôre det store paa
Jyllands Kyst opkastede Dyr.

Under Forudsætningen af denne Henfårelses Rigtighed paatvinger sig naturligvis
det Spörgsmaal, om da muligen ikke Dyret fra Thingöresandene 1639 og Dyret fra Raa-
bergstrand 1853 kunde blive to Individer af een og samme Art, og delte forekommer mig
ikke usandsynligt. Störrelsen vil idetmindste ikke, som mig synes, lægge nogen Hindring
i Veien. Tages nemlig Hensyn til, at det islandske Maal i Almindelighed og navnlig i den
Tid var idetmindste en Trediedel kortere end vort danske, saa vil Stôrrelsen af Thingôre-
blæksprutten vel omtrent have været:

Kroppen med Hovedet henved 6 Fod.

De korte Arme fulde 3 Fod.

De lange Arme eller Tentakler 16— 18 Fod.

Kroppens Omfang 3—4 Fod.
De lange Tentakler have altsaa havt en overordentlig Længde, idet de nemlig angives at
have været omtrent dobbelt saa lange som Kroppen med de korte Arme. At disse sidste
ikke kunne være regnede med i den for Kroppen angivne Længde, fremgaaer allerede
af Maalene selv, men er ogsaa tydeligt af Udtrykkene om Hovedet, hvis Aabninger jo sattes
imod Bagenden af Kroppen ved ,Halernes” Udspring, og længere end til ,Halerne” vilde
de vistnok ikke regne Kroppen.

Da Tydningen af Annalistens Beretning, saasnart den skal gaae videre end til Dyrets
Henförelse til de tiarmede Blæksprutter i Almindelighed, er aldeles afhængig af den Nöi-
agtighed, hvormed Beretningens Ord ere gjengivne, og da det, saafremt en Sammenligning
med Originaltexten maatte ônskes, tår forudsættes, at neppe mange Naturforskere ville
have Adgang til de Björnske Annaler og endnu færre have dem ved Haanden, anseer jeg

det rigtigst her til Slutning endnu at anfåre disses Ord, idet jeg blot skal tilfôie, at Anna-
54 *

428

listen, der har givet os den ovenslaaende Beretning, levede fra 1574 til 1655, og saaledes
er samlidig med Begivenheden.

(1639) „Rak um havstid à pingeyra sande i Hünavatnspinge eina undarlega skepnu edur sid-
skrimsl, ad leingd og digurd sem manns likame. pad var med siö haulum, og hvöreinn ad leingd
vel tver älner. peir halar voru med alsettum hnappamyndum og hnapparnir voru ad sia, sem i ser-
hvörre myndinne være sem avgusteinn, og i kringum avgasteinana sem avgnahvarmar, peir hvarmar
voru ad siä, sem væru peir foreyliter. A pvi siöskrimsle var heradavke einn hale, er ut var vaxenn
fyrer ofan hina halana, sä var ofurlangur, 4 edur 5 fadmar. Eckert bein edur briösk var i dess cor-
pore, heldur allt ad sia og finna sem gräsleppu-hveliu-kvidur, og eingin mynd saz til höfudsins, utan
pad eina hol edur två, sem voru aptur vid halana edur skammt fra haulunum. pessa saumu skepnu
skodudu marger erleger menn, og einn halinn af pvi skrimle var hafdur til sÿnis heim til pingeyra.”

Annalar Björns à Skardsa (Annales Björnonis de Skardsa). II, p. 238.

429

LL,

Meddelelse om en lignende stor Blæksprutte, opdreven paa Stranden ved
Müdruvalle i Nordre-Island i November eller December 1790.

Saa anseelig end den foran omtalte Blæksprutte har været, maa den dog være langt over-
gaaet af den, som meget senere, 1790, opdrev ved Arnarnesvik paa Nordlandet af Island
og hvorom der findes en Efterretning i et Manuscript af den islandske Naturforsker Svein
Paulsson. Denne bereiste, som det vil erindres, i Slutningen af forrige Aarhundrede
(1791—93) den stårste Del af Island for Naturhistorieselskabet, i hvis Skrifter, som be-
kjendt, der er optaget större Parlier af de paa hans Reise holdte Dagbåger. Disse,
som endnu findes fuldstændige og udgjåre tre tykke Foliobind, lykkedes det min Reisefælle,
den afdöde Naturforsker og Digter Jon Hallgrimson, at erhverve sig og at bevare for
Videnskaben, idet han overlod dem til det Islandske literære Selskabs Bibliothek i Kjöben-
havn; de have nemlig ikke blot historisk Interesse, men ere ogsaa endnu af videnskabelig
Værdie formedelst mange i dem indströede og hidtil ubekjendte Iagttagelser, der dog ikke
kunne tilfulde benyttes uden et nöie Kjendskab til den af Paulsson beskrevne Natur. I
Dagbogen for Februar 1792 findes ordret optaget et til ham skrevet Brev fra daværende
Amtmand over Nordrelandet, C. Thorarensen, dateret Mådrevallekloster d. 29de Decbr.
1791, i hvilket Brev Amtmanden paa Embedsvegne gjör ham opmærksom paa flere For-
hold af naturhistorisk og oeconomisk Interesse, og iblandt disse Meddelelser findes ogsaa
folgende :

„I November eller December i fior Vinter” (altsaa 1790) „drev op | Arnarnæs-
vik her i Sognet et Kreatur, som man kaldte Kolkrabbe, da det efter deres Sigende aldeles
lignede det Dyr, man kalder saa, ialt, undtagen den usædvanlige Stårrelse, da de længste
Tentacula vare over 3 Favne lange; men Kroppen ligefra Hovedet af 3Y2 Favne lang og
saa tyk, at et fuldvoxent Menneske knap kunde overspænde det med Armene. Den fandtes
ubeskadiget, men jeg fik intet at håre derom, fårend den hele var spoleret, hugget i
Stykker, og som sædvanlig nedsyltet til Mading for Torsken, hvortil Fiskerne holde den
fortræffelig. Manden, som mest tog sig af dette Kreatur, erindrede ei reltere, end at de
lange Tentacula vare 4, og ialt 10 i Tallet, ligesom man ogsaa tillægger den Art af Sepia.
Dog synes mig i Fålge Olafsen og Povelsen, de kuns skal være to lange. Denne har
ellers rimelig været den samme, som det besynderlige Dyr paa Thingôresandene 1639,
hvorom bemeldte Reisende i deres Reise p. 716 (tale), og beviser da at del findes fler-

430

steds end i Middelhavet, med mindre dette er en anden og langt större species. Denne
havde ingen Been, undtagen det bekjendte i Ryggen. — Mon Kolkrabbetran ei fortjener
nærmere at undersøges, end hidlil er skeet?” (Dagb. for 1792 p. 76—77).

De Data i denne korte Meddelelse, der kunne lede os nærmere til Opfattelsen af
den Form, som denne gigantiske Blæksprutte har havt, ere især Antallet af Armene, der
angives til 10, og Overensstemmelsen med det Dyr, som paa Nordlandet kaldes , Kolkrabbe”
og hvilken det siges at have lignet „ialt, undtagen den usædvanlige Störrelse”.

Ved Kolkrabbi menes nu over hele Nordlandet ikke blot en tiarmet Blæksprutte i Almin-
delighed — ingen Oltearm synes nogensinde at være iagttagen ved Island — men særlig en Art
af Slægten Ommatostrephes, og navnlig O. Todarus Raf. Det er denne Art, der hyppigen
fanges eller, rigtigere sagt, hyppigen i sin Fart kaster sig selv op paa Stranden eller paa
Klipperne ved denne, og det er denne, som Mohr mener ved sin ,Kolkrabbe” og som Eg.
Olafsen betegner med dette Navn for Nordlandets Vedkommende, men med Navn af ,Smok-
fisk” for Sydlandets. Olafsens korte Karakteristik: Sepia tentaculis decem, corporis parte po-
steriore crasso, pone acuminato”*), er bleven misforstaaet af Mohr og senere af Andre,
og iblandt disse af mig selv **), som om han sigtede til den almindelige Blækfisk: Sepia
officinalis, hvad imidlertid det sidste Led „pone acuminato” tydelig nok viser, at han ikke
gjör. Hans umiddelbare Tilsætning: „en anden Art Sepia Loligo skal falde i Issefjorden :
den kaldes Dile” tillader jo heller ikke at tænke sig andet end et Loligoformet Dyr ved

hans Smokfisk eller Kolkrabbe. Nogen Art af Sepiaslægten — der jo råber sig saa let
ved Rygskallerne, som paa Grund af deres Lethed flyde ovenpaa og opkastes paa Strand-
bredden, — veed jeg heller ikke at være fangen ved Island, og i alle Tilfælde er den

yderst sjelden; Mohr tilföier udtrykkelig, at han paa sin Reise ikke har seet Spor af den; af
Eg. Olafsen seer man derimod, at hans Kolkrabbi ikke er noget sjeldent Dyr. Alle fra det
nordlige Island, hvem jeg derom har spurgt, have som ,Kolkrabbe” beskrevet mig en Om-
matostrephes, og blandt Figurer, som fremstillede forskjellige langstrakte Blæksprutter,
udpeget Ommatostrephesarter som dem, der nærmest svarede til deres Kolkrabbi. Saaledes
bliver der for mig ingen Tvivl om, at der ved dette Navn i Amtmandens Brev kun kan
være ment en Ommatostrephes og navnlig O. Todarus, og med denne var det altsaa at Uhyret
_mentes at stemme overens ialt undtagen i Størrelsen”. Udtrykket: „det sædvanlige Ben i
Ryggen” maa allsaa gaae paa den smalle Hornplade i Ryggen af Ommatostrephen; jeg
har tidligere været lilbdielig til at antage ***, at Ordet ,Ben” neppe vilde anvendes

*) Eg. Olafsen og Bjarne Povelsen Rejse igjennem Island. I, S. 612.
**) Forhandlinger ved de Skandinaviske Naturforskeres femte Måde (1847). S. 955.
#*##) Smstds.

431

herpaa, og at dette Udtryk snarere antydede en saadan haard Kalkskal, som den, der
findes hos Sepia; men for denne Anvendelse har jeg senere fundet flere Analogier.

Tydningen af Dyret som en langstrakt Loligo eller Ommatostrephes gjöres ogsaa
sandsynlig ved de anforte relative Maal; da nemlig:

de lange Tentakler vare 3 Favne, ell. 9 Alen (bör maaskee regnes som 12 Fod),

Kroppen med Hoved 3% Favne, ell. 10/2 Alen (maaskee 14 Fod),

og Kroppens Tykkelse kun 3 Alen (maaskee 6 Fod),
fölger det ligefrem, at Omfanget kun var Y3—Y2 af Længden, og at Kroppen altsaa har
været særdeles langstrakt, som f. Ex. hos den smækre Ommalostrephes Bartramii, medens
hos Sepiaformerne Omfanget er idetmindste ligt med Længden, eller overgaaer denne.

Jeg overseer ved denne Opfattelse af Maalene ikke den Indvending, man maaskee
af Ordlyden i den foregaaende Beretning kunde fristes til at gjöre, nemlig at Dyret kunde
oprindelig vere opfattet forkert og, naar saaledes Bagenden ansaaes for Hovedet, det an-
forte Maals Udtryk: „men Kroppen ligefra Hovedet 3!» Favne” da vere at forstaae om Maalet fra
denne Ende og indlil Tentakelspidserne eller, hvis de lange Tentakler (som maalte for
sig) ikke vare regnede med, indtil Spidserne af de saakaldte korte Arme — en Længde,
som endda vilde vere höist overraskende; men denne Indvending, mener jeg, mangler al
Grund for dette Dyrs Vedkommende, da det jo strax godkjendtes for en Kolkrabbe,
loges til Indtægt og nedsyltedes som saadan, og Islænderne godt vide, hvad hos dette Dyr
er Hoved eller Bagende, ligesom jo ogsaa Amtmanden i sit Brev henviser til den i Eggert
Olafsens og Bjarne Povelsens Reise givne rigtige Forklaring. Længdemaalene kan jeg
derfor ikke forstaae anderledes, end ovenfor anfôrt; men derimod kan der maaskee vere
Spørgsmaal om den Tykkelse, som en fuldvoxen Mand neppe kunde overspende*), var Dyrets
Omfang eller dets Bredde; men selv hvis Bredden var ment, vilde Dyret dog vere
mere langstrakt end nogen Sepia**).

Idet altsaa ogsaa dette Dyr maa antages for at have veret, om ikke en Ommato-
strephes, saa dog et Dyr af denne Slegts Udseende og saaledes ikke i Formen kan have staaet
fjernt fra det forannevnte Dyr fra Thingöresandene, falder det naturligt at spørge, om det
ikke muligen har været samme Art, som dette store Dyr, saaledes som jo Amtmanden

*) Forstaaes Omfanget, havde det rigtigere hedt omspænde end overspænde, der snarest maa lede Tanken
paa et retliniet Maal; men en Ikkeindfådts Udtryk tår man ikke tolke efter den strængeste Norm.

**) Imod den Antagelse, at Amtmandens Beretning angik en virkelig Sepia, lader sig ogsaa med Ret be-
mærke, at det flere Alen lange Os Sepiæ af dette Dyr vist vilde være blevet opbevaret som en Mærkvær-
dighed ogSjældenhed, og at der idetmindste Aaret efter endnu vilde været Levninger deraf at erholde,
især da det fremgaaer paa flere Steder af Dagbågerne, at baade Amtmanden og Andre bestræbte sig
for at skaffe den reisende Naturforsker al Underretning om Landets Produkter. — Som ovenfor antydet,
vilde heller ikke Tilværelsen af en gigantisk Sepia i disse nordlige Have let kunne blive ubemærket,
da idetmindste Brudstykker af dens store og lette Skal maatte fåres til Overfladen og Strandbredden
og da vække Opmærksomhed.

432

var lilbdielig til at antage det. Imod en saadan Identification synes dog de anförte Maal at
tale, idet Tentaklerne her omtrent havde lige Længde med Kroppen og Hovedet, medens
de hos Thingöre-Dyret i Forhold vare idetmindste dobbelt saa lange. Der synes mig al-
deles ikke at kunne komme nogenlunde tilsvarende Forhold mellem Delene af disse tvende
Dyr, naar man ikke vil antage, at Beretningen, ikke af Overdrivelse men af Feilskrivning,
er kommen til at give Kroppens Længde 3Ye Favne istedetfor 3/2 Alen, ved hvilken Con-
jeclur unægtelig den stårste Vanskelighed ved at antage begge som tilhårende samme Art
vilde være bortryddet. Det forstaaer sig selv, man maatte da i Udtrykket om Benel i
Ryggen ikke see andet end en Bekræftelse paa, at et saadant var tilstede, og heller ikke
lægge Vægt paa, at Bonden mente at erindre at der var fire lange Tentakler, hvilket vel
da vilde sige, at lo af Armene havde havt samme Længde som Tentaklerne*).

Begge disse islandske Blæksprulter vare opdrevne paa Nordlandet og ikke langt
langt fra hinanden. Jeg har for nylig (1855) modtaget en Meddelelse om endnu el tredie
Exemplar fra den samme Egn, idet Hr. Kjöbmand B. Steincke velvilligen har givet mig
Omridset af et stort Kjôdæble, der ligesom omsluttede et brunligt Papegôienæb, hvilket
Kjodæble var opdrevet paa Stranden ved Öefjord i September 1852. Han havde en Tid-
lang opbevaret det i Spirilus, fordi det var ham nogel aldeles ubekjendt; men da han
nogen Tid efter saae paa Stranden opjages en Mængde mindre Bleksprutter og opskar
nogle af dem, opdagede han strax, at et saadant Kjodæble med Næb sad inden i
Hovedet. Han antog derfor desværre, al hans store Æble som hidrårende fra en saa al-
mindelig Dyreform, ingen Interesse videre havde, og kastede det bort. — Omridset i
naturlig Stôrrelse viser en Længde af 3—4 Tommer og et Gjennemsnit af 3/2 Tomme,
og det maa allsaa have hidrört fra et Dyr af flere Alens Længde, og i det Hele ikke have
givet vort jydske Exemplar meget eller.

*) I den Henseende vil jeg erindre om, at Museet besidder fra Sydhavet en aldeles mærkværdig Blæk-
sprutte, udskaaret af en Kaskelots Mave, der just har et Par af Armene (det andet) ikke blot af lige
Længde med Tentaklerne, men af dobbelt Længde med disse, og 3 Gange længere end Kroppen. Den
er for stærkt medtaget af Mavesaften, til at jeg har villet begrunde en ny Slægt paa den, hvilket jeg
dog antager, at den i sin fuldstændige Tilstand vil vise sig at være; den hårer til Teuthideernes Familie
og er indtil videre i Museet opstillet under Navnet: Onychoteuthis (?) loriger.

IV.
Efterretning om en ved Hollands Kyst imellem Kattwick og Schevelingen i
Aaret 1661 fanget Blæksprutte og dens Henfürelse til en hidtil ubeskrevet Art
af Slægten Ommatostrephes (0. pteropus Stp.).

(Hertil Tavle II og Tavle I fig. 5—6.)

I Anledning af hine saa overordentlig store Bleksprutleformer vil jeg ikke undlade at hen-
lede Opmærksomheden paa et Bleksprulte-Individ, der for et Par Aarhundreder siden (1661)
fangedes i Holland og forsaavidt rigtignok kan regnes blandt de temmelig store Former, som
det i Störrelse omtrent naaer den Art, der af D’Orbigny har faaet Navnet giganteus, men
i Forhold til de i foregaaende Afsnit omtalte Former alligevel kun bliver at betragte
som en Dverg. Hvad dette Individ herved maatte tabe i Interesse, tår det maaskee dog
igjen vinde paa en anden Muade; det har nemlig i sin Tid vakt en stårre Opmærksomhed,
og er gjenlagne Gange blevet stukket i Kobber for at pryde flere af de ældre Museums-
værker, og netop ved disse Figurer er det blevet mere erkjendeligt for os. Ved Hjælp af disse
Afbildninger troer jeg mig endog istand til at godtgjöre, at Dyret hörte til en egen, hidtil
overseet, men ved ret mærkelige Eiendommeligheder udpræget Art af Slægten Ommatostre-
phes, og under den Forudsætning, at dette er rigligt, belegner jeg det her med Navnet:

Ommatostrephes pteropus S'y.

Dets Synonymie vil blive:

1661. Ein erschreckliches Meerwunder. Anonymus. „Abbildung eines erschræcklichen
Meer-Wunders, so am Ende des 1661. Jahres in Holland zwischen Schevelingen
und Cattwick auff der See gefangen worden.” (Et Folioblad med Figur og Text
paa samme Side.) *)

1666. Loligo. Ad. Olearius. Die Gottorffische Kunstkammer. 4to oblongo. S. 45. Tab.
XXVI. fig. 2 og 3. (Figurerne ere maadelige Copier af foranslaaende).

1674. Loligo. Ad. Olearius. Die Gottorffische Kunstkammer. 4to S. 41-42. Tab. XXVI. fig.

*) Dette interessante Blad skylder jeg Conchologen Hr. O. Mürch, der fandt det indbundet med andre
naturhistoriske Figurer, især Curiosa; det er i Datidens mindre Folioformat; mellem den her anförte
Overskrift og Texten, som nedenfor skal aftrykkes, er den kobberstukne Figur af Dyret; forneden i
det höire Hjørne af Pladen læses: S. Grimm. excud. Auguste. Da Olearius allerede 1666 har copieret
denne Figur og har aftrykt Texten, er det rimeligt, at dette Blad er udgivet kort efter Dyrets Fangst.
Simon Grimm, Kobberstikker i Augsburg, angives rigtignok i Naglers Neues Künstlerlexicon V. p. 381
„gegen das Ende des 17ten Jahrhunderts geboren”, men ilöl ge Aarstallene paa hans Kobberstik i den
Kgl. Kobberstiksamling virkede han næsten gjennem hele sidste Halydeel af dette (to bere Aarstal-
lene 1666 og 1664).

Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, nalurvidensk. og mathem, Afd. 4 Bd. 55

2 og 3. (Figurerne de samme, som i forrige, men bedre aftrykte og enkelte
lidt rettede.)

1696. Sepia seu Loligo. Museum regium, descrips. Oliger Jacobeus. S. 17. Tab. VI. fig.
1. (Original Figur efter det udstoppede Dyr, slet.)

1710. Sepia seu Loligo. Museum regium accurante Lauerentzen. Part. 1. Sect. III. 40.
Tab. III. Nr. 40. (Original Figur, men ligeledes efter det udstoppede Dyr og ikke god.)

1726. Loligo § Sepia, piscis monstrosus, Belgis Blachfisch. Index alphabeticus descrip-
tionis Musei Regii Rariorum.

De fem anförle Tegninger ere udförte efter selvsamme Individ, og de fremstille
saaledes nödvendigvis een og samme Art; de tre af dem ere originale, de to sidste ere
udförte efter det törrede og udstoppede Exemplar efter deltes Ankomst i det kjöben-
havnske Kunstkammer, det tredie tidligere, men alligevel ikke efter det friske Dyr. Beskri-
velsen af Dyret haves dels paa Tydsk i fårstnævnte Kilde dels paa Latin i Lauerentzens
Museum regium og begges fuldstændige Text vil jeg her meddele.

„Abbildung
Eines erschræcklichen
Meer- Wunders,
So am Ende des 1661. Jahrs in Holland zwischen Schevelingen und Catlwick auff der See

gefangen worden.”
(Her er det kobberstukne Billede indskudt.)

„Dieses obgemelle Meer-Wunder ist in Holland zwischen Schevelingen und Cat-
wick auff See, an dem Ort, da die Englischen Schiffe lagen, die Ihre Majestät von grosz
Britanien abholeten, gefangen worden: Vnd hat, nach dem es gefangen gewesen, noch
drey Stunden gelebet, sich aber im fangen, so wundergrausam angeslellet, dasz die Fischer
gemeinet, der Teuffel wäre selber im Netze, auch sich nicht ehe ergeben, bisz man es mit
einem Bothshaken in Leib gehauen, und fest gehalten. Es ist ungefehr drey und ein hal-
ben Fusz lang, hat gar ein wunderliches Haupt, und auff dem Haupt einen achtkantigen Stern,
beynahe eines Fusses lang, davon zwey mit Haut überzogen, wie die Flügel einer Fleder-
mausz. Auff dem Stern stehen hin und wieder gar viel Knöpfigen, mit einer kleinen Krone
umbfast, und wie der Fisch noch gelebet, so haben diesen Knöpfigen als kleine Spiegel
geschimmert. Ausz dem Stern gehet ein Adler Schnabel, welcher kan auff und zugethan
werden: Vnten hat er einen Riesel oder Mund als ein Schwein, und eine Zunge darin:
Zwischen dem Riesel und dem Stern stehen die Augen, welche beym Leben des Fisches so
schrecklich anzusehen gewesen, dasz man sich entsetzen müssen, wann man es angesehen.
Nach dem nun die Augen ausgenommen, umb gebalsamirt zu werden, hat sich befunden, dasz
der jnnerste Kern im Augapffel, die Gestalt und Ansehen einer Perl gehabt. Die Augen
an sich selbsten hatten die grösse eines grossen Kalbauges, und ist dem Fischer vor das

435
eine Auge hundert Gilden Holländisch gebotten worden: Vnter dem Stern oder Krone,
so es auff dem Hauple hat, gehen herausz zwey lange Arme, ungefehr zwey Finger breit.
Es hat zwey Oerter, dadurch es Speise zu sich nimbt, und hat keinen Ausgang: Man hat
auch in dessen Leibe kein Gedärme, sondern lauter Leber und Felt gefunden, dahero die
Physici, und Gelehrten, die weit und breit gereiset, bekennen, dergleichen an keinem Ort,
weder in Italia, noch Türckey, oder Indien gefunden zu haben, halten es für ein sonder-
liches Wunder-Geschöpff, dessen Bedeutung dem Allerhöchsten bekant.”

I Lauerentzens Udgave af Museum regium lyder Texten: *)

„Sepia seu Loligo (Tab. III Nr. 40). Piscis est monstrosus admodum, qvi recens
ex albido leviter purpurascens, maculis iisdem punctatus, longus erat tres pedes et dimi-
dium, latus pedem plusqvam dimidium, in australis Hollandiæ Sinu inter Katwygam et Sche-
velingam Anno 1661 reli captus. Genus polyporum censetur, octo enim velut pedes seu
eirrhi ori ipsius circumponuntur, hincq. pedatum ipsius os oppellatur, gvorum duo, proaimi
prioribus, gvasi vespertilionis obducti sunt cute**), duobus acetabulorum et velut calicum
ordinibus decorantur omnes. Singulis vero acetabulis insunt ungves annulati, qvibus margo
summus munilur, eorum asperitudine prædam firmiter comprehendit saxisque adhæret, tem-
pestate oborta. Promuscides præterea habet duas, qve preter longiludinem, qva à reliqvis
pedibus differunt, rotundiores sunt et in extrema tantum parte acelabulis gaudent**). In
ore dentes cornei et nigri sunt duo ad instar Psittaci avis rostri. Sub cervice duo oculi
truces vitulinis haud majores, qvorum pupille nucleus margaritam imitatur magnique habe-

’

tur, extenditur qvoqve ibi fistula cartilaginea, rictu haud mediocri.” Efter en almindelig Be-
mærkning om disse Dyrs Blæksprutning o.s. v. tilföies fölgende Oplysning om Individet:
„Est piscis, qvem Monarchæ nostro Potentissimo, Divo Friderico III, Illustrissimus Comes,

Dn. Hannibal Sehested, ex Belgio redux submisse obtulit.”

Af disse Texter fremgaaer det, at Dyret, som fangedes mellem Kattvick og Scheve-
lingen 1661 i Slutningen af Aaret og da vakte belydelig Opsigt, uden, som det synes, at
være bleven erkjendt for en Blæksprutte, blev siden udstoppet eller balsameret og rime-
ligvis betragtet som en overordenlig Kostbarhed, naar hensees til den betydelige Pris, der
angives at være budt alene for Üiet. Faa Aar efter maa imidlertid Grev Hannibal Sehested
have forskaffet sig denne Sjeldenhed paa en af sine Gesandtskabsreiser lil Holland; thi det sees,
at han „ex Belgio redux” har underdanigt skjænket Kong Frederik den Tredie den. Saa-
ledes blev Dyret da et Led i den Række af Sjeldenheder, det ældre kongelige Kunstkammer

+) Texten til Figuren i det ældre Værk, 1696, indeholder kun ganske lidet til Oplysning om Dyret og har
den urigtige Angivelse, at det var fanget 1662.
**) Ikke fremhævet i Texten.

D9*

besad, og i den Anledning er det altsaa at det i de store Billedværker over dette Museum
er bleven to Gange aftegnet og kobberstukket. Det er derimod en Tilfældighed, at det
ligeledes er bleven fremstillet i Værket over det andet indenlandske Kunstkammer, nemlig
det gottorpske, idet Olearius blot derved har villet give en fuldstændigere Afbildning af en
Loligo-Blæksprutte end den, han kunde byde efter dette Kunstkammers eget Exemplar, der
angives at have manglet Armene; han har derfor ladet hint Jertegnsblads Figur copiere, men
har rigtigen erkjendt, at det formentlige Vidunder var en Blæksprutte (p. 43-44). ” Ved
Kunstkammerets Oplösning i 1824 skal det udstoppede Dyr være gaaet over til det Konge-
lige naturhistoriske Museum, i hvilket det da rimeligvis endnu vil findes opbevaret, men jeg
har dog ikke hidtil kunnet finde Spor deraf.

I naturhistoriske Værker har jeg ikke bemærket at man har taget Hensyn til de
nævnte originale Figurer; kun finder jeg, at Linné saavel i tiende som tolvte Udgave af
Systema Naluræ citerer Olearii slette Copier under sin Sepia Loligo. Under dette Navn
antage mange systematiske Forfattere, at Linné har ment de nyere Systemers Loligo
vulgaris, hvorfor ogsaa Slægtnavnet Loligo senere blev overfårt paa de Arter, der gruppere
sig om denne; men delte er efter min Mening mindre rigtigt, og jeg nærer ikke Tvivl om, at
Linné ved sin Sepia Loligo mener vore Systemers nuværende Ommatostrepher og altsaa For-
mer, som i oceanisk Levemaade, i Kroppens, Finnernes og Öinenes Forhold, der just betinge
denne Levemaade, afvige fra Loligo vulgaris og dens nærmest Beslægtede *). Hvad enten
man nu vil opfalte Linnés Sepia Loligo paa denne Maade, eller blive staaende ved den ældre
Opfattelse, saa er det vist, at den i Systema X og XII cilerede Figur af Olearius maa frem-
stille en Ommatostrephes, ligesom de sammesleds citerede Figurer af Seba, Rondelet o. fl.
Fra alle i de nyeste Hovedværker over Cephalopoderne, nemlig D’Orbignys: les Céphalopodes
acélabuliféres og samme Forfatters: Mollusques Cephalopodes, optagne Arter, adskiller sig
denne Ommatostrephes ifölge Text og Figur ved flere Karakterer, og af disse maa især
fremhæves cen, nemlig den store Hudvinge paa det tredie Armpar; thi denne i Jertegns-
figuren og endnu mere i de to efter det törrede Exemplar i Museum regium givne Figurer
ligemeget udhævede Eiendommelighed findes ikke hos nogen af de hos D'Orbigny eller andre
Forfattere omtalte storre Arter.

Denne Vingedannelse paa den tredie Arm finder jeg derimod paa samme Maade og i
samme Grad udtalt hos en Ommatostreph fra det atlantiske Hav, som Lægen Hr. Ravn i sin Tid
skal have indsendt lil vore Museer og som har en ganske anseelig Størrelse. Foruden ved den
omtalte Vingehud, der har givet Anledning til at jeg har opstillet denne formentligen nye Art
under Navnet O. pteropus, udmærker denne Blæksprutte sig endnu ved det indbyrdes Forhold

*) Denne Opfattelse af Linnés Sepia Loligo, mener jeg, maa fremgaac baade af Linnés Diagnose og de
af ham citerede Figurer, samt af den Orden, hvori han stiller Arterne.

mellem Armene, idet hos alle andre hidtil kjendte Arter Bugarmene og Rygarmene (4de og {ste
Par) ere de mindste og baade i Længde og Förelse staae tilbage for Sidearmene, medens
hos denne Bugarmene netop ere de stærkeste og længste af samtlige otte Arme; fremde-
les ved en anden Udvikling af Sugekopperne, idel Sugeskaalene paa Bugarmene ere slorst
og dernæst de paa del andet Par Sidearme, endelig ved de overordenlig lange Fangarme, der
ligesom hos O. sagiltata (Lmk.) kun bere Sugeskaalene udviklede paa den yderste Ende.

Ved nu at sammenholde disse sidste Karakterer med Forholdene paa de ovennævnle
Figurer af Dyret fra 1661 og navnlig paa Jertegnsbladets Figur, er det umiskjendeligt, at
ogsaa delte har havt Bugarmene stærkere udviklet end de övrige, og disses kun låst antydede
Sugekopper tår ogsaa nok tydes som lidt stérre end de övriges, skjöndt Figuren er for lille,
til at dette kan træde frem med synderlig Tydelighed; Fangarmenes Længde stemmer lige-
ledes med delte Exemplars.

Da altsaa det Kaltwickske Dyr og Museets i Spiritus opbevarede Blæksprutte synes baade
al fjerne sig fra alle hidtil beskrevne Former af Ommatostrepher ved flere fælleds Karakterer
og indbyrdes ikke at frembyde noget Afvigende fra hinanden, har jeg indtil videre ikke
kunnet tage i Betænkning al ansee dem for at tilhöre een og samme Art, saameget mere
som begge synes væsenlligen at have havt Opholdssteds lilfælleds, nemlig det store
Allanterhav.

Til nærmere Fastsættelse af de talrige mindre Forskjelligheder imellem denne nye
Art og de tidligere beskrevne hidsælter jeg först her nogle Udmaalinger og dernæst en
kort Beskrivelse af det i Spiritus opbevarede Dyr, der har viist sig at være qvindeligt.

Dyrets Totallængde fra Spidsen af Fangarmene til Bagkroppens Spids”) . . = 95°
— Længde fra Spidsen af de længste Arme (0: Bugarmene) til samme = 61°
— mu las hiycanmenesmaodmtilySAamuines v2) si). gps es PNEU — alle
— —— fra Kappens Ovre Rand til samme... sees Sr ON = Sar
— == ia Rinnens@Rodulilgsammeser 6 6s EEE dc enous = 20° 57"
KnoppenstOmfant 0 enMidlen a. 1. EEE EEE EL RUN == alt
— = WHEL NOS INOW eee eli a elo) arovo ET Ne = BHP Bye
— BreddegoyenzdesunspiledesEinnerewen ety PIE CN PRICE CRI = SC
Finnernes Hôide fra de ôvre afrundede Vinkler til Halespidsen. . . . . . . . == lst
Afstanden mellem Finnernes övre Rand og Kappens överste Rand... . .. = il
Eengdennateiste sAnmpaty Gay carmence)) ENS CEE i sil abet tlle — 15°
— atg2deieAnmpars(ovgessSideaume). ns EN EC ee CCE == 417"
-— af 3die Armpar (nedre Sidearme)....... Pee: ere nL == ile}? Eur
=. AT ER NTmparddBugarmeney Pe IE nn 6 oOo — 20°

*) Men Kroppen er under Dödsakten blevet temmelig stærk sammentrukket

438

Eangarmenesiellerskentaklernesslænode 2... sn Re: — 0 CNT)
Fangarmenes Kölle fra förste Sugekop til Spidsen. . . .. D CURE ts ed Ce = 16°

Angaaende Kroppens almindelige Forhold ville de anförte Maal og den væsent-
lig som en Omridsfigur holdte Afbildning (Tab. II fig. 1) give al tilstrækkelig Oplysning;
dog vil jeg med Hensyn til Graden af Kroppens Sammentrækning lilfôie, at det ved For-
kortningen paa flere Steder brækkede stive Hornsverd antydede idetmindste en to Centimetre
större Kroplængde, og derhos erindre om, at Individet var en Hun og som saadan ifölge
Analogien vil have en længere Krop, men langt kortere Arme end Hannen**). Horn-
sværdet stemmede temmelig vel med Afbildningerne af de större Arters, kun synes det
at vere lidt förere og det nedre Partie med Koppen at vere lidt bredere. I Figurens
Midtlinie har jeg ladet Hornsværdet aftegne saa nôiagtigt, som dets meget knuste Tilstand
har tilladt.

For Hovedets Vedkommende finder jeg ikke andre Afvigelser fra Artens Slegtfeller
at fremhæve, end at den paa Hovedets Underflade anbragte dybe Grube, hvori Tragten
optages, bærer imod sin övre Rand 17 tydelige solide Længdelister, af hvilke de sex mid-
terste omsluttes af en yderst tynd Hudfold, der fölger langs med de to ydre af disse og,
idet den sænker sig som en Halvbue ned i Gruben, danner ligesom en större Lomme; tre
andre lignende tynde Hudfolder danne mindre Lommer om Listerne paa hver Side af dette
Midtpartie ***).

Desto mere har jeg derimod at fremhæve ved Fangarmene (tentacula) og Armene
(brachia).

Fangarmene ere, som Maalene og Figurerne allerede have antydet, overmaade
lange og længere end Kroppen; deres sugekoplöse nedre Del udgjör to Trediedele af Længden
og har et noget ovalt Gjennemsnit, med næsten utydelige indre Hudrande; deres Kölle
eller udvidede Partie udgjér neppe en Trediedel af Lengden. Den indre eller nedre
Fjerdedel af Köllen har kun faa Sugekopper, nemlig 11 ialt, der ere saa fjernt og uregel-
mæssigt slillede, at man vanskeligen kan erkjende, til hvilke Rækker de höre; fra den
tolvte Sugekop af igjennem de tre andre Fjerdedele og lige til Spidsen staae de derimod tyde-
ligen i fire Rækker. Köllens to midterste Fjerdedele bere i begge Midtrekkerne 18 meget
store og temmelig skjæve Sugekopper, og til disse svare i en övre og nedre Siderække

*) Nemlig paa hôire Side. Ogsaa venstre Sides Arme vare alle lidt (nogle Millimetre) længere end
höire Sides.

**) Smlgn. Anmerkningen foran p. 422.

###) Hos O. sagittalus (Lmk.) ©. 3. fra Middelhavet finder jeg ikke det ringeste Spor til disse Lister eller
Lommer; hos O. Todarus (Raf.) Q. fra Kattegattet teller jeg kun 10—11 Lister, der ere langt kortere
og svagere, og kun een Hudlomme om dem alle; hos O. Bartramii (Les.) ere Listerne stærke, men
korte, og flere (15) efter mine Individer, færre efter D’Orbignys Figurer: Céphalop. acétab. Calmars.
II, fig. 1. og Ommatostreph. IV. fig. 12; Lommer som hos 0. pleropus.

439

etligesaa stort Antal meget mindre, men derhos meget mere skjæve Sugekopper. De midterste
6 af disse 18 Sugekopper ere igjen de største, (Gjennemsniltet er 8""), og de andre aftage
i Størrelse, eftersom de til begge Sider fjerne sig fra disse; Siderækkernes Sugekopper have
knapt halv saa stor Gjennemsnitslinie, som Midtrækkernes. Medens begge disse Siderækker
ere her indbyrdes omtrent ligestore, er Forholdet ganske anderledes paa den yderste Fjerde-
del; idet Sugekopperne der pludselig aftage i Störrelse, udvikler den nederste Siderække
de störste Sugekopper, og dernæst den nedre Midtrække; meget mindre ere den öyre Midl-
rækkes og allermindst den övre Siderækkes; i hver Række tæller jeg omtrent 23 Kopper,
der aftage jevnt henimod Spidsen, hvor de blive meget smaa og overgaae neppe den lille
Gruppe af aldeles stilklåse Sugekopper, der hos alle Ommatostrepher har sin Plads paa
den yderste Spids af Fangarmene; i denne Gruppe taltes c. 16 Sugekopper.

Paa de to midterste Fjerdedele staae Midtrækkens store Sugekopper i vel udvik-
lede Gruber, saaledes som disse ere bekjendte fra andre Cephalopoders Fangarme og som
enkelte Figurer ogsaa ret godt fremstille det*); men paa den ydre Fjerdedel, hvor Kop-
perne saa brat aftage i Størrelse, har kun den nedre Midtrække denne Slillingsmaade,
medens den övre er stillet som Siderækkerne; maaskee turde ogsaa de 4-5 alleryderste
af hin Række heller ikke være i Gruber. Mest eiendommelig for Fangarmene er det dog,
at der strax ved Köllens Begyndelse optræder tre stærke Hæftepuder, der staae à en Lengde-
række langs med Fangarmens övre Side og afvexlende med de tre fårste Sugekopper ere
stillede saaledes, at Koppernes Stilling paa den ene Arm svarer til Hæftepudernes paa den
anden Arm, saa at begge Arme derved kunne ligesom sammenhægtes og bruges som el
enkelt Redskab. Dette Forhold, der hidtil kun var os bekjendt fra det saakaldte Car-
palpartie paa Krogsprulternes Fangarme, har jeg ogsaa gjenfundet hos den lille O. Bartramii
(Les.)**), der tillige i andre Eiendommeligheder minder om vor Art.

Armene ere sterktbyggede, men ikke lange; i Længde fölge de paa hinanden i
fålgende Orden 4. 3. 2. 1. Ligesom Bugarmene (4) ere de længste, saaledes have de
ogsaa Overvægten over de andre Arme i Styrke, og åverste Sidepar (2) kommer dem heri
nærmest; da den nedre Sidearm (3) hos de övrige Arter er den længste og stærkeste og
Bugarmen netop den korteste af alle Armene, fremkommer der herved et for Ommalostre-

* pherne fremmedt Forhold ***), som foröges derved, at Sugekopperne ere særdeles ulige udvik-

*) F. Ex. D'Orbigny i les Céphalopodes acétabulifères. Sepioteuthis pl. 6. fig. 15.

#*) Ogsaa her staae netop tre Sugekopper afvexlende med Hæftepuderne, eller tre Puder paa den ene Arm
og to paa den anden, medens omvendt hin har to Sugekopper, denne tre; hverken hos O. sagittatus
(Lmk.) eller hos O. Todarus (Raf.) har jeg fundet Spor af disse Hæftepuder.

»Bras .... tous inégaux entre eux, dans l’ordre suivant: la troisième paire la plus longue, la plus forte;
puis la séconde; la première et la quatrième les plus courtes”. hedder det i Slægtens Beskrivelse hos
D'Orbigny. Mollusques vivants et fossiles, Céphalopod. p.413. Les Céphalopod. acétabulifères p. 342.
og saaledes er ogsaa Forholdet hos de tre Arter af Slægten, som jeg i flere Exemplarer har kunnet
undersöge.

440

lede paa de forskjellige Arme, og navnlig naae de paa visse Parlier af fjerde og anden
Arm en langt betydeligere Störrelse end hos nogen anden velbeskreven Art,

Rygarmens (1) Sugekopper tillage jævnt fra {ste til dte (5""), hvorefter de holde
sig omtrent i samme Störrelse indtil 18de, men fra 19de og indtil Spidsen @: igjennem
Armens yderste Trediedel) aftage de igjen langsomt; de yderste ere overordenlig smaa og
vanskelige at erkjende; ialt har Armen omtrent 58 Kopper.

Øvre Sidearms (2) Sugeskaale tiltage jævnt fra {ste til 5te eller 4de (4™™—5™™),
noget raskere derfra og indtil 11te og 12te, der ere de stérste (9""), aftage raskt igjennem
13de, 44de og 15de, hvilken ikke overgaaer Ste, men herfra og til Spidsen (9: igjennem de ydre
to Femtedele af Armen) aftage de jævnt og langsomt; ialt omtrent 54 Kopper. Tab. Il. fig. 3.

Nedre Sidearm (3) stemmer i Koppernes Forhold mere med Rygarmen, idet disse
tillage jævnt indlil 6te (8™™—5"™) og holde sig omtrent i denne Störrelse indtil 20de eller
21de, hvorefter de igjennem den ydre Trediedel langsomt og jævnt aftage; ialt omtrent
57 Kopper. Tab. Il. fig. 2.

Bugarmenes (4) Sugekopper, der i Begyndelsen ere smaa (under 3""), tiltage
langsomt igjennem Armens hele nedre Hælvle indlil den 20de Kop (5"") og fra 21de ind-
til 26de (næsten 10") pludseligen; aftage igjen langsomt indtil 35te, men noget brattere
derfra og indtil Spidsen; ialt 58 Sugekopper. Tab. II. fig. 4.

Tages de tre nedre Par Sugekopper tilsammen og sammenlignes, ville de findes
mindst paa Bugarmene, dernæst paa Rygarmene og paa den nedre Sidearm; paa den üvre
Sidearm har derimod allerede det tredie Par en Störrelse, der overgaaer de stôrste Kop-
per paa Midtpartiet af de to sidstnævnte Arme. De overmaade stærkt udviklede Grupper
af Sugekopper paa Bugarmen og övre Sidearm naae ikke fuldt samme Omfang, som de
stårste paa Fangarmene; de sidde paa Bugarmen ovenfor Midlen af Armens Længde, paa den
övre Sidearm nedenfor Midten. Som almindelig Regel gjælder det, at jo nærmere Sugekop-
perne sidde imod Armens Spidse og jo stårre de ere, desto skjævere ere de, og desto
mere ulige ere Tænderne udviklede i de to Hælvter af Hornringene ; i dem alle ere imid-
lertid Tænderne særdeles spidse og oftest meget lange i den hôiere Side af Ringene, dog
gjerne vexlende i Störrelse med hinanden, medens den lavere Side af Ringene nok ogsaa
har tilspidsede, men meget kortere og mere ligestore Smaatænder, i hvis Sted dog Bug-
armenes særdeles store Kopper kun have neppe mærkelige Kærvninger. De mindre Suge-
kopper paa Tentaklerne have Hornringe, der i Skjævheden og Tænderne ligne meget de
mindre paa Armene; men de store Sugekopper i de to midterste Rækker ere noget mindre
skjæve end Armenes store og have mere ligeligt udviklede Tænder, af hvilke dog fire, som

ere korsviis slillede, ere mere fremragende og have 3—5 lavere Tænder imellem sig.

Fig. 5 a. b. c. fremstiller den tolvte Sugekop af den üvre Sidearm (2det Armpar).
Fig. 6 a. b. c. d. den 13de Sugekop og Hornring paa Rygarmen (1ste Armpar).
Fig. 7' og 7" Hornring af den 37te Kop paa Bugarmen (4de Armpar).

Fig. 8' og 8" Hornring af Tentakelköllens stôrre Sugekopper.

A4 1

V,
Beskrivelse af en anden meget anseelig Blæksprutte, der i Stürrelse og Form

staaer ved Siden af foregaaende og ligesom denne turde have Hjem i Atlanter-

havet, men som bor udgjüre en egen Slægt (Dosidicus Eschrichtii Stp.).

Der er atter i Anledning af den foregaaende Ommatostreph, og mindre med Hensyn til
de först omtalte kolossale Former, at jeg endnu her tilféier en Beskrivelse af en meget
stor og anseelig Blæksprutte, som Universitetsmuseet i nogle Aar har besiddet”) og som
ligeledes ansees for at være en ubeskreven Form af Ommatostrephernes Familie; den
synes endog saa forkjellig fra de tidligere kjendte Arter af denne, at den bår udgjåre
en egen Slægt for sig. Da den, om end med nogen Usikkerhed er angiven at være fra
Middelhavet og saaledes efter enhver Sandsynlighed ogsaa maa forekomme i Atlanterhavet,
hvis store Former her særligt beskjæftige os, har jeg saameget mere maattet ünske at
kunne meddele en Beskrivelse af den til Sammenligning med de andre.

Kroppens almindelige Formomrids er som en af vore större Ommatostrephers,
men kunde vel snarest med Hensyn til alle Delenes Forhold sammenlignes med O. sagittata
(Lam.). Den overgaaer imidlertid mangfoldige Gange denne i Stårrelse; Exemplaret, der
er et qvindeligt, har ved Udmaalingen viist fålgende Forhold:
1,00°0™™ (höire)

Dyrets hele Længde fra Spidsen af Fangarmene til Bagkroppens Spids —
1,08:0mm (venstre)

— Længde fra Spidsen af de længste Arme (tredie Par, nedre

Sidearmeyktilesammen. see op erie. ae = sr
= — fratRysarmenskRods til samme 2.0.0.0... 02.22. — 55cQmm
— — fra Kroppens 6vre Rand til samme.......... = 43:0mn
= = fra Finnerodens ovre Ende til samme ........ = 22 Qmm

“) Ved Siden af den foregaaende har den i en længere Tid staaet i den Naturhistoriske Forenings
Samlinger, og er i de senere Aar tilbyttet til Universitetsmuseet af Hr. Etatsraad Eschricht, der vil
mindes, at det just var den, han tog i Middelhavet.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, nalurvidensk. og mathem. Afd. 4 Bd. 56

Kroppens-Omfans over Midten RC CE re = SEPT
— — ved-EinnenscHodieaen RÉ ee = ase
— Bredde over de udbredite /Emnern_ "0e UM
Finnernes Höide i en lidt skraa Linie fra de övre afrundede Vinkler
HIMHalespidsSen Me ag aoe NOM MENTON Ve — 24 mm
Afstand mellem Finnernes övre Rand og Kappens överste Rand . . — 20°0mm
Lænsde aldstesArmpar (RB ycarmene) Es CE CEE —ı 21:00
— af 2det — N MOYTEISIGEATME) en nern | Ae 28 ORE
—y Hanse, =MucnedretSideanme) asta 2... ha shane = sees
— af 4de — (Bugacmene)ysr af a it Bør —= i 2ononm
Tentaklernes eller Fangarmenes Længde er .............. = 55°0"m

Medens Kroppen og Finnerne neppe frembyde andre ydre Forhold, der fortjene i
Beskrivelsen at fremhæves, end de allerede i Maaleangivelserne optagne eller ved Contour-
figurer angivne Störrelsesforhold, viser Ryggens slive, mörkbrune Hornstotte eller Horn-
sværdet (Gladius) en Eiendommelighed, der allerede råber sig for Fôlelsen, idet man ved
denne let erkjender en usædvanlig haard indre Kjerne i den yderste Kropende, og dette
forljener saamegen större Opmærksomhed, som det af Lesueur og Flere er bleven paa-
pegel og af D’Orbigny udförligt paaviist, hvor nöie dette Ryghorns Form og Uddannelse
hos alle velkjendte Bleksprutter staaer i Forbindelse med det vedkommende Dyrs hele

üvrige Bygning.

Hornbladet eller Sværdet har vel i sin Heelhed den fra Ommatostrephesslegten saa
vel bekjendte og hidtil hos Blæksprulterne enestaaende Form, der allerede i foregaaende
Afsnit omlalles, og navnlig ender det ogsaa forneden i samme eiendommelige Kræmmer-
huus eller Huulkegle; men heri indtræder nu den mærkværdige Afvigelse, at Kremmer-
huset, der i det Hele er noget stérre og stærkere end hos en ægte Ommalostreph af
samme Slörrelse, er imod sin Rygside bleven stærkt udfyldt indvendigen med et tykt Lag
af Hornmasse. Denne Hornudfyldning indtager mere end Halvparten af Keglen og vender
en aldeles lige Flade imod det tiloversblevne mindre Rum, som omtrent udgjér to Femte-
dele af Kremmerhusels oprindelige indre Hulhed; paa denne flade Side af Hornudfyldningen
seer man talrige, omtrent i regelmæssige Afstande staaende ophöiede Buelinier, hvis Bue
vender nedad og som vistnok ere en Slags Tilvextstriber, der turde fjernt sammenlignes
med Skilleveggene i Spirulaskallen; Udfyldningen, der i Udgangen af Krammerhusets
lukkede Deel har en Tykkelse af 7"", og lidt ovenfor bliver 8"" tyk, udforer ligeledes
hele den mere aabne eller udbredte Deel af Kræmmerhuset, idet den eflerhaanden opad og

443

udad taber sig i Tykkelse; i hele denne aabne Del danner den en indhyzlvet Overflade ;
Lagel er desuagtet tykkest i Midilinien.

Det egentlige Hoved har ikke frembudt mig noget Sereget, men om den paa dens
Underside værende Grube [or Tragten maa det bemærkes, at der findes et System af
slérre og mindre Lister og tilsvarende eiendommelige tyndvæggede Hudlommer, som hos
Ommatostrephes pteropus. Af Lister findes der syv længere, alle omgivne af sin store i
Midtlinien liggende Hudfold eller Lomme, der i en Halvbue fortsætter sig fra to endnu større
Hudlister, der hver paa sin Side ligger udenfor hine syv; tilhôire og venstre for delle
midterste Partie findes fem mindre Lommer, adskilte fra hinanden ved fem kortere og
tyndere, men håiere Lister; ialt tælles der saaledes langs Tragtgrubens övre Rand 19
ophöiede Lister.

Mundfligene ere som sædvanligen hos denne Gruppe uden Sugekopper, og tem-
melig spidse og smale, syv i Tallet; en betydelig Mængde af Tverrynker og Længderynker,
tildeels dannende store Hudfolder og papilleaglige Fremragninger, findes paa deres ind-
vendige Flade. Ydrelæberne ere tykke og besatte med endnu stærkere Papiller, imellem
hvilke der findes i Længderækker en utallig Mængde smaa Aabninger eller Porer, som for-
modenlig hôre til et Vandkanalsystem.

Mundvævet ligger omgivet af et stort Vandrum, til hvilket fire Aabninger findes,
to paa hver Side, imellem Rygarmene og de övre Sidearme og imellem Bugarmene og de
nedre Sidearme. Desuden er der to temmelig dybe Fordybninger omkring Fangarmenes
Rod, altsaa heri overeensstemmende med Ommatostrephes.

Fangarmene eller Tentaklerne ere mere end af Middellængde, da de, lagte tilbage,
naae lil Halespidsen*), men udmærke sig ikke ved nogen tilsvarende Förhed og Tykkelse;
de ere særdeles skarpt sammentrykte, ved Roden to Gange saa brede som tykke (12™™),
men kort derfra afsmalne de og i Midten af deres Længde have de kun en Bredde af
14—16mm til en Tykkelse af 6". Først her begynde Sugekopperne at udvikle sig, og
de förste 22 til 25 af disse sidde endnu i en Strekning af 78" paa en Del af Fang-
armen, der har samme Form som den nedenfor værende Halvdel og som kunde betragtes
som et Slags „Haandrodsparlie‘‘; dens Sugekopper sidde nemlig temmelig spredte i flere
(4?) mindre regelmæssige Rækker, og ere smaa, de i de midterste Rækker dog kjendelig
större end Siderækkerne; de fem sidste Sugekopper i den övre (9: imod Dyrets Rygflade
vendende) Siderække afvexle i Stilling med fem anseelige Heftepuder, bestemte for den
modsatte Arms Sugekopper. Kort udenfor denne vexlende Række af Kopper og Puder
begynder den mere fortykkede Del, Tentakelköllen, der ialt er 16°4m"% lang, hvoraf en

*) Idetmindste den længere af dem, den venstre.
56%

skjævt sammentrykt yderste Armspids indtager de 44", Köllens Hoveddel er i Gjennem-
snit trekantet dog noget nedtrykt og hæver sig först henimod Spidsen til en Kam, der
fortsætter sig ud ved Armspidsens Rand og giver denne et endnu mere sammentrykt Ud-
seende; dens Sugekopper staae i fire Rækker og ere meget anseelige, navnlig i de to
midterste Rækker, hvis Kopper ogsaa ere ved Roden omgivne af særegne Vandkamre; der
tælles 26 Kopper fra de nævnte Heftepuder af og indtil de Kopper, der saa brat aftage
i Störrelse ved Armspidsens Begyndelse; af disse ere Kopperne 14—20 de stårste (10"");
i Siderækkerne findes 13 tilsvarende Par mindre Kopper (4,5™"), der i deres Aftagen og
Tiltagen i Størrelse aldeles folge Midtrækkernes. — Köllespidsens Sugekopper ere over-
maade talrige og sidde tæltere sammen, men synes dog ikke stillede i flere end fire
Rækker; de aftage jævnt i Stôrrelse udad og ere i Forhold mere langstilkede end den
egenlige Kölle. Paa den yderste Ende af Köllespidsen bæres, som sædvanlig, en Suge-
plade, der har omtrent en Snes siddende Sugekopper. En Armbræmme fålger med den
egenlige Kölles Sider. — Hornringene i Köllens störste (14de, 20de) Sugekopper have i
deres höiere Sidedel tre mere fremragende Tænder og mellem hver af disse tre — fem
noget kortere; i den lavere Sidedeel bære de ti middelstore. Sugerækkernes Kopper i
samme Strækning have spidse ind- og nedbôiede Tænder i den hôiere Sidedel og kun
Karvinger i den nedre. Det samme gjælder væsenligen Kopperne i Armspidsen og paa
den indre Deel af Armen, med Undtagelse af, at Hornringene ere mindre skjæve.

Armene ere omtrent af lige Længde; dog er det tredie Par, de nedre Sidearme,
kjendelig længere end de andre, dernæst kommer det andet Sidepar; alle ere de paa den
venstre Side lidt længere end paa den höire, hvilket maaskee kan være individuell. — De
have alle det tilfælles, at de i en nedre Halvdeel ere kraftige og tykke og i en ôvre for-
længe og udtynde sig, saa at Armene, langt mere end hos nogen anden beslægtet Form,
synes at dele sig i to forskjellige, uden jevne Overgange i hinanden gaaende Par-
tier, hvilke saameget tydeligere træde frem for Öjet, som de have en meget for-
skjellig Bevæbning af Sugekopper. I Förlighed overgaae Bugarmene de andre og ere
ogsaa i en længere Strækning besatte med slorre Sugekopper; derefter komme de övre
Sidearme og Rygarmen, og tilsidst de nedre Sidearme, der imidlertid ere de bredeste og
mest sammentrykte og bære paa deres nedre Trediedeel en meget hôi næsten triangulær
Svömmekam. Vi maa nu betragte fårst Sugekoppernes Gruppering paa de enkelte Arme,
og derefter de andre Enkeltheder ved Armene.

Rygarmenes Sugekopper ere i Begyndelsen jevnstore, men tiltage eflerhaanden
indtil 7de, der er mere end dobbelt saa stor som de fårste; fra 7de indtil 13de ere de
omtrent ligestore (6,5"™"); fra 14de Par aflage de igjen indtil 17de, der omtrent er lige-

445

stort med det förste Par; derefter fölge to til tre Par, som aftage temmelig pludselig, og
disse efterföülges nu af en særdeles lang Række af ganske smaa og særdeles langstilkede
tætslillede Kopper, saa at der, paa en Strækning af Armen, der kun er lidet længere end
den nedre Halvdel, tælles 180—190 Par.

Paa de övre Sidearme tiltage Sugekopperne efterhaanden igjennem de 6 første
Par indtil det 7de, der omtrent har samme Störrelse som det 12te, aftage saa igjen fra
13de til 16de Par, der har samme Omfang som fårste; derefter fölge tre endnu mindre
Par, og da begynder den lange, jevnt aftagende Række af meget smaae og tælstillede
Kopper, ialt 167 Par.

Nedre Sidearmes Sugekopper tiltage jevnt i Stôrrelse igjennem de fårste 6 Par,
derpaa lidt stærkere igjennem de folgende og naae i det 10de og tite Par deres største
Størrelse, hvorefter de aftage lidt langsomt; fra 14de og 15de Par, der omtrent have lige
Størrelse med det 6le Par, aftage de temmelig brat igjennem 5—6 Par, saaledes at 20de
Par neppe har halv Størrelse af fôrste Par. Herefter begynder den hele Række af smaae
lætstillede Kopper, af langsomt aftagende Störrelse indtil Spidsen, ialt 178 Par paa sidst-
nævnle Strækning og fulde 200 Par paa hele Armen.

Bugarmenes første 5—6 Par tiltage kun lidt i Störrelse, men her begynder en
raskere Tiltagen, indtil 13de eller 14de, som ere de største, hvorpaa de igjen aftage ud
imod det 22de eller 23de Par, der har samme Stôrrelse som de förste; udenfor denne af-
lage de pludseligen og holde sig nu i denne ringe Storrelse indtil Spidsen, saa al 80—90
Par Sugekopper finde deres Plads paa en Strækning af Armen, der er lig den, de nærmest-
forudgaaende 12 Par Kopper indtage. Bugarmene have i det Hele 100—110 Par Kopper.

Paa det Nærmeste indtager den mere pidskeformet forlængede Deel med de smaa
Sugekopper de tre övre Armes Halvdeel, medens den kun indtager en Trediedeel af Bug-
armen. De störste Sugekopper bærer det övre Sidepar; paa de tre övrige Sidepar ere
de störste Sugekopper omtrent eens udviklede.

Hornringene ere overalt særdeles skjæve og bære i deres håiere Side 7—8 stårre
Tænder, der dog vexle i Størrelse, i deres lavere Side lavere Tænder eller kun Kærver.

Med Hensyn til Stilkene, der bære Sugekopperne, maa det bemærkes, at paa alle
Armene ere de mindste Sugekopper, indtil disse tillage noget raskere i Størrelse, kun
forsynede med korte og temmelig tykke Stilke, saa at Kopperne næsten synes stilklåse
eller siddende. Efterhaanden som Kopperne blive stårre, blive de ogsaa mere langstilkede,
og Stilken faaer da ogsaa en tydeligere afsat Roddel eller Fod, der er kegleformet, men
noget sammentrykt. De meget smaa Kopper i Armenes ydre aftyndede Deel bæres af
endnu længere Tyndstilke, som udgaae fra en ligeledes tydeligere afsat Stilkrod.

Hornringene ere i alle Armenes store Kopper meget skjæve og i deres hôiere
Hælvte forsynede med lange, spidse Saugtender af ulige Størrelse; deres nedre lavere

AAG

Hælvie med meget smaa Tender, omtrent 10 i Tallet. I Overgangsrækken imellem de
store Kopper og de mindre findes Hornringen at vere bleven endnu skjævere og at have
i sin höiere Halvdeel faaet længere Tender, i sin lavere derimod kortere; selve dette
Forhold fortsetter sig i samme Retning ud igjennem den talrige Række af meget smaa
Kopper.

Hornringene i Tentaklernes store Kopper ere vel ogsaa skjæve, men dog ikke i
samme Grad som Armenes, og have temmelig stærke Tender i hele deres Omkreds; af
disse ere fire, som slaae korsvis, sterkere fremragende og have 4—5 mindre Tender
mellem sig.

Armbremmen findes stærkt udviklet paa Bugranden af den Deel af det tredie
Armpar, der bærer Kopper af ansceligere Störrelse og er i sin indre Halvdeel under-
stôllet ved stærkere Hudribber, som udgaae imellem hvert Par af Armens Kopper; paa
Armens Rygside er Bræmmen i samme Strækning ganske ubetydelig, medens Hudstri-
berne have udviklet sig til lange, kegledannede, frie Kjödtoppe; den ôvre Sidearm
bærer i den samme Strækning af Bugranden en Hudbræmme, men mindre udviklet og
smalere, saa at Hudribberne begynde at rage ud igjennem den og ligeud for de olte ne-
derste Par Sugekopper danne de endog lignende frie Kjödtoppe, som paa Rygranden, og
saadanne frie Kjödtoppe fålge ogsaa langs begge Siderne af Rygarmene og Bugarmene.
I dette Forhold peger Arten altsaa mærkelig hen paa D’Orbignys store Blæksprutte fra '
Sydhavet, O. gigas, fra hvilken den ellers i saa mange andre Henseender fjerner sig.
Langs med den mere pidskeformede Deel af Armene fålger der paa begge Sider en
meget smal rubbet Hud, — Til Slutning maa bemærkes, at paa alle Armene er den indre
Flade imellem de kortstilkede nederste Sugekopper besat med mange Skraarynker og Pa-
piller, som synes at være conslante.

447

V. b.

Senere Efterskrift til de foregaaende Beskrivelser af Ommatostrephes
pteropus og Dosidicus Eschrichtii.

I det Tidsrum af flere Aar, der paaGrund af mange mellemkommende Forhindringer, som
allerede i "Indledningen er antydet, adskiller de foregaaende Arks Afgivelse til Trykken
fra dette Arks Afslutning, er jeg bleven sat istand til paa en sikkrere Maade at kunne an-
give disse tvende Bleksprulters rette Hjem, hvilket i det Foregaaende var bleven deels
mindre sikkert deels, som det nu viser sig, urigligt angivet, idet der upaatvivlelig under
de först nu beskrevne Individers lange Henstaaen i den naturhistoriske Forenings tidligere
Samling ved Siden af hinanden og ved Siden af andre temmelig store Cephalopoder maa
vere skeet en Forvexling af Localileterne, hvorfra de hidrörte.

Paa en Reise til Adriaterhavet og Middelhavet i Sommeren 1859 har jeg for den
fürste kunnet aldeles bestemt overbevise mig om, at Om. pteropus er en i Middelhavet
forekommende Form og i dettes större Dybder vistnok har et fast Hjem. I Triester-
Museet opbevares nemlig den velbevarede Krop, Kappen med Finnerne, af et meget stort
ommatostrephagligt Dyr, som efter et Uveir var blevet opkastet paa den dalmatiske Ö Zara
og i hvilken jeg i Begyndelsen meente at skulle gjenfinde min Dosidicus Eschrichtii, der
jo var angivet at skulle vere fra Middelhavet; men da med Museumsbestyrerens Hr. Dr. Si.
Freyes Indvilligelse de som sædvanligt meget knuste Stykker af Rygskjoldet udtoges,
viste det sig tydeligt nok, at Dyret havde været en typisk Ommatostreph, og af samtlige
Forhold af Sværdet og Kappens Dele maalte jeg formode, at det var min O. pleropus.
Denne Formodning maatte nærme sig til en hôi Grad af Vished, da jeg i Montpellier-
Museet ved Hr. Professor Paul Gervais Forekommenhed blev sat istand til nærmere at
undersöge et særdeles stort og fuldstændigt Exemplar af en der ubestemt henstaaende
Ommatostreph, der for nogle Aar siden var fanget ved den middelhavske Kyst i Nærheden

AAB

af Cette, og som i alle Henseender stemmede med min O. pteropus. Det var mig saa-
meget interessantere her at gjentræffe Arten i et andel fuldstændigt Individ, som delte
var endnu større og kraftigere end Universitetsmuseets, saa at de fremhævede Eiendomme-
ligheder i Armenes Længde indbyrdes, i Armbremmerne, især tredie Armpars, og Suge-
koppernes Störrelse og Fordeling paa Armene ligesom fremtraadte endnu stærkere *).

Da nu, som nedenfor skal klart vises, Dosidicus Eschrichtit langlfra har hjemme
i Middelhavet, hvorfra den var angivet at hidrøre (smlgn. Vid. Selsk. Oversigt. 1857.
S. 11), bliver det en Selvfålge, at hvis den ene af de to her beskrevne stårre Decapoder
skal være fanget i Middelhavet, maa det have været O.pteropus, uagtet denne var bestemt
betegnet som erholdt fra Vestindien; at Arten ogsaa hôrer Atlanterhavet til, kan vel neppe
belvivles; som en virkelig pelagisk Dyrform, maa den antages at fålge Udbredningslovene
for disse Dyr og at være fælleds for begge Have; dens Forekomst ved Hollands Kyst 1660
er idetmindste een Kjendsgjerning derfor, og maaskee gjemme Museerne endnu flere Vid-
nesbyrd derom, da intet er almindeligere, end at Arterne af Ommatostrephes i Museerne
ere blevne forvexlede med hinanden **). Fra et Kystdyrs Forekomst ved den ene Side
af Atlanterhavet at ville slutte sig til dets Forekomst ogsaa ved den anden Side af dette,
vilde være aldeles urigligl, da saagodisom alle Kjendsgjerninger tale imod en saadan Ud-
bredning; men for de pelagiske Dyrs Vedkommende vilde Slutningen være retfærdiggjort
ved mangfoldige Paralleler, og, for her at holde os ved de nærmeste, man har hidtil ikke
kunnet skjelne mellem de i Nærheden af Newfoundland tagne Ommalostrepher og de to
mere almindelige i Nærheden af de europæiske Kyster omsvermende O. todarus og 0.
sagittatus. Arten kunde saaledes meget vel forekomme ovre ved de vestindiske Öer, og
Universitetsmuseet har virkelig for et Par Aar siden ved Hr. Apotheker Riise, hvem Mu-
seet skylder Saameget, modtaget en lidt over en Fod lang Ommatostreph, som jeg for
Oieblikket ikke kan ansee for andet end den yngre O. pteropus, der endnu ikke é fuld
Grad har faaet Eiendommeligheden i Armene og Kopperne udviklet; den mangler desværre
Tentakelköllerne, saa at heller ikke Tentaklernes Længdeforhold kunde afgjöre den Tvivl,

der kan reise sig med Hensyn til de under Navn af O. Bartramii Less. sædvanlig fore-
kommende Former.

Kappens hele Længde .... = 21"
Fra övre Kapperand til Ind-

snit ved Finneroden .. = 12”
Finnernes störste Bredde . . = 18“

**) Forvexlingen gaaer undertiden endnu videre, idet Ommatostrephes forvexles med virkelige Loligines.

449

En Fortsættelse af de foranstaaende Undersøgelser om Ommatostrephes pteropus Stp. og
beslægtede Former vil findes i Steenstrups «Note teuthologicæ 5» (Oversigt over det K. Danske
Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1885) og i « Note teuthologicæ 8» (sammesteds 1887), hvoraf
vil ses, at den i flere Exemplarer ved Portugals Kyst i senere Aar fiskede eller fangne Omma-
tostrephes Caroli Furtado ikke er identisk med O. pteropus, men derimod med den ved Hollands
Kyst i 1661 fundne og i «Museum Regium» samt i «Gottorffische Kunstkammer» afbildede Form.
Tillige meddeles der Oplysninger om Forekomsten og Udbredningen i Atlanterhavet og det indiske
Hay af yngre Former af O. pteropus efter Undersøgelser af en Række Exemplarer, der vare op-
bevarede sammen med Exemplarer af O. Bartramii af lignende Storrelse.

Det maa endnu tilfoies, at det havde været Steenstrups Mening, at 5t° Afhandling skulde
ledsages af to Tavler. Men da der ikke er forefundet nogetsomhelst Materiale til disse, har det
været nødvendigt at udelade dem.

Udgiverens Anmærkning.

Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 4 Bd. 57

450

VI.

Beskrivelse og Afbildning af Hornkjæberne, Tandvæbningen, Armene, Sugeskaalene
og flere andre vigtige Dele af en over 6 Alen lang Blæksprutte, som Capt. Hygom
i Efteraaret 1855 traf i en næsten uskadt Tilstand i Atlanterhavet under 31° N.B.
og 76° V.L. og som udgjør en ny Art og Slægt af oceaniske Blæksprutter,
Architeuthus dux Stp.
(Hertil Tavlerne III og IV.)

Udtog af Universitetets zoologiske Museums Tilgangs-Journal d. 5'° Novbr, 1855: Hygom.

ee Af en « Kæmpe- Blæksprutte», funden drivende død paa 31° N.Br. 76° V.L.,
ganske frisk, skjøndt noget beskadiget af en Hai, som havde fortæret lidt af den; den
havde en Kroplængde af 3 Alen, en Omkreds af 1 Alen og 15” og 8 Arme af 3 Alens
Længde og en Omkreds af 15”; hjembragt er: Mundhulen med Kjæberne, Spiralmaven,
Gjællerne, Bursa Needhammii, Prostata og Vesicula seminalis, Blæksækken, det meste af
det hornagtige Rygblad, et Armstykke med Sugeskaale, c. 1/4 Alen langt, og en hel Del

løse Sugeskaale (= Architeuthus dux Stp.).
Tilføjet Steenstrups Manuskript af Journalens Fører,
daværende Museums-Assistent Dr. Lütken.

Overkjæbens Hornbeklædning udmærker sig ogsaa her ved dens langstrakte Form,
og ved det stærkopstaaende Pandeopslag, hvorved det noksom antydes, at den kjodede,
muskuløse Del har været særdeles stærkt udviklet.

Ganetaget er nemlig ikke mindre end 4” langt (109™™) til en Heide, hvor det er
hoiest, af 49™™, saa at det altsaa er mere end dobbelt saa langt som høit. Desuden
forlænger Ganetaget sig fremad i en temmelig nedboiet Spids af 167= Længde. Gane-
tagets forreste og bageste Rand skraaner omtrent paa samme Maade ned imod den nederste
Rand, saa at dets Profilcontour synes meget regelmæssig. Ryglinien er kun meget lidet
buget og sænker sig kun lidt mere fortil end bagtil; en ophoiet Valk af 15"" Længde
findes omtrent paa Midten af Ryggen, dog lidt foran denne; Tykkelsen af Hornkjæben
midt over Ganetaget er 25"" og i Ganetaget sammesteds 50mm (49'/4™™), altsaa kun dobbelt

saa høit som tykt. Nebet hvelver sig smukt og temmelig stærkt, samt ensformigt; Krum-
ningens Chorde udgjor 75™™, Afstanden fra dens hoieste Punkt bagtil og ud til Næbvingens
nederste Rand — 68"; Vingens Bredde i Næbkrogen 21%", Længde fra samme Linie ned
til nedre Rand 24™; Næbspids 16™™ tyk, 13™™ hoi; Næbspidsens nedre eller indre Flade
svagt udhulet i Midten, med to svage, 1'/2™™ brede Længdelister, og udenfor disse igjen en
concav Rende fra Vingeranden og til den yderste Spids, efterhaanden aftagende i Bredde
(den midterste forlænger sig langt tilbage, de to ydre tabe sig bagtil ved Vingeranden; de
adskillende Lister synes at tabe sig i Linier, der rimelig staae i nogen Sammenhæng med
de kjødfulde indre Dele). — Hele Næbet er temmelig stærkt og brunfarvet med Undtagelse
af den meget smalle yngste Bræmme, der endnu er hindeagtig.

Tvende Beskadigelser, en paa hver Side, vare saameget mere at lægge Mærke til,
som de ikke vare opstaaede efter Dyrets Død men kort før samme, såa at Muskulaturen
havde trukket Fligene ved Randen af Revnen ud af Stilling, og som det var tydeligt, at
Dyrets Næb engang før havde været spaltet paa samme Maade, hvilket nu var restaureret
(mon Hannerne slaaes? paa Aalbæk-Dyret fandtes Beskadigelser paa selv samme Sted).

Undernæbbet frembringer Indtrykket af en usædvanlig Styrke, idet Vingerne ere
saa lange og brede, Mundgulvet saa kort og bredt og selve Næbspidsen saa kort og stærk.

Vinzernessheletkæne dere SEER N ØRE SELE, 80m
Bredden ved Krogen eller Indsnittet >. 2.2... 52.55 4. stam
— AR nederste OS gid EE UE 3omm
NaebspidsensJHeidews 2 aa nn SAME PR ee en ehe 20m
— Bredde amar ate KLAN Cor Ras EN PRE 24mm

— skjærende Rande udad staaende fra hverandre. . 13™™

— Skianendenkandenlanzemer ee. jam

Era Nebspidsenstil) Vingens bagre Rand". . - 45mm
- — - bagre nedre Vinkel af Gulvels Kant. ... 56™™
- — - bagre ovre vinkel af Gulvet ........ fo

- Mundgulvets Side største Længde langs med øverste Rand 65mm
Müundeulvets 20 de PEN ER EM CA CE eee UE CM DO

Ogsaa dette Næb var brunt, næsten i hele sin Udstrækning, med en tynd, blødere
og membranøs yngste Rand; kun mere membranøs i øvre Rand af Mundgulvet.

Armene vare efter de tagne Maal fulde 3 Alen lange; de formentes ogsaa alle
omtrent at have været lige lange, eller rigtigere sagt: nogen kjendelig Forskjel mellem
dem blev egenlig ikke iagttaget; dog er derved at mærke, at de to lange Fangarme maae
have været borte, eftersom der taltes kun otte; de maae endog have været afrevne lige

nede ved Roden, da end ikke det mindste Spor af dem bemærkedes. De iagttagne otte Arme
Se

452

vare meget stærke, men aftog efterhaanden, og ganske jævnt mod Spidsen. Et Stykke
nede imod Roden af den ene Arm blev medtaget; det er 5/2 Tomme langt og bærer 5
Sugekopper, der ere afvexlende stillede; Stykkets Omkreds er næsten 15”, og kommer
saaledes en Mands Arm temmelig ner. Denne Tykkelse mentes alle Armene omtrent at
have. Desuden medbragtes 69 løse Sugekopper, det største Antal af samme Størrelse som
de, der sidde paa Armstykket; de ere altsaa ogsaa hovedsagelig af Rodhælvten af Armene;
imidlertid er der dog ogsaa nogle af °/4 og ”/3 af denne Størrelse og en enkelt, der
neppe har Halvparten deraf i Diameter. Af dette store Antal fremgaaer det nu tydelig nok,
at alle Sugekopperne have været særdeles skjævt stillede og havt deres Stilk udgaaende omtrent
fra den ene Side, saaledes som mine Figurer paa Tab. III nærmere vise det; i Forhold til
deres Gjennemsnit have de derhos været meget dybe og navnligen desto dybere, jo mindre
de ere. Hornringene, der understøtte dem, have i Reglen et Gjennemsnit, der er ikke
saa lidt mindre end Koppens, og Ringene snevre saaledes deres Munding temmelig stærkt
sammen, eller ere noget kegleformige, men naturligvis skraat kegleformede. Hornringen er
udrustet med en stærk ydre Valk, der indvendig er lidt udhulet, og denne Valk er paa
den heiere Side af Hornringen mere end dobbelt saa bred som paa Ringens lave Side.
Valken er temmelig hvælvet og har ikke de stærkere Sider, der synes at være hos Loligo
eller Sepioteuthis; den ligger derhos tæt op imod Tandranden.

De større Ringe maale gjennemsnitlig for neden: 21“,

for oven: 16™™—18™",

i Hoide paa øvre Side: 10mm,
— paa nedre Side: 4.
Antal af Tænderne: 46—54 44—48

i de storste | de dernæst

og mindst 37—39,
i den enkelte lille maaske 26—28 at regne,
men her vare de ikke adskilte, men storre Strækninger ligesom sammenlobne.

Tænderne ere i det Hele at kalde meget smaae, neppe 1™™ lange, med en Bredde,
der kun udgjør */2—*/s af Længden; de ere alle guldglindsende, af noget lysere Farve end
den gulbrune Ring, og minde om Islændernes «forgyldte Oienhaar».

De større Sugekopper maale gjennemsnitlig :

UGH Gide: an ut een: 23—24m™,
ltbredde „essarn Are 24—25™™,
\alykkelse fire 202;

de mindre RAI RS NE APE 18—191/omm,
iuBreddes. se clic events vege | 19—2 17,

ir DYKKET SENSE CET EC 16-1822;

me sål

den ei sd sg Tea j ms
iv Bredde AS new. Jane
RYKKEISE EN RE hare 12am

Ved Skaalernes kugleformede Skikkelse, ved Stilkens Stilling saa langt imod den
ene Side, ved Stilkens Længde, ved Hornringens ikke ringe Skjævhed, ved Valkens Frem-
treden som bred og lav Ophoining tæt op imod Tandroden, forekommer det mig dog, alt
imod alt, at vi nærmest føres hen imod en Ommatostrephes, alfals bort fra Loligo og
Sepioteuthis ; men afvigende fra Ommatostrephes er aabenbart Ringen alligevel ved sin
altfor ringe Skraahed, ved Tændernes Udvikling, der vel er stærkere paa den ene Side end
paa den anden, men dog ikke med den Ulighed, som optræder hos Ommatostrephes, hos
hvilken jo den ene Side er saagodtsom aldeles blottet for Tænder, medens den anden Side
bærer Tænder af !/s Diam. af Sugeskaalen. Fremdeles er Hornringens Valk vel beliggende
hoit oppe mod Tandroden, men er ikke hos nogen Art saa sterkt udpræget som hos vor.
Som noget der i Armenes Dannelse minder om Ommatostrephes maa endnu fremhæves
Armenes Længde i Forhold til Kroppen, thi ingen Zoligo-Form har dem mere end af '/2 til
2/3 af Kroppens Lengde, medens enkelte Ommatostrepher, f. Ex. todarus, have dem ikke
sar lidt længere; og fremdeles Membranen langs Armenes Sider, eller Sugeskaalens saa-
kaldte Dekhud; den har nemlig en Bredde af en Tomme omtrent, og er jo altid paa flere
eller færre Arme tilstede paa en Ommatostrephes, medens den er forsvindende hos Loligo
og Sepioteuthis.

Med Hensyn til, at Sammenligningen stedse er holdt mellem Loligines og Omma-
tostrephes, og ikke Hensyn taget til en anden oceansk Form, nemlig Onychoteuthis, maa
bemærkes, at ifølge D’Orbigny Sugeskaalens Hornring hos denne Slægt mangler Tender,
og at altsaa Tilstedeværelse af Tænder hos vor Form aldeles udelukker den derfra.

Formen svæver mellem Loligo og Ommatostrephes.

Synes dog nermest den sidste ved Kroppens Form og Finnernes Stilling og Storrelse,
ved det ringe Omfang i Forhold til Lengden
og ved Armenes Lengdeforhold til Kroppen.

Om end Hornringens Tandbesætning mere ligner den hos Loligo og Sepioteuthis, saa er
Hornringens Skjævhed dog langt betydeligere end hos nogen af disse Slegter, og
Valken liggende ner ved Tandens Rod, hvad ikke er Tilfældet hos dem; i begge
Henseender nermer den sig mest til Ommatostrephes.

Sugeskaalenes hele Bygning er aldeles som hos. Ommatostrephes og ikke som hos Sepio-
teuthis og Loligo, og endelig staae de fjernt afvigende i to Rader, hos Loligines
lidt mere overfor hinanden, og ere ikke dækkede med Dækhud.

Hornsverdet horer til de saakaldte plumiforme, «fjerlignende», og ikke til de spydformede,
som hos Ommatostrephes; forsaavidt altsaa nærmest en Loligo, men det har samme

454

Tragt forneden som Ommatostrephes, hvad alle Loligerne mangle, og hvad der kun
findes igjen hos enkelte Onychoteuther (Gonatus).

Næbet eller Kjæberne adskille sig fra begge Slægter ved Overkjæbens betydelige Forlæn-
gelse af Ganetaget, hvori den fjerner sig næsten fra alle hidtil beskrevne Cephalo-
poder; ved Underkjæbens Form og navnlig ved Kortheden af den indre Del og ved
Bredden af Vingen og Næbspidsens Styrke kommer den imidlertid atter nærmest
Ommatostrephes.

Af de indre Dele minder Spiralmaven ikke om Loligo, men vel om Ommatostrephes,
dog afvigende derfra ved Sammenvoxningen af Snoningerne.

Forplantningsredskaberne ere ikke saa vel bekjendte, at endnu nogen Sammenligning kan
anstilles.

Architeuthus dux Stp.
nov. genus inter Ommatostrephes et Loligines Lmk. intermedium, oceanicum, bathy-
philum.

À Loligine differt cupulorum obliquitate, eorumque laminæ cireularis corneæ altitudine et obli-
quitate — gladii forma crateriformi ut in Ommatostrephe, maxillarum cornearum forma.

Cum Ommatostrephe convenit corporis forma, brachiis prælongis, cupulis obliquis et mem-
brana tectoria instructis, gladii cratere, cavato, forma ventriculi spiralis sic dicti,
forsan et organis reproductoribus, differt autem quam maxime forma gladii cornei
lati et penniformis et structura membranacea, obliquitate minore laminæ ‘corner, cupu-
lorum et denticulorum magnitudine, et maxillæ superioris longitudine.

(I nogle af Steenstrups mindre teuthologiske Bidrag i «Oversigt over det Kongelige
Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger» komme Somunkene eller Architeutherne paa Tale;
saaledes i 1880: Afhandlingen om «de Ommatostrephagtige Cephalopoders indbyrdes Forhold»
p.101—103, hvor Architeutherne karakteriseres i Sammenligning med de endnu nermere beslæg-
tede Ommatostrephiner. Endvidere i «Note teuthologicæ 4», hvor nogle til Krogsprutterne tidligere
henforte formentlige Architeuth-Levninger blive omtalte.

Af de denne Afhandling ledsagende Tavler gjengiver Tab. III det af Hygom opbevarede
og hjemførte Armstykke i naturlig Størrelse samt flere af dets Sugekopper; Tab. IV, Rygskjoldet
(gladius) af det samme Dyr, Fig. 1 en restaureret Skitse i formindsket Størrelse, Fig. 3 og 2 det
forreste og bageste Stykke, det sidste set fra neden, Fig. 4 et udskaaret Midtstykke, for at vise
Stykkets Gjennemsnitsfigur. Udg. Anm.)

=
=
ag

=
LE]

=
43 da us da

Bers

Tavleforklaring.

Tab. I.

ig. 1 og 2. Hornkjæberne af den p.415 ff. omtalte, kolossale Blæksprutte, som i December 1853 drev op paa

Aalbæk Strand ved Kattegat. Fig. 1 Overkjeben, Fig. 2 Underkjæben.

.3.0g 4. Over- og Underkjæbe af en Krogblæksprutte (Gonatus Fabrieii [Licht.]).
.5 og 6. Over- og Underkjæbe af en Ommatostrephes (O. pteropus Stp.).

og 8. Over- og Underkjæbe af en Loligo (L. Forbesü Stp.).
Alle Kjæber ere fremstillede i naturlig Storrelse og seete fra venstre Side, men Underkjæberne
ere vendte saaledes, at Overkanten vender nedad.

Tab. II.
Ommatostrephes pteropus Sip.

ig. 1. Et hunligt Exemplar, seet fra Oversiden og formindsket knap 3 Gange. Hornbladet (gladius) er

aftegnet i Figurens Midtlinie og saa noiagtigt, som dets meget knuste Tilstand tillod.

.2. Den hoire, nedre Sidearm.

. 3. Den venstre, øvre Sidearm.

. 4. Den venstre Bugarm.

.5a.b.c. Den 12te Sugekop af øvre Sidearm.

6a.b.c.d. Den 13de Sugekop og Hornring paa Rygarmen.
7’ og 7”. Hornring af den 37te Sugekop paa Bugarmen.

. 8' og 8”. Hornring af Tentakelkollens større Sugekopper.

Tab. II.
Architeuthus dux St.

Et Parti nede imod Roden af den ene Arm samt Sugekopper, fremstillet i naturlig Størrelse, af et
Exemplar taget i Atlanterhavet paa 31° N.Br. 76° V.L.

Tab. IV.
Architeuthus dux Stp.

Rygbladet (gladius) af det ved Tab. III nevnte Exemplar.

Det restaurerede Hornblad, seet fra Oversiden og gjengivet i formindsket Maalestok.
Hornbladets bageste Stykke, seet fra Undersiden.

Hornbladets forreste Stykke, seet fra Oversiden.

Et udskaaret Midtstykke af Hornbladet for at vise dets Gjennemsnitsfigur.

ADT:
427:
432.
435.
436.

Trykfeil.

Anm. **).

2det Stykkes 2—3 Linie.

Cephalopodes Acetabuliferes, læs: Céphalopodes Acétabulifères

Raabergstrand, læs: Aalbækstrand
ikke langt langt, læs: ikke langt
oppellatur, læs: appellatur

Cephalopodes, læs: Céphalopodes

lid. Selsk. Skrifter P.Række, naturv og mathern. Afd IV Bind. J Steenstrun om colossale Cenhalonoder. Tab.T
i ab

Mazxillæ cornea Fig 1-2. Cephatopodis gigantet loliginiformis; 5-4. Gonati fabricit Licht

5-6.0mmatos trepheos pleropodis Sty. 7 & Loligines Forbesit Stp

Vid. Selsk. Skrifter KRække nalurr og mathem. Ata IV Bind.J.Steenstr je om colossale Cephalopnoder

Tabl

Ommatostrenhes jileronus Sin
7 ih Ik 7

Ps
ven
+

Selsh. Steritter V Rekke, naturo og mathem. Afd IV Bind JS Steenstrun om

Architeuthus dix

sen

sale (enhalonoder

Tab. W

Selsk.

Vid

Skrifter V Række, naturv og mathem, Afd, V Bind, J Steenstrun om colossale Cenhalonoder.

fhornam del &

Sin. ca.

Architeuthus dux

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter"

See other formats