(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Det Kongelige Norske videnskabers selskabs skrifter"



i^,A- 



.*'*», 



T^f: 



y^v .'..■.' •f,>'-^ 



a.^^ 



• **i 



' i 


4't:. . »»-y 




F-i 


':r >< ■^^i.J-. 


' ^- 5^ 




r-#^ 


^4 




P 







f .-^. 



.-^^ff 



I- > -^t 



KA^ •<>¥ 



i'^i'/ 




DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 

SKRIFTER 



1914 



ISTE BIND 




AKTIETHYKKERIET 1 TROMDH.IKM 
1915 



DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 

SKRIFTER 



1914 



1STE BIND 




AKTIKTRYKKKRIET I TRONDH.I 
1915 



1^ }4 



Indhold: 

Side 
Nr. 1. I. Hagen: Forarbeidcr til en norsk løvmosflory. 

XX. Dicranaceae 1—19-2 

■J. Dr. Hjalmar BnocH: Hydroiduntersuchiingen. IV. Beitråi^e 
zur Kcnntnis der Gonophoren der Tuljiilariitlen (mit 

4Taleln 1-17 

3. Carl Til Mørxlk: Uber da.s Vorkoiiiiiicn von Brom in 

orj*anischer Bindung inncrhalb der Ticrwelt 1 — 17 

» 4. K. Rygh: ()versi<|t over Videnskabsselskabets Oldsagsam- 
lings tilvækst i 1914 af sa.ger ældre end lU'formationen 

(utgit av Th. Petersex) 1—4;") 

o. O. NoRDGAAHD: Hav.slrømmene og den norske marine 

fauna 1—34 

S sider karter. 



FORARBEJDER 



TIL 



EN NORSK LØVMOSFLORA 



XX. DICRANACEÆ 



AV 



I. HAGEN 



i',\i{rii:ijj:.Mi:\T i-:x i-haxcais) 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914 NO. I 



AKTIKTRYKKERIET I TRONDHJEM 
1915 



XX. Dic'i'nnacciu. 

Sil exisle iin Jacies coninuin au\ ineiiihres de celle vasle 
famille qiii perinel, dans la |)lu|)ail des cas, de les dislinguer 
sans exainen détaillé, des Poltiacées, des Leucobrvacées. des 
Grimmiacées elc, il esl plus diffieile de (ixer les caracleres 
systémaliques sur les(|uels s'appuie celle dislinclion. Il coiivienl 
de les rechercher dans les feuilles el dans le périslonie. 

Les feuilles sonl, a la dilférence des families ci dessus nom- 
mées, allongées, lancéolées ou meme subulées; elles sonl Ires 
souvenl composées de cellules piosenchvmali(jues; mais on Irouve 
Irop d'exceplions a celle régle, citons seulemenl les genres ()n- 
cophorus elCijnodontiiiin.) poui" ([uOn puisse y atlacher une valeur 
absohie. De meme le lissu hasilaire des feuilles (|ui esl si 
caraclérislique chez les Dicninum \). ex. el les Cdmpijlopiia, esl 
chez les Anisolhecimn el les Dicrdiwlla pen dilférencié, les cellules 
angulaires étanl a ])eine dilférenles des cellules médianes de 
la base. 

Le périslome esl dans celle famille loujours simple el con- 
slruil selon le plan ordinaiie des ILijjlolépidées: les denls 
composées d'une coucbe dorsale mince Ibiinéc d une seule rangée 
de phujues Ires élroiles. slriolées verlicalemenl, sans saillie aux 
soudures, el dune assise venlrale épaisse consislanl en deux 
rangées de pla(pu\s plus massives fornuinl, le long des lignes 
hori/onlales de conlingence. des hunelles élé\éf>s; la déinarc-aliou 
entre ces deux langées de pMupies venlrales esl indi(|uée par 
une ligne longiludinale. Les denls sonl |)lales el leur couleur 
presque loujouis |)ron()ncée, généraleinenl rouge, |)liis rarenuail 
rouge brun. (>eUe slruclure cpu- le i-eg|-ellé IMiiliberl, dans ses 
etudes classi(pies, designe comme le l\pe des I)i(i(iniiiii. esl liés 
comnuine; elle se léalise dans loule sa |)urelé, sans |)arlei- des 



4 I. iiA(;i;.\. 1914 

Fissidens, des Lciicoliniiim t-U'., chv/. hi i^ian(it' iiuijorilé des 
Dieranaeées. II exisle, ce])en(iiinl, des e\('e|)li()iis (jiii s'éioignenl 
|)liis OU moiiis i\u ly|)e. La sliiolation verlicale de la face 
externe des denls ((iii esl noiinaleinenl due a des series de 
losselles |)onelif()rnies, esl ieni|)laeée ehe/ les Ariloa par de 
veritables lignes ereusées alleiiianl axcc des creles élevées, el 
chez Dicrdunm Svottiduiiiu el 1). sliicliiin celle face esl parfaile- 
nieul lisse. La eouleur des denls (jui (>sl, selon les auteurs, due 
a la eouehe dorsale |)lus loneée, dépend chez les DicvancUa de 
la coloralion intense de l'assise \('nliale, les phupies doisales 
élanl, dans ce genre, pres(|ue incolores. Les deviations legeres 
chez ces especes deviennent plus inij)oilanles chez d aulies. Il y 
en a dont le péristonie, tout en conservanl le j)lan haploléj)idéen, 
esl construit d'apres un lype aulre ((ue celui des Dicranuin, 
comme nous lohseivons chez Aoiu/slrninia loiu/ipcs. Ciinodontium 
hijpcrborciiin, dans le genre exolicpie Si/mhlcphdris, et, en dehors 
de la famille des Dicranacées, chez Pdrdlciuohrijuin enervv, ou la 
relation des deux couches jjérislomiales esl renversée, l'exlérieure 
élanl heaucoup j)lus éj^aisse (pie linlérieine el dune eouleur 
|)lus foncée; ces péristomes n Onl |>as les slries superficielles 
composées de Wossettes, ils sont lisses ou loul au plus striés 
par des lignes enlieres ri pourvus de Irahécules j)roéminentes; 
la couche inleine, |)lus pale el Ires niince, esl dépourvue des 
lamelles ordinaires. (',es péiislomes correspondenl, (pianl a leur 
sliuclure, au type décril par Philiherl comme élanl celui des 
Ciiimmiit. dont ils se dislinguenl cependanl par cerlains délails: 
les denls sont plus i-éguliéremenl devéloppées, plus grandes et 
plus profondement coloriées, el elles sont lendues dans leur 
parlie sujjérieure; par ces caracléres ils inditpienl au premier 
coup d'oMl leur paienlé avec les Dicranacées. Quelle valeui- 
ont pour la syslémalicpie les aberrations de la sliucluie normale 
de cel organe imporlanlV Les deviations legeres conslalées chez 
(pieUpies espéces ne sutlisenl pas ])()ur (pi'on songe a les j)lacer 
dans (pieUjue aulre famille, ni méme dans (piehpu^ autre genre 
(fue celui au(iuel elles ap|)artiennent en laison dn resle de leur 
organisation; mais si on voulait strictement tenir c()m|)te des 
exigences dun systéme base sur les propriélés du i)éristome, il 
faiulrail placer les espéces derniéremenl cilées du genre Aoikj- 



No. 11 



N()U(ii;S DICUANACKÆ 



slromi((. du genre Cijnodanluim. du genre Siiinhlcpharis. loin des 
DieraiiMcées : il faiidrail inslaller le Pdralcinohrijum cncriw dans 
un aulre genre (jue l\ loiu/i/oliiiin. pour ne pas dire dans une 
aulre lamille. Mais eela serait iine absurdilé; il laut laisser ces 
espeees a la plaee (pie leui- a allribuée r()j)inion généiale des 
l)iyologues. Mais alors il conxienl en méme teni|)s de leeon 
nailre ((ue dans celle lamille il exisle |)()nr le périslonie des 
exeeplions an lype bien rra|)j)anles. 

La slrnelnie lonle s|)éciale (|ne j'ai ()i)ser\ée ebez les (ajiio- 
(loiitium. esl indépendanle du plan general du |)érisl()nie; e'esl 
pounpioi elle sera décrile en Iraitanl les earacleies de ce genre. 

Le péiislonie baplolépidéen présente j)arrois une modiliealion 
<jui pourrail elre logi(pienient eonsidérée eonmie un lype j)roj)re 
coordonnr a ceUii des Dicrdniiin. Olle slruclure (pii a élé Irop 
pen a|)préeiée par Pbilibeil, doil ceijendanl elre j)rise en eonsi 
déi'alion ici a cause des rapi)()rls syslénialicpies des mousses en 
(pieslion : elle esl commune ;i un gi()U|)e d'espeees oidinaiiemenl 
de pelile laille tpii onl élr aulrelois réunies sous le noni géné 
ri(|ue Wcisid. (It-s (x'iislomes dilTerenl du lype des Dicidiuim 
en ee (|ue les denls soul loujours enlieres, jamais bilurcpiées el 
(\uv leur couchc venlrale esl, dans prescpie loule son élendue, 
lorinée d iine seule rangée de phnpies. De la il résulle (pie 
leur face inlerne ne inonlre. dans la UK^'ine ('lendue, aueune 
ligne uu'dianc longihidinale, e'esl seulemenl :i la base des denls 
(pi'on Irouxc une lelle ligne el des phupies venlrales en double 
rangi'c. .le reparleiai de celle slruclure a une aulre occasion ; 
])()Ui- le momcnl jc mc boi'ne a la conslalei- clie/ des es])('ces 
(|u On doil \()ir plus bas laltacbcr au\ Dicranacc-es. 

l)("s mainlenanl ccl exposi' monlre tpie les Dicianacées ne 
consliluenl |)as une ramille a limiles bien ri\(''es; en elVel, celle ci 
a é[é circonscrilc de dillVTcnlcs mani('res par les dixcrs auleurs. 
(piehpies uns ccu\ (pii lui accordenl la composilion la plus 
reslreinle, \ complenl seulemenl les DicranouU'es el Anisollu-cioi 
dées (a\-ec le genre DivnmcUd) du pn-scul ('\pos('', landis (pu- 
d'aulres \ ajouleut en oulrc non seulemenl les Dierauoweisioidees 
el les Campylopodioidees, mais aussi les Ceralodonlaci'es, les 
Sc'lig(''rac(''es el les Hriio.riphinm. Les lormes uorv(''giennes des 
('('•ratodonlact'es onl (h'ja ('li' hailces dans ces ('■! ndes preli niinaires. 



I. MAGKX. 



1914 



el je coiitimie a ])eiiser, en raisoii de leur périsloine liliforme, 
(ju'il eonvienl de les regiuder coinme iine fainille autonome (å 
rexeeplion peul-etre du genie f)istiiluiiin qm Ibniie un element 
de liansilion ; mais (|uanl aiix Séligéracées ([ui sonl également 
déja trailées, il faul avouer (jiie leur j)lacement est une affaire 
(ie goul; on peul soulenir l'idée de les j)laeer parmi les Dicra- 
nacées, mais il ny a pas lien d'adresser de crili(|ues a ceux qui 
y voienl une famille dislincle. La distance n'est pas grande 
entre les Dicranacées dun eoté el ces deux tamilles de l'autre; 
ceci ressort, ])our les (léralodonlacées, du fait (juun auteur 
comme Millen a léuni en is.")i)^ les deux genres Lcjjlolricluiin 
et Dicntui'lUt en un seul ; el la ressemblance entre les Arcloa et 
la seclion Blindicuiclphns du genre lUindid esl Iroj) grande pour 
nc pas dépendre d'une vérilai)le |)arenlé. 

Selon la nolion dans laquelle la Camille esl concue ici, elle 
])eut elre divisée en cincf sous lamilles : 

) I-*erislomii denles indivisi Dicniiioux'isioideæ 

\ Peristomii denles hicrures ( vel Iricrures 2 

Celluhe alares propride nullæ; caj)sula collo longo sto- 

mala gerenle instrucla Trematodontoideæ 

Olluhe alares oplime — haud dislinclæ; collum capsulæ 

suhnullum vel hrevissimum ?> 

(aassiludo foliorum a cosla margines versus sensim 
diminula; slomala e\cej)la Dicrdnclld scnindn ' nu\h\; 

|)erichætium distinclum Cdmpijlopodoideæ 

l'\)lia vi\ lenuiora ad margines (piam ad coslain; cel 
lulæ alares oplime- haud dislincUe; capsula sloma 

libus inslrucia 4 

(".elluhe alares haud dislinc'he; perichietium proprium 

nullum \nis()lhecioide(P 

C.ellulæ alares magis vel minus dislincUe; perichælium 
\aginans Dicrdiioidcd'. 



Suhlam DICRANOWEISIOIDEÆ. 

I^erislomii denles inlcgri, lacie venlrali ad hasim lanlum 
linea longiludinali nolati. 

Le devélopj)enienl de la syslémali(|ue des mousses comprises 
dans celle sous famille otlVe un exemple éclatant de lintluence 
nuisible, hypnolisanle, (pi'un auteur illustre j)eut exercer pendant 



No. 1] NORGKS DICHANACEÆ. 7 

un long espace de lemps et comment il est dillicile de s en 4é- 
hanasser. Car le poinl saillant dans l'histoire de ce groupe, ce 
sonl les elTorts qn'on a du laire pour s'émanciper de l'ascendant 
de Hedwig. L'anlenr du genre Weisid comprenait sous ce nom 
générique des es[)eees donl (piel((ues iines onl des alliées dans 
la famille des FoUiacées, d'aulres parmi les Dicranaeées, et cette 
reunion de types dissenil)lal)les ce retrouve non seulemenl dans 
le systeme artificiel de Bridel (l.S2()), mais anssi dans le systéme 
naturel de Hampe ilS))?), donl la famille Dicrduav vel Weisieæ 
comprend, a coté des Dkraniuu el Trciudhxloih les genres Weisia 
(\ni'\. lilindid vlSclif/crd), Ifiiiucnosloiuiiin. Astoiuiiin, (ijininoslonuim, 
Didijmodon, y com[)ris Difrichuiu,) el CijiKHion (/>: Dislichiuin). 

Dans le systeme nalurel élahli par (>harles Miiller, uous 
Irouvons une tendance a separer les formes dicranoYdes el 
|)ottioides, puiscjuil dislingue la Irihu des Dicranacées de celle 
des Weisiacées, mais il s'arrete a mi-chemin; son genre Weisia 
renferme non seulemenl \V. viridiiUt el Wiiniueriiuid, mais aussi 
les espéces qui constiluenl nos genies Rhdhdoineisid el Oreomeisia. 
Sa tribu des Dicranacées comprend les genies HVuulid, (dans 
le({uel se trouven t li, crispuld et cirrdtd,) Iuu(iinf)l<)(lon. Dicneinnni. 
Pilopof/on, Holomitriiiin, Dicrdiuuu (inct. Leiicoloiud, (Ainipfilopus. 
Arcl<)(f, Oncophonis, Dicrctnodoiitiiiin), landis ((ne les Dicrdnelld 
sonl, sous le nom d'Aouf/slroiuid, placés dans la Irihu des 
Le|)loliicliac(''es au meme lemps (pie les l'reiudUxlou. 

Va\ 1S.")1, Milieu adople pres(pie la meme maniere de voir; 
lui aussi ;i une Irihu des Dicranacées a deux seclions; lune. 
les LeplolrichoTdées, conlienl, entre aulres, le genre Aoiu/slromia 
(-- Phdscnii), Dicraiwlht. Dirhodontiiim), el l'autre, les Dicranoidées, 
les lilindid. luicdiuplodoii. Iloloniitriuin, Dicnenuiiii, Pilopoijou el 
Dicrctninn incl. ('.diiipnlopns): el il a égalemenl une Iribu des 
Polliacées daus hupiellc on Irouve |). e\. Weisid lledw. (-. Miill.>\ 
renfermanl oulre les Asionuim. ni/menosloiuiiiii. Weisia luncroiudd 
el niridnld el luulddiuin) les Dicninoweisid. 

I):ins le ('orollaire de la Hr. eur. i)aiu en 1S")(;, ou rthouve 
les {\vu\ families des Weisiacées el des Dicranacées, donl la 
derniére, hien homogene, comprend les genres (jiiiodonlinni 
(Hniidanii), Dichodoiilium, Dieninelld. Dicrannni. Arcloa. Dirrana 
donlium. ('aiiipiilopns. AoiUfslriimia cl Trenidtodoii : mais l;i prc 



8 I. IIAGKN. li»14 

miéie esl entachoe de la iiiénie erreiir ({iie iioiis avoiis coiislalée 
chez les devancieis, c'esl (|ue le genre Rh(ib(Unncisi<t (fiujdx, 
denticuhttd, schisli.) et mi eerlaiii nonihie de Wcisia. (comjxtctd. 
cirr<il((, crisj)ul(( el scrruUila.) apparlieniienl au ty|)e pollioTde. 

La confusioii l'alale des Wcisia pollioVdes el dicranoTdes iie 
seinble avoir élé leeoiuuie (jueii ISoU par Milieu. Muse. Ind. oi-. ; 
cependant, dans eel ouvrage lépuralion esl faile sous une lornie 
peu eonipalihle avec les idées modernes de la sysléniali(jue, 
nous liouvons, parini les Dieranaeées, un genre Didijnuxlon (\v\\ 
renferme, a colé d'aulres espéces les formes ((uOn lapporle mainle- 
nant aux Rhabdoun-isid el au\ Orcoiiwisid. el un genre Holoiuilriiiin 
avec le((uel les Dicrdiioiiwisift sonl réunis; Wcisia coufroiwrsd p.e\. 
est an eonlraire |)laeé parmi les Triehostomaeées. Par eelle 
conceplion Mitlen avail monlié la \ laie voie, inais il s éeoula 
beaneouj) de lemi)s avanl (|u'il reeueillil I adliésion des hiyo 
logues. Scliiniper conservail dans les deux édilions de la Synopsis 
(18()0 el 187r>j presque sans changemenl le elassemenl de la Hr. 
eur.. landis cjue Lindberg ien 1S()4 rap|)oilail anx ^^^eisiées 
(grou|)e dilTérenl, cliez lui, des 'rrieliosloniées,' les genies Wcisid 
(avee Si/slcffiiim el Iliimcnosloninm). lihdhdoincisid, Hi/iucnosli/linni. 
I)icr((n()it'cisi<t, (Uidodoidiiiid incl. Orcoiccisid) el Tridonliun} (K- 
Dichodonlinm). c élail la \ieille conlusion sous une nouvelle 
Ibrme. 

Cependanl, Millen mainlinl en is<»'.) avec peu iie ebangemenls 
son syslerne de lSol». En ls7S el 1S7U il lul rei)ris par Lind- 
berg (Ians son Ulkasl el dans Muse. seand. ; mais en 1884 
le vienx compose de formes dicranoVdes el |)()llioydes dans le 
genre Wcisi(( levienl encorc chez lioulay, el <'n LSSd Limpiicbl 
rénnil le geiire Dicrdnowcisia a la famille des W'eisiacées (pii 
cliez Ini ne comprend d'ailleurs (pie des formes pollioVd( s. 

Anjourd'hni il n'esl gui^M-e d'anleur impoilanl (pii ne snive 
l'exemple de Millen; la sé|)aralion enlre les Weisiac(''es potlioides 
el dicranoVdes esl, je sujipose (pi'on jxmiI le dii-e, li\('e (UMini- 
livcmenl. 

La portion de lancien gemc Wcisia (pti nous interesse ici, 
a éU" le plus souvenl incorpore'C pai- les auleurs modernes a la 
famille de I)icranac(''es: Limpriclil seni a fail exceplion, en créanl 
pour elle une familie speciale, les l»bal)d()\veisiae(''es. Bien (pie 



No. H .\()i?<ii;s DICK A\.\<.i;.i:. 9 

I idc'c (le ré|)ailir U's (bnncs dicranoVdes en deux ramilles ne 
soil pas condemnahle a priori, oii ne peul j)a.s eonsidéier comme 
Ires heureuse la maniere donl cel auteur a procédé j)our realiser 
ce dessein ; sa nouvelle lamille des Hliahdoweisiucées est dune 
coneeplion vague puisque, absliaclion faile du péristome simple 
qui lul est comnuin avec une niullilude d autres es|)('ees, il 
ncxisle |)as un senl eaiaetere (pii se retrouve tlans lous les 
genres; l'auteur est amené. a propos de eha(|ue caraetere, a 
faire des exeeplions |)()ur lel ou lel genre. Les Icuilles doivent 
etre mamilleuses, mais elles sont lisses clie/ les liluihdoiDcisid et 
les Orcds: la paroi caijsulaire doit avoir des stries longiludinales 
])lus somhiH's, niais celles cl maiKjuent chez les Orcoincisia et les 
Dicluxloiiliiim : les dents |)érislomiales sonl in(li\ises chc/ les 
Jilidhdoiiicisid. les Orcds, (Uinodonliiun schisli. les Ori-ouwisid. hi 
lurquées au contraire che/ les aulres (lijniulonliiim et cliez les 
Diiluxloiiliiim : elles doiNcnt |)r(''senler des Ibssellcs rangées en 
lignes longiludinales. niais clie/ les liluilulowrisid elles sonl 
lisses elc. 

On oblienl un grou|)enicnl plus ralionnel en prenanl pour 
])rincipe de classilication la slruclure du |)érislonie, en éloignanl 
de ce groupe la pluparl des ('.ijiiodonliiim et les Dichoddiiliiim el 
en y conservant les l{h(d>doii>('isid. (Aiiiodoiiliuiu schisli. les Orras. 
les Orcoii'cisid excl. HriiutoDii). su|)pléés par les Diirdnoincisid. 
On arrixc ainsi a créer un grou|)e bien nalurel el homogene 
donl le caiactei-e le plus saillanl reside dans le péristome a 
dents indivises construites (raj)res un plan difTérent de celui des 
aulres Dicranacées. |]l a ce grou|)e il faul ajouler aussi, |)Our 
des laisons lirÆs de lOrganisation \égélali\e, le genre gymno 
slome Ampludiiim. rapporlé justpi ici a la lamille des Orlholri- 
chacées. 

Hesle cncore la ipieslion de la \aleui" la\on()mi(pie a accorder 
a ce groupe. Si jc I ai suhordonné, a lilre de sous laniille. :i la 
lamille des Dicranacres (pioicpic il put aussi hicn tbrmer une 
rainillc propre, cCsl parce (pie je considcrc (pi il oilVc la nu'ane 
relation a\cc les l)icrani(ées ([ue les W'eisiacées poltioides avet- 
les Poltiacées. en ce scns (pi il inar(pie une éiape moins avancée 
<le I évolnlioii, cl paicc (pi il mc scmhic impossihle de scpart-r 
ces aulres \\'('isi;i((''es (le l:i la milles des l'olliacées; alors la logicpie 



10 I. MAGKN. 1914 

exii^e un mcnie Iraitenient poiir les PJiahdoNveisiacc'es. Kn créanl 
celle soiis-faniillo, j'ai Iroiivé opporluii de changcM' le nom parce 
qiie celiii donné par Limpiichl pomrail éveillcr de fausses idées 
sur les Irails essenliels de ee i^roiipe. 

) ('.a[)sula gymuoslonia Ainphidiiiin 

\ (>a[)sula ])erisl()iniala "^ 

,, ( ('apsula slriala :> 

\ C.apsula hevis 4 

., I Folia hvvia; j)eiieliælium proj)riiim nulluiu Hhdbdoweisia 

\ Folia niamillosa ; periehæliiim dislineluin Cncsfruni 

j I'olia niamillosa; perieli;eliiiin proprium nullum Orcoiiwisia 
4 ! I'olia hevia vel sul)l;e>ia: periehælium distinelum 

( Dicrdiioiiu'isia. 

Amphidium haud N. ah Ks. Sehimi). 
Apres (pie !e (iiimiiostonuiiu lappoiiiciun Hedw. eul vlO dans 
la I^r. enr. (ISoS) réuni au genre Zijgodon avec le nouveau 
Z. Mougeotii, ces esj)eces furent (185()i nommées Åinphidium, 
denomination générique sous lacfuelle elles onl eonservé leur 
place dans la famille des Zygodonlaeées resp. dans celle des 
Ortholrichacées suhfam. Zygodontées sans aulre ])roleslation 
(jue celle élévée par Millen. Dans son ouvrage Muse. Ind. or. 
(1859) eet illustre auteur les subordonna au genre Didipnodon. 
genre tres ample cliez lui, comprenanl aussi (juehpies Cijnodon- 
lliim, les Orconx'isia, Dichodontium, Hhabdouwisia. Aoiu/strninia. 
Cendodon elc. L'liabitude de rallacher les Åmpliidiiun aux Ortho- 
lrichacées ne pourrail s'aj)])uyer (pie sur les stries ca|)siilaiies. 
Or, l'ahsence de péristome ue permel pas de conlester celle 
syslémati(pie ^raimenl irralionrielle; il esl, en elVel, souvenl 
difficile d'assigner a mie mcusse sa posilion *correcle dans le 
sysléme (piand on esl privé de lexcellenle aide olTerle |)ar le 
péristome. Mais dans ces cas il faul essayer de Irouver d'auties 
caracléres (fui peuvenl mettre sur la pislc, et les Aiupludiuiu 
en |)résenleiil un (pii les éloigneiit uellemenl des Ortholrichacées; 
c'est la manit'ie don I les feuilles sonl allachées a la lige, 
caraclére cpii peul scrvir dans bien des cas seinblables. 

La tige la moiiis dillérenciée (pi il l'aul considéier par coiisé(pienl 
comme la plus anciemie che/ les mousses, se Irouve p. ex. chez 
Disceliiim niidnni: la coujx' transversale est circulaire, le lissu 
est compose exclusivenu'iit de cellules amples, minces, unilbrmes, 



No. 1] NOIU.KS DlCilANACKÆ. 11 

la coiiche périphéricjue ayaiil dvs parois un |)eu opaissies, pas 
de laisceau central; les leuilles sonl fixées de lelle maniere (jiie 
de leurs elements rien nest visible sur la seclion de la tige. Le 
preniier pas de difterenciation consiste en ce que les couches 
cellnlaires s'épaississent, ce ((ui a lien piincipalement chez les 
espéces de' plus grande taille aux{[uelles une certaine rigidilé est 
nécessaire, mais on n'ohserve encore sur la coupe de la lige 
aucune trace de lissu foliaire adhérent. Ces tiges présentent le plus 
souvent une seclion arrondie, mais ([uelquefois elle est devenue 
triangulaire h angles assez aigiies; il nest pas rare de Irouver 
un faisceau central. Olle structuie (jui esl bien commune et 
la seule connue cbez les Haj)l()lepidées et les Pleurocar])es, esl 
assez rare en dekors de ces grouj)es; chez les Acrocarj)es diplo 
lej)idées dont l'organisation est en general plus parfaile, les 
leuilles sont altachées de maniere a apparaitre sur loute coupe 
transversale: leur nervures cpii sont décmrentes se confondent 
avec la tige sur iacpielle elles produisent des saillies anguleuses 
ayanl la méme structure (jue la nervure de la lame foliaire. Les 
leuilles élant pentasti(|ues, ces saillies se présentent en méme 
nombi'c et impriment a la lige la forme dun prisme pentagonal. 
In faisceau central existe pres(|ue toujours. Or, les Oilhotri 
chacées dans lescjuelles on a toujours compris les Ainphidiiiin. 
présentent j)récisemenl sur les coupes celle organisation; ipiOn 
examine un Oiiholrichtiin. un VloUi, un /i/f/odoii. un Macromi- 
Iriiim. un Schlothcinud, un Dnuuinoiulid. un (lolcochivtiiun. un 
Slcnonuhiiim. un (ilyphomilrium (Aiihiconiilriiun), la tige est 
toujours |)enlagonale, de (•.■25 {).'.'> nnn. environ de large, a 
nervures décurrenles el inuuic d un faisceau central (".elle 
structure est lellemcnl cai ■actérisli(|U(' des Orlbolricliacées (pu' si 
De Xotaris I a\ait coihhic, il n aurail jamais pris le Xi/f/odon 
(/rdcilis pour un rrichosloinitm. 

Mais le genre Anipliidiimi a une tige cpii nest ni pentago 
n;d(' ni pourxuc de faisceau ccnlral; elle esl lilifoiaue, dune 
épaisseur de D.l nnn, Iriangulairi', sans (races de nei\ mes 
décurrenles, c'esl en anlrcs lermes la structure des llaplolépidées, 
piécisement comme on la IrouNc cbez lliinwiioshiliiin} ciirriritslri'. 
|)lusieurs (Uinodonlinm . cbez les Dicliodontiiim etc C'esl pourcpioi 
ce genre (•(»nsliliic p.nini les ( )i Iboliicbitei'es nn ('-hauenl béléro 



12 I. M.\Gi:.\. [1914 

elite; 1 iiituilion de Millen ([iii le i)lat;a au milieu des Ila})!«- 
lépidées, s'esl démontrée juste. 

Si on se deniande dans hujuelle des families de cel ample 
groupe se trouvenl les alliées des Åmphidium. on poiirrail elre 
lenlé d'atlribuer (juekjue importance au fail (|ue Seliim[)er a 
décril VAinphidiiiin Moiujcotii sous les nonis de lictrhiihi Bhjllii 
et de Trichosfonuiin Wodii. ee (pii semhle indi(|uer une i)arenlé 
avec les Polliacées. Mais il n'esl |)as possihle de faire entrer 
le dit genre dans celle iamille å cause de sa cai)sule slriée, 
caractére étranger au\ Polliacées; la iamille des Dicranacées esl 
la senle qui puisse con\enir. Quanl a decider sil y a lien de 
placer le genre Aiuphiiliiini paiini les Dicranoweisioidées a colé 
des Rhdbdoiueisid. ou parmi les DicranoTdées |)rés les Cipxodou- 
tiiim. c'esl un allaire de goiil; la })remiere solution me semhle 
préférable. 

Antoicnm; folia siccilate crispa; seta longiludinis capsuhe 

.4. hipponicuin 
Dioicuni; I'olia siccitate incurvala; seta dujilo longior 
([uam ca|)sula A. Moiujeotii. 



Åmphidium lapponiciim Hedw. • Schimj). 

Er allerede Ira del isde aihundrede kjendt som norsk, idel 
Hans Strøm i 1791 gav beskrivelse og avbildning av en Bnjiiin 
snrciilo fdifonni i'dinoso. foliis siihiilalis, capsnli.K pyrifonuibus scs- 
sddnis. opcrcnlis (trcnatis conicis. som ban utvilsomt badde sam- 
let på Eker, og som er denne art. 

l'agtet den i det bele ikke er nogen sjeldenbet i Norge og 
er kjendt Ira alle amter, saa er dog dens byppigbet i de for- 
skjellige landsdeler bøjsl ulike; det er således et iøjnefaldende 
bul i dens ulbredelse, al der |)a sydkysten ikke kjendes noget 
voksested mellem Kragerø og Lister, og pa Vestlandet bører den, 
efter de fa lindesteder at dømme, til de sjeldnere moser. Den 
optrær med størst byppigbet i det subalpine helte, men lindes 
belt ned til bavllalen og opad til ovenfor trægrænsen, idet der 
kjendes ilere voksestedei- pa over lOOO meters og selv op til 
loOO og lo.")!) meters bøjde o\er bavel; en angivelse om dens 



No. 1 NORGES DK.HANACKÆ. lo 



Ibrekonisl pa Kiuilsliøen lyder pa el sled i inindsl 1400 me- 
ters højde. 

Den voksei" pa de lodrette va'gger og i spriekker av tørre 
klipper og stener, helst i ly. Den er andelsteds fra betegnet 
som kalksky, og i del sydligere Norge holder den sig også, (som 
del synes), nndtagelsesløsl til kiselljcrg, i granit, gnejs, gabbro etc. ), 
men i de tre nordlige amter ei- den vistnok ntelukkende fundet 
[)a skifere, som her gjerne er kalkholdige; [)a rent kalkberg 
synes den liellei- ikke her al være iagttal. 

Frugt er altid tilstede, men dens modningstid varierer: et 
eksem|)lar fra Skogumsåsen ved Kristiania fra -V' er netop fær 
dig med al fælde lågel, et fra Krokkleven ^^ fi har endnu ikke 
fuldmoden frugt; i Vestre (iausdal 550 m. har den i august > 
netoj) fieldl laget, medens den fra 1200 m. i Lom ^-/s befinder 
sig i lagfældning. Blomstringen indtrælTer, alt efter højdelaget, 
i første halvdel av juli eller først efter midten av denne måned. 

l'tbredelse: 

.S'/;i. Onsø; Borge; Tune; Askim; Trøgstad. 

A. Ejdsvold; Hurdalen; Skedsmo; Nesodden; Åker, isærlig 
alni. i Nordmarken); liærum; Asker. 

Bu. Øvre Kker; Modum; Hole; Norderhov; x\dalen; Sand- 
sver; Nore. 

JL. Sande; Borre; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Larvik; 
Fredriksværn ; Brunlanes. 

lir. Solum; Baiule; Sannikedal; Teleiuarken : ('hr. Smith; 
Hitterdal; Tinn. 

.N>. Holl; Bykle op til 1H50 m.: Bryhn. 

LM. N'anse, (I)u voldstranden på havstrandsklipper: Kaalaas). 

.S7. Suldal, i Skarsnuten 500 m.: Kaalaas). 

SJi. Skanevik, ( Håfjeldet S70 m.: Kaalaas); Stord; Kvinn- 
herred; l'llensvang; Boldal; (Iranvin; Voss; l^'ane; Bergen; 
Hamie. 

\'Ii. Borgund; Ardal, op lil 'l\vin, ll(»o m.: Wulfsberg); 
Lyster; Sogndal; Hafslo; Aurland; Kirkehø; Førde; Kinn; Gloppen. 

li. Sunnelven; Borgund; Grytten. 

A'. .levnaker (eller (Iran ; Land; \'ang op til 1200 m.: Kaal 
aas; b'aherg; \'eslre (Iausdal; Øjer; Bingehu; Søndre b^'on; 
Nordre l'ron; N'åge; Lom op lil i:>0(im.: Kaurinogll.; Dovre; 
Lesje op lil i:')00 m.: Kaalaas. 

//. Bingsaker; Amot; Lilleelvedalen ; Tønset; Tolgen. 

SI. Boros op lil 1050 m.: H.; Opdal; Bennebu; Trond 
lijem ; Malvik 



14 I. H.UiKN. 11914 

A'7'. Stjøidalen; Asen; Frosten; Nordli. 

No. Ilalfjelddalen op lil 1000 m.: Fridlz; Vefsen; Hemnes 
og Mo lil op i bjerkebeltel: A. Blylt; Bejeren; Saltdalen; F'auske 
op lil SOO ni.: H.; Sørlolden; Lødingen; Loi'oten: Barth; av 
Kaalaas hverken iagllal i Loibten eller i Vesterålen. 

Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Tromsøsnndet; Nord 
rejsen. 

F. Alten; Talvik: Xessel)\ ; Sydvaranger. 

L'inflorescence esl loujonrs indiqnée comme monou(ue. .le 
dois dire cependant cpie j'ai Irouvé plusieurs fois des individus 
frucliliés snr lescjnels je n'ai pas réussi å voir des fieurs måles; 
d'aprés cela, il conviendrail de la considérer plus correetemenl 
comme polyoi(jue. 

Amphidium IVIougeotiJ ( Br. eur. ) Schimp. 

Blev under navn av Zij(jadon Mougeotii opslill som ny art 
i Br. eur. 183<S. I 1842 anførte Angslrom den i sin Disp. Muse. 
Scand. for Norge, men lilhakekaldte denne angivelse året efter 
(i Add. et (^orr. ). I 1846 opfører han den imidlertid i Fries's 
Summa Veg. Scand. atter for Norge, denne gang på Hiibeners 
autoritet, idet han oplyser ikke selv at ha set norske eksem- 
plar. Uagtet denne Angstroms angivelse er gåt over i Hartmans 
Scand. Fl. ed. 5 (1849), betegnes planten av C. og R. Hartman 
i Bot. Not. 1855 som av dem fundet for første gang i Norge 
ved Bogen i Singsås. Hiibeners bestemmelse er dog sandsyn 
ligvis rigtig, da Karl Muller i sin Synopsis erklærer at ha fåt 
norske eksemplar meddelt av ham; antagelig har han selv sam 
let dem på sin rejse i 1828. 

A. Mougeotii er en almindelig art over hele landet; den 
foreligger fra alle amter og synes at ha en jevn utbredelse. Den 
er en mindre hårdfør art end .4. lapponiciim. idet den mangler 
i de rent arktiske land og derfor har sin nordgrænse i Norge, 
(ved 70^ 25' n. b.), ialfald for den østlige halvkugles vedkom- 
mende; den går heller ikke så højt tilfjelds som denne, idet den 
såvel sønden- som nordenfjelds knapt overskrider 1000 m., men 
er til gjengjæld nedenfor trægrænsen hyppigere end den. 

Den vokser helst i temmelig faste, svulmende puter i lod 
rette bergrevner, gjerne i ly for regnet og derfor ofte under ut 
» over hældende skråberg; sjeldnere finder man den i løsere tuer 



No. Il N()K(ii;S DICHANACi;.!-:. 1.') 

heskyUel a\ skoi; og Uial. Likesoiii den roregaeiulc er den 
kalksky, men allerede dens relalivl hyppige l"orekoinsl i de nord- 
lige landsdeler lar formode, al den lier er mere uavliiengig av 
underlagels sammensjelning, og i \ irkelighelen ei' den her iagltal 
også pa renl kalkherg. 

Uaglel lumplanler er ganske almindelige, s;eller den som 
hekjendl sjelden Irugl, dog hyp|)igere, end man ellei" de s|)ar 
somme angivelser i lileialnren skulde Iro. Fruglens Iremkomsl 
synes ikke al viere knyllel lil bestemte klimatiske l)etingelser; 
derimol lor underlagels kemiske sammensælning maske snarere 
spille en rolle, l'orsavidl som den ikke er bemerket i egner, 
hvor grunden indeholder kalk i nogen slørre mængde. Den 
viser sig kun sjelden i masse; ollesl ei- den meget sj)arsom. 

Laglk'ldningen Coiegar i slutningen av juni og i løpet av 
juli: eksemj)lai- Ira IJotne i .larlsberg '-' f. har dels endnu grønne 
frugter, dels nuxine nu'd j)asittende lag, dels sådanne med laget 
avsloll; i Kislrand befandt den sig ^Vt i laglældning. Blom- 
stringen angis al linde sled mellem midten av august og midlen 
av seplembei'; pa de undersøkle norske eksemplai' har jeg kun 
fundet gamle pislillidier. 

l'lbicdelse: 

Sm. Onsø; Krakerø; (llemminge; liorge; Tune. 

.4. I^jdsvold; Nesodden; Åker, (Hanljernet fr. : Kaalaas, .Jør- 
gensen; \'oksenasen fr. : Kaalaas; Holmenkollen tV. : Bryhn; mel- 
lem Sognsvalnel og Akiangen fr.: W'ulfsberg^; HaMum : Asker. 

lin. Modum; Norderhov; Sandsver; Rollag. 

JL. Sande; Botne, Kkelund fr.: (^onradi); Tjømø; Sande- 
herred: lledrum, \ed Lagen fr. : Jørgensen^; Tjølling; Brunlanes. 

Hr. l->jdanger; Bamle: Sannikedal, Kil IV.: .lorgensen >; Ilit- 
lerdal; Tinn; Nissedal 

.\V. Iloll; l'.iirbii LandNik; i Sa-lersdalen alm. lil HMKtm. 
if. Bryhn 

I.M. Oddernes; Mandal , N'anse, I )u\()l<lsl randen Ir : Ka;daas . 

.S7. Stavanger; alm. i Byfylke if. Kaalaas. 

.S7). Tvsnes; Slrandebarni; (Iranvin ; \'osseslranden , Arstad . 
Bergen: Hamre, .lerljeldel fr : Kaalaas ; Haus; Alversund. 

A7^ Borgund, Marisluen fr. : S. Møller; Ardal; Sogndal. 
(Sogndalsfja-ren fr., Kau|)angerskogen fr. : Wulfsbergi; Aurland. 
(Fossejmfossen ■")(» m. IV.: Kaalaas^ (iuleii; Brem;u\ger; (iloppen 

li. Alm il Kaalaas; Sunnelven ; Borgund ; Skodje : (Iryllen . 
.Suiukden, K risliansnnd ; l'.do. 



16 ■ I. h agi:n. ,1914 

A'. Vestre Slidre; Vang, i Kvam ved Mjøsen tV. : Kaalaas; 
mellem Tune og Skogslad IV.: Kiær); Øjer, Trelien fr. : li vant; 
Ringehu ; Søndre Fron ; Nordre Fron; Sell; Vage; Lom. 

H. Hedemarken; Lilleelvedalen, i Slej.sandegmoen IV.: (>jn- 
radi). 

ST. Røros lil lOoO m.: Wulfsberg; Opdal, i ved Sj)renhæk 
ken 900 m.: Lorenlz; Olmbergel tV.: Kaurin); Singsas; Selhu ; 
Rennebu; Støren; Børsen; Slrinden; Trondhjem; Malvik; Roan. 

.V7; Skatval; Meraker indtil SOO m. if. Bryhn; Åsen; Sten 
kjær; Lierne. 

No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Xesne; 
Hemnes; Mo ; Saltdalen; Fauske; Flakstad; Huksnes; Vagan; 
Sortland ; Dverberg. 

Tr. Trondenes; Ibbestad; Bardo; Målselven; Malangen; 
Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. 

F. Alten; Talvik; Kistrand, (^Lemmivaara loO m. fr.: 
Ryan og H.). — 

var. cæspitosa (Mitt.j. 

Didymodon cd'spitosus Mitl. in Journ. Linn. Soc. Bol., XIU, 
p. 18 (1864). 

Amphoridiiim cd-spitosuin Jag. (ien. et sp. muse. 1. p. o85 
(1874). 

Amphidium cæspitosum Broth. in Kngl. & Prantl, Nat. Pfl.- 
fam. I, 3, p. 460 (1902). — 

Folia e basi erecto-patente patentia — lecurvo s(|uarrosa, 
margine remote serrulata. 

Eksemplar svarende til Mittens beskrivelse forekommer flere- 
steds i Norge; især er endel planter fra Vestlandet nogenlunde 
utprægete. Men forskjellen fra A. Moiigeotii er for liten til at 
den kan opretholdes som egen art, og desuten er det ikke sjel- 
den at IræfYe overgangsformer, idet A. Mougeotii kan ha typiske 
helrandete, men lilbakekrummete blad, eller oprette blad med 
mer og mindre tydelige tænder. De av Mitten anførte karakte- 
rer fra bladcellevæven falder helt og holdent indenfor hovedar- 
tens variationsområde. Var. cd'spitosa er overhodet ikke kjendl 
med frugt. 

Voksesteder: 

Ne. Holt, i nærheten av Tvedeslrand: IL 

St. Håland, Malle: Kaalaas. 

SB. Ullensvang, Odda; Bergen, Fløjljeldel: \\'ulfsberg; 
Hamre, Leknes: Kiær. 



No. 1 NOI'.C.I'S DICUANACi:.!-:. \, 

Mi. Lic'idal, N'iiHllu'lleii; Auiiand, ved l'lamsrjorden ; 
Daviken, Marøen V : Wullsberg. 

/^ (il yllen, Isterdalen: A. Hlyll; Kvernes, Aveiocn: F\iær. 
.SV. Trond h jeiii, Slenbergel: Wullsberg. 

Rhabdoweisia ]ir. eur. 

/ Perisloniii denles lililbnnes Hh. .slriala 

\ Peristomii denles lanceolali Hh. crisjxild. 

Rhabdoweisia striata Schrad. Kindi). 

Den u'Idsle angivelse i lileralmen om denne |)Ianles l'ore- 
konisl i Norge lindes i W'ablenbergs V\. lapp., og der er oj)be- 
varet el eksemplar, samlel av liam i Kjerringo IS()7. 

Den er kjendl Ira alle landels amler og saledes al regne for 
nogenlunde aliuindelig, men med vekslende hyppighel i de Ibr- 
skjellige landsdeler. Mesl ulbredd synes den al \ære i Hergens- 
amleine, i Søndre Troiullijems og i Noidlands ainl, medens den 
snaresl ma anses for sjelden, Ibrulen pa sydveslkysleii, også pa 
Øsllandel, i Hedemarkens, Nordre Trondbjems og de lo nord 
ligsle amler. Dens nordgra'use ligger i Norge 7<)" •_!.")' n. b. . 
I-Mndeslederne ligger Ibi- del mesle i de nedre bøjdelag, men den 
er dog l'undel lleresleds i de t)vre deler av skogbellet, derimol 
overskrider den Ira'grænsen megel sjelden, idel sådanne vokse- 
sleder kun ei- kjendl Ira Sælersdalen lJ<i'i lu. og Dovreljeld 
ll(i(» m. . Den vokser ulelukkende pa klipper, ulsalle eller 
beskvllele, savel pa skil'ere som pa haidere slenarler; den synes 
kun noi-denlbr polarkredsen al Irixcs pa bei-g nu-d slorre kalk 
geliall. 

j-'rngl Ibrekonnnei' na-slcn allid, ollesl i nuengdeidel synes 
dog, soiu om en og saninu- lue ikke sæller Irugl IimmI ar. i. ag 
Ik'ldningen indlra-ITer, all eller den geografiske i)redde og andre 
omsbendiglieler, for eller eller midlen a\ augusl; blomslrende 
planler har jeg ikke liiilTel 

rihredelse: 

Siii. Onso, Krakero; liori^e. lune. 

.1. Nesodden; Åker. 

Hil Nedre l-lker; Øvre l^kei; Hole, Nore. 

.//.. .Sande; Tjomo; Sandebern I , liedrum. 

Hr. Tinn ; N inje. 



18 I. HAO^I-N. li) 14 

Ne. Ytre Søndeled ; Holt; Landvik: Hykle. 

LM. Van se; Nes. 

.S7. llaland: Skudenes; Hokn; Fossan; .lelse; N'ikedal. 

vS7)'. b^lne; l^jelherg; Tysnes; Kvinnliened; l'llensxang; 
Granvin; N'oss; Fane; Arstad; Askøen; liergen ; Hanne; Haus; 
Bruvik; Manger. 

S li. Lærdal; Lysler; Hafslo; Sogndai: Aurhnul: \'ik; (lu- 
len ; I'^orde; Kinn; Hoinindal. 

/\. Sunnelven; Borgund; Bolsø; Giyllen. 

K. Vestre Slidre; Vang; Bingehu; Nordre Fron; Lom; Domc 

H. Kvikne. 

ST. Alen; Opdal; Bennehu; Seihu; Strinden; Tiondhjeni ; 
Malvik; Jøssund; Boan. 

A^7'. Skatval; Meraker; Lierne. 

Ko. Vefsen; Alslahaug; Nesne; Hemnes; Mo; P\ødo; Bodin 
Saltdalen; Sørlblden; Kjerringø; Ankenes; Va^rø. 

Tr. Tromsøsundet; Lyngen; Xordrejsen. 

F. Loppen og Øksfjord; Kislrand. 

Var. subdcnticiilata (Weisia fiujd.v lutr. suhdculiinluld lioul. < 
forekommer hist og her på kysten. 



Rhabdoweis!a crispata Dicks. Lindh 

Denne mosarl blev, såvidt vites, først samlet her i landet 
av ^L Vahl ifølge et i Lunds botaniske museum opbevaret eks 
emplar, og det er højst sandsynlig, at del er denne av Vahl 
fundne plante, som er avbildel i F"l.dan.i)a tal). MCCCJA, (ig. 1 
(1808). (Se nærmere herom i Norges bryol. i d. l-S årh. p. 171 . 

AV?, crispata må hos os nærmest betragtes som en atlantisk 
art. Medens der nemlig intet eksemplar foreligger fra Kristians 
og Hedemarkens amt, er den meget almindelig pa vestkysten 
nordover til Bomsdals amt, navnlig i Søndre Bergenhus. Imid- 
lertid forekommer den ikke utelukkende på Vestlandet; fra dette 
som utgangspunkt går den langs Sørlandet østover til Smålenene, 
mere og mindre spredd i sin optrauien, dog i Nordmarken ved 
Kristiania meget hyppig; i indlandsegnene søndenijelds ei den 
sjelden, idet den her kun er kjendt fra Sætersdalen, (dog ikke 
længere op end til Bygland,) fra Øvre Telemarken og el sted 
på Bingerike. Den er også fundet på et par steder på Dovre 
fjeld og forekommer også nordenfjelds, men kun på meget fa 
og langt fra hverandre hggende steder, det nordligste ved 7(»" 



No. Ij NOIUIKS DICMANACK.i;. 19 

n. b. Da den søiidenfjelds og veslenfjelds aldeles overvejende 
holder sig lil de lavere lag, lindes i\vv kim ganske [\\ liojdean- 
givelser: IVa Krislianialraklen :')Sn m., Ira N'esUjorddalen •■•■")< i m., 
fra Sa'lersdalen ')()(• ni.; pa Dovreljeld skal den ifølge Seliiin|)er 
forekoninie ved vejen lil Kongsvold , medens del andel eller 
de lo øvrige sleder i Opdal ligger i ca. (WWi m. højde. Sa inegel 
tør man skille lu'ra\, al den enleii ikke cllci ialt'ald kun pa 
el enkell sled sligev op over skoggra'iisen. Den vokser pa lig 
nende sleder som Rh. siridld. men gar neppe nogelsteds over 
pa slerkerc kalkholdig underlag. 

Likesoiii hos den lorcgaende arl er IVnglen i almindelighel 
lilslede, oflesl rikelig; lagla'ldningen synes al linde sled i augusl. 
Den blomslrer i sidsle halvdel a\ juli. 

^'()ksesle(ler: 

.S'/j(. Horge, Begl)y, \'isur: II.; rune, Agnall: llyan. 

.1. Åker, Kyenbergene, Hogsladasen, Lillevalnel pa 'J'ryvas- 
højden, Svarlkulpen, mellem Hjørndammen og Pinslid. Kaalaas; 
åsen veslenfor Hakkloen, Skjærsjøen: A. IJIyll: Skadalen: Jør- 
gensen; H;cruni, Øverlaud: Kia-r; ved hiekkcn Ira Øsleru.valnel : 
Kaalaas. 

liii. Norderhov, \(m1 Øjangen: Hrylin. 

,//.. Sa ndeli eired, I IjiMlnesskogen, lliisehx: .lorgcnscn ; 
Larvik: l)rvhn; H run hines, chaiisseen veslenfor l'arrisvalnel : 
Kiær. 

lir. lOjdangcr, Liindcr: Kaalaas; Tiun, Ivollag: Somuier- 
fell; \'iiije, lleggesløl: KiaT. 

.W. lloll; l-^ja-re, (iios; II.; IJygland, Tyvsnessel, Ihcjd:! 
blik, .Vrdalsnulfu ■")<>ii m.; Hiyhn. 

LM. Oddcines: Ihvhu. Kaalaas; Maudal; ncrggren ; 
Li sier; I' le k k i' fjord : Kaalaas. 

.S7. Ilaland, Malle; Fossan. Frafjord; liryhu; llhurljel- 
<lel, Audirsaen. Dirdal; Kaalaas; l^'inno: M. N. Hlyll; Hauge 
sund: Wulfsberg; N'ikcdal; Sand, Lifjeldel: Kaalaas. 

SH. l'Miic; Finnas; S lord; Filjar; Ty snes; K vin n li ei- 
red; SI ra n de l):i r ni : lllensvang; (iran\iii; X'oss; Fuse; 
Os; Fane; .Vrslad: .\sko(Mi: H c r g e ii ; 1 1 :i u s ; Hruxik; 
Ha 111 re 

.\7)' Lårdal, Srndalcn: .\ F)lyll; La-rdalsøren ; .\urlaiid, 
Nu-rodalcn: Ihyliu: \ik, lloveasrii; K i i k e bo. \'adejm : Kaalaas ; 
Førde, llalshid: Kinn, Svanø, l'loro: Kia-r; oeii Kiiiii, Hranso; 
Hreiiia ui^cr, K;d\aL;; Daviken, Maroen, nortne: Kaalaas 

/.'. \'a!iiicl\('n llcrcsl.; Sande, Knollehornel ; Sn n n c I \ »• n. 
Marak; Sokkclvcn, Fauskc; l'.oi-und. \allcrocn :dl il K;ial 



20 I. HAGKN. [1914 

;i;is; (Irvllcn, Selnesl'jeldel: A. lilyll; \'el)lungsne.s; Bolsø, 
Kvani: Kiær; Ha ram, (laiiilenisM'len ; Akerø, Ollerøeii : Kaal- 
aas; Averø, Kvernes: Kia*r; K risliansiiiHl if. Kaalaas. 

Sr. Ojxial, ved vejen lil Koiigsvold ii". Sc-hiiii|)er; ' 2 mil 
nordenior Drivsluen: Kiær; Olavsberget vistnok samme sted : 
Brvhn; Mal vi k, Xænermoen: Ångstrøm. 

XT. Sparbuen, Oftenasen 200 m.: Kaalaas. 

\(). Alslahaug, Alslenøen: M. N. Blylt. 

F. Alten, Bossekoj): S. Møller; Lapponia f antagelig 
N'adsøV Deinlioll. 

La description de Rh. denlicuUtUi chez Limpriehl dans sa 
Laubmoos-Flora 1, ]). 27") concerne sans le moindre doute le 
/»//. crcniilrttd, ieonf. les teuilles obtuses grossierement dentées. 
la grandeur des cellules loliaires etc.,i landis que la mir. (icuti- 
folid élablie 1. c. p. 277 est évidemment le Rh. crispdta (dcnli- 
cuhil(i) lypi(|ue. O n'est (pie dans son vol. 111, p. ()4S (pi'il 
distingue entre Rh. crispata et Rh. creniildUi. le ])remier devant 
avoir des toulTes moins élevées, des feuilles étroites ])lus line- 
ment dentées, des cellules foliaires o.OOS — O. Ol mm. de diametre, 
et le dernier des toufles de taille plus grande, des feuilles plus 
larges, O.-") mm. en liaul, grossierement dentées, et des cellules 
loliaires de 0.014 — O. Ols mm.; cbez lun et l'autre les feuille.s 
doivcnt élre obtuses. M. Dixon comprend les diflerences a pen 
pres de la méme maniére; les feuilles i\u Rh. crispatn sont for- 
mées en baut de cluupie ccMé de la nervure de 7 — 9 rangées de 
cellules a (».OOS — o. ol mm. de diametre; cbez le Rlu crcnulatd 
elles sont plus laiges, elles monlienl 10 — lo rangées de cellules 
dont la largeur est de 0.014 — i*.01S mm., et ont des dents ])lus 
grosses; en outre, nolre confrére anglais insiste, comme Mitten, 
sui- l'aspect obscure des cellules. Plus lard, a ces caracteres 
dislinctifs M. Herzog u\llg. bol. Zeilscbr. XVI, p. SI' en a ajouté 
un nouveau, consislant dans la structure des dents péristomiales; 
selon M. Herzog les dents du Rli. crciuihild ne sont pas, comme 
celles du Rh. crispahi. laigement marginées a la base par suite 
de l'évolntion pré|)()ndérante de l'assise dorsale; les deux couclies 
sont ici égalemenl développés, de soi-le (|ue les dents du Rh. 
crcniil((h( ne sonl |)as du loul bordées. C.ette indicalion est sans 
ancun doute digne d'attenlion, car la méme structure des dents 
s'observe sur le spécimen original de Mitten. M. Herzog consi- 



Xo. 1 



NOlidl.S DICr.ANACi:.!:. 



21 



sidrre niissi coinme iiyaiil imc \;ik'iii- s|)c''cirK(Uf le lail (|u il a 
lr()U\é les deiils du lUi. vrcniilcld pei-cres i\v Iroiis siii\aiil la 
lii<iu- nirdianc; sur cv poinl jc lais loulcs léscrvos, car j'ai 
ohscrvc'' pri'ciseiiUMil la mrnic sliucliiio oluv /.'/?. crispahi. 

Li's inaléfiaiix noivri^icns apparlicnnciil a Jih. crisjxild: k- 
jx'iisloiiic csl loiijours, au uioius dans les cas ou il a (■[(' 
possihk' de lexamincr, celui de celle espeee, lue seuie |)lanle 
(l'^liie leg. (A\r. Soininerl'ell, pouirail avec (piekpie raison elie 
lapporlée a Hh. crrnuUiht, les reuilles élanl ahsoluineiil ohluses 
el présenlanl cu nienie lein|)s, de ciia(|ue C(Mé de la iiei\urc, 
12 rangées (k* cellules donl k\s series inédianes onl ••dis uini. 
(le dianielre, inais ces reuilles ne mesureiil, eu liaul, cpu' de 
(».;! uiiii. de large. Celle planle se rapproclic done Ires élroile- 
nuMil du Hh. crcniilafd. niais la délei iniualion jx-ul clre a la 
i-igueur considérée coniuie douleuse, c'esl pourcpioi je I ai laissre 
parnii Hh. cris/xild. Les caracleres des feuilles de ce dernier 
varienl coiisidérahlenuMil lanl dans leur conloruiatiou (|uc dans 
leur le\lur(>; ces \ariarK)iis lendenl, ipiant au couloui- general, 
\ers /('//. sh'idld. cpianl a la dcnlcluic de la niaigc (>t a la lexlurc, 
\ers /»'//. ircniildld. Dans nos exeuiplaircs les l'euilles sonl le 
plus sou\cnl longueuienl el lineuienl cuspidées coniine clie/ 
Hh. sh-'idld OU plus lenlenienl allenuées cncore: leur niai-ge, surloul 
dans les k'uilics longueuienl cus|)i(lées, esl d Ordinaire grossiere- 
ineiil deiilée, paribis |)i-es(pie lacinicc Mais c Csl le uoinhre des 
rangées des cellules el leur grandeur (pii olVriMil plukM des 
varialions; j ai aunolé péle ui'^'le tpiekpies uiies de ces i-ond)inai 
sons sui- la lisle page 22 el celle lisle pourrail élre lacileuieul 
auguieulée. Mais lelle (piClle esl elle nioidre (pi il nCxisle lailic 
le uond)re des rangées de cellules Ibliaires el leur anipleur 
aiicuue relalion lixe capahle de ser\ir de caractére s|u''cirKpu'. 
il y a des Ibi-nies iuleiUK-diaires (pii elTacent les liniiles 



22 



I. iiA<ii:x. 



1914 









^ 'J^, 'jC U^;^-^'"!-''^ u*' 



— y. 

'^ z: -r. r. j-. y. 

,^ -^ o 0^ 0/ 1/ 

i" Hr, "=r. ■?/: '^r. 



No. 1 NOIUIKS DICRANACEÆ. 2o 

Cnestrum* n. gen. 

('iinodonliiim .1. ('.iinoiionliclla Limpr. I.jiubni Dcutschl., 
OesI II. (1. Sfhw. 1, |). -JSl |). p. vl,S,SG\ 

L e.spc'ce consliliKuil cc gcnie tul (ral)()i(l décrile |);u- Wahlen 
herg comme uii Weisin: dans la Br. eur. elle lut, en 1S4(), réunie 
aux Rluiluloii'cisid : Lindberg la placa en 18G4 ])armi les Cijno- 
(loiilinm el en 1S7H parmi les Oncophoriis. La |)luparl des 
auteurs recents le suhoidoinienl au genre C///?of/o/?/H///j. M.Loeske 
seid. en liHn, jn rapporlé de nouveau au genre liluihdoiiwisia. 
Or elle nc peul etre rattacliée a aucun des deux dernieres; elle 
ce disliugue des ('.iinodonliiim |)ar son périslome dont le déve- 
lop|)emenl est plus imparlait. ce (pii la rapproche des Dicrano- 
weisioVdées, et elle possede trop peu de parenlé a\ec les genres 
nhdhdotncisio et Orcds |)Our |)ouvoii' élre réunie å l'un ou a 
laulrc Llle se rappioche en levanche du genre Orcowcisin dont 
elle dilléi-e j)rincipalenient par la caj)sule slriée; c'esl 1 importance 
altrihué a ce caractere (pii décidera en dernier lieu de sa position 
dans la hiérarchie des mousses, a savoir si on doil joindre les 
gi'ures Orcoincisid et (jicslriint. ou si on doit considéi*er le dernier 
comme bien établi. .le pense (|u il laut lui accorder une c'erlaine 
Valeur: de plus d autres observations je ne \eu\ citei-, comme 
exemple. (pi une jnoprirlr du genre Orcoivcis'ui par hupielle il 
se distingue de tons ses alliés, el (pii consiste dans les radicelles 
grossii-rement |)apilleuses, rélévent d autres dilVérences: il ne 
reste plus (pi a ciéer a\cc celle es])('ce un genre nouveau. 

Comme on sait, Limpricbt a rallaclié le (hjnodonlinni (ilprstrc 
a son sous genre ('.ijnodonliclld. Mais le périslome de celle espéce 
est compose de dents l)ilur(piéi's et distinclement obTHpies, elle 
est done un \rai ('.ijnodonlinin : par suite, uotrc l'.nrslnnn dcN icnl 
un genre monotypi(pie 

Ce genre nouveau se distingue iicllniiciil des autres Dicra 
nowcisioTdées: 

i'olia cauliiia \alde luamillosa; pciiclialiniu dislinclum: 
capsula siriala, |)('iisloiniata. 

* yii^i,!!!!,! , |-;"i|»f. ;i cimsc ih's Itiiillfs liéi isséfs (Ic iii;iniill«'s iiii^iifs. 



24 I. HA(iKN. 1914 

Cnestrum schisti WahlcMil). . 

Bnjum hijpevhorciim baud (iunn. > Slrøin in 1). \'i(l. Selsk. 
Skr., N. S., III, ]). P.5S 11788). 

li. foliis ((ipilldrihus subfasciciiUdis. scla bilincari. c(tf)suHs 
sphd'roidris. opcrciilo coiiico (iciilo ejiisd. in Skr. Xal. liisl. Selsk. 
I, 2, p. ;52 1791 '. 

B. foliis lincarihiis, siihfdsciciildlis, capsulis spliæroideis, oper- 
ciilo coiiico iirciKilo ojusd. in I). Vid. -Selsk. Skr., X. S., I\', p. oSo 
a791). 

}Vrisi(( schisti \\'ahlenb. FL la|j|). p. o'2o i 1812j. 

]\hah(l()ii)('isi(i schisli Hr. eiir. Monogr. p. 5 (1846). 

Cijnoitoulium schisli Lindh. in Oefv. K. Vet.-Ak. P'orh. 
XXI, p. 2:>() 1804 noiiwn niidiini: Milde Hrvol. siles. p. 52 excl. 
svn. Oed. 18H9 . 

()nco})h()vus schisli Lindh. Muse. seand. p. 27 \ 1879 i. 

Cijnodoidiclld schisli Hryhn in X. Mag. f. Xaturv. XXXII, p. 
IIC) 1S92 el in herb. iiomei} nudiini. — 

Som del frenigai- av denne navnelorlegnelse, er arien be- 
handlet alierede i del isde arbundiede av Hans Slrøni, som 
sandsynligvis samlet den pa k]ker, men som forsi anlok den 
for Gunnerus's Brijiim hijperlwreiim: senere blev han oj)merksom 
på fejltagelsen og beskrev den som ny, dog uten al gi den hi- 
nært navn. I>1 eksem|)lar IVa hans band lindes i hans Her- 
baiium ^ivum eryptogamicum . 

C. schisti er en kontinental arl, og dens nlbredelse er der- 
for, som tilfældet også er med andre lignende, temmelig ujevn. 
Medens den nemlig bai- en nogenlunde sammenhængende ulbre- 
delse i Kristianiatrakten, pa Hingerike og herfra oj) i Valders, 
i (iudbrandsdalen og op pa Dovrefjeld, er den ellers sjelden og 
sporadisk. Den savnes helt og holdent i kystamterne fra Jarls 
berg og Larvik til og med Homsdal, dog med undtagelse av 
Øvre Telemarken , og er også nordentjelds kun fundet i indlan- 
det. Dens nordligste voksested i den gamle verden ligger i 
Finmarken ved ea. 70" n. b., derimol er den pa Ellesmere Land 
samlet endnu ved 7s" 45' n. b. I henhold hertil skulde man 
vente al linde den i alle højilelag, og den er vistnok også fundet 
savel i la\landel som fornemmelig i del sul);ilpine belle og 



No. 1 



N()K(.i;.S DICUANACEÆ. 



25 



ovciilbr Ira'gra'iisen, men efter hvad der lorelii^ger, synes den 
doi^ ikke al i^a højere o|) over ha\el end lil omkring 1000 m. 
Den vokser ulehikkende pa kUpper, mesl vistnok pa underlag 
av kiselherg; h\()rledes det Ibrholder sig med bergartens sam- 
mens;elning pa dens voksesteder i (uidhrandsdalen og iiorden- 
l'jelds, ei- imidlertid usikkeil. 

Den lindes altid med IVugl, og denne er moden i slutnin 
gen av maj. Pa eksemplar fra (iudi)randsdalen, samlet '"': og 
-" T. er blomstringen ikke begyndt; dei"imot er den indlradd pa 
el andel sammesteds Ira, samlet "* s. 

\'oksesteder : 

Sm. Tune, Agnall: ilyan. 

,4. l\jds\()ld. mellem Sundfossen og (Iranii: Sørensen; 
Åker. Ljabru: A. Hlylt; ved Ljanselven: Kaalaas; nær Ljan 
jernbanestation: II.: (irefsenasen, Kikul: Kaalaas; \ed elven ne- 
denfor Hjørnsjodammen : A. I>lytt; Krisjliania, Dragonskogen : 
M. N. Hlylt; Ha' rum, ved Lysakerelven, nedenfor Kolsasen: 
Kaalaas. 

lin. Øwv V.kvv, Klommestejn: l)ryhn; Modum, ved Ha 
del: }{.; Hole. Krokkleven; alm. pa Tyristranden. f. eks. Asie 
nid, lOrlelien, Hingerikes Nikkelverk, Skjerdalen; Xorderhov, 
\'eholl. Ask; Ada len. Hensljernet: Hryhn. 

lir. liitterdal. mellem .S\('lgfossen og rinnlbsseu: Tinn, 
(laiista: Kia-r. 

/\. X'cslre .SI id re, .Skaren, llausakerodden : Plint/; \'ang, 
I-Mleljeld: .Moe; l'aberg, Lillehammer: Th. Jensen: Hamberg: 
Hyaii; X'estre (iausdal. .Svalsum: Hryhn ; Øjer, Tiellen: Ryan; 
liingebu, Stulsbroen: Liebmann; liaiiklev '200 m.: Kaalaas; 
Tromsebroen; Søndre l-'ron, Svejpe, l'a'volden, nieberg, ve 
slenfor Lagen \ed Lislad: Kiiei ; Nordre l'ron, N'inslra, Tarud, 
Preslegarden : Hed alen. Hs-rgdola: Hyan: Sell. Laigard: Kia-i ; 
\'age, .Søium : Hyan 

.S"/'. Horos, Sl<arh;iimnerdalen : W'ulfsberg; Opdal, son 
dciilor KongsNold il'. Srhimpcr; Kongsxold: KiaM'; .Mal\ik. Mo 
slamarkeu : .\ngslrom 

\(>. Sa 1 1 d ;i I e 11 .SommcrI'ell. 

'/'/•. N o rd re j se 11. sydsiden a\ .lcill:i: .loii^i'iisi'ii. 

/•'. Kistrand. Manleriniikk:i, l"\ IIccIn cii : l»\aii: Liiimar- 
ken . antagelig \'adso ; Deinboll 



•>(; 



1. iiA(;i:.\. 



11)L4 



Oreoweisia \)v Xol. 
Denne slei^l er i Xori^e kun repi^escnlerel \e{l 

Oreoweisia serrulata !• unck De Xol. 

I Trans. Proe. Hol, Soe. Kdinl). isss— s<) nietideler Ph. 
Sewell al ha l'undel \e(l X'aniø en mos, som ellei- Millens l)e- 
slemmelse skulde viere denne arl; del liar imidlerlid visl sig, 
al planlen, livorav jeg har undersokl en pro\e Ira Millens her 
l)arium, tilhører Diihodonliiiiu pclliicidimi. I \s\)-2 hlev den av 
Hrvhn angil iVa Sogn eller eksemplai'. som han hadde samlel 
i isso. 

Den er en sjelden arl, i l^uropa ellers kun kjendl Ira Øsler- 
rigs og Sehweiz's alpei-; desulen er den angil Ira Amurlandel 
og nogen la sleder i Xordamerika. Medens den i Alpeine neppe 
sliger lavere ned end til li)(i<t m. o. h., ligger del enesle noiske 
voksesled ganske na'r ha\llalen. Den \()ksei- pa jord og heleg- 
nes som kalksky. 

Vore eksem|)lar, som er sandel i juli måned, har lapl la- 
gene, men har endnu friske IVugler med vel hevarel perislom, 
og desnlen nye l'ruglslilker lUvoksel lil sin l'ulde laMigde, de 
llesle nogel Ibrlykkele i spidsen. 

\'oksesled : 

A7^ .\r(lal, Aidalslungen pa en grieskUedd joi-dhaug lo 
m. o. h.: Ihvlin. 



Dicranoweisia Lindh, Milde. 

l'^)lia margine recla; cclluhe angulares salis dislinehe 

/). crispiiUf 
l-'olia margine medio rcllexa; eelluhe angulares haud 
diversa' D. cirrdld. 



Dicranoweisia crispula Iledw. Lindh. Milde. 
Denne arl blcx l'orsl av Hedwig i ISdj ulskill fra Linnés 
Mniuiii cirrdliim. og under del sidsle navn er den ondiandlel av 
Hans Slrøm, om ikke allerede i 17SS, da han sier, al den mesl 
vokser pa ler,' sa iallald i 17i)l. Konlroleksemplar liggei" i hans 
ellerlalle lierl)arium. VA eksemplar lindes også hlandl (lunne- 
rus's mosci", dog ulen oplysning om, nar og hvor del er samlel; 



No. 1 NORGKS DICRANACEÆ. 27 

cl Ircdit' i Vaiils samlinger er l)elegiiel som liindeL av ham i 
Norge. 

Over (len sløisle del av landet er 1). crispula en almindelig 
arl. Den er megel hyppig gjennem hele asbellet og del snb 
alpine belle, men lindes også ofle ovenfor skogen og gar heil 
op lil snegrænsen, her mest i form av den mere kompakte var. 
(itr(il(t: den trives endnn ])a loj)pen av høje fjeld, f. eks. Hår- 
lejgnnlen, l<)9()m. , Dyrhaiiglinden, over 2(100 m. ', Knulshøen, 
17'i7 ni. : |)a (ialdhøen er den samlel i ItIaO ni. højde. Der- 
imot mangler den i lavlandet. Den er i de nndeisøkte deler av 
Smalenenes aml Unn kjendl fra el eneste sled, (i de endnu 
ukjendte nordlige deler tør den viere hyppigere\ og i det hele 
ikke fundet i .hirlsberg og Larviks aml. Men også pa vestkysten 
mangler den, i Listei" og Mandals aml helt, og i Stavanger aml 
har man kun vi par lindesteder fra de indre fjordegner; i 
Sondre Jiergenhus aml foiekommer den \islnok hist og her |)a 
kyslranden, men kun i noget større hojdei' |)a steder, hvor der 
også oplrær andre meie kontinentale arter. Denne samme sky- 
het for kyslen gjenlindes også hengere nordover, idet den efter 
Kaalaas i Komsdals aml ialfald i dels sydlige del er langl 
sjeldnere ved havel end i amtets (østlige |)ailiei". hvor den er 
ahnindelig, og i Lofolen er den, likeledes ifølge Kaalaas, sjeld- 
nere end i N'esleialen og Senjen. Men i hele den ovi'ige del av 
landet, luor kystklimalel ikk(> er fremherskende, er den megel 
hyppig, og den er likeledes almindelig j)a Spilsbergen. Dens 
lypiske forekomst rr pa stener, vandieblokker og stengja'rder, 
og ua\uliii, i (le subalpinc lier liudci' man den \akkerl uhiklel 
pa delle underlag, men den tindes også pa fast herg; den fore 
Ira'kker lørre steder, men kan også trives |)a stener i b;ekker og 
pa \alc \)v\<^. 1 Ijeldrcgioncn lindes den ikke sjcldcn xoksende 
pa jord nu'licni stenene i urer og mora'uer. Den er nogenlunde 
ua\lia'ngig a\ underlagels kemiske sammensietning \'islnok 
synes den pa Østlandet tor del nusle al bolde sig lil kiselberg, 
Uruudljeld oi; erupli\er , uh'U l;eUL;ere nordover er dens hyp 
|»igsle underlai; skifere, og nordeni jelds o|)lra'r den mani^esleds 
|)a slerkere kalkholdige bergarier 

Man linder den na'steii altid med lrui;t. I et eksemplar fra 
Kristiaiiiiiti ;ikten. sandel '•'.■.. ei' der unuxine trui;ter \ ed siden 



•JS [. ha(;i-;n. [1914 

av sadaniH', som allfifde hai' lapl lagel; og ved Trondhjein er 
den i (brskjellige ar fiindel i sidsle halvdel av maj med frugter, 
som sikkerlig mangler mer end en måned pa fuld modenhel. 
Blomstringen foregår for det meste i sidste halvdel av juli; i et 
eksemj)lar fra Krisliania synes den at ha fundet sted allerede i 
denne maneds første halvdel, medens på den anden side eks- 
emplar fra Ringerike, Xordfjord og Dovrefjeld, som hefandt sig 
i blomstring, var sandet "',8 — ',8. 

rtbredelse: 

Siii. Onsø, lAle: Uyan\ 

.4. Ejdsvold; Hurdalen; Skedsmo; Åker; Bærum; Asker. 

Hu. Lier; Drammen; Modum ; Hole; Norderhov; Adalen; 
(iol; Sandsver; Xore. 

Br. Gjerpen; Gransherred; Tinn; Lårdal; ^'inje; Bauland. 

A>. Gjerstad; Holt; Bygland; Valle; Bykle. 

Sf. Fossan, ved Lysefjorden: Nyman'; Sand, i Lifjeldet 
GIK) m.: Kaalaas . 

vS7^. Skanevik; Tysnes; Høldal; UUensvang; Ejdfjord; Gran- 
vin; Voss; Fuse; Os; liergen. 

A7^. Borgund; Lærdal; Ardal ; Lyster; Hafslo; Aurland; 
Vik; Kirkebø; Førde; Kinn; Daviken; Gloppen. 

R. Ørslen; Sunnelven; Grytten; Bolsø; Akerø; Bud; Kver 
nes; Sundalen; F]dø. 

K. Nordre Aurdal; Ftnedalen; Vestre Slidre ; Østre Slidre 
Vang; Toten; Faberg; Vestre (iausdal ; Østre Gausdal; Ringebu 
Søndre Fron ; Nordre Fron; Hedalen; Seli; Vage; Lom; Dovre 
Lesje. 

H. Amot; Sollien; Lilleelvedalen ; Tønset; Kvikne; Tolgen. 

.S7'. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Selbu; Slrinden; Trond 
hjem; Malvik. 

A'7'. Lanke; Skatval; Hegre; Asen; Levanger; Værdalen; 
Sparbuen; Snasen; Grong; Lierne. 

No. Htitt[jeld(hden; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; 
Bejeren; I^odin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Buks- 
nes; Vågan; Sortland; Dverberg. 

Tr. Ibbestad; Trondenes; Bardo; Ahdselven; >hilangen; 
Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Karlsø; Nordrejsen. 

F. Alten; Talvik; Hammerfest; Måsø; Kistrand; Karasjok; 
Lebesby; Tanen; Nesseby. 

I)iir((ii<)ii'('i.si(i crisjxihi \arierer litel i forhold til sin store 
utbredelse, ialfald ikke i skogregionen ; man kan i det højeste 
en sjelden gang støte i)a former med ensidig kloformet krummete 
blad, ellei- med bojet kai)selstilk. Derimol frembyr den i fjeld 



Xo. Il NOHciiis i)1(;uana(;i:æ. 21) 

legionen, foruten den ovenfor nævnte luir. (itrfitd, også en anden 
form, som av enkelte l)etragtes som egen art, nemlig 

var. compacta iSchleich.) Lindb. 

De kaiakterer, hvori denne skiller sig fra hovedarlen, er 
imidlertid ikke andre end sådanne, som moserne anlar under 
indflytelsen av de ugunstige livsvilkår i)a ulsalte steder pa hø}- 
tjeldet: tuerne blir tættere og bladene korteie, hvilket sidste hos 
denne art har den følge, al de i tør tilstand ikke kruser sig, 
men simj)elt hen krummes ind. Den noget avvikende eelleva'v 
i bladgrundeu tør vel ogsii kunne l)elragtes som et resultat a\ 
det ugunstige luilieu, hvortil denne varietet er bundet. I^ksem 
|)lar, som kan føres hit, har jeg set fra følgende steder: 

K. Lom, ovenfor Ivojsejm Toiim.: II.; Dovre, Haibakken: 
M. X. Hlytt. 

.S'7". Opdal, l)o\re: Lindl)l()m; S|)renba'kken : l\.llarlman; 
Xoidre Knutshø: Kaurin. 

\(). 1^'auske, nedenfor Suliljelma SoO — i)()(» m.: II. 

'/'/•. Lyngen, (iuolasjavrre: Jørgensen. 

Dicranoweisia cirrata I>. Lindb. Milde. 

I Kjøbenhavns i)otaniske museum lindes der et eksemplar 
av denne art, samlet av ('lu-. Smith og signei'et Norge . Sand 
synligvis ei- dette den samme j)lante, som han i en av O. Dahl 

i 1 >;'.• I oll'enlliggjort |)lanlelisle fra Tonsberg l^in har betegnet 
som (iriiumid cirrhitla V fra Slolsbergel. Der eksisterei' også et 
andel gammell eksemplar, sandel u\isl i hvilkel ar' pa I^ke- 
hcr«; Ned Krisliania a\ M. X. lilyll. I lileraluren er Wcis'ui cir- 
idht oliere opforl som uoisk, i de tlesle lilfa'lde dog pa grund 
a\ forxcksling uumI DicrniioKicisid crispiihi : de første korrekte 
lili laturmeddelelser lor lindes i X. Mag. I'. Xalin\., bd. X\.\l. 
1 's'.*" , Inor l)ryhn anl'orer den Ira Tjomo og Kaalaas fra 
Slaxanger. 

Dens omrade her i landet ei- i del \a-scnUige indsk i;enkel 
lil Krislianial jordens onigixelsei ; man kjiaider den IVa l'redrik- 
stadlraklen, Ira Krislianiaegnen, men isa-r fra den sydlii^e del 
a\ fjordens \cslsi(le; el lindesled pa Kingeriki- ma heliagles som 
<ii nislialing fra dens ulbredelse \v(\ Krislianialjorden Lor 
ONi'iiJ har in;iM kun el \oksesled \ ed Krisliansand ou el \ cd 



30 I. HAGEN. 1914 

Stavanger. Den er hos os blot fundet i lavlandet, Ira havflaten 
op til 150 m. over denne. Den vokser ])å kalkfri klip|)ei-, 
under skråberg, i revner, på litt fugtige berghylder, men også 
på bjerke- og furustammer, og synes i det hele at kræve noget 
mere skygge og fugtighet end den foregående. 

Frugten, som aldrig savnes, taper laget om varen; el eks 
emplar fra Fredrikstadtrakten har ^^4 endnu umoden frugt, 
medens el fra Tjømø ^/4 har modne frugier med alle lag påsit- 
tende og et andet sammesteds fra, samlet i maj, har omtrent 
alle låg avstøtt. Det ^U samlete eksemplar har begyndt at 
blomstre; på et andet fra samme sted, samlet -/s, var blom 
stringen endt, men pistillidierne hadde endnu grøn buk. Ved 
Fredrikstad var den ^- o i blomstring. Et eksemplar fra Stav 
anger, indsamlet i juli, viste sig at ha pistillidier med grøn fol 
og tømte, men nogenlunde friskt utseende antheridier. 

Voksesteder: 

Sm. Onsø, Åle, Alebergene, Borgåsen: Ryan; Borge, Torp, 
Visur; Tune, Greåker: H. 

.4. Åker, Ekeberg, Alunverket: M. N. Blytt; Malmøen: A. 
Blytt; Asker, Groset 100 m.: Conradi. 

Bu. Ada len. Hen 150 m.: Bryhn. 

,/L. Tjømø, Brøtsø, Havnen, Otterstig, Østjordet, Bustenen, 
Vasser, Rubbæk: Bryhn; Sandeherred, Mefjordbunden, Vesler- 
øen: Jørgensen. 

LM. Oddernes, Flekkerøen : Bryhn. 

.S7. Stavanger, Bjergsted park: Kaalaas. 



Subfam ANISOTHECIOIDEÆ. 

FoHa margines versus haud attenuala; cellulæ alares baud 
diversæ; perichætium haud distinctuni; capsula coUo brevi sto- 
matibus prædito instructa. 

\ Genus cleislocarpum Pseiidephemerum 

\ Genera stegocarpa 2 

S Surculus julaceus; flores masculi subdisciformesAon^s/ro/n/a 
i Surculus haud julaceus; flores masculi gemmacei .... 3 

., ^ Folia lævia Anisothecium 

'^ ) Folia mamillosa Dichodontiuni . 



No. Il .N()UC.i:S DICUANACIOÆ. 'M 

Pseudephemerum i Lindb. ' Hag. 

Av ilenne slegl lindes i\v\- i Norge, iikesoin i Kii^opa i det 
hele, kun 1 arl, 

Pseudephemerum axillaie Dick.s.i Hag. 

Den er i Norge først l'nndel av Sonimerfelt i 182()) og 
under navn av Pluisciini cnrnicollc ()j)tat i Haitnians Skandina- 
viens 1^'loia ed. 2 (1<S:')2). 

Den er at tinde pa Tugtig jord, lielst lere, pa grøflevolder, 
blandt gries i vejskja'ringer og vejlyldninger, men også pa dynd, 
som i uttorrele dammer, i lavlandet langs Ivvsten Ira den svenske 
griense i sydost indtil Sondhordland, i dens nordgrjvnse, oi) ^ 4(') ' 
n. 1)., men er kun omkring Ivrislianiatjorden nogenlunde hyp 
j)ig; i Nedenes, IJsler og Mandals saml Søndre Jiergenhus amt 
hører den til de største sjeldenheler. 

l'rugt forekommer pa alle lindesteder; angående dens mod- 
ningstid har jeg noterl, al den pa el eksemplar fra (Irimstad -'' ~ 
tor en stor del ei- losnel, og al el fra Tjømo, samlet '' u, har 
dels moden, dels halvmoden frugt. Kl eksemplar fra Mandal -'7 
har fruglanlæg antagelig omkring 1 uke gamle, et fra Tjomo ^ s 
ca. 1 — 2 ukei- gamle; i el fra Onsø '^ .i er dei- fundet netop be- 
fruglele |)islillidier. 

Voksesteder: 

Si}}. Hoi'ge, Moum: 11.; (ilemminge, Stra'bsomhet ; Kyan ; 
Krakero, Asgaid, jjihus: 11.; Onso, (Irivsvik, Hauge, Øre- 
ba-k ; l>yan. 

A. I\]j(lsvold, ved Andelven, liolshaug leglveik : Sørensen; 
Skedsmo, ved Lejrelven na-r Lillestrømmen: Jørgensen; Nes 
odden, Skjerviken: Kaalaas; Åker, ilyenbergene l"i(i m.: (^on 
radi; Ljan, Kkebergsletlen, Maridalen, Sørkedalen: Kaalaas; Bæ 
rum: Sonimerfelt if. Kia-r; Kolsasen: Kaalaas. 

.//.. Sande, Preslegarden : Kaurin; Tjømø mangesteds: 
Brybn; Sandeherred, Mefjorden, \'iirik; Hedrum: Jørgensen 

AV. I'ja-i-e, \'ik: (lonradi og IL; Land\ik, \c(\ kirken: il. 

LM. Mandal: Kaalaas. 

Sli. I"\jelberg. llalsnøen: .lørgenseu 

Ln ('lablissanl, il \ a (pialrc ans, le gcurc PsciKlcphriDcriiDi . 
je croyais pouxoir sii;n;ilcr entre ce genre el l(>s PlfDridini}) une 
dilTéience généiicpu- consislanl en ce (pie elie/. les derniers l;i 
capsule se délaehe du pédicellc par rinleiiiiédiaire dune /.oiie 
de cellulcs minces cl li\;dines silucT ;i l;i Irausilion entre ces 



:;•_! 1. MAGKX. [1914 

deux |)ailies, Inndis (|iie je n'avais lien j)u observer de seml)lal)]e 
che/. le Psi'udcplu'ini'rmu. Je n'osai ])as, cependanl, allinner avec 
certitude celle dillerence parce que les malériaux que je possé- 
dais de celle espéce, n'étaienl pas dans de hoiines condilions 
pour decider de la ([uestion; c'esl pourcjoi j'invitais d'aulres 
hryologues a sen souvenir les cas échéanl. Mon apj^el a élé 
enlendu par M. Dixon ([ui m'écril ceci: 

Some lime ago I had some good nialerial of Plciiridiiim 
(ixilUirc sent me wilh fresh fruil, jusl maturing; and I look Ihe 
oppoiiimily of exaniining several capsules lo see if I could lind 
Ihe specialized band of cells lo which von lefer (Norges Cerato- 
donlacea\ p. Ao\ I Ihoughl al firsl Ihal I had observed some 
thing of the nalure described; l)ut after careful examination I 
found thai il \vas illusory, and I was (juite unable \.o delect 
any differenliated tissu around the capsule at the poinl where 
dehiscence look place.» 

D'aprés ees oliservalions de nolre excellent confrére anglais 
noiis sommes anloiisés a ajouter aux caracleres différenliels des 
deux genres ce caractere: la chute de la capsule s'opere, chez 
lun de genres, au moyen dune couche inler])osée de cellules 
hyalines IVeles, slruclure (]ui inan((ue au contraire a l'autre. 

Anisothecium Min 

^ \ Folia squai"rosa 2 

/ Folia patula — homomalla — secunda 5 

.-, \ Folia ovalolanceolata; Costa sub apice dissoluta A. jxiliislrc 

/ Folia cito in cuspidem conlracla, cosla excurrens. . . . :'> 

o S Capsula erecta, regularis A. vcujiudh- 

} Capsula inclinala, gibbosa 4 

^ \ Capsula lævis .4. crisjjiim 

( Capsula plicata \. Grcnilleanuin 

- \ Folia margine rellexa A. nihruni 

} Folia margine recta (; 

i Costa excurrens; capsula arcuala 4. luunilc 

<i , Cosla cum vel in apice dissoluta, caj)sula erecla, regularis 

' .4. nifesccns. 

Anisothecium rufescens Dicks.) Lindb. 
Er først anførl som norsk i Ångstrøms Disp. Muse. Scand. 
(1842;; del eneste undersøkte norske eksemplar, som er ind- 
samlet før delte ar, hilrører fra M. X. I^lvlt (1827). 



No. 1 NOlUiKS niCUANACK.i:. oo 

Arten er, likesoiii de fleste andre i denne slegl, nærmest at 
betegne som kontinental i sin nthredelse her i landet; i kyst- 
amterne pa strækningen mellem Skienstjorden og Trondhjems- 
Ijorden mangler den nemlig omtrent helt, idet den knn er fundet 
pa nogen fa steder, fornemmelig i de indre deler av de mellem 
liggende amter. Fra Oplandsamterne er den vistnok heller 
ikke kjendl, men dette må antas at bero pa, at den her er 
sjelden og hlit overset. I de øvrige søndenfjeldske amter fore- 
kommer den pa spredde steder og synes kun på vestsiden av 
Kristianiafjordens munding at være noget almindeligere. Nor- 
<lenfjelds er den fundet flere steder i Trøndelagen, men er også 
her temmelig sjelden; endelig er den fundet i Nordland pa nogen 
steder i Ranen og Salten, hvor sandsynligvis dens nordgrænse 
ligger 67° 20' n. h.'. De alier fleste av dens findesteder ligger 
i ringe højde over havet, det højeste, i Opdal ved •").■)( i m., om- 
trent ved gran grænsen. 

Den vokser på lere. ren eller blandet med sand eller muld- 
jord, i lerfald, pa grøftevolder, langs vejer, i grøfter, hvor den 
kan være helt skjult av græsset o. s. v. 

I regelen vil man i tuerne linde hanplanter, derimol er hun 
|)lanter ikke altid tilstede. Frugtens modningstid faldei- antage 
lig meget tidlig om varen; eksemplar, som Vii er samlet ved 
Fredrikstad og ved Hønefoss, har kapslerne tilsynelatende helt 
iitviklet, men alle lag pasittende; eksemplar fra maj måned har 
<lerimol kastet alle låg. HIomstringen foregår antageligvis i første 
halvdel av juli; et eksemj)lar fra Svelvik, samlet -7, har utfor- 
mete, men endnu lukkete antheridier; ^'Vt er den xed Xamsos 
fundet med ganske unge frugtanlæg, og -** t i Hanen med frugt 
anlæg, som kan anslås til at v;ere 2 — o uker gamle. 

Voksestedei": 

Sm. Onsø, Ale, Krosnes, Kod, Tiondalen, Prestegaicien ; 
Kiakerø, Asgard: Hyan; (ilemminge, Lisleby; Borge, \'isur: 
Jf ; Tune, Agnalt: Ryan; ^'artejg. Bergslan(l:II. 

A. l']jdsvold, f^igerli, \'ilbeig, Hotshaug teglverk: Søien- 
sen; Skedsmo, ved Lejrelven n;er Lillestrømmen: Jørgensen; 
Åker, Ljan: Kaalaas; Nlaridalen: M. N. Hlytt; Smestad, Styg 
<lalen, Makrelba>kken: Kaalaas; Kristiania, Torshaugdalen : 
Kiær; Ha-rum, Lysakcr, (Irini: Kaalaas; Asker, mellem Sko- 
iiiimsasen og ScnisNalncl: l'ridl/ 

;{ 



:U I. MA(iKN. 19U 

Bil. N orderlio V, ved Haiulselven, Hovsrossen/l'oeiihMkkeii ; 
Adiilrn, lien: Hrvliii; \ e s, Vik: Kaaliuis. 

.//.. Slrtnninen, Heriicr: ('onradi; Sa ii d c lu'rred. lUigai- 
den, Andersens lokke, Iljeilas, (loksjøen: .loii^ensen ; Hediuni, 
Lanve: Kia'r. 

Xc. Holl, Xes jernveik o': C Hosenheri^. 

.S7. Skndenes. Kvilhani*: H. 

SB. Ty sne s, Tovalnel; Os, TI ven: Jørgensen ; Tysse: 
Kaalaas; T'ane, l\jøsanj^er; Arslad, Haukland: Jørgensen; IM- 
vik, Kjde: WuHsherg. 

A7)'. Lysler, Skjolden: Kaalaas. 

J\. A' olden, Ørslen o': Kaalaas. 

.SV. Opdal, mellem l^ø og Holen •")"»(» m.; Lejnslra nden, 
Sanpsladmoen Ild m.; Shinden, Haneni; Malvik, Skjenstad 
l."S() m.: H. 

Sr. Meraker. (Indaen: Hiylni; Spaii)nen: Hyan; 
Xamsos: Kaalaas. 

.Vo. Hemnes, Lejisi^ardalen : A. iJlyll; Mo, ^'lleiliejen : 
Ainell; l'auske, l'anske T, mellem Logallen og Torlenli IV.: H. 

Anisothecium humile lUitlie Lindh. 

Denne aii blev i)eskievel i 1S7.'), og i isix; li Fi-edrikslad 
lloraen) Ibr første gang angil IVa Norge; som del også der er 
hemerkel, var den allerede langl lidligere samlet liei- i landet av 
M. N. Hlylt (nemlig i l.S2S\ 

Den vokser j)a har lere og pa sandhlandel lerjord i vejkanter 
og ved bækkebredder. Her i landel er den, likesom andetsteds, 
meget sjelden; den er iagllal i)a nogen la sleder pa Øsllandel. 
nemlig i Sniålenene, [)a llomerike og pa Kingerike, på el sted 
i Ranen og et sted i Tromsø aml (Bi)^' ol/ n. b., dens nordgrænse^. 
Den store avsland mellem de to sidslmvvnle voksesteder og de 
søndenljeldske ma forklares som i andre analoge tilfælde; efter 
de foreliggende, desværre sparsomme o|)lysninger ei' nemlig ariens 
væsentlige ntbredelse østlig, idet den er fnndel i Sibirien, Øst- 
rnsland. Salzbuig, Steiermark, i de østlige deler av Nordtysk- 
land, i Finland, hvor den synes at va^re noget almindeligere, 
og i Sverige; de norske forekomster må efter dette betragtes som 
de vestligste ntløpere Ira ariens ntbredelse i de kontinentale 
østlige egner. 

Alle vore eksemplar hamrer frngt, som \islnok modnes til 
s;imme tid som hos den foregående art; den har nendig i ok- 



No. l! NOIKIKS DlCUAXACi;.!:. oo 

lober lielt ultormele knpsler, som ikke synes al mangle megel 
i luUi modenhel. 

^'oksesle(^e^: 

Sin. Onsø, Fieslegarclen: Ryan; Glemminge, Nøkleby: H. 

.4. Xes, Preslegåiden : M. N. Blyll; Ejdsvold, Folkehøj- 
skolen, Vormens leglverk, Bolshaug teglverk, Morskogen: Søren- 
sen; Skedsmo, ved Lejrelven nær Lilleslrømmen: Jørgensen; 
Åker, Maridaleli: W. Boeck. 

Bu. Hole, Aslerud ; Xordeiliov, Saiidaker, Hejeren, Fol- 
lum, Nærstad: Bryhn. 

.Vo. Mo, Aengel: Kaalaas. 

7V. KvR'nangen, Karvikt'jeldel: Jørgensen. 

En décrivanl la planle male, M. Buch dit avoir Irouvé sin- 
des tteuis provenanl de diverses iocalités, des |)arois longitudi- 
nales dans une cerlaine pailie des paraphyses; celle slrucluie 
correspond évidemmenl a celle (jiii esl mentionnée par Limpricht 
pour VA. paliistre. Ce caraclere nest, cependant, pas constant; 
dans un exemplaire norvégien (jue j'ai eu l'occasion d'examiner, 
il man(piail a loules les para|)hyses. 

Anisotheciiirn palustre i^Dicks.). 

lirijimi pdliislrc Dicks. I'\isc. C.rypl. 1\', p. 11 1801). 

Dicidniiin s(iii(irr()siiin Slarke in Schrad. Jomn. d. Bol. IV, 
p. 4o5 (180]' nomen nndiim; Schrad. in op. cil. \\ |). 08 (1802). 

Dicranclla s(in<trr<>s(t Schimj). Synops. ed. 1, p. 71 il860\ — 

Det ældsle opbevarele norske eksemplar av denne art er av 
Somnierfell samlet pa Tolen, hvor han holaniserle i 1808, men 
den nævnes ikke som norsk i liieraluren for i Wickstrøms 
arsberållelse for 182(>, hvor den anlores som liindel a\ Ahnfelt 
og rJndblom pa deres rejse til \'estlandel. 

.{. paliislrr vokser pa val joi^d av lorskjellig sammensietning, 
torv, lere, sand, muld, pa bare llekker eller mellem græsset, i 
våte sænkninger og bakker, i vandsig, xcd bredden av hækker 
og elvei-, ofte ved kolde kilder. Den ei- ulbrcdd over slorsle 
parlen a\ iandel, dog med noget lorskjellig liyi)pighcl. Medens 
den helt synes at numgle i Lister og Mandals amt, er i\vn megel 
sjelden i Øst-, Sør- og Vestlandets kyslsliækningei-, almindeligere 
derimol i indlandslrakteiMie, s;ci'lig i ()|)Iandsaml('rnc og Tronde 
lagen, likcsom den liellcr ikke mangler i de hcdrc undersøkte 



m I. HAGKN. [1914 

deler av Tromsø slit't; den er her riindel mot nord lil Masø, 
ca. 71*' n. 1)., dens iiordgnrnse, og mol øs[ lil Taneii. 1 la\ 
landene søndenfjelds er den, som ovenlbr hemerkel, en sjelden 
hel; hy|)])igeie er den allerede i asheltel, men del er dog i den 
sul)alpine region, al den har sin væsentlige nll)redelse, for oven- 
for skoggnensen aller al bli sjeldnere; såvidt det kan skjønnes, 
er der kun i Røldal og Lyster tindesledei-, som kan anlas al 
ligge over vidjegraMisen, nemlig i loOO resp. 12.")() m. højde over 
havet; i .lotunfjeldene har man lindesleder i lOod og 1100 m., 
[)a Dovrefjeld i lOOO m. højde. 

Fruglen er vistnok sjelden, dog ikke sa sjelden, som man 
synes at vane tilbøjelig lil at tro; nordenfor den (Ude bredde 
grad er den ikke fundet. Mens sterile hunplanter forekommer 
nogenlunde ofte, er hanplanter en stor sjeldenhet utenfor de 
fruglba'iende luer, og selv i disse optra'r de ganske sparsomt. 
Fra Kristiania har jeg set eksemjilar, samlet i september, hvor 
lågene allerede var begyndt al løsne, men i almindelighel foregår 
lågfældningen sikkerlig om varen, da de frugtplanter, som er 
samlet om sommeren, kun viser gamle, tomme kapsler. Blom- 
strende eksemplar er samlel i Nordmarken ved Kristiania ' v, 
i Bygland '-'Vt, i Snasen -'- t, i Nesne '' : og '•'■ 7; hvorvidt lids 
angivelsen '-'s pa et sadanl eksemplar Ira Hemnes er riglig, far 
stå derhen. 1 Florø var blomstringen omtrent endl ' s. 

Ftbredelse: 

Sm. Onsø, Tvetej; Borge, iHunnebunden: Hyan . 

A. Xesodden; Åker fierest.. (Svartkulpbækken i Bahushøj- 
den fr.: M. \. Blytt; Mærradalen fr. : Tb. Jensen); Bærum. 

Bu. Liei'; Fker; Modum; Xorderhov; Krødshei-red; Nore; 
Sandsvei'. 

JL. Skoger; Sande; Holmestrand. 

Br. Gransherred; \'in)e; Tinn; Lårdal. 

AV. Vire Søndeled; Holt; Bygland; Bykle. 

St. Time; Haland; Akre; Kopervik; Fossan; Hjelmeland. 

SB. Etne; Stord; Tysnes, (.Ejningevik fr. : Wulfsbergj; Xa 
raldsø; Røldal 4000'; Granvin; Voss; Fuse; Os; Fane; Bergen; 
Haus, (Katlane fr. : Jørgensen '; Hamre. 

NB. Borgund; Lyster il'ioO m. if. Kern ; Ardal; Hafslo. 

R. \'annelven; Sande; ^^olden; Ørsten; Sunnelven; Bor 
gund; Harani; Grytten; Skodje; liolsø; Akerø; Bud; Sundalen; 
Kværnes; Frænen; Edø. 



No. 1' N()M(ii;S OICMANACE.K. 37 

K. Jeviiaker, Lamandsbakkeu loo m. ir., ()lum})råten fr., 
(Irasbergsæteren o<><» m. tV. : Biyhn); (iran; N'ang; Østre Toten; 
I'^aberg, vedMesiiaiV.: Soiniiierlelt); Øsire (iausdal ; I.otii ; Dovre. 

//. Homedal; Sollien; Lilleelvedalen ; Tolgen. 

.SV. Alen; Opdal, ved Sjørdøla fr. : Kamin; mellem IJø og 
HolenlV.: H. ; Rennehii, ved Buvalnets nordende IV. : H.'; Selbu; 
Trondhjem, ved- Ladevolden ilerest. fr., mellem Tømmerdal -og 
llolsldammen IV.: H.\ Malvik, iMostamarken IV.: Ångstrøm*; 
llejm; Jøssund, X'allersnnd IV.: A. Hlytl . 

.V7'. Skalval; Hegre; Meraker; Frosten; Sparbuen; Snasen ; 
Lierne. 

AV). \'efsen ; Alslabang; Dønnes; Xesne; Ilemnes; Mo; 
Hodin; Saltdalen; Fanske; Ankenes; Flakslad; Lodingen. 

7V. Bardo; Lenviken; Tromsøsnndet; Lyngen; Nordrejsen. 

/-'. Loj)pen og Øksfjord; Hammerfest; Maso; Kisliand; 
Tanen; Ivarasjok; Xesseby; Sydvaranger. 

Fn examinant une llenr måle de cette espeee, je Ini ai liouvé 
une slrnc'lnre ditlerenle de celle des congénéres. Olle lleur 
élait antlioide, les anlbéridies n'élaient j)as amassées an centre 
du périgone, mais placées dans les aisselles des braclées, lonl a fait 
comme chez un l^olijtricluun. un l^ohlid dioTcpie elc. 

A mon avis, ,4. pdlnslrc esl j)lus voisin, |)ar ses cellules 
foliaires Uirgides, des deux es])eces précédenles ([ue des suivantes. 
Sa lige ordinairement noiratre le dislingne facilemenl, dans la 
pluparl (les cas, de \'.\. crispiini. 

Anisothecium crispum Scbreb Lindb 

Kv forst angil fra Norge Nordland i W'ahlenbergs Floia 
hipponica 1S12\ men da den pa dette lidspunkl endnu var slal 
sammen med A. (]ri'villi'(inuin. kan jeg ikke, da jeg ikke bar sel 
vedkommende eksemplar, avgjore, lil bvilken a\ disse; lo arier 
den nævnle angivelse sigler. 

A. (■rispiiin oplr;er i Norge som en ul|)r;egel øsllig art; den 
maui^ler nendig, nar man undlar el lindesled Ncd Krisliansand og 
el pai- i Sondboidland, i)a bele kyslen fra Skiensfjoiden lil Lofo 
len. I la \ landene |)a begge sider av Krislianiaf jorden og pa 
Bingerike er den byppig, men forøvrig er den søjidenf jelds kun 
fundel i Sælersdalen og nogen steder i (indbrandsdalen saml et 
par steder i Hedemarkens amt Den er også nordenfjelds sjel 
den; her er den lorncmnielig kjciidl IV;i Trondlijrnistra klen og 



38 I. H.uiKN. [1914 

fra landels aller noidligsle deler. Del liøjesl liggende lindesled 
er i Siflersdalen, 800 ni. o. h.. og den gar også i Opdal muli- 
gens op til denne højde; el par :indre voksesteder ligger i 500 — 
BOO m. højde, resien ganske lavl. Den vokser paa lerele akrer, 
pa bække- og elvehredder og i grøfter, ofte i form av den luxu- 
rierende nar. chiluiu, som i molsa'lning lil arlslypen altid er steril. 

Hovedarten forekommer ofle med friigl. hvis modningstid 
likesom hos sleglens øvrige arter falder om vinteren, sa at fuld 
gode frugleksemplar kun erholdes senhøstes eller lidlig om våren. 
I eksemplar fra Ringerike 'V'5 og fra Sljørdalen '" r, og - 7 var 
blomstringen endnu ikke begyndt; i blomstring er den fundet 
ved Trondhjem '•'(;, i Sljørdalen ^\- og -- :, i 'frondenes ^',7 
og i Kislrand ^*^.t; avblomstrete eksem j)lar er samlet ved Fre- 
drikstad '^ V, og i Kistrand -''7. 

Voksesteder; 

Sm. Onsø, Fosse, Veumengen, x4le f/'r//-.).- llyan; Krakero, 
Enhus; Glemminge, ved Fredrikstad bryggeri (luir.): Borge, 
Torp; Skjeberg, Hafslund: H. 

.4. filen sak er, Bjerkedalen; M. X. lilyll; Skedsmo, 
Lillestrømmen, Lejrsund: .lørgensen; Åker, I^jabru; Kiær; mel 
lem Montebello og Frogner; M. N. Blyll; Huseby, Hov, Rød, 
Skøjen. Bygdø; Kaalaas; Krisliania, Torshaugdalen; Kiier; 
Universitetet: Bryhn; Ba'rum. Kjehobuen ; Asker, Ravnsborg: 
Kiær; Leangen: Kaalaas. 

Hil. Ringerike iHole, Xorderhox alm.: Bryhn. 

JL. Sem, Slokkemyren (luir.): Sandeheired fleresl.; He 
drum, f^ritsøparkcn: Jørgensen. 

lir. l\jdangei-, Skra])eklej\ en; Kaalaas. 

.\V. Bygland, Moi, Skamedal; ^'alh^ Bjornvashyllen S(K) 
m.; Bryhn. 

LM. Oddernes, Gillsvatnel: Kaalaas. 

SB. Slord, Sagvåg — Lejrvik; Ty snes, Myklestad — Gjer- 
trudsåta (nar.): .lørgensen. 

K. Toten, Kvernhusløkken; Sommerfell; Ixingehu, lOlstad: 
Zetlerstedl; Lom, Hofl .')50 m.: H. 

H. Romedal, I>øken — Harstad (nar.): Ibyhn; Tonset. 
I^ejrberg — Tussehaugen ; H. 

ST. Opdal, mellem Kongsvold og Diivstuen: Gonradi; 
Strinden, Sluppen, Lærkendal. Stendal. Selsbak; H.; MaUik, 
Moslamarken ; Ångstrøm. 

.VV. Lanke, Gevingasen, Heil; Sljøidalen, Liavatnet; 
Hegre, Sæteråsen (nar.): Bryhn; Værdalen, oa skredet (nar.): 
Kaalaas. 



No. 1 xoHdKs i)i(:i\ANA(,i:.K. 39 

'/'/•. iroiKienes, .Harslad (inir.): Kaahias; Lenvikeii, 
Varnes; Tromsøsundel, Kaldsletlen ; Karlsø, Karlsøens nord- 
side: H.; Kenøen (lutr.): M. X. HlyU; X ordrejsen, under Venel- 
vaara: .Jørgensen. 

F. Kislraiid, Mellaiialiis: Kvan; I>i';endelven, Skovro: H. 



Anisothecium Grevilleanum Tn cnr. Lindl). 

Eiter tidligere al ha va-rel sanunenhiandel med Å. crispiiui, 
Irlev denne arl ulskill soin sådan i Br.eiir. 1S47, og her linder 
man den også anførl for Norge. De eksemj)lar fra M. X. Blytl, 
])a hvilke denne angivelse sløller sig, var imidlertid samlet alle 
rede i 20 arene av forrige århundrede. 

Den ei- oftest al trielle pa fugtig jord, is;er i lerele skjierin- 
ger og fyldninger ved vejer, i lerfald ved l);ekker og elver, dog 
også |)a fugtig torv og pa vat sandholdig joid, I. eks. i elve 
sand. Sjelden linder man den pa lørrere steder, som pa forvi 
trende skifere; på sådant underlag er den hos os, savidt vites, 
kun fundet ved Kristiania, den eneste trakl, hvoi" i\i^n forekom- 
me! i lavlandet. Kilers er (ien nemlig kun iagtlal i skogheltet, 
maske isa'r i dels øvre deler, og overskrider her og der skog 
grænsen, som pa Dovreljeld, hvorfia der foreligger eksenijilar 
samlel i 12")i> m. højde. Den er ingen almindelig art; den 
manglei- helt og holdent |)a kysleii hade søndenfjelds og vesten 
fjelds; søudenfor Dovreljeld er den fornemmelig fundet i ()|) 
landsamlerne; nordenfjelds er den hyppigere, men heller ikke 
lur almindelig. Den skal også være fundet pa S|)itshergen. 

l'^rugten savnes sjelden og modnes lidlig pa arel; sel\ el i 
maj \('(l Kristiania samlel eksem|)lar hai- tapt lueslen alle lag. 
HIomsti ingen var endnu ikke hegyndl ^"- .". veti Kristiania; pa 
planter fra Sljordalen, samlel '"* i., og fra l'oldalen, samlel '"' :, 
fandtes unge fruglankeg. 

X'okscstedei': 

.1. .\ker, .\l)elso, likchcri;: M. N. IJIyll; .\hin\ crkel ; Kia-r; 
Myenhergeiic : II 

Hit. Hole, .SkjcKialen : Uivlui; .Sauds\ci-, vt'd Kougsherg: 
Hoeek 

.\7^ Horgund, Marislueu: S Moller 

/\. h'aherg, \'ingnes: Hyan; Kingehu: M N Hlyll; Sluls 
l)r()en: Th .Icnscii .Skjeggeslad Kia-r, 1 1 cd alen. \ cd llotcllcl; 



40 1. iia(ii;n. 11914 

Vaj*t', KaiidsveiU sivivv 740 m.: Hyiiii; .'".lade: KiaT; Lom, 
Sniiiigjelsødegard S4(i m., Røjsejni ")5() m.: H. 

//. Lillccl vedalen, Ironfjehiet; Nvinaii; Sleiiuoeii: Kyaii; 
(Iriiiisl)ii «5U(> IH.: Hyaii »K: (^oniadi ; Guniiarsa'leren : Hryhn; Tøn- 
sel, Tyldalen, Hokslad 70t) m., Øverby 700 m., Ei-ganUOo m.: H. 

.S7'. 0|)dal, KongsYold: M. X. IJlyll; ovenfor Varsligen l'ioO 
111.: H.; Slordal, Hevle, Landløpet, højl oppe ved Sjordøla: Kau- 
riii; Sen)ii, ved (iravaliiel 040 ni.: H. 

.V7". Lanke, Heil; Skalval, Foibordljeldel ; Meraker, 
Merakeiiie.ssel: Bryhn. 

\<). Henines, Oleihranden : A. Blyll ; M(j: Aniell; Sellbis: 
Kaalaas; Salldalen: Sonimerfell ; Nedre Bergulnesli: Fridtz ; 
Fan ske, l^'iiiejdel, l^m.ske: H.; Ankenes, Ødejorden, Storfjel- 
del: Fridlz. 

'/'/■. Bardo, Beig.skielleii, I{ul)l)en : MaJselven, (luldhav; 
Malangen, Me.sleiviksøen ; Troni.so.su udel, (irindøen, neden- 
I'or F'løjfieldel: Aniell; Troinsøen: Berggren; Karlsø, Henøeii: 
M. X. l^lyll; X ordrejsen, under Venelvaara; Jørgensen. 

I\ kislrand, ^iellanalus; Ryan; Biændelven : Hyaiic^H.; 
Skovro: 11. 

Anisolhecium vaginale Dicks. Loeske. 

Blev samlet i Xorge allerede av M. \'ahl, men forsi anforl 
i lileraluren av Sonimerfell i hans Pliys. oec. Bcski-. af Sall- 
dalen 1827). 

Den vokser pa lør ellei- nogel luglig, mager sand og lerjord, 
i vejkanler og grøfler, i grus og sandlak, pa nøkne llekker, 
ofle sammen med I)icr<iiirll(i s<'ciii}(l(i, Difrichiini hoiuonutlliiin. 
Olujolr'uhiun iiuiiriuim. P<)<ioii(iliim iirnincniDi. Xardia sc((l(iris o.s.w 
Vn\ nllandel er den angil al va-ie kalksky, og delle hekræfler 
sig også hos os, idel den søndeiiljelds er megel sjelden pa kalk- 
holdig grund; i Sallen derimol forekommer den nogel hyppigere 
pa underlag, li\is kalkholdighel er ulvilsom. Å. i>(((/iiinlc er iileii 
sammenligning almindeligsl i indlandscgnene, som i Oplands- 
amlerne og Trondelagen, men den forekommer også, om end 
sjeldnere, i de o\iige aniler, maske med undlagelse av Lister 
og Mandal, fra Inilkel intet xoksested endnu er kjendt. På 
Sydkysten og i de ytre deler a\ \'esllandel er den megel .sjelden; 
i Xordland og Tromsø amt kan den neppe heller sies al være 
almindelig, dvn mangler saledes i Lofolen, mens tlen alter i 
k'inmarken (M' Inppigere. Den Ibrekomnier også |)a S|)itshergeii 



Xo. 1 N()HCli;S DH.HANACK.K. 41 

Og i (irønlaiul. Den er hos os ytterst sjeklen ovenfor lrægi:'vMi 
sen og neppe med sikkerhel kjendl i slørre liøjde over havet 
end 1 ()()() m. pa Dovrefjeld, allsa nederst i vidjeheltet; niesl 
ntbredd er den i det snbalpine t)elte, men gar også pa ikke la 
steder ned i kivlandet søndenfjelds. 

Den har sågodtsom altid lingt. Denne modnes meget lidlig 
om våren; el eksem|)lai- Ira Smalenene, samlet '^ i, har således 
allerede ta|)t sågodtsom alle låg. Eksemplar i blomstring er 
samlet pa l)o\refjeld -^7, i Opdal ca. 500 m.) '-''7, i Soknedalen 
i;'>5(» m.) 's, i Dverl)erg -' 7; IVugtanlæg findes |)å eksem|)lar fra 
(lansdal, samlet -'" 7, Hegre "-■' 7, Va'rdalen ^-' 7. 

rt bredelse: 

Sil}. Onsø; Krakerø; Fredrikstad; Borge. 

A. lOjdsvold mangesteds; IHlensaker; Søruni; Åker; B;eriim; 
Asker. 

lin. Nedre l^ker; \b)dum; Bingerike ahn. il'. Hryhn; Sand 
s ver; Noi"e; Nes. 

.//,. Tjømø; Sandeherred; rjølling; Hedrum; Brunlanes. 

Br. (jjerpen ; Ejdanger; Bamle; Sande; (iransheired ; Tinn. 

AV. Holt; Bygland ;^ Valle. 

*S7. Stavanger; b^)ssan; Finnø. 

.S7^ l'^tne; Tysnes; Ullensvang; \'oss; Hans; Hamre; 
Mangel'. 

A7^ Borgund; L;erdal; Lyster son m.; Hafslo; Sogndal;. 
Aurland. 

J{. N'olden; Borgund; (Irytlen; Ivvaunes. 

/\. Sondre Anrdal; \'eslre Slidre; ^'ang; X'ardal; Fabeig; 
Østre (iausdal; Bingebu; Søndic k'ron ; Sell; ^'age; Lom; Dovre. 

//. Bomedal; Amot; Sollieu; Lilleeivedalen ; Tonset; Kvikne;. 
Tolgen. 

ST. Børos; Alen; Selbu; Opdal; Soknedalen; liølandel ; 
Shinden; Trondhjem; Malvik 

AV. Laid<e; Sljørdalen ; Hegre; Skalval; Asen; Lex anger; 
X'aM'dalen; Stenkjiei'; Snasen; (irong. 

\(>. Halljelddalen; Vetsen; Alstahaug; Hemnes; Bejeren; 
Bodin; .Saltdalen; I'auske; Sorfolden; Ankenes; Dverberg. 

/'/'. Trondenes; Bardo; Malselven; i>enviken : 'rromsosundel ; 
Kariso; Lyngen; Nordrejsen 

/•'. Allen; Hammel lesl: Kislrand; Taneii; Nesseby; Syd 
\aranger. 

.\u sujel (le I allinilé de eetle espeee, des o|)inions dixcr- 
gentes oiil élé i'-mises. Lindberg cpii, le picmier 1S7S, ré|)arlil 



42 I. HAdEX. [1914 

les espéces de lancien Diciduelld (ians les genres Anisotheciuiu 
et Dicranelld sen s. sliicl., la joignit a ce dernier genre, el cette 
opinion a élé acceplée par la pluparl des auteurs plus recents, 
ainsi que par M. Arnell qui en raison des ses caracléres phéno- 
logiques l'avait placée, dans son mémoire De skandinaviska 
lofmossornas kalendarium» (1875), dans le méme groupe que 
riifescens, s(]uarrosini}, crispiiin, Grevilkdnuin et riibrmn. Liin|)richl, 
s'ap])uyanl sur un caractére Lrés-i'aible, a ce qu'il me senible, 
indique son affinité avec A. Grevilleaniim: il a été suivi par 
M. Loeske. Si je nie rattache a l'opinion des derniers bryologues 
en la placanl dans le genre Anisotheciuiih je ne trouve |)as le 
motif determinant dans l'inflorescence, mais dans les caractéres 
distinctifs des sous-familles Ai)isothecioide(i' et Campiflopodwideiv. 
Toutefois il faut reconnaitre que 1.4. iHKjiiuiIe esl, parmi les 
Anisotheciuiu celui qui se rapproche le plus des Dicrnnelhi. grace 
a sa nervure large et mal définie; la structure de i'éi)iderme 
capsulaire, au conlraire, ne me parait pas prouver une affinité 
plus grande avec lun de ces genres ((u'avec l'autre. 

Anisothecium rubrum Huds. Lindh. 

Denne plante l)!e^ i literaluren først anført som norsk av 
Sommerfelt i hans Suppl. V\. La|)i). il826); antagelig er den her 
i landet foi- første gang samlet av Hofman-Bang og Lyngbye i 
ISlo iif. et eksemj)lar i Kjøbenhavns botaniske museum. 

Den holder sig til fugtig lerjord, dels len, dels sandblaiulet, 
ved hækker, i vejkanter, på gamle akrer, i lerfald o. s. v. Søn 
denfjelds tindes den fornemmelig ved Kristianiafjorden, idet den 
er almindelig i Kristianiatrakten og likeledes ])a Ringerike, saml 
pa ganske få steder inde i Bratsberg, Nedenes og Oplandsam 
terne; derimot mangler den ganske og aldeles på sydkysten ve 
slenfor Kristianialjoidens munding og pa Vestlandet. Få nord- 
siden av Dovrefjeld er den nogenlunde almindelig i Trøndelagen, 
når kyslranden undlas, optrier atter, men mere sparsomt, i Vel- 
sen, Hanen og Sallen, og er sjelden i Tromsø og Finmarkens 
amter. Sin nordgrænse har den (i en avvikende form) på Spils 
bergen. De alier Heste voksesteder ligger ikke i nogen større 
højde over havet; imidlertid gai- den oj) i furubellel ialfald i Lom 



No. 1, .\()iuii;s DiciiANACE.i:. 43 

oif i Opdal, j)a livilke sleder den er benierkel i (»oO — 700 meters 
Iiojde over havet, ja endog oppe i bjerkebeltet (1000 m.). 

Fruglen, som allid er Hislede, modnes likesom hos slegtens 
øvrige arter tidlig om varen. Blomsliende eksemplar er fundet 
i .larlsherg '- v, i Lom i\M) m.i ^" s; j)a et andel eksemplar fra 
.larlsberg, samlet '■' s, var blomstringen ikke begyndt, medens 
et fia Meraker ^ s hadde opsvulmele pistillidier. 

\'oksesleder: 

Siu. Onso lleresteds: Uvan; Krakerø; (llemminge: 
Xoklei)y: H. 

A. lOjdsNold, Badet, Mae\jen, X'ilberg: Sørensen; 11 len s 
aker, lijerkedalen : M. X. Blytl; Skedsmo, Nitelven luei' Lille 
strømmen: .Jørgensen; Nesodden, Skjerviken: Kiær; Aker 
meget alm.; Kristiania, Akershus: >L X. l^lylt; l^niversiletet: 
Bryhn; Sagene: Kaalaas; Ha-rum lleresleds; Asker, Hogstad 
\alnel, Leangcn: Kaalaas. 

Jill. .\!in. |)a Hingerike if. Hryhn. 

.//,. l)oln(': l^oiie, Xykirke: C-onradi; rjømø, Hamnar 
Hrvhn; Sandeherred, ,Stub, (loksjøen; Iledruni: .Jørgensen. 

Br. Sa ude: M. X. IJlytl. 

.\V. II ol i, Hoitskogen: C. Uosenhcrg. 

A'. Hingebu: Sommerlell; Sønd re l'ron, lileberg; \'age, 
Slade; Kia'r; Lom, N'isdaien ea. 700 m.: IL 

//. L i lleel veda len, Stejmoen: Ryan. 

ST. Selbu, \ed (Iravalnel ;U(>m.: H.; Opdal, ved Spren- 
l):ekk(ii 1000 m. if. Kaurin; Losløkken »).")() m.: M.; Stordal. 
Landlopet, Sjordola: Kaurin; Støren, Kngen ; Hiiviken, Salt 
iicssanden, Sa'lerbergel ; 'filder, Hejmdal; Strinden, 'frond 
hjem og .M a 1 \ i k hyppig: II 

.\ 7'. Lankc, (iexingasen: IL: Sljørdalen: Sommerlell; 
Sutleroeu; llegrc, Lornes; Meraker, Merakernesset : Biyhn; 
\ ;erdalen. Kindsem: II.: pa skredet: Kaalaas; .Sjjarbuen: 
llyan ; Snasen, xcd kiiken; Leka: Kaalaas. 

.\'(;. X'efscn, Mosjoen: Kaalaas; Xesne, ronima; Hem 
nes, Lejrskardalen : A. lilytl; Mo, Aengel: Kaalaas; Bejeren 
\'old; Bodin, Bodomyren: IL; Saltdalen: SomnuMfelt; mellem 
liognan og Hals; Lauske, Lauske, Logallen: Il 

7V. Trondenes, Xygard: Kaalaas; T i o m so s u n d c 1. 
iron\so('u: .\ruell; Kariso, Benocn: M X. IJIxtl: Xordrriscn. 
1111(1(1 \'('ncl\ aara : .loi geuscii. 

/•■. Kishaud, Mc'llaualus : II. 

\'i(i\ ((illishimiim lorckomiuci hisl oi; her, ollcst iiidhlaudcl 
i iio\ cdrormcii, sicldncic eller luiiskc ()\ cihodcl ikke i iciic luer 



44 I. ha(;i:n. 1'.)14 

Aoiigstromia l>i cur 

O genre (|Lii lul éla))li dans Ui \iv. eur. en ].S4(), esl l'ondé 
sur Weisid loiujipcs Soinm.: mais des 1S4S il jnl l'oil ani])lilié 
par (vh. Millier (|ui lui ratlacha loules les especes (pi'on Irouve 
aillems sous les noins DicruiwlUt el Cjimpijlopodinm : loulelois 
ee brvologue esl resté seul a lui allribuei" une si large élendue. 
Tandis (jue la pluparl des auleurs, suivant l'exemple de la Br. 
eur.. i)lacenl le genre dans la famille des Dicranacées, De Xotaris- 
erée pour lui en 1S69 une famille propre, celle des Aongstromia- 
cées, qui se retrouve aussi en 188G chez Limi)richt el en 1904 
chez M. Fleischer. C.e dernier brvologue la reprise pour une 
espece exoli(|ue, Polt'ui Jiilaaui Doz. c*t MolU., sur laquelle il a 
cru pouvoii' instiluei- un genre nouveau, A<>n(i.str(")ini()psis: mais. 
(juoitiue celle espece soil gymnoslome, on peut dire avec cerli- 
lude ({u'elle esl sans aucune aflinilé avec le genre Aoiu/slrnmia^ 
c'esl un Difrichuin. I). Julcurmu Doz. & Molk. Hag. 

Aongstrdmia longipes Sonini. Hr. eur. 

Ble^■ under navn av Wrisia loiifiipcs beskrevel soni ny a\' 
Sommerfell i Suppl. j-'l. hipp. 1S2() efler eksemplar, samlel av 
barn i Salldalen. 

Den Undes i Oplandsamlerne og nordenl'jelds liisl og 1um\ 
pa enkelle sleder rikelig, i del subal|)ine belle, i Dovrelrakten 
fra ca. oOO — ca. iXXi m. ovei" bavel; hengere nordover synker 
dens nedre bøjdegia'nse, idel i\en i Soknedalen er fnndel i oo(> 
m. og ved Trondbjem i 14(» m. bojde, og allerede i \'iklen fore- 
kommer den na'slen i bøjde med bavllalen. Dens nordligste 
lindesled i Norge, ved 7<>" n. 1)., belegnei- vislnok dens nord- 
gnense i den gamle verden, og beller ikke i de nearkliske egner 
synes den al ga syndei-lig henger mol nord, maske ikke engang; 
sa langl, ulen al man dog bar nogen sikker oplysning derom. 
Oflesl vokser den i val sand \v(\ ba'kke og eKebredder og [)a 
sandører i eKcne, underliden |)a val lei'e, dog er den også gjen- 
lagende fundet pa tor sandjoid, nemlig i vejkanter og pa ned 
lagte vejer, men synes ikke i hengden al kunne bolde sig pa 
sådanne steder, ialfald er den uu forsxundel bade fra \'arstigen 
og N'indaslien, livor di^n fandtes i ma'ngde resp. i 1 sr)7 og 1 S92. 



Ts'o. 1 N<)H(ii:s i)i(;i5ANA{;i;.i;. 4o 

Den vv leminelig koiislanl; ;i\ varielelcr kjendes Uiiii ixir. 
scriccd Ira de yllersle delei" av Sallenfjorden. 

HoNedlbrmen Undes i alniindeliii;liel med IVugl, men denne 
ei' |)a de aller llesle a\ Nore eksem|)lar løml osj; peristomel l'oi- 
del inesle sammenlaldl; kun el eksemplar samlel i l'oldalen i 
seplemJ)er måned har iuldl nlviklel IVngl, men med alle lag i)asil 
lende. Anlagelig foregår laglældningen lidlig i)a arel, mir mar 
ken l)lir l)ar; eksemplai- fra Dovre, samlel i juni, liar saledes 
lagene avsloll. Disse samme eksem|)lar har også lildels IVugl 
slilker ulvoksel lil sin fulde længde, men ulen knylning i lop 
])en; efler delle finder l)l()msliingen anlagelig sled samlidig med 
fruglmodningen. 

Voksesledei': 

A'. Kinge})u, l^.lslad: Zelleisletll; Lom, Ilofl i \'isas sand: II. 

//. Lilleelvedalen, Tronfjeldel: Lindberg; Slejmoen. Ryan; 
i slor mængde i Foldalens nedre del, L eks. ved Gunnarsæ>leren, 
Kyhaugen, Krokhaugen, Mellemsbæ'kken: Kaurin; Knunda: Bryhn; 
Slorhøen: Jørgensen; Tønsel, Lerberg oOO m.; Tolgen, (Os,) 
ved vejen lil Dalsbygden 7')(i m., mellem kirken og skolen 
650 m.': H. 

^"7'. Opdal, Kongsvold: Kian-; \'arsligens nordic del: 1». 
Harlman; (Irinden, Landløpel: Kaurin; Sokn edalen, \'indaslien 
på den nedlagle vej :>o<> m.; Strinden, Havslejnaunel i vejkanl 
14(1 m.: H. ^ 

\1'. (irong, ved Liskumelvens ulløp; \'iklen, l\or\ik: 
Kaalaas. 

Xo. N'efsen, Skjervenelven r/ : Kaalaas; (lilleskal. Sand 
hornel: Lessing if. Karl Muller; Rejeren, Vold, Soløjen; Bodin, 
ved Sallenfjorden : IL; Sa llda len, Mebyosen: Sommeifell; Nord 
iilmenningen: I*'ri(ilz. 

Jr. Tron den es, (iansasbolnen : Kaalaas. 

/•'. Kisira nd, Mellanalns, Smøislad: Hyan og H. 

Dichodontium Schimp 
De lo arier a\ denne slegl, som anføres fra Norge, 1). 
jivUucidmu og I). /lanrsccns. belragles bedre som nlgjørende kun 
en erd<ell. 

Dichodontium pellucidum L Sdiimp 
Den a\ Hans Slrom i hans Lorsle Slykke I7ss ondiand 
lele liriiiiiii jxUtniilnni vv. som hans berbaiium wsvv, Oncophoriis 
i'irciis. .\rl(ii n;r\ nes aller som norsk i I Si'C, nendii; i Sommer 



4f> 1. HAGEN. 1914 

felts Suppl. Fl. lapp. og i Wikstroms Årsberattelse. Der findes 
også i herbarierne riglig bestemte eksemplai Ira Saltdalen, samlet 
av Sommerfell; om Wikstroms angivelse, at planten er samlet 
i Lysland i Sætersdalen av Ahnfelt og Lindblom, er korrekt, kan 
jeg derimot ikke avgjøre, da jeg ikke har hat anledning til at 
se vedkommende eksemplar. Den er imidlertid fundet her i 
landet allerede av M. Vahl, altså senest i 1802. 

Dichodontiiim pellucidiim er en subarktisk hygrofyt. Man 
finder den fornemmelig på stener og blokker i og langs meci 
mindre og middels .store vandløp, men også på gruset og sandet 
jord ved deres bredder. På kysten, (i Romsdals amt, ved Bodø, 
på Andøen,) er den imidlertid også iagttat på torvjord, og 
det er heller ikke utelukket, at den en sjelden gang kan 
forekomme i)a temmelig tørt underlag. Det synes, som om 
den i det store og hele foretrækker skifer- og lialfald nor- 
denfor polarkredsen kalktrakter. Dens horisontale område 
omfatter del meste av landet, dog mangler den pa Sørlandet 
mellem Langesundsfjorden og Stavanger både pa kysten og i 
et bælte av betydelig bredde indenfor denne, likesom den heller 
ikke kjendes fra lavlandene i Smålenene. Over resten av landet 
forekommer den, men med ujevn hyppighet; der er egner, hvor 
den må betegnes som almindelig, saledes i Kristianiatraklen, i 
.sænkningen langs Drammenselven, på Kristianiafjordens vestside, 
i Søndre Bergenhus, Kristians, Søndre Trondhjems, den lilstø- 
tende del av Nordre Trondhjems, Nordlands og måske også 
Tromsø amt; ellers er den at betegne som mer og mindre sjel- 
den. Dens nordgrænse i den gamle verden ligger på Beeren 
Eiland. 1 vertikal retning optrær den med størst hyppighet i 
det SU balpine helte og går herfra {)a mange steder ned i åsre- 
gionen, men langt sjeldnere op over trægrænsen; i Sætersdalen 
stiger den dog op til 12 — 1300 m. og i Jotunfjeldene til 1400 m.; 
på Dovrefjeld synes dens højdegrænse at måtte sættes til mindst 
1400 m.; i Lofoten er den ikke iagttat i større højde end 300 m. 
Den findes måske oftere steril end fruktificerende; frugten 
forekommer endnu i Østfinmarken og modnes om våren. Eksem- 
plar samlet senhøstes såvel ved Kristiania som ved Trondhjem 
har ikke helt moden frugt; et andet, samlet i Kristianiatraklen 
"A, har, som det synes, fuldmodne kapsler; men alle låg på- 



Xo. Il NORGES DICRANACEÆ. 47 

sittende; ^' l var ved Trondhjem alle lag kastel. Blomstringen 
falder for det meste i sidste halvdel av juli, ifølge eksemplar fra 
forskjellige kanter av landet, dog har jeg set blomstrende plan- 
ler samlet ved Kristiania ^!i, "^^/e, ved Trondhjem endogså 'Ve. 
Fa den anden side var el blomstrende eksemplar fra Søndhord- 
land .samlet Vs. 

Utbredelse: 

Siii. Tune, Agnall: Ryan. 

Å. Hyppig i Nesodden, Åker, Bierum. Askei". 

Hu. Huruni, Knalvold. Kødlangen ; Lier, Sælrang: (^onradi; 
Øvre Kkei-, Lillebv: Brviin; Modum: H.; Hole, Krokkleven: 
M. N. Blylt; Xorderhov Herest. : Bryhn. 

.//.. Sande, Angersklev, Fostvel: Kaurin; Bolne, Kkelund . 
(^oinadi; Borre, l'^rebergsvik : Kaalaas; Sandeherred. Hjerlas 
bækken; Hedru m, Liljernel, l-'rilsøparken: .lorgensen; Dammen; 
Brun lånes, Kjose: Kiær. 

lir. (ijer|)en, ved Falkumelven: Bryhn; Bamle, Herre if. 
Byan; Telemarken: Chr. Smith; Hillerdal, Tinnfossen : Ki;er. 

AV. Bykle, Mejenfjeldel l-i^loOU m.: Bryhn. 

.S7. Ha land. Sole: Bryhn; Mosterø, nær Kvitingsø kirke; 
Sk ud en es, ved Hilleslandsvatnet; Ak re lleiesl.: H.; Jelse, 
Ombo; \'ikedal; Sand, Hylen: Kaalaas. 

SU. Slord; Filjar; Tysnes; Varaldsø; l'llensvang, 
Haugsenulen 900 m.: Kaalaas^ Bøldal: (Iran vin; X'oss; 
j-'use; Os; F'ane; Bergen; Al ver sund. 

\'li. Lysler, Døsen: Wulfsberg; Kinn, Hovden: Kaalaas; 
Sliandefjeldet ved Xordalsfjorden oOO m.: .Jørgensen; 

H. Sande; Borgund, \'allerøen ; l'raMien, Troldkirken: 
Kaalaas; Ldo. Smolen if. Gebeeb. 

A'. Søndre Land, Skøjen, Høgsladfossen : Kiæi'; \' es I re 
Slidre, Lrisladsjeleren ; \'ang, Grindadn: Kaalaas; Fåberg; 
\'eslre (iausdal, ved (iausa oHO m.; Øslie Gausdal, Tors- 
dalssæleren; Bingebu, Preslkam|)en: Byan; Slulsbroen Zeller- 
sledl; l'^lslad: Berggren; Xordre Fron, Lo; Lom. Hofl: ')'»<> m : 
IL; Lauvhøen 1400 m.: Kaurin og H. 

//. L i I leel vedalen, ved F'olla: Byan; Byhaugen: Bryhn; 
Toiisel. I'higen, Kjøls;eleren 1000 m.; Tolgen, Os SOO m.: H. 

.S"7'. Ojxlal alm. if. eks. Xysluhøen: Tb. Jensen; Vårsli- 
gen: Kaurin ; Bennebu; Sløren; Selbu; Hølandel; Borsen; 
Buviken; Slrinden; Trondhjem; >Lilvik; .løssund; Boan. 

.V7'. Lånke, (ievingasen: H.; Sljørda len. Koksåsen; Hegre, 
Balbammeren: Bryhn; Sleraker: Sommerfell; Frosten, Hojem; 
Levanger, Borgasen: H.; Ogndalen: Byan; Snasen, Boald 
slejnen: Kaalaas. 



48 I. HA (.KN. !1914 

\o. HaUjelddalen; Vefseii; Als ta ha ug; Dønnes; 
Nesne; Mo; Bejeren; Bodin; Salldalen; Fauske; Sørfol- 
■den; Flakslad; I5uksnes; Sorlland; Dverberg. 

7V. Trondenes. Harslad: Kaalaas; l^ardo ileresl.; Måls 
•elven. Moen: Aniell; Malangen, Vasshruiien: Holmgreii; Len 
viken, (iihoslad; Berg, Hellandsvatnel: Kaalaas; Tronisøsun 
•det, Fløjfjeldel: Berggren; Tromsøen: Arnell; Karlsø, pa syd- 
siden: H.; Lyngen. Kjosen: Fritze; Nordrejsen tleresl. 

F. Alten Ileresl.; Kislrand Ileresl; Østfinmarken i Lap- 
ponia< ): Deinboll; Xesseby, Gollevarrebakle: Kaurin; Vadsø: 
Seweil . 

Blandl denne arls lalrige varieteter lindes i Norge /'a/. /ay/- 
inontaniiin. mir. conifxicliiin Schinij). l)i\. og vistnok også luir. 
■slrictuin Braitliw. 



Subfam CAMPYLOPODOIDEÆ. 

Folia niargines versus altenuata, cellulis alaribus magis 
— minus — vix diversis, costa medioeri — latissima; perichætium 
•distinclum; capsula collo brevi stomala baud gerente (except. 
Dicrnnclld secnnda) instructa. 

I Auloicuni; calyplra infra eapsulam descendens Mrlzlcrclld 

\ Dioica; calyptra brevior (piam capsula 2 

Rete foliorum basilare densuni. cellulis angularibus 

propriis nullis Duranella 

Rete foliorum basilare laxum, cellulis angularibus 

persæpe diversis ?> 

I Dentes peristomii tota longitudine bifidi . . Divntnodonthim 
\ Dentes j)eristomii fere ad medium bilidi (jiinf>ijl()pns. 



1 



DIcranella Midi. Hal.i Scbim]).. Mitt. 

\ (lapsula strumosa, seta Intea I). cenncuhda 

' Capsula baud strumosa '1 

^ Seta lutea D. heteromalla 

' Seta rubra />• secnncla. 



DIcranella secunda Sw.) Lindb. 

I Norges bryologi i det 18de århundrede fremsatte jeg 

side 72 den antagelse, at den av Hans Strøm i 1788 omhandlete 

Brijum heteronmllum sandsynligvis var nærværende art, og denne 

formodning er blil liekræftet, efter al hans herbarium er kommet 



No. 1] NORGES DICHAXACEÆ. 49 

for dagen. Walilenl)erg oinlaler den i Fl. la[)p. MS12^ under navn 
av Dicraiuim hclcroiudlliiiu tnir. iniiuis. 

Den vokser pa lignende steder som Anisollwciuni luujiiudc 
og ofte i del under denne art nævnte selskap, som indeholder 
de moser, der først slår sig ned på og dækker de blollete steder 
pa mager, sandet og gruset jord. Den kan dog også, om end 
megel sjeldnere, trælles i val elvesand. l'nderlagets kalkgehalt 
øver en vis indllydelse i)a dens forekomst, idet den ifølge Kiær 
mangler j)a Kristianiasiluren ; først i Nordlands amt oplrær den 
i kalklrakter. Den er almindelig over størstedelen av landet og 
er kjendt fra alle amler undtagen Lister og Mandal; i)å kyslen 
i Smålenene og landels sydvestlige del mangler den eller er 
ialfald sjeldnere. da den forelrækker åsregionen og skoghellel, 
som den også lleresleds overskrider. Den er saledes fundel pa 
Oaldhoen i en højde av 14 — loUO m., og ifølge el eksemi)lar, 
samlel av Kiær, forekommer den pa Finshøen eller mindsl 
1 ;>()() m. over havel, såfremt denne betegnelse er hrukl i almin 
delig hclydning; Knurin har betegnet el Iredie voksesled som 
Sneha'llen>, hvad der skulde lyde j)a en højde av over KKHi m. 
Den lindes også i de højarkliske egner. 

Fruglen, som allid er lilslede, nar sin fulde ulvikling sen- 
hosles og laper lagel lidlig om varen. Blomstringen foregai" 
likeledes om varen; el eksemplar fra Hamle, samlel i ajjril, har 
nylig l)efruglele pislillidier; el Ira Kristiania ^^ i; og el fra Trond 
hjem '"'/ti har unge fiuglanheg. 

Ulbredelse 

Sm. Onsø, Borgasen: l>yan. 

,4. Fjdsvold; niensaker; Nesodden ; Åker; Bærum; Asker. 

lUi. Lier: Modum; Norderhov; Krødsherred : Sandsver; 
Nore; Nes; (lol. 

.//.. Skoger; Tjomo: Sandeherred; liediuni; Brunlanes. 

lir. l^jdaiiger; Bamle; Sande; Tinn: Bauland; N'inje. 

.W. ii()ll:'.\niH; Landvik: Bygland; Valle; Byklc indlil 
li'iKi m. o. h. 

.S7. Suldal. 

Sli. i:ine; l-'jelberg; Filjar; Tysues; Vikor; lloldal ; I l\ik: 
('iran\in; X'oss; Os; Arslad; iiamii-; Haus 

Sli. Borgund; LaTdal, .\rdal, I.Nslcr; .\urlaiui, Kirkcix); 
kavik og Bickkc; Kinu; (Hoppen 

li. Sande, Snnnci\en; iJorgund: (Irytlcii; K\criu's. 



50 1. HAGEN. [1914 

K. Nordre Land; Etnedalen; Nordre Aurdal; Vestre Slidre; 
Østre Slidre; Vang; Toten; Fåberg; Vestre Gausdal; Østre Gaus 
dal; Ringebu ; Søndre Fron; Nordre Fron; Våge; Lom; Lesje; 
Dovre. 

H. Romedal; Åmot; Sollien; Lilleelvedalen ; Tønset; Tolgen. 

ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu ; Soknedalen ; Selbu; 
Tilder; Strinden; Trondhjem ; Malvik; Roan. 

AT. Stjørdalen; Meraker; Asen; Snåsen ; Grong; Nordli ; 
Folderejd. 

Xo. Hatfjelddalen; Vefsen ; Nesne; Hemnes; Mo ; Saltdalen; 
Fauske; Bejeren; Bodin; Ankenes; Lødingen; Dverberg. 

Tr. Ibbestad; Trondenes; Bardo; Målselven ; Berg; Tromsø- 
sundet; Karlsø; Lyngen; Nordrejsen; Skjervø. 

F. Alten; Hammerfest; Kistrand; Tanen; Nesseby; Syd- 
varanger. 

var. curvata (Hedw.l 

Dicrannm curnatiim Hedw. Sp. muse. p. 132 (1801). 

Dicranella curvata Schimp. Br. eur. Coroll. p. 13 (1856). 

Med hensyn til forholdet mellem hovedarten og denne varietet 
må jeg helt ut slutte mig til Limprichts uttalelse: < Kein Unter- 
schied ist fiir die specifische Trennung massgebend ; es handelt 
sich immer nur um ein Mehr oder Weniger.» På grund av 
disse flytende kjendemerker er avgrænsningen av denne varietet 
gjenstand for et ret og slet skjøn, og det har navnlig sin vanske- 
lighet at holde den ut fra formå orthocarpa, som vistnok også 
liar opret kapsel, men som i bladenes retning stemmer overens 
med hovedformen. Jeg tror med nogen grad av sandsynlighet 
at kunne angi denne varietet fra følgende steder : 

A. Åker, Frogner: Kaalaas. 

Bu. Høne foss: Bryhn. 

JL. Tjømø, Østjordet: Bryhn. 

Ne. Bykle, Mejenfjeldet 1000 m.: Bryhn. 

K. Nordre Fron, Sletfjeldet 1000 m. : Brvhn; Lom, Vis- 
dalen 900 m., Raubergstulen 1050 m., Galdhøen 14— 1500 m.: H. 

F. Hammerfest if. Winter. 

Dicranella cerviculata (Hedw.) Schimp. 

Den første overhodet kjendte beskrivelse av denne art er 

git av Hans Strøm. Han behandlet den først i 1788, da han 

henførte den til en av Hallers arter, som vistnok er Anisothecium 

riibrnm, men i 1791 beskrev han den som ny under navn av 



No. 1] NOHGKS DICRANACKÆ. 51 

Hri/iini siirculo breni rdinoso, setis contortis, capsiilis onnlibus erecfis, 
ofH'rciilis arciKttis og avhildet den i Skr. av Nat. -hist. -Selsk., dog 
Ilten al gi den nogel l)inært navn. Hans eksemplar, som han 
angir al ha samlet på bredden av en mineralkilde på Sande 
j)reslegård i .larlsberg, lindes fremdeles i hans herbarium som 
en Brijiim med eget nomen specijicnm. Del tilhører luiv. pusilUi. 

I), cervkulata er en almindelig art, som vokser på mer og 
mindre fugtig jord av forskjellig beskaffenhet, således på nøkne 
sandete eller lerele flekker, undertiden på jorddækte eller for- 
vitrete berg. Men ulike hyppigere forekommer den (næslen 
ulelukkende som var. pnsilla) på fugtig torv, og der er neppe 
nogen slørre m}^-, hvor den ikke før eller siden ind linder sig 
og klær kanterne og de lodrette vægger av lorvstikkene med 
sine på lang avstand synlige lysgule tuer. Den lindes i samtlige 
amler, sjeldnere dog, som det synes, i de sydvestlige lavlande, 
og har anlagelig sin nordgrænse her i landet (ved 70^ 25' n. b.). 
Den lindes både i lavlandet, i åsregionen og i skogbellel; ovenfor 
trægrænsen er den vislnok iagllal, men kun på få steder; den 
gar saledes både i Hallingdal, i Sæ'tersdalen, i Jolunfjeldene og 
på Dovrefjeld oj) lil 1000— 1050 meter. 

Fruglen er sågodlsom altid tilstede, oftest i mængde, og når 
sin modenhel senhøsles eller lidlig om våren; et eksemplar fra 
Fredriksladlraklen. samlet i slulningen av oktober, har således 
lilsynelatende fuldmodne, men endnu lukkele kapsler, mens el 
andel sammesteds fra viser, al lomningen av disse er ful(li)ragt 
allerede i april. HIomslrende eksem|)lar foreligger fra Trondhjeins- 
Irakten, samlel '-'' ,s, fra Tønsberg Vy, fra Romerike '/g. 1 (lul- 
dalen var blomslringen avslullel ''"s, i Opdal (500 m.^ næslen 
avslullel ■' '.i. 

l'lbredel.se: 

.S/;j. Hvaler; Onsø; (llemminge; Horge; Tune; Hade; .\skini. 

.4. Xes ; l\jdsvold ; I'^'riug; Skedsmo; Nesoddeii ; Åker; 
Krisliania; liærum; Asker. 

Bu. Hole; Norderbov; Moduni; Sandsver-; Hol. 

.//.. Sande; Sem ; Tjømø; Sandeberred; Brunlanes. 

lir. Skalo; (iiansbencd ; Tiun; Xissedal. 

.\V. ^■|re Sondclcd; Holl; Tiomø; Landvik; Hyglaiid; \:dlc. 

L.M. M;m(i;il; \':mse; Xes. 

.S7. Ibihind: Slaxaiigcr; Skudenes: .\\al(lsni's; Uokn; Skjold; 
.lelsc; Sul(l:il. 



52 I. FiACKN. [1914 

.S7^. Elne; Filjar; Tvsnes; Ulvik; Granvin; \'oss; Fane; 
Årstad ; Haus; Manger. 

XB. Borgund; Hafslo; Kirkehø; (lulen; Førde; Kinn; Bre 
man ger. 

R. ^'annelven ; Volden; Sunnelven ; Ørskog; liorgund ; 
(irvtlen ; Ejd ; Bolsø; Bud; Edø. 

K. Vestre Slidre; Faherg; Vestre Gausdal; Øjer; Søndre 
Fron; Lom; Dovre. 

H. Nordre Odalen; Elverum; Amol; Lilleelvedalen; Kvikne. 

ST. Røros; Ålen; Selbu; Opdal; Rennebu; Meldalen; Sokne 
dalen; Horg; Hølandet; Strinden; Trondhjem; Malvik; Filian; 
Jøssund; Roan. 

\T. Lanke; Stjørdalen; Hegre; Asen; Værdalen; Snasen; 
Nordli; Overhallen; Namsos. 

No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Nesne; Mo; 
Saltdalen; Fauske; Ankenes; Vagan; Lødingen. 

7>. Trendenes; Bardo; Målselven; Tromsøsundet; Karlsø; 
X ord rejsen. 
^ F. Allen; Kistrand; Tanen; Sydvaranger. 

Dicraiiella heteromalla (L.) Schimp. 

Da den av Hans Strøm nævnie Bnjiim heteromaUiim ifølge 
hans herl)arium er D. seciinda, ma Wahlenberg anses for at 
være den første, som har samlet denne art her i landet. Det 
vil dog være ønskelig at undersøke i hans herbarium, om den 
Dicraniim heteromallum, som han angir fra de sydlige deler av 
Nordland, virkelig hører hit, (hvilket ingenlunde er usandsynlig, 
da den findes i Salten, hvor Wahlenberg rejste), eller om den 
tilhører 1). seciinda. Den sidste mulighet kan nemlig ikke ute- 
lukkes, da han ifølge sin uttalelse i Fl. lapp. (181 21 ikke var 
istand til med sikkerhet at adskille disse to arter. 

Den vokser på jord av alle slags, sandet, leret, torvholdig, 
muldrik, på åpne eller noget skyggefulde, ikke for fugtige steder, 
i skoger, bakker, vejskjæringer, på bergsider og i klipperevner. 
Likesom i Europa ellers viser den sig også over størsteparten 
av Norge som en kalksky art, idet den kun nordenfor polar- 
kredsen er fundet pa kalkholdig sul)slrat. I sin horisontale 
utbredelse viser den ikke liten overensstemmelse med llota 
Briichii, crispiila og Dnimmondii, idet den likesom disse om- 
spæ^nder en stor del av kysten, (fra grænsen mot Sverige til 
nordspidsen av Lofolen,) og herfra langs dalsænkningerne går 



No. 1] \ORr.p:s dicranaceæ. 53 

ind i landt'l lil heniinol del siil)alj)ine l)elle; i Sa'lersdalen er 
(len saledes noteret fVa ").")() m., i Sellju fra 400 ni.; men uagtet 
den altså er istand til at trives i disse højder, er den i Oplands- 
aniteine oxerordentlig sjelden, idel den her kun kjendes fra 
nogen fa steder ved Mjøsen, antagelig i omkring I")!) ni. højde. 
Av løvmoser med lignende utbredelse har jeg, foruten de allerede 
nævnte, tidligere behandlet Rhacomitrium protensum og Orthotri- 
chuni sfridtiiin, men jeg kommer efterhånden til at påvise liere, 
som f. eks. Mniiiin horiuiii}. Ilijlocomium lorciiiu. PUtijiolhccinm 
unduUiliun og clefjans, Slercodon iiujjoiiens, hvilke tilsammen 
danner en, efter hvad der synes, vel avgrjvnset geografisk 
gruppe. 

I), lirtcronuilld ma naMinesl iietragtes som en kystarl, hvilket 
fremgai- derav, al tyngdepunktet i dens hyi)pigliet ligger i Søndre 
Bergenlius anil, fra hvilket der kjendes halvparten sa mange 
voksesteder som fra de øvrige 17 tilsammen. Den har sin nord 
graMise i Lofoten, ved ca. Oi)*^ in' n. h. De Heste findesteder 
ligger i ringe højde over havet; del er rene undtagelser, at den 
stiger op lil sådanne højdei" som ovenfor n;evnl, •').")() og 4(H» m. 
Der er kjendt en ma'iigde vaiieteter av denne art; i Norge 
er s|)ecielt ohsei'vei'et ixtr. inlcrrnptd og intr. scriccd. som begge 
synes al væi'e bundet lil kiselklip|)er og meget sjeldnere end 
hovedarlen sa'tler IVugl. Den forslna'vnle har samme utbredelse 
som hovedarien; den sidste er indskraMikel lil Sørlandel. 

Hovedarlen forekommer liy|)pigst med frugt. Denne er luidl 
iilxiklcl om iioslen, men synes al beholde lagel vinteren over, 
idet eksemplar fra l-'redi-ikslad, samlet i novembei-, har alle lag 
pasillende; deiimol avsløles de meget lidlig pa arel, i el eksemjilar 
sammeslcds Ira, samlet '•' i, er saledes intet lag hengi're at se. 
Del sidstiKex nle eksemplar \iser også Icl opsxnimelc pistiHidier, 
og det s;inune er lilfa'Idel med el fra iiergen. samlet '" i; \t'd 
'i'rondlijem vv eksemplar i blomstring samlel -' i og '" i Disse 
iagllagelscr slemmer nogenlunde oxereiis med. h\;i(l (iiinime 
Iledwigiii XLII p. j:'. har rundel Ncd i;isen;icli ; også der nhikles 
nemlig Irnglen i lopel ;i\ il' manedei'; dens modningslid og 
blonislringsliden lalder imidlertid der i februar og niarls eller 
undfigelsesN is i janu;n'. fOr Sxcrige (lerimi)l sa-ller .\rnell 
blomstringsrKleii lil l>eg\ndelsen a\ se|)lend)er, da l'ruglen ngs;i 



54 . I. HAGEN. [1914 

der modnes senhøstes eller tidlig om varen, kræger den til sin 
ntvikling 10 — 19 måneder. 

Utbredelse: 

Sm. Hvaler; Onsø; Kråkerø ; Glemminge; Borge; Råde; 
Tune; ^'arteig. 

A. Ejdsvold; Xesodden; Åker; Bærum; Asker. 

Bn. Modum; alm. pa Ringerike if. Bryhn. 

JL. Hol'; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes. 

Br. Ejdanger; Bamle; Tinn; Vinje; Nissedal. 

Ne. Holt; Amli; Østre Moland; Tromø; Fjære ; Landvik; 
Hornnes; Bygland; Bykle- 

LM. Aseral; Oddernes; Mandal; Nes. 

St. Time; Stavanger; Rennesø; Finnø; Skudenes; Akre; 
Avaldsnes; Bokn; Skare; Skjold; i Indre Ryfylke alm. if. Kaalaas. 

SB. Etne; Skanevik; Fjelberg; Stord; Fitjar; Tysnes; 
Kvinnherred ; Varaldsø ; Vikør; Ullensvang; Røldal ; Ulvik; 
Granvin; Voss; Fuse; Fane; Arstad; Askøen; Bergen; Hamre; 
Haus; Bruvik; Alversund ; Masfjorden. 

A7i. Hafslo ; Lavik og Brekke ; P^ørde; Kinn ; Daviken; 
Gloppen. 

R. Vannelven; Sande; Volden; Sunnelven ; Søkkelven ; 
Borgund; Skodje; Haram ; Grytten; Bolsø; Akerø; Frænen; Bud; 
Kværnes; Edø. 

K. Faber g: Sommerfell ; ved Mesna: Kiær. 

H. Romedal, Berg: Bryhn. 

ST. Selbu ; Strinden ; Trondhjem ; Hejm; Filhin; Jøssund; 
Roan. 

V7'. Stjørdalen; Meraker, (Gudåen: Bryhn, vistnok neppe 
100 m. o. h.); Frosten; Levanger; Værdalen; Lierne, (Ejdet st.: 
Hassier; antagelig ligger stedet i Nordli 400 m. o. h.). 

Xo. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Xesne; Hemnes; Mo; 
Bejeren; Bodin, (Løpsfjeldet 300 m.: H.); Fauske; Dverberg, 
(ved Ramså kulgrube : Kaalaas). 



Dicranodontium Bi-, eur. 

Ce genre est admis par lous les bryologues recents, å 
l'exception seulemenl de Kindberg; mais les opinions différent 
(fuant å son étendu et (juant å la correction du nom. L'objeclion 
soulevée par Lindberg et par Braithwaile. ((ue le nom Dicrrtno- 
dontium doit etre mis de coté parce ([ue le genre se caraclérise 
par peristomio non dicranaeeo, sed didymodonleo , devienl 
cependanl futile par le fait cpi il n esl pas nécessaire de le faire 



I 



No. 1 NORGES DICRANACEÆ. 55 

(iériver du noin générique Dictdniim: sa racine initiale peul aussi 
bien etre i adjectif dtxoaroc. interpretation par laquelle il vient 
a designer la mcme chose (jue p. ex. Dicrdinim et Didijmodon. 
Mais lohjection tombe au.ssi pour une autre raison, a savoir 
([ue le.s regles modernes de la nonienclature n'exigent pas de 
connexion entre le noni et le caractére. 

C'.osta male delinita; folia superne tanlum dentata ; cellulæ 

foliares baud porosæ D. deimdatiim 

I (>osta bene definita; cellulæ basales pro parte porosæ 2 
f Tractus cellularuni basalium superne optime delimitatus 
2 ! I), circindliim 

I Ollulæ basales sensim in superiores transeuntes .... 3 

., S Folia usque basim versus dentata D. asperulum 

I Folia integra D.suhfalcafiun. 

Dicranodontlum denudatum (Brid.). 

Dicranimi fhwiiosiim Brid. Muse. rec. II, 1, p. 1(53 p. p. (1798). 

I). deniuUdum Brid. Muse. rec. Suppl. I, p. 184(1806) excl. syn. 

Dicniuodoulium lonijiroslre Br. eur. Monogr. p. 2 (1848) 

etc. 

An Divranodontium deniuUdiim Milt. in Journ. Linn. Soc, 
Bol., XII, ]). 88 (18(;i))y (nomen nudum). 

I Skandinavien blev denne art længe forvekslet med Difrichuni 
/lex i Cd I de. og de gamle angivelser om dens forekomst i Norge 
ma derfor belragU^s som urigtige, så meget mere som den her 
i landet neppe er samlet for av Lorentz i ISHS. .Jeg anser 
Wulfsbergs meddelelse i Kr.a \'i(l.-Selsk. Skr. ls74 foi- den første 
j^alidelige opgave om ariens lilsledeværelse i vort land. 

I sin ulhicdclse lier i landet frembyr denne art visse lik- 
lulspunkU'i nu'd den foregående; likesom denne forekommer 
den nemlig nu'd slorsl liyp|)igli('t pa kyslen, sa'rlig ei- den meget 
almindelig i Bergensamlei'ne, bvoifra den svd- og oslover lindes 
med inidlagelse av .larlsberg og Larvik i alle kyslamter til og 
nicd Biiskciud, oi; nordoNcr lil Nordland, Inoi' i\vn pa \';erø 
har sin nordgra-nse ved (.7" H •' nb.; uagtet den ikke er kjendt 
fra Nordic 'i'rondlijems aml, kan den med sikkerbel forutsa'lles 
al forckonnnc også lier. Men den lindes også |)a sleder, som 
ikke kan regnes til k\ slslrokene, ikke blot liki-som DiciutnrUn 
hctrnuiudl(t) mer oif mindre lan"l inde i dalforci- eller sa-nk 



56 I. HAGEN. [1914 

ninger, som slår i iiogenluiide direkte Ibrbindelse med kysten, 
som f. eks. Indre Telemarken, Sætersdalen, Ojxlal, men den 
trænger også over Ringerike langt op i Hallingdal, Irem til 
Gausdal, Sell, op til Lesjeskogen, hvorved dens ()[)lræden i (iud- 
brandsdalen kommer i forbindelse med dens forekomst i Roms- 
dalen, og op på Dovrefjeld. De aller tlestc av dens voksesteder 
ligger i de nedre lag, men den går på sine steder temmelig højt 
op over havet, saledes i Sa^tersdalen, (900 m.), på Dovrefjeld 
vistnok op til samme højde. Hallingdal, (SOO m.), Lesje (650 m.). 
Dens hy|)pigste underlag er fugtig, især torvagtig jord, men ved 
siden derav fhides den ikke sjelden på råtne stubber og på 
tynde jorddækker over fugtige berg; en enkelt gang er den fundet 
på oretrær. 

I Norge er frugten kun fundet en eneste gang; den var "/t 
i lågfældning. Hanplanter har jeg overhodet ikke trufTet, og 
sterile hunplanter er sjeldne. Xeå Flekkefjord er ^-7 fundet 
overmodne pistillidier med endnu grøn fot; i Voss 4 — 500 m. 
var blomstringen netop endt --7, i Førde likesa -"7.- i Sogndal 
fandtes den i blomstring Vs, i Nesne i juli. 

Vi har foruten hovedarten også 

var. alpinum (Schimp.). 

C(unj)ijl(>])iis (ilpiniis Schimp. Hi-, eur. Suppl. Monogr. p. 2 
(1864). 

Dicranodontiiim longiroslre luir. (dpinuin Milde in Rot. Zeit. 
XXVHI, col. 418 (1S70\ 
som så godt som utelukkende tilhører Vestlandet. 

\'oksesteder: 

Hu. Lier, Herglløt; Nedre Eker, Solbergåsen: Kaalaas; 
Nord er hov, Ask; Sigdal, Røsæteren; Nes, Nautskaret S()(l m.: 
Rryhn ; Rukkedalen: Kaalaas; No re; Skjønne: Kiær. 

Br. Ramle, Herre: Ryan; Solum; Gra n sherred, Bolke- 
sjø; Tinn, Sigurdsrud, Rollag, Krokan: Kian-; Krosså — Meland: 
Jørgensen; Haugefossjuvet 240 m., ved vejen til Gausta 800 m.; 
K vi tes ej d, Vrå vatnet; Lårdal, Dalen: Kaalaas: Mo, Gotte- 
stølen 700 m. : Rryhn. 

Xe. Holt; Land vi k, under Voreheja : H. ; Skiftenes : (^on- 
radi; Rygland, Sommerhjemmet, Histri SOO m.; Rvkle, Rrej- 
vikskaret 900 m. : Rryhn. 

LM. Nes, lleresteds ved Flekkefjoid : Kaalaas. 



No. Il NORGES DICRANACEÆ. 



.SV. Helleland, iiiellem Øisdalen og Mandalen 5 — 000 ni.: 
Jørgensen; Fo.ssan, I'^rafjord : lirvhn; Oksia, Tangen, Anders- 
aen : Kaalaas; Rennesø; S I rand, Tau: Hrylin; Sand: Kaal- 
aas; Suldal, IJrallandsdalen : Hryhn. 

SB. Elne ; Tysnes; Kvinnherred; Varaldsø; Slrandeharni; 
.londal ; Vikør; Ullensvang; Høldal; (iranvin; Voss 4 — 500 m.; 
Fuse; Os; Fane; Årslad ; Askøen; Bergen; Haus. 

\li. Lyster; Sogndal; Baleslrand; \\k \ (iulen; Førde, Haf- 
slad IV.: Kaalaas); Kinn; Bremanger; (iloppen. 

/»'. Vannelven; Sande; ^■ olden ; Sunnelven; Søkkelven; Bor- 
gund; Haram ; Veslnes; (irytlen ; Bolsø ; Akerø; Frænen; Bud. 

/\. Vestre Gaiisdal, Dritjudalen o.5() ni.; Sell, Lårgard : 
Hvan; Lesje, (Ironlbssen \ed Mølnien (>oO ni.: Kaalaas. 

ST. Opdal. Kongsvold: Hult; Olniberget : A. Blytt; Trond 
hjem. Skardalen; Ro an, Sandnio, Bessaker: H. 

\o. Als ta ha ug, ved foten av De syv Søstre: Kaalaas; 
Dønnes, Løkla : Arnell ; Bodin fleresleds; Fan ske. Torten I i 
100 m. : H.; \'a'rø o<> ni.: Kaalaas. 

Les |)ersonnes (|ui veulent maintenir le principe de la 
|)ri()rilé dans les (pieslions de nonienclature, doivent rei)endre 
le noni spécili([ue (IcniKhiliiin ilirid. 180(5). Quehpies uns des 
auteurs (jui se servent du noni /o/?////-o.s7/'e (WM. 1S()7>, ajoutenl le 
svnonyme Dicninum (h-uiul(ttiim Brid. p. p., et c'est vraisenihlahle- 
nient ee p. |). cpii les a fait rejeler le noni le jilus aneien. 
L'aire de l'esjiece de Bridel étant réstreinte, selon lul, a llun-ope, 
il laudrail done adniettre (ju'il exisle une ou })lusieurs autres 
especes européennes conipiises sous ce nom, si le p. |) était 
correct, mais ce synonyme esl lotalement ahsenl dans la nonien- 
clature des autres especes. Il n'existe done aucune autre mousse 
a hupielle ou jionrrail alliibuer comme synonyme un I). (Ivmi- 
(Idliini p.p.; ce serail loiil :iii plus le ('.(tiupiilopiis /Ifxiiosns sur 
les relations diupicl axcc nolrc espece Bridel nest pas paiNcnu 
a se laire nne i)|)inion ceilaine. .Mais sa descriplion prouve (|ue 
son I). (Ifniidatnni esl nellemenl étranger au C. /Ir.viiosiis: il dit: 
Ibliis .... exrascicnialis. sul) ramorum denudalorum n|)ici'ni 
summopj're caducis. (U'lle plirase nous \\\\[ d ahord t-xtlurc le 
C. /lev nos (I s: de |)lus. elle nc |)cnl rirc ;i|)|)rKpi(''e ;"i ;mcune aulre 
espece europrcnnc <pi :iu I )i(raiii)<li)iilitim (Icmithiliim. ,Si Bridel 
a drcril les tcuilics comme ('■ncrxcs, il ;i commis la mcmc i'rrcur 
(pie riicdcnius cii ('■';il)liss;inl son Dicninnm ciifrrr: cctlc incxacli 



58 I. H AGEN. [1914 

tude s'explique facilement par le fait cfue la nervure est assez 
large et se confond, sans limile distincte, avec le limbe. Mais 
la nervure du C. flexiiosiis ne lui a pas échappé, comme le 
montre sa description de Dicidiuiin flexiiosiim Hedw. dans le 
meme partie des Sp. muse, ou il a créé le I). denmUitiim. Dicra- 
iiodontium asperulum est hors de discussion; il n'a pas les «rami 
denudati>, la nervure est bien marquée; il doit, du reste, avoir 
été inconnu a Bridel, car il semble qu'il n'a été recueilli qu'en 
1839. 

Dicranodontium asperulum Schimp. 

Blev hei- i landet først samlet av Sommerfelt i 1827, men 
i literaturen findes den ikke anført for Norge før i Bot. Not. 
1872 (av Berggren). 

Arten vokser på kalkfrit fjeld, (grundfjeld. eruptiver, fra 
ullandet angis også glimmerskifer,) helst i skygge, undertiden i 
dype revner eller huler, eller på våte bergflater. Den er likesom 
den foregående en kystplante, men langt mere utpræget end 
denne, idet dens utbredelse hos os er indskrænket til de ytre 
kyststrækninger mellem Stavanger og Ålesund; hovedmængden 
av dens voksesteder ligger i Bergensamterne, hvor den må regnes 
for almindelig; derimot er den sjelden både i Stavanger og 
Romsdals amt. Den har sin nordgrænse ved Ålesund, 62^ 30' 
n. 1). Angivelse av liøjden over havet savnes for alle vokse- 
steder, men disse ligger vistnok samtlige nogenlunde nær hav- 
llaten. 

Var. fdkaliiiu er observeret i Ytre Hardanger og ved Bergen. 

Frugt er kun fundet (hos varieteten! ved Bergen; den var 
^^Vio fuldmoden med dels påsittende, dels avsløtt låg. Hunplanter 
med gamle blomster er fundet i el eksemplar fra et andet vokse- 
sted. 

Voksesteder: 

St. P'ossan, Frafjord: Bryhn; Helle: Jørgensen. 

SB. Etne, Hodlestadnuten, Støle: Wulfsberg; Stord, Tyse- 
skaret; Ty sne s, Gjertrudsåta: Jørgensen; Ejningevik: Wulfsberg; 
Kvinnherred, Ølveklubben: Jørgensen; Rosendal: Kaalaas; 
Strandebarm, Tangeråsen: Wulfsberg; Fuse, Våganipen 250m., 
Tjernhaugakslen, Fuseakslen; Os, Tysse — Smådal, Mosnuken; 
Fane, Hop, Laiistakkeu; Årstad, Flriken fleresteds: Jørgen- 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 59 

sen; Bergen: Sommerfelt; Isdalen: Greve; Blamand, mellem 
Fløjen og Blåmand, Sandviksfløjen: Wulisberg; Ejdsvag (var. 
falcdtum) fr. : Jørgensen; Svarledikel; Bruvik, Slanghelle ?: 
Kaalaas. 

XB. G u 1 e n, Eyenvik : Wulfsberg ; Før d e, Hafslad : Kiær ; 
Kinn, Slrandefjeldet, Endesladnipen ; Bremanger, Gulesletlerne, 
Mulefjeld: Jørgensen; Frøjen ; Daviken, Bakkefjeldel : Kaalaas; 
Rugsund: Wulfsberg; (iloppen, Skjerdalen : Kaalaas. 

/?. Vann elven, Aejm; Volden, Mælshornel; Herø, Rø- 
dalshornel: Jørgensen; Borguud, Sulen: Holmgren; Ålesund: 
lierggren. 

Les auteurs modernes anglais se refusent å placer cette 
espéce dans le genre Dicranodontium, quoique, comme l'admet 
M. liraithwaite, elle soit intimement alliée au I), deimdatiim. 
Celte maniere d'agir esl motivée par le méme auteur, dun coté 
par sa remar([ue au sujet du genre: as a genus that must stand 
on the form of its peristomial teeth», et de l'autre par la sup- 
j)Osition (|ue les dents j)éristomiales de D. asperuhim sont par- 
failement dicrano'ides, ainsi qu'il les a figurées sur sa pi. XX'II, 
H, lig. S qui représente une dent assez large h la base et fendu 
jus(ju å - 3 environ en deux branches. Cette forme péristomiale 
('tant bien diHerenle de celle que nous reconnaissons comme 
ly|)i(ju(' pour le genre Dicrduodontium. la conclusion découle 
delle meme (pie le 1). (ispcruliiiu ost vraimenl un Dicrannni ou 
peul-elre un ('Atinj)iil<)j)iis. De plus, le j^éristome de Dicninodou- 
tiiiin (tristdinin, tel (ju'il est décrit par Limpricht d'a|)r('s l'exem 
|)laire fructilié styrien, et lel (pie je l'ai observé sur la plante 
rr'coil(''e pres Bergen par M. Jørgensen, olTre de telles divergences 
avec celui (pii est ligui('' par M. Braillnvaite (pi'on est aussi ameiu'* 
å conclure (pie le l)icr<inuin (ispcrnlnin Mitl. de linde oiienlale 
esl uiie aulre espece (pie le nicrdnodoiiliiim tirishduin Scliiiu|». 
d lOurope. Mais cette suile de consc'upiences est néanmoins faulive; 
elle p('cli(' par la base, I.e p(''ris(()me de Dirrdnum dspcriiliim de 
I Inde oiienlale n a pas la lonne di'ciile |)ar Hiailbwaile .\ :\\ 
pu exainiiicr un spc'cinu'ii de I ('■ciianlillon original de celle 
esp('ee el le comparer aii\ exeinplaires eiii()|)(''ens de Dicrdiio- 
doiiliiiiii iirisliiliiiii ; inais rexaiuen le plus scrn|)uleu\ ne m'a pas 
permis de li'ouxci- aiicuiie ditlV'i-enee digne d elic iiolée. Non 
seulemeiil les oiiiimes \ ('•^('■lalils soul ahsoirnneiil concordaiiK, 



60 I. H AGEN. [1914 

(loul au plus pourrail-ou dire que la nervure chez la plante de 
IHimalaya esl un j)eu plus étroile (|ue chez les échanlillons 
d'origine européenne,) mais il en est de meme du sporogone; le 
péristome esl parfailement identi(jiie chez toutes ces plantes (juel 
que soit leur lieu de naissance; eet oigane n'a pas du tout la 
forme hgurée par M. Braithwaite, niais au conlraire celle présentée 
par les planles européennes et décrite par Limpricht; elle est 
la meme (ju'onl ligurée les auleurs de la Br. eur. sur leur pi. 88 
fig. 20 pour I), deniidatum et qui esl un pen différente de la 
forme ordinaire de celle espece en ce (jue les hranches des dents 
ne sonl pas séparées dans toute leur longueur, mais réunies sur 
une pelite étendue a la hase. Conformément å ces ohservations 
noLis devons assigner å la plante européenne le meme nom 
spécifique (ju'a l'indienne, c'est a dire le plus ancien, celui de 
asperulum: d'autre part, notre plante est hien un Dicranodnntiiini 
el non un Dicraniiin. 

Dicranoclontium subfalcatum (Limpr.) Loeske & Osterw 

/). virciiKttiim luir. subfhlcatnm Limpr. Lauhm. Deulschl., 
Oesl. u. d. Schw. I, p. 411 (18871 

Er tidligere kun kjendt fra nogen få steder i Sch^^■eiz og 
Tirol og er også hos os overmate sjelden, idet den kun er fundel 
på tre steder på \'estlandet, antagelig på gnejsherg. 1 Tirol angis 
den at vokse på fugtige, åpne eller overskyggete, kalkfri herg. 

Xove eksemplar er ulen frugt, og jeg har heller ikke he- 
merkel hlomster. 

N'oksesteder: 

.S7. .Te Ise (Vs 1885); Sand: Kaalaas. 

SB. Bruvik, Stanghelle: Kaalaas. 

La ([uestion esl encore pendanle de savoii- si celle plante 
conslilue une espece propre ou sil esl préférable de la faire 
ligurer comme varieté du 1). cininatnm. Limpricht (|ui la 
séparée le premier, la suhordonne å la derniere espece; MM. 
Loeske el Osterwald (jui lonl ohservée dans la nature, lui 
altribuent le rang sjiéciiique. En dehors des parlicularités des 
feuilles pcrichéliales décrites par Limpriclil, les caracléres essen- 
liels (|ui lui sonl proj)res, paraissenl conslanls: les feuilles ne 
sonl. sur nos exemplaires comme sur ceux originaires des Alpes, 



No. 1] NOIUIHS DICHANACKÆ. 61 

qiie légéreinent homotropes, et les amples celliiles basilaires 
intérieures passenl par des Iransilions insensibles aux cellules 
marginales étroites, eiilin la base passe ii la lame en se rélré- 
cissant insensiblemenl. Par le port, cependanl, les plantes des 
diverses origines sont assez difHerentes; celle (jiii esl Irailée par 
M. Loeske forme des touiTes compacles, décolorées et enlrelacées 
d'nn feutre rouge brun médiocremenl abondant, dun vert pale 
soyeux aux sommets; ])armi les récoltes norvégiennes lune 
présente parfaitement le lacies dun Orlhothcciuiu riifcscens par 
sa couleur et j)ar les feuilles prescjue droites; le feuire radiculaire 
rougeatre est ici un peu plus abondant, mais les deux aulres 
en mancjuent tout a fait, elles sonl sombres a l'inlérieur, dun 
vert saturé aux sommets et ici légerement bomolropes. Provi- 
soirement du moins, il conviendra de considérer celle plante 
comme espéce afln d'altirer lattenlion sur elle. 



Dicranodontium circinatum Wils.) Schimp. 

I Norge blev denne plante først fundet av Wulfsberg i l<s7(t 
og efter lians eksemplar anført ior vort land av Lindberg i Bol. 
Not. 188:5. 

Den vokser ])a skyggefulde, fugtige eller vate berg og klij)pe 
stykker, vistnok uten undtagelse av kalkfri bergarter, og er kjendl 
fra kyststrækningen mellem Lislcr og Nordfjord, (01*' 53' n. b.t 
livor den forekommer ber og der uten nogetsteds al være al 
mindelig, om den end pa enkelte steder er samlet i mængde, 
så at den na'slen gir indtryk av at danne massevegetation. Alene 
for et enkelt voksested ei- højden over havel angit til sa meget 
som 350 — 4()(» m., men for de -aWvv Mesic steder er don sikkerlig 
ubetydelig. 

f'rugl eller blomster er ikke finulct hos os. 

N'oksesteder : 

I.M. Nes, ved fossen na'r Kolla: Kaalaas. 

.S7. I'ossan, i^'rafjord: Nyman; Andersaen : .Jørgensen; l't 
burl'jeldel; II j c I mc la n d, l'orde ; Sand, Hauge: Kaalaas; Sul- 
dal:' liryhn. 

Sli. K vi n n herred. Sundal: Kaalaas; fuse. N'aganipen 
250 m.; Os. Mosnuken; .Vrslad. l'Iriken; Hergen, Isdalen, 
I^jdsvaL;: .lorgcnscn ; Sxarlcdikcl ; M a s I" j o r d c ii, Mairc: Kaalaas. 



G2 1. H AGEN. [1914 

NB. Kinn, Vikefjeldet, Håstejnen; Bremanger, Dæmme- 
valnel 350 — 400 m., Fagredalen, Guleslellerne : Jørgensen; I)a- 
viken, Krakvåg: Kiær; Rugsund: Wulfsberg. 

La doctrine de l'identité de cetle espéce avec Dicranum 
nnciiuttnm Wils., niainlenue surtout par les brj'ologues anglais, 
est aujourdhui en voie d étre abandonnée. M. Fleischer, dans 
son Flore de Builenzorg, est porte a les croire différenles, mais 
son hésilalion aurait disparu si å propos de l'étude anatomique 
il avait observé un caractére important: la tige de I), uncinatiim 
est, selon l'exemplaire des Muse. Ind. or., (no. 119,) entourée 
dun manteau de cellules larges, minces, incolores, tandis que 
chez I). circiiKitiim d'Europe nulle trace dune assise périphéricfue 
sphagnoTde n'existe. Cette ditTérence, jointe a celles tirées du 
réseau foliaire, fixe avec certilude les limites des deux espéces. 
La plante de Java concorde avec le J). iiiuinaiiim original, autant 
que j'ai pu le voir en examinant légéremenl un exemplaire de 
celui-ci provenant de l'berbier de Harvey. Les deux espéces 
n'apparliennent pas d'aprés la seclion foliaire, ni d'apres le 
péristome, au genre Dicramiin, elles sont des Dicranodontiiim ou 
peut étre des Campijlopus. 

Metzlerella (Limpr.). 

Metzleria (b'^ud Mezleria vel Metzleria Presl) Schimp. mss. ; 
Milde Bryol. siles. p. 75 (1869). 

Metzleriella Limpr. in Laubm. Deutschl., Oest. Schw. I, ]).411 
ut synon. (1887). 

Le genre de mousses Metzleria (ou plus exactement Melzlera) 
a été établi en 187G par Schimper; mais ce nom ne j)eul étre 
conservé dans son acception parce (juil existe un genre plus 
ancien Mezleria Presl, (dont l'ortbograpbe, pour étre correct, 
semble exiger le cbangement de z par Iz). Pour cette raison il 
laut refuser a notre genre de mousses le nom Metzlera tant cpie 
le genre de Presl sera admis au rang de sousgenre, les régles de 
la nomenclature interdisant lapplication du inéme nom a un 
genre et a un sousgenre. Dans ces circonstances il vaut mieux 
reprendre le nom Metzlcrella, créé par Limi)ricb.l comme synonyme 
de Metzlera Scbimp. 



No. 1] NOHGKS DICEiANACEÆ. 63 

Metzlerel a alpina (Schimp.) 

Melzlerid (ilpiiia Schimp. mss. ; Milde 1. c. 

Metzleriella alpina Limpr. I. c. ut syn. 

Arten, der er en av de sjeldneste europæiske moser, blev 
her i Norge først samlet i 1S85 av Kaalaas, som året efter 
offentliggjorde delle fund i Kr.a Vid.-Selsk. Forh. 

Planlen er hos os kun kjendt fra Vestlandet, fornemmelig 
fra Ryfylke, hvor den er fundet fleresteds i højder mellem 50 
og ()()<) m. ])å fugtig, torvagtig jord på skyggefulde klippeskrå- 
ninger; del underliggende berg er for el sted angil at være gnejs, 
for et andet glindsende lerskifer. 

Den er enbo og derfor altid frugtbærende. På eksemplarene, 
som er samlet fra ^Vt til ^/8. er de modne frugter forlængst åpnet 
og peristomel mer elle)' mindre angrepet ; ved siden derav fore- 
kommer der unge frugtanlæg, efter hvis ulvikling blomstrings- 
tiden synes at malte fakle i juni måned. 

Voksesteder: 

.S7. F'ossan, Lyseknulen 500 — 600 m.. skaret nær Nedrebø 
sæter 6()<J m., Hergeslakken 600 m., Ulburfjeldel 50 m.; Hjelme- 
land, Førde 150 m.; Sand, Lifjeldet 600 m.: Kaalaas. 

.S7^. Fuse, Tjernakslen 400 m. : Jørgensen. (NordgraMise I 
antagelig ved 60« 10' n. b.\ 

Campylopus Hrid. 

. ( Costa cellulis slereideis deslilula 2 

I Costa cellulis slereideis inslrucla 4 

Folia auriculala, dorso sulcala, baud piUfera; ceUuhc 
venlrales coslæ^ majores, seclione dorsum versus 

lu-ulalu' (]. SchiiHirzii 

b\)\\n baud auriculala; cellulæ coslæ venlrales mediocres, 

seclione rolundal()-(|uadrangulæ :> 

Toiucnlosus ; Ibli;! baud pilifcra, dorso baud sulcala 

C. Sihimpcri 
'roinciiluin iiulliini; lolia a|)ic(' hyaiina, dorso sulcala 

C. siihiildliis 
l'^isciculus ccllularum coslu' slcrcidcaruin unicus. 

doi'salis 'i 

l'ascicuh ccihilarum costa' stcrcidcaruin biiii, vcnlralis 

el dorsalis S 

. ( Lamina l'olii ad apiccin us(|uc producla (> 

I .\|)('\ l'olii cosla cxcuncnlc occupatus 7 



64 I. HAGEN. [1914 

j Cellulæ basales niajores, leiuiissimæ. i)arietihus Irans- 

() I versis incrassatis porosis C. fra(/ilis 

I Cellulæ basales mediocres, baud j^orosæ .... C. fhwuosiis 

- ( Folia auriculala, pilosa C. atronircns 

[ Folia neque auriculala neque pilosa C. pirifonnis 

Folia baud auriculala; cellulæ fobi superioris 

rbomboideæ% subverniiculares Cbrevipiliis 

Folia auriculala; celluht fobi superioris sub- 

reclauguhe, baud flexuosæ C.I\(i(ihi(tsii. 

Campylopus Schimperi Milde. 

Den viles ikke at være samlet ber i landet tidligere end i 
1872, da den av R. Hartman blev fundel ved Ålesund; samme 
år blev den av Kindberg angil som norsk i Bot. Not. 

Til forskjel fra de fleste øvrige arter av denne slegt kan 
C. Schiinjx'ri ikke betragtes som nogen specifik Vesllandsplante; 
vistnok lindes den ber og der i Ile.v-vegionen fra Ryfylke til 
Romsdalen, men den lindes også henger nordover på kysten og 
dukker desuten op ber og der i indlandels fjeldtrakter, så at 
det synes vanskelig al benføre den lil nogen bestemt geografisk 
gruj)pe; dog skulde jeg være mest tilbøjelig lil at parallelisere 
den med Ocdijxxliiiin (jriffifhidiiiiin og på grund derav betragte 
den som en alpin art, som i likbel med enkelte andre sådanne 
stiger længer ned mol bavet pa Vesllandet end i sil øvrige ut- 
bredelsesområde. Den mangler i de bojarktiske egner og har i 
Norge sin nordgræ^nse, nemlig ved Oi)*^ 47' n. b. Dens forekomst 
er bos os temmelig uavbængig av bøjden over bavet, idel den 
på vestkysten findes ganske nær bavflaten, samtidig med, at den 
på Dovrefjeld er fundel i Vårstigen, antagelig i omkring ll(»(i m. 
bojde, og selv på Knulsbøen, altså sandsynligvis mindst 1400 m. 
o. b. Den vokser dels direkte på berget og synes da at fore- 
lrække fugtige steder, dels på gruset jord mellem stener, ja i 
Varstigen skal den være fundel på selve den nedlagte gamle vej. 

Frugt er kun fundel i Tirol, og selv blomster mangler på 
næslen alle vore eksemplar. Der er nemlig kun i el eneste 
sådant iagttal buni)lanler, og disse befandt sig ^Vt i blomstring, 

Voksesteder: 

.S7. Bokn, Førresvik: H.; Fossan, Fossan?: Kaalaas. 

Sli. V a r aids ø, Skjelnes : Kaalaas. 



No. Il NOlUiKS DICRANACKÆ. 6") 

A7^ L æ r dal, IJlallalen : Wiilfsbeig : L y s I e r, Dri vande 
lossen o(»(>m.: Kaalaas; Ardal: Fergnsson; Vik. ovenfor Hove; 
Ask vold, Alden: Kaalaas. 

I{. Borg und, ^'alle^øen; GrvUen, \'eblungsnes: Kaalaas. 

A'. Vang, (Irindahejni ; Sell, nær dammen 400 m.: Kaal 
aas: Lom, Myllingsæteren 900 m.: H. 

//. L i 1 leel ved a I e n, Tionfjeldel : Ryan. 

.sy. Opdal, Knulshøen : Kaurin; Varsligen: Lindberg; 
Koan, Hessaker; H. 

\(). Bodin: Arnell; Hønviksberget; H. 

Tr. Lyngen, Mandalen; Nordiejsen, Knmo])abta under 
Venelvaara: Jørgensen. 

Campylopus subulatus Scliimp. Milde. 

I Bol. Zeil. ls7() anføier Milde denne plante for Norge efter 
eksemplar samlet ved eller i) Bergen av Lorentz. Vistnok hai- 
Lindberg i liol. Nol. 1872) erklæret, at denne angivelse beror pa 
forxeksling med en korlbladet C. Schuxirzii. men bvis lians 
cksemplai' slemmei- overens med de av mig undersøkle, fog dei- 
loreligger inlel om, al Lorenl/ bar fundet den pa mer end el 
sled, sa er denne krilik uboldbar. 

C. siihiildfiis lilborer \'esllandel. Mellem Slavanger og Åle- 
sund, b\()i- (len bai- sin nordgrænse, (62^ 81' n. b.,) forekommer 
den med ulike byppigbel, i Hardanger og Hordaland som en 
ingenlunde sjelden arl, sydligere og nordligere derimol mere 
spredd, men overall kun |)a den ytre kystrand. Del kan med 
sikkcrbcl anlas. al den inlelsleds stiger oj) til nogen syndeilig 
bojde over bavel, uagtet bøjdeangivelse mangler pa alle signaturer 
Den vokser mesl pa lorrere sleder, f. eks. pa sandel Jord, mellem 
slener, pa kiselberg, og er også iagllal ganske na-r havslranden. 

Den lidligere ukjendle frugl blev for første gang fumlet |)a 
\'araldsøen av W'ulfsberg '- '.< 1S74 og viser sig også al fore 
komme pa cl :m(l('l sled Wulfsbergs eksemplar bar l'orulen 
modne IVuglcr med pasillciHlc lag andic, som uiangler mer eller 
mindre i modenbel. Sterile bunplanler i'r samlet pa nogen fa 
andre sleder; dog ei' blomsterne ikke i sådan tilstand, al blou) 
stringstidcn kan angis. 

N'oksestedcr: 

.S7. Hahiiid, M;illc: K;ial:i:is, Skudcncs, .Syre; 15okn, 
Ødeuai'deii: II : l'ossaii, L\sc; \'ik('d:il4 : Kaalaas. 



66 I. HAGEN. [1914 

.S7^. s lo 1(1, X'alvaliie, Fuldøen IV., Øklandsskaiel: Kaalaas; 
Lervik : .lørgensen; Tysnes, Tejgen ; \' ara Id sø, Skjelnes fr. : 
WuHsberg; Bygdevagen i vistnok samme sled) IV.: Kaalaas; Nedre 
vågen: Jøigensen; Kvinnherred, wSunde; Vikør, Nordejmsund: 
Kaalaas; Ullensvang, Utne; Fuse, Håvik, Kikkedalen, Vinnes, 
Møsnuken; Os, Kly ve : Jørgensen; Adland: Kaalaas; Ars I ad, 
Ulriken: Jørgensen; Bergen, på en mur nær Museet: Lorentz; 
Fløji'jeldel: Kaalaas; Hamre, Leknes, Raken; Haus, Slemmes 
eggen, Hausberg: Kiær; Al ver sund. Monstad, Store Okse $: 
Wulfsberg. 

A7^. Hylles lad. I^irejd, Lervik ; Kinn, Bransø: Kaalaas; 
Kjkefjord: Jørgensen; Daviken, Rugsund: Wulfsberg. 

I\. Sunnelven, Marak: Fergusson; Borgund, Vallerøen: 
Kaalaas. — 

Beskrivelsen av den hittil ukjendte banplanle hilsættes: 

Phintd masciila in iisdem cæsj)itibus alque feminea proveniens 
ei(}ue similis, sub floribus innovans. Florcs terminales bini — 
terni congesli, crasse capitulitbrmes; f'olia perigonalia magis vel 
minus sensim a caulinis diversa, inlima e basi late ovata concava 
lenuissima cilo in cuspidem breveni latam oblusulam subtubu 
losam inlegram contracta, costa subnulla; (inllwiidid numerosa, 
0.4 — 0.45 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraj)hyses copiosæ*. Ion- 
giores, filiformes, luleæ\ — 

Les relations Ires-proches de C Schimpcri avec C. siihiihdns 
ont amené plusieurs bryologues å se demander si les deux 
especes sont en réalité des types dislincts ou sil conviendrail 
au contraire de les réunir en une seule espéce. C'esl cette 
derniére solution (ju'onl adoptée M. Husnol et M. Dixon, en sub- 
ordonnant le C. Scliiin})cri å C. siilnilatus, le premier å litre de 
varieté, le dernier en qualité de sous-espéce. Cette conception 
s'explique parce que ces bryologues ne tiennenl compte que des 
organes végétalifs de ces planles; ceux-ci montienl en elTel beau 
coup de ressemblance entre eux. Mais les s|)orogones prouvenl 
leur autonomie; d'apres ce (jue nous en savons aujourd'bui, il 
existe dans le fruil des diflerences incompatibles avec l'hypothése 
de leur unité spécili(pie. 

Le fruil de C Schimj)cri ne mest connu (pie par la descrij)- 
tion de Juratzka, mais j'ai pu faire une etude détaillée de celui 
de r. siibiilatus. Le pédicelle du i)remier est d'abord défléchi. 
|)lus lard érigé; chez C. suhnhihis je ne lal [r()u\('' courbé en 



No. 1 NouGi;s Dici'.ANACi;.!:. 



aiicun cas, que le friiil soil jeune oii \ieux, scc ou hiiinide, 
mais loujours droit el lius [)eii llexiieiix; M. Dixoii le déeril 
égaleinent, apres un exemplaiie pioveiianl de (ialles, coninie 
erec't, slightly benl in Ihe middle, but nol cygneoiis , c'esl a dire, 
de port bien conroiine h eelui de la planle noivégienne. L'absence 
du courbure du pédicelle doit done etre regardée eomnie un 
fail prouvé chez celle espéce, bien (pie eet organe soit, dans 
nos exemplaires, fortemenl tordu, a gancbe au dessous du jnilieii 
el h droile audessus, précisément coninie dans les esjieces oii il 
est cygné. — La capsuie de C Schinrpcri esl, selon .luralzka, 
ovoide; cbez C siihiihitus sa forme est loute dilTérente: un col 
réliéci, piestjue délluenl, porte un sporange étroitenienl elliptique. 
de sorte (ju'elle esl dans son ensemble, fusiforme. .luralzka 
déeril la eapsule de C. Schimpcri comme striée . Si ce terme 
s'entend dans le sens habitiu', il convienl de remar((uer (pie ce 
caractt'ie n appartient pas au C. snhnlafiis. car ce dernier ne 
piTsenle sur la capsuie aucune liace de slries; elle esl d'aboi-d 
I isse et linil [)ar etre légéremenl j)lissée. Les spores de (!. suhn- 
Idliis ont dans les capsules parfaitemenl mures 0.011 — O.Oloinm. 
de diametre; pour (J. vSc/u'/;j/>»c/7Muratzka indi(pie 0.021 — 0.024 mm., 
citation (pi'il condrme iilt(^'rieuremenl |)ar la reinai(pie (pi elles 
ont une grandeur double de celles du (^. /Icviiosiis aux(pu'lles il 
allribue un diametre de o. 01 — 0.0l;*> mm. 

La seclion de la neivui(! Ibliaire olVie aussi un as|)ecl un 
peu dinérenl dans les deux espt'ces; cbez (1. siihiildliis deux 
coucbes \enlrales de cellules grandes, byalines, minces. el 1 — 2 
couches dorsales de cellules un peu plus peliles et incrassées: 
chez C Schinijx-ri une senie assise venlrale d'eiii ycysles el 2 — :'> 
coucbes (loisales de cellules ordinaires. 

Campylopus Schwarzii Schimp. 

l-j- i Norge først sainlel a\ W'ulfsberg i 1S(;7 o^ likelcdes 
a\ ham først publicerl som norsk i Mol. Nol. 1n72. 

Likesom den foregående forekommer C. Sclurarzli kun |)a 
\'csllau(l(i, ncuilii^ pa stra-kningeu lucllcni l-'lckkcl'jord og Molde, 
bvor man har dens nordligsle lindesled ti2" \')' n. b, , og er i 
den slørsle del av delle slrøk. nemlig i begge Hergcnsamler. en 
niegel aluiindclig arl i de ylrc kyslliaklcr. nu-n den gar også 



fiS I. IIAGKN^ [19 14 

p:i sine sleder, som i Iiulic Sogn, ind lil fjordbundene. og end- 
også nogel op i indlandet. Dens højeste kjendte voksested (på 
liømmeløen) ligger loO ni. o. h. Den trives på underlag av for- 
skjellig beskartenbet, pa nogenlunde tørre berg, på fugtige klipper, 
selv i fossestøN , men også pa jord, is;er torvagtig. Den er en 
kiselstø art. 

Dens Irugl er endnu ukjendt; de eneste hitlil beskrevne 
generalionsorganer, nemlig ])istillidier, er av Scbimper fundet pa 
A. IJlytls eksemplar fra Molde, men jeg har også set hunplanter 
fra et par andre steder, og på et enkelt eksemplar har jeg fundet 
hanblomster. De fiiiuinc blomsterplanter gir ingen oplysning 
om blomstringstiden. 

rtbredelse : 

LM. Xes, Bjørøen, Simonskirken : Kaalaas. 

.S7. Håland, Malle: Kaalaas; Skudenes, Syre: H.; Fos- 
san, Dirdal 800 m.: Kaalaas; Frafjord : Bryhn; Fossan, mellem 
Lysebrekken og Nedrebø, nær Tangen; Ard al; Hjelme land, 
Valle; Sand, \'ikedal: Kaalaas. 

Sli. Finnas; Stord ; Tysnes, Sund +: H. (ireve : Kvinn- 
herred, (Rosendal ? , cT : Kaalaas ; Varaldsø; Slrandebarm; Vikør; 
Fuse; Os; Fane; Arstad ; Askøen; Bergen; Haus; Bruvik ; 
Hamre; Hosanger; Alversund; Mastjorden. 

XB. (i u 1 e n ; H y 1 1 e s t a d ; A u r 1 a n d, Fosshej mfossen oO m . : 
Kaalaas; Xærødalen; Årdal, Vetli (ca. 300 m.": liryhn; Ask- 
^• o I d ; X a u s t d a 1 ; K i n n ; B r e m anger; D a v i k e n ; S e 1 j e. 

1{. Sande, Sædalen, (irøthornet; H e r ø, Hødalshornet : 
Jørgensen; Sunn elven, Marak: Fergusson ; Flydalsjuvet; Bor- 
gu ud, Vallerøen ; Ha ram, (landemshaugen: Kaalaas; Skodje, 
Ramsvik, Drynen $; A. l^lytl ; Bol sø. Otterøen: Kaalaas. — 

Heller ikke av ('. Schuxtrzii er banj)lanten tidligere beskrevet. 

Planta masciild, ut videtur, in cæspitibus propriis vigens, 
femineæ similis. Flos nuisciiliis origine terminalis, mox lateralis, 
solitarius, gracilis, ca. 2 mm. longus, ca. 0.3 mm. crassus; folia 
pcrif/oiiidlid e\teriora3 — 4ovato-lanceolata, caulinis similia, intima 
brevia, piofunde excavata, e late ovato cito in cuspidem aciitam 
anguslata, subeneivia, laxe contexta, auriculis nullis. Aiitlwridia 
(immalura tantum \isa |)auca, ca. 0.3 mm. longa ; paraphyses 
copiosie, longiores, liliformes, lutescentes. — 

En debors du port, cette espece présente des variations de 
caractéres. Sans j)arler du dévelop|)ement plus ou moins accusé 



No. ]l N()IUii;S DICI^VNACKÆ. (U) 

t'l (le hl roult'iw variable des oreillelles, les feuilles sonl lanlol 
loiil a l'ail lisses, abstraclion faile des denls ieiininales, lanlol 
linemenl héiissées a la partie sui)érieiire, aussi bien sur le dos 
(lii'a la marge, aspérilés dues au\ maniilles des cellules dorsales 
de la nervure. Tanlol la nervure esl eouverle sur le dos de 
cellules alloiii»ées [)res(jue liiiéaires, lanlol elle esl revelue de 
lellules beaucoup plus courles, brievenienl reclangulaiies el nieme 
earrées. Os varialions sonl en general eoml)inées de nia niere 
(pie les feuilles a dos el a conlour lisses présenlenl des cellules 
dorsales allongées, el (pie celles cpii sonl iK'rissi'es onl les 
cellules couvranl le dos de la nervure courles, inais cela n esl 
(pi'une legle générale donl il n esl pas dirticilc d ObseiNcr des 
exce|)lions. Os cellules dorsales courles exislenl aussi. selon 
M. Dixon. cbe/. la ixir. Ilunlii, niais je ne crois pas possible 
d'adniellre celle vaiiéU'" dans iiolre More bi v()l()gi(pie |)aice (|u elle 
doil avoir, d'apres la descriplion de M. Dixon, des caracleres 
(pi'on 11 Observe pas sui* nos exemplaires: la neivme doil elre 
beaucoup |)lus t'lroile el les cellules basilaires gonllées el ininces 
de manicTc a Ibriner un lissu spongieux, évideninienl la nu'-me 
sliuclure (pie présenlenl, cbe/ le nicrdiKxlonliini] (IriiiKhiliiin. les 
l'euilles cadu(pies . 

Xous avons, cependanl, (\v\.\\ aulres \ aiicHi-s, luir. jnhdhis 
Hreidl , el uiie iiu'dile: 

var. aibescens Limpr. mss. 

Ciespiles la\i, coloie dibilo, albido lulescenle luleo \iridi. 
ciéc'-e sur les lécolles de M. Kaalaas a Hallebergrosseii, K\iiin 
iH'ired. (Sil). 

Cam|)ylo|)iis fragilis l)i( ks \\v. cm 

Del loisle bekjendle rund a\ denne ail lier i lanilel dalerer 
sig anlagelig fia omkring ISjii, da {\vu a\ Moe blev sanilel xcd 
Slavanger Dens loreUonisl i Norge iKe\ nes iniidleiiid ikke i 
literaluren lor i 1 ^7 1 a\ Herggreii i Uol Nol.. 

Den er bos os kun lundel paa N'esllandel I la Krisliaiisaiul 
lil Molde, dens iiordligsle lindesled, r,-_'" lo' n. b , er den ganske 
almindelig pa o\ crsk yggele. .gjerne lill iiiglige. kalkl'ri bergllaler 
eller i deres spra-kker, sjcldnere derimol pa loiNJord eller pa 
magre, sandele iordskraningci Den lioldcr sii; sagodlsom iile 



70 I. IIACKN. '1914 

lukkende lil del ;ill;inliske omrade, idel kun el par lindesteder 
ligger i de indre kyslegner, og lil de nedre højdelag; der er 
iall'ald |)a signalurene ikke angil nogen sløire højde over liavel 
end L'iio ni. 

Fa nogen la sleder er den fundel med IVugl, som dog enlen 
er ganske ung eller oveimoden. Desulen er der fundel slerile 
hunphmter pa anche sleder. JJlomsliende i)h»nler er samlel i 
Slavanger og i Søndre Bergenhus aml "-" t^Vs ; desuten er i 
Ryiyike -" : i lo Ibrskjellige ar fundet avblonislrete planlei-. 

Voksesteder: 

LM. Oddernes. Banehejen; \'anse, Huseby; Hitterø; 
Xes, Bjørnøen, Flikke, Simonskirken: Kaalaas. 

.S7. Ha land. Malle: Bryhn; Stavanger: Moe; Rennesø: 
Bryhn; Skudenes, Kuviken; Bokn, Boknfjeldel <S0 m.: H.; 
F'ossan, l^^rafjord: Bryhn; Bergsfjeldel $ , Lysebrekken; Hjelme- 
land, I^'ørde $ ; Jelse; \'ikedal$; Sand, Lifjeldel 200 m.: 
Kaalaas. 

SIL Sveen; l^Une; Fjelberg, Halsnøen fr. : W'ulfsberg; 
Finnas: Slord; Fitjar; Tysnes$; Kvinnherred; Varaldsø; 
niensvang, Fine: Kaalaas; Fuse; Os; Fane; Arslad; Ask 
øen; Bergen; Hamre; Alversund. 

\li. A uriand, pa dalens sydside rel mol preslegarden; 
Kirkebø, \'adejm: Kaalaas; Gulen, Fonnøen: A. Blylt & Wulfs- 
berg; Ask vold, Alden: Kaalaas; Kinn, mangesteds ved Florø: 
Kian*, Kaalaas; Bremanger, Gulbryslel: Jørgensen; Frøjen ; 
Daviken, Marøen : Kaalaas: Bugsund $ : Wulfsberg. 

/». Vannelven, ved Gusdalsvalnet; Sande, Knollehornel; 
Sokkelven, ved Andestadvalnel; Borgund, Vallerøen; Grytlen, 
Veblungsnes: Kaalaas; Ha ram, Gamlemshaugen if. Kaalaas; 
Skodje, Blakallen på Miøen: A. l^iylt. 

Former, som kan henføres til inir. dciisiis, forekommer hist 
og her indenfor del ovennævnte omrade. 

Le lissu basilaire des feuilles du C.'. fra(/ilis oilre iin aspect 
lres-earaetéristi{[ue (fui fournil un moyen excellent j)Our dislinguer 
celle espeee des voisines, ]). e\. du C. piriforiuis avec lecjuel elle 
est |)arfois coid'ondue, comme le mentionne M. Dixon, el comme 
je lal observé sur cerlains exemplaires norvégiens. Tandis (jue 
les parois longitudinales sont minces, les parois cellulaires trans- 
versales sont assez épaissies et munies d'une grande pore, struclure 
tout å fait analogue å celle (|ui existe å la base des feuilles du 
(irlmniiti nutnlaiui el des especes les plus proches. 



\(). 1 N014Gi:S DICKANACEÆ. 71 



Campylopus atrovirens De Nol. 

Dicraniini /hwiiosiini luir. pilifcriiin. som ifølge synoiiyinieii 
er denne arl, angir Myiin i Skandia is;;.") al ha fundet pa Tings- 
nessel i \'eMing. I aglel hans saniHnger IVa \'eslh\ndet under 
forsendelsen li! S\erige gik 'apl ved skiheLs forlis, og konlrol- 
ekseniplar saledes ikke lindes, nia denne angivelse betragtes som 
fuldt sikker, da (Utnrpnlopus (ilroniirns senere er samlet på delte 
sled av Kiæi-. 1 midlerlid blev denne Myrins angivelse ikke på- 
agtet, og del var forsi eller al Ki;er i 1866 hadde fundet den i 
\>stfjorddalen, at dens borgerret i vor llora blev anerkjendt. 

(!. (ilronircns ei- likesom de nærmest foregående en atlantisk 
ail, forsavidl som lyngden av dens ulbredelse ligger pa A'esl- 
landel, sierlig i lieigensamlerne, hvor den er oveimåte almindelig, 
men den skiller sig væsentlig fra sine Heste slegtninger deri, al 
den ved siden derav forekommer også langt ulenfor //<'.v-regionen, 
både længere ostover og nordover og i betydeligere højder over 
ha\el. Østo\er lindes den her og der |)a Sorh;r.c'.?l og gar like- 
som mange andr<' X'estlandsarter bade et stykke op i Sæbers- 
dalen og o|) i \'esttjor(i(lalen, men desuten forekommer den 
også pa Modum og langt oppe i Hallingdal, ja selv fra (lausdal 
har man i'l lindesled. Xordovei' optrier den |)a spredde steder 
indtil Leka i Nordre Trondhjems amt, hvor dens hittil kjendte 
nordgrænse ligger, (').")" (\' n. b.,) men den Ira'ITes også her inde 
i landet, idet den er fundel i Snasen. Den gar bade i)a kysten 
og i indlandet langt op i det subal|)ine belle, i Sælersdalen til 
'.•■')<i KKK) m., pa \'estlandel til S(i(l m.. i Sondmore til ■')<»{) m.: 
hade i llallingdal og na-r sin nordgra-nse, i Snasen, nai' den 
;;.")() pKi 111. o. h Den lindes foinemmelig pa fugtige, periodisk 
eller lil stadighel o\ crrislele, skyggefulde berg av kalkfri sten 
arier, men »»gsa pa liiglig, noken eller gra'sbevokset Joril, helst 
pa l()r\l)nn(l, sjrldnerc i mvrer. 

j- lugten er en oNcrordentlig stor sjeldenhel; den blev forst 
fundet i Toarene i Pyrcna-erne, som del synes, i nogen maaigde, 
men er senere kun angil fra en lokalilel i Skoiland. Den fore 
kommer ogsii i Norge, idel dei- a\ .lorgensen er fundel el frugt 
indi\id i i'use i M idlhoidland Hanplanter hai- jeg kun hemerkel 
i delle eksemplar, derimol lorekomnur hunplantei- lli-restids. 



72 I. ha(;i:n. |1914 

men også disse er sjeldne i lorhold lil ;iilens hyppighel. Planler 
fra IJergen, sanilel '-^^/t, var avhionislrel, IVa Xordfjord derimol, 
samlet "/s, i blomslring. 

Voksesleder: 

Bu. Modum, ved Snarumselven ; S. Møller; Nes, Vik, 
l^eja 400 m.: Kaalaas. 

lir. Tinn, ovenfor Dale: Kiær. 

AV. Landvik, Skillenes: H.; liygland, Kile, \'asenden. 
ved kirken, Rauslhejfjeldel 950—100(^111.: IJryhn. 

LM. Krisliansand : Fridtz; Halsa og Ha rimark, Kleven ; 
Vaiise, ved Farsnnd, Dnvoldslranden ; Nes. ved fossen nivr 
Kolla ? : Kaalaas. 

^7. Ekersund: Hryhn ; Ogne: Jørgensen; Slavanger: 
Moe; Fossan, Frafjord, Utbnrfjeldel: Brylin; Fossan, Lyse $ : 
Kaalaas; Strand, Jørpeland: H.; Mosterø: R. Harlman'-=V 
Kvitingsø; Hokn, Søndeland; Skudenes, Kuviken, Syre; Akre, 
Akrehavn, Haringslad; Avaldsnes, Ausliejni; Haugesund, like 
ved bygricnsen; Skare, Djupskarfjeldel ^O m.: H.; Nerstrand: 
R. Harlman; Skjold, ovenfor kirken •■')0 m.: H.; Jelse, Omho; 
Sand, Hylen: Kaalaas. 

SB. S veen; Elne; Fjel])erg; Slord; l'iljar; Ty s nes; 
Kvinnherred ; Si ra ndeharni; Vi kør; Filens van g, lUtne: 
Kaalaas; Odda: Wulfsberg); Ejdfjord, uMabødalen: A. Hlytt;; 
G r a n V i n, (,Ejde : Wulfsberg) ; V o s s, (T vinnefossen : Ryan) ; F u s e, 
(Håvik indenfor Stranden fr.: Jørgen.sen); Os; Fane; Ars lad; 
A s k e n ; B e r g e n $ ; Hamre; Haus; R r u v i k ; A 1 v e i- s u n d 
(if . ^^' n 1 fsberg) ; M a s f j o r den. 

XB. Rorgund, Maristuen if. S. Møller l<: Rinstead ; Lær 
dal, Lærdalsøren ? : Wulfsberg; Lyster, Ejde ; Sogn dal, Hel- 
vedesfossen: Kaalaas; A uriand tleresleds; (lu len; Ask vold; 
F r d e ; \' e v r i n g ; N a u s t d a 1 ; K i n n ; R r e m anger; D a v i k e n . 

R. \' annelven indtil 500 m. o. li. il'. Kaalaas; Sande; 
Ør s ten; Sunnelven, Maråk 120 m.: Kaalaas; Ørskog; lior- 
gund; Gryllen, Veblungsnes: Lorentz; Skodje; Rolsø; Fr;e- 
n e 11 ; Ru d . 

K. Østre Gausdal, Skejkampen: S. Møller. 

A'7'. Siiåsen, Langnesfjeldet 350 — 4oo ni.; Leka, norden 
for Rranden: Kaalaas. — 

* Om (ieii 0, .som H. Hartman i)a sine si.s>naliuer betelener pa (k-inu' 
mjitc, er Mo.sterøen i herredet av samme navn, eller del er Moster 
i Finnås, hvor han vites at ha s,fjort indsamlinger, er det mii* ikke 
nudig at avgjøre, o.^ jeg har derfor holdt mig til navnet, saledes 
som Iian har skicvet det. 



No. 1| NORGES DICRANACEÆ 



Dans uii Iravail de M. Henri((ues (IJoletiin da Sooiedadc 
15roleriana Ml, p. •JU) Millen a doniio uiie descriplion de la 
planle infUe du (jiiu{)i/l()f)iis loijf/ipiliis lirid. l^ien (pie ce noin 
comprenne C poli/lrichoidcs cl (tlronirciis, el (pie (1. pohjlrivlioidcs 
soil admis dans la liste de M. Henii(|iies a ælé de C. l()niii})ilus. 
je ne doiile pas (ju'il ne s'agisse ici du C. poliitrichoidcs el non 
du C. (ilronirens, paice que la descriplion de Millen dilleie sur 
plusieurs points essentiellement de ce (jue j ai ohservé cliez k' 
C. (ilronirens. La plante male de ce dernier nélanl pas encoie 
d(*crile, j'en donne ci dessons la desciij)lion : 

PUiuUi iu(tscul(t inler t'eniineas vigens, cai)illaris. Hore crasso 
et innovalionihns hinis — lernis sul) eo egressis capilata ; /(;//(( 
cdiiliiKi reinola, ereclo j)alenlia, ca. 1.(1 mm. longa et 0.22 mm. 
lata, e basi ovali lauceolata, inlegra vel summo apice dentata 
neque decolorata, haud auiiculala, reli hasali |)aullo laxiore; 
folid conuilid illis caulinis j)Ianlæ leminea' similia. Flos lerminalis, 
solilarius, cai)itulirormis; folio jwrif/oiiiolio numerosa, a caulinis 
sensim diversa, intima e basi late ovala saccato-convolula in 
cuspidem brevem latam acutam contracta, inlegra, laxe contexla, 
sul)enervia; (inllwridia (11 vidi in uno Hore' 0.46 mm. longa, 
0.11 mm. crassa, paraphyses copiosiores, longiores. lililbiines, 
luleæ. — 

C (ilronirens er temmelig sterkl varierende, hæv i larven og 
i bladliarets ulvikling. Wullsbeig har opslillel en fornid (jrdcilis 
fra Slrandeharm og en fonuo virens l'ia Bergen. 

Campylopus flexuosus L Ihid 

lians Siroms lirjiiiin /h.vnosnin er ifolgc hans hcihaiiiun 
Pdrdtciicohriitnn loiu/ifoliiini. og heller ikUe .Sommei fells Dicitiniini 
jUwiiosiiin i .Sn|)pi. I'l. Ia|)p. horer hil. Senere lokaiangiveiser. 
hvora\ der lindes liere, beror også pa lorveksling med andre 
moser av lignende nlseende, sa al neppe nogen omlale a\ planlen 
som norsk er grnndel |)a liglii^c heslemmelser Tor Wullsbeigs i 
Sogiielloraeii i I X(l'.> ; de lorsle eksemplar Ira Norl land \ar lo 
ar i ror\cjen samlel a\ ham i lorening med .\. Ulvll. 

C. /le.rnosiis er almindelii; pa slr;ek ningen niclleni Lindesncs 
og Slal, mere sparsom \islnok i Lisler og .Mandals saml Slavanger 
aml, derimol yllersl almindeli|L; i Sondre oi; likeledes megel hyppit; 



74 I. HAGEN. [1914 

i Nordre Bergenhus aml, men kun i de vire kyslegner. Øslenfor 
Lindesnes er den kun fundet ved Grimstad, og nordenlor Stal 
Undes den sporadisk indtil Leka i Nordre Trondhjenis amt på 
grænsen av Nordland (65° 6' n. b.\ De alier fleste voksesteder 
ligger lavl, dog forekommer den også i asregionen; Kaalaas an- 
fører al ha lundel den i Ryfylke i over (UJO m. og ved Molde 
i 400 m. højde. Den I rives både på fuglig og på mere tørt 
underlag, på ren torv eller lorvblandel jord og på jorddækte 
klipper, måske helsl ])a heskyllete eller overskyggele steder, 
f. eks. blandl græs eller i bergrevner. Likesom slegtens øvrige 
arier er den kalksky. 

Frugl lindes hist og her; lagfældningen synes normalt at 
linde sted i sidsle lialvdel av juli, men kan også strække sig 
ut i augusl; saledes har et eksemplar fra Florø, samlet ^° .s, 
endnu alle lag pasillende. Hunplanter er langtfra sjeldne, og 
blomstringen foregår ifølge el stort anlal overensstemmende 
iagttagelser fra '•^"/r — •'" 7 ; kun i el eksemplar fra Florø var den 
])a sidst næ'vnle dato netop begyndt. 

^'oksestedeI■: 

Nc. Landvik, Skiftenes ved Kva'rnbækken fr. : Conradi 
og H. 

LM. Vanse, Kjørreljord ; fiitterø; Nes, lijørnøen: Kaalaas. 

.S7. Håland, Hanemyren ; Fossan, Frafjord, Lysebrekken, 
mellem Lyse og Nedrebø: Kaalaas; Strand, .lørpeland: H.; 
Moslerø: H. Hartman; Bokn, Førresvik, Bokntjeldel 60 — 200 m.; 
Skudenes, Syre, Kvilhaug; Kopervik, i hejen syd for byen 
;)0 — 50 m.: H.; Nerstrand, Inderdalen ved Helle: Jørgensen; 
Skjold, Hvalåsen 120 m.: H.; .leLse, Ombo; Sand, Lifjeldet, 
Hylen; Sul dal: Kaalaas. 

.S7^. Skanevik; Fjelberg; Finnas, Nornes fr.: Kaalaas); 
SI ord, inellem Diviken og Sagvåg fr. : Kaalaas); Fitjar; Tys- 
nes, iStore (iodøen fr., Ejningevik fr. : Wulfsberg; Kvinn- 
herred; Strandebarm; Var a Id sø, Skjelnes fr. : Kaalaas); 
Fuse; Os; Fane; Årslad; Askøen; Bergen. Sandviken fr.: 
Wulfsbergi; Hamre; Haus; Bruvik; Alversund; Manger, 
I Hadøen fr. : Wulfsberg). 

A7^ (lulen, Fvenvik fr., Fonnøen: Wulfsberg; Kirkebø, 
N'adejm; Hylles lad, Lervik — Hyllestad; Ask vold, Alden fr. : 
Kaalaas; Førde, Hundvebakken : Kiær; Kinn meget alm., også 
IV.; Bremanger, ved Indre Husevaln: Jørgensen; Kalvåg: Kaal- 
aas; Daviken, Marøen: Wulfsberg; Rugsund: Jørgensen; (llo|) 
pen, HesUnes: Kaalaas. 



Xo. 1 N()H(li;S DICHAXACEÆ. 75 

/». Sande: Sunnelven, Marak; lU)rgiin(l. ^'allel•øt'^ ; 
Ha ram, (xainlenishaiigen; Holsø indtil 400 ni. o. li.; 15 ud, 
Farslad. Slenisliesten: Kaalaas; Kiisliansund: Lorenlz. 

.S7'. Hej ni, Hevnskjel; I-'illan, Heslviken : H. 

.V7'. J.eka, Skej: Kaalaas. — 

Le C. })(ir(((l().viis esl hien ceilainenienl unc simple vaiiélé 
du C. flc.riiosiis doiil il eonslilue un élal rahougri du a 1 iulluence 
d un milieu Irop peu i'avorahle. 

Le C. inicdii.s élabli en ].S7') par W'ult'sberg esl mainlenu par 
Lindberg, mais Limpricht le subordonne au C fle.viiosiis. L'examen 
des spécimens originaux ni'a fail accejiler la derniere maniere 
de voir; la création de celle cspéce esl évidemmenl due h des 
erreurs d'observalion. Les caraeléres jiar lescjuels il devrail se 
dislinguei' du (]. /Icxiiosiis, soul ainsi rorniulés i)ar i'auleui-: 
Ollularum marginalium series circiler qualuor. Diniidium folii 
superius a nervo fornialum. Apex leres ubicjue serralus , el les 
caraeleres o|)posés du C. /le.viiosiis soul: Ollularum margina- 
lium aeiireraium series duæ vel Ires. Pars sujierior I'olii lerlia 
a nervo solo Ibrmala. Apex Iblii semieanalieulalus vel brevissime 
subulilbrmis, paree serralus. Mais bien (|ue j aie éludié soigneuse- 
menl lous les exeniplaires originaux de Wulfsberg, el il y en 
a beaucoup, réeollés dans diverses loealilésj, il m'a élé impossible 
de Irouvei- une dilTérenee, niéme la |)lus legere, dans la eon 
l'ornialion du sonimel de la leuille: cliez C uiicans aussi bien 
<|iu' cliez C. /Ic.viiosiis il esl rornu' pai' la neivure el le liiiibe, 
eelui ei s élendanl jus(pi a I exlremité de la leuille de sorle (|ue 
la ner\ure n'esl jamais exeurrenle, ni eliez lun ni cliez l'aulre: 
ia denlelure de la parlie su|)érieure esl égalemenl accusée cliez 
lous les deux. Le somniel élant loujours canaliculé, I assertion 
(le Wiillsberg ipi il esl leres cliez le C. ii)ii(ins. ne peul etre 
londee (pie sur une illusion d ()pli(pu'. Quanl au Iroisieme caraclt'ii' 
(lislinctil, c Csl le noinbre non conforuu' des series de celltdes 
marginales ai-riliMcs, celle dilVerence, (piand on 1 Observe, ce (pii 
dépend en somme de I ap|)ré(ialion subjeclixc de l'obsei-valeur. 
esl trop laible |)our justilier, a elle seule, une separation sp('(irKpu' 

.Si, malgrc cela, je conserxc le C. iiiicdiis. ce n Csl (pi a iilit' 
de \aii(''t('' du C. /Jt'.iiinsiis. el en m appuyant sur un caractc-re 
negligé par Wiillsberg Dans les ioujk-s Iransversales des feuilles 



7C) I. HAGKN. 1914 

on observe iiiu' parlicularito ({ui ne se voil janiais chez le vrai 
C. fh-.viiosiis: les parois verlicales des cellules auriculaires el des 
y)asilaires les |)lus i)roches formenl, a leurs deux extréinités, des 
proéniinenees vastes, dounant liinpression de papilles inler- 
cellulaires, iiiais ce sonl, en réalité, les coupes de créles siluées 
le long des inlervalles des cellules. La seclion de la iiervure 
esl aussi uii peu dillereiUe: la division des cellules ventrales esl 
plus avancée de sorle ({u'on croil souvenL voir uue assise de 
cellules sléréides a la face venlrale des eurycystes. 

La ixir. inicans présenle une laille beaucoup plus élancée, 
alleignanl 7 cm. de liauteur, ce qui ne nianque pas d'exercer 
une inlluence sur le développenienl du lissu mécani(|ue de la 
tige; celle ci est composée délémenls cellulaires beaucoup plus 
forts (|ue dans lesjiece lype. 

Campylopus piriformis Sciuillzi Hiid. 

131ev (under navn av C. iiirfdccus) først angit fra norsk 
voksested i Smålenslloraen ilS9()l Den var imidlertid samlet av 
Kiær allerede i 1871. 

Den er bos os kun kjendt fra ganske fa steder, dels i 
landets sydøstlige bjørne, dels pa Vestlandet, ber dog kun fra 
to langt fra binanden liggende lokaliletei- og blot steril. Da der 
skulde synes al være nok av lokaliteter for den pa vestkysten, 
fristes man til at aula, at vort nuvan-ende kjendskaj) til dens 
utbredelse ber er ufuldstæmdig; del kan også meget vel ta^nkes, 
at den i sin sleiile tilstand forveksles med andre moser, f. eks. 
en lilet ulviklel Diciutnclla Iwteroiudlld, og av den grund ikke 
indsamles. Voksestedet i Søndfjord (ved ()!" oG' n. h.^ er dens 
nordligste kjendle. Med bensyn til dens underlag foreligger der 
her fra landet kun den oplysning, al den vokser pa lorvjord, 
og «kun på de pielter i myren, bvor ingen anden vegetation 
findes, og bvor torven er i opløsningstilstand. 

Voksesteder: 

Sm. Hvaler, Akerøen ^ ; Onso, f'latskja'r, Lyngbolmen, 
Søndre Søster fr. : Rvan. 

.S7. Håland, Malle: Brybn. 

\Ii. Kinn, l'lorø + : Kia'r. 



No. 1 NORGKS i)i(:i^\.\A(;i:.K. 77 

Campylopus brevipilus Hr. eur. 

Den første iiulsamling av denne arl liei- i landet l'andt sted 
i 1872 ved R. Hartnian, men planlen lindes ikke i literaluren 
anført som norsk før tyve ar senere, nemlii* i et arbejde av 
Bryhn i N. Mag. for Xalurv. l)d. iV2. 

Den er i Norge kun kjendt fra \'estlandet mellem .hederen 
og [''osen, mordgriense Go" 52' n. b.,^ og er også j)a denne stræk 
ning temmelig sjelden, idet den kun foreligger fra vel et halvl 
snes steder i de ytre kystegner. Intet tyder pa, al den stiger 
op til nogen synderlig højde over havet. Som det synes, vokser 
den kun pa jord, helst torvagtig og noget fugtig, på lyngklædde 
myrer og hejer, biule pa mere beskyllete og pA apne, selv j)a 
vindhårde steder. 

Frugten hos denne arl blev først beskrevet i isi).") a\ .lør- 
gensen efler et eksem|)lar fra Slordøen. Delle er del eneste 
norske, i hvilkel jeg har i)emerkel hanplanter; hunplanter lindes 
deiimol også i el |)ar andre. I et eksemplar fra Fitjar, samlet 
'" s, og likeledes i el fra Tysnes 'Vs sas to pistillidier visne i 
loppen, men med grøn buk, ved siden av el tredje heil grønt 
og lukket, men fuldsUendig utformel. 

Voksesteder: 

.SV. Helleland, Sleveland? ; H al a nd. Sole: Ihyhn ; >[alle: 
Ih-yhn c^ Kaalaas; Skud(>nes, Syre 70 m. ? ; Akre, Haringslad; 
Kopervik, hejen søndenfoi- byen 40 — 50 m.: 11. 

.S7^ l'iljar, liødland IV., Bekkervik; Tysnes, nier Dalen, 
mellem Myklestad og Morgen: Jørgensen; I' I len s van g, line: 
Kaalaas; Bergen, riiiken: .lorgensen; Masfjorden, Malre \ed 
llommelfossen : Kaalaas. 

.\/). K i n n, llovden + , undei" Skarkinn: Kaalaas. 

li. Borgund, \'alleroen: Kaalaas; (irvllen, Selnes: l{ 
Harlman. 

.S'7'. .lossuiid, \'all('rsund: Arnell. 

Campylopus Kaalaasii Hag. 

Dcmic ;irl l)lc\ i l'.Ml bcskrcNct som ny efler eksemplar, 
samlel a\ Kaalaas - : 1 '.ni7 

.\v Noksesleder kjcndcs kun cl cncsle, '()2" :'.(»' n. b., Inor 
(ii'M lindes pa gra-sbcNokscl lorsjord, n;er sirandcii, ncndig 

/)'. Uoii'iMid, Xailciorn i : Kaalaas. 



78 I. HAGKN. 1914 

Siihlam DICRANOIDEÆ. 

F(3lin vi\ lenuiora ad margines (|uain ad coslani; celluhi' 
eorum angulares magis vel minus disliiu'la'; i)erichætium vagi 
lians; colhim c'a|)sulæ slrumosum vel nulluin; capsula slomalibiis 
inslrucla; peiislomii denles l)ieriires. 

On respecle eerlainemenl les aflinilés iialuielles d une maniere 
plus adécjuale en i)lacant ici le genre Ciiiiodonliiim (fu'en le 
rapprochant \). ex. des Oreoiveisia ou des Hhdhdoioeisia: en lous 
cas, il me semble que la sous famille des Dicranoidées constitue. 
ainsi limilée, une division bien naluielle; les aflinilés du genre 
Arctoci seul pouiraienl eUe mises en doule. 

En délinissant les genres j ai lenu comjjle de Irois caracleres 
(jui ne sonl j)as signalés ailleuis, ce soul la eonformalion des 
lleurs måles, la structure de la base des feuilles et la conligura- 
tion symétrique de certains périslomes. 

Quant aux bourgeons måles, ils sonl dans celle sous-famille, 
(absliaelion faile sur ce poinl des lleurs pygmées de (juelques 
Dicrduum,) ou gemmiformes ou caj)iluliformes. Les premiers 
dont les braclées sonl subilemenl dilVérenles des feuilles cauli- 
naires par leur forme, par leur minceur el par ral)sence de 
chlorophylle, se Irouvenl exclusivemenl dans les genres O ncop horns, 
Cijnodonlinm el le nouveau genre Gongronin: pour celui ci ce 
caraclére esl å comprendre parmi les constituanls en ce ({u'il 
empéche de le joindre au groupe qui renferme les Dicidnuni /al- 
catiim, Starkci elc. (>hez les lleurs capiluliformes les braclées 
sonl peu å peu dilTérentes de feuilles caulinaires å ce poinl (pi'il 
est impossible de decider si une des feuilles intermédiaires doil 
élre considérée comme caulinaire ou comme })racléale; les j)éri- 
goniales intérieures se contraclent insensiblemenl, dune base 
ovale, concave, mince, en un sommet plus long ipii a pres(jue 
la slrucliue des feuilles caulinaires; cette forme des lleurs måles 
se présente d'abord chez la pluparl des Dicidiiiiin. ensuile cbez 
les genres Arctoa el les nouveaux geni-es Kid-rici (Microcarj)us 
Kindb.) et Scijtalino. 

Le genre Dicrahuin lel qu'il a élé concu jus([u'alors présenle 
dans la lexture de la base des feuilles deux lypes; ou bien les 
cellules auiiulaires touclient immédialemenl aux cellules l)asilaires 



No. 11 NOKGKS DICHANACKÆ. <9 

ordiiiaiies, ou l)ien il y a entre ces deux groupes (resp. entre les 
cellules angulaires el la nervure) un groupe d'éléments difterenls 
des unes et des aulres, présentant des cellules grandes, hvalines, 
vides, souvenl flétiies de bonne heure ([u'on peul nommer cellules 
basilaires inlerniédiaires. (^es cellules n'existenl i)as en deliors du 
genreDicrdiuun ; elles doivenl elre considérés comme caractéristi(jues 
de celui-ci. En consécjuence, les divisions chez Ies((uelles ce 
caraclere manque, Holodonlinm, Arcloa (fiilvella), Kiæria, Sci/falina, 
sonl a separer des vrais Dicranum ; les trois derniéres lormeront 
des genres pro[)res, mais ({uanl au groupe Holodontiiim l'avenir 
décidera sil constilue vraiment un genre ou s'il esl mieux de 
le subordonner au genre Blindui. Va\ lout cas, le raltacbemenl 
de ce dernier groupe au genre Dicnimim souligne un [)oint faible 
dans le syslerne, car déja l'inllorescence auloi([ue et les denls 
péristomiales indivises sonl des caracleres qui ne se retrouvenl 
pas chez les vrais Dicranum: a ces diltérences il y a lien d'ajouler 
maintenant, comme je I ai dil, l'absence des cellules basilaires 
inlerniédiaires. La seule plante de celle calégorie (pie j'ai eu 
l'occasion d examiner, — un /). pumiliim Palagonia occ, in 
insulis Guaitecas '-* 4 1897 leg. P. Duscn) — ressemble, l\ 1 élal 
sterile, jus(pi a sy méprendre, a cerlaines I'ormes du Bliiulia 
aciila, avec lecpiel elle ne montre mcme sous le microsc()|)c 
aucune diflérence essentielle. Or, il ressort (pie Millen (pii 
lélablil dans les Muse. austr. am. p. (il, dislingue (p. IH) les 
genres liUudin cl Dicvttmim au moyen de la capsule, le ])remier 
ayant une Tbeca parva, demuni lurbiuala el le deiiiier uue 
Tbeca cylindracca, recla vel curvala. D'aprt's cela il laudiail 
regarder le 1). piimilum comme uii Dicidniiin. Mais celle mauiere 
de dislinguei- les deux genres n Csl pas généralemenl ado|)lée: 
OU Irouve |). e\. cliez ('.b. Miiller el aussi cbez M. Hrollierus uu 
lilindid IcplolrichocdijKi de la Terre du l'eu (pii doil, a eu juger 
d'a|)rc's le iu)iu, avoir la l'oiine eapsiilaiic reseivi'c par Millen 
aux Dicrdiuini. Oiioi(pu' j aie ('U' emp(''elu'' d examiiu'i- de plus 
pres celle (pieslioii, la couelusion senible se lirer d file iu('uu', 
å sa\()ir cpi il exisle, dans les parlies les plus nu-ridionales du 
coulineul auu'ricain connne a la NouNclle /('lande un groupe 
d'espi'ces -i denls p(''risloniiales enli(M('s, a capsule (•ylindri(|ue. 
el sans cellules basilaires inlernu'diaires, donl les es|)eees onl 



80 i. HAGEX. [1914 

été regarclées ((uehjues unes coninie des Dicrdmnn, d aulres comme 
des Blindia. Il sera avantageux pour la syslémalique de retrancher 
du genre Dicraniini ces espéces soit pour en faire un genre propre 
(Hohdontium), soil pour les rattacher au genre Blindia. 

Quanl an péiislome, je reviendrai plus has a la symélrie 
(jui caraclérise cel organe dans le genre (hjnodontiiun. 

Le raisonnemenl (|ui doil etre, a mon avis, le determinant 
pour le delimitation des genres, est done in niice le suivant: Je 
reserve le nom générique Cijnodontium aux espéces å péristome 
zygomorjjhe, c est pourquoi le C. slrumifernm doit étre éloigné 
de ce genre. De meme, le caractére essentiel du genre Dicrannni 
se trouve dans la présence des cellules hasilaires intermédiaires; 
])ar consé(pienl, des espéces comme I), fnlnelhim, falcatum, Starkei 
(lihjtlii), (u-cticuin. u^ontnnum, flagelhtre (pii ne possédent pas ce 
caractére, ne peuvent y demeurer; cerlaines differences exislant 
entre eux leur assignent place dans j)lusieurs genres distincls. 
Les /). enerne et longifolinm (Sauteri) présentent dans l'intérieur 
de la nervure des cellules chlorophylleuses, caractére (pii doit 
élre propre a la famille des Leucohryacées. 

j Dioicum; cellulæ hasilares intermediæ distingvendæ; Hores 

1 \ masculi ca[)iluliformes vel nani Dicranum 

\ Cellulæ hasilares intermediæ nulkv 2 

I Perislomium symmetricum; capsula slriala ; Hores 

2 I masculi gemmiformes; monoicum Cijnodontium 

I Perislomium regulare 3 

., S (>apsula regiilaiis; Hores masculi capiluliformes 4 

( Capsula symmetrica; monoica 5 

Ca|)snla cylindrica, hånd striala; perislomium ereclum; 

dioica Sciit(dina 

(Lapsula lurhinala, slriala; perislomium radialim 

expansum ; monoica Anion 

\ Flores masculi capiluliformes Kiærio 

I Flores masculi gemmiformes (> 

S Capsula Uevis Oncopliorus 

/ (Capsula demum sulcata Gongronia. 

Oncophorus Brid. Lim|)r. 

S Margo foliorum reclus O. Wahlenhercjii 

i Margo foliorum retlexus O. virens. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. S] 

Oncophorus Wahlenbergii i')ri(i 

Del a'ldslc ()|)l)evarele norske eksemplar a\ denne arl er 
samlet av M. Vahl i I'inmarken i 1786 eller 1787. I lileraturen 
lindes den førsl angil her fra landet i Bridels Hr. nniv. (182(;, 
nemlig fra Nordland, vistnok efter eksemplar, samlet av W'ahlen 
herg. 

Den vokser pa vatt underlag, jord og herg, underliden i 
hække og elvesand, og er også fundet j)a de slerkl sallholdige 
strandenger ved Rinnan i Levanger Landsogn, men fornemmelig 
voksei' den ])a lallenl Irævei'k, |)a stuhher og vindfald ved hækker 
og i myrer. Den er ingen sjeldenhet i asregionen og i det suh 
alpine helle, men ei- sondenljelds sjelden i lavlandet, dog er den 
fundet sa langl ned som ])a Smalenskyslen. Den stiger også 
op over skoggrænsen, men nej)j)e eller kun undlagelsesvis over 
vidjegrænsen : dens liøjesle lindesteder med angiven højde ligger 
nemlig i \'alders linidm., i Lom loOO m. over havet; på Dovre 
fjeld skal den forekomme ved Snehætten, uten at højdemal er 
angil, men der kan med denne hetegnelse nep|)e vjere ment 
højder under l"><Hi meler. Dens horisontale uthredelsesområde 
indtar del meslc a\ landels overlhile, idel den kun mangler i 
de ytre kyslliakler langs dets sydvestlige og vestlige del, omtrent 
fra Kristiansand til Søndljord, og er overhodel ikke kjendt fra 
de lo sydligste amter. 

Likesom den følgende arl forekommer den meslen allid i 
fruktificeiende lilsland. k'ruglen modnes tidlig om varen; alle 
vore eksem|)lai-, selv de tidligst |)a arel samlete, Levanger '-^ ;', 
i\ongs\inger - i., Opdal " i., Onsø '•' n, har |)asserel lagfieldnings 
stadiet. Blomstringstiden begynder i juni nnuied og strækkei- 
sig ind i augusl: ved l'^redrikstad er den fundet hiomstrende 
'■' •; og i lune med IVuglankeg ' :; i Nordmaiken \ed Kristiania 
er hlonishciidc phinlcr sandel ' :. De allei- Heste indsandinger 
a\ eksem|)lar i hiomslring er forelal mellem " 7 og '" 7; i augusl 
måned er den fundet blomstrende i Nordljord 's, ved SnehaMlen, 
(■^/s); i iJyklc \ar ' < blomslringen endnu ikke bei;yndl, i .Soiid 
fjord •' ^ og |)a Skogacbdsnase '- ^ nelop a\slullel 

\'oksesleder : 

Sni. Onso. I);iuimvr: lly;in; Tune, .Sol li : Il ; lladc, 
Ibidholiueii : l»y;in 



82 I. HAGKN. '1914 

.4. Kjdsvold, Ulsjøsagen: Sørensen; Nesodden, SkoUIe 
faldvaliiel; Ak er, Holmen ved Ljan : Kaalaas; mellem Maridals 
hammeren og Sognsvalnel, Grefsenasen: Kiær; Nordmarken 
mangesteds : A. Blyll, Wnlfsherg; Bogsladasen: M. N. IJlyll; Ska- 
dalen; Ha'rum, I.ysakermyren: Kaalaas. 

Bu. Øvre Eker, Løvljernet, Daler: Hryhn; Modnm: 
M. N. Blytl; Bergan: Kiær; ved Badet: S. Møller; Ådalen, Hen: 
liryhn; No re, Skjønne, Hallandstjeldet; H o 11 a g, Alstad: Kiær; 
(i ol, Hemsedal: S. Møller. 

,//.. Skoger: Kaalaas; Brun lånes, Kjose: Kiær. 

lir. Tinn, Haugetbssen : Jørgensen; Krokan: A. Blytt ; 
Gausta: M.N.Blylt; Sigurdsrud: Kia'r; Seljord, Rnslien: Hoch ; 
Kvi te sejd, nær Vråliosen: Kaalaas; Vinje, ^'e!ulskiærringen, 
Hankelisæler: Jørgensen; Vågsli: S. Møller. 

Ne. Holt, Nes: Hofman; Bygland, Frøjsnes: Bryhn ; 
Valle, Stavedalshejen: M.N.BlvU; Bvkle, Bvklestigen, Hoslenio, 
Bykleli: Bryhn. 

SB. Kvinnherred, Sundal: Kaalaas; H øl dal, Hellemo: 
Jørgensen; U Ile ns vang, Vejg: Havas; G ran vin, Haokjødn: 
Kaalaas; vestenfor Granvinsvatnet; Ulvik, Dåsefjeldet: Wulfs 
berg; Voss, Bordalen: Kaalaas; Vossestranden, Vinje: Ryan; 
Årstad, Ulriken: Wulfsberg; Osterøen ; Alversund, Sejm: 
Kaalaas. 

XB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Ardal, Morkakolde- 
dalen, Utladalen, Skogadalsnåse: Wulfsberg; Vetti: Bryhn; Jolun 
sæter; Sogn da i, Helvedesfossen: Kaalaas; Kaupangerskogen; 
A uriand, Ravnanåse, Frettemsdalen: Wulfsberg; Ask vold, 
Atleøen; Daviken, Raudalskammen: Kaalaas; Tuva: Wulfsberg. 

R. Vannelven, Løvoldsnipa 500 m.: Kaalaas; Grytten, 
Stigen i Isterdalen: A. Blytt; Surendalen, Gjelahætta 950 m. : 
H.; Edø, Smølen if. Geheeb. 

K. Gran; Nordre Land; Etnedalen; Vestre Slidre; 
Østre Slidre; Vang indtil 1200 m.; Fåberg; Vestre Gaus- 
dal; Ringebu; Sell; Våge; Lom; Dovre; Lesje indtil 
1100 m. 

H. Odalen: M.N. Blytt; Vinger, Digernd: A. Blytt; Vaier, 
Ejg: Bryhn; Åmot; Storelvedalen; Sollien: Lilleel vedalen 
indtil 1200 m.; Kvikne; Tolgen. 

ST. Røros, Kvernskaret il050 m.\ Hånesåsen: Wulfsberg; 
Opdal alm. op til mindst 1250 m.; Rennebu; S trin den; 
Trondhjem; Malvik; Filian, Strand, Børøsund: H. 

AT. Skatval; Hegre; Meraker; Åsen; Levanger; Spar- 
buen; Snåsen; Højlandet; Nord li. 



Xo. 1' N()M(ii:S DICKANACi:.!-: 



.Vo. H alljeldda len ; \' c Is en: Alslaliaug; Xesne; Hem 
11 es; Mo; Hø dø: Melø; 15 o din; Saltdalen; I'aiiske; Sør 
folden; havenes; Ankenes; Sorlhind; Dverberg. 

7V. Tiondenes; Ibhestad; Hardo; Målselven; Malan 
gen; Lenviken: Berg: Tromsøsii ndel: Karl sø: Lyngen: 
Nord rejsen. 

/'. Allen; Talvik; H am ni er fes I ; Masø: Kisiiand; 
Vardø; Xessehy; Syd vaianger. — 

O. Wohlenberffii varierer i høj giad med hensyn lil luernes 
slørre eller mindre lælhel og liladenes længde. Av de fra Xorge 
kjendle varieleler er ixir. conipacliis den form, hvorunder den 
viser sig j)a lørrére, ajine eller endogså vindharde sleder, maske 
helst ovenfor lr;vgr;eiisen. men pa ingen male hundel lil aljie- 
regionen; mir. cloin/dfus er en yi)|)ig skyggeform. Mere ulprægel 
er iHir. (fvacilis, som lorekomnier vistnok ulelukkende på jord 
her og der i den aljiine, sjeldnere derimol i den suhalpine 
region. Xv er 

var. minor n var. 

Omnibus pailibus minor. ('.;espiles subc'om|)acli, alliludine 
1 cm. Iiaud alliugenles; l'olia niaximum 1.7 mm. longa; cellula- 
folii superioris (>.()] 7 mm. lahe; sela brevis; capsula abbreviala. 

So. I-\iuske, Indre l-^iuskeas 40(1 m.: II. 

Oncophoriis virens Sw. lirid. 

l'>r likesom den foregående arl samlet i Xorge allerede i 
det 1 Sde århundrede, nemlig av lians Strøm, som imidlerlid 
ifølge eksempjarci i hans iicrharium anlok den for linjuii) prllu- 
lidmu. under hvilkel navn han omhandler dvn i sil l-'ørsle 
Stykke 17s>> . Som Dicidimm virens er den først angil for Xorge 
av Wahlcnherg i V\. Lapp. (1812); |ilanlens beskrivelse i delle 
verk lyder pa var. scrrdtus. 

1 likliel med O. Wdhicnhcnjii vokser den pa \all underlag 
av foiskjellig beskafTenhet og har nogenlunde samme ulhredelse 
som denne, men den gar sjeldnere ned i iaxlandet. s;i ;it den 
forulen i Lister og Mandals anil også mangler i .hulsherg og 
Lar\iks ami og i Smalenene; den er desulen megel sjeldnere i 
lUii;(iilius;imlerne. Inor man kun hai- lemmelig få Mndesleder. 
Derimol er den uInIIsouiI :dmindeligere i indlandsamleine og i 
Trondelagen. Der ei iniit iindesled ;ingil med sI(hic højde i»ver 
ha\el end i:'.(t(i m. 



.S4 I. iia(;i;n. lid 4 

l'iii_^l{Mi er i i('i>('l{'ii lilsledc og modnes lidlii^ |);i arel; hlaiull 
alle l'oreligij;ende eksempiai- er el fra Sylling, saiiilel ' r,, og el 
IVa Loniseggen '^ : de enesle, som liar i)asilleiide lag, selv pa 
planter, som ■' r, og i' i; er samlel i 'rrondhjemslraklen, er de 
avstøtt. BU)mslringsliden er hos O. nircns nogenlunde den samme 
som hos O. Wdhlciihirf/ii og s\arer omlrenl lil midten a\ juli; 
al den imidlertid oga her kan slr;ekke sig ul o^■er el hengere 
tidsrum, viser et eksemplar Ira Sylling, samlel ' ., i hvilkel endel 
individer har unge IVuglanheg, medens andre hefinder sig i l)e- 
gyndende hlomslring; el eksem|)lar Ira ()|)dal son m. var : i 
hlomslring. 

ril)redelse: 

A. Ejdsvold, Dal: Sørensen; Åker. Liggeren: W'uU'sherg; 
Rådalen: M. N. Blyll: Bjerum, ved Lysakerelven; Askei-, Solli: 
Kaalaas. 

Hu. Lier; Moduni; Hole; X order hov; Ada len; Sand- 
sver; Xore. 

Hr. Telemarken: (^hr. Smith; Tinn, (iausla: Kiær. 

AV. Valle, Slavedalshejen: M.X. Blyll: Bykle, Mejenljeldet 
1800 m.: Bryhn. 

SI. Sand, Liljeidel: Kaalaas. 

SB. Skanevik, Skulet 700 m.: Kaalaas; Høldal, Valdalen ; 
LUvik, Dåsefjeldel: ^^'ult■sberg; Gran vin, Xesejmhorgen 9oo m. : 
Havås; Voss," Ejmslad: M. X. Blyll. 

\B. lUjrgund, Sullinden: S. Møller; Arda 1, Skogadalsnase: 
\\'uirsherg; Jolunsa'ler: Kaalaas. 

R. Grytten, NVhlungsnes: Lenslrøm. 

K. Gran; Xordre Land; \'eslre Slidre; \'ang; Faberg; 
A'eslre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; 
Xordre Fron; Våge; Lom lil 1220 m.; Dovre; Lesje. 

//. Am ol; Sto relved alen ; Li lleel ved a I e n ; Tonset; 
Kvi k n e. 

ST. Røros; Alen; Opdal lil loOOm.; Rennebu; Støren; 
H ølandet; Selbu; Tilder; Slrinden; Trondhjem; Malvik. 

A'7'. S I i r d a 1 e n ; L e v a n g e r ; O g n d a 1 e n ; S n å s e n ; G r o n g ; 
Xordli. 

A'o. Hattjeldda len; Ve tsen ; Al s la h a u g; Xesue; Mo; 
Melø; Bejeren; Saltdalen; Fauske; Sørlolden; Ankenes. 

7V. Bardo; Målselven; Tromsøsundet; Karlsø; Lyn 
gen; Xordrejsen. 

F. Alten; Talvik; Ham merles I ; Ki sti- and; 'l'anen; 
A'ardø; Xessebv; S vci va ra uger. 



Xo. 1 



N()l',(;i;S DK.I'.AN.VCKÆ. 



85 



La luir. srrrdtiis (|iii esl cerlaiiuMncnl la fornu' la micux 
(l(''\el<)|)|)é(' (le celle espeee, se disliiii^ue du lype non seuleinenl 
par les leuilles denlées, niais aussi |)ar les cellules aiigiilaires 
beaiu'oup iiioins disliiu'les (|iie cliez le lype; elles soul meme 
luilles (Ians bien de eas, el les aiilres celiiiles hasilaires sonl si 
élroiles (prelles ])euvenl ("Ire considérées comme liiiéaires. (le- 
|)endanl. ees caraclcMes dislinelils ne sonl |)as eonslanls; d iine 
paii j'ai \ii des indi\i(lus (pii sans aucun doule ap|)ailiennenl 
a la varii'U', porlei- des leuilles a base j)ies(pie auiiculée el a 
celkdes angulaires aussi d(''\el()ppées (jue eJie/ le lype, el d aiilre 
|)aii. j'ai vii les cellules angulaires |)res(|ue absenles ipioicpic 
les aulres caiacU'res lussenl ceux du lype. 

Knlin, les leuilles j)(''ricbéliales du lyi)e nioiilicnl parlois, 
immédialemenl au-dessus de la base engainanU', une lendance 
a se reliécir subilemenl, de sorle (pie la i^aine esl en baul pres 
(pie arrondie el souvenl oncUdi-e ou plissée, landis (pie dans la 
vaii(''l('' la Iransilion esl loujours insensible el egale. 

O. lurrns el Wdlilcnhcrf/ii dilleienl aussi dans les lleurs males; 
les biacU'es de cellesci sonl cbez le |)remier larges, Ires concaves 
el l)ri(-\emeiil cuspidées, cbez le dernier étroilcs, |)res((ue |)lanes, 
le |)lus larges au milieu; les anlliéridies de 10. Wdhlcnhcn/ii sonl, 
sur uii pc'dicelJe i)eauc()U|) j)lus long. plus élroiles ([ue celles du 
premier. 



Gongroilia n gen. 

('.(■lliiLc rolioruin basilares inlermedia' niilla'; Mores nionoici, 
in;isculi gemmacei: capsula symmelrica, slrumosa, demuiii sul 
cata: perislomium regulare. 

()n icnconlic ca cl l;i dans la lilh'-raliirc lOpinion (pie le 
genre ('.iiikkIoiiUiiiii se dislingiic diriicilcnicnl des genres allii's. 
II en rcsullc (pi il lanl considc'rer comme imporlani pour la 
syslcm;ili(pic 1 obscrx jilion (pie la slruclnre du p(''iisl()mc prcscnlc 
dans ce genre iiii caracU're lies sp(''cial; aussi lanl il mainlcnir 
ce carach'rc. l-'acbeuscmcnl on le lail disparailrc si on pcrsisic 
a rallaclier le C. slriinii/rriiiii ;in iiK'nic i^cinc (pie les cspcccs a 
p(''iislome /vgomorpbc : le piolil poiir la s\ stcinalicpic n esl 
complcl (pien cloignanl des aulres celle espéc'c a perishniie 
regiilier Ce deplaceineni esl iuslilit'' aiissi par des cdiisideraliitns 



86 I. HAdKN. [19U 

(le j)liyl()g('Miie; le périslome s\ iiuHiicjiie exislanl cliez Irop 
(I espc'ces pour ipi il puisse élie le résiillat dune varialioii paralléle 
OU convergenle, il laul supposer (jue la separation entre le 
C. slrumifenim et les aulres s'est ellectuée avant (fue ees dernieres 
se soient différenciées entre elles, de sorte (jue le C. sfniinifermn 
est, au point de vue phylogénétique, ('■(luivalent a l'ensemble des 
especes conservées dans ce travail sous le nom Cijuodontium. 
Comme il ne peut etre attaché ii (piekjue autre genre existanl, 
il laut en créer un nouveau. ()n ])ourrait penser a leprendre 
l)our lui le nom ancien Cecdlijphum PB., mais comme ce genre 
disparu est un (jeniis mi.vtiun, il est préférahle de la laisser dans 
l'oubli. Le nom (i<>iuir<>iii(( est dérivé de yoyyou'n')^, goitre. 

Gonyronia strumifera Ehrh. Hed\v.\ 

Dicidniiiu slrumifenim Khrh. V\. cry{)l. no. S4 ilTsi; iiomci} 
niidum. 

Fissidciis slriimifer Hedw. Descr. et adumbr. II, p. 88 (1788). 

(hinodonlinm siriimifcrum De Nol. Ej)il. ]). 280 (1869). 

etc. — 

Det var at vente, at en så almindelig art vilde vise sig at 
vjere samlet meget tidlig her i landet, og i virkelighelen ligger 
den i Hans Strøms herbarium (sammen med (Ajnodonlinm jiohj- 
c(irj)um) under navn av Brijum vcrticillaliim. Som Dicrduum 
strumiferum blev den av Hornemann angil fra Norge i Fl. Dan. 
fo.sc. 2a (18081 

Den er almindelig uti)redd over store deler av landet, nem 
lig hele Østlandet. Oplandene og Sørlandel, mangler derimot i 
Lister og Mandals amt og er på Vestlandet en .sjeldenhel i kyst- 
egnene, men angis også fra denne landsdel at være almindelig 
på sine steder i de indre fjordstrøk. Nordentjelds er den måske, 
(nar man undtar Lofoten, hvor den er meget hyppig, mere spredd, 
men gar dog nordover til 70", den højeste bredde, som den, savidt 
vites. overhodet når. Hyppigst lindes den i lavlandet og skog 
heltet, men gar hist og her oj) over Ira^graMisen, således ved 
(Ijendin til 1050 m., ved I^ollfos i Skjak til 1200 m., i Trold- 
hejmen til 1150 m. over havet. Den vokser |)a berg, i revnerne 
og pa siderne av klipper og stener ulen synderlig hensyn til 
eks|)<)silionen : den foreti-;ekker torre steder og er en hyp|)ig g.j;est 



Xo. 1 



N()H(;i:S DICIiAN.VCKÆ 



87 



pa bergsider og vaiulivblokker selv i de lonesle l)arskoger; ved 
Marisliien er den også fundel j)a lia-r. Søiideiifjelds er den 
kisel.slø; den lorekomnier nemlig her kun pa grundfjeld, erup- 
tiver og kalkfrie skil'ere, og den synes også nordenfjeUis al fore- 
lrække kiselherg, idel den hei' ulNilsonU er hyj)|)igsl pa Lol'olens 
granil. 

Da jeg loi- al lelle mil arbejde ikke har undersokl mikro- 
skopisk mer v\m\ en del a\ del sloic maleriaie av denne arl, lør 
jeg inlel sikkeii ullale om hyppighelen av intr. scdhrior (Cijno- 
(lonlium slruDiifcrum mir. scahrior Hag., men jeg har del indliyk, 
al den er \e! sa aimin(ielig som hovedarien. 

HIomslriiigcn foregår |)a de llesle sleder i i\en sidsle uke av 
juli og i begyndelsen a^ augusl; dog har jeg fra Sljørdalen et 
blomstrende eksem[)Iar, samlet "-•' n, og pa den anden side et fra 
Åker, samlet '-' s, Inis pistillidier vislnok var utformete, men 
endnu grønne og lukkete. l'iuglen, som man næslen aldrig 
savner, taper lagel i tiden fra slutningen av juli til midlen av 
augusl; i Salldalen \ar lagfieldningen dog endnu ikke begvndt -^ s. 

rtbredelse. 

.S'/;j. Borge: (ilemminge; Kiakerø; Onsø; Rade; \'arlejg; 
Omark; 'i'røgstad. 

-1. I\jdsvol(l: l'llensaker; Sorum; Skedsmo; Xesodden; Åker; 
Ua'rum; Askei-. 

Jill. Modum; Hole; Nore; Nes. 

.//.. Sande; liolne; Sem; Sandeherred; Tjømo. 

lir. Ilande; iOjdanger; Hillerdal; Tinn; Lårdal: Xissedal. 

AV. (Ijerstad; Moll: Audi: FjuMe: Landvik: Bvgland ; \'alle. 

.S7. Skjold. Skjoldeviken: H. . 

Sli. I'^ise; IkMgen : Osterøen : Haus; ("iran\in; N'osse- 
slraudeu 

A7^ l)orgund: Laidal; Lysler; .Sogndal; Aurland: j-'ørde; Kinn. 

/»'. \'annel\('n; Sande; Søkkeheii; Haram: (iivlten. 

A'. Laud; \'eslre Slidre; \'ang; Tolen; l'aberg: \'eslre (laus- 
dal; Øslic (lausdal: llingebu; Sondre Lrou; Xordir l^on; Scll; 
\'age: Lom; Skjak; Dovrc. 

//. Nordic Odalcn; Lojlcn; .\mol; SlorcKcda len ; .Sollicn: 
Touscl. K\iknc 

.SV. .\lcn; ()pdal. Itcnnchu; .Scllm: Melhus; Troitdhjem; 
Malvik. 

.\"/'. Lanke; .Sljordalen; .Skahal, .\sen, \;erdaleu; .Snasen. 

.\i>. X'elseii; M(»; Hejeicu . Salldalen; Lauske; \';ero. LIak 
slad; liuksnes; \a:;an. Sorlland; Dverberii. 



SS 1. IIACl-N. [1914 

'/'/■. TrondtMies; Malaiigcii; I.envikt'ii ; Beii^: Skjcrvø; Xord- 
icjsen. 

/•'. Allen; Kislrand; IvarasjoU. 

Cyiiodontium haud Medw. Brid. I^r. eur. eineiul. Schiinp. 

Le genre Cijnodonlium de nolre é|)()(|iie n esl pas eelui de 
Hedwig. Le pere de la l)rv()logie comprenail dans -son genre, 
(donl il redigea le noni d une maniere nioins coirecle. (Ujnon- 
lodiiiiu.) (1. ccrnuitiu, ( Brijum iili<iiiu>siiin). (l.hiriduin. (= Didij- 
modon). C.. cdpilUtccnin, ( ^ Distichinin) el C. incUi\(tlum. ( = Disli- 
chiiiin). Le genre de Hedwig lul abandonné apres ini el le noni 
dispaiul nierne de la lilléralure ius(|u'en 1S40; il lul ie|)ris a 
eeile dale dans la 15r. eur. \)ouv designer loule aulre eliose. Les 
auleurs de celle (X'uvre classicpit' l'iniposerent au nouveau genre 
(pi'ils élablirenl poui- Dicntmun Hninlonii Sm., dislrail |)ar eu\ 
du genie Dicramtni a eause de son périslonie iniparlail. l^^n 1S.")(;, 
Sehinipei-, dans le C.orollaire, augnienle ee genre en y ajoulanl 
])lusieurs aulres es|)eees. Mais en 1S(')<) Milde, nialgré ces lails 
hisloritjues, lil ren Irer (1. linmlonii dans le genre plus réeenl 
Orcowcisiu : il conserva néannioins le genre (liiuodouliiun |)our 
des especes dilTérenles de celle sur la(|uelle lul élahli ce genre 
dans la Hr. eur. Ce procédé, bien ((ue déraisonnable, non seule 
nienl au poinl de \ue hislori(|ue, mais aussi pour des raisons 
de sysléniali({ue, comme je monlrerai plus bas, a élé néanmoins 
adoplé aussi j)ai- des brvologues distingués. Dans lexposé sui- 
vanl, le genre |)eul elre designe, cependanl. i)ar le nom lii'é de 
la 15r. eur., |)arce (|u'il rel'erme aussi le (]. nriintonii. 

Les avis diffeienl au sujel de la place a allribuer a ce 
genre dans la classilicalion: généralemenl rajiporlé aux Dicrana 
cées, il esl par Limpricbl el Brolherus complé i)armi les Pxbabdo 
weisiacées. Mais la lenlalive de Limpricbl de distribuer les 
genres alliés en deux lamilles selon (jue leur ca|)sule esl plus 
OU moins slriée, esl peu beureuse, ces slries élanl aussi dislincles 
cbez nicrdiuiiu fnsccscciis (pie cbez un (UinodoDliiun. el le C. (d- 
pcstrc ne les ayanl pas |)lus mar((uées (pie p. ex. Årelod fidnclld. 
Olle difficullc'' disparail si l'on reslreinl la famille des Rbabdo 
weisiacées (les DicranoweisioYdées dans ce Iravaib aux esj)éces 
a denls piM-islomiales indivises; alors le genre (Ujnodoidinin 



No. li 



N{)l'.(;i;S DK.P.ANACK.I-; 



SU 



trouve phu'f prc-s du i^eiiic Dicrdiiuni (\uv |)liisieiirs niileuis 
Iroiiveul (liriicile a srparer de liii. .le iie IraiUMai pas ici dans 
loule son anipleur la dislinclion de ces genres, je nie horneiai 
:i ra|)peler (pi'il exisle, ehe/ \es (Uinodonlimn, nn caraclere pi()|)ie: 
ils onl nn |)érisl()nu' zygoniorphe, el loiis les anlres genres oiil 
lin périslonie régulier. 

(^esl l:i nn phénoniene des |)his raics paiini les mousses. 
En ellel, on ne eonnail juscpia ee jour (pi un seul genre, et 
nierne un genre ni()noly|)e, (pii olVie (piehpie cliose de seinhialtle. 
Dans le périslonie de Sl:()llshcr(/i(i les 5» denls dorsales sonl Ires 
courles, les 7 denls \enlrales deviennenl pronipleinenl plus 
longues, justpia deux fois aussi longues (pie les dorsales. 
L'inégalilé des denls des (jinodonliiim se inaniresle dans un 
seiis conlraire. Si on délaclie ropercule p. e\. dun (^. siiciiiiim 
OU (/rdcih'srcns. on voil un périslonie en lornie de e(")ne: ee ecnie 
n'esl pas droit eoinine eliez les aulres mousses, inais ohTKpie, 
peiu'hé du vC)[v venlral voir lig. 1 ; el si on lend suivanl une 
coupe longiludinale la capsule en deux pailies syniélri(pies, on 
apercoit en regardant les dvu\ nioiliés du périslonie (|ue la 
longueur des denls diiiiinue réguliérenienl du ccMé dorsal vers 
le venlial, el (pie cluupie dent esl asyniélricpie, son axe élanl 
incliné ncis le ccMé veiitral, voir lig.- el Limpr. Lauhm. 11. \. 
Deutschl., Oesl. u. d, Scliw., I. lig. Itli; (pu représeiile dviw denls 
de (1. polfiidrpiim faisant parlie de la moilié gauclie dun péii 
slome, de l'acon (pie les denls de la moilié droite sonl peneliées 
a droite, el celles de la moilié gauclie xcrs la gauclie. Taiiliil 
celle dillereiice de longeur esl considéralile, les denls dorsales 
élanl ius(pra 'Jit pcl. plus longues (pie les venlrales, laiihM elle 
esl nioins marcpiée, coninie dans le pi-rislome raccourci de C. al- 
pcslrv. niais elle esl loul aussi inaniresle. La seule esp("-ce cluv. 
iaipielle ce carai'lére lail délaul, cCsl le C. liriiiilonii : s il a\ail 
line capsule gymnoslome, ses ariiiiiti's le placeraieiil encoic dans 
ce genre, inais son périslonie indi(pi(' (piand iiiéine (pie celle 
place esl la |)lus nalurelle; rédiiil, comme il esl, ius(pi a re\anonis 
senienl de la disposilion caract(''risli(pie des ('.ijniuliinlitint. il esl 
»•ependanl assc/ bien (l('\('loppé poiii otVrii un Irail (pii s Oppose 
a son rallachcmenl soil aux Onowrisut soil au\ Dit rdiinircisni : 



90 



I. HAGKN. 



1914 



les rudimenls des deiils sonl l)iliii(jiu''s el [)()iiiviis, ii leur face 
venlrale, d uiie ligne niédiane. 

Ce genre a élé j)arlagé en subdivisions de nianieres Irés 
différentes. (,. (ilpcslre loiine ehez Liniprichl, en eoniniun avec 
(.. scl}isli. la division (^i/nodontielhi: C. BriinUmii constilue la divi- 




- -X__U..i,^ 



(AiiKxIdiiliiim (irdciicsrcns. 
Fij4. 1 : ("onc pcTislominl ; lig. i^: Moitié droitf diiii périslomc. 

si(jn Phctu/odoii Lindl).: (]. I^iipcrborciun lul oiiginellenienl décril 
comme un Årelod el a élé ])lus laid généralemenl considéré 
comme un Dicidniiiu, mais on pourrail, giace a son périslome 
aherranl, Ibnder sur lui luie division propre, comme la lail 
Liniprichl pour I)'ur<inun\ Scollidiiiiii] cl siricliiiii : une division 
analogue, LiiiuodoDliiiin. lul élahli |)ar M. (li-ehe pour le (1. Lim- 



Xo. 1] 



N()MC.i:S DICRANACEÆ. 



1)1 



jjrichlidiiiim cl auij;iiu'nk''t' |)ai' JJinpiifhl du C. succiciiiii. La 
classilicalion la plus rationelle iiie senil)le devoii" s appuyer sur 
les earacleres de i'aniieaii; elle conduil a élal)lii' Irois seclioiis: 
(Ainodoiilid (ilj)i'slri(i: Annuliis siiii|)le\, operciilo teclus; oper- 
culiiin iiilemrimi, 

(1. IcnclUt: AiiiiuJiis vi\ dislinclus vel sallein peisislens; 
operc'uluin iiilegruni, 

(]. jioli/cdrpd: Annuliis duplex — iriplex, revohihilis : opei'- 
euluui incisodenlaluui, 

la |)ieniiere eonlenanl (.'. dlpcslrc. la deuxienie (1. Hiunlonii, 
Icnclliiin. (/rdcilcsccns el fdlldx. el la Iroisienie C luijx'ihorciim, 
surciciim el pohicdrjnun. 

. I r'olia ea. 1 nini. longa C. dljx'strc 

\ I'^olia .*> — ") inm. longa 2 

., I Perisloniiuni male exoluluni CJ. liriinlonii 

I l'erisloniium lypieuni :*> 

I .Margo Iblioriun rectus vel sj)oradice lanluni ieeui\alus 
:; I (1. snccicnm 

I Margo Iblioruui lellexus I 

, ( Folia ohlusula, sela llexuosa — eygnea C. (jrdcUcsccus 

\ Folia ai'ula, sela slriela •"> 

j Peiislouiii denles renioli, luleo luhii, aniudus vix dislinelus 
■") C. Icnelliuu 

\ Perisloniii denles eonligui, liisci <> 

l'olia |)i;eserlini lacie venliali maniillis allis insliuela; 

cosla doiso dense denliculala; annulus nullus ('.. fdlldx 

l'olidiuni nianiilhe liuniiles vel nulhe; eosla apiee exaspe- 

rala; annulus Iriplex (]. poliicdrptmi. 



Seel. dijicslrid. 

Cynodoiitium alpestre W'ahlenl). Lindh. 

I W'alilenhcrgs i*'l. lapp. I M J l)le\ den under na\n a\ 
hiiiftiiimi (dprslii- beskrexti som n\ og sammen med luif. nidjiis. 
som sandsynligvis er ideulisk med C. Icncllnm.) angil al Ibic 
kounnc Icmmclii; li\p|)ii; i hele Lapponia . Spei'iell Ibr Norge 
lindes den anlorl i Ilarlmaus Skand. k'l. ed. "_', men del er mig 
ikke hckjcndl, li\:i(l dcnuc meddeli-lsc sloller sig lil: de a'ldslc 
fkscmplar. jci; liar sej. er ncndig a\ M. X. IJlyll sainlel i 1 s;'.f. 

Den lilliorcr de o\ re lag a\ skoghcllcl t»i; hojljeldel. Ii\«»r 
den i;ar op lil iallald iTmi m., men den er oi;sa liisl oi; lier 



i) 2 



I . H A Cl I-: N . 



li) 14 



rundel pa sleder, som lii^i^ei- leiiiinelig laiii;! ncdeiilor Ira'i^raMisen. 
i \'al(l(Ms saledi's i '^^H) m. højde, i (liidhraiidsdalen maske endnu 
lavere, og ved Porsangerrjorden forekommer den i ganske uhe 
lydelig højde over havllalen. Søndenfjelds er den, l'orulen pa el 
enkell sled øversl i Sælersdalen, kun iagllal pa spredde sleder 
i Jolunljeldene og deres ulløpere; i Dovrelraklen er den nogel 
ahiiindeligere og er også kjendl Ira Ti-oldhejmen, men heilVa er 
der el langl sprang i dens nlhredelse, idel den hverken er tun 
del i Nordre 'rrondhjenis eller i Nordlands aml; del er forsi i de 
indre deler av Tromsø og Finmarkens amler, al den igjen viser 
sig. Dens utbredelse er saledes i hovedlrækkene den samme som 
for mange andre kontinentale, øsllige arier. Man linder den pa 
joidda'kle herg og blokker i skogene. ulenfoi- disse helsl i ly i 
revner og kløfter; stenens sammens;etning synes ikke al være av 
betydning. 

Samtlige eksem|)lar har frugt, men da intet av dem er sam 
let før lode juli, er lagfaddningen i alle tilendebragt. De har 
samtidig helt litvoksele frugtstilker uten eller med svak opsvulm 
ning i to|)pen. 

N'oksesteder: 

AV. Bykle, Stojlskarel KXMI m.: Bryhn. 

A'. \'ang, folen av Horntinden: Bryhn; ved I^ergselven lOd 
m.: Kaalaas; Kvamsklejven : M. N. lilytt; Nordre Fron, Tarud : 
Uvan; N'age, Lejrungsboden lOoO m.: Kaurin; Don re, Hjerkin: 
y\ N. l^lytt. 

//. Fil leel veda len, Rålåsjøbøen IJOO m.: Con rad i. 

.S7'. ()])dal, loppen av Knutshøen 1 1700 m.: Kaurin; Kongs 
vold ii)()0 m.V Kiær; Drivstuen: Hyan; Olavsbergel ca. (WlOm.': 
lirvhn; Skarbækken pa \'angsfjeldel: Kaurin; Bennebu, Lang 
fjeldet 1150 m: H. 

'/'/■. Bardo, Bergskletten: Arnell; Lyngen, i lavbeltet ved 
("luolasjavrre, Nieiddadalen ; Nord rejsen, Fossen: Jørgensen. 

r. Allen: M.N.Blytt; Kistrand, Karhukoski: IL; Manler 
mukka: Bvan. 



Seet. tviu'lUi. 

CynocioiitJiim Bruntonii Sm. Br. eur. 

Den første samler a\ denne art her i landet var Myrin. 
som også selv olTenlliggjorde sil fund i Sv. \'el. Ak. Handl, is:', 1. 



No. 1 



N()i!(ii;s i)i(.UA.\A(,i:.i:. 



9;; 



1 Noriic lioldci' (Iciiiic ail sii; lil kysl(>n iiu'llcin (it-n s\tMisko 
i^ni'nsc og 'l'roiullijcmsljordcir- , hvor dcii aiilai^clig liar sin nord 
i^ia'iisc (>:'>'' i'T' ii 1). ; den l'olgcr pa cnUelU' steder fjordene ind 
lii hunden, uUai cIolj noji;elsleds al Ijeine sii^ nier end nogen la 
kih)nieler l'ra sjoen. Den er nepix- l'undel i nogen helydeligere 
hojcU' ()\{'r havel; 1 Jn ni. er nemlig (k'n slorsle angi\iie, hvorfor 
del nia anlas, al den oNcrall holder sig lil la\lan(]el. Den vokser 
|)a l)eig, lielsl i ly a\ kralskog eller pa den skrå underside av 
ul()\('i- heldende klip|)eniasser, søiidenfjelds vislnok ulelukkende 
pa grundljeld eller erupli\er, ved 'rrondhjeni også pa klorilskifer. 

f'rugl lilldes pa alle vore eksemplar; pa el, som er samlel 
pa Ilxaler '-■':., ei' den endnu aldeles umoden, medens de o\rige, 
som alle er indsamlel i juli eller augiisl, har apnele kapsler. I*a 
eksemplar fra Nesodden ' ' s og Sniolen ' '^ \ar hlomsliingen 
endnu ikke hegyndl. 

N'oksesleder : 

Sin. Id, nu'llem As og Pra'slehakke: Myrin; H\aler, Sondre 
Sando, Asmaloen; Onsø, Alehergene: Hyan; Krakero. Trold 
dalen; liorge, ivavnehergel ; 'l'une, (ireaker: II.; Agnall, Slang: 
Hyan; N'arlejg, Hergsland: II. 

,1. Nesodden, Ildjernasen : Ki;ei-. 

.//.. Saiideherred, Meljoidhunden, KamljordsNarden, l'jeld 
vik, Iljerlasen, Sluh: .lorgensen; Iledrum, xt'd Lagen: Nyman; 
Hru n la nes, .\mli : Ki;er. 

.W. I)yp\ag, IJoioen: II 

I.M. Oddernes, Odderoen: Hryliii. 

.S7. Sla vanger, IJjeigsled park: liryhn, Kaalaas. 

.S7). Ty s nes, Tysnessala: W'uMsherg. 

/>'. ImIo. oslsiden av Smoleii : (lelieeh. 

•SV. Trondhjem. I!s\ik hergene; .SI ri uden, Ladehamnu' 
ren: II. 



I Ihnliii Skiind. I'l. r{\. ID ;mL;is di'ii :il v;i'rc sainicl ;i\ llohiii^mi 
\e(l liodo. i .M;dscl\cn o^ \('<l Ironiso, nicii <la jvj, ikki' har IridVrl 
noget c'kscmphir a\ t\rn hhmdl iioimgi-ciis sainiinL^cr. uai^lcl Je^ 
vislnok li;ir hal ;inic(inin^ lii at ^jcnncniga (let ;il!i'r nieslc .iv de 
i)i( lanacicr. soni han har snnilet i Norge, og da dcai heller ikkr 
pa (lissi- steder er fundet av nogen anden, skjonl hade Uod«) oj; 
Troinso Imr va-ret hesokt mv niMn,L!;e l)rvoht;;er. Inn- jcl; ;it Liiore 
retti'st i ,il hnitse Ira diiine .in^i\clse. 



i)4 I. IlACKN. [1914 

Cyiiodontium tenellum lir. vuw Liiii].r. 

Dicrdmuu l()r(jiicsc('iis Brucli in schcd. In. ilin. 1S2S noincn 
niidiiii}. 

Ciinodonliiiin Icnclluin Linipi-. in Kiv|)l. 11. Scliles. I, |). 42"> 
(18771 

Oncophoriis ni(/ri(((ns Kindl). in Bol. Nol. 1S8'2, ]). 146. 

Ci]nt)(l<)ntiun\ lorfjucsccirs Limpr. Laul)ni. 11. Deulschi., Oesl. 
n. d. Schw. 1, p. 288 (1886). — 

Il e.sl contraire aux régles de la nonienclaUiie d (Mn|)l()yei- 
])Our celle planle le nom spéc'ifi([ue /o/7///<'.srr/),s- (pii lui a élé 
im])Osé par Bruch sans elre acconipagné de descriplion. La 
dénoininalion C IcncUiim, aii conlraire, a élé, ii mon avis, publiée 
dune nianiére (jui lui as.sure la validilé. 

Nan'værende art blev i ældre lid kaldt Dicranniu (frdcilcsceiis 
og omtales som sådan allerede av Sommeifell i hans Supi)l. Fl. 
lapp. (1826); en prøve under dette navn i hans herbarium iVa 
Saltdalen viser sig også at tilhøre C. Icnelliiin. Del ;eldsle ojjbe- 
varete norske eksemplar er dog samlet av M. \'ahl |)a en av 
hans rejser, 1786 eller 1802. 

Når vestkysten undtas, er (.. tciwlliiiu en ganske almindelig 
art. På kysten fra Lister av og til Romsdalen mangler den om- 
trent helt, idet man kun hai- et par lindesleder, men ellers er 
den like almindelig søndenfjelds som nordenl]eIds helt til Ham- 
merfest og Sj'dvaranger. I de højarkliske egner synes den ikke 
al lindes. I lavlandene og skogregionen er den jevnt utbredd, og 
den stiger også op over trægrænsen, men er her sjeldnere, dog 
forekommer den endnu pa loppen av endel højere fjeld, som 
Hårtejgen (1690 m.) og Knutshøen (1707 m.'. 1^'ra Kiistianiatrakten 
og Ringerike angis den kun al vokse pa kiselberg, og den er 
også i I^ofolen almindelig på granit, mon del er pa den anden 
side ikke tvil underkastet, at den i)a andre sleder. f. eks. i Gud 
brandsdalen, optrær på noget kalkholdige skifere, og fra Salten 
er der liere lindesteder i rene kalktrakler. Den vokser utelukkende 
|)a lørie eller ialfald kun ])eriodisk vate klip])er, pa deres frie 
flåter eller i spræ'kker og revner, såvel pa apne som |)a mere 
beskyttete steder. 

Når man bortser Ira foiskjellen i dimensioner mellem planler 
fra forskjellige voksesledei', varierer (\vn megel lilel; den eneste 



No. 1] NOIU.HS DICHANACEÆ. 95 

avvikelse, som rorljener al nævnes, ei-, al den undeiiidcn optrær 
med iiogel })øjel l\aj)selstilk og saledes ved lørsle øjekasl kan 
'ligne en C. (fidcilcsccns. 

Frngl lindes i alle eksenij)lai-; den kasler lagel for del niesle 
i begyndelsen av jnli. i Jarlsbeig liadde den dog alle ka|)sler 
apnet ^Voj men man (inder ofte eksemplar ikke blol IVa del sidsle 
avsnit av juli, men også Ira begyndelsen av augusl, som endnu 
har mange lag j)asillende. Blomslringen synes al begynde i juni, 
(el eksemplar Ira l-"redrikslad. samlet i denne måned, var saledes 
avblomslrel,) for at forlsa'lles gjennem juli og tildels i begyndel- 
sen av august; den fandtes saledes ved Larvik i blomstring '' -. 

l'lbredelse: 

.S'/;j. Hvaler; Borge; (ilemminge; Krakerø; Onsø; Hade; 
Tune; Varlejg; Valer; Askim; Trøgstad. 

.4. Ejdsvold; Hurdalen; Xesodden; Åker; Bjerum. 

Ihi. Hurum; Lier; Rker; Hole; Xore; Nes. 

.IL. Skoger; Sande; Bolne; Andebu; Sem; Tjømø; Sande 
heired; Tjølling; l-'redriksvaMii; Brunlanes. 

Br. Saude; Gransherred; Tinn; Xissedal; Kvitesejd; Lar 
dal; \'inje. 

AV. (ijerstad; ])vj)vag; Holt; FjaM-e; Landvik; Bvgland. 

LM. Van se. 

.S7. Bokn. 

Sli. Køldal; riiensNang; L'lvik; (iranvin; \'osseslranden ; 
I'^ise; Bergen; Haus. 

Xli. Borgund; La-rdal; Lysler; Sogndal; Vik. 

R. Sunnelven; Borgund; Bolsø; (Irylten; Bud. 

K. (Iran; Noidre Land; l^lnedalen; \'eslie Slidre; Vang; 
l'aberg; W-slre (lausdal; Øslre (iausdal; liingebu; Sondre l'ron ; 
Scll; \'age; Lom; Dovre; Lesjr. 

//. Piomedal; Amol; Slorelvedalcn ; Lilleelvcdaicn ; Tonset; 
K\ikne; Tolgen. 

.SV. Børos; ,\lt'n; ()|)(ial; l»ennebu; Soknedalen; .Selbn; 
llølandel; Borsen; Melhus; Slrinden ; Trondhjem ; Malvik; llcjin. 

.\'7'. Sljordalen; Hegre; Skal\al; Mcrakcr; Sparbuen; Nordli. 
Ovi-rliaiien : N'emundvik. 

.Vo, llalljelddalen; Vcfscn; Alslahang; Nesne; Mo; Sall 
<lalcn; l-'auske; .Soil'oldcn ; .\nkenes; Lodingen: X'uto: l'laksl.id ; 
IJnksnes; N'agan; .Sorlland, 

'/'/•. 'i'rondenes; Bardo; Malselven; .Malangen: Len\iken; 
IJeii;. I romsosundel; Lyngen: Skjervo; Nordrt'jsen; KvaMiangen. 

/•". .Mtcii: I lannncrfesl ; Kislrand; TaiuMi; N'adso; Nesseby ; 
S\(l\;n:inuer. 



m I. HAOI-N. 1914 

Cynoiiontium gracilescens W'M. Schiin|). 

l*a grund av den Ibixirring i synonymien, som hersker i 
den leldie lileralnr, Inor navnet C. (/rdcilcscens i slor ulslræk 
ning liar værel l)rnkl om C. lenellum. er del umulig med luld 
sikkerliel al avgjøre, nar denne arl lørsl blev kjendl som norsk, 
men jeg skulde være lilbøjelig lil al Iro, al del skede i 1S4."), 
da Schim|)er i Flora angav Dicidiuiiu (jrdcilescens med højel 
sela Ira J)ovrelield; de ældsle Ibreliggende eksemplar er samlel 
av M. X. lilyll i 1X8(5. 

Den er i del \a*senllige kun kjendl Ira Dovrefjeld og de 
niermesl lilslølende Irakler. hvor den er iagllal lleresleds, saml 
Ira Filefjeld, hvor den er sjeldnere. Den er nemlig en alpin 
arl, som neppe nogelsleds går længere ned end i Gausdal, hvor 
den er fundel i en højde av ")■)(• m.; derimol ligger de llesle 
lindesleder øversl i skogbellel og ovenlbr delle, idel der er no 
lerel el sikkert højdemål på ll-SO m.; sandsynligvis gar den op 
lil mindsl 1400 m. Den vokser på berg, ialfald fortrinsvis pa 
skifeie. vistnok helst pa middels fugtig eller tørrere bund. 

I den gamle verden synes den ikke al va^'e lundel nord 
ligere end i Rennebu O'i' .")()' n. b. : derimol skal den i det 
arkliske Nordamerika forekomme endnu noidenlbr den Tsde 
breddegrad. 

Frugten, som altid lindes, oftesl rikelig, synes al avsløle 
laget i sidste halvdel av juli. 1 et ekseni|)lar fra Sogn ^■' : er 
y)lomstringen endnu ikke begyndt. 

Voksesteder: 

SB. Fuse, Fuseakslen: Jørgensen. 

NB. Borgund ?. Filefjeld:' M. X. Blytt; Aurland. Fron- 
dalen; Vik, Slengjesolkletlen; (iulen, Fvenvik: A. Blytt. 

K. \'ang, Skakadalen: Kaalaas; \' es tre (iausdal. Drit 
judalen •■).")() m.: Ryan. 

H. Li lleel ved a 1 e n . Storkletlen, N'eslekletteu: Kaurin ; 
l-'aldet ved Krokhaugen: Bryhn: Tolgen, Os, Xyenget "oOni.: H. 

.S"7'. ()i)dal, Knutshoen: Bryhn; Kongsvold : M. X. I51yll; 
ovenfor \'arstigen llSd m.; Rennebu. Skrikhøen 1()(»() m.: H. 

Cynodontium faliax Lim|)i 
1 sin Museoi. germ. ISoH angir Hiibenei- at ha fundet i 
Norge nicKiniiii) (/rdcilcsccns lutr. fhiiwsccns. Inorlii som syno 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 97 

nym føres D. alpestre /S Wahlenb., som ifølge Limpricht er 
identisk med C. faliax, men der kan neppe fæstes synderlig 
lid til denne meddelelse. I ethvert fald er denne plante først 
samlet her i landet av Chr. Smith på en av hans rejser i Tele- 
marken, og Bryhns angivelse om dens forekomst i Norge (i N. 
Mag. f. Naturv. bd. 40, 1902,) må betragtes som den første sikre 
literaturmeddelelse om dens tilstedeværelse her. 

C. faliax er en sjelden art. Kun i Øvre Telemarken og i 
Sogn forekommer den med nogen hyppighet; ellers er dens 
voksesteder få og spredde, de fleste beliggende i landets vestligere 
deler, det nordligste, som vistnok betegner dens nordgrænse, 
ved 62° 33' n. b. Den går intetsteds op over skoggrænsen; fler- 
tallet av findestederne ligger i det nedre og midtre lag av skog- 
beltet. Den vokser på berg og synes at kræve både skygge og 
fiigtighet, idet den pa flere steder er fundet ved fossefald. 

Den bærer altid frugt, som modnes i løpet av sommeren; 
vore eksemplar, som alle er samlet i juli og august, har tapt 
låget og har for det meste tømte kapsler; kun fra Bjørnfossen 
i Tinn (Vs) har nogen få individer endnu låget påsittende. I 
Vestfjorddalen 350 m. var —li befrugtningen antagelig foregåt 
et par uker tidligere. 

Voksesteder: 

lir. Telemarken: Chr. Smith; Tinn, Haugfossjuvet: M. N. 
Blytt; Vemork: .Jørgensen; Svadde: Kaalaas; Bjørnfossen: Kiær; 
Kvitesejd, Vråliosen: Kaalaas; Vinje, Vehuskjærringen: Jør- 
gensen. 

Sli. Voss, Vossevangen: Bryhn. 

Sli. Aurland, Flamsfjorden: Wulfsberg; Balestrand, 
Balliolinen: Bryhn; Vik, Hoveasen 400 m.: Kaalaas; F'orde, 
Nipa: Wulfsberg. 

K. (1 ry I len, Vermefossen if. Jan/en; Selncs: H. Harlinan. 

/\. Vang. Skakadalen 800 m.: Kaalaas; Øs I re (iausdal, 
Voldslien: Byan. 

(irace a ses feuilles longues tres i)a|)ilk'uscs å la face ven- 
trale, son anneau dcfci-tucux el son opcrcuk' cnlier a la niarge, 
le C. ftilld.v csl l)i('ii disliiicl, dimc pari i\v il. (/r(uHrsifns. d ;uilre 
pail de (!. })i)Un(upiuu. 



98 I. HAGEN. [1914 



Sect. polycarpa. 
Cynodontium hyperboreum (Br. eur). 

Ardoa hyperhorea Br. eur. Monogr. p. 5 excl. syn. (1846). 

Dicramim hyperboreum MiilL-Hal. Synops. I, p. 372 (1848). 

Blindia hyperhorea Kindb. i Bih. Sv. Vet.-Ak. Handl. VII, 
no. 9, p. 95 (1883). — 

Angivelsen i Br. eur., at denne plante er den i Fl. Dan. 
på tab. 538 avbildete Bryum hyperboreum Gunn. er sikkerlig ikke 
andet end en aldeles uholdbar gjætning; vor art er utvilsomt 
ikke samlet før i 1828, da den fandtes på Dovrefjeld av W. 
Boeck og Kurr, efter hvis eksemplar likesom efter Schimpers 
fra 1844 den blev beskrevet i Br. eur. 

Arten, som utenfor Norge er fundet i Sverige og Grønland, 
findes hos os mellem 59*^ 37' (dens sydgrænse) og 69° 51' n. b. 
med hovedkvarter på Dovrefjeld, hvor den er fundet mange- 
steds, men neppe på noget sted i større mængde, desuten i Jotun- 
fjeldene, hvor den optrær rikelig ved Gjendin, endvidere øverst 
i Sætersdalen og på nogen steder i Tromsø stift. Det fremgår 
allerede herav, at den kun findes i større højder over havet, og 
i virkeligheten er den indskrænket til de øverste lag av skog- 
beltet og til den alpine region; hvor langt den går ned, kan 
neppe med sikkerhet sies, men den stiger neppe synderlig lavere 
end til Kongsvolds højde, (900 m.,) medens dens højest liggende 
findested tør være ved Snehætten, altså antagelig ca. 1600 m. o. h. 
Den vokser på nøkne, stejle sider av klipper, tørre eller peri- 
odisk våte, av hårde stenarter, på Dovrefjeld vistnok kun på 
de der forekommende hårdere skifere, i Jotunfjeldene på gabbro; 
alene ved foten av Snehætten findes den under andre forhold, 
nemlig i (bække- eller elve) sand. 

Frugten findes næsten altid; lågfældningen foregår i august; 
såvel planter fra Gjendin, samlet i august, som fra Tyin (Vs), 
Sætersdalen (^Vs) og Børos (september) har nemlig dels lukkete, 
dels åpnete kapsler. Ved Gjendin foregik blomstringen i august; 
et eksemplar fra Bykle, samlet ^Vs, hadde i en og samme blomst 
ved siden av åpne, farveløse eller gule, pistillidier, andre, som 
ikke hadde nådd mer end den halve længde av disse. 



No.'l] NORGES DICRANACEÆ. 99 

Voksesteder: 

Ae. Bykle, Støjlskaret 1000—1200 m.: Bryhn. 

NB. Ardal, Jolunsæler 1120 m.: Kaalaas; Breim, Breims- 
fjeldet: Kiær. 

A'. Våge, ved Lejrungsboden (antagelig ca. 1250 m.), Vesle- 
lofttinden : Kaurin og Ryan; Menmrutungen: Kaurin. 

H. Lilleel vedalen, Veslekletten: Kaurin. 

ST. Røros, Kvernskarel 1050 m.: Wulfsberg; Opdal, 
«Dovre»: W. Boeck; Snehætten st.: Kiær; Nj'stuguhøen : Zetter 
stedt; nordenfor Kongsvold: Kurr if. Br. eur. ; Sprenbækken : 
C. og R. Hartman; Vårstigen: Th. Jensen; Høgsnyta: Kindberg; 
Drivdalen: Lorentz. 

Xo. Hatfjeld dalen, Susenfjeldet 1200 m. st.: Fridlz. 

Tr. Målselv en, mellem Storfjeldet og Alapen st.: Holm- 
gren (usikker); Kvænangen, Karvikfjeldet: Jørgensen. 

Avec son péristome zygomorphe, son opercule å marge 
grossiérement crénelée, ses fieurs måles gemmiformes et ses 
cellules foliaires angulaires de développement tres différent, cette 
espéce esl un vrai Cijnodontiiim, proche allié de C. siiecicum. La 
struclure du péristome qui n'est pas celle du type dicranoide 
ordinaire, puis([ue la couche dorsale est plus épaisse et la ven- 
trale tres mince el sans lamelles, constitue une anomalie qu'on 
retrouve aussi, comme je l'ai remarqué précédemment, dans le 
genre Piiraleiicobryiim. 

Cynodontlum suecicum Arn. & Jens.) Hag. 

l'lskilt av Arnell og Jen.sen i 1895, blev denne art først 
angit fra \orge i «Musc. Xorv. bor.» (1899) fra et par steder i 
Tromsø stift. Del viser sig imidlertid nu ved gjennemgaelsen 
av universitetsherbariets moser, at den ikke blot er samlet her 
i landet allerede av Chr. Smith, men at den også ligger i her- 
bariet fra en llerhet av steder, i almindelighet benævnt C. poly- 
carpiiin, under hvilket navn don også forekommer her og der i 
literaturen. 

Den liai- sin største utbredelse på ØstlMiuicl, navnlig i Kri- 
stianiatrakten, hvor den endogså synes at v;ure almindelig, men 
hvor den er blit forvekslet med C. jiolijctirinini: mere spredd er 
den i Sorlandcls indre bygdelag og mangler helt pa sydkysten. 
I vestkystens ytre strok er den ytterst sjoldiMi og er heller ikke 
hyp|)ig i (le indre fjordcgner; iikcicdcs er den sjeiden l):i(le i 



100 I. HAGEN. [1914 

Oplandsamterne og nordenfjelds, men findes dog endnu i Syd- 
varanger, hvor dens nordligste findested ligger (69*^ 40' n. b.). I 
almindelighet stiger den ikke op til større højder over havet, 
dog har man voksesteder, som ligger 1100 m. o. h., altså be- 
tydelig over skoggrænsen. Den vokser på berg og blokker i 
likhet med C. polijcarpiim, dog (ialfald søndenfjelds) kun på 
grundfjeld og eruptiver; i Tromsø stift synes det ikke utelukket, 
at den går over på skiferne, men på sterkere kalkholdige berg 
er den neppe nogetsteds samlet. 

Frugten er i almindelighet tilstede; --'o var den i Nord- 
marken ved Kristiania endnu ikke helt moden; et eksemplar 
fra Bærum Ve viser en og anden tilsynelatende moden frugt, 
men ved siden derav flere langt mindre fremskredne; et fra 
Jarlsberg -Vg har de fleste kapsler nylig åpnet; derimot er de 
tømt i alle eksemplar, som er samlet i slutningen av juli. 
Blomstringen fandt i Sætersdalen sted i juli, i Ejdsvold Vt, ved 
Larvik Vs. 

Voksesteder: 

A. Ejdsvold, alm. ved Holsjøen, Tjærebråten: Sørensen; 
Skedsmo: Quigstad; Åker, Bogstadåsen: M. N. Blytt; Mellem- 
kollen: Bryhn; åsryggene nord for Bjørnsjøen og Fyllingen, 
Skjærsjøen: A. Blytt; Kikut: Kaalaas; Bærum, Kolsåsen, Tjerns- 
rudtjernet; Asker, Dælihuset: M. N. Blytt; Skogumsåsen: 
Kaalaas. 

Bu. Hole, Øskjevallsæteren, Ertelien; Norderhov, Gyri- 
haugen: Bryhn; Nore, Hallandsfjeldet: Kiær; Nes, Beja: 
Kaalaas. 

JL. Sande, Vårdal: Lindberg; Brunlanes, Vasbotn, Kjose: 
Kiær. 

Br. Ejdanger, Kokkersvold: M.N. Blytt; Lander: Kaalaas; 
Telemarken: Chr. Smith; Tinn, Vestfjorddalen: M. N. Blytt; 
Vemork, Krokan: Kiær. 

Ne. Gjerstad, Vaslødvatnet: C.Rosenberg; Valle, Hallands- 
fossen; Bykle, Byklestigen: Bryhn. 

SB. Bergen, Isdalen: Wulfsberg. 

NB. Hafslo: Wulfsberg; Ask vold, Lammetun (uar. ad 
Limprichtian iim) : Kaalaas. 

R. Sunnelven, Djupvashytten 900 m. (st. og ikke helt 
sikker): Kaalaas; Gejranger: A. Bh'tt. 

K. Vang, under Bergsfjeldet: Kaalaas; Lom, Lejrdalen 
700 m.: H. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 101 

H. Lilleel veda len, Råtåsjøhøen 1000 m.: Conradi. 

XT. Nord li, Akkavasørene 1100 m. st.: Hassier. 

Xo. Anken es, Fagernes: Fridtz. 

Tr. Trondenes, Lillehornet: Kaalaas. 

F. Alten, Bossekopsberget: Zetterstedt; Kistrand, Manter- 
mnkka. Lakselven: Ryan; Syd varanger, Niejddajavrre: Fridtz. 

var. Limprichtianum (Grebe). 

Cijnodonliiim Limprichtiduiim Grebe in Hedwigia XXXVI, 
p. (103) (1897). 

En parcouranl la description originale de C. Limprichliamim 
on cherchera en vain un seul caractére qui le sépare de C. sue- 
ciciim: on a tout lieu de croire que l'auteur ne l'aurait pas décrit 
comme espéce s'il avait eu l'occasion de voir des exemplaires 
de celui-ci. Celte conception de son affinité est confirmé par l'ob- 
servation (ju'un des spécimens de C. siiecicnm énumérés ci-dessus 
forme une transition distincte vers cette varieté. 

M. Grebe a fonde, sur son C. Limprichtianum, un sous-genre 
propre, Lyncodontiiim. Sans insister sur la singularité de tirer 
une denomination dune organe qu'on ne connait pas et dont 
on n'est méme pas convaincu de l'existence, je ferai remarquer 
seulement que ce sous-genre est tout a fait inutile; il ne peut 
étre fonde sur aucun autre caractére (|ue la marge foliaire droile, 
ce qui est, ici du moins, un fondemenl insuffisant pour une 
telle division. Du resle, de temps a autre se présente, chez le 
C. siicciciim, sur une faible étendue, une marge recourbée — 
réiléchie. 

Voksested : 

7V. Trondenes, Lillehornet loO ni. st.: Kaalaas. 

var. arcticum n. var. 

Gicsjjiles compacli; folia breviora; cai)suia breviiis pedicel- 
lala, mullo niinor, vi\ slriala. 

Voksested : 

Tr. Karlsø, Renoen: M. N. Hlyll. 

Cynodontium polycarpum (Khrh.) Schimj). 

Denne mosarl er forsi samlet i Norge av Hans Sliom. i 

hvis eflerlallc samling den lindes (sammen med (^.. slrumi/cnim) 

som linjiiiti i>crlicill(i(iim. Del er saledes disse arier, som han 

under (Ullc na\n bciiandici- i sil l'oislc Slvkke s. .'.(i'J 1,17^8), 



102 I. HAGEN. [1914 

medens den planle, som han i sit Andet Stykke s. 379 (1791) 
omtaler under samme benævnelse, og som «voxer meget paa 
Siderne af Vandgrøfter* , må være en anden art, muligens, som 
jeg i « Norges bryologi i det 18de århundrede* har formodet, 
en Oncophoriis. 

Tar man hovedarten og var. laxirete under et, så er C. poly- 
carpiim utbredd over hele landet like til polarkredsen, og den 
findes også, om end meget sjelden, længere mot nord indtil 70*^, 
hvilken geografiske bredde den når også i Grønland, men intet- 
steds overskrider; der er imidlertid den forskjel på de to formers 
utbredelse, at medens varieteten er en avgjort kystplante, som 
kun på få steder går noget længere ind i fjordene og ellers neppe 
fjerner sig mange kilometer fra havet, så er hovedarten spar- 
sommere på kysten, men forekommer til gjengjæld i indlandet, 
dog neppe nogetsteds med større hyppighet. Var. laxirete holder 
sig til de lavere egner og synes ikke at gå højere op end til 
5 — 600 m.; hovedarten derimot, som vistnok også har sin største 
utbredelse i de nedre højdelag, går på enkelte steder noget op 
over trægrænsen; man har således fra Søndre Trondhjems amt 
et par voksesteder i 1000 m. højde. Den vokser på tørre klipper 
og stener, på deres frie fiater eller i revner, åpent eller beskyttet, 
og holder sig til kiselberg. 

Så godt som alle eksemplar har frugt; lågfældningen foregår 
vistnok i begyndelsen av juli eller måske noget tidligere. Blom- 
stringen finder i regelen sted sidst i juli og først i august; dog 
er der ved Trondhjem fundet eksemplar i blomstring noget før 
midten av juli, og endnu tidligere i denne måned i Ranen, 
(Dønna Vt, Løkta Vv); et eksemplar fra Grimstad, samlet ^Vt, 
har frugtanlæg, som synes at måtte være omkring 1 måned gamle. 

Voksesteder: 

.S/77. Krak er 0, Troldalen; Borge, Tosekilen: H. 

A. Ejdsvold, Byiud: Sørensen; Åker, Ryenbergene: 
M. N. Blytt; Grefsenåsen: Kaalaas; Mellemkollen: Bryhn. 

Bu. Hurum, Holmsbu: Kaalaas; Modum, lleresteds ved 
badet, Ringkollen: S. Møller; Hole, Krokskogen: A. Blytt; Erte- 
lien; Al, Haugastøl: Biyhn. 

JL. Sande, Kalmo: Kaurin; Tjømø, Berstad, Sundene: 
Bryhn; Sandeherred, Østerøen, ved skibsverftet: Jørgensen; 
Brunlanes, Torpvatnet, Helgeroen: Kiær. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 103 

Br. H ilterdal, Tinoset: Kiær; Tinn, Vestfj orddalen: M.N. 
Blylt; Krokan, Gaiista: Kiær; Ra uland, HoUvik: M. N. Blytt. 

Ae. Ytre Søndeled, ved Risør; Holt, ved Tvedestrand: 
H.; Fjære, Søm: Conradi; Bygland, Histri 600 m.; Bykle, 
Byklestigen: Bryhn. 

LM. Kristiansand; Flekkefjord: Kaalaas. 

St. Fossan, Lysebrekken: Kaalaas; Skjold, Skjolde- 
viken: H. 

SB. Etne, Stølelien: Chr. Sommerfelt; Vosses tranden: 
J. Greve; Haus, Lone: Kiær. 

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lærdal: Sommerfelt; 
Vindhellen: A. Blytt; År dal, Skogadalsnåse: Wulfsberg; Lyster: 
Lindblom; Hafslo; Sogn dal, Kaupangerskogen: Wulfsberg; 
Gildreskreja; Vik, Hoveåsen 400 m.: Kaalaas. 

R. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Sande, Knøttehornet: 
Kaalaas; Grytten, Veblungsnes: Kiær; Setnesfjeldet: A. Blytt; 
Ormejm: Ryan. 

K. Land: Sommerfelt; Vestre Slidre, Olberget: Printz ; 
Vang, Kvamsklejven: M. N. Blytt; Bergselven: Kaalaas; Østre 
Gausdal, Kilikampen: S. Møller; Ringebu: M.N. Blytt; Nordre 
Fron, Tårud: Rvan; Våge, Tessfossen: Brvhn; Dovre, Hjerkin: 
M. N. Blytt. 

H. Lilleelvedalen, Stejnen: Ryan; Veslekletten: Kaurin; 
Kvikne, Kleppen 400 m., Insetlien, Ulsberg: H. 

ST. Røros, Kvernskaret: Wulfsberg; Opdal, Kongsvold: 
Kaalaas; Hesthågåklejvene ca. 700 m.; Rennebu, Skrikhøen 
1000 m.; Selbu, Hestsprangbækkcn 200 m.; Fil Ian, Grindvik: H. 

iV7'. Skalval, Forbordfjeldet: Bryhn; Folderejd: Som- 
merfelt. 

F. Kisira ud, Brændelven: Ryan. 

var. laxirete Dix. 

Celle varieté ful décrite par M. Dixon en 1896; ignorant 
sa publication j'élablis en 1S99 mon C. polycarpnm var. hvin- 
folium : plus lard, en 1901, ^L Grebe oleva au rang d'espéce 
la varieté de M. Dixon. Trois ans aprés, le dislingué bryologue 
anglais en fail une sous-espéce de C. poliicarpiim, (juand enfin, 
en 1910, II acccple avec (piekpie hésilalion l'opinion de M. 
Grebe cl traitc la phmlc en (piesliou sous le nom de Cijnodon- 
iium Jcnncri iSchimp.i. Tandis cjuen 1899 je ne lenais compte 
(el peul élre aussi M. Dixon en 1896) (pie du lissu cellulaire, 
M. Grebe, å la suile dune élude aijprofoudie, ;i in(ii(pié loule 
une .serie de caraclércs (pii (IoInciiI scloii lui juslilier lespéce. 
1": In rcuillc csl |)liis largi-, s|)éc'ialtMiUMit le soniuu'l (pil csl 



104 I. HA GEN. [1914 

aussi plus plat; 2°: la lame de la feuille est, dans toutes ses 
parties, monostromatique, méme aux marges; S*^: les mamilles 
manquent complétement aux deux cotés de la feuille; 4°: les 
cellules foliaires sont plus claires et translucides, plus de moitié 
plus grandes (comme la feuille elle-méme); 5°: le col de la capsule 
est plus distinct, renflé avant la maturité du fruit å former 
presque une apophyse; 6°: l'anneau est compose de 1 — 2 rangées 
de cellules (au lieu de 3); 7°: les plaques dorsales des dents 
péristomiales sont plus nombreuses, 15 — 20, (chez C. polycarpiim 
8 — 15). Parmi ces caractéres il attribue le plus d'importance 
aux no. 2, 3 et 7. Si on ajoute que le C. Jenneri n'existe en 
Norvége que sur les cotes, tandis que le C. polycarpiim se trouve 
surtout dans les parties intérieures du pays, on est porte a con- 
sidérer cette espéce comme excellemment fondée. Et pourtant 
il n'en est pas ainsi. Ces caractéres distinctifs ne sont pas 
constants; pour ne sen tenir qua ceux relevés par M. Grebe, 
la marge foliaire peut étre, dans le méme individu, unistratifiée 
sur quelques feuilles et bistratifiées sur d'autres; les mamilles 
peuvent exister, plus ou moins distinctes (souvent tres bien 
développées) sur les feuilles appartenant sans aucun doute au 
C. Jenneri; j'ai trouvé mélées dans un méme péristome des dents 
å plaques étroites (0.012 mm.) et d'autres larges (0.02 mm.). 
Mais cette variabilité se manifeste plus évidemment encore par 
le croisement des caractéres des deux soi-disant espéces qui 
s'impose å tous ceux qui étudient nos collections. On trouve 
des exemplaires a feuilles monostromatiques et sans trace de 
mamilles qui portent au méme temps des dents péristomiales 
dont les plaques dorsales ont la hauteur normale du C. poly- 
carpiim, OU on rencontre des plantes å plaques péristomiales 
étroites, mais dont les cellules foliaires, quoique grandes, sont 
pourvues de mamilles plus ou moins nombreuses, souvent peu 
élevées, mais néanmoins distinctes; ou il se présente d'autres 
combinaisons de ces caractéres entre eux ou avec ceux de 
valeur secondaire. D'aprés mon expérience, les caractéres que 
M. Grebe regarde comme les plus constants, sont précisement 
les plus variables; il m'a semblé que les dimensions plus consi- 
dérables des cellules foliaires et la largeur plus grande des 
feuilles (qui dépend certainement de l'agrandissement des cellules), 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 105 

sont les traits les plus essentiels. Le col capsulaire saute aux 
yeux tant qiie la fruit n'a pas atteint la maturité, mais sur les 
capsules vides il est flétri et ne peut plus étre dislingué du 
pédicelle. Je ne puis énoncer aucune opinion quant å linipor- 
tance du développement de l'anneau; peut étre ce caractére est-il 
positif, mais comme M. Grebe le dit lui méme des caractéres 
qu'il admel, aucun deux ne suffit a lui-seul pour rendre stable 
la position spécifique de son C. laxirete. Tout bien compris, 
en raison de la variabilité accusée de ces formes, il sera plus 
rationnel de les renfermer en une seule espéce et de restituer 
å C. Uixirele (Jenneri) sa qualité originelle de varieté. 

Voksesteder: 

Sm. Hvaler, Papper: Ryan; Tune, Greåker; Råde, Fugle- 
vik: H. 

.//>. San de her red alm.: Jørgensen; Rrunlanes, Kjose, 
Malmøen, Vasbotn: Kiær. 

Br. Ejdanger, Kokkersvold; Tinn, Vestfjorddalen: M. N. 
Blytt. 

Ae. Ytre Søndeled, Kjøndalen; Holt, ved Tvedeslrand; 
Landvik, Skiftenes; Fjære, Gros: H.; Bygland, Brejdablik: 
Bryhn. 

LM. Van se, Sellegrod ; Hal så og Hart mark. Hal så vatnet: 
Kaalaas. 

St. Bjerkrejm, mellem Ørsdalen og Maudal 5 — 600 m.: 
Jørgensen; Bokn, Bokntjeldet 250 m.: H.; Sand, Rossejmsnibba, 
Lifjeldel: Kaalaas. 

SB. F'innås, Siggen ; Fitjar; Stord, Tyseskarel; Tysnes, 
Tysnessåla, Godøsund: Kaalaas; Fjningevik: Wulfsberg; Kvinn- 
herred. Sunde: Kaalaas; Os, Skeje; Arstad, Haukelandsvatnet: 
Jørgensen; Ulriken: Wulfsberg; Bergen: M. N. Blyll; Askøen, 
Laustakken: Jørgensen; Alversund, Store Okse: Wulfsberg; 
Haus, Asejm, Lone: Kiær; Hosanger, Husefjeldet: Jørgensen; 
Voss, Grasiden 500 m.: Kaalaas. 

\B. Lyster, lOj kuren; Sogndal, Stedjeåsen, Ylvisaker: 
Wulfsberg; Vik, Hoveasen 500 m.: Kaalaas; Kirkebø, Vadejm : 
Wulfsberg; Førde, Halbrendsnipa: Jørgensen; Hafstad; Kinn, 
HaviUbolnen : Kia>r; oen Kinii: Brom anger, Frojen; Gloppen. 
Skjcrdalcn : Kaalaas. 

li. Bolsø, Kvani: KiuT; Akeio, Ollcioen: Kaalaas; Kvcr 
nes, Ave roen: Kia-r. 

Si. Opdal, N'arsligcn: Berggren; Melluis, N'asfjeldet ; 
Trond lijcni, Hcgdaleii, llsvikcii; .Slrindcn, KorsNikiMi, Reppe; 



106 I. HAGEN. [1914 

Malvik, Viken: H.; Mostamarken: Ångstrøm; Filian, Grindvik; 
Ro an, Bessaker: H. 

A'7'. Snåsen, Rennset; Grong, Aursladlien; Vemundvik, 
Mærraneset: Kaalaas; Folderejd: Sommerfell; Indre Viklen: 
Kaalaas. 

No. Alstahaug, Alslenøen: Kaalaas; Dønnes, Dønna; 
Nesne, Tomma: A. Blytt; Handnesøen: Burchard; Bodin, ved 
Bodø; Sørfolden, Djupvik: H.; Buksnes, Stamsund; Vågan, 
Svolvær: Kaalaas. 

Tr. Skjervø: Kaurin. 



Arctoa Br. eur. emend. 

Ce genre fut établi en 1846 et comprenait A. fulvella et 
A. hyperhorea, mais il était insufissamment défini. Son créateur, 
Schimper, reconnu cela plus tard et le fit passer, en 1860, au rang 
dune division du genre Dicranum sous le nom de Dicrana ful- 
vella: entre temps il avait été augmenté dune autre espéce 
boréale, A. Anderssonii Wich. (de 1859). x\prés Schimper personne 
n'a repris ce genre jusqu'en 1910; å cette date M. Loeske a réuni 
sous cette denomination les A. fulvella, hyperhorea, Anderssonii, 
falcata, Blyttii et Starkei: mais ce nom a été appliqué par plusieurs 
auteurs a un groupe d'espéces de Dicranum embrassant les 
6 nommés et en premier lieu, sans doute, par Lindberg qui 
l'employa en 1879 dans son Muse. scand., sans toutefois le définir 
par une diagnose. En 1883 ces espéces furent disposées autrement 
par Kindberg; les A. fulvella et hyperhorea devinrent des Blindia, 
tandis que les D. Blyttii, Starkei et falcatum formérent chez lui 
une division propre du genre Dicranum, Microcarpus, å laquelle 
il rapporte aussi le D. molle. A part Terreur qu'il a commise 
comme tous les autres auteurs, en liant A. hyperhorea a A. fulvella 
dans le méme genre, bien que ces deux espéces présentent des 
differences génériques marquées, sa combinaison est essentielle- 
ment correcte; il faut separer l'A. fulvella des Microcarpus et il 
faut égalemént accepter l'opinion du bryologue suédois quant å 
l'étroite parenté de cette espéce avec les Séligéracées, qui est la 
plus rapprochée peut ctre du sous-genre Blimliadelphus. Il se peut 
qu'on trouve plus tard convenable d'exprimer dans la filiation 
systématique cette affinité, mais mcme dans ce cas il ne sera 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 107 

pas raisonnable d'aller aussi loin que Kindberg el de faire de 
VA. fuliH'lhi une espéce du genre Blindia. 

Comme je l'ai fait remarquer précédemmenl, le péristome 
de VA. fulvella dilTére du lype dicranoide normal: la couche 
ventrale est tres mince et dépourvue de lamelles, la dorsale, au 
conlraire, est épaisse et présente a la base des Irabécules bien 
développées; aussi la sculpture de la face dorsale des dents est 
elle toute autre qu'elle est ordinairement chez les Dicranacées; 
les stries longitudinales, dans leur grande majorilé du moins, 
ne sont pas dues å des lignes poinlillées, mais a l'alternance 
de petites cretes et de lignes continues enfoncées. Les dents 
sont entiéres ou I'endues au sommet. Pour l'autre espéce de ce 
genre, 1.4. Aivtcrssoiiii, les illustrations du péristome de M. Dusén 
et de M. C. Jensen concordent avec la préparation dun péris- 
tome (anormal, cependant, par certains caractéres,") que je dois 
a la bonlé du premier de ces deux confréres, en ce qu'il n'y a 
([ue des lignes continues; dans la mcme préparation et d'aprés 
la figure de M. Dusén les trabécules font dislinctement saillie. 

Si le tissu cellulaire de VA. fulvella varie parfois dans la 
j)arlie supérieure des feuilles jusqu'a étre presque carré au lieu 
d étre allonge, cela ne nous autorise pas a parler de transition 
entre cette espéce et Cijnodontium hyperhoreiini: la grandeur des 
cellules est assez différente i)our empécher toute hésitation quant 
a la determination. VA si Ion prend en considération les 
dilfércnces du sj)orogone, on est amené a conclure (jue les deux 
j)lantes sont tres distinctes. 

Arctoa fulvella Dicks. Hr. eur. 
liv ifølge et eksemplar i universitetsherbariet samlet hvv i 
landel allerede av SommerlVIl i Salldalen lS_'-_>, men blev av ham 
i Suppl. V\. lapp. (182(j) kaldt Dicramim /hwuosnm: beskrivelsen 
her passer dog til I). f'ulvcUui}\. L'nder del sidste navn angis 
lien for første gang som norsk i Hartmans Skand. Fl. ed. o 
l'S3.S) efter eksemi)lar, samlet av Ahnfell i Sælersdalen is-jc. 

Arien er alpin og s|)eci('ll hyppig |)a i'^ilefjeld og i .lolun 
Ijcidcnc, \islii()k noget sjcldiicrc pa Dovrefjeld og kun fundet 
hisl og her i det nordcnl jcldskc Den lindes også pa SpilsheigiMi. 
Medens deii gar sa liojl op |ki Ijeldene, som i\vv o\t'ihodel kan 



108 I. HAGEN. [1914 

vokse mos, (den er således fundet ved foten av Galdhøpiggen, 
2300 m. o. h.,) så er den meget sjelden nedenfor trægrænsen, 
og i de indre fjeldtrakter synes den i det hele tat ikke at fore- 
komme nedenfor skogbellet; derimot er dette utvilsomt tilfældet 
på Vestlandet, og ved Lysefjorden er den endogså samlet i kun 
50 m. højde. En lignende abnorm forekomst i ringe (160 m.) 
højde har man ved Trondhjem, og det er efter dette ikke på- 
faldende, at den i Senjen er fundet så nær havflaten som 80 m. 
over denne. Den findes i de lavere deler av fjeldregionen på 
underlag av berg, voksende på deres frie flåter eller i sprækker 
og kløfter, især hvor der er nogen fugtighet tilstede, og findes 
på sådanne steder altid med frugt, men i de højere lag av den 
alpine region går den over på bar jord mellem stenene i urer 
eller stenete lier og kan her danne store, flate matter, som i 
almindelighet er sterile. Det fremgår av dens hyppigere fore- 
komst på Ulefjeld og i Jotunfjeldene, at den foretrækker hårde, 
kalkfri stenarter, dog optrær den i Vefsen på kalk, og skiferne 
i Salten, hvor man har fundet den et par steder, er gjerne sterkt 
kalkholdige. 

Frugten, som (mer og mindre rikelig) findes i de fleste til- 
fælde, taper låget i juli eller august, alt efter stedets forhold. 
Blomstrende eksemplar er samlet i Søndmøre ^ 8, i Sollien ^V«, 
i Nordfjord 26/7 og Vs, i Ytre Sogn, Ryfylke og Senjen -"li; et 
eksemplar, samlet Vs i Meraker, har dels gamle, dels umodne 
anteridier; i Rondene var blomstringen Vs såvidt begyndt. 

Voksesteder: 

Bu. Sigdal, Augunshøen: Bryhn; No re, Hallandsfjeldet : 
Kiær; Gol, Bjøberg: Kaalaas. 

Br. Tinn, Gausta: Th. Jensen; Vinje. Haugakollen ved 
Heggestøl: Jørgensen. 

Se. Valle, Holefjeldet 1000 m. ; Bykle, Kvervtjønnuten 
1100 m., Svålufgrænden 1300 m., Mejenfjeldet 1250 m.: Bryhn. 

St. Fossan, Andersåen 50 m., Nedrebø sæter. Ødegård 
sæter; Suldal, Skaranuten 500 m. : Kaalaas. 

SB. S kane vi k, Håfjeldet 900 m.; Ulien svang, Haugse- 
nuten: Kaalaas; toppen av Hårtejgnuten 1690 m.: Havås; Røl- 
dal, Valdalen 1100^ — 1250 m.: Jørgensen; Hårehejen 1150 m.: 
Bryhn; Granvin, Nesejmhorgen 1000 m.: Havås; Voss, Løne- 
horgen: Kaalaas. 



Xo. 1] NORGES DICRANACEÆ. 109 

NB. Borgund, Sultinden: S. Møller; toppen av Sadlen 
(1526 m.): Binstead; Ard al, Stølsnåsæken, Dyrhaugtinden 
ca. 21oOm.: Wulfsberg; Kirkebø, Blåfjeldet 550 m.: Kaalaas; 
Lavik og Brekke, Laviksåta; Førde, Nipa: Wulfsberg; Haf- 
slad; Kinn, Storåsen ved Lillevatnet, Havikbotnen: Kiær; Hå- 
stejnen: Jørgensen. 

R. Ørsten, Sauhornet 700 m.; Sunnelven, Djupvashytten 
1000 m.: Kaalaas; Skjæringsdalsbræen: Kern. 

A'. Vang, Stugunøse: Lind blom; Østre Gausdal, Skej- 
kampen: S. Møller; Våge, Langedalsbræen, Lejrungsboden: Kau- 
rin ogByan; Veslefjeldet: Bryhn ; Lom, Galdhøen 1500 — 1880 m.: 
Kaurin ogH.; foten av Galdhøpiggen 2300 m.: O. K. Vole; Røjs- 
ejm: S. Møller; Lesje, Kampen ved Mølmen 1540 m.: Kaalaas. 

H. Sol lien. Blåkampen: Kiær; L illeel veda len, Tron- 
fjeldel: Xyman ; Mjåvaskletten, Fiatsæteren: Kaurin; Digerronden: 
Bryhn; Råtåsjøhøen 1200 m., Langhøen 1200 m.: Conradi. 

ST. Røros, Vigelspiken: Wulfsberg; Opdal, Snehætten: 
Th. Jensen; Kalveldalen: Kiær; mellem Kongsvold og Varstigen: 
Winther; Strinden, Uglen nær Tyvatnet 160 m.: H. 

AT. Meraker, Fonnfjeldet: Bryhn. 

Xo. Vefsen, Øjfjeldet 250 m.; Alstahaug, «De syv søstre» 
350 m.: Kaalaas; Xesne: Arnell; Mo, Mofjeldet 400 m.: Fridtz, 
Kaalaas; Bredikfjeldet: Fridtz; Saltdalen: Sommerfelt; Solvåg- 
linden: Drake; Fauske, nedenfor Suliljelma 950 m.: H. 

Tr. Ibbestad, Goarvvecokka lOOOm.: Fridtz; Berg, Havn 
80 — lOOm., Slorvasbolnen 300 m.: Kaalaas; Lyngen, Guolasjavrre; 
X ord rejsen, Snefonnljeldel : Jørgensen; Skjervø: Kaurin. 

F. Østfinmarken (vistnok Vad sø): Deinboll. 

var. nana (Kern). 

Dicrannm j'ulvellum var. naniini Kern in Jahresb. Schles. 
Ges. f. valerl. Gull. LXXXIX, zool. bol. Sect., p. 8 (1912^ nomen 
niidiini. 

Minus; sela flexuosa — cj'gnea. 

En hungerform fra de mest utsalte, vejrhårde steder på 
højfjeldet. 

Kiæria n. gen. 

Dicratiiini sccl. I S{-liim|). Goroll. Br. eur. p. 14 (1857) ampl. 
Dicraiui fdlcdht Scliimp. Synoj)s. ed. 1, p. 78 (1860) amjil. 
Dicrannm ffff l'dlcata Harlm.lil. Skand. Fl. ed. H', II, 

p. 108 (1871). 



110 I. HAGEN. [1914 

Dicranum Abth. S. Microcarpiis Kindb. in Bih. K. Sv. Vel.- 
Akad. Handl. VII, no. 9, p. 93 (1883) nec Microcarpon Schrad. 
Gmel. 1791 (Micmcarpiim Lem.) nec Microcarpæa Brown-Lond. 
1810 (Microcarpiis Post & Kunze 1904) nec Microcarpiiim Spach 
1839 nec Microcarpæa Schum. 1894. 

Cette liste de synonymes montre ce qu'est ce nouveau genre. 
En general, il cadre avec les Dicrana falcata Schimp., mais avec 
l'addition de D. glaciale Berggr., (D. arcticiim Schimp.,) de maniére 
a occuper la méme étendue que dans la Flore scandinave de 
Hartman. Il est également identique avec la division Micro- 
carpiis Kindb., mais il différe du sous-genre Arctoa Limpr. par 
l'exclusion de D. fiiluelliini et de D. hijperhoreiim et par l'admis- 
sion de D. arcticiim. Les diagnoses des auteurs anterieurs étant 
trop incomplétes pour justilier le traitement de ce groupe en 
genre autonome, et la description de Limpricht n'étant pas 
parfailement concordante, il y a lieu de la remplacer par la 
suivante: 

Cellulæ foliorum basales intermediæ nullæ, angulares costam 
longe non attingentes, sæpe parum distinctæ. Flores monoici 
vel polyoici, masculi capituliformes. Capsula symmetrica, pro 
more strumosa. Peristomium regulare; dentes erecti apice incurvi. 

Cette diagnose nest a aucun point de vue incompatible 
avec celles données par Schimper, Hartman et Kindberg dont 
elle nest en réalité que le perfectionnement; mais si on l'accepte, 
il faut supprimer deux passages de celle de Limpricht. Quand 
eet auteur dit de la nervure: «Deuter fehlend, alle Zellen gleich- 
artig (homogen)», et des cellules foliaires: «nicht getiipfelt*, il 
signale des caractéres insoutenables; ils ne peuvent étre maintenus 
pour ce groupe méme avec la delimitation qu'il lui donne. On 
n'a pas besoin d'examiner un grand nombre de nos exemplaires 
de /). Blijftii et de D. Starkei pour se convaincre que les cellules 
foliaires sont souvent poreuses; cette porosité offre tous les 
degrés; elle peut étre å peine visible, comme aussi elle est 
souvent distincte et assez dense. Cette structure est si fréquente 
qu'on est étonné de ne la voir mentionnée dans la littérature 
qu'une seule fois, (M. Williams in Bull. N.Y. Bot. Gård. II, p. 111 
observe de D. Blijttii: «walls sometimes thickened and pitted, 
especially in the perichetial leaves a little above the base»). 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 111 

Le second des caractéres donnés par Limpricht et men- 
tionnés plus haut ne peiit pas non plus etre conservé: les 
elements de la nervure ne sont pas homogenes. S'ils le sont 
peut étre chez D. falcatiim, ils ne le sont pas chez D. fiilnelliim, 
espéce traitée par lui avec les espéces citées, et ils le sont mol ns 
encore chez D. Bhjttii et Starkei: chez ces espéces la couche 
moyenne esl composée de cellules heaucoup plus grandes que 
la ventrale et la dorsale, de sorte qu'on pourrail, avec bien des 
raisons, les regarder comme des « Denter »; et de fait M. Morin 
nemme eurycystes ces cellules seules, mais non les ventrales ni 
les dorsales. Mais si en délimitant notre groupe ces caractéres 
ne peuvent étre pris en considération, il n'existe plus aucun 
obstacle å placer ici le D. glaciale (arcticum), chez lequel les 
cellules foliaires sont encore plus distinctement et densement 
poreuses et chez le(|uel l'assise cellulaire moyenne de la nervure 
est plus nettement difTérenciée des contigiies qui sont vraiment 
stéréides. En elTet, le D. glaciale trouve ici sa place naturelle; 
déja rinflorescence monoT([ue, la forme et la struclure de la 
capsule indiquent que le D.Slarkei esl son parent le |)lus proche; 
cette affinité est assez forte pour créer parfois des difficultés 
pour leur dislinction. 

Limité a ces espéces, Kia'iia forme un genre homogene, 
et les differences avec les autres genres de la sous-famille, 
lelles (|u'clles résullenl de la clé page SO, suflirenl jileine- 
menl pour lui assurer co rang. Je le dédie a la mémoire de 
Franz (^iirisiophkr Ki.i;r dont le nom mérite d'étre conservé 
dans la hryologie a cause de ses recherches |)crsonnels dans 
nolre pays et aussi des services qu'il a rendus a la science en 
encourageant les inissionnaires norvégiens a recueillir dans 
l'AIVitpie méridionale les bryo|)hytes de cette |)artie du globe. 
Le nom appli(|iu'' par Kiiidherg esl moins heuroux, il :i élé 
employé cl rrcm|)l<)yé plusicurs fois (.(juoique avec désinences 
variécs . 

1 C.clhihi' ca|)s;(l;r cpidciinica' ininores, bene incrassake 
1 /\. falcata 
\ (a'IIuUc capsuLe ej)i(lermicæ majores, Icnues - 

^ f C.osla cellulas slereideas nullas conlinens K.SIarkci 

\ C.osla celluhis sU'rc'idcas conliiuMis K. glacudis. 



112 I. HAGEN. [1914 

Kiæria falcata (Hedw). 

Dicranum falcntum Hedw. Sp. muse. p. 150 (1801). — 

Sommerfelts meddelelse om denne arts forekomst i Saltdalen 
(i Phys.-æc. Beskr. 1827) er vistnok den første omtale av den 
som norsk; imidlertid findes der blandt hans efterlatte moser 
intet eksemplar av den herfra. Det følgende år anfører han i 
Mag. f. Naturv. at ha fundet den på sin rejse til Vestlandet, og 
et eksemplar fra det der anførte sted findes også i hans her- 
barium. Den var i 1825 også samlet av M. N. Blytt. 

D. falcatum er nærmest at betegne som en alpin-atlantisk 
art. Dens atlantiske karakter fremgår av, at den her i landet 
med overvejende hyppighet forekommer på Vestlandet, er meget 
sjelden i Sverige og mangler i Finland, medens den findes flere- 
steds på fjeldene på de britiske øer. Men i likhet med mange 
andre moser, hvis væsentlige utbredelsesfelt ligger på Vestlandet, 
forekommer den også, dog mere spredd, utenfor denne landsdel; 
den findes således også i Sætersdalen, i Telemarken, hvorfra den 
strækker sig frem til Norefjeld og til Gol i Hallingdal. I Kri- 
stians amt findes den kun i det nordvestlige hjørne, og fra 
Hedemarkens amt er den ikke kjendt. På Dovrefjeld er den 
sjelden, likeså i Trøndelagen, derimot atter noget hyppigere i 
Tromsø stift, hvor den likesom søndenfjelds foretrækker kyst- 
strøkene. Den er ikke kjendt nordenfor 70° 25' n. b. Det er i 
fjeldregionen, at den har sin fornemste utbredelse, og her går 
den like op til snegrænsen ; på den anden side er det, uagtet 
specielle højdeangivelser mangler, utvilsomt, at den på Vestlandet 
går langt ned i skogregionen, og i Lofoten nærmer den sig hav- 
flaten. Den findes især på fugtige berg, især' sådanne, som ikke 
indeholder kalk; det er kun på enkelte steder i Nordland, at 
den optrær på kalkholdig underlag. Længst oppe i fjeldregionen 
går den imidlertid over på bar, våt jord, fornemmelig i nær- 
heten av snefonnerne, og findes her, især på steder, hvor sneen 
blir liggende langt utover sommeren, i utstrakte flate matter, 
som gjerne er mer eller mindre sværtet og ikke sjelden sterile. 

Frugten findes oftere, end den savnes; den synes at tape 
låget i løpet av juli måned. Blomstringstiden er inden visse 
grænser avhængig av de stedlige forhold; blomstrende eksemplar 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 113 

er samlet dels i juli, (f. eks. i Vefsen ^Vt,) dels i august, men 
på den anden side var blomstringen endnu ikke begyndt i et 
eksemplar fra Sørfolden, 500 m., samlet Vs. 

Voksesteder: 

Ihi. Sigdal, Høgevarde: Bryhn; G ol, Bjøberg: Kaalaas. 

Br. Tinn, Gausta: Holmgren; Nissedal, « Hornetten » *): 
C. Rosenberg; Vinje, Kistenuten, Vagslinuten: S. Møller. 

AV. Bygland, Rausthejfjeldet 900 m.; Bykle, Kvervljøn- 
nuten, Mejenfjeldet 1300 m.: Bryhn. 

SI. Fossan, ved Andersaen : Kaalaas. 

SB. Skåne vi k, Håfjeldet 900 m.; Ty snes, Tysnessåta 
550 — 600 m.: Kaalaas; Hovlandsnuten: Jørgensen; Vi kør, Tør- 
viknulen, Torefjeldet 1100 m.; Ullensvang, Haugsenuten: Kaal- 
aas; Rejsæler: Sommerfelt; Rø 1 dal, \'aldalen: Jørgensen; 
Hårehejen : Bryhn; Ulvik, Dasefjeldet: Wulfsbcrg; Hallingskejet: 
Sommerfelt; (iranvin, Nesejmhorgen 1(»10 m. : Havås; Voss, 
Gråsiden: M. N. Blytt; Haus, Gulfjeldet: Kiær; Hosanger, Mo- 
dalsfjeldet: Greve. 

XB. Ard al, Jotunsæter: Kaurin; Lavik og Brekke, Lavik- 
såta; Gu len, Dalsbygden; Førde, Nipa: Wulfsberg; Hallbrends- 
nipaToOm.; Daviken, Tuva, RaudalskamuKMi 9()<i m.: Kaalaas; 
Gloppen, Fjkeneshesten: Wulfsberg; Indviken, Brigsdalsbræen: 
S. Møller. 

B. Ørsten, fjeldet mellem Stejnstølen og Erdal 600 m.: 
Jørgensen; Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Sande, Rodals- 
hornel, Grolhornet; Flstejn, Mælshornet: Jørgensen; Borg und, 
SuUjeldel: R. Harlman; Ålesund: Berggren; li ol sø, Tuslen: Kaal- 
aas; Grytten, Hangen i Nebbedalen: A. Blytt; Soggeljeldet 600 m.: 
Ryan; Surendalen, Gjetahætta 950 m.: H. 

A'. Vang, Skakadalen SOOm.: Kaalaas; Bilihorn: Bryhn; 
Våge, Langcdaisbræen : Kaurin; Lom, Lomseggen 16(»0m.: H.; 
Lesje, Gronfossen 650 m.: Kaalaas. 

ST. Ålen, ved Killingdals grube 910 m.: H.; Opdal. Sne- 
hætten 1500 m.: Bryhn; Nystuhoen : Zellersledt; Vangsfjeldet 
(Skardalen) ca. 1200 m., Hornet: Kaurin; Troiuihjem. Sten- 
berget: M. N. Blyll 

A'7'. Mer;iUi"r, Fonnfjcldel lo(tom.: I'.ryhn; Groiig, Gji'jl 
fjeldet 550 ui,: Kaalans; Nord I i, Gosen 500 m.: Ihissler; I-'ol 
derejd, (iroiihmdsrjcldcl (Kin m : K:ial:ias. 

*, Delle sU'd.snavn, som IVk. Hoscnhert^ har aiiveiidl oj^sa i andre for 
hiiideiser, er apenhart lorvaiiskel. .leu k:>ii iUke linde iiojieii anden 
torklarinu lierpa end den, al del skal l)ele^ne SkarnnU-n. i-l Iji'Itl. 
som liji^jor like ved Nisseda! kirke oj^ del lidli;iere skydsskille Tvejt. 

8 



114 I. HAGEN. [1914 

No. Vefsen, Øjfjeldet 700 m.; Alstahaug, « De syv søstre » 
350 m.: Kaalaas; Nesne, Handnesøen; Hemnes, Grønfjeldet, 
Laupen: Arnell; M o, Hauknesfjeldet 700 m.: Kaalaas; Huse- 
fjeldet: Jørgensen; Vesterfjeldet: A. Blytt; Tespåfjeldet: Fridtz; 
Fauske, «Ny Sulitjelma» 850 m.; Sørfolden, Djupviksfjeldet 
500 m.: H.; Flakstad, Rejnevatnet 70 m., Rejnebringen 30 m.; 
Vågan, Tuva400m.; Sortland, Sortlandsfjeldet 400 m.: Kaalaas. 

Tr. Berg, Storvasbotnen 300 m.: Kaalaas; Tromsøsundet, 
Fløjfjeldet: Berggren; ovenfor Kaldsletten 300 og 370 m.: H.; 
Nordrejsen, Gakkovarre: Arnell. 

F. Kistrand, Olderfjorden 100 m.: H. 

En var. vaginans fra Ålesund er av Berggren beskrevet i 
Bot. Not. 1872 p. 45. Tilsvarende eksemplar med næsten kvadra- 
tiske, oventil avrundete og tvert brådspidsete indre svøpblad har 
jeg ikke truffet under gjennemgåelsen av vort materiale. 



Kiæria Starkei (WM.). 

Dicramim Starkei WM. Bot. Tasch. p. 189 (1807). — 
Dicranum Starkei créé en 1807 par Weber et Mohr, et 
D. Blyttii, établi en 1847 dans la Br. eur., ont été considérés 
comme deux espéces distinctes, sauf seulement par Boulay qui 
fit en 1884 de D. Blyttii une sousespéce, mentionnée dans le 
texte seulement comme «une simple varieté » de D. Starkei. 
M. Dixon nest pas éloigné de partager la méme opinion puisque 
il remarque dans son excellent Handbook au sujet du dernier: 
«In its smaller and less developed states it bears great resem- 
blance to D. schisti», (= D. Blyttii,) «especially in the capsule, 
and I have seen piants that could scarcely be determined except 
by the position of the male flower.» Lorsque je me suis mis 
å l'étude de ces formes, j'ai pensé néanmoins pouvoir les 
distinguer a l'aide des caractéres donnés dans la littérature ou 
du moins par quelques-uns d'entre eux. D'aprés les descriptions, 
le D. Starkei a les feuilles courbées, homotropes, lisses, compo- 
sées au sommet de cellules allongées en une seule couche; la 
fleur måle est située a la base du périchéze, la capsule striée 
et å la fin sillonnée; chez D. Blyttii les feuilles sont étalées en 
tous sens, mamilleuses dans la partie supérieure, formées au 
sommet de cellules carrées disposées sur deux couches au moins 
sur le contour; la fleur måle doit terminer un rameau spécial 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 115 

relativement long, et la capsule est dépourvue de slries et de 
sillons. Malgré lout cela la distinction spécifique ne tarda pas 
a se montrer impraticable; il se présenta une longue serie de 
formes fort variables offrant les caractéres cités avec une grande 
diversité de combinaisons. Boulay a déjå expliqué comment la 
direction différente des feuilles dépend de l'exposilion; en effet, 
nos exemplaires donnenl pleine occasion d'observer qu'une seule 
et méme touffe conlient parfois pcle-méle des individus a feuilles 
homotropes et d'aulres å feuilles étalées, et que dans une louffe 
les unes sont homotropes et jaunåtres, les autres vertes et dirigées 
en tous sens, difference due évidemment a ce que les unes ont 
été exposées å la lumiére, tandis que les autres se sont trouvées 
a l'abri des herbes, dun arbuste ou dun pierre. L'aire de 
variation de la forme des feuilles est assez restreinte; elles peuvent 
élre un peu plus courtes ou un peu plus longues, généralement 
aigiies, mais parfois méme (chez une varieté se rapprochant du 
nar. Blyttii) obtuses; c'est un fait plus rare de trouver la base 
des feuilles excessivement développée au dépens du som mel de 
maniére a devenir ovales a sommet raccourci. Les cellules 
angulaires offrent un aspect tres varié, elles sont plus marquées 
chez certaines formes de Kiæria Starkei ou elles se font reconnaitre 
par leur couleur brune, mais on les observe aussi peu dilTérentes 
de l'aulre lissu basilaire ({ui est souvent dans sa lolalilé assez 
låche. Il arrive méme que leur développement faible ou nid 
donne l'imijression que la plante apparlient a un aulre genre; 
d'ailleurs dans deux cas, ce fait a causé la créalion d'espéces 
nouvelles, (Oncoplwriis riparius et Oncophorus Hambenjii). A un 
aulre [)oinl de vue les cellules angulaires peuvent occuper uiu' 
étendue pkis ou moins considérable, bien ou mal délimitée; 
elles peuvent parfois monter le long du contour etc. Lo lissu 
basilaire vaiie dans des limiles aniples; il y a une dilVéicMUH' 
remarcpiable entre le réseau pr()senchymali(pie du K. Sbirkei 
type et le lissu lache, jiresfjue parenchymaticpie de certaines 
formes alliées :i la luir. lihiltii (p. ex. la lutr. hixirclis), e\trémes 
réunis néannioins par lous les degrés df transition. La méme 
varinbilité du lissu cellulaire se retiouve dans le sommcl des 
reuilies (pii est, chez I\. Shirhci type, monostionialiipie el pios- 
('ncliyniali(|U('; mais il nCsl pas rare di' tiouNcr ciilicniéiées 



116 I. HAGEN. [1914 

des cellules tres courles, meme dans les exemplaires les plus 
typiques, ou on voit sur des individus dont toutes les autres 
feuilles sont composées de cellules linéaires, une feuille unique 
OU quelques feuilles dont les cellules apicales sont distinctement 
carrées; et il y a des cas dans lesquels il est impossible de 
decider laquelle des deux formes cellulaires est la prépondérante. 
De telles formes frayent done le chemin au réseau apical déci- 
dément carré ou plutot carré-rhombique. Mais ces derniers cas 
ne sont pas non plus homogenes; meme en faisant abstraction 
du cas OU Ion trouve les rangées cellulaires intérieures du 
sommet allongées et la rangée marginale seule carrée, et en sen 
tenant a cellules apicales toutes carrées, on les observe tantot 
assez grandes et vides, diplostromatiques a la marge seulement, de 
maniére que le sommet de la feuille est en general transparent, 
tantot excessivement petites, remplies de chlorophj^lle et disposées 
dans toute la largeur du sommet en deux ou plusieurs couches 
qui rendent le tissu parfaitement obscur. Dans cette derniére 
variation le sommet est souvent obtus (var. ohtiisiila). Les cellules 
allongées apicales du K. Starkei type sont généralement lisses, 
mais on les trouve parfois mamilleuses; ce caractére peut se 
presenter aussi dans des formes dont la marge n'est pas assez 
denticulée pour les rattacher a la var. siibdenticiilata Limpr. 

Depuis la description donnée dans la Br. eur. on sait que 
la fleur måle est située chez le D. Starkei å la base du perichéze, 
chez le D. Blyttii plus bas ou au sommet dun rameau spécial. 
Il est å remarquer, cependant, que chez cette derniére forme 
des plantes purement måles sont loin détre rares; elles présen- 
tent, par intervalles, plusieurs fieurs, chacune terminant å l'ori- 
gine une innovation speciale. Il est å supposer que la position 
de la fleur måle est stable pour les diverses formes (ce que je 
n'ai pas du reste examiné méthodiquement,) de sorte qu'on doit 
avec M. Dixon y voir un caractére propre auquel on peut se 
fier. Mais ce caractére est-il suffisant en soi pour justifier une 
distinction spécifique? Je pense que non. 

Les stries capsulaires ne manquent jamais chez les formes 
å feuilles homotropes et å cellules apicales allongées, mais elles 
se trouvent aussi quelquefois chez des formes å feuilles étalées 
dont les cellules apicales ont la méme forme; par contre, elles 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 117 

font défaut aux feiiilles a cellules apicales carrées, qu'elles soient 
homotropes ou étalées. Le plus souvent, mais pas loujours, les 
capsLiles striées sont contraclées au dessous de lorilice a la face 
inférieure. 

D'aprés cela il esl clair (jue Dicraiuiin Slarkei el Blijttii ne 
sonl pas des espéces dislinctes; en raison des nombreuses formes 
de transition on fera bien de les regarder comme des membres 
dune serie ininterrompue de formes qui se continue, dun cote, 
au-dela de /). Blijttii type (jusqu'a la var. obtusula), et qui se 
rapproche de l'autre du I), (jhtciale (arcliciini). Cetle derniére 
espéce quand elle se présente sous des formes rabougries, peut 
étre en effet difficile a distinguer du I). Starkci (jui, de son c(Mé, 
produit parfois des formes robustes. Cependant, on pourra 
distinguer ces deux espéces au moyen des caractéres anaiomi- 
ques: le I). Starkei est dépourvu de cellules stéréides tandis que 
le I), glaciale en présente au contour de la tige et réunies en 
deux faisceaux dans la nervure; généralement aussi les cellules 
foliaires du I), (jlaciale monlrent des pores en grand nombre. 
tandis que dans le 1). Starkei les pores sont peu abondantes ou 
nulles. 

Je n'ai pas l'intenlion de donner des noms a toutes les 
formes com prises dans la serie Starkei — Blijttii: eu égard au 
nombre enorme de combinaisons (jui non seulement [)euvenl 
étre imaginées, mais existent de fait, une nomencialure compléte 
ne pourrait pas étre élablie uni(juement au moyen de binomes 
ou de Irinomes, il faudrait employer dans cerlains cas des dé- 
nominalions h six ou sept termes. Gest pourquoi je me borne 
a imposer des noms a (jueUjues formes plus caracléristiques. 
sans lenir comple des nombreuses formes inlermédiaires. II 
faut signaler loulefois (|ue les exemj)laires purs sont rares, (|u il 
se Irouve le plus souvenl, dans une m("nu' loiiHV, des réprésen 
tants (le plusicurs lormes, el (luimc seulc lige peul varier dans 
ses diverses j)arlies. 

A. N'aiiélés a feuilles élalécs en lous sens. 

1. var. obtusula n. var. 

l'^olia liclcromalla, ipso apice obliisula, superne obscura. 
MKuuilios;!, siralis 2 — 8 cellularum (juadralarum minularum con 
slrucla; cclUila' aiii;iil;ii es (iislincia'. 



118 I. HAGEN. [1914 

2. var. Blyttii (Br. eur.\ 

? Bnjiim schisti Gunn. FL norv. II, p. 138 (1772). 

Dicraniim Blyttii Br. eur. Monogr. p. 26 (1847). 

D. schisti Lindb. in Aet. Soc. se. fenn. X, p. 11 (1870). 

D. Starkei * Blyttii Boul. Muse. de la Fr. I, p. 488 (1884). 

Folia heteromalla, aeuta, alis magis vel minus pellucidis, 
mamillosis, pro more strato marginali tantum duplieato; eellulæ 
quadratæ — rhombeæ, majores; eellulæ angulares satis distinctæ. 

formå siililæi'is n. f. 

Folia apiee minus distinete mamillosa — lævia. 

formå porosa n. f. 

Cellulæ folii inferioris magis vel minus distinete porosæ. 

3. var. laxiretis n. var. 

Folia heteromalla; eellulæ folii inferioris polygono-ovales, 
tenues; cellulæ angulares aliquantum diversæ. 

4. var. riparia (Lindb. -fil.). 

Oncophoriis ripariiis Lindb. -fil. in Medd. Soe. p. f. f. fenn. 
XXIV, p. 28 (1900). 

Folia heteromalla; cellulæ angulares haud distinetæ. 

5. var. alpestris n. var. 

Folia heteromalla, integra, superne eellulis elongatis con- 
strueta; cellulæ inferiores persæpe porosæ. 
B. Varietés a feuilles homotropes. 

6. var. faliax n. var. 

Folia hamata; eellulæ superiores quadratæ. 

7. Le Kiæria Starkei type se distingue du préeédent par ses 
cellules apieales allongées et du suivant par sa taille plus robuste. 

formå siil^mamillosa n. f. 
Folia superne magis vel minus mamillosa. 
formå siihdenticulata (Limpr.). 

D. Starkei formå suhdenticulata Limpr. Laubm.-fl. v. Deutsehl., 
Oest. u. d. Schw. I, p. 343 (1886). 

Folia margine et dorso eostæ denliculala. 

8. var. glacialis (Zett.). 

D. Starkei nar. glacialis Zett. in K. Sv. Vet.-Ak. Handl. XIII, 
no. 13, p. 13 (1876). 

Varieté des hautes montagnes, rabougrie et déprimée. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 119 

Zetterstedt a en outre décrit une var. intermedium du D.Starkei, 
mais je n'ai pas réussi å saisir les caractéres par lesquels elle 
doit se distinguer du tj^pe. — 

I sin «Revisio critica iconum in Flora Danica* fremsætter 
Lindberg den mening, at tab. 538 fig. 2 (1770) i dette verk frem- 
stiller den art, som almindelig kaldes Dicranum Blyilii, et navn, 
som han på grund derav erstatter med D. schisti. Hvis denne 
opfatning er rigtig, så må planten være fundet her i landet, {på 
Ekeberg ved Kristiania,) allerede av Oeder, men den kan ikke 
underbygges med så sterke grunde, at det er tillatelig utelukkende 
på dette grundlag at forkaste artsnavnet Blyttii. Når så er, må 
imidlertid den i 1807 opstillete Dicranum Starkei betragtes som 
artens typus. Den første, som med sikkerhet kan påvises at ha 
fundet i Norge nogen av de herhen hørende former, er Chr. Smith, 
som fandt et par sådanne på sine rejser i Telemarken, og den 
tidligste underretning om artens forekomst i vort land blir da 
at søke i Sommerfelts Suppl. Fl. lapp. (1826). 

Denne meget foranderlige art er i sine forskjellige former 
almindelig over det meste av Norge. En sammenstilling av 
voksestederne for samtlige former gir imidlertid det uventete 
resultat, al den er ukjendl fra et ganske betydelig område i 
landels indre, nemlig hele Søndre og Midtre Gudbrandsdalen og 
de lavere strøk av Nordre Gudbrandsdalen, og da disse deler 
av landet hører til de godt undersøkte, så kan det med sikker 
het sies, at den her mangler; om noget lignende kan ullales 
om de sydligere parlier av Hedemarkens amt, hvor den ikke 
er kjendt søndenfor Sollien, er mere usikkert pa grund av vorl 
ufiildsUendigo kjendskaj) til delle ainls bryologi. Dens ulbredelse 
i ()j)hin(lsamlerne er saledes, savidl vi vel, begrænset lil Land 
og Valders, lil .lolunfjeldene, de lil disse amter hørende partier 
av Dovrefjeld, Rondene, og lil del lidligere Nordre Østerdalens 
fogderi. Ellers er den jevnl ulbredd over hele landel, Ibrsavidl 
som delle er undersokl, like fra de sydligste li! de nordligsle 
punkter, og gar eiidiui hrngcr mol nord, nemlig pa Spitsbi'rgen 
lil henimol Si" n. h I analogi . hermed er den al linde i alle 
hojdelag, fra haveis ni\a lil l()p|)en av de hojesle fjeld, vf t'ks. 
Gausta. 1S90 m.\ Den vokser pa berg og klip|)er uli-n slorre 
hensyn lil (icics (•ks|)osi!ion ol; dcics liigligliel : deiiniol er (ii>l 



120 I. HAGEN. [1914 

utvilsomt, at den er avhængig av deres kemiske beskafFenhet. 
idet den nemlig er kalksky, og det endogså (ifølge Berggren^ 
endnu på Spitsbergen. At den desuagtet findes i utprægete 
kalktrakter, som i Ranen og Salten, tør bero på, at den her 
ikke vokser på selve berget, men i jordfyldte revner eller på 
andre jordansamlinger, hvis humussyrer neutraliserer kalkens 
indflydelse. På fjeldene kan den gå over på selve jorden. 

Et materiale på omtrent 60 iagttagelser viser, at blomstrings- 
tiden strækker sig ut over et længere tidsrum, ikke alene for 
den hele formkreds, men også for hver enkelt form. Blomstrende 
eksemplar av hovedformen er fundet i Ranen ^^,7 og ved Molde 
^Vs, medens den var avblomstret på Snehætten ^/s og på Hornet i 
Opdal Vs ; ganske unge frugtanlæg fandtes i Lom ^*'/8 og i Fauske 
^Vs. Var. fallax hadde endnu ikke begyndt at blomstre i Røldal 
Vs, i Nordrejsen ^Vs og ^Vs, medens den fandtes blomstrende i 
Ranen Vs; var. alpestris hadde begyndt blomstringen i Foldalen 
2^7, og denne var litt længere fremskredet i Ranen ^^/s; frugt- 
anlæg på omtrent samme utviklingstrin, (antagelig omkring 
4 uker gamle,) fandtes i Bykle ^ s og i Nordfjord -^/9. Var. Blijttii 
var i blomstring ved Fredrikstad ^^/e, på en lang række steder 
til forskjellige tider i juli, i Hardanger Vs, ved Larvik ^/s, i 
Søndhordland først ^Vs, og med denne lange blomstringstid 
stemmer iagttagelserne fra de unge frugtanlæg i forskjellig ut 
vikling; var. obtiisiila var i blomstring ved Arendal ^^/fi og 
avblomstret ved Tvedestrand ^Vo, men også i blomstring ved 
Larvik ^V7 og Vs. — Lågfældningen foregår i landets lavere 
egner i løpet av juni måned; i Sørum på Romerike var den 
begyndt allerede ^Vs, og på øerne i Ranen tilendebragt V7; på 
fjeldene indtræffer den senere, fra Gausta er den således iagttat 
på et eksemplar, samlet Vs, og i de højere liggende deler av 
Tromsø amt synes den først at indtræ 2 uker senere. 

Voksesteder for hovedformen: 

A. Åker, Mellemkollen: A. Blytt; Kikutskårene: Wulfsberg. 

Bu. Nore, Hallandsfjeldet: Kiær; Gol, Bjøberg: S. Møller. 

JL. Brunlanes, Klejver: Kiær. 

Br. Telemarken: Chr. Smith; Tinn, Gausta: Jåderholm; 
Vinje, Vehuskjærringen, Haugakslen ved Heggestølen: Jørgensen; 
Haukelisæter: S. Møller. 

Ne. Valle, Holefjeldet: S. Møller. 



No. 1] NORGKS DICRANACEÆ. 121 

St. Bjeikrejm, Ørsdalen — Maudalen5 — 600 m.: Jørgensen; 
Lyse, Ødegårdsæleren: Kaalaas. 

SB. Rø 1 dal, Valdalen, Hellemo; Ty snes, Såta oOO m., 
Tofjeldet 300 m., Hovlandsnuten : Jørgensen; Os, Gulfjeldel 300 m. 
(f. siibdenticiilata) : Knalnas; Ulvik, Dåsefjeldet : WuHsberg; Gran- 
vin, Nesejnihorgen 1000 m.: Havås; Voss, (iråsiden 1100 m.: 
Kaalaas; Arstad, Ulriken: Wulfsberg; Isdalen 300 m. (f. siib- 
denticiilata); Haus, Trengerejd: Jørgensen. 

XB. Ardal, ,]oiunsæler (f.siibdenliciil(ita): Kaalaas; Lyster, 
Sognefjeldet: Ryan; Vik: Sommerfelt; Førde, Nipa : Wulfsberg; 
HixUn-endsnipn (f. suhdenlicuhitd) ; Kinn, Strandefjeldet: Jørgensen; 
Daviken, Raudalskammen 900 m.: Kaalaas; Breim, Rreims- 
fjeldet: Kiær. 

R. Sande, Grøtbornet: Jørgensen; Sunnelven, Djupvatnet 
1030 m.: H.; Grytten, Stigfjeldet, Ulvedalen; Skodje, Mien; 
Molde; Bolsø, Moldebejen: A. Blytt; Kvernes, Mekknoken : 
Kiær; S u rend alen, Gjelabætta 950 m.: H. 

K. Vang, Filefjeld: Moe; Stugunøset: Brybn; Våge, Lange- 
dalsbræen: Kaurin ; Lejrungsboden: Kaurin og Ryan; Lom, Vis- 
dalen: Moe; Galdhøen 1700 — 1950 m.: Kaurin og H.; Sletbavn 
1220 m., Rundbøen 1400 m.: H.; Lomseggen 1000 m.: Kaurin 
og H.; Dovre, Hjerkinsbøen: Kaurin; Lesje, Rauberget ved 
Mølmen 920 m.: Kaalaas. 

H. Lilleelvedalen, Storbøen: R. Hartman. 

.S7'. Røros, Ryen 900 m. : H. ; Opdal, Snebællen: Kaurin; 
Nyslubøen: Zetlerstedt; Kalvella: Kiær; Kongsvold : Kindberg; 
Vårsligen : Zettersledt; Finsbøen : Lorentz; Orkelbøen, Olmbergel, 
Hornet: Kaurin ; Vangsfjeldel: Kiær; Rennebu, Langfjeldel 1 lOOm.; 
Trond bj em, Grakallen 500 — 540 m. (f.suhdcnficulald), Lillekallen 
450 m.: H.; Malvik, Moslamarken: Angslr(5m. 

XT. Meraker, Fonnfjeldel: 15rybn; Vemundvik, MaMia- 
neset: Kaalaas. 

\(). Vefsen, Trangskaret: Kaalaas; Dønn es, Lokla: Arnell; 
Nesne, Hugla: A. Blyll; M o, Ørlfjeldet: Arnell; Salldalen: 
Sommerfell; Fa u ske, nedenfor Suliljelma 950 m., Indre Fauskeås 
300 m.: H.; Lofoleu: Frilze. 

Tr. Malselven, Alapen: llolmgren; lierg, Slorvasbotnon 
ved Havn :')()() m. : Kaalaas; Tro msøsundel, Tromsocns vestside: 
Kaurin; fløjfjeldet (f. snbdcnlUuUda): Zetlerstedt; Ly ugen, 
Guolasjavrre: Jørgensen; Nordrejsen, Gapperus: Aincll; Kvien 
angen, Karvikfjeldcl. Slirovarre: Jørgensen. 

F. Alten, SkiKx^c^evarre, Kaljord. Nonskarljt'ldi't ; Talxii^. 
N'asbotnijcldct: Zetlerstedt; Hammerfest, SV for Storvatnet. 
Molden: Joigensen; Maso, Ilavosund: Kaurin; K i strand, 
Fvlleelven: Rvan; Nessebv, Kastegaissa: Kaurin 



122 I. HAGEN. [1914 

Voksesteder for var. fallax: 

Bil. Gol, Bjøberg: S. Møller. 

Br. Tinn, Vestfjorddalen: M.N. Blyll; Gausta: Jåderholm; 
Lårdal, Ejdsborg — Ravnejuvel: Jørgensen; Vinje, Haukelisæter: 
Kiær. 

\e. Bygland, Rausthejl'ieldet 800 m.: Brvhn; Valle, Hole- 
fjeldet: S. Nløller. 

St. Fossan, mellem Lysefjorden og Kvæven i Sirdalen: 
Ny man ; Hjelmeland, Førde: Kaalaas. 

.SJ5. R øl dal, Hårehejen: Bryhn ; Vikør, Tørviknuten: 
Kaalaas; Granvin, Nesejmhorgen 1020 m.: Havås; Voss versus 
Vik: Sommerfelt; Bruvik, Vaksdal 250 m.: Jørgensen. 

XB. Borgund, Brunshøen: S. Møller; Lyster, ved en av 
Skagastølene: A. Borgen; Førde; Daviken, Raudalskammen: 
Kaalaas. 

R. Sande, Sædalen: Jørgensen; Sunnelven, Gejranger: 
A. Blvtt; Djupvatnet 1030 m.: H.; Borgund, Sulen: Holmgren; 
Gryften, Setnesfjeldet: A. Blytt; Soggefjeldet 600 m.: Ryan. 

A'. Vang, Hermundstad: Printz; Våge, Langedalsbræen: 
Kaurin; Lom, Rundhøen 1400m. : H.; Dovre, Rondene: Zetter- 
stedt. 

H. Lilleel ved alen, Tronfjeldet: Nyman; Råtåsjøhøen 
1000 m.: Conradi. 

ST. Opdal, Snehætten: Lorentz; Nystuhøen: Zetterstedt; 
Finshøen: Lorentz; Trondhjem: M. N. Blytt. 

A'o. Vefsen, Trangskaret: Kaalaas; Hemnes, Lejrskar- 
dalen : Arnell; mellem Stolpefjeldet og Bjørneryggen; Mo, Jar- 
fjeldet: A. Blytt; Hauknesfjeldet : Kaalaas; Bejeren, Knabben 
550 m.: H. 

Tr. Bardo, Jerdnevarre: Arnell; Tromsø sundet. Fløj- 
fjeldet: Holmgren; Nordrejsen, Gapperus, Gakkovarre: Arnell; 
Skjervø: Kaurin; Kvænangen, Karvikfjeldet, Slirovarre: Jør- 
gensen. 

F. Alten: Zetterstedt; Hammerfest, SV for Storvatnet: 
Jørgensen; Må sø, Havøsund: Kaurin. — 

Voksesteder for var. alpestris: 

A. Åker, Nordmarken: Kaalaas. 

Bn. Sigdal, Norefjeld: S. Møller. 

Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas; Tinn, loppen av 
Gausta 1890 m.: Kiær; Kvitesejd, Vråliosen 400 m.: Kaalaas; 
Vinje, Haukelisæter: S. Møller. 

Ne. Bygland, Sommerhjemmet, Årdalsnuten 600 m., Raust- 
hejfjeldet 1000 m.; Bykle, Bosvatnet: Bryhn. 

SB. Ullensvang, Hårtejgnulens top 1690 m.: Havås; Fuse, 
Våganipa; Årstad, Isdalen 300 m.: Jørgensen; Voss: M. N. Blytt. 



No. 1] NORGES DICHANACEÆ. 123 

NB. Ardal, Jotunsæter: Kaalaas; Gloppen, Ejkeneshesten: 
Wulfsberg. 

R. Bolsø, Moldehejen 1000 m.: A. Blvlt. 

K. Vang, Filefjeld: M. X. Biytl; Galden ved Tvin: Kaal- 
aas; Våge, Besshøen: Kaurin; Lom, Galdhøen 1950 m.: Kaiirin 
og H.; Lejrdalen 700 m., Rundhøen 1400 m.: H.; Dovre, Rejn 
hejm 1650 m.: H.; Lesje, Mølmen: Kaalaas. 

H. Lilleelvedale n, Kirkekletbækken : Kaurin; Tronfjeldet: 
Nvman; Slorhøen: Kaurin og Rvan; Tolgen, Hummelfjeldel 
1050 m.: H. 

ST. Opdal, Snehætten: Kiær; Stropla: Kaurin; Nystuhøen: 
Bryhn; Vårstigen: Zetterstedt; Finshøen: Lorentz; Hornet: Kau- 
rin; Tr ond hjem, Lillekallen 450 m.: H. 

Xo. Dønnes, Tomma; Hem n es. Stolpefjeldet; Mo, Ørt 
fjeldet: A. Blytt; Bejeren, Knabben 600 m.; Fauske, «Ny Suli- 
tjelma» 520 m., Lommi 140 m.: H.; Flakstad, Rejne: Kaalaas. 

Tr. Trondenes, Harstad: Kaalaas. 

Voksesteder for var. riparia: 

K. Lom, Slethavnl220m.fr.; Dovre, Rejnhejm 1770 m.: H. 

Voksesteder for var. laxiretis: 

Br. Tinn, Gausta 1100 m.: Kiær. 

Xe. Valle, Holefjeldet: S. Møller. 

H. Lilleel vedalen, Rålasjøhøen 1000 m.: Conradi. 

ST. Opdal, Nystuhøen: Berggren. 

Voksesteder for var. Bhjttii : 

Sm. Borge, VisurcT: H.; Onsø, Ålebergene, Lille Fjelle; 
Tune, Dalen: Ryan; Mingeødegard : H.; Råde, Vansjø: Ryan. 

A. Nes:Woin"; Kjdsvold, Tjærebrålen, Barlidalen; Fering, 
Skreja: Sørensen; Sked s m o, Losby: A. Blytt; Åker. p]keberg, 
15ogstadåsen: M. N. Blytt; Voksenåsen, Sognsvatnet, Kikut: Kaal- 
aas; fleresleds i Nordmaiken: A. Blylt; Bierum, Østernvatnet: 
Kaalaas. 

Bil. Norderh ov, Ivingkollen; Sigdal, Fosslien :)00 m., 
Norefjeld: Brvlin; Sandsver, Skrim: W.Boeck; Gol, Bjøberg: 
S. Moller. 

.//.. Sa ndchcrrcd llereslcds: Jørgensen : lledrum, Lauve: 
Kiær; Tjølling, Syrrist: .Jørgensen; Lar\ik: Ny man; Brun la 
nes, N'asboln, Kjose: Kiær. 

Br. Fjdanger, Lander, Haøen: Kaalaas; Tinn, Veslfjord 
dalen: M. X. Blyll; Gausla: Ghr. Smilli, samme.sleds 1(150 u\ 
Kaalaas; Rauland, Mogen; .lorgcnscii ; Vinje. Haukelisa-lcr: 
Kiær; Lilieiuipen ved liaukeli: S. Moller 

Se. Vire Sondelcd, ved kirken ; 1 1 o 1 1, Oslera : 1 1 , Hardo, 
Langsævvalncl; Landvik, Skiltciics II ; Bygland Sommer 



124 1. HAGEN. [1914 

hjemmet, Frøjsnes, Rausthejfjeldet 800 m.; Valle, Hallandsfossen : 
Bryhn. 

LM. Krisliansand ; Mandal; Flekkefjord: Kaalaas. 

St. Fossan, Frafjord: Bryhn; Dirdal oOO m., Lysebrekken, 
Lyse, Tangen, Ulburfjeldet; Hj el mel and, Ombo; Sand, Hylen: 
Kaalaas; Skjold, Skjoldeviken; Bokn, Boknfjeldel 80 — 2oO m.; 
Avaldsnes, Sund: H. 

SB. Etne, Støledalen: Chr. Sommeifell; R øl dal, Valdalen 
Jørgensen; Øsldalen, Røldal — Ejde: Kiær; U Ile ns van g, Odda 
Wulfsberg; Fitjar: Kaalaas; Ty sne s, Myklestad, Vernøen 
Jørgensen; Kvinnherred, Sandal: Kaalaas; Ulvik, Ejde, Må- 
vasstølen. Dåsefjeldet: Wulfsberg; Gran vin 500 m.: Havås; 
Voss, Gråsiden: M. N. Blytt; Årstad, Ulriken: Greve; Bergen: 
M. N. Blytt; Haus, Veset: Kiær; Bruvik, Vaksdal: Jørgensen; 
Hamre: Kaalaas; Alversund, Store Okse: M. N. Blytt. 

XB. Borgund, Brunshøen: S. Møller; Ard al, Jotunsæter: 
Kaalaas; Storutladalen; Hafslo; Sogndal, Stedjeåsen; Kirkebø, 
Ytterdalen: Wulfsberg; Blafjeldet ved Vadejm; Førde, Halbrends- 
nipa: Kaalaas; Kinn, Strandefjeldet; Bre manger. Gulesletterne: 
Jørgensen; Frøjen : Kaalaas; Daviken, Rugsund: Wulfsberg; 
Breim, Breimsfjeldet: Kiær. 

R. Sande: Kaalaas; Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; 
Maråk: Rvan; Borgund, Sulen: Holmgren; Grytten, Veblungs- 
nes: A. Blytt. 

K. Søndre Land, Høgfossen: Kiær; Nordre Aurdal, 
Fulsen: Bryhn; Vang, Bergsfjeldet: Moe ; Skineggen: Kaalaas; 
Stugunøset: Bryhn; Våge, Lejrungsboden, Langedalsbræen: Kau- 
rin; Lom, Lauvhøen: Zetterstedt; Slethavn 1220 m.: H.; Loms- 
eggen: Kaurin og Ryan; Dovre, Rondene: Zetterstedt. 

H. Sollien, Storfjeldsæteren: S. Møller; Lilleelvedalen, 
Tronfjeldet: B.Esmark; Sølenkletten: Kaurin; RåtåsjøhøenlOOOm.: 
Conradi. 

ST. Røros, Ryen 900 m.: H.; Opdal, Snehætten: Kaurin; 
Kalveldalen: Kiær; Kongsvold: Sillén; Finshøen: Lorentz; Storli 
850 m.; Rennebu, Skrikhøen 850 m.: H.; Trondhjem, Ils- 
viken: Wulfsberg; Malvik, Halvorspladsen 200 m., Venna; 
Filian, Børøsund: H. 

XT. Stjørdalen, Sutterøen; Meraker, Fonnfjeldet: Bryhn; 
Sparbuen: Ryan; Højlandet, Grungsladvatnet: Kaalaas. 

No. Alstahaug, De 7 Søstre: Kaalaas; Dønnes, Løkta; 
Nesne, Hugla, Hammerøen; Hemnes, Tverfjeldet, Bryggefjeldet, 
mellem Stolpefjeldet og Bjørneryggen; Mo, Bredik, Ørtfjeldet: 
A. Blytt; Hauknesfjeldet: Kaalaas; Saltdalen: Sommerfelt; 
Fauske, Lejvset: Conradi; Tortenli 200m.; Sørfolden, Djupvik: 
H.; Sortland 150 m.; Dverberg, Prestdalen 200 m.: Kaalaas. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 125 

Tr. Trondenes, Harstad: Kaalaas; Maise 1 ven, nedenfor 
Alapen : Holmgren; Tromsøsu ndel, Tromsøen: M. X. Blytt; 
Fløjfjeldet: Arnell; Skjervø: Kaurin; Kvænangen, Karvik- 
fjeldet: Jørgensen. 

F. Alten, Kongshavnsfjeldet: Lorentz; Tal vi k, Vasbotn- 
fjeldet: Zetterstedl; Hammerfest, Molden: .Jørgensen; K i strand, 
Fylleelven: Hyan; Olderfjorden 10(» m.: H.; Tanen, Birkelund: 
Kaurin; Vad sø: Brotherus. — 

Voksesteder for var. obtiisula: 

A. Åker, Ljanc/: Kaalaas; Ekeberg: M. X. Blytt. 

Bu. Modum, Hovlandsfjeldet: A. Blytt; Xof derho v, Ring- 
koUen: M.X. Blytt; Sigdal, Høgevarde: Bryhn. 

JL. Hed rum, Lau ve; Tjølling, Malmøen; Brun lånes, 
Bakken: Kiær. 

Br. Skåtø: Jørgensen. 

Xe. Holt, Sleltehejen, Mariendal: C.Rosenberg; Øjestad, 
Rygene: Kiær. 

St. E^kersund: ^L X. Blytt; Fossan, Kvernviken : Kaalaas; 
Skare, Djupskarfjeldet: H. 

SB. Bergen, Sandviksfjeldel: Friele. 

XB. (lulen, Evenvik: Wulfsberg. 

R. Su nnel ven, Gejranger: A. Blytt; Djupvashytten 1000 m.: 
Kaalaas; Bolsø, Moldehejen : A. Blvtt; Surendalen, Foldals- 
hvtten 530 m.: H. 

H. Kvikne, Ulsberg 380 m.: H. 

NT. S tjørda len, Su tierøen: Brybn; Asen, Mossing: M. Borgen. 

A'o. Bodin, Honviksberget: H.; Fauske, Lejvset: Conradi; 
Sørfolden, Djuj)vik: Xyman. 

7>. Skjervø: Jørgensen. 

F. Alten, Kongshavnsfjeldet: Lorentz. — 

Kiæria glacialis (Berggr.). 

Dicrdiniiii ShtiLri var. luollc W'ils. Br. bril. |). 74 (1855). 

I), niolle W'ils. 1. c. ul syn. 

I). Idhradoricum ihaud Miill Hal. Ilarlm. lil. Haiulb. Skanil. 
Fl. ed, ;t, II, p. 67 (1864). 

1). (/Idcifilc Bergg. Bidr. lil! Skand. bryol. (Aet. Soc. Lund. 
1865, Malh. orli Xaturv., VII j). 19 ('^5 1S66 vel j)rius\ 

/). (/cniciihilnin Bciggi-. 1. c. ut syn. 

I), iirclictini Scliim|). Muse. eur. nov. iBr. eur. Suppl.\ fase. 
III I\', p. :•> i iscir. 

1). horcdlc Hampe mss.; Scliini|). 1. c. ul syn. 

D. Sldikci iHir. rohiislmii Brucli mss.; Sihimp. 1. c ul syn. 



126 1. HAGEN. [1914 

Le nom mollis devant, selon les régles de nomenclature de 
1905, élre rejeté puisqu'il ful publié comme nom de varieté et 
qu'il n'était, en qualité de nom spécifique, qu'un synonyme 
jusqu'å 1879, on a a choisir entre les noms glacialis et arctica 
qui furent publiés, l'un et l'autre, en bonne forme en 1866. 
Lequel fut publié le premierV La date de publication de l'ouvrage 
de ^L Berggren dans lequel il établit son Dicranum glaciale, 
peut étre fixée avec quelque sureté puisqu'il en fit sa thése de 
doctorat. Or, cette thése fut soutenue le 26 mai 1866, et d'aprés 
les lois académiques de l'université de Lund, la publication de 
la thése doit avoir eu lieu au moins une semaine avant l'acte 
lui-méme; le D. glaciale a done été créé au plus tard le 19 mai 
1866. Quant aux livraisons 3 et 4 de la Br. eur. Suppl. qui 
contiennent la description de D. arcticum (ce nom avait été un 
nomen nmliim depuis 1864), il n'est pas possible de préciser 
méme le mois de publication. Pour savoir si ce nom a pris 
date avant ou aprés le 19 mai, on n'a recours qu'å des pro- 
babilités. Ce calcul nous permet de dire que la publication 
aprés le 19 mai est presque deux fois aussi probable que celle 
d'avant cette date; la conclusion å laquelle nous arrivons par 
cette voie, est done que l'ouvrage cité de Schimper est paru dans 
les derniers mois de l'an 1866; cette conclusion trouve un fort 
appui dans le fait que les livraisons 3 et 4 de la Br. eur. Suppl. 
ne sont mentionnées dans la littérature qu'en 1867, (remarquons 
qu'il va de soi que les revnes speciales ont du s'empresser 
d'analyser une nouveauté de telle importance). Le nom spécifique 
glacialis doit done étre préféré et celui de arctica devient un 
synonyme. — 

Det ældste av vore eksemplar, som med nogen sikkerhet 
kan dateres, er fundet av M. X. Blytt på Alstenøen, altså i 1841 ; 
et andet er samlet av W. Boeck i årene mellem 1833 og 1846. 
I literaturen nævnes den fra Norge først av C. Hartman i hans 
Skand. Fl. ed. 9 (1864), men under det urigtige navn Dicranum 
labradoricum: i 1866 blev den beskrevet fra Norge både av Berg- 
gren (som D. glaciale) og av Schimper (som D. arcticum). 

Den kan neppe sies at være nogen sjelden art i de deler 
av landet, som utgjør de øvre lag av skogbeltet og som ligger 
ovenfor dette op til snegrænsen ; derimot er den meget sjelden 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 127 

i skogbeltets nedre lag og mangler vistnok ganske i lavlandet; 
den er overhodet ikke fundet hverken i Snialenene eller i Jarls- 
berg og Larviks amt; at den heller ikke kjendes fra Lister og 
Mandals amt, tør bero på, at de indre strøk av dette endnu 
ikke er undersøkt. Den synes ikke at gjøre nogen større for- 
skjel på de forskjellige landsdeler, skjønt den på Dovrefjeld 
neppe er så utbredd som mange andre alpine moser, medens 
den er meget hyppig i kysttrakterne. Den findes også på Spits- 
bergen til henimot SO o n. b. Den vokser kun på mer eller 
mindre fugtig jord, dels på jorddækker på fugtige berg, dels 
mellem stener og mellem græs i skyggefulde lier, ofte med 
eksposition mot nord; på højfjeldet derimot findes den vel så 
ofte på nøken, våt jord, på myrlændte steder eller (undertiden 
i sand) på bække- eller elvebredder. lalfald søndenfjelds holder 
den sig til kalkfrit underlag, og det samme angis fra Spitsbergen ; 
hvorledes det i den henseende forholder sig med dens optræden 
i Nordland, er måske tvilsomt. 

Den er ikke sjelden steril. Lågfældningen foregår i løpet 
av juli og august og trækker sig ut i september. Frugt, som 
ikke er helt moden, er fundet i Foldalen -^7, i Ranen -^ s; 
frugten synes moden, men lågfældningen er ikke begyndt på 
eksemplar fra Bygland ^Vt, Sigdal "s, Gjendin «august ; den 
var netop begyndt ved foten av Snehætten -^ s. Planter i låg- 
fældningsstadiet foreligger fra Bykle, samlet ^-/s, Jotunfjeldene 
1400 m. og Meraker «august>, Ranen ^Vt; de Ileste planler hadde 
kastet låget i eksemplar fra Voss V9, Rondene -^ «, Snehælten 
1200 m. «august», og denne proces var nylig endt i Hygland ^Vt, 
Bykle ^8. Elne "^/t, Skånevik Vs, Kvinnherred -■' 7, Davikeii -/s. 
Et eksemplar fra Vik i Sogn " «) har dels aldeles umoden, dels 
na'sleii moden frugt. Blomstringen var ikke begyndt pa eksemplar 
fra Snehælten "V7, Meraker ^/s. Ranen V 8, Kistrand '^"7; dvn var 
derimot indlradd i Skånevik Vs, pa Sncliiellen -*"' s, i Ranen ^ 8, 
Bejeren * k, Senjen "'^7, Allen 'Vt. 

Voksesledei- : 

A. '<Christiania >: M N lilyll, en lili-n lue i el ek.semplar 
av Dicramim lionjcdiui: de enesle i)esteml angivne steder ved 
Kristiania, hvor M. N. iJlylt bar samlet den sidst na-vntc. rr 
Skadalen og (irefsenåsen. 



128 I. HAGEN. [1914 

Bu. Kongsberg: W.Boeck; Sandsver, Jonsknuten: Wulfs- 
berg; Sigdal, Høgevarde: Bryhn; Gol, Bjøberg 1200m. : Kaalaas. 

Br. Telemarken: Liebmann; Vinje, Haugakslen ved Hegge- 
slølen: Jørgensen. 

Xe. Bygland, Histri 600 m., Rausthej fjeldet 800 m. ; Valle, 
Bjørnvashyllen 1000 m.; Bykle, Væringsdalen 1200 m., Kjønne- 
broti 1250 m., Svålufgrænden, Brejvik, Støjlskaret 1000 m., Mejen- 
fjeldel 1300 m.: Bryhn. 

St. Fossan, ved utløpet av Lyseelven, Ødegården: Kaalaas; 
mellem Kvæven (i Sirdalen) og Lyse: Nyman. 

SB. Etne, Stølehætta: Wulfsberg; Skånevik, Håfjeldet 
900 m., Skulet 720 m.; Kvinnherred, Melkhaugfjeldet 600 m.; 
Vikør, Tørviknuten 700 m.: Kaalaas; Røldal, Hellemo: Jørgen- 
sen; Hårehejen 1000 m.; Ulvik, Finse 1220 m.: Bryhn; Gran- 
vin, Dåsefjeldet, Nesejmhorgen: Wulfsberg; Voss, Gråsiden 
750 m. : Kaalaas; Fuse, Møsnuken: Jørgensen. 

NB. Lyster, Turtgrøsæteren: Ryan; Aurland,Opsetl000m. ; 
Vik, Storskaret 1000 m.: Kaalaas; Lavik og Brekke, Lavik- 
såta; Førde, Nipa: Wulfsberg; Naustdal: Jørgensen; Daviken, 
Raudalskammen, Rugsund: Kaalaas; Tuva; Gloppen, Skjer- 
dalen, Ejkeneshesten: Wulfsberg. 

R. Ørsten, mellem Erdal og Stejnstølen; Ulstejn, Mæls- 
hornet: Jørgensen; Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; ved Djup- 
vashytlen 1000 m.: Kaalaas; Borgund, Sultjeldet: R. Hartman; 
Ålesund: Berggren; Bolsø, Tusten: Kaalaas; K vernes, Aver- 
øen : Kiær. 

A'. Våge, Langedalsbræen, mellem Bygdin og Gjendin, 
Besshøen: Kaurin; Memurutungen 1400 m.: Kaurin og Ryan; 
Lom, Gravdalen 1400 m.: Bryhn; Rundhøen 1300 m.: H.; Dovre, 
Rondene: Zelterstedt; Digerronden: Bryhn; Storhøen ved Fok- 
stuen: Berggren; Lesje, Holåker: Ryan; Storhøen på Lesjeskogen 
1700—1900 m.: Kaalaas. 

H. Lille elve da len, nordsiden av Tronfjeldet: Jørgensen; 
Fiatsæteren: Kaurin. 

ST. Opdal, fleresteds omkring Snehætten: Solms-Laubach, 
Lorentz o. a. ; Kolla: Berggren; Nystuhøen: Kaurin; Høgsnyta: 
Adlerz og P. Olsson; ved utspringet av Sjørdøla 1450 m.. Hornet: 
Kaurin; Storbækhøen: Ryan; Rennebu, Svarthætta 920 m.. 
Langfjeldet 950 m.; Trondhjem, Gråkallen 540 m., Lillekallen 
450 m.: H. 

AT. Meraker, Mandfjeldet, Fonnfjeldet ned til 700 m.: 
Bryhn; Grong, Gjejtfjeldet; Folderej d, Grønlandsfjeldet: Kaalaas. 

No. Alstahaug, Alstenøen: M. N. Blytt; De 7 Søstre 400 m.: 
Kaalaas; Nesne, Handnesøen: Arnell; Hugla ovenfor bjerke- 
grænsen; Hem n es, Skarhogen nær toppen (916 m.): A. Blytt; 



No. 1] NOKGES DICRANACEÆ. 129 

Lejrskardalen: Arnell; Sæterfjeldet; Mo, Hauknesfjeldet, Mo- 
fjeldet 400— 700m.: Kaalaas; jarijeldet: Arnell; Ørtljeldet, Silho- 
javrre ved Nasa: A. Blytt; Melø, Hovlandsrjorden : Fridlz 
Bejeren, Knahben GOO m.; Bodin, Løpsfjeldel 800 m.: H. 
Saltdalen, Ølfjeldet 1800 m. : Fridlz; Fauske, Rappisvaari 
Lorentz; «Ny Suliljelma» 600 m.; Sørlolden, Djiipvikfjeldet 
600 m.: H.; Lød in gen: F'ridtz; Flakstad, nedenfor Kejne- 
vatnet; D verber g, Okla 850 m.: Kaalaas. 

Tr. Trondenes, jNIiddagsfjeldet 5(J0 ni.: Kaalaas; Bardo, 
Jerdnevarre, Bergsklelten, Rnbben: Arnell; Lenviken, Gibostad; 
Berg, Havn: Kaalaas; T ro m søsn nde t, Tromsøen : Arnell; 
Fløjfjeldet: Kaurin; Lyngen, Nordnesfjeldet, Mandalen, (iuolas- 
javrre; Nordrejsen, Snefonnfjeldet: Jørgensen; Gapperus, 
Javrreoaivve, Gakkovarre : Arnell ; K v æ n a n g e n, Karvikt^jeldet : 
.Jørgensen. 

F. Alten, Skuo95evarre: Zetterstedt; Kongshavnsfjeldet: 
Lorentz; Talvik; Hammerfest, østenfor Storvalnet: Jørgen- 
sen; Akkarfjorden : Arnell ; Måsø, Havøsnnd: Kaurin; Kjelvik, 
Hornviken: Brollierus; Kis tra nd, Juovve: Kanrin; Olderfjorden: 
Ryan; Tanen, Algasvarre 250 m.: Fridlz, Kanrin; K arasjok, 
Raslegaissa: Kaurin. 

Scytalina-^ n. gen. 

Dicnmum Secl. Orlhodicrdunm Mi'ill.-Hal. Syno|)s. I p. 871 
(1848) |).p. 

DicidiKt orlhocarpa Schimj). Syno[)s. ed. 1, p. 80 (1860) p.p. 

Dicrdiuim li Dicrduiimff Limpr. Laubm. Deutsclil., Oosl. u.d. 
Schw. 1, p. 864 (1886). 

Orthodicranum Loeske Stud. Morpli. Sysl. Laubm. p. 85 
(1910) noim-n nudnm. — ■ 

Celluhe foliorum basilares intermediæ nulhe; Hores dioiri; 
planla mascula vix lenerior ([uam feminea; eapsuki regularis. 
erec'ta; pro|)erist()niium nullum. 

Scytalina montana (Hedw). 

Dicidniim nionhtiiiin} Hedw. Sp. muse. p. 148 (1^01). 

Den første ()|)lysning om lilsledeværelsen av .S. n\oi\tttnti i 
Norge lindes i Wablciihcrgs l'l. lapp. (l.srj\ livor den augis al 
forekomme in Nordiandia inferali)ina ad railiees aiborum el 
eaudiees decisos passim. 

*) oxfrriA*/ = cylindre. 



130 I. HAGEN. [1914 

Omkring Kristianiafjorden og noget længere vestover er S. 
niontana almindelig, og det samme synes at være tilfældet i Ut- 
trøndelagen og de indre deler av Tromsø amt, men i alle øvrige 
strøk av landet hører den til de sjeldnere arter, om den end 
forekommer i alle amter indtil 70° n. b., hvilket er dens nord- 
grænse. Men uagtet den således er litet hyppig over store deler 
av Norge, så kan man dog regne den blandt de arter, som fore- 
trækker indlandet og skyr vestkysten; i de ytre kyststrøk er den 
nemlig avgjort sjeldnere end inde i landet. Den er hyppigst i 
lavlandet og de nedre lag av skogbeltet, men lindes undtagelses- 
vis indtil trægrænsen, som den kun av og til overskrider. Ned- 
faldne, råtne stammer og morskne stubber både av bar- og løv- 
trær er dens hyppigste underlag, men den findes også på de 
nedre partier av levende trær, især på deres bare røtter, men også 
nederst på stammerne, i det sidste tilfælde vistnok hyppigst på 
bjerk; træffes den ovenfor trægrænsen, er dens underlag tørre, 
blottete røtter eller gammelt træverk. Den kan også, men meget 
sjeldnere, findes på klipper i skogene; i Alten synes den at være 
fundet på jord. 

På Østlandet sætter den ikke sjelden frugt, men ellers er den 
hyppigst steril, på Vestlandet, som det synes, altid; dog er frug- 
ten fundet så langt nord som i Støren; eksemplar fra Kristiania, 
samlet i forskjellige år i de første dager av juni, har tømte, 
friske kapsler med vel vedlikeholdt peristom; i Vestfjorddalen 
derimot er den "s fundet med fuldmodne frugter, som har alle 
låg påsittende ; i Bygland var fruglen ^0/7 på det nærmeste moden ; 
ved Bolkesjø hadde den ^^/s endnu ikke nådd sin modenhet. 
Hanplanter er vistnok hyppigere end hunplanter; blomstringen 
foregår sidst i juli og først i august; planter fra Helgøen 'Vs er 
dels i blomstring, dels har de umodne pistillidier; i Vestfjord- 
dalen var den et år ^-Vt og et andet '/s nylig avblomstret; i Jelse 
var blomstringen ^^/i avsluttet, et pislillidie hadde dog endnu 
grøn fot; i Kolverejd foregik den ^8. 

Voksesteder: 

Sm. Onsøfr. ; Kråkero; Glemminge; Borge fr. ; Tune; Var- 
te] g; Rade. 

A. Ejdsvold; Nesodden; Åker fr. ; Bærum fr. ; Asker fr. 

Bu. Lier, Asdøl: Conradi; Øvre Eker, nær Kirken: Kiær; 
Rinserike alm. if. Brvhn. 



No. 1] norgp:s dicranaceæ. 131 

JL. Sande; Andel)u; Sem; Tjømo alni. if. Rrvhn; Sande- 
herred; Hedruin; Tjolling; Brunlanes. 

Hr. Bamle; Solum; Sannikedal; Gransherred; Tinn (Vest- 
fjorddalen llerest., også fr.). 

Ne. Holt; Tromø; Landvik; Øslie Moland; Bygland, Soni- 
merhjemmet, Vasenden: Bryhn. 

LM. F 1 e k k e tj ord: Kaalaas. 

.SV. Fossan, Dirdal, Lyse; Jelse: Kaalaas. 

Sli. Varaldsø, Skjelnes: Wulfsberg; Kvinnlierred, Onai- 
hejm: Kaalaas; Ulvik, fjeldet mellem Ulvik og Ej de: Wulfsberg; 
Gran vin: Ha vås. 

A7i. Borgund, nedenfor Sultinden: S. Møller; Sogndal, 
Kaupangerskogen, Stedjeåsen; Lavik og Brekke, Laviksala: 
Wulfsberg; For de, Hafstad: Kiær; Gloppen, Ejkenesheslen: 
Wulfsberg. 

R. Sunnelven, Maråk 100 m.; Sokkelven, Andeslad- 
vatnet 80 m.: Kaalaas; Grytten, Soggebergene: A. Blylt. 

K. Torpen, Haug: H.; Etnedalen, Bruflal: Moe; Vårdal, 
Stokke; Biri, Redalen: H.; Fåberg, Rejslad: Ryan; Ringebu: 
Sommerfell; Stulsbroen: Liebmann; Lom, Visdalssætrene 900 
m.: II. 

//. Tonset, Eggan i Tyldalen 900 m.: H. 

ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Ålen, nedenfor 
Lien 4oO m.; Opdal, Ileresteds i Varstigen 9()() m.; Rennebu, 
Grindal 240 m.; Støren, Spjeldet fr. ; Hølandet, Høgåsen 420 m.; 
Tilder, Hejmdal; Slrinden, Tvvandet 1(>0 m.; Trondbjem, 
Trolla: H. " 

\T. Hegre, Fornes: Biybn; Folderejd, Stejnulasen ved 
Aunel cf : Kaalaas. 

Ao. Hatfjelddalen, Halfjelddalen: Fridtz; Vefsen, Dol 
siadåsen: Kaalaas; Nesne: A. Blylt; Mo, Selforsfjeldet: Kaalaas; 
Saltdalen: Sommerfelt; Vik; Fauske, Sandnes, Fauske; Sor- 
foldcn, Djiipvik: II.; Lofoten: Fritze. 

Ir. liardo Ileresteds; Malselven. I'^leskmoen ; Malangen, 
Haugefjeldel, Meslerviksøen, Meslervik; Nord rejsen. Sap|)en, 
Nyelvliolmen: Arnell; I-'ossen: Jørgensen. 

/•'. Loppen og Øksljord, Øksfjoiden: Gollel: Allen, 
SakUahani, Skuo(^(^evarre. Bossekop; Tal vik, Vasbolnljeldel : 
ZellersU'dl ; K i si rand, ved Laksclvcn: II. 

var. pulvinatiim IMell 

Dliidniiin iiKmldiiiiiii luir. j)nlrin<tliin\ IMV'iV. in N. Dcnkschi-, 
Selnveiz. Ges. \XI\', nr. '., p. •_> l >^1,S71) 

forekommer hist og her soiidenfjelds: el eksemplar Ira .S"7'. 
Opdal synes ogsii ;d malle fores hil. 



132 I. HAGEN. [1914 

var. flaccidum (Ryan & Hag.). 

Dkranum montcmnm var. flaccidum (haud Wulfsl).) Ryan & 
Hag. in D. K. N. Vid.-Selsk. Skr. 1896 no. 1, p. 82. 

Sm. Var lej g, Bergsland: H. 

tafter at jeg har hat anledning til at se Wulfsbergs original 
og overbevise mig om, at den er identisk med Dicranum fiisce- 
scens. blir det nødvendig at stryke hans navn som autor for 
denne varietet. 

Scytalina flagellaris (Hedw.). 

Dicranum flaijellare Hedw. Descr. et adumbr. III, p. 1 (1792). 

Denne lovmos blev av Sommerfelt i 1827 angit at vokse i 
Saltdalen, (Phys.-oec. Beskr.,) og den blev i løpet av et halvhun- 
drede år bakefter gjentagende angit fra andre steder i Norge. 
Men alle disse ældre angivelser er fejlagtige; den første rigtige 
er Kiærs i Kr.a Vid.-Selsk. Forh. 1884. Det ældste opbevarete eks- 
emplar er samlet av frk. Rosenberg i 1856. 

Den forekommer (foruten på et enkelt sted på Vestlandet) 
søndenfjelds kun på Østlandet omkring Krislianiafjorden og på 
Ringerike, samt på Sørlandet vestover, nordover op til Hallingdal 
og langt op i Valders; i Gudbrandsdalen er den ytterst sjelden, 
derimot noget hyppigere i Hedemarkens amt. Fra det norden- 
fjeldske har man ikke mer end et eneste voksested, omtrent ved 
64V2^ n. b., hvilket er dens nordligste hittil kjendte; det tør dog 
være sandsynlig, at den i likhet med andre østlige arter går læn- 
ger mol nord i det indre Sverige end i Norge. Da den vokser på 
rållent træ*, stammer og stubber, (helst på fugtig skogbund eller 
endogså i myrer,) så er den bundet til skogregionen, i hvilken 
den på enkelte steder stiger højt op, uten dog, såvidt vites, at 
overskride dens øvre grænse. Alene eksemplaret fra Trommald- 
fjeldet i Hallingdal synes at være vokset på anorganisk under- 
lag, (jord eller berg). 

Frugten er i Norge kun fundet på ganske få steder; på 
Ringerike er den ^Vio fuldmoden uten endnu at ha tapt laget. 
Et eksemplar fra Jelse i Ryfylke, samlet ^ 8, er avblomstret med 
endnu friske, dog delvis i toppen avblekete pistillidier. 

Voksesteder: 

Sm. Hvaler, Papper; Onso, Oksviken, Dammyr, Åle; 



No. 1] norgp:s dicranaceæ. loo 

Glemininge, Bjørndalen: Ryan; Skjeberg, Branstorp: H.; Tune, 
Agnalt: Ryan. 

A. Åker, Mærradalen; Bæruni, mellem Vold og Tjernsrud- 
tjernet: Kaalaas; Tjernsrud: Kiær. 

Bil. Øvre Eker, nær Kirken: Kiær; Modum, ved Badel: 
S. Møller; Nord er hov, Hovsfossen, Follum skog fr.. Svinefossen 
fr.; Ådalen, Hen fr., Somdalen; Nes, Trommaldfjeldet 800 m.: 
Bryhn; Beja 400 m.: Kaalaas. 

JL. Våle, Langøen: Jørgensen; Tjømø alm. if. Bryhn. 

Br. 15a mie. Herre: Ryan; Gransherred, Bolkesjø: Kiær. 

AV. Holt, Slettehejen, Mariendal fr. : C. Rosenberg; Tromø: 
Kiær; Landvik, Kvernbækken, under Voreheja; H.; Bygland, 
Brejdablik, Urdviken: Bryhn. 

.S7. Jelse, Barkåsen: Kaalaas. 

A'. Fluberg, Høgfossen: Kiær; Nordre Land, Røste: H.; 
Vestre Slidre, Olbergel; Vang, ved Vangsmjøsen 500 m. (usik- 
ker); Ringebu, nedenfor Rankiev: Kaalaas. 

H. Elverum; Løjten: Bryhn; Amol, Deset; Sollien, ved 
vejen til 151akampen: Kiæ^r. 

\T. Nord I i, Skogen: Hassier. 

Dicranum Hedw. 

Le cai^actere le jjjus signilicatif du genre Dicninum esl fourni 
par la struclure de la base des feuilles. 

Le plus grand nombre des genres de cette famille s'aceorde 
en ce (|ue les angles foliaires présentent un tissu cellulaire par- 
ticulier, compose de eellules presque carrées, l)eaucoup plus 
grandes et souvent plus fortement colorées (jue les aulres, ordi- 
nairemenl formées de deux ou j)lusieurs assises. landis ([ue (huis 
les nulres |i;nlies de l;i fcuille le réseau cellulaire monlre des 
elements allonges ou, asse/ rarement, irrégulieiemenl polygonaux. 
toujoiu-s |)lus élroils dans le sens transversal. Le genre Dicnmmu. 
lel (|u'il esl coiu-u ici, se dislingue cependanl des aulres p;\r 
l'existence, duns I'intérieur de la base des leuilles el louchant 
aux eellules angulaires, d'un groupe de eellules de la nu'ine forme 
environ et parfois d'aboi'd colorées de l;i menu" leinle, mais se 
(h'coloriinl de bonnc hcurc, ;"i |);ir()is niinccs (|ui nc tardcid p;is 
a se llc'lrir pour linalemenl se resorbei- en laissnnl uni' fenélre 
pellucide ou un Irou, el disposées. a ce (|u'il semble. en aulanl 
de couches cpie les vr;iies eellules angulaires. (".e soul ces i'i'llules 
li\;dinrs ininces (pu- j ;ii propose de nonnuer liasilairt's inler 



134 I- HAGEN. [1914 

médiaires». La transition entre ces cellules et le groupe angu- 
laire est plus ou moins brusque; chez les espéces a grande taille 
dont les cellules angulaires forment deux ou plusieurs couches 
et se trouvent en plusieurs rangées, le contrasle est net, mais 
chez I), elongatnm et les espéces affines il en est autrenient; le 
groupe angulaire est ici habituellenient réduit a tiois series longi- 
ludinales de cellules dont la moyenne seule est diplostromatique; 
♦ en méme temps la transition aux cellules intermédiaires est 
moins brusque, ces cellules sont elles memes monostromatiques, 
plus durables, se flétrissant beaucoup i)lus lard. A l'intérieur 
le groupe intermédiaire se continue par des cellules foliaires 
ordinaires ou touche å la nervure, et il arrive parfois qu'il 
empiéte sur celle-ci qui devient dans ce cas, par conséquant, plus 
étroite å l'inserlion qu'un peu plus haut. — 

Gest un fait \nen connu (jue les plantes måles des divers 
Dicraniim oflVent un développement tres difierent; dun coté, le 
D. fuscescens måle ne le céde point, quant å la taille, å la plante 
femelle, mais de l'autre, chez des espéces comme D. intermedium 
et riigosnm les individus måles sont extrémement réduits, jusqu'å 
prendre la forme de gemmules pygmées naissant dans le feutre 
caulinaire, et de durée passagére. Mais on ne semble pas avoir 
observé cjue ces deux extrcmes sont reliés ensemble par des 
formes de transition. De la plante måle simple rappelant la forme 
dun Ephemernm p. ex., il ny a qu'un pas å la plante pygmée 
ramifiée qu'on trouve dans le feutre presque aussi souvent que 
la non ramifiée, ou å la forme qu' on rencontre chez D. elonga- 
tnm oii ces ])lantes se trouvent au sommet des touffes sans étre 
contenues dans le feutre; ici les parties génératrices sont presque 
de la méme forme que chez les gemmules naissant des radicelles, 
mais les pieds se conlinuent en bas en produisant une tige gréle 
de plusieurs millimétres de long. Une etape plus avancée sur la 
méme ligne de développement est atteinte |)ar d'autres formes 
de D. elongatnm et de D. gronlandicnm dont les plantes måles, 
quoique extrémement gréles, atteignent néanmoins la longueur 
totale de la toufTe et poussent des innovations solitaires sous la 
lleur terminale, de facon å offrir un aspecl noduleux. Gest seule 
ment la gracilité el les feuilles éparses qui éloignent celte for- 
mation de celle du I), fnseescens. Avant de (|uiller ce théme il 



No. 1] NORGKS DICHANACEÆ. 135 

faul souligner lobservalion de Boulay que les gemmules males 
radiciilaires ne se Irouvent que sur la plante femelle; je n'ai 
réussi a les dccouvrir qu'en examinanl des planles IVucUriées. — 

Limpricht indique comme un caiaclere commun aux Dicrana- 
cées l'ahsence dun ochrea. Opendanl, il lésulle de mes an- 
notations (jue i'ai observé cetle membrane chez plusieurs espéces 
de Dicrduiim, savoir aiujiiisliun, Bonjcduii, cloiujdlnni, fiilniim, 
intermedium, ludjiis, Miihlenheckii, riigosnm, scojxiriiim, Scoflidiuim, 
.s])iiriiim et strictiim. — 

Chez plusieurs espéces, p. ex. chez I). Bonjediiii, les de- 
scriptions mentionnent l'absence d'anneau. Mais si on détache 
de la capsule, avec tontes précautions, l'opercule, on apercoit 
entre ces deux parties une langée de cellules incolores contenanl 
un noyau, adhéranl quelques unes å l'opercule, d'aulres a l'orilice 
capsulaire; j'ai mcme Irouvé, chez une varieté de celte espece, 
deux telles rangées de cellules incolores. L'anneau de ces espéces 
ne pouvant élre observé qu'au prix dune préparalion minutieuse, 
je recommande d'éludier attenlivement les autres espéces chez 
lesquelles on n'a pas encore observé l'anneau. — 

Dresser une clef ({ui permelte de distinguer avec certitude 
les espéces de ce genre a l'état sterile est tout simplement impos- 
sible; les caractéres végétatifs sont énoiménicnt variables cliez 
un grand nombre, peut étre chez la plupart des Dicrdniim, de 
sorte (jue leur determination déjiend dune appréciation person 
nelle. Kxercice el pratique jouent, dans teis cas, un roJe pré 
dominant; cependant je donne tout de méme la clef ci dessous 
([ui est basée exclusivement sur des caractéres végétatifs, en 
cspérant (pi'elle pourra étre de (lueUpic ulilité, soil iMuployéc 
seule, soit concurreniment avec d'autres: 

. \ Hele lolii superioris parcnchymalicum '-' 

' Hetc folii superioris |)rosenchymaticum II 

., \ CelUila- lolii sujx-rioris majores, bene iucrassala* '•> 

' Ccllula' lolii superioris ininuta', |)aruni incrassatæ ... S 

., S l-"olia apice obtusata, nndulata . I). Inlermediiim 

' l'olia scnsini cuspidata I 

\ C.elluhe basilarcs intermediu' nuuicrosa- I). Sriullnrri 

' (".clluhe basilari's iiilciincdia' |)(r|)auca' •> 

. S I'olia haud IVagilia , '' 

' l'"olia nio\ (lilViacta 



136 I. HA(iKN. [1914 

^ i Costa validior (usque ad Vs), D. elongaliim 

( Costa tennis (Vio — Vs) D. f/ronhindicnm 

r- \ Costa 1/5, cellulæ basilares salis tenues I), siriclnin 

i Costa V.s, cellulæ basilares bene incrassatæ D. fra</ili/hliiiin 
o i Folia inlegra 9 

i Folia denlata 10 

Q i Folia dilfracia, lamina superne })istrala D. uiricle 

I Folia haud IVagilia, laniina unistrata D. Scottidnnm 

{Lamina superne bistrala et obscura D. fiilniim 
Lamina unistrata vel margine tantuni l)istrata, 
translucens 11 

\ Cellulæ foliares haud mamillosæ I). Miihlenbeckii 

I Ollulæ foliares magis vel minus mamillosæ 12 

.,^ \ Folia distincte undulata D. spnriiim 

' Folia haud vel indistincle undulata 18 

f Folia apice tubulosa, cellulæ polygonæ I), elatiim 

13 I Folia apice canaliculata, cellulæ quadratæ — rhombeæ 

[ D. fuscescens 

^ , \ Cellulæ basilares intermediær perpaucæ 15 

} Cellulæ basilares intermediæ numerosæ 17 

r S Folia mox diffracta I), strictum 

i. F'olia haud fragilia 10 

^ ^ S Costa validior (usque ad V^) ^- dongatiim 

I Costa tennis (Vio — Vs) I), gronlandiciim 

^r, S Folia vakle undulata, inciso dentata D. riigosuin 

\ Folia minus undulata vel lævia, minus crasse dentata 18 

o \ Costa tennis, sub apice dissoluta 19 

I Cosla latior, percurrens vel excurrens 20 

I Folia superne convolula, lineari lanceolata . . D. angiistiim 

19 I Folia superne canaliculata — subplana, apice pro ratione lata 
[ D. Bonjeanii 

^^ \ (>osta dorsa lamelligera D. scoparium 

I Costæ" dorsum sine lamellis 21 

\ Cellulæ apicales lineares, leniler flexuosæ /). majiis 

/ (Cellulæ apicales reclangulæ I), congestiim. 



21 



Ces espéces sont, par les divers auteurs, distribuées en deux 
OU trois divisions; (^h. Muller les reparlit dans les seclions 
Oncophoriis et Orthodicranuin, Schimper (Synops. ed. 1) parmi 
les DicrdiKi orthocdrpd, scopdrid et undiihitd: Lindberg a établi 
les divisions Aporodictijum el Kudicrduum, Limpricht, auquel se 
joint Brotherus, Dici'diuim p.s.d., Leiodicrdiuim et Ci'dssidicrduum 
(et aussi un Pdrdlemobn/um). >L Dixon a repris les divisions de 
Lindberg, mais en les délimilanl un j)eu aulremenl. De ces 



No. 1] NORGES DICRANACKÆ. lo7 

groupes, Eudicraniim Lindb., (Oncophoriis MiilL-Hal., Dicrana 
scoparid et iindiilata Schimp.,) est assez homogene, landis (jue 
l'autre coiitienl des formes Irés dilierenles enlre elles. C'esl de 
ce mélange ((ue Liinpricht a créé (a colé de Pdrdleiicohrijnin (jiii 
ne noLis interesse pas ici,) son Crassidicidniim et son lA-iodkrdniuu. 

On sinipliliera la systématicjue eii suppriniant ee dernier 
groupe. Il est compose de deux especes, (D. strictnm et Scotlidiuini.) 
bien ditlerentes dans tous leurs caractéres spécilicjues essenliels 
et concordant seulement dans laspect des dents périslomiales 
auxquelles mancjuent les series (ie Ibssettes pointillées et qui 
pour cette raison paraissent lisses. Par ses aulres caractéres, 
I), slricluiu montre une aflinité manifeste avec D. cloiu/dtuin et 
les especes alliées; I). Scottidimm se rattache au contraire aux 
Crdssidicrdnum. 

Otte derniére division, (I), fiilvum et viridc,) est basée par 
Limpricht sur la struclure des feuilles composées de deux couches 
cellulaires; mais il est peu recommandable d'attacher a cecaractere 
rimi)orlance principale; si au lieu de cela, on insiste sur la 
struclure interne de la capsule (conjointement avec sa forme 
cvliiidricpie,) et sur la |)iésence dun pr{)|)éi-istome, on arrive 
cerlainement a une classilication plus naturelle. On est alors 
amené a attribuer a ce groupe non seulement le 1). Scottidnum. 
(dont le propéristome n'apparait guére au dessus de lorifice.) mais 
aussi le I). Mdijrii Brolh., dont les pUujues propérislomiales .sonl 
tres bien dc'veloj)pées, et vraisemblablement aussi d'autres esj)t'ces 
e\()ti(pu's placées par M. Hrotherus parmi les Lviodicnuid. Le 
1). ((iiuiiicnsc regardé |)ar eet auteur comme un Lciodicrdiiiini. 
apparlient aux Siijhdind. el I), dciphijlliiin avec ses allii-s lornu' 
piohahienu'nl un gr()U|K' a part. 

.Siir c"e londenu'iil, (Irdssidiirdiiiiin est maintenu dans ce 
lia\ail a lilre de sous-genre, Iuidicr<ninni comprenii U-s aulres 
es|)('ces. Celles ci sont assez nombreusi's pour foiiner plusieurs 
groupes; ce|)endant une coupure enlre les />. stofiarid el les 
I). iiiiduhdd parail hop pen iialurcllc, il sera prrlrrahlc de sa|)- 
|)uyer surlout sur le développemenl plus ou moius avance de 
la base des feuilles; ce |)iincipe conduil a si'ijaicr les I). rhtn- 
<l(dd comme le i;roiipc Ic plus simple des I). scopdiid tpii ren 
feniiciil les csprccs de rrNolulioii la |)Ius parfailc Mais il l'aul 



138 I. HAGEN. [1914 

avoiier que les limiles enlre ces deux groupes sont loin d'étre 
bien Iranchées. 

Subg. Crassidicranum Limpr. emend. 
Capsula cylindrica; sacculiis sporifer stipilatus, basi interslitio 
amplo ab exothecio separatus; properislomium vix supra ori- 
liciiim promillens — distinctissimum. 

Dicranum Scottianum Turn. 

Blev indført blandt Norges moser i 1897 (i Fredrikstad- 
traktens flora) efter Ryans eksemplar fra Onsø. Det ældste kjendte 
norske eksemplar skriver sig fra 1S71, da Kiær fandt den i Førde. 
Sommerfelts angivelse om dens forekomst i Saltdalen (1826) er 
resultat av en urigtig bestemmelse. 

Som det fremgår av den nedenstående fortegnelse over de 
norske findesteder, er D. Scottianum en sjelden art her i landet 
og kun fundet i de ytre kystegner, nemlig i Smålenene og på 
Vestlandet mellem Lindesnes og Søndfjord. Da den er en atlan- 
tisk art, betegner voksestedet i Førde (ved 61° 27' n. b.) dens 
nordgrænse. Den er i Norge, som det synes, kun fundet på klip- 
per, som i de strøk, hvor den forekommer, for det meste består 
av hårde, kalkfri bergarter; fra Frankrig angis den også at vokse 
på trær. Et vist mål av skygge synes at høre til dens fornøden- 
heter. 

I eksemplaret fra Førde findes der en enkelt, gammel frugt 
og hanplanter, i et andet er hunplanter bemerket, medens de 
øvrige er helt sterile. 

Voksesteder: 

Sm. Onsø, Åle: Ryan. 

LM. Nes, nær Midtfjeldså: Kaalaas. 

.S7. Håland, Malle: Kaalaas. 

SB. Fin nå s. Mosterhavn: R. Hartman; Ty sne s $: Wulfs- 
berg; Os, Bjørnåsen: Jørgensen. 

NB. Førde, Hafstad fr.: Kiær. 

Dicranum fulvum Hook. 
Den er neppe samlet her i landet før av Berggren i 1868 
og er ikke i literaluren nævnt som norsk før i 1902 (Bryhn i 
N. Mag. f. Naturv. bd. 40). 



No. 1] NORGKS DICHAXACEÆ. 139 

Uagtet D. fulviim ikke ellers viser nogen forkjærlighet for 
kysttrakler, så optrær den. dog i Norge nærmest som en atlantisk 
art, idel den nemlig i likhet med den foregående kun kjendes 
fra et voksested ved Fredrikstad og fra strøket mellem Mandal 
og Nordfjord, hvor den finder sin nordgrænse (()!'' 50' n. b.); 
likesom /). Scotlianum er den en av de sjeldneste Vesthmdsarter. 
Vistnok forekommer den hos os kun steril og viser sig ved ind 
samlingen ofte at være forvekslet med I), fuscescens, så at det 
kunde tænkes, at den av den grund var blit overset, men der er 
dog i de deler av landet, hvor den tindes, samlet sa mange sterile 
eksemplar av /). fuscescens, at der også av D. fulviim måtte fore- 
ligge et fyldig materiale, hvis den virkelig var nogenhnide hyp[)ig. 
Den er her indskrænket til de trakter, som også ellers foretræk- 
kes av de atlantiske arier, dels på selve kyslranden, dels (som 
i Indre Ryfylke og Nordfjord) inde ved fjordbundene, og holder 
sig her til de lavere højdelag; det er sikkerlig kun undtagelses- 
vis, al den, som i Fossan, går så højt op som til OOO m. over 
havet. Fra vorl land foreligger der på signalurerne kun en enkelt 
meddelelse om, i hvilke omgivelser den optrær, men del er sand- 
synlig, at denne har almindelig gyldighet, og at planlen hos os 
som andelsteds kun lindes i løvskogene og her vokser på over- 
skyggele berg og større blokker av kalkfri slenarter, måske også 
pa træstammer. 

Vore eksemplar mangler frugt og indeholder vistnok heller 
ikke blomsterplanter. 

\'oksesleder: 

Sm. Kråkerø, Troldalen: H. 

LM. Mandal: Ik'rggren. 

.S7. Fossan. Lyse (idd m.: Xynian; Dirdal Hmi m , llbur- 
fjeldet: Kaalaas. 

.S7^ Tysnes: W'ulfsbeig; (iodosund; Kvinnherred, Sunde: 
Kaalaas. 

.V/). Indxiken, Olden; Kaalaas. 



Dicraiuim viricle Snll c^v: Les(|, Lindb 
Den er av WiiHshcrg i isT.". aii-il Ira Odda i ilardanger, nu-n 
nogcl a\ liani sandel ckscniplar ;iv denne ;nl li;n- jeg ikke bal 
anledning; li! al se, dens roicUonisl lier er doi; ikke umulig, d;i 



140 I. HAGEN. [1 914 

den findes andetsteds i Hardanger. Derimot refererer Bryhns 
meddelelse i N. Mag. f. Naturv. 1891 sig til sikre eksemplar. 

Den er sjelden i Norge; man har den kun fra ganske få 
steder på Østlandet, i Telemarken og i Hardanger. Den er også 
ellers i Skandinavien sjelden, men tindes dog bade i Sverige og 
i Finland og går i det sidstnævnte land måske noget længere 
mot nord end hos os. Den vokser på stammen av levende trær, 
fornemmelig (eller utelukkende?) større løvtrær, idet der fra ut- 
landet særlig næwnes bøk og ek, men den kan også findes, skjønl 
langt sjeldnere, pa bartrær og likeledes på berg. Fra to av vore 
voksesteder er lindestammer nævnt som dens underlag, fra et 
tredie rattent træ, fra et fjerde stener av granit. Dens aller Heste 
norske voksesteder ligger i lavlandet; i Vestfjorddalen går den 
imidlertid op i åsbeltet, idet den der er angit for 400 m. over 
havet. 

Frugten, som er enormt sjelden, er ikke fundet i Norge, og 
av blomsterplanter er der i eksemplar fra et enkelt sted (Vest- 
fjorddalen) fundet $ ; pistillidierne var her Vs fuldt utvokset, men 
endnu ikke åpnet. 

Voksesteder: 

A. Åker, Mærradalen, Lysakerelven ovenfor Ullern mølle: 
Kaalaas. 

Bu. Hole, ved Holsfjorden: A. Blytt. 

Br. Tinn, nedenfor Krosso: Jørgensen; Vestfjorddalen 400 
m. $ : Kaalaas. 

SB. Vi kør, Preslegården, Norejmsund: Kaalaas. 

H. Stange, Morstu: Bryhn. 

Subg. Eudicranum Mitt. emend. 
(^apsula curvata vel rarissime subregularis; sacculus sporifer 
exothecio contiguus; properistomium nullum. 

Sect. elongata. 
Cellulæ basilares intermediæ pauciores, ab angularibus minus 
dislinclæ; dentes peristomii bifidi. 

Dicranum elongatum Schleich. Schwågr. 
Blev først samlet i Norge av Wahlenberg i 1800 og i hans 
Fl. lapp. (1812) anført som I), sphagni. 



No. 1] NOHGKS DICUANACEÆ. 141 

Den har sin hovedsakelige utbredelse i de øvre lag av skog- 
regionen og ovenfor trægrænsen; den findes saledes ikke i lav- 
landene søndenfjelds og mangler heil i Smålenenes, Akershus 
samt Jarlsberg og Larviks amt; i Buskeruds og Bralshergs amts 
indre egner findes den derimot pa spredde steder, en forekomst, 
som er at betragte som en utstråling fra dens sammenhængende 
utbredelse i de indre parlier av det søndenfjeldske; det samme 
er tilfældet med dens optræden i de øvre deler av Sælersdalen. 
Såvel i Kristians som i Hedemarkens amt må den derimot regnes 
til de almindelige moser. På Vestlandet er den sjeldnere og er 
her hyppigst i de indre fjordegner, uagtet den vistnok også er 
fundet pa nogen få steder med uttall kjstllora. Xordenfjelds er 
den temmelig almindelig og findes her gjennem alle højdelag, 
idet den går helt ned til havet allerede i Trondhjemstrakten, 
som bryogeografisk tilhører lavlandet. Dens højeste findesled er 
antagelig j)a (ialdhøen, 1880 m.; av højder på 1000 m. og derover 
kjendes mange. Den vokser både på berg, (dog med underlag 
av jord,^ og på selve jorden såvel på tørrere steder, f eks. i 
stenele lier, som i nærhelen av snefonnerne, hvor jorden holder 
sig fugtigere. Den findes i almindelighet på kalkfrit underlag, og 
det er sjelden, al den, som i Fauske, forekommer, hvor fjeld 
grunden er sterkl kalkholdig. 

Den varierer som bekjendl overmale megel, ikke blol i del 
ytre, foisavidl som luerne kan være højere eller lavere, de enkelte 
planler mer eller mindre kraftige, bladene slivere eller mere 
krusele, myke eller skjøre, skuddene mer og mindre med karakter 
av flageller, men også i de mikroskopiske karakterer, i blad 
cellevæ>ven, ved hjælp av hvilken man har forsøkt al opretholde 
ifnr. spluigni som egen art, hvilket dog er ugjorlig, i nervens 
slørre og mindre længde ete. Foruten sådanne former som doiurnsc 
og siihfi(i(/ilif(>litiiii. som er opstilt eller eksemplar, samlet lu-r i 
landet, og den na'vnte ixir. sphdijni liai- vi også luir. JhujclUfcrum 
Th. Jens.; sandsynligvis kan også imr. iiilidiini og roluislmn (".. 
Jens. opfores blandt di' uorsUc former. Disse varieteter forekom 
mer her og der inden hovedarti-iis omrade uten al Ireinby noget 
karakteristisk i sin utbredelse. 

r^rugt er ikke sjelden; den ta|)er laget i august, vistnok oftest 
i denne maneds sidst(> liaKdi'l .\\ blomstiiaide eksempiai' er tli'r 



142 I. HAdEX. [1914 

kun iagltat meget lå; et fra Molde var samlet i august, et fra 
Bardo Vs; frugtanlæg fandtes i et eksemplar fra Allen, samlet 
^Vt; et sådant fra Bykle ^/s hadde allerede de nye frugtstilker 
utvokset til sin fulde længde. 

Voksesteder: 

Bu. Norderhov, Ringkollen 700 m.: Bryhn; Sands ver, 
Jonsknuten: Wulfsberg; G ol, Bjoberg: Kaalaas; Al, Haugastøl: 
Bryhn. 

Br. Telemarken: Chr. Smith; Hitterdal, Tinnfossen; Tinn, 
Gausta: Kiær; Svadde 400 m.: Kaalaas; Krokan: A. Blytt; Vemork; 
Vinje, Vehuskjærringen: Jørgensen. 

Xe. Bygiand, Rausthejfjeldet 800 m.; Bykle, Bosvatnet, 
Hovden 800 m., Bykleli: Bryhn. 

St. Fossan, Dirdal, Lyse, Utburfjeldet: Kaalaas. 

SB. Tysnes, mellem Gjerstad og Såta: Jørgensen; Røldal: 
Wulfsberg; Ullensvang, Hårtejgnuten 1G90 m.: Havås; Ulvik, 
fjeldet mellem Ulvik og Ejde: Wulfsberg; Hervardseggen nær 
Opset sæter 1700 m.; Voss, Gråsiden 1100 m.: Kaalaas; Bergen. 
Isdalen: Jørgensen; Haus, Lone, Hausbergfjeldet: Kiær. 

NB. Borgund, Bleja: Dixon; Årdal, Skogadalsnåse, Fieske- 
dalen: Wulfsberg; Vik, Rambæren 700 m.: Kaalaas; Lavik og 
15rekke, Laviksata: Wulfsberg; Kinn, PZndestadnipa: Jørgensen; 
Da vik en, Marøen; G lop pen, Skjerdalen: Wulfsberg. 

R. Vanneiven, Løvoldsnipa 550 m.; Grytten, Veblungs- 
nes ved stranden: Kaalaas; Setnesfjeldet; Bolsø, omkring Molde: 
A. Blytt. 

K. Torpen, Finnen: M. N. Blytt; Vestre Slidre, Olberget 
680 m.; Vang, Vænisfjeldet, Bergselven: Kaalaas; Syndinvatnet 
2700': Printz; Fåberg, Mesna: Schiøtt; Vestre Gausdal, Dritju- 
dalen: Ryan; Ringebu: Sommerfelt; Sell, Lårgård: M. N. Blytt; 
Våge, Lejrungsboden ca. 1050 m.: Kaurin og Ryan; Lom mange- 
steds op til 1880 m.: H.; Dovre fleresteds; Lesje, Mølmen: 
Kaalaas. 

H. Storelvedalen, Musvolsæteren: Sørensen; Sol lien, 
Atnebroen: Kiær; Lilleelvedalen, mangesteds både på Tron- 
fjeldet, i Glåmdalen og i Foldalen; Tonset, Grønfjeldet 1000 m.. 
Haveren 800 m.: H.; Skalsæteren; Jvvikne, Brobakken: B. 
Esmark; Tolgen fierest.: H. 

ST. Røros fleresteds: Wulfsberg; Opdal almindelig, ialfald 
til 1600 m.; Rennebu, Skrikhøen 850— 1000 m. ; Soknedalen, 
Vindåslien 350 m.; Melhus, Vasfjeldet; Strinden, Korsviken; 
Trondhjem, Ilsvikbergene, Gjejtfjeldet: H.; Baklandet: Wulfs- 
berg; Ro an, Bessaker: H. 

NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen; Meraker, Renåvolden, 



No. 1] NOUC.KS DICRANACEÆ. 143 

Mandfjeldet: Bryhn; Snåsen, Bergsåsen; Grong, Gjejlfjeldet 660 
m.; Indre Vikten: Kaalaas. 

No. Hatfjelddalen, Snsenfjeldet: Fridlz; Vefsen; Alsta- 
haug: Kaalaas; Dønnes, Dønna: A.Blytt; Hemnes, Grønl'jeldet: 
Arnell; Mo mangesteds; Bejeren, Knabben 600 m.; Bodin, ved 
Bodø: H.; Saltdalen fleresteds: Sommerfelt, Fridtz; Fauske, 
Lejvset, Lommi 130 ni., Finejdet; Sør folden, Djupvik: H.; 
Anken es, Ødejorden, Rombakbotn: F'ridtz; Lød ingen: Ek- 
strand; i Lofolen, (Værø, Flakstad, Biiksnes, Vågan, Sort- 
land, Dverberg,) ahn. if. Kaalaas. 

Tr. Trondenes, Harstad: Kaalaas; Ibbeslad, Høgtinden: 
Fridtz; Bardo almindelig: Arnell; Målselven, Alapcn: Holm- 
gren; Fagerlidalen; Malangen fleresteds: Arnell; Berg, Havn: 
Lenviken, Gibostad: Kaalaas; T rom sø su nde t, I'^lojfjeldet, 
Grindøen: Arnell; Lyngen Ileresteds; Nordrejsen almindelig; 
Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen. 

F. Alten: N. Lund o. a.; Talvik: Zettersledt; Hammer 
fest, Akkarfjorden: Arnell; Kistrand fleresteds: Ryan, H.; 
Nesseby, Vesterelven: Kanrin; Stivran 100 m.: Fridlz; Polmak: 
Collet; Syd ^■a ranger. Elvenes, Svartvatnet: Fridtz. 

Dicranum gronlandicum Brid. 

I). Uibnidoricum Miill.-Hal., (hvilket navn ellers er synonymt 
med 1). (/ronlandicnin,) findes i Harlmans Skand. Fl. ed. 9 (1864) 
angit som samlet i Norge av Solms Laubach, men navnet er i 
dette verk brukt i betydning av Kiæria (jlacudis, og del samme 
er vistnok tilfældet i Blytts Sognefiora (1869). I 1871 anføres den 
av A. Blytl som fundet i Ranen; hans D. scnpariiim var. snhin- 
tc(/rif()linin (nomen nudnm) viser sig nemlig at være denne art; 
i 1S76 l)cskrev Zellersledl sin I). Icnuinervc, et tredie synonym, 
eflcr sine eksemj)lar fra Finmarken. Planten er for forsle gang 
samlet her i landel i 182S pa Dovrefjcld av W. lioeck, som i 
del ar rejsle sammen med Hiibener og Kurr. 

Som del vil fremgå av listen over voksestederne, er I), (/rnn- 
Inndicnm ingen almindelig art i Norge. Sondenfjelds findes ilen 
kun i de ovre hojdelag, nemlig i el belle pa i)egge sider av 
bjerkegrænsen, uleii. som del synes, al slige lavere ned i-nd lil 
omkring s.')(» m., medens den pa den anden side nar op lil ial 
fald ICOd m. Men selv i delle hoidelag er i\cn sjelden; ilen kjendes 
kun Ira nogen fa sleder p;i Filcl'jeld ol; i .lolnnl'jeldene saml de 
iiaTincst lilgra-nsende fjcldslrok ; dcrimot er den noget hyppigere 



144 I. HAGEN. [1914 

på Dovrefjeld og dets utløpere, men kan heller ikke her sies at 
være ahiiindeHg. Nordenfjelds kjender man den fra øerne på 
Namdals- og Helgeland sky sten, hvor den altså forekommer i liten 
højde over havet, samt fra nogen steder i Tromsø amts indland. 
I det arktiske Nordamerika går den så langt mot nord som til 
76V2° n. b. Den findes pa noget fugtig grund, ofte på torvagtig 
jord, og på større eller mindre jorddækker på bergene, på deres 
overflate eller i deres rifter. 

Alt efter voksestedets mer eller mindre utsatte beliggenhet 
A'arierer den ikke så litet; snart er tuerne kompakte med korte, 
tiltrykte blad, snart er de løsere og bladene længere, opret ut- 
stående, (var. jotiinicum Kaur. & Hag.,) i hvilken tilstand den 
minder om D. Bonjeanii var. JiiniperifoUiim. Del kan være et spørs- 
mål, om D. grunlandiciim virkelig bør betragtes som art, eller 
om den ikke snarere er en form av den variable D. elongatum. 

Den er ofte steril. Et eksemplar, samlet i Vårstigen (850 m.) 
^Vt har fuldmoden frugt med lågene påsittende. I blomstring er 
den ikke bemerket. 

Voksesteder: 

Bu. G ol, Bjøberg: Kaalaas. 

Br. Hitterdal, Tinnfossen: Kiær. 

A'^e. Bykle, Kvervtjernsnuten 1300 m.: Bryhn. 

SB. Gran vin 950 m.: Havås; Haus, Lone: Kiær. 

NB. Årdal, Fleskedalen, Melkedalen, Tyin: Wulfsberg; 
Kejseren 1600 m.: Bryhn. 

R. Ørsten, Mælshornet: Jørgensen. 

K. Sell, Hovringen 1000 m.; Våge, Veslefjeldet 1500 m.: 
Bryhn; Langedalsbræen: Kaurin; Lom, Visdalen, Lomseggen: 
Moe; ovenfor Raubergstulen 1230 m.; Slelhavn 1220 m.: H.; 
Dovre, Hjerkin: Bryhn. 

H. Lilleelvedalen, Odsæteren: Kiær; toppen av Storhøen: 
A. Blytt; Tonset, Grønfjeldet 1000 m.: H. 

ST. Opdal, »Dovre«: W.Boeck; Knutshøen, Kongsvold: 
Kiær; Finshøen 1300 m.. Tandesæteren 850 m.: H.; Vangsijeldet: 
Kiær; Nonshøen 1100 m.: H. 

NT. Vikten, Rørvik: Kaalaas. 

No. Als tab au g, vestenfor De 7 Søstre: Kaalaas; Nesne, 
Løkta: Arnell; Tomnia: A. Blytt; Ankenes, Fagernestinden: 
Fridtz; Dverberg: Kaalaas. 

Tr. Bardo, Salvasskarfjeldet, Inset: Arnell; Tromsøsundet, 
Fløjfjeldet: Berggren; Nordrejsen, ovenfor Fossen: Jørgensen. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 145 

F. Alten, Store Rajpastjeld: Zelterstedl; Kistra iid, Brænd- 
elven: Kauriii. — 

Da artens hanplante ikke tidligere er kjendt, følger her en 
beskrivelse av den, således som jeg har fundet den i Moes eksem- 
plar fra Visdalen i Lom: 

Planta mascula una cum feminea vigens, nuilloties gracilior, 
sub tlore terminali semel — bis innovans, quare simplex — 
ramosa, innovationes breves — usque ad 1 cm. longæ, foliis 
instructæ remolis, suberectis, strictis, ad To mm. longis lanceolato 
subulatis basi vel tota longitudine subtubulosis; /los capituli- 
formis, fusens; folia perigonialia sensim a caulinis di versa, media 
e basi excavata ovala in cuspidem æquilongam striclam linearem 
contracta; costa tenuissima, vix in cuspidem intrans, intimum 
lale ovatum, obtusum, excavatum; rele laxum, baud porosum; 
antheridia 4 — 5, 0;>4 mm. longa, 012 mm. crassa, paraphvses 
numerosiores, longiores, luteæ, apice dense articulalæ. — 

Dicranum fragilifolium Lindb. 

Denne art, som av Lindberg blev utskiit i 1857, omtales 
først av Berggren i 1S()() som fundet i Norge. Det aMdsle opbe- 
varete norske eksemplar med angit årstal er i ISoO samlet i 
(ludbrandsdalen av NL N. Blyll, men rimeligvis er et eksemplar 
i Kjobenhavns botaniske museum, fundet i Finmarken av Dein- 
boll, endnu ;eldre. 

Den er en ulpræget indlandsart. Den mangler ikke l)lol |)a 
Vesllandel, men også ellers langs kysten og holder sig til landel.s 
indre deler, men også i indlandet er der ulslrakle omrader, hvor 
den ikke er fundet, og hvor den ganske sikkerl mangler, saledes 
Hallingdal og Valders. Sondenfjelds er det speciell i \'eslfjord 
dalen, i (ludbrandsdalen og længst nord i Østerdalen, al den er 
iagltat. og i disse Irakter er den ingen sjeldenhet; di-rimol synes 
der at kunne rejses tvil om rigtigheten av M. N. Blytts anforsel 
av Chria |)a et av ham samlet eksem|)lar. La Don rel'jeld er 
den ikke fundet, men den lindes na>rmesl nordcnfor. i Opdal og 
ONcrst i (luldalcn, for dcrcltcr, nar et |)ar \ okscstcdci- i Nord 
lands :imt undlas, at mangle helt li! de indre hygder i Tromso 
amt, hvor den likesom i Liiimaikeii er hcniciket pa mange steder 
I Linmarki-n har den sin nordgraaisc ved lieniuiol . 1 " n h og 

lo 



146 I. HAGEN. [1914 

mangler således både på Spitsbergen og i de øvrige højarktiske 
egner, hvilket står i forbindelse med, at den utelukkende vokser 
på råttent træverk, på stubber og vindfald, både av løv- og bar- 
trær. Som følge herav kan den heller ikke ventes at forekomme 
ovenfor skoggrænsen, og i virkeligheten overstiger ingen av de 
noterte højder 800 m.; hvorledes del, fra denne side set, forhol- 
der sig med Moes stedsangivelse »Bæshøgda«, som vel ikke kan 
være andet end Besshøen i Våge, er derfor nklart. Uagtet D. 
fracjilifolium ifølge sit underlag skulde sj^nes at målte være uav- 
hængig av jordbundens sammensætning, fortjener det dog at 
noteres, at det aldeles overvejende flertal av lindestederne ligger 
i skifertraktér. 

Frugten kan neppe kaldes sjelden; lågene er ifærd med at 
avstøles på et eksemplar fra Lilleelvedalen, samlet -' 7; et andet 
fra Nordre Fron, samlet i juli, har fuldmoden frugt med alle 
låg påsittende. E^ksemplar fra Ringebu ^e/e og fra Slorelvedalen 
Vs befinder sig midt i blomstringen; denne var langt fremskredet 
i Nordre Fron ^Vs; i Lilleelvedalen Vt var frugtanlæggene antage- 
lig 2 — o uker gamle. 

Voksesteder: 

A. »Kristiania«: M. N. Blytt (?) 

Br. Tinn, Haugefossen: Jørgensen; RoUag: Kiær; Rejn- 
sæleren 570 m., Svadde 300 m., like overfor Dale 350 m.: Kaalaas. 

K. Ringebu, Stulsbroen: M. N. Blytt; Eislad vest for Lågen : 
Berggren; Rankiev: Kaalaas; Nordre Fron, Lo: H.; ved Vinstra: 
Kaalaas; Tårud; Hed al en: Ryan; Sell, Lårgård: Holmgren; 
Våge, Ransverk sæter 700 — 750 m.: Kaurin; »Bæshøgda«: Moe; 
Dovre, Dombås 550 m.; Lesje, Holåker 530 m.: Kaalaas. 

H. Slorelvedalen, Atneosen: Sørensen; Lilleelvedalen, 
Tronfjeldet: Nyman; Stejen 400 m.: Conradi; Slejsandegmoen: 
Ryan; Strømbuen 800 m.. Velstandslien: Bryhn; mellem Ryhaugen 
og Gunnarsa^leren: Kaurin. 

ST. Alen, nedenfor Lien 420 m.; Opdal, Håkårsmoene 
550 m.. Stuen 520 m.: H. 

No. Vefsen, Skjervenelven: Kaalaas; Saltdalen: Som- 
merfelt. 

Tr. Bardo, Strømsmoen, Bergskletten : Arnell; Målselven, 
Øvergård, Kongsli: Holmgren; Nordrejsen, Fossen, under Jertta: 
Jørgensen; Sappen, Gapperus, Javrreoaivve, Gakkovarre: Arnell. 

F. Allen, Bossekop: J. Vahl; Kåfjord: Lorentz; Kistrand, 
Lakselven: Ryan og H.; Lebesby, Kjøllefjord: Collelt; Nesseby, 
Vanasgiedde: Kaurin; Finmarken (vistnok Vadsø): Deinboll. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ.. 147 

Dicranum strictum Schleich. Schwiigr. 

Fra gammel lid (Harlmans Skand. Fl. ed. o, 1838) opgil som 
lundel i Norge av Chr. Smilh, men vedkommende eksemplar er 
ifølge Lindberg al henføre lil 1). eloiu/atum. Den første holdbare 
angivelse hitrører fra Berggren, (i Bol. Nol. 1872,) som vislnok 
også er den, der førsl har samlel planlen her i landet. 

D. sirictnm, som intetsteds i Europa er almindelig, findes 
hos os især i Tromsø stift, men ogsaa her kun på få steder, og 
i de sydlige landsdeler hører den til de største sjeldenheler. 
Findestedet i Tanen (ca. 70° 25' n. b.) er det nordligste, som 
kjendes. Den vokser i almindelighet på fugtige, rålne stubber 
eller nedfaldne, morskne træstammer, men er på el enkelt sted 
fundet på val, smuldret glimmerskifer. Søndenfjelds findes den 
kun i de øvre lag av skogbellel; nordenfjelds derimol forekom- 
mer den også i ganske ringe højder over havet. 

Vore eksemplar mangler frugt og synes heller ikke al inde- 
holde blomsterplanter. 

Voksesteder: 

AV. Bygland, Rejorsfossen; Bykle, Brejvik 800 m.: Bryhn. 

//. Lilleelvedalen, Slejmoen: Ryan. 

.V7'. Snåsen, ved Bruvoldelven nær Moum 150 m.: Kaalaas. 

\(). Vefsen, ved Skjervenelven; Mo, Na^vernessel 200 m.: 
Kaalaas; Bejeren, Tollåen, Arslad: H.; Soløjen if Winter; Sør- 
folden, Djupvik: H. 

'/'/•. Bardo, Strømsmoen: Arnell; Len vi k en. Ciiboslad: 
Kaalaas; Tro m søs u n d e I, Floifjeldel: Berggren; Nordrejsen, 
nedenfor Fossen: .Jørgensen. 

/■'. Allen, Kafjorden: Lorent/,; TaiviU, X'asbolntjeidel: Zel- 
lerslcdl; Kisliand, Lakselven: IL; Tanen, Birkelund: Kaurin. 

Sec'l. scopdiia. 
r.ellula' l)asilaies inlermediie l)ene cons|)icu;e, niox pcllucida' 
el eollapsæ'; denles jjerislomii bi- — Irifidi. 

Dicranum Sendtneri Limpr. 

1). Iicr</('ri luir. (iciilifoliitni Lindb. i^<: .\rn. i . .\K. .SnA'cI. k. 
Handl XXIII, no. Id, p. 7i) (ISSH)^ salleni |). p. 

r>l('\ allerede tidlig i fon-ige arhundre samlel av .Soiiinu i tchilc 
i Salldalcii, vistnok i loistc li:ilvdel av 2« ' ;iiciii' ; el av M. X. 



148 I. HAGEN. [1914 

Blylt i Telemarken samlet eksemplar bærer årstallet 1826. Men 
planten blev tørst langt senere, (i 1886,) utskilt som egen art, 
og der findes derfor i literaturen ingen meddelelse om dens fore- 
komst her i landet før 1888, da Kindberg opgav den fra Høg- 
snyta ved Kongsvold, en angivelse, som vistnok er holdbar, da 
planten ikke er sjelden i denne trakt. 

I landets sydlige halvdel har den sin største utbredelse i 
Jotunfjeldene og på Dovrefjeld. Fra Jotunfjeldene, i hvis nord- 
ligste del den er ganske almindelig, er den utbredd vestover til 
Indre Sogn, hvor den er fundet fleresteds, og findes ellers på 
spredde steder i indlandet, i Telemarken, Sætersdalen og Søndre 
Gudbrandsdalen. Nordenfjelds er den vistnok endnu mere ujevn 
i sin forekomst, idet den ikke er kjendt fra endel af de trakter, 
livis mosflora er nogenlunde vel undersøkt, f. eks. Vefsen, medens 
den i andre, som i Salten, synes at være hyppigere. Den går i 
Norge så langt mot nord som til 70" n. b.; uagtet den ikke er 
indsamlet på noget nordligere liggende sted, tør det på grund 
av vor mangelfulde kjendskap til dens utbredelse være usikkert, 
om denne breddegrad også danner dens nordgrænse i Europa; 
i det arktiske Amerika er den samlet endnu ved 76° 30' n. b. 
Den optrær fornemmelig i de øvre lag av skogbeltet og går 
temmelig højt op over dette, idet den endnu er fundet i 1880 m. 
højde; hvor langt den søndenfjelds stiger ned, er tvilsomt, da 
der mangler højdeangivelse for voksestederne i den sydlige halv- 
del av Gudbrandsdalen. Men nordenfjelds går den langt ned; i 
Trøndelagen stiger den, som det synes, ned til henimot hav- 
flaten, og dette vites med sikkerhet at være tilfældet i Salten. 
Den vokser likesom D. intermedium helst på fugtig jord, i myrer 
f. eks., men synes hyppigere end denne art at forekomme også 
på tørrere underlag; på højfjeldet kan den danne omfangsrike 
tuer i laven på tørre hejer, og den findes også på sparsomt 
jorddækle berg. J de få kalktrakter søndenfjelds er den ikke 
iagttat, men allerede i Indtrøndelagen optrær den på kalkgrund, 
og dette gjentar sig endnu længer 'mot nord; både i Salten og 
ved Porsangerfjorden er den således fundet på dolomitberg. 

Den sætter ikke sjelden frugt; på eksemplar, samlet i august, 
er denne mere eller mindre nær sin modenhet, men alle låg er 
endnu påsittende. ^f 7 var blomstringen næsten endt i Lilleelve- 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 149 

dalen (i2(»() in.), ^Vt nylig avslutlet i Lom (1300 m ) og langl 
fremskredet i Ranen. 

Voksesteder: 

Br. Rauland, Hollvik: M. N. Blvtt. 

Ne. Valle, Ljomfjeldet 800 m.: Bryhn. 

XB. Borgund, Sullinden: S. Møller; Lærdal, Vindhellen: 
Wulfsberg; Lyster, Turtgrøsæteren: Ryan; Aurland, Ravnanåse: 
Wulfsberg; Stejnbergdalen 1200 m.: Bryhn. 

A'. Vestre Gausdal, Dritjudalen; Nordre Fron, Tarud: 
Ryan; Sell, Lårgård: M. N. Blytl; Våge, Gjendeshejm 1000 m.: 
Bryhn; Lom, Fuglesæleren: Moe; Prestsieterfjeldene, Lomseggen: 
Zetterstedt; sammest. 1300 m.: Kaurin og H.; Røjsejm 600 m., 
Raubergstulen 1230 m., Galdhøen 1880 m.: H.; Vi.sdalen: Moe; 
ved broen over Gokkra 900 m., Bakkesæteren 970 m.: H.; 
Lauvhøen: Zetterstedt; Dovre, Foksluen: M. N. Blytt; Hjerkin 
høen: Bryhn. 

H. Li lleel vedalen: Lindberg; Trontjeldet 12(»0 m.: Rvan; 
Storhøen: R. Hartman. 

ST. Opdal, Kongsvold: M. N. Blytl; Knutshøen: Gonradi; 
Sprenbækken: Holmgren; Lille Klgsjølangen 1400 m.: H.; Fins- 
høen: Ki:er; sammest. 1300 m.: H.; Malvik, ved Folsjøen: 
Ångstrøm. 

A'7'. Snasen, Bergsåsen 100 m., Langnes sæter 300 m.; 
Vemundvik, Mærraneset: Kaalaas. 

\o. Mo, Rødfjeldet, Strandjordet: A. Blytt; Bejeren, Tver- 
vik: H.; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Indre Fauskeås 400 
m., nær Logallen: H. 

Tr. Tromsøsundet: Berggren; Karl sø, Rcnoen: M. N. 
Blvtt; Nord rejsen, under Jertta: Jørgensen. 

F. Alten: M. X. lilvtt; Kåfjord: Lund; Kistrand. Kolvik: 
Ryan. 

Kspece des plus litigieuses (|ui exige encore des observations 
ponrsuivies. La |)()silion crilicpie de eette mousse des haules 
monlagiu's esl démonlrée tant j)ar la divergeuce des avis å légard 
de ses allinilés voir les nu'iitions daus la lilléralui-e , cpie |)ar 
la variétr des denominations sous lescpielles elle exisle dans les 
herbiers. Le 1). lifrc/cri luir. (icniifolinm Lindb., nom sous lecpiel 
j'ai Irouvé des spécimens indnbilables de nolre es|)eee, esl con 
sidéré par son auteur coinmc inlciinrdijiirc cnlie le l\|)(' de cttlc 
esj)efe el 1). coniicsliiiii. landis (pie Lim|)rielit allribue å son I). 
Scndliicri unc place enire I), rlonf/fdiiin el 1). fiiscrsicns. resi a dire, 
au vrai I) SciKllncri. car Lini|)riclil :i it iini ou i\u moins distiihuc 
sous ee noni deux |>lanli's bien dinV'icnlcs, unc (pie j ai irni-onirée 



150 I. HAGKN. [1914 

parmi les collections de feu Kaurin, récoltée par Sendtner, éti- 
quellée par Limpricht el correspondant a la descriplion originale, 
et une autre dont je dois une épreuve a la générosité de M. 
Loeske, provenant également de l'herbier Liinpricht et désignée 
par M. Loeske comme aulhenlique, mais cjni esl lout aulre chosej. 
Milde la delerminé, selon Limpricht, comme I), elongcdiun, 
Juralzka comme D. flagcllare. Dans nos collections les exemplaires 
ont éte rapporlés, la plupart a /). Bergeri, quelques-uns a la 
var. aciitifolium de cette espéce, un petit nomhre a D. Miihlenheckii, 
et c'est seulement pendant les derniéres années qu'on a determiné 
tel on tel exemplaire comme D. Sendhwri. Dans les autres pays 
européens on la pris pour I), negleclum; la localité donnée par 
Limpricht nest pas la seule dans l'Europe centrale, car je le 
posséde des endroits suivants: 

France, Haiites Alpes, La Grave 2()0(J m.: Thériot -"/s 1894. 

Suisse, Spitalmalte Gemmi 1900 m.: Culmann ^Vs 1891. 

(Evidemment la mcme localité (jue designe M. Culmann dans le 

Bull. Hb. Boiss. VI, p. 426 comme Arvenwald. Ces spécimens 

différent dans leur port quelque peu de l'ordinaire). 

AUemagne, Algåu, Giebel im Berggiindle 1915 m.: Holler 
2/9 1883. 

Le D. Bergeri var. aciitifoUiim est indiqué de trois localités 

de la Sibérie boréale et du Gronland oriental (Scoresby Sound). 

J'ai VU le I). Sendtneri aussi dune autre de l'Amérique arctique: 

Kong Oscars Land, Havnefjord, 7(>" 30' lat. bor.: Simmons 

septbr. 1899 fpublié par M. Bryhn comme D. Bergeri). — 

Le D. Sendtneri est caractérisé comme espéce de cette maniére: 
Cæspites densi parce tomentosi, folia caulina sensim longe cuspi- 
data, acuta, cellulis irregulariter polygonis bene incrassalis ca. 
0015 mm. magnis, costa valida; folia perichætialia multo altius 
quam in I), intermedio vaginanlia, apice sensim (nec subito) in 
cuspidem mullo longiorem contracla; seta dextram versus contorta; 
capsula erecla, regulariter cylindrica vel raro lenissime curvula; 
operculum capsulæ longitudinis. Planta mascula pygmæa. 

Il différe done du /). intermedium (Bergeri) par les feuilles 
insensiblement contractées, aigués, peu ou pas ondulées, moins 
denlées, el, a l'élat ferlile, par le pédicelle tordu a droite el par 
la forme de la capsule el de l'opercule. On le dislingue du D. 



No. 1] , NORGES DICRANACEÆ. 151 

Miihlenbeckii comme snit: Les louffes sonl Ires pen l'eulrées et 
par conséquant moins cohérenles, les feuilles ])eu crisj)ées, mais 
seulemenl flexueuses, a peu pres comme chez I), intermedium 
dont nolre espéce ra[)pelle généralemenl le port; elles sont aussi 
canaliculées au sommet, (non tiihuleiises,) et droites (non con- 
toi.rnées autour de leur axej leur nervure est plus éjjaisse, les 
cellules foliaires plus grandes, tres irrégnlieres et Ibrtement épais- 
sies, les feuilles périchétiales plus lentement contractées et leur 
I)arlif linéaire entiére on peu dentée, la capsnie est droite a bec 
plus long. Ou ponrrait aussi confondre le I). Sendlm-ri avec I), 
fuscescens var. coiu/eslun} et avec D. majiis nar. spadicenm, la 
premiere de ces formes a souvent le sommet des reuilles forme 
par des cellules polygonales, mais ici les cellules sont beaucoup 
plus petites et en general aussi plus étroites el ])lus allongées; 
la derniére se dislingue déja par un port tout difféienl, du aux 
feuilles droites et non llexueuses. Quant au I), nec/leiinm, celte 
soi-disanl espece est a mon avis également une forme extrcme 
du I), majn.s et présente, comme celui-ci, au sommet des feuilles 
un réseau prosencbymaliciue, ties dilférenl des cellules polygonales 
du I). Sendlneri. I), elonf/atnm el I), (jronlandicam olTrenl, dans 
quelques-unes de leurs fornu's, une cerlaine ressemblance |)ar le 
port avec I). Sendlneri, mais ils se dislinguent néanmoins j)ar 
la ner\ure grcle el j)ar les cellules basilaires inlernu'diaires 
beaucouj) moins déve!o|)pées. 

II ressort de lå (jue le /). Sendlneri iMcsenlc iinc séiic de carac- 
téres (|iii sullisenl dans leur ensemble å lui assurer laulouomie 
s|)écili(|u(', du moins ((uand ils sont purs; mais il ne l'aul |)as 
cachcr (|u'on Irouve parl'ois des formes donl la (léterminalion 
est hii'u difUcile å i eta I slérile. Opendanl il serail injusle de 
lui rcluser. poui- celle laison, I a|)pr()l)alion ; i'U cllel, pcrsoiiiic 
ne songe :i rcunir />. fn.seeseen.s el I). eh>n(/aliim en une scule 
espece (pu)i([u'il exisle, entre eux, des formes iuli'rnu''diaircs (|u'il 
est (iinicilc ou mruu' im|)()ssil)l(' de raltachcr a\('C sureté å lune 
OU laulrc de ces especes. 

.le (lonuc ici la descriplion de la piaule mfde: 
l'lanhi imistitla |)ygma'a. < i ."> iiT.") mm longa ; folia |)erpauca 
vel complura, e\ o\alo l)rc\iler cl oblusc cuspichila ncI iu cuspi 
dcui a'(pii!oiig;nn lauc('ol;il:im iulrj;raui \cl dcnlalam anguslala; 



152 I. HAGKN. [1914 

costa vix ulla; (tulheruUd 2 — 4, 018 mm. longa, 007 mm. crassa; 
paraphyses iiulhu. — 

Dicranum Miihlenbeckii Br. eur. 

Denne plante er allerede i 1827 samlet ved Kristiania av 
M. N. Blytl, men den første omtale av den som forekommende i 
Norge findes, såvidt det kan ses, hos Berggren i hans Bidrag lill 
Skandinaviens bryologi (1866), hvor /). fiiscescens var. cirraliiin 
angis for Dovrefjeld og (indbrandsdalen; eksemplar fra et par 
av disse steder viser sig at tilhøre D. Miihlenbeckii; sammesteds 
anføres også D. Miihlenbeckii fra Dovrefjeld. 

Den er en kontinental art; den savnes på de britiske øer 
og forekommer, i analogi hermed, hos os ikke på Vestlandet, 
likesom heller ikke på Sørlandet; derimot findes den på Øst- 
landet, Oplandet og nordenfjelds, hvor den trænger frem til hen- 
imot 70° n. b. Den optrær i Kristianiatrakten og på Ringerike 
som en ingenlnnde sjelden mos, synes at følge Mjøsen for gjennem 
hele Gudbrandsdalen atter at være almindelig til op i Jotun- 
tjeldene, hvor den endnu findes på overgangen til Filefjeld, og 
hvorfra den også går ned i Valders. Fra de nordlige deler av 
Gudbrandsdalen stiger den op på Dovrefjeld for nordenfjelds at 
bli meget sjeldnere, dog, som det synes, med undtagelse av de 
indre deler av Tromsø amt, hvor den utvilsoml er hyppigere. 
Højden over havet har neppe nogen indfiydelse på dens fore- 
komst, da den kjendes såvel fra lavlandene på Østlandet som i 
det indre av landet fleresleds ovenfor trægrænsen; det højest 
liggende findested med kjendt højde er 1500 m. over havet. Dens 
rikelige optræden i)å kalkgrunden ved Kristiania og på Ringerike, 
i Snåsen og Sallen gjør det højst sandsynlig, at der også på 
dens øvrige voksesteder er kalk i underlaget, hvilket for Gud- 
brandsdalens vedkommende bekræ^ftes ved den almindelige fore- 
komst av andre kalkmoser. Den vokser paa berg, helst tørre, 
på åpne steder eller i skygge. 

Den forekommer mindst likeså hyppig med frugt som uten. 
Lågfældningen finder søndenfjelds i de lavere højdelag sted i juli, 
vistnok i slutningen av denne måned, (i Sell var den saledes ikke 
begyndt -^'i, ved Kristiania var den tilendebragt 'Vs,) men i større 
højder og nordenfor polarkredsen ikke før i august, (i Lom 1300 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 153 

m. ^Vs, i Fauske ^^/h). Blomstrende eksemplar er samlet i Lyngen 
^8, i Nordrejsen '^Vt og Vs; ^V? var den i Gudbrandsdalen avhlom 
stret; 1 cm. lange unge frugtstilker fandtes i \'ostre Slidre •"'' : 
og ved Kristiania "/s. 

Voksesteder: 

A. Åker, Holmen ved Ljan: Kaalaas; Malmøen, Sjursøen: 
Kiær; Blekøen: M. X. Blytl; Hovedøen: A. Blyll; Bygdø: Kaalaas; 
Bærum: (>onradi; Snarøen: M. X. Blylt; Kolsasen; Asker, Leang 
bugten, Løkenes, Xesøen: Kiær. 

Hu. Hurum, Skjøllelvik: Kaalaas; Hole, Asierud ; Xorder- 
hov, Bure, Ultvedt, Vaker 100 m.: Bryhn. 

\B. Lyster, Skogadalsnase (fornui): Wulfsherg. 

K. \'eslre Slidre, Foshejm il". Winter; Hjelle: Prinlz; Vang, 
Vænisfjeldel: Kaalaas; Faberg, Bejstad; Vestre Gausdal, Dril- 
judalen ooO m.: Byan; Bingebu, Gjeldsæ'teren: Berggren; Xordre 
Fron, Prestsæ'leren, mellem Hedalen og Breden i Sell, Brede- 
vangen: Byan; Olta if. Winter; Vage, Gjendeshejm lOUO m., 
Memurutungen 1500 m.: lirybn; Lom, Slethavn loOO m., ved 
broen over Gokkra 900 m.: H.; Lomseggen, Lauvhøen: Zetler- 
stedl; Dovre, Dombas if. Winter; Fokstuen: Holmgren. 

H. Vang, nuM- Hamar: H.; Lil leel veda len: Lindberg. 

ST. Børos, Skarhammerdalen: Wulfsberg; Ojxlal, Dovre 
fjeld: M. X. Blylt; Kongsvold if. Winter; Lille Flg.sjølangen 1400 
m.: H.; Finsboen: Kiæ-r; Olmbergel: Bryhn; Anne 5oO m., Hakar 
.')5() m: H. 

.V7'. Snåsen, Bergsåscn: Kaalaas. 

\(>. rhinske, >^Xv Suliljelma n'x) m., Logallen: 11. 

'/'/•. Trondenes, Harstadhavn: Arnell; Lyngen, vest for 
Guolasjavrre, Xieiddadalen ; X ord rejsen, \>netvaara ovenfor 
bjerkegrænsen: Jørgensen; Josåjarvi ved Sai)pen: Arnell. 

1\ K i strand, Kolvik: Byan. 

I), hrciu/oliiiin Liiidb. lut déja iiidi(|ut'' pour la Xorxrgc ilaiis 
la pubiicalion oiigiiiale, et j'ai \u dans les hcibicis [)liisi('uis 
exemplaires proveiianl de notre j)ays et determinés p:ii- Lindberg 
sous ce nom. Mais malgré ma meillenre volonti' il m a élé 
impossibic de saisir les diflerences |)ar lcs(pielles ces |)lanles 
devraient se distingnci- dn 1). Mnhlenbvckii: il y a des loulVes avec 
le méme feulre ronge, des fenilles de la meme foi nic, scniblabli' 
nicnl contournées, a\ec la meme ner\ure excurrenlc cl le menu- 
tissu (•(•llulairc clc. I) :iprrs ccla, le I). hrriufoliiim cl />. Muhlcu 
hccLii sonl. pour nioi. unc sciilc cl mcmc cs|)cce. 



154 I. HAGEN. [1914 

Dicranum fuscescens Turn. 

Del ældsle lil denne arl hørende norske eksemplar (av uar. 
congesfiiin) er samlet av M. Vahl i skilningen av det 18de eller 
begyndelsen av del 19de århundrede. I literaturen finder man 
den først nævnt som norsk (under navn av I), scopariiim var. 
fuscescens) i Weber og Mohrs Bol. Tasch. (1807); da disse for- 
fattere hadde fåt sit eksemplar meddelt av Uldahl, Vahls rejse- 
fælle i 1802, tør deres meddelelse anses for at medføre rigtighet. 

Del er en meget almindelig art gjennem hele Norge, fra 
Lindesnes til Nordkap, fra kystranden lil øslgr?ensen; (at den 
synes al være sjeldnere i Lister og Mandals amt, skyldes vistnok 
iitelukkende vor mangelfulde kjendskap til dette amts mosflora;) 
den findes ved havllaten og på de højere fjeld, på Gausta såle- 
des endnu i 1900 m. højde og på toppen av Knutshøen (1700 m.). 
Den er også kjendt fra Si)itsbergen og fra Nordamerikas arktiske 
egner. Hyppigst vokser den på overskyggete, jorddækle berg, på 
jord i skoger, (løv- eller barskog,) men også meget ofte på råt- 
tent Iræverk, slubber og vindfald, helst på myrete eller myr- 
lændte steder, men den kan også træ'ffes på tørrere underlag, på 
ophøjete tuer i myrene, underliden på levende træstammer, på 
skigarer og spon- eller teglstentak; omkring Fredrikstad er den 
iagttat på trælasttomterne. Kiær antyder, al den fornemmelig 
holder sig lil underlag av kiselberg, men nogen angivelse i lig- 
nende retning forekommer, såvidt mig bekjendt, ikke ellers i 
literaturen, og jeg skulde \æve mest tilbøjelig til at anse arten 
for indifferent i denne henseende. 

Frugten er meget ofte tilstede og er i sin forekomst nogen- 
lunde uavhængig både av den geografiske bredde og av højden 
over havet; den modnes senhøstes, at dømme efter et eksemplar 
fra Trondhjem, samlet i slutningen av oktober med moden frugt, 
som endnu ikke har kastel låget. Blomstringen foregår gjennem 
et længere tidsrum, oftest måske i juli, men eksemplar fra Små- 
lenskysten befinder sig i blomstring allerede i maj, (Hvaler ^Vs, 
Kråkerø '^"/s,) medens på den anden side et blomstrende eks- 
emplar fra Gausdal angis at være samlet i august, og på andre 
eksemplar synes de litet fremskredne unge frugtanlæg endogså 
at antyde en endnu senere blomstringstid. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 155 

Utbredelse: 

Sm. Hvaler; Onsø; Krakero; Glemminge; liorge; Tune. 

.4. Kjdsvold; Fering; L'llensaker; Skedsmo; Xeso(iden; Åker; 
Bærum ; Asker. 

Bu. Modum; Hole; Xordeihov; Adalen; Sigdal; Sandsver; 
Xes; (iol. 

JL. Sande; Andehu; Stokke; Tjøinø; Sandeherred; Hedrum; 
lirunlanes. 

lir. liande; Gransherred; Tinn; Rauland; Vinje; Nissedal. 

A>. Gjerslad; Søndeled ; Dv|)vag; Holt; Anili; Tronio; Land 
vik; Hygland; Valle; liykle. 

L.M. Mandal; Vanse; Nes. 

.S7. Haland; Moslerø; Fossan; Sand; i Indre Uylylke alni. 
if. Kaalaas;) Suldal; Bokn; Skudenes; Akre; Skare. 

SB. Skanevik; F'jelberg; Slord; Tysncs; Kvinnherred ; Var- 
aldsø; Strandeharni ; Vikor; l'llensvang; Røldal; Flvik; Granvin; 
Fuse; P'ane; Arslad; Askøen; Bergen; Hamre; Haus; Alversund. 

NB. Borgund; Ardal; Lysler; Sogndal; Aurland; \'ik; Lavik 
og Brekke; Gulen; Førde; Kinn; Daviken ; Glojjpen. 

R. Vannelven; Sande; Volden; Sunnelven; Søkkelven; 
Borgund; Ålesund; Harani; Skodje; Grytlen; Veø ; Bolsø; Akerø ; 
Frænen; lind; Kristiansiuid ; Sureudalen; Fdø. 

K. Gran; Nordre Land; Torj)en; \'eslre Slidre; \'ang; \'ar 
dal; Snerlingdalen; Biri; Faberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; 
Hingebu; Nordre I^'ron; Sell; Viige; Lom; Dovre; Lesje. 

H. Nordre Odalen; Romedal; Amot; Øvre Rendalen; Sol 
lien; Lilleelvedalen ; Tonset; Kvikne; Tolgen. 

Sr. Røros; Alen; Ojxlal; Rennebu; Sokuedalen ; Sloicn: 
Selbu; Hølandet; Melhus; Børsen; Bynesset; riDiidlijcm ; Strin 
den; Tilder; Malvik; Hejm; Filian; Roan. 

A'7'. Nedre Sljørdalen; Hegic; Meraker; I-'rosten; Levaiigei"; 
N'ærdalen; Slenkja-r; Sj)arbuen; Snasen; Grong: Lieiiie. 

So. llatliclddalen ; \'ersen; Alslahaug; Dønnes; Nesne; 
Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; .Salldalen; i-^iuske; Sorfolden: 
Buksnes; \'agan; DNcrberg; alm. i Lofolen og \'esteralen il". 
Kaalaas . 

'/'/•. Ibbestad; Trondenes; Dviø; 'l'iano; Bardo; Malselven: 
Malangen; Beig; Tromsosundel ; Lyngen: Skjerxo; Nordrejsen; 
Kvjenangen 

/•'. Lo|)|)('n og Øksljord; .\llcn; TaKik; I la nimerlVsl , NLiso, 
KjcKik; Kislrand; Lclicshv; Tanen; Karasjok; Nesseby; \'adsø; 
N'ardo. 

Le 1). ((iiK/rsliiui a élé eonsidcic lanlul coninic csprec |>ro|H(', 
lanlol coninii' Narii'-lé du />. fii.'iccsccns. .\|)res a\()ir fxauiint' (|u»'l 
<|ues eenlaini's dCxcmijlaircs de ces (ltii\ l'oi mes j adluTc partaile 



156 I. HAGEN. [1914 

ment au dernier avis; il esl inulile den donner les raisons aprés 
M. Dixon qui a exposé, dune maniére excellente, la question 
dans son Manuel (ed. 2, p. 118). Ceux qui réunissent le /). fiiscescens 
et le D. conf/estiim, ne pourront pas conserver le /). subalhescens 
Limpr. (jui apj)artienl sans le moindre doute, comme l'a déjå 
indiqué M. Loeske, au méme cycle de formes; cette soi disant 
espéce ou du moins des formes tres proches existent aussi dans 
la region alpine de nolre pays. 



Dicranum majus Sm. 

Det ældste opbevarete norske eksemplar er samlet for mindst 
100 år siden, nemlig av M. Vahl, uvist i hvilket år, men da 
denne art i tidligere tider blev anset for en varietet av D. sco- 
pariiim, findes den først i 1846 omtalt i literaturen som fore- 
kommende i Norge (av Ångstrøm i Fries's Summa Veg. Scand.). 

Når man undlar sydvest- og vestkysten, hvor D. lunjus hører 
til de sjeldnere planter, er den almindelig gjennem hele landet 
indtil Hammerfest og Østfinmarken; her har hovedformen sin 
nordgrænse, ved ca. 71° n. b., medens var. spadiceiim også er angit 
fra det arktiske Nordamerika mellem 78° og 79° n. b. Hyppigst 
er den måske pa Østlandet, i Trøndelagen og i de indre deler 
av Tromsø og Finmarkens amter, noget sjeldnere både på syd- 
kysten og i Vestlandets ytre strøk; i Sogn synes den at være 
sjelden. Den findes hyppigst i skog, såvel barskog som løvskog, 
og danner her ofte i stor ulstrækning bundlaget, sjeldnere ublan- 
det, oftest sammen med andre moser, men den findes også, om 
end sjeldnere, ovenfor skoggrænsen, helt op til 1500 m. i Lesje 
og 1600 m. på Galdhøen. Var. oiihophijlliim forekommer her og 
der; for de øvrige varieteter vil der gjøres rede nedenfor, men 
det kan allerede her bemerkes, at arten, specielt i de øvre højde- 
lag, er langt mere varierende, end man hittil synes at ha været 
opmerksom på. 

F'rugten findes meget ofte og begynder at kaste låget ved 
midten av august eller måske noget tidligere, for at fortsætte 
dermed til ind i september. Blomstringen foregår i sidste halvdel 
av juli og første uke av august, men kan en .sjelden gang finde 
sted allerede i begyndelsen av juli. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 15' 



Ulbiedelse: 

.S/7?. Hvaler; Borge; Glemminge; Krakerø; Onsø; Tune; 
Råde; Trøgstad. 

A. P^jdsvold; Skedsmo; Xesodden; Åker; Bæriim; Asker. 

Bu. Øvre Eker; Modum; Hole; Adalen; Sandsver; Xore; Xes. 

JL. Skoger; Sande; Tjømø; Sandeherred; Hedrnni; Brunlanes. 

Br. P^jdanger; Bamle; Gransherred ; Tinn. 

Xe. Dvpvåg; Holt; Tromø; Landvik; Bvgland; Bvkle. 

LM. Mandal. 

.S7. Haland; Fossan. i Indre Hylylke hypj)ig if. Kaalaas); 
Skudenes; Kojiervik; Avaldsnes; Bokn; Skjold. 

SB. Stord ; Tysnes; Arslad; Askøen; Bergen; Haus; Hamre; 
Alversund; Masfjorden; Granvin. 

NB. Hafslo; Vik; Kirkebø; Førde; Kinn; Gloppen. 

R. Sunnelven; Sande; Ørsten; Søkkelven; Borgund; Haram; 
Grylten; Bolsø; Akerø; Bud; Kvernes; Edø; Sundalen. 

K. \'eslre Slidre; Ringel)u; Våge; Lom; Dovre ; Lesje. 

H. Nordre Odalen; Lilleelvedalen; Tønset. 

ST. Røros; Opdal; Rennebu; Hølandel; Børsen; Bynesset; 
Trondhjem; Strinden; Malvik; Roan. 

A'7'. Nedre Stjordalen; Snasen; Nordli; \'emundvik; \'ik 
len; Leka. 

\o. Vefsen; Alslahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; 
Salldalen; Fauske; Sørfolden; Flakslad; Buksnes; Vagan; Sorl- 
land; Dverberg. 

Ir. Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromso- 
sundel; Lyngen; Skjervø; Nordrejsen; Kvænangen. 

F. Lop|)en og Øksljord; Allen; Talvik; Hammerlesl; Maso; 
Kislrand; Tanen; Nessebj^ Polmak; Sydvaranger. 

Le porl si connu de celle es|)ece (juand elle vil dans les 
forels, loulTes låches dun verl påle, feuilles éloignées homolropes 
forlemenl arquées, cliange progressivemenl dans les monlagnes 
avec la hauleur; ((uand elle arrive vers la limile des arbres. elle 
passe au\ louiliieres poui' y prendre un as|)('cl bien dilleienl de 
rordinaire, cl formedes loulTcs denses, dun cclal dorc, composccs 
de planles å feuilles serrces, Icgeremcnl homolropes, beaucoup 
moins arquées ou nicmc prcstpic dioilcs, phis lisses, å nervure 
non ('\( ur rcnlc; elle conslituc alors la 

var. condensatum n. var. 

('.a'spjlcs dcnsi, scricco nilenles; folia dcusa, subsccunda \cl 
|)H'nc slricla, unditpic credo palcnlia. bii-NJora, dorso hcviora, 
maruinc obsolclc dculata vel inlcura. 



158 I. HAGEN. [1914 

Quoique celte forme se monlre aussi, sous le microscope, 
un peu différente du type, iles feuilles sont beaucoup moins 
dentées, presque ou parfaitement lisses aux marges el sur le dos 
de la nervure,) elle est néanmoins facile a reconnaitre avec un 
agrandissement convenable. Par les caracléres microscopiques 
elle rappelle absolument le D. neglectiim Jur. ; cette plante présente 
les memes feuilles lisses a cellules allongées; elle concorde aussi 
par un aulre caractére spécial avec le /). inajiis, les eurycystes 
de la nervure élant dédoublées de la méme maniére que chez 
les formes arctiques de cette espéce (voir Muse. Xorv. bor. p. 23). 
L'espéce de Juratzka est sans le moindre doute une forme alpine 
de D. majiis, différant de la var. condeusatum par son aspect qui 
rappelle celui de l'espéce tjpique; elle doit étre regardée comme 

var. neglectum Jur. Milde). 

D. neglectum Jur. mss.; Milde in Hot. Zeit. XXII, Beil. (»Ein 
Sommer in Siid-Tirol«) p. 11 & 14 (1864) nomen nudnm; Milde 
Bryol. sil. p. 71 (1866) ut syn. I). Miihlenbeckii: Jur. Laubm.-fl. 
Oest.-Ung. p. 47 (1882). 

Contrairement å la iy<ir. condensalum (|ui est assez répandu 
chez nous dans les regions un peu élevées, la nar. neglectum est 
des plus rares; en efTet, je ne la connais que dune seule localité: 

NB. Førde ^Vr. 1876: Wulfsberg, 

ou elle produil des fruils, quelques-uns solilaires, d'aulres 
groupés dans le méme perichéze, et qui ne présenlent aucune 
difference notable avec ceux du I), majus ordinaire. 

Celle plante concorde bien avec un exemplaire de la Styrie, 
(Ruprechtseck in der Kraggau,) rapporlé a D. neglectum par Breidler 
el par Limpricht el que pour cela j'ai le droil de supposer bien 
determiné. Mais en l'étudiant, on ne peut pas ne pas se de- 
mander comment Juratzka (voir Pfeffer, Bryogeogr. Stud. p. 23) a 
pu faire du D. neglectum une varieté du D. Miihlenbeckii; est ce 
qu'il comprend plusieurs formes différentes? 

var. spadiceum Zell). 

I), spadiceum Zeil. in K. Sv. Vel. Ak. Handl. V, no. 10, p. 20 
(1865). 

D. congestum nar. spadiceum C Jens. in Medd. om Grønl. XV, 
p. 413 (1897). 

Une forme de Dicranum des plus criliques est conslituée 



No. 1] NORGKS DICHANACKÆ. 159 

par D. spaiUceiim Zelt., décrit en 1865 dans son ouvrage sur la 
vegetation des bryophytes pyrénéens. Des l'année suivante Lind- 
berg déclare que ce Dicranum est une forme du I), scopdriiiin 
qu'il avait recue aussi du Spitzberg et qu'il nonima nar. intcgri- 
foliiim: en 18S5 Boulay émil une idée seniblal)le, le réduisanl 
également ii une varieté de I), scoparium, (nar. spadiccuiu.) (juil 
regarda comme équivalent, au moins parliellement, aux varr. 
alpestre et tiirfaceiim. En 1882, Lindberg le déclare identique a 
D. ncglectiim Jur., opinion adoptée par plusieurs auteurs des plus 
recents. M. C. Jensen, en 1897, le subordonne comme varieté a 
D. congesfum, et riiypotbése de cette proche affinilé est mainlenue 
par M>L Arnell el Jensen qui ladmettent toulefois comme 
espéce propre. 

Avec I), neqlectiim, telle que cette forme est coinprise ici, le 
I), spadiceiim a de conimun les caractéres microscopiques, mais 
il sen distingue par le port, les feuilles n'étant pas éloignées 
ni arquées bomotropes, mais tres serrées, étalées dressées, et 
remarquables j)ar leur couleur jaune fauve et par leur éclat soyeux. 
Je ne connais j)as 1 'original de I), scopariiim nar. inle(/ri/(>liiuii 
Liiidb., mais j'ai du Spitzberg sous ce nom une j)lante concor- 
dant avec la descrii)tion et (jui est sans doute un D. scoj)ariunr 
dont les feuilles sont entiéres, il est vrai, mais dont le tissu 
cellulaire et (|uel{jues traces legeres de lamelles dentées au dos 
de la nervure soul dccisifs |)()ur la determination; l'exislance 
dune lellc forme au Spitzberg rend probable aussi le fait ([ue 
la |)lanl(' originale de Lindberg a|)j)arlit'nl vraiment a /). scopariiini 
el ([nelle esl, sous le bénélice de celle sup|)Osilion, (iitfércnle de 
I). sixidicciini. Qua ni aux varietés alpeslre el liirfacciim, je ne les 
connais pas assez |)our pouvoir me former une oj)inion molivée, 
mais il me semble probable (|u'un exauuMi des s[)écimens aullien 
licpies ré\c'lera des dillércnces enlre eux el le \rai I). s})a(i'Hcun\. 
(pu)i(pu' lioulay les ail regardés ideuli(pu's. 

\\u ce (|ui concerne les aflinilés enlre I), sptnlicriini el I). 
coiKjcsluiu. je ni' nu' lrou\(' |)as c"on\nincu |)ar les raisons (|u al 
léguenl M. Jensen dans Moser fra Øslgronland il8*J7^ el MM. 
Arnell el Jensen dans Moose des SareUgebieles (,1007\ J'ai pn 
éludiei- (|uel(|U('s uns des spéciniens sur les(piels esl basée lOpinion 
de ces cf)nfréres, un s|)écimen nomnu' 1). conncstuni lutr. spmlicciin] 



160 I. HAGEN. [1914 

du Gronland oriental, (Gåselandet ^^/s 1891 leg. Hartz), et deux 
exemplaires provenant du territoire de Sarek, nommésZ). congestiim 
var. siibspadicenm, forme décrite par ces auteurs comme reliant 
I), congestun} a I), spadiceiim. Le spécimen gronlandais appartienl 
réellemenl a /). spddiceuin. il est bien distinct du /). congestiim; 
les derniers, au contraire, sont å mes yeux tout simplement des 
formes du /). congestiim un peu différentes dans leur port, sans 
cependant montrer des caracleres microscopiques de transition 
vers I), spadiceiim. Celte derniére soi disant espéce est, å la fin, 
purement et simplement une forme de D. majus: elle designe 
une evolution ultérieure dans la mcme direction qu'indique la 
var. condensatiim: les feuilles légérement homotropes se sont 
érigées, la marge et le dos de la nervure sont devenus lisses. 
Ces caractéres sont les essentiels. Elle conserve le tissu cellulaire 
de la partie plus large des feuilles du D. majus qui est assez 
divergent de celui du D. congestiim pour permettre sans difficulté 
de faire la diagnose difTérentielle. Mais le tissu cellulaire du 
sommet peut se rapprocher de celui du I), congestiim: c'est cju'il 
varie également chez ces deux Dicraniim, étant compose tanlot de 
cellules allongées (typiques pour /). majus), lantot de cellules cour- 
tes, (ce qui est le normal chez D. congestum). Dans le premiér cas, 
MM. Arnell et Jensen expliquent la présence de cellules allongées 
dans le sommet des feuilles comme resultant dune expansion de 
l'aire basilaire de cellules prosenchymatiques chez D. congestiim, 
tandis qu'elles ne sont pour moi que les cellules apicales nor- 
males du D. majus. Cette forme des cellules se trouve chez la 
plupart des exemplaires du /). spadiceum ; le dernier cas, de réseau 
apical polygonal, dépend de la circoustance que les cellules 
courtes dont on trouve quelquefois des traces dans les individus 
normaux de D. majus, paraissent dans un nombre plus grand 
et occupent une étendue plus ou moins longue de la partie 
étroite de la feuille, mais la base élargie de celle ci présente aussi 
dans ce cas la forme cellulaire caractérislique de D. majus. A 
mon point de vue cette conception doit étre maintenue non 
seulement pour cette raison, mais aussi parce que notre flore 
renferme la serie compléte de formes intermédiaires sortant de 
D. majus type, par la var. condensatiim jusqu' å la var. spadiceum, 
tandis que nos matériaux ne présentent pas de telle transition 



No. 1] NOHGKS DICKANACEÆ. 1(31 

å D. congestiim. Comme l'indiquent MM. Arnell et Jen.sen, et 
comme je men suis convaiiicu moi meme sur un exem])laiie de 
Zetterstedt, le.s eurycysle.s de la nerviire ne formenl (ju'une seule 
couche; mais celle al)eiralion n'a pas limporlance (juon {)()urrait 
croire si l'on considere la lendance de la nervure du 1). inajiis 
conslatée sur des exemplaires non douteuses d'origine arctique 
OU alpine, h simplifier sa struclure. 

Dans heaucoup de cas, rapporter un spécimen a la oar. 
condensatum ou a la var. spadiceum esl une alTaire de gout; les 
localites suivanles peuvenl cependanl élre regardées comme sures: 

ST. Røros, Hven 900 m.: H. 

Tr. Bardo, N'ellljeidel i vidje- og fjeldregionen; Xordrejsen, 
Gakkovarre i fjeldregionen: Arnell. 

F. K i si rand, Juovve: Kaurin. — 

\'\ har endnu en lilel kjendl varietet av I), nuijus: 

var. capnodes (Stirt.). 

I), capnodes Slirl. sal lem in sched. 

(^æpiles laxi, inlus fuliginosi, nilidi, superne l'usco lulei, (juasi 
fumigati. 

Voksesleder: 

JL. Brun Ian es, veslenfor Farrisvalnel: Kiær. 

St. Skare, Djupskarfjeldet 50 m.: II. 

Sli. Bergen, Blamand: Wulfsberg; Haus, Åshejin: Kiær. 

.\7i. Kinn, Florø, Bransø, Svanø: Kiær. 

H. Sande, Larsnes: A. Blyll. 

Dicranum angiistum Llndl). 

Blev av Kindherg i 1.SS4 angil IVa Dovreljeld, men ifølge 
Kaurin tilhører hans eksemplar I), cirnduia. og el Ira Kindherg 
hilrørende eksemplar, som jeg har hal anledning lil al undersøke, 
er nep|)e heller riglig hesleml. Nogen holdhar angivelse om denne 
arls forekomst i Norge er derfoi- neppe IVemkommcl, for Kamin 
i IS.S'.) oj)ga\ den som samlet i LiiieelNcdalen a\ Lindhcig 

Den lindes hisl og her, sondcnl jclds m'-sl i indlandstraktei nc, 
og nordenfjelds ialfald sa hingl niot nord som lil ••'.»" n. h. De 
llesle voksesteder ligger i de øvre l;ig a\ skoghellel og noget 
over Ira'griensen, dog gai- den neppe mcgcl hojl op i fjcldrcgioncn ; 
søndenfjelds har man saledes inli-l lindesled i mer eiul l_':'.<'m. 
højde, men pa den andt-n side sliger den p:i el par steder ni'd 



162 I. HAGEN. [ 1914 

i åsbeltet. Den vokser i myrer, sjeldnere i rene tuer, oftere blan- 
det med Sphagna, og på et enkelt sted er den fundet på råtne 
stubber. 

Fruglen er temmelig sjelden; den synes at fælde låget i slut- 
ningen av august. Et eksemplar fra Gudbrandsdalen, samlet ^V", 
hadde endnu aldeles umodne pistillidier. 

Voksesteder: 

A. Bærum, ved Østernvatnet: Kaalaas. 

LM. Nes, Midtfjeldså: Kaalaas. 

St. Fossan, Frafjord: Nj'man. 

XB. Førde fr. : Wulfsberg (tvilsom). 

K. Nordre Aurdal, Fulsen 1000 m., Merket 800 m.; Vestre 
Gausdal, Skruvtjernet; Sell, Høvringen: Bryhn; Lom, Rau- 
bergstulen 1230 m. fr. : Kaurin og H.; Dovre, Hjerkin 900 m. 
fr.: Bryhn. 

H. Lilleelvedalen; Lindberg; Gjelten fr. : Nyman; Krok- 
haugen: Bryhn. 

No. D verber g: Kaalaas. 

Tr. Nordrejsen, Gakkovarre i fjeldregionen: Arnell; Fossen: 
Jørgensen. 

F. Alten, Kongshavnsfjeldet: Lorentz; Talvik, Vasbotn- 
fjeldet: Zetterstedt. 

Cette espéce se distingue tres bien du /). Bonjeanii auquel 
le comparent Lindberg et Arnell, par les caractéres cités dans 
la description originale; cependant, parmi ceux-ci l'indication que 
la porosité des cellules foliaires est beaucoup moins accentuée 
que dans /). Bonjeanii, est å mes yeux un caractére sans valeur; 
sans aucun doute, ce caractére est ici des plus variables, car il 
existe des spécimens å pores cellulaires abondanles, å coté d'autres 
OU elles manquent totalement, (comme un exemplaire de Kuusamo, 
livaara, leg. Brotherus jul. 1883). Selon moi, les affinités de cette 
espéce rayonnent plutot dans une autre direclion, elle est, å 
mon avis, un proclie parent de I), majus. J'ai indiqué autrefois 
(ju'on peut, pour la distinction entre I), angnslnm et les espéces 
alliées, se servir de la section transversale de la tige qui presénte, 
chez le premier, å la périphérie une assise de cellules minces, 
structure étrangére å D. Bonjeanii, scoparium etc. Mais, comme 
je l'ai observé plus tard, la description que LimjMicht donne de 
la coupe caulinaire du I), majus, nest pas exacle: il lui attribue 
un manleau consislant en 1 — 2 couches de cellules substeréides; 



Xo. 1] NORGES DICRANACEÆ. 163 

or j'ai trouvé chez /). majiis une assise périphérique de cellules 
non épaissies précisement comme chez un I), aiu/iistum. Les 
formes caractéristiques du I), majiis nar. spadicenm, a marges des 
feuilles prescpie oli parfaitement enlieres et a nervure plus faible, 
présenlenl des rapprochements avec I), angiistiim qui a les feuilles 
toujours enlieres et la nervure étroile. Celle-ci esi du reste sujette a 
des variations considérables; Lindberg et Arnell, dans la descrip- 
tion originale, lui attribuent une nervure qui ne dépasse pas la 
moilié inférieure de la feuille; mais une nervure aussi réduite ne se 
rencontre certainement que dans des cas exceptionnels; du moins, 
tous les spécimens norvégiens out les feuilles nerviées jusque 
vers le sommet. Il y a des cas dans lesquels la diagnose diffe- 
rentielle entre I), niajiis et D. angnstum est assez difficile å préciser, 
et j'hésite maintenant a dire, si mon D. aiufiistiim var. fertile 
appartient vraiment a cette espéce ou sil ne conviendrait pas 
de le rattacher a D. majiis. 

Dicranum scoparium L.) Hedw. 

Allerede i 1779 lindes Hnjiiin scoparium nævnt som en norsk 
plante, nemlig i Wilses beskrivelse over Spydeberg, men noget 
fra ham hitrørende eksemplar vites ikke at være bevaret. I 1788 
omhandles den atter av Hans Strøm, og det viser sig av hans 
herbarium, at han har opfattet den riglig. Det ældste ()j)bevarete 
eksemplar her fra landet har imidlertid Ciunnerus samlel ^Vs 
17('.7 i Donnes, men han har i l'l. Nor\. under no. (KU henført 
del li! Mniiiin serf)i}llifoliiiin. 

Som ellers i den nordlige lempererele zone vv I), scojxuiiim 
også i Norge en almindelig arl; den lindes gjennem hele landet 
fra syd lil nord, fra øst lil vesl. muligens med noget vekslende 
hyppighel; al der ikke lindes eksemplar fra enkelle egnei'. som 
ellers er nogenlunde m-I undersokl. f eks. fra I'jordeui', beror 
neppe pa, al den der mangler; del kan vistnok ikke forslaes |)a 
anden nuile end sidcdes, al den ikke er koinmel uu'd ved iud- 
samlingeine. Lignende er sandsynligN is Ibrholdel pa l)o\ rel jeld, 
som i herbarierne kun er repræsenlerel \cd yllersl la eksemplar 
av denne ail Nedenloi- Ira-graMisen lindes den gj<'nnem alle 
hojdelag, og den er ne|)|)e heller nogen sjeldeidiel i \idjebelU'l. 
nu'n oNcnIor delle vv den nien l\il oNciuKile sielden; medens 



164 I. HAGEN. [1914 

der nemlig er flere højdeangivelser på 12 — 1300 meter, står 
Skogadalsnase i Lysler ganske isoleret med en sådan på 1700 
meter. Av underlaget er den temmelig uavhængig; oftest lindes 
den vel i skogene, hvor den (især i barskogene) ikke sjelden 
sammen med andre Dicraniim- og Hylocomium-arler danner bund- 
formationen og undertiden går over på røtter og stener, men den 
findes også ofte på klipper og stenmurer, stubber og vindfald, 
friske eller rålne, på jord av forskjellig beskaffenhet, og på andre 
substrater, hvor moser ellers ikke har særlig let for at trives, 
som f. eks. på hustak og gjau'der. Oftest findes den på tørre 
eller middels fugtige steder. Fjeldets beskaffenhet influerer ikke 
på den, idet den forekommer såvel på grundfjeld og eruptiver 
som på sedimentære bergarter, såvel på kisel- som på kalkfjeld. 

Blandt de talrike beskrevne varieteler findes der flere også 
her i landet; jeg har dels bemerket, dels fundet angit i lilera- 
turen var. alpestre, integrifoliiim, ortlwphyllum, paliidosum, reciir- 
vatiim og turfosiim. 

Frugt er ikke sjelden; den modnes oftest senhøstes; dog er 
på Modum fuldmoden frugt samlet ^Vs og i Opdal (550 m.) Vg. 
Blomstringen foregår ifølge eksemplar fra forskjellige kanter av 
landet i de tre sidste uker av juli måned. 

Ulbredelse: 

Sm. Hvaler; Borge; Glemminge; Kråkerø; Onsø; Råde; 
Tune; Vartejg; Trøgstad. 

A. Ejdsvold; Fering; Skedsmo; Drøbak; Nesodden; Åker; 
Bærum; Asker. 

Bil. Øvre Eker; Modum; Norderhov; (alm. på Ringerike if. 
Brjdm;) Sandsver; Nore. 

JL. Sande; Botne; Tjømø; Sandeherred; Tjølling; Brunlanes. 

Br. Ejdanger; Bamle; Gransherred; Tinn; Nissedal. 

Ne. Gjerslad; Dvpvag; Holt; Barbu; Tromø; Landvik; Byg- 
land; Valle; Bykle. 

LM. Oddernes; Mandal; Nes; Hitterø. 

St. Højland; Strand; Fossan; Jelse; Sand; uUm. i Indre 
Ryfylke if. KaalaasV Finnø; Mosterø; Skudenes; Åkre; Avalds- 
nes; Bokn; Skare. 

SB. Stord; Tysnes; Kvinnherred; Vikør; Ullensvang; Gran- 
vin; Fuse; Os; Fane; Årstad; Askøen; Bergen; Haus; Alversund. 

.VR Borgund; Lærdal; Årdal; Lyster; Hafslo; Sogndal; Vik; 
Lavik og Brekke. 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 165 

H. (Alni. if. Kaalaas): Borgund; Skodje; Bolsø; Grytten ; 
Akerø; Kvernes; P]dø. 

K. Nordre Land; Torpen; F^tnedaleii; Vestre Slidre; Vang' 
Tolen; Snertingdalen ; Søndre Fron; Våge; Lom; Dovre; Lesje. 

H. Romedal; Ringsaker; Lilleelvedalen; Tønset. 

ST. Alen; Hollalen; Opdal; Hølandet; Børsen; Buviken; 
Slrinden; Malvik ; Uejm; Filian; Jøssund. 

A'7'. Nedre Sljørdalen; Meraker; Frosien; Levanger; Inder- 
øen; Leka. 

Xo. Halfjelddalen ; \'efsen; Alstahaug; Herø; Dønnes; Hem- 
nes; Nesne; Mo; Rødø; Bejeren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sør- 
folden; Ankenes; Lødingen; Væiø; Dverberg, (alm. i Lolbten og 
Vesteralen if. Kaalaas). 

Tr. Trendenes; Bardo; Malselven; Malangen; Tromsøsun- 
det; Lyngen; Skjervø; Nordrejsen. 

F. Loppen og Øksljord; Alten; Talvik; Hammerfest; Måsø; 
Kislrand; Tanen ; Vardø; Nesseby. 

Dicranum Bonjeanii De Not. Lisa. 

Angis først fra Norge i Br. eur. 1847 som samlet ved Kri- 
stiania av M. N. Blytt; der lindes et eksemplar fra ham, date- 
ret IS-iO. 

l^n fremstilling av denne arts ut})redelse vil sikkerlig aldrig 
hli fuldt adækvat, selv nar det hele land er blit bryologisk un- 
dersøkt, fordi den nemlig, ialfald i den sterile tilstand, hvori 
den ofte forekommer, med blotte øjne er let al forveksle med 
den foregående og derfor visselig ofte blir forbigåt ved indsam- 
lingerne. Med vor nuværende kjendskap til dens utbredelse kan 
den ikke Ix^iagles som almiiHiclig, uagtet den er fuiulcl i alle 
amter uiidlagen Lister og Mandals, li der er i mange av dem 
meget fa lintlesteder med lange avslande imellem. Om del slorre 
antal voksesteder fra egnene om Krislianiafjorden virkelig kom 
nier av, al den her er hyppigere end andetsteds, eller det beror 
pa den bedre undersokelse av disse slrok, tor jeg ikke avgjore; 
sikkerl synes del iniidlerlid al va-re, al den er sji-lden i laudels 
sydvestlige hjørne, medens den i Rcrgenhusauileiiies kysUraklcr 
er ahuindeligere end de konlinenlale arlei" av denne slegt. De 
llesle voksesteder lilhører skogregioiieii. i hvis forskjellige lag 
(len svnes al va-re uogcniunde jcvnl l'oidell, nu-n (U'U stiger 
også op over Ira-gra-nseu, likesoui den lindes pa Spilsbi-rgen,) 
og er beiucikct cikIiui i 1 |ii(i m liojdc over havi-l. \)v\\ vokser, 



166 I. HAGEN. [1914 

uheskyllel eller blandt græs, på myrer, j)å fugtig torv- eller sand- 
jord, sjeldnere på våle berg, og er en enkelt gang fundet på 
træstammer. 

Av varieteter findes her i \andel iKir. juniperifoliiun {Sendin.) 
Braithw-, som har samme ulbredelse som hovedformen, nar. 
pohjcladum (Br. eur.) Miill.-Hal., kun angit fra Fredrikstadegnen, 
og desuten 

var. rugifolium Bosw., 

som i Dixons Handb. ed. 2 p. 115 beskrives således: »Leaves 
spreading, strongly rugose above and undulate throughout the 
greater part of Iheir length, sometimes contorted and twisted.« 
Til denne varietet har jeg troet at kunne henføre et eksemplar 
fra den sydvestlige kyst: 

.S7. Ha land. Malle st.: Kaalaas. 

var. anomalum C. Jens., Warnst. 

Et med denne varietet overensstemmende eksemplar påtraf 
jeg for nogen år siden, men det er nu desværre kommet tilside, 
så at findestedet ikke kan angis. 

Frugt mangler i flertallet av eksemplarene, hvilket skyldes 
mangel på cf plan ter, ti $ planter forekommer ofte i de sterile 
tuer. I slutningen av juli var den endnu ikke fuldt moden på 
de fleste eksemplar fra denne indsamlingstid; kun på et fra 
Bejeren var lågfældningen begyndt ^^,7; et eksemplar fra Fauske 
var derimot først -*^/8 ifærd med al fælde låget. De fleste })lom- 
strende planter er samlet i de sidste dager av juli og i den første 
uke av august; i Valders var der imidlertid allerede ^Vt ganske 
unge frugtanheg. 

Voksesteder: 

Sm. Hvaler, Møren, Asmaløen; Onsø, Lyngholmen; Søndre 
Søster fr., Flalskja'r fr., Rauø; Kråkerø, Fuglesund: Ryan; 
Borge, Kjølberg, Moum: H.; Trøgstad fr. : Chr. Sommerfelt. 

A. p]jdsvold, Bårlidalen ; Skedsmo, Lillestrømmen: Søren- 
sen; Nitedalen, toppen av Varingskollen ; Åker, Holmen ved 
Ljan: Kaalaas; Ulvøen, Hovedøen: Kiæ^r; Grefsenåsen fr., Skå- 
dalen fr. : M. N. 151ylt; Bogstadåsen : Kaalaas; Bauum, Lysaker- 
tjernet: M. N. lilvtl; Tjernsrudtjernel: IviaM-; Asker, Nesøen fr. : 
Ål. N. Blytt. 

Bu. Ringerike, (Hole, Norderhov,) ikke sjeldeu if. Bryhn. 

JL. Våle, Langøen: Kiær; Tjømø, Ormelet : Brjdm ; 
Sandeherred, Lahelle, myr ved Goksjøen: Jørgensen. 



No. 1] NORGKS DICRANACEÆ. 167 

Br. Ejdanger, Vallennyren : Kaalaas. 

AV. Tromø iV. : KiaM-; P'jære, mellem (iios og Grimslad: 
H.; Bvgland, Urvikeii; Bykle, Sarvlossen : Brvhn. 

.S7. ' Håland, Malle; Jelse; Sand, Lifjeldef: Kaalaas; Sku- 
denes, Svre, Kvilhaug; Avaldsnes, Sund, Bjugnes; Bokn, 
Boknljeldel 160 m.: H. 

^S7i. Tysnes, Hollekje: Jørgensen; Kvi n nhened, Melder- 
skin; Va raid sø, Kjærvik, Skjielnes; \'ikør ;]00 ni.; L' liens- 
vang, Ulne: Kaalaas; fjeldet mellem Ulvik og (iranviu: Wulfs- 
berg; (Iranvin, Neslåsåsen 300 m. : Kaalaas; Os, Bjørnasen: 
Jørgensen; Ars lad, Haukeland: Wulfsherg; Hamre, Lek- 
nes: Kiær. 

\B. Lysler, Skogadalsnase IV.; Ha Is lo: \\\illsl)erg; A ur- 
land. Stejnhergdalen 900 m.: Bryhn; Vik, Orvedal; HyTleslad, 
Lervik; Ask vold, Alden; Kinn, øen Kinn: Kaalaas; Slorasen: 
Kiær; Daviken, Rugsund, Bakkefjeldet: Kaalaas. 

/?. Ørsten, Mælshornet 400 m. : Kaalaas; Sande (V\ (iursk 
øen: A. Blyll; Veslnes ir.; Bolsø, vestenfor Molde: Kijvr; 
Akerø, (iossen : Kaurin; Bud, under Slemsheslen: Kaalaas. 

A'. Vestre Slidre, Kvithøvd Ir.: Kaalaas; \'ang, Kvams- 
klejven: M. N. Blyll; Østre (lausdal. Holoen : S. Møller: 
Ringelni, mer Lågen; Sell, Ula : Kaalaas; Lom, \'asmyren 
6(10 m. IV.: Kaurin og H.; Dovre, Hjerkin Ir.: Bryhn; Lesje, 
(iionhøen 1400 m.: Kaalaas. 

//. Vang, Fuiuneset IV.: H.; Romedal IV.: Bryhn. 

ST. Opdal, Varsligen 900 m.. Drivstuen 680 m. ; Tilder. 
Hejmdalsinyren IV.: H.; Slrinden, Jonsvalnel: ^^'ul^sl)erg; 
Troudhjem, Bymarken Ir., Hovringhergene : H. 

A'7'. Nedre Sljørdalen. Sullerøen, Stjørdalshalsen, (Iro 
brek: Bryhn; Levanger, Rinnlejret Ir.: IL; Leka: Kaalaas. 

.\(i. Alslahaug, Al.stenøen : Kaalaas; N e s n e. Hugia: 
A lilyll; Hemnes, Tverljeldet: Arnell; Mo: A. Blyll: Bejeren. 
Solojen IV.; Bodin, ved Ikidø ; Kanske, Logallen IV., Fauske- 
asen ;l')0 m., Fagerli : 11. 

Ir. Lyngen, Manddalcn ; No rd rej sen, Snclonnlicldi'l ; 
-SkjcrNO, na'r slianden: Jørgensen, 

/•'. .\llen: M N. Blyll; liammerfest: .Jørgensen; Ki 
sirand, HiandcKcn IV.: Hyan: Lakselven IV: II. 

Dans unc localilr de nos |)r()\inces inléiienres se tiouxc un 
Dicrdiiniu asse/ remar(|nal)le. mais dariinilé doutense Sons le 
microscope les lenilles rappellenl å picmiire vne. |)ar lenr l'ornu' 
longuenienl cuspidrc, \)a\- la scnatnic de l;i ni;nge cl du dos de 
la neiNure (pii esi en onlic ailc'c, par lems ccllulfs allongi-es 
|)or('us(s, nn I). riK/nsiim. mais la mar^c loiiairt' non rellechie 



168 I. HAGEN. [1914 

a la base s'oppose å celte determination. Par les caractéres cités, 

il se rapproche de I), frigidum, mais pour des raisons géogra- 

phiques l'existance dans notre pays de cette espéce de l'Amérique 

centrale et méridionale est douteuse; de plus, cette mousse exotique 

posséde des caractéres qui ne se retrouvent pas dans notre. 

plante, savoir la direction étalée des feuilles et l'agglomération 

de plusieurs pédicelles dans un meme périchéze. Resle seulement, 

si l'on ne veut pas en faire une espcce nouvelle, la possibilité 

de le rattacher a /). Bonjeanii. On sait que celui-ci est tres 

variable, surtout dans l'Amcriciue du Nord, or, parmi les varietés 

décrites par M. Barnes (Hedwigia XXXII, p. 200) nous en trouvons 

une qui présente des caractéres conformes, en partie, å ceux de 

notre plante, c'est la var. alatiim: »Dunkelgriin, 4 — 6 cm. hoch; 

Blåtter lanzettlich, 4—4-5 mm. lang, Q-S— 088 mm. breit, sehr 

scharf gesiigt; Rippe 2—8 Zellen dick, mit 2—3 scharf gesågten 

Lamellen; Laminalzellen kiirzer und breiter, schwåcher verdickt 

und weniger stark grubig vertieft.« Les derniers mots »grubig 

vertieft« sont, dans l'Analytic Kews de MM. Barnes et Forest 

Heald tiaduits en »pilted« ce qui veut dire »poreuses«. Or, nolre 

Dicraniim posséde les caractéres de celle variélé sauf, a ce qu'il 

semble, ceux lires du tissu foliaire, les cellules n'etant ni plus 

courtes ni plus larges, ni moins épaissies, ni moins poreuses. 

D'aprés cela, on pourrait penser qu'il y a lieu de créer une 

varieté nouvelle ou méme (puisqu'une nervure pourvue de lamelles 

est étrangére aux autres formes du D. Bonjeanii,) une espéce 

nouvelle; mais comme je n'ai pu étudier de spécimen de la var. 

alatuni, je préfére rallacher notre mousse (au moins provisoire- 

menl) a celte varieté, et je le fais d'autant plus volontiers qu'elle 

conslitue une transition bien marquée a 1). riujosnm, de méme 

cjue la var. alatiim, a en juger par la figure donnée par M. Barnes 

1. c. p. 201. 

Voksested : 

H. Nes, Hovelsrud på Helgøen: B. Esmark. 

Dicranum rugosum (HofTm.) Brid. 
Brijum rugosum Hoffm. Deulscbl. Fl. II, j). 39 (1795). 
Dicranum polyselum S\v. Disp. muse. suec. p. 34 excl. 
syn. (1799). 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 169 

D. iindiilatum Khrh. PI. crvpl. exs. no. 271 (1792) UDiucn 
niidiim: Schum. Enuin. Fl. Sæll. II, p. 55 (1803). 

I), nujosum Brid. Muse. rec. Siippl. I, p. 175 (180B). — 

Hornemann er den første forlalter, som anfører denne art 
fra Norge (i Fl. I), fase. 26, 1816), måske efter planter, som 
Chr. Smith i et eflerlalt manuskript angir al ha fundet ved 
Tønsberg i 1810. De ældste norske eksemplar, som jeg har hat 
anledning til at se, er samlet af Hofman og Lyngbye ved Xes 
jernverk i 1816 og pa Romerike av WolIT, som virket her fra 
1816 av. 

Hyppighelen av denne art i de forskjellige landsdeler er hojsl 
ulike. Den er almindelig på Østlandet, i Smålenene og Akershus 
amter, på Ringerike, i Jarlsberg og Larviks amt, hvorfra den 
med avlagende hyppighet går vestover langs Sørlandet; i de syd- 
vestlige landsdeler er den sjelden, men atter temmelig almindelig 
i Hordaland, hvor den har el andet utbredelsescentrum. I ind- 
landet og nordenfjelds er den megel sjelden, selv i Oplands- 
amterne er der lange mellemrum mellem voksestederne; det 
nordligste ligger ved 7()" n. b., hvilkel er dens nordgrænse. 
Uanset sin hyppighet i el enkelt strøk av Vestlandet ma den 
betragtes som en kontinental arl; på de britiske øer er den sa- 
ledes først for fa år siden fundet på et enkelt sled. Den vokser 
pa mer og mindre fugtig skogbund, især i barskog, og i myrer, 
men også pa \ale berg og lindes ofte i masse. Ovenfor skog 
grænsen er den neppe fundet, og selv i skogregionen nar den 
ikke heil oj) lil IrægræMisen, men holder sig lil dens undre lag. 
idet den intetsteds her i landet er fundet i slørre højde end tllKi m. 

Fruglen mangler ikke sjelden, men ()|)lrær dog bade |)a 
N'esllandel og i indlandslraklerne, (den er saledes også fundet i 
Finmarken,) og kaster lagel i slutningen av augusl eller i lorste 
halvdel av se|)lember; dog forekommer del, hvis el eksem|)lar 
fra Krislianiaegnen bar riglig angivelse av indsamlingslid, al lag- 
fa-ldningcii endnu -' lo ikke er begyndt I Imiplantcr tindes olie 
i sterile el<sem|)lar; blomstringen foregår i sidste lial\(lel a\ jnli 
og første uke av augusl. 

Voksesteder : 

Sm. Kiakeio, lialsiiiis: II.; ImccI r i k s lad : Seliubeler; 
Horge llerest ; Tune. Minge; N'aitejg. Rergsland. Hraten; 



170 I. HAGEX. [1914 

Råde, Aven: H.; Våler: \Viiirsl)erg; Trøgstad: Chr. Som- 
merfelt. 

A. Nes: Wolll'; Ej d s vold mangesteds: Sørensen; Ullens- 
aker: M. N. Blytt; Skedsmo, Lørenskogen: Sørensen; alm. i 
Nes od den, Åker, Bærum og Asker. 

Bu. Modum, Badet: S. Møller; Hole, Ivrokkleven: Kiær; 
if. Bryhn meget alm. på Ringerike. 

JL. Skoger, Furuval: Kiær; Sande, Gran, Ve: Kaurin; 
Bjerkøen: Kjær; Tjømø alm. if. Bryhn; Sandeherred mange 
steds: Jørgensen. 

Br. Bamle, Herre if. Ryan; Skåtø: Ellingsen; Grans- 
herred, Bolkesjø: S. Møller; Tinn, Gansta: C.Poulsen; Nisse- 
dal, Bispehejen: C. Rosenberg. 

Ne. Søndeled, ved Risør; Dypvåg, Lyngør: H.; Holt, 
Nes: Hofman og Lyngbye; Slettehejen, Fløjhejen, Myra: C. Ro- 
senberg; Landvik, Skiftenes: H.; Hornnes, Fennefoss: S. Møl- 
ler; Bygland, Vasenden, Moi: Bryhn. 

LM. Kristiansand: Kaalaas. 

St. Fossan, Bergestakken 690 m.; Hjelmeland, Valle; 
Jelse: Kaalaas. 

SB. Kvinnherred, Melderskin, Opsanger, Sunde; Var- 
aldsø, Kjæ^'evik: Kaalaas; Skjelnes: Wulfsberg; Granvin, Nest- 
åsåsen 250 m.: Havås; Fuse, Høvikvågen; Os, Møsnuken: Jør- 
gensen; Adland, Lauskar: Kaalaas; Fane, Sælen: Wulfsberg; 
Arstad, LTlriken : Jørgensen. 

K. Vestre Slidre, Fylkenba'kken : Printz; Toten: Som- 
merfelt: Vårdal, Sletlum : H.; Dovre, Toftemoen: Zetterstedt. 

H. Romedal: Bryhn; Ring sak er, Moelven: H. 

ST. Opdal, Mjøaskogen 530 m.: H. 

Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren. 

F. Alten fr. : N. Lund; Kistrand, Lemmivaara: Ryan. 



Dicranum intermedium Crome. 

Dicraimm unduhitiim Schrad. Spic. Fl. germ. [). 59 (1794). 

1). intermedium G>rome Samml. deutsch. Laub.-M. Nachlief. 
I, p. 21 (1805). 

Cecahjphum undulatum P B. Prodr. p. 52 (1805). 

Dicranum falcatum Schrad. mss.; Schleich. Crypt. heh . no. 15 
(1805 vel 1806) nomen nudum (fide Brid.). 

D. affine Funck Crypt. Fichtelgeb. H. 6, j). 2 (1806). 

J). fastigiatum Schultz Prodr. Fl. starg. p. 300 (1806). 

/). Schraderi WM. Bot. Tasch. p. 177 (1807). 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 171 

I). sj)h(i(fni iHir. uudnliitum W'ahlonh. Fl. suec. ed. 1, II, [>. 
742 (1826). 

/). Ucnjeri Bland. Muse. fr. exs. III, no. 114 (1805) nomen 
nudum: Miill. Hal. Synops. I, p. 857 (1849\ — 

Den er forst (under navn av /). Schiddcri) angil foi- Xoi'ge 
av Sommerfell i 1827 i hans Phj's-oec. Beskr. al" Salldalen, og 
der findes i universiletsherbariet et eksemplar, som han har 
samlet i Skjerslad 1819. 

På jjassende steder er I), inlcnncdiuni ganske almindelig i 
Oplandsamlerne og nordenfjelds indtil 70", hvilket synes at være 
dens nordgrjense i den gamle verden ; den er dog vistnok temme 
lig sjelden i Mnmarken. I de øvrige deler av landet horer den 
derimot ikke til de hyppige moser; den mangler således .sagodl 
som fuldstændig i kyststrøkene på Sørlandet og Vestlandet og 
findes i disse landsdeler kun i indlandstraklerne, men også her 
er der steder, hvorfra den ikke er kjendt, som f. eks. Lister og 
Mandals amt, hvilket dog tor hero pa, at dette amts indre deler 
ikke er hryologisk undersøkl. Men også i Østlandets, Sorlandels 
og Vestlandels indre slrøk synes den al forekomme meget spredd, 
hvilket nepi)e utelukkende kan hero pa, at undersøkerne har 
an.sel den for almindelig og derfor fundet det unødvendig at 
media eksemplar. Allerede ilerved, al den saledes skyr kysten 
og er hyppig over store deler av indlandet, karakleiiserei- den 
sig som en subarktisk art, og delte fremgår endvidere av dens 
vei'likale ulhredelse, idel den kun her og der i)a Østlandet gar 
ned i la\lan(let, men ellers holder sig til asheltel og skoghellel, 
som den imidlertid også overskrider; dog tor det \;ere t\ils()ml. 
om den nogetsteds gar op over vidjegra-nsen, da nendig dens 
højeste kjendte voksested pa DoNreljeld ligger i 1 5(>() m. hojde. 

Den Nokscr pa liiglig jord, specielt i in\rer, a|)enl liggende 
eller i skog; oxenlor Ira-gra-nsen forekommer den også mange 
steds i ulslrakle. Hale, sterile tuer i stenele skianinger eller i 
sa'ukninger, hxor jorden iidlnld pa oxerllalen ikke i-r nier end 
almindelig fugtig 

Trods sin slore ulhredelse er 1). inicrincdiiini Iltet vaiierende 
i liahilus; alene den netop na'\nle liojfjeldsform lar sig neppe 
\('(l indsamlingen skille tVa andic slorre Uicnnid. \\ xarieteli-r 
er heskicNct luir. ncnli/nliiiin l.indb c^ Arn , son, imidlertid er 



172 I. HAGEN. [1914 

identisk med /). Scndtiieri Liiiipr., og var. manullosum, (I). Bergeri 
var. mamillosum Jørg.,) som utinerker sig ved nervens mer end 
almindelig ru ryg; former med glat nerve forekommer muligens, 
men er ialfald sjeldne, og denne varietet, som således går over 
i hovedformen, er ganske uthredd. 

F'rugl hos I), iiitermcdiuin er ikke sjelden og moden i løpet 
av sommerens sidste halvdel, i slutningen av juli til slutningen 
av august. Aldeles umoden frugt er fundet ved Stenkjær ^Vt, i 
Frosten og i Lom (1050 m.) ^^/s, moden frugt med påsittende 
låg i Amot ^Vt, i Røldal Vs, frugt i lågfældningsstadiet i Søndre 
Land -^/i, i Asker ^Vs; Vs var lågfældningen tilendehragt i Vest- 
fjorddalen. Blomstringen strækker sig likeledes ut over et vist 
tidsrum, i Nesne fandt den sted Vt, ved Stenkjæ^r ^Vt, i Ranen 
-Vv, i Hardanger "^/s, i Lom (1050 m.) ^^/s; blomstrende planter 
og i samme tue andre med indtil tommelange unge frugtstilker 
fandtes i Tønset 21/7^ i Nore Ve, netop avblomstrele planter i 
Søkkelven ^Vt, i Ryfylke ^ 8, i Fauske ^Vs. 

Ulhredelse: 

Sm. Onsø, mellem Viken og Fjelle; Kråkerø, Strålsund: 
Ryan; Borge, Begby: H.; Rygge, Billing: M. N. Blytt. 

.4. Ej d s vold alm.; Fering; H urdalen, Fieldsjøkampen: 
Sørensen; t'llensaker, Kulmoen, Hovisa'tertjernet: M. N. Blytt; 
Skedsmo: Quigslad; Åker, Abelsømyren: Kaalaas; Bogstadåsen, 
Stubrudljernet: M. N. Blytt; Mellem'kollen: A. Blytt; Bærum, 
Kolsåsen ved tjernet, Dæii; Asker, Drengsrud, Næsøtjernel: Kiær; 
Vardekollen : Wulfsberg. 

Bn. Nedre Eker, Solbergåsen: Bryhn; Modum, Badet: 
S. Møller; Norderhov, Hovsfossen, RingkoUen: Bryhn; Sigdal, 
Norefjeld; Nore, Hallandsfjeldet: Kiær. 

JL. Tjømø, Helgerød på havstranden: Bryhn. 

Br. (iransherred, Bolkesjø; Tinn, Oreklep, Rollag: Kiær; 
Messelt: A. Blytt; Rauland, Møsstranden: M. N. Blytt- Vinje, 
Vehuskja'rringen: Jørgensen; Vågslisæteren : S. Møller; Nissedal, 
»Hornetten« : C. Rosenberg. 

Ae. Holt, Fløjhejen; Åmli, Øj: C. Rosenberg; Bygland, 
Vasenden, Sommerhjemmet; Valle, Bjørnvashytten, (alm. i Sæ- 
tersdalen): Bryhn. 

St. Hjelmeland, Valle: Kaalaas. 

SB. Vi kør: Kaalaas; Røldal: Kiær; Hellemo: Jørgensen; 
Gran vin: Havås; Vossestranden, Oppejm: Greve; Arstad, 
Ulriken; Ask øen, Solejmsviken: Jørgensen. 

NB. Borgund, hyppig omkring Maristuen: S. Møller; Lær- 



No. 1] NOHGKS DICHANACKÆ. 173 

dal, Vindhellen; Lysler, Skogadalsnåse 1100 m. ; Sogndal, 
Kaupangerskogen; A uriand, Ravnanåse, Jordalen: WuHsherg; 
Kirkebø, Vadejm 400 m.: Kaalaas. 

R. Sunnelven, Djupvashylten 1200 m.: Jørgensen; Sokk- 
el ven, Sesvalnel: Kaalaas; Skodje, Drynen; Bol sø, Moldehejen; 
E']d, mellem Torvik og Gjerselvalnel: A. Blyll ; Bud: Kaalaas; 
Rindalen, Langfjeldet 1150 m.: H. 

A". Søndre Land; Nordre Aurdal ; Vestre Slidre til 1000 m. 
Vang; Tolen ; Vårdal; Snerlingdalen ; Faberg; Vestre (iausdal 
Østre Gausdal; Ringebu ; Søndre Fron; Nordre Fron ; Sell; Lom 
Dovre; Lesje. 

H. Nordre Odalen ; Romedal; Amot; Sollien; Lilleelvedalen; 
Tonset; Kvikne; Tolgen. 

ST. Røros; Ålen; Opdal til MOO m.; Hølandet; Tilder; 
Byneset; Trondhjem; Slrinden ; Malvik; Roan. 

\T. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Værdalen; 
Stenkjær; Snåsen; Vemundvik. 

Xo. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; 
Mo ; Skjerstad; Fauske; Sørfolden ; Ankenes; \'agan; Sortland; 
Dverberg. 

Tr. Trondenes; Bardo; Malselven ; Malangen; Lenviken; 
Tromsøsundet ; Nordrejsen. 

F. Alten; Talvik. Også samlet av Deinboll, antagelig 
ved Vadsø. 

Dicranum spurium Hedw. 

Det ældste norske eksemj)lar er samlet a\ Hans Slrom, som 
imidlertid i sine skrifter opførte den under navn a\ Hrijiim 
qUmciim. Fnder det rigtige navn er den forst angil for Noige 
av II isinger i 1S23 (Anleckn. hefte 3 . 

Den liørei- ikke til de almindeligere arier i Norge. \islnoU er 
den hyp|)ig omkring Krislianiafjorden og fundet pa en ra'kke 
steder vestover herfra til l-'lekkefjord, men ellers er den nærmest 
at regne for sjelden. idet der er lange mellemrum mellem linde- 
stederne, og der er lleie amler, Stavanger, Noidre liergenhus, 
Nordie Trondbjem, Noidland, bvor den overhodel ikke er iagt- 
lal; i (h'U sydligste og nordligsle del av \'esllandel syiu's den 
;il mangle, medens der i lloKhihind og pa \'oss vv endel linde 
steder. Dens nordgia-nse ligger ved 7n" n. b lU-nfor barsUogen 
er den, savidl viles, ikke fundet, men ber vokser den badi" pa 
berg, blokker og pa jord, ifolge Kia-r også pa lolh i og Ira-slam 
mer; den forelra-kkci- torl imderkig og er pa delle lypisk iilviklel; 



174 I. HAGEN. [1914 

de former, som mer og mindre nærmer sig nar. pseudo-elatiim 
Tolf, eller som likel'rem må henregnes lil denne varietet, synes 
derimot at skrive sig fra fugtige steder i sterk skygge. Den 
holder sig mest til kiseltrakter ; om den uten videre kan betegnes 
som kalksky, må efter dens forekomst på øerne ved Kristiania 
synes tvilsomt, uagtet Kiær betragter den som en ren kiselplante. 
Den stiger ikke op til nogen betydeligere højde over havet, idet 
det højeste findested kun ligger 500 m. over havflaten, så at den 
altså ikke på langt nær når barskogens grænse. 

Den forekommer ofte med frugt, som er fundet endnu i 
Alten; dens modning synes at falde i begyndelsen av juli. Blom- 
stringen indtrælTer sidst i juli eller i første halvdel av august, 
men synes at kunne fortsættes også i sidste halvdel av denne 
måned ; i Romsdalen var den næsten avblomstret ^Vt, i Skoger 
likeså ^Vs; i blomstring er den fundet ved Kristiania i juli, i 
Hardanger Vs, i Borge ^^/s. 

Voksesteder: 

Sm. Onsø, Dammyr: Ryan; Kråkerø, F'nhus; Borge, 
Kjølberg, Begby, Torp; Skjeberg, Branstorp; Vartejg, Bergs- 
land; Råde, Aven, Starengen: H. 

A. Ejdsvold, Brustadgruben 450 m., Alotjernet, Guldverkets 
skole: Sørensen; D røb ak if. M. N. Blytt; Åker, Ulvøen: Bryhn; 
Malmøen: Schiibeler; Sjursøen: Kiæn-; Ekeberg, Ryenbergene: 
M.N. Blytt; Mærradalen: Kaalaas; Vettakollen: Kiær; Vækkerø: 
Wulfsberg; BæM'um, Sandviken: Bryhn; Asker, Nesøen: Kiæ>r. 

Bu. Hvirum, Skjøttelvik: Kaalaas; Øvre Eker, Lilleby: 
Bryhn; Modum, Badet: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole, Skjer- 
dalen; Norderhov, Ask, Hovsmarken: Bryhn; Ringkollen : 
S. Møller. 

,1L. Skoger, Euruval: Kiær; Tjømo, Østjordet: Bryhn; 
Sandeherred, Sørby, Mokollen, Hjertnesparken: Jørgensen; 
Brun Ian es, Solum: Kiær. 

Br. Bamle, Herre if. Ryan; Gransherred, Bolkesjø 
hejen: Kiær. 

A>. Gjerstad, Hiåsen ved Ejkeland: C. Rosenberg; Søn- 
deled, ved Risør; Dypvåg, Lyngør, 15orøen: H.; Holt, ved 
Tvedestrand, Hejrevatnet ved Nes, Slettehejen: C. Rosenberg; 
Landvik, Gurebø: H.; Evje: S. Møller; Bygland, Brejdablik, 
S o m m e r h j emmet: B ry h n . 

LM. Mandal; Hitterø, Abelsnes: Kaalaas. 

SB. Sk ane vi k, Nordøen: Jørgensen; Stord, mellem Di" 
viken og Sagvågen: Kaalaas; Ty snes, Myklestad: Jørgensen; 



No. 1] NORGKS DICRANACEÆ. 175 

Kvi 11 11 herred, Sunde; Va raid sø: Kaalaas; Os, Bjørnåseii: 
Jørgensen; \'oss, Olsholm: Havås. 

K. Grvtten, Soggel)ergene: A. Blylt. 

K. Søndre Land, Odnes; Søndre Fron, Storhaugen, pa 
Lågens vestside ved Listad: Kiær. 

H. Amot, nielleni Reiia og Glommen: Kiær; Tø n se I, 
mellem Lerherg og Tussehaugen 500 m.: H. 

.S 7'. Mal vi k, Nævermoberget: Angslrom. 

Tr. Xordrejsen, mellem Fossen og Rejsenvatnet: Jørgensen. 

F. Alten: N. Lund. 



Dicranum elatum Lindh. 

Blandt H. J. Willes efterlatte moser lindes der under navn 
av lirijum scopariiun et eksemplar av denne art, som han hadde 
samlet pa sin rejse i Telemarken 178(). Som art blev den først 
erkjendt av >L N. Blytt og kaldt I), rohiistiiiu, under hvilket 
navn den efter eksemplar fra ham blev beskrevet i Br. eur. 1847, 
men da der allerede i 1844 var o{)stilt en antarktisk art av 
samme navn, blev delte av Lindberg forandret til D. elatum. 
Det kan imidlertid være et spørsinål, om det er nødvendig al 
faslholdc denne forandring av artsnavnet, da den anlarkliske 
plan le er en Leiuolonut resp. Dicraiiolomd. 

Ueii er meget iilbredd i del sondenfjeldske Norge, fuiulel 
fleresteds i den bedre undersøkle del av Smålenene, alinindelig 
i Akershus, Buskeruds samt Jarlsberg og Larviks amter, savidt 
som deres mosllora kjendes, og optner likeledes mangesteds pa 
Sørlandet indtil forbi Lindesiies, idet den forekommer ved I-'lekkc 
Ijoid og i Siicdalcn, nicsl i de lavere liggende slrok, men lindes 
også i indlandsliakter som llallingdal, Telemarken og Sa'lers 
dalen. Pa N'esllandel har man nogen forekomster fra N'oss og 
I lardangei", som lilir slående nlen forbindelse med dens o\rige 
ull)redelse, sa henge som man ikke kjender den fia Filefjeld. 
Dens nlbredclsesområde pa Øsllandel forlsa'ller sig nordoNer 
gjennem spredde lindesleder i (ludbiandsdalen og Østerdalen lil 
I)o\reljeld og liorosha klen, men licrfi:! ci- i\v\- et sprang i dens 
ulbicdelse indlil Snascn og Namdalen 1 Tromso slill er den 
kun fundel |)a tre slcdcr, el i N'efsen, cl i Hanen og cl i Nord 
rejsen, Inilkcl sidsic s:in(ls\ nlig\ is dannci' dens nordgrieuse I,(>1)" 
;)4' n. I). i; (\r\- lindes inrKllcrlid ingen di'laljangix clse om deus 



176 I. HAGEX. [1914 

utbredelse på Kolahalvøen, hvor den synes al nå omtrent den 
samme geografiske bredde. 

Det langt overvejende antal findesteder ligger i barskog, 
hvor den vokser på jorden, helst på lift fugtig grund, (i Ranen 
skal den være fundet i myr,) og vistnok en og anden gang på 
jorddækte berg, men ovenlor trægrænsen skjuler den sig under 
krat av dvæ'rgbjerk og vidjer eller vokser nede i laven. Den 
findes nemlig ikke bare i skogbeltet, men går også op over 
dette, idet den ved Røros er fundet i en højde av antagelig 
1050 m., og går på Dovrefjeld endnu højere, idet der er notert 
1200 m., og hvis Kiiers angivelse på en signatur, at den er fun- 
det på Knutshøen, skal tas bokstavelig, må den her forekomme 
i mindst 14 — 1500 m. højde. Den tåler en vis kalkgehalt i under- 
laget, og nordenfjelds er den på flere steder fundet i rene kalk 
trakter. 

Frugten er ikke sjelden og forekommer endnu ved dens 
nordgrænse; også eksemplaret fra Hjerkin har nogen få frugt 
stilker, men det synes tvilsomt, om frugten her kommer til 
modenhet. Kksemplarene fra juli har alle tapt låget; men et fra 
Nordre Land, samlet ^Vs, har endnu alle låg påsittende; i Kri- 
stianiatrakten var frugten ^Vg nej)pe helt moden. Hunplanter 
forekommer av og til i sterile tuer; blomstring er fundet i eks- 
emplar samlet ved Fredrikstad -Ve og ^'^/fi, ved Kristiania ^/t, i 
Ejdanger '^Vt, i Gudbrandsdalen og på Hedemarken i juli; i 
Snåsen var den ^Vt nylig avblomstret; i Rørostrakten ses blom- 
stringen at ha trukket sig ut i september. 

Voksesteder: 

Sm. Onsø, Dammyr, Dale, Alebergene; Kråkerø, Lang- 
øen; Tune, Haregjelåsen 275 m.: Ryan. 

A. Ejdsvold, Rundtom, Guldverkets skole, Vikensagen; 
Skedsmo, Lørenskogen: Sørensen; Ne sodden, Skoklefald: 
M. N. Blytt; Åker, Bærum og Asker ganske alm. 

Bu. Hu rum, Skjøttelvik: Kaalaas; Drammen; Modum, 
Bergan: Kiæ^-; Øvre Eker, Lilleby; Hole, Hollerud, Ertelien; 
Norderhov, Hovland, Åsa, Sogndalen: Bryhn; Ådalen, Hen; 
Sandsver, Jerngruben, mellem Jonsknuten og Meheja: Kiær; 
Nes, Gulsvik: S. Møller. 

JL. Skoger, F'rydenhaug, Furuval: Kiæ^r; Våle, Langøen: 
Cleve; Sandeherred, Hjertåsen : Jørgensen. 

Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas; Bamle, Langesund: 



No. 1] NORGES DICUANACi:,*:. 17 



Th. Jensen; Gransheried, Bolkesjø: Kiær; Mo, Husefjeldel: 
Jørgensen. 

\e. Søndeled, ved Hisor, ved Kirken: H.; Holt, Skugge- 
vik, Slellehejen, Myra, Xes, Ausel : C. Rosenberg; Landvik, 
Skiftenes: H.; Bygland. Moi; Hykle, Støjlskaret lOOOm.: Bryhn. 

LM. Nes, Nulandsnuten : Kaaiaas; Siredalen, Kvæven: 
Ny man. 

.S7i. Kvinn herred, Melkhangrjeldel 40(1 ni.: Kaaiaas; 
(iranvin, Spunsundsli 550 m.; \'oss, Olsholen : Havas. 

K. Gran, Hadelands østre almenning, Hvitingens Gammel- 
sæter; Fluberg, Odnes: Kiær; Nordre Land, Røsle; Torpen, 
Finnen: H.; Nordre Anrdal, Fnisen: Bryhn; Hingebn, oven- 
for Stnlen: Kaaiaas; Nordre Fron, Løvasen: S. Moller; Dovre, 
Donibas: S. Møller; i de sidste bakker mot Hjerkin : KiaM"; Hjer- 
kinshøen 1200 m. : Bryhn; Lesje, ved Jora 850 m. : Kaaiaas. 

//. Romedal; Elverum: Bryhn; Åmot, vestenfor Glom- 
nien ved Rena, Deset ; Storel ved alen, Atna : Kiær; Lilleelve- 
dalen: Nyman; Tolgen, i skogen ved Verjeaen ()00 m. : H. 

Sl\ Røros, Skarhammerdalen: Wulfsberg. 

XT. S n åsen, ved Rensjøen 300 m., toppen av Bergsåsen 
2oO m.; Grong, Våttahaugen ved Mørkved 200 m.; Veniund 
vik, Mærraneset: Kaaiaas. 

\o. Vefsen, Lille Trangskaret: Kaaiaas; Mo, Strandjor 
det: A. Blytt. 

Ir. Nordrejsen, Saj)pen : Arnell. 

var. alpjnum n. var. 

Ga'spilcs Inuniliores, conipacli ; Iblia densa, hanuita, brexiora, 
dorso heviora. 

Jhi. Modum, Hovlandsljeldet : A. Blyll. 
Sr. Opdal, Noi'dre Kiuilsho: Kiier. 



Snbfani TREMATODONTOIDEÆ. 

I-^)lia niargines ncimis baud allcnuala. eellulis alaribus band 
diversis, eosla mediocri; perich;elinni distineluni ; capsula eollo 
longo sloniala geicnlc inslriicla. 

Av denne underraniilics lo slegler forekommer kun den ene, 
'I'rciiuihxhin. i Noige; den anden, linichUi, vv ikke og vil vel 
ncppe heller bli liMulel her i laiuiel. 

12 



178 I. HAGEN. [1914 

Trematodon Michx. 

Folia lanceolato subuhita; coUum capsulæ inferne uno latere 

abruptum T. elongatus 

Folia ovato lanceolata; collum capsulæ inferne regulare 

T. brevicollis. 

Trematodon elongatus (Strøm). 

Brijiim elongatum Strøm in Skr. Nat. Hist. Selsk. I, 2, p. 34 
(1791), tab. XI, no. 4 et in herb. 

Dicranuni ambigiuim Hedw. Stirp. crypt. III, p. 87 (1792). 

Trematodon ambigiiiis Brid. Muse. rec. Suppl. l\, p. 52 (1819); 
Hornsch. in Flora II, 1, p. 88 (1819). 

Hans Strøms originaleksemplar, som antagelig er samlet på 
Eker, findes fremdeles i hans Herbarium vivum cryptogamicum. 

Arten findes her og der gjennem landet indtil Salten*) med 
undtagelse av den sydvestlige og vestlige kystrand, hvor den 
næsten ganske mangler. På Østlandet er den almindelig, mere 
spredd derimot i de øvrige deler av sit utbredelsesområde. Den 
findes i lavlandet og åsbeltet samt mer og mindre højt opover 
i skogbeltet, som den kun på et enkelt sted vites at overskride, 
nemlig ved Gjendin, (mindst 1000 m. o. h.); de næst højeste 
lindesteder ligger i 800 m. højde i Sælersdalen og Hardanger. 
Dens underlag er nøken, våt eller ialfald fugtig jord, dels myret, 
dels lerholdig, og den er også fundet på ren lere; man træffer 
den i grøfter, på grøftekanter og grøftebanker, i vejskjæringer, i 
fyldninger, i myrer og fugtige sænkninger o. s. v. Den synes at 
måtte betragtes som en kiselplante. 

Den findes altid med frugt. Lågfældningen begynder henimot 
eller ved midten av august og er tilendebragt i et par uker; kun 
på et eksemplar fra Florø er den allerede ^V? i fuld gang. 
Blomstringen finder vistnok sted i første halvdel av september; 
i Rollag 2^8, Tysnes '"'Vs og Asker Vo var antheridierne umodne; 
i Nordmarken ved Kristiania ^Vy foregik blomstring. På et eks- 



*) Ifølge Walilenberg (i Fl. suec.) skal den også findes i Østfinmar- 
ken. Dette voksested vilde imidlertid ligge aldeles isoleret, da den, 
såvidt vites, lieller ikfce i Sverige og Finland går længer mot nord end 
til omkring den 67de breddegrad. Wahlenfjergs angivelse må derfor 
sættes ut av betragtning, indtil det eksemplar, på livilket den støtter 
sig, har været gjenstand for undersokelse. 



Xo. 1] NORGES DICRANACKÆ. 179 

emplar fra Tjømø med ungt frugtanlæg kan tidsangivelsen ^Vt 
neppe være riglig. 

Utbredelse : 

Sm. Onsø, fleresleds: Ryan; Borge, Begby: H. 

A. t^jdsvoid, Gladbak: Sørensen; U 11 en sak er; Åker 
mangesteds; Bærum; Asker, Drengsrudtjernet: Wulfsberg. 

Bil. Nedre Eker; Hole; Norderhov ; Sigdal ; Sandsver; 
Xore; Rollag. 

JL. Skoger; Sem; Tjømø; Sandelierred; Hedrum; Brunlanes. 

Br. Skåtø; Lunde; Hjarldal; Gransherred; Tinn; Rauland. 

\e. Holt; Fjære; Bygland; Valle; Bykle. 

LM. Aseral; Oddernes; Mandal; Siredalen. 

.S7. Haland, Malle; Fossan, Lyse: Kaalaas. 

SB. Tysnes; Vi kor; Røldal ; Ulvik; Granvin; Voss; Os; 
Fane ; Hamre. 

XB. Borgund; Årdal; Hafslo; Sogndal; Aurland; Balestrand; 
Førde; Kinn. 

R. Volden, Ørstenvik: Kaalaas; Borgund, Roset : A. Blylt; 
Ålesund: Berggren; Bolsø, ved Varden: Kaurin; Molde: S. Møl- 
ler; K vernes, Averøen : Kiær. 

K. Gran; Nordre Aurdal; Vang; Fåberg; Søndre F'ronV; Våge. 

//. Nordre Odalen; Amot ; Tønsel. 

ST. Opdal ikke sjelden ; Rennebu; Trondbjem; Bvnessel; 
Filian. 

.V7'. Hegre ; Meraker; Snasen ; Grong; Leka. 

Xo. Alstabaug ; Nesne; Hemnes; Mo; Fa u ske, Fauske- 
myren: H. 

Trematodon brevicollis Hornscb. 

Blev i 1854 av il. og K. llarlman fimdel j)a Dovreljeld som 
ny for Norge og året efter publiceret i Hol. Not. 

l'>n alpin xerofvl, som av og lil gar noget nedenfor skog- 
grænsen, og som vokser j)a tor muldjoid, |)a berg og i aj)ne 
spra'kker, likesom j)a sandjord, som pa gamle vejer, og blandt 
grus. I'a de Heste av vore rmdcslcdei- er (h n vistnok Noksct pa 
skifer. I en a\ sine lejseskildringer karakteriserer Molendo denne 
art med et lia 1^. l-'ries lånt uttryk' som en nomade . Ibrsa- 
\idl som den ikke bolder sig kenge pa et og samme sted, og 
dette er utNiisonil tillaldct også i Norge; jeg bar saledes et par 
gange med ars nu'llemrnm gjennemsokt I'^insboens |)lata nu'get 
nøjagtig uten at vu-re istand til at linde den, og jeg hai- likeledes 
forgjieves sokt den xcd Kongsvold pa det sted, bvoi- Kaurin og 



IbU I. HAGEX [1914 

Ryan fandt den, uagtet det var mig ganske nøjagtig angit. Den 
er en sjelden art, hos os kun fundet i Jotunfjeklene (på et enkelt 
sted), på Dovrefjeld og Vangsfjeldet, etsteds i Ranen og et par 
steder i Tromsø amt. Dens nordgrænse i den gamle verden ligger 
ved OB" 47' n. b.; på Grønlands vestkyst er den fundet på et 
sted, som muligens ligger litt nordligere. 

Ved alle indsamlinger er den tat med frugt ; et eksemplar 
fra Kongsvold, samlet Vs, er ifærd med at kaste lågene; derimot 
har et sådant fra Bardo ^Vt frugt i højst forskjellig utvikling, 
fra kapselstilker, som kun rager litt frem fra svøpet, til utformete, 
men endnu ganske umodne kapsler. Grønne, åpne pistillidier er 
fundet på et eksemplar fra Vangsfjeldet i Opdal, samlet i juli. 

Voksesteder: 

K. Våge, ovenfor Lejrungsboden ca. 1050 m.: Kaurin. 

ST. Opdal, Kongsvold, Knutshøen (ved Sprenbækken) : 
Kaurin; ved Sprenbækkens utløp, (vistnok ca. 850 m.,) Fins- 
høens platå (1400 m.): C. & R. Hartman; Skarbækken på Vangs- 
fjeldet: Kaurin. 

No. Mo, Bredikfjeldet omtrent ved bjerkegrænsen (3: ca. 
050 m.): Arnell. 

Tr. Bardo, Rubben i fjeldregionen: Arnell; Nordrej sen, 
Venetvaara over bjerkegrænsen: Jørgensen. 



Parmi les sous-familles des Dicranacées plusieurs auteurs 
piacent celle des Bryoxiphiées. Sans vouloir entrer dans une 
discussion sur l'emplacement naturel de ce groupe je saisis cette 
occasion pour remettre en mémoire qu'une de ses espéces a été 
attribuée å notre pays, ce qui lui a valu son nom spécifique, le 
Bryoxiphinm noruegiciim. Mais aucun exemplaire norvégien de 
cette mousse n'a été vu par les bryologues depuis Bridel; c'est 
pourquoi on a mis en doute son existence chez nous. El cela 
certainement avec raison. Pour arriver å trancher définitivement 
la question je me suis adresse au Museum d'Histoire naturelle 
de Paris ou se trouve l'herbier de Desvaux, le botaniste qui 
avait communiqué å Bridel l'échantillon sur lequel cette indication 
problématique est fondée, en demandant de vouloir bien faire 
examiner le spécimen en question. M. Hariot qui s'est chargé 
de cette tache avec la plus grande complaisance, m'informe que 



No. 1] XORGKS DICRANACE.i:. 181 

l'herbier Desvaux ne contient aucun exemplaire norvégieii de 
Bnjoxiphium noroegiciim ni sous ce nom ni soiis quel({ue autre 
plus ancien (Fissidens iinhricaliis Desv., Phijlloijoniiim norner/icum 
Brid.). Par suite on esl certainemenl autorisé a conclure que 
l'indicalion de 15ridel iBr. univ. II, p. (■)74) est due a quelque 
nu'prise. 



Remereiement. 

Au milieu des événements émouvanls survenus dans la 
derniere année el ({u'on n'aurait j)as ciu possibles au vinglieme 
siede, M. Thériot, direcleur de l'Ecole piimaire supéiieure du 
Havre, a bien voulu accueillir ma demande de reviser le style 
des exposés précédenls rediges en francais. Si ces parties présen- 
lenl nne rédaction correcte, je le dois a l'oliligeance inlassable 
de M. Thériot. Je prie l'excellent bryologue francais de recevoir 
mes reniercienienls enipressés pour loule sa coniplaisance. 



Corrigenda. 

•Ji', I. :'•: Au lieu de .Vvcio, l\\('rnes lisiv l\\('rncs. A\ert>. 

•"»T, I. 1 : — M;in(l;ilci) — M:iiiil;ilcn. 

i;'.l. I. 10: — pulvlnatiim — pulviiiata. 

1 :'._', I. 1: — flaccidum — flaccida. 



182 I. HAGEN. [1914 



Register. 

Amphidium 9, 10 

» cæspitosutn 16 

» lappoiiicum 10, 12, 14 

» Mougeotii 10, 12, 14 

» » var. cæspitosum 16 

Amphoridiuiii cæspitosum 16 

Anisothecioideæ 6, 30, 42 

Anisothecium 3, 30, 32 

» crispum 32, 37, 39, 42 

» » var. elatum 38 

» Grevilleanuni 32, 37, 39, 42 

» humile 32, 34 

» palustre 32, 35, 42 

» rubrum 32 . 42, 50 

» » var. callistomum 43 

» rufescens 32, 42 

» squarrosum 42 

» vaginale 32. 40, 49 

Aongstromia 7, 10. 30, 44 

» longipes 44 

» » var. sericea 45 

Aongstromiopsis 44 

Aporodictvum 136 

Arctoa . .\ 4, 6, 7, 78, 80, 106, 110 

» Anderssonii 106, 107 

» Blvttii 106 

» falcata 106 

» fulvella 79, 88, 106, 107 

» » var. naiia 109 

» hyperborea 90, 98, 106 

» Starkei 106 

Astomum 7 

Aulacomitrium 11 

Barbula Blytlii 12 

Blindia 7, 79, 80 

» acuta 79 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 183 

Blindia cirrata 7 

» crispula 7 

» fulvella 106 

» hyperborea 98, 106 

» leptotrichocarpa 79 

Blindiadelphus 6, 106 

Bruchia 177 

Bryoxiphiiim 5 

» norvegicum 180, 181 

Bryum elongatuni 178 

» flexuosuin 73 

» foliis capillarihus subfasciculatis. sela bilineari, capsu- 

lis sphæroideis, operculo conico arcualo 24 

» glaucum 173 

» lieleromallum 48, 52 

» hyperboreuni 24, 98 

» palustre 35 

» pellucidum 45, 83 

» rugosum 168 

» schisli 118 

» scopariuni 163, 175 

» surculo brevi ramoso, selis conloiiis, capsulis ovalibus 

ereclis, operculis arcualis 51 

» surculo (ilifonni ramoso, foliis subulatis, capsulis 

j)yrif()rmibus, sessilibus, operculis arcuatis conicis. . . 12 

» uliginosuui 88 

veiiicilhiluui 8(), 101 

(>auipyl(jpodiuni 44 

(vanipylopodoideæ ''. 42, 48 

(.anipylopus •>. 7, 4^, 63 

alpinus ■''' 

» atrovireus 64. 71 

» » Ibrnia gi-acilis ■ •> 

» » >' viridis < •'• 

» brevipilus '>4, 77 

» llcxuosus 57, 5S, 64, 73 

» var. Miicaiis ' •' 

IVagilis 64. 69 

» ■ var. (Iciisus ' " 

» Kaalaasii '• *. 77 

» longipilus < •» 

» uiicaiis ' •> 

» |)ara(l()\iis ' •' 

» j)irir()ruiis ''•'. <"• '" 

» polylrichoidcs 



184 I. HA GEN. [1914 

Campylopus Schiin[)eri 63, 64, 66, 67 

>> Schwarzii 63, 65, 67 

» » var. albescens 69 

» » » Huntii 69 

» subulatus 63, 65 

» lurfaceus 76 

Cecalyphum 86 

» uiululalum 170 

Ceratodon 10 

Cnestrum 10, 23 

» schisti 24 

Coleochætium 11 

Crassidicranum 136, 137, 138 

Cynodonlia alpeslria 91 

» polvcarpa 91, 98 

» tenella 91, 92 

Cynodontiella 23, 90 

» schisli 24 

Cynodonlium 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 78, 80, 88 

» alpestre 23, 88, 89, 90, 91 

» Bruntonii 7, 88, 89, 90, 91, 92 

» capillaceum 88 

» cernuum 88 

» A. Cynodontiella 23 

» fallax 91, 96 

» gracilescens 89, 91, 96, 97 

» hypeiboreum 4, 96, 98, 107 

» inclinatum 88 

» Jenneri 103, 104 

» Limprichtianum 90, 101 

» luridiim 88 

» polycarpum 86, 89, 91, 97, 99, 100, 101 

» » var. lævifolium 103 

» » » laxirete 102, 103 

» schisti 9, 23, 24, 90 

» slrumiferum 80, 85, 86 

» ' var. scabrius 87 

» suecicum 89, 91, 99 

» » var. arcticum 101 

» » » Limprichtianum 101 

» tenellum 91, 94, 96 

» torquescens 94 

(^ynontodium 88 

Dichodontium 7, 8, 9, 10, 11, 30, 45 

» flavescens 45 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 185 

Dichodontium pellucidum 26, 45 

» » var. compactum 48 

» ». » fagimonlanum 48 

» » » strictum 48 

Dicnemum 7 

Dicrana elongata 137, 140 

» falcata 109, 110 

» fulvella 106 

» orthocarpa 129, 136 

» scoparia 136, 137, 147 

» Lindulala 136, 137 

Dicraneæ 7 

Dicranella 3, 4, 5, 6, 7, 42, 44, 48 

» cerviculata 4S, 50 

» » var. piisilla 51 

» curvata 50 

» heteromalla 48, 52, 55, 76 

» » var. iiilerrupla 5o 

» » » sericea 53 

» secunda 40, 48. '2 

» » var. curvata 50 

» squarrosa 35 

Dicranodonlium 7, 48, 54 

» aristatum 59 

» asperulum 55, 58 

» » var. falcatuin 58 

» circinalum 55, 60, 61 

» » var. subfalcaluin (>•» 

» denudatum 55. 59 

» » var. alpinuin 56 

» longiroslre 55 

» » var. alj)inuiii 56 

» .subfalcaluin 55. 60 

Dicranoideæ •'., 78 

Dicranowei.sia 7, 8. 9, lo. 26. ^'.t 

cirrala _'<;, 29 

» cris|)ula 26 

» var. alrala 27. 29 

conipacla 29 

Dicranoweisioidca' 6 

Dicranuin 3, 7, 55, 7S, 79, S(», S9. 133 

» Sccl, I 1<»9 

» aciphylluui \'''~ 

•" alTnu''. I7n 

» alpeslre '•" 



186 I. HAGEN. [1914 

Dicranum alpestre ^ 97 

» » var. maju.s 91 

» ambiguum 17S 

» anguslum 135, 136, 161 

» » var. fertile 163 

» arcticum 80, 110, 111, 117, 125, 126 

» Bergeri 150, 171 

» » var. acutifolium 147, 149 

» » » mamillosum 171 

» Blvtlii 80, 110, 111, 114, 116, 117, 118, 119 

» Bonjeanii 127, 135, 136, 162, 165 

» » var. alatum 168 

» » » anomalum 166 

» » » juniperifolium 144, 166 

» » » polycladum 166 

» » » rugifolium 166 

» boreale 125 

» brevifolium 153 

» Bruntonii 88 

» canariense 137 

» capnodes 161 

» cirratuin 161 

» congestum 136, 149, 155, 159, 160 

» » var. spadiceum 158, 159 

» » » subspadiceum 160 

» curvatum 50 

» deniidatum 55, 57, 58, 60 

B. Dicranum ft 129 

» elatum 136, 175 

» » var. alpinum 1 77 

» elongatum 134, 135, 136, 137, 140,144, 147, 149, 150, 151 

» » var. dovren.se 141 

» » » flagelliferum 141 

» » » nitidum 141 

» » » robustum 141 

» » » sphagni 140 

» >^ » subfragilifolium 141 

» enerve 57, 80 

» ttt Falcata 109 

falcatum 78, 80, 111, 112, 170 

» fastigiatum 170 

» flagellare 80, 132, 150 

» flexuosum 55, 58, 73, 107 

» » var. piliferum 71 

» fragilifolium 136, 145 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 18i 

Dicranum t'rigidum 

» fulvellum 80, 107, 110, 

» » var. nanuin 

» fulvum 135, 136, 137, 

» fuscescens 88, 184, 136, 139, 141), 

» » var. cirralum 

» » » congesluin 151, 

» geniculaturn 

» glaciale llo, 111, 117, 1-25, 

» gracilescens 94, 

» » var. flavescens 

» gronlaiulicuin 134, 136, 143, 

» var. jotunicum 

» heteromallum 

» » var. minus 

» hyperboreum 90, 98, 

» intermedium 134, 135, 148, 150, 151, 

» » var. acutilblium 

» » » mamillosum 

» lal)ra(l()ric'um 125, \'H), 

» longiroiium 

» majus 135, 136, 151, 156 162, 

» > var. capnode.s 

» » » conden.satum 157. 

» » » noglec'lum 

» » » orlhopliylluni 

» » » spadiceum 151, 15(). 158, 

» Mayrii 

» 3. Microcarpus 

» molle 1 (•('), 

» montauum 8(i, 

» » var. Ilaccidum 

» » pulvinalum 

Miihlenheckii 135, 13(1, 150, 151, 152. 

» neglectum 150, 151, 15S, 

» Sccl. Orlliodicraiuim 

» polyscluni 

» puuiilum 

» r()l)us(uin 

rugosum 134, 13)5, 13(», 1()7, 

» Saulcri 

schisli 111. 1 1^, 

» Schradcri 

>^ sc()|);iriiim 1 •''•">, 1 •">'"'. I-''', 

■■' var. alpcslrc I "'•'. 



188 1. H AGEN. [1914 

Dicraiuim scopariuin var. luscescens 154 

» » » inlegriroliuin 159, 164 

» » » orlophyllum 1(54 

» » » paliidosum 164 

» » » recurvatum 164 

» » » spadiceum 159 

» » » subinlegrifoliuni 14o 

» » » lurfosum 159, 164 

» Scottianum 4, 90, 185, 136, 137, 138, 139 

» Sendtneri 135, 147 

» spadiceiiin 158, 159, 160 

» sphagiii 140 

» ^^ var. Lindulatum 171 

» spurium 135, 136, 173 

» » var. pseudo-elatum 174 

» squarrosum 35 

» Starkei 78, 80, 110, 111, 114, 116, 117, 119 

» » • *Blytlii 118 

» » var. glaciale 118 

» » » inlermedium 119 

» » » molle 125 

» » » robiistum 125 

» » formå subdenticulatum 118 

» slriclum 4, 90, 135, 136, 137, 147 

» s I ru mi fe rum 86 

» subalbescens 156 

» lenuinerve 143 

» torcjuescens 94 

uncinalum 62 

» undulalum 169, 170 

» virens 83 

viride 136, 137, 139 

Didymodon 8, 10, 55 

» cæspitosus 16 

> luridus 88 

Discelium nutlum 10 

Distichium 6 

> cajiillaceum 88 

» inclinatum 88 

Ditrichum tlexicaule 55 

» homomallum 40 

julaceum 44 

Drummondia 11 

Ephemerum 134 

Eucamptodoii 7 



No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 189 

Eucladium 7 

Eudicranum loG, 137, 140 

Fissidens imb'icatus 181 

» strumifer 86 

(ily[)hoiiiilrii.iin 11 

(iongronia 78, 80, 85 

X slruinilera 86 

» var. scahrior 87 

Grimmia cirrata 29 

» monlana 70 

Gymnostomum lapponicum lU 

Holodontium 79. 80 

Ilolomitriiim 7, 8 

Hylocoinium loreum 5;; 

Hymenoslomiim 7, 8 

Hymenoslylium 8 

» ciirvirostre 11 

Kiæria 78, 79, 80, 109 

folcala 111. 112 

» » var. vaginans 114 

» glacialis 111, 125. 1 4:^ 

» Starkei 111, 114 

» » formå siibdenliculala 118. li'l 

» » » suhmainillosa 118 

» » var. alpeslris 118, 12<), 122 

» » » Blyllii 11."), 118, 12(>. 12:^ 

» » » » Ibrina porosa 118 

» » » suhlævis 118 

» » » iallax 118, 120. 1 22 

» » » glacialis 118 

» ' » laxirelis 11."), 118. 122 

» ohlusula 11 C, 117. ]-2(), 12.") 

» riparia 118, 12:') 

Leiodicraiuim i:'.!;, i:;7 

Leucoloma 7 

» rohuslum 17.") 

Lyiu'odonliiim 90 

Macromilriuin 11 

Melzlerella 4S, 62 

alpina 63 

Metzlcria (»2 

alpiiKi ... <>:> 

Mc'/lcria «;2 

Microcar|)a'a 11" 

Mici()car|)iiiin .11" 



190 I. HAGEN. [1914 

Microcarpon 110 

Microcarpuin 110 

Microcarpus 78, 160, 110 

Mnium cirralum 26 

» horniim 5o 

» serpyllifolium 163 

Nardia scalaris 40 

Oedipodium Griffithianum 64 

Oligolrichum incurvum 40 

Oncophorus 3, 7, 78, 80, 102, 136, 137 

» Hainbergii 115 

» nigricans 94 

» riparius 115, 118 

» schisti 23, 24 

» Wahlenbergii SO, 81, 84, 85 

» » var. compaclus 83 

» » » elongatus 83 

» » » gracilis 83 

» » » minor 83 

» virens 45, 80, 83 

» » var. serralus 83, 85 

Oreas 9, 23 

Oreoweisia ^ 8, 9, 10, 23, 26, 78, 89 

» serrulata 26 

Orlhodicranum 129, 136 

Orlhotliecium rufescens 61 

Orlholrichum 11 

» striatum 53 

Paraleucobryum 99, 137 

» enerve 4, 5, 136 

» longifolium 5, 73 

Phascum 7 

» curvicolle 31 

Pheugodon 90 

Pliyllogonium norvegicum 181 

Pilopogon 7 

Plagiolhecium elegans 53 

» undiilatum 53 

Pleuridium 31 

> axillare 32 

Pogonatum urnigerum 40 

Pohlia 37 

Polytrichum 37 

Pottia jtilacea 44 

Pseudephemeriim 30, 31 



No. Ij NOIUiKS DICRANACEÆ. liU 

Pseudephemerum axillare 31 

Rhabdoweisia , 8, 9, 10, 17, 7H 

» crenulala 20, 21 

» crispata 17, 18 

» denticulata 8, 20 

» > var. acLilifolia 20 

» fugax 8 

» schisti 7, 23, 24 

» slriata 17, 19, 21 

var. subdenticulata 18 

Rhacomilrium protensum • 53 

Schlotheimia 11 

Scytalina 78, 79, 80, 129 

> flagellari.s 132 

» monlaiia 129 

» » var. ilaccida 132 

» » » pulvinata 131 

Seligera 7 

Skollsbergia .S9 

Slenoniitrium 11 

Slereodon inij)onens oo 

Syinhlepharis 4 

Syslegium ^^ 

Treinalodon 7. 178 

» ainl)igiius 1 7>i 

» l)revic()llis 17S, 179 

» elongalus 178 

Trenialodonloideæ <>, 177 

Trichosloniiim Woodii 12 

Tridonliuin •'^ 

riota 11 

Hrucliii 52 

(•ris|)iila 52 

» Diuiiiiiiondii •^2 

Weisia 5, 7, >> 

cirrala 8, 29 

coinpacla •'*' 

coiilrovorsa ■'*' 

» cri.s|)iila ^ 

» l'iigax var. sulxkMiliciilala 1"^ 

» loiigipcs 44 

'•> nuicroiiala ' 

schisli 23. 24 

» serriilala ']J 

viiidiila •■ * 



192 I. HAGEN. NORGES DICRANACEÆ. [1914 No. 1] 

Weisieæ 7 

Zygodon 11 

» gracilis 11 

» MoLlgeolii 10, 14 



Distrihué le 13 oclobre 1915 



IVIEDDELELSE FRA TRONDH.IEMS BIOLOGISKE STATION NR. 7 

HYDROIDUNTERSUCHUNGEN 

IV 

BEITRÅGE ZUR KENNTNIS DER GONOPHOREN 
DER TUBULARIIDEN 

MII I r.\i-iii.N iM) i;iNi;i; 1 1.\ 1 1 K.i n 



HJALMAR BROCH 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 2 



AKITETRYKKERIET I TRONUH.IEM 
1915 



\\'ahren(l der spateren Jahre sind durcli rnlersucluint(en 
besonders von (ioKTTK 19U7\ Haozf 1909, 1912 und KChn 
(1910, 191;)) unsere Kennlnisse und unser Verslandnis der Enl 
wickelung der Hydroidengonophoren bedeulend erweiterl worden 
Immer neue Arien sind milhin in die Unlersuchungen lierein 
gezogen, und man konnle demnaeii die N'erniulung liegen. dass 
jetzt. wo so viele Arten in allen lunzelheiten ausgeforsclil wor 
den sind, eine sichere (irundlage fur die Verwerlung der Gono 
phorenmerkmale in der Systematik herbeigeschallt wiire. Kuhn 
(1913, p. 226) der diese Frage kurz l)eruhrt, spricht als seine 
AnlTassung ans. dass die Xalur der (ionophoren als (irup|)en 
merkmal nicht so grundsalzlich zu verwerlen ist, wie dies von 
Seilen mancher Forscher heute geschieht. Wenn man auch 
erkannl hat, dass dem Vorhandensein oder Fehlen von Ireien 
Medusen kein systematischer Wert in dem Sinne zukomml. dass 
sic'h daianl" eine I-'amiiieneinleilung grunden liesse, so kann die 
Aushildung der (ieschlechlsindividuen doch manchmal (iallungen 
sehr naliirlich Irennen iso auch I^onnkvik 1S9<s, j). 4(17 . Diese 
Ausserung liissl als Kuhns Meinung hervo/sehimmern. dass die 
Merkmale, die sich an die (iono|)horenoiganisalion kniiplen, ersl 
in zweiler Linie bei der Abgrenzung einer (iatlung zu beriuk- 
siehligen sind; liierein bildel ei- einen (legensalz zu Srncnow 
19]:;, p. :',(), (ler in seinen Tabellen die (ionophorcnuuTkmaic 
durchgangig als (ialtungsmerkmale aull'uhrt. 

In der Tal zeigen uns die bisherigen Ergebnissc der (lono 
|)horenrois(hung lediglich, wie die Organisation der (ionophoren 
die (iallungsbegrenzung nur in vereinzellen l-'fdlen sccunilai' vei- 
scharfen konnen. In die eisle Linie miissen die Merkmale der 
xcgelalivcn ludividuen der liydroidenkolonien geslclll werden, 
und wo iici Arien mil ,i;ruu(ls:il/li(li iibereinslimmeiulen Tropho 
somen die l'nU'rsiulumgen eine versehiedenarlige lOnlwickeluug 
der (ionophoren nachweisen, liegl (hirchaus niehl gcuui^eudc 
l'rsache vor, um eine gcnerische Treiniuug der Arien \cilci(bgen 
zu konnen. Das niihere Studium der schon xorliegeuden Lile 
ralur iiber die Hydroidengonophoren leilel uns somil da/u, die 
(lonophorcnmcrkmaic als Arlmcikmale an/usi-h'-n 



4 H.IAI.MAr. HI'.OCH 1914 

Die T u l)u 1 a ri i (1 a e hiUlen in Belreil" der (ion()|)li()ieiiver- 
håltnisse eine der interessanleslen P^unilieu. Sie isl hekannllich 
durch Polypen charaklerisieil, deien (adenforiiiige Tentakeln in 
zwei deutlich getrennlen Hauplkreiseii iiin den Polypenleib an 
geordnel sind, von denen sich jedenlalls der basale an einen 
ringfoiniigen Parenchyniwulsl des Hydranlhenleibs sliilzl ; die 
Gonosome enlstehen am Polypen /wischen den beiden Tenlakel- 
kreisen. Die Polypen sind weiter ausgesj)rocben radiiir synime- 
Irisch gebaut ohne jede AndenUing der bilateralen Symmetrie, 
die die Familie der B ra n cli ioce ri a n llii d ae kennzeichnet. — 
In der Familie der Tubnlariiden begegnen nns die meislen be- 
kannlen Gonopborenlypen, worauf schon Bonnkvih (1898) aul'- 
inerksam gemachl. Kuhn der (1913) unsere jelzigen Kenntnisse 
der Hydroiden zusammeni'assl, hat schon friiher (1910) eine Uber- 
sicht unserer Kenntnisse von den Gonophoren der Tubnlariiden 
gegeben. Es erhellt ans diesen Zusammenfassungen, dass auch 
jetzt noch viele Fragen ungelost sind, und ich håbe deswegen die 
etwas ti'efer lebenden Tubnlariiden des hiesigen Fjordes einer 
genauen Untersuchung unterworfen um in die Fragen betreffs 
der f^nwickelung und Organisation der Gonophoren derselben 
neues Lichl zu bringen. 

Nach der Zusammenstellnng Swkxandkus il9(»4i sind fol- 
gende Arten von Tubnlariiden in dem Trondhjemsfjorde ein- 
heimisch : Tuhiilaria larynx Ellis und Solander — der er als 
Synonym Tubnlaria coronata Abilogaahd hinzufiigt — /riibularia 
indinisa Linnk, Tnhuhiria re</(ilis lioiXK, 'Fubularia (isiiinnietricd 
Bonnkvik und Ldmpra socia Swknandku. Die zuletzt erwahnle 
Art ist, wie ich an anderer Stelle darlegen werde, mit Monocciii- 
lus groenlandicn Allman identisch und muss zur Gattung Cory- 
morphd gezogen verden. — Die Gonophoren der ziemlich sel- 
tenen und vereinzelt auftretenden TubuUirUi nsijmmetricd wurden 
schon von Bonnkvik (1898, p. 47-2. Taf. XXV, Fig. 13 — 19) ein 
gehend studiert und beschrieben. Spiiter hat Dklsman (1911, 
p. 213, Fig. 10 — 15) die Gonophoren von Tubularia coronata 
geschildert. Hier werden die drei iibrigen Arten genauer ans- 
einandergesetzl, deren reichliches Material teils schon vorhanden 
war, teils wahrend der Fjorduntersuchungen frisch erbeutet wer- 
den konnte. — Ich gehe demnachsi zur Darstellung der F^rgeb- 
nisse meiner Unlersuchungen iiber. 

Tiibnlaria reyalis Bokck. 

Die Art komml in dem Trondhjemsfjorde in dem Bereich 
der Korallenzone sehr håufig vor und wird besonders aui" Lima 
e.vcavata der nackten Felsenwjinde im jiusseren Teile des Fjordes 



Xr. 2 HVDHOIDlNTKHSUCHLNdEN. I\ 



in i'ippig enhvickelten Exeinplaren angetrolTen. Swenandkr (19U4, 
p. 8) hal schon iinsere Aiif'merksanikeit auf die grosse Vei ånder 
lichkeil der ("i()noi)li()ren gelenkl un(l dabei einen (leschlechls- 
dimorphismus ilirer åiisseren Merkniale angedeulel. Die weih 
liclien (lonophoren sind mil einer wechselnden Zahi von Langs 
leislen ausgeslallel ; sololie Exemplare liegen der Ail Tiihiildrid 
luiridhilis Bonni:vii-: zn (irunde, die deshalh als Synonym /u 
l\ihiil(tri(i r('(f(tlis gezogen werden niuss, Beim Miimu'hen hini^e- 
gen Ireten nnr glatle kngelige (i()noj)horen anC \V\r IrefTen somil 
hier — wie iibrigens anch hei der nachfolgenden Arl — einen 
(leschlechtstlimorphismns in den ånsseren Merkmalen der (io 
nangien an, der gewissermas-sen eine Farallele zn dew Verhtilt- 
nissen vieler Haleciiden hildel. 

Die ersle Anlage der weihlichen (ionophoren Irill als 
eine einfache \'orNV()lhnng am Hlasloslyle aid", an der l;kloderm 
nnd Knloderm gleich heleiligl sind Taf. I, Fig. J . Sehr hald 
aher setzl eine Ditl'erenzierung in dem E^kloderm ein; am Apex 
des (iono])hors geschiehl eine Ahspaltnng einer nnleren Zellen 
schichl; die lehhafle Zellenvermehrnng dieser nnleren l^klo 
dermschiehl gihl znr iiildnng eines am (iiplel der (ionophoren- 
anlage gelegenen, slårker l'arhharen Zellenkom|)lexes Anlass Taf. 
I, Fig. 2'. Das isl die erste Anlage des Glockenkerns. 

Der (llockenkern sehiel)l nun das Ekloderm gegen das Ln- 
men dei' (i()noj)horenknos|)e vor nnd wandell sieh in eine scha 
lenl'ormige Bildung nm, deren Ollnnng gegen das (lenlrnm des 
(ionoj)hors gerichtel isl. .le nachdem nnn der (llocUenkern wei 
ter eindringt, wåchst die sehr diinne Sliilzenlamelle iiher tlen 
sel})en apikal zusammen, so dass er hald von dieser vollsljindig 
nmgehen wiid. Im Lanle der lolgenden Knlwickelnng heohaeh 
len wir einen (iegensalz zwisehen der W'achslnmsriehlnng der 
cUlodermalen (llockenUernanlage nnd des l^nloderms. Der eUlo- 
dermale (iloekenkern weist an i\cy Kanle dci- Sciiaic enllang, 
also peripheriseh nnd in der Hichlnng gegen die Basis des 
(iono|)h()rs, seine slårkcic i jilw ickclnng anl"; gleiehzeilig sehiehl 
sieh aher das I^nloderm liings der iinsseren Seile des (llocken 
kerns vor, his es den (iloekenkern fasl vollsliindig nmsehliessl, 
und /ur selhen Zeil wolltl sicii dci- zenlrale enlodermale Kegel 
der in die zenlrale ilohluni^ des sclialenfoiinigen (iloekenkerns 
hineinragl. weiler xor. und hrichl dnreli den enlodermalen /el 
lenkomplex zenlral dnrch, his er in der a|)ikalen Parli'- des 
(ionopliors an die .Stiil/enlamelle diiekl anslossl Tal I, 1-ii;. I . 
An (jnerschnillen selien wir '{"af. i, j-'ig. ") , dass das Fnloderm 
in diesem l-'nlwiekelungssladinm nichl eine eiid'aehe Zellensehichl 
an der ganzen l*eri|)lierie des ( ilockeidxerns enllaiii; bildel, der 
llobbaiim des (ionopliors, der eine direkle |- oilsel/uni; des 



() H.IALMAM UMOCII !1914 

Hohliaiiiiies des Blasloslyles l)ildel, sel/.l sicli in eiiier Nvech 
selnden Zahl von Radialkanaleii his nahe dem A|)ex des 
(ioiiophois forl. 

Aiil' dieseiii SUuiiiiin hildel also die kompakte eklodermale 
(lloekenkernanlage um die cenliale KnlodermvorAvoihung (den 
Sj)adix> eineii King nnd isl allseitig von dem Enloderm umge- 
hen. Hierein geschiehl nun wiihrend der folgenden Entwickelung 
eine Anderung. Das Ektoderm spaltel an der Aussenflåclie des 
(ilockenkenis eine diinne, doppelle Epilhelschicht ab; das åus- 
sere Blall schmiegl sich der Innenseite des den Glockenkern 
umgehenden Enloderms in der Foriii eines Plallenepithels an; 
das innere Blalt, das auch in ein Plaltenepithel umgewandelt 
wird, hildel die iiussere Bekleidung der Ringwulst von Keim- 
zellen; beide Blålter wachsen apikal vor, bis sie den Spadix von 
dem Aussenektoderm und von dem iiusseren (umhrellaren) En- 
loderm Irennen. Indem nun die iinsseren Schichten des Gono 
phors sc'hneller heranwachsen, entslehl zwischen den heiden ekto- 
<lermalen Blatlern des (ilockenkerns eine Glockenhohle (Taf. I, 
Fig. 6); das ektodermale Subumbrellarepilhel ist jetzl ausser- 
ordentlicli diinn gewoiden und liissl sich selbsl hei sehr gut 
lixierlen (ionophoien nur schwierig unterscheiden; doch kann 
man gewohnlich die Zellenkerne sehen, die das Epithel andeu- 
len. — Das spale Auftreten der Glockenhohle und die Enl- 
stehung derselhen durch Ahspaltung eines åusseren Blatles des 
Glockenkernepilhels ist fiir Tnbuhiria regalis charakteristisch und 
scheinl unier den Hydroiden ul)erhau])l eine ziemlich seltene 
Erscheinung zu sein. 

Das weibliche Gonoplior hal jelzl seine endgiillige Organi- 
sation erreicht; die spater auttretenden Veriinderungen werden 
hloss durch die weiteren Ausmodellierungen des Wachstums 
hervorgerufen, ohne dass principielle Neuerscheinungen auftreten. 
Der Querschnitl eines iilteren Gonophors (Taf. II, Fig. 7) zeigl, 
dass die geraumige Gonophorenglocke ans drei Schichten gebil- 
det isl, niimlich dem Aussenektoderm, der mit Radialkanalen 
ausgestallelen Entodermschicht, und zu innersl dem sehr diin- 
nen subumhrellaren Ektodermepithel. In der Milte der Glocken- 
hohle ragt das kraftig entwickelte Manubrium vor; sein ento 
dermaler Spadix zeichnet sich in dén Schnitten klar aus von 
einer dicken Schicht von Keimzellen umgeben, die in Entwicke 
lung oder Degeneration hegrilTen sind. Die degenerierenden 
Keimzellen werden zum grosseren Teil von der grossen amoboi- 
den Eizelle aufgenommen, die sich auf Kosten derselhen ent 
wickelt, und ihre Kerne lassen sich in denr' Protoplasma der 
Eizelle noch lange unterscheiden bis sie zuletzt resorl)iert wer 
den; eine kleine Zahl degenerierender Keimzellen werden auch 



Nr. 2] iivi)M()ii)i:.\TKUSUCHUNGEN. rv 7 

von <lem l^nlodcnu des Spndix auCi^eiioniim'ii und gehen hier 
nach nnd naeli zii (Irunde, Die Scliichl der Keimzellen isl 
gegen die (ilockenliolile \()n dem nur seliwierig siehll)aren sul) 
uinl)iellaren Kklodernie|)illiel iiherzogen. 

Die Zahl der Hadialkanale und der denselben enlsprechen- 
den ausNvendigen Kippen des (iono])hors wechsell zieitilieh slark; 
gewohnlieli lindel man zwisohen :> und 7 Hadialkanale. Hei 
allen (ionophoren, deien Aelinulalarve schon enlschlupfl isl, 
^ver(len die Hippen und Hadialkaniile zuersl riickgebildel und 
konnen hier of'l giinzlich verschwinden ; dies Ijissl sich aber nur 
hei degenerierenden (lonophoren heohaehlen. — Wiihrend nun 
die Hadialkaniile heim ^^'eih(•hen der 'liihuhirid rc(j<dis hei vollig 
ausgehildelen (ion()j)horen immer vorhanden sind, variierl da- 
gegen die I'^nhviekelung des Hingkanals erhehlich. Hr kan vollig 
ausgehildel sein, fehll aber ebenso oli leihveise oder vollig. Das 
(ionophor erolTnel sich ersl wenn die Aelinulalarve im HegrifT" 
isl zu enlschlui^ren ; hei lebenden Kolonien konnle ein Fulsieren 
der (ilocke eben zu dieser Zeil heobaehlel werden, sonsl aber 
nie. Das Manubrium wird nichl durehbroehen. 

Die miinnliehen (i o nop bo ren der l'uluthirid rr(/(ilis 
machen schon hei auswendiger Helracblung den Eindruck. stin- 
ker als die \veiblichen reduzierl zu sein; ihr vollsliindiger Man- 
gel an auswendigen Hi|)pen liissl uns vermulen, dass auch ihre 
innere Organisation aul" einer friiheren Enlwickelungsslule in 
Slocken geiiil. Das niihere Studium des (ionophors zeigl uns 
denn auch, dass der (ieschlechlsdimorphismus hei ruhularid 
ic(/((lis nichl allein die iiusseren Merkmale angreift. sondein dass 
die Arl unier den llydioiden ribeihau|)l eine sehi" interessante 
Stellung einnimml. 

Die ersle Knlwickelungsslure eines miinnliehen (ionophors 
Tal 11, Kig. S unterscbeidel sich in keiner Hichtung von iihn 
iichen l^ntwickelungsstadien der weiblichen. Die ersle Anlage 
des (ilockenkeins enlstehl auch hier als eine untere Abspallung 
des Ekloderms; die junge Anlage des (ilockenkerns dringl wie 
heim weiblichen (ion<)|)hor in das Enloderm ein. Hald aber tritl 
ein bedeulender rnterscbied zu Tage 'lal 11, Fig. i> : die scha 
lenformige eklodermale Anlage wird schon sehi' fiuh xon dem 
Enloderm last vollig umgeben, das sich als eine einlache Zellen 
schichl zwischen dem ektodeiinaleu' (ilockeid<ern und dem Aus 
senektodeiin des (ionophors her\()rschiebl ; nur am Ape\ des 
(iono|)hors lindet man eine sehi' kieinc rundliche l'artic, wo das 
Ektoderm wiihicnd der ganzen Eniwickelung des (iono|»hors an 
das Aussenektoderm stossl. Die tnlodi'rmale Zellensi-hichl isl 
im (iegensatz zu dem weibliclu-n (i()no|)hor duichaus cinlach 
und weist weder- jetzt noch spiilei- in der (ionophorenentwicke 



HJALMAR BROCH, ^1914 



lung irgend eine Andeutung von Radialkanaleii auf. Die Radial- 
kaniile des weiblichen Gonophors sind also hei dem Mannchen 
ganz und gar verschwunden. 

Aucli wiihrend der weiteren Enlw ickeliing beoharlilen wir 
grosse l'nlerscliiede zwischen den weiblichen und den mtinn- 
lichen (ionophoren. Bei den letzteren wiid die Schicht der Keim- 
zellen niemals von dem entodermalen Spadix apikal durchge 
bohrl, und das Keimzellenepilhel bedeckt somil wiihrend der 
ganzen spiileren Enlwickelung des Gonophors den Spadix w'ie dei- 
Handschuh den Finger. Das uinbrellare f^ntoderm hildet um den 
Glockenkern eine fast vollståndige konlinuierHche Hulle und liisst 
nur eine ganz kleine velare Partie frei, die erst dann durchhrochen 
wird, wenn die reifen Spermien enlleerl werden. Wie beini 
Weibchen wird ziemlich spiil in der Enlwickelung eine doppelle 
ektodermale Zellenschichl an der Aussenseite des Glockenkerns 
durch Ahspallung gehildet, die das suhumhrellare Ektoderm dar 
stellt; diese Zellenschichl liissl sich hei schwacheren Vergrosse- 
rungen nicht heohachten iTaf. II, Fig. Ki . Die Glockenhohle 
ist bis zum volligen Verschwinden rudimenlar geworden. Der 
Spadix wird nichl durchhrochen. 

Wahrend das weibliche Gonophor eine lypische Meduse 
ohne Tentakeln und mil rudimentårem Ringkanal darstelll und 
somil nach Kuhn (1913) als eumedusoid zu bezeichnen ist. 
verharrt das mannliche Gonophor beim Stadium der Cryptome 
dusoide. Der (ieschlechtsdimorphismus isl somil hei Tiibiilarid 
reqalis ein ziemlich liefgreifender. 

Tiihuldrid iudinisci Linnk. 

Die mil Tithiildrid reijdlis nahe verwandte Arl 'iubnldrid in- 
(livisd tritt auch in dem Trondhjemsfjorde sehr hanlig auf und 
erreichl wne die erslere ihre iippigste Enlwickelung auf Linut 
excdvdtd in der Korallenregion. Beim Studium der Literatur 
stelll sich heraus, dass auch bei dieser Arl die Gonophoren viel 
fåltig variieren. Hincks (18<i.S, p. IIG und All.max 1872, p. -tU-t) 
sind in Belretf des Vorkommens von Tenlakelrudimenlen ver 
schiedener Meinung; Bo.nnkvik (1899, p. 24; gihl fiir Tiibukirid 
indioisd keine Tenlakelrudimente an, beschreibt dagegen unter 
dem Namen von Tubuldrid obllqim (1898. j). 474' eine neue Arl, 
deren Gonophoren mil einem Tentakelrudimenl ausgeslallel sind. 
F^ndlich weisl Swknandkh 1904, p. 10* nach. dass der rudimen- 
tåre Tentakel bei den weiblichen (ionophoren sehr gewohnlich 
auftritt, wahrend er bei månnlichen Gonophoren immer fehlt; 
auch zeigt er, dass Tubiilaria obliqiui Boxnkvii: nur das Weib 
chen von Tubnlnria iiulinisd ist. Wiihrend nun die friiheren 



Nr. 2' HYDHOIDINTKMSUCHUNGEN. IV 



riilersuchei- his \\vv lUidialUaiKile hei den (ioiiophoren der noi- 
liegendeii Arl erwahneii, koninil S\\i;nam)i;k zu dem lU'sullal. 
(lass keine solclie voi-handeii sind: dagei^en findel er UoiislanL 
eiiien Hingkanal voi-. 

Das Sludiuni der (ionopliorenenlwiekelunj^ gil)l iins nun- 
nielir den Schliissel zuni Verstiindnis dieser anscheinenden \\'i- 
deisj)rik-lie. Die ersle Anlage des (i()no|)hors slimml mil der 
bei TiibiiUirUi rcffdlis voliig iiberein. IkMeils hei dem eindiingen- 
den (iloekenkern aber Tal". II, I-'ig. 11 IjeoJKiehlen wir einen 
Unlerschied. indem die apikalen Zellen hier eine radiare Anord- 
nung von dem (ionophorenapex aussirahlend zeigen. Die He 
deiilung dieser Anordnung der Zellen zeigl sieli sehr hald; sie 
isl fur die I'^nlslehung einer (iloekenhohle sehr vorleilhall, und 
wir sehen dénn auch, dass eine solche im Gegensalz zu l'iihii- 
Idiia rcf/dlis in der Knlwickelung der \veil)liehen G()n<)|)h()ien 
sehr IVuhzeilig auflrill ^Taf. II, Fig. 12). Zur selhen Zeil wachsl 
das Enloderm gegen den Apex des (lonophois heran, und von 
dem inneren Lumen des (lonophors dringen vier Hadialkaniile 
an der åusseren Seile des (Uoekenkerns enllang in das Enloderm 
hervor. — Bei etwas weiler lorlgeschrillenen I^viilwickeiungssla 
dien konnen wir einen schwach asymmetrischen Hau der weih- 
lichen (lonophoren von Tuhiihiria rcf/dlis heohaehlen Tal". II. 
Fig. C) a ; diese Asymmelrie isl bei Tnhuldrid iiulinisft viel sliir 
ker ausgesproehen Tal'. III, I^'ig. ]:'. , indem die velaic Parlie 
des G()noj)hors hier slark seillieh ^('rsc•hol)en isl. \u dieser I-".nl 
wickelungsslule isl das Lumen der (iloekenhohle hei iubiildiid 
iiidinisd ziemlieh slark reduzierl woiden; ehenso hal sieh das 
Lumen der Hadialkantile an den Seilen des (lonophors enllang 
slark verengl, wiihrend es andicrseils eine I']rweilerung an der 
iiusseren Spilze der Hadiaikanaie aul'weisl; diese I-Jweilerung 
dehnl siehl seilwiirls ans uni\ gihl zur Hildung eines \()llslan 
digen Hingkanals Anlass, der hei dem ahgehildeten .Stadium schon 
vorhanden isl. 

W'egen des W'achslums iial sieh nunmehr die peripherc 
l'artie des (Uoekenkerns gegen die Masis des (lonophors slark 
vorgesehoben, und wir heohaehlen jel/l eine ausgesproihenc 
DiHerenzierung unier den Zellen des (Uoekenkerns. Die K»'im 
zellen bilden um die |)i()ximale l'arlie des Spadix einen gesehlosse 
nen Hing, wfihrend sieh das I^klodeiin dislal in ein hoehzelliges 
Zylinderepilhei umgehildel hal, das den dislalen Teil des Manu 
briums bedeekl. Das niedrige suhumbrellare Fklodi-rm hildel 
die l-'orlselzung dieses Zylinderepilhels an der- Oberllaehe di-s 
Keiinzellenringes, das suhumbrellare lOkloderm bedeekl die 
sonslige Innenllaehe i\v\- (iloeke und gri-n/l in der velaren l'arlie 
des (ionophois direkl an das Aussenekloderm. Aul einem 



10 ll.lALMAIi IJHOCH []914 

eUvas spaleieii Sladiuiii iTal". III, Fig. 14' siehl man, dass das 
Liinien der Hadialkaniile vollslandig riickgebildel ist, und wahrend 
<ler spilleren Entwickelung des (}onoj)hors konnen oft anch die 
enlodermalen, die Lage der IVuheren Hadialkaniile andeulenden 
\'erdickungen verschwinden. Der kiirzere Radialkanal, der zii 
dem «Tenlakelrudinienl fiihrl, persisliert gewohnlich jedenfalls 
als Entodermverdickung wiihrend des ganzen Lebens der Gono- 
phoren. Der Hingkanal hehiill ge^v(■)hnlic'll auch bei vollig enl- 
wickellen (lonoplioren sein Lumen bei. 

Wiihrend dieser Zeit der Gonophorenenlwickelung, wo die 
(iienzen zwischen den einzelnen Keimzellen meistens verwischt 
werden, liissl sich die (ilockenbohle nur als kleine, unregeliniissig 
anflrelende Hoblriinme zwischen dem Mannbrium nnd der 
(iloc'ken>vand beobachlen. lin Lanfe der spiileren Enlwickelung 
aber, nnd besonders dann wenn die eigenlliche Larvenenlwicke- 
Uing vor sich gehl, nimml die Glockenhohle besonders auf Ko- 
slen des Ektoderms des Mannbrinms wiederum erheblich an 
Grosse zu ; sie isl aber auch wiihrend dieser Zeii nichl in Schnil 
len besonders auniillig, da sie von dem Embryo fasl vollig aus- 
gefiilll wird. 

Das <Tenlakelrudimenl Irill ersl bei grossen Gonophoren 
auf. Es wird durch eine Ausbuchlung der Glockenwand gebildel 
und ist somil den gewohnlichen Tenlakeln der Hydroidengono- 
phoren gar nichl homolog; die Bezeichnung Tenlakelrudimenl» 
isl demnach bei Jiibtilarid iiulivisa irrefiihrend. — Der mehr 
<)dei- w^eniger deullich vorlretende Hocker zeigt einen ganz eigen- 
liimlichen Han (Taf. III. Fig. 15\ Das Aussenektoderm wandelt 
sich auf der Ausbuchlung in ein unregelmiissiges hochzelliges 
Zylinderepilhel nm. Die Sliilzenmembrane hal sich in eine dicke 
homogene Lamelle umgewandell, die sich I'"arl)slolfen gegeniiber 
iihnlich wie das Periderm verhiilt. Das Entoderm dringt unier 
diese Lamelle hervor und isl nur durch eine sehr diinne Mem- 
brane von dem eklodermalen subumbrellaren Epilhel gelrennt. 
Auf Schnillen beobachlen wir wie der Hadialkanal an der einen 
proximalen Seile des Hockeis enllang vordringl und an den 
Gipfel desselben blind endet; sonst slelll das Entoderm in dem 
ganzen Hocker ein einzelliges Ej)ithel dar. — Der ganze Aufbau 
des Hockers zeigt uns, dass er als Tentakelrudiment gar nicht 
aufgefassl werden kaini, sondern wir miissen ihn als eine 
Xeuerscheinung beurteilen, die fin- TubnUiria indivisa charakter- 
istisch isl, deren Bedeutuni^ wir aber augenblicklich nicht ersehen 
konnen. ¥a- isl in den meislen Fiillen bei den grosseren weib- 
lichen Gonophoren vorhanden, kann aber auch hier mitunter 
fehlen. 

Wiihrend nun die weiblichen Gonophoren bei Tubuhtria 



Nr. 2i HVDUOIDUNTKRSUCHUNGEN. IV 11 

iiuUi'isd in inehrereii Beziehungen von deiien der Tuhnldrid rc- 
(/(ilis ahweiclieii, so slimmen andreiseils die miinnliehen (io- 
no|)lioren so vollig iiberein, dass sowolil Zeichnungen als aucli 
Beschreibungen der lelztereii Aii ohne Nveileres aul" Tnhularid 
indinisd iiherlragen werden konnen. Wir hahen somil hier 
wiedeium ein Heisi)iel von ziemlich lief'greifendem (ieschleehls 
dimorphisnuis unlei" den Hydroiden, indeni aiich hiei* das Weih 
clien eumednsoide, das Mannchen ahec crvptomednsoicle (lono- 
phoren erzeugl. 

(lorijiuorphit (jrociildndica Ai.i..ma\\ 

Die ein/.igen bisher vorliegenden Auseinanderselzungen iil)er 
Hau und Enlwickelung der />a/7j/;/Y/-(ionophoren verdanken wir 
HoNNKViK U^^^*^ ^iiid 1899). Sie sind aber ieider elwas kursoriseh 
gehallen und ausserdem naeh weniger gut konservierlem Malerial 
onlworfen, und des^vegen konnte Kuhn (191;), p. 1S9 aueh niehl 
mil Sieberiieil l'eslslellen, zu welcher seiner (ionoi)borenlypen 
die L«/77/j/Y/-Gonophoren gezogen werden miissen ; er spiichl als 
seine Vermutung aus, sie seien zu den (h yptomedusoiden zu 
reclinen. Honnkvik (1<S99, j). 1<S) leilt mil, dass man in den 
Ijiin}>r(t-i\oui)\)hoven ausserbaib der Keimzellen nur zwei Zellen 
sehieblen xorlindel, namlieb eine innere einlache I">nl()derm 
sdiichi inid ausserbaib dieser das Aussenekloderm des (iono 
phors; keine subumbiellare KkUxlermsebicbl lassl sicii nacii 
BoNNEVii; spiiren. 

l](>ri]i}}<)V})h<i firociiliiiulicd wnrde zuersi von Ai.i.man 1n7('>, 
p. -I.")7 bes('hri('i)en und in seine (lallung Monocduliis eingereihl. 
VAnc eingeliende Besebreibung der Arl wird spiiler von S\vi:\ 
ANDin l'.KH, |). () gebelerl, der sie im Trondbjemsrjorde geCunden 
und als unbekannl aufgefassl bal; er leihl sie unier dem Xamen 
Ldni})r<t socid in die B()NNi;vii.'s{'be (iallung Ldinprd ein. Diesei 
dallungsnanu' kann aber unier keinen Inislanden aufrecblgebal 
len werden !)a sicli die Ldiu})rd-\\[vu allein in der Organisalion 
der (lonopborcn nur unwesenllicb Non (j)iiiiuoriilui Irennen und 
sonsl \()ii (ii'M Arien dieser (lallung lediglieb in ibrer l'arbr 
abweicben, liegl keine I rsac-be xor, um sie in eine eigene (laltung 
neben ('.onjuiorplid einzui ciben. Ausseidem isl der Nanu' l.dniprd 
bereils l'iuber liir einen Kal'er aus der l'aniilie Av\- IWipreslidac 
in Ansprueb geiu)mmen ' 

Die ersle Anlage des ( llockeukeins eulslelil bei l'.i>i\ii\u>i}ihii 
jir<)ii)ldii(licd in genau derselben Weise wie bei den beiden bisber 
bebandelten Arien \()u Tiihiildrid. Die abgespalleue ekloderniale 

' l'iu' die ji't/iLJc Arl l'ociiltiiutln riilildiis I'aiii;.". 



12 HJALMAR HIU)(:il li)14 

Anlage schiel)l das luilodenii \ov sich xor mul lies^l l)al(l iTal". 
IV, P'ig. l()t als eiii aliseilig abgegrenzlcr Zelienkomplex zwischen 
dem Ausseiieklodenn und dem Knloderm an dem A[)e\ des 
jungen (lonopliors. Bald schiehl sicii aber eine einfache Zellen- 
schicht an der iiusseren Seile des (llockenkerns entlang von dem 
Entoderm hervor (Taf. IV, Fig. 17); die^ie Schiehl wachsl nichl 
apikal zusammen, sondern es hleii)l immer, wo dei- (iloekenkern 
an das Aiisscnekloderm gren/.l, ein kleiner rundlieher Haum 
apikal iibrig. 

Der (ilockenkern nimml bald die gewohnliehe vSehalentorm 
an und bedeckl den sich zentral vorschiebenden enlodermalen 
Spadix wie eine Miitze, die wahrend des Wachslums immei" 
tiefer wird (Taf. IV, Fig. ISi. Die zwischen dem (ilockenkern 
und dem Aussenekloderm hervorgedrungene Enlodermschichl isl 
von ziemlich grossen Zellen aufgebaul und erinnert uns in den 
Pråparalen sehr slark an das F^nloderm der Polypentenlakeln. 
Keine Andeulungen von Radialkaniilen lassen sich wiilirend der 
ganzen (ionophorenenlwickelung wahrnehmen. Fs isl dagegen 
moglich, dass man die Zellenanordnung des uml)rellaren Enlo- 
derms an der Spilze der (iono[)horen (Taf. IV, Fig. 19 1 als die 
lelzten Spuren eines ehemaligen Ringkanals ansehen darf. 

in dem eklodermalen Glockenkern Irill eine DilTerenzierung 
der Zellen wahrend der Fnlwickelung der (ionoj)horen zu Tage 
(Taf. IV, Fig. 18). Die Keimzellen sammeln sich auch bei Conj- 
mnrpha (jroenlandiva in einer breilen ringformigen Zone um die 
mittleren und proximalen Parlien des Spadix an; an der Aussen- 
seile dieses Ringes und noch deullicher niiher der (iono|)h()ren- 
spilze reihl sich das iibrige Glockenkernepilhel in zwei einfachen 
Schichlen ein, die dem subumbrellaren Fkloderm der eumeduso- 
iden (ionoj)horen enlsprechen. Fine Glockenhohle komml da- 
gegen wahrend der (ionophorenenlwickelung nichl zum \'or- 
schein. — Die (ionophoren sind bei (^oriiiuorpha (jrocnldndicd 
in beiden Geschlechlern gleich. Nur dringl das Keimei)ilhel 
wahrend der luilwickelung der (ieschlechlszellen beim Miinn- 
chen friiher als beim Weibchen zwischen dem S])a(lix und dem 
subuml)rellaren Fpilhel der (ionophorens|)ilze vor. 



Die (jonophoren der T u 1) u 1 a r i id e n sind in syslemalischer 
Riicksicht von grossem I nieresse. Sthchow (1913, p. oG) behåll 
in den Tabellen seiner neulich erschienen Arbeit iiber die Hydroi- 
den Oslasiens das alle Gallungsmerkmal freie Medusen im (iegen- 
satz zu sessilen (ionophoren durchaus bei. Honni.vm: 1S98> hal 
schon friiher die /.a/n/>/-a-(ionoj)horen als (iatlungsmerkmal her- 



Xr. -2 



1 1 Y I ) K ( ) 1 1) i] N )• i: M s r c 1 1 r N (; i : x . i \' 



13 



vorgeliobfii, uihI Iviiin ]1M.*>, |). "iiid scliliessl sicli ilir an, indein 
vr die 'rreiinung zwisclien Ijiuijird und Corymorphd aiilVechl- 
hiill; die erslere (iallnng soli civplonuMiusoidc (lonophoren, die 
lelzleie dagt-gen IVeie Mednsen heixorsprossen lassen. Hier/u 
isl aber zu henierken, dass SriiCHow litl2, p. :\,]'i)^ bei C.orij- 
niorphd luirdnriisis Loman, die er deswegen zu der (iallung 
Aiiuilthdcd zielil, sessile Medusen oder naeli Krnxs Tenninologie 
euniedusoide (ion()|)li()ren leslgeslelll hal; sololie werden auch 
\on li().\.\K\'ii-: ilSt>i), p. "j:') l)ei C.orijiiiorphd Sarsii Stkhnstiup 
angegeben, wahrend die (ion()|)horen bei llonjinorplid (/Idcidlis 
M. Saks nacb 1>()Nm:\ ii-: 1. e. nocli reduzierler sind. 

\\'enn w'w nunnieJir eine solche generische Trennung zwi- 
sclien Arien mil euniediisoiden und ervplomedusoiden (ionopho 
ren bei Tiihiildiid dureliluliren wolllen, so iiiiisslen folgericlilig 
die Mannclien von 'iuhiildrid r<'</<(lis und 'riihiildiid iddiiusd von 
dem ^^'eibc•ben derselben Ailen generiscli gelrennl werden. Die 
Absurdiliil bedarf keines nTdieren Xaeliweises. 

in der Tal lehren uns die l'nlersuclunigen dass wii- noch 
weil (ia\()n cnUcrnl sind, die (lonophorenvei'liJUlnisse der eiii 
zelnen Ilydroidenarlen derarl zu kennen, dass wir ilire ('dia- 
laklere in dem grossen Aulbau (]vv Hydroidensyslemaiik ersebop 
Icnd benrleilen konnen. So \iel gelil jedenfalls hervor, (hiss sie 
als .\rlmeikmale zu Ncrwerlen sind, oliwohl auch hiei" X'orsichl 
zu em|)l"ehlen isl, wie es die N'erhallnisse bei den Tu bu la li iden 
zeigen. l'bei- die generische Trennung zwischen Arien mil ses 
silen eumedusoiden (lonojiboren und Arien mil freien Medusen 
s|)riclil sich sclioii KfiiN i lin:'), ji. •i"i(i selir behulsam aus; zur 
\'orsichl malmen aucli die Kesnltale (iI.vhds ISWil bei llumpd- 
niildiid cdliiciildld Hi.NCKs und die liesullale Bi:hni-:hs il-'l-l' l>f' 
('.dmpdiiuldrid it>n}pr('ssd (",i .\kk. Ks erhelll jedenlalls aus allen 
l'nlersuchungeii, dass man die Merkmale, (Wc ans der (Ionopho 
renenlwickelung zu bolen sind, iiicbl als ('ialtun,i;snu'ikmale 
bennlzen darl'. 



VAuv Zusammenlassung xon diesen und iilleren (ionophoren 
studien bei noidischen Tubulariiden leilel uns zu dem lU'sullale, 
<lass die (i()no|)horen der Tubulariiden eine sehr schone Heilu' 
<iarslellen. die enlschieden lur die Aull'assung der sessijen (io 
nophoren als reduzierler Medusen sprichl Ilin ganz besondercs 
Inleresse kniipl'l sich an die weiblichen (ionophoren von Tiihii- 
Idiid iiKlii'isd. bei denen die UadialkanTde wiihrend der IViiheren 
lOnlwickelungssladien der (ionophoren aullrelen, sj);itei' aber 
riickgebildet wi'rden |jn solches rudimenh'ires .Vullreten liissl 
sich nur (hidurch erklaren, dass die (ionophoren der X'orlahren 
wohl ausLrebildele iJadialkanaIc bcsasscn und somil der IVeien 



14 



H.IAL.MAH liHOCIl 



1914 



Meduse niiher als die jelzigen Gonophoren slanden. - Die beige- 
fugten schematischen Zeichnungen (Texlfigur A) zeigen uns die 
ganze Reduktionsreihe, wie sie von den Tubulariiden des Trond 
hjemsfjordes dargestellt wird. Das der tVeien Meduse am nachsten 
stehende Gonophor der weiblichen Tiihnlaria rcf/cilis stellt eine 
vollståndige Meduse dar, die sich zwar nichl losreissl, die sich 
aber sonst nur durch den Ersatz der Tentakeln durch auswen- 
dige Långsrippen von den gewohnlichen Medusen unterscheidet. 
Tiihularia asi/mmetricd nimml eine elwas seitliche Stellung in 
der Reihe ein, indem hier einer von den Radialkaniilen in voller 
Entwickelung beibehalten wird, wahrend die iibrigen reduzierl 
sind; die Art zeigt insofern eine Annjiherung zn der Hi/hocodon- 



C. qroenlandica 




T. asyrnmetrica 



Textfigur A. Schematisclu- IJingsschnitte der Gonophoren bei den 
Tubulariiden des Trondhjenisijordcs, die Reduktion der Gonophoren 
zeigend. Das Ektoderm ist durch dunklere Farbtone hervorgehoben. 
S = Spadix, K ^ Keimzellen. s = subumbrellares Ektoderm, u = 
lunbrcllares Hntoderni, H = Hadialkanal, r = Rin.okanal. 

Meduse, in der ein Radialkanal, der zu den vollig entwickelten 
Tentakeln fiihrt, stårker als die iibrigen entwickelt ist, die zu 
reduzierlen oder gånzlich verschwundenen Tentakeln fiihren. 
Kine ahnliche, et\vas schiet'e Entwickelung isl auch beim Weib- 
chen von Tulnilaria indivisa zu beobachten, in dem der kiirzere 
Radialkanal der zu dem Hocker fiihrt, zuletzt riickgebildet wird 
und oft, jedenfalls spurenweise, wahrend des ganzen Lebens der 
Gonophoren j)ersislierl; bei den (ionophoren dieser Art ist der 



1 nach Delsman (1911\ 
- nacli Bonnevie 189;) . 



Nr. 2! MVDMoiDUNTKMsrciiL N(;i:n. i\ 15 

Hingkanal noch voUsliindig ausgehildel. Eiiien Schrill weiler in 
die riickgehende F2nlwickelung koininl TiibnUiria larijiix. hei der 
nach Di:i,SMAN (1911, p. 'IIA die Iladialkanfile zwar angedeulel 
sind, iiienials aber eiii Lumen besilzen; ersl spiil enlslelit an der 
einen Seile der G()noj)h()reiisj)il/.e in dem F^iilodeiiii ein Hohl- 
rauni, der als die letzlen Kesle eiiies Ringkaiials gedeulel werdeii 
muss; aiich dieses Gonophor ist demnach schief entwickell. Die 
weilesle Heduklion zeigen uns die (lonoj^horen von (loniniorphd 
(jroeiihindicd und von dem Miinnehen dei" J'iihiildrid rvijdlis und 
der Tiihiildrid indinisd: hier sind alle Andeulungen von Hadialkanii 
len verschwunden und die lelzlen Spuren eines llingkanals lassen 
sich nur in der Anordnung der Zellen an der Spitze der Gono 
phoren undeutlich nachweisen. Die Glockenhohle, die hei den 
friiher erwahnlen Arten auffritt, isl versehwunden und nur das 
doppelte ektodermale Ej)ilhel des Gloc-kenkerns deutel an, dass 
die Vorfahren eine solche Hohk' gehai)l hahen miissen. 

Das Beihehallen der Glockenhohle im weihlichen Geschlechl 
bei Tuhiildrid rcfjdlis und Tiibuldrid iiuliiusd verstehl sich leichl. 
In den zahlreichen unleisuchlen {ir()noi)horen wurde meistens 
nur ein Kmbryo, sellener zwei, in Knlwickelung vorgefunden : 
sie durchlaulen aber hier die ganze Hnlwickelung zu der ziem- 
lich grossen, in der (ilockenhohle IVei liegenden Aclinulalarve. 
Wegen der Grosse dei- Aclinulalaive muss die Glockenhohle 
ziemlich geriiumig sein. In Tuhuldrid indinisd ist die Glockenhohle 
zuersl sehr klein, wird aber sj);iler wiihrend der Knlwickelung 
der Larve grosser, obschon sie anch hier deswegen wenig aul 
Tallt, Nveil sie von dem Embryo fast vollig ausgeCullt wird: bei 
Tuhiildrid rci/dlis hingegen wird dem Embryo grosserei- Haum 
gewiilirl, so dass es sich jedenl'alls wiihrend der s|)iiteien Zeil 
seiner Gerangenschaft ziemlich lebhaft bewegt. Nach den ICrorler 
ungen H()n.\kvii;s ]sil'.), p. 21 werden die l^ier bei Ldiiijnii 
Sdisii lioNNKViK (lonjmorphd dlu/ssdlis Bmoch ID 10, p. UMi 

schon fridizeitig ausgestossen. Es gelang mir leidei- nichi diese 
N'erhallnisse bei (]on]morj)hd (jrocnldiuhcd festzustellen: doch 
denten der lehlende llohlraum der Gonophoicn und dit' vielen 
lOier des (ion()|)h()rs es werden meistens etwa Jti VAci im 
Gonophor entwickelt daraul' hin, dass die Eier auch bei dieser 
wie bei der nahestcheiidcn Arl IViihzeitig ausgestossen werden. 
in dicscm l'alic niachl die Lai \ cnentwickelung aul" das Aulhclcn 
cincr wohl ausi^cbiidctcn (Ilockenhohle keine .Xuspriiehe 

Trondhjeni am i'^ NoNcmber l'.MI. 



1() II.IAI.MAK liUOC.H [1914 

Verzeichnis der /ilieilcn Lillt'ialur. 

Ai.MANN, (i. .1., 1872, A Moiu)tfi;i|)li ol llie (i\ ninoblnslif or Tiibii 

hirian H\(lr{)i(ls. Hav Society. London. 
— » — isyc, l)ia<;noscs of new (icnera and Sptrics ol' 

Ilvdroida. .loiirnal fJnn. Soc, Zo()loi>v, Vol. XIIi 

l,ondon. 
]5kh\kh, AhruKO. 1!»14, Bcitraj^ zur KiMintni.s der II vdroniediiscn. 

Ztitschr. wiss. Zool., Hd. 111 Leipzlj^. 
BoNNKVji;, Ki'.isTiNi:, 181»8, Zur Systematik der Hydioiden. Zeitschr. 

wiss. Zool.. 15(1. ().'5 Leipzii* 

— 1891t, Hvdroiden. Norske Nordhavs P^kspedilion 
187t; 1878, No. -2(3, Christiania. 

Hiiocii, 11.1., l!»()i). Die Hvdroiden der ai ctisehen Meere l-"aiina 

Arclica, Hd.V Jena. 
Dkls.max, II. C. Unj, Cber die (lonopiioien von Ilydiactinia eehi 

nata Zool. Anzeig., Bd. o7 I>eipzig. 
(liAi'.i), A., 18i>9, Sur létiologie du (lampanulai ia calyculata 

llincks. (^oniptes rendus Soe. Hiol., T V) Paris. 
(ioKTTE, A., 1!»07, Veri^leichende Knlwickeluni>sf^escliiclite der 

("leschlechtsindividuen der Hydropolypen. Zeitschr. 
^ wiss. Zool.. Hd. 87 Leip/.ij^. 

IIadzi, .1., 1!»(»9, Ontoi*eneza i filoi^eneza hidronieduze. (Hada 

.luf*oslav. Akad., Knj. 17!) Zai^reb. 

— — llti2, Jos o ontoi^enezi i filogenezi hidiouieduze. 

liada Jugoslav. Akad., Knj. 190) Zaj»reb. 
IliNCKs, Tii., Lsii.s, A History ol the Hritish Hydroid Zoophyles. 

London. 
Klhn, .\., iiilO, Die ICntwickelun«* der (leschlechtsindividuen 

der Ilydroniedusen. Studien zur Ontogenese und 

Phvlof*enese der Ilvdioiden II. Zool. .lahrb.. .\nat. 

Hd. ;!0 Jena. 
— »— 191.}, Entwickciun<4s<4eschichte und Verwandtschalts- 

bezichunfJcn der Hydiozoen. I. Die Hydi'oiden. 

Krsfebn. und r'ortschr. Zool. Hd. 4) Jena. 
StivChow, E., 1912, Hydroiden derMiinchener Zoolof^ischen Staals 

sanindunj^ Zool. Jahrb., Syst., Hd. 32 Jena. 

— >'— 1913, Hydroidpolyjien der japanischen Ostkiiste. 

II. Tcil: Caniijanularidae, Halecidae, Laloeidae, 
C.anipanulinidae und Sertularidae, nebst Krgånz- 
uni*en zu i\vn Athecata und Pluniularidae. Abh 
Akad. Wi.ss.. III. Sui)pl.Hd. Munchen. 
Swk\.\M)i:k, g., 1904, Cber die Athecaten Hydroiden des Dront 

heinisljordes. Ki>l. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1903) 
Trondhieni. 



Erkiårung der Abilciuiigen: 
.Mie Fijiuren sind mit Hille des AnHKschen Zeichenapparats i^ezeichnet 

I'^ii^. 1 7. 'I'ubuliiria rcfialis '^ . 

Tafel I. 

Fij^. 1. Erste Vorwolbimu der zweiblallriijien (lon()phorenanlai>e 
. X 300a 



Nr. 2] HYDHOIDLNTERSUCHUNGKN. IV 17 

Fif^ 2. Lånjfsschnitt durch ein fortf*esch rittenes Glockenkernstadium 

X 300 j. 

Fif^. 3. (ilockenkcrnhildun.Li und Vorwuchcrn des l-lntodernis (X 130). 

Fig. 4. Heranw;K'lisen der Hadinlkanale und des Spadix (X 130). 

Fig. 5. Quersehnitl der jungen (ionophorenknospe in der Milte der 
Keimzcllenzone (X 300^. 

Fig. (). Junges Gonophor. 

a. Medianer r.angssclinitl; keiner der Radialkaniile ist in seiner 
ganzen Liinge geliolFen 'X 130). 

b. Quersehnitl desselben Sladiunis X 130;. 

Tafel II. 

Fig. 7. Quersclinitl dureh die Milte eines allen (i()no{)hors mit 
reilem El (X 130). 

Fig. 8 — 10. Tubiilarid rcgalis cf. 

Fig. 8. Ersle .\nlage des (llockenkerns .< 300). 

Fig. 9. Rindringen des (iioekenkerns und Vorwuehern der Entoderm- 
Janielle (X 3001 

Fig. 10. Langssehnitt eines Cionopliors niillleren Allers; der Schnilt 
liegt geråde neben der Medianebene < 130). 

I"ig. 11 — 15. Tubiilarid iiidiuisaQ . 

Fig. 1 1. Ijndringen des (iioekenkerns und Heranwaelisen der Radial- 
kanale (X 300,,. 

Fig. 12. Anlage der (iloekenlinhle und NOrdringen des entodernialen 
Spadix (X300). 

Til le 1 III. 

Fig. 13. Langssehnitt eines jungen (ionojjliois mit l'adialkanalen 
und Hingkanal >' l.'iO . 

Fig. 11. Quersehnitl eines elwas alleren ("ion()i)h()rs mit Hadialka 
nfden, ilie in IU"iekbi!dung begrillen sind ■ 1.30). 

Fig. If). Langssehnitt dureh das Tenlakelrudinienl eines alten 
("iono|)hors (X 300'. 

Tafel IV. 
Fig. liil'.t. ('.(>rijnu)r/)li(i (/rocniaiulica. 

Fig. H). I\indringen des (iioekenkerns X 300 . 

Fig. 17. Vorwuehern der Lntodermlamelle < 300 . 

Fig. 18. Medianer Langssehnitt dureh ein weibliehes Cioiiopiior 
niit subumbrellarem I-Zkloderm 1.30. 

i''ig. ]!». L;ingssehnill dureh den .\pe\ eines alten maniiiiciu-n Cn* 
no|)hors .300;. 



Hydroiduntersiichiingen I V. 



Taf. I. 




1^^^ 



li^-f^^ 



() a 



^^^^^ 






I) o 



finiili fjr. 



Hydroidiintersuchiingen I V. 



Taf. II. 



t 




.•• 



// 



10 





l:r...l, .,. 



Hydroidiintcrsuchiuigen I V. 



Taf. III. 



15 



ly 




II 



Jlriicli f/r:. 



Hydroidiintersiichungeii IV. Taf. IV. 



16 17 



lintcli ije:. 



IS 



19 



MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 8 

UBER DAS VORKOMMEN VON BROM 
IN ORGANISCHER BINDUNG 

INNERHALB DER TIERWELT 



VON 



CARLTH. MORNER 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 3 



AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 
1915 



Såmtliche bisher bekannlen Falle von animalem Vorkomnien 
organisch gebundenen Broms betrelTen niedrigslehende Meeres- 
tiere.^ Die friiheste, sichere Angabe hieriiber^ durfte die 
G. Nadler's im Jabre 1861 ^ sein, die sich auf die organische 
Geriistsubslanz, Spongin, im «Badescb\vamm» bezog. Unsere 
diesbeziiglicbe Kennlnis isl seitdem betracbtlich erweiterl worden, 
so dass wir gegenwartig mil folgenden beobachleten Fallen von 
derartigem Bromvorkommen zu rechnen baben: 

1. In Ger iists iibs ta II zc n. 

a) Bei Spoiu/ieii. 

b) » Anthozoen. 

c) » Anneliden. 

2. In der Purpnrdri'ise bei Schnecken. 



1. Brom in Geriistsubstanzen. 

stels isl aiich .lod, sowie meislens auob ("Jilor, in dem 
bromballigen Malerial nacbgewiesen worden. 

a. Spongien. 

Seil Xadlkus Zeil sind einige Nveilere Kilabrungen durcli 
die Unlersucluingen Hundksiiagkn's binzugekommen. Die 1895 
verofTenllicble Arbeil ' dieses Autors bebandell haunlsMcblicIi 

'Jod orf»:inisch j^fhimdon) ist da^cjicn hekannlluli aiuli Ihm 
hohercn 'ricrcii, einscliliosslic-li dos MenscluMi in dem 'riiyreofilobulin 
der Scliihhhiisf naclij^cwicscn worden. 

- Anl' (ia.s N'orliandcnsein von Hroni \vie aiicli .lod in Mcer- 
scliwanmu-n hal IIi:hmhsi.u:i)T - olnu' sirli aid" die l-"iajic der liindiin;.{s- 
wcisc ein/.ulassen weit fridier hinf^ewiesen v,Ann. d. IMiys.. l\)'»<5ondorlls. 
lid. se, I,s-J7. S.(;-_>7). 

•' Inau^uraldiss. Zriricli lii-feral in .lalire.shef. ii. d. I'ortschr. d. 
Chein. I'iir ISCJ, S. (".4 . 

' Zeitscln-. I', an^^ew. Ciieniie. .ialir;^. isM.'i. S. IT.'i JTf,. 



CARL TH. MORNER. [1914 



und ausfiihiiicher den Gehalt der Spongien (des Spongins) an 
organisch gebundenem Jod\ beriicksichtigt aber auch in gewissem 
Grade das Vorkommen von Brom (und Chlor), in organischer 
Bindung. So wird angegeben, dass 3 westindische Arten ^ (ausser 
8 — 14 °/o Jod) Brom und Chlor, insgesamt 1 — 2 ^/o, und einige 
Arten aus dem Mittehiieer-^, ausser Spuren von Jod, «niclit 
geringe Mengen Brom und Chlor » entliaUen. Ein Versuch, brom 
haUige Spaltungsprodukte aus dem Spongin zu isolieren, wird 
nicht erwåhnt. 

b. Anthozoén. 

Diese sehr umfangreiche Tierklasse zåhlt mehrere Unter- 
abteilungen, von denen nur diejenigen, welche ein wohlenl- 
wickeltes, organische Stiitzsubstanz enthaltendes Skelett autweisen, 
Gegenstand einer Priifung in der fraglichen Hinsicht(d. h. betreffs 
des Gehalts an Brom, event, anderen Halogene, in organischer 
Bindung) gewesen sind. 

Am besten diesbeziiglich studiert ist die Gruppe der Gor 
gonacéen (Hornkorallen). Das Skelett ( axis ) besteht seiner 
Hauptmasse nach aus albumoidartiger Substanz (Gorgonin), 
letztere stets elwas, bisweilen in reichlicherem Grade mit Mineral- 
stofFen (Kalziumkarbonat, phosphat usw.) inkrustiert, die durch 
Extraktion mittelst verd. Siiure entfernt werden konnen. Eben 
dieses organische Skelett der Hornkorallen hat, aus einem be- 
stimmten Anlasse, nicht geringe Aufmerksamkeit seitens der 
Chemiker auf sich gezogen. Noch im Jahre 1881, \\o Kruken- 
BERG Analysen derartigen Materials veroffentlichte, enthielten 
seine Mitteilungen nichts sonderlich Interesseerweckendes. Einen 
prinzipiellen Unterschied der Zusammenzetzung hatte K. zwischen 
Gorgonin und anderen bekannten Albumoiden, z. B. denen von 
Horn oder Schildpatt, nicht entdeckl. Erst 1896 teilte Drechsel 
die bemerkenswerte Entdeckung mit, dass das organische Skelett 
einer von ihm untersuchten Hornkoralle des Mittelmeers, Gor- 
(jonia Cavolini, Jod, in organischer Bindung, enthielt, und zwar 

^ In dieser Hinsicht verweist H. auf Vogel jun. (= August Vogel), 
der 1848 seine Untersucliung publiziert hat. als einzigen Voigånger. 
Tatsache ist jedoch, dass, abgesehen von Fyve, der bereits 1819 (Edin 
burg phil. Journ., Bd. 1) die Aufmerksamkeit auf den Jodgehalt in geros- 
tetem Badesclnvamm((^S/>on(//a iistco). als Heilmittel bei Struma angewandt) 
gelen kt hat, Croockewit (Ann. d. Cliemie u. I^harmacie, Bd. 48, 1843) 
5 Jahre vor Vogels IHiblikation strikte Bewcise fiir das Vorkommen 
des liJadeschwamnijods in organischer Bindung mitgeteil hat. 

- Aplijsina spcc. (wahrscheinlich compressa), Lujfaria cauliformis 
und Verongia plicifcni. 

^ Die Anzahl der Arten und die Namen derselben nicht angegeben; 
einzige ausdrucklich erwåhnte Art: Aplijsina aérophoba. 



Nr. 3] UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 



O 



in einer Menge, die bis auf ganze 7 ^ o angegeben wurde.^ Auch 
organisch gebundenes Chlor — gut 2 ^/o — glaubte D. in dem- 
selben Gorgonin gefunden 7a\ haben. 

Wahrend der Jahre 1901 bezw. 1905 veroffentlichten zwei 
amerikanische Forscher, Mendkl und Cook, ihre Untersuchungen 
an neuen Arten (insgesamt 13 St.). In såmtlichen fanden sie 
Jod mehr oder weniger reichlich vertreten; Mendel hatte aus- 
serdem Chlor (1 — 3 "o) gefunden — alles in organischer Bindung. 

Indessen giebt es ja im Meerwasser, in dem die Tiere sich 
aufhallen, noch einen dritten Vertreter der Gruppe der Halogene, 
nåmlich Bromr Nachdem das Vermogen der Hornkorallen, das 
Jod des Meerwassers aufzunehmen und sogar im hohem Grade 
zu konzenlrieren und weiterhin auch Chlor daraus aufzunehmen, 
nachgewiesen worden war, musste es, a priori, eigentiimlich 
erscheinen, ^venn dieselben Tiere das dritte, nahestehendc Ele- 
ment, das Brom, vollståndig verschmåhen solllen. Zu dem Zeit- 
punkt (1906), als Verf. an eine systematische Cntersuchung des 
Halogenvorkommens in Hornkorallen heranging, fehlte es gleich- 
wohl an jeder positiven Angabe iiber Brom als konstituierenden 
Bestandteil des organischen Skeletts bei Hornkorallen (im Gor- 
gonin). Ja, noch mehr! Es lagen bestimmte Angaben sowohl 
von Mendel (betretTs 3 Arten) als von Cook (betreffs 10 Arten) 
vor, die einmiitig besagten, dass ungeachtet <a very carefully 
examination» Brom in dem fraglichen Material nicht hatte ent- 
deckt werden konnen («not a trace of bromine was found»\ 

Als Hauplresultat ergab sich indessen aus des Verf.s genannter 
Untersuchung"', dass auch Brom, in organischer Bindung, ein 
regelmiissiger Bestandteil des Gorgonins isl. Bei 40 verschiedenen 
Arten^ wurde Brom(0,23 — 4, 20 ^/o) nachgewiesen; bei nicht wenigen 
Arten zeigte es sich, dass der Bromgehalt sogar weit den Gehall 
an Jod uJ)erstieg (vergl. die Ubersichtstab. I, am Schluss!\ Auch 
wurde die offenbare Fehlertjuelle in der rnlersuchungsmelhode 
der friiheren Forscher aufgedeckl. Als weilere Kesullale der frag- 
lichen Untersuchung sei u. a. erwjihnt: 

' Die (his SUc'lett bcdeckende PolyptMiscliicht (das C.ocnciicluim) 
crwics sich <laf,'Cf^en als jodlVtM. 

- Das Meerwasser enthall (lurchsciiiiittiich): 

von Jod 0,000-2 o/o 

X Brom 0,008 

Chlor 2,07 » 



.s 



Zeilschr. f. physiol. Chemie, lid. ol (1907), S. 33— (53. 



' Die Art, bei der Vert. ziiersl ibereits ISiKJ; orffaniseh j^ebundenes 
Brom tand, war (iorf/ouia sctosa, in l'Morida einj^esainnieltvon l'rof. Dr. 
I'-inar Lonnbcr''. 



6 CARL TH. MOHN'KH. [1914 

1) dass die friiher erhallenen Jodwerte als ausnahinslos mehr 
oder weniger unzuverlassig, ja, in manchen Fallen als in hohem 
Grade irrefiihrend sein miissen, aus dem Grunde nanilieh, weil 
die his dahin iibersehene Gegenwart von Brom in dem Malerial 
bei der Analysenberechnung eine entsprechende Menge Jod 
simuliert hat; 

2) dass ebenso die iilteren Analysenwerte fiir G>hlor ■ — 1 bis 
mehrere "o belragend — all/.u hoch ausgefallen sind (in Wirk- 
lichkeil handelt es sich nur um ein oder ein paar Zehntel ° o). 

Meine Untersuchungen betrelTs des Halogenvorkommens 
^vurden spiiter auch auf andere Gruppen von Anthozoen — 
Pennatulacéen («Seefedern »), Alcyonacéen und Anti- 
pathidéen — ausgedehniJ Auch bei diesen Tiergruppen (ins- 
gesaml wurden lo Arten unlersuchl' wurde das Vorkommen von 
organisch gebundenem Brom (0,38 — 1,89 'Vo) in dem organischen 
Skelelt (^ausgenommen bei 2 St. exzeptionell jodreichen x\nti 
pathidéen) feslgestellt i^vergl. die Tab. II am Schluss!). 

Das Vermogen der Anthozoen, die ihnen als Ionen im Meer- 
wasser zuganglichen Halogene in ihr Skelett aufzunehmen und 
in organischer Bindung festzuhalten, ist also nunmehr in reich- 
licher Ausdehnung nachgewiesen. Bemerkenswert ist dabei, dass 
diese Halogenaufnahme der Hauptsache nach geråde die beiden 
Elemenle, Jod und Brom, betrifft, deren Gehalt im Meerwasser 
ganz unbedeulend ist, wiihrend von der reichlichen Chlormenge 
im Wasser nur ganz unbetråchtliche Quantitåten aufgenommen 
werden : 

Bc'olKichteter Maximalgehalt 
in (lorgonin 

Jod 6,9 o/o 

Brom 4,2 » 

Chlor 0,3 » - 

Bis zu einem gewissen Grade herrscht also umgekehrte 
Proportionaliliit (,vgl. die Tabelle iiber den Halogengehalt des 
Meerwassers oben S. 5, Anm. 2!). 

In allergrossterlviirze sei nun iiber eine spiitereUntersuchung^ 
des Verf.'s berichtet. 

Nachdem einmal das Vorkommen organisch gebundenen 
Halogens im Gorgoni.n festgestellt worden war, war es eine 
interessante Aufgabe, wenn moglich eine Vorslellung davon zu 
erhalten, in welchem oder ^velchen Atomenkomplexen das Halogen 
zuniichst enlhalten sei. 

1 Zeitschr. f. physiol. Chemie, Bd.oo (1908), S. 77— 83. 

2 Zeitschr. f. physiol. Chemie. Iki.88 (1913), S. 124— 154. 



Nr. 3] UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 7 

Was Jod betrifft, so erhielt bereits Drechsel, bei Hydro- 
lysierung von (ioigonin mit Bariumhydroxyd, in sehr spårlicher 
Menge, ein jodreiches, krislallisierendes Produkt. Er bezeichnete 
es als ' Jodgorgosåure- und erblickte in ihr eine Aminojodbutter 
såure — eine Annahme, die spåter als unrichtig befunden worden 
ist. Durch Henze's und auch Wheeler und Jamieson s fort- 
gesetzte Untersuchungen ist es nunmehr festgeslellt, dass die 
bei Bariumhydroxydhydrolyse erhåltliche, jodreiche Substanz, 
Drechsels <Jodgorgosåure», 3,5-Dijodtyrosin (racemischj^ ist. 

Es schien mir nicht allzu ge\vagt, anzunehmen, dass in 
Gorgonin eine der ' Jodgorgosåure analoge '^'^Brom-gorgosåure ' 
existieren miisste, oder dass mit anderen Worten das Brom im 
Gorgonin in Form der dem Dijodtyrosin analog konstituierten 
Verbindung: Dibromtyrosin erhåltlich sein musste — dies wenig- 
stens bei an Brom reichem, zugleich aber jodarmem Material. 
Die genannte Hypothese experimentell zu verifizieren, erwies 
sich bei vorbereitenden Versucben als mit ziemlich bedeutenden 
Sch^vierigkeiten verkniipft. 

Ein gunstiger Umstand lag jedoch darin, dass ein fiir die 
geplante Untersuchung in ungewohnlichem hobem Grade geeig- 
netes Material aus Xorwegen in belråcbtlichen Mengen erhalten 
werden konnte, nåmlicb Stengel von Primnoa lepadifera L., 
tieren (iorgoninsubstanz sich als rund 3V4 "^ o Br und nur V lo ^ oJ 
enthaltend erwiesen hatten. Diese grosswiichsige Hornkoralle, 
iibrigens eine der wenigen, die im Norden vorkommen-', lindet 
sich nåmlicb konstant in relativ grossen Mengen in Skarnsundet, 
ein Eiigi)ass des Trondhjemsijords. Der Kustos des Trondhjemer 
Museums und Direklor der dortigen biologischen Station, Herr 
O. Xordgaard, hat mit grosstem Entgegenkommen und unermiid 
lichem Interesse das Einsammeln besorgt. 

Die liagliche Art ist, im Gegensatz zu den meisten anderen, 
sebr kalkieicb, wesbalb das Material erst einer bis auf mebrere 
Monale ausgedehnlen Auswåsserungsprozedur mitlelst verd. Chlor 
wasserstoilsåure, verd. Ammoniak bezw. dest. Wasser hat unter- 
zogen werden mussen. Trolz der hierbei eingelretenen bedeutenden 
Gewicblsveiininderuiig des Hobmalerials standen scliliesslich fur 
(len II;ui|)lversucb ' .; kg wasser- und ascbelVcies Goigonin zur 
N'crfiiguiig. Die Hydrolyse wurde in Siedebilze 2 Sldn. nach 
Zusalz von 2^2 kg reinem Bariumhydroxyd -|- 10 kg dest. Wasser 
ausgeffiiirl. Darauf folgle eine Serie von Fraklionierungsproze- 

' Knliialteiid .'.s.T "o Jod. 

- In seliwedischcm (icbict im hohusirinischcn Scharenhofi lindi-t 
sich, spfirlicli, eine c-iii/.ij^e .\rt, (ioiyonici piniuita O. /•'. M.. die we^cii 
ihrer unhi'lraclitiichcn Dinu-nsioiuMi schwtTJiili in ffir ausfuhriiilu'rc 
.\nalvscii crrordcrliclici Mcni'«' criialtni wcidcn kaiin. 



CARL TH. MORNER. [1914 



duren, allzu umståndlich, als dass sie hier des nåheren beschriebeii 
werden komite. Beim Abschluss derselben war indessen von 
«Rohbroinsubstanz» — kristallisiert, aber noch von graubrauner 
Farbe, elwas tyrosinhaltig und Spuren von Jod enthaltend — 
erhalten worden: 

a 

Frakt. 1 l.'s 

» 2 0,9 

Von Vorversuchen her bewahrter Rest . . 0,25 

Sa. 2,95 

Zur weiteren Reinigung der Substanz wurde vonneuem 
fraktioniert und umkristalhsiert, woraus ein Pråparat von farb- 
iosen, glasklaren, tjTOsin- und jodfreien Kristallen (dicken 
Prismen oder Tafeln) hervorging. das Ganze 1,2 g wiegend. 
Bevor zur analytischen Bearbeitung dieses kostbaren Pråparats 
geschritten wurde, fand eine griindliche Orientierung an synthe- 
tisch dargestelltem, reinem Dibromtyrosin statt. Såmtliche 
qualitativen Proben und analytischen Zahlen ergaben, dass die 
aus dem Gorgonin, durch Hydrolj^se, gewonnene Substanz re- 
pråsentierte: 

3,5-Dibromtij rosin (racemisch, enthaltend 1 Mol. Kristall- 
wasser) : 

CH.2 CH (NHa). COOH 




OH 



Von den erhaltenen analytischen Daten mogen einige wenige 
hier wiedergegeben werden : 



Krist.-Wasser 


Gefunden: 4.96 


"/o 


Berechnet: 5,05 V 


Stickstoffi 


4,07 


» 


» 4,13 » 


Brom ^ 


» 46,252 


» 


» 47,172 » 



Bei Behandlung mit Zn Staub -f~ Wasser in Siedehitze wurde, 
unter Abspaltung von Brom, reines Tyrosin erhalten. 
* In bei — 120'^ C. getrockneter, wasserfreier Substanz. 

^ Eine unter vollig analogen Verhaltnissen an reinem, synthetischem 
Pråparat ausgefuhrte Kontrollbestimmung ergab den Bromwert: 46,46 *^/o 
(bei Halogenbestimmung an organischen Verliindungen werden nahezu 
ausnahmslos etwas zu niedrige Werte erhalten). 



Nr. 3] iJBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 9 

Hiermit hatte die auf teoretischer Grundlage gemachte An 
nahme ihre reale Beståtigung erhalten, und es war damil, zuni 
erstenmal, eine wohlcharakterisierte, organische Broinverbindung 
bei absichtlicher Hydrolyse eines Proteinstoffs dargestelll worden. 

Als Xebenprodukte wurden aus den verschiedenen Fraktionen 
einige andere Hydrolysenprodukte des Gorgonins in reiner Form 
erhalten: Tyrosin, GlykokoU, Alanin, Leucin, Asparaginsåure, 
Glutaminsåure und Oxalsaure, von denen die 5 letztgenannten 
bei friiher (von Henze) ausgefiihrten Bariumhydroxydhydrolysen- 
versuchen mit Gorgonin (von Gorgonia Cavolini) nicht erhalten 
worden waren. 

G. Anneliden. 

Bei Untersuchung der sorgfålligt entkalkten Aussenrohren 
zweier Arten von Anneliden (Rohrenwurmern)^ hat Verf.- orga- 
nisch gebundenes Brom (O,!*^ bezw. 0,12 °/o), gleichzeitig mit 
Jod (0,22 bezw. 0,09 Vo), sowie Spuren von Chlor nachgewiesen. 
Der Umstand, dass die fraglichen beiden Arten, die einzigen 
untersuchten, ganz aufs Geratew^ohl gewåhll waren, diirfle es 
wahrscheinlich machen, dass Brom (bezw. Jod) allgemeiner in 
der organischen Geriistsubstanz aus der Aussenhiille der Rohren- 
wiirmer vorkommt. 



2. Brom in der Purpurdriise bei Schneeken.'^ 

Bei gewissen, an Grosse, Form und Farbe ziemlich unan 
sehnlichen Schnecken, den sog. Purpurschnecken, den Gatlungen 
Piirpiira und Mure.v angehorend, lindet sich in dem <Manlel 
eine Driisenbildung, die Hyj)ol)ranc'hial- oder Purpurdriise, deren 
gelbgraues, eilerahnliclies Sekret, wenn es der ICinwirkung des 
Sonnenlichles ausgeselzl wird, eine zuersl griine, dann blaue, 
schliesslich eine læstelien bleibende rolviolelle Farbe annimmt. 
Dieser photogene, rolviolelle FarbslofT, iiber dessen chemische 
Natur volle Klarheil ersl in allerlelzler Zeil gewonnen worden 
ist, isl der beriihmle Purpur der Alten. Die seiner/.eil hoch 
geschalzle Farbenprachl dcssclben dienlo Jalirlausende liindureh 
als eines der ausseren Mille), mil deiien die Machthaber den 

' (^hdclopleriis norucniciis und Uintlimvcid tiihicohi. 

- A.a.O. i:»US. 

•■' Die in (liescm .\bsehnilt jiiif^efiilirten .Viijiabeii sind /.wei Mand- 
biieluTn von Otto v. Ff in n entnoininen : Ver{»l. elieniiselie Pliysioiofiie 
der niedcren Tiere .Icna lIHi.i . S. :i7.'{— ;{7S; Prohleme d. |)liysiol. und 
pathol. Clieinie, Md. 1 l.eip/i}^ l'.UJ, S. 7.') -7<i. 



10 CARL TH. MORNER. [1914 

Eindruck ihrer Personlichkeit zu erhohen versuchten. Nicht 
ohne bestimmten Anlass geschah es, dass die tunikabekleideten 
Wiirdenliåger des alten Roms die Bezeichnung «puipurati» 
genossen! Die Anwendung des — wegen der spårlichen Ausbeute 
nur mit Miihe und grossen Kosten erhaltlichen — Sekrets der 
Purpurschnecken zu Fårbereizwecken ist uralt. Davon zeugen 
u. a. in Ågypten gefundene hieroglyphische Inschriften; ja, man 
hat sogar durch genaue, direkte I^'ntersuchung eines im Wiener 
Kunsthistorichen Hofmuseum aufbewahrten, altiigyptischen Mu- 
miengewandes konstatiert, dass dessen Fårbung von Schnecken- 
purpur herriihrt. Ein am genannten Museum angestellterForscher, 
Alexander Dedekind, hat monograpisch die Geschichte des 
Purpurs behandelt.i Dabei hat er, u. a. unter Beistand des San- 
skritforschers Friedrich Muller, festgestellt, dass das «purpura» 
der Romer (<porphyra» der Griechen) etymologisch sich auf 
den indogermanischen Wortstamm <bharbhur zuruckfiihren 
låsst. Dieses Wort bedeutct» — referiert v. Fuhrt — «eine 
Sache, die sich lebhaft bewegt oder veråndert, und diirfte auf 
den schnellen Farbenwechsel Bezug haben, der sich beim Pur- 
pursekrete unter dem Einflusse des SonnenHchtes in so auffåniger 
Weise vor den Augen des Beobachters vollzieht». Bei griechi- 
schen und romischen Schriftslellern (u. a. bei Plimus) trifft man 
zahh-eiche Angaben i'iber den Purpur, seine Herstellung und 
Anwendung. Die Herstelhing wurde an mehreren Orten in 
ItaHen und Griechenland betrieben. Eine der grossten Gewin- 
nungsstellen befand sich nalurHch in der Hautpstadt der Romer, 
woselbst die Schalen der verbrauchten Schneckentiere im Laufe 
der Zeiten sich anhiiuften (der Angabe nach zu einem ansehn- 
Hchen, noch heute erhaltenen HiigeD.^ Durch das Studium 
mehrerer derartiger Rehkte der Purpurindustrie hat man Kennlnis 
davon erhalten, welche einzehien Schneckenarten zur Anwendung 
kamen. Es waren dies: 

Purpura-x\rten, 2 St. (haemastoma und lapilhis), 
Murex-Arten 3 St. (hrandaris, erinaceus und trunculiis). 

1 Um eine VorsteUunjtf von der «rossartigen Anlage dieses Werkes, 
«Ein Beitrag zur Purpurkunde*, zu geben, sei erwahnt, dass allein 
dessen 4. Band Berlin U»ll «48 Druckseiten umfasst. 

- Die Richtigkeit dieser Angabe v. F"Crth's ^a. a. O. 1913) diirfte zu 
tiezweifeln sein, da er als Namen des Hiigels «Monte testaccio» angiebt. 
Es will vielmehr scheinen, als wenn hier ein Fall von der < Macht des 
Wortes i\ber den Gedanken vorliegt. Testa bedeutet nåmlich sowohl 
Scheibe von Tongelassen) als Schale :von Schnecken), und nach den 
Angaben, die mir einstinimig von Ronikennern geliefert worden sind, 
ist es die e/-s/genannte Ik'deutung, die hier der Entstehung der Bezeich- 
nung 'Monte testaccic zugrunde gelegt werdcn muss. 



Nr. 3] UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 11 

Aus Plinius' Schilderungeii kann der Schluss gezogen werden, 
dass die Alten unsere jelzige Purpura-Cialtung als Bucciiuim -, 
die jelzige Murex-Gattung dagegen als Furpura bezeichnelen. 
Abgesehen von dem der geringen Ausbeule wegen holien Preise, 
diirfte eine wichlige Ursache fiir die hohe Schiitzung der Purpur- 
farbe seilens der Allen die Eigenschaft derselben gewesen sein. 
in weit hoherem Grade als die Pflanzenfarben und die bereils 
Plinius bekannle, dem Tierreicb enlnoinmene Koscbenille der 
bleichenden Einwirkung der brennenden Sonne der Mitlelmeer- 
liinder und des Orienl zu widerslelin. 

Hinsichtlich der umfangreicben Purpurlilleralur durfie Er 
wahnung verdienen, dass eine der bierhergehorigen Arbeiten in 
Uppsala das Lichl der Well erblickl hal. Im .labre 1()86, am 
24.Mårz, verleidigte Elias J. Bask, Golhoburgensis, 'in audilorio 
Guslaviano majori* seine pbilosophiscbe Doklordisserlation: De 
purpuraO Von dieser im Original nunmehr sellenen Schrifl 
hat Dkdekixd eine neue Ausgabe, 1S9S in Herlin gedruckt, be- 
sorgt."- 

Wenden wir uns nun der Frage nach der Chemie des 
Purpurs zu, so ist es nunmehr ohne weiteres klar, dass das 
Sekret der Purpurschnecken einen an sich l'arblosen Sloff, ein 
Chromogen, enlhallen muss, das unier dem Einllusse des 
Sonnenlicbles so umge^vandelt \vird, dass u. a. Purpurfarb 
stoff gebildel wird. Dass das Lichl — und nur dieses — das 
die Reaktion auslosende Agens ist, wurde bereils 1736 von 
DuHAMEL feslgeslellt, der damit Reaumurs friiber (1711) aus- 
gesprochene Ansicht widerlegle, wonach die l'mwandlung aul 
der Einwirkung der Luft beruhen sollle. Zum l'berlluss wies 
ScHUNCK weit spaler US79) nach, dass die Purj)urbil(lung normal 
so\vohI im Vakuum als in einer Wasserstoll oder SlickslotV 
atmosj)hare verliiufl. 

Aus den rnlersucluingen mehrerer Forscher, Hizio's (in den 
1830er .lahren) und I)i: Ni:(;iu's sowie Scmunck's tin den ls7(»er 
.lahren . ging als mebr und mehr wahrscheinlich hervor, (hiss 
der Purpurl'arbslolV, wenn nichl idenlisch. so doch nahe ver 
wandl mil dem dem Pflanzenreiclie enlnommenen Indigo wiire 
Vollige Klarheil hierubcr isl jedoch ersl durch die Konslilulions 
bc'slinimung des i^ubsloncbcmikcrs l\\ri. l'Hii;ni..\Nni:n erlangt 
wordcn, desscn llMi'.l vcroncnllichle Arbcil'' v. Fuhtii' als einen 
der schonslen Erlolge, welcbcn die Hiochemie in den lelzlen 
.labrcii zu verzeichnen hal , bcliaclilel. 

' l'^iii I\xcm|)lar lindi-l sicli in di-r l'iiivc'isil:ilsl»il)liollu-i< /u lp|)s:il:i 
^ Als lU'ihi^r /um 1 himdc diT ohcncrwidinU-n .Moiutjinipliic. 
•■' iirrichti- d. dcuts<li. clifm. ('.csidlscli.. \U\ IJ. S. TCi;")-??«). 
' .\.:i. O. \U\-2 . 



12 



CAHL TH. MORNER. 



1914 



Als Ausgangsmaterial dienten 12000 Si. Purpurschnecken 
(Murex brandaris), die in der Zoologischen Station in Triest 
verarbeitet wurden. Nachdem das Sekret, auf Filtrierpapir aus 
gestrichen, dem Sonnenlichte ausgesetzt worden war, wurde eine 
Extraktion des dabei gebildeten PurpurfarbstofYes vorgenomnien. 
Wegen der Unloslichkeit desselben in den gewohnlich benutzten, 
organischen Losungsmittehi (Alkohol, Åler, Chloroform, Benzol 
usw.) musste ein spezielles Mittel dieser Art aufgesucht werden. 
Friedlandeh fand ein geeignetes Losungsmittel in Benzoésånre- 
jithylester. Xach der Umkristallisierung des extrahierten Farb- 
stoffes aus Chinolin wurde alles in allem eine Ausbeute von 
1,4 g reiner Substanz erhalten, also nur ca.Vio mg pro angewandte 
Schnecke entsprechend! DieAnalysenergebnisse, zusammengestellt 
mit ausfiihrlichen synthetischen Versuchen, haben indessen das 
bis dahin ungeahnte Verhaltnis zulage gefordert, dass der Purpur 
der Antike ein Brom Derivat des Indigos oder, genauer bestimmt: 
6,6'-Dibromindi(jio ^ ist. 




XH 



NH 



In der Hypobranchialdriise der Purpurschnecke geht also 
ein Bromierungsakt vor sich, der in der Entslehung eines 
purpurbildenden Chromogens resultiert. Ein zweiter, fiir die 
Chromogensynthese notwendiger Faktor ist in dem Proteinstoft- 
molekiil enthaltener Indolkomplex (Tryptophan).- 

An ein Referat iiber diese interessante Arbeit Friedlånder's 
kniipft V. FiJRTH folgende Schlussbetrachtung: «Nur in einer 
Hinsicht hat die Purpurforschung zu einer schmerzlichen Ent- 

1 Brom : Gefunden % Berectinct "/o 

37,40 1 
37,78 / 



38,09 



- Wcnn auch die clieniische Konstitution des fertiggebildeten Piir- 
purfarbstofTs nunmehr also zur Gcnuge klargestelll ist, bleibt docli noch 
die Frage nach der cheniisctien Natur des (Chromogens, bezw. der Art 
bei der P^ntstehung des P'arbstoffs eventuel! auftretender anderer I'ro- 
dukte ofTen. Gewisse Beobachtungen von De Lacaze-Duthiers und 
ÆTTELUiR scheinen zu ergeben, dass ein solches Nebenprodukt aus 
einem schwefelhaltigen, intensiv knoblauchriechenden Stol!" Alij'lsulfid?) 
besteht. 



Nr. 3] UBER DAS VOHK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 13 

tåuschung gefuhrt, nåmlich hinsichtlich der Schonheit des Purpur- 
farbstoffe.s, der uns nunmehr durch die Synlhese bequem und 
in beliebigen Mengen zuganglicb geworden ist. Es isl ein malles 
Kolviolel, das miseren, an den Glanz der modemen Anilinfarben 
gewohnlen Augen nicbl mebr zu iniponieren vermag. Icb fiirchle 
fasl, es wurde manchem Teilstiicke der Herrlichkeil klassischen 
Alterlums ebenso ergehen, wenn man es mit der Exaklheit einer 
chemischen Synlhese vor unseren Augen neu erstehen lassen 
konnle. Von dem allen Marchenglanze wiirde vielleichl nichl 
allzuviel ubrig bleiben ». 



Das Skelell der Hornkoralien und die Purpurdruse 
der Schnecken sind ja, genetisch und morphologisch genom- 
men, in hohem (Irade heterogene Bildungen. Gleiciiwohl beslehl, 
wie oben gezeigt worden isl, ein beslimmler Zusammenhang 
zwischen ihnen, wenn sie aus biologischchemischem (lesichts- 
winkel l)elrachlel werden. 

In diesen beiden Bildungen geht ein synthelischer Frozess 
vor sich, wodurcii aus dem Milieu der Tiere, dem Meerwasser, 
aufgenommenes, anorganisches Brom an einen in dem Protein 
sloftmolekul disponiblen, organischen Komplex angeknupfl wird. 
weshalb die beiden fraglichen Prozesse innerhalb der Prolein- 
sloflchemie Heimalsrecht haben. Das Kndergebnis ist in beiden 
Fallen die Entslehung einer wohleliaraklerisierlen, organischen 
Bromverbindung: in dem einen I-^ille I) i b ro ni Tyrosin, in dem 
anderen D ib r o m Inditjo. 



14 



CAKL TH. MORNER. 



[1914 



Tab. P 



Xr. 


Artbezcichnuni> 


Fundort 


Qualit. 

Priifung 

auf Br 


HalogHii^ehalt 

O/o'" 




J Br 


Cl 


1 


Fam. 1. Dasygorgidae- 
Fani. 2. Isidae 
Isis hippuris L. 




positiv 


2,03 






2 


» polyacantha Steenstr. 


— 


» 


1,58 


0,74 


0,10 


3 


Fam. 3. Primnoidae 
Primnoa lepadifera L. 


Norwegen 
(Trondhjem) 


» 


0,12 


3,76 


0,08 


4 


' verticillaris L. 


— 


» 


0,05 


2,94 


0,07 


.') a 


Fam. 4. Muriceidae 
Muricea muricata Blainv. 


Westindien 
(St.Barlhelemy) 


» 


0,80 


— 


— 


b 


. 


Westindien 


•■•> 


1,06 


— 


— 


6 


Paramuricea placomus L. 


Norwegen 
(Trondlijem) 


» 


0,25 


1,18 


0,11 


7 


Fam. 5. Plexauridae 
Eunicea asperula Val. 


Westindien 


» 


1,25 


3,70 


0,12 


8 


>' Ehrenbergi M. A. S. 


— 


» 


1,72 


4,20 


0,31 


9 


» laxispina Lamk. 


Westindien 
St.Barthelemy) 


» 


1,45 


2,86 


0,29 


10 


» plantaginca Lamk. 


Kalifornien 


» 


1,03 


— 


- 


11a 


succinea Esp. 


— 


» 


1,06 


2,89 


0,21 


b 


» » 


Westindien 
(St.Barthelemy) 


» 


1,04 


3,02 


0,10 


12 


> Tourneforti M. Edw. 


— 


» 


1,50 


— 


— 


13 


» species? 


— 


» 


— 


— 


— 


14 


Plexaura adusta^ 


Westindien 
St.Barthelemy) 


» 


1,55 


— 


— 


15 


» antipathes K611. 


» 


j) 


0,88 


3,50 


0,14 


16 


>' flexuosa Lmx. 


Florida 


» 


1,23 


3,47 


0,28 


17 


> homomalla Esp. 


— 


» 


0,84 


3,65 


0,12 


18 


» intermedia K611. 


Westindien 
St.Barthelemy) 


» 


1,34 


3,05 


0,17 


li) 


> nodulifera Lamk. 


" 


» 


0,74 


3,02 


0,38 


20 


porosa Esp. 


Westindien 
St.Barthelemy i 


» 


1,03 


— 


— 


21 


sufTruticosa Dand. 


Java 


» 


0,58 


— 


- 



1 Die 'Familien kommen in der Keihenfolge vor, wie 
Alle Zahlen heziehen sich auf Trockensubstanz. 
"■^ Material von dieser Familie hat mir nicht zu (iebote 
s Sammlungen des Reichsniuseunis, Stockholm. 



sie von Studer angegeben 
gestanden. 



Nr. 3] 



UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 



15 



Nr. 


Artbezeichnung 


Fiindort 


Qualit. 
Priifung 
auf Br 


Halotjengehalt 
o/o 




.1 Br 1 Cl 


22 a 


Plcxaurella dichotoina Esp. 


— 


positiv 


0,12 


1,07 0,06 


b 


» » 


Westindien 
St.Barthelemy 




0,11 


0,96 


0,(Ji> 


23 


Fam. 6. Gorgonidae 
Gorgonia'^ verrucosa Pall. 


— 


„ 


6,92 


1,62 


0,17 


24 


» Cavolini v. Koch 


Neapel 


» 


5,49 


1,98 


0,16 


25 


» graiuinca Lamk. 


— 


» 


5,58 


1,31 


0,12 


26 a 


» acerosa Ehrbg. 


Florida, 
Key West 




0,90 


0,66 


0,04 


b 


y> 2 


Westindien 
St.Barthelemy^ 




1,53 


0,82 


0,04 


27 a 


> setosa Esp. 


Florida, 
Key West 


,, 


0,77 








b 


» » 


» » 


>' 


0,70 


0,59 


0,18 


28 


» bicolor Val. 


— 


» 


0,23 


0,88 


0,05 


29 


» citrina Ksp. 


Westindien 
St.Barthelemy 




0,79 








SO 


I)innata O. F. M. 


Schweden 
Bohuslan 




0,02 








31 


» petecliizans Pall. 


— 




ii,(;i 




— 


32 


punicea Val. 


— 


» 


O.l'O 




— 


33 


Lcptogorgia'^ purpuracca 
Pall, 


— 




0,28 


2,61 


0,11 


34 


rigida Vcir. 


Nicaragua, 
Heal ej o 




..,24| 


0,99 


0,05 


3") a 


Lophogofgia paliiia l'all. 


— 


» 


0,07! 2,59 

1 ' 


0,11 


b 




- 




(),()S 2,30 


(I.OIt 


c 


» » 


Kapkolonie. 
Port l-:iis:il)rtii 




(),(i;> 







' lii riltcrcr /.i'il wiirdc die ^rossc Mflir/:ilil \i>ii (i<>rn<>ii:icrcn zil finer ricsfUf^rosM-ii 
(ialliiii^; (iori^iiDJa, \iTciiiit{i. Spfitcr sind d:irMiis inclir dilTrrcn/icrlf tnid hiiimifji-nf 
('■riippcn ;nis;;rscliicdcn wordrn I'riinniiii. I'.unicf:i. I'li-\;inr;i u. ;i. ni. I);is ,\rl<'nm;iliTi:il, 
d;iN lilcr iinniiT tiorli nnici- dri- ( ;iir;;()ni:i (i.ill iin;; .iiir^ii-ITdirl wii-d. isl dcninin-li niii-li 
si'lir lii'lrroncn Docli lioiincn d:ii-iii /wci klrlMrri' (ii'iip|>rii von <-in;indi-i' sclii- ii:dn' 
slclii'iidcr .\rl<'M iintt'rsi-liicdcn wnrdi-n. nilndit-li tcils ('■<)r;;<>iii:i Cavolini, ^raniinr:i inid 
\ (Tiiu'Dsa. Icils (ior^onia accnisa und sclosa. W'as nhrin l>lfil>l isl t'ini- «'\(|nisii lirliTo 
i^cnc SaniinhiM};. 

'' Das rrat{licli<' Malt'rial isl iinit'r der ItcncnnnnK IMemnornia pinnala I.anik <t 
halU'ii wordrn nnd isl ilalicr \ crniidldifli, n:ii-li der S\ nonynivnvrii-linunn lu-i Miim 
l%l>\v\ni>s anf (ii)r;;<>nia ai-crosa l-'.lirlin. zii hc/ichrn 

" Dir licidcn hier anr^;^•n^lnlnlt•n .\rl<n sind als ini allniimiiuii llaliilns silir \c>n 
riiiandcr \ crsiOiifdcn nichi In nfdnT Wcisc \ci'«;Midl 



16 



CARL TH. MORNER. 



1914 



Nr. 


Artbezeichnung 


Fundort 


Qualit. 

Priifung 

auf Br 


Halo^engehalt 

^0/0 




J 


Br 1 Cl 


36 


Rhipidigorgia tlabellum L. 


Westindien 


positiv 


0,45 


0,37 


0,05 


37 


» verricLilata Ellis 


» 


» 


0,62 


0,75 


0,04 


38 


Xiphigorgia anceps 
M. Edw. 


Florida, 
Key West 


» 


0,96 


0,23 


0,17 


39 


Fam. 7. Gorgonellidae 
Gorgonella sarmentosa 
Lamk. 


Neapel 


» 


0,12 


1,98 0,04 


40 


Ctenocella pectinata Pall. 


Ostindien 


» 


2,21 


0,66 0,16 



Xr. 3] UBKR DAS VOUK. VON BR. IN OUC.AN. BINDUNG. 



17 



Tal) II 



Aitbt'zt'ii'linuni 



l*'uii(loii 



Qiialit. 
l'rufiinj^ 
:uir I5r 



Halogoijj-elialt 
.T ! Br ! Cl 



1*(.' n n a t u I a 
pliosphorea L. 

P e n n a t ii I a 
horealis Sars 

\' i rjL^u la r i a 
iiiii-abilis Lamk. 

l'a vo II a ri a 
fiiimarchica Sars 

1" 11 11 i c II 1 i n a 

([uadraiiLiularis Pal 



1 1 a 1 i p t c r i s 
C.lirislii K. ii. 1). 



K o p iio !)(' le m n o ii 
slcllirfriim O. 1-". M. 



r m hc 1 1 u 1 a 

ciicrimis L.) ("-iivici- 

P a r i s i s 
laxa Verr. 

Mol i to (I c s 
Dchraroa Vci-r. 

A 11 1 i |)a I 11 es 
nrctica Lulk'ii 

\ iili pa til es 

six'cic's? 

A 11 1 i |) a I 11 es 
species ' 

( '. i r r i p a 1 1 1 e s 
spiralis Hlaiiiv. 

A la e li no pa t li es 
erieoides I-Lsp. 



S( liwedeii 
IJoluisIaii 

Xorwei^eii 

Sehwedeii 
Holiuslan 

Xorwej^eii 
Ox fjord 

Sehwcdeii 
Holuisliin) 

Norwej^cii 

Ti'oiuiliji'iiitjoni, 

Xorwei^cii 
Sv(lvaraii''er 



Sehwedeii 
P)()huslaii 

Danemark 
Ska.i^en 

Nordl.l-jsiiieei 

.lapan 
I'oriiiosa 

Manila 

("i ion la Ild 
Skarniiil i 



posili\ 



negativ 



11,02 — 
0,1.") 0;i7 0.10 
Spiir, — I — 
0,-20 ' — 

0,08 — — 

0,13 1,89 0,1;; 

0.20 1,51 0,11 

21 1.. •>«(). os 

O.O.t' 
(1.14 
ll.ll'.l 
O.lol — I - 



i.T'.i (),;;s(i.p_' 
o.Hi; i.r.;io,7.'{ 

.-.,!.-. o.i;; 

i;.l I o.tis 



a3 

' 3 



o oj 
^ o o 






OVERSIGT 



OVER 

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS 

TILVÆKST I 1914 AF SAGER ÆLDRE END 

REFORMATIONEN 



AF 

K. RYGH 

ri)(i. Al- 
TH. PETERSEN 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 4 



AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 
19Kb 



Ved K. Ryghs død forelaa fra hans haand oldsaksamlingens 
tilvækst 1914 katalogiseret til nr. 11266 i, og den til trykning be- 
stemte tilvækstfortegnelse utarbeidet fra no. 1 — 64. Resten av til- 
væksten (nr. 11266 k — t) er derfor katalogiseret av undertegnede. 
Med hensyn til den del av tilva^kstfortegnelsen som Rygh ikke 
vandt at utarbeide til trykning, saa er denne va^sentlig en utskrift 
av protokollen. Jeg har i regelen ikke vovet at forandre eller 
utelate noget av protokollens tekst, skjønt denne ikke altid fore- 
ligger i en form, som av Rygh selv var bestemt til trykning. Dette 
gjælder navnlig flintfundene, som i de av Rygh utgivne fortegnel- 
ser i regelen er et sammendrag av protokollens mere ulførlige 
beskrivelser. Kun paa et par steder er en feilskrift rettet, en helt 
uvæsentlig del av beskrivelsen utelatt eller en tilføielse gjort. 

Trondhjem ""A 1915. 

Th. Petersen. 



1. økse al" sten med skafthul af formen R. 28. Forsiden 
danner en kjøl efter midten nedenfor skafthullet. Noget usym 
metrisk, idet hullet er lidt nærmere den ene side, og den ene 
smalside er sterkere hvælvet i læMigderetning end den anden. 
Porfyragtig stenart, grønlig graa med lyse spetter. 15 cm. lang, 
■) cm. hred ved den svagt huede egg, (5 cm. tyk over hullet. F. 
under jernhanearbeide paa Kolstad i Leinstranden, c. o fod 
dybt i en lerbakke, som helder mod SØ. (10931). 

'>. Henimod 100 stkr. flint. Deriblandt er adskillige flek- 
ker, tildels meget brede, og brudstkr. af saadanne. Nogle af dem 
har gode egge og har vist været brugt som knive, og nogle viser 
indhugning i kanlerne for skjeftning. P]t par skivebor, en afslidt, 
mindre skiveskraber, en flekkespalter, som godt kan opfat- 
tes som en tvereggel i)ilespids. en flekkepilespids og en 
Ivilsom bladformet. Hertil kommer en tvilsom brikke af sten. 
hvælvet j)aa begge sider, :>,:; cm. i tverm., som dog mulig kan 
være en naturdannelse. F. mellem Ljøvik og Oterhalsen paa 
(iossa i Akerø i nogle store sanddyner, hvor flinterne ligger 
oppe i dagen efter slerke regnskyl. Herfra er ogsaa tidligere ind- 
kommet llinlsamlinger. Ligesom nr. 8 indsendt af hr. bogholder 
A. L. Kringstad 10982. 1098(;}. 

3. Økseformet stykke af sandsten, som antagelig ei- al op- 
fatte som en ufærdig økse. 18 cm. langt, oventil 5X4 cm. i tverm. 
De lo bredere sider slebne og hvælvede mod eggen. — En mange 
kautel 9 cm. lang skifrig sien. Næ'r en skarj) kant er fra to sider 
boret ind hul, som modes i næ'sten ret vinkel. Hullet ikke fuldl 
1 cm. i Iverm. Antagelig et søkk. Skal være f. under grofle 
gravning c. 'V4 m. dvbt paa lergrunden paa SI u la as i l'iaMicii 
l()i»88. 109S4). 

4^. Dolk af hvidgraa flinl, luernu'sl af Ibrnu'n H. Hl. men 
med jevnere overgang mellem skaft og blad. 1*^1 slykke af odden, 
c. 5 cm. langl, mangler; nu 1(1 cm. lang, hvoraf 7 cm. paa skaltet. 
Bladel indtil 4,.-. cm. bredt. Godt huggen. l\ |)aa Hratsel paa 
l^rlvaagoen. \'alsol jordens herred i Au re ved brydning av nyland, 
forst opdaget i gruset ved gjenkastning af grofter, men autoges 
at have ligget i det ovre lag i smaastengrus. Stetlet er c. •••• m. o. h. 
og 1 To m. fra stranden. Sterk stigning fra stranden, men Hadere, 
hvor dolken fandtes I(iiHl '. 



4 K. RYGH [1914 

5. En slor klump af flint, 14X11 cm. i tverm., med nogle 
afspallningsilader, en mindre klump og en kjerne, som kunde 
Ivde paa forsætlig tildannelse, og en liden knude. F. i indmar- 
ken paa Vest ad i Bud (10943). 

6. Nogle stkr. flint, sterkt afskurede. Et synes at være 
brudstk. af et slebet redskab (en økse?). Ligesom et par tidligere 
indkomne samlinger f. i fjæren nedenfor prestestuen paa Sandø 
i Akerø, Romsd. (10950). 

7. En større samling flintstykker, hovedsagelig bestaaende 
af smaa, sterkt afskurede stykker. Nogle faa synes at have havt 
en tilhugning i kanterne, ogsaa den nu meget afslidt, som om 
de var bestemt til skrabere. F. paa Sandø i Akerø, ligesom en 
tidligere indkommen samling (nr. 1085S) opsamlet paa landeveien, 
hvorhen de antagelig er kommen fra et grustag nær kirken (10951. 
11235). 

8. Kjerne af flint med tresidet tversnit og skarp kant til 
den ene side, indtil 7,5X5,0 cm. i tverm. F. paa Solholm, Otter- 
øen i Akerø (10962). 

9. 14 myrpæle af løvtræ og 7 af furu.^ Af de første er 
de hele 16^32 cm. lange, tilspidsede med et enkelt hug, furu- 
pælene derimod gjennemgaaende med 2 eller 3 hug, indtil 30 cm. 
lange. F. 2 m. dybt i en torvmyr paa Haukaas i Frænen. Om 
deres stilling mangler oplysninger (10963). 

10. En hel myrpæl af furu, 47 cm. lang, tilspidset fra lo 
sider. F. paa Morsund paa Harøen i Akerø paa samme sted 
som en i 1907 indkommen slibesten af kvartsit, som aabenbart 
er fra stenalderen (nr. <S199, VSS. 1907, 9, 15) under brydning 
af nyland (10965). 

11. Nogle myrpæle af furu, indtil 48 cm. lange, har form 
af kløvede spildrer og er nedentil tilspidsede fra to sider. Et par 
stkr. er snarere småle fjæle, et er sterkt vinkelbøiet. F. paa nord- 
siden af øen Or ten i Akerø uden nogen paatagelig orden i en 
myr, nær 1 m. dybt og c. 0,2 m. over undergrunden, som det 
syntes i kanten af et oprindeligt, nu udfyldt Ijern, lige ved nogle 
i dagen liggende store stene. ^ Ved »tjernets« midte, hvor myren 
var dybest, fandtes ingen. En pæl skal have været omsurret med 
en »traad«, som smuldrede af (10966). 

12. En myrpæl af furu, tilspidset fra flere sider og om- 
hyggelig arbeidet, men med korte skaar (med en flintkniv'?). F. 
paa Solem paa Gossa i Akerø (10967). 

13. To myrpæle af furu, den ene nær 40 c. lang. F. paa 
Røsok paa Harøen i Akerø (10968). 

14. Et spadeformet redskab, dannet af en tynd fjæl af 

1 Jfr. H. Saxlund, De j*aadefulde Mvrpæle, VSS. 1909 nr. 3. 

2 Jfr. H. Saxlund, Om Ortengammen, VSS. 1909 nr. 6. 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGEN S TILVÆKST I 1914 5 

furu, nu 77 cm. langt; inen et c. 30 cm. langt stk. af skaftet skal 
være afbrækket ved optagningen. Bladet, som synes nogenlunde 
helt, er 35 cm. langt og c. 30 cm. bredt. For svagt til at kunne 
være brugt enten til aare eller til jordarbeide. — o myrpæle af 
naaletræ, nu 43 — 25 cm. lange. F. sammen med en hel del 
andre pæle paa Eikrem (Jonas E.) paa Gossa i Akerø paa en 
stor tlintplads, hvorfra der er indkommet liere samlinger, men 
lidt høiere i grunden end ilinterne. Pælene stod paa skraa, 2 og 2 
sammen paa et rum ikke større end et almindeligt stuegulv 
(10969 f.). 

15. Omtr. 170 stkr. flint, mest større stykker, hvoriblandt 
flere større, gode kjerner, indtil 17X13 cm. i tverm., et par af 
dem nærmende sig til pyramideform. 3 (eller 4) af dem har en 
økseform, som skivespaltere uden dog sikkert at kunne bestem- 
mes som saadanne. Nogle har merker af at være brugt som 
stødstene. — En hel del flekker med gode skjære- eller sagegge, 
næsten alle af god, klar flint. En 11 cm. lang, c. 2 cm. bred 
rygflekke med gode egge synes tilhuggen bagtil for skjeftning. 
Nogle smaa flekkeskrabere med retoucherede egge. Et flekke- 
bor og et tykt liresidet bor. F. paa bruget Harbraken under 
Hollingen ved Julsundet paa fastlandet i Akerø. Det blev op- 
samlet under jordbrydning, liggende spredt lige under græstørven 
paa et areal af c. 120 m'-. Stedet ligger paa vestsiden af et frem- 
springende nes c. 20 m. o. h. og -SO m. fra sjøen. Fundet har 
utvilsom ældre slenalderkarakter (10973). 

Nr. 6 — 15 er indbragt af hr. sogneprest H. S.wlu.nd. 

1(). Liden dolk af hvid og graa flammet flint, lignende 
R. (J4, men med jevnere overgang mellem blad og skaft. 1 1 cm. 
lang, hvoraf knap halvdelen paa det indtil 3 cm. brede blad. 
Det er neppe tvilsomt, at dette er opskjerpet, hvorpaa ogsaa den 
skar|)e indsmaliiing mod odden tycler. F. paa K le i ven, Aa s. i 
Aafjorden. saavidt det har kunnet oi)lyses paa omtr. samme 
sted som den tidligere indkomne større llintdolk nr. soio, se 
VSS. 1906, 5, 26 (10982). 

17. Tre sammenhørende stykker af en s|)yds|)ids ni tormen 
R. 86 af en hvidgraa, kridtagtig masse, som utvilsoml vv for 
vilret skifer. Den samlede længde nu 15 cm., men der mang- 
ler nogle cm. af odden, :i,r, cm. bred ovenfor agnorernc. Ogsaa 
disse afbrækkede, men det meste af dem medfolger. Midtryg 
paa begge sider. Skraa slibestriber |)aa liere steder. \\ paa TmI 
stad i FræMien tæt ved Talstadvandet, 1 ' 2 m. dybt i en myr, 
men dog adskillig over dens bund. 6 lladagtige skjervt r af 
flint, ogsaa f. paa samme gaard Tal stad, men vistnok |)aa cl 
andel sted (I09sr, f. . 

IS. C. 40 stkr. mest smaa f li n I s I v k k c r, livoial cl kan 



K. RYGH 



11914 




ansees for en liden skraber og el andel kan være brugl som 
slødslen. F2l llekkeformel slykke klar bergkry s lal kan være 
brugl lil skraber. F. indenfor Bud fiskevær ved foden af Gule- 
fjeldet, Romsd. (10988). 

19. Hal vmaaneformel hæMigesm ykke af rav af væsenl- 
lig samme form som slykkerne fra Hergé i Herø, N. B.,^ kun 
forskjelligl fra disse ved al del udgjør en slørre del af en hel 

cirkel. Afb. her som fig. 1. Høide 
paa midlen 4,5 cm., slørsle bredde 
5 cm., nedenlil 3, .5 cm. bredl, 1,4 
cm. lykl paa midlen. Hullel kun 
i svag grad V boret. Fra hullels 
overkant er der sterke slidnings- 
merker ]>aa begge sider; men der 
gaar ogsaa en glalslidl grund 
stribe paa begge sider fra hullel 
lil stykkels nederkanl, men kun 
med sterkere afslidning i neder- 
kanten af hullel. Mal rødbrun 
farve. Der sees endel skraa stri- 
ber som efler en skraber. F. paa 
Mevold i Akerø paa fasllands- 
siden af Julsundel, ^/-i m. dybt. Findesledel er efler meddelelse 
af grundeieren hr. Hans Mevold omlr. 300 m. nærmere gaards- 
lunel end del punkt, hvor flintkjernerne nr. 10083 og nogle myr- 
pæle fandtes,"^ men i samme tlade mvrland, vist henimod 100 
m. o. h. (10989). 

Nr. 17 — 19 er indsendl av hr. bogholder A. L. Kringstad. 

20. Grebet med hjaller og knap og en slump av klingen 
af el Iveeggel sverd af jern, nærmest ligl R. 494, men gjen- 
nemgaaende sværere. Meget forrustet og greblangen iieppe sam- 
menhængende. Hjaller og knaj) har bavl behvg af fladhamrel 
melallraad. — Den nedre del af el midt i skafthullet afbrækkel 
økseblad af jern af skjægøkseform, jfr. R. 559, men med bredere 
hals og jevnere utskraaning paa indsiden. Har værel meget 
svært; 18 cm. bredl ved eggen og 13 cm. langt lil nederkanlen 
af hullel. — Firesidel hein af skifer, slidt paa alle sider, men 
navnlig paa lo, 27 cm. lang. — Perle af rav, kageformel, 2,4 
cm. i Iverm., 1 cm. tyk, vidt hul, vel bevaret. — Liden perle 
af lysgrønl glas, hæ^tteibrmet, idel den bare er affladet ved den 
ene pol, maaske led af en sammensal, 0,7 cm. i Iverm. — Et 
lladl stykke bly, 6 — 7 cm. lykl, med uregelmæssigt omrids, nu 

1 Ab. 1894 s. 1()8 f. og fig. 18— '21. B. M, Aarb. 1909, 14, s. 39, fig, 8. 
A. W. Brøgger, Arkt. St. A., s. 187 f. 
- VSS. 1912 nr. 8, s. 9. 



Nr. 4] 



OLDSAGSAMI.INGENS TILVÆKST I 1914 



dækket med et hvidligt lorvitringslag. Veier nu 9 gr., men 
kan være noget afvitret. Sandsynlig et vægtlod. — Fladt, rundt 
stykke bly med sterk lorvilringsskorpe, svagt konvekst paa den 
øvre, konkavt paa den undre side. Paa oversiden er indgravet 
to hinanden skjærende baand, som danner el kors. 2,.5 cm. i 
tverm., veier nu lo gr., men er noget afskavet. — Et mindre 
stk. bly, 2 gr. vægtigt, som paa lo sider har friske flader. — 
F. »i en ager« paa Harfjeld i Melø, aabenbart meget ilde be- 
handlet af linderen. Indsendt hid og erhvervet med velvilligt 
samlykke af Tromsø Museum (11000 ff.). 

21. Flere hundrede sikr. flint, væsentlig alfald. Deriblandt 
er 3 eneggede pilespidser, 2,5 cm. lange. 2 flekkepile- 
spidser. Endel llekker, tildels med gode egge, den største 6,5 
cm. lang. Et par kan regnes for skrabere. En spaanskra- 
ber med retoucheret egg og skaftstykke. 2 flekkeknive. Et 
flekkebor. Flere gode blokke. — En ufuldstændig spydspids 
af graa skifer af formen R. 86. Mangler antagelig omtrent en 
tredjedel af sin oprindelige længde fortil. Ogsaa langen og ag- 
norernes spidser noget afbræ^kkel. Nu 10 cm. lang, nedentil 
3,3 cm. bred. Hvælvede sider uden midiryg. — Opsamlet paa 
Rakvaag paa Otterøen i Akerø (Mathias O. Rakvaag^ i den 
samme li, i hvis nedre del en Ilinl])Iads blev undersøgt af mig 
i 1911. Ogsaa der fandtes en stor spvdspids af skifer. Jfr. VSS. 
1911, 5, 18 (11006.11230 f.). 

22. 50—60 stkr. flint. Deraf kan 4—5 optaltes som smaa 
bor. Et par stkr. har elslags økseform, som dog kan være til- 
fældig. F. paa Strømme paa Otter 

øen i Akerø (11007. 11129). 

23. Tre utildannede flerkantede 
stene, som hver nær den ene kanl 
er gjennemborel med el lidet hul, 
boret fra begge sider og derved gjorl 
skikkede til søkker. F. paa forskjel 
lige steder paa øen Orten i Akerø. 
Gave fra Feder, Knul ogSiverl Orlen 
(11015). 

Nr. 21 — 23 er indsendt :il' Inv 
sogneprest H. S.\.\i,rM). 

24. l':i C) cm. langl stykke iil 
en lildannel sien af kvarlsil, for 
modenllig afbriekkel omlr. paa mid • 
ten. 1^'iresidel Iversnil med lo biede. 
Hade sider og lidt smalere og liva'l 
vede, indtil I, cm bred. Kanterne 
al' (len oprindeiii^e ende skiaal al 






8 K. RYGH [1914 

slebne, siderne glatslebne. Paa den ene bredside er efter midten 
en fure, som ikke gaar helt ud til enden, svag yderst, men til- 
tagende i dybde og bredde indtil bruddet. Stykket kunde op- 
fattes som en ildsten; men furen synes dog altfor retlinjet, dyb 
og skarp til at kunne være fremkommen paa denne maade; 
ganske lignende findes ikke paa nogen af de sikre ildstene i 
samlingen. Det er derfor maaske rettere at opfatte som en slibe- 
sten og furen som fremkommen ved slibning af spidse redskaber. 
Fig. 2. En meget lignende fure findes paa et bryne fra Buling i 
Sparbuen, nr.' 6727 (se VSS. 1902, 6, 18). F. liggende løst paa 
ageren paa Eldraas i Stod. Gave fra hr. gaardbruker Eilert 
Eldraas (11016)i. 

25. Økseblad af jern af typen R. o.56, men mere kort og 
undersætsig. 17 cm. langt, 2 cm. bredt ved nakken, 6 cm. ved 
eggen med jevn tiltagen i bredden uden udvidelse ved skaft- 
hullet. Stort ovalt hul. — Celt af jern som R. 401, 16 cm. 
lang. 7,5 cm. bred ved eggen, omtr. rund skaftfal. — Stor kniv 
af jern af egen form, saa at bestemmelsen ikke engang er sik- 
ker. Adskillig deformeret ved rust. — Ljaablad af jern som 
R. 386, men mindre krummet mod odden, 57 cm. langt efter 
ryggen, 48 cm. mellem enderne, største bredde knap 3 cm., men 
synes slidt. Tangens ende ombøiet til en hage. — Redskab 
af jern af usikker bestemmelse, dannet af et tykt baand, som 
er bøiet sammen saaledes, at midten danner en lang løkke. 
Det ene ben helt, jevnt indsmalnende og endende i en spids, 
ca. 42 cm. langt, paa midten l,o cm. bredt og 0,7 cm. tykt. Det 
andet ben afbrækket nedenfor midten, men har vist været lige- 
dan formet. — F. høsten 1913 paa Huseby i Øksendalen, 
Nordm., under veitegravning, liggende under en større fladagtig 
sten, omtr. 1 m. dybt i jorden. Indsendt af hr. gaardbr. Gun- 
der"0. Huseby (11017 ff.). 

26. Bryne af kvartsitisk skifer, afbrækket i den ene 
ende, udvidet i bredden mod den anden, nu 16 cm. langt. Synes 
sterkt slidt. F. høil tilfjelds i Øksendalen. Indsendt af samme 
(11022). 

27. Tveegget sverd af jern som R. 494. Klingen af- 
brækket nedenfor midlen, de to stkr. tilsammen 73 cm. lange, 
men odden mangler, bredden oventil 6 cm. Nedre hjalt 11, øvre 
9 cm. lange, har været belagt med sølv. — F. paa Re (Mikkel 
R.) i Meldalen under høstpløiningen })aa samme sted som del 
meget lignende sverd nr. 6255 (Ab. 1900, 278), paa Had mark 
og uden tegn til haug, men der var dog meget sort muld om- 
kring. Findesledet ligger paa den lavere slette nedenfor gaar- 

' Jl'r. i). Engelhardt: Vimose Fundet, pi. 1'), fig 3. vUdg.) 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 9 

dene og ned mod elven, hvor der engang har Hggel tæt med 
hauger. Endnu kan man under gunstig belysning skjelne lave 
runde forhøininger i jorden (11023). 

2<S. C. 100 stkr. mest opak flint og nogle stkr. kvarts og 
bergkrystal. Det eneste sikkert tildannede stykke er el bor 
af flint, hvortil kommer nogle tvilsomme. Et skiveformet stk. 
af kvarts kan mulig være en skraber. — F. paa N er land i 
Bud, Romsd., »25 — 30 m. o. h. og c. 500 m. fra sjøen < (11026). 

29. Et 5 cm. langt odstykke af en dolk af sortagtig klar 
flint, 3,5 cm. bredt ved bruddet. Den ene side hvælvet med 
almindelig tilhugning ved kanterne, den anden flad uden kant- 
hugning. F. i en ager paa Øvre Tornes i Frænen (11027). 

30. En liden samling flintstykker, deriblandt en mindre 
skiveskraber af god Hint, som i endel af kanten har en fint 
retoucheret ud})uet egg, nogle skiver med skarpe egge; en har 
eislags økseform. Nogle k jerner, et par maaske brugl som 
stødstene. F. paa Rørvikeng paa Viklen i Namdalen tæl ved 
en stor sten, som ligger i veikanlen, naar man gaar sydover lil 
Rørvik, »omtr. 200 m. fra almindeligt høivand« (11034). 

31. Spydspids eller dolk af graa lyssj)etlel flint, na\sten 
ensartet tilspidset til begge ender, 13 cm. lang, nær 4 cm. bred 
i den midtre del. Ikke fuldt jevnt buede sidekanler. (lodt hug- 
gen. Noget afsleben efter midten paa begge sider. F. paa 
Jøstølen sydlig paa Smølen, Nordm. Nærmere oplysningerikke 
opnaaet (11(>43\ 

32. Bryne af kvarlsil af ovalt Iversnil, l:> cm. langt, 4 cm. 
i største Iverin. Synes slidt over det hele. F. |)aa Aiirberget 
i Skatval, Stjørdalen il 1044). 

33. Hammer eller kølle af sten med skafthul. Den bar 
havt en uregelma'ssig rundaglig form, men er nu nogel afklovel 
i den ene kant. MuUel iiulhakkcl ligemegel fra begge sider og 
snevrest i midten. Tykkelsen her 4 cm. Stykkets største tverm. 
omtr. 10 cm. For al ()j)fatle stykket som en hammer fra sten- 
alderen taler den haarde stenart, tykkelsen ved hullet, og især 
at kanten |)aa el slorre slykke sees al være slidt ved hainring 
eller slag. F. i ageren paa Mellem Aislad i Sk al val, Sljor 
dalen (11045). 

Nr. 11044 f er indbragl al lir. gaardb:-. Oiivei- .Mslad. 

34. C. 150 sikr. fil II 1. Deraf synes el slk. ;il inaalle opliil 
tes som en sk i vespa I ler, (i cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, 
indsmalnende mod nakken, den ene sidekanl skarj). den anden 
tyk. 1^1 slonc lykt bor, el lidet bor og nogle Iviisoiiime. Nogle 
flekker med skja're eller sagegge. j-'ndel iniddelslore kjeiiier. 
V. paa lOngelsa-le i Fra-neii Na-rmcre opK sniiii^ci- mangler 
U104B}. 



10 .__ ji. R\'G^ti [1914 

Fire flintpliuisfinid fra Allaneiiget i Kristiaiisuiid. 

Disse flinlpladse blev opdaget af hr. overlærer Nummedal 
under oparbeidelse al" en gade paa stedet og samtlige fremkomne 
gjenstande opsamlede af ham selv. Om udseendet af det hele 
strøg har han givet en beskrivelse (se »Oldtiden, Afhandlinger 
tilegnet K. Rygh \ som dog nærmest omhandler pladsen for 
fund nr. III. tafter denne gaar AUanenget op ret i vest for I'osna 
gaard, som ligger paa en liden slette ved Holmesundet. Fra 
denne slette hæver terrænget sig i afsatser vestover. Paa den 
høieste del af den første afsats afdækkedes den første plads. 



Allaneiii;et I. 

35. Skivespalter af flinl. Den ene sidekant skarp, den 
anden meget })red. Forsiden dækket af kalkskorpe undtagen 
den afspaltede eggflade. Eggen næsten lige, nakken skarp. 9,5 
cm. lang, 4,5 cm. bred i eggen. — Skivespalter af flint. 
Forsiden væsentlig tverhuggen. Eggfladen smal og temmelig tver, 
men dog godt brugbar. Ogsaa nakken formet som en smalere 
egg. 8 cm. lang, o cm. bred i eggen, 2 cm. i nakken. — Skive- 
spalter af flint. Tversnittet tresidigt. Sekundaart forvitrings- 
belæg. Buet, noget afstødt egg. S cm. lang, 3,5 cm. bred ved 
eggen. — Skivespalter af kvartsitisk stenart. Den ene 
sidekant skar}), den anden saa bred, at tversnittet bliver tresidigt. 
Længdeaksen meget skjev mod eggen, nakken spids. 5,5 cm. lang, 
2,5 cm. bred ved eggen. — Økse af flint, som nærmest maa 
regnes for en kjerneøkse. Har paa den ene side afspaltninger 
efter længden med kortere tilhugning mod egg og nakke, paa 
den anden kalkskorpe paa midten, afspaltet, meget steil tveregg 
og tilhugning mod nakken, (i cm. lang, 8,5 cm. ved den buede 
egg, 2,5 cm. nær nakken. — Økse af flinl med tresidigt tver- 
snit. Nærmer sig til skivespalter, men har afspaltet eggtlade paa 
begge sider, dog som tverøkse. God egg, 3,5 cm. bred, 6 cm. 
lang. — En mellemting mellem en blok og en økse af flinl 
med en brugbar og øiensynlig tilhuggen egg til den ene kant. — 
En paa midten tyk skive af flint med en tilhuggen egg til 
den ene kant. — En paa midten tyk skive af flint med en 
tilhuggen, ret, 4,5 cm. bred egg i den ene kant, indsmalnende 
til den modsatte, antagelig at regne for en skivespalter, 5 cm. 
lang. — Temmelig tynd skive af flint af trapezoidisk form 
med god, ret, ;),5 cm. bred tveregg i den ene kant, ind smal 
nende til den anden, ligesaa. — Tvilsom økse af flint, maaske 
snarere en liden llekkeblok, men med tilspaltet tveregg i den 
ene ende, 5 cm. lang, 2 — 2,5 cm. i tverm. (11047). 



Nr. 4J OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 11 

86. En hel del gode flekker af flint (c. 40), den hengste 
8,5 cm., men Ileie afl)rækkede og mange smaa. De llesle har 
gode skjæreegge uden dog al være tildannede som knive. Nogle 
faa kan være brugt som skrabere, dog uden retouche (11048). 

37. Flere tynde skiver af flint, tildels temmelig store, med 
skarpe egge i en større eller mindre del af kanten. Ulvilsoml 
brugt til skjæring, tildels maaske ogsaa som skrabere, dog uden 
retouche (li049). 

38. 4 ikke sikre bladformede pilespidser af flint, 1 usik- 
ker tveregget (11050). 

31). 2 trekantede bor af flint, et lirkanlel og el usikkert 
flekkebor illOoll 

4:0. Endel kjerner, nogle gode i)l()kker og knuder af 
flint (11052). 

41. Henimod 450 stkr. flint, hvoraf del meste maa regnes 
som arbeidsatlald. Det er dog gjennemsnitlig større stykker og 
mindre af ganske smaa (11053). 

Dette fund blev opsamlet af hr. Nummedal paa en plads 
paa A lianen get i kulholdig jord paa et omraade af bare 5 — 
6 m^. Pladsen ligger i en 0. — V. gaaende dalsænkning paa øvre 
side af Lars Guthormsens gade, ret i V. og mindre end 100 m. 
fjernet fra plads nr. III. Som del sees har fundet afgjort ældre 
stenalders karakler, og dermed slemmer ogsaa lindesledels 
høiere beliggenhed, 27 m. o. h. 



AUaiieiii^et II. 

4:*i. Størstedelen af delle fund indkom allerede i liHo og er 
beskrevet i VSS. 1918, 2, 53. Del indeholdt bl. a. en god kjer- 
neøkse og en tveregget |)ilespids. Nu er yderligere derfra 
indkommet en skive af flinl, som vist maa opfattes som en 
skivespalter, skjønl den er lemmelig lynd, med ovall, lem 
melig jevnbredl omrids. Forsiden lilhuggen ved laa slag |)aalvers. 
Sidekanlerne tynde ved afhugning fia i)egg{' bredsider. Af eggen 
el hjorne afstødt, saa at den nu kun er 2,.-. cm. bred. Niei- d," cm. 
lang U10(;s\ 

Dette fund sl<river sig ogsaa fra den ovre side av Lars (iut 
lormsens mule ou boidcn er formcnlliij: omlr. (i(Mi samme. 



Aliaiieimet i 11. 

43. T ve rok se al" grongraa, hvidllekki-l porl'yragtig s len. 
Den ene smalside og forsiden slebet i facetter, l'sa-dvaulig ved 
al Iveregglladen har en kun O,,., cm. bred yderligere slibning n:er 



12 



K. RYGH 



[1914 



mest eggen. 7,5 cm. lang, 2,:^ cm. bred i eggen. Tykkest paa 
midten, noget aftyndet mod nakken. Fint sleben (11054). 

44. Tverøkse af lignende stenart. De tre sider hvælvede 
i tversnittet, den ene smalside flad og noget skraa. 6 cm. lang, 
2,7 cm. bred ved eggen, 1,.5X2 cm. i tverm. ved nakken. Helt 
sleben, men med iiafslebne ar (11056). 

45. Liden pilespids af brunlig 
graa skifer, fint arbeidet og helt be- 
varet. Rette indskjæringer istedetfor 
agnorer, svagt hvælvede sider, særskilt 
tilspidsning af odden. 4 cm. lang, 1 cm. 
bred nederst paa bladet, ganske tvnd 
(11056). 

4(>. Pilespids af grøngraa skifer 
af formen R. 88. Odden og endel af 
tangen mangler. Afrundet midtryg, som 
har været affladet over odden og tan- 
gen. Smaa skarpe agnorer. Nu 5 cm. 
lang, indtil l,;j cm. bred. Ved den ene 
egg skjelnes en uafsleben rest af den 
fure, hvorved stykket er blevet saget 
ud af skiferpladen (11057). 

47. Bagstykket af en pilespids 
af grøngraa skifer af formen R. 88. 
Midtryg, affladet over tangen. Skraa 
indskjæringer foran tangen istedetfor 
agnorer. Nu o cm. lang, 1,2 cm. bred 
(11058). 

48. Et i begge ender afbrækket 
stykke af en smal pilespids af sterkt 
forvitret skifer, hvælvet i begge sider, 
2, .5 cm. langt, 0,8 cm. bredt (11059). 

49. F'lere brudstkr. af mindst 2, 
men sandsynlig 3 eller 4 pilespidser 
af forvitret, nu helt hvidlig skifer, 
som danner en kridtagtig masse og er 

adskillig afslidt. De har alle været af den slanke form. Paa el 
stykke sees en rest af en skarp agnor. Hertil kommer et fladt, 
i kanterne facetslebet stvkke af blaagraa skifer af uvis bestem- 
melse uioei). 

50. Et i begge ender afbra^kket brudstk. af en smal pile- 
spids af brunlig graa, forvitret skifer med skarp midtryg, 2,2 
cm. langt, 1,2 cm. bredt (11060). 

51. Pilesi)idser af flint. Eneggede. En med tilhugning 
mod odden paa ene side, affladet bagtil, men ikke særskilt til- 




Nr. 4] 



OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 



13 



huggen lange, '2,r> cm. lang. En lilhuggen langs hele den ene side, 
afbrækket ved langens rod, 2,8 cm. lang. En lignende, afbrækket 
bagtil, 2 cm. lang. En i form lig de eneggede, men lilhuggen i begge 
kanler. — 2 flekkepile, kun tilhugne ved langen. — En hjerte- 
formel af klar flint, noget svag indbuing bagtil, meget velfor- 
met, fint tilhuggen fra begge sider i alle tre kanler, 2 cm. 1. — 
En tveregget pilespids med lilhuggen lange og skjev egg, 1,7 cm. 
lang, og tre andre mere usikre Ul'^"'>2.'. 





Fij.. 4. Vi. 
:i. h. 

^2. Hor. I-"l slorl Irekanlel, s..-, cni. langl. Il som alle kan 
regnes som llekkebor, indlil \ cm. lange, og el 12le, linl formel, 
kun l,o cm. 1. Ul<'<^:^>' 




14 



K. RYGH. 



[1914 



55. En stor masse flintstykker, mellem 3 og 4000 stkr., 
mest smaat affald. En skive af tlint kan mulig opfattes som en 
skivespalter, en stor kjerne, flere smaa kjerner og knuder. — 
Mange stykker af kvarls, hvoraf nogle store af form som kjer- 
ner, nogle vist brugt som slagstene og nogle skiveformede mulig 
som skrabere. Et ligner noget en skivespalter. Der medfølger 
ogsaa flere stene af anden art med sterkere eller svagere .stød- 
merker (11066 f.). 




v>d 



ri«. 5. l/l. 



Dette store fund er opsamlet paa en plads i den samme dal- 
sænkning knap 100 m. ret 0. for nr. 1, paa et lavere niveau, 
20 — 21 m. o. h. Undersøgelsen strakte sig over et omraade af 
ca. 30X40 m.; men bopladsen kan antages at strække sig adskil- 
lig videre. Her fandtes ogsaa 2 gruer af sten med kul og aske. 
Mod S. s[)ringer der frem en sænkning, ved hvis øverste begyn- 
delse stenøkserne og længere frem flere af skiferspidserne og 
talrige flinler fandtes. Se forøvrigt A. Nummedals beskrivelse af 
pladsen. 



Nr. 4] 



OLDSAGSAMLIXGENS TILVÆKST I 1914 



15 



Allaiieii^et IV. 

Hele delle store (und indkom førsl lige før aarels slutning. 
Da del imidlertid maa ansees for ønskeligt, at det publiceres 
sammen med de ovenfor beskrevne fra samme fundstrøg, er del 
medtaget ber, men dels paa grund af dels overordentlige slør 
relse og mangfoldigbed og de liere problemer, del frembyder 
til nærmere undersøgelse, dels |)aa grund af tilstødende omstæn 
digheder er det ber kun fremstillet paa en mere foieløbig og 





Via- 



h. 



kursoiisk maadc, idel en luermcrc bebandinig laar utsa-lles li! 
senere. 

Til liindfl iiorer en overordenllig slor ma-ngdc riinlslykker 
efter en omlrenllig beregning adskillig over l(»(i(Mi. Den aldeles 
overveiende lUiengde deraf maa ansees som ar beidsa f fa Id , 
men del er al merke, at det liovedsagelig er af god Hint og for 
en væsentlig del bestaar af Hade spaaner eller skjerver, bvoraf 
meget kan bave va>rel brugbart (il skja-ring o. a. Hertil kommer 
en nuengde all'ald al' k\ar(s og sIciKnMcr Af sandsvnlige red 
skaber er iidskiK: 



16 



K. RYGH 



[1914 



50. a. 11 skivespallere, hvoraf enkelte^ dog kan være Ivil 
somme, 3 — 6 cm. kinge. Paa to nær af opak flint. 

57. b. Pilespidser. 5 eneggede, hvoraf dog kun lo hele 
og to med særskilt tilhuggen tange. 12 — 14 almindelige flekke- 
spidser og dele af saadanne, deraf flere med tilhuggen tange. 
Dertil nogle usikre. Af den store mængde flekkespaltere, som 
fundet indeholder, tildels dog vist kun tilfældige hrudstkr. af 
llekker, antager jeg, at 30 — 40 maa ansees som tveeggede pi- 
lespidser med mere eller mindre udpræget tilhugget indsmal- 
ning mod nakken. 

58. c. Skrabere. Henimod ()0 smaa spaansk råbere, de 
fleste med udbuet, nogle med lige egg og dertil 5 med indbuet 

egg. Idethele godt, tildels fint ar- 
beidede med retoucherede egge. 
40-50 flekkeskra bere, hvoraf 
enkelte mulig usikre, med re- 
toucherede egge, mest udbuede 
eller lige, tildels skraa. Paa en 
er retouchen fortsat nedover 
hele den ene side. De fleste 
småle og korte, tildels afbræk- 
kede bagtil. Nogle har tillige 
gode skjære- eller sagegge. 

59. (1. Bor. Omtr. lObaf for- 
skjellige former. Nogle store til 
al holde mellem fingrene, andre 
smaa spidser, som maa have 
været skjæflel. I regelen godt 
lilhugne med smaa retoucheslag. 
Nogle faa 





b. 



Fia. 7. ''i. 



Mesl flekkebo 
flade spaaner med fremspringende spidser. 

60. e. Knive. Foruden de mange flekker, der sikkert har 
tjent som knive, er der nogle, som synes særlig tildannede dertil. 
En 5 cm. lang med tyk, skraa ryg med afhugning mod odden; 
en 4 cm. lang med naturlig indskraaning mod odden, men 
lidt afhugning i den bagre del af ryggen; en 4, .5 cm. lang med 
tilhugget indsmalning for tange; en 4 cm. lang, bred og tynd 
med tilhuggen lange; en afbrækkel fortil med vel tilhuggen tange, 
grovt tilhuggen i ryggen. 

61. f. Flekker. Deraf en stor mængde, flere hundrede, de 
lo længste 8,5 og 7,5 cm. For en stor del god flint, tildels gjen- 
nemskinnende; gode skjæreegge, faa sagtandede. Enkelte har 

1 De fleste af disse stykker maa vistnok opfattes som affald og deres 
former som tiltældjoc. Kun 2-3 kan under tvil karakteriseres som 
spaliere. Idg. 



Nr. 4] 



OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1'J14 



17 



indhugninger i den bagre del til støtte for skjæftning. De fleste 
dog afbrækkede. 

62. g. Kjerner, blokke og knuder. Deraf er el slørre 
antal, hvoraf flere gode stykker. 

()3. 11. t]t antal af over 300 sinaa stykker af klar bergkrystal, 
hvoraf liere utvilsomt er bestemt til redskaber: bor, skrabere ni. ni. 

64. i. En usædvanlig stor samling af økser af grøn s ten 
ilildels skifer). Af ganske sikre kan regnes mindst 48, hvortil 
koinnier endel sterkt afstødte eller af anden grund tvilsomme. 
Over halvparten (mindst 30) kan henføres til Xøstvelly pen, 
for størstedelen dog som det synes til yngre stadier af denne. 
For endel slebne ikke alene nær eggen paa den kuvne, men 



"iSSl^d 





Fif,'. 8. Vi. 

ogsaa over en slørre del af den Hade side; enkelte bar facet 
sMbning. Forøvrig er vestlandske former repræsenlcrel. Herlil 
kommer c. el lialvl snes stykker, som er saa afslodle i den 
ende, hvor eggen skulde have værel, al del kun af omridset 
forøvrig kan antages, al de har vaMcl okser. I^nkelte er uiaaske 
snarere ufærdige emnci- Iji stor del er sterkt forvitrede eller 
afslidte, hvorved formerne undeiliden er noget udviskede. L;eng 
den er meget varierende, fra 11 cm. belt ned til 4, S em i'ig 
3 — s gjengiver endel typiske foiiner af disse oksei-. 

65. k.' Hu samling af !•.• smaa redskaber af sUife 
sten, som ber tages under ét, skjoni de Nistnok liliioicr 

' lU'stcii :il' (Icllc ruml vv k;it;ili>^isiM('l ;il inli;iviTcii. 



• o- 
for 



18 



K. RYGH 



1914 



skjellige arter. Fælles for de fleste er at de har tresidet grund- 
form, er tynde og gjennemgaaende slebne over det hele. 2 stykker 
har indbuede sider og egg (jfr. fig. 9); at dømme efter nierker 
af slid tvers over eggen har de været benyttet til skrabing eller 






Fis. 9. l/l. 



rig. lu. l/l. 



Fig. 11. Vi. 





Fig. 12-13. l/l. 



glatting af træ, ben o. 1. Hertil slutter sig et tredie mere duppe- 
formet, men med tydelige slidmerker tvers over eggen. Paa det 
afbildede eksemplar er skaftendens spids afbrudt. 4 stykker har 
indbuede sider, men lige, skjærende retegg, som paa det afbil- 
dede eksemplar fig. 10 danner en skjæv vinkel med stykkets længde- 



Nr. 4] 



OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1!»14 



19 



akse; heraf er ét sterkt forvitret, og et andet maa betragtes som 
ufærdig. De kan efter sin form nærmest sammenlignes med de 
eiendommelige knive, som er afbildet i dr. A. W. Brøgger, Den 
arktiske stenalder i Norge, s. 9U, fig. 144 og 145, og bar vistnok 
været brugt paa samme maade, omend stykkerne fra Kristian 
sund er betydelig mindre. 2 stykker bar rette sider, saa at fron 
talsnittet danner et spidsvinklet, ligebenet triangel (fig. 11). Af de 
øvrige stykker bar 4 udbuet egg (fig. 12). ^ Som fig. 18 er afbildet 
et meiselformet stykke 
med skjævvinklet egg; 
siderne er i lighed med, 
hvad der er tillældet med 
flere af disse stykker affa- 
cet af hensyn til skjæftin- 
gen. Stykkernes længde 
varierer fra 6,5 cm. til 
3,2 cm. 

6«. 1. Brudstykker af 
mindst 1 1 tveeggede spid- 
ser af skifer, baade af 
den bredbladede og den 
slanke form (fig. 14 — 16). 
Fig. 14 — I") sees at have 
modhaker, medens lig. 16 
har manglet saadanne og 
er affladet mod skaften- 
den. De øvrige brudstyk- 
ker mangler det nedre 
parti. Et brudstykke af 
graa skifer synes al være 
den øvre del af el kniv- 
blad som R. 57. 

H7. 111. En 6 cm. lang 
skaft formet sten. som dog 
neppe kan have væ^et 
noget redskab. Den er 

merkelig ved at der paa den ene, noget konkave 
et netformel ornament 'lig. 17\ 

HH. II. I']t lidet uornamenterel brudstykke, som di'l synes, af 
et grovt lerkar, (iodsel er ikke mere end t».r, — O,: cm. tykt. og 
det kan v:ere tvilsomt, hvorvidt stykket lilborer den oprindelige 
l)0|)l;i(ls. .Snil. nr. 7 1 ndf. 

Vt\). o. 2 slorrc slibestene af granit gneis , den ene er <»,4h 




V\i<. 14. 11. 



Via. h\. 11. 



side er ridset 



' .UV. H. 



iT o;^ O. .Sol bcr^: 
4!t. 



Hcilriige zur Vort^eschichlo ilt-r Osti'skiino. 



20 



K. RYGH 



"1914 



m. lang, rektangulær og temmelig massiv, den anden er 0,36 m. 
lang, men bredere og mere traugformet. Begge har slidmerker 
kun paa den ene side. Mindst 18 større og mindre brudstkr. af 
pladeformede slibestene af sandsten og kvartsit. Hertil kommer 
et lidet endestykke af et skaftformet bryne af kvarts. Stykket 
er dog for uregelmæssig til at det kan ha tilhørt et kvartsbryne 
av typisk form. 

70. p. Mindst 21 fordetmeste egformede slagstene med 
typiske slagmerker i begge ender. Hertil kommer en samling 
rullestene, hvis brug som slagstene dog er mere tvilsom. 

71. q. En samling af mindst 13 fordetmeste større ovale rulle- 
stene, hvor slagmerkerne ikke findes paa enderne eller kanterne, 

men i form af mere eller mindre udprægede 
fordybninger paa de bredere sider, tildels to 
eller flere ved siden af hverandre. 2 stykker 
er nærmest skiveformede med slagmerker paa 
den ene fladside; det ene af disse stykker er 
af sandsten og har været anvendt til slibning 
paa den side som er uden slagmerker. Et 
andet eksemplar er en brudsten med to flade 
bredsider, som begge har dybe slagmerker. 
Det største eksemplar er 0,i3 m. langt. Disse 
stene kan vel tildels ogsaa være brugt som 
slagstene, men om enkelte af dem maa det 
antages, at de har været benyttet som under- 
lag ved redskabslilvirkningen, og saaledes kan 
betragtes som ambolter. 

72. r. 10 søkk, hvoraf de 9 er ovale rulle- 
stene med omgaaende fure efter længden. Af 
2 eksemplarer er der kun brudstykker, og 
andre er sterkt forvitret. 1 søkk er pæieformet 

med tvers omgaaende fure, og lodret paa denne en fure over den 

smalere ende. 

73. s. En samling pimpsten, hvoraf enkelte stykker har 
rendeformede fordybninger og saaledes sees at have været be- 
nyttet som glattere. 

74. t. 3 smaa brudstkr. af mindst 2 kar af grøtsten. Disse 
stykker er f. i kulturlaget, men det tør være spørgsmaal om de 
ikke er indkommet ved senere paafyldning. Om 2 andre med 
fine huller gjennemborede stykker af et kar af grøtsten foreligger 
den oplysning, at de blev fundet lige under græstørven, og saa- 
ledes neppe tilhører bopladsen oprindelig. Om et pladeformet 
brudstykke af grøtsten, sandsynligvis af en ovn, som ogsaa ved- 
ligger fundet, oplyses, at det fandtes i paakjørt grus over kul- 
turlaget. 




Fie. 17 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 21 

Delte fjerde fund fra Allanenget i Kristiansund er gjort 
i det nordlige og lavere parti af bopladsen. Det undersøgte areal 
er ikke en umiddelbar fortsættelse af den del af Allanenget, hvor- 
fra det foregaaende fund skriver sig, men adskilt herfra ved et 
mellemrum af 40 skridts længde, hvor der ikke kan paavises 
kulturlag. Om høideforholdene kan endnu kun oplyses at det 
høieste parti af denne Ijerde lokalitet ligger c. 20 m. o. h., den 
laveste del 14 — 15 m. Det laveste parti er dog endnu ikke g.jen- 
nemgravet. Et detaljekart med nøiagtig angivelse af høidefor- 
holdene vil senere bli udarbeidet. Det sidst gjennemgravede areal 
er c. 80 skridt langt i nord sydlig retning og gjennemsnitlig 10 
skridt bredt. Tykkelsen af kulturlaget har vekslet fra 20 — 30 cm. 
til 70 cm. (11266). 

75. I^il espids af graa skifer af formen R. SS. Odden af- 
brækket og den ene agnor lidt beskadiget. Midiryg, aflladel over 
tangen, som er smalest inde ved agnorerne. Xu S,3 cm. lang, 
indtil 1,.5 cm. bred. F. paa en ager paa Myrsletten i Eide, 
Nordmøre. Indsendt ved overlærer A. Nummedal. (11069). 

7(). C. 100 stkr. flint. Deraf en liden enegget pilespids, 
2,2 cm. lang. E^n flekkekniv, 4,5 cm. lang, bred ryg, tilhuggen 
mod odden. En flekkekniv med tilhuggen lange, ganske kort 
blad. Flere flekker med gode egge, som kan være brugt som 
knive. — P2t aflangt, omtrent firesidet stk. kvarts med merker 
i den ene ende af at være brugt som stødsten. — Ojisamlet 
paa Breivik, Nordlandet, Kristiansund, paa samme plads 
som nr. 9S87, se VSS. 1911, 5, 38. Indsendt ved overlærer A. 
Nummedal (11070). 

77. Økse af flint, nærmest en kjerneøkse, eggen meget 
skjev paa længdeaksen, 9, .5 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen. — 
Kjerneøkse af god Hint; den ene side afspaltet efter læMigden, 
den anden mere uregelmæssig. Eggen lidt ujevn buet. '\r. cm. 
lang, eggen :> cm. bred. — Ski vesj)al ter af sort Hint. Har 
været |)aavirket av varme og derved mistet adskillig af sin form 
ved afllagning paa begge sider, men bestemmelsen kan dog ikke 
være tvilsom. 5,5 cm. lang, det ene hjørne af eggen afsprængl. 
nu 2,.-. cm. bred. — Noget tvilsom kjerneokse. Del er en af- 
lang kjerne, som i den ene ende har en megel brugbar, men 
skjev tveregg. Den ene sidekanl er for tint tilhuggen lil, al del 
bare skulde regnes for en kjerne. 7," cm. lang, 2,.-. cm. bred ved 
eggen. — En hel del større og mindre llekker, en enkelt ;'>..' 
cm. bred, 7 cm. lang, men de øvrige smalere. i^n s,.-, cm. lang 
har i den ene ende en kort reloucberel iiulbuing. maaske brugl 
baade som kniv og skraber. De llesle har skar|)e og regel 
mæssige sidekanler. VA par nogel lilluigue baglil. visl for skjeft 
ningens skyld; en, som er lyk lil den eiie is;inl. Ii;ir her i'n 



22 K. RYGH [1914 

huet tilhugning mod odden. — Kt flekkehor, dannet af en 
rygtlekke, 6,5 cm. langt, med vel tilhuggen spids. — Pilespids 
af en smal flekke, fint tilspidset ved odden paa den ene side, 
ikke bearl)eidet bagtil, uden forsaavidt den er affladet paa over- 
siden, 2,5 cm. lang. En lignende, men lidt tilhuggen bagtil i 
den ene kant, 2,7 cm. lang. En tvilsom spids, tilhuggen buet i 
den ene af de tre sider; kunde ogsaa være et bor, c. 2 cm. 1. — 
Flere skiver med kvasse egge til den ene kant; har vist været 
brugt som skjærende redskaber. — Flere kjerner og blokke. 
— Over 500 andre stkr. flint, hovedsagelig affald, men adskil- 
lige maaske brugt som redskaper (11071 — 75). 

No. 77 er indsendt af A. Nummedal som f. paa samme plads 
paa Golma ved Tusteren, Nordmøre, hvorfra fundet nr. 9461 ff. 
(VSS. 1910, 10, 54 ff.) skriver sig. Gruen undersøktes af Num- 
medal sommeren 1913. Den var dannet af hovedstore stene med 
kul imellem. Omtrent midt i denne laa en økse. Et par m. fra 
den stod en stabbeformet sten; rundt om den laa der tykt af 
flint. Endel flintstkr. er sterkt forbrændte. Der er dels god, skjønt 
sjelden klar flint, dels sterkt opak. 

78. 2 stkr. af opak flint. Det ene 7,5 cm. langt har den 
tykkere udbuede kant helt tilhuggen, mulig en skraberegg; sand- 
synligere dog en kniv med den anden skarpe kant. F. ved en 
ny vei et stykke søndenfor husene paa Golma. Indbragt ved 
A. Nummedal (1107()). 

79. Skive spalter af flint. Begge Iversider brede, saa at 
den faar omtrent firesidet tversnit, vel 5 cm. lang, 3 cm. bred 
ved den omtrent lige egg. Ski ve spalt er af flint; en god tver- 
egg, skjev i forhold til længdeaksen, den ene sidekant skarp, 
den anden tyk. 4,5 — 5,5 cm. lang, 3,5 cm. bred i eggen. — En- 
egget pilespids, 1,8 cm. lang, den ene tykkere kant helt til- 
huggen, den anden bare i den bagre halvdel. — Et 5 cm. langt 
flekkebor med trekantet krum spids. — En flekkekniv, sma- 
lere tilhuggen i den bagre halvdel for skjeftning, 5 cm. lang. 
Nogle stkr. med lidt retouche i kanterne som skraberegge. Nogle 
skiver med skarpe kanter. C. 150 andre stkr. flint, deriblandt 
nogle større kjerner, men af daarlig flint. F. paa sydvestsiden af 
Bremsneshatten i Bremsnes paa samme plads som nr. 9913 
ff. (VSS. 1911, 5. 43, nr. 73), ved opkommet. Indsendt ved A. 
Nummedal (11077). 

80. Korsformet spænde af bronce. Sideknopperne og 
det nederste af foden mangler. Den øverste knop støbt i ét med 
spænden. Overpladens bredde kan ikke nu sikkert bestemmes; 
sideknopperne synes ikke at kunne være støbt sammen med 
den, men at maatte være anbragt paa spiralstangen. Overpladen 
orneret med en spidsoval fordybning paa midten og nogle smaa 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 23 

trekantede paa siderne. Bøilen høi og temmelig kort, har to 
ophøiede ribher efter midten og en ved hver kant. Foden er 
smal og kan ikke have endt i dyrehoved, men afslutningens form 
kan vanskelig bestemmes. Nu 10 cm. lang. — Ildsten af kvart- 
sit av ovalt Iversnil, 10 cm. langl, indtil 6 cm. bredt. Synes op- 
rindelig al være et brudstk. af et bryne, men er utvilsoml brugt 
til at slaa ild med. Paa begge de brede sider er der en mængde 
rødbrune striber i skraa retning, og skraa rifler hvor stenens 
blankglatte overflade er afstødt. F. paa Sundet i Bud, efter de 
oplysninger, som haves, i en liden ha ug. Der skal have været 
endel sten i den, men intet gravkammer. Stedet ligger c. 900 m. 
fra sjøen. (11081 f.\ 

81. C. 70 stkr. flint og endel stkr. bergkryslal. Blandt de 
første er en enegget pilespids, tilhuggen i hele den ene kant, 
ingen særlig tildannelse af tange, men mulig her afbijtkket, 2 
cm. lang, ikke over O. i cm. bred. 4 smaa spaaner med mere 
eller mindre fremtrædende retouche i den ene kant, ialfald et 
par af dem sikkert skrabere. Af bergkrystallerne er der el par, 
som godt kan være pilespidser. F. i en veigrøfl paa Hollingen 
i Akerø, c. 700 m. fra sjøen, :')0 — o'i m. o. h. Jfr. nr. 10973 
(11083). 

82. Økseformet stykke af grøtslen. Det er tykkest, c. 2 cm. 
ved midten, hvorfra det i jevne flader aflyndes til en skarp »egg« 
og en ikke fuldt saa tynd nakke, 9 cm. langt, nær 5 cm. bredt 
ved eggen, over 2,5 cm. ved nakken. Nær nakken er der et 0,5 cm. 
vidt hul. Alle flader er jeviit slebne, smalsiderne noget afrundede. 
Paa grund av materialet kan del ikke have vieret en okse. men 
er vel snarest brugt som søkk. — Søkk av lys lalkskifer, 6 cm. 
langt med uregelmæssig lirkanlet tversnil. Skal være f. paa A ur- 
osen i Frænen under jordbrydning. (11084). 

S'i. Flere hundrede stkr. flint, hvoriblandt mange storre, 
Ujerner og andel arbeidsmaleriale. Flinterne er gjeniiemgaaende 
meget gode; flere slykker er sterkl bnendte. Av stykkerne kan 
fremhæves: Flere tildels brede flekker, deriblandt en med sag- 
egg i begge kanter, mest udpræ'gel i den ene, og aflynding i den 
ene ende; en anden med god knivegg. En flek keskra her 
med udbuet retoucheret egg i begge kanler, kun 2,'j cm. lang. 
En do. af en bred llekke med tilhuggen skafttange med indbuel, 
ikke retoucheret egg. nu'ii lorovrig alllagel af ild paa bagsiden. 
I'^n I cm. lang flekke med retoucher i den ene sidekanl og i 
begge ender. 2 spaanci- med ictoucher i kanterne. \\u lykkere, 
nær '.) cm. lang spaan iuvi\ tilhugning for skjeltning og ind og 
udbuel skrabeiegg i den anden, bredere ende. I^n eiu'gget |)ile 
spids, I,:, cm. lang, lilhuggcn mod odden i den ydre halvdel af 
(len ene kant med en korl lilluigning af begge kanter n;ermest 



24 K. RYGH [1914 

bagenden. En fortil beskadiget pilespids, tydelig tilhuggen for 
skjeftning. En 4,5 cm. lang flekkekniv. Et par antagelige 
flekkebor, det ene med krum spids. Flere tynde, mindre skiver 
med gode egge, som dels kan være brugt som knive, dels som 
skrabere. Endel gode blokke, hvoraf nogle har merker af at 
være brugt som slagstene. Et 2 cm. langt, indtil 1,.5 cm. bredt 
brudstk. af en pilespids af graa skifer, som har været tynd 
og flad paa begge sider. F. paa Melkestad paa Sør Hitteren, 
antagelig paa samme plads som de tidligere fund, jfr. nr. 9962 ff. 
og 1U423. (11085). 

84. Spydspids af brun, graaflammet skifer af typen R. 86. 
Omhyggelig arbeidet. Midtryg, som afflades over tangen. Ikke 
særskilt eggslibning uden nærmest odden. Kraftige agnorer, hvis 
spidser dog er afbrækket. Bred tange. Vel 11, .5 cm. lang, hvoraf 
2, .5 cm. paa tangen, 4 cm. bred ved agnorernes rod. — Pilespids 
af brun skifer med agnorer. Det yderste af odden mangler, lige- 
saa agnorerne og den affladede tange. 9 cm. lang, foran bruddet 
3 cm. bred. — Enegget kniv af graa skifer af en kort- og bred- 
bladet form med spædt skaftstykke. Spidsen af bladet mangler. 
Eggen er bagtil omtrent ret og parallel med ryglinjen og gaar der- 
paa buet op mod odden. Den bagre linje af blad og skaft svagt 
indbuet. Skaftet er nu kun 2,5 cm. langt fra vinkelen mod ryg- 
gen. Bladets bredde i den bagre halvdel 5,5 cm., nuværende 
længde 10 cm., hele længden mellem yderspidserne 12 cm. — 
Enegget kniv af brun skifer. Skaftslykket danner en meget 
svag vinkel mod ryglinjen. Temmelig skarp hæl, hvorfra eggen 
gaar i en jevn bue op mod odden, medens skaftets baglinje er 
omtrent ret. Hele rygkanten af blad og skaft ligesom underkanten 
af skaftet er skarpt eggslebet. Bladets egg mere afrundet slebet. 
13 cm. lang mellem endepunkterne, bladet 7,5 cm. langt, indtil 
nær 4,5 cm. bredt. — Enegget kniv af graa skifer, smal- og 
krumbladet, ligner adskillig nr. 7868 fra Steigen. Skaftets og 
bladets ryglinjer danner en vinkel paa c. 130^. Skarp slebet egg, 
rj'gkanten og bagkanten af skaftet afslebet i facetter. Bladets 
længde fra od til hæl 7,5 cm., bredden ikke over 2,2 cm., skaftet 
5 cm. langt. Dis.se skifersager er f. ved dyrkning af en ager paa 
bruget Jægtviken af Hellesvik i Alstahaug paa vestsiden 
af Alsen, 20 — 30 m. o. h. Ved nvbrydning af ageren saaes kul. 
Indsendt ved Edv. J. Havnø. (11088—92). 

85. Firkantet beslagstykke af bronce med dyreornamenter 
i Salins stil III. Afbildet her som tig. 18. Stykket, som paa over- 
siden har været helt forgyldt, har oprindelig været fæstet til en 
rem med 2 rader af broncenagler, men siden har der ved den 
ene ende været boret hul og anbragt to jernnagler, som nu kun 
har efterladt noget jernrust. 6,2X4 cm. -Stor perle af glasmosaik. 



Nr. 4] 



OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 



25 




V\il- 1«. ^/ 



lidt over 3x2 cm. i tverniaal. Orna 
mentet er vekslende grønne og sorte 
dambretruder og mørkeblaa ruder med 
stjerner af rødt og hvidt i midten. 

Nr. 85 er rest af et gravfund, som 
under lydningsarbeide gjordes i en for 
længst bortkjørt stenrøs paa Søvik i 
Als t aha ug. Der fandtes 4 — 5 andre 
perler og flere spænder eller beslag af 
bronce, som blev gjemt; men kun disse 
to stykker kunde for øieblikket lindes 
frem. Indsendt ved Edv. .1. Havnø. 
(11093 f.). 

86. Tverøkse af grønsten. Den 
ene side er flad, forøvrig noget uregel- 
mæssigt, nærmest firesidet tversnit. 
Den synes at viere noget affladet; men 
den har vist fra først af været bare 
grovt tilhugget. Fuldt slebet er bare 

partiet nærmest eggen, forøvrig kun enkelte fremstaaende dele. 
17 cm. lang, største tvermaal noget ovenfor den buede egg 4,.^) cm. 
F. under jordbrydning paa Aursund i Slrøinsneset, Nordm., 
ikke langt fra husene paa øvre side af landeveien, nær stranden 
og neppe 2 m. over havet. Gave fra Knut Osen ved A. X u m- 
medal (11096). 

87. C. 150 stkr. næsten bare graa opak flint. Deriblandt er 
en skivespalter med god egg, som er noget skjev mod længde- 
aksen, tilhugne sidekanter, 5,5 cm. lang, c. 3 cm. bred i den lige 
egg. Skivespalter med noget afstødt egg, tyk til den ene, skarp 
til den anden side, tilspidset mod nakken, 7,5 cm. lang. Ganske 
liden s|)alter, knap 3 cm. lang, 2 cm. bred i eggen, tilhuggen 
i den ene, lykkere sidekant, j)aa forsiden ovenfor eggfladen tver- 
hugning. Kjerneøkse, hvis ene side dog væsentlig er en hel 
spaitellade, 6, .i cm. lang, noget grovt hugget og med mindre god 
egg. Fnegget pilespids med usædvaidig bredt blad, tilhuggen 
i hele den ene kant og den nedre halvdel af den anden, 2. .s cm. 
lang. Fn liden skraber af god flint, med udbuet egg uden 
retouche. Fn usikker skivespalter med god tveregg, men meget 
tynd, c. 4, ■> cm. lang. Nogle middelstore skiver, som sandsynlig 
har været brugt som skrabere. Nogle flekker med gode egge. 
F. ved aida'g af ny vei ved den øvre ende af reberbanen i G lausen- 
engel i Kristiansund, antagelig henimod :'>i) ni. o. h. Som sæd 
vanlig er der i nordvest Ibi- llint|)ladsen en sloiic berghaug. 
Indscndl ved A. Nummcdal. IKHtT. 

SS. 1 sniaa stkr. iliiil. Dcral er en eiieggel pilespids. 



26 K. RYGH [1914 

tilhuggen i hele den ene lykkere, udhuede kanl og i den hagre 
del af den anden, 2,2 cm. lang, indtil 1 cm. hred. F. paa Vestad- 
vik i Frænen, eisleds i udmarken. (11098). 

89. C. 100 smaa sikr. flint, væsentlig alTald. Bare lo sikr. 
synes hearheidede til redskah, deraf en antagelig tresidet pile- 
spids med afhrækket od, nu 3 cm. lang, 1 cm. bred. Bestem- 
melsen støttes ved lo indhugninger i den hagre del af den ene 
kanl. — Tverøkse af sten af en R. 18 lig form, men uden egg 
i den øvre ende. Bredsiderne svagt hvælvede i hegge retninger, 
smalsiderne plane. o,r, cm. lang, 4,2 cm. hred ved eggen, 3,5 cm. 
ved nakken, indtil 1,.. cm. tyk, fml sleben overall undtagen i 
nakken. F'. i en ager paa samme gaard Vestadvik. (11099 f.). 

90. 4 smaa sikr. flint med spor af hearbeidelse i kanterne. 
F. paa el andel sled paa Vestadvik, c. 900 m. fra sjøen og 30 
m. o. h. (11101). 

91. Et stort fladagtig stk. flint med kalkskorpe. 2 mindre 
sikr. med gul og brun overflade. Del ene er øiensynlig tilhugget, 
indsmalnende mod den ene ende, hvor det ligesom ogsaa i andre 
kanter er af knust. Synes at være brugt til slagsten. 8 cm. langt, 
5 cm. bredt oventil. — Et stk. spetlel porfyr med en god Iver- 
egg; har dog ikke form af økse. F. i fjæren paa Vestadvik. 
(11102). Nr.'88— 91 er indsendt ved bogholder A. L. Kringstad. 

92. Hulmeisel af grønsten. Tilnærmelsesvis firesidet Iver- 
snit, dog kun den ene smalside fuldt udviklet; bredsiderne sterkt 
hvelvede i Iversnit, ligesaa smalsiden. 10 cm. lang, 3,5 cm. bred 
ved eggen, som er temmelig buet, men med skarpe hjørner. Ved 
nakken, hvor stykkel er noget afstødt eller oprindelig ujevn, 
omtr. 2X2,5 cm. (iodt slebet, men med ilere uafslebne ar, navn- 
lig ved nakken. Antagelig f. paa Lund i Alstahaug, eller paa 
en af nabogaardene. (11106). 

98. Spore af jern med el lidet ollesljernet hjul paa en 7 
cm. lang stilk. Bøilen i midten bred som en hælkappe. Antagelig 
fra 15. aarh. — Hammer af jern. Har et nu 16 cm. langt, men 
afbrækkel firesidet skaft af jern, c. 1 cm. i tvermaal. Yderst 
sidder der fast levninger af lræ\ som viser at det har været an- 
bragt i el skaft eller haandtag. Selve hammeren er Ivekløflel, 
endende i lo skarpe spidser til to sider. Fra Nordlv, Meldalen. 
Gave fra dr. E. Støren. (11109 f.). 

94:. Dolk af flint af typen R. 69, men slankere og med 
største bredde na'rmest midten og mere tilspidset til den bagre 
ende. Godt huggel og helt bevaret; 16 cm. lang, største bredde 
4 cm. Har en let afslibning af fremstaaende partier, især paa 
den ene side. F. paa Kalsvik preslegaard i Bud under arbeidet 
paa en ager i en tidligere aftorvet myr, som senere er opdyr- 
ket. (11111). 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 27 

95. Dolk af flint af typen R. 04, men med jevnere over- 
gang mellem skaft og blad. Et stykke ved odden mangler. Nu 
15,5 cm. lang, hvoraf omtr. 7 cm. paa skaftet; bladet indtil 3,5 
cm. bredt. Ikke særlig godt huggen. F. paa Ytre Hoem, Frænen, 
under arbeide i en gammel ager, c. 15 m. o. h. og c. 50 m. fra 
sjøen. (111 151 

00. lo stkr. flint, hvoraf nogle viser spor af bearbeidelse, 
deraf én vistnok en liden skraber. F. i en veigrøft ved Haukaas 
i Frænen, »c. 45 m. o. h. og 600 m. fra sjøen. «^ (11117). 

97. P2n stor klump af flint, dækket med hvid kridtskorpe, 
men med merker af gamle afspaltninger, 20 15 10 cm. i tverm. 
Endel nye afhugninger viser sort flint indenfor skorpen. Nogle 
mindre klumper, tildels med merker af stød. Nogle smaa styk- 
ker, hvoraf et par stkr. mulig med skraberegg. F. paa Levran 
i Frænen ved .stranden. (11118). 

98. Pilespids af graa skifer af den slanke form K. 88, 
udmerket velformet og fuldt bevaret. 9 cm. lang, deraf tangen 
2 cm., over den største del 1,2 — 1,3 cm. bred, idet den er bredest 
paa midten. Odden sæ'rlig fint tilsieben. Midtryg, som er affladet 
overr tangen. F. paa Breivik nær Akerøtangen paa Gossa, 
Akerø. (111191. 

99. Spydspids eller pilespids) af lysgul flint af typen 
S. Muller 177 med indbuet basis og største bredde noget neden- 
for midten. Nær 9 cm. lang og 4 cm. bred paa det bredeste. 
Vel tilhuggen, men har paa den ene side en dyb aflang grube, 
som vistnok oprindelig var fyldt med en kridtmasse, som senere 
er udtæret. F. i fjæren ved llodmaal paa Horrem i Akerø. 
(11120). 

100. Pilespids af graa skifer af den slanke form R. 88. 
Mangler et stykke ved odden. Midtryg, som paa den ene side 
er skarpere end paa den anden, aflladet over tangen. Ganske 
smaa agnorer. l'^int og godt arbeidel. Nu 11,5 cm. lang, kun l,i 
cm. bred. — To brudsikr. af 1 eller 2 pilespidser af graa skifer 
af slank type. Det ene bestaar af langen og en slump af bladel, 
8,4 cm, langt, 1,5 cm. bredt, midiryg med affladning over tangen. 
Har haft smaa agnorer, nu afbrækkede. Det andet er et 3 cm. 
langt, ved begge ender brækkel stykke, indtil 1,5 cm. bredt, med 
midiryg. Da del sidste er nogel tykkere end del forsle, er de 
sandsynlig af lo lorskjellige spidser. — 7 sikr. flint. Deraf er en 
skivekjerne, afknusl i nogle af kanterne, som om de var brugt 
til stødsien. lui skive med en egg til den ene kant, som kan 
va-re en afslodl skraberegg. Ku liden llekkeskraber uden retouche. 
Kl Irekanlcl bor med afslid! spids. Ilndnu el slykke synes al 
have en jfsiidl skrnberegg. l-l slk., imhigclig af en muslingskal, 
som svnes delvis lilslcbel oti k:in vaMC bruul som en sUrabcr, 



28 K. RYGH [1914 

F. paa Mien i Akerø. Skiferspidserne er ganske af samme tvpe 
som de tidligere derfra indkomne. .Ifr. nr. 8828 fi'., 9982 ff., 10298 ff. 
(11121—3). 

101. C. 150 stkr. flint, for en sior del smaa klumpede stkr. 
Mange har brun og brungul farve. — Mange smaa, meget småle 
flekker og stkr. af saadanne, hvoraf nogle kan have været 
skrabere. En vakker flekkeblok, 3,5 cm. lang, aftyndet mod 
den ene ende. F. paa Stavikfjæren under Sundbø i Akerø. 
(11124). 

102. 10 smaa stkr. flint. Deraf et skivebor og nogle andre 
stkr. med merker af bearbeidelse. F. ovenfor husene paa pladsen 
Kaltrø under Akerø prestegaard. (11125). 

103. Nogle tynde skiver af god, gjennemskinnende graa 
flint med skarpe kanter. Dertil to flekker, hvoraf ialfald den 
ene kan regnes for en skraber. F. paa Hukkelberg (Tomas H.) 
paa Gossa i Akerø c. 30 m. o. h. og c. 300 m. fra sjøen. (11126) 

104:. Skiveskraber af sort god flint, 5,5X4,5 cm. i tvermaal. 
Har i den ene længdekant en omhyggelig retoucheret svagt ind- 
buet skraberegg, som ogsaa fortsætter over endel af tverkanterne. 
F. paa ovennævnte plads Kaltrø, Akerø, c. 15 m. o. h. og 150 cm. 
fra sjøen (11127). 

105. Vævskyttelformet beltesten af kvarts af den slanke 
spidsovale form. 12 cm. lang, 3,5 cm. bred paa midten. Paa 
oversiden en slidefure, som er meget dyb, med usænlvanlig be- 
stemte omrids og kun ubetydelig skjev. F. paa Selnes (Johan S.) 
i Lensviken i udmarken oppe paa aasen nogle km. fra sjøen 
liggende paa et fladberg, som var dæ^kket med noget mos og 
lyng. (11142). 

100. Ovalt søkk af sten af almindelig form med omgaa- 
ende fure efter længden. Furen temmelig grundt hakket. — 2 
vævstene af grøtsten, vel arbeidet af almindelig form. F. i 
indmarken paa samme gaard Selnes. (11143 f.) 

107. Haandtenshjul af grøtsten, ialfald nu ikke ganske 
regelmæssig rundt. Fladt paa begge sider, c. 3 cm. i tverm., 1 cm. 
høit. — Aflangt, omlr. skyttelformet søkk af grøtsten med hul 
ved hver ende og fure fra hullet over enden. Har van'et omtr. 
11 cm. langt, ovalt tversnit. — Et lidet søkk af grøtsten med 
hul ved hver ende, 5 cm. 1., 2,5 cm. bredt, tykt til den ene side, 
indsmalnende til den anden. Paa den ene bredside er mellem 
hullene indridset etslags netmønster, som nok kan være gammelt. 
— Et aflangt, 14 cm. langt, uregelmæssig tildannet søkk af grøt- 
sten, endel af kløvet, med hul næ^- hver ende. — Et aflangt, nogen- 
lunde firesidet og jevnbredt søkk af grøtsten med hul nær 
hver ende; den ene ende afbrækket i hullet. — Den øvre ende 
af et duppeformet søkk af grøtsten, som har været tykt til 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 29 

den ene og spidst til den anden, med et hul 7 cm. fra den sidste 
ende og en fure fra hullet over spidsen; afbrækket i hullet. — 
Et søkk af grøtsten af etslags pyramideform, dog med aftyn- 
ding bare fra to sider, saa at det oventil danner en bred egg; 
9,5 cm. høit. — Et brudstk. af et aflangt, fladt søkk af grøtsten. 

— En flad, nogenlunde oval sten med et excentrisk fint dreiet 
hul, formodentlig bestemt til søkk. — En rundagtig, flad, noget 
afkløvet sten, c. 6,5 cm. i tverm., med et grovt indhakket hul i 
midten, vel ogsaa et søkk. — En 17 cm. lang, rundagtig sten 
med en indhakket omgaaende fure ved den ene ende, udentvil 
et søkk. F. paa en anden gaard Selnes i Lensviken (Jakob S.) 
paa et begrænset omraade, som opfattedes som en gammel hus- 
tomt. Der medfølger ogsaa en tvilsom sten uvist om fra samme 
tomt, som kunde synes at være tiisleben paa den ene side til 
etslags ineisel. (11145 — 47). 

108. Kjerne af sort flint med graa kalkskorpe og nogle 
antagelig gamle afspaltningsllader. F. paa sidstnævnte gaard Sel- 
nes, men paa et andet sted (11148). 

109. Tykt ovalt søkk med omgaaende indskurel fure efter 
længden. Blødere stenart end almindelig; 11 — 1*2 cm. langt. — 
En tverøkse af flint. Stykket har dybe forvilringshul, men er 
øiensynlig planmæssig tilhugget, navnlig tvereggen udpræget. Den 
anden ende er tilspidset, nærmende sig til et bor, som det dog 
neppe har va-ret. S, 5 cm. langt. — P2t lidet afbræ^kket stk. klar 
flint, som ulvilsomt i den ene kant har skraberretouche. Det 
er dog ikke usandsynlig, at det senere er brugt som fyrflinl til 
fyrstaal. — En større knold af sort flint med sterkt afstødte 
kanler. Den bar sikkert været brugt som stødsten. F. paaGrøn- 
ningen yderst paa Lensvikslranden i Lensviken (11149 — 51\ 

110. Tøndeformel garnsokk af brændt ler, 8 cm. langt, 
lidt afslaael j)aa den ene side. — Vævsten af grøtsten, noget 
grovt tildannet. — 3 klumper flint med tildels gamle afspalt- 
ningsflader. F. paa Kineb i Lensviken, de lo første g^jenstande 
i fjæ'reii, llinlerne hengere oppe fra sjøen Ull'">- — 54\ 

111. Den forreste del af en slørre eneggel kniv af mørk 
graa skifer. Den har haft omlr. lige ryg med megel bredl blad. 
Det bevarede stykke 7 cm. langl og indtil 4,5 cm. bredl. — Den 
forreste del af en smal enegget kniv af brunviolet skifer, 5 cm. 
langl, ved bruddel 2 cm. bredl. — Tangen og endel af bladel al 
en slor spids af graa skifer. Stykket er omlr. 7 cm. langt, hvoraf 
3,5 cm. paa langen, som kun er ubetydelig smalere end bladet, 
med en retvinklet indskjxMing mellem begge. Tangen inderst 
2,7 cm. bred, bladel nederst 3,.i cm. .Icvnt hvielvet uden midlryg. 

— Tangen og et ubetydelig stykke af en pilespids af lysviolet 
skifer af den slanke form li. ss. liladet har haft midlryg og 



30 K. RYGH [1914 

skarpe, sterkt fremspringende agnorer. Smal tange, bagtil aftyn- 
det. F. paa Stordalen under Sundan i Hevne, hvor ogsaa 
kniven nr. 3525 er fundet, nedenfor husene (11155 — 58). 

113. Lidet stk. graa god flint med merker af nogen tilhug- 
ning. F. paa Malme i Frænen i samme strøg som nr. 10213 f. 
(11160). 

113. Tveegget sverd af jern, nærmest af formen R. 490. 
Klingen 79 cm. lang, overbrækket, men fuldstændig, oventil 6 cm. 
bred, med bred fure. — Fire tveeggede pilespidser af jern, de 
3 som R. 540, 12 — 14 cm. lange, den fjerde, som er ufuldstændig 
i begge ender, har skarpere overgang mellem blad og tange og 
har været adskillig længere. Ufuldstændig Ijaablad af jern, jfr. 
R. 386. Af tangen mangler kun lidet, af bladet mere, nu 45 cm. 
langt. — Et hammerformet redskab af jern. — Ring af jern, nu 
ufuldstændig, største tvermaal 7 cm. Den synes at have været 
aaben og indsmalnende mod aabningen. F. under anlægsarbeidet 
paa Raumabanen paa Sletta i Grytlen uden spor af haug 
over, 0,75 m. under terrainet. Sagerne fandtes liggende samlet, 
levning af gravkammer kunde ikke opdages. Dog var jorden om- 
kring i en vidde af 2X1 m. noget sortere end ellers (11161 — 65). 

114. Tveegget spydspids af jern omtr. af formen R. 517. 
En større del af falen mangler, men kun ubetydelig af odden. 
Sterkt bøiet paa midten, antagelig af plogen. 41 cm. lang, hvoraf 
c. 33 cm. kommer paa bladet, som paa midten er lidt over 3 cm. 
bredt. F. under pløining af en sandhaug paa Røflo, Salberg s., 
Inderøen (ni70). 

115. Spydspids af graa skifer af typen R. 86. helt bevaret, 
naar undtages, at ubetydelig af det yderste af odden og agno- 
rerne er afbrækket. Udpræget, men ikke sterk midtryg, hvælvet 
over tangen. 15 cm. lang, 4 cm. bred over agnorerne. F. paa 
Aanes i Mo, Ranen, paa nordsiden af Ranenfjorden, c. 130 m. 
fra stranden, c. 30 m. o. h., og c. 0,2.5 m. dybt i jorden (11171). 

116. Smykkenaal af sølv med kløverbladformet bøiet 
hoved som R. 681. Naalens øvre halvdel er rund, den nedre flad, 
dog ikke afglattet; den øverste del aftyndet og bøiet i 3 løkker 
og enden tilsidst bøiet om stammen. 19 cm. lang, hvoraf knap 
2 cm. paa hovedel, som er 3 cm. i tvermaal. Naalen er omtrent 
lige lang som paa C. 1715 fra Suldal, medens den har større 
hoved, og omtr. dobbelt saa stor som nr. 2151 fra Aakvik og 
1195 fra Vold, hvoraf dog især den sidste har større hoved. — 
Perle af blaat glas, nærmest terningformet med sterkt afskaarne 
hjørner, c. 1 cm. i tvermaal. Til den hører udentvil to afbræk- 
kede stykker af en smal baandformet ring af sølv, som maa 
have haft en vidde omtr. som en fingerring, og hvis ender har 
været viklet op om hinanden omtr. som paa nr. 10650 (VSS. 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 31 

1913, 2, 17). — To sammenhørende brudstkr. af en baandfor- 
met ring af sølv, som paa midten er 0,5 cm. bred, ved brud- 
enderne 0,1 cm. Det kan ikke afgjøres om den har været orneret. 
Den har utvilsomt ikke hørt sammen med den i foregaaende 
nummer nævnte ring. — 3 brudstkr. af en mynt af sølv, som 
utvilsomt har været en ku fisk mynt. Det er dog ikke sand- 
synlig at noget af den vil kunne tydes. — En sterkt oksyderet 
liden klump af sølv. — En hel del brudstkr. af jern; deriblandt 
dele af et sigdblad, et ubestemmelig redskab med træskaft, 
nogle ufuldstændige klinksøm, en meget liden ring. 2 stkr. 
sort flint, hvoraf det ene med af knuste kanter vist har været 
brugt som ild flint. En større klump pimpsten. Nogle smaa 
stkr. næver. 

No. 116 er f. ved bortkjørsel af en gravhaug paa Klingen, 
Klingen s., Namsos pgd., som tidligere var adskillig udkastet 
og derfor blev forbigaael ved udgravningerne 1913. I den syd- 
ligere del af hangen fandtes i bunden et rum omgivet af stokker 
i firkant, som syntes at have været fældt sammen i hjørnerne; 
den nordre tverstok dog endnu ikke konstateret; rummet har 
været 1,5 m. bredt og mindst 2 m. langt; stokkene var indtil 8" 
tykke og delvis nogenlunde bevaret. Desuden fandtes et lag for- 
raadnet træ baade indenfor og udenfor stokkene ligesom et gult 
lag (efter liget), desuden næver og kulstykker. Naalen blev f. 
omtrent midt i rummel mellem stokkene og hist og her i dette 
jernstykkene, den ene ring sondenfor den søndre tverstok, mynt- 
stykkerne inde i rummet nordenfor naalen (11173 — 77). 

117. C. 130 stkr. flint. Deriblandt ét af form som en skive- 
spalter med en eggflade, som rækker c. - .3 op over stykket, 
tver smalside til den ene kant, mere tilhugget til den anden, 
indsmalnende mod nakken, c. 6 cm. lang, o cm. bred i eggen. — 
Flere gode flekker. En O cm. lang af god flint med skarpe 
egge og forenden tilhuggen som skraber. En afbrækket med 
retoucherede sidekanter, vist bestemt til sag. En af klar flint, 
4,5 cm. lang med en retoucheret skraberegg i enden med en 
spids i midlen og indbuel li! begge sider af den. En 5 cm. lang, 
tilhuggen baade i kanterne og den ene ende, vist bestemt til 
skraber. Stor flekkelignende skive, 8, .i cm. lang, indtil o cm. 
bred med gode egge. — 2 pilespidser, nemlig en flekkespids, 
tresidet, nær 5 cm. lang, i den ene ende - odden - lilhuggen 
i den venstre kanl. i den anden i hoire, begge dele i omlr. en 
Irediedel af slykkels hengde, Ibrovrig skarp flekkcegg; den anden 
en Iresidel flekkespids med en i begge kanter lilhuggen lange. 
En 4 cm. lang, bladformel pilespids, som uden tvil er tilhug- 
gen ved odden. — En liden rundaglig tyk skive med skraber- 
lilhugning til den ene side. En flekke, som svnes at have skrå- 



32 



K. RYGH 



[1914 



berlilhugning i huleenden. Nogle mindre sikre skrabere. 
Nogle gode blokke. Forøvrig flade spaaner og smaa skiver 
samt affald, mest god flint. Alt delte er f. paa den Ivjendte 
flintplads paa Draget i Bolsø under samme forhold som 
de tidligere fund (11178). 

118. Søkk(?) af sten. En naturhg aflang fladagtig sten 

af ikke helt regelmæssig omrids, c. 16 cm. lang, indtil 5, .s cm. 

bred. Nærmere enderne er indhugget en dyb fure 

over hver kant til ombinding med tykke snore. 

Ligeledes f. paa Draget i Bolsø (11179). 

119. Pilespids af jern med tilhørende skaft 
af træ. Fig. 19 — 20. Spidsen ligner nærmest 
R. 539 med slankt lancetformet blad, men tangen 
R. 546 med firkantet øvre del og skarp indskraa- 
ning til den nedre stilk. Hele længden 14,5 cm., 
bladets største bredde 1,8 cm. Helt bevaret. Skaf- 
tet, som ogsaa er lielt bevaret, er af bjerk, af 
form som en glat rund, 70 cm. lang ten, paa 
midten 1 cm. i tvermaal, noget indsmalnende, 
navnlig mod den bagre ende. Bagtil er det af- 
fladet og forsynet med en kløft for buestrengen. ^ 
I den forreste ende er der indboret et rundt hul 
for pilespidsens tange. Her skal der ved fundet 
være seet en omvikling med etslags straa«, som 
faldt sammen ved berøring. I den bagre del er 
der paa en længde af 18 cm. sterke levninger 
af et sort belæg, utvilsomt harpiks, som ligesom 
ogsaa træet paa dette stykke viser tydelige merker 
af en omvinding med en snor. Udentvil er det 
fjær som har vædret befæstet her; da den fandtes, 
skal der ogsaa have været levnet en fjær. Ved 
slutningen af dette parti er der en liden, smal 
ophøiet vulst rundt om tenen. — F. af to ren- 
jægere fra Opdal paa høif^jeldet inde ved Sne- 
Fig. 19. %. hætta ved kanten af en bræ »Løftingsformkol 
len«, som ikke paa lange tider har været saa 
liden som nu. Sammen med pilen laa en bogfjæl af ren 
og nogle ben af mindre dyr (deraf et indsendt fugleben\ 
Det hele har udentvil i lange tider ligget under bræen, og 
deraf maa skaftets merkelig konserverede tilstand forklares 
(11190). 

120. Halvmaaneformet søkk af grøtsten. Omhyg- 
gelig lilskaaret, tykt i forliold til størrelsen, noget tykkere 



1 Jfr. on. strengllaii^, .slrenglag, * strengkltiut. Udg. 



Fig. 20. 1/5 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 



i den brede end i den relte side. Med et hul ved hver ende. 7 cm. 
langt, 4 cm. bredt paa midlen, 1 — 2, .5 cm. tykt. — Flad, rund 
sten, 7 — 8 cm. i tvermaal. Gjennemboret nær kanten med et 
aflangt hul, 2,6X2 cm. i tvermaal, som dels synes frembragt af 
naturen, men dels ogsaa udentvil udvidet ved kunst. Stykket maa 
ansees for et søkk. Sammen dermed er indsendt endel stykker, 
som bestaar af rødbrun sand eller opløst sandsten, som har haft 
en glat overflade. Tildels har de udprægede, tilsyneladende for- 
sætlig tildannede former. F. paa Flaa i Øksendalen (11191 f.). 

131. Haandtenshjul af grøtsten. Fladt paa begge tider, 
4 cm. i tverm., 1 cm. tykl. Paa oversiden orneret med fordybede 
trekanter med spidseine vendt ind mod hullet, lidet omhyggelig 
indskaarne. F". under jordarbeide paa pladsen Vaagan under 
Akset, Filian s., Hitteren (11198). 

122. Økseblad af jern af formen med langt, næsten jevn- 
bredt blad, som øversl med et lidet fremspring gaar over i en 
kort dyb bue under hammerstykket. Dette er meget bredt med 
lang skaftfal med fremspringende fliger. Hele hengden 19 cm., 
bredde ved eggen 8 cm. F. under jorddvrkning paa Bon es vold 
i Støren (11199). 

12v5. Økseblad af jern, luermest af formen H. 553, men 
med hengere og slankere hals og rundt skafthul. 21 cm. langt, 
7,5 cm. bredt ved eggen, halsen i den øvre del omtrent kvadratisk, 
o cm. i tvermaal. Formen synes at staa ældre jernalder næ^- og 
er vistnok a4dre end vikingetiden. F". paa øvre Rol i Inderøen 
under pløining søndenfor veien vestenfor husene, hvor der tid- 
ligere skal have været hauger i fortsættelse af en nvkke mellem 
Haugan og Hol. Gave fra gaardbruger Johan Vibe (11200). 

124. C. 150 stkr. flint. Det meste af klum|)eforin med endel 
afs[)allninger. P^n liden cylindrisk blok med småle regelma'ssige 
llekkeafspallninger i den ene liahdel. En temmelig stor skive- 
skraber med tilhugning i kanlerne. Kl par skiver med gam- 
mel retouche i kan lerne. Et par lykke stykker, der synes at have 
gjort tjeneste som stødstene. F. paa Indre Harø i FraMien i 
en liden bugt i fjieren ved høiesle flomaal med undtagelse af 
et par, som er f. i maiken c. 100 f. o. h. (^11207). 

125. Knivblad af jern. Den forreste del af bladet og del 
yderste af tangen manglei, og eggen er megel afbiækkel. Hyg- 
linien buet. Der har ielhvertl'ald kun va'rel ubetydelige afsatser 
mellem blad og tange. Nu knap 9 cm langt. V. ved Volden i 
Drivdalen, Opdal i en jeinbaneskjaMJng i en dybde af 2,:. m. 
Men kun den nederste halve m. deraf skal va-re fast joi'd. leslen 
jordskred fra 17S(iaarene. Jv j. ■;' ,1121(i. 

12(». Ovall sokk ;if sien af ahnindeliiJ: form nu'd fuie over 



M K RYGH [1914 

begge ender og lidl nedover siderne. F. paa Fløan i Skalval. 
Gave fra gaardbruger Johan Fløan U1219). 

127. Tveegget sverd af jern af formen R. 492. Klingen, 
som er afbrækket lige under hjaltel, er 75 cm. lang, c. 5 cm. 
bred oventil. Hjalterne og knappen har tætte smaa runde for- 
dybninger. Nedre hjalt er gledet halvt op paa grebet. F. under 
pløining paa Oppem i Værdalen. Findestedet ligger c. 300 m. 
ret nedover fra fundpladsen i 1907 Uir 8871 If.), lige ude paa 
bakkekanten vestenfor gaarden (11220). 

128. Økseblad af jern som R. 552, 14 cm. langt og 7 cm. 
bredt ved eggen, som er noget medtaget. Ogsaa fligene delvis 
afbrækkede. F. paa Oppem i Værdalen i en ager c. 15 m. 
nedenfor fundpladsen for nr. 8371 tf. (112211 

129. 2 — ^300 stkr. flint og bergkrystal, hvoraf bare 5 — 6 
sikr. kan være bearbeidet. Et kunde antages for en meisel, 
nogle andre har nogen tilhugning i kanterne. F. paa en ny plads 
paa Tornes i Frænen paa det ældgamle tun« paa nedre Tor- 
nes (11222). 

130. 2 — 300 stkr. flint og bergkrystal opsamlet paa Lang- 
ha ug paa Tornes V2 alen under overfladen. Deriblandt er et 
par gode, mindre flekker og nogle smaa skiver, som synes 
at have nogen tilhugning i kanterne (11223). 

131. C. 35 stkr. flint. Deraf en 8 cm. lang, noget boet 
flekke af god Hint. En vel tilhuggen bor spid s, indrettet for 
skjeftning. En anden lignende, men tyndere, som maaske snarere 
maa regnes for pilespids. Et stk. af en bredere flekke med 
retouche i den ene sidekant kan opfattes som skraber eller sag. 
Et skiveformet stykke med tilhugning i kanterne, utvilsomt be- 
stemt til skraber. — Et brudstk. af en Had slibesten af sand- 
sten, som har været trugformet slidt paa den ene side. Indtil 
8,5X6,5 cm. i tvermaal. — En uregelmæssig firesidet sten af skifrig 
art, 12 cm. lang, indtil 3 cm. i tverm., hvis ene side er sterkt 
sadelformet slidt ved brug som slibesten, sikkert for stensager. 
Ogsaa i tversnit er sidelladerne indboret. — Den bagre del af en 
pilespids af graa skifer af den slanke form R. 88, nær 3,5 cm. 
lang, 11 cm. bred over agnorerne. Det yderste af agnorerne og 
formodentlig ogsaa af tangen afbrækket. Tangen har en skarp 
indskjæring paa begge bredsider med fortynding af det ydre parti. 
Skarp midtrvg. F. paa Eikrem (.Kristian E., bruget Nordli) i 
Akerø (11224— G, 11245). 

132. C. 60 stkr. flint. Deriblandt en hel del rundagtige 
skiver, mest med naturlig tlade paa den ene side, som kan være 
brugt som skrabere. En er grovt tilhuggen i kanten, ligesaa 
en anden, som er allang. Endelig er der et vel tilhugget, omtr. 
tresidet stykke, 3,5 cm. langt, som ligner noget endestykket af 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 35 

et dolkeskaft. Alt undtagen dette sidste er af temmelig daarlig 
flint. F. paa Sandø i Akerø i Skaret« midt oppe paa øen, c. 
30 m. o. h. og c. 300 m. fra sjøen paa hunden af en myr (12234). 

133. Nogle og tyve stkr. flint, mest betydningsløse. Der- 
iblandt er nogle større med afknusle kanler, som niaa være 
brugt som stød s tene, tildels som det synes noget tilhugne dertil. 
Kn liden fin afbrækket flekke. F. [)aa Orvik paa Otlerøen 
i Akerø under jordbrvdning, .") m. o. h., oO m. fra sjøen, c. 15 cm. 
dybt (11236). 

134. 4 stkr. flint, hvoraf et noget større, med spaltellader, og 
et lidet stk. bergkrystal. F. i overfladen paa en ager mellem to 
berghauger, vendende mod syd, hvor det er antagelig, at der kan 
være en flintplads, paaJulbø, Julsundel(fastlandel^i Akerø(11241). 

135. Bryne af kvartsil af noget usa'dvanlig form, aaben- 
bart ubrækket og helt. Det er 24 cm. langt, liresidet med sterkt 
afrundede hjørner, som dog i den nedre del gaar over til mere 
ovalt tversnil. Øverst 3X2,5 cm. i tverm., men aftager ubetydelig 
mod den anden ende. Det er dog ogsaa stumpt i denne ende. 
Det er saa regelmæssig formet med saa jevne, glatslebne Hader, 
at det er vanskelig at antage, at det har faael denne form bare 
ved slid. F. paa H oli ingen. Julsundet, Akerø, ved agerbryd 
ning f)() cm. dj'bt under en tue. Paa samme sted fandtes 
flint stykker, som endnu ikke er indsendte (11243). 

13(). Søkk af skifrig sten, fladt, men tiltagende i tykkelse 
nedover, nogenlunde jevnbredt, 7 — 7, .5 cm. Afrundet i den øvre 
ende og nær denne et hul, som synes boret fra to sider. Den 
anden ende klumpet. F. paa Svinset paa Otlerøen i Akerø, 
c. 30 cm. dybt i en ager (11224). 

137. Ovalt søkk af sten med omgaaende fure efter l;rng- 
den, ualmindelig bredt, 11,5X10X7 cm. i tverm. Furen mangler 
paa den ene side over midten. Overlladen tildels paafaldende 
glat, som om den var sleben. F. paa Hørvikeng bruget Flve 
land, paa Viklen, c. 30 cm. dybt i jorden, c. 15 m. o. h. U124G\ 

138. 5 perler af gul eller brun glasmasse, lave londefor- 
mede, flade for enderne, den største 1 cm. hol, 1,; iin. bred, den 
mindste (>,; cm. hoi, <i,.i cm. bred. V. sammen med en (Ue bort- 
kommen under jordbrydning |)aa l-^evaag i Skjorn, c. 1 m. 
(iyi)t, c. (')i' m. IVa sjøen og ;*><> m. o, h. Sammen dcrnicd sUal 
der ogsaa viere f. et spyd og en |)iles|)ids af sten , som blev 
ødelagt af barn. (lave fra bogholder A. S. Kringslad 112 17 

139. Økse af sten med skafthul af typen \\ 2'.>, men hullet 
n;ermere ()|) mod nakken. La'iigde 17,:. em., bredden ved eggen 
lem., største tykkelse nedentor skarihiilUl •"),., em. I" |)aa Meland. 
11 literen U12o4). 

140. Perle al' Ivsblaal u I a s, kaijerormel, omlr. 1,.: em i 



36 K. RYGH [1914 

tverm., men sterkt paavirket af ild. — Led af en lænke af jern, 
dannet af en sammenvreden ten, som i enderne er formel som 
løkker, omtr. 8 cm. lang. Dertil kommer et ubetydelig stykke 
brændt ler, som mulig kunde være af en urne. F. paaV. Alstad 
i Skat val under planeringsarbeide paa gaardspladsen. Der skal 
tidligere have vanet en haug. Gave fra gaardbruger Oliver 
Alstad (11255). 

141. En afbrækket fin flekke af gjennemskinnende flint 
med slagbule ved den ene ende, nu 3,2 cm. F. paa Bagstenen« 
paa Fævaag i Skjørn, c. 40 m. o. h. (11260). 

142. Afbræ^kket flekke af opak flint med slagbule ved den 
ene ende, nu 3,5 cm. lang. F. i kanten af øvre terrasseflade paa 
Frengen i Skjørn, c. 25 m. o. h. 

Nr. 141 og 142 er fundet af overlærer Ryssdal og gave 
fra ham. 

143. Flad slibesten af kvart sit med trugformet slidning 
af begge bredsider, sterkest paa den ene, og indbuet, i tversnit 
konveks slidning af begge smalsider. 18 cm. lang, 9 — 10,5 cm. 
bred, c. 3 cm. tyk. F. paa Ulsel i Strømsneset, Nordmøre. 
Paa samme sted skal for nogle aar siden være f. en dolk (af 
flint?), som blev givet til Krisliansunds museum. Gave fra Nils 
Johansen Ulset (11263). 

144. En samling af nogle hundrede sikr. flint. Del maa 
væsentlig ansees som alTald, men af bedre slags, som flade spaa- 
ner med egge, som tildels har været skikket til skjæring eller 
skrabning. 2 sikr. kunde efter formen vjere smaa skivespaltere, 
men bestemmelsen dog usikker. E^ndel gode, dog mindre flekker. 
Nogle skiver med gode egge. En vakker liden blok. Opsamlet 
paa Minde, el jordstykke under Strand paa Gomalandel ved 
Kristiansund, paa samme plads som nr. 10424 (VSS. 1913, 2, 52), 
c. 25 m. o. h. Indsendt af A. Nummedal (11264). 

145. Økse af skifer, flad, ganske svagt Iveregget. Bred- 
siderne lige meget hvælvede i længdesnit, den ene ubetydelig 
mere i tversnit, navnlig ved eggen. Den ene smalside plan i 
tversnit, den anden ikke helt fuldstændig afsleben. 7,5 cm. lang, 
lidt over 5 cm. bred ved eggen, 3,8 cm. ved nakken, c. 1,4 cm. 
tyk paa midlen, 1,2 cm. ved nakken. F. for sig selv i den øverste 
del af Allanengel i Krisliansund, 40 — 50 m. o. h. og langt 
fra den store boplads. Indsendt af A. Nummedal (11265). 

146. 18 sikr. flint og 3 sikr. bergkrystal. Blandt de første 
er en 6 cm. lang flekke, som i den ene ende synes at have 
skraberegg, men ogsaa kan være brugt som kniv og sag. Et 
endestykke af en meget bred flekke. El par noget usikre spaan- 
skrabere. F. paa Langhaugen paa N. Tornes, Frænen. Jfr. nr. 
10866 ff., 10890 tr. (10935'). 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 37 

147. Stor kjeine af flint med skiveafspaltninger. F^n min- 
dre do. med afstødte kanter, har vist va'ret brugt som stødsten. 
En klump med nogen gammel afspaltning. Fin liden k jerne af 
god flint, knudeformet, med afspaltninger af smaa flekker. En 
bladformet pilespids. Nogle mindre stkr., hvoriblandt et par 
smaa flekker. F. paa øvre Tornes i Frænen (10971). 

14r8. Henimod loO stkr. flint og bergkryslal, omtrent alt 
smaat affald. 2 stkr. kan viere bor, ét en bladformet pilespids, 
og et par har antydning til skraberegg. F. paa begge gaarde 
Tornes i Frænen (10972). 

140. C. 150 stkr. flint. Deriblandt flere større kjerner, én 
11 cm. lang. Et par af dem synes brugt til slagstene. Af til- 
dannede redskaber er et tykt firesidet bor af god flint og en 
skive skraber af daarlig opak. F. paa »To r ne sklei ven «, 
FraMien, inderst i udmarken (10984). 

150. En 13 cm. lang kjerne af flint med en hel skiveaf- 
spaltning langs den ene bredside. Pendel flinlsty kker, deraf et 
stykke af en tlekke, som synes at være sagtandet i kanterne, et 
andet stk. med spor af retouche. Et større stk. af god flint er 
mulig et trekantet bor. FA tverstykke af en flekke kan være en 
tveregget pilespids, som har faaet tilhugning i den ene side- 
kant. — Et snes stkr. flint. Deraf er en og inaaske lo klumper 
sandsynlig brugt som slagstene. Nogle af de mindre viser spor 
af bearbeidelse, men meget afslidt. — Økse af en art sandsten, 
sandsynlig afbrækkel oventil, da nakkefladen viser et rut brud. 
Hundagtig tversnit oventil. I den nedre halvdel lo slebne egg- 
flader, omtr. ret i Iversnillel, den ene sterkl, den anden ganske 
svagt hvæ^lvet i huMigdesnittel. De lo andre sider afrundet, tildels 
ufuldsUvndig slebne. Nu 13 cm. lang, 3,5 cm. bred over eggen, 
som er noget afstødt. F. ved Storholen og Sjenstøen (?) paa Tornes 
i Frænen (11 07 S— 80). 

151. Tilhuggerslen som S. Muller 199. 7X6 cm. i Iver- 
maal. Paa de to en smule fladere modslaaende sider er indhakket 
skaalformede gruber. F. paa Haug i)aa Kvæoen i Kva'fjoid. 
(lave fra fotograf Bach (11028). 

15'*. C. 280 stkr. flint og nogle sikr. bergkryslal. Av red 
skaber kan udskilles: en flekkekniv lig S. Midler 14:'> med 
ryggen tilhugget buel ligetil odden. Nogle smaa flekker med 
skarpe kanter. En liden skiveskraber med udbuel retoucheret 
egg. En do. med indl)uet egg. p]n meget tynd liden skive med 
delvis ret kant. Nogle ganske smaa stkr. med retouche i kanterne. 
En til en sj)ids tilhuggen :'> cm. lang flekke. En noget kortere 
og bredere do., sandsynligvis et bor.- Lidet stykke af en (lad 
slibesten af sandsten, som paa den ene side har bavl en plan. 
paa den anden en Iruglbrmel slidflade. 1^1 tilslebet stk. graa 



38 K. RYGH [1914 

skifer af uvis bestemmelse. F. paa Eikrem (Jonas E.) paa 
Gossa i Akerø paa bunden af en myr c. 1 cm. dybt ovenpaa 
grusbunden. Myren ligger under de bratte sider af en bergham- 
mer, c. 20 m. o. h. og 100 m. fra sjøen, n.v. for Eikremelven. I 
nærheden er der fundet flere myrpæle, se nr. 10970 (10944 — 46). 

153. Over 300 stkr. flint, hovedsagelig smaat affald. Her- 
iblandt 2 smaa fint tilhugne bor og 3 stkr., som ogsaa maa 
regnes som saadanne, skjønt noget bredere i spidsen. — En tver- 
egget pilespids med tilhugne kanter, 1,5 cm. lang, og en anden 
do. med meget skraa egg. Et stk. ligner en kjerneøkse med 
tveregg, mulig afbrækket foroven. En flekkeskraber med høi 
egg, 2,5 cm. lang. Nogle andre mindre udprægede skrabere. — 
Tvilsom økse af sten. Den har form som en økse med fladt 
ovalt tversnit, tiltagende i bredde mod eggen. 9 cm. lang, har 
vauet henimod 4 cm. bred i eggen. F. paa samme gaard Eikrem 
i Akerø og paa samme plads som fg. nr. (10998 f.) 

151. C. 500 stkr. flint, størstedelen smaat affald. Forøvrig 
adskillige gode flekker, mest smaa og fine, for en stor del af- 
brækkede. Et par kan sikkert bestemmes som flekkeskrabere, 
flere af de andre har vel tjent som knive. Et fladt, skiveformet 
stykke med en fint retoucheret skraberegg. En anden liden 
skiveskraber. En lidt større skive med skraberretouche. 3 
eller 4 smaa bor. Et lidet meiselformet stykke af sort flint 
med tætte flekkeafspaltninger efter længden, hvoraf en noget 
bredere er hul og danner en hulegg ved enden, 3,5 cm. lang, 
knap 1 cm. bred ved eggen. Et 4 cm. langt, i den ene ende 
afbrækket stykke er utvilsoml endestykket af skaftet af en 
liden dolk. — Et firkantet brudstk. af en tynd slibesten af sand- 
sten. — Et 2,7 cm. langt brudstk. af en slank pilespids af sortgraa 
skifer, c. 1 cm. bred med hvælvede sider. F. paa samme gaard 
Eikrem i Akerø og paa samme plads som fg. nr. (11227 — 29). 

155. 9 smaa stkr. flint, deraf 3 flekker. Den ene, 6 cm. 
lang, med et hak for skjeftning ved den afhugne slagbule, i den 
ene kant skarp skjæreegg, den anden retoucheret, snarest til 
sagegg. En 6 cm. lang, smal og fin, med knivegg til begge sider, 
tilhugget for skjeftning nærmest bulen. Deu tredie, 4,5 cm. lang, 
indsmalnende mod odden og med indhak nærmest bulen. — Et 
brudstk. af en tynd, flad slibesten af sandsten. Begge sider 
trugformet slidte over det hele. — Brudstk. af en slibesten af 
rhombisk Iversnit. F. paa en anden gaard Eikrem (Kristian E., 
bruget Nordli) n.o. og nedenfor husene under jordbrN'dning, 0,5 
m. dybt under myrjord ovenfor grusbunden, c. 10 m. o. h. og 
200 m. fra sjøen. Paa samme sted fandtes nogle myrpæle, som 
ikke blev bevaret. Fra samme gaard er ogsaa skiferspidsen nr. 
1041.5 (10947—49). 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 39 

15(>. Et søkk. \ær kanlen paa den ene side el gjennem 
gaaende hul, som synes nænnesl borel fra den ene side. F. ved 
gravning paa Akerø kirkegaaid (10961). 

157. C. 60 sikr. flint. Et stk. kan mulig været el bor, et 
andet en skraber. Det øvrige er affald med huggeflader. F. paa 
Røsøvaagen paa Gossa i Akerø, paa stien mellem Solemsjøen 
og Røsøvaagen, c. 30 m. o. h., n;er sjøen. Jfr. nr. 10856 (11232). 



Fund fni flintpladse paa den sydost Hikste del af oeii (»ossa 

i Akern.' 

158. Et trekantet bor af Ilinl med lang, slank spids, 4,5 
cm. langt. En mangesidet knude af sort flint. En skiveformet 
kjerne. Et fjerde stk. med spor af tilhugning. F. ved Hardings- 
haugen ved lireivik. Jfr. nr. 10360 og 10638. (10955). 

159. C. 60 sikr. flint. Det meste er affald, og de, som synes 
at være bearbeidede til redskaber, er mest afskurede og noget 
usikre. Et slørre og el mindre tresidet bor. 3 smaa skive- 
skrabere med spor af tilhuggen egg. El økseformel stk., som 
kan være tilfældigt. En god blok. F. paa fundplads III, Hjerl 
viken mellem øvre og nedre Hardingshaug (,11130). 

1(>0. 80 sikr. flint, for en stor del af god sort. Heraf en 
liden fin hjerteformet pilespids af lysgraa, g^jennemskinnende 
flint, 1,7 cm. lang, indbuel i basis og her ligesom i eggene til- 
hugget fra begge sider. Liden skiveskraber med retouche i 
flere kanter, nær 4 cm. lang. El trekantet bor, 3 cm. langt. En 
hel del k jerner og velformede knuder af god flint. Flere har 
tydelige merker af al have væMet brugt som slødslen. — En større 
kløvning og nogle snuia sikr. flint. Den store ba>rer merker af 
al have vauel brugl som slødslen, hvortil den er meget skikket, 
og hvortil den ogsaa synes at va're noget tilhuggen. F. paa fund- 
plads VII, Bergh au gene paa Akerølangen. Jfr. nr. 10365. 
10636 f. 10846 (10954.' 112401 

IHl. 6 sikr. flint, hvoraf el mulig kunde regnes som en 
raat formet økse. F. paa plads \'II, i udmarken nordenfor Mrei 
vik. Jfr. nr. 10365 (11131). 

1(>2. 25 stkr. flinl. Heraf el ~,r< cm. langl Iresidel slykke, 
spidst i den ene ende, rygkanten afhugget bagtil, vist for skjeft- 
ningen, el slodredskab eller mulig el bor. En 5,.> cm. lang, bred 
flekke af god sorlgraa Ilinl, vel en skraber, skjønl uden retouche. 
En flekke kan va-re brugl som sag. El i)ar skivekjerner. F. paa 
plads VIII. Torvslenene paa Akerolangen. Jfr. nr.l<>366 (11008). 

' Jfr. v.ss. v.n-2. s, r.2 ir. 



40 K. RYGH [1914 

1H3. 23 stkr. flint. Intet kan med sikkerhed regnes for red- 
skab, men ét tykt stykke, som paa den ene side har hel spalte- 
flade og ellers mange smaa, har etslags økseform med en meget 
smal egg. — 35 sikr. flint, mest smaa skurede klumper. Heraf 
en større kjerne eller skiveblok. 2 tykke bor, afslidte. En 
flekkeskraber. En spaanskraber med lige egg. Et 4,5 cm. 
langt, pladeformet firesidet stk. med tveregg i den ene ende, ligner 
en økse. — 8 — 9 smaa stkr. flint. Opsamlet paa plads nr. IX, 
ved Gjeraholet paa Akerøtangen. Jfr. nr. 10367. 10469. 10847. 
(10953. 11009. 11238). 

164. 3 større stkr. flint bestaaende af en tyk skive med 
den naturlige flade paa den ene side, noget tilhugget i kanterne, 
en skivekjerne og en større klump med nogle spalteflader. Op- 
samlet paa fundplads X, paa Per A. Akerøtangens ager. Jfr. nr. 
10368 (11014). 

165. 60 — 70 stkr. flint, idethele af bedre sort end alminde- 
lig paa Akerøtangen, og forskjellig ogsaa i form, ikke klumper, 
men flade stkr. af fliser. Et stk. har form som en sk i ve spalt er 
med buet egg, nær 4 cm. bred ved eggen og ligesaa lang, temme- 
lig tynd. Et andet mindre regelmæssigt stk. ogsaa med skive- 
spalteregg. En flekkekniv, knap 4 cm. lang, tilhuggen mod 
odden paa rygsiden. F. paa plads XI, paa Akerøtangen (Rasmus 
A.'s ager). Jfr. nr. 10369 (11011). 

166. En 2,2 cm. lang flekke af lin flint, som vist maa op 
fattes som en pilespids; den er noget tildannet for skjeftning 
ved den bagre ende. F. paa plads XII, paa Rasmus Akerøtangens 
eiendom. Jfr. nr. 10370 (11242). 

167. 12 stkr. flint, deriblandt en skraber med retoucheret 
udbuet egg af en temmelig tyk skive. — Et søkk af skifrig 
sandsten med omtrent flresidet tversnit, jevnt aftagende i bredde 
og tykkelse opad med et fra to sider boret hul ved den afrun- 
dede øvre ende. — C. 60 stkr. flint, hvoriblandt et eller to bor 
og mulig et par afslidte skrabere. Dertil nogle stkr. kvarts og 
bergkrystal. Opsamlet paa fundplads XV, paa øvre Ake røsand, 
syd for prestegaarden (, Julneset«). Jfr. nr. 10373 (11040 f. 11132). 

168. 5 sterkt afskurede stkr. flint. Et af de mindste har 
udentvil været en flad flrkantet skraber med indbuet egg i den 
ene ende. — C. 25 stkr. flint, sterkt afslidte, hvoriblandt mulig 
et par bor. Opsamlet paa fundplads XVI, paa Akerøsand 
fjæren. Jfr. nr. 10374 (11012. 11133). 

169. En klump af god flint. Har en lang skiveafspaltning 
paa den ene side, desuden nogle fremstaaende knolde afhugne. 
Har merker af at være brugt som stødsten. — 4 stkr. flint, som 
maa regnes som afTald. Fra plads XIX, paa øvre skogvei paa 
Aukra prestegaard. Jfr. nr. 10377 og 10849 (10958. 11134). 



Nr. 4J OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 41 

170. Meisel eller økse af sten, 3,3 cm. l)ie(l i egi^en, c. 5 cm. 
lang. Har havt firesidet tversnil med kileform uden aflynding 
mod nakken, hvor den maa have været meget tyk, er imidlertid 
sterkt afkløvet i den øvre del, saa at kun en del af nakketladen 
er bevaret. Synes at have været helt sleben med en særskilt 
kort eggslibning. Fra fundplads XXIII, nedenfor Mads Hukkel 
hergs huse. Jfr. nr. 10381 (11010). 

171. C. 135 stkr. flinl, for en stor del slørre klumper med 
enkelte spalteflader, ogsaa endel uden saadanne. Heraf enkelte 
kjerner; en liden skraber af god flint tilhuggen for skjeftning. 
Af flekker kun et par, hvoraf en 5 cm. lang kan være brugt 
som kniv. 3 stkr. har mere og mindre udpræget form som t ver- 
økser, skivespaltere, uden dog ganske sikkert at kunne betegnes 
som saadanne. Et 4 cm. langt stk. af melkehvid overflade med 
tyndt spidsovalt tversnit har en sterkt buet tveregg, nær 2,5 cm. 
bred, tilspidset mod nakken. Et skivebor af kvarts med sterkt 
fremspringende tilhuggen spids. F. i Hukkelbergfjæren (10959 . 

172. C. 25 stkr. flint, mest tarvelig opak. Deraf en stor 
klump med flere spalteflader. Et aflangt stk. synes at være til- 
dannet som skraber i den ene ende. F. paa Akerøtangen paa 
Anders .1. A.'s ager (10957). 

173. En meget stor kjerne af flint med store skiveafspalt- 
ninger. Skraber af sort flint med indbuet egg. 8 andre smaa 
stkr. flint. F. paa plads XXVIII, paa Akerøtangen. Jfr. nr. 
10386 (10956). 

174. Over 25 stkr. flint, altsammen noget større klumper, 
men omtrent alle med afs|)allningsflader. Nogle har vist været 
brugt som stød s tene og har faaet sin tilhugning for at kunne 
holdes bedre i haanden. Andre kan belegnes som kjerner. En 
hel del har nu brun eller gul overflade. Det meste vandslidl. — 
C. 50 stkr. flint, hvoraf enkelte stodslene. Flere af de mindre 
viser lilhugning af kanterne. Størstedelen har en frisk brun farve. 
— Over 1(»() stkr. flint, tildels store klumper med alspaltninger. 
Ogsaa de mindre stkr. har som sædvanlig paa denne plads klum 
pet form, medens flekker og skjerver omtrent ganske savnes. 
Et stk. kunde godt regnes for en skivespalter, men er maaske 
snarere en skraber, da den synes al være retoucheret i eggen. 
Nogle andre tykke skiver synes ogsaa al have skraberegg. — 
C (>() sikr. flinl, mest slorre. Flere kjerner og større knuder 
viser merker af at have vieret brugt som slodslene. Ingen sikre 
arbeidede redskaber. Som vanlig har flere sikr. brun farve. Op 
samlet paa plads XXXII. |)aa Hjerl vi k [jaTen .Ifr nr. I(i527. 
l(is.-)(i ( i(i<)(;(). 1 lo]:;. 1 1 1 :',.'). 1 12:'.7\ 

17.'). 25 incsl slonc stki-. Ili ii I Del meste er klum|)er, megel 
ai'siidl, men liere med incrkc al' arspalliiiui^er oi; enkelte synes 



42 K. RYGH [1914 

at være brugt som stød- eller knusesteiie. En stor tyk skive, 
10X7 cm. i tvermaal, noget tilhugget i den ene kant, men dog 
ikke færdigt redskab. En liden tynd skive med skarp, lidt be- 
skadiget kant til den ene side, brugt som kniv eller skraber, 
god flint. Et par andre smaa skiver, maaske ogsaa skrabere. Et 
par stkr. med spor af tilhugning i kanterne. — C. 30 .stkr. flint 
for en stor del større kløvninger. Nogle stkr. sees at have været 
brugt som stødstene. Et par velformede knuder. Et hdet stk. 
kan antagelig bestemmes som et bor. Opsamlet paa fundplads 
XXXIII, paa Hjertvik. .Ifr. nr. 10526. 10851 (10952. 11239). 

17(i. C. 50 stkr. flint af fa Id, mest spaaner og nogle raat 
formede flekker. FA eller to stkr. kunde mulig være bor og el 
har form som en Ilekkespalter. Fra fundplads XXXIX, Sand- 
myren n.v. for den gamle planteskole. Jfr. nr. 10S5o (11136). 

177. 15 — 16 stkr. flint, mest klumper, hvoraf endel kan be- 
legnes som kjeriier. P'ra fundplads XXXXII (11137). 

178. C. 50 stkr. daarlig opak flint, som tildels har kvartsit- 
agtig udseende, hovedsagelig i form af mest temmelig store af- 
kløvede skiver. Intet kan med sikkerhed ansees som bearbeidet 
til redskab. Opsamlet j)aa fundplads XXXXIV, paa Horremshar- 
dingshaugene, to smaa hauger i udmarken, i et myrhul, sønden- 
for hoved veien (11233). 

Alle disse fund er opsamlede under kontrol af hr. sogneprest 
H. Saxlund og indsendt af ham. 



Fund fra gruiidgravniiii?er i Troiidhjem. 

179. Et kranium, vel bevaret, men manglende underkjæven. 
F. med nogle flere mindre vel bevarede skeletdele ved kloak- 
gravning i den øvre del af Hospitalsgaden i øst for kirken 
nærmere gadens anden side. Her er ogsaa tidligere fundet skelet- 
rester (11186). 

180. Kranier, extremitetsben og andre skeletdele f ved kloak- 
gravning i Kjøbmandsgaden udenfor Haandverks og Industri- 
foreningens gaard, hvor ogsaa tidligere er konstateret en gammel 
kirkegaard (11187). 

181. Haandtenshjul af grøtsten, omtr. fladt paa begge 
sider, noget ujevnt tilskaaret i kanterne, 3, .5 cm. i tvermaal, 1 cm. 
tykt. — Et stykke af kanten af et kar af grøtsten, tilskaaret i 
halvmaaneform, og gjennemboret med tre hul i række, formodent- 
lig anvendt til væ'vlod eller lign., 13 — 14 cm. langt, 4,5 cm. bredt 
paa midten. — Naal af træ af en i byfund almindelig form, 
omtrent rundt i den nedre, affladet i den øvre del, og der for- 
synet med hul. Afbrækket i hullet, men ellers hel. Nu omtr. 15 



Nr. 4] 



OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 



cm. lang. — 4 vævlod af grøtsten. 2 
ubestemmelige profilerte mindre stene 
af grøtsten. Et haandtag og lidt af væg- 
gen af et bedre arbeidet kar af grøt 
sten (11194—97). 

182. Ske af træ med smalt, langt 
blad, 8X4 cm., og et 15 cm. langt skaft. 
Bladets indside er orneret med temmelig 
ubehjælpelig indridsede baandslyngnin- 
ger og grupper af korte streger. — Rund 
brikke af sten, 4,5 cm. i tvermaal, c. 
0,8 cm. tyk, flad paa begge sider. — 
Haandtenshjul af brændt ler, hvæl 
vet paa oversiden, omtrent fladt paa un 
dersiden, c. 3,8 cm. i tvermaal. — Lampe 
af grøtsten, i baadform, tilspidset i begge 
ender. Paa begge bredsider er kanten 
meget afstødt. Flad paa undersiden. Hvor 
siderne er hele, er de glat tilskaarne. 14 
cm. lang, dybden c. 2 cm. — Et plumpt 
tildannet, tykvægget kar af sten, noget 
ovalt, utvilsomt en lampe. 15X11 cm. 
udvendig, dybden c. 2 cm. — 2 hjulfor 
mede stkr. af grøtsten med hul i mid- 
ten, c. lo og 12 cm. i tverm., hullet paa 
midten lidt over 1 cm. Saadanne er ogsaa 
tidligere fundet i bytomler. De synes for 
svære til at kunne have været svinghjul 
paa driller. — Fodstykke af et bord kar 
af grøtsten, som har bavl bægerform. 
(11201—06). 

183. Et tildannet, lladl stykke træ', 
noget bredere og tyndere til den ene side 
og der med profileret afslutning, i den 
anden, tykkere og smalere ende afbra-k- 
ket og der noget bræ'ndt et stykke op 
over. Fig. 21. 17,.'. cm. langt. Del synes 
snarest at have været el haa udlag. Paa 
den ene side er let indridset ](> rune 
tegn, som viser sig at viere fut harken. 
De ei- idethele tydelige, men de sidste er 
noget afsvedet ovenlil. S runen er beleg 
net ved en halv slav uden arsliilning med 
punkl. 14(le og 15(ie rune er sal i ordenen 
Y T; af den første er kun kvisien til 






y. 






IM« Jl. I.. 



44 



K. RYGH 



[1914 



4 



hoire nu sikkert synlige Den sidste, A, liar ikke ha vi kviste 
nedentil, sandsynligt har den bestaaet af en stav uden kviste 
ligesom paa nogle svenske futharker (jfr. Wimmer, 
Die Runenschrift, s. 289 ff.^ — Et redskab af dyre- 
tak, bestaaende af et fladt stykke med et større 
hul og to derfra fremspringende grene. Tildan- 
nelsen har kun bestaaet i giennemboringen 
og tilskjæringen af det flade stvkke bagtil 
111208 f.\ 

184. Xøgel af bronce til hængelaas 
af typen R. o56, som vistnok holder sig ud 
gjennem middelalderen. Gode 10 cm. lang. 
Øverst forsynet med et bærehul. I den 
nedre, spaltede halvdel forsynet med grup- 
per af tverhak paa den ene side, i den 
øvre med krydsende furer nedentil og oven- 
til. — Naal af ben, hvis øvre del, som 
har været flad og antagelig forsynet med 
et hul, mangler, nu omtr. 16 cm. lang. 
Nederst rund, gaar efterhaanden over til 
oval og er øverst bredere og fladere, dog 
hvælvet paa den ene side. Her er en lev- Kl 
net part af et indgravet ornament, som 
nærmest ligner bagdelen af en fugl. Efter 
afbrækningen er der paabegvndt, men ikke 
fuldendt el nyt hul. Fig. 22.^— Et stykke 
træ, som ligner et skaft af en ske eller 
spade, rundt, men i den ene ende begyn- 
delsen af en skraa affladning, 16, .5 cm. 1. 
— En 17 cm. lang nagl af træ^ med rund- 
agtig hoved og tvert afskaaret i den nedre 
ende (11211—13). 

185. Et redskab af ben, med rundt 
tversnit, glat tilskaaret, omtrent jevntykt. 

,. noget bøiet, helt og afrundet i den ene, 
f afbrækkel i den anden ende, nu 27 cm. 
Fig. 22. -/3 langt, c. 1 cm. i tverm. Na^r den afbræk- 
kede ende er et omgaaende baand af to 
tæ^tle, let indgravne furer. — En flad brikke af 
træ med et indgravet kors paa den ene side, Fig. 23. "2. 
3, .5 cm. i tverm. — En rund naal af tra^, afbræk- 
ket i spidsen, simpelt tilskaaret i den øvre ende, nu 12 cm. lang. 
— En fin firesidet hein af skifer, nu 16 cm. lang. — Et ube 

^ Kvisten tilvenstrc kan tydelig sees g^jenneni forstørrelse, men den er 
noget kortere og udgaar fra staven liøiere opi)e end kvisten til hoire. Idf/. 



Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 45 

stemt redskab af jern af etslags knivforin, som synes at have 
været skjæflel. — En brødspade af Iræ, 40 cm. lang, hvoraf 
omtr. halvparlen paa det s cm. brede blad (11214 — 18). 

18<). Naal af ben med flade bredsider, men gaar mod odden 
over til omtrent rundt tversnit. Den yderste spids afbrækket, nu 
11 cm. lang; i den øvre ende et vidt hul. — Stykker af en eller 
flere sko. Deraf el forstykke af overlæret med en kort, sterkt 
opslaaende snude og ornamenteret med 4 fra snudens spids 
opgaaende i)arallele sireger og i en bue oventil el baand streger. 
— Enkeltlindet kam af ben. Den ene skinne helt bevaret, 27 cm. 
lang mellem endepunkterne, af den anden er kun et brudstykke 
paa 19 cm. Skinnerne er orneret, men ikke paa samme maade. 
Paa den ene er der, begrænset af længdefurer, lo baandfletninger 
af forskjellig karakter. Endestykkerne har baand af tæ'tle lod- 
rette streger, hvoraf især de yderste er meget brede. Paa den 
anden er den øvre baandflelning lig de foregaaende, men isteden 
for den nedre er der en tæ't rad ringe om centrer. Af de be 
varede linder er de kengste 2, .s cm. lange. Fiss,. 28. — Halvdelen 
af et 10 cm. langt, tøndeformel garndubbel af træ. — Et kant 
stykke af et stort fat af træ, overkanten orneret dels med skraa 
striber, dels med dybe hengdefurer (11249 — 58). 

Nr. ISl — 1S() er f. ved en kloakgravning, som strakte sig fra 
Kjøbmandsgaden gjennem Scholdageiveiten ud til Søndre 
gd. og gik el stykke oj) i K ram bodgad en og ind i gaards- 
rummel til den vestre hjørnegaard mellem Krambodgd. og Schold- 
agerveiten. Nr. 181 fandtes ved hjørnet af Scholdagerveiten og 
Kjobmandsgaden, nr. 1S2 hengere inde i veiten. Nr. 188, hvor- 
iblandt træstykket med runeindskriften, blev fundet i krydset 
med Krami)odgaden i en dybde af c. 2 m., nr. 1S4 helt inde i 
Krambodgaden paa et dyb af heniinod 4 m., nr. 185 i samme 
gade og i endnu større dybde, c. 4 — 5 m.. nr. 18(i næ'r Søndre 
gd. i en dybde af c. 4 m. 

1S7. Ilaandlag til en kjedel af gro Is len med en lilhorende 
resi af kjcdelens væg. I*', under jordaibeide paa iiaUaunet ved 
Trondhjem U1248). 



MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 9 

HAVSTRØMMENE 

OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 



AV 



0. NORDGAARD 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 5 



AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 
1915 



1. Bemerkninger om havstrømmenes indflydelse 
paa dyrenes utbredelse. 

I el foregaaende arbeide^ har jeg villel paapeke nogen av 
havstrømmenes virkninger paa dyreHvet, sj)eciell paa fiskenes 
vandringer. Der er ogsaa forsøkt at lilbakeføre svingninger i 
fiskeriernes avkastning til ændringer i fiskefelternes strømsystem. 
I denne avhandling vil jeg søke at behandle havstrømmene som 
zoogeografisk faktor. I sit utmerkede arbeide, Invertebrate bollom 
fauna of Ihe Norwegian Sea and North Atlantic , har professor 
Appp:ll()f'- trukket oj) grenserne mellem den arktiske og boreale 
havfauna og fremhævet havstrømmenes store indflydelse paa de 
fysikalske forhold, hvorav dyrelivet avhænger. Appelløf har 
ogsaa nærmere omtalt havstrømmenes virkning paa dyrenes ut- 
bredelse ved transport av de pelagiske larver og de voksne dyr, 
som svømmer omkring hist og her i vandlagene"^. Disse spørs- 
maal er ogsaa i sin tid behandlet av (1. O. Sars^. 

Fra Appelløfs instruktive avhandling tillater jeg mig at 
citere el Hiet avsnit (1. c, s. 559): «It is strange that a few 
boreal forms are peculiar to the plateaus and do nol enter 
the fjords, for the fjords and plateaus have most of Iheir 
forms in common. Wether it is due lo the fad lliat Ihese 
peculiar forms develop at a lime when the Atlantic walei-, in 
\vhich Ihey probably live during bolb Iheir larval and full grown 
stages, does nol |)enelrale inlo the fjords or ^vhelher Ihe phy- 
sical condilions of Ihe fjords are in some way uncongenial, is 
unknown. Similarly we are unable to e\j)lain Nvhy a number 
of boreal forms, wliich are widely dislribuled elsewhere, avoid 
the North Sea and Skagerrack, or why |)ialeau forms enter fjords 
norlh of Slal, like Ihe 'f loiuilijcm fjord, bul are abseiil from 
fjords farlher soulb. 

' Hemcrkiiinfi;C'r om slromiiUMis virkning I>:i:i liskrm-s Ix'vu'ticlsci-. 

I). kul. 11. vid. selsk. skr. l'.UO, nr. ;'). 
- McHM.w lind il.ioHr, 'l'iic (U'i)Uis ol liu- oi-i-iin. j). l.".7 :>•;(). London. l!U-i. 

•^ L. c. 1). r):.s. 

■* Undersojiclscr over Kiistianialjordcns (lvl)vnn(lsl;uin:i. Norsk Mii^. 
r. X.iliirv.. I), If-, ise,!), s. -.Mk 



o. NORDGAARD [1914 



Da de dypereliggende partier av fjordene og de utenforlig- 
gende plateauer er i høi grad overensstemmende l)aade i de 
fysikalske forhold og i sin faunistiske karakter, er det i grunden 
paafaldende, at der dog eksisterer plateauformer, som ikke har 
formaad at trælige ind i Ijordene. Her skal imidlertid bemerkes, 
at antallet av arter, som kun er indskrænket til plateauerne, 
vistnok er meget litet. Av saadanne opfører Appelløf Dorocidaris 
papillata Leske og Spatangiis raschi Loven. Førstnævnte art 
angives av M. Sars ^ som forekommende i 100 — 200 favnes dyp 
langs den bergenske kyst op til Kristiansund i det mindste. 
Den gaar ogsaa noget længere mot nord. Jeg har saaledes er- 
holdt et eksemplar fra Sauøen, Froan (utenfor Trondhjemsfjor 
den). Dette blev optat paa snøre i juli 1913 paa 100 favne vand 
ca. 2 mil utenfor Sauøen. Men arten er hittil ikke observert i 
nogen av fjordene. Spatangiis raschi er ifølge James Grieg- 
fundet utenfor Søndfjord og Sognefjord, og G. O. Sars^ opfører 
den fra Storeggen utenfor Aalesund. Artens zoogeografiske ka- 
rakter er bestemt i følgende ord av Th. Mortensen*: «The 
geographical distribution of Spatangiis raschi Lov. is in the whole 
North Atlantic from Norway to the Azores, but not on the Ame- 
rican side.» Grunden til, at de to nævnte arter hittil ikke har 
formaad at trænge ind i fjordene, har man ikke kunnet paavise. 
Der er nogen sandsynlighet for, at indstrømming av det varme 
og salte bundvand i Ijordene finder sted paa en tid, da de 
nævnte arters larver ikke forekommer i vandet, medens der er 
liten eller ingen indstrømming under larveutviklingen. De nævnte 
arter er boreale og larveutviklingen linder rimeligvis sted i den 
varme aarstid, paa den anden side er der ting, som tyder paa, 
al bundvandet serlig strømmer ind i fjordene om vinteren. Der 
er andre plateauformer, som kun undtagelsesvis er observert i 
fjordene, en saadan er Pontaster teniiispinus Duben & Koren. 
Ifølge Grieg ^ er denne art funden av Norman i mundingen av 
Korsfjorden, av G. A. Hansen ved Moldøen i Nordfjord og av 
G. A. Hansen og Friele i mengde utenfor Sognefjordens mun- 
ding. Paa « Michael Sars» togt i 1902 blev den funden i mun- 
dingen av Sulenfjord nær Aalesund''. Jeg har tat eksemplarer 
i leden utenfor Trondhjemsfjorden, da jeg sommeren 1910 skrapte 

^ Oversigt over Norges echinodermer, s. 93. Kristiania, 1861. 

2 Om ecliinodcrmfaunaen i de vestlandske fjorde. B. M. A. 1894 — 95, 

nr. 12, s. 11. 
^ Bidrag til kundskaben om dvrelivet paa vore havbanker. I"Cr.a Vid. 

Selsk. Skr. 1872. 
* Ecliinoidea II, s. 130. The Danish Ingolf-Expedition. 
^ Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. B. M. A. 1894—95, 

nr. 12, s. 5. 
^ Deplits of the ocean, p. 505. 



No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 5 

i øst for Storfosen. Individerne henledes op fra et dyp av 200 m. 
Endelig har baade V. Storm og jeg fundet arten ved øen Tautra 
i Trondhjemsfjorden. I de senere aar er den ogsaa paavist i 
Hardangerfjorden av Grieg ^ som uttaler (1. c. s. 110), at han 
er mest tilbøielig til at tro, at arien nylig som egg eller larve er 
indvandret fra kystbankerne. Helt siden 1905 skrapte Grieg paa 
de lokaliteter, hvor arten først paavistes i 1909. Derfor er det 
sandsynlig, at P. teniiispinus paa dette sled er en indvandrer fra 
de senere aar. 

En anden art, der likeledes av Appelløf opføres som pla- 
teauform, er RIu:ocriniis lofotensis M. Sars. Før 1900 kjendle 
man denne eiendommelige dybvandskrinoide kun fra Veslfjorden 
og nogen andre nordlandske fjorde, samt fra Trondhjemsfjorden. 
Tiltrods for alle de undersøkeiser, som var gjort i de vestland- 
ske fjorde, var dog ikke el eneste eksemplar paavist. Men under 
en reise, jeg gjorde til vaarsilddistriktel i mårs 1902, fandt jeg 
Rhizocrimis i Selbjørnfjorden, Bømmelen og Boknfjorden. Sikkert 
kan del naturligvis ikke sies, men der tør være en mulighet for, 
al Rhizocrimiis i de nævnte vestlandsfjorde i likhel med Ponta- 
ster teninsj)iiuis i Hardangerfjorden er en indflytter fra de senere 
aar. I rækken av boreale plateauformer kan ogsaa næ'vnes 
Waldheinia septigera Lovén. I Mollusca III (The Norw. North 
All. Kxp. 1876 — 1878) sætter Frielk og Grieg denne arts utbre- 
delse fra Vestfinmarken til Gap Bojador, Canariske øer og Azo- 
rerne. Den kjendes fra poslglaciale avleiringer ved Krislansund 
og fra tertiære lag i Italien. M. Sars og H. Frielk har lal den 
ved Manger paa Norges vestkyst, H. Friele har desulen fundet 
den ved Balalden, 150 — 200 f., og G. O. Sars ved Florø og paa 
Storeggen. I det ytterste parti av Trondhjemsfjorden, nemlig i 
renden mellem Uøberg og Agdenes, er denne art observerl baade 
av Storm, Swkn'andkr og mig. En anden plateau form, som har 
formaad al IraMige ind i den ylre del av Trondhjemsfjorden er 
Stijlaster norveyicus Gunneris. Den er desulen funden i Har- 
dangerfjorden samt paa Storeggen. Dr. Hj. Broch -^ betegner 
denne arl som «an Atlantic species which belongs lo Ihe North 
Atlantic and has been able to penelrale inlo Ihe Norwegian 
Sea, where it has found a new home in Ihc warmer waler- 
layers Ihere. 

Endelig er der en plaleauform, som hitlil ikke har vaMet 
funden i nogen av de norske fjorde søndenfor |)()larcirkelen, 
nemlig riocijdlhiis (ircliciis M. Sars. Jeg har hil denne arl i Sal- 

' iiidraj« til kiiiKlskapcn nm liar(ian<<cMlj()r(iens laima. li. M A. !;»l.'i, 

nr. 1, s. l()!t. 
* .Stylaslcridac. 'I'lu" Danish IniioH' !'\|)c(liti(iii. vol. \', .'», p. ■_'.'>. 



f> o. NORDGAARD [1914 

tenfjorden, Foldenfjorden, Veslfjorden og Lyngenfjorden ^ M. Sars 
fandt den oprindelig i Økstjord i Vestfinmarken 2. 

Foruten de nævnte er der en art, som ifølge sin optræden 
hos os kan formodes at være en boreal plateauform. Det er 
Acanella hippiiris Gunnerus'^. Den er funden i Trondhjemsfjor- 
den og Vestfjorden, men ikke i nogen av de store vestlandske 
fjorde. Da artens utbredelse utenfor Norge ikke kjendes, kan 
intet sikkert fastslaaes med hensyn til dens zoogeografiske ka- 
rakter. 

Den omstændighet, at enkelte horeale plateauformer har 
en større utbredelse i fjordene nordenfor end søndenfor Stal, er 
rel eiendommelig, og det er av interesse at søke dette forhold 
nærmere forklaret. I dette øiemed gjengives her efter Nansen 
og Helland-Hansen * et strømkart for de havstrekninger, som 
om gir Norge. 

Paa strømkarlet sees, at den nordovergaaende varme Nord- 
havsstrøm støter til de ytre kystbanker omtrent ved Stat, mens 
Norges syd- og vestkyst beskylles av en kyststrøm, som kommer 
fra Skagerrak og Kattegat. Dette arrangement av havstrømmene 
har vistnok i sine hovedtræk holdt sig gjennem lange tider. Paa 
enkelte steder lindes etslags vidner om strømsystemet i svunden 
tid. Det er de saakaldte pimpstene. Om pimpstensfund har 
jeg samlet endel oplysninger. Pimpsten i forskjellige høider over 
havet omtales av Amund Helland fra Nordlands amt, og i be- 
skrivelsen av Tromsø amt sier nævnte forfatter^: « Pimpsten, 
der er ført ind til kysten med strømmen under en høiere hav- 
stand, forekommer paa flere steder, saaledes i lag paa Kaagnes 
paa Kaagens nordside i Skjervø.>' I beskrivelsen av Finmar- 
ken (1. b., s. 156) omtaler Helland store mengder av pimpsten, 
opkastet av havet paa vestsiden av Maasø, likeledes er pimpsten 
fundet i en høide av 24 m. over havet i Altenfjorden, hvor den 
optrær i et lag av 10 centimeters megtighet. Den finske geolog 
V. Tanner*" har ogsaa angit en række lindesteder for pimpsten 
i Østfinmarken fra Tanafjorden, Ishavskysten og Varangerfjor- 
den, hvor pimpsten er tat i en høide paa optil 31 m. 

1 Hydrograficai and Biologicai Investigations in Norwegian Fjords, 

p. 158 Berf,Jen, 1905. 
- Beretning om en zoologisk reise i Lofoten og Finmarken. Nyt 

Mag. for Nat., (j. bd., p. 141. 
3 Se Hjalmar Broch, Die Alcyonarien des Trondhjemsfjordes, II. Gor 

gonacea. I), kgl. n. vid. selsk. skr. 1912, nr. 2, p. 39—45. 
^ The Norwegian Sea, p. 9. Report Norw. Fishery and Mar. Invest. 

edited by Joh.w Hjort. Vol. II, Part 1, Nr. 2. 
5 Tromsø amt, 1. bd., s. 73. 
^ Studier ofver kvartarsystemet i Fennoskandias nordliga delar, I., 

s. 84-85. Bull. de la commission geologique de Finlande, nr. 18. 

Helsingfors, 1907. 



No. 51 HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUN A 




Fi;«. 1. Slroiniiu'iu- i Nonlsjocn o<( Norski-lKivcl 

il'.fItT NVNSI.N o- Ill-.I.I.AM) llANSKNi. 



o. NORDGAARD [1914 



Søker inan oplysninger om forholdene i nutiden, vil vi finde, 
at det er iser ved Norges nordlige kyster, at drivgods er paavist. 
Saaledes meddeler Lindman ^, som har studert disse ting: «De 
delar af kusten, der «rak» antriilTas i storsta myckenhet, till- 
hora Norge nordanfjiills, från Sondmore råknadt, ehuru t. o. m. 
på Skageraks och Kattegats strander hitforande fynd någongång 
blifvit gjorda. Miingden tiltager mot norr och synes storst i Lo- 
foten och Tromso amts skårgård. » Strøm ^ nævner, at pimp- 
sten undertiden findes ved strandbredden paa Søndmør, men er 
meget sjelden. Lindman '^ fremhæver ogsaa, at pimpsten og lava- 
stykker er funden paa kysten fra Jæderen til Finmarken, men 
mest derav i Lofoten og Finmarken^. Man maa saaledes kunne 
si, at havstrømmenes viktigste kontinentale støtbrem er markert 
ved drivgods av forskjellig slags, og for Nordhavsstrømmens 
vedkommende strekker denne brem sig omtrent fra Stat til Fin- 
marken. De fund, som er gjort av pimpsten i forskjellige høi- 
der over den nuværende havstand, tyder ogsaa paa, al denne 
støtbrems utstrekning har været omtrent den samme gjennem 
lange tider. 

Plateauformer, som av en eller anden grund har vanskelig 
for at utbrede sig, har saaledes større chancer for at trænge ind 
i fjordene nordenfor end søndenfor Stat, fordi strekningen Stat 
— Finmarken bestrykes av den nordgaaende varme strøm, som 
kan føre larverne med sig. Men paa den anden side hænder 
det dog, at der en sjelden gang foregaar en invasion til vest- 
landsfjordene søndenfor Stat, idet f. eks. Panteister teniiispimis er 
kommen ind i Hardangerfjorden. Dette kan vel ikke sies at 
være saa rent paafaldende, rarere er det, at en arktisk strøm 
kan sende sit vand ind i en vestlandsfjord. Dette maatte ialfald 
være tilfeldet i november 1898, da jeg i Puddefjorden ved Ber- 
gen observerte en mengde individer av Clione limacina Phipps°. 
Denne rent arktiske art optrær ogsaa av og til ved Sveriges 
vestkyst. Saaledes observertes den i februar 1884 utenfor Strom- 
stad, hvor den ogsaa hyppig fandtes i sildemaverne ^. Den 

1 Om (Irifved och andra af hafstrommar uppkastade naturforemål 
vid Norges Ruster, s. 9. Gøteborg, 1883. 

2 Søndniørs beskrivelse, I, s. 58. 

3 Om (Irifved, s. 74, 2. fotnote. 

^ H.røHLYKKi-: oplyser i sin geologi, s. 45 (Kristiania, 1910\ at meste- 
parten av de pimpstenlignende stene, som nu findes langs stranden, 
er slagger fra engelske jernverker. 

5 Undersøkeiser i fjordene ved Bergen 1897—1898. B. M. A. 1898, 
nr. 10, s. 19. 

*» Carl W. S. Aurivillius, Vergleichende tiergeograpliische Untersuch 
ungen iiber die Planktonfauna des Skageraks in dem Jahren 1893 — 
1.S97. Ivgl. Sv. Vet. Akad. Hånd., bd. 30, nr. 3, s. 91. Stockholm, 1898. 



No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 9 

20. januar 1X96 fandtes den i mundingen av GuUmarfjorden i 
Bohusliin. En masseoptræden av denne art ved Norges og Sve- 
riges vestkyst kan kun forklares derved, at vand fra en arktisk 
havstrøm, muligens den østislandske polarstrøm, forcerer sig 
frem til de nævnte kyster. En lignende sporadisk optræden av 
arktiske planktonformer har man ogsaa eksempler j)aa fra de 
hritiske kyster. Saaledes heskriver A. M. Xohm.v.n^ flere tilfelder, 
da arktiske planktonkrustaceer v^aasom Eiitlwinisto compressa, 
Thysanoessa lotujicaiidata og neglecta, etc.) har optraadt ved Skot- 
lands østkyst. Norman meddeler ogsaa (1. c. p. 24), at Clume 
limacina, «the Arctic naked Pleropod, has occurred on several 
occasions olf the east coast of Scotland. Sammesteds anfører 
Norman et interessant eksempel paa en vandring sydover av en 
arktisk hundform, nemlig Acmæa iestudinalis MCm.. Herom skri 
ver nævnte forfatter (1. c. p. 24): «No part of the British coast 
had heen more thorughly explored than Northumherland. Vel 
in all their searches, neither .Iohnston, nor Ai.dkr nor Hancock 
had ever seen Ihis mollusk. Hul in 1856 and \>^o~ it was mel 
with at the Farne Islands [Tate] and Wilhhurn Ahbks , and in 
1857 at Roker [A. Hancock]. Soon after this it was found to 
have made its way southwards to Hartlepool. Next it reached 
Scarhorough and ils neighhourhood. Disse vandringer haade 
av arktiske |)lanktonformer og bunddyr maa saUtes i forbindelse 
med havstrømmene. Paa slrømkartet sees, at den østislandske 
polarstrøm falder Nordhavsstrømmen i Hanken, derved sker en 
blanding av arktiske og atlantiske dyr. og da der endvidere 
gaar en slrøm sydover langs Storbritaniens østkyst faiir de oven 
næ'vnle forhold rimeligvis sin relle begrundelse. 

Man har ogsaa eksempel |)aa, at en planktonorganisme kan 
erobre sig et nyt omraade uten al væ're ført frem fra sil egenl 
lige utbredelse.sfelt av havstrømme. Dette er f. eks. tilfeldel med 
en diatomé Buldulphia siin-nsis (im':v. som i de senere aar har 
ulbredl sig i Nonlsjoen. Se herom dr. C. II. Ostkni-klu- og 
E. .Iohc.enskn '. 

I sin karakteristik av |)lanklon indsamlet av "" s Micbael 
Sars> opfører dr. Damas' endel former, som ikke tilhorer Nord 
havel og som gjor sin indlra-dcu i Fa-ro Sbcllandkanulen ved 

1 Triinsnolions of the ik'rHonishirc nat. hist. sor.. vol. II. pail 1. 
sei)l. l!ti)l, |). 25—27. 

- Iininijiration ol" a plankton diatoni into a (|iiiti' ni'w an-a williin 
recent vears; liiddiiliihin sinciisis in the Nortli Sea watcrs. Inter 
nationale Hevne der njfsmiiten livdrohioioi^ie nnd llvdrotjraphie, 

I '.(I. li. !;•<)•». p. ;{•■..■{. 

•' lii(l(liil/>hi(i sinnisis ved Her;;fnsUvsten. Naturen. l'.Mi'.t. p. S4 SU 
' Heporl on Norwe^ian l'islierv and Marine lnvesli-.;alions, vol II. 
l'.HV.t, nr. 1, p. loT. 



10 o. NORDGAARD [1914 



millsomnierlid. Blaiull de mest karakteristiske nævnes: Lepas 
fdscicularis, Phi/sophora horealis, CiipiiIUa sarsi, Soln}(tris corona, 
Sdlpd fusiforniis, Aracudchtis (ilhiiUi, Clio pijvdinidnta og iincinata. 
Enkelte av disse former har vistnok tildels va^et observert ved 
Norges sydvestlige kyst, men saaledes som strømarrangementet 
i almindelighet er ved vore kyster, maa vi vente, at disse atlan- 
tiske former serlig maa vise sig ved den nordvestlige kyst, hvil- 
kel ogsaa de hitlil gjorte o})ser>ationer synes at bekræfte. 

Studiet av strømmene i forbindelse med en skjønsom vur- 
dering av den geologiske utvikling eller de topografiske forand- 
ringer vil kaste el forklarende lys over flere eiendommelige træk 
i dyrenes utbredelse. Sammenlignes f. eks. Kristianiafjordens 
dyreliv med fjordfaunaen paa Norges vestkyst, vil man finde, 
al Krislianiafjorden mangler en hel del former, som lever og 
trives i Vestlandsfjordene. Det vil vise sig, at den faunistiske 
forskjel er saa stor, at den paa langt nær kan forklares alene 
ved hydrografiske forhold (differentser i vandets temperatur og 
sallgehalll Sammenlignes f. eks. molluskfaunaen i Krisliania- 
fjorden og i de vestlandske l'jorde, vil del vise sig, at forskjellen 
er ganske betydelig. Kristianiaijorden mangler saaledes en hel 
del arktiske former, som fremdeles klarer livets strid i vest 
landsfjordene. Av saadanne kan nævnes: Pecten islandicus, P. 
hoskiinsi, Dacrijdiiim vitreum, ModioUiria nigra, Crenella deciissata, 
Portlandid lenticuld, Tridontd boredlis, Thracid friincdtd, Panopea 
norvegicd, Mdnjdrita grønkuulica, Mdchæroplax obsciwd, Trochus 
occidentalis, Morvillia nndata, Amaiiropsis islandica, Trichotropiis 
bnrealis, Belå harpularia, Volutomiira grønlandica, Pyrene rosacea, 
Sipho islandicus, elc. Del er i grunden el j^aafaldende stort an- 
tal av arktiske mollusker, som fremdeles holder det gaaende i 
de vestlandske fjorde, mens de har maatlet vike i Krisliania- 
fjorden, som følgelig maa by de arktiske former ringere Hvsvil- 
kaar end de førstnævnte fjorde. Til forklaring av denne om- 
stændighet kan fremholdes, al vestlandsfjordene har en mengde 
forgreninger, som tildels gaar langt ind i landet, hvorav følger 
en ikke ringe forskjel i vandets temperalur mellem kysthavet 
og fjordenes mundinger paa den ene side og de indre fjordpar- 
tier paa den anden. Denne forskjel i temperatur er ganske vist 
ikke saa betydelig i Krislianiafjorden. 

Av boreale og lusitaniske mollusker, som findes i det vest- 
landske gebet, men ikke forekommer levende i Krislianiafjorden 
i nutiden, kan nævnes: Arca tetragona, IJniopsis minuta, Pec- 
tuncnlus glijcimeris, Circe minima, Veiius cassina, Tapes decussa- 
tus, Lepfon nitidum, Lasa'a ruhra, Lutraria elliptica, Scrobicnlaria 
piperata, Tellina crassa, Macoma jabula, Psammobia costulata, 
P. vespertina. Solen ensis, Poromija granulata, Dentalium agile. 



No. 5J havstrømmenp: og den norske marine fauna 11 

Acantochiloii f(isciciil(tris. Ciicloslrcnui pcllersrni, Cii}(/iil(t solida, 
C. cingillns, AliHinia rclicnhtfd, Rissoa jxirna, Hissosloniia inemhra- 
naccd, Jejfreijsid didphaniis, J. (jlobiildris, Læocochlis (jianosd. 
Aporrhais seresianiis, Aclis ascaris, Aclis unica, Odostomia pallida, 
O. alhelln, O. umbilicaris, Kulimelld comj)dctilis, Cldthurelld reti- 
cuhda, C. piirpured, Maiu/elid nebuUi, Sj)ir()(r<>pis cdriiKdd, Bucci- 
luiiu hmuphreijsidimiu, [Ixko Inrtoni, Siplio </rdcilis, elc. 

Ifølge W. C. BnoGdKR^ indeholder Krislianiarjordeii ialL 
268 arter av nulevende skaldækle niollusker, hvorav 210 er fun- 
det fossil i Kristianiafellets j)ostglac'iale avleiringer. I sidstnævnte 
er fundet 45 arter, som hitlil ikke er paavist levende i fjorden, 
mens paa den anden side fjorden indeholder 58 levende arter, 
som ikke er paavisi hlandl de poslglaeiale avsætninger. Krisli- 
aniafjordens arier av skaldækte mollusker er forøvrig i de senere 
aar forøket med 2 nulevende arter, nemlig Limci excavata og 
Chiton (dnjssoriim-. Det hele antal skulde saaledes hli 270 arier. 
Av de 45 arier, som kun er fundet fossil, opforer Brøgger il. c. 
s. 577) 22 lusilaniske, nemlig: Arcd lclrd(/ond. Cdrdinin luhcr- 
culatum. Tapes decussdtus, Lcpton s(pidnu)siiin, Scrohicnlarid pipc- 
idld, Lasa'a rubra, Tcllina crassa, Maconid fdbnla, Psdnnnobid 
iH'sj)ertina, Solccurtus dnti<iiidtiis, Pholas candida, Ciiicfula solula. 
Oiiobd vilrcd. Alndiiid rcticiddtd. Aclis dscaris, A. iinicd, l'nrbonilld 
Idctcu. Odoslomid dlbclld. KulimelUi uilidissiina. Cldlhiirclld piir- 
puri'd. Mdiujclid lU'bnld, Philine priiinosd. 

Av disse er følgende nu helt forsvunden fra landels fauna: 
Pholds cdiulidd, Cdrdinin tnbcrcnldlnni, Solccnrtns anliipudns, Kn- 
linu'lld nitidissinid. Av de øvrige kjendes levende ved vestkysten: 
Arcd U'irdijond, Tdpes dccnssdlns, Scrobicnlarid pipcidld. Ldsnui 
rnbrd, TcUind crassa, Mdcama fabnla, Psammobia vespertina, Cin- 
(jnla solnta, Alvania reficnlala, Aclis a.scaris, A. unica, Tnrbanilla 
lactea, Odostomia albella, Clalhnrella pnrpnrea, Maiu/elia nebula. 

De øvrige: ()n(tb<i vitrea og Philine prninosa er fundi'l le- 
vende ved sydkysten. 

l'nder den lemperalursa'idvning, som hai' fundet sled siden 
havel stod ved Tajjeslidens slrandlinje. har allsaa mange syd 
lige former lidt arlsdøden i Krislianiafjorden, mens de har kun 
net forlsa-lle sin lilvierelse i de vesllanclske fjorde. Delle er heller 
ikke urimelig. Ifølge Mon.v hai- den sydvesllige kyshånd a\ 
Norge den høiesle aarlige middellem|)eralur, og man \v\ lillike. 
al nievnle kyslhrem hesUylles av vand med del slorsle aarlige 
lempeialui medium. Den syd\i'sllige kysl hyr allsaa de \aruu' 

' Om (le seii;^laci;ilc' o;^ poslj^laciiili- nivf.iiiroijimiiiii^i'r i Kristi;mi;i 

rellel, s. r.TT. 
- H. I\i.i:n i>n .\. \V()I,m;h.v:k. Om ii\irli\tt i Kiislianiaridititii N 

Ma-i. r. Xai., 15. .'.1. 1!M;^, s. 17. I'.». 



12 o. NORDGAARD [1914 

elskende sydlige former de bedste livsvilkaar, som landet kan 
skalTe. Der er saaledes den eiendommelighet, at det vestlandske 
faunagebet yder baade de arktiske og de lusitanske arter bedre 
livsbetingelser end Kristianiafjorden, idet de arktiske mollusker 
finder levelige vilkaar i fjordenes inderste partier. Vi kan altsaa 
si, at den marine faunaforskjel mellem Østland og Vestland 
delvis kan forklares ved de stedfindende temperaturdifferentser. 
Men temperaturen alene er paa langt nær tilstrækkelig til at 
begrunde den store faunistiske forskjel. Norman ^ har beregnet, 
at av vestlandsmolluskerne er ca. 82 pet. fælles med Storbri- 
tannien, ca. 66 pet. med Kristianiafjorden og ca. 60 pet. med 
Middelhavet. Med adskillig grund kan man saaledes si, at vest- 
landsfaunaen er britisk i sit præg, og den har av mollusker næ- 
sten like mange ftelles med Middelhavet som med Kristiania- 
fjorden. Men herav følger, at der ogsaa maa være andre ting 
end temperaluren, som spiller en hovedrolle i et farvands fau- 
nistiske sammensætning. Og her frembyr strømsystemet sig som 
den naturligste forklaringsgrund til likheter og ulikheter i fau- 
naen. Som før nævnt opgir Brøgger for Kristianiafjorden i det 
det hele 58 arter, som hittil ikke er representerl i fossilfundene 
omkring fjorden. Enkelte av disse er smaa og kan som følge 
derav muligens væ^e overset, men for de større arters vedkom- 
mende er det sandsynlig, al de er indvandret efterat sjøen blev 
staaende ved den nuværende strandlinje. Blandt disse er der 
ogsaa 5 arktiske former, hvorav specielt skal nævnes Lophijrus 
albus og Acniæa testiulinalis. Av de boreale og lusilaniska arter 
vil jeg nævne: Psammobia tellinella. Rupicola distorta, Pecten 
(ilnjssoriim, Malletia obtusa, Mijci arenaria, Tijphlomanffolia niindis, 
Scdphander lignarins, S. piinctostrintiis, Lima hians, Modiolaria 
mannorata, Trochiis zizijphinus, elc. Om indvandringen av disse 
arter henviser jeg lil Brøggers utførlige meddelelser i del før 
nævnte grundlæggende arbeide for de norske kvartaM'studier 
(s. 578, 594 — 613). Vi kan visselig gaa ut fra, at siden den 
nuværende strandlin jc blev grensen for sjøens stand, har kyst- 
farvandenes strømsystem i alt væsentlig været det samme som 
nu tildags. Det lar sig altsaa gjøre selv for arktiske mollusker 
at finde veien til Kristianiafjorden under de nuværende strøm- 
forhold. Den ene av de i forholdsvis sen tid indvandrede arter 
er Acmæa testndinalis, hvis fremtrængen langs den britiske øst- 
kyst i det 19. aarhundrede er omtalt i det foregaaende. Har 
larverne av denne art kunnet trænge frem med den østislandske 
polarstrøm gjennem den nordøst gaaende varme strøm (se kart- 
skissen) og føres videre langs Skotlands og Englands kyster, er 

1 Tlic Molhisca of the fjords near Herden. The journal of concliy- 
lo'fN\ January, 1879, p 65. 



No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 13 

der vel heller intet iveien for, at larverne kan følge Nordhavs- 
strømmen til den norske kyst. Har en art sat sig fast f. eks. 
ved vestkysten, kan utbredelsen visselig foregaa haade nordover 
og sydover, indtil temperaturforholdene sætler skranker, som 
vanskelig kan overskrides. Der er grund til at tro, at utbre- 
delsen nordover foregaar lettere end sydover og østover, fordi i 
det ene tilfelde den herskende strømretning er med, i det andet 
tilfelde imot. Men vi faar erindre, at ved kysten skifter jo tide- 
vandsstrømmen i regelen retning og derved er muligheten av 
smaa fremskridt altid tilstede. I denne forbindelse vil jeg nævne, 
at der er overveiende sandsynlighet for, at størsteparten av vor 
marine fauna av boreale og lusitaniske arter først er indvandret 
til vestkysten. Dette bestyrkes ogsaa av fossilfundene. Blandt 
de ovennævnte arter, hvorav hittil ikke er fundet nogen rester 
i Kristianiafeltets kvartære avleiringer, har det dog lykkedes 
Kaldhol at paavise, at ialfald Psdininohia tellinella^ og Modiola- 
ria iiKirmorala^ har levet paa ^'estlandel i tapestiden. I.ikeledes 
har KoLDERUp'^ fundet fossiler av Rupicola distorta, Mija arena- 
ria og Trochus zizijphinus i Bergensfeltet. Av andre arter, som 
er representert i Kristianiafjordens nulevende molluskfauna men 
ikke blandt kvartærfossilerne, kan nævnes Kiilinui intcrmedid og 
CijUchnd cijlindracea. Disse to er likeledes fundet som fossiler 
paa N'esllandel. Her skal ogsaa fremholdes, al Østlandets kvar- 
tære fauna er kjendt mindst likesaa godt som Vestlandets. Smaa 
arter kan selvfølgelig oversees, men saadanne former som 
Mya arenaria og Trochus ziziiphinus kan ikke let unddra sig 
opmerksomheten. Vi maa derfor anta, at bosa-ttingen av disse 
arier foregik tidligere paa Vestkysten end i)aa Sydkysten og i 
Kristianialjorden, hvortil de efterhaanden er indvandret. Og 
forklaringen hertil maa være al søke i de herskende strømfor 
hold. Sydkysten har mere end Vestkysten liggel i la- foi- de 
strømninger, som har førl indnyllerne med sig. Av vesihindske 
mollusker, som mangler i Kristianialjorden og hvorav hellei- ikke 
er fundet fossilei- i Krislianiafeltet, kan nævnes: Pcclunculus 
(jlijcimeris, Circe tuuiiina, Lcplon nilidum, lAitraria clliplicu. I\s(nu- 
mobid cosluldid. Solen ciisis. Poromijd (fiauulcda, l)cid(diuin <«iilr. 
Ac(ud()chiton fdscicuhtris. Cijcloslicn\d pcllcrsrni. Åporrhdis scrrc- 
sidiuis. Odoslonud pdllidd. CiiKjuld ciiK/ulis. MdiKjclid nchiiUi. Jc/- 
frci/sid (/lohuldris .Ikfk., Spiiolro/iis cariiuild. Hucciniiin liuniphrrii- 
sidunni. l'hko lurloni. elc. 

' l'A bidrii^ (il laiiiKicn i Vcstl:iii(U'ts kv;iii:iTavl(,'irin;;ci-. 15. M. .\. 

l!tOM, nr. t), s. 44. 
- Nordljords kvarlaaiivk-iririj^c-r-. H. M. A. r.U-', rw li. s. IM. 
■^ IU-rf.;ciisrcIlc't o^^ tilslodciKlc- trnkli-r i sonf^huMal on poslt^liicial lid 

H. M. A. i:ti)7. nr. U. s. l'.t'.i, iof,, l'OT. 



14 o. NORDGAARD [1914 



Det er av interesse al vite noget nærmere om forekomsten 
av ovenstaaende arter. 

Pectiinciihis (jlycimeris Lin. fandt (jKIEG^ paa sandljund, 20 
— 60 f., langs nordsiden av Vaagsfjorden i Nordt^jord. Og i Ber- 
gens museum opbevares et eksemplar, som Fhiklk og Hansen 
har tat i Kinnsundet, 20 f. Grikg'- har likeledes fundet arten 
utenfor Sognefjordens munding og opfører som andre findeste- 
der: « Kristiansund, Askevold i Søndfjord, (ilesvær, Korsfjorden, 
hvor Pomeraniaekspedilionen fandt nogen fossile og forvitrede 
skaller. » Griegs angivelse av Kristiansund som findested refe- 
rerer sig rimeligvis til en opgave av D. C. Danielsen ■^ at han 
fandt arten ved Grip paa sandbund, 30 — oO f. 

Circe minima Mont. Om denne art skriver Norman*: «One 
living specimen, South side of Kors Fjord. It is exlremelig rare 
as a Xorwegian mollusk; I believe thai the only previous in- 
slance of its occurrence was when M. Sahs dredged a singel 
perfect specimen and a few valves near Bergen, which are now 
in the Christiania Museum.^ Jeg kjender heller ikke til noget 
fund av denne art i de senere aar. 

Lepton nitidiim Turt. er fundet av Friele'' levende ved 
Godøsund og i Osterfjorden, 10 f. Som fossil er arten tal paa 
flere steder i Bergensfeltel av Kolderup. Likeledes har Kaldhol'' 
paavist fossile rester av denne art baade ved Kirkeide i Nord- 
fjord og i Skienstrakten (Aamdalsstrand). Fra sidstnævnte sted 
anføres den ogsaa av M. Sars", som endvidere opgir etpar andre 
findesteder i Skienstrakten. 

Lutraria elliptica Lamk. For denne art meddeler Kaldhol*^ 
følgende data: Levende er den kun funden av M. Sars ved 
Manger. Fossil er den observert av AL Sars paa Ørlandet, av 
I\aldhol i Nordfjord og av Brøgger ved Kalstadtjern, Kragerø. 

Psammohia costiilata Turton. Om denne art jeg ikke 
kunnet finde andre oplysninger end, at en enkelt skal er 
funden av M. Sars^ ved Ivristiansund paa 40 — 50 fv. Det 

1 13. M. A. 1897, nr. W, s. 15. 

2 Bidra<> til kiindskapen om Vestlandets molluskcr. 13. M. A. 189(j, 
nr. 10, s. 12. 

3 Beretninif om en /oologisk reise i sommeren 1858. I). k.i*l. n. vid. 
sclsk. skr. 1 det 1!). aarh., i. b., s. 137. 

* The Mollusca of the fjords near Bergen. The journ. of conchologv, 

Jan., 1879, p. 44. 
^ Oversigt over de i I3ergens omegn l'orekom niende skaldækte mol 

lusker. Krist. vid. selsk. forh. 1873. 
^ Nordi'jords kvartæravlciringer, s. 97, 99. 
■^ Fossile dyrelevninger fra kvartærperioden, s. lOl. 
8 Et bidrag til faunaen i Vestlandets kvartæravleiringer. B. M. A. 

1908, nr. 6, s. 43. 
^ Geol.ogzool iakttagelserpaaen reise i Tr.hjems stift sommeren 1862. 



No. 5] HAVSTHOMMKM-: OG DKN NOKSKK MAUJNK I ALNA 15 

er derfor tvilsomt, om arien har horgerskap i den norske 
fauna. 

Solen ensis Lix. er funden i)aa forsk jellige steder langs Vesl- 
kysten fra Hoknljorden ved Stavanger til Øksljord i Finmarken. 
Derimot er arien ikke ()i)servert i Krislianialjorden i nutiden og 
kjendes heller ikke som fossil fra Kristianiafellel. Den er tal i 
tapesbankerne ved Xordsjø i Aamdalsslrand, Sparebakken . Da- 
nielsen^ anfører den ogsaa fra banker ved Kristiansand og 
KoLDEiup fra Hergensfellel. Paa forekomster i Nordre Trond 
hjems amt er den fnndet baade av M. Sars, V \. Øvi:n- og 
Å. Hoel''. 

Poromijd (/raniildld Nvsr »!c Wnsr. Ifølge Friele og (iRIEC. ^ 
findes nævnte musling fra Stavanger til Porsangerfjorden og 
Murmankysten. Sydover gaar den til Nhideira og Marocos vest 
kyst. Den forekommer ogsaa langs Amerikas østkyst Ira New 
England og Maine til Barbados og den meksikanske golf Den 
balymetriske ulbredelse er "io — ()•")(» fv. Fossil er arten lunden 
i Frankrig. Belgien og Italien. 

Ik'utdlium (tf/ilc M. S.Mts. Ifølge Friele og (iiui:r. ' fore- 
kommer denne art |)aa de større dyp fra Stavanger til Lofoten 
og ei" sydovei" utbredt til Ascention. Faa Amerikas østkyst lin 
des den fra Havana og den meksikanske golf til New I^ngland 
Balymetrisk utbredelse: 60 — 2547 fv. Fossil forekomst: Italien, 
Rhodes. 

Acdiithochilon fdsciciildris Lin. Norman" ()|)førei' denne ait 
fra Korsfjorden og Friicli-: har likeledes tal den paa vestkysten. 
Grieg" har fundet den ulenfor Sognefjordens munding .Artens 
hillil kjendte nordgrense er Hiltra utenfor Trondlijemsfjorden, 
hvor jeg har lat den j)aa laminarier. Arten lindes i Middrlhavel 
og gaar sydover til de kanariske øer. 

ll\jcloslrvn}d jwltcrscni Frii:le. Ifølge Frii:li-: og (iRii:c. er 
arten utbredt ved vor kyst fra Bergen til Vardø. .\ndie ntbre 
delsesfelter er- Biskaverbuulen, ved Palermo og Nordanu'rikas 



' (Ihicijii^^folo^tisUe uiKlcrsoUelscr (tiiikiiiii; l\risli;iiis;iii(l. N\l M;il;. I'. 

\:it.. M(l. J7, |). ;»•_'. 
- Noj^le bcmcrkiiinj^er om TroiKJI) jeiiisrcjlets k\ ;nl;i rinstniiiv I) ki;l 

n. vid. sclsk. skr. I'.HIS, ur. .">. s. !!•, 
■' Kv;ul;er<4i'()l. inidersukelser i Nordie 'i"r()iidliicms (»^ Noidhinds 

miller. .\r(li. 1. m:il. oj^ nalurv., IkI. JS, nr. !•. s. I'.'. 
' M<)l!usi;i III I Xordiiiivseksp. , s. \'l. 
•'• .Moiliisc;! il! Nordliavseksj). . s. .'>(). 
'■' 'I'lu' Mulhisea ol" llie IJords near Mciki-m The joiirn ut »uiiciioldyy. 

.Ian. LsT'.i, p. J.;. 
' iiidraji til kiindska|)en om Vcsll.iiidcis moiliiskii- i!. M \ !">'••; 

nr. 10. s. If.. 



16 o. NORDGAARD [1914 

østkyst. Batym. utbr. : 18 — 2033 fv. Kaldhol^ har fundet fos- 
sile rester i Scrobicularia-ler paa Søndniør. 

Aporrhais serresianus Mich. Frikle og Grieg angir utbre- 
delsen fra Bergen til Lofoten. Sydover gaar arten til Middel- 
havet og Adriaterhavet. Valorousekspeditionen tok den i Da- 
visstrædet. Den batym. utbr.: 40 — 1230 fv. Fossil er den tat 
Belgien og Italien. 

Odostomia pallida Mont. Er observert fra Bergen til Bodø. 
Findes ogsaa i Bohuslen, og forekommer ved de britiske øer 
og i Middelhavet. Batym. utbr.: 2 — 250 fv. Som fossil kjendes 
arten fra de britiske øer og Italien. Kolderup angir arten som 
fossil fra Hegrenesbanken ved Bergen og Kaldhol fra Nordfjord 
og Søndmør. 

Cingula cinguhis Mont. Er funden av H. Friele og G. O. 
Sars ved Bukken i fjæremaalet. Forøvrig utbredt til Middel- 
havel. Kaldhol fandt den som fossil i skjelbanken ved Ut- 
stein kloster. 

Mangelia nebiila Mont. Denne lusitaniske art fandtes fos 
sil av MiJNSTER i skjelbanken ved Smedholmen, Brevik. Kald 
HOL tok fossile rester i tapesbanker paa Søndmør. 

JefJ'reijsia ijlohnlaris Jeffr. Iføge Friele og Grieg- er denne 
art funden ulenfor Sognefiorden og ved Tromsø. Den kjendes 
desulen fra Shetlandsøerne og Skotlands vestkyst. Kaldhol har 
tat dem som fossil i en tapesbanke paa Søndmør. 

Spirotropis carinafa Phil. Arten er utbredt fra Vardø til 
Kvilingsø utenfor Stavanger. Er desuten utbredt fra Færøkana- 
len til Middelhavet, vestkysten av Maroco og de kanariske øer. 
Baly metrisk utbredelse: 40 — 1080 fv. Fossil fra Italien og 
Wienerbækkenel. 

Biicciniim humj)hreijsianuni Bennett. Er utbredt langs hele 
Norges vestkyst fra Finmarken av. Sydgrensen er Gascogner- 
bugten. Batymetrisk utbredelse: 47 — 21o fv. 

Ukko tiirtoui Bean. Arten forekommer ved de britiske øer, 
men er hos os kun funden i Trondhjemsfjorden og ved Fin- 
marken. Den gaar mot nord til Beeren Island og Murman 
kysten. Er ogsaa tat ved Grønlands vestkyst. Batymetrisk ut- 
bredelse: 5 — 341 fv. 

Saavidt mig bekjendt, er der ikke fundet fossiler av disse 
vestlandsformer i Krislianiafjordens omgivelser. De allerfleste 
er vistnok ogsaa forholdsvis unge indvandrere. Mange kom i 
tapestiden, men naadde ikke at vinde frem til Kristianiafjorden 
inden temperalurnedgangen satte uoverstigelige skranker. Enkelte 
er paavist som fossiler og nogen av de andre vil muligens kunne 

1 Nordfjords kvartæravleiringer. B. M. A. KU2, nr. 3, s. 141. 
- Mollusca III, p. 77. 



No. 5] HAVSTRØMMENE OG UKN NORSKE MARINE FAUNA 17 

findes som fossile resier paa Vesllandet, men neppe paa Øst- 
Iandel. Om de færreste tør man vel anta, al de er indvandret 
under den nuværende havstand. De allerfleste av den sidste 
gruppe vilde vistnok kunne leve i Kristianiafjorden, og det er 
ikke utelukket, at enkelte av dem eflerhaanden vil naa frem. 
Men i sin almindelighet tør man vel slutte, al naturforholdene 
for tiden ikke er gunstig for deres fremlra'ngen mol øst, hvilket 
delvis maa sættes i sammenha^ng med de herskende strømforhold. 

Den faunistiske forskjel mellem Østland og Vestland ytrer 
sig selvfølgelig ikke bare i et overskud for Vestlandets vedkom- 
mende av molluskarter. Ogsaa i echinodermernes rekke kan 
paavises en lignende ulikhel. Kristianiafjorden mangler saaledes 
følgende arter, som kjendes fra Vestkysten^: Åntedon tenella, 
Rhizocrinus lofotensis, Ophiiira carnea, Amphiurd horealis, A. se- 
curigera, Ophiactis ahijssicola, Ophiacanta bidenlata, O. abijssicola, 
O. anomala, Ophiopun arcticns. Ophioscolex j)iiif)iireus, Aslcronifx 
loveni, (lorgonoccphalus hnnarcki, Ctenodiscus crisjxiliis, Poraiiia- 
morpha rosea. Lasiaslcr luspidiis. Pterastcr pidvillus, P. mililaris. 
Pedicellasler tijpicus, Brisinfja coronata, iJorocidaris papillata. lulu- 
nus elegans, Spalangus raschi. 

Om den arktiske form Ctenodiscus crisjxitus vel man, al den 
i senglac'ial lid levet i Kristianiafjorden, da M. Sams- fandl fos- 
sile lesler i n;erhelen av Kristiania. Disse echinodermers kvar 
tierhislorie er forøvrig meget lilel kjendl Iblandt andel ogsaa av 
den grund, al der er blandt dem saa mange dypvandsformer, 
som man kun renl undtagelsesvis kan vente al linde i fossil 
tilstand. 

Der er i del Ibregaaende slillel sammen adskillig uialciiale 
til belysning av spørsmaalel om førskjellen nu'llcm den oslland- 
ske og den vesllandske havfauna i nutiden, l-'or at kunne for- 
staa denne forskjel er- del nødvendig al kjende den geologiske 
utvikling. Allerede grundkeggeren a\ den moderne dyregeograli, 
Wai.f.aci:, har gjorl opnu-rksom |)aa. al neben der WMandei" 
ungs und \'erbreilungsr;iliigkeit der Organisnu'u die geologisclien 
imd klimatisthen N'eranderungeii der \'or/.cil in cister Linie es 
sind, weUbe uns den Schliissel zur Losung der \ielen Hatscl des 
heutigen N'erbreilungsbildes geben konnen '. .leg tror imidlertid, 
at nogen fuld Ibrstaaelse a\ ha\(lyrenes ulbredelse \i'd konti 
nenternes kyster \il man ikke l'aa uleii ved et ondiyggelig stu 
dium a\ de omgiNcndc l;n\an<ls slioiiiltn hold Ti Iki\ stroinincni- 

' (liai.c, OviTsi^l ovcT (Icl iKtidiii^c Noii^cs t-cliimtdcriiuT. I'. M A 

1:m)l>. nr. 1, s. C. 
- i'Ossik' (lvrrlc'viuny,i'r Ir:! kviiila-rpiTindi-n, s. _".•. 
•'* C.iti'rt c'Itrr .\. I5i!.\i i.is. Mio^^cn^ijipliic, i Die Kiillur drr (i»mn\v;ii 1. 

luT:ms;4i'^cl)CM von I'vii 1 1 i\\i.iti;nti fcil 1 il .MiIciIiihl; l\ I. s. l'^l. 



18 o. NORDGAARD [1914 

har ikke alene klimatiske virkninger, men overmaate viklig er 
ogsaa den rent mekaniske rolle de spiller som bærere av ind 
vandrende pionerer i form av egg eller larver tilhørende en frem 
med fauna. Ved at undersøke forekomster av drivgods kan 
man ogsaa danne sig en mening om strømforholdene under de 
gamle havstande. 



2. Om fremskridt og tilbakegang i faunaelementernes 

geografiske utbredelse samt om faunistiske' 

efterliggere eller relikter. 

Blandt de lusitaniske mollusker, som levet ved vor kyst 
i tapestiden, da de klimatiske forhold var gunstigere end nu, er 
foran nævnt Solecurtns aiitiqiiatiis Poli. I nutiden er den ikke 
fundet levende i vore farvand og har saaledes sandsynligvis gaal 
ut av landets fauna. Saavidt viles er den ikke funden fossil i 
Trondhjemsfeltet, men Rekstad^ angir arten fra en tapesbanke 
paa Nordmør. Kaldhol^ har tat flere eksemplarer i Nordfjord 
og Kaldhol og Nu.MMEDAL tok deu i en skjelbanke ved Krisli- 
ansund. Kolderup^ opgir den fra Osterfjorden ved Bergen og 
Danielsen^ har fundet den paa Sørlandet. Endelig er den tat 
av P. A. Øven og Munster^ i tapesbanker ved Langesundsfjor 
den. I tapestiden har Solecurtns anti<ju(tfiis saaledes været utbredt 
fra Kristiansund til Langesundsfjorden. Heller ikke ved de sven- 
ske'' og danske kyster lindes arten længer levende, men C. G. 
Joh. Petersen" har tat en skal i Kattegat. Arten skal leve paa 
et dyp av 10 — 20 fv. og er i nutiden utbredt fra de britiske øer 
til de kanariske øer. Ifølge Forres og Haxley** synes arten 
ogsaa at van-e sjelden ved de britiske kyster og den er ikke ob 

^ Bidrai^ til kvartærtidens historie for Nordmor. N. (i. U. Aarb. 

1908, nr (5, s. 14. 
- Nordljords kvartæravleirini<er. B. M. A. 1912, nr. 8, s. 94. 
3 Bergcn-sfeltet elc. B M. A.' 1907, nr. 14, s. 20B. 
* Kvartærifeologiske strciftog paa Sørlandet. N. Mag. {'. Nat. b. 50, 

1912, s. 273. 
^ W. C. Brøgger. Molluskfaunaen i Kristianiafeltet. s 5S7. 
'' Brøgger, Molluskfaunaen i Kristianiafeltet, s. 587, fotnote. 
■^ De skaibærende molluskers utbredningsforhold i de danske have 

indenior Skagen, s. 151. 
^ British Mollusca. vol. I, j). 2<)5. 



No. 5J HAVSTROMMENK OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 19 

servert paa østkysten. For de fleste findesteder angives kun 
skaller. 

En anden musling, som likeledes kun har gil en gjeslerolle 
i vor fauna, er Pholas cauduhi Lin., som er lal ved Trondiijems- 
fjorden l)aade av M. Sars, P. A. Øven og mig. I el foregaaende 
arbeide^ har jeg opgil nogen findesleder, llølge C G. .Ion. Pe- 
tersen- kjendes denne art fra Limfjorden, Mariagerfjord, Midel- 
fart og Kiel. Likeledes findes den ved de briliske kyster. 

En anden av de lypiske lapesmuslinger, som er lal fossil i 
Trondhjemsfellel, er ScrobiciiUiriit pipendd Lin. Den rindes (Michui 
levende paa Hergenskanten. Paa Ørlandel ved Trondhjemsfjor- 
den har ogsaa M. Sars fundet skaller av Lntrarid elliptica Lamk., 
som Hkeledes er lal levende ved Manger. ikke langt fra Bergen. 

Ostrea edulis Lin. Den er av Holmboe-^ nolerl fossil ved 
(irølø, som er del nordligsle findested for fossil oslers. Dens 
recente nordgrense er Tjølla, som ligger ca. '2 breddegrader læn 
gere mol syd. Temi)eraturf()rskjellen mellem aarsgjennemsnittene 
for østersens nuværende nordpunkt og lapesnordgrense er ea. 
1 ^ C*. 1 nutiden findes ikke levende østers i Trondhjemsfjorden, 
men i en klimalisk gunstigere lid level den helt inde ved Sien 
kjier. Til denne lilbakeskridende bevægelse av oslersen svarer 
en forskjel i temperaturens aarsmedier mellem slarlplass og ende 
station paa ca. 1,4" C. Man kan saaledes aula, al lemperalur 
medierne for (irølø og Slenkja^r paa den tid, da østersen kunde 
leve der, var idelmindsle 1 grad høiere end i nuliden. Den kli 
maliske lendring lil del bedre, som fandl sled i vorl laud i deu 
j)oslglaciale lid, har sirakt sine virkninger heil lil Si)ilsbergen 
Adoi.f IIoivI. ' fandl saaledes fossiler, som ikke henger lindes 
levende ved Spilsbergens kysler. nemlig Miililiis (■diilis. (U/priird 
isl(H}(lica og Littorinn littorcd. De forekom fra etpar meler lil 
20 — 'lo m. over havel. Iloi:i. fremholder (I. c. s. 1(>\ al disse 
mollusker levede ved S|)ilsbergen i en lid, som aulagelig sva 
rel lil Skandinaviens lajjcslid . Ogsaa i del nordlige Norge har 
O. r. (Ironlie'' paavisl fossiler av varmeelskende mollusker i 

' X()jj;l(.' i;ikllaji;elser over tcmpt'nilur o-^ snllj^ehnll i l'i (»iKlliinusrjor 

(Ic'ii 1). k-^I. II. vid. sclsk. skr. \U\-2. iir. •;. s. is. 
- De skiilha-rendc molluskcrs iilhicdiiinj^sloilioid. s. ItU. 
•' Om fiuinai'ii i noj^lc skji-lhaiikci- d^^ liTJa^ ved Norf^i's nnidli.L;i' kvsl. 

s. 17. N. C. U. A. .'57. 
' Ik'skrivi'Isc av husclbopladscn I) U.nl. ii. vid. sclsk. sUi" r,t();t, 

nr. It, s. 11. 
■'• ('i(.'()l()^iskc' iakttaf^i'iscr- paa Spilshri-i^ciickspcditioncnu' 1:"m'. ol; r.M)7. 

Norsk ^t'ol. lidssi<r. I)d. 1, i\v. 11. s. 1.'). 
" Om de mariiu- avleiriiij^cr i Dundrilaiidsdalcii Iromst) miisiMims 

aarsii. nr. "JK, s. .").'(. 

KvartuT^folotiiskc ia<itlaj;clsri Ira Koij^cii i lianen rnnnso nins. 

aaisli. nr. .'{."! s. sr» 



20 o. NORDGAAHD [1914 

avleiringer, hvis avsættingstid vistnok svarer til tiden for tapes- 
bankernes og isocardialerets dannelse sydpaa. Vi kan saaledes 
si, at lapeslidens høiere aarstemperatur kan spores paa faunaen 
langs hele Norges kyst og helt op til Spitsbergen. Ved sammenlig 
ning av tapestidens fauna med den nulevende fandt Kaldhol\ 
at aarstemperaluren i Nordfjord under tapestiden maatte være 
2V2 — 3*^ C. høiere end nu. Tar vi hensyn til, at tapestidens nord- 
grense for Solecnrtiis anti<iuatus er Kristiansund, hvis gjennem- 
snitlige aarstemperatur er 6,4° C, og den recente nordgrense er 
de britiske øer, vil vi faa en forskjel i temperaturens aarsmedier 
paa ca. 2V2° C, da vi neppe kan sætte den nuværende nord- 
grenses aarlige middeltemperatur til mindre end henimot 9° C. 
Likeledes vet vi, at tapestidens nordgrense for Scrohiciilaria pi- 
perata er Trondhjem, hvis aarsmedium i temperatur er 4,7*^ C, 
mens den nuværende nordgrense er ved Bergen, som har en 
aarlig middeltemperatur av 7° C. Forskjellen er 2,3 grader. Paa 
den tid, da Scrohiciilaria levet ved Trondhjem, har aarstempera- 
luren sandsynligvis værel omtrent den samme som den er ved 
Bergen i vore dage, d. v. s. ca. 7° C. Rent teoretisk kan vi slutte, 
at den arktiske faunakontingent i vore fjorde ikke kan ha under- 
gaat nogen væ'sentlig forandring siden slulten av tapestiden. Ti 
de arter, som taalte den høiere aarstemperatur og overlevet ta- 
pestiden, kom jo under gunstigere vilkaar, da temperaturen sank. 
Saaledes som strømsystemet virker kan heller ikke ventes nogen 
væsentlig indvandring av arktiske former. Man kan vist trygt 
si, at der er yderst faa arter av arktiske mollusker, som har 
indvandret ialfald i de sydlige og sydvestlige fjorde efterat havet 
blev staaende ved del nuvæ^rende niveau. Denne teoretiske an- 
tagelse om status (pio for den arktiske beslanddel i den marine 
fauna er ogsaa delvis støttet av erfaring. Kaldhol- har for 
Nordfjords vedkommende vist, at det arktiske faunaelement har 
været omtrent uforandret siden tapestiden. Isocardialerets fauna 
sammenlignet med den recente viser omtrent samme procent av 
arktiske mullusker. Men i den procentiske sammensætning av 
de boreale og lusitaniske elementer i favuiaen er der siden tapes- 
tiden skedd store forsky vninger. Adskil Hge boreale arter er ind- 
vandret, endel lusitaniske har trukket sig ut av landets fauna 
og atter andre er forsvunden fra fjordene eller har retirert sj'd- 
over et kortere eller længere stykke. Selv med den nuværende 
havstand og nutidens naturforhold i sjøen foregaar utvilsomt 
faunistiske forandringer i mindre maalestok. Allerede M. Sars"' 

^ Nordfjoros kvartæravleirins^cr. B M. A. 191-2, nr. 3, s. l'Jii. 
2 B. M. A. 11112, nr. 3, s. 135.' 

^ Oversigt over de i den norsk arkti.ske region forekommende krebs- 
(Ivr. Kri.stiania Vid. Selsk. Forh. 1858, s. 124. 



No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 21 

iVeinholdl i sine hetraktninger over ulbredelsen av enkelte krebs- 
dyr i del nordlige Norge, al den horeale fauna synles al være i 
stadig fremrykken mol nord. Som eksempel nævner Sars hum- 
meren, hvis ulbredelse Gunnerus satte til polarcirkelen, mens 
den omkring 1S50 fandtes undtagelsesvis i Lofolen og Nordre 
Foldenfjord. Mol slutten av det 19. aarhundrede var den naaet 
til Tysfjorden^. I el brev av -''2 1915 meddeler konservator 
Carl Dons, at hummeren for 5 a 6 aar siden 2 gange blev 
fanget ved Tromsø. Ogsaa blandt fiskene kan jeg paaj)eke en 
sydlig art, som har gjort fremskridt nordover i de senere aar. 
Før 1884 var Sparus centrodontns de la Roche ikke kjendl nor- 
denfor Trondhjemsfjorden, men i 1SS4 lik videnskapsselskapels 
samlinger et eksemplar fra Namsos-. Den ^7 1904 fik dr. Swen- 
ANDER et andel eksemplar fra Sund ved Namsenf^jorden. og i 
1914 mottok jeg flere eksemplarer fra Smines i Foldenljorden. 
Stedet ligger ca. 3 mil ind for Abelvier. Del første individ var 
en han av 4o,.-. centimeters lengde, del fiskedes i slutten av fe- 
bruar med haandsnøre paa et dyp av SO fv. av Johan Smines. 
En anden fisker, Peter Smines, meddelte i brev av '-■'10 1914, 
at der ved Smines i slutten av oktober samme aar blev opfisket 
paa dypsagn mindst IG eksemplarer av Spariis centrodontns. Den 
^Vii fik Johan Smines 7 stykker paa samme sted. I 1914 later 
der saaledes til al ha været en hel liten indvandring av Sparns 
i Foldenljorden, i det hele tal blev der til museet indsendt mange 
eksemj)larer i luevnte aar fra Trondhjemstraklerne. Fra Folden 
fjorden vel man kun om et individ, som er fiskel der før. Filer 
oplysninger av Feter S.mini:s fik i 1904 hans far, dengang en 
en 77-aarig mand, el eksemplar av denne fisk, som han aldrig 
før hadde set maken til. Blandt fiske, som ti;enger mere og 
mere nordover, kan ogsaa næ'vnes Macrnrns nipcslris Mill. 
Ifølge Collett'' var i isso nordgrensen ved Hjørnor, hvof der 
paa en lokalitet fangedes ca. "Jo stykker. Den ■'' r. 1914 tiskedes 
ved Sørgja-slingerne et eksemplar paa 'JOO favnes dyp. Min med 
deler angav, al saavidt vites er denne fisk aldrig faat her. 
Sørgjæslingerne er saaledes for liden ariens nordpunkl. hvorved 
den sterkl nærmer sig den 05. breddegrad. Ogsaa (".ollctl I c, 
s. 72) fremholder, at denne fisk synes al lilla i anlal og uUidc 
sit ulbrt'dclscsomraade. Kn anden sydlig fisk, som synes at xaic 
paa vandring nordover er Mm/il (hrlo l'.\\. Coilclt ' skrixcr, al 

' \()Hi)(;.\Ai!i) >.*c .loiwii:NSi;\. flydro^rnpliiciil ;m(l liii>loL;it;il iii\ tsliL;;i 

lions in Norwcj^inn l'jords, p. "JIT. 
-Cl. .S\vi:n.\M)i:i<, hidiiij^ li! krmiUMJonu-n om rioinlh jt-insrjofdrns 

lisknr. 1). I<>^1. n. vid. st-isk. skr. l'.to.".. iir. !•. s. '".. 
■' .Mcddt'k'lsi'r om Norj^cs liski' i :i;iri'iu' iss| l'.Mil. Ij, s 7-_' 
' Mcddc'lrlsci- de, [, s lli'. 



22 o. NORDGAARD [1914 



i ottiaarene blev el storl individ ianget ved Aalesund, og den 
8. novenil)er 1890 erholdtes el andel ved Krisliansund, som 
fremdeles er nordpunklel. 

De sydlige dyreformers fremlrængen mol nord er saaledes 
ikke avslullel i vore dage. Nogen faa arier har l)evislig avan- 
cert, og iblandl de arier, som har stanset f. eks. ved Trond- 
hjemsfjorden, findes der rimeligvis en og anden, som har evne 
lil at gaa videre. Av molhisker, som ikke er fundet nordenfor 
Trondhjemsfjorden, kan nævnes: Pecten maximus, Lævicardium 
norvegicum, Venus casina, V. fasciata, Lucina spinifera. Sandsyn- 
ligvis er Trondhjemsfjorden for disse en midlertidig holdeplass. 
El betydelig antal av sydlige former er naael helt op til Lofo- 
ten, f. eks. av molluskcr: Nucula nucleus, Arca nodulusa, Dosinia 
exoleta, Dosinia lincta, Macoma fahula, Cultellus pellucidus, Thracia 
papijracea, Patella inilgata, etc. Atter andre, saasom Cardium 
echinatum gaar helt til Nordkap. I et foregaaende arbeide^ har 
jeg vist, al boreale bryozoer (Bicellaria alderi Busk) kan fore 
komme helt op til 74^' 53' N. B. (stal. 315, som ligger N.W. for 
Beeren Eiland). Av disse kjendsgjerninger vil forslaaes hvilken 
iimaatelig rolle den varme Atlanterhavsstrøm spiller i de sj^dlige 
dyrefoiiners ulbredelse mol nord. Forøvrig er dette bare et litet 
bidrag til belysning av en gammel sandhet, som blev fremholdt 
av G. O. Sars- allerede i 1879. Men der er en anden omstæn- 
dighel, som vistnok kan sættes i forbindelse med nævnte strøm, 
og som jeg ikke har set omtalt av nogen. I det foregaaende er 
pekt paa, at antallet av arktiske arter i fjordenes indre dele har 
holdt sig omtrent uforandret siden tapestiden. Dette er jo rime- 
lig, li de arter, som kunde staa sig under lapeslidens høiere 
gjennemsnitslemperalur, maatte ha gode betingelser for at klare 
sig, da aarsmediet blev mindre. Da de varme strømmes virk- 
ninger paa dyrelivet serlig spores i skjergaarden og fjordenes 
mundinger, hvis lilloralfauna er meget forskjellig fra de indre 
fjordpartiers grundvandsdyreliv, maa vi vente, at netop paa de 
steder, hvor strømmenes virkninger er sterkest, vil de derværende 
arktiske former belinde sig i en tilbakeskridende bevægelse sam- 
tidig med, at de sydlige trænger frem mot nord. Likesom de 
lusitaniske og boreale arter har sine pionerer, har de arktiske 
sine eflerliggere, og det ser ut til, al flere av disse baktropsfor- 
mer efterhaanden maa opgi sine stillinger. Herpaa vil jeg an- 
føre nogen eksempler. Jeffreys ^ har opført Lijonsia arenosa 
MøLL. fra Kristianiafjorden, men ingen har senere gjenfundel 

^ Nordliavsekspeditionens polyzoa, s. G. 

^ Nogle bemerkninger om den marine faunas karakter ved Norges 

nordlige kyster. Tromsø museums aarshefter 11, 1879. 
^ Norwegian MoUusca. Ann. Mag. Nat Hist. June 1870, sep. cop., p. 5. 



No. 5] HAVSTHØ.MMENK OG DEX XOKSKK MARINE FAUNA 23 

denne arktiske art i nævnte fjord. Ifølge F'hiki.k ' har dr. Kohen 
engang fnndet Lyoiisia (irenosa ved Bergen, men trods al skrap- 
ning i de bergenske Ijorde er det ikke lykkedes nogen anden at 
se denne art, som imidlertid fandtes av Nordhavsekspeditionen 
ved Tromsø, Likeledes meddeler Friele (1. c, s. 20), at dr. Da- 
nielsen har fundet Sipho ishiiuliciis Chkmn. ved Bergen, men 
denne angivelse har hittil været enestaaende, og man maa sætte 
artens sydgrense ved Lofoten. Likeledes er Astarte horealis Chemn. 
kun fundet engang ved Bergen av dr. Koren. Sydgrensen maa 
for liden saftes ved Lofoten. Det er selvfølgelig ikke aldeles 
uteUikkel. at der i de ovenna'vnte tilfelde kan foreligge feilagtige 
bestemmelser. Men i et tilfelde er jeg ialfald temmelig sikker. 
I sin beskrivelse av den eiendommelige bryozo I)efr<inci(t lucer- 
naria nævner AL Sars-, at han har fundet arten ved Beian i 
Trondhjemsfjordens munding paa 40 fv. Sars tilføier, at Beian 
er for tiden (1S()2) artens sydgrense, medens na^vnte sted den- 
gang ansaaes at være nordgrensen for en nærstaaende art, Domo- 
pord stclldta GoLDi". Sidstnævnte er en boreal form, som gaar 
adskillig længere mot nord end til Beian paa grund av den 
nordgaaende varme strøms indllydelse. Jeg har nemlig fundet 
arten i Ahdangeir^ hvor liere boreale former slop|)er op. Men 
Defrancia liiccnuiria er en arktisk art, som i de senere aar ikke 
er fundet søndenfor Lofoten. Jeg vil ikke beuegle muligbelen 
av, at den kan findes i en eller anden av de nordlandske fjorde, 
men det er litel sandsynlig, at nogen vil finde den ved Beian, 
hvor forøvrig mange har skrapet efter M. Sars' dage. Der kan 
heller ikke godt være rum for nogen misforstaaelse, li blandt 
M. Sars' efterlalle samliuger har jeg fundet et litel eksemplar av 
Defrancia med Beian som stedsangivelse^. Jeg maa saaledes 
anta, at M. Sars har tat den sidste efternøler eller baktropsko- 
loni ved Beian og at artens sydgrense saaledes ei- foiskjovct 
mot nord. 

Under revisionen av universilelsnniseels samliug a\ norske 
bryozoer fandt jeg kolonier fra Sloreggen av Celhilaria siniiosa 
Hassall. Ktliketten var merket « Havbroen » (Rasch). Halvor 
Rasch, som senere blev jirofessor i zoologi, medfulgte i 1S44 et 
oplodningsfartøi paa strekningen mellem Stat og Kristiansund. 

' Ovcrsijfl over de i Berj^rns oniofiii roickoiiniuMitic sk;il(i;rkU' iiml 

lusker. Ivr.a vid. sdsk. lorh. \s~t:], s. 4. 
- Ik'skrivrlsc over noj^lc norske polvzoci-. Kr.:i vid srisk. loili. 

isc-i, s. it;r). 

•' nydroj^r;ii)liic;d ;uhI |{iol();.;i(;il InvestiL^iilioiis in \ui\vcL;i:in l-jords. 

p.' 17;{. lU-r^cn, r.M).'.. 
' lu-vision :iv nnivcrsitctsniusci-ls s;indin^ ;iv noiske l)i \ o/.oit. 1). k^l. 

n. \i(l. sclsk. skf. l!'ll. nr. .'5, s l.'i. 



24 o. NORDGAARD [1914 

Av hans koiifaltede beretning^ fremgaar, at 'havbroen » betegner 
eggen utenfor Nordmørkysten, mens Storeggen er det tilsvarende 
avheld utenfor Søndmør. Celhilaria siniwsa, som forekommer 
ved Storbritanniens kyster men mangler i Danmark og Sverige, 
er en ny borger i vor marine fauna, og det er av interesse at 
erfare, at dens første bosætting sandsynligvis har fundet sted 
paa haveggen nordenfor Stat. Det er i den sydlige del av Nord- 
havsstrømmens støtbrem, at denne britiske art først har fæstet 
sig. Herfra vil den sandsynligvis utbrede sig videre. 

Som jeg før har paapekt- maa det sandsynligvis ogsaa til- 
skrives Nordhavsstrømmen, at saadanne bryozoarter som Gemcl- 
laria loricata og Fliistra seciirifrons mangler j^aa vestkysten helt 
op til Lofoten, mens de forekommer ved sydkysten, hvor de 
saaledes maa betraktes som rehkter. Det er forøvrig noget van- 
skelig at forstaa, hvorfor Gemellaria loricata, Fliistra seciirifrons 
og Alcijonidium (jelatinosiim ikke forekommer ved vestkysten til 
Lofoten, da de er fremtrædende former paa enkelte steder i 
Nordsjøen. Fliistra foliacea har jeg forøvrig ikke fundet nogen- 
steds ved den norske kyst, men derimot i mengde i det av 
Vs «Michael Sars» indsamlede materiale''. Paa etpar av sta- 
tionerne ved den danske Skagerakkyst fandtes Fliistra foliacea 
og seciirifrons sammen. Paa den norske Skagerakkyst har jeg 
ingen skrapninger gjort, og det kan jo være mulig, at F. foliacea 
ogsaa vil findes der. Ifølge F. A. Smitt* er denne Fliistra al- 
mindelig ved Bohuslens kyster og det er ikke umulig, at arten 
er paa indvandring til vor kyst fra Sverige. Det er visselig saa, 
at en hel del av de boreale og lusitaniske former først har bo- 
sat sig paa vestkysten, men fra denne regel er der vistnok mange 
undtagelser. Der kan være forskjellige forhold som gjør, at en- 
kelte arters utbredelse vanskelig kan foregaa over større hav- 
strekninger, men er bundet til kystlinjerne. Hvis f. eks. larve- 
stadiet er meget kortvarig, vil utbredelsen neppe kunne ske fra 
kyst over hav til kyst. Serlig store blir vanskelighelerne, hvis 
det er en littoralform, som er paa vandring, og hvis det skil- 
lende hav har stor dybde. I denne forbindelse vil jeg ogsaa 
minde om, at en karakterform i de vestlandske l:jorde er Flustra 
barleei Hlsk. G. O. Sars har tat den ved Kvitingsø utenfor 
Boknfjorden, som er ariens hittil kjendte sydgrense, og jeg har 



1 Forhandlinger ved de skandinaviske naturforskeres fjerde møte i 

Kristiania 1844, s. 2')(\. 
- Revision av universitetsmuseets samling av norske brj'ozoer, s ^(i. 
^ liryozoen von Michael Sars. B. M. A. 1907, nr. 2, s. 6. 
^ Kritisk forteckning olVer Skandinaviens Ilafs IBrvozoer. Of'v Kgl. 

Vet. Akad. Forh. IHlw, nr. 5, s. 382. 



No. o] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 25 

faat den i Veslfjorden, som er nordgrenseii^ Den anføres av 
HiNCKS^ fra Shelland og paa Michael Sars' logler niedhrakles 
den fra forskjellige sleder i Xordsjøen"^ Om denne horeale 
Fhistra tør vi saaledes med slor sikkerhel anla, al del er en 
indvandrer fra sydvesl likesom saa mange av vesllandsfjordenes 
karakteristiske former. 



I det foregaaende er omlall lilsledeværelsen av arktiske eller 
glaciale relikter i vore fjorde. Vi har en anden klasse av relik- 
ler i de lusilaniske former, som er indvandret i lapestiden og 
som nu holder sine sidste baktropslillinger paa el sneverl om- 
raade av den norske veslkyst. Av saadanne kan nævnes: Tdpcs 
(h'cussdliis. Pediinculus (ili/cimeris, Liitrdiid clli})lic(i, Scrohiciihirid 
pipenitd. elc. Blandt disse er forøvrig Liilrarid ellipticd kun fun- 
det ved Manger av G. O. Sars, og det er derfor mulig, al den 
er gaat ut av landets fauna. De lusitaniske relikter er efterno 
lere efter en sydlig fauna, som Irivedes godl i lapesliden, men 
hvis livsforhold er hiil forvierrel med den faldende lemperalur. 
Paa samme vis er de glaciale relikler levninger av el arktisk 
dyreliv, som har maallet vike for den sligende lemperalur i 
sjøen. Der er en tredje sort av relikler, som kortelig skal he- 
rores i denne forbindelse. Det er de saakaldle Iransgressions 
relikler eller relikler, som er hlil isolerl ved landels sligning og 
nu lindes i indsjoer'. Paavisningen av saadanne l)le\ forsi gjorl 
av SvKN LovK.N', som i 1S()<I i Svenska Velenskapsakademien 
holdt el foredrag «Om några i Veltern och Vennern fundna (^ru- 
slaceer . Her omlales foi- førsle gang fund av ferskvandskrehs 
dyr. som er na-i" besleglel med ishavsformer. Nogen l'aa aar 
eller l'andl (i. O. S.vus" disse merkelige krebsdyr i Mjosen. IjkI 
skjønl disse fersk\andsformer slaar sine arkliske moderarier 
megel na-r, er dog avvikelsen saapas slor. al de nu ulsondres 
som selvsUendige arier. Jeg skal ikke her gaa nogel na'rmere 
ind j)aa disse lelikler, men henviser li! nylig ulkomne fortrin 

' l-'lustni Ixirlcci ci i-ii cnki-it .ujiml; I;iI ;iv (i. O. Svits i HodLinuilN jii't. 

KrislianinI jord. 
- Hiitisli .Mnrinc Poly/oii. vol. I, p. \-2-2. 
'■' Hryo/oeii von Micli:u'l S:irs li. .M. .\. l'.MiT, nr. -J. p. 7. 
' Se .\. ('-. .l()n.\Nsi;N, Om Hriij^en at Hele;4nelsfii Melikt i Natur 

historien. Meddel. Ira Dansk <ivi)\. l-\)rvn. Nr. I I, lltos, :; !> i.".!'. 
•' Olvfrs. K. Vet. .\ka(l. I'orh. isi".!. nr »".. 
'■ llistoire natuifllc des ci iistacrs d Cau (loncc de Notxcl;!' Kri 

stiania, \x*u 



26 o. NORDGAARD [1914 

lige arbeider av L. A. Jågerskiold^ og Nils von Hofsten 2, 
hvor der ogsaa findes litteraturangivelser. Men jeg vil fæste op- 
nierksomheten ved det indblik reliktlornierne gir i artsdannelsens 
aarsaker. Interessant er det ogsaa, at vi kan danne os en om- 
trentlig forestilling om alderen av de glaciale krebsdyrrelikter, 
som formentlig hører til de yngste arter i vor fauna. Vistnok 
kan vi tænke os, at nogen forandring fra de arktiske moder- 
arter allerede fandt sted under opholdet i brakvandsviker i fjor- 
denes indre dele, men det var utvilsomt først efterat landet be- 
gyndte at løfte sig op fra havets stand ved den høieste marine 
linje og disse brakvandsbassiner efterhaanden adskiltes fra sjøen, 
at avvikelsen fra moderarterne for alvor begyndte. Professor 
Brogger'^ har beregnet, at der er medgaaet et tidsrum av ca. 
2U(H)(» aar, siden havet stod ved den høieste marine grense og 
til nu. Dette tal kan selvfølgelig ogsaa kun gi et omtrentlig 
tidsmaal, men i løpet av denne tid er der utskilt datterarter av 
de oprindelige arktiske moderarter. Der er vel ogsaa grund til 
at formode, at blandt de arktiske relikter i vore fjorde findes 
der enkelte som er under forvandlingens lov i artsdannelsens 
tjeneste. Vi er vant til at opfatte den forandring, som fjordenes 
reliktformer har undergaat som en forkrøbling, hvilket visselig 
ogsaa passer paa enkelte av dem. Pecten islandiciis f. eks. op- 
trær saa faatallig og i smaa eksemplarer i de vestlandske fjorde, 
at det ikke er sandsynlig den vil tjene som utgangsform for en 
ny art paa dette felt. Men der er andre, som tilsyneladende 
trives godt og optrær i et betydelig antal, og om disse kan man 
fristes til at anta, at de i tidens lange løp muligens vil kunne 
omdannes til datterarter av sine arktiske utspringsformer. I 
denne forbindelse vil jeg ogsaa minde om, at Grieg ^ hos for- 
skjellige echinodermer av samme art har paavist tilstedeva'relsen 
av en varmtvandsform og en koldvandsform. Her staar man 
sandsynligvis ogsaa likeoverfor begyndende artsdannelser. Av 
Pontaster teniiispinus Duren & Koren beskriver saaledes Grieg 
(1. c, s. o) to saadanne former. Baade Grieg og Mortensen^ 
betrakter Pontaster teniiispinus som en arktisk art, fordi den i 
den kolde area naar sin høieste utvikling. Senere har Grieg *" 
omtalt en nærstaaende art, Pontaster inarionis, fra Atlanterhavs- 

1 Om marina, glaciala relikter i nordiska insjoar. Ymer. Årg. 1912, li. 1. 
^ Glaciala och subarktiska relikter i den svenska faunan. Populær 

naturvetenskapelig revy, lin3, h. 3. 
•' Strandlinjens beliggenliet under stenalderen. N. G. U., nr. 41, s. 290. 
4 Se f. eks. Echinodermen etc., III. Asteroidea. B. M. A. 1906, nr. 13. 
^ Report on the echinoderms collected by the Danmark-Expedition. 

Meddelelser om Grønland XLV, s. 291. 
" Evertebratfaunaen [Mm bavdypet utenCor Tampen'. B. M. A. 1914, 

nr. 3, s. 24. 



No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 27 

omraadet. Den har ifølge (irieg været belraklel som en varietet 
av P. tennispiiuis, men Grieg mener, al artsadskillelsen kan før- 
svares. Da P. iiKirionis er utbredl i Allanlerhavel er det rime 
lig, den rejjresenterer den ældre art, og det er ikke usandsvnlig, 
at den er moderarten før P. leiuiispiniis. For simpelhets skyld 
vil jeg kalde en moderart tillikemed den derav avledede datter- 
art før et art spar. Ferskvandsmysiden Mi/sis relictd, som er 
opstaat av den arktiske saltvandsførm Mysis ocuUiUi, danner til 
tilsammen med denne et arktisk-borealt artspar, idet moderartens 
hjemstavnsbetegnelse eller zoogeograliske karakter sa'ttes først. 
Et andet artspar er Solaster (jlacialis Dan. & Koren og Å\ eiuleca 
Lin. Som arlspar i den ovenlbr angivne betydning kan vistnok 
ogsaa Oj)faltes Sohtsicr s<iii(iin(itiis Dodkklimn og .S. pupposiis 
LiNCK, samt mnligens Psildster (tndroinedd Mlll. & Tkosch. og 
P. cassiope Sladen^ (irieg er dog tilbøielig til at opfatte P.cas- 
siope som en varietet av P. andromeda (1. c, s. lo). I et tilfelde 
som dette kommer ogsaa spørsmaalet om ariernes gjensidige 
aldersførhold med i spillet. Som vi vel, er P. andronicda be- 
skrevet for P. cassiope, og hvis man som (irieg belrakler for- 
sk jellen mellem dem for at væ're saa ubetydelig, al den ansees 
for lilstrekkelig betegnet med begrepet varietet, faar man si, al 
cassiope er varietet av andromeda, hvis man antar, at sidstna'vnle 
er a'ldsl. Men da det ingenlunde er sikkert, at det er de a'ldsle 
former, som først findes og beskrives kan man komme til al 
' baase kalven føi- den gamle okse . 

Et atlantisk arktisk artspar er Pecten f'ragilis og P. frii/idiis. 
som er dyphavsformer henholdsvis i Atlanlerhavsdypet og Nord 
havsdypet. Et lignende arlspar er lialhijhiasler rohnstns og li. 
vexellif'er. 

Har man for sig lo arier, som viser saa sloi- overensslem 
melse, al man kan formode den ene er en datlerform av den 
anden, er del ikke altid saa let al avgjore, hvilken form er 
ældst. I enkelte lilfelder kan man jo ha nogen veiledning i de 
geologiske eller paheonlogiske dala, i andre kan ariernes iilbre 
delse gi et lingeri)ek. Som almindelig regel kan man vislnok 
sætte, at gamle arter har en stor geografisk ulbredelse, mens de 
forholdsvis unge arter endnu ikke har faal lid til al sprede sig 
over noget slørre omraade. Tienker man |)aa de samsvarende 
arter |)aa hver sin side av Wyville 'fhomson ryggen, er der grund 
til al opfalle de allanliske arier som moderarier for de na'islaa 
ende arktiske dy|)vandsfornu-i i Nordliavel. Ti geologerne luev- 
der, al der engang har va-icl en landhio- over i-^i-rorriH' og Is 
land til (Ironland, Inorxcd .MlaiilcrhaN sslrommciis xarmr vaiid 

' Se CiUKc. Astcroidca, H. M. .\. r.'O'i, nr. ].{. s. I".. 
- Se n.i(»Hi.VKKK, (leoioi*!, s. 207. 



28 o. NORDGAARD [1914 

blev utestængt fra Nordhavet. Det skulde da synes rimeligst, 
at koldvandsformen er avledet av varinlvandsformen og ikke 
omvendt. Paa samme vis maa vi anla, at den arktiske fauna 
i sin almindelighel er en derivation av den tertiære. Efteral 
boreale klimatiske forhold begyndte at bli herskende, skete der 
en indvandring av boreale arter sydfra, men der kan ogsaa i 
enkelte tilfelde paavises, at en arktisk art har spaltet §ig under 
de forandrede forhold. Av saadanne skal anføres etpar eks- 
empler blandt decapoder. Hippohjte securifrons er avledet av den 
arktiske H. spiniis og Sabinea sarsi fra H. septemcarinata^. Disse 
kan saaledes efter den foran givne definition betegnes som ark- 
tisk boreale artspar. 

Det er uomtvistelig, at under forandrede fysiske forhold 
ændres ogsaa faunaens præg. Naar varme havstrømme bryter 
ind mot kysterne av et land med arktisk dyreliv, vil dette efler- 
haanden skifte karakter, idet der dels sker en indvandring, dels 
foregaar en spaltning av gamle arter i nye. Naar tertian'tidens 
milde klima gik over i istidens, gav det støt til en livlig nydan- 
nelse av arter, og en lignende nyskaping omend i mindre skala 
har ogsaa fundet sted, efterat istidens strenge klima blev brutt 
av den boreale indflydelse. De store klimatforandringer paa 
jorden er sandsynligvis en av de viktigste av de artsskapende 
faktorer. 



3. Enkelte hovedtræk i den norske marine faunas 
indvandringshistorie. 

Forsøker vi at betrakte den marine fauna i historisk per- 
spektiv, maa vi erkjende, at faunaens stilling idag er et produkt 
av alle de forandringer, som har fundet sted, efterat havet blev 
staaende ved den nuvæMende strandlinje sammen med kvarlaM-- 
tidens mange omskiftelser. Vi kjender fra fysiken, at vand ved 
en bestemt temperatur ikke kan opløse mere end en viss mengde 
av et salt, og naar denne grense er naaet, sies vandet eller den 
vandige opløsning at va^-e mættet. Delte træk hentet fra fysiken 
kan tjene til utgangspunkt for en betraktning av dyrelivet i vore 
farvand. Fæ^ster vi opmerksomheten ved en bestemt Ijoid, f. 
eks. Trondhjemsfjorden, kan vi teoretisk ullede den slutning, at 

1 Se Appelløf i Murrav and Hjort, Dcpllis of tlie ocean, ]). o;")!. 



No. 5] HAVSTHOMMKNE OG DP:N NORSKK MAHINK FAUNA 29 

fjorden ikke er ved sit mætningspunkt med hensyn til arter. 
Der vil sandsynligvis kunne leve adskillig liere arter der av 
den nuværende verdensbestand end tilfeldet er den dag idag. 
Men i lidens løp kommer arlslallel mer og mer op mol denne 
teoretiske grense, fjordens biologiske mætningspunkt, ulen nepj)e 
nogensinde al naa del. 

Naar P. A. Øyen har ulgit sidste del av sine kvartærstudier 
i Trondhjemsfellet er tiden inde lil al knytte forbindelsen mel 
lem forlid og nulid i Trondhjemsfjordens dyreliv. Men i denne 
korte utredning tænkes ikke specielt paa Trondhjemsfjorden. Der 
søkes o])rullel endel faunisliske billeder, som i grove Iriek angir 
den forskjellige sammensætning i landels marine fauna under 
de skiftende geologiske faser efter istiden. Under et avsnil av 
istiderne har rimeligvis landet liggel ca. 200 fot høiere end i 
nutiden ^ G. O. Sars meddeler, al han i isTl paa haveggen 
ulenfor Aalesund fik en mengde avslepne stene i bundskrapen. 
Disse stene hadde en paafaldende likhet med fjæ'restene, og Sars 
drog den slutning, at eggens øvre kant represenlerle en gammel 
fjæ're. Der maa saaledes ha været en tid, da store dele av (len kon- 
tinentale |)lalform var hæ'vel over sjøens speil. Saa begyndte 
landet alter al synke, og levninger fra en lid, da landet vistnok 
laa noget høiere end nu, men ialfald ikke lavere, er jettegryter, 
som findes i næ'rheten av den nuvæ^rende havstand. Disse maa 
væ're dannet over havspeilel. Under isens avsmeltning i den 
senglaciale lid forlsalle landels sænkning og under liden for 
råernes dannelse laa landet ifølge Hhoc.c.f.hs mening paa sine 
steder 100 — 150 m. lavere end nu. Isen smellel videre og lan- 
det vedblev at synke til en maksimumsgrense, so!u i)enævnes 
den øverste marine grense. Iløiden over havel av denne mar 
keringslinje er ikke overall den samme. 1 regelen falder den 
mol kyslen, Inilkel lyder paa, al under den eflerlblgende slig 
ning har bevæ'gelsen været slerkesl i landets centrale dele. Den 
tid, da landel var dypesl neddykkel i sjoen, bar vjcrel kaldt 
epiglacialliden, men benævnes nu i regelen indsjo|)erioden, fordi 
isen endnu fyldle de slore øsllandske indsjoer. Sjoen naaddc 
da i Kristianiadalen en høide av 2].') -220 m. og ved Trond 
hjem til ca. 2()(i m. Saa begyndle landet al stige, isen smellel 
v;ek fra indsjoerne og klimalet l)le\ mildere. Da onilrenl '-' ;; 
av den bele stigning \ar fuldendl, indtiaadlc (mhIol; klimatiske 
forliold, som \ar gunsligcic end den nuvaTcnde. I nder denne 
lid la|)csli(l('n fandl aller en sa'nkning av landel sled. Den sloj) 
|)el ()|) \c(i den poslglaciale marine grense, som \ed Krisliania 
ligger i en boide a\ 7<» m. og ved Trondbjem er ba-\el t'.d 7<" 

' (i. O. Saks, Bi(b';ii; lil kiiiidskiipi-ii diii dviclixcl i):ia Nori- li;ivl);iii- 
kcr. Kri :i vid. sclsU. lurh. ls7-_>, s. T.'i 77. 



30 o. NORDGAAHU 11914 



m. over havet. Under stigningen til den nuværende strandlinje, 
som ifølge Brøgger naaddes for ca. 2400 aar siden, altsaa ved 
enden av broncealderen, sænkedes atter middeltemperaturen til sin 
recente verdi. Den recente tid regnes fra det tidspunkt, da havel 
blev staaende ved den slrandlinje, som nu markerer dets stand. 

Som foran nævnt er det sandsynlig, at landet i begyndelsen 
av kvartærtiden laa saa høit, at haveggen i det store og hele 
dannet grensen for landomraadet. I det dype hav utenfor, samt 
i de render, som gik indover den kontinentale platform, raadel 
da utvilsomt et fuldstændig arktisk dyreliv, hvis rester vi ikke 
har anledning til at studere, da avleiringerne ligger under vand. 
Strandlinjen ute ved haveggen kan vi kalde den nederste ma- 
rine grense. Havet overskred denne grense, trængte efterhaan 
den ind over kontinentalsokkelen og naadde i høide med den 
nuvaM-ende strandlinje. I den tilsvarende lid var dyrelivet frem 
deles arktisk, fordi landet var isdækket. Selv i ratiden eller i 
tiden for VoW/r/leirets dannelse, som svarer til en havstand av 
100 — 150 m. over den nuværende strand, hadde faunaen et gla- 
cialt præg. Men paa den tid har de varme havstrømme litl 
efter litt øvet sin indflydelse paa dyrelivet i fjordenes dyp. Om- 
kring de tider, da havet naadde den øverste marine grense, var 
Loplwhelia-f aunaen rikt utviklet baade i Kristianiafjorden og 
Trondhjemsfjorden. Og dette forutsælter en vandtemperatur av 
omkring (i^ C. Dyrelivet, som i den første fase av landets sæMik- 
ning vistnok var ublandet arktisk baade paa grundt vand og i 
de større dyp, blev efterhaanden opblandet med boreale arter i 
dypet av de fjorde, som var saaledes beliggende, at de varme 
havstrømme kunde trænge ind. Studiet av de gamle Lophohelia- 
rev har gjort det sandsynlig, at i fjorddypene var naturforhol- 
dene i indsjøperioden ikke meget anderledes end i nutiden. 
Samtidig var grundvandsfaunaen gjennemgaaende arktisk. Men 
efterhvert som landet steg og isplaten skrumpet ind, gjorde de 
varme havstrømme sin indflydelse gjeldende ogsaa paa over- 
flatelagenes naturforhold og grundvandsfaunaen blev mere og 
mere opblandet med sydlige former. Som før nannt indvandret 
de varmekjæneste arter i tapesliden. 

I det første avsnit av landets sænkning har den marine 
fauna visselig væ^et ensartet rundt hele landet. Saa blev lik- 
helen brutt ved at saadanne fjorde som Kristianiafjorden og 
Trondhjemsfjorden lik boreale indvandrere paa dypet. Men 
grundvandsfaunaen var fremdeles temmelig samsvarende over 
det hele land. 1 oWm-faunaens sammensæ^tning ved Tromsø ^ 
var i det store og hele den samme som ved Trondhjem, Bergen, 

^ H. Kiær, Om kvartærlidens marine avleiringer ved Tromsø. T. M. 

A. 2o, s. 18. 



No. 5] HAVSTROM.MKNK OG DKN NOKSKK MAIUNK FAUNA 31 

Kristiansand og Kristiania. Efterhaanden kunde de oceaniske 
magter, represenlert av de varme havstrømme, overvinde den 
terrestriske indllydelse i iorm av det store isskjold, som laa over 
kuldet og virket nedsættende paa temperaturen baade i lutten 
og havet. Saaledes blev overensstemmelsen i grundvandslaunaen 
ogsaa litt efter litt utvisket. Det er da klart, at forskjellen i fau 
naens sammensjetning væsentlig blev bestemt ved virkningen av 
disse strømme. Erindrer vi saa, at strømmene er indvandrings 
veie, faar vi forklaring paa, at der f. eks. i tapestiden var en 
lignende forskjel mellem Østlandets og Vestlandets fauna som 
det er i nutiden. Ut fra det synsj)unkt l)lii- det kanske ogsaa 
naturligst at betrakte de saakaldte plateauformer som de sidste 
indvandrere, som endnu ikke har faat riktig tid til al indforlive 
sig i fjordenes dypvandsfauna. 

De største bidrag til forstaaelsen av vor marine faunas hi 
storie er ydet av Michakl Sahs og W. C Hmoc.gi.i^ 



4. Engelske og tyske miner som indikatorer for 
havstrømmene. 

Ender den [)aagaaende verdenskrig er liere hundrede engel- 
ske og lyske miner drevet ind til den norske kysl. Ved at hese 
i aviserne om lund av ilanddrevne miner og oplagelse av miner 
i kystfarvandene kom jeg |)aa den lanke, al en kartografisk gjen 
givelse av de gjorte minefund muligens vilde viere av nogen 
videnskabelig interesse. 1 den anledning henvendte jeg mig til 
forsvarsdeparlemenlels chef. slatsraad Hoi/ri-onx, som oversendte 
min skrivelse til kommanderende admiral, Dawks, ved hvis om- 
sorg k()mman(lorka|)lein S. Pi;ri.HSi.N besorgel del lornodne til 
karlernes ishindbringclsc l^)r (Icnnc vc'I\iliige liji'lp liilatcr jeg 
mig her al licmloic en aihodii; l;ik li! oM-ifna-N nic miiihere 
autorilelei 



Elgangspunivlcl oj; (liillslidcii lur disst- \\\\\A kjendcr man 
iKilurligvis ]k\<v Men del synes dog \;rre klail, al slorparlrn 
:i\ dem skrixcr sii; li;i liUNandene \c(l Avn engelskr og lyske 
Nordsjokx si, oi; (l«'l ry \r\ snndsy niii;, al uls;rllingen scrlii; foif 



o2 o. NORUGA • 'D [1914 

gik om høsten i krigens første aar. Av let forstaaelige grunde 
liar jeg ikke fundet en adskillelse mellem engelske og tyske 
miner paa kartene at være av videnskabelig betydning. 

Minerne begyndte at drive ind til kysten ved nytaarstider 
1915. Den første kom ind ved Spangereid paa sydspidsen av 
landet d. ^^Ivi 1914 og den anden blev opfisket ved Ekersund 
d. ^Vi2 1914. I januar 1915 (fig. 2)^ er minefundene fordelt over 
kyststrekningen fra svenskegrensen til Aalesund, men fundene 
er tættest ved landets sydspids omkring Lindesnes. Betrakler vi 
Nansens og Helland-Hansens strømkart (fig. 1), ser vi, at der 
langs Jyllands vestkyst gaar en strøm, som blander sit vand 
med den norske kN'slstrøm. Den omstændighet, at minerne først 
begynder at vise sig ved sydkysten, er saaledes forklarlig. For- 
øvrig maa vi kunne opfatte den sterke koncentration av fundene 
ved landets sydspids i januar 1915 som et tegn paa, at der 
dengang har været en serlig bevægelse mot land av vandmas- 
serne ved sydkysten. I februar er koncentrationen endnu mere 
utpræget (fig. 3). Fundene strekker sig nordover til Smølen, 
men de falder temmelig spredt undtagen paa strekningen fra 
Kristiansand til Langesund. Paa dette kyststrøk maa der saa- 
ledes i den nævnte tid ha fundet sled en utpræget paalandsbe- 
vægelse i vandel. Paa karlene for mårs (fig. 4, 5) fordeler fun- 
dene sig paa kyststrekningen fra Lindesnes til Dønna paa Hel- 
geland, og mineforekomslen var temmelig stor paa kyslslrøket 
fra Stavanger til Viktenøerne. Bortset fra etpar enkeltfund paa 
sydøslkysten er ogsaa fundene for april (fig. 6, 7) fordelt paa 
kystlinjen fra Lindesnes til Gimsøy i Lofolen med den sterkeste 
gruppering fra Stavanger til Viklen. I mai maaned (fig. 8, 9) 
er der intet minefund søndenfor Sognefjorden, men til gjengjeld 
strakte de sig nu til Hjelmsø i Finmarken. Herav følger, al en 
krigsmine har drevet saalangt mol nord, at den overskred den 
71 breddegrad. Ifølge et telegram til aviserne drev denne mine 
iland paa Hjelmsø d. ^/f,. 



Paa hele kysten kjendtes der til 'V.^ ialt 453 minefund. 
Nedenfor skal gives en tabellarisk fremstilling av fundenes for- 
deling paa de forskjellige kyslslrekninger. 



1 Ved reproduktionen av kaiiskisscrnc har kollega dr. II.i. Hhoch 
været mig behjel|)elii>. 



No. 5] HAVSTROMMENK O/ 'J)ES NORSKE MARINE FAUNA 



Tabel over minefund 1915 



Kvststrcknini« 



Jan. ! Febr. Mars I April Mai' 



Svenske grense — Lindesnes . . 

Lindesnes — Ulsire 

Ulsire— Slal 

Slat— Leka 

Leka og nordover 

Sum 



152 
14"^ 

8 

3 



47 
i) 

7 
12 



15 
47 
87 



40 



2 
19 
35 

56 
27 



75 I 154 I 139 



1 
17 



45 



Av labellen og ligurerne frenigaar, al det slørsle anlal av 
niinelund falder paa mårs og april, dernæst I<.ommer l'el)ruar. 
Ser man nøklernl paa tingen, maa dog medgives, at det store 
anlal av fund i mårs og april vidner om en uljnivgel i)aalands- 
heva'gelse i vandmasserne ved de kyslslrekningei-, h\ov fundene 
er koneenlierl. Og om denne paalandsheviegelse har jeg liere 
gange fremholdt, al den sandsynligvis er av stor betydning for 
liskerierne. Belrakler vi f. eks. fundenes gruppering i januar 
og februar (lig. 2, 3), falder del straks i øinene, at fundene er 
lællest ved sydspissen av landet, specielt er der mange \f(l 
Krisliansand S. Og ifølge skriftlig meddelelse fra opsynsclu'f 
II. L. HuviK har del øsllandske sildlisUe i de senere aar fundet 
sted utenfor Kristiansand i tiden fra mitten av januar til slutten 
av februar. I mårs (f\g. 4) er der intet minefimd paa slreknin- 
gcn Lindesnt's til den svenske giense og i a|)iil (lig. ()i kun lo. 
I disse maaneder pleiei" heller ikke foregaa iu)get Østlandsliske 
eller sild. Ogsaa langs vestkysten kan vi se, at der i januar 
og l'ebruar var nogen paalandsbevægelse i sjøen, og dennr var 
efter minefundene al dømme slerkesl i mårs maaned iJrxiK 
oplyser ogsaa om, at slorsildlisUfl de sidste \inlrc har slaat 
bedst til i jannar, mens \ aarsildlisUet hai- va-ret bi'dsl i sidste 
liaUdel a\ l'ebiuar og i niars. Opsynschel'en anfører endxidere 
om vaarsildlisket, at det har \;erel riUest i de sidste \inlre ulen 
for Krisliansund N, ond^ring HoUnljorden, langs Honinuloens 
M'slside og omkring Korsljorden. I sidstnax nte strok foregik 
dog i l'.n5 ikke nogi't syndeilig rikl liske, Kaster \i blikket |)aa 
lig. 4, ser vi, al i \ anrsildliskets \iktigste maaned er hele vaar 
silddislriklel iilli,e\et \ ed en i.-ekke minefnml Den antagelse 

' Til ();4 med '-'.'p. 

- Ilernv I den -'■' i:; ved .Span^^i-rcid. 

■■' i Icrav I lien '•' i :■ \(il llkt roen. 



o4 o. NOHDGAAUU. IIAVSTU. O. 1). N. MAIIINK FAUNA [1914 111'. 5 

ligger da nær, at de samme kra'fler, som har drevet minerne 
mol land, ogsaa driver silden. Forøvrig skal jeg dennegang ikke 
gaa videre i diskussionen av strømmenes hetj'dning for fiskeriel^ 
Jeg peker kun paa, at de engelske og tyske krigsminer har i 
egenskap av floltører vist os, at vand fra Nordsjøoinraadet fhi- 
der veien haade til vor østkyst, vestkyst og nordkyst, og vand- 
pressel mol kysten synes at være størst i vinlermaanederne, da 
de slore sildfiskerier foregaar. 



Trykfeil. 

S. 25, 14. linje ovenfra slaar: G. O. Saks, skal være: 
M. Sars. 

S. 2.S, 10. linje ovenfra slaar: //. septcmcdriiutlit, skal være: 
Å\ si'ptemcarindta. 

S. 21), 14. linje ovenfra slaar: 2(10 fol, skal væ're: 200 meler. 



' Det er hensigten at søke lilveiebragt el sup|)lenicntkart, som skal 
vise mineruiulcne efter '%. Mulij^ens der da kan være anlcdninij; 
til eiidel liskeriteoreliske belraktiiinger. 








t,.r^.-4 







Fif'. 2. Miiicruiitl i j;iiui;ir l".iir>. 















u.s°/«. Å\jl,'l ' 






CiV«Sfranel 



rlchuTjor« 




■»■■» 

Fig. 3. Minefund i februar 1915. 










.^^iv- 










„„n,,j 






'ifC^ 



\. 



tun« 



Krivtmnttana 




Fio. I. Miiu'rund i iiKirs 1:m:.. Sydli-c <lc-l :iv landi-l . 









9> ^ Qpa^' 



u„9«i.d«i 




Fig. 5. Minefund i mars 1915. (Nordlige del av landet). 






'i'WTTw 

do'^' /t^ /I x 








s 

,V«rOD t," Told«" 








H'j^H 



Fig. 7. Minelund i april 1915. CNonllige del av landet). 





:£^:^^ 






/Islét/fj 




/ 



ii 




,1.rf CV^ Kr.tf.oni 




Fi-'. H. Miiu'ruiid i niai r.H.") til '■•:.. SydlijAC clcl av laiulcl 








Vig. 9. Minefund i mai 1915 (til i%, . (Nordlige del av landet). 



Ved henvendelse til Videnskapsselskapets bibliotekar vil efter- 
nævnte skrifter kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningene rækker: 

P. A. Munch: Det norske Folks Historie 

1ste og 2den liovedavdeling ... pris kr. 20.00 
Festskrift, utgit av Viden skapsselskapet 

i anledning avTrondhjems 900 aars 

jubilæum 1897 4.00 

Erlandsen: Biografiske Efterretninger 

om den nordenfjeldske (ieistlighed 

h. I & Il 4.00 

Y. Nielsen : Jens Aagesson Bjelke . . . 2.00 

Af Grev Schmettows Korrespondance 

1813 og 1814 0.50 

Eilert Sundt: Om Husfliden i Norge . 1.00 

Knud Leem: Bidrag til Finmarkens 

Historie 1.00 

Karl Petersen: Geologiske Undersogel- 

ser i Tromsø Amt 4 00 

Ove Dahl: (^arl v. Linnés Forbindelse 

med Norge (jubilæumsskrift 1907) - 2 00 

.loh Hjorth og Knul Dahl: Fiskeforsog 

i norske Fjorde 

.\v se[ska|)els skriller vv bind o^ heller enkeltvi.s til.saln-s. 



1.0(1 



DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 

SKRIFTER 



1914 



2DEJ BIND 




AKTIETRYKKERIET ! TRONDH.IEM 
1915 



DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 

SKRIFTER 



1914 



2DET BIND 




AKTIETHYKKKRIt;! I TRONDH.IEM 
1915 



Indhold: 

Sidc- 
Xr. (j. V. A. Oyhn: Kvarlær-stiulier i 'rrondhjeiiisrcllet 1--5UG 



KVARTÆR-STUDIER 



TRONDHJEMSFELTFT 



II 



AF 



P. A. ØYEN 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 6 



AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 
1915 



IJHI?ARY 
Ni ^N YORK 
b')' •.■"•CAL 



»No man has a right to an opinion 
which is contrarif lo fad« Hopkins: 
The Storif of Ihe Soil, pag. 172. 



Indledning. 

SUuliereiser, der tildels næimest havde karakleien af g^jeniiem- 
reise, 1897 og 1899, vakte min interesse for det her omhandlede 
omraade, og det hidrog til, at jeg anvendte en større del af som 
mermaanederiie liMJO og 1901 til mere indgaaende undersokelser 
inden forskjeliige dele af Trondhjemsfjordens omgivelser. Det 
nyvnndne syn paa karakteren og sammenhængen i vort lands 
kvartærafsætninger, som disse undersøkeiser gav mig, nødvendig- 
gjorde igjen nye og mere systematisk anlagte undersokelser i 
omgivelserne af Kristianiafjorden for at kunne faa et mere sam- 
let hillede af forhindelsen mellem de interessante kvartærgeolo- 
giske forhokl i den nordlige og sydøstlige del af vort utstrakte 
land. De undersøkeLser, som jeg delvis utførte i sommermaane- 
derne 1899 og 1900 i landets sydvestlige del, Jæderen, og de 
resultater, som jeg der opnaaede, hidrog heller ikke just til at 
forenkle forholdet, idet ogsaa disse maatte indpasses i den oversigt, 
som nu kunde gives med hensyn til landets kvarta-rgeologiske 
forhold. Foreløhige resultater af disse undersøkeiser olien tliggjorde 
jeg derpaa i to afhandlinger: »Tapes-niveaiiel paa Ja'dereii under 
søkt sommeren 1900< (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, malhm. 
naturv. kl. 190o, no. 7) og »Porlhiiulia <inlu<i (iray og dens fore- 
komst i vort land under ratiden og indsjoi)eiioden (>hristiania 
Vid. Selsk. Forh. 190:3, no. 11). Nærmest paa samme maate kan 
ogsaa betragtes de to senere ulgivne afhandlinger: »Dripis octo- 
ix'ldld. L. og .SV///.r relicnldtd L. i vort land for ind.sjoperioden 
(I. c. ]9<»4, no. r> og Nogle hema'rkningcr om 'rrondhjeinslVllels 
kvartierhistorie (Det kgl. norske X'idi-nskahers Selskabs Skrifli'i-, 
190S, No. ol Forskjeliige forhold, deriblandt ogsaa tryknings 
vanskeligheter, bevirkede imidlertid, at de samrncnslilledc resul 
tater for en nu're omfattende fremslillin- kom til al vente |>aa 
olTenlliggjorelse. Og jeg vil derfor ved demie anledning bringe 
en hjertelig lak til min ven, konservator N()iU)(;.\.\in), som ntvir 
kede, al den fandt plads i Trondbjems \'idenskapsselsk;ibs Skrifter, 
likesom ogsaa en l:ik for den interesse og velvilje, hvormed han 
senere stadig har fulgt mil arbeide. Delle har nu faael en va'sent 
lig anden form end Ira forst af planlai;! De lo lidligi-re ulk(unne 



4 P. A. OYEN [1914 

dele (I, 1909, no. 4 (1910) og II, 1910, iio. 9 (1911)) bragle paa 
sin vis de foreliggende iagttagelser og kjendsg^jerninger, og at 
tredje del, som var tænkt ofYentliggjort i umiddelbar tilslutning 
til disse, er blit saa betydelig forsinket i sin utgivelse, bar sin 
grund i flere forskjellige forhold, som det tildels har ligget helt 
utenfor min evne at mestre. Delvis har det sin grund deri, at 
mine revisionsundersøkelser inden Trondhjemsfeltel i 1909 og 
1912 bragle endel nye ting af faunistisk og slratigralisk art, som 
jeg ogsaa gjerne vilde indarbeide i den samlede fremstilling; 
dette havde dog ikke behøvet at forsinke arbeidet saa meget, da 
ingen af de nye iagttagelser bragte nogen egentlig forandring i 
de tidligere vundne resultater, men tverlimot bekræftede dem. 
En anden og væsentlig grund ligger derimot i, at jeg aldrig synes 
arbeidet har vænet fuldstamdig nok fremskredet til olTentliggjørelse, 
og dette har jeg faael en alt sterkere følelse af, naar jeg i mine 
forelæsninger ved universitetet har forsøkt at fremstille i korte 
drag den kvartærgeologiske utvikling inden det her omhandlede 
omraade. Og nærsagt ingengang har jeg følt ufuldstændigheten 
som nu, da arbeidet endelig skal søkes fremlagt. Ventes der læn- 
gere, vil denne følelse rimeligvis blive endnu sterkere. Deri ligger 
dog beviset for, hvilket interessant omraade man her befinder 
sig i, og mange forhaabninger kan derfor ogsaa med rette næres 
om, at her endnu forehgger stof nok for mange opdagelser, nye 
opgaver der venter paa sin løsning og mangen en rettesnor for 
nye undersøkelsesveie. 



Den faste fjeldgrund. 

Den foreliggende ()j)gave som saadan kræver jo ikke nogen 
særlig hensynlagen til den faste fjeldgrund, men der er dog en- 
kelte, til og med særdeles vigtige forhold, som gjør det nødvendig 
at erhverve en oversigt over de mere fremtrædende hoveddrag 
i den faste jordskorpes utviklingsforhold inden omraadet likesom 
ogsaa kjendskab til arten af de enkelte bergarter og deres for- 
deling. Og med hensyn til disse forhold maa man vistnok være 
enig med Helland, naar han siger, at »fjeldbygningen i det trond 
hjemske er i det hele vanskelig at utrede, og det af flere grunde: 
lagrækker af samme udseende har her ofte forskjellig alder; 
forsteninger, som er ledetraaden ved bestemmelsen af lagenes 
alder, er forholdvis sjeldne; over store strækninger er lagene 
under de forandringer, som de har undergaaet, omdannede, saa 
at de blir krystallinske eller optræder i fremmed dragt«, og saa 
er endelig lagrækkerne foldede og bøiede helt rundt, saa at de 
yngre lag underliden ligger under de ældre, og dette er, som det 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEU I TRONDH.IEMSFELTET 



synes, tilfælde i stor stil« (Søndre Trondhjems amt, I, pag. 26). 
Videre fortsætter han: Lagstillingen og Trondhjemsfeltets byg- 
ning i det hele er først og fremsl bestemt ved et stort system 
af foldninger med strøgretning mest fra nordnordøst til sydsyd- 
vest. Det er i denne retning, at de lagdelte gruj)per som oftest 
har sin længderetning og sit strøg, medens deres fald veksler. 
Lagene er sammenskjøvet i folder i stor stil efter en retning, 
som staar lodret paa retningen nnø. — ssv. Ved det vekslende fald 
fremkommer mange mnlder og sadler, og mellem disse mulde 
linier, skaallinier, truglinier, er enkelte fremtrædende og kan 
følges lange strækninger < (Helland: Sondre Trondhjems amt. I, 
pag. 28). ^ 

De mange forskjellige bergarter og deres tilsyneladende uregel- 
mæssige optræ'den gjør det vanskelig at fremlinde noget mere 
bestemt forhold mellem disse og de topogralisk-orografiske træk. 
Imidlertid finder vi dog ved nærmere undersokelse enkelte mere 
gjennemgaaende drag. Det er da først og fremst den ovenfor 
nævnte slrøgretning i nordøstlig — sydvestlig retning, som er saa 
sterkt fremtra'dende i Trondhjemsfeltet. Den giver paa en vis 
maale det hele felt dets geognostisk-orografiske eiendommelige 
særpræg. 

Orografi og topografi. 

Tektonisk og orografisk seel er vort lands nordvestrand, og 
dermed Trondhjemsfeltet, paa det noieste sammenbundet med 
Skotland, Ørknøerne og Shetlandsøerne i det store caledoniske, 
som nogle antager predevoniske (Suess: Das AntUtz der Erde 
H. II (18.S8), pag. 100) og andre postdevoniske foldningssystem, som 
dele af (]en store caledoniske fjeldkjædedannelse. Rimeligvis har 
denne foldningsproces med ledsagende forkastninger og sprække 
dannelser fortsat gjennem et meget langt tidsrum, hvoraf man 
faar et sterkt indtryk, enten man fa'rdes inden vort lands nord- 
vestrand eller inden omraadet for de ovennæ'vnte dele af de 
Hriltiske oer. De hovedlinjer i del tektonisk orograliske relief, som 
gjor sig gjeldeude ved siden af i\cn ovenfor na-vnle foldnings- 
strogrelning, er først og fremsl en lodret paa sidslna-vnle. allsaa 
i nordvestlig— sydøstlig. Forulen dis.se to hovedretninger, der 
spores i de slørre fjordbassiners og mere fremtrædende depres- 
sioners forlob inden del her omhandlede omraade. træder ogsaa 
saavel en ost vesllig som en nord sydlig reluing ofle ganske 
sterkt frem og kan følges i llcic mindre fjordlobs. indsjoers og 
dales retninger; men ellers er det meget karaUlerislisU. at de 
sidstna-vnle som regel ordner sig efter de hydrograiiske nellove, 
i del slore og hele konvergerende ind mod del slore fjonihassin. 



6 P. A. OVEN [1914 

Om man imidlertid nogetsteds i vort land skulde eller kunde se 
de topografiske former væsentlig betinget i toldningsproces, strøg- 
systemer og den faste fjeldgrunds indre bygning, saa maatte det 
blive inden Trondhjemsfeltet — ja her maatte det være, at man 
ialfald tilsyneladende kunde finde en svag begrundelse for an- 
skuelsen om, at »teorierne blive derefter, med erosioner og is- 
høvling o. s.v. og med millioner af års virkning småt om småt, 
istedetfor at de sande træk tyde på et værk, der kunde resultere 
af, om det var, en eneste sammenskyvningsproces« (Kjerulf: 
Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 262). 

Selv om det saaledes for den mere flygtige betragtning af de 
her omhandlede forhold skulde fremstille sig som en sandsyn 
lighed, at de endogene kræfter havde været af afgjørende betyd- 
ning for dannelsen af de topografiske forhold og udformningen 
af det nuværende relief, saa færdes man dog ikke længe inden 
Trondhjemsfeltets forskjellige egne, førend blikket blir aabent for 
de exogene kræfters store og betydningsfulde rolle med hensyn 
til de nævnte overfladeeiendommeligheter. 

Hvor meget der i hvert enkelt tilfælde kan skyldes sekulær 
forvitring og hvor meget den almindelige vanderosion, er for en 
stor del unddraget vor iagttagelse paa det nuværende ufuldstæn- 
dige stadium af undersøkelsen. 

Vi opnaar dog ikke et helhedsindtryk af Trondhjemsfeltet i 
den her omhandlede henseende ved at afslutte vore betragtninger 
ved den nuværende strand- eller kystlinje. Vi maa se fænomenet 
videre og i mere generelle drag. Om vi tager for os Storms: 
»Kart over »søtræernes« udbredelse m. m. i Trondhjemsfjorden, 
1900«, og det kart som er gjengivet paa side 7 i Nordgaards: 
»Beretning om forsøk med utkhiekning af guldfly ndre ved Trond- 
hjeins biologiske station i aarene 1910 — 1914« samt »Bathyme- 
trical and Hypsomelrical Map of Xorway« i Nansens: »The Bathy- 
metrical Features of the North Polar Seas, with a Discussion of 
the Continental Shelves and previous Oscillations of the Shore- 
Line, 1904«, i »The Norwegian North Polar Expedition 1S93 — 
1896", Vol. IV, saa ser vi, at vi faar ingen tilfredsstillende for- 
klaring af Trondhjemsfeltets nuværende reliefforholde uten ved 
at se det i sammenhæng med den tilhørende del af den under- 
søiske platform utenfor den nuværende kystlinje. Vi ser da, at 
den nuværende Trondhjeinsljord fortsætter videre utover denne 
platform som et stort, bugtet, undersøisk flodløp, der med en vid 
bugt munder ul mot Atlanlerhavsdypet. Og den nuværende fjord 
afviker ikke i nogen væsentlig karakter fra den tidligere større, 
eller med andre ord, den indre del af den store fjorddal bærer 
væsentlig samme præg som den ytre — mere eller mindre luk- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TKONDHJEMSFELTET 



kede bassiner i den i^anile (lalhuiul er el kaiakleiislisk Tælles- 
træk for dem begge. 

Vi bliver her nodl lil al se rænomenel paa samine inaale 
som de amerikanske geologer allerede lor længe siden har fundet 
forholdet at være saavel paa Amerikas oslkysl som |)aa vest 
kysten: »The suhmaiine conlinualions of Ihe channels of the 
St. Lawrence, Hudson, Deleware, Suscpiehanna, and Mississippi 
rivers are cited as |)roof thai the Atlantic coast of North America 
was uplifted during the Pliocene period, attaining, probably in 
the early part of the Quarternary, an altilude of 2,000 to ;},000 
feet above its present hight. Its northern coasts were also up 
lifted, as shown by liords. The elevation of British (^olumbia. 
according to Dr. G. M. Dawson, was al least 9(»0 feet. Thai il 
mav have greatly exceeded this amount, is indicated by the 
submerged channels discovered on the coast of California by 
Prof. (ii:ouc.K D.wmsoN of the U. S. Coast Survey. Nol less Ihan 
twenty of Ihese sunken liords have been found belween Cd\)e 
Mendocino and San Diego, wilhin a distance of aboul 700 miles, 
some of them reaching deplhs of 2,000 to 2,500 feet. Like the 
Hudson submarine channel and fiord. Ihese have all the distinc 
tive features of subaerial erosion, and they are regarded by Prof. 
Lk Conti-; as decisive evidence thai this part of the continenlal 
plateau has been greatly uplifted, similarly wilh its easlern 
portion and probably al the same time. The submarine channels 
of California, however, are nol conlinualions of the present rivers, 
and none exist opposite to San Francisco and Ihe (iolden (late. 
Prof. Li-: (>onti-; Ibercfore suggesls thai the diainage of the greal 
valley of (>alilbrnia during Pliocene time piobably passed inlo 
the sea farther south by a deeply submerged channel wbich is 
traced bv soundings in the Monterev liav (The American (ieo- 
logisl. Vol. \'III (ISDl), pag. 541. 

VA'lvv dybdeforholdene at domme synes det meget sandsynlig 
al landet, paa den lid i\vn store, gamle Trondbjenisdal l)le\ 
ulfoiMnel, slod omkring :'.i>ii in. hoiere end nu; som \\ ser stem 
mer delle ganske godt med angivelsen fra Hiilish Columbia. \'i 
skal ikke ved denne anledning fordyjx' <»s i hypotheser med 
hensyn lil det mulige tidspunkt for demie proi'es, men \i kan 
v;ere uu'gel tilfreds nu'd, al del ialfald er lykkedes al l'remlinde 
et karakteristisk Ira-k, der tillaler at skimle en forbindi-lse mel 
lem vorl onnaade oi; andre, dei- gra-nsci- lil samme hav. De bas 
siner, vi linder i denne ^anile dals hund. og deres beliggeidiel 
viser os imidlertid, al en anden, exogen kraft her, likesom i den 
nuva-rende Trondbjenisljord, har g,i<)rl sig i merkbar grad g^jel 
deude \ cd siden al' de lo ovenfor na'vnte 

Soni en krall af den ait kjender vi for liden kun den glaciale, 



8 P. A. ØYEN [1914 

med intermitterende og periodisk virkemaate. Der mangler vist- 
nok ikke paa forskere, der søker at reducere den glaciale ero- 
sions virkning til det mindst mulige, og Spencer uttalte liketil 
at »the potency of land-glaciers as great eroding geological agents 
is not proven, if indeed they operate al all in such a manner« 
(Geol. Mag. London, D. 3, V. 5, 1888, pag. 123), og aaret iibrveien 
havde han meddelt at »the faith in glaciers as great erosive 
agents has been so severely shaken« (1. c. D. 3, V. 4, 1887, pag. 
173); for os har dette jo en vis betydning forsaavidt, at Spencer 
kom til dette resultat ved sin reise i Norge 1886. Og Spencer 
staar ikke alene, thi Stanley kom ogsaa til det resultal, at »ice 
had never prevailed along the entire western coast of Norway« 
(Geological Magazine, London, Dec. III, Vol. IV, 1887, pag. 189) 
og at »the Great Ice Age has left no trace on the Norwegian 
western littoral« (Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 43, 1887, 
pag. 84); men Geikie »had come to precisely o])posite conclusions« 
nemlig, at Norge helt »from the outer istands up to the higher 
mountains< havde været »buried under a thick sheet of ice« 
(1. e. Vol. 43, 1887, pag. 84). Og ved en anden leilighet uttaler 
Geikie, at »One of the first features which arrested attention 
was the contrast between the smoothed, ice-worn surface of the 
lower grounds and the craggy, scarped outlines of the mountain 
creslss hvor han beskriver omgivelserne af Holandsfjord (Geo- 
logical Sketches at Home and Abroad, pag. 135). Og paa Sønd- 
møre fandt Reusch skuring nær stranden og kom til det resul- 
tat, at »Indlandsisen har altsaa her engang strakt sig ut over 
de yderste øer, saaledes som man ogsaa ved, at den har gjort 
længere N.« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 22, pag. 212). 

Hvor man færdes inden vort omraade, møter man, hvor fjeld- 
grunden er blottet og ikke har været utsat for nogen merkbar 
ødelæggelse ved forvitring eller vanderosion, som regel det faste 
fjelds overflade smukt skuret af isen helt fra fjeldvidden ned til 
selve strandkanten. Som regel føier skuringsfænomenet sig ind 
i overfladens relief. Klassisk er jo Vaarstigen i Drivdalen blit 
ved den rolle, den har spillet i glacialteoriens historie. Paa Munk- 
holmen ved Trondhjem har man skuring i nordnordvestlig ret- 
ning. Under den bekjendte østersbanke ved Næ^svandskanalen 
finder man fjekloverfladen smukt isskuret, stribet, furet og mou- 
tonneret i indsøens sydvestlige retning, en retning der er frem- 
trædende gjennem Aasen. Paa den store halvø, der stikker ut i 
sydvestlig retning mellem Trondhjemsfjorden og Vesterhavet, var 
det »utvivlsomt, at stødpynterne paa denne kyst ligge mot øst 
og ONO., neml. iallefald saaledes, at der ikke for disse striber 
kan være tale om noget særeget stribe-system, udgaaende fra 
midten af den store halvø nordlig ved Trondhjems-Fjorden 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 9 

(B. M. Keilhau: »Antegnelser paa en i 1S47 ioretaget geognostisk 
reise gjennem Øslerdalen og en deel af Trondhjems stift < (Manu- 
skript). Men man har dog ogsaa eksempler paa, at overtladens 
relief ikke følges; saaledes overskjæres f. eks. Kallvellas sidedal 
nær Ler station af isskuringen der, hvor sidedalen munder ut i 
hoveddalen, Gulas daifore, idel skuringen følger hoveddalens ret- 
ning. Krydsende striber, uten at disse paa nogensomhelst maale 
giver bevis paa gjentagende nedisninger, har man ogsaa anled- 
ning til at se paa forskjellige steder, saaledes f. eks. n.f. Storlien 
slation, hvor der saaes krydsende slribesyslemer i vestlig og 
sydvestlig retning, karakteriseret saavel ved vakre striber og furer 
som ved moutonneret overllade. Denne sidste karakter kan langs 
Trondhjemsfjorden, fra de indre dele til de ytre, ofte blive meget 
fremtrædende, idet de moutonnerede former, visende bra'bevægelse 
utad fjorden, saavel langs stranden som paa opstikkende smaa- 
øer og skjær, kan blive saa dominerende, at de ikke giver stort 
efter for de fra gammelt af i den henseende saa bekjendte om 
givelser af Kristianiafjorden. I passet ved Stigen i Kkebu, hvor 
man har betydelige blokkesamlinger, sees j)rægtig isskuring i 
passets retning med strit)er, furer og roches moutonnées, og meget 
smuk isskuring i dalens retning sees ogsaa videre nedover f. eks. 
nedenfor kirken. Foruten den i egentlig forstand glaciale skuring 
har man ogsaa ofte som f. eks. ved Heppe teglverk Ilelli eksemp- 
ler paa virkningen af den kombinerede glaciale og tluvioglaciale 
erosion (cfr. min l)eskrivelse i,II, 117\ og her kan disse former 
i pragt og storslaaenhed helt maale sig med, hvad vi f. eks. har 
anledning til at se i Langesundsfjoidens omgivelser. Og vanske- 
lig linder vi en vakrere samling af jettegryter end den, som er 
stillet tilskue langs (iullossen, idet vi i denne forbindelse ikke 
skal indlate os |)aa at diskuteie den hypothese, hvor meget af 
disse skyldes en recent, eller hvor meget der muligens skyldes 
en gammel, kanske fluvioglacial flaunelse. 

Det er dog ikke alene i denne, mere til selve overlladen kn\l 
lede virkning af den glaciale erosion, at vi sj)orer dens store be- 
tydning, men endnu mere i dvn indgribende maale, hvoipaa den 
har været istand til al omforme selve l^jeldlopogralien, utforme 
dalrelienet og skape den karakteristiske indsjo og fjoiddannelse. 
som allerede i del foregaaeude er |)aa|)egl. Naar vi lia den svagt 
boigclormede fjeldvidde med de moutonnerede former og knei 
sende llylblokke Ira'der ned i dalene, saa er el af de første ioine 
faldende Ira-k, vi moler, de saakaldte dallisler . i dalsiderne frem 
slikkende, s\agl kamformcdc linjer, der loper i svagt alTaldende 
retning med dalene sel\. Disse dallisler viser sig na-rmere belragh'l 
kun al va'ic de gjenslaaendi' erosiousresler ved en ofte gjeulagel 
r formel ulviklinu af dalens relief De faar til sine lider olie en 



10 P. A. PYEN [1914 

skuffende likhel med terrasser, og liar ogsaa al" enkelte forskere 
været forvekslet med saadanne, men er dog i virkeligheden af 
helt anden karakter. Jeg har allerede for mange aar siden gjort 
opmerksom paa tilstedeværelsen af saadanne inden vort centrale 
høifjeldsomraade og der sat dem i forbindelse med periodisk 
optrædende erosionscykler — aqnatile og glaciale — eller med 
andre ord, i forbindelse med periodisk optrædende klimatoscilla- 
tioner (Nyt Mag. for Naturvid. B. 46 ( 190S), pag. 33S— ;540). Svarende 
til de interstadiale- eller interglaciale afsnit i saadanne erosions- 
cykler finder vi ofte i nutidens dalbund canonartede dannelser, 
saaledes ogsaa inden vort omraade, jeg skal kun peke paa Driv- 
dalen og paa den dype, trange, ikke isskurede canon, Trang- 
fosgjelet i Klæbu. 

Det er dog ikke blot, om end i forherskende grad, g^jennem 
erosion, at de glaciale kræfter sætter sit præg paa de topografiske 
forhold. Akkumulationen, afsætningen af det med bræerne førte 
materiale, spiller ogsaa en ikke ganske uvæsentlig rolle. Vi kan 
begynde igjen oppe paa fjeldvidden i det vakre morænelandskab 
i omgivelserne af Storlien med sjøer og raviner og smaa terrasser 
indimellem, man har billedet for sig helt til vandskillet. Men 
idet passet naaes skifter karakteren, de moutonnerede klippeflader 
ligger der glatskurede, renskyllede; terrasserne er væk og kun 
den almindelige dalbunds morænedække er at spore. Vi kan 
fortsætte ned gjennem Stjørdalen, eller kanske endnu bedre gjen- 
nem Guldalen, paa samme maate og har rik anledning til at 
stifte bekjendskab med de afsatte masser, morænerne, ofte under 
forandrede og omdannede former, men fænomenet er det samme. 
Drivdalen er jo blit et klassisk sted, ikke alene gjennem den 
ovenfor paapegede af Esmark og Forbes i sin tid omtalte glacial- 
erosion, men ogsaa gjennem sine moræner; her var det Torell 
i nærheten af Drivstuen saa det bekjendte vidnesbyrd om bræ- 
ernes afsætning af løst materiale paa den skandinaviske halvø. 
Og Drivdalen er i virkeligheten ogsaa interessant paa grund af 
sin isskuring og sine jettegryter, sine flytblokke og sine moræner og 
kanske endnu mere paa grund af sit eiendommelige glacialrelief. 
Og naar vi følger disse afsæ^tninger, dal for dal, fra vandskil til 
fjord og fjordene utover, saa ser vi, at de gjeutager sig med visse 
mellemrum paa en mere fremtrædende maate end ellers — de 
saakaldte endemoræner gjentager sig periodisk, og det er derfor 
meget træfTende naar den amerikanske kvartan-geolog Upham 
taler om »rhythmic accumulation of moraines by \vaning ice- 
sheets« (The American geologist Vol. XIX, 1897, pag. 411), men 
vi kan ikke være enig med ham, naar han fortsætter: »rhythm 
of morainal accumulation independent of secular variations of 
climate« (1. c. pag. 416), idet det netop er i de klimatiske for- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 11 

andringer vi maa sol-ce aarsal<en lil disse eiendonmielige afsæt- 
ningsforhold hos morænerne. 

Der er endel andre fænomener, vi heller ikke bør glemme i 
denne forbindelse. Foruten de i egentlig forstand glaciale afsæt 
ninger har vi de i nær forbindelse med disse staaende Iluvio- 
glaciale. Primære forekomster af denne griii)|)e er sjeldne i Trond- 
hjemsfellet sammenlignet med mange andre dele af vort land. 
Saaledes er f. eks. egentlige sanQr-dannelser endnu ikke inden 
vort omraade med sikkerhed paavist neto|) paa grund af den 
meget omformede tiisland hvorunder moræ'uer og i nær tilslut 
ning til disse optrædende alleiringer inden nærvæ-iende omraade 
optræ'der. Vi har dog i Ørlandet, hvor karakteren tildels gjen 
gives i selve navnet, resien af en meget fremlræ^dende afsætning, 
der vel i sin tid næ'rmest vilde have været at henføre til denne 
grup|)e. At vi foran enkelte af dalmorænerne ogsaa paa sine steder 
fintler alleiringer, der selv inden vort omraade, nanniest maa 
henføres til de saakaldle overgangskeglei-, spiller jo i denne for- 
bindelse med deres forholdsvis svage fremtoning en mindre rolle. 
Hvor meget der af de store og tildels meget fremtrædende ør 
dannelser i det trondhjemske, saasom Ørkedalsoren, Stjørdals- 
halsen, Va'rdalsøren, Stenkjærsanden kan va're at betragte som 
resier af o|)rindelige san(^r dannelser, er ikke saa godt al sige; 
kanske man for den sidslnæ'vnles vedkommende kunde fremhæ've 
den gamle san6r karakter sterkere end for de øvriges vedkom 
niende, men selv for dennes vedkommende kan man vistnok 
med megen ret indvende, at faa steder i del trondhjemske har 
de i forholdsvis ny lid virkende kræfter sat et mere fremlra'dende 
stempel |)aa foriioldene end nelo|) her, hvor forandringen har 
været temmelig stor selv efter afsæbningen af de ganske lavt lig- 
gende terrasser, der begraMiser »sanden« indad mod det o|)stigende 
land. Her har man i virkeligheden ogsaa et af de faa steder i 
del Irondhjcmskc, hvor man kan spore virkningen af sel\e luft 
beva-gelsens indllydelse i de svage lillop lil llyvesandsdannelsen. 
Kilers er de Irondhjemske or dannelser i regelen al betragte som 
mere recenle elvcal'sa'lninger. hvor betydelige forandringer endnu 
aarligaars finder sled. 

l'^llers er forandringer langs de Irondbjcmske Ijorii og sirand 
kanler ikke sa-rdeles fremlra-dende i nididen. Ingensleds lindei- vi 
fa'nomener, der paa nogen maale kan sammenlignes f. eks. med 
den karaklerisliskc Shoreline 'i'opogiapliy i'roi-ei'd. American 
Acad. oC Arts and .Sciences, X'nI. i'.l, \^W. No. s, pag. 1 !'.• 'J'«^ 
som (iii,M\i:u har beskrevet fra lorskiellige egne. sa-rlig Amerika ; 
ingensteds linder- \i C.uspale lorelands Hull. (ieol Soc. Anu'rii-a. 
\'()l. 7, is'.li), paj; :'.'.''.• I_'- , og heller ingiMisleds linder vi syn 
derlig af lighed med llu' outlini' of Cape ('.od Proceed .\nieric:in 



12 P. A. ØYEN [1914 

Academy, 1896, pag. 303 lig.) eller fremtrædende »plains of marine 
and subaerial denudation « (Bull. Geol. Soc. America, Vol. 7, 1896, 
pag. 377 — 398). Ja vi finder knapt saa meget som paa vort eget 
lands sydvestkyst. Alt dette antyder det samme, som ogsaa paa 
tiere andre steder i nærværende afhandling fremhævede træk, at 
nutidens strandlinje i det trondhjemske ikke undergaar nogen 
merkbar forandring, og at den i lange tider har indtaget omtrent 
den nuvæ'rende stilling. 

Derimod er nutidens elveafsætninger meget fremtrædende like- 
som ogsaa tidligere afsatte elveterrasser. Vi behøver i denne for- 
bindelse kun at nævne forekomsterne i de øvre dele af Guldalen, 
Ørkedalen, Stjørdalen, Værdalen, eller i Snaasen i Granas dalføre, 
eller vi behøver kun at henvise til de længere nede i de samme 
dalfører ofte vakkert optrædende elveterrasser i dalbundsfyldnin- 
gen, likesom ogsaa i mange mindre bidale. Endvidere kan ogsaa 
i denne forbindelse opmerksomheten henledes paa de i det trond- 
hjemske ret hyppige os-, ør- og sand-dannelser, der om end i de 
lavere lag tilhørende en ældre tids dannelser af forskjellig art, 
dog i de øvre lag er at betragte som de nuværende elves i recent 
tid afsatte lag ved siden af bølgeskvulpets utvaskede og opskyl- 
lede masser. Vi kunde merke os saadanne forekomster som Sten- 
kjærsanden med u tenfor liggende ør, den store tangør rundt 
bugten syd for Salberg station, Va^rdalsørens utgrundede fjord- 
bugt, ligesom ogsaa Stjørdalshalsens, paa lignende maate Gulosens 
afsætninger og Ørkedalsørens i fjordbunden utstikkende ytre, 
lavere del. Og at forholdet ikke har været væ\sentlig forskjelligt 
fra det nuværende i tidligere tider, viser os f. eks. de paa flere 
steder om Mæ^re gjennem Sparbuen optrædende flade og vide 
strækninger, ligesom ogsaa Værdalens nedre del og Stjørdalshalsen 
om jernbanestationen og Tangen teglverk, endvidere Gulosens 
lave omgivelser. 

Det naturfænomen, som kanske inden Trondhjemsfeltet mest 
har bidraget til, ialfald mere lokalt, ofte at skaffe et tildels for- 
styrrende reliefbillede i de løse afsætningers ellers temmelig regel- 
ret trukne topografiske linjer, er de ret hyppig optrædende jord- 
fald, medens de egentlige ras af forskjellig art som sneskred, 
jordras, ras og skred af sten ikke er paa langt nær saa hyppige 
inden Trondhjemsfjordens forholdsvis lave omgivelser som i de 
vestlige landsdele. Jordfaldene inden vort land, saavel i Trond- 
hjemsfeltet som i landets øvrige dele, blev i sin tid saa utførlig 
behandlet af Helland, at det i denne forbindelse turde væ^e 
tilstrækkelig at henvise til den af ham leverede beskrivelse (Hel- 
land: Lerfald). Naar man søker at følge sporene af de forskjellige 
lerfald og søker at bestemme grænserne for deres utbredelse, 
forbauses man imidlertid ofte over, hvor utvisket disse er, og 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 13 

hvor lileii indflydelse selv iorholdsvis store jordfald iinidlerlid 
ofte har utøvet eller rettere iitøver med hensyn til overllade- 
relietlet. Men netop i denne omstændighed, at jordlaldenes græn 
ser og former forholdsvis saa let og snart utviskes, ligger ogsaa 
en anden eiendommelighed af stor hetydning for de af ulykken 
rammede distrikter, nemlig at de for jordfaldet utsatte og af 
utglidningerne rammede arealer forholdsvis snart ig^jen lader sig 
opdvrke og igjen nvttiggjøres (Norges Geol. Undersøgelse, No. 14 
(1892—93), pag. 122—141). 

Af ulike slørre hetydning end elvenes erosions- og akkumu- 
lationslerrasser er for det toj)ograliske relief afsætningerne i Ijord 
og paa havhund, optrævlende som terrasser og hanker ved lan- 
dets stigning. Trondhjemsfellets terrasselandskahcr er derfor og- 
saa meget hekjendte og utg^jør et meget væ\sentlig karakterlræ^k 
ved omraadets dale. Vi hlot gjenkalder i erindringen omgivel 
serne af Stenkjæ'r og Værdalens store, vide, vakre og meget aapne 
dalhund med den llate forgrundsterrasse heslaaende af sand 
afsæbninger, der hæ'ver sig en tre lire meter over jernhanelinjen, 
og med en række trappeformet opstigende terras.ser i hakgrunden, 
med lavere terrasser foran og hakenfor Tapes-nineauets domine- 
rende, medens ut til dalsiderne og endnu liengere oi)pe i dalen 
sees en nekke af høiere liggende trin. De g^jennem Skal\al sligende 
terrasser er ogsaa meget vakre. Ved siden af (luldalen er det 
kanske faa steder i del Irondhjemske, som i den henseende iil 
præger sig i den grad som Sljørdalen, hvor nnin fra den lave 
ør ved dalens hals følger saavei i hoveddal som hidale en række 
stigende lerrasser o|)()ver, indtil man i merheten al' Meraker station 
helinder sig paa den høiesle marine. Wh\ (iudaa har man elve 
terrassen i dalhunden, desuten en fremlnedende terrasse ca. 1(>"> 
m. o. h. og endvidere tre høiere liggende trin, der samtlige viser 
sig igien paa forskjellige stedei-, dels i hoveddalen og dels som 
fiems|)ringeiide haslionei' i hidalene. Terrasscantallel hliver ogsaa 
tildels større; saaledes sees f. eks. mer llegre kirke forulen dal 
hundsteri'assen, ea. is m. o. h., mindst seks forskjellige trin, men 
entlda synes al komme el høiere, da det øverste af de seks er 
meget stort og fremlra-dende; i elvekanten slaar ler. Langs syd 
siden af Trondhjemsfjoi-den har man paa liere steder vakre ler 
rassclandskaher. saaledes i liere, om end ikke skarpt ulviklede 
Irin ved llommelvik, likeledes liere, mindst lire IVemlra'dende 
og tildels hoilliggende trin i del ellers vakkerl kup|)i'rede landskap 
omkring Malvik. Videre utpriegel lerrasselandskap \ed Uanheim 
og likeledes \vi\ Leangeii, Meget hekjendl er jo lerrassi-landskapel 
omkring Trondhjem hy sel\. De \akresle lerrasselan(iska|>i'r i 
det Irondhjemske møler os dog ulenUil paa forskjellige steder i 
(luldalen. Naar vi f. eks. kaster hlikkel ul oxer den nedre del 



14 P. A. OYEX [ 1914 

af Guldalen fra Kvenildmorænens lop, øsl for Heimdal slalion 
paa overgangen til Klæbu, saa møter Guldalsterrasselandskapet 
i en temmelig utpræget form, om end ikke paa en saa mange- 
leddet maale som kanske paa enkelte andre steder, men dog 
meget typisk. Vakre terrasselandskaj)er har man her, fornten ved 
Gulosen og i Melhus ogsaa i Flaa og Horg samt om Støren 
station, hvorfra de er bekjendt allerede gjennem Kjerulfs afbild- 
ninger (Kjerulf: Nogle af Geologiens Tidmaalere, 1874, pag. 10) 
og endvidere ved Singsaas station og i Soknedalen, hvor man 
fra de marine terrasser nærsagt nmerkelig glider over i laku- 
strine. En gjentagelse i mindre maaleslok af terrasserne i Guldalen 
har man til en vis grad i Nidelvens og Selbusjøens vasdrag, af 
hvilket man faar et mere umiddelbart indtryk, naar man gjen- 
nem Sjølen gaar over fra den vakre Kvenildterrasse til den om 
mulig endnu mere iøinefaldende Tanheimsmo, hvis terrassefort- 
sættelse kan følges temmelig sammenhængende mot syd paa 
Nidelvens vestside, likesom den ogsaa har sin ækvivalent over 
paa østsiden, hvor den kan følges om Osen, Uglen og By forbi 
kirken for videre mot syd ved Eidstu og Eggen at erstattes af 
en høiere liggende terrassedannelse. Endnu ved Hytfossen kan 
man spore en tre-fire meter lavere terrasse som fortsættelse af 
Lettingvoldens, og fra Hytsagen kan man her mot sydvest let 
komme over i det tilsvarende terrasseterræn omkring Langvatn 
og i Kallvelladalen til det utprægede terrasselandskab om Ler 
station. Og ved at fortsætte fra Hytfossen mod syd forbi det 
trange, ikke isskurede Trangfosgjel naar man over i det tilsva- 
rende terrasselandskap ved Selbussjøens nedre ende, hvilket man 
ogsaa opnaar ved gjennem Stigen at gaa over fra terrasserne ved 
Elggen til de tilsvarende ved Grindstad. Ørkedalen utmerker sig 
ogsaa ved sine ofte meget fremtrædende terrassedannelser med 
lav, flat dalbund, omtrent som den nedre del af Guldalen. Under- 
sjøiske, hævede havbanker forekommer ogsaa paa sine steder og 
griper paa en iøinefaldende maate ind i det topografiske relief; 
man kunde f. eks. nævne Mactra-niveauets banker i Stod ved 
Indbryn og Smaaaasan, men den mest storslagne af disse banker 
er dog Ørlandet, der tilsyneladende stæ^iger for Trondhjemsfjor- 
dens munding og med hensyn paa de løse afleiringer bestaar 
af en kjerne af stenblandet ler og derover rigt fossilførende ler 
fra en meget gammel del af «ra-tideiv>, ikke underst ler uden 
skjæl«, som M. Sars siger (Nyt Mag. for Naturvid. B. 12, 1863, 
pag. 261); over leret kommer saa sublittorale og littorale afsæt- 
ninger fra forskjellige af de følgende tidsavsnit, helt op til nær 
vor egen tid, ofte utvasket, opskyllet og paany sekundært atlei- 
ret paa en saadan maate, at det ofte er vanskelig, for ikke at sige 
umulig, at adskille særlig afsætninger fra til hinanden støtende 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 15 

forinationsled. I nær tilslutning til disse egentlige havbanker 
kunde man ogsaa passende nævne en nærstaaende gruppe afsæt- 
ninger, fjordbanker eller kystbanker, der gjerne har karakteren 
af submarine, fluvioglaciale dannelser, visende en utpræget delta- 
sk iktning, som f. eks. den store terrasse, med de mange gaarde, 
som stænger for det afløbsiVi Langevand i Kallvellas dalføre i 
Flaa. Som en mere ut[)ræ'get transvelsalhanke af denne gruppe 
kan nævnes det dichotome led, dobbeltbanken ved Melhus og 
Søberg stationer, likesom ogsaa rester af en rimeligvis saavel i 
topografisk som kronologisk henseende tilsvarende fluviomarin 
faciesdannelse af glacial karakter med j)aaliggende lerterrasse 
sees straks ovenfor Fandrem kirke i Ørkedalen. 

Ved siden af de egentlig glaciale dannelser, den undulerende 
eller kupperede bundmoræne og de som bueformede Iverrj'gge 
optrædende endemoræner utgjør de ovenfor nænnte terrasser af 
forskjelligt slags, havbanker og randbanker vigtige faktorer til 
utformningen af det engere, lokale overfladerelief paa en mængde 
steder. Men gjennem den sidstnævnte af de ovenfor omhandlede 
grupper, som for en væsentlig del maa tilskrives fluvioglacial 
virksomhed, ledes vor tanke ganske naturlig over til betragtningen 
af et i)ar naturfænomener, som inden det egentlige Trondhjems 
felt spiller en meget underordnet i-olle, eller med andre ord ind- 
tager en forholdsvis meget beskeden plads, men som ikke desto 
mindre er af stor interesse netop fordi at disse kan paavises at 
staa i ganske næ-r forbindelse med en tildels storartet ulvikling 
af de samme fænomener i tildels ganske nærliggende strøg, saa- 
vel af vort eget land som af vort naboland mot ost. Det er de 
subglaciale, tluviatile afsielninger og de glaciolakustrine. 

Den førstnævnte af disse grupper, som idelhele i vort land, 
hvad nu end grunden kan viere dertil, indtar en ret beskeden 
plads, finder vi inden vort omraade, væsentlig inden den syd 
østlige del af samme, omkring vandskillegrænsen og videre mol 
syd i Korostrakten. Del er de gamle bra'clves afsætninger langs 
den gamle brærand eller som Wmcnr uttrykker det: The circu 
lation of sub-glacial walers within or beneath the margins of 
glaciers and ice sheels j)roduces by the washing of the englacial 
moraine and groundmoraine (|uanlilies of gravel, sand. and sill, 
which may be carricd beyond lin- limits of the icc or deposiled 
benealh il. In the lirsl case an outwash fan i.s generally produced 

by far Ihe larger pari of the sand and grav(>l pioduced 

by Ihc melting of Ihe ice and Ihc circulalion ol' llir n-sulting 
waler is thus disposed of. .\ smaller (pianlily, liowevcr, comes 
to rest in the sub glacial clianncl ilsclf. and on the melting away 
of llic ice may be lefl as mounds and ridges of gravi'l. in Ihis 
way il is supposed thai llie isolaled mounds known as kames 



16 P. A. ØYEN [1914 

and the elongaled ridges called eskeis (Swedish åsar, American 
osars) are produced« (W. B. Wright: The Quaternary Ice Age, 
1914, pp. 37, 38). Fra andre steder har jeg i nærværende afhand- 
Hng for eksempel omtalt lignende fluvioglaciale dannelser fra 
omgivelserne af den gamle færdselsvei eller nye jernbaneforhin- 
delse mellem det norden- og søndenfjeldske, nemlig strækningen 
Soknedalen til Drivdalen, og i nærheden af, men lige utenfor vor 
østlige landegrænse, nemlig omgivelserne af Storlien paa Meraker- 
linjen. 

Det sidstnævnte af de ovenfor paapekte fænomener, nemlig 
det glaciolakustrine, er ogsaa leilighetsvis omtalt under behand- 
ling af Støren — Kongsvoldlinjen samt likeledes fra omgivelserne 
af Storlien, hvor det danner en del af det utstrakte jemtlandske 
bræsjønet. Inden den sydøstlige del af vort omraade støter vi 
paa vandskillel mellem Ruglsjøen i nordvest og Harsjøen i syd- 
øst paa en nordlig nlløper af Sete-regionens tidligere bræsjøer i 
vort land, og paa den maate er vort omraade traadt i en saadan 
forbindelse med utviklingen af de glaciale forhold i den sydøstlige 
del av vort land, at vi dermed har opnaaet at erholde et vigtigt 
sammenknytningsled mellem de to hoveddele af vort land, et 
sammenknytningsled af stor betydning ved siden af de faunistiske 
forhold og utviklingen af disse respektive omraaders terrasse- 
systemer. Men i bestemmelsen af de glaciolakustrine afsætningers 
utbredelse inden vort her omhandlede omraade foreligger endnu 
en stor opgave for fremtidens forskning. 

Betragtningen af bræsjøfænomenet og dermed ogsaa det tid- 
ligere indsjøfænomen i sin helhed, bringer os ganske naturlig like 
over for spørgsmaalet om indsjøers forekomst og dannelse i sin 
almindelighet. Suess kom jo til det resultat, at strandterrasserne 
langs vort Vestlands fjordsider var afsat i indsjøer, der hadde været 
afsperrede af bræer langs kysten og ved fjordmundingerne, idet 
han nemlig utlalte ganske bestemt: > Darum sind auch alle Seter 
und die grosse Mehrzahl der Terrassen in den Fjords des west- 
lichen Norwegen als Denkmale des zuriickweichenden Eises und 
nicht als die Denkmale eines schwankenden Mecresspiegels oder 
gar von Schwankungen der Erdfeste anzusehen< (Das Antlitz 
der Erde, B. II, 1888, pag. 457). Det er ikke vanskelig for Trond- 
hjemsfeltets vedkommende at paavise feilen og uholdbarheten i 
SuESs' anskuelse, saavel for hovedfjordenes og hoveddalenes ved- 
kommende som for de respektive bigrenes, idet fossiler nærsagt 
overalt er fundet ganske nxv op til den saakaldte marine grænse, 
og disse fossiler viser med bestemthet, at havets saltvand ved 
slutningen af den sidste kontinentale nedisningsperiode har gaat 
helt op til denne grense og helt ind i de dybest indtrængende, 
trange fjorddale. Men det turde heller ikke i denne forbindelse 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 17 

være afveien al minde om de faa ord, som jeg har sat som motto 
for nærværende afhandling. I (oreHggende tilfelde har heldigvis 
ikke autoritetens ultalelse voldt hverken nogen synderlig skade 
eller nogen synderlig forsinkelse i utviklingen av vort kjendskab 
til egnens kvarlærgeologiske historie, men videnskapens utvik- 
lingshislorie har nok af eksempler at oprulle for os, som viser 
det motsatte, og det vilde i høi grad være at ønske, at enhver 
lærer i kvartærgeologi kunde gjøre Szadeczky's ord til sine: 
»Auch icli håbe vor meinen Schiilern vielmals betont, dass nichts 
das Fortschreiten der Wissenschaft mehr hemmt, als die ban- 
nende Wirkung der Autoritiiten und wenn etwas sich auf demo- 
kratischen Grunde aufbanen muss, so ist dies die Wissenschaft; 
es ist die erste, elementåre Aufgabe jedes angehenden Gelehrlen 
ein zuverlåssiger Beoliachter zu werden und auf eigene Beobach- 
tungen seine Schlussfolgerungen zu grunden . (Mitteil. aus der 
min.-geol. Sammlung des Siebenbiirgischen Nationalmuseums, 
B. I, 1912, Nr. 1, pag. 96). 

Det er imidlertid ganske merkelig, hvorledes Sless har fundet 
en forholdsvis ganske nær tilslutning hos Sandler, hvis arbeide 
paa dette omraade er karakteriseret ganske træffende af ham 
selv, idel han afsluttede sin afhandling, Strandlinien und Ter- 
rassen (Eine geographische Studie) med følgende: Im allgemeinen 
aber ist an der norwegischen Westkiiste das gemeinschaftliche 
Auftreten von alten Slrandbildungen in den Fjorden und von 
glazialen Gerollablagerungen vor den Fjorden, ein so unverkenn- 
bares, dass es niclit ungerechtferligl erscheint, beide Erscheinun- 
gen in ursachlichen Zusammenhang zu bringen. Ob aber diese 
Erkljirung allein fiir sich oder in Kombination mil Siiss' Gletscher- 
abschlusstheorie fiir alle alten Slrandbildungen Norwegens aus- 
reichl, das wird nur eine Unlersuchung von Fall zu Fall ent- 
scheiden« (Petermann: Geograj)hische Milleilungen 1S9(), pag.242\ 

1 min beskrivelse i nærvæ'rende afhandling af Ibrholdene i 
Soknedalen har jeg imidlertid gjort opmerksom paa forhokl, der 
viser, at man dels ved den ovenfor nævnte marine grænses* 
maxlmum og dels ovenfor samme har for sig alleiringer, hvor 
man nol< i liere tilfælde maa specielt undersoke, om ikki' mulige 
slørre op- eller afdiemninger kan have fundet sted i nær tilslut- 
ning til de egentlig glaciolakusliinc forekomster. Lignende for- 
hold viser sig ogsaa i)aa enkelte andre sleder inden vorl om- 
raade. I na-r lilshilning til disse har man saa merkerne eller 
tomle mora'nesjoer, oplraMlende dels i forbindelse nu'd de branlæm- 
niede og dels i forbindelse med de forskjellige slags af mora'ue- 
dannelser, og som Li i)ni:(:KE siger: I)ei' allgemeinen N'cibrei 
tung und des ursachlichen Zuzammenhanges wegen bilden m;is 
scMihafle SecMihaufunu und haiirmes j-'rweilein der Flusshiufc zu 



18 P. A. ØYEN [1914 

Seeii in Gebieten, welche ehemals vergletschert waren, ebenso 
characteristische Merkinale und Spuren fiir die ehemalige Verglet- 
scberung, wie die Schrammen, SclilifTe an den Felsen, Morånen, 
Riesentopfe, erratischen Blocke und Slauchungen des Untergrun- 
des (LuDDECKE: Ueber Moianenseen, pag. 67). 

Foruten de gamle, tømte morænesjøer har man ogsaa en 
række sjøer inden vort omraade, som enten helt eller delvis hører 
til samme gruppe. Af de sidstnævnte er i virkeligheten tiere at 
betragte som klippebassiner, og disse optræder ogsaa paa mang- 
foldige steder uten at træde i nogensomhelst mere direkte for- 
bindelse med moræneafsælninger af forskjelligt slags. 

Der er mange sjøer inden Trondhjemsfeltet, og lokalt giver 
de ogsaa paa mangfoldige steder landskapet dets eiendommelige 
karakter. Men naar allikevel indsjøfænomenet ikke har vært 
istand til at sætte det sa^'præ^g paa denne egn som f. eks. paa 
vort vestland eller paa omgivelserne af vore sydøstlige store 
sjøer, saa turde vi ha at søke aarsaken hertil netop i utvik- 
lingen af selve de glaciale forhold. Medens i de to førnævnte 
dele av vort land indsjøerne danner likesom en selvstændig 
gruppe for sig selv i landskapet og pranger dette, enten ved sin 
itore regelmæssighet, som paa vort vestland, eller \ed den mere 
storslagne utvikling af fænomenet, som paa vort østland, er for- 
holdet igrunden et helt andet inden Trondhjemsfeltet, hvor sjø- 
erne optræder mere uregelmæssig spredt og grupperer sig mere 
accessorisk eller endog perifert om Trondhjemsfjorden selv som 
det store og egentlig centrale bassin. At man i Selbusjø i syd 
og Snaasenvand i nord har etpar undtagelser, formaar dog ikke 
at gi det almindelige indsjøsystem i det trondhjemske en karak- 
ter, der paa nogen maade i saa henseende kan siges at nærme 
det til de to forannævnte omraaders. Men vi vil ogsaa se, at den 
kvartærgeologiske utvikling har været temmelig forskjellig, ikke 
kvalitativt, men kvantitativt, forsaavidt det gjelder at efterspore 
utviklingen inden vort eget lands grænser. Thi en stor del af 
den række, som vi gjenfinder i det trondhjemske, maa vi, sam- 
menlignet med de sydligere egne, egentlig søke utenfor vort lands 
gramser, ja endog tildels temmelig langt utenfor. Til gjengjeld 
vil vi imidlertid linde, at den mere centrale del af utviklings- 
rækken, som paa en storslagen maate er saa utpræget i den syd- 
østlige del af vort land, ja tildels endog paa vort Vestland, netop 
i det trondhjemske tilsyneladende træder saa sterkt tilbage, at 
man til at begynde med endog forbauses over detle merkverdige 
træk, som har forledet enkelte forskere til at trække de mest 
besynderlige slutninger med hensyn til Trondhjemsfeltets kvar- 
tærgeologiske utvikling. Det er først ved i detaljer at følge den 
faunistiske utvikling, det hai- lykkedes at bringe klarhed over 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 19 

delte merkelige fænomen og paa den maale erholde et harmonisk 
overbhk over den helt ensartede utvikling i den nordlige og syd- 
lige del af vort land. 

Det kan vistnok med fuld ret siges, at orografien endnu be- 
linder sig i et saadant stadium af utvikling. at de forskjellige 
opfatninger vistnok ofte træder skarpt frem lige over for hver- 
andre; thi medens man paa den ene side soker paa alle mulige, 
eller umulige maater at efterspore jordskorpens tektonik i de 
ytre overfladetræk — i kjeder, i plateauer, i forsænkninger — 
saa søker man paa den anden side at henføre saa meget som 
mulig til virkningen af de utenfra virkende agenser — frost- 
sprængning, rindende vand, eroderende bræstrømme, abraderende 
bølgeskvulp. Men man vil dog i alt dette spore en tydelig ut- 
vikling, idet hver enkelt faktor mere og mere bedømmes efter 
sit virkelige væ'rd, efterhaanden som det mere indgaaende kjend- 
skab til de forskjellige forhold klarner begre])ene til alle sider. 

Jeg skal i denne forbindelse blot henlede opmærksomheten 
paa et par arbeider, hvori vistnok endnu tektoniken spiller en 
hovedrolle i molsætning til erosionen, men hvori den ældre 
generalisation i høi grad har maattet give plads for en mere 
rationel opfatning, for en nærmere tilslutning til de virkelig fore- 
liggende kjendsgjerninger. Ha ug gav nemlig som el bidrag til 
de franske Alpers geograti en skildring af de subalpine kjeder 
mellem Gap og Digne (Bull. des services de la Carte géol. de 
France, 1891, H. 21). Og medens man her finder de tektoniske 
hovedlinjer betinget af stratigrafiske forhold, saa vil man se, at 
med hensyn til de talrige uregelma\ssigheler spielen Fallenver- 
\verfungen und Senkungsfelder die Hauj)rolle, aber neben ihnen 
finden sich auch zahlreich normale und iiberkipple Fallen, Uber- 
schiebungen'< (Petermann: Geogr. Mitteilungen 1S92, pag. 80). 
Senere har den samme forfatter ollentliggjorl nok en Alperne 
vedrørende orografisk afhandling Annales de Géographie, Paris 
1894\ hvori han imidlertid nu forsøker lo divide the whole 
range into natural regions, possessing a geographical unily, 
Ihough based to a large exlent on geological slruclure. and Ihe 
process of folding which originaled the range The (u'ographi 
cal Journal, London 1894, pag. 066). ForsUjellen mellem den 
første af dis.se afhandlinger og den anden tra'der i sine grund 
træk lydelig frem. Resultaterne af sine mangeaarige undersokel 
ser i Pyrena-erne olTenlliggjorde ScnuAOER og Mahgehik under 
titelen A|)erc;u de la slruclure géol()gi(|ue des Pyrénés lAnn. 
des Glub Alpin l-'r., XOI. I s, isuii og senere nok en afhandling 
A|)ercu de la forme el relief des Pyrénés [\.. c. Vol. 19, 189") ; 
her henfores ogsaa de store orograliske Iræk — el plateau, hvor- 
fra cenlralkjeden iia-ver sig lil fjeldUjedens slraligraliske og 



20 P. A. ØYKX [1914 

tektoniske forhold, og »the salient feature in this seeming con- 
fusion is the predominance of folds« (The Geographical Journal, 
London, 1894, pag. 367); men man finder dog her ogsaa paa 
den anden side fremhævet, at with regard to the features im- 
pressed by the action of running \vater, a great contrast exists 
between the two slopes. Towards France, where denudation has 
been more aclive, and especially at the x\tlantic end, where the 
rainfall is greatest, transverse valleys are the rule, while to the 
south most of the rivers in part follow the direction of longi- 
tudinal folds, the valleys in some cases retaining the original 
form of the latter« (L. c, pag. 367). Af de i orografisk og geo- 
logisk hensende vigtige undersøkeiser, som den russiske geolog 
Obruchep^f har utført, viser det sig, at »Central Mongolia is 
intersected by many chains of mountains and hills, ahvays having 
the direction of either west-north west or north-east. They are 
separated from each other by broad depressions, having the 
characters of either longitudinal valleys or flat depressions, en- 
closed on all sides by mountains. A characteristic fea- 
ture of the ridges of Central Mongolia (also of East Mongolia 
and North Western Nan shan) is, that they all stand on broad 
pedeslals which sometimes reach one half or two thirds of their 
relative heights above the depressions. These pedestals have soft, 
smoolh outlines, while what rises above them is ahvays rocky 
and divided into broken, ragged peaks. This feature (whatever 
its cause may be) is general, but in some ridges it is especially 
w^ell pronounced« (L. c. 1895, pag. 263). Og om forholdene ved 
Kuen-lun uttales: The chains and valleys are due to a mightj-^ 
erosion; there are no »tectonic^ longitudinal valleys, and the 
rivers Ilow in transversal valleys, eroded across the ridges« (L. 
c, pag. 26.5). Og med hensyn til forholdenes ulvikling i vort 
eget land er det jo af interesse at erindre, at selv Kjerulfs egen 
elev, Brogger, uttalle ved en senere anledning: »Die heutige 
Oberflachenform zeight niimlich, dass die Erosion durch Weg 
fiihrung ungeheurer Massen des Felsenk6rj)ers die jetst charak- 

teristischen Profillinien der Thaier etc. geliefert ha ben — 

und es isl ganz sicher nicht correct, zu schliesen, dass die wahren 
Ziige des Oberflåchenreliefs »auf ein Werk deuten, das aus einem 
einzigen Stauungsprocess resultiren k(5nnte«« (Nyt Mag. for Na- 
turvid., B. 28, pag. 414 — 415). Naar vi saa erindrer Kjerulfs 
hele syn paa de orografiske forhold, saa er det vanskelig at 
finde modsætningen i dette tilfælde skarpere fremhævet, ja som 
vi ser endog henpekt særlig paa en bestemt uttalelse (Kjerulf: 
Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 262), og det 
tiltrods for at Brogger like iforveien har uttalt, »dass Verwer- 
fungen eine ausserordentlich durchgreifende Bedeutung fiir die 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 21 

Riclitungen oder wenigstens die Haupliichlungeii der Thaier, 
Seen und Fjorde gespielt haben* (Nyt Mag. for Naturvid., B. 28, 
pag. 414). Det er i forbindelse med denne tydelige iilvikling 
ganske interessant at merke sig det resultat, Reusch kom til ved 
sine undersøkeiser omkring Kristianiafjorden og Langesundsfjor- 
den: Naar vi altsaa i disse tre ting, visse huler, visse jeltegry- 
der og visse, ofte krummede og bugtede render, maa se vidner 
om havets arbeide paa kj'sterne, og vi paa de samme klipper 
have fundet spor efter isbræers skuring, bliver spørsmaalet der- 
næst: hvad er æ^ldst, og hvad er yngst. Havets virkning kan 
ikke være det yngste, det kan ikke have udført sit værk efter 
istiden. I saa tilfælde maatte jo den kraft, som har formaaet at 
udsvarve jettegryder og udgrave render, først og fremst have ud- 
slettet istidens forholdsvis ubetydelige skuringsmærker nær ved. 
Isens arbeide er altsaa det sidste. Men det, at den -ikke har 
kunnet udslette sporene af havets virksomhed, vidner om, at 
dens arbeide, forsaavidt dette bestaar i at afskure fjeld, kun har 
været forholdsvis ringe (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr. 
7, pag. 15)., men Reusch meddeler imidlertid ogsaa fra Valders: 
»Strandefjord, der vel er et virkeligt, i skifer udhulet klippebas- 
sin« (Nyt ^hlg. for Naturvid., B. 28, pag. 159), og fra omgivel- 
serne af Kristiania meddeler den samme forfatter: »Han [Vogt] 
har fundet, at bænkningen gjennemgaaende er konform med 
overlladen, saaledes at den for eksempel omkring Sognsvands og 
>hiridalsvandets bækkener i det store hæ^lder indad mod disses 
midle. Forholdet er vistnok saaledes i sin helhed betragtet; men 
|)aa de, forresien faa steder, hvor jeg har havl anledning til at 
undersøge del i sine enkellheder, er dog fundet liere afvigelser 
end egentlig ventet« (Nyt Mag. for Naturvid., B. 28, pag. 139—140). 
Det vilde føre os for langt, ja kanske endog true med al 
spræMige rammen for nærværende afhandling, om vi skulde for- 
søke al følge det her omhandlede fænomen i dels detaljer. Men 
indsjøfænomenel som saadanl griper dog paa en saa iøinefal- 
den(le maate ind i den almindelige overllalelopograli, al vi dog 
bør klargjøre os endel af hovedlra'kkene, og ikke slaa os lillaals 
med, al ende! kjendsgjerninger kan ansees som fastslaaede og 
af den grund forbigaaes i laushed. Naar vi moler ujevnheler i 
overlladen, saa moler os i samme øieblik spørsmaalet om for- 
vitring og dens betydning for overllalerelienet. I den senere lid, 
kanske særlig efterat eolloidkemicn har laget det raske opsving, 
linder vi, al unier den Namcn X'crwitterung werden hente die 
heterogensien Vorgiingc /usamnuMigelassl iComptes Hendus d. 1. 
prem. Conf. Intern. Agrogéologicpie, hudajiest 19(19, pag. 123), 
men man maa ifølge CoKNr sUarpt sUille inclleni Oberllaehen- 
verwitterimg und siiUuliire Verwilterung L. e , i)ag. 125, idel 



22 P. A. ØYEN [1914 

man kunde ullrykke forskjellen ved en sammenligning saaledes: 
»die Obertlåchenverwitlerung eine senile Erscheinung, die Zer- 
setzungsvorgiinge palhologische Erscheinungen« (L. c, pag. 126). 
Og det er derfor ogsaa kanske med rette, at Treitz opkaster 
følgende spørgsmaal: »Was ist Verwitterung?« (L. c, pag. 131). 
Imidlertid har theorien om den saakaldle sekulære forvitring, som 
vi altsaa er nødt til at betragte som et meget sammensat fæno- 
men, spillet en stor rolle i diskussionen om de i fast fjeld lig- 
gende ind.sjøer. Vigtig som denne forvitring er til frembringelse 
af frugtbart jordsmon, og vigtig som den ogsaa utentvil i mange 
tilfælde er med hensyn til frembringelse af ujevnheter i den faste 
fjeldgrund, er imidlertid det karakteristiske ved dette agens, at 
det paa den maate frembragte materiale forbliver paa sin plads 
og lidt efter lidt vanskeliggjør eller formindsker forvitringens 
videre fremadskriden. Jeg har ved flere tidligere anledninger 
(P. A. ØVEN: Nogle bemerkninger om botndannelse, 1904 — Arch. 
for Mathm. & Naturvid., B. 26, Nr. 12, hvor pag. 21 — 24 ogsaa 
findes litteraturhenvisninger) i tilslutning til en lang række tid- 
ligere forskere, ved iagttagelser og slutninger fra min egen erfa- 
ringskreds søkt at paavise, at den eneste maate, hvorpaa vi kan 
tilfulde forklare botnfænomenet tillikemed det dermed nøie sam- 
menhørende indsjøfænomen, er ved at henvise til glaciale kra^f- 
ters virkning. Bræisens plasticitet og den i forbindelse dermed 
staaende eiendommelige bræbevægelse vil bevirke, at denne alt 
efter trykkets fordeling i massen kan skifte retning fra tid til 
tid og paa den maate dels føre med sig løst materiale, men dels 
ogsaa slite nyt materiale paa forskjellig vis løst fra den faste 
fjeldgrund, og selv Schiøtz siger: »at isen saaledes virkelig kan 
bevæge sig opad bakke og føre stene med sig, derom har jeg 
selv havt den bedste anledning til at overbevise mig« (Nyt Mag. 
for Naturvid., B. 27, pag. 1S5), og enhver med bræer og deres 
virkemaate fortrolig forsker vil vistnok samstemme med Schiøtz 
med hensyn til dette fænomen. Med hensyn til det andet fæno- 
men, selve afslii)ningen, synes imidlertid opfatningerne at være 
mere delte, ialfald er delte sterkt fremtrædende med hensyn til 
graden. Med hensyn til norske forhold uttalte Campbell ganske 

liketil: »I hold that hills and hoUows have been shaped 

chiefly by the glacial erosion« (Quart. Journ. Geol. Soc. London, 
Vol. 30, LS74, pag. 452). 

Ward skrev en afhandling om »Origin of some of the Lake- 
Basins of Cumbeiiand (Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 30, 
1874, pag. 96 flg.) og vedføiede denne et »Map of Northern Part 
of the Lake District s hvor det viser sig, at skuringsstriberne 
følger nøiagtig dalløpets bøininger; men det sees ogsaa, at enkelte 
tverbøininger i dalen er uændset af skurerelningen, der følger 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I THONDHJEMSFELTET 23 

hovedløpel. Del er i mange inaaler et billede af delle vi ogsaa 
gjenfinder inden Trondhjenislellel. Kiglignok fandl Svenonius. 
al fjallens yllre olikheler beio i ganska viisenllig man på geo 
logiska grunder, dels renl pelrograliska, dels geolekloniska (Ymer 
1887, pag. llcS). Ved sine undersøkeiser i Halljelddalen fandl 
Holmsen ved Løipskarlinden en bolnbræ i bevægelse, som førte 
meget bræslam lil Mjølkelven; ban fandl, al saavel snelinjens 
høide som antallet af sjøer og Ijern lil en vis grad beslemmes 
af bergarien, men kom dog lil det resultat, at > sjøerne, som alle 
er klippebassiner, er isens verk (Norges Geol. Unders. Aarbok 
1912, No. 1, pag. 8 — 9). Man ser saaledes ogsaa her at forskere, 
der søker al linde forklaringen ut fra det tilvante geotekloniske 
eller petrografiske synspunkt, bliver nødt lil at l)øie sig for de 
glaciale krakilers gjennem kjendsgjerningerne lysende betydning. 

Det er vistnok ut fra den sikreste del af vor erfaringskreds 
med hensyn til dette fæ^nomen, al vi betragter de nuværende ind- 
sjøer inden Trondhjemsfellet, forsaavidl de ikke er opdæmnings 
sjøer, som i deres nuvæM-ende form el resultat af glaciale kræfters 
virkning, idel del ikke engang indgaar i de aphane væixliers 
kategori for liden al bestemme den sekulære forvitrings betyd 
ning i maal; forkastningssjøer eller foldningssjøer er endnu ikke 
paavist — kun foldnings og forkaslningssyslemers indllydelse, 
rimeligvis paa de linjer hvorefter den sekulæ're forvitring tog sin 
begyncieise. Del rindende vands betydning vil i delle lillælde 
være forsvindende ulenfor dannelsen af de egentlige jellegryder. 

Med hensyn til de opdæmmede sjøer vil det gjelde, hvad 
regelen er for moræMiesjøers vedkommende, de vil forholdsvis 
hurtig tømmes, eller de vil lørhtggcs ved gjenvoksning. I sidste 
tilfælde vil de lidt efter bdl gaa over til sumpdannelser og slut 
resullalet vil være en lorvmyrdannelse; isledelfor de blinkende 
sjøspeil vil man faa de mere eller mindre udstrakte, ensformige 
torvmyrllader, der her behandles i el eget afsnit. I førslnæ'vnte 
tilfælde kan tømningen foregaa hurtigere eller langsommere, og 
hovedinteressen vil i saa tilfælde knytte sig i geologisk lienseende 
til de afsæ'lninger, der l)liver lilbake enten indenfor den lidligere 
indsjøes eget omraade eller ulenfor samme. Delle er i grunden 
paa en tnvffende maale ullali al i\i'n af den brilliske glacial 
geologi saa fortjente (',ai?\ii.i. Li.wis, der ullalte, al inorainic 
lakes may be divided into inlei" morainic lakes, morainic meres, 
and exlra inorainic lakes, nccording lo Iheir position - back ol", 
in, or ouisidc llu- uioraiiic i^xti'a ir.orainic lakes, if dammed 
u|) by Ibc icc Ironi, arc lemporary in cbaiacler, <lisai)pearing 
witli Ibc rcircal ol llic glacier: bul, as llicy may bc of i'normous 
exlenl if llic glacier is laige, llicy may |)i()(lucc (lci)osils of miicli 



24 P. A. ØYEN [1914 

geological inij)Oilaiu'e« (The Geol. Mag. London, Dec. III, Vol. IV 
(1887\ pag. 51 o \ 

Imidlertid kan man Irygt sige, at sjøerne, ved siden at" sin 
rent topografiske stilling, har en anden om muligens endnu slørre 
hetydning, der rigtignok ikke maales i geologiske maal, men som 
ikke derfor har mindre interesse. Sjøerne er landskapets øine 
og landskapets perler. De virker oplivende i landskapet og griher 
ved sin hydrografiske betydning ind i menneskets næringsliv. 
De virker stimulerende, saavel paa vor æsthetiske som paa vor 
økonomiske sans; derigjennem forklares ogsaa den bebyggelse, 
som vi ofte tilsyneladende høist umotiveret møter omkring de 
smilende indsjøer. 

Betragter vi imidlertid del foreliggende centralbassin, Trond- 
hjemsfjorden selv, saa viser et dybdekart over samme, at man 
ved at forlægge hav- eller fjordniveauet til forskjellige høide- 
niveauer af de enkelte bassiner, hvoraf den beslaar vilde faa en 
række med indsjøer liggende efter hverandre i en stor fjorddal. 
Men for disse indsjøer kan vi ganske konsekvent ikke søke 
nogen anden aarsak end for de indsjøer vi ovenfor betragtede, 
og mange af disse vil ogsaa i sin tid ha dannet lignende bas- 
siner i den engang dypere i landet indskjærende og til høiere 
niveauer gaaende Trondhjemsljoid. Denne selv vilde i sin tid, 
da landet, som vi i det foregaaende har seet, maa antages at have 
ligget betydelig høiere, utgjøre en store fjorddal dannet ved en 
samvirken af almindelig anerkjendte daldannende kræfter; det 
vilde vane i overensstemmelse med, hvad ogsaa T. G. Bonnky 
fandt, at Ihe drainage of Scandinavia would obey the law of 
gravitation, even when in the form of ice, and would be diver- 
ted down the fjord or valley towards the northern Atlantic« 
(Nature, Vol. 49, 1893 — 94, pag. 389), og han søgte da ogsaa 
sammesteds i store drag at klargjøre forholdet mellem kyst|)la- 
teauerne og de submarine kanaler. Og som vi ovenfor nu allerede 
har fremhævet, maa del nødvendigvis paa grund af denne store 
fjorddals eiendommelige bundrelief, likesom ogsaa paa grund af 
dens gjennemgaaende tverprofil, aulas, at under denne utform- 
ningsprocess glaciale kræfter har spillet en fremlKedende rolle. 
Efter en foregaaende bemerkning, jeg ovenfor lot falde, om for- 
holdet mellem tidligere og glacialt overflaterelief, vil vi natur- 
ligvis ogsaa i det foreliggende tilfælde være ute af stand til at 
afgjøre for øieblikket, i hvilken grad forholdet er det samme, som 
fremhævet af Duvgalski, idet han beskriver »Ein lypisches Fjord- 
thai* i følgende: es ist ein an beiden Seiten offner, schwach 
gegen den letzlgenannten Fjord sich neigender Trog, in dessen 
Boden drei seengefiillle Becken eingetieft sind. Die trennenden 
Riegel sollen von anstehendem Fels gebildet sein. Der Verfasser 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 25 

denkt sich das Thai durch den Gletscher ausgeraumt, doch håbe 
die Verwilleiung, linear entlang von Kliiflen wirkend, vorgear- 
beitet. Die F'jorde waren demnach durch Gletscher ausgehohlte 
»Verwitteriingslhaler '« (Peteumaxn: Geogr. Mitteillungen 1894. 
pag. 128). For os blir i foreliggende tilfælde hovedsaken, at hvad 
vi nu har anledning til at iagtta med hensyn til overflatereliefTet, 
er af væsentlig glacial karakter. Endskjønt det vistnok var for en 
ikke ringe del med blikket fæstet paa vestnorske forhold, De Geer 
erhvervede sin anskuelse, vil det derfor allikevel ikke være hver- 
ken af nogen synderlig interesse eller større betydning, at han 
ganske bestemt uttalte: «Wie grosz oder klein die Arbeit des Eises 
gewesen sein mag, so viel scheint klar, dasz sie wesentlich selektiv 
und sekundår gewesen und dasz sie schon vorhandenen jiraglazia- 
len, d. h. jungtertiaren, Tiilern gefolgt isl. Nun ist die ganze Anord- 
nung dieser Taler in vielen Fallen so bezeichnend, dasz man 
ihren Ursprung von Spalten, und zwar von solchen, die in Zu- 
sammenhang mit einer tertiåren Landhebung entstanden sind, 

kaum bezweifeln kann Von besonderem Interesse ist, 

dasz die liefsten Stellen der F'jorde geråde in der Xiihe der Kiiste 
vorkommen, wo die groszte Hebungsfriklion und tiefste Spalten- 
bildung zu erwarten war« (Peter.viaxxs Geogr. Mitteilungen 1912, 
pag. 12:>). Thi i denne De Geers uttalelse indesluttes igrunden 
saa mange imot kjendsgjerningerne stridende hypothetiske fore 
stillinger, at enhver forsker, der er lidt fortrolig med vore vest- 
norske fjordes forhold og deres sandsynlige dannelsesmaate, 
Trondhjemsfjorden medregnet, maa studse over, at der kategorisk 
er tat saa lile hensyn til, hvad der, saavel af norske som uten- 
landske forskere, tidligere er arbeidet paa at klargjøre og ialfald 
ogsaa tildels er klargjort med hensyn til de her omhandlede 
forhold. 

Naar vi skulde soke at sande i nogle korte hovedtræk vore 
indtryk af de topografiske forhold i Trondbjemsfjordens om- 
givelser, saa vil det vide utsyn over ijorden med de forholdsvis 
lave aaser i bakgrunden præge sig som noget af det mest iøine- 
faldende. Og i fuld overensstemmelse dermed staar de lave, afrun- 
dede koUer og rygge i det engere lokale relief. Vistnok træffer 
vi i de trangere sund og fjordløb ogsaa motsælningen i mere 
steill allaldende skrænter, ja selv ut mot den aabne fjord som 
f. eks. syd for Ekne. Men delle dog mere end opveies af de 
karakteristisk isskurede og moutonnerede former, der som regel 
møler ulover Trondhjemsfjorden. og naar vi f. eks. ser den smukt 
isskurede og i sydvestlig relning moutonnerede Hooen vest for 
StenkjæM-. saa erindrer \i knapt smuUUere fornu'r selv IVa i\en 
i saa henseende bekjendle Kiisliaiiiatjord. 

De indre egne af Trondhjemsfjorden udpræger sig ved sine 



26 P. A. ØYEN [1914 

vakre omgivelser og tildels vide utsigter. Man gjenkalde i erind 
ringen omgivelserne af Snaasenvand, Beitsladfjord, Strindenfjord, 
eller utsigterne fra Inderøen, Ytterøen, Frosta. Utsigten fra Trond 
hjem selv, vid som den er, og vakker som den er, ut over fjorden 
en lys sommeraften, tvinger dog blikket indad mot de mere 
lokale prospekter for at finde noget, der idetmindste i mindre 
maalestok kan skaffe noget tilsvarende til de ovenfor nævnte, 
og gaar vi videre utover, saa møter vi i Gulosens vide omgivel- 
ser det sidste, der minder om de indre fjordegne. Vakre som de 
ogsaa er paa sin vis, utsigterne mot Orkedalsfjord, Stadsbygden, 
Lensviken, Rissen, saa repræsenterer de dog dele af et helt andet 
landskap, det forholdsvis trange fjordløp, i motsætning til det 
store depressionsbassin med de lavere omgivelser længere inde. 
Og det virker derfor ogsaa i høi grad eiendommelig, naar man 
efter at have passeret dette noget trangere fjordløp staar like 
over for det lave Ørland, der ret imot synes at stænge for fjor- 
den, skjønt dets kontour af land til at begynde med neppe kan 
skjelnes fra havbrynet selv, og noget af det samme eiendomme- 
lige kommer igjen, naar man svinger om fremspringet ved Beian 
og Garten, og blikket taper sig i det ubestemmelige, om land 
eller hav, ved utsigten over de lave øer og knapt over havbrynet 
opstikkende tusinder af skjær langt ute i horisonten mot vest. 



Vegetation. 

Det ligger utenfor nærværende afhandlings ramme at give nogen 
utsigt over Trondhjemsfeltets floristiske forhold. P2n saadan, om 
end af noget ældre dato, vil man finde i konservator Storms: 
»Veiledning i Throndhjems omegns flora, 1869«, likesom enkelt 
oplysninger om samme vil findes i en række andre arbeider. 
Det er kun for saa vidt, det her gjelder for os at se nutidens 
vegetationsdæ^kke i lys af den utvikling, dette vegetationsdække 
har undergaaet i fortiden, at vi her ogsaa nødvendigvis maa 
søke at følge den organiske utvikling. Det er da ogsaa af en 
række tidligere forskere med fuld ret og forslaaelse af den fore 
liggende opgave gjort opmerksom paa, hvilken stor betydning 
det har for erkjendelsen af aarsaken til planternes nuværende 
utbredelsesforhold, netop at forfølge sporene af den geologiske 
utbredelse og kjende denne gjennem de forskjellige svundne 
tider. Derfor er ogsaa den først af Edward F'orbes begrundede 
lære, at geologiske begivenheter speiler sig i nutidens flora, al- 
mindelig antat af de fleste af forrige aarhundredes og nutidens 
plantegeografer; vi møter her navne som Charles Darwin, Asa 



nr. 6] kvartær-studier i trondhjemsfeltet 27 

Gray, Charles Martins, J. Hooker, A. de Candolle, Engler, 
Drude, o. a. 

Den exclusivt botaniske behandling af det foreliggende emne 
møter vi i en afhandling af Areschoug: »Bidrag lill den skan- 
dinaviska vegetationens historia« (Lunds universitets års skrift 
1866, IV. 1866 — 7), som paa en viss maate resumerer og utvider de 
anskuelser, forfatteren havde uttalt allerede i et foredrag lSy6o. 
Areschoug omtaler i denne forbindelse Steenstrups undersø- 
keiser af torvmoser med de forskjellige horisonter: asp, furu, ek, 
al, (L. c, pag. 5), men uten at han synes at ha hat nogen 
mere utpræget tanke om en mere direkte forbindelse mellem 
disse forskjellige torvmyrhorisonler og de af ham selv opstillede 
plantegrupper, idet han kun i sin almindelighet uthæver, at 
Skandinaviens vegetation bestaar af i tid og oprindelse adskilte 
grupper (L. c, pag. 88). Areschoug opstiller saa tre saadanne 
forskjellige grupper: 1) en arktisk eller nordsibirisk, 2) en nord- 
østlig og østlig eller den saakaldte Altaiflora, og 3) en sydøstlig 
og sydlig, for hvilken han fremhæver bøken som en repræsen 
taliv plante; det er denne som ogsaa er benævnt den kaukasiske 
eller Middelhavsfloraen. Det er ganske interessant at se enkelte 
af de i det sidste eller de par sidste decennier igjen fremsatte 
anskuelser om den nordvesleuropæiske floras indvandringshistorie 
i lys af denne halvhundredaarig gamle theori. Det er endvidere af 
interesse at merke sig Areschougs egne ord om denne indvand 
ring af Skandinaviens flora: »mqjligen skall man en gang vid 
fortsatta undersokningar af samma natur, som i frågavarande, 
komma till det resultat, att en invandring från olika trakter 
och under olika tider af de till denna ilora hånforda vJixlerna 

kunna och bora sarskiljas. Likaledes må kommande 

undersokningar afgcira, om ej klimatel under denna tid varit 
mildare an nu och om icke flera af de under denna period in 
vandrade sydliga våxlerna och djuren genom denna forandring 
a-f klimatel scdermera uldott eller blifvit inskrånkla till enstaka, 
synnerligen gynsamma punkter (L. c, pag. 89). 

Det kan derfor her med rette betegnes som el skjæbnens 
træf, at samtidig med Areschougs afhandling et arbeide af helt 
anden art, i Forbes's folspor, kommer fra vest, idet James 
(li;iKiE 18y^66 foredrog sil arbeide On Ihe Huricd Korests and 
Peat Mosses of Scotlaiid, and the C.hanges of Climate which Ihey 
indicate Transactions of the Koyal Sociely of Kdinburgh, Vol. 
XXIV, 1S(;7, i)ag. 363 — 384). For os er det i denne forbindelse 
af interesse, at (Ieikie hadde samlet endel af sine hidhorende 
iagttagelser paa en reise i Norge isn.'). Det \ar i samme aand 
og ut lia en lignende betragtning af forholdciie, dog mere som 
botaniker, at A.xel Hlvtt is ','' tt f ;-,7.") foredrog i Krisliaiiia \'i(len 



28 P. A. ØYEN [1914 

skapsselskap sin afhandling »Forsøg li! en Theori om Indvand- 
ringen af Norges Flora under vexlende regnfulde og tørre Tider« 
(Xyl Mag. for^ Naturvid., B. 21, 1S7('., pag. 279—362). 

Senere er jo dette arbeide fortsat af en række forskere, og 
man er ialfald nu kommet saa langt paa vei, at der ikke synes 
at herske nogen synderlig uenighet mellem fytopalæontologerne 
med hensyn til den fremgangsmaate, som er at følge, om end 
arbeidsmaaterne kan være noget forskjellige og vel ogsaa nød- 
vendigvis maa være noget forskjellige alt efter arbeidets art, men 
at det maa være et strengt stratigratisk er afgjort. Naar vi der- 
for endnu møter arbeider, der benytter den gamle, forældede 
arbeidsmaate, som vi f. eks. ser den i Areschoug's og Grise- 
LACHS verker, saa er det kun at beklage, at vedkommende for- 
skere kaster bort paa et omraade, hvor de mangler den rette 
forstaaelse af opgavens natur, den tid, som de bedre kunde an- 
vende til et andet, f. eks. systematisk arbeide. Nok et moment, 
der burde afholde disse forskere fra den slags arbeider, er den 
aarsak, som de let kan gi til at bringe den systematiske plante- 
geografi i miskredit ved at anvende en unaturlig, ja naturstridig 
fremgangsmaate i sine slutninger. Thi det er vistnok faa, om 
nogen, som vil negle, at de i nutiden virkende kræfter som vind, 
havstrømme, trækfugle og transportmidler af forskjelligt slags 
kan sprede plantefrø i forskjellige retninger og tildels over tem- 
melig store strækninger, ja til og med paa den maate kanske 
kan give anledning til merkelige plantekolonier af menneskelig 
talt lang, men dog geologisk kort varighet. Og der er ingen som 
negter, at enkelte arter en og anden gang kan vandre over lange 
strækninger. Men slike tilfældige og slike lange transporler har 
dog ikke nogen betydning for hele artsgruppers vandring; thi 
denne vil foregaa langsomt, afpasset efter de klimatiske forhold. 
Denne artgruppevandring vil efterlade sig spor paa de gjennem- 
vandrede strækninger, og den vil være langsom nok til al efter- 
lade sig spor i de geologiske lag. 

I denne forbindelse, da det særlig kommer til al gjelde en 
gruppe af vort lands arktiske planter, kan jeg ikke undlate at 
omtale et arbeide, som for endel aar siden blev offentliggjort i 
vorl land i el statsunderstøttet tidsskrift, nemlig Noto; »Norges 
arktiske planlers historie (Nyt Mag. for Naturvid., B. 45, 1907, 
jjag. lo5 — 329). Forhaapenllig har del henlevet en ubemerket 
lilvæM-else i den botaniske litteratur som i den geologiske, hvis 
ikke, gaar det jo ut over botanikerne selv. Jeg finder det dog 
ved en anledning som denne af hensyn til utenlandske geologer 
ikke ganske forsvarlig at undlate at gjøre opmerksom paa, at 
den der fulgte fremgangsmaate ingensomhelst rot har i den nor- 
ske fytopala'ontologiske forskning; likeoverfor vort eget lands 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 29 

faa kvarlærgeologer anser jeg del lor overflødig al komme med 
denne bemerkning. Men denne alhandling hører Ul den gruppe, 
over for hvilken man i fuldl maal kan anvende one faet is worlh 
more than a Magonload of incorrect opinions« (C. G. Hopkins: 
The Story of the Soil, pag. \72\ Tiltrods for sin geologiske titel er 
den, hvad man |)opulaMl pleier al sige, kemisk ren for geologisk 
iagttagelse, men hvad mere er, den viser forfatterens fuldstæn 
dige mangel paa forslaaelse af, hvad der er den ledende traad i 
i vor tids kvartærgeologiske forskning. Og man maa beklage, 
at dette arbeide har fundet plads i et stalsunderstøltet tidsskrift. 

Knowlton lægger stor vegt paa de fossile planter som et 
middel til at bestemme de klimatiske forhold under svundne 
tider, eller som han utlrykker del: among the many subsidiary 
problems connected wilh the application of paleobotany to geo- 
logy, the use of fossil planls as indices of pasl climale occupies 
a most im[)orlant place. As the majority of i)Iants are altached to 
the subslralum and hence are unable to migrale like most animals 
when the temperature of Iheir habitat becomes unfavorable. they 
must either give ^vay or adapt themselves gradually to the chan 
ged condilions of their environnient. Therefore, fossil j)lants have 
ahvays been accorded first j)lace as indiees of j)ast climates. 
They are, as Dr. As.v Gk.vv has said, Ihe Ihermometers of the 
ages, by which climalic exlremes and elimale in general through 
long j)eriods are besl measured < (The American Naturalist, Vol. 
XLVI, 1912, |). 212. Og Knowlton angiver da ogsaa i sin Hio 
logic Principles of Paleogeography de regler, der bør følges i 
saa henseende: in inler|)ieling geologicai climale seleclion is 
made so far as |)()ssible of the planls or grou|)s of |)lanls, thai 
are confined al Ihe present dav wilhin relatively narrow limils 
of lem|)erature, be Ibis high, medium or low The Po|)ular 
Science Monlhly, June, 1910, p. (Wi:'. . 

KNOWi.roNS princip maa man gi sin fulde lilslulning som 
et sundt, ledende. Og heldigvis er, selv for vort lands \c'dk()m 
mende, loiholdene ikke fuldl saa mørke for cl aibt'idc nclop 
paa delle omraade nu som for lirli aar siden, da lii.vi r ullalle: 
hine Ijerne lider ere endnu hyllede i el saadanl mørke, at del 
for liden er ørkesløst al indlade sig paa spekulationer augaaende 
\()i- arkliski' lloias indvandring Nyt M'ig. for Nalurvid. H. 21 
(lS7o — 7() , pag. ;>4') . Mi'n nrlop ul fra denne kjeudsgjerniug og 
ul fra den af HirioN og i.vi:i.i, iuevdede uniformitariske aktual 
isme blir del nødvendig al slifle lidl bekjendlskab ogsa;i med 
nutidens vegelalionsda'kke omkring Trondhjemsljnrdcn. 

Man faar el lile indblik i 'i'ron<lhjemsl('lli'ls Ncgi-lalionslor 
hold. uaar man Ira .Sloilien ri'iser ned om Merakcr oi; Sljordalen 
videre. I^a Mindskiilcl har man her dalbundens almindelis'i' 



30 P. A. ØYEN [1914 

morænedække tildels lenimelig tyndt eller endog ganske lokalt 
utbredt. Undertiden sees enkelte ganske sniaa terrasserester, rime- 
ligvis minder om forholdsvis nye elveleieforskyvninger. Gjennem 
vakker granskog bærer det hurtig nedover. Ved Tovmodalen 
station ser man enkelte som regel forkrøblede fnrutrær; men 
derpaa blir furu snart mere almindelig sammen med gran og 
birk, og videre ser man ikke blot dalen, men endog aasryggene 
skogklædt helt op. Et andet vegetationsbillede ojiruller sig for 
os, om vi fra den lave, flate dalbund med ganske svagt opsti- 
gende terrassedannelse, uten bestemt afgrænsede trin, ved Vist 
station, 19. s m. o. h., overskrider de store, ilate og fildels myr- 
agtige strækninger over mot Sparbu station, 33.4 m. o. h.; disse 
strækninger er tildels temmelig bare og dels bevoksede med tall 
og løvskogkral. Videre har man fra Sparbu station mot syd et 
kupjjeret ternx?n med rig Tnssilago-xeksl, og fremtnrdende gran- 
skogvegetation, men tildels ogsaa tall-vekst. Derpaa følger store 
myrstrækninger med torvdrifl paa en temmelig ensartet, yngre 
mosetorv, hvori sees skiktning, men ikke stubbelag. Derefter 
følger igien mere kupperet terræn og saa forbi Salberg station, 
51.5 m. o. h., til den store flate 3/;/«-strand i fjordbugten mot syd. 

Tar vi saa ved siden af de her oprullede lo vegetations- 
billeder for os den rike vegetation i de frugtbare, bre Indher- 
redsbygder og skjærgaardsfloran ute mot havet i vest, saa har 
vi vistnok tat med de fire vegetationsgrupper, som saa at si 
karakteriserer egnene omkring Trondhjemsfjorden. I et lite og 
indeklemt hjørne mot syd staar dog igjen en repræ^senlant for 
en inden vort omraade rigtignok ikke saa fremtrædende, men 
ikke desto mindre meget karakteristisk grui)pe, det er Knutshø 
med sin arktiske plantekoloni, i dette tilfælde af mere speciel 
interesse, fordi det er arter netop af denne gruppe, som det inden 
Trondhjemsfeltet ogsaa har lykkedes at følge noget længere til- 
bage i tiden. Nogle faa af disse eiendommelige karakterj)lanter 
vil det derfor ogsaa ha sin interesse at se lidt nærmere paa med 
hensyn til deres nutidige utbredelse. 

Drijas octopetala Lin. forekommer saaledes paa toppen af 
Fuglemsvaatten i Selbu (Kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. Trondhjem 
1888—90, pag. 31), Røros og Vef.sen (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 
1892, Nr. 3, pag. 69), Melsonga (Selbu), Fongen (Meraker) og 
Børgefjeld (L. c. 1897, Nr. 2, pag. 38), »Frosten, paa høiden øst 
om Holmberget« er vedføiet som en skreven tilføielse paa side 
61 i et det botaniske museum tilhørende eksemplar af »Veiled- 
ning i Throndhjems omegns tlora 1S69 og ifølge konservator 
Dahl vistnok skrevet af Storm selv. Desuten forekommer den 
ved Borgesæter i Haus n.f. Bergen 2300 f. o. h., men paa Lekø 
gaar den ned til havets niveau (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1882 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 31 

Nr. 1, pag. 24), og meget bekjendt er jo forekomsten paa Langøen 
og Langesundsodden O — 100 f. o. h. ifølge Blytt der hvor furu- 
skogen begynder (L. c. 1886, nr. 7, pag. 31). Den (indes paa for- 
skjellige steder i Suldal, ved Velterhus, paa Kallefjeld, men »den 
træffes først el stykke op i birkebellet < (Stavanger museums aars- 
hefte 1902, pag. 40). Den forekommer paa Herdabreid (Voss) 
(Nyt Mag. for Naturvid. B. 44, j)ag. 199), ligesaa paa Havnanuten 
(Uivik, 9o() — 1000 m. o. h.) og Kvasshovd iGranvin, 1100 m. o. h. 
& Nyt Mag. for Naturvid. B. 42, pag. 187). Den er ogsaa fundet 
paa St. Lawrenceøen (Nordenskiold: Vega-Exp. Vet. lakllag. B. II 
(1883), pag. 17). Ligesaa paa Spitsbergen (Mag. for Naturvid. B. 11, 
pag. 244.) 

Sali.v polavis Wahlknb. forekommer f. eks. paa Røros, men 
gaar ved Porsangertjorden ned omtrent i havets niveau (Christi- 
ania Vid.-Selsk. Forh. 1897, Nr. 2, pag. 16). Den findes endvidere 
i F'oldalen paa liere steder, paa Høigien, i Bardo og Reisen (L. 
c. 1892, Nr. 3, pag. 28, 29X og paa Børgefjeld (L. c.'l8S6, Nr. 7, 
pag. 13). Den forekommer paa Dovrefjeld iKgl. Vet.Akad. Handl. 
1839, pag. 272 — 273). Den er fundet paa Spitsbergen (Mag. for 
Naturvid., B. 11, pag. 245) og paa St. Lawrenceøen (Norden- 
skiold: Vega-Exp. Vet. lakttag. B. II (1883), pag. 21) og som en 
lundraform (Scmmidt: Resullale d. Mammulhexj)edilion — Mem. 
lAcad. Imp. d. Sci. d. SI. Pélersbourg, Ser. VII, T. XVIII, Nr. 1 
(1S72), pag. 19). Likesaa er den fundet ved Porl Clarence paa 
vestekimoernes land (Nohdknskiold: Vega Exp. Vet. lakttag. B. 
II (1883), pag. 52). Den fandtes paa Kvasshovd i Granvin (Nyt 
Mag. for Naturvid., B. 42, pag. 198). Merke bor vi her dens 
forekomst paa Knudshø (Nyt Mag. for Naturvid., B. 12 (1S(>3\ 
pag' 354). Likesaa dens forekomst ved Jugor Sharr iGhrist. Vid. 
Selsk. Forh. 1S72, pag. 19). 

.SV///.r rclicnidla Lin. er f. eks. fundet i stor og rigelig fore- 
komst under Rundheia, Vasfjeldel (Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 
'rrondhjem 1S,S6, i)ag. 31\ Vennal'ieldet. Mostadmarken, Tydalen 
(L. c. ISSS — <)(), j)ag. 25\ Vaataauren i ()|)dal, Vogso paa Sando 
(Søndmøre) paa kalk ca. 100 f. o. h. (Ghrisl. Vid. SeIsU, l-\)rh. 
1882, Nr. 1, j)ag. 8), i Foldalen (L. c. 1892, Nr. 3, pag. 29), og 
Skaanevik (L. c. 1897, Nr. 2, pag. 16\ A. Bi.vtt har fundet den 
i to former {« = 45 mm. og fi ^ 35 mni.t paa XOgso Sando, 
Søndmore). Den kan i Ilardaugcr. Salten og paa Magero blive 
temmelig stor; konservator Dami. bar lier fundet blade af heugde 
indtil 52 mm. 1 Rendalen derimol liar den sniaa blade I \'ei 
ledning i Tbrondhjems omegns llora 1 ^d'.i er si<le lnT lilloiel: 
Sal. rcliciihild hoiere f']. I", ex. .lervljeldet og N'asljeldel med en 
baandskrift, der ifølge konservator i)\Mi. er SroRMS egen. Den 
ei fundet ved ileidabreid i)aa Voss Nyt Mag. for Naturvid. B. 



32 P. A. PYEN [1914 

44, pag. 177), paa Kvashovd (Granvin, 1100 m. o. h.) og Ravna- 
nuten (Ulvik, 950—1000 m. o. h.) (Nyl Mag. for Naturvid. B. 42, 
pag. 188). Fra Suldal, Vettarhus og Kallefjeld angives den fore 
kommende sammen med Drijas (Stavanger Museums aarshefte 
1902, pag. 38). Den angives fra St. Lawrenceøen (Nordenskiold: 
Vega-Exp. Vet. lakttag. B. II (1883), pag. 21), likesaa fra Port 
Clarence sammen med Saliæ polaris (L. c. pag. 52) og som en 
tundraforekomst likeledes sammen med SalLv polaris (Mem. 
lAcad. Imp. d. Sci. d. St. Pétersbourg, Ser. VII, T. XVIII, Nr. 1 
(1872), pag. 119\ 

Hermed er naturligvis ikke git nogen uttømmende forteg- 
nelse over disse arters fundsteder, men kun en antydning til det 
billede, som deres forekomst gir. 

I tilslutning til disse betragtninger over den nutidige vege 
tationskarakter vil del falde ganske naturlig at ofre de arktiske 
planter et eget afsnit, forsaavidt det vedrører de i Trondhjems- 
feltet gjorte geologiske fund af disse. Og saa igjen, i tilslutning 
dertil, i et andet afsnit knytte nogle bemerkninger om de afsæt- 
ninger, torvmyrene, der som regel leverer det meste materiale 
til at studere i)lantelivets tidligere utvikling, men desværre bittil 
for Trondhjemsfeltets vedkommende har været meget forsømt, 
tiltrods for den ikke ubetydelige torvdrift inden distriktet. Dertil 
vil saa i nok et sidste afsnit ganske naturlig slutte sig nogle 
ganske korte bemerkninger om de hittil lite studerede kalktuf- 
forekomster inden vort omraade, som i den henseende, likesom 
i saa mange andre, synes meget lovende, men ogsaa i den retning 
har været meget forsømt. Naar vi erindrer, hvilket interessant 
bidrag kalktufforekomsterne i vort lands sydøstlige del har leveret 
til forstaaelsen af vegetationsdækkets utviklingshistorie, bør vi 
derfor ogsaa kunne vente os ret betydelige bidrag dertil ved den 
fortsatte granskning af Trondhjemsfeltets kalktufforekomster. 



Arktiske planter. 

Allerede Blytt, som har gjort saa meget for at klargjøre vor 
floras herkomst (»Theorien om den norske floras indvandring 
under vexlende tørre og fugtige perioder* — Bergens Museums 
aarbog 1909, Nr. 8 — og Dahl: »Nogle bemerkninger til Gunnar 
Andersons kritik af Axel Blytt's plantegrupper« — Christiania 
Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-Naturv. Kl. 1914, Xo. 5\ fremhævede 
at i Danmark og det sydlige Norge skulde like efter istiden 
komme ler med arktiske planter: Dryas, Salix reticulata, S. 
polaris. Betiila nana o. a.« (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1882, 
no. 6, pag. 12). Og som opbevarede stuffer af graat, sterkt sand- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I THONDHJEMSFELTET 33 

blandet ler med plaiileresler i vorl iiiiiversilels fflacialgeologiske 
samling viser, har Hlytt's selv dellagel i indsamlingen af saa- 
danne i Danmark; llii under elikellen: »Arktiske Planterester 
NordsjaMland i leret under lorven J. Steensthup & A. Blytt«, 
skrevet med Blvtt's egen haandskrifl, (inder vi al' ham hesleml 
Heluld nand og Sulix rclicuhtln. Men endskjonl han olie saavel 
i sine I'orelæsninger som i privat samlale IVemha'vede, at saadanne 
rester ogsaa under lignende lorhold maalle lindes hos os, op- 
levede han dog ikke at se dem IVemgravet. 

Det første geologiske fund af Drijds ovlopeldla i vort land 
blev gjort af Hlyit sommeren ISDl. Jeg dellog ved hin anled- 
ning som Hi.ytt's assislenl i undeisøkelsen af kalklulTen ved 
Leine. Og denne tuf blev ved hin anledning undersøgt paa en 
saavel i botanisk som kanske særlig i geologisk henseende saa de- 
taljeret maate, at man visliiok ulen overdrivelse kan sige, at kalk- 
lulTen ved Leine er undersogl som kanske ingen anden skandi- 
navisk. De dage, jeg her liihiagle sammen med Hi.YT'r, er for 
mig blit uforglemmelige. Sammen med J)rijds oclopcldla forekom 
her ogsaa Salix reticiilatn: men disse to arktiske karakterformer 
fandtes ikke her i en afsælning fra den arktiske« periode, 
men i en afsælning af langl yngre oprindelse, tilhørende den 
»boreale ])eriode (Chrisl. N'id". Selsk. Forh. lSi)2, Nr. 4). 

Forulen i kalklullen ved Leine var Dnjds oclopvUila ved be- 
gyndelsen af aarhundredet som fossil i vort land kun i et enkelt 
blad paavist af Guxnau AxnEnssoN i et slykke ler, sammen 
med Aluns og Vlnuis, som IIamukiu; ISii:; havde medbragl fra 
skredet i \'a-rdalen ((leol. l'orn. l'orh. Sloekholm, B. lo, IS!);;, 
pag. 51()), allsaa ogsaa paa delle sled i en afsielning af forholds- 
vis ny oprindelse. Salix rcliculdla var derimol {)aa delle lids- 
punkt ikke med sikkcrhet jjaavisl som fossil i vorl land untl 
tagen i den ovenfor omlalle kalkluf ved Leine. 

\'e(l mine undersokelser i del Irondhjemske sommeren liU)() 
lykkedes del mig imidlerlid i fossiiforende ler, saavel ved Nidaros 
teglverk som ved Reilgjerdel al fremlinde resier af Salix polaris 
WAiiLKNMi:iui, som saaledes vislnok ei- del første fund af ark- 
tiske planler i vorl gamle ler, ja her paa begge steder lemmelig 
nøie lidshesleml. Den følgende sommer, r.»<H, lykkedes del mig 
alier al fremgrave .S'a//.r /M»/a//.s- W'Ani.i.NMKMC. af leri'l i del Irond 
hjemske, nendig \((l ^'llerlan(l (Øilandel), her ogsaa lemmelig 
nøie lidshesleml. Sonnneren I'.HII lykkeiles del mig ogsaa al 
linde Drijds oiiofX'Utld LiN. og Salix n-tit iilala LlN. i Icrhlandel 
sand og sandhlandel lei- ved Sandsa-leivølden, 1 •• I, i m. o. h , ea. 
10 km. s. f. llommclvik jcrnhaneslalion, ogsaa |)aa delle sled 
nicgcl noic lidslicslcnil, dels \cil Icnassclioidcn og drls \c(l lal 
rit;c planlereslers lorckonisl i ailiNk siinnncn nifd allryk al 

;{ 



34 P. A. ØYEN [1914 

Macoma calcaria Chemn. formå tijpica og Balanus crenatus Brug. 
Darw. formå typica (>Drijas octopelala L. og SalLv reticiilata L. i 
vori land før indsjøperioden« — Christiania Vid. Selsk. Forli. 
1904, Nr. 1). 

Senere har jeg fundet et par aftryk af hlade af Salix polaris 
Wahlb. i nærheden af Hogstad (Asker) i en terrasse ca. 183 m. 
o. h., her Hkeledes nøie tidsbestemt ved terrassehøide og fore- 
komst sammen med aftryk af Mijtiliis ediilis Lin. og Macoma 
balthica Lin. formå typica (Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, 1907, 
pag. 51 — 53). Desuten har jeg ogsaa 19^g^ll fundet vakre blad- 
aftryk af Salix polaris Wahlb. i blaagraa, seig ler ved Bryn 
gamle teglverk (Kristiania), her sammen med fossiler af Akers- 
dalens sædvanlige glaciale suite, hvorved ogsaa dette fund er 
nøie tidsbestemt. Som vi ser ligger en stor fordel ved disse 
norske fund af plantefossiler deri, at de ved at forekomme sam- 
men med marine ledeformer, der meget nøiagtig bestemmer de 
enkelte funds geologiske alder, leverer vigtige og interessante 
bidrag til vor arktiske floras indvandringshistorie. 

Ved en tidligere anledning (Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1913, 
Nr. 5) gav jeg i »A Fossil bearing Dei)osit of the Moc//'rt-niveau 
in Christiania« en beskrivelse af et interessant profil, der viste, 
at ældre ler med Portlandia lenlicula og Dryas octopetala var 
gledet ut over en Mac/ra-niveauet tilhørende afsætning, sandsyn- 
ligvis under den følgende, fugtige 7V//;(\s-tid. 

Der kunde saaledes i og for sig ikke være nogen grund til 
at betvile rigligheten af den bestemmelse, som Bjørlykke med- 
delte med hensjai til fundet af Salix reticiilata ved Breitvet tegl- 
verk i østre Åker (Naturen 1900, pag. 40). Imidlertid var der 
enkelte træk ved selve aftrykket, som jeg har havt anledning til 
at se i Norges landbrukshøiskoles geologiske samling, som gav 
mig en mistanke om, at her muligens forelaa en forveksling med 
en anden nærstaaende art. Jeg lot derfor forfærdige en lysbil- 
ledplade efter den gjengivelse af aftrykket, som Bjorlykke ved 
en senere anledning har meddelt (Norges geologiske undersøkei- 
ser, Nr. 65 (1913), pag. 81, fig. 22 b), og det viste sig nu med 
den store forstørrelse, som jeg paa denne maate erholdt, med al 
ønskelig tydelighet, at dette aftryk ikke tilhørte S. reticulata, men 
derimot ^>. hasiata Lin., hvilket blev kontrolleret af konservator 
Ove Dahl. 

Om delte bladaftryk ultaler f. eks. ogsaa Wille sig forresten 
meget forsigtig, som det fremgaar af følgende: »i nærheden af 
Grodrud ved Kristiania er der af K. O. Bjorlykke 165 m. over 
havet i marine afleiringer sammen med Mytiliis edulis fundet 
bladaftryk, som antages at tilhøre Salix reticiilata. Selv om be- 
stemmelsen er rigtig, viser dog forekomsten sammen med Mytiliis 



Nr. 6] KVAHTÆR-STUDIER I TRONDH.IKMSFELTKT 35 

edulis, at temperaturen ikke længere kan have været rent ark- 
tisk« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 48, 1905, pag. 324). At Salix 
reticiilata forekommer i lerafsætningerne i Krislianiadalen er jo 
meget sandsynlig, da jeg som ovenfor nævnt har fundel saavel 
.SV///.r polaris som J)nj(ts octopctala inden denne egn. Kndnu er 
den imidlertid saavidl mig hekjendl ikke fundel. Al derimol Hetiila 
nana Lin. og Populns trenmia Lin. (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 
1913, Nr. 5, pag. 6) er fundet inden denne egn, likesom nu paa- 
vist ogsaa allerede tidligere Salix hasUita, og vel at merke fra 
forskjellige i den slraligraliske rækkefølge opadstigende lag, vi.ser 
at den arktiske planleveksl har befundet sig i en overensstem- 
mende med de klimatiske forhold fremadskridende ulvikling. 
Senere er jo arktiske planlefossiler af liere forskjellige forskere 
fremfundet paa en række forskjellige steder i vort land, saavel i 
den sydlige del som i den vestlige. I denne forbindelse bor 
nævnes, at B.i(iULYKKK 1909 har fundet et bladaflryk af S(dix 
reticuUita sammen med Portlandia leuticula i leret ved Reitgjer- 
det teglverk (Norges geol. unders., Nr. 65 (1913), pag. 166). 

Efter at have omtalt mit fund af Portlandia arctica paa Romerik- 
slellen ullaler Wii.lk, al > j)aa den tid, da Porllandia arclica 
levede i en fjord paa Romerike, synes det meste, eller alt land, 
som deromkring ragede op ovei' havet, at have været dækket af 
is og landet laa saa lavt, al allerede hele bæltet over Sverige, 
hvor nu Venern og Vettern ligger, maa have væ'ret sæMikel under 
havel. Har der paa denne lid endnu levet en hoiarklisk vege- 
lalion i del sydlige Sverige, saa har den ialfald ikke formaael al 
sj)rede sig over det hav, som adskille dvn fra det faste land 
mod nord i Norge < (Nyt Mag. for NaUuvid. B. 43, 1905, j)ag. 3J5 . 
Herlil føier saa Wilm-: følgende bemerkning: de j)alæonlologiske 
fund i del sydosllige Norge laler saaledes ikke for, al en hoi- 
arklisk vegelalion, nu-n nuiligens en subarktisk har Ciilgl lige 
eller den vigende landis, og allsaa heller ikke for, al Norgi-s 
høiarkliske vegelalion skulde have indvandiel fra del sydlige 
Sverige i senglaeial lid \L. c. pag. 325). 

Jeg har ikke bavl anledning lil med sikkerhel al erfare i 
hvilken grad Wii.lk muligens i lopel af del sidslr di-eeimium 
har forandrel sin anskuelse uumI hensyn lil di' arkliskc planlers 
indvandiing lil vorl land. Men like overfor di'n indvending, al den 
arktiske vegelalion ikke bar knnncl sprede sig over del hav, 
som skille i Mellemsveiige, luide del, om saadant beboves, 
være liislra-kkelig al anføre, al omkring Nunalakkerne i il«-l sydlige 
(Ironiand bar man indlil en høide af over 40it(i f o. b. og indlil 
en afsland af ikke mindre end li mil fra kyslen fundel ikke 
mindre eiui Jii |ili:merogame arter l'.\(.rru Holanisebe .labr 
biicber, li. I, pag. j:'. . Og Si nwwni i; ultaiei- iikelii, med henblik 



36 P. A. ØYEN [1914 

paa en senere tids spredningsforhold: »Enligt min tanke kunde 
den skandinaviska halfons kustlrakter vid litorinatidens borjan 
tviirs ofver hafsvidder erhålla Ilexviixterna, och spridningar suc- 
cesive ulgå från dess kolonisationer« (R. Sernander: Den skan- 
dinaviske vegetations spridningsbiologi, Upsala 1901, pag. 415). 
Og likeoverfor den sidste af Willes ovenfor anførte bemerknin- 
ger turde det vel nu med rette kunne henvises til, at der er bragt 
tilveie et saavidt stort materiale af fossile planter ogsaa for vort 
lands vedkommende, at faa kvartærgeologer, om nogen, vilde 
være istand til at fremsætte en begrundet indvending mot den 
antagelse, at efter al sandsynlighet den arktiske vegetation har 
fulgt den tilbageskridende iskant, hovedsagelig fra syd, men og- 
saa fra sydvest og sydøst. At der har foregaaet og vel ogsaa 
fremdeles foregaar plantevandringer langs den nordlige ishavs- 
kyst, er et fænomen der ikke maa sammenblandes med og i sine 
virkninger ikke forveksles med de forhold, der har været de 
bestemmende for utbredelsen af det arktiske floraelement i vort 
land, ialfald hele det sydHge og opover forbi polarcirkelen. Naar 
f. eks. Warming for Grønlands vedkommende fremhæver at »die 

Hauptmasse der Flora iiberlebte die Eiszeit im Lande 

selbst« (Engler: Botanische Jahrbiicher, B. 10 (1889), pag. 403), 
saa vil vel ingen for alvor gjøre det samme for vort lands ved- 
kommende, ja ikke engang for Skandinaviens, og hvad mere er, 
vel ikke engang for vor arktiske vegetation i sin almindelighet. 



Torvmyrer. 

Allerede i det foregaaende er omtalt Geikie's og Blytt's arbei- 
der og den sandsynlige forbindelse mellem dem, en forbindelse 
som tydelig spores selv i disse forskeres senere arbeider (cfr. 
James Geikie: The Great Ice Age, 3rd Edition, 1894 og Axel 
Blytt: »Theorien om den norske floras indvandring under vex- 
lende tørre og fugtige perioder (et efterladt manuskript, trykt i 
Bergens museums aarbog 1909. Nr. 8). 

I vort land har jo torvmyrene stor interesse, da de ikke alene 
dækker store strækninger og saaledes bør have stor økonomisk 
værd, men ogsaa fordi man finder dem veksellaget paa en maate, 
der visselig ogsaa tildeler dem en langt større rolle i videnskape- 
lig henseende end der hittil er biet dem tildel. Endskjønt det 
maa indrømmes, at torvmyrstudiet har været meget forsømt i 
vort land, saa vidner det dog om forfatterens meget ensidige 
betragtningsmaate og yderliggaaende antagonisme, naar G. An- 
dersson i 1902 betegnede det sydøstlige Norges torvmyrer som 
ubekjendte i geologisk henseende (Geologisches Centralblatt, B. II, 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 37 

pag. 277); har det derimod ikke sin grund i de lo nævnte momen- 
ter, saa vidner det om en uvidenhet saa stor, al det ikke er nød- 
vendig i kvartærgeologisk henseende at liUægge forla tierens ul- 
lalelser om de norske torvmyrer nogensomhekst betydning. 

De i lorvmyrene ojibevarede trjerester har allerede for lang 
ti(i tilbake tiltrukket sig megen oj)merksomhet. Saaledes omtaler 
allerede E. J. Jkssex ekerøtter i Jæderens torvmyrer (Det Konge- 
rige Norge, Tom. I (1763), pag. 571). Og i »Norske Magasin« 
finder man berettet om Jæderens afbrændte skoge saa nn ingen 
findes der, men derimol i lorvmoserne rester af furu, ek, birk, 
or og hassel (B III, pag. 108, 113—114). H. Sthom meddeler, at 
furu tidligere var meget ulbredl paa Søndmør, men nu er meget 
fattig i saa henseende, og videre sier han: »De gamle fyrre- 
rødder, som slaae tilbage (og hvoraf underliden hele 3 kan findes 
slaaende lige oven paa hinanden) graves op af jorden og kaldes 
tiere-rødder« (Beskrivelse over Søndmør, B. I (17G2\ pag. 112). 
Denne afskogning blev ofte sat i forbindelse med menneskets 
optræden og ubetæ'uksomme hugst, og der manglede ikke paa 
forfallere, som behandlede denne side af spørgsmaalet. Saaledes 
skrev Falch »Om fyrre- og gran-skovene i Norge«, hvor han for- 
tæller om Søndmørs store, aldeles ødelagte furruskoge og tilskriver 
skogenes aflagelse ialfald delvis menneskets indgripen (Nye Saml. 
Kgl. norske Vid.-Selsk. Skrifter, B. I (17S4\ pag. 45— 6S). Og 
Collin skrev et Forsøg til en afhandling om de gangbaresle 
misbruge ved den norske skov-huusholdning (L. c. pag. t)9— 88). 
Hellant fortæller, at han hørte af flere bonder omkring Ofver- 
lorneå, al ved notdragning i de høieste indsjoer paa selve fjel- 
dene fastnar noten ofla uti tall och fuiuroller — — — der 
likviil nu for tiden icke en enda furu vtixer på många mil der- 
omkring« (Kgl. Sv. Vel. Akad. Handl. B. IX (1748\ pag. 7Gl Ved 
en tidligere anledning (Bergens museums aarbog 1894 — 95, No. 4) 
sammenstillede jeg i en afliandling Nogle Iræk af Hardanger- 
viddens geologiske og airhu'ologiske forhold del vigtigste af den 
herhen hørende literalur. 

Del har for os megen interesse, at vi linder torvgroper selv 
oj)pe i vore hoiljeldsegne f. eks. ved Skagastolen i .lolunheimen. 
Og omkring TuitagriJ i Skjolden lindes utslrakle lorvmyrer. som 
jeg hadde anledning til al undersoke hosten 19(19; dels fandtes 
her en mere graabrun torv dels en mere sortbinn eller ganske 
brun, og i denne torv fandtes selv her resier af l'uru, som niaa ha 
tilhørt grene og stammer af store irieer, og desuten l'andles rester 
af næ'ver, bark og ved af birk. 

Inden vort omi'aade har torvmyrci' cii Icmmclig ulstrakl ul 
bredelse, deis i mindre og mere lokalt ()|)lr;e(ieii(ie moser og 
myrer, men deis ogsaa i ulslrakte, mere lladtiigi;ende eller noget 



88 P. A. ØYEN [1914 

skraanende, l'ritliggende mjTstrækninger. Ved Kopperaaen station 
i Meiaker f. eks. sees torv med trærester, uten at disse imidler- 
tid dannede noget specielt lag. Et andet torvmyrbillede møler 
vi i de store, vide flåter mellem Rinnan og Levanger med dels 
dyrkede partier og dels skogbevoksede. Mellem Levanger og 
Skogn sees ogsaa skogbevoksede torvmyrer med kvistlag i tor- 
ven, medens mellem Skogn og Ronglan stationer Tiissilago- 
veksten dominerer i jernbaneskjæringerne. De største og mest 
interessante myrstrækninger i det trondhjemske turde kanske 
være Heimdalsmyrene og Mæresmyrene, ialfald har disse tiltruk- 
ket sig den største opmerksomhet hos de torvindustridrivende. 
Heimdalsmyrene angives til ikke mindre end 9000 maal 
eller 900 hektar med en dybde af 3 a 4 m. »Heimdalsmyrerne 
er landskjendts slaar det i »Meddelelser fra det norske myrsel- 
skab 1908 — 1904«, og »saalænge myrsagen har været aktuel i 
Norge, og det har den været i mere end 50 aar, har spørgsmaa- 
let om Heimdalsmyrernes udnyttelse været paatale« (pag. 171). 
Disse myrer er undersøgt af Asb.iornsen, Stangi:land m. fl. og 
af myrselskabets sekretæ^r. Bjanes har git en beskrivelse af 
dem med ledsakende karlskisse og angir dybden til over 5 m. 
(Meddelelser fra del norske myrselskab 1905, pag. 158 — 162). Selv 
har jeg havt anledning til at studere disse myrstrækninger paa 
forskjellige steder somrene 1900 og 1901, men særlig 1909 og 
1912. Det vilde føre for langt ved denne anledning at gaa ind 
paa en mere utførlig beskrivelse af disse interessante myrstræk- 
ninger, men jeg skal kun nævne deres almindelige geologiske 
beliggenhet (II, pag. 88 — 87) og det forhold, at man som regel 
finder dem smukt lagbyggede: torv — trærestlag — torv, og dertil 
delvis skogbevoksel overflade. Sommeren 1909 fandt jeg imid- 
lertid i naM'heten af Heimdal station et interessant utskaaret 
snit nogle faa meter høiere end stationen: 

torv (mose) Ostrea-nixeaxi 

trælag ....'..... 7>//?/a-niveau 

torv 7'a/K's- niveau 

trælag Mactra-nixeixu 

torv P/?o/os-niveau 

ler (Yoldia) Littorina- og Portlandia-ni\ei\u. 

I den anden rubrik har jeg vedføiet de respektive torv- og 
træ-lags sandsynlige geologiske plads i overensstemmelse med 
den inddeling af vor kvartærformation, som jeg ved flere tidli- 
gere anledninger har fremstillet. 

»Midt i en af Indtrøndelagens rigeste bygder ligger en stor 
myr, omgivet af gaarde paa de smaa høider rundt om; det er 
Mæremyren i Sparbu< (Meddelelser fra det norske myrselskab 
1908 — 1904, pag. 118), og denne store flate torv- eller mosemyr 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 39 

er undersøkt af flere, Schult 1S()4, Stangkland, og senest af 
B.IANES, der angir Mæresmyrens utstrækniiig lil 4880 maal 
eller 10 ar (Meddelelser fra det norske niyrselskab 1905, pag. 
146 — 149). Dybden angives indtil ca. 2 m., og undergrnnden 
dannes tildels af »sandholdig, med muslingskaller blandet lere, 
som nordover faar en udpræget sandkarakler«* (L. c. pag. 146); 
en kartskisse er vedføiet (L. c. pag. 147). Jeg har kun flere gange 
ved forbireise med jernbanen havt anledning til at se snit i denne 
torvmyr, men jeg kunde ikke opdage nogen stubbelag. Derimot 
har jeg ved en tidligere anledning (II, 172 — 174) beskrevet endel 
fossiler fra det underliggende ler. 

Førend vi forlater Trøndelagens torvmyrbilleder, vil jeg kun 
henlede opmerksomheten paa et par, vistnok mindre IVemtræ- 
dende, men ikke desto mindre interessante fænomener nærmest 
hørende under denne gruppe. Det ene var ved Maalsjø, hvor 
jeg ved overgangen fra Klæbu lil Ler slation sommeren 1912 
hadde anledning til at iaklla, hvorledes en mængde træstam- 
mer langs kanlen af sjøen var faldt paa skraa og kryds og Ivers 
ul i vandel, medens der langs bredderne voksle furu, gran og 
birk, og hvor som paa sine steder løvskogen tog den domine- 
rende plads, var bunden ofte tuet lyngmark og meget sumpet. 
Et andet sieregent fænomen har jeg iakllat ved Foldsjøen (Honi- 
melvik), hvor der langs bredderne tildels laa opkastet lorvllag, 
der vistnok var oprevne fra sjøens bund. Begge de her omlalle 
tilfælde viser jo, hvorledes paa forskjellig maate bundlældning 
og dannelse af torv- og trælag kan foregaa i nutidens sjøer, og 
vistnok da ogsaa har foregaaet paa lignende maale i forliden. 

Det er længe nu siden Japetls Stkknstmup i sil bekjendle 
arbeide om \Mdnesdam- og Lillemose paavisle, at de danske 
lorvmyrer er opbyggel af lire torvlag svarende til lire afsnit i 
(len danske lloras indvandringshistorie: asp og birk, derna^st 
furn, ek, s var tor (bøk). Og som Nathorst siger om disse 
luulersøkelser fra 18:')7: ikke mindre viglige ere de oplys- 
ninger, som de have givel om planlevæxlens udseende og 
omskiftelser i hin tid, hvilkel all sammen er blevel bragl i)aa 
(Icl lene ved Steknstrups mesterlige undersøgelser« (Tidsskrift 
for pop. fremsl. af naturvidenskaberne, H. 5, B. 4 (1S77\ pag. 
287), og som X.vtiiorst videre siger: hvis disse undersøgelser 
vare bleviu' gjorle, eller al man almindelig havde erUjcndl is 
lidens tilværelse, kunde ikke en enesle Ivivl værel o|)komnu'l 
om, al (le forskjellige regioner, som lorvemosenu' fremviste, vare 
udiryk for de lil forskjellige lider herskende klimatiske forhold 
L. c. pag. 2.SSI For os nordma-nd har del en betydelig interesse, 
hvad N.Miiousr videre ()|)Iyser om sin reise i 1S7(I: .leg havile 
den Ivkke al laa botanikeren Axi;i, Bi.vtt fra Kristiani a lil ^e 



40 



P. A. OYEN 



[1914 



skab paa min reise fra Bodø til Trondhjem og senere gjennem 
Gudbrandsdalen, og, som naturligt var, udvekslede vi vore an- 
skuelser om den arktiske flora« (L. c. pag. 291), og han siger 
videre: »Blytt — — — opmuntrede mig ivrig til at søge at 
faa vished angaaende mit tidligere formodede fund« (L. c. pag. 292). 
Naar vi nu erindrer forbindelsen mellem Geikie og Blytt, saa 
indser vi hvilken stor indirekte rolle, ogsaa med hensyn til frem- 
fmdelsen og tolkningen af det manglende floraelement i Steen- 
STRUPS schema, Blytt saaledes i sin tid har havt. I tilknyt- 
ning til en fremstilling af Steenstrups iakllagelser fra de danske 
torvmoser gav saa Nathorst en meddelelse om sine Og Steen- 
strups fund af plantefossiler i »sotvattenslera, Z)/'yas-regionen«, 
med SalLv polaris nederst og Solix reticiilata øverst, samt Betiila 
nana dels i det under torvmoserne liggende ler og dels i underste 
torvlag (Ofvers. Kgl. Vet.-Akad. P^orh. 1872, Nr. 2, pag. 141). 
Ovenfor er hentydet til Blytt's arbeide ogsaa med hensyn til 
disse indsamlinger. Ved en senere anledning gav Nathorst en 
mere samlet fremstilling af sine egne og Steenstrups undersø- 
keiser i Sverige og Danmark, og ordnede resultaterne i følgende 
oversigt: 

Qiierciis sessiliflora 

Piniis sijluestris 

Pop Illus tremiila 

Betiila nana 

Dryas octopetala, S. herhacea S: reticulata, 

Betnla nana 

Sali.v pnlaris 

Bundmoræne 
{ Salix polaris + Dryas octopetala 

Bund m o r æ n e 
(Cfr. Ofvers. Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1873, Nr. 6, pag. 13). 

Imidlertid fremsatte jo Blytt og utviklede i nær tilslutning 
til brittiske anskuelser sin theori om indvandringen af Norges 
flora og dens forekommende rester i lorvmyrene i de to i det 
foregaaende nævnte foredrag i Kristiania videnskapsselskap 1875. 
Og han uttalte allerede ved hin anledning at »Dryasformationen 

■ — ^ er i sine grundtræk den samme like fra Hardanger- 

vidden til Finmarken« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 21, pag. 282). 
Ved samme anledning fremhævede Blytt »at langsom vandring 
over smaa strækninger er regelen, og at pludselige og lange van- 
dringer høre til undtagelserne« (L. c. pag. 308), medens »de store 
sprang i arternes utbredelse tyde da paa en større utbredelse i 
svundne lider« (L. c. pag. 309). Og videre uttaler Blytt ved samme 
anledning: »Men der er gaaet mindst en istid hen siden denne 
floras oprindelse — mange nulevende arter findes fossile 



Postglacial 



Torv 



Ler 



Glacial: 

Interglacial: Ler 
Glacial : 



Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 41 

i præ- eller interglaciale lag. Vor flora maa derfor (ialfald for 
størstedelen) være indvandret fra andre lande, efterat afsmeltnin- 
gen begyndte< (L. c. pag. 337). I 187S fremstiller saa Blytt, som 
det synes for første gang, det mere ntviklede og efter hans mening 
fuldstændige profil af en dansk og sydnorsk torvmyr: 

1. Istidens sidste afsnit, fugtigt. 

2. Ler med arktiske planter, kontinentalt. 

3. Torv med Popiiliis trcmula og Betuld odorata. 

4. Stubbelag og skogrester. 

5. Torv med furustammer og muligens stenredskaber. 

6. Stubbelag og skogrester med hassel, ek etc. 

7. Torv med Querciis sessiliflora og bronceredskaber. 
S. Stubbelag og skogrester. 

9. Torv med sphagnum. 
10. Nutiden med stubber og skog. 

(»Theori om indvandringen af Norges flora under vekslende 
tørre og fugtige tider« — Lutken og Warming: Tidsskrift for 
pop. fremst. af naturvidenskaberne, R. 5, B. 3, pag. 81 — 103, pro- 
filet pag. 102). Her gjør da ogsaa Blytt opmerksom paa. at 
»dette profil viser den vekslende periode af tørre og fugtige tider 
og det giver tillige en oversigt over vor floras indvandring« (1. c. 
pag. 102), idet samtidig ogsaa opmerksomheten henledes paa at 
»vor arktiske flora og en del af den subarktiske er fælles med 
Grønland og Nordamerika« (1. c. pag. 103\ I anledning en dis- 
kussion om Stokkevandet paa Jæderen fremkom Bi;us(:n i inot- 
sætning hertil med den anskuelse, at »dannelsen af stubbelagene 
i myrerne kan forklares ved stedlige aarsager, uden at man be- 
høver at tage klimatforandringer tilhjæ'lp, (Naturen 1S82. pag. r2S\ 
Men den maate, hvorpaa dette fremkom, gav 15lytt anledning 
til at resumere sit svar i følgende: .leg maa deraf drage lien 
slutning, at hr. Reusch ikke engang har fundet det umagen va'rd 
at .sætte sig ordentlig ind i, hvad jeg har skrevet om myrene 
og om den theori, som han giver sig af med at krilisere< (Le. 
pag. 1").')). Senere ulviklede saa Bi.YTr paa en mere systematisk 
maate opstillingen af det ovenfor meddelte ti-leddede |)r()fil i 
sine »Iagttagelser o\er det sydostlige Norges torvmyre« v^'.hrist 
Vid. Selsk. Forh. l.S'y82, no. G). Bi.ytt henleder her opmerk 
somheten paa de af Steenstrup i Danmark |)aaviste lire torvlag 
(L. c. pag. 1(>\ repræsenterende de i del foregaaende na'vnle lire 
vegetationsperioder \\.. c. pag. 11\ Under afsnit 2 gjj)r ban opmerk- 
som |)aa, at forekomsten af Dnjds. Sdli.v rclictildht. S. poUins. 
Heluld udUd o. a., allsaa den arktiske llora, maa belegne el kon 
tinenlalt klima. Afsnit :'., I og •') ulgjor tilsammen den s uh 
arktiske |)eri<)de. Alsnil (I. Boreal, 7. Atlantisk. >>. Sul) 
bo real ou i). Su bat Ian tisk faar saaledes her distinkte beleg 



42 P. A. ØYEN [1914 

nelser (L. c. pag. 12), og nutiden fremhæves saa tilslut som en 
særlig tør tid (L. c. pag. 13). Blytt fandt en bekræftelse paa sin 
theori i Hults moseundersøkelser, idet Hults meridionale 
periode blev paralleliseret med Blytts bo reale, og Hults mari- 
time periode blev paralleliseret med Blytts atlantiske; begge 
fandt de nutiden tørrere og maaske noget varmere end den nær- 
mest forutgaaende, altsaa med et utpræget kontinentalt klima 
(Naturen 18S6, pag. 85 — 88). Drude uttaler sig i et referat af 
Blytts afhandling, »Zur Geschichte der nordeuropiiischen, be- 
sonders der norwegischen Flora« (Engler: Bot. Jahrbiicher, B. 
XVII, Beiblatt Nr. 41) noget reserveret og ønsker flere beviser, 
da der er saa mange forskjellige faktorer og kombinationer, der 
gjør sig gjeldende (Petermann: Geogr. Mitteil. B. 40 (1894), Lit- 
teraturbericht Nr. 337, pag. 83), men betegner dog Blytts an- 
skuelse som »diese geistreich entworfene Theorie« (L. c. pag. 82). 
Idethele har jo Blytts theori git anledning til megen diskus- 
sion og paa den maate virket meget befrugtende netop paa grund 
af, at den paa en saa merkværdig maate griber ind i saa mange 
forskjelligartede forhold og saaledes viser dybt ind i Blytts 
geniale opfatning som fytopalæontolog. Efter hvad jeg ovenfor 
har fremhævet, kan vi sætte helt ut af betragtning Gunnar An- 
derssons overfladiske kritik af Blytts theori, og det er da ogsaa 
ganske bemerkelsesværdig, at der i senere tid har vokset op en 
svensk skole, der søger at føie Blytts navn ind i den for sig 
selv grundlæggende theori, idet vi jo nu meget ofte hører hen- 
vist til den Blytt-Sernanderske theori, uvist med hvilken reel 
ret. Thi de katastrotistiske tendenser, som i den senere tid har 
skimtet igjennem paa ret mange punkter inden »Upsalaskolen«, 
særlig efter dens mere direkte eller mere indirekte paavirkning 
fra De Geers theoretiske betragtningsmaater, staar i den mest 
direkte motsælning til hele Blytts tankesæt, der saavidt det 
kunde opfattes gjennem hans forelæsninger var et egte uniformi- 
tarisk, præget af en skjær aktualismes nøkterne betragtnings- 
maale; det samme ])ræget sig kanske om mulig endnu mere i 
den mere private samtale, men særlig gaar det dog gjennem hele 
hans litterære produktion. Blytts theori maa sees i lys af sin 
egen tid for ret at værdsættes, og den maa sees mot den histori- 
ske bakgrund, for at man ret kan forstaa, hvilken betydning den 
har havt for senere tiders forskning. Det vilde være at nedsætte 
den, ja kanske tilslut at tilintetgjøre den, at trække Blytts theori 
ind med i en mere fremskredet utviklings forbedrede arbeids- 
maater og mere utstrakte kjendskab til forskjellige forhold, et 
kjendskab der forhaabenllig endnu vil raskt kunne utvikle sig 
videre. I ethvert fald fortjener den at sammenknyttes, i tilfælde, 
kun med den forskningshypothese eller forskningstheori, som 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 43 

ulspringer fra den samme spire, som den selv har sprunget ut, 
levende med i det samme liv, som den selv har levet lor at 
bringe utviklingen videre fremover ved hjelp af de samme sporer, 
hvorpaa den er saa rik netop til at føre forskningen fremover 
paa en naturlig maate. 

Af forskere, der i den senere lid har gjort sig særlig fortjent 
nelop i retning af hver paa sin maale at fore torvmyrsludiet 
videre fremover efter et anerkjendt geologisk princip, kunde næv- 
nes britten Francis Lewis (Trans. Roy. Soc. Edinburgh, June 
1910) og østerrikeren Hans Schreiber (Verglelscherung und 
Moorbildung in Salzburg, 1912). 

Bi.YTTS fortjeneste af at fremhæve torvdannelsens stilling til 
landpladens niveau kan vanskelig overvurderes, men det turde 
nok være at netop i denne henseende har Blytts torvmyrgeo- 
logiske profil lettest for at la en ufuldslæMidig betraglnings- 
maate skimte igjennem, ikke blot rent theorelisk, men ogsaa, ja 
kanske sæ'rlig, i empirisk retning, dels fordi at delaljundersokel- 
sen under det forholdsvis lidlige sladium enlen ikke er blil til- 
strækkelig anerkjendl eller ikke har været fuldstæMidig nok utvik- 
lel, men dels hovedsagelig derfor, at paa Blytts lid kjendskabel 
til vore marine afsætningers biologiske forhold var saa lite ut- 
viklet, at grundlaget i saa henseende nødvendigvis maalle svigte, 
naar disse foihold sammen med de isoslaliske blev naM'mere 
utredet. Men i store træk tør man nok endnu sige, at IJlytt 
har ret, naar han nemlig fremhæ'vede: »Norge er siden istiden 
steget i forhold til havet. Torvens dybde voxer i disse forhen 
nedsa'ukle egne, efler som man kommer høiere. (irundeu er 
ulvilsoml den, at lorvdannelsen begyndte, henge for landet var 
steget til nutidens niveau. Torvens væxt har va'iet saa langsom, 
eller den har ialfald voxet med saa lange afbrydelser, at liden 
for dens dannelse maa maales med samme maal som landels 
stigning. Denne stigning var neppe lige stor overalt. Men inden 
for snievrere omraader synes den at have væ'ret ensartet ("hri 
stiania \'i(l. Selsk. Forh. ISS'i, Nr. 6, pag. 7>. 

lifter disse mere almindelige betragtninger skal jeg kun endnu, 
før \i Ibrlader delle afsnit, meddele el prolil, som jeg sommeren, 
1909 hadde anledning til at opla i et lor\niyrsnit i den mo- 
ræ'uefyldle dalside vesl foi- Tyvold station i en holde af il"^ m. 
over denne, altsaa 7;')1 m. o. h. I omgivelserne var der en frodig 
gru'svi'kst under \ idjckrattct nu'llcm de vakre birketi'ieer — - 
Hrltiht ()(li)r(il(i. I ncdadstigciulc linje li:i\(le man lolgende: 

Torv, ;'><» cm 0.s7/77f- niveau 

Ira'resler 7'//;'/a-niveau 

torv, 7') cm '/V//j<n- niveau 

Ira'resler Va<7/v/-niveau 



44 P. A. ØYEN [1914 

torv, 50 cin P/jo/as-niveau 

birk IJttorina-niyeau 

lerblandet grus med sten Portlandia-niveaii. 

Som man ser, er overensstemmelsen mellem planlevekslen i 
de forskjellige lag sammenlignet med de havbiologiske forhold 
meget god, saadan som disse sidste kommer tilsyne i anden 
rubrik med den kvartærgeologiske inddeling, som jeg har indført 
for vort lands vedkommende. 



Kalktuffer. 

Kalktuffer er jo noksaa almindelige i vort land, skjønt de 
forekommer temmelig spredt, og faa af dem har vist sig at be- 
sidde nogen større kvartærgeologisk interesse. Som saadanne, 
der er af særlig stratigrafisk betydning, bør nævnes forekomsterne 
ved Leine og Dal i Gudbrandsdalen samt forekomsten ved Und- 
set i Biri. 

I det trondhjemske har jeg ikke selv havt anledning til at 
undersøke nogen kalktufforekomst, men et par saadanne er dog 
kommet til min kundskab inden dette omraade. Fiskeriinspektør 
Landmark har git mig meddelelse om en kalktulTorekomst 
omtrent midtveis mellem selve Ladehammeren og det nærlig- 
gende landemerke, men uten nogen nøiere beskrivelse af selve 
forekomsten og dens sammensætning. Et tilsendt prøvestykke 
viste en gulgraa, tildels sammensintret og delvis konglomerat- 
agtig masse; denne afdeling af tuffen synes helt skilt fra en til- 
syneladende moseluf af samme farve, men som ogsaa er noget 
sammensintret. 

Hr. Martin Moe (Stjørdalshalsen) sendte mig sommeren 1910 
prøver fra et par af ham fremfundne kalktufTorekomster. Den 
første af disse var fra fjeldet ved Olderen (Skjærvold, Stjørdalen) 
og bestod af lysegraa mosetuf med sneglerester, tildels noget 
jordagtig eller ogsaa drypstenagtig, men ogsaa tildels en ganske 
fast, tufagtig masse. 

Den anden tufforekomst viste sig derimot at være af større 
interesse. Denne var fremfundet paa fjeldet mellem Auran og 
Frøskvik (Stjørdalen). De medbragte prøver viste sig at tilhøre 
forskjellige grupper. Dels var det en gulgraa, fast tuf med en- 
kelte brudstykker af snegle- og bladaftryk, hvoriblandt bemer- 
kedes vakre aftryk af 

Betiila odorata Bechst. 
og tildels var den noget jordagtig og uren, hyppig breccieagtig 
med indesluttede filler og bitter af lerglimmerskifer. 

Paa andre steder var det en mere graa tuf opblandet med 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDH.IEMSFELTET 45 

graa og mørke smaastykker af fyllit- og kvarlskifer til eii brec- 
cieaglig masse, der tildels danner en skiklet egle breccie, hvori 
saaes bladaftryk og planterester samt rester af landsnegle og 
fragmenter samt ogsaa nogenlunde vel opbevarede rester af salt- 
vandsskjæl. Den tuffen omgivende, jordagtige masse, der hadde 
en mørk til næsten sort farve med lidt blaaagtig anstrøg og viste 
sig for en del ialfald at bestaa af temmelig fint forvilringsgrus, 
bruser svagt for H Cl. iiestemmelsen af de organiske rester 
gav følgende resultat: 

Eqiiisetiiin sp. 

Bctiila odoratd Bechst 

Pop Illus iremiila Lin. 

Helix arhiistoriim Lin. Cfr. Jeffhevs: British (^onchology, 
Vol. I, pag. 188, var. 4. fiisca Fér., pag. 189 og Vol. V, PI. 
XI, (ig. 4. 

Miltiliis ediilis Lin. formå tijpica var noksaa almindelig, tildels 
endog med sammenklappede skaller. 

Cardium edule Lin. var tilstede i en lilen, oval f<)rmly{)e med 
flate, lave ribber. 

Det er af særlig interesse, at her foreligger en kalktuf med 
saavel landorganismer som ogsaa rester af havorganismer. Der- 
imot mangler angivelse af høiden over havet, og heller ikke 
gir prøverne selv det tilstnekkelige vidnesbyrd med hensyn til 
den straligrafiske rækkefølge, endskjønt de lo marine former 
peker hen mot P/jo/fls-niveauets afsætninger; men det kan ogsaa 
tænkes, at de netop tilhører grundtvands- eller brakvandsafsa't- 
ninger og kan da ogsaa tilhøre hvilkelsomhelst af de efterføl- 
gende niveauer. 



Dyreliv. 

»Det bar vist sig, al Trondhjemsfjorden er en av de inerke- 
ligsle av de norske fjorde, og dens dyreliv er oi)dagel av kon- 
servator Vilhelm Stor.m« sier NordciAAUD i sil mindeskrift over 
den høit fortjente forsker (Del kgl. norske Vid.-Selsk. Skrifter 
1913.) Og del var ogsaa i virkcliglielen et ganske nu'rkva'rdigl 
dyreliv. Storm ojxlagel i denne fjord, og som han ved saa mange 
anledninger har gil foi-skjellige beskrivelser af (Fortegnelse over 
Kgl. norske Vid.-Selsk. Skrifter 17))U— 191U, pag. i:-. . Her vil 
jeg kun minde om den mesterlige oversigt, som han gav i 1900 
med del ledsagende Korl over solneernes udbredeisr m. m. 
i 'rrondbji-msljorden , som frilar mig fra el ufuidkomuuMil 
forsøg paa al gi en oversigt over vort kjendskal) lii diMine 
merkværdige fjords faunisliske forhold i nutiden. Del er el solid 



46 P. A. ØYEN [1914 

grundlag, Nordgaard her har at bygge paa ved de undersøgelser, 
han paa en saa værdig maate har fortsat inden dette interessante 
omraade nu efter Storms bortgang, og hvis resultater vi allerede 
har havt anledning til at beundre i en række afhandlinger i 
»Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skrifter«. Paa en skrapetur til om- 
givelserne af Rødberget sammen med Nordgaard sommeren 
1909 fik jeg ogsaa selv et lidet indblik i, hvilket overordentlig 
rigt forskningsomraade man her har for sig (II, 59 — 61). Og 
hvad der især forbauser ved skrapning i denne fjord, er det store 
antal relikte former, man her møter, en omstændighed af særlig 
interesse i kvartærgeologisk henseende, fordi man heri finder en 
nær tilknytning til det faunistiske billede, der oprulles for os i 
Trondhjemsfeltets rigt fossilførende lerafsætninger. Hvad der er 
af særlig betydning netop i denne forbindelse er, at beviset læg- 
ges os saa at si i hænde for, at den nuværende fauna i Trond- 
hjemsfjorden i sin rot er en direkte afstamning af det dyreliv, 
som allerede under istidens senere afsnit hadde tat omraadet 
i besiddelse. Enkelte af de daværende arter har enten trukket 
sig bort fra egnen eller trukket sig ned i de dybe poller, hvor 
de endnu lever som relikte former, medens andre og talrige arter 
er indvandret utenfra under de svundne tiders skiftende klimater, 
og paa den maate har beriket den allerede tilstedeværende fauna 
med en mængde nye former, arter og varieteter. De saaledes paa 
forskjellige steder optrædende reliktformer har allerede i lang 
tid tiltrukket sig speciel opmerksomhet. I et møte i Kristiania 
videnskapsselskap lSV-71 fremla G. O. Sars resultaterne af sine 
»Undersøgelser over Hardangerfjordens Fauna« (Christiania Vid.- 
Selsk. Forh. 1871, pag. 246 flg.), hvor han f. eks. paa 500 fav- 
nes dyp ved Utne hadde fundet en eiendommelig dypvandsfauna, 
karakteriseret ved forekomsten af Natica affiiiis, Pecten abiissoruin, 
Yoldiu liicida, Yoldia frigida (L. c. pag. 251), og han trak da ved 
samme anledning en sammenligning med forholdene i det syd- 
østlige Norge, hvor »Mjøsen har nemlig engang udgjordt den 
inderste del af Christianiafjorden, noget, hvorpaa vi have et ta- 
lende bevis i de endnu her levende mærkelige levninger af en 
arktisk havsfauna« (L. c. pag. 248). Allerede tidligere, ved et 
møte i Kristiania videnskapsselskap 18^3*^65, hadde M. Sars holdt 
et foredrag »om arktiske dyreformer i Christianiafjorden« (Chri- 
stiania Vid.-Selsk. Forh. 1865, pag. 196 flg.), hvor han frem- 
hævede forekomsten af arktiske dyreformer, særlig i de større 
dybder, og fremhævede især omegnen af Drøbak, hvor han 
nævnte forekomsten af former som Admete viridiila, Natica clausa 
og Yoldia nana (L. c. pag. 197, 198), og G. O. Sars behandler 
Kristianiafjordens dypvandsfauna som »levningerne af den op- 
rindelige dyreverden« (Nyt Mag. for Naturvid., B. 16, pag. 305, 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 47 

306). Paa denne maate blir det ogsaa let forstaaeligl, al G. O. Sars 
allerede i et møte i Kristiania Videnskapsselskap 18^71 ultalte 
at »Mjøsen har nemlig engang udgjort den inderste del af Chri- 
stianiafjorden, noget, hvorpaa vi have et talende bevis i de 
endnu her levende mærkelige levninger af en artisk havslauna, 
og i Mjøsen finde vi nu dybder saa store, at bunden af denne 
indsjø, skjønt dens vandspeil nu er hævet omtrent 400 fod over 
havet, virkelig ligger betydeligt under det dybeste sted i Chri- 
stianiafjorden« (Forh. Vid.-Selsk. Christiania 1871, pag. 248). Det 
var endel af »hine mærkelige efternølere fra en glacial tid < 
G. O. Sars hadde fundet i Mjøsen allerede sommeren 18G2 
(Nyt Mag. for Naturvid., B. 12, pag. 201) saasom: 

Mijsis relicla Lovkx 

Gammarus cancelloides Gerstfeldt. 

Den førstnævnte af disse former er egentlig Mi/sis oculala 
Faer. var. relicta Lovf'iN (L. c. j)ag. 203 — 205, cfr. Ofvers. Vel.- 
Forh. 18(U). Desulen fandt Sars i Sognsvand og Elvvaagen 
ved Kristiania Ponloporeia femorata Krøyer var. (Nyt Mag. for 
Naturvid., B. 12, pag. 205 — 207), cfr. P. aff'inis Lindstrøm (Ofvers. 
Vet. Akad. Forh. 1855). For os har disse former en vis umid- 
delbar interesse, for saa vidt det inden vort omraade har lykke- 
des at gjenfinde en disse na'rslaaende former i leret ved Lundemo 
teglverk, nemlig Mesidolea sabini Kroyer [}, 33 — 37). Det er 
paa saadanne relict-lokaliteter, man ofte finder høist merkvær- 
dige forhold, som ogsaa Stlxrkrc. meddeler fra det nordlige 
ishav: Kariska hafvets hela veslra del, d. v. s. den djupa riin- 
nan langs Novaja Semljas oslkust synes mig bland alla delar af 

Sibirens ishaf vara den, som erbjuder slorsla inlresset — 

der finnes ett mycket egendomeligt djurlif, och der iir moles- 
platsen for djuifoiiner, som peka al olika hall, al vester och 
(ister (Nordenskiold: Vega-Kxp. Vel.-Iaktlag. B. I (1882), pag. 773). 

Efter hvad jeg hadde anledning lil al se paa den ovenfor 
navnle skiaj)elur sammen med Xordgaard til Bodbergel. kan 
man paa sine steder støle j)aa ganske eiendommelige forhold. 
Vi fandt nemlig et par under.sjoiske skjivlbanker, der hadde 
ganske stor interesse, idet de indcholdl enkelte arier, som ellers 
er sjeldne inden 'riondhjemsfellel (II. GO — ()1\ Lignende for- 
hold har allerede for hengcre lid lilbake vivret iakllal paa lisker- 
i)ank('iiu' ulcnlbr den norske xcstkysl. 

Allerede Bascu har nicddell, al Sloregs IMaleaiiels ovi-rtlade 
er bechekkel af el lag af stene, som oflesl mindre og med 
afslidle kanler. \'A lyiidl lag af sand, grus og skj;elfragmi'nler 
(lakker sleenlagel; thi loddel viste slengrinid. medens skraben 
allid bragte de omlalle slene fra bunden I'^orh. ved de skand. 
Nalurforsk. 4 mode i Clnisliania 1^11. |)ag. i'')? Og disse 



48 P. A. ØYEN [1914 

Raschs iakttagelser synes ogsaa at være kommet til almenhetens 
kundskab, thi A. Schjøth som nogle aar senere skriver om havets 

fænomener i Norge, »Om enkelte af havets fænomener 

Norges naturforholde« (1848) skriver, at »Storeggs-Plateauets 
overtlade er ifølge lector Raschs undersøgelser, bedækket med 
et lag af stene, som oftest mindre og med afslidte kanter. Et 
tyndt lag af sand, grus og skjælfragmenter dækker dette lag af 
Steen« (pag. 39). Ligheten mellem de to ullalelser — er saa 
umiskjendelig, at kilden er sikker nok. 

Senere begyndte saa G. O. Sars sommeren 1871 sine mere 
systematiske undersøkeiser af disse forhold og gav i et foredrag 
18|72 et »Bidrag til kundskaben om dyrelivet paa vore hav- 
banker«, hvor han da ogsaa omtaler Raschs iakttagelser paa 
Storeggen (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1872 pag. 78 flg.). Her 
omtaler da ogsaa Sars »enkelte isolerede, som en fortsættelse 
af de store fjorde udstikkende render« (L. c. pag. 74) og for- 
tæller videre, at »bundskraben kom op hge til mundingen fyldt 
med smaa afrundede og afslibede stene, hvis lighed med de af 
bølgebevægelsen idelig rullede og derved lilglattede fjærestene 
var i høiesle grad paafaldende« (L. c. pag. 75), og ifølge hans an- 
skuelse er havbunden selv paa »80 — 100 favne — — — gam- 
mel for bølgebevægelsen udsat strand« (L. c. pag. 76), og han 
brakte da ogsaa som bevis herfor selv fra en dybde af »50 
favne talrige døde skaller af Mya truncata, Saxicaua riigosa og 
Venus casina, alle utvilsomme littorale dyr« (L. c. pag. 77). Og 
fra den søndre kant af Storeggen er ogsaa oplisket fra en dybde 
af 65 — 90 favne flinteblokke med paasiddende muslingskaller. 

Lignende fænomener har ogsaa Appellof henledet opmerk- 
somheten paa fra forskjellige steder og tildels under noget andre 
former, og dette forhold som Appellof henleder opmerksom- 
heten paa fra »Michael Sars«s togt i 1902 fortjener i høi grad 
at drøftes samt at underkastes en indgaaende undersøkelse i 
hvert enkelt tilfælde. Paa nævnte togt undersøktes nemlig den 
store Færøbanke S.V. for Færøerne; dybden varierede her fra 
100--300 meter, og i en dybde af 125 m. trawledes med det 
resultat, at man fik en enorm mæmgde tomme, men hele skaller 
af Pectunciiliis glycimeris, Venus casina, Tellina crassa, Arca te- 
tragona, Tapes edulis, samt enkelte levende eksemplarer af 
Pectunculus glycimeris, Venus casina, Tellina crassa, Mactra ellip- 
tica, Psammobia tellinella og Dosinia. De døde skaller var ganske 
hvite og det var eiendommelig at se, hvorledes denne hvite 
farve satte sit præg paa de øvrige her forekommende bunddyr 
(Norges fiskerier. I. Norsk havfiske. 1ste del: Havforskning og 
havfiske pag. 77). Om denne interessante forekomst uttaler 
Appellof, idet han vil »kun fremhæve den biologiske side af 



Nr. ()] KVARTÆU STI'1)II;K i iuondujkmsfki.tet 49 

sagen«: »At der med hensyn til de fysikalske forholde i havel 
paa disse banker maa have fundet betydelige forandringer sted, 
turde man kunne slutte blandt andet af forckouisten af store 
forvitrede skaller af en arktisk form, Pecfcii isldiidicns — og af 
levninger af andre arktiske uiollusker. Ligeledes kan den enorme 
mængde døde skaller af sydligere former tyde paa, al der har været 
specielle kræfter i virksomhed, som har foraarsaget en uddøen i 
slørre skala ogsaa blandt disse. Men derimod synes del mig for 
hastet fra liiologisk synspunkt al antage, al deime uddøen nød- 
vendigvis af den grund, al disse former paa andre steder kun eller 
fortrinsvis er kjendt som lilloralformer, maa staa i sammen- 
hæng med en sænkning af havbunden — — — til forslaaelse 
af en saadan forekomst maa her ogsaa erindres den høie tem- 
peratur (+ 9,38 o C) som Michael Sars i midten af august 
li)()2 fandt paa ovennævnte banke og i den tidligere næ'vnte 
dybde, en temperatur, som kun lidel skiller sig fra den som 
inde ved den norske kyst i denne aarstid lindes i de mindre 
dybder, hvor disse former har sit va'sentlige tilhold L. c. pag. 
7S. 79). Og han lilføier: lemi)eraluren (ved siden af andre 
fysiske forhold), ikke dybden i og for sig, er det som regulerer 
udbredelsen (L. c. pag. 7'.)). Og det er af megen interesse og 
vel værd al begge merke lil, Inad Ai'icli.of videre meddeler: 
> Kn uddød fauna af saadanne former i)aa el sled ude |)aa i)la- 
taaerne behøver derfor heller ikke med nødvendighed bevise, at 
bunden tidligere har liggel høiere. Aarsagerne lil en saadan ud- 
<løen ligger sikkerlig som ol'lesl i fysikalske ibrandringer i hav- 
vandel, forandringer, som ikke behøver al slaa i sammenhæ'ng 
med nivaaforandringer af bunden. Østersen saml mange andre 
former giver eksempler ])aa delte. Fra Michael Sars logi i 
l'.XII i Xordsjoen skal jeg desuden anføre el andet eksempel. I 
(len saakaldle .lammeibugl paa .Jyllands noiilveslkyst i en dyhdi' 
af II meler erholdtes med skrabe kolossale ma-ngder af Mdcird 
(•llif)tic(i, f.iiiutlid inirriurdid. Ophiurd cilidris, luhinocdi'diiin} o. a., 
Og ved siden af disse ligesaa slore in;engder af muslingen Vcmis 
(/dlliiid, men i døde skaller, kun '_' smaa eksemplarer \ai- le\t'nde 
(L. c. pag. 7J»\ 

De her na-vnle og lignende forhold af Ibrskjelligl slags \iser 
os imidlerlid, al i\v\- er nnmge hensyn ;il la. Del er ikke nok 
al anslille en raiinislisk eller l)inl()i;isk nndersokelse i liiM hele 
tat, ni;in uiaa niegel niere foretage en reid geologisk. Men 
|);ia (len anden side \il atdel foreg;i:iende med Ixdeligliel lieni 
gaa, al skal en saad;in Mi nogetna-r lilfredsstilli'nde, nia:» den 
ske \ ed al undersøke lilgj;eiigeli,L;e snit, Inorxcd skiktbygningen 
tra-r tydelig IVein. Maa man, som ikke sjeiden lilfa-ldel i'r 
netop med liens\ n ti! de lose jonllai; al' loiskieljigl skigs, la 



50 P. A. ØYEN [1914 

sig nøie med dypboringer, saa maa disse foretas med korle 
afstande indbyrdes og paa en saadan systematisk maate, at man 
deraf igjen er istand til at opkonstruere selve lagrækken. Men da 
kjender man heller ikke for de løse jordlags vedkommende 
nogen anden maate, hvorpaa man sikkert kan identificere lagene 
end netop den rent stratigrafiske med identificalion af de fauni- 
stiske forhold. Og egentlig blir det først gjennem en gjerne 
over et slørre omraade fulgt complex-samling at det vil være 
mulig med nogenlunde sikkerhet at følge bestemt utprægede 
niveauer, idet mere lokalt optrædende fundlokaliteter altid vil 
gi anledning til større eller mindre usikkerhet. Men netop 
her er det da, at den biologiske undersøkelse, anstillet paa helt 
systematisk maate, dog kan give ganske gode, ja til og med 
levere temmelig sikre holdepunkter for bedømmelsen af ved- 
kommende afdelings plads i rækkefølgen, naar kun stedet ligger 
inden en mere begrænset egn, hvor man ellers kjender forhol- 
dene forholdsvis godt. 

Netop dette eiendommelige træk viser sig kanske om mulig 
endnu mere fremtrædende, naar man kun har for sig de fra 
lerlagene sammenplukkede marleker med deres ofte temmelig 
merkelise fossilindhold. 



Marleker 

er meget almindelige i det trondhjemske likesom ogsaa i andre 
dele af vort land. I Guldalen findes smukke marleker paa en 
række forskjellige steder, tildels med fossiler, men ofte uten. 
I Melhus fandt saaledes M. Sars vainødslore marleker af Mosse- 
lypen ^: lerkonkretioner med paasiddende sten, men desforuten 
ved Melhusformerne ogsaa paasiddende skaller af Miitiliis ednlis 
og Balaiuis crenatus; desuten fandtes i Melhus ogsaa knytnæve- 
store marleker af skiveform med Portlandia lenticnla og andre 
støn-e med Mallotus uillosiis MiJLL. (= Osmeros (ircticiis Fabh.). 
Denne sidste fandtes i en høide af oO f. o. h. Desuten fandt 
M. Sars ved Melhus i en femlappet mergelbolle opbevaret Ophi- 
iira sarsii Lutk. og likeledes i en halv, egformet, oval mergel- 
bolle sammesteds en polijcluvt annelide (Sars: F. D. Q. pag. 24), 
et noget ulvisket avtryk af fuldstæ'ndig samme type, som han 
ogsaa bragte fra Nes (Romsdalen) i en langstrakt oval marlek 
af længde 75 mm., som kløvet i to halvdele viser et vakkert aftryk 
af polijchæt annelide (Sars: F. D. Q. pag. 24). Professor Rasch 
brak le et lignende, ganske tydeligt, men noget mindre annelide 
aftryk i en halv, egstor, rund marlek fra Blakjer Skandse , og 
professor Kiær brakle lignende annelide-aftryk i marleker af 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 51 

samme arl fra Villingfos. Marleker med indesluttede dyrelevnin- 
ger findes tiere steder i (iuldalen, saaledes, foruten de ovenfor 
nævnte, med Malloliis villosus ved Kalvella (Ler st.j, Leinstranden, 
Kvaal (150 f. o. h). I Trondhjems museum fandtes marleker 
fra Guldalen med Clnpen hareiufus. Og langs bredden af Gula 
nær Stav fandt jeg marleker med (iddiis i'iren.s Lin. I høitlig- 
gende kalkholdigt ler nær Stenaas og Eggen paa (lulas vestre 
side likeoverfor Kvaal fandtes ogsaa mergelboller. Likesaa fandt 
jeg marleker ved Jagløien (Melhus). Fra Haukadalen nær Flataas 
i Søndre Trondhjems amt brakte Kjerulf talrike, smaa marleker 
af forskjellig form, flate, slænglige og kugleformede. Likeledes 
brakte Kjfrulf stænglige, kugleformede og runde, skiveformede 
marleker, men ingen fossiler fra Løkens hytte (Orkedalen'. Fra 
Nidelven ved Nordset brakte han i 1866 talrike marleker af 
forskjellig form. Fra Selbu brakte i sin tid student Hansteen 
lalrike marleker. Saavel i Guldalen som i Stjørdalen fandtes 
lerkonkretioner om planlelevninger. Ved Merakerlinjen fandtes 
rørformede lerkonkretioner, og herfra brakte 0.\.\.\i. saavel mer- 
gelboller med hai-rester som lerkonkretioner og mergelskiver. Ved 
'Fangen teglverk er fundet talrike marleker med fossilindeslul- 
ninger. I Kristiania Videnskapselskaps møte 18\j^66 holdt M. 
Sars foredrag om fossiler i glaciale mergelboller fra Stjørdalen 
(Christiania Vid. Selsk. Forh. 1866, pag. 4() — 51\ fundne ved 
Stjørdalselven nær Stjørdalen prestegaard. Herfra angav Sars ved 
hin anledning forekomsten af Malloliis lullosiis (= Osmeriis (Sal- 
mo) arcUciis), Mcrhingiis (Gadiis) polaris Sar., Cancer pagiirus Lin. 
og Balanus halanoidcs Lin. iL. c. pag. aOX Fn klovet inarlek 
med et vakkert liskeaftryk, der af Sars likeledes bestemtes som 
Mi'ilaiHfUS polaris, blev i sin tid fundet i leret ved Aak (Roms- 
dalen' og fra distriktshege Hoff.mann sendt til professor Hofck og 
findes nu i universitetets glacialgeologiske samling. Collet be- 
stemte saavel eksemplaret fra Sljordalens preslegaard som fra 
Aak (liomsdalen til at være (iadiis nirms. Marlekliiulcstt'iict ved 
Aak iHomsdalen) er jo særlig bckjendt for rundet af lairikc, rikt 
fossilførende mergellioller og marleker af foiskjellig form og 
størrelse. Lignencie, store rørformede og armlykke lerkonkre 
lioner som i Stjørdalen er ogsaa fundet i hovedstore former af 
sektionsiiigeiiior Lassi.n ved Oslereng, Hm f. o. h , i Fidsberg. 
Ved Nesholmen (ludaaen) fandt jeg sommeren IlMij lalrike 
marleker, men ulen fossiler. I Arcndals museum saa jeg som 
meren r.XMi cndel, sandagligc konkretioner om rodder Og 
sammesicds fnndlcs likeledes en inarlek med liskeindslulning fra 
Alstaliaug, men nieii ;il konserv aloren kunde gi oplysning om. 
hvilkel .Msladliiing heiiued skulde va-ri- at forslaa. 

Ved l'jerluimsfossen i Khebu har jeg i sin tid ved liere for 



52 P. A. ØYEN [1914 

skjellige anledninger indsamlet en hel del forskjellig formede 
marleker af forskjellig størrelse, dels med og dels uten fossiler. 
Af tie førstnævnte kan særlig nævnes saadanne, der indeholdt 
Peniutliila phosphorea Lin. (II, 94). Af de sidstnævnte kan mer- 
kes større og mindre, ofte eiendommelig formede marleker af 
mere sandaglig heskaffenhed; lignende har jeg ogsaa gjenfundet 
nær Leirsund si., og de er ogsaa fundet i lignende former og 
af lignende beskaffenhed ved Fjeldet nær Misvær (Sallen), ja 
noget lignende kjendes endog fra indlandet som kalkkonkretioner 
i kvartssand og brusende slerkt for HCl, f. eks. fra Tolgen. Mar- 
leker af helt samme type som fra Fjerheimsfossen har jeg hat an- 
ledning til at se fra Kanada, der betegnet som »arenaceous 
claystone« . 

Marleker er som allerede ovenfor nævnt meget talrike saavel 
i den S3'dlige som i den nordlige del af vort land. Ved Sten- 
kjær fandt jeg sommeren 1901 særegne kuglekonkretioner. Meget 
bekjendt er marlekforekomsterne i Bindalen, hvor der ogsaa er 
fundet nogle ganske smaa, ringformige marleker og endel gulgraa, 
sandslenagtige marleker, svarende til de ved Fjerheimsfossen 
fundne, likesom ogsaa egstore omdreiningsellipsoider. Inden 
denne egn er det dog især de rikt fossilførende marleker fra 
omegnen af Aabjørvand, som har tiltrukket sig mest opmerk- 
somhet. En større, ældre samling, der foreligger herfra og op- 
bevares i universitetets glacialgeologiske afdeling, blev i sin tid 
bestemt af Collett, der her fandt følgende former: 

Liimpeniis sp? (maaske aciileatiis Reinh.) 

Gadlis morrhiia Lin. 

Gadiis virens Lin. 

G ad II s sp. 

Salmo sp. (maaske eriox?^. 

Mallotas villosus Mull. 

Clupea harengus Lin. 

Cliipea sprattiis Lin. 

Clupea sp? (incerti generis). 
(Cfr. Nyt Mag. for Naturvid. B. 23 (1877), pag. 11—14). 

CoLLETT beskrev ogsaa > Glaciale Mergelknollen mit Fischrest- 
Einchliissen aus Beieren im nordlichen Norwegen« (Zeitschr. 
fiir die Gesammten Naturwissenschaften 1880. B. V, pag. 839 — 
843). Marleker svarende til de her med Mallotiis villosus og 
likeledes førende denne art er ogsaa fundet ved Hogsladvand i 
Asker, likesom jeg ogsaa har hat anledning til al se saadanne 
fra Montreal (Kanada), likesom ogsaa fra Grønland. Fra Granbo- 
stad (Aabjørvand) brakte Hoel sommeren 1904 endel marleker 
med fiskeindeslulninger, men ingen for egnen nye arter. Fra 
Hammernes (Langevand, Ranen"! brakte i sin lid O. T. Olsen i 



Nr. 6] KVAFVrÆK-STLDIKK I TRONDH.IEMSFHLTKT 53 

en høide af 136 f. o. h. talrike eiendommelige marleker af for- 
skjellig størrelse, hyppig vahiødslørrelse, med skjæl og skjæl- 
tVagmenler slikkende ut, saaledes f. eks. S((xicaiHi pholadis og 
lidlftniis crenaliiH. l-'ra Heiern i Salten) kjendes marleker med 
uheslemmelige eller uheslemle liskelevninger Ira liere steder 
saaledes f. eks. Slorjord, Lerelven, muligens med torskelcuniiujer, 
ialfald opover indtil omkring et par mil fra liavel. Torske- 
levninger er det muligens, som ogsaa foreligger i en marlek, som 
i 1S7(> var indsendt til ulstillingen i Tromsø fra Skihotten i 
Lyngen, lien fossiler kjendes marleker f. eks. fra Hammernes 
(Ranen\ Hatrjeiddalen, Altevand iBardo), Heiern, Kirkenes Syd- 
varanger), likesom ogsaa længere i syd fra Klingen, Snaasen, 
Namdalen, Overhalden. 

Ved Tangen teglverk Stjordalen saaes blokke med vakre 
paasiddende eksem()larer af Bahmiis crciudiis HKrc. Daiuv. Hori- 
sontalskiktningen i leret var her meget vakkert fremtra-dende, 
men der saaes ingen »varv«. 

1 denne forbindelse Inrde det kanske vtere paa sin plads al 
nævne ogsaa de eiendommelige kalkspalfyldninger i forskjellige 
arier, som jeg sommeren WH'I fandt ved I\jerheiinsfossen i Klæbu, 
hvor paa denne niaate forekom: Yoldia Iwjperbovcd, var., Modio- 
laria nujra, PorlUtndin (irclicd. Poiilandid Icnticidd. Aren (/l(ui(dis, 
Mdconui c(tlc(iri(i, Mi/d Irinicald. Sdxivand pholddis. Xcdica (/rocn- 
Utndicd. Desulen fandtes Porllaiulid (irticd med resier af den 
smukke og karakteristiske epidermis og med arragonitlylding; 
<len forekommer ogsaa i smaa, globuhvre marleker. 

Naar vi betragter de mange forskjelligartede marleker, som 
det lykkedes al fremfinde ved Fjerheimsfossen II, si) — yi), saa 
reiser sig ganske naturlig spørsmaalet om deres ()|)rindelse. Der 
i'ørles i sin lid ogsaa hos os en livlig diskussion angaaende delte 
emne. K.ikiui.f uttalte i universitets prograninu't for Isle lialv 
aai- 1 SCO Den postpliocene eller glaciale formation, pag. '2'-\ føl- 
gende : Orte lindes tilrundede, næsten som ved kunst afdreiede 
knollcr (»g kugler i mergellerel. Man liai- ansrct saadanne som 
concictioner al' rigere og haard mergel, .leg anser dem ligetil 
for afdiciede kalksten eller mergelslykker lia de sibiriske lag 
— de dreiede l'oiiner maa \;ere lilble\ne ved gnidning 

og under ondivirvling i istiden . Saus boldt senei'e 1S!;(;:'> et 
foredrag i Krisliania \'idenska|)sselska|) (".luisl \ iil Selsk. l'orb. 
ISi;:;, pug I7 - fore<lraget blev tryk! i Nyt .Mag for Natur- 
videnskaberne og ib)lge den trykte ariiandling uttalte Sams: 
mine l\i\l om den oprindelse, disse d;uuu'lser efter Kji-.ari.r 
skulle ba\(', bleve betydeligt bestyrkede ved den noiere under 
søgelse af de roinsdalske boller, eller rettere, jeg er derved 
bleven oxcibex iisl om, al K.ii lu i i antagelse derom ikke kan 



54 P. A. ØYEN [1814 

være riglig« (Nyt. Mag. for Naturvid. B. 12 (1.S63), pag. 255). 
Diskussionen fortsattes saa i møte 18|(>o i Videnskapsselskapets 
mathematisk-naturvidenskabelige klasse (Christ. Vid.-Selsk. Forh. 
1863, pag. 47 — ()())• Kjkrulp^ betoner her aaret 1858 som det aar, 
da mariekernes plads blev bestemt at være i mergelleret (L. c. 
p. 51), men han taler om sin »vildfarelse« med hensyn til deres 
dannelse (L. c. pag. 52) og fortsætter videre: »Prof. Sars synes 
nu ved sit brilliante fund i Romsdalen at have bragt et ganske 
nj^t lys i sagen. Min supposition om mergelbollerne i Romeriget 
(om dem i Romsdalen havde jeg ikke uttalt nogen mening), var 
for den ene del vistnok urigtig. Det er ikke sibiriske mergel- 
stykker — — — tvertimod har hr. Sars imellem disse knoller 
aabnet os rige findesteder fra glacialtiden. Men jeg vil frem- 
deles holde paa suppositionens anden del, at det er dreiede 
mergelknoller, idet jeg fremdeles mener, at vi trænge ikke her 
til at indføre de uvissere begreber om concentration af kalk, 
om molekulære bevægelser, concretioner o. s. v.« (L. c. pag. 52). 
Sars kunde derimot »ikke opgive forestillingen om, at bollernes 
kalkrigdom staaer i forbindelse med de i dem indsluttede or- 
ganismer« (L. c. pag. 61). I den samme klasses møte 18^63 
fortsatte Kjerulf sine »bemerkninger om de glaciale mergelbol- 
lers dannelse« (L. c. pag. 101 — 107), og her uttaler han merk- 
verdig nok: »jeg tror naturen har flere veie, og at muligeiis 
ogsaa paa den af mig angivne maade en bolleform kan fremstaa« 
(L. c. pag. 107). Men Sars synes at være biet staaende urokket 
ved sin anskuelse om mariekernes dannelse, thi efter at ha 
gjennemgaaet diskussionen derom paany (Sars: F. D. Q. 16 — 
19) utlaler han: »Det er derimod indlysende, at bollernes saa 
mangfoldige og besynderlige former i mange, jeg vil ikke sige 
alle, tilfælde skyldes de i dem indsluttede dyriske organismer, 
hvilke under forraadnelsen af deres bløde dele have paa en 
maade, som det slaaer til chemien nærmere at forklare, bevirket, 
at de i det omgivende leer opløste kalkdele have samlet sig til 
en fast masse omkring hine organismer som cenlra« (L. c. pag. 
18). Og i denne forbindelse er Kjerulfs senere uttalelse inter- 
essant: »Bolleformen smygende sig om et iliggende fossil kan 
fremkomme, når fossilets bløde dele dekomponeres i slam- 
bærende havvand, som holder på at bundfældes. P'orrådnelsen 
giver den kulsure ammoniak, og den svage gipsopløsning i hav- 
vandet omsætter da til kulsur kalk, som blander sig med del 
synkende slam i de tynde skiver og gjør dem kalkrigere end 
disse ellers optræde« (Udsigt over det sydlige Norges geologi, 
1879, pag. 10). 

I denne forbindelse er det ogsaa interessant at merke sig 
HiLGARDS uttalelse om »calcareous subsoils and hardpans« : 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 55 

»When soils are very rich in lime, and rains occur in limited 
showers rather than continuoiisly, the lime carbonate dissolved 
iVom the suriace soil mav accumulate in Ihe snbsoil so as to 
either form calcareous »hardpan by the cemenling of the sub- 
soil mass; or it may accumulate and parlly crystalli/.e around 
certain centers and thus form white concrelions, known to far- 
mers as »white gravel«. The latter is the form usually assumed 
in the regions of summer rains; while in the arid regions the 
deficient rainfall causes this substance lo accumulate, and cal- 
careous hardpan to form, at delinite depths depending upon 
the maximum f)enetration of the annual rainfall; sometimes in 

crystalline masses of veritable limestone — , or sometimes 

merely as crystalline incruslalions loosely cementing the sub- 
soil« (E. W. HiLGARD: Soils — — — in the Humid and Arid 
Regions, 1906, pag. 1B2). 

De forskjelligartede marleker, som blev fremfundet under 
Fjerheimsfossen, tyder paa, at dannelsen i detaljerne kan være 
noget forskjellig, likesom marlekfund ogsaa paa andre steder i 
Khebu, likesom ogsaa i Selbu og paa Romerike tyder i samme 
retning. Men vi maa vistnok i hovedsaken gi Sahs ret i at 
opfatte dem som konkretioner. I denne forbindelse kan nævnes 
med hensyn til fossiliindestedet ved Nygaard i Khebu, at det 
har lykkedes mig al gjenfinde en gammel etiket, paa hvis bakside 
var skrevel med K.iKur[.i-s haandskrift: Nygaard Khebu Selbu 
Yoldid (ircticd . Den slutning, jeg kom til i II, 99 , kan derfor nu 
belrakles som endelig fastslaaet, hvorefter Nygaard og nær 
utiøbel af Sælbu Sø er al betragte som en og samme lokalitet. 



Dyrevandringer. 

I nær lilslulning til de to foregaaende afsnit foier sig nogle 
korte bemerkninger om dyrenes vandringer, deres skiften af 
opholdssted, saml de af forandrede livsbetingelser indlra'dende 
forandringer hos de forskjellige arier med deraf folgeiule varielels 
dannelse. 

De dyrefornu-r. som \i i nieiva'rende afhandling i all \a'senl 
lig har benyttel som ledende er brachiopoder. conchiferer og 
gaslropoder, de ulmerker sig samUige derved, at de enten er fasl 
sillende former eller arier med forholdsvis lilen bevægelsesevne 
saaledcs al de hovedsagelig blir al belragle som slaliona-re. 
Derimod er en slor del af dem ialfald lennuelig omlaalige like 
overfor de ydre forholds forandringer, saa der lel ulvikler sig 
sledegne former som variationer eller endog varieleler; og delle 
er momenler af nu^gel slor betydning, hvor tiel som i den 



56 P. A. ØYEN [1914 

kvartære lagfølge meget ofte har sin store interesse at kunne 
skille ad endog de mindre utprægede afsnit i rækkefølgen. De 
variationer, som disse former er utsat for, kan opstaa ved den 
vekslende paavirkning af de forandringer, der indtræder med 
vekslende temperatur og saltgehalt i havvandet eller ved den 
forskjellige dyhde, hvori de forskjellige arter opholder sig, eller 
derved, at de endog kanske tildels skifter plads i en forholdsvis 
kortere tid. Af en og samme art f. eks. er det i almindelighed 
meget let at adskille en i littoralheltet levende varietet fra en, 
der som regel opholder sig paa dypere vand. 

Smaa, med havstrømme eller drivprodukter drivende organis- 
mer er af let forstaaelige grunde mindre godt skikkede, ja endog 
ganske ubrukelige som ledeformer, hvor det gjælder utsondrin- 
gen af mindre tidsafsnits atleiringer. 

Dyreformer med kraftig bevægelsesevne og store akkomoda- 
tionsbetingelser foretar jo ofte lange vandringer, enten mere 
tilfældig eller ogsaa ganske regelmæssig. Aarsaken kan være 
af forskjellig art. Men de førstnæ'vnte vil som oftest være uten 
synderlig interesse i kvartærgeologisk henseende, medens det 
iethvertfald vil ha noksaa stor interesse at kunne følge de sidst- 
nævnte, selv om deres betydning naturligvis ikke paa nogen 
som helst maate kan sammenlignes med de fastsiddende og 
stedegne organismer. Af saadanne mere regelmæ^ssig vandrende, 
høiere dyreformer er vistnok for vort lands vedkommende særlig 
at merke tnækfuglene og endel fiske. Ingen af disse er imid- 
lertid fundne i et saadant antal i fossil tilstand i vort land, at 
det spiller nogen egentlig rolle for bedømmelsen af den kvartæM-- 
geologiske utviklingshistorie. Det er dog interessant og vel værd 
at lægge merke til, at intet af de mere sporadiske fund af andre 
dyreformer har stillet sig i motsætning til den utviklingshistorie, 
som man har kunnet fastslaa af den store bløddyrklasses rike- 
lige, ja talrike forekomst, saavel med hensyn til artantal som 
individantal i fossil tilstand. Det samme er jo, som vi i det 
foregaaende har set, ogsaa tilfælde for de fossile planters ved- 
kommende. Saadanne sporadiske fund vil da meget let titsyne- 
ladende kun faa et vist kuriosums interesse; men dypere seet 
vil de dog ogsaa ha en noget større betydning, idet de ofte vil 
gi en ganske bestemt antydning med hensyn til karakteren 
af de fysiografiske forhold i enkelte afsnit af den svundne 
kvartærtid. 

Da det f. eks. sommeren l'.)01 lykkedes mig ved Aure 
teglverk i Ørskog at faa fat i en lerklump med et par ben af 
spilsbergalken iUria brunniclui Sab.) i,Cfr. Hklland: Romsdals 
amt, I, pag. 156,) saa har ikke delte fund, selv om enkeltstaa- 
ende, blot den betydning at skaffe et par alkeben til museums 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET '^ , 

samlingen; dette er den mindste og svindende betydning, men 
disse ben gir os et l)esleml Hngerj)eg snot den tid, da spilsberg- 
alken b.ekkede inde ved bunden af de dypl incisUja'rende Homs- 
(ialsfjorde, og dette tyder igjen paa klimatiske forhold, som er i 
l'uld overensstemmelse med, hvad de muslingskaller, der forekom 
sammen med alkebenene, ogsaa tydelig angir. Og paa samme 
maate vil vi kunne gjennemgaa disse mere spoi-adiske beiil'und 
og dog for hvert enkelt se deres dy[)ere betydning. \'i kan la 
for os nogle ganske faa, andre eksempler. 

Den ahiiindelige hvitnæse (Lagenorhijnchus (I)clf)liinus) alhi- 
rostris Gr.\v) er vistnok stationær, men har stimevis og talrig 
tilhold i den ydre skjærgaard lige op i Finmarken iColij:!! : 
Norges pattedyr, 1912, pag. 079). I 1878 fandtes under anlæggel 
af .larlsbergbanen ved Kleven nær Holmestrand i en høide af 
48 m. o. h. ikke mindre end 12 hovedskaller af denne art tillike- 
med endel andre skeleldele, saa antallet af delfiner synes ialt 
at ha væ*ret mindst 17 iHia.L.vxn: Jarlsberg og Larvik amt, 1914, 
H. I, pag. 7;'> og CoM.irrT: Norges i)altetlyr, 1912, |)ag. GSo — 
686). Hvitna'sen har saaledes vistnok paa den lid gaaet i 
slimer som nulildags. 

Hingstelen (Pliocd hispida Schrkk. 1775 eller foclida 1-\\15H. 
1776) er væsentlig vinler besøger ved l-'inmarkens og Tromsø 
amts kyster; sjioradisk nudigens stationier hisl og her langs 
kyslen ned til Bergen iC.ollktt: Norges |)alledyr, 1912, pag. 
388). Sommeren 19U9 lykkedes det mig imidlertid at faa fat i 
nogle rester af denne art ved Nidaros teglverk (II (1911\ pag. 
(>8 — 70), fundet under saadanne forhold sammen med arktiske 
muslingresler, al del antyder ikke spoiadisk, men helt slalioua'rl 
oj)hold af arten, der hvor nu 'riondhjem liggei'. 

Den almindelige nise [Phocaciui phocdciKt Lin. er slationai- 
og hyp|)ig rundt hele kyslen til Nordkap og Varangerfjorden 
(r.oMJiTT: Norges palledyr, 1!)12, i)ag. 717. Del sies endvidere 
om den, al overall Inenger den laiigi ind i havbugler og fjord 
arme'< (L. e. pag. 7 IS). Ved Ollersbo paa Orlandel fandtes i 
midten av sylliaarene ved oplageisc af en vanddam ikke mindre 
end seks kranier af denne arl: lindeslcdcls boide maallc jeg 
sommeren 19(il til :'.1.2 m. o. b. 11 1911 . pag. ■")7 . Del er 
saaledes ogsaa her en mindre slim, som paa en gang er lilinlet 

Ogsaa de lo lier sidslnax iilc lund gii- os saaledes ikke 
uvæ'senliige ()j)lvsidnger med hensyn li! tie to ondiandlede arters 
levevis i tidligere lidei- \((l \orl lands kysl. Men inlel af disse 
lo fund er engang n;e\id i del slore arlieide on\ \orl lands 
palledyr Coi.i.i; r r : Norgi-s jialledyr. 1912. |)ag. :'.9(i og pag. 722 . 

Anskuelsen med hensvn til de forandringer, som arierne paa 



58 P. A. ØYEN. [1914 

den ovenfor nævnte inaate kan undergaa, er meget forskjellig, 
og kanske endnu mere med hensyn til den hurtighed eller lang- 
somhet, hvormed disse forandringer idethele kan indtræde. Me- 
dens paa den ene side vistnok opfatningen har fundet et ganske 
træffende uttryk i følgende: kolossale tidsrum kræves vel før 
en sum av de meget smaa kjendemerker efter Darwins utvik- 
lingslære kan kombineres til noget, der slaar os som nyt og 
virkelig holder sig varig < (Naturen 1911, pag. 296), hører man 
paa den anden side diskussion om spaltningslove og mutation 
og trækker man frem for os vore husdyrs raske forandringer 
ved krydsning eller henviser til vore kulturplanters merkværdige 
produktionsevne ved utvikling af nye egenskaper i kort tid. 
Men det gjelder vistnok alligevel som regel, at »jo pludseligere 
denne nydannelse viser sig — — — desto mindre ulsikt har 
den til at holde sig« (L. c. pag. 301). Vi har en stor mængde saa- 
danne former, hvor de saakaldte artskarakterer synes at ha 
fæstnet sig i ganske høi grad, men saa har vi til gjengjeld 
ogsaa en række andre, saa vel arier som artsgrupper, som egent- 
lig sammensa^ttes af en mængde »elementærformer« — vi be- 
høver her som eksempel kun at nævne den lille vaarplante 
Draba verna og den vakre Primula veris, samt henlede opmerk- 
somheten paa vore hieracier og paa vore biiccinider. 

Naar man har paastaaet, at nye arter kan dannes i forholds- 
vis meget kort tid, saa har man dog ikke endnu beviset for, at 
disse arter vil holde sig konstante gjennem længere tidsrum. 
Merkelige tilfælder af atavisme vet vi kan gjenta sig efter lang 
tids forløb. Og de kvartærgeologiske former viser os nok af 
eksempler paa, at lilbakevenden til tidligere, mere oprindelige 
formtyper kan gjenta sig ikke blot individuelt, men ogsaa 
for varieteler og mere omfattende formgrupper. For nogle aar 
siden blev der f. eks. git en meddelelse om en sikart, som 
hadde dannet sig i løbet af 40 aar gjennem syv generationer 
(Naturen, 1911, pag. 407 — 408). Nordgaard forsøkte for en del 
aar tilbake at forme nogle begreper om arternes alder, for en 
del i længere tidsrum, men for andre endog i aar (Naturen, 
1907, pag. 137 — 138), men de 20 000 aar, som her toges for de 
i det foregaaende omtalte reliefformer fra Mjøsen, er ingenlunde 
nogen endog tilnærmelsesvis fastslaaet tidsstørrelse for det an- 
førte geologiske tidsafsnit, om hvilket vi vistnok med tryghed 
kan sige, at vi endnu ikke kjender dets længde i aar. »Men 
20 000 aar er neppe nogen lang tid i artsdannelsens historie«« 
(L. c. pag. 138) sier Nordgaard, og deri maa man kanske gi 
ham ret. I det hele er det jo meget lite vi endnu vet om de 
geologiske tidsrums størrelse. Men som jeg ved en tidligere 
anledning har fremhævet med hensyn til aldersbestemmelsen: 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKR I TRONDHJKMSFELTET 59 

»this is suj)j)osed lo be in Qualeniarv geology as elsewhere to 
sellle by astroiioniical methods« (Die Veranderungeii des Kli 
mas seit dem Maximum der letzlen Eiszeit, Slockhobn 1910, 
pag. 343). 

Men likesom vi finder, al bavels (iske har sine vandringer, 
ialfald mange af dem, saa finder vi nogel lignende hos en række 
ferskvandsfiske. Dette er et interessant fænomen, som har til- 
trukket sig megen opmerksomhet, og som fortjener det ogsaa fra et 
kvarlærgeologisk synspunkt. Hklland skrev om »Ferskvands- 
fiskenes indvandring i Norge (Naturen, 190S, pag. 172 — 179\ og 
ban henviser til et geologisk fjenomen, der maaske kan hjælpe 
til at forklare ind.sjøfiskenes paafaldende udbredelse (L. c. pag. 
177), idet han om setesjøerne siger, at »i ethvert fald kan disse 
sjøer komme til at taa betydning ved diskussionen om fersk- 
vandsfiskenes udbredelse« (L. c. pag. 178). Hklland kunde paa 
denne maate bringe ferskvandsfiskene op til en høide paa 
1090 m.« (L. c. pag. 177). Jeg kan her tilføie, at ved at benytte 
samme fremgangsmaate kan man komme op i 1215 m. o. h., idet 
jeg nemlig i Grimsdalen har maalt seteterrasser i denne høide 
(P. A. ØYKN: Kontinenlalglaciation og lokalnedisning, 1.S99, pag. 
88). Allerede før Hklland skrev sin mere almindelige afhand- 
ling, hadde (Ihikg behandlet del samme sporgsmaal i en afhand- 
ling: »Naar indvandrede røien i ind.sjøerne i det sydlige NorgeV- 
(Naturen, 1908, pag. 77 — 84). Salmo alpiniis er en arktisk fisk 
med vid ulbredelse i den Ijoreale zone; men medens røien i de 
arktiske egne lever saavel i indsjøerne og elvene som i havel, 
er den i de sydlige mere tempererede egne kun knyltel til fersk 
vandene. Grikg kom til del resultal, at røien var al belrakte 
som en marin relikt fra den senglaciale epiglacial periode. 
Denne fiskeart er saaledes et interessant eksempel paa forskjellig 
arlede geologiske faktorers indflydelse selv likeoverfor saa lel 
Ix'va'gelige organismer. Som bekjendl, sier Nohdc.aaiu), bar 
N'estlandet |)aafal(len(ie faa ferskvandsliske i sammenligning med 
Østlandet. Trøndelagen indtar en mellemstilling derved, at endel 
av de ferskvandsfiske, som mangler paa Vesllandet, forekommer 
i 'rrondlijeuisauilerne — — — . De vesllandske ferskvandsliske 
er laks, ørrel, rør, aal og stikling. Disse fiske har den egenskap 
tielles, al de kan taale ophold i sjøvand — — — . De fersk 
vandsfiske, som vilcs at lorekomme i Trondhjems stift, er lol 
gende: (ihhor. hikc, slikliii<i. hdrns. orrctkijiv. niorl. orrci. hiks. 
ror. liarr, sik, sldmsHd. (/Jrildc. (uil og .s7(»/v Desntcii er utsal 
icgiibuørrcl og skrubllyudre NoMDc.v.Mn): j\'rsk\andsliske 
lieiiie i 'rrondhjeinsauilcrne , sa'rtryk af 'l'rondbjeui og Trøude 
lagen, 1914<'). Af disse er stamsilden og støren Ijordfiske. I. aks, 
orrel, ror, aal og stikling bai- 'rroiidlijemsfjoi-dens omgivelser 



()0 P. A. OYKN [1914 

fælles med Vestlandet. Aborr, harr og sik er indlandsfiske fra 
Røros og Lierne, (ijedde, morl, karus, aal, lake, ørretkyte er 
af mennesket indi>lanlede fiske. Og Nohdgaahd fortsætter paa 
anførte sted: i lys af de geologiske forhold og de nuvaM'ende 
topografiske, vil vi faa øie paa sammenhængen — — — en 
llerhet af ferskvandsfiske er paa vandring østenfra — — — 
forekomsten af harr og sik i Lierne, Nordre Trondhjems amt, 
skyldes den omstæ'ndighet, at der er afløp til Sverige . 

Førend vi forlater dette afsnit, skal vi kun i korthet vende 
blikket mot det saakaldte fugletræk, trædvfuglenes vandringer. 
Disse er jo i almindelighed betraktet som næringsvandringer og 
ynglevandringer. Men som Schafer siger: »fuglenes træk kan — 
— — kun forklares ved teorien om det naturlige udvalg (Na- 
turen, 1909, pag. lOG), og han fortsætter: et stort antal arter 
synes — at behøve den nordlige sommers forkengede dagslys 
til at skaffe sig og sit afkom tilstrækkeligt underhold. Paa den 
anden side tvinger, ganske bortseet fra klimatets strenghed, de 
korte dage fuglene til at tilbringe vintermaanederne i sydlige 
bredder« (L. c. pag. 114). I det foregaaende har vi imidlertid i 
de fossile rester af Uria seet et vidnesbyrd om, at de klimatiske 
forandringer ogsaa i sin tid har hat indflydelse paa fugletræ^kkets 
retning eller i valget af hækkeplads. 



Bebyggelse. 

»Before lilerature existed, i)efore governments were known, 
agriculture was the calling of man. And all the fruits of social 
|)rogress since then grew from the brown soil« (C. W. Burkett: 
Soils their properties, improvement, management, and the pro- 
plems of crop growing and crop feeding, 1911, pag. 4). Det er 
sandsynligvis vanskelig at finde en bedre indledning til nogle 
bemerkninger om de brede Trondhjemsbygders bebyggelse end 
disse BuRKExrs ord. 

Det er den svakt kupj)erede og forholdsvis jevnt om end 
tyndt af den kalkholdige undergrund dannede bundmoræne og 
den fra samme utvaskede og i terrasser oplagte mergeller, som 
danner de vide, centraJe Trondhjemsbygders saa frodige og 
fruktbare jordbund. Derfor ogsaa tæt l)efolkede. Og hvor vi 
vender os utenfor dette centrale lavland, finder vi bebyggelsen 
hovedsagelig knyttet enten til forekomster af bund- og ende- 
moræner i høiere beliggenhed eller gjennemsættende drag eller 
ogsaa knyttet til de i mange forskjellige niveauer optræ^dende 
marine terrasser bestaaende af ler, sand og grus i den almin- 
delige facies-rækkefølge. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET (il 

Langs det vakre Siiaasenvand I", eks. ser vi lerrænels oj) 
dyrkning og bebyggelsen al" let forklarlige grnnde for den væsent- 
ligste del knyttet til terrasseresterne. Del er først ovenfoi- van- 
det, al disse blir mere sammenhængende og dermed den til 
samme knyttede bel)yggelse. Og foran vandet er det moræne- 
dragene, som blii' det mere dominerende tijek og dermed 
drar bebyggelsen til sig. Inde i Fosnæs er del terrasserne, 
som tar omtrent samme plads som den store moræne \ed 
StenkjæM-, medens noget hengere nle ved Moland i omegnen af 
kirken ogsaa inden delte fjordslrøg morænen indtar den topo 
gratiske j)iads og Irjekker bebyggelsen lil sig, likesaa \ed (iran- 
hus. Likiiende lojiograliske forholds tilsvarende indllydelse paa 
bebyggelsen er der anledning til at iagtta paa forskjellige steder 
nten, at det er hensigtssvarende al gjennemgaa i detaljerne de 
enkelte lillælde. Ved Hylla og Trones møter el noget andet 
billede: den vide bugt med del svagt opstigende og mindre skaipt 
fremtra'dende lerrasselandskaj) i bakgrunden, hvor dog sytti meter- 
terrassen kommer lilsyne og nedenfor den tre andre, lavere. Og 
i de store trondhjemske dalfører møler nok et andet billede, 
hvor man som regel møter lange ræ'kker af store gaarde paa 
(le mange tra|)|)eformel opstigende terrasser, der jo er karak- 
teristiske for disse dalforer, saaledes Stjordalen, paa samme 
uiaate i (luldalen og liknende ogsaa i Ørkedalen. Nok et bil 
lede møler ule mol kysten med den lætte bebyggelse i)aa det 
lave forland. 



Forhistoriske fund. 

Inden del omraade, som her er gjensland for vor bctiagluiiig, 
er lile fundet af, hvad jeg vilde henføre under denne specielle 
afdeling. Man knnde kanske merke sig de kulturgjenstande. 
som ikke saa sjelden lindes begravede i gamle jordfaldsrester. 
Disse kinide muligens i en vis forstand betegnes som forhislo 
riske, endskjønt ret mange af dem ialfald tilhorer ogs;ia den 
historiske eller letlere den traditionelle lid 

\'ed bygningen af ilell Sundebanen l-indtes imidlertid ved 
p;v'l I'.IIT ta-nder ;d' hest l/v/^/^.s- calxillns \\'i\(,i; det., der blev 
mig tilsendt al iitdelingsingenior il. Lind i liKMi fra et sted. 
som ligger ca. •', ni. under lerraMiels oveillade. Disse tilhorer 
den gruppe fund, som jeg egentlig har sigtet til i ovenanforle 
overskrift over deniu- avdeling; vi mangler materiale og midler 
lil at fastsa'tle alderen af vedkomuu-nde jordlag Saadamie fund 
ai" hestelaMuler. som \i alts;i;i er nodt lil ;il gruppen- paa lig 
nende maate, er gjort liere sledei i \orl land. s;ialedes fra et 



62 P. A. ØYEN [191 4 

forholdsvis nærliggende sted, nemlig i en jordhaug i Overhalden. 
Men ogsaa i den sydlige del af landet linder vi dem, saaledes 
paa Ladegaardsøen (10 f. o. h.) nær Kristiania foreligger et fra 
gammelt af kjendt fund. Videre har vi liknende fra Modum, 
fra Næs (Romerike), fra en torvmyr i Trøgstad og videre op- 
bevarede rester i Munsters efterladte samling, men desværre uten 
stedsangivelse. 

Fra de forhistoriske fund af denne gruppe glider vi efter- 
haanden umerkelig tilbake over i den egentlige, arkæologiske 
fundgruppe. Sophus Buggk beskrev fra Valsfjorden (Fosen) 
runer tilhørende ældre jernalder: »nederste rune er neppe mere 
end 20 fod over høieste vandstand« (Forh. Vid.-Selsk. Christia- 
nia, 1872, pag. 312). Og videre fandt han spor fra omkring 
samme tid »V4 mil fra Veblungsnes 11 eller 12 fod over høieste 
vandstand < (L. c. pag. 819). Om Valsfjords-indskriften siges videre: 
»ingen af dem viser i skriftform eller sprogform noget spor, 
som kunde tyde paa, at de skulde høre til den ældre jærnalders 
slutning« (L. c. pag. 330); thi »Valsfjord-indskriften synes bogstav- 
formerne at vidne om høi ælde« (L. c. pag. 331). Allerede for hrti 
aar siden kom ogsaa I. Undset til det resultat, at oltidslevnin- 
gerne i Norge viste, at der ikke kan være foregaaet nogen merk- 
bar, negativ forskyvning af strandlinjen siden jernalderens ældre 
del; thi i sin behandling af »Runeskriften ved Fram varden« 
uttaler han: i det hele taget må man vel sige, at vore oldtids- 
levninger taler for, at havets niveau ei kan være saMiket stort 
siden jernalderens æ^ldre del, i de sidste 15 — 2000 år« (Forenin- 
gen, Norske Fortidsm. Bevaring, Aarsberetn. 1875, pag. 109). 

Anderledes stiller imidlertid ogsaa med hensyn til oltids- 
levningerne forholdet sig, naar vi fra den historiske og forhisto- 
riske tid gaar tilbake til den i egentlig forstand geologiske, da 
de arkæologiske forhold kan følges tilbake side om side med 
de geologiske forandringer, der kan spores dels i de dymaniske 
forandringer og dels i de vekslinger, der har fundet sted i bio- 
logisk henseende. En af de første, som har ofret sammenlig- 
ningen mellem den nuværende kystfauna og gamle boplads- 
resters fauna nogen mere o})merksomhet synes at være Mr. 
E. S. Morse, som »described the difTerences he has found be- 
tween the shells of the kjoekenmoeddings of New England and 
Ihose of the same species of molluscs living at the present day. 
Allied species are all found to vary in the same way, and 
farlher, comparing the Ja])anese shell heaps with those of New 
England, an exactlv parallel state of things is found» (Proceed. 
of the Boston Soc. of Nat. Hist., 18*82, Vol. XXI, pag. 307). 
Og hertil bemerkede Hyatt sammesteds: »Climatic influences 
seemed to be the only possible ex])lanation«. De forhold, der 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 63 

staar i forbindelse med disse fænomener, har jeg imidlertid be- 
behandlet temmelig utførhg ved en tidligere anledning (P. A. 
ØYKN: »Tapes niveauet paa Jæderen undersøgt sommeren 1900>,^ 
Christ. Vid. Selsk. Skrift. I, mathem. -naturvid. Kl. 1903, no. 7), 
hvorfor her uten videre kan henvises til den der givne frem- 
stilling. 

Et andet fænomen, som vi imidlertid bør fæste opmerksom- 
heten ved, er f. eks., at der i en høide af ca. 100 m. o. h. ved 
Reitgjerdet teglverk forekom endel arter, som det overraskede 
at finde i denne høide. Da jeg sommeren 1900 — 1901 først 
fandt dem, belraklede jeg dem simpelthen som kunstig tilført 
og tilla dem derfor ingen vegt. Disse former var: Ostrea edulis 
Lin. (længde 112 mm.), IJttorina littorea Lin. dels i forina tijpica 
og dels noget /jrt///a/a-li kuende (længde 33 m.) og Pohjtropa 
lapilliis Lin. formå tijpica (længde 25 mm.), idet bør merkes, at 
begge de to sidstnævnte forekom i formtyper, som i nutiden er 
almindelige ved vort lands nordlige kyst. Og ved de kjends- 
gjerninger, som senere er skaffet tilveie angaaende de geologiske 
og arkæologiske forhold inden Trondhjemsfeltet, maa det be- 
Iraktes som godtgjort, at denne betraktningsmaate var den rigtige. 
Og vi har en række saadanne fund i vort land, som det tildels 
har voldt ikke saa lite besvær at faa opklaret. Jeg kan i denne 
forbindelse med hensyn til østersens optræden i vort land hen 
vise til en utredning af dette forhold, som jeg ved en tidligere 
anledning har git (P. A. Øykn: Kvartærgeologiske streiftog om- 
kring den indre del af Bundeljorden). 

I universitetels glacialgeologiske samling (indes endvidere 
opbevaret »2de fossile østersskal fundne ved pløining tilligemed 
en stor mængde, liere, paa gaarden Landsvæ>rk i Sandsværd i 
naM-heden af Hedenstad kirke omtrent 200 fod over Longens 
vandspeil paa dette sted s og da høideu af elven nedenfor 
Iledenstad kirke ifølge rektangelkartet er ca. 90 m. o. h., skulde 
høiden af denne østersforekomsl være ca. 152,7 m. o. h. Disse to 
meget defekte østersskaller gir et bestemt indtryk af al være 
rundet paa sekundært leiested, da de er fuldsta^ndig fri for ved- 
ha-ngcnde ler, sand eller smaa organismer. .leg har selv med 
specielt hensyn netop paa i\('n her formodede østersforekonist 
undersøgt omegnen af Iledenslad kirke uden al væ'ie istand til 
at linde nogelsomhelst spor deraf. I den store lerterrasse ved 
Ilcdenstud kirke, eller min aneroiduiaaling 150,f, m.o. h., stod en 
gulgra:i, linl sandblandet ler, sU)l|)clerlikneude, af meget slor 
likhed med den, hvori PorlUunlia Itiilicnla Moii.. vrimler i 
Aker.sdalens afsætninger, men del lykkedes mig ikke i Iledenslad 
al fremlindc iossiler. 

Om el mI' (le nia'rkeliaere nstersfund i vort hind brakle 



64 P. A. OYKN [1914 

aviserne efterretning høsten 1907. Dette fund blev gjort paa 
Faaberg preslegaard. Og gjennem sogneprest Lak lykkedes det 
mig at faa delte fund oj)klarel. Østersskallerne blev ikke fundet 
i en sammenhængende banke, men spredt utover akeren i en 
høide af ca. 150 m. o. h. Og forklaringen er ganske enkel. 
Gamle presten Lyng var en stor elsker af og spiste ikke saa 
lidet østers, ligesom han ret ofte trakterede sine gjæster med 
denne sjeldne ret. Skallerne kom sammen med andet afTald i 
gjødselen og denne igjen udover Prestegaardens jorder.« (Lille- 
hammer Tilskuer 19j?07). Lyng var sognej)rest i Faaberg 18?>() — 
1870. De mig herfra af sogneprest Lae sendte østersskaller til- 
hørte den normale, nu ved vor sydøstlige kyst levende form, for- 
holdsvis tyndskallet, af længde 90 mm. 

Endel angivelser af østersibrekomster i større høider over 
havel kan tilbakeføres til en skjødesløs l)ehandling af indsamlet 
materiale. P'or kun at nævne et par eksempler, saa jeg saaledes 
ved mit besøk i Bergens museum sommeren 1899 østers fra 
Killebo i Rakkestad, 520 f. o. h., og fra Linnekleppen samme- 
steds. Disse blir at sammenstille med de rimeligvis urigtige 
fossilangivelser, som jeg har behandlet mere udførlig ved en 
tidligere anledning (P. A. Øyen: Kvartæ-r studier i den sydøstlige 
del af vort land« — Christ. Vid.-Selsk. Skrift. I, Mathem. -naturvid. 
Kl. 1908, No. '2, pag. 49—50, 112- 116). Og til samme klasse 
maa man ogsaa henføre fundet af Cardhim edule Lin. ved 
»Killebo i Rakkestad 400—440 fol ofver hafvet C. .1. A. Thudkn: 
Om de i Bohusians postgl. eller gi. formation forekom, mollu- 
sker. Zool. afh. 1866, pag. 27). 

Man maa ved undersøkelsen af fossilforekomsler bestandig 
ha sin opmerksomhet henvendt paa mulighelen af en sted- 
funden flytning, allsaa mulighelen af fossilernes forekomst paa 
sekundaart leiested. En saadan llylniug kan ske jiaa forskjellig 
maate, ved forskjellige midler. 

Mennesket selv kan være aarsak til saadan flylning. Saaledes 
fandtes sommeren 1899 i en tomt paa hjørnet af St. Olafsgate 
og Pilestrædet. (Kristiania) tilkjørt sand, der førte følgende dyre- 
skaller: 

Cardium edule Lin. af en for vor kyst fremmed formlype. 

Mactra solida Lin svarende temmelig nøie til den af Fohbes 
& Hanley afbildede form (Historv of British Mollusca, Vol. I, 
pag. 351, PI. XXII, Fig. 5\ 

Mactra snbli iinc(da da Costa af en for vor kysl helt frem 
med formtype. 

Donax anatiniis Lam. svarende temmelig nøie til den af Forbes 
«&• Hanley afbildede form (Historv of British Mollusca, Vol. I, 
pag. 332, PI. XXI, Fig. 4, 5). 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 65 

I nedre Sch u Iz eh a u g e n s teglverk, hvor de i leret fore- 
kommende arier var 

Arca glacialis Gray 

Portlandid lenticiila Møll. 
fandtes i tilkjørl ler brudstykker af 

ScrohicuUirid pij)er(tl(i Bel. 
Det er kanske ingen af de mere fremtrædende former, som 
netop af den her omliandlede grund saa ofte er bleven mis- 
opfattet i geologisk lienseende som den almindelige østers. Paa 
sekundært leiested har det lykkedes mig at finde frem denne art 
j)aa følgende sledei': 

1. Havnens verk (Kristiania) i den øvre grube paa elvens 
venstre side, ca. <S5 m. o. h. 

2. Nær veien nedenfor Tuengen i vestre Åker, ca. 55 m. o. h. 
;>. Nær Skaadalen station, ca. 20(i m. o. h. 

4. Stomner, ^4 mil n. f. (Irorud station, ca. IGO — 170 m. o. h. 

5. Ved Asker jernbanestation, 104 m. o. h. sammen med blaa 
skjæl, Mijfilns cdiilis Lix. 

C). Paa gaarden Jøssongs marker (Asker) ca. \W) m. o. h. 

7. Paa Ilogstadmonenen (Asker' fandtes i en høide af 160 
m. o. h. brudstykker af store østers svarende omtrent til dem, 
der i uiiiversilelels glaciaigeologiske samling opbevares som 
fundne i Aasmyren oOO' o. h. i Folio ; ifølge hele sit ydre 
præg vidner ogsaa disse sidstnævnte om at befinde sig j)aa se- 
kundært leiested. 

8. I^ia markerne i Åker ei- østers saa almindelige, at man 
efter en tids undersøkeiser ikke engang bemøier sig med al 
notere de forskjellige forekomstei-. 

NoRDGAARD cr af den anskuelse med hensyn til Ibrholdene 
omkring Trondhjemsfjorden »at boplasserne valgles af hensyn 
til rikelig forekomst af matskjaM i naMhelen. Men el andet 
ræsonnement maa gjøres gjældende, naar talen er oui de østers- 
skaller, som er fundne paa gamle huslomler i Trondhjems by. 
De har vistnok for størstedelen vaMct spist i middelalderen. 
Det kan ialfald med sikkerhel sies om de skaller af østers, som 
landles paa kong Svi:mhi:s borg Sion eller Sverresl)org ved Trond- 
hjem under ulgravningerne i 1N7-2 og 7:;, og del samme maa gja'lde 
om de øslcrsskaller, som fandtes ulenfor l^rkebispegaardens mm- 
under gravningerne sommeren l'.MJ. Disse øsleis har ne|)pe 
\a'ret lal i selve ijorden, de liai- sandsynligN is \;u'rel till'ori ulen- 
IVa, Saavidt jeg har kunne! I'aa greie paa det, er det intet som 
kan las til iudhegl for den opfatning, at østersen i historisk tid 
har level na'rmere 'frondhjem end ved Tarven ulenfor Ijordens 
iniiiulini;. Del har iieller ikke endnu lyktes niii; al skiape op 
en eneste oslersskal lia Ijorden, endskjont jeg har tal mange i 



66 P. A. ØYEN [1914 

den nuværende fjære, f. eks. i Skarnsundet, F2idsbotn ved Lev- 
anger samt paa Taulra. Men selv om der skulde findes østers- 
skaller i fjorden nedenfor lavvandsmaalet, vil det være rimelig 
at henføre de tilsvarende dyrs levetid til en høiere vandstand 
end den nærværende« (Nordgaard: Østers ogøsterskultur i Trond- 
hjemsfjorden, 19^13, pag. 6). 

Af hvad nu i det foregaaeiide er anført, fremgaar med tyde- 
lighet, at man ved fossilfund med omhyggelighet maa ha sin 
opmerksomhet henvendt paa det forhold, om man har for sig 
saadanne paa oprindeligt eller paa sekundært leiested. Det kan 
i mange tilfælde være vanskeligt at afgjøre, men den nøkterne 
forsker maa altid søke dette spørgsmaal opklaret, førend et 
skjælfund føres ind i den stratigraliske sammenhæng, da det i 
motsat fald, som den kvarlær-geologiske historie desværre ogsaa 
har vist os eksempler paa, kan komme til at foraarsake skjæbne- 
svangre feilslutninger. 



Klassifikation. 

Paa den internationale geologiske kongress i Washington i 
begyndelsen af nitiaarene af forrige aarhundrede anvendtes en 
hel dag til diskussion om klassifikationen af de glaciale pleisto- 
cene afsætninger. Dette viser jo tilfulde den betydning, som ved 
hin anledning blev tillagt dette afsnit af den kvartæM-e forskning. 

Den fremstaaende glacialgeolog T. C. Chambkrlin pointerede 
ved hin anledning som utgangspunkt de tre klassifikationsprin- 
ciper: »structural, chronological, genetic« (Nature, Vol. 44 (1891), 
pag. 504), medens Mc Gee ved siden af »genetic classification« 
fremhævede »scheme of a classification«, men fremfor alt »im- 
portance of landforms« (Int. Cong. Géol. Compte Rendu, 5 Sess. 
U893), pp. 198—207, cfr. Bull. U. S. Geol. Surv. No. 188, pag. 
427). Chamberlin derimot la hovedvegten paa det genetiske 
princip og »discusses the classification of Pleistocene glacial de- 
posits, based upon the origin of Ihe formations« (Int. Cong. Géol. 
Compte Rendu, 5 Sess. (1893), pp. 176—192, 207, cfr. Bull. U. S. 
Geol. Surv. No. 188, pag. 101) og utviklede en temmehg helt 
gjennemført klassifikation (The Journal of Geology, Vol. II, pag. 
517 — 538). Ved samme anledning meddeltes imidlertid ogsaa: 
»Prof. Chambkrlin, in closing the discussion, said Ihat there 
was great difTiculty in applying a chronological classification, 
and that such a classification might even aet as a barrier to 
observation and to the recognition of the truth. Chronological 
classification is the ullimate goal of glacial studies, but it is 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEU I TRONDHJEMSFELTET 67 

sometliing for which we are not as vet prepared« (Nature, Vol. 
44 (1891) pag. 504). 

xMaii maa vistnok her gi Chamberlix sin fulde tilslutning 
med hensyn til den kronologiske klassifikation, og spørgs- 
maalet vilde niuligens |)aa det nuværende stadium kunne ansees 
nogenlunde tilfredsstillende løst, hvis man virkelig kunde gjen- 
nemføre en genetisk klassifikation, der ikke var heheftet med 
altfor store feil. Men nølere betragtet er det kun tilsyneladende, 
at man oj)stiller et giennemført genetisk system, ja dypere 
betragtet, er kanske delle del vanskeligste af alle, netop fordi vi 
igrunden vet saa lile om de grundlæggende, genetiske forhold. Dette 
faar vi klar følelse af ved at gjennemgaa Matthew's afhandling: 
»Climate and Evolution« (Annals N. Y. Acad. Sciences, Vol. 24 
(191o) pag. 171 — ol8), og hvor enhver kvarlæugeolog har godt af 
at erindre: Scienlific problems should be setlled by examina- 
lion of the evidence, nol by citations of ojiinion from selecled 
aulhorities iL. c. pag. 816). De Geer fandt derfor al burde frem- 
hegge forslag tiil ett naturligt system for de kvarliira bildnin- 
garne< (Forh. ved de skandinaviske naturforskeres 14. møde, 
Kjobenhavn ISO'i, i)ag. 429 — 482), men her støtter denne forsker 
sig ganske nalui-lig til del genetiske i)rincip, og de samme njcr 
uoversligelige hindringer møler derfor som hos C.hami5i:ri.in. Al 
De (ieer saa derlil lr;ekker de kartografiske forhold sterkl i 
forgrunden, er forsaavidt et gode, som klassifikationen blir af de- 
skriptiv art, men dermed er man igrunden ikke naael kengere 
frem med hensyn til al sammenbinde de kjendle glacialgeoio 
giske og kvartære fjenomener i en slullel kjede lil indordning i 
den menneskelige erfaringskreds idethele. Fæ^nomenerne blir 
megel mere staaende som enkelte, isolerede, ^hln faar let for 
al glide over i kalaslrofistiske betraglninger, og enhelen gaar la])l. 
Del vai' i følelsen heraf, al jeg ved begyndelsen af mine foie- 
læsningcr i glacialgeologi og kvarhergcologi ved uuiversilelel. 
\aarscniesliel 1908, forsøkle al sammenstille de kjendle hcno 
mener i \'ersuch einer glacialgeologischen Syslemalik« (C.hrisl. 
Vid. Selsk. I-'orh. 1904, Xo. 7\ Senere liar jeg ogsaa berørt de 
samme forhold i en afhandling: Glaciale sludieslreiflog Arch. 
for Malbin. og Naturvid. H. 29.' nr. o ('190S\ p:ig. 29 8.2^ og der 
belonel den fri, nu-nncskelige Ueuknings betydning ved alValUl- 
sen af syslcmaliskc IVcmslillinger paa forskningens nuva-rende 
ufuldkomne sladiuui selv Ibr nalurvidenskapens leul empiiiske 
ai'snil, idet to hovedmonuMiler, dclailundersøkelse og logisk l;enk 
niiig, er hclin^clsc Ibr IVcniskiidl inden delle oniraade. I*]n 
\iglig betingelse blir naturligvis, at man lil enhver lid lar de 
slruklurelle, kronologiske og genetiske laMionuMur ti;e i Ibr 
gi'iindeii i (len ii tslr:el\ nliig, som kjendsk:ipet lil disse lbrskjellii;e 



Post-Tertiary or Qualernary 



68 p. A. øYEX [1914 

forhold tillater det. Men et ganske fremtrædende moment i et 
saadant system blir dog, at det ved sin logiske lovmæssighet 
aapner plads for nye, lilflytende kjendsgjerninger, ja tildels endog 
anviser tomrum til utfyldning ved resultaterne af nye under- 
søkeiser. Det vil saaledes være kun tilsyneladende, at et saa- 
dant system tildels vil faa nogen lighet med Mc Gee's »Scheme 
of a classification«. Vanskeligheten ved at bringe alle de mang- 
foldige, enkeltstaaende kjendsgjerninger i kvartærgeologien ind 
under en enhet er meget stor, derfor ogsaa den fremlrædende 
vaklen, som man ofte møler. 

Den bekjendte engelske geolog. Sir Archib.\ld Geikie, gir 
følgende oversigt: 

Pleistocene, Post-Pliocene, Diluvial 

or Glacial 

Recent, AUuvial, Human or Pre- 

hisloric. 

Men han tilføier: »Ihese subdivisions, however, are confes- 
sedly very artificial, and it is often exceedingly difficult to draw 
any line between them. The names assigned to Ihem also are 
not free from objeclion (Text-Book of Geology, Vol. II (1903), 
pag. 1300). Og videre tilføier han: It is hardly possible to arrange 
the Post-Tertiary accumulations in a strict chronological order, 
because we have no means of deciding, in many cases, their 
relative antiquity, seeing thai as a rule they occur in scattered 
areas, and not clearly superposed on each other. The order in 
which they are classilied has often been determined by the- 
oretical considerations, which are always subject to revision« 
(L. c. pag. 1301). Denne betraklningsmaate har dog ikke hindret 
ham i for Norges vedkommende at opta Brøggers inddeling af 
den kvartære lagrække (L. c. pag. 1302, 1314, 1333). 

Hvad imidlertid direktøren for de Forenede Staters geologiske 
undersøkelse ullaler i sin « Report 1892 — 93«, turde finde en 
videre anvendelse og passe paa forholdene ogsaa inden andre 
omraader: The pleistocene deposits are classed firsl by agency 
and then by place wilh respect to the provinces inlo which they 
fall and incidenlally they are grouped by time as representing 
the direct and indirect producls of the different ice invasions. 
B}' means of this classihcalion a large number of distinclions 
have been made among the Pleistocene deposits, including, it 
is believed, all that are required for the induslrial uses of the 
countr}'. Moreover the researches have yielded a rude but useful 
chronology of Ihe Pleistocene period in which the successive 
episodes are clearly distinguished, and this is regarded as an 
important contribution to the science of geology« (XIV Ann. Rep. 
U. S. Geol. Surv. 1892—93, pari I, pag. 122). 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 69 

Hos OS indførte jo Sars og Kjerulf i sin tid en inddeling 
af vor kvartærformation i nær tilslutning til den brittiske, nem- 
lig en glacial og en postglacial gruppe, hver med en grundt- 
vandsfacies og en d ypvandsfacies, og denne inddeling blev 
gjennemgaaende benyttet og benyttes endnu selv i systemer af 
helt anden karakter. Det var kun Axel Blytt, der skilte sig ut 
med sit fra et plantegeografisk synspunkt vundne overblik, som 
han videre søkle at overføre paa den kvartære lagræ^kke, men 
hans overblik over denne, som er meddelt i det foregaaende, 
vandt ingen eller lilen tilslutning hos vort lauds geologer. Der- 
imot indtraadte en vekselvirkning mellem Blytt og den skotske 
geolog James Geikie; disse to forskere søkte gjennem en lang 
række af aar at sammenarbeide den skandinaviske og brittiske 
kvarlærgeologis resultater i en fælles enhet, idet de begge gjen- 
tagende gange fremhæver, hvorledes de inden begge omraader 
selvstændig og uafhængig vundne resultater stemmer temmelig 
nøie overens. Om vi sammenstiller f. eks., som Blytt selv gjorde 
i det efterlatte manuskript, der var bestemt som grundlag for et 
foredrag ved naturforskermøtet i Stockholm 1898 (Bergens Muse- 
ums aarbog 1909, nr. 8), Blytts kvartære ræ'kkefølge med Geikies 
efter hans »Prehistoric Europe«, London 1881, pag. 451 — 458, 
saa faar vi følgende: 

Geikie: — Blytt: — 

5. Upper I^eat (Turbarian) Subatlantisk torv 

4. Upper buried Forest Subboreal 

3. Marine deposits, 25 — 60 ft. Postglacial sæ'ukning 

2. Lower Peat (Turbarian) Atlantisk torv 

1. Lower buried Forest Boreal. 

Og idet Blytt ved samme anledning henviste til Steensthup's 
og Petemsen's undersøkeiser i Danmark og Sahs's undersokelser 
i vort eget land, opnaadde han følgende ledetraad, der sammen- 
bandt disse forskjellige systemer: 

Steenstrup's <^Å7'-periode, 
Sars's Pholas-Tapes periode, 
Bly'it's atlantiske periode, 
Pi:ti:hsen's VVz/^cs-periode, 
som efter Blytts nu'iiing maalte repræsenleir en og samme 
geologiske horizonl. 

I vort naboland, Sverige, har gjcmiein lidcrnes lop inddelingen 
af de kvartaM-e alsælninger vekslet tildels lemnielig meget. I^hd.mann 
utgav i 1857 Xagra ord lill belysning al" Den geologisUa karian 
ofvei- l'yrisans dalbaeken , el karl som var o|)lat aarel i for 
veien. Det var dette kart og denne beskrivelse, K.iehulf anbe 
falle som ledetraad og forbillede for den første, mere systematiske 
undersokelse og beskrivelse af del lose lernen i vort egel land. 



70 P. A. ØYEN [1914 

(Polylekiiisk Tidsskrift, 18^/58, pag. 183). Og i samme tidsskrift 
for 18ff58 sammenstiller Kjehulf pag. 332 resultaterne af sine 
egne undersøkeiser med P^rdmann's i følgende: 

K.iERULF: — F]rdmanx: — 

Glacialhanker, Krosstensåsar & Rulsteiisåsar 

Mergeller, Hvarfig lera & mergel, 

Muslingler, Fucuslera, 

Tegllei-, Underler, 

Sandler, Overler, 

Yngste omlagede sand. Mosand. 
Og Kjerulf lilføier selv paa samme sted, at da »bliver del ind- 
lysende, at ligheden i bygning er meget stor«. Og vi kan nu 
tilføie: den var altfor stor. 

I den historiske oversikt kommer vi til at behandle Torell's 
opfatning, der ganske nøie sluttede sig til den engelske og delvis 
ogsaa kanadiske, men som vel nærmest derfor, at den væsentlig 
tok sigte paa de aMdre afsnit, ikke kunde helt tilfredsstille naar 
sjjørgsmaalet reisle sig om behandlingen af den hele rækkefølge. 
W fulder saaledes ogsaa i Sverige de to begreper, glacial og 
postglacial, til at Ijegynde med, og den videre utvikling fortsatte 
i retning af at opdele videre, hvert for sig, disse to hovedafsnit. 
De Geer indførte saaledes senglacial som en afdeling af det 
førstnævnte afsnit, og inddelingen af det sidste i ancylustid, 
littorinalid, limnæ^atid er jo vel bekjendt. Og i nær tilslutning 
til denne inddeling har Rosberg ogsaa betragtet de finske for- 
hold (Geographische Zeitschrilt, 7 Jahrg. 1901, pag. 486), medens 
hans landsmand Ramsav inddeler kvartærsystemet " i holocen 
(recent och jioslglacialt) og pleistocen (glacialt och interglacialt) 
(RaxMSay: Geologiens Grunder, I (1912), pag. 317). Hos danskerne 
finerer vi derimot: 1) ishavstiden, 2) alluvialtidens første afsnit 
(fastlandstiden), 3) alluvialtidens andet afsnit (Tapes-tiden) (Ussing- 
H ARDER: Danmarks geologi 1913, pag. 333 — 334), som vi ser 
sluttende sig temmelig nøie til den tidligere nævnte svenske, kun 
med noget andre navne. I temmelig skarp motsætning til de her 
nævnte inddelingselementer slaar nu det forsøk, som De Geer 
i de senere aar har gjort for at faa gjennemført en helt ny ind 
deling af de kvartære afsætninger, men denne synes imidlertid 
ikke at ha vundet nogen større tilslutning ntenfor hans egen 
skole (Geol. Forn. Forh.' Stockholm, B. 33 (1911), pag. 46(> & B.' 34 
(1912X pag. 445 — 447). Vi vil overlate til de svenske geologer 
selv at diskutere de mange, tildels vanskelige navne, som her 
er foreslaat, da det anvendte inddelingsprincip med foreslaaede 
navne interesserer mindre seet fra et norsk synspunkt. 

Det har dog en vis interesse for os at se klassifikationen i 
sine hovedlra'k, der paa det nøieste slutter sig til De Geer: 



Nr. 6J KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 71 

»Geochronologie der lelzlen 12 000 Jahre« (Geologische Rund- 
schau, 1912, pag. 4()0) med ledsagende »Karte der spåtglazialen 
RiickzLigsphasen in Schweden« (L. c), hvor man finder tydehg 
uthævet 1) daniglacial, 2) goliglacial, 3) finiglacial og 4) posl- 
glacial tillikemed et meget kunstig isskille eller bræskille, som 
jeg er bange for vil lide samme skjæbne som De (ii:i:RS baltiske 
istunge fra Skandinaviens anden nedisning. Hvad der imidlertid 
i denne forbindelse har slørre interesse er Di-: Geers ultalelse: 
»Die grossen fennoskandischen Moriinen zeigen eine deutliche 
Verschlechterung des Klimas an, die hinreichend war, um den 
Eisrand wahrend einiger Jahrhunderte in seinem Riickzug auf- 
zuhallen oder sogar ihn wieder elwas vorriicken zu lassen. Aber 
nach dieser Epoche begann der grosse Eisriickzug aufs neue 
und schritt bald mit erstaunlicher Schnelligkeit und Regelmassig- 
keit weiter. Der jåhrliche Riickzug wechselte in der Regel um 
einen Betrag zwischen 100 und oOO m. und vervandelte sich 
ganz selten und immer nur fiir einzelne Jahre in ein unl)edeu- 
tendes, zufiilliges Vorriicken. Das scheinl l'iir nahezu den ganzen 
letzten Teil des letzten Eisriickzuges von den fennoskandischen 
Moriinen bis zu der Eisscheide gegolten zu haben, oder fiir die 
Zeit, die ich die liniglaziale Sube|)oche genannt håbe; nur fiir 
eine kurze Zeit gleich vor ihrem Ende tral noch ein letzles Vor- 
riicken des Eisrandes ein« (L. c. pag. 4Go — 46G). 

I vort land slog Andr. M. Hansen 1891 ind paa en ny vei 
med hensyn til grupperingen af vore kvartære afsa'tninger (Arch. 
Nhilhni. og Naturvid. B. 14 — 15), idet han opstillede følgende ske- 
ma, der væsentlig var \undel ved slrandlinjcslndier. ikke slr;ili 
grafiske: — 

Recent Stilstand Slrandlinje Salangen Jernalder 

Sidste landstigning 10 ^l o Subboreal (Blytt) \ Broncealder 

Atlantisk " Stilstand Subatlanlisk (Blytt) | (seler) 
Midire I:indsligning oO " o Boreal Bi.ytt ] ci 

Subglacia'l " Stilstand Subarktisk Bi.ytt Stenalder 

Første landstigning CO " d Subarktisk | ^seter) 

Epiglacial Stilstand Arktisk Voldia 

Delte skema utvidet han saa senere i The Glacial Succes- 
sion in Xorway (The Journal of Geology, Ghicago. Vol. 11, 1S94, 
pag. 12o — 144) til følgende oversigt: 



72 



P. A. OYEN 



[1914 



feO 






~ o 



o 

C<1 



CM 



O 12 Q O 



.•;:; .-r: '=/3 ^ 

c o "^ s 

Oj o; 5^ o 
o 



J 


=o 


•S 






M 




CC 
0/ 


- 




■^ 


53 

.&5 




"o 




O 


OJ 


QJ 


■J o 




d 




*w 


^— ( 


-^ 


M-^ 


a. 


5 


00 






T3 

HH 
C/3 


CC 

<p 

O 


c/5 

< 




o; 




S 




QJ 














aj 




.~ 


« 


yj 


_ o 


■Xi 




■^ 5 


es 




C3 

O 




y 

CC 


o 

o 


CJ 

CC 


ir: 


^ -N 


>-s 




^ 


0; 


^ 




:-! 


CU 


O a; 










OJ 


tr. 


OJ 




C5 « 


c« 




"« 


rt 


le 


CC 


- 




r-i 


c: 




^ 


^ 




i^ 


^ 




-| 


-S 










ty5 


H 


J: 






H 


£ 










^^ 








CC 




_cc 


CC 




Ij 








'o 




'o 


cu 




o 








— 


QJ 


« o 

t!/DÆ 


Cl 








CC 


"cu 


O 


^ 


2 


tU 








X. 


K 


rv\ 


v: 


y^ 


os 


. 






,__ 












as 






^03 






























CJ 


cz 




*o 








CC 




-^ ^ 


CJ 




iH 








S 




.'2 'fei; 


C3 




'^ 








CC 




c: o 
p 






o 

Ih 






c« 

o 

Oh 




!X 






Q 













|s[r. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 7S 

For at faa et indl)lik i betydningen af disse skemaer niaa 
vi merke os, hvad forfatteren siger (L. c. pag. lo'i): »As might 
be expecled, in accordance with Ihe theory of isoslasy of the 
earth's crusl, tliese lines are now raised towards the formei- 
center of the ice sheet, from ^vhich the maximum ice load was 
taken away. Nearesl this point the epiglacial sea beach and 
terraces now reach '200 meters above the sea . Denne forklaring 
er os i virkeligheten en dobbellnokkel til forstaaelsen og værd- 
sættelsen af disse to skemaer; thi den angivne 200 meter-høide 
er den gamle, approximativt kjendle for det sydøstlige Norges 
høieste, marine afsætninger, og de til 60 °/o og 40 O/o angivne 
terrasser søker vi forgjæves omkring den indre del af Krisliania- 
tjorden og i Trondhjemsfjordens omgivelser, hvor høidegrænsen 
er tilnærmelsesvis den samme. Terrasser omkring 10 °/o af den 
angivne høidegræMise thider vi rigtignok, men de repræsenterer 
hverken den subboreale eller subatlantiske strandlinje ifølge 
Blytt og endnu mindre l)roncealderens tilnæM-mede havniveau. 
Det er dog interessant at se, at de lo skemaer øiensynlig staar 
i nøie sammenhæ'ng med hverandre, som fremgaaet af samme 
slutningsra'kke. 

Efter at jeg 19f07 hadde fremlagt i Kristiania Videnskapssel- 
skap en mere sammenhængende oversigt over de resultaler, jeg 
selv var kommet til med hensyn paa grupj)eringen og klassili- 
kalionen af vort lands kvartære afsætninger (Christiania Vid. Selsk. 
Skr. I. Malhm.Naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 118), hadde jeg gjen 
tagne gange temmelig indgaaende diskussioner med dr. Hansen 
angaaende en ra'kke afsnit i den kvarljere lagserie, specielt for 
Kristianialraklens vedkommende, og j)aa den ekskursion, som jeg 
19^07 forelok til Asker med de studerende ved universitet, og 
hvori dr. Hansi:n ogsaa deltok, forekom del mig al vi ialfald 
enedes om endel punkter og specielt om at kunne anvende be 
grepel e()iglacial om en afslutningsfase inden selve ra liden. 

Imidierlid fremkom dr. I1ansi:n lemmelig kort efteii et par fore- 
drag 19,^.^09 og 19^} 10 i Norsk geologisk Ibrening med en helt 
ny opfalning af vore kvarlærafsa'lninger. Diskussionen blev i 
den anledning lemmelig skarp — kanske for skarp, saa Hansen, 
ilblge el nøiaglig referat, lol falde den ylring med hensyn til min 
inddeling al' den noiske kvarlier, al al gaa med el opgjoil 
skema i haanden og linde de forskjellige ling, det kan jeg ikke 
gjorc ham Ovi;.\ I eller . Kiler al ha deltal i den ovenfor na'vnle 
ekskursion lil Asker vaaren 19o7 burde imidierlid Hansen vile, 
al del skema , som han paa en noget haanende maale omtaler, 
ikke var laxcl Island paa Ibrhaand, nu*n gjennem en lang ra'kke af 
aar, skridl for skridl moisonuuelig sannnenarbeidel ved lalrike 
delailundersokelser |)aa de loiskjelligsle steder i vorl vidtstrakte 



74 P. A. OYEN ]1914 

land; dette er ogsaa erkjendt af den med vort lands kvartærgeolo- 
giske forhold ikke helt ubekjendte, østerrikske forsker Machacek, 
der om det samme skema uttaler: »Zum Schlusz gibt der 
Verfasser als vorlauliges Resumé seiner miihevollen Untersuchun- 
gen die folgende Reihe der Musehel-niveaus mit Angabe ihrer 
Hoben im innersten Teil des Krislianiafjordes« (Zeitschrift fiir 
Gletscherkunde, B. III, 1908—09, pag. 367). I utvidet form og med 
adskillige lillæg blev de to ovenfor nævnte foredrag af Hansen 
Irykl i el par større afhandlinger: Fra istiderne. Vest-rael« (Nor- 
ges geol. unders. Nr. 54, 1910), og »Fra istiderne. Sørlandet« 
(Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm.-naturv. Kl. 191H, No. 2). 
Den største interesse knytter sig imidlertid i foreliggende tilfælde 
til den kjendsgjerning, at Hansen i disse to arbeider bryler paa 
en viss maale overlvert med de af ham tidligere forfegtede an- 
skuelser, og al der mellem disse to sidste arbeider er en temme- 
lig stor indbyrdes uoverensstemmelse. I virkeligheten er ogsaa 
interessen ved disse lo sidstnævnte arbeider mere at søke i filoso- 
fisk retning end i geologisk. Min opposition i diskussionen i 
anledning af de to nævnte foredrag i Norsk geologisk forening 
kommer derfor ogsaa kun svagt frem i det Irykle referat af samme: 
»ØVEN imølegik i et længere foredrag forskjellige av de av dr. 
Hansen fremholdte anskuelser. Specielt vilde han bebreide Hansen, 
at han overførte skotske ideer til vort land uten at la det for- 
nødne hensyn til kjendsgjerningerne. Derved blir dr. Hansens 
fremstilling av den kvartære ulvikling mangelfuld. Hans palæ^- 
onlologiske materiale var ubetydelig og bragte intet væsentlig 
nyt frem« (Norsk geologisk tidsskrift, B. II, 1913, nr. 13, pag. 1). 
Var det ikke fordi, at disse Hansens to arbeider er olfentliggjort 
i lo saa autoritative j)ul)likationer som Norges geologiske under- 
søkelses og Kristiania Videnskapsselskaps, saa vilde det ved denne 
anledning ingensomhelst grund yæve til at ofre dem nogen videre 
opmerksomhel, da de væsentlig kan betegnes som refererende og 
ræsonnerende, men kun indeholder forholdsvis lite af iagttagel- 
ser, der kan betegnes som en berikelse af kjendskaj)et til vort 
lands kvarta're forhold, og dette gjelder da særlig i den retning, 
som jeg anser som den utvilsoml rigtigste, nemlig den strati- 
grafisk-palæ^ontologiske, hvor Hansens bidrag er yderst minimalt. 
Jeg har da ogsaa nydt den noget tvilsomme ære for mine ikke 
ganske faa fossilfund at bli citeret paa en mængde forskjellige 
steder, særlig i Vest raet< , men ogsaa i Sørlandet«, skjønt dette 
synes ularbeidet efter et væsentlig andet princip. Det tør saaledes 
ogsaa kunne betragtes som en »skjæbnens ironi«, at Hansen har 
optal de Heste betegnelser fra mit skema«: [Megaglacial], Myti- 
Iiis-Yoldia, [Zirphæa, Hansen, en navneombytning der i delte til- 
fælde ikke har sivrdeles stor betydning], Pholas, Macira, [Ra lid]. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 75 

Litlorina-Portlandia, [Indsjølid], fPostglacial tid — nyhævningstid] 
(Sørlandet, pag. 2 IS); men iiyluvviiingstiden indberaller ifølge 
Hansen: Tapes, Trivia-Ostrea, (^eller: Dosinia-Scrobiculdrui), Mija 
arenaria (nutiden) (L. c. pag. 224, 237). At imidlertid Hansen her 
lildels bruger navne, der allerede har sin l)estemte, stratigrafiske 
betydning til at belegne stratigrafiske horizonter af helt anden 
art, kan ingenlunde l)elegnes som korrekt — del riglige vilde ha 
værel, samtidig med det nye system, at indføre nye stratigrafiske 
betegnelser for at undgaa sammenrøring. Er imidlertid dette til- 
siktet, vil del vistnok gaa ut over liam selv, hvilket han ogsaa 
har opnaadd for sil eget vedkommende, naar han har overført 
betegnelsen epiglacial i form af epiglacial sænkningstid til at 
omfatte Ra lid og nljttorina-Portlandia« i netop ovenfor anførte 
skema. Delle har altsaa den betydning at fremstille for os 
hovedtrækkene i eji lielt ny anskuelse med hensyn til den 
slraligrafiske plads af flere viglige afsætningsled i vorl lands 
kvartære formalion. Men ifølge et noiagligt referat fra møle i 
Norsk geologisk forening 19§1(), ullalle Hansen videre: efter 
dette skema kan man vite, hvad man vil hnde i torvmyrene«; 
dette er jo en vigtig ledetraad for fremtidige lorvmyrforskere i 
vort lan(i, og del vil bli interessant at se, hvilke resultater de 
opnaar ut fra disse forulsæ'tninger. Det blir saa meget mere 
vanskelig som Hansen selv efler ikke mere end el j)ar aars for- 
løp (»Vestraet« trykt mai 1910 og »Sørlandet« fremlagt lil tryk- 
ning 19V12) i »Sørlandet (pag. 152 — 153) gir et temmelig af- 
vikende skemalisk billede; Meeklenburgian, Indsjøperiode 0/i;///V".s'- 
ijolilid), Konlinentlid (Zirpluca, Pliohis. Tapes), K])iglac'iallid lalpaa- 
isiid , l'ost epi'ghu'iallid atlantisk nyhævning med oslersnivaa\ 
Hecenl Mij(( (irenaria-nwiXA. 

De nu anførte eksempler turde va^e nok lil al vise arien af 
Dr. Hansens undersøkeiser og de resultaler, iivorlil dis.se under- 
søkeiser har forl. Men som eksemj)ler af noget anden art kan 
henvises lil den forskjelligarlede omtale af mil arbeide ved de lo 
anledninger, saaledes'f eks. Vestraet 1910 (pag. 192, 223—224) 
og Sørlandet 1912 (pag. IOC) — 107 >. Kndnu el par strøkorn: 
»her har del kun interesse al konstatere al la|)esfaunaen ikke 
er konimel for ra tid (Vestraet 1910, j)ag. 192) og adskillelse 
mellem maclia- og tapes nivaa — — — viser sig al svigte 
(»Sørlandet 1912, pag. 107). Hansen gjør i delle sidste aibeide 
(pag. 31) ogsaa den aapenhjertede rettelse av fremslillingen i 
»Vestraet' 191(i, al alle de slutninger, jeg har bygget over lillorina 
nivaa paa 1*. A. Øvi;ns skildring a\ delle, maa frafaldes . I'.l 
p:n- benu'ikningei-, der viser geliallen af 1 1 ansi:ns sleike lileralur 
sliidicr liwde ogsaa \a'i-e |);ia sin plads. Og ikke el i»ril \iser 
al I*. A. ()vi;\ kemier lil al skuriuLisnKeikeiiie \iser en l)i;e 



76 P. A. PYEN [ 1914 

bevægelse i Asker, omtrent lodret paa den utregnede blokkflytt- 
ningsVetning N 16— 18« V (1904 og 07)!« (»Sørlandel- 1912, pag. 
95). Netop i 1907 olTentliggjorde jeg imidlertid en afhandling 
>Glacialgeologiske studier langs stianden af Krislianiafjordens 
indre del« (Arch. Mathm. og Naturv. B. 28, Nr. 4), og i de nne om- 
talte jeg ogsaa skuringsfænomenets >to hovedsystemer, et nord- 
sydgaaende og et konvergerende. Ja, omkring Kristianiafjordens 
indre del er der anledning til at studere dette forhold langt 
udenom det ovenfor angivne omraade, f. eks. i Asker« (L. c. 
pag. o^; det triumferende utraapstegn er altsaa i dette tilfælde 
mindre heldig valgt. Naar Hansen om det karakteristiske titter 
stadprofil kategorisk bemerker: »i virkeligheten en regulær af- 
sætning (»Sørlandet< 1912, pag. 98), saa viser det sig, at han 
allerede har betraadt en grund, hvor geologisk diskussion alle- 
rede er ophørt. Jeg har forresten ogsaa fr^ det trondhjemske, 
Ysse i Værdalen, beskrevet en fossilførende lerafsætning, hvor 
der var anledning til at studere tilsvarende fænomener til de i 
Etterstadj)rofilet iagttagne, om end utviklet paa en noget anden 
maate (II, 163 — 164). Dette har en vis interesse for saa vidt, 
som jeg ved beskrivelsen af Etterstadprofilet netoj) henviste til 
Værdalsskredets akkumulationsomraade til sammenligning alle- 
rede før jeg hadde hat anledning til at studere denne interes- 
sante egn. 

Med hensyn til Hansens omtale af de af mig beskrevne 
forekomster ved Aamdalsstrand (»Vestraet«, 1910, pag. 184), Ber- 
ven (L. c. pag. 180), Horten (L. c. pag. 176) og Bakke teglverk 
(L. c. pag. 193) skal jeg kun henvise til mine tidligere beskrivelser 
af disse og de dertil knyttede bemerkninger (Det sydlige Norges 
»boreale« slrandlinje« — Christiania Vid. Selsk. Forh. 1906, no. 1, 
pag. 5 — 25, 3 — 4 og 34 — 35, 35 — 36, og »Kvartærgeologisk profil 
gjennem Jarlsberg fra Tønsberg til Ekern« — L. c. 1910, no. 5, 
pag. 22 — 25). Naar Hansen (»Sørlandet« 1912, pag. 107) sier, 
at Littorina-niveauet ikke lar sig opretholde, at niveauerne Mactra- 
Trivia er iøinefaldende konstruktioner«, saa er dette blot og 
bart postulater, da intet bevis er forsøkt engang leveret for denne ut- 
lalelse, men naar han saa videre sier, at >trivia-faunaen hører 
naturlig sammen med tapes faunaen som en dypere facies«, viser 
dette, at Hansen endnu ikke tiltrods for de mange aars syslen 
med kvartaMgeologiske studier har erhvervet sig forstaaelse af 
de faunistisk stratigraliske grundbegreper, hvad nu end aarsaken 
dertil kan va^re. I en egen forelæsningsrække ved universitetet 
over »Utviklingen af kjendskapet til vort lands kvartærafsætninger 
i sidste halvdel af det nittende aarhundrede« i 1ste semester 
1914 gjennemgik jeg ogsaa ganske utførlig den betydning, som 
Kjerulf har havt i saa henseende og fik derunder anledning til 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 77 

at gjenneingaa flere af de punkler, som Hansen giør opmerksom 
paa (L. c. pag. SS — 10()i og likeledes lil at onihile den tilsyne- 
lalende likhed mellem K.ikrilfs og Hansens anskuelser; denne 
oprindelig svenske opfatning kunde forsvares for over femti aar 
siden med det overordentlig sparsomme kjendskap til de fauni- 
stisk-straligrafiske forhold, men at den med vort nuværende 
kjendskap til disse virkelig kan forsvares og forklares paa en saa- 
dan maate som paa de anførte sider i Sørlandet smaker vel 
meget af journalistik. Delte faar være nok. Jeg androg i sin tid 
Norges geologiske undersøkelse om i dens publikationer at faa 
trykt en imøtegaaelse af de i »Vest-raet« (N. G. U. nr. 54) frem- 
holdte anskuelser, men i en skrivelse fra undersøkelsens be- 
styrer af 19'Yi;) blev delte avslaaet og dermed afbrudt. Og 
med hensyn til »Sørlandet li)12 (trykt 1913) vil jeg kun be- 
merke, at jeg vilde anse det som meget uheldig, om den kvartær- 
geologiske diskussion i Krisliania \'idenskapsselskap skulde fort- 
sætte paa basis af de i dette arbeide fremkomne anskuelser. 
Saa meget vil forhaapentlig den her givne utredning ha bidrat 
til at klarne forholdet, at det vil forstaaes, hvorfor jeg ikke er 
istand lil at anerkjende nogen positiv betydning i Dr. Hansens 
klassifikationsforsøk, saa meget mere, som han gang paa gang 
liar svigtet sine egne, tidligere. Den stilling, som bestyreren af 
Norges geologiske undeisøkelse indtager lil '\'est-rael (N. G. U. 
nr. ."')4), synes imidleilid al va're noget reserveret, men samtidig 
uklar (Norsk geol. tidsskr. H. H, No. 8, pag. lo og Norges geol. 
unders. No. 50, pag. 161 lig.); men naar Reusch skriver om »Dr. 
Andr. M. Hansens sidsle bok (Naturen 1910, |)ag. 245\ saa er 
det vel for at give el referat af -Fra Istiderne. Vest-Raet Norges 
geol. unders. No. 54, 1910), men man faar ogsaa det indtryk, at 
det er skeel for al reservere sig mol de der fremsatte anskuelser; 
thi man kan neppe forklare sig paa nogen anden maate føl 
gende: Den er skrevel med den begavede forskers sedvanlige 
forfallerlalent, der hokler læseren fangen for argumenlalionen, 
om man end tilslut staar meget tvilsom likeover for de nye 
resiillater Naturen 1910, pag. 24S;. (ijennem del hele referat 
Ira'kker sig imidlertid som en bøig'< en temmelig vidt utviklet 
skepticisme, et resultal der ikke virker i særlig grad opmun 
trende, og slulningssalsen karakteriserer det hele: hvad vel du 
nu egentlig med sikkcihcl a\ del som slaar i bokciiieV (L. c. 
pag. L'is. 

Alleicde i del Inrci^aacndc er omtalt iiivi r's geniale loisok 
paa al Ibrklaic in(l\ andiingcii af Norges llora med den deilil 
knyllcdc inddeling al' noiI lands k\arl;ere afsa'tninger. Del har 
voldt endel ulempe, al Ui.vrr's klassilikation af is7s Ikke kom 
lil heil al stemme med den af 1.S75, men del var jo en naturlig 



78 P. A. OYKN [1914 

følge af del ulvidede kjendskap li I roiholdcne, saavel planle- 
geografisk som især phylopakcoiilologisk. Man kan spoi'e ulem- 
perne selv i hans egne skiifler; llii medens han inddeler lorv- 
myrenes lag i arkliske, snhglaeiale, suharkliske, inIVahoreale, bo- 
reale, allaniiske, sul)i)oreale og suhallanliske (Cdirisliania \'id. 
Selsk. Forh. 1S,S2, No. (i), laler han samme aar om arlische, snb 
arlische, boreale, atlanlische, suhhoreale, subatlanlische Pflanzen 
(KngmvM: Bolanisehe Jahrbiieher B. II, 1SS2, i)ag. 17S). ()g del 
er denne hans førsle, oprindelige opfalning af forholdet, der 
vistnok, som den enkleste, har fundet mest tilslutning blandt 
hans efterfølgere og derfor ogsaa ofte anføres, om end med 
urette, som den BLYTT-SKiiNANDKHske Iheori; thi det er ikke 
overensstemmende med virkeligheten, naar man forbiser Blvtt's 
fremlKeven af at (len subarktiske tid i virkeligheten er tredelt 
(rdiristiania \'id. Selsk. Forh. 1<S9'2, No. 4, jiag '2'2), og det i-epr;v 
senlerer el tilbakeskridt i erkjendelsen af det phytopalæontolo- 
giske fænomen al skride til denne simplilikation. 

I 1900 og 1901 blev som |)ul)likati()n No. Hl af Norges geo 
logiske undersokelse utgil Biu)(".(;i:i?'s arbeide »Om de senglaeiale 
og j)ostglaciale nivaforandringer i Krislianiafeltet , et arbeide der 
vil l)li litt nau'mere omtalt i følgende afsnit under historisk over- 
sigt. Her skal vi se paa arbeidels rent inddelingsmæssige karakler, 
der findes koneentrerel i en label side (').")0 a, en tabel der i 
nærva'rende forbindelse kan forenkles i følgende: 

Recent My;i arenariii. ^lo 0. 

[ Laver<^ tapeshanker (scrobiculaiia) ..So — 1(10 O — ;i2.2 

p , I . I j Ovi'e tapesl)ankor (isocdi'dia) 70 — S') 3"2 2 — 64.5 

rostgiaciai. . . j (jy^,,,^^.^. ostræabaiikef (oslræa) GO— 70 (M.f)— 86 

I y (oscillalioii) Yngrt' (•ardimiiler 40 - (iO 8(5.0— 129.0 

•,, , • / Ijavero og ovre myabaiikcr (ieklste rr//r//H////e/)ir)— 40 120.0 — 1.S2.7 

.MoiaMiernn ..^ Ovei-ste uiyal);inkcr ( J/////7//.S-. Cmn-iiia} O— If) 182.7— 2ir).0 

Kpiglacial. . . . Mvtiliisgi'iis (yngste arealer, portlandiai 100 215.0 

.Morieiietrin . . Yngre arealer, yngre portlandialer 95 204.3 

Indre ra-tiiii,Aas Midlere arealer, ældi-e portlandialer 90 193.5 

[ Ældie arealer (50-75 1(51.3— 129 O 

Ydre ra-trin . ' Yngre yoldialer 45 — 60 129.0— 96.,S 

[ Ældre yoldialer 0—45 9(5.8— 0. 

Dette Bhøoghr's skema adskiller sig betydelig fra de lid- 
ligere fremkomne i vor kvartærgeologiske litteratur; men vi 
gjenlinder dog ogsaa liere kjendte træk. Ilovedinddelingen kon- 
centrerer sig om en glacial, epiglacial, jiostglacial og recent 
gruppe. Dernæst indføres en mere detaljeret inddeling i engere 
afsnit, hvis høide over tlen nuværende strandlinje beregnes 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 79- 

procentvis i forhold lil inaximum af epiglacial sænkning, idet 
Broggeh antar en kontinuerlig sænkning fra ralid til epiglacial- 
tid, og fra denne til nutiden en kontinuerlig stigning af landet, 
muligens med en oscillation(,V) i tidlig postglacial tid, hvor litloral- 
faunaen mangler. Jeg hadde allerede i 1900 bestemt den saa- 
kaldte »marine grense« i Kristianiadalen ved Aarvold til ca. 218 
m. o. h. (L. c. pag. 216), en værdi som ved senere undersøkeiser 
har vist sig at vjere vel snau. Broggeh angir fra Kristiania- 
dalen 215 — 216 m. (L. c. pag. 245 og 889), men synes ved sine 
procentberegninger at ha anvendt værdien 215 m. (L. c. pag. 
357). Gaar vi ut fra denne værdi og de i tabellen angivne pro- 
centvise høider. kan vi beregne de enkelte afsnits høide over 
havet i meter og tilføie i en sidste rubrik, der ikke tindes i 
Hroggehs paa anførte sted (650 a) meddelte tabel. De saaledes 
erholdte tal kan xæie til nytte ved en sammenligning med sy- 
stemer uten procentvis angivelse af høideniveauet. Den frem- 
gangsmaate at angi de forskjellige afdelingers, gruppers eller af- 
snits høide over havet i procent af den samlede stigning blev i 
sin tid benyttet af De Geer (Sveriges geol. undersokn. Ser. C, 
No. 98, pag. 66) og er efter ham benyttet af en lang række 
svenske og andre forskere, saaledes hos os af Hansen, som vi 
i det foregaaende har seel, og af Blytt (Christiania Vid.-Selsk. 
Forh. 189o, no. 5, pag. 43) og nu senest af Bhøg(;i:h og hans 
mange tilhængere. Et Irjck i Broggehs skema, som ikke er 
kommet med i ovenstaaende sammentræ'ugte gjengivelse, er det, 
som knytter sig lil hans hypothese om en forskjellig beva^gelse 
af landplaten i de centrale dele (ved Kristiania) og i de perifere 
(i Smaalenene), nemlig saaledes, at sienkningen begyndte først i 
det perifere omraade, og al sænkningen endnu forlsatle i del 
centrale omraade, cfler at hævningen var begyndt i det perifere 
(L. c. pag. 329 — 332), for saa senere at bli mere fremlrænlende i 
den centrale del. Paa denne maate skulde man i Smaalenene 
allerede ha de øverste myabanker samtidig med yngre arealer 
og yngre porllandiaier i Kristianiadalen, og øvre myabanker i 
Smaalenene skulde s\are lil inylilusgrus ved Grefsen. \'idere 
skulde lavere myabanker i Smaalenene svare lil øverste mya- 
l)anker ved Kiisliania og laveste myabanker |)aa førsbuvvnle 
sted svare lil øvre og lavere myabanker paa sidslnjcvnle. 

Imidlertid giupperes disse myabanker paa et andel sled i,L. c. 
pag. 219 nogel anderledes end i ovenstaaeiule skema: — 
Øverste myabanker O— 25"/o O: 215.0—161.2 m. o. h. 
Lavere myal)anl<er 25— 40Vo O; KU. 2— 129.0 m. o. h. 
Laveste niyabanker 40— 60"/o .^: 129.0— S().0 m. o. h. 

Paa nok el andel sled ( L. c. pag. 2N9' linder man for Sniaa 
lenenes NcdkomnuMule anfori: 



80 P. A. ØYEN [1914 

Laveste myabanker 40 — 50 > 3: 129.0—107.5 m. o. h. 

I denne forbindelse bør man merke sig, hvad Brøgger ut 
taler om grænsen mellem den senglaciale og postglaciale tid: 
»Det synes derfor, dels på grund af mangelen pa skjælbanker 
i Krislianiadalens nærmere omgivelser pa nivaer mellem 40 og 
<.i()''(i af stigningen, dels af fannistiske grunde, som om stignin- 
gen i denne nordligere del af Kristianiafeltet under delte tids- 
rum må være foregåt noget hurtigere end længere syd, hvor den 
ved denne tid ved Krislianiafjordens midlere del måske er fore- 
gat langsommere, medens den endnu sydligere, syd for Kristiania- 
fjorden antagelig endog må være helt ophørt for derefter al 
gå over i en sænkning. Det blir derfor bekvemt, indtil videre, 
at sætte grænsen mellem den senglaciale tids afslutning og be- 
gyndelsen af den karakteristisk postglaciale tid i Kristianiafeltet 
ved en stigning af ca. 50 — 60°/o af den samlede stigning« (L. c. 
])ag. o54 — 355). Vi skulde saaledes ha: 

Skjælbankefrit belte 40— 66 o/o O: 129.0— 73.1 m. h. o. 

Grense senglacial-postglacial 50 — 60° o O: 107.5 — 86.0 m. h. o. 

Paa et andet sted (L. c. pag. 364) angis for »de øverste 
østersbankers« vedkommende istedetfor den ovenfor angivne 
mere avrundede værdi 60 — 70° H den mere bestemte værdi 60 — 
66°/o, altsaa høideniveauet 73.1 — 86.0 m. o. h. 

»De øvre Tapes-hnnker og isocordialeret sæ*ttes som ogsaa 
ovenfor angil av Brøgger til 70 — 85 ° o af stigningen (L. c. 
pag. 389). Men han lilføier: de øverste 7V//>(\s-banker er egentlig 
de ovenfor omtalte Os//-a'a-banker med den boreale art Tapes 
j)iill(istra, Mønt.; de her omtalte banker med T. decussatus. Lin. 
er derfor også ikke betegnet som de øverste, men som de øvre 
7a/>es-banker« (L. c. pag. 392) og videre: »de lavere herhen reg- 
nede banker når ned til et nivå, svarende til en strandlinje ca. 
35 — 40 m. o. h.« (L. c. pag. 393): For disse øvre tapesbanker 
»fåes som den øvre marine grense for det postglaciale hav, ved 
hvis kyst de afsattes omkring 55 m. over nuværende havlinie 
ved Kristiania« (L. c. pag. 393; cfr. ogsaa pag. 458 — 459). 

En forelæsningsrække, som jeg vaarsemestrel 1909 holdt ved 
universitetet over 0,s//r«-niveauets og Trinia-nixemiet^ afsætnin- 
ger, indledede jeg 19y'09 med en redegjørelse for de grundprin- 
per, der hadde været de ledende og afgjørende under mit ar 
beide med vort lands kvartærafsætninger. Allerede i min dagbok 
fra min første stipendiereise 1891 finder jeg notater, som viser 
at den uniformitariske aktualismes princip ogsaa dengang stod 
temmelig klart for mig. At min erkjendelse heraf allerede paa 
et saavidt tidlig tidspunkt var saavidt utviklet, skyldes for en 
stor del den paavirkning, der øvedes gjennem professorerne Hel- 
LAXDS og Blytts forelæsninger, og mine taknemmelige tanker 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 81 

dvæler ofle ved disse mine første indtryk fra universiletsunder 
visningen. Men de mange afbrytelser mine studier var utsal 
for, del meget mangelfulde kjendskap til vore kvartærafsætnin 
gers stratigrafi og de mange motsigelser, der fremkom ved forsøk 
paa tolkning af fænomenerne bidrog ikke netop til at fremme 
min interesse for de her omhandlede studier. Det var derfor 
af stor betydning for mig, at jeg vinteren 1898 lik anledning til 
at høre professor De (ieers forelæsninger over Nordeuropas 
Kvartær og delta i de til samme knyttede øvelser og ekskursioner, 
og ikke mindst bidrog del stadige personlige samvær med denne 
forsker i høi grad til at vække min slumrende interesse for disse 
fænomener og til at faa et indjjlik i de arbeidsmaater den mo 
derne kvartærgeologiske forskning betjener sig af. Med tak- 
nemmelighel Uenker jeg derfor ofle tilbake paa dette mit ophold 
ved Stockholms Hogskola. At vore senere undersøkeiser har 
ført os til en temmelig vidl forskjellig opfatning af de skandi 
naviske kvarlærafsælningers geologi, haaber jeg ikke vil for 
dunkle mindet om de mange hyggelige timer i De Geers gjeslfri 
hjem. Eflerat jeg derpaa i 1898 opnaaede en ansættelse ved 
universitetet, har jeg saa i den utstrækning, det har været for- 
enehgt med mil arbeide her, søkl efter evne at fortsætte ulforsk 
ningen af vort lands glacialgeologiske og kvartærgeologiske for 
hold, og jeg skylder professor Brogger megen tak, fordi han i 
disse mange aar har slillel den af ham bestyrede glacialsamling ved 
universitetet til min uindskræMd-cede disposition. Til imidlertid 
at gi mine kvarlærsludier el vigtigt fremslot bidrog i særlig 
grad den sludiereise, som jeg sommeren 1900 forelak i Trond- 
hjemsfellel og om mulig kanske endnu mere en studiereise inden 
samme omraade den følgende sommer 1901. Det var de usa>d- 
vanlig rikl fossilførende lerafsa^ninger, som her overraskede. 
Portlandid-Wnxmxcn blev den faktor, der vakte min interesse, og 
den faktor, der bidrog til at mine undersokelser blev anlagt i 
en mere systematisk retning. Den stikprøve, som jeg sommeren 
1903 lykkedes at erholde med hensyn lil Portlaiulia-hnumQus 
optræden paa Homerike (P. A. Øven: PorlUindid (irclicd. (Iray 
og (lens forekomst i voil land under raliden og indsjoporioden , 
Christiania Vid.-Selsk. Forh. 190:5, No. 11\ l)lev en kraftig si)ore 
i samme retning. Og likesom Por/Za/u/m faunaen viste sig at 
optnede fuldstændig lovma^ssig — saaledes maalle ogsaa alle de 
andre, tilsyneladende spicdlc kvarlaMfaMioiuener kunne indordnes 
under el generelt enlielssynspunkl. 

Med »Tdpcs-iuiH'diicl paa .la'dtTen undersokl sommeren 19()0v< 
(Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mallim. Naturvid. Kl. 1903. No. 7) 
ftjorde jeg saa en begyndelse til at utskille de enkelte niveauer 
og faciesdannelser. Men vanskelighelerne voksle med aarene. 



82 P. A. Ø YEN [1914 

Nye, systematiske undersøkeiser i marken og komparative under- 
søkeiser af de enkelte ledefossiler og fossilsuiter maalte gaa 
haand i haand. I denne forbindelse vil jeg ikke undlate at 
gjøre opmerksom paa den betydning, det var for mig, at jeg fra 
nytaar 1903 af blev overdrat at afholde forelæsninger og øvel- 
ser i glacialgeologi og kvartærgeologi ved universitetet, idet jeg 
paa den maate blev tvunget til at gjennemarbeide det forelig- 
gende materiale fra forskjellige s^'uspunkter, saa meget mere 
som det aldrig har rigtig huet mig at levere to enslydende fore- 
læsningsrækker, hvad der heldigvis heller ikke har været anled- 
ning til, da næsten hvert aar har brakt nye ting, der har nød- 
vendiggjort en delvis omarbeidelse af den gamle fremstilling. 
F^kskursioner med de studerende, som jeg ogsaa allerede i de 
foregaaende aar tildels hadde ledet i professor Brøggers fravær, 
indgik fra nu af som et ordinært led i min øvrige undervisning. 
Og her, kanske om mulig endnu mere end for forelæsningernes 
vedkommende, kom det til at gjelde det gamle ordsprok: man 
lærer selv ved at lære andre. Og betydningen af disse ekskur- 
sioner kan vistnok ikke overvurderes. Thi alle de spørgsmaal 
og alle de indvendinger, som i aarenes løp har været reist paa 
disse ekskursioner af selvstænidig tænkende studerende, har ofte 
git anledning til at problemerne har maattet drøftes paany, pro- 
filerne igjen i detalj gjennemgaaes og de enkelte fossiler med 
deres varianter eller endog hele fossilsuiter underkastes en for- 
nyet sammenligning fra sted til sted eller fra niveau til niveau. 
Disse ekskursioner med studenterne hører til de behageligste 
minder fra min lærervirksomhet. 

Efterhaanden som det lykkedes og tiden gav anledning til at 
følge de enkelte strandlinjeniveauer med de tilhørende faunistiske 
komplekser i de til de forskjellige niveauer hørende forskjellige 
faciesdannelser, opnaaddes ogsaa større klarhet, idet lovmæssig- 
heten traadte tydelig frem. Efter at jeg, i en række smaa afhand- 
linger, hadde forsøkt at fremhæve de enkelte niveauer eller niveau- 
profiler fra utvalgte lokaliteter, kom jeg endelig saa langt, at jeg 
i en efterskrift til mine »Kvartær-studier i den sydøstlige del af 
vort land« (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturvid. Kl. 
1908, No. 2) kunde fremlægge 19|07 til offentliggjørelse en sam- 
let oversikt over de resultater, mine undersøkeiser hadde ført til, 
for saa vidt det gjaldt klassifikationen af vort lands kvartære 
afsætninger (L. c. pag. 118). En gjengivelse heraf blev ogsaa med- 
delt i min afhandling »Portlandia-nioeaiiet ved Skaadalen station* 
(Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1909, no. 6, pag. 3—4). Og efter 
opfordring leverte jeg saa til den internationale geologkongres i 
Stockholm 1910 »A brief Summary of the Evidence furnished 
by Glacial Phenomena and fossiliferous Deposits in Norway as 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 83 

to Late-Quaternary CJimate« (Die Verånderungen des Klimas seit 
dem Maximum der let/.ten Eiszeit, 1910, pag. 339 — 343), hvor 
det samme klassifikationsprincip blev gjennemført i noget utvidet 
form og ledsaket af endel forklarende bemerkninger. Det gjengis 
her i uforandret form: — 

A. Ældre afsnit i, -', a. 

B. I. Ra-trin 4, 5, 6, 7, 8, 9, lo. 

Søreng intraglacial n, 12, 13, i4, 15, le. 
II. Aas-trin i7, is, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25. 
Sveneng intraglacial 26, 27, 28, 29, 30, 31. 

III. Åker trin 32, 33, 34, 35, 36. 37. 

Bentse intraglacial 38, 39, 40, 41, 42, 43. 

IV. Romerik trin 41, 45, 46, 47, 48, 49. 

C. I. Mijtiliisnixeau (220,8 — 205) so, 51, 52. 53, 54, 55, 56, 57. ss. 

II. Po/-//a/K//rt-niveaU (205 170) 59, 6O, 6I, 62, es, 64. 65, 66, 67, 68, 69, 70. 

III. Lz7/or//ja-niveau (175—130) 7i, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, so, 81, 82. 

IV. P/70/a.S-niveaU (142 82) S3, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 95. 

V. Mac//-a-niveau (90 — 66) 96, 97, 98, 99, 100, loi, 102, 103, 104, 105, loe. 
VI. Tapes-nixeau (70 — 46) 107, los, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115,116,117. 
VII. Tr/p/a-niveau (47 — 22) ns, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 127. 
VIII. Os/rea-niveau (22 — 0) iss, 129, 130, 131, 132, i3s, 134. 

IX. Mya-niveau O m. o. h., 135, i36, 137, i38, 139, 140. 
De i ovenstaaende klassifikationsskema, afdeling C, i paren 
thes tilføiede tal betegner de respektive niveauers begrensende 
høidetal angivet i meter over havet, og bestemt omkring den 
indre del af Kristianiafjorden. Den paa hvert enkelt sted gjeldende 
gradientnormal bestemmer saa de respektive niveauers høide over 
havet videre ut over landplaten. Henvisningerne gjelder de steder 
hvor de enkelte afsnit, trin eller niveauer tidligere er beskrevet; 
denne fortegnelse vedføies derfor her: 

1. P. A. ØVEN: PortUmdia arciica. Grav, og dens forekomst i 
vort land under ratiden og indsjøperioden (Christiania Vid. 
Selsk. Forh. 1903, Nr. 11). 

2. P. A. ØYEN: Nygaardsprofilet paa Karmøen (Christiania Vid. 
Selsk. Forh. 1905, Nr. s). 

3. P. A. ØVEN: Nogle bemerkninger om ra perioden i Norge 
(Norsk geol. tidsskrift, B. II, no. 7, 1911). 

4. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1903, Nr. 11. 

5. P. A. ØYKN: Nogle bemerkninger om klimatforandring (Chri 
stiania Vid. Selsk. Forh. 19(i4, No. 10). 

6. P. A. ØVEN : Glaciale studiestreiftog (Arch. for Mathm. og Natur 
vid. B. XXIX, nr. 5). 

7. P. A. ØYKN: Klima und Glelschershwankungen in Norwegen 
(Zeitschrifl fiir (llclsclu'rkuiKle, B. I, pag. 45 — ()0\ 

K. P. A. ØYKN: Ptu-tUtnd'ut (trilicd Gray from the Ha Glacial 



84 P. A. ØYEN 1 1914 

Period near Fredrikshald (Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1911, 
nr. 3). 
9. Norsk geologisk tidsskrift, B. II, no. 7, 1911. 

10. P. A. ØYEN: The Quaternarv Section of Kilebu (Christiania 
Vid. -Selsk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1912, Nr. 8). 

11. P. A. ØYEN: Kvartær studier i den sydøstlige del af vort land 
(Christiania Vid. -Selsk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1908, 
Nr. 2). 

12. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

13. ChristianiaVid.-Sel.sk. Forh. 1904, No. 10. 

14. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 

15. Christiania Vid. -Selsk. Skr. I. Mathm.-naturvid. Kl. 1912, No. 8. 

16. P. A. ØYEN: Some Clav Deposits in the South-Eastern Part 
of Norway — Kristiania Vid. -Selsk. Forh. 1913, No. 12. 

17. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1904, No. 10. 

18. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, pag. 60. 

19. Arch. for xMathm. og Naturvid., B. XXIX, Nr. 5, pag. 43. 

20. P. A. ØYEN: Kvartærgeologiske streiftog omkring den indre del 
af Bundefjorden (Arch. for^Mathm. og Naturvid. B. XXX, No. 3). 

21. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

22. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturv. Kl. 1912, No. 8. 

23. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 

24. P. A. ØYEN : The Quaternarv Section of Foss. — Kristiania 
Vid.-Selsk. Forh. 191o, No. 2. 

25. Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1913, No. 12. 

26. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, No. 10. 

27. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-naturvid. Kl. 1908, No. 2. 

28. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 

29. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 

30. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 2. 

31. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 12. 

32. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, No. 10. 

33. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, pag. 60. 

34. Arch. for Mathm. og Naturv., B. XXIX, Nr. 5, pag. 43. 

35. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 

36. Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm. Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 

37. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 2. 

38. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1904, No. 10. 

39. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 

40. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 

41. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 2. 

42. P. A. ØYEN: Transitional Quaternarv Strata of Bentse, Chri- 
stiania — Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 6. 

43. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 12. 

44. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1904, No. 10. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 85 

45. Zeitschrift fiir Glelscherkunde, B. I, pag. 60. 

46. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX. Nr. 5, pag. 48. 

47. Nor.sk geol. lidsskril't. H. II. No. 7, 1911. 

48. Christiania Vid. Sclsk. Forh. 19011, No. C. 

49. Christiania Vid.Selsk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1912, 
No. 8. 

50. Christiania Vid.Selsk. Forh. 190B, No. 11. 

51. P. A. ØYKN: Drijds octopcfala L. og Sdli.v rcticiildla L. i vort 
land før indsjøperioden — (>hristiania Vid. Selsk. Forh. 1904, 
No. 1. 

52. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1904. No. 1(». 

53. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX Nr. 5, pag. 44. 

54. P. A. ØVEN: Skja'lbanke studier i Kristiania omegn — Nvt 
Mag. for Naturvid. B. 44, pag. 81—93. 

55. Christiania Vid.Selsk. Forh.' 1909. No. 6. 

56. Kristiania Vid. -Selsk. Skr. 1. Mathm. Naturvid. Kl. 1912, 
No. 8. 

57. Kristiania \'i(l. Selsk. Forh. 1913. No. 12. 

58. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 

59. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1903, No. 11. 

60. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1904, No. K*. 
(■)1. Zeitschrift fiir (iletscherkunde, B. I, pag. 6(J. 
()2. Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, pag. 53. 

63. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, Nr. 5, pag 44. 

64. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX, Nr. 3. 

(;5. P. A. Øve.n: Lærumskredet — Nyt Mag. for Naturvid. B. XLVII, 
1909, pag. 240. 

66. P. A. ØVEN: Kvartærgeologisk profil gjennem Jarlsherg fra 
Tønsbergtil Fkern Christiania Vid.Selsk. Forh. 1910. No 5. 

67. Norsk geol. tidsskrift, B. II. No. 7. 1911. 

('.8. P. A. ØYKN: l*<)rll(tii<lia-ni\enue[ ved Skaadalen slation — 

Christiania Vid. Selsk. Forh. 1909. No. C. 
6)9. Christiania Vid.Selsk. Skr. I. Mathm. Naturvid Kl 1912, 

No. s. 
7<». Kristiania Vid. Selsk. Forh. 191:;, No. 12. 

71. P. A. Øven: Skjielhanker i Kiisli;inialraklcn Nyl Mag. for 
Naturvid. B. 14. pag. SI 9:;. 

72. Nyl Mag. for Naturvid. B. 45, |)ag. 27 — 67. 

73. Christiania Vid.Selsk. Forh. 19(it, Nr. K«, pag. 9. 

74. Arch. foi- Mathm. og Naluivid. B. XXIX. Nr. 5. pag. 11. 

75. P. A.Øven: Prolil i jcrnhancskjaMing osl for Crorud slalion 
- Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVII. Nr. 11. 

7(;. Nvt Mag. for Naturvid. B. XLVII. 1909, pag. 23S. 
77. Arch. for Malhm. og N;ilurvi(l B XXX. Nr 3 
7s. Christiania Vid Selsk. Foili. l'.M", No. "• 



86 P. A. ØYEN [1914 

79. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

80. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 6. 

81. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. Naturvid. Kl. 1912, 
No. 8. 

82. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1918, No. 12. 

83. P. A. ØYEN: Skjælhanken ved Skrellene — Arch. for Mathm. 
og Naturvid. B. XXVII. Nr. 9. 

84. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVII, Nr. 11. 

85. P. A. Øven: Nye bidrag til bestemmelse af P/?o/as niveauet — 
Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, Nr. 2. 

8(). Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, Nr. 10, pag. 9. 

87. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX. Nr. 5, pag. 44. 

88. P. A. ØVEN: Hønefoss-skjæringen og de geologiske forhold 
ved samme — Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, Nr. 3. 

89. P. A. ØVEN: Et par nye fund i P/io/as-niveauet — Nyt Mag. 
for Naturvid. B. 47 (1909). pag. 248 flg. 

90. Nyt Mag. for Naturvid. B. 47 (1909), pag. 239. 

91. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX, Nr. 3. 

92. P. A. ØYEN: A I'ossil-bearing Deposit of the Mrtc/ra-niveau in 
Christiania — Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 5. 

98. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1910, No. 5. 

94. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

95. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 6. 

96. P. A. ØVEN: Det svdlige Norges ^boreale« strandlinje ^ — Chri- 
stiania Vid. -Selsk."^ Forh. 1906, Nr. 1, pag. 10. 

97. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. Naturv. Kl. 1903, Nr. 7, 
pag. 78 flg. 

^8. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, Nr. 2, pag. 27. 

99. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, Nr. 10, pag. 9.. 

100. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, Nr. 4, pag. 13. Arch. for 
Mathm. og Naturvid. B. XXIX, Nr. 15, pag. 44. 

101. Nyt Mag. for Naturvid. B. 47 (1909), pag. 230. 

102. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX, Nr. 3. 

103. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 5. 

104. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1910, No. 5. 

105. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

106. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1913. No. 6. 

107. P. A. ØYEN: ra/^es-niveauet paa Jæderen, undersøgt som- 
meren 1900 — Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm. Natur- 
vid. Kl. 1908, No. 7. 

108. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, Nr. 10, pag. 9. 

109. P. A. ØYEN: Tapes decussdtiis Lin. og 7V//jps-niveauets geo- 
logiske stilling i vort land — Christiania Vid.-Selsk. Forh. 
1905, Nr. 4. 

110. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, pag. 45 — 47. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 87 

111. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, Nr. 5, pag. 44—49. 

112. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, Nr. 2, pag. 27. 

113. Nyt Mag. for Naturvid. B. 47 (1909), pag. 237. 

114. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX.^Nr. 3. 
i 15. Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1913, No. 5. 

116. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1910, No. 5. 

117. Kri.stiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

118. Norges geol. unders. No. 31, pag. 393— 396, 676. 

119. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, Nr. 4, pag. 15. 

120. Zeilschrifl fiir Gletscherkunde B. I, pag. 4('). 

121. Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Malhni.-Naturvid. Kl. 1908, No. 2. 

122. P. A. ØYEN: Nogle hemerkninger om Trondhjemsfeltets kvar- 
tærhistorie. Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1908, No. 5, 
pag. 33 — 35. 

123. P. A. ØYEN: 7'//r;Vf niveauet ved Svelvik — Arch. for Mathm. 
Naturvid. B. XXX, No. 2. 

124. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX, No. 3. 

125. Nyt Mag. for Naturvid. B. 47, (1909), pag. 227—242. 

126. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1910. No. 5. 

127. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 

128. P. A. ØVEN: Glacialgeologiske studier langs stranden af 
Kristianiafjordens indre del — Arch. for ^h^thm. og Natur 
vid. B. XXVIII, Nr. 4, pag. 20. 

129. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, Nr. 4, pag. 15. 

130. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, ])ag. 46. 

131. Christiania Vid.-Selsk. Skr. 1. Mathm. Naturvid. Kl. 1908, No. 2. 

132. Arch. for Mathm. og Naturvid., B. XXX. nr. 3. 

133. Nyt Mag. for Naturvid. B. 47 (1909), pag. 229. 

134. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1911, no. 3. 

135. Norges geol. unders. Xo. 31, pag. ()06. 

136. Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm. Naturvid. Kl 1903, 
nr. 7, pag. 86 flg. 

l:')7. P, A. ØVEN: Skjælhanken ved Kaddeland — Christiania 

Vid. Selsk. Forh." 1909. No. s. 
13.S. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. :*>. 

139. Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 19()S, No. 5. 

140. P. A. Øven: Terraces and Lilloral IMienomena in Bauer — 
Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 191:'.. No. 9. 

Da jeg ved en tidligere anledning i Kristiania \'idenskaps 
sclska|)s malhemalisk nalurvidcnskahelige klasses nu)le H^'ij'O.") 
licMiia til trykning cfr. Oversigt over N'idenskahs Selskahels 
Moilei' i 1905, pag. S) min afhandling »T<t}H-s (h-cnssaliis Lin. 
og r<t})vs-nivc(tiuls geologiske stilling (Ihrisliaiiia \id. Selsk. 
Forh. 1905, No. 1 , saa hadde jeg rigtignok, siun del snniinesfeds 
pag, 15 meddelte, slraligraliskc skema. 



88 p. A. øvi-N [1^14 

Stranddannelser Grundvandsdannelser 

IV. Tapes decussatns Lin. | 

III. 45 — 48 m. o. h. \ Isocardia cor Lin. 

II. ca. 20m. o. h. ) 

I. 10 — 12 m. o. h. Scrobicularia piperata Bell. 

0. Recent Ostrea edulis Lin. 

viste, allerede dengang ved mine undersøkeiser af skjælbankerne 
og de tilsvarende lerlag utskilt, de niveauer, ved hvilke jeg ogsaa 
senere i min klassifikation af vore kvartærafsætninger, fra Tapes- 
niveauet af indtil vor egen tid, er blil staaende. Men disse forskjel- 
lige niveauer hadde jeg endda ikke git særskilte navne, da det ut af 
den store fossilbestand var forbundet med temmelig stor van- 
skelighet at ta ut netop de hvert enkelt niveau særskilt paa den 
mest typiske maate karakteriserende ledefossiler, saa meget mere, 
som dette maatte gjøres efter omhyggelig undersøkelse af de 
forskjellige iaunakomplekser, der ingik i hver enkelt afdeling. 
Dette blev da ogsaa, som i ovenstaaende oversikt vist, efter- 
haanden gjennemført. 

Medens Tapes-niveauet fandtes utformet og afsat under en i 
fremtrædende grad fugtig tid, viste Trivia-niveauet en helt igjen- 
nem motsat karakter. Trivia-niveauets mange littorale skjælbanker 
viste, at den tilsvarende neoboreale (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. 
Mathm. -Naturvid. Kl. 1903, nr. 7, pag. 79 flg., Christiania Vid.- 
Selsk. Forh. 1904, Nr. 10, pag. 9, Zeitschrift fiir Gletscherkunde 
B I, pag. 46, Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVIII, Nr. 4, 
Nyt Mag. for Naturvid. B. 47, 1909, pag. 240—241^ tid maatte 
ha været en meget tør og varm tid, vistnok den mildeste som 
Nordeuropa overhodet har hat i sen kvartær tid. Denne ut- 
prægel tørre og varme tid efterfølges saa af en noget fugtigere, 
Ostrea-niveauets, eller som i analogi med foregaaende ogsaa har 
benævnt den, den neoatlantiske (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. 
Mathm. -Naturvid. Kl. 1903, Nr. 7, pag. 80 flg., Christiania Vid.- 
Selsk. Forh. 1904, Nr. 10, pag. 9, Christiania Vid.-Selsk. Forh. 
1905, Nr. 4, pag. 15, Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, pag. 46 
flg., Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVIII, Nr. 4, pag. 26—29. 
Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, Nr. 5, pag. 44 flg., Nvt 
Mag. for Naturvid. B. 47, 1909, pag. 240—242, Arch. for Mathm. 
og Naturv. B. XXX, Nr. 3). Den neoatlantiske tid falder imid 
lertid i to afsnit, der vistnok skilles \Q.å den i ovennævnte 
skema anførte strandlinje 10 — 12 m. o. h., en høide, der ved 
senere undersøkeiser har vist sig paa det nærmeste at svare til 
den midlere vaM'di, ca. 11 m. o. h. OsZ/va niveauets tid falder 
saaledes i to ganske naturlig adskilte tidsafsnit, der hver for sig 
karakteriseres ved utpræget forskjelligartede klimatiske forhold, 
der igjen afspeiler sig i de respektive tidsafsnits geologiske af- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 89 

sætninger. Medens vi korl og godt kunde karakterisere vor egen 
tid som relativt tør og med forholdsvis gunstige klimatiske for- 
hold, linder vi saaledes, at der na^rmest foriil gaar en mere 
fugtig tid, hvis afsa'lninger kan følges op til en utpræget strand 
linje i 11 m. høide over den nuværende. Uten at del hittil er 
lykkedes at finde noget spor til, at nogen gjentat oscillation i 
strandlinjens beliggenhet har fundet sled paa overgangen til 
denne tid fra den like forulgaaende, har vi imidlerlid kunnet 
paavise, at overgangen er formidlet gjennem en klimaloscillalion 
af helt lovmæssig karakter. Og denne forulgaaende tid ulpræ 
ger sig som en relativt tør og noget varmere tid, hvis af- 
sætninger begrænses topografisk opad af Ostrea-niveanets 22 m. 
strandlinje. Disse to afdelinger (Nyt Mag. for Naturvid. B. 47, 
190U, pag. 227—242, Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX Nr. 8> 
danner tilsammen en helhet, der paa mange maaler er karak- 
teristisk forskjellig fra den foregaaende tid, men merkelig nok 
helt naturlig og ulen nogelsomhelst brud sammenknyltes med 
denne gjennem det selvsamme formalionsled, som ogsaa ad 
skiller dem, nemlig de rike østersbanker. Ut fra denne over- 
sikt, som vi nu har vundet med henblik paa klassilikalionen 
af de seneste kvartærafsætninger i vort land, turde vi vistnok 
her finde en tilnærmet overensstemmelse med de af Bi.ytt op 
stillede formationer, den siibalUintiske og den snhbon-alc. \\ 
vet, at Bf.ytt kaiakleriseiede den forslnannle som lilhorende 
en relativt fugtig lid og den sidstnævnte som lilhorende en re- 
lativt tør, og vi vel fremdeles, al Blytt afgrænsede den siib 
atlanliske formation ved en slrandlinje 9.4 — lo m. over den nu 
værtinde C.hrisliania Vid.-Selsk. Forh. 1882, No. (i, pag. S og 
C.lirisliania Vid. Selsk. Forh. 1.S92, No. 4, pag. 45) og afrundede 
begrensningen for den subboreale til ■'iu fol (= 15.7 m.' over 
nulidsslrandlinjen >C.hristiania Vid. Selsk. Forh. 1882, Nr. (5, j)ag. s«. 
Overensstemmelsen med del resultal, vi ovenfor naaede lil, er 
saa stor og ailcn al' foreliggende bestemmelse saadan, at jeg 
eftei" mil personlige bekjendlskap med Bi, vir ikke nærer den 
ringeste Ivil om, al han vilde ha godkjendt sammenstillingen af 
den til 1 I m. slrandlinjen svarende formation med sin subatlan 
tiske og den til 22 m. strandlinjen sNaicndc formation med sin 
subboreale; det \il derfor ogsaa va-ic meget passende at bi 
beholde disse bena'\ nelsei- i deres mere oprindelige betydnini; 
\'i faar |)aa {\v\\ maate 0.s7/7'ani\('auets afs;etninger opdelt i to 
noie sammenhorende formalionsled, det snhhorcdlr og det .s///>- 
(ttldiilishc. \'ed at folge de marine laciesdannelser med deres 
pelrograliske ut\ikling og tauiiisliske indhold samt den strati 
grafiske iiekkelblge og det topogialiske lelief er det i .\kersdalen 
Ivkkedi's at bestemme de til disse formalionsled s\arende strand 



90 P. A. ØYEN [191 4 

linjer meget nøiagtig ved den eneste fremgangsmaate, hvorpaa 
for øieblikket i det hele et tilfredsstillende resultat kan naaes, 
nemlig ved undersøkeiser ute i marken, i naturen selv. 

Vi kan nu med de indvundne resultater for øie sammenstille 
de fra Tapes-ni\ea.uei af tilstedeværende afsætninger i vort land 
i følgende skema: 

Tapes-niveauet 69.5 m. o. h. 

Trivia-niveauet 47.0 m. o. h. 

Neohoreal 47 — 22 m. o. h. 

Ostrea-niveauet 22.0 m. o. h. 

Neoatlantisk: 

I. Subboreal 22—11 m. o. h. 

II. Subatlantisk 11—0 m. o. h. 

Mya-niveauet O m. o. h. 

Som en sammenligning af min klassifikation af vore kvartær 
afsætninger med de i det foregaaende anførte viser, er der en 
saa gjennemgripende forskjel, at det vil falde meget vanskelig 
at bringe nogen overensstemmelse istand, idet min maate at 
anskue tingene paa er saa grundforskjellig fra de tidligere opfat 
ninger. Men som jeg saa ofte har fremhævet i min undervisning 
og likeledes pointeret ved ovenanførte anledning ld'^-^09: man 
maa bygge op fra de tidligere indvundne resultater, men vælge 
og vrake, samle paa iagttagelser og kjendsgjerninger og kaste de 
ufrugtbare hypotheser og theorier. Det er kun geniet hvem det 
er tillat at løsrive sig helt — vi almindelige mennesker maa holde 
os nøiagtig til, hvad erfaringen lærer os. Men til gjengjeld fordrer 
man af geniet noget stort, gjennembrytende — af os almindelige 
mennesker fordres kun det jevne, nøiaglige arbeide ledsaket af 
ganske nøgterne betragtninger. Et moment er dog likt saavel 
for geniet som for den almindelige forsker, og deri er ingen afkort- 
ning til nogen af siderne: undersøkelsen selv maa være helt for- 
domsfri. Profilerne maa være objektive, helst optat paa rute- 
papir; den stalistiske undersøkelse bør anvendes paa en skjønsom 
maate i den utstrækning dertil er anledning, saavel i petrografisk 
som biologisk henseende, for ialfald at bidra til at tæmme det 
subjektive ræsonnement. Den stratigrafiske undersøkelse maa 
gaa haand i haand med en nøiagtig palæontologisk. Vi maa 
erindre, at en subjektiv opfatning, spekulationer, ingensomhelst 
værd har i og for sig, og at hypotheser og theoriers værd kun 
ligger deri, at disse som fornuftige slutningsrækker kan g.jøre 
tjeneste som ledetraad ved den fortsatte undersøkelse. Sandsyn 
lighetsregningen kan anvendes paa den kvartærgeologiske forsk 
nings nuværende stadium, men ikke procentberegningen. Den 
rent empiriske forskning skal fremfinde lovene, og disse maa 
behandles efter det helt logiske princip, idet logiske kombinationer 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 91 

til enhver tid vil forekomme og føre til nødvendighetsslutninger. 
Disse vil da ganske naturlig lede over i den mekaniske betragt- 
ningsmaale, enten nu dette f. eks. gjelder klimatforandringer (med 
periodisk karakter), eller jordskorpebevægelser (af oscillatorisk 
arl), ja kanske til og med biologiske fænomener med lovbundne 
komplekser, og saa fremdeles. Men under alt dette er det vore 
egne iakltagelser, hvad vi selv ser med opøvet blik ute i naturen, 
som for os bestandig vil bli det viktigste for at faa et indblik i 
denne selv. 

Historisk oversigt. 

Klassifikationen har jo igrunden med vor ufuldstændige viden 
hovedsakelig den betydning at ordne de enkelte kjendsgjerninger 
for os i let overskuelige og saavidt mulig lovmæssige grupper. 
Det har da sin store interesse for os at se, at den kvartær 
geologiske klassifikation ogsaa' hovedsakelig er af stratigrafisk 
art, og at de vigtigste bidrag som regel ytes fra den side. Men 
det hadde dog stor interesse for mig paa en ekskursion i Edin 
burghs omegn sommeren 1909 at høre en saa erfaren geolog 
som Dr. Clough ytre med henbhk paa de kvartære afsætninger: 
it is nearly hopeless to map stratigraphically«. 

Naar vi skal gaa over til den straligrafiske behandling af 
de kvartære afsætninger, bor vi forst minde om den store be 
tydning som Jamks Smith of Jokdanhill har hat, en betyd 
ning som den berømte geolog Charles Lyei.i, hadde blikkel 
fuldt aapent for og derfor ogsaa fremførte Smiths resultater 
oifentlig i sin ^ Address to the Gcological Sociely London ISVaT. 
Og et par aar senere, 1S;')9,, forelaa saa trykt en afhandling af 
James Smith of Johdamiill »On the last Changes in the re 
lative Levels of the Land and Sea in the British Islands« (Me 
moirs of the Wernerian Natural Hislory Sociely for the years 
1887—38, P. I, Vol. VIII, pag. 49— 88). Tillike hjulpet af Mr. 
CiRAV ved British Museum kom her Smith lil del resullal, al 
den undersøkle fauna i Clyde bassinet vidner om lidligere kol 
dere, ja til og med arUlisk klimal inden denne egn (L. c. |)ag. 74). 
Senere undersokelser af Loven bekreflede liUnende forhold for 
Skandinaviens vedkommende. Og efter al Howard Korhes hadde 
on'enlliggjorl sil eijokcgjorende arbeidc: On llie Connexion be 
Iween llie Dislribution of llie exisling l'auna and I'lora of llie 
British Isles, and llie (leologieal Clianges wliieh \v.\\v mIVih-UmI 
tlieir Area especially during Ihc l-poch of Ihe Northern Drifl 
iMem.CieoI. Surv. of (heal Brihiin, \'i>l I. is Kl, |)Mg. :>:i(i— 432). kan 
man sige, al sludiel af de nordvesleuiopa-isUf k\ Mila'iafsa'lninger 
var kommet i el g^jenge, som endnu l'olges. 



92^ P. A. OYKN [1914 

Til sammenligning kan det være af interesse at anføre et 
lite træk fra grønlandske forhold, saadan som vi kjender disse 
gjennem Rinks undersøkeiser for snart et par menneskealdre 
siden, undersøkeiser som i tilslutning til den britiske og skan- 
dinaviske kom til at spille en epokegjørende rolle. Rink med 
deler nemlig, at 'i leerlagene ved Sydostbugten forekomme, 
foruden konchylieskaller, aftryk af Salnio aixticiis, og efter Grøn- 
lændernes sigende, træagtige eller kulagtige masser. I leerbugten 
samledes i lignende lag, omtrent 100 fod over havet, 7 arter af 
konchylier, som samtligen endnu leve i Davisstrædet . Og Rink 
anfører efter Me)i\cn's bestemmelse fra Pattorlik (Omenaksfjord) 
fra lerblandet sand futen at dog høiden over havet er angit) 
følgende arter: Pecten islandiciis, Mull., Cardiiim islandiciim Ch.. 
Cardinm (jroenlaudicum Ch., Astarte semisulcata Leach, Astarte 
corrugata Bhown, Tellina proæima Smith, Mya triincata Lin., 
Panopea novvegica Spengl., Glycimeris siliqiia Spengl., Saxicava 
rugosa, Lin., Nntica clausa S. &" B., Fiisns despectiis L., Fusus 
gracili da Costa (Rink: Om den geographiske beskaffenhed al 
de danske handelsdistrikter i Nordgrønland etc., 1852, pag. 60 — 
()1). Dermed var ved siden af Rinks paavisning af den store 
ismasse, der som en »indlandsis dækkede Grønlands indre, op- 
naadd et va'rdifuldt og solid grundlag for den fortsatte under 
søkelse og det videre studium af de europæiske, ja vi kan kanske 
ogsaa tilføie de amerikanske kvartærafsætninger, et moment af 
uoverskuelig rækkevidde, idet vi har vanskelig for nu at sætte 
os ind i, hvordan det kvartærgeologiske studium for øieblikket 
vilde ha ligget an, om ikke de praktiske og impulsive ameri 
kanske forskeres arbeide hadde traadt til. 

Med hensyn til den eflerfølgenjle utvikling af de kvartær- 
geologiske synsmaater skal jeg kun henvise til den korte skit- 
sering af samme, som jeg gav i Nogle bemerkninger om Ra- 
perioden i Norge (Norsk Geologisk Tidsskrift, B. II, No. 7 (1911), 
pag. G— IH), og som jeg tiltrods for senere angrep paa den frem- 
deles maa hævde som i alt væsentlig korrekt, og som jeg derfor 
ogsaa senere har gjort til gjenstand for en forelæsningsserie ved 
universitetet (Isle semester 1914) for na'rmere at ulrede de de- 
taljer, der knytter sig til utviklingen af de kvartærgeologiske 
synsmaater paa den skandinaviske halvø fra midten af forrige 
aarhundrede indtil vore dage; men jeg har endnu ikke fundet 
anledning til al otfentliggjøre disse forela^sninger. 

Vi skal her kun erindre den stilling, M. Sars indtok til spørgs- 
maalet og den inddeling, han indførte for vort lands kvartær 
afsætninger, idet han inddelte dem i en ældre, den egentlige glaci 
ale, og en yngre, en postglacial gruppe — en adskillelse, som 
allerede i aaret 1842 blev gjort for den samme formation paa 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 98 

de Britliske øer af .1. Smith. Denne forsker henfører den ældre 
gruppe lil den nyere pliocene formation paa grund af, at den, 
efter ham, indeholder omtrent I") pet. ubekjendte arter, og be- 
tragter den yngre gruppe som en egen formation, som han kalder 
den posttertiære, dillererende fra hiin, siger han, i Clima og 
fauna, og adskilt ved et langt mellemrum af tid«. E. Forbes 
antager ogsaa begge disse grupper som særegne formationer, 
idet han med lyell benævner den ældre den pleistocene, den 
yngre med Smiths navn den postterliære. — Disse to grupper 
synes imidlertid hos os neppe at væ're skarpt eller brat adskilte 
fra hinanden« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 12 (1863), pag. 80). 

I de nærmest foregaaende aar hadde jo Sars og Kjerulf 
delvis arbeidet sammen og i fællesskap utgit -Iagttagelser over 
den postpliocene eller glaciale formation i en del af det sydlige 
Norge« (I' niv. prog. 1800, I). De to første afhandlinger af dette 
arbeide: -Om Friktions-Phænomenet« og »Om Glacial-Forma 
tionen i den sydlige Del af Christiania Stift var skrevet af 
Kjerulf og blev delvis oversat til tysk (Zeitschr. d. deutsch. geol. 
Gesellsch. B. XII, 18(J0, pag. ;589 lig.) og engelsk (The Edinburgh 
New Philosophical Journal, Vol. XVIII, 1863, pag. 1 — 17). Den 
tredje del »Om de i vor postpliocene eller glaciale formation 
forekommende mollusker < (L. c. pag. 49 — 66) var utarbeidet av 
Sars, og heri er da begyndelsen g.jort til en mere systematisk 
undersøkelse af vore fossilførende kvartærafsætninger, som blev 
fortsat i F. D. Q. (Univ. prog. 1864, I). I sine 'Erliiuterungen zur 
Uebersichtskarte der Glacial Formation am Christiania-Fjord« 
(Zeitschrift d. Deutschen Geol. Gesellsch. B. XV, 1863, pag. 619 flg.^ 
meddeler Kjerulf: »— entwarf ich nachstehenden idealen Durch 
schnitt (L. c. pag. 620), hvad han senere benævner Ideal Profil , 
(L. c. pag. ()21) og fortæller videre: »der niichste Schrilt war also 
die Fossile in der Sammlung nach den Fundorlcn und Ilohen 
zusammenzulegen« (L. c. pag. 621), og han antar den gamle 
havstand lil »500 bis 600 Fuss« (L. c. pag. 627), eller som han 
uttrykker det das fruhere Meercsniveau bis 600 — oder richtiger 
wohl nur gegen 500 — Fuss iiber dem jet/.igeu' {\.. c. pag. (■)2n . 
Sars hadde derimot gaat en helt anden vei. I et foreilrag i Kri 
stiania Videnskapsselskaps møte 18-./ 60 om sommerens under 
søkelsesresultater fremla han, grundet paa undersøkelsen af 
en nekke skjælbankers faunislisko forhold, likesom ogsaa i)aa 
undersokelsen af liere fossilforcnde lerafsælninger, en iiuldeling af 
den norske kvarlæ'rformalion, som i sine hoveddrag har holdt sig 
helt til vore dage ^Christiania Vid. Selsk. Forh., isco, pag. 104- 111>: 
A. Høiere, ældre skjælbanker (,lilt<>i;»ltIiOinel.ser) ved Skullerud 

(Høland), Skjivldalen, Kilen. Sandl)nl Skja-ldalon. Morn Are 

mark\ 



94 P. A. ØYEN [191 4 

B. Lavere, yngre skjælbanker (littoraldannelser) « 300 f. o. h.) 
Aafoss, Aamdalsstrand. 

C. Ældre ler (dybvandsdannelse): 
Øvre og Nedre Foss, Bjørum. 

D. Yngre ler (mindre dybt vand): 
Aafoss. 

iCfr. ogsaa Nyt Mag. for Naturvid. B. II, 1861, pag. 264—273). 
Og denne fremstilling blev i sin tid meget almindelig utbredt, 
idet efterhaanden en række nye fossilforekomster blev tilføiet og 
resultaterne offentliggjort saavel paa tysk (Neues Jahrb. fur Mine- 
ralogie etc. Jahrg. 1861, pag. 731 — 734 & Zeitschr. d. Deutsch. 
geol Gesellsch. B. XII, 1860, pag. 409 flg.) som paa engelsk (The 
Edinburgh New Philosophical Journal, Vol. XVIII, 1863, pag. 
17 — 30). Ingen, som har studeret forholdet lidt mere indgaaende, 
vil være i tvil om, hvem af de to nævnte forskere har gaat 
den rigtige vei, og ingen vil heller være i tvil om, at den af 
Kjerulf anvendte fremgangsmaate er stridende imot den empiri- 
ske forsknings principer, naar han skarpt betoner: »den zoologiske 
undersøgelse bekræfter den allerede af geologiske grunde nød- 
vendige adskillelse i ældre, høiereliggende, mere arktiske, og yngre 
postglaciale, lavere liggende, almindelige skjælmasser« (Kjerulf: 
Om skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet. Univ. prog. 1870, I, 
pag. 38). Hvad nu end grunden kan være til, at det et par aar 

senere fik en anden form: »Strandlinier uttrykke just 

de to samme hovednivåer, et høiere og et lavere, hvilke vi 
også fandt i en ganske anden iagttagelses række, nemlig af skjæl- 
bankernes beliggenhed, de høiere med mere arktiske skjæl fra en 
koldere tid, de lavere med den nuværende tilstands dyreliv« 
(Kjerulf: Om skuringsmærker etc. II. Sparagmitfjeldet, Univ.- 
prog. II. 1872, pag. 92), saa hjelper det dog ikke til at forandre 
det førstnævnte indtryk, som man faar af Kjerulfs befatning 
med dette spørsmaal; thi behandlingen af dette emne i hans 
sidste store arbeide bærer det samme præg som tidligere, skjønt 
han tildeler Sars's undersøkeiser en noksaa fremtrædende plads 
(Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 1 — 3). Og 
slutstenen sættes egentlig her for Kjerulfs vedkommende i fol- 
dende: »Det fremgik dog tidligt ved terrassernes undersøgelse, 
at nivået for de mange ved Trondhjemsfjordens østlige side 
og ved Kristianiafjorden var et og samme. Derimod kunde ikke 
terrasser i Bergens stift og Romsdal bringes på dette nivå. 
Det skulde synes at være liden mulighed for nogen samstemmen 
mellem de således trindt om spredt afmærkede trin, og det vil 
måske ikke mangle på dem, der utvikle og bevise, at terras- 
serne naturligvis ikke kan samstemme. Ikke destomindre finder 
en samstemmen sted og det i høi grad, idet i de forskjellige 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 95 

landsdele de øverste marine terrassers nivåer rette sig efter 
landets forskjellige opskårne stykker, eller om man skulde ud 
trykke del i korthed eller landpladens mosaik. Norge er ogsaa i 
denne henseende el vidunderland < (L. c. pag. 23). Del hele ender 
i poesi og mystik. Det er dog ikke paa denne maale, man træn- 
ger ind i de kvartære afsætningers sammenhæng, med deres ter 
rasser, mathematisk lovbundne dynamik og organisk sammen 
bundne biologiske forhold. 

Den forsker, som imidlertid allerede tidligere hadde optraadt 
som en af pionererne i den kvarlærgeologiske forskning og senere 
fortsatte samtidig med Sars, var den svenske zoolog og geolog 
ToREr.L. Man kunde kanske sige, at disse to forskere paa en 
viss maate ulfylder hinanden, og sammen ulfylder og repræsen 
terer, hvad der for efterslegten staar som det karakleriske sær 
præg i den kvarlærhistoriske ulvikling i Skandinavien fra midten 
af femliaarene et snes aar utover. Utgangspunktet var al føre 
videre over paa skandinavisk grund de allerede ovenfor omtalte 
gjennem Smith og Fohbes utviklede britliske anskuelser, og 
sammenbinde i en fast organisk bygning de biologiske forhold 
med de fysiograliske, saadan som disse var blit kjendt g^jennem 
RiNKS epokegjørendo arbeide. Begge to har disse banebrytende 
forskere ført det saaledes arvede arbeide videre paa en maate, 
som har været til ære for deres fædrene lande, de lo broderlande 
paa den skandinaviske halvø. Og del har været et arbeide, som 
har sal rik frugt og virket langt ut over de to smaa landes egne 
grenser, og øvet betydelig indflydelse paa den internationale kvar 
tærgeologis ulvikling. 

Den første korte, men almindelige oversigt over den kvartære 
ulvikling i Skandinavien gav Tohell i et indledende forord til 
HoLMSTHOMs -Marken efter istiden, iaktlagna i Skåne' (Malmo, 
1865). Efterat Torell her har omtalt Lvell's drifthav fort 
sætter han: »Uti en forlidet år lill kongl. Vetenskaps Akademien 
inlemnad afhandling søkle jag visa motsågelserna och det oberal 
ligade i hyi)()lhesen om en dylik ocean, och all blockens trans 
port forulsalle, alt den slora indlandsis, hvoraf Skandinavien 
belåckles, derifran hade utbredl sig ofver hela del omrade, pa 

hvilkel de erraliska blocken finnas. De forlsalla under 

sokningarne gåfvo vid handen, alt flera afdelningar måsle urskil 
jas inom istiden. 

1. Jag saknar tillfålle all folja don slora Skandinaviska ind 
landsisen forr an den rcdan nall sin slorsla utbrcdning. som an 
i dag kan beslåmmas efter grånslinjen for de erraliska blocken. 
Denna lid belecknas tilis vidare såsom forstå afdelingen innom 
donna del af istiden. 



96 ^Pl„A. ØYEN [191 4 

2. I den andra afdelingen vai* isens niassa belydeligl min 
skad — — — 

o. Under den lortgaende minskningen af isens massa ind 
tråder istidens tredje afdeling, som isynnerhet karakteriseras 
genom isens våg uli Ostersjons sankning — — — 

4. Efter den nu omlalade tiden kom en fjerde afdeling, da 
indlandsisen ej mera ofverskred Skandinaviens egna grånser och 
fran alt na kiisterna småningom drog sig tillbaka mot fjell 
ryggen. 

5. Derpå foljde den sista, som foregick del nuvarande till- 
ståndet, då endast de stora fjelldalarne fylldes af joklar, hvilkas 
tilbakagående inom vart eget land ofverallt kan ses af de ånnu 
(jvarliggande isgårdena (morånerna). 

ITnder detta istidens sista stadium sånktes det nuvarande 
Skandinavien norr om Skåne under sin forrå hojd; Yoldia-le- 
rorna och skalhackarne afsattes och uppfylldes med rester af 
en nu forsvunnen isfauna. Våra stora insjoar forvandlades til, 
hafsvikar, dit ishafvels djur inkommo. — Landet hojdes ånyo, 
vikarne blefvo insjøar, i hvilka Professor Lovén upptåckt en 
liten ånnu qvarlefvande ishafsfauna, som hår viltne om dessa 
aflågsna tider. 

6. Landels hojning fortfor, klimatet formildrades till nutidens 
och vår egen geologiska epok intrådde (L. c. pag. III — V). 

Senere gav Torell i sine »Undersokningar ofver istiden«, I 
(Ofvers. af kongl. Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 10) en mere om 
fattende oversikt og satte her den skandinaviske kvartærhistorie 
i forbindelse med den brittiske. F'or Skandinaviens vedkom- 
mende blev for istiden selv og den efterfølgende tidsrække af- 
sætningerne gruppert paa følgende maate (L. c. pag. o2): 

[ Diluvialsand 
Istiden I Moræner 

\ Rullstensåsar 

YoIdia-\erii 

Snåckbankarne 

.4/Ta-lera 

liluinchonella-levix 

Drijas-lera. 

Betnla ndiia (torvmyrbunden) 

Og Torell' s opfatning har vistnok sat sit præg paa den 
lids anskuelse af forholdene; thi vi fhider hans synsmaater gjort 
gjeldende ogsaa hos andre forfattere, saaledes f. eks. Hummel i 
hans »Ofversigt af de geologiska forhållandena vid Hallands ås« 
(Ofvers. kgl. Vet.-Akad. Forh. 1871, No. 5, pag. 585 flg.), idel han 
opstiller følgende, stratigra fiske serie (L. c. pag. 602 — 605): 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 97' 

Diliivialsand 

Krossleiisgrus, Krosstensler 

Rullslensgrus 

Glaciallera, glacialsand 

Postglacial sand elc. 
Og Hummels ullalelse om, al under denna rullstensbildnin- 
gens period var likviil halVel alltjemt i sligande« (L. c. pag. 609), 
minder jo helL om Tokkll's ovenfor anførte anskuelse. Videre 
meddeler Hummel at glaciallerans lager utkila i sjelfva ruUstens- 
massen (L. c. pag. (ilO). Likesaa hans ullalelse, al under del de 
lina, skiktade sidimenten (glacialsand og -lera> afsaltes, kom en lid, 
da hafvel stod 27(> fol hogre iin nu. Della iir likviil den slorsta 
hojd, till hvilken hafvel harsliides hevisligen uppgalt (L. c. pag. 
610). 

Ved flere senere anledninger supplerede Torkll den ovenfor 
meddelte oveisigl; i denne forhinclelse bør vi kanske særlig 
minde om hans L'ndersokningar ofver istiden , III, der utkom 
1<S87. Men endnu saa sent som paa natuiforskermølel i Stock- 
holm 1898 forsvarede han med ungdommelig enlhusiasme for 
skjellen mellem (/o/r/m leret og «rra-leret og deres forhold til 
Kaj)ell)ackarnes fauna. Kn række nyere forskere har opiat 
T()Hi:lls anskuelse og sokl at bringe hans synsmaalei- videre. 
Delle merkes da først og fremsl i Sverige selv, hvor jo Tohell 
i lang lid som chef for Sveriges geologiska undersøkning indlok 
en fremskult og ledende stilling. Men hans indllydelse strakte sig 
vistnok ogsaa paa el meget tidligt tidspunkt langt utenfor lan- 
dels egne grienser, likesom han ogsaa selv var paavirkel ulenfra. 
Jeg har ved en tidligere anledning fremhievel, hvorledes vi alle- 
rede i midlen af seksliaarene af forrige aarhundrede, ja muligens 
allerede tidligere, kan spore hans indllydelse i Norge. (P. A. Øvkn: 
»KvarlæM-sludier i den sydøstlige del af vort land < — Chrisl. Vid.- 
Selsk. Skr. I. Mathm. naturvid, kl. lOOS, Xr. 2, pag. 27—291 I nyere 
lid er del væsentlig i HnodCLUs arbeide, al vi særlig kan spore 
ikke saa liten |)aavirkning netoj) fra den kant, hvilkel vel ganske 
naturlig kan forklares g^jennem Hhoc.gkhs lange ophold i Sveriges 
hovedstad, (ijennem Bhoc.gkhs arbeide ig^jen er saa tanken gaal 
videre og har |)ra'gel en ra'kke norske geologers arbejder. Man 
(inder derfor hos mange af disse, al de i det viesentlige har 
optal Bmoc.c.khs i del foregaaende anførte skema og øvrige 
klassilikati()ns|)rinci|)er, vel at merke da ogsaa med de l\)r- 
andringer, som Hiukk.ku sierlig i 190") g^jorde. Hos H.ioiu.vkki:, 
(iMoNLii;, K.\Li)M()L, K()Lni:itri>, l{i:Ksr.\n og Hi.uscii linder vi 
dette tra'k i utpriegcl gi ad. Men selv hos forskere som II.wsi.N 
(Landnam i Norge, en utsigt over bosa-tningens historie, 1904) 
og Ain:N'r/ (Devialing N'iews on Ihe (ilacial Period cspiH-ially in 



98 P. A. ØYEN [1914 

Europe, 1910) finder vi ikke saa lite af de samme anskuelser. 
Danielsen har indtal en mellemstilling, idet han ogsaa har op- 
tal endel af mine betegnelser. Den eneste af de norske geologer, 
som i det væsentlige har fulgt min behandlingsmaate af de 
kvartærgeologiske forhold, er Hoel (Kvartærgeologiske under- 
søkeiser i Nordre Trondhjems og Nordlands amter — Arch. for 
Mathm. og Naturvid. B. XXVIII, Nr. 9). Senere har da ogsaa 
Helland i det væsentlige optat den samme klassifikation (Top.- 
st. beskr. over Nordre Trondhjems amt, D. I, 19()9, pag. 87 — 88 
og Top.-st. beskr. over Romsdals amt, D. I, 1911, pag. 156 — 158) og 
for den væsentligste del ogsaa Nordgaard (Bidrag til Faunaens 
Historie i Trondhjemsfjorden — Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 
1907, No. 7). 

Imidlertid hadde Brøgger (Kristiania i juli 1905) offentlig- 
gjort et arbeide om »Skandinaviens beliggenhet under stenalderen 
i det SN'døstlige Norge< (Norges geol. unders. No. 41), hvori han 
saa benyttet en fra sin tidligere inddeling af Tapes-hankerne tem 
melig forskjellig klassifikation: 

Den ældre tapestid 70 m. o. h. 

Den midlere tapestid 45 m. o. h. 

Den yngre tapestid 19 m. o. h. 

Recent tid 8 m. o. h. — O m. o. h. 

(L. c. pag. 124 — 125). Samtidig tilføier Brøgger med hensyn 
til den nye niveau-klassifikation, at »spørgsmålet er nu at be- 
tragte som afgjort ved el heldigt fund af amanuensis P. A. Øven« 
(L. c. pag. 97), og der henvises da saavel sammesteds som paa 
de to følgende sider netop til del fund og de fundforhold, som 
jeg har beskrevet i min afhandling »Tapes deciissatns Lin. og 
7'a/)es-niveauets geologiske stilling« (Christiania Vid. Selsk. Forh. 
1905, Nr. 4) fra Mærradalen ovenfor Ullern i Vestre Åker. 

I anden utgave af sin Lærebok i Geologi« 1910, har Bjør- 
LYKKE forsøkt en kombination af Brøggers klassifikation med 
de af mig opstillede trin og niveauer (pag. 210 — 228), men dette 
forsøk er ikke faldt heldigt ut, idet en sammenblanding er kom- 
met istand, som virker forstyrrende. Kaldhol synes ogsaa i 
»Nordfjords kvartæ^rafleiringer (Bergens Museums aarbok 1912, 
Nr. 3) at ha ændret sin tidhgere opfatning endel. Reusch har 
ogsaa i sin »Norges geologi < (Norges geol. unders. Nr. 50 — 1910) 
fulgt Brøggers inddeling af vore kvartærafsætninger, likesaa 
HoGBOM i »Fennoskandia« (Steinmann & Wilckens: Hand- 
buch der Regionalen Geologie, 1918). 

Det har været uttalt saavel af Hansen (Norges geol. unders. Nr. 
54, 1910, pag. 232) som af Bjørlykke (Norges geol. unders. Nr. 65, 
1913, pag. 95), at min klassifikation skulde ha en stor likhet 
med Blytts, og det er vistnok ul fra et saadant grundsyn, at 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 99 

ogsaa ScHREiBER i sin tabel »Beziehungen der Eiszeilen zur 
Moorbildung in Europa« (Moore Salzburgs, Uborsicht II) har 
stillet Blytts (1882) og mit (1910) skema sammen paa en saa- 
dan maate, at der er fuld overensstemmelse med hensyn til ind- 
delingen af vort lands kvarlærafsætninger. Men der sees dog 
straks, tiltrods for, at Schreibers gjenglvelse ikke er saa fuld- 
stændig, som den kunde ha været, uoverensstemmelse med hensNii 
til høideniveauerne. For at vise, at saa i utpnegel grad er til- 
fælde, turde det muligens være paa sin plads at anføre en sam- 
menstilling af de to forskjellige inddelinger: 

Blytt Øven 

Istidens slutning 19.Sm.o.h. 

Mijtiliis n'wenu 220,8 m. o. h. 

Arktisk tid ...198 — 1G9 >^ Poiilandidmxenu ..205 » 

Subglacial /.///o///j«-niveau .... 175 » 

Subarktisk 129 /^/jo/«s niveau 142 » 

Infraboreal » 

Boreal 109.8 — 47.1 -^ 3/ac7/-a-niveau 90 » 

Atlantisk .... 47.1 — 15.7 > Tapes-nivenu 70 » 

Subboreal ... 15.7 — 1:> > VV/'/'/a niveau 47 » 

Subatlantisk . 9,4 — O O.s/n'a-niveau 22 » 

(Cfr. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1882. Xo. O, pag. 8, 9, 12— 
13 og Christiania Vid. Selsk. Forh. 1n92, Nr. 4, pag. 44—45). Det 
turde være overllødig i denne forbindelse at minde om, at der 
ogsaa er andre væsentlige uoverensstemmelser i min og Blytts 
opfatning af de kvartære forhold. 

1 sin Top. st. beskr. over .larlsberg og Larvik amt iB. 1, 191 I, 
pag. 7H — 84) oi)tok imidlertid Hell.\M) i alt væ.sentlig min klas- 
silikalion og gjennemforte den konsekvent for dette amts ul- 
slrakle og interessante kvarlærafsætninger. Og i afsnittet »Norges 
geologi i Norge 1S14 — 1914 har Bhogger i de væsentligste 
træk forandret fremstillingen i overensstemmelse med den op- 
fatning, som jeg ved forskjellige anledninger har gjorl gja'ldende; 
saaledes er f. eks. I)i: (1i:ers kart over Skandinaviens isihekke 
under liden for råernes dannelse i den forrige ulgave af om- 
handlede verk fjernet og erstattet af det kart, som jeg olTentlig 
gjorde i Norsk geologisk lidsskril'l, H. II, No. 7. 1911, pag. 17, og 
(lertil ei- foicl en beskrivelse i overensstemmelse med den, jeg 
ved hin anledning gav. Buoggku angir .W ///////.s niveauet og 
med noget forbehold /^o/7/r//jr/m niveauet ; endvidere angir lian 
/.///o///jr/ niveauet, /Vjn/a.s niveauet, .Uac/ra niveauet, 'l'dpcs niveauet 
o. s. \., oNcralt med de a\ mig angivne hoideniveauer I, c pag. 
222 — 227). Sine egne betegnelser for skja'lbankeine og lerlagene 
af 1901 synes han for del meste al ha Ibrlalt. Del vil nu bli 



100 P. A. PYEN [1914 

interessant at se, hvorledes de øvrige, ovenfor opregnede geologer 
vil komme til at stille sig. 



Glacial- og Interglaeialtider. 

At gjennemgaa spørgsmaalet med hensyn til glacial og inter- 
glaeialtider vilde forsaavidt falde utenfor nærværende afhandlings 
ramme, som vi endnu ikke med sikkerhet kan fremhæve en 
eneste fossilførende forekomst inden Trondhjemsfeltet som inter- 
glacial i den egentlig brukte betydning af ordet. Det har dog 
sin interesse at betrakte det nævnte forhold, forsaavidt det gjel- 
der de omgivende egne, saa meget mere som vi ogsaa inden vort 
omraade i de forskjellige fjorddyp og de forskjellige abrasions- 
llater langs kysten og utenfor denne har støtt paa fænomener, 
der rimeligvis sæ^tter os, som vi i det foregaaende har hørt, til- 
bake i preglaciale eller interglaciale tidsrum, der har sine til- 
svarende dannelser og formationer ogsaa paa andre, tildels fjernt- 
liggende steder. 

I vort land er vel de mest bekjendte afleiringer i saa hen- 
seende de fra temmelig langt tilbake gjennem Tellef Dahll's 
undersøkeiser kjendte afsætninger paa Jæderen. Ved de under- 
søkeiser, som denne forsker i sin tid anstillet efter kul inden 
nævnte omraade, blev der foretat temmelig vidtløftige boringer. Re- 
sultatet af endel af disse undersøkeiser er senere blit offentliggjort. 

Hr. konsul Falch meddelte i sin tid Helland, at der ved 
Grødeland var boret følgende profil ovenfra nedad: — 

Mergeller med sten 3.14 m. 

Grus med sand 43.92 m. 

Sand . 34.51 m. 

Mergeller med større og mindre sten 42.35 m. 

Glimmerskifer i en dybde af . . . .123.92 m. 

(Cfr. Meddel, fra den Naturhist. Forening Kristiania 1885, 
pag. 28). 

Og ifølge Tellef Dahll ligger der vest for Mosevand en 
moræne paa mergeller, og derfra gaar profilet videre over Varhaug 
kirke til havet, hvor der like ved havbredden boredes 80 m. dypt 
gjennem følgende lagserie: — 

Aur 

Mergeller 

Aur 

Rullestensier 3 m. 

Aur og sand i vekslende lag. . 44 m. 

Sand 31 m. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 101 

Mergel med rullesten 
Slenbund O — 56 rn. u. h. 
Lerbund videre ned. 

(Cfr. Nyt Mag. for Naturv. B. 81 (1890), pag. 29, ?>0). Som vi 
ser, er skikthygningen i de lo forskjellige profiler saa nøie over- 
ensstemmende, at det vilde være unaturlig at anla den for at 
være en blot og bar tilfældighet. Vi er meget mere berettiget til 
deri at se uttryk for et mere generelt fænomen. Vanskeligbeten 
for en parallellisering med andre profiler ligger imidlertid lioved- 
sakelig i mangelen paa fossiler. 

De faar imidlertid ikke saa lilen interesse for os i foreliggende 
tilfælde, naar vi bører, at De Geek uttalte ved Xaturforskermøtet 
i Helsingfors 1902: »In den peripberiscben Teilen Norwegens 
muss man, wie icb es scbon bei einer friiberen Gelegenbeit 
bervorgeboben babe, zu ermitleln sucben, inwiefern die bocbsten 
Strandlinien v>irklicb iiberall spiilglacial und nicbl zuweilen 
interglacial sind. Ramsay bal mir [)rivale Mitteilungen gemacbt 
iiber Beobacbtungen vom Trondbjemfjord, weicbe zu beweisen 
scbeinen, dass eine solcbe llntersucbung wirklicb erforderlicb 
ist« (Forb. Nord. Nalurforsk. Helsingfors 1902 (Helsingfors 190o), 
IV, pag. 41). Vi faar imidleilid ikke børe noget om, bvori disse 
iagttagelser ved Trondbjemsfjordcn egentlig bestaar. 

Fra gammelt af bar de jo været ganske almindelig kjendt de 
gamle beretninger om forekomsten af ben, bvalben, |)aa boillig 
gende sleder, sierlig enkellvis ()|)iak{Mide lopper langs Finmarks 
kysten; men del er endnu ikke lykkedes al bringe bell j)aa det 
rene, bvorledes den sak forbokler sig. Selv bar jeg engang for 
mange aar siden tat en tur til loppen af Kirkeslappen (Gjesver) 
for al undersøke forboldene paa dette sled, men med negativt 
resullal. I el brev fra Kiiilfiai' af 1S2S, som Ghonvolh lol aflrykke 
i Dagbladet ]S',"9(), ulloves ■") spd. til den, som kunde |)aavise 
forekomsten af bvalben under saadanne forbold, al man deraf 
kunde slulle sig lil en stor forandring i forboldel mellem land 
og bav. Som saadanne lindesleder badde Keii-Hai" borl omtale 
en myr paa I^^igleøen mellem Hellen og Garnvik; en elv ulskjierer 
lier nu og da i en bøide af 1029 f. o. b. jord og myi". Paa Vand 
ineringen skulde der ogsaa ligge ben |iaa en lør ui\ kun iiogel 
mosgrodd. Paa I halkja'flen ved N'andereid skal ()gs;i;i Inalben 
være fundne ved en ba'k i grus og sandma-le. ivi;ii,ii.\r luevner 
imidlertid selv, al berelningen oni Inalbenene paa I-^igleoen visl 
nok er upaalidelige Mag. for Naturvid. XII ilSoli), pag. 112 og 
Nyl Mag. for Naturvid. I il.S:»,S\ png. 2 1."). 

Paa niin rcisc i Fin niaikcii soniincrcn I ^'.'T nicddelle en i 
.\llen lijcnuncliorcndc mand, ()li' licii; niii;. at der omkring ISlKl 
\ cd B()seko|) i .\ltcn lilcx giaxcl en hiinid ulcn, al man dog fandt 



102 P. A. ØYEN [1914 

vand. Imidlertid hadde det i)rofil, som ved hin anledning blev 
aapnet, adskillig interesse. 

Ovenfra nedad gik man gjennem følgende lag: — 

Øverst muldblandet grus ca. 1 fot 

Rødliggraa, leret grus med indliP/2 m. store, kantede sten » 6 » 
Blød blaaler, kvikler, med nævestore, kantede sten . . » 8 » 

Fjæregrus med sand og sten og ben (hvalben?) » CO » 

Det samme fjæregrus fortsatte videre ned, men der fandtes ingen 
skjæl. Som man ser, er der en vis lighet med de ovenfor anførte 
profiler fra Jæderen, om end ikke saa gjennemført. 

Paa sin reise i F'inmarken sommeren 1902 medtok Holmboe 
afrundede stene, hvoraf mange gav indtryk af tydelig vandslid, 
fra flere høit- og fritliggende steder i Østfinmarken, saaledes fra 
Kvitnesfjeld 140 — 162 m. o. h., Melkevarden (Vadsø) 120 m. o. h., 
Fossefjeld (Vadsø) 184 m. o. h., Domen (Vardø) 156 m. o. h. og 
Sildsladhaugen (Vadsø) 194 m. o. h. Paa enkelte af disse stene 
sees ogsaa en tildels stripet overflate, hvilket kunde tyde paa 
isindvirkning. 

Sommeren 1904 hadde jeg imidlertid anledning til at under- 
søke et meget interessant profil, »Nygaardsprofilet paa Karmøen«, 
hvoraf jeg leverte en beskrivelse det følgende aar (Christiania 
Vid. Selsk. Forh. 1905, No. 8), vistnok den første, mere utførhge 
beskrivelse af et profil paa norsk grund, som viste utprægede 
glaciale og interglaciale afsnit. 

Paa den i S. 55^^ V. vakkert isskurede fjeldoverflate laa her 
morænegrus, som i den øverste del var utvasket og sublittoralt 
omlagret med en mæ'ngde skaller af Mija triiucata Lix., ofte i hele 
eksemplarer med sammenklappede skaller, en ganske ordinær 
skjælbanke med Cyprina islandica Lin., Maconia calcaria Chemn., 
Macomn forelli Stexstr., nar., Mija truncata Lix., formå typica 
og var. iKldeoallensis. Saxicana pholadis Lix., Boreochiton ruber 
LowE, Boreochiton inarniorensFxBR., Tectiira rubella Fabr., Echinus 
droebachiensis M ull. 

Derpaa fulgte et par zoner, der ialfald i det dengang tilgjænge- 
lige profil neppe kunde skilles helt fra hinanden, tiltrods for at 
jeg i min detaljbeskrivelse har søkt at skille dem ad; det karak- 
teristiske ved begge er, at opknusning og sammenpresning har 
fundet sted i den grad, at fossilerne kun findes i brudstykker, 
og at tydeligvis flere forskjellige, fossilførende lag er fuldstændig 
rolel om hverandre, idet de fremfundne fossilrester viser sig at 
tilhøre forskjellige faunaelementer, som følgende liste viser: 
Hlujnchonella psittacea Chemn. 
Leda perunla Mull. 
Portlandia arctica Gray 
Cyprina islandica Lix. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 103 

Nicania hanksii Leach. 

Macoina calcaria Chemn. 

Mija triincata Lin., form. iijpica &. vur. iiddcixtllcnsis 

Panopea norueffica Spengl. 

Sa.vicai'a phohidis Lin. luir. (ircfica 

Boreochilon riihcr Lowe 

Natica chiusa Hhod. & Sowu. 

Buccinum (iindutum — parvuliim) 

Sipho ishtndicus ('hkmn. nar. 
Over disse slerkl saniiiienkiuigede, fossilførende lag følger saa 
en meget forslynel ronnalion, der vistnok oprindelig hai- bestaael 
af ler og sandlag i svævende stilling og niere eller mindre regel- 
mæssig vekslen. En ovenfra virkende kraft har imidlertid frem 
brakt den i profilet antydede forstyrrelse, og den har vistnok 
havt en nord-sydlig retning, thi der sees ogsaa en ganske svak 
foldning med akse i ost vestlig; dette falder ogsaa sammen med, 
al den senere bræbevægelse i denne egn, som rochcs inoulonnées 
viser, i det store og hele har været nord sydlig. De forskjellige 
lerlag inden denne sterkt opknnste, meget sammenpressede og 
utpra'gel foldede zone bestaar af et blaagraat, noget sandblandet, 
tildels endog betydelig grusblaiidet ler, iblandet større og mindre 
stene og blokke, dels noget afrundede, men ogsaa af mere skarpt 
kantede former. Leret er temmeligt rikt paa sterkt knuste skjæl 
og skjælbrokker, der hyppig er saa slidt, at de optrær i helt 
afrundede former, netoj) jnia samme maate som tillk'ldet er ved 
Opstad teglverk i.I;ederen\ Den omstiendighet, at fossiler mangler 
i sandskiklerne, der er tydelig sainnu'iij)ressede og foldede, synes 
at antyde, at indpresning ikke kan ha fundet sted i na'vneva'rdig 
utstra'kning, uten forsaavidt det gjaMder selve grensezonen. Der 
fandtes inden denne afdeling følgende fossilei': 

Hluiiuhonclld psill<ia'(( Ciw.MS. 

Modiohirid in(/r(i i\n\\ 

Porllandid (trvlica (iRAY 

Aslarlc Uuircntidnd Lvei.l 

Mija Inincdid Li.\. 

Sdxicdi'd arclicd Lin. 

Trophon truncdlus Sikom. 
I profilet følger nu en tydelig og utj)ræg('t diskordans, idet 
de Ibldede lag er tvcrt ai'skaaret ved erosion eller al)iasion\ og 
i urørt stilling følger saa oniticnt v\\ k\arl meler gulgraa, tildels 
noget lerblandet sand, der na-rmesl er at opfatte som en littoral 
og sublilloial afs;elning |)aa en underliggende abrasionsllale. 

Derover fulgte saa, om end ikke jevnt ulbiedt, el |)ar ilecM 
meter til en halv meter noget vasket og omlagret grus. dei- \ist 
nok re|)r;rs(nlcrer scl\c iilloialarsa-lningen. 



104 P. A. ØYEN [1914 

I min tidligere beskrivelse al" delle |)roril anlok jeg, at man 
kanske kunde opfatte det sammenpressede, foldede ler med Port- 
Iandia arcHca som afsat under begyndelsen af den sidste ned- 
isning (L. c. pag. 15), men paa grund af de faunistiske og tek- 
toniske forhold blir vi vistnok nødt til at henføre denne afsæt- 
ning til et noget tidligere tidsafsnit. Thi det er nemlig meget 
usandsynlig, at afsa'tninger, som afsjelles under bræernes frem- 
rykning, blir foldet og presset af den fremtrængende indlandsis 
paa den maate, som vi har seet tiltældet var med disse fossil- 
førende lag. Derimot kan de meget godt skrive sig fra afslut- 
ningen eller isens afsmeltningstid fra en foregaaende istid, idet 
i mellemtiden, under den mellemliggende interglacialtid, lagrækken 
vil ha kunnet hærdne til paa en saadan maate, al den stedfundne 
foldning af lagene vilde kunne indlnc ved fremrykkende bræers 
trykvirkninger. Vi kommer saaledes med de underliggende lag 
endnn længere lilbake i den kvartære skiktserie. 

Den omtale, som Kolderup (Bergens Museums Aarbog 1907, Nr. 
14, pag. 69 — 7(») har ofret min beskrivelse af denne forekomst, gir 
fra min side ikke anledning til nogen bemerkning, da det fremgaar 
saavel af hans beskrivelse som faunalisle, at hans undersøkelse 
her har været meget overfladisk, og »Nygaardspro filet« med sit 
faunistiske indhold taler for sig selv ulen nogen videre kommentar. 

Ved mine undersøkeiser paa Jæderen somrene 1899 og 1900 
lykkedes det mig inden delte omraade for første gang paa en 
række forskjellige steder at fremlinde saavel ler med Portlandia 
arctica Gray og ledsakende former, som ogsaa fossiler fra lag 
afsat under mildere klimatiske forhold og tildels i forstyrrede 
lag (Christiania Vid. -Selsk. Forh. 190:5, No. 11, pag. 4— 5 & Norges 
geol. unders. Nr. 81, pag. 76). 

Senere har ogsaa Bjorlykke fra Jæ^deren beskrevet en række 
forekomster, som han lyder dels som glaciale og dels som inter- 
glaciale (Naturen 1907, pag. 207 — 209, og Norges geol. unders. 
Nr. 48, 1908, pag. 19— 7S, 'og Nr. 65, 1913, pag. 82—85). 

Der foreligger saaledes selv fra vort eget land, om end ikke 
fra vort her omhandlede omraade, kjendsgjerninger nok, der 
peker i retning af ret betydelige klimatiske oscillationer under 
istidens forløp. Om vi da til al begynde med vil klassificere 
disse som glacial- og interglaciallider eller kun som vekslende 
perioder af forskjellig klimatologisk karakler, blir forsaavidt mere 
Hkegyldig. Man maa være enig med (Ikimtz naar han siger: 
»Ein gewaltiger Aufschwung tral ein, als O. Torell i. ,1. 1875 
den deulschen (leologen zeigte, dass auch ihr Diluvium nicht 
durch Drift, sondern durch Inlandeis abgelagert sei; er zeigte 
ihnen auf den Hiidersdorfer Kalkbergen die Glelscherschrammen, 
er lehrle ihnen den Geschiebemeriiel als die Grundmorane des 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 105 

Inlandseises erkennen« (Geinitz: Die Knlwickhing der inec-klen- 
hurgischen Geologie, 1904, pag. 22j. 

Men naar vi gjenkalder i erindringen, al l'iir Japan isl eine 
p]iszeil, wenn iil)erliaupt nach\veisi)ar. woiil nocli heule leclil 
IVaglic'h; die einzige Kunde aus dem Midagehirge slehl — Irolz 
eifrigen Sucliens — voriaulig noch ganz vereinzeil da — — — 
selbst Hokkaido scheint niclil sichere Anzeichen einer Eiszeit zu 
besilzen uMilteik Deulsch. Gesellsch: Nalur und N'olkerkunde 
Oslasiens, B. X, T. 8, 1906, pag. 818), og lillike vel, al niosl of 
Ihe Pliocene llora are very inlinialeiy reialed lo sj)eeies now 
living especially in Ihe mounlain regions of Japan and sonie lo 
those now mel wilh in ollier paris of the woild. From Ihese 
facts togelher wilh Ihe evidence of fossil fauna il is considered 
thai Ihe Piiocene Peiiod had a colder climale Ihan Ihal now 
prevailing in lliose regions« (The Imperial (leologicai Survey of 
Japan 1910, |)ag. 88, og Imp. Geok Surv. of Japan, Inlernational 
Exposilion San Francisco 191."), pag. 84\ medens dikiviel angis 

at bestaa af >sand, gravel, clay, and pumice lerraces 

(L. c. j)ag. 85\ saa lurde del være indlysende, hvor herelligel del 
er al indføre en vis klassilikalion. 

W møler ogsaa derfor med henblik paa de enropa-iskc |)li() 
ciendannelser en megel godl <» jennemi'orl klassilikalion eller 
slraligralisk princip (F. W. Harmer: The Piiocene Deposils of 
Ihe Kaslern (^ounlies of England, 1902 — ^190S, |)ag. 9(», og Ti-.scn: 
Beilriige zur Kennlniss der maiinen Mollusken ini W'esl Ihno 
|)aischen Pliociiiibecken, 1912, pag. 7'. Del er (hMJor, hvad vi bor 
venle, al en saadan ogsaa forlsalles for de li! den kNarhere istid 
hørende afsætninger, og selv Geinti z, der jo nelop har gjorl sig 
bemerkel som en iviig monoglacialisl, ullaler: so empliehlt sich 
eine naliirliche Dieigliederung des norddeulschen l)ilu\iuuis 

Trolzdeni kann icli mich nielil i'iberzeugen, dass die Ainialnnc 

einer dreifachen, durcli Inlerglacialia geli-ennten \'iMglelseheruiig 
zur l'jklarung des norddeulschen Diluviums nolhwendig sei 
(Uebersichl i'iber die Geologie Mecklenbuigs, jssi, pag. 29 . Mi-n 
tyve aar senere ullaler den sannne forskei- megel besleml: Hei 
der weileicn Erkennlnis der DiluviaKcrhallnisse h:illc sieli 
schliesslicli aiif Grund Ncrsehiedener' Heobaehluugfn die Meiinnii; 
verbreilel, dass die Eis/cil nichl eine einmalige Kahislrophe ge 
wesen, sondern sich nichrmals wiederholl h;ibe. M:in unlerschied 
zwei, spatcr dici oder \icr I'jszeilen mil (l:i/wischen liegendeu 
Zeilen milden Klimas, in welchen das Eis sich bis in den Nor 
den zuruckgezogen babe, sog. Inlerglacialzeilen. Der scboUische 
Geolog J. Gkikii: ging noch weiler und lixierle sechs j-]is/eilen 
mil enls|)rechendeii /wischeneiszeileu. Fur seiue drille N'eicisung 
wjiblle Cl- den Nanitii Mrck lenburuian . weil dicsf drille \'cr 



106 P. A. ØYEN [1914 

eisiing nur bis zu unseren Endmorånenziigen gereicht haben 
sollle. Bei alier dankbaren Anerkennung dieser freuiidlichen 
Courloisie musste ich doch diese Benenniing und iiberhaupt die 
ganze Teilung in mehrere Eiszeiten zuriickweisen und, der herr- 
schenden Meinung entgegen, fiir die F2inheitlichkeit des nord- 
europåischen Glacialpbanomens eintrelen (Geixitz: Die Ent- 
wicklung der mecklenburgischen Geologie, 1904, pag. 27). 

I Sverige hævdede Holst afgjort, at afsætninger kun fra 
en istid kunde paavises (Sveriges geol. undersøkn. ser. C. Nr. 
151, pag. 56). Og i sin »Address lo the Geologicai Section« 
utlalte Lamplugh: »No proof of mild interglacial epochs, or even 
of one such epoch, was discovered during the examination of 
certain typically glaciated distriets in England, Ireland, and the 
Isle of Man — — — the British evidence for the Interglacial 
hypolhesis, though requiring further consideration in some di- 
striets, is nowhere salisfactory. Most of the fossiliferous beds 
regarded as interglacial contain a fauna and tlora compatible 
with cold conditions of climate; and in the exceptional cases 
where a warmer climate is indicated, the relation of the depo- 
sits to the boulder-clays is open to question«. (British Asso- 
ciation for the Advancement of Science, York, 1906. Transacti- 
ons of Section C. Separate Copy. pag 26). Mobkrg og Holst 
anførte De sydskånska rullstensåsarnes vittnesbørd i frågan om 
istidens kontinuitet«. Lund 1899. 

Selv i indeværende aar finder vi det centrale Ontario's kvar- 
tær ganske enkelt inddelt i: 

(1) Post-Glacial or Modern (sands, gravels, stratified clays) 

(2) Glacial or Pleistocene (boulder-clay, etc.) 

(3) Great unconformity 

(Barlow: Corundum, its occurrence, distribution, exploitation, 
and uses. Ottawa 1915, pag. 44). 

Det er af betydelig interesse, at Chamberlin allerede i 1883 
ollentligg jorde sit arbeide om »Terminal Moraine of the Second 
Glacial Epoch» (3rd Annual Report, U. S. Geol. Surv. 1881— 
'82, pag. 291 fl.) 

De Geer antok lo istider for Skandinaviens vedkommende 
med en mellemliggende interglacialtid (Sveriges geol. unders. 
Ser. C. Xr. 68, 1884), likesaa Vogt (Det norske geogr. selsk. 
aarbok, HI (1891—1892), pag. 34 flg.) og hkesaa Wille (Natu- 
ren 1915, pag. 180—181). 

I en fremstilling af »Physiographic development of the 
Cascade Ranges finder vi opført: — 

(1) Post-Glacial to Present (Resent) 

(2) Latest Glacial F^poch (Pleistocene) 

(3) Inter-Glacial 



Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 107 

(4) Earlier Glacial Epoch (Pliocene or Pleislocene) 

(5) Pre Glacial (Pliocene) 

(Daly: Geology of the North American Cordillera al Ihe 
Forty-Ninth Paralfel, P. II, 1912, pag. 625). I denne forbindelse 
har det sin interesse at se W. B. Wright komme til et lig- 
nende resultat i sin oversigt over de kvartære forhold (The 
Quaternai y Ice Age, 1914). > 

B.iorlykke antar tre istider og to interglacialtider, (Lære- 
bok i geologi, anden ulgave, ])ag. 208 — 205); dette er simi)ellhen 
en overførelse af den lyske betragtningsmaate, saadan som vi 
f. eks. finder denne repræsenteret hos Keilhack (Die geol. Ver- 
håltnisse des Xiederlausitzer Braunkohlengebietes, 1918, pag. 18). 
NoRDMAXN antar ogsaa for Danmarks vedkommende tre glacial- 
og to interglacialtider, Danmarks palledyr i forliden, 1905, j)ag. 
3). Til samme resultat kommer ogsaa Menzkl i en nylig of 
fenlliggjort afhandling, Fossilfiihrende (ilazial und Inlerglazial 
ablagerungen und ihre Leitconchylien in Deutschland , iZeit- 
.schrifl fiir Glelscherkunde, B. IX,'l915, pag. 1S4\ 

Penck og BrCck.ner gru|)i)erede i sit store verk. Die Alpen 
im Eiszeitaller (B. I — III, 1909), islidsfænomenerne i fire grupj)er, 
fire istider (B. III, pag. 1154 — 1156), nemlig: (iiinz, Mindel, 
Riss og Wiirm, medens den sidstnævnte faar en noget mere de 
taljert inddeling, B. II, pag. 7161 Men med hensyn til inter 
glaciale forekomsler er del af stor interesse al erfare, al das 
Ausgefuhrle gill fur die lelzle Inlergiaciaizeil, diejenige zwischen 
Risz- und Wiirm Kiszeit; ihr gehoren alle die geschilderlen Kunde 
an. Uber die aileren Inlerglacialzeiten wissen wir Genaueres nichtv 
(Geogr. Zeilschr. 1904, pag. 575). 

Den fremragende, brilliske glacialgeolog James Ghikie gav i 
sin afhandling On llie (ilacial Succession in Kurope Trans. 
Roy. Soc. Edinburgh, Vol. 87, 18V'i>2, P. I. no. 9, pag. 127 llg.^ 
oversigt over ikke mindre end fem glaciallider og fire interglacial 
tider (L. c. pag. 146 — 147). Og senere ulvidel han denne oversigt 
til al omfalle seks istider og fem inlerglaciallider The Jouinal 
of Geology, N'ol. III, 1.S95, j)ag. 241 2(>9 . N'ed samme anledning 
lilføiel Ghamberlin: »The (^lassificalion of American Glacial 
Deposils< (L. c. pag. 270 — 277\ hvor denne foisker likelil sier: 
»We — — — have nolhing \vhich can bi- correlaled with con 

fidence wilh the Scanian horizon ol lunope a similar 

observation is lo be made respecling Ihe Norfolkian iL. c. |)ag 
270). Men videre sammenslillci ban Kansan SaxonianX .Iowan 
(Polandian og Wisconsin Mccklenburgian ; Ihe Toronto for 
malion blcx sauiinenslillel med Ncu(iccki;in (L. c. pag. 273\ 
Men med bensyn lil afsa-lningcr yngre end Wisconsin grnp|)en 
sier Gn.\Mi{i;i{i,iN : Invcsligalion in .\mcrica has gone farenougb lo 



108 P. A. ØYEN [1914 

make it cerlain Ihal siil)se(juent lo Ihe deposit ol" Ihe Wisconsin for 
mation, Ihere was a somewhat complex series of evenis beiore Ihe 

Ice Age enlirely passed a\vay there is Iherefore abundanl 

room for the belief Ihal slages of acUon equivaienl to Ihe Tur- 
barian an Foreslian of Dr. Geikie mav be found > (L. c. pag. 276\ 
Medens Munthe fremliævel betydningen af det gjennem lyske 
og østerrikske geografer vundne firedelte skema (Geol. Forn. 
Forh., Stockhohn, B. 33, 1911, pag. 413), anvendte Madsen ved 
»inddelingen af de danske kværlærdannelser«, 18f98, i el foredrag 
holdt paa det skandinaviske nalurforskermøte i Stockholm, det 
af Geikie opstillede system og fandt i Danmark afsætninger 
svarende til samtlige afdelinger fra og med Saxonian til og med 
Mecklenburgian; derimot falder førsle og sidste del af Geikies 
system væk, eller tilsvarende afsætninger var idelmindste ikke 
endda fremfundne. (Meddelelser fra Dansk geologisk forening. Nr. 5, 
1899). Archibald (iEikie anfører ogsaa det sidstnævnte system i 
sin fulde utstrækning (TextBook of Geology, Vol. II, 1903, pag. 
1313). Ved siden af skotlænderen James Geikie er det særlig en 
række amerikanske forskere, der har gjort sig meget fortjent ved 
gjennemgaaelse af den kvartære lagserie og sondring af de hit- 
hørende problemer. Geikie utskilte i det hele seks glacialtider 
med mellemliggende fem interglacialtider. (Geikie: Text-Book of 
Geology, Vol. II (1903), pag;. 1313). To par af disse, de to yngste, 
nemlig Upper & Lower Turbarian samt Upper & Lower Forestian 
har vi allerede stiftet bekjendtskap med i del foregaaende. Idel 
vi saa videre, fra de nyere til de ældre afsnit, stiller det skotske 
og amerikanske system side om side, faar vi for de glaciale (G) 
og de inlerglaciale {i) afsnit følgende oversigt; — 

James Geikie: Amerikanske geologer: 

G. Mecklenburgian Wisconsin 

I. Neiideckian Peorian 

G. Jowan 

I. Sangamon 

G. Polandian Illinoian 

I. Helvetian Yarmouth 

G. Saxonian Kansan 

I. Xorfolkian Aftonian 

G. Scanian. AWertan. 

(Cfr. James Geikie: The Greal Ice Age, 3rd PZdition, 1894, 
pag. 607—615; The Journal of Geology, Vol. IV, 1896, pag. 872 
— 876; American Geologist, Vol. XIX, 1897, pag. 197 flg. ; The 
Journal of Geology, Vol. XIV, pag. 572; særlig bør merkes Jowa 
Geol. Surv., Vol. XXI, 1912, pag. 66, pi. II og samme publikation. 
Vol. XXIV, 1914, pag. 53 — 54, forulen de enkelte county-beskri 
velser, m. m. fl.) 



Nr. 6J KVARTÆR-STUDIER I THONDHJEMSFELTET 109 

Den almindelige glacialleori skulde saaledes synes bekræftet 
i den grad, at det na-r sagt ikke kunde være mulig, at en geolog 
hadde nogen indvending at gjøre mot den, ja ogsaa neppe mol 
istidens opdeling i flere afsnit. Og vi kunde her trække frem 
igjen det samme fænomen, som Jean PiehiU'; Pkrraudin, den 
fremtrædende pioner inden den glacialgeologiske forskning, og saa 
fremha'vet, nemlig de store tlytblokke, der findes sj)redt ut over 
det tidligere nedisede omraade. \'i kiender del fra vort eget land, 
ja fra vort eget omraade. Vi har ogsaa hørt om den hekjendte 
«Cumberland Stone ^ paa den endnu mere berømte lialtlefield 
of (^ulloden næM- Inverness iHandbook to the Highland Hailway, 
1909, pag. 44), og om den merkelige Toniriach Stone nær 
Clava (Trans, of the Inverness Sci. Soc. and Field (^lub. Vol. I. 
1875 — 1880, pag. 221), og de mange andre, som har faat egne 
navne. Mange store, som f. eks. den af Tait beskrevne i On a 
large, glacially transported mass of Lower (^relaceous Uock at 
Leavad in the C.ounly of C.aithness , ikke mindre end 195X150 
yards (Trans. Kdinburgh (leol. Soc, Vol. X, P. 1. 1912, pag. 1 — 9). 

Medens det jo hadde været ganske almindelig antal, at de 
levninger, man finder af mammulen i Europa, Sibirien og Ame 
rika hilrører fra en interglacial tid (Geologicai Magazine 1893, 
pag. 107 — 111), gjorde imidlertid Howohtu gjeldende, at de slet 
ikke var interglaciale, men at en stor vandllom hadde tilintet- 
gjort mammulen og dens fæ'Uer (L. c. 1890, pag. 20 — 27, 161 
— 163), idel han nemlig forkaster teorien om en tidligere ind- 
landsis. Hl'Ij> gav imidlertid el indlæg »Sir Henry H. Howorth 
and the Glaciation of Norway« (Geologicai Magazine, Dec. W, 
Vol. I\', 1S<)7, j)ag. 453 — 457), hvori han imolegik HowoHrns 
synsmaater og luevdet den almindelige glacialleori, det samme 
som ToRKi.L hadde paa en klar, kort og grei maate fremstillet 
i sin afhandling »On the causes of the Glacial Phenomena in 
the norlh eastern portion of North America (isys . Men seh 
saa sent som i ISii-j Ijndci- vi Thmtschom) ultale: W"\v kon 
nen daher nur die Moglichkeil ziigeben, dass wiihrend der lOis- 
zeil der Quartiirperiode wohl Mitlelrussland von einer slarren 
Eisdecke bedeckl gewesen sein kann, nichl abi'i- Non Glclschern* 
(Hull. (I. 1. Soc. Imp. des Xaturalisles de Moscou. 1S'.I_', p;ig. 12()\ 
'Wenn man also von in der Niihe von Moskau vorkomnuMulen 
Morjinen spiicht, und fiir diese die rriihcre Gegenwail von Glel 
schern in Anspriuh niniml, so isl sowohl jcne Henennung wie 
diese Annahnu' iiacli meiner unmassgeblichen Meinung unbe 
griindel. Die slellenweise in grosseren Massen angi'hauflen erra 
lischen HNu-ke, die von den l-'liissen im nnrdliclicn und niilllniMi 
Husslaiul ans dem .\lliiviuni lierausgcwaschcn werdcn, sind nichl 
duich Glelschcr liierhergebrachl, und verdienen desshalb nichl 



110 P. A. ØYEN [1914 

die Benennung »Moiånen«. Dagegen ist die Annahme eines 
hohereii Niveaus der quartåren Meere der nordlichen Hemisphåre 
als durch zahlreiche I3eobachtungen wohlbegriindet anzusehen« 
(L. c. pag. 427). Og videre fortsætter den samme forsker: »So 
wenig ich mich mit der AulTassiing einiger russischer Geologen 
iiber die Wirkungen von Gletschern und dem Vorhandensein von 
Morånen in Innerrussland einverstanden erklåren kann, eben- 
sowenig theile ich die Ansichlen mancher amerikanischer Geolo- 
gen iiber Gletscher und Moranenbildung. Auch von ihnen wird 
auf Gletscher und Morånen bezogen, was ich fiir die Wirkung 
von Eisschollen und von den auf denselben transportirten Ge- 
steinsmassen halte« (L. c. pag. 429). Ja vi finder endog senere, 
1896, at selv Bonnev uttaler: »It was not yet proved that shell- 
bearing beds were or could be produced by land-ice, and we 
ought to explain British deposits by those of Arctic regions 
rather than to follow the reverse process« (Quart. Journ. of the 
Geol. Soc. London, Vol. 52, 1896, pag. 65). 

Carvill Lewis fandt imidlertid, at »a glacier in its advance 
had the power of raising stones from the bottom to the top of 
the ice, a faet due to the retardation l)y friction of its lower 
layers« (The Geol. Mag. London, Dec. 111, Vol. IV, 1S87, pag. 31). 
Og videre meddeles: »The occurrence of stratified deposits in 
connection with undoubted moraines was shown to be a com- 
mon phenomenon, and instances of stratified moraines in Swit- 
zerland, Italy, America, and Wales were given. The stratification 
is due to waters derived from the melting ice (L. c. pag. 31). 
»The author held that much of the supposed interglacial drift 
was due to subglacial water from the melting ice« (L. c. pag. 32). 
Og idet man ialfald i mange tilfælde maa være enig med Spen- 
cer: »One is everywhere surprised to lind beneath the glaciers 
the paucity of glaciated stones, and in many terminal moraines 
they are scarcely if at all to be found« (The Geol. Mag. London, 
D. 3, Vol. 4, 1887, pag. 170), kunde der ogsaa synes at være 
nok af grunde til en saadan antagelse, naar man erindrer, hvor 
ofte ogsaa fossiler af ethvert slags mangler. Ved en tidligere 
anledning (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, Nr. 11, pag. 4 — 5) 
har jeg imidlertid allerede henledet opmerksomheten paa de 
ovenfor nævnte interessante forhold ved Opstad (Jæderen). Og 
»Beds of sand and gravel with recent shells have been observed 
on Moel Tryfaen in North Wales, at a height of 1350 feet, but 
the shells are broken and show such a curious commingling of 
species as to indicate that thev are probably not really in place« 
(Geikie: Text-Book of Geology, Vol. II, 1903, pag. 1329). 

»In the Isle of Man the shell-bearing drift is confined to the 
lower levels. In other cases, however, the shellv drift has been 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 111 

thrust or dragged up to enormous heighls on Ihe monulain 
slopes. The most r.oted of these is Moel Trylaen in Norlli 
Wales — — — the shells occur at an altitude of looO teet in 
well-slratified gravel containing al)undant erratic material, in- 
cluding granites from (^umherland and (lalloway, and the fa 
mous riebeckite-eurite from Ailsa Craig in the F'irth of (>lyde — 
the gravels arose from the rewashing of Ihe drift by mar- 
ginal or suh-glacial walers. Some ecjually famous dcposits of 
higli-level sheily drift occur in County Dublin, on the northern 
slopes of the Wicklow Mountains — — — the highesl of these 
beds are sheily gravels similar to those of Moel Tryfaen, and 
occur al various allitudes uj) lo 1200 feel. Al lower levels on 
the Dublin plain lo the norlh, fragments of marine shells have 
been proved to occur in the boulder-clay«, (W. H. Whkiht: The 
Quaternary Ice Age, 1914, |)p. 54,55). 

Men del er ikke blot afsætningerne, som underviser os om 
istiden og forskjellige dele af den. Landoverllalen selv i del fasle 
fjeld viser os delle. Helland har beskrevet all paa en IrælTen 
de maale: Hvad slags land er det nu, som har fjorder i hun 
dredevis, en vidlløflig skjærgaard, sjøer i tusindvis og tjern 
spredt utover del ganske land? Det er de land i hvilke der er 
merker efter isbra^er, skuiingsmerker, moræner, vandreblokker. 
Fjorder og .sjøer lindes kun i disse af isen skurede land, fordi 
det er bræerne som fremi)ringer biekkenlbrmede fordypninger; 
ti elvene gjør det ikke. Omvendt kan man vile sikkert, al Inor 
et kart over et land viser fjorder og sjøer i nuvngde, som i Nor 
ge, der vil merkerne eller istiden ogsaa (indes. Delle er regel 
som ingen undlagolse laakr — — — Flvorledes cnerllalen var 
før istiden, kan ikke siges saa nøie, li bræerne har ført saa 
meget borl; sikkerlig hadde elvene da gravel sig sine daler. 
Sandsynligvis har overfiaten skraanet ned mol vest forholdsvis 
hurlig fra sil nuva'rende vandskjel, og langsoml østover og mol 
Sveiigc. De boiesle lo|)per, som vel slaar der som minder om 
den gamle oxcrllale, skraaner nemlig med en vis legelmiessighel. 
Selv paa vesllandel, hvor fjeldene synes al ligge saa uregelnues 
sige, er der- en viss orden i den maale hvorpaa de høiesle lop 
per følger eller hinanden i^Hki.i.am): Norges overllale L\s 

over land, 11)0!), |)ag. 'iSO — 2SP. IIogho.m fandt, al de iiuxaMcn 
de noidsvenske elve i del slore og hele følger |)rek\arl;eri' dale 
((leologische Kundschan, II. pag. \'.V2\ Og I)i<^ sn.vi.i; sier, al gla 
cialion has modilied bul slighlly Ihe pieglacial forms ^(leology 
of I'^ranklin Mining Camj), Mrilisb ('olumbia. 11)15, pag. :> T. 
Og han forkegger Ibe slrongly glacialcd \allt\ forms isui-h as 
U-shaped valleys, laleral moraines, slriae, clc likcsom »)gs;ia 
»the vallev Irains of oulwasb maleiial li! llu' si'cond main 



1 1 2 P. A. ØY KN [1914 

period of valley glaciation« (L. c. pag. 152). Men i disse af 
isen dannede og af bræerne omformede dale, finder vi som paa 
andel sled omtall, enlen ofte en gjenlat daldannelse, eller vi 
linder dallrin, eller vi linder, som al" anieiikanske geologer frem- 
hævet lianging laleral valleys and overdeepened main valleys« 
iDavis: »(ilacial erosion in 1^'rance, Swilzerland and Norway« — 
Proceed. Hoston Soc. Nat. Hislory, Vol. 29, Nr. 14, 1900,"^ pag. 
273 — 822). Alle disse former ordner sig jiaa en heil lovmæssig 
maale, der viser en lovmæssig ulvikling og er godl formel i 
Daly's ullalelso: the evidences for Ihe exislence of any general 
peneplain over the (>ascades at any lime in the history of the 
system seein extremely weak (L. c. pag. G27), og han resumerer 
videre resultaterne af sine undcrsøkelser i følgende: »The form 
of the precoding discussion has heen analytical, but ils main 
point has Ixhmi to emphasize the synthetic nature of the process 
of mountain scnlpture. Seven dilVerent conditions of erosion work 
together lo produce accordance of summil levels in an ideal 
al|)ine range undergoing ils lirsl cycle of physiographic devel- 
opmenl. Isostatic adjustment and simullaneous, dilVerential 
degradation of rising hlocks lend to bring aboul rough accor- 
dance of sunimit levels in the range as »originally« formed. 
Laler diHerenlial erosion and consetjuent furlher isostatic ad- 
justment, the inlluence of melamorphism and inlrusion, the 
sculplure due lo high level glacialion, the normal exislence of a 
high level tree-Iine, and, linally, the compound process of river 
sjjacing and slope gradation — alt these may combine their 
effects and render more perfecl Ihe accordance of levels inheri- 
ted from Ihe early, growing period of the range. This comj)o 
sile explanalion must, therefore, be considered very carefuUy 
in discussing Ihe origin of the i)resent relief in an alpine range 
where Ihere are no remnanl plateaus directly referable lo a 
common, uplifled and dissected penei)lain. Such accordance 
may give a c()iu|)ara lively even sky-line in views from any 
dominaliug point, bul the full force of Ihe composile explana 
lion is direcled againsl Ihe reference of thai even sky-line lo 
the direcl or inheiited prolile of a peneplained surface«. (Dalv: 
Geologv of Ihe North American Cordillera at the Forty-Ninth 
Parallel, P. II, 1912, pag. (i41). 

Naar vi ser hen til den rolle, amerikanske forskere har hal 
med hensyn til ulviklingen af vort kjendskab til omformningen 
af jordklolens overllate, vil det kanske heller ikke, skjønl del 
til at begynde med lyder noget fjerntliggende, høres saa iniderlig, 
al del netop var en amerikansk forsker, som først syslemalisk 
bearbeidede, inden et mere begrænset slrøk, til og med delvis 
inden vort foreliggende omraade, en ny gren af overflaleforsk- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKK I lUONDHJEMSFELTKT 113 

ningen, nemlig den (ier vedrører elveforskyvninger. Amerikanske 
forskere har allerede i sil eget land indlagt sig stor Corljeneste 
med hensyn lil behandlingen af delle spørsmaal. Del er hvnge 
nn siden Haydkn skrev om The so cailed Two Ocean Pass«, 
og endnu længere siden andre amerikanske forskere beskrev lig- 
nende fænomener. Senere har studiet af de saakaldle cirainage 
modifications utvidel sig lil andre omraader og helt andre for- 
hold (cfr. f. eks. Hull. of the Scienlilic Laboratories of Denison 
l'niversity, \'ol. XII, A. I, pag. 1 — 16). Det var den amerikanske 
forsker Barrktt, som paa sine reiser i vort land 1897 — 1898 
undersøkle forholdene ved Sundalens vandskilomraade og fandt, 
ilt her en frenilr;edende og meget merkelig forandring eller flyt- 
ning af vandskillel hadde fundel sled, idel vandskillel i tidligere 
tider hadde liggel langt mere mol vest, na'rmere Sundalstjordens 
l)und, forhold som han derpaa beskrev i The Sundal Drainage 
Svstem in Central Xorway« (BuU. of the American deogr. Soc. 
Vol. 32, 1900, No. 3, |)ag. 199—219). Barrktt kunde her følge 
fænomenet gjennem en række til hverandre slølende dale, hoved- 
dale og bidale, saadan som det var utformet ved bræ'erosion og 
elveerosion, ved hanging valleys« og overflow of icedammed 
lake«, til et helt « reversal of drainage«. 

I begyndelsen af august 1912 besøkle jeg igjen omgivelserne 
af Støren station foi' om mulig al komplettere mine tidligere iakt 
tiigelser fra denne egn I, 17 — 19\ Straks syd for stationen kom 
i bunden af en jernbaneskjaMing tilsyne i el par meters dybde 
el grusl)landel, seigl blaaler. Derover kom saa i en mæ*gtighet af 
3— 3i m. horisonlalskiktet, gulgraa sand, og derover 2 — 2^ m. 
grovl rulleslensgrus af graa farve og med næ've- og hovedslore slene 
meget almindelig, ja endog ofte fot-slore; denne afdeling var ogsaa 
horizontalsUiklel paa samme maale som foregaaende. Derover 
fulgte saa lin sand af gulgraa-graabrun farve, likeledes hori/.on 
talskiktet i en ma'glighel af 1 — Il m. Derover kom saa leir 
agligt eller Uvab agtigt materiale i vel en halv melers mægtigbel, 
og dero\(M- øveisl torxniuld i el par decimeters tykkelse, alt i 
horizontale lag. Terr;issehoiden var her S7 m. o. h., som det vil 
fremgaa af følgende observationsserie: 
19^12, 9.'-'' a. m. Støren jernbaneslation 7r)(),9 7">s,4 

— 10.^" Terrasse s. f Støren st 7.')4,9 7r)r.,-l 

— 11.'' Teirassc, munding :if Soknedalen 7r)4,n 7.')."),."> 
Ved indgangen lil SoUnedalen sk;ir jernl):incs|)orel i dalsiden 

langs Sokna gjennem lerrassehøiden 97 m. o. li i følgende prolil: 
(3) Øverst gi-ovt rullestensmaleriale som i loicg;i;n'n(lc prolil 
(2) Derover en ma-glig lagra-kUe af veUslcndc sand di; tynde 

gruslag 
(1) Tnderst grnsblandcl lii i skja-ringcns hund. 

.s 



114 P. A. ØYEN [1914 

^'æsenllig samme lagrække kan ogsaa i sligende lerrassehøide 
følges videre op gjennem Soknedalen. Derimot ligger Skaarvold 
og kirken paa en utpræget lavere terrasse end de her bestemte. 

Op gjennem Soknedalen til henimot Presthus synes man nær- 
mest at kunne henføre de løse afsa^tninger til følgende profil der 
kommer tilsyne i talrike jernbaneskjæringer opover gjennem 
dalen langs dalsiderne: 

Øverst, i evorsionsrester af den store maksimumsterrasse, har 
man i en mægtighet af 5 — 6 m. gulgraa, grusblandet ler, tildels 
nedgledet, forstyrret og forvitret og derunder kommer saa tilsyne 
blaagraa ler. 

Noget lavere har man en likeledes stigende terrasse, der øverst 
viser grovt rullestensmateriale med næve-, hoved- og fotstore 
stene optrædende i veksel med sandskikter. 

Endnu lavere følger et tredje terrassasystem, sligende som 
de andre nævnte, men endnu lydelig adskilt fra de langs elven 
optrædende elveterrasser. 

Disse tre terrasser ligger alle i høiere niveauer end de tre fra 
Skaarvold, vSløren og Soknedalens munding beskrevne, saa man 
altsaa fra og med sytti-meter terrassen faar ikke mindre end seks 
sterkt fremtrædende terrassesystemer op til den høieste nær 
Presthus, hvor kirken ligger paa den store terrasse. 

Og disse høitliggende terrasser stiger dominerende videre op 
gjennem dalen. Mellem Presthus og Garli gaar de over i den 
almindelige dalbundfyldning, som dels paa sine steder utgjøres 
af et morænelandskap, men hvor der i skja'ringer langs jern- 
banelinjen ogsaa tildels sees skiktet sand og grus i vekslende 
lag paa en saadan maale, al det antyder rester af gamle esker- 
dannelser, eller paa sine steder med mere horizonlal lagbygning, 
kanske ogsaa resier af tidligere bræsjøafsælninger. 

Videre op gjennem dalen mol sydvest forbi Garli blir dalen 
vid og grund med elven i slyngninger gjennem skogklædt mo- 
rænelandskap, ofte med furu, og delle landskap holder sig nu 
over til Bjerkaaker med passage af vandskillet mellem Buvandet 
og Kapellet, i hvis vakre omgivelser man ogsaa har en vid ulsigt 
til de omliggende slrøk. Et mæ^gtig indtryk gir her den dypl ned- 
skaarne Orkladal med den høitliggende dalsidebebyggelse paa side- 
morænen; veien stiger her noget op og fortsætter langs den dype dal 
mot syd gjennem granskog med enkelte furutræer og løvbusker, 
saM'lig da birk. Veien snor sig nu videre mot syd i høiden, ofte 
med præcipicer mot den vilde dal og dype canon-dannelse, hvor 
bebyggelsen er trængt op i høiden j)aa resierne af den gamle 
dalsidemoræne. Fra Auslberg har man endnu den vide ulsigt 
over dalens djpe indsnit i fjeldmassen, men herfra blir dalen 
eflerhaanden grundere og canon-dannelsen aftar i dybde, saa 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 115 

man ved amtsgrensen mellem Søndre Trondhjems og Hedemar- 
kens amter har en meget Hat og grund dalbund, kun endnu en 
svakt fremtrædende canon dannelse, saavel i retning mot Indset 
som i retning mot Stuen (Opdal). Men snart ophører ogsaa 
denne, og elven har da et nær upaaagtet leie i den flate dal- 
bund, der overalt er rikt dækket af bundmoræne med blokker. 
Hist og her sees ogsaa vekslende skikter af sand og grus, der 
vistnok for en ret betydelig del her skyldes afsæ^tning i lokale 
indsjøer, dels morænesjøer og dels brædæmmede. I selve elve- 
leiet har man ofte anledning til at se store blokker utvasket af 
morænegruset. Gjennem blandet birk- og furuskog passerer man 
videre gjennem det vakre, flatbundede dallandskap, hvor enkelte 
lave, lokalt optrædende terrasser hører til de mere karakteristiske 
og eiendommelige [væk i det ellers ofte ensformige landskap. 

Lite anede jeg, da jeg i 1897 og senere, noget mere indgaa- 
ende, i 1912 anstillede endel undersøkeiser inden denne egn, at 
her saa snart skulde gjøres et for vort lands kvartærgeologi saa 
interessant fund, som det jeg allerede ved en tidligere anledning 
har beskrevet iXaturen 1913, pag, 195—208), nemlig benrester 
af moskusoksen. Akkordformand Ole Moen fandt nemlig i en 
jernbaneskjæring, gjennem en fremspringende jordryg, ca. 120 
m. fra Gisnaelven, i næM'heten af Farlighetsbro, paa græMisen i 
Indset, en halshvirvel, der af Herluf Winge bestemtes at være 
en af de mellemste halshvirvler af en stor, gammel moskusokse. 
Senere er paa samme sted fundet nok en endnu større, og bedre 
opbevaret hvirvel af Ovibos moschafiis Bl.vinv. Dette fund vin- 
der i interesse ved at sees i sammenhæMig med det allerede for 
en række aar siden gjorte fund af en mammuttand i Skjerva- 
gjelet, nier Skarvangen sæter i Vaage. Likesaa nævnte jeg ved 
ovenanførte anledning endnu et par noget tvetydelige fund fra 
Dovre og Lesje (L. c. pag. 199). Med hensyn til mammulfun 
det fandt jeg en bekra-flelse paa, hvad jeg allerede hadde uttalt 
i min afhandling Slrandlinjer i (ludbrandsdalen, is*)(; : Paa 
bredderne af denne bnesø kunde man muligens ogsaa blandt 
andre istidsformer ha seet mammuthen spadsere omkring (L. 
c. pag. 17;. Med hensyn til moskusoksefundet uttalte jeg: nær- 
mere at bestemme denne mildere tids j)lads, geologisk talt. er 
for oieblikkel meget vanskelig. Men det forekommer mig ialfald 
meget sandsynlig, at den blir at henheggc til det af mig som 
.U////7//.s-niveauels tid betegnede afsnit — — — Det høinordiske 
dyreselskab mammut, moskusokse osv. skulde da kunne tænkes 
al ha holdt sig i vorl land indtil den eflerfolgende, kolde tid, 
med et betydeligt briefremslol, som jeg har betegnet som Porl- 
Utndia-n'iWMUiis tid, men ikke overlevet denne (.Naturen 191.'), 
pag. 208 1. Senere har ogsaa Hi:rs(.ii beskrevet fundstedet, men 



116 P. A. PYEN [1914 

uttaler sig meget svævende om tidspunktet: »en mild periode 
inden istiderne« (Naturen 1913, pag. 282), gjør altsaa med andre 
ord ikke engang forsøk paa al datere fundel. Anderledes med 
Bjorlykki:, der ganske likelil uttaler: Øyens Portlandia-nivaa 
har derfor for tiden ingen objektiv berettigelse, og tjener kun til 
at forvirre begreperne hos den interesserte almenhet, som natur- 
ligvis ikke kan forulsættes at være fuldt fortrolig med det 
standpunkt, den geologiske forskning for tiden indtar. Det var 
dels for ni gjøre opmerksom herpaa og dels for ytterligere at 
klarlægge den meget interessante forekomst av moskusoksehvir- 
velen ved Indset, at jeg har nedskrevet disse til Øyens opsats 
supplerende bemerkninger- (L. c. 1913, pag. 286). Ethvert bi- 
drag til diskussionen om en saavidl interressant forekomst som 
denne har sin betydning; men Bjorlykkes ultalelse om del af 
mig opstillede Portlandia-nixeau falder dog ved denne anledning 
her som et blot postulat, da ingen beviser i saa henseende leve 
res, og klarlæggelsen af moskusoksehvirvelens geologiske alder 
er heller ikke særdeles tydelig, idet der henvises til en intergla- 
cialtid (L. c. pag. 285). Det er nærmest Bjorlykkes anskuelser 
Brøgger har sluttet sig til, naar han ullaler: da disse rester 
antagelig slammer fra den sidste interglaciallid, maa vort land 
under denne ha været nogenlunde isfrit« (Norges geologi — Norge 
i 1914, pag. 222). Derimot er den svenske geolog Munthe i en 
kritisk anmeldelse (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 36, pag. 522 
— 524), af min populære opsats i Naturens kommet med et 
par uttalelser, som i forbigaaende maa berøres. At han slutter 
sig til Bjorlykkes og Brøggers anskuelse med hensyn til fun- 
dets alder, dertil er ingen ting at sige, da delte ogsaa kan være 
og vistnok ogsaa vil bli gjensland for fortsat diskussion. Deri- 
mot er MuNTHES ultalelse om bestemmelsen af det angivne mo- 
skusokseben fra Nol at lægge merke til. Jeg maa for at und- 
gaa misforstaalse forutskikke den bemerkning, at jeg anser Her- 
luf Winge for en af de sikreste autoriteter med hensyn til 
bestemmelsen af de her omhandle nalurgjenstande. Winges 
ultalelse om benfundel fra Nol er saa likelil, at den behøver 
ingen komentar, og Munthe har heller ikke kunnet paavise, at 
jeg har cilert Winge feilagtig, eller misforstaat ham. Og hvis 
benet har tilhørt en liten tam okse« (L. c. pag. 523), saa veier 
det for mig intet, al Munthe har fundet det»i bottnen på ett c:a 
8 — 9 m. måktigt lager af isalfsgrus med sand< (L. c. pag. 523^; 
jeg har selv fundet ben af Bos taiinis domest, (Herulf Wingi-: 
det.) saavel i det ra-glaciale ler ved Larvik sammen med f. eks. 
Portlandia arctica Gray (Norsk geologisk tidsskrift, B. II (1913\ 
Nr. 7 (1911), pag. 27) som i lag tilhørende Waltonien eller 
nærmere bestemt Poederlien ved Little Oakley i det østlige Eng- 



Nr. ()] KVARTÆR-SrUDIER I TRONDHJEMSFELTET 117 

land, og i mellem disse lo store hovedafdelinger eisleds ligger 
vel ogsaa del af Munthe bestemte interglacial ved Nol. Ja. 
Th. Kav har endog skrevet en afhandling On an Kaithen Vase 
Ibiind in Ihe Houlder Clay at Stockport 'Mem. and Proceed. of 
Ihe Manchester Lileiary & Philosophical Society, Ser. 4, Vol 10, 
Xr. 2 (1895 — 9(3), pag, 87 — 921 Jeg ved jo, at Munthe er for- 
trolig med den fremgangsmaate, at man bestemmer ikke fossi 
lerne efter lagene, men netop omvendt, ja at dette som regel 
netop er et af de sikreste midler vi har til i mange tilfælder 
at afgjøre, om vi har foi- os en oprindelig eller forstyrret lag- 
række. Til MuxTHKS anden nttalelse, eller kanske rettere spørgs- 
maal, har jeg ikke meget at svare, ti naar han spørger: ar 
ØYEN verkligen af den asikten, att man ens då (senglacial; har 
uppe i Norden var sa langt fore sin tid, all man hade sma 
lama pxar i sin tjiinst?« ((ieol. Forn. Forh. Stockholm, B. oO 
(1914), pag. ■")'24), saa vil jeg kun si, at hvis jeg skulde være 
saa uvidende paa dette omraade, som Mi nthk synes at tro, saa 
er det merkelig, at Akademisk Kollegium og Rektor ved Norges 
eneste universitet nu i lire og lyve semestre har lal mig besør- 
ge undervisningen i glacialgeologi og kvartærgeologi ved uni- 
versitetet og i 25 aar tildelt mig, tildels af de større stipendier 
til kvartærgeologiske undersøkeiser. 

Likeo^erl'()r den anskuelse, som ofte ei' kom mel lilorde, at 
mammuten med tilhørende selskap i Furo[)a skulde være af inter- 
glacial alder, skal jeg kun minde om, at Elephas primujenius. 
liaiu/ifcr tarandus og Ovibos moschntus nu af liere forskere des- 
ulen antas at oi)træ i den saakaldte Achenschwankung, ja endog 
at naa helt op til Hiihlstadiel ScnMinr: Die diiuviale N'orzeit 
Deulsclilands, 1912, pag. ](;9— 207'. Med hensyn til den geolo- 
giske plads foi- disse to periodor kan jeg henvise til min afhand- 
ling: Nogle bemerkninger om /Y/-perioden i Norge i Norsk 
geologisk tidsskrift, B. II, no. 7, pag. ;')5, 4()— 47^ og Schheihkh: 
A'erglelscherung und Moorbildung in Salzburg mit HiuNveisen 
auf das Moorvorkommen and das nacbeiszeitliclie Klima in 
l^uropa , l',)l 1 1 2 C'bersicbl, II saml \\',\n\s(.nAi i i:: Krilisclie 
Bemei-kungen zum Interglazial II und Spiilglazial Noi (Idculscli 
lands, 1914 pag. 91— 92 . 

Naar \i saa river os los fra disse inleressaulc omgixelsei' af 
moskusokselindesledet i Indset, saa linder \i om skydsslalionen 
Stuen lleic steder cl interessant moraMielandskaj); i delte saaes 
ogsaa |)aa sine steder vekslende lag af grus og sand. (Ijennem 
tildels liknendc landskaj) |)asseres derpaa Bjørnsvand med om 
kringliggende tjern og myrstra'kninger og snart efter vandskillel 
med et tjern paa hver side og skogkhcdle omgivelser Likcdan 
som paa oveigangen fra Khebu til Ler slation saaes ogsaa her 



118 P. A. ØYEN [1914 

fra Garli, omkring Bjerkaaker og Stuen over mot Aune, trærester 
i torven flere steder, men uten t3'delig, eller endnu mindre, frem- 
trædende veksellagring. Længere mot sydvest, mot Aune, har 
man vakkert paysages morainiques med hauger, kjedler og 
tvers over dalen gaaende mere eller mindre bueformede rygge, 
idethele et kupperet morænelandskap strøet med tildels svære 
blokke og svarende til det kupperede morænelandskap paa nord- 
østsiden af vandskillet, medens strækningen mellem disse to 
moræneafsnit utgiøres af en utstrakt, vid og grund dalbund, der 
i meget bærer pranget af at ha utgjort en gammel sjøbund. Blandt 
Ilytblokkene findes konglomeratagtige og saadanne af hvit granit, 
som især tiltrækker sig opmerksomhet. Omkring Aune over mot 
Aalmenelven har man en utstrakt morænedannelse. Bebyggelsen 
omkring Opdal kirke og videre ned gjennem dalen er meget 
vakker; de dyrkede marker og gaardene ordner sig ofte i terrasse- 
lignende rækker, snart lavere, snart noget høiere. 

Ved indgangen til selve Drivdalen passerer man igjen et for- 
holdsvis sterkt kupperet landskap, et egte morænelandskap med 
hauger, r\'gger og smaa sjøer indimellem, et blokkestrøet terræn, 
meget vakkert med de bueformede moræ'neræ^kker tvers over 
Drivdalen — man mindes billeder af landskapet foran de italien- 
ske sjøer. Indenfor morænelandskapet er igjen terrænet mere 
jevnt og fortsætter j)aa denne maate opover Drivdalen. Omtrent 
midtveis mellem Rise og Aamotdal har man en stor klippebar 
riere smukt moutonneret ned ad dalen med vakre furer og striber 
og med dyj) eanon dannelse. Nedenfor denne har man mindst 
fire trin i dalsidemorænen foruten den lavtliggende flate dal med 
bundterrassen. Ovenfor barrieren er forholdet noget anderledes, 
idet trindannelsen her ikke træder saa tydelig frem, men der 
sees i dalsiderne tildels store dalsidemoræner høit oppe, idet ras 
har sat igjen >rabbe« -formede tverrygrester i dalens sider. Dalen 
selv er nedenfor barrieren vid og smukt Uformet, medens den 
ovenfor er noget trangere. 

Nord for Drivstuen har man saa resterne af en stor smuk 
endemoræne af en 150 — 200 m. bredde og 20 — 30 m. høide. Ca. 
200 m. n.f. denne er der rester af en anden mindre. Moræne- 
overflaten er blokkestrøet og bevokset med tall, og ved veien er snit 
gjennem egte morænegrus. Omkring 400 — 500 m. længere syd, 
altsaa noget nærmere Drivstuen, har man nok en stor dichotom 
blokkemoræne. Disse lo utpræget dichotome trin danner et ut- 
præget morænelandskap med den vide og flate dalbund frem til 
I)rivstuen bakenfor som et centralt depressionsomraade. Like 
ved Drivstuen er en flat haug af 100 — 150 m. tvermaal og en 
høide af en to-tre meter; et to meter høit snit viste finere grus 
og sand i horizontale lag nederst og h — 1 meter mægtigt over- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TROXDHJEMSFELTET 119 

skylningsgrus øveisl, — denne haug er sandsynligvis en rest af 
en engang mere ulhredt afsætning. Omtrent en kvart mil s. f. 
Drivstuen ser man alter to mindre endemoræner med ca. 100 m. 
mellemrum, og hver af de to moræner er igjen utj)rægel dicho- 
tome. Videre opover Drivdalen har man mot syd flere steder 
morænerester. 

Ved opgangen til Vaarstigen ser man ret over paa vestsiden 
af dalen en meget smuk og utpræget formet hotiidal. Straks n. 
f. Vaarstigen ser man smukke skuringsstriper med vakre furer 
og utpræget roches moutonnées i retningen S — N. Like oppe paa 
passet ser man ogsaa vakker skuring med moutonnert overflate 
i samme retning. Her hør man ogsaa merke sig de store glatte 
afskalningsflater i sidedalen mot vest. Skuringsfænomenet med 
striper, furer og roches moutonnées er idethele her i den vak- 
kert U formede Drivdal ulviklet paa en saa smuk maate, at man 
slet ikke undres over, at Vaarstigen med sine vilde omgivelser 
er hlit et klassisk sled i glacialgeologisk henseende. Ved Vaar- 
sligsjuteren sees rester af en noget evorderet dalsideterrasse eller 
morænevold; saavel disse som de smaa talusdannelser eller talus 
kegler viser, at de senere forandringer har væu-et smaa. Litt 
morænemasse i form af grus og sten saaes ogsaa paa selve 
Vaarsligpassel, men i omgivelserne ogsaa litt forvilringsgrus. 
Drivdalen seel mot nord fra \^uirsligpasset viser i i)egge dalsider 
ulj)negede dallisler i sterkt frems|)ringende former som rester af 
den oprindelige vakkert T formede dal, i hvis hund saa den 
skarpt V-formede canonaglige fordypning er skaaret dypt ned 
med den nye vei like i hunden langs elven; de nævnte dallisters 
overHale viser ulpriegel hra-slill karakler med moulonnerle for- 
mer S — N. 

Like ved nedgangen mol syd, ganske nær |)assel i \'aarsligen 
(muligens det af Esmahk iagttagne sted?), saaes el |)ar vaUkert 
moulonnerle gneiskujiper af henimot et par meters holde, og i 
den ene af disse saaes en halv meter dyj) fure og derlil antyd- 
ning lil slripning, med skuring S — N, dog noget devierl. I om- 
givelserne saaes dverghirk, vidjekrat og kryjjende fjeldhirk. 

SlraUs s. I', KongsNold saaes vakre terrasser paa hegge sider 
al' elven; muligens har man her for sig en gammel mora'ne. 
(lir al elven er omleiret til en elvelerrasse. Kndskjonl delle synes 
sandsynligst, er heller iUke den mulighel ulelukkel. al del kan 
Mvvv i-eslen af en hiu'sjoterrasse, alsal i en sjo, afdæ'inmel ved 
en l)i;e i Kongsvold sidedal. Megel snuiU isskuring med slripei-, 
luiiT og moulonnerl fjeldoveillale |)aa gron skifer med kvarts 
aarer og med skuringsrelning mol Diivdalen, allsaa S N, sei's og 
saa ved veis\ingen s. I' amlsgra-nsen, og mellem \cis\ingen og 
vandskillel sees liknende skuring liere sleder. 



120 P. A. ØYEN [1914 

Det ligger egentlig utenfor nærværende afhandlings ramme 
al behandle de »Præglaciale dalløb i Trøndelagen «, men paa grund 
al" den lolle, som den gamle Dovrebanedal ^ (Norsk geol. tids- 
skrift, B. III, Nr. I, ]914, pag. ?>()) spiller i Vogts afhandling 
af ovennævnte titel, bør vi dog her i forbigaaende nævne disse 
forhold. Men naar Vogt fortteller, at »den øverste af de to be- 
kjendte strandlinjer ved Trondhjem ligger ifølge nivellement i 
høiden ]7S,.i m. o. h.; ved Selbusjøens vestre ende, i ret linje 
kun 24 km. fra den netop næ'vnte strandlinje, ligger de aller- 
øverste terrasseflader i høide ca. 2") m. over Selbusjøen, altsaa i 
høide ca. l<So m. o. h. Og den øverste terrassellade i Kalvella- 
dalen gaar til høide ca. 1S4 m. o. h. Bræen fra Neas øvre del 
og Selbusjøen gik under et vist trin, omtrent svarende til lan- 
dets maximale nedsænkning, frem langt ud i Kalvelladalen, og 
her afsattes vældige atleiringer, som i sin helhed omformedes til 
terrasser. Saa havde bræen en lang stans ved (irindstad, h\il- 
ket punkt blir at parallellisere f. ex. med Minne ved Mjøsen. I 
denne periode laa landet omkring 18") m. lavere end nu« (L. c. 
pag. ]5\ faar man nvilkaarlig en vis mistillid til undersøkelsens 
nøiaglighet, idet afvikelserne fra de tilnaMmet rigtige værdier i 
dette tillælde ikke er saa ganske smaa. Men der foreligger ingen 
grund til ved denne anledning nærmere at diskutere et »geologisk 
UV af den art. Undersøkelsesmaaten og tankegangen synes al 
va're den samme, som den der ligger til grund for samme for- 
skers uttalelse om to endemoræne-trin i det nordlige Norges 
at »saa maa del ansees som sikkert, at det ytre morænelrin 
nordpaa svarer til del ytre ra, og det indre morænetrin nordpaa 
til del indre ra iNorsk geologisk tidsskrift, B. II, Nr. 11, 191:'., 
pag. 18 — 19). Jeg behøver kun al henvise til Tannehs ulmerkede 
arbeider over forholdene ogsaa i den nordlige del af vort land: 

Studier ofver kvartiirsvstemet i Fennoskandias nordliga delar 
I (1906), II (1907) & III (4914) som bevis for, at de kvartære under- 
søkeiser nu maa anhrgges med et helt andet maal for øie for 
al ha nogen egentlig væ^d. Der paalvinger sig én nvilkaarlig 
den følelse ved at studere selv ^^)GTs nyere arbeider, at denne 
forsker kvartaMgeologisk lænker og skriver omtrent som da han 
foi- endel aar tilbake henledet opmaM-ksomheden pa de megel 
omskrevne, i høide omkring 125 — 17") m. over havet liggende »gla- 
ciale« skjælbanker, indeholdende skaller af forskjellige havs-mus- 
linger og snegle, som nu kun lever ved Grønland, Spitsbergen, 
i det Kariske hav og i tilsvarende meget koldt vand, og som 
følgelig er thermometer pa det vand, som under det foreliggende 
stadium af istiden beskyllede del sydlige Norges kysler (Del 
norske geogr. selsk. årbog, III (1891 — 1892), pag. 42), og hvor vi 



Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFKLTET 



ogsaa undervises om den for de '>glaciale' skiæll)anker karak 
leristiske musling Yoldia arcticci" (L. c. pag. 49). 

Den kvartærgeologiske forskning har jo i (len sidste meiine 
skealder skudt en rik vekst. Al kanske vort hind i denne ut- 
vikling ikke har lulgt med tiden paa en saadan maate, som 
det ifølge sin heliggenhet og sine mange gunstige hetingelser 
netop for kværtærgeologisk forskning kunde ha gjort, har vist- 
nok sin grund i flere aarsaker. Her skal vi kun fa>ste os ved 
den, som ligger i selve den kjendsgjerning, at en stor del, kan- 
ske den største del af landet, har hørt med til nedisningens 
centrale dele under de forskjellige afsnit, og at de mere perifert 
liggende dele af landet er for meget opstykket, til at ha kuimel 
afgi et mere sammenhængende hele. Og hvilke vanskelighetei-, 
man her ofte har at kjænipe med, turde forholdene ved den 
interessante forekomst na^i- (>lava i nærheten af Inverness gi os 
en forestilling om. Efter at være undersøkt og diskutteret af 
en nekke forskere, hlev denne forekomst særlig heskrevet af en 
Committee of British Association , hestaaende af John Hohm: 
(chairmani, David Rohkhtson, T. F. .Iamikson, James Fraser, 
P. F. Kexdall, Duc.Ai.n Hei.l. The majority of Ihe (>ommit 
tee are strongly inclined to infer, from the asseml)lage of 
organic lemains and their mode of occurence, the proved 
extension of the hed and ils ai)parently undislurhed character, 
thai the shelly clay is in situ, indicaling a suhmergence of 
the land lo an extenl of over oOd feel. A minority of the 
committee, however, do not concider the evidence sufticienl lo 
estahlish this conclusion, or at all j)()ints in harmony with il ; 
el specielt minoritetslilheg lyder: On Ihc whole, our opinion, 
with all defeience, is thai we have nol yet leached a solution 
of the dilTicullies connecled \vith the (^lava deposil iTrans. of 
the Inverness Scientilic Society and Field (lluh. Vol. IV ilSSS — 
1895), pag. oOO — o;)9). Jeg vil ikke undlale at gjøre opmerk- 
som paa, at majoriteten i dette tilfælde heslod af Horne, Ro 
RERTSON, Jamii:son Og forckoiusleus ojxlager Jami:s Fkaser, der 
i en king ra-kke af aar \\\\v fulgl de ulgra\ ninger, som har va*rel 
foretal paa delle sled. Og den ene af minoriletsnu'diemnu'rnc, 
I\i:m).\i.i,, \ar ikke engang tilstede ved ulgriivningen. Sommeren 
1909 hadde jeg den slore fornoielse ;tl hil \isl omkring i om 
egnen af (^lava netop a\ af denne inleressnnle forekomsts op 
dager, Mr. James I"'i5asi:m, og endskjonl forholdene da ikke netop 
v;ir gunstige, lykkedes del mig ogsaa at fremlinde endel fossiler, 
og ellers i hoxedlra-kkene al faa se de slratigraliske forhold i 
del iiilcressanle prolil hvor I'h asi:r og Rorertson har fremfun 
del en ganske lalrik fauna. Og nelop dette hesøk ved (>lava har 
ogsa;i deiigjeiinem Iki\1 en indiii'kle helydning. at jeg har vundet 



122 P. A. ØYEN. [1914 

el sammenligningspunkt for flere af vore norske, mere sjeldne 
fossilforekomster, paa Jæderen, i Kristianiatrakten og i det Trond- 
hjemske, idet det viste sig, at den maate, paa hvilken jeg tidligere 
hadde betraktet disse, i det va'sentlige stemmede overens med 
de grundsa^tninger, som majoriteten i den ovennævnte 'Clava- 
C.ommittee hadde gjorl gjeldende. Efter at ha omtalt den rikt 
fossilførende afsætning ved Clava, næ'r Inverness, tilføier saaledes 
ogsaa Archibald Geikie: »the condition of these remains indi 
cates that they probably lived and died on the spot, which is 
500 feet above sea-level, and that the submergence amounted 
at least to that extent« (Text-Book of Geologv, Vol. II, (190?,), 
pag. 1330). 

I denne forbindelse har del sin interesse at erindre Blytts 
opfatning af vor floras historie: »Demnachst muss man beden- 
ken, dass unsere Flora bereits vor der Eiszeit bestanden hat. 
Wir brauchten also diese hypothetischen Xiveauveranderungen 
nicht in die jioslglaciale Zeil zu verlegen« (Engler: Botanische 
Jahrbiicher, B. II (1882), pag. 49). Og videre uttaler han: »Wåhrend 
der Eiszeit war Norwegen namlich bis auf die åuszersten 
Klij)peninseln der Kiiste von einer Binnenlands-Eismasse iiber- 
deckt, aus welcher nur einzelne der hochsten Zinnen hervor- 
raglen. In dieser Periode konnle somil das Land nicht die zahl- 
reichen Arten nåhren, welche gegenwårtig bei uns sich finden« (L. 
c. pag. 46). Og videre er det af interesse at se den vekselvirkning, 
som netop paa dette omraade har fundet sted mellem Geikie 
og Blytt, og den oj)falning, som ut herfra har gjort sig gjæl- 
dende hos sidstnævnte forsker med hensyn til den videre utvik- 
ling og vandring af vore planler og disses forskjellige grupper, 
som vi kan se af følgende: »Die Eiszeit wurde nach J. Geikie 
nicht bios ein-sondern mehrere Male durch lange Perioden unter 
brochen, wahrend \velcher die Gletscher abnahmen, um spiiter 
wieder aufs Neue zu wachsen. Zwischen den Regenzeiten und den 

Eiszeiten muss eine Bezichung statthaben Solcheigestalt 

umschlieszl die Eiszeit wahrscheinlich sehr lange Zeilraume, 
unter welchen trockene und feuchle Perioden wiederholt mil 
einander abwechselten. Unsere arklische Flora und ein Theil der 
subarktischen hat Gronland und Nordamerika mil uns gemein. 
Die ul)rigen l^estandtheile der norwegischen Flora besilzen dagegen 
einen rein europåisch-asiatischen Charakler. Es ist moglich, ja 
wohl sogar wahrscheinlich, dass jene gronliindischen Elemente 
in miserer Flora Resle aus den interglacialen Zeilen sind« (L. 
c. pag. 21). 

I sin afhandling »Om indvandringen af det arktiske flora 
element til Norge« (Nyt Mag. for Naturvid., B. 43, 1905, pag. 315 
flg.) ultaler ogsaa Wille, »al Norges nuværende, høiarkliske flora 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 123 

har overlevet Ira inlerglacial lid eller ogsaa kan være indvandrel 
i glacial eller senglacial tid langs en isfri kystrand fra nordost 
(RuslandK (L. c. pag. o2o). Denne anskuelse falder omtrent sam 
men med Andh. M. Haxsen's (Naturen 1904, |)ag. 14o — 15(; »K: 
168 — 179). Landmark søkte i sine Reliefstudier fra Søndfjord 
(Bergens museums aarbog 1909, no. 9) og i »Fortsatte relief- 
studier fra Vestlandet særlig Søndfjord« (L. c. 1910, no. 4' fra 
overllateformerne selv at paavise interglacial erosionsvirksomhet. 
Og fra Trondhjomsfeltet nierliggende omraader i øst berettede 
HooHOM Om inlerglaciala bildningar i Jemtland Geol. Forn. 
Forh., Stoekholm. B. 15 (1898), pag. 28). 

Allerede i det loregaaende er omtalt de forskjellige fænomener, 
der knytter sig til den kontinentale platform, saasom kysttlater 
undei' og over den nuva>rende slrandlinje og submarine dale eller 
gamle, undersjoiske elveleier saml alliikkede bassiner i form af 
fjorddyi), der vistes at kunne paa en naturlig maate bli indord 
net i samme gruppe som vore indsjøer. Hull is eonvinced lliat 
were il possible to strip the floor of Ihe North Sea of its sedimen- 
tary covering Ihese ehaunels would be found traveisiug the lloor 
of the Continental |)lalform, and ultimately openiug out by canoii 
like channels on the lloor of the Arelic Ocean. The phenomena 
liere observed, or inferred, have their represenlatives along the 
coasls of the British Isles and Western Europe. In both cases 
Ihere is the shallow continenlal |)latform, terminating in a deej) 
and rapid descent to the lloor of the abyssal ocean, and traver 
sed i)y channels of ancient rivers Iraceabic by the soundings in 
the case of Western Furoj^e, or inferenlial in the case of We 
stern Scandinavia« (Report 71st meeting of the British Associa 
lion for the Advancemenl of Science, (ilasgow 19(>1. pag. (562 . 
.Ii:invis hai- i en kort opsats: 'rbalassograpbical and Ihalasso- 
logical Notes on the North Sea \'ictoria Inslitule Tiansaclions 
1900) eftei- karterne sammensliilel endel oplysninger om fjord 
dybder og fjoidienderne ulenloi- kysten; saaledes omlalcs lu'r 
ogsaa den noi'skc rende, eller |)ala('<)skandinaviske kanal. 

I 1 s'.is skrcN \\'ai5Iu;n I'imi.vm om l*'jords and subuuMgeii 
Valleys of lOuropa The Ameiican (ieologisl, \'ol. .Wil. pag. 
10] lig.'. Der omtales ved dt'ii anledning cii ra'kke noiske 
fjorde, deriblaiKll ogsaa 'riondlijcin Ijoid, witli llcilslad fjord . 
og han kommer lil del resullal, al soiiiidiiigs lo Ibc bollom of 
Ihese sid)iuarine \alleys range IVoni "iIHI lo l.|_'ii red, agreeini; 
well Nvith Ibis eslimale of l.loo or l.'xio l'vci ;is llu- maximum 
amounl of Ihe Lale Tertiary elevation, 'fhesc tbannels are 
situaled far olVshore, willi no promivent higliii liacls so iieai 
as lo |)ossil(l\ ;icc()iinl for cxccplionally powcriiil i;la(ial erosion 
along llieir couiscs, siicli ;is inay bc siipposcd lo li;i\i' i;rrally 



124 P. A. ØYEN 1 1914 

(ieepeiu'd soinc ol' Ihe Ijords (L. c. pag. lOo — 104). Og lor 
»some pari ol" Ihe |)li()ceiie period kommer han lor de Hril- 
liske øers vedkommende til el resullat nearly like Ihat eslima 
led for Norway during Ihe same period iL. c. pag. 105). >The 
eoaslal [)lain eller suhmarine platform« linder han inden hegge 
omraader tilsvarende L. c. j)ag. 104 — 105). Disse »continenlal 
shelves s som Davis kalder dem (Davis: Physical (ieography, 
1900, pag. 70), faar derved en hetydelig interesse. Der reisle sig 
ogsaa noget senere en diskussion »om levninger af grundtvands- 
dyr paa store dybder mellem Island og Jan Mayen« (Vid. -Med- 
del. Naturhisl. Foren. Kjøhenhavn, 1900, |)ag. 229), og »om en 
formodet sæknning af havbunden mellem Island og Jan Mayen 
(L. c. 1902, pag. 249) mellen Jenskn og Bogoilo; det gjaldt 
partier af havbunden, hvor dybden nu er indtil lo09 favne. 
Flere forskere deltok i denne diskussion, men resultatet kan vel 
sies al vivre blit Bo(",(iiLns, al transport er langt sand- 
synligere end antagelsen af en saa enorm sænkning, som elleis 
maalle forulsæltes (L. c. 1902, pag. 258). De ovenfor nievnle 
dybdeværdier for disse submarine kanaler og [)lateauer paa 
Atlanterhavets østside svarer saaledes nogenlunde lil dem der 
angies fra vestsiden af samme, nemlig 1500 ft. til noget over 
2000 ft. iBull. of Ihe Geol. Soc. America, Vol. 14 {19i3\ pag. 
224). Likesaa gav Spknceh i 1905 i en interessant afhandling 
The Submarine (ireat Canyon of tlie Hudson River« (Ameri- 
can Journal of Science, Ser. 4, Vol. 19, Nr. 109, pag. 1 — 15) 
utsikt over endnu slørre dybder, helt lil 9000 ft. og hævningen 
er fundet lo coincide witJi thai of Ihe early Pleislocenes og 
»since Ihen there has been a subsidence lo somewhal below the 
present level, followed by a reelevalion of 250 feet as seen in 
Ihe shallow channels of the sheif iL. c. [)ag. 15). De samme 
vanskeligheler som hei-, møler vi ogsaa med hensyn lil disse 
oscillationer i iordskor|)en ogsaa andre steder; at lidlæsle dem 
synes nær sagt ugjennemførhgl. I »An oulline of the Physio- 
graphical (ieology (Physiograjihy) of Western Auslralia by J. 
T. JuTSON heler det: Taking all Ihese features inlo conside- 
ration, the uplift of Ihe plaleau must be regarded as compara- 
lively recent — — — Ihe conclusion is drawn thai the uplift 
was in the lale Tertiary, probably early or late Pliocene, and 
that the preceding reduction to a lowland (peneplain at leasl 
in parO look i)lace probably in Ihe early or middle Tertiary or 
during both these periods (Western Australia, Geol. Surv. Bull. 
Nr. ()1 (1914), pag. 95), og her lyder del, som vistnok ogsaa med 
grund bør lyde hos os: delailed observations are remarkably 
scarce, bul are urgently required« (L. c. ])ag. 9()). Ved sin 
beskrivelse af llsvikens to »slrandlinjer« (Om skuringsmerker etc. 



Nr. 6] KVAin.KK STLDIKI'. I THONDHJEMSFELTET 1 i') 

II, Sparagmilfjeldel. liiiv. prog. 1X72, pag. Dl lt2 iiUaler K.ikk- 
ULF, al terrasser, sUjælhanker og slrandliiiier ere mærker, som 
vidne om laiKiels trinvise stigning Ira del gamle niva, som ra 
dede under istiden, til del nuværende (L. c. pag. 92j, efter al 
han ilorveien hadde ultall, al »slrandlinierne ere havets egel 
arbeide undei* slrøm i flod og fjære (L. c. pag. 89). Men i 
juotsat retning nllalle nemlig Skxk, al sliandlinien i Nord-Øster 
fjorden kan saaledes ikke lages for god som mindesmærke efter 
en stands i landets stigning efler istiden ((Christiania Vid-Selsk. 
Forh. 1S74, |)ag. 1S7, ofr. med hensyn til Si:.\i:s anskuelse ogsaa 
Univ. prog. Krisliania 1874, pag. P)8). Og vi har allerede i del 
foregaaende sel, al Sri:ss, som temmelig ulførlig omlalle de norske 
Strandiinien Das Anllilz der Erde. B. II. IXSS, pag. 415 flg.\ 
fremholdt en anskuelse, som blev grundig lilhakevist af Amchi 
HALD Geikie i følgende: having inyself heen all my life familiar 
^vith the strand-lines of this country, and having traced those of 
the Norwegian coasl from Bergen lo Hammerfest, I may pei- 
haps l)e permilled lo point onl, as deferenlially as I possihly can, 
one or hvo of Ihe insujjerahle dilTieiillies wilh which as I ven- 
lure lo Ihink Prof. SiESS s Iheorelical explanalion is beset« (The 
Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 60 (1904X pag. LXXXn' 
— LXXXVj, og resultatet af denne undersøkelse ullrykkes i fol 
gende: >in any case, \ve are juslified in regarding Ihe Scollish 
sefer as examples of Iruly marine erosion, and I can see no 
reason why Ihose of Xorway should not have had the same 
origin L. c. pag. XCIII\ Og like over for Sexe's anskuelse 
bemerker (ii:iKii;: Kighl yeais previously, aflei- a visil lo the 
Norwegian seler. I was C(mvinced of Ihcir marine origin, and 
siiggesled Ihal Iheir erosion mav have been due in large 
nieasure lo llie elfecls of Ihe freezings and Ihawings along tbe 
old ice-fool, and lo Ihe rasping and graling of coasl ice. Such, 
loo, may have been Ibe origin of the higler hoiizonlal rock- 
lerraces of Scolland Pioc. J^)y. Soc. Kdin. \'ol. \' ISBC' |). ')AS 
(L. c. pag. XCIIli. Og ('a)\. il. W. Feilden sier med henblik 
paa del nordlige Noige I »lo nol remembei- landing on any ol 
Ihe more considerable islands norlli ol Ihe .\iclic (".irclc. Ibal 
form Ihe Skjergaard of Norway, wilhoul nolicing Iraces ol 
recenl elevalion and deposils conlaining abundanlly slielh ol 
mollusca of llie same species as Ihose Ihat now inbabil Ihe 
adjacenl sea Quarl. .loinn. (leol. Soc London, \'ol. ")•_' 1 s'.m; , 
pag. 721 . Og merkeine i forskjellige hoider efler denne sligning 
liører jo lil de mesi karakleiisliske fienomener |)aa den noiskc 
kyst. 

MouN inddelle sirandlinjerne i liere grupper og hver af disse 
igjen i liere niveauer (Nyl Mag for Naturvid, li. 22. pag. :52 -:>7* 



126 P. A. o YEN [1914 

og uttaler: »Stiandliniernes hyppige Forekomst i vore Fjorde, 
Sunde og paa vore Kyster, deres bestemte Gruppering i adskilte 
Niveauer, der over store Strækninger kunne forfølges, og over 
endnu større vise sig at correspondere i Højde, de tydelige Sprang 
mellem disse Niveauer, og den fuldkomne Overensstemmelse 
mellem Højden af Terrassernes Overflade og Strandlinierne er 
tilsammen Omstændigheder, der pege med Styrke hen paa Strand- 
linierne som dannede i Havets Niveau, og senere løftede op over 
delte, i forskjellige Sæt, efter Niveauernes Antal og indbyrdes 
Afstand« (L. c. pag. 50). Ved samme anledning angir jMohn fore- 
komsten af en horizontal linje paa sydsiden af Lekø i en høide 
af 340 f. o. h., og en horizontal linje paa nordsiden af Lekø i 
en høide af 841 f. o. h. (L. c. pag. 14 — 15), og som man kan se 
af en afbildning sammesteds (pag. 15), hæver selve hovedmassen 
af Lekø sig over linjen, og ved den ene ende reiser sig en spids, 
afsondret i^ra det øvrige, i veiret. Likesaa angies en strandlinje« 
paa østsiden af Tommenø til 301 f. o. h. (L. c. pag. 15 — 16). 
Torghattens aksler derimot bestemtes til at ligge i en høide af 
347 f. o. h. (L. c. pag. 15), og i den anledning uttaler Mohn føl- 
gende: »Torghattens Axler ligge i Niveau med Strandlinien paa 
Lekø. Et Indtryk har jeg af, at det mod Søen vendende lavere 
Forland paa flere Steder paa Kysten ligger bestemt under Ni- 
veauet af en nærliggende Strandlinie. Over dette rejse sig isole- 
rede Kupper (Sverresborgklumpen ved Throndhjem, Bremsnes 
hatten ved Christianssund, Torghatten, en Knause paa Halvøen 
ved Senjens Sydside« (L. c. pag. 52 — 53). Og med hensyn til 
den lave kystllate uttaler han ganske liketil, at dette forhold 
er det raadende langs kysten« (L. c. pag. 51). Allerede i 1880 
skrev Sollas en afhandling »On Ihe Island of Torghatten« (Geol. 
Mag. London, Dec. II, Vol. VII. pag. 516), og her sies: »The plat- 
form from which the peak of the island rises is a narrow plain 
of marine denudalion, produced when the island was submerged 
375 feet below its present level. The tunnel which traverses 
it is a sea-cave excavated between two master joints. — — — 
The joints are the most important factors in denudation« (L. c. 
pag. 516). Oj)dagelsen af dette lave forland og dets egentlige 
karakler er derfor ikke saa ganske ny som i den livlige dis- 
kussion om den saakaldte »strandilate« saa ofte betonet. Og 
det er vistnok ganske korrekt, hvad en referent i sin tid skrev: 

the views bear a very striking resemblance lo a simple 

raised beach« (The Geographical Journal, London, 1894, pag. 
186). Endel hithørende fænomener har jeg behandlet ved en tid- 
ligere anledning, hvorved ogsaa fandtes leilighel til at henlede 
o])merksomhelen paa endel trondhjemske forhold (P. A. Øven: 
»Skilbotn, et bidrag til kundskaben om stranderosion« — Arch. 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 127 

for Mathm. & Naturv. B. IS, \r. 4, 1896\ Ved Leka har man 
saaledes f. eks. en vakker forekomst af saakaldt >strandlinje og 
strandflate«, gaaende gradvis over i hverandre; der sees her Ire 
trin. Ved Rørvik optiær i omegnen det lave forland paa en saa 
dan maate, at man kan viere noget i tvil, om der er nogen spe- 
ciel, lavere liggende flate. og om det ikke meget mere her kun 
er landplatens almindelige afheldning, som trær i dagen; der 
sees her tre lavt liggende trin. Videre mot syd forbi Stoksund 
til Trondhjemsfjordens munding, specielt ved Valdersund, sees 
det lave forland at pnege sig smukt mot det opstigende høiere 
land bakenfor. Paa mange steder er dog denne kyststrækning 
bar og brat og gold. Her og der sees erosionsterrasser i fast 
ijeld, likeledes paa flere steder huler, gjøler og smaa botnfor 
mede fordypninger i fjeldsiderne. 

Det lave forland utenfor Trondhjemsfjordens munding er tid- 
ligere nævnt. Det har jo været ganske almindelig antat, at dette 
lave forland var en gammel abrasionsflate, ulformet i et læn- 
gere, sammenhamgende tidsrum eller ved gjentagen abrasion 
gjennem flere fra hveiandre skilte tidsafsnit. Derimot har man 
i diskussionen ikke kunnet enes om, til hvilket hovedafsnit af 
den kvartære eller kanske endog pliocene tid dannelsen af dette 
lave forland skulde henlægges. Imidlertid fremkom De Geeh 
med en helt ny anskuelse, idet han i Geologiska foreningen i 
Stockholm lS)jl(t holdt et foredrag om det euroj^aMske Nordhav 
med omgivende kyst og fjorddanneisei". Ved en undersøkelse af 
Isfjorden paa S|)ilsl)C'rgen 189(5 (Ymer 1896, pag. 4), var han 
kommet til den ()j)fatning, at »denna fjord med sina kustsliitter 
(slrandlladen) i frjimsta rummet hade forkaslningar att tacka for 
sin uppkomst i(ieol. Forn. Forh. Stockholm, B. 32, li)l(>, j^ag. 
17). \ afseende pa grundhafvets griinsparli mot de upplyflade 
kontinenthorstarne eller de jamna kuslslatter. hvilkas suprama- 
rina briim i Norge kallas for strandlladen, hade lal. — — — 
belvitlat deras slrandlinjcnalur (L. c. pag. 19), — — — forhal 
landena pa Andon och Spitsbergen anlyda, alt strandlladen i 
Norge — dess nuvarande begriinsning mol den upplyl'hulc kon 
linenlcn anlagligen up|)k()mmil i Icrlifn- lid (L. c. i)ag. 20). 
Denne opfatning ble\ imidlertid paa selvsamme møle angrepet 
og motsagl af liere talere (cfr. L. c. pag. 21, 22). Og selv Voer 
hadde jo allerede tidligere utlall, al strandlladen kan ikke for 
klares ved lokale indsynkningci- eller foikaslningcr Norges geol. 
unders., Nr. 29, 19(10, pag. 48. Tilbods herfor fremholdt igjen 
De (ii;ER de samme ovenfor na'vnle anskucIscM* ved geologkon 
gressen i Stockholm 1910, olTenlliggjorl i KonlintMilaIc Ni\e;iu 
veranderungen im Norden ICuropas . 

O.XA.M. Iiai- nylig i en afhandling om Tra-nlandc-l Norsk 



128 P. A. ØYEN [1914 

geogr. selsk. aarbok, XXV, 11)13—1914, (1915), pag. 55—101), 
beskrevet en del af den noidlandske slrandflale, og i sin diskus- 
sion af dens alder og dannelse kommer han lil den sandsyn- 
lige utviklingsgang« at anta tre istider med strandflatedannelse 
i første interglacialtid og dannelse af abrasionsplan i anden 
interglacialtid (L. c. pag. 99). 

Med den fire delte istid i Amerika som grundlag anstillet 
Frank Leverett sin »Comparison of North American and 
European glacial deposits« (Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. IV, 
1910, pag. 241 — 316), og ut fra denne forutsætning og med dette 
syn paa lingene falder jo sammenligningen, ialfald tilsynelatende, 
da temmelig grei, naar vi som Leverett afslutter vor sammen- 
ligning med Wisconsingruppen og de som correlative betragtede 
afdelinger Wiirm og Mecklen burgian. 

Ved flere forskjellige anledninger har jeg i mine forelæsninger 
ved universitetet søkt at sammenstille de forskjellige fænomener 
og spredte træk af vor istidshistorie i sammenhæng med de mere 
gjengse opfatninger af disse forhold inden de forskjellige om- 
raader, som i post-miocæn tid har været utsat fra en eller gjen- 
tagne nedisninger inden den nordlige hemisfære. Jeg er da blit 
staaende ved det amerikanske fem-delte s^'stem som det, der paa 
den naturligste maale gir den mest tilfredsstillende oversikt over 
de spredte træk, der hittil er iagttat fra denne stiatigraliske række- 
følge inden det til Nordsjøen grensende omraade, idet jeg da 
sammenfatter den erfaring, som jeg har samlet ved mine reiser 
i vort eget land og i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og 
paa de Briltiske øer, med Ørknøerne og Shellandsøerne og til 
dels i Kanada og De forenede stater; dertil kommer saa littera- 
turstudier. Det vilde føre for langt utenfor nærværende afhand- 
lings ramme at gjennemgaa denne række. Jeg skal kun tilføie, at 
det vistnok heller ikke for vort lands vedkommende er utelukkel, 
al liknende, merkelige forhold kan ha indtruffet, som de man i 
Amerika har fundet med hensyn til maksimumutstrækningen af 
likesaa med hensyn lil forholdet mellem Illinoian og Jowan. 
de til hverandre grensende Labrador- og Keewalin-omraader, og 
Til den ovennævnte, amerikanske rækkefølge har jeg saa for vort 
lands vedkommende tilføiet Mijlilus- niveauet som en intercflacial 
og Portlandia-niveauet som en (jlacidl afsluttende suite. Disse 
to afdelinger danner imidlertid overgangsled til den følgende, regel 
mæssige og lovmæssige række af forskjellige niveauer i vort lands 
poslglaciale afsætninger. 

Naar vi sammenfatter, hvad der nu er anført fra forskjellige 
dele af vort eget land og vort naboland mol øst, og samtidig 
erindrer, at det endnu ikke er lykkedes inden vort omraade al 
fremfinde nogen fossilførende forekomst, som vi med sandsyn- 



Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEU I TRONDHJEMSFELTET 12i) 

lighet kan tilbakeføre lil en li(i forut for sidste, store nedisnings- 
periode, saa kan del vistnok med rette sies, at hvad Faihchild 
uttaler om de pleisloeene forhold i staten New-Vork, turde i 
mere end en henseende finde anvendelse ogsaa paa Trondhjems- 
feltet: — the positive proof, in the field, of a pre- Wisconsin 
ice-slieet has nol l)een found. In several localities the deei)er till 
is so uniike the up|)er till Ihat il strongly suggests a sej)arate 
origin. Some singular lopographic features are not satisfactorily 
explained wilhout appeal to the earlier ice invasions. — — — 

Many erosion features — seem inconsonant with the work 

of the latest ice. However, \ve have found no example of inter- 
glacial or warm climate deposils inlerbedded in the till. Such 
should he expecled and sought, })ut al present we can only say 
thai multiple glacialion in New-York, at least norlh of Long 
Island, is quite certain in our philosophy, but that il remains 
unproven in observation « (Bull. Geol. Soc. America, Vol. 24, 1913, 
pag. l'U — 135). 



Istidens biologiske forhold. 

At de vekslende glacial- og interglaciallider maa ha hat stor 
indflydelse paa de rent biologiske forhold, er igrunden saa liketil 
at man for den saks skyld gjerne kunde ha forbigaat dette ka- 
pitel. Men ikke desto mindre gjør der sig paa dette omraade, 
som nærsagt paa ethvert kvarlærgeologisk, saa mange og saa for- 
skjelligarlede anskuelser gjældende, at det vel ikke i nærværende 
tilfælde er heil overflødig til orientering at dvæle et øieblik selv 
ved delte noget almindelige, men ikke desto mindre sa^rdeles 
interessante lænomen. Almindelig som fænomenet igrunden er, 
maa man dog forundre sig noget over den betydning, som den 
forskjeHigarlede opfatning deraf vi.ser sig at ha ved at virke til- 
bakc paa hoisl lorskjellig maate med hensyn lil o|)latning af 
kvarlaMgeologiske forhold i del hele lal og ikke mindst med 
hensyn lil ulformningen af det kvarlærgeologiske tæuikesæl. Der- 
til kommer, al man maa være enig med Sinnott og Hailev: 
Ihal il is i)()ssible, however, to draw conclusions of importance 
to geology and climalology. nol alone from Ihe pasl and present 
dislribulion of species, bul also from a sludy of Ihc evohilion 
of the growlh of habits of planls, \vill i)e readily admilled 
(Journal of (leology. Vol. 2:5. 11)15, |):ig. 305\ og en mere ulfor- 
lig diskussion af delle emne lindes i en afhandling The Origin 
and Dispersal of Ilerbaccous Angiosjierms Annals of Holany, 
Vol. 2S. 11) 11. pag. 517—51)1)). 

Vi har allerede i del foregaaeude slillel bekjcndsUap uu'd 

:t 



130 P. A. ØVEN [1914 

enkelte, ineikværdige forhold med hensyn lil den japanske floras 
utbredelsesforhold, og vi vil gjenhiide tilsvarende ogsaa paa andre 
steder, i det hele tat overalt hvor indflydelsen af klimatologiske 
vekslinger har gjort sig gjældende, i)aa en mere eller mindre 
fremtrædende maate alt efter den maate hvorpaa topografiske 
forhold har hidrat til at forslerke eller eHminere deres virkninger. 

SiNNOTT og Bailey har ganske nylig oflentliggjort et inter- 
essant arbeide om »The Evolution of herbaceous Piants and 
its bearing on certain Problems of Geology and Climatology « 
(The Journal of Geology, Chicago, June 1915, Vol. 23, pag. 289 
— 306). Her fremhæves den merkelige forskjel mellem Nordame- 
rika og Nordeuropa med liensyn til plantevandringen før, under 
og efter »istiden«. Og det er meget værd at lægge merke til, 
hvad de to amerikanske forskere har at si: »In Nortli America, 
especially in its eastern