Skip to main content

Full text of "Det Kongelige Norske videnskabers selskabs skrifter"

See other formats 


i^,A- 


.*'*», 


T^f: 


y^v  .'..■.'  •f,>'-^ 


a.^^ 


•  **i 


'    i 

4't:.  .  »»-y 

F-i 

':r  ><  ■^^i.J-. 

'  ^-     5^ 

r-#^ 

^4 

P 

f  .-^. 


.-^^ff 


I-  >  -^t 


KA^   •<>¥ 


i'^i'/ 


DET  KONGELIGE  NORSKE 


VIDENSKABERS  SELSKABS 

SKRIFTER 


1914 


ISTE  BIND 


AKTIETHYKKERIET  1  TROMDH.IKM 
1915 


DET  KONGELIGE  NORSKE 


VIDENSKABERS  SELSKABS 

SKRIFTER 


1914 


1STE    BIND 


AKTIKTRYKKKRIET  I  TRONDH.I 
1915 


1^  }4 


Indhold: 

Side 
Nr.  1.     I.  Hagen:  Forarbeidcr  til  en  norsk  løvmosflory. 

XX.  Dicranaceae 1—19-2 

■J.     Dr.  Hjalmar  BnocH:  Hydroiduntersuchiingen.  IV.  Beitråi^e 
zur  Kcnntnis  der  Gonophoren  der  Tuljiilariitlen  (mit 

4Taleln 1-17 

3.     Carl  Til  Mørxlk:    Uber   da.s  Vorkoiiiiiicn  von  Brom    in 

orj*anischer  Bindung  inncrhalb  der  Ticrwelt 1  —  17 

»     4.     K.  Rygh:  ()versi<|t  over  Videnskabsselskabets  Oldsagsam- 
lings  tilvækst  i  1914  af  sa.ger  ældre  end  lU'formationen 

(utgit  av  Th.  Petersex) 1—4;") 

o.     O.  NoRDGAAHD:     Hav.slrømmene    og    den    norske    marine 

fauna 1—34 

S  sider  karter. 


FORARBEJDER 


TIL 


EN  NORSK  LØVMOSFLORA 


XX.     DICRANACEÆ 


AV 


I.  HAGEN 


i',\i{rii:ijj:.Mi:\T  i-:x  i-haxcais) 


DET  KGL.  NORSKE  VIDENSKABERS  SELSKABS  SKRIFTER  1914  NO.  I 


AKTIKTRYKKERIET  I  TRONDHJEM 
1915 


XX.     Dic'i'nnacciu. 

Sil  exisle  iin  Jacies  coninuin  au\  ineiiihres  de  celle  vasle 
famille  qiii  perinel,  dans  la  |)lu|)ail  des  cas,  de  les  dislinguer 
sans  exainen  détaillé,  des  Poltiacées,  des  Leucobrvacées.  des 
Grimmiacées  elc,  il  esl  plus  diffieile  de  (ixer  les  caracleres 
systémaliques  sur  les(|uels  s'appuie  celle  dislinclion.  Il  coiivienl 
de  les  rechercher  dans   les  feuilles  el  dans   le  périslonie. 

Les  feuilles  sonl,  a  la  dilférence  des  families  ci dessus  nom- 
mées,  allongées,  lancéolées  ou  meme  subulées;  elles  sonl  Ires 
souvenl  composées  de  cellules  piosenchvmali(jues;  mais  on  Irouve 
Irop  d'exceplions  a  celle  régle,  citons  seulemenl  les  genres  ()n- 
cophorus  elCijnodontiiiin.)  poui"  ([uOn  puisse  y  atlacher  une  valeur 
absohie.  De  meme  le  lissu  hasilaire  des  feuilles  (|ui  esl  si 
caraclérislique  chez  les  Dicninum  \).  ex.  el  les  Cdmpijlopiia,  esl 
chez  les  Anisolhecimn  el  les  Dicrdiwlla  pen  dilférencié,  les  cellules 
angulaires  étanl  a  ])eine  dilférenles  des  cellules  médianes  de 
la   base. 

Le  périslome  esl  dans  celle  famille  loujours  simple  el  con- 
slruil  selon  le  plan  ordinaiie  des  ILijjlolépidées:  les  denls 
composées  d'une  coucbe  dorsale  mince  Ibiinéc  d  une  seule  rangée 
de  phujues  Ires  élroiles.  slriolées  verlicalemenl,  sans  saillie  aux 
soudures,  el  dune  assise  venlrale  épaisse  consislanl  en  deux 
rangées  de  pla(pu\s  plus  massives  fornuinl,  le  long  des  lignes 
hori/onlales  de  conlingence.  des  hunelles  élé\éf>s;  la  déinarc-aliou 
entre  ces  deux  langées  de  pMupies  venlrales  esl  indi(|uée  par 
une  ligne  longiludinale.  Les  denls  sonl  |)lales  el  leur  couleur 
presque  loujouis  |)ron()ncée,  généraleinenl  rouge,  |)liis  rarenuail 
rouge  brun.  (>eUe  slruclure  cpu-  le  i-eg|-ellé  IMiiliberl,  dans  ses 
etudes  classi(pies,  designe  comme  le  l\pe  des  I)i(i(iniiiii.  esl  liés 
comnuine;   elle   se  léalise  dans   loule   sa    |)urelé,    sans   |)arlei-  des 


4  I.   iiA(;i;.\.  1914 

Fissidens,  des  Lciicoliniiim  t-U'.,  chv/.  hi  i^ian(it'  iiuijorilé  des 
Dieranaeées.  II  exisle,  ce])en(iiinl,  des  e\('e|)li()iis  (jiii  s'éioignenl 
|)liis  OU  moiiis  i\u  ly|)e.  La  sliiolation  verlicale  de  la  face 
externe  des  denls  ((iii  esl  noiinaleinenl  due  a  des  series  de 
losselles  |)onelif()rnies,  esl  ieni|)laeée  ehe/  les  Ariloa  par  de 
veritables  lignes  ereusées  alleiiianl  axcc  des  creles  élevées,  el 
chez  Dicrdunm  Svottiduiiiu  el  1).  sliicliiin  celle  face  esl  parfaile- 
nieul  lisse.  La  eouleur  des  denls  (jui  (>sl,  selon  les  auteurs,  due 
a  la  eouehe  dorsale  |)lus  loneée,  dépend  chez  les  DicvancUa  de 
la  coloralion  intense  de  l'assise  \('nliale,  les  phupies  doisales 
élanl,  dans  ce  genre,  pres(|ue  incolores.  Les  deviations  legeres 
chez  ces  especes  deviennent  plus  inij)oilanles  chez  d  aulies.  Il  y 
en  a  dont  le  péristonie,  tout  en  conservanl  le  j)lan  haploléj)idéen, 
esl  construit  d'apres  un  lype  aulre  ((ue  celui  des  Dicranuin, 
comme  nous  lohseivons  chez  Aoiu/slrninia  loiu/ipcs.  Ciinodontium 
hijpcrborciiin,  dans  le  genre  exolicpie  Si/mhlcphdris,  et,  en  dehors 
de  la  famille  des  Dicranacées,  chez  Pdrdlciuohrijuin  enervv,  ou  la 
relation  des  deux  couches  jjérislomiales  esl  renversée,  l'exlérieure 
élanl  heaucoup  j)lus  éj^aisse  (pie  linlérieine  el  dune  eouleur 
|)lus  foncée;  ces  péristomes  n Onl  |>as  les  slries  superficielles 
composées  de  Wossettes,  ils  sont  lisses  ou  loul  au  plus  striés 
par  des  lignes  enlieres  ri  pourvus  de  Irahécules  j)roéminentes; 
la  couche  inleine,  |)lus  pale  el  Ires  niince,  esl  dépourvue  des 
lamelles  ordinaires.  (',es  péiislomes  correspondenl,  (pianl  a  leur 
sliuclure,  au  type  décril  par  Philiherl  comme  élanl  celui  des 
Ciiimmiit.  dont  ils  se  dislinguenl  cependanl  par  cerlains  délails: 
les  denls  sont  plus  i-éguliéremenl  devéloppées,  plus  grandes  et 
plus  profondement  coloriées,  el  elles  sont  lendues  dans  leur 
parlie  sujjérieure;  par  ces  caracléres  ils  inditpienl  au  premier 
coup  d'oMl  leur  paienlé  avec  les  Dicranacées.  Quelle  valeui- 
ont  pour  la  syslémalicpie  les  aberrations  de  la  sliucluie  normale 
de  cel  organe  imporlanlV  Les  deviations  legeres  conslalées  chez 
(pieUpies  espéces  ne  sutlisenl  pas  ])()ur  (pi'on  songe  a  les  j)lacer 
dans  (pieUjue  aulre  famille,  ni  méme  dans  (piehpu^  autre  genre 
(fue  celui  au(iuel  elles  ap|)artiennent  en  laison  dn  resle  de  leur 
organisation;  mais  si  on  voulait  strictement  tenir  c()m|)te  des 
exigences  dun  systéme  base  sur  les  propriélés  du  i)éristome,  il 
faiulrail    placer    les    espéces   derniéremenl  cilées  du   genre  Aoikj- 


No.   11 


N()U(ii;S    DICUANACKÆ 


slromi((.  du  genre  Cijnodanluim.  du  genre  Siiinhlcpharis.  loin  des 
DieraiiMcées :  il  faiidrail  inslaller  le  Pdralcinohrijum  cncriw  dans 
un  aulre  genre  (jue  l\  loiu/i/oliiiin.  pour  ne  pas  dire  dans  une 
aulre  lamille.  Mais  eela  serait  iine  absurdilé;  il  laut  laisser  ces 
espeees  a  la  plaee  (pie  leui-  a  allribuée  r()j)inion  généiale  des 
l)iyologues.  Mais  alors  il  conxienl  en  méme  teni|)s  de  leeon 
nailre  ((ue  dans  celle  lamille  il  exisle  |)()nr  le  périslonie  des 
exeeplions  an   lype   bien   rra|)j)anles. 

La  slrnelnie  lonle  s|)éciale  (|ne  j'ai  ()i)ser\ée  ebez  les  (ajiio- 
(loiitium.  esl  indépendanle  du  plan  general  du  |)érisl()nie;  e'esl 
pounpioi   elle  sera   décrile  en   Iraitanl   les  earacleies  de  ce  genre. 

Le  péiislonie  baplolépidéen  présente  j)arrois  une  modiliealion 
<jui  pourrail  elre  logi(pienient  eonsidérée  eonmie  un  lype  j)roj)re 
coordonnr  a  ceUii  des  Dicrdniiin.  Olle  slruclure  (pii  a  élé  Irop 
pen  a|)préeiée  par  Pbilibeil,  doil  ceijendanl  elre  j)rise  en  eonsi 
déi'alion  ici  a  cause  des  rapi)()rls  syslénialicpies  des  mousses  en 
(pieslion  :  elle  esl  commune  ;i  un  gi()U|)e  d'espeees  oidinaiiemenl 
de  pelile  laille  tpii  onl  élr  aulrelois  réunies  sous  le  noni  géné 
ri(|ue  Wcisid.  (It-s  (x'iislomes  dilTerenl  du  lype  des  Dicidiuim 
en  ee  (|ue  les  denls  soul  loujours  enlieres,  jamais  bilurcpiées  el 
(\uv  leur  couchc  venlrale  esl,  dans  prescpie  loule  son  élendue, 
lorinée  d  iine  seule  rangée  de  phnpies.  De  la  il  résulle  (pie 
leur  face  inlerne  ne  inonlre.  dans  la  UK^'ine  ('lendue,  aueune 
ligne  uu'dianc  longihidinale,  e'esl  seulemenl  :i  la  base  des  denls 
(pi'on  Irouxc  une  lelle  ligne  el  des  phupies  venlrales  en  double 
rangi'c.  .le  reparleiai  de  celle  slruclure  a  une  aulre  occasion ; 
])()Ui-  le  momcnl  jc  mc  boi'ne  a  la  conslalei-  clie/  des  es])('ces 
(|u On   doil     \()ir   plus   bas     laltacbcr  au\    Dicranacc-es. 

l)("s  mainlenanl  ccl  exposi'  monlre  tpie  les  Dicianacées  ne 
consliluenl  |)as  une  ramille  a  limiles  bien  ri\(''es;  en  elVel,  celle ci 
a  é[é  circonscrilc  de  dillVTcnlcs  mani('res  par  les  dixcrs  auleurs. 
(piehpies  uns  ccu\  (pii  lui  accordenl  la  composilion  la  plus 
reslreinle,  \  complenl  seulemenl  les  DicranouU'es  el  Anisollu-cioi 
dées  (a\-ec  le  genre  DivnmcUd)  du  pn-scul  ('\pos('',  landis  (pu- 
d'aulres  \  ajouleut  en  oulrc  non  seulemenl  les  Dierauoweisioidees 
el  les  Campylopodioidees,  mais  aussi  les  Ceralodonlaci'es,  les 
Sc'lig(''rac(''es  el  les  Hriio.riphinm.  Les  lormes  uorv(''giennes  des 
('('•ratodonlact'es  onl  (h'ja  ('li'  hailces  dans  ces  ('■!  ndes  preli  niinaires. 


I.     MAGKX. 


1914 


el  je  coiitimie  a  ])eiiser,  en  raisoii  de  leur  périsloine  liliforme, 
(ju'il  eonvienl  de  les  regiuder  coinme  iine  fainille  autonome  (å 
rexeeplion  peul-etre  du  genie  f)istiiluiiin  qm  Ibniie  un  element 
de  liansilion  ;  mais  (|uanl  aiix  Séligéracées  ([ui  sonl  également 
déja  trailées,  il  faul  avouer  (jiie  leur  j)lacement  est  une  affaire 
(ie  goul;  on  peul  soulenir  l'idée  de  les  j)laeer  parmi  les  Dicra- 
nacées,  mais  il  ny  a  pas  lien  d'adresser  de  crili(|ues  a  ceux  qui 
y  voienl  une  famille  dislincle.  La  distance  n'est  pas  grande 
entre  les  Dicranacées  dun  eoté  el  ces  deux  tamilles  de  l'autre; 
ceci  ressort,  ])our  les  (léralodonlacées,  du  fait  (juun  auteur 
comme  Millen  a  léuni  en  is.")i)^  les  deux  genres  Lcjjlolricluiin 
et  Dicntui'lUt  en  un  seul  ;  el  la  ressemblance  entre  les  Arcloa  et 
la  seclion  Blindicuiclphns  du  genre  lUindid  esl  Iroj)  grande  pour 
nc   pas  dépendre  d'une   vérilai)le  |)arenlé. 

Selon   la   nolion  dans  laquelle  la   Camille  esl  concue  ici,   elle 
])eut  elre  divisée  en  cincf   sous  lamilles : 

)   I-*erislomii   denles   indivisi Dicniiioux'isioideæ 

\  Peristomii   denles   hicrures  (  vel  Iricrures    2 

Celluhe    alares   propride  nullæ;    caj)sula  collo  longo  sto- 

mala   gerenle   instrucla Trematodontoideæ 

Olluhe  alares  oplime  —  haud  dislinclæ;  collum  capsulæ 

suhnullum  vel   hrevissimum ?> 

(aassiludo    foliorum    a    cosla    margines    versus  sensim 
diminula;   slomala    e\cej)la  Dicrdnclld  scnindn  '  nu\h\; 

|)erichætium   distinclum Cdmpijlopodoideæ 

l'\)lia   vi\   lenuiora  ad    margines  (piam    ad    coslain;   cel 
lulæ  alares  oplime-    haud  dislincUe;  capsula  sloma 

libus   inslrucia    4 

(".elluhe  alares   haud    dislinc'he;    perichietium    proprium 

nullum \nis()lhecioide(P 

C.ellulæ  alares   magis   vel  minus  dislincUe;    perichælium 
\aginans Dicrdiioidcd'. 


Suhlam    DICRANOWEISIOIDEÆ. 

I^erislomii  denles  inlcgri,  lacie  venlrali  ad  hasim  lanlum 
linea   longiludinali   nolati. 

Le  devélopj)enienl  de  la  syslémali(|ue  des  mousses  comprises 
dans  celle  sous  famille  otlVe  un  exemple  éclatant  de  lintluence 
nuisible,  hypnolisanle,  (pi'un  auteur  illustre  j)eut  exercer  pendant 


No.     1]  NORGKS    DICHANACEÆ.  7 

un  long  espace  de  lemps  et  comment  il  est  dillicile  de  s  en  4é- 
hanasser.  Car  le  poinl  saillant  dans  l'histoire  de  ce  groupe,  ce 
sonl  les  elTorts  qn'on  a  du  laire  pour  s'émanciper  de  l'ascendant 
de  Hedwig.  L'anlenr  du  genre  Weisid  comprenait  sous  ce  nom 
générique  des  es[)eees  donl  (piel((ues  iines  onl  des  alliées  dans 
la  famille  des  FoUiacées,  d'aulres  parmi  les  Dicranaeées,  et  cette 
reunion  de  types  dissenil)lal)les  ce  retrouve  non  seulemenl  dans 
le  systeme  artificiel  de  Bridel  (l.S2()),  mais  anssi  dans  le  systéme 
naturel  de  Hampe  ilS))?),  donl  la  famille  Dicrduav  vel  Weisieæ 
comprend,  a  coté  des  Dkraniuu  el  Trciudhxloih  les  genres  Weisia 
(\ni'\.  lilindid  vlSclif/crd),  Ifiiiucnosloiuiiin.  Astoiuiiin,  (ijininoslonuim, 
Didijmodon,    y  com[)ris   Difrichuiu,)    el    CijiKHion    (/>:    Dislichiuin). 

Dans  le  systeme  nalurel  élahli  par  (>harles  Miiller,  uous 
Irouvons  une  tendance  a  separer  les  formes  dicranoYdes  el 
|)ottioides,  puiscjuil  dislingue  la  Irihu  des  Dicranacées  de  celle 
des  Weisiacées,  mais  il  s'arrete  a  mi-chemin;  son  genre  Weisia 
renferme  non  seulemenl  \V.  viridiiUt  el  Wiiniueriiuid,  mais  aussi 
les  espéces  qui  constiluenl  nos  genies  Rhdhdoineisid  el  Oreomeisia. 
Sa  tribu  des  Dicranacées  comprend  les  genies  HVuulid,  (dans 
le({uel  se  trouven t  li,  crispuld  et  cirrdtd,)  Iuu(iinf)l<)(lon.  Dicneinnni. 
Pilopof/on,  Holomitriiiin,  Dicrdiuuu  (inct.  Leiicoloiud,  (Ainipfilopus. 
Arcl<)(f,  Oncophonis,  Dicrctnodoiitiiiin),  landis  ((ne  les  Dicrdnelld 
sonl,  sous  le  nom  d'Aouf/slroiuid,  placés  dans  la  Irihu  des 
Le|)loliicliac(''es  au    meme   lemps  (pie   les   l'reiudUxlou. 

Va\  1S.")1,  Milieu  adople  pres(pie  la  meme  maniere  de  voir; 
lui  aussi  ;i  une  Irihu  des  Dicranacées  a  deux  seclions;  lune. 
les  LeplolrichoTdées,  conlienl,  entre  aulres,  le  genre  Aoiu/slromia 
(--  Phdscnii),  Dicraiwlht.  Dirhodontiiim),  el  l'autre,  les  Dicranoidées, 
les  lilindid.  luicdiuplodoii.  Iloloniitriuin,  Dicnenuiiii,  Pilopoijou  el 
Dicrctninn  incl.  ('.diiipnlopns):  el  il  a  égalemenl  une  Iribu  des 
Polliacées  daus  hupiellc  on  Irouve  |).  e\.  Weisid  lledw.  (-.  Miill.>\ 
renfermanl  oulre  les  Asionuim.  ni/menosloiuiiiii.  Weisia  luncroiudd 
el   niridnld  el   luulddiuin)   les   Dicninoweisid. 

I):ins   le  ('orollaire  de   la   Hr.  eur.   i)aiu  en    1S")(;,  ou  rthouve 
les    {\vu\    families    des  Weisiacées    el    des    Dicranacées,   donl   la 
derniére,     hien     homogene,     comprend     les     genres     (jiiiodonlinni 
(Hniidanii),   Dichodoiilium,   Dieninelld.   Dicrannni.   Arcloa.  Dirrana 
donlium.    ('aiiipiilopns.    AoiUfslriimia   cl     Trenidtodoii :    mais    l;i     prc 


8  I.    IIAGKN.  li»14 

miéie  esl  entachoe  de  la  iiiénie  erreiir  ({iie  iioiis  avoiis  coiislalée 
chez  les  devancieis,  c'esl  (|ue  le  genre  Rh(ib(Unncisi<t  (fiujdx, 
denticuhttd,  schisli.)  et  mi  eerlaiii  nonihie  de  Wcisia.  (comjxtctd. 
cirr<il((,   crisj)ul((  el   scrruUila.)  apparlieniienl   au    ty|)e   pollioTde. 

La  confusioii  l'alale  des  Wcisia  pollioVdes  el  dicranoTdes  iie 
seinble  avoir  élé  leeoiuuie  (jueii  ISoU  par  Milieu.  Muse.  Ind.  oi-.  ; 
cependant,  dans  eel  ouvrage  lépuralion  esl  faile  sous  une  lornie 
peu  eonipalihle  avec  les  idées  modernes  de  la  sysléniali(jue, 
nous  liouvons,  parini  les  Dieranaeées,  un  genre  Didijnuxlon  (\v\\ 
renferme,  a  colé  d'aulres  espéces  les  formes  ((uOn  lapporle  mainle- 
nant  aux  Rhabdoun-isid  el  au\  Orcoiiwisid.  el  un  genre  Holoiuilriiiin 
avec  le((uel  les  Dicrdiioiiwisift  sonl  réunis;  Wcisia  coufroiwrsd  p.e\. 
est  an  eonlraire  |)laeé  parmi  les  Triehostomaeées.  Par  eelle 
conceplion  Mitlen  avail  monlié  la  \  laie  voie,  inais  il  s  éeoula 
beaneouj)  de  lemi)s  avanl  (|u'il  reeueillil  I  adliésion  des  hiyo 
logues.  Scliiniper  conservail  dans  les  deux  édilions  de  la  Synopsis 
(18()0  el  187r>j  presque  sans  changemenl  le  elassemenl  de  la  Hr. 
eur..  landis  cjue  Lindberg  ien  1S()4  rap|)oilail  anx  ^^^eisiées 
(grou|)e  dilTérenl,  cliez  lui,  des  'rrieliosloniées,'  les  genies  Wcisid 
(avee  Si/slcffiiim  el  Iliimcnosloninm).  lihdhdoincisid,  Hi/iucnosli/linni. 
I)icr((n()it'cisi<t,  (Uidodoidiiiid  incl.  Orcoiccisid)  el  Tridonliun}  (K- 
Dichodonlinm).  c  élail  la  \ieille  conlusion  sous  une  nouvelle 
Ibrme. 

Cependanl,  Millen  mainlinl  en  is<»'.)  avec  peu  iie  ebangemenls 
son  syslerne  de  lSol».  En  ls7S  el  1S7U  il  lul  rei)ris  par  Lind- 
berg (Ians  son  Ulkasl  el  dans  Muse.  seand.  ;  mais  en  1884 
le  vienx  compose  de  formes  dicranoVdes  el  |)()llioydes  dans  le 
genre  Wcisi((  levienl  encorc  chez  lioulay,  el  <'n  LSSd  Limpiicbl 
rénnil  le  geiire  Dicrdnowcisia  a  la  famille  des  W'eisiacées  (pii 
cliez  Ini   ne  comprend  d'ailleurs  (pie  des  formes   pollioVd(  s. 

Anjourd'hni  il  n'esl  gui^M-e  d'anleur  impoilanl  (pii  ne  snive 
l'exemple  de  Millen;  la  sé|)aralion  enlre  les  Weisiac(''es  potlioides 
el  dicranoVdes  esl,  je  sujipose  (pi'on  jxmiI  le  dii-e,  li\('e  (UMini- 
livcmenl. 

La  portion  de  lancien  gemc  Wcisia  (pti  nous  interesse  ici, 
a  éU"  le  plus  souvenl  incorpore'C  pai-  les  auleurs  modernes  a  la 
famille  de  I)icranac(''es:  Limpriclil  seni  a  fail  exceplion,  en  créanl 
pour  elle   une   familie   speciale,    les    l»bal)d()\veisiae(''es.      Bien   (pie 


No.   H  .\()i?<ii;s   DICK A\.\<.i;.i:.  9 

I  idc'c  (le  ré|)ailir  U's  (bnncs  dicranoVdes  en  deux  ramilles  ne 
soil  pas  condemnahle  a  priori,  oii  ne  peul  j)a.s  eonsidéier  comme 
Ires  heureuse  la  maniere  donl  cel  auteur  a  procédé  j)our  realiser 
ce  dessein  ;  sa  nouvelle  lamille  des  Hliahdoweisiucées  est  dune 
coneeplion  vague  puisque,  absliaclion  faile  du  péristome  simple 
qui  lul  est  comnuin  avec  une  niullilude  d  autres  es|)('ees,  il 
ncxisle  |)as  un  senl  eaiaetere  (pii  se  retrouve  tlans  lous  les 
genres;  l'auteur  est  amené.  a  propos  de  eha(|ue  caraetere,  a 
faire  des  exeeplions  |)()ur  lel  ou  lel  genre.  Les  Icuilles  doivent 
etre  mamilleuses,  mais  elles  sont  lisses  clie/  les  liluihdoiDcisid  et 
les  Orcds:  la  paroi  caijsulaire  doit  avoir  des  stries  longiludinales 
])lus  somhiH's,  niais  celles  cl  maiKjuent  chez  les  Orcoincisia  et  les 
Dicluxloiiliiim :  les  dents  |)érislomiales  sonl  in(li\ises  chc/  les 
Jilidhdoiiicisid.  les  Orcds,  (Uinodonliiun  schisli.  les  Ori-ouwisid.  hi 
lurquées  au  contraire  che/  les  aulres  (lijniulonliiim  et  cliez  les 
Diiluxloiiliiim :  elles  doiNcnt  |)r(''senler  des  Ibssellcs  rangées  en 
lignes  longiludinales.  niais  clie/  les  liluilulowrisid  elles  sonl 
lisses   elc. 

On  oblienl  un  grou|)enicnl  plus  ralionnel  en  prenanl  pour 
])rincipe  de  classilication  la  slruclure  du  |)érislonie,  en  éloignanl 
de  ce  groupe  la  pluparl  des  ('.ijiiodonliiim  et  les  Dichoddiiliiim  el 
en  y  conservant  les  l{h(d>doii>('isid.  (Aiiiodoiiliuiu  schisli.  les  Orras. 
les  Orcoii'cisid  excl.  HriiutoDii).  su|)pléés  par  les  Diirdnoincisid. 
On  arrixc  ainsi  a  créer  un  grou|)e  bien  nalurel  el  homogene 
donl  le  caiactei-e  le  plus  saillanl  reside  dans  le  péristome  a 
dents  indivises  construites  (raj)res  un  plan  difTérent  de  celui  des 
aulres  Dicranacées.  |]l  a  ce  grou|)e  il  faul  ajouler  aussi,  |)Our 
des  laisons  lirÆs  de  lOrganisation  \égélali\e,  le  genre  gymno 
slome  Ampludiiim.  rapporlé  justpi  ici  a  la  lamille  des  Orlholri- 
chacées. 

Hesle  cncore  la  ipieslion  de  la  \aleui"  la\on()mi(pie  a  accorder 
a  ce  groupe.  Si  jc  I  ai  suhordonné,  a  lilre  de  sous  laniille.  :i  la 
lamille  des  Dicranacres  (pioicpic  il  put  aussi  hicn  tbrmer  une 
rainillc  propre,  cCsl  parce  (pie  je  considcrc  (pi  il  oilVc  la  nu'ane 
relation  a\cc  les  l)icrani(ées  ([ue  les  W'eisiacées  poltioides  avet- 
les  Poltiacées.  en  ce  scns  (pi  il  inar(pie  une  éiape  moins  avancée 
<le  I  évolnlioii,  cl  paicc  (pi  il  mc  scmhic  impossihle  de  scpart-r 
ces  aulres  \\'('isi;i((''es  (le  l:i  la  milles  des  l'olliacées;  alors  la  logicpie 


10 I.     MAGKN.  1914 

exii^e  un  mcnie  Iraitenient  poiir  les  PJiahdoNveisiacc'es.  Kn  créanl 
celle  soiis-faniillo,  j'ai  Iroiivé  opporluii  de  changcM'  le  nom  parce 
qiie  celiii  donné  par  Limpiichl  pomrail  éveillcr  de  fausses  idées 
sur   les   Irails  essenliels  de  ee  i^roiipe. 

)  ('.a[)sula  gymuoslonia Ainphidiiiin 

\  (>a[)sula   ])erisl()iniala "^ 

,,   (  ('apsula  slriala :> 

\  C.apsula   hevis 4 

.,    I  Folia   hvvia;   j)eiieliælium   proj)riiim   nulluiu    Hhdbdoweisia 

\  Folia  niamillosa ;   periehæliiim   dislineluin Cncsfruni 

j  I'olia  niamillosa;  perieli;eliiiin  proprium  nullum    Orcoiiwisia 
4    !   I'olia    hevia    vel    sul)l;e>ia:    periehælium   distinelum 

(  Dicrdiioiiu'isia. 

Amphidium  haud  N.  ah  Ks.  Sehimi). 
Apres  (pie  !e  (iiimiiostonuiiu  lappoiiiciun  Hedw.  eul  vlO  dans 
la  I^r.  enr.  (ISoS)  réuni  au  genre  Zijgodon  avec  le  nouveau 
Z.  Mougeotii,  ces  esj)eces  furent  (185()i  nommées  Åinphidium, 
denomination  générique  sous  lacfuelle  elles  onl  eonservé  leur 
place  dans  la  famille  des  Zygodonlaeées  resp.  dans  celle  des 
Ortholrichacées  suhfam.  Zygodontées  sans  aulre  ])roleslation 
(jue  celle  élévée  par  Millen.  Dans  son  ouvrage  Muse.  Ind.  or. 
(1859)  eet  illustre  auteur  les  subordonna  au  genre  Didipnodon. 
genre  tres  ample  cliez  lui,  comprenanl  aussi  (juehpies  Cijnodon- 
lliim,  les  Orconx'isia,  Dichodontium,  Hhabdouwisia.  Aoiu/strninia. 
Cendodon  elc.  L'liabitude  de  rallacher  les  Åmpliidiiun  aux  Ortho- 
lrichacées ne  pourrail  s'aj)])uyer  (pie  sur  les  stries  ca|)siilaiies. 
Or,  l'ahsence  de  péristome  ue  permel  pas  de  conlester  celle 
syslémati(pie  ^raimenl  irralionrielle;  il  esl,  en  elVel,  souvenl 
difficile  d'assigner  a  mie  mcusse  sa  posilion  *correcle  dans  le 
sysléme  (piand  on  esl  privé  de  lexcellenle  aide  olTerle  |)ar  le 
péristome.  Mais  dans  ces  cas  il  faul  essayer  de  Irouver  d'auties 
caracléres  (fui  peuvenl  mettre  sur  la  pislc,  et  les  Aiupludiuiu 
en  |)résenleiil  un  (pii  les  éloigneiit  uellemenl  des  Ortholrichacées; 
c'est  la  manit'ie  don  I  les  feuilles  sonl  allachées  a  la  lige, 
caraclére  cpii   peul   scrvir  dans  bien  des  cas  seinblables. 

La  tige  la  moiiis  dillérenciée  (pi  il  l'aul  considéier  par  coiisé(pienl 
comme  la  plus  anciemie  che/  les  mousses,  se  Irouve  p.  ex.  chez 
Disceliiim  niidnni:  la  coujx'  transversale  est  circulaire,  le  lissu 
est  compose  exclusivenu'iit  de  cellules  amples,  minces,  unilbrmes, 


No.     1]  NOIU.KS    DlCilANACKÆ.  11 

la  coiiche  périphéricjue  ayaiil  dvs  parois  un  |)eu  opaissies,  pas 
de  laisceau  central;  les  leuilles  sonl  fixées  de  lelle  maniere  (jiie 
de  leurs  elements  rien  nest  visible  sur  la  seclion  de  la  tige.  Le 
preniier  pas  de  difterenciation  consiste  en  ce  que  les  couches 
cellnlaires  s'épaississent,  ce  ((ui  a  lien  piincipalement  chez  les 
espéces  de'  plus  grande  taille  aux{[uelles  une  certaine  rigidilé  est 
nécessaire,  mais  on  n'ohserve  encore  sur  la  coupe  de  la  lige 
aucune  trace  de  lissu  foliaire  adhérent.  Ces  tiges  présentent  le  plus 
souvent  une  seclion  arrondie,  mais  ([uelquefois  elle  est  devenue 
triangulaire  h  angles  assez  aigiies;  il  nest  pas  rare  de  Irouver 
un  faisceau  central.  Olle  structuie  (jui  esl  bien  commune  et 
la  seule  connue  cbez  les  Haj)l()lepidées  et  les  Pleurocar])es,  esl 
assez  rare  en  dekors  de  ces  grouj)es;  chez  les  Acrocarj)es  diplo 
lej)idées  dont  l'organisation  est  en  general  plus  parfaile,  les 
leuilles  sont  altachées  de  maniere  a  apparaitre  sur  loute  coupe 
transversale:  leur  nervures  cpii  sont  décmrentes  se  confondent 
avec  la  tige  sur  iacpielle  elles  produisent  des  saillies  anguleuses 
ayanl  la  méme  structure  (jue  la  nervure  de  la  lame  foliaire.  Les 
leuilles  élant  pentasti(|ues,  ces  saillies  se  présentent  en  méme 
nombi'c  et  impriment  a  la  lige  la  forme  dun  prisme  pentagonal. 
In  faisceau  central  existe  pres(|ue  toujours.  Or,  les  Oilhotri 
chacées  dans  lescjuelles  on  a  toujours  compris  les  Ainphidiiiin. 
présentent  j)récisemenl  sur  les  coupes  celle  organisation;  ipiOn 
examine  un  Oiiholrichtiin.  un  VloUi,  un  /i/f/odoii.  un  Macromi- 
Iriiim.  un  Schlothcinud,  un  Dnuuinoiulid.  un  (lolcochivtiiun.  un 
Slcnonuhiiim.  un  (ilyphomilrium  (Aiihiconiilriiun),  la  tige  est 
toujours  |)enlagonale,  de  (•.■25  {).'.'>  nnn.  environ  de  large,  a 
nervures  décurrenles  el  inuuic  d  un  faisceau  central  (".elle 
structure  est  lellemcnl  cai ■actérisli(|U('  des  Orlbolricliacées  (pu'  si 
De  Xotaris  I  a\ait  coihhic,  il  n  aurail  jamais  pris  le  Xi/f/odon 
(/rdcilis   pour    un     rrichosloinitm. 

Mais  le  genre  Anipliidiimi  a  une  tige  cpii  nest  ni  pentago 
n;d('  ni  pourxuc  de  faisceau  ccnlral;  elle  esl  lilifoiaue,  dune 
épaisseur  de  D.l  nnn,  Iriangulairi',  sans  (races  de  nei\  mes 
décurrenles,  c'esl  en  anlrcs  lermes  la  structure  des  llaplolépidées, 
piécisement  comme  on  la  IrouNc  cbez  lliinwiioshiliiin}  ciirriritslri'. 
|)lusieurs  (Uinodonlinm .  cbez  les  Dicliodontiiim  etc  C'esl  pourcpioi 
ce   genre    (•(»nsliliic    p.nini    les  ( )i  Iboliicbitei'es    nn    ('-hauenl   béléro 


12  I.   M.\Gi:.\.  [1914 

elite;    1  iiituilion    de    Millen    ([iii    le    i)lat;a    au    milieu    des   Ila})!«- 
lépidées,  s'esl  démontrée  juste. 

Si  on  se  deniande  dans  hujuelle  des  families  de  cel  ample 
groupe  se  trouvenl  les  alliées  des  Åmphidium.  on  poiirrail  elre 
lenlé  d'atlribuer  (juekjue  importance  au  fail  (|ue  Seliim[)er  a 
décril  VAinphidiiiin  Moiujcotii  sous  les  nonis  de  lictrhiihi  Bhjllii 
et  de  Trichosfonuiin  Wodii.  ee  (pii  semhle  indi(|uer  une  i)arenlé 
avec  les  Polliacées.  Mais  il  n'esl  |)as  possihle  de  faire  entrer 
le  dit  genre  dans  celle  iamille  å  cause  de  sa  cai)sule  slriée, 
caractére  étranger  au\  Polliacées;  la  iamille  des  Dicranacées  esl 
la  senle  qui  puisse  con\enir.  Quanl  a  decider  sil  y  a  lien  de 
placer  le  genre  Aiuphiiliiini  paiini  les  Dicranoweisioidées  a  colé 
des  Rhdbdoiueisid.  ou  parmi  les  DicranoTdées  |)rés  les  Cipxodou- 
tiiim.  c'esl  un  allaire  de  goiil;  la  })remiere  solution  me  semhle 
préférable. 

Antoicnm;  folia  siccilate  crispa;  seta  longiludinis  capsuhe 

.4.   hipponicuin 
Dioicuni;   I'olia   siccitate   incurvala;    seta    dujilo    longior 
([uam   ca|)sula A.  Moiujeotii. 


Åmphidium  lapponiciim    Hedw.  •  Schimj). 

Er  allerede  Ira  del  isde  aihundrede  kjendt  som  norsk,  idel 
Hans  Strøm  i  1791  gav  beskrivelse  og  avbildning  av  en  Bnjiiin 
snrciilo  fdifonni  i'dinoso.  foliis  siihiilalis,  capsnli.K  pyrifonuibus  scs- 
sddnis.  opcrcnlis  (trcnatis  conicis.  som  ban  utvilsomt  badde  sam- 
let på  Eker,  og  som  er  denne  art. 

l'agtet  den  i  det  bele  ikke  er  nogen  sjeldenbet  i  Norge  og 
er  kjendt  Ira  alle  amter,  saa  er  dog  dens  byppigbet  i  de  for- 
skjellige  landsdeler  bøjsl  ulike;  det  er  således  et  iøjnefaldende 
bul  i  dens  ulbredelse,  al  der  |)a  sydkysten  ikke  kjendes  noget 
voksested  mellem  Kragerø  og  Lister,  og  pa  Vestlandet  bører  den, 
efter  de  fa  lindesteder  at  dømme,  til  de  sjeldnere  moser.  Den 
optrær  med  størst  byppigbet  i  det  subalpine  helte,  men  lindes 
belt  ned  til  bavllalen  og  opad  til  ovenfor  trægrænsen,  idet  der 
kjendes  ilere  voksestedei-  pa  over  lOOO  meters  og  selv  op  til 
loOO    og    lo.")!)    meters    bøjde  o\er  bavel;   en  angivelse  om  dens 


No.     1  NORGES    DK.HANACKÆ.  lo 


Ibrekonisl    pa    Kiuilsliøen    lyder    pa    el    sled    i   inindsl    1400  me- 
ters højde. 

Den  voksei"  pa  de  lodrette  va'gger  og  i  spriekker  av  tørre 
klipper  og  stener,  helst  i  ly.  Den  er  andelsteds  fra  betegnet 
som  kalksky,  og  i  del  sydligere  Norge  holder  den  sig  også,  (som 
del  synes),  nndtagelsesløsl  til  kiselljcrg,  i  granit,  gnejs,  gabbro  etc. ), 
men  i  de  tre  nordlige  amter  ei-  den  vistnok  ntelukkende  fundet 
[)a  skifere,  som  her  gjerne  er  kalkholdige;  [)a  rent  kalkberg 
synes  den    liellei-  ikke  her  al  være  iagttal. 

Frugt  er  altid  tilstede,  men  dens  modningstid  varierer:  et 
eksem|)lar  fra  Skogumsåsen  ved  Kristiania  fra  -V'  er  netop  fær 
dig  med  al  fælde  lågel,  et  fra  Krokkleven  ^^  fi  har  endnu  ikke 
fuldmoden  frugt;  i  Vestre  (iausdal  550  m.  har  den  i  august > 
netoj)  fieldl  laget,  medens  den  fra  1200  m.  i  Lom  ^-/s  befinder 
sig  i  lagfældning.  Blomstringen  indtrælTer,  alt  efter  højdelaget, 
i  første  halvdel  av  juli  eller  først   efter  midten  av  denne  måned. 

l'tbredelse: 

.S'/;i.     Onsø;   Borge;  Tune;  Askim;  Trøgstad. 

A.  Ejdsvold;  Hurdalen;  Skedsmo;  Nesodden;  Åker,  isærlig 
alni.   i   Nordmarken);   liærum;   Asker. 

Bu.  Øvre  Kker;  Modum;  Hole;  Norderhov;  x\dalen;  Sand- 
sver;  Nore. 

JL.  Sande;  Borre;  Tjømø;  Sandeherred;  Hedrum;  Larvik; 
Fredriksværn ;   Brunlanes. 

lir.  Solum;  Baiule;  Sannikedal;  Teleiuarken :  ('hr.  Smith; 
Hitterdal;  Tinn. 

.N>.      Holl;    Bykle  op   til   1H50   m.:   Bryhn. 

LM.     N'anse,  (I)u  voldstranden  på  havstrandsklipper:  Kaalaas). 

.S7.     Suldal,  i  Skarsnuten  500  m.:   Kaalaas). 

SJi.  Skanevik,  (  Håfjeldet  S70  m.:  Kaalaas);  Stord;  Kvinn- 
herred;  l'llensvang;  Boldal;  (Iranvin;  Voss;  l^'ane;  Bergen; 
Hamie. 

\'Ii.  Borgund;  Ardal,  op  lil  'l\vin,  ll(»o  m.:  Wulfsberg); 
Lyster;  Sogndal;  Hafslo;  Aurland;  Kirkehø;  Førde;  Kinn;  Gloppen. 

li.      Sunnelven;   Borgund;   Grytten. 

A'.  .levnaker  (eller  (Iran  ;  Land;  \'ang  op  til  1200  m.:  Kaal 
aas;  b'aherg;  \'eslre  (Iausdal;  Øjer;  Bingehu;  Søndre  b^'on; 
Nordre  l'ron;  N'åge;  Lom  op  lil  i:>0(im.:  Kaurinogll.;  Dovre; 
Lesje  op   lil    i:')00   m.:    Kaalaas. 

//.      Bingsaker;   Amot;   Lilleelvedalen ;   Tønset;   Tolgen. 

SI.      Boros    op    lil    1050  m.:    H.;    Opdal;    Bennebu;    Trond 
lijem  ;    Malvik 


14  I.    H.UiKN.  11914 

A'7'.     Stjøidalen;  Asen;   Frosten;   Nordli. 

No.  Ilalfjelddalen  op  lil  1000  m.:  Fridlz;  Vefsen;  Hemnes 
og  Mo  lil  op  i  bjerkebeltel:  A.  Blylt;  Bejeren;  Saltdalen;  F'auske 
op  lil  SOO  ni.:  H.;  Sørlolden;  Lødingen;  Loi'oten:  Barth;  av 
Kaalaas  hverken  iagllal  i  Loibten  eller  i  Vesterålen. 

Tr.     Trondenes;    Bardo;    Malangen;    Tromsøsnndet;     Nord 
rejsen. 

F.     Alten;   Talvik:   Xessel)\  ;   Sydvaranger. 

L'inflorescence  esl  loujonrs  indiqnée  comme  monou(ue.  .le 
dois  dire  cependant  cpie  j'ai  Irouvé  plusieurs  fois  des  individus 
frucliliés  snr  lescjnels  je  n'ai  pas  réussi  å  voir  des  fieurs  måles; 
d'aprés  cela,  il  conviendrail  de  la  considérer  plus  correetemenl 
comme  polyoi(jue. 

Amphidium  IVIougeotiJ  (  Br.  eur. )  Schimp. 

Blev  under  navn  av  Zij(jadon  Mougeotii  opslill  som  ny  art 
i  Br.  eur.  183<S.  I  1842  anførte  Angslrom  den  i  sin  Disp.  Muse. 
Scand.  for  Norge,  men  lilhakekaldte  denne  angivelse  året  efter 
(i  Add.  et  (^orr. ).  I  1846  opfører  han  den  imidlertid  i  Fries's 
Summa  Veg.  Scand.  atter  for  Norge,  denne  gang  på  Hiibeners 
autoritet,  idet  han  oplyser  ikke  selv  at  ha  set  norske  eksem- 
plar. Uagtet  denne  Angstroms  angivelse  er  gåt  over  i  Hartmans 
Scand.  Fl.  ed.  5  (1849),  betegnes  planten  av  C.  og  R.  Hartman 
i  Bot.  Not.  1855  som  av  dem  fundet  for  første  gang  i  Norge 
ved  Bogen  i  Singsås.  Hiibeners  bestemmelse  er  dog  sandsyn 
ligvis  rigtig,  da  Karl  Muller  i  sin  Synopsis  erklærer  at  ha  fåt 
norske  eksemplar  meddelt  av  ham;  antagelig  har  han  selv  sam 
let  dem  på  sin  rejse  i  1828. 

A.  Mougeotii  er  en  almindelig  art  over  hele  landet;  den 
foreligger  fra  alle  amter  og  synes  at  ha  en  jevn  utbredelse.  Den 
er  en  mindre  hårdfør  art  end  .4.  lapponiciim.  idet  den  mangler 
i  de  rent  arktiske  land  og  derfor  har  sin  nordgrænse  i  Norge, 
(ved  70^  25'  n.  b.),  ialfald  for  den  østlige  halvkugles  vedkom- 
mende; den  går  heller  ikke  så  højt  tilfjelds  som  denne,  idet  den 
såvel  sønden-  som  nordenfjelds  knapt  overskrider  1000  m.,  men 
er  til  gjengjæld  nedenfor  trægrænsen  hyppigere  end  den. 

Den   vokser   helst  i  temmelig  faste,  svulmende  puter  i   lod 
rette  bergrevner,  gjerne  i  ly  for  regnet  og  derfor  ofte  under  ut 
»  over  hældende  skråberg;  sjeldnere  finder  man  den  i  løsere  tuer 


No.     Il  N()K(ii;S     DICHANACi;.!-:.  1.') 

heskyUel  a\  skoi;  og  Uial.  Likesoiii  den  roregaeiulc  er  den 
kalksky,  men  allerede  dens  relalivl  hyppige  l"orekoinsl  i  de  nord- 
lige landsdeler  lar  formode,  al  den  lier  er  mere  uavliiengig  av 
underlagels  sammensjelning,  og  i  \  irkelighelen  ei'  den  her  iagltal 
også  pa  renl   kalkherg. 

Uaglel  lumplanler  er  ganske  almindelige,  s;eller  den  som 
hekjendl  sjelden  Irugl,  dog  hyp|)igere,  end  man  ellei"  de  s|)ar 
somme  angivelser  i  lileialnren  skulde  Iro.  Fruglens  Iremkomsl 
synes  ikke  al  viere  knyllel  lil  bestemte  klimatiske  l)etingelser; 
derimol  lor  underlagels  kemiske  sammensælning  maske  snarere 
spille  en  rolle,  l'orsavidl  som  den  ikke  er  bemerket  i  egner, 
hvor  grunden  indeholder  kalk  i  nogen  slørre  mængde.  Den 
viser  sig  kun   sjelden   i    masse;   ollesl  ei-  den    meget  sj)arsom. 

Laglk'ldningen  Coiegar  i  slutningen  av  juni  og  i  løpet  av 
juli:  eksemj)lai-  Ira  IJotne  i  .larlsberg  '-'  f.  har  dels  endnu  grønne 
frugter,  dels  nuxine  nu'd  j)asittende  lag,  dels  sådanne  med  laget 
avsloll;  i  Kislrand  befandt  den  sig  ^Vt  i  laglældning.  Blom- 
stringen angis  al  linde  sled  mellem  midten  av  august  og  midlen 
av  seplembei';  pa  de  undersøkle  norske  eksemplai'  har  jeg  kun 
fundet  gamle   pislillidier. 

l'lbicdelse: 

Sm.     Onsø;    Krakerø;   (llemminge;    liorge;   Tune. 

.4.  I^jdsvold;  Nesodden;  Åker,  (Hanljernet  fr. :  Kaalaas,  .Jør- 
gensen; \'oksenasen  fr. :  Kaalaas;  Holmenkollen  tV. :  Bryhn;  mel- 
lem  Sognsvalnel  og  Akiangen   fr.:   W'ulfsberg^;    HaMum :  Asker. 

lin.      Modum;   Norderhov;   Sandsver;   Rollag. 

JL.  Sande;  Botne,  Kkelund  fr.:  (^onradi);  Tjømø;  Sande- 
herred:   lledrum,     \ed  Lagen  fr. :  Jørgensen^;  Tjølling;  Brunlanes. 

Hr.  l->jdanger;  Bamle:  Sannikedal,  Kil  IV.:  .lorgensen  >;  Ilit- 
lerdal;   Tinn;  Nissedal 

.\V.  Iloll;  l'.iirbii  LandNik;  i  Sa-lersdalen  alm.  lil  HMKtm. 
if.    Bryhn 

I.M.      Oddernes;  Mandal ,  N'anse,    I )u\()l<lsl randen  Ir  :  Ka;daas  . 

.S7.      Stavanger;   alm.    i   Byfylke   if.    Kaalaas. 

.S7).  Tvsnes;  Slrandebarni;  (Iranvin  ;  \'osseslranden  ,  Arstad  . 
Bergen:    Hamre,     .lerljeldel    fr  :    Kaalaas  ;    Haus;   Alversund. 

A7^  Borgund,  Marisluen  fr. :  S.  Møller;  Ardal;  Sogndal. 
(Sogndalsfja-ren  fr.,  Kau|)angerskogen  fr. :  Wulfsbergi;  Aurland. 
(Fossejmfossen   ■")(»   m.   IV.:  Kaalaas^  (iuleii;  Brem;u\ger;  (iloppen 

li.  Alm  il  Kaalaas;  Sunnelven  ;  Borgund  ;  Skodje  :  (Iryllen  . 
.Suiukden,    K  risliansnnd  ;    l'.do. 


16  ■  I.   hagi:n. ,1914 

A'.  Vestre  Slidre;  Vang,  i  Kvam  ved  Mjøsen  tV. :  Kaalaas; 
mellem  Tune  og  Skogslad  IV.:  Kiær);  Øjer,  Trelien  fr. :  li  vant; 
Ringehu ;   Søndre   Fron ;   Nordre   Fron;   Sell;   Vage;   Lom. 

H.  Hedemarken;  Lilleelvedalen,  i  Slej.sandegmoen  IV.:  (>jn- 
radi). 

ST.  Røros  lil  lOoO  m.:  Wulfsberg;  Opdal,  i  ved  Sj)renhæk 
ken  900  m.:  Lorenlz;  Olmbergel  tV.:  Kaurin);  Singsas;  Selhu ; 
Rennebu;  Støren;  Børsen;   Slrinden;   Trondhjem;   Malvik;   Roan. 

.V7;  Skatval;  Meraker  indtil  SOO  m.  if.  Bryhn;  Åsen;  Sten 
kjær;  Lierne. 

No.  Hatfjelddalen;  Vefsen;  Alstahaug;  Dønnes;  Xesne; 
Hemnes;  Mo ;  Saltdalen;  Fauske;  Flakstad;  Huksnes;  Vagan; 
Sortland ;   Dverberg. 

Tr.  Trondenes;  Ibbestad;  Bardo;  Målselven;  Malangen; 
Lenviken;  Berg;  Tromsøsundet;   Lyngen;   Nordrejsen. 

F.  Alten;  Talvik;  Kistrand,  (^Lemmivaara  loO  m.  fr.: 
Ryan  og  H.).  — 

var.  cæspitosa  (Mitt.j. 

Didymodon  cd'spitosus  Mitl.  in  Journ.  Linn.  Soc.  Bol.,  XIU, 
p.   18  (1864). 

Amphoridiiim  cd-spitosuin  Jag.  (ien.  et  sp.  muse.  1.  p.  o85 
(1874). 

Amphidium  cæspitosum  Broth.  in  Kngl.  &  Prantl,  Nat.  Pfl.- 
fam.  I,  3,  p.  460  (1902).  — 

Folia  e  basi  erecto-patente  patentia  —  lecurvo  s(|uarrosa, 
margine  remote  serrulata. 

Eksemplar  svarende  til  Mittens  beskrivelse  forekommer  flere- 
steds i  Norge;  især  er  endel  planter  fra  Vestlandet  nogenlunde 
utprægete.  Men  forskjellen  fra  A.  Moiigeotii  er  for  liten  til  at 
den  kan  opretholdes  som  egen  art,  og  desuten  er  det  ikke  sjel- 
den  at  IræfYe  overgangsformer,  idet  A.  Mougeotii  kan  ha  typiske 
helrandete,  men  lilbakekrummete  blad,  eller  oprette  blad  med 
mer  og  mindre  tydelige  tænder.  De  av  Mitten  anførte  karakte- 
rer fra  bladcellevæven  falder  helt  og  holdent  indenfor  hovedar- 
tens variationsområde.  Var.  cd'spitosa  er  overhodet  ikke  kjendl 
med  frugt. 

Voksesteder: 

Ne.     Holt,  i  nærheten  av  Tvedeslrand:   IL 

St.     Håland,  Malle:   Kaalaas. 

SB.  Ullensvang,  Odda;  Bergen,  Fløjljeldel:  \\'ulfsberg; 
Hamre,   Leknes:   Kiær. 


No.     1  NOI'.C.I'S    DICUANACi:.!-:.  \, 

Mi.  Lic'idal,  N'iiHllu'lleii;  Auiiand,  ved  l'lamsrjorden  ; 
Daviken,   Marøen  V  :  Wullsberg. 

/^     (il  yllen,  Isterdalen:  A.  Hlyll;  Kvernes,  Aveiocn:  F\iær. 
.SV.     Trond  h  jeiii,   Slenbergel:   Wullsberg. 

Rhabdoweisia  ]ir.  eur. 

/   Perisloniii   denles   lililbnnes Hh.   .slriala 

\  Peristomii   denles   lanceolali    Hh.   crisjxild. 

Rhabdoweisia  striata    Schrad.    Kindi). 

Den  u'Idsle  angivelse  i  lileralmen  om  denne  |)Ianles  l'ore- 
konisl  i  Norge  lindes  i  W'ablenbergs  V\.  lapp.,  og  der  er  oj)be- 
varet  el  eksemplar,   samlel   av   liam   i    Kjerringo    IS()7. 

Den  er  kjendl  Ira  alle  landels  amler  og  saledes  al  regne  for 
nogenlunde  aliuindelig,  men  med  vekslende  hyppighel  i  de  Ibr- 
skjellige  landsdeler.  Mesl  ulbredd  synes  den  al  \ære  i  Hergens- 
amleine,  i  Søndre  Troiullijems  og  i  Noidlands  ainl,  medens  den 
snaresl  ma  anses  for  sjelden,  Ibrulen  pa  sydveslkysleii,  også  pa 
Øsllandel,  i  Hedemarkens,  Nordre  Trondbjems  og  de  lo  nord 
ligsle  amler.  Dens  nordgra'use  ligger  i  Norge  7<)"  •_!.")'  n.  b.  . 
I-Mndeslederne  ligger  Ibi-  del  mesle  i  de  nedre  bøjdelag,  men  den 
er  dog  l'undel  lleresleds  i  de  t)vre  deler  av  skogbellet,  derimol 
overskrider  den  Ira'grænsen  megel  sjelden,  idel  sådanne  vokse- 
sleder  kun  ei-  kjendl  Ira  Sælersdalen  lJ<i'i  lu.  og  Dovreljeld 
ll(i(»  m.  .  Den  vokser  ulelukkende  pa  klipper,  ulsalle  eller 
beskvllele,  savel  pa  skil'ere  som  pa  haidere  slenarler;  den  synes 
kun  noi-denlbr  polarkredsen  al  Irixcs  pa  bei-g  nu-d  slorre  kalk 
geliall. 

j-'rngl  Ibrekonnnei'  na-slcn  allid,  ollesl  i  nuengdeidel  synes 
dog,  soiu  om  en  og  saninu-  lue  ikke  sæller  Irugl  IimmI  ar.  i. ag 
Ik'ldningen  indlra-ITer,  all  eller  den  geografiske  i)redde  og  andre 
omsbendiglieler,  for  eller  eller  midlen  a\  augusl;  blomslrende 
planler   har   jeg   ikke   liiilTel 

rihredelse: 

Siii.      Onso,    Krakero;    liori^e.     lune. 

.1.      Nesodden;   Åker. 

Hil       Nedre    l-lker;    Øvre    l^kei;    Hole,    Nore. 

.//..      .Sande;    Tjomo;   Sandebern  I ,   liedrum. 

Hr.       Tinn  ;    N  inje. 


18  I.    HAO^I-N.  li)  14 

Ne.     Ytre  Søndeled ;   Holt;  Landvik:   Hykle. 

LM.     Van  se;   Nes. 

.S7.      llaland:   Skudenes;    Hokn;    Fossan;   .lelse;   N'ikedal. 

vS7)'.  b^lne;  l^jelherg;  Tysnes;  Kvinnliened;  l'llensxang; 
Granvin;  N'oss;  Fane;  Arstad;  Askøen;  liergen ;  Hanne;  Haus; 
Bruvik;   Manger. 

S  li.  Lærdal;  Lysler;  Hafslo;  Sogndai:  Aurhnul:  \'ik;  (lu- 
len ;    I'^orde;    Kinn;   Hoinindal. 

/\.     Sunnelven;   Borgund;    Bolsø;   Giyllen. 

K.     Vestre  Slidre;  Vang;  Bingehu;  Nordre  Fron;  Lom;  Domc 

H.     Kvikne. 

ST.  Alen;  Opdal;  Bennehu;  Seihu;  Strinden;  Tiondhjeni ; 
Malvik;  Jøssund;  Boan. 

A^7'.     Skatval;  Meraker;  Lierne. 

Ko.     Vefsen;  Alslahaug;  Nesne;  Hemnes;   Mo;  P\ødo;    Bodin 
Saltdalen;  Sørlblden;   Kjerringø;  Ankenes;  Va^rø. 

Tr.     Tromsøsundet;  Lyngen;   Xordrejsen. 

F.     Loppen  og  Øksfjord;   Kislrand. 

Var.  subdcnticiilata  (Weisia  fiujd.v  lutr.  suhdculiinluld  lioul.  < 
forekommer  hist  og  her  på  kysten. 


Rhabdoweis!a  crispata    Dicks.    Lindh 

Denne  mosarl  blev,  såvidt  vites,  først  samlet  her  i  landet 
av  ^L  Vahl  ifølge  et  i  Lunds  botaniske  museum  opbevaret  eks 
emplar,  og  det  er  højst  sandsynlig,  at  del  er  denne  av  Vahl 
fundne  plante,  som  er  avbildel  i  F"l.dan.i)a  tal).  MCCCJA,  (ig.  1 
(1808).     (Se  nærmere  herom  i  Norges  bryol.  i  d.  l-S  årh.  p.  171  . 

AV?,  crispata  må  hos  os  nærmest  betragtes  som  en  atlantisk 
art.  Medens  der  nemlig  intet  eksemplar  foreligger  fra  Kristians 
og  Hedemarkens  amt,  er  den  meget  almindelig  pa  vestkysten 
nordover  til  Bomsdals  amt,  navnlig  i  Søndre  Bergenhus.  Imid- 
lertid forekommer  den  ikke  utelukkende  på  Vestlandet;  fra  dette 
som  utgangspunkt  går  den  langs  Sørlandet  østover  til  Smålenene, 
mere  og  mindre  spredd  i  sin  optrauien,  dog  i  Nordmarken  ved 
Kristiania  meget  hyppig;  i  indlandsegnene  søndenijelds  ei  den 
sjelden,  idet  den  her  kun  er  kjendt  fra  Sætersdalen,  (dog  ikke 
længere  op  end  til  Bygland,)  fra  Øvre  Telemarken  og  el  sted 
på  Bingerike.  Den  er  også  fundet  på  et  par  steder  på  Dovre 
fjeld  og  forekommer  også  nordenfjelds,  men  kun  på  meget  fa 
og   langt    fra    hverandre   hggende    steder,   det  nordligste  ved  7(»" 


No.     Ij  NOIUIKS    DICMANACK.i;.  19 

n.  b.  Da  den  søiidenfjelds  og  veslenfjelds  aldeles  overvejende 
holder  sig  lil  de  lavere  lag,  lindes  i\vv  kim  ganske  [\\  liojdean- 
givelser:  IVa  Krislianialraklen  :')Sn  m.,  Ira  N'esUjorddalen  •■•■")< i  m., 
fra  Sa'lersdalen  ')()(•  ni.;  pa  Dovreljeld  skal  den  ifølge  Seliiin|)er 
forekoninie  ved  vejen  lil  Kongsvold  ,  medens  del  andel  eller 
de  lo  øvrige  sleder  i  Opdal  ligger  i  ca.  (WWi  m.  højde.  Sa  inegel 
tør  man  skille  lu'ra\,  al  den  enleii  ikke  cllci  ialt'ald  kun  pa 
el  enkell  sled  sligev  op  over  skoggra'iisen.  Den  vokser  pa  lig 
nende  sleder  som  Rh.  siridld.  men  gar  neppe  nogelsteds  over 
pa   slerkerc   kalkholdig   underlag. 

Likesoiii  hos  den  lorcgaende  arl  er  IVnglen  i  almindelighel 
lilslede,  oflesl  rikelig;  lagla'ldningen  synes  al  linde  sled  i  augusl. 
Den   blomslrer  i   sidsle   halvdel   a\    juli. 

^'()ksesle(ler: 

.S'/j(.      Horge,   Begl)y,   \'isur:    II.;    rune,   Agnall:    llyan. 

.1.  Åker,  Kyenbergene,  Hogsladasen,  Lillevalnel  pa  'J'ryvas- 
højden,  Svarlkulpen,  mellem  Hjørndammen  og  Pinslid.  Kaalaas; 
åsen  veslenfor  Hakkloen,  Skjærsjøen:  A.  IJIyll:  Skadalen:  Jør- 
gensen; H;cruni,  Øverlaud:  Kia-r;  ved  hiekkcn  Ira  Øsleru.valnel : 
Kaalaas. 

liii.      Norderhov,    \(m1    Øjangen:    Hrylin. 

,//..  Sa  ndeli  eired,  I  IjiMlnesskogen,  lliisehx:  .lorgcnscn ; 
Larvik:  l)rvhn;  H  run  hines,  chaiisseen  veslenfor  l'arrisvalnel : 
Kiær. 

lir.  lOjdangcr,  Liindcr:  Kaalaas;  Tiun,  Ivollag:  Somuier- 
fell;    \'iiije,    lleggesløl:    KiaT. 

.W.  lloll;  l-^ja-re,  (iios;  II.;  IJygland,  Tyvsnessel,  Ihcjd:! 
blik,   .Vrdalsnulfu   ■")<>ii   m.;    Hiyhn. 

LM.  Oddcines:  Ihvhu.  Kaalaas;  Maudal;  ncrggren ; 
Li  sier;    I' le  k  k  i' fjord  :    Kaalaas. 

.S7.  Ilaland,  Malle;  Fossan.  Frafjord;  liryhu;  llhurljel- 
<lel,  Audirsaen.  Dirdal;  Kaalaas;  l^'inno:  M.  N.  Hlyll;  Hauge 
sund:    Wulfsberg;    N'ikcdal;   Sand,    Lifjeldel:    Kaalaas. 

SH.  l'Miic;  Finnas;  S  lord;  Filjar;  Ty  snes;  K  vin  n  li  ei- 
red; SI  ra  n  de  l):i  r  ni :  lllensvang;  (iran\iii;  X'oss;  Fuse; 
Os;  Fane;  .Vrslad:  .\sko(Mi:  H  c  r  g  e  ii  ;  1 1  :i  u  s  ;  Hruxik; 
Ha  111  re 

.\7)'  Lårdal,  Srndalcn:  .\  F)lyll;  La-rdalsøren ;  .\urlaiid, 
Nu-rodalcn:  Ihyliu:  \ik,  lloveasrii;  K  i  i  k  e  bo.  \'adejm  :  Kaalaas  ; 
Førde,  llalshid:  Kinn,  Svanø,  l'loro:  Kia-r;  oeii  Kiiiii,  Hranso; 
Hreiiia  ui^cr,    K;d\aL;;   Daviken,    Maroen,    nortne:    Kaalaas 

/.'.  \'a!iiicl\('n  llcrcsl.;  Sande,  Knollehornel ;  Sn  n  n  c  I  \  »•  n. 
Marak;    Sokkclvcn,    Fauskc;    l'.oi-und.    \allcrocn     :dl   il    K;ial 


20  I.    HAGKN.  [1914 

;i;is;  (Irvllcn,  Selnesl'jeldel:  A.  lilyll;  \'el)lungsne.s;  Bolsø, 
Kvani:  Kiær;  Ha  ram,  (laiiilenisM'len ;  Akerø,  Ollerøeii :  Kaal- 
aas;  Averø,   Kvernes:   Kia*r;    K  risliansiiiHl   if.   Kaalaas. 

Sr.  Ojxial,  ved  vejen  lil  Koiigsvold  ii".  Sc-hiiii|)er;  '  2  mil 
nordenior  Drivsluen:  Kiær;  Olavsberget  vistnok  samme  sted  : 
Brvhn;  Mal  vi  k,  Xænermoen:  Ångstrøm. 

XT.     Sparbuen,  Oftenasen  200  m.:   Kaalaas. 

\().     Alslahaug,   Alslenøen:    M.   N.    Blylt. 

F.  Alten,  Bossekoj):  S.  Møller;  Lapponia  f  antagelig 
N'adsøV   Deinlioll. 

La  description  de  Rh.  denlicuUtUi  chez  Limpriehl  dans  sa 
Laubmoos-Flora  1,  ]).  27")  concerne  sans  le  moindre  doute  le 
/»//.  crcniilrttd,  ieonf.  les  teuilles  obtuses  grossierement  dentées. 
la  grandeur  des  cellules  loliaires  etc.,i  landis  que  la  mir.  (icuti- 
folid  élablie  1.  c.  p.  277  est  évidemment  le  Rh.  crispdta  (dcnli- 
cuhil(i)  lypi(|ue.  O  n'est  (pie  dans  son  vol.  111,  p.  ()4S  (pi'il 
distingue  entre  Rh.  crispata  et  Rh.  creniildUi.  le  ])remier  devant 
avoir  des  toulTes  moins  élevées,  des  feuilles  étroites  ])lus  line- 
ment  dentées,  des  cellules  foliaires  o.OOS — O. Ol  mm.  de  diametre, 
et  le  dernier  des  toufles  de  taille  plus  grande,  des  feuilles  plus 
larges,  O.-")  mm.  en  liaul,  grossierement  dentées,  et  des  cellules 
loliaires  de  0.014 — O. Ols  mm.;  cbez  lun  et  l'autre  les  feuille.s 
doivcnt  élre  obtuses.  M.  Dixon  comprend  les  diflerences  a  pen 
pres  de  la  méme  maniére;  les  feuilles  i\u  Rh.  crispatn  sont  for- 
mées  en  baut  de  cluupie  ccMé  de  la  nervure  de  7 — 9  rangées  de 
cellules  a  (».OOS — o. ol  mm.  de  diametre;  cbez  le  Rlu  crcnulatd 
elles  sont  plus  laiges,  elles  monlienl  10 — lo  rangées  de  cellules 
dont  la  largeur  est  de  0.014 — i*.01S  mm.,  et  ont  des  dents  ])lus 
grosses;  en  outre,  nolre  confrére  anglais  insiste,  comme  Mitten, 
sui-  l'aspect  obscure  des  cellules.  Plus  lard,  a  ces  caracteres 
dislinctifs  M.  Herzog  u\llg.  bol.  Zeilscbr.  XVI,  p.  SI'  en  a  ajouté 
un  nouveau,  consislant  dans  la  structure  des  dents  péristomiales; 
selon  M.  Herzog  les  dents  du  Rli.  crciuihild  ne  sont  pas,  comme 
celles  du  Rh.  crispahi.  laigement  marginées  a  la  base  par  suite 
de  l'évolntion  pré|)()ndérante  de  l'assise  dorsale;  les  deux  couclies 
sont  ici  égalemenl  développés,  de  soi-le  (|ue  les  dents  du  Rh. 
crcniil((h(  ne  sonl  |)as  du  loul  bordées.  C.ette  indicalion  est  sans 
ancun  doute  digne  d'attenlion,  car  la  méme  structure  des  dents 
s'observe  sur  le  spécimen   original   de   Mitten.      M.  Herzog  consi- 


Xo.   1 


NOlidl.S     DICr.ANACi:.!:. 


21 


sidrre  niissi  coinme  iiyaiil  imc  \;ik'iii-  s|)c''cirK(Uf  le  lail  (|u  il  a 
lr()U\é  les  deiils  du  lUi.  vrcniilcld  pei-cres  i\v  Iroiis  siii\aiil  la 
lii<iu-  nirdianc;  sur  cv  poinl  jc  lais  loulcs  léscrvos,  car  j'ai 
ohscrvc''   pri'ciseiiUMil   la    mrnic   sliucliiio  oluv    /.'/?.   crispahi. 

Li's  inaléfiaiix  noivri^icns  apparlicnnciil  a  Jih.  crisjxild:  k- 
jx'iisloiiic  csl  loiijours,  au  uioius  dans  les  cas  ou  il  a  (■[(' 
possihk'  de  lexamincr,  celui  de  celle  espeee,  lue  seuie  |)lanle 
(l'^liie  leg.  (A\r.  Soininerl'ell,  pouirail  avec  (piekpie  raison  elie 
lapporlée  a  Hh.  crrnuUiht,  les  reuilles  élanl  ahsoluineiil  ohluses 
el  présenlanl  cu  nienie  lein|)s,  de  ciia(|ue  C(Mé  de  la  iiei\urc, 
12  rangées  (k*  cellules  donl  k\s  series  inédianes  onl  ••dis  uini. 
(le  dianielre,  inais  ces  reuilles  ne  mesureiil,  eu  liaul,  cpu'  de 
(».;!  uiiii.  de  large.  Celle  planle  se  rapproclic  done  Ires  élroile- 
nuMil  du  Hh.  crcniilafd.  niais  la  délei  iniualion  jx-ul  clre  a  la 
i-igueur  considérée  coniuie  douleuse,  c'esl  pourcpioi  je  I  ai  laissre 
parnii  Hh.  cris/xild.  Les  caracleres  des  feuilles  de  ce  dernier 
varienl  coiisidérahlenuMil  lanl  dans  leur  conloruiatiou  (|uc  dans 
leur  le\lur(>;  ces  \ariarK)iis  lendenl,  ipiant  au  couloui-  general, 
\ers  /('//.  sh'idld.  cpianl  a  la  dcnlcluic  de  la  niaigc  (>t  a  la  lexlurc, 
\ers  /»'//.  ircniildld.  Dans  nos  exeuiplaircs  les  l'euilles  sonl  le 
plus  sou\cnl  longueuienl  el  lineuienl  cuspidées  coniine  clie/ 
Hh.  sh-'idld  OU  plus  lenlenienl  allenuées  cncore:  leur  niai-ge,  surloul 
dans  les  k'uilics  longueuienl  cus|)i(lées,  esl  d Ordinaire  grossiere- 
ineiil  deiilée,  paribis  |)i-es(pie  lacinicc  Mais  c  Csl  le  uoinhre  des 
rangées  des  cellules  el  leur  grandeur  (pii  olVriMil  plukM  des 
varialions;  j  ai  aunolé  péle  ui'^'le  tpiekpies  uiies  de  ces  i-ond)inai 
sons  sui-  la  lisle  page  22  el  celle  lisle  pourrail  élre  lacileuieul 
auguieulée.  Mais  lelle  (piClle  esl  elle  nioidre  (pi  il  nCxisle  lailic 
le  uond)re  des  rangées  de  cellules  Ibliaires  el  leur  anipleur 
aiicuue  relalion  lixe  capahle  de  ser\ir  de  caractére  s|u''cirKpu'. 
il    y    a    des    Ibi-nies    iuleiUK-diaires    (pii    elTacent    les    liniiles 


22 


I.   iiA<ii:x. 


1914 


^     'J^,    'jC  U^;^-^'"!-''^     u*' 


—  y. 

'^  z:  -r.  r.  j-.  y. 

,^  -^  o  0^  0/  1/ 

i"  Hr,  "=r.  ■?/:  '^r. 


No.    1  NOIUIKS    DICRANACEÆ.  2o 

Cnestrum*    n.  gen. 

('iinodonliiim  .1.  ('.iinoiionliclla  Limpr.  I.jiubni  Dcutschl., 
OesI     II.   (1.   Sfhw.    1,   |).   -JSl    |).   p.  vl,S,SG\ 

L  e.spc'ce  consliliKuil  cc  gcnie  tul  (ral)()i(l  décrile  |);u-  Wahlen 
herg  comme  uii  Weisin:  dans  la  Br.  eur.  elle  lut,  en  1S4(),  réunie 
aux  Rluiluloii'cisid :  Lindberg  la  placa  en  18G4  ])armi  les  Cijno- 
(loiilinm  el  en  1S7H  parmi  les  Oncophoriis.  La  |)luparl  des 
auteurs  recents  le  suhoidoinienl  au  genre  C///?of/o/?/H///j.  M.Loeske 
seid.  en  liHn,  jn  rapporlé  de  nouveau  au  genre  liluihdoiiwisia. 
Or  elle  nc  peul  etre  rattacliée  a  aucun  des  deux  dernieres;  elle 
ce  disliugue  des  ('.iinodonliiim  |)ar  son  périslome  dont  le  déve- 
lop|)emenl  est  plus  imparlait.  ce  (pii  la  rapproche  des  Dicrano- 
weisioVdées,  et  elle  possede  trop  peu  de  parenlé  a\ec  les  genres 
nhdhdotncisio  et  Orcds  |)Our  |)ouvoii'  élre  réunie  å  l'un  ou  a 
laulrc  Llle  se  rappioche  en  levanche  du  genre  Orcowcisin  dont 
elle  dilléi-e  j)rincipalenient  par  la  caj)sule  slriée;  c'esl  1  importance 
altrihué  a  ce  caractere  (pii  décidera  en  dernier  lieu  de  sa  position 
dans  la  hiérarchie  des  mousses,  a  savoir  si  on  doil  joindre  les 
gi'ures  Orcoincisid  et  (jicslriint.  ou  si  on  doit  considéi*er  le  dernier 
comme  bien  établi.  .le  pense  (|u  il  laut  lui  accorder  une  c'erlaine 
Valeur:  de  plus  d  autres  observations  je  ne  \eu\  citei-,  comme 
exemple.  (pi  une  jnoprirlr  du  genre  Orcoivcis'ui  par  hupielle  il 
se  distingue  de  tons  ses  alliés,  el  (pii  consiste  dans  les  radicelles 
grossii-rement  |)apilleuses,  rélévent  d  autres  dilVérences:  il  ne 
reste    plus  (pi  a    ciéer  a\cc   celle  es])('ce   un   genre   nouveau. 

Comme  on  sait,  Limpricbt  a  rallaclié  le  (hjnodonlinni  (ilprstrc 
a  son  sous  genre  ('.ijnodonliclld.  Mais  le  périslome  de  celle  espéce 
est  compose  de  dents  l)ilur(piéi's  et  distinclement  obTHpies,  elle 
est  done  un  \rai  ('.ijnodonlinin :  par  suite,  uotrc  l'.nrslnnn  dcN  icnl 
un   genre   monotypi(pie 

Ce  genre  nouveau  se  distingue  iicllniiciil  des  autres  Dicra 
nowcisioTdées: 

i'olia  cauliiia  \alde  luamillosa;  pciiclialiniu  dislinclum: 
capsula    siriala,    |)('iisloiniata. 

*     yii^i,!!!!,! ,   |-;"i|»f.   ;i   cimsc   ih's    Itiiillfs    liéi  isséfs  (Ic    iii;iniill«'s   iiii^iifs. 


24  I.     HA(iKN.  1914 

Cnestrum  schisti    WahlcMil).  . 

Bnjum  hijpevhorciim  baud  (iunn.  >  Slrøin  in  1).  \'i(l.  Selsk. 
Skr.,  N.   S.,   III,   ]).   P.5S  11788). 

li.  foliis  ((ipilldrihus  subfasciciiUdis.  scla  bilincari.  c(tf)suHs 
sphd'roidris.  opcrciilo  coiiico  (iciilo  ejiisd.  in  Skr.  Xal.  liisl.  Selsk. 
I,   2,   p.   ;52     1791  '. 

B.  foliis  lincarihiis,  siihfdsciciildlis,  capsulis  spliæroideis,  oper- 
ciilo  coiiico  iirciKilo  ojusd.  in  I).  Vid. -Selsk.  Skr.,  X.  S.,  I\',  p.  oSo 
a791). 

}Vrisi((  schisti  \\'ahlenb.    FL   la|j|).   p.   o'2o  i  1812j. 

]\hah(l()ii)('isi(i  schisli  Hr.   eiir.   Monogr.   p.   5  (1846). 

Cijnoitoulium  schisli  Lindh.  in  Oefv.  K.  Vet.-Ak.  P'orh. 
XXI,  p.  2:>()  1804  noiiwn  niidiini:  Milde  Hrvol.  siles.  p.  52  excl. 
svn.   Oed.     18H9  . 

()nco})h()vus  schisli  Lindh.    Muse.   seand.   p.   27  \  1879  i. 

Cijnodoidiclld  schisli  Hryhn  in  X.  Mag.  f.  Xaturv.  XXXII,  p. 
IIC)     1S92     el   in    herb.    iiomei}   nudiini.   — 

Som  del  frenigai-  av  denne  navnelorlegnelse,  er  arien  be- 
handlet alierede  i  del  isde  arbundiede  av  Hans  Slrøni,  som 
sandsynligvis  samlet  den  pa  k]ker,  men  som  forsi  anlok  den 
for  Gunnerus's  Brijiim  hijperlwreiim:  senere  blev  han  oj)merksom 
på  fejltagelsen  og  beskrev  den  som  ny,  dog  uten  al  gi  den  hi- 
nært navn.  I>1  eksem|)lar  IVa  hans  band  lindes  i  hans  Her- 
baiium   ^ivum   eryptogamicum    . 

C.  schisti  er  en  kontinental  arl,  og  dens  nlbredelse  er  der- 
for, som  tilfældet  også  er  med  andre  lignende,  temmelig  ujevn. 
Medens  den  nemlig  bai-  en  nogenlunde  sammenhængende  ulbre- 
delse  i  Kristianiatrakten,  pa  Hingerike  og  herfra  oj)  i  Valders, 
i  (iudbrandsdalen  og  op  pa  Dovrefjeld,  er  den  ellers  sjelden  og 
sporadisk.  Den  savnes  helt  og  holdent  i  kystamterne  fra  Jarls 
berg  og  Larvik  til  og  med  Homsdal,  dog  med  undtagelse  av 
Øvre  Telemarken  ,  og  er  også  nordentjelds  kun  fundet  i  indlan- 
det. Dens  nordligste  voksested  i  den  gamle  verden  ligger  i 
Finmarken  ved  ea.  70"  n.  b.,  derimol  er  den  pa  Ellesmere  Land 
samlet  endnu  ved  7s"  45'  n.  b.  I  henhold  hertil  skulde  man 
vente  al  linde  den  i  alle  højilelag,  og  den  er  vistnok  også  fundet 
savel    i    la\landel    som    fornemmelig    i    del    sul);ilpine    belle    og 


No.   1 


N()K(.i;.S     DICUANACEÆ. 


25 


ovciilbr  Ira'gra'iisen,  men  efter  hvad  der  lorelii^ger,  synes  den 
doi^  ikke  al  i^a  højere  o|)  over  ha\el  end  lil  omkring  1000  m. 
Den  vokser  ulehikkende  pa  kUpper,  mesl  vistnok  pa  underlag 
av  kiselherg;  h\()rledes  det  Ibrholder  sig  med  bergartens  sam- 
mens;elning  pa  dens  voksesteder  i  (uidhrandsdalen  og  iiorden- 
l'jelds,   ei-   imidlertid    usikkeil. 

Den    lindes    altid    med   IVugl,   og  denne  er  moden   i   slutnin 
gen    av   maj.      Pa   eksemplar   fra   (iudi)randsdalen,   samlet    '"':  og 
-"  T.   er   blomstringen    ikke   begyndt;   dei"imot  er  den    indlradd    pa 
el  andel   sammesteds   Ira,   samlet   "*  s. 

\'oksesteder : 

Sm.      Tune,   Agnall:    ilyan. 

,4.  l\jds\()ld.  mellem  Sundfossen  og  (Iranii:  Sørensen; 
Åker.  Ljabru:  A.  Hlylt;  ved  Ljanselven:  Kaalaas;  nær  Ljan 
jernbanestation:  II.:  (irefsenasen,  Kikul:  Kaalaas;  \ed  elven  ne- 
denfor Hjørnsjodammen :  A.  I>lytt;  Krisjliania,  Dragonskogen : 
M.  N.  Hlylt;  Ha' rum,  ved  Lysakerelven,  nedenfor  Kolsasen: 
Kaalaas. 

lin.  Øwv  V.kvv,  Klommestejn:  l)ryhn;  Modum,  ved  Ha 
del:  }{.;  Hole.  Krokkleven;  alm.  pa  Tyristranden.  f.  eks.  Asie 
nid,  lOrlelien,  Hingerikes  Nikkelverk,  Skjerdalen;  Xorderhov, 
\'eholl.   Ask;   Ada  len.    Hensljernet:    Hryhn. 

lir.  liitterdal.  mellem  .S\('lgfossen  og  rinnlbsseu:  Tinn, 
(laiista:    Kia-r. 

/\.  X'cslre  .SI  id  re,  .Skaren,  llausakerodden :  Plint/;  \'ang, 
I-Mleljeld:  .Moe;  l'aberg,  Lillehammer:  Th.  Jensen:  Hamberg: 
Hyaii;  X'estre  (iausdal.  .Svalsum:  Hryhn ;  Øjer,  Tiellen:  Ryan; 
liingebu,  Stulsbroen:  Liebmann;  liaiiklev  '200  m.:  Kaalaas; 
Tromsebroen;  Søndre  l-'ron,  Svejpe,  l'a'volden,  nieberg,  ve 
slenfor  Lagen  \ed  Lislad:  Kiiei  ;  Nordre  l'ron,  N'inslra,  Tarud, 
Preslegarden :  Hed  alen.  Hs-rgdola:  Hyan:  Sell.  Laigard:  Kia-i  ; 
\'age,   .Søium  :    Hyan 

.S"/'.  Horos,  Sl<arh;iimnerdalen :  W'ulfsberg;  Opdal,  son 
dciilor  KongsNold  il'.  Srhimpcr;  Kongsxold:  KiaM';  .Mal\ik.  Mo 
slamarkeu  :    .\ngslrom 

\(>.      Sa  1 1  d  ;i  I  e  11     .SommcrI'ell. 

'/'/•.      N  o  rd  re  j  se  11.    sydsiden    a\    .lcill:i:    .loii^i'iisi'ii. 

/•'.  Kistrand.  Manleriniikk:i,  l"\  IIccIn  cii :  l»\aii:  Liiimar- 
ken    .     antagelig   \'adso   ;    Deinboll 


•>(; 


1.    iiA(;i:.\. 


11)L4 


Oreoweisia  \)v  Xol. 
Denne  slei^l   er   i    Xori^e   kun    repi^escnlerel    \e{l 

Oreoweisia  serrulata    !•  unck    De  Xol. 

I  Trans.  Proe.  Hol,  Soe.  Kdinl).  isss— s<)  nietideler  Ph. 
Sewell  al  ha  l'undel  \e(l  X'aniø  en  mos,  som  ellei-  Millens  l)e- 
slemmelse  skulde  viere  denne  arl;  del  liar  imidlerlid  visl  sig, 
al  planlen,  livorav  jeg  har  undersokl  en  pro\e  Ira  Millens  her 
l)arium,  tilhører  Diihodonliiiiu  pclliicidimi.  I  \s\)-2  hlev  den  av 
Hrvhn  angil  iVa  Sogn  eller  eksemplai'.  som  han  hadde  samlel 
i   isso. 

Den  er  en  sjelden  arl,  i  l^uropa  ellers  kun  kjendl  Ira  Øsler- 
rigs  og  Sehweiz's  alpei-;  desulen  er  den  angil  Ira  Amurlandel 
og  nogen  la  sleder  i  Xordamerika.  Medens  den  i  Alpeine  neppe 
sliger  lavere  ned  end  til  li)(i<t  m.  o.  h.,  ligger  del  enesle  noiske 
voksesled  ganske  na'r  ha\llalen.  Den  \()ksei-  pa  jord  og  heleg- 
nes  som  kalksky. 

Vore  eksem|)lar,  som  er  sandel  i  juli  måned,  har  lapl  la- 
gene, men  har  endnu  friske  IVugler  med  vel  hevarel  perislom, 
og  desnlen  nye  l'ruglslilker  lUvoksel  lil  sin  l'ulde  laMigde,  de 
llesle   nogel   Ibrlykkele   i   spidsen. 

\'oksesled : 

A7^  .\r(lal,  Aidalslungen  pa  en  grieskUedd  joi-dhaug  lo 
m.   o.    h.:    Ihvlin. 


Dicranoweisia  Lindh,  Milde. 

l'^)lia    margine    recla;    cclluhe   angulares   salis  dislinehe 

/).   crispiiUf 
l-'olia    margine    medio    rcllexa;   eelluhe   angulares   haud 
diversa' D.   cirrdld. 


Dicranoweisia  crispula  Iledw.  Lindh.  Milde. 
Denne  arl  blcx  l'orsl  av  Hedwig  i  ISdj  ulskill  fra  Linnés 
Mniuiii  cirrdliim.  og  under  del  sidsle  navn  er  den  ondiandlel  av 
Hans  Slrøm,  om  ikke  allerede  i  17SS,  da  han  sier,  al  den  mesl 
vokser  pa  ler,'  sa  iallald  i  17i)l.  Konlroleksemplar  liggei"  i  hans 
ellerlalle  lierl)arium.  VA  eksemplar  lindes  også  hlandl  (lunne- 
rus's   mosci",   dog   ulen   oplysning  om,    nar  og  hvor  del  er  samlel; 


No.    1  NORGKS    DICRANACEÆ.  27 

cl    Ircdit'    i    Vaiils    samlinger    er  l)elegiiel   som   liindeL  av   ham   i 
Norge. 

Over  (len  sløisle  del  av  landet  er  1).  crispula  en  almindelig 
arl.  Den  er  megel  hyppig  gjennem  hele  asbellet  og  del  snb 
alpine  belle,  men  lindes  også  ofle  ovenfor  skogen  og  gar  heil 
op  lil  snegrænsen,  her  mest  i  form  av  den  mere  kompakte  var. 
(itr(il(t:  den  trives  endnn  ])a  loj)pen  av  høje  fjeld,  f.  eks.  Hår- 
lejgnnlen,  l<)9()m.  ,  Dyrhaiiglinden,  over  2(100  m. ',  Knulshøen, 
17'i7  ni.  :  |)a  (ialdhøen  er  den  samlel  i  ItIaO  ni.  højde.  Der- 
imot  mangler  den  i  lavlandet.  Den  er  i  de  nndeisøkte  deler  av 
Smalenenes  aml  Unn  kjendl  fra  el  eneste  sled,  (i  de  endnu 
ukjendte  nordlige  deler  tør  den  viere  hyppigere\  og  i  det  hele 
ikke  fundet  i  .hirlsberg  og  Larviks  aml.  Men  også  pa  vestkysten 
mangler  den,  i  Listei"  og  Mandals  aml  helt,  og  i  Stavanger  aml 
har  man  kun  vi  par  lindesteder  fra  de  indre  fjordegner;  i 
Sondre  Jiergenhus  aml  foiekommer  den  \islnok  hist  og  her  |)a 
kyslranden,  men  kun  i  noget  større  hojdei'  |)a  steder,  hvor  der 
også  oplrær  andre  meie  kontinentale  arter.  Denne  samme  sky- 
het  for  kyslen  gjenlindes  også  hengere  nordover,  idet  den  efter 
Kaalaas  i  Komsdals  aml  ialfald  i  dels  sydlige  del  er  langl 
sjeldnere  ved  havel  end  i  amtets  (østlige  |)ailiei".  hvor  den  er 
ahnindelig,  og  i  Lofolen  er  den,  likeledes  ifølge  Kaalaas,  sjeld- 
nere end  i  N'esleialen  og  Senjen.  Men  i  hele  den  ovi'ige  del  av 
landet,  luor  kystklimalel  ikk(>  er  fremherskende,  er  den  megel 
hyppig,  og  den  er  likeledes  almindelig  j)a  Spilsbergen.  Dens 
lypiske  forekomst  rr  pa  stener,  vandieblokker  og  stengja'rder, 
og  ua\uliii,  i  (le  subalpinc  lier  liudci'  man  den  \akkerl  uhiklel 
pa  delle  underlag,  men  den  tindes  også  pa  fast  herg;  den  fore 
Ira'kker  lørre  steder,  men  kan  også  trives  |)a  stener  i  b;ekker  og 
pa  \alc  \)v\<^.  1  Ijeldrcgioncn  lindes  den  ikke  sjcldcn  xoksende 
pa  jord  nu'licni  stenene  i  urer  og  mora'uer.  Den  er  nogenlunde 
ua\lia'ngig  a\  underlagels  kemiske  sammensietning  \'islnok 
synes  den  pa  Østlandet  tor  del  nusle  al  bolde  sig  lil  kiselberg, 
Uruudljeld  oi;  erupli\er  ,  uh'U  l;eUL;ere  nordover  er  dens  hyp 
|»igsle  underlai;  skifere,  og  nordeni jelds  o|)lra'r  den  mani^esleds 
|)a    slerkere    kalkholdige    bergarier 

Man    linder    den    na'steii    altid    med    lrui;t.       I  et  eksemplar   fra 
Kristiaiiiiiti  ;ikten.     sandel     '•'.■..    ei'    der    unuxine    trui;ter    \  ed    siden 


•JS  [.   ha(;i-;n.  [1914 

av  sadaniH',  som  allfifde  hai'  lapl  lagel;  og  ved  Trondhjein  er 
den  i  (brskjellige  ar  fiindel  i  sidsle  halvdel  av  maj  med  frugter, 
som  sikkerlig  mangler  mer  end  en  måned  pa  fuld  modenhel. 
Blomstringen  foregår  for  det  meste  i  sidste  halvdel  av  juli;  i  et 
eksemj)lar  fra  Krisliania  synes  den  at  ha  fundet  sted  allerede  i 
denne  maneds  første  halvdel,  medens  på  den  anden  side  eks- 
emplar fra  Ringerike,  Xordfjord  og  Dovrefjeld,  som  hefandt  sig 
i  blomstring,   var  sandet   "',8 — ',8. 

rtbredelse: 

Siii.     Onsø,  lAle:   Uyan\ 

.4.      Ejdsvold;   Hurdalen;   Skedsmo;   Åker;    Bærum;  Asker. 

Hu.  Lier;  Drammen;  Modum ;  Hole;  Norderhov;  Adalen; 
(iol;   Sandsver;   Xore. 

Br.     Gjerpen;     Gransherred;   Tinn;   Lårdal;   ^'inje;    Bauland. 

A>.     Gjerstad;   Holt;  Bygland;  Valle;   Bykle. 

Sf.  Fossan,  ved  Lysefjorden:  Nyman';  Sand,  i  Lifjeldet 
GIK)   m.:   Kaalaas  . 

vS7^.  Skanevik;  Tysnes;  Høldal;  UUensvang;  Ejdfjord;  Gran- 
vin; Voss;   Fuse;   Os;   liergen. 

A7^.  Borgund;  Lærdal;  Ardal ;  Lyster;  Hafslo;  Aurland; 
Vik;   Kirkebø;   Førde;   Kinn;   Daviken;   Gloppen. 

R.  Ørslen;  Sunnelven;  Grytten;  Bolsø;  Akerø;  Bud;  Kver 
nes;   Sundalen;   F]dø. 

K.  Nordre  Aurdal;  Ftnedalen;  Vestre  Slidre ;  Østre  Slidre 
Vang;  Toten;  Faberg;  Vestre  (iausdal ;  Østre  Gausdal;  Ringebu 
Søndre  Fron ;  Nordre  Fron;  Hedalen;  Seli;  Vage;  Lom;  Dovre 
Lesje. 

H.     Amot;   Sollien;   Lilleelvedalen ;   Tønset;   Kvikne;  Tolgen. 

.S7'.  Røros;  Alen;  Opdal;  Rennebu;  Selbu;  Slrinden;  Trond 
hjem;   Malvik. 

A'7'.  Lanke;  Skatval;  Hegre;  Asen;  Levanger;  Værdalen; 
Sparbuen;   Snasen;   Grong;   Lierne. 

No.  Htitt[jeld(hden;  Vefsen;  Alstahaug;  Nesne;  Hemnes;  Mo; 
Bejeren;  I^odin;  Saltdalen;  Fauske;  Sørfolden;  Ankenes;  Buks- 
nes;  Vågan;   Sortland;    Dverberg. 

Tr.  Ibbestad;  Trondenes;  Bardo;  Ahdselven;  >hilangen; 
Lenviken;  Berg;  Tromsøsundet;   Lyngen;   Karlsø;  Nordrejsen. 

F.  Alten;  Talvik;  Hammerfest;  Måsø;  Kistrand;  Karasjok; 
Lebesby;  Tanen;   Nesseby. 

I)iir((ii<)ii'('i.si(i  crisjxihi  \arierer  litel  i  forhold  til  sin  store 
utbredelse,  ialfald  ikke  i  skogregionen ;  man  kan  i  det  højeste 
en  sjelden  gang  støte  i)a  former  med  ensidig  kloformet  krummete 
blad,   ellei-  med    bojet   kai)selstilk.      Derimol   frembyr  den   i   fjeld 


Xo.   Il  NOHciiis   i)1(;uana(;i:æ.  21) 

legionen,   foruten  den   ovenfor  nævnte  luir.  (itrfitd,  også  en  anden 
form,  som  av  enkelte  l)etragtes  som  egen  art,  nemlig 

var.  compacta  iSchleich.)  Lindb. 

De  kaiakterer,  hvori  denne  skiller  sig  fra  hovedarlen,  er 
imidlertid  ikke  andre  end  sådanne,  som  moserne  anlar  under 
indflytelsen  av  de  ugunstige  livsvilkår  i)a  ulsalte  steder  pa  hø}- 
tjeldet:  tuerne  blir  tættere  og  bladene  korteie,  hvilket  sidste  hos 
denne  art  har  den  følge,  al  de  i  tør  tilstand  ikke  kruser  sig, 
men  simj)elt  hen  krummes  ind.  Den  noget  avvikende  eelleva'v 
i  bladgrundeu  tør  vel  ogsii  kunne  l)elragtes  som  et  resultat  a\ 
det  ugunstige  luilieu,  hvortil  denne  varietet  er  bundet.  I^ksem 
|)lar,   som   kan   føres  hit,   har  jeg  set   fra   følgende  steder: 

K.      Lom,  ovenfor  Ivojsejm   Toiim.:  II.;    Dovre,  Haibakken: 
M.   X.   Hlytt. 

.S'7".      Opdal,    l)o\re:    Lindl)l()m;    S|)renba'kken :   l\.llarlman; 
Xoidre   Knutshø:    Kaurin. 

\().     1^'auske,   nedenfor  Suliljelma   SoO — i)()(»   m.:    II. 

'/'/•.      Lyngen,   (iuolasjavrre:   Jørgensen. 

Dicranoweisia  cirrata    I>.    Lindb.  Milde. 

I    Kjøbenhavns    i)otaniske   museum  lindes  der  et  eksemplar 
av  denne  art,   samlet  av   ('lu-.   Smith   og  signei'et     Norge   .   Sand 
synligvis  ei-  dette  den   samme   j)lante,   som   han   i  en   av  O.  Dahl 

i  1  >;'.•  I  oll'enlliggjort  |)lanlelisle  fra  Tonsberg  l^in  har  betegnet 
som  (iriiumid  cirrhitla  V  fra  Slolsbergel.  Der  eksisterei'  også  et 
andel  gammell  eksemplar,  sandel  u\isl  i  hvilkel  ar'  pa  I^ke- 
hcr«;  Ned  Krisliania  a\  M.  X.  lilyll.  I  lileraluren  er  Wcis'ui  cir- 
idht  oliere  opforl  som  uoisk,  i  de  tlesle  lilfa'lde  dog  pa  grund 
a\  forxcksling  uumI  DicrniioKicisid  crispiihi :  de  første  korrekte 
lili  laturmeddelelser  lor  lindes  i  X.  Mag.  I'.  Xalin\.,  bd.  X\.\l. 
1 's'.*"  ,  Inor  l)ryhn  anl'orer  den  Ira  Tjomo  og  Kaalaas  fra 
Slaxanger. 

Dens  omrade  her  i  landet  ei-  i  del  \a-scnUige  indsk  i;enkel 
lil  Krislianial  jordens  onigixelsei  ;  man  kjiaider  den  IVa  l'redrik- 
stadlraklen,  Ira  Krislianiaegnen,  men  isa-r  fra  den  sydlii^e  del 
a\  fjordens  \cslsi(le;  el  lindesled  pa  Kingeriki-  ma  heliagles  som 
<ii  nislialing  fra  dens  ulbredelse  \v(\  Krislianialjorden  Lor 
ONi'iiJ     har    in;iM     kun     el    \oksesled     \  ed     Krisliansand    ou    el     \  cd 


30  I.    HAGEN.  1914 

Stavanger.  Den  er  hos  os  blot  fundet  i  lavlandet,  Ira  havflaten 
op  til  150  m.  over  denne.  Den  vokser  ])å  kalkfri  klip|)ei-, 
under  skråberg,  i  revner,  på  litt  fugtige  berghylder,  men  også 
på  bjerke-  og  furustammer,  og  synes  i  det  hele  at  kræve  noget 
mere  skygge  og  fugtighet  end  den  foregående. 

Frugten,  som  aldrig  savnes,  taper  laget  om  varen;  el  eks 
emplar  fra  Fredrikstadtrakten  har  ^^4  endnu  umoden  frugt, 
medens  el  fra  Tjømø  ^/4  har  modne  frugier  med  alle  lag  påsit- 
tende  og  et  andet  sammesteds  fra,  samlet  i  maj,  har  omtrent 
alle  låg  avstøtt.  Det  ^U  samlete  eksemplar  har  begyndt  at 
blomstre;  på  et  andet  fra  samme  sted,  samlet  -/s,  var  blom 
stringen  endt,  men  pistillidierne  hadde  endnu  grøn  buk.  Ved 
Fredrikstad  var  den  ^-  o  i  blomstring.  Et  eksemplar  fra  Stav 
anger,  indsamlet  i  juli,  viste  sig  at  ha  pistillidier  med  grøn  fol 
og  tømte,  men  nogenlunde  friskt  utseende  antheridier. 

Voksesteder: 

Sm.  Onsø,  Åle,  Alebergene,  Borgåsen:  Ryan;  Borge,  Torp, 
Visur;  Tune,  Greåker:   H. 

.4.  Åker,  Ekeberg,  Alunverket:  M.  N.  Blytt;  Malmøen:  A. 
Blytt;  Asker,  Groset  100  m.:  Conradi. 

Bu.     Ada  len.   Hen  150  m.:   Bryhn. 

,/L.  Tjømø,  Brøtsø,  Havnen,  Otterstig,  Østjordet,  Bustenen, 
Vasser,  Rubbæk:  Bryhn;  Sandeherred,  Mefjordbunden,  Vesler- 
øen:  Jørgensen. 

LM.     Oddernes,  Flekkerøen :   Bryhn. 

.S7.     Stavanger,   Bjergsted  park:  Kaalaas. 


Subfam    ANISOTHECIOIDEÆ. 

FoHa  margines  versus  haud  attenuala;  cellulæ  alares  baud 
diversæ;  perichætium  haud  distinctuni;  capsula  coUo  brevi  sto- 
matibus  prædito  instructa. 

\  Genus  cleislocarpum Pseiidephemerum 

\  Genera  stegocarpa 2 

S   Surculus  julaceus;  flores  masculi  subdisciformesAon^s/ro/n/a 
i   Surculus  haud  julaceus;  flores  masculi  gemmacei  ....      3 

.,  ^   Folia  lævia Anisothecium 

'^  )   Folia  mamillosa Dichodontiuni . 


No.     Il  .N()UC.i:S     DICUANACIOÆ.  'M 

Pseudephemerum  i  Lindb. '  Hag. 

Av  ilenne  slegl  lindes  i\v\-  i  Norge,  iikesoin  i  Kii^opa  i  det 
hele,    kun    1    arl, 

Pseudephemerum  axillaie    Dick.s.i  Hag. 

Den  er  i  Norge  først  l'nndel  av  Sonimerfelt  i  182())  og 
under  navn  av  Pluisciini  cnrnicollc  ()j)tat  i  Haitnians  Skandina- 
viens 1^'loia  ed.   2  (1<S:')2). 

Den  er  at  tinde  pa  Tugtig  jord,  lielst  lere,  pa  grøflevolder, 
blandt  gries  i  vejskja'ringer  og  vejlyldninger,  men  også  pa  dynd, 
som  i  uttorrele  dammer,  i  lavlandet  langs  Ivvsten  Ira  den  svenske 
griense  i  sydost  indtil  Sondhordland,  i  dens  nordgrjvnse,  oi)  ^  4(') ' 
n.  1).,  men  er  kun  omkring  Ivrislianiatjorden  nogenlunde  hyp 
j)ig;  i  Nedenes,  IJsler  og  Mandals  saml  Søndre  Jiergenhus  amt 
hører  den    til   de   største   sjeldenheler. 

l'rugt  forekommer  pa  alle  lindesteder;  angående  dens  mod- 
ningstid har  jeg  noterl,  al  den  pa  el  eksemplar  fra  (Irimstad  -''  ~ 
tor  en  stor  del  ei-  losnel,  og  al  el  fra  Tjømo,  samlet  ''  u,  har 
dels  moden,  dels  halvmoden  frugt.  Kl  eksemplar  fra  Mandal  -'7 
har  fruglanlæg  antagelig  omkring  1  uke  gamle,  et  fra  Tjomo  ^  s 
ca.  1 — 2  ukei-  gamle;  i  el  fra  Onsø  '^  .i  er  dei-  fundet  netop  be- 
fruglele   |)islillidier. 

Voksesteder: 

Si}}.  Hoi'ge,  Moum:  11.;  (ilemminge,  Stra'bsomhet ;  Kyan  ; 
Krakero,  Asgaid,  jjihus:  11.;  Onso,  (Irivsvik,  Hauge,  Øre- 
ba-k  ;    l>yan. 

A.      I\]j(lsvold,    ved    Andelven,   liolshaug  leglveik  :    Sørensen; 
Skedsmo,   ved   Lejrelven    na-r   Lillestrømmen:    Jørgensen;    Nes 
odden,   Skjerviken:   Kaalaas;    Åker,    ilyenbergene    l"i(i   m.:   (^on 
radi;   Ljan,    Kkebergsletlen,    Maridalen,  Sørkedalen:  Kaalaas;  Bæ 
rum:   Sonimerfelt   if.    Kia-r;    Kolsasen:    Kaalaas. 

.//..  Sande,  Preslegarden :  Kaurin;  Tjømø  mangesteds: 
Brybn;   Sandeherred,    Mefjorden,  \'iirik;    Hedrum:   Jørgensen 

AV.      I'ja-i-e,  \'ik:   (lonradi  og  IL;    Land\ik,  \c(\   kirken:   il. 

LM.      Mandal:    Kaalaas. 

Sli.      I"\jelberg.    llalsnøen:   .lørgenseu 

Ln  ('lablissanl,  il  \  a  (pialrc  ans,  le  gcurc  PsciKlcphriDcriiDi . 
je  croyais  pouxoir  sii;n;ilcr  entre  ce  genre  el  l(>s  PlfDridini})  une 
dilTéience  généiicpu-  consislanl  en  ce  (pie  elie/.  les  derniers  l;i 
capsule  se  délaehe  du  pédicellc  par  rinleiiiiédiaire  dune  /.oiie 
de    cellulcs    minces    cl    li\;dines    silucT    ;i    l;i    Irausilion    entre   ces 


:;•_!  1.   MAGKX.  [1914 

deux  |)ailies,  Inndis  (|iie  je  n'avais  lien  j)u  observer  de  seml)lal)]e 
che/.  le  Psi'udcplu'ini'rmu.  Je  n'osai  ])as,  cependanl,  allinner  avec 
certitude  celle  dillerence  parce  que  les  malériaux  que  je  possé- 
dais  de  celle  espéce,  n'étaienl  pas  dans  de  hoiines  condilions 
pour  decider  de  la  ([uestion;  c'esl  pourcjoi  j'invitais  d'aulres 
hryologues  a  sen  souvenir  les  cas  échéanl.  Mon  apj^el  a  élé 
enlendu  par  M.   Dixon  ([ui  m'écril  ceci: 

Some  lime  ago  I  had  some  good  nialerial  of  Plciiridiiim 
(ixilUirc  sent  me  wilh  fresh  fruil,  jusl  maturing;  and  I  look  Ihe 
oppoiiimily  of  exaniining  several  capsules  lo  see  if  I  could  lind 
Ihe  specialized  band  of  cells  lo  which  von  lefer  (Norges  Cerato- 
donlacea\  p.  Ao\  I  Ihoughl  al  firsl  Ihal  I  had  observed  some 
thing  of  the  nalure  described;  l)ut  after  careful  examination  I 
found  thai  il  \vas  illusory,  and  I  was  (juite  unable  \.o  delect 
any  differenliated  tissu  around  the  capsule  at  the  poinl  where 
dehiscence  look  place.» 

D'aprés  ees  oliservalions  de  nolre  excellent  confrére  anglais 
noiis  sommes  anloiisés  a  ajouter  aux  caracleres  différenliels  des 
deux  genres  ce  caractere:  la  chute  de  la  capsule  s'opere,  chez 
lun  de  genres,  au  moyen  dune  couche  inler])osée  de  cellules 
hyalines   IVeles,   slruclure  (]ui   inan((ue  au   contraire  a   l'autre. 

Anisothecium  Min 

^    \  Folia   squai"rosa 2 

/  Folia   patula  —  homomalla   —   secunda 5 

.-,  \  Folia  ovalolanceolata;  Costa  sub  apice  dissoluta  A.  jxiliislrc 

/  Folia  cito  in  cuspidem  conlracla,  cosla  excurrens.  .  .  .      :'> 

o  S  Capsula  erecta,  regularis A.  vcujiudh- 

}  Capsula  inclinala,  gibbosa 4 

^  \  Capsula  lævis .4.  crisjjiim 

(  Capsula   plicata \.   Grcnilleanuin 

-   \  Folia  margine  rellexa A.  nihruni 

}  Folia  margine  recta (; 

i  Costa  excurrens;   capsula   arcuala 4.   luunilc 

<i    ,  Cosla  cum  vel  in  apice  dissoluta,  caj)sula  erecla,  regularis 

'  .4.   nifesccns. 

Anisothecium  rufescens    Dicks.)  Lindb. 
Er  først  anførl   som   norsk   i  Ångstrøms  Disp.   Muse.  Scand. 
(1842;;    del    eneste    undersøkte    norske  eksemplar,    som    er  ind- 
samlet før  delte  ar,   hilrører  fra   M.   X.    I^lvlt  (1827). 


No.     1  NOlUiKS    niCUANACK.i:.  oo 

Arten  er,  likesoiii  de  fleste  andre  i  denne  slegl,  nærmest  at 
betegne  som  kontinental  i  sin  nthredelse  her  i  landet;  i  kyst- 
amterne  pa  strækningen  mellem  Skienstjorden  og  Trondhjems- 
Ijorden  mangler  den  nemlig  omtrent  helt,  idet  den  knn  er  fundet 
pa  nogen  fa  steder,  fornemmelig  i  de  indre  deler  av  de  mellem 
liggende  amter.  Fra  Oplandsamterne  er  den  vistnok  heller 
ikke  kjendl,  men  dette  må  antas  at  bero  pa,  at  den  her  er 
sjelden  og  hlit  overset.  I  de  øvrige  søndenfjeldske  amter  fore- 
kommer den  pa  spredde  steder  og  synes  kun  på  vestsiden  av 
Kristianiafjordens  munding  at  være  noget  almindeligere.  Nor- 
<lenfjelds  er  den  fundet  flere  steder  i  Trøndelagen,  men  er  også 
her  temmelig  sjelden;  endelig  er  den  fundet  i  Nordland  pa  nogen 
steder  i  Ranen  og  Salten,  hvor  sandsynligvis  dens  nordgrænse 
ligger  67°  20'  n.  h.'.  De  alier  fleste  av  dens  findesteder  ligger 
i  ringe  højde  over  havet,  det  højeste,  i  Opdal  ved  •").■)( i  m.,  om- 
trent ved  gran  grænsen. 

Den  vokser  på  lere.  ren  eller  blandet  med  sand  eller  muld- 
jord, i  lerfald,  pa  grøftevolder,  langs  vejer,  i  grøfter,  hvor  den 
kan  være  helt  skjult  av  græsset  o.   s.  v. 

I  regelen  vil  man  i  tuerne  linde  hanplanter,  derimol  er  hun 
|)lanter  ikke  altid  tilstede.  Frugtens  modningstid  faldei-  antage 
lig  meget  tidlig  om  varen;  eksemplar,  som  Vii  er  samlet  ved 
Fredrikstad  og  ved  Hønefoss,  har  kapslerne  tilsynelatende  helt 
iitviklet,  men  alle  lag  pasittende;  eksemplar  fra  maj  måned  har 
<lerimol  kastet  alle  låg.  HIomstringen  foregår  antageligvis  i  første 
halvdel  av  juli;  et  eksemj)lar  fra  Svelvik,  samlet  -7,  har  utfor- 
mete,  men  endnu  lukkete  antheridier;  ^'Vt  er  den  xed  Xamsos 
fundet  med  ganske  unge  frugtanlæg,  og  -**  t  i  Hanen  med  frugt 
anlæg,   som   kan   anslås   til   at   v;ere  2 — o   uker  gamle. 

Voksestedei": 

Sm.  Onsø,  Ale,  Krosnes,  Kod,  Tiondalen,  Prestegaicien ; 
Kiakerø,  Asgard:  Hyan;  (ilemminge,  Lisleby;  Borge,  \'isur: 
Jf  ;   Tune,  Agnalt:   Ryan;  ^'artejg.   Bergslan(l:II. 

A.  l']jdsvold,  f^igerli,  \'ilbeig,  Hotshaug  teglverk:  Søien- 
sen;  Skedsmo,  ved  Lejrelven  n;er  Lillestrømmen:  Jørgensen; 
Åker,  Ljan:  Kaalaas;  Nlaridalen:  M.  N.  Hlytt;  Smestad,  Styg 
<lalen,  Makrelba>kken:  Kaalaas;  Kristiania,  Torshaugdalen : 
Kiær;  Ha-rum,  Lysakcr,  (Irini:  Kaalaas;  Asker,  mellem  Sko- 
iiiimsasen   og   ScnisNalncl:    l'ridl/ 

;{ 


:U  I.     MA(iKN.  19U 

Bil.  N  orderlio  V,  ved  Haiulselven,  Hovsrossen/l'oeiihMkkeii ; 
Adiilrn,    lien:    Hrvliii;   \  e  s,   Vik:   Kaaliuis. 

.//..  Slrtnninen,  Heriicr:  ('onradi;  Sa  ii  d  c  lu'rred.  lUigai- 
den,  Andersens  lokke,  Iljeilas,  (loksjøen:  .loii^ensen ;  Hediuni, 
Lanve:    Kia'r. 

Xc.    Holl,    Xes  jernveik   o':   C    Hosenheri^. 

.S7.      Skndenes.    Kvilhani*:    H. 

SB.  Ty  sne  s,  Tovalnel;  Os,  TI  ven:  Jørgensen ;  Tysse: 
Kaalaas;  T'ane,  l\jøsanj^er;  Arslad,  Haukland:  Jørgensen;  IM- 
vik,    Kjde:   WuHsherg. 

A7)'.      Lysler,   Skjolden:    Kaalaas. 

J\.     A' olden,   Ørslen    o':    Kaalaas. 

.SV.  Opdal,  mellem  l^ø  og  Holen  •")"»(»  m.;  Lejnslra  nden, 
Sanpsladmoen  Ild  m.;  Shinden,  Haneni;  Malvik,  Skjenstad 
l."S()   m.:    H. 

Sr.  Meraker.  (Indaen:  Hiylni;  Spaii)nen:  Hyan; 
Xamsos:    Kaalaas. 

.Vo.  Hemnes,  Lejisi^ardalen :  A.  iJlyll;  Mo,  ^'lleiliejen : 
Ainell;    l'auske,    l'anske     T,   mellem  Logallen  og  Torlenli   IV.:    H. 

Anisothecium  humile    lUitlie    Lindh. 

Denne  aii  blev   i)eskievel   i    1S7.'),   og  i    isix;    li    Fi-edrikslad 
lloraen)  Ibr  første  gang  angil    IVa    Norge;    som    del    også    der   er 
hemerkel,   var  den   allerede  langl   lidligere  samlet  liei-  i  landet  av 
M.  N.   Hlylt  (nemlig  i   l.S2S\ 

Den  vokser  j)a  har  lere  og  pa  sandhlandel  lerjord  i  vejkanter 
og  ved  bækkebredder.  Her  i  landel  er  den,  likesom  andetsteds, 
meget  sjelden;  den  er  iagllal  i)a  nogen  la  sleder  pa  Øsllandel. 
nemlig  i  Sniålenene,  [)a  llomerike  og  pa  Kingerike,  på  el  sted 
i  Ranen  og  et  sted  i  Tromsø  aml  (Bi)^'  ol/  n.  b.,  dens  nordgrænse^. 
Den  store  avsland  mellem  de  to  sidslmvvnle  voksesteder  og  de 
søndenljeldske  ma  forklares  som  i  andre  analoge  tilfælde;  efter 
de  foreliggende,  desværre  sparsomme  o|)lysninger  ei'  nemlig  ariens 
væsentlige  ntbredelse  østlig,  idet  den  er  fnndel  i  Sibirien,  Øst- 
rnsland.  Salzbuig,  Steiermark,  i  de  østlige  deler  av  Nordtysk- 
land, i  Finland,  hvor  den  synes  at  va^re  noget  almindeligere, 
og  i  Sverige;  de  norske  forekomster  må  efter  dette  betragtes  som 
de  vestligste  ntløpere  Ira  ariens  ntbredelse  i  de  kontinentale 
østlige  egner. 

Alle  vore  eksemplar  hamrer  frngt,  som  \islnok  modnes  til 
s;imme   tid   som   hos  den    foregående  art;    den   har    nendig    i    ok- 


No.     l!  NOIKIKS    DlCUAXACi;.!:.  oo 

lober  lielt  ultormele  knpsler,  som  ikke  synes  al  mangle  megel 
i  luUi  modenhel. 

^'oksesle(^e^: 

Sin.     Onsø,  Fieslegarclen:  Ryan;  Glemminge,  Nøkleby:  H. 

.4.  Xes,  Preslegåiden :  M.  N.  Blyll;  Ejdsvold,  Folkehøj- 
skolen, Vormens  leglverk,  Bolshaug  teglverk,  Morskogen:  Søren- 
sen; Skedsmo,  ved  Lejrelven  nær  Lilleslrømmen:  Jørgensen; 
Åker,   Maridaleli:  W.   Boeck. 

Bu.  Hole,  Aslerud ;  Xordeiliov,  Saiidaker,  Hejeren,  Fol- 
lum,   Nærstad:   Bryhn. 

.Vo.     Mo,   Aengel:    Kaalaas. 

7V.     KvR'nangen,   Karvikt'jeldel:  Jørgensen. 

En  décrivanl  la  planle  male,  M.  Buch  dit  avoir  Irouvé  sin- 
des tteuis  provenanl  de  diverses  iocalités,  des  |)arois  longitudi- 
nales  dans  une  cerlaine  pailie  des  paraphyses;  celle  slrucluie 
correspond  évidemmenl  a  celle  (jiii  esl  mentionnée  par  Limpricht 
pour  VA.  paliistre.  Ce  caraclere  nest,  cependant,  pas  constant; 
dans  un  exemplaire  norvégien  (jue  j'ai  eu  l'occasion  d'examiner, 
il   man(piail  a    loules  les   para|)hyses. 

Anisotheciiirn  palustre  i^Dicks.). 

lirijimi  pdliislrc   Dicks.    I'\isc.    C.rypl.    1\',   p.    11     1801). 

Dicidniiin  s(iii(irr()siiin  Slarke  in  Schrad.  Jomn.  d.  Bol.  IV, 
p.   4o5  (180]'  nomen  nndiim;  Schrad.   in  op.   cil.  \\   |).  08  (1802). 

Dicranclla  s(in<trr<>s(t  Schimj).   Synops.   ed.    1,  p.  71  il860\  — 

Det  ældsle  opbevarele  norske  eksemplar  av  denne  art  er  av 
Somnierfell  samlet  pa  Tolen,  hvor  han  holaniserle  i  1808,  men 
den  nævnes  ikke  som  norsk  i  liieraluren  for  i  Wickstrøms 
arsberållelse  for  182(>,  hvor  den  anlores  som  liindel  a\  Ahnfelt 
og   rJndblom    pa   deres  rejse  til   \'estlandel. 

.{.  paliislrr  vokser  pa  val  joi^d  av  lorskjellig  sammensietning, 
torv,  lere,  sand,  muld,  pa  bare  llekker  eller  mellem  græsset,  i 
våte  sænkninger  og  bakker,  i  vandsig,  xcd  bredden  av  hækker 
og  elvei-,  ofte  ved  kolde  kilder.  Den  ei-  ulbrcdd  over  slorsle 
parlen  a\  iandel,  dog  med  noget  lorskjellig  liyi)pighcl.  Medens 
den  helt  synes  at  numgle  i  Lister  og  Mandals  amt,  er  i\vn  megel 
sjelden  i  Øst-,  Sør-  og  Vestlandets  kyslsliækningei-,  almindeligere 
derimol  i  indlandslrakteiMie,  s;ci'lig  i  ()|)Iandsaml('rnc  og  Tronde 
lagen,    likcsom    den    liellcr  ikke   mangler  i   de   hcdrc    undersøkte 


m  I.     HAGKN.  [1914 

deler  av  Tromsø  slit't;  den  er  her  riindel  mot  nord  lil  Masø, 
ca.  71*'  n.  1).,  dens  iiordgnrnse,  og  mol  øs[  lil  Taneii.  1  la\ 
landene  søndenfjelds  er  den,  som  ovenlbr  hemerkel,  en  sjelden 
hel;  hy|)])igeie  er  den  allerede  i  asheltel,  men  del  er  dog  i  den 
sul)alpine  region,  al  den  har  sin  væsentlige  nll)redelse,  for  oven- 
for skoggnensen  aller  al  bli  sjeldnere;  såvidt  det  kan  skjønnes, 
er  der  kun  i  Røldal  og  Lyster  tindesledei-,  som  kan  anlas  al 
ligge  over  vidjegraMisen,  nemlig  i  loOO  resp.  12.")()  m.  højde  over 
havet;  i  .lotunfjeldene  har  man  lindesleder  i  lOod  og  1100  m., 
[)a   Dovrefjeld   i    lOOO   m.   højde. 

Fruglen  er  vistnok  sjelden,  dog  ikke  sa  sjelden,  som  man 
synes  at  vane  tilbøjelig  lil  at  tro;  nordenfor  den  (Ude  bredde 
grad  er  den  ikke  fundet.  Mens  sterile  hunplanter  forekommer 
nogenlunde  ofte,  er  hanplanter  en  stor  sjeldenhet  utenfor  de 
fruglba'iende  luer,  og  selv  i  disse  optra'r  de  ganske  sparsomt. 
Fra  Kristiania  har  jeg  set  eksemjilar,  samlet  i  september,  hvor 
lågene  allerede  var  begyndt  al  løsne,  men  i  almindelighel  foregår 
lågfældningen  sikkerlig  om  varen,  da  de  frugtplanter,  som  er 
samlet  om  sommeren,  kun  viser  gamle,  tomme  kapsler.  Blom- 
strende eksemplar  er  samlel  i  Nordmarken  ved  Kristiania  '  v, 
i  Bygland  '-'Vt,  i  Snasen  -'-  t,  i  Nesne  '' :  og  '•'■  7;  hvorvidt  lids 
angivelsen  '-'s  pa  et  sadanl  eksemplar  Ira  Hemnes  er  riglig,  far 
stå  derhen.      1   Florø  var  blomstringen   omtrent  endl    '  s. 

Ftbredelse: 

Sm.     Onsø,    Tvetej;   Borge,  iHunnebunden:    Hyan  . 

A.     Xesodden;  Åker  fierest..  (Svartkulpbækken   i    Bahushøj- 
den  fr.:   M.   \.   Blytt;   Mærradalen  fr. :   Tb.  Jensen);   Bærum. 

Bu.  Liei';  Fker;  Modum;  Xorderhov;  Krødshei-red;  Nore; 
Sandsvei'. 

JL.     Skoger;   Sande;   Holmestrand. 

Br.     Gransherred;   \'in)e;   Tinn;   Lårdal. 

AV.      Vire  Søndeled;    Holt;    Bygland;   Bykle. 

St.     Time;   Haland;   Akre;    Kopervik;   Fossan;    Hjelmeland. 

SB.  Etne;  Stord;  Tysnes,  (.Ejningevik  fr. :  Wulfsbergj;  Xa 
raldsø;  Røldal  4000';  Granvin;  Voss;  Fuse;  Os;  Fane;  Bergen; 
Haus,  (Katlane  fr. :    Jørgensen ';   Hamre. 

NB.     Borgund;   Lyster  il'ioO   m.   if.   Kern  ;   Ardal;    Hafslo. 

R.  \'annelven;  Sande;  ^^olden;  Ørsten;  Sunnelven;  Bor 
gund;  Harani;  Grytten;  Skodje;  liolsø;  Akerø;  Bud;  Sundalen; 
Kværnes;  Frænen;  Edø. 


No.     1'  N()M(ii;S     OICMANACE.K.  37 

K.  Jeviiaker,  Lamandsbakkeu  loo  m.  ir.,  ()lum})råten  fr., 
(Irasbergsæteren  o<><»  m.  tV. :  Biyhn);  (iran;  N'ang;  Østre  Toten; 
I'^aberg,   vedMesiiaiV.:   Soiniiierlelt);   Øsire  (iausdal ;  I.otii ;  Dovre. 

//.     Homedal;   Sollien;   Lilleelvedalen ;  Tolgen. 

.SV.  Alen;  Opdal,  ved  Sjørdøla  fr. :  Kamin;  mellem  IJø  og 
HolenlV.:  H.  ;  Rennehii,  ved  Buvalnets  nordende  IV. :  H.';  Selbu; 
Trondhjem,  ved-  Ladevolden  ilerest.  fr.,  mellem  Tømmerdal -og 
llolsldammen  IV.:  H.\  Malvik,  iMostamarken  IV.:  Ångstrøm*; 
llejm;  Jøssund,    X'allersnnd   IV.:   A.   Hlytl  . 

.V7'.  Skalval;  Hegre;  Meraker;  Frosten;  Sparbuen;  Snasen ; 
Lierne. 

AV).  \'efsen ;  Alslabang;  Dønnes;  Xesne;  Ilemnes;  Mo; 
Hodin;   Saltdalen;   Fanske;  Ankenes;   Flakslad;   Lodingen. 

7V.      Bardo;    Lenviken;   Tromsøsnndet;   Lyngen;   Nordrejsen. 

/-'.  Loj)pen  og  Øksfjord;  Hammerfest;  Maso;  Kisliand; 
Tanen;    Ivarasjok;   Xesseby;   Sydvaranger. 

Fn  examinant  une  llenr  måle  de  cette  espeee,  je  Ini  ai  liouvé 
une  slrnc'lnre  ditlerenle  de  celle  des  congénéres.  Olle  lleur 
élait  antlioide,  les  anlbéridies  n'élaient  j)as  amassées  an  centre 
du  périgone,  mais  placées  dans  les  aisselles  des  braclées,  lonl  a  fait 
comme  chez   un    l^olijtricluun.   un    l^ohlid  dioTcpie  elc. 

A  mon  avis,  ,4.  pdlnslrc  esl  j)lus  voisin,  |)ar  ses  cellules 
foliaires  Uirgides,  des  deux  es])eces  précédenles  ([ue  des  suivantes. 
Sa  lige  ordinairement  noiratre  le  dislingne  facilemenl,  dans  la 
pluparl   (les  cas,   de   \'.\.   crispiini. 

Anisothecium  crispum    Scbreb     Lindb 

Kv  forst  angil  fra  Norge  Nordland  i  W'ahlenbergs  Floia 
hipponica  1S12\  men  da  den  pa  dette  lidspunkl  endnu  var  slal 
sammen  med  A.  (]ri'villi'(inuin.  kan  jeg  ikke,  da  jeg  ikke  bar  sel 
vedkommende  eksemplar,  avgjore,  lil  bvilken  a\  disse;  lo  arier 
den    nævnle  angivelse  sigler. 

A.  (■rispiiin  oplr;er  i  Norge  som  en  ul|)r;egel  øsllig  art;  den 
maui^ler  nendig,  nar  man  undlar  el  lindesled  Ncd  Krisliansand  og 
el  pai-  i  Sondboidland,  i)a  bele  kyslen  fra  Skiensfjoiden  lil  Lofo 
len.  I  la \  landene  |)a  begge  sider  av  Krislianiaf  jorden  og  pa 
Bingerike  er  den  byppig,  men  forøvrig  er  den  søjidenf jelds  kun 
fundel  i  Sælersdalen  og  nogen  steder  i  (indbrandsdalen  saml  et 
par  steder  i  Hedemarkens  amt  Den  er  også  nordenfjelds  sjel 
den;    her   er   den    lorncmnielig    kjciidl    IV;i     Trondlijrnistra  klen    og 


38  I.   H.uiKN.  [1914 

fra  landels  aller  noidligsle  deler.  Del  liøjesl  liggende  lindesled 
er  i  Siflersdalen,  800  ni.  o.  h..  og  den  gar  også  i  Opdal  muli- 
gens op  til  denne  højde;  el  par  :indre  voksesteder  ligger  i  500 — 
BOO  m.  højde,  resien  ganske  lavl.  Den  vokser  paa  lerele  akrer, 
pa  bække-  og  elvehredder  og  i  grøfter,  ofte  i  form  av  den  luxu- 
rierende  nar.  chiluiu,   som  i  molsa'lning  lil  arlslypen  altid  er  steril. 

Hovedarten  forekommer  ofle  med  friigl.  hvis  modningstid 
likesom  hos  sleglens  øvrige  arter  falder  om  vinteren,  sa  at  fuld 
gode  frugleksemplar  kun  erholdes  senhøstes  eller  lidlig  om  våren. 
I  eksemplar  fra  Ringerike  'V'5  og  fra  Sljørdalen  '"  r,  og  -  7  var 
blomstringen  endnu  ikke  begyndt;  i  blomstring  er  den  fundet 
ved  Trondhjem  '•'(;,  i  Sljørdalen  ^\-  og  -- :,  i  'frondenes  ^',7 
og  i  Kislrand  ^*^.t;  avblomstrete  eksem j)lar  er  samlet  ved  Fre- 
drikstad  '^  V,  og  i    Kistrand    -''7. 

Voksesteder; 

Sm.  Onsø,  Fosse,  Veumengen,  x4le  f/'r//-.).-  llyan;  Krakero, 
Enhus;  Glemminge,  ved  Fredrikstad  bryggeri  (luir.):  Borge, 
Torp;   Skjeberg,   Hafslund:    H. 

.4.  filen  sak  er,  Bjerkedalen;  M.  X.  lilyll;  Skedsmo, 
Lillestrømmen,  Lejrsund:  .lørgensen;  Åker,  I^jabru;  Kiær;  mel 
lem  Montebello  og  Frogner;  M.  N.  Blyll;  Huseby,  Hov,  Rød, 
Skøjen.  Bygdø;  Kaalaas;  Krisliania,  Torshaugdalen;  Kiier; 
Universitetet:  Bryhn;  Ba'rum.  Kjehobuen ;  Asker,  Ravnsborg: 
Kiær;  Leangen:   Kaalaas. 

Hil.      Ringerike  iHole,   Xorderhox    alm.:    Bryhn. 

JL.  Sem,  Slokkemyren  (luir.):  Sandeheired  fleresl.;  He 
drum,    f^ritsøparkcn:   Jørgensen. 

lir.      l\jdangei-,   Skra])eklej\ en;    Kaalaas. 

.\V.  Bygland,  Moi,  Skamedal;  ^'alh^  Bjornvashyllen  S(K) 
m.;    Bryhn. 

LM.     Oddernes,   Gillsvatnel:    Kaalaas. 

SB.  Slord,  Sagvåg — Lejrvik;  Ty  snes,  Myklestad — Gjer- 
trudsåta  (nar.):  .lørgensen. 

K.  Toten,  Kvernhusløkken;  Sommerfell;  Ixingehu,  lOlstad: 
Zetlerstedl;  Lom,   Hofl  .')50  m.:   H. 

H.  Romedal,  I>øken — Harstad  (nar.):  Ibyhn;  Tonset. 
I^ejrberg — Tussehaugen  ;   H. 

ST.  Opdal,  mellem  Kongsvold  og  Diivstuen:  Gonradi; 
Strinden,  Sluppen,  Lærkendal.  Stendal.  Selsbak;  H.;  MaUik, 
Moslamarken ;      Ångstrøm. 

.VV.  Lanke,  Gevingasen,  Heil;  Sljøidalen,  Liavatnet; 
Hegre,  Sæteråsen  (nar.):  Bryhn;  Værdalen,  oa  skredet  (nar.): 
Kaalaas. 


No.   1  xoHdKs  i)i(:i\ANA(,i:.K.  39 

'/'/•.  iroiKienes,  .Harslad  (inir.):  Kaahias;  Lenvikeii, 
Varnes;  Tromsøsundel,  Kaldsletlen ;  Karlsø,  Karlsøens  nord- 
side: H.;  Kenøen  (lutr.):  M.  X.  HlyU;  X  ordrejsen,  under  Venel- 
vaara:  .Jørgensen. 

F.      Kislraiid,    Mellaiialiis:    Kvan;    I>i';endelven,   Skovro:    H. 


Anisothecium  Grevilleanum    Tn cnr.    Lindl). 

Eiter  tidligere  al   ha   va-rel   sanunenhiandel   med   Å.  crispiiui, 
Irlev   denne   arl  ulskill  soin  sådan  i  Br.eiir.   1S47,  og  her  linder 
man   den   også   anførl   for  Norge.      De  eksemj)lar  fra  M.  X.  Blytl, 
])a  hvilke  denne  angivelse  sløller  sig,   var   imidlertid  samlet  alle 
rede   i   20  arene  av  forrige  århundrede. 

Den   ei-  oftest   al   trielle  pa   fugtig  jord,   is;er  i  lerele  skjierin- 
ger  og  fyldninger  ved   vejer,    i   lerfald    ved    l);ekker  og  elver,   dog 
også    |)a    fugtig    torv    og    pa    vat    sandholdig  joid,   I.   eks.   i   elve 
sand.      Sjelden    linder  man   den   pa   lørrere  steder,    som   pa   forvi 
trende  skifere;    på    sådant    underlag  er  den   hos  os,  savidt   vites, 
kun    fundet   ved   Kristiania,   den  eneste   trakl,    hvoi"  i\i^n  forekom- 
me!   i    lavlandet.      Kilers  er  (ien   nemlig  kun   iagtlal   i   skogheltet, 
maske   isa'r   i   dels    øvre    deler,    og    overskrider    her  og  der  skog 
grænsen,    som    pa    Dovreljeld,    hvorfia    der    foreligger    eksenijilar 
samlel    i     12")i>    m.    højde.      Den    er    ingen    almindelig    art;    den 
manglei-   helt   og   holdent    |)a   kysleii   hade   søndenfjelds  og  vesten 
fjelds;    søudenfor    Dovreljeld    er    den    fornemmelig    fundet    i    ()|) 
landsamlerne;    nordenfjelds    er    den    hyppigere,    men    heller   ikke 
lur  almindelig.      Den    skal   også    være   fundet   pa   S|)itshergen. 

l'^rugten  savnes  sjelden  og  modnes  lidlig  pa  arel;  sel\  el  i 
maj  \('(l  Kristiania  samlel  eksem|)lar  hai-  tapt  lueslen  alle  lag. 
HIomsti  ingen  var  endnu  ikke  hegyndl  ^"- .".  veti  Kristiania;  pa 
planter  fra  Sljordalen,  samlel  '"*  i.,  og  fra  l'oldalen,  samlel  '"'  :, 
fandtes   unge   fruglankeg. 

X'okscstedei': 

.1.  .\ker,  .\l)elso,  likchcri;:  M.  N.  IJIyll;  .\hin\  crkel ;  Kia-r; 
Myenhergeiic :    II 

Hit.  Hole,  .SkjcKialen :  Uivlui;  .Sauds\ci-,  vt'd  Kougsherg: 
Hoeek 

.\7^      Horgund,    Marislueu:    S     Moller 

/\.      h'aherg,   \'ingnes:    Hyan;    Kingehu:    M    N    Hlyll;   Sluls 
l)r()en:     Th     .Icnscii      .Skjeggeslad      Kia-r,     1 1  cd  alen.    \  cd    llotcllcl; 


40  1.    iia(ii;n.  11914 

Vaj*t',  KaiidsveiU  sivivv  740  m.:  Hyiiii;  .'".lade:  KiaT;  Lom, 
Sniiiigjelsødegard   S4(i   m.,    Røjsejni    ")5()   m.:    H. 

//.  Lillccl  vedalen,  Ironfjehiet;  Nvinaii;  Sleiiuoeii:  Kyaii; 
(Iriiiisl)ii  «5U(>  IH.:  Hyaii  »K:  (^oniadi ;  Guniiarsa'leren  :  Hryhn;  Tøn- 
sel,    Tyldalen,    Hokslad  70t)  m.,   Øverby  700  m.,  Ei-ganUOo  m.:  H. 

.S7'.  0|)dal,  KongsYold:  M.  X.  IJlyll;  ovenfor  Varsligen  l'ioO 
111.:  H.;  Slordal,  Hevle,  Landløpet,  højl  oppe  ved  Sjordøla:  Kau- 
riii;   Sen)ii,   ved   (iravaliiel   040   ni.:    H. 

.V7".  Lanke,  Heil;  Skalval,  Foibordljeldel ;  Meraker, 
Merakeiiie.ssel:    Bryhn. 

\<).  Henines,  Oleihranden :  A.  Blyll ;  M(j:  Aniell;  Sellbis: 
Kaalaas;  Salldalen:  Sonimerfell ;  Nedre  Bergulnesli:  Fridtz ; 
Fan  ske,  l^'iiiejdel,  l^m.ske:  H.;  Ankenes,  Ødejorden,  Storfjel- 
del:    Fridlz. 

'/'/■.  Bardo,  Beig.skielleii,  I{ul)l)en :  MaJselven,  (luldhav; 
Malangen,  Me.sleiviksøen ;  Troni.so.su  udel,  (irindøen,  neden- 
I'or  F'løjfieldel:  Aniell;  Troinsøen:  Berggren;  Karlsø,  Henøeii: 
M.   X.   l^lyll;    X ordrejsen,   under  Venelvaara;   Jørgensen. 

I\  kislrand,  ^iellanalus;  Ryan;  Biændelven :  Hyaiic^H.; 
Skovro:    11. 

Anisolhecium  vaginale    Dicks.    Loeske. 

Blev  samlet  i  Xorge  allerede  av  M.  \'ahl,  men  forsi  anforl 
i  lileraluren  av  Sonimerfell  i  hans  Pliys.  oec.  Bcski-.  af  Sall- 
dalen    1827). 

Den  vokser  pa  lør  ellei-  nogel  luglig,  mager  sand  og  lerjord, 
i  vejkanler  og  grøfler,  i  grus  og  sandlak,  pa  nøkne  llekker, 
ofle  sammen  med  I)icr<iiirll(i  s<'ciii}(l(i,  Difrichiini  hoiuonutlliiin. 
Olujolr'uhiun  iiuiiriuim.  P<)<ioii(iliim  iirnincniDi.  Xardia  sc((l(iris  o.s.w 
Vn\  nllandel  er  den  angil  al  va-ie  kalksky,  og  delle  hekræfler 
sig  også  hos  os,  idel  den  søndeiiljelds  er  megel  sjelden  pa  kalk- 
holdig grund;  i  Sallen  derimol  forekommer  den  nogel  hyppigere 
pa  underlag,  li\is  kalkholdighel  er  ulvilsom.  Å.  i>(((/iiinlc  er  iileii 
sammenligning  almindeligsl  i  indlandscgnene,  som  i  Oplands- 
amlerne og  Trondelagen,  men  den  forekommer  også,  om  end 
sjeldnere,  i  de  o\iige  aniler,  maske  med  undlagelse  av  Lister 
og  Mandal,  fra  Inilkel  intet  xoksested  endnu  er  kjendt.  På 
Sydkysten  og  i  de  ytre  deler  a\  \'esllandel  er  den  megel  .sjelden; 
i  Xordland  og  Tromsø  amt  kan  den  neppe  heller  sies  al  være 
almindelig,  dvn  mangler  saledes  i  Lofolen,  mens  tlen  alter  i 
k'inmarken   (M'   Inppigere.     Den  Ibrekomnier  også    |)a   S|)itshergeii 


Xo.     1  N()HCli;S    DH.HANACK.K.  41 

Og  i  (irønlaiul.      Den  er  hos  os  ytterst   sjeklen   ovenfor  lrægi:'vMi 
sen    og   neppe    med    sikkerhel    kjendl    i    slørre    liøjde    over  havet 
end    1  ()()()   m.    pa   Dovrefjeld,     allsa     nederst    i     vidjeheltet;     niesl 
ntbredd  er  den   i   det    snbalpine    t)elte,    men  gar  også  pa  ikke   la 
steder  ned  i   kivlandet  søndenfjelds. 

Den  har  sågodtsom  altid  lingt.  Denne  modnes  meget  lidlig 
om  våren;  el  eksem|)lai-  Ira  Smalenene,  samlet  '^  i,  har  således 
allerede  ta|)t  sågodtsom  alle  låg.  Eksemplar  i  blomstring  er 
samlet  pa  l)o\refjeld  -^7,  i  Opdal  ca.  500  m.)  '-''7,  i  Soknedalen 
i;'>5(»  m.)  's,  i  Dverl)erg  -'  7;  IVugtanlæg  findes  |)å  eksem|)lar  fra 
(lansdal,   samlet   -'"  7,    Hegre  "-■'  7,   Va'rdalen   ^-'  7. 

rt  bredelse: 

Sil}.     Onsø;   Krakerø;  Fredrikstad;   Borge. 

A.  lOjdsvold  mangesteds;  IHlensaker;  Søruni;  Åker;  B;eriim; 
Asker. 

lin.      Nedre   l^ker;    \b)dum;    Bingerike  ahn.  il'.  Hryhn;  Sand 
s  ver;   Noi"e;   Nes. 

.//,.      Tjømø;   Sandeherred;    rjølling;    Hedrum;    Brunlanes. 

Br.      (jjerpen ;   Ejdanger;   Bamle;   Sande;   (iransheired ;  Tinn. 

AV.     Holt;   Bygland  ;^  Valle. 

*S7.      Stavanger;    b^)ssan;   Finnø. 

.S7^  l'^tne;  Tysnes;  Ullensvang;  \'oss;  Hans;  Hamre; 
Mangel'. 

A7^  Borgund;  L;erdal;  Lyster  son  m.;  Hafslo;  Sogndal;. 
Aurland. 

J{.      N'olden;    Borgund;   (Irytlen;    Ivvaunes. 

/\.  Sondre  Anrdal;  \'eslre  Slidre;  ^'ang;  X'ardal;  Fabeig; 
Østre  (iausdal;    Bingebu;   Søndic  k'ron ;   Sell;   ^'age;   Lom;  Dovre. 

//.  Bomedal;  Amot;  Sollieu;  Lilleeivedalen ;  Tonset;  Kvikne;. 
Tolgen. 

ST.  Børos;  Alen;  Selbu;  Opdal;  Soknedalen;  liølandel  ; 
Shinden;   Trondhjem;    Malvik 

AV.  Laid<e;  Sljørdalen ;  Hegre;  Skalval;  Asen;  Lex  anger; 
X'aM'dalen;   Stenkjiei';   Snasen;   (irong. 

\(>.  Halljelddalen;  Vetsen;  Alstahaug;  Hemnes;  Bejeren; 
Bodin;   .Saltdalen;    I'auske;   Sorfolden;   Ankenes;    Dverberg. 

/'/'.  Trondenes;  Bardo;  Malselven;  i>enviken  : 'rromsosundel ; 
Kariso;    Lyngen;    Nordrejsen 

/•'.      Allen;     Hammel  lesl:     Kislrand;     Taneii;     Nesseby;    Syd 
\aranger. 

.\u  sujel  (le  I  allinilé  de  eetle  espeee,  des  o|)inions  dixcr- 
gentes   oiil    élé   i'-mises.      Lindberg   cpii,    le    picmier     1S7S,    ré|)arlil 


42  I.    HAdEX.  [1914 

les  espéces  de  lancien  Diciduelld  (ians  les  genres  Anisotheciuiu 
et  Dicranelld  sen  s.  sliicl.,  la  joignit  a  ce  dernier  genre,  el  cette 
opinion  a  élé  acceplée  par  la  pluparl  des  auteurs  plus  recents, 
ainsi  que  par  M.  Arnell  qui  en  raison  des  ses  caracléres  phéno- 
logiques  l'avait  placée,  dans  son  mémoire  De  skandinaviska 
lofmossornas  kalendarium»  (1875),  dans  le  méme  groupe  que 
riifescens,  s(]uarrosini},  crispiiin,  Grevilkdnuin  et  riibrmn.  Liin|)richl, 
s'ap])uyanl  sur  un  caractére  Lrés-i'aible,  a  ce  qu'il  me  senible, 
indique  son  affinité  avec  A.  Grevilleaniim:  il  a  été  suivi  par 
M.  Loeske.  Si  je  nie  rattache  a  l'opinion  des  derniers  bryologues 
en  la  placanl  dans  le  genre  Anisotheciuiih  je  ne  trouve  |)as  le 
motif  determinant  dans  l'inflorescence,  mais  dans  les  caractéres 
distinctifs  des  sous-familles  Ai)isothecioide(i'  et  Campiflopodwideiv. 
Toutefois  il  faut  reconnaitre  que  1.4.  iHKjiiuiIe  esl,  parmi  les 
Anisotheciuiu  celui  qui  se  rapproche  le  plus  des  Dicrnnelhi.  grace 
a  sa  nervure  large  et  mal  définie;  la  structure  de  i'éi)iderme 
capsulaire,  au  conlraire,  ne  me  parait  pas  prouver  une  affinité 
plus  grande  avec   lun   de  ces  genres  ((u'avec  l'autre. 

Anisothecium  rubrum    Huds.    Lindh. 

Denne  plante  l)!e^  i  literaluren  først  anført  som  norsk  av 
Sommerfelt  i  hans  Suppl.  V\.  La|)i).  il826);  antagelig  er  den  her 
i  landet  foi-  første  gang  samlet  av  Hofman-Bang  og  Lyngbye  i 
ISlo  iif.   et  eksemj)lar  i   Kjøbenhavns   botaniske   museum. 

Den  holder  sig  til  fugtig  lerjord,  dels  len,  dels  sandblaiulet, 
ved  hækker,  i  vejkanter,  på  gamle  akrer,  i  lerfald  o.  s.  v.  Søn 
denfjelds  tindes  den  fornemmelig  ved  Kristianiafjorden,  idet  den 
er  almindelig  i  Kristianiatrakten  og  likeledes  ])a  Ringerike,  saml 
pa  ganske  få  steder  inde  i  Bratsberg,  Nedenes  og  Oplandsam 
terne;  derimot  mangler  den  ganske  og  aldeles  på  sydkysten  ve 
slenfor  Kristianialjoidens  munding  og  pa  Vestlandet.  Få  nord- 
siden av  Dovrefjeld  er  den  nogenlunde  almindelig  i  Trøndelagen, 
når  kyslranden  undlas,  optrier  atter,  men  mere  sparsomt,  i  Vel- 
sen, Hanen  og  Sallen,  og  er  sjelden  i  Tromsø  og  Finmarkens 
amter.  Sin  nordgrænse  har  den  (i  en  avvikende  form)  på  Spils 
bergen.  De  alier  Heste  voksesteder  ligger  ikke  i  nogen  større 
højde  over  havet;   imidlertid  gai- den  oj)  i  furubellel  ialfald  i  Lom 


No.   1,  .\()iuii;s   DiciiANACE.i:.  43 

oif  i  Opdal,  j)a  livilke  sleder  den  er  benierkel  i  (»oO — 700  meters 
Iiojde  over  havet,   ja  endog  oppe  i  bjerkebeltet  (1000  m.). 

Fruglen,  som  allid  er  Hislede,  modnes  likesom  hos  slegtens 
øvrige  arter  tidlig  om  varen.  Blomsliende  eksemplar  er  fundet 
i  .larlsherg  '-  v,  i  Lom  i\M)  m.i  ^"  s;  j)a  et  andel  eksemplar  fra 
.larlsberg,  samlet  '■'  s,  var  blomstringen  ikke  begyndt,  medens 
et   fia   Meraker   ^  s  hadde  opsvulmele   pistillidier. 

\'oksesleder: 

Siu.  Onso  lleresteds:  Uvan;  Krakerø;  (llemminge: 
Xoklei)y:    H. 

A.      lOjdsNold,    Badet,    Mae\jen,  X'ilberg:    Sørensen;    11  len  s 
aker,   lijerkedalen :   M.    X.   Blytl;   Skedsmo,    Nitelven   luei'   Lille 
strømmen:     .Jørgensen;     Nesodden,     Skjerviken:     Kiær;     Aker 
meget   alm.;   Kristiania,    Akershus:    >L   X.    l^lylt;    l^niversiletet: 
Bryhn;   Sagene:    Kaalaas;    Ha-rum    lleresleds;    Asker,    Hogstad 
\alnel,    Leangcn:    Kaalaas. 

Jill.      .\!in.    |)a    Hingerike   if.   Hryhn. 

.//,.  l)oln(':  l^oiie,  Xykirke:  C-onradi;  rjømø,  Hamnar 
Hrvhn;   Sandeherred,   ,Stub,   (loksjøen;    Iledruni:   .Jørgensen. 

Br.      Sa  ude:    M.    X.    IJlytl. 

.\V.      II  ol  i,    Hoitskogen:   C.    Uosenhcrg. 

A'.  Hingebu:  Sommerlell;  Sønd  re  l'ron,  lileberg;  \'age, 
Slade;    Kia'r;    Lom,  N'isdaien   ea.    700   m.:    IL 

//.      L  i  lleel  veda  len,   Stejmoen:    Ryan. 

ST.      Selbu,    \ed    (Iravalnel  ;U(>m.:    H.;   Opdal,   ved  Spren- 
l):ekk(ii     1000   m.    if.    Kaurin;    Losløkken    »).")()    m.:     M.;    Stordal. 
Landlopet,   Sjordola:    Kaurin;    Støren,    Kngen ;    Hiiviken,    Salt 
iicssanden,    Sa'lerbergel ;    'filder,     Hejmdal;    Strinden,   'frond 
hjem   og   .M  a  1  \  i  k    hyppig:    II 

.\  7'.  Lankc,  (iexingasen:  IL:  Sljørdalen:  Sommerlell; 
Sutleroeu;  llegrc,  Lornes;  Meraker,  Merakernesset :  Biyhn; 
\  ;erdalen.  Kindsem:  II.:  pa  skredet:  Kaalaas;  .Sjjarbuen: 
llyan  ;   Snasen,    xcd    kiiken;    Leka:    Kaalaas. 

.\'(;.  X'efscn,  Mosjoen:  Kaalaas;  Xesne,  ronima;  Hem 
nes,  Lejrskardalen :  A.  lilytl;  Mo,  Aengel:  Kaalaas;  Bejeren 
\'old;  Bodin,  Bodomyren:  IL;  Saltdalen:  SomnuMfelt;  mellem 
liognan    og   Hals;    Lauske,    Lauske,    Logallen:    Il 

7V.  Trondenes,  Xygard:  Kaalaas;  T  i  o  m  so  s  u  n  d  c  1. 
iron\so('u:  .\ruell;  Kariso,  Benocn:  M  X.  IJIxtl:  Xordrriscn. 
1111(1(1     \'('ncl\  aara  :    .loi  geuscii. 

/•■.      Kishaud,    Mc'llaualus :    II. 

\'i(i\  ((illishimiim  lorckomiuci  hisl  oi;  her,  ollcst  iiidhlaudcl 
i   iio\  cdrormcii,   sicldncic    eller   luiiskc  ()\  cihodcl  ikke     i    iciic   luer 


44  I.    ha(;i:n.  1'.)14 

Aoiigstromia  l>i    cur 

O  genre  (|Lii  lul  éla))li  dans  Ui  \iv.  eur.  en  ].S4(),  esl  l'ondé 
sur  Weisid  loiujipcs  Soinm.:  mais  des  1S4S  il  jnl  l'oil  ani])lilié 
par  (vh.  Millier  (|ui  lui  ratlacha  loules  les  especes  (pi'on  Irouve 
aillems  sous  les  noins  DicruiwlUt  el  Cjimpijlopodinm :  loulelois 
ee  brvologue  esl  resté  seul  a  lui  allribuei"  une  si  large  élendue. 
Tandis  (jue  la  pluparl  des  auleurs,  suivant  l'exemple  de  la  Br. 
eur..  i)lacenl  le  genre  dans  la  famille  des  Dicranacées,  De  Xotaris- 
erée  pour  lui  en  1S69  une  famille  propre,  celle  des  Aongstromia- 
cées,  qui  se  retrouve  aussi  en  188G  chez  Limi)richt  el  en  1904 
chez  M.  Fleischer.  C.e  dernier  brvologue  la  reprise  pour  une 
espece  exoli(|ue,  Polt'ui  Jiilaaui  Doz.  c*t  MolU.,  sur  laquelle  il  a 
cru  pouvoii'  instiluei-  un  genre  nouveau,  A<>n(i.str(")ini()psis:  mais. 
(juoitiue  celle  espece  soil  gymnoslome,  on  peut  dire  avec  cerli- 
lude  ({u'elle  esl  sans  aucune  aflinilé  avec  le  genre  Aoiu/slrnmia^ 
c'esl   un   Difrichuin.   I).  Julcurmu    Doz.   &   Molk.     Hag. 

Aongstrdmia  longipes    Sonini.    Hr.  eur. 

Ble^■  under  navn  av  Wrisia  loiifiipcs  beskrevel  soni  ny  a\' 
Sommerfell  i  Suppl.  j-'l.  hipp.  1S2()  efler  eksemplar,  samlel  av 
barn   i   Salldalen. 

Den  Undes  i  Oplandsamlerne  og  nordenl'jelds  liisl  og  1um\ 
pa  enkelle  sleder  rikelig,  i  del  subal|)ine  belle,  i  Dovrelrakten 
fra  ca.  oOO — ca.  iXXi  m.  ovei"  bavel;  hengere  nordover  synker 
dens  nedre  bøjdegia'nse,  idel  i\en  i  Soknedalen  er  fnndel  i  oo(> 
m.  og  ved  Trondbjem  i  14(»  m.  bojde,  og  allerede  i  \'iklen  fore- 
kommer den  na'slen  i  bøjde  med  bavllalen.  Dens  nordligste 
lindesled  i  Norge,  ved  7<>"  n.  1).,  belegnei-  vislnok  dens  nord- 
gnense  i  den  gamle  verden,  og  beller  ikke  i  de  nearkliske  egner 
synes  den  al  ga  syndei-lig  henger  mol  nord,  maske  ikke  engang; 
sa  langl,  ulen  al  man  dog  bar  nogen  sikker  oplysning  derom. 
Oflesl  vokser  den  i  val  sand  \v(\  ba'kke  og  eKebredder  og  [)a 
sandører  i  eKcne,  underliden  |)a  val  lei'e,  dog  er  den  også  gjen- 
lagende  fundet  pa  tor  sandjoid,  nemlig  i  vejkanter  og  pa  ned 
lagte  vejer,  men  synes  ikke  i  hengden  al  kunne  bolde  sig  pa 
sådanne  steder,  ialfald  er  den  uu  forsxundel  bade  fra  \'arstigen 
og   N'indaslien,    livor  di^n    fandtes   i    ma'ngde   resp.   i  1  sr)7  og  1 S92. 


Ts'o.   1  N<)H(ii:s   i)i(;i5ANA{;i;.i;.  4o 

Den  vv  leminelig  koiislanl;  ;i\  varielelcr  kjendes  Uiiii  ixir. 
scriccd   Ira   de  yllersle  delei"  av   Sallenfjorden. 

HoNedlbrmen    Undes   i   alniindeliii;liel   med    IVugl,    men    denne 
ei'  |)a   de  aller  llesle  a\    Nore  eksem|)lar   løml    osj;    peristomel    l'oi- 
del   inesle   sammenlaldl;    kun   el   eksemplar   samlel    i    l'oldalen    i 
seplemJ)er  måned  har  iuldl  nlviklel  IVngl,  men  med  alle  lag  i)asil 
lende.      Anlagelig  foregår  laglældningen   lidlig  i)a   arel,   mir    mar 
ken    l)lir  l)ar;  eksemplai-    fra    Dovre,    samlel    i   juni,    liar    saledes 
lagene  avsloll.      Disse  samme  eksem|)lar  har    også    lildels   IVugl 
slilker  ulvoksel   lil   sin   fulde   længde,   men   ulen   knylning    i    lop 
])en;   efler  delle  finder  l)l()msliingen   anlagelig  sled  samlidig  med 
fruglmodningen. 

Voksesledei': 

A'.     Kinge})u,  l^.lslad:  Zelleisletll;  Lom,  Ilofl  i  \'isas  sand:   II. 

//.  Lilleelvedalen,  Tronfjeldel:  Lindberg;  Slejmoen.  Ryan; 
i  slor  mængde  i  Foldalens  nedre  del,  L  eks.  ved  Gunnarsæ>leren, 
Kyhaugen,  Krokhaugen,  Mellemsbæ'kken:  Kaurin;  Knunda:  Bryhn; 
Slorhøen:  Jørgensen;  Tønsel,  Lerberg  oOO  m.;  Tolgen,  (Os,) 
ved  vejen  lil  Dalsbygden  7')(i  m.,  mellem  kirken  og  skolen 
650   m.':    H. 

^"7'.  Opdal,  Kongsvold:  Kian-;  \'arsligens  nordic  del:  1». 
Harlman;  (Irinden,  Landløpel:  Kaurin;  Sokn  edalen,  \'indaslien 
på  den  nedlagle  vej  :>o<>  m.;  Strinden,  Havslejnaunel  i  vejkanl 
14(1  m.:    H.     ^ 

\1'.  (irong,  ved  Liskumelvens  ulløp;  \'iklen,  l\or\ik: 
Kaalaas. 

Xo.      N'efsen,   Skjervenelven   r/ :    Kaalaas;   (lilleskal.    Sand 
hornel:   Lessing  if.  Karl  Muller;  Rejeren,  Vold,  Soløjen;   Bodin, 
ved  Sallenfjorden  :    IL;   Sa  llda  len,  Mebyosen:  Sommeifell;  Nord 
iilmenningen:    I*'ri(ilz. 

Jr.     Tron  den  es,   (iansasbolnen  :    Kaalaas. 

/•'.      Kisira  nd,   Mellanalns,   Smøislad:    Hyan   og   H. 

Dichodontium  Schimp 
De     lo    arier    a\     denne    slegl,     som     anføres    fra    Norge,   1). 
jivUucidmu   og   I).   /lanrsccns.    belragles   bedre   som    nlgjørende  kun 
en   erd<ell. 

Dichodontium  pellucidum    L     Sdiimp 
Den   a\    Hans  Slrom  i  hans     Lorsle  Slykke       I7ss    ondiand 
lele   liriiiiiii  jxUtniilnni   vv.   som  hans  berbaiium  wsvv,  Oncophoriis 
i'irciis.      .\rl(ii    n;r\  nes   aller   som    norsk    i   I  Si'C,  nendii;  i  Sommer 


4f>  1.    HAGEN.  1914 

felts  Suppl.  Fl.  lapp.  og  i  Wikstroms  Årsberattelse.  Der  findes 
også  i  herbarierne  riglig  bestemte  eksemplai  Ira  Saltdalen,  samlet 
av  Sommerfell;  om  Wikstroms  angivelse,  at  planten  er  samlet 
i  Lysland  i  Sætersdalen  av  Ahnfelt  og  Lindblom,  er  korrekt,  kan 
jeg  derimot  ikke  avgjøre,  da  jeg  ikke  har  hat  anledning  til  at 
se  vedkommende  eksemplar.  Den  er  imidlertid  fundet  her  i 
landet  allerede  av  M.  Vahl,  altså  senest  i  1802. 

Dichodontiiim  pellucidiim  er  en  subarktisk  hygrofyt.  Man 
finder  den  fornemmelig  på  stener  og  blokker  i  og  langs  meci 
mindre  og  middels  .store  vandløp,  men  også  på  gruset  og  sandet 
jord  ved  deres  bredder.  På  kysten,  (i  Romsdals  amt,  ved  Bodø, 
på  Andøen,)  er  den  imidlertid  også  iagttat  på  torvjord,  og 
det  er  heller  ikke  utelukket,  at  den  en  sjelden  gang  kan 
forekomme  i)a  temmelig  tørt  underlag.  Det  synes,  som  om 
den  i  det  store  og  hele  foretrækker  skifer-  og  lialfald  nor- 
denfor polarkredsen  kalktrakter.  Dens  horisontale  område 
omfatter  del  meste  av  landet,  dog  mangler  den  pa  Sørlandet 
mellem  Langesundsfjorden  og  Stavanger  både  pa  kysten  og  i 
et  bælte  av  betydelig  bredde  indenfor  denne,  likesom  den  heller 
ikke  kjendes  fra  lavlandene  i  Smålenene.  Over  resten  av  landet 
forekommer  den,  men  med  ujevn  hyppighet;  der  er  egner,  hvor 
den  må  betegnes  som  almindelig,  saledes  i  Kristianiatraklen,  i 
.sænkningen  langs  Drammenselven,  på  Kristianiafjordens  vestside, 
i  Søndre  Bergenhus,  Kristians,  Søndre  Trondhjems,  den  lilstø- 
tende  del  av  Nordre  Trondhjems,  Nordlands  og  måske  også 
Tromsø  amt;  ellers  er  den  at  betegne  som  mer  og  mindre  sjel- 
den. Dens  nordgrænse  i  den  gamle  verden  ligger  på  Beeren 
Eiland.  1  vertikal  retning  optrær  den  med  størst  hyppighet  i 
det  SU  balpine  helte  og  går  herfra  {)a  mange  steder  ned  i  åsre- 
gionen,  men  langt  sjeldnere  op  over  trægrænsen;  i  Sætersdalen 
stiger  den  dog  op  til  12 — 1300  m.  og  i  Jotunfjeldene  til  1400  m.; 
på  Dovrefjeld  synes  dens  højdegrænse  at  måtte  sættes  til  mindst 
1400  m.;  i  Lofoten  er  den  ikke  iagttat  i  større  højde  end  300  m. 
Den  findes  måske  oftere  steril  end  fruktificerende;  frugten 
forekommer  endnu  i  Østfinmarken  og  modnes  om  våren.  Eksem- 
plar samlet  senhøstes  såvel  ved  Kristiania  som  ved  Trondhjem 
har  ikke  helt  moden  frugt;  et  andet,  samlet  i  Kristianiatraklen 
"A,  har,  som  det    synes,    fuldmodne    kapsler;    men    alle    låg   på- 


Xo.    Il  NORGES    DICRANACEÆ.  47 

sittende;  ^'  l  var  ved  Trondhjem  alle  lag  kastel.  Blomstringen 
falder  for  det  meste  i  sidste  halvdel  av  juli,  ifølge  eksemplar  fra 
forskjellige  kanter  av  landet,  dog  har  jeg  set  blomstrende  plan- 
ler samlet  ved  Kristiania  ^!i,  "^^/e,  ved  Trondhjem  endogså  'Ve. 
Fa  den  anden  side  var  el  blomstrende  eksemplar  fra  Søndhord- 
land  .samlet  Vs. 

Utbredelse: 

Siii.     Tune,  Agnall:    Ryan. 

Å.      Hyppig   i    Nesodden,   Åker,   Bierum.   Askei". 

Hu.  Huruni,  Knalvold.  Kødlangen  ;  Lier,  Sælrang:  (^onradi; 
Øvre  Kkei-,  Lillebv:  Brviin;  Modum:  H.;  Hole,  Krokkleven: 
M.   N.   Blylt;   Xorderhov  Herest. :   Bryhn. 

.//..  Sande,  Angersklev,  Fostvel:  Kaurin;  Bolne,  Kkelund . 
(^oinadi;  Borre,  l'^rebergsvik :  Kaalaas;  Sandeherred.  Hjerlas 
bækken;  Hedru  m,  Liljernel,  l-'rilsøparken:  .lorgensen;  Dammen; 
Brun  lånes,   Kjose:   Kiær. 

lir.  (ijer|)en,  ved  Falkumelven:  Bryhn;  Bamle,  Herre  if. 
Byan;    Telemarken:   Chr.  Smith;    Hillerdal,  Tinnfossen :   Ki;er. 

AV.     Bykle,   Mejenfjeldel   l-i^loOU  m.:   Bryhn. 

.S7.  Ha  land.  Sole:  Bryhn;  Mosterø,  nær  Kvitingsø  kirke; 
Sk  ud  en  es,  ved  Hilleslandsvatnet;  Ak  re  lleiesl.:  H.;  Jelse, 
Ombo;   \'ikedal;   Sand,   Hylen:   Kaalaas. 

SU.  Slord;  Filjar;  Tysnes;  Varaldsø;  l'llensvang, 
Haugsenulen  900  m.:  Kaalaas^  Bøldal:  (Iran  vin;  X'oss; 
j-'use;   Os;   F'ane;   Bergen;   Al  ver  sund. 

\'li.  Lysler,  Døsen:  Wulfsberg;  Kinn,  Hovden:  Kaalaas; 
Sliandefjeldet  ved   Xordalsfjorden  oOO  m.:  .Jørgensen; 

H.  Sande;  Borgund,  \'allerøen ;  l'raMien,  Troldkirken: 
Kaalaas;    Ldo.   Smolen   if.   Gebeeb. 

A'.  Søndre  Land,  Skøjen,  Høgsladfossen :  Kiæi';  \' es  I  re 
Slidre,  Lrisladsjeleren ;  \'ang,  Grindadn:  Kaalaas;  Fåberg; 
\'eslre  (iausdal,  ved  (iausa  oHO  m.;  Øslie  Gausdal,  Tors- 
dalssæleren;  Bingebu,  Preslkam|)en:  Byan;  Slulsbroen  Zeller- 
sledl;  l'^lslad:  Berggren;  Xordre  Fron,  Lo;  Lom.  Hofl: ')'»<>  m  : 
IL;  Lauvhøen    1400  m.:   Kaurin   og  H. 

//.  L  i  I  leel  vedalen,  ved  F'olla:  Byan;  Byhaugen:  Bryhn; 
Toiisel.    I'higen,    Kjøls;eleren    1000  m.;    Tolgen,   Os  SOO  m.:    H. 

.S"7'.  Ojxlal  alm.  if.  eks.  Xysluhøen:  Tb.  Jensen;  Vårsli- 
gen:  Kaurin  ;  Bennebu;  Sløren;  Selbu;  Hølandel;  Borsen; 
Buviken;   Slrinden;   Trondhjem;   >Lilvik;  .løssund;  Boan. 

.V7'.    Lånke,  (ievingasen:  H.;  Sljørda  len.  Koksåsen;  Hegre, 
Balbammeren:   Bryhn;   Sleraker:  Sommerfell;  Frosten,  Hojem; 
Levanger,   Borgasen:     H.;   Ogndalen:    Byan;    Snasen,    Boald 
slejnen:    Kaalaas. 


48  I.   HA  (.KN.  !1914 

\o.  HaUjelddalen;  Vefseii;  Als  ta  ha  ug;  Dønnes; 
Nesne;  Mo;  Bejeren;  Bodin;  Salldalen;  Fauske;  Sørfol- 
■den;   Flakslad;   I5uksnes;  Sorlland;   Dverberg. 

7V.     Trondenes.   Harslad:    Kaalaas;   l^ardo  ileresl.;   Måls 
•elven.   Moen:   Aniell;   Malangen,  Vasshruiien:   Holmgreii;   Len 
viken,  (iihoslad;   Berg,   Hellandsvatnel:   Kaalaas;   Tronisøsun 
•det,  Fløjfjeldel:   Berggren;    Tromsøen:    Arnell;    Karlsø,  pa  syd- 
siden:  H.;   Lyngen.   Kjosen:   Fritze;   Nordrejsen  tleresl. 

F.  Alten  Ileresl.;  Kislrand  Ileresl;  Østfinmarken  i  Lap- 
ponia<  ):  Deinboll;  Xesseby,  Gollevarrebakle:  Kaurin;  Vadsø: 
Seweil . 

Blandl  denne  arls  lalrige  varieteter  lindes  i  Norge  /'a/. /ay/- 
inontaniiin.  mir.  conifxicliiin  Schinij).  l)i\.  og  vistnok  også  luir. 
■slrictuin   Braitliw. 


Subfam      CAMPYLOPODOIDEÆ. 

Folia  niargines  versus  altenuata,  cellulis  alaribus  magis 
—  minus  —  vix  diversis,  costa  medioeri  —  latissima;  perichætium 
•distinclum;  capsula  collo  brevi  stomala  baud  gerente  (except. 
Dicrnnclld  secnnda)  instructa. 

I   Auloicuni;  calyplra  infra  eapsulam   descendens     Mrlzlcrclld 

\   Dioica;  calyptra  brevior  (piam  capsula   2 

Rete    foliorum    basilare    densuni.    cellulis    angularibus 

propriis  nullis Duranella 

Rete    foliorum     basilare    laxum,      cellulis     angularibus 

persæpe  diversis ?> 

I    Dentes  peristomii  tota  longitudine  bifidi .  .  Divntnodonthim 
\    Dentes  j)eristomii   fere  ad  medium  bilidi (jiinf>ijl()pns. 


1 


DIcranella  Midi.  Hal.i  Scbim])..  Mitt. 

\  (lapsula   strumosa,   seta   Intea I).  cenncuhda 

'  Capsula  baud  strumosa '1 

^  Seta  lutea D.  heteromalla 

'  Seta   rubra />•  secnncla. 


DIcranella  secunda    Sw.)  Lindb. 

I      Norges   bryologi   i    det   18de    århundrede      fremsatte  jeg 

side  72  den  antagelse,  at  den  av  Hans  Strøm  i   1788  omhandlete 

Brijum  heteronmllum  sandsynligvis  var  nærværende  art,  og  denne 

formodning  er  blil  liekræftet,  efter  al  hans  herbarium  er  kommet 


No.    1]  NORGES    DICHAXACEÆ.  49 

for  dagen.    Walilenl)erg  oinlaler  den  i  Fl.  la[)p.  MS12^  under  navn 
av  Dicraiuim  hclcroiudlliiiu  tnir.  iniiuis. 

Den  vokser  pa  lignende  steder  som  Anisollwciuni  luujiiudc 
og  ofte  i  del  under  denne  art  nævnte  selskap,  som  indeholder 
de  moser,  der  først  slår  sig  ned  på  og  dækker  de  blollete  steder 
pa  mager,  sandet  og  gruset  jord.  Den  kan  dog  også,  om  end 
megel  sjeldnere,  trælles  i  val  elvesand.  l'nderlagets  kalkgehalt 
øver  en  vis  indllydelse  i)a  dens  forekomst,  idet  den  ifølge  Kiær 
mangler  j)a  Kristianiasiluren ;  først  i  Nordlands  amt  oplrær  den 
i  kalklrakter.  Den  er  almindelig  over  størstedelen  av  landet  og 
er  kjendt  fra  alle  amler  undtagen  Lister  og  Mandal;  i)å  kyslen 
i  Smålenene  og  landels  sydvestlige  del  mangler  den  eller  er 
ialfald  sjeldnere.  da  den  forelrækker  åsregionen  og  skoghellel, 
som  den  også  lleresleds  overskrider.  Den  er  saledes  fundel  pa 
Oaldhoen  i  en  højde  av  14 — loUO  m.,  og  ifølge  el  eksemi)lar, 
samlel  av  Kiær,  forekommer  den  pa  Finshøen  eller  mindsl 
1  ;>()()  m.  over  havel,  såfremt  denne  betegnelse  er  hrukl  i  almin 
delig  hclydning;  Knurin  har  betegnet  el  Iredie  voksesled  som 
Sneha'llen>,  hvad  der  skulde  lyde  j)a  en  højde  av  over  KKHi  m. 
Den   lindes  også   i   de   højarkliske  egner. 

Fruglen,    som    allid   er  lilslede,    nar  sin   fulde   ulvikling  sen- 
hosles    og    laper    lagel    lidlig    om    varen.      Blomstringen    foregai" 
likeledes  om   varen;   el  eksemplar  fra  Hamle,   samlel   i   ajjril,  har 
nylig  l)efruglele   pislillidier;   el   Ira  Kristiania  ^^  i;  og  el  fra  Trond 
hjem   '"'/ti   har  unge   fiuglanheg. 

Ulbredelse 

Sm.     Onsø,    Borgasen:    l>yan. 

,4.     Fjdsvold;    niensaker;   Nesodden ;   Åker;   Bærum;   Asker. 

lUi.     Lier:     Modum;     Norderhov;     Krødsherred :     Sandsver; 
Nore;   Nes;   (lol. 

.//..      Skoger;   Tjomo:    Sandeherred;    liediuni;    Brunlanes. 

lir.      l^jdaiiger;    Bamle;   Sande;   Tinn:    Bauland;   N'inje. 

.W.      ii()ll:'.\niH;     Landvik:     Bygland;     Valle;     Byklc    indlil 
li'iKi   m.   o.    h. 

.S7.      Suldal. 

Sli.      i:ine;    l-'jelberg;    Filjar;   Tysues;    Vikor;    lloldal  ;    I  l\ik: 
('iran\in;    X'oss;    Os;    Arslad;    iiamii-;    Haus 

Sli.      Borgund;     LaTdal,     .\rdal,     I.Nslcr;    .\urlaiui,    Kirkcix); 
kavik   og   Bickkc;    Kinu;   (Hoppen 

li.      Sande,    Snnnci\en;    iJorgund:    (Irytlcii;    K\criu's. 


50 1.    HAGEN. [1914 

K.  Nordre  Land;  Etnedalen;  Nordre  Aurdal;  Vestre  Slidre; 
Østre  Slidre;  Vang;  Toten;  Fåberg;  Vestre  Gausdal;  Østre  Gaus 
dal;  Ringebu  ;  Søndre  Fron;  Nordre  Fron;  Våge;  Lom;  Lesje; 
Dovre. 

H.     Romedal;  Åmot;  Sollien;  Lilleelvedalen ;  Tønset;  Tolgen. 

ST.  Røros;  Alen;  Opdal;  Rennebu ;  Soknedalen  ;  Selbu; 
Tilder;   Strinden;  Trondhjem ;   Malvik;   Roan. 

AT.  Stjørdalen;  Meraker;  Asen;  Snåsen ;  Grong;  Nordli ; 
Folderejd. 

Xo.  Hatfjelddalen;  Vefsen  ;  Nesne;  Hemnes;  Mo ;  Saltdalen; 
Fauske;  Bejeren;  Bodin;  Ankenes;  Lødingen;  Dverberg. 

Tr.  Ibbestad;  Trondenes;  Bardo;  Målselven ;  Berg;  Tromsø- 
sundet;  Karlsø;  Lyngen;  Nordrejsen;   Skjervø. 

F.  Alten;  Hammerfest;  Kistrand;  Tanen;  Nesseby;  Syd- 
varanger. 

var.  curvata  (Hedw.l 

Dicrannm  curnatiim   Hedw.   Sp.   muse.  p.   132  (1801). 

Dicranella  curvata  Schimp.   Br.  eur.  Coroll.  p.   13  (1856). 

Med  hensyn  til  forholdet  mellem  hovedarten  og  denne  varietet 
må  jeg  helt  ut  slutte  mig  til  Limprichts  uttalelse:  <  Kein  Unter- 
schied  ist  fiir  die  specifische  Trennung  massgebend ;  es  handelt 
sich  immer  nur  um  ein  Mehr  oder  Weniger.»  På  grund  av 
disse  flytende  kjendemerker  er  avgrænsningen  av  denne  varietet 
gjenstand  for  et  ret  og  slet  skjøn,  og  det  har  navnlig  sin  vanske- 
lighet  at  holde  den  ut  fra  formå  orthocarpa,  som  vistnok  også 
liar  opret  kapsel,  men  som  i  bladenes  retning  stemmer  overens 
med  hovedformen.  Jeg  tror  med  nogen  grad  av  sandsynlighet 
at  kunne  angi  denne  varietet  fra  følgende  steder  : 

A.     Åker,  Frogner:   Kaalaas. 

Bu.      Høne  foss:   Bryhn. 

JL.     Tjømø,   Østjordet:   Bryhn. 

Ne.     Bykle,   Mejenfjeldet   1000  m.:   Bryhn. 

K.  Nordre  Fron,  Sletfjeldet  1000  m. :  Brvhn;  Lom,  Vis- 
dalen 900  m.,  Raubergstulen  1050  m.,  Galdhøen  14— 1500  m.:  H. 

F.     Hammerfest  if.  Winter. 

Dicranella  cerviculata  (Hedw.)  Schimp. 

Den    første   overhodet   kjendte   beskrivelse    av    denne   art  er 

git  av  Hans  Strøm.     Han    behandlet  den    først   i    1788,  da  han 

henførte  den  til  en  av  Hallers  arter,  som  vistnok  er  Anisothecium 

riibrnm,   men    i    1791    beskrev   han  den  som  ny  under  navn  av 


No.     1]  NOHGKS    DICRANACKÆ.  51 

Hri/iini  siirculo  breni  rdinoso,  setis  contortis,  capsiilis  onnlibus  erecfis, 
ofH'rciilis  arciKttis  og  avhildet  den  i  Skr.  av  Nat. -hist. -Selsk.,  dog 
Ilten  al  gi  den  nogel  l)inært  navn.  Hans  eksemplar,  som  han 
angir  al  ha  samlet  på  bredden  av  en  mineralkilde  på  Sande 
j)reslegård  i  .larlsberg,  lindes  fremdeles  i  hans  herbarium  som 
en  Brijiim  med  eget  nomen  specijicnm.     Del   tilhører  luiv.  pusilUi. 

I),  cervkulata  er  en  almindelig  art,  som  vokser  på  mer  og 
mindre  fugtig  jord  av  forskjellig  beskaffenhet,  således  på  nøkne 
sandete  eller  lerele  flekker,  undertiden  på  jorddækte  eller  for- 
vitrete  berg.  Men  ulike  hyppigere  forekommer  den  (næslen 
ulelukkende  som  var.  pnsilla)  på  fugtig  torv,  og  der  er  neppe 
nogen  slørre  m}^-,  hvor  den  ikke  før  eller  siden  ind  linder  sig 
og  klær  kanterne  og  de  lodrette  vægger  av  lorvstikkene  med 
sine  på  lang  avstand  synlige  lysgule  tuer.  Den  lindes  i  samtlige 
amler,  sjeldnere  dog,  som  det  synes,  i  de  sydvestlige  lavlande, 
og  har  anlagelig  sin  nordgrænse  her  i  landet  (ved  70^  25'  n.  b.). 
Den  lindes  både  i  lavlandet,  i  åsregionen  og  i  skogbellel;  ovenfor 
trægrænsen  er  den  vislnok  iagllal,  men  kun  på  få  steder;  den 
gar  saledes  både  i  Hallingdal,  i  Sæ'tersdalen,  i  Jolunfjeldene  og 
på  Dovrefjeld  oj)  lil   1000— 1050  meter. 

Fruglen  er  sågodlsom  altid  tilstede,  oftest  i  mængde,  og  når 
sin  modenhel  senhøsles  eller  lidlig  om  våren;  et  eksemplar  fra 
Fredriksladlraklen.  samlet  i  slulningen  av  oktober,  har  således 
lilsynelatende  fuldmodne,  men  endnu  lukkele  kapsler,  mens  el 
andel  sammesteds  fra  viser,  al  lomningen  av  disse  er  ful(li)ragt 
allerede  i  april.  HIomslrende  eksem|)lar  foreligger  fra  Trondhjeins- 
Irakten,  samlel  '-''  ,s,  fra  Tønsberg  Vy,  fra  Romerike  '/g.  1  (lul- 
dalen  var  blomslringen  avslullel  ''"s,  i  Opdal  (500  m.^  næslen 
avslullel   ■'  '.i. 

l'lbredel.se: 

.S/;j.      Hvaler;  Onsø;  (llemminge;  Horge;  Tune;  Hade;  .\skini. 

.4.  Xes ;  l\jdsvold ;  I'^'riug;  Skedsmo;  Nesoddeii ;  Åker; 
Krisliania;   liærum;   Asker. 

Bu.      Hole;   Norderbov;    Moduni;    Sandsver-;    Hol. 

.//..      Sande;   Sem  ;   Tjømø;   Sandeberred;    Brunlanes. 

lir.      Skalo;   (iiansbencd  ;   Tiun;   Xissedal. 

.\V.      ^■|re  Sondclcd;   Holl;  Tiomø;  Landvik;   Hyglaiid;  \:dlc. 

L.M.      M;m(i;il;    \':mse;    Xes. 

.S7.  Ibihind:  Slaxaiigcr;  Skudenes:  .\\al(lsni's;  Uokn;  Skjold; 
.lelsc;    Sul(l:il. 


52  I.     FiACKN.  [1914 

.S7^.  Elne;  Filjar;  Tvsnes;  Ulvik;  Granvin;  \'oss;  Fane; 
Årstad ;   Haus;   Manger. 

XB.  Borgund;  Hafslo;  Kirkehø;  (lulen;  Førde;  Kinn;  Bre 
man  ger. 

R.  ^'annelven ;  Volden;  Sunnelven ;  Ørskog;  liorgund ; 
(irvtlen ;   Ejd ;   Bolsø;   Bud;   Edø. 

K.  Vestre  Slidre;  Faherg;  Vestre  Gausdal;  Øjer;  Søndre 
Fron;   Lom;  Dovre. 

H.     Nordre  Odalen;  Elverum;  Amol;  Lilleelvedalen;  Kvikne. 

ST.  Røros;  Ålen;  Selbu;  Opdal;  Rennebu;  Meldalen;  Sokne 
dalen;  Horg;  Hølandet;  Strinden;  Trondhjem;  Malvik;  Filian; 
Jøssund;   Roan. 

\T.  Lanke;  Stjørdalen;  Hegre;  Asen;  Værdalen;  Snasen; 
Nordli;  Overhallen;  Namsos. 

No.  Hatfjelddalen;  Vefsen;  Alstahaug;  Dønnes;  Nesne;  Mo; 
Saltdalen;   Fauske;  Ankenes;  Vagan;  Lødingen. 

7>.     Trendenes;    Bardo;    Målselven;  Tromsøsundet;  Karlsø; 
X  ord  rejsen. 
^     F.     Allen;   Kistrand;  Tanen;  Sydvaranger. 

Dicraiiella  heteromalla  (L.)  Schimp. 

Da  den  av  Hans  Strøm  nævnie  Bnjiim  heteromaUiim  ifølge 
hans  herl)arium  er  D.  seciinda,  ma  Wahlenberg  anses  for  at 
være  den  første,  som  har  samlet  denne  art  her  i  landet.  Det 
vil  dog  være  ønskelig  at  undersøke  i  hans  herbarium,  om  den 
Dicraniim  heteromallum,  som  han  angir  fra  de  sydlige  deler  av 
Nordland,  virkelig  hører  hit,  (hvilket  ingenlunde  er  usandsynlig, 
da  den  findes  i  Salten,  hvor  Wahlenberg  rejste),  eller  om  den 
tilhører  1).  seciinda.  Den  sidste  mulighet  kan  nemlig  ikke  ute- 
lukkes,  da  han  ifølge  sin  uttalelse  i  Fl.  lapp.  (181 21  ikke  var 
istand  til  med  sikkerhet  at  adskille  disse  to  arter. 

Den  vokser  på  jord  av  alle  slags,  sandet,  leret,  torvholdig, 
muldrik,  på  åpne  eller  noget  skyggefulde,  ikke  for  fugtige  steder, 
i  skoger,  bakker,  vejskjæringer,  på  bergsider  og  i  klipperevner. 
Likesom  i  Europa  ellers  viser  den  sig  også  over  størsteparten 
av  Norge  som  en  kalksky  art,  idet  den  kun  nordenfor  polar- 
kredsen er  fundet  pa  kalkholdig  sul)slrat.  I  sin  horisontale 
utbredelse  viser  den  ikke  liten  overensstemmelse  med  llota 
Briichii,  crispiila  og  Dnimmondii,  idet  den  likesom  disse  om- 
spæ^nder  en  stor  del  av  kysten,  (fra  grænsen  mot  Sverige  til 
nordspidsen    av    Lofolen,)   og   herfra    langs   dalsænkningerne  går 


No.   1]  \ORr.p:s  dicranaceæ.  53 

ind  i  landt'l  lil  heniinol  del  siil)alj)ine  l)elle;  i  Sa'lersdalen  er 
(len  saledes  noteret  fVa  ").")()  m.,  i  Sellju  fra  400  ni.;  men  uagtet 
den  altså  er  istand  til  at  trives  i  disse  højder,  er  den  i  Oplands- 
aniteine  oxerordentlig  sjelden,  idel  den  her  kun  kjendes  fra 
nogen  fa  steder  ved  Mjøsen,  antagelig  i  omkring  I")!)  ni.  højde. 
Av  løvmoser  med  lignende  utbredelse  har  jeg,  foruten  de  allerede 
nævnte,  tidligere  behandlet  Rhacomitrium  protensum  og  Orthotri- 
chuni  sfridtiiin,  men  jeg  kommer  efterhånden  til  at  påvise  liere, 
som  f.  eks.  Mniiiin  horiuiii}.  Ilijlocomium  lorciiiu.  PUtijiolhccinm 
unduUiliun  og  clefjans,  Slercodon  iiujjoiiens,  hvilke  tilsammen 
danner  en,  efter  hvad  der  synes,  vel  avgrjvnset  geografisk 
gruppe. 

I),  lirtcronuilld  ma  naMinesl  iietragtes  som  en  kystarl,  hvilket 
fremgai-  derav,  al  tyngdepunktet  i  dens  hyi)pigliet  ligger  i  Søndre 
Bergenlius  anil,  fra  hvilket  der  kjendes  halvparten  sa  mange 
voksesteder  som  fra  de  øvrige  17  tilsammen.  Den  har  sin  nord 
graMise  i  Lofoten,  ved  ca.  Oi)*^  in'  n.  h.  De  Heste  findesteder 
ligger  i  ringe  højde  over  havet;  del  er  rene  undtagelser,  at  den 
stiger  op  lil  sådanne  højdei"  som  ovenfor  n;evnl,  •').")()  og  4(H»  m. 
Der  er  kjendt  en  ma'iigde  vaiieteter  av  denne  art;  i  Norge 
er  s|)ecielt  ohsei'vei'et  ixtr.  inlcrrnptd  og  intr.  scriccd.  som  begge 
synes  al  væi'e  bundet  lil  kiselklip|)er  og  meget  sjeldnere  end 
hovedarlen  sa'tler  IVugl.  Den  forslna'vnle  har  samme  utbredelse 
som    hovedarien;   den   sidste  er  indskraMikel   lil   Sørlandel. 

Hovedarlen  forekommer  liy|)pigst  med  frugt.  Denne  er  luidl 
iilxiklcl  om  iioslen,  men  synes  al  beholde  lagel  vinteren  over, 
idet  eksemplar  fra  l-'redi-ikslad,  samlet  i  novembei-,  har  alle  lag 
pasillende;  deiimol  avsløles  de  meget  lidlig  pa  arel,  i  el  eksemjilar 
sammeslcds  Ira,  samlet  '•'  i,  er  saledes  intet  lag  hengi're  at  se. 
Del  sidstiKex  nle  eksemplar  \iser  også  Icl  opsxnimelc  pistiHidier, 
og  det  s;inune  er  lilfa'Idel  med  el  fra  iiergen.  samlet  '"  i;  \t'd 
'i'rondlijem  vv  eksemplar  i  blomstring  samlel  -'  i  og  '"  i  Disse 
iagllagelscr  slemmer  nogenlunde  oxereiis  med.  h\;i(l  (iiinime 
Iledwigiii  XLII  p.  j:'.  har  rundel  Ncd  i;isen;icli  ;  også  der  nhikles 
nemlig  Irnglen  i  lopel  ;i\  il'  manedei';  dens  modningslid  og 
blonislringsliden  lalder  imidlertid  der  i  februar  og  niarls  eller 
undfigelsesN  is  i  janu;n'.  fOr  Sxcrige  (lerimi)l  sa-ller  .\rnell 
blomstringsrKleii    lil     l>eg\ndelsen    a\    se|)lend)er,    da    l'ruglen    ngs;i 


54       . I.    HAGEN.  [1914 

der  modnes  senhøstes  eller  tidlig  om  varen,  kræger  den  til  sin 
ntvikling  10 — 19  måneder. 

Utbredelse: 

Sm.  Hvaler;  Onsø;  Kråkerø ;  Glemminge;  Borge;  Råde; 
Tune;  ^'arteig. 

A.     Ejdsvold;   Xesodden;  Åker;  Bærum;  Asker. 

Bn.     Modum;  alm.  pa  Ringerike  if.   Bryhn. 

JL.     Hol';  Tjømø;   Sandeherred;   Hedrum;  Brunlanes. 

Br.     Ejdanger;   Bamle;  Tinn;  Vinje;   Nissedal. 

Ne.  Holt;  Amli;  Østre  Moland;  Tromø;  Fjære ;  Landvik; 
Hornnes;  Bygland;   Bykle- 

LM.     Aseral;   Oddernes;   Mandal;  Nes. 

St.  Time;  Stavanger;  Rennesø;  Finnø;  Skudenes;  Akre; 
Avaldsnes;  Bokn;  Skare;  Skjold;  i  Indre  Ryfylke  alm.  if.  Kaalaas. 

SB.  Etne;  Skanevik;  Fjelberg;  Stord;  Fitjar;  Tysnes; 
Kvinnherred ;  Varaldsø ;  Vikør;  Ullensvang;  Røldal ;  Ulvik; 
Granvin;  Voss;  Fuse;  Fane;  Arstad;  Askøen;  Bergen;  Hamre; 
Haus;  Bruvik;  Alversund ;  Masfjorden. 

A7i.  Hafslo ;  Lavik  og  Brekke ;  P^ørde;  Kinn ;  Daviken; 
Gloppen. 

R.  Vannelven;  Sande;  Volden;  Sunnelven ;  Søkkelven ; 
Borgund;  Skodje;  Haram ;  Grytten;  Bolsø;  Akerø;  Frænen;  Bud; 
Kværnes;  Edø. 

K.     Faber  g:   Sommerfell ;   ved  Mesna:   Kiær. 

H.     Romedal,   Berg:  Bryhn. 

ST.  Selbu ;  Strinden ;  Trondhjem  ;  Hejm;  Filhin;  Jøssund; 
Roan. 

V7'.  Stjørdalen;  Meraker,  (Gudåen:  Bryhn,  vistnok  neppe 
100  m.  o.  h.);  Frosten;  Levanger;  Værdalen;  Lierne,  (Ejdet  st.: 
Hassier;  antagelig  ligger  stedet  i  Nordli  400  m.  o.  h.). 

Xo.  Vefsen;  Alstahaug;  Dønnes;  Xesne;  Hemnes;  Mo; 
Bejeren;  Bodin,  (Løpsfjeldet  300  m.:  H.);  Fauske;  Dverberg, 
(ved  Ramså  kulgrube :   Kaalaas). 


Dicranodontium  Bi-,  eur. 

Ce  genre  est  admis  par  lous  les  bryologues  recents,  å 
l'exception  seulemenl  de  Kindberg;  mais  les  opinions  différent 
(fuant  å  son  étendu  et  (juant  å  la  correction  du  nom.  L'objeclion 
soulevée  par  Lindberg  et  par  Braithwaile.  ((ue  le  nom  Dicrrtno- 
dontium  doit  etre  mis  de  coté  parce  ([ue  le  genre  se  caraclérise 
par  peristomio  non  dicranaeeo,  sed  didymodonleo  ,  devienl 
cependanl  futile  par  le  fait  cpi  il   n  esl   pas  nécessaire  de  le  faire 


I 


No.    1  NORGES    DICRANACEÆ.  55 

(iériver  du  noin  générique  Dictdniim:  sa  racine  initiale  peul  aussi 
bien  etre  i  adjectif  dtxoaroc.  interpretation  par  laquelle  il  vient 
a  designer  la  mcme  chose  (jue  p.  ex.  Dicrdinim  et  Didijmodon. 
Mais  lohjection  tombe  au.ssi  pour  une  autre  raison,  a  savoir 
([ue  le.s  regles  modernes  de  la  nonienclature  n'exigent  pas  de 
connexion  entre  le  noni  et  le  caractére. 

C'.osta  male  delinita;  folia  superne  tanlum  dentata ;  cellulæ 

foliares  baud  porosæ D.  deimdatiim 

I   (>osta  bene  definita;    cellulæ   basales  pro  parte  porosæ     2 
f   Tractus  cellularuni  basalium  superne  optime  delimitatus 
2    !  I),  circindliim 

I   Ollulæ  basales  sensim  in  superiores  transeuntes  ....      3 

.,   S   Folia  usque  basim  versus  dentata D.  asperulum 

I   Folia  integra D.suhfalcafiun. 

Dicranodontlum  denudatum  (Brid.). 

Dicranimi  fhwiiosiim  Brid.  Muse.  rec.  II,  1,  p.  1(53  p.  p.  (1798). 

I).  deniuUdum  Brid.  Muse.  rec.  Suppl.  I,  p.  184(1806)  excl.  syn. 

Dicniuodoulium   lonijiroslre  Br.   eur.   Monogr.  p.   2  (1848) 

etc. 

An  Divranodontium  deniuUdiim  Milt.  in  Journ.  Linn.  Soc, 
Bol.,   XII,   ]).   88  (18(;i))y  (nomen  nudum). 

I  Skandinavien  blev  denne  art  længe  forvekslet  med  Difrichuni 
/lex  i  Cd  I  de.  og  de  gamle  angivelser  om  dens  forekomst  i  Norge 
ma  derfor  belragU^s  som  urigtige,  så  meget  mere  som  den  her 
i  landet  neppe  er  samlet  for  av  Lorentz  i  ISHS.  .Jeg  anser 
Wulfsbergs  meddelelse  i  Kr.a  \'i(l.-Selsk.  Skr.  ls74  foi-  den  første 
j^alidelige  opgave  om   ariens   lilsledeværelse   i   vort   land. 

I  sin  ulhicdclse  lier  i  landet  frembyr  denne  art  visse  lik- 
lulspunkU'i  nu'd  den  foregående;  likesom  denne  forekommer 
den  nemlig  nu'd  slorsl  liyp|)igli('t  pa  kyslen,  sa'rlig  ei-  den  meget 
almindelig  i  Bergensamlei'ne,  bvoifra  den  svd-  og  oslover  lindes 
med  inidlagelse  av  .larlsberg  og  Larvik  i  alle  kyslamter  til  og 
nicd  Biiskciud,  oi;  nordoNcr  lil  Nordland,  Inoi'  i\vn  pa  \';erø 
har  sin  nordgra-nse  ved  (.7"  H  •'  nb.;  uagtet  den  ikke  er  kjendt 
fra  Nordic  'i'rondlijems  aml,  kan  den  med  sikkerbel  forutsa'lles 
al  forckonnnc  også  lier.  Men  den  lindes  også  |)a  sleder,  som 
ikke  kan  regnes  til  k\  slslrokene,  ikke  blot  liki-som  DiciutnrUn 
hctrnuiudl(t)     mer     oif     mindre    lan"l    inde    i    dalforci-    eller    sa-nk 


56  I.    HAGEN.  [1914 

ninger,  som  slår  i  iiogenluiide  direkte  Ibrbindelse  med  kysten, 
som  f.  eks.  Indre  Telemarken,  Sætersdalen,  Ojxlal,  men  den 
trænger  også  over  Ringerike  langt  op  i  Hallingdal,  Irem  til 
Gausdal,  Sell,  op  til  Lesjeskogen,  hvorved  dens  ()[)lræden  i  (iud- 
brandsdalen  kommer  i  forbindelse  med  dens  forekomst  i  Roms- 
dalen,  og  op  på  Dovrefjeld.  De  aller  tlestc  av  dens  voksesteder 
ligger  i  de  nedre  lag,  men  den  går  på  sine  steder  temmelig  højt 
op  over  havet,  saledes  i  Sa^tersdalen,  (900  m.),  på  Dovrefjeld 
vistnok  op  til  samme  højde.  Hallingdal,  (SOO  m.),  Lesje  (650  m.). 
Dens  hy|)pigste  underlag  er  fugtig,  især  torvagtig  jord,  men  ved 
siden  derav  fhides  den  ikke  sjelden  på  råtne  stubber  og  på 
tynde  jorddækker  over  fugtige  berg;  en  enkelt  gang  er  den  fundet 
på  oretrær. 

I  Norge  er  frugten  kun  fundet  en  eneste  gang;  den  var  "/t 
i  lågfældning.  Hanplanter  har  jeg  overhodet  ikke  trufTet,  og 
sterile  hunplanter  er  sjeldne.  Xeå  Flekkefjord  er  ^-7  fundet 
overmodne  pistillidier  med  endnu  grøn  fot;  i  Voss  4 — 500  m. 
var  blomstringen  netop  endt  --7,  i  Førde  likesa  -"7.-  i  Sogndal 
fandtes  den  i  blomstring  Vs,  i  Nesne  i  juli. 

Vi  har  foruten  hovedarten  også 

var.  alpinum  (Schimp.). 

C(unj)ijl(>])iis  (ilpiniis  Schimp.  Hi-,  eur.  Suppl.  Monogr.  p.  2 
(1864). 

Dicranodontiiim    longiroslre   luir.   (dpinuin    Milde  in    Rot.   Zeit. 
XXVHI,  col.  418  (1S70\ 
som  så  godt  som  utelukkende  tilhører  Vestlandet. 

\'oksesteder: 

Hu.  Lier,  Herglløt;  Nedre  Eker,  Solbergåsen:  Kaalaas; 
Nord  er  hov,  Ask;  Sigdal,  Røsæteren;  Nes,  Nautskaret  S()(l  m.: 
Rryhn ;   Rukkedalen:   Kaalaas;   No  re;  Skjønne:   Kiær. 

Br.  Ramle,  Herre:  Ryan;  Solum;  Gra  n  sherred,  Bolke- 
sjø;  Tinn,  Sigurdsrud,  Rollag,  Krokan:  Kian-;  Krosså — Meland: 
Jørgensen;  Haugefossjuvet  240  m.,  ved  vejen  til  Gausta  800  m.; 
K  vi  tes  ej  d,  Vrå  vatnet;  Lårdal,  Dalen:  Kaalaas:  Mo,  Gotte- 
stølen   700  m. :   Rryhn. 

Xe.  Holt;  Land  vi k,  under  Voreheja  :  H. ;  Skiftenes  :  (^on- 
radi;  Rygland,  Sommerhjemmet,  Histri  SOO  m.;  Rvkle,  Rrej- 
vikskaret  900  m. :    Rryhn. 

LM.      Nes,   lleresteds   ved   Flekkefjoid :    Kaalaas. 


No.    Il  NORGES    DICRANACEÆ. 


.SV.  Helleland,  iiiellem  Øisdalen  og  Mandalen  5 — 000  ni.: 
Jørgensen;  Fo.ssan,  I'^rafjord :  lirvhn;  Oksia,  Tangen,  Anders- 
aen :  Kaalaas;  Rennesø;  S I  rand,  Tau:  Hrylin;  Sand:  Kaal- 
aas;   Suldal,   IJrallandsdalen :   Hryhn. 

SB.  Elne ;  Tysnes;  Kvinnherred;  Varaldsø;  Slrandeharni; 
.londal ;  Vikør;  Ullensvang;  Høldal;  (iranvin;  Voss  4 — 500  m.; 
Fuse;   Os;   Fane;   Årslad ;   Askøen;   Bergen;   Haus. 

\li.  Lyster;  Sogndal;  Baleslrand;  \\k  \  (iulen;  Førde,  Haf- 
slad   IV.:   Kaalaas);    Kinn;   Bremanger;   (iloppen. 

/»'.  Vannelven;  Sande;  ^■  olden  ;  Sunnelven;  Søkkelven;  Bor- 
gund;    Haram ;    Veslnes;    (irytlen ;    Bolsø ;  Akerø;   Frænen;   Bud. 

/\.  Vestre  Gaiisdal,  Dritjudalen  o.5()  ni.;  Sell,  Lårgard : 
Hvan;    Lesje,   (Ironlbssen   \ed   Mølnien   (>oO   ni.:   Kaalaas. 

ST.  Opdal.  Kongsvold:  Hult;  Olniberget :  A.  Blytt;  Trond 
hjem.   Skardalen;   Ro  an,  Sandnio,  Bessaker:   H. 

\o.  Als  ta  ha  ug,  ved  foten  av  De  syv  Søstre:  Kaalaas; 
Dønnes,  Løkla  :  Arnell ;  Bodin  fleresleds;  Fan  ske.  Torten  I  i 
100  m. :  H.;   \'a'rø  o<>   ni.:    Kaalaas. 

Les  |)ersonnes  (|ui  veulent  maintenir  le  principe  de  la 
|)ri()rilé  dans  les  (pieslions  de  nonienclature,  doivent  rei)endre 
le  noni  spécili([ue  (IcniKhiliiin  ilirid.  180(5).  Quehpies  uns  des 
auteurs  (jui  se  servent  du  noni  /o/?////-o.s7/'e  (WM.  1S()7>,  ajoutenl  le 
svnonyme  Dicninum  (h-uiul(ttiim  Brid.  p.  p.,  et  c'est  vraisenihlahle- 
nient  ee  p.  |).  cpii  les  a  fait  rejeler  le  noni  le  jilus  aneien. 
L'aire  de  l'esjiece  de  Bridel  étant  réstreinte,  selon  lul,  a  llun-ope, 
il  laudrail  done  adniettre  (ju'il  exisle  une  ou  })lusieurs  autres 
especes  européennes  conipiises  sous  ce  nom,  si  le  p.  |)  était 
correct,  mais  ce  synonyme  esl  lotalement  ahsenl  dans  la  nonien- 
clature des  autres  especes.  Il  n'existe  done  aucune  autre  mousse 
a  hupielle  ou  jionrrail  alliibuer  comme  synonyme  un  I).  (Ivmi- 
(Idliini  p.p.;  ce  serail  loiil  :iii  plus  le  ('.(tiupiilopiis  /Ifxiiosns  sur 
les  relations  diupicl  axcc  nolrc  espece  Bridel  nest  pas  paiNcnu 
a  se  laire  nne  i)|)inion  ceilaine.  .Mais  sa  descriplion  prouve  (|ue 
son  I).  (Ifniidatnni  esl  nellemenl  étranger  au  C.  /Ir.viiosiis:  il  dit: 
Ibliis  ....  exrascicnialis.  sul)  ramorum  denudalorum  n|)ici'ni 
summopj're  caducis.  (U'lle  plirase  nous  \\\\[  d  ahord  t-xtlurc  le 
C.  /lev  nos  (I  s:  de  |)lus.  elle  nc  |)cnl  rirc  ;i|)|)rKpi(''e  ;"i  ;mcune  aulre 
espece  europrcnnc  <pi  :iu  I )i(raiii)<li)iilitim  (Icmithiliim.  ,Si  Bridel 
a  drcril  les  tcuilics  comme  ('■ncrxcs,  il  ;i  commis  la  mcmc  i'rrcur 
(pie   riicdcnius  cii  ('■';il)liss;inl   son  Dicninnm  ciifrrr:  cctlc  incxacli 


58  I.    HAGEN. [1914 

tude  s'explique  facilement  par  le  fait  cfue  la  nervure  est  assez 
large  et  se  confond,  sans  limile  distincte,  avec  le  limbe.  Mais 
la  nervure  du  C.  flexiiosiis  ne  lui  a  pas  échappé,  comme  le 
montre  sa  description  de  Dicidiuiin  flexiiosiim  Hedw.  dans  le 
meme  partie  des  Sp.  muse,  ou  il  a  créé  le  I).  denmUitiim.  Dicra- 
iiodontium  asperulum  est  hors  de  discussion;  il  n'a  pas  les  «rami 
denudati>,  la  nervure  est  bien  marquée;  il  doit,  du  reste,  avoir 
été  inconnu  a  Bridel,  car  il  semble  qu'il  n'a  été  recueilli  qu'en 
1839. 

Dicranodontium  asperulum  Schimp. 

Blev  hei-  i  landet  først  samlet  av  Sommerfelt  i  1827,  men 
i  literaturen  findes  den  ikke  anført  for  Norge  før  i  Bot.  Not. 
1872  (av  Berggren). 

Arten  vokser  på  kalkfrit  fjeld,  (grundfjeld.  eruptiver,  fra 
ullandet  angis  også  glimmerskifer,)  helst  i  skygge,  undertiden  i 
dype  revner  eller  huler,  eller  på  våte  bergflater.  Den  er  likesom 
den  foregående  en  kystplante,  men  langt  mere  utpræget  end 
denne,  idet  dens  utbredelse  hos  os  er  indskrænket  til  de  ytre 
kyststrækninger  mellem  Stavanger  og  Ålesund;  hovedmængden 
av  dens  voksesteder  ligger  i  Bergensamterne,  hvor  den  må  regnes 
for  almindelig;  derimot  er  den  sjelden  både  i  Stavanger  og 
Romsdals  amt.  Den  har  sin  nordgrænse  ved  Ålesund,  62^  30' 
n.  1).  Angivelse  av  liøjden  over  havet  savnes  for  alle  vokse- 
steder, men  disse  ligger  vistnok  samtlige  nogenlunde  nær  hav- 
llaten. 

Var.  fdkaliiiu  er  observeret  i  Ytre  Hardanger  og  ved  Bergen. 

Frugt  er  kun  fundet  (hos  varieteten!  ved  Bergen;  den  var 
^^Vio  fuldmoden  med  dels  påsittende,  dels  avsløtt  låg.  Hunplanter 
med  gamle  blomster  er  fundet  i  el  eksemplar  fra  et  andet  vokse- 
sted. 

Voksesteder: 

St.     P'ossan,   Frafjord:   Bryhn;   Helle:  Jørgensen. 

SB.  Etne,  Hodlestadnuten,  Støle:  Wulfsberg;  Stord,  Tyse- 
skaret;  Ty  sne  s,  Gjertrudsåta:  Jørgensen;  Ejningevik:  Wulfsberg; 
Kvinnherred,  Ølveklubben:  Jørgensen;  Rosendal:  Kaalaas; 
Strandebarm,  Tangeråsen:  Wulfsberg;  Fuse,  Våganipen  250m., 
Tjernhaugakslen,  Fuseakslen;  Os,  Tysse — Smådal,  Mosnuken; 
Fane,    Hop,    Laiistakkeu;    Årstad,    Flriken    fleresteds:    Jørgen- 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  59 

sen;  Bergen:  Sommerfelt;  Isdalen:  Greve;  Blamand,  mellem 
Fløjen  og  Blåmand,  Sandviksfløjen:  Wulisberg;  Ejdsvag  (var. 
falcdtum)  fr. :  Jørgensen;  Svarledikel;  Bruvik,  Slanghelle  ?: 
Kaalaas. 

XB.  G  u  1  e  n,  Eyenvik  :  Wulfsberg ;  Før  d  e,  Hafslad :  Kiær ; 
Kinn,  Slrandefjeldet,  Endesladnipen ;  Bremanger,  Gulesletlerne, 
Mulefjeld:  Jørgensen;  Frøjen ;  Daviken,  Bakkefjeldel :  Kaalaas; 
Rugsund:  Wulfsberg;  (iloppen,  Skjerdalen :   Kaalaas. 

/?.  Vann  elven,  Aejm;  Volden,  Mælshornel;  Herø,  Rø- 
dalshornel:  Jørgensen;  Borguud,  Sulen:  Holmgren;  Ålesund: 
lierggren. 

Les  auteurs  modernes  anglais  se  refusent  å  placer  cette 
espéce  dans  le  genre  Dicranodontium,  quoique,  comme  l'admet 
M.  liraithwaite,  elle  soit  intimement  alliée  au  I),  deimdatiim. 
Celte  maniere  d'agir  esl  motivée  par  le  méme  auteur,  dun  coté 
par  sa  remar([ue  au  sujet  du  genre:  as  a  genus  that  must  stand 
on  the  form  of  its  peristomial  teeth»,  et  de  l'autre  par  la  sup- 
j)Osition  (|ue  les  dents  j)éristomiales  de  D.  asperuhim  sont  par- 
failement  dicrano'ides,  ainsi  qu'il  les  a  figurées  sur  sa  pi.  XX'II, 
H,  lig.  S  qui  représente  une  dent  assez  large  h  la  base  et  fendu 
jus(ju  å  -  3  environ  en  deux  branches.  Cette  forme  péristomiale 
('tant  bien  diHerenle  de  celle  que  nous  reconnaissons  comme 
ly|)i(ju('  pour  le  genre  Dicrduodontium.  la  conclusion  découle 
delle  meme  (pie  le  1).  (ispcruliiiu  ost  vraimenl  un  Dicrannni  ou 
peul-elre  un  ('Atinj)iil<)j)iis.  De  plus,  le  j^éristome  de  Dicninodou- 
tiiiin  (tristdinin,  tel  (ju'il  est  décrit  par  Limpricht  d'a|)r('s  l'exem 
|)laire  fructilié  styrien,  et  lel  (pie  je  l'ai  observé  sur  la  plante 
rr'coil(''e  pres  Bergen  par  M.  Jørgensen,  olTre  de  telles  divergences 
avec  celui  (pii  est  ligui(''  par  M.  Braillnvaite  (pi'on  est  aussi  ameiu'* 
å  conclure  (pie  le  l)icr<inuin  (ispcrnlnin  Mitl.  de  linde  oiienlale 
esl  uiie  aulre  espece  (pie  le  nicrdnodoiiliiim  tirishduin  Scliiiu|». 
d  lOurope.  Mais  cette  suile  de  consc'upiences  est  néanmoins  faulive; 
elle  p('cli('  par  la  base,  I.e  p(''ris(()me  de  Dirrdnum  dspcriiliim  de 
I  Inde  oiienlale  n  a  pas  la  lonne  di'ciile  |)ar  Hiailbwaile  .\  :\\ 
pu  exainiiicr  un  spc'cinu'ii  de  I  ('■ciianlillon  original  de  celle 
esp('ee  el  le  comparer  aii\  exeinplaires  eiii()|)(''ens  de  Dicrdiio- 
doiiliiiiii  iirisliiliiiii ;  inais  rexaiuen  le  plus  scrn|)uleu\  ne  m'a  pas 
permis  de  li'ouxci-  aiicuiie  ditlV'i-enee  digne  d  elic  iiolée.  Non 
seulemeiil     les    oiiiimes    \  ('•^('■lalils    soul     ahsoirnneiil     concordaiiK, 


60  I.    HAGEN. [1914 

(loul  au  plus  pourrail-ou  dire  que  la  nervure  chez  la  plante  de 
IHimalaya  esl  un  j)eu  plus  étroile  (|ue  chez  les  échanlillons 
d'origine  européenne,)  mais  il  en  est  de  meme  du  sporogone;  le 
péristome  esl  parfailement  identi(jiie  chez  toutes  ces  plantes  (juel 
que  soit  leur  lieu  de  naissance;  eet  oigane  n'a  pas  du  tout  la 
forme  hgurée  par  M.  Braithwaite,  niais  au  conlraire  celle  présentée 
par  les  planles  européennes  et  décrite  par  Limpricht;  elle  est 
la  meme  (ju'onl  ligurée  les  auleurs  de  la  Br.  eur.  sur  leur  pi.  88 
fig.  20  pour  I),  deniidatum  et  qui  esl  un  pen  différente  de  la 
forme  ordinaire  de  celle  espece  en  ce  (jue  les  hranches  des  dents 
ne  sonl  pas  séparées  dans  toute  leur  longueur,  mais  réunies  sur 
une  pelite  étendue  a  la  hase.  Conformément  å  ces  ohservations 
noLis  devons  assigner  å  la  plante  européenne  le  meme  nom 
spécifique  (ju'a  l'indienne,  c'est  a  dire  le  plus  ancien,  celui  de 
asperulum:  d'autre  part,  notre  plante  est  hien  un  Dicranodnntiiini 
el   non   un   Dicraniiin. 

Dicranoclontium  subfalcatum  (Limpr.)  Loeske  &  Osterw 

/).  virciiKttiim  luir.  subfhlcatnm  Limpr.  Lauhm.  Deulschl., 
Oesl.   u.  d.   Schw.   I,   p.  411  (18871 

Er  tidligere  kun  kjendt  fra  nogen  få  steder  i  Sch^^■eiz  og 
Tirol  og  er  også  hos  os  overmate  sjelden,  idet  den  kun  er  fundel 
på  tre  steder  på  \'estlandet,  antagelig  på  gnejsherg.  1  Tirol  angis 
den    at    vokse    på    fugtige,    åpne  eller  overskyggete,  kalkfri  herg. 

Xove  eksemplar  er  ulen  frugt,  og  jeg  har  heller  ikke  he- 
merkel  hlomster. 

N'oksesteder: 

.S7.     .Te Ise  (Vs   1885);   Sand:    Kaalaas. 

SB.     Bruvik,   Stanghelle:    Kaalaas. 

La  ([uestion  esl  encore  pendanle  de  savoii-  si  celle  plante 
conslilue  une  espece  propre  ou  sil  esl  préférable  de  la  faire 
ligurer  comme  varieté  du  1).  cininatnm.  Limpricht  (|ui  la 
séparée  le  premier,  la  suhordonne  å  la  derniere  espece;  MM. 
Loeske  el  Osterwald  (jui  lonl  ohservée  dans  la  nature,  lui 
altribuent  le  rang  sjiéciiique.  En  dehors  des  parlicularités  des 
feuilles  pcrichéliales  décrites  par  Limpriclil,  les  caracléres  essen- 
liels  (|ui  lui  sonl  proj)res,  paraissenl  conslanls:  les  feuilles  ne 
sonl.   sur  nos  exemplaires  comme  sur  ceux  originaires  des  Alpes, 


No.     1]  NOIUIHS    DICHANACKÆ.  61 

qiie  légéreinent  homotropes,  et  les  amples  celliiles  basilaires 
intérieures  passenl  par  des  Iransilions  insensibles  aux  cellules 
marginales  étroites,  eiilin  la  base  passe  ii  la  lame  en  se  rélré- 
cissant  insensiblemenl.  Par  le  port,  cependanl,  les  plantes  des 
diverses  origines  sont  assez  difHerentes;  celle  (jiii  esl  Irailée  par 
M.  Loeske  forme  des  touiTes  compacles,  décolorées  et  enlrelacées 
d'nn  feutre  rouge  brun  médiocremenl  abondant,  dun  vert  pale 
soyeux  aux  sommets;  ])armi  les  récoltes  norvégiennes  lune 
présente  parfaitement  le  lacies  dun  Orlhothcciuiu  riifcscens  par 
sa  couleur  et  j)ar  les  feuilles  prescjue  droites;  le  feuire  radiculaire 
rougeatre  est  ici  un  peu  plus  abondant,  mais  les  deux  aulres 
en  mancjuent  tout  a  fait,  elles  sonl  sombres  a  l'inlérieur,  dun 
vert  saturé  aux  sommets  et  ici  légerement  bomolropes.  Provi- 
soirement  du  moins,  il  conviendra  de  considérer  celle  plante 
comme  espéce  afln  d'altirer  lattenlion   sur  elle. 


Dicranodontium  circinatum    Wils.)  Schimp. 

I  Norge  blev  denne  plante  først  fundet  av  Wulfsberg  i  l<s7(t 
og  efter  lians  eksemplar  anført  ior  vort  land  av  Lindberg  i  Bol. 
Not.   188:5. 

Den  vokser  ])a  skyggefulde,  fugtige  eller  vate  berg  og  klij)pe 
stykker,  vistnok  uten  undtagelse  av  kalkfri  bergarter,  og  er  kjendl 
fra  kyststrækningen  mellem  Lislcr  og  Nordfjord,  (01*'  53'  n.  b.t 
livor  den  forekommer  ber  og  der  uten  nogetsteds  al  være  al 
mindelig,  om  den  end  pa  enkelte  steder  er  samlet  i  mængde, 
så  at  den  na'slen  gir  indtryk  av  at  danne  massevegetation.  Alene 
for  et  enkelt  voksested  ei-  højden  over  havel  angit  til  sa  meget 
som  350 — 4()(»  m.,  men  for  de  -aWvv  Mesic  steder  er  don  sikkerlig 
ubetydelig. 

f'rugl   eller   blomster  er   ikke   finulct    hos  os. 

N'oksesteder : 

I.M.      Nes,    ved    fossen    na'r   Kolla:    Kaalaas. 

.S7.  I'ossan,  i^'rafjord:  Nyman;  Andersaen :  .Jørgensen;  l't 
burl'jeldel;  II  j  c  I  mc  la  n  d,  l'orde  ;  Sand,  Hauge:  Kaalaas;  Sul- 
dal:' liryhn. 

Sli.  K  vi  n  n  herred.  Sundal:  Kaalaas;  fuse.  N'aganipen 
250  m.;  Os.  Mosnuken;  .Vrslad.  l'Iriken;  Hergen,  Isdalen, 
I^jdsvaL;:   .lorgcnscn  ;    Sxarlcdikcl ;   M  a  s  I" j  o  r d  c  ii,   Mairc:   Kaalaas. 


G2  1.    HAGEN. [1914 

NB.  Kinn,  Vikefjeldet,  Håstejnen;  Bremanger,  Dæmme- 
valnel  350 — 400  m.,  Fagredalen,  Guleslellerne :  Jørgensen;  I)a- 
viken,  Krakvåg:  Kiær;  Rugsund:  Wulfsberg. 

La  doctrine  de  l'identité  de  cetle  espéce  avec  Dicranum 
nnciiuttnm  Wils.,  niainlenue  surtout  par  les  brj'ologues  anglais, 
est  aujourdhui  en  voie  d  étre  abandonnée.  M.  Fleischer,  dans 
son  Flore  de  Builenzorg,  est  porte  a  les  croire  différenles,  mais 
son  hésilalion  aurait  disparu  si  å  propos  de  l'étude  anatomique 
il  avait  observé  un  caractére  important:  la  tige  de  I),  uncinatiim 
est,  selon  l'exemplaire  des  Muse.  Ind.  or.,  (no.  119,)  entourée 
dun  manteau  de  cellules  larges,  minces,  incolores,  tandis  que 
chez  I).  circiiKitiim  d'Europe  nulle  trace  dune  assise  périphéricfue 
sphagnoTde  n'existe.  Cette  ditTérence,  jointe  a  celles  tirées  du 
réseau  foliaire,  fixe  avec  certilude  les  limites  des  deux  espéces. 
La  plante  de  Java  concorde  avec  le  J).  iiiuinaiiim  original,  autant 
que  j'ai  pu  le  voir  en  examinant  légéremenl  un  exemplaire  de 
celui-ci  provenant  de  l'berbier  de  Harvey.  Les  deux  espéces 
n'apparliennent  pas  d'aprés  la  seclion  foliaire,  ni  d'apres  le 
péristome,  au  genre  Dicramiin,  elles  sont  des  Dicranodontiiim  ou 
peut  étre  des  Campijlopus. 

Metzlerella  (Limpr.). 

Metzleria  (b'^ud  Mezleria  vel  Metzleria  Presl)  Schimp.  mss. ; 
Milde  Bryol.  siles.  p.  75  (1869). 

Metzleriella  Limpr.  in  Laubm.  Deutschl.,  Oest.  Schw.  I,  ]).411 
ut  synon.  (1887). 

Le  genre  de  mousses  Metzleria  (ou  plus  exactement  Melzlera) 
a  été  établi  en  187G  par  Schimper;  mais  ce  nom  ne  j)eul  étre 
conservé  dans  son  acception  parce  (juil  existe  un  genre  plus 
ancien  Mezleria  Presl,  (dont  l'ortbograpbe,  pour  étre  correct, 
semble  exiger  le  cbangement  de  z  par  Iz).  Pour  cette  raison  il 
laut  refuser  a  notre  genre  de  mousses  le  nom  Metzlera  tant  cpie 
le  genre  de  Presl  sera  admis  au  rang  de  sousgenre,  les  régles  de 
la  nomenclature  interdisant  lapplication  du  inéme  nom  a  un 
genre  et  a  un  sousgenre.  Dans  ces  circonstances  il  vaut  mieux 
reprendre  le  nom  Metzlcrella,  créé  par  Limi)ricb.l  comme  synonyme 
de  Metzlera  Scbimp. 


No.    1]  NOHGKS    DICEiANACEÆ.  63 

Metzlerel  a  alpina  (Schimp.) 

Melzlerid  (ilpiiia  Schimp.  mss. ;  Milde  1.  c. 

Metzleriella  alpina  Limpr.   I.   c.   ut  syn. 

Arten,  der  er  en  av  de  sjeldneste  europæiske  moser,  blev 
her  i  Norge  først  samlet  i  1S85  av  Kaalaas,  som  året  efter 
offentliggjorde  delle  fund  i   Kr.a  Vid.-Selsk.   Forh. 

Planlen  er  hos  os  kun  kjendt  fra  Vestlandet,  fornemmelig 
fra  Ryfylke,  hvor  den  er  fundet  fleresteds  i  højder  mellem  50 
og  ()()<)  m.  ])å  fugtig,  torvagtig  jord  på  skyggefulde  klippeskrå- 
ninger; del  underliggende  berg  er  for  el  sted  angil  at  være  gnejs, 
for  et  andet  glindsende  lerskifer. 

Den  er  enbo  og  derfor  altid  frugtbærende.  På  eksemplarene, 
som  er  samlet  fra  ^Vt  til  ^/8.  er  de  modne  frugter  forlængst  åpnet 
og  peristomel  mer  elle)'  mindre  angrepet ;  ved  siden  derav  fore- 
kommer der  unge  frugtanlæg,  efter  hvis  ulvikling  blomstrings- 
tiden synes  at  malte  fakle  i  juni  måned. 

Voksesteder: 

.S7.  F'ossan,  Lyseknulen  500 — 600  m..  skaret  nær  Nedrebø 
sæter  6()<J  m.,  Hergeslakken  600  m.,  Ulburfjeldel  50  m.;  Hjelme- 
land, Førde  150  m.;  Sand,  Lifjeldet  600  m.:   Kaalaas. 

.S7^.  Fuse,  Tjernakslen  400  m. :  Jørgensen.  (NordgraMise  I 
antagelig  ved  60«  10'  n.   b.\ 

Campylopus  Hrid. 

.    (  Costa   cellulis  slereideis  deslilula 2 

I  Costa  cellulis  slereideis  inslrucla 4 

Folia  auriculala,  dorso  sulcala,  baud  piUfera;    ceUuhc 
venlrales    coslæ^    majores,     seclione    dorsum     versus 

lu-ulalu' (].  SchiiHirzii 

b\)\\n  baud  auriculala;  cellulæ  coslæ  venlrales  mediocres, 

seclione  rolundal()-(|uadrangulæ :> 

Toiucnlosus ;    Ibli;!    baud    pilifcra,    dorso    baud   sulcala 

C.   Sihimpcri 
'roinciiluin    iiulliini;    lolia   a|)ic('   hyaiina,   dorso   sulcala 

C.   siihiildliis 
l'^isciculus      ccllularum      coslu'      slcrcidcaruin       unicus. 

doi'salis 'i 

l'ascicuh   ccihilarum   costa'   stcrcidcaruin  biiii,  vcnlralis 

el   dorsalis S 

.    (   Lamina    l'olii   ad   apiccin    us(|uc   producla (> 

I    .\|)('\    l'olii    cosla    cxcuncnlc   occupatus  7 


64 I.    HAGEN.       [1914 

j  Cellulæ   basales  niajores,    leiuiissimæ.    i)arietihus  Irans- 

()  I     versis  incrassatis  porosis C.  fra(/ilis 

I  Cellulæ  basales  mediocres,  baud   j^orosæ  ....    C.  fhwuosiis 

-   (  Folia  auriculala,  pilosa C.  atronircns 

[  Folia  neque  auriculala  neque  pilosa C.  pirifonnis 

Folia  baud  auriculala;  cellulæ  fobi  superioris 

rbomboideæ%   subverniiculares    Cbrevipiliis 

Folia  auriculala;    celluht   fobi  superioris  sub- 

reclauguhe,  baud  flexuosæ C.I\(i(ihi(tsii. 

Campylopus  Schimperi  Milde. 

Den  viles  ikke  at  være  samlet  ber  i  landet  tidligere  end  i 
1872,  da  den  av  R.  Hartman  blev  fundel  ved  Ålesund;  samme 
år  blev  den  av  Kindberg  angil  som  norsk  i  Bot.  Not. 

Til  forskjel  fra  de  fleste  øvrige  arter  av  denne  slegt  kan 
C.  Schiinjx'ri  ikke  betragtes  som  nogen  specifik  Vesllandsplante; 
vistnok  lindes  den  ber  og  der  i  Ile.v-vegionen  fra  Ryfylke  til 
Romsdalen,  men  den  lindes  også  henger  nordover  på  kysten  og 
dukker  desuten  op  ber  og  der  i  indlandels  fjeldtrakter,  så  at 
det  synes  vanskelig  al  benføre  den  lil  nogen  bestemt  geografisk 
gruj)pe;  dog  skulde  jeg  være  mest  tilbøjelig  lil  at  parallelisere 
den  med  Ocdijxxliiiin  (jriffifhidiiiiin  og  på  grund  derav  betragte 
den  som  en  alpin  art,  som  i  likbel  med  enkelte  andre  sådanne 
stiger  længer  ned  mol  bavet  pa  Vesllandet  end  i  sil  øvrige  ut- 
bredelsesområde.  Den  mangler  i  de  bojarktiske  egner  og  har  i 
Norge  sin  nordgræ^nse,  nemlig  ved  Oi)*^  47'  n.  b.  Dens  forekomst 
er  bos  os  temmelig  uavbængig  av  bøjden  over  bavet,  idel  den 
på  vestkysten  findes  ganske  nær  bavflaten,  samtidig  med,  at  den 
på  Dovrefjeld  er  fundel  i  Vårstigen,  antagelig  i  omkring  ll(»(i  m. 
bojde,  og  selv  på  Knulsbøen,  altså  sandsynligvis  mindst  1400  m. 
o.  b.  Den  vokser  dels  direkte  på  berget  og  synes  da  at  fore- 
lrække fugtige  steder,  dels  på  gruset  jord  mellem  stener,  ja  i 
Varstigen   skal  den  være  fundel  på  selve  den  nedlagte  gamle  vej. 

Frugt  er  kun  fundel  i  Tirol,  og  selv  blomster  mangler  på 
næslen  alle  vore  eksemplar.  Der  er  nemlig  kun  i  el  eneste 
sådant  iagttal  buni)lanler,  og  disse  befandt  sig  ^Vt  i  blomstring, 

Voksesteder: 

.S7.     Bokn,  Førresvik:   H.;  Fossan,  Fossan?:   Kaalaas. 

Sli.     V  a  r  aids  ø,  Skjelnes :   Kaalaas. 


No.     Il  NOlUiKS    DICRANACKÆ.  6") 

A7^  L  æ  r  dal,  IJlallalen  :  Wiilfsbeig :  L  y  s  I  e  r,  Dri  vande 
lossen  o(»(>m.:  Kaalaas;  Ardal:  Fergnsson;  Vik.  ovenfor  Hove; 
Ask  vold,  Alden:   Kaalaas. 

I{.     Borg  und,  ^'alle^øen;  GrvUen,  \'eblungsnes:  Kaalaas. 

A'.  Vang,  (Irindahejni ;  Sell,  nær  dammen  400  m.:  Kaal 
aas:   Lom,   Myllingsæteren  900  m.:   H. 

//.     L  i  1  leel  ved  a  I  e  n,  Tionfjeldel :   Ryan. 

.sy.  Opdal,  Knulshøen :  Kaurin;  Varsligen:  Lindberg; 
Koan,   Hessaker;   H. 

\().     Bodin:  Arnell;   Hønviksberget;   H. 

Tr.  Lyngen,  Mandalen;  Nordiejsen,  Knmo])abta  under 
Venelvaara:  Jørgensen. 

Campylopus  subulatus  Scliimp.  Milde. 

I  Bol.  Zeil.  ls7()  anføier  Milde  denne  plante  for  Norge  efter 
eksemplar  samlet  ved  eller  i)  Bergen  av  Lorentz.  Vistnok  hai- 
Lindberg  i  liol.  Nol.  1872)  erklæret,  at  denne  angivelse  beror  pa 
forxeksling  med  en  korlbladet  C.  Schuxirzii.  men  bvis  lians 
cksemplai'  slemmei-  overens  med  de  av  mig  undersøkle,  fog  dei- 
loreligger  inlel  om,  al  Lorenl/  bar  fundet  den  pa  mer  end  el 
sled,    sa   er  denne   krilik    uboldbar. 

C.  siihiildfiis  lilborer  \'esllandel.  Mellem  Slavanger  og  Åle- 
sund, b\()i-  (len  bai-  sin  nordgrænse,  (62^  81'  n.  b.,)  forekommer 
den  med  ulike  byppigbel,  i  Hardanger  og  Hordaland  som  en 
ingenlunde  sjelden  arl,  sydligere  og  nordligere  derimol  mere 
spredd,  men  overall  kun  |)a  den  ytre  kystrand.  Del  kan  med 
sikkcrbcl  anlas.  al  den  inlelsleds  stiger  oj)  til  nogen  syndeilig 
bojde  over  bavel,  uagtet  bøjdeangivelse  mangler  pa  alle  signaturer 
Den  vokser  mesl  pa  lorrere  sleder,  f.  eks.  pa  sandel  Jord,  mellem 
slener,    pa    kiselberg,   og  er  også   iagllal   ganske  na-r  havslranden. 

Den  lidligere  ukjendle  frugl  blev  for  første  gang  fumlet  |)a 
\'araldsøen  av  W'ulfsberg  '-  '.<  1S74  og  viser  sig  også  al  fore 
komme  pa  cl  :m(l('l  sled  Wulfsbergs  eksemplar  bar  l'orulen 
modne  IVuglcr  med  pasillciHlc  lag  andic,  som  uiangler  mer  eller 
mindre  i  modenbel.  Sterile  bunplanler  i'r  samlet  pa  nogen  fa 
andre  sleder;  dog  ei'  blomsterne  ikke  i  sådan  tilstand,  al  blou) 
stringstidcn    kan   angis. 

N'oksestedcr: 

.S7.  Hahiiid,  M;illc:  K;ial:i:is,  Skudcncs,  .Syre;  15okn, 
Ødeuai'deii:    II    :   l'ossaii,    L\sc;    \'ik('d:il4  :    Kaalaas. 


66  I.    HAGEN.  [1914 

.S7^.  s  lo  1(1,  X'alvaliie,  Fuldøen  IV.,  Øklandsskaiel:  Kaalaas; 
Lervik  :  .lørgensen;  Tysnes,  Tejgen  ;  \' ara  Id  sø,  Skjelnes  fr. : 
WuHsberg;  Bygdevagen  i vistnok  samme  sled)  IV.:  Kaalaas;  Nedre 
vågen:  Jøigensen;  Kvinnherred,  wSunde;  Vikør,  Nordejmsund: 
Kaalaas;  Ullensvang,  Utne;  Fuse,  Håvik,  Kikkedalen,  Vinnes, 
Møsnuken;  Os,  Kly  ve :  Jørgensen;  Adland:  Kaalaas;  Ars  I  ad, 
Ulriken:  Jørgensen;  Bergen,  på  en  mur  nær  Museet:  Lorentz; 
Fløji'jeldel:  Kaalaas;  Hamre,  Leknes,  Raken;  Haus,  Slemmes 
eggen,  Hausberg:  Kiær;  Al  ver  sund.  Monstad,  Store  Okse  $: 
Wulfsberg. 

A7^.  Hylles  lad.  I^irejd,  Lervik ;  Kinn,  Bransø:  Kaalaas; 
Kjkefjord:   Jørgensen;    Daviken,   Rugsund:   Wulfsberg. 

I\.  Sunnelven,  Marak:  Fergusson;  Borgund,  Vallerøen: 
Kaalaas.  — 

Beskrivelsen  av  den  hittil  ukjendte  banplanle  hilsættes: 

Phintd  masciila  in  iisdem  cæsj)itibus  alque  feminea  proveniens 
ei(}ue  similis,  sub  floribus  innovans.  Florcs  terminales  bini  — 
terni  congesli,  crasse  capitulitbrmes;  f'olia  perigonalia  magis  vel 
minus  sensim  a  caulinis  diversa,  inlima  e  basi  late  ovata  concava 
lenuissima  cilo  in  cuspidem  breveni  latam  oblusulam  subtubu 
losam  inlegram  contracta,  costa  subnulla;  (inllwiidid  numerosa, 
0.4 — 0.45  mm.  longa,  0.1  mm.  crassa,  paraj)hyses  copiosæ*.  Ion- 
giores,  filiformes,  luleæ\  — 

Les  relations  Ires-proches  de  C  Schimpcri  avec  C.  siihiihdns 
ont  amené  plusieurs  bryologues  å  se  demander  si  les  deux 
especes  sont  en  réalité  des  types  dislincts  ou  sil  conviendrail 
au  contraire  de  les  réunir  en  une  seule  espéce.  C'esl  cette 
derniére  solution  (ju'onl  adoptée  M.  Husnol  et  M.  Dixon,  en  sub- 
ordonnant  le  C.  Scliiin})cri  å  C.  siilnilatus,  le  premier  å  litre  de 
varieté,  le  dernier  en  qualité  de  sous-espéce.  Cette  conception 
s'explique  parce  que  ces  bryologues  ne  tiennenl  compte  que  des 
organes  végétalifs  de  ces  planles;  ceux-ci  montienl  en  elTel  beau 
coup  de  ressemblance  entre  eux.  Mais  les  s|)orogones  prouvenl 
leur  autonomie;  d'apres  ce  (jue  nous  en  savons  aujourd'bui,  il 
existe  dans  le  fruil  des  diflerences  incompatibles  avec  l'hypothése 
de  leur  unité  spécili(pie. 

Le  fruil  de  C  Schimj)cri  ne  mest  connu  (pie  par  la  descrij)- 
tion  de  Juratzka,  mais  j'ai  pu  faire  une  etude  détaillée  de  celui 
de  r.  siibiilatus.  Le  pédicelle  du  i)remier  est  d'abord  défléchi. 
|)lus    lard    érigé;    chez   C.  suhnhihis  je    ne    lal    [r()u\(''  courbé  en 


No.   1  NouGi;s   Dici'.ANACi;.!:. 


aiicun  cas,  que  le  friiil  soil  jeune  oii  \ieux,  scc  ou  hiiinide, 
mais  loujours  droit  el  lius  [)eii  llexiieiix;  M.  Dixoii  le  déeril 
égaleinent,  apres  un  exemplaiie  pioveiianl  de  (ialles,  coninie 
erec't,  slightly  benl  in  Ihe  middle,  but  nol  cygneoiis  ,  c'esl  a  dire, 
de  port  bien  conroiine  h  eelui  de  la  planle  noivégienne.  L'absence 
du  courbure  du  pédicelle  doit  done  etre  regardée  eomnie  un 
fail  prouvé  chez  celle  espéce,  bien  (pie  eet  organe  soit,  dans 
nos  exemplaires,  fortemenl  tordu,  a  gancbe  au dessous  du  jnilieii 
el  h  droile  audessus,  précisément  coninie  dans  les  esjieces  oii  il 
est  cygné.  —  La  capsuie  de  C  Schinrpcri  esl,  selon  .luralzka, 
ovoide;  cbez  C  siihiihitus  sa  forme  est  loute  dilTérente:  un  col 
réliéci,  piestjue  délluenl,  porte  un  sporange  étroitenienl  elliptique. 
de  sorte  (ju'elle  esl  dans  son  ensemble,  fusiforme.  .luralzka 
déeril  la  eapsule  de  C.  Schimpcri  comme  striée  .  Si  ce  terme 
s'entend  dans  le  sens  habitiu',  il  convienl  de  remar((uer  (pie  ce 
caractt'ie  n  appartient  pas  au  C.  snhnlafiis.  car  ce  dernier  ne 
piTsenle  sur  la  capsuie  aucune  liace  de  slries;  elle  esl  d'aboi-d 
I  isse  et  linil  [)ar  etre  légéremenl  j)lissée.  Les  spores  de  (!.  suhn- 
Idliis  ont  dans  les  capsules  parfaitemenl  mures  0.011 — O.Oloinm. 
de  diametre;  pour  (J.  vSc/u'/;j/>»c/7Muratzka  indi(pie  0.021 — 0.024  mm., 
citation  (pi'il  condrme  iilt(^'rieuremenl  |)ar  la  reinai(pie  (pi  elles 
ont  une  grandeur  double  de  celles  du  (^.  /Icviiosiis  aux(pu'lles  il 
allribue   un   diametre  de  o. 01 — 0.0l;*>   mm. 

La  seclion  de  la  neivui(!  Ibliaire  olVie  aussi  un  as|)ecl  un 
peu  dinérenl  dans  les  deux  espt'ces;  cbez  (1.  siihiildliis  deux 
coucbes  \enlrales  de  cellules  grandes,  byalines,  minces.  el  1  —  2 
couches  dorsales  de  cellules  un  peu  plus  peliles  et  incrassées: 
chez  C  Schinijx-ri  une  senie  assise  venlrale  d'eiii  ycysles  el  2 — :'> 
coucbes  (loisales   de  cellules  ordinaires. 

Campylopus  Schwarzii  Schimp. 

l-j-  i  Norge  først  sainlel  a\  W'ulfsberg  i  1S(;7  o^  likelcdes 
a\    ham    først    publicerl   som    norsk     i    Mol.    Nol.    1n72. 

Likesom  den  foregående  forekommer  C.  Sclurarzli  kun  |)a 
\'csllau(l(i,  ncuilii^  pa  stra-kningeu  lucllcni  l-'lckkcl'jord  og  Molde, 
bvor  man  har  dens  nordligsle  lindesled  ti2"  \')'  n.  b,  ,  og  er  i 
den  slørsle  del  av  delle  slrøk.  nemlig  i  begge  Hergcnsamler.  en 
niegel    aluiindclig    arl    i    de    ylrc    kyslliaklcr.    nu-n    den    gar  også 


fiS  I.     IIAGKN^ [1914 

p:i  sine  sleder,  som  i  Iiulic  Sogn,  ind  lil  fjordbundene.  og  end- 
også nogel  op  i  indlandet.  Dens  højeste  kjendte  voksested  (på 
liømmeløen)  ligger  loO  ni.  o.  h.  Den  trives  på  underlag  av  for- 
skjellig  beskartenbet,  pa  nogenlunde  tørre  berg,  på  fugtige  klipper, 
selv  i  fossestøN ,  men  også  pa  jord,  is;er  torvagtig.  Den  er  en 
kiselstø  art. 

Dens  Irugl  er  endnu  ukjendt;  de  eneste  hitlil  beskrevne 
generalionsorganer,  nemlig  ])istillidier,  er  av  Scbimper  fundet  pa 
A.  IJlytls  eksemplar  fra  Molde,  men  jeg  har  også  set  hunplanter 
fra  et  par  andre  steder,  og  på  et  enkelt  eksemplar  har  jeg  fundet 
hanblomster.  De  fiiiuinc  blomsterplanter  gir  ingen  oplysning 
om   blomstringstiden. 

rtbredelse : 

LM.      Xes,   Bjørøen,   Simonskirken  :   Kaalaas. 

.S7.  Håland,  Malle:  Kaalaas;  Skudenes,  Syre:  H.;  Fos- 
san, Dirdal  800  m.:  Kaalaas;  Frafjord :  Bryhn;  Fossan,  mellem 
Lysebrekken  og  Nedrebø,  nær  Tangen;  Ard  al;  Hjelme  land, 
Valle;   Sand,   \'ikedal:   Kaalaas. 

Sli.  Finnas;  Stord ;  Tysnes,  Sund  +:  H.  (ireve  :  Kvinn- 
herred,  (Rosendal  ?  ,  cT :  Kaalaas  ;  Varaldsø;  Slrandebarm;  Vikør; 
Fuse;  Os;  Fane;  Arstad ;  Askøen;  Bergen;  Haus;  Bruvik ; 
Hamre;   Hosanger;  Alversund;   Mastjorden. 

XB.  (i  u  1  e  n  ;  H  y  1 1  e  s  t  a  d ;  A  u  r  1  a  n  d,  Fosshej mfossen  oO  m . : 
Kaalaas;  Xærødalen;  Årdal,  Vetli  (ca.  300  m.":  liryhn;  Ask- 
^•  o  I  d  ;   X  a  u  s  t  d  a  1 ;   K  i  n  n  ;   B  r  e  m  anger;   D  a  v  i  k  e  n  ;  S  e  1  j  e. 

1{.  Sande,  Sædalen,  (irøthornet;  H  e  r  ø,  Hødalshornet : 
Jørgensen;  Sunn  elven,  Marak:  Fergusson ;  Flydalsjuvet;  Bor- 
gu  ud,  Vallerøen ;  Ha  ram,  (landemshaugen:  Kaalaas;  Skodje, 
Ramsvik,   Drynen  $;   A.  l^lytl ;    Bol  sø.   Otterøen:   Kaalaas.   — 

Heller  ikke  av  ('.  Schuxtrzii  er  banj)lanten  tidligere  beskrevet. 

Planta  masciild,  ut  videtur,  in  cæspitibus  propriis  vigens, 
femineæ  similis.  Flos  nuisciiliis  origine  terminalis,  mox  lateralis, 
solitarius,  gracilis,  ca.  2  mm.  longus,  ca.  0.3  mm.  crassus;  folia 
pcrif/oiiidlid  e\teriora3 — 4ovato-lanceolata,  caulinis  similia,  intima 
brevia,  piofunde  excavata,  e  late  ovato  cito  in  cuspidem  aciitam 
anguslata,  subeneivia,  laxe  contexta,  auriculis  nullis.  Aiitlwridia 
(immalura  tantum  \isa  |)auca,  ca.  0.3  mm.  longa ;  paraphyses 
copiosie,    longiores,   liliformes,   lutescentes.   — 

En  debors  du  port,  cette  espece  présente  des  variations  de 
caractéres.    Sans  j)arler  du  dévelop|)ement  plus  ou  moins  accusé 


No.     ]l  N()IUii;S    DICI^VNACKÆ.  (U) 

t'l  (le  hl  roult'iw  variable  des  oreillelles,  les  feuilles  sonl  lanlol 
loiil  a  l'ail  lisses,  abstraclion  faile  des  denls  ieiininales,  lanlol 
linemenl  héiissées  a  la  partie  sui)érieiire,  aussi  bien  sur  le  dos 
(lii'a  la  marge,  aspérilés  dues  au\  maniilles  des  cellules  dorsales 
de  la  nervure.  Tanlol  la  nervure  esl  eouverle  sur  le  dos  de 
cellules  alloiii»ées  [)res(jue  liiiéaires,  lanlol  elle  esl  revelue  de 
lellules  beaucoup  plus  courles,  brievenienl  reclangulaiies  el  nieme 
earrées.  Os  varialions  sonl  en  general  eoml)inées  de  nia niere 
(pie  les  feuilles  a  dos  el  a  conlour  lisses  présenlenl  des  cellules 
dorsales  allongées,  el  (pie  celles  cpii  sonl  iK'rissi'es  onl  les 
cellules  couvranl  le  dos  de  la  nervure  courles,  inais  cela  n  esl 
(pi'une  legle  générale  donl  il  n  esl  pas  dirticilc  d ObseiNcr  des 
exce|)lions.  Os  cellules  dorsales  courles  exislenl  aussi.  selon 
M.  Dixon.  cbe/.  la  ixir.  Ilunlii,  niais  je  ne  crois  pas  possible 
d'adniellre  celle  vaiiéU'"  dans  iiolre  More  bi  v()l()gi(pie  |)aice  (|u  elle 
doil  avoir,  d'apres  la  descriplion  de  M.  Dixon,  des  caracleres 
(pi'on  11  Observe  pas  sui*  nos  exemplaires:  la  neivme  doil  elre 
beaucoup  |)lus  t'lroile  el  les  cellules  basilaires  gonllées  el  ininces 
de  manicTc  a  Ibriner  un  lissu  spongieux,  évideninienl  la  nu'-me 
sliuclure  (pie  présenlenl,  cbe/  le  nicrdiKxlonliini]  (IriiiKhiliiin.  les 
l'euilles  cadu(pies  . 

Xous  avons,  cependanl,  (\v\.\\  aulres  \  aiicHi-s,  luir.  jnhdhis 
Hreidl  ,   el    uiie   iiu'dile: 

var.  aibescens  Limpr.  mss. 

Ciespiles  la\i,  coloie  dibilo,  albido  lulescenle  luleo  \iridi. 
ciéc'-e  sur  les  lécolles  de  M.  Kaalaas  a  Hallebergrosseii,  K\iiin 
iH'ired.   (Sil). 

Cam|)ylo|)iis  fragilis    l)i(  ks     \\v.  cm 

Del  loisle  bekjendle  rund  a\  denne  ail  lier  i  lanilel  dalerer 
sig  anlagelig  fia  omkring  ISjii,  da  {\vu  a\  Moe  blev  sanilel  xcd 
Slavanger  Dens  loreUonisl  i  Norge  iKe\  nes  iniidleiiid  ikke  i 
literaluren    lor    i    1  ^7 1     a\    Herggreii    i    Uol     Nol.. 

Den  er  bos  os  kun  lundel  paa  N'esllandel  I  la  Krisliaiisaiul 
lil  Molde,  dens  iiordligsle  lindesled,  r,-_'"  lo'  n.  b  ,  er  den  ganske 
almindelig  pa  o\ crsk yggele.  .gjerne  lill  iiiglige.  kalkl'ri  bergllaler 
eller  i  deres  spra-kker,  sjcldnere  derimol  pa  loiNJord  eller  pa 
magre,     sandele    iordskraningci         Den    lioldcr    sii;    sagodlsom    iile 


70  I.     IIACKN.  '1914 

lukkende  lil  del  ;ill;inliske  omrade,  idel  kun  el  par  lindesteder 
ligger  i  de  indre  kyslegner,  og  lil  de  nedre  højdelag;  der  er 
iall'ald  |)a  signalurene  ikke  angil  nogen  sløire  højde  over  liavel 
end   L'iio  ni. 

Fa  nogen  la  sleder  er  den  fundel  med  IVugl,  som  dog  enlen 
er  ganske  ung  eller  oveimoden.  Desulen  er  der  fundel  slerile 
hunphmter  pa  anche  sleder.  JJlomsliende  i)h»nler  er  samlel  i 
Slavanger  og  i  Søndre  Bergenhus  aml  "-"  t^Vs  ;  desuten  er  i 
Ryiyike  -"  :   i   lo  Ibrskjellige  ar   fundet   avblonislrete   planlei-. 

Voksesteder: 

LM.  Oddernes.  Banehejen;  \'anse,  Huseby;  Hitterø; 
Xes,   Bjørnøen,   Flikke,  Simonskirken:  Kaalaas. 

.S7.  Ha  land.  Malle:  Bryhn;  Stavanger:  Moe;  Rennesø: 
Bryhn;  Skudenes,  Kuviken;  Bokn,  Boknfjeldel  <S0  m.:  H.; 
F'ossan,  l^^rafjord:  Bryhn;  Bergsfjeldel  $  ,  Lysebrekken;  Hjelme- 
land, I^'ørde  $  ;  Jelse;  \'ikedal$;  Sand,  Lifjeldel  200  m.: 
Kaalaas. 

SIL  Sveen;  l^Une;  Fjelberg,  Halsnøen  fr. :  W'ulfsberg; 
Finnas:  Slord;  Fitjar;  Tysnes$;  Kvinnherred;  Varaldsø; 
niensvang,  Fine:  Kaalaas;  Fuse;  Os;  Fane;  Arslad;  Ask 
øen;  Bergen;    Hamre;   Alversund. 

\li.  A uriand,  pa  dalens  sydside  rel  mol  preslegarden; 
Kirkebø,  \'adejm:  Kaalaas;  Gulen,  Fonnøen:  A.  Blylt  &  Wulfs- 
berg;  Ask  vold,  Alden:  Kaalaas;  Kinn,  mangesteds  ved  Florø: 
Kian*,  Kaalaas;  Bremanger,  Gulbryslel:  Jørgensen;  Frøjen ; 
Daviken,   Marøen :   Kaalaas:   Bugsund  $  :   Wulfsberg. 

/».  Vannelven,  ved  Gusdalsvalnet;  Sande,  Knollehornel; 
Sokkelven,  ved  Andestadvalnel;  Borgund,  Vallerøen;  Grytlen, 
Veblungsnes:  Kaalaas;  Ha  ram,  Gamlemshaugen  if.  Kaalaas; 
Skodje,   Blakallen  på  Miøen:  A.  l^iylt. 

Former,  som  kan  henføres  til  inir.  dciisiis,  forekommer  hist 
og  her  indenfor  del  ovennævnte  omrade. 

Le  lissu  basilaire  des  feuilles  du  C.'.  fra(/ilis  oilre  iin  aspect 
lres-earaetéristi{[ue  (fui  fournil  un  moyen  excellent  j)Our  dislinguer 
celle  espeee  des  voisines,  ]).  e\.  du  C.  piriforiuis  avec  lecjuel  elle 
est  |)arfois  coid'ondue,  comme  le  mentionne  M.  Dixon,  el  comme 
je  lal  observé  sur  cerlains  exemplaires  norvégiens.  Tandis  (jue 
les  parois  longitudinales  sont  minces,  les  parois  cellulaires  trans- 
versales sont  assez  épaissies  et  munies  d'une  grande  pore,  struclure 
tout  å  fait  analogue  å  celle  (|ui  existe  å  la  base  des  feuilles  du 
(irlmniiti   nutnlaiui   el   des  especes   les   plus   proches. 


\().     1  N014Gi:S    DICKANACEÆ.  71 


Campylopus  atrovirens  De  Nol. 

Dicraniini  /hwiiosiini  luir.  pilifcriiin.  som  ifølge  synoiiyinieii 
er  denne  arl,  angir  Myiin  i  Skandia  is;;.")  al  ha  fundet  pa  Tings- 
nessel  i  \'eMing.  I  aglel  hans  saniHnger  IVa  \'eslh\ndet  under 
forsendelsen  li!  S\erige  gik  'apl  ved  skiheLs  forlis,  og  konlrol- 
ekseniplar  saledes  ikke  lindes,  nia  denne  angivelse  betragtes  som 
fuldt  sikker,  da  (Utnrpnlopus  (ilroniirns  senere  er  samlet  på  delte 
sled  av  Kiæi-.  1  midlerlid  blev  denne  Myrins  angivelse  ikke  på- 
agtet, og  del  var  forsi  eller  al  Ki;er  i  1866  hadde  fundet  den  i 
\>stfjorddalen,  at  dens  borgerret  i  vor  llora  blev  anerkjendt. 

(!.  (ilronircns  ei-  likesom  de  nærmest  foregående  en  atlantisk 
ail,  forsavidl  som  lyngden  av  dens  ulbredelse  ligger  pa  A'esl- 
landel,  sierlig  i  lieigensamlerne,  hvor  den  er  oveimåte  almindelig, 
men  den  skiller  sig  væsentlig  fra  sine  Heste  slegtninger  deri,  al 
den  ved  siden  derav  forekommer  også  langt  ulenfor  //<'.v-regionen, 
både  længere  ostover  og  nordover  og  i  betydeligere  højder  over 
ha\el.  Østo\er  lindes  den  her  og  der  |)a  Sorh;r.c'.?l  og  gar  like- 
som mange  andr<'  X'estlandsarter  bade  et  stykke  op  i  Sæbers- 
dalen  og  o|)  i  \'esttjor(i(lalen,  men  desuten  forekommer  den 
også  pa  Modum  og  langt  oppe  i  Hallingdal,  ja  selv  fra  (lausdal 
har  man  i'l  lindesled.  Xordovei'  optrier  den  |)a  spredde  steder 
indtil  Leka  i  Nordre  Trondhjems  amt,  hvor  dens  hittil  kjendte 
nordgrænse  ligger,  (').")"  (\'  n.  b.,)  men  den  Ira'ITes  også  her  inde 
i  landet,  idet  den  er  fundel  i  Snasen.  Den  gar  bade  i)a  kysten 
og  i  indlandet  langt  op  i  det  subal|)ine  belle,  i  Sælersdalen  til 
'.•■')<i  KKK)  m.,  pa  \'estlandel  til  S(i(l  m..  i  Sondmore  til  ■')<»{)  m.: 
hade  i  llallingdal  og  na-r  sin  nordgra-nse,  i  Snasen,  nai'  den 
;;.")()  pKi  111.  o.  h  Den  lindes  foinemmelig  pa  fugtige,  periodisk 
eller  lil  stadighel  o\ crrislele,  skyggefulde  berg  av  kalkfri  sten 
arier,  men  »»gsa  pa  liiglig,  noken  eller  gra'sbevokset  Joril,  helst 
pa    l()r\l)nn(l,    sjrldnerc    i    mvrer. 

j- lugten  er  en  oNcrordentlig  stor  sjeldenhel;  den  blev  forst 
fundet  i  Toarene  i  Pyrcna-erne,  som  del  synes,  i  nogen  maaigde, 
men  er  senere  kun  angil  fra  en  lokalilel  i  Skoiland.  Den  fore 
kommer  ogsii  i  Norge,  idel  dei-  a\  .lorgensen  er  fundel  el  frugt 
indi\id  i  i'use  i  M  idlhoidland  Hanplanter  hai-  jeg  kun  hemerkel 
i    delle    eksemplar,    derimol     lorekomnur     hunplantei-    lli-restids. 


72  I.   ha(;i:n.  |1914 

men  også  disse  er  sjeldne  i  lorhold  lil  ;iilens  hyppighel.  Planler 
fra  IJergen,  sanilel  '-^^/t,  var  avhionislrel,  IVa  Xordfjord  derimol, 
samlet  "/s,   i   blomslring. 

Voksesleder: 

Bu.  Modum,  ved  Snarumselven ;  S.  Møller;  Nes,  Vik, 
l^eja   400   m.:   Kaalaas. 

lir.     Tinn,   ovenfor  Dale:   Kiær. 

AV.  Landvik,  Skillenes:  H.;  liygland,  Kile,  \'asenden. 
ved  kirken,   Rauslhejfjeldel  950—100(^111.:   IJryhn. 

LM.  Krisliansand  :  Fridtz;  Halsa  og  Ha  rimark,  Kleven  ; 
Vaiise,  ved  Farsnnd,  Dnvoldslranden ;  Nes.  ved  fossen  nivr 
Kolla  ?  :   Kaalaas. 

^7.  Ekersund:  Hryhn  ;  Ogne:  Jørgensen;  Slavanger: 
Moe;  Fossan,  Frafjord,  Utbnrfjeldel:  Brylin;  Fossan,  Lyse  $  : 
Kaalaas;  Strand,  Jørpeland:  H.;  Mosterø:  R.  Harlman'-=V 
Kvitingsø;  Hokn,  Søndeland;  Skudenes,  Kuviken,  Syre;  Akre, 
Akrehavn,  Haringslad;  Avaldsnes,  Ausliejni;  Haugesund,  like 
ved  bygricnsen;  Skare,  Djupskarfjeldel  ^O  m.:  H.;  Nerstrand: 
R.  Harlman;  Skjold,  ovenfor  kirken  •■')0  m.:  H.;  Jelse,  Omho; 
Sand,   Hylen:   Kaalaas. 

SB.  S  veen;  Elne;  Fjel])erg;  Slord;  l'iljar;  Ty  s  nes; 
Kvinnherred  ;  Si  ra  ndeharni;  Vi  kør;  Filens  van  g,  lUtne: 
Kaalaas;  Odda:  Wulfsberg);  Ejdfjord,  uMabødalen:  A.  Hlytt;; 
G  r  a  n  V i  n,  (,Ejde :  Wulfsberg) ;  V  o  s  s,  (T vinnefossen :  Ryan) ;  F  u  s e, 
(Håvik  indenfor  Stranden  fr.:  Jørgen.sen);  Os;  Fane;  Ars  lad; 
A  s  k  0  e  n ;  B  e  r  g  e  n  $  ;  Hamre;  Haus;  R  r  u  v  i  k  ;  A 1  v  e  i-  s  u  n  d 
(if .   ^^' n  1  fsberg) ;   M  a  s  f  j  o  r  den. 

XB.  Rorgund,  Maristuen  if.  S.  Møller  l<:  Rinstead ;  Lær 
dal,  Lærdalsøren  ?  :  Wulfsberg;  Lyster,  Ejde ;  Sogn  dal,  Hel- 
vedesfossen:  Kaalaas;  A  uriand  tleresleds;  (lu  len;  Ask  vold; 
F  0  r  d  e  ;  \'  e  v  r  i  n  g ;   N  a  u  s  t  d  a  1 ;  K  i  n  n  ;  R  r  e  m  anger;  D  a  v  i  k  e  n . 

R.  \' annelven  indtil  500  m.  o.  li.  il'.  Kaalaas;  Sande; 
Ør  s  ten;  Sunnelven,  Maråk  120  m.:  Kaalaas;  Ørskog;  lior- 
gund;  Gryllen,  Veblungsnes:  Lorentz;  Skodje;  Rolsø;  Fr;e- 
n e  11 ;  Ru d . 

K.     Østre  Gausdal,  Skejkampen:   S.  Møller. 

A'7'.  Siiåsen,  Langnesfjeldet  350 — 4oo  ni.;  Leka,  norden 
for  Rranden:   Kaalaas.  — 

*  Om  (ieii  0,  .som  H.  Hartman  i)a  sine  si.s>naliuer  betelener  pa  (k-inu' 
mjitc,  er  Mo.sterøen  i  herredet  av  samme  navn,  eller  del  er  Moster 
i  Finnås,  hvor  han  vites  at  ha  s,fjort  indsamlinger,  er  det  mii*  ikke 
nudig  at  avgjøre,  o.^  jeg  har  derfor  holdt  mig  til  navnet,  saledes 
som   Iian  har  skicvet  det. 


No.    1|  NORGES    DICRANACEÆ 


Dans  uii  Iravail  de  M.  Henri((ues  (IJoletiin  da  Sooiedadc 
15roleriana  Ml,  p.  •JU)  Millen  a  doniio  uiie  descriplion  de  la 
planle  infUe  du  (jiiu{)i/l()f)iis  loijf/ipiliis  lirid.  l^ien  (pie  ce  noin 
comprenne  C  poli/lrichoidcs  cl  (tlronirciis,  el  (pie  (1.  pohjlrivlioidcs 
soil  admis  dans  la  liste  de  M.  Henii(|iies  a  ælé  de  C.  l()niii})ilus. 
je  ne  doiile  pas  (ju'il  ne  s'agisse  ici  du  C.  poliitrichoidcs  el  non 
du  C.  (ilronirens,  paice  que  la  descriplion  de  Millen  dilleie  sur 
plusieurs  points  essentiellement  de  ce  (jue  j  ai  ohservé  cliez  k' 
C.  (ilronirens.  La  plante  male  de  ce  dernier  nélanl  pas  encoie 
d(*crile,  j'en   donne  ci  dessons  la  desciij)lion : 

PUiuUi  iu(tscul(t  inler  t'eniineas  vigens,  cai)illaris.  Hore  crasso 
et  innovalionihns  hinis  —  lernis  sul)  eo  egressis  capilata  ;  /(;//(( 
cdiiliiKi  reinola,  ereclo  j)alenlia,  ca.  1.(1  mm.  longa  et  0.22  mm. 
lata,  e  basi  ovali  lauceolata,  inlegra  vel  summo  apice  dentata 
neque  decolorata,  haud  auiiculala,  reli  hasali  |)aullo  laxiore; 
folid  conuilid  illis  caulinis  j)Ianlæ  leminea'  similia.  Flos  lerminalis, 
solilarius,  cai)itulirormis;  folio  jwrif/oiiiolio  numerosa,  a  caulinis 
sensim  diversa,  intima  e  basi  late  ovala  saccato-convolula  in 
cuspidem  brevem  latam  acutam  contracta,  inlegra,  laxe  contexla, 
sul)enervia;  (inllwridia  (11  vidi  in  uno  Hore'  0.46  mm.  longa, 
0.11  mm.  crassa,  paraphyses  copiosiores,  longiores.  lililbiines, 
luleæ.   — 

C  (ilronirens  er  temmelig  sterkl  varierende,  hæv  i  larven  og 
i  bladliarets  ulvikling.  Wullsbeig  har  opslillel  en  fornid  (jrdcilis 
fra    Slrandeharm   og  en   fonuo   virens   l'ia    Bergen. 

Campylopus  flexuosus    L     Ihid 

lians  Siroms  lirjiiiin  /h.vnosnin  er  ifolgc  hans  hcihaiiiun 
Pdrdtciicohriitnn  loiu/ifoliiini.  og  heller  ikUe  .Sommei  fells  Dicitiniini 
jUwiiosiiin  i  .Sn|)pi.  I'l.  Ia|)p.  horer  hil.  Senere  lokaiangiveiser. 
hvora\  der  lindes  liere,  beror  også  pa  lorveksling  med  andre 
moser  av  lignende  nlseende,  sa  al  neppe  nogen  omlale  a\  planlen 
som  norsk  er  grnndel  |)a  liglii^c  heslemmelser  Tor  Wullsbeigs  i 
Sogiielloraeii  i  I  X(l'.>  ;  de  lorsle  eksemplar  Ira  Norl  land  \ar  lo 
ar  i    ror\cjen    samlel   a\    ham    i    lorening   med    .\.  Ulvll. 

C.  /le.rnosiis  er  almindelii;  pa  slr;ek  ningen  niclleni  Lindesncs 
og  Slal,  mere  sparsom  \islnok  i  Lisler  og  .Mandals  saml  Slavanger 
aml,  derimol  yllersl  almindeli|L;  i  Sondre  oi;  likeledes  megel  hyppit; 


74  I.    HAGEN.  [1914 

i  Nordre  Bergenhus  aml,  men  kun  i  de  vire  kyslegner.  Øslenfor 
Lindesnes  er  den  kun  fundet  ved  Grimstad,  og  nordenlor  Stal 
Undes  den  sporadisk  indtil  Leka  i  Nordre  Trondhjenis  amt  på 
grænsen  av  Nordland  (65°  6'  n.  b.\  De  alier  fleste  voksesteder 
ligger  lavl,  dog  forekommer  den  også  i  asregionen;  Kaalaas  an- 
fører al  ha  lundel  den  i  Ryfylke  i  over  (UJO  m.  og  ved  Molde 
i  400  m.  højde.  Den  I  rives  både  på  fuglig  og  på  mere  tørt 
underlag,  på  ren  torv  eller  lorvblandel  jord  og  på  jorddækte 
klipper,  måske  helsl  ])a  heskyllete  eller  overskyggele  steder, 
f.  eks.  blandl  græs  eller  i  bergrevner.  Likesom  slegtens  øvrige 
arier  er  den   kalksky. 

Frugl  lindes  hist  og  her;  lagfældningen  synes  normalt  at 
linde  sted  i  sidsle  lialvdel  av  juli,  men  kan  også  strække  sig 
ut  i  augusl;  saledes  har  et  eksemplar  fra  Florø,  samlet  ^°  .s, 
endnu  alle  lag  pasillende.  Hunplanter  er  langtfra  sjeldne,  og 
blomstringen  foregår  ifølge  el  stort  anlal  overensstemmende 
iagttagelser  fra  '•^"/r — •'"  7 ;  kun  i  el  eksemplar  fra  Florø  var  den 
])a  sidst  næ'vnle  dato  netop  begyndt. 

^'oksestedeI■: 

Nc.  Landvik,  Skiftenes  ved  Kva'rnbækken  fr. :  Conradi 
og  H. 

LM.     Vanse,  Kjørreljord ;  fiitterø;  Nes,  lijørnøen:  Kaalaas. 

.S7.  Håland,  Hanemyren  ;  Fossan,  Frafjord,  Lysebrekken, 
mellem  Lyse  og  Nedrebø:  Kaalaas;  Strand,  .lørpeland:  H.; 
Moslerø:  H.  Hartman;  Bokn,  Førresvik,  Bokntjeldel  60 — 200  m.; 
Skudenes,  Syre,  Kvilhaug;  Kopervik,  i  hejen  syd  for  byen 
;)0 — 50  m.:  H.;  Nerstrand,  Inderdalen  ved  Helle:  Jørgensen; 
Skjold,  Hvalåsen  120  m.:  H.;  .leLse,  Ombo;  Sand,  Lifjeldet, 
Hylen;   Sul  dal:   Kaalaas. 

.S7^.  Skanevik;  Fjelberg;  Finnas,  Nornes  fr.:  Kaalaas); 
SI  ord,  inellem  Diviken  og  Sagvåg  fr. :  Kaalaas);  Fitjar;  Tys- 
nes,  iStore  (iodøen  fr.,  Ejningevik  fr. :  Wulfsberg;  Kvinn- 
herred;  Strandebarm;  Var  a  Id  sø,  Skjelnes  fr. :  Kaalaas); 
Fuse;  Os;  Fane;  Årslad;  Askøen;  Bergen.  Sandviken  fr.: 
Wulfsbergi;  Hamre;  Haus;  Bruvik;  Alversund;  Manger, 
I  Hadøen   fr. :   Wulfsberg). 

A7^  (lulen,  Fvenvik  fr.,  Fonnøen:  Wulfsberg;  Kirkebø, 
N'adejm;  Hylles  lad,  Lervik — Hyllestad;  Ask  vold,  Alden  fr. : 
Kaalaas;  Førde,  Hundvebakken :  Kiær;  Kinn  meget  alm.,  også 
IV.;  Bremanger,  ved  Indre  Husevaln:  Jørgensen;  Kalvåg:  Kaal- 
aas; Daviken,  Marøen:  Wulfsberg;  Rugsund:  Jørgensen;  (llo|) 
pen,    HesUnes:    Kaalaas. 


Xo.     1  N()H(li;S    DICHAXACEÆ.  75 

/».  Sande:  Sunnelven,  Marak;  lU)rgiin(l.  ^'allel•øt'^ ; 
Ha  ram,  (xainlenishaiigen;  Holsø  indtil  400  ni.  o.  li.;  15  ud, 
Farslad.  Slenisliesten:   Kaalaas;   Kiisliansund:   Lorenlz. 

.S7'.      Hej  ni,   Hevnskjel;   I-'illan,   Heslviken  :   H. 

.V7'.      J.eka,   Skej:    Kaalaas.   — 

Le  C.  })(ir(((l().viis  esl  hien  ceilainenienl  unc  simple  vaiiélé 
du  C.  flc.riiosiis  doiil  il  eonslilue  un  élal  rahougri  du  a  1  iulluence 
d  un   milieu   Irop   peu   i'avorahle. 

Le  C.  inicdii.s  élabli  en  ].S7')  par  W'ult'sberg  esl  mainlenu  par 
Lindberg,  mais  Limpricht  le  subordonne  au  C  fle.viiosiis.  L'examen 
des  spécimens  originaux  ni'a  fail  accejiler  la  derniere  maniere 
de  voir;  la  création  de  celle  cspéce  esl  évidemmenl  due  h  des 
erreurs  d'observalion.  Les  caraeléres  jiar  lescjuels  il  devrail  se 
dislinguei'  du  (].  /Icxiiosiis,  soul  ainsi  rorniulés  i)ar  i'auleui-: 
Ollularum  marginalium  series  circiler  qualuor.  Diniidium  folii 
superius  a  nervo  fornialum.  Apex  leres  ubicjue  serralus  ,  el  les 
caraeleres  o|)posés  du  C.  /le.viiosiis  soul:  Ollularum  margina- 
lium aeiireraium  series  duæ  vel  Ires.  Pars  sujierior  I'olii  lerlia 
a  nervo  solo  Ibrmala.  Apex  Iblii  semieanalieulalus  vel  brevissime 
subulilbrmis,  paree  serralus.  Mais  bien  (|ue  j  aie  éludié  soigneuse- 
menl  lous  les  exeniplaires  originaux  de  Wulfsberg,  el  il  y  en 
a  beaucoup,  réeollés  dans  diverses  loealilésj,  il  m'a  élé  impossible 
de  Irouvei-  une  dilTérenee,  niéme  la  |)lus  legere,  dans  la  eon 
l'ornialion  du  sonimel  de  la  leuille:  cliez  C  uiicans  aussi  bien 
<|iu'  cliez  C.  /Ic.viiosiis  il  esl  rornu'  pai'  la  neivure  el  le  liiiibe, 
eelui  ei  s  élendanl  jus(pi  a  I  exlremité  de  la  leuille  de  sorle  (|ue 
la  ner\ure  n'esl  jamais  exeurrenle,  ni  eliez  lun  ni  cliez  l'aulre: 
ia  denlelure  de  la  parlie  su|)érieure  esl  égalemenl  accusée  cliez 
lous  les  deux.  Le  somniel  élant  loujours  canaliculé,  I  assertion 
(le  Wiillsberg  ipi  il  esl  leres  cliez  le  C.  ii)ii(ins.  ne  peul  etre 
londee  (pie  sur  une  illusion  d  ()pli(pu'.  Quanl  au  Iroisieme  caraclt'ii' 
(lislinctil,  c Csl  le  noinbre  non  conforuu'  des  series  de  celltdes 
marginales  ai-riliMcs,  celle  dilVerence,  (piand  on  1  Observe,  ce  (pii 
dépend  en  somme  de  I  ap|)ré(ialion  subjeclixc  de  l'obsei-valeur. 
esl  trop  laible  |)our  justilier,  a  elle  seule,  une  separation  sp('(irKpu' 

.Si,  malgrc  cela,  je  conserxc  le  C.  iiiicdiis.  ce  n Csl  (pi  a  iilit' 
de  \aii(''t(''  du  C.  /Jt'.iiinsiis.  el  en  m  appuyant  sur  un  caractc-re 
negligé  par  Wiillsberg      Dans  les  ioujk-s  Iransversales  des  feuilles 


7C)  I.    HAGKN.  1914 

on  observe  iiiu'  parlicularito  ({ui  ne  se  voil  janiais  chez  le  vrai 
C.  fh-.viiosiis:  les  parois  verlicales  des  cellules  auriculaires  el  des 
y)asilaires  les  |)lus  i)roches  formenl,  a  leurs  deux  extréinités,  des 
proéniinenees  vastes,  dounant  liinpression  de  papilles  inler- 
cellulaires,  iiiais  ce  sonl,  en  réalité,  les  coupes  de  créles  siluées 
le  long  des  inlervalles  des  cellules.  La  seclion  de  la  iiervure 
esl  aussi  uii  peu  dillereiUe:  la  division  des  cellules  ventrales  esl 
plus  avancée  de  sorle  ({u'on  croil  souvenL  voir  uue  assise  de 
cellules  sléréides  a  la  face  venlrale  des  eurycystes. 

La  ixir.  inicans  présenle  une  laille  beaucoup  plus  élancée, 
alleignanl  7  cm.  de  liauteur,  ce  qui  ne  nianque  pas  d'exercer 
une  inlluence  sur  le  développenienl  du  lissu  mécani(|ue  de  la 
tige;  celle  ci  est  composée  délémenls  cellulaires  beaucoup  plus 
forts  (|ue  dans  lesjiece  lype. 

Campylopus  piriformis    Sciuillzi  Hiid. 

131ev  (under  navn  av  C.  iiirfdccus)  først  angit  fra  norsk 
voksested  i  Smålenslloraen  ilS9()l  Den  var  imidlertid  samlet  av 
Kiær  allerede  i   1871. 

Den  er  bos  os  kun  kjendt  fra  ganske  fa  steder,  dels  i 
landets  sydøstlige  bjørne,  dels  pa  Vestlandet,  ber  dog  kun  fra 
to  langt  fra  binanden  liggende  lokaliletei-  og  blot  steril.  Da  der 
skulde  synes  al  være  nok  av  lokaliteter  for  den  pa  vestkysten, 
fristes  man  til  at  aula,  at  vort  nuvan-ende  kjendskaj)  til  dens 
utbredelse  ber  er  ufuldstæmdig;  del  kan  også  meget  vel  ta^nkes, 
at  den  i  sin  sleiile  tilstand  forveksles  med  andre  moser,  f.  eks. 
en  lilet  ulviklel  Diciutnclla  Iwteroiudlld,  og  av  den  grund  ikke 
indsamles.  Voksestedet  i  Søndfjord  (ved  ()!"  oG'  n.  h.^  er  dens 
nordligste  kjendle.  Med  bensyn  til  dens  underlag  foreligger  der 
her  fra  landet  kun  den  oplysning,  al  den  vokser  pa  lorvjord, 
og  «kun  på  de  pielter  i  myren,  bvor  ingen  anden  vegetation 
findes,   og  bvor  torven  er  i   opløsningstilstand. 

Voksesteder: 

Sm.  Hvaler,  Akerøen  ^  ;  Onso,  f'latskja'r,  Lyngbolmen, 
Søndre  Søster  fr. :   Rvan. 

.S7.      Håland,   Malle:   Brybn. 

\Ii.     Kinn,    l'lorø  +  :   Kia'r. 


No.   1  NORGKS  i)i(:i^\.\A(;i:.K.  77 

Campylopus  brevipilus  Hr.  eur. 

Den  første  iiulsamling  av  denne  arl  liei-  i  landet  l'andt  sted 
i  1872  ved  R.  Hartnian,  men  planlen  lindes  ikke  i  literaluren 
anført  som  norsk  før  tyve  ar  senere,  nemlii*  i  et  arbejde  av 
Bryhn   i   N.   Mag.   for  Xalurv.   l)d.   iV2. 

Den  er  i  Norge  kun  kjendt  fra  \'estlandet  mellem  .hederen 
og  [''osen,  mordgriense  Go"  52'  n.  b.,^  og  er  også  j)a  denne  stræk 
ning  temmelig  sjelden,  idet  den  kun  foreligger  fra  vel  et  halvl 
snes  steder  i  de  ytre  kystegner.  Intet  tyder  pa,  al  den  stiger 
op  til  nogen  synderlig  højde  over  havet.  Som  det  synes,  vokser 
den  kun  pa  jord,  helst  torvagtig  og  noget  fugtig,  på  lyngklædde 
myrer  og  hejer,  biule  pa  mere  beskyllete  og  pA  apne,  selv  j)a 
vindhårde  steder. 

Frugten  hos  denne  arl  blev  først  beskrevet  i  isi).")  a\  .lør- 
gensen  efler  et  eksem|)lar  fra  Slordøen.  Delle  er  del  eneste 
norske,  i  hvilkel  jeg  har  i)emerkel  hanplanter;  hunplanter  lindes 
deiimol  også  i  el  |)ar  andre.  I  et  eksemplar  fra  Fitjar,  samlet 
'"  s,  og  likeledes  i  el  fra  Tysnes  'Vs  sas  to  pistillidier  visne  i 
loppen,  men  med  grøn  buk,  ved  siden  av  el  tredje  heil  grønt 
og  lukket,   men   fuldsUendig  utformel. 

Voksesteder: 

.SV.  Helleland,  Sleveland?  ;  H  al  a  nd.  Sole:  Ihyhn  ;  >[alle: 
Ih-yhn  c^  Kaalaas;  Skud(>nes,  Syre  70  m.  ?  ;  Akre,  Haringslad; 
Kopervik,   hejen   søndenfoi-   byen   40 — 50   m.:    11. 

.S7^  l'iljar,  liødland  IV.,  Bekkervik;  Tysnes,  nier  Dalen, 
mellem  Myklestad  og  Morgen:  Jørgensen;  I' I  len  s  van  g,  line: 
Kaalaas;  Bergen,  riiiken:  .lorgensen;  Masfjorden,  Malre  \ed 
llommelfossen  :    Kaalaas. 

.\/).      K  i  n  n,    llovden  +  ,   undei"  Skarkinn:    Kaalaas. 

li.  Borgund,  \'alleroen:  Kaalaas;  (irvllen,  Selnes:  l{ 
Harlman. 

.S'7'.      .lossuiid,    \'all('rsund:    Arnell. 

Campylopus  Kaalaasii  Hag. 

Dcmic  ;irl  l)lc\  i  l'.Ml  bcskrcNct  som  ny  efler  eksemplar, 
samlel    a\    Kaalaas    -    :    1  '.ni7 

.\v  Noksesleder  kjcndcs  kun  cl  cncsle,  '()2"  :'.(»'  n.  b.,  Inor 
(ii'M    lindes    pa    gra-sbcNokscl    lorsjord,    n;er   sirandcii,    ncndig 

/)'.       Uoii'iMid,    Xailciorn   i   :    Kaalaas. 


78  I.    HAGKN.  1914 

Siihlam    DICRANOIDEÆ. 

F(3lin    vi\    lenuiora    ad    margines    (|uain    ad    coslani;   celluhi' 
eorum    angulares  magis  vel    minus   disliiu'la';   i)erichætium  vagi 
lians;  colhim  c'a|)sulæ  slrumosum  vel  nulluin;  capsula  slomalibiis 
inslrucla;   peiislomii  denles  l)ieriires. 

On  respecle  eerlainemenl  les  aflinilés  iialuielles  d  une  maniere 
plus  adécjuale  en  i)lacant  ici  le  genre  Ciiiiodonliiim  (fu'en  le 
rapprochant  \).  ex.  des  Oreoiveisia  ou  des  Hhdhdoioeisia:  en  lous 
cas,  il  me  semble  que  la  sous  famille  des  Dicranoidées  constitue. 
ainsi  limilée,  une  division  bien  naluielle;  les  aflinilés  du  genre 
Arctoci  seul   pouiraienl  eUe   mises  en  doule. 

En  délinissant  les  genres  j  ai  lenu  comjjle  de  Irois  caracleres 
(jui  ne  sonl  j)as  signalés  ailleuis,  ce  soul  la  eonformalion  des 
lleurs  måles,  la  structure  de  la  base  des  feuilles  et  la  conligura- 
tion  symétrique  de  certains  périslomes. 

Quant  aux  bourgeons  måles,  ils  sonl  dans  celle  sous-famille, 
(absliaelion  faile  sur  ce  poinl  des  lleurs  pygmées  de  (juelques 
Dicrduum,)  ou  gemmiformes  ou  caj)iluliformes.  Les  premiers 
dont  les  braclées  sonl  subilemenl  dilVérenles  des  feuilles  cauli- 
naires  par  leur  forme,  par  leur  minceur  el  par  ral)sence  de 
chlorophylle,  se  Irouvenl  exclusivemenl  dans  les  genres  O ncop horns, 
Cijnodonlinm  el  le  nouveau  genre  Gongronin:  pour  celui  ci  ce 
caraclére  esl  å  comprendre  parmi  les  constituanls  en  ce  ({u'il 
empéche  de  le  joindre  au  groupe  qui  renferme  les  Dicidnuni  /al- 
catiim,  Starkci  elc.  (>hez  les  lleurs  capiluliformes  les  braclées 
sonl  peu  å  peu  dilTérentes  de  feuilles  caulinaires  å  ce  poinl  (pi'il 
est  impossible  de  decider  si  une  des  feuilles  intermédiaires  doil 
élre  considérée  comme  caulinaire  ou  comme  })racléale;  les  j)éri- 
goniales  intérieures  se  contraclent  insensiblemenl,  dune  base 
ovale,  concave,  mince,  en  un  sommet  plus  long  ipii  a  pres(jue 
la  slrucliue  des  feuilles  caulinaires;  cette  forme  des  lleurs  måles 
se  présente  d'abord  chez  la  pluparl  des  Dicidiiiiin.  ensuile  cbez 
les  genres  Arctoa  el  les  nouveaux  geni-es  Kid-rici  (Microcarj)us 
Kindb.)  et  Scijtalino. 

Le  genre  Dicrahuin  lel  qu'il  a  élé  concu  jus([u'alors  présenle 
dans  la  lexture  de  la  base  des  feuilles  deux  lypes;  ou  bien  les 
cellules  auiiulaires  touclient  immédialemenl  aux  cellules  l)asilaires 


No.    11  NOKGKS    DICHANACKÆ.  <9 

ordiiiaiies,  ou  l)ien  il  y  a  entre  ces  deux  groupes  (resp.  entre  les 
cellules  angulaires  el  la  nervure)  un  groupe  d'éléments  difterenls 
des  unes  et  des  aulres,  présentant  des  cellules  grandes,  hvalines, 
vides,  souvenl  flétiies  de  bonne  heure  ([u'on  peul  nommer  cellules 
basilaires  inlerniédiaires.  (^es  cellules  n'existenl  i)as  en  deliors  du 
genreDicrdiuun ;  elles  doivenl  elre  considérés  comme  caractéristi(jues 
de  celui-ci.  En  consécjuence,  les  divisions  chez  Ies((uelles  ce 
caraclere  manque,  Holodonlinm,  Arcloa  (fiilvella),  Kiæria,  Sci/falina, 
sonl  a  separer  des  vrais  Dicranum ;  les  trois  derniéres  lormeront 
des  genres  pro[)res,  mais  ({uanl  au  groupe  Holodontiiim  l'avenir 
décidera  sil  constilue  vraiment  un  genre  ou  s'il  esl  mieux  de 
le  subordonner  au  genre  Blindui.  Va\  lout  cas,  le  raltacbemenl 
de  ce  dernier  groupe  au  genre  Dicnimim  souligne  un  [)oint  faible 
dans  le  syslerne,  car  déja  l'inllorescence  auloi([ue  et  les  denls 
péristomiales  indivises  sonl  des  caracleres  qui  ne  se  retrouvenl 
pas  chez  les  vrais  Dicranum:  a  ces  diltérences  il  y  a  lien  d'ajouler 
maintenant,  comme  je  I  ai  dil,  l'absence  des  cellules  basilaires 
inlerniédiaires.  La  seule  plante  de  celle  calégorie  (pie  j'ai  eu 
l'occasion  d  examiner,  —  un  /).  pumiliim  Palagonia  occ,  in 
insulis  Guaitecas  '-*  4  1897  leg.  P.  Duscn)  —  ressemble,  l\  1  élal 
sterile,  jus(pi  a  sy  méprendre,  a  cerlaines  I'ormes  du  Bliiulia 
aciila,  avec  lecpiel  elle  ne  montre  mcme  sous  le  microsc()|)c 
aucune  diflérence  essentielle.  Or,  il  ressort  (pie  Millen  (pii 
lélablil  dans  les  Muse.  austr.  am.  p.  (il,  dislingue  (p.  IH)  les 
genres  liUudin  cl  Dicvttmim  au  moyen  de  la  capsule,  le  ])remier 
ayant  une  Tbeca  parva,  demuni  lurbiuala  el  le  deiiiier  uue 
Tbeca  cylindracca,  recla  vel  curvala.  D'aprt's  cela  il  laudiail 
regarder  le  1).  piimilum  comme  uii  Dicidniiin.  Mais  celle  mauiere 
de  dislinguei-  les  deux  genres  n Csl  pas  généralemenl  ado|)lée: 
OU  Irouve  |).  e\.  cliez  ('.b.  Miiller  el  aussi  cbez  M.  Hrollierus  uu 
lilindid  IcplolrichocdijKi  de  la  Terre  du  l'eu  (pii  doil,  a  eu  juger 
d'a|)rc's  le  iu)iu,  avoir  la  l'oiine  eapsiilaiic  reseivi'c  par  Millen 
aux  Dicrdiuini.  Oiioi(pu'  j  aie  ('U'  emp(''elu''  d  examiiu'i-  de  plus 
pres  celle  (pieslioii,  la  couelusion  senible  se  lirer  d file  iu('uu', 
å  sa\()ir  cpi  il  exisle,  dans  les  parlies  les  plus  nu-ridionales  du 
coulineul  auu'ricain  connne  a  la  NouNclle  /('lande  un  groupe 
d'espi'ces  -i  denls  p(''risloniiales  enli(M('s,  a  capsule  (•ylindri(|ue. 
el    sans    cellules    basilaires    inlernu'diaires,    donl     les   es|)eees   onl 


80  i.    HAGEX.  [1914 

été  regarclées  ((uehjues  unes  coninie  des  Dicrdmnn,  d  aulres  comme 
des  Blindia.  Il  sera  avantageux  pour  la  syslémalique  de  retrancher 
du  genre  Dicraniini  ces  espéces  soit  pour  en  faire  un  genre  propre 
(Hohdontium),  soil  pour  les  rattacher  au  genre  Blindia. 

Quanl  an  péiislome,  je  reviendrai  plus  has  a  la  symélrie 
(jui   caraclérise  cel  organe  dans  le  genre   (hjnodontiiun. 

Le  raisonnemenl  (|ui  doil  etre,  a  mon  avis,  le  determinant 
pour  le  delimitation  des  genres,  est  done  in  niice  le  suivant:  Je 
reserve  le  nom  générique  Cijnodontium  aux  espéces  å  péristome 
zygomorjjhe,  c  est  pourquoi  le  C.  slrumifernm  doit  étre  éloigné 
de  ce  genre.  De  meme,  le  caractére  essentiel  du  genre  Dicrannni 
se  trouve  dans  la  présence  des  cellules  hasilaires  intermédiaires; 
])ar  consé(pienl,  des  espéces  comme  I),  fnlnelhim,  falcatum,  Starkei 
(lihjtlii),  (u-cticuin.  u^ontnnum,  flagelhtre  (pii  ne  possédent  pas  ce 
caractére,  ne  peuvent  y  demeurer;  cerlaines  differences  exislant 
entre  eux  leur  assignent  place  dans  j)lusieurs  genres  distincls. 
Les  /).  enerne  et  longifolinm  (Sauteri)  présentent  dans  l'intérieur 
de  la  nervure  des  cellules  chlorophylleuses,  caractére  (pii  doit 
élre  propre  a  la  famille  des  Leucohryacées. 

j   Dioicum;  cellulæ  hasilares  intermediæ  distingvendæ;  Hores 

1  \        masculi  ca[)iluliformes  vel  nani Dicranum 

\  Cellulæ  hasilares  intermediæ  nulkv 2 

I   Perislomium     symmetricum;     capsula     slriala ;     Hores 

2  I        masculi  gemmiformes;  monoicum Cijnodontium 

I    Perislomium   regulare 3 

.,    S   (>apsula   regiilaiis;   Hores  masculi   capiluliformes 4 

(   Capsula   symmetrica;   monoica 5 

Ca|)snla  cylindrica,  hånd  striala;  perislomium  ereclum; 

dioica   Sciit(dina 

(Lapsula  lurhinala,   slriala;   perislomium   radialim 

expansum  ;   monoica Anion 

\   Flores  masculi  capiluliformes Kiærio 

I   Flores  masculi   gemmiformes (> 

S   Capsula  Uevis Oncopliorus 

/   (Capsula  demum  sulcata Gongronia. 

Oncophorus  Brid.  Lim|)r. 

S   Margo   foliorum   reclus O.   Wahlenhercjii 

i   Margo  foliorum   retlexus O.  virens. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  S] 

Oncophorus  Wahlenbergii  i')ri(i 

Del    a'ldslc    ()|)l)evarele    norske    eksemplar   a\    denne    arl   er 
samlet  av   M.  Vahl   i   I'inmarken   i    1786  eller  1787.     I   lileraturen 
lindes   den    førsl   angil  her  fra   landet  i  Bridels  Hr.   nniv.  (182(;, 
nemlig  fra  Nordland,  vistnok  efter  eksemplar,  samlet  av  W'ahlen 
herg. 

Den  vokser  pa  vatt  underlag,  jord  og  herg,  underliden  i 
hække  og  elvesand,  og  er  også  fundet  j)a  de  slerkl  sallholdige 
strandenger  ved  Rinnan  i  Levanger  Landsogn,  men  fornemmelig 
voksei'  den  ])a  lallenl  Irævei'k,  |)a  stuhher  og  vindfald  ved  hækker 
og  i  myrer.  Den  er  ingen  sjeldenhet  i  asregionen  og  i  det  suh 
alpine  helle,  men  ei-  sondenljelds  sjelden  i  lavlandet,  dog  er  den 
fundet  sa  langl  ned  som  ])a  Smalenskyslen.  Den  stiger  også 
op  over  skoggrænsen,  men  nej)j)e  eller  kun  undlagelsesvis  over 
vidjegrænsen :  dens  liøjesle  lindesteder  med  angiven  højde  ligger 
nemlig  i  \'alders  linidm.,  i  Lom  loOO  m.  over  havet;  på  Dovre 
fjeld  skal  den  forekomme  ved  Snehætten,  uten  at  højdemal  er 
angil,  men  der  kan  med  denne  hetegnelse  nep|)e  vjere  ment 
højder  under  l"><Hi  meler.  Dens  horisontale  uthredelsesområde 
indtar  del  meslc  a\  landels  overlhile,  idel  den  kun  mangler  i 
de  ytre  kyslliakler  langs  dets  sydvestlige  og  vestlige  del,  omtrent 
fra  Kristiansand  til  Søndljord,  og  er  overhodel  ikke  kjendt  fra 
de   lo   sydligste  amter. 

Likesom  den  følgende  arl  forekommer  den  meslen  allid  i 
fruktificeiende  lilsland.  k'ruglen  modnes  tidlig  om  varen;  alle 
vore  eksem|)lai-,  selv  de  tidligst  |)a  arel  samlete,  Levanger  '-^  ;', 
i\ongs\inger  -  i.,  Opdal  "  i.,  Onsø  '•' n,  har  |)asserel  lagfieldnings 
stadiet.  Blomstringstiden  begynder  i  juni  nnuied  og  strækkei- 
sig  ind  i  augusl:  ved  l'^redrikstad  er  den  fundet  hiomstrende 
'■'  •;  og  i  lune  med  IVuglankeg  '  :;  i  Nordmaiken  \ed  Kristiania 
er  hlonishciidc  phinlcr  sandel  '  :.  De  allei-  Heste  indsandinger 
a\  eksem|)lar  i  hiomslring  er  forelal  mellem  "  7  og  '"  7;  i  augusl 
måned  er  den  fundet  blomstrende  i  Nordljord  's,  ved  SnehaMlen, 
(■^/s);  i  iJyklc  \ar  '  <  blomslringen  endnu  ikke  bei;yndl,  i  .Soiid 
fjord    •'  ^   og   |)a    Skogacbdsnase   '-  ^    nelop   a\slullel 

\'oksesleder : 

Sni.      Onso.     I);iuimvr:     lly;in;     Tune,     .Sol li  :     Il   ;      lladc, 
Ibidholiueii :    l»y;in 


82  I.    HAGKN.  '1914 

.4.  Kjdsvold,  Ulsjøsagen:  Sørensen;  Nesodden,  SkoUIe 
faldvaliiel;  Ak  er,  Holmen  ved  Ljan :  Kaalaas;  mellem  Maridals 
hammeren  og  Sognsvalnel,  Grefsenasen:  Kiær;  Nordmarken 
mangesteds :  A.  Blyll,  Wnlfsherg;  Bogsladasen:  M.  N.  IJlyll;  Ska- 
dalen;   Ha'rum,   I.ysakermyren:   Kaalaas. 

Bu.  Øvre  Eker,  Løvljernet,  Daler:  Hryhn;  Modnm: 
M.  N.  Blytl;  Bergan:  Kiær;  ved  Badet:  S.  Møller;  Ådalen,  Hen: 
liryhn;  No  re,  Skjønne,  Hallandstjeldet;  H  o  11  a  g,  Alstad:  Kiær; 
(i  ol,    Hemsedal:   S.  Møller. 

,//..      Skoger:   Kaalaas;    Brun  lånes,    Kjose:   Kiær. 

lir.  Tinn,  Haugetbssen :  Jørgensen;  Krokan:  A.  Blytt ; 
Gausta:  M.N.Blylt;  Sigurdsrud:  Kia'r;  Seljord,  Rnslien:  Hoch  ; 
Kvi  te  sejd,  nær  Vråliosen:  Kaalaas;  Vinje,  ^'e!ulskiærringen, 
Hankelisæler:  Jørgensen;  Vågsli:  S.  Møller. 

Ne.  Holt,  Nes:  Hofman;  Bygland,  Frøjsnes:  Bryhn ; 
Valle,  Stavedalshejen:  M.N.BlvU;  Bvkle,  Bvklestigen,  Hoslenio, 
Bykleli:  Bryhn. 

SB.  Kvinnherred,  Sundal:  Kaalaas;  H  øl  dal,  Hellemo: 
Jørgensen;  U  Ile  ns  vang,  Vejg:  Havas;  G  ran  vin,  Haokjødn: 
Kaalaas;  vestenfor  Granvinsvatnet;  Ulvik,  Dåsefjeldet:  Wulfs 
berg;  Voss,  Bordalen:  Kaalaas;  Vossestranden,  Vinje:  Ryan; 
Årstad,  Ulriken:  Wulfsberg;  Osterøen  ;  Alversund,  Sejm: 
Kaalaas. 

XB.  Borgund,  Maristuen:  S.  Møller;  Ardal,  Morkakolde- 
dalen,  Utladalen,  Skogadalsnåse:  Wulfsberg;  Vetti:  Bryhn;  Jolun 
sæter;  Sogn  da  i,  Helvedesfossen:  Kaalaas;  Kaupangerskogen; 
A  uriand,  Ravnanåse,  Frettemsdalen:  Wulfsberg;  Ask  vold, 
Atleøen;  Daviken,  Raudalskammen:  Kaalaas;  Tuva:  Wulfsberg. 

R.  Vannelven,  Løvoldsnipa  500  m.:  Kaalaas;  Grytten, 
Stigen  i  Isterdalen:  A.  Blytt;  Surendalen,  Gjelahætta  950  m.  : 
H.;  Edø,  Smølen  if.  Geheeb. 

K.  Gran;  Nordre  Land;  Etnedalen;  Vestre  Slidre; 
Østre  Slidre;  Vang  indtil  1200  m.;  Fåberg;  Vestre  Gaus- 
dal;  Ringebu;  Sell;  Våge;  Lom;  Dovre;  Lesje  indtil 
1100  m. 

H.  Odalen:  M.N.  Blytt;  Vinger,  Digernd:  A.  Blytt;  Vaier, 
Ejg:  Bryhn;  Åmot;  Storelvedalen;  Sollien:  Lilleel vedalen 
indtil  1200  m.;   Kvikne;  Tolgen. 

ST.  Røros,  Kvernskaret  il050  m.\  Hånesåsen:  Wulfsberg; 
Opdal  alm.  op  til  mindst  1250  m.;  Rennebu;  S  trin  den; 
Trondhjem;   Malvik;  Filian,  Strand,  Børøsund:   H. 

AT.  Skatval;  Hegre;  Meraker;  Åsen;  Levanger;  Spar- 
buen;  Snåsen;    Højlandet;   Nord  li. 


Xo.     1'  N()M(ii:S     DICKANACi:.!-: 


.Vo.  H  alljeldda  len  ;  \' c  Is  en:  Alslaliaug;  Xesne;  Hem 
11  es;  Mo;  Hø  dø:  Melø;  15  o  din;  Saltdalen;  I'aiiske;  Sør 
folden;   havenes;   Ankenes;   Sorlhind;   Dverberg. 

7V.  Tiondenes;  Ibhestad;  Hardo;  Målselven;  Malan 
gen;  Lenviken:  Berg:  Tromsøsii  ndel:  Karl  sø:  Lyngen: 
Nord  rejsen. 

/'.  Allen;  Talvik;  H  am  ni  er  fes  I ;  Masø:  Kisiiand; 
Vardø;  Xessehy;   Syd vaianger.  — 

O.  Wohlenberffii  varierer  i  høj  giad  med  hensyn  lil  luernes 
slørre  eller  mindre  lælhel  og  liladenes  længde.  Av  de  fra  Xorge 
kjendle  varieleler  er  ixir.  conipacliis  den  form,  hvorunder  den 
viser  sig  j)a  lørrére,  ajine  eller  endogså  vindharde  sleder,  maske 
helst  ovenfor  lr;vgr;eiisen.  men  pa  ingen  male  hundel  lil  aljie- 
regionen;  mir.  cloin/dfus  er  en  yi)|)ig  skyggeform.  Mere  ulprægel 
er  iHir.  (fvacilis,  som  lorekomnier  vistnok  ulelukkende  på  jord 
her  og  der  i  den  aljiine,  sjeldnere  derimol  i  den  suhalpine 
region.      Xv   er 

var.  minor  n    var. 

Omnibus  pailibus  minor.  ('.;espiles  subc'om|)acli,  alliludine 
1  cm.  Iiaud  alliugenles;  l'olia  niaximum  1.7  mm.  longa;  cellula- 
folii   superioris  (>.()]  7  mm.   lahe;   sela  brevis;   capsula   abbreviala. 

So.      I-\iuske,    Indre   l-^iuskeas  40(1  m.:    II. 

Oncophoriis  virens    Sw.    lirid. 

l'>r  likesom  den  foregående  arl  samlet  i  Xorge  allerede  i 
det  1  Sde  århundrede,  nemlig  av  lians  Strøm,  som  imidlerlid 
ifølge  eksempjarci  i  hans  iicrharium  anlok  den  for  linjuii)  prllu- 
lidmu.  under  hvilkel  navn  han  omhandler  dvn  i  sil  l-'ørsle 
Stykke  17s>>  .  Som  Dicidimm  virens  er  den  først  angil  for  Xorge 
av  Wahlcnherg  i  V\.  Lapp.  (1812);  |ilanlens  beskrivelse  i  delle 
verk    lyder   pa    var.   scrrdtus. 

1  likliel  med  O.  Wdhicnhcnjii  vokser  den  pa  \all  underlag 
av  foiskjellig  beskafTenhet  og  har  nogenlunde  samme  ulhredelse 
som  denne,  men  den  gar  sjeldnere  ned  i  iaxlandet.  s;i  ;it  den 
forulen  i  Lister  og  Mandals  anil  også  mangler  i  .hulsherg  og 
Lar\iks  ami  og  i  Smalenene;  den  er  desulen  megel  sjeldnere  i 
lUii;(iilius;imlerne.  Inor  man  kun  hai-  lemmelig  få  Mndesleder. 
Derimol  er  den  uInIIsouiI  :dmindeligere  i  indlandsamleine  og  i 
Trondelagen.  Der  ei  iniit  iindesled  ;ingil  med  sI(hic  højde  i»ver 
ha\el    end    i:'.(t(i    m. 


.S4  I.    iia(;i;n.  lid 4 

l'iii_^l{Mi  er  i  i('i>('l{'ii  lilsledc  og  modnes  lidlii^  |);i  arel;  hlaiull 
alle  l'oreligij;ende  eksempiai-  er  el  fra  Sylling,  saiiilel  '  r,,  og  el 
IVa  Loniseggen  '^  :  de  enesle,  som  liar  i)asilleiide  lag,  selv  pa 
planter,  som  ■'  r,  og  i'  i;  er  samlel  i  'rrondhjemslraklen,  er  de 
avstøtt.  BU)mslringsliden  er  hos  O.  nircns  nogenlunde  den  samme 
som  hos  O.  Wdhlciihirf/ii  og  s\arer  omlrenl  lil  midten  a\  juli; 
al  den  imidlertid  oga  her  kan  slr;ekke  sig  ul  o^■er  el  hengere 
tidsrum,  viser  et  eksemplar  Ira  Sylling,  samlel  '  .,  i  hvilkel  endel 
individer  har  unge  IVuglanheg,  medens  andre  hefinder  sig  i  l)e- 
gyndende  hlomslring;  el  eksem|)lar  Ira  ()|)dal  son  m.  var  :  i 
hlomslring. 

ril)redelse: 

A.  Ejdsvold,  Dal:  Sørensen;  Åker.  Liggeren:  W'uU'sherg; 
Rådalen:  M.  N.  Blyll:  Bjerum,  ved  Lysakerelven;  Askei-,  Solli: 
Kaalaas. 

Hu.  Lier;  Moduni;  Hole;  X  order  hov;  Ada  len;  Sand- 
sver;  Xore. 

Hr.     Telemarken:   (^hr.  Smith;   Tinn,   (iausla:   Kiær. 

AV.  Valle,  Slavedalshejen:  M.X.  Blyll:  Bykle,  Mejenljeldet 
1800  m.:    Bryhn. 

SI.     Sand,   Liljeidel:    Kaalaas. 

SB.  Skanevik,  Skulet  700  m.:  Kaalaas;  Høldal,  Valdalen ; 
LUvik,  Dåsefjeldel:  ^^'ult■sberg;  Gran  vin,  Xesejmhorgen  9oo  m. : 
Havås;  Voss,"  Ejmslad:   M.  X.  Blyll. 

\B.  lUjrgund,  Sullinden:  S.  Møller;  Arda  1,  Skogadalsnase: 
\\'uirsherg;   Jolunsa'ler:    Kaalaas. 

R.     Grytten,   NVhlungsnes:   Lenslrøm. 

K.  Gran;  Xordre  Land;  \'eslre  Slidre;  \'ang;  Faberg; 
A'eslre  Gausdal;  Østre  Gausdal;  Ringebu;  Søndre  Fron; 
Xordre  Fron;  Våge;  Lom  lil  1220  m.;   Dovre;  Lesje. 

//.  Am  ol;  Sto  relved  alen  ;  Li  lleel  ved  a  I  e  n  ;  Tonset; 
Kvi  k  n  e. 

ST.  Røros;  Alen;  Opdal  lil  loOOm.;  Rennebu;  Støren; 
H ølandet;    Selbu;  Tilder;  Slrinden;  Trondhjem;   Malvik. 

A'7'.  S I  i  0  r  d  a  1  e  n ;  L  e  v  a  n  g  e  r ;  O  g  n  d  a  1  e  n  ;  S  n  å  s  e  n ;  G  r  o  n  g ; 
Xordli. 

A'o.  Hattjeldda  len;  Ve  tsen  ;  Al  s  la  h  a  u  g;  Xesue;  Mo; 
Melø;  Bejeren;    Saltdalen;    Fauske;    Sørlolden;    Ankenes. 

7V.  Bardo;  Målselven;  Tromsøsundet;  Karlsø;  Lyn 
gen;  Xordrejsen. 

F.  Alten;  Talvik;  Ham  merles  I ;  Ki  sti- and;  'l'anen; 
A'ardø;   Xessebv;   S  vci  va  ra  uger. 


Xo.    1 


N()l',(;i;S     DK.I'.AN.VCKÆ. 


85 


La  luir.  srrrdtiis  (|iii  esl  cerlaiiuMncnl  la  fornu'  la  micux 
(l(''\el<)|)|)é('  (le  celle  espeee,  se  disliiii^ue  du  lype  non  seuleinenl 
par  les  leuilles  denlées,  niais  aussi  |)ar  les  cellules  aiigiilaires 
beaiu'oup  iiioins  disliiu'les  (|iie  cliez  le  lype;  elles  soul  meme 
luilles  (Ians  bien  de  eas,  el  les  aiilres  celiiiles  hasilaires  sonl  si 
élroiles  (prelles  ])euvenl  ("Ire  considérées  comme  liiiéaires.  (le- 
|)endanl.  ees  caraclcMes  dislinelils  ne  sonl  |)as  eonslanls;  d  iine 
paii  j'ai  \ii  des  indi\i(lus  (pii  sans  aucun  doule  ap|)ailiennenl 
a  la  varii'U',  porlei-  des  leuilles  a  base  j)ies(pie  auiiculée  el  a 
celkdes  angulaires  aussi  d(''\el()ppées  (jue  eJie/  le  lype,  el  d  aiilre 
|)aii.  j'ai  vii  les  cellules  angulaires  |)res(|ue  absenles  ipioicpic 
les  aulres  caiacU'res   lussenl   ceux   du    lype. 

Knlin,  les  leuilles  j)(''ricbéliales  du  lyi)e  nioiilicnl  parlois, 
immédialemenl  au-dessus  de  la  base  engainanU',  une  lendance 
a  se  reliécir  subilemenl,  de  sorle  (pie  la  i^aine  esl  en  baul  pres 
(pie  arrondie  el  souvenl  oncUdi-e  ou  plissée,  landis  (pie  dans  la 
vaii(''l(''   la   Iransilion   esl   loujours  insensible  el  egale. 

O.  lurrns  el  Wdlilcnhcrf/ii  dilleienl  aussi  dans  les  lleurs  males; 
les  biacU'es  de  cellesci  sonl  cbez  le  |)remier  larges,  Ires  concaves 
el  l)ri(-\emeiil  cuspidées,  cbez  le  dernier  étroilcs,  |)res((ue  |)lanes, 
le  |)lus  larges  au  milieu;  les  anlliéridies  de  10.  Wdhlcnhcn/ii  sonl, 
sur  uii  pc'dicelJe  i)eauc()U|)  j)lus  long.  plus  élroiles  ([ue  celles  du 
premier. 


Gongroilia  n    gen. 

('.(■lliiLc  rolioruin  basilares  inlermedia'  niilla';  Mores  nionoici, 
in;isculi  gemmacei:  capsula  symmelrica,  slrumosa,  demuiii  sul 
cata:    perislomium    regulare. 

()n  icnconlic  ca  cl  l;i  dans  la  lilh'-raliirc  lOpinion  (pie  le 
genre  ('.iiikkIoiiUiiiii  se  dislingiic  diriicilcnicnl  des  genres  allii's. 
II  en  rcsullc  (pi  il  lanl  considc'rer  comme  imporlani  pour  la 
syslcm;ili(pic  1  obscrx  jilion  (pie  la  slruclnre  du  p(''iisl()mc  prcscnlc 
dans  ce  genre  iiii  caracU're  lies  sp(''cial;  aussi  lanl  il  mainlcnir 
ce  carach'rc.  l-'acbeuscmcnl  on  le  lail  disparailrc  si  on  pcrsisic 
a  rallaclier  le  C.  slriinii/rriiiii  ;in  iiK'nic  i^cinc  (pie  les  cspcccs  a 
p(''iislome  /vgomorpbc :  le  piolil  poiir  la  s\  stcinalicpic  n  esl 
complcl  (pien  cloignanl  des  aulres  celle  espéc'c  a  perishniie 
regiilier      Ce  deplaceineni   esl    iuslilit''  aiissi    par  des  cdiisideraliitns 


86  I.     HAdKN.  [19U 

(le  j)liyl()g('Miie;  le  périslome  s\  iiuHiicjiie  exislanl  cliez  Irop 
(I  espc'ces  pour  ipi  il  puisse  élie  le  résiillat  dune  varialioii  paralléle 
OU  convergenle,  il  laul  supposer  (jue  la  separation  entre  le 
C.  slrumifenim  et  les  aulres  s'est  ellectuée  avant  (fue  ees  dernieres 
se  soient  différenciées  entre  elles,  de  sorte  (jue  le  C.  sfniinifermn 
est,  au  point  de  vue  phylogénétique,  ('■(luivalent  a  l'ensemble  des 
especes  conservées  dans  ce  travail  sous  le  nom  Cijuodontium. 
Comme  il  ne  peut  etre  attaché  ii  (piekjue  autre  genre  existanl, 
il  laut  en  créer  un  nouveau.  ()n  ])ourrait  penser  a  leprendre 
l)our  lui  le  nom  ancien  Cecdlijphum  PB.,  mais  comme  ce  genre 
disparu  est  un  (jeniis  mi.vtiun,  il  est  préférahle  de  la  laisser  dans 
l'oubli.      Le  nom    (i<>iuir<>iii((  est  dérivé  de  yoyyou'n')^,  goitre. 

Gonyronia  strumifera    Ehrh.  Hed\v.\ 

Dicidniiiu  slrumifenim  Khrh.  V\.  cry{)l.  no.  S4  ilTsi;  iiomci} 
niidum. 

Fissidciis  slriimifer  Hedw.  Descr.  et  adumbr.  II,  p.  88  (1788). 

(hinodonlinm  siriimifcrum   De  Nol.  Ej)il.  ]).  280  (1869). 

etc.  — 

Det  var  at  vente,  at  en  så  almindelig  art  vilde  vise  sig  at 
vjere  samlet  meget  tidlig  her  i  landet,  og  i  virkelighelen  ligger 
den  i  Hans  Strøms  herbarium  (sammen  med  (Ajnodonlinm  jiohj- 
c(irj)um)  under  navn  av  Brijum  vcrticillaliim.  Som  Dicrduum 
strumiferum  blev  den  av  Hornemann  angil  fra  Norge  i  Fl.  Dan. 
fo.sc.  2a  (18081 

Den  er  almindelig  uti)redd  over  store  deler  av  landet,  nem 
lig  hele  Østlandet.  Oplandene  og  Sørlandel,  mangler  derimot  i 
Lister  og  Mandals  amt  og  er  på  Vestlandet  en  .sjeldenhel  i  kyst- 
egnene,  men  angis  også  fra  denne  landsdel  at  være  almindelig 
på  sine  steder  i  de  indre  fjordstrøk.  Nordentjelds  er  den  måske, 
(nar  man  undtar  Lofoten,  hvor  den  er  meget  hyppig,  mere  spredd, 
men  gar  dog  nordover  til  70",  den  højeste  bredde,  som  den,  savidt 
vites.  overhodet  når.  Hyppigst  lindes  den  i  lavlandet  og  skog 
heltet,  men  gar  hist  og  her  oj)  over  Ira^graMisen,  således  ved 
(Ijendin  til  1050  m.,  ved  I^ollfos  i  Skjak  til  1200  m.,  i  Trold- 
hejmen  til  1150  m.  over  havet.  Den  vokser  |)a  berg,  i  revnerne 
og  pa  siderne  av  klipper  og  stener  ulen  synderlig  hensyn  til 
eks|)<)silionen :  den  foreti-;ekker  torre  steder  og  er  en  hyp|)ig  g.j;est 


Xo.    1 


N()H(;i:S    DICIiAN.VCKÆ 


87 


pa  bergsider  og  vaiulivblokker  selv  i  de  lonesle  l)arskoger;  ved 
Marisliien  er  den  også  fundel  j)a  lia-r.  Søiideiifjelds  er  den 
kisel.slø;  den  lorekomnier  nemlig  her  kun  pa  grundfjeld,  erup- 
tiver og  kalkfrie  skil'ere,  og  den  synes  også  nordenfjeUis  al  fore- 
lrække kiselherg,  idel  den  hei'  ulNilsonU  er  hyj)|)igsl  pa  Lol'olens 
granil. 

Da  jeg  loi-  al  lelle  mil  arbejde  ikke  har  undersokl  mikro- 
skopisk mer  v\m\  en  del  a\  del  sloic  maleriaie  av  denne  arl,  lør 
jeg  inlel  sikkeii  ullale  om  hyppighelen  av  intr.  scdhrior  (Cijno- 
(lonlium  slruDiifcrum  mir.  scahrior  Hag.,  men  jeg  har  del  indliyk, 
al   den   er   \e!   sa   aimin(ielig  som    hovedarien. 

HIomslriiigcn  foregår  |)a  de  llesle  sleder  i  i\en  sidsle  uke  av 
juli  og  i  begyndelsen  a^  augusl;  dog  har  jeg  fra  Sljørdalen  et 
blomstrende  eksem[)Iar,  samlet  "-•'  n,  og  pa  den  anden  side  et  fra 
Åker,  samlet  '-'  s,  Inis  pistillidier  vislnok  var  utformete,  men 
endnu  grønne  og  lukkete.  l'iuglen,  som  man  næslen  aldrig 
savner,  taper  lagel  i  tiden  fra  slutningen  av  juli  til  midlen  av 
augusl;  i  Salldalen  \ar  lagfieldningen  dog  endnu  ikke  begvndt -^  s. 

rtbredelse. 

.S'/;j.  Borge:  (ilemminge;  Kiakerø;  Onsø;  Rade;  \'arlejg; 
Omark;   'i'røgstad. 

-1.  I\jdsvol(l:  l'llensaker;  Sorum;  Skedsmo;  Xesodden;  Åker; 
Ua'rum;   Askei-. 

Jill.      Modum;    Hole;    Nore;    Nes. 

.//..      Sande;    liolne;   Sem;  Sandeherred;   Tjømo. 

lir.      Ilande;    iOjdanger;   Hillerdal;   Tinn;   Lårdal:  Xissedal. 

AV.      (Ijerstad;    Moll:   Audi:   FjuMe:  Landvik:  Bvgland ;  \'alle. 

.S7.      Skjold.     Skjoldeviken:    H.  . 

Sli.  I'^ise;  IkMgen :  Osterøen  :  Haus;  ("iran\in;  N'osse- 
slraudeu 

A7^    l)orgund:  Laidal;  Lysler;  .Sogndal;  Aurland:  j-'ørde;  Kinn. 

/»'.      \'annel\('n;   Sande;    Søkkeheii;    Haram:   (iivlten. 

A'.  Laud;  \'eslre  Slidre;  \'ang;  Tolen;  l'aberg:  \'eslre  (laus- 
dal;  Øslic  (lausdal:  llingebu;  Sondre  Lrou;  Xordir  l^on;  Scll; 
\'age:    Lom;   Skjak;    Dovrc. 

//.  Nordic  Odalcn;  Lojlcn;  .\mol;  SlorcKcda  len ;  .Sollicn: 
Touscl.    K\iknc 

.SV.  .\lcn;  ()pdal.  Itcnnchu;  .Scllm:  Melhus;  Troitdhjem; 
Malvik. 

.\"/'.      Lanke;    .Sljordalen;    .Skahal,    .\sen,    \;erdaleu;    .Snasen. 

.\i>.      X'elseii;    M(»;    Hejeicu .    Salldalen;    Lauske;    \';ero.    LIak 
slad;    liuksnes;    \a:;an.    Sorlland;    Dverberii. 


SS  1.     IIACl-N.  [1914 

'/'/■.      TrondtMies;  Malaiigcii;  I.envikt'ii ;    Beii^:   Skjcrvø;   Xord- 
icjsen. 

/•'.      Allen;    Kislrand;    IvarasjoU. 

Cyiiodontium    haud    Medw.  Brid.     I^r.  eur.  eineiul.  Schiinp. 

Le  genre  Cijnodonlium  de  nolre  é|)()(|iie  n  esl  pas  eelui  de 
Hedwig.  Le  pere  de  la  l)rv()logie  comprenail  dans  -son  genre, 
(donl  il  redigea  le  noni  d  une  maniere  nioins  coirecle.  (Ujnon- 
lodiiiiu.)  (1.  ccrnuitiu,  (  Brijum  iili<iiiu>siiin).  (l.hiriduin.  (=  Didij- 
modon).  C..  cdpilUtccnin,  (  ^  Distichinin)  el  C.  incUi\(tlum.  ( =  Disli- 
chiiiin).  Le  genre  de  Hedwig  lul  abandonné  apres  ini  el  le  noni 
dispaiul  nierne  de  la  lilléralure  ius(|u'en  1S40;  il  lul  ie|)ris  a 
eeile  dale  dans  la  15r.  eur.  \)ouv  designer  loule  aulre  eliose.  Les 
auleurs  de  celle  (X'uvre  classicpit'  l'iniposerent  au  nouveau  genre 
(pi'ils  élablirenl  poui-  Dicntmun  Hninlonii  Sm.,  dislrail  |)ar  eu\ 
du  genie  Dicramtni  a  eause  de  son  périslonie  iniparlail.  l^^n  1S.")(;, 
Sehinipei-,  dans  le  C.orollaire,  augnienle  ee  genre  en  y  ajoulanl 
])lusieurs  aulres  es|)eees.  Mais  en  1S(')<)  Milde,  nialgré  ces  lails 
hisloritjues,  lil  ren  Irer  (1.  linmlonii  dans  le  genre  plus  réeenl 
Orcowcisiu :  il  conserva  néannioins  le  genre  (liiuodouliiun  |)our 
des  especes  dilTérenles  de  celle  sur  la(|uelle  lul  élahli  ce  genre 
dans  la  Hr.  eur.  Ce  procédé,  bien  ((ue  déraisonnable,  non  seule 
nienl  au  poinl  de  \ue  hislori(|ue,  mais  aussi  pour  des  raisons 
de  sysléniali({ue,  comme  je  monlrerai  plus  bas,  a  élé  néanmoins 
adoplé  aussi  j)ai-  des  brvologues  distingués.  Dans  lexposé  sui- 
vanl,  le  genre  |)eul  elre  designe,  cependanl.  i)ar  le  nom  lii'é  de 
la   15r.  eur.,   |)arce  (|u'il   rel'erme  aussi   le   (].  nriintonii. 

Les    avis    diffeienl    au    sujel    de    la    place    a    allribuer    a    ce 
genre  dans  la  classilicalion:   généralemenl  rajiporlé  aux  Dicrana 
cées,  il  esl  par  Limpricbl  el  Brolherus  complé  i)armi  les  Pxbabdo 
weisiacées.      Mais    la    lenlalive    de    Limpricbl    de    distribuer    les 
genres   alliés    en    deux    lamilles    selon    (jue   leur  ca|)sule  esl   plus 
OU  moins  slriée,  esl  peu  beureuse,  ces  slries  élanl  aussi  dislincles 
cbez   nicrdiuiiu  fnsccscciis  (pie  cbez   un  (UinodoDliiun.  el   le   C.  (d- 
pcstrc  ne  les  ayanl  pas  |)lus  mar((uées  (pie   p.  ex.    Årelod  fidnclld. 
Olle  difficullc''  disparail   si   l'on   reslreinl   la   famille  des  Rbabdo 
weisiacées   (les    DicranoweisioYdées    dans   ce    Iravaib  aux  esj)éces 
a     denls     piM-islomiales     indivises;     alors    le    genre    (Ujnodoidinin 


No.  li 


N{)l'.(;i;S     DK.P.ANACK.I-; 


SU 


trouve  phu'f  prc-s  du  i^eiiic  Dicrdiiuni  (\uv  |)liisieiirs  niileuis 
Iroiiveul  (liriicile  a  srparer  de  liii.  .le  iie  IraiUMai  pas  ici  dans 
loule  son  anipleur  la  dislinclion  de  ces  genres,  je  nie  horneiai 
:i  ra|)peler  (pi'il  exisle,  ehe/  \es  (Uinodonlimn,  nn  caraclere  pi()|)ie: 
ils  onl  nn  |)érisl()nu'  zygoniorphe,  el  loiis  les  anlres  genres  oiil 
lin   périslonie   régulier. 

(^esl  l:i  nn  phénoniene  des  |)his  raics  paiini  les  mousses. 
En  ellel,  on  ne  eonnail  juscpia  ee  jour  (pi  un  seul  genre,  et 
nierne  un  genre  ni()noly|)e,  (pii  olVie  (piehpie  cliose  de  seinhialtle. 
Dans  le  périslonie  de  Sl:()llshcr(/i(i  les  5»  denls  dorsales  sonl  Ires 
courles,  les  7  denls  \enlrales  deviennenl  pronipleinenl  plus 
longues,  justpia  deux  fois  aussi  longues  (pie  les  dorsales. 
L'inégalilé  des  denls  des  (jinodonliiim  se  inaniresle  dans  un 
seiis  conlraire.  Si  on  délaclie  ropercule  p.  e\.  dun  (^.  siiciiiiim 
OU  (/rdcih'srcns.  on  voil  un  périslonie  en  lornie  de  e(")ne:  ee  ecnie 
n'esl  pas  droit  eoinine  eliez  les  aulres  mousses,  inais  ohTKpie, 
peiu'hé  du  vC)[v  venlral  voir  lig.  1  ;  el  si  on  lend  suivanl  une 
coupe  longiludinale  la  capsule  en  deux  pailies  syniélri(pies,  on 
apercoit  en  regardant  les  dvu\  nioiliés  du  périslonie  (|ue  la 
longueur  des  denls  diiiiinue  réguliérenienl  du  ccMé  dorsal  vers 
le  venlial,  el  (pie  cluupie  dent  esl  asyniélricpie,  son  axe  élanl 
incliné  ncis  le  ccMé  veiitral,  voir  lig.-  el  Limpr.  Lauhm.  11.  \. 
Deutschl.,  Oesl.  u.  d,  Scliw.,  I.  lig.  Itli;  (pu  représeiile  dviw  denls 
de  (1.  polfiidrpiim  faisant  parlie  de  la  moilié  gauclie  dun  péii 
slome,  de  l'acon  (pie  les  denls  de  la  moilié  droite  sonl  peneliées 
a  droite,  el  celles  de  la  moilié  gauclie  xcrs  la  gauclie.  Taiiliil 
celle  dillereiice  de  longeur  esl  considéralile,  les  denls  dorsales 
élanl  ius(pra  'Jit  pcl.  plus  longues  (pie  les  venlrales,  laiihM  elle 
esl  nioins  marcpiée,  coninie  dans  le  pi-rislome  raccourci  de  C.  al- 
pcslrv.  niais  elle  esl  loul  aussi  inaniresle.  La  seule  esp("-ce  cluv. 
iaipielle  ce  carai'lére  lail  délaul,  cCsl  le  C.  liriiiilonii :  s  il  a\ail 
line  capsule  gymnoslome,  ses  ariiiiiti's  le  placeraieiil  encoic  dans 
ce  genre,  inais  son  périslonie  indi(pi('  (piand  iiiéine  (pie  celle 
place  esl  la  |)lus  nalurelle;  rédiiil,  comme  il  esl,  ius(pi  a  re\anonis 
senienl  de  la  disposilion  caract(''risli(pie  des  ('.ijniuliinlitint.  il  esl 
»•ependanl  assc/  bien  (l('\('loppé  poiii  otVrii  un  Irail  (pii  s  Oppose 
a    son    rallachcmenl    soil    aux    Onowrisut   soil    au\    Dit  rdiinircisni : 


90 


I.     HAGKN. 


1914 


les    rudimenls   des    deiils    sonl   l)iliii(jiu''s  el  [)()iiiviis,   ii    leur  face 
venlrale,   d  uiie   ligne  niédiane. 

Ce  genre  a  élé  j)arlagé  en  subdivisions  de  nianieres  Irés 
différentes.  (,.  (ilpcslre  loiine  ehez  Liniprichl,  en  eoniniun  avec 
(..  scl}isli.   la   division  (^i/nodontielhi:  C.  BriinUmii  constilue  la  divi- 


-    -X__U..i,^ 


(AiiKxIdiiliiim  (irdciicsrcns. 
Fij4.  1  :   ("onc   pcTislominl ;   lig.  i^:   Moitié  droitf  diiii    périslomc. 

si(jn  Phctu/odoii  Lindl).:  (].  I^iipcrborciun  lul  oiiginellenienl  décril 
comme  un  Årelod  el  a  élé  ])lus  laid  généralemenl  considéré 
comme  un  Dicidniiiu,  mais  on  pourrail,  giace  a  son  périslome 
aherranl,  Ibnder  sur  lui  luie  division  propre,  comme  la  lail 
Liniprichl  pour  I)'ur<inun\  Scollidiiiiii]  cl  siricliiiii :  une  division 
analogue,    LiiiuodoDliiiin.    lul   élahli    |)ar  M.  (li-ehe   pour   le  (1.  Lim- 


Xo.   1] 


N()MC.i:S    DICRANACEÆ. 


1)1 


jjrichlidiiiim  cl  auij;iiu'nk''t'  |)ai'  JJinpiifhl  du  C.  succiciiiii.  La 
classilicalion  la  plus  rationelle  iiie  senil)le  devoii"  s  appuyer  sur 
les  earacleres  de  i'aniieaii;  elle  conduil  a  élal)lii'  Irois  seclioiis: 
(Ainodoiilid  (ilj)i'slri(i:  Annuliis  siiii|)le\,  operciilo  teclus;  oper- 
culiiin    iiilemrimi, 

(1.  IcnclUt:      AiiiiuJiis    vi\    dislinclus    vel     sallein     peisislens; 
operc'uluin    iiilegruni, 

(].  jioli/cdrpd:     Annuliis  duplex  —  iriplex,   revohihilis :   opei'- 
euluui    incisodenlaluui, 

la  |)ieniiere  eonlenanl  (.'.  dlpcslrc.  la  deuxienie  (1.  Hiunlonii, 
Icnclliiin.  (/rdcilcsccns  el  fdlldx.  el  la  Iroisienie  C  luijx'ihorciim, 
surciciim   el   pohicdrjnun. 

.    I    r'olia  ea.  1   nini.  longa C.  dljx'strc 

\  I'^olia  .*> — ")  inm.  longa 2 

.,    I    Perisloniiuni   male  exoluluni CJ.  liriinlonii 

I    l'erisloniium   lypieuni :*> 

I    .Margo   Iblioriun   rectus  vel   sj)oradice   lanluni   ieeui\alus 
:;    I  (1.  snccicnm 

I    Margo   Iblioruui    lellexus    I 

,    (    Folia   ohlusula,   sela    llexuosa  —  eygnea C.  (jrdcUcsccus 

\    Folia   ai'ula,   sela   slriela •"> 

j    Peiislouiii  denles  renioli,  luleo  luhii,  aniudus  vix  dislinelus 
■")  C.  Icnelliuu 

\    Perisloniii   denles  eonligui,   liisci <> 

l'olia    |)i;eserlini    lacie    venliali     maniillis     allis     insliuela; 

cosla   doiso  dense  denliculala;   annulus   nullus  ('..  fdlldx 

l'olidiuni    nianiilhe  liuniiles  vel   nulhe;   eosla  apiee  exaspe- 

rala;   annulus   Iriplex (].  poliicdrptmi. 


Seel.   dijicslrid. 

Cynodoiitium  alpestre    W'ahlenl).    Lindh. 

I  W'alilenhcrgs  i*'l.  lapp.  I M  J  l)le\  den  under  na\n  a\ 
hiiiftiiimi  (dprslii-  beskrexti  som  n\  og  sammen  med  luif.  nidjiis. 
som  sandsynligvis  er  ideulisk  med  C.  Icncllnm.)  angil  al  Ibic 
kounnc  Icmmclii;  li\p|)ii;  i  hele  Lapponia  .  Spei'iell  Ibr  Norge 
lindes  den  anlorl  i  Ilarlmaus  Skand.  k'l.  ed.  "_',  men  del  er  mig 
ikke  hckjcndl,  li\:i(l  dcnuc  meddeli-lsc  sloller  sig  lil:  de  a'ldslc 
fkscmplar.    jci;  liar   sej.    er    ncndig   a\    M.   X.    IJlyll    sainlel    i    1  s;'.f. 

Den    lilliorcr    de    o\  re    lag    a\    skoghcllcl    t»i;    hojljeldel.    Ii\«»r 
den    i;ar    op    lil     iallald    iTmi    m.,    men    den    er    oi;sa    liisl    oi;    lier 


i)  2 


I .    H  A  Cl  I-:  N . 


li)  14 


rundel  pa  sleder,  som  lii^i^ei-  leiiiinelig  laiii;!  ncdeiilor  Ira'i^raMisen. 
i  \'al(l(Ms  saledi's  i  '^^H)  m.  højde,  i  (liidhraiidsdalen  maske  endnu 
lavere,  og  ved  Porsangerrjorden  forekommer  den  i  ganske  uhe 
lydelig  højde  over  havllalen.  Søndenfjelds  er  den,  l'orulen  pa  el 
enkell  sled  øversl  i  Sælersdalen,  kun  iagllal  pa  spredde  sleder 
i  Jolunljeldene  og  deres  ulløpere;  i  Dovrelraklen  er  den  nogel 
ahiiindeligere  og  er  også  kjendl  Ira  Ti-oldhejmen,  men  heilVa  er 
der  el  langl  sprang  i  dens  nlhredelse,  idel  den  hverken  er  tun 
del  i  Nordre  'rrondhjenis  eller  i  Nordlands  aml;  del  er  forsi  i  de 
indre  deler  av  Tromsø  og  Finmarkens  amler,  al  den  igjen  viser 
sig.  Dens  utbredelse  er  saledes  i  hovedlrækkene  den  samme  som 
for  mange  andre  kontinentale,  øsllige  arier.  Man  linder  den  pa 
joidda'kle  herg  og  blokker  i  skogene.  ulenfoi-  disse  helsl  i  ly  i 
revner  og  kløfter;  stenens  sammens;etning  synes  ikke  al  være  av 
betydning. 

Samtlige  eksem|)lar  har  frugt,   men  da  intet  av  dem   er  sam 
let  før   lode    juli,   er    lagfaddningen    i    alle    tilendebragt.      De    har 
samtidig  helt  litvoksele  frugtstilker  uten  eller  med  svak  opsvulm 
ning  i    to|)pen. 

N'oksesteder: 

AV.      Bykle,   Stojlskarel    KXMI   m.:    Bryhn. 

A'.  \'ang,  folen  av  Horntinden:  Bryhn;  ved  I^ergselven  lOd 
m.:  Kaalaas;  Kvamsklejven :  M.  N.  lilytt;  Nordre  Fron,  Tarud : 
Uvan;  N'age,  Lejrungsboden  lOoO  m.:  Kaurin;  Don  re,  Hjerkin: 
y\    N.  l^lytt. 

//.      Fil  leel  veda  len,   Rålåsjøbøen   IJOO   m.:   Con  rad  i. 

.S7'.  ()])dal,  loppen  av  Knutshøen  1 1700  m.:  Kaurin;  Kongs 
vold  ii)()0  m.V  Kiær;  Drivstuen:  Hyan;  Olavsbergel  ca.  (WlOm.': 
lirvhn;  Skarbækken  pa  \'angsfjeldel:  Kaurin;  Bennebu,  Lang 
fjeldet    1150   m:    H. 

'/'/■.  Bardo,  Bergskletten:  Arnell;  Lyngen,  i  lavbeltet  ved 
("luolasjavrre,   Nieiddadalen ;   Nord  rejsen,   Fossen:  Jørgensen. 

r.  Allen:  M.N.Blytt;  Kistrand,  Karhukoski:  IL;  Manler 
mukka:    Bvan. 


Seet.   tviu'lUi. 

CynocioiitJiim  Bruntonii    Sm.    Br.  eur. 

Den    første    samler    a\    denne    art    her    i    landet    var    Myrin. 
som   også  selv  olTenlliggjorde  sil  fund    i  Sv.  \'el.  Ak.   Handl,  is:',  1. 


No.    1 


N()i!(ii;s    i)i(.UA.\A(,i:.i:. 


9;; 


1  Noriic  lioldci'  (Iciiiic  ail  sii;  lil  kysl(>n  iiu'llcin  (it-n  s\tMisko 
i^ni'nsc  og  'l'roiullijcmsljordcir-  ,  hvor  dcii  aiilai^clig  liar  sin  nord 
i^ia'iisc  (>:'>''  i'T'  ii  1).  ;  den  l'olgcr  pa  cnUelU'  steder  fjordene  ind 
lii  hunden,  uUai  cIolj  noji;elsleds  al  Ijeine  sii^  nier  end  nogen  la 
kih)nieler  l'ra  sjoen.  Den  er  nepix-  l'undel  i  nogen  helydeligere 
hojcU'  ()\{'r  havel;  1  Jn  ni.  er  nemlig  (k'n  slorsle  angi\iie,  hvorfor 
del  nia  anlas,  al  den  oNcrall  holder  sig  lil  la\lan(]el.  Den  vokser 
|)a  l)eig,  lielsl  i  ly  a\  kralskog  eller  pa  den  skrå  underside  av 
ul()\('i-  heldende  klip|)eniasser,  søiidenfjelds  vislnok  ulelukkende 
pa  grundljeld  eller  erupli\er,  ved  'rrondhjeni  også  pa  klorilskifer. 

f'rugl  lilldes  pa  alle  vore  eksemplar;  pa  el,  som  er  samlel 
pa  Ilxaler  '-■':.,  ei'  den  endnu  aldeles  umoden,  medens  de  o\rige, 
som  alle  er  indsamlel  i  juli  eller  augiisl,  har  apnele  kapsler.  I*a 
eksemplar  fra  Nesodden  ' '  s  og  Sniolen  ' '^  \ar  hlomsliingen 
endnu    ikke   hegyndl. 

N'oksesleder  : 

Sin.     Id,  nu'llem  As  og  Pra'slehakke:  Myrin;   H\aler,  Sondre 
Sando,    Asmaloen;    Onsø,    Alehergene:    Hyan;    Krakero.     Trold 
dalen;    liorge,    ivavnehergel ;    'l'une,   (ireaker:    II.;   Agnall,   Slang: 
Hyan;    N'arlejg,    Hergsland:    II. 

,1.      Nesodden,    Ildjernasen :    Ki;ei-. 

.//..    Saiideherred,  Meljoidhunden,  KamljordsNarden,  l'jeld 
vik,   Iljerlasen,   Sluh:    .lorgensen;    Iledrum,    xt'd    Lagen:    Nyman; 
Hru  n  la  nes,    .\mli :    Ki;er. 

.W.      I)yp\ag,    IJoioen:    II 

I.M.      Oddernes,   Odderoen:    Hryliii. 

.S7.      Sla  vanger,    IJjeigsled    park:    liryhn,    Kaalaas. 

.S7).       Ty  s  nes,    Tysnessala:    W'uMsherg. 

/>'.      ImIo.   oslsiden   av   Smoleii  :   (lelieeh. 

•SV.  Trondhjem.  I!s\ik  hergene;  .SI  ri  uden,  Ladehamnu' 
ren:    II. 


I  Ihnliii  Skiind.  I'l.  r{\.  ID  ;mL;is  di'ii  :il  v;i'rc  sainicl  ;i\  llohiii^mi 
\e(l  liodo.  i  .M;dscl\cn  o^  \('<l  Ironiso,  nicii  <la  jvj,  ikki'  har  IridVrl 
noget  c'kscmphir  a\  t\rn  hhmdl  iioimgi-ciis  sainiinL^cr.  uai^lcl  Je^ 
vislnok  li;ir  hal  ;inic(inin^  lii  at  ^jcnncniga  (let  ;il!i'r  nieslc  .iv  de 
i)i(  lanacicr.  soni  han  har  snnilet  i  Norge,  og  da  dcai  heller  ikkr 
pa  (lissi-  steder  er  fundet  av  nogen  anden,  skjonl  hade  Uod«)  oj; 
Troinso  Imr  va-ret  hesokt  mv  niMn,L!;e  l)rvoht;;er.  Inn-  jcl;  ;it  Liiore 
retti'st    i    ,il    hnitse    Ira   diiine   .in^i\clse. 


i)4  I.     IlACKN.  [1914 

Cyiiodontium  tenellum    lir.  vuw    Liiii].r. 

Dicrdmuu  l()r(jiicsc('iis  Brucli  in  schcd.  In.  ilin.  1S2S  noincn 
niidiiii}. 

Ciinodonliiiin  Icnclluin  Linipi-.  in  Kiv|)l.  11.  Scliles.  I,  |).  42"> 
(18771 

Oncophoriis   ni(/ri(((ns   Kindl).    in    Bol.   Nol.    1S8'2,   ]).  146. 

Ci]nt)(l<)ntiun\  lorfjucsccirs  Limpr.  Laul)ni.  11.  Deulschi.,  Oesl. 
n.   d.   Schw.    1,   p.  288  (1886).   — 

Il  e.sl  contraire  aux  régles  de  la  nonienclaUiie  d  (Mn|)l()yei- 
])Our  celle  planle  le  nom  spéc'ifi([ue  /o/7///<'.srr/),s-  (pii  lui  a  élé 
im])Osé  par  Bruch  sans  elre  acconipagné  de  descriplion.  La 
dénoininalion  C  IcncUiim,  aii  conlraire,  a  élé,  ii  mon  avis,  publiée 
dune   nianiére  (jui   lui  as.sure   la   validilé. 

Nan'værende  art  blev  i  ældre  lid  kaldt  Dicranniu  (frdcilcsceiis 
og  omtales  som  sådan  allerede  av  Sommeifell  i  hans  Supi)l.  Fl. 
lapp.  (1826);  en  prøve  under  dette  navn  i  hans  herbarium  iVa 
Saltdalen  viser  sig  også  at  tilhøre  C.  Icnelliiin.  Del  ;eldsle  ojjbe- 
varete  norske  eksemplar  er  dog  samlet  av  M.  \'ahl  |)a  en  av 
hans  rejser,   1786  eller  1802. 

Når  vestkysten  undtas,  er  (..  tciwlliiiu  en  ganske  almindelig 
art.  På  kysten  fra  Lister  av  og  til  Romsdalen  mangler  den  om- 
trent helt,  idet  man  kun  hai-  et  par  lindesleder,  men  ellers  er 
den  like  almindelig  søndenfjelds  som  nordenl]eIds  helt  til  Ham- 
merfest og  Sj'dvaranger.  I  de  højarkliske  egner  synes  den  ikke 
al  lindes.  I  lavlandene  og  skogregionen  er  den  jevnt  utbredd,  og 
den  stiger  også  op  over  trægrænsen,  men  er  her  sjeldnere,  dog 
forekommer  den  endnu  pa  loppen  av  endel  højere  fjeld,  som 
Hårtejgen  (1690  m.)  og  Knutshøen  (1707  m.'.  1^'ra  Kiistianiatrakten 
og  Ringerike  angis  den  kun  al  vokse  pa  kiselberg,  og  den  er 
også  i  I^ofolen  almindelig  på  granit,  mon  del  er  pa  den  anden 
side  ikke  tvil  underkastet,  at  den  i)a  andre  sleder.  f.  eks.  i  Gud 
brandsdalen,  optrær  på  noget  kalkholdige  skifere,  og  fra  Salten 
er  der  liere  lindesteder  i  rene  kalktrakler.  Den  vokser  utelukkende 
|)a  lørie  eller  ialfald  kun  ])eriodisk  vate  klip])er,  pa  deres  frie 
flåter  eller  i  spræ'kker  og  revner,  såvel  pa  apne  som  |)a  mere 
beskyttete  steder. 

Når  man  bortser  Ira  foiskjellen  i  dimensioner  mellem  planler 
fra    forskjellige   voksesledei',   varierer  (\vn    megel    lilel;    den   eneste 


No.    1]  NOIU.HS    DICHANACEÆ.  95 

avvikelse,   som  rorljener  al  nævnes,   ei-,   al  den   undeiiidcn  optrær 
med   iiogel    })øjel    l\aj)selstilk    og   saledes   ved    lørsle    øjekasl    kan 
'ligne  en   C.  (fidcilcsccns. 

Frngl  lindes  i  alle  eksenij)lai-;  den  kasler  lagel  for  del  niesle 
i  begyndelsen  av  jnli.  i  Jarlsbeig  liadde  den  dog  alle  ka|)sler 
apnet  ^Voj  men  man  (inder  ofte  eksemplar  ikke  blol  IVa  del  sidsle 
avsnit  av  juli,  men  også  Ira  begyndelsen  av  augusl,  som  endnu 
har  mange  lag  j)asillende.  Blomslringen  synes  al  begynde  i  juni, 
(el  eksemplar  Ira  l-"redrikslad.  samlet  i  denne  måned,  var  saledes 
avblomslrel,)  for  at  forlsa'lles  gjennem  juli  og  tildels  i  begyndel- 
sen  av  august;  den   fandtes  saledes  ved   Larvik  i  blomstring  ''  -. 

l'lbredelse: 

.S'/;j.  Hvaler;  Borge;  (ilemminge;  Krakerø;  Onsø;  Hade; 
Tune;  Varlejg;  Valer;  Askim;  Trøgstad. 

.4.     Ejdsvold;   Hurdalen;  Xesodden;  Åker;   Bjerum. 

Ihi.     Hurum;   Lier;   Rker;   Hole;   Xore;   Nes. 

.IL.  Skoger;  Sande;  Bolne;  Andebu;  Sem;  Tjømø;  Sande 
heired;   Tjølling;    l-'redriksvaMii;   Brunlanes. 

Br.  Saude;  Gransherred;  Tinn;  Xissedal;  Kvitesejd;  Lar 
dal;   \'inje. 

AV.     (ijerstad;   ])vj)vag;    Holt;   FjaM-e;   Landvik;    Bvgland. 

LM.     Van  se. 

.S7.      Bokn. 

Sli.  Køldal;  riiensNang;  L'lvik;  (iranvin;  \'osseslranden ; 
I'^ise;   Bergen;   Haus. 

Xli.     Borgund;   La-rdal;    Lysler;   Sogndal;   Vik. 

R.     Sunnelven;    Borgund;    Bolsø;   (Irylten;    Bud. 

K.  (Iran;  Noidre  Land;  l^lnedalen;  \'eslie  Slidre;  Vang; 
l'aberg;  W-slre  (lausdal;  Øslre  (iausdal;  liingebu;  Sondre  l'ron ; 
Scll;   \'age;    Lom;    Dovre;    Lesjr. 

//.  Piomedal;  Amol;  Slorelvedalcn ;  Lilleelvcdaicn ;  Tonset; 
K\ikne;   Tolgen. 

.SV.  Børos;  ,\lt'n;  ()|)(ial;  l»ennebu;  Soknedalen;  .Selbn; 
llølandel;    Borsen;    Melhus;  Slrinden  ;  Trondhjem ;  Malvik;  llcjin. 

.\'7'.  Sljordalen;  Hegre;  Skal\al;  Mcrakcr;  Sparbuen;  Nordli. 
Ovi-rliaiien :    N'emundvik. 

.Vo,  llalljelddalen;  Vcfscn;  Alslahang;  Nesne;  Mo;  Sall 
<lalcn;  l-'auske;  .Soil'oldcn  ;  .\nkenes;  Lodingen:  X'uto:  l'laksl.id  ; 
IJnksnes;   N'agan;    .Sorlland, 

'/'/•.  'i'rondenes;  Bardo;  Malselven;  .Malangen:  Len\iken; 
IJeii;.    I  romsosundel;    Lyngen:   Skjervo;  Nordrt'jsen;  KvaMiangen. 

/•".  .Mtcii:  I  lannncrfesl ;  Kislrand;  TaiuMi;  N'adso;  Nesseby ; 
S\(l\;n:inuer. 


m  I.    HAOI-N.  1914 

Cynoiiontium  gracilescens    W'M.    Schiin|). 

l*a  grund  av  den  Ibixirring  i  synonymien,  som  hersker  i 
den  leldie  lileralnr,  Inor  navnet  C.  (/rdcilcscens  i  slor  ulslræk 
ning  liar  værel  l)rnkl  om  C.  lenellum.  er  del  umulig  med  luld 
sikkerliel  al  avgjøre,  nar  denne  arl  lørsl  blev  kjendl  som  norsk, 
men  jeg  skulde  være  lilbøjelig  lil  al  Iro,  al  del  skede  i  1S4."), 
da  Schim|)er  i  Flora  angav  Dicidiuiiu  (jrdcilescens  med  højel 
sela  Ira  J)ovrelield;  de  ældsle  Ibreliggende  eksemplar  er  samlel 
av  M.   X.   lilyll  i   1X8(5. 

Den  er  i  del  \a*senllige  kun  kjendl  Ira  Dovrefjeld  og  de 
niermesl  lilslølende  Irakler.  hvor  den  er  iagllal  lleresleds,  saml 
Ira  Filefjeld,  hvor  den  er  sjeldnere.  Den  er  nemlig  en  alpin 
arl,  som  neppe  nogelsleds  går  længere  ned  end  i  Gausdal,  hvor 
den  er  fundel  i  en  højde  av  ")■)(•  m.;  derimol  ligger  de  llesle 
lindesleder  øversl  i  skogbellel  og  ovenlbr  delle,  idel  der  er  no 
lerel  el  sikkert  højdemål  på  ll-SO  m.;  sandsynligvis  gar  den  op 
lil  mindsl  1400  m.  Den  vokser  på  berg,  ialfald  fortrinsvis  pa 
skifeie.   vistnok   helst   pa   middels  fugtig  eller  tørrere  bund. 

I    den   gamle  verden   synes  den    ikke    al    va^'e    lundel    nord 
ligere  end   i   Rennebu  O'i'  .")()'   n.   b.  :     derimol    skal    den     i     det 
arkliske   Nordamerika    forekomme    endnu     noidenlbr    den     Tsde 
breddegrad. 

Frugten,  som  altid  lindes,  oftesl  rikelig,  synes  al  avsløle 
laget  i  sidste  halvdel  av  juli.  1  et  ekseni|)lar  fra  Sogn  ^■'  :  er 
y)lomstringen  endnu   ikke   begyndt. 

Voksesteder: 

SB.      Fuse,   Fuseakslen:  Jørgensen. 

NB.  Borgund  ?.  Filefjeld:'  M.  X.  Blytt;  Aurland.  Fron- 
dalen;   Vik,   Slengjesolkletlen;   (iulen,   Fvenvik:   A.   Blytt. 

K.  \'ang,  Skakadalen:  Kaalaas;  \' es  tre  (iausdal.  Drit 
judalen   •■).")()  m.:    Ryan. 

H.  Li  lleel  ved  a  1  e  n  .  Storkletlen,  N'eslekletteu:  Kaurin  ; 
l-'aldet  ved  Krokhaugen:  Bryhn:  Tolgen,  Os,    Xyenget  "oOni.:  H. 

.S"7'.  ()i)dal,  Knutshoen:  Bryhn;  Kongsvold :  M.  X.  I51yll; 
ovenfor  \'arstigen    llSd   m.;   Rennebu.   Skrikhøen   1()(»()   m.:   H. 

Cynodontium  faliax  Lim|)i 
1    sin   Museoi.   germ.     ISoH     angir    Hiibenei-    at    ha    fundet    i 
Norge    nicKiniiii)    (/rdcilcsccns    lutr.    fhiiwsccns.    Inorlii    som    syno 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  97 

nym  føres  D.  alpestre  /S  Wahlenb.,  som  ifølge  Limpricht  er 
identisk  med  C.  faliax,  men  der  kan  neppe  fæstes  synderlig 
lid  til  denne  meddelelse.  I  ethvert  fald  er  denne  plante  først 
samlet  her  i  landet  av  Chr.  Smith  på  en  av  hans  rejser  i  Tele- 
marken, og  Bryhns  angivelse  om  dens  forekomst  i  Norge  (i  N. 
Mag.  f.  Naturv.  bd.  40,  1902,)  må  betragtes  som  den  første  sikre 
literaturmeddelelse  om  dens  tilstedeværelse  her. 

C.  faliax  er  en  sjelden  art.  Kun  i  Øvre  Telemarken  og  i 
Sogn  forekommer  den  med  nogen  hyppighet;  ellers  er  dens 
voksesteder  få  og  spredde,  de  fleste  beliggende  i  landets  vestligere 
deler,  det  nordligste,  som  vistnok  betegner  dens  nordgrænse, 
ved  62°  33'  n.  b.  Den  går  intetsteds  op  over  skoggrænsen;  fler- 
tallet av  findestederne  ligger  i  det  nedre  og  midtre  lag  av  skog- 
beltet.  Den  vokser  på  berg  og  synes  at  kræve  både  skygge  og 
fiigtighet,  idet  den  pa  flere  steder  er  fundet  ved  fossefald. 

Den  bærer  altid  frugt,  som  modnes  i  løpet  av  sommeren; 
vore  eksemplar,  som  alle  er  samlet  i  juli  og  august,  har  tapt 
låget  og  har  for  det  meste  tømte  kapsler;  kun  fra  Bjørnfossen 
i  Tinn  (Vs)  har  nogen  få  individer  endnu  låget  påsittende.  I 
Vestfjorddalen  350  m.  var  —li  befrugtningen  antagelig  foregåt 
et  par  uker  tidligere. 

Voksesteder: 

lir.  Telemarken:  Chr.  Smith;  Tinn,  Haugfossjuvet:  M.  N. 
Blytt;  Vemork:  .Jørgensen;  Svadde:  Kaalaas;  Bjørnfossen:  Kiær; 
Kvitesejd,  Vråliosen:  Kaalaas;  Vinje,  Vehuskjærringen:  Jør- 
gensen. 

Sli.     Voss,   Vossevangen:    Bryhn. 

Sli.  Aurland,  Flamsfjorden:  Wulfsberg;  Balestrand, 
Balliolinen:  Bryhn;  Vik,  Hoveasen  400  m.:  Kaalaas;  F'orde, 
Nipa:   Wulfsberg. 

K.     (1  ry  I  len,   Vermefossen   if.  Jan/en;  Selncs:  H.  Harlinan. 

/\.  Vang.  Skakadalen  800  m.:  Kaalaas;  Øs  I  re  (iausdal, 
Voldslien:   Byan. 

(irace  a  ses  feuilles  longues  tres  i)a|)ilk'uscs  å  la  face  ven- 
trale,  son  anneau  dcfci-tucux  el  son  opcrcuk'  cnlier  a  la  niarge, 
le  C.  ftilld.v  csl  l)i('ii  disliiicl,  dimc  pari  i\v  il.  (/r(uHrsifns.  d  ;uilre 
pail   de   (!.  })i)Un(upiuu. 


98 I.    HAGEN.  [1914 


Sect.  polycarpa. 
Cynodontium  hyperboreum  (Br.  eur). 

Ardoa  hyperhorea  Br.  eur.  Monogr.    p.    5    excl.    syn.   (1846). 

Dicramim  hyperboreum   MiilL-Hal.  Synops.  I,    p.  372  (1848). 

Blindia  hyperhorea  Kindb.  i  Bih.  Sv.  Vet.-Ak.  Handl.  VII, 
no.  9,  p.  95  (1883).  — 

Angivelsen  i  Br.  eur.,  at  denne  plante  er  den  i  Fl.  Dan. 
på  tab.  538  avbildete  Bryum  hyperboreum  Gunn.  er  sikkerlig  ikke 
andet  end  en  aldeles  uholdbar  gjætning;  vor  art  er  utvilsomt 
ikke  samlet  før  i  1828,  da  den  fandtes  på  Dovrefjeld  av  W. 
Boeck  og  Kurr,  efter  hvis  eksemplar  likesom  efter  Schimpers 
fra  1844  den  blev  beskrevet  i  Br.  eur. 

Arten,  som  utenfor  Norge  er  fundet  i  Sverige  og  Grønland, 
findes  hos  os  mellem  59*^  37'  (dens  sydgrænse)  og  69°  51'  n.  b. 
med  hovedkvarter  på  Dovrefjeld,  hvor  den  er  fundet  mange- 
steds, men  neppe  på  noget  sted  i  større  mængde,  desuten  i  Jotun- 
fjeldene,  hvor  den  optrær  rikelig  ved  Gjendin,  endvidere  øverst 
i  Sætersdalen  og  på  nogen  steder  i  Tromsø  stift.  Det  fremgår 
allerede  herav,  at  den  kun  findes  i  større  højder  over  havet,  og 
i  virkeligheten  er  den  indskrænket  til  de  øverste  lag  av  skog- 
beltet  og  til  den  alpine  region;  hvor  langt  den  går  ned,  kan 
neppe  med  sikkerhet  sies,  men  den  stiger  neppe  synderlig  lavere 
end  til  Kongsvolds  højde,  (900  m.,)  medens  dens  højest  liggende 
findested  tør  være  ved  Snehætten,  altså  antagelig  ca.  1600  m.  o.  h. 
Den  vokser  på  nøkne,  stejle  sider  av  klipper,  tørre  eller  peri- 
odisk våte,  av  hårde  stenarter,  på  Dovrefjeld  vistnok  kun  på 
de  der  forekommende  hårdere  skifere,  i  Jotunfjeldene  på  gabbro; 
alene  ved  foten  av  Snehætten  findes  den  under  andre  forhold, 
nemlig  i  (bække-  eller  elve)  sand. 

Frugten  findes  næsten  altid;  lågfældningen  foregår  i  august; 
såvel  planter  fra  Gjendin,  samlet  i  august,  som  fra  Tyin  (Vs), 
Sætersdalen  (^Vs)  og  Børos  (september)  har  nemlig  dels  lukkete, 
dels  åpnete  kapsler.  Ved  Gjendin  foregik  blomstringen  i  august; 
et  eksemplar  fra  Bykle,  samlet  ^Vs,  hadde  i  en  og  samme  blomst 
ved  siden  av  åpne,  farveløse  eller  gule,  pistillidier,  andre,  som 
ikke  hadde  nådd  mer  end  den  halve  længde  av  disse. 


No.'l]  NORGES    DICRANACEÆ.  99 

Voksesteder: 

Ae.     Bykle,  Støjlskaret  1000—1200  m.:  Bryhn. 

NB.  Ardal,  Jolunsæler  1120  m.:  Kaalaas;  Breim,  Breims- 
fjeldet:  Kiær. 

A'.  Våge,  ved  Lejrungsboden  (antagelig  ca.  1250  m.),  Vesle- 
lofttinden :   Kaurin  og  Ryan;   Menmrutungen:   Kaurin. 

H.     Lilleel vedalen,  Veslekletten:   Kaurin. 

ST.  Røros,  Kvernskarel  1050  m.:  Wulfsberg;  Opdal, 
«Dovre»:  W.  Boeck;  Snehætten  st.:  Kiær;  Nj'stuguhøen :  Zetter 
stedt;  nordenfor  Kongsvold:  Kurr  if.  Br.  eur. ;  Sprenbækken : 
C.  og  R.  Hartman;  Vårstigen:  Th.  Jensen;  Høgsnyta:  Kindberg; 
Drivdalen:   Lorentz. 

Xo.     Hatfjeld  dalen,    Susenfjeldet    1200    m.    st.:    Fridlz. 

Tr.  Målselv  en,  mellem  Storfjeldet  og  Alapen  st.:  Holm- 
gren (usikker);  Kvænangen,  Karvikfjeldet:   Jørgensen. 

Avec  son  péristome  zygomorphe,  son  opercule  å  marge 
grossiérement  crénelée,  ses  fieurs  måles  gemmiformes  et  ses 
cellules  foliaires  angulaires  de  développement  tres  différent,  cette 
espéce  esl  un  vrai  Cijnodontiiim,  proche  allié  de  C.  siiecicum.  La 
struclure  du  péristome  qui  n'est  pas  celle  du  type  dicranoide 
ordinaire,  puis([ue  la  couche  dorsale  est  plus  épaisse  et  la  ven- 
trale  tres  mince  el  sans  lamelles,  constitue  une  anomalie  qu'on 
retrouve  aussi,  comme  je  l'ai  remarqué  précédemment,  dans  le 
genre  Piiraleiicobryiim. 

Cynodontlum  suecicum    Arn.  &  Jens.)  Hag. 

l'lskilt  av  Arnell  og  Jen.sen  i  1895,  blev  denne  art  først 
angit  fra  \orge  i  «Musc.  Xorv.  bor.»  (1899)  fra  et  par  steder  i 
Tromsø  stift.  Del  viser  sig  imidlertid  nu  ved  gjennemgaelsen 
av  universitetsherbariets  moser,  at  den  ikke  blot  er  samlet  her 
i  landet  allerede  av  Chr.  Smith,  men  at  den  også  ligger  i  her- 
bariet fra  en  llerhet  av  steder,  i  almindelighet  benævnt  C.  poly- 
carpiiin,  under  hvilket  navn  don  også  forekommer  her  og  der  i 
literaturen. 

Den  liai-  sin  største  utbredelse  på  ØstlMiuicl,  navnlig  i  Kri- 
stianiatrakten,  hvor  den  endogså  synes  at  v;ure  almindelig,  men 
hvor  den  er  blit  forvekslet  med  C.  jiolijctirinini:  mere  spredd  er 
den  i  Sorlandcls  indre  bygdelag  og  mangler  helt  pa  sydkysten. 
I  vestkystens  ytre  strok  er  den  ytterst  sjoldiMi  og  er  heller  ikke 
hyp|)ig    i    (le    indre    fjordcgner;    iikcicdcs    er    den    sjeiden    l):i(le   i 


100 I.    HAGEN. [1914 

Oplandsamterne  og  nordenfjelds,  men  findes  dog  endnu  i  Syd- 
varanger,  hvor  dens  nordligste  findested  ligger  (69*^  40'  n.  b.).  I 
almindelighet  stiger  den  ikke  op  til  større  højder  over  havet, 
dog  har  man  voksesteder,  som  ligger  1100  m.  o.  h.,  altså  be- 
tydelig over  skoggrænsen.  Den  vokser  på  berg  og  blokker  i 
likhet  med  C.  polijcarpiim,  dog  (ialfald  søndenfjelds)  kun  på 
grundfjeld  og  eruptiver;  i  Tromsø  stift  synes  det  ikke  utelukket, 
at  den  går  over  på  skiferne,  men  på  sterkere  kalkholdige  berg 
er  den  neppe  nogetsteds  samlet. 

Frugten  er  i  almindelighet  tilstede;  --'o  var  den  i  Nord- 
marken ved  Kristiania  endnu  ikke  helt  moden;  et  eksemplar 
fra  Bærum  Ve  viser  en  og  anden  tilsynelatende  moden  frugt, 
men  ved  siden  derav  flere  langt  mindre  fremskredne;  et  fra 
Jarlsberg  -Vg  har  de  fleste  kapsler  nylig  åpnet;  derimot  er  de 
tømt  i  alle  eksemplar,  som  er  samlet  i  slutningen  av  juli. 
Blomstringen  fandt  i  Sætersdalen  sted  i  juli,  i  Ejdsvold  Vt,  ved 
Larvik  Vs. 

Voksesteder: 

A.  Ejdsvold,  alm.  ved  Holsjøen,  Tjærebråten:  Sørensen; 
Skedsmo:  Quigstad;  Åker,  Bogstadåsen:  M.  N.  Blytt;  Mellem- 
kollen:  Bryhn;  åsryggene  nord  for  Bjørnsjøen  og  Fyllingen, 
Skjærsjøen:  A.  Blytt;  Kikut:  Kaalaas;  Bærum,  Kolsåsen,  Tjerns- 
rudtjernet;  Asker,  Dælihuset:  M.  N.  Blytt;  Skogumsåsen: 
Kaalaas. 

Bu.  Hole,  Øskjevallsæteren,  Ertelien;  Norderhov,  Gyri- 
haugen:  Bryhn;  Nore,  Hallandsfjeldet:  Kiær;  Nes,  Beja: 
Kaalaas. 

JL.  Sande,  Vårdal:  Lindberg;  Brunlanes,  Vasbotn,  Kjose: 
Kiær. 

Br.  Ejdanger,  Kokkersvold:  M.N. Blytt;  Lander:  Kaalaas; 
Telemarken:  Chr.  Smith;  Tinn,  Vestfjorddalen:  M.  N.  Blytt; 
Vemork,  Krokan:   Kiær. 

Ne.  Gjerstad,  Vaslødvatnet:  C.Rosenberg;  Valle,  Hallands- 
fossen;  Bykle,  Byklestigen:   Bryhn. 

SB.     Bergen,  Isdalen:  Wulfsberg. 

NB.  Hafslo:  Wulfsberg;  Ask  vold,  Lammetun  (uar.  ad 
Limprichtian iim) :  Kaalaas. 

R.  Sunnelven,  Djupvashytten  900  m.  (st.  og  ikke  helt 
sikker):   Kaalaas;  Gejranger:  A.  Bh'tt. 

K.  Vang,  under  Bergsfjeldet:  Kaalaas;  Lom,  Lejrdalen 
700  m.:   H. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  101 

H.     Lilleel  veda  len,  Råtåsjøhøen   1000  m.:   Conradi. 

XT.     Nord  li,  Akkavasørene  1100  m.  st.:   Hassier. 

Xo.     Anken  es,  Fagernes:  Fridtz. 

Tr.     Trondenes,  Lillehornet:  Kaalaas. 

F.  Alten,  Bossekopsberget:  Zetterstedt;  Kistrand,  Manter- 
mnkka.   Lakselven:   Ryan;  Syd  varanger,  Niejddajavrre:   Fridtz. 

var.  Limprichtianum  (Grebe). 

Cijnodonliiim  Limprichtiduiim  Grebe  in  Hedwigia  XXXVI, 
p.  (103)  (1897). 

En  parcouranl  la  description  originale  de  C.  Limprichliamim 
on  cherchera  en  vain  un  seul  caractére  qui  le  sépare  de  C.  sue- 
ciciim:  on  a  tout  lieu  de  croire  que  l'auteur  ne  l'aurait  pas  décrit 
comme  espéce  s'il  avait  eu  l'occasion  de  voir  des  exemplaires 
de  celui-ci.  Celte  conception  de  son  affinité  est  confirmé  par  l'ob- 
servation  (ju'un  des  spécimens  de  C.  siiecicnm  énumérés  ci-dessus 
forme  une  transition  distincte  vers  cette  varieté. 

M.  Grebe  a  fonde,  sur  son  C.  Limprichtianum,  un  sous-genre 
propre,  Lyncodontiiim.  Sans  insister  sur  la  singularité  de  tirer 
une  denomination  dune  organe  qu'on  ne  connait  pas  et  dont 
on  n'est  méme  pas  convaincu  de  l'existence,  je  ferai  remarquer 
seulement  que  ce  sous-genre  est  tout  a  fait  inutile;  il  ne  peut 
étre  fonde  sur  aucun  autre  caractére  (|ue  la  marge  foliaire  droile, 
ce  qui  est,  ici  du  moins,  un  fondemenl  insuffisant  pour  une 
telle  division.  Du  resle,  de  temps  a  autre  se  présente,  chez  le 
C.  siicciciim,  sur  une  faible  étendue,  une  marge  recourbée  — 
réiléchie. 

Voksested : 

7V.     Trondenes,   Lillehornet    loO   ni.   st.:    Kaalaas. 

var.  arcticum  n.  var. 

Gicsjjiles  compacli;  folia  breviora;  cai)suia  breviiis  pedicel- 
lala,   mullo   niinor,   vi\   slriala. 

Voksested : 

Tr.     Karlsø,   Renoen:    M.  N.  Hlyll. 

Cynodontium  polycarpum  (Khrh.)  Schimj). 

Denne    mosarl    er    forsi    samlet    i    Norge    av    Hans   Sliom.    i 

hvis  eflerlallc   samling  den    lindes  (sammen    med  (^..  slrumi/cnim) 

som    linjiiiti    i>crlicill(i(iim.      Del    er    saledes    disse    arier,    som    han 

under    (Ullc    na\n     bciiandici-    i    sil     l'oislc    Slvkke   s.    .'.(i'J   1,17^8), 


102 I.    HAGEN. [1914 

medens  den  planle,  som  han  i  sit  Andet  Stykke  s.  379  (1791) 
omtaler  under  samme  benævnelse,  og  som  «voxer  meget  paa 
Siderne  af  Vandgrøfter* ,  må  være  en  anden  art,  muligens,  som 
jeg  i  « Norges  bryologi  i  det  18de  århundrede*  har  formodet, 
en   Oncophoriis. 

Tar  man  hovedarten  og  var.  laxirete  under  et,  så  er  C.  poly- 
carpiim  utbredd  over  hele  landet  like  til  polarkredsen,  og  den 
findes  også,  om  end  meget  sjelden,  længere  mot  nord  indtil  70*^, 
hvilken  geografiske  bredde  den  når  også  i  Grønland,  men  intet- 
steds overskrider;  der  er  imidlertid  den  forskjel  på  de  to  formers 
utbredelse,  at  medens  varieteten  er  en  avgjort  kystplante,  som 
kun  på  få  steder  går  noget  længere  ind  i  fjordene  og  ellers  neppe 
fjerner  sig  mange  kilometer  fra  havet,  så  er  hovedarten  spar- 
sommere på  kysten,  men  forekommer  til  gjengjæld  i  indlandet, 
dog  neppe  nogetsteds  med  større  hyppighet.  Var.  laxirete  holder 
sig  til  de  lavere  egner  og  synes  ikke  at  gå  højere  op  end  til 
5 — 600  m.;  hovedarten  derimot,  som  vistnok  også  har  sin  største 
utbredelse  i  de  nedre  højdelag,  går  på  enkelte  steder  noget  op 
over  trægrænsen;  man  har  således  fra  Søndre  Trondhjems  amt 
et  par  voksesteder  i  1000  m.  højde.  Den  vokser  på  tørre  klipper 
og  stener,  på  deres  frie  fiater  eller  i  revner,  åpent  eller  beskyttet, 
og  holder  sig  til  kiselberg. 

Så  godt  som  alle  eksemplar  har  frugt;  lågfældningen  foregår 
vistnok  i  begyndelsen  av  juli  eller  måske  noget  tidligere.  Blom- 
stringen finder  i  regelen  sted  sidst  i  juli  og  først  i  august;  dog 
er  der  ved  Trondhjem  fundet  eksemplar  i  blomstring  noget  før 
midten  av  juli,  og  endnu  tidligere  i  denne  måned  i  Ranen, 
(Dønna  Vt,  Løkta  Vv);  et  eksemplar  fra  Grimstad,  samlet  ^Vt, 
har  frugtanlæg,  som  synes  at  måtte  være  omkring  1  måned  gamle. 

Voksesteder: 

.S/77.     Krak  er  0,  Troldalen;   Borge,  Tosekilen:   H. 

A.  Ejdsvold,  Byiud:  Sørensen;  Åker,  Ryenbergene: 
M.  N.  Blytt;  Grefsenåsen:   Kaalaas;   Mellemkollen:  Bryhn. 

Bu.  Hurum,  Holmsbu:  Kaalaas;  Modum,  lleresteds  ved 
badet,  Ringkollen:  S.  Møller;  Hole,  Krokskogen:  A.  Blytt;  Erte- 
lien;   Al,   Haugastøl:   Biyhn. 

JL.  Sande,  Kalmo:  Kaurin;  Tjømø,  Berstad,  Sundene: 
Bryhn;  Sandeherred,  Østerøen,  ved  skibsverftet:  Jørgensen; 
Brunlanes,  Torpvatnet,   Helgeroen:   Kiær. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  103 

Br.  H ilterdal,  Tinoset:  Kiær;  Tinn,  Vestfj orddalen:  M.N. 
Blylt;  Krokan,  Gaiista:   Kiær;   Ra uland,  HoUvik:   M.  N.  Blytt. 

Ae.  Ytre  Søndeled,  ved  Risør;  Holt,  ved  Tvedestrand: 
H.;  Fjære,  Søm:  Conradi;  Bygland,  Histri  600  m.;  Bykle, 
Byklestigen:  Bryhn. 

LM.     Kristiansand;   Flekkefjord:  Kaalaas. 

St.  Fossan,  Lysebrekken:  Kaalaas;  Skjold,  Skjolde- 
viken:  H. 

SB.  Etne,  Stølelien:  Chr.  Sommerfelt;  Vosses tranden: 
J.  Greve;  Haus,  Lone:  Kiær. 

NB.  Borgund,  Maristuen:  S. Møller;  Lærdal:  Sommerfelt; 
Vindhellen:  A.  Blytt;  År  dal,  Skogadalsnåse:  Wulfsberg;  Lyster: 
Lindblom;  Hafslo;  Sogn  dal,  Kaupangerskogen:  Wulfsberg; 
Gildreskreja;  Vik,   Hoveåsen  400  m.:  Kaalaas. 

R.  Sunnelven,  Gejranger:  A.  Blytt;  Sande,  Knøttehornet: 
Kaalaas;  Grytten,  Veblungsnes:  Kiær;  Setnesfjeldet:  A.  Blytt; 
Ormejm:  Ryan. 

K.  Land:  Sommerfelt;  Vestre  Slidre,  Olberget:  Printz ; 
Vang,  Kvamsklejven:  M.  N.  Blytt;  Bergselven:  Kaalaas;  Østre 
Gausdal,  Kilikampen:  S.  Møller;  Ringebu:  M.N. Blytt;  Nordre 
Fron,  Tårud:  Rvan;  Våge,  Tessfossen:  Brvhn;  Dovre,  Hjerkin: 
M.  N.  Blytt. 

H.  Lilleelvedalen,  Stejnen:  Ryan;  Veslekletten:  Kaurin; 
Kvikne,   Kleppen  400  m.,  Insetlien,  Ulsberg:   H. 

ST.  Røros,  Kvernskaret:  Wulfsberg;  Opdal,  Kongsvold: 
Kaalaas;  Hesthågåklejvene  ca.  700  m.;  Rennebu,  Skrikhøen 
1000  m.;  Selbu,  Hestsprangbækkcn  200  m.;  Fil  Ian,  Grindvik:  H. 

iV7'.  Skalval,  Forbordfjeldet:  Bryhn;  Folderejd:  Som- 
merfelt. 

F.     Kisira  ud,   Brændelven:   Ryan. 

var.  laxirete  Dix. 

Celle  varieté  ful  décrite  par  M.  Dixon  en  1896;  ignorant 
sa  publication  j'élablis  en  1S99  mon  C.  polycarpnm  var.  hvin- 
folium :  plus  lard,  en  1901,  ^L  Grebe  oleva  au  rang  d'espéce 
la  varieté  de  M.  Dixon.  Trois  ans  aprés,  le  dislingué  bryologue 
anglais  en  fail  une  sous-espéce  de  C.  poliicarpiim,  (juand  enfin, 
en  1910,  II  acccple  avec  (piekpie  hésilalion  l'opinion  de  M. 
Grebe  cl  traitc  la  phmlc  en  (piesliou  sous  le  nom  de  Cijnodon- 
iium  Jcnncri  iSchimp.i.  Tandis  cjuen  1899  je  ne  lenais  compte 
(el  peul  élre  aussi  M.  Dixon  en  1896)  (pie  du  lissu  cellulaire, 
M.  Grebe,  å  la  suile  dune  élude  aijprofoudie,  ;i  in(ii(pié  loule 
une  .serie  de  caraclércs  (pii  (IoInciiI  scloii  lui  juslilier  lespéce. 
1":    In     rcuillc    csl     |)liis    largi-,    s|)éc'ialtMiUMit    le    soniuu'l    (pil    csl 


104 I.    HAGEN. [1914 

aussi   plus   plat;   2°:    la   lame   de    la  feuille  est,  dans  toutes  ses 
parties,    monostromatique,   méme    aux   marges;  S*^:  les  mamilles 
manquent  complétement   aux   deux   cotés   de    la    feuille;  4°:  les 
cellules  foliaires  sont  plus  claires  et  translucides,  plus  de  moitié 
plus  grandes  (comme  la  feuille  elle-méme);  5°:  le  col  de  la  capsule 
est    plus    distinct,    renflé    avant    la    maturité   du   fruit   å   former 
presque  une  apophyse;  6°:  l'anneau  est  compose  de  1 — 2  rangées 
de   cellules  (au    lieu   de    3);    7°:    les   plaques   dorsales  des  dents 
péristomiales  sont  plus  nombreuses,  15 — 20,  (chez  C.  polycarpiim 
8 — 15).      Parmi    ces    caractéres    il    attribue   le   plus  d'importance 
aux   no.    2,    3    et    7.     Si  on  ajoute  que  le  C.  Jenneri  n'existe   en 
Norvége  que  sur  les  cotes,  tandis  que  le  C.  polycarpiim  se  trouve 
surtout  dans  les  parties  intérieures  du  pays,  on  est  porte  a  con- 
sidérer  cette   espéce    comme  excellemment  fondée.     Et  pourtant 
il    n'en    est    pas    ainsi.     Ces   caractéres   distinctifs    ne    sont    pas 
constants;    pour   ne    sen  tenir   qua  ceux  relevés  par  M.   Grebe, 
la  marge  foliaire  peut  étre,  dans  le  méme  individu,  unistratifiée 
sur    quelques    feuilles    et    bistratifiées    sur  d'autres;  les  mamilles 
peuvent    exister,    plus    ou    moins    distinctes   (souvent    tres    bien 
développées)   sur   les   feuilles    appartenant   sans  aucun  doute  au 
C.  Jenneri;  j'ai  trouvé  mélées  dans  un  méme  péristome  des  dents 
å    plaques    étroites    (0.012    mm.)    et    d'autres    larges  (0.02  mm.). 
Mais   cette  variabilité  se  manifeste  plus  évidemment  encore  par 
le    croisement    des    caractéres    des    deux    soi-disant   espéces   qui 
s'impose    å   tous    ceux    qui   étudient  nos  collections.     On  trouve 
des   exemplaires   a   feuilles   monostromatiques   et   sans   trace  de 
mamilles    qui    portent   au    méme   temps   des  dents  péristomiales 
dont    les    plaques   dorsales   ont   la  hauteur  normale  du  C.  poly- 
carpiim,   OU    on   rencontre    des   plantes    å   plaques   péristomiales 
étroites,   mais   dont   les   cellules  foliaires,  quoique  grandes,  sont 
pourvues   de  mamilles  plus  ou  moins  nombreuses,  souvent  peu 
élevées,    mais    néanmoins    distinctes;    ou    il    se  présente  d'autres 
combinaisons    de    ces    caractéres    entre    eux    ou    avec    ceux    de 
valeur   secondaire.      D'aprés   mon  expérience,  les  caractéres  que 
M.   Grebe   regarde   comme   les   plus  constants,  sont  précisement 
les  plus  variables;  il  m'a  semblé  que  les  dimensions  plus  consi- 
dérables    des    cellules    foliaires    et    la    largeur    plus   grande    des 
feuilles  (qui  dépend  certainement  de  l'agrandissement  des  cellules), 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  105 

sont  les  traits  les  plus  essentiels.  Le  col  capsulaire  saute  aux 
yeux  tant  qiie  la  fruit  n'a  pas  atteint  la  maturité,  mais  sur  les 
capsules  vides  il  est  flétri  et  ne  peut  plus  étre  dislingué  du 
pédicelle.  Je  ne  puis  énoncer  aucune  opinion  quant  å  linipor- 
tance  du  développement  de  l'anneau;  peut  étre  ce  caractére  est-il 
positif,  mais  comme  M.  Grebe  le  dit  lui  méme  des  caractéres 
qu'il  admel,  aucun  deux  ne  suffit  a  lui-seul  pour  rendre  stable 
la  position  spécifique  de  son  C.  laxirete.  Tout  bien  compris, 
en  raison  de  la  variabilité  accusée  de  ces  formes,  il  sera  plus 
rationnel  de  les  renfermer  en  une  seule  espéce  et  de  restituer 
å  C.  Uixirele  (Jenneri)  sa  qualité  originelle  de  varieté. 

Voksesteder: 

Sm.  Hvaler,  Papper:  Ryan;  Tune,  Greåker;  Råde,  Fugle- 
vik:   H. 

.//>.  San  de  her  red  alm.:  Jørgensen;  Rrunlanes,  Kjose, 
Malmøen,  Vasbotn:   Kiær. 

Br.  Ejdanger,  Kokkersvold;  Tinn,  Vestfjorddalen:  M.  N. 
Blytt. 

Ae.  Ytre  Søndeled,  Kjøndalen;  Holt,  ved  Tvedeslrand; 
Landvik,  Skiftenes;  Fjære,  Gros:  H.;  Bygland,  Brejdablik: 
Bryhn. 

LM.  Van  se,  Sellegrod  ;  Hal  så  og  Hart  mark.  Hal  så  vatnet: 
Kaalaas. 

St.  Bjerkrejm,  mellem  Ørsdalen  og  Maudal  5 — 600  m.: 
Jørgensen;  Bokn,  Bokntjeldet  250  m.:  H.;  Sand,  Rossejmsnibba, 
Lifjeldel:   Kaalaas. 

SB.  F'innås,  Siggen ;  Fitjar;  Stord,  Tyseskarel;  Tysnes, 
Tysnessåla,  Godøsund:  Kaalaas;  Fjningevik:  Wulfsberg;  Kvinn- 
herred.  Sunde:  Kaalaas;  Os,  Skeje;  Arstad,  Haukelandsvatnet: 
Jørgensen;  Ulriken:  Wulfsberg;  Bergen:  M.  N.  Blyll;  Askøen, 
Laustakken:  Jørgensen;  Alversund,  Store  Okse:  Wulfsberg; 
Haus,  Asejm,  Lone:  Kiær;  Hosanger,  Husefjeldet:  Jørgensen; 
Voss,   Grasiden   500   m.:    Kaalaas. 

\B.  Lyster,  lOj  kuren;  Sogndal,  Stedjeåsen,  Ylvisaker: 
Wulfsberg;  Vik,  Hoveasen  500  m.:  Kaalaas;  Kirkebø,  Vadejm : 
Wulfsberg;  Førde,  Halbrendsnipa:  Jørgensen;  Hafstad;  Kinn, 
HaviUbolnen :  Kia>r;  oen  Kinii:  Brom  anger,  Frojen;  Gloppen. 
Skjcrdalcn :    Kaalaas. 

li.  Bolsø,  Kvani:  KiuT;  Akeio,  Ollcioen:  Kaalaas;  Kvcr 
nes,   Ave  roen:    Kia-r. 

Si.  Opdal,  N'arsligcn:  Berggren;  Melluis,  N'asfjeldet ; 
Trond  lijcni,    Hcgdaleii,    llsvikcii;   .Slrindcn,    KorsNikiMi,   Reppe; 


106 I.    HAGEN. [1914 

Malvik,  Viken:  H.;  Mostamarken:  Ångstrøm;  Filian,   Grindvik; 
Ro  an,  Bessaker:   H. 

A'7'.  Snåsen,  Rennset;  Grong,  Aursladlien;  Vemundvik, 
Mærraneset:  Kaalaas;  Folderejd:  Sommerfell;  Indre  Viklen: 
Kaalaas. 

No.  Alstahaug,  Alslenøen:  Kaalaas;  Dønnes,  Dønna; 
Nesne,  Tomma:  A.  Blytt;  Handnesøen:  Burchard;  Bodin,  ved 
Bodø;  Sørfolden,  Djupvik:  H.;  Buksnes,  Stamsund;  Vågan, 
Svolvær:  Kaalaas. 

Tr.     Skjervø:   Kaurin. 


Arctoa  Br.  eur.  emend. 

Ce  genre  fut  établi  en  1846  et  comprenait  A.  fulvella  et 
A.  hyperhorea,  mais  il  était  insufissamment  défini.  Son  créateur, 
Schimper,  reconnu  cela  plus  tard  et  le  fit  passer,  en  1860,  au  rang 
dune  division  du  genre  Dicranum  sous  le  nom  de  Dicrana  ful- 
vella: entre  temps  il  avait  été  augmenté  dune  autre  espéce 
boréale,  A.  Anderssonii  Wich.  (de  1859).  x\prés  Schimper  personne 
n'a  repris  ce  genre  jusqu'en  1910;  å  cette  date  M.  Loeske  a  réuni 
sous  cette  denomination  les  A.  fulvella,  hyperhorea,  Anderssonii, 
falcata,  Blyttii  et  Starkei:  mais  ce  nom  a  été  appliqué  par  plusieurs 
auteurs  a  un  groupe  d'espéces  de  Dicranum  embrassant  les 
6  nommés  et  en  premier  lieu,  sans  doute,  par  Lindberg  qui 
l'employa  en  1879  dans  son  Muse.  scand.,  sans  toutefois  le  définir 
par  une  diagnose.  En  1883  ces  espéces  furent  disposées  autrement 
par  Kindberg;  les  A.  fulvella  et  hyperhorea  devinrent  des  Blindia, 
tandis  que  les  D.  Blyttii,  Starkei  et  falcatum  formérent  chez  lui 
une  division  propre  du  genre  Dicranum,  Microcarpus,  å  laquelle 
il  rapporte  aussi  le  D.  molle.  A  part  Terreur  qu'il  a  commise 
comme  tous  les  autres  auteurs,  en  liant  A.  hyperhorea  a  A.  fulvella 
dans  le  méme  genre,  bien  que  ces  deux  espéces  présentent  des 
differences  génériques  marquées,  sa  combinaison  est  essentielle- 
ment  correcte;  il  faut  separer  l'A.  fulvella  des  Microcarpus  et  il 
faut  égalemént  accepter  l'opinion  du  bryologue  suédois  quant  å 
l'étroite  parenté  de  cette  espéce  avec  les  Séligéracées,  qui  est  la 
plus  rapprochée  peut  ctre  du  sous-genre  Blimliadelphus.  Il  se  peut 
qu'on  trouve  plus  tard  convenable  d'exprimer  dans  la  filiation 
systématique    cette    affinité,    mais    mcme    dans   ce  cas  il  ne  sera 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  107 

pas  raisonnable  d'aller  aussi  loin  que  Kindberg  el  de  faire  de 
VA.  fuliH'lhi  une  espéce  du  genre  Blindia. 

Comme  je  l'ai  fait  remarquer  précédemmenl,  le  péristome 
de  VA.  fulvella  dilTére  du  lype  dicranoide  normal:  la  couche 
ventrale  est  tres  mince  et  dépourvue  de  lamelles,  la  dorsale,  au 
conlraire,  est  épaisse  et  présente  a  la  base  des  Irabécules  bien 
développées;  aussi  la  sculpture  de  la  face  dorsale  des  dents  est 
elle  toute  autre  qu'elle  est  ordinairement  chez  les  Dicranacées; 
les  stries  longitudinales,  dans  leur  grande  majorilé  du  moins, 
ne  sont  pas  dues  å  des  lignes  poinlillées,  mais  a  l'alternance 
de  petites  cretes  et  de  lignes  continues  enfoncées.  Les  dents 
sont  entiéres  ou  I'endues  au  sommet.  Pour  l'autre  espéce  de  ce 
genre,  1.4.  Aivtcrssoiiii,  les  illustrations  du  péristome  de  M.  Dusén 
et  de  M.  C.  Jensen  concordent  avec  la  préparation  dun  péris- 
tome (anormal,  cependant,  par  certains  caractéres,")  que  je  dois 
a  la  bonlé  du  premier  de  ces  deux  confréres,  en  ce  qu'il  n'y  a 
([ue  des  lignes  continues;  dans  la  mcme  préparation  et  d'aprés 
la  figure  de  M.  Dusén    les   trabécules    font   dislinctement   saillie. 

Si  le  tissu  cellulaire  de  VA.  fulvella  varie  parfois  dans  la 
j)arlie  supérieure  des  feuilles  jusqu'a  étre  presque  carré  au  lieu 
d  étre  allonge,  cela  ne  nous  autorise  pas  a  parler  de  transition 
entre  cette  espéce  et  Cijnodontium  hyperhoreiini:  la  grandeur  des 
cellules  est  assez  différente  i)our  empécher  toute  hésitation  quant 
a  la  determination.  VA  si  Ion  prend  en  considération  les 
dilfércnces  du  sj)orogone,  on  est  amené  a  conclure  (jue  les  deux 
j)lantes  sont  tres  distinctes. 

Arctoa  fulvella  Dicks.  Hr.  eur. 
liv  ifølge  et  eksemplar  i  universitetsherbariet  samlet  hvv  i 
landel  allerede  av  SommerlVIl  i  Salldalen  lS_'-_>,  men  blev  av  ham 
i  Suppl.  V\.  lapp.  (182(j)  kaldt  Dicramim  /hwuosnm:  beskrivelsen 
her  passer  dog  til  I).  f'ulvcUui}\.  L'nder  del  sidste  navn  angis 
lien  for  første  gang  som  norsk  i  Hartmans  Skand.  Fl.  ed.  o 
l'S3.S)  efter  eksemi)lar,   samlet   av   Ahnfell    i   Sælersdalen    is-jc. 

Arien  er  alpin  og  s|)eci('ll  hyppig  |)a  i'^ilefjeld  og  i  .lolun 
Ijcidcnc,  \islii()k  noget  sjcldiicrc  pa  Dovrefjeld  og  kun  fundet 
hisl  og  her  i  det  nordcnl jcldskc  Den  lindes  også  pa  SpilsheigiMi. 
Medens   deii    gar   sa    liojl    op    |ki    Ijeldene,    som    i\vv  o\t'ihodel   kan 


108 I.    HAGEN. [1914 

vokse  mos,  (den  er  således  fundet  ved  foten  av  Galdhøpiggen, 
2300  m.  o.  h.,)  så  er  den  meget  sjelden  nedenfor  trægrænsen, 
og  i  de  indre  fjeldtrakter  synes  den  i  det  hele  tat  ikke  at  fore- 
komme nedenfor  skogbellet;  derimot  er  dette  utvilsomt  tilfældet 
på  Vestlandet,  og  ved  Lysefjorden  er  den  endogså  samlet  i  kun 
50  m.  højde.  En  lignende  abnorm  forekomst  i  ringe  (160  m.) 
højde  har  man  ved  Trondhjem,  og  det  er  efter  dette  ikke  på- 
faldende, at  den  i  Senjen  er  fundet  så  nær  havflaten  som  80  m. 
over  denne.  Den  findes  i  de  lavere  deler  av  fjeldregionen  på 
underlag  av  berg,  voksende  på  deres  frie  flåter  eller  i  sprækker 
og  kløfter,  især  hvor  der  er  nogen  fugtighet  tilstede,  og  findes 
på  sådanne  steder  altid  med  frugt,  men  i  de  højere  lag  av  den 
alpine  region  går  den  over  på  bar  jord  mellem  stenene  i  urer 
eller  stenete  lier  og  kan  her  danne  store,  flate  matter,  som  i 
almindelighet  er  sterile.  Det  fremgår  av  dens  hyppigere  fore- 
komst på  Ulefjeld  og  i  Jotunfjeldene,  at  den  foretrækker  hårde, 
kalkfri  stenarter,  dog  optrær  den  i  Vefsen  på  kalk,  og  skiferne 
i  Salten,  hvor  man  har  fundet  den  et  par  steder,  er  gjerne  sterkt 
kalkholdige. 

Frugten,  som  (mer  og  mindre  rikelig)  findes  i  de  fleste  til- 
fælde, taper  låget  i  juli  eller  august,  alt  efter  stedets  forhold. 
Blomstrende  eksemplar  er  samlet  i  Søndmøre  ^  8,  i  Sollien  ^V«, 
i  Nordfjord  26/7  og  Vs,  i  Ytre  Sogn,  Ryfylke  og  Senjen  -"li;  et 
eksemplar,  samlet  Vs  i  Meraker,  har  dels  gamle,  dels  umodne 
anteridier;  i  Rondene  var  blomstringen  Vs  såvidt  begyndt. 

Voksesteder: 

Bu.  Sigdal,  Augunshøen:  Bryhn;  No  re,  Hallandsfjeldet : 
Kiær;   Gol,  Bjøberg:   Kaalaas. 

Br.  Tinn,  Gausta:  Th.  Jensen;  Vinje.  Haugakollen  ved 
Heggestøl:  Jørgensen. 

Se.  Valle,  Holefjeldet  1000  m. ;  Bykle,  Kvervtjønnuten 
1100  m.,    Svålufgrænden  1300  m.,    Mejenfjeldet  1250  m.:    Bryhn. 

St.  Fossan,  Andersåen  50  m.,  Nedrebø  sæter.  Ødegård 
sæter;  Suldal,  Skaranuten  500  m. :   Kaalaas. 

SB.  S  kane  vi  k,  Håfjeldet  900  m.;  Ulien  svang,  Haugse- 
nuten:  Kaalaas;  toppen  av  Hårtejgnuten  1690  m.:  Havås;  Røl- 
dal,  Valdalen  1100^ — 1250  m.:  Jørgensen;  Hårehejen  1150  m.: 
Bryhn;  Granvin,  Nesejmhorgen  1000  m.:  Havås;  Voss,  Løne- 
horgen:   Kaalaas. 


Xo.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  109 

NB.  Borgund,  Sultinden:  S.  Møller;  toppen  av  Sadlen 
(1526  m.):  Binstead;  Ard  al,  Stølsnåsæken,  Dyrhaugtinden 
ca.  21oOm.:  Wulfsberg;  Kirkebø,  Blåfjeldet  550  m.:  Kaalaas; 
Lavik  og  Brekke,  Laviksåta;  Førde,  Nipa:  Wulfsberg;  Haf- 
slad;  Kinn,  Storåsen  ved  Lillevatnet,  Havikbotnen:  Kiær;  Hå- 
stejnen:  Jørgensen. 

R.  Ørsten,  Sauhornet  700  m.;  Sunnelven,  Djupvashytten 
1000  m.:   Kaalaas;  Skjæringsdalsbræen:   Kern. 

A'.  Vang,  Stugunøse:  Lind  blom;  Østre  Gausdal,  Skej- 
kampen:  S.  Møller;  Våge,  Langedalsbræen,  Lejrungsboden:  Kau- 
rin  ogByan;  Veslefjeldet:  Bryhn ;  Lom,  Galdhøen  1500 — 1880  m.: 
Kaurin  ogH.;  foten  av  Galdhøpiggen  2300  m.:  O.  K.  Vole;  Røjs- 
ejm:   S.  Møller;  Lesje,  Kampen  ved  Mølmen   1540  m.:    Kaalaas. 

H.  Sol  lien.  Blåkampen:  Kiær;  L  illeel  veda  len,  Tron- 
fjeldel:  Xyman ;  Mjåvaskletten,  Fiatsæteren:  Kaurin;  Digerronden: 
Bryhn;  Råtåsjøhøen  1200  m.,  Langhøen   1200  m.:  Conradi. 

ST.  Røros,  Vigelspiken:  Wulfsberg;  Opdal,  Snehætten: 
Th.  Jensen;  Kalveldalen:  Kiær;  mellem  Kongsvold  og  Varstigen: 
Winther;  Strinden,   Uglen  nær  Tyvatnet  160  m.:   H. 

AT.     Meraker,  Fonnfjeldet:  Bryhn. 

Xo.  Vefsen,  Øjfjeldet  250  m.;  Alstahaug,  «De  syv  søstre» 
350  m.:  Kaalaas;  Xesne:  Arnell;  Mo,  Mofjeldet  400  m.:  Fridtz, 
Kaalaas;  Bredikfjeldet:  Fridtz;  Saltdalen:  Sommerfelt;  Solvåg- 
linden:  Drake;  Fauske,  nedenfor  Suliljelma  950  m.:   H. 

Tr.  Ibbestad,  Goarvvecokka  lOOOm.:  Fridtz;  Berg,  Havn 
80 — lOOm.,  Slorvasbolnen  300  m.:  Kaalaas;  Lyngen,  Guolasjavrre; 
X  ord  rejsen,  Snefonnljeldel :  Jørgensen;   Skjervø:   Kaurin. 

F.     Østfinmarken  (vistnok  Vad  sø):   Deinboll. 

var.  nana  (Kern). 

Dicrannm  j'ulvellum  var.  naniini  Kern  in  Jahresb.  Schles. 
Ges.  f.  valerl.  Gull.  LXXXIX,  zool.  bol.  Sect.,  p.  8  (1912^  nomen 
niidiini. 

Minus;  sela  flexuosa  —  cj'gnea. 

En  hungerform  fra  de  mest  utsalte,  vejrhårde  steder  på 
højfjeldet. 

Kiæria  n.  gen. 

Dicratiiini  sccl.   I  S{-liim|).   Goroll.   Br.  eur.   p.  14  (1857)  ampl. 
Dicraiui  fdlcdht  Scliimp.  Synoj)s.   ed.    1,   p.  78  (1860)  amjil. 
Dicrannm  ffff  l'dlcata    Harlm.lil.    Skand.    Fl.  ed.    H',   II, 

p.  108  (1871). 


110 I.    HAGEN. [1914 

Dicranum  Abth.  S.  Microcarpiis  Kindb.  in  Bih.  K.  Sv.  Vel.- 
Akad.  Handl.  VII,  no.  9,  p.  93  (1883)  nec  Microcarpon  Schrad. 
Gmel.  1791  (Micmcarpiim  Lem.)  nec  Microcarpæa  Brown-Lond. 
1810  (Microcarpiis  Post  &  Kunze  1904)  nec  Microcarpiiim  Spach 
1839  nec  Microcarpæa  Schum.  1894. 

Cette  liste  de  synonymes  montre  ce  qu'est  ce  nouveau  genre. 
En  general,  il  cadre  avec  les  Dicrana  falcata  Schimp.,  mais  avec 
l'addition  de  D.  glaciale  Berggr.,  (D.  arcticiim  Schimp.,)  de  maniére 
a  occuper  la  méme  étendue  que  dans  la  Flore  scandinave  de 
Hartman.  Il  est  également  identique  avec  la  division  Micro- 
carpiis Kindb.,  mais  il  différe  du  sous-genre  Arctoa  Limpr.  par 
l'exclusion  de  D.  fiiluelliini  et  de  D.  hijperhoreiim  et  par  l'admis- 
sion  de  D.  arcticiim.  Les  diagnoses  des  auteurs  anterieurs  étant 
trop  incomplétes  pour  justilier  le  traitement  de  ce  groupe  en 
genre  autonome,  et  la  description  de  Limpricht  n'étant  pas 
parfailement  concordante,  il  y  a  lieu  de  la  remplacer  par  la 
suivante: 

Cellulæ  foliorum  basales  intermediæ  nullæ,  angulares  costam 
longe  non  attingentes,  sæpe  parum  distinctæ.  Flores  monoici 
vel  polyoici,  masculi  capituliformes.  Capsula  symmetrica,  pro 
more  strumosa.  Peristomium  regulare;  dentes  erecti  apice  incurvi. 

Cette  diagnose  nest  a  aucun  point  de  vue  incompatible 
avec  celles  données  par  Schimper,  Hartman  et  Kindberg  dont 
elle  nest  en  réalité  que  le  perfectionnement;  mais  si  on  l'accepte, 
il  faut  supprimer  deux  passages  de  celle  de  Limpricht.  Quand 
eet  auteur  dit  de  la  nervure:  «Deuter  fehlend,  alle  Zellen  gleich- 
artig  (homogen)»,  et  des  cellules  foliaires:  «nicht  getiipfelt*,  il 
signale  des  caractéres  insoutenables;  ils  ne  peuvent  étre  maintenus 
pour  ce  groupe  méme  avec  la  delimitation  qu'il  lui  donne.  On 
n'a  pas  besoin  d'examiner  un  grand  nombre  de  nos  exemplaires 
de  /).  Blijftii  et  de  D.  Starkei  pour  se  convaincre  que  les  cellules 
foliaires  sont  souvent  poreuses;  cette  porosité  offre  tous  les 
degrés;  elle  peut  étre  å  peine  visible,  comme  aussi  elle  est 
souvent  distincte  et  assez  dense.  Cette  structure  est  si  fréquente 
qu'on  est  étonné  de  ne  la  voir  mentionnée  dans  la  littérature 
qu'une  seule  fois,  (M.  Williams  in  Bull.  N.Y.  Bot.  Gård.  II,  p.  111 
observe  de  D.  Blijttii:  «walls  sometimes  thickened  and  pitted, 
especially  in  the  perichetial  leaves  a  little  above  the  base»). 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  111 

Le  second  des  caractéres  donnés  par  Limpricht  et  men- 
tionnés  plus  haut  ne  peiit  pas  non  plus  etre  conservé:  les 
elements  de  la  nervure  ne  sont  pas  homogenes.  S'ils  le  sont 
peut  étre  chez  D.  falcatiim,  ils  ne  le  sont  pas  chez  D.  fiilnelliim, 
espéce  traitée  par  lui  avec  les  espéces  citées,  et  ils  le  sont  mol  ns 
encore  chez  D.  Bhjttii  et  Starkei:  chez  ces  espéces  la  couche 
moyenne  esl  composée  de  cellules  heaucoup  plus  grandes  que 
la  ventrale  et  la  dorsale,  de  sorte  qu'on  pourrail,  avec  bien  des 
raisons,  les  regarder  comme  des  « Denter »;  et  de  fait  M.  Morin 
nemme  eurycystes  ces  cellules  seules,  mais  non  les  ventrales  ni 
les  dorsales.  Mais  si  en  délimitant  notre  groupe  ces  caractéres 
ne  peuvent  étre  pris  en  considération,  il  n'existe  plus  aucun 
obstacle  å  placer  ici  le  D.  glaciale  (arcticum),  chez  lequel  les 
cellules  foliaires  sont  encore  plus  distinctement  et  densement 
poreuses  et  chez  le(|uel  l'assise  cellulaire  moyenne  de  la  nervure 
est  plus  nettement  difTérenciée  des  contigiies  qui  sont  vraiment 
stéréides.  En  elTet,  le  D.  glaciale  trouve  ici  sa  place  naturelle; 
déja  rinflorescence  monoT([ue,  la  forme  et  la  struclure  de  la 
capsule  indiquent  que  le  D.Slarkei  esl  son  parent  le  |)lus  proche; 
cette  affinité  est  assez  forte  pour  créer  parfois  des  difficultés 
pour  leur  dislinction. 

Limité  a  ces  espéces,  Kia'iia  forme  un  genre  homogene, 
et  les  differences  avec  les  autres  genres  de  la  sous-famille, 
lelles  (|u'clles  résullenl  de  la  clé  page  SO,  suflirenl  jileine- 
menl  pour  lui  assurer  co  rang.  Je  le  dédie  a  la  mémoire  de 
Franz  (^iirisiophkr  Ki.i;r  dont  le  nom  mérite  d'étre  conservé 
dans  la  hryologie  a  cause  de  ses  recherches  |)crsonnels  dans 
nolre  pays  et  aussi  des  services  qu'il  a  rendus  a  la  science  en 
encourageant  les  inissionnaires  norvégiens  a  recueillir  dans 
l'AIVitpie  méridionale  les  bryo|)hytes  de  cette  |)artie  du  globe. 
Le  nom  appli(|iu''  par  Kiiidherg  esl  moins  heuroux,  il  :i  élé 
employé  cl  rrcm|)l<)yé  plusicurs  fois  (.(juoique  avec  désinences 
variécs  . 

1    C.clhihi'  ca|)s;(l;r  cpidciinica'   ininores,    bene   incrassake 
1                                                                                                                /\.  falcata 
\   (a'IIuUc  capsuLe  ej)i(lermicæ   majores,   Icnues - 

^   f   C.osla  cellulas  slereideas  nullas  conlinens K.SIarkci 

\    C.osla    celluhis   sU'rc'idcas   conliiuMis K.  glacudis. 


112 I.    HAGEN. [1914 

Kiæria  falcata  (Hedw). 

Dicranum  falcntum   Hedw.  Sp.  muse.  p.  150  (1801).  — 

Sommerfelts  meddelelse  om  denne  arts  forekomst  i  Saltdalen 
(i  Phys.-æc.  Beskr.  1827)  er  vistnok  den  første  omtale  av  den 
som  norsk;  imidlertid  findes  der  blandt  hans  efterlatte  moser 
intet  eksemplar  av  den  herfra.  Det  følgende  år  anfører  han  i 
Mag.  f.  Naturv.  at  ha  fundet  den  på  sin  rejse  til  Vestlandet,  og 
et  eksemplar  fra  det  der  anførte  sted  findes  også  i  hans  her- 
barium.    Den  var  i  1825  også  samlet  av  M.  N.  Blytt. 

D.  falcatum  er  nærmest  at  betegne  som  en  alpin-atlantisk 
art.  Dens  atlantiske  karakter  fremgår  av,  at  den  her  i  landet 
med  overvejende  hyppighet  forekommer  på  Vestlandet,  er  meget 
sjelden  i  Sverige  og  mangler  i  Finland,  medens  den  findes  flere- 
steds på  fjeldene  på  de  britiske  øer.  Men  i  likhet  med  mange 
andre  moser,  hvis  væsentlige  utbredelsesfelt  ligger  på  Vestlandet, 
forekommer  den  også,  dog  mere  spredd,  utenfor  denne  landsdel; 
den  findes  således  også  i  Sætersdalen,  i  Telemarken,  hvorfra  den 
strækker  sig  frem  til  Norefjeld  og  til  Gol  i  Hallingdal.  I  Kri- 
stians amt  findes  den  kun  i  det  nordvestlige  hjørne,  og  fra 
Hedemarkens  amt  er  den  ikke  kjendt.  På  Dovrefjeld  er  den 
sjelden,  likeså  i  Trøndelagen,  derimot  atter  noget  hyppigere  i 
Tromsø  stift,  hvor  den  likesom  søndenfjelds  foretrækker  kyst- 
strøkene.  Den  er  ikke  kjendt  nordenfor  70°  25'  n.  b.  Det  er  i 
fjeldregionen,  at  den  har  sin  fornemste  utbredelse,  og  her  går 
den  like  op  til  snegrænsen ;  på  den  anden  side  er  det,  uagtet 
specielle  højdeangivelser  mangler,  utvilsomt,  at  den  på  Vestlandet 
går  langt  ned  i  skogregionen,  og  i  Lofoten  nærmer  den  sig  hav- 
flaten.  Den  findes  især  på  fugtige  berg,  især' sådanne,  som  ikke 
indeholder  kalk;  det  er  kun  på  enkelte  steder  i  Nordland,  at 
den  optrær  på  kalkholdig  underlag.  Længst  oppe  i  fjeldregionen 
går  den  imidlertid  over  på  bar,  våt  jord,  fornemmelig  i  nær- 
heten  av  snefonnerne,  og  findes  her,  især  på  steder,  hvor  sneen 
blir  liggende  langt  utover  sommeren,  i  utstrakte  flate  matter, 
som   gjerne   er   mer  eller  mindre  sværtet  og  ikke  sjelden  sterile. 

Frugten  findes  oftere,  end  den  savnes;  den  synes  at  tape 
låget  i  løpet  av  juli  måned.  Blomstringstiden  er  inden  visse 
grænser  avhængig  av  de  stedlige  forhold;  blomstrende  eksemplar 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  113 

er  samlet  dels  i  juli,  (f.  eks.  i  Vefsen  ^Vt,)  dels  i  august,  men 
på  den  anden  side  var  blomstringen  endnu  ikke  begyndt  i  et 
eksemplar  fra  Sørfolden,  500  m.,  samlet  Vs. 

Voksesteder: 

Ihi.     Sigdal,   Høgevarde:   Bryhn;  G  ol,   Bjøberg:   Kaalaas. 

Br.  Tinn,  Gausta:  Holmgren;  Nissedal,  « Hornetten » *): 
C.  Rosenberg;  Vinje,  Kistenuten,  Vagslinuten:  S.  Møller. 

AV.  Bygland,  Rausthejfjeldet  900  m.;  Bykle,  Kvervljøn- 
nuten,   Mejenfjeldet  1300  m.:   Bryhn. 

SI.     Fossan,  ved  Andersaen :   Kaalaas. 

SB.  Skåne  vi  k,  Håfjeldet  900  m.;  Ty  snes,  Tysnessåta 
550 — 600  m.:  Kaalaas;  Hovlandsnuten:  Jørgensen;  Vi  kør,  Tør- 
viknulen,  Torefjeldet  1100  m.;  Ullensvang,  Haugsenuten:  Kaal- 
aas; Rejsæler:  Sommerfelt;  Rø  1  dal,  \'aldalen:  Jørgensen; 
Hårehejen :  Bryhn;  Ulvik,  Dasefjeldet:  Wulfsbcrg;  Hallingskejet: 
Sommerfelt;  (iranvin,  Nesejmhorgen  1(»10  m. :  Havås;  Voss, 
Gråsiden:  M.  N.  Blytt;  Haus,  Gulfjeldet:  Kiær;  Hosanger,  Mo- 
dalsfjeldet:  Greve. 

XB.  Ard  al,  Jotunsæter:  Kaurin;  Lavik  og  Brekke,  Lavik- 
såta;  Gu  len,  Dalsbygden;  Førde,  Nipa:  Wulfsberg;  Hallbrends- 
nipaToOm.;  Daviken,  Tuva,  RaudalskamuKMi  9()<i  m.:  Kaalaas; 
Gloppen,  Fjkeneshesten:  Wulfsberg;  Indviken,  Brigsdalsbræen: 
S.  Møller. 

B.  Ørsten,  fjeldet  mellem  Stejnstølen  og  Erdal  600  m.: 
Jørgensen;  Sunnelven,  Gejranger:  A.  Blytt;  Sande,  Rodals- 
hornel,  Grolhornet;  Flstejn,  Mælshornet:  Jørgensen;  Borg  und, 
SuUjeldel:  R.  Harlman;  Ålesund:  Berggren;  li  ol  sø,  Tuslen:  Kaal- 
aas; Grytten,  Hangen  i  Nebbedalen:  A.  Blytt;  Soggeljeldet  600  m.: 
Ryan;  Surendalen,  Gjetahætta  950  m.:   H. 

A'.  Vang,  Skakadalen  SOOm.:  Kaalaas;  Bilihorn:  Bryhn; 
Våge,  Langcdaisbræen :  Kaurin;  Lom,  Lomseggen  16(»0m.:  H.; 
Lesje,   Gronfossen   650   m.:   Kaalaas. 

ST.  Ålen,  ved  Killingdals  grube  910  m.:  H.;  Opdal.  Sne- 
hætten 1500  m.:  Bryhn;  Nystuhoen :  Zellersledt;  Vangsfjeldet 
(Skardalen)  ca.  1200  m.,  Hornet:  Kaurin;  Troiuihjem.  Sten- 
berget:   M.  N.  Blyll 

A'7'.  Mer;iUi"r,  Fonnfjcldel  lo(tom.:  I'.ryhn;  Groiig,  Gji'jl 
fjeldet  550  ui,:  Kaalans;  Nord  I  i,  Gosen  500  m.:  Ihissler;  I-'ol 
derejd,   (iroiihmdsrjcldcl   (Kin  m  :    K:ial:ias. 

*,  Delle  sU'd.snavn,  som  IVk.  Hoscnhert^  har  aiiveiidl  oj^sa  i  andre  for 
hiiideiser,  er  apenhart  lorvaiiskel.  .leu  k:>ii  iUke  linde  iiojieii  anden 
torklarinu  lierpa  end  den,  al  del  skal  l)ele^ne  SkarnnU-n.  i-l  Iji'Itl. 
som  liji^jor  like  ved  Nisseda!  kirke  oj^  del  lidli;iere  skydsskille  Tvejt. 

8 


114 I.    HAGEN. [1914 

No.  Vefsen,  Øjfjeldet  700  m.;  Alstahaug,  « De  syv  søstre » 
350  m.:  Kaalaas;  Nesne,  Handnesøen;  Hemnes,  Grønfjeldet, 
Laupen:  Arnell;  M  o,  Hauknesfjeldet  700  m.:  Kaalaas;  Huse- 
fjeldet:  Jørgensen;  Vesterfjeldet:  A.  Blytt;  Tespåfjeldet:  Fridtz; 
Fauske,  «Ny  Sulitjelma»  850  m.;  Sørfolden,  Djupviksfjeldet 
500  m.:  H.;  Flakstad,  Rejnevatnet  70  m.,  Rejnebringen  30  m.; 
Vågan,  Tuva400m.;  Sortland,  Sortlandsfjeldet  400  m.:  Kaalaas. 

Tr.  Berg,  Storvasbotnen  300  m.:  Kaalaas;  Tromsøsundet, 
Fløjfjeldet:  Berggren;  ovenfor  Kaldsletten  300  og  370  m.:  H.; 
Nordrejsen,  Gakkovarre:  Arnell. 

F.     Kistrand,  Olderfjorden  100  m.:   H. 

En  var.  vaginans  fra  Ålesund  er  av  Berggren  beskrevet  i 
Bot.  Not.  1872  p.  45.  Tilsvarende  eksemplar  med  næsten  kvadra- 
tiske, oventil  avrundete  og  tvert  brådspidsete  indre  svøpblad  har 
jeg  ikke  truffet  under  gjennemgåelsen  av  vort  materiale. 


Kiæria  Starkei  (WM.). 

Dicramim  Starkei  WM.  Bot.  Tasch.  p.  189  (1807).  — 
Dicranum  Starkei  créé  en  1807  par  Weber  et  Mohr,  et 
D.  Blyttii,  établi  en  1847  dans  la  Br.  eur.,  ont  été  considérés 
comme  deux  espéces  distinctes,  sauf  seulement  par  Boulay  qui 
fit  en  1884  de  D.  Blyttii  une  sousespéce,  mentionnée  dans  le 
texte  seulement  comme  «une  simple  varieté »  de  D.  Starkei. 
M.  Dixon  nest  pas  éloigné  de  partager  la  méme  opinion  puisque 
il  remarque  dans  son  excellent  Handbook  au  sujet  du  dernier: 
«In  its  smaller  and  less  developed  states  it  bears  great  resem- 
blance  to  D.  schisti»,  (=  D.  Blyttii,)  «especially  in  the  capsule, 
and  I  have  seen  piants  that  could  scarcely  be  determined  except 
by  the  position  of  the  male  flower.»  Lorsque  je  me  suis  mis 
å  l'étude  de  ces  formes,  j'ai  pensé  néanmoins  pouvoir  les 
distinguer  a  l'aide  des  caractéres  donnés  dans  la  littérature  ou 
du  moins  par  quelques-uns  d'entre  eux.  D'aprés  les  descriptions, 
le  D.  Starkei  a  les  feuilles  courbées,  homotropes,  lisses,  compo- 
sées  au  sommet  de  cellules  allongées  en  une  seule  couche;  la 
fleur  måle  est  située  a  la  base  du  périchéze,  la  capsule  striée 
et  å  la  fin  sillonnée;  chez  D.  Blyttii  les  feuilles  sont  étalées  en 
tous  sens,  mamilleuses  dans  la  partie  supérieure,  formées  au 
sommet  de  cellules  carrées  disposées  sur  deux  couches  au  moins 
sur  le   contour;   la   fleur   måle  doit  terminer  un  rameau  spécial 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  115 

relativement  long,  et  la  capsule  est  dépourvue  de  slries  et  de 
sillons.  Malgré  lout  cela  la  distinction  spécifique  ne  tarda  pas 
a  se  montrer  impraticable;  il  se  présenta  une  longue  serie  de 
formes  fort  variables  offrant  les  caractéres  cités  avec  une  grande 
diversité  de  combinaisons.  Boulay  a  déjå  expliqué  comment  la 
direction  différente  des  feuilles  dépend  de  l'exposilion;  en  effet, 
nos  exemplaires  donnenl  pleine  occasion  d'observer  qu'une  seule 
et  méme  touffe  conlient  parfois  pcle-méle  des  individus  a  feuilles 
homotropes  et  d'aulres  å  feuilles  étalées,  et  que  dans  une  louffe 
les  unes  sont  homotropes  et  jaunåtres,  les  autres  vertes  et  dirigées 
en  tous  sens,  difference  due  évidemment  a  ce  que  les  unes  ont 
été  exposées  å  la  lumiére,  tandis  que  les  autres  se  sont  trouvées 
a  l'abri  des  herbes,  dun  arbuste  ou  dun  pierre.  L'aire  de 
variation  de  la  forme  des  feuilles  est  assez  restreinte;  elles  peuvent 
élre  un  peu  plus  courtes  ou  un  peu  plus  longues,  généralement 
aigiies,  mais  parfois  méme  (chez  une  varieté  se  rapprochant  du 
nar.  Blyttii)  obtuses;  c'est  un  fait  plus  rare  de  trouver  la  base 
des  feuilles  excessivement  développée  au  dépens  du  som  mel  de 
maniére  a  devenir  ovales  a  sommet  raccourci.  Les  cellules 
angulaires  offrent  un  aspect  tres  varié,  elles  sont  plus  marquées 
chez  certaines  formes  de  Kiæria  Starkei  ou  elles  se  font  reconnaitre 
par  leur  couleur  brune,  mais  on  les  observe  aussi  peu  dilTérentes 
de  l'aulre  lissu  basilaire  ({ui  est  souvent  dans  sa  lolalilé  assez 
låche.  Il  arrive  méme  que  leur  développement  faible  ou  nid 
donne  l'imijression  que  la  plante  apparlient  a  un  aulre  genre; 
d'ailleurs  dans  deux  cas,  ce  fait  a  causé  la  créalion  d'espéces 
nouvelles,  (Oncoplwriis  riparius  et  Oncophorus  Hambenjii).  A  un 
aulre  [)oinl  de  vue  les  cellules  angulaires  peuvent  occuper  uiu' 
étendue  pkis  ou  moins  considérable,  bien  ou  mal  délimitée; 
elles  peuvent  parfois  monter  le  long  du  contour  etc.  Lo  lissu 
basilaire  vaiie  dans  des  limiles  aniples;  il  y  a  une  dilVéicMUH' 
remarcpiable  entre  le  réseau  pr()senchymali(pie  du  K.  Sbirkei 
type  et  le  lissu  lache,  jiresfjue  parenchymaticpie  de  certaines 
formes  alliées  :i  la  luir.  lihiltii  (p.  ex.  la  lutr.  hixirclis),  e\trémes 
réunis  néannioins  par  lous  les  degrés  df  transition.  La  méme 
varinbilité  du  lissu  cellulaire  se  retiouve  dans  le  sommcl  des 
reuilies  (pii  est,  chez  I\.  Shirhci  type,  monostionialiipie  el  pios- 
('ncliyniali(|U(';    mais    il    nCsl    pas     rare    di'    tiouNcr    ciilicniéiées 


116 I.    HAGEN. [1914 

des  cellules  tres  courles,  meme  dans  les  exemplaires  les  plus 
typiques,  ou  on  voit  sur  des  individus  dont  toutes  les  autres 
feuilles  sont  composées  de  cellules  linéaires,  une  feuille  unique 
OU  quelques  feuilles  dont  les  cellules  apicales  sont  distinctement 
carrées;  et  il  y  a  des  cas  dans  lesquels  il  est  impossible  de 
decider  laquelle  des  deux  formes  cellulaires  est  la  prépondérante. 
De  telles  formes  frayent  done  le  chemin  au  réseau  apical  déci- 
dément  carré  ou  plutot  carré-rhombique.  Mais  ces  derniers  cas 
ne  sont  pas  non  plus  homogenes;  meme  en  faisant  abstraction 
du  cas  OU  Ion  trouve  les  rangées  cellulaires  intérieures  du 
sommet  allongées  et  la  rangée  marginale  seule  carrée,  et  en  sen 
tenant  a  cellules  apicales  toutes  carrées,  on  les  observe  tantot 
assez  grandes  et  vides,  diplostromatiques  a  la  marge  seulement,  de 
maniére  que  le  sommet  de  la  feuille  est  en  general  transparent, 
tantot  excessivement  petites,  remplies  de  chlorophj^lle  et  disposées 
dans  toute  la  largeur  du  sommet  en  deux  ou  plusieurs  couches 
qui  rendent  le  tissu  parfaitement  obscur.  Dans  cette  derniére 
variation  le  sommet  est  souvent  obtus  (var.  ohtiisiila).  Les  cellules 
allongées  apicales  du  K.  Starkei  type  sont  généralement  lisses, 
mais  on  les  trouve  parfois  mamilleuses;  ce  caractére  peut  se 
presenter  aussi  dans  des  formes  dont  la  marge  n'est  pas  assez 
denticulée  pour  les  rattacher  a  la  var.  siibdenticiilata  Limpr. 

Depuis  la  description  donnée  dans  la  Br.  eur.  on  sait  que 
la  fleur  måle  est  située  chez  le  D.  Starkei  å  la  base  du  perichéze, 
chez  le  D.  Blyttii  plus  bas  ou  au  sommet  dun  rameau  spécial. 
Il  est  å  remarquer,  cependant,  que  chez  cette  derniére  forme 
des  plantes  purement  måles  sont  loin  détre  rares;  elles  présen- 
tent,  par  intervalles,  plusieurs  fieurs,  chacune  terminant  å  l'ori- 
gine  une  innovation  speciale.  Il  est  å  supposer  que  la  position 
de  la  fleur  måle  est  stable  pour  les  diverses  formes  (ce  que  je 
n'ai  pas  du  reste  examiné  méthodiquement,)  de  sorte  qu'on  doit 
avec  M.  Dixon  y  voir  un  caractére  propre  auquel  on  peut  se 
fier.  Mais  ce  caractére  est-il  suffisant  en  soi  pour  justifier  une 
distinction  spécifique?     Je  pense  que  non. 

Les  stries  capsulaires  ne  manquent  jamais  chez  les  formes 
å  feuilles  homotropes  et  å  cellules  apicales  allongées,  mais  elles 
se  trouvent  aussi  quelquefois  chez  des  formes  å  feuilles  étalées 
dont  les  cellules  apicales  ont  la  méme  forme;   par  contre,    elles 


No.     1]  NORGES    DICRANACEÆ.  117 

font  défaut  aux  feiiilles  a  cellules  apicales  carrées,  qu'elles  soient 
homotropes  ou  étalées.  Le  plus  souvent,  mais  pas  loujours,  les 
capsLiles  striées  sont  contraclées  au  dessous  de  lorilice  a  la  face 
inférieure. 

D'aprés  cela  il  esl  clair  (jue  Dicraiuiin  Slarkei  el  Blijttii  ne 
sonl  pas  des  espéces  dislinctes;  en  raison  des  nombreuses  formes 
de  transition  on  fera  bien  de  les  regarder  comme  des  membres 
dune  serie  ininterrompue  de  formes  qui  se  continue,  dun  cote, 
au-dela  de  /).  Blijttii  type  (jusqu'a  la  var.  obtusula),  et  qui  se 
rapproche  de  l'autre  du  I),  (jhtciale  (arcliciini).  Cetle  derniére 
espéce  quand  elle  se  présente  sous  des  formes  rabougries,  peut 
étre  en  effet  difficile  a  distinguer  du  I).  Starkci  (jui,  de  son  c(Mé, 
produit  parfois  des  formes  robustes.  Cependant,  on  pourra 
distinguer  ces  deux  espéces  au  moyen  des  caractéres  anaiomi- 
ques:  le  I).  Starkei  est  dépourvu  de  cellules  stéréides  tandis  que 
le  I),  glaciale  en  présente  au  contour  de  la  tige  et  réunies  en 
deux  faisceaux  dans  la  nervure;  généralement  aussi  les  cellules 
foliaires  du  I),  (jlaciale  monlrent  des  pores  en  grand  nombre. 
tandis  que  dans  le  1).  Starkei  les  pores  sont  peu  abondantes  ou 
nulles. 

Je  n'ai  pas  l'intenlion  de  donner  des  noms  a  toutes  les 
formes  com prises  dans  la  serie  Starkei — Blijttii:  eu  égard  au 
nombre  enorme  de  combinaisons  (jui  non  seulement  [)euvenl 
étre  imaginées,  mais  existent  de  fait,  une  nomencialure  compléte 
ne  pourrait  pas  étre  élablie  uni(juement  au  moyen  de  binomes 
ou  de  Irinomes,  il  faudrait  employer  dans  cerlains  cas  des  dé- 
nominalions  h  six  ou  sept  termes.  Gest  pourquoi  je  me  borne 
a  imposer  des  noms  a  (jueUjues  formes  plus  caracléristiques. 
sans  lenir  comple  des  nombreuses  formes  inlermédiaires.  II 
faut  signaler  loulefois  (|ue  les  exemj)laires  purs  sont  rares,  (|u  il 
se  Irouve  le  plus  souvenl,  dans  une  m("nu'  loiiHV,  des  réprésen 
tants  (le  plusicurs  lormes,  el  (luimc  seulc  lige  peul  varier  dans 
ses  diverses   j)arlies. 

A.     N'aiiélés  a    feuilles  élalécs  en    lous   sens. 

1.  var.  obtusula  n.   var. 

l'^olia  liclcromalla,  ipso  apice  obliisula,  superne  obscura. 
MKuuilios;!,  siralis  2 — 8  cellularum  (juadralarum  minularum  con 
slrucla;   cclUila'   aiii;iil;ii es   (iislincia'. 


118 I.    HAGEN. [1914 

2.  var.  Blyttii  (Br.  eur.\ 

?  Bnjiim  schisti  Gunn.  FL  norv.  II,  p.  138  (1772). 

Dicraniim  Blyttii  Br.  eur.   Monogr.  p.  26  (1847). 

D.  schisti  Lindb.  in  Aet.   Soc.  se.  fenn.  X,  p.  11  (1870). 

D.  Starkei  *  Blyttii  Boul.  Muse.  de  la  Fr.  I,  p.  488  (1884). 

Folia  heteromalla,  aeuta,  alis  magis  vel  minus  pellucidis, 
mamillosis,  pro  more  strato  marginali  tantum  duplieato;  eellulæ 
quadratæ  —  rhombeæ,  majores;  eellulæ  angulares  satis  distinctæ. 

formå  siililæi'is  n.  f. 

Folia  apiee  minus  distinete  mamillosa  —  lævia. 

formå  porosa  n.  f. 

Cellulæ  folii  inferioris  magis  vel  minus  distinete  porosæ. 

3.  var.  laxiretis  n.  var. 

Folia  heteromalla;  eellulæ  folii  inferioris  polygono-ovales, 
tenues;  cellulæ  angulares  aliquantum  diversæ. 

4.  var.  riparia  (Lindb. -fil.). 

Oncophoriis  ripariiis  Lindb. -fil.  in  Medd.  Soe.  p.  f.  f.  fenn. 
XXIV,  p.  28  (1900). 

Folia  heteromalla;  cellulæ  angulares  haud  distinetæ. 

5.  var.  alpestris  n.  var. 

Folia    heteromalla,    integra,    superne   eellulis    elongatis    con- 
strueta;  cellulæ  inferiores  persæpe  porosæ. 
B.    Varietés  a  feuilles  homotropes. 

6.  var.  faliax  n.  var. 

Folia  hamata;  eellulæ  superiores  quadratæ. 

7.  Le  Kiæria  Starkei  type  se  distingue  du  préeédent  par  ses 
cellules  apieales  allongées  et  du  suivant  par  sa  taille  plus  robuste. 

formå  siil^mamillosa  n.  f. 
Folia  superne  magis  vel  minus  mamillosa. 
formå  siihdenticulata  (Limpr.). 

D.  Starkei  formå  suhdenticulata  Limpr.  Laubm.-fl.  v.  Deutsehl., 
Oest.  u.  d.  Schw.  I,  p.  343  (1886). 

Folia  margine  et  dorso  eostæ  denliculala. 

8.  var.  glacialis  (Zett.). 

D.  Starkei  nar.  glacialis  Zett.  in  K.  Sv.  Vet.-Ak.  Handl.  XIII, 
no.  13,  p.  13  (1876). 

Varieté  des  hautes  montagnes,  rabougrie  et  déprimée. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  119 

Zetterstedt  a  en  outre  décrit  une  var.  intermedium  du  D.Starkei, 
mais  je  n'ai  pas  réussi  å  saisir  les  caractéres  par  lesquels  elle 
doit  se  distinguer  du  tj^pe.  — 

I  sin  «Revisio  critica  iconum  in  Flora  Danica*  fremsætter 
Lindberg  den  mening,  at  tab.  538  fig.  2  (1770)  i  dette  verk  frem- 
stiller den  art,  som  almindelig  kaldes  Dicranum  Blyilii,  et  navn, 
som  han  på  grund  derav  erstatter  med  D.  schisti.  Hvis  denne 
opfatning  er  rigtig,  så  må  planten  være  fundet  her  i  landet,  {på 
Ekeberg  ved  Kristiania,)  allerede  av  Oeder,  men  den  kan  ikke 
underbygges  med  så  sterke  grunde,  at  det  er  tillatelig  utelukkende 
på  dette  grundlag  at  forkaste  artsnavnet  Blyttii.  Når  så  er,  må 
imidlertid  den  i  1807  opstillete  Dicranum  Starkei  betragtes  som 
artens  typus.  Den  første,  som  med  sikkerhet  kan  påvises  at  ha 
fundet  i  Norge  nogen  av  de  herhen  hørende  former,  er  Chr.  Smith, 
som  fandt  et  par  sådanne  på  sine  rejser  i  Telemarken,  og  den 
tidligste  underretning  om  artens  forekomst  i  vort  land  blir  da 
at  søke  i  Sommerfelts  Suppl.  Fl.  lapp.  (1826). 

Denne  meget  foranderlige  art  er  i  sine  forskjellige  former 
almindelig  over  det  meste  av  Norge.  En  sammenstilling  av 
voksestederne  for  samtlige  former  gir  imidlertid  det  uventete 
resultat,  al  den  er  ukjendl  fra  et  ganske  betydelig  område  i 
landels  indre,  nemlig  hele  Søndre  og  Midtre  Gudbrandsdalen  og 
de  lavere  strøk  av  Nordre  Gudbrandsdalen,  og  da  disse  deler 
av  landet  hører  til  de  godt  undersøkte,  så  kan  det  med  sikker 
het  sies,  at  den  her  mangler;  om  noget  lignende  kan  ullales 
om  de  sydligere  parlier  av  Hedemarkens  amt,  hvor  den  ikke 
er  kjendt  søndenfor  Sollien,  er  mere  usikkert  pa  grund  av  vorl 
ufiildsUendigo  kjendskaj)  til  delle  ainls  bryologi.  Dens  ulbredelse 
i  ()j)hin(lsamlerne  er  saledes,  savidl  vi  vel,  begrænset  lil  Land 
og  Valders,  lil  .lolunfjeldene,  de  lil  disse  amter  hørende  partier 
av  Dovrefjeld,  Rondene,  og  lil  del  lidligere  Nordre  Østerdalens 
fogderi.  Ellers  er  den  jevnl  ulbredd  over  hele  landel,  Ibrsavidl 
som  delle  er  undersokl,  like  fra  de  sydligste  li!  de  nordligsle 
punkter,  og  gar  eiidiui  hrngcr  mol  nord,  nemlig  pa  Spitsbi'rgen 
lil  henimol  Si"  n.  h  I  analogi .  hermed  er  den  al  linde  i  alle 
hojdelag,  fra  haveis  ni\a  lil  l()p|)en  av  de  hojesle  fjeld,  vf  t'ks. 
Gausta.  1S90  m.\  Den  vokser  pa  berg  og  klip|)er  uli-n  slorre 
hensyn    lil    (icics    (•ks|)osi!ion   ol;  dcics   liigligliel  :   deiiniol   er  (ii>l 


120 I.    HAGEN. [1914 

utvilsomt,  at  den  er  avhængig  av  deres  kemiske  beskafFenhet. 
idet  den  nemlig  er  kalksky,  og  det  endogså  (ifølge  Berggren^ 
endnu  på  Spitsbergen.  At  den  desuagtet  findes  i  utprægete 
kalktrakter,  som  i  Ranen  og  Salten,  tør  bero  på,  at  den  her 
ikke  vokser  på  selve  berget,  men  i  jordfyldte  revner  eller  på 
andre  jordansamlinger,  hvis  humussyrer  neutraliserer  kalkens 
indflydelse.    På  fjeldene  kan  den  gå  over  på  selve  jorden. 

Et  materiale  på  omtrent  60  iagttagelser  viser,  at  blomstrings- 
tiden strækker  sig  ut  over  et  længere  tidsrum,  ikke  alene  for 
den  hele  formkreds,  men  også  for  hver  enkelt  form.  Blomstrende 
eksemplar  av  hovedformen  er  fundet  i  Ranen  ^^,7  og  ved  Molde 
^Vs,  medens  den  var  avblomstret  på  Snehætten  ^/s  og  på  Hornet  i 
Opdal  Vs ;  ganske  unge  frugtanlæg  fandtes  i  Lom  ^*'/8  og  i  Fauske 
^Vs.  Var.  fallax  hadde  endnu  ikke  begyndt  at  blomstre  i  Røldal 
Vs,  i  Nordrejsen  ^Vs  og  ^Vs,  medens  den  fandtes  blomstrende  i 
Ranen  Vs;  var.  alpestris  hadde  begyndt  blomstringen  i  Foldalen 
2^7,  og  denne  var  litt  længere  fremskredet  i  Ranen  ^^/s;  frugt- 
anlæg på  omtrent  samme  utviklingstrin,  (antagelig  omkring 
4  uker  gamle,)  fandtes  i  Bykle  ^  s  og  i  Nordfjord  -^/9.  Var.  Blijttii 
var  i  blomstring  ved  Fredrikstad  ^^/e,  på  en  lang  række  steder 
til  forskjellige  tider  i  juli,  i  Hardanger  Vs,  ved  Larvik  ^/s,  i 
Søndhordland  først  ^Vs,  og  med  denne  lange  blomstringstid 
stemmer  iagttagelserne  fra  de  unge  frugtanlæg  i  forskjellig  ut 
vikling;  var.  obtiisiila  var  i  blomstring  ved  Arendal  ^^/fi  og 
avblomstret  ved  Tvedestrand  ^Vo,  men  også  i  blomstring  ved 
Larvik  ^V7  og  Vs.  —  Lågfældningen  foregår  i  landets  lavere 
egner  i  løpet  av  juni  måned;  i  Sørum  på  Romerike  var  den 
begyndt  allerede  ^Vs,  og  på  øerne  i  Ranen  tilendebragt  V7;  på 
fjeldene  indtræffer  den  senere,  fra  Gausta  er  den  således  iagttat 
på  et  eksemplar,  samlet  Vs,  og  i  de  højere  liggende  deler  av 
Tromsø  amt  synes  den  først  at  indtræ  2  uker  senere. 

Voksesteder  for  hovedformen: 

A.     Åker,  Mellemkollen:  A.  Blytt;   Kikutskårene:  Wulfsberg. 

Bu.     Nore,  Hallandsfjeldet:   Kiær;  Gol,  Bjøberg:   S.  Møller. 

JL.     Brunlanes,  Klejver:   Kiær. 

Br.  Telemarken:  Chr.  Smith;  Tinn,  Gausta:  Jåderholm; 
Vinje,  Vehuskjærringen,  Haugakslen  ved  Heggestølen:  Jørgensen; 
Haukelisæter:  S.  Møller. 

Ne.     Valle,  Holefjeldet:   S.  Møller. 


No.    1]  NORGKS    DICRANACEÆ.  121 

St.  Bjeikrejm,  Ørsdalen — Maudalen5 — 600 m.:  Jørgensen; 
Lyse,  Ødegårdsæleren:   Kaalaas. 

SB.  Rø  1  dal,  Valdalen,  Hellemo;  Ty  snes,  Såta  oOO  m., 
Tofjeldet  300 m.,  Hovlandsnuten  :  Jørgensen;  Os,  Gulfjeldel  300  m. 
(f.  siibdenticiilata) :  Knalnas;  Ulvik,  Dåsefjeldet :  WuHsberg;  Gran- 
vin, Nesejnihorgen  1000  m.:  Havås;  Voss,  (iråsiden  1100  m.: 
Kaalaas;  Arstad,  Ulriken:  Wulfsberg;  Isdalen  300  m.  (f.  siib- 
denticiilata);  Haus,  Trengerejd:  Jørgensen. 

XB.  Ardal,  ,]oiunsæler  (f.siibdenliciil(ita):  Kaalaas;  Lyster, 
Sognefjeldet:  Ryan;  Vik:  Sommerfelt;  Førde,  Nipa :  Wulfsberg; 
HixUn-endsnipn (f. suhdenlicuhitd) ;  Kinn,  Strandefjeldet:  Jørgensen; 
Daviken,  Raudalskammen  900  m.:  Kaalaas;  Breim,  Rreims- 
fjeldet:  Kiær. 

R.  Sande,  Grøtbornet:  Jørgensen;  Sunnelven,  Djupvatnet 
1030  m.:  H.;  Grytten,  Stigfjeldet,  Ulvedalen;  Skodje,  Mien; 
Molde;  Bolsø,  Moldebejen:  A.  Blytt;  Kvernes,  Mekknoken : 
Kiær;   S  u rend  alen,  Gjelabætta  950  m.:   H. 

K.  Vang,  Filefjeld:  Moe;  Stugunøset:  Brybn;  Våge,  Lange- 
dalsbræen:  Kaurin ;  Lejrungsboden:  Kaurin  og  Ryan;  Lom,  Vis- 
dalen: Moe;  Galdhøen  1700 — 1950  m.:  Kaurin  og  H.;  Sletbavn 
1220  m.,  Rundbøen  1400  m.:  H.;  Lomseggen  1000  m.:  Kaurin 
og  H.;  Dovre,  Hjerkinsbøen:  Kaurin;  Lesje,  Rauberget  ved 
Mølmen  920  m.:   Kaalaas. 

H.     Lilleelvedalen,  Storbøen:   R.  Hartman. 

.S7'.  Røros,  Ryen  900  m. :  H. ;  Opdal,  Snebællen:  Kaurin; 
Nyslubøen:  Zetlerstedt;  Kalvella:  Kiær;  Kongsvold :  Kindberg; 
Vårsligen  :  Zettersledt;  Finsbøen  :  Lorentz;  Orkelbøen,  Olmbergel, 
Hornet:  Kaurin  ;  Vangsfjeldel:  Kiær;  Rennebu,  Langfjeldel  1  lOOm.; 
Trond  bj  em,  Grakallen  500 — 540  m.  (f.suhdcnficulald),  Lillekallen 
450  m.:   H.;   Malvik,  Moslamarken:  Angslr(5m. 

XT.  Meraker,  Fonnfjeldel:  15rybn;  Vemundvik,  MaMia- 
neset:   Kaalaas. 

\().  Vefsen,  Trangskaret:  Kaalaas;  Dønn  es,  Lokla:  Arnell; 
Nesne,  Hugla:  A.  Blyll;  M  o,  Ørlfjeldet:  Arnell;  Salldalen: 
Sommerfell;  Fa u ske,  nedenfor  Suliljelma  950  m.,  Indre  Fauskeås 
300  m.:    H.;   Lofoleu:    Frilze. 

Tr.  Malselven,  Alapen:  llolmgren;  lierg,  Slorvasbotnon 
ved  Havn  :')()()  m. :  Kaalaas;  Tro  msøsundel,  Tromsocns  vestside: 
Kaurin;  fløjfjeldet  (f.  snbdcnlUuUda):  Zetlerstedt;  Ly  ugen, 
Guolasjavrre:  Jørgensen;  Nordrejsen,  Gapperus:  Aincll;  Kvien 
angen,   Karvikfjeldcl.   Slirovarre:  Jørgensen. 

F.  Alten,  SkiKx^c^evarre,  Kaljord.  Nonskarljt'ldi't ;  Talxii^. 
N'asbotnijcldct:  Zetlerstedt;  Hammerfest,  SV  for  Storvatnet. 
Molden:  Joigensen;  Maso,  Ilavosund:  Kaurin;  K  i  strand, 
Fvlleelven:    Rvan;   Nessebv,    Kastegaissa:    Kaurin 


122 I.    HAGEN. [1914 

Voksesteder  for  var.  fallax: 

Bil.     Gol,  Bjøberg:  S.  Møller. 

Br.  Tinn,  Vestfjorddalen:  M.N.  Blyll;  Gausta:  Jåderholm; 
Lårdal,  Ejdsborg — Ravnejuvel:  Jørgensen;  Vinje,  Haukelisæter: 
Kiær. 

\e.  Bygland,  Rausthejl'ieldet  800  m.:  Brvhn;  Valle,  Hole- 
fjeldet:  S.  Nløller. 

St.  Fossan,  mellem  Lysefjorden  og  Kvæven  i  Sirdalen: 
Ny  man ;   Hjelmeland,  Førde:   Kaalaas. 

.SJ5.  R øl  dal,  Hårehejen:  Bryhn ;  Vikør,  Tørviknuten: 
Kaalaas;  Granvin,  Nesejmhorgen  1020  m.:  Havås;  Voss  versus 
Vik:   Sommerfelt;  Bruvik,  Vaksdal  250  m.:  Jørgensen. 

XB.  Borgund,  Brunshøen:  S.  Møller;  Lyster,  ved  en  av 
Skagastølene:  A.  Borgen;  Førde;  Daviken,  Raudalskammen: 
Kaalaas. 

R.  Sande,  Sædalen:  Jørgensen;  Sunnelven,  Gejranger: 
A.  Blvtt;  Djupvatnet  1030  m.:  H.;  Borgund,  Sulen:  Holmgren; 
Gryften,  Setnesfjeldet:  A.  Blytt;  Soggefjeldet  600  m.:  Ryan. 

A'.  Vang,  Hermundstad:  Printz;  Våge,  Langedalsbræen: 
Kaurin;  Lom,  Rundhøen  1400m. :  H.;  Dovre,  Rondene:  Zetter- 
stedt. 

H.  Lilleel  ved  alen,  Tronfjeldet:  Nyman;  Råtåsjøhøen 
1000  m.:   Conradi. 

ST.  Opdal,  Snehætten:  Lorentz;  Nystuhøen:  Zetterstedt; 
Finshøen:  Lorentz;  Trondhjem:   M.  N.  Blytt. 

A'o.  Vefsen,  Trangskaret:  Kaalaas;  Hemnes,  Lejrskar- 
dalen :  Arnell;  mellem  Stolpefjeldet  og  Bjørneryggen;  Mo,  Jar- 
fjeldet:  A.  Blytt;  Hauknesfjeldet :  Kaalaas;  Bejeren,  Knabben 
550  m.:   H. 

Tr.  Bardo,  Jerdnevarre:  Arnell;  Tromsø  sundet.  Fløj- 
fjeldet: Holmgren;  Nordrejsen,  Gapperus,  Gakkovarre:  Arnell; 
Skjervø:  Kaurin;  Kvænangen,  Karvikfjeldet,  Slirovarre:  Jør- 
gensen. 

F.  Alten:  Zetterstedt;  Hammerfest,  SV  for  Storvatnet: 
Jørgensen;  Må  sø,   Havøsund:  Kaurin.  — 

Voksesteder  for  var.  alpestris: 

A.     Åker,  Nordmarken:   Kaalaas. 

Bn.     Sigdal,  Norefjeld:   S.  Møller. 

Br.  Ejdanger,  Valleråsen:  Kaalaas;  Tinn,  loppen  av 
Gausta  1890  m.:  Kiær;  Kvitesejd,  Vråliosen  400  m.:  Kaalaas; 
Vinje,  Haukelisæter:  S.  Møller. 

Ne.  Bygland,  Sommerhjemmet,  Årdalsnuten  600  m.,  Raust- 
hejfjeldet  1000  m.;  Bykle,  Bosvatnet:  Bryhn. 

SB.  Ullensvang,  Hårtejgnulens  top  1690  m.:  Havås;  Fuse, 
Våganipa;  Årstad,  Isdalen  300  m.:  Jørgensen;  Voss:  M.  N.  Blytt. 


No.    1]  NORGES    DICHANACEÆ.  123 

NB.  Ardal,  Jotunsæter:  Kaalaas;  Gloppen,  Ejkeneshesten: 
Wulfsberg. 

R.     Bolsø,   Moldehejen   1000  m.:  A.  Blvlt. 

K.     Vang,    Filefjeld:    M.  X.  Biytl;    Galden   ved   Tvin:    Kaal- 
aas; Våge,   Besshøen:  Kaurin;  Lom,  Galdhøen  1950  m.:  Kaiirin 
og  H.;  Lejrdalen  700  m.,  Rundhøen   1400  m.:   H.;  Dovre,  Rejn 
hejm   1650  m.:   H.;  Lesje,  Mølmen:  Kaalaas. 

H.  Lilleelvedale  n,  Kirkekletbækken  :  Kaurin;  Tronfjeldet: 
Nvman;  Slorhøen:  Kaurin  og  Rvan;  Tolgen,  Hummelfjeldel 
1050  m.:   H. 

ST.  Opdal,  Snehætten:  Kiær;  Stropla:  Kaurin;  Nystuhøen: 
Bryhn;  Vårstigen:  Zetterstedt;  Finshøen:  Lorentz;  Hornet:  Kau- 
rin; Tr  ond  hjem,  Lillekallen  450  m.:   H. 

Xo.  Dønnes,  Tomma;  Hem n es.  Stolpefjeldet;  Mo,  Ørt 
fjeldet:  A.  Blytt;  Bejeren,  Knabben  600  m.;  Fauske,  «Ny  Suli- 
tjelma»  520  m.,  Lommi  140  m.:   H.;  Flakstad,  Rejne:  Kaalaas. 

Tr.     Trondenes,  Harstad:   Kaalaas. 

Voksesteder  for  var.  riparia: 

K.     Lom,  Slethavnl220m.fr.;  Dovre,  Rejnhejm  1770  m.:  H. 

Voksesteder  for  var.  laxiretis: 

Br.     Tinn,  Gausta  1100  m.:   Kiær. 

Xe.     Valle,   Holefjeldet:   S.  Møller. 

H.     Lilleel vedalen,   Rålasjøhøen   1000  m.:   Conradi. 

ST.     Opdal,  Nystuhøen:  Berggren. 

Voksesteder  for  var.  Bhjttii  : 

Sm.  Borge,  VisurcT:  H.;  Onsø,  Ålebergene,  Lille  Fjelle; 
Tune,  Dalen:    Ryan;    Mingeødegard :   H.;    Råde,  Vansjø:    Ryan. 

A.  Nes:Woin";  Kjdsvold,  Tjærebrålen,  Barlidalen;  Fering, 
Skreja:  Sørensen;  Sked  s  m  o,  Losby:  A.  Blytt;  Åker.  p]keberg, 
15ogstadåsen:  M.  N.  Blytt;  Voksenåsen,  Sognsvatnet,  Kikut:  Kaal- 
aas; fleresleds  i  Nordmaiken:  A.  Blylt;  Bierum,  Østernvatnet: 
Kaalaas. 

Bil.  Norderh  ov,  Ivingkollen;  Sigdal,  Fosslien  :)00  m., 
Norefjeld:  Brvlin;  Sandsver,  Skrim:  W.Boeck;  Gol,  Bjøberg: 
S.  Moller. 

.//..      Sa  ndchcrrcd    llereslcds:  Jørgensen :   lledrum,   Lauve: 
Kiær;   Tjølling,   Syrrist:  .Jørgensen;    Lar\ik:   Ny  man;    Brun  la 
nes,   N'asboln,    Kjose:   Kiær. 

Br.      Fjdanger,    Lander,    Haøen:    Kaalaas;   Tinn,   Veslfjord 
dalen:    M.  X.  Blyll;    Gausla:    Ghr.  Smilli,    samme.sleds    1(150   u\ 
Kaalaas;     Rauland,    Mogen;    .lorgcnscii ;     Vinje.     Haukelisa-lcr: 
Kiær;   Lilieiuipen   ved    liaukeli:   S.  Moller 

Se.  Vire  Sondelcd,  ved  kirken  ;  1 1  o  1 1,  Oslera  :  1 1  ,  Hardo, 
Langsævvalncl;     Landvik,    Skiltciics      II  ;     Bygland     Sommer 


124 1.    HAGEN. [1914 

hjemmet,  Frøjsnes,  Rausthejfjeldet  800  m.;  Valle,  Hallandsfossen : 
Bryhn. 

LM.     Krisliansand ;   Mandal;   Flekkefjord:   Kaalaas. 

St.  Fossan,  Frafjord:  Bryhn;  Dirdal  oOO  m.,  Lysebrekken, 
Lyse,  Tangen,  Ulburfjeldet;  Hj  el  mel  and,  Ombo;  Sand,  Hylen: 
Kaalaas;  Skjold,  Skjoldeviken;  Bokn,  Boknfjeldel  80 — 2oO  m.; 
Avaldsnes,  Sund:  H. 

SB.     Etne,  Støledalen:  Chr.  Sommeifell;   R  øl  dal,  Valdalen 
Jørgensen;    Øsldalen,    Røldal — Ejde:  Kiær;    U  Ile  ns  van  g,  Odda 
Wulfsberg;     Fitjar:    Kaalaas;     Ty  sne  s,     Myklestad,    Vernøen 
Jørgensen;    Kvinnherred,    Sandal:   Kaalaas;    Ulvik,  Ejde,  Må- 
vasstølen.    Dåsefjeldet:    Wulfsberg;     Gran  vin    500   m.:     Havås; 
Voss,  Gråsiden:  M.  N.  Blytt;   Årstad,  Ulriken:  Greve;    Bergen: 
M.  N.  Blytt;    Haus,  Veset:   Kiær;    Bruvik,  Vaksdal:   Jørgensen; 
Hamre:   Kaalaas;  Alversund,  Store  Okse:   M.  N.  Blytt. 

XB.  Borgund,  Brunshøen:  S.  Møller;  Ard  al,  Jotunsæter: 
Kaalaas;  Storutladalen;  Hafslo;  Sogndal,  Stedjeåsen;  Kirkebø, 
Ytterdalen:  Wulfsberg;  Blafjeldet  ved  Vadejm;  Førde,  Halbrends- 
nipa:  Kaalaas;  Kinn,  Strandefjeldet;  Bre manger.  Gulesletterne: 
Jørgensen;  Frøjen :  Kaalaas;  Daviken,  Rugsund:  Wulfsberg; 
Breim,  Breimsfjeldet:  Kiær. 

R.  Sande:  Kaalaas;  Sunnelven,  Gejranger:  A.  Blytt; 
Maråk:  Rvan;  Borgund,  Sulen:  Holmgren;  Grytten,  Veblungs- 
nes:  A.  Blytt. 

K.  Søndre  Land,  Høgfossen:  Kiær;  Nordre  Aurdal, 
Fulsen:  Bryhn;  Vang,  Bergsfjeldet:  Moe ;  Skineggen:  Kaalaas; 
Stugunøset:  Bryhn;  Våge,  Lejrungsboden,  Langedalsbræen:  Kau- 
rin;  Lom,  Lauvhøen:  Zetterstedt;  Slethavn  1220  m.:  H.;  Loms- 
eggen:   Kaurin  og  Ryan;  Dovre,   Rondene:  Zetterstedt. 

H.  Sollien,  Storfjeldsæteren:  S.  Møller;  Lilleelvedalen, 
Tronfjeldet:  B.Esmark;  Sølenkletten:  Kaurin;  RåtåsjøhøenlOOOm.: 
Conradi. 

ST.  Røros,  Ryen  900  m.:  H.;  Opdal,  Snehætten:  Kaurin; 
Kalveldalen:  Kiær;  Kongsvold:  Sillén;  Finshøen:  Lorentz;  Storli 
850  m.;  Rennebu,  Skrikhøen  850  m.:  H.;  Trondhjem,  Ils- 
viken:  Wulfsberg;  Malvik,  Halvorspladsen  200  m.,  Venna; 
Filian,  Børøsund:   H. 

XT.  Stjørdalen,  Sutterøen;  Meraker,  Fonnfjeldet:  Bryhn; 
Sparbuen:    Ryan;   Højlandet,  Grungsladvatnet:   Kaalaas. 

No.  Alstahaug,  De  7  Søstre:  Kaalaas;  Dønnes,  Løkta; 
Nesne,  Hugla,  Hammerøen;  Hemnes,  Tverfjeldet,  Bryggefjeldet, 
mellem  Stolpefjeldet  og  Bjørneryggen;  Mo,  Bredik,  Ørtfjeldet: 
A.  Blytt;  Hauknesfjeldet:  Kaalaas;  Saltdalen:  Sommerfelt; 
Fauske,  Lejvset:  Conradi;  Tortenli  200m.;  Sørfolden,  Djupvik: 
H.;    Sortland  150  m.;   Dverberg,   Prestdalen  200  m.:   Kaalaas. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  125 

Tr.  Trondenes,  Harstad:  Kaalaas;  Maise  1  ven,  nedenfor 
Alapen :  Holmgren;  Tromsøsu  ndel,  Tromsøen:  M.  X.  Blytt; 
Fløjfjeldet:  Arnell;  Skjervø:  Kaurin;  Kvænangen,  Karvik- 
fjeldet:  Jørgensen. 

F.  Alten,  Kongshavnsfjeldet:  Lorentz;  Tal  vi  k,  Vasbotn- 
fjeldet:  Zetterstedl;  Hammerfest,  Molden:  .Jørgensen;  K  i  strand, 
Fylleelven:  Hyan;  Olderfjorden  10(»  m.:  H.;  Tanen,  Birkelund: 
Kaurin;  Vad  sø:   Brotherus.  — 

Voksesteder  for  var.  obtiisula: 

A.     Åker,  Ljanc/:   Kaalaas;   Ekeberg:   M.  X.  Blytt. 

Bu.  Modum,  Hovlandsfjeldet:  A.  Blytt;  Xof derho v,  Ring- 
koUen:   M.X.  Blytt;   Sigdal,   Høgevarde:  Bryhn. 

JL.  Hed  rum,  Lau  ve;  Tjølling,  Malmøen;  Brun  lånes, 
Bakken:   Kiær. 

Br.     Skåtø:  Jørgensen. 

Xe.  Holt,  Sleltehejen,  Mariendal:  C.Rosenberg;  Øjestad, 
Rygene:   Kiær. 

St.  E^kersund:  ^L  X.  Blytt;  Fossan,  Kvernviken :  Kaalaas; 
Skare,  Djupskarfjeldet:   H. 

SB.     Bergen,  Sandviksfjeldel:  Friele. 

XB.     (lulen,   Evenvik:   Wulfsberg. 

R.  Su  nnel  ven,  Gejranger:  A. Blytt;  Djupvashytten  1000  m.: 
Kaalaas;  Bolsø,  Moldehejen :  A.  Blvtt;  Surendalen,  Foldals- 
hvtten  530  m.:   H. 

H.     Kvikne,   Ulsberg  380  m.:   H. 

NT.  S  tjørda  len,  Su  tierøen:  Brybn;  Asen,  Mossing:  M.  Borgen. 

A'o.  Bodin,  Honviksberget:  H.;  Fauske,  Lejvset:  Conradi; 
Sørfolden,  Djuj)vik:   Xyman. 

7>.     Skjervø:  Jørgensen. 

F.     Alten,   Kongshavnsfjeldet:   Lorentz.  — 

Kiæria  glacialis  (Berggr.). 

Dicrdiniiii  ShtiLri  var.  luollc  W'ils.   Br.   bril.   |).  74  (1855). 

I),  niolle  W'ils.    1.  c.   ul   syn. 

I).  Idhradoricum  ihaud  Miill  Hal.  Ilarlm.  lil.  Haiulb.  Skanil. 
Fl.  ed,  ;t,   II,   p.  67  (1864). 

1).  (/Idcifilc  Bergg.  Bidr.  lil!  Skand.  bryol.  (Aet.  Soc.  Lund. 
1865,   Malh.   orli   Xaturv.,   VII     j).  19  ('^5   1S66  vel   j)rius\ 

/).  (/cniciihilnin   Bciggi-.   1.   c.   ut  syn. 

I),  iirclictini  Scliim|).  Muse.  eur.  nov.  iBr.  eur.  Suppl.\  fase. 
III     I\',  p.  :•>  i  iscir. 

1).  horcdlc  Hampe   mss.;   Scliini|).    1.  c.   ul   syn. 

D.  Sldikci  iHir.  rohiislmii    Brucli    mss.;    Sihimp.    1.   c    ul  syn. 


126 1.    HAGEN. [1914 

Le  nom  mollis  devant,  selon  les  régles  de  nomenclature  de 
1905,  élre  rejeté  puisqu'il  ful  publié  comme  nom  de  varieté  et 
qu'il  n'était,  en  qualité  de  nom  spécifique,  qu'un  synonyme 
jusqu'å  1879,  on  a  a  choisir  entre  les  noms  glacialis  et  arctica 
qui  furent  publiés,  l'un  et  l'autre,  en  bonne  forme  en  1866. 
Lequel  fut  publié  le  premierV  La  date  de  publication  de  l'ouvrage 
de  ^L  Berggren  dans  lequel  il  établit  son  Dicranum  glaciale, 
peut  étre  fixée  avec  quelque  sureté  puisqu'il  en  fit  sa  thése  de 
doctorat.  Or,  cette  thése  fut  soutenue  le  26  mai  1866,  et  d'aprés 
les  lois  académiques  de  l'université  de  Lund,  la  publication  de 
la  thése  doit  avoir  eu  lieu  au  moins  une  semaine  avant  l'acte 
lui-méme;  le  D.  glaciale  a  done  été  créé  au  plus  tard  le  19  mai 
1866.  Quant  aux  livraisons  3  et  4  de  la  Br.  eur.  Suppl.  qui 
contiennent  la  description  de  D.  arcticum  (ce  nom  avait  été  un 
nomen  nmliim  depuis  1864),  il  n'est  pas  possible  de  préciser 
méme  le  mois  de  publication.  Pour  savoir  si  ce  nom  a  pris 
date  avant  ou  aprés  le  19  mai,  on  n'a  recours  qu'å  des  pro- 
babilités.  Ce  calcul  nous  permet  de  dire  que  la  publication 
aprés  le  19  mai  est  presque  deux  fois  aussi  probable  que  celle 
d'avant  cette  date;  la  conclusion  å  laquelle  nous  arrivons  par 
cette  voie,  est  done  que  l'ouvrage  cité  de  Schimper  est  paru  dans 
les  derniers  mois  de  l'an  1866;  cette  conclusion  trouve  un  fort 
appui  dans  le  fait  que  les  livraisons  3  et  4  de  la  Br.  eur.  Suppl. 
ne  sont  mentionnées  dans  la  littérature  qu'en  1867,  (remarquons 
qu'il  va  de  soi  que  les  revnes  speciales  ont  du  s'empresser 
d'analyser  une  nouveauté  de  telle  importance).  Le  nom  spécifique 
glacialis  doit  done  étre  préféré  et  celui  de  arctica  devient  un 
synonyme.  — 

Det  ældste  av  vore  eksemplar,  som  med  nogen  sikkerhet 
kan  dateres,  er  fundet  av  M.  X.  Blytt  på  Alstenøen,  altså  i  1841 ; 
et  andet  er  samlet  av  W.  Boeck  i  årene  mellem  1833  og  1846. 
I  literaturen  nævnes  den  fra  Norge  først  av  C.  Hartman  i  hans 
Skand.  Fl.  ed.  9  (1864),  men  under  det  urigtige  navn  Dicranum 
labradoricum:  i  1866  blev  den  beskrevet  fra  Norge  både  av  Berg- 
gren (som  D.  glaciale)  og  av  Schimper  (som  D.  arcticum). 

Den  kan  neppe  sies  at  være  nogen  sjelden  art  i  de  deler 
av  landet,  som  utgjør  de  øvre  lag  av  skogbeltet  og  som  ligger 
ovenfor   dette  op  til  snegrænsen ;    derimot   er  den  meget  sjelden 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  127 

i  skogbeltets  nedre  lag  og  mangler  vistnok  ganske  i  lavlandet; 
den  er  overhodet  ikke  fundet  hverken  i  Snialenene  eller  i  Jarls- 
berg  og  Larviks  amt;  at  den  heller  ikke  kjendes  fra  Lister  og 
Mandals  amt,  tør  bero  på,  at  de  indre  strøk  av  dette  endnu 
ikke  er  undersøkt.  Den  synes  ikke  at  gjøre  nogen  større  for- 
skjel  på  de  forskjellige  landsdeler,  skjønt  den  på  Dovrefjeld 
neppe  er  så  utbredd  som  mange  andre  alpine  moser,  medens 
den  er  meget  hyppig  i  kysttrakterne.  Den  findes  også  på  Spits- 
bergen  til  henimot  SO  o  n.  b.  Den  vokser  kun  på  mer  eller 
mindre  fugtig  jord,  dels  på  jorddækker  på  fugtige  berg,  dels 
mellem  stener  og  mellem  græs  i  skyggefulde  lier,  ofte  med 
eksposition  mot  nord;  på  højfjeldet  derimot  findes  den  vel  så 
ofte  på  nøken,  våt  jord,  på  myrlændte  steder  eller  (undertiden 
i  sand)  på  bække-  eller  elvebredder.  lalfald  søndenfjelds  holder 
den  sig  til  kalkfrit  underlag,  og  det  samme  angis  fra  Spitsbergen ; 
hvorledes  det  i  den  henseende  forholder  sig  med  dens  optræden 
i  Nordland,  er  måske  tvilsomt. 

Den  er  ikke  sjelden  steril.  Lågfældningen  foregår  i  løpet 
av  juli  og  august  og  trækker  sig  ut  i  september.  Frugt,  som 
ikke  er  helt  moden,  er  fundet  i  Foldalen  -^7,  i  Ranen  -^  s; 
frugten  synes  moden,  men  lågfældningen  er  ikke  begyndt  på 
eksemplar  fra  Bygland  ^Vt,  Sigdal  "s,  Gjendin  «august  ;  den 
var  netop  begyndt  ved  foten  av  Snehætten  -^  s.  Planter  i  låg- 
fældningsstadiet  foreligger  fra  Bykle,  samlet  ^-/s,  Jotunfjeldene 
1400  m.  og  Meraker  «august>,  Ranen  ^Vt;  de  Ileste  planler  hadde 
kastet  låget  i  eksemplar  fra  Voss  V9,  Rondene  -^  «,  Snehælten 
1200  m.  «august»,  og  denne  proces  var  nylig  endt  i  Hygland  ^Vt, 
Bykle  ^8.  Elne  "^/t,  Skånevik  Vs,  Kvinnherred  -■'  7,  Davikeii  -/s. 
Et  eksemplar  fra  Vik  i  Sogn  "  «)  har  dels  aldeles  umoden,  dels 
na'sleii  moden  frugt.  Blomstringen  var  ikke  begyndt  pa  eksemplar 
fra  Snehælten  "V7,  Meraker  ^/s.  Ranen  V  8,  Kistrand  '^"7;  dvn  var 
derimot  indlradd  i  Skånevik  Vs,  pa  Sncliiellen  -*"'  s,  i  Ranen  ^  8, 
Bejeren    *  k,   Senjen   "'^7,   Allen   'Vt. 

Voksesledei- : 

A.  '<Christiania  >:  M  N  lilyll,  en  lili-n  lue  i  el  ek.semplar 
av  Dicramim  lionjcdiui:  de  enesle  i)esteml  angivne  steder  ved 
Kristiania,  hvor  M.  N.  iJlylt  bar  samlet  den  sidst  na-vntc.  rr 
Skadalen  og  (irefsenåsen. 


128 I.    HAGEN. [1914 

Bu.  Kongsberg:  W.Boeck;  Sandsver,  Jonsknuten:  Wulfs- 
berg;  Sigdal,  Høgevarde:  Bryhn;  Gol,  Bjøberg  1200m. :  Kaalaas. 

Br.  Telemarken:  Liebmann;  Vinje,  Haugakslen  ved  Hegge- 
slølen:  Jørgensen. 

Xe.  Bygland,  Histri  600  m.,  Rausthej fjeldet  800  m. ;  Valle, 
Bjørnvashyllen  1000  m.;  Bykle,  Væringsdalen  1200  m.,  Kjønne- 
broti  1250  m.,  Svålufgrænden,  Brejvik,  Støjlskaret  1000  m.,  Mejen- 
fjeldel  1300  m.:  Bryhn. 

St.  Fossan,  ved  utløpet  av  Lyseelven,  Ødegården:  Kaalaas; 
mellem  Kvæven  (i  Sirdalen)  og  Lyse:   Nyman. 

SB.  Etne,  Stølehætta:  Wulfsberg;  Skånevik,  Håfjeldet 
900  m.,  Skulet  720  m.;  Kvinnherred,  Melkhaugfjeldet  600  m.; 
Vikør,  Tørviknuten  700  m.:  Kaalaas;  Røldal,  Hellemo:  Jørgen- 
sen; Hårehejen  1000  m.;  Ulvik,  Finse  1220  m.:  Bryhn;  Gran- 
vin, Dåsefjeldet,  Nesejmhorgen:  Wulfsberg;  Voss,  Gråsiden 
750  m. :   Kaalaas;  Fuse,  Møsnuken:  Jørgensen. 

NB.  Lyster,  Turtgrøsæteren:  Ryan;  Aurland,Opsetl000m. ; 
Vik,  Storskaret  1000  m.:  Kaalaas;  Lavik  og  Brekke,  Lavik- 
såta;  Førde,  Nipa:  Wulfsberg;  Naustdal:  Jørgensen;  Daviken, 
Raudalskammen,  Rugsund:  Kaalaas;  Tuva;  Gloppen,  Skjer- 
dalen,  Ejkeneshesten:  Wulfsberg. 

R.  Ørsten,  mellem  Erdal  og  Stejnstølen;  Ulstejn,  Mæls- 
hornet:  Jørgensen;  Sunnelven,  Gejranger:  A.  Blytt;  ved  Djup- 
vashytlen  1000  m.:  Kaalaas;  Borgund,  Sultjeldet:  R.  Hartman; 
Ålesund:  Berggren;  Bolsø,  Tusten:  Kaalaas;  K vernes,  Aver- 
øen :   Kiær. 

A'.  Våge,  Langedalsbræen,  mellem  Bygdin  og  Gjendin, 
Besshøen:  Kaurin;  Memurutungen  1400  m.:  Kaurin  og  Ryan; 
Lom,  Gravdalen  1400  m.:  Bryhn;  Rundhøen  1300  m.:  H.;  Dovre, 
Rondene:  Zelterstedt;  Digerronden:  Bryhn;  Storhøen  ved  Fok- 
stuen: Berggren;  Lesje,  Holåker:  Ryan;  Storhøen  på  Lesjeskogen 
1700—1900  m.:  Kaalaas. 

H.  Lille  elve  da  len,  nordsiden  av  Tronfjeldet:  Jørgensen; 
Fiatsæteren:  Kaurin. 

ST.  Opdal,  fleresteds  omkring  Snehætten:  Solms-Laubach, 
Lorentz  o.  a. ;  Kolla:  Berggren;  Nystuhøen:  Kaurin;  Høgsnyta: 
Adlerz  og  P.  Olsson;  ved  utspringet  av  Sjørdøla  1450  m..  Hornet: 
Kaurin;  Storbækhøen:  Ryan;  Rennebu,  Svarthætta  920  m.. 
Langfjeldet  950  m.;  Trondhjem,  Gråkallen  540  m.,  Lillekallen 
450  m.:   H. 

AT.  Meraker,  Mandfjeldet,  Fonnfjeldet  ned  til  700  m.: 
Bryhn;  Grong,  Gjejtfjeldet;  Folderej  d,  Grønlandsfjeldet:  Kaalaas. 

No.  Alstahaug,  Alstenøen:  M.  N.  Blytt;  De  7  Søstre 400 m.: 
Kaalaas;  Nesne,  Handnesøen:  Arnell;  Hugla  ovenfor  bjerke- 
grænsen;    Hem n es,    Skarhogen   nær   toppen   (916  m.):    A.  Blytt; 


No.    1]  NOKGES    DICRANACEÆ.  129 

Lejrskardalen:    Arnell;    Sæterfjeldet;     Mo,    Hauknesfjeldet,    Mo- 
fjeldet  400— 700m.:   Kaalaas;  jarijeldet:  Arnell;  Ørtljeldet,  Silho- 
javrre    ved    Nasa:     A.   Blytt;     Melø,     Hovlandsrjorden :    Fridlz 
Bejeren,    Knahben    GOO  m.;    Bodin,    Løpsfjeldel    800    m.:    H. 
Saltdalen,    Ølfjeldet  1800  m. :     Fridlz;    Fauske,     Rappisvaari 
Lorentz;    «Ny  Suliljelma»    600  m.;    Sørlolden,    Djiipvikfjeldet 
600  m.:    H.;    Lød  in  gen:    F'ridtz;    Flakstad,    nedenfor    Kejne- 
vatnet;   D  verber  g,  Okla  850  m.:   Kaalaas. 

Tr.  Trondenes,  jNIiddagsfjeldet  5(J0  ni.:  Kaalaas;  Bardo, 
Jerdnevarre,  Bergsklelten,  Rnbben:  Arnell;  Lenviken,  Gibostad; 
Berg,  Havn:  Kaalaas;  T  ro  m  søsn  nde  t,  Tromsøen  :  Arnell; 
Fløjfjeldet:  Kaurin;  Lyngen,  Nordnesfjeldet,  Mandalen,  (iuolas- 
javrre;  Nordrejsen,  Snefonnfjeldet:  Jørgensen;  Gapperus, 
Javrreoaivve,  Gakkovarre :  Arnell ;  K  v  æ  n  a  n  g e  n,  Karvikt^jeldet : 
.Jørgensen. 

F.  Alten,  Skuo95evarre:  Zetterstedt;  Kongshavnsfjeldet: 
Lorentz;  Talvik;  Hammerfest,  østenfor  Storvalnet:  Jørgen- 
sen; Akkarfjorden :  Arnell ;  Måsø,  Havøsnnd:  Kaurin;  Kjelvik, 
Hornviken:  Brollierus;  Kis tra  nd,  Juovve:  Kanrin;  Olderfjorden: 
Ryan;  Tanen,  Algasvarre  250  m.:  Fridlz,  Kanrin;  K arasjok, 
Raslegaissa:   Kaurin. 

Scytalina-^    n.  gen. 

Dicnmum  Secl.  Orlhodicrdunm  Mi'ill.-Hal.  Syno|)s.  I  p.  871 
(1848)  |).p. 

DicidiKt  orlhocarpa  Schimj).   Syno[)s.   ed.    1,   p.  80  (1860)  p.p. 

Dicrdiuim  li  Dicrduiimff  Limpr.  Laubm.  Deutsclil.,  Oosl.  u.d. 
Schw.  1,   p.  864  (1886). 

Orthodicranum  Loeske  Stud.  Morpli.  Sysl.  Laubm.  p.  85 
(1910)  noim-n   nudnm.   — ■ 

Celluhe  foliorum  basilares  intermediæ  nulhe;  Hores  dioiri; 
planla  mascula  vix  lenerior  ([uam  feminea;  eapsuki  regularis. 
erec'ta;   pro|)erist()niium   nullum. 

Scytalina  montana  (Hedw). 

Dicidniim   nionhtiiiin}    Hedw.  Sp.  muse.  p.  148  (1^01). 

Den  første  ()|)lysning  om  lilsledeværelsen  av  .S.  n\oi\tttnti  i 
Norge  lindes  i  Wablciihcrgs  l'l.  lapp.  (l.srj\  livor  den  augis  al 
forekomme  in  Nordiandia  inferali)ina  ad  railiees  aiborum  el 
eaudiees  decisos   passim. 

*)    oxfrriA*/ =  cylindre. 


130 I.    HAGEN. [1914 

Omkring  Kristianiafjorden  og  noget  længere  vestover  er  S. 
niontana  almindelig,  og  det  samme  synes  at  være  tilfældet  i  Ut- 
trøndelagen  og  de  indre  deler  av  Tromsø  amt,  men  i  alle  øvrige 
strøk  av  landet  hører  den  til  de  sjeldnere  arter,  om  den  end 
forekommer  i  alle  amter  indtil  70°  n.  b.,  hvilket  er  dens  nord- 
grænse. Men  uagtet  den  således  er  litet  hyppig  over  store  deler 
av  Norge,  så  kan  man  dog  regne  den  blandt  de  arter,  som  fore- 
trækker indlandet  og  skyr  vestkysten;  i  de  ytre  kyststrøk  er  den 
nemlig  avgjort  sjeldnere  end  inde  i  landet.  Den  er  hyppigst  i 
lavlandet  og  de  nedre  lag  av  skogbeltet,  men  lindes  undtagelses- 
vis indtil  trægrænsen,  som  den  kun  av  og  til  overskrider.  Ned- 
faldne, råtne  stammer  og  morskne  stubber  både  av  bar-  og  løv- 
trær  er  dens  hyppigste  underlag,  men  den  findes  også  på  de 
nedre  partier  av  levende  trær,  især  på  deres  bare  røtter,  men  også 
nederst  på  stammerne,  i  det  sidste  tilfælde  vistnok  hyppigst  på 
bjerk;  træffes  den  ovenfor  trægrænsen,  er  dens  underlag  tørre, 
blottete  røtter  eller  gammelt  træverk.  Den  kan  også,  men  meget 
sjeldnere,  findes  på  klipper  i  skogene;  i  Alten  synes  den  at  være 
fundet  på  jord. 

På  Østlandet  sætter  den  ikke  sjelden  frugt,  men  ellers  er  den 
hyppigst  steril,  på  Vestlandet,  som  det  synes,  altid;  dog  er  frug- 
ten fundet  så  langt  nord  som  i  Støren;  eksemplar  fra  Kristiania, 
samlet  i  forskjellige  år  i  de  første  dager  av  juni,  har  tømte, 
friske  kapsler  med  vel  vedlikeholdt  peristom;  i  Vestfjorddalen 
derimot  er  den  "s  fundet  med  fuldmodne  frugter,  som  har  alle 
låg  påsittende ;  i  Bygland  var  fruglen  ^0/7  på  det  nærmeste  moden ; 
ved  Bolkesjø  hadde  den  ^^/s  endnu  ikke  nådd  sin  modenhet. 
Hanplanter  er  vistnok  hyppigere  end  hunplanter;  blomstringen 
foregår  sidst  i  juli  og  først  i  august;  planter  fra  Helgøen  'Vs  er 
dels  i  blomstring,  dels  har  de  umodne  pistillidier;  i  Vestfjord- 
dalen var  den  et  år  ^-Vt  og  et  andet  '/s  nylig  avblomstret;  i  Jelse 
var  blomstringen  ^^/i  avsluttet,  et  pislillidie  hadde  dog  endnu 
grøn  fot;  i  Kolverejd  foregik  den  ^8. 

Voksesteder: 

Sm.  Onsøfr. ;  Kråkero;  Glemminge;  Borge  fr. ;  Tune;  Var- 
te] g;   Rade. 

A.     Ejdsvold;   Nesodden;   Åker  fr. ;  Bærum  fr. ;  Asker  fr. 

Bu.  Lier,  Asdøl:  Conradi;  Øvre  Eker,  nær  Kirken:  Kiær; 
Rinserike  alm.  if.  Brvhn. 


No.  1]  norgp:s  dicranaceæ. 131 

JL.  Sande;  Andel)u;  Sem;  Tjømo  alni.  if.  Rrvhn;  Sande- 
herred;   Hedruin;  Tjolling;   Brunlanes. 

Hr.  Bamle;  Solum;  Sannikedal;  Gransherred;  Tinn  (Vest- 
fjorddalen  llerest.,  også  fr.). 

Ne.  Holt;  Tromø;  Landvik;  Øslie  Moland;  Bygland,  Soni- 
merhjemmet,  Vasenden:   Bryhn. 

LM.     F 1  e  k  k  e  tj  ord:   Kaalaas. 

.SV.     Fossan,   Dirdal,  Lyse;  Jelse:  Kaalaas. 

Sli.  Varaldsø,  Skjelnes:  Wulfsberg;  Kvinnlierred,  Onai- 
hejm:  Kaalaas;  Ulvik,  fjeldet  mellem  Ulvik  og  Ej  de:  Wulfsberg; 
Gran  vin:   Ha  vås. 

A7i.  Borgund,  nedenfor  Sultinden:  S.  Møller;  Sogndal, 
Kaupangerskogen,  Stedjeåsen;  Lavik  og  Brekke,  Laviksala: 
Wulfsberg;  For  de,  Hafstad:  Kiær;  Gloppen,  Ejkenesheslen: 
Wulfsberg. 

R.  Sunnelven,  Maråk  100  m.;  Sokkelven,  Andeslad- 
vatnet  80  m.:   Kaalaas;  Grytten,  Soggebergene:  A.  Blylt. 

K.  Torpen,  Haug:  H.;  Etnedalen,  Bruflal:  Moe;  Vårdal, 
Stokke;  Biri,  Redalen:  H.;  Fåberg,  Rejslad:  Ryan;  Ringebu: 
Sommerfell;  Stulsbroen:  Liebmann;  Lom,  Visdalssætrene  900 
m.:   II. 

//.     Tonset,   Eggan   i  Tyldalen   900  m.:   H. 

ST.  Røros,  Skårhammerdalen:  Wulfsberg;  Ålen,  nedenfor 
Lien  4oO  m.;  Opdal,  Ileresteds  i  Varstigen  9()()  m.;  Rennebu, 
Grindal  240  m.;  Støren,  Spjeldet  fr. ;  Hølandet,  Høgåsen  420  m.; 
Tilder,  Hejmdal;  Slrinden,  Tvvandet  1(>0  m.;  Trondbjem, 
Trolla:    H.  " 

\T.  Hegre,  Fornes:  Biybn;  Folderejd,  Stejnulasen  ved 
Aunel  cf :    Kaalaas. 

Ao.  Hatfjelddalen,  Halfjelddalen:  Fridtz;  Vefsen,  Dol 
siadåsen:  Kaalaas;  Nesne:  A.  Blylt;  Mo,  Selforsfjeldet:  Kaalaas; 
Saltdalen:  Sommerfelt;  Vik;  Fauske,  Sandnes,  Fauske;  Sor- 
foldcn,    Djiipvik:    II.;    Lofoten:   Fritze. 

Ir.  liardo  Ileresteds;  Malselven.  I'^leskmoen ;  Malangen, 
Haugefjeldel,  Meslerviksøen,  Meslervik;  Nord  rejsen.  Sap|)en, 
Nyelvliolmen:  Arnell;   I-'ossen:  Jørgensen. 

/•'.  Loppen  og  Øksljord,  Øksfjoiden:  Gollel:  Allen, 
SakUahani,  Skuo(^(^evarre.  Bossekop;  Tal  vik,  Vasbolnljeldel : 
ZellersU'dl ;    K  i  si  rand,  ved    Laksclvcn:    II. 

var.  pulvinatiim    IMell 

Dliidniiin  iiKmldiiiiiii  luir.  j)nlrin<tliin\  IMV'iV.  in  N.  Dcnkschi-, 
Selnveiz.  Ges.  \XI\',  nr.   '.,    p.  •_>  l   >^1,S71) 

forekommer  hist  og  her  soiidenfjelds:  el  eksemplar  Ira  .S"7'. 
Opdal    synes   ogsii    ;d    malle    fores    hil. 


132 I.    HAGEN. [1914 

var.  flaccidum  (Ryan  &  Hag.). 

Dkranum  montcmnm  var.  flaccidum  (haud  Wulfsl).)  Ryan  & 
Hag.  in  D.  K.  N.  Vid.-Selsk.  Skr.  1896  no.  1,  p.  82. 

Sm.     Var  lej  g,  Bergsland:   H. 

tafter  at  jeg  har  hat  anledning  til  at  se  Wulfsbergs  original 
og  overbevise  mig  om,  at  den  er  identisk  med  Dicranum  fiisce- 
scens.  blir  det  nødvendig  at  stryke  hans  navn  som  autor  for 
denne  varietet. 

Scytalina  flagellaris  (Hedw.). 

Dicranum  flaijellare  Hedw.  Descr.  et  adumbr.  III,  p.  1  (1792). 

Denne  lovmos  blev  av  Sommerfelt  i  1827  angit  at  vokse  i 
Saltdalen,  (Phys.-oec.  Beskr.,)  og  den  blev  i  løpet  av  et  halvhun- 
drede år  bakefter  gjentagende  angit  fra  andre  steder  i  Norge. 
Men  alle  disse  ældre  angivelser  er  fejlagtige;  den  første  rigtige 
er  Kiærs  i  Kr.a  Vid.-Selsk.  Forh.  1884.  Det  ældste  opbevarete  eks- 
emplar er  samlet  av  frk.  Rosenberg  i  1856. 

Den  forekommer  (foruten  på  et  enkelt  sted  på  Vestlandet) 
søndenfjelds  kun  på  Østlandet  omkring  Krislianiafjorden  og  på 
Ringerike,  samt  på  Sørlandet  vestover,  nordover  op  til  Hallingdal 
og  langt  op  i  Valders;  i  Gudbrandsdalen  er  den  ytterst  sjelden, 
derimot  noget  hyppigere  i  Hedemarkens  amt.  Fra  det  norden- 
fjeldske  har  man  ikke  mer  end  et  eneste  voksested,  omtrent  ved 
64V2^  n.  b.,  hvilket  er  dens  nordligste  hittil  kjendte;  det  tør  dog 
være  sandsynlig,  at  den  i  likhet  med  andre  østlige  arter  går  læn- 
ger mol  nord  i  det  indre  Sverige  end  i  Norge.  Da  den  vokser  på 
rållent  træ*,  stammer  og  stubber,  (helst  på  fugtig  skogbund  eller 
endogså  i  myrer,)  så  er  den  bundet  til  skogregionen,  i  hvilken 
den  på  enkelte  steder  stiger  højt  op,  uten  dog,  såvidt  vites,  at 
overskride  dens  øvre  grænse.  Alene  eksemplaret  fra  Trommald- 
fjeldet  i  Hallingdal  synes  at  være  vokset  på  anorganisk  under- 
lag, (jord  eller  berg). 

Frugten  er  i  Norge  kun  fundet  på  ganske  få  steder;  på 
Ringerike  er  den  ^Vio  fuldmoden  uten  endnu  at  ha  tapt  laget. 
Et  eksemplar  fra  Jelse  i  Ryfylke,  samlet  ^  8,  er  avblomstret  med 
endnu  friske,  dog  delvis  i  toppen  avblekete  pistillidier. 

Voksesteder: 

Sm.     Hvaler,    Papper;    Onso,    Oksviken,     Dammyr,    Åle; 


No.  1]  norgp:s  dicranaceæ.  loo 

Glemininge,  Bjørndalen:  Ryan;  Skjeberg,  Branstorp:  H.;  Tune, 
Agnalt:   Ryan. 

A.  Åker,  Mærradalen;  Bæruni,  mellem  Vold  og  Tjernsrud- 
tjernet:   Kaalaas;  Tjernsrud:  Kiær. 

Bil.  Øvre  Eker,  nær  Kirken:  Kiær;  Modum,  ved  Badel: 
S.  Møller;  Nord  er  hov,  Hovsfossen,  Follum  skog  fr..  Svinefossen 
fr.;  Ådalen,  Hen  fr.,  Somdalen;  Nes,  Trommaldfjeldet  800  m.: 
Bryhn;   Beja  400  m.:   Kaalaas. 

JL.     Våle,  Langøen:  Jørgensen;  Tjømø  alm.  if.  Bryhn. 

Br.     15a mie.   Herre:   Ryan;    Gransherred,   Bolkesjø:    Kiær. 

AV.  Holt,  Slettehejen,  Mariendal  fr. :  C.  Rosenberg;  Tromø: 
Kiær;  Landvik,  Kvernbækken,  under  Voreheja;  H.;  Bygland, 
Brejdablik,  Urdviken:   Bryhn. 

.S7.     Jelse,  Barkåsen:   Kaalaas. 

A'.  Fluberg,  Høgfossen:  Kiær;  Nordre  Land,  Røste:  H.; 
Vestre  Slidre,  Olbergel;  Vang,  ved  Vangsmjøsen  500  m.  (usik- 
ker); Ringebu,  nedenfor  Rankiev:   Kaalaas. 

H.  Elverum;  Løjten:  Bryhn;  Amol,  Deset;  Sollien,  ved 
vejen   til   151akampen:    Kiæ^r. 

\T.     Nord  I  i,   Skogen:    Hassier. 

Dicranum  Hedw. 

Le  cai^actere  le  jjjus  signilicatif  du  genre  Dicninum  esl  fourni 
par  la   struclure  de   la   base  des  feuilles. 

Le  plus  grand  nombre  des  genres  de  cette  famille  s'aceorde 
en  ce  (|ue  les  angles  foliaires  présentent  un  tissu  cellulaire  par- 
ticulier,  compose  de  eellules  presque  carrées,  l)eaucoup  plus 
grandes  et  souvent  plus  fortement  colorées  (jue  les  aulres,  ordi- 
nairemenl  formées  de  deux  ou  j)lusieurs  assises.  landis  ([ue  (huis 
les  nulres  |i;nlies  de  l;i  fcuille  le  réseau  cellulaire  monlre  des 
elements  allonges  ou,  asse/  rarement,  irrégulieiemenl  polygonaux. 
toujoiu-s  |)lus  élroils  dans  le  sens  transversal.  Le  genre  Dicnmmu. 
lel  (|u'il  esl  coiu-u  ici,  se  dislingue  cependanl  des  aulres  p;\r 
l'existence,  duns  I'intérieur  de  la  base  des  leuilles  el  louchant 
aux  eellules  angulaires,  d'un  groupe  de  eellules  de  la  nu'ine  forme 
environ  et  parfois  d'aboi'd  colorées  de  l;i  menu"  leinle,  mais  se 
(h'coloriinl  de  bonnc  hcurc,  ;"i  |);ir()is  niinccs  (|ui  nc  tardcid  p;is 
a  se  llc'lrir  pour  linalemenl  se  resorbei-  en  laissnnl  uni'  fenélre 
pellucide  ou  un  Irou,  el  disposées.  a  ce  (|u'il  semble.  en  aulanl 
de  couches  cpie  les  vr;iies  eellules  angulaires.  (".e  soul  ces  i'i'llules 
li\;dinrs    ininces   (pu-    j  ;ii     propose    de    nonnuer      liasilairt's    inler 


134  I-    HAGEN.  [1914 

médiaires».  La  transition  entre  ces  cellules  et  le  groupe  angu- 
laire  est  plus  ou  moins  brusque;  chez  les  espéces  a  grande  taille 
dont  les  cellules  angulaires  forment  deux  ou  plusieurs  couches 
et  se  trouvent  en  plusieurs  rangées,  le  contrasle  est  net,  mais 
chez  I),  elongatnm  et  les  espéces  affines  il  en  est  autrenient;  le 
groupe  angulaire  est  ici  habituellenient  réduit  a  tiois  series  longi- 
ludinales  de  cellules  dont  la  moyenne  seule  est  diplostromatique; 
♦  en  méme  temps  la  transition  aux  cellules  intermédiaires  est 
moins  brusque,  ces  cellules  sont  elles  memes  monostromatiques, 
plus  durables,  se  flétrissant  beaucoup  i)lus  lard.  A  l'intérieur 
le  groupe  intermédiaire  se  continue  par  des  cellules  foliaires 
ordinaires  ou  touche  å  la  nervure,  et  il  arrive  parfois  qu'il 
empiéte  sur  celle-ci  qui  devient  dans  ce  cas,  par  conséquant,  plus 
étroite  å  l'inserlion  qu'un  peu  plus  haut.  — 

Gest  un  fait  \nen  connu  (jue  les  plantes  måles  des  divers 
Dicraniim  oflVent  un  développement  tres  difierent;  dun  coté,  le 
D.  fuscescens  måle  ne  le  céde  point,  quant  å  la  taille,  å  la  plante 
femelle,  mais  de  l'autre,  chez  des  espéces  comme  D.  intermedium 
et  riigosnm  les  individus  måles  sont  extrémement  réduits,  jusqu'å 
prendre  la  forme  de  gemmules  pygmées  naissant  dans  le  feutre 
caulinaire,  et  de  durée  passagére.  Mais  on  ne  semble  pas  avoir 
observé  cjue  ces  deux  extrcmes  sont  reliés  ensemble  par  des 
formes  de  transition.  De  la  plante  måle  simple  rappelant  la  forme 
dun  Ephemernm  p.  ex.,  il  ny  a  qu'un  pas  å  la  plante  pygmée 
ramifiée  qu'on  trouve  dans  le  feutre  presque  aussi  souvent  que 
la  non  ramifiée,  ou  å  la  forme  qu'  on  rencontre  chez  D.  elonga- 
tnm oii  ces  ])lantes  se  trouvent  au  sommet  des  touffes  sans  étre 
contenues  dans  le  feutre;  ici  les  parties  génératrices  sont  presque 
de  la  méme  forme  que  chez  les  gemmules  naissant  des  radicelles, 
mais  les  pieds  se  conlinuent  en  bas  en  produisant  une  tige  gréle 
de  plusieurs  millimétres  de  long.  Une  etape  plus  avancée  sur  la 
méme  ligne  de  développement  est  atteinte  |)ar  d'autres  formes 
de  D.  elongatnm  et  de  D.  gronlandicnm  dont  les  plantes  måles, 
quoique  extrémement  gréles,  atteignent  néanmoins  la  longueur 
totale  de  la  toufTe  et  poussent  des  innovations  solitaires  sous  la 
lleur  terminale,  de  facon  å  offrir  un  aspecl  noduleux.  Gest  seule 
ment  la  gracilité  el  les  feuilles  éparses  qui  éloignent  celte  for- 
mation de  celle  du   I),  fnseescens.    Avant  de    (|uiller   ce    théme  il 


No.    1]  NORGKS    DICHANACEÆ.  135 

faul  souligner  lobservalion  de  Boulay  que  les  gemmules  males 
radiciilaires  ne  se  Irouvent  que  sur  la  plante  femelle;  je  n'ai 
réussi  a  les  dccouvrir  qu'en  examinanl  des  planles  IVucUriées.  — 

Limpricht  indique  comme  un  caiaclere  commun  aux  Dicrana- 
cées  l'ahsence  dun  ochrea.  Opendanl,  il  lésulle  de  mes  an- 
notations (jue  i'ai  observé  cetle  membrane  chez  plusieurs  espéces 
de  Dicrduiim,  savoir  aiujiiisliun,  Bonjcduii,  cloiujdlnni,  fiilniim, 
intermedium,  ludjiis,  Miihlenheckii,  riigosnm,  scojxiriiim,  Scoflidiuim, 
.s])iiriiim  et  strictiim.  — 

Chez  plusieurs  espéces,  p.  ex.  chez  I).  Bonjediiii,  les  de- 
scriptions  mentionnent  l'absence  d'anneau.  Mais  si  on  détache 
de  la  capsule,  avec  tontes  précautions,  l'opercule,  on  apercoit 
entre  ces  deux  parties  une  langée  de  cellules  incolores  contenanl 
un  noyau,  adhéranl  quelques  unes  å  l'opercule,  d'aulres  a  l'orilice 
capsulaire;  j'ai  mcme  Irouvé,  chez  une  varieté  de  celte  espece, 
deux  telles  rangées  de  cellules  incolores.  L'anneau  de  ces  espéces 
ne  pouvant  élre  observé  qu'au  prix  dune  préparalion  minutieuse, 
je  recommande  d'éludier  attenlivement  les  autres  espéces  chez 
lesquelles  on  n'a  pas  encore  observé  l'anneau.  — 

Dresser  une  clef  ({ui  permelte  de  distinguer  avec  certitude 
les  espéces  de  ce  genre  a  l'état  sterile  est  tout  simplement  impos- 
sible;  les  caractéres  végétatifs  sont  énoiménicnt  variables  cliez 
un  grand  nombre,  peut  étre  chez  la  plupart  des  Dicrdniim,  de 
sorte  (jue  leur  determination  déjiend  dune  appréciation  person 
nelle.  Kxercice  el  pratique  jouent,  dans  teis  cas,  un  roJe  pré 
dominant;  cependant  je  donne  tout  de  méme  la  clef  ci  dessous 
([ui  est  basée  exclusivement  sur  des  caractéres  végétatifs,  en 
cspérant  (pi'elle  pourra  étre  de  (lueUpic  ulilité,  soil  iMuployéc 
seule,   soit   concurreniment  avec  d'autres: 

.    \  Hele   lolii   superioris   parcnchymalicum '-' 

'  Hetc  folii   superioris  |)rosenchymaticum II 

.,    \  CelUila-    lolii   sujx-rioris   majores,   bene   iucrassala* '•> 

'  Ccllula'   lolii   superioris   ininuta',    |)aruni    incrassatæ  ...      S 

.,    S  l-"olia   apice  obtusata,    nndulata  .  I).  Inlermediiim 

'  l'olia   scnsini   cuspidata I 

\  C.elluhe   basilarcs   intermediu'   nuuicrosa-  I).  Sriullnrri 

'  (".clluhe   basilari's   iiilciincdia'    |)(r|)auca' •> 

.    S  I'olia    haud  IVagilia ,  '' 

'  l'"olia    nio\    (lilViacta 


136 I.    HA(iKN. [1914 

^   i  Costa  validior  (usque  ad  Vs), D.  elongaliim 

(  Costa  tennis  (Vio — Vs) D.  f/ronhindicnm 

r-    \  Costa  1/5,  cellulæ  basilares  salis  tenues I),  siriclnin 

i  Costa  V.s,  cellulæ  basilares  bene  incrassatæ  D.  fra</ili/hliiiin 
o    i  Folia  inlegra 9 

i  Folia  denlata   10 

Q   i  Folia  dilfracia,  lamina  superne  })istrala D.  uiricle 

I  Folia  haud  IVagilia,  laniina  unistrata D.  Scottidnnm 

{Lamina  superne  bistrala  et  obscura D.  fiilniim 
Lamina  unistrata  vel  margine  tantuni    l)istrata, 
translucens   11 

\   Cellulæ  foliares  haud  mamillosæ I).  Miihlenbeckii 

I   Ollulæ  foliares  magis  vel  minus  mamillosæ 12 

.,^   \  Folia  distincte  undulata D.  spnriiim 

'   Folia  haud  vel  indistincle  undulata 18 

f  Folia  apice  tubulosa,  cellulæ  polygonæ I),  elatiim 

13  I   Folia  apice  canaliculata,  cellulæ  quadratæ — rhombeæ 

[  D.  fuscescens 

^  ,    \  Cellulæ  basilares  intermediær  perpaucæ 15 

}   Cellulæ  basilares  intermediæ  numerosæ 17 

r    S  Folia  mox  diffracta I),  strictum 

i.   F'olia  haud  fragilia   10 

^  ^    S  Costa  validior  (usque  ad  V^) ^-  dongatiim 

I   Costa  tennis  (Vio — Vs) I),  gronlandiciim 

^r,   S  Folia  vakle  undulata,  inciso  dentata D.  riigosuin 

\   Folia  minus  undulata  vel  lævia,  minus  crasse  dentata    18 

o    \  Costa  tennis,  sub  apice  dissoluta 19 

I   Cosla  latior,  percurrens  vel  excurrens 20 

I  Folia  superne  convolula,  lineari  lanceolata .  .    D.  angiistiim 

19  I   Folia  superne  canaliculata — subplana,  apice  pro  ratione  lata 
[  D.  Bonjeanii 

^^   \  (>osta  dorsa  lamelligera D.  scoparium 

I  Costæ"  dorsum  sine  lamellis 21 

\   Cellulæ  apicales  lineares,  leniler  flexuosæ /).  majiis 

/   (Cellulæ  apicales  reclangulæ I),  congestiim. 


21 


Ces  espéces  sont,  par  les  divers  auteurs,  distribuées  en  deux 
OU  trois  divisions;  (^h.  Muller  les  reparlit  dans  les  seclions 
Oncophoriis  et  Orthodicranuin,  Schimper  (Synops.  ed.  1)  parmi 
les  DicrdiKi  orthocdrpd,  scopdrid  et  undiihitd:  Lindberg  a  établi 
les  divisions  Aporodictijum  el  Kudicrduum,  Limpricht,  auquel  se 
joint  Brotherus,  Dici'diuim  p.s.d.,  Leiodicrdiuim  et  Ci'dssidicrduum 
(et  aussi  un  Pdrdlemobn/um).  >L  Dixon  a  repris  les  divisions  de 
Lindberg,    mais    en    les    délimilanl    un    j)eu    aulremenl.     De    ces 


No.    1]  NORGES    DICRANACKÆ.  lo7 

groupes,  Eudicraniim  Lindb.,  (Oncophoriis  MiilL-Hal.,  Dicrana 
scoparid  et  iindiilata  Schimp.,)  est  assez  homogene,  landis  (jue 
l'autre  coiitienl  des  formes  Irés  dilierenles  enlre  elles.  C'esl  de 
ce  mélange  ((ue  Liinpricht  a  créé  (a  colé  de  Pdrdleiicohrijnin  (jiii 
ne  noLis  interesse  pas  ici,)  son  Crassidicidniim  et  son  lA-iodkrdniuu. 

On  sinipliliera  la  systématicjue  eii  suppriniant  ee  dernier 
groupe.  Il  est  compose  de  deux  especes,  (D.  strictnm  et  Scotlidiuini.) 
bien  ditlerentes  dans  tous  leurs  caractéres  spécilicjues  essenliels 
et  concordant  seulement  dans  laspect  des  dents  périslomiales 
auxquelles  mancjuent  les  series  (ie  Ibssettes  pointillées  et  qui 
pour  cette  raison  paraissent  lisses.  Par  ses  aulres  caractéres, 
I),  slricluiu  montre  une  aflinité  manifeste  avec  D.  cloiu/dtuin  et 
les  especes  alliées;  I).  Scottidimm  se  rattache  au  contraire  aux 
Crdssidicrdnum. 

Otte  derniére  division,  (I),  fiilvum  et  viridc,)  est  basée  par 
Limpricht  sur  la  struclure  des  feuilles  composées  de  deux  couches 
cellulaires;  mais  il  est  peu  recommandable  d'attacher  a  cecaractere 
rimi)orlance  principale;  si  au  lieu  de  cela,  on  insiste  sur  la 
struclure  interne  de  la  capsule  (conjointement  avec  sa  forme 
cvliiidricpie,)  et  sur  la  |)iésence  dun  pr{)|)éi-istome,  on  arrive 
cerlainement  a  une  classilication  plus  naturelle.  On  est  alors 
amené  a  attribuer  a  ce  groupe  non  seulement  le  1).  Scottidnum. 
(dont  le  propéristome  n'apparait  guére  au  dessus  de  lorifice.)  mais 
aussi  le  I).  Mdijrii  Brolh.,  dont  les  pUujues  propérislomiales  .sonl 
tres  bien  dc'veloj)pées,  et  vraisemblablement  aussi  d'autres  esj)t'ces 
e\()ti(pu's  placées  par  M.  Hrotherus  parmi  les  Lviodicnuid.  Le 
1).  ((iiuiiicnsc  regardé  |)ar  eet  auteur  comme  un  Lciodicrdiiiini. 
apparlient  aux  Siijhdind.  el  I),  dciphijlliiin  avec  ses  allii-s  lornu' 
piohahienu'nl    un   gr()U|K'  a  part. 

.Siir  c"e  londenu'iil,  (Irdssidiirdiiiiin  est  maintenu  dans  ce 
lia\ail  a  lilre  de  sous-genre,  Iuidicr<ninni  comprenii  U-s  aulres 
es|)('ces.  Celles  ci  sont  assez  nombreusi's  pour  foiiner  plusieurs 
groupes;  ce|)endant  une  coupure  enlre  les  />.  stofiarid  el  les 
I).  iiiiduhdd  parail  hop  pen  iialurcllc,  il  sera  prrlrrahlc  de  sa|)- 
|)uyer  surlout  sur  le  développemenl  plus  ou  moius  avance  de 
la  base  des  feuilles;  ce  |)iincipe  conduil  a  si'ijaicr  les  I).  rhtn- 
<l(dd  comme  le  i;roiipc  Ic  plus  simple  des  I).  scopdiid  tpii  ren 
feniiciil    les    csprccs    de    rrNolulioii    la    |)Ius    parfailc      Mais    il    l'aul 


138 I.    HAGEN. [1914 

avoiier  que  les  limiles  enlre  ces  deux   groupes    sont    loin    d'étre 
bien  Iranchées. 

Subg.  Crassidicranum  Limpr.  emend. 
Capsula  cylindrica;  sacculiis  sporifer  stipilatus,  basi  interslitio 
amplo    ab    exothecio    separatus;    properislomium  vix    supra  ori- 
liciiim  promillens  —  distinctissimum. 

Dicranum  Scottianum  Turn. 

Blev  indført  blandt  Norges  moser  i  1897  (i  Fredrikstad- 
traktens  flora)  efter  Ryans  eksemplar  fra  Onsø.  Det  ældste  kjendte 
norske  eksemplar  skriver  sig  fra  1S71,  da  Kiær  fandt  den  i  Førde. 
Sommerfelts  angivelse  om  dens  forekomst  i  Saltdalen  (1826)  er 
resultat  av  en  urigtig  bestemmelse. 

Som  det  fremgår  av  den  nedenstående  fortegnelse  over  de 
norske  findesteder,  er  D.  Scottianum  en  sjelden  art  her  i  landet 
og  kun  fundet  i  de  ytre  kystegner,  nemlig  i  Smålenene  og  på 
Vestlandet  mellem  Lindesnes  og  Søndfjord.  Da  den  er  en  atlan- 
tisk art,  betegner  voksestedet  i  Førde  (ved  61°  27'  n.  b.)  dens 
nordgrænse.  Den  er  i  Norge,  som  det  synes,  kun  fundet  på  klip- 
per, som  i  de  strøk,  hvor  den  forekommer,  for  det  meste  består 
av  hårde,  kalkfri  bergarter;  fra  Frankrig  angis  den  også  at  vokse 
på  trær.  Et  vist  mål  av  skygge  synes  at  høre  til  dens  fornøden- 
heter. 

I  eksemplaret  fra  Førde  findes  der  en  enkelt,  gammel  frugt 
og  hanplanter,  i  et  andet  er  hunplanter  bemerket,  medens  de 
øvrige  er  helt  sterile. 

Voksesteder: 

Sm.     Onsø,  Åle:   Ryan. 

LM.     Nes,  nær  Midtfjeldså:   Kaalaas. 

.S7.     Håland,   Malle:   Kaalaas. 

SB.  Fin  nå  s.  Mosterhavn:  R.  Hartman;  Ty  sne  s  $:  Wulfs- 
berg;  Os,  Bjørnåsen:  Jørgensen. 

NB.     Førde,   Hafstad  fr.:   Kiær. 

Dicranum  fulvum  Hook. 
Den  er    neppe    samlet    her  i  landet    før   av  Berggren  i   1868 
og  er  ikke  i  literaluren   nævnt    som    norsk    før  i  1902  (Bryhn  i 
N.  Mag.  f.  Naturv.  bd.  40). 


No.    1]  NORGKS    DICHAXACEÆ.  139 

Uagtet  D.  fulviim  ikke  ellers  viser  nogen  forkjærlighet  for 
kysttrakler,  så  optrær  den.  dog  i  Norge  nærmest  som  en  atlantisk 
art,  idel  den  nemlig  i  likhet  med  den  foregående  kun  kjendes 
fra  et  voksested  ved  Fredrikstad  og  fra  strøket  mellem  Mandal 
og  Nordfjord,  hvor  den  finder  sin  nordgrænse  (()!''  50'  n.  b.); 
likesom  /).  Scotlianum  er  den  en  av  de  sjeldneste  Vesthmdsarter. 
Vistnok  forekommer  den  hos  os  kun  steril  og  viser  sig  ved  ind 
samlingen  ofte  at  være  forvekslet  med  I),  fuscescens,  så  at  det 
kunde  tænkes,  at  den  av  den  grund  var  blit  overset,  men  der  er 
dog  i  de  deler  av  landet,  hvor  den  tindes,  samlet  sa  mange  sterile 
eksemplar  av  /).  fuscescens,  at  der  også  av  D.  fulviim  måtte  fore- 
ligge et  fyldig  materiale,  hvis  den  virkelig  var  nogenhnide  hyp[)ig. 
Den  er  her  indskrænket  til  de  trakter,  som  også  ellers  foretræk- 
kes av  de  atlantiske  arier,  dels  på  selve  kyslranden,  dels  (som 
i  Indre  Ryfylke  og  Nordfjord)  inde  ved  fjordbundene,  og  holder 
sig  her  til  de  lavere  højdelag;  det  er  sikkerlig  kun  undtagelses- 
vis, al  den,  som  i  Fossan,  går  så  højt  op  som  til  OOO  m.  over 
havet.  Fra  vorl  land  foreligger  der  på  signalurerne  kun  en  enkelt 
meddelelse  om,  i  hvilke  omgivelser  den  optrær,  men  del  er  sand- 
synlig, at  denne  har  almindelig  gyldighet,  og  at  planlen  hos  os 
som  andelsteds  kun  lindes  i  løvskogene  og  her  vokser  på  over- 
skyggele  berg  og  større  blokker  av  kalkfri  slenarter,  måske  også 
pa   træstammer. 

Vore  eksemplar  mangler  frugt  og  indeholder  vistnok    heller 
ikke   blomsterplanter. 

\'oksesleder: 

Sm.     Kråkerø,   Troldalen:    H. 

LM.     Mandal:   Ik'rggren. 

.S7.      Fossan.   Lyse  (idd   m.:   Xynian;    Dirdal    Hmi  m  ,    llbur- 
fjeldet:    Kaalaas. 

.S7^    Tysnes:  W'ulfsbeig;  (iodosund;  Kvinnherred,  Sunde: 
Kaalaas. 

.V/).      Indxiken,   Olden;    Kaalaas. 


Dicraiuim  viricle    Snll   c^v:  Les(|,    Lindb 
Den  er  av  WiiHshcrg  i  isT.".  aii-il  Ira  Odda  i  ilardanger,  nu-n 
nogcl   a\    liani    sandel   ckscniplar  ;iv   denne   ;nl    li;n-  jeg    ikke    bal 
anledning;   li!    al    se,    dens    roicUonisl    lier  er   doi;   ikke    umulig,   d;i 


140 I.    HAGEN. [1914 

den  findes  andetsteds  i  Hardanger.  Derimot  refererer  Bryhns 
meddelelse  i  N.  Mag.  f.  Naturv.  1891   sig  til  sikre  eksemplar. 

Den  er  sjelden  i  Norge;  man  har  den  kun  fra  ganske  få 
steder  på  Østlandet,  i  Telemarken  og  i  Hardanger.  Den  er  også 
ellers  i  Skandinavien  sjelden,  men  tindes  dog  bade  i  Sverige  og 
i  Finland  og  går  i  det  sidstnævnte  land  måske  noget  længere 
mot  nord  end  hos  os.  Den  vokser  på  stammen  av  levende  trær, 
fornemmelig  (eller  utelukkende?)  større  løvtrær,  idet  der  fra  ut- 
landet  særlig  næwnes  bøk  og  ek,  men  den  kan  også  findes,  skjønl 
langt  sjeldnere,  pa  bartrær  og  likeledes  på  berg.  Fra  to  av  vore 
voksesteder  er  lindestammer  nævnt  som  dens  underlag,  fra  et 
tredie  rattent  træ,  fra  et  fjerde  stener  av  granit.  Dens  aller  Heste 
norske  voksesteder  ligger  i  lavlandet;  i  Vestfjorddalen  går  den 
imidlertid  op  i  åsbeltet,  idet  den  der  er  angit  for  400  m.  over 
havet. 

Frugten,  som  er  enormt  sjelden,  er  ikke  fundet  i  Norge,  og 
av  blomsterplanter  er  der  i  eksemplar  fra  et  enkelt  sted  (Vest- 
fjorddalen) fundet  $  ;  pistillidierne  var  her  Vs  fuldt  utvokset,  men 
endnu  ikke  åpnet. 

Voksesteder: 

A.  Åker,  Mærradalen,  Lysakerelven  ovenfor  Ullern  mølle: 
Kaalaas. 

Bu.     Hole,   ved  Holsfjorden:  A.  Blytt. 

Br.  Tinn,  nedenfor  Krosso:  Jørgensen;  Vestfjorddalen  400 
m.  $  :   Kaalaas. 

SB.     Vi  kør,  Preslegården,   Norejmsund:   Kaalaas. 

H.     Stange,   Morstu:   Bryhn. 

Subg.  Eudicranum  Mitt.  emend. 
(^apsula  curvata  vel  rarissime  subregularis;  sacculus  sporifer 
exothecio  contiguus;  properistomium   nullum. 

Sect.  elongata. 
Cellulæ  basilares  intermediæ  pauciores,  ab  angularibus  minus 
dislinclæ;  dentes  peristomii  bifidi. 

Dicranum  elongatum  Schleich.  Schwågr. 
Blev  først  samlet  i  Norge  av  Wahlenberg  i  1800  og  i  hans 
Fl.  lapp.  (1812)  anført  som  I),  sphagni. 


No.    1]  NOHGKS    DICUANACEÆ.  141 

Den  har  sin  hovedsakelige  utbredelse  i  de  øvre  lag  av  skog- 
regionen  og  ovenfor  trægrænsen;  den  findes  saledes  ikke  i  lav- 
landene søndenfjelds  og  mangler  heil  i  Smålenenes,  Akershus 
samt  Jarlsberg  og  Larviks  amt;  i  Buskeruds  og  Bralshergs  amts 
indre  egner  findes  den  derimot  pa  spredde  steder,  en  forekomst, 
som  er  at  betragte  som  en  utstråling  fra  dens  sammenhængende 
utbredelse  i  de  indre  parlier  av  det  søndenfjeldske;  det  samme 
er  tilfældet  med  dens  optræden  i  de  øvre  deler  av  Sælersdalen. 
Såvel  i  Kristians  som  i  Hedemarkens  amt  må  den  derimot  regnes 
til  de  almindelige  moser.  På  Vestlandet  er  den  sjeldnere  og  er 
her  hyppigst  i  de  indre  fjordegner,  uagtet  den  vistnok  også  er 
fundet  pa  nogen  få  steder  med  uttall  kjstllora.  Xordenfjelds  er 
den  temmelig  almindelig  og  findes  her  gjennem  alle  højdelag, 
idet  den  går  helt  ned  til  havet  allerede  i  Trondhjemstrakten, 
som  bryogeografisk  tilhører  lavlandet.  Dens  højeste  findesled  er 
antagelig  j)a  (ialdhøen,  1880  m.;  av  højder  på  1000  m.  og  derover 
kjendes  mange.  Den  vokser  både  på  berg,  (dog  med  underlag 
av  jord,^  og  på  selve  jorden  såvel  på  tørrere  steder,  f  eks.  i 
stenele  lier,  som  i  nærhelen  av  snefonnerne,  hvor  jorden  holder 
sig  fugtigere.  Den  findes  i  almindelighet  på  kalkfrit  underlag,  og 
det  er  sjelden,  al  den,  som  i  Fauske,  forekommer,  hvor  fjeld 
grunden  er  sterkl  kalkholdig. 

Den  varierer  som  bekjendl  overmale  megel,  ikke  blol  i  del 
ytre,  foisavidl  som  luerne  kan  være  højere  eller  lavere,  de  enkelte 
planler  mer  eller  mindre  kraftige,  bladene  slivere  eller  mere 
krusele,  myke  eller  skjøre,  skuddene  mer  og  mindre  med  karakter 
av  flageller,  men  også  i  de  mikroskopiske  karakterer,  i  blad 
cellevæ>ven,  ved  hjælp  av  hvilken  man  har  forsøkt  al  opretholde 
ifnr.  spluigni  som  egen  art,  hvilket  dog  er  ugjorlig,  i  nervens 
slørre  og  mindre  længde  ete.  Foruten  sådanne  former  som  doiurnsc 
og  siihfi(i(/ilif(>litiiii.  som  er  opstilt  eller  eksemplar,  samlet  lu-r  i 
landet,  og  den  na'vnte  ixir.  sphdijni  liai-  vi  også  luir.  JhujclUfcrum 
Th.  Jens.;  sandsynligvis  kan  også  imr.  iiilidiini  og  roluislmn  (".. 
Jens.  opfores  blandt  di'  uorsUc  former.  Disse  varieteter  forekom 
mer  her  og  der  inden  hovedarti-iis  omrade  uten  al  Ireinby  noget 
karakteristisk   i   sin   utbredelse. 

r^rugt  er  ikke  sjelden;   den  ta|)er  laget  i  august,  vistnok  oftest 
i  denne  maneds  sidst(>  liaKdi'l     .\\   blomstiiaide   eksempiai'  er  tli'r 


142  I.  HAdEX.  [1914 

kun  iagltat  meget  lå;  et  fra  Molde  var  samlet  i  august,  et  fra 
Bardo  Vs;  frugtanlæg  fandtes  i  et  eksemplar  fra  Allen,  samlet 
^Vt;  et  sådant  fra  Bykle  ^/s  hadde  allerede  de  nye  frugtstilker 
utvokset  til  sin  fulde  længde. 

Voksesteder: 

Bu.  Norderhov,  Ringkollen  700  m.:  Bryhn;  Sands  ver, 
Jonsknuten:  Wulfsberg;  G  ol,  Bjoberg:  Kaalaas;  Al,  Haugastøl: 
Bryhn. 

Br.  Telemarken:  Chr.  Smith;  Hitterdal,  Tinnfossen;  Tinn, 
Gausta:  Kiær;  Svadde  400  m.:  Kaalaas;  Krokan:  A.  Blytt;  Vemork; 
Vinje,  Vehuskjærringen:  Jørgensen. 

Xe.  Bygiand,  Rausthejfjeldet  800  m.;  Bykle,  Bosvatnet, 
Hovden  800  m.,  Bykleli:  Bryhn. 

St.     Fossan,  Dirdal,  Lyse,   Utburfjeldet:   Kaalaas. 

SB.  Tysnes,  mellem  Gjerstad  og  Såta:  Jørgensen;  Røldal: 
Wulfsberg;  Ullensvang,  Hårtejgnuten  1G90  m.:  Havås;  Ulvik, 
fjeldet  mellem  Ulvik  og  Ejde:  Wulfsberg;  Hervardseggen  nær 
Opset  sæter  1700  m.;  Voss,  Gråsiden  1100  m.:  Kaalaas;  Bergen. 
Isdalen:  Jørgensen;   Haus,  Lone,  Hausbergfjeldet:  Kiær. 

NB.  Borgund,  Bleja:  Dixon;  Årdal,  Skogadalsnåse,  Fieske- 
dalen:  Wulfsberg;  Vik,  Rambæren  700  m.:  Kaalaas;  Lavik  og 
15rekke,  Laviksata:  Wulfsberg;  Kinn,  PZndestadnipa:  Jørgensen; 
Da  vik  en,   Marøen;   G  lop  pen,   Skjerdalen:  Wulfsberg. 

R.  Vanneiven,  Løvoldsnipa  550  m.;  Grytten,  Veblungs- 
nes  ved  stranden:  Kaalaas;  Setnesfjeldet;  Bolsø,  omkring  Molde: 
A.  Blytt. 

K.  Torpen,  Finnen:  M.  N.  Blytt;  Vestre  Slidre,  Olberget 
680  m.;  Vang,  Vænisfjeldet,  Bergselven:  Kaalaas;  Syndinvatnet 
2700':  Printz;  Fåberg,  Mesna:  Schiøtt;  Vestre  Gausdal,  Dritju- 
dalen:  Ryan;  Ringebu:  Sommerfelt;  Sell,  Lårgård:  M.  N.  Blytt; 
Våge,  Lejrungsboden  ca.  1050  m.:  Kaurin  og  Ryan;  Lom  mange- 
steds op  til  1880  m.:  H.;  Dovre  fleresteds;  Lesje,  Mølmen: 
Kaalaas. 

H.  Storelvedalen,  Musvolsæteren:  Sørensen;  Sol  lien, 
Atnebroen:  Kiær;  Lilleelvedalen,  mangesteds  både  på  Tron- 
fjeldet,  i  Glåmdalen  og  i  Foldalen;  Tonset,  Grønfjeldet  1000  m.. 
Haveren  800  m.:  H.;  Skalsæteren;  Jvvikne,  Brobakken:  B. 
Esmark;  Tolgen  fierest.:   H. 

ST.  Røros  fleresteds:  Wulfsberg;  Opdal  almindelig,  ialfald 
til  1600  m.;  Rennebu,  Skrikhøen  850— 1000  m. ;  Soknedalen, 
Vindåslien  350  m.;  Melhus,  Vasfjeldet;  Strinden,  Korsviken; 
Trondhjem,  Ilsvikbergene,  Gjejtfjeldet:  H.;  Baklandet:  Wulfs- 
berg; Ro  an,  Bessaker:   H. 

NT.  Nedre  Stjørdalen,  Gevingåsen;  Meraker,  Renåvolden, 


No.    1]  NOUC.KS    DICRANACEÆ.  143 

Mandfjeldet:  Bryhn;  Snåsen,  Bergsåsen;  Grong,  Gjejlfjeldet  660 
m.;  Indre  Vikten:   Kaalaas. 

No.  Hatfjelddalen,  Snsenfjeldet:  Fridlz;  Vefsen;  Alsta- 
haug:  Kaalaas;  Dønnes,  Dønna:  A.Blytt;  Hemnes,  Grønl'jeldet: 
Arnell;  Mo  mangesteds;  Bejeren,  Knabben  600  m.;  Bodin,  ved 
Bodø:  H.;  Saltdalen  fleresteds:  Sommerfelt,  Fridtz;  Fauske, 
Lejvset,  Lommi  130  ni.,  Finejdet;  Sør folden,  Djupvik:  H.; 
Anken  es,  Ødejorden,  Rombakbotn:  F'ridtz;  Lød  ingen:  Ek- 
strand;  i  Lofolen,  (Værø,  Flakstad,  Biiksnes,  Vågan,  Sort- 
land,   Dverberg,)  ahn.  if.  Kaalaas. 

Tr.  Trondenes,  Harstad:  Kaalaas;  Ibbeslad,  Høgtinden: 
Fridtz;  Bardo  almindelig:  Arnell;  Målselven,  Alapcn:  Holm- 
gren; Fagerlidalen;  Malangen  fleresteds:  Arnell;  Berg,  Havn: 
Lenviken,  Gibostad:  Kaalaas;  T  rom  sø  su  nde  t,  I'^lojfjeldet, 
Grindøen:  Arnell;  Lyngen  Ileresteds;  Nordrejsen  almindelig; 
Kvænangen,  Slirovarre:  Jørgensen. 

F.  Alten:  N.  Lund  o.  a.;  Talvik:  Zettersledt;  Hammer 
fest,  Akkarfjorden:  Arnell;  Kistrand  fleresteds:  Ryan,  H.; 
Nesseby,  Vesterelven:  Kanrin;  Stivran  100  m.:  Fridlz;  Polmak: 
Collet;   Syd ^■a ranger.   Elvenes,   Svartvatnet:   Fridtz. 

Dicranum  gronlandicum  Brid. 

I).  Uibnidoricum  Miill.-Hal.,  (hvilket  navn  ellers  er  synonymt 
med  1).  (/ronlandicnin,)  findes  i  Harlmans  Skand.  Fl.  ed.  9  (1864) 
angit  som  samlet  i  Norge  av  Solms  Laubach,  men  navnet  er  i 
dette  verk  brukt  i  betydning  av  Kiæria  (jlacudis,  og  del  samme 
er  vistnok  tilfældet  i  Blytts  Sognefiora  (1869).  I  1871  anføres  den 
av  A.  Blytl  som  fundet  i  Ranen;  hans  D.  scnpariiim  var.  snhin- 
tc(/rif()linin  (nomen  nudnm)  viser  sig  nemlig  at  være  denne  art; 
i  1S76  l)cskrev  Zellersledl  sin  I).  Icnuinervc,  et  tredie  synonym, 
eflcr  sine  eksemj)lar  fra  Finmarken.  Planten  er  for  forsle  gang 
samlet  her  i  landel  i  182S  pa  Dovrefjcld  av  W.  lioeck,  som  i 
del  ar  rejsle  sammen   med   Hiibener  og  Kurr. 

Som  del  vil  fremgå  av  listen  over  voksestederne,  er  I),  (/rnn- 
Inndicnm  ingen  almindelig  art  i  Norge.  Sondenfjelds  findes  ilen 
kun  i  de  ovre  hojdelag,  nemlig  i  el  belle  pa  i)egge  sider  av 
bjerkegrænsen,  uleii.  som  del  synes,  al  slige  lavere  ned  i-nd  lil 
omkring  s.')(»  m.,  medens  den  pa  den  anden  side  nar  op  lil  ial 
fald  ICOd  m.  Men  selv  i  delle  hoidelag  er  i\cn  sjelden;  ilen  kjendes 
kun  Ira  nogen  fa  sleder  p;i  Filcl'jeld  ol;  i  .lolnnl'jeldene  saml  de 
iiaTincst   lilgra-nsende  fjcldslrok ;   dcrimot  er  den  noget    hyppigere 


144 I.    HAGEN. [1914 

på  Dovrefjeld  og  dets  utløpere,  men  kan  heller  ikke  her  sies  at 
være  ahiiindeHg.  Nordenfjelds  kjender  man  den  fra  øerne  på 
Namdals-  og  Helgeland  sky  sten,  hvor  den  altså  forekommer  i  liten 
højde  over  havet,  samt  fra  nogen  steder  i  Tromsø  amts  indland. 
I  det  arktiske  Nordamerika  går  den  så  langt  mot  nord  som  til 
76V2°  n.  b.  Den  findes  pa  noget  fugtig  grund,  ofte  på  torvagtig 
jord,  og  på  større  eller  mindre  jorddækker  på  bergene,  på  deres 
overflate  eller  i  deres  rifter. 

Alt  efter  voksestedets  mer  eller  mindre  utsatte  beliggenhet 
A'arierer  den  ikke  så  litet;  snart  er  tuerne  kompakte  med  korte, 
tiltrykte  blad,  snart  er  de  løsere  og  bladene  længere,  opret  ut- 
stående,  (var.  jotiinicum  Kaur.  &  Hag.,)  i  hvilken  tilstand  den 
minder  om  D.  Bonjeanii  var.  JiiniperifoUiim.  Del  kan  være  et  spørs- 
mål,  om  D.  grunlandiciim  virkelig  bør  betragtes  som  art,  eller 
om  den  ikke  snarere  er  en  form   av  den  variable  D.  elongatum. 

Den  er  ofte  steril.  Et  eksemplar,  samlet  i  Vårstigen  (850  m.) 
^Vt  har  fuldmoden  frugt  med  lågene  påsittende.  I  blomstring  er 
den  ikke  bemerket. 

Voksesteder: 

Bu.     G  ol,  Bjøberg:   Kaalaas. 

Br.     Hitterdal,  Tinnfossen:   Kiær. 

A'^e.     Bykle,  Kvervtjernsnuten  1300  m.:  Bryhn. 

SB.     Gran  vin  950  m.:   Havås;   Haus,  Lone:   Kiær. 

NB.  Årdal,  Fleskedalen,  Melkedalen,  Tyin:  Wulfsberg; 
Kejseren  1600  m.:  Bryhn. 

R.     Ørsten,  Mælshornet:  Jørgensen. 

K.  Sell,  Hovringen  1000  m.;  Våge,  Veslefjeldet  1500  m.: 
Bryhn;  Langedalsbræen:  Kaurin;  Lom,  Visdalen,  Lomseggen: 
Moe;  ovenfor  Raubergstulen  1230  m.;  Slelhavn  1220  m.:  H.; 
Dovre,  Hjerkin:  Bryhn. 

H.  Lilleelvedalen,  Odsæteren:  Kiær;  toppen  av Storhøen: 
A.  Blytt;  Tonset,  Grønfjeldet  1000  m.:  H. 

ST.  Opdal,  »Dovre«:  W.Boeck;  Knutshøen,  Kongsvold: 
Kiær;  Finshøen  1300  m..  Tandesæteren  850  m.:  H.;  Vangsijeldet: 
Kiær;  Nonshøen  1100  m.:   H. 

NT.     Vikten,  Rørvik:  Kaalaas. 

No.  Als  tab  au  g,  vestenfor  De  7  Søstre:  Kaalaas;  Nesne, 
Løkta:  Arnell;  Tomnia:  A.  Blytt;  Ankenes,  Fagernestinden: 
Fridtz;  Dverberg:  Kaalaas. 

Tr.  Bardo,  Salvasskarfjeldet,  Inset:  Arnell;  Tromsøsundet, 
Fløjfjeldet:  Berggren;    Nordrejsen,  ovenfor   Fossen:    Jørgensen. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  145 

F.  Alten,  Store  Rajpastjeld:  Zelterstedl;  Kistra  iid,  Brænd- 
elven:   Kauriii.  — 

Da  artens  hanplante  ikke  tidligere  er  kjendt,  følger  her  en 
beskrivelse  av  den,  således  som  jeg  har  fundet  den  i  Moes  eksem- 
plar fra  Visdalen  i  Lom: 

Planta  mascula  una  cum  feminea  vigens,  nuilloties  gracilior, 
sub  tlore  terminali  semel  —  bis  innovans,  quare  simplex  — 
ramosa,  innovationes  breves  —  usque  ad  1  cm.  longæ,  foliis 
instructæ  remolis,  suberectis,  strictis,  ad  To  mm.  longis  lanceolato 
subulatis  basi  vel  tota  longitudine  subtubulosis;  /los  capituli- 
formis,  fusens;  folia  perigonialia  sensim  a  caulinis  di  versa,  media 
e  basi  excavata  ovala  in  cuspidem  æquilongam  striclam  linearem 
contracta;  costa  tenuissima,  vix  in  cuspidem  intrans,  intimum 
lale  ovatum,  obtusum,  excavatum;  rele  laxum,  baud  porosum; 
antheridia  4 — 5,  0;>4  mm.  longa,  012  mm.  crassa,  paraphvses 
numerosiores,  longiores,  luteæ,  apice  dense  articulalæ.  — 

Dicranum  fragilifolium  Lindb. 

Denne  art,  som  av  Lindberg  blev  utskiit  i  1857,  omtales 
først  av  Berggren  i  1S()()  som  fundet  i  Norge.  Det  aMdsle  opbe- 
varete  norske  eksemplar  med  angit  årstal  er  i  ISoO  samlet  i 
(ludbrandsdalen  av  NL  N.  Blyll,  men  rimeligvis  er  et  eksemplar 
i  Kjobenhavns  botaniske  museum,  fundet  i  Finmarken  av  Dein- 
boll,  endnu   ;eldre. 

Den  er  en   ulpræget  indlandsart.   Den  mangler  ikke  l)lol   |)a 
Vesllandel,   men  også  ellers  langs  kysten  og  holder  sig  til   landel.s 
indre  deler,   men  også  i  indlandet  er  der  ulslrakle  omrader,   hvor 
den  ikke  er  fundet,   og  hvor  den  ganske  sikkerl   mangler,   saledes 
Hallingdal   og  Valders.     Sondenfjelds    er    det    speciell   i  \'eslfjord 
dalen,   i   (ludbrandsdalen   og  længst   nord  i  Østerdalen,   al   den  er 
iagltat.   og  i  disse  Irakter  er  den  ingen   sjeldenhet;   di-rimol  synes 
der  at    kunne   rejses  tvil   om    rigtigheten   av  M.  N.  Blytts  anforsel 
av      Chria     |)a    et   av   ham    samlet    eksem|)lar.     La    Don  rel'jeld   er 
den    ikke  fundet,    men   den  lindes  na>rmesl  nordcnfor.    i  Opdal   og 
ONcrst    i    (luldalcn,    for    dcrcltcr,     nar    et     |)ar  \  okscstcdci-   i    Nord 
lands   :imt   undlas,     at    mangle   helt    li!   de   indre   hygder  i    Tromso 
amt,  hvor  den  likesom  i  Liiimaikeii  er  hcniciket  pa  mange  steder 
I  Linmarki-n    har  den   sin    nordgraaisc     ved    lieniuiol  .  1  "  n    h     og 

lo 


146 I.    HAGEN. [1914 

mangler  således  både  på  Spitsbergen  og  i  de  øvrige  højarktiske 
egner,  hvilket  står  i  forbindelse  med,  at  den  utelukkende  vokser 
på  råttent  træverk,  på  stubber  og  vindfald,  både  av  løv-  og  bar- 
trær.  Som  følge  herav  kan  den  heller  ikke  ventes  at  forekomme 
ovenfor  skoggrænsen,  og  i  virkeligheten  overstiger  ingen  av  de 
noterte  højder  800  m.;  hvorledes  del,  fra  denne  side  set,  forhol- 
der sig  med  Moes  stedsangivelse  »Bæshøgda«,  som  vel  ikke  kan 
være  andet  end  Besshøen  i  Våge,  er  derfor  nklart.  Uagtet  D. 
fracjilifolium  ifølge  sit  underlag  skulde  sj^nes  at  målte  være  uav- 
hængig  av  jordbundens  sammensætning,  fortjener  det  dog  at 
noteres,  at  det  aldeles  overvejende  flertal  av  lindestederne  ligger 
i  skifertraktér. 

Frugten  kan  neppe  kaldes  sjelden;  lågene  er  ifærd  med  at 
avstøles  på  et  eksemplar  fra  Lilleelvedalen,  samlet  -'  7;  et  andet 
fra  Nordre  Fron,  samlet  i  juli,  har  fuldmoden  frugt  med  alle 
låg  påsittende.  E^ksemplar  fra  Ringebu  ^e/e  og  fra  Slorelvedalen 
Vs  befinder  sig  midt  i  blomstringen;  denne  var  langt  fremskredet 
i  Nordre  Fron  ^Vs;  i  Lilleelvedalen  Vt  var  frugtanlæggene  antage- 
lig 2 — o  uker  gamle. 

Voksesteder: 

A.      »Kristiania«:   M.  N.  Blytt  (?) 

Br.  Tinn,  Haugefossen:  Jørgensen;  RoUag:  Kiær;  Rejn- 
sæleren  570  m.,  Svadde  300  m.,  like  overfor  Dale  350  m.:  Kaalaas. 

K.  Ringebu,  Stulsbroen:  M.  N.  Blytt;  Eislad  vest  for  Lågen  : 
Berggren;  Rankiev:  Kaalaas;  Nordre  Fron,  Lo:  H.;  ved  Vinstra: 
Kaalaas;  Tårud;  Hed  al  en:  Ryan;  Sell,  Lårgård:  Holmgren; 
Våge,  Ransverk  sæter  700 — 750  m.:  Kaurin;  »Bæshøgda«:  Moe; 
Dovre,  Dombås  550  m.;   Lesje,   Holåker  530  m.:   Kaalaas. 

H.  Slorelvedalen,  Atneosen:  Sørensen;  Lilleelvedalen, 
Tronfjeldet:  Nyman;  Stejen  400  m.:  Conradi;  Slejsandegmoen: 
Ryan;  Strømbuen  800  m..  Velstandslien:  Bryhn;  mellem  Ryhaugen 
og  Gunnarsa^leren:   Kaurin. 

ST.  Alen,  nedenfor  Lien  420  m.;  Opdal,  Håkårsmoene 
550  m..  Stuen  520  m.:   H. 

No.  Vefsen,  Skjervenelven:  Kaalaas;  Saltdalen:  Som- 
merfelt. 

Tr.  Bardo,  Strømsmoen,  Bergskletten :  Arnell;  Målselven, 
Øvergård,  Kongsli:  Holmgren;  Nordrejsen,  Fossen,  under  Jertta: 
Jørgensen;   Sappen,  Gapperus,  Javrreoaivve,  Gakkovarre:  Arnell. 

F.  Allen,  Bossekop:  J.  Vahl;  Kåfjord:  Lorentz;  Kistrand, 
Lakselven:  Ryan  og  H.;  Lebesby,  Kjøllefjord:  Collelt;  Nesseby, 
Vanasgiedde:   Kaurin;   Finmarken  (vistnok  Vadsø):   Deinboll. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ..  147 

Dicranum  strictum  Schleich.  Schwiigr. 

Fra  gammel  lid  (Harlmans  Skand.  Fl.  ed.  o,  1838)  opgil  som 
lundel  i  Norge  av  Chr.  Smilh,  men  vedkommende  eksemplar  er 
ifølge  Lindberg  al  henføre  lil  1).  eloiu/atum.  Den  første  holdbare 
angivelse  hitrører  fra  Berggren,  (i  Bol.  Nol.  1872,)  som  vislnok 
også  er  den,  der  førsl  har  samlel  planlen  her  i  landet. 

D.  sirictnm,  som  intetsteds  i  Europa  er  almindelig,  findes 
hos  os  især  i  Tromsø  stift,  men  ogsaa  her  kun  på  få  steder,  og 
i  de  sydlige  landsdeler  hører  den  til  de  største  sjeldenheler. 
Findestedet  i  Tanen  (ca.  70°  25'  n.  b.)  er  det  nordligste,  som 
kjendes.  Den  vokser  i  almindelighet  på  fugtige,  rålne  stubber 
eller  nedfaldne,  morskne  træstammer,  men  er  på  el  enkelt  sted 
fundet  på  val,  smuldret  glimmerskifer.  Søndenfjelds  findes  den 
kun  i  de  øvre  lag  av  skogbellel;  nordenfjelds  derimol  forekom- 
mer den  også  i  ganske  ringe  højder  over  havet. 

Vore  eksemplar  mangler  frugt  og  synes  heller  ikke  al  inde- 
holde blomsterplanter. 

Voksesteder: 

AV.    Bygland,  Rejorsfossen;  Bykle,  Brejvik  800  m.:   Bryhn. 

//.     Lilleelvedalen,  Slejmoen:   Ryan. 

.V7'.     Snåsen,  ved  Bruvoldelven  nær  Moum  150  m.:   Kaalaas. 

\().  Vefsen,  ved  Skjervenelven;  Mo,  Na^vernessel  200  m.: 
Kaalaas;  Bejeren,  Tollåen,  Arslad:  H.;  Soløjen  if  Winter;  Sør- 
folden,   Djupvik:   H. 

'/'/•.  Bardo,  Strømsmoen:  Arnell;  Len  vi  k en.  Ciiboslad: 
Kaalaas;  Tro  m  søs  u  n  d  e  I,  Floifjeldel:  Berggren;  Nordrejsen, 
nedenfor  Fossen:  .Jørgensen. 

/■'.  Allen,  Kafjorden:  Lorent/,;  TaiviU,  X'asbolntjeidel:  Zel- 
lerslcdl;   Kisliand,    Lakselven:    IL;    Tanen,   Birkelund:    Kaurin. 

Sec'l.   scopdiia. 
r.ellula'  l)asilaies  inlermediie  l)ene  cons|)icu;e,   niox  pcllucida' 
el  eollapsæ';   denles  jjerislomii   bi-  —  Irifidi. 

Dicranum  Sendtneri  Limpr. 

1).  Iicr</('ri  luir.  (iciilifoliitni  Lindb.  i^<:  .\rn.  i  .  .\K.  .SnA'cI.  k. 
Handl    XXIII,    no.    Id,    p.  7i)  (ISSH)^  salleni    |).  p. 

r>l('\  allerede  tidlig  i  fon-ige  arhundre  samlel  av  .Soiiinu  i  tchilc 
i    Salldalcii,    vistnok     i     loistc    li:ilvdel    av   2« '  ;iiciii' ;    el    av    M.   X. 


148 I.    HAGEN. [1914 

Blylt  i  Telemarken  samlet  eksemplar  bærer  årstallet  1826.  Men 
planten  blev  tørst  langt  senere,  (i  1886,)  utskilt  som  egen  art, 
og  der  findes  derfor  i  literaturen  ingen  meddelelse  om  dens  fore- 
komst her  i  landet  før  1888,  da  Kindberg  opgav  den  fra  Høg- 
snyta  ved  Kongsvold,  en  angivelse,  som  vistnok  er  holdbar,  da 
planten  ikke  er  sjelden  i  denne  trakt. 

I  landets  sydlige  halvdel  har  den  sin  største  utbredelse  i 
Jotunfjeldene  og  på  Dovrefjeld.  Fra  Jotunfjeldene,  i  hvis  nord- 
ligste del  den  er  ganske  almindelig,  er  den  utbredd  vestover  til 
Indre  Sogn,  hvor  den  er  fundet  fleresteds,  og  findes  ellers  på 
spredde  steder  i  indlandet,  i  Telemarken,  Sætersdalen  og  Søndre 
Gudbrandsdalen.  Nordenfjelds  er  den  vistnok  endnu  mere  ujevn 
i  sin  forekomst,  idet  den  ikke  er  kjendt  fra  endel  af  de  trakter, 
livis  mosflora  er  nogenlunde  vel  undersøkt,  f.  eks.  Vefsen,  medens 
den  i  andre,  som  i  Salten,  synes  at  være  hyppigere.  Den  går  i 
Norge  så  langt  mot  nord  som  til  70"  n.  b.;  uagtet  den  ikke  er 
indsamlet  på  noget  nordligere  liggende  sted,  tør  det  på  grund 
av  vor  mangelfulde  kjendskap  til  dens  utbredelse  være  usikkert, 
om  denne  breddegrad  også  danner  dens  nordgrænse  i  Europa; 
i  det  arktiske  Amerika  er  den  samlet  endnu  ved  76°  30'  n.  b. 
Den  optrær  fornemmelig  i  de  øvre  lag  av  skogbeltet  og  går 
temmelig  højt  op  over  dette,  idet  den  endnu  er  fundet  i  1880  m. 
højde;  hvor  langt  den  søndenfjelds  stiger  ned,  er  tvilsomt,  da 
der  mangler  højdeangivelse  for  voksestederne  i  den  sydlige  halv- 
del av  Gudbrandsdalen.  Men  nordenfjelds  går  den  langt  ned;  i 
Trøndelagen  stiger  den,  som  det  synes,  ned  til  henimot  hav- 
flaten,  og  dette  vites  med  sikkerhet  at  være  tilfældet  i  Salten. 
Den  vokser  likesom  D.  intermedium  helst  på  fugtig  jord,  i  myrer 
f.  eks.,  men  synes  hyppigere  end  denne  art  at  forekomme  også 
på  tørrere  underlag;  på  højfjeldet  kan  den  danne  omfangsrike 
tuer  i  laven  på  tørre  hejer,  og  den  findes  også  på  sparsomt 
jorddækle  berg.  J  de  få  kalktrakter  søndenfjelds  er  den  ikke 
iagttat,  men  allerede  i  Indtrøndelagen  optrær  den  på  kalkgrund, 
og  dette  gjentar  sig  endnu  længer  'mot  nord;  både  i  Salten  og 
ved  Porsangerfjorden  er  den  således  fundet  på  dolomitberg. 

Den  sætter  ikke  sjelden  frugt;  på  eksemplar,  samlet  i  august, 
er  denne  mere  eller  mindre  nær  sin  modenhet,  men  alle  låg  er 
endnu  påsittende.    ^f  7  var  blomstringen  næsten  endt  i  Lilleelve- 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  149 

dalen   (i2(»()    in.),  ^Vt    nylig  avslutlet   i    Lom  (1300  m )   og    langl 
fremskredet  i  Ranen. 

Voksesteder: 

Br.     Rauland,    Hollvik:   M.  N.  Blvtt. 

Ne.     Valle,   Ljomfjeldet  800  m.:   Bryhn. 

XB.  Borgund,  Sullinden:  S.  Møller;  Lærdal,  Vindhellen: 
Wulfsberg;  Lyster,  Turtgrøsæteren:  Ryan;  Aurland,  Ravnanåse: 
Wulfsberg;  Stejnbergdalen   1200  m.:  Bryhn. 

A'.  Vestre  Gausdal,  Dritjudalen;  Nordre  Fron,  Tarud: 
Ryan;  Sell,  Lårgård:  M.  N.  Blytl;  Våge,  Gjendeshejm  1000  m.: 
Bryhn;  Lom,  Fuglesæleren:  Moe;  Prestsieterfjeldene,  Lomseggen: 
Zetterstedt;  sammest.  1300  m.:  Kaurin  og  H.;  Røjsejm  600  m., 
Raubergstulen  1230  m.,  Galdhøen  1880  m.:  H.;  Vi.sdalen:  Moe; 
ved  broen  over  Gokkra  900  m.,  Bakkesæteren  970  m.:  H.; 
Lauvhøen:  Zetterstedt;  Dovre,  Foksluen:  M.  N.  Blytt;  Hjerkin 
høen:   Bryhn. 

H.  Li lleel vedalen:  Lindberg;  Trontjeldet  12(»0  m.:  Rvan; 
Storhøen:   R.  Hartman. 

ST.  Opdal,  Kongsvold:  M.  N.  Blytl;  Knutshøen:  Gonradi; 
Sprenbækken:  Holmgren;  Lille  Klgsjølangen  1400  m.:  H.;  Fins- 
høen:  Ki:er;  sammest.  1300  m.:  H.;  Malvik,  ved  Folsjøen: 
Ångstrøm. 

A'7'.  Snasen,  Bergsåsen  100  m.,  Langnes  sæter  300  m.; 
Vemundvik,   Mærraneset:   Kaalaas. 

\o.  Mo,  Rødfjeldet,  Strandjordet:  A.  Blytt;  Bejeren,  Tver- 
vik:  H.;  Saltdalen:  Sommerfelt;  Fauske,  Indre  Fauskeås  400 
m.,  nær  Logallen:   H. 

Tr.  Tromsøsundet:  Berggren;  Karl  sø,  Rcnoen:  M.  N. 
Blvtt;   Nord  rejsen,   under  Jertta:  Jørgensen. 

F.  Alten:  M.  X.  lilvtt;  Kåfjord:  Lund;  Kistrand.  Kolvik: 
Ryan. 

Kspece  des  plus  litigieuses  (|ui  exige  encore  des  observations 
ponrsuivies.  La  |)()silion  crilicpie  de  eette  mousse  des  haules 
monlagiu's  esl  démonlrée  tant  j)ar  la  divergeuce  des  avis  å  légard 
de  ses  allinilés  voir  les  nu'iitions  daus  la  lilléralui-e  ,  cpie  |)ar 
la  variétr  des  denominations  sous  lescpielles  elle  exisle  dans  les 
herbiers.  Le  1).  lifrc/cri  luir.  (icniifolinm  Lindb.,  nom  sous  lecpiel 
j'ai  Irouvé  des  spécimens  indnbilables  de  nolre  es|)eee,  esl  con 
sidéré  par  son  auteur  coinmc  inlciinrdijiirc  cnlie  le  l\|)('  de  cttlc 
esj)efe  el  1).  coniicsliiiii.  landis  (pie  Lim|)rielit  allribue  å  son  I). 
Scndliicri  unc  place  enire  I),  rlonf/fdiiin  el  1).  fiiscrsicns.  resi  a dire, 
au  vrai  I)  SciKllncri.  car  Lini|)riclil  :i  it  iini  ou  i\u  moins  distiihuc 
sous  ee  noni  deux  |>lanli's  bien  dinV'icnlcs,   unc  (pie  j  ai  irni-onirée 


150  I.    HAGKN. [1914 

parmi  les  collections  de  feu  Kaurin,  récoltée  par  Sendtner,  éti- 
quellée  par  Limpricht  el  correspondant  a  la  descriplion  originale, 
et  une  autre  dont  je  dois  une  épreuve  a  la  générosité  de  M. 
Loeske,  provenant  également  de  l'herbier  Liinpricht  et  désignée 
par  M.  Loeske  comme  aulhenlique,  mais  cjni  esl  lout  aulre  chosej. 
Milde  la  delerminé,  selon  Limpricht,  comme  I),  elongcdiun, 
Juralzka  comme  D.  flagcllare.  Dans  nos  collections  les  exemplaires 
ont  éte  rapporlés,  la  plupart  a  /).  Bergeri,  quelques-uns  a  la 
var.  aciitifolium  de  cette  espéce,  un  petit  nomhre  a  D.  Miihlenheckii, 
et  c'est  seulement  pendant  les  derniéres  années  qu'on  a  determiné 
tel  on  tel  exemplaire  comme  D.  Sendhwri.  Dans  les  autres  pays 
européens  on  la  pris  pour  I),  negleclum;  la  localité  donnée  par 
Limpricht  nest  pas  la  seule  dans  l'Europe  centrale,  car  je  le 
posséde  des  endroits  suivants: 

France,   Haiites  Alpes,  La  Grave  2()0(J  m.:  Thériot  -"/s  1894. 

Suisse,    Spitalmalte    Gemmi    1900    m.:     Culmann    ^Vs    1891. 

(Evidemment  la  mcme  localité  (jue  designe  M.  Culmann  dans  le 

Bull.   Hb.  Boiss.  VI,  p.  426    comme  Arvenwald.     Ces    spécimens 

différent  dans  leur  port  quelque  peu  de  l'ordinaire). 

AUemagne,  Algåu,  Giebel  im  Berggiindle  1915  m.:  Holler 
2/9   1883. 

Le  D.  Bergeri  var.  aciitifoUiim  est    indiqué    de   trois  localités 

de  la  Sibérie  boréale  et  du  Gronland  oriental  (Scoresby  Sound). 

J'ai  VU  le  I).  Sendtneri  aussi  dune  autre  de  l'Amérique  arctique: 

Kong  Oscars  Land,   Havnefjord,   7(>"  30'  lat.  bor.:   Simmons 

septbr.  1899  fpublié  par  M.  Bryhn  comme  D.  Bergeri).  — 

Le  D.  Sendtneri  est  caractérisé  comme  espéce  de  cette  maniére: 
Cæspites  densi  parce  tomentosi,  folia  caulina  sensim  longe  cuspi- 
data,  acuta,  cellulis  irregulariter  polygonis  bene  incrassalis  ca. 
0015  mm.  magnis,  costa  valida;  folia  perichætialia  multo  altius 
quam  in  I),  intermedio  vaginanlia,  apice  sensim  (nec  subito)  in 
cuspidem  mullo  longiorem  contracla;  seta  dextram  versus  contorta; 
capsula  erecla,  regulariter  cylindrica  vel  raro  lenissime  curvula; 
operculum  capsulæ  longitudinis.  Planta  mascula  pygmæa. 

Il  différe  done  du  /).  intermedium  (Bergeri)  par  les  feuilles 
insensiblement  contractées,  aigués,  peu  ou  pas  ondulées,  moins 
denlées,  el,  a  l'élat  ferlile,  par  le  pédicelle  tordu  a  droite  el  par 
la  forme  de  la   capsule  el  de  l'opercule.    On  le  dislingue  du  D. 


No.    1]  ,  NORGES    DICRANACEÆ.  151 

Miihlenbeckii  comme  snit:  Les  louffes  sonl  Ires  pen  l'eulrées  et 
par  conséquant  moins  cohérenles,  les  feuilles  ])eu  crisj)ées,  mais 
seulemenl  flexueuses,  a  peu  pres  comme  chez  I),  intermedium 
dont  nolre  espéce  ra[)pelle  généralemenl  le  port;  elles  sont  aussi 
canaliculées  au  sommet,  (non  tiihuleiises,)  et  droites  (non  con- 
toi.rnées  autour  de  leur  axej  leur  nervure  est  plus  éjjaisse,  les 
cellules  foliaires  plus  grandes,  tres  irrégnlieres  et  Ibrtement  épais- 
sies,  les  feuilles  périchétiales  plus  lentement  contractées  et  leur 
I)arlif  linéaire  entiére  on  peu  dentée,  la  capsnie  est  droite  a  bec 
plus  long.  Ou  ponrrait  aussi  confondre  le  I).  Sendlm-ri  avec  I), 
fuscescens  var.  coiu/eslun}  et  avec  D.  majiis  nar.  spadicenm,  la 
premiere  de  ces  formes  a  souvent  le  sommet  des  reuilles  forme 
par  des  cellules  polygonales,  mais  ici  les  cellules  sont  beaucoup 
plus  petites  et  en  general  aussi  plus  étroites  el  ])lus  allongées; 
la  derniére  se  dislingue  déja  par  un  port  tout  difféienl,  du  aux 
feuilles  droites  et  non  llexueuses.  Quant  au  I),  nec/leiinm,  celte 
soi-disanl  espece  est  a  mon  avis  également  une  forme  extrcme 
du  I),  majn.s  et  présente,  comme  celui-ci,  au  sommet  des  feuilles 
un  réseau  prosencbymaliciue,  ties  dilférenl  des  cellules  polygonales 
du  I).  Sendlneri.  I),  elonf/atnm  el  I),  (jronlandicam  olTrenl,  dans 
quelques-unes  de  leurs  fornu's,  une  cerlaine  ressemblance  |)ar  le 
port  avec  I).  Sendlneri,  mais  ils  se  dislinguent  néanmoins  j)ar 
la  ner\ure  grcle  el  j)ar  les  cellules  basilaires  inlernu'diaires 
beaucouj)  moins  déve!o|)pées. 

II  ressort  de  lå  (jue  le  /).  Sendlneri  iMcsenlc  iinc  séiic  de  carac- 
téres  (|iii  sullisenl  dans  leur  ensemble  å  lui  assurer  laulouomie 
s|)écili(|u(',  du  moins  ((uand  ils  sont  purs;  mais  il  ne  l'aul  |)as 
cachcr  (|u'on  Irouve  parl'ois  des  formes  donl  la  (léterminalion 
est  hii'u  difUcile  å  i  eta  I  slérile.  Opendanl  il  serail  injusle  de 
lui  rcluser.  poui-  celle  laison,  I  a|)pr()l)alion ;  i'U  cllel,  pcrsoiiiic 
ne  songe  :i  rcunir  />.  fn.seeseen.s  el  I).  eh>n(/aliim  en  une  scule 
espece  (pu)i([u'il  exisle,  entre  eux,  des  formes  iuli'rnu''diaircs  (|u'il 
est  (iinicilc  ou  mruu'  im|)()ssil)l('  de  raltachcr  a\('C  sureté  å  lune 
OU    laulrc   de   ces   especes. 

.le   (lonuc   ici    la   descriplion   de   la    piaule   mfde: 
l'lanhi  imistitla  |)ygma'a.  <  i  .">     iiT.")  mm    longa  ;  folia  |)erpauca 
vel  complura,   e\  o\alo  l)rc\iler  cl  oblusc   cuspichila  ncI    iu    cuspi 
dcui    a'(pii!oiig;nn    lauc('ol;il:im    iulrj;raui   \cl   dcnlalam    anguslala; 


152 I.    HAGKN. [1914 

costa  vix  ulla;   (tulheruUd  2 — 4,  018  mm.  longa,  007  mm.  crassa; 
paraphyses  iiulhu.  — 

Dicranum  Miihlenbeckii  Br.  eur. 

Denne  plante  er  allerede  i  1827  samlet  ved  Kristiania  av 
M.  N.  Blytl,  men  den  første  omtale  av  den  som  forekommende  i 
Norge  findes,  såvidt  det  kan  ses,  hos  Berggren  i  hans  Bidrag  lill 
Skandinaviens  bryologi  (1866),  hvor  /).  fiiscescens  var.  cirraliiin 
angis  for  Dovrefjeld  og  (indbrandsdalen;  eksemplar  fra  et  par 
av  disse  steder  viser  sig  at  tilhøre  D.  Miihlenbeckii;  sammesteds 
anføres  også  D.  Miihlenbeckii  fra  Dovrefjeld. 

Den  er  en  kontinental  art;  den  savnes  på  de  britiske  øer 
og  forekommer,  i  analogi  hermed,  hos  os  ikke  på  Vestlandet, 
likesom  heller  ikke  på  Sørlandet;  derimot  findes  den  på  Øst- 
landet, Oplandet  og  nordenfjelds,  hvor  den  trænger  frem  til  hen- 
imot  70°  n.  b.  Den  optrær  i  Kristianiatrakten  og  på  Ringerike 
som  en  ingenlnnde  sjelden  mos,  synes  at  følge  Mjøsen  for  gjennem 
hele  Gudbrandsdalen  atter  at  være  almindelig  til  op  i  Jotun- 
tjeldene,  hvor  den  endnu  findes  på  overgangen  til  Filefjeld,  og 
hvorfra  den  også  går  ned  i  Valders.  Fra  de  nordlige  deler  av 
Gudbrandsdalen  stiger  den  op  på  Dovrefjeld  for  nordenfjelds  at 
bli  meget  sjeldnere,  dog,  som  det  synes,  med  undtagelse  av  de 
indre  deler  av  Tromsø  amt,  hvor  den  utvilsoml  er  hyppigere. 
Højden  over  havet  har  neppe  nogen  indfiydelse  på  dens  fore- 
komst, da  den  kjendes  såvel  fra  lavlandene  på  Østlandet  som  i 
det  indre  av  landet  fleresleds  ovenfor  trægrænsen;  det  højest 
liggende  findested  med  kjendt  højde  er  1500  m.  over  havet.  Dens 
rikelige  optræden  i)å  kalkgrunden  ved  Kristiania  og  på  Ringerike, 
i  Snåsen  og  Sallen  gjør  det  højst  sandsynlig,  at  der  også  på 
dens  øvrige  voksesteder  er  kalk  i  underlaget,  hvilket  for  Gud- 
brandsdalens  vedkommende  bekræ^ftes  ved  den  almindelige  fore- 
komst av  andre  kalkmoser.  Den  vokser  paa  berg,  helst  tørre, 
på  åpne  steder  eller  i  skygge. 

Den  forekommer  mindst  likeså  hyppig  med  frugt  som  uten. 
Lågfældningen  finder  søndenfjelds  i  de  lavere  højdelag  sted  i  juli, 
vistnok  i  slutningen  av  denne  måned,  (i  Sell  var  den  saledes  ikke 
begyndt  -^'i,  ved  Kristiania  var  den  tilendebragt  'Vs,)  men  i  større 
højder  og  nordenfor  polarkredsen  ikke  før  i  august,  (i  Lom  1300 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  153 

m.  ^Vs,  i  Fauske  ^^/h).  Blomstrende  eksemplar  er  samlet  i  Lyngen 
^8,  i  Nordrejsen  '^Vt  og  Vs;  ^V?  var  den  i  Gudbrandsdalen  avhlom 
stret;  1  cm.  lange  unge  frugtstilker  fandtes  i  \'ostre  Slidre  •"''  : 
og  ved  Kristiania  "/s. 

Voksesteder: 

A.  Åker,  Holmen  ved  Ljan:  Kaalaas;  Malmøen,  Sjursøen: 
Kiær;  Blekøen:  M.  X.  Blytl;  Hovedøen:  A.  Blyll;  Bygdø:  Kaalaas; 
Bærum:  (>onradi;  Snarøen:  M.  X.  Blylt;  Kolsasen;  Asker,  Leang 
bugten,  Løkenes,   Xesøen:   Kiær. 

Hu.  Hurum,  Skjøllelvik:  Kaalaas;  Hole,  Asierud ;  Xorder- 
hov,   Bure,   Ultvedt,  Vaker   100  m.:   Bryhn. 

\B.      Lyster,   Skogadalsnase  (fornui):  Wulfsherg. 

K.  \'eslre  Slidre,  Foshejm  il".  Winter;  Hjelle:  Prinlz;  Vang, 
Vænisfjeldel:  Kaalaas;  Faberg,  Bejstad;  Vestre  Gausdal,  Dril- 
judalen  ooO  m.:  Byan;  Bingebu,  Gjeldsæ'teren:  Berggren;  Xordre 
Fron,  Prestsæ'leren,  mellem  Hedalen  og  Breden  i  Sell,  Brede- 
vangen: Byan;  Olta  if.  Winter;  Vage,  Gjendeshejm  lOUO  m., 
Memurutungen  1500  m.:  lirybn;  Lom,  Slethavn  loOO  m.,  ved 
broen  over  Gokkra  900  m.:  H.;  Lomseggen,  Lauvhøen:  Zetler- 
stedl;  Dovre,  Dombas  if.  Winter;   Fokstuen:   Holmgren. 

H.     Vang,  nuM-  Hamar:   H.;   Lil  leel  veda  len:   Lindberg. 

ST.      Børos,   Skarhammerdalen:   Wulfsberg;   Ojxlal,    Dovre 
fjeld:   M.  X.  Blylt;    Kongsvold   if.  Winter;   Lille  Flg.sjølangen  1400 
m.:  H.;  Finsboen:  Kiæ-r;  Olmbergel:  Bryhn;  Anne  5oO  m.,  Hakar 
.')5()   m:    H. 

.V7'.     Snåsen,  Bergsåscn:   Kaalaas. 

\(>.      rhinske,    >^Xv   Suliljelma      n'x)   m.,    Logallen:    11. 

'/'/•.  Trondenes,  Harstadhavn:  Arnell;  Lyngen,  vest  for 
Guolasjavrre,  Xieiddadalen ;  X  ord  rejsen,  \>netvaara  ovenfor 
bjerkegrænsen:  Jørgensen;  Josåjarvi   ved   Sai)pen:   Arnell. 

1\      K  i  strand,   Kolvik:    Byan. 

I),  hrciu/oliiiin  Liiidb.  lut  déja  iiidi(|ut''  pour  la  Xorxrgc  ilaiis 
la  pubiicalion  oiigiiiale,  et  j'ai  \u  dans  les  hcibicis  [)liisi('uis 
exemplaires  proveiianl  de  notre  j)ays  et  determinés  p:ii-  Lindberg 
sous  ce  nom.  Mais  malgré  ma  meillenre  volonti'  il  m  a  élé 
impossibic  de  saisir  les  diflerences  |)ar  lcs(pielles  ces  |)lanles 
devraient  se  distingnci-  dn  1).  Mnhlenbvckii:  il  y  a  des  loulVes  avec 
le  méme  feulre  ronge,  des  fenilles  de  la  meme  foi  nic,  scniblabli' 
nicnl  contournées,  a\ec  la  meme  ner\ure  excurrenlc  cl  le  menu- 
tissu  (•(•llulairc  clc.  I)  :iprrs  ccla,  le  I).  hrriufoliiim  cl  />.  Muhlcu 
hccLii  sonl.    pour    nioi.    unc   sciilc   cl    mcmc   cs|)cce. 


154 I.    HAGEN. [1914 

Dicranum  fuscescens  Turn. 

Del  ældsle  lil  denne  arl  hørende  norske  eksemplar  (av  uar. 
congesfiiin)  er  samlet  av  M.  Vahl  i  skilningen  av  det  18de  eller 
begyndelsen  av  del  19de  århundrede.  I  literaturen  finder  man 
den  først  nævnt  som  norsk  (under  navn  av  I),  scopariiim  var. 
fuscescens)  i  Weber  og  Mohrs  Bol.  Tasch.  (1807);  da  disse  for- 
fattere hadde  fåt  sit  eksemplar  meddelt  av  Uldahl,  Vahls  rejse- 
fælle i  1802,  tør  deres  meddelelse  anses  for  at  medføre  rigtighet. 

Del  er  en  meget  almindelig  art  gjennem  hele  Norge,  fra 
Lindesnes  til  Nordkap,  fra  kystranden  lil  øslgr?ensen;  (at  den 
synes  al  være  sjeldnere  i  Lister  og  Mandals  amt,  skyldes  vistnok 
iitelukkende  vor  mangelfulde  kjendskap  til  dette  amts  mosflora;) 
den  findes  ved  havllaten  og  på  de  højere  fjeld,  på  Gausta  såle- 
des endnu  i  1900  m.  højde  og  på  toppen  av  Knutshøen  (1700  m.). 
Den  er  også  kjendt  fra  Si)itsbergen  og  fra  Nordamerikas  arktiske 
egner.  Hyppigst  vokser  den  på  overskyggete,  jorddækle  berg,  på 
jord  i  skoger,  (løv-  eller  barskog,)  men  også  meget  ofte  på  råt- 
tent  Iræverk,  slubber  og  vindfald,  helst  på  myrete  eller  myr- 
lændte  steder,  men  den  kan  også  træ'ffes  på  tørrere  underlag,  på 
ophøjete  tuer  i  myrene,  underliden  på  levende  træstammer,  på 
skigarer  og  spon- eller  teglstentak;  omkring  Fredrikstad  er  den 
iagttat  på  trælasttomterne.  Kiær  antyder,  al  den  fornemmelig 
holder  sig  lil  underlag  av  kiselberg,  men  nogen  angivelse  i  lig- 
nende retning  forekommer,  såvidt  mig  bekjendt,  ikke  ellers  i 
literaturen,  og  jeg  skulde  \æve  mest  tilbøjelig  til  at  anse  arten 
for  indifferent  i  denne  henseende. 

Frugten  er  meget  ofte  tilstede  og  er  i  sin  forekomst  nogen- 
lunde uavhængig  både  av  den  geografiske  bredde  og  av  højden 
over  havet;  den  modnes  senhøstes,  at  dømme  efter  et  eksemplar 
fra  Trondhjem,  samlet  i  slutningen  av  oktober  med  moden  frugt, 
som  endnu  ikke  har  kastel  låget.  Blomstringen  foregår  gjennem 
et  længere  tidsrum,  oftest  måske  i  juli,  men  eksemplar  fra  Små- 
lenskysten  befinder  sig  i  blomstring  allerede  i  maj,  (Hvaler  ^Vs, 
Kråkerø  '^"/s,)  medens  på  den  anden  side  et  blomstrende  eks- 
emplar fra  Gausdal  angis  at  være  samlet  i  august,  og  på  andre 
eksemplar  synes  de  litet  fremskredne  unge  frugtanlæg  endogså 
at  antyde  en  endnu  senere  blomstringstid. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  155 

Utbredelse: 

Sm.      Hvaler;   Onsø;   Krakero;   Glemminge;   liorge;   Tune. 

.4.  Kjdsvold;  Fering;  L'llensaker;  Skedsmo;  Xeso(iden;  Åker; 
Bærum ;  Asker. 

Bu.  Modum;  Hole;  Xordeihov;  Adalen;  Sigdal;  Sandsver; 
Xes;    (iol. 

JL.  Sande;  Andehu;  Stokke;  Tjøinø;  Sandeherred;  Hedrum; 
lirunlanes. 

lir.     liande;  Gransherred;  Tinn;   Rauland;    Vinje;    Nissedal. 

A>.  Gjerslad;  Søndeled ;  Dv|)vag;  Holt;  Anili;  Tronio;  Land 
vik;   Hygland;   Valle;   liykle. 

L.M.      Mandal;   Vanse;   Nes. 

.S7.  Haland;  Moslerø;  Fossan;  Sand;  i  Indre  Uylylke  alni. 
if.   Kaalaas;)  Suldal;   Bokn;   Skudenes;  Akre;  Skare. 

SB.  Skanevik;  F'jelberg;  Slord;  Tysncs;  Kvinnherred ;  Var- 
aldsø;  Strandeharni ;  Vikor;  l'llensvang;  Røldal;  Flvik;  Granvin; 
Fuse;  P'ane;  Arslad;   Askøen;    Bergen;    Hamre;    Haus;   Alversund. 

NB.  Borgund;  Ardal;  Lysler;  Sogndal;  Aurland;  \'ik;  Lavik 
og  Brekke;  Gulen;  Førde;   Kinn;   Daviken ;  Glojjpen. 

R.  Vannelven;  Sande;  Volden;  Sunnelven;  Søkkelven; 
Borgund;  Ålesund;  Harani;  Skodje;  Grytlen;  Veø  ;  Bolsø;  Akerø ; 
Frænen;   lind;    Kristiansiuid ;   Sureudalen;   Fdø. 

K.  Gran;  Nordre  Land;  Torj)en;  \'eslre  Slidre;  \'ang;  \'ar 
dal;  Snerlingdalen;  Biri;  Faberg;  Vestre  Gausdal;  Østre  Gausdal; 
Hingebu;   Nordre  I^'ron;   Sell;  Viige;   Lom;   Dovre;   Lesje. 

H.  Nordre  Odalen;  Romedal;  Amot;  Øvre  Rendalen;  Sol 
lien;   Lilleelvedalen ;   Tonset;    Kvikne;   Tolgen. 

Sr.  Røros;  Alen;  Ojxlal;  Rennebu;  Sokuedalen ;  Sloicn: 
Selbu;  Hølandet;  Melhus;  Børsen;  Bynesset;  riDiidlijcm ;  Strin 
den;   Tilder;   Malvik;    Hejm;   Filian;   Roan. 

A'7'.  Nedre  Sljørdalen;  Hegic;  Meraker;  I-'rosten;  Levaiigei"; 
N'ærdalen;   Slenkja-r;   Sj)arbuen;   Snasen;   Grong:    Lieiiie. 

So.  llatliclddalen ;  \'ersen;  Alslahaug;  Dønnes;  Nesne; 
Hemnes;  Mo;  Bejeren;  Bodin;  .Salldalen;  i-^iuske;  Sorfolden: 
Buksnes;  \'agan;  DNcrberg;  alm.  i  Lofolen  og  \'esteralen  il". 
Kaalaas  . 

'/'/•.  Ibbestad;  Trondenes;  Dviø;  'l'iano;  Bardo;  Malselven: 
Malangen;  Beig;  Tromsosundel ;  Lyngen:  Skjerxo;  Nordrejsen; 
Kvjenangen 

/•'.  Lo|)|)('n  og  Øksljord;  .\llcn;  TaKik;  I  la  nimerlVsl ,  NLiso, 
KjcKik;  Kislrand;  Lclicshv;  Tanen;  Karasjok;  Nesseby;  \'adsø; 
N'ardo. 

Le  1).  ((iiK/rsliiui  a  élé  eonsidcic  lanlul  coninic  csprec  |>ro|H(', 
lanlol  coninii'  Narii'-lé  du  />.  fii.'iccsccns.  .\|)res  a\()ir  fxauiint'  (|u»'l 
<|ues  eenlaini's  dCxcmijlaircs  de  ces  (ltii\   l'oi mes  j  adluTc  partaile 


156 I.    HAGEN. [1914 

ment  au  dernier  avis;  il  esl  inulile  den  donner  les  raisons  aprés 
M.  Dixon  qui  a  exposé,  dune  maniére  excellente,  la  question 
dans  son  Manuel  (ed.  2,  p.  118).  Ceux  qui  réunissent  le  /).  fiiscescens 
et  le  D.  conf/estiim,  ne  pourront  pas  conserver  le  /).  subalhescens 
Limpr.  (jui  apj)artienl  sans  le  moindre  doute,  comme  l'a  déjå 
indiqué  M.  Loeske,  au  méme  cycle  de  formes;  cette  soi  disant 
espéce  ou  du  moins  des  formes  tres  proches  existent  aussi  dans 
la  region  alpine  de  nolre  pays. 


Dicranum  majus  Sm. 

Det  ældste  opbevarete  norske  eksemplar  er  samlet  for  mindst 
100  år  siden,  nemlig  av  M.  Vahl,  uvist  i  hvilket  år,  men  da 
denne  art  i  tidligere  tider  blev  anset  for  en  varietet  av  D.  sco- 
pariiim,  findes  den  først  i  1846  omtalt  i  literaturen  som  fore- 
kommende i  Norge  (av  Ångstrøm  i  Fries's  Summa  Veg.  Scand.). 

Når  man  undlar  sydvest-  og  vestkysten,  hvor  D.  lunjus  hører 
til  de  sjeldnere  planter,  er  den  almindelig  gjennem  hele  landet 
indtil  Hammerfest  og  Østfinmarken;  her  har  hovedformen  sin 
nordgrænse,  ved  ca.  71°  n.  b.,  medens  var.  spadiceiim  også  er  angit 
fra  det  arktiske  Nordamerika  mellem  78°  og  79°  n.  b.  Hyppigst 
er  den  måske  pa  Østlandet,  i  Trøndelagen  og  i  de  indre  deler 
av  Tromsø  og  Finmarkens  amter,  noget  sjeldnere  både  på  syd- 
kysten og  i  Vestlandets  ytre  strøk;  i  Sogn  synes  den  at  være 
sjelden.  Den  findes  hyppigst  i  skog,  såvel  barskog  som  løvskog, 
og  danner  her  ofte  i  stor  ulstrækning  bundlaget,  sjeldnere  ublan- 
det, oftest  sammen  med  andre  moser,  men  den  findes  også,  om 
end  sjeldnere,  ovenfor  skoggrænsen,  helt  op  til  1500  m.  i  Lesje 
og  1600  m.  på  Galdhøen.  Var.  oiihophijlliim  forekommer  her  og 
der;  for  de  øvrige  varieteter  vil  der  gjøres  rede  nedenfor,  men 
det  kan  allerede  her  bemerkes,  at  arten,  specielt  i  de  øvre  højde- 
lag, er  langt  mere  varierende,  end  man  hittil  synes  at  ha  været 
opmerksom  på. 

F'rugten  findes  meget  ofte  og  begynder  at  kaste  låget  ved 
midten  av  august  eller  måske  noget  tidligere,  for  at  fortsætte 
dermed  til  ind  i  september.  Blomstringen  foregår  i  sidste  halvdel 
av  juli  og  første  uke  av  august,  men  kan  en  .sjelden  gang  finde 
sted  allerede  i  begyndelsen  av  juli. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  15' 


Ulbiedelse: 

.S/7?.  Hvaler;  Borge;  Glemminge;  Krakerø;  Onsø;  Tune; 
Råde;  Trøgstad. 

A.     P^jdsvold;   Skedsmo;   Xesodden;  Åker;   Bæriim;  Asker. 

Bu.  Øvre  Eker;  Modum;  Hole;  Adalen;  Sandsver;  Xore;  Xes. 

JL.  Skoger;  Sande;  Tjømø;  Sandeherred;  Hedrnni;  Brunlanes. 

Br.      P^jdanger;   Bamle;   Gransherred ;   Tinn. 

Xe.     Dvpvåg;   Holt;  Tromø;   Landvik;   Bvgland;   Bvkle. 

LM.     Mandal. 

.S7.  Haland;  Fossan.  i  Indre  Hylylke  hypj)ig  if.  Kaalaas); 
Skudenes;   Kojiervik;  Avaldsnes;   Bokn;  Skjold. 

SB.  Stord ;  Tysnes;  Arslad;  Askøen;  Bergen;  Haus;  Hamre; 
Alversund;   Masfjorden;  Granvin. 

NB.     Hafslo;  Vik;   Kirkebø;  Førde;   Kinn;  Gloppen. 

R.  Sunnelven;  Sande;  Ørsten;  Søkkelven;  Borgund;  Haram; 
Grylten;   Bolsø;  Akerø;   Bud;   Kvernes;   Edø;   Sundalen. 

K.     \'eslre  Slidre;   Ringel)u;  Våge;   Lom;   Dovre ;   Lesje. 

H.     Nordre  Odalen;   Lilleelvedalen;  Tønset. 

ST.  Røros;  Opdal;  Rennebu;  Hølandel;  Børsen;  Bynesset; 
Trondhjem;  Strinden;   Malvik;  Roan. 

A'7'.  Nedre  Stjordalen;  Snasen;  Nordli;  \'emundvik;  \'ik 
len;   Leka. 

\o.  Vefsen;  Alslahaug;  Nesne;  Hemnes;  Mo;  Bejeren;  Bodin; 
Salldalen;  Fauske;  Sørfolden;  Flakslad;  Buksnes;  Vagan;  Sorl- 
land;   Dverberg. 

Ir.  Bardo;  Målselven;  Malangen;  Lenviken;  Berg;  Tromso- 
sundel;   Lyngen;   Skjervø;   Nordrejsen;   Kvænangen. 

F.  Lop|)en  og  Øksljord;  Allen;  Talvik;  Hammerlesl;  Maso; 
Kislrand;  Tanen;   Nessebj^   Polmak;  Sydvaranger. 

Le  porl  si  connu  de  celle  es|)ece  (juand  elle  vil  dans  les 
forels,  loulTes  låches  dun  verl  påle,  feuilles  éloignées  homolropes 
forlemenl  arquées,  cliange  progressivemenl  dans  les  monlagnes 
avec  la  hauleur;  ((uand  elle  arrive  vers  la  limile  des  arbres.  elle 
passe  au\  louiliieres  poui'  y  prendre  un  as|)('cl  bien  dilleienl  de 
rordinaire,  cl  formedes  loulTcs  denses,  dun  cclal  dorc,  composccs 
de  planles  å  feuilles  serrces,  Icgeremcnl  homolropes,  beaucoup 
moins  arquées  ou  nicmc  prcstpic  dioilcs,  phis  lisses,  å  nervure 
non    ('\(  ur  rcnlc;    elle   conslituc   alors    la 

var.  condensatum  n.  var. 

('.a'spjlcs  dcnsi,  scricco  nilenles;  folia  dcusa,  subsccunda  \cl 
|)H'nc  slricla,  unditpic  credo  palcnlia.  bii-NJora,  dorso  hcviora, 
maruinc   obsolclc   dculata    vel    inlcura. 


158  I.    HAGEN. [1914 

Quoique  celte  forme  se  monlre  aussi,  sous  le  microscope, 
un  peu  différente  du  type,  iles  feuilles  sont  beaucoup  moins 
dentées,  presque  ou  parfaitement  lisses  aux  marges  el  sur  le  dos 
de  la  nervure,)  elle  est  néanmoins  facile  a  reconnaitre  avec  un 
agrandissement  convenable.  Par  les  caracléres  microscopiques 
elle  rappelle  absolument  le  D.  neglectiim  Jur. ;  cette  plante  présente 
les  memes  feuilles  lisses  a  cellules  allongées;  elle  concorde  aussi 
par  un  aulre  caractére  spécial  avec  le  /).  inajiis,  les  eurycystes 
de  la  nervure  élant  dédoublées  de  la  méme  maniére  que  chez 
les  formes  arctiques  de  cette  espéce  (voir  Muse.  Xorv.  bor.  p.  23). 
L'espéce  de  Juratzka  est  sans  le  moindre  doute  une  forme  alpine 
de  D.  majiis,  différant  de  la  var.  condeusatum  par  son  aspect  qui 
rappelle  celui  de  l'espéce  tjpique;  elle  doit  étre  regardée  comme 

var.  neglectum    Jur.  Milde). 

D.  neglectum  Jur.  mss.;  Milde  in  Hot.  Zeit.  XXII,  Beil.  (»Ein 
Sommer  in  Siid-Tirol«)  p.  11  &  14  (1864)  nomen  nudnm;  Milde 
Bryol.  sil.  p.  71  (1866)  ut  syn.  I).  Miihlenbeckii:  Jur.  Laubm.-fl. 
Oest.-Ung.  p.  47  (1882). 

Contrairement  å  la  iy<ir.  condensalum  (|ui  est  assez  répandu 
chez  nous  dans  les  regions  un  peu  élevées,  la  nar.  neglectum  est 
des  plus  rares;  en  efTet,  je  ne  la  connais  que  dune  seule  localité: 

NB.     Førde  ^Vr.  1876:  Wulfsberg, 

ou  elle  produil  des  fruils,  quelques-uns  solilaires,  d'aulres 
groupés  dans  le  méme  perichéze,  et  qui  ne  présenlent  aucune 
difference  notable  avec  ceux  du  I),  majus  ordinaire. 

Celle  plante  concorde  bien  avec  un  exemplaire  de  la  Styrie, 
(Ruprechtseck  in  der  Kraggau,)  rapporlé  a  D.  neglectum  par  Breidler 
el  par  Limpricht  el  que  pour  cela  j'ai  le  droil  de  supposer  bien 
determiné.  Mais  en  l'étudiant,  on  ne  peut  pas  ne  pas  se  de- 
mander comment  Juratzka  (voir  Pfeffer,  Bryogeogr.  Stud.  p.  23)  a 
pu  faire  du  D.  neglectum  une  varieté  du  D.  Miihlenbeckii;  est  ce 
qu'il  comprend  plusieurs  formes  différentes? 

var.  spadiceum    Zell). 

I),  spadiceum  Zeil.  in  K.  Sv.  Vel.  Ak.  Handl.  V,  no.  10,  p.  20 
(1865). 

D.  congestum  nar.  spadiceum  C  Jens.  in  Medd.  om  Grønl.  XV, 
p.  413  (1897). 

Une    forme    de   Dicranum    des    plus   criliques   est    conslituée 


No.    1]  NORGKS    DICHANACKÆ.  159 

par  D.  spaiUceiim  Zelt.,  décrit  en  1865  dans  son  ouvrage  sur  la 
vegetation  des  bryophytes  pyrénéens.  Des  l'année  suivante  Lind- 
berg déclare  que  ce  Dicranum  est  une  forme  du  I),  scopdriiiin 
qu'il  avait  recue  aussi  du  Spitzberg  et  qu'il  nonima  nar.  intcgri- 
foliiim:  en  18S5  Boulay  émil  une  idée  seniblal)le,  le  réduisanl 
également  ii  une  varieté  de  I),  scoparium,  (nar.  spadiccuiu.)  (juil 
regarda  comme  équivalent,  au  moins  parliellement,  aux  varr. 
alpestre  et  tiirfaceiim.  En  1882,  Lindberg  le  déclare  identique  a 
D.  ncglectiim  Jur.,  opinion  adoptée  par  plusieurs  auteurs  des  plus 
recents.  M.  C.  Jensen,  en  1897,  le  subordonne  comme  varieté  a 
D.  congesfum,  et  riiypotbése  de  cette  proche  affinilé  est  mainlenue 
par  M>L  Arnell  el  Jensen  qui  ladmettent  toulefois  comme 
espéce  propre. 

Avec  I),  neqlectiim,  telle  que  cette  forme  est  coinprise  ici,  le 
I),  spadiceiim  a  de  conimun  les  caractéres  microscopiques,  mais 
il  sen  distingue  par  le  port,  les  feuilles  n'étant  pas  éloignées 
ni  arquées  bomotropes,  mais  tres  serrées,  étalées  dressées,  et 
remarquables  j)ar  leur  couleur  jaune  fauve  et  par  leur  éclat  soyeux. 
Je  ne  connais  j)as  1 'original  de  I),  scopariiim  nar.  inle(/ri/(>liiuii 
Liiidb.,  mais  j'ai  du  Spitzberg  sous  ce  nom  une  j)lante  concor- 
dant  avec  la  descrii)tion  et  (jui  est  sans  doute  un  D.  scoj)ariunr 
dont  les  feuilles  sont  entiéres,  il  est  vrai,  mais  dont  le  tissu 
cellulaire  et  (|uel{jues  traces  legeres  de  lamelles  dentées  au  dos 
de  la  nervure  soul  dccisifs  |)()ur  la  determination;  l'exislance 
dune  lellc  forme  au  Spitzberg  rend  probable  aussi  le  fait  ([ue 
la  |)lanl('  originale  de  Lindberg  a|)j)arlit'nl  vraiment  a  /).  scopariiini 
el  ([nelle  esl,  sous  le  bénélice  de  celle  sup|)Osilion,  (iitfércnle  de 
I).  sixidicciini.  Qua  ni  aux  varietés  alpeslre  el  liirfacciim,  je  ne  les 
connais  pas  assez  |)our  pouvoir  me  former  une  oj)inion  molivée, 
mais  il  me  semble  probable  (|u'un  exauuMi  des  s[)écimens  aullien 
licpies  ré\c'lera  des  dillércnces  enlre  eux  el  le  \rai  I).  s})a(i'Hcun\. 
(pu)i(pu'   lioulay   les  ail   regardés   ideuli(pu's. 

\\u  ce  (|ui  concerne  les  aflinilés  enlre  I),  sptnlicriini  el  I). 
coiKjcsluiu.  je  ni'  nu'  lrou\('  |)as  c"on\nincu  |)ar  les  raisons  (|u  al 
léguenl  M.  Jensen  dans  Moser  fra  Øslgronland  il8*J7^  el  MM. 
Arnell  el  Jensen  dans  Moose  des  SareUgebieles  (,1007\  J'ai  pn 
éludiei- (|uel(|U('s  uns  des  spéciniens  sur  les(piels  esl  basée  lOpinion 
de  ces  cf)nfréres,  un  s|)écimen  nomnu'  1).  conncstuni  lutr.  spmlicciin] 


160 I.    HAGEN. [1914 

du  Gronland  oriental,  (Gåselandet  ^^/s  1891  leg.  Hartz),  et  deux 
exemplaires  provenant  du  territoire  de  Sarek,  nommésZ).  congestiim 
var.  siibspadicenm,  forme  décrite  par  ces  auteurs  comme  reliant 
I),  congestun}  a  I),  spadiceiim.  Le  spécimen  gronlandais  appartienl 
réellemenl  a  /).  spddiceuin.  il  est  bien  distinct  du  /).  congestiim; 
les  derniers,  au  contraire,  sont  å  mes  yeux  tout  simplement  des 
formes  du  /).  congestiim  un  peu  différentes  dans  leur  port,  sans 
cependant  montrer  des  caracleres  microscopiques  de  transition 
vers  I),  spadiceiim.  Celte  derniére  soi  disant  espéce  est,  å  la  fin, 
purement  et  simplement  une  forme  de  D.  majus:  elle  designe 
une  evolution  ultérieure  dans  la  mcme  direction  qu'indique  la 
var.  condensatiim:  les  feuilles  légérement  homotropes  se  sont 
érigées,  la  marge  et  le  dos  de  la  nervure  sont  devenus  lisses. 
Ces  caractéres  sont  les  essentiels.  Elle  conserve  le  tissu  cellulaire 
de  la  partie  plus  large  des  feuilles  du  D.  majus  qui  est  assez 
divergent  de  celui  du  D.  congestiim  pour  permettre  sans  difficulté 
de  faire  la  diagnose  difTérentielle.  Mais  le  tissu  cellulaire  du 
sommet  peut  se  rapprocher  de  celui  du  I),  congestiim:  c'est  cju'il 
varie  également  chez  ces  deux  Dicraniim,  étant  compose  tanlot  de 
cellules  allongées  (typiques  pour  /).  majus),  lantot  de  cellules  cour- 
tes, (ce  qui  est  le  normal  chez  D.  congestum).  Dans  le  premiér  cas, 
MM.  Arnell  et  Jensen  expliquent  la  présence  de  cellules  allongées 
dans  le  sommet  des  feuilles  comme  resultant  dune  expansion  de 
l'aire  basilaire  de  cellules  prosenchymatiques  chez  D.  congestiim, 
tandis  qu'elles  ne  sont  pour  moi  que  les  cellules  apicales  nor- 
males du  D.  majus.  Cette  forme  des  cellules  se  trouve  chez  la 
plupart  des  exemplaires  du  /).  spadiceum ;  le  dernier  cas,  de  réseau 
apical  polygonal,  dépend  de  la  circoustance  que  les  cellules 
courtes  dont  on  trouve  quelquefois  des  traces  dans  les  individus 
normaux  de  D.  majus,  paraissent  dans  un  nombre  plus  grand 
et  occupent  une  étendue  plus  ou  moins  longue  de  la  partie 
étroite  de  la  feuille,  mais  la  base  élargie  de  celle  ci  présente  aussi 
dans  ce  cas  la  forme  cellulaire  caractérislique  de  D.  majus.  A 
mon  point  de  vue  cette  conception  doit  étre  maintenue  non 
seulement  pour  cette  raison,  mais  aussi  parce  que  notre  flore 
renferme  la  serie  compléte  de  formes  intermédiaires  sortant  de 
D.  majus  type,  par  la  var.  condensatiim  jusqu'  å  la  var.  spadiceum, 
tandis  que  nos  matériaux  ne  présentent  pas    de    telle    transition 


No.    1]  NOHGKS    DICKANACEÆ.  1(31 

å  D.  congestiim.  Comme  l'indiquent  MM.  Arnell  et  Jen.sen,  et 
comme  je  men  suis  convaiiicu  moi meme  sur  un  exem])laiie  de 
Zetterstedt,  le.s  eurycysle.s  de  la  nerviire  ne  formenl  (ju'une  seule 
couche;  mais  celle  al)eiralion  n'a  pas  limporlance  (juon  {)()urrait 
croire  si  l'on  considere  la  lendance  de  la  nervure  du  1).  inajiis 
conslatée  sur  des  exemplaires  non  douteuses  d'origine  arctique 
OU  alpine,   h  simplifier  sa  struclure. 

Dans  heaucoup  de  cas,  rapporter  un  spécimen  a  la  oar. 
condensatum  ou  a  la  var.  spadiceum  esl  une  alTaire  de  gout;  les 
localites  suivanles  peuvenl  cependanl  élre  regardées  comme  sures: 

ST.      Røros,   Hven   900  m.:    H. 

Tr.  Bardo,  N'ellljeidel  i  vidje-  og  fjeldregionen;  Xordrejsen, 
Gakkovarre  i   fjeldregionen:   Arnell. 

F.      K  i  si  rand,  Juovve:   Kaurin.   — 

\'\  har  endnu  en   lilel  kjendl  varietet  av  I),  nuijus: 

var.  capnodes  (Stirt.). 

I),  capnodes  Slirl.  sal  lem   in   sched. 

(^æpiles  laxi,  inlus  fuliginosi,  nilidi,  superne  l'usco  lulei,  (juasi 
fumigati. 

Voksesleder: 

JL.     Brun  Ian  es,   veslenfor  Farrisvalnel:    Kiær. 

St.     Skare,   Djupskarfjeldet  50  m.:   II. 

Sli.      Bergen,    Blamand:   Wulfsberg;    Haus,   Åshejin:    Kiær. 

.\7i.      Kinn,   Florø,   Bransø,   Svanø:   Kiær. 

H.     Sande,   Larsnes:   A.  Blyll. 

Dicranum  angiistum  Llndl). 

Blev  av  Kindherg  i  1.SS4  angil  IVa  Dovreljeld,  men  ifølge 
Kaurin  tilhører  hans  eksemplar  I),  cirnduia.  og  el  Ira  Kindherg 
hilrørende  eksemplar,  som  jeg  har  hal  anledning  lil  al  undersøke, 
er  nep|)e  heller  riglig  hesleml.  Nogen  holdhar  angivelse  om  denne 
arls  forekomst  i  Norge  er  derfoi-  neppe  IVemkommcl,  for  Kamin 
i    IS.S'.)   oj)ga\    den   som   samlet   i    LiiieelNcdalen   a\   Lindhcig 

Den  lindes  hisl  og  her,  sondcnl  jclds  m'-sl  i  indlandstraktei  nc, 
og  nordenfjelds  ialfald  sa  hingl  niot  nord  som  lil  ••'.»"  n.  h.  De 
llesle  voksesteder  ligger  i  de  øvre  l;ig  a\  skoghellel  og  noget 
over  Ira'griensen,  dog  gai- den  neppe  mcgcl  hojl  op  i  fjcldrcgioncn ; 
søndenfjelds  har  man  saledes  inli-l  lindesled  i  mer  eiul  l_':'.<'m. 
højde,    men    pa   den    andt-n    side   sliger   den    p:i    el    par    steder    ni'd 


162 I.    HAGEN. [1914 

i  åsbeltet.  Den  vokser  i  myrer,  sjeldnere  i  rene  tuer,  oftere  blan- 
det med  Sphagna,  og  på  et  enkelt  sted  er  den  fundet  på  råtne 
stubber. 

Fruglen  er  temmelig  sjelden;  den  synes  at  fælde  låget  i  slut- 
ningen av  august.  Et  eksemplar  fra  Gudbrandsdalen,  samlet  ^V", 
hadde  endnu  aldeles  umodne  pistillidier. 

Voksesteder: 

A.     Bærum,  ved  Østernvatnet:   Kaalaas. 

LM.     Nes,  Midtfjeldså:   Kaalaas. 

St.     Fossan,  Frafjord:  Nj'man. 

XB.     Førde  fr. :  Wulfsberg  (tvilsom). 

K.  Nordre  Aurdal,  Fulsen  1000  m.,  Merket  800  m.;  Vestre 
Gausdal,  Skruvtjernet;  Sell,  Høvringen:  Bryhn;  Lom,  Rau- 
bergstulen  1230  m.  fr. :  Kaurin  og  H.;  Dovre,  Hjerkin  900  m. 
fr.:   Bryhn. 

H.  Lilleelvedalen;  Lindberg;  Gjelten  fr. :  Nyman;  Krok- 
haugen:   Bryhn. 

No.     D  verber  g:   Kaalaas. 

Tr.  Nordrejsen,  Gakkovarre  i  fjeldregionen:  Arnell;  Fossen: 
Jørgensen. 

F.  Alten,  Kongshavnsfjeldet:  Lorentz;  Talvik,  Vasbotn- 
fjeldet:  Zetterstedt. 

Cette  espéce  se  distingue  tres  bien  du  /).  Bonjeanii  auquel 
le  comparent  Lindberg  et  Arnell,  par  les  caractéres  cités  dans 
la  description  originale;  cependant,  parmi  ceux-ci  l'indication  que 
la  porosité  des  cellules  foliaires  est  beaucoup  moins  accentuée 
que  dans  /).  Bonjeanii,  est  å  mes  yeux  un  caractére  sans  valeur; 
sans  aucun  doute,  ce  caractére  est  ici  des  plus  variables,  car  il 
existe  des  spécimens  å  pores  cellulaires  abondanles,  å  coté  d'autres 
OU  elles  manquent  totalement,  (comme  un  exemplaire  de  Kuusamo, 
livaara,  leg.  Brotherus  jul.  1883).  Selon  moi,  les  affinités  de  cette 
espéce  rayonnent  plutot  dans  une  autre  direclion,  elle  est,  å 
mon  avis,  un  proclie  parent  de  I),  majus.  J'ai  indiqué  autrefois 
(ju'on  peut,  pour  la  distinction  entre  I),  angnslnm  et  les  espéces 
alliées,  se  servir  de  la  section  transversale  de  la  tige  qui  presénte, 
chez  le  premier,  å  la  périphérie  une  assise  de  cellules  minces, 
structure  étrangére  å  D.  Bonjeanii,  scoparium  etc.  Mais,  comme 
je  l'ai  observé  plus  tard,  la  description  que  LimjMicht  donne  de 
la  coupe  caulinaire  du  I),  majus,  nest  pas  exacle:  il  lui  attribue 
un  manleau  consislant  en  1 — 2  couches  de  cellules  substeréides; 


Xo.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  163 

or  j'ai  trouvé  chez  /).  majiis  une  assise  périphérique  de  cellules 
non  épaissies  précisement  comme  chez  un  I),  aiu/iistum.  Les 
formes  caractéristiques  du  I),  majiis  nar.  spadicenm,  a  marges  des 
feuilles  prescpie  oli  parfaitement  enlieres  et  a  nervure  plus  faible, 
présenlenl  des  rapprochements  avec  I),  angiistiim  qui  a  les  feuilles 
toujours  enlieres  et  la  nervure  étroile.  Celle-ci  esi  du  reste  sujette  a 
des  variations  considérables;  Lindberg  et  Arnell,  dans  la  descrip- 
tion  originale,  lui  attribuent  une  nervure  qui  ne  dépasse  pas  la 
moilié  inférieure  de  la  feuille;  mais  une  nervure  aussi  réduite  ne  se 
rencontre  certainement  que  dans  des  cas  exceptionnels;  du  moins, 
tous  les  spécimens  norvégiens  out  les  feuilles  nerviées  jusque 
vers  le  sommet.  Il  y  a  des  cas  dans  lesquels  la  diagnose  diffe- 
rentielle entre  I),  niajiis  et  D.  angnstum  est  assez  difficile  å  préciser, 
et  j'hésite  maintenant  a  dire,  si  mon  D.  aiufiistiim  var.  fertile 
appartient  vraiment  a  cette  espéce  ou  sil  ne  conviendrait  pas 
de  le  rattacher  a  D.  majiis. 

Dicranum  scoparium    L.)  Hedw. 

Allerede  i  1779  lindes  Hnjiiin  scoparium  nævnt  som  en  norsk 
plante,  nemlig  i  Wilses  beskrivelse  over  Spydeberg,  men  noget 
fra  ham  hitrørende  eksemplar  vites  ikke  at  være  bevaret.  I  1788 
omhandles  den  atter  av  Hans  Strøm,  og  det  viser  sig  av  hans 
herbarium,  at  han  har  opfattet  den  riglig.  Det  ældste  ()j)bevarete 
eksemplar  her  fra  landet  har  imidlertid  Ciunnerus  samlel  ^Vs 
17('.7  i  Donnes,  men  han  har  i  l'l.  Nor\.  under  no.  (KU  henført 
del    li!   Mniiiin   serf)i}llifoliiiin. 

Som  ellers  i  den  nordlige  lempererele  zone  vv  I),  scojxuiiim 
også  i  Norge  en  almindelig  arl;  den  lindes  gjennem  hele  landet 
fra  syd  lil  nord,  fra  øst  lil  vesl.  muligens  med  noget  vekslende 
hyppighel;  al  der  ikke  lindes  eksemplar  fra  enkelle  egnei'.  som 
ellers  er  nogenlunde  m-I  undersokl.  f  eks.  fra  I'jordeui',  beror 
neppe  pa,  al  den  der  mangler;  del  kan  vistnok  ikke  forslaes  |)a 
anden  nuile  end  sidcdes,  al  den  ikke  er  koinmel  uu'd  ved  iud- 
samlingeine.  Lignende  er  sandsynligN  is  Ibrholdel  pa  l)o\  rel  jeld, 
som  i  herbarierne  kun  er  repræsenlerel  \cd  yllersl  la  eksemplar 
av  denne  ail  Nedenloi-  Ira-graMisen  lindes  den  gj<'nnem  alle 
hojdelag,  og  den  er  ne|)|)e  heller  nogen  sjeldeidiel  i  \idjebelU'l. 
nu'n    oNcnIor   delle   vv   den    nien     l\il     oNciuKile     sielden;     medens 


164 I.    HAGEN. [1914 

der  nemlig  er  flere  højdeangivelser  på  12 — 1300  meter,  står 
Skogadalsnase  i  Lysler  ganske  isoleret  med  en  sådan  på  1700 
meter.  Av  underlaget  er  den  temmelig  uavhængig;  oftest  lindes 
den  vel  i  skogene,  hvor  den  (især  i  barskogene)  ikke  sjelden 
sammen  med  andre  Dicraniim-  og  Hylocomium-arler  danner  bund- 
formationen og  undertiden  går  over  på  røtter  og  stener,  men  den 
findes  også  ofte  på  klipper  og  stenmurer,  stubber  og  vindfald, 
friske  eller  rålne,  på  jord  av  forskjellig  beskaffenhet,  og  på  andre 
substrater,  hvor  moser  ellers  ikke  har  særlig  let  for  at  trives, 
som  f.  eks.  på  hustak  og  gjau'der.  Oftest  findes  den  på  tørre 
eller  middels  fugtige  steder.  Fjeldets  beskaffenhet  influerer  ikke 
på  den,  idet  den  forekommer  såvel  på  grundfjeld  og  eruptiver 
som  på  sedimentære  bergarter,  såvel  på  kisel-  som  på  kalkfjeld. 

Blandt  de  talrike  beskrevne  varieteler  findes  der  flere  også 
her  i  landet;  jeg  har  dels  bemerket,  dels  fundet  angit  i  lilera- 
turen  var.  alpestre,  integrifoliiim,  ortlwphyllum,  paliidosum,  reciir- 
vatiim  og  turfosiim. 

Frugt  er  ikke  sjelden;  den  modnes  oftest  senhøstes;  dog  er 
på  Modum  fuldmoden  frugt  samlet  ^Vs  og  i  Opdal  (550  m.)  Vg. 
Blomstringen  foregår  ifølge  eksemplar  fra  forskjellige  kanter  av 
landet  i  de  tre  sidste  uker  av  juli  måned. 

Ulbredelse: 

Sm.  Hvaler;  Borge;  Glemminge;  Kråkerø;  Onsø;  Råde; 
Tune;  Vartejg;  Trøgstad. 

A.  Ejdsvold;  Fering;  Skedsmo;  Drøbak;  Nesodden;  Åker; 
Bærum;  Asker. 

Bil.  Øvre  Eker;  Modum;  Norderhov;  (alm.  på  Ringerike  if. 
Brjdm;)  Sandsver;  Nore. 

JL.    Sande;  Botne;  Tjømø;  Sandeherred;  Tjølling;  Brunlanes. 

Br.     Ejdanger;   Bamle;   Gransherred;  Tinn;  Nissedal. 

Ne.  Gjerslad;  Dvpvag;  Holt;  Barbu;  Tromø;  Landvik;  Byg- 
land; Valle;   Bykle. 

LM.     Oddernes;   Mandal;  Nes;   Hitterø. 

St.  Højland;  Strand;  Fossan;  Jelse;  Sand;  uUm.  i  Indre 
Ryfylke  if.  KaalaasV  Finnø;  Mosterø;  Skudenes;  Åkre;  Avalds- 
nes;  Bokn;   Skare. 

SB.  Stord;  Tysnes;  Kvinnherred;  Vikør;  Ullensvang;  Gran- 
vin; Fuse;  Os;  Fane;  Årstad;  Askøen;  Bergen;  Haus;  Alversund. 

.VR  Borgund;  Lærdal;  Årdal;  Lyster;  Hafslo;  Sogndal;  Vik; 
Lavik  og  Brekke. 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  165 

H.  (Alni.  if.  Kaalaas):  Borgund;  Skodje;  Bolsø;  Grytten ; 
Akerø;   Kvernes;  P]dø. 

K.  Nordre  Land;  Torpen;  F^tnedaleii;  Vestre  Slidre;  Vang' 
Tolen;  Snertingdalen ;  Søndre  Fron;  Våge;  Lom;   Dovre;    Lesje. 

H.     Romedal;   Ringsaker;   Lilleelvedalen;  Tønset. 

ST.  Alen;  Hollalen;  Opdal;  Hølandet;  Børsen;  Buviken; 
Slrinden;   Malvik ;    Uejm;   Filian;   Jøssund. 

A'7'.  Nedre  Sljørdalen;  Meraker;  Frosien;  Levanger;  Inder- 
øen;  Leka. 

Xo.  Halfjelddalen ;  \'efsen;  Alstahaug;  Herø;  Dønnes;  Hem- 
nes;  Nesne;  Mo;  Rødø;  Bejeren;  Bodin;  Saltdalen;  Fauske;  Sør- 
folden;  Ankenes;  Lødingen;  Væiø;  Dverberg,  (alm.  i  Lolbten  og 
Vesteralen   if.   Kaalaas). 

Tr.  Trendenes;  Bardo;  Malselven;  Malangen;  Tromsøsun- 
det;  Lyngen;   Skjervø;   Nordrejsen. 

F.  Loppen  og  Øksljord;  Alten;  Talvik;  Hammerfest;  Måsø; 
Kislrand;  Tanen ;  Vardø;  Nesseby. 

Dicranum  Bonjeanii  De  Not.  Lisa. 

Angis  først  fra  Norge  i  Br.  eur.  1847  som  samlet  ved  Kri- 
stiania  av  M.  N.  Blytt;  der  lindes  et  eksemplar  fra  ham,  date- 
ret  IS-iO. 

l^n  fremstilling  av  denne  arts  ut})redelse  vil  sikkerlig  aldrig 
hli  fuldt  adækvat,  selv  nar  det  hele  land  er  blit  bryologisk  un- 
dersøkt,  fordi  den  nemlig,  ialfald  i  den  sterile  tilstand,  hvori 
den  ofte  forekommer,  med  blotte  øjne  er  let  al  forveksle  med 
den  foregående  og  derfor  visselig  ofte  blir  forbigåt  ved  indsam- 
lingerne. Med  vor  nuværende  kjendskap  til  dens  utbredelse  kan 
den  ikke  Ix^iagles  som  almiiHiclig,  uagtet  den  er  fuiulcl  i  alle 
amter  uiidlagen  Lister  og  Mandals,  li  der  er  i  mange  av  dem 
meget  fa  lintlesteder  med  lange  avslande  imellem.  Om  del  slorre 
antal  voksesteder  fra  egnene  om  Krislianiafjorden  virkelig  kom 
nier  av,  al  den  her  er  hyppigere  end  andetsteds,  eller  det  beror 
pa  den  bedre  undersokelse  av  disse  slrok,  tor  jeg  ikke  avgjore; 
sikkerl  synes  del  iniidlerlid  al  va-re,  al  den  er  sji-lden  i  laudels 
sydvestlige  hjørne,  medens  den  i  Rcrgenhusauileiiies  kysUraklcr 
er  ahuindeligere  end  de  konlinenlale  arlei"  av  denne  slegt.  De 
llesle  voksesteder  lilhører  skogregioiieii.  i  hvis  forskjellige  lag 
(len  svnes  al  va-re  uogcniunde  jcvnl  l'oidell,  nu-n  (U'U  stiger 
også  op  over  Ira-gra-nseu,  likesoui  den  lindes  pa  Spilsbi-rgen,) 
og   er   beiucikct    cikIiui    i    1  |ii(i    m     liojdc   over   havi-l.    \)v\\  vokser, 


166 I.    HAGEN. [1914 

uheskyllel  eller  blandt  græs,  på  myrer,  j)å  fugtig  torv-  eller  sand- 
jord, sjeldnere  på  våle  berg,  og  er  en  enkelt  gang  fundet  på 
træstammer. 

Av  varieteter  findes  her  i  \andel  iKir.  juniperifoliiun  {Sendin.) 
Braithw-,  som  har  samme  ulbredelse  som  hovedformen,  nar. 
pohjcladum  (Br.  eur.)  Miill.-Hal.,  kun  angit  fra  Fredrikstadegnen, 
og  desuten 

var.  rugifolium  Bosw., 

som  i  Dixons  Handb.  ed.  2  p.  115  beskrives  således:  »Leaves 
spreading,  strongly  rugose  above  and  undulate  throughout  the 
greater  part  of  Iheir  length,  sometimes  contorted  and  twisted.« 
Til  denne  varietet  har  jeg  troet  at  kunne  henføre  et  eksemplar 
fra  den  sydvestlige  kyst: 

.S7.     Ha  land.   Malle  st.:   Kaalaas. 

var.  anomalum  C.  Jens.,  Warnst. 

Et  med  denne  varietet  overensstemmende  eksemplar  påtraf 
jeg  for  nogen  år  siden,  men  det  er  nu  desværre  kommet  tilside, 
så  at  findestedet  ikke  kan  angis. 

Frugt  mangler  i  flertallet  av  eksemplarene,  hvilket  skyldes 
mangel  på  cf  plan  ter,  ti  $  planter  forekommer  ofte  i  de  sterile 
tuer.  I  slutningen  av  juli  var  den  endnu  ikke  fuldt  moden  på 
de  fleste  eksemplar  fra  denne  indsamlingstid;  kun  på  et  fra 
Bejeren  var  lågfældningen  begyndt  ^^,7;  et  eksemplar  fra  Fauske 
var  derimot  først  -*^/8  ifærd  med  al  fælde  låget.  De  fleste  })lom- 
strende  planter  er  samlet  i  de  sidste  dager  av  juli  og  i  den  første 
uke  av  august;  i  Valders  var  der  imidlertid  allerede  ^Vt  ganske 
unge  frugtanheg. 

Voksesteder: 

Sm.  Hvaler,  Møren,  Asmaløen;  Onsø,  Lyngholmen;  Søndre 
Søster  fr.,  Flalskja'r  fr.,  Rauø;  Kråkerø,  Fuglesund:  Ryan; 
Borge,    Kjølberg,   Moum:   H.;     Trøgstad    fr. :     Chr.   Sommerfelt. 

A.  p]jdsvold,  Bårlidalen ;  Skedsmo,  Lillestrømmen:  Søren- 
sen; Nitedalen,  toppen  av  Varingskollen ;  Åker,  Holmen  ved 
Ljan:  Kaalaas;  Ulvøen,  Hovedøen:  Kiæ^r;  Grefsenåsen  fr.,  Skå- 
dalen  fr. :  M.  N.  151ylt;  Bogstadåsen :  Kaalaas;  Bauum,  Lysaker- 
tjernet:  M.  N.  lilvtl;  Tjernsrudtjernel:  IviaM-;  Asker,  Nesøen  fr. : 
Ål.   N.  Blytt. 

Bu.     Ringerike,  (Hole,  Norderhov,)  ikke  sjeldeu  if.  Bryhn. 

JL.  Våle,  Langøen:  Kiær;  Tjømø,  Ormelet :  Brjdm ; 
Sandeherred,   Lahelle,   myr  ved  Goksjøen:  Jørgensen. 


No.    1]  NORGKS    DICRANACEÆ.  167 

Br.     Ejdanger,   Vallennyren :   Kaalaas. 

AV.  Tromø  iV. :  KiaM-;  P'jære,  mellem  (iios  og  Grimslad: 
H.;   Bvgland,   Urvikeii;   Bykle,   Sarvlossen :   Brvhn. 

.S7.  '  Håland,  Malle;  Jelse;  Sand,  Lifjeldef:  Kaalaas;  Sku- 
denes, Svre,  Kvilhaug;  Avaldsnes,  Sund,  Bjugnes;  Bokn, 
Boknljeldel   160  m.:   H. 

^S7i.  Tysnes,  Hollekje:  Jørgensen;  Kvi  n  nhened,  Melder- 
skin; Va  raid  sø,  Kjærvik,  Skjielnes;  \'ikør  ;]00  ni.;  L' liens- 
vang,  Ulne:  Kaalaas;  fjeldet  mellem  Ulvik  og  (iranviu:  Wulfs- 
berg;  (Iranvin,  Neslåsåsen  300  m. :  Kaalaas;  Os,  Bjørnasen: 
Jørgensen;  Ars  lad,  Haukeland:  Wulfsherg;  Hamre,  Lek- 
nes:   Kiær. 

\B.  Lysler,  Skogadalsnase  IV.;  Ha  Is  lo:  \\\illsl)erg;  A  ur- 
land.  Stejnhergdalen  900  m.:  Bryhn;  Vik,  Orvedal;  HyTleslad, 
Lervik;  Ask  vold,  Alden;  Kinn,  øen  Kinn:  Kaalaas;  Slorasen: 
Kiær;   Daviken,   Rugsund,  Bakkefjeldet:  Kaalaas. 

/?.  Ørsten,  Mælshornet  400  m. :  Kaalaas;  Sande  (V\  (iursk 
øen:  A.  Blyll;  Veslnes  ir.;  Bolsø,  vestenfor  Molde:  Kijvr; 
Akerø,   (iossen :   Kaurin;   Bud,   under  Slemsheslen:    Kaalaas. 

A'.  Vestre  Slidre,  Kvithøvd  Ir.:  Kaalaas;  \'ang,  Kvams- 
klejven:  M.  N.  Blyll;  Østre  (lausdal.  Holoen :  S.  Møller: 
Ringelni,  mer  Lågen;  Sell,  Ula :  Kaalaas;  Lom,  \'asmyren 
6(10  m.  IV.:  Kaurin  og  H.;  Dovre,  Hjerkin  Ir.:  Bryhn;  Lesje, 
(iionhøen    1400   m.:   Kaalaas. 

//.     Vang,   Fuiuneset   IV.:    H.;   Romedal   IV.:   Bryhn. 

ST.  Opdal,  Varsligen  900  m..  Drivstuen  680  m. ;  Tilder. 
Hejmdalsinyren  IV.:  H.;  Slrinden,  Jonsvalnel:  ^^'ul^sl)erg; 
Troudhjem,   Bymarken   Ir.,   Hovringhergene :    H. 

A'7'.  Nedre  Sljørdalen.  Sullerøen,  Stjørdalshalsen,  (Iro 
brek:   Bryhn;   Levanger,    Rinnlejret   Ir.:    IL;   Leka:    Kaalaas. 

.\(i.  Alslahaug,  Al.stenøen  :  Kaalaas;  N  e  s  n  e.  Hugia: 
A  lilyll;  Hemnes,  Tverljeldet:  Arnell;  Mo:  A.  Blyll:  Bejeren. 
Solojen  IV.;  Bodin,  ved  Ikidø ;  Kanske,  Logallen  IV.,  Fauske- 
asen   ;l')0   m.,   Fagerli :    11. 

Ir.  Lyngen,  Manddalcn  ;  No  rd  rej  sen,  Snclonnlicldi'l ; 
-SkjcrNO,    na'r  slianden:   Jørgensen, 

/•'.  .\llen:  M  N.  Blyll;  liammerfest:  .Jørgensen;  Ki 
sirand,    HiandcKcn    IV.:    Hyan:    Lakselven    IV:    II. 

Dans  unc  localilr  de  nos  |)r()\inces  inléiienres  se  tiouxc  un 
Dicrdiiniu  asse/  remar(|nal)le.  mais  dariinilé  doutense  Sons  le 
microscope  les  lenilles  rappellenl  å  picmiire  vne.  |)ar  lenr  l'ornu' 
longuenienl  cuspidrc,  \)a\-  la  scnatnic  de  l;i  ni;nge  cl  du  dos  de 
la  neiNure  (pii  esi  en  onlic  ailc'c,  par  lems  ccllulfs  allongi-es 
|)or('us(s,    nn    I).  riK/nsiim.    mais    la     mar^c    loiiairt'    non    rellechie 


168 I.    HAGEN.  [1914 

a  la  base  s'oppose  å  celte  determination.  Par  les  caractéres  cités, 

il  se    rapproche   de  I),  frigidum,  mais   pour   des   raisons   géogra- 

phiques  l'existance  dans  notre  pays  de  cette  espéce  de  l'Amérique 

centrale  et  méridionale  est  douteuse;  de  plus,  cette  mousse  exotique 

posséde    des    caractéres    qui    ne    se    retrouvent    pas    dans    notre. 

plante,  savoir  la  direction  étalée  des    feuilles   et    l'agglomération 

de  plusieurs  pédicelles  dans  un  meme  périchéze.   Resle  seulement, 

si  l'on  ne  veut  pas  en  faire  une    espcce    nouvelle,  la    possibilité 

de    le    rattacher   a    /).  Bonjeanii.     On    sait    que    celui-ci    est    tres 

variable,  surtout  dans  l'Amcriciue  du  Nord,  or,  parmi  les  varietés 

décrites  par  M.  Barnes  (Hedwigia  XXXII,  p.  200)  nous  en  trouvons 

une  qui  présente  des  caractéres  conformes,  en  partie,  å  ceux  de 

notre  plante,  c'est  la  var.  alatiim:  »Dunkelgriin,  4 — 6  cm.  hoch; 

Blåtter   lanzettlich,  4—4-5    mm.  lang,  Q-S— 088   mm.  breit,  sehr 

scharf  gesiigt;   Rippe  2—8  Zellen  dick,  mit  2—3  scharf  gesågten 

Lamellen;  Laminalzellen  kiirzer  und  breiter,  schwåcher  verdickt 

und  weniger  stark    grubig  vertieft.«     Les   derniers    mots   »grubig 

vertieft«    sont,  dans   l'Analytic    Kews   de  MM.  Barnes   et   Forest 

Heald  tiaduits  en  »pilted«  ce  qui  veut  dire  »poreuses«.  Or,  nolre 

Dicraniim  posséde  les  caractéres  de  celle  variélé  sauf,  a  ce  qu'il 

semble,  ceux  lires  du  tissu  foliaire,  les   cellules    n'etant    ni    plus 

courtes  ni   plus    larges,  ni    moins    épaissies,  ni    moins    poreuses. 

D'aprés    cela,    on    pourrait    penser   qu'il    y  a    lieu    de    créer   une 

varieté  nouvelle  ou  méme  (puisqu'une  nervure  pourvue  de  lamelles 

est    étrangére    aux    autres    formes   du  D.  Bonjeanii,)   une    espéce 

nouvelle;  mais  comme  je  n'ai  pu  étudier  de  spécimen  de  la  var. 

alatuni,  je  préfére  rallacher  notre  mousse  (au  moins    provisoire- 

menl)  a  celte  varieté,  et  je  le  fais  d'autant  plus  volontiers  qu'elle 

conslitue  une  transition    bien   marquée  a  1).  riujosnm,  de    méme 

cjue  la  var.  alatiim,  a  en  juger  par  la  figure  donnée  par  M.  Barnes 

1.  c.  p.  201. 

Voksested : 

H.     Nes,   Hovelsrud  på  Helgøen:   B.  Esmark. 

Dicranum  rugosum  (HofTm.)  Brid. 
Brijum  rugosum  Hoffm.   Deulscbl.   Fl.   II,  j).  39  (1795). 
Dicranum    polyselum     S\v.    Disp.    muse.     suec.    p.    34    excl. 
syn.  (1799). 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  169 

D.  iindiilatum  Khrh.  PI.  crvpl.  exs.  no.  271  (1792)  UDiucn 
niidiim:  Schum.   Enuin.   Fl.  Sæll.   II,   p.  55  (1803). 

I),  nujosum   Brid.   Muse.   rec.   Siippl.   I,   p.    175  (180B).  — 

Hornemann  er  den  første  forlalter,  som  anfører  denne  art 
fra  Norge  (i  Fl.  I),  fase.  26,  1816),  måske  efter  planter,  som 
Chr.  Smith  i  et  eflerlalt  manuskript  angir  al  ha  fundet  ved 
Tønsberg  i  1810.  De  ældste  norske  eksemplar,  som  jeg  har  hat 
anledning  til  at  se,  er  samlet  af  Hofman  og  Lyngbye  ved  Xes 
jernverk  i  1816  og  pa  Romerike  av  WolIT,  som  virket  her  fra 
1816  av. 

Hyppighelen  av  denne  art  i  de  forskjellige  landsdeler  er  hojsl 
ulike.  Den  er  almindelig  på  Østlandet,  i  Smålenene  og  Akershus 
amter,  på  Ringerike,  i  Jarlsberg  og  Larviks  amt,  hvorfra  den 
med  avlagende  hyppighet  går  vestover  langs  Sørlandet;  i  de  syd- 
vestlige landsdeler  er  den  sjelden,  men  atter  temmelig  almindelig 
i  Hordaland,  hvor  den  har  el  andet  utbredelsescentrum.  I  ind- 
landet og  nordenfjelds  er  den  megel  sjelden,  selv  i  Oplands- 
amterne  er  der  lange  mellemrum  mellem  voksestederne;  det 
nordligste  ligger  ved  7()"  n.  b.,  hvilkel  er  dens  nordgrænse. 
Uanset  sin  hyppighet  i  el  enkelt  strøk  av  Vestlandet  ma  den 
betragtes  som  en  kontinental  arl;  på  de  britiske  øer  er  den  sa- 
ledes først  for  fa  år  siden  fundet  på  et  enkelt  sled.  Den  vokser 
pa  mer  og  mindre  fugtig  skogbund,  især  i  barskog,  og  i  myrer, 
men  også  pa  \ale  berg  og  lindes  ofte  i  masse.  Ovenfor  skog 
grænsen  er  den  neppe  fundet,  og  selv  i  skogregionen  nar  den 
ikke  heil  oj)  lil  IrægræMisen,  men  holder  sig  lil  dens  undre  lag. 
idet  den  intetsteds  her  i  landet  er  fundet  i  slørre  højde  end  tllKi  m. 

Fruglen  mangler  ikke  sjelden,  men  ()|)lrær  dog  bade  |)a 
N'esllandel  og  i  indlandslraklerne,  (den  er  saledes  også  fundet  i 
Finmarken,)  og  kaster  lagel  i  slutningen  av  augusl  eller  i  lorste 
halvdel  av  se|)lember;  dog  forekommer  del,  hvis  el  eksem|)lar 
fra  Krislianiaegnen  bar  riglig  angivelse  av  indsamlingslid,  al  lag- 
fa-ldningcii  endnu  -'  lo  ikke  er  begyndt  I  Imiplantcr  tindes  olie 
i  sterile  el<sem|)lar;  blomstringen  foregår  i  sidste  lial\(lel  a\  jnli 
og   første   uke  av   augusl. 

Voksesteder : 

Sm.  Kiakeio,  lialsiiiis:  II.;  ImccI  r  i  k  s  lad  :  Seliubeler; 
Horge     llerest  ;       Tune.     Minge;      N'aitejg.     Rergsland.     Hraten; 


170 I.    HAGEX. [1914 

Råde,  Aven:  H.;  Våler:  \Viiirsl)erg;  Trøgstad:  Chr.  Som- 
merfelt. 

A.  Nes:  Wolll';  Ej  d  s  vold  mangesteds:  Sørensen;  Ullens- 
aker:  M.  N.  Blytt;  Skedsmo,  Lørenskogen:  Sørensen;  alm.  i 
Nes  od  den,    Åker,    Bærum    og   Asker. 

Bu.  Modum,  Badet:  S.  Møller;  Hole,  Ivrokkleven:  Kiær; 
if.  Bryhn  meget  alm.  på  Ringerike. 

JL.  Skoger,  Furuval:  Kiær;  Sande,  Gran,  Ve:  Kaurin; 
Bjerkøen:  Kjær;  Tjømø  alm.  if.  Bryhn;  Sandeherred  mange 
steds:  Jørgensen. 

Br.  Bamle,  Herre  if.  Ryan;  Skåtø:  Ellingsen;  Grans- 
herred,  Bolkesjø:  S.  Møller;  Tinn,  Gansta:  C.Poulsen;  Nisse- 
dal, Bispehejen:   C.  Rosenberg. 

Ne.  Søndeled,  ved  Risør;  Dypvåg,  Lyngør:  H.;  Holt, 
Nes:  Hofman  og  Lyngbye;  Slettehejen,  Fløjhejen,  Myra:  C.  Ro- 
senberg; Landvik,  Skiftenes:  H.;  Hornnes,  Fennefoss:  S.  Møl- 
ler;  Bygland,  Vasenden,   Moi:  Bryhn. 

LM.     Kristiansand:  Kaalaas. 

St.  Fossan,  Bergestakken  690  m.;  Hjelmeland,  Valle; 
Jelse:   Kaalaas. 

SB.  Kvinnherred,  Melderskin,  Opsanger,  Sunde;  Var- 
aldsø,  Kjæ^'evik:  Kaalaas;  Skjelnes:  Wulfsberg;  Granvin,  Nest- 
åsåsen  250  m.:  Havås;  Fuse,  Høvikvågen;  Os,  Møsnuken:  Jør- 
gensen; Adland,  Lauskar:  Kaalaas;  Fane,  Sælen:  Wulfsberg; 
Arstad,   LTlriken  :   Jørgensen. 

K.  Vestre  Slidre,  Fylkenba'kken :  Printz;  Toten:  Som- 
merfelt:   Vårdal,  Sletlum :   H.;    Dovre,  Toftemoen:    Zetterstedt. 

H.     Romedal:   Bryhn;  Ring  sak  er,   Moelven:   H. 

ST.     Opdal,  Mjøaskogen  530  m.:   H. 

Tr.     Dyrø,   Kastnes:  Berggren. 

F.     Alten  fr. :  N.  Lund;   Kistrand,  Lemmivaara:   Ryan. 


Dicranum  intermedium  Crome. 

Dicraimm   unduhitiim    Schrad.    Spic.    Fl.   germ.    [).   59   (1794). 

1).  intermedium  G>rome  Samml.  deutsch.  Laub.-M.  Nachlief. 
I,  p.  21  (1805). 

Cecahjphum   undulatum   P  B.  Prodr.  p.  52  (1805). 

Dicranum  falcatum  Schrad.  mss.;  Schleich.  Crypt.  heh .  no.  15 
(1805  vel  1806)  nomen  nudum  (fide  Brid.). 

D.  affine  Funck  Crypt.  Fichtelgeb.   H.  6,  j).  2  (1806). 

J).  fastigiatum  Schultz  Prodr.  Fl.  starg.  p.  300  (1806). 

/).  Schraderi  WM.  Bot.  Tasch.  p.  177  (1807). 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  171 

I).  sj)h(i(fni  iHir.  uudnliitum  W'ahlonh.  Fl.  suec.  ed.  1,  II,  [>. 
742  (1826). 

/).  Ucnjeri  Bland.  Muse.  fr.  exs.  III,  no.  114  (1805)  nomen 
nudum:  Miill.  Hal.   Synops.   I,   p.  857  (1849\   — 

Den  er  forst  (under  navn  av  /).  Schiddcri)  angil  foi-  Xoi'ge 
av  Sommerfell  i  1827  i  hans  Phj's-oec.  Beskr.  al"  Salldalen,  og 
der  findes  i  universiletsherbariet  et  eksemplar,  som  han  har 
samlet  i  Skjerslad   1819. 

På  jjassende  steder  er  I),  inlcnncdiuni  ganske  almindelig  i 
Oplandsamlerne  og  nordenfjelds  indtil  70",  hvilket  synes  at  være 
dens  nordgrjense  i  den  gamle  verden ;  den  er  dog  vistnok  temme 
lig  sjelden  i  Mnmarken.  I  de  øvrige  deler  av  landet  horer  den 
derimot  ikke  til  de  hyppige  moser;  den  mangler  således  .sagodl 
som  fuldstændig  i  kyststrøkene  på  Sørlandet  og  Vestlandet  og 
findes  i  disse  landsdeler  kun  i  indlandstraklerne,  men  også  her 
er  der  steder,  hvorfra  den  ikke  er  kjendt,  som  f.  eks.  Lister  og 
Mandals  amt,  hvilket  dog  tor  hero  pa,  at  dette  amts  indre  deler 
ikke  er  hryologisk  undersøkl.  Men  også  i  Østlandets,  Sorlandels 
og  Vestlandels  indre  slrøk  synes  den  al  forekomme  meget  spredd, 
hvilket  nepi)e  utelukkende  kan  hero  pa,  at  undersøkerne  har 
an.sel  den  for  almindelig  og  derfor  fundet  det  unødvendig  at 
media  eksemplar.  Allerede  ilerved,  al  den  saledes  skyr  kysten 
og  er  hyppig  over  store  deler  av  indlandet,  karakleiiserei-  den 
sig  som  en  subarktisk  art,  og  delte  fremgår  endvidere  av  dens 
vei'likale  ulhredelse,  idel  den  kun  her  og  der  i)a  Østlandet  gar 
ned  i  la\lan(let,  men  ellers  holder  sig  til  asheltel  og  skoghellel, 
som  den  imidlertid  også  overskrider;  dog  tor  det  \;ere  t\ils()ml. 
om  den  nogetsteds  gar  op  over  vidjegra-nsen,  da  nendig  dens 
højeste   kjendte   voksested     pa    DoNreljeld     ligger  i    1 5(>()   m.  hojde. 

Den  Nokscr  pa  liiglig  jord,  specielt  i  in\rer,  a|)enl  liggende 
eller  i  skog;  oxenlor  Ira-gra-nsen  forekommer  den  også  mange 
steds  i  ulslrakle.  Hale,  sterile  tuer  i  stenele  skianinger  eller  i 
sa'ukninger,  hxor  jorden  iidlnld  pa  oxerllalen  ikke  i-r  nier  end 
almindelig  fugtig 

Trods  sin  slore  ulhredelse  er  1).  inicrincdiiini  Iltet  vaiierende 
i  liahilus;  alene  den  netop  na'\nle  liojfjeldsform  lar  sig  neppe 
\('(l  indsamlingen  skille  tVa  andic  slorre  Uicnnid.  \\  xarieteli-r 
er    heskicNct    luir.   ncnli/nliiiin    l.indb    c^    Arn  ,    son,     imidlertid    er 


172 I.    HAGEN. [1914 

identisk  med  /).  Scndtiieri  Liiiipr.,  og  var.  manullosum,  (I).  Bergeri 
var.  mamillosum  Jørg.,)  som  utinerker  sig  ved  nervens  mer  end 
almindelig  ru  ryg;  former  med  glat  nerve  forekommer  muligens, 
men  er  ialfald  sjeldne,  og  denne  varietet,  som  således  går  over 
i  hovedformen,  er  ganske  uthredd. 

F'rugl  hos  I),  iiitermcdiuin  er  ikke  sjelden  og  moden  i  løpet 
av  sommerens  sidste  halvdel,  i  slutningen  av  juli  til  slutningen 
av  august.  Aldeles  umoden  frugt  er  fundet  ved  Stenkjær  ^Vt,  i 
Frosten  og  i  Lom  (1050  m.)  ^^/s,  moden  frugt  med  påsittende 
låg  i  Amot  ^Vt,  i  Røldal  Vs,  frugt  i  lågfældningsstadiet  i  Søndre 
Land  -^/i,  i  Asker  ^Vs;  Vs  var  lågfældningen  tilendehragt  i  Vest- 
fjorddalen.  Blomstringen  strækker  sig  likeledes  ut  over  et  vist 
tidsrum,  i  Nesne  fandt  den  sted  Vt,  ved  Stenkjæ^r  ^Vt,  i  Ranen 
-Vv,  i  Hardanger  "^/s,  i  Lom  (1050  m.)  ^^/s;  blomstrende  planter 
og  i  samme  tue  andre  med  indtil  tommelange  unge  frugtstilker 
fandtes  i  Tønset  21/7^  i  Nore  Ve,  netop  avblomstrele  planter  i 
Søkkelven   ^Vt,  i  Ryfylke  ^  8,  i  Fauske  ^Vs. 

Ulhredelse: 

Sm.  Onsø,  mellem  Viken  og  Fjelle;  Kråkerø,  Strålsund: 
Ryan;  Borge,   Begby:   H.;   Rygge,  Billing:   M.  N.  Blytt. 

.4.  Ej  d  s  vold  alm.;  Fering;  H  urdalen,  Fieldsjøkampen: 
Sørensen;  t'llensaker,  Kulmoen,  Hovisa'tertjernet:  M.  N.  Blytt; 
Skedsmo:  Quigslad;  Åker,  Abelsømyren:  Kaalaas;  Bogstadåsen, 
Stubrudljernet:  M.  N.  Blytt;  Mellem'kollen:  A.  Blytt;  Bærum, 
Kolsåsen  ved  tjernet,  Dæii;  Asker,  Drengsrud,  Næsøtjernel:  Kiær; 
Vardekollen :    Wulfsberg. 

Bn.  Nedre  Eker,  Solbergåsen:  Bryhn;  Modum,  Badet: 
S.  Møller;  Norderhov,  Hovsfossen,  RingkoUen:  Bryhn;  Sigdal, 
Norefjeld;  Nore,   Hallandsfjeldet:  Kiær. 

JL.     Tjømø,   Helgerød  på  havstranden:   Bryhn. 

Br.  (iransherred,  Bolkesjø;  Tinn,  Oreklep,  Rollag:  Kiær; 
Messelt:  A.  Blytt;  Rauland,  Møsstranden:  M.  N.  Blytt-  Vinje, 
Vehuskja'rringen:  Jørgensen;  Vågslisæteren  :  S.  Møller;  Nissedal, 
»Hornetten«  :   C.   Rosenberg. 

Ae.  Holt,  Fløjhejen;  Åmli,  Øj:  C.  Rosenberg;  Bygland, 
Vasenden,  Sommerhjemmet;  Valle,  Bjørnvashytten,  (alm.  i  Sæ- 
tersdalen):  Bryhn. 

St.      Hjelmeland,   Valle:    Kaalaas. 

SB.  Vi  kør:  Kaalaas;  Røldal:  Kiær;  Hellemo:  Jørgensen; 
Gran  vin:  Havås;  Vossestranden,  Oppejm:  Greve;  Arstad, 
Ulriken;  Ask  øen,  Solejmsviken:  Jørgensen. 

NB.     Borgund,  hyppig  omkring  Maristuen:  S.  Møller;  Lær- 


No.    1]  NOHGKS    DICHANACKÆ.  173 

dal,  Vindhellen;  Lysler,  Skogadalsnåse  1100  m. ;  Sogndal, 
Kaupangerskogen;  A uriand,  Ravnanåse,  Jordalen:  WuHsherg; 
Kirkebø,  Vadejm  400  m.:   Kaalaas. 

R.  Sunnelven,  Djupvashylten  1200  m.:  Jørgensen;  Sokk- 
el ven,  Sesvalnel:  Kaalaas;  Skodje,  Drynen;  Bol  sø,  Moldehejen; 
E']d,  mellem  Torvik  og  Gjerselvalnel:  A.  Blyll ;  Bud:  Kaalaas; 
Rindalen,  Langfjeldet  1150  m.:   H. 

A".  Søndre  Land;  Nordre  Aurdal ;  Vestre  Slidre  til  1000  m. 
Vang;  Tolen ;  Vårdal;  Snerlingdalen ;  Faberg;  Vestre  (iausdal 
Østre  Gausdal;  Ringebu  ;  Søndre  Fron;  Nordre  Fron  ;  Sell;  Lom 
Dovre;   Lesje. 

H.  Nordre  Odalen ;  Romedal;  Amot;  Sollien;  Lilleelvedalen; 
Tonset;  Kvikne;  Tolgen. 

ST.  Røros;  Ålen;  Opdal  til  MOO  m.;  Hølandet;  Tilder; 
Byneset;   Trondhjem;   Slrinden ;   Malvik;   Roan. 

\T.  Nedre  Stjørdalen;  Hegre;  Meraker;  Frosten;  Værdalen; 
Stenkjær;  Snåsen;  Vemundvik. 

Xo.  Hatfjelddalen;  Vefsen;  Alstahaug;  Nesne;  Hemnes; 
Mo ;  Skjerstad;  Fauske;  Sørfolden ;  Ankenes;  \'agan;  Sortland; 
Dverberg. 

Tr.  Trondenes;  Bardo;  Malselven ;  Malangen;  Lenviken; 
Tromsøsundet ;   Nordrejsen. 

F.  Alten;  Talvik.  Også  samlet  av  Deinboll,  antagelig 
ved   Vadsø. 

Dicranum  spurium  Hedw. 

Det  ældste  norske  eksemj)lar  er  samlet  a\  Hans  Slrom,  som 
imidlertid  i  sine  skrifter  opførte  den  under  navn  a\  Hrijiim 
qUmciim.  Fnder  det  rigtige  navn  er  den  forst  angil  for  Noige 
av   II  isinger  i    1S23  (Anleckn.   hefte  3  . 

Den  liørei-  ikke  til  de  almindeligere  arier  i  Norge.  \islnoU  er 
den  hyp|)ig  omkring  Krislianiafjorden  og  fundet  pa  en  ra'kke 
steder  vestover  herfra  til  l-'lekkefjord,  men  ellers  er  den  nærmest 
at  regne  for  sjelden.  idet  der  er  lange  mellemrum  mellem  linde- 
stederne,  og  der  er  lleie  amler,  Stavanger,  Noidre  liergenhus, 
Nordie  Trondbjem,  Noidland,  bvor  den  overhodel  ikke  er  iagt- 
lal;  i  (h'U  sydligste  og  nordligsle  del  av  \'esllandel  syiu's  den 
;il  mangle,  medens  der  i  lloKhihind  og  pa  \'oss  vv  endel  linde 
steder.  Dens  nordgia-nse  ligger  ved  7n"  n.  b  lU-nfor  barsUogen 
er  den,  savidl  viles,  ikke  fundet,  men  ber  vokser  den  badi"  pa 
berg,  blokker  og  pa  jord,  ifolge  Kia-r  også  pa  lolh  i  og  Ira-slam 
mer;   den    forelra-kkci-  torl  imderkig  og  er  pa  delle  lypisk  iilviklel; 


174  I.    HAGEN.  [1914 

de  former,  som  mer  og  mindre  nærmer  sig  nar.  pseudo-elatiim 
Tolf,  eller  som  likel'rem  må  henregnes  lil  denne  varietet,  synes 
derimot  at  skrive  sig  fra  fugtige  steder  i  sterk  skygge.  Den 
holder  sig  mest  til  kiseltrakter ;  om  den  uten  videre  kan  betegnes 
som  kalksky,  må  efter  dens  forekomst  på  øerne  ved  Kristiania 
synes  tvilsomt,  uagtet  Kiær  betragter  den  som  en  ren  kiselplante. 
Den  stiger  ikke  op  til  nogen  betydeligere  højde  over  havet,  idet 
det  højeste  findested  kun  ligger  500  m.  over  havflaten,  så  at  den 
altså  ikke  på  langt  nær  når  barskogens  grænse. 

Den  forekommer  ofte  med  frugt,  som  er  fundet  endnu  i 
Alten;  dens  modning  synes  at  falde  i  begyndelsen  av  juli.  Blom- 
stringen indtrælTer  sidst  i  juli  eller  i  første  halvdel  av  august, 
men  synes  at  kunne  fortsættes  også  i  sidste  halvdel  av  denne 
måned ;  i  Romsdalen  var  den  næsten  avblomstret  ^Vt,  i  Skoger 
likeså  ^Vs;  i  blomstring  er  den  fundet  ved  Kristiania  i  juli,  i 
Hardanger  Vs,  i  Borge  ^^/s. 

Voksesteder: 

Sm.  Onsø,  Dammyr:  Ryan;  Kråkerø,  F'nhus;  Borge, 
Kjølberg,  Begby,  Torp;  Skjeberg,  Branstorp;  Vartejg,  Bergs- 
land;  Råde,  Aven,  Starengen:   H. 

A.  Ejdsvold,  Brustadgruben  450  m.,  Alotjernet,  Guldverkets 
skole:  Sørensen;  D  røb  ak  if.  M.  N.  Blytt;  Åker,  Ulvøen:  Bryhn; 
Malmøen:  Schiibeler;  Sjursøen:  Kiæn-;  Ekeberg,  Ryenbergene: 
M.N.  Blytt;  Mærradalen:  Kaalaas;  Vettakollen:  Kiær;  Vækkerø: 
Wulfsberg;   BæM'um,   Sandviken:   Bryhn;    Asker,   Nesøen:   Kiæ>r. 

Bu.  Hvirum,  Skjøttelvik:  Kaalaas;  Øvre  Eker,  Lilleby: 
Bryhn;  Modum,  Badet:  S.  Møller;  Bergan:  Kiær;  Hole,  Skjer- 
dalen;  Norderhov,  Ask,  Hovsmarken:  Bryhn;  Ringkollen : 
S.   Møller. 

,1L.  Skoger,  Euruval:  Kiær;  Tjømo,  Østjordet:  Bryhn; 
Sandeherred,  Sørby,  Mokollen,  Hjertnesparken:  Jørgensen; 
Brun  Ian  es,   Solum:   Kiær. 

Br.  Bamle,  Herre  if.  Ryan;  Gransherred,  Bolkesjø 
hejen:  Kiær. 

A>.  Gjerstad,  Hiåsen  ved  Ejkeland:  C.  Rosenberg;  Søn- 
deled,  ved  Risør;  Dypvåg,  Lyngør,  15orøen:  H.;  Holt,  ved 
Tvedestrand,  Hejrevatnet  ved  Nes,  Slettehejen:  C.  Rosenberg; 
Landvik,  Gurebø:  H.;  Evje:  S.  Møller;  Bygland,  Brejdablik, 
S  o  m  m  e  r  h  j  emmet:   B  ry  h  n . 

LM.     Mandal;    Hitterø,  Abelsnes:   Kaalaas. 

SB.  Sk  ane  vi  k,  Nordøen:  Jørgensen;  Stord,  mellem  Di" 
viken    og   Sagvågen:    Kaalaas;    Ty  snes,    Myklestad:    Jørgensen; 


No.    1]  NORGKS    DICRANACEÆ.  175 

Kvi  11 11  herred,  Sunde;  Va  raid  sø:  Kaalaas;  Os,  Bjørnåseii: 
Jørgensen;  \'oss,  Olsholm:   Havås. 

K.     Grvtten,  Soggel)ergene:  A.  Blylt. 

K.  Søndre  Land,  Odnes;  Søndre  Fron,  Storhaugen,  pa 
Lågens  vestside  ved  Listad:   Kiær. 

H.  Amot,  nielleni  Reiia  og  Glommen:  Kiær;  Tø  n  se  I, 
mellem  Lerherg  og  Tussehaugen  500  m.:   H. 

.S  7'.     Mal  vi  k,  Nævermoberget:  Angslrom. 

Tr.    Xordrejsen,  mellem  Fossen  og  Rejsenvatnet:  Jørgensen. 

F.     Alten:   N.   Lund. 


Dicranum  elatum  Lindh. 

Blandt  H.  J.  Willes  efterlatte  moser  lindes  der  under  navn 
av  lirijum  scopariiun  et  eksemplar  av  denne  art,  som  han  hadde 
samlet  pa  sin  rejse  i  Telemarken  178().  Som  art  blev  den  først 
erkjendt  av  >L  N.  Blytt  og  kaldt  I),  rohiistiiiu,  under  hvilket 
navn  den  efter  eksemplar  fra  ham  blev  beskrevet  i  Br.  eur.  1847, 
men  da  der  allerede  i  1844  var  o{)stilt  en  antarktisk  art  av 
samme  navn,  blev  delte  av  Lindberg  forandret  til  D.  elatum. 
Det  kan  imidlertid  være  et  spørsinål,  om  det  er  nødvendig  al 
faslholdc  denne  forandring  av  artsnavnet,  da  den  anlarkliske 
plan  le  er  en   Leiuolonut  resp.    Dicraiiolomd. 

Ueii  er  meget  iilbredd  i  del  sondenfjeldske  Norge,  fuiulel 
fleresteds  i  den  bedre  undersøkle  del  av  Smålenene,  alinindelig 
i  Akershus,  Buskeruds  samt  Jarlsberg  og  Larviks  amter,  savidt 
som  deres  mosllora  kjendes,  og  optner  likeledes  mangesteds  pa 
Sørlandet  indtil  forbi  Lindesiies,  idet  den  forekommer  ved  I-'lekkc 
Ijoid  og  i  Siicdalcn,  nicsl  i  de  lavere  liggende  slrok,  men  lindes 
også  i  indlandsliakter  som  llallingdal,  Telemarken  og  Sa'lers 
dalen.  Pa  N'esllandel  har  man  nogen  forekomster  fra  N'oss  og 
I  lardangei",  som  lilir  slående  nlen  forbindelse  med  dens  o\rige 
ull)redelse,  sa  henge  som  man  ikke  kjender  den  fia  Filefjeld. 
Dens  nlbredclsesområde  pa  Øsllandel  forlsa'ller  sig  nordoNer 
gjennem  spredde  lindesleder  i  (ludbiandsdalen  og  Østerdalen  lil 
I)o\reljeld  og  liorosha  klen,  men  licrfi:!  ci-  i\v\-  et  sprang  i  dens 
ulbicdelse  indlil  Snascn  og  Namdalen  1  Tromso  slill  er  den 
kun  fundel  |)a  tre  slcdcr,  el  i  N'efsen,  cl  i  Hanen  og  cl  i  Nord 
rejsen,  Inilkcl  sidsic  s:in(ls\  nlig\  is  dannci'  dens  nordgrieuse  I,(>1)" 
;)4'   n.  I).  i;    (\r\-    lindes    inrKllcrlid    ingen    di'laljangix clse    om    deus 


176 I.    HAGEX. [1914 

utbredelse  på  Kolahalvøen,  hvor  den  synes   al   nå   omtrent  den 
samme  geografiske  bredde. 

Det  langt  overvejende  antal  findesteder  ligger  i  barskog, 
hvor  den  vokser  på  jorden,  helst  på  lift  fugtig  grund,  (i  Ranen 
skal  den  være  fundet  i  myr,)  og  vistnok  en  og  anden  gang  på 
jorddækte  berg,  men  ovenlor  trægrænsen  skjuler  den  sig  under 
krat  av  dvæ'rgbjerk  og  vidjer  eller  vokser  nede  i  laven.  Den 
findes  nemlig  ikke  bare  i  skogbeltet,  men  går  også  op  over 
dette,  idet  den  ved  Røros  er  fundet  i  en  højde  av  antagelig 
1050  m.,  og  går  på  Dovrefjeld  endnu  højere,  idet  der  er  notert 
1200  m.,  og  hvis  Kiiers  angivelse  på  en  signatur,  at  den  er  fun- 
det på  Knutshøen,  skal  tas  bokstavelig,  må  den  her  forekomme 
i  mindst  14 — 1500  m.  højde.  Den  tåler  en  vis  kalkgehalt  i  under- 
laget, og  nordenfjelds  er  den  på  flere  steder  fundet  i  rene  kalk 
trakter. 

Frugten  er  ikke  sjelden  og  forekommer  endnu  ved  dens 
nordgrænse;  også  eksemplaret  fra  Hjerkin  har  nogen  få  frugt 
stilker,  men  det  synes  tvilsomt,  om  frugten  her  kommer  til 
modenhet.  Kksemplarene  fra  juli  har  alle  tapt  låget;  men  et  fra 
Nordre  Land,  samlet  ^Vs,  har  endnu  alle  låg  påsittende;  i  Kri- 
stianiatrakten  var  frugten  ^Vg  nej)pe  helt  moden.  Hunplanter 
forekommer  av  og  til  i  sterile  tuer;  blomstring  er  fundet  i  eks- 
emplar samlet  ved  Fredrikstad  -Ve  og  ^'^/fi,  ved  Kristiania  ^/t,  i 
Ejdanger  '^Vt,  i  Gudbrandsdalen  og  på  Hedemarken  i  juli;  i 
Snåsen  var  den  ^Vt  nylig  avblomstret;  i  Rørostrakten  ses  blom- 
stringen at  ha  trukket  sig  ut  i  september. 

Voksesteder: 

Sm.  Onsø,  Dammyr,  Dale,  Alebergene;  Kråkerø,  Lang- 
øen; Tune,  Haregjelåsen  275  m.:   Ryan. 

A.  Ejdsvold,  Rundtom,  Guldverkets  skole,  Vikensagen; 
Skedsmo,  Lørenskogen:  Sørensen;  Ne sodden,  Skoklefald: 
M.  N.  Blytt;   Åker,    Bærum    og  Asker  ganske  alm. 

Bu.  Hu  rum,  Skjøttelvik:  Kaalaas;  Drammen;  Modum, 
Bergan:  Kiæ^-;  Øvre  Eker,  Lilleby;  Hole,  Hollerud,  Ertelien; 
Norderhov,  Hovland,  Åsa,  Sogndalen:  Bryhn;  Ådalen,  Hen; 
Sandsver,  Jerngruben,  mellem  Jonsknuten  og  Meheja:  Kiær; 
Nes,  Gulsvik:  S.   Møller. 

JL.  Skoger,  F'rydenhaug,  Furuval:  Kiæ^r;  Våle,  Langøen: 
Cleve;   Sandeherred,   Hjertåsen :  Jørgensen. 

Br.     Ejdanger,  Valleråsen:    Kaalaas;    Bamle,    Langesund: 


No.    1]  NORGES    DICUANACi:,*:.  17 


Th.  Jensen;     Gransheried,    Bolkesjø:   Kiær;     Mo,    Husefjeldel: 
Jørgensen. 

\e.  Søndeled,  ved  Hisor,  ved  Kirken:  H.;  Holt,  Skugge- 
vik,  Slellehejen,  Myra,  Xes,  Ausel :  C.  Rosenberg;  Landvik, 
Skiftenes:  H.;  Bygland.  Moi;  Hykle,  Støjlskaret  lOOOm.:  Bryhn. 

LM.  Nes,  Nulandsnuten :  Kaaiaas;  Siredalen,  Kvæven: 
Ny  man. 

.S7i.  Kvinn  herred,  Melkhangrjeldel  40(1  ni.:  Kaaiaas; 
(iranvin,  Spunsundsli  550  m.;   \'oss,  Olsholen :   Havas. 

K.  Gran,  Hadelands  østre  almenning,  Hvitingens  Gammel- 
sæter;  Fluberg,  Odnes:  Kiær;  Nordre  Land,  Røsle;  Torpen, 
Finnen:  H.;  Nordre  Anrdal,  Fnisen:  Bryhn;  Hingebn,  oven- 
for Stnlen:  Kaaiaas;  Nordre  Fron,  Løvasen:  S.  Moller;  Dovre, 
Donibas:  S.  Møller;  i  de  sidste  bakker  mot  Hjerkin :  KiaM";  Hjer- 
kinshøen   1200  m. :    Bryhn;    Lesje,  ved  Jora  850  m. :    Kaaiaas. 

//.  Romedal;  Elverum:  Bryhn;  Åmot,  vestenfor  Glom- 
nien  ved  Rena,  Deset ;  Storel  ved  alen,  Atna  :  Kiær;  Lilleelve- 
dalen:   Nyman;    Tolgen,   i   skogen   ved  Verjeaen  ()00   m. :    H. 

Sl\      Røros,   Skarhammerdalen:   Wulfsberg. 

XT.  S n åsen,  ved  Rensjøen  300  m.,  toppen  av  Bergsåsen 
2oO  m.;  Grong,  Våttahaugen  ved  Mørkved  200  m.;  Veniund 
vik,   Mærraneset:   Kaaiaas. 

\o.  Vefsen,  Lille  Trangskaret:  Kaaiaas;  Mo,  Strandjor 
det:   A.   Blytt. 

Ir.     Nordrejsen,  Saj)pen  :   Arnell. 

var.  alpjnum  n.  var. 

Ga'spilcs  Inuniliores,  conipacli ;  Iblia  densa,  hanuita,  brexiora, 
dorso   heviora. 

Jhi.      Modum,   Hovlandsljeldet :   A.   Blyll. 
Sr.     Opdal,   Noi'dre   Kiuilsho:   Kiier. 


Snbfani    TREMATODONTOIDEÆ. 

I-^)lia  niargines  ncimis  baud  allcnuala.  eellulis  alaribus  band 
diversis,  eosla  mediocri;  perich;elinni  distineluni ;  capsula  eollo 
longo   sloniala   geicnlc   inslriicla. 

Av  denne  underraniilics  lo  slegler  forekommer  kun  den  ene, 
'I'rciiuihxhin.  i  Noige;  den  anden,  linichUi,  vv  ikke  og  vil  vel 
ncppe    heller   bli    liMulel    her   i    laiuiel. 

12 


178  I.    HAGEN.  [1914 

Trematodon  Michx. 

Folia  lanceolato  subuhita;    coUum   capsulæ   inferne  uno   latere 

abruptum T.  elongatus 

Folia  ovato  lanceolata;  collum  capsulæ  inferne  regulare 

T.   brevicollis. 

Trematodon  elongatus  (Strøm). 

Brijiim  elongatum  Strøm  in  Skr.  Nat.  Hist.  Selsk.  I,  2,  p.  34 
(1791),  tab.  XI,  no.  4  et  in  herb. 

Dicranuni   ambigiuim   Hedw.   Stirp.  crypt.  III,   p.  87  (1792). 

Trematodon  ambigiiiis  Brid.  Muse.  rec.  Suppl.  l\,  p.  52  (1819); 
Hornsch.  in  Flora  II,   1,  p.  88  (1819). 

Hans  Strøms  originaleksemplar,  som  antagelig  er  samlet  på 
Eker,  findes  fremdeles  i  hans  Herbarium  vivum  cryptogamicum. 

Arten  findes  her  og  der  gjennem  landet  indtil  Salten*)  med 
undtagelse  av  den  sydvestlige  og  vestlige  kystrand,  hvor  den 
næsten  ganske  mangler.  På  Østlandet  er  den  almindelig,  mere 
spredd  derimot  i  de  øvrige  deler  av  sit  utbredelsesområde.  Den 
findes  i  lavlandet  og  åsbeltet  samt  mer  og  mindre  højt  opover 
i  skogbeltet,  som  den  kun  på  et  enkelt  sted  vites  at  overskride, 
nemlig  ved  Gjendin,  (mindst  1000  m.  o.  h.);  de  næst  højeste 
lindesteder  ligger  i  800  m.  højde  i  Sælersdalen  og  Hardanger. 
Dens  underlag  er  nøken,  våt  eller  ialfald  fugtig  jord,  dels  myret, 
dels  lerholdig,  og  den  er  også  fundet  på  ren  lere;  man  træffer 
den  i  grøfter,  på  grøftekanter  og  grøftebanker,  i  vejskjæringer,  i 
fyldninger,  i  myrer  og  fugtige  sænkninger  o.  s.  v.  Den  synes  at 
måtte  betragtes  som  en  kiselplante. 

Den  findes  altid  med  frugt.  Lågfældningen  begynder  henimot 
eller  ved  midten  av  august  og  er  tilendebragt  i  et  par  uker;  kun 
på  et  eksemplar  fra  Florø  er  den  allerede  ^V?  i  fuld  gang. 
Blomstringen  finder  vistnok  sted  i  første  halvdel  av  september; 
i  Rollag  2^8,  Tysnes  '"'Vs  og  Asker  Vo  var  antheridierne  umodne; 
i  Nordmarken  ved  Kristiania  ^Vy  foregik  blomstring.    På  et  eks- 


*)  Ifølge  Walilenberg  (i  Fl.  suec.)  skal  den  også  findes  i  Østfinmar- 
ken.  Dette  voksested  vilde  imidlertid  ligge  aldeles  isoleret,  da  den, 
såvidt  vites,  lieller  ikfce  i  Sverige  og  Finland  går  længer  mot  nord  end 
til  omkring  den  67de  breddegrad.  Wahlenfjergs  angivelse  må  derfor 
sættes  ut  av  betragtning,  indtil  det  eksemplar,  på  livilket  den  støtter 
sig,  har  været  gjenstand  for  undersokelse. 


Xo.    1]  NORGES    DICRANACKÆ.  179 

emplar  fra  Tjømø  med  ungt  frugtanlæg  kan  tidsangivelsen  ^Vt 
neppe  være  riglig. 

Utbredelse : 

Sm.     Onsø,  fleresleds:   Ryan;  Borge,   Begby:   H. 

A.  t^jdsvoid,  Gladbak:  Sørensen;  U 11  en  sak  er;  Åker 
mangesteds;  Bærum;  Asker,   Drengsrudtjernet:  Wulfsberg. 

Bil.  Nedre  Eker;  Hole;  Norderhov ;  Sigdal ;  Sandsver; 
Xore;   Rollag. 

JL.     Skoger;  Sem;  Tjømø;  Sandelierred;  Hedrum;  Brunlanes. 

Br.     Skåtø;   Lunde;   Hjarldal;   Gransherred;   Tinn;   Rauland. 

\e.     Holt;   Fjære;   Bygland;  Valle;  Bykle. 

LM.     Aseral;  Oddernes;   Mandal;   Siredalen. 

.S7.     Haland,  Malle;    Fossan,  Lyse:   Kaalaas. 

SB.  Tysnes;  Vi  kor;  Røldal ;  Ulvik;  Granvin;  Voss;  Os; 
Fane ;   Hamre. 

XB.  Borgund;  Årdal;  Hafslo;  Sogndal;  Aurland;  Balestrand; 
Førde;   Kinn. 

R.  Volden,  Ørstenvik:  Kaalaas;  Borgund,  Roset :  A.  Blylt; 
Ålesund:  Berggren;  Bolsø,  ved  Varden:  Kaurin;  Molde:  S.  Møl- 
ler;  K  vernes,  Averøen  :   Kiær. 

K.    Gran;  Nordre  Aurdal;  Vang;  Fåberg;  Søndre  F'ronV;  Våge. 

//.     Nordre  Odalen;  Amot ;  Tønsel. 

ST.  Opdal  ikke  sjelden ;  Rennebu;  Trondbjem;  Bvnessel; 
Filian. 

.V7'.     Hegre ;   Meraker;  Snasen ;   Grong;   Leka. 

Xo.  Alstabaug ;  Nesne;  Hemnes;  Mo;  Fa  u  ske,  Fauske- 
myren:   H. 

Trematodon  brevicollis  Hornscb. 

Blev  i  1854  av  il.  og  K.  llarlman  fimdel  j)a  Dovreljeld  som 
ny   for   Norge  og  året  efter  publiceret   i    Hol.  Not. 

l'>n  alpin  xerofvl,  som  av  og  lil  gar  noget  nedenfor  skog- 
grænsen,  og  som  vokser  j)a  tor  muldjoid,  |)a  berg  og  i  aj)ne 
spra'kker,  likesom  j)a  sandjord,  som  pa  gamle  vejer,  og  blandt 
grus.  I'a  de  Heste  av  vore  rmdcslcdei-  er  (h  n  vistnok  Noksct  pa 
skifer.  I  en  a\  sine  lejseskildringer  karakteriserer  Molendo  denne 
art  med  et  lia  1^.  l-'ries  lånt  uttryk'  som  en  nomade  .  Ibrsa- 
\idl  som  den  ikke  bolder  sig  kenge  pa  et  og  samme  sted,  og 
dette  er  utNiisonil  tillaldct  også  i  Norge;  jeg  bar  saledes  et  par 
gange  med  ars  nu'llemrnm  gjennemsokt  I'^insboens  |)lata  nu'get 
nøjagtig  uten  at  vu-re  istand  til  at  linde  den,  og  jeg  hai-  likeledes 
forgjieves  sokt   den    xcd    Kongsvold    pa   det    sted,    bvoi-   Kaurin   og 


IbU I.    HAGEX [1914 

Ryan  fandt  den,  uagtet  det  var  mig  ganske  nøjagtig  angit.  Den 
er  en  sjelden  art,  hos  os  kun  fundet  i  Jotunfjeklene  (på  et  enkelt 
sted),  på  Dovrefjeld  og  Vangsfjeldet,  etsteds  i  Ranen  og  et  par 
steder  i  Tromsø  amt.  Dens  nordgrænse  i  den  gamle  verden  ligger 
ved  OB"  47'  n.  b.;  på  Grønlands  vestkyst  er  den  fundet  på  et 
sted,  som  muligens  ligger  litt  nordligere. 

Ved  alle  indsamlinger  er  den  tat  med  frugt ;  et  eksemplar 
fra  Kongsvold,  samlet  Vs,  er  ifærd  med  at  kaste  lågene;  derimot 
har  et  sådant  fra  Bardo  ^Vt  frugt  i  højst  forskjellig  utvikling, 
fra  kapselstilker,  som  kun  rager  litt  frem  fra  svøpet,  til  utformete, 
men  endnu  ganske  umodne  kapsler.  Grønne,  åpne  pistillidier  er 
fundet   på   et  eksemplar    fra  Vangsfjeldet  i  Opdal,    samlet  i  juli. 

Voksesteder: 

K.     Våge,  ovenfor  Lejrungsboden  ca.   1050  m.:   Kaurin. 

ST.  Opdal,  Kongsvold,  Knutshøen  (ved  Sprenbækken) : 
Kaurin;  ved  Sprenbækkens  utløp,  (vistnok  ca.  850  m.,)  Fins- 
høens  platå  (1400  m.):  C.  &  R.  Hartman;  Skarbækken  på  Vangs- 
fjeldet:  Kaurin. 

No.  Mo,  Bredikfjeldet  omtrent  ved  bjerkegrænsen  (3:  ca. 
050  m.):   Arnell. 

Tr.  Bardo,  Rubben  i  fjeldregionen:  Arnell;  Nordrej  sen, 
Venetvaara  over  bjerkegrænsen:  Jørgensen. 


Parmi  les  sous-familles  des  Dicranacées  plusieurs  auteurs 
piacent  celle  des  Bryoxiphiées.  Sans  vouloir  entrer  dans  une 
discussion  sur  l'emplacement  naturel  de  ce  groupe  je  saisis  cette 
occasion  pour  remettre  en  mémoire  qu'une  de  ses  espéces  a  été 
attribuée  å  notre  pays,  ce  qui  lui  a  valu  son  nom  spécifique,  le 
Bryoxiphinm  noruegiciim.  Mais  aucun  exemplaire  norvégien  de 
cette  mousse  n'a  été  vu  par  les  bryologues  depuis  Bridel;  c'est 
pourquoi  on  a  mis  en  doute  son  existence  chez  nous.  El  cela 
certainement  avec  raison.  Pour  arriver  å  trancher  définitivement 
la  question  je  me  suis  adresse  au  Museum  d'Histoire  naturelle 
de  Paris  ou  se  trouve  l'herbier  de  Desvaux,  le  botaniste  qui 
avait  communiqué  å  Bridel  l'échantillon  sur  lequel  cette  indication 
problématique  est  fondée,  en  demandant  de  vouloir  bien  faire 
examiner  le  spécimen  en  question.  M.  Hariot  qui  s'est  chargé 
de  cette  tache  avec  la  plus  grande  complaisance,  m'informe  que 


No.    1]  XORGKS    DICRANACE.i:.  181 

l'herbier  Desvaux  ne  contient  aucun  exemplaire  norvégieii  de 
Bnjoxiphium  noroegiciim  ni  sous  ce  nom  ni  soiis  quel({ue  autre 
plus  ancien  (Fissidens  iinhricaliis  Desv.,  Phijlloijoniiim  norner/icum 
Brid.).  Par  suite  on  esl  certainemenl  autorisé  a  conclure  que 
l'indicalion  de  15ridel  iBr.  univ.  II,  p.  (■)74)  est  due  a  quelque 
nu'prise. 


Remereiement. 

Au  milieu  des  événements  émouvanls  survenus  dans  la 
derniere  année  el  ({u'on  n'aurait  j)as  ciu  possibles  au  vinglieme 
siede,  M.  Thériot,  direcleur  de  l'Ecole  piimaire  supéiieure  du 
Havre,  a  bien  voulu  accueillir  ma  demande  de  reviser  le  style 
des  exposés  précédenls  rediges  en  francais.  Si  ces  parties  présen- 
lenl  nne  rédaction  correcte,  je  le  dois  a  l'oliligeance  inlassable 
de  M.  Thériot.  Je  prie  l'excellent  bryologue  francais  de  recevoir 
mes  reniercienienls  enipressés  pour  loule  sa  coniplaisance. 


Corrigenda. 

•Ji',    I.     :'•:   Au   lieu   de  .Vvcio,    l\\('rnes  lisiv   l\\('rncs.   A\ert>. 

•"»T,    I.      1  :  —  M;in(l;ilci)  —       M:iiiil;ilcn. 

i;'.l.  I.  10:  —         pulvlnatiim  —     pulviiiata. 

1 :'._',  I.    1:  —         flaccidum  —     flaccida. 


182  I.    HAGEN.  [1914 


Register. 

Amphidium 9,   10 

»  cæspitosutn 16 

»  lappoiiicum 10,   12,   14 

»  Mougeotii   10,   12,   14 

»  »  var.  cæspitosum 16 

Amphoridiuiii  cæspitosum 16 

Anisothecioideæ 6,  30,  42 

Anisothecium 3,  30,  32 

»  crispum 32,  37,  39,  42 

»  »       var.  elatum 38 

»  Grevilleanuni 32,  37,  39,  42 

»  humile 32,  34 

»  palustre 32,    35,  42 

»  rubrum 32  .  42,  50 

»  »  var.  callistomum 43 

»  rufescens 32,  42 

»  squarrosum 42 

»  vaginale 32.  40,  49 

Aongstromia 7,   10.  30,  44 

»  longipes 44 

»  »  var.  sericea 45 

Aongstromiopsis 44 

Aporodictvum 136 

Arctoa  .  .\ 4,  6,  7,   78,   80,   106,   110 

»       Anderssonii 106,   107 

»        Blvttii 106 

»       falcata 106 

»       fulvella 79,  88,   106,   107 

»  »        var.  naiia 109 

»       hyperborea 90,  98,   106 

»       Starkei 106 

Astomum 7 

Aulacomitrium 11 

Barbula  Blytlii 12 

Blindia 7,   79,   80 

»       acuta 79 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  183 

Blindia  cirrata 7 

»        crispula 7 

»        fulvella   106 

»        hyperborea 98,   106 

»        leptotrichocarpa 79 

Blindiadelphus 6,  106 

Bruchia 177 

Bryoxiphiiim 5 

»  norvegicum 180,  181 

Bryum  elongatuni 178 

»         flexuosuin 73 

»         foliis  capillarihus  subfasciculatis.  sela  bilineari,  capsu- 

lis  sphæroideis,  operculo  conico  arcualo 24 

»         glaucum 173 

»         lieleromallum 48,  52 

»         hyperboreuni 24,  98 

»         palustre 35 

»         pellucidum 45,  83 

»         rugosum 168 

»         schisli 118 

»         scopariuni 163,   175 

»         surculo  brevi  ramoso,  selis  conloiiis,  capsulis  ovalibus 

ereclis,  operculis  arcualis 51 

»         surculo    (ilifonni    ramoso,    foliis    subulatis,    capsulis 

j)yrif()rmibus,  sessilibus,  operculis  arcuatis  conicis.  .  .    12 

»         uliginosuui 88 

veiiicilhiluui 8(),   101 

(>auipyl(jpodiuni 44 

(vanipylopodoideæ ''.  42,  48 

(.anipylopus   •>.   7,  4^,  63 

alpinus ■''' 

»  atrovireus 64.  71 

»  »  Ibrnia  gi-acilis ■  •> 

»  »  >'        viridis <  •'• 

»  brevipilus '>4,  77 

»  llcxuosus 57,   5S,   64,  73 

»  var.  Miicaiis    '  •' 

IVagilis 64.  69 

»  ■        var.  (Iciisus ' " 

»  Kaalaasii '•  *.   77 

»  longipilus <  •» 

»  uiicaiis   '  •> 

»  |)ara(l()\iis    '  •' 

»  j)irir()ruiis ''•'.    <"•   '" 

»  polylrichoidcs  


184 I.    HAGEN.  [1914 

Campylopus  Schiin[)eri    63,  64,  66,  67 

>>  Schwarzii 63,  65,  67 

»  »  var.  albescens 69 

»  »  »      Huntii    69 

»  subulatus 63,  65 

»  lurfaceus 76 

Cecalyphum 86 

»  uiululalum 170 

Ceratodon 10 

Cnestrum 10,  23 

»         schisti 24 

Coleochætium 11 

Crassidicranum 136,   137,   138 

Cynodonlia  alpeslria 91 

»  polvcarpa   91,  98 

»  tenella 91,  92 

Cynodontiella 23,  90 

»  schisli 24 

Cynodonlium 3,  5,  7,  8,  9,   10,   11,  78,  80,  88 

»  alpestre 23,  88,  89,  90,  91 

»  Bruntonii 7,  88,  89,  90,  91,  92 

»  capillaceum 88 

»  cernuum 88 

»  A.   Cynodontiella 23 

»  fallax 91,  96 

»  gracilescens 89,  91,  96,  97 

»  hypeiboreum 4,  96,  98,  107 

»  inclinatum 88 

»  Jenneri 103,   104 

»  Limprichtianum 90,   101 

»  luridiim 88 

»  polycarpum 86,  89,  91,  97,  99,   100,   101 

»  »  var.  lævifolium 103 

»  »  »     laxirete 102,  103 

»  schisti 9,  23,  24,  90 

»  slrumiferum 80,  85,  86 

»  '  var.  scabrius 87 

»  suecicum 89,  91,  99 

»  »         var.  arcticum 101 

»  »  »     Limprichtianum 101 

»  tenellum 91,  94,  96 

»  torquescens 94 

(^ynontodium 88 

Dichodontium 7,  8,  9,   10,   11,  30,  45 

»  flavescens 45 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  185 

Dichodontium  pellucidum 26,  45 

»  »  var.  compactum 48 

»  ».  »     fagimonlanum 48 

»  »  »     strictum   48 

Dicnemum 7 

Dicrana  elongata 137,  140 

»         falcata 109,  110 

»         fulvella 106 

»         orthocarpa 129,   136 

»         scoparia 136,  137,  147 

»         Lindulala 136,   137 

Dicraneæ 7 

Dicranella 3,  4,  5,  6,  7,  42,  44,  48 

»  cerviculata 4S,  50 

»  »  var.  piisilla 51 

»  curvata 50 

»  heteromalla 48,  52,  55,  76 

»  »  var.  iiilerrupla 5o 

»  »  »     sericea 53 

»  secunda 40,  48.  '2 

»  »         var.  curvata 50 

»  squarrosa 35 

Dicranodonlium 7,  48,  54 

»  aristatum 59 

»  asperulum 55,  58 

»  »  var.  falcatuin 58 

»  circinalum 55,  60,  61 

»  »  var.  subfalcaluin (>•» 

»  denudatum 55.  59 

»  »  var.  alpinuin 56 

»  longiroslre 55 

»  »  var.  alj)inuiii 56 

»  .subfalcaluin 55.  60 

Dicranoideæ •'.,  78 

Dicranowei.sia 7,  8.  9,   lo.  26.   ^'.t 

cirrala _'<;,  29 

»  cris|)ula 26 

»  var.  alrala 27.   29 

conipacla 29 

Dicranoweisioidca' 6 

Dicranuin    3,   7,  55,   7S,   79,   S(»,   S9.   133 

»  Sccl,   I 1<»9 

»  aciphylluui \'''~ 

•"  alTnu''. I7n 

»  alpeslre '•" 


186 I.   HAGEN. [1914 

Dicranum  alpestre  ^ 97 

»  »  var.  maju.s 91 

»  ambiguum 17S 

»  anguslum 135,   136,   161 

»  »  var.  fertile 163 

»  arcticum 80,   110,   111,   117,   125,  126 

»  Bergeri 150,   171 

»  »         var.  acutifolium 147,   149 

»  »  »     mamillosum 171 

»  Blvtlii 80,   110,  111,  114,   116,   117,  118,   119 

»  Bonjeanii 127,   135,   136,  162,  165 

»  »  var.  alatum 168 

»  »  »     anomalum 166 

»  »  »     juniperifolium 144,   166 

»  »  »     polycladum 166 

»  »  »     rugifolium 166 

»  boreale 125 

»  brevifolium 153 

»  Bruntonii 88 

»  canariense 137 

»  capnodes 161 

»  cirratuin 161 

»  congestum 136,   149,   155,   159,   160 

»  »  var.  spadiceum   158,   159 

»  »  »     subspadiceum 160 

»  curvatum 50 

»  deniidatum 55,  57,  58,  60 

B.  Dicranum  ft 129 

»  elatum 136,   175 

»  »  var.  alpinum 1 77 

»  elongatum  134,  135,  136,  137,  140,144,  147,  149,  150,  151 

»  »  var.  dovren.se 141 

»  »  »     flagelliferum 141 

»  »  »     nitidum 141 

»  »  »     robustum 141 

»  »  »     sphagni 140 

»  >^  »     subfragilifolium 141 

»  enerve 57,  80 

»  ttt  Falcata 109 

falcatum 78,  80,   111,   112,   170 

»  fastigiatum 170 

»  flagellare 80,  132,  150 

»  flexuosum 55,  58,  73,   107 

»  »  var.  piliferum 71 

»  fragilifolium 136,   145 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.                                                 18i 

Dicranum  t'rigidum 

»  fulvellum 80,   107,   110, 

»  »  var.  nanuin 

»  fulvum 135,   136,   137, 

»  fuscescens 88,   184,   136,   139,    141), 

»  »  var.  cirralum 

»  »  »      congesluin 151, 

»  geniculaturn 

»  glaciale llo,   111,   117,   1-25, 

»  gracilescens 94, 

»  »  var.  flavescens 

»  gronlaiulicuin 134,   136,   143, 

»  var.  jotunicum 

»  heteromallum 

»  »  var.   minus 

»  hyperboreum 90,  98, 

»  intermedium 134,   135,   148,   150,   151, 

»  »  var.  acutilblium 

»  »  »      mamillosum   

»  lal)ra(l()ric'um 125,    \'H), 

»  longiroiium   

»  majus 135,   136,   151,   156    162, 

»  >       var.  capnode.s  

»  »         »     conden.satum 157. 

»  »         »      noglec'lum 

»  »         »      orlhopliylluni 

»  »         »     spadiceum 151,    15().   158, 

»  Mayrii 

»  3.  Microcarpus 

»  molle 1  (•('), 

»  montauum 8(i, 

»  »  var.  Ilaccidum 

»  »  pulvinalum   

Miihlenheckii 135,   13(1,   150,    151,   152. 

»  neglectum 150,    151,    15S, 

»  Sccl.  Orlliodicraiuim 

»  polyscluni   

»  puuiilum    

»  r()l)us(uin 

rugosum 134,    13)5,    13(»,    1()7, 

»  Saulcri 

schisli 111.    1  1^, 

»  Schradcri 

>^  sc()|);iriiim 1  •''•">,    1  •">'"'.    I-''', 

■■'  var.  alpcslrc I  "'•'. 


188 1.    HAGEN. [1914 

Dicraiuim  scopariuin  var.  luscescens 154 

»  »  »     inlegriroliuin 159,   164 

»  »  »      orlophyllum 1(54 

»  »  »      paliidosum 164 

»  »  »     recurvatum   164 

»  »  »     spadiceum 159 

»  »  »     subinlegrifoliuni 14o 

»  »  »      lurfosum 159,   164 

»  Scottianum 4,  90,   185,   136,   137,    138,   139 

»  Sendtneri 135,    147 

»  spadiceiiin 158,   159,   160 

»  sphagiii 140 

»  ^^         var.  Lindulatum 171 

»  spurium 135,   136,    173 

»  »  var.  pseudo-elatum 174 

»  squarrosum 35 

»  Starkei 78,  80,   110,   111,   114,   116,   117,   119 

»  »    •     *Blytlii 118 

»  »         var.  glaciale 118 

»  »  »     inlermedium 119 

»  »  »     molle 125 

»  »  »     robiistum 125 

»  »         formå  subdenticulatum 118 

»  slriclum 4,  90,   135,   136,   137,   147 

»  s  I  ru  mi  fe  rum 86 

»  subalbescens 156 

»  lenuinerve 143 

»  torcjuescens 94 

uncinalum 62 

»  undulalum 169,   170 

»  virens 83 

viride 136,   137,    139 

Didymodon 8,   10,  55 

»  cæspitosus 16 

>  luridus 88 

Discelium   nutlum 10 

Distichium 6 

>  cajiillaceum 88 

»  inclinatum 88 

Ditrichum  tlexicaule 55 

»  homomallum 40 

julaceum   44 

Drummondia   11 

Ephemerum 134 

Eucamptodoii 7 


No.    1]  NORGES    DICRANACEÆ.  189 

Eucladium 7 

Eudicranum loG,   137,    140 

Fissidens  imb'icatus 181 

»  strumifer 86 

(ily[)hoiiiilrii.iin 11 

(iongronia 78,  80,  85 

X  slruinilera 86 

»  var.  scahrior 87 

Grimmia  cirrata 29 

»  monlana 70 

Gymnostomum  lapponicum lU 

Holodontium 79.  80 

Ilolomitriiim 7,   8 

Hylocoinium  loreum 5;; 

Hymenoslomiim 7,   8 

Hymenoslylium 8 

»  ciirvirostre 11 

Kiæria  78,  79,  80,   109 

folcala 111.   112 

»  »        var.  vaginans 114 

»       glacialis 111,    125.   1 4:^ 

»       Starkei 111,    114 

»  »       formå  siibdenliculala 118.   li'l 

»  »  »        suhmainillosa 118 

»  »       var.  alpeslris 118,   12<),   122 

»  »  »     Blyllii 11."),  118,   12(>.   12:^ 

»  »  »  »        Ibrina   porosa 118 

»  »  »  suhlævis 118 

»  »  »        iallax 118,   120.    1 22 

»  »  »       glacialis 118 

»  '  »        laxirelis 11."),    118.   122 

»  ohlusula 11  C,   117.    ]-2(),    12.") 

»  riparia 118,    12:') 

Leiodicraiuim i:'.!;,    i:;7 

Leucoloma 7 

»  rohuslum 17.") 

Lyiu'odonliiim  90 

Macromilriuin 11 

Melzlerella 4S,  62 

alpina 63 

Metzlcria (»2 

alpiiKi ...    <>:> 

Mc'/lcria «;2 

Microcar|)a'a 11" 

Mici()car|)iiiin .11" 


190 I.    HAGEN. [1914 

Microcarpon 110 

Microcarpuin 110 

Microcarpus 78,   160,   110 

Mnium   cirralum 26 

»        horniim 5o 

»        serpyllifolium 163 

Nardia   scalaris 40 

Oedipodium  Griffithianum 64 

Oligolrichum  incurvum 40 

Oncophorus 3,  7,  78,  80,  102,  136,   137 

»  Hainbergii 115 

»  nigricans 94 

»  riparius 115,  118 

»  schisti 23,  24 

»  Wahlenbergii SO,  81,  84,  85 

»  »  var.  compaclus 83 

»  »  »     elongatus 83 

»  »  »     gracilis 83 

»  »  »     minor 83 

»  virens 45,  80,  83 

»  »       var.  serralus 83,  85 

Oreas 9,  23 

Oreoweisia ^ 8,  9,  10,  23,  26,  78,  89 

»  serrulata 26 

Orlhodicranum 129,   136 

Orlhotliecium  rufescens 61 

Orlholrichum 11 

»  striatum 53 

Paraleucobryum 99,  137 

»  enerve 4,  5,   136 

»  longifolium 5,  73 

Phascum 7 

»  curvicolle 31 

Pheugodon   90 

Pliyllogonium   norvegicum 181 

Pilopogon  7 

Plagiolhecium  elegans 53 

»  undiilatum 53 

Pleuridium 31 

>  axillare 32 

Pogonatum  urnigerum 40 

Pohlia   37 

Polytrichum 37 

Pottia  jtilacea 44 

Pseudephemeriim 30,   31 


No.    Ij  NOIUiKS    DICRANACEÆ.  liU 

Pseudephemerum  axillare 31 

Rhabdoweisia , 8,  9,   10,  17,  7H 

»  crenulala 20,  21 

»  crispata 17,   18 

»  denticulata 8,  20 

»  >  var.  acLilifolia 20 

»  fugax 8 

»  schisti 7,  23,  24 

»  slriata 17,  19,  21 

var.  subdenticulata 18 

Rhacomilrium  protensum • 53 

Schlotheimia 11 

Scytalina 78,  79,  80,  129 

>  flagellari.s 132 

»         monlaiia 129 

»  »        var.  ilaccida 132 

»  »  »     pulvinata   131 

Seligera 7 

Skollsbergia   .S9 

Slenoniitrium 11 

Slereodon  inij)onens oo 

Syinhlepharis 4 

Syslegium ^^ 

Treinalodon   7.    178 

»  ainl)igiius 1 7>i 

»  l)revic()llis 17S,  179 

»  elongalus 178 

Trenialodonloideæ <>,  177 

Trichosloniiim  Woodii 12 

Tridonliuin •'^ 

riota    11 

Hrucliii 52 

(•ris|)iila    52 

»       Diuiiiiiiondii •^2 

Weisia 5,  7,  >> 

cirrala    8,   29 

coinpacla •'*' 

coiilrovorsa ■'*' 

»        cri.s|)iila ^ 

»        l'iigax    var.  sulxkMiliciilala 1"^ 

»        loiigipcs   44 

'•>        nuicroiiala ' 

schisli 23.   24 

»        serriilala ']J 

viiidiila •■       * 


192  I.   HAGEN.     NORGES    DICRANACEÆ.  [1914  No.  1] 

Weisieæ 7 

Zygodon 11 

»         gracilis 11 

»         MoLlgeolii 10,  14 


Distrihué  le  13  oclobre  1915 


IVIEDDELELSE  FRA  TRONDH.IEMS  BIOLOGISKE  STATION  NR.  7 

HYDROIDUNTERSUCHUNGEN 

IV 

BEITRÅGE  ZUR  KENNTNIS  DER  GONOPHOREN 
DER  TUBULARIIDEN 

MII    I  r.\i-iii.N  iM)  i;iNi;i;  1 1.\  1 1  K.i  n 


HJALMAR    BROCH 


DET  KGL.  NORSKE  VIDENSKABERS  SELSKABS  SKRIFTER  1914.     NR.  2 


AKITETRYKKERIET  I  TRONUH.IEM 
1915 


\\'ahren(l    der    spateren   Jahre    sind    durcli     rnlersucluint(en 
besonders    von    (ioKTTK     19U7\    Haozf     1909,    1912     und    KChn 
(1910,   191;))   unsere  Kennlnisse  und  unser  Verslandnis  der  Enl 
wickelung  der  Hydroidengonophoren  bedeulend  erweiterl  worden 
Immer    neue    Arien    sind    milhin   in  die   Unlersuchungen   lierein 
gezogen,   und   man   konnle  demnaeii  die   N'erniulung  liegen.   dass 
jetzt.   wo  so  viele  Arten   in  allen    lunzelheiten   ausgeforsclil    wor 
den  sind,  eine  sichere  (irundlage  fur  die  Verwerlung  der  Gono 
phorenmerkmale  in  der  Systematik  herbeigeschallt  wiire.    Kuhn 
(1913,    p.    226)   der  diese    Frage    kurz    l)eruhrt,    spricht  als  seine 
AnlTassung  ans.  dass    die  Xalur  der  (ionophoren    als    (irup|)en 
merkmal   nicht  so  grundsalzlich   zu   verwerlen   ist,    wie  dies   von 
Seilen    mancher    Forscher    heute    geschieht.     Wenn    man    auch 
erkannl    hat,    dass    dem    Vorhandensein    oder  Fehlen   von   Ireien 
Medusen   kein  systematischer  Wert  in  dem  Sinne  zukomml.  dass 
sic'h   daianl"  eine   I-'amiiieneinleilung  grunden   liesse,   so  kann  die 
Aushildung  der  (ieschlechlsindividuen  doch  manchmal  (iallungen 
sehr  naliirlich   Irennen  iso  auch    I^onnkvik    1S9<s,  j).  4(17  .      Diese 
Ausserung   liissl  als  Kuhns  Meinung  hervo/sehimmern.    dass  die 
Merkmale,  die  sich  an  die  (iono|)horenoiganisalion  kniiplen,  ersl 
in   zweiler  Linie   bei   der  Abgrenzung  einer    (iatlung    zu    beriuk- 
siehligen    sind;    liierein    bildel    ei-    einen    (legensalz    zu   Srncnow 
19]:;,   p.   :',(),    (ler    in   seinen  Tabellen   die  (ionophorcnuuTkmaic 
durchgangig  als   (ialtungsmerkmale  aull'uhrt. 

In   der    Tal   zeigen   uns  die  bisherigen  Ergebnissc  der   (lono 
|)horenrois(hung   lediglich,   wie  die  Organisation  der  (ionophoren 
die   (iallungsbegrenzung   nur  in  vereinzellen   l-'fdlen  sccunilai'  vei- 
scharfen    konnen.      In   die  eisle   Linie   miissen   die   Merkmale  der 
xcgelalivcn    ludividuen    der    liydroidenkolonien    geslclll    werden, 
und    wo   iici  Arien   mil  ,i;ruu(ls:il/li(li  iibereinslimmeiulen  Tropho 
somen   die    l'nU'rsiulumgen   eine   versehiedenarlige   lOnlwickeluug 
der    (ionophoren    nachweisen,    liegl    (hirchaus     niehl    gcuui^eudc 
l'rsache   vor,  um  eine  gcnerische  Treiniuug  der  Arien   \cilci(bgen 
zu   konnen.      Das   niihere   Studium   der  schon    xorliegeuden     Lile 
ralur   iiber  die   Hydroidengonophoren   leilel    uns  somil   da/u,    die 
(lonophorcnmcrkmaic   als   Arlmcikmale   an/usi-h'-n 


4  H.IAI.MAr.     HI'.OCH  1914 

Die  T  u  l)u  1  a  ri  i  (1  a  e  hiUlen  in  Belreil"  der  (ion()|)li()ieiiver- 
håltnisse  eine  der  interessanleslen  P^unilieu.  Sie  isl  hekannllich 
durch  Polypen  charaklerisieil,  deien  (adenforiiiige  Tentakeln  in 
zwei  deutlich  getrennlen  Hauplkreiseii  iiin  den  Polypenleib  an 
geordnel  sind,  von  denen  sich  jedenlalls  der  basale  an  einen 
ringfoiniigen  Parenchyniwulsl  des  Hydranlhenleibs  sliilzl ;  die 
Gonosome  enlstehen  am  Polypen  /wischen  den  beiden  Tenlakel- 
kreisen.  Die  Polypen  sind  weiter  ausgesj)rocben  radiiir  synime- 
Irisch  gebaut  ohne  jede  AndenUing  der  bilateralen  Symmetrie, 
die  die  Familie  der  B  ra  n  cli  ioce  ri  a  n  llii  d  ae  kennzeichnet.  — 
In  der  Familie  der  Tubnlariiden  begegnen  nns  die  meislen  be- 
kannlen  Gonopborenlypen,  worauf  schon  Bonnkvih  (1898)  aul'- 
inerksam  gemachl.  Kuhn  der  (1913)  unsere  jelzigen  Kenntnisse 
der  Hydroiden  zusammeni'assl,  hat  schon  friiher  (1910)  eine  Uber- 
sicht  unserer  Kenntnisse  von  den  Gonophoren  der  Tubnlariiden 
gegeben.  Es  erhellt  ans  diesen  Zusammenfassungen,  dass  auch 
jetzt  noch  viele  Fragen  ungelost  sind,  und  ich  håbe  deswegen  die 
etwas  ti'efer  lebenden  Tubnlariiden  des  hiesigen  Fjordes  einer 
genauen  Untersuchung  unterworfen  um  in  die  Fragen  betreffs 
der  f^nwickelung  und  Organisation  der  Gonophoren  derselben 
neues  Lichl   zu  bringen. 

Nach  der  Zusammenstellnng  Swkxandkus  il9(»4i  sind  fol- 
gende  Arten  von  Tubnlariiden  in  dem  Trondhjemsfjorde  ein- 
heimisch :  Tuhiilaria  larynx  Ellis  und  Solander  —  der  er  als 
Synonym  Tubnlaria  coronata  Abilogaahd  hinzufiigt — /riibularia 
indinisa  Linnk,  Tnhuhiria  re</(ilis  lioiXK,  'Fubularia  (isiiinnietricd 
Bonnkvik  und  Ldmpra  socia  Swknandku.  Die  zuletzt  erwahnle 
Art  ist,  wie  ich  an  anderer  Stelle  darlegen  werde,  mit  Monocciii- 
lus  groenlandicn  Allman  identisch  und  muss  zur  Gattung  Cory- 
morphd  gezogen  verden.  —  Die  Gonophoren  der  ziemlich  sel- 
tenen  und  vereinzelt  auftretenden  TubuUirUi  nsijmmetricd  wurden 
schon  von  Bonnkvik  (1898,  p.  47-2.  Taf.  XXV,  Fig.  13 — 19)  ein 
gehend  studiert  und  beschrieben.  Spiiter  hat  Dklsman  (1911, 
p.  213,  Fig.  10 — 15)  die  Gonophoren  von  Tubularia  coronata 
geschildert.  Hier  werden  die  drei  iibrigen  Arten  genauer  ans- 
einandergesetzl,  deren  reichliches  Material  teils  schon  vorhanden 
war,  teils  wahrend  der  Fjorduntersuchungen  frisch  erbeutet  wer- 
den konnte.  —  Ich  gehe  demnachsi  zur  Darstellung  der  F^rgeb- 
nisse  meiner  Unlersuchungen  iiber. 

Tiibnlaria  reyalis  Bokck. 

Die  Art  komml  in  dem  Trondhjemsfjorde  in  dem  Bereich 
der  Korallenzone  sehr  håufig  vor  und  wird  besonders  aui"  Lima 
e.vcavata  der  nackten  Felsenwjinde  im  jiusseren  Teile  des  Fjordes 


Xr.    2  HVDHOIDlNTKHSUCHLNdEN.     I\ 


in  i'ippig  enhvickelten  Exeinplaren  angetrolTen.  Swenandkr  (19U4, 
p.  8)  hal  schon  iinsere  Aiif'merksanikeit  auf  die  grosse  Vei ånder 
lichkeil  der  ("i()noi)li()ren  gelenkl  un(l  dabei  einen  (leschlechls- 
dimorphismus  ilirer  åiisseren  Merkniale  angedeulel.  Die  weih 
liclien  (lonophoren  sind  mil  einer  wechselnden  Zahi  von  Langs 
leislen  ausgeslallel ;  sololie  Exemplare  liegen  der  Ail  Tiihiildrid 
luiridhilis  Bonni:vii-:  zn  (irunde,  die  deshalh  als  Synonym  /u 
l\ihiil(tri(i  r('(f(tlis  gezogen  werden  niuss,  Beim  Miimu'hen  hini^e- 
gen  Ireten  nnr  glatle  kngelige  (i()noj)horen  anC  \V\r  IrefTen  somil 
hier  —  wie  iibrigens  anch  hei  der  nachfolgenden  Arl  —  einen 
(leschlechtstlimorphismns  in  den  ånsseren  Merkmalen  der  (io 
nangien  an,  der  gewissermas-sen  eine  Farallele  zn  dew  Verhtilt- 
nissen  vieler  Haleciiden  hildel. 

Die  ersle  Anlage  der  weihlichen  (ionophoren  Irill  als 
eine  einfache  \'orNV()lhnng  am  Hlasloslyle  aid",  an  der  l;kloderm 
nnd  Knloderm  gleich  heleiligl  sind  Taf.  I,  Fig.  J  .  Sehr  hald 
aher  setzl  eine  Ditl'erenzierung  in  dem  E^kloderm  ein;  am  Apex 
des  (iono])hors  geschiehl  eine  Ahspaltnng  einer  nnleren  Zellen 
schichl;  die  lehhafle  Zellenvermehrnng  dieser  nnleren  l^klo 
dermschiehl  gihl  znr  iiildnng  eines  am  (iiplel  der  (ionophoren- 
anlage  gelegenen,  slårker  l'arhharen  Zellenkom|)lexes  Anlass  Taf. 
I,   Fig.   2'.     Das  isl  die  erste  Anlage  des  Glockenkerns. 

Der  (llockenkern  sehiel)l  nun  das  Ekloderm  gegen  das  Ln- 
men   dei'  (i()noj)horenknos|)e   vor  nnd   wandell  sieh  in  eine  scha 
lenl'ormige    Bildung  nm,    deren   Ollnnng  gegen   das   (lenlrnm   des 
(ionoj)hors  gerichtel  isl.    .le   nachdem   nnn   der  (llocUenkern  wei 
ter  eindringt,  wåchst  die  sehr    diinne    Sliilzenlamelle    iiher   tlen 
sel})en  apikal  zusammen,  so  dass  er  hald   von   dieser   vollsljindig 
nmgehen   wiid.    Im   Lanle  der  lolgenden   Knlwickelnng  heohaeh 
len    wir    einen    (iegensalz    zwisehen   der  W'achslnmsriehlnng  der 
cUlodermalen   (llockenUernanlage   nnd   des   l^nloderms.    Der  eUlo- 
dermale   (iloekenkern    weist    an    i\cy    Kanle    dci-    Sciiaic    enllang, 
also     peripheriseh     nnd     in    der    Hichlnng    gegen    die    Basis    des 
(iono|)h()rs,   seine  slårkcic    i  jilw  ickclnng  anl";  gleiehzeilig  sehiehl 
sieh   aher  das   I^nloderm    liings  der  iinsseren    Seile    des    (llocken 
kerns   vor,   his  es  den   (iloekenkern    fasl    vollsliindig    nmsehliessl, 
und    /ur  selhen   Zeil    wolltl    sicii   dci-   zenlrale    enlodermale    Kegel 
der   in   die   zenlrale    ilohluni^    des    sclialenfoiinigen    (iloekenkerns 
hineinragl.    weiler   xor.    und    hrichl   dnreli   den   enlodermalen    /el 
lenkomplex    zenlral    dnrch,    his    er    in    der    a|)ikalen     Parli'-    des 
(ionopliors   an   die   .Stiil/enlamelle  diiekl   anslossl     Tal    I,   1-ii;.   I  . 
An   (jnerschnillen   selien    wir    '{"af.   i,    j-'ig.   ")  ,  dass  das    Fnloderm 
in  diesem  l-'nlwiekelungssladinm  nichl  eine  eiid'aehe  Zellensehichl 
an    der    ganzen    l*eri|)lierie   des   ( ilockeidxerns   enllaiii;    bildel,    der 
llobbaiim     des     (ionopliors,     der     eine     direkle     |- oilsel/uni;     des 


()  H.IALMAM     UMOCII  !1914 

Hohliaiiiiies    des    Blasloslyles    l)ildel,    sel/.l    sicli    in    eiiier    Nvech 
selnden    Zahl    von       Radialkanaleii       his    nahe    dem    A|)ex    des 
(ioiiophois  forl. 

Aiil'  dieseiii  SUuiiiiin  hildel  also  die  kompakte  eklodermale 
(lloekenkernanlage  um  die  cenliale  KnlodermvorAvoihung  (den 
Sj)adix>  eineii  King  nnd  isl  allseitig  von  dem  Enloderm  umge- 
hen.  Hierein  geschiehl  nun  wiihrend  der  folgenden  Entwickelung 
eine  Anderung.  Das  Ektoderm  spaltel  an  der  Aussenflåclie  des 
(ilockenkenis  eine  diinne,  doppelle  Epilhelschicht  ab;  das  åus- 
sere  Blall  schmiegl  sich  der  Innenseite  des  den  Glockenkern 
umgehenden  Enloderms  in  der  Foriii  eines  Plallenepithels  an; 
das  innere  Blalt,  das  auch  in  ein  Plaltenepithel  umgewandelt 
wird,  hildel  die  iiussere  Bekleidung  der  Ringwulst  von  Keim- 
zellen;  beide  Blålter  wachsen  apikal  vor,  bis  sie  den  Spadix  von 
dem  Aussenektoderm  und  von  dem  iiusseren  (umhrellaren)  En- 
loderm Irennen.  Indem  nun  die  iinsseren  Schichten  des  Gono 
phors  sc'hneller  heranwachsen,  entslehl  zwischen  den  heiden  ekto- 
<lermalen  Blatlern  des  (ilockenkerns  eine  Glockenhohle  (Taf.  I, 
Fig.  6);  das  ektodermale  Subumbrellarepilhel  ist  jetzl  ausser- 
ordentlicli  diinn  gewoiden  und  liissl  sich  selbsl  hei  sehr  gut 
lixierlen  (ionophoien  nur  schwierig  unterscheiden;  doch  kann 
man  gewohnlich  die  Zellenkerne  sehen,  die  das  Epithel  andeu- 
len.  —  Das  spale  Auftreten  der  Glockenhohle  und  die  Enl- 
stehung  derselhen  durch  Ahspaltung  eines  åusseren  Blatles  des 
Glockenkernepilhels  ist  fiir  Tnbuhiria  regalis  charakteristisch  und 
scheinl  unier  den  Hydroiden  ul)erhau])l  eine  ziemlich  seltene 
Erscheinung  zu   sein. 

Das    weibliche    Gonoplior  hal  jelzl  seine  endgiillige  Organi- 
sation erreicht;    die  spater   auttretenden    Veriinderungen    werden 
hloss    durch    die    weiteren    Ausmodellierungen    des    Wachstums 
hervorgerufen,  ohne  dass  principielle  Neuerscheinungen  auftreten. 
Der  Querschnitl  eines  iilteren   Gonophors   (Taf.   II,  Fig.   7)  zeigl, 
dass  die  geraumige  Gonophorenglocke  ans  drei  Schichten  gebil- 
det    isl,    niimlich    dem    Aussenektoderm,    der   mit    Radialkanalen 
ausgestallelen    Entodermschicht,   und   zu   innersl   dem    sehr    diin- 
nen   subumhrellaren    Ektodermepithel.     In  der  Milte  der  Glocken- 
hohle  ragt  das    kraftig    entwickelte    Manubrium    vor;    sein    ento 
dermaler   Spadix    zeichnet    sich    in    dén    Schnitten   klar  aus  von 
einer  dicken  Schicht  von  Keimzellen   umgeben,  die  in  Entwicke 
lung    oder    Degeneration    hegrilTen    sind.      Die    degenerierenden 
Keimzellen   werden   zum  grosseren  Teil   von  der  grossen  amoboi- 
den    Eizelle    aufgenommen,    die    sich    auf    Kosten    derselhen    ent 
wickelt,   und  ihre    Kerne    lassen    sich    in    denr' Protoplasma    der 
Eizelle  noch   lange  unterscheiden  bis   sie  zuletzt    resorl)iert   wer 
den;   eine   kleine  Zahl   degenerierender  Keimzellen    werden    auch 


Nr.   2]  iivi)M()ii)i:.\TKUSUCHUNGEN.   rv  7 

von  <lem  l^nlodcnu  des  Spndix  auCi^eiioniim'ii  und  gehen  hier 
nach  nnd  naeli  zii  (Irunde,  Die  Scliichl  der  Keimzellen  isl 
gegen  die  (ilockenliolile  \()n  dem  nur  seliwierig  siehll)aren  sul) 
uinl)iellaren   Kklodernie|)illiel   iiherzogen. 

Die  Zahl  der  Hadialkanale  und  der  denselben  enlsprechen- 
den  ausNvendigen  Kippen  des  (iono])hors  wechsell  zieitilieh  slark; 
gewohnlieli  lindel  man  zwisohen  :>  und  7  Hadialkanale.  Hei 
allen  (ionophoren,  deien  Aelinulalarve  schon  enlschlupfl  isl, 
^ver(len  die  Hippen  und  Hadialkaniile  zuersl  riickgebildel  und 
konnen  hier  of'l  giinzlich  verschwinden ;  dies  Ijissl  sich  aber  nur 
hei  degenerierenden  (lonophoren  heohaehlen.  —  Wiihrend  nun 
die  Hadialkaniile  heim  ^^'eih(•hen  der  'liihuhirid  rc(j<dis  hei  vollig 
ausgehildelen  (ion()j)horen  immer  vorhanden  sind,  variierl  da- 
gegen die  I'^nhviekelung  des  Hingkanals  erhehlich.  Hr  kan  vollig 
ausgehildel  sein,  fehll  aber  ebenso  oli  leihveise  oder  vollig.  Das 
(ionophor  erolTnel  sich  ersl  wenn  die  Aelinulalarve  im  HegrifT" 
isl  zu  enlschlui^ren ;  hei  lebenden  Kolonien  konnle  ein  Fulsieren 
der  (ilocke  eben  zu  dieser  Zeil  heobaehlel  werden,  sonsl  aber 
nie.      Das  Manubrium  wird   nichl  durehbroehen. 

Die  miinnliehen  (i  o  nop  bo  ren  der  l'uluthirid  rr(/(ilis 
machen  schon  hei  auswendiger  Helracblung  den  Eindruck.  stin- 
ker als  die  \veiblichen  reduzierl  zu  sein;  ihr  vollsliindiger  Man- 
gel an  auswendigen  Hi|)pen  liissl  uns  vermulen,  dass  auch  ihre 
innere  Organisation  aul"  einer  friiheren  Enlwickelungsslule  in 
Slocken  geiiil.  Das  niihere  Studium  des  (ionophors  zeigl  uns 
denn  auch,  dass  der  (ieschlechlsdimorphismus  hei  ruhularid 
ic(/((lis  nichl  allein  die  iiusseren  Merkmale  angreift.  sondein  dass 
die  Arl  unier  den  llydioiden  ribeihau|)l  eine  sehi"  interessante 
Stellung  einnimml. 

Die  ersle  Knlwickelungsslure  eines  miinnliehen  (ionophors 
Tal  11,  Kig.  S  unterscbeidel  sich  in  keiner  Hichtung  von  iihn 
iichen  l^ntwickelungsstadien  der  weiblichen.  Die  ersle  Anlage 
des  (ilockenkeins  enlstehl  auch  hier  als  eine  untere  Abspallung 
des  Ekloderms;  die  junge  Anlage  des  (ilockenkerns  dringl  wie 
heim  weiblichen  (ion<)|)hor  in  das  Enloderm  ein.  Hald  aber  tritl 
ein  bedeulender  rnterscbied  zu  Tage  'lal  11,  Fig.  i>  :  die  scha 
lenformige  eklodermale  Anlage  wird  schon  sehi'  fiuh  xon  dem 
Enloderm  last  vollig  umgeben,  das  sich  als  eine  einlache  Zellen 
schichl  zwischen  dem  ektodeiinaleu'  (ilockeid<ern  und  dem  Aus 
senektodeiin  des  (ionophors  her\()rschiebl ;  nur  am  Ape\  des 
(iono|)hors  lindet  man  eine  sehi'  kieinc  rundliche  l'artic,  wo  das 
Ektoderm  wiihicnd  der  ganzen  Eniwickelung  des  (iono|»hors  an 
das  Aussenektoderm  stossl.  Die  tnlodi'rmale  Zellensi-hichl  isl 
im  (iegensatz  zu  dem  weibliclu-n  (i()no|)hor  duichaus  cinlach 
und    weist   weder-  jetzt    noch    spiilei-   in   der    (ionophorenentwicke 


HJALMAR    BROCH,  ^1914 


lung  irgend  eine  Andeutung  von  Radialkanaleii  auf.  Die  Radial- 
kaniile  des  weiblichen  Gonophors  sind  also  hei  dem  Mannchen 
ganz  und  gar  verschwunden. 

Aucli  wiihrend  der  weiteren  Enlw  ickeliing  beoharlilen  wir 
grosse  l'nlerscliiede  zwischen  den  weiblichen  und  den  mtinn- 
lichen  (ionophoren.  Bei  den  letzteren  wiid  die  Schicht  der  Keim- 
zellen  niemals  von  dem  entodermalen  Spadix  apikal  durchge 
bohrl,  und  das  Keimzellenepilhel  bedeckt  somil  wiihrend  der 
ganzen  spiileren  Enlwickelung  des  Gonophors  den  Spadix  w'ie  dei- 
Handschuh  den  Finger.  Das  uinbrellare  f^ntoderm  hildet  um  den 
Glockenkern  eine  fast  vollståndige  konlinuierHche  Hulle  und  liisst 
nur  eine  ganz  kleine  velare  Partie  frei,  die  erst  dann  durchhrochen 
wird,  wenn  die  reifen  Spermien  enlleerl  werden.  Wie  beini 
Weibchen  wird  ziemlich  spiil  in  der  Enlwickelung  eine  doppelle 
ektodermale  Zellenschichl  an  der  Aussenseite  des  Glockenkerns 
durch  Ahspallung  gehildet,  die  das  suhumhrellare  Ektoderm  dar 
stellt;  diese  Zellenschichl  liissl  sich  hei  schwacheren  Vergrosse- 
rungen  nicht  heohachten  iTaf.  II,  Fig.  Ki  .  Die  Glockenhohle 
ist  bis  zum  volligen  Verschwinden  rudimenlar  geworden.  Der 
Spadix  wird   nichl  durchhrochen. 

Wahrend  das  weibliche  Gonophor  eine  lypische  Meduse 
ohne  Tentakeln  und  mil  rudimentårem  Ringkanal  darstelll  und 
somil  nach  Kuhn  (1913)  als  eumedusoid  zu  bezeichnen  ist. 
verharrt  das  mannliche  Gonophor  beim  Stadium  der  Cryptome 
dusoide.  Der  (ieschlechtsdimorphismus  isl  somil  hei  Tiibiilarid 
reqalis  ein   ziemlich   liefgreifender. 

Tiihuldrid  iudinisci  Linnk. 

Die  mil  Tithiildrid  reijdlis  nahe  verwandte  Arl  'iubnldrid  in- 
(livisd  tritt  auch  in  dem  Trondhjemsfjorde  sehr  hanlig  auf  und 
erreichl  wne  die  erslere  ihre  iippigste  Enlwickelung  auf  Linut 
excdvdtd  in  der  Korallenregion.  Beim  Studium  der  Literatur 
stelll  sich  heraus,  dass  auch  bei  dieser  Arl  die  Gonophoren  viel 
fåltig  variieren.  Hincks  (18<i.S,  p.  IIG  und  All.max  1872,  p.  -tU-t) 
sind  in  Belretf  des  Vorkommens  von  Tenlakelrudimenlen  ver 
schiedener  Meinung;  Bo.nnkvik  (1899,  p.  24;  gihl  fiir  Tiibukirid 
indioisd  keine  Tenlakelrudimente  an,  beschreibt  dagegen  unter 
dem  Namen  von  Tubuldrid  obllqim  (1898.  j).  474'  eine  neue  Arl, 
deren  Gonophoren  mil  einem  Tentakelrudimenl  ausgeslallel  sind. 
F^ndlich  weisl  Swknandkh  1904,  p.  10*  nach.  dass  der  rudimen- 
tåre  Tentakel  bei  den  weiblichen  (ionophoren  sehr  gewohnlich 
auftritt,  wahrend  er  bei  månnlichen  Gonophoren  immer  fehlt; 
auch  zeigt  er,  dass  Tubiilaria  obliqiui  Boxnkvii:  nur  das  Weib 
chen    von    Tubnlnria    iiulinisd   ist.     Wiihrend     nun    die    friiheren 


Nr.    2'  HYDHOIDINTKMSUCHUNGEN.    IV 


riilersuchei-  his  \\vv  lUidialUaiKile  hei  den  (ioiiophoren  der  noi- 
liegendeii  Arl  erwahneii,  koninil  S\\i;nam)i;k  zu  dem  lU'sullal. 
(lass  keine  solclie  voi-handeii  sind:  dagei^en  findel  er  UoiislanL 
eiiien   Hingkanal   voi-. 

Das  Sludiuni  der  (ionopliorenenlwiekelunj^  gil)l  iins  nun- 
nielir  den  Schliissel  zuni  Verstiindnis  dieser  anscheinenden  \\'i- 
deisj)rik-lie.  Die  ersle  Anlage  des  (i()no|)hors  slimml  mil  der 
bei  TiibiiUirUi  rcffdlis  voliig  iiberein.  IkMeils  hei  dem  eindiingen- 
den  (iloekenkern  aber  Tal".  II,  I-'ig.  11  IjeoJKiehlen  wir  einen 
Unlerschied.  indem  die  apikalen  Zellen  hier  eine  radiare  Anord- 
nung  von  dem  (ionophorenapex  aussirahlend  zeigen.  Die  He 
deiilung  dieser  Anordnung  der  Zellen  zeigl  sieli  sehr  hald;  sie 
isl  fur  die  I'^nlslehung  einer  (iloekenhohle  sehr  vorleilhall,  und 
wir  sehen  dénn  auch,  dass  eine  solche  im  Gegensalz  zu  l'iihii- 
Idiia  rcf/dlis  in  der  Knlwickelung  der  \veil)liehen  G()n<)|)h()ien 
sehr  IVuhzeilig  auflrill  ^Taf.  II,  Fig.  12).  Zur  selhen  Zeil  wachsl 
das  Enloderm  gegen  den  Apex  des  (lonophois  heran,  und  von 
dem  inneren  Lumen  des  (lonophors  dringen  vier  Hadialkaniile 
an  der  åusseren  Seile  des  (Uoekenkerns  enllang  in  das  Enloderm 
hervor.  —  Bei  etwas  weiler  lorlgeschrillenen  I^viilwickeiungssla 
dien  konnen  wir  einen  schwach  asymmetrischen  Hau  der  weih- 
lichen  (lonophoren  von  Tuhiihiria  rcf/dlis  heohaehlen  Tal".  II. 
Fig.  C)  a  ;  diese  Asymmelrie  isl  bei  Tnhuldrid  iiulinisft  viel  sliir 
ker  ausgesproehen  Tal'.  III,  I^'ig.  ]:'.  ,  indem  die  velaic  Parlie 
des  G()noj)hors  hier  slark  seillieh  ^('rsc•hol)en  isl.  \u  dieser  I-".nl 
wickelungsslule  isl  das  Lumen  der  (iloekenhohle  hei  iubiildiid 
iiidinisd  ziemlieh  slark  reduzierl  woiden;  ehenso  hal  sieh  das 
Lumen  der  Hadialkantile  an  den  Seilen  des  (lonophors  enllang 
slark  verengl,  wiihrend  es  andicrseils  eine  I']rweilerung  an  der 
iiusseren  Spilze  der  Hadiaikanaie  aul'weisl;  diese  I-Jweilerung 
dehnl  siehl  seilwiirls  ans  uni\  gihl  zur  Hildung  eines  \()llslan 
digen  Hingkanals  Anlass,  der  hei  dem  ahgehildeten  .Stadium  schon 
vorhanden    isl. 

W'egen  des  W'achslums  iial  sieh  nunmehr  die  peripherc 
l'artie  des  (Uoekenkerns  gegen  die  Masis  des  (lonophors  slark 
vorgesehoben,  und  wir  heohaehlen  jel/l  eine  ausgesproihenc 
DiHerenzierung  unier  den  Zellen  des  (Uoekenkerns.  Die  K»'im 
zellen  bilden  um  die  |)i()ximale  l'arlie  des  Spadix  einen  gesehlosse 
nen  Hing,  wfihrend  sieh  das  I^klodeiin  dislal  in  ein  hoehzelliges 
Zylinderepilhei  umgehildel  hal,  das  den  dislalen  Teil  des  Manu 
briums  bedeekl.  Das  niedrige  suhumbrellare  Fklodi-rm  hildel 
die  l-'orlselzung  dieses  Zylinderepilhels  an  der-  Oberllaehe  di-s 
Keiinzellenringes,  das  suhumbrellare  lOkloderm  bedeekl  die 
sonslige  Innenllaehe  i\v\-  (iloeke  und  gri-n/l  in  der  velaren  l'arlie 
des  (ionophois    direkl    an    das    Aussenekloderm.  Aul    einem 


10  ll.lALMAIi     IJHOCH  []914 

eUvas  spaleieii  Sladiuiii  iTal".  III,  Fig.  14'  siehl  man,  dass  das 
Liinien  der  Hadialkaniile  vollslandig  riickgebildel  ist,  und  wahrend 
<ler  spilleren  Entwickelung  des  (}onoj)hors  konnen  oft  anch  die 
enlodermalen,  die  Lage  der  IVuheren  Hadialkaniile  andeulenden 
\'erdickungen  verschwinden.  Der  kiirzere  Radialkanal,  der  zii 
dem  «Tenlakelrudinienl  fiihrl,  persisliert  gewohnlich  jedenfalls 
als  Entodermverdickung  wiihrend  des  ganzen  Lebens  der  Gono- 
phoren.  Der  Hingkanal  hehiill  ge^v(■)hnlic'll  auch  bei  vollig  enl- 
wickellen  (lonoplioren  sein  Lumen  bei. 

Wiihrend  dieser  Zeit  der  Gonophorenenlwickelung,  wo  die 
(iienzen  zwischen  den  einzelnen  Keimzellen  meistens  verwischt 
werden,  liissl  sich  die  (ilockenbohle  nur  als  kleine,  unregeliniissig 
anflrelende  Hoblriinme  zwischen  dem  Mannbrium  nnd  der 
(iloc'ken>vand  beobachlen.  lin  Lanfe  der  spiileren  Enlwickelung 
aber,  nnd  besonders  dann  wenn  die  eigenlliche  Larvenenlwicke- 
Uing  vor  sich  gehl,  nimml  die  Glockenhohle  besonders  auf  Ko- 
slen  des  Ektoderms  des  Mannbrinms  wiederum  erheblich  an 
Grosse  zu ;  sie  isl  aber  auch  wiihrend  dieser  Zeii  nichl  in  Schnil 
len  besonders  auniillig,  da  sie  von  dem  Embryo  fasl  vollig  aus- 
gefiilll  wird. 

Das  <Tenlakelrudimenl  Irill  ersl  bei  grossen  Gonophoren 
auf.  Es  wird  durch  eine  Ausbuchlung  der  Glockenwand  gebildel 
und  ist  somil  den  gewohnlichen  Tenlakeln  der  Hydroidengono- 
phoren  gar  nichl  homolog;  die  Bezeichnung  Tenlakelrudimenl» 
isl  demnach  bei  Jiibtilarid  iiulivisa  irrefiihrend.  —  Der  mehr 
<)dei-  w^eniger  deullich  vorlretende  Hocker  zeigt  einen  ganz  eigen- 
liimlichen  Han  (Taf.  III.  Fig.  15\  Das  Aussenektoderm  wandelt 
sich  auf  der  Ausbuchlung  in  ein  unregelmiissiges  hochzelliges 
Zylinderepilhel  nm.  Die  Sliilzenmembrane  hal  sich  in  eine  dicke 
homogene  Lamelle  umgewandell,  die  sich  I'"arl)slolfen  gegeniiber 
iihnlich  wie  das  Periderm  verhiilt.  Das  Entoderm  dringt  unier 
diese  Lamelle  hervor  und  isl  nur  durch  eine  sehr  diinne  Mem- 
brane  von  dem  eklodermalen  subumbrellaren  Epilhel  gelrennt. 
Auf  Schnillen  beobachlen  wir  wie  der  Hadialkanal  an  der  einen 
proximalen  Seile  des  Hockeis  enllang  vordringl  und  an  den 
Gipfel  desselben  blind  endet;  sonst  slelll  das  Entoderm  in  dem 
ganzen  Hocker  ein  einzelliges  Ej)ithel  dar.  —  Der  ganze  Aufbau 
des  Hockers  zeigt  uns,  dass  er  als  Tentakelrudiment  gar  nicht 
aufgefassl  werden  kaini,  sondern  wir  miissen  ihn  als  eine 
Xeuerscheinung  beurteilen,  die  fin-  TubnUiria  indivisa  charakter- 
istisch  isl,  deren  Bedeutuni^  wir  aber  augenblicklich  nicht  ersehen 
konnen.  ¥a-  isl  in  den  meislen  Fiillen  bei  den  grosseren  weib- 
lichen  Gonophoren  vorhanden,  kann  aber  auch  hier  mitunter 
fehlen. 

Wiihrend     nun    die    weiblichen    Gonophoren    bei     Tubuhtria 


Nr.    2i  HVDUOIDUNTKRSUCHUNGEN.    IV  11 

iiuUi'isd  in  inehrereii  Beziehungen  von  deiien  der  Tuhnldrid  rc- 
(/(ilis  ahweiclieii,  so  slimmen  andreiseils  die  miinnliehen  (io- 
no|)lioren  so  vollig  iiberein,  dass  sowolil  Zeichnungen  als  aucli 
Beschreibungen  der  lelztereii  Aii  ohne  Nveileres  aul"  Tnhularid 
indinisd  iiherlragen  werden  konnen.  Wir  hahen  somil  hier 
wiedeium  ein  Heisi)iel  von  ziemlich  lief'greifendem  (ieschleehls 
dimorphisnuis  unlei"  den  Hydroiden,  indeni  aiich  hiei*  das  Weih 
clien  eumednsoide,  das  Mannchen  ahec  crvptomednsoicle  (lono- 
phoren  erzeugl. 

(lorijiuorphit  (jrociildndica    Ai.i..ma\\ 

Die  ein/.igen  bisher  vorliegenden   Auseinanderselzungen  iil)er 
Hau   und  Enlwickelung  der  />a/7j/;/Y/-(ionophoren  verdanken  wir 
HoNNKViK  U^^^*^  ^iiid  1899).   Sie  sind  aber  ieider  elwas  kursoriseh 
gehallen  und  ausserdem  naeh  weniger  gut  konservierlem  Malerial 
onlworfen,   und  des^vegen  konnte  Kuhn  (191;),  p.   1S9    aueh  niehl 
mil  Sieberiieil    l'eslslellen,    zu    welcher    seiner    (ionoi)borenlypen 
die  L«/77/j/Y/-Gonophoren  gezogen  werden  miissen  ;  er  spiichl  als 
seine    Vermutung    aus,    sie   seien   zu    den    (h yptomedusoiden  zu 
reclinen.      Honnkvik    (1<S99,    j).    1<S)    leilt    mil,    dass   man    in    den 
Ijiin}>r(t-i\oui)\)hoven   ausserbaib  der   Keimzellen  nur  zwei  Zellen 
sehieblen     xorlindel,     namlieb    eine    innere    einlache    I">nl()derm 
sdiichi   inid    ausserbaib    dieser   das    Aussenekloderm    des    (iono 
phors;    keine    subumbiellare    KkUxlermsebicbl     lassl    sicii     nacii 
BoNNEVii;  spiiren. 

l](>ri]i}}<)V})h<i  firociiliiiulicd  wnrde  zuersi  von  Ai.i.man  1n7('>, 
p.  -I.")7  bes('hri('i)en  und  in  seine  (lallung  Monocduliis  eingereihl. 
VAnc  eingeliende  Besebreibung  der  Arl  wird  spiiler  von  S\vi:\ 
ANDin  l'.KH,  |).  ()  gebelerl,  der  sie  im  Trondbjemsrjorde  geCunden 
und  als  unbekannl  aufgefassl  bal;  er  leihl  sie  unier  dem  Xamen 
Ldni})r<t  socid  in  die  B()NNi;vii.'s{'be  (iallung  Ldinprd  ein.  Diesei 
dallungsnanu'  kann  aber  unier  keinen  Inislanden  aufrecblgebal 
len  werden  !)a  sicli  die  Ldiu})rd-\\[vu  allein  in  der  Organisalion 
der  (lonopborcn  nur  unwesenllicb  Non  (j)iiiiuoriilui  Irennen  und 
sonsl  \()ii  (ii'M  Arien  dieser  (lallung  lediglieb  in  ibrer  l'arbr 
abweicben,  liegl  keine  I  rsac-be  xor,  um  sie  in  eine  eigene  (laltung 
neben  ('.onjuiorplid  einzui ciben.  Ausseidem  isl  der  Nanu'  l.dniprd 
bereils  l'iuber  liir  einen  Kal'er  aus  der  l'aniilie  Av\-  IWipreslidac 
in    Ansprueb   geiu)mmen  ' 

Die  ersle  Anlage  des  ( llockeukeins  eulslelil  bei  l'.i>i\ii\u>i}ihii 
jir<)ii)ldii(licd  in  genau  derselben  Weise  wie  bei  den  beiden  bisber 
bebandelten    Arien    \()u     Tiihiildrid.    Die  abgespalleue  ekloderniale 

'     l'iu'  die   ji't/iLJc   Arl    l'ociiltiiutln   riilildiis     I'aiii;.". 


12  HJALMAR     HIU)(:il  li)14 

Anlage  schiel)l  das  luilodenii  \ov  sich  xor  mul  lies^l  l)al(l  iTal". 
IV,  P'ig.  l()t  als  eiii  aliseilig  abgegrenzlcr  Zelienkomplex  zwischen 
dem  Ausseiieklodenn  und  dem  Knloderm  an  dem  A[)e\  des 
jungen  (lonopliors.  Bald  schiehl  sicii  aber  eine  einfache  Zellen- 
schicht  an  der  iiusseren  Seile  des  (llockenkerns  entlang  von  dem 
Entoderm  hervor  (Taf.  IV,  Fig.  17);  die^ie  Schiehl  wachsl  nichl 
apikal  zusammen,  sondern  es  hleii)l  immer,  wo  dei-  (iloekenkern 
an  das  Aiisscnekloderm  gren/.l,  ein  kleiner  rundlieher  Haum 
apikal  iibrig. 

Der  (ilockenkern  nimml  bald  die  gewohnliehe  vSehalentorm 
an  und  bedeckl  den  sich  zentral  vorschiebenden  enlodermalen 
Spadix  wie  eine  Miitze,  die  wahrend  des  Wachslums  immei" 
tiefer  wird  (Taf.  IV,  Fig.  ISi.  Die  zwischen  dem  (ilockenkern 
und  dem  Aussenekloderm  hervorgedrungene  Enlodermschichl  isl 
von  ziemlich  grossen  Zellen  aufgebaul  und  erinnert  uns  in  den 
Pråparalen  sehr  slark  an  das  F^nloderm  der  Polypentenlakeln. 
Keine  Andeulungen  von  Radialkaniilen  lassen  sich  wiilirend  der 
ganzen  (ionophorenenlwickelung  wahrnehmen.  Fs  isl  dagegen 
moglich,  dass  man  die  Zellenanordnung  des  uml)rellaren  Enlo- 
derms  an  der  Spilze  der  (iono[)horen  (Taf.  IV,  Fig.  19 1  als  die 
lelzten   Spuren  eines  ehemaligen  Ringkanals  ansehen  darf. 

in  dem  eklodermalen  Glockenkern  Irill  eine  DilTerenzierung 
der  Zellen  wahrend  der  Fnlwickelung  der  (ionoj)horen  zu  Tage 
(Taf.  IV,  Fig.  18).  Die  Keimzellen  sammeln  sich  auch  bei  Conj- 
mnrpha  (jroenlandiva  in  einer  breilen  ringformigen  Zone  um  die 
mittleren  und  proximalen  Parlien  des  Spadix  an;  an  der  Aussen- 
seile  dieses  Ringes  und  noch  deullicher  niiher  der  (iono|)h()ren- 
spilze  reihl  sich  das  iibrige  Glockenkernepilhel  in  zwei  einfachen 
Schichlen  ein,  die  dem  subumbrellaren  Fkloderm  der  eumeduso- 
iden  (ionoj)horen  enlsprechen.  Fine  Glockenhohle  komml  da- 
gegen wahrend  der  (ionophorenenlwickelung  nichl  zum  \'or- 
schein.  —  Die  (ionophoren  sind  bei  (^oriiiuorpha  (jrocnldndicd 
in  beiden  Geschlechlern  gleich.  Nur  dringl  das  Keimei)ilhel 
wahrend  der  luilwickelung  der  (ieschlechlszellen  beim  Miinn- 
chen  friiher  als  beim  Weibchen  zwischen  dem  S])a(lix  und  dem 
subuml)rellaren   Fpilhel   der  (ionophorens|)ilze  vor. 


Die  (jonophoren  der  T  u  1)  u  1  a  r  i  id  e  n  sind  in  syslemalischer 
Riicksicht  von  grossem  I  nieresse.  Sthchow  (1913,  p.  oG)  behåll 
in  den  Tabellen  seiner  neulich  erschienen  Arbeit  iiber  die  Hydroi- 
den  Oslasiens  das  alle  Gallungsmerkmal  freie  Medusen  im  (iegen- 
satz  zu  sessilen  (ionophoren  durchaus  bei.  Honni.vm:  1S98>  hal 
schon   friiher  die   /.a/n/>/-a-(ionoj)horen  als  (iatlungsmerkmal  her- 


Xr.    -2 


1 1 Y I )  K  ( )  1 1)  i]  N  )•  i:  M  s  r  c  1 1  r  N  (;  i :  x .   i  \' 


13 


vorgeliobfii,  uihI  Iviiin  ]1M.*>,  |).  "iiid  scliliessl  sicli  ilir  an,  indein 
vr  die  'rreiinung  zwisclien  Ijiuijird  und  Corymorphd  aiilVechl- 
hiill;  die  erslere  (iallnng  soli  civplonuMiusoidc  (lonophoren,  die 
lelzleie  dagt-gen  IVeie  Mednsen  heixorsprossen  lassen.  Hier/u 
isl  aber  zu  henierken,  dass  SriiCHow  litl2,  p.  :\,]'i)^  bei  C.orij- 
niorphd  luirdnriisis  Loman,  die  er  deswegen  zu  der  (iallung 
Aiiuilthdcd  zielil,  sessile  Medusen  oder  naeli  Krnxs  Tenninologie 
euniedusoide  (ion()|)li()ren  leslgeslelll  hal;  sololie  werden  auch 
\on  li().\.\K\'ii-:  ilSt>i),  p.  "j:')  l)ei  C.orijiiiorphd  Sarsii  Stkhnstiup 
angegeben,  wahrend  die  (ion()|)horen  bei  llonjinorplid  (/Idcidlis 
M.   Saks   nacb    1>()Nm:\  ii-:    1.   e.     nocli   reduzierler  sind. 

\\'enn  w'w  nunnieJir  eine  solche  generische  Trennung  zwi- 
sclien Arien  mil  euniediisoiden  und  ervplomedusoiden  (ionopho 
ren  bei  Tiihiildiid  dureliluliren  wolllen,  so  iiiiisslen  folgericlilig 
die  Mannclien  von  'iuhiildrid  r<'</<(lis  und  'riihiildiid  iddiiusd  von 
dem  ^^'eibc•ben  derselben  Ailen  generiscli  gelrennl  werden.  Die 
Absurdiliil   bedarf  keines   nTdieren    Xaeliweises. 

in  der  Tal  lehren  uns  die  l'nlersuclunigen  dass  wii-  noch 
weil  (ia\()n  cnUcrnl  sind,  die  (lonophorenvei'liJUlnisse  der  eiii 
zelnen  Ilydroidenarlen  derarl  zu  kennen,  dass  wir  ilire  ('dia- 
laklere  in  dem  grossen  Aulbau  (]vv  Hydroidensyslemaiik  ersebop 
Icnd  benrleilen  konnen.  So  \iel  gelil  jedenfalls  hervor,  (hiss  sie 
als  .\rlmeikmale  zu  Ncrwerlen  sind,  oliwohl  auch  hiei"  X'orsichl 
zu  em|)l"ehlen  isl,  wie  es  die  N'erhallnisse  bei  den  Tu  bu  la  li  iden 
zeigen.  l'bei-  die  generische  Trennung  zwischen  Arien  mil  ses 
silen  eumedusoiden  (lonojiboren  und  Arien  mil  freien  Medusen 
s|)riclil  sich  sclioii  KfiiN  i  lin:'),  ji.  •i"i(i  selir  behulsam  aus;  zur 
\'orsichl  malmen  aucli  die  Kesnltale  (iI.vhds  ISWil  bei  llumpd- 
niildiid  cdliiciildld  Hi.NCKs  und  die  liesullale  Bi:hni-:hs  il-'l-l'  l>f' 
('.dmpdiiuldrid  it>n}pr('ssd  (",i  .\kk.  Ks  erhelll  jedenlalls  aus  allen 
l'nlersuchungeii,  dass  man  die  Merkmale,  (Wc  ans  der  (Ionopho 
renenlwickelung  zu  bolen  sind,  iiicbl  als  ('ialtun,i;snu'ikmale 
bennlzen   darl'. 


VAuv  Zusammenlassung  xon  diesen  und  iilleren  (ionophoren 
studien  bei  noidischen  Tubulariiden  leilel  uns  zu  dem  lU'sullale, 
<lass  die  (i()no|)horen  der  Tubulariiden  eine  sehr  schone  Heilu' 
<iarslellen.  die  enlschieden  lur  die  Aull'assung  der  sessijen  (io 
nophoren  als  reduzierler  Medusen  sprichl  Ilin  ganz  besondercs 
Inleresse  kniipl'l  sich  an  die  weiblichen  (ionophoren  von  Tiihii- 
Idiid  iiKlii'isd.  bei  denen  die  UadialkanTde  wiihrend  der  IViiheren 
lOnlwickelungssladien  der  (ionophoren  aullrelen,  sj);itei'  aber 
riickgebildet  wi'rden  |jn  solches  rudimenh'ires  .Vullreten  liissl 
sich  nur  (hidurch  erklaren,  dass  die  (ionophoren  der  X'orlahren 
wohl    ausLrebildele    iJadialkanaIc    bcsasscn    und    somil    der    IVeien 


14 


H.IAL.MAH     liHOCIl 


1914 


Meduse  niiher  als  die  jelzigen  Gonophoren  slanden.  -  Die  beige- 
fugten schematischen  Zeichnungen  (Texlfigur  A)  zeigen  uns  die 
ganze  Reduktionsreihe,  wie  sie  von  den  Tubulariiden  des  Trond 
hjemsfjordes  dargestellt  wird.  Das  der  tVeien  Meduse  am  nachsten 
stehende  Gonophor  der  weiblichen  Tiihnlaria  rcf/cilis  stellt  eine 
vollståndige  Meduse  dar,  die  sich  zwar  nichl  losreissl,  die  sich 
aber  sonst  nur  durch  den  Ersatz  der  Tentakeln  durch  auswen- 
dige  Långsrippen  von  den  gewohnlichen  Medusen  unterscheidet. 
Tiihularia  asi/mmetricd  nimml  eine  elwas  seitliche  Stellung  in 
der  Reihe  ein,  indem  hier  einer  von  den  Radialkaniilen  in  voller 
Entwickelung  beibehalten  wird,  wahrend  die  iibrigen  reduzierl 
sind;   die  Art  zeigt  insofern  eine  Annjiherung  zn  der  Hi/hocodon- 


C.   qroenlandica 


T.   asyrnmetrica 


Textfigur  A.  Schematisclu-  IJingsschnitte  der  Gonophoren  bei  den 
Tubulariiden  des  Trondhjenisijordcs,  die  Reduktion  der  Gonophoren 
zeigend.  Das  Ektoderm  ist  durch  dunklere  Farbtone  hervorgehoben. 
S  =  Spadix,  K  ^  Keimzellen.  s  =  subumbrellares  Ektoderm,  u  = 
lunbrcllares  Hntoderni,  H  =  Hadialkanal,  r  =  Rin.okanal. 

Meduse,  in  der  ein  Radialkanal,  der  zu  den  vollig  entwickelten 
Tentakeln  fiihrt,  stårker  als  die  iibrigen  entwickelt  ist,  die  zu 
reduzierlen  oder  gånzlich  verschwundenen  Tentakeln  fiihren. 
Kine  ahnliche,  et\vas  schiet'e  Entwickelung  isl  auch  beim  Weib- 
chen  von  Tulnilaria  indivisa  zu  beobachten,  in  dem  der  kiirzere 
Radialkanal  der  zu  dem  Hocker  fiihrt,  zuletzt  riickgebildet  wird 
und  oft,  jedenfalls  spurenweise,  wahrend  des  ganzen  Lebens  der 
Gonophoren    j)ersislierl;    bei   den   (ionophoren   dieser  Art  ist  der 


1    nach   Delsman  (1911\ 
-    nacli   Bonnevie    189;) . 


Nr.   2!  MVDMoiDUNTKMsrciiL  N(;i:n.    i\  15 

Hingkanal  noch  voUsliindig  ausgehildel.  Eiiien  Schrill  weiler  in 
die  riickgehende  F2nlwickelung  koininl  TiibnUiria  larijiix.  hei  der 
nach  Di:i,SMAN  (1911,  p. 'IIA  die  Iladialkanfile  zwar  angedeulel 
sind,  iiienials  aber  eiii  Lumen  besilzen;  ersl  spiil  enlslelit  an  der 
einen  Seile  der  G()noj)h()reiisj)il/.e  in  dem  F^iilodeiiii  ein  Hohl- 
rauni,  der  als  die  letzlen  Kesle  eiiies  Ringkaiials  gedeulel  werdeii 
muss;  aiich  dieses  Gonophor  ist  demnach  schief  entwickell.  Die 
weilesle  Heduklion  zeigen  uns  die  (lonoj^horen  von  (loniniorphd 
(jroeiihindicd  und  von  dem  Miinnehen  dei"  J'iihiildrid  rvijdlis  und 
der  Tiihiildrid  indinisd:  hier  sind  alle  Andeulungen  von  Hadialkanii 
len  verschwunden  und  die  lelzlen  Spuren  eines  llingkanals  lassen 
sich  nur  in  der  Anordnung  der  Zellen  an  der  Spitze  der  Gono 
phoren  undeutlich  nachweisen.  Die  Glockenhohle,  die  hei  den 
friiher  erwahnlen  Arten  auffritt,  isl  versehwunden  und  nur  das 
doppelte  ektodermale  Ej)ilhel  des  Gloc-kenkerns  deutel  an,  dass 
die  Vorfahren  eine  solche   Hohk'  gehai)l  hahen   miissen. 

Das  Beihehallen  der  Glockenhohle  im  weihlichen  Geschlechl 
bei  Tuhiildrid  rcfjdlis  und  Tiibuldrid  iiuliiusd  verstehl  sich  leichl. 
In  den  zahlreichen  unleisuchlen  {ir()noi)horen  wurde  meistens 
nur  ein  Kmbryo,  sellener  zwei,  in  Knlwickelung  vorgefunden : 
sie  durchlaulen  aber  hier  die  ganze  Hnlwickelung  zu  der  ziem- 
lich  grossen,  in  der  (ilockenhohle  IVei  liegenden  Aclinulalarve. 
Wegen  der  Grosse  dei-  Aclinulalaive  muss  die  Glockenhohle 
ziemlich  geriiumig  sein.  In  Tuhuldrid  indinisd  ist  die  Glockenhohle 
zuersl  sehr  klein,  wird  aber  sj);iler  wiihrend  der  Knlwickelung 
der  Larve  grosser,  obschon  sie  anch  hier  deswegen  wenig  aul 
Tallt,  Nveil  sie  von  dem  Embryo  fast  vollig  ausgeCullt  wird:  bei 
Tuhiildrid  rci/dlis  hingegen  wird  dem  Embryo  grosserei-  Haum 
gewiilirl,  so  dass  es  sich  jedenl'alls  wiihrend  der  s|)iiteien  Zeil 
seiner  Gerangenschaft  ziemlich  lebhaft  bewegt.  Nach  den  ICrorler 
ungen  H()n.\kvii;s  ]sil'.),  p.  21  werden  die  l^ier  bei  Ldiiijnii 
Sdisii  lioNNKViK  (lonjmorphd    dlu/ssdlis    Bmoch    ID  10,    p.    UMi 

schon  fridizeitig  ausgestossen.  Es  gelang  mir  leidei-  nichi  diese 
N'erhallnisse  bei  (]on]morj)hd  (jrocnldiuhcd  festzustellen:  doch 
denten  der  lehlende  llohlraum  der  Gonophoicn  und  dit'  vielen 
lOier  des  (ion()|)h()rs  es  werden  meistens  etwa  Jti  VAci  im 
Gonophor  entwickelt  daraul'  hin,  dass  die  Eier  auch  bei  dieser 
wie  bei  der  nahestcheiidcn  Arl  IViihzeitig  ausgestossen  werden. 
in  dicscm  l'alic  niachl  die  Lai  \ cnentwickelung  aul"  das  Aulhclcn 
cincr   wohl    ausi^cbiidctcn    (Ilockenhohle    keine   .Xuspriiehe 

Trondhjeni   am    i'^     NoNcmber    l'.MI. 


1()  II.IAI.MAK    liUOC.H  [1914 

Verzeichnis  der  /ilieilcn    Lillt'ialur. 

Ai.MANN,  (i.  .1.,  1872,  A  Moiu)tfi;i|)li    ol   llie  (i\  ninoblnslif  or  Tiibii 

hirian   H\(lr{)i(ls.     Hav  Society.  London. 
— » —  isyc,    l)ia<;noscs    of   new    (icnera    and     Sptrics    ol' 

Ilvdroida.      .loiirnal   fJnn.  Soc,  Zo()loi>v,  Vol.  XIIi 

l,ondon. 
]5kh\kh,  AhruKO.         1!»14,    Bcitraj^    zur    KiMintni.s    der    II vdroniediiscn. 

Ztitschr.  wiss.  Zool.,  Hd.  111    Leipzlj^. 
BoNNKVji;,  Ki'.isTiNi:,  181»8,    Zur    Systematik    der    Hydioiden.       Zeitschr. 

wiss.  Zool..  15(1.  ().'5    Leipzii* 

—  1891t,     Hvdroiden.       Norske    Nordhavs  P^kspedilion 
187t;     1878,  No. -2(3,  Christiania. 

Hiiocii,   11.1.,  l!»()i).  Die  Hvdroiden  der  ai  ctisehen  Meere      l-"aiina 

Arclica,  Hd.V    Jena. 
Dkls.max,  II.  C.  Unj,  Cber  die  (lonopiioien  von   Ilydiactinia  eehi 

nata       Zool.  Anzeig.,  Bd.  o7    I>eipzig. 
(liAi'.i),  A.,  18i>9,    Sur    létiologie    du   (lampanulai  ia    calyculata 

llincks.      (^oniptes   rendus  Soe.  Hiol.,    T    V)    Paris. 
(ioKTTE,  A.,  1!»07,    Veri^leichende    Knlwickeluni>sf^escliiclite    der 

("leschlechtsindividuen  der  Hydropolypen.  Zeitschr. 
^  wiss.  Zool..   Hd.  87    Leip/.ij^. 

IIadzi,  .1.,  1!»(»9,  Ontoi*eneza  i  filoi^eneza  hidronieduze.    (Hada 

.luf*oslav.  Akad.,  Knj.  17!)    Zai^reb. 

—  —  llti2,    Jos   o    ontoi^enezi    i    filogenezi   hidiouieduze. 

liada  Jugoslav.  Akad.,  Knj.  190)  Zaj»reb. 
IliNCKs,  Tii.,  Lsii.s,    A   History  ol  the  Hritish  Hydroid  Zoophyles. 

London. 
Klhn,  .\.,  iiilO,  Die   ICntwickelun«*   der  (leschlechtsindividuen 

der  Ilydroniedusen.     Studien   zur  Ontogenese  und 

Phvlof*enese  der  Ilvdioiden  II.     Zool.  .lahrb..  .\nat. 

Hd.  ;!0    Jena. 
— »—  191.},  Entwickciun<4s<4eschichte  und  Verwandtschalts- 

bezichunfJcn     der    Hydiozoen.     I.    Die    Hydi'oiden. 

Krsfebn.  und   r'ortschr.  Zool.  Hd.  4)  Jena. 
StivChow,  E.,  1912,  Hydroiden  derMiinchener  Zoolof^ischen  Staals 

sanindunj^    Zool.  Jahrb.,  Syst.,  Hd.  32    Jena. 

—  >'—  1913,    Hydroidpolyjien    der   japanischen    Ostkiiste. 

II.    Tcil:     Caniijanularidae,     Halecidae,    Laloeidae, 
C.anipanulinidae    und    Sertularidae,    nebst    Krgånz- 
uni*en  zu   i\vn  Athecata    und    Pluniularidae.      Abh 
Akad.  Wi.ss..  III.  Sui)pl.Hd.    Munchen. 
Swk\.\M)i:k,  g.,  1904,    Cber    die    Athecaten    Hydroiden    des    Dront 

heinisljordes.     Ki>l.  norske  Vidensk.  Selsk.  Skr.  1903) 
Trondhieni. 


Erkiårung  der  Abilciuiigen: 
.Mie  Fijiuren  sind  mit  Hille  des  AnHKschen  Zeichenapparats  i^ezeichnet 

I'^ii^.   1     7.     'I'ubuliiria  rcfialis '^  . 

Tafel   I. 

Fij^.   1.     Erste    Vorwolbimu    der    zweiblallriijien    (lon()phorenanlai>e 
.  X  300a 


Nr.    2]  HYDHOIDLNTERSUCHUNGKN.    IV  17 

Fif^   2.   Lånjfsschnitt  durch  ein  fortf*esch rittenes  Glockenkernstadium 

X  300  j. 

Fif^.  3.     (ilockenkcrnhildun.Li  und  Vorwuchcrn  des  l-lntodernis  (X  130). 

Fig.  4.     Heranw;K'lisen  der  Hadinlkanale  und  des  Spadix  (X  130). 

Fig.  5.  Quersehnitl  der  jungen  (ionophorenknospe  in  der  Milte  der 
Keimzcllenzone  (X  300^. 

Fig.  ().     Junges  Gonophor. 

a.  Medianer  r.angssclinitl;    keiner  der   Radialkaniile  ist  in  seiner 
ganzen   Liinge  geliolFen  'X  130). 

b.  Quersehnitl  desselben  Sladiunis    X  130;. 

Tafel   II. 

Fig.  7.  Quersclinitl  dureh  die  Milte  eines  allen  (i()no{)hors  mit 
reilem  El  (X  130). 

Fig.  8 — 10.     Tubiilarid  rcgalis  cf. 

Fig.  8.     Ersle  .\nlage  des  (llockenkerns    .<  300). 

Fig.  9.  Rindringen  des  (iioekenkerns  und  Vorwuehern  der  Entoderm- 
Janielle  (X  3001 

Fig.  10.  Langssehnitt  eines  Cionopliors  niillleren  Allers;  der  Schnilt 
liegt  geråde  neben  der  Medianebene     <  130). 

I"ig.    11  —  15.     Tubiilarid  iiidiuisaQ  . 

Fig.  1 1.  Ijndringen  des  (iioekenkerns  und  Heranwaelisen  der  Radial- 
kanale  (X  300,,. 

Fig.  12.  Anlage  der  (iloekenlinhle  und  NOrdringen  des  entodernialen 
Spadix  (X300). 

Til  le  1    III. 

Fig.  13.  Langssehnitt  eines  jungen  (ionojjliois  mit  l'adialkanalen 
und  Hingkanal    >'  l.'iO  . 

Fig.  11.  Quersehnitl  eines  elwas  alleren  ("ion()i)h()rs  mit  Hadialka 
nfden,  ilie  in  IU"iekbi!dung  begrillen  sind     ■    1.30). 

Fig.  If).  Langssehnitt  dureh  das  Tenlakelrudinienl  eines  alten 
("iono|)hors  (X  300'. 

Tafel   IV. 
Fig.   liil'.t.     ('.(>rijnu)r/)li(i  (/rocniaiulica. 

Fig.   H).     I\indringen  des  (iioekenkerns    X  300  . 

Fig.  17.     Vorwuehern  der  Lntodermlamelle     <  300  . 

Fig.  18.  Medianer  Langssehnitt  dureh  ein  weibliehes  Cioiiopiior 
niit  subumbrellarem   I-Zkloderm         1.30. 

i''ig.  ]!».  L;ingssehnill  dureh  den  .\pe\  eines  alten  maniiiiciu-n  Cn* 
no|)hors         .300;. 


Hydroiduntersiichiingen  I V. 


Taf.  I. 


1^^^ 


li^-f^^ 


()  a 


^^^^^ 


I)  o 


finiili  fjr. 


Hydroidiintersuchiingen  I V. 


Taf.  II. 


t 


.•• 


// 


10 


l:r...l,   .,. 


Hydroidiintcrsuchiuigen  I V. 


Taf.  III. 


15 


ly 


II 


Jlriicli  f/r:. 


Hydroidiintersiichungeii  IV.  Taf.  IV. 


16  17 


lintcli  ije:. 


IS 


19 


MEDDELELSE  FRA  TRONDHJEMS  BIOLOGISKE  STATION  NR.  8 

UBER  DAS  VORKOMMEN  VON  BROM 
IN  ORGANISCHER  BINDUNG 

INNERHALB  DER  TIERWELT 


VON 


CARLTH.  MORNER 


DET  KGL.  NORSKE  VIDENSKABERS  SELSKABS  SKRIFTER  1914.     NR.  3 


AKTIETRYKKERIET  I  TRONDH.IEM 
1915 


Såmtliche  bisher  bekannlen  Falle  von  animalem  Vorkomnien 
organisch  gebundenen  Broms  betrelTen  niedrigslehende  Meeres- 
tiere.^  Die  friiheste,  sichere  Angabe  hieriiber^  durfte  die 
G.  Nadler's  im  Jabre  1861  ^  sein,  die  sich  auf  die  organische 
Geriistsubslanz,  Spongin,  im  «Badescb\vamm»  bezog.  Unsere 
diesbeziiglicbe  Kennlnis  isl  seitdem  betracbtlich  erweiterl  worden, 
so  dass  wir  gegenwartig  mil  folgenden  beobachleten  Fallen  von 
derartigem  Bromvorkommen  zu  rechnen  baben: 

1.  In    Ger  iists  iibs  ta  II  zc  n. 

a)  Bei  Spoiu/ieii. 

b)  »     Anthozoen. 

c)  »     Anneliden. 

2.  In    der    Purpnrdri'ise    bei   Schnecken. 


1.     Brom  in  Geriistsubstanzen. 

stels  isl  aiich  .lod,  sowie  meislens  auob  ("Jilor,  in  dem 
bromballigen   Malerial  nacbgewiesen  worden. 

a.    Spongien. 

Seil  Xadlkus  Zeil  sind  einige  Nveilere  Kilabrungen  durcli 
die  Unlersucluingen  Hundksiiagkn's  binzugekommen.  Die  1895 
verofTenllicble    Arbeil '    dieses    Autors    bebandell     haunlsMcblicIi 

'Jod  orf»:inisch  j^fhimdon)  ist  da^cjicn  hekannlluli  aiuli  Ihm 
hohercn  'ricrcii,  einscliliosslic-li  dos  MenscluMi  in  dem  'riiyreofilobulin 
der  Scliihhhiisf    naclij^cwicscn  worden. 

-  Anl'  (ia.s  N'orliandcnsein  von  Hroni  \vie  aiicli  .lod  in  Mcer- 
scliwanmu-n  hal  IIi:hmhsi.u:i)T  -  olnu'  sirli  aid"  die  l-"iajic  der  liindiin;.{s- 
wcisc  ein/.ulassen  weit  fridier  hinf^ewiesen  v,Ann.  d.  IMiys..  l\)'»<5ondorlls. 
lid.  se,   I,s-J7.  S.(;-_>7). 

•'  Inau^uraldiss.  Zriricli  lii-feral  in  .lalire.shef.  ii.  d.  I'ortschr.  d. 
Chein.   I'iir  ISCJ,  S.  (".4  . 

'  Zeitscln-.  I',  an^^ew.  Ciieniie.  .ialir;^.  isM.'i.  S.  IT.'i      JTf,. 


CARL    TH.    MORNER.  [1914 


und  ausfiihiiicher  den  Gehalt  der  Spongien  (des  Spongins)  an 
organisch  gebundenem  Jod\  beriicksichtigt  aber  auch  in  gewissem 
Grade  das  Vorkommen  von  Brom  (und  Chlor),  in  organischer 
Bindung.  So  wird  angegeben,  dass  3  westindische  Arten ^  (ausser 
8 — 14  °/o  Jod)  Brom  und  Chlor,  insgesamt  1 — 2  ^/o,  und  einige 
Arten  aus  dem  Mittehiieer-^,  ausser  Spuren  von  Jod,  «niclit 
geringe  Mengen  Brom  und  Chlor »  entliaUen.  Ein  Versuch,  brom 
haUige  Spaltungsprodukte  aus  dem  Spongin  zu  isolieren,  wird 
nicht  erwåhnt. 

b.    Anthozoén. 

Diese  sehr  umfangreiche  Tierklasse  zåhlt  mehrere  Unter- 
abteilungen,  von  denen  nur  diejenigen,  welche  ein  wohlenl- 
wickeltes,  organische  Stiitzsubstanz  enthaltendes  Skelett  autweisen, 
Gegenstand  einer  Priifung  in  der  fraglichen  Hinsicht(d.  h.  betreffs 
des  Gehalts  an  Brom,  event,  anderen  Halogene,  in  organischer 
Bindung)  gewesen  sind. 

Am  besten  diesbeziiglich  studiert  ist  die  Gruppe  der  Gor 
gonacéen  (Hornkorallen).  Das  Skelett  (  axis  )  besteht  seiner 
Hauptmasse  nach  aus  albumoidartiger  Substanz  (Gorgonin), 
letztere  stets  elwas,  bisweilen  in  reichlicherem  Grade  mit  Mineral- 
stofFen  (Kalziumkarbonat,  phosphat  usw.)  inkrustiert,  die  durch 
Extraktion  mittelst  verd.  Siiure  entfernt  werden  konnen.  Eben 
dieses  organische  Skelett  der  Hornkorallen  hat,  aus  einem  be- 
stimmten  Anlasse,  nicht  geringe  Aufmerksamkeit  seitens  der 
Chemiker  auf  sich  gezogen.  Noch  im  Jahre  1881,  \\o  Kruken- 
BERG  Analysen  derartigen  Materials  veroffentlichte,  enthielten 
seine  Mitteilungen  nichts  sonderlich  Interesseerweckendes.  Einen 
prinzipiellen  Unterschied  der  Zusammenzetzung  hatte  K.  zwischen 
Gorgonin  und  anderen  bekannten  Albumoiden,  z.  B.  denen  von 
Horn  oder  Schildpatt,  nicht  entdeckl.  Erst  1896  teilte  Drechsel 
die  bemerkenswerte  Entdeckung  mit,  dass  das  organische  Skelett 
einer  von  ihm  untersuchten  Hornkoralle  des  Mittelmeers,  Gor- 
(jonia  Cavolini,  Jod,  in  organischer  Bindung,  enthielt,  und  zwar 

^  In  dieser  Hinsicht  verweist  H.  auf  Vogel  jun.  (=  August  Vogel), 
der  1848  seine  Untersucliung  publiziert  hat.  als  einzigen  Voigånger. 
Tatsache  ist  jedoch,  dass,  abgesehen  von  Fyve,  der  bereits  1819  (Edin 
burg  phil.  Journ.,  Bd.  1)  die  Aufmerksamkeit  auf  den  Jodgehalt  in  geros- 
tetem  Badesclnvamm((^S/>on(//a  iistco).  als  Heilmittel  bei  Struma  angewandt) 
gelen kt  hat,  Croockewit  (Ann.  d.  Cliemie  u.  I^harmacie,  Bd.  48,  1843) 
5  Jahre  vor  Vogels  IHiblikation  strikte  Bewcise  fiir  das  Vorkommen 
des  liJadeschwamnijods  in  organischer  Bindung  mitgeteil  hat. 

-  Aplijsina  spcc.  (wahrscheinlich  compressa),  Lujfaria  cauliformis 
und   Verongia  plicifcni. 

^  Die  Anzahl  der  Arten  und  die  Namen  derselben  nicht  angegeben; 
einzige  ausdrucklich  erwåhnte  Art:  Aplijsina  aérophoba. 


Nr.  3]  UBER    DAS    VORK.    VON    BR.    IN    ORGAN.    BINDUNG. 


O 


in  einer  Menge,  die  bis  auf  ganze  7  ^  o  angegeben  wurde.^  Auch 
organisch  gebundenes  Chlor  —  gut  2  ^/o  —  glaubte  D.  in  dem- 
selben  Gorgonin  gefunden  7a\  haben. 

Wahrend  der  Jahre  1901  bezw.  1905  veroffentlichten  zwei 
amerikanische  Forscher,  Mendkl  und  Cook,  ihre  Untersuchungen 
an  neuen  Arten  (insgesamt  13  St.).  In  såmtlichen  fanden  sie 
Jod  mehr  oder  weniger  reichlich  vertreten;  Mendel  hatte  aus- 
serdem  Chlor  (1 — 3  "o)  gefunden  —  alles  in  organischer  Bindung. 

Indessen  giebt  es  ja  im  Meerwasser,  in  dem  die  Tiere  sich 
aufhallen,  noch  einen  dritten  Vertreter  der  Gruppe  der  Halogene, 
nåmlich  Bromr  Nachdem  das  Vermogen  der  Hornkorallen,  das 
Jod  des  Meerwassers  aufzunehmen  und  sogar  im  hohem  Grade 
zu  konzenlrieren  und  weiterhin  auch  Chlor  daraus  aufzunehmen, 
nachgewiesen  worden  war,  musste  es,  a  priori,  eigentiimlich 
erscheinen,  ^venn  dieselben  Tiere  das  dritte,  nahestehendc  Ele- 
ment, das  Brom,  vollståndig  verschmåhen  solllen.  Zu  dem  Zeit- 
punkt  (1906),  als  Verf.  an  eine  systematische  Cntersuchung  des 
Halogenvorkommens  in  Hornkorallen  heranging,  fehlte  es  gleich- 
wohl  an  jeder  positiven  Angabe  iiber  Brom  als  konstituierenden 
Bestandteil  des  organischen  Skeletts  bei  Hornkorallen  (im  Gor- 
gonin). Ja,  noch  mehr!  Es  lagen  bestimmte  Angaben  sowohl 
von  Mendel  (betretTs  3  Arten)  als  von  Cook  (betreffs  10  Arten) 
vor,  die  einmiitig  besagten,  dass  ungeachtet  <a  very  carefully 
examination»  Brom  in  dem  fraglichen  Material  nicht  hatte  ent- 
deckt  werden  konnen  («not  a  trace  of  bromine  was  found»\ 

Als  Hauplresultat  ergab  sich  indessen  aus  des  Verf.s  genannter 
Untersuchung"',  dass  auch  Brom,  in  organischer  Bindung,  ein 
regelmiissiger  Bestandteil  des  Gorgonins  isl.  Bei  40  verschiedenen 
Arten^  wurde  Brom(0,23 — 4, 20 ^/o)  nachgewiesen;  bei  nicht  wenigen 
Arten  zeigte  es  sich,  dass  der  Bromgehalt  sogar  weit  den  Gehall 
an  Jod  uJ)erstieg  (vergl.  die  Ubersichtstab.  I,  am  Schluss!\  Auch 
wurde  die  offenbare  Fehlertjuelle  in  der  rnlersuchungsmelhode 
der  friiheren  Forscher  aufgedeckl.  Als  weilere  Kesullale  der  frag- 
lichen  Untersuchung  sei  u.  a.  erwjihnt: 

'  Die  (his  SUc'lett  bcdeckende  PolyptMiscliicht  (das  C.ocnciicluim) 
crwics  sich  <laf,'Cf^en  als  jodlVtM. 

-  Das  Meerwasser  enthall    (lurchsciiiiittiich): 

von  Jod 0,000-2  o/o 

X      Brom 0,008 

Chlor 2,07        » 


.s 


Zeilschr.  f.  physiol.  Chemie,  lid.  ol  (1907),  S.  33— (53. 


'  Die  Art,  bei  der  Vert.  ziiersl  ibereits  ISiKJ;  orffaniseh  j^ebundenes 
Brom  tand,  war  (iorf/ouia  sctosa,  in  l'Morida  einj^esainnieltvon  l'rof.  Dr. 
I'-inar  Lonnbcr''. 


6  CARL    TH.    MOHN'KH.  [1914 

1)  dass  die  friiher  erhallenen  Jodwerte  als  ausnahinslos  mehr 
oder  weniger  unzuverlassig,  ja,  in  manchen  Fallen  als  in  hohem 
Grade  irrefiihrend  sein  miissen,  aus  dem  Grunde  nanilieh,  weil 
die  his  dahin  iibersehene  Gegenwart  von  Brom  in  dem  Malerial 
bei  der  Analysenberechnung  eine  entsprechende  Menge  Jod 
simuliert  hat; 

2)  dass  ebenso  die  iilteren  Analysenwerte  fiir  G>hlor  ■ —  1  bis 
mehrere  "o  belragend  —  all/.u  hoch  ausgefallen  sind  (in  Wirk- 
lichkeil    handelt  es  sich  nur  um  ein  oder  ein  paar  Zehntel  °  o). 

Meine  Untersuchungen  betrelTs  des  Halogenvorkommens 
^vurden  spiiter  auch  auf  andere  Gruppen  von  Anthozoen  — 
Pennatulacéen  («Seefedern »),  Alcyonacéen  und  Anti- 
pathidéen  —  ausgedehniJ  Auch  bei  diesen  Tiergruppen  (ins- 
gesaml  wurden  lo  Arten  unlersuchl'  wurde  das  Vorkommen  von 
organisch  gebundenem  Brom  (0,38 — 1,89  'Vo)  in  dem  organischen 
Skelelt  (^ausgenommen  bei  2  St.  exzeptionell  jodreichen  x\nti 
pathidéen)  feslgestellt  i^vergl.  die  Tab.  II  am  Schluss!). 

Das  Vermogen  der  Anthozoen,  die  ihnen  als  Ionen  im  Meer- 
wasser  zuganglichen  Halogene  in  ihr  Skelett  aufzunehmen  und 
in  organischer  Bindung  festzuhalten,  ist  also  nunmehr  in  reich- 
licher  Ausdehnung  nachgewiesen.  Bemerkenswert  ist  dabei,  dass 
diese  Halogenaufnahme  der  Hauptsache  nach  geråde  die  beiden 
Elemenle,  Jod  und  Brom,  betrifft,  deren  Gehalt  im  Meerwasser 
ganz  unbedeulend  ist,  wiihrend  von  der  reichlichen  Chlormenge 
im  Wasser  nur  ganz  unbetråchtliche  Quantitåten  aufgenommen 
werden : 

Bc'olKichteter  Maximalgehalt 
in  (lorgonin 

Jod 6,9  o/o 

Brom 4,2     » 

Chlor 0,3     »       - 

Bis  zu  einem  gewissen  Grade  herrscht  also  umgekehrte 
Proportionaliliit  (,vgl.  die  Tabelle  iiber  den  Halogengehalt  des 
Meerwassers  oben  S.  5,  Anm.  2!). 

In  allergrossterlviirze  sei  nun  iiber  eine  spiitereUntersuchung^ 
des  Verf.'s  berichtet. 

Nachdem  einmal  das  Vorkommen  organisch  gebundenen 
Halogens  im  Gorgoni.n  festgestellt  worden  war,  war  es  eine 
interessante  Aufgabe,  wenn  moglich  eine  Vorslellung  davon  zu 
erhalten,  in  welchem  oder  ^velchen  Atomenkomplexen  das  Halogen 
zuniichst  enlhalten  sei. 

1  Zeitschr.  f.  physiol.  Chemie,  Bd.oo  (1908),  S.  77— 83. 

2  Zeitschr.  f.  physiol.  Chemie.  Iki.88  (1913),  S.  124— 154. 


Nr.  3]  UBER    DAS    VORK.    VON    BR.    IN    ORGAN.    BINDUNG.  7 

Was  Jod  betrifft,  so  erhielt  bereits  Drechsel,  bei  Hydro- 
lysierung  von  (ioigonin  mit  Bariumhydroxyd,  in  sehr  spårlicher 
Menge,  ein  jodreiches,  krislallisierendes  Produkt.  Er  bezeichnete 
es  als  '  Jodgorgosåure-  und  erblickte  in  ihr  eine  Aminojodbutter 
såure  —  eine  Annahme,  die  spåter  als  unrichtig  befunden  worden 
ist.  Durch  Henze's  und  auch  Wheeler  und  Jamieson  s  fort- 
gesetzte  Untersuchungen  ist  es  nunmehr  festgeslellt,  dass  die 
bei  Bariumhydroxydhydrolyse  erhåltliche,  jodreiche  Substanz, 
Drechsels  <Jodgorgosåure»,  3,5-Dijodtyrosin  (racemischj^  ist. 

Es  schien  mir  nicht  allzu  ge\vagt,  anzunehmen,  dass  in 
Gorgonin  eine  der  '  Jodgorgosåure  analoge  '^'^Brom-gorgosåure ' 
existieren  miisste,  oder  dass  mit  anderen  Worten  das  Brom  im 
Gorgonin  in  Form  der  dem  Dijodtyrosin  analog  konstituierten 
Verbindung:  Dibromtyrosin  erhåltlich  sein  musste  —  dies  wenig- 
stens  bei  an  Brom  reichem,  zugleich  aber  jodarmem  Material. 
Die  genannte  Hypothese  experimentell  zu  verifizieren,  erwies 
sich  bei  vorbereitenden  Versucben  als  mit  ziemlich  bedeutenden 
Sch^vierigkeiten  verkniipft. 

Ein  gunstiger  Umstand  lag  jedoch  darin,  dass  ein  fiir  die 
geplante  Untersuchung  in  ungewohnlichem  hobem  Grade  geeig- 
netes  Material  aus  Xorwegen  in  belråcbtlichen  Mengen  erhalten 
werden  konnte,  nåmlicb  Stengel  von  Primnoa  lepadifera  L., 
tieren  (iorgoninsubstanz  sich  als  rund  3V4  "^  o  Br  und  nur  V  lo  ^  oJ 
enthaltend  erwiesen  hatten.  Diese  grosswiichsige  Hornkoralle, 
iibrigens  eine  der  wenigen,  die  im  Norden  vorkommen-',  lindet 
sich  nåmlicb  konstant  in  relativ  grossen  Mengen  in  Skarnsundet, 
ein  Eiigi)ass  des  Trondhjemsijords.  Der  Kustos  des  Trondhjemer 
Museums  und  Direklor  der  dortigen  biologischen  Station,  Herr 
O.  Xordgaard,  hat  mit  grosstem  Entgegenkommen  und  unermiid 
lichem   Interesse  das  Einsammeln   besorgt. 

Die  liagliche  Art  ist,  im  Gegensatz  zu  den  meisten  anderen, 
sebr  kalkieicb,  wesbalb  das  Material  erst  einer  bis  auf  mebrere 
Monale  ausgedehnlen  Auswåsserungsprozedur  mitlelst  verd.  Chlor 
wasserstoilsåure,  verd.  Ammoniak  bezw.  dest.  Wasser  hat  unter- 
zogen  werden  mussen.  Trolz  der  hierbei  eingelretenen  bedeutenden 
Gewicblsveiininderuiig  des  Hobmalerials  standen  scliliesslich  fur 
(len  II;ui|)lversucb  '  .;  kg  wasser-  und  ascbelVcies  Goigonin  zur 
N'crfiiguiig.  Die  Hydrolyse  wurde  in  Siedebilze  2  Sldn.  nach 
Zusalz  von  2^2  kg  reinem  Bariumhydroxyd -|-  10  kg  dest.  Wasser 
ausgeffiiirl.      Darauf   folgle  eine   Serie   von    Fraklionierungsproze- 

'   Knliialteiid  .'.s.T  "o  Jod. 

-  In  seliwedischcm  (icbict  im  hohusirinischcn  Scharenhofi  lindi-t 
sich,  spfirlicli,  eine  c-iii/.ij^e  .\rt,  (ioiyonici  piniuita  O.  /•'.  M..  die  we^cii 
ihrer  unhi'lraclitiichcn  Dinu-nsioiuMi  schwtTJiili  in  ffir  ausfuhriiilu'rc 
.\nalvscii  crrordcrliclici    Mcni'«'  criialtni  wcidcn   kaiin. 


CARL    TH.    MORNER.  [1914 


duren,  allzu  umståndlich,  als  dass  sie  hier  des  nåheren  beschriebeii 
werden  komite.  Beim  Abschluss  derselben  war  indessen  von 
«Rohbroinsubstanz»  —  kristallisiert,  aber  noch  von  graubrauner 
Farbe,  elwas  tyrosinhaltig  und  Spuren  von  Jod  enthaltend  — 
erhalten  worden: 

a 

Frakt.  1 l.'s 

»       2 0,9 

Von  Vorversuchen  her  bewahrter  Rest  .    .     0,25 

Sa.  2,95 

Zur  weiteren  Reinigung  der  Substanz  wurde  vonneuem 
fraktioniert  und  umkristalhsiert,  woraus  ein  Pråparat  von  farb- 
iosen, glasklaren,  tjTOsin-  und  jodfreien  Kristallen  (dicken 
Prismen  oder  Tafeln)  hervorging.  das  Ganze  1,2  g  wiegend. 
Bevor  zur  analytischen  Bearbeitung  dieses  kostbaren  Pråparats 
geschritten  wurde,  fand  eine  griindliche  Orientierung  an  synthe- 
tisch  dargestelltem,  reinem  Dibromtyrosin  statt.  Såmtliche 
qualitativen  Proben  und  analytischen  Zahlen  ergaben,  dass  die 
aus  dem  Gorgonin,  durch  Hydrolj^se,  gewonnene  Substanz  re- 
pråsentierte: 

3,5-Dibromtij rosin  (racemisch,  enthaltend  1  Mol.  Kristall- 
wasser) : 

CH.2  CH  (NHa).  COOH 


OH 


Von  den  erhaltenen  analytischen  Daten  mogen  einige  wenige 
hier  wiedergegeben  werden : 


Krist.-Wasser 

Gefunden:  4.96 

"/o 

Berechnet:  5,05  V 

Stickstoffi 

4,07 

» 

»            4,13    » 

Brom  ^ 

»           46,252 

» 

»          47,172  » 

Bei  Behandlung  mit  Zn  Staub  -f~  Wasser  in  Siedehitze  wurde, 
unter  Abspaltung  von  Brom,  reines  Tyrosin  erhalten. 
*  In  bei  —  120'^  C.  getrockneter,  wasserfreier  Substanz. 

^  Eine  unter  vollig  analogen  Verhaltnissen  an  reinem,  synthetischem 
Pråparat  ausgefuhrte  Kontrollbestimmung  ergab  den  Bromwert:  46,46  *^/o 
(bei  Halogenbestimmung  an  organischen  Verliindungen  werden  nahezu 
ausnahmslos  etwas  zu  niedrige  Werte  erhalten). 


Nr.  3]  iJBER    DAS    VORK.    VON    BR.    IN    ORGAN.    BINDUNG.  9 

Hiermit  hatte  die  auf  teoretischer  Grundlage  gemachte  An 
nahme  ihre  reale  Beståtigung  erhalten,  und  es  war  damil,  zuni 
erstenmal,  eine  wohlcharakterisierte,  organische  Broinverbindung 
bei  absichtlicher  Hydrolyse  eines  Proteinstoffs  dargestelll  worden. 

Als  Xebenprodukte  wurden  aus  den  verschiedenen  Fraktionen 
einige  andere  Hydrolysenprodukte  des  Gorgonins  in  reiner  Form 
erhalten:  Tyrosin,  GlykokoU,  Alanin,  Leucin,  Asparaginsåure, 
Glutaminsåure  und  Oxalsaure,  von  denen  die  5  letztgenannten 
bei  friiher  (von  Henze)  ausgefiihrten  Bariumhydroxydhydrolysen- 
versuchen  mit  Gorgonin  (von  Gorgonia  Cavolini)  nicht  erhalten 
worden  waren. 

G.    Anneliden. 

Bei  Untersuchung  der  sorgfålligt  entkalkten  Aussenrohren 
zweier  Arten  von  Anneliden  (Rohrenwurmern)^  hat  Verf.-  orga- 
nisch  gebundenes  Brom  (O,!*^  bezw.  0,12  °/o),  gleichzeitig  mit 
Jod  (0,22  bezw.  0,09  Vo),  sowie  Spuren  von  Chlor  nachgewiesen. 
Der  Umstand,  dass  die  fraglichen  beiden  Arten,  die  einzigen 
untersuchten,  ganz  aufs  Geratew^ohl  gewåhll  waren,  diirfle  es 
wahrscheinlich  machen,  dass  Brom  (bezw.  Jod)  allgemeiner  in 
der  organischen  Geriistsubstanz  aus  der  Aussenhiille  der  Rohren- 
wiirmer  vorkommt. 


2.     Brom  in  der  Purpurdriise  bei  Schneeken.'^ 

Bei   gewissen,   an    Grosse,   Form   und   Farbe  ziemlich  unan 
sehnlichen  Schnecken,  den  sog.  Purpurschnecken,  den  Gatlungen 
Piirpiira    und    Mure.v   angehorend,    lindet   sich   in   dem    <Manlel 
eine  Driisenbildung,  die  Hyj)ol)ranc'hial-  oder  Purpurdriise,  deren 
gelbgraues,    eilerahnliclies    Sekret,    wenn   es  der   ICinwirkung  des 
Sonnenlichles    ausgeselzl    wird,    eine    zuersl    griine,    dann    blaue, 
schliesslich    eine    læstelien   bleibende  rolviolelle   Farbe  annimmt. 
Dieser    photogene,    rolviolelle    FarbslofT,   iiber   dessen   chemische 
Natur  volle  Klarheil    ersl    in    allerlelzler  Zeil    gewonnen  worden 
ist,    isl    der    beriihmle    Purpur    der    Alten.      Die    seiner/.eil    hoch 
geschalzle  Farbenprachl  dcssclben  dienlo  Jalirlausende  liindureh 
als    eines    der    ausseren    Mille),    mil    deiien    die    Machthaber  den 

'   (^hdclopleriis  norucniciis  und   Uintlimvcid  tiihicohi. 

-  A.a.O.    i:»US. 

•■'  Die  in  (liescm  .\bsehnilt  jiiif^efiilirten  .Viijiabeii  sind  /.wei  Mand- 
biieluTn  von  Otto  v.  Ff  in  n  entnoininen :  Ver{»l.  elieniiselie  Pliysioiofiie 
der  niedcren  Tiere  .Icna  lIHi.i  .  S.  :i7.'{— ;{7S;  Prohleme  d.  |)liysiol.  und 
pathol.  Clieinie,  Md.  1     l.eip/i}^  l'.UJ,  S.  7.')  -7<i. 


10  CARL    TH.    MORNER.  [1914 

Eindruck  ihrer  Personlichkeit  zu  erhohen  versuchten.  Nicht 
ohne  bestimmten  Anlass  geschah  es,  dass  die  tunikabekleideten 
Wiirdenliåger  des  alten  Roms  die  Bezeichnung  «puipurati» 
genossen!  Die  Anwendung  des  —  wegen  der  spårlichen  Ausbeute 
nur  mit  Miihe  und  grossen  Kosten  erhaltlichen  —  Sekrets  der 
Purpurschnecken  zu  Fårbereizwecken  ist  uralt.  Davon  zeugen 
u.  a.  in  Ågypten  gefundene  hieroglyphische  Inschriften;  ja,  man 
hat  sogar  durch  genaue,  direkte  I^'ntersuchung  eines  im  Wiener 
Kunsthistorichen  Hofmuseum  aufbewahrten,  altiigyptischen  Mu- 
miengewandes  konstatiert,  dass  dessen  Fårbung  von  Schnecken- 
purpur  herriihrt.  Ein  am  genannten  Museum  angestellterForscher, 
Alexander  Dedekind,  hat  monograpisch  die  Geschichte  des 
Purpurs  behandelt.i  Dabei  hat  er,  u.  a.  unter  Beistand  des  San- 
skritforschers  Friedrich  Muller,  festgestellt,  dass  das  «purpura» 
der  Romer  (<porphyra»  der  Griechen)  etymologisch  sich  auf 
den  indogermanischen  Wortstamm  <bharbhur  zuruckfiihren 
låsst.  Dieses  Wort  bedeutct»  —  referiert  v.  Fuhrt  —  «eine 
Sache,  die  sich  lebhaft  bewegt  oder  veråndert,  und  diirfte  auf 
den  schnellen  Farbenwechsel  Bezug  haben,  der  sich  beim  Pur- 
pursekrete  unter  dem  Einflusse  des  SonnenHchtes  in  so  auffåniger 
Weise  vor  den  Augen  des  Beobachters  vollzieht».  Bei  griechi- 
schen  und  romischen  Schriftslellern  (u.  a.  bei  Plimus)  trifft  man 
zahh-eiche  Angaben  i'iber  den  Purpur,  seine  Herstellung  und 
Anwendung.  Die  Herstelhing  wurde  an  mehreren  Orten  in 
ItaHen  und  Griechenland  betrieben.  Eine  der  grossten  Gewin- 
nungsstellen  befand  sich  nalurHch  in  der  Hautpstadt  der  Romer, 
woselbst  die  Schalen  der  verbrauchten  Schneckentiere  im  Laufe 
der  Zeiten  sich  anhiiuften  (der  Angabe  nach  zu  einem  ansehn- 
Hchen,  noch  heute  erhaltenen  HiigeD.^  Durch  das  Studium 
mehrerer  derartiger  Rehkte  der  Purpurindustrie  hat  man  Kennlnis 
davon  erhalten,  welche  einzehien  Schneckenarten  zur  Anwendung 
kamen.    Es  waren  dies: 

Purpura-x\rten,   2   St.  (haemastoma  und  lapilhis), 
Murex-Arten  3  St.  (hrandaris,  erinaceus  und  trunculiis). 

1  Um  eine  VorsteUunjtf  von  der  «rossartigen  Anlage  dieses  Werkes, 
«Ein  Beitrag  zur  Purpurkunde*,  zu  geben,  sei  erwahnt,  dass  allein 
dessen  4.     Band    Berlin  U»ll    «48  Druckseiten  umfasst. 

-  Die  Richtigkeit  dieser  Angabe  v.  F"Crth's  ^a.  a.  O.  1913)  diirfte  zu 
tiezweifeln  sein,  da  er  als  Namen  des  Hiigels  «Monte  testaccio»  angiebt. 
Es  will  vielmehr  scheinen,  als  wenn  hier  ein  Fall  von  der  <  Macht  des 
Wortes  i\ber  den  Gedanken  vorliegt.  Testa  bedeutet  nåmlich  sowohl 
Scheibe  von  Tongelassen)  als  Schale  :von  Schnecken),  und  nach  den 
Angaben,  die  mir  einstinimig  von  Ronikennern  geliefert  worden  sind, 
ist  es  die  e/-s/genannte  Ik'deutung,  die  hier  der  Entstehung  der  Bezeich- 
nung 'Monte  testaccic   zugrunde  gelegt  werdcn  muss. 


Nr.  3]  UBER    DAS    VORK.    VON    BR.    IN    ORGAN.    BINDUNG.  11 

Aus  Plinius'  Schilderungeii  kann  der  Schluss  gezogen  werden, 
dass  die  Alten  unsere  jelzige  Purpura-Cialtung  als  Bucciiuim -, 
die  jelzige  Murex-Gattung  dagegen  als  Furpura  bezeichnelen. 
Abgesehen  von  dem  der  geringen  Ausbeule  wegen  holien  Preise, 
diirfte  eine  wichlige  Ursache  fiir  die  hohe  Schiitzung  der  Purpur- 
farbe  seilens  der  Allen  die  Eigenschaft  derselben  gewesen  sein. 
in  weit  hoherem  Grade  als  die  Pflanzenfarben  und  die  bereils 
Plinius  bekannle,  dem  Tierreicb  enlnoinmene  Koscbenille  der 
bleichenden  Einwirkung  der  brennenden  Sonne  der  Mitlelmeer- 
liinder  und  des  Orienl  zu  widerslelin. 

Hinsichtlich  der  umfangreicben  Purpurlilleralur  durfie  Er 
wahnung  verdienen,  dass  eine  der  bierhergehorigen  Arbeiten  in 
Uppsala  das  Lichl  der  Well  erblickl  hal.  Im  .labre  1()86,  am 
24.Mårz,  verleidigte  Elias  J.  Bask,  Golhoburgensis,  'in  audilorio 
Guslaviano  majori*  seine  pbilosophiscbe  Doklordisserlation:  De 
purpuraO  Von  dieser  im  Original  nunmehr  sellenen  Schrifl 
hat  Dkdekixd  eine  neue  Ausgabe,  1S9S  in  Herlin  gedruckt,  be- 
sorgt."- 

Wenden  wir  uns  nun  der  Frage  nach  der  Chemie  des 
Purpurs  zu,  so  ist  es  nunmehr  ohne  weiteres  klar,  dass  das 
Sekret  der  Purpurschnecken  einen  an  sich  l'arblosen  Sloff,  ein 
Chromogen,  enlhallen  muss,  das  unier  dem  Einllusse  des 
Sonnenlicbles  so  umge^vandelt  \vird,  dass  u.  a.  Purpurfarb 
stoff  gebildel  wird.  Dass  das  Lichl  —  und  nur  dieses  —  das 
die  Reaktion  auslosende  Agens  ist,  wurde  bereils  1736  von 
DuHAMEL  feslgeslellt,  der  damit  Reaumurs  friiber  (1711)  aus- 
gesprochene  Ansicht  widerlegle,  wonach  die  l'mwandlung  aul 
der  Einwirkung  der  Luft  beruhen  sollle.  Zum  l'berlluss  wies 
ScHUNCK  weit  spaler  US79)  nach,  dass  die  Purj)urbil(lung  normal 
so\vohI  im  Vakuum  als  in  einer  Wasserstoll  oder  SlickslotV 
atmosj)hare  verliiufl. 

Aus  den  rnlersucluingen  mehrerer  Forscher,  Hizio's  (in  den 
1830er  .lahren)  und  I)i:  Ni:(;iu's  sowie  Scmunck's  tin  den  ls7(»er 
.lahren  .  ging  als  mebr  und  mehr  wahrscheinlich  hervor,  (hiss 
der  Purpurl'arbslolV,  wenn  nichl  idenlisch.  so  doch  nahe  ver 
wandl  mil  dem  dem  Pflanzenreiclie  enlnommenen  Indigo  wiire 
Vollige  Klarheil  hierubcr  isl  jedoch  ersl  durch  die  Konslilulions 
bc'slinimung  des  i^ubsloncbcmikcrs  l\\ri.  l'Hii;ni..\Nni:n  erlangt 
wordcn,  desscn  llMi'.l  vcroncnllichle  Arbcil''  v.  Fuhtii'  als  einen 
der  schonslen  Erlolge,  welcbcn  die  Hiochemie  in  den  lelzlen 
.labrcii   zu    verzeichnen   hal   ,   bcliaclilel. 

'   l'^iii  I\xcm|)lar  lindi-l  sicli  in  di-r  l'iiivc'isil:ilsl»il)liollu-i<  /u  lp|)s:il:i 
^  Als   lU'ihi^r  /um    1       himdc  diT  ohcncrwidinU-n   .Moiutjinipliic. 
•■'   iirrichti-  d.  dcuts<li.  clifm.  ('.csidlscli..   \U\    IJ.   S.  TCi;")-??«). 
'  .\.:i.  O.    \U\-2  . 


12 


CAHL    TH.    MORNER. 


1914 


Als  Ausgangsmaterial  dienten  12000  Si.  Purpurschnecken 
(Murex  brandaris),  die  in  der  Zoologischen  Station  in  Triest 
verarbeitet  wurden.  Nachdem  das  Sekret,  auf  Filtrierpapir  aus 
gestrichen,  dem  Sonnenlichte  ausgesetzt  worden  war,  wurde  eine 
Extraktion  des  dabei  gebildeten  PurpurfarbstofYes  vorgenomnien. 
Wegen  der  Unloslichkeit  desselben  in  den  gewohnlich  benutzten, 
organischen  Losungsmittehi  (Alkohol,  Åler,  Chloroform,  Benzol 
usw.)  musste  ein  spezielles  Mittel  dieser  Art  aufgesucht  werden. 
Friedlandeh  fand  ein  geeignetes  Losungsmittel  in  Benzoésånre- 
jithylester.  Xach  der  Umkristallisierung  des  extrahierten  Farb- 
stoffes  aus  Chinolin  wurde  alles  in  allem  eine  Ausbeute  von 
1,4  g  reiner  Substanz  erhalten,  also  nur  ca.Vio  mg  pro  angewandte 
Schnecke  entsprechend!  DieAnalysenergebnisse,  zusammengestellt 
mit  ausfiihrlichen  synthetischen  Versuchen,  haben  indessen  das 
bis  dahin  ungeahnte  Verhaltnis  zulage  gefordert,  dass  der  Purpur 
der  Antike  ein  Brom  Derivat  des  Indigos  oder,  genauer  bestimmt: 
6,6'-Dibromindi(jio  ^  ist. 


XH 


NH 


In  der  Hypobranchialdriise  der  Purpurschnecke  geht  also 
ein  Bromierungsakt  vor  sich,  der  in  der  Entslehung  eines 
purpurbildenden  Chromogens  resultiert.  Ein  zweiter,  fiir  die 
Chromogensynthese  notwendiger  Faktor  ist  in  dem  Proteinstoft- 
molekiil  enthaltener  Indolkomplex  (Tryptophan).- 

An  ein  Referat  iiber  diese  interessante  Arbeit  Friedlånder's 
kniipft  V.  FiJRTH  folgende  Schlussbetrachtung:  «Nur  in  einer 
Hinsicht   hat   die    Purpurforschung  zu  einer  schmerzlichen   Ent- 

1  Brom :  Gefunden  %  Berectinct  "/o 

37,40  1 
37,78  / 


38,09 


-  Wcnn  auch  die  clieniische  Konstitution  des  fertiggebildeten  Piir- 
purfarbstofTs  nunmehr  also  zur  Gcnuge  klargestelll  ist,  bleibt  docli  noch 
die  Frage  nach  der  cheniisctien  Natur  des  (Chromogens,  bezw.  der  Art 
bei  der  P^ntstehung  des  P'arbstoffs  eventuel!  auftretender  anderer  I'ro- 
dukte  ofTen.  Gewisse  Beobachtungen  von  De  Lacaze-Duthiers  und 
ÆTTELUiR  scheinen  zu  ergeben,  dass  ein  solches  Nebenprodukt  aus 
einem  schwefelhaltigen,  intensiv  knoblauchriechenden  Stol!"  Alij'lsulfid?) 
besteht. 


Nr.  3]  UBER    DAS    VOHK.    VON    BR.     IN    ORGAN.     BINDUNG.  13 

tåuschung  gefuhrt,  nåmlich  hinsichtlich  der  Schonheit  des  Purpur- 
farbstoffe.s,  der  uns  nunmehr  durch  die  Synlhese  bequem  und 
in  beliebigen  Mengen  zuganglicb  geworden  ist.  Es  isl  ein  malles 
Kolviolel,  das  miseren,  an  den  Glanz  der  modemen  Anilinfarben 
gewohnlen  Augen  nicbl  mebr  zu  iniponieren  vermag.  Icb  fiirchle 
fasl,  es  wurde  manchem  Teilstiicke  der  Herrlichkeil  klassischen 
Alterlums  ebenso  ergehen,  wenn  man  es  mit  der  Exaklheit  einer 
chemischen  Synlhese  vor  unseren  Augen  neu  erstehen  lassen 
konnle.  Von  dem  allen  Marchenglanze  wiirde  vielleichl  nichl 
allzuviel  ubrig  bleiben ». 


Das  Skelell  der  Hornkoralien  und  die  Purpurdruse 
der  Schnecken  sind  ja,  genetisch  und  morphologisch  genom- 
men,  in  hohem  (Irade  heterogene  Bildungen.  Gleiciiwohl  beslehl, 
wie  oben  gezeigt  worden  isl,  ein  beslimmler  Zusammenhang 
zwischen  ihnen,  wenn  sie  aus  biologischchemischem  (lesichts- 
winkel   l)elrachlel  werden. 

In  diesen  beiden  Bildungen  geht  ein  synthelischer  Frozess 
vor  sich,  wodurcii  aus  dem  Milieu  der  Tiere,  dem  Meerwasser, 
aufgenommenes,  anorganisches  Brom  an  einen  in  dem  Protein 
sloftmolekul  disponiblen,  organischen  Komplex  angeknupfl  wird. 
weshalb  die  beiden  fraglichen  Prozesse  innerhalb  der  Prolein- 
sloflchemie  Heimalsrecht  haben.  Das  Kndergebnis  ist  in  beiden 
Fallen  die  Entslehung  einer  wohleliaraklerisierlen,  organischen 
Bromverbindung:  in  dem  einen  I-^ille  I)  i  b  ro  ni Tyrosin,  in  dem 
anderen   D  ib  r  o  m  Inditjo. 


14 


CAKL    TH.    MORNER. 


[1914 


Tab.  P 


Xr. 

Artbezcichnuni> 

Fundort 

Qualit. 

Priifung 

auf  Br 

HalogHii^ehalt 

O/o'" 

J      Br 

Cl 

1 

Fam.  1.  Dasygorgidae- 
Fani.  2.  Isidae 
Isis  hippuris  L. 

positiv 

2,03 

2 

»     polyacantha  Steenstr. 

— 

» 

1,58 

0,74 

0,10 

3 

Fam.  3.  Primnoidae 
Primnoa  lepadifera  L. 

Norwegen 
(Trondhjem) 

» 

0,12 

3,76 

0,08 

4 

'     verticillaris  L. 

— 

» 

0,05 

2,94 

0,07 

.')  a 

Fam.  4.  Muriceidae 
Muricea  muricata  Blainv. 

Westindien 
(St.Barlhelemy) 

» 

0,80 

— 

— 

b 

. 

Westindien 

•■•> 

1,06 

— 

— 

6 

Paramuricea  placomus  L. 

Norwegen 
(Trondlijem) 

» 

0,25 

1,18 

0,11 

7 

Fam.  5.  Plexauridae 
Eunicea  asperula  Val. 

Westindien 

» 

1,25 

3,70 

0,12 

8 

>'     Ehrenbergi  M.  A.  S. 

— 

» 

1,72 

4,20 

0,31 

9 

»     laxispina  Lamk. 

Westindien 
St.Barthelemy) 

» 

1,45 

2,86 

0,29 

10 

»     plantaginca  Lamk. 

Kalifornien 

» 

1,03 

— 

- 

11a 

succinea  Esp. 

— 

» 

1,06 

2,89 

0,21 

b 

»                  » 

Westindien 
(St.Barthelemy) 

» 

1,04 

3,02 

0,10 

12 

>     Tourneforti  M.  Edw. 

— 

» 

1,50 

— 

— 

13 

»     species? 

— 

» 

— 

— 

— 

14 

Plexaura  adusta^ 

Westindien 
St.Barthelemy) 

» 

1,55 

— 

— 

15 

»     antipathes  K611. 

» 

j) 

0,88 

3,50 

0,14 

16 

>'     flexuosa  Lmx. 

Florida 

» 

1,23 

3,47 

0,28 

17 

>     homomalla  Esp. 

— 

» 

0,84 

3,65 

0,12 

18 

»     intermedia  K611. 

Westindien 
St.Barthelemy) 

» 

1,34 

3,05 

0,17 

li) 

>     nodulifera  Lamk. 

" 

» 

0,74 

3,02 

0,38 

20 

porosa  Esp. 

Westindien 
St.Barthelemy  i 

» 

1,03 

— 

— 

21 

sufTruticosa  Dand. 

Java 

» 

0,58 

— 

- 

1  Die  'Familien    kommen   in    der  Keihenfolge   vor,   wie 
Alle  Zahlen  heziehen  sich  auf  Trockensubstanz. 
"■^  Material  von  dieser  Familie  hat  mir  nicht  zu  (iebote 
s  Sammlungen  des  Reichsniuseunis,  Stockholm. 


sie  von  Studer  angegeben 
gestanden. 


Nr.  3] 


UBER    DAS    VORK.    VON    BR.    IN    ORGAN.    BINDUNG. 


15 


Nr. 

Artbezeichnung 

Fiindort 

Qualit. 
Priifung 
auf  Br 

Halotjengehalt 
o/o 

.1      Br  1  Cl 

22  a 

Plcxaurella  dichotoina  Esp. 

— 

positiv 

0,12 

1,07  0,06 

b 

»                   » 

Westindien 
St.Barthelemy 

0,11 

0,96 

0,(Ji> 

23 

Fam.  6.  Gorgonidae 
Gorgonia'^  verrucosa  Pall. 

— 

„ 

6,92 

1,62 

0,17 

24 

»     Cavolini  v.  Koch 

Neapel 

» 

5,49 

1,98 

0,16 

25 

»     graiuinca  Lamk. 

— 

» 

5,58 

1,31 

0,12 

26  a 

»     acerosa  Ehrbg. 

Florida, 
Key  West 

0,90 

0,66 

0,04 

b 

y>                           2 

Westindien 
St.Barthelemy^ 

1,53 

0,82 

0,04 

27  a 

>            setosa  Esp. 

Florida, 
Key  West 

,, 

0,77 





b 

»                  » 

»           » 

>' 

0,70 

0,59 

0,18 

28 

»            bicolor  Val. 

— 

» 

0,23 

0,88 

0,05 

29 

»            citrina  Ksp. 

Westindien 
St.Barthelemy 

0,79 





SO 

I)innata  O.  F.  M. 

Schweden 
Bohuslan 

0,02 





31 

»             petecliizans  Pall. 

— 

ii,(;i 

— 

32 

punicea  Val. 

— 

» 

O.l'O 

— 

33 

Lcptogorgia'^  purpuracca 
Pall, 

— 

0,28 

2,61 

0,11 

34 

rigida  Vcir. 

Nicaragua, 
Heal  ej  o 

..,24| 

0,99 

0,05 

3")  a 

Lophogofgia   paliiia    l'all. 

— 

» 

0,07!  2,59 

1    ' 

0,11 

b 

- 

(),()S  2,30 

(I.OIt 

c 

»                    » 

Kapkolonie. 
Port  l-:iis:il)rtii 

(),(i;> 

'  lii  riltcrcr /.i'il  wiirdc  die  ^rossc  Mflir/:ilil  \i>ii  (i<>rn<>ii:icrcn  zil  finer  ricsfUf^rosM-ii 
(ialliiii^;  (iori^iiDJa,  \iTciiiit{i.  Spfitcr  sind  d:irMiis  inclir  dilTrrcn/icrlf  tnid  hiiimifji-nf 
('■riippcn  ;nis;;rscliicdcn  wordrn  I'riinniiii.  I'.unicf:i.  I'li-\;inr;i  u.  ;i.  ni.  I);is  ,\rl<'nm;iliTi:il, 
d;iN  lilcr  iinniiT  tiorli  nnici-  dri-  ( ;iir;;()ni:i  (i.ill  iin;;  .iiir^ii-ITdirl  wii-d.  isl  dcninin-li  niii-li 
si'lir  lii'lrroncn  Docli  lioiincn  d:ii-iii  /wci  klrlMrri'  (ii'iip|>rii  von  <-in;indi-i'  sclii-  ii:dn' 
slclii'iidcr  .\rl<'M  iintt'rsi-liicdcn  wnrdi-n.  nilndit-li  tcils  ('■<)r;;<>iii:i  Cavolini,  ^raniinr:i  inid 
\  (Tiiu'Dsa.  Icils  (ior^onia  accnisa  und  sclosa.  W'as  nhrin  l>lfil>l  isl  t'ini-  «'\(|nisii  lirliTo 
i^cnc  SaniinhiM};. 

''  Das  rrat{licli<'  Malt'rial  isl  iinit'r  der  ItcncnnnnK  IMemnornia  pinnala  I.anik  <t 
halU'ii  wordrn  nnd  isl  ilalicr  \  crniidldifli,  n:ii-li  der  S\  nonynivnvrii-linunn  lu-i  Miim 
l%l>\v\ni>s  anf  (ii)r;;<>nia  ai-crosa   l-'.lirlin.  zii   hc/ichrn 

"  Dir  licidcn  hier  anr^;^•n^lnlnlt•n  .\rl<n  sind  als  ini  allniimiiuii  llaliilns  silir  \c>n 
riiiandcr  \  crsiOiifdcn     nichi    In    nfdnT   Wcisc   \ci'«;Midl 


16 


CARL    TH.    MORNER. 


1914 


Nr. 

Artbezeichnung 

Fundort 

Qualit. 

Priifung 

auf  Br 

Halo^engehalt 

^0/0 

J 

Br  1  Cl 

36 

Rhipidigorgia  tlabellum  L. 

Westindien 

positiv 

0,45 

0,37 

0,05 

37 

»      verricLilata  Ellis 

» 

» 

0,62 

0,75 

0,04 

38 

Xiphigorgia  anceps 
M.  Edw. 

Florida, 
Key  West 

» 

0,96 

0,23 

0,17 

39 

Fam.  7.  Gorgonellidae 
Gorgonella  sarmentosa 
Lamk. 

Neapel 

» 

0,12 

1,98  0,04 

40 

Ctenocella  pectinata  Pall. 

Ostindien 

» 

2,21 

0,66  0,16 

Xr.  3]  UBKR    DAS    VOUK.    VON    BR.    IN    OUC.AN.    BINDUNG. 


17 


Tal)   II 


Aitbt'zt'ii'linuni 


l*'uii(loii 


Qiialit. 
l'rufiinj^ 
:uir  I5r 


Halogoijj-elialt 
.T    !  Br  !  Cl 


1*(.'  n  n  a  t  u  I  a 
pliosphorea   L. 

P  e  n  n  a  t  ii  I  a 
horealis  Sars 

\'  i  rjL^u  la  r  i  a 
iiiii-abilis  Lamk. 

l'a  vo  II  a  ri  a 
fiiimarchica  Sars 

1"  11 11  i  c  II  1  i  n  a 

([uadraiiLiularis  Pal 


1 1  a  1  i  p  t  c  r  i  s 
C.lirislii   K.  ii.  1). 


K  o  p  iio  !)('  le  m  n  o  ii 
slcllirfriim  O.  1-".  M. 


r  m  hc  1 1  u  1  a 

ciicrimis    L.)  ("-iivici- 

P  a  r  i  s  i  s 
laxa  Verr. 

Mol  i  to  (I  c  s 
Dchraroa  Vci-r. 

A  11 1  i  |)a  I  11  es 
nrctica   Lulk'ii 

\  iili  pa  til  es 

six'cic's? 

A  11 1  i  |)  a  I  11  es 
species  ' 

( '.  i  r  r  i  p  a  1 1 1  e  s 
spiralis   Hlaiiiv. 

A  la  e  li  no  pa  t  li  es 
erieoides  I-Lsp. 


S(  liwedeii 
IJoluisIaii 

Xorwei^eii 

Sehwedeii 
Holiuslan 

Xorwej^eii 
Ox  fjord 

Sehwcdeii 
Holuisliin) 

Norwej^cii 

Ti'oiuiliji'iiitjoni, 

Xorwei^cii 
Sv(lvaraii''er 


Sehwedeii 
P)()huslaii 

Danemark 
Ska.i^en 

Nordl.l-jsiiieei 

.lapan 
I'oriiiosa 

Manila 

("i  ion  la  Ild 
Skarniiil  i 


posili\ 


negativ 


11,02    — 
0,1.")  0;i7  0.10 
Spiir,   —  I   — 
0,-20  '   — 

0,08    —     — 

0,13  1,89  0,1;; 

0.20  1,51  0,11 

0  21    1.. •>«(). os 

O.O.t' 
(1.14 
ll.ll'.l 
O.lol  —  I   - 


i.T'.i  (),;;s(i.p_' 
o.Hi;  i.r.;io,7.'{ 

.-.,!.-.  o.i;; 

i;.l  I  o.tis 


a3 

'  3 


o  oj 
^  o  o 


OVERSIGT 


OVER 

VIDENSKABSSELSKABETS  OLDSAGSAMLINGS 

TILVÆKST  I  1914  AF  SAGER  ÆLDRE  END 

REFORMATIONEN 


AF 

K.  RYGH 

ri)(i.  Al- 
TH.  PETERSEN 


DET  KGL.  NORSKE  VIDENSKABERS  SELSKABS  SKRIFTER  1914.     NR.  4 


AKTIETRYKKERIET  I  TRONDH.IEM 
19Kb 


Ved  K.  Ryghs  død  forelaa  fra  hans  haand  oldsaksamlingens 
tilvækst  1914  katalogiseret  til  nr.  11266  i,  og  den  til  trykning  be- 
stemte tilvækstfortegnelse  utarbeidet  fra  no.  1 — 64.  Resten  av  til- 
væksten (nr.  11266  k — t)  er  derfor  katalogiseret  av  undertegnede. 
Med  hensyn  til  den  del  av  tilva^kstfortegnelsen  som  Rygh  ikke 
vandt  at  utarbeide  til  trykning,  saa  er  denne  va^sentlig  en  utskrift 
av  protokollen.  Jeg  har  i  regelen  ikke  vovet  at  forandre  eller 
utelate  noget  av  protokollens  tekst,  skjønt  denne  ikke  altid  fore- 
ligger i  en  form,  som  av  Rygh  selv  var  bestemt  til  trykning.  Dette 
gjælder  navnlig  flintfundene,  som  i  de  av  Rygh  utgivne  fortegnel- 
ser i  regelen  er  et  sammendrag  av  protokollens  mere  ulførlige 
beskrivelser.  Kun  paa  et  par  steder  er  en  feilskrift  rettet,  en  helt 
uvæsentlig  del  av  beskrivelsen  utelatt  eller  en  tilføielse  gjort. 

Trondhjem  ""A   1915. 

Th.  Petersen. 


1.  økse  al"  sten  med  skafthul  af  formen  R.  28.  Forsiden 
danner  en  kjøl  efter  midten  nedenfor  skafthullet.  Noget  usym 
metrisk,  idet  hullet  er  lidt  nærmere  den  ene  side,  og  den  ene 
smalside  er  sterkere  hvælvet  i  læMigderetning  end  den  anden. 
Porfyragtig  stenart,  grønlig  graa  med  lyse  spetter.  15  cm.  lang, 
■)  cm.  hred  ved  den  svagt  huede  egg,  (5  cm.  tyk  over  hullet.  F. 
under  jernhanearbeide  paa  Kolstad  i  Leinstranden,  c.  o  fod 
dybt  i  en  lerbakke,  som  helder  mod  SØ.  (10931). 

'>.  Henimod  100  stkr.  flint.  Deriblandt  er  adskillige  flek- 
ker,  tildels  meget  brede,  og  brudstkr.  af  saadanne.  Nogle  af  dem 
har  gode  egge  og  har  vist  været  brugt  som  knive,  og  nogle  viser 
indhugning  i  kanlerne  for  skjeftning.  P]t  par  skivebor,  en  afslidt, 
mindre  skiveskraber,  en  flekkespalter,  som  godt  kan  opfat- 
tes som  en  tvereggel  i)ilespids.  en  flekkepilespids  og  en 
Ivilsom  bladformet.  Hertil  kommer  en  tvilsom  brikke  af  sten. 
hvælvet  j)aa  begge  sider,  :>,:;  cm.  i  tverm.,  som  dog  mulig  kan 
være  en  naturdannelse.  F.  mellem  Ljøvik  og  Oterhalsen  paa 
(iossa  i  Akerø  i  nogle  store  sanddyner,  hvor  flinterne  ligger 
oppe  i  dagen  efter  slerke  regnskyl.  Herfra  er  ogsaa  tidligere  ind- 
kommet llinlsamlinger.  Ligesom  nr.  8  indsendt  af  hr.  bogholder 
A.  L.  Kringstad    10982.   1098(;}. 

3.  Økseformet  stykke  af  sandsten,  som  antagelig  ei-  al  op- 
fatte som  en  ufærdig  økse.  18  cm.  langt,  oventil  5X4  cm.  i  tverm. 
De  lo  bredere  sider  slebne  og  hvælvede  mod  eggen.  —  En  mange 
kautel  9  cm.  lang  skifrig  sien.  Næ'r  en  skarj)  kant  er  fra  to  sider 
boret  ind  hul,  som  modes  i  næ'sten  ret  vinkel.  Hullet  ikke  fuldl 
1  cm.  i  Iverm.  Antagelig  et  søkk.  Skal  være  f.  under  grofle 
gravning  c.  'V4  m.  dvbt  paa  lergrunden  paa  SI  u  la  as  i  l'iaMicii 
l()i»88.    109S4). 

4^.  Dolk  af  hvidgraa  flinl,  luernu'sl  af  Ibrnu'n  H.  Hl.  men 
med  jevnere  overgang  mellem  skaft  og  blad.  1*^1  slykke  af  odden, 
c.  5  cm.  langl,  mangler;  nu  1(1  cm.  lang,  hvoraf  7  cm.  paa  skaltet. 
Bladel  indtil  4,.-.  cm.  bredt.  Godt  huggen.  l\  |)aa  Hratsel  paa 
l^rlvaagoen.  \'alsol  jordens  herred  i  Au  re  ved  brydning  av  nyland, 
forst  opdaget  i  gruset  ved  gjenkastning  af  grofter,  men  autoges 
at  have  ligget  i  det  ovre  lag  i  smaastengrus.  Stetlet  er  c.  ••••  m.  o.  h. 
og  1  To  m.  fra  stranden.  Sterk  stigning  fra  stranden,  men  Hadere, 
hvor  dolken    fandtes     I(iiHl  '. 


4 K.    RYGH [1914 

5.  En  slor  klump  af  flint,  14X11  cm.  i  tverm.,  med  nogle 
afspallningsilader,  en  mindre  klump  og  en  kjerne,  som  kunde 
Ivde  paa  forsætlig  tildannelse,  og  en  liden  knude.  F.  i  indmar- 
ken  paa  Vest  ad  i  Bud  (10943). 

6.  Nogle  stkr.  flint,  sterkt  afskurede.  Et  synes  at  være 
brudstk.  af  et  slebet  redskab  (en  økse?).  Ligesom  et  par  tidligere 
indkomne  samlinger  f.  i  fjæren  nedenfor  prestestuen  paa  Sandø 
i  Akerø,  Romsd.  (10950). 

7.  En  større  samling  flintstykker,  hovedsagelig  bestaaende 
af  smaa,  sterkt  afskurede  stykker.  Nogle  faa  synes  at  have  havt 
en  tilhugning  i  kanterne,  ogsaa  den  nu  meget  afslidt,  som  om 
de  var  bestemt  til  skrabere.  F.  paa  Sandø  i  Akerø,  ligesom  en 
tidligere  indkommen  samling  (nr.  1085S)  opsamlet  paa  landeveien, 
hvorhen  de  antagelig  er  kommen  fra  et  grustag  nær  kirken  (10951. 
11235). 

8.  Kjerne  af  flint  med  tresidet  tversnit  og  skarp  kant  til 
den  ene  side,  indtil  7,5X5,0  cm.  i  tverm.  F.  paa  Solholm,  Otter- 
øen i  Akerø  (10962). 

9.  14  myrpæle  af  løvtræ  og  7  af  furu.^  Af  de  første  er 
de  hele  16^32  cm.  lange,  tilspidsede  med  et  enkelt  hug,  furu- 
pælene  derimod  gjennemgaaende  med  2  eller  3  hug,  indtil  30  cm. 
lange.  F.  2  m.  dybt  i  en  torvmyr  paa  Haukaas  i  Frænen.  Om 
deres  stilling  mangler  oplysninger  (10963). 

10.  En  hel  myrpæl  af  furu,  47  cm.  lang,  tilspidset  fra  lo 
sider.  F.  paa  Morsund  paa  Harøen  i  Akerø  paa  samme  sted 
som  en  i  1907  indkommen  slibesten  af  kvartsit,  som  aabenbart 
er  fra  stenalderen  (nr.  <S199,  VSS.  1907,  9,  15)  under  brydning 
af  nyland  (10965). 

11.  Nogle  myrpæle  af  furu,  indtil  48  cm.  lange,  har  form 
af  kløvede  spildrer  og  er  nedentil  tilspidsede  fra  to  sider.  Et  par 
stkr.  er  snarere  småle  fjæle,  et  er  sterkt  vinkelbøiet.  F.  paa  nord- 
siden af  øen  Or  ten  i  Akerø  uden  nogen  paatagelig  orden  i  en 
myr,  nær  1  m.  dybt  og  c.  0,2  m.  over  undergrunden,  som  det 
syntes  i  kanten  af  et  oprindeligt,  nu  udfyldt  Ijern,  lige  ved  nogle 
i  dagen  liggende  store  stene. ^  Ved  »tjernets«  midte,  hvor  myren 
var  dybest,  fandtes  ingen.  En  pæl  skal  have  været  omsurret  med 
en   »traad«,  som  smuldrede  af  (10966). 

12.  En  myrpæl  af  furu,  tilspidset  fra  flere  sider  og  om- 
hyggelig arbeidet,  men  med  korte  skaar  (med  en  flintkniv'?).  F. 
paa  Solem  paa  Gossa  i  Akerø  (10967). 

13.  To  myrpæle  af  furu,  den  ene  nær  40  c.  lang.  F.  paa 
Røsok  paa  Harøen  i  Akerø  (10968). 

14.  Et  spadeformet   redskab,  dannet  af  en   tynd    fjæl  af 

1  Jfr.  H.  Saxlund,  De  j*aadefulde  Mvrpæle,  VSS.  1909  nr.  3. 

2  Jfr.  H.  Saxlund,  Om  Ortengammen,  VSS.  1909  nr.  6. 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914 5 

furu,  nu  77  cm.  langt;  inen  et  c.  30  cm.  langt  stk.  af  skaftet  skal 
være  afbrækket  ved  optagningen.  Bladet,  som  synes  nogenlunde 
helt,  er  35  cm.  langt  og  c.  30  cm.  bredt.  For  svagt  til  at  kunne 
være  brugt  enten  til  aare  eller  til  jordarbeide.  —  o  myrpæle  af 
naaletræ,  nu  43 — 25  cm.  lange.  F.  sammen  med  en  hel  del 
andre  pæle  paa  Eikrem  (Jonas  E.)  paa  Gossa  i  Akerø  paa  en 
stor  tlintplads,  hvorfra  der  er  indkommet  liere  samlinger,  men 
lidt  høiere  i  grunden  end  ilinterne.  Pælene  stod  paa  skraa,  2  og  2 
sammen  paa  et  rum  ikke  større  end  et  almindeligt  stuegulv 
(10969  f.). 

15.  Omtr.  170  stkr.  flint,  mest  større  stykker,  hvoriblandt 
flere  større,  gode  kjerner,  indtil  17X13  cm.  i  tverm.,  et  par  af 
dem  nærmende  sig  til  pyramideform.  3  (eller  4)  af  dem  har  en 
økseform,  som  skivespaltere  uden  dog  sikkert  at  kunne  bestem- 
mes som  saadanne.  Nogle  har  merker  af  at  være  brugt  som 
stødstene.  —  En  hel  del  flekker  med  gode  skjære-  eller  sagegge, 
næsten  alle  af  god,  klar  flint.  En  11  cm.  lang,  c.  2  cm.  bred 
rygflekke  med  gode  egge  synes  tilhuggen  bagtil  for  skjeftning. 
Nogle  smaa  flekkeskrabere  med  retoucherede  egge.  Et  flekke- 
bor  og  et  tykt  liresidet  bor.  F.  paa  bruget  Harbraken  under 
Hollingen  ved  Julsundet  paa  fastlandet  i  Akerø.  Det  blev  op- 
samlet under  jordbrydning,  liggende  spredt  lige  under  græstørven 
paa  et  areal  af  c.  120  m'-.  Stedet  ligger  paa  vestsiden  af  et  frem- 
springende nes  c.  20  m.  o.  h.  og  -SO  m.  fra  sjøen.  Fundet  har 
utvilsom  ældre  slenalderkarakter  (10973). 

Nr.  6 — 15  er  indbragt  af  hr.  sogneprest  H.  S.wlu.nd. 

1().  Liden  dolk  af  hvid  og  graa  flammet  flint,  lignende 
R.  (J4,  men  med  jevnere  overgang  mellem  blad  og  skaft.  1 1  cm. 
lang,  hvoraf  knap  halvdelen  paa  det  indtil  3  cm.  brede  blad. 
Det  er  neppe  tvilsomt,  at  dette  er  opskjerpet,  hvorpaa  ogsaa  den 
skar|)e  indsmaliiing  mod  odden  tycler.  F.  paa  K  le  i  ven,  Aa  s.  i 
Aafjorden.  saavidt  det  har  kunnet  oi)lyses  paa  omtr.  samme 
sted  som  den  tidligere  indkomne  større  llintdolk  nr.  soio,  se 
VSS.  1906,  5,  26  (10982). 

17.  Tre  sammenhørende  stykker  af  en  s|)yds|)ids  ni  tormen 
R.  86  af  en  hvidgraa,  kridtagtig  masse,  som  utvilsoml  vv  for 
vilret  skifer.  Den  samlede  længde  nu  15  cm.,  men  der  mang- 
ler nogle  cm.  af  odden,  :i,r,  cm.  bred  ovenfor  agnorernc.  Ogsaa 
disse  afbrækkede,  men  det  meste  af  dem  medfolger.  Midtryg 
paa  begge  sider.  Skraa  slibestriber  |)aa  liere  steder.  \\  paa  TmI 
stad  i  FræMien  tæt  ved  Talstadvandet,  1 '  2  m.  dybt  i  en  myr, 
men  dog  adskillig  over  dens  bund.  6  lladagtige  skjervt  r  af 
flint,  ogsaa  f.  paa  samme  gaard  Tal  stad,  men  vistnok  |)aa  cl 
andel   sted  (I09sr,   f.  . 

IS.     C.   40    stkr.    mest    smaa    f  li  n  I  s  I  v  k  k  c  r,    livoial    cl     kan 


K.    RYGH 


11914 


ansees  for  en  liden  skraber  og  el  andel  kan  være  brugl  som 
slødslen.  F2l  llekkeformel  slykke  klar  bergkry  s  lal  kan  være 
brugl  lil  skraber.  F.  indenfor  Bud  fiskevær  ved  foden  af  Gule- 
fjeldet,  Romsd.  (10988). 

19.  Hal vmaaneformel  hæMigesm ykke  af  rav  af  væsenl- 
lig  samme  form  som  slykkerne  fra  Hergé  i  Herø,  N.  B.,^  kun 
forskjelligl  fra  disse  ved  al  del  udgjør  en    slørre   del   af  en    hel 

cirkel.  Afb.  her  som  fig.  1.  Høide 
paa  midlen  4,5  cm.,  slørsle  bredde 
5  cm.,  nedenlil  3, .5  cm.  bredl,  1,4 
cm.  lykl  paa  midlen.  Hullel  kun 
i  svag  grad  V  boret.  Fra  hullels 
overkant  er  der  sterke  slidnings- 
merker  ]>aa  begge  sider;  men  der 
gaar  ogsaa  en  glalslidl  grund 
stribe  paa  begge  sider  fra  hullel 
lil  stykkels  nederkanl,  men  kun 
med  sterkere  afslidning  i  neder- 
kanten  af  hullel.  Mal  rødbrun 
farve.  Der  sees  endel  skraa  stri- 
ber som  efler  en  skraber.  F.  paa 
Mevold  i  Akerø  paa  fasllands- 
siden  af  Julsundel,  ^/-i  m.  dybt.  Findesledel  er  efler  meddelelse 
af  grundeieren  hr.  Hans  Mevold  omlr.  300  m.  nærmere  gaards- 
lunel  end  del  punkt,  hvor  flintkjernerne  nr.  10083  og  nogle  myr- 
pæle fandtes,"^  men  i  samme  tlade  mvrland,  vist  henimod  100 
m.  o.  h.  (10989). 

Nr.   17 — 19  er  indsendl  av  hr.  bogholder  A.  L.   Kringstad. 

20.  Grebet  med  hjaller  og  knap  og  en  slump  av  klingen 
af  el  Iveeggel  sverd  af  jern,  nærmest  ligl  R.  494,  men  gjen- 
nemgaaende  sværere.  Meget  forrustet  og  greblangen  iieppe  sam- 
menhængende. Hjaller  og  knaj)  har  bavl  behvg  af  fladhamrel 
melallraad.  —  Den  nedre  del  af  el  midt  i  skafthullet  afbrækkel 
økseblad  af  jern  af  skjægøkseform,  jfr.  R.  559,  men  med  bredere 
hals  og  jevnere  utskraaning  paa  indsiden.  Har  værel  meget 
svært;  18  cm.  bredl  ved  eggen  og  13  cm.  langt  lil  nederkanlen 
af  hullel.  —  Firesidel  hein  af  skifer,  slidt  paa  alle  sider,  men 
navnlig  paa  lo,  27  cm.  lang.  —  Perle  af  rav,  kageformel,  2,4 
cm.  i  Iverm.,  1  cm.  tyk,  vidt  hul,  vel  bevaret.  —  Liden  perle 
af  lysgrønl  glas,  hæ^tteibrmet,  idel  den  bare  er  affladet  ved  den 
ene  pol,  maaske  led  af  en  sammensal,  0,7  cm.  i  Iverm.  —  Et 
lladl  stykke  bly,  6 — 7  cm.  lykl,   med  uregelmæssigt  omrids,  nu 

1  Ab.  1894  s.  1()8   f.  og   fig.  18— '21.    B.  M,  Aarb.  1909,  14,  s.  39,   fig,  8. 
A.  W.  Brøgger,  Arkt.  St.  A.,  s.  187  f. 
-  VSS.  1912  nr.  8,  s.  9. 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMI.INGENS    TILVÆKST    I    1914 


dækket  med  et  hvidligt  lorvitringslag.  Veier  nu  9  gr.,  men 
kan  være  noget  afvitret.  Sandsynlig  et  vægtlod.  —  Fladt,  rundt 
stykke  bly  med  sterk  lorvilringsskorpe,  svagt  konvekst  paa  den 
øvre,  konkavt  paa  den  undre  side.  Paa  oversiden  er  indgravet 
to  hinanden  skjærende  baand,  som  danner  el  kors.  2,.5  cm.  i 
tverm.,  veier  nu  lo  gr.,  men  er  noget  afskavet.  —  Et  mindre 
stk.  bly,  2  gr.  vægtigt,  som  paa  lo  sider  har  friske  flader.  — 
F.  »i  en  ager«  paa  Harfjeld  i  Melø,  aabenbart  meget  ilde  be- 
handlet af  linderen.  Indsendt  hid  og  erhvervet  med  velvilligt 
samlykke  af  Tromsø  Museum  (11000  ff.). 

21.  Flere  hundrede  sikr.  flint,  væsentlig  alfald.  Deriblandt 
er  3  eneggede  pilespidser,  2,5  cm.  lange.  2  flekkepile- 
spidser.  Endel  llekker,  tildels  med  gode  egge,  den  største  6,5 
cm.  lang.  Et  par  kan  regnes  for  skrabere.  En  spaanskra- 
ber  med  retoucheret  egg  og  skaftstykke.  2  flekkeknive.  Et 
flekkebor.  Flere  gode  blokke.  —  En  ufuldstændig  spydspids 
af  graa  skifer  af  formen  R.  86.  Mangler  antagelig  omtrent  en 
tredjedel  af  sin  oprindelige  længde  fortil.  Ogsaa  langen  og  ag- 
norernes  spidser  noget  afbræ^kkel.  Nu  10  cm.  lang,  nedentil 
3,3  cm.  bred.  Hvælvede  sider  uden  midiryg.  —  Opsamlet  paa 
Rakvaag  paa  Otterøen  i  Akerø  (Mathias  O.  Rakvaag^  i  den 
samme  li,  i  hvis  nedre  del  en  Ilinl])Iads  blev  undersøgt  af  mig 
i  1911.  Ogsaa  der  fandtes  en  stor  spvdspids  af  skifer.  Jfr.  VSS. 
1911,  5,  18  (11006.11230  f.). 

22.  50—60  stkr.  flint.  Deraf  kan  4—5  optaltes  som  smaa 
bor.  Et  par  stkr.  har  elslags  økseform,  som  dog  kan  være  til- 
fældig. F.  paa  Strømme  paa  Otter 

øen  i  Akerø  (11007.   11129). 

23.  Tre  utildannede  flerkantede 
stene,  som  hver  nær  den  ene  kanl 
er  gjennemborel  med  el  lidet  hul, 
boret  fra  begge  sider  og  derved  gjorl 
skikkede  til  søkker.  F.  paa  forskjel 
lige  steder  paa  øen  Orten  i  Akerø. 
Gave  fra  Feder,  Knul  ogSiverl  Orlen 
(11015). 

Nr.    21 — 23    er    indsendt    :il'    Inv 
sogneprest   H.  S.\.\i,rM). 

24.  l':i  C)  cm.  langl  stykke  iil 
en  lildannel  sien  af  kvarlsil,  for 
modenllig  afbriekkel  omlr.  paa  mid  • 
ten.  1^'iresidel  Iversnil  med  lo  biede. 
Hade  sider  og  lidt  smalere  og  liva'l 
vede,  indtil  I,  cm  bred.  Kanterne 
al'  (len    oprindeiii^e   ende    skiaal    al 


8 K.    RYGH [1914 

slebne,  siderne  glatslebne.  Paa  den  ene  bredside  er  efter  midten 
en  fure,  som  ikke  gaar  helt  ud  til  enden,  svag  yderst,  men  til- 
tagende i  dybde  og  bredde  indtil  bruddet.  Stykket  kunde  op- 
fattes som  en  ildsten;  men  furen  synes  dog  altfor  retlinjet,  dyb 
og  skarp  til  at  kunne  være  fremkommen  paa  denne  maade; 
ganske  lignende  findes  ikke  paa  nogen  af  de  sikre  ildstene  i 
samlingen.  Det  er  derfor  maaske  rettere  at  opfatte  som  en  slibe- 
sten og  furen  som  fremkommen  ved  slibning  af  spidse  redskaber. 
Fig.  2.  En  meget  lignende  fure  findes  paa  et  bryne  fra  Buling  i 
Sparbuen,  nr.'  6727  (se  VSS.  1902,  6,  18).  F.  liggende  løst  paa 
ageren  paa  Eldraas  i  Stod.  Gave  fra  hr.  gaardbruker  Eilert 
Eldraas  (11016)i. 

25.  Økseblad  af  jern  af  typen  R.  o.56,  men  mere  kort  og 
undersætsig.  17  cm.  langt,  2  cm.  bredt  ved  nakken,  6  cm.  ved 
eggen  med  jevn  tiltagen  i  bredden  uden  udvidelse  ved  skaft- 
hullet. Stort  ovalt  hul.  —  Celt  af  jern  som  R.  401,  16  cm. 
lang.  7,5  cm.  bred  ved  eggen,  omtr.  rund  skaftfal.  —  Stor  kniv 
af  jern  af  egen  form,  saa  at  bestemmelsen  ikke  engang  er  sik- 
ker. Adskillig  deformeret  ved  rust.  —  Ljaablad  af  jern  som 
R.  386,  men  mindre  krummet  mod  odden,  57  cm.  langt  efter 
ryggen,  48  cm.  mellem  enderne,  største  bredde  knap  3  cm.,  men 
synes  slidt.  Tangens  ende  ombøiet  til  en  hage.  —  Redskab 
af  jern  af  usikker  bestemmelse,  dannet  af  et  tykt  baand,  som 
er  bøiet  sammen  saaledes,  at  midten  danner  en  lang  løkke. 
Det  ene  ben  helt,  jevnt  indsmalnende  og  endende  i  en  spids, 
ca.  42  cm.  langt,  paa  midten  l,o  cm.  bredt  og  0,7  cm.  tykt.  Det 
andet  ben  afbrækket  nedenfor  midten,  men  har  vist  været  lige- 
dan formet.  —  F.  høsten  1913  paa  Huseby  i  Øksendalen, 
Nordm.,  under  veitegravning,  liggende  under  en  større  fladagtig 
sten,  omtr.  1  m.  dybt  i  jorden.  Indsendt  af  hr.  gaardbr.  Gun- 
der"0.  Huseby  (11017  ff.). 

26.  Bryne  af  kvartsitisk  skifer,  afbrækket  i  den  ene 
ende,  udvidet  i  bredden  mod  den  anden,  nu  16  cm.  langt.  Synes 
sterkt  slidt.  F.  høil  tilfjelds  i  Øksendalen.  Indsendt  af  samme 
(11022). 

27.  Tveegget  sverd  af  jern  som  R.  494.  Klingen  af- 
brækket nedenfor  midlen,  de  to  stkr.  tilsammen  73  cm.  lange, 
men  odden  mangler,  bredden  oventil  6  cm.  Nedre  hjalt  11,  øvre 
9  cm.  lange,  har  været  belagt  med  sølv.  —  F.  paa  Re  (Mikkel 
R.)  i  Meldalen  under  høstpløiningen  })aa  samme  sted  som  del 
meget  lignende  sverd  nr.  6255  (Ab.  1900,  278),  paa  Had  mark 
og  uden  tegn  til  haug,  men  der  var  dog  meget  sort  muld  om- 
kring.     Findesledet    ligger   paa    den    lavere  slette  nedenfor  gaar- 

'  Jl'r.  i).  Engelhardt:     Vimose  Fundet,  pi.   1'),  fig    3.  vUdg.) 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  9 

dene  og  ned  mod  elven,  hvor  der  engang  har  Hggel  tæt  med 
hauger.  Endnu  kan  man  under  gunstig  belysning  skjelne  lave 
runde  forhøininger  i  jorden  (11023). 

2<S.  C.  100  stkr.  mest  opak  flint  og  nogle  stkr.  kvarts  og 
bergkrystal.  Det  eneste  sikkert  tildannede  stykke  er  el  bor 
af  flint,  hvortil  kommer  nogle  tvilsomme.  Et  skiveformet  stk. 
af  kvarts  kan  mulig  være  en  skraber.  —  F.  paa  N  er  land  i 
Bud,  Romsd.,    »25 — 30  m.  o.  h.  og  c.  500  m.  fra  sjøen  <  (11026). 

29.  Et  5  cm.  langt  odstykke  af  en  dolk  af  sortagtig  klar 
flint,  3,5  cm.  bredt  ved  bruddet.  Den  ene  side  hvælvet  med 
almindelig  tilhugning  ved  kanterne,  den  anden  flad  uden  kant- 
hugning.     F.  i  en  ager  paa  Øvre  Tornes  i  Frænen  (11027). 

30.  En  liden  samling  flintstykker,  deriblandt  en  mindre 
skiveskraber  af  god  Hint,  som  i  endel  af  kanten  har  en  fint 
retoucheret  ud})uet  egg,  nogle  skiver  med  skarpe  egge;  en  har 
eislags  økseform.  Nogle  k jerner,  et  par  maaske  brugl  som 
stødstene.  F.  paa  Rørvikeng  paa  Viklen  i  Namdalen  tæl  ved 
en  stor  sten,  som  ligger  i  veikanlen,  naar  man  gaar  sydover  lil 
Rørvik,   »omtr.  200  m.   fra  almindeligt  høivand«   (11034). 

31.  Spydspids  eller  dolk  af  graa  lyssj)etlel  flint,  na\sten 
ensartet  tilspidset  til  begge  ender,  13  cm.  lang,  nær  4  cm.  bred 
i  den  midtre  del.  Ikke  fuldt  jevnt  buede  sidekanler.  (lodt  hug- 
gen. Noget  afsleben  efter  midten  paa  begge  sider.  F.  paa 
Jøstølen  sydlig  paa  Smølen,  Nordm.  Nærmere  oplysningerikke 
opnaaet  (11(>43\ 

32.  Bryne  af  kvarlsil  af  ovalt  Iversnil,  l:>  cm.  langt,  4  cm. 
i  største  Iverin.  Synes  slidt  over  det  hele.  F.  |)aa  Aiirberget 
i  Skatval,  Stjørdalen  il  1044). 

33.  Hammer  eller  kølle  af  sten  med  skafthul.  Den  bar 
havt  en  uregelma'ssig  rundaglig  form,  men  er  nu  nogel  afklovel 
i  den  ene  kant.  MuUel  iiulhakkcl  ligemegel  fra  begge  sider  og 
snevrest  i  midten.  Tykkelsen  her  4  cm.  Stykkets  største  tverm. 
omtr.  10  cm.  For  al  ()j)fatle  stykket  som  en  hammer  fra  sten- 
alderen taler  den  haarde  stenart,  tykkelsen  ved  hullet,  og  især 
at  kanten  |)aa  el  slorre  slykke  sees  al  være  slidt  ved  hainring 
eller  slag.  F.  i  ageren  paa  Mellem  Aislad  i  Sk  al  val,  Sljor 
dalen  (11045). 

Nr.   11044   f   er  indbragl   al  lir.   gaardb:-.   Oiivei-  .Mslad. 

34.  C.  150  sikr.  fil  II  1.  Deraf  synes  el  slk.  ;il  inaalle  opliil 
tes  som  en  sk  i  vespa  I  ler,  (i  cm.  lang,  4  cm.  bred  ved  eggen, 
indsmalnende  mod  nakken,  den  ene  sidekanl  skarj).  den  anden 
tyk.  1^1  slonc  lykt  bor,  el  lidet  bor  og  nogle  Iviisoiiime.  Nogle 
flekker  med  skja're  eller  sagegge.  j-'ndel  iniddelslore  kjeiiier. 
V.  paa  lOngelsa-le  i  Fra-neii  Na-rmcre  opK  sniiii^ci-  mangler 
U104B}. 


10 .__  ji.  R\'G^ti [1914 

Fire  flintpliuisfinid  fra   Allaneiiget  i  Kristiaiisuiid. 

Disse  flinlpladse  blev  opdaget  af  hr.  overlærer  Nummedal 
under  oparbeidelse  al"  en  gade  paa  stedet  og  samtlige  fremkomne 
gjenstande  opsamlede  af  ham  selv.  Om  udseendet  af  det  hele 
strøg  har  han  givet  en  beskrivelse  (se  »Oldtiden,  Afhandlinger 
tilegnet  K.  Rygh  \  som  dog  nærmest  omhandler  pladsen  for 
fund  nr.  III.  tafter  denne  gaar  AUanenget  op  ret  i  vest  for  I'osna 
gaard,  som  ligger  paa  en  liden  slette  ved  Holmesundet.  Fra 
denne  slette  hæver  terrænget  sig  i  afsatser  vestover.  Paa  den 
høieste  del  af  den  første  afsats  afdækkedes  den  første  plads. 


Allaneiii;et  I. 

35.  Skivespalter  af  flinl.  Den  ene  sidekant  skarp,  den 
anden  meget  })red.  Forsiden  dækket  af  kalkskorpe  undtagen 
den  afspaltede  eggflade.  Eggen  næsten  lige,  nakken  skarp.  9,5 
cm.  lang,  4,5  cm.  bred  i  eggen.  —  Skivespalter  af  flint. 
Forsiden  væsentlig  tverhuggen.  Eggfladen  smal  og  temmelig  tver, 
men  dog  godt  brugbar.  Ogsaa  nakken  formet  som  en  smalere 
egg.  8  cm.  lang,  o  cm.  bred  i  eggen,  2  cm.  i  nakken.  —  Skive- 
spalter af  flint.  Tversnittet  tresidigt.  Sekundaart  forvitrings- 
belæg.  Buet,  noget  afstødt  egg.  S  cm.  lang,  3,5  cm.  bred  ved 
eggen.  —  Skivespalter  af  kvartsitisk  stenart.  Den  ene 
sidekant  skar}),  den  anden  saa  bred,  at  tversnittet  bliver  tresidigt. 
Længdeaksen  meget  skjev  mod  eggen,  nakken  spids.  5,5  cm.  lang, 
2,5  cm.  bred  ved  eggen.  —  Økse  af  flint,  som  nærmest  maa 
regnes  for  en  kjerneøkse.  Har  paa  den  ene  side  afspaltninger 
efter  længden  med  kortere  tilhugning  mod  egg  og  nakke,  paa 
den  anden  kalkskorpe  paa  midten,  afspaltet,  meget  steil  tveregg 
og  tilhugning  mod  nakken,  (i  cm.  lang,  8,5  cm.  ved  den  buede 
egg,  2,5  cm.  nær  nakken.  —  Økse  af  flinl  med  tresidigt  tver- 
snit.  Nærmer  sig  til  skivespalter,  men  har  afspaltet  eggtlade  paa 
begge  sider,  dog  som  tverøkse.  God  egg,  3,5  cm.  bred,  6  cm. 
lang.  —  En  mellemting  mellem  en  blok  og  en  økse  af  flinl 
med  en  brugbar  og  øiensynlig  tilhuggen  egg  til  den  ene  kant.  — 
En  paa  midten  tyk  skive  af  flint  med  en  tilhuggen  egg  til 
den  ene  kant.  —  En  paa  midten  tyk  skive  af  flint  med  en 
tilhuggen,  ret,  4,5  cm.  bred  egg  i  den  ene  kant,  indsmalnende 
til  den  modsatte,  antagelig  at  regne  for  en  skivespalter,  5  cm. 
lang.  —  Temmelig  tynd  skive  af  flint  af  trapezoidisk  form 
med  god,  ret,  ;),5  cm.  bred  tveregg  i  den  ene  kant,  ind  smal 
nende  til  den  anden,  ligesaa.  —  Tvilsom  økse  af  flint,  maaske 
snarere  en  liden  llekkeblok,  men  med  tilspaltet  tveregg  i  den 
ene  ende,  5  cm.  lang,  2 — 2,5  cm.  i  tverm.  (11047). 


Nr.    4J  OLDSAGSSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  11 

86.  En  hel  del  gode  flekker  af  flint  (c.  40),  den  hengste 
8,5  cm.,  men  Ileie  afl)rækkede  og  mange  smaa.  De  llesle  har 
gode  skjæreegge  uden  dog  al  være  tildannede  som  knive.  Nogle 
faa  kan  være  brugt  som  skrabere,  dog  uden  retouche  (11048). 

37.  Flere  tynde  skiver  af  flint,  tildels  temmelig  store,  med 
skarpe  egge  i  en  større  eller  mindre  del  af  kanten.  Ulvilsoml 
brugt  til  skjæring,  tildels  maaske  ogsaa  som  skrabere,  dog  uden 
retouche  (li049). 

38.  4  ikke  sikre  bladformede  pilespidser  af  flint,  1  usik- 
ker tveregget  (11050). 

31).  2  trekantede  bor  af  flint,  et  lirkanlel  og  el  usikkert 
flekkebor  illOoll 

4:0.  Endel  kjerner,  nogle  gode  i)l()kker  og  knuder  af 
flint  (11052). 

41.  Henimod  450  stkr.  flint,  hvoraf  del  meste  maa  regnes 
som  arbeidsatlald.  Det  er  dog  gjennemsnitlig  større  stykker  og 
mindre  af  ganske  smaa  (11053). 

Dette  fund  blev  opsamlet  af  hr.  Nummedal  paa  en  plads 
paa  A lianen get  i  kulholdig  jord  paa  et  omraade  af  bare  5 — 
6  m^.  Pladsen  ligger  i  en  0. — V.  gaaende  dalsænkning  paa  øvre 
side  af  Lars  Guthormsens  gade,  ret  i  V.  og  mindre  end  100  m. 
fjernet  fra  plads  nr.  III.  Som  del  sees  har  fundet  afgjort  ældre 
stenalders  karakler,  og  dermed  slemmer  ogsaa  lindesledels 
høiere  beliggenhed,  27  m.  o.  h. 


AUaiieiii^et   II. 

4:*i.  Størstedelen  af  delle  fund  indkom  allerede  i  liHo  og  er 
beskrevet  i  VSS.  1918,  2,  53.  Del  indeholdt  bl.  a.  en  god  kjer- 
neøkse  og  en  tveregget  |)ilespids.  Nu  er  yderligere  derfra 
indkommet  en  skive  af  flinl,  som  vist  maa  opfattes  som  en 
skivespalter,  skjønl  den  er  lemmelig  lynd,  med  ovall,  lem 
melig  jevnbredl  omrids.  Forsiden  lilhuggen  ved  laa  slag  |)aalvers. 
Sidekanlerne  tynde  ved  afhugning  fia  i)egg{'  bredsider.  Af  eggen 
el  hjorne  afstødt,  saa  at  den  nu  kun  er  2,.-.  cm.  bred.  Niei-  d,"  cm. 
lang  U10(;s\ 

Dette  fund   sl<river  sig  ogsaa    fra   den   ovre   side  av   Lars  (iut 
lormsens  mule  ou   boidcn   er  formcnlliij:  omlr.  (i(Mi   samme. 


Aliaiieimet    i  11. 

43.  T  ve  rok  se  al"  grongraa,  hvidllekki-l  porl'yragtig  s  len. 
Den  ene  smalside  og  forsiden  slebet  i  facetter,  l'sa-dvaulig  ved 
al  Iveregglladen  har  en  kun  O,,.,  cm.  bred  yderligere  slibning  n:er 


12 


K.    RYGH 


[1914 


mest  eggen.  7,5  cm.  lang,  2,:^  cm.  bred  i  eggen.  Tykkest  paa 
midten,  noget  aftyndet  mod  nakken.    Fint  sleben  (11054). 

44.  Tverøkse  af  lignende  stenart.  De  tre  sider  hvælvede 
i  tversnittet,  den  ene  smalside  flad  og  noget  skraa.  6  cm.  lang, 
2,7  cm.  bred  ved  eggen,  1,.5X2  cm.  i  tverm.  ved  nakken.  Helt 
sleben,  men  med  iiafslebne  ar  (11056). 

45.  Liden  pilespids  af  brunlig 
graa  skifer,  fint  arbeidet  og  helt  be- 
varet. Rette  indskjæringer  istedetfor 
agnorer,  svagt  hvælvede  sider,  særskilt 
tilspidsning  af  odden.  4  cm.  lang,  1  cm. 
bred  nederst  paa  bladet,  ganske  tvnd 
(11056). 

4(>.  Pilespids  af  grøngraa  skifer 
af  formen  R.  88.  Odden  og  endel  af 
tangen  mangler.  Afrundet  midtryg,  som 
har  været  affladet  over  odden  og  tan- 
gen. Smaa  skarpe  agnorer.  Nu  5  cm. 
lang,  indtil  l,;j  cm.  bred.  Ved  den  ene 
egg  skjelnes  en  uafsleben  rest  af  den 
fure,  hvorved  stykket  er  blevet  saget 
ud  af  skiferpladen  (11057). 

47.  Bagstykket  af  en  pilespids 
af  grøngraa  skifer  af  formen  R.  88. 
Midtryg,  affladet  over  tangen.  Skraa 
indskjæringer  foran  tangen  istedetfor 
agnorer.  Nu  o  cm.  lang,  1,2  cm.  bred 
(11058). 

48.  Et  i  begge  ender  afbrækket 
stykke  af  en  smal  pilespids  af  sterkt 
forvitret  skifer,  hvælvet  i  begge  sider, 
2, .5  cm.  langt,  0,8  cm.  bredt  (11059). 

49.  F'lere  brudstkr.  af  mindst  2, 
men  sandsynlig  3  eller  4  pilespidser 
af  forvitret,  nu  helt  hvidlig  skifer, 
som  danner  en  kridtagtig  masse  og  er 

adskillig  afslidt.  De  har  alle  været  af  den  slanke  form.  Paa  el 
stykke  sees  en  rest  af  en  skarp  agnor.  Hertil  kommer  et  fladt, 
i  kanterne  facetslebet  stvkke  af  blaagraa  skifer  af  uvis  bestem- 
melse uioei). 

50.  Et  i  begge  ender  afbra^kket  brudstk.  af  en  smal  pile- 
spids af  brunlig  graa,  forvitret  skifer  med  skarp  midtryg,  2,2 
cm.  langt,   1,2  cm.  bredt  (11060). 

51.  Pilesi)idser  af  flint.  Eneggede.  En  med  tilhugning 
mod  odden  paa  ene  side,  affladet  bagtil,  men   ikke   særskilt    til- 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914 


13 


huggen  lange,  '2,r>  cm.  lang.  En  lilhuggen  langs  hele  den  ene  side, 
afbrækket  ved  langens  rod,  2,8  cm.  lang.  En  lignende,  afbrækket 
bagtil,  2  cm.  lang.  En  i  form  lig  de  eneggede,  men  lilhuggen  i  begge 
kanler.  —  2  flekkepile,  kun  tilhugne  ved  langen.  —  En  hjerte- 
formel af  klar  flint,  noget  svag  indbuing  bagtil,  meget  velfor- 
met, fint  tilhuggen  fra  begge  sider  i  alle  tre  kanler,  2  cm.  1.  — 
En  tveregget  pilespids  med  lilhuggen  lange  og  skjev  egg,  1,7  cm. 
lang,  og  tre  andre  mere  usikre  Ul'^"'>2.'. 


Fij..  4.  Vi. 
:i.  h. 

^2.  Hor.  I-"l  slorl  Irekanlel,  s..-,  cni.  langl.  Il  som  alle  kan 
regnes  som  llekkebor,  indlil  \  cm.  lange,  og  el  12le,  linl  formel, 
kun   l,o  cm.  1.  Ul<'<^:^>' 


14 


K.   RYGH. 


[1914 


55.  En  stor  masse  flintstykker,  mellem  3  og  4000  stkr., 
mest  smaat  affald.  En  skive  af  tlint  kan  mulig  opfattes  som  en 
skivespalter,  en  stor  kjerne,  flere  smaa  kjerner  og  knuder. — 
Mange  stykker  af  kvarls,  hvoraf  nogle  store  af  form  som  kjer- 
ner, nogle  vist  brugt  som  slagstene  og  nogle  skiveformede  mulig 
som  skrabere.  Et  ligner  noget  en  skivespalter.  Der  medfølger 
ogsaa  flere  stene  af  anden  art  med  sterkere  eller  svagere  .stød- 
merker  (11066  f.). 


v>d 


ri«.  5.  l/l. 


Dette  store  fund  er  opsamlet  paa  en  plads  i  den  samme  dal- 
sænkning knap  100  m.  ret  0.  for  nr.  1,  paa  et  lavere  niveau, 
20 — 21  m.  o.  h.  Undersøgelsen  strakte  sig  over  et  omraade  af 
ca.  30X40  m.;  men  bopladsen  kan  antages  at  strække  sig  adskil- 
lig videre.  Her  fandtes  ogsaa  2  gruer  af  sten  med  kul  og  aske. 
Mod  S.  s[)ringer  der  frem  en  sænkning,  ved  hvis  øverste  begyn- 
delse stenøkserne  og  længere  frem  flere  af  skiferspidserne  og 
talrige  flinler  fandtes.  Se  forøvrigt  A.  Nummedals  beskrivelse  af 
pladsen. 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMLIXGENS    TILVÆKST    I    1914 


15 


Allaiieii^et  IV. 

Hele  delle  store  (und  indkom  førsl  lige  før  aarels  slutning. 
Da  del  imidlertid  maa  ansees  for  ønskeligt,  at  det  publiceres 
sammen  med  de  ovenfor  beskrevne  fra  samme  fundstrøg,  er  del 
medtaget  ber,  men  dels  paa  grund  af  dels  overordentlige  slør 
relse  og  mangfoldigbed  og  de  liere  problemer,  del  frembyder 
til  nærmere  undersøgelse,  dels  |)aa  grund  af  tilstødende  omstæn 
digheder   er   det    ber    kun    fremstillet   paa   en    mere  foieløbig  og 


Via- 


h. 


kursoiisk    maadc,    idel    en    luermcrc   bebandinig   laar   utsa-lles   li! 
senere. 

Til  liindfl  iiorer  en  overordenllig  slor  ma-ngdc  riinlslykker 
efter  en  omlrenllig  beregning  adskillig  over  l(»(i(Mi.  Den  aldeles 
overveiende  lUiengde  deraf  maa  ansees  som  ar  beidsa  f  fa  Id , 
men  del  er  al  merke,  at  det  liovedsagelig  er  af  god  Hint  og  for 
en  væsentlig  del  bestaar  af  Hade  spaaner  eller  skjerver,  bvoraf 
meget  kan  bave  va>rel  brugbart  (il  skja-ring  o.  a.  Hertil  kommer 
en  nuengde  all'ald  al'  k\ar(s  og  sIciKnMcr  Af  sandsvnlige  red 
skaber  er   iidskiK: 


16 


K.    RYGH 


[1914 


50.    a.   11  skivespallere,  hvoraf  enkelte^  dog  kan  være  Ivil 
somme,  3 — 6  cm.  kinge.   Paa  to  nær  af  opak  flint. 

57.  b.  Pilespidser.  5  eneggede,  hvoraf  dog  kun  lo  hele 
og  to  med  særskilt  tilhuggen  tange.  12 — 14  almindelige  flekke- 
spidser  og  dele  af  saadanne,  deraf  flere  med  tilhuggen  tange. 
Dertil  nogle  usikre.  Af  den  store  mængde  flekkespaltere,  som 
fundet  indeholder,  tildels  dog  vist  kun  tilfældige  hrudstkr.  af 
llekker,  antager  jeg,  at  30 — 40  maa  ansees  som  tveeggede  pi- 
lespidser med  mere  eller  mindre  udpræget  tilhugget  indsmal- 
ning  mod  nakken. 

58.  c.  Skrabere.  Henimod  ()0  smaa  spaansk  råbere,  de 
fleste  med    udbuet,  nogle  med  lige  egg  og   dertil  5  med  indbuet 

egg.  Idethele  godt,  tildels  fint  ar- 
beidede  med  retoucherede  egge. 
40-50  flekkeskra  bere,  hvoraf 
enkelte  mulig  usikre,  med  re- 
toucherede egge,  mest  udbuede 
eller  lige,  tildels  skraa.  Paa  en 
er  retouchen  fortsat  nedover 
hele  den  ene  side.  De  fleste 
småle  og  korte,  tildels  afbræk- 
kede bagtil.  Nogle  har  tillige 
gode  skjære-  eller  sagegge. 

59.  (1.  Bor.  Omtr.  lObaf  for- 
skjellige  former.  Nogle  store  til 
al  holde  mellem  fingrene,  andre 
smaa  spidser,  som  maa  have 
været  skjæflel.  I  regelen  godt 
lilhugne  med  smaa  retoucheslag. 
Nogle    faa 


b. 


Fia.  7.    ''i. 


Mesl    flekkebo 
flade  spaaner  med  fremspringende  spidser. 

60.  e.  Knive.  Foruden  de  mange  flekker,  der  sikkert  har 
tjent  som  knive,  er  der  nogle,  som  synes  særlig  tildannede  dertil. 
En  5  cm.  lang  med  tyk,  skraa  ryg  med  afhugning  mod  odden; 
en  4  cm.  lang  med  naturlig  indskraaning  mod  odden,  men 
lidt  afhugning  i  den  bagre  del  af  ryggen;  en  4, .5  cm.  lang  med 
tilhugget  indsmalning  for  tange;  en  4  cm.  lang,  bred  og  tynd 
med  tilhuggen  lange;  en  afbrækkel  fortil  med  vel  tilhuggen  tange, 
grovt  tilhuggen  i   ryggen. 

61.  f.  Flekker.  Deraf  en  stor  mængde,  flere  hundrede,  de 
lo  længste  8,5  og  7,5  cm.  For  en  stor  del  god  flint,  tildels  gjen- 
nemskinnende;    gode   skjæreegge,    faa    sagtandede.     Enkelte    har 

1  De  fleste  af  disse  stykker  maa  vistnok  opfattes  som  affald  og  deres 
former  som  tiltældjoc.  Kun  2-3  kan  under  tvil  karakteriseres  som 
spaliere.  Idg. 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1'J14 


17 


indhugninger  i  den  bagre  del  til  støtte  for  skjæftning.  De  fleste 
dog  afbrækkede. 

62.  g.  Kjerner,  blokke  og  knuder.  Deraf  er  el  slørre 
antal,  hvoraf  flere  gode  stykker. 

()3.  11.  t]t  antal  af  over  300  sinaa  stykker  af  klar  bergkrystal, 
hvoraf  liere  utvilsomt  er  bestemt  til  redskaber:  bor,  skrabere  ni.  ni. 

64.  i.  En  usædvanlig  stor  samling  af  økser  af  grøn  s  ten 
ilildels  skifer).  Af  ganske  sikre  kan  regnes  mindst  48,  hvortil 
koinnier  endel  sterkt  afstødte  eller  af  anden  grund  tvilsomme. 
Over  halvparten  (mindst  30)  kan  henføres  til  Xøstvelly pen, 
for  størstedelen  dog  som  det  synes  til  yngre  stadier  af  denne. 
For    endel    slebne    ikke    alene    nær    eggen  paa  den   kuvne,  men 


"iSSl^d 


Fif,'.  8.    Vi. 

ogsaa  over  en  slørre  del  af  den  Hade  side;  enkelte  bar  facet 
sMbning.  Forøvrig  er  vestlandske  former  repræsenlcrel.  Herlil 
kommer  c.  el  lialvl  snes  stykker,  som  er  saa  afslodle  i  den 
ende,  hvor  eggen  skulde  have  værel,  al  del  kun  af  omridset 
forøvrig  kan  antages,  al  de  har  vaMcl  okser.  I^nkelte  er  uiaaske 
snarere  ufærdige  emnci-  Iji  stor  del  er  sterkt  forvitrede  eller 
afslidte,  hvorved  formerne  undeiliden  er  noget  udviskede.  L;eng 
den  er  meget  varierende,  fra  11  cm.  belt  ned  til  4, S  em  i'ig 
3 — s  gjengiver  endel   typiske  foiiner  af  disse  oksei-. 

65.    k.'    Hu    samling    af    !•.•    smaa    redskaber   af  sUife 
sten,    som    ber    tages    under    ét,    skjoni    de    Nistnok    liliioicr 

'    lU'stcii   :il'  (Icllc   ruml   vv  k;it;ili>^isiM('l   ;il   inli;iviTcii. 


•    o- 
for 


18 


K.    RYGH 


1914 


skjellige  arter.  Fælles  for  de  fleste  er  at  de  har  tresidet  grund- 
form, er  tynde  og  gjennemgaaende  slebne  over  det  hele.  2  stykker 
har  indbuede  sider  og  egg  (jfr.  fig.  9);  at  dømme  efter  nierker 
af  slid  tvers  over  eggen  har  de  været  benyttet  til  skrabing  eller 


Fis.  9.    l/l. 


rig.  lu.  l/l. 


Fig.  11.  Vi. 


Fig.  12-13.    l/l. 


glatting  af  træ,  ben  o.  1.  Hertil  slutter  sig  et  tredie  mere  duppe- 
formet,  men  med  tydelige  slidmerker  tvers  over  eggen.  Paa  det 
afbildede  eksemplar  er  skaftendens  spids  afbrudt.  4  stykker  har 
indbuede  sider,  men  lige,  skjærende  retegg,  som  paa  det  afbil- 
dede eksemplar  fig.  10  danner  en  skjæv  vinkel  med  stykkets  længde- 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1!»14 


19 


akse;  heraf  er  ét  sterkt  forvitret,  og  et  andet  maa  betragtes  som 
ufærdig.  De  kan  efter  sin  form  nærmest  sammenlignes  med  de 
eiendommelige  knive,  som  er  afbildet  i  dr.  A.  W.  Brøgger,  Den 
arktiske  stenalder  i  Norge,  s.  9U,  fig.  144  og  145,  og  bar  vistnok 
været  brugt  paa  samme  maade,  omend  stykkerne  fra  Kristian 
sund  er  betydelig  mindre.  2  stykker  bar  rette  sider,  saa  at  fron 
talsnittet  danner  et  spidsvinklet,  ligebenet  triangel  (fig.  11).  Af  de 
øvrige  stykker  bar  4  udbuet  egg  (fig.  12). ^  Som  fig.  18  er  afbildet 
et  meiselformet  stykke 
med  skjævvinklet  egg; 
siderne  er  i  lighed  med, 
hvad  der  er  tillældet  med 
flere  af  disse  stykker  affa- 
cet  af  hensyn  til  skjæftin- 
gen.  Stykkernes  længde 
varierer  fra  6,5  cm.  til 
3,2  cm. 

6«.  1.  Brudstykker  af 
mindst  1 1  tveeggede  spid- 
ser af  skifer,  baade  af 
den  bredbladede  og  den 
slanke  form  (fig.  14 — 16). 
Fig.  14 — I")  sees  at  have 
modhaker,  medens  lig.  16 
har  manglet  saadanne  og 
er  affladet  mod  skaften- 
den. De  øvrige  brudstyk- 
ker mangler  det  nedre 
parti.  Et  brudstykke  af 
graa  skifer  synes  al  være 
den  øvre  del  af  el  kniv- 
blad som  R.  57. 

H7.  111.  En  6  cm.  lang 
skaft  formet  sten.  som  dog 
neppe  kan  have  væ^et 
noget    redskab.     Den    er 

merkelig  ved  at  der  paa  den  ene,  noget   konkave 
et  netformel  ornament  'lig.  17\ 

HH.  II.  I']t  lidet  uornamenterel  brudstykke,  som  di'l  synes,  af 
et  grovt  lerkar,  (iodsel  er  ikke  mere  end  t».r, — O,:  cm.  tykt.  og 
det  kan  v:ere  tvilsomt,  hvorvidt  stykket  lilborer  den  oprindelige 
l)0|)l;i(ls.   .Snil.  nr.  7  1    ndf. 

Vt\).    o.   2   slorrc   slibestene  af  granit    gneis  ,  den   ene  er  <»,4h 


V\i<.  14.    11. 


Via. h\.  11. 


side    er    ridset 


'  .UV.  H. 


iT  o;^  O.  .Sol  bcr^: 
4!t. 


Hcilriige  zur  Vort^eschichlo  ilt-r  Osti'skiino. 


20 


K.    RYGH 


"1914 


m.  lang,  rektangulær  og  temmelig  massiv,  den  anden  er  0,36  m. 
lang,  men  bredere  og  mere  traugformet.  Begge  har  slidmerker 
kun  paa  den  ene  side.  Mindst  18  større  og  mindre  brudstkr.  af 
pladeformede  slibestene  af  sandsten  og  kvartsit.  Hertil  kommer 
et  lidet  endestykke  af  et  skaftformet  bryne  af  kvarts.  Stykket 
er  dog  for  uregelmæssig  til  at  det  kan  ha  tilhørt  et  kvartsbryne 
av  typisk  form. 

70.  p.  Mindst  21  fordetmeste  egformede  slagstene  med 
typiske  slagmerker  i  begge  ender.  Hertil  kommer  en  samling 
rullestene,  hvis  brug  som  slagstene  dog  er  mere  tvilsom. 

71.  q.  En  samling  af  mindst  13  fordetmeste  større  ovale  rulle- 
stene, hvor  slagmerkerne  ikke  findes  paa  enderne  eller  kanterne, 

men  i  form  af  mere  eller  mindre  udprægede 
fordybninger  paa  de  bredere  sider,  tildels  to 
eller  flere  ved  siden  af  hverandre.  2  stykker 
er  nærmest  skiveformede  med  slagmerker  paa 
den  ene  fladside;  det  ene  af  disse  stykker  er 
af  sandsten  og  har  været  anvendt  til  slibning 
paa  den  side  som  er  uden  slagmerker.  Et 
andet  eksemplar  er  en  brudsten  med  to  flade 
bredsider,  som  begge  har  dybe  slagmerker. 
Det  største  eksemplar  er  0,i3  m.  langt.  Disse 
stene  kan  vel  tildels  ogsaa  være  brugt  som 
slagstene,  men  om  enkelte  af  dem  maa  det 
antages,  at  de  har  været  benyttet  som  under- 
lag ved  redskabslilvirkningen,  og  saaledes  kan 
betragtes  som  ambolter. 

72.  r.  10  søkk,  hvoraf  de  9  er  ovale  rulle- 
stene med  omgaaende  fure  efter  længden.  Af 
2  eksemplarer  er  der  kun  brudstykker,  og 
andre  er  sterkt  forvitret.   1  søkk  er  pæieformet 

med  tvers  omgaaende  fure,  og  lodret  paa  denne  en  fure  over  den 

smalere  ende. 

73.  s.  En  samling  pimpsten,  hvoraf  enkelte  stykker  har 
rendeformede  fordybninger  og  saaledes  sees  at  have  været  be- 
nyttet som  glattere. 

74.  t.  3  smaa  brudstkr.  af  mindst  2  kar  af  grøtsten.  Disse 
stykker  er  f.  i  kulturlaget,  men  det  tør  være  spørgsmaal  om  de 
ikke  er  indkommet  ved  senere  paafyldning.  Om  2  andre  med 
fine  huller  gjennemborede  stykker  af  et  kar  af  grøtsten  foreligger 
den  oplysning,  at  de  blev  fundet  lige  under  græstørven,  og  saa- 
ledes neppe  tilhører  bopladsen  oprindelig.  Om  et  pladeformet 
brudstykke  af  grøtsten,  sandsynligvis  af  en  ovn,  som  ogsaa  ved- 
ligger fundet,  oplyses,  at  det  fandtes  i  paakjørt  grus  over  kul- 
turlaget. 


Fie.  17 


Nr.    4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  21 

Delte  fjerde  fund  fra  Allanenget  i  Kristiansund  er  gjort 
i  det  nordlige  og  lavere  parti  af  bopladsen.  Det  undersøgte  areal 
er  ikke  en  umiddelbar  fortsættelse  af  den  del  af  Allanenget,  hvor- 
fra det  foregaaende  fund  skriver  sig,  men  adskilt  herfra  ved  et 
mellemrum  af  40  skridts  længde,  hvor  der  ikke  kan  paavises 
kulturlag.  Om  høideforholdene  kan  endnu  kun  oplyses  at  det 
høieste  parti  af  denne  Ijerde  lokalitet  ligger  c.  20  m.  o.  h.,  den 
laveste  del  14 — 15  m.  Det  laveste  parti  er  dog  endnu  ikke  g.jen- 
nemgravet.  Et  detaljekart  med  nøiagtig  angivelse  af  høidefor- 
holdene vil  senere  bli  udarbeidet.  Det  sidst  gjennemgravede  areal 
er  c.  80  skridt  langt  i  nord  sydlig  retning  og  gjennemsnitlig  10 
skridt  bredt.  Tykkelsen  af  kulturlaget  har  vekslet  fra  20 — 30  cm. 
til  70  cm.  (11266). 

75.  I^il espids  af  graa  skifer  af  formen  R.  SS.  Odden  af- 
brækket og  den  ene  agnor  lidt  beskadiget.  Midiryg,  aflladel  over 
tangen,  som  er  smalest  inde  ved  agnorerne.  Xu  S,3  cm.  lang, 
indtil  1,.5  cm.  bred.  F.  paa  en  ager  paa  Myrsletten  i  Eide, 
Nordmøre.    Indsendt  ved  overlærer  A.  Nummedal.  (11069). 

7().  C.  100  stkr.  flint.  Deraf  en  liden  enegget  pilespids, 
2,2  cm.  lang.  E^n  flekkekniv,  4,5  cm.  lang,  bred  ryg,  tilhuggen 
mod  odden.  En  flekkekniv  med  tilhuggen  lange,  ganske  kort 
blad.  Flere  flekker  med  gode  egge,  som  kan  være  brugt  som 
knive.  —  P2t  aflangt,  omtrent  firesidet  stk.  kvarts  med  merker 
i  den  ene  ende  af  at  være  brugt  som  stødsten.  —  Ojisamlet 
paa  Breivik,  Nordlandet,  Kristiansund,  paa  samme  plads 
som  nr.  9S87,  se  VSS.  1911,  5,  38.  Indsendt  ved  overlærer  A. 
Nummedal  (11070). 

77.  Økse  af  flint,  nærmest  en  kjerneøkse,  eggen  meget 
skjev  paa  længdeaksen,  9, .5  cm.  lang,  4  cm.  bred  ved  eggen.  — 
Kjerneøkse  af  god  Hint;  den  ene  side  afspaltet  efter  læMigden, 
den  anden  mere  uregelmæssig.  Eggen  lidt  ujevn  buet.  '\r.  cm. 
lang,  eggen  :>  cm.  bred.  —  Ski vesj)al ter  af  sort  Hint.  Har 
været  |)aavirket  av  varme  og  derved  mistet  adskillig  af  sin  form 
ved  afllagning  paa  begge  sider,  men  bestemmelsen  kan  dog  ikke 
være  tvilsom.  5,5  cm.  lang,  det  ene  hjørne  af  eggen  afsprængl. 
nu  2,.-.  cm.  bred.  —  Noget  tvilsom  kjerneokse.  Del  er  en  af- 
lang kjerne,  som  i  den  ene  ende  har  en  megel  brugbar,  men 
skjev  tveregg.  Den  ene  sidekanl  er  for  tint  tilhuggen  lil,  al  del 
bare  skulde  regnes  for  en  kjerne.  7,"  cm.  lang,  2,.-.  cm.  bred  ved 
eggen.  —  En  hel  del  større  og  mindre  llekker,  en  enkelt  ;'>..' 
cm.  bred,  7  cm.  lang,  men  de  øvrige  smalere.  i^n  s,.-,  cm.  lang 
har  i  den  ene  ende  en  kort  reloucberel  iiulbuing.  maaske  brugl 
baade  som  kniv  og  skraber.  De  llesle  har  skar|)e  og  regel 
mæssige  sidekanler.  VA  par  nogel  lilluigue  baglil.  visl  for  skjeft 
ningens    skyld;    en,    som    er    lyk    lil    den    eiie    is;inl.    Ii;ir   her  i'n 


22 K.    RYGH [1914 

huet  tilhugning  mod  odden.  —  Kt  flekkehor,  dannet  af  en 
rygtlekke,  6,5  cm.  langt,  med  vel  tilhuggen  spids.  —  Pilespids 
af  en  smal  flekke,  fint  tilspidset  ved  odden  paa  den  ene  side, 
ikke  bearl)eidet  bagtil,  uden  forsaavidt  den  er  affladet  paa  over- 
siden, 2,5  cm.  lang.  En  lignende,  men  lidt  tilhuggen  bagtil  i 
den  ene  kant,  2,7  cm.  lang.  En  tvilsom  spids,  tilhuggen  buet  i 
den  ene  af  de  tre  sider;  kunde  ogsaa  være  et  bor,  c.  2  cm.  1.  — 
Flere  skiver  med  kvasse  egge  til  den  ene  kant;  har  vist  været 
brugt  som  skjærende  redskaber.  —  Flere  kjerner  og  blokke. 
—  Over  500  andre  stkr.  flint,  hovedsagelig  affald,  men  adskil- 
lige maaske  brugt  som  redskaper  (11071 — 75). 

No.  77  er  indsendt  af  A.  Nummedal  som  f.  paa  samme  plads 
paa  Golma  ved  Tusteren,  Nordmøre,  hvorfra  fundet  nr.  9461  ff. 
(VSS.  1910,  10,  54  ff.)  skriver  sig.  Gruen  undersøktes  af  Num- 
medal sommeren  1913.  Den  var  dannet  af  hovedstore  stene  med 
kul  imellem.  Omtrent  midt  i  denne  laa  en  økse.  Et  par  m.  fra 
den  stod  en  stabbeformet  sten;  rundt  om  den  laa  der  tykt  af 
flint.  Endel  flintstkr.  er  sterkt  forbrændte.  Der  er  dels  god,  skjønt 
sjelden  klar  flint,  dels  sterkt  opak. 

78.  2  stkr.  af  opak  flint.  Det  ene  7,5  cm.  langt  har  den 
tykkere  udbuede  kant  helt  tilhuggen,  mulig  en  skraberegg;  sand- 
synligere dog  en  kniv  med  den  anden  skarpe  kant.  F.  ved  en 
ny  vei  et  stykke  søndenfor  husene  paa  Golma.  Indbragt  ved 
A.   Nummedal  (1107()). 

79.  Skive  spalter  af  flint.  Begge  Iversider  brede,  saa  at 
den  faar  omtrent  firesidet  tversnit,  vel  5  cm.  lang,  3  cm.  bred 
ved  den  omtrent  lige  egg.  Ski  ve  spalt  er  af  flint;  en  god  tver- 
egg,  skjev  i  forhold  til  længdeaksen,  den  ene  sidekant  skarp, 
den  anden  tyk.  4,5 — 5,5  cm.  lang,  3,5  cm.  bred  i  eggen.  —  En- 
egget  pilespids,  1,8  cm.  lang,  den  ene  tykkere  kant  helt  til- 
huggen, den  anden  bare  i  den  bagre  halvdel.  —  Et  5  cm.  langt 
flekkebor  med  trekantet  krum  spids.  —  En  flekkekniv,  sma- 
lere  tilhuggen  i  den  bagre  halvdel  for  skjeftning,  5  cm.  lang. 
Nogle  stkr.  med  lidt  retouche  i  kanterne  som  skraberegge.  Nogle 
skiver  med  skarpe  kanter.  C.  150  andre  stkr.  flint,  deriblandt 
nogle  større  kjerner,  men  af  daarlig  flint.  F.  paa  sydvestsiden  af 
Bremsneshatten  i  Bremsnes  paa  samme  plads  som  nr.  9913 
ff.  (VSS.  1911,  5.  43,  nr.  73),  ved  opkommet.  Indsendt  ved  A. 
Nummedal  (11077). 

80.  Korsformet  spænde  af  bronce.  Sideknopperne  og 
det  nederste  af  foden  mangler.  Den  øverste  knop  støbt  i  ét  med 
spænden.  Overpladens  bredde  kan  ikke  nu  sikkert  bestemmes; 
sideknopperne  synes  ikke  at  kunne  være  støbt  sammen  med 
den,  men  at  maatte  være  anbragt  paa  spiralstangen.  Overpladen 
orneret  med  en  spidsoval  fordybning  paa  midten  og  nogle  smaa 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  23 

trekantede  paa  siderne.  Bøilen  høi  og  temmelig  kort,  har  to 
ophøiede  ribher  efter  midten  og  en  ved  hver  kant.  Foden  er 
smal  og  kan  ikke  have  endt  i  dyrehoved,  men  afslutningens  form 
kan  vanskelig  bestemmes.  Nu  10  cm.  lang. —  Ildsten  af  kvart- 
sit  av  ovalt  Iversnil,  10  cm.  langl,  indtil  6  cm.  bredt.  Synes  op- 
rindelig al  være  et  brudstk.  af  et  bryne,  men  er  utvilsoml  brugt 
til  at  slaa  ild  med.  Paa  begge  de  brede  sider  er  der  en  mængde 
rødbrune  striber  i  skraa  retning,  og  skraa  rifler  hvor  stenens 
blankglatte  overflade  er  afstødt.  F.  paa  Sundet  i  Bud,  efter  de 
oplysninger,  som  haves,  i  en  liden  ha  ug.  Der  skal  have  været 
endel  sten  i  den,  men  intet  gravkammer.  Stedet  ligger  c.  900  m. 
fra  sjøen.  (11081   f.\ 

81.  C.  70  stkr.  flint  og  endel  stkr.  bergkryslal.  Blandt  de 
første  er  en  enegget  pilespids,  tilhuggen  i  hele  den  ene  kant, 
ingen  særlig  tildannelse  af  tange,  men  mulig  her  afbijtkket,  2 
cm.  lang,  ikke  over  O. i  cm.  bred.  4  smaa  spaaner  med  mere 
eller  mindre  fremtrædende  retouche  i  den  ene  kant,  ialfald  et 
par  af  dem  sikkert  skrabere.  Af  bergkrystallerne  er  der  el  par, 
som  godt  kan  være  pilespidser.  F.  i  en  veigrøfl  paa  Hollingen 
i  Akerø,  c.  700  m.  fra  sjøen,  :')0 — o'i  m.  o.  h.  Jfr.  nr.  10973 
(11083). 

82.  Økseformet  stykke  af  grøtslen.  Det  er  tykkest,  c.  2  cm. 
ved  midten,  hvorfra  det  i  jevne  flader  aflyndes  til  en  skarp  »egg« 
og  en  ikke  fuldt  saa  tynd  nakke,  9  cm.  langt,  nær  5  cm.  bredt 
ved  eggen,  over  2,5  cm.  ved  nakken.  Nær  nakken  er  der  et  0,5  cm. 
vidt  hul.  Alle  flader  er  jeviit  slebne,  smalsiderne  noget  afrundede. 
Paa  grund  av  materialet  kan  del  ikke  have  vieret  en  okse.  men 
er  vel  snarest  brugt  som  søkk. —  Søkk  av  lys  lalkskifer,  6  cm. 
langt  med  uregelmæssig  lirkanlet  tversnil.  Skal  være  f.  paa  A ur- 
osen i  Frænen  under  jordbrydning.  (11084). 

S'i.  Flere  hundrede  stkr.  flint,  hvoriblandt  mange  storre, 
Ujerner  og  andel  arbeidsmaleriale.  Flinterne  er  gjeniiemgaaende 
meget  gode;  flere  slykker  er  sterkl  bnendte.  Av  stykkerne  kan 
fremhæves:  Flere  tildels  brede  flekker,  deriblandt  en  med  sag- 
egg  i  begge  kanter,  mest  udpræ'gel  i  den  ene,  og  aflynding  i  den 
ene  ende;  en  anden  med  god  knivegg.  En  flek  keskra  her 
med  udbuet  retoucheret  egg  i  begge  kanler,  kun  2,'j  cm.  lang. 
En  do.  af  en  bred  llekke  med  tilhuggen  skafttange  med  indbuel, 
ikke  retoucheret  egg.  nu'ii  lorovrig  alllagel  af  ild  paa  bagsiden. 
I'^n  I  cm.  lang  flekke  med  retoucher  i  den  ene  sidekanl  og  i 
begge  ender.  2  spaanci-  med  ictoucher  i  kanterne.  \\u  lykkere, 
nær  '.)  cm.  lang  spaan  iuvi\  tilhugning  for  skjeltning  og  ind  og 
udbuel  skrabeiegg  i  den  anden,  bredere  ende.  I^n  eiu'gget  |)ile 
spids,  I,:,  cm.  lang,  lilhuggcn  mod  odden  i  den  ydre  halvdel  af 
(len   ene   kant    med   en    korl  lilluigning  af  begge    kanter    n;ermest 


24  K.    RYGH [1914 

bagenden.  En  fortil  beskadiget  pilespids,  tydelig  tilhuggen  for 
skjeftning.  En  4,5  cm.  lang  flekkekniv.  Et  par  antagelige 
flekkebor,  det  ene  med  krum  spids.  Flere  tynde,  mindre  skiver 
med  gode  egge,  som  dels  kan  være  brugt  som  knive,  dels  som 
skrabere.  Endel  gode  blokke,  hvoraf  nogle  har  merker  af  at 
være  brugt  som  slagstene.  Et  2  cm.  langt,  indtil  1,.5  cm.  bredt 
brudstk.  af  en  pilespids  af  graa  skifer,  som  har  været  tynd 
og  flad  paa  begge  sider.  F.  paa  Melkestad  paa  Sør  Hitteren, 
antagelig  paa  samme  plads  som  de  tidligere  fund,  jfr.  nr.  9962  ff. 
og  1U423.  (11085). 

84.  Spydspids  af  brun,  graaflammet  skifer  af  typen  R.  86. 
Omhyggelig  arbeidet.  Midtryg,  som  afflades  over  tangen.  Ikke 
særskilt  eggslibning  uden  nærmest  odden.  Kraftige  agnorer,  hvis 
spidser  dog  er  afbrækket.  Bred  tange.  Vel  11, .5  cm.  lang,  hvoraf 
2, .5  cm.  paa  tangen,  4  cm.  bred  ved  agnorernes  rod. —  Pilespids 
af  brun  skifer  med  agnorer.  Det  yderste  af  odden  mangler,  lige- 
saa  agnorerne  og  den  affladede  tange.  9  cm.  lang,  foran  bruddet 
3  cm.  bred. —  Enegget  kniv  af  graa  skifer  af  en  kort-  og  bred- 
bladet form  med  spædt  skaftstykke.  Spidsen  af  bladet  mangler. 
Eggen  er  bagtil  omtrent  ret  og  parallel  med  ryglinjen  og  gaar  der- 
paa  buet  op  mod  odden.  Den  bagre  linje  af  blad  og  skaft  svagt 
indbuet.  Skaftet  er  nu  kun  2,5  cm.  langt  fra  vinkelen  mod  ryg- 
gen. Bladets  bredde  i  den  bagre  halvdel  5,5  cm.,  nuværende 
længde  10  cm.,  hele  længden  mellem  yderspidserne  12  cm.  — 
Enegget  kniv  af  brun  skifer.  Skaftslykket  danner  en  meget 
svag  vinkel  mod  ryglinjen.  Temmelig  skarp  hæl,  hvorfra  eggen 
gaar  i  en  jevn  bue  op  mod  odden,  medens  skaftets  baglinje  er 
omtrent  ret.  Hele  rygkanten  af  blad  og  skaft  ligesom  underkanten 
af  skaftet  er  skarpt  eggslebet.  Bladets  egg  mere  afrundet  slebet. 
13  cm.  lang  mellem  endepunkterne,  bladet  7,5  cm.  langt,  indtil 
nær  4,5  cm.  bredt.  —  Enegget  kniv  af  graa  skifer,  smal-  og 
krumbladet,  ligner  adskillig  nr.  7868  fra  Steigen.  Skaftets  og 
bladets  ryglinjer  danner  en  vinkel  paa  c.  130^.  Skarp  slebet  egg, 
rj'gkanten  og  bagkanten  af  skaftet  afslebet  i  facetter.  Bladets 
længde  fra  od  til  hæl  7,5  cm.,  bredden  ikke  over  2,2  cm.,  skaftet 
5  cm.  langt.  Dis.se  skifersager  er  f.  ved  dyrkning  af  en  ager  paa 
bruget  Jægtviken  af  Hellesvik  i  Alstahaug  paa  vestsiden 
af  Alsen,  20 — 30  m.  o.  h.  Ved  nvbrydning  af  ageren  saaes  kul. 
Indsendt  ved  Edv.  J.  Havnø.  (11088—92). 

85.  Firkantet  beslagstykke  af  bronce  med  dyreornamenter 
i  Salins  stil  III.  Afbildet  her  som  tig.  18.  Stykket,  som  paa  over- 
siden har  været  helt  forgyldt,  har  oprindelig  været  fæstet  til  en 
rem  med  2  rader  af  broncenagler,  men  siden  har  der  ved  den 
ene  ende  været  boret  hul  og  anbragt  to  jernnagler,  som  nu  kun 
har  efterladt  noget  jernrust.  6,2X4  cm. -Stor  perle  af  glasmosaik. 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914 


25 


V\il-  1«.    ^/ 


lidt  over  3x2   cm.  i  tverniaal.    Orna 
mentet    er  vekslende   grønne   og   sorte 
dambretruder  og  mørkeblaa  ruder  med 
stjerner  af  rødt  og  hvidt  i  midten. 

Nr.  85  er  rest  af  et  gravfund,  som 
under  lydningsarbeide  gjordes  i  en  for 
længst  bortkjørt  stenrøs  paa  Søvik  i 
Als  t aha  ug.  Der  fandtes  4 — 5  andre 
perler  og  flere  spænder  eller  beslag  af 
bronce,  som  blev  gjemt;  men  kun  disse 
to  stykker  kunde  for  øieblikket  lindes 
frem.  Indsendt  ved  Edv.  .1.  Havnø. 
(11093  f.). 

86.  Tverøkse  af  grønsten.  Den 
ene  side  er  flad,  forøvrig  noget  uregel- 
mæssigt, nærmest  firesidet  tversnit. 
Den  synes  at  viere  noget  affladet;  men 
den  har  vist  fra  først  af  været  bare 
grovt  tilhugget.    Fuldt  slebet   er   bare 

partiet  nærmest  eggen,  forøvrig  kun  enkelte  fremstaaende  dele. 
17  cm.  lang,  største  tvermaal  noget  ovenfor  den  buede  egg  4,.^)  cm. 
F.  under  jordbrydning  paa  Aursund  i  Slrøinsneset,  Nordm., 
ikke  langt  fra  husene  paa  øvre  side  af  landeveien,  nær  stranden 
og  neppe  2  m.  over  havet.  Gave  fra  Knut  Osen  ved  A.  X  u  m- 
medal  (11096). 

87.  C.  150  stkr.  næsten  bare  graa  opak  flint.  Deriblandt  er 
en  skivespalter  med  god  egg,  som  er  noget  skjev  mod  længde- 
aksen, tilhugne  sidekanter,  5,5  cm.  lang,  c.  3  cm.  bred  i  den  lige 
egg.  Skivespalter  med  noget  afstødt  egg,  tyk  til  den  ene,  skarp 
til  den  anden  side,  tilspidset  mod  nakken,  7,5  cm.  lang.  Ganske 
liden  s|)alter,  knap  3  cm.  lang,  2  cm.  bred  i  eggen,  tilhuggen 
i  den  ene,  lykkere  sidekant,  j)aa  forsiden  ovenfor  eggfladen  tver- 
hugning.  Kjerneøkse,  hvis  ene  side  dog  væsentlig  er  en  hel 
spaitellade,  6, .i  cm.  lang,  noget  grovt  hugget  og  med  mindre  god 
egg.  Fnegget  pilespids  med  usædvaidig  bredt  blad,  tilhuggen 
i  hele  den  ene  kant  og  den  nedre  halvdel  af  den  anden,  2. .s  cm. 
lang.  Fn  liden  skraber  af  god  flint,  med  udbuet  egg  uden 
retouche.  Fn  usikker  skivespalter  med  god  tveregg,  men  meget 
tynd,  c.  4, ■>  cm.  lang.  Nogle  middelstore  skiver,  som  sandsynlig 
har  været  brugt  som  skrabere.  Nogle  flekker  med  gode  egge. 
F.  ved  aida'g  af  ny  vei  ved  den  øvre  ende  af  reberbanen  i  G  lausen- 
engel i  Kristiansund,  antagelig  henimod  :'>i)  ni.  o.  h.  Som  sæd 
vanlig  er  der  i  nordvest  Ibi-  llint|)ladsen  en  sloiic  berghaug. 
Indscndl    ved   A.    Nummcdal.     IKHtT. 

SS.      1    sniaa    stkr.    iliiil.     Dcral    er    en    eiieggel    pilespids. 


26  K.    RYGH [1914 

tilhuggen  i  hele  den  ene  lykkere,  udhuede  kanl  og  i  den  hagre 
del  af  den  anden,  2,2  cm.  lang,  indtil  1  cm.  hred.  F.  paa  Vestad- 
vik  i  Frænen,  eisleds  i  udmarken.  (11098). 

89.  C.  100  smaa  sikr.  flint,  væsentlig  alTald.  Bare  lo  sikr. 
synes  hearheidede  til  redskah,  deraf  en  antagelig  tresidet  pile- 
spids med  afhrækket  od,  nu  3  cm.  lang,  1  cm.  bred.  Bestem- 
melsen støttes  ved  lo  indhugninger  i  den  hagre  del  af  den  ene 
kanl.  —  Tverøkse  af  sten  af  en  R.  18  lig  form,  men  uden  egg 
i  den  øvre  ende.  Bredsiderne  svagt  hvælvede  i  hegge  retninger, 
smalsiderne  plane.  o,r,  cm.  lang,  4,2  cm.  hred  ved  eggen,  3,5  cm. 
ved  nakken,  indtil  1,..  cm.  tyk,  fml  sleben  overall  undtagen  i 
nakken.     F'.  i  en  ager  paa    samme   gaard  Vestadvik.  (11099  f.). 

90.  4  smaa  sikr.  flint  med  spor  af  hearbeidelse  i  kanterne. 
F.  paa  el  andel  sled  paa  Vestadvik,  c.  900  m.  fra  sjøen  og  30 
m.  o.  h.  (11101). 

91.  Et  stort  fladagtig  stk.  flint  med  kalkskorpe.  2  mindre 
sikr.  med  gul  og  brun  overflade.  Del  ene  er  øiensynlig  tilhugget, 
indsmalnende  mod  den  ene  ende,  hvor  det  ligesom  ogsaa  i  andre 
kanter  er  af  knust.  Synes  at  være  brugt  til  slagsten.  8  cm.  langt, 
5  cm.  bredt  oventil.  —  Et  stk.  spetlel  porfyr  med  en  god  Iver- 
egg;  har  dog  ikke  form  af  økse.  F.  i  fjæren  paa  Vestadvik. 
(11102).  Nr.'88— 91  er  indsendt  ved  bogholder  A.  L.  Kringstad. 

92.  Hulmeisel  af  grønsten.  Tilnærmelsesvis  firesidet  Iver- 
snit, dog  kun  den  ene  smalside  fuldt  udviklet;  bredsiderne  sterkt 
hvelvede  i  Iversnit,  ligesaa  smalsiden.  10  cm.  lang,  3,5  cm.  bred 
ved  eggen,  som  er  temmelig  buet,  men  med  skarpe  hjørner.  Ved 
nakken,  hvor  stykkel  er  noget  afstødt  eller  oprindelig  ujevn, 
omtr.  2X2,5  cm.  (iodt  slebet,  men  med  ilere  uafslebne  ar,  navn- 
lig ved  nakken.  Antagelig  f.  paa  Lund  i  Alstahaug,  eller  paa 
en  af  nabogaardene.  (11106). 

98.  Spore  af  jern  med  el  lidet  ollesljernet  hjul  paa  en  7 
cm.  lang  stilk.  Bøilen  i  midten  bred  som  en  hælkappe.  Antagelig 
fra  15.  aarh.  —  Hammer  af  jern.  Har  et  nu  16  cm.  langt,  men 
afbrækkel  firesidet  skaft  af  jern,  c.  1  cm.  i  tvermaal.  Yderst 
sidder  der  fast  levninger  af  lræ\  som  viser  at  det  har  været  an- 
bragt i  el  skaft  eller  haandtag.  Selve  hammeren  er  Ivekløflel, 
endende  i  lo  skarpe  spidser  til  to  sider.  Fra  Nordlv,  Meldalen. 
Gave  fra  dr.  E.  Støren.  (11109  f.). 

94:.  Dolk  af  flint  af  typen  R.  69,  men  slankere  og  med 
største  bredde  na'rmest  midten  og  mere  tilspidset  til  den  bagre 
ende.  Godt  huggel  og  helt  bevaret;  16  cm.  lang,  største  bredde 
4  cm.  Har  en  let  afslibning  af  fremstaaende  partier,  især  paa 
den  ene  side.  F.  paa  Kalsvik  preslegaard  i  Bud  under  arbeidet 
paa  en  ager  i  en  tidligere  aftorvet  myr,  som  senere  er  opdyr- 
ket. (11111). 


Nr.    4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  27 

95.  Dolk  af  flint  af  typen  R.  04,  men  med  jevnere  over- 
gang mellem  skaft  og  blad.  Et  stykke  ved  odden  mangler.  Nu 
15,5  cm.  lang,  hvoraf  omtr.  7  cm.  paa  skaftet;  bladet  indtil  3,5 
cm.  bredt.  Ikke  særlig  godt  huggen.  F.  paa  Ytre  Hoem,  Frænen, 
under  arbeide  i  en  gammel  ager,  c.  15  m.  o.  h.  og  c.  50  m.  fra 
sjøen.  (111 151 

00.  lo  stkr.  flint,  hvoraf  nogle  viser  spor  af  bearbeidelse, 
deraf  én  vistnok  en  liden  skraber.  F.  i  en  veigrøft  ved  Haukaas 
i  Frænen,   »c.  45  m.  o.  h.  og  600  m.  fra  sjøen. «^   (11117). 

97.  P2n  stor  klump  af  flint,  dækket  med  hvid  kridtskorpe, 
men  med  merker  af  gamle  afspaltninger,  20  15  10  cm.  i  tverm. 
Endel  nye  afhugninger  viser  sort  flint  indenfor  skorpen.  Nogle 
mindre  klumper,  tildels  med  merker  af  stød.  Nogle  smaa  styk- 
ker, hvoraf  et  par  stkr.  mulig  med  skraberegg.  F.  paa  Levran 
i  Frænen  ved  .stranden.  (11118). 

98.  Pilespids  af  graa  skifer  af  den  slanke  form  K.  88, 
udmerket  velformet  og  fuldt  bevaret.  9  cm.  lang,  deraf  tangen 
2  cm.,  over  den  største  del  1,2 — 1,3  cm.  bred,  idet  den  er  bredest 
paa  midten.  Odden  sæ'rlig  fint  tilsieben.  Midtryg,  som  er  affladet 
overr  tangen.  F.  paa  Breivik  nær  Akerøtangen  paa  Gossa, 
Akerø.  (111191. 

99.  Spydspids  eller  pilespids)  af  lysgul  flint  af  typen 
S.  Muller  177  med  indbuet  basis  og  største  bredde  noget  neden- 
for midten.  Nær  9  cm.  lang  og  4  cm.  bred  paa  det  bredeste. 
Vel  tilhuggen,  men  har  paa  den  ene  side  en  dyb  aflang  grube, 
som  vistnok  oprindelig  var  fyldt  med  en  kridtmasse,  som  senere 
er  udtæret.  F.  i  fjæren  ved  llodmaal  paa  Horrem  i  Akerø. 
(11120). 

100.  Pilespids  af  graa  skifer  af  den  slanke  form  R.  88. 
Mangler  et  stykke  ved  odden.  Midtryg,  som  paa  den  ene  side 
er  skarpere  end  paa  den  anden,  aflladet  over  tangen.  Ganske 
smaa  agnorer.  l'^int  og  godt  arbeidel.  Nu  11,5  cm.  lang,  kun  l,i 
cm.  bred.  —  To  brudsikr.  af  1  eller  2  pilespidser  af  graa  skifer 
af  slank  type.  Det  ene  bestaar  af  langen  og  en  slump  af  bladel, 
8,4  cm,  langt,  1,5  cm.  bredt,  midiryg  med  affladning  over  tangen. 
Har  haft  smaa  agnorer,  nu  afbrækkede.  Det  andet  er  et  3  cm. 
langt,  ved  begge  ender  brækkel  stykke,  indtil  1,5  cm.  bredt,  med 
midiryg.  Da  del  sidste  er  nogel  tykkere  end  del  forsle,  er  de 
sandsynlig  af  lo  lorskjellige  spidser.  —  7  sikr.  flint.  Deraf  er  en 
skivekjerne,  afknusl  i  nogle  af  kanterne,  som  om  de  var  brugt 
til  stødsien.  lui  skive  med  en  egg  til  den  ene  kant,  som  kan 
va-re  en  afslodl  skraberegg.  Ku  liden  llekkeskraber  uden  retouche. 
Kl  Irekanlcl  bor  med  afslid!  spids.  Ilndnu  el  slykke  synes  al 
have  en  jfsiidl  skrnberegg.  l-l  slk.,  imhigclig  af  en  muslingskal, 
som   svnes  delvis   lilslcbel   oti   k:in    vaMC    bruul    som    en    sUrabcr, 


28 K.    RYGH [1914 

F.  paa  Mien  i  Akerø.  Skiferspidserne  er  ganske  af  samme  tvpe 
som  de  tidligere  derfra  indkomne.  .Ifr.  nr.  8828  fi'.,  9982  ff.,  10298 ff. 
(11121—3). 

101.  C.  150  stkr.  flint,  for  en  sior  del  smaa  klumpede  stkr. 
Mange  har  brun  og  brungul  farve.  —  Mange  smaa,  meget  småle 
flekker  og  stkr.  af  saadanne,  hvoraf  nogle  kan  have  været 
skrabere.  En  vakker  flekkeblok,  3,5  cm.  lang,  aftyndet  mod 
den  ene  ende.  F.  paa  Stavikfjæren  under  Sundbø  i  Akerø. 
(11124). 

102.  10  smaa  stkr.  flint.  Deraf  et  skivebor  og  nogle  andre 
stkr.  med  merker  af  bearbeidelse.  F.  ovenfor  husene  paa  pladsen 
Kaltrø  under  Akerø  prestegaard.  (11125). 

103.  Nogle  tynde  skiver  af  god,  gjennemskinnende  graa 
flint  med  skarpe  kanter.  Dertil  to  flekker,  hvoraf  ialfald  den 
ene  kan  regnes  for  en  skraber.  F.  paa  Hukkelberg  (Tomas  H.) 
paa  Gossa  i  Akerø  c.  30  m.  o.  h.  og  c.  300  m.  fra  sjøen.  (11126) 

104:.  Skiveskraber  af  sort  god  flint,  5,5X4,5  cm.  i  tvermaal. 
Har  i  den  ene  længdekant  en  omhyggelig  retoucheret  svagt  ind- 
buet skraberegg,  som  ogsaa  fortsætter  over  endel  af  tverkanterne. 
F.  paa  ovennævnte  plads  Kaltrø,  Akerø,  c.  15  m.  o.  h.  og  150  cm. 
fra  sjøen  (11127). 

105.  Vævskyttelformet  beltesten  af  kvarts  af  den  slanke 
spidsovale  form.  12  cm.  lang,  3,5  cm.  bred  paa  midten.  Paa 
oversiden  en  slidefure,  som  er  meget  dyb,  med  usænlvanlig  be- 
stemte omrids  og  kun  ubetydelig  skjev.  F.  paa  Selnes  (Johan  S.) 
i  Lensviken  i  udmarken  oppe  paa  aasen  nogle  km.  fra  sjøen 
liggende  paa  et  fladberg,  som  var  dæ^kket  med  noget  mos  og 
lyng.  (11142). 

100.  Ovalt  søkk  af  sten  af  almindelig  form  med  omgaa- 
ende  fure  efter  længden.  Furen  temmelig  grundt  hakket.  —  2 
vævstene  af  grøtsten,  vel  arbeidet  af  almindelig  form.  F.  i 
indmarken  paa  samme  gaard  Selnes.  (11143  f.) 

107.  Haandtenshjul  af  grøtsten,  ialfald  nu  ikke  ganske 
regelmæssig  rundt.  Fladt  paa  begge  sider,  c.  3  cm.  i  tverm.,  1  cm. 
høit.  —  Aflangt,  omlr.  skyttelformet  søkk  af  grøtsten  med  hul 
ved  hver  ende  og  fure  fra  hullet  over  enden.  Har  van'et  omtr. 
11  cm.  langt,  ovalt  tversnit.  —  Et  lidet  søkk  af  grøtsten  med 
hul  ved  hver  ende,  5  cm.  1.,  2,5  cm.  bredt,  tykt  til  den  ene  side, 
indsmalnende  til  den  anden.  Paa  den  ene  bredside  er  mellem 
hullene  indridset  etslags  netmønster,  som  nok  kan  være  gammelt. 
—  Et  aflangt,  14  cm.  langt,  uregelmæssig  tildannet  søkk  af  grøt- 
sten, endel  af  kløvet,  med  hul  næ^-  hver  ende.  —  Et  aflangt,  nogen- 
lunde firesidet  og  jevnbredt  søkk  af  grøtsten  med  hul  nær 
hver  ende;  den  ene  ende  afbrækket  i  hullet.  —  Den  øvre  ende 
af  et   duppeformet   søkk    af  grøtsten,  som    har  været    tykt   til 


Nr.    4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  29 

den  ene  og  spidst  til  den  anden,  med  et  hul  7  cm.  fra  den  sidste 
ende  og  en  fure  fra  hullet  over  spidsen;  afbrækket  i  hullet. — 
Et  søkk  af  grøtsten  af  etslags  pyramideform,  dog  med  aftyn- 
ding  bare  fra  to  sider,  saa  at  det  oventil  danner  en  bred  egg; 
9,5  cm.  høit.  —  Et  brudstk.  af  et  aflangt,  fladt  søkk  af  grøtsten. 

—  En  flad,  nogenlunde  oval  sten  med  et  excentrisk  fint  dreiet 
hul,  formodentlig  bestemt  til  søkk. — En  rundagtig,  flad,  noget 
afkløvet  sten,  c.  6,5  cm.  i  tverm.,  med  et  grovt  indhakket  hul  i 
midten,  vel  ogsaa  et  søkk.  —  En  17  cm.  lang,  rundagtig  sten 
med  en  indhakket  omgaaende  fure  ved  den  ene  ende,  udentvil 
et  søkk.  F.  paa  en  anden  gaard  Selnes  i  Lensviken  (Jakob  S.) 
paa  et  begrænset  omraade,  som  opfattedes  som  en  gammel  hus- 
tomt.  Der  medfølger  ogsaa  en  tvilsom  sten  uvist  om  fra  samme 
tomt,  som  kunde  synes  at  være  tiisleben  paa  den  ene  side  til 
etslags  ineisel.  (11145 — 47). 

108.  Kjerne  af  sort  flint  med  graa  kalkskorpe  og  nogle 
antagelig  gamle  afspaltningsllader.  F.  paa  sidstnævnte  gaard  Sel- 
nes, men  paa  et  andet  sted  (11148). 

109.  Tykt  ovalt  søkk  med  omgaaende  indskurel  fure  efter 
længden.  Blødere  stenart  end  almindelig;  11  — 1*2  cm.  langt.  — 
En  tverøkse  af  flint.  Stykket  har  dybe  forvilringshul,  men  er 
øiensynlig  planmæssig  tilhugget,  navnlig  tvereggen  udpræget.  Den 
anden  ende  er  tilspidset,  nærmende  sig  til  et  bor,  som  det  dog 
neppe  har  va-ret.  S, 5  cm.  langt.  —  P2t  lidet  afbræ^kket  stk.  klar 
flint,  som  ulvilsomt  i  den  ene  kant  har  skraberretouche.  Det 
er  dog  ikke  usandsynlig,  at  det  senere  er  brugt  som  fyrflinl  til 
fyrstaal.  —  En  større  knold  af  sort  flint  med  sterkt  afstødte 
kanler.  Den  bar  sikkert  været  brugt  som  stødsten.  F.  paaGrøn- 
ningen    yderst   paa   Lensvikslranden   i    Lensviken  (11149 — 51\ 

110.  Tøndeformel  garnsokk  af  brændt  ler,  8  cm.  langt, 
lidt  afslaael  j)aa  den  ene  side.  —  Vævsten  af  grøtsten,  noget 
grovt  tildannet.  —  3  klumper  flint  med  tildels  gamle  afspalt- 
ningsflader.  F.  paa  Kineb  i  Lensviken,  de  lo  første  g^jenstande 
i  fjæ'reii,   llinlerne  hengere  oppe  fra  sjøen  Ull'">- — 54\ 

111.  Den  forreste  del  af  en  slørre  eneggel  kniv  af  mørk 
graa  skifer.  Den  har  haft  omlr.  lige  ryg  med  megel  bredl  blad. 
Det  bevarede  stykke  7  cm.  langl  og  indtil  4,5  cm.  bredl.  —  Den 
forreste  del  af  en  smal  enegget  kniv  af  brunviolet  skifer,  5  cm. 
langl,  ved  bruddel  2  cm.  bredl.  —  Tangen  og  endel  af  bladel  al 
en  slor  spids  af  graa  skifer.  Stykket  er  omlr.  7  cm.  langt,  hvoraf 
3,5  cm.  paa  langen,  som  kun  er  ubetydelig  smalere  end  bladet, 
med  en  retvinklet  indskjxMing  mellem  begge.  Tangen  inderst 
2,7  cm.  bred,  bladel  nederst  3,.i  cm.  .Icvnt  hvielvet  uden   midlryg. 

—  Tangen  og  et  ubetydelig  stykke  af  en  pilespids  af  lysviolet 
skifer  af  den  slanke  form   li.  ss.     liladet    har    haft    midlryg   og 


30 K.    RYGH [1914 

skarpe,  sterkt  fremspringende  agnorer.  Smal  tange,  bagtil  aftyn- 
det. F.  paa  Stordalen  under  Sundan  i  Hevne,  hvor  ogsaa 
kniven  nr.  3525  er  fundet,  nedenfor  husene  (11155 — 58). 

113.  Lidet  stk.  graa  god  flint  med  merker  af  nogen  tilhug- 
ning. F.  paa  Malme  i  Frænen  i  samme  strøg  som  nr.  10213  f. 
(11160). 

113.  Tveegget  sverd  af  jern,  nærmest  af  formen  R.  490. 
Klingen  79  cm.  lang,  overbrækket,  men  fuldstændig,  oventil  6  cm. 
bred,  med  bred  fure.  —  Fire  tveeggede  pilespidser  af  jern,  de 
3  som  R.  540,  12 — 14  cm.  lange,  den  fjerde,  som  er  ufuldstændig 
i  begge  ender,  har  skarpere  overgang  mellem  blad  og  tange  og 
har  været  adskillig  længere.  Ufuldstændig  Ijaablad  af  jern,  jfr. 
R.  386.  Af  tangen  mangler  kun  lidet,  af  bladet  mere,  nu  45  cm. 
langt. —  Et  hammerformet  redskab  af  jern. —  Ring  af  jern,  nu 
ufuldstændig,  største  tvermaal  7  cm.  Den  synes  at  have  været 
aaben  og  indsmalnende  mod  aabningen.  F.  under  anlægsarbeidet 
paa  Raumabanen  paa  Sletta  i  Grytlen  uden  spor  af  haug 
over,  0,75  m.  under  terrainet.  Sagerne  fandtes  liggende  samlet, 
levning  af  gravkammer  kunde  ikke  opdages.  Dog  var  jorden  om- 
kring i  en  vidde  af  2X1  m.  noget  sortere  end  ellers  (11161 — 65). 

114.  Tveegget  spydspids  af  jern  omtr.  af  formen  R.  517. 
En  større  del  af  falen  mangler,  men  kun  ubetydelig  af  odden. 
Sterkt  bøiet  paa  midten,  antagelig  af  plogen.  41  cm.  lang,  hvoraf 
c.  33  cm.  kommer  paa  bladet,  som  paa  midten  er  lidt  over  3  cm. 
bredt.  F.  under  pløining  af  en  sandhaug  paa  Røflo,  Salberg  s., 
Inderøen  (ni70). 

115.  Spydspids  af  graa  skifer  af  typen  R.  86.  helt  bevaret, 
naar  undtages,  at  ubetydelig  af  det  yderste  af  odden  og  agno- 
rerne  er  afbrækket.  Udpræget,  men  ikke  sterk  midtryg,  hvælvet 
over  tangen.  15  cm.  lang,  4  cm.  bred  over  agnorerne.  F.  paa 
Aanes  i  Mo,  Ranen,  paa  nordsiden  af  Ranenfjorden,  c.  130  m. 
fra  stranden,  c.  30  m.  o.  h.,  og  c.  0,2.5  m.  dybt  i  jorden  (11171). 

116.  Smykkenaal  af  sølv  med  kløverbladformet  bøiet 
hoved  som  R.  681.  Naalens  øvre  halvdel  er  rund,  den  nedre  flad, 
dog  ikke  afglattet;  den  øverste  del  aftyndet  og  bøiet  i  3  løkker 
og  enden  tilsidst  bøiet  om  stammen.  19  cm.  lang,  hvoraf  knap 
2  cm.  paa  hovedel,  som  er  3  cm.  i  tvermaal.  Naalen  er  omtrent 
lige  lang  som  paa  C.  1715  fra  Suldal,  medens  den  har  større 
hoved,  og  omtr.  dobbelt  saa  stor  som  nr.  2151  fra  Aakvik  og 
1195  fra  Vold,  hvoraf  dog  især  den  sidste  har  større  hoved.  — 
Perle  af  blaat  glas,  nærmest  terningformet  med  sterkt  afskaarne 
hjørner,  c.  1  cm.  i  tvermaal.  Til  den  hører  udentvil  to  afbræk- 
kede stykker  af  en  smal  baandformet  ring  af  sølv,  som  maa 
have  haft  en  vidde  omtr.  som  en  fingerring,  og  hvis  ender  har 
været   viklet    op    om    hinanden    omtr.  som    paa    nr.   10650  (VSS. 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  31 

1913,  2,  17).  —  To  sammenhørende  brudstkr.  af  en  baandfor- 
met  ring  af  sølv,  som  paa  midten  er  0,5  cm.  bred,  ved  brud- 
enderne 0,1  cm.  Det  kan  ikke  afgjøres  om  den  har  været  orneret. 
Den  har  utvilsomt  ikke  hørt  sammen  med  den  i  foregaaende 
nummer  nævnte  ring.  —  3  brudstkr.  af  en  mynt  af  sølv,  som 
utvilsomt  har  været  en  ku  fisk  mynt.  Det  er  dog  ikke  sand- 
synlig at  noget  af  den  vil  kunne  tydes.  —  En  sterkt  oksyderet 
liden  klump  af  sølv. —  En  hel  del  brudstkr.  af  jern;  deriblandt 
dele  af  et  sigdblad,  et  ubestemmelig  redskab  med  træskaft, 
nogle  ufuldstændige  klinksøm,  en  meget  liden  ring.  2  stkr. 
sort  flint,  hvoraf  det  ene  med  af  knuste  kanter  vist  har  været 
brugt  som  ild  flint.  En  større  klump  pimpsten.  Nogle  smaa 
stkr.  næver. 

No.  116  er  f.  ved  bortkjørsel  af  en  gravhaug  paa  Klingen, 
Klingen  s.,  Namsos  pgd.,  som  tidligere  var  adskillig  udkastet 
og  derfor  blev  forbigaael  ved  udgravningerne  1913.  I  den  syd- 
ligere del  af  hangen  fandtes  i  bunden  et  rum  omgivet  af  stokker 
i  firkant,  som  syntes  at  have  været  fældt  sammen  i  hjørnerne; 
den  nordre  tverstok  dog  endnu  ikke  konstateret;  rummet  har 
været  1,5  m.  bredt  og  mindst  2  m.  langt;  stokkene  var  indtil  8" 
tykke  og  delvis  nogenlunde  bevaret.  Desuden  fandtes  et  lag  for- 
raadnet  træ  baade  indenfor  og  udenfor  stokkene  ligesom  et  gult 
lag  (efter  liget),  desuden  næver  og  kulstykker.  Naalen  blev  f. 
omtrent  midt  i  rummel  mellem  stokkene  og  hist  og  her  i  dette 
jernstykkene,  den  ene  ring  sondenfor  den  søndre  tverstok,  mynt- 
stykkerne  inde  i  rummet  nordenfor  naalen  (11173 — 77). 

117.  C.  130  stkr.  flint.  Deriblandt  ét  af  form  som  en  skive- 
spalter med  en  eggflade,  som  rækker  c.  -  .3  op  over  stykket, 
tver  smalside  til  den  ene  kant,  mere  tilhugget  til  den  anden, 
indsmalnende  mod  nakken,  c.  6  cm.  lang,  o  cm.  bred  i  eggen.  — 
Flere  gode  flekker.  En  O  cm.  lang  af  god  flint  med  skarpe 
egge  og  forenden  tilhuggen  som  skraber.  En  afbrækket  med 
retoucherede  sidekanter,  vist  bestemt  til  sag.  En  af  klar  flint, 
4,5  cm.  lang  med  en  retoucheret  skraberegg  i  enden  med  en 
spids  i  midlen  og  indbuel  li!  begge  sider  af  den.  En  5  cm.  lang, 
tilhuggen  baade  i  kanterne  og  den  ene  ende,  vist  bestemt  til 
skraber.  Stor  flekkelignende  skive,  8, .i  cm.  lang,  indtil  o  cm. 
bred  med  gode  egge. —  2  pilespidser,  nemlig  en  flekkespids, 
tresidet,  nær  5  cm.  lang,  i  den  ene  ende  -  odden  -  lilhuggen 
i  den  venstre  kanl.  i  den  anden  i  hoire,  begge  dele  i  omlr.  en 
Irediedel  af  slykkels  hengde,  Ibrovrig  skarp  flekkcegg;  den  anden 
en  Iresidel  flekkespids  med  en  i  begge  kanter  lilhuggen  lange. 
En  4  cm.  lang,  bladformel  pilespids,  som  uden  tvil  er  tilhug- 
gen ved  odden.  —  En  liden  rundaglig  tyk  skive  med  skraber- 
lilhugning  til  den  ene  side.   En   flekke,  som  svnes  at  have  skrå- 


32 


K.    RYGH 


[1914 


berlilhugning  i  huleenden.  Nogle  mindre  sikre  skrabere. 
Nogle  gode  blokke.  Forøvrig  flade  spaaner  og  smaa  skiver 
samt  affald,  mest  god  flint.  Alt  delte  er  f.  paa  den  Ivjendte 
flintplads  paa  Draget  i  Bolsø  under  samme  forhold  som 
de  tidligere  fund  (11178). 

118.     Søkk(?)  af  sten.  En  naturhg  aflang  fladagtig  sten 

af  ikke  helt  regelmæssig  omrids,  c.  16  cm.  lang,  indtil  5, .s  cm. 

bred.   Nærmere  enderne  er  indhugget  en  dyb  fure 

over  hver  kant  til  ombinding  med  tykke  snore. 

Ligeledes  f.  paa  Draget  i  Bolsø  (11179). 

119.  Pilespids  af  jern  med  tilhørende  skaft 
af  træ.  Fig.  19 — 20.  Spidsen  ligner  nærmest 
R.  539  med  slankt  lancetformet  blad,  men  tangen 
R.  546  med  firkantet  øvre  del  og  skarp  indskraa- 
ning  til  den  nedre  stilk.  Hele  længden  14,5  cm., 
bladets  største  bredde  1,8  cm.  Helt  bevaret.  Skaf- 
tet, som  ogsaa  er  lielt  bevaret,  er  af  bjerk,  af 
form  som  en  glat  rund,  70  cm.  lang  ten,  paa 
midten  1  cm.  i  tvermaal,  noget  indsmalnende, 
navnlig  mod  den  bagre  ende.  Bagtil  er  det  af- 
fladet og  forsynet  med  en  kløft  for  buestrengen. ^ 
I  den  forreste  ende  er  der  indboret  et  rundt  hul 
for  pilespidsens  tange.  Her  skal  der  ved  fundet 
være  seet  en  omvikling  med  etslags  straa«,  som 
faldt  sammen  ved  berøring.  I  den  bagre  del  er 
der  paa  en  længde  af  18  cm.  sterke  levninger 
af  et  sort  belæg,  utvilsomt  harpiks,  som  ligesom 
ogsaa  træet  paa  dette  stykke  viser  tydelige  merker 
af  en  omvinding  med  en  snor.  Udentvil  er  det 
fjær  som  har  vædret  befæstet  her;  da  den  fandtes, 
skal  der  ogsaa  have  været  levnet  en  fjær.  Ved 
slutningen  af  dette  parti  er  der  en  liden,  smal 
ophøiet  vulst  rundt  om  tenen.  —  F.  af  to  ren- 
jægere fra  Opdal  paa  høif^jeldet  inde  ved  Sne- 
Fig.  19.  %.  hætta  ved  kanten  af  en  bræ  »Løftingsformkol 
len«,  som  ikke  paa  lange  tider  har  været  saa 
liden  som  nu.  Sammen  med  pilen  laa  en  bogfjæl  af  ren 
og  nogle  ben  af  mindre  dyr  (deraf  et  indsendt  fugleben\ 
Det  hele  har  udentvil  i  lange  tider  ligget  under  bræen,  og 
deraf  maa  skaftets  merkelig  konserverede  tilstand  forklares 
(11190). 

120.     Halvmaaneformet  søkk  af  grøtsten.  Omhyg- 
gelig lilskaaret,  tykt  i  forliold  til    størrelsen,  noget  tykkere 


1  Jfr.  on.  strengllaii^,  .slrenglag,  *  strengkltiut.     Udg. 


Fig.  20. 1/5 


Nr.    4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914 


i  den  brede  end  i  den  relte  side.  Med  et  hul  ved  hver  ende.  7  cm. 
langt,  4  cm.  bredt  paa  midlen,  1 — 2, .5  cm.  tykt.  —  Flad,  rund 
sten,  7 — 8  cm.  i  tvermaal.  Gjennemboret  nær  kanten  med  et 
aflangt  hul,  2,6X2  cm.  i  tvermaal,  som  dels  synes  frembragt  af 
naturen,  men  dels  ogsaa  udentvil  udvidet  ved  kunst.  Stykket  maa 
ansees  for  et  søkk.  Sammen  dermed  er  indsendt  endel  stykker, 
som  bestaar  af  rødbrun  sand  eller  opløst  sandsten,  som  har  haft 
en  glat  overflade.  Tildels  har  de  udprægede,  tilsyneladende  for- 
sætlig tildannede  former.   F.  paa  Flaa  i  Øksendalen  (11191  f.). 

131.  Haandtenshjul  af  grøtsten.  Fladt  paa  begge  tider, 
4  cm.  i  tverm.,  1  cm.  tykl.  Paa  oversiden  orneret  med  fordybede 
trekanter  med  spidseine  vendt  ind  mod  hullet,  lidet  omhyggelig 
indskaarne.  F".  under  jordarbeide  paa  pladsen  Vaagan  under 
Akset,   Filian  s.,   Hitteren  (11198). 

122.  Økseblad  af  jern  af  formen  med  langt,  næsten  jevn- 
bredt  blad,  som  øversl  med  et  lidet  fremspring  gaar  over  i  en 
kort  dyb  bue  under  hammerstykket.  Dette  er  meget  bredt  med 
lang  skaftfal  med  fremspringende  fliger.  Hele  hengden  19  cm., 
bredde  ved  eggen  8  cm.  F.  under  jorddvrkning  paa  Bon  es  vold 
i  Støren  (11199). 

12v5.  Økseblad  af  jern,  luermest  af  formen  H.  553,  men 
med  hengere  og  slankere  hals  og  rundt  skafthul.  21  cm.  langt, 
7,5  cm.  bredt  ved  eggen,  halsen  i  den  øvre  del  omtrent  kvadratisk, 
o  cm.  i  tvermaal.  Formen  synes  at  staa  ældre  jernalder  næ^-  og 
er  vistnok  a4dre  end  vikingetiden.  F".  paa  øvre  Rol  i  Inderøen 
under  pløining  søndenfor  veien  vestenfor  husene,  hvor  der  tid- 
ligere skal  have  været  hauger  i  fortsættelse  af  en  nvkke  mellem 
Haugan  og  Hol.    Gave  fra  gaardbruger  Johan  Vibe  (11200). 

124.  C.  150  stkr.  flint.  Det  meste  af  klum|)eforin  med  endel 
afs[)allninger.  P^n  liden  cylindrisk  blok  med  småle  regelma'ssige 
llekkeafspallninger  i  den  ene  liahdel.  En  temmelig  stor  skive- 
skraber med  tilhugning  i  kanlerne.  Kl  par  skiver  med  gam- 
mel retouche  i  kan  lerne.  Et  par  lykke  stykker,  der  synes  at  have 
gjort  tjeneste  som  stødstene.  F.  paa  Indre  Harø  i  FraMien  i 
en  liden  bugt  i  fjieren  ved  høiesle  flomaal  med  undtagelse  af 
et   par,   som   er  f.  i   maiken   c.  100  f.  o.  h.  (^11207). 

125.  Knivblad  af  jern.  Den  forreste  del  af  bladet  og  del 
yderste  af  tangen  manglei,  og  eggen  er  megel  afbiækkel.  Hyg- 
linien  buet.  Der  har  ielhvertl'ald  kun  va'rel  ubetydelige  afsatser 
mellem  blad  og  tange.  Nu  knap  9  cm  langt.  V.  ved  Volden  i 
Drivdalen,  Opdal  i  en  jeinbaneskjaMJng  i  en  dybde  af  2,:.  m. 
Men  kun  den  nederste  halve  m.  deraf  skal  va-re  fast  joi'd.  leslen 
jordskred   fra    17S(iaarene.   Jv  j.    ■;'    ,1121(i. 

12(».     Ovall   sokk  ;if  sien   af  ahnindeliiJ:  form  nu'd  fuie  over 


M  K     RYGH  [1914 

begge  ender  og  lidl  nedover   siderne.    F.  paa  Fløan  i   Skalval. 
Gave  fra  gaardbruger  Johan  Fløan  U1219). 

127.  Tveegget  sverd  af  jern  af  formen  R.  492.  Klingen, 
som  er  afbrækket  lige  under  hjaltel,  er  75  cm.  lang,  c.  5  cm. 
bred  oventil.  Hjalterne  og  knappen  har  tætte  smaa  runde  for- 
dybninger. Nedre  hjalt  er  gledet  halvt  op  paa  grebet.  F.  under 
pløining  paa  Oppem  i  Værdalen.  Findestedet  ligger  c.  300  m. 
ret  nedover  fra  fundpladsen  i  1907  Uir  8871  If.),  lige  ude  paa 
bakkekanten  vestenfor  gaarden  (11220). 

128.  Økseblad  af  jern  som  R.  552,  14  cm.  langt  og  7  cm. 
bredt  ved  eggen,  som  er  noget  medtaget.  Ogsaa  fligene  delvis 
afbrækkede.  F.  paa  Oppem  i  Værdalen  i  en  ager  c.  15  m. 
nedenfor  fundpladsen  for  nr.  8371   tf.  (112211 

129.  2 — ^300  stkr.  flint  og  bergkrystal,  hvoraf  bare  5 — 6 
sikr.  kan  være  bearbeidet.  Et  kunde  antages  for  en  meisel, 
nogle  andre  har  nogen  tilhugning  i  kanterne.  F.  paa  en  ny  plads 
paa  Tornes  i  Frænen  paa  det  ældgamle  tun«  paa  nedre  Tor- 
nes (11222). 

130.  2 — 300  stkr.  flint  og  bergkrystal  opsamlet  paa  Lang- 
ha  ug  paa  Tornes  V2  alen  under  overfladen.  Deriblandt  er  et 
par  gode,  mindre  flekker  og  nogle  smaa  skiver,  som  synes 
at  have  nogen  tilhugning  i  kanterne  (11223). 

131.  C.  35  stkr.  flint.  Deraf  en  8  cm.  lang,  noget  boet 
flekke  af  god  Hint.  En  vel  tilhuggen  bor  spid  s,  indrettet  for 
skjeftning.  En  anden  lignende,  men  tyndere,  som  maaske  snarere 
maa  regnes  for  pilespids.  Et  stk.  af  en  bredere  flekke  med 
retouche  i  den  ene  sidekant  kan  opfattes  som  skraber  eller  sag. 
Et  skiveformet  stykke  med  tilhugning  i  kanterne,  utvilsomt  be- 
stemt til  skraber.  —  Et  brudstk.  af  en  Had  slibesten  af  sand- 
sten, som  har  været  trugformet  slidt  paa  den  ene  side.  Indtil 
8,5X6,5  cm.  i  tvermaal.  —  En  uregelmæssig  firesidet  sten  af  skifrig 
art,  12  cm.  lang,  indtil  3  cm.  i  tverm.,  hvis  ene  side  er  sterkt 
sadelformet  slidt  ved  brug  som  slibesten,  sikkert  for  stensager. 
Ogsaa  i  tversnit  er  sidelladerne  indboret.  —  Den  bagre  del  af  en 
pilespids  af  graa  skifer  af  den  slanke  form  R.  88,  nær  3,5  cm. 
lang,  11  cm.  bred  over  agnorerne.  Det  yderste  af  agnorerne  og 
formodentlig  ogsaa  af  tangen  afbrækket.  Tangen  har  en  skarp 
indskjæring  paa  begge  bredsider  med  fortynding  af  det  ydre  parti. 
Skarp  midtrvg.  F.  paa  Eikrem  (.Kristian  E.,  bruget  Nordli)  i 
Akerø  (11224— G,   11245). 

132.  C.  60  stkr.  flint.  Deriblandt  en  hel  del  rundagtige 
skiver,  mest  med  naturlig  tlade  paa  den  ene  side,  som  kan  være 
brugt  som  skrabere.  En  er  grovt  tilhuggen  i  kanten,  ligesaa 
en  anden,  som  er  allang.  Endelig  er  der  et  vel  tilhugget,  omtr. 
tresidet   stykke,  3,5  cm.  langt,  som    ligner    noget    endestykket   af 


Nr.    4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  35 

et  dolkeskaft.  Alt  undtagen  dette  sidste  er  af  temmelig  daarlig 
flint.  F.  paa  Sandø  i  Akerø  i  Skaret«  midt  oppe  paa  øen,  c. 
30  m.  o.  h.  og  c.  300  m.  fra  sjøen  paa  hunden  af  en  myr  (12234). 

133.  Nogle  og  tyve  stkr.  flint,  mest  betydningsløse.  Der- 
iblandt er  nogle  større  med  afknusle  kanler,  som  niaa  være 
brugt  som  stød  s  tene,  tildels  som  det  synes  noget  tilhugne  dertil. 
Kn  liden  fin  afbrækket  flekke.  F.  [)aa  Orvik  paa  Otlerøen 
i  Akerø  under  jordbrvdning,  .")  m.  o.  h.,  oO  m.  fra  sjøen,  c.  15  cm. 
dybt  (11236). 

134.  4  stkr.  flint,  hvoraf  et  noget  større,  med  spaltellader,  og 
et  lidet  stk.  bergkrystal.  F.  i  overfladen  paa  en  ager  mellem  to 
berghauger,  vendende  mod  syd,  hvor  det  er  antagelig,  at  der  kan 
være  en  flintplads,  paaJulbø,  Julsundel(fastlandel^i  Akerø(11241). 

135.  Bryne  af  kvartsil  af  noget  usa'dvanlig  form,  aaben- 
bart  ubrækket  og  helt.  Det  er  24  cm.  langt,  liresidet  med  sterkt 
afrundede  hjørner,  som  dog  i  den  nedre  del  gaar  over  til  mere 
ovalt  tversnil.  Øverst  3X2,5  cm.  i  tverm.,  men  aftager  ubetydelig 
mod  den  anden  ende.  Det  er  dog  ogsaa  stumpt  i  denne  ende. 
Det  er  saa  regelmæssig  formet  med  saa  jevne,  glatslebne  Hader, 
at  det  er  vanskelig  at  antage,  at  det  har  faael  denne  form  bare 
ved  slid.  F.  paa  H  oli  ingen.  Julsundet,  Akerø,  ved  agerbryd 
ning  f)()  cm.  dj'bt  under  en  tue.  Paa  samme  sted  fandtes 
flint  stykker,  som  endnu  ikke  er  indsendte  (11243). 

13().  Søkk  af  skifrig  sten,  fladt,  men  tiltagende  i  tykkelse 
nedover,  nogenlunde  jevnbredt,  7 — 7, .5  cm.  Afrundet  i  den  øvre 
ende  og  nær  denne  et  hul,  som  synes  boret  fra  to  sider.  Den 
anden  ende  klumpet.  F.  paa  Svinset  paa  Otlerøen  i  Akerø, 
c.  30  cm.  dybt  i  en  ager  (11224). 

137.  Ovalt  søkk  af  sten  med  omgaaende  fure  efter  l;rng- 
den,  ualmindelig  bredt,  11,5X10X7  cm.  i  tverm.  Furen  mangler 
paa  den  ene  side  over  midten.  Overlladen  tildels  paafaldende 
glat,  som  om  den  var  sleben.  F.  paa  Hørvikeng  bruget  Flve 
land,  paa  Viklen,  c.  30  cm.  dybt  i  jorden,  c.  15  m.  o.  h.  U124G\ 

138.  5  perler  af  gul  eller  brun  glasmasse,  lave  londefor- 
mede,  flade  for  enderne,  den  største  1  cm.  hol,  1,;  iin.  bred,  den 
mindste  (>,;  cm.  hoi,  <i,.i  cm.  bred.  V.  sammen  med  en  (Ue  bort- 
kommen under  jordbrydning  |)aa  l-^evaag  i  Skjorn,  c.  1  m. 
(iyi)t,  c.  (')i'  m.  IVa  sjøen  og  ;*><>  m.  o,  h.  Sammen  dcrnicd  sUal 
der  ogsaa  viere  f.  et  spyd  og  en  |)iles|)ids  af  sten  ,  som  blev 
ødelagt  af   barn.    (lave    fra    bogholder  A.  S.  Kringslad      112  17 

139.  Økse  af  sten  med  skafthul  af  typen  \\  2'.>,  men  hullet 
n;ermere  ()|)  mod  nakken.  La'iigde  17,:.  em.,  bredden  ved  eggen 
lem.,  største  tykkelse  nedentor  skarihiilUl  •"),.,  em.  I"  |)aa  Meland. 
11  literen   U12o4). 

140.  Perle    al'    Ivsblaal    u  I  a  s,     kaijerormel,    omlr.    1,.:    em    i 


36 K.    RYGH [1914 

tverm.,  men  sterkt  paavirket  af  ild.  —  Led  af  en  lænke  af  jern, 
dannet  af  en  sammenvreden  ten,  som  i  enderne  er  formel  som 
løkker,  omtr.  8  cm.  lang.  Dertil  kommer  et  ubetydelig  stykke 
brændt  ler,  som  mulig  kunde  være  af  en  urne.  F.  paaV.  Alstad 
i  Skat  val  under  planeringsarbeide  paa  gaardspladsen.  Der  skal 
tidligere  have  vanet  en  haug.  Gave  fra  gaardbruger  Oliver 
Alstad  (11255). 

141.  En  afbrækket  fin  flekke  af  gjennemskinnende  flint 
med  slagbule  ved  den  ene  ende,  nu  3,2  cm.  F.  paa  Bagstenen« 
paa  Fævaag  i  Skjørn,  c.  40  m.  o.  h.  (11260). 

142.  Afbræ^kket  flekke  af  opak  flint  med  slagbule  ved  den 
ene  ende,  nu  3,5  cm.  lang.  F.  i  kanten  af  øvre  terrasseflade  paa 
Frengen  i  Skjørn,  c.  25  m.  o.  h. 

Nr.  141  og  142  er  fundet  af  overlærer  Ryssdal  og  gave 
fra  ham. 

143.  Flad  slibesten  af  kvart  sit  med  trugformet  slidning 
af  begge  bredsider,  sterkest  paa  den  ene,  og  indbuet,  i  tversnit 
konveks  slidning  af  begge  smalsider.  18  cm.  lang,  9 — 10,5  cm. 
bred,  c.  3  cm.  tyk.  F.  paa  Ulsel  i  Strømsneset,  Nordmøre. 
Paa  samme  sted  skal  for  nogle  aar  siden  være  f.  en  dolk  (af 
flint?),  som  blev  givet  til  Krisliansunds  museum.  Gave  fra  Nils 
Johansen  Ulset  (11263). 

144.  En  samling  af  nogle  hundrede  sikr.  flint.  Del  maa 
væsentlig  ansees  som  alTald,  men  af  bedre  slags,  som  flade  spaa- 
ner med  egge,  som  tildels  har  været  skikket  til  skjæring  eller 
skrabning.  2  sikr.  kunde  efter  formen  vjere  smaa  skivespaltere, 
men  bestemmelsen  dog  usikker.  E^ndel  gode,  dog  mindre  flekker. 
Nogle  skiver  med  gode  egge.  En  vakker  liden  blok.  Opsamlet 
paa  Minde,  el  jordstykke  under  Strand  paa  Gomalandel  ved 
Kristiansund,  paa  samme  plads  som  nr.  10424  (VSS.  1913,  2,  52), 
c.  25  m.  o.  h.   Indsendt  af  A.  Nummedal  (11264). 

145.  Økse  af  skifer,  flad,  ganske  svagt  Iveregget.  Bred- 
siderne lige  meget  hvælvede  i  længdesnit,  den  ene  ubetydelig 
mere  i  tversnit,  navnlig  ved  eggen.  Den  ene  smalside  plan  i 
tversnit,  den  anden  ikke  helt  fuldstændig  afsleben.  7,5  cm.  lang, 
lidt  over  5  cm.  bred  ved  eggen,  3,8  cm.  ved  nakken,  c.  1,4  cm. 
tyk  paa  midlen,  1,2  cm.  ved  nakken.  F.  for  sig  selv  i  den  øverste 
del  af  Allanengel  i  Krisliansund,  40 — 50  m.  o.  h.  og  langt 
fra  den  store  boplads.    Indsendt  af  A.  Nummedal  (11265). 

146.  18  sikr.  flint  og  3  sikr.  bergkrystal.  Blandt  de  første 
er  en  6  cm.  lang  flekke,  som  i  den  ene  ende  synes  at  have 
skraberegg,  men  ogsaa  kan  være  brugt  som  kniv  og  sag.  Et 
endestykke  af  en  meget  bred  flekke.  El  par  noget  usikre  spaan- 
skrabere.  F.  paa  Langhaugen  paa  N.  Tornes,  Frænen.  Jfr.  nr. 
10866  ff.,   10890  tr.  (10935'). 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  37 

147.  Stor  kjeine  af  flint  med  skiveafspaltninger.  F^n  min- 
dre do.  med  afstødte  kanter,  har  vist  va'ret  brugt  som  stødsten. 
En  klump  med  nogen  gammel  afspaltning.  Fin  liden  k jerne  af 
god  flint,  knudeformet,  med  afspaltninger  af  smaa  flekker.  En 
bladformet  pilespids.  Nogle  mindre  stkr.,  hvoriblandt  et  par 
smaa  flekker.     F.  paa  øvre  Tornes  i  Frænen  (10971). 

14r8.  Henimod  loO  stkr.  flint  og  bergkryslal,  omtrent  alt 
smaat  affald.  2  stkr.  kan  viere  bor,  ét  en  bladformet  pilespids, 
og  et  par  har  antydning  til  skraberegg.  F.  paa  begge  gaarde 
Tornes  i  Frænen  (10972). 

140.  C.  150  stkr.  flint.  Deriblandt  flere  større  kjerner,  én 
11  cm.  lang.  Et  par  af  dem  synes  brugt  til  slagstene.  Af  til- 
dannede redskaber  er  et  tykt  firesidet  bor  af  god  flint  og  en 
skive  skraber  af  daarlig  opak.  F.  paa  »To  r  ne  sklei  ven  «, 
FraMien,  inderst  i  udmarken  (10984). 

150.  En  13  cm.  lang  kjerne  af  flint  med  en  hel  skiveaf- 
spaltning  langs  den  ene  bredside.  Pendel  flinlsty kker,  deraf  et 
stykke  af  en  tlekke,  som  synes  at  være  sagtandet  i  kanterne,  et 
andet  stk.  med  spor  af  retouche.  Et  større  stk.  af  god  flint  er 
mulig  et  trekantet  bor.  FA  tverstykke  af  en  flekke  kan  være  en 
tveregget  pilespids,  som  har  faaet  tilhugning  i  den  ene  side- 
kant.—  Et  snes  stkr.  flint.  Deraf  er  en  og  inaaske  lo  klumper 
sandsynlig  brugt  som  slagstene.  Nogle  af  de  mindre  viser  spor 
af  bearbeidelse,  men  meget  afslidt. —  Økse  af  en  art  sandsten, 
sandsynlig  afbrækkel  oventil,  da  nakkefladen  viser  et  rut  brud. 
Hundagtig  tversnit  oventil.  I  den  nedre  halvdel  lo  slebne  egg- 
flader,  omtr.  ret  i  Iversnillel,  den  ene  sterkl,  den  anden  ganske 
svagt  hvæ^lvet  i  huMigdesnittel.  De  lo  andre  sider  afrundet,  tildels 
ufuldsUvndig  slebne.  Nu  13  cm.  lang,  3,5  cm.  bred  over  eggen, 
som  er  noget  afstødt.  F.  ved  Storholen  og  Sjenstøen  (?)  paa  Tornes 
i   Frænen  (11 07 S— 80). 

151.  Tilhuggerslen  som  S.  Muller  199.  7X6  cm.  i  Iver- 
maal.  Paa  de  to  en  smule  fladere  modslaaende  sider  er  indhakket 
skaalformede  gruber.  F.  paa  Haug  i)aa  Kvæoen  i  Kva'fjoid. 
(lave  fra   fotograf  Bach  (11028). 

15'*.  C.  280  stkr.  flint  og  nogle  sikr.  bergkryslal.  Av  red 
skaber  kan  udskilles:  en  flekkekniv  lig  S.  Midler  14:'>  med 
ryggen  tilhugget  buel  ligetil  odden.  Nogle  smaa  flekker  med 
skarpe  kanter.  En  liden  skiveskraber  med  udbuel  retoucheret 
egg.  En  do.  med  indl)uet  egg.  p]n  meget  tynd  liden  skive  med 
delvis  ret  kant.  Nogle  ganske  smaa  stkr.  med  retouche  i  kanterne. 
En  til  en  sj)ids  tilhuggen  :'>  cm.  lang  flekke.  En  noget  kortere 
og  bredere  do.,  sandsynligvis  et  bor.-  Lidet  stykke  af  en  (lad 
slibesten  af  sandsten,  som  paa  den  ene  side  har  bavl  en  plan. 
paa   den   anden   en   Iruglbrmel   slidflade.         1^1   tilslebet   stk.  graa 


38 K.    RYGH [1914 

skifer  af  uvis  bestemmelse.  F.  paa  Eikrem  (Jonas  E.)  paa 
Gossa  i  Akerø  paa  bunden  af  en  myr  c.  1  cm.  dybt  ovenpaa 
grusbunden.  Myren  ligger  under  de  bratte  sider  af  en  bergham- 
mer, c.  20  m.  o.  h.  og  100  m.  fra  sjøen,  n.v.  for  Eikremelven.  I 
nærheden  er  der  fundet  flere  myrpæle,  se  nr.  10970  (10944 — 46). 

153.  Over  300  stkr.  flint,  hovedsagelig  smaat  affald.  Her- 
iblandt 2  smaa  fint  tilhugne  bor  og  3  stkr.,  som  ogsaa  maa 
regnes  som  saadanne,  skjønt  noget  bredere  i  spidsen. —  En  tver- 
egget  pilespids  med  tilhugne  kanter,  1,5  cm.  lang,  og  en  anden 
do.  med  meget  skraa  egg.  Et  stk.  ligner  en  kjerneøkse  med 
tveregg,  mulig  afbrækket  foroven.  En  flekkeskraber  med  høi 
egg,  2,5  cm.  lang.  Nogle  andre  mindre  udprægede  skrabere. — 
Tvilsom  økse  af  sten.  Den  har  form  som  en  økse  med  fladt 
ovalt  tversnit,  tiltagende  i  bredde  mod  eggen.  9  cm.  lang,  har 
vauet  henimod  4  cm.  bred  i  eggen.  F.  paa  samme  gaard  Eikrem 
i  Akerø  og  paa  samme  plads  som  fg.  nr.  (10998  f.) 

151.  C.  500  stkr.  flint,  størstedelen  smaat  affald.  Forøvrig 
adskillige  gode  flekker,  mest  smaa  og  fine,  for  en  stor  del  af- 
brækkede. Et  par  kan  sikkert  bestemmes  som  flekkeskrabere, 
flere  af  de  andre  har  vel  tjent  som  knive.  Et  fladt,  skiveformet 
stykke  med  en  fint  retoucheret  skraberegg.  En  anden  liden 
skiveskraber.  En  lidt  større  skive  med  skraberretouche.  3 
eller  4  smaa  bor.  Et  lidet  meiselformet  stykke  af  sort  flint 
med  tætte  flekkeafspaltninger  efter  længden,  hvoraf  en  noget 
bredere  er  hul  og  danner  en  hulegg  ved  enden,  3,5  cm.  lang, 
knap  1  cm.  bred  ved  eggen.  Et  4  cm.  langt,  i  den  ene  ende 
afbrækket  stykke  er  utvilsoml  endestykket  af  skaftet  af  en 
liden  dolk.  —  Et  firkantet  brudstk.  af  en  tynd  slibesten  af  sand- 
sten.—  Et  2,7  cm.  langt  brudstk.  af  en  slank  pilespids  af  sortgraa 
skifer,  c.  1  cm.  bred  med  hvælvede  sider.  F.  paa  samme  gaard 
Eikrem  i  Akerø  og  paa  samme    plads    som  fg.  nr.  (11227 — 29). 

155.  9  smaa  stkr.  flint,  deraf  3  flekker.  Den  ene,  6  cm. 
lang,  med  et  hak  for  skjeftning  ved  den  afhugne  slagbule,  i  den 
ene  kant  skarp  skjæreegg,  den  anden  retoucheret,  snarest  til 
sagegg.  En  6  cm.  lang,  smal  og  fin,  med  knivegg  til  begge  sider, 
tilhugget  for  skjeftning  nærmest  bulen.  Deu  tredie,  4,5  cm.  lang, 
indsmalnende  mod  odden  og  med  indhak  nærmest  bulen.  —  Et 
brudstk.  af  en  tynd,  flad  slibesten  af  sandsten.  Begge  sider 
trugformet  slidte  over  det  hele.  —  Brudstk.  af  en  slibesten  af 
rhombisk  Iversnit.  F.  paa  en  anden  gaard  Eikrem  (Kristian  E., 
bruget  Nordli)  n.o.  og  nedenfor  husene  under  jordbrN'dning,  0,5 
m.  dybt  under  myrjord  ovenfor  grusbunden,  c.  10  m.  o.  h.  og 
200  m.  fra  sjøen.  Paa  samme  sted  fandtes  nogle  myrpæle,  som 
ikke  blev  bevaret.  Fra  samme  gaard  er  ogsaa  skiferspidsen  nr. 
1041.5  (10947—49). 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  39 

15(>.  Et  søkk.  \ær  kanlen  paa  den  ene  side  el  gjennem 
gaaende  hul,  som  synes  nænnesl  borel  fra  den  ene  side.  F.  ved 
gravning  paa  Akerø  kirkegaaid  (10961). 

157.  C.  60  sikr.  flint.  Et  stk.  kan  mulig  været  el  bor,  et 
andet  en  skraber.  Det  øvrige  er  affald  med  huggeflader.  F.  paa 
Røsøvaagen  paa  Gossa  i  Akerø,  paa  stien  mellem  Solemsjøen 
og  Røsøvaagen,  c.  30  m.  o.  h.,   n;er  sjøen.  Jfr.  nr.  10856  (11232). 


Fund  fni  flintpladse  paa  den  sydost  Hikste  del  af  oeii  (»ossa 

i  Akern.' 

158.  Et  trekantet  bor  af  Ilinl  med  lang,  slank  spids,  4,5 
cm.  langt.  En  mangesidet  knude  af  sort  flint.  En  skiveformet 
kjerne.  Et  fjerde  stk.  med  spor  af  tilhugning.  F.  ved  Hardings- 
haugen  ved   lireivik.  Jfr.  nr.  10360  og  10638.  (10955). 

159.  C.  60  sikr.  flint.  Det  meste  er  affald,  og  de,  som  synes 
at  være  bearbeidede  til  redskaber,  er  mest  afskurede  og  noget 
usikre.  Et  slørre  og  el  mindre  tresidet  bor.  3  smaa  skive- 
skrabere med  spor  af  tilhuggen  egg.  El  økseformel  stk.,  som 
kan  være  tilfældigt.  En  god  blok.  F.  paa  fundplads  III,  Hjerl 
viken   mellem  øvre  og  nedre  Hardingshaug  (,11130). 

1(>0.  80  sikr.  flint,  for  en  stor  del  af  god  sort.  Heraf  en 
liden  fin  hjerteformet  pilespids  af  lysgraa,  g^jennemskinnende 
flint,  1,7  cm.  lang,  indbuel  i  basis  og  her  ligesom  i  eggene  til- 
hugget fra  begge  sider.  Liden  skiveskraber  med  retouche  i 
flere  kanter,  nær  4  cm.  lang.  El  trekantet  bor,  3  cm.  langt.  En 
hel  del  k jerner  og  velformede  knuder  af  god  flint.  Flere  har 
tydelige  merker  af  al  have  væMet  brugt  som  slødslen.  —  En  større 
kløvning  og  nogle  snuia  sikr.  flint.  Den  store  ba>rer  merker  af 
al  have  vauel  brugl  som  slødslen,  hvortil  den  er  meget  skikket, 
og  hvortil  den  ogsaa  synes  at  va're  noget  tilhuggen.  F.  paa  fund- 
plads VII,  Bergh  au  gene  paa  Akerølangen.  Jfr.  nr.  10365. 
10636  f.   10846  (10954.'  112401 

IHl.  6  sikr.  flint,  hvoraf  el  mulig  kunde  regnes  som  en 
raat  formet  økse.  F.  paa  plads  \'II,  i  udmarken  nordenfor  Mrei 
vik.   Jfr.  nr.  10365  (11131). 

1(>2.  25  stkr.  flinl.  Heraf  el  ~,r<  cm.  langl  Iresidel  slykke, 
spidst  i  den  ene  ende,  rygkanten  afhugget  bagtil,  vist  for  skjeft- 
ningen,  el  slodredskab  eller  mulig  el  bor.  En  5,.>  cm.  lang,  bred 
flekke  af  god  sorlgraa  Ilinl,  vel  en  skraber,  skjønl  uden  retouche. 
En  flekke  kan  va-re  brugl  som  sag.  El  i)ar  skivekjerner.  F.  paa 
plads  VIII.  Torvslenene  paa  Akerolangen.  Jfr.  nr.l<>366  (11008). 

'  Jfr.  v.ss.  v.n-2.  s,  r.2  ir. 


40 K.    RYGH [1914 

1H3.  23  stkr.  flint.  Intet  kan  med  sikkerhed  regnes  for  red- 
skab, men  ét  tykt  stykke,  som  paa  den  ene  side  har  hel  spalte- 
flade og  ellers  mange  smaa,  har  etslags  økseform  med  en  meget 
smal  egg.  —  35  sikr.  flint,  mest  smaa  skurede  klumper.  Heraf 
en  større  kjerne  eller  skiveblok.  2  tykke  bor,  afslidte.  En 
flekkeskraber.  En  spaanskraber  med  lige  egg.  Et  4,5  cm. 
langt,  pladeformet  firesidet  stk.  med  tveregg  i  den  ene  ende,  ligner 
en  økse. —  8 — 9  smaa  stkr.  flint.  Opsamlet  paa  plads  nr.  IX, 
ved  Gjeraholet  paa  Akerøtangen.  Jfr.  nr.  10367.  10469.  10847. 
(10953.   11009.   11238). 

164.  3  større  stkr.  flint  bestaaende  af  en  tyk  skive  med 
den  naturlige  flade  paa  den  ene  side,  noget  tilhugget  i  kanterne, 
en  skivekjerne  og  en  større  klump  med  nogle  spalteflader.  Op- 
samlet paa  fundplads  X,  paa  Per  A.  Akerøtangens  ager.  Jfr.  nr. 
10368  (11014). 

165.  60 — 70  stkr.  flint,  idethele  af  bedre  sort  end  alminde- 
lig paa  Akerøtangen,  og  forskjellig  ogsaa  i  form,  ikke  klumper, 
men  flade  stkr.  af  fliser.  Et  stk.  har  form  som  en  sk  i  ve  spalt  er 
med  buet  egg,  nær  4  cm.  bred  ved  eggen  og  ligesaa  lang,  temme- 
lig tynd.  Et  andet  mindre  regelmæssigt  stk.  ogsaa  med  skive- 
spalteregg.  En  flekkekniv,  knap  4  cm.  lang,  tilhuggen  mod 
odden  paa  rygsiden.  F.  paa  plads  XI,  paa  Akerøtangen  (Rasmus 
A.'s  ager).  Jfr.  nr.  10369  (11011). 

166.  En  2,2  cm.  lang  flekke  af  lin  flint,  som  vist  maa  op 
fattes  som  en  pilespids;    den  er  noget  tildannet   for   skjeftning 
ved  den  bagre  ende.  F.  paa  plads  XII,  paa  Rasmus  Akerøtangens 
eiendom.  Jfr.  nr.  10370  (11242). 

167.  12  stkr.  flint,  deriblandt  en  skraber  med  retoucheret 
udbuet  egg  af  en  temmelig  tyk  skive. —  Et  søkk  af  skifrig 
sandsten  med  omtrent  flresidet  tversnit,  jevnt  aftagende  i  bredde 
og  tykkelse  opad  med  et  fra  to  sider  boret  hul  ved  den  afrun- 
dede øvre  ende. —  C.  60  stkr.  flint,  hvoriblandt  et  eller  to  bor 
og  mulig  et  par  afslidte  skrabere.  Dertil  nogle  stkr.  kvarts  og 
bergkrystal.  Opsamlet  paa  fundplads  XV,  paa  øvre  Ake røsand, 
syd  for  prestegaarden  (,  Julneset«).  Jfr.  nr.  10373  (11040  f.   11132). 

168.  5  sterkt  afskurede  stkr.  flint.     Et   af  de    mindste    har 
udentvil  været  en  flad  flrkantet  skraber  med  indbuet  egg  i  den 
ene  ende.  —  C.  25  stkr.  flint,  sterkt  afslidte,  hvoriblandt  mulig 
et    par    bor.     Opsamlet    paa    fundplads    XVI,    paa    Akerøsand 
fjæren.   Jfr.  nr.  10374  (11012.   11133). 

169.  En  klump  af  god  flint.  Har  en  lang  skiveafspaltning 
paa  den  ene  side,  desuden  nogle  fremstaaende  knolde  afhugne. 
Har  merker  af  at  være  brugt  som  stødsten.  —  4  stkr.  flint,  som 
maa  regnes  som  afTald.  Fra  plads  XIX,  paa  øvre  skogvei  paa 
Aukra  prestegaard.   Jfr.  nr.  10377  og  10849  (10958.   11134). 


Nr.    4J  OLDSAGSSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  41 

170.  Meisel  eller  økse  af  sten,  3,3  cm.  l)ie(l  i  egi^en,  c.  5  cm. 
lang.  Har  havt  firesidet  tversnil  med  kileform  uden  aflynding 
mod  nakken,  hvor  den  maa  have  været  meget  tyk,  er  imidlertid 
sterkt  afkløvet  i  den  øvre  del,  saa  at  kun  en  del  af  nakketladen 
er  bevaret.  Synes  at  have  været  helt  sleben  med  en  særskilt 
kort  eggslibning.  Fra  fundplads  XXIII,  nedenfor  Mads  Hukkel 
hergs  huse.    Jfr.  nr.  10381  (11010). 

171.  C.  135  stkr.  flinl,  for  en  stor  del  slørre  klumper  med 
enkelte  spalteflader,  ogsaa  endel  uden  saadanne.  Heraf  enkelte 
kjerner;  en  liden  skraber  af  god  flint  tilhuggen  for  skjeftning. 
Af  flekker  kun  et  par,  hvoraf  en  5  cm.  lang  kan  være  brugt 
som  kniv.  3  stkr.  har  mere  og  mindre  udpræget  form  som  t ver- 
økser,  skivespaltere,  uden  dog  ganske  sikkert  at  kunne  betegnes 
som  saadanne.  Et  4  cm.  langt  stk.  af  melkehvid  overflade  med 
tyndt  spidsovalt  tversnit  har  en  sterkt  buet  tveregg,  nær  2,5  cm. 
bred,  tilspidset  mod  nakken.  Et  skivebor  af  kvarts  med  sterkt 
fremspringende  tilhuggen  spids.   F.  i  Hukkelbergfjæren  (10959  . 

172.  C.  25  stkr.  flint,  mest  tarvelig  opak.  Deraf  en  stor 
klump  med  flere  spalteflader.  Et  aflangt  stk.  synes  at  være  til- 
dannet som  skraber  i  den  ene  ende.  F.  paa  Akerøtangen  paa 
Anders  .1.  A.'s  ager  (10957). 

173.  En  meget  stor  kjerne  af  flint  med  store  skiveafspalt- 
ninger.  Skraber  af  sort  flint  med  indbuet  egg.  8  andre  smaa 
stkr.  flint.  F.  paa  plads  XXVIII,  paa  Akerøtangen.  Jfr.  nr. 
10386  (10956). 

174.  Over  25  stkr.  flint,  altsammen  noget  større  klumper, 
men  omtrent  alle  med  afs|)allningsflader.  Nogle  har  vist  været 
brugt  som  stød  s  tene  og  har  faaet  sin  tilhugning  for  at  kunne 
holdes  bedre  i  haanden.  Andre  kan  belegnes  som  kjerner.  En 
hel  del  har  nu  brun  eller  gul  overflade.  Det  meste  vandslidl. — 
C.  50  stkr.  flint,  hvoraf  enkelte  stodslene.  Flere  af  de  mindre 
viser  lilhugning  af  kanterne.  Størstedelen  har  en  frisk  brun  farve. 
—  Over  1(»()  stkr.  flint,  tildels  store  klumper  med  alspaltninger. 
Ogsaa  de  mindre  stkr.  har  som  sædvanlig  paa  denne  plads  klum 
pet  form,  medens  flekker  og  skjerver  omtrent  ganske  savnes. 
Et  stk.  kunde  godt  regnes  for  en  skivespalter,  men  er  maaske 
snarere  en  skraber,  da  den  synes  al  være  retoucheret  i  eggen. 
Nogle  andre  tykke  skiver  synes  ogsaa  al  have  skraberegg.  — 
C  (>()  sikr.  flinl,  mest  slorre.  Flere  kjerner  og  større  knuder 
viser  merker  af  at  have  vieret  brugt  som  slodslene.  Ingen  sikre 
arbeidede  redskaber.  Som  vanlig  har  flere  sikr.  brun  farve.  Op 
samlet  paa  plads  XXXII.  |)aa  Hjerl  vi  k  [jaTen  .Ifr  nr.  I(i527. 
l(is.-)(i  ( i(i<)(;().    1  lo]:;.    1 1  1 :',.').    1 12:'.7\ 

17.').  25  incsl  slonc  stki-.  Ili  ii  I  Del  meste  er  klum|)er,  megel 
ai'siidl,    men    liere    med    incrkc   al'  arspalliiiui^er    oi;    enkelte    synes 


42  K.    RYGH  [1914 

at  være  brugt  som  stød-  eller  knusesteiie.  En  stor  tyk  skive, 
10X7  cm.  i  tvermaal,  noget  tilhugget  i  den  ene  kant,  men  dog 
ikke  færdigt  redskab.  En  liden  tynd  skive  med  skarp,  lidt  be- 
skadiget kant  til  den  ene  side,  brugt  som  kniv  eller  skraber, 
god  flint.  Et  par  andre  smaa  skiver,  maaske  ogsaa  skrabere.  Et 
par  stkr.  med  spor  af  tilhugning  i  kanterne.  —  C.  30  .stkr.  flint 
for  en  stor  del  større  kløvninger.  Nogle  stkr.  sees  at  have  været 
brugt  som  stødstene.  Et  par  velformede  knuder.  Et  hdet  stk. 
kan  antagelig  bestemmes  som  et  bor.  Opsamlet  paa  fundplads 
XXXIII,  paa   Hjertvik.    .Ifr.  nr.  10526.   10851  (10952.   11239). 

17(i.  C.  50  stkr.  flint  af  fa  Id,  mest  spaaner  og  nogle  raat 
formede  flekker.  FA  eller  to  stkr.  kunde  mulig  være  bor  og  el 
har  form  som  en  Ilekkespalter.  Fra  fundplads  XXXIX,  Sand- 
myren  n.v.  for  den  gamle  planteskole.    Jfr.  nr.  10S5o  (11136). 

177.  15 — 16  stkr.  flint,  mest  klumper,  hvoraf  endel  kan  be- 
legnes som  kjeriier.   P'ra  fundplads  XXXXII  (11137). 

178.  C.  50  stkr.  daarlig  opak  flint,  som  tildels  har  kvartsit- 
agtig  udseende,  hovedsagelig  i  form  af  mest  temmelig  store  af- 
kløvede skiver.  Intet  kan  med  sikkerhed  ansees  som  bearbeidet 
til  redskab.  Opsamlet  j)aa  fundplads  XXXXIV,  paa  Horremshar- 
dingshaugene,  to  smaa  hauger  i  udmarken,  i  et  myrhul,  sønden- 
for  hoved veien  (11233). 

Alle  disse  fund  er  opsamlede  under  kontrol  af  hr.  sogneprest 
H.  Saxlund  og  indsendt  af  ham. 


Fund  fra  gruiidgravniiii?er  i  Troiidhjem. 

179.  Et  kranium,  vel  bevaret,  men  manglende  underkjæven. 
F.  med  nogle  flere  mindre  vel  bevarede  skeletdele  ved  kloak- 
gravning i  den  øvre  del  af  Hospitalsgaden  i  øst  for  kirken 
nærmere  gadens  anden  side.  Her  er  ogsaa  tidligere  fundet  skelet- 
rester  (11186). 

180.  Kranier,  extremitetsben  og  andre  skeletdele  f  ved  kloak- 
gravning i  Kjøbmandsgaden  udenfor  Haandverks  og  Industri- 
foreningens gaard,  hvor  ogsaa  tidligere  er  konstateret  en  gammel 
kirkegaard  (11187). 

181.  Haandtenshjul  af  grøtsten,  omtr.  fladt  paa  begge 
sider,  noget  ujevnt  tilskaaret  i  kanterne,  3, .5  cm.  i  tvermaal,  1  cm. 
tykt.  —  Et  stykke  af  kanten  af  et  kar  af  grøtsten,  tilskaaret  i 
halvmaaneform,  og  gjennemboret  med  tre  hul  i  række,  formodent- 
lig anvendt  til  væ'vlod  eller  lign.,  13 — 14  cm.  langt,  4,5  cm.  bredt 
paa  midten.  —  Naal  af  træ  af  en  i  byfund  almindelig  form, 
omtrent  rundt  i  den  nedre,  affladet  i  den  øvre  del,  og  der  for- 
synet med   hul.  Afbrækket  i  hullet,  men  ellers  hel.  Nu  omtr.  15 


Nr.  4] 


OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914 


cm.  lang.  —  4  vævlod  af  grøtsten.  2 
ubestemmelige  profilerte  mindre  stene 
af  grøtsten.  Et  haandtag  og  lidt  af  væg- 
gen af  et  bedre  arbeidet  kar  af  grøt 
sten  (11194—97). 

182.  Ske  af  træ  med  smalt,  langt 
blad,  8X4  cm.,  og  et  15  cm.  langt  skaft. 
Bladets  indside  er  orneret  med  temmelig 
ubehjælpelig  indridsede  baandslyngnin- 
ger  og  grupper  af  korte  streger.  —  Rund 
brikke  af  sten,  4,5  cm.  i  tvermaal,  c. 
0,8  cm.  tyk,  flad  paa  begge  sider.  — 
Haandtenshjul  af  brændt  ler,  hvæl 
vet  paa  oversiden,  omtrent  fladt  paa  un 
dersiden,  c.  3,8  cm.  i  tvermaal.  —  Lampe 
af  grøtsten,  i  baadform,  tilspidset  i  begge 
ender.  Paa  begge  bredsider  er  kanten 
meget  afstødt.  Flad  paa  undersiden.  Hvor 
siderne  er  hele,  er  de  glat  tilskaarne.  14 
cm.  lang,  dybden  c.  2  cm.  —  Et  plumpt 
tildannet,  tykvægget  kar  af  sten,  noget 
ovalt,  utvilsomt  en  lampe.  15X11  cm. 
udvendig,  dybden  c.  2  cm. —  2  hjulfor 
mede  stkr.  af  grøtsten  med  hul  i  mid- 
ten, c.  lo  og  12  cm.  i  tverm.,  hullet  paa 
midten  lidt  over  1  cm.  Saadanne  er  ogsaa 
tidligere  fundet  i  bytomler.  De  synes  for 
svære  til  at  kunne  have  været  svinghjul 
paa  driller.  —  Fodstykke  af  et  bord  kar 
af  grøtsten,  som  har  bavl  bægerform. 
(11201—06). 

183.  Et  tildannet,  lladl  stykke  træ', 
noget  bredere  og  tyndere  til  den  ene  side 
og  der  med  profileret  afslutning,  i  den 
anden,  tykkere  og  smalere  ende  afbra-k- 
ket  og  der  noget  bræ'ndt  et  stykke  op 
over.  Fig.  21.  17,.'.  cm.  langt.  Del  synes 
snarest  at  have  været  el  haa udlag.  Paa 
den  ene  side  er  let  indridset  ](>  rune 
tegn,  som  viser  sig  at  viere  fut  harken. 
De  ei-  idethele  tydelige,  men  de  sidste  er 
noget  afsvedet  ovenlil.  S  runen  er  beleg 
net  ved  en  halv  slav  uden  arsliilning  med 
punkl.  14(le  og  15(ie  rune  er  sal  i  ordenen 
Y  T;  af  den    første    er    kun    kvisien    til 


y. 


IM«     Jl.      I.. 


44 


K.    RYGH 


[1914 


4 


hoire  nu  sikkert  synlige  Den  sidste,  A,  liar  ikke  ha  vi  kviste 
nedentil,  sandsynligt  har  den  bestaaet  af  en  stav  uden  kviste 
ligesom  paa  nogle  svenske  futharker  (jfr.  Wimmer, 
Die  Runenschrift,  s.  289  ff.^  —  Et  redskab  af  dyre- 
tak, bestaaende  af  et  fladt  stykke  med  et  større 
hul  og  to  derfra  fremspringende  grene.  Tildan- 
nelsen har  kun  bestaaet  i  giennemboringen 
og  tilskjæringen  af  det  flade  stvkke  bagtil 
111208  f.\ 

184.  Xøgel  af  bronce  til  hængelaas 
af  typen  R.  o56,  som  vistnok  holder  sig  ud 
gjennem  middelalderen.  Gode  10  cm.  lang. 
Øverst  forsynet  med  et  bærehul.  I  den 
nedre,  spaltede  halvdel  forsynet  med  grup- 
per af  tverhak  paa  den  ene  side,  i  den 
øvre  med  krydsende  furer  nedentil  og  oven- 
til.—  Naal  af  ben,  hvis  øvre  del,  som 
har  været  flad  og  antagelig  forsynet  med 
et  hul,  mangler,  nu  omtr.  16  cm.  lang. 
Nederst  rund,  gaar  efterhaanden  over  til 
oval  og  er  øverst  bredere  og  fladere,  dog 
hvælvet  paa  den  ene  side.  Her  er  en  lev-  Kl 
net  part  af  et  indgravet  ornament,  som 
nærmest  ligner  bagdelen  af  en  fugl.  Efter 
afbrækningen  er  der  paabegvndt,  men  ikke 
fuldendt  el  nyt  hul.  Fig.  22.^— Et  stykke 
træ,  som  ligner  et  skaft  af  en  ske  eller 
spade,  rundt,  men  i  den  ene  ende  begyn- 
delsen af  en  skraa  affladning,  16, .5  cm.  1. 
—  En  17  cm.  lang  nagl  af  træ^  med  rund- 
agtig  hoved  og  tvert  afskaaret  i  den  nedre 
ende  (11211—13). 

185.  Et  redskab  af  ben,  med  rundt 
tversnit,  glat  tilskaaret,  omtrent  jevntykt. 

,.  noget  bøiet,  helt  og  afrundet  i  den  ene, 
f  afbrækkel  i  den  anden  ende,  nu  27  cm. 
Fig.  22. -/3  langt,  c.  1  cm.  i  tverm.  Na^r  den  afbræk- 
kede ende  er  et  omgaaende  baand  af  to 
tæ^tle,  let  indgravne  furer.  —  En  flad  brikke  af 
træ  med  et  indgravet  kors  paa  den  ene  side,  Fig.  23.  "2. 
3, .5  cm.  i  tverm. —  En  rund  naal  af  tra^,  afbræk- 
ket i  spidsen,  simpelt  tilskaaret  i  den  øvre  ende,  nu  12  cm.  lang. 
—  En  fin  firesidet  hein   af  skifer,  nu   16  cm.  lang.  —  Et    ube 

^  Kvisten  tilvenstrc  kan  tydelig  sees  g^jenneni  forstørrelse,  men  den  er 
noget  kortere  og  udgaar  fra  staven  liøiere  opi)e  end  kvisten  til  hoire.   Idf/. 


Nr.   4]  OLDSAGSAMLINGENS    TILVÆKST    I    1914  45 

stemt  redskab  af  jern  af  etslags  knivforin,  som  synes  at  have 
været  skjæflel. —  En  brødspade  af  Iræ,  40  cm.  lang,  hvoraf 
omtr.    halvparlen  paa  det  s  cm.   brede  blad  (11214 — 18). 

18<).  Naal  af  ben  med  flade  bredsider,  men  gaar  mod  odden 
over  til  omtrent  rundt  tversnit.  Den  yderste  spids  afbrækket,  nu 
11  cm.  lang;  i  den  øvre  ende  et  vidt  hul. —  Stykker  af  en  eller 
flere  sko.  Deraf  el  forstykke  af  overlæret  med  en  kort,  sterkt 
opslaaende  snude  og  ornamenteret  med  4  fra  snudens  spids 
opgaaende  i)arallele  sireger  og  i  en  bue  oventil  el  baand  streger. 
—  Enkeltlindet  kam  af  ben.  Den  ene  skinne  helt  bevaret,  27  cm. 
lang  mellem  endepunkterne,  af  den  anden  er  kun  et  brudstykke 
paa  19  cm.  Skinnerne  er  orneret,  men  ikke  paa  samme  maade. 
Paa  den  ene  er  der,  begrænset  af  længdefurer,  lo  baandfletninger 
af  forskjellig  karakter.  Endestykkerne  har  baand  af  tæ'tle  lod- 
rette streger,  hvoraf  især  de  yderste  er  meget  brede.  Paa  den 
anden  er  den  øvre  baandflelning  lig  de  foregaaende,  men  isteden 
for  den  nedre  er  der  en  tæ't  rad  ringe  om  centrer.  Af  de  be 
varede  linder  er  de  kengste  2, .s  cm.  lange.  Fiss,.  28.  —  Halvdelen 
af  et  10  cm.  langt,  tøndeformel  garndubbel  af  træ. —  Et  kant 
stykke  af  et  stort  fat  af  træ,  overkanten  orneret  dels  med  skraa 
striber,  dels  med  dybe  hengdefurer  (11249 — 58). 

Nr.  ISl  —  1S()  er  f.  ved  en  kloakgravning,  som  strakte  sig  fra 
Kjøbmandsgaden  gjennem  Scholdageiveiten  ud  til  Søndre 
gd.  og  gik  el  stykke  oj)  i  K  ram  bodgad  en  og  ind  i  gaards- 
rummel  til  den  vestre  hjørnegaard  mellem  Krambodgd.  og  Schold- 
agerveiten.  Nr.  181  fandtes  ved  hjørnet  af  Scholdagerveiten  og 
Kjobmandsgaden,  nr.  1S2  hengere  inde  i  veiten.  Nr.  188,  hvor- 
iblandt træstykket  med  runeindskriften,  blev  fundet  i  krydset 
med  Krami)odgaden  i  en  dybde  af  c.  2  m.,  nr.  1S4  helt  inde  i 
Krambodgaden  paa  et  dyb  af  heniinod  4  m.,  nr.  185  i  samme 
gade  og  i  endnu  større  dybde,  c.  4 — 5  m..  nr.  18(i  næ'r  Søndre 
gd.  i  en  dybde  af  c.  4  m. 

1S7.  Ilaandlag  til  en  kjedel  af  gro  Is  len  med  en  lilhorende 
resi  af  kjcdelens  væg.  I*',  under  jordaibeide  paa  iiaUaunet  ved 
Trondhjem  U1248). 


MEDDELELSE  FRA  TRONDHJEMS  BIOLOGISKE  STATION  NR.  9 

HAVSTRØMMENE 

OG  DEN   NORSKE  MARINE  FAUNA 


AV 


0.  NORDGAARD 


DET    KGL.    NORSKE   VIDENSKABERS  SELSKABS  SKRIFTER  1914.     NR.  5 


AKTIETRYKKERIET  I  TRONDH.IEM 
1915 


1.    Bemerkninger  om  havstrømmenes  indflydelse 
paa  dyrenes  utbredelse. 

I  el  foregaaende  arbeide^  har  jeg  villel  paapeke  nogen  av 
havstrømmenes  virkninger  paa  dyreHvet,  sj)eciell  paa  fiskenes 
vandringer.  Der  er  ogsaa  forsøkt  at  lilbakeføre  svingninger  i 
fiskeriernes  avkastning  til  ændringer  i  fiskefelternes  strømsystem. 
I  denne  avhandling  vil  jeg  søke  at  behandle  havstrømmene  som 
zoogeografisk  faktor.  I  sit  utmerkede  arbeide,  Invertebrate  bollom 
fauna  of  Ihe  Norwegian  Sea  and  North  Atlantic  ,  har  professor 
Appp:ll()f'-  trukket  oj)  grenserne  mellem  den  arktiske  og  boreale 
havfauna  og  fremhævet  havstrømmenes  store  indflydelse  paa  de 
fysikalske  forhold,  hvorav  dyrelivet  avhænger.  Appelløf  har 
ogsaa  nærmere  omtalt  havstrømmenes  virkning  paa  dyrenes  ut- 
bredelse ved  transport  av  de  pelagiske  larver  og  de  voksne  dyr, 
som  svømmer  omkring  hist  og  her  i  vandlagene"^.  Disse  spørs- 
maal  er  ogsaa  i  sin  tid  behandlet  av  (1.  O.   Sars^. 

Fra  Appelløfs  instruktive  avhandling  tillater  jeg  mig  at 
citere  el  Hiet  avsnit  (1.  c,  s.  559):  «It  is  strange  that  a  few 
boreal  forms  are  peculiar  to  the  plateaus  and  do  nol  enter 
the  fjords,  for  the  fjords  and  plateaus  have  most  of  Iheir 
forms  in  common.  Wether  it  is  due  lo  the  fad  lliat  Ihese 
peculiar  forms  develop  at  a  lime  when  the  Atlantic  walei-,  in 
\vhich  Ihey  probably  live  during  bolb  Iheir  larval  and  full  grown 
stages,  does  nol  |)enelrale  inlo  the  fjords  or  ^vhelher  Ihe  phy- 
sical  condilions  of  Ihe  fjords  are  in  some  way  uncongenial,  is 
unknown.  Similarly  we  are  unable  to  e\j)lain  Nvhy  a  number 
of  boreal  forms,  wliich  are  widely  dislribuled  elsewhere,  avoid 
the  North  Sea  and  Skagerrack,  or  why  |)ialeau forms  enter  fjords 
norlh  of  Slal,  like  Ihe  'f loiuilijcm  fjord,  bul  are  abseiil  from 
fjords   farlher  soulb. 

'   Hemcrkiiinfi;C'r    om     slromiiUMis    virkning    I>:i:i    liskrm-s    Ix'vu'ticlsci-. 

I).  kul.  11.  vid.  selsk.  skr.   l'.UO,  nr.  ;'). 
-  McHM.w  lind  il.ioHr, 'l'iic  (U'i)Uis  ol  liu- oi-i-iin.  j).  l.".7  :>•;().    London.  l!U-i. 

•^  L.  c.  1).  r):.s. 

■*  Undersojiclscr  over  Kiistianialjordcns  (lvl)vnn(lsl;uin:i.     Norsk  Mii^. 
r.  X.iliirv..  I),   If-,   ise,!),  s.  -.Mk 


o.    NORDGAARD  [1914 


Da  de  dypereliggende  partier  av  fjordene  og  de  utenforlig- 
gende  plateauer  er  i  høi  grad  overensstemmende  l)aade  i  de 
fysikalske  forhold  og  i  sin  faunistiske  karakter,  er  det  i  grunden 
paafaldende,  at  der  dog  eksisterer  plateauformer,  som  ikke  har 
formaad  at  trælige  ind  i  Ijordene.  Her  skal  imidlertid  bemerkes, 
at  antallet  av  arter,  som  kun  er  indskrænket  til  plateauerne, 
vistnok  er  meget  litet.  Av  saadanne  opfører  Appelløf  Dorocidaris 
papillata  Leske  og  Spatangiis  raschi  Loven.  Førstnævnte  art 
angives  av  M.  Sars  ^  som  forekommende  i  100 — 200  favnes  dyp 
langs  den  bergenske  kyst  op  til  Kristiansund  i  det  mindste. 
Den  gaar  ogsaa  noget  længere  mot  nord.  Jeg  har  saaledes  er- 
holdt et  eksemplar  fra  Sauøen,  Froan  (utenfor  Trondhjemsfjor 
den).  Dette  blev  optat  paa  snøre  i  juli  1913  paa  100  favne  vand 
ca.  2  mil  utenfor  Sauøen.  Men  arten  er  hittil  ikke  observert  i 
nogen  av  fjordene.  Spatangiis  raschi  er  ifølge  James  Grieg- 
fundet  utenfor  Søndfjord  og  Sognefjord,  og  G.  O.  Sars^  opfører 
den  fra  Storeggen  utenfor  Aalesund.  Artens  zoogeografiske  ka- 
rakter er  bestemt  i  følgende  ord  av  Th.  Mortensen*:  «The 
geographical  distribution  of  Spatangiis  raschi  Lov.  is  in  the  whole 
North  Atlantic  from  Norway  to  the  Azores,  but  not  on  the  Ame- 
rican side.»  Grunden  til,  at  de  to  nævnte  arter  hittil  ikke  har 
formaad  at  trænge  ind  i  fjordene,  har  man  ikke  kunnet  paavise. 
Der  er  nogen  sandsynlighet  for,  at  indstrømming  av  det  varme 
og  salte  bundvand  i  Ijordene  finder  sted  paa  en  tid,  da  de 
nævnte  arters  larver  ikke  forekommer  i  vandet,  medens  der  er 
liten  eller  ingen  indstrømming  under  larveutviklingen.  De  nævnte 
arter  er  boreale  og  larveutviklingen  linder  rimeligvis  sted  i  den 
varme  aarstid,  paa  den  anden  side  er  der  ting,  som  tyder  paa, 
al  bundvandet  serlig  strømmer  ind  i  fjordene  om  vinteren.  Der 
er  andre  plateauformer,  som  kun  undtagelsesvis  er  observert  i 
fjordene,  en  saadan  er  Pontaster  teniiispinus  Duben  &  Koren. 
Ifølge  Grieg  ^  er  denne  art  funden  av  Norman  i  mundingen  av 
Korsfjorden,  av  G.  A.  Hansen  ved  Moldøen  i  Nordfjord  og  av 
G.  A.  Hansen  og  Friele  i  mengde  utenfor  Sognefjordens  mun- 
ding. Paa  « Michael  Sars»  togt  i  1902  blev  den  funden  i  mun- 
dingen av  Sulenfjord  nær  Aalesund''.  Jeg  har  tat  eksemplarer 
i  leden  utenfor  Trondhjemsfjorden,  da  jeg  sommeren  1910  skrapte 

^  Oversigt  over  Norges  echinodermer,  s.  93.     Kristiania,  1861. 

2  Om  ecliinodcrmfaunaen  i  de  vestlandske  fjorde.    B.  M.  A.  1894 — 95, 

nr.  12,  s.  11. 
^  Bidrag  til  kundskaben  om  dvrelivet  paa  vore  havbanker.    I"Cr.a  Vid. 

Selsk.  Skr.  1872. 
*  Ecliinoidea  II,  s.  130.    The  Danish  Ingolf-Expedition. 
^  Om  echinodermfaunaen  i  de  vestlandske  fjorde.     B.  M.  A.  1894—95, 

nr.  12,  s.  5. 
^  Deplits  of  the  ocean,  p.  505. 


No.    5]        HAVSTRØMMENE    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA  5 

i  øst  for  Storfosen.  Individerne  henledes  op  fra  et  dyp  av  200  m. 
Endelig  har  baade  V.  Storm  og  jeg  fundet  arten  ved  øen  Tautra 
i  Trondhjemsfjorden.  I  de  senere  aar  er  den  ogsaa  paavist  i 
Hardangerfjorden  av  Grieg  ^  som  uttaler  (1.  c.  s.  110),  at  han 
er  mest  tilbøielig  til  at  tro,  at  arien  nylig  som  egg  eller  larve  er 
indvandret  fra  kystbankerne.  Helt  siden  1905  skrapte  Grieg  paa 
de  lokaliteter,  hvor  arten  først  paavistes  i  1909.  Derfor  er  det 
sandsynlig,  at  P.  teniiispinus  paa  dette  sled  er  en  indvandrer  fra 
de  senere  aar. 

En  anden  art,  der  likeledes  av  Appelløf  opføres  som  pla- 
teauform, er  RIu:ocriniis  lofotensis  M.  Sars.  Før  1900  kjendle 
man  denne  eiendommelige  dybvandskrinoide  kun  fra  Veslfjorden 
og  nogen  andre  nordlandske  fjorde,  samt  fra  Trondhjemsfjorden. 
Tiltrods  for  alle  de  undersøkeiser,  som  var  gjort  i  de  vestland- 
ske  fjorde,  var  dog  ikke  el  eneste  eksemplar  paavist.  Men  under 
en  reise,  jeg  gjorde  til  vaarsilddistriktel  i  mårs  1902,  fandt  jeg 
Rhizocrimis  i  Selbjørnfjorden,  Bømmelen  og  Boknfjorden.  Sikkert 
kan  del  naturligvis  ikke  sies,  men  der  tør  være  en  mulighet  for, 
al  Rhizocrimiis  i  de  nævnte  vestlandsfjorde  i  likhel  med  Ponta- 
ster  teninsj)iiuis  i  Hardangerfjorden  er  en  indflytter  fra  de  senere 
aar.  I  rækken  av  boreale  plateauformer  kan  ogsaa  næ'vnes 
Waldheinia  septigera  Lovén.  I  Mollusca  III  (The  Norw.  North 
All.  Kxp.  1876 — 1878)  sætter  Frielk  og  Grieg  denne  arts  utbre- 
delse  fra  Vestfinmarken  til  Gap  Bojador,  Canariske  øer  og  Azo- 
rerne. Den  kjendes  fra  poslglaciale  avleiringer  ved  Krislansund 
og  fra  tertiære  lag  i  Italien.  M.  Sars  og  H.  Frielk  har  lal  den 
ved  Manger  paa  Norges  vestkyst,  H.  Friele  har  desulen  fundet 
den  ved  Balalden,  150 — 200  f.,  og  G.  O.  Sars  ved  Florø  og  paa 
Storeggen.  I  det  ytterste  parti  av  Trondhjemsfjorden,  nemlig  i 
renden  mellem  Uøberg  og  Agdenes,  er  denne  art  observerl  baade 
av  Storm,  Swkn'andkr  og  mig.  En  anden  plateau  form,  som  har 
formaad  al  IraMige  ind  i  den  ylre  del  av  Trondhjemsfjorden  er 
Stijlaster  norveyicus  Gunneris.  Den  er  desulen  funden  i  Har- 
dangerfjorden samt  paa  Storeggen.  Dr.  Hj.  Broch -^  betegner 
denne  arl  som  «an  Atlantic  species  which  belongs  lo  Ihe  North 
Atlantic  and  has  been  able  to  penelrale  inlo  Ihe  Norwegian 
Sea,  where  it  has  found  a  new  home  in  Ihc  warmer  waler- 
layers  Ihere. 

Endelig  er  der  en  plaleauform,  som  hitlil  ikke  har  vaMet 
funden  i  nogen  av  de  norske  fjorde  søndenfor  |)()larcirkelen, 
nemlig   riocijdlhiis  (ircliciis  M.  Sars.    Jeg  har  hil  denne  arl  i  Sal- 

'   iiidraj«  til  kiiiKlskapcn  nm   liar(ian<<cMlj()r(iens  laima.    li.  M    A.   !;»l.'i, 

nr.  1,  s.   l()!t. 
*  .Stylaslcridac.     'I'lu"   Danish    IniioH' !'\|)c(liti(iii.  vol.  \',  .'»,  p.  ■_'.'>. 


f>  o.    NORDGAARD  [1914 

tenfjorden,  Foldenfjorden,  Veslfjorden  og  Lyngenfjorden  ^  M.  Sars 
fandt  den  oprindelig  i  Økstjord  i  Vestfinmarken  2. 

Foruten  de  nævnte  er  der  en  art,  som  ifølge  sin  optræden 
hos  os  kan  formodes  at  være  en  boreal  plateauform.  Det  er 
Acanella  hippiiris  Gunnerus'^.  Den  er  funden  i  Trondhjemsfjor- 
den  og  Vestfjorden,  men  ikke  i  nogen  av  de  store  vestlandske 
fjorde.  Da  artens  utbredelse  utenfor  Norge  ikke  kjendes,  kan 
intet  sikkert  fastslaaes  med  hensyn  til  dens  zoogeografiske  ka- 
rakter. 

Den  omstændighet,  at  enkelte  horeale  plateauformer  har 
en  større  utbredelse  i  fjordene  nordenfor  end  søndenfor  Stal,  er 
rel  eiendommelig,  og  det  er  av  interesse  at  søke  dette  forhold 
nærmere  forklaret.  I  dette  øiemed  gjengives  her  efter  Nansen 
og  Helland-Hansen  *  et  strømkart  for  de  havstrekninger,  som 
om  gir  Norge. 

Paa  strømkarlet  sees,  at  den  nordovergaaende  varme  Nord- 
havsstrøm  støter  til  de  ytre  kystbanker  omtrent  ved  Stat,  mens 
Norges  syd-  og  vestkyst  beskylles  av  en  kyststrøm,  som  kommer 
fra  Skagerrak  og  Kattegat.  Dette  arrangement  av  havstrømmene 
har  vistnok  i  sine  hovedtræk  holdt  sig  gjennem  lange  tider.  Paa 
enkelte  steder  lindes  etslags  vidner  om  strømsystemet  i  svunden 
tid.  Det  er  de  saakaldte  pimpstene.  Om  pimpstensfund  har 
jeg  samlet  endel  oplysninger.  Pimpsten  i  forskjellige  høider  over 
havet  omtales  av  Amund  Helland  fra  Nordlands  amt,  og  i  be- 
skrivelsen av  Tromsø  amt  sier  nævnte  forfatter^:  « Pimpsten, 
der  er  ført  ind  til  kysten  med  strømmen  under  en  høiere  hav- 
stand, forekommer  paa  flere  steder,  saaledes  i  lag  paa  Kaagnes 
paa  Kaagens  nordside  i  Skjervø.>'  I  beskrivelsen  av  Finmar- 
ken (1.  b.,  s.  156)  omtaler  Helland  store  mengder  av  pimpsten, 
opkastet  av  havet  paa  vestsiden  av  Maasø,  likeledes  er  pimpsten 
fundet  i  en  høide  av  24  m.  over  havet  i  Altenfjorden,  hvor  den 
optrær  i  et  lag  av  10  centimeters  megtighet.  Den  finske  geolog 
V.  Tanner*"  har  ogsaa  angit  en  række  lindesteder  for  pimpsten 
i  Østfinmarken  fra  Tanafjorden,  Ishavskysten  og  Varangerfjor- 
den,  hvor  pimpsten  er  tat  i  en  høide  paa  optil  31  m. 

1  Hydrograficai  and    Biologicai   Investigations   in    Norwegian   Fjords, 

p.  158     Berf,Jen,  1905. 
-  Beretning   om    en    zoologisk    reise    i    Lofoten    og   Finmarken.     Nyt 

Mag.  for  Nat.,  (j.  bd.,  p.  141. 
3  Se  Hjalmar  Broch,  Die  Alcyonarien  des  Trondhjemsfjordes,  II.  Gor 

gonacea.     I),  kgl.  n.  vid.  selsk.  skr.  1912,  nr.  2,  p.  39—45. 
^  The  Norwegian  Sea,  p.  9.     Report  Norw.  Fishery  and   Mar.   Invest. 

edited  by  Joh.w  Hjort.     Vol.  II,  Part  1,  Nr.  2. 
5  Tromsø  amt,  1.  bd.,  s.  73. 
^  Studier  ofver  kvartarsystemet   i    Fennoskandias   nordliga    delar,   I., 

s.  84-85.     Bull.  de  la  commission  geologique    de    Finlande,    nr.  18. 

Helsingfors,  1907. 


No.    51        HAVSTRØMMENE    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA 


Fi;«.   1.     Slroiniiu'iu-  i   Nonlsjocn  o<(  Norski-lKivcl 

il'.fItT    NVNSI.N    o-    Ill-.I.I.AM)  llANSKNi. 


o.    NORDGAARD  [1914 


Søker  inan  oplysninger  om  forholdene  i  nutiden,  vil  vi  finde, 
at  det  er  iser  ved  Norges  nordlige  kyster,  at  drivgods  er  paavist. 
Saaledes  meddeler  Lindman ^,  som  har  studert  disse  ting:  «De 
delar  af  kusten,  der  «rak»  antriilTas  i  storsta  myckenhet,  till- 
hora  Norge  nordanfjiills,  från  Sondmore  råknadt,  ehuru  t.  o.  m. 
på  Skageraks  och  Kattegats  strander  hitforande  fynd  någongång 
blifvit  gjorda.  Miingden  tiltager  mot  norr  och  synes  storst  i  Lo- 
foten  och  Tromso  amts  skårgård. »  Strøm  ^  nævner,  at  pimp- 
sten undertiden  findes  ved  strandbredden  paa  Søndmør,  men  er 
meget  sjelden.  Lindman '^  fremhæver  ogsaa,  at  pimpsten  og  lava- 
stykker er  funden  paa  kysten  fra  Jæderen  til  Finmarken,  men 
mest  derav  i  Lofoten  og  Finmarken^.  Man  maa  saaledes  kunne 
si,  at  havstrømmenes  viktigste  kontinentale  støtbrem  er  markert 
ved  drivgods  av  forskjellig  slags,  og  for  Nordhavsstrømmens 
vedkommende  strekker  denne  brem  sig  omtrent  fra  Stat  til  Fin- 
marken. De  fund,  som  er  gjort  av  pimpsten  i  forskjellige  høi- 
der  over  den  nuværende  havstand,  tyder  ogsaa  paa,  al  denne 
støtbrems  utstrekning  har  været  omtrent  den  samme  gjennem 
lange  tider. 

Plateauformer,  som  av  en  eller  anden  grund  har  vanskelig 
for  at  utbrede  sig,  har  saaledes  større  chancer  for  at  trænge  ind 
i  fjordene  nordenfor  end  søndenfor  Stat,  fordi  strekningen  Stat 
— Finmarken  bestrykes  av  den  nordgaaende  varme  strøm,  som 
kan  føre  larverne  med  sig.  Men  paa  den  anden  side  hænder 
det  dog,  at  der  en  sjelden  gang  foregaar  en  invasion  til  vest- 
landsfjordene  søndenfor  Stat,  idet  f.  eks.  Panteister  teniiispimis  er 
kommen  ind  i  Hardangerfjorden.  Dette  kan  vel  ikke  sies  at 
være  saa  rent  paafaldende,  rarere  er  det,  at  en  arktisk  strøm 
kan  sende  sit  vand  ind  i  en  vestlandsfjord.  Dette  maatte  ialfald 
være  tilfeldet  i  november  1898,  da  jeg  i  Puddefjorden  ved  Ber- 
gen observerte  en  mengde  individer  av  Clione  limacina  Phipps°. 
Denne  rent  arktiske  art  optrær  ogsaa  av  og  til  ved  Sveriges 
vestkyst.  Saaledes  observertes  den  i  februar  1884  utenfor  Strom- 
stad,    hvor    den    ogsaa    hyppig    fandtes    i   sildemaverne  ^.     Den 

1  Om  (Irifved  och  andra  af  hafstrommar  uppkastade  naturforemål 
vid  Norges  Ruster,  s.  9.     Gøteborg,  1883. 

2  Søndniørs  beskrivelse,  I,  s.  58. 

3  Om  (Irifved,  s.  74,  2.  fotnote. 

^  H.røHLYKKi-:  oplyser  i  sin  geologi,  s.  45  (Kristiania,  1910\  at  meste- 
parten  av  de  pimpstenlignende  stene,  som  nu  findes  langs  stranden, 
er  slagger  fra  engelske  jernverker. 

5  Undersøkeiser  i  fjordene  ved  Bergen  1897—1898.  B.  M.  A.  1898, 
nr.  10,  s.  19. 

*»  Carl  W.  S.  Aurivillius,  Vergleichende  tiergeograpliische  Untersuch 
ungen  iiber  die  Planktonfauna  des  Skageraks  in  dem  Jahren  1893  — 
1.S97.   Ivgl.  Sv.  Vet.  Akad.  Hånd.,  bd.  30,  nr.  3,  s.  91.   Stockholm,  1898. 


No.    5]        HAVSTRØMMENE    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA  9 

20.  januar  1X96  fandtes  den  i  mundingen  av  GuUmarfjorden  i 
Bohusliin.  En  masseoptræden  av  denne  art  ved  Norges  og  Sve- 
riges vestkyst  kan  kun  forklares  derved,  at  vand  fra  en  arktisk 
havstrøm,  muligens  den  østislandske  polarstrøm,  forcerer  sig 
frem  til  de  nævnte  kyster.  En  lignende  sporadisk  optræden  av 
arktiske  planktonformer  har  man  ogsaa  eksempler  j)aa  fra  de 
hritiske  kyster.  Saaledes  heskriver  A.  M.  Xohm.v.n^  flere  tilfelder, 
da  arktiske  planktonkrustaceer  v^aasom  Eiitlwinisto  compressa, 
Thysanoessa  lotujicaiidata  og  neglecta,  etc.)  har  optraadt  ved  Skot- 
lands østkyst.  Norman  meddeler  ogsaa  (1.  c.  p.  24),  at  Clume 
limacina,  «the  Arctic  naked  Pleropod,  has  occurred  on  several 
occasions  olf  the  east  coast  of  Scotland.  Sammesteds  anfører 
Norman  et  interessant  eksempel  paa  en  vandring  sydover  av  en 
arktisk  hundform,  nemlig  Acmæa  iestudinalis  MCm..  Herom  skri 
ver  nævnte  forfatter  (1.  c.  p.  24):  «No  part  of  the  British  coast 
had  heen  more  thorughly  explored  than  Northumherland.  Vel 
in  all  their  searches,  neither  .Iohnston,  nor  Ai.dkr  nor  Hancock 
had  ever  seen  Ihis  mollusk.  Hul  in  1856  and  \>^o~  it  was  mel 
with  at  the  Farne  Islands  [Tate]  and  Wilhhurn  Ahbks  ,  and  in 
1857  at  Roker  [A.  Hancock].  Soon  after  this  it  was  found  to 
have  made  its  way  southwards  to  Hartlepool.  Next  it  reached 
Scarhorough  and  ils  neighhourhood.  Disse  vandringer  haade 
av  arktiske  |)lanktonformer  og  bunddyr  maa  saUtes  i  forbindelse 
med  havstrømmene.  Paa  slrømkartet  sees,  at  den  østislandske 
polarstrøm  falder  Nordhavsstrømmen  i  Hanken,  derved  sker  en 
blanding  av  arktiske  og  atlantiske  dyr.  og  da  der  endvidere 
gaar  en  slrøm  sydover  langs  Storbritaniens  østkyst  faiir  de  oven 
næ'vnle   forhold   rimeligvis  sin   relle   begrundelse. 

Man  har  ogsaa  eksempel  |)aa,  at  en  planktonorganisme  kan 
erobre  sig  et  nyt  omraade  uten  al  væ're  ført  frem  fra  sil  egenl 
lige  utbredelse.sfelt  av  havstrømme.  Dette  er  f.  eks.  tilfeldel  med 
en  diatomé  Buldulphia  siin-nsis  (im':v.  som  i  de  senere  aar  har 
ulbredl  sig  i  Nonlsjoen.  Se  herom  dr.  C.  II.  Ostkni-klu-  og 
E.  .Iohc.enskn  '. 

I  sin  karakteristik  av  |)lanklon  indsamlet  av  ""  s  Micbael 
Sars>  opfører  dr.  Damas'  endel  former,  som  ikke  tilhorer  Nord 
havel   og  som   gjor  sin   indlra-dcu    i    Fa-ro      Sbcllandkanulen    ved 

1  Triinsnolions  of  the  ik'rHonishirc  nat.  hist.  sor..  vol.  II.  pail  1. 
sei)l.  l!ti)l,  |).  25—27. 

-  Iininijiration  ol"  a  plankton  diatoni  into  a  (|iiiti'  ni'w  an-a  williin 
recent  vears;  liiddiiliihin  sinciisis  in  the  Nortli  Sea  watcrs.  Inter 
nationale   Hevne   der    njfsmiiten     livdrohioioi^ie    nnd    llvdrotjraphie, 

I '.(I.  li.  !;•<)•».  p.  ;{•■..■{. 

•'  lii(l(liil/>hi(i  sinnisis  ved    Her;;fnsUvsten.     Naturen.   l'.Mi'.t.  p.  S4     SU 
'   Heporl  on   Norwe^ian    l'islierv     and    Marine    lnvesli-.;alions,    vol    II. 
l'.HV.t,  nr.  1,  p.   loT. 


10  o.    NORDGAARD  [1914 


millsomnierlid.  Blaiull  de  mest  karakteristiske  nævnes:  Lepas 
fdscicularis,  Phi/sophora  horealis,  CiipiiIUa  sarsi,  Soln}(tris  corona, 
Sdlpd  fusiforniis,  Aracudchtis  (ilhiiUi,  Clio  pijvdinidnta  og  iincinata. 
Enkelte  av  disse  former  har  vistnok  tildels  va^et  observert  ved 
Norges  sydvestlige  kyst,  men  saaledes  som  strømarrangementet 
i  almindelighet  er  ved  vore  kyster,  maa  vi  vente,  at  disse  atlan- 
tiske former  serlig  maa  vise  sig  ved  den  nordvestlige  kyst,  hvil- 
kel ogsaa  de  hitlil  gjorte  o})ser>ationer  synes  at  bekræfte. 

Studiet  av  strømmene  i  forbindelse  med  en  skjønsom  vur- 
dering av  den  geologiske  utvikling  eller  de  topografiske  forand- 
ringer vil  kaste  el  forklarende  lys  over  flere  eiendommelige  træk 
i  dyrenes  utbredelse.  Sammenlignes  f.  eks.  Kristianiafjordens 
dyreliv  med  fjordfaunaen  paa  Norges  vestkyst,  vil  man  finde, 
al  Krislianiafjorden  mangler  en  hel  del  former,  som  lever  og 
trives  i  Vestlandsfjordene.  Det  vil  vise  sig,  at  den  faunistiske 
forskjel  er  saa  stor,  at  den  paa  langt  nær  kan  forklares  alene 
ved  hydrografiske  forhold  (differentser  i  vandets  temperatur  og 
sallgehalll  Sammenlignes  f.  eks.  molluskfaunaen  i  Krisliania- 
fjorden og  i  de  vestlandske  l'jorde,  vil  del  vise  sig,  at  forskjellen 
er  ganske  betydelig.  Kristianiaijorden  mangler  saaledes  en  hel 
del  arktiske  former,  som  fremdeles  klarer  livets  strid  i  vest 
landsfjordene.  Av  saadanne  kan  nævnes:  Pecten  islandicus,  P. 
hoskiinsi,  Dacrijdiiim  vitreum,  ModioUiria  nigra,  Crenella  deciissata, 
Portlandid  lenticuld,  Tridontd  boredlis,  Thracid  friincdtd,  Panopea 
norvegicd,  Mdnjdrita  grønkuulica,  Mdchæroplax  obsciwd,  Trochus 
occidentalis,  Morvillia  nndata,  Amaiiropsis  islandica,  Trichotropiis 
bnrealis,  Belå  harpularia,  Volutomiira  grønlandica,  Pyrene  rosacea, 
Sipho  islandicus,  elc.  Del  er  i  grunden  el  j^aafaldende  stort  an- 
tal av  arktiske  mollusker,  som  fremdeles  holder  det  gaaende  i 
de  vestlandske  fjorde,  mens  de  har  maatlet  vike  i  Krisliania- 
fjorden, som  følgelig  maa  by  de  arktiske  former  ringere  Hvsvil- 
kaar  end  de  førstnævnte  fjorde.  Til  forklaring  av  denne  om- 
stændighet  kan  fremholdes,  al  vestlandsfjordene  har  en  mengde 
forgreninger,  som  tildels  gaar  langt  ind  i  landet,  hvorav  følger 
en  ikke  ringe  forskjel  i  vandets  temperalur  mellem  kysthavet 
og  fjordenes  mundinger  paa  den  ene  side  og  de  indre  fjordpar- 
tier paa  den  anden.  Denne  forskjel  i  temperatur  er  ganske  vist 
ikke  saa  betydelig  i  Krislianiafjorden. 

Av  boreale  og  lusitaniske  mollusker,  som  findes  i  det  vest- 
landske gebet,  men  ikke  forekommer  levende  i  Krislianiafjorden 
i  nutiden,  kan  nævnes:  Arca  tetragona,  IJniopsis  minuta,  Pec- 
tuncnlus  glijcimeris,  Circe  minima,  Veiius  cassina,  Tapes  decussa- 
tus,  Lepfon  nitidum,  Lasa'a  ruhra,  Lutraria  elliptica,  Scrobicnlaria 
piperata,  Tellina  crassa,  Macoma  jabula,  Psammobia  costulata, 
P.   vespertina.    Solen  ensis,    Poromija    granulata,    Dentalium    agile. 


No.  5J   havstrømmenp:  og  den  norske  marine  fauna     11 

Acantochiloii  f(isciciil(tris.  Ciicloslrcnui  pcllersrni,  Cii}(/iil(t  solida, 
C.  cingillns,  AliHinia  rclicnhtfd,  Rissoa  jxirna,  Hissosloniia  inemhra- 
naccd,  Jejfreijsid  didphaniis,  J.  (jlobiildris,  Læocochlis  (jianosd. 
Aporrhais  seresianiis,  Aclis  ascaris,  Aclis  unica,  Odostomia  pallida, 
O.  alhelln,  O.  umbilicaris,  Kulimelld  comj)dctilis,  Cldthurelld  reti- 
cuhda,  C.  piirpured,  Maiu/elid  nebuUi,  Sj)ir()(r<>pis  cdriiKdd,  Bucci- 
luiiu  hmuphreijsidimiu,   [Ixko  Inrtoni,  Siplio  </rdcilis,  elc. 

Ifølge  W.  C.  BnoGdKR^  indeholder  Krislianiarjordeii  ialL 
268  arter  av  nulevende  skaldækle  niollusker,  hvorav  210  er  fun- 
det fossil  i  Kristianiafellets  j)ostglac'iale  avleiringer.  I  sidstnævnte 
er  fundet  45  arter,  som  hitlil  ikke  er  paavist  levende  i  fjorden, 
mens  paa  den  anden  side  fjorden  indeholder  58  levende  arter, 
som  ikke  er  paavisi  hlandl  de  poslglaeiale  avsætninger.  Krisli- 
aniafjordens  arier  av  skaldækte  mollusker  er  forøvrig  i  de  senere 
aar  forøket  med  2  nulevende  arter,  nemlig  Limci  excavata  og 
Chiton  (dnjssoriim-.  Det  hele  antal  skulde  saaledes  hli  270  arier. 
Av  de  45  arier,  som  kun  er  fundet  fossil,  opforer  Brøgger  il.  c. 
s.  577)  22  lusilaniske,  nemlig:  Arcd  lclrd(/ond.  Cdrdinin  luhcr- 
culatum.  Tapes  decussdtus,  Lcpton  s(pidnu)siiin,  Scrohicnlarid  pipc- 
idld,  Lasa'a  rubra,  Tcllina  crassa,  Maconid  fdbnla,  Psdnnnobid 
iH'sj)ertina,  Solccurtus  dnti<iiidtiis,  Pholas  candida,  Ciiicfula  solula. 
Oiiobd  vilrcd.  Alndiiid  rcticiddtd.  Aclis  dscaris,  A.  iinicd,  l'nrbonilld 
Idctcu.  Odoslomid  dlbclld.  KulimelUi  uilidissiina.  Cldlhiirclld  piir- 
puri'd.   Mdiujclid  lU'bnld,   Philine  priiinosd. 

Av  disse  er  følgende  nu  helt  forsvunden  fra  landels  fauna: 
Pholds  cdiulidd,  Cdrdinin  tnbcrcnldlnni,  Solccnrtns  anliipudns,  Kn- 
linu'lld  nitidissinid.  Av  de  øvrige  kjendes  levende  ved  vestkysten: 
Arcd  U'irdijond,  Tdpes  dccnssdlns,  Scrobicnlarid  pipcidld.  Ldsnui 
rnbrd,  TcUind  crassa,  Mdcama  fabnla,  Psammobia  vespertina,  Cin- 
(jnla  solnta,  Alvania  reficnlala,  Aclis  a.scaris,  A.  unica,  Tnrbanilla 
lactea,   Odostomia  albella,    Clalhnrella  pnrpnrea,    Maiu/elia   nebula. 

De  øvrige:  ()n(tb<i  vitrea  og  Philine  prninosa  er  fundi'l  le- 
vende ved   sydkysten. 

l'nder  den  lemperalursa'idvning,  som  hai'  fundet  sled  siden 
havel  stod  ved  Tajjeslidens  slrandlinje.  har  allsaa  mange  syd 
lige  former  lidt  arlsdøden  i  Krislianiafjorden,  mens  de  har  kun 
net  forlsa-lle  sin  lilvierelse  i  de  vesllanclske  fjorde.  Delle  er  heller 
ikke  urimelig.  Ifølge  Mon.v  hai-  den  sydvesllige  kyshånd  a\ 
Norge  den  høiesle  aarlige  middellem|)eralur,  og  man  \v\  lillike. 
al  nievnle  kyslhrem  hesUylles  av  vand  med  del  slorsle  aarlige 
lempeialui medium.      Den   syd\i'sllige   kysl    hyr  allsaa   de   \aruu' 

'  Om  (le  seii;^laci;ilc'  o;^  poslj^laciiili-    nivf.iiiroijimiiiii^i'r    i    Kristi;mi;i 

rellel,  s.  r.TT. 
-  H.  I\i.i:n  i>n    .\.  \V()I,m;h.v:k.    Om    ii\irli\tt    i    Kiislianiaridititii      N 

Ma-i.   r.  Xai.,  15.  .'.1.  1!M;^,  s.    17.    I'.». 


12  o.    NORDGAARD  [1914 

elskende  sydlige  former  de  bedste  livsvilkaar,  som  landet  kan 
skalTe.  Der  er  saaledes  den  eiendommelighet,  at  det  vestlandske 
faunagebet  yder  baade  de  arktiske  og  de  lusitanske  arter  bedre 
livsbetingelser  end  Kristianiafjorden,  idet  de  arktiske  mollusker 
finder  levelige  vilkaar  i  fjordenes  inderste  partier.  Vi  kan  altsaa 
si,  at  den  marine  faunaforskjel  mellem  Østland  og  Vestland 
delvis  kan  forklares  ved  de  stedfindende  temperaturdifferentser. 
Men  temperaturen  alene  er  paa  langt  nær  tilstrækkelig  til  at 
begrunde  den  store  faunistiske  forskjel.  Norman  ^  har  beregnet, 
at  av  vestlandsmolluskerne  er  ca.  82  pet.  fælles  med  Storbri- 
tannien, ca.  66  pet.  med  Kristianiafjorden  og  ca.  60  pet.  med 
Middelhavet.  Med  adskillig  grund  kan  man  saaledes  si,  at  vest- 
landsfaunaen  er  britisk  i  sit  præg,  og  den  har  av  mollusker  næ- 
sten like  mange  ftelles  med  Middelhavet  som  med  Kristiania- 
fjorden. Men  herav  følger,  at  der  ogsaa  maa  være  andre  ting 
end  temperaluren,  som  spiller  en  hovedrolle  i  et  farvands  fau- 
nistiske sammensætning.  Og  her  frembyr  strømsystemet  sig  som 
den  naturligste  forklaringsgrund  til  likheter  og  ulikheter  i  fau- 
naen. Som  før  nævnt  opgir  Brøgger  for  Kristianiafjorden  i  det 
det  hele  58  arter,  som  hittil  ikke  er  representerl  i  fossilfundene 
omkring  fjorden.  Enkelte  av  disse  er  smaa  og  kan  som  følge 
derav  muligens  væ^e  overset,  men  for  de  større  arters  vedkom- 
mende er  det  sandsynlig,  al  de  er  indvandret  efterat  sjøen  blev 
staaende  ved  den  nuværende  strandlinje.  Blandt  disse  er  der 
ogsaa  5  arktiske  former,  hvorav  specielt  skal  nævnes  Lophijrus 
albus  og  Acniæa  testiulinalis.  Av  de  boreale  og  lusilaniska  arter 
vil  jeg  nævne:  Psammobia  tellinella.  Rupicola  distorta,  Pecten 
(ilnjssoriim,  Malletia  obtusa,  Mijci  arenaria,  Tijphlomanffolia  niindis, 
Scdphander  lignarins,  S.  piinctostrintiis,  Lima  hians,  Modiolaria 
mannorata,  Trochiis  zizijphinus,  elc.  Om  indvandringen  av  disse 
arter  henviser  jeg  lil  Brøggers  utførlige  meddelelser  i  del  før 
nævnte  grundlæggende  arbeide  for  de  norske  kvartaM'studier 
(s.  578,  594 — 613).  Vi  kan  visselig  gaa  ut  fra,  at  siden  den 
nuværende  strandlin jc  blev  grensen  for  sjøens  stand,  har  kyst- 
farvandenes strømsystem  i  alt  væsentlig  været  det  samme  som 
nu  tildags.  Det  lar  sig  altsaa  gjøre  selv  for  arktiske  mollusker 
at  finde  veien  til  Kristianiafjorden  under  de  nuværende  strøm- 
forhold. Den  ene  av  de  i  forholdsvis  sen  tid  indvandrede  arter 
er  Acmæa  testndinalis,  hvis  fremtrængen  langs  den  britiske  øst- 
kyst i  det  19.  aarhundrede  er  omtalt  i  det  foregaaende.  Har 
larverne  av  denne  art  kunnet  trænge  frem  med  den  østislandske 
polarstrøm  gjennem  den  nordøst  gaaende  varme  strøm  (se  kart- 
skissen)  og  føres  videre  langs  Skotlands  og  Englands  kyster,  er 

1  Tlic  Molhisca  of  the  fjords  near  Herden.    The   journal    of   concliy- 
lo'fN\  January,  1879,  p    65. 


No.  5]   HAVSTRØMMENE  OG  DEN  NORSKE  MARINE  FAUNA       13 

der  vel  heller  intet  iveien  for,  at  larverne  kan  følge  Nordhavs- 
strømmen  til  den  norske  kyst.  Har  en  art  sat  sig  fast  f.  eks. 
ved  vestkysten,  kan  utbredelsen  visselig  foregaa  haade  nordover 
og  sydover,  indtil  temperaturforholdene  sætler  skranker,  som 
vanskelig  kan  overskrides.  Der  er  grund  til  at  tro,  at  utbre- 
delsen nordover  foregaar  lettere  end  sydover  og  østover,  fordi  i 
det  ene  tilfelde  den  herskende  strømretning  er  med,  i  det  andet 
tilfelde  imot.  Men  vi  faar  erindre,  at  ved  kysten  skifter  jo  tide- 
vandsstrømmen  i  regelen  retning  og  derved  er  muligheten  av 
smaa  fremskridt  altid  tilstede.  I  denne  forbindelse  vil  jeg  nævne, 
at  der  er  overveiende  sandsynlighet  for,  at  størsteparten  av  vor 
marine  fauna  av  boreale  og  lusitaniske  arter  først  er  indvandret 
til  vestkysten.  Dette  bestyrkes  ogsaa  av  fossilfundene.  Blandt 
de  ovennævnte  arter,  hvorav  hittil  ikke  er  fundet  nogen  rester 
i  Kristianiafeltets  kvartære  avleiringer,  har  det  dog  lykkedes 
Kaldhol  at  paavise,  at  ialfald  Psdininohia  tellinella^  og  Modiola- 
ria  iiKirmorala^  har  levet  paa  ^'estlandel  i  tapestiden.  I.ikeledes 
har  KoLDERUp'^  fundet  fossiler  av  Rupicola  distorta,  Mija  arena- 
ria  og  Trochus  zizijphinus  i  Bergensfeltet.  Av  andre  arter,  som 
er  representert  i  Kristianiafjordens  nulevende  molluskfauna  men 
ikke  blandt  kvartærfossilerne,  kan  nævnes  Kiilinui  intcrmedid  og 
CijUchnd  cijlindracea.  Disse  to  er  likeledes  fundet  som  fossiler 
paa  N'esllandel.  Her  skal  ogsaa  fremholdes,  al  Østlandets  kvar- 
tære fauna  er  kjendt  mindst  likesaa  godt  som  Vestlandets.  Smaa 
arter  kan  selvfølgelig  oversees,  men  saadanne  former  som 
Mya  arenaria  og  Trochus  ziziiphinus  kan  ikke  let  unddra  sig 
opmerksomheten.  Vi  maa  derfor  anta,  at  bosa-ttingen  av  disse 
arier  foregik  tidligere  paa  Vestkysten  end  i)aa  Sydkysten  og  i 
Kristianialjorden,  hvortil  de  efterhaanden  er  indvandret.  Og 
forklaringen  hertil  maa  være  al  søke  i  de  herskende  strømfor 
hold.  Sydkysten  har  mere  end  Vestkysten  liggel  i  la-  foi-  de 
strømninger,  som  har  førl  indnyllerne  med  sig.  Av  vesihindske 
mollusker,  som  mangler  i  Kristianialjorden  og  hvorav  hellei-  ikke 
er  fundet  fossilei-  i  Krislianiafeltet,  kan  nævnes:  Pcclunculus 
(jlijcimeris,  Circe  tuuiiina,  Lcplon  nilidum,  lAitraria  clliplicu.  I\s(nu- 
mobid  cosluldid.  Solen  ciisis.  Poromijd  (fiauulcda,  l)cid(diuin  <«iilr. 
Ac(ud()chiton  fdscicuhtris.  Cijcloslicn\d  pcllcrsrni.  Åporrhdis  scrrc- 
sidiuis.  Odoslonud  pdllidd.  CiiKjuld  ciiK/ulis.  MdiKjclid  nchiiUi.  Jc/- 
frci/sid  (/lohuldris  .Ikfk.,  Spiiolro/iis  cariiuild.  Hucciniiin  liuniphrrii- 
sidunni.    l'hko  lurloni.  elc. 

'   l'A    bidrii^    (il    laiiiKicn    i    Vcstl:iii(U'ts    kv;iii:iTavl(,'irin;;ci-.     15.  M.  .\. 

l!tOM,  nr.  t),  s.  44. 
-  Nordljords  kvarlaaiivk-iririj^c-r-.     H.  M.  A.   r.U-',  rw    li.  s.  IM. 
■^  IU-rf.;ciisrcIlc't  o^^  tilslodciKlc-  trnkli-r  i  sonf^huMal    on    poslt^liicial    lid 

H.  M.  A.   i:ti)7.  nr.  U.  s.   l'.t'.i,  iof,,  l'OT. 


14  o.    NORDGAARD  [1914 


Det  er  av  interesse  al  vite  noget  nærmere  om  forekomsten 
av  ovenstaaende  arter. 

Pectiinciihis  (jlycimeris  Lin.  fandt  (jKIEG^  paa  sandljund,  20 
— 60  f.,  langs  nordsiden  av  Vaagsfjorden  i  Nordt^jord.  Og  i  Ber- 
gens museum  opbevares  et  eksemplar,  som  Fhiklk  og  Hansen 
har  tat  i  Kinnsundet,  20  f.  Grikg'-  har  likeledes  fundet  arten 
utenfor  Sognefjordens  munding  og  opfører  som  andre  findeste- 
der: « Kristiansund,  Askevold  i  Søndfjord,  (ilesvær,  Korsfjorden, 
hvor  Pomeraniaekspedilionen  fandt  nogen  fossile  og  forvitrede 
skaller. »  Griegs  angivelse  av  Kristiansund  som  findested  refe- 
rerer sig  rimeligvis  til  en  opgave  av  D.  C.  Danielsen ■^  at  han 
fandt  arten  ved  Grip  paa  sandbund,  30 — oO  f. 

Circe  minima  Mont.  Om  denne  art  skriver  Norman*:  «One 
living  specimen,  South  side  of  Kors  Fjord.  It  is  exlremelig  rare 
as  a  Xorwegian  mollusk;  I  believe  thai  the  only  previous  in- 
slance  of  its  occurrence  was  when  M.  Sahs  dredged  a  singel 
perfect  specimen  and  a  few  valves  near  Bergen,  which  are  now 
in  the  Christiania  Museum.^  Jeg  kjender  heller  ikke  til  noget 
fund  av  denne  art  i  de  senere  aar. 

Lepton  nitidiim  Turt.  er  fundet  av  Friele''  levende  ved 
Godøsund  og  i  Osterfjorden,  10  f.  Som  fossil  er  arten  tal  paa 
flere  steder  i  Bergensfeltel  av  Kolderup.  Likeledes  har  Kaldhol'' 
paavist  fossile  rester  av  denne  art  baade  ved  Kirkeide  i  Nord- 
fjord  og  i  Skienstrakten  (Aamdalsstrand).  Fra  sidstnævnte  sted 
anføres  den  ogsaa  av  M.  Sars",  som  endvidere  opgir  etpar  andre 
findesteder  i  Skienstrakten. 

Lutraria  elliptica  Lamk.  For  denne  art  meddeler  Kaldhol*^ 
følgende  data:  Levende  er  den  kun  funden  av  M.  Sars  ved 
Manger.  Fossil  er  den  observert  av  AL  Sars  paa  Ørlandet,  av 
I\aldhol  i  Nordfjord  og  av  Brøgger  ved  Kalstadtjern,  Kragerø. 

Psammohia  costiilata  Turton.  Om  denne  art  jeg  ikke 
kunnet  finde  andre  oplysninger  end,  at  en  enkelt  skal  er 
funden    av    M.    Sars^    ved    Ivristiansund    paa    40 — 50    fv.      Det 

1  13.  M.  A.  1897,  nr.  W,  s.  15. 

2  Bidra<>   til    kiindskapen    om    Vestlandets    molluskcr.     13.  M.  A.  189(j, 
nr.  10,  s.  12. 

3  Beretninif    om   en    /oologisk  reise  i  sommeren  1858.     I).  k.i*l.  n.  vid. 
sclsk.  skr.  1  det  1!).  aarh.,  i.  b.,  s.  137. 

*  The  Mollusca  of  the  fjords  near  Bergen.  The  journ.  of  conchologv, 

Jan.,  1879,  p.  44. 
^  Oversigt  over  de  i  I3ergens  omegn    l'orekom niende    skaldækte    mol 

lusker.     Krist.  vid.  selsk.  forh.  1873. 
^  Nordi'jords  kvartæravlciringer,  s.  97,  99. 
■^  Fossile  dyrelevninger  fra  kvartærperioden,  s.  lOl. 
8  Et  bidrag   til    faunaen    i    Vestlandets    kvartæravleiringer.     B.  M.  A. 

1908,  nr.  6,  s.  43. 
^  Geol.ogzool  iakttagelserpaaen  reise  i  Tr.hjems  stift  sommeren  1862. 


No.    5]         HAVSTHOMMKM-:    OG    DKN     NOKSKK    MAUJNK    I  ALNA  15 

er    derfor    tvilsomt,    om    arien    har    horgerskap    i    den    norske 
fauna. 

Solen  ensis  Lix.  er  funden  i)aa  forsk jellige  steder  langs  Vesl- 
kysten  fra  Hoknljorden  ved  Stavanger  til  Øksljord  i  Finmarken. 
Derimot  er  arien  ikke  ()i)servert  i  Krislianialjorden  i  nutiden  og 
kjendes  heller  ikke  som  fossil  fra  Kristianiafellel.  Den  er  tal  i 
tapesbankerne  ved  Xordsjø  i  Aamdalsslrand,  Sparebakken  .  Da- 
nielsen^ anfører  den  ogsaa  fra  banker  ved  Kristiansand  og 
KoLDEiup  fra  Hergensfellel.  Paa  forekomster  i  Nordre  Trond 
hjems  amt  er  den  fnndet  baade  av  M.  Sars,  V  \.  Øvi:n-  og 
Å.   Hoel''. 

Poromijd  (/raniildld  Nvsr  »!c  Wnsr.  Ifølge  Friele  og  (iRIEC.  ^ 
findes  nævnte  musling  fra  Stavanger  til  Porsangerfjorden  og 
Murmankysten.  Sydover  gaar  den  til  Nhideira  og  Marocos  vest 
kyst.  Den  forekommer  ogsaa  langs  Amerikas  østkyst  Ira  New 
England  og  Maine  til  Barbados  og  den  meksikanske  golf  Den 
balymetriske  ulbredelse  er  "io — ()•")(»  fv.  Fossil  er  arten  lunden 
i   Frankrig.   Belgien   og   Italien. 

Ik'utdlium   (tf/ilc    M.   S.Mts.      Ifølge    Friele    og    (iiui:r.  '    fore- 
kommer denne  art   |)aa   de  større  dyp  fra   Stavanger  til    Lofoten 
og  ei"  sydovei"  utbredt  til  Ascention.      Faa   Amerikas  østkyst   lin 
des  den  fra   Havana  og  den  meksikanske  golf  til  New  I^ngland 
Balymetrisk   utbredelse:   60 — 2547   fv.     Fossil   forekomst:    Italien, 
Rhodes. 

Acdiithochilon  fdsciciildris  Lin.  Norman"  ()|)førei'  denne  ait 
fra  Korsfjorden  og  Friicli-:  har  likeledes  tal  den  paa  vestkysten. 
Grieg"  har  fundet  den  ulenfor  Sognefjordens  munding  .Artens 
hillil  kjendte  nordgrense  er  Hiltra  utenfor  Trondlijemsfjorden, 
hvor  jeg  har  lat  den  j)aa  laminarier.  Arten  lindes  i  Middrlhavel 
og  gaar  sydover  til   de   kanariske  øer. 

ll\jcloslrvn}d  jwltcrscni   Frii:le.      Ifølge    Frii:li-:    og    (iRii:c.    er 
arten   utbredt   ved   vor    kyst   fra    Bergen   til   Vardø.      .\ndie   ntbre 
delsesfelter    er-    Biskaverbuulen,    ved    Palermo    og    Nordanu'rikas 


'   (Ihicijii^^folo^tisUe   uiKlcrsoUelscr  (tiiikiiiii;   l\risli;iiis;iii(l.      N\l    M;il;.  I'. 

\:it..   M(l.    J7,   |).  ;»•_'. 
-   Noj^le  bcmcrkiiinj^er  om    TroiKJI)  jeiiisrcjlets   k\  ;nl;i  rinstniiiv     I)    ki;l 

n.  vid.  sclsk.  skr.   I'.HIS,  ur.  .">.  s.   !!•, 
■'  Kv;ul;er<4i'()l.     inidersukelser    i     Nordie    'i"r()iidliicms    (»^    Noidhinds 

miller.     .\r(li.  1.  m:il.  oj^  nalurv.,  IkI.  JS,  nr.  !•.  s.   I'.'. 
'   M<)l!usi;i    III  I  Xordiiiivseksp.  ,  s.  \'l. 
•'•  .Moiliisc;!   il!     Nordliavseksj).  .  s.  .'>(). 
'■'  'I'lu'   Mulhisea  ol"  llie  IJords  near  Mciki-m     The   joiirn    ut  »uiiciioldyy. 

.Ian.   LsT'.i,  p.  J.;. 
'   iiidraji    til    kiindska|)en    om    Vcsll.iiidcis    moiliiskii-      i!.   M     \     !">'••; 

nr.   10.  s.   If.. 


16  o.    NORDGAARD  [1914 

østkyst.    Batym.  utbr. :   18 — 2033  fv.     Kaldhol^  har  fundet  fos- 
sile rester  i  Scrobicularia-ler  paa  Søndniør. 

Aporrhais  serresianus  Mich.  Frikle  og  Grieg  angir  utbre- 
delsen  fra  Bergen  til  Lofoten.  Sydover  gaar  arten  til  Middel- 
havet og  Adriaterhavet.  Valorousekspeditionen  tok  den  i  Da- 
visstrædet.  Den  batym.  utbr.:  40 — 1230  fv.  Fossil  er  den  tat 
Belgien  og  Italien. 

Odostomia  pallida  Mont.  Er  observert  fra  Bergen  til  Bodø. 
Findes  ogsaa  i  Bohuslen,  og  forekommer  ved  de  britiske  øer 
og  i  Middelhavet.  Batym.  utbr.:  2 — 250  fv.  Som  fossil  kjendes 
arten  fra  de  britiske  øer  og  Italien.  Kolderup  angir  arten  som 
fossil  fra  Hegrenesbanken  ved  Bergen  og  Kaldhol  fra  Nordfjord 
og  Søndmør. 

Cingula  cinguhis  Mont.  Er  funden  av  H.  Friele  og  G.  O. 
Sars  ved  Bukken  i  fjæremaalet.  Forøvrig  utbredt  til  Middel- 
havel. Kaldhol  fandt  den  som  fossil  i  skjelbanken  ved  Ut- 
stein  kloster. 

Mangelia  nebiila  Mont.  Denne  lusitaniske  art  fandtes  fos 
sil  av  MiJNSTER  i  skjelbanken  ved  Smedholmen,  Brevik.  Kald 
HOL  tok  fossile  rester  i  tapesbanker  paa  Søndmør. 

JefJ'reijsia  ijlohnlaris  Jeffr.  Iføge  Friele  og  Grieg-  er  denne 
art  funden  ulenfor  Sognefiorden  og  ved  Tromsø.  Den  kjendes 
desulen  fra  Shetlandsøerne  og  Skotlands  vestkyst.  Kaldhol  har 
tat  dem  som  fossil  i  en  tapesbanke  paa  Søndmør. 

Spirotropis  carinafa  Phil.  Arten  er  utbredt  fra  Vardø  til 
Kvilingsø  utenfor  Stavanger.  Er  desuten  utbredt  fra  Færøkana- 
len  til  Middelhavet,  vestkysten  av  Maroco  og  de  kanariske  øer. 
Baly metrisk  utbredelse:  40 — 1080  fv.  Fossil  fra  Italien  og 
Wienerbækkenel. 

Biicciniim  humj)hreijsianuni  Bennett.  Er  utbredt  langs  hele 
Norges  vestkyst  fra  Finmarken  av.  Sydgrensen  er  Gascogner- 
bugten.     Batymetrisk  utbredelse:  47 — 21o  fv. 

Ukko  tiirtoui  Bean.  Arten  forekommer  ved  de  britiske  øer, 
men  er  hos  os  kun  funden  i  Trondhjemsfjorden  og  ved  Fin- 
marken. Den  gaar  mot  nord  til  Beeren  Island  og  Murman 
kysten.  Er  ogsaa  tat  ved  Grønlands  vestkyst.  Batymetrisk  ut- 
bredelse:   5 — 341   fv. 

Saavidt  mig  bekjendt,  er  der  ikke  fundet  fossiler  av  disse 
vestlandsformer  i  Krislianiafjordens  omgivelser.  De  allerfleste 
er  vistnok  ogsaa  forholdsvis  unge  indvandrere.  Mange  kom  i 
tapestiden,  men  naadde  ikke  at  vinde  frem  til  Kristianiafjorden 
inden  temperalurnedgangen  satte  uoverstigelige  skranker.  Enkelte 
er  paavist  som  fossiler  og  nogen  av  de  andre  vil  muligens  kunne 

1  Nordfjords  kvartæravleiringer.     B.  M.  A.  KU2,  nr.  3,  s.  141. 
-  Mollusca  III,  p.  77. 


No.    5]        HAVSTRØMMENE    OG    UKN    NORSKE    MARINE    FAUNA  17 

findes  som  fossile  resier  paa  Vesllandet,  men  neppe  paa  Øst- 
Iandel.  Om  de  færreste  tør  man  vel  anta,  al  de  er  indvandret 
under  den  nuværende  havstand.  De  allerfleste  av  den  sidste 
gruppe  vilde  vistnok  kunne  leve  i  Kristianiafjorden,  og  det  er 
ikke  utelukket,  at  enkelte  av  dem  eflerhaanden  vil  naa  frem. 
Men  i  sin  almindelighet  tør  man  vel  slutte,  al  naturforholdene 
for  tiden  ikke  er  gunstig  for  deres  fremlra'ngen  mol  øst,  hvilket 
delvis  maa  sættes  i  sammenha^ng  med  de  herskende  strømforhold. 

Den  faunistiske  forskjel  mellem  Østland  og  Vestland  ytrer 
sig  selvfølgelig  ikke  bare  i  et  overskud  for  Vestlandets  vedkom- 
mende av  molluskarter.  Ogsaa  i  echinodermernes  rekke  kan 
paavises  en  lignende  ulikhel.  Kristianiafjorden  mangler  saaledes 
følgende  arter,  som  kjendes  fra  Vestkysten^:  Åntedon  tenella, 
Rhizocrinus  lofotensis,  Ophiiira  carnea,  Amphiurd  horealis,  A.  se- 
curigera,  Ophiactis  ahijssicola,  Ophiacanta  bidenlata,  O.  abijssicola, 
O.  anomala,  Ophiopun  arcticns.  Ophioscolex  j)iiif)iireus,  Aslcronifx 
loveni,  (lorgonoccphalus  hnnarcki,  Ctenodiscus  crisjxiliis,  Poraiiia- 
morpha  rosea.  Lasiaslcr  luspidiis.  Pterastcr  pidvillus,  P.  mililaris. 
Pedicellasler  tijpicus,  Brisinfja  coronata,  iJorocidaris  papillata.  lulu- 
nus elegans,  Spalangus  raschi. 

Om  den  arktiske  form  Ctenodiscus  crisjxitus  vel  man,  al  den 
i  senglac'ial  lid  levet  i  Kristianiafjorden,  da  M.  Sams-  fandl  fos- 
sile lesler  i  n;erhelen  av  Kristiania.  Disse  echinodermers  kvar 
tierhislorie  er  forøvrig  meget  lilel  kjendl  Iblandt  andel  ogsaa  av 
den  grund,  al  der  er  blandt  dem  saa  mange  dypvandsformer, 
som  man  kun  renl  undtagelsesvis  kan  vente  al  linde  i  fossil 
tilstand. 

Der  er  i  del  Ibregaaende  slillel  sammen  adskillig  uialciiale 
til  belysning  av  spørsmaalel  om  førskjellen  nu'llcm  den  oslland- 
ske  og  den  vesllandske  havfauna  i  nutiden,  l-'or  at  kunne  for- 
staa  denne  forskjel  er-  del  nødvendig  al  kjende  den  geologiske 
utvikling.  Allerede  grundkeggeren  a\  den  moderne  dyregeograli, 
Wai.f.aci:,  har  gjorl  opnu-rksom  |)aa.  al  neben  der  WMandei" 
ungs  und  \'erbreilungsr;iliigkeit  der  Organisnu'u  die  geologisclien 
imd  klimatisthen  N'eranderungeii  der  \'or/.cil  in  cister  Linie  es 
sind,  weUbe  uns  den  Schliissel  zur  Losung  der  \ielen  Hatscl  des 
heutigen  N'erbreilungsbildes  geben  konnen  '.  .leg  tror  imidlertid, 
at  nogen  fuld  Ibrstaaelse  a\  ha\(lyrenes  ulbredelse  \i'd  konti 
nenternes  kyster  \il  man  ikke  l'aa  uleii  ved  et  ondiyggelig  stu 
dium  a\    de  omgiNcndc  l;n\an<ls  slioiiiltn  hold     Ti  Iki\  stroinincni- 

'   (liai.c,  OviTsi^l  ovcT  (Icl   iKtidiii^c    Noii^cs    t-cliimtdcriiuT.     I'.    M     A 

1:m)l>.  nr.    1,  s.  C. 
-  i'Ossik'  (lvrrlc'viuny,i'r  Ir:!   kviiila-rpiTindi-n,  s.  _".•. 
•'*  C.iti'rt  c'Itrr  .\.   I5i!.\i  i.is.   Mio^^cn^ijipliic,  i     Die  Kiillur  drr  (i»mn\v;ii  1. 

luT:ms;4i'^cl)CM   von    I'vii     1 1  i\\i.iti;nti      fcil  1  il   .MiIciIiihl;  l\     I.  s.  l'^l. 


18  o.    NORDGAARD  [1914 

har  ikke  alene  klimatiske  virkninger,  men  overmaate  viklig  er 
ogsaa  den  rent  mekaniske  rolle  de  spiller  som  bærere  av  ind 
vandrende  pionerer  i  form  av  egg  eller  larver  tilhørende  en  frem 
med  fauna.  Ved  at  undersøke  forekomster  av  drivgods  kan 
man  ogsaa  danne  sig  en  mening  om  strømforholdene  under  de 
gamle  havstande. 


2.  Om  fremskridt  og  tilbakegang  i  faunaelementernes 

geografiske  utbredelse  samt  om  faunistiske' 

efterliggere  eller  relikter. 

Blandt  de  lusitaniske  mollusker,  som  levet  ved  vor  kyst 
i  tapestiden,  da  de  klimatiske  forhold  var  gunstigere  end  nu,  er 
foran  nævnt  Solecurtns  aiitiqiiatiis  Poli.  I  nutiden  er  den  ikke 
fundet  levende  i  vore  farvand  og  har  saaledes  sandsynligvis  gaal 
ut  av  landets  fauna.  Saavidt  viles  er  den  ikke  funden  fossil  i 
Trondhjemsfeltet,  men  Rekstad^  angir  arten  fra  en  tapesbanke 
paa  Nordmør.  Kaldhol^  har  tat  flere  eksemplarer  i  Nordfjord 
og  Kaldhol  og  Nu.MMEDAL  tok  deu  i  en  skjelbanke  ved  Krisli- 
ansund.  Kolderup^  opgir  den  fra  Osterfjorden  ved  Bergen  og 
Danielsen^  har  fundet  den  paa  Sørlandet.  Endelig  er  den  tat 
av  P.  A.  Øven  og  Munster^  i  tapesbanker  ved  Langesundsfjor 
den.  I  tapestiden  har  Solecurtns  anti<ju(tfiis  saaledes  været  utbredt 
fra  Kristiansund  til  Langesundsfjorden.  Heller  ikke  ved  de  sven- 
ske'' og  danske  kyster  lindes  arten  længer  levende,  men  C.  G. 
Joh.  Petersen"  har  tat  en  skal  i  Kattegat.  Arten  skal  leve  paa 
et  dyp  av  10 — 20  fv.  og  er  i  nutiden  utbredt  fra  de  britiske  øer 
til  de  kanariske  øer.  Ifølge  Forres  og  Haxley**  synes  arten 
ogsaa  at  van-e  sjelden  ved  de  britiske  kyster  og  den  er  ikke  ob 

^  Bidrai^    til    kvartærtidens    historie    for    Nordmor.       N.  (i.  U.    Aarb. 

1908,  nr    (5,  s.  14. 
-  Nordljords  kvartæravleirini<er.     B.  M.  A.  1912,  nr.  8,  s.  94. 
3  Bergcn-sfeltet  elc.     B    M.  A.'  1907,  nr.  14,  s.  20B. 
*  Kvartærifeologiske    strciftog    paa    Sørlandet.      N.  Mag.  {'.  Nat.  b.  50, 

1912,  s.  273. 
^  W.  C.  Brøgger.  Molluskfaunaen  i  Kristianiafeltet.  s    5S7. 
''  Brøgger,  Molluskfaunaen  i  Kristianiafeltet,  s.  587,  fotnote. 
■^  De  skaibærende    molluskers    utbredningsforhold    i  de  danske  have 

indenior  Skagen,  s.  151. 
^  British  Mollusca.  vol.  I,  j).  2<)5. 


No.    5J         HAVSTROMMENK    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA  19 

servert    paa    østkysten.     For   de    fleste   findesteder   angives   kun 
skaller. 

En  anden  musling,  som  likeledes  kun  har  gil  en  gjeslerolle 
i  vor  fauna,  er  Pholas  cauduhi  Lin.,  som  er  lal  ved  Trondiijems- 
fjorden  l)aade  av  M.  Sars,  P.  A.  Øven  og  mig.  I  el  foregaaende 
arbeide^  har  jeg  opgil  nogen  findesleder,  llølge  C  G.  .Ion.  Pe- 
tersen- kjendes  denne  art  fra  Limfjorden,  Mariagerfjord,  Midel- 
fart  og  Kiel.     Likeledes  findes  den  ved  de  briliske  kyster. 

En  anden  av  de  lypiske  lapesmuslinger,  som  er  lal  fossil  i 
Trondhjemsfellel,  er  ScrobiciiUiriit  pipendd  Lin.  Den  rindes  (Michui 
levende  paa  Hergenskanten.  Paa  Ørlandel  ved  Trondhjemsfjor- 
den  har  ogsaa  M.  Sars  fundet  skaller  av  Lntrarid  elliptica  Lamk., 
som   Hkeledes  er  lal  levende  ved   Manger.  ikke  langt  fra  Bergen. 

Ostrea  edulis  Lin.      Den  er  av    Holmboe-^    nolerl    fossil    ved 
(irølø,    som    er    del    nordligsle    findested   for  fossil   oslers.      Dens 
recente  nordgrense  er  Tjølla,   som   ligger  ca.  '2  breddegrader  læn 
gere  mol  syd.  Temi)eraturf()rskjellen  mellem  aarsgjennemsnittene 
for   østersens   nuværende    nordpunkt  og   lapesnordgrense    er    ea. 
1  ^  C*.   1  nutiden  findes  ikke  levende  østers  i  Trondhjemsfjorden, 
men   i   en   klimalisk   gunstigere   lid   level  den   helt  inde  ved  Sien 
kjier.      Til   denne   lilbakeskridende   bevægelse  av   oslersen    svarer 
en  forskjel  i  temperaturens  aarsmedier  mellem  slarlplass  og  ende 
station  paa  ca.   1,4"  C.     Man  kan  saaledes  aula,    al  lemperalur 
medierne  for  (irølø  og  Slenkja^r  paa  den  tid,  da  østersen  kunde 
leve  der,   var  idelmindsle   1   grad   høiere  end   i   nuliden.    Den  kli 
maliske  lendring   lil   del   bedre,   som   fandl   sled   i  vorl  laud  i  deu 
j)oslglaciale  lid,   har  sirakt  sine  virkninger    heil    lil    Si)ilsbergen 
Adoi.f   IIoivI.  '   fandl  saaledes    fossiler,    som    ikke    henger    lindes 
levende  ved   Spilsbergens   kysler.   nemlig    Miililiis  (■diilis.    (U/priird 
isl(H}(lica    og   Littorinn  littorcd.      De    forekom    fra    etpar    meler   lil 
20 — 'lo  m.   over  havel.      Iloi:i.   fremholder    (I.   c.   s.    1(>\    al    disse 
mollusker  levede  ved   S|)ilsbergen   i  en   lid,      som    aulagelig    sva 
rel   lil   Skandinaviens  lajjcslid   .    Ogsaa   i   del   nordlige   Norge  har 
O.    r.   (Ironlie''    paavisl    fossiler    av    varmeelskende   mollusker   i 

'   X()jj;l(.'    i;ikllaji;elser  over  tcmpt'nilur  o-^  snllj^ehnll  i    l'i  (»iKlliinusrjor 

(Ic'ii      1).   k-^I.   II.  vid.  sclsk.  skr.   \U\-2.  iir.  •;.  s.   is. 
-   De  skiilha-rendc  molluskcrs  iilhicdiiinj^sloilioid.  s.   ItU. 
•'  Om   fiuinai'ii   i   noj^lc  skji-lhaiikci-  d^^  liTJa^  ved  Norf^i's  nnidli.L;i'  kvsl. 

s.  17.     N.  C.    U.  A.  .'57. 
'   Ik'skrivi'Isc    av    husclbopladscn        I)     U.nl.    ii.    vid.    sclsk.    sUi"     r,t();t, 

nr.  It,  s.   11. 
■'•  ('i(.'()l()^iskc'  iakttaf^i'iscr-  paa   Spilshri-i^ciickspcditioncnu'   1:"m'.  ol;  r.M)7. 

Norsk  ^t'ol.  lidssi<r.  I)d.   1,  i\v.   11.  s.    1.'). 
"  Om  de  mariiu-  avleiriiij^cr  i    Dundrilaiidsdalcii       Iromst)    miisiMims 

aarsii.  nr.  "JK,  s.  .").'(. 

KvartuT^folotiiskc    ia<itlaj;clsri     Ira    Koij^cii   i    lianen       rnnnso  nins. 

aaisli.  nr.  .'{."!    s.  sr» 


20  o.    NORDGAAHD  [1914 

avleiringer,  hvis  avsættingstid  vistnok  svarer  til  tiden  for  tapes- 
bankernes og  isocardialerets  dannelse  sydpaa.  Vi  kan  saaledes 
si,  at  lapeslidens  høiere  aarstemperatur  kan  spores  paa  faunaen 
langs  hele  Norges  kyst  og  helt  op  til  Spitsbergen.  Ved  sammenlig 
ning  av  tapestidens  fauna  med  den  nulevende  fandt  Kaldhol\ 
at  aarstemperaluren  i  Nordfjord  under  tapestiden  maatte  være 
2V2 — 3*^  C.  høiere  end  nu.  Tar  vi  hensyn  til,  at  tapestidens  nord- 
grense  for  Solecnrtiis  anti<iuatus  er  Kristiansund,  hvis  gjennem- 
snitlige  aarstemperatur  er  6,4°  C,  og  den  recente  nordgrense  er 
de  britiske  øer,  vil  vi  faa  en  forskjel  i  temperaturens  aarsmedier 
paa  ca.  2V2°  C,  da  vi  neppe  kan  sætte  den  nuværende  nord- 
grenses  aarlige  middeltemperatur  til  mindre  end  henimot  9°  C. 
Likeledes  vet  vi,  at  tapestidens  nordgrense  for  Scrohiciilaria  pi- 
perata er  Trondhjem,  hvis  aarsmedium  i  temperatur  er  4,7*^  C, 
mens  den  nuværende  nordgrense  er  ved  Bergen,  som  har  en 
aarlig  middeltemperatur  av  7°  C.  Forskjellen  er  2,3  grader.  Paa 
den  tid,  da  Scrohiciilaria  levet  ved  Trondhjem,  har  aarstempera- 
luren sandsynligvis  værel  omtrent  den  samme  som  den  er  ved 
Bergen  i  vore  dage,  d.  v.  s.  ca.  7°  C.  Rent  teoretisk  kan  vi  slutte, 
at  den  arktiske  faunakontingent  i  vore  fjorde  ikke  kan  ha  under- 
gaat  nogen  væ'sentlig  forandring  siden  slulten  av  tapestiden.  Ti 
de  arter,  som  taalte  den  høiere  aarstemperatur  og  overlevet  ta- 
pestiden, kom  jo  under  gunstigere  vilkaar,  da  temperaturen  sank. 
Saaledes  som  strømsystemet  virker  kan  heller  ikke  ventes  nogen 
væsentlig  indvandring  av  arktiske  former.  Man  kan  vist  trygt 
si,  at  der  er  yderst  faa  arter  av  arktiske  mollusker,  som  har 
indvandret  ialfald  i  de  sydlige  og  sydvestlige  fjorde  efterat  havet 
blev  staaende  ved  del  nuvæ^rende  niveau.  Denne  teoretiske  an- 
tagelse om  status  (pio  for  den  arktiske  beslanddel  i  den  marine 
fauna  er  ogsaa  delvis  støttet  av  erfaring.  Kaldhol-  har  for 
Nordfjords  vedkommende  vist,  at  det  arktiske  faunaelement  har 
været  omtrent  uforandret  siden  tapestiden.  Isocardialerets  fauna 
sammenlignet  med  den  recente  viser  omtrent  samme  procent  av 
arktiske  mullusker.  Men  i  den  procentiske  sammensætning  av 
de  boreale  og  lusitaniske  elementer  i  favuiaen  er  der  siden  tapes- 
tiden  skedd  store  forsky vninger.  Adskil Hge  boreale  arter  er  ind- 
vandret, endel  lusitaniske  har  trukket  sig  ut  av  landets  fauna 
og  atter  andre  er  forsvunden  fra  fjordene  eller  har  retirert  sj'd- 
over  et  kortere  eller  længere  stykke.  Selv  med  den  nuværende 
havstand  og  nutidens  naturforhold  i  sjøen  foregaar  utvilsomt 
faunistiske  forandringer  i  mindre  maalestok.    Allerede  M.  Sars"' 

^  Nordfjoros  kvartæravleirins^cr.     B  M.  A.  191-2,  nr.  3,  s.  l'Jii. 
2  B.  M.  A.  11112,  nr.  3,  s.  135.' 

^  Oversigt  over  de  i  den  norsk  arkti.ske  region  forekommende   krebs- 
(Ivr.     Kri.stiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1858,  s.  124. 


No.    5]        HAVSTRØMMENE    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA  21 

iVeinholdl  i  sine  hetraktninger  over  ulbredelsen  av  enkelte  krebs- 
dyr i  del  nordlige  Norge,  al  den  horeale  fauna  synles  al  være  i 
stadig  fremrykken  mol  nord.  Som  eksempel  nævner  Sars  hum- 
meren, hvis  ulbredelse  Gunnerus  satte  til  polarcirkelen,  mens 
den  omkring  1S50  fandtes  undtagelsesvis  i  Lofolen  og  Nordre 
Foldenfjord.  Mol  slutten  av  det  19.  aarhundrede  var  den  naaet 
til  Tysfjorden^.  I  el  brev  av  -''2  1915  meddeler  konservator 
Carl  Dons,  at  hummeren  for  5  a  6  aar  siden  2  gange  blev 
fanget  ved  Tromsø.  Ogsaa  blandt  fiskene  kan  jeg  paaj)eke  en 
sydlig  art,  som  har  gjort  fremskridt  nordover  i  de  senere  aar. 
Før  1884  var  Sparus  centrodontns  de  la  Roche  ikke  kjendl  nor- 
denfor Trondhjemsfjorden,  men  i  1SS4  lik  videnskapsselskapels 
samlinger  et  eksemplar  fra  Namsos-.  Den  ^7  1904  fik  dr.  Swen- 
ANDER  et  andel  eksemplar  fra  Sund  ved  Namsenf^jorden.  og  i 
1914  mottok  jeg  flere  eksemplarer  fra  Smines  i  Foldenljorden. 
Stedet  ligger  ca.  3  mil  ind  for  Abelvier.  Del  første  individ  var 
en  han  av  4o,.-.  centimeters  lengde,  del  fiskedes  i  slutten  av  fe- 
bruar med  haandsnøre  paa  et  dyp  av  SO  fv.  av  Johan  Smines. 
En  anden  fisker,  Peter  Smines,  meddelte  i  brev  av  '-■'10  1914, 
at  der  ved  Smines  i  slutten  av  oktober  samme  aar  blev  opfisket 
paa  dypsagn  mindst  IG  eksemplarer  av  Spariis  centrodontns.  Den 
^Vii  fik  Johan  Smines  7  stykker  paa  samme  sted.  I  1914  later 
der  saaledes  til  al  ha  været  en  hel  liten  indvandring  av  Sparns 
i  Foldenljorden,  i  det  hele  tal  blev  der  til  museet  indsendt  mange 
eksemj)larer  i  luevnte  aar  fra  Trondhjemstraklerne.  Fra  Folden 
fjorden  vel  man  kun  om  et  individ,  som  er  fiskel  der  før.  Filer 
oplysninger  av  Feter  S.mini:s  fik  i  1904  hans  far,  dengang  en 
en  77-aarig  mand,  el  eksemplar  av  denne  fisk,  som  han  aldrig 
før  hadde  set  maken  til.  Blandt  fiske,  som  ti;enger  mere  og 
mere  nordover,  kan  ogsaa  næ'vnes  Macrnrns  nipcslris  Mill. 
Ifølge  Collett''  var  i  isso  nordgrensen  ved  Hjørnor,  hvof  der 
paa  en  lokalitet  fangedes  ca.  "Jo  stykker.  Den  ■''  r.  1914  tiskedes 
ved  Sørgja-slingerne  et  eksemplar  paa  'JOO  favnes  dyp.  Min  med 
deler  angav,  al  saavidt  vites  er  denne  fisk  aldrig  faat  her. 
Sørgjæslingerne  er  saaledes  for  liden  ariens  nordpunkl.  hvorved 
den  sterkl  nærmer  sig  den  05.  breddegrad.  Ogsaa  (".ollctl  I  c, 
s.  72)  fremholder,  at  denne  fisk  synes  al  lilla  i  anlal  og  uUidc 
sit  ulbrt'dclscsomraade.  Kn  anden  sydlig  fisk,  som  synes  at  xaic 
paa    vandring   nordover  er   Mm/il  (hrlo   l'.\\.      Coilclt  '   skrixcr,  al 

'   \()Hi)(;.\Ai!i)  >.*c  .loiwii:NSi;\.  flydro^rnpliiciil  ;m(l   liii>loL;it;il   iii\ tsliL;;i 

lions  in   Norwcj^inn   l'jords,  p.  "JIT. 
-Cl.  .S\vi:n.\M)i:i<,     hidiiij^    li!     krmiUMJonu-n     om     rioinlh jt-insrjofdrns 

lisknr.     1).  I<>^1.  n.  vid.  st-isk.  skr.   l'.to."..  iir.  !•.  s.  '".. 
■'  .Mcddt'k'lsi'r  om   Norj^cs  liski'  i  :i;iri'iu'   iss|      l'.Mil.   Ij,  s    7-_' 
'  Mcddc'lrlsci-  de,   [,  s    lli'. 


22  o.    NORDGAARD  [1914 


i  ottiaarene  blev  el  storl  individ  ianget  ved  Aalesund,  og  den 
8.  novenil)er  1890  erholdtes  el  andel  ved  Krisliansund,  som 
fremdeles  er  nordpunklel. 

De  sydlige  dyreformers  fremlrængen  mol  nord  er  saaledes 
ikke  avslullel  i  vore  dage.  Nogen  faa  arier  har  l)evislig  avan- 
cert,  og  iblandl  de  arier,  som  har  stanset  f.  eks.  ved  Trond- 
hjemsfjorden,  findes  der  rimeligvis  en  og  anden,  som  har  evne 
lil  at  gaa  videre.  Av  molhisker,  som  ikke  er  fundet  nordenfor 
Trondhjemsfjorden,  kan  nævnes:  Pecten  maximus,  Lævicardium 
norvegicum,  Venus  casina,  V.  fasciata,  Lucina  spinifera.  Sandsyn- 
ligvis er  Trondhjemsfjorden  for  disse  en  midlertidig  holdeplass. 
El  betydelig  antal  av  sydlige  former  er  naael  helt  op  til  Lofo- 
ten,  f.  eks.  av  molluskcr:  Nucula  nucleus,  Arca  nodulusa,  Dosinia 
exoleta,  Dosinia  lincta,  Macoma  fahula,  Cultellus  pellucidus,  Thracia 
papijracea,  Patella  inilgata,  etc.  Atter  andre,  saasom  Cardium 
echinatum  gaar  helt  til  Nordkap.  I  et  foregaaende  arbeide^  har 
jeg  vist,  al  boreale  bryozoer  (Bicellaria  alderi  Busk)  kan  fore 
komme  helt  op  til  74^'  53'  N.  B.  (stal.  315,  som  ligger  N.W.  for 
Beeren  Eiland).  Av  disse  kjendsgjerninger  vil  forslaaes  hvilken 
iimaatelig  rolle  den  varme  Atlanterhavsstrøm  spiller  i  de  sj^dlige 
dyrefoiiners  ulbredelse  mol  nord.  Forøvrig  er  dette  bare  et  litet 
bidrag  til  belysning  av  en  gammel  sandhet,  som  blev  fremholdt 
av  G.  O.  Sars-  allerede  i  1879.  Men  der  er  en  anden  omstæn- 
dighel,  som  vistnok  kan  sættes  i  forbindelse  med  nævnte  strøm, 
og  som  jeg  ikke  har  set  omtalt  av  nogen.  I  det  foregaaende  er 
pekt  paa,  at  antallet  av  arktiske  arter  i  fjordenes  indre  dele  har 
holdt  sig  omtrent  uforandret  siden  tapestiden.  Dette  er  jo  rime- 
lig, li  de  arter,  som  kunde  staa  sig  under  lapeslidens  høiere 
gjennemsnitslemperalur,  maatte  ha  gode  betingelser  for  at  klare 
sig,  da  aarsmediet  blev  mindre.  Da  de  varme  strømmes  virk- 
ninger paa  dyrelivet  serlig  spores  i  skjergaarden  og  fjordenes 
mundinger,  hvis  lilloralfauna  er  meget  forskjellig  fra  de  indre 
fjordpartiers  grundvandsdyreliv,  maa  vi  vente,  at  netop  paa  de 
steder,  hvor  strømmenes  virkninger  er  sterkest,  vil  de  derværende 
arktiske  former  belinde  sig  i  en  tilbakeskridende  bevægelse  sam- 
tidig med,  at  de  sydlige  trænger  frem  mot  nord.  Likesom  de 
lusitaniske  og  boreale  arter  har  sine  pionerer,  har  de  arktiske 
sine  eflerliggere,  og  det  ser  ut  til,  al  flere  av  disse  baktropsfor- 
mer  efterhaanden  maa  opgi  sine  stillinger.  Herpaa  vil  jeg  an- 
føre nogen  eksempler.  Jeffreys  ^  har  opført  Lijonsia  arenosa 
MøLL.    fra   Kristianiafjorden,    men   ingen    har   senere   gjenfundel 

^  Nordliavsekspeditionens  polyzoa,  s.  G. 

^  Nogle  bemerkninger  om  den  marine    faunas    karakter    ved    Norges 

nordlige  kyster.     Tromsø  museums  aarshefter  11,  1879. 
^  Norwegian  MoUusca.    Ann.  Mag.  Nat    Hist.  June  1870,  sep.  cop.,  p.  5. 


No.    5]         HAVSTHØ.MMENK    OG    DEX    XOKSKK    MARINE    FAUNA  23 

denne  arktiske  art  i  nævnte  fjord.  Ifølge  F'hiki.k  '  har  dr.  Kohen 
engang  fnndet  Lyoiisia  (irenosa  ved  Bergen,  men  trods  al  skrap- 
ning  i  de  bergenske  Ijorde  er  det  ikke  lykkedes  nogen  anden  at 
se  denne  art,  som  imidlertid  fandtes  av  Nordhavsekspeditionen 
ved  Tromsø,  Likeledes  meddeler  Friele  (1.  c,  s.  20),  at  dr.  Da- 
nielsen har  fundet  Sipho  ishiiuliciis  Chkmn.  ved  Bergen,  men 
denne  angivelse  har  hittil  været  enestaaende,  og  man  maa  sætte 
artens  sydgrense  ved  Lofoten.  Likeledes  er  Astarte  horealis  Chemn. 
kun  fundet  engang  ved  Bergen  av  dr.  Koren.  Sydgrensen  maa 
for  liden  saftes  ved  Lofoten.  Det  er  selvfølgelig  ikke  aldeles 
uteUikkel.  at  der  i  de  ovenna'vnte  tilfelde  kan  foreligge  feilagtige 
bestemmelser.  Men  i  et  tilfelde  er  jeg  ialfald  temmelig  sikker. 
I  sin  beskrivelse  av  den  eiendommelige  bryozo  I)efr<inci(t  lucer- 
naria  nævner  AL  Sars-,  at  han  har  fundet  arten  ved  Beian  i 
Trondhjemsfjordens  munding  paa  40  fv.  Sars  tilføier,  at  Beian 
er  for  tiden  (1S()2)  artens  sydgrense,  medens  na^vnte  sted  den- 
gang ansaaes  at  være  nordgrensen  for  en  nærstaaende  art,  Domo- 
pord  stclldta  GoLDi".  Sidstnævnte  er  en  boreal  form,  som  gaar 
adskillig  længere  mot  nord  end  til  Beian  paa  grund  av  den 
nordgaaende  varme  strøms  indllydelse.  Jeg  har  nemlig  fundet 
arten  i  Ahdangeir^  hvor  liere  boreale  former  slop|)er  op.  Men 
Defrancia  liiccnuiria  er  en  arktisk  art,  som  i  de  senere  aar  ikke 
er  fundet  søndenfor  Lofoten.  Jeg  vil  ikke  beuegle  muligbelen 
av,  at  den  kan  findes  i  en  eller  anden  av  de  nordlandske  fjorde, 
men  det  er  litel  sandsynlig,  at  nogen  vil  finde  den  ved  Beian, 
hvor  forøvrig  mange  har  skrapet  efter  M.  Sars'  dage.  Der  kan 
heller  ikke  godt  være  rum  for  nogen  misforstaaelse,  li  blandt 
M.  Sars'  efterlalle  samliuger  har  jeg  fundet  et  litel  eksemplar  av 
Defrancia  med  Beian  som  stedsangivelse^.  Jeg  maa  saaledes 
anta,  at  M.  Sars  har  tat  den  sidste  efternøler  eller  baktropsko- 
loni  ved  Beian  og  at  artens  sydgrense  saaledes  ei-  foiskjovct 
mot  nord. 

Under  revisionen  av  universilelsnniseels  samliug  a\  norske 
bryozoer  fandt  jeg  kolonier  fra  Sloreggen  av  Celhilaria  siniiosa 
Hassall.  Ktliketten  var  merket  « Havbroen »  (Rasch).  Halvor 
Rasch,  som  senere  blev  jirofessor  i  zoologi,  medfulgte  i  1S44  et 
oplodningsfartøi    paa    strekningen    mellem   Stat  og   Kristiansund. 

'  Ovcrsijfl  over  de  i   Berj^rns   oniofiii    roickoiiniuMitic    sk;il(i;rkU'    iiml 

lusker.     Ivr.a  vid.  sdsk.  lorh.   \s~t:],  s.  4. 
-   Ik'skrivrlsc    over    noj^lc     norske     polvzoci-.       Kr.:i    vid     srisk.    loili. 

isc-i,  s.  it;r). 

•'  nydroj^r;ii)liic;d  ;uhI    |{iol();.;i(;il  InvestiL^iilioiis  in   \ui\vcL;i:in   l-jords. 

p.'  17;{.     lU-r^cn,  r.M).'.. 
'   lu-vision  :iv   nnivcrsitctsniusci-ls  s;indin^  ;iv  noiske  l)i  \ o/.oit.   1).  k^l. 

n.   \i(l.   sclsk.   skf.    l!'ll.   nr.  .'5,  s    l.'i. 


24  o.    NORDGAARD  [1914 

Av  hans  koiifaltede  beretning^  fremgaar,  at  'havbroen »  betegner 
eggen  utenfor  Nordmørkysten,  mens  Storeggen  er  det  tilsvarende 
avheld  utenfor  Søndmør.  Celhilaria  siniwsa,  som  forekommer 
ved  Storbritanniens  kyster  men  mangler  i  Danmark  og  Sverige, 
er  en  ny  borger  i  vor  marine  fauna,  og  det  er  av  interesse  at 
erfare,  at  dens  første  bosætting  sandsynligvis  har  fundet  sted 
paa  haveggen  nordenfor  Stat.  Det  er  i  den  sydlige  del  av  Nord- 
havsstrømmens  støtbrem,  at  denne  britiske  art  først  har  fæstet 
sig.     Herfra  vil  den  sandsynligvis  utbrede  sig  videre. 

Som  jeg  før  har  paapekt-  maa  det  sandsynligvis  ogsaa  til- 
skrives Nordhavsstrømmen,  at  saadanne  bryozoarter  som  Gemcl- 
laria  loricata  og  Fliistra  seciirifrons  mangler  j^aa  vestkysten  helt 
op  til  Lofoten,  mens  de  forekommer  ved  sydkysten,  hvor  de 
saaledes  maa  betraktes  som  rehkter.  Det  er  forøvrig  noget  van- 
skelig at  forstaa,  hvorfor  Gemellaria  loricata,  Fliistra  seciirifrons 
og  Alcijonidium  (jelatinosiim  ikke  forekommer  ved  vestkysten  til 
Lofoten,  da  de  er  fremtrædende  former  paa  enkelte  steder  i 
Nordsjøen.  Fliistra  foliacea  har  jeg  forøvrig  ikke  fundet  nogen- 
steds ved  den  norske  kyst,  men  derimot  i  mengde  i  det  av 
Vs  «Michael  Sars»  indsamlede  materiale''.  Paa  etpar  av  sta- 
tionerne ved  den  danske  Skagerakkyst  fandtes  Fliistra  foliacea 
og  seciirifrons  sammen.  Paa  den  norske  Skagerakkyst  har  jeg 
ingen  skrapninger  gjort,  og  det  kan  jo  være  mulig,  at  F.  foliacea 
ogsaa  vil  findes  der.  Ifølge  F.  A.  Smitt*  er  denne  Fliistra  al- 
mindelig ved  Bohuslens  kyster  og  det  er  ikke  umulig,  at  arten 
er  paa  indvandring  til  vor  kyst  fra  Sverige.  Det  er  visselig  saa, 
at  en  hel  del  av  de  boreale  og  lusitaniske  former  først  har  bo- 
sat sig  paa  vestkysten,  men  fra  denne  regel  er  der  vistnok  mange 
undtagelser.  Der  kan  være  forskjellige  forhold  som  gjør,  at  en- 
kelte arters  utbredelse  vanskelig  kan  foregaa  over  større  hav- 
strekninger,  men  er  bundet  til  kystlinjerne.  Hvis  f.  eks.  larve- 
stadiet er  meget  kortvarig,  vil  utbredelsen  neppe  kunne  ske  fra 
kyst  over  hav  til  kyst.  Serlig  store  blir  vanskelighelerne,  hvis 
det  er  en  littoralform,  som  er  paa  vandring,  og  hvis  det  skil- 
lende hav  har  stor  dybde.  I  denne  forbindelse  vil  jeg  ogsaa 
minde  om,  at  en  karakterform  i  de  vestlandske  l:jorde  er  Flustra 
barleei  Hlsk.  G.  O.  Sars  har  tat  den  ved  Kvitingsø  utenfor 
Boknfjorden,  som  er  ariens  hittil  kjendte  sydgrense,   og  jeg  har 


1  Forhandlinger   ved    de    skandinaviske   naturforskeres  fjerde  møte  i 

Kristiania  1844,  s.  2')(\. 
-  Revision  av  universitetsmuseets  samling  av  norske  brj'ozoer,   s    ^(i. 
^  liryozoen  von  Michael  Sars.     B.  M.  A.  1907,  nr.  2,  s.  6. 
^  Kritisk  forteckning   olVer   Skandinaviens    Ilafs  IBrvozoer.     Of'v    Kgl. 

Vet.  Akad.  Forh.  IHlw,  nr.  5,  s.  382. 


No.    o]        HAVSTRØMMENE    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA  25 

faat  den  i  Veslfjorden,  som  er  nordgrenseii^  Den  anføres  av 
HiNCKS^  fra  Shelland  og  paa  Michael  Sars'  logler  niedhrakles 
den  fra  forskjellige  sleder  i  Xordsjøen"^  Om  denne  horeale 
Fhistra  tør  vi  saaledes  med  slor  sikkerhel  anla,  al  del  er  en 
indvandrer  fra  sydvesl  likesom  saa  mange  av  vesllandsfjordenes 
karakteristiske  former. 


I  det  foregaaende  er  omlall  lilsledeværelsen  av  arktiske  eller 
glaciale  relikter  i  vore  fjorde.  Vi  har  en  anden  klasse  av  relik- 
ler  i  de  lusilaniske  former,  som  er  indvandret  i  lapestiden  og 
som  nu  holder  sine  sidste  baktropslillinger  paa  el  sneverl  om- 
raade  av  den  norske  veslkyst.  Av  saadanne  kan  nævnes:  Tdpcs 
(h'cussdliis.  Pediinculus  (ili/cimeris,  Liitrdiid  clli})lic(i,  Scrohiciihirid 
pipenitd.  elc.  Blandt  disse  er  forøvrig  Liilrarid  ellipticd  kun  fun- 
det ved  Manger  av  G.  O.  Sars,  og  det  er  derfor  mulig,  al  den 
er  gaat  ut  av  landets  fauna.  De  lusitaniske  relikter  er  efterno 
lere  efter  en  sydlig  fauna,  som  Irivedes  godl  i  lapesliden,  men 
hvis  livsforhold  er  hiil  forvierrel  med  den  faldende  lemperalur. 
Paa  samme  vis  er  de  glaciale  relikler  levninger  av  el  arktisk 
dyreliv,  som  har  maallet  vike  for  den  sligende  lemperalur  i 
sjøen.  Der  er  en  tredje  sort  av  relikler,  som  kortelig  skal  he- 
rores i  denne  forbindelse.  Det  er  de  saakaldle  Iransgressions 
relikler  eller  relikler,  som  er  hlil  isolerl  ved  landels  sligning  og 
nu  lindes  i  indsjoer'.  Paavisningen  av  saadanne  l)le\  forsi  gjorl 
av  SvKN  LovK.N',  som  i  1S()<I  i  Svenska  Velenskapsakademien 
holdt  el  foredrag  «Om  några  i  Veltern  och  Vennern  fundna  (^ru- 
slaceer  .  Her  omlales  foi-  førsle  gang  fund  av  ferskvandskrehs 
dyr.  som  er  na-i"  besleglel  med  ishavsformer.  Nogen  l'aa  aar 
eller  l'andl  (i.  O.  S.vus"  disse  merkelige  krebsdyr  i  Mjosen.  IjkI 
skjønl  disse  fersk\andsformer  slaar  sine  arkliske  moderarier 
megel  na-r,  er  dog  avvikelsen  saapas  slor.  al  de  nu  ulsondres 
som  selvsUendige  arier.  Jeg  skal  ikke  her  gaa  nogel  na'rmere 
ind   j)aa   disse   lelikler,   men   henviser    li!    nylig    ulkomne    fortrin 

'    l-'lustni  Ixirlcci  ci  i-ii  cnki-it  .ujiml;  I;iI  ;iv  (i.  O.  Svits  i    HodLinuilN  jii't. 

KrislianinI  jord. 
-   Hiitisli   .Mnrinc  Poly/oii.  vol.   I,  p.   \-2-2. 
'■'  Hryo/oeii  von  Micli:u'l  S:irs      li.   .M.  .\.   l'.MiT,  nr.  -J.  p.  7. 
'  Se  .\.  ('-.  .l()n.\Nsi;N,   Om    Hriij^en    at    Hele;4nelsfii      Melikt      i    Natur 

historien.  Meddel.  Ira   Dansk  <ivi)\.  l-\)rvn.  Nr.   I  I,   lltos,  :;    !>    i.".!'. 
•'  Olvfrs.  K.  Vet.  .\ka(l.   I'orh.   isi".!.  nr    »".. 
'■   llistoire     natuifllc    des    ci  iistacrs     d  Cau    (loncc    de     Notxcl;!'       Kri 

stiania,  \x*u 


26  o.    NORDGAARD  [1914 

lige  arbeider  av  L.  A.  Jågerskiold^  og  Nils  von  Hofsten  2, 
hvor  der  ogsaa  findes  litteraturangivelser.  Men  jeg  vil  fæste  op- 
nierksomheten  ved  det  indblik  reliktlornierne  gir  i  artsdannelsens 
aarsaker.  Interessant  er  det  ogsaa,  at  vi  kan  danne  os  en  om- 
trentlig forestilling  om  alderen  av  de  glaciale  krebsdyrrelikter, 
som  formentlig  hører  til  de  yngste  arter  i  vor  fauna.  Vistnok 
kan  vi  tænke  os,  at  nogen  forandring  fra  de  arktiske  moder- 
arter allerede  fandt  sted  under  opholdet  i  brakvandsviker  i  fjor- 
denes indre  dele,  men  det  var  utvilsomt  først  efterat  landet  be- 
gyndte at  løfte  sig  op  fra  havets  stand  ved  den  høieste  marine 
linje  og  disse  brakvandsbassiner  efterhaanden  adskiltes  fra  sjøen, 
at  avvikelsen  fra  moderarterne  for  alvor  begyndte.  Professor 
Brogger'^  har  beregnet,  at  der  er  medgaaet  et  tidsrum  av  ca. 
2U(H)(»  aar,  siden  havet  stod  ved  den  høieste  marine  grense  og 
til  nu.  Dette  tal  kan  selvfølgelig  ogsaa  kun  gi  et  omtrentlig 
tidsmaal,  men  i  løpet  av  denne  tid  er  der  utskilt  datterarter  av 
de  oprindelige  arktiske  moderarter.  Der  er  vel  ogsaa  grund  til 
at  formode,  at  blandt  de  arktiske  relikter  i  vore  fjorde  findes 
der  enkelte  som  er  under  forvandlingens  lov  i  artsdannelsens 
tjeneste.  Vi  er  vant  til  at  opfatte  den  forandring,  som  fjordenes 
reliktformer  har  undergaat  som  en  forkrøbling,  hvilket  visselig 
ogsaa  passer  paa  enkelte  av  dem.  Pecten  islandiciis  f.  eks.  op- 
trær  saa  faatallig  og  i  smaa  eksemplarer  i  de  vestlandske  fjorde, 
at  det  ikke  er  sandsynlig  den  vil  tjene  som  utgangsform  for  en 
ny  art  paa  dette  felt.  Men  der  er  andre,  som  tilsyneladende 
trives  godt  og  optrær  i  et  betydelig  antal,  og  om  disse  kan  man 
fristes  til  at  anta,  at  de  i  tidens  lange  løp  muligens  vil  kunne 
omdannes  til  datterarter  av  sine  arktiske  utspringsformer.  I 
denne  forbindelse  vil  jeg  ogsaa  minde  om,  at  Grieg ^  hos  for- 
skjellige  echinodermer  av  samme  art  har  paavist  tilstedeva'relsen 
av  en  varmtvandsform  og  en  koldvandsform.  Her  staar  man 
sandsynligvis  ogsaa  likeoverfor  begyndende  artsdannelser.  Av 
Pontaster  teniiispinus  Duren  &  Koren  beskriver  saaledes  Grieg 
(1.  c,  s.  o)  to  saadanne  former.  Baade  Grieg  og  Mortensen^ 
betrakter  Pontaster  teniiispinus  som  en  arktisk  art,  fordi  den  i 
den  kolde  area  naar  sin  høieste  utvikling.  Senere  har  Grieg  *" 
omtalt  en  nærstaaende  art,  Pontaster  inarionis,   fra  Atlanterhavs- 

1  Om  marina,  glaciala  relikter  i  nordiska  insjoar.  Ymer.  Årg.  1912,  li.  1. 
^  Glaciala    och    subarktiska    relikter  i  den  svenska  faunan.     Populær 

naturvetenskapelig  revy,  lin3,  h.  3. 
•'  Strandlinjens  beliggenliet  under  stenalderen.     N.  G.  U.,  nr.  41,  s.  290. 
4  Se  f.  eks.  Echinodermen  etc.,  III.    Asteroidea.     B.  M.  A.  1906,  nr.  13. 
^  Report  on  the  echinoderms  collected  by    the    Danmark-Expedition. 

Meddelelser  om  Grønland  XLV,  s.  291. 
"  Evertebratfaunaen  [Mm    bavdypet    utenCor     Tampen'.    B.  M.  A.  1914, 

nr.  3,  s.  24. 


No.    5]        HAVSTRØMMENE    OG    DEN    NORSKE    MARINE    FAUNA  27 

omraadet.  Den  har  ifølge  (irieg  været  belraklel  som  en  varietet 
av  P.  tennispiiuis,  men  Grieg  mener,  al  artsadskillelsen  kan  før- 
svares. Da  P.  iiKirionis  er  utbredl  i  Allanlerhavel  er  det  rime 
lig,  den  rejjresenterer  den  ældre  art,  og  det  er  ikke  usandsvnlig, 
at  den  er  moderarten  før  P.  leiuiispiniis.  For  simpelhets  skyld 
vil  jeg  kalde  en  moderart  tillikemed  den  derav  avledede  datter- 
art  før  et  art  spar.  Ferskvandsmysiden  Mi/sis  relictd,  som  er 
opstaat  av  den  arktiske  saltvandsførm  Mysis  ocuUiUi,  danner  til 
tilsammen  med  denne  et  arktisk-borealt  artspar,  idet  moderartens 
hjemstavnsbetegnelse  eller  zoogeograliske  karakter  sa'ttes  først. 
Et  andet  artspar  er  Solaster  (jlacialis  Dan.  &  Koren  og  Å\  eiuleca 
Lin.  Som  arlspar  i  den  ovenlbr  angivne  betydning  kan  vistnok 
ogsaa  Oj)faltes  Sohtsicr  s<iii(iin(itiis  Dodkklimn  og  .S.  pupposiis 
LiNCK,  samt  mnligens  Psildster  (tndroinedd  Mlll.  &  Tkosch.  og 
P.  cassiope  Sladen^  (irieg  er  dog  tilbøielig  til  at  opfatte  P.cas- 
siope  som  en  varietet  av  P.  andromeda  (1.  c,  s.  lo).  I  et  tilfelde 
som  dette  kommer  ogsaa  spørsmaalet  om  ariernes  gjensidige 
aldersførhold  med  i  spillet.  Som  vi  vel,  er  P.  andronicda  be- 
skrevet for  P.  cassiope,  og  hvis  man  som  (irieg  belrakler  for- 
sk jellen  mellem  dem  for  at  væ're  saa  ubetydelig,  al  den  ansees 
for  lilstrekkelig  betegnet  med  begrepet  varietet,  faar  man  si,  al 
cassiope  er  varietet  av  andromeda,  hvis  man  antar,  at  sidstna'vnle 
er  a'ldsl.  Men  da  det  ingenlunde  er  sikkert,  at  det  er  de  a'ldsle 
former,  som  først  findes  og  beskrives  kan  man  komme  til  al 
'  baase  kalven  føi-  den  gamle  okse  . 

Et  atlantisk  arktisk  artspar  er  Pecten  f'ragilis  og    P.  frii/idiis. 
som  er  dyphavsformer  henholdsvis  i  Atlanlerhavsdypet  og  Nord 
havsdypet.      Et    lignende    arlspar    er    lialhijhiasler  rohnstns  og  li. 
vexellif'er. 

Har  man   for  sig  lo  arier,   som    viser    saa    sloi-   overensslem 
melse,  al    man    kan    formode    den   ene  er  en  datlerform  av  den 
anden,    er    del    ikke    altid    saa    let    al    avgjore,    hvilken   form   er 
ældst.      I   enkelte   lilfelder  kan   man  jo   ha   nogen   veiledning  i  de 
geologiske  eller  paheonlogiske  dala,   i   andre   kan  ariernes  iilbre 
delse  gi  et   lingeri)ek.      Som   almindelig    regel    kan    man    vislnok 
sætte,  at  gamle  arter  har  en   stor  geografisk  ulbredelse,  mens  de 
forholdsvis  unge  arter  endnu   ikke   har  faal   lid   til  al   sprede  sig 
over  noget  slørre  omraade.     Tienker  man   |)aa    de    samsvarende 
arter  |)aa  hver  sin  side  av  Wyville  'fhomson  ryggen,  er  der  grund 
til   al   opfalle  de  allanliske  arier  som  moderarier  for  de  na'islaa 
ende  arktiske  dy|)vandsfornu-i    i    Nordliavel.    Ti   geologerne  luev- 
der,   al   der  engang   har  va-icl   en    landhio-  over   i-^i-rorriH'  og   Is 
land   til   (Ironland,    Inorxcd    .MlaiilcrhaN  sslrommciis   xarmr   vaiid 

'  Se  CiUKc.  Astcroidca,  H.  M.  .\.   r.'O'i,  nr.   ].{.  s.   I".. 
-  Se  n.i(»Hi.VKKK,  (leoioi*!,  s.  207. 


28  o.    NORDGAARD  [1914 

blev  utestængt  fra  Nordhavet.  Det  skulde  da  synes  rimeligst, 
at  koldvandsformen  er  avledet  av  varinlvandsformen  og  ikke 
omvendt.  Paa  samme  vis  maa  vi  anla,  at  den  arktiske  fauna 
i  sin  almindelighel  er  en  derivation  av  den  tertiære.  Efteral 
boreale  klimatiske  forhold  begyndte  at  bli  herskende,  skete  der 
en  indvandring  av  boreale  arter  sydfra,  men  der  kan  ogsaa  i 
enkelte  tilfelde  paavises,  at  en  arktisk  art  har  spaltet  §ig  under 
de  forandrede  forhold.  Av  saadanne  skal  anføres  etpar  eks- 
empler blandt  decapoder.  Hippohjte  securifrons  er  avledet  av  den 
arktiske  H.  spiniis  og  Sabinea  sarsi  fra  H.  septemcarinata^.  Disse 
kan  saaledes  efter  den  foran  givne  definition  betegnes  som  ark- 
tisk boreale  artspar. 

Det  er  uomtvistelig,  at  under  forandrede  fysiske  forhold 
ændres  ogsaa  faunaens  præg.  Naar  varme  havstrømme  bryter 
ind  mot  kysterne  av  et  land  med  arktisk  dyreliv,  vil  dette  efler- 
haanden  skifte  karakter,  idet  der  dels  sker  en  indvandring,  dels 
foregaar  en  spaltning  av  gamle  arter  i  nye.  Naar  tertian'tidens 
milde  klima  gik  over  i  istidens,  gav  det  støt  til  en  livlig  nydan- 
nelse av  arter,  og  en  lignende  nyskaping  omend  i  mindre  skala 
har  ogsaa  fundet  sted,  efterat  istidens  strenge  klima  blev  brutt 
av  den  boreale  indflydelse.  De  store  klimatforandringer  paa 
jorden  er  sandsynligvis  en  av  de  viktigste  av  de  artsskapende 
faktorer. 


3.    Enkelte  hovedtræk   i  den  norske  marine  faunas 
indvandringshistorie. 

Forsøker  vi  at  betrakte  den  marine  fauna  i  historisk  per- 
spektiv, maa  vi  erkjende,  at  faunaens  stilling  idag  er  et  produkt 
av  alle  de  forandringer,  som  har  fundet  sted,  efterat  havet  blev 
staaende  ved  den  nuvæMende  strandlinje  sammen  med  kvarlaM-- 
tidens  mange  omskiftelser.  Vi  kjender  fra  fysiken,  at  vand  ved 
en  bestemt  temperatur  ikke  kan  opløse  mere  end  en  viss  mengde 
av  et  salt,  og  naar  denne  grense  er  naaet,  sies  vandet  eller  den 
vandige  opløsning  at  va^-e  mættet.  Delte  træk  hentet  fra  fysiken 
kan  tjene  til  utgangspunkt  for  en  betraktning  av  dyrelivet  i  vore 
farvand.  Fæ^ster  vi  opmerksomheten  ved  en  bestemt  Ijoid,  f. 
eks.  Trondhjemsfjorden,  kan  vi  teoretisk  ullede  den  slutning,  at 

1  Se  Appelløf  i  Murrav  and  Hjort,  Dcpllis  of  tlie  ocean,  ]).  o;")!. 


No.    5]         HAVSTHOMMKNE    OG    DP:N    NORSKK    MAHINK    FAUNA  29 

fjorden  ikke  er  ved  sit  mætningspunkt  med  hensyn  til  arter. 
Der  vil  sandsynligvis  kunne  leve  adskillig  liere  arter  der  av 
den  nuværende  verdensbestand  end  tilfeldet  er  den  dag  idag. 
Men  i  lidens  løp  kommer  arlslallel  mer  og  mer  op  mol  denne 
teoretiske  grense,  fjordens  biologiske  mætningspunkt,  ulen  nepj)e 
nogensinde  al  naa  del. 

Naar  P.  A.  Øyen  har  ulgit  sidste  del  av  sine  kvartærstudier 
i  Trondhjemsfellet  er  tiden  inde  lil  al  knytte  forbindelsen  mel 
lem  forlid  og  nulid  i  Trondhjemsfjordens  dyreliv.  Men  i  denne 
korte  utredning  tænkes  ikke  specielt  paa  Trondhjemsfjorden.  Der 
søkes  o])rullel  endel  faunisliske  billeder,  som  i  grove  Iriek  angir 
den  forskjellige  sammensætning  i  landels  marine  fauna  under 
de  skiftende  geologiske  faser  efter  istiden.  Under  et  avsnil  av 
istiderne  har  rimeligvis  landet  liggel  ca.  200  fot  høiere  end  i 
nutiden ^  G.  O.  Sars  meddeler,  al  han  i  isTl  paa  haveggen 
ulenfor  Aalesund  fik  en  mengde  avslepne  stene  i  bundskrapen. 
Disse  stene  hadde  en  paafaldende  likhet  med  fjæ'restene,  og  Sars 
drog  den  slutning,  at  eggens  øvre  kant  represenlerle  en  gammel 
fjæ're.  Der  maa  saaledes  ha  været  en  tid,  da  store  dele  av  (len  kon- 
tinentale |)lalform  var  hæ'vel  over  sjøens  speil.  Saa  begyndte 
landet  alter  al  synke,  og  levninger  fra  en  lid,  da  landet  vistnok 
laa  noget  høiere  end  nu,  men  ialfald  ikke  lavere,  er  jettegryter, 
som  findes  i  næ'rheten  av  den  nuvæ^rende  havstand.  Disse  maa 
væ're  dannet  over  havspeilel.  Under  isens  avsmeltning  i  den 
senglaciale  lid  forlsalle  landels  sænkning  og  under  liden  for 
råernes  dannelse  laa  landet  ifølge  Hhoc.c.f.hs  mening  paa  sine 
steder  100 — 150  m.  lavere  end  nu.  Isen  smellel  videre  og  lan- 
det vedblev  at  synke  til  en  maksimumsgrense,  so!u  i)enævnes 
den  øverste  marine  grense.  Iløiden  over  havel  av  denne  mar 
keringslinje  er  ikke  overall  den  samme.  1  regelen  falder  den 
mol  kyslen,  Inilkel  lyder  paa,  al  under  den  eflerlblgende  slig 
ning  har  bevæ'gelsen  været  slerkesl  i  landets  centrale  dele.  Den 
tid,  da  landel  var  dypesl  neddykkel  i  sjoen,  bar  vjcrel  kaldt 
epiglacialliden,  men  benævnes  nu  i  regelen  indsjo|)erioden,  fordi 
isen  endnu  fyldle  de  slore  øsllandske  indsjoer.  Sjoen  naaddc 
da  i  Kristianiadalen  en  høide  av  2].')  -220  m.  og  ved  Trond 
hjem  til  ca.  2()(i  m.  Saa  begyndle  landet  al  stige,  isen  smellel 
v;ek  fra  indsjoerne  og  klimalet  l)le\  mildere.  Da  onilrenl  '-'  ;; 
av  den  bele  stigning  \ar  fuldendl,  indtiaadlc  (mhIol;  klimatiske 
forliold,  som  \ar  gunsligcic  end  den  nuvaTcnde.  I  nder  denne 
lid  la|)csli(l('n  fandl  aller  en  sa'nkning  av  landel  sled.  Den  sloj) 
|)el  ()|)  \c(i  den  poslglaciale  marine  grense,  som  \ed  Krisliania 
ligger   i   en    boide  a\    7<»   m.   og   ved   Trondbjem   er   ba-\el   t'.d      7<" 

'   (i.  O.  Saks,   Bi(b';ii;  lil   kiiiidskiipi-ii   diii  dviclixcl  i):ia    Nori-    li;ivl);iii- 
kcr.     Kri  :i   vid.  sclsU.   lurh.    ls7-_>,  s.  T.'i     77. 


30  o.    NORDGAAHU  11914 


m.  over  havet.  Under  stigningen  til  den  nuværende  strandlinje, 
som  ifølge  Brøgger  naaddes  for  ca.  2400  aar  siden,  altsaa  ved 
enden  av  broncealderen,  sænkedes  atter  middeltemperaturen  til  sin 
recente  verdi.  Den  recente  tid  regnes  fra  det  tidspunkt,  da  havel 
blev  staaende  ved  den  slrandlinje,  som  nu  markerer  dets  stand. 

Som  foran  nævnt  er  det  sandsynlig,  at  landet  i  begyndelsen 
av  kvartærtiden  laa  saa  høit,  at  haveggen  i  det  store  og  hele 
dannet  grensen  for  landomraadet.  I  det  dype  hav  utenfor,  samt 
i  de  render,  som  gik  indover  den  kontinentale  platform,  raadel 
da  utvilsomt  et  fuldstændig  arktisk  dyreliv,  hvis  rester  vi  ikke 
har  anledning  til  at  studere,  da  avleiringerne  ligger  under  vand. 
Strandlinjen  ute  ved  haveggen  kan  vi  kalde  den  nederste  ma- 
rine grense.  Havet  overskred  denne  grense,  trængte  efterhaan 
den  ind  over  kontinentalsokkelen  og  naadde  i  høide  med  den 
nuvaM-ende  strandlinje.  I  den  tilsvarende  lid  var  dyrelivet  frem 
deles  arktisk,  fordi  landet  var  isdækket.  Selv  i  ratiden  eller  i 
tiden  for  VoW/r/leirets  dannelse,  som  svarer  til  en  havstand  av 
100 — 150  m.  over  den  nuværende  strand,  hadde  faunaen  et  gla- 
cialt præg.  Men  paa  den  tid  har  de  varme  havstrømme  litl 
efter  litt  øvet  sin  indflydelse  paa  dyrelivet  i  fjordenes  dyp.  Om- 
kring de  tider,  da  havet  naadde  den  øverste  marine  grense,  var 
Loplwhelia-f aunaen  rikt  utviklet  baade  i  Kristianiafjorden  og 
Trondhjemsfjorden.  Og  dette  forutsælter  en  vandtemperatur  av 
omkring  (i^  C.  Dyrelivet,  som  i  den  første  fase  av  landets  sæMik- 
ning  vistnok  var  ublandet  arktisk  baade  paa  grundt  vand  og  i 
de  større  dyp,  blev  efterhaanden  opblandet  med  boreale  arter  i 
dypet  av  de  fjorde,  som  var  saaledes  beliggende,  at  de  varme 
havstrømme  kunde  trænge  ind.  Studiet  av  de  gamle  Lophohelia- 
rev  har  gjort  det  sandsynlig,  at  i  fjorddypene  var  naturforhol- 
dene i  indsjøperioden  ikke  meget  anderledes  end  i  nutiden. 
Samtidig  var  grundvandsfaunaen  gjennemgaaende  arktisk.  Men 
efterhvert  som  landet  steg  og  isplaten  skrumpet  ind,  gjorde  de 
varme  havstrømme  sin  indflydelse  gjeldende  ogsaa  paa  over- 
flatelagenes  naturforhold  og  grundvandsfaunaen  blev  mere  og 
mere  opblandet  med  sydlige  former.  Som  før  nannt  indvandret 
de  varmekjæneste  arter  i  tapesliden. 

I  det  første  avsnit  av  landets  sænkning  har  den  marine 
fauna  visselig  væ^et  ensartet  rundt  hele  landet.  Saa  blev  lik- 
helen  brutt  ved  at  saadanne  fjorde  som  Kristianiafjorden  og 
Trondhjemsfjorden  lik  boreale  indvandrere  paa  dypet.  Men 
grundvandsfaunaen  var  fremdeles  temmelig  samsvarende  over 
det  hele  land.  1  oWm-faunaens  sammensæ^tning  ved  Tromsø  ^ 
var  i  det  store  og  hele  den  samme  som  ved  Trondhjem,  Bergen, 

^  H.  Kiær,  Om  kvartærlidens  marine  avleiringer  ved  Tromsø.     T.  M. 

A.  2o,  s.  18. 


No.    5]         HAVSTROM.MKNK    OG    DKN    NOKSKK    MAIUNK    FAUNA  31 

Kristiansand  og  Kristiania.  Efterhaanden  kunde  de  oceaniske 
magter,  represenlert  av  de  varme  havstrømme,  overvinde  den 
terrestriske  indllydelse  i  iorm  av  det  store  isskjold,  som  laa  over 
kuldet  og  virket  nedsættende  paa  temperaturen  baade  i  lutten 
og  havet.  Saaledes  blev  overensstemmelsen  i  grundvandslaunaen 
ogsaa  litt  efter  litt  utvisket.  Det  er  da  klart,  at  forskjellen  i  fau 
naens  sammensjetning  væsentlig  blev  bestemt  ved  virkningen  av 
disse  strømme.  Erindrer  vi  saa,  at  strømmene  er  indvandrings 
veie,  faar  vi  forklaring  paa,  at  der  f.  eks.  i  tapestiden  var  en 
lignende  forskjel  mellem  Østlandets  og  Vestlandets  fauna  som 
det  er  i  nutiden.  Ut  fra  det  synsj)unkt  l)lii-  det  kanske  ogsaa 
naturligst  at  betrakte  de  saakaldte  plateauformer  som  de  sidste 
indvandrere,  som  endnu  ikke  har  faat  riktig  tid  til  al  indforlive 
sig  i   fjordenes  dypvandsfauna. 

De  største  bidrag  til  forstaaelsen  av   vor  marine  faunas  hi 
storie  er  ydet  av  Michakl  Sahs  og  W.  C   Hmoc.gi.i^ 


4.    Engelske   og  tyske  miner  som  indikatorer  for 
havstrømmene. 

Ender  den  [)aagaaende  verdenskrig  er  liere  hundrede  engel- 
ske og  lyske  miner  drevet  ind  til  den  norske  kysl.  Ved  at  hese 
i  aviserne  om  lund  av  ilanddrevne  miner  og  oplagelse  av  miner 
i  kystfarvandene  kom  jeg  |)aa  den  lanke,  al  en  kartografisk  gjen 
givelse  av  de  gjorte  minefund  muligens  vilde  viere  av  nogen 
videnskabelig  interesse.  1  den  anledning  henvendte  jeg  mig  til 
forsvarsdeparlemenlels  chef.  slatsraad  Hoi/ri-onx,  som  oversendte 
min  skrivelse  til  kommanderende  admiral,  Dawks,  ved  hvis  om- 
sorg k()mman(lorka|)lein  S.  Pi;ri.HSi.N  besorgel  del  lornodne  til 
karlernes  ishindbringclsc  l^)r  (Icnnc  vc'I\iliige  liji'lp  liilatcr  jeg 
mig  her  al  licmloic  en  aihodii;  l;ik  li!  oM-ifna-N  nic  miiihere 
autorilelei 


Elgangspunivlcl  oj;  (liillslidcii  lur  disst-  \\\\\A  kjendcr  man 
iKilurligvis  ]k\<v  Men  del  synes  dog  \;rre  klail,  al  slorparlrn 
:i\  dem  skrixcr  sii;  li;i  liUNandene  \c(l  Avn  engelskr  og  lyske 
Nordsjokx  si,   oi;   (l«'l    ry   \r\    snndsy niii;,    al   uls;rllingen  scrlii;  foif 


o2 o.    NORUGA  •    'D  [1914 

gik  om  høsten  i  krigens  første  aar.  Av  let  forstaaelige  grunde 
liar  jeg  ikke  fundet  en  adskillelse  mellem  engelske  og  tyske 
miner  paa  kartene  at  være  av  videnskabelig  betydning. 

Minerne  begyndte  at  drive  ind  til  kysten  ved  nytaarstider 
1915.  Den  første  kom  ind  ved  Spangereid  paa  sydspidsen  av 
landet  d.  ^^Ivi  1914  og  den  anden  blev  opfisket  ved  Ekersund 
d.  ^Vi2  1914.  I  januar  1915  (fig.  2)^  er  minefundene  fordelt  over 
kyststrekningen  fra  svenskegrensen  til  Aalesund,  men  fundene 
er  tættest  ved  landets  sydspids  omkring  Lindesnes.  Betrakler  vi 
Nansens  og  Helland-Hansens  strømkart  (fig.  1),  ser  vi,  at  der 
langs  Jyllands  vestkyst  gaar  en  strøm,  som  blander  sit  vand 
med  den  norske  kN'slstrøm.  Den  omstændighet,  at  minerne  først 
begynder  at  vise  sig  ved  sydkysten,  er  saaledes  forklarlig.  For- 
øvrig maa  vi  kunne  opfatte  den  sterke  koncentration  av  fundene 
ved  landets  sydspids  i  januar  1915  som  et  tegn  paa,  at  der 
dengang  har  været  en  serlig  bevægelse  mot  land  av  vandmas- 
serne ved  sydkysten.  I  februar  er  koncentrationen  endnu  mere 
utpræget  (fig.  3).  Fundene  strekker  sig  nordover  til  Smølen, 
men  de  falder  temmelig  spredt  undtagen  paa  strekningen  fra 
Kristiansand  til  Langesund.  Paa  dette  kyststrøk  maa  der  saa- 
ledes i  den  nævnte  tid  ha  fundet  sled  en  utpræget  paalandsbe- 
vægelse  i  vandel.  Paa  karlene  for  mårs  (fig.  4,  5)  fordeler  fun- 
dene sig  paa  kyststrekningen  fra  Lindesnes  til  Dønna  paa  Hel- 
geland, og  mineforekomslen  var  temmelig  stor  paa  kyslslrøket 
fra  Stavanger  til  Viktenøerne.  Bortset  fra  etpar  enkeltfund  paa 
sydøslkysten  er  ogsaa  fundene  for  april  (fig.  6,  7)  fordelt  paa 
kystlinjen  fra  Lindesnes  til  Gimsøy  i  Lofolen  med  den  sterkeste 
gruppering  fra  Stavanger  til  Viklen.  I  mai  maaned  (fig.  8,  9) 
er  der  intet  minefund  søndenfor  Sognefjorden,  men  til  gjengjeld 
strakte  de  sig  nu  til  Hjelmsø  i  Finmarken.  Herav  følger,  al  en 
krigsmine  har  drevet  saalangt  mol  nord,  at  den  overskred  den 
71  breddegrad.  Ifølge  et  telegram  til  aviserne  drev  denne  mine 
iland   paa   Hjelmsø  d.   ^/f,. 


Paa  hele  kysten  kjendtes  der  til  'V.^  ialt  453  minefund. 
Nedenfor  skal  gives  en  tabellarisk  fremstilling  av  fundenes  for- 
deling paa  de  forskjellige  kyslslrekninger. 


1  Ved    reproduktionen    av   kaiiskisscrnc    har    kollega    dr.    II.i.  Hhoch 
været  mig  behjel|)elii>. 


No.    5]        HAVSTROMMENK    O/   'J)ES    NORSKE    MARINE    FAUNA 


Tabel  over  minefund  1915 


Kvststrcknini« 


Jan.   !  Febr.    Mars  I  April      Mai' 


Svenske  grense — Lindesnes    .    . 

Lindesnes — Ulsire 

Ulsire— Slal 

Slat— Leka 

Leka  og  nordover 

Sum 


152 
14"^ 

8 

3 


47 
i) 

7 
12 


15 
47 
87 


40 


2 
19 
35 

56 
27 


75    I    154  I    139 


1 
17 


45 


Av  labellen  og  ligurerne  frenigaar,  al  det  slørsle  anlal  av 
niinelund  falder  paa  mårs  og  april,  dernæst  I<.ommer  l'el)ruar. 
Ser  man  nøklernl  paa  tingen,  maa  dog  medgives,  at  det  store 
anlal  av  fund  i  mårs  og  april  vidner  om  en  uljnivgel  i)aalands- 
heva'gelse  i  vandmasserne  ved  de  kyslslrekningei-,  h\ov  fundene 
er  koneenlierl.  Og  om  denne  paalandsheviegelse  har  jeg  liere 
gange  fremholdt,  al  den  sandsynligvis  er  av  stor  betydning  for 
liskerierne.  Belrakler  vi  f.  eks.  fundenes  gruppering  i  januar 
og  februar  (lig.  2,  3),  falder  del  straks  i  øinene,  at  fundene  er 
lællest  ved  sydspissen  av  landet,  specielt  er  der  mange  \f(l 
Krisliansand  S.  Og  ifølge  skriftlig  meddelelse  fra  opsynsclu'f 
II.  L.  HuviK  har  del  øsllandske  sildlisUe  i  de  senere  aar  fundet 
sted  utenfor  Kristiansand  i  tiden  fra  mitten  av  januar  til  slutten 
av  februar.  I  mårs  (f\g.  4)  er  der  intet  minefimd  paa  slreknin- 
gcn  Lindesnt's  til  den  svenske  giense  og  i  a|)iil  (lig.  ()i  kun  lo. 
I  disse  maaneder  pleiei"  heller  ikke  foregaa  iu)get  Østlandsliske 
eller  sild.  Ogsaa  langs  vestkysten  kan  vi  se,  at  der  i  januar 
og  l'ebruar  var  nogen  paalandsbevægelse  i  sjøen,  og  dennr  var 
efter  minefundene  al  dømme  slerkesl  i  mårs  maaned  iJrxiK 
oplyser  ogsaa  om,  at  slorsildlisUfl  de  sidste  \inlrc  har  slaat 
bedst  til  i  jannar,  mens  \  aarsildlisUet  hai-  va-ret  bi'dsl  i  sidste 
liaUdel  a\  l'ebiuar  og  i  niars.  Opsynschel'en  anfører  endxidere 
om  vaarsildlisket,  at  det  har  \;erel  riUest  i  de  sidste  \inlre  ulen 
for  Krisliansund  N,  ond^ring  HoUnljorden,  langs  Honinuloens 
M'slside  og  omkring  Korsljorden.  I  sidstnax  nte  strok  foregik 
dog  i  l'.n5  ikke  nogi't  syndeilig  rikl  liske,  Kaster  \i  blikket  |)aa 
lig.  4,  ser  vi,  al  i  \  anrsildliskets  \iktigste  maaned  er  hele  vaar 
silddislriklel    iilli,e\et    \  ed    en    i.-ekke    minefnml        Den     antagelse 

'  Til   ();4  med    '-'.'p. 

-   Ilernv    I    den   -'■' i:;  ved   .Span^^i-rcid. 

■■'   i  Icrav    I    lien    '•'  i  :■  \(il    llkt  roen. 


o4  o.  NOHDGAAUU.    IIAVSTU.  O.  1).  N.  MAIIINK  FAUNA    [1914  111'.  5 

ligger  da  nær,  at  de  samme  kra'fler,  som  har  drevet  minerne 
mol  land,  ogsaa  driver  silden.  Forøvrig  skal  jeg  dennegang  ikke 
gaa  videre  i  diskussionen  av  strømmenes  hetj'dning  for  fiskeriel^ 
Jeg  peker  kun  paa,  at  de  engelske  og  tyske  krigsminer  har  i 
egenskap  av  floltører  vist  os,  at  vand  fra  Nordsjøoinraadet  fhi- 
der  veien  haade  til  vor  østkyst,  vestkyst  og  nordkyst,  og  vand- 
pressel  mol  kysten  synes  at  være  størst  i  vinlermaanederne,  da 
de  slore  sildfiskerier  foregaar. 


Trykfeil. 

S.  25,  14.  linje  ovenfra  slaar:  G.  O.  Saks,  skal  være: 
M.  Sars. 

S.  2.S,  10.  linje  ovenfra  slaar:  //.  septcmcdriiutlit,  skal  være: 
Å\  si'ptemcarindta. 

S.  21),   14.  linje  ovenfra  slaar:     2(10  fol,  skal  væ're:  200  meler. 


'  Det  er  hensigten  at  søke  lilveiebragt  el  sup|)lenicntkart,  som  skal 
vise  mineruiulcne  efter  '%.  Mulij^ens  der  da  kan  være  anlcdninij; 
til  eiidel  liskeriteoreliske  belraktiiinger. 


t,.r^.-4 


Fif'.  2.      Miiicruiitl    i    j;iiui;ir   l".iir>. 


u.s°/«.      Å\jl,'l    ' 


CiV«Sfranel 


rlchuTjor« 


■»■■» 

Fig.  3.     Minefund  i  februar  1915. 


.^^iv- 


„„n,,j 


'ifC^ 


\. 


tun« 


Krivtmnttana 


Fio.    I.     Miiu'rund   i   iiKirs   1:m:..     Sydli-c  <lc-l   :iv   landi-l  . 


9>  ^  Qpa^' 


u„9«i.d«i 


Fig.  5.     Minefund  i  mars  1915.    (Nordlige  del  av  landet). 


'i'WTTw 

do'^'    /t^   /I        x 


s 

,V«rOD        t,"  Told«" 


H'j^H 


Fig.  7.     Minelund  i  april  1915.    CNonllige  del  av  landet). 


:£^:^^ 


/Islét/fj 


/ 


ii 


,1.rf      CV^  Kr.tf.oni 


Fi-'.  H.     Miiu'ruiid  i  niai   r.H.")    til   '■•:..     SydlijAC  clcl  av  laiulcl 


Vig.  9.     Minefund  i  mai  1915  (til  i%, .  (Nordlige  del  av  landet). 


Ved  henvendelse  til  Videnskapsselskapets  bibliotekar  vil  efter- 
nævnte  skrifter  kunne  erholdes  kjøpt,  saa  langt  beholdningene  rækker: 

P.  A.  Munch:  Det  norske  Folks  Historie 

1ste  og  2den  liovedavdeling  ...  pris  kr.  20.00 
Festskrift,  utgit  av  Viden skapsselskapet 

i  anledning  avTrondhjems  900  aars 

jubilæum  1897 4.00 

Erlandsen:    Biografiske    Efterretninger 

om  den  nordenfjeldske  (ieistlighed 

h.  I  &  Il 4.00 

Y.  Nielsen :  Jens  Aagesson  Bjelke   .  .  .  2.00 

Af  Grev  Schmettows   Korrespondance 

1813  og  1814 0.50 

Eilert  Sundt:  Om  Husfliden  i  Norge  .  1.00 

Knud   Leem:     Bidrag    til    Finmarkens 

Historie 1.00 

Karl  Petersen:   Geologiske  Undersogel- 

ser  i  Tromsø  Amt 4  00 

Ove  Dahl:    (^arl  v.  Linnés  Forbindelse 

med  Norge  (jubilæumsskrift  1907)     -  2  00 

.loh    Hjorth  og  Knul  Dahl:    Fiskeforsog 

i   norske  Fjorde 

.\v  se[ska|)els  skriller  vv  bind  o^  heller  enkeltvi.s  til.saln-s. 


1.0(1 


DET  KONGELIGE  NORSKE 


VIDENSKABERS  SELSKABS 

SKRIFTER 


1914 


2DEJ  BIND 


AKTIETRYKKERIET   !  TRONDH.IEM 
1915 


DET  KONGELIGE  NORSKE 


VIDENSKABERS  SELSKABS 

SKRIFTER 


1914 


2DET  BIND 


AKTIETHYKKKRIt;!    I   TRONDH.IEM 
1915 


Indhold: 

Sidc- 
Xr.  (j.  V.  A.  Oyhn:  Kvarlær-stiulier  i  'rrondhjeiiisrcllet 1--5UG 


KVARTÆR-STUDIER 


TRONDHJEMSFELTFT 


II 


AF 


P.  A.  ØYEN 


DET  KGL.  NORSKE  VIDENSKABERS  SELSKABS  SKRIFTER  1914.    NR.  6 


AKTIETRYKKERIET  I  TRONDH.IEM 
1915 


IJHI?ARY 
Ni  ^N   YORK 
b')'  •.■"•CAL 


»No  man  has  a  right  to  an  opinion 
which  is  contrarif  lo  fad«  Hopkins: 
The  Storif  of  Ihe  Soil,  pag.  172. 


Indledning. 

SUuliereiser,  der  tildels  næimest  havde  karakleien  af  g^jeniiem- 
reise,   1897  og  1899,  vakte  min  interesse  for  det  her  omhandlede 
omraade,  og  det  hidrog  til,  at  jeg  anvendte  en  større  del  af  som 
mermaanederiie  liMJO  og  1901   til   mere  indgaaende  undersokelser 
inden    forskjeliige    dele    af  Trondhjemsfjordens    omgivelser.     Det 
nyvnndne  syn   paa    karakteren    og    sammenhængen  i  vort    lands 
kvartærafsætninger,  som  disse  undersøkeiser  gav  mig,  nødvendig- 
gjorde   igjen    nye    og    mere    systematisk    anlagte   undersokelser  i 
omgivelserne  af  Kristianiafjorden   for  at  kunne  faa  et  mere  sam- 
let hillede  af  forhindelsen   mellem  de    interessante    kvartærgeolo- 
giske   forhokl   i  den   nordlige  og  sydøstlige  del    af  vort    utstrakte 
land.    De  undersøkeLser,  som  jeg  delvis  utførte  i  sommermaane- 
derne  1899    og    1900    i    landets    sydvestlige    del,  Jæderen,  og   de 
resultater,  som  jeg  der  opnaaede,   hidrog  heller  ikke  just    til    at 
forenkle  forholdet,  idet  ogsaa  disse  maatte  indpasses  i  den  oversigt, 
som   nu    kunde  gives  med   hensyn    til    landets    kvarta-rgeologiske 
forhold.  Foreløhige  resultater  af  disse  undersøkeiser  olien tliggjorde 
jeg  derpaa  i  to  afhandlinger:   »Tapes-niveaiiel  paa  Ja'dereii  under 
søkt   sommeren    1900<    (Christiania   Vid.-Selsk.    Skr.    I,    malhm. 
naturv.  kl.  190o,  no.  7)  og  »Porlhiiulia  <inlu<i  (iray  og  dens   fore- 
komst i  vort   land   under  ratiden   og  indsjoi)eiioden      (>hristiania 
Vid.  Selsk.  Forh.  190:3,  no.  11).   Nærmest  paa  samme  maate  kan 
ogsaa   betragtes  de  to  senere  ulgivne  afhandlinger:    »Dripis  octo- 
ix'ldld.   L.  og    .SV///.r    relicnldtd    L.    i    vort    land    for    ind.sjoperioden 
(I.  c.  ]9<»4,   no.  r>  og     Nogle   hema'rkningcr  om  'rrondhjeinslVllels 
kvartierhistorie     (Det  kgl.  norske  X'idi-nskahers  Selskabs  Skrifli'i-, 
190S,   No.  ol     Forskjeliige    forhold,    deriblandt    ogsaa    tryknings 
vanskeligheter,   bevirkede   imidlertid,   at  de  samrncnslilledc  resul 
tater   for  en    nu're  omfattende   fremslillin-   kom    til   al    vente    |>aa 
olTenlliggjorelse.     Og  jeg  vil   derfor  ved    demie    anledning    bringe 
en   hjertelig  lak  til  min  ven,   konservator  N()iU)(;.\.\in),   som  ntvir 
kede,  al  den  fandt  plads  i  Trondbjems  \'idenskapsselsk;ibs  Skrifter, 
likesom  ogsaa  en   l:ik  for  den    interesse  og  velvilje,   hvormed  han 
senere  stadig  har  fulgt  mil  arbeide.    Delle  har  nu  faael  en  va'sent 
lig  anden   form  end  Ira  forst  af  planlai;!     De  lo  lidligi-re  ulk(unne 


4  P.    A.    OYEN  [1914 

dele  (I,  1909,  no.  4  (1910)  og  II,  1910,  iio.  9  (1911))  bragle  paa 
sin  vis  de  foreliggende  iagttagelser  og  kjendsg^jerninger,  og  at 
tredje  del,  som  var  tænkt  ofYentliggjort  i  umiddelbar  tilslutning 
til  disse,  er  blit  saa  betydelig  forsinket  i  sin  utgivelse,  bar  sin 
grund  i  flere  forskjellige  forhold,  som  det  tildels  har  ligget  helt 
utenfor  min  evne  at  mestre.  Delvis  har  det  sin  grund  deri,  at 
mine  revisionsundersøkelser  inden  Trondhjemsfeltel  i  1909  og 
1912  bragle  endel  nye  ting  af  faunistisk  og  slratigralisk  art,  som 
jeg  ogsaa  gjerne  vilde  indarbeide  i  den  samlede  fremstilling; 
dette  havde  dog  ikke  behøvet  at  forsinke  arbeidet  saa  meget,  da 
ingen  af  de  nye  iagttagelser  bragte  nogen  egentlig  forandring  i 
de  tidligere  vundne  resultater,  men  tverlimot  bekræftede  dem. 
En  anden  og  væsentlig  grund  ligger  derimot  i,  at  jeg  aldrig  synes 
arbeidet  har  vænet  fuldstamdig  nok  fremskredet  til  olTentliggjørelse, 
og  dette  har  jeg  faael  en  alt  sterkere  følelse  af,  naar  jeg  i  mine 
forelæsninger  ved  universitetet  har  forsøkt  at  fremstille  i  korte 
drag  den  kvartærgeologiske  utvikling  inden  det  her  omhandlede 
omraade.  Og  nærsagt  ingengang  har  jeg  følt  ufuldstændigheten 
som  nu,  da  arbeidet  endelig  skal  søkes  fremlagt.  Ventes  der  læn- 
gere, vil  denne  følelse  rimeligvis  blive  endnu  sterkere.  Deri  ligger 
dog  beviset  for,  hvilket  interessant  omraade  man  her  befinder 
sig  i,  og  mange  forhaabninger  kan  derfor  ogsaa  med  rette  næres 
om,  at  her  endnu  forehgger  stof  nok  for  mange  opdagelser,  nye 
opgaver  der  venter  paa  sin  løsning  og  mangen  en  rettesnor  for 
nye  undersøkelsesveie. 


Den  faste  fjeldgrund. 

Den  foreliggende  ()j)gave  som  saadan  kræver  jo  ikke  nogen 
særlig  hensynlagen  til  den  faste  fjeldgrund,  men  der  er  dog  en- 
kelte, til  og  med  særdeles  vigtige  forhold,  som  gjør  det  nødvendig 
at  erhverve  en  oversigt  over  de  mere  fremtrædende  hoveddrag 
i  den  faste  jordskorpes  utviklingsforhold  inden  omraadet  likesom 
ogsaa  kjendskab  til  arten  af  de  enkelte  bergarter  og  deres  for- 
deling. Og  med  hensyn  til  disse  forhold  maa  man  vistnok  være 
enig  med  Helland,  naar  han  siger,  at  »fjeldbygningen  i  det  trond 
hjemske  er  i  det  hele  vanskelig  at  utrede,  og  det  af  flere  grunde: 
lagrækker  af  samme  udseende  har  her  ofte  forskjellig  alder; 
forsteninger,  som  er  ledetraaden  ved  bestemmelsen  af  lagenes 
alder,  er  forholdvis  sjeldne;  over  store  strækninger  er  lagene 
under  de  forandringer,  som  de  har  undergaaet,  omdannede,  saa 
at  de  blir  krystallinske  eller  optræder  i  fremmed  dragt«,  og  saa 
er  endelig  lagrækkerne  foldede  og  bøiede  helt  rundt,  saa  at  de 
yngre  lag  underliden  ligger  under  de  ældre,  og  dette  er,  som  det 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEU    I    TRONDH.IEMSFELTET 


synes,  tilfælde  i  stor  stil«  (Søndre  Trondhjems  amt,  I,  pag.  26). 
Videre  fortsætter  han:  Lagstillingen  og  Trondhjemsfeltets  byg- 
ning i  det  hele  er  først  og  fremsl  bestemt  ved  et  stort  system 
af  foldninger  med  strøgretning  mest  fra  nordnordøst  til  sydsyd- 
vest. Det  er  i  denne  retning,  at  de  lagdelte  gruj)per  som  oftest 
har  sin  længderetning  og  sit  strøg,  medens  deres  fald  veksler. 
Lagene  er  sammenskjøvet  i  folder  i  stor  stil  efter  en  retning, 
som  staar  lodret  paa  retningen  nnø. — ssv.  Ved  det  vekslende  fald 
fremkommer  mange  mnlder  og  sadler,  og  mellem  disse  mulde 
linier,  skaallinier,  truglinier,  er  enkelte  fremtrædende  og  kan 
følges  lange  strækninger <  (Helland:  Sondre  Trondhjems  amt.  I, 
pag.  28).  ^ 

De  mange  forskjellige  bergarter  og  deres  tilsyneladende  uregel- 
mæssige optræ'den  gjør  det  vanskelig  at  fremlinde  noget  mere 
bestemt  forhold  mellem  disse  og  de  topogralisk-orografiske  træk. 
Imidlertid  finder  vi  dog  ved  nærmere  undersokelse  enkelte  mere 
gjennemgaaende  drag.  Det  er  da  først  og  fremst  den  ovenfor 
nævnte  slrøgretning  i  nordøstlig — sydvestlig  retning,  som  er  saa 
sterkt  fremtra'dende  i  Trondhjemsfeltet.  Den  giver  paa  en  vis 
maale  det  hele  felt  dets  geognostisk-orografiske  eiendommelige 
særpræg. 

Orografi  og  topografi. 

Tektonisk  og  orografisk  seel  er  vort  lands  nordvestrand,  og 
dermed  Trondhjemsfeltet,  paa  det  noieste  sammenbundet  med 
Skotland,  Ørknøerne  og  Shetlandsøerne  i  det  store  caledoniske, 
som  nogle  antager  predevoniske  (Suess:  Das  AntUtz  der  Erde 
H.  II  (18.S8),  pag.  100)  og  andre  postdevoniske  foldningssystem,  som 
dele  af  (]en  store  caledoniske  fjeldkjædedannelse.  Rimeligvis  har 
denne  foldningsproces  med  ledsagende  forkastninger  og  sprække 
dannelser  fortsat  gjennem  et  meget  langt  tidsrum,  hvoraf  man 
faar  et  sterkt  indtryk,  enten  man  fa'rdes  inden  vort  lands  nord- 
vestrand eller  inden  omraadet  for  de  ovennæ'vnte  dele  af  de 
Hriltiske  oer.  De  hovedlinjer  i  del  tektonisk  orograliske  relief,  som 
gjor  sig  gjeldeude  ved  siden  af  i\cn  ovenfor  na-vnle  foldnings- 
strogrelning,  er  først  og  fremsl  en  lodret  paa  sidslna-vnle.  allsaa 
i  nordvestlig— sydøstlig.  Forulen  dis.se  to  hovedretninger,  der 
spores  i  de  slørre  fjordbassiners  og  mere  fremtrædende  depres- 
sioners forlob  inden  del  her  omhandlede  omraade.  træder  ogsaa 
saavel  en  ost  vesllig  som  en  nord  sydlig  reluing  ofle  ganske 
sterkt  frem  og  kan  følges  i  llcic  mindre  fjordlobs.  indsjoers  og 
dales  retninger;  men  ellers  er  det  meget  karaUlerislisU.  at  de 
sidstna-vnle  som  regel  ordner  sig  efter  de  hydrograiiske  nellove, 
i  del  slore  og  hele  konvergerende  ind    mod   del   slore   fjonihassin. 


6 P.    A.    OVEN [1914 

Om  man  imidlertid  nogetsteds  i  vort  land  skulde  eller  kunde  se 
de  topografiske  former  væsentlig  betinget  i  toldningsproces,  strøg- 
systemer og  den  faste  fjeldgrunds  indre  bygning,  saa  maatte  det 
blive  inden  Trondhjemsfeltet — ja  her  maatte  det  være,  at  man 
ialfald  tilsyneladende  kunde  finde  en  svag  begrundelse  for  an- 
skuelsen om,  at  »teorierne  blive  derefter,  med  erosioner  og  is- 
høvling  o.  s.v.  og  med  millioner  af  års  virkning  småt  om  småt, 
istedetfor  at  de  sande  træk  tyde  på  et  værk,  der  kunde  resultere 
af,  om  det  var,  en  eneste  sammenskyvningsproces«  (Kjerulf: 
Udsigt  over  det  sydlige  Norges  geologi,   1879,  pag.  262). 

Selv  om  det  saaledes  for  den  mere  flygtige  betragtning  af  de 
her  omhandlede  forhold  skulde  fremstille  sig  som  en  sandsyn 
lighed,  at  de  endogene  kræfter  havde  været  af  afgjørende  betyd- 
ning for  dannelsen  af  de  topografiske  forhold  og  udformningen 
af  det  nuværende  relief,  saa  færdes  man  dog  ikke  længe  inden 
Trondhjemsfeltets  forskjellige  egne,  førend  blikket  blir  aabent  for 
de  exogene  kræfters  store  og  betydningsfulde  rolle  med  hensyn 
til  de  nævnte  overfladeeiendommeligheter. 

Hvor  meget  der  i  hvert  enkelt  tilfælde  kan  skyldes  sekulær 
forvitring  og  hvor  meget  den  almindelige  vanderosion,  er  for  en 
stor  del  unddraget  vor  iagttagelse  paa  det  nuværende  ufuldstæn- 
dige stadium  af  undersøkelsen. 

Vi  opnaar  dog  ikke  et  helhedsindtryk  af  Trondhjemsfeltet  i 
den  her  omhandlede  henseende  ved  at  afslutte  vore  betragtninger 
ved  den  nuværende  strand-  eller  kystlinje.  Vi  maa  se  fænomenet 
videre  og  i  mere  generelle  drag.  Om  vi  tager  for  os  Storms: 
»Kart  over  »søtræernes«  udbredelse  m.  m.  i  Trondhjemsfjorden, 
1900«,  og  det  kart  som  er  gjengivet  paa  side  7  i  Nordgaards: 
»Beretning  om  forsøk  med  utkhiekning  af  guldfly ndre  ved  Trond- 
hjeins  biologiske  station  i  aarene  1910 — 1914«  samt  »Bathyme- 
trical  and  Hypsomelrical  Map  of  Xorway«  i  Nansens:  »The  Bathy- 
metrical  Features  of  the  North  Polar  Seas,  with  a  Discussion  of 
the  Continental  Shelves  and  previous  Oscillations  of  the  Shore- 
Line,  1904«,  i  »The  Norwegian  North  Polar  Expedition  1S93 — 
1896",  Vol.  IV,  saa  ser  vi,  at  vi  faar  ingen  tilfredsstillende  for- 
klaring af  Trondhjemsfeltets  nuværende  reliefforholde  uten  ved 
at  se  det  i  sammenhæng  med  den  tilhørende  del  af  den  under- 
søiske platform  utenfor  den  nuværende  kystlinje.  Vi  ser  da,  at 
den  nuværende  Trondhjeinsljord  fortsætter  videre  utover  denne 
platform  som  et  stort,  bugtet,  undersøisk  flodløp,  der  med  en  vid 
bugt  munder  ul  mot  Atlanlerhavsdypet.  Og  den  nuværende  fjord 
afviker  ikke  i  nogen  væsentlig  karakter  fra  den  tidligere  større, 
eller  med  andre  ord,  den  indre  del  af  den  store  fjorddal  bærer 
væsentlig  samme  præg  som  den  ytre  —  mere    eller   mindre   luk- 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TKONDHJEMSFELTET 


kede   bassiner  i  den  i^anile    (lalhuiul    er   el    kaiakleiislisk    Tælles- 
træk  for  dem  begge. 

Vi  bliver  her  nodl  lil  al  se  rænomenel  paa  samine  inaale 
som  de  amerikanske  geologer  allerede  lor  længe  siden  har  fundet 
forholdet  at  være  saavel  paa  Amerikas  oslkysl  som  |)aa  vest 
kysten:  »The  suhmaiine  conlinualions  of  Ihe  channels  of  the 
St.  Lawrence,  Hudson,  Deleware,  Suscpiehanna,  and  Mississippi 
rivers  are  cited  as  |)roof  thai  the  Atlantic  coast  of  North  America 
was  uplifted  during  the  Pliocene  period,  attaining,  probably  in 
the  early  part  of  the  Quarternary,  an  altilude  of  2,000  to  ;},000 
feet  above  its  present  hight.  Its  northern  coasts  were  also  up 
lifted,  as  shown  by  liords.  The  elevation  of  British  (^olumbia. 
according  to  Dr.  G.  M.  Dawson,  was  al  least  9(»0  feet.  Thai  il 
mav  have  greatly  exceeded  this  amount,  is  indicated  by  the 
submerged  channels  discovered  on  the  coast  of  California  by 
Prof.  (ii:ouc.K  D.wmsoN  of  the  U.  S.  Coast  Survey.  Nol  less  Ihan 
twenty  of  Ihese  sunken  liords  have  been  found  belween  Cd\)e 
Mendocino  and  San  Diego,  wilhin  a  distance  of  aboul  700  miles, 
some  of  them  reaching  deplhs  of  2,000  to  2,500  feet.  Like  the 
Hudson  submarine  channel  and  fiord.  Ihese  have  all  the  distinc 
tive  features  of  subaerial  erosion,  and  they  are  regarded  by  Prof. 
Lk  Conti-;  as  decisive  evidence  thai  this  part  of  the  continenlal 
plateau  has  been  greatly  uplifted,  similarly  wilh  its  easlern 
portion  and  probably  al  the  same  time.  The  submarine  channels 
of  California,  however,  are  nol  conlinualions  of  the  present  rivers, 
and  none  exist  opposite  to  San  Francisco  and  Ihe  (iolden  (late. 
Prof.  Li-:  (>onti-;  Ibercfore  suggesls  thai  the  diainage  of  the  greal 
valley  of  (>alilbrnia  during  Pliocene  time  piobably  passed  inlo 
the  sea  farther  south  by  a  deeply  submerged  channel  wbich  is 
traced  bv  soundings  in  the  Monterev  liav  (The  American  (ieo- 
logisl.   Vol.  \'III   (ISDl),   pag.  541. 

VA'lvv  dybdeforholdene  at  domme  synes  det   meget   sandsynlig 
al     landet,    paa    den    lid    i\vn    store,   gamle    Trondbjenisdal    l)le\ 
ulfoiMnel,   slod  omkring  :'.i>ii  in.  hoiere  end    nu;   som   \\   ser  stem 
mer  delle  ganske  godt   med   angivelsen   fra    Hiilish  Columbia.   \'i 
skal    ikke    ved    denne    anledning    fordyjx'    <»s    i    hypotheser    med 
hensyn    lil   det    mulige   tidspunkt    for    demie    proi'es,    men    \i    kan 
v;ere   uu'gel   tilfreds   nu'd,   al  del    ialfald  er   lykkedes  al    l'remlinde 
et   karakteristisk   Ira-k,   der  tillaler  at   skimle  en    forbindi-lse   mel 
lem  vorl  onnaade  oi;  andre,   dei-  gra-nsci-  lil  samme   hav.    De  bas 
siner,    vi    linder   i   denne    ^anile    dals    hund.   og  deres   beliggeidiel 
viser  os  imidlertid,   al  en  anden,  exogen  kraft    her,   likesom  i  den 
nuva-rende   Trondbjenisljord,   har  g,i<)rl   sig   i    merkbar    grad    g^jel 
deude    \ cd    siden    al'  de    lo   ovenfor   na'vnte 

Soni  en    krall  af  den  ait  kjender  vi  for  liden  kun  den  glaciale, 


8  P.   A.    ØYEN  [1914 

med  intermitterende  og  periodisk  virkemaate.  Der  mangler  vist- 
nok ikke  paa  forskere,  der  søker  at  reducere  den  glaciale  ero- 
sions virkning  til  det  mindst  mulige,  og  Spencer  uttalte  liketil 
at  »the  potency  of  land-glaciers  as  great  eroding  geological  agents 
is  not  proven,  if  indeed  they  operate  al  all  in  such  a  manner« 
(Geol.  Mag.  London,  D.  3,  V.  5,  1888,  pag.  123),  og  aaret  iibrveien 
havde  han  meddelt  at  »the  faith  in  glaciers  as  great  erosive 
agents  has  been  so  severely  shaken«  (1.  c.  D.  3,  V.  4,  1887,  pag. 
173);  for  os  har  dette  jo  en  vis  betydning  forsaavidt,  at  Spencer 
kom  til  dette  resultat  ved  sin  reise  i  Norge  1886.  Og  Spencer 
staar  ikke  alene,  thi  Stanley  kom  ogsaa  til  det  resultal,  at  »ice 
had  never  prevailed  along  the  entire  western  coast  of  Norway« 
(Geological  Magazine,  London,  Dec.  III,  Vol.  IV,  1887,  pag.  189) 
og  at  »the  Great  Ice  Age  has  left  no  trace  on  the  Norwegian 
western  littoral«  (Quart.  Journ.  Geol.  Soc.  London,  Vol.  43,  1887, 
pag.  84);  men  Geikie  »had  come  to  precisely  o])posite  conclusions« 
nemlig,  at  Norge  helt  »from  the  outer  istands  up  to  the  higher 
mountains<  havde  været  »buried  under  a  thick  sheet  of  ice« 
(1.  e.  Vol.  43,  1887,  pag.  84).  Og  ved  en  anden  leilighet  uttaler 
Geikie,  at  »One  of  the  first  features  which  arrested  attention 
was  the  contrast  between  the  smoothed,  ice-worn  surface  of  the 
lower  grounds  and  the  craggy,  scarped  outlines  of  the  mountain 
creslss  hvor  han  beskriver  omgivelserne  af  Holandsfjord  (Geo- 
logical Sketches  at  Home  and  Abroad,  pag.  135).  Og  paa  Sønd- 
møre  fandt  Reusch  skuring  nær  stranden  og  kom  til  det  resul- 
tat, at  »Indlandsisen  har  altsaa  her  engang  strakt  sig  ut  over 
de  yderste  øer,  saaledes  som  man  ogsaa  ved,  at  den  har  gjort 
længere  N.«  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  22,  pag.  212). 

Hvor  man  færdes  inden  vort  omraade,  møter  man,  hvor  fjeld- 
grunden  er  blottet  og  ikke  har  været  utsat  for  nogen  merkbar 
ødelæggelse  ved  forvitring  eller  vanderosion,  som  regel  det  faste 
fjelds  overflade  smukt  skuret  af  isen  helt  fra  fjeldvidden  ned  til 
selve  strandkanten.  Som  regel  føier  skuringsfænomenet  sig  ind 
i  overfladens  relief.  Klassisk  er  jo  Vaarstigen  i  Drivdalen  blit 
ved  den  rolle,  den  har  spillet  i  glacialteoriens  historie.  Paa  Munk- 
holmen ved  Trondhjem  har  man  skuring  i  nordnordvestlig  ret- 
ning. Under  den  bekjendte  østersbanke  ved  Næ^svandskanalen 
finder  man  fjekloverfladen  smukt  isskuret,  stribet,  furet  og  mou- 
tonneret  i  indsøens  sydvestlige  retning,  en  retning  der  er  frem- 
trædende gjennem  Aasen.  Paa  den  store  halvø,  der  stikker  ut  i 
sydvestlig  retning  mellem  Trondhjemsfjorden  og  Vesterhavet,  var 
det  »utvivlsomt,  at  stødpynterne  paa  denne  kyst  ligge  mot  øst 
og  ONO.,  neml.  iallefald  saaledes,  at  der  ikke  for  disse  striber 
kan  være  tale  om  noget  særeget  stribe-system,  udgaaende  fra 
midten    af    den    store    halvø    nordlig    ved    Trondhjems-Fjorden 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  9 

(B.  M.  Keilhau:  »Antegnelser  paa  en  i  1S47  ioretaget  geognostisk 
reise  gjennem  Øslerdalen  og  en  deel  af  Trondhjems  stift  <  (Manu- 
skript). Men  man  har  dog  ogsaa  eksempler  paa,  at  overtladens 
relief  ikke  følges;  saaledes  overskjæres  f.  eks.  Kallvellas  sidedal 
nær  Ler  station  af  isskuringen  der,  hvor  sidedalen  munder  ut  i 
hoveddalen,  Gulas  daifore,  idel  skuringen  følger  hoveddalens  ret- 
ning. Krydsende  striber,  uten  at  disse  paa  nogensomhelst  maale 
giver  bevis  paa  gjentagende  nedisninger,  har  man  ogsaa  anled- 
ning til  at  se  paa  forskjellige  steder,  saaledes  f.  eks.  n.f.  Storlien 
slation,  hvor  der  saaes  krydsende  slribesyslemer  i  vestlig  og 
sydvestlig  retning,  karakteriseret  saavel  ved  vakre  striber  og  furer 
som  ved  moutonneret  overllade.  Denne  sidste  karakter  kan  langs 
Trondhjemsfjorden,  fra  de  indre  dele  til  de  ytre,  ofte  blive  meget 
fremtrædende,  idet  de  moutonnerede  former,  visende  bra'bevægelse 
utad  fjorden,  saavel  langs  stranden  som  paa  opstikkende  smaa- 
øer  og  skjær,  kan  blive  saa  dominerende,  at  de  ikke  giver  stort 
efter  for  de  fra  gammelt  af  i  den  henseende  saa  bekjendte  om 
givelser  af  Kristianiafjorden.  I  passet  ved  Stigen  i  Kkebu,  hvor 
man  har  betydelige  blokkesamlinger,  sees  j)rægtig  isskuring  i 
passets  retning  med  strit)er,  furer  og  roches  moutonnées,  og  meget 
smuk  isskuring  i  dalens  retning  sees  ogsaa  videre  nedover  f.  eks. 
nedenfor  kirken.  Foruten  den  i  egentlig  forstand  glaciale  skuring 
har  man  ogsaa  ofte  som  f.  eks.  ved  Heppe  teglverk  Ilelli  eksemp- 
ler paa  virkningen  af  den  kombinerede  glaciale  og  tluvioglaciale 
erosion  (cfr.  min  l)eskrivelse  i,II,  117\  og  her  kan  disse  former 
i  pragt  og  storslaaenhed  helt  maale  sig  med,  hvad  vi  f.  eks.  har 
anledning  til  at  se  i  Langesundsfjoidens  omgivelser.  Og  vanske- 
lig linder  vi  en  vakrere  samling  af  jettegryter  end  den,  som  er 
stillet  tilskue  langs  (iullossen,  idet  vi  i  denne  forbindelse  ikke 
skal  indlate  os  |)aa  at  diskuteie  den  hypothese,  hvor  meget  af 
disse  skyldes  en  recent,  eller  hvor  meget  der  muligens  skyldes 
en   gammel,   kanske   fluvioglacial   flaunelse. 

Det  er  dog  ikke  alene  i  denne,  mere  til  selve  overlladen    kn\l 
lede  virkning  af  den  glaciale  erosion,   at  vi  sj)orer  dens  store  be- 
tydning, men  endnu  mere  i  dvn  indgribende  maale,   hvoipaa  den 
har  været   istand   til   al    omforme    selve    l^jeldlopogralien,   utforme 
dalrelienet  og  skape  den   karakteristiske   indsjo    og   fjoiddannelse. 
som  allerede  i  del  foregaaeude  er  |)aa|)egl.    Naar  vi    lia   den  svagt 
boigclormede   fjeldvidde   med    de   moutonnerede   former    og    knei 
sende  llylblokke  Ira'der  ned  i  dalene,   saa   er  el  af  de  første  ioine 
faldende  Ira-k,  vi  moler,  de  saakaldte    dallisler  .  i  dalsiderne  frem 
slikkende,   s\agl    kamformcdc   linjer,   der   loper  i  svagt   alTaldende 
retning  med  dalene  sel\.    Disse  dallisler  viser  sig  na-rmere  belragh'l 
kun  al  va'ic  de  gjenslaaendi'  erosiousresler  ved   en   ofte  gjeulagel 
r  formel   ulviklinu  af  dalens   relief    De  faar  til   sine   lider  olie  en 


10 P.    A.    PYEN [1914 

skuffende  likhel  med  terrasser,  og  liar  ogsaa  al"  enkelte  forskere 
været  forvekslet  med  saadanne,  men  er  dog  i  virkeligheden  af 
helt  anden  karakter.  Jeg  har  allerede  for  mange  aar  siden  gjort 
opmerksom  paa  tilstedeværelsen  af  saadanne  inden  vort  centrale 
høifjeldsomraade  og  der  sat  dem  i  forbindelse  med  periodisk 
optrædende  erosionscykler  —  aqnatile  og  glaciale  —  eller  med 
andre  ord,  i  forbindelse  med  periodisk  optrædende  klimatoscilla- 
tioner  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  46  ( 190S),  pag.  33S— ;540).  Svarende 
til  de  interstadiale-  eller  interglaciale  afsnit  i  saadanne  erosions- 
cykler  finder  vi  ofte  i  nutidens  dalbund  canonartede  dannelser, 
saaledes  ogsaa  inden  vort  omraade,  jeg  skal  kun  peke  paa  Driv- 
dalen og  paa  den  dype,  trange,  ikke  isskurede  canon,  Trang- 
fosgjelet  i  Klæbu. 

Det  er  dog  ikke  blot,  om  end  i  forherskende  grad,  g^jennem 
erosion,  at  de  glaciale  kræfter  sætter  sit  præg  paa  de  topografiske 
forhold.  Akkumulationen,  afsætningen  af  det  med  bræerne  førte 
materiale,  spiller  ogsaa  en  ikke  ganske  uvæsentlig  rolle.  Vi  kan 
begynde  igjen  oppe  paa  fjeldvidden  i  det  vakre  morænelandskab 
i  omgivelserne  af  Storlien  med  sjøer  og  raviner  og  smaa  terrasser 
indimellem,  man  har  billedet  for  sig  helt  til  vandskillet.  Men 
idet  passet  naaes  skifter  karakteren,  de  moutonnerede  klippeflader 
ligger  der  glatskurede,  renskyllede;  terrasserne  er  væk  og  kun 
den  almindelige  dalbunds  morænedække  er  at  spore.  Vi  kan 
fortsætte  ned  gjennem  Stjørdalen,  eller  kanske  endnu  bedre  gjen- 
nem  Guldalen,  paa  samme  maate  og  har  rik  anledning  til  at 
stifte  bekjendskab  med  de  afsatte  masser,  morænerne,  ofte  under 
forandrede  og  omdannede  former,  men  fænomenet  er  det  samme. 
Drivdalen  er  jo  blit  et  klassisk  sted,  ikke  alene  gjennem  den 
ovenfor  paapegede  af  Esmark  og  Forbes  i  sin  tid  omtalte  glacial- 
erosion, men  ogsaa  gjennem  sine  moræner;  her  var  det  Torell 
i  nærheten  af  Drivstuen  saa  det  bekjendte  vidnesbyrd  om  bræ- 
ernes afsætning  af  løst  materiale  paa  den  skandinaviske  halvø. 
Og  Drivdalen  er  i  virkeligheten  ogsaa  interessant  paa  grund  af 
sin  isskuring  og  sine  jettegryter,  sine  flytblokke  og  sine  moræner  og 
kanske  endnu  mere  paa  grund  af  sit  eiendommelige  glacialrelief. 
Og  naar  vi  følger  disse  afsæ^tninger,  dal  for  dal,  fra  vandskil  til 
fjord  og  fjordene  utover,  saa  ser  vi,  at  de  gjeutager  sig  med  visse 
mellemrum  paa  en  mere  fremtrædende  maate  end  ellers  —  de 
saakaldte  endemoræner  gjentager  sig  periodisk,  og  det  er  derfor 
meget  træfTende  naar  den  amerikanske  kvartan-geolog  Upham 
taler  om  »rhythmic  accumulation  of  moraines  by  \vaning  ice- 
sheets«  (The  American  geologist  Vol.  XIX,  1897,  pag.  411),  men 
vi  kan  ikke  være  enig  med  ham,  naar  han  fortsætter:  »rhythm 
of  morainal  accumulation  independent  of  secular  variations  of 
climate«    (1.  c.  pag.  416),  idet   det    netop   er   i  de    klimatiske   for- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  11 

andringer  vi  maa  sol-ce  aarsal<en  lil   disse   eiendonmielige   afsæt- 
ningsforhold hos  morænerne. 

Der  er  endel  andre  fænomener,  vi  heller  ikke  bør  glemme  i 
denne  forbindelse.  Foruten  de  i  egentlig  forstand  glaciale  afsæt 
ninger  har  vi  de  i  nær  forbindelse  med  disse  staaende  Iluvio- 
glaciale.  Primære  forekomster  af  denne  griii)|)e  er  sjeldne  i  Trond- 
hjemsfellet  sammenlignet  med  mange  andre  dele  af  vort  land. 
Saaledes  er  f.  eks.  egentlige  sanQr-dannelser  endnu  ikke  inden 
vort  omraade  med  sikkerhed  paavist  neto|)  paa  grund  af  den 
meget  omformede  tiisland  hvorunder  moræ'uer  og  i  nær  tilslut 
ning  til  disse  optrædende  alleiringer  inden  nærvæ-iende  omraade 
optræ'der.  Vi  har  dog  i  Ørlandet,  hvor  karakteren  tildels  gjen 
gives  i  selve  navnet,  resien  af  en  meget  fremlræ^dende  afsætning, 
der  vel  i  sin  tid  næ'rmest  vilde  have  været  at  henføre  til  denne 
grup|)e.  At  vi  foran  enkelte  af  dalmorænerne  ogsaa  paa  sine  steder 
fintler  alleiringer,  der  selv  inden  vort  omraade,  nanniest  maa 
henføres  til  de  saakaldle  overgangskeglei-,  spiller  jo  i  denne  for- 
bindelse med  deres  forholdsvis  svage  fremtoning  en  mindre  rolle. 
Hvor  meget  der  af  de  store  og  tildels  meget  fremtrædende  ør 
dannelser  i  det  trondhjemske,  saasom  Ørkedalsoren,  Stjørdals- 
halsen,  Va'rdalsøren,  Stenkjærsanden  kan  va're  at  betragte  som 
resier  af  o|)rindelige  san(^r dannelser,  er  ikke  saa  godt  al  sige; 
kanske  man  for  den  sidslnæ'vnles  vedkommende  kunde  fremhæ've 
den  gamle  san6r  karakter  sterkere  end  for  de  øvriges  vedkom 
niende,  men  selv  for  dennes  vedkommende  kan  man  vistnok 
med  megen  ret  indvende,  at  faa  steder  i  del  trondhjemske  har 
de  i  forholdsvis  ny  lid  virkende  kræfter  sat  et  mere  fremlra'dende 
stempel  |)aa  foriioldene  end  nelo|)  her,  hvor  forandringen  har 
været  temmelig  stor  selv  efter  afsæbningen  af  de  ganske  lavt  lig- 
gende terrasser,  der  begraMiser  »sanden«  indad  mod  det  o|)stigende 
land.  Her  har  man  i  virkeligheden  ogsaa  et  af  de  faa  steder  i 
del  Irondhjcmskc,  hvor  man  kan  spore  virkningen  af  sel\e  luft 
beva-gelsens  indllydelse  i  de  svage  lillop  lil  llyvesandsdannelsen. 
Kilers  er  de  Irondhjemske  or  dannelser  i  regelen  al  betragte  som 
mere  recenle  elvcal'sa'lninger.  hvor  betydelige  forandringer  endnu 
aarligaars  finder  sled. 

l'^llers  er  forandringer  langs  de  Irondbjcmske  Ijorii  og  sirand 
kanler  ikke  sa-rdeles  fremlra-dende  i  nididen.  Ingensleds  lindei-  vi 
fa'nomener,  der  paa  nogen  maale  kan  sammenlignes  f.  eks.  med 
den  karaklerisliskc  Shoreline 'i'opogiapliy  i'roi-ei'd.  American 
Acad.  oC  Arts  and  .Sciences,  X'nI.  i'.l,  \^W.  No.  s,  pag.  1  !'.•  'J'«^ 
som  (iii,M\i:u  har  beskrevet  fra  lorskiellige  egne.  sa-rlig  Amerika ; 
ingensteds  linder-  \i  C.uspale  lorelands  Hull.  (ieol  Soc.  Anu'rii-a. 
\'()l.  7,  is'.li),  paj;  :'.'.''.•  I_'-  ,  og  heller  ingiMisleds  linder  vi  syn 
derlig  af  lighed  med     llu'  outlini'  of  Cape  ('.od       Proceed    .\nieric:in 


12  P.    A.   ØYEN  [1914 

Academy,  1896,  pag.  303  lig.)  eller  fremtrædende  »plains  of  marine 
and  subaerial  denudation «  (Bull.  Geol.  Soc.  America,  Vol.  7,  1896, 
pag.  377 — 398).  Ja  vi  finder  knapt  saa  meget  som  paa  vort  eget 
lands  sydvestkyst.  Alt  dette  antyder  det  samme,  som  ogsaa  paa 
tiere  andre  steder  i  nærværende  afhandling  fremhævede  træk,  at 
nutidens  strandlinje  i  det  trondhjemske  ikke  undergaar  nogen 
merkbar  forandring,  og  at  den  i  lange  tider  har  indtaget  omtrent 
den  nuvæ'rende  stilling. 

Derimod  er  nutidens  elveafsætninger  meget  fremtrædende  like- 
som  ogsaa  tidligere  afsatte  elveterrasser.  Vi  behøver  i  denne  for- 
bindelse kun  at  nævne  forekomsterne  i  de  øvre  dele  af  Guldalen, 
Ørkedalen,  Stjørdalen,  Værdalen,  eller  i  Snaasen  i  Granas  dalføre, 
eller  vi  behøver  kun  at  henvise  til  de  længere  nede  i  de  samme 
dalfører  ofte  vakkert  optrædende  elveterrasser  i  dalbundsfyldnin- 
gen,  likesom  ogsaa  i  mange  mindre  bidale.  Endvidere  kan  ogsaa 
i  denne  forbindelse  opmerksomheten  henledes  paa  de  i  det  trond- 
hjemske ret  hyppige  os-,  ør-  og  sand-dannelser,  der  om  end  i  de 
lavere  lag  tilhørende  en  ældre  tids  dannelser  af  forskjellig  art, 
dog  i  de  øvre  lag  er  at  betragte  som  de  nuværende  elves  i  recent 
tid  afsatte  lag  ved  siden  af  bølgeskvulpets  utvaskede  og  opskyl- 
lede masser.  Vi  kunde  merke  os  saadanne  forekomster  som  Sten- 
kjærsanden  med  u tenfor  liggende  ør,  den  store  tangør  rundt 
bugten  syd  for  Salberg  station,  Va^rdalsørens  utgrundede  fjord- 
bugt, ligesom  ogsaa  Stjørdalshalsens,  paa  lignende  maate  Gulosens 
afsætninger  og  Ørkedalsørens  i  fjordbunden  utstikkende  ytre, 
lavere  del.  Og  at  forholdet  ikke  har  været  væ\sentlig  forskjelligt 
fra  det  nuværende  i  tidligere  tider,  viser  os  f.  eks.  de  paa  flere 
steder  om  Mæ^re  gjennem  Sparbuen  optrædende  flade  og  vide 
strækninger,  ligesom  ogsaa  Værdalens  nedre  del  og  Stjørdalshalsen 
om  jernbanestationen  og  Tangen  teglverk,  endvidere  Gulosens 
lave  omgivelser. 

Det  naturfænomen,  som  kanske  inden  Trondhjemsfeltet  mest 
har  bidraget  til,  ialfald  mere  lokalt,  ofte  at  skaffe  et  tildels  for- 
styrrende reliefbillede  i  de  løse  afsætningers  ellers  temmelig  regel- 
ret trukne  topografiske  linjer,  er  de  ret  hyppig  optrædende  jord- 
fald, medens  de  egentlige  ras  af  forskjellig  art  som  sneskred, 
jordras,  ras  og  skred  af  sten  ikke  er  paa  langt  nær  saa  hyppige 
inden  Trondhjemsfjordens  forholdsvis  lave  omgivelser  som  i  de 
vestlige  landsdele.  Jordfaldene  inden  vort  land,  saavel  i  Trond- 
hjemsfeltet som  i  landets  øvrige  dele,  blev  i  sin  tid  saa  utførlig 
behandlet  af  Helland,  at  det  i  denne  forbindelse  turde  væ^e 
tilstrækkelig  at  henvise  til  den  af  ham  leverede  beskrivelse  (Hel- 
land:  Lerfald).  Naar  man  søker  at  følge  sporene  af  de  forskjellige 
lerfald  og  søker  at  bestemme  grænserne  for  deres  utbredelse, 
forbauses  man    imidlertid    ofte   over,  hvor   utvisket   disse    er,  og 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  13 

hvor  lileii  indflydelse  selv  iorholdsvis  store  jordfald  iinidlerlid 
ofte  har  utøvet  eller  rettere  iitøver  med  hensyn  til  overllade- 
relietlet.  Men  netop  i  denne  omstændighed,  at  jordlaldenes  græn 
ser  og  former  forholdsvis  saa  let  og  snart  utviskes,  ligger  ogsaa 
en  anden  eiendommelighed  af  stor  hetydning  for  de  af  ulykken 
rammede  distrikter,  nemlig  at  de  for  jordfaldet  utsatte  og  af 
utglidningerne  rammede  arealer  forholdsvis  snart  ig^jen  lader  sig 
opdvrke  og  igjen  nvttiggjøres  (Norges  Geol.  Undersøgelse,  No.  14 
(1892—93),  pag.  122—141). 

Af  ulike  slørre  hetydning  end  elvenes  erosions-  og  akkumu- 
lationslerrasser  er  for  det  toj)ograliske  relief  afsætningerne  i  Ijord 
og  paa  havhund,  optrævlende  som  terrasser  og  hanker  ved  lan- 
dets stigning.  Trondhjemsfellets  terrasselandskahcr  er  derfor  og- 
saa meget  hekjendte  og  utg^jør  et  meget  væ\sentlig  karakterlræ^k 
ved  omraadets  dale.  Vi  hlot  gjenkalder  i  erindringen  omgivel 
serne  af  Stenkjæ'r  og  Værdalens  store,  vide,  vakre  og  meget  aapne 
dalhund  med  den  llate  forgrundsterrasse  heslaaende  af  sand 
afsæbninger,  der  hæ'ver  sig  en  tre  lire  meter  over  jernhanelinjen, 
og  med  en  række  trappeformet  opstigende  terras.ser  i  hakgrunden, 
med  lavere  terrasser  foran  og  hakenfor  Tapes-nineauets  domine- 
rende, medens  ut  til  dalsiderne  og  endnu  liengere  oi)pe  i  dalen 
sees  en  nekke  af  høiere  liggende  trin.  De  g^jennem  Skal\al  sligende 
terrasser  er  ogsaa  meget  vakre.  Ved  siden  af  (luldalen  er  det 
kanske  faa  steder  i  del  Irondhjemske,  som  i  den  henseende  iil 
præger  sig  i  den  grad  som  Sljørdalen,  hvor  nnin  fra  den  lave 
ør  ved  dalens  hals  følger  saavei  i  hoveddal  som  hidale  en  række 
stigende  lerrasser  o|)()ver,  indtil  man  i  merheten  al'  Meraker  station 
helinder  sig  paa  den  høiesle  marine.  Wh\  (iudaa  har  man  elve 
terrassen  i  dalhunden,  desuten  en  fremlnedende  terrasse  ca.  1(>"> 
m.  o.  h.  og  endvidere  tre  høiere  liggende  trin,  der  samtlige  viser 
sig  igien  paa  forskjellige  stedei-,  dels  i  hoveddalen  og  dels  som 
fiems|)ringeiide  haslionei'  i  hidalene.  Terrasscantallel  hliver  ogsaa 
tildels  større;  saaledes  sees  f.  eks.  mer  llegre  kirke  forulen  dal 
hundsteri'assen,  ea.  is  m.  o.  h.,  mindst  seks  forskjellige  trin,  men 
entlda  synes  al  komme  el  høiere,  da  det  øverste  af  de  seks  er 
meget  stort  og  fremlra-dende;  i  elvekanten  slaar  ler.  Langs  syd 
siden  af  Trondhjemsfjoi-den  har  man  paa  liere  steder  vakre  ler 
rassclandskaher.  saaledes  i  liere,  om  end  ikke  skarpt  ulviklede 
Irin  ved  llommelvik,  likeledes  liere,  mindst  lire  IVemlra'dende 
og  tildels  hoilliggende  trin  i  del  ellers  vakkerl  kup|)i'rede  landskap 
omkring  Malvik.  Videre  utpriegel  lerrasselandskap  \ed  Uanheim 
og  likeledes  \vi\  Leangeii,  Meget  hekjendl  er  jo  lerrassi-landskapel 
omkring  Trondhjem  hy  sel\.  De  \akresle  lerrasselan(iska|>i'r  i 
det  Irondhjemske  møler  os  dog  ulenUil  paa  forskjellige  steder  i 
(luldalen.     Naar   vi    f.  eks.  kaster   hlikkel    ul   oxer  den    nedre    del 


14  P.    A.    OYEX [1914 

af  Guldalen  fra  Kvenildmorænens  lop,  øsl  for  Heimdal  slalion 
paa  overgangen  til  Klæbu,  saa  møter  Guldalsterrasselandskapet 
i  en  temmelig  utpræget  form,  om  end  ikke  paa  en  saa  mange- 
leddet maale  som  kanske  paa  enkelte  andre  steder,  men  dog 
meget  typisk.  Vakre  terrasselandskaj)er  har  man  her,  fornten  ved 
Gulosen  og  i  Melhus  ogsaa  i  Flaa  og  Horg  samt  om  Støren 
station,  hvorfra  de  er  bekjendt  allerede  gjennem  Kjerulfs  afbild- 
ninger (Kjerulf:  Nogle  af  Geologiens  Tidmaalere,  1874,  pag.  10) 
og  endvidere  ved  Singsaas  station  og  i  Soknedalen,  hvor  man 
fra  de  marine  terrasser  nærsagt  nmerkelig  glider  over  i  laku- 
strine.  En  gjentagelse  i  mindre  maaleslok  af  terrasserne  i  Guldalen 
har  man  til  en  vis  grad  i  Nidelvens  og  Selbusjøens  vasdrag,  af 
hvilket  man  faar  et  mere  umiddelbart  indtryk,  naar  man  gjen- 
nem Sjølen  gaar  over  fra  den  vakre  Kvenildterrasse  til  den  om 
mulig  endnu  mere  iøinefaldende  Tanheimsmo,  hvis  terrassefort- 
sættelse kan  følges  temmelig  sammenhængende  mot  syd  paa 
Nidelvens  vestside,  likesom  den  ogsaa  har  sin  ækvivalent  over 
paa  østsiden,  hvor  den  kan  følges  om  Osen,  Uglen  og  By  forbi 
kirken  for  videre  mot  syd  ved  Eidstu  og  Eggen  at  erstattes  af 
en  høiere  liggende  terrassedannelse.  Endnu  ved  Hytfossen  kan 
man  spore  en  tre-fire  meter  lavere  terrasse  som  fortsættelse  af 
Lettingvoldens,  og  fra  Hytsagen  kan  man  her  mot  sydvest  let 
komme  over  i  det  tilsvarende  terrasseterræn  omkring  Langvatn 
og  i  Kallvelladalen  til  det  utprægede  terrasselandskab  om  Ler 
station.  Og  ved  at  fortsætte  fra  Hytfossen  mod  syd  forbi  det 
trange,  ikke  isskurede  Trangfosgjel  naar  man  over  i  det  tilsva- 
rende terrasselandskap  ved  Selbussjøens  nedre  ende,  hvilket  man 
ogsaa  opnaar  ved  gjennem  Stigen  at  gaa  over  fra  terrasserne  ved 
Elggen  til  de  tilsvarende  ved  Grindstad.  Ørkedalen  utmerker  sig 
ogsaa  ved  sine  ofte  meget  fremtrædende  terrassedannelser  med 
lav,  flat  dalbund,  omtrent  som  den  nedre  del  af  Guldalen.  Under- 
sjøiske,  hævede  havbanker  forekommer  ogsaa  paa  sine  steder  og 
griper  paa  en  iøinefaldende  maate  ind  i  det  topografiske  relief; 
man  kunde  f.  eks.  nævne  Mactra-niveauets  banker  i  Stod  ved 
Indbryn  og  Smaaaasan,  men  den  mest  storslagne  af  disse  banker 
er  dog  Ørlandet,  der  tilsyneladende  stæ^iger  for  Trondhjemsfjor- 
dens  munding  og  med  hensyn  paa  de  løse  afleiringer  bestaar 
af  en  kjerne  af  stenblandet  ler  og  derover  rigt  fossilførende  ler 
fra  en  meget  gammel  del  af  «ra-tideiv>,  ikke  underst  ler  uden 
skjæl«,  som  M.  Sars  siger  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  12,  1863, 
pag.  261);  over  leret  kommer  saa  sublittorale  og  littorale  afsæt- 
ninger fra  forskjellige  af  de  følgende  tidsavsnit,  helt  op  til  nær 
vor  egen  tid,  ofte  utvasket,  opskyllet  og  paany  sekundært  atlei- 
ret  paa  en  saadan  maate,  at  det  ofte  er  vanskelig,  for  ikke  at  sige 
umulig,  at  adskille  særlig  afsætninger  fra  til    hinanden    støtende 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  15 

forinationsled.  I  nær  tilslutning  til  disse  egentlige  havbanker 
kunde  man  ogsaa  passende  nævne  en  nærstaaende  gruppe  afsæt- 
ninger, fjordbanker  eller  kystbanker,  der  gjerne  har  karakteren 
af  submarine,  fluvioglaciale  dannelser,  visende  en  utpræget  delta- 
sk  iktning,  som  f.  eks.  den  store  terrasse,  med  de  mange  gaarde, 
som  stænger  for  det  afløbsiVi  Langevand  i  Kallvellas  dalføre  i 
Flaa.  Som  en  mere  ut[)ræ'get  transvelsalhanke  af  denne  gruppe 
kan  nævnes  det  dichotome  led,  dobbeltbanken  ved  Melhus  og 
Søberg  stationer,  likesom  ogsaa  rester  af  en  rimeligvis  saavel  i 
topografisk  som  kronologisk  henseende  tilsvarende  fluviomarin 
faciesdannelse  af  glacial  karakter  med  j)aaliggende  lerterrasse 
sees  straks  ovenfor  Fandrem   kirke  i   Ørkedalen. 

Ved  siden  af  de  egentlig  glaciale  dannelser,  den  undulerende 
eller  kupperede  bundmoræne  og  de  som  bueformede  Iverrj'gge 
optrædende  endemoræner  utgjør  de  ovenfor  nænnte  terrasser  af 
forskjelligt  slags,  havbanker  og  randbanker  vigtige  faktorer  til 
utformningen  af  det  engere,  lokale  overfladerelief  paa  en  mængde 
steder.  Men  gjennem  den  sidstnævnte  af  de  ovenfor  omhandlede 
grupper,  som  for  en  væsentlig  del  maa  tilskrives  fluvioglacial 
virksomhed,  ledes  vor  tanke  ganske  naturlig  over  til  betragtningen 
af  et  i)ar  naturfænomener,  som  inden  det  egentlige  Trondhjems 
felt  spiller  en  meget  underordnet  i-olle,  eller  med  andre  ord  ind- 
tager en  forholdsvis  meget  beskeden  plads,  men  som  ikke  desto 
mindre  er  af  stor  interesse  netop  fordi  at  disse  kan  paavises  at 
staa  i  ganske  næ-r  forbindelse  med  en  tildels  storartet  ulvikling 
af  de  samme  fænomener  i  tildels  ganske  nærliggende  strøg,  saa- 
vel af  vort  eget  land  som  af  vort  naboland  mot  ost.  Det  er  de 
subglaciale,   tluviatile  afsielninger  og  de  glaciolakustrine. 

Den  førstnævnte  af  disse  grupper,  som  idelhele  i  vort  land, 
hvad  nu  end  grunden  kan  viere  dertil,  indtar  en  ret  beskeden 
plads,  finder  vi  inden  vort  omraade,  væsentlig  inden  den  syd 
østlige  del  af  samme,  omkring  vandskillegrænsen  og  videre  mol 
syd  i  Korostrakten.  Del  er  de  gamle  bra'clves  afsætninger  langs 
den  gamle  brærand  eller  som  Wmcnr  uttrykker  det:  The  circu 
lation  of  sub-glacial  walers  within  or  beneath  the  margins  of 
glaciers  and  ice  sheels  j)roduces  by  the  washing  of  the  englacial 
moraine  and  groundmoraine  (|uanlilies  of  gravel,  sand.  and  sill, 
which  may  be  carricd  beyond  lin-  limits  of  the  icc  or  deposiled 
benealh  il.    In  the  lirsl  case  an  outwash  fan  i.s  generally  produced 

by  far  Ihe  larger  pari  of  the  sand   and   grav(>l    pioduced 

by  Ihc  melting  of  Ihe  ice  and  Ihc  circulalion  ol'  llir  n-sulting 
waler  is  thus  disposed  of.  .\  smaller  (pianlily,  liowevcr,  comes 
to  rest  in  the  sub  glacial  clianncl  ilsclf.  and  on  the  melting  away 
of  llic  ice  may  be  lefl  as  mounds  and  ridges  of  gravi'l.  in  Ihis 
way   il    is   supposed    thai    llie   isolaled    mounds   known    as    kames 


16  P.    A.    ØYEN  [1914 

and  the  elongaled  ridges  called  eskeis  (Swedish  åsar,  American 
osars)  are  produced«  (W.  B.  Wright:  The  Quaternary  Ice  Age, 
1914,  pp.  37,  38).  Fra  andre  steder  har  jeg  i  nærværende  afhand- 
Hng  for  eksempel  omtalt  lignende  fluvioglaciale  dannelser  fra 
omgivelserne  af  den  gamle  færdselsvei  eller  nye  jernbaneforhin- 
delse  mellem  det  norden-  og  søndenfjeldske,  nemlig  strækningen 
Soknedalen  til  Drivdalen,  og  i  nærheden  af,  men  lige  utenfor  vor 
østlige  landegrænse,  nemlig  omgivelserne  af  Storlien  paa  Meraker- 
linjen. 

Det  sidstnævnte  af  de  ovenfor  paapekte  fænomener,  nemlig 
det  glaciolakustrine,  er  ogsaa  leilighetsvis  omtalt  under  behand- 
ling af  Støren — Kongsvoldlinjen  samt  likeledes  fra  omgivelserne 
af  Storlien,  hvor  det  danner  en  del  af  det  utstrakte  jemtlandske 
bræsjønet.  Inden  den  sydøstlige  del  af  vort  omraade  støter  vi 
paa  vandskillel  mellem  Ruglsjøen  i  nordvest  og  Harsjøen  i  syd- 
øst paa  en  nordlig  nlløper  af  Sete-regionens  tidligere  bræsjøer  i 
vort  land,  og  paa  den  maate  er  vort  omraade  traadt  i  en  saadan 
forbindelse  med  utviklingen  af  de  glaciale  forhold  i  den  sydøstlige 
del  av  vort  land,  at  vi  dermed  har  opnaaet  at  erholde  et  vigtigt 
sammenknytningsled  mellem  de  to  hoveddele  af  vort  land,  et 
sammenknytningsled  af  stor  betydning  ved  siden  af  de  faunistiske 
forhold  og  utviklingen  af  disse  respektive  omraaders  terrasse- 
systemer. Men  i  bestemmelsen  af  de  glaciolakustrine  afsætningers 
utbredelse  inden  vort  her  omhandlede  omraade  foreligger  endnu 
en  stor  opgave  for  fremtidens  forskning. 

Betragtningen  af  bræsjøfænomenet  og  dermed  ogsaa  det  tid- 
ligere indsjøfænomen  i  sin  helhed,  bringer  os  ganske  naturlig  like 
over  for  spørgsmaalet  om  indsjøers  forekomst  og  dannelse  i  sin 
almindelighet.  Suess  kom  jo  til  det  resultat,  at  strandterrasserne 
langs  vort  Vestlands  fjordsider  var  afsat  i  indsjøer,  der  hadde  været 
afsperrede  af  bræer  langs  kysten  og  ved  fjordmundingerne,  idet 
han  nemlig  utlalte  ganske  bestemt:  >  Darum  sind  auch  alle  Seter 
und  die  grosse  Mehrzahl  der  Terrassen  in  den  Fjords  des  west- 
lichen  Norwegen  als  Denkmale  des  zuriickweichenden  Eises  und 
nicht  als  die  Denkmale  eines  schwankenden  Mecresspiegels  oder 
gar  von  Schwankungen  der  Erdfeste  anzusehen<  (Das  Antlitz 
der  Erde,  B.  II,  1888,  pag.  457).  Det  er  ikke  vanskelig  for  Trond- 
hjemsfeltets  vedkommende  at  paavise  feilen  og  uholdbarheten  i 
SuESs'  anskuelse,  saavel  for  hovedfjordenes  og  hoveddalenes  ved- 
kommende som  for  de  respektive  bigrenes,  idet  fossiler  nærsagt 
overalt  er  fundet  ganske  nxv  op  til  den  saakaldte  marine  grænse, 
og  disse  fossiler  viser  med  bestemthet,  at  havets  saltvand  ved 
slutningen  af  den  sidste  kontinentale  nedisningsperiode  har  gaat 
helt  op  til  denne  grense  og  helt  ind  i  de  dybest  indtrængende, 
trange  fjorddale.    Men  det  turde  heller  ikke  i  denne  forbindelse 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  17 

være  afveien  al  minde  om  de  faa  ord,  som  jeg  har  sat  som  motto 
for  nærværende  afhandling.  I  (oreHggende  tilfelde  har  heldigvis 
ikke  autoritetens  ultalelse  voldt  hverken  nogen  synderlig  skade 
eller  nogen  synderlig  forsinkelse  i  utviklingen  av  vort  kjendskab 
til  egnens  kvarlærgeologiske  historie,  men  videnskapens  utvik- 
lingshislorie  har  nok  af  eksempler  at  oprulle  for  os,  som  viser 
det  motsatte,  og  det  vilde  i  høi  grad  være  at  ønske,  at  enhver 
lærer  i  kvartærgeologi  kunde  gjøre  Szadeczky's  ord  til  sine: 
»Auch  icli  håbe  vor  meinen  Schiilern  vielmals  betont,  dass  nichts 
das  Fortschreiten  der  Wissenschaft  mehr  hemmt,  als  die  ban- 
nende  Wirkung  der  Autoritiiten  und  wenn  etwas  sich  auf  demo- 
kratischen  Grunde  aufbanen  muss,  so  ist  dies  die  Wissenschaft; 
es  ist  die  erste,  elementåre  Aufgabe  jedes  angehenden  Gelehrlen 
ein  zuverlåssiger  Beoliachter  zu  werden  und  auf  eigene  Beobach- 
tungen  seine  Schlussfolgerungen  zu  grunden  .  (Mitteil.  aus  der 
min.-geol.  Sammlung  des  Siebenbiirgischen  Nationalmuseums, 
B.  I,   1912,  Nr.  1,  pag.  96). 

Det  er  imidlertid  ganske  merkelig,  hvorledes  Sless  har  fundet 
en  forholdsvis  ganske  nær  tilslutning  hos  Sandler,  hvis  arbeide 
paa  dette  omraade  er  karakteriseret  ganske  træffende  af  ham 
selv,  idel  han  afsluttede  sin  afhandling,  Strandlinien  und  Ter- 
rassen (Eine  geographische  Studie)  med  følgende:  Im  allgemeinen 
aber  ist  an  der  norwegischen  Westkiiste  das  gemeinschaftliche 
Auftreten  von  alten  Slrandbildungen  in  den  Fjorden  und  von 
glazialen  Gerollablagerungen  vor  den  Fjorden,  ein  so  unverkenn- 
bares,  dass  es  niclit  ungerechtferligl  erscheint,  beide  Erscheinun- 
gen  in  ursachlichen  Zusammenhang  zu  bringen.  Ob  aber  diese 
Erkljirung  allein  fiir  sich  oder  in  Kombination  mil  Siiss'  Gletscher- 
abschlusstheorie  fiir  alle  alten  Slrandbildungen  Norwegens  aus- 
reichl,  das  wird  nur  eine  Unlersuchung  von  Fall  zu  Fall  ent- 
scheiden«  (Petermann:  Geograj)hische  Milleilungen  1S9(),  pag.242\ 

1  min  beskrivelse  i  nærvæ'rende  afhandling  af  Ibrholdene  i 
Soknedalen  har  jeg  imidlertid  gjort  opmerksom  paa  forhokl,  der 
viser,  at  man  dels  ved  den  ovenfor  nævnte  marine  grænses* 
maxlmum  og  dels  ovenfor  samme  har  for  sig  alleiringer,  hvor 
man  nol<  i  liere  tilfælde  maa  specielt  undersoke,  om  ikki'  mulige 
slørre  op-  eller  afdiemninger  kan  have  fundet  sted  i  nær  tilslut- 
ning til  de  egentlig  glaciolakusliinc  forekomster.  Lignende  for- 
hold viser  sig  ogsaa  i)aa  enkelte  andre  sleder  inden  vorl  om- 
raade. I  na-r  lilshilning  til  disse  har  man  saa  merkerne  eller 
tomle  mora'nesjoer,  oplraMlende  dels  i  forbindelse  nu'd  de  branlæm- 
niede  og  dels  i  forbindelse  med  de  forskjellige  slags  af  mora'ue- 
dannelser,  og  som  Li  i)ni:(:KE  siger:  I)ei'  allgemeinen  N'cibrei 
tung  und  des  ursachlichen  Zuzammenhanges  wegen  bilden  m;is 
scMihafle  SecMihaufunu  und    haiirmes  j-'rweilein   der  Flusshiufc   zu 


18  P.    A.    ØYEN [1914 

Seeii  in  Gebieten,  welche  ehemals  vergletschert  waren,  ebenso 
characteristische  Merkinale  und  Spuren  fiir  die  ehemalige  Verglet- 
scberung,  wie  die  Schrammen,  SclilifTe  an  den  Felsen,  Morånen, 
Riesentopfe,  erratischen  Blocke  und  Slauchungen  des  Untergrun- 
des  (LuDDECKE:   Ueber  Moianenseen,  pag.  67). 

Foruten  de  gamle,  tømte  morænesjøer  har  man  ogsaa  en 
række  sjøer  inden  vort  omraade,  som  enten  helt  eller  delvis  hører 
til  samme  gruppe.  Af  de  sidstnævnte  er  i  virkeligheten  tiere  at 
betragte  som  klippebassiner,  og  disse  optræder  ogsaa  paa  mang- 
foldige steder  uten  at  træde  i  nogensomhelst  mere  direkte  for- 
bindelse med  moræneafsælninger  af  forskjelligt  slags. 

Der  er  mange  sjøer  inden  Trondhjemsfeltet,  og  lokalt  giver 
de  ogsaa  paa  mangfoldige  steder  landskapet  dets  eiendommelige 
karakter.  Men  naar  allikevel  indsjøfænomenet  ikke  har  vært 
istand  til  at  sætte  det  sa^'præ^g  paa  denne  egn  som  f.  eks.  paa 
vort  vestland  eller  paa  omgivelserne  af  vore  sydøstlige  store 
sjøer,  saa  turde  vi  ha  at  søke  aarsaken  hertil  netop  i  utvik- 
lingen  af  selve  de  glaciale  forhold.  Medens  i  de  to  førnævnte 
dele  av  vort  land  indsjøerne  danner  likesom  en  selvstændig 
gruppe  for  sig  selv  i  landskapet  og  pranger  dette,  enten  ved  sin 
itore  regelmæssighet,  som  paa  vort  vestland,  eller  \ed  den  mere 
storslagne  utvikling  af  fænomenet,  som  paa  vort  østland,  er  for- 
holdet igrunden  et  helt  andet  inden  Trondhjemsfeltet,  hvor  sjø- 
erne  optræder  mere  uregelmæssig  spredt  og  grupperer  sig  mere 
accessorisk  eller  endog  perifert  om  Trondhjemsfjorden  selv  som 
det  store  og  egentlig  centrale  bassin.  At  man  i  Selbusjø  i  syd 
og  Snaasenvand  i  nord  har  etpar  undtagelser,  formaar  dog  ikke 
at  gi  det  almindelige  indsjøsystem  i  det  trondhjemske  en  karak- 
ter, der  paa  nogen  maade  i  saa  henseende  kan  siges  at  nærme 
det  til  de  to  forannævnte  omraaders.  Men  vi  vil  ogsaa  se,  at  den 
kvartærgeologiske  utvikling  har  været  temmelig  forskjellig,  ikke 
kvalitativt,  men  kvantitativt,  forsaavidt  det  gjelder  at  efterspore 
utviklingen  inden  vort  eget  lands  grænser.  Thi  en  stor  del  af 
den  række,  som  vi  gjenfinder  i  det  trondhjemske,  maa  vi,  sam- 
menlignet med  de  sydligere  egne,  egentlig  søke  utenfor  vort  lands 
gramser,  ja  endog  tildels  temmelig  langt  utenfor.  Til  gjengjeld 
vil  vi  imidlertid  linde,  at  den  mere  centrale  del  af  utviklings- 
rækken,  som  paa  en  storslagen  maate  er  saa  utpræget  i  den  syd- 
østlige del  af  vort  land,  ja  tildels  endog  paa  vort  Vestland,  netop 
i  det  trondhjemske  tilsyneladende  træder  saa  sterkt  tilbage,  at 
man  til  at  begynde  med  endog  forbauses  over  detle  merkverdige 
træk,  som  har  forledet  enkelte  forskere  til  at  trække  de  mest 
besynderlige  slutninger  med  hensyn  til  Trondhjemsfeltets  kvar- 
tærgeologiske utvikling.  Det  er  først  ved  i  detaljer  at  følge  den 
faunistiske    utvikling,    det   hai-   lykkedes    at  bringe   klarhed   over 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  19 

delte  merkelige  fænomen  og  paa  den  maale  erholde  et  harmonisk 
overbhk  over  den  helt  ensartede  utvikling  i  den  nordlige  og  syd- 
lige del  af  vort  land. 

Det  kan  vistnok  med  fuld  ret  siges,  at  orografien  endnu  be- 
linder  sig  i  et  saadant  stadium  af  utvikling.  at  de  forskjellige 
opfatninger  vistnok  ofte  træder  skarpt  frem  lige  over  for  hver- 
andre; thi  medens  man  paa  den  ene  side  soker  paa  alle  mulige, 
eller  umulige  maater  at  efterspore  jordskorpens  tektonik  i  de 
ytre  overfladetræk  —  i  kjeder,  i  plateauer,  i  forsænkninger  — 
saa  søker  man  paa  den  anden  side  at  henføre  saa  meget  som 
mulig  til  virkningen  af  de  utenfra  virkende  agenser  —  frost- 
sprængning, rindende  vand,  eroderende  bræstrømme,  abraderende 
bølgeskvulp.  Men  man  vil  dog  i  alt  dette  spore  en  tydelig  ut- 
vikling, idet  hver  enkelt  faktor  mere  og  mere  bedømmes  efter 
sit  virkelige  væ'rd,  efterhaanden  som  det  mere  indgaaende  kjend- 
skab   til    de    forskjellige  forhold  klarner  begre])ene  til  alle  sider. 

Jeg  skal  i  denne  forbindelse  blot  henlede  opmærksomheten 
paa  et  par  arbeider,  hvori  vistnok  endnu  tektoniken  spiller  en 
hovedrolle  i  molsætning  til  erosionen,  men  hvori  den  ældre 
generalisation  i  høi  grad  har  maattet  give  plads  for  en  mere 
rationel  opfatning,  for  en  nærmere  tilslutning  til  de  virkelig  fore- 
liggende kjendsgjerninger.  Ha  ug  gav  nemlig  som  el  bidrag  til 
de  franske  Alpers  geograti  en  skildring  af  de  subalpine  kjeder 
mellem  Gap  og  Digne  (Bull.  des  services  de  la  Carte  géol.  de 
France,  1891,  H.  21).  Og  medens  man  her  finder  de  tektoniske 
hovedlinjer  betinget  af  stratigrafiske  forhold,  saa  vil  man  se,  at 
med  hensyn  til  de  talrige  uregelma\ssigheler  spielen  Fallenver- 
\verfungen  und  Senkungsfelder  die  Hauj)rolle,  aber  neben  ihnen 
finden  sich  auch  zahlreich  normale  und  iiberkipple  Fallen,  Uber- 
schiebungen'<  (Petermann:  Geogr.  Mitteilungen  1S92,  pag.  80). 
Senere  har  den  samme  forfatter  ollentliggjorl  nok  en  Alperne 
vedrørende  orografisk  afhandling  Annales  de  Géographie,  Paris 
1894\  hvori  han  imidlertid  nu  forsøker  lo  divide  the  whole 
range  into  natural  regions,  possessing  a  geographical  unily, 
Ihough  based  to  a  large  exlent  on  geological  slruclure.  and  Ihe 
process  of  folding  which  originaled  the  range  The  (u'ographi 
cal  Journal,  London  1894,  pag.  066).  ForsUjellen  mellem  den 
første  af  dis.se  afhandlinger  og  den  anden  tra'der  i  sine  grund 
træk  lydelig  frem.  Resultaterne  af  sine  mangeaarige  undersokel 
ser  i  Pyrena-erne  olTenlliggjorde  ScnuAOER  og  Mahgehik  under 
titelen  A|)erc;u  de  la  slruclure  géol()gi(|ue  des  Pyrénés  lAnn. 
des  Glub  Alpin  l-'r.,  XOI.  I  s,  isuii  og  senere  nok  en  afhandling 
A|)ercu  de  la  forme  el  relief  des  Pyrénés  [\..  c.  Vol.  19,  189")  ; 
her  henfores  ogsaa  de  store  orograliske  Iræk  —  el  plateau,  hvor- 
fra   cenlralkjeden    iia-ver    sig  lil   fjeldUjedens   slraligraliske  og 


20  P.  A.   ØYKX      [1914 

tektoniske  forhold,  og  »the  salient  feature  in  this  seeming  con- 
fusion  is  the  predominance  of  folds«  (The  Geographical  Journal, 
London,  1894,  pag.  367);  men  man  finder  dog  her  ogsaa  paa 
den  anden  side  fremhævet,  at  with  regard  to  the  features  im- 
pressed  by  the  action  of  running  \vater,  a  great  contrast  exists 
between  the  two  slopes.  Towards  France,  where  denudation  has 
been  more  aclive,  and  especially  at  the  x\tlantic  end,  where  the 
rainfall  is  greatest,  transverse  valleys  are  the  rule,  while  to  the 
south  most  of  the  rivers  in  part  follow  the  direction  of  longi- 
tudinal folds,  the  valleys  in  some  cases  retaining  the  original 
form  of  the  latter«  (L.  c,  pag.  367).  Af  de  i  orografisk  og  geo- 
logisk hensende  vigtige  undersøkeiser,  som  den  russiske  geolog 
Obruchep^f  har  utført,  viser  det  sig,  at  »Central  Mongolia  is 
intersected  by  many  chains  of  mountains  and  hills,  ahvays  having 
the  direction  of  either  west-north  west  or  north-east.  They  are 
separated  from  each  other  by  broad  depressions,  having  the 
characters  of  either  longitudinal  valleys  or  flat  depressions,  en- 
closed  on  all  sides  by  mountains. A  characteristic  fea- 
ture of  the  ridges  of  Central  Mongolia  (also  of  East  Mongolia 
and  North  Western  Nan  shan)  is,  that  they  all  stand  on  broad 
pedeslals  which  sometimes  reach  one  half  or  two  thirds  of  their 
relative  heights  above  the  depressions.  These  pedestals  have  soft, 
smoolh  outlines,  while  what  rises  above  them  is  ahvays  rocky 
and  divided  into  broken,  ragged  peaks.  This  feature  (whatever 
its  cause  may  be)  is  general,  but  in  some  ridges  it  is  especially 
w^ell  pronounced«  (L.  c.  1895,  pag.  263).  Og  om  forholdene  ved 
Kuen-lun  uttales:  The  chains  and  valleys  are  due  to  a  mightj-^ 
erosion;  there  are  no  »tectonic^  longitudinal  valleys,  and  the 
rivers  Ilow  in  transversal  valleys,  eroded  across  the  ridges«  (L. 
c,  pag.  26.5).  Og  med  hensyn  til  forholdenes  ulvikling  i  vort 
eget  land  er  det  jo  af  interesse  at  erindre,  at  selv  Kjerulfs  egen 
elev,  Brogger,  uttalle  ved  en  senere  anledning:  »Die  heutige 
Oberflachenform  zeight  niimlich,  dass  die  Erosion  durch  Weg 
fiihrung  ungeheurer  Massen  des  Felsenk6rj)ers  die  jetst    charak- 

teristischen   Profillinien  der  Thaier  etc.  geliefert  ha  ben  — 

und  es  isl  ganz  sicher  nicht  correct,  zu  schliesen,  dass  die  wahren 
Ziige  des  Oberflåchenreliefs  »auf  ein  Werk  deuten,  das  aus  einem 
einzigen  Stauungsprocess  resultiren  k(5nnte««  (Nyt  Mag.  for  Na- 
turvid., B.  28,  pag.  414 — 415).  Naar  vi  saa  erindrer  Kjerulfs 
hele  syn  paa  de  orografiske  forhold,  saa  er  det  vanskelig  at 
finde  modsætningen  i  dette  tilfælde  skarpere  fremhævet,  ja  som 
vi  ser  endog  henpekt  særlig  paa  en  bestemt  uttalelse  (Kjerulf: 
Udsigt  over  det  sydlige  Norges  geologi,  1879,  pag.  262),  og  det 
tiltrods  for  at  Brogger  like  iforveien  har  uttalt,  »dass  Verwer- 
fungen  eine   ausserordentlich    durchgreifende   Bedeutung   fiir   die 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  21 

Riclitungen  oder  wenigstens  die  Haupliichlungeii  der  Thaier, 
Seen  und  Fjorde  gespielt  haben*  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  28, 
pag.  414).  Det  er  i  forbindelse  med  denne  tydelige  iilvikling 
ganske  interessant  at  merke  sig  det  resultat,  Reusch  kom  til  ved 
sine  undersøkeiser  omkring  Kristianiafjorden  og  Langesundsfjor- 
den:  Naar  vi  altsaa  i  disse  tre  ting,  visse  huler,  visse  jeltegry- 
der  og  visse,  ofte  krummede  og  bugtede  render,  maa  se  vidner 
om  havets  arbeide  paa  kj'sterne,  og  vi  paa  de  samme  klipper 
have  fundet  spor  efter  isbræers  skuring,  bliver  spørsmaalet  der- 
næst: hvad  er  æ^ldst,  og  hvad  er  yngst.  Havets  virkning  kan 
ikke  være  det  yngste,  det  kan  ikke  have  udført  sit  værk  efter 
istiden.  I  saa  tilfælde  maatte  jo  den  kraft,  som  har  formaaet  at 
udsvarve  jettegryder  og  udgrave  render,  først  og  fremst  have  ud- 
slettet istidens  forholdsvis  ubetydelige  skuringsmærker  nær  ved. 
Isens  arbeide  er  altsaa  det  sidste.  Men  det,  at  den  -ikke  har 
kunnet  udslette  sporene  af  havets  virksomhed,  vidner  om,  at 
dens  arbeide,  forsaavidt  dette  bestaar  i  at  afskure  fjeld,  kun  har 
været  forholdsvis  ringe  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1878,  Nr. 
7,  pag.  15).,  men  Reusch  meddeler  imidlertid  ogsaa  fra  Valders: 
»Strandefjord,  der  vel  er  et  virkeligt,  i  skifer  udhulet  klippebas- 
sin« (Nyt  ^hlg.  for  Naturvid.,  B.  28,  pag.  159),  og  fra  omgivel- 
serne af  Kristiania  meddeler  den  samme  forfatter:  »Han  [Vogt] 
har  fundet,  at  bænkningen  gjennemgaaende  er  konform  med 
overlladen,  saaledes  at  den  for  eksempel  omkring  Sognsvands  og 
>hiridalsvandets  bækkener  i  det  store  hæ^lder  indad  mod  disses 
midle.  Forholdet  er  vistnok  saaledes  i  sin  helhed  betragtet;  men 
|)aa  de,  forresien  faa  steder,  hvor  jeg  har  havl  anledning  til  at 
undersøge  del  i  sine  enkellheder,  er  dog  fundet  liere  afvigelser 
end  egentlig  ventet«  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  28,  pag.  139—140). 
Det  vilde  føre  os  for  langt,  ja  kanske  endog  true  med  al 
spræMige  rammen  for  nærværende  afhandling,  om  vi  skulde  for- 
søke  al  følge  det  her  omhandlede  fænomen  i  dels  detaljer.  Men 
indsjøfænomenel  som  saadanl  griper  dog  paa  en  saa  iøinefal- 
den(le  maate  ind  i  den  almindelige  overllalelopograli,  al  vi  dog 
bør  klargjøre  os  endel  af  hovedlra'kkene,  og  ikke  slaa  os  lillaals 
med,  al  ende!  kjendsgjerninger  kan  ansees  som  fastslaaede  og 
af  den  grund  forbigaaes  i  laushed.  Naar  vi  moler  ujevnheler  i 
overlladen,  saa  moler  os  i  samme  øieblik  spørsmaalet  om  for- 
vitring og  dens  betydning  for  overllalerelienet.  I  den  senere  lid, 
kanske  særlig  efterat  eolloidkemicn  har  laget  det  raske  opsving, 
linder  vi,  al  unier  den  Namcn  X'crwitterung  werden  hente  die 
heterogensien  Vorgiingc  /usamnuMigelassl  iComptes  Hendus  d.  1. 
prem.  Conf.  Intern.  Agrogéologicpie,  hudajiest  19(19,  pag.  123), 
men  man  maa  ifølge  CoKNr  sUarpt  sUille  inclleni  Oberllaehen- 
verwitterimg    und    siiUuliire    Verwilterung       L.   e  ,    i)ag.    125,    idel 


22 P.    A.    ØYEN [1914 

man  kunde  ullrykke  forskjellen  ved  en  sammenligning  saaledes: 
»die  Obertlåchenverwitlerung  eine  senile  Erscheinung,  die  Zer- 
setzungsvorgiinge  palhologische  Erscheinungen«  (L.  c,  pag.  126). 
Og  det  er  derfor  ogsaa  kanske  med  rette,  at  Treitz  opkaster 
følgende  spørgsmaal:  »Was  ist  Verwitterung?«  (L.  c,  pag.  131). 
Imidlertid  har  theorien  om  den  saakaldle  sekulære  forvitring,  som 
vi  altsaa  er  nødt  til  at  betragte  som  et  meget  sammensat  fæno- 
men, spillet  en  stor  rolle  i  diskussionen  om  de  i  fast  fjeld  lig- 
gende ind.sjøer.  Vigtig  som  denne  forvitring  er  til  frembringelse 
af  frugtbart  jordsmon,  og  vigtig  som  den  ogsaa  utentvil  i  mange 
tilfælde  er  med  hensyn  til  frembringelse  af  ujevnheter  i  den  faste 
fjeldgrund,  er  imidlertid  det  karakteristiske  ved  dette  agens,  at 
det  paa  den  maate  frembragte  materiale  forbliver  paa  sin  plads 
og  lidt  efter  lidt  vanskeliggjør  eller  formindsker  forvitringens 
videre  fremadskriden.  Jeg  har  ved  flere  tidligere  anledninger 
(P.  A.  ØVEN:  Nogle  bemerkninger  om  botndannelse,  1904  —  Arch. 
for  Mathm.  &  Naturvid.,  B.  26,  Nr.  12,  hvor  pag.  21 — 24  ogsaa 
findes  litteraturhenvisninger)  i  tilslutning  til  en  lang  række  tid- 
ligere forskere,  ved  iagttagelser  og  slutninger  fra  min  egen  erfa- 
ringskreds søkt  at  paavise,  at  den  eneste  maate,  hvorpaa  vi  kan 
tilfulde  forklare  botnfænomenet  tillikemed  det  dermed  nøie  sam- 
menhørende indsjøfænomen,  er  ved  at  henvise  til  glaciale  kra^f- 
ters  virkning.  Bræisens  plasticitet  og  den  i  forbindelse  dermed 
staaende  eiendommelige  bræbevægelse  vil  bevirke,  at  denne  alt 
efter  trykkets  fordeling  i  massen  kan  skifte  retning  fra  tid  til 
tid  og  paa  den  maate  dels  føre  med  sig  løst  materiale,  men  dels 
ogsaa  slite  nyt  materiale  paa  forskjellig  vis  løst  fra  den  faste 
fjeldgrund,  og  selv  Schiøtz  siger:  »at  isen  saaledes  virkelig  kan 
bevæge  sig  opad  bakke  og  føre  stene  med  sig,  derom  har  jeg 
selv  havt  den  bedste  anledning  til  at  overbevise  mig«  (Nyt  Mag. 
for  Naturvid.,  B.  27,  pag.  1S5),  og  enhver  med  bræer  og  deres 
virkemaate  fortrolig  forsker  vil  vistnok  samstemme  med  Schiøtz 
med  hensyn  til  dette  fænomen.  Med  hensyn  til  det  andet  fæno- 
men, selve  afslii)ningen,  synes  imidlertid  opfatningerne  at  være 
mere  delte,  ialfald  er  delte  sterkt  fremtrædende  med  hensyn  til 
graden.  Med  hensyn  til  norske  forhold  uttalte  Campbell  ganske 

liketil:   »I  hold  that  hills  and  hoUows have  been  shaped 

chiefly  by  the  glacial  erosion«  (Quart.  Journ.  Geol.  Soc.  London, 
Vol.  30,   LS74,  pag.  452). 

Ward  skrev  en  afhandling  om  »Origin  of  some  of  the  Lake- 
Basins  of  Cumbeiiand  (Quart.  Journ.  Geol.  Soc.  London,  Vol.  30, 
1874,  pag.  96  flg.)  og  vedføiede  denne  et  »Map  of  Northern  Part 
of  the  Lake  District  s  hvor  det  viser  sig,  at  skuringsstriberne 
følger  nøiagtig  dalløpets  bøininger;  men  det  sees  ogsaa,  at  enkelte 
tverbøininger   i  dalen   er   uændset    af  skurerelningen,  der   følger 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I   THONDHJEMSFELTET  23 

hovedløpel.  Del  er  i  mange  inaaler  et  billede  af  delle  vi  ogsaa 
gjenfinder  inden  Trondhjenislellel.  Kiglignok  fandl  Svenonius. 
al  fjallens  yllre  olikheler  beio  i  ganska  viisenllig  man  på  geo 
logiska  grunder,  dels  renl  pelrograliska,  dels  geolekloniska  (Ymer 
1887,  pag.  llcS).  Ved  sine  undersøkeiser  i  Halljelddalen  fandl 
Holmsen  ved  Løipskarlinden  en  bolnbræ  i  bevægelse,  som  førte 
meget  bræslam  lil  Mjølkelven;  ban  fandl,  al  saavel  snelinjens 
høide  som  antallet  af  sjøer  og  Ijern  lil  en  vis  grad  beslemmes 
af  bergarien,  men  kom  dog  lil  det  resultat,  at  >  sjøerne,  som  alle 
er  klippebassiner,  er  isens  verk  (Norges  Geol.  Unders.  Aarbok 
1912,  No.  1,  pag.  8 — 9).  Man  ser  saaledes  ogsaa  her  at  forskere, 
der  søker  al  linde  forklaringen  ut  fra  det  tilvante  geotekloniske 
eller  petrografiske  synspunkt,  bliver  nødt  lil  at  l)øie  sig  for  de 
glaciale  krakilers  gjennem   kjendsgjerningerne    lysende   betydning. 

Det  er  vistnok  ut  fra  den  sikreste  del  af  vor  erfaringskreds 
med  hensyn  til  dette  fæ^nomen,  al  vi  betragter  de  nuværende  ind- 
sjøer  inden  Trondhjemsfellet,  forsaavidl  de  ikke  er  opdæmnings 
sjøer,  som  i  deres  nuvæM-ende  form  el  resultat  af  glaciale  kræfters 
virkning,  idel  del  ikke  engang  indgaar  i  de  aphane  væixliers 
kategori  for  liden  al  bestemme  den  sekulære  forvitrings  betyd 
ning  i  maal;  forkastningssjøer  eller  foldningssjøer  er  endnu  ikke 
paavist  —  kun  foldnings  og  forkaslningssyslemers  indllydelse, 
rimeligvis  paa  de  linjer  hvorefter  den  sekulæ're  forvitring  tog  sin 
begyncieise.  Del  rindende  vands  betydning  vil  i  delle  lillælde 
være  forsvindende  ulenfor  dannelsen  af  de  egentlige  jellegryder. 

Med  hensyn  til  de  opdæmmede  sjøer  vil  det  gjelde,  hvad 
regelen  er  for  moræMiesjøers  vedkommende,  de  vil  forholdsvis 
hurtig  tømmes,  eller  de  vil  lørhtggcs  ved  gjenvoksning.  I  sidste 
tilfælde  vil  de  lidt  efter  bdl  gaa  over  til  sumpdannelser  og  slut 
resullalet  vil  være  en  lorvmyrdannelse;  isledelfor  de  blinkende 
sjøspeil  vil  man  faa  de  mere  eller  mindre  udstrakte,  ensformige 
torvmyrllader,  der  her  behandles  i  el  eget  afsnit.  I  førslnæ'vnte 
tilfælde  kan  tømningen  foregaa  hurtigere  eller  langsommere,  og 
hovedinteressen  vil  i  saa  tilfælde  knytte  sig  i  geologisk  lienseende 
til  de  afsæ'lninger,  der  l)liver  lilbake  enten  indenfor  den  lidligere 
indsjøes  eget  omraade  eller  ulenfor  samme.  Delle  er  i  grunden 
paa  en  tnvffende  maale  ullali  al  i\i'n  af  den  brilliske  glacial 
geologi  saa  fortjente  (',ai?\ii.i.  Li.wis,  der  ullalte,  al  inorainic 
lakes  may  be  divided  into  inlei"  morainic  lakes,  morainic  meres, 
and  exlra  inorainic  lakes,  nccording  lo  Iheir  position  -  back  ol", 
in,  or  ouisidc  llu-  uioraiiic  i^xti'a  ir.orainic  lakes,  if  dammed 
u|)  by  Ibc  icc  Ironi,  arc  lemporary  in  cbaiacler,  <lisai)pearing 
witli  Ibc  rcircal  ol  llic  glacier:  bul,  as  llicy  may  bc  of  i'normous 
exlenl  if  llic  glacier  is  laige,    llicy  may  |)i()(lucc  (lci)osils  of  miicli 


24  P.   A.    ØYEN  [1914 

geological  inij)Oilaiu'e«  (The  Geol.  Mag.  London,  Dec.  III,  Vol.  IV 
(1887\  pag.  51  o  \ 

Imidlertid  kan  man  Irygt  sige,  at  sjøerne,  ved  siden  at"  sin 
rent  topografiske  stilling,  har  en  anden  om  muligens  endnu  slørre 
hetydning,  der  rigtignok  ikke  maales  i  geologiske  maal,  men  som 
ikke  derfor  har  mindre  interesse.  Sjøerne  er  landskapets  øine 
og  landskapets  perler.  De  virker  oplivende  i  landskapet  og  griher 
ved  sin  hydrografiske  betydning  ind  i  menneskets  næringsliv. 
De  virker  stimulerende,  saavel  paa  vor  æsthetiske  som  paa  vor 
økonomiske  sans;  derigjennem  forklares  ogsaa  den  bebyggelse, 
som  vi  ofte  tilsyneladende  høist  umotiveret  møter  omkring  de 
smilende  indsjøer. 

Betragter  vi  imidlertid  del  foreliggende  centralbassin,  Trond- 
hjemsfjorden  selv,  saa  viser  et  dybdekart  over  samme,  at  man 
ved  at  forlægge  hav-  eller  fjordniveauet  til  forskjellige  høide- 
niveauer af  de  enkelte  bassiner,  hvoraf  den  beslaar  vilde  faa  en 
række  med  indsjøer  liggende  efter  hverandre  i  en  stor  fjorddal. 
Men  for  disse  indsjøer  kan  vi  ganske  konsekvent  ikke  søke 
nogen  anden  aarsak  end  for  de  indsjøer  vi  ovenfor  betragtede, 
og  mange  af  disse  vil  ogsaa  i  sin  tid  ha  dannet  lignende  bas- 
siner i  den  engang  dypere  i  landet  indskjærende  og  til  høiere 
niveauer  gaaende  Trondhjemsljoid.  Denne  selv  vilde  i  sin  tid, 
da  landet,  som  vi  i  det  foregaaende  har  seet,  maa  antages  at  have 
ligget  betydelig  høiere,  utgjøre  en  store  fjorddal  dannet  ved  en 
samvirken  af  almindelig  anerkjendte  daldannende  kræfter;  det 
vilde  vane  i  overensstemmelse  med,  hvad  ogsaa  T.  G.  Bonnky 
fandt,  at  Ihe  drainage  of  Scandinavia  would  obey  the  law  of 
gravitation,  even  when  in  the  form  of  ice,  and  would  be  diver- 
ted  down  the  fjord  or  valley  towards  the  northern  Atlantic« 
(Nature,  Vol.  49,  1893 — 94,  pag.  389),  og  han  søgte  da  ogsaa 
sammesteds  i  store  drag  at  klargjøre  forholdet  mellem  kyst|)la- 
teauerne  og  de  submarine  kanaler.  Og  som  vi  ovenfor  nu  allerede 
har  fremhævet,  maa  del  nødvendigvis  paa  grund  af  denne  store 
fjorddals  eiendommelige  bundrelief,  likesom  ogsaa  paa  grund  af 
dens  gjennemgaaende  tverprofil,  aulas,  at  under  denne  utform- 
ningsprocess  glaciale  kræfter  har  spillet  en  fremlKedende  rolle. 
Efter  en  foregaaende  bemerkning,  jeg  ovenfor  lot  falde,  om  for- 
holdet mellem  tidligere  og  glacialt  overflaterelief,  vil  vi  natur- 
ligvis ogsaa  i  det  foreliggende  tilfælde  være  ute  af  stand  til  at 
afgjøre  for  øieblikket,  i  hvilken  grad  forholdet  er  det  samme,  som 
fremhævet  af  Duvgalski,  idet  han  beskriver  »Ein  lypisches  Fjord- 
thai* i  følgende:  es  ist  ein  an  beiden  Seiten  offner,  schwach 
gegen  den  letzlgenannten  Fjord  sich  neigender  Trog,  in  dessen 
Boden  drei  seengefiillle  Becken  eingetieft  sind.  Die  trennenden 
Riegel  sollen  von  anstehendem  Fels  gebildet  sein.    Der  Verfasser 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  25 

denkt  sich  das  Thai  durch  den  Gletscher  ausgeraumt,  doch  håbe 
die  Verwilleiung,  linear  entlang  von  Kliiflen  wirkend,  vorgear- 
beitet.  Die  F'jorde  waren  demnach  durch  Gletscher  ausgehohlte 
»Verwitteriingslhaler '«  (Peteumaxn:  Geogr.  Mitteillungen  1894. 
pag.  128).  For  os  blir  i  foreliggende  tilfælde  hovedsaken,  at  hvad 
vi  nu  har  anledning  til  at  iagtta  med  hensyn  til  overflatereliefTet, 
er  af  væsentlig  glacial  karakter.  Endskjønt  det  vistnok  var  for  en 
ikke  ringe  del  med  blikket  fæstet  paa  vestnorske  forhold,  De  Geer 
erhvervede  sin  anskuelse,  vil  det  derfor  allikevel  ikke  være  hver- 
ken af  nogen  synderlig  interesse  eller  større  betydning,  at  han 
ganske  bestemt  uttalte:  «Wie  grosz  oder  klein  die  Arbeit  des  Eises 
gewesen  sein  mag,  so  viel  scheint  klar,  dasz  sie  wesentlich  selektiv 
und  sekundår  gewesen  und  dasz  sie  schon  vorhandenen  jiraglazia- 
len,  d.  h.  jungtertiaren,  Tiilern  gefolgt  isl.  Nun  ist  die  ganze  Anord- 
nung  dieser  Taler  in  vielen  Fallen  so  bezeichnend,  dasz  man 
ihren  Ursprung  von  Spalten,  und  zwar  von  solchen,  die  in  Zu- 
sammenhang   mit   einer    tertiåren  Landhebung    entstanden    sind, 

kaum    bezweifeln    kann Von  besonderem  Interesse  ist, 

dasz  die  liefsten  Stellen  der  F'jorde  geråde  in  der  Xiihe  der  Kiiste 
vorkommen,  wo  die  groszte  Hebungsfriklion  und  tiefste  Spalten- 
bildung  zu  erwarten  war«  (Peter.viaxxs  Geogr.  Mitteilungen  1912, 
pag.  12:>).  Thi  i  denne  De  Geers  uttalelse  indesluttes  igrunden 
saa  mange  imot  kjendsgjerningerne  stridende  hypothetiske  fore 
stillinger,  at  enhver  forsker,  der  er  lidt  fortrolig  med  vore  vest- 
norske fjordes  forhold  og  deres  sandsynlige  dannelsesmaate, 
Trondhjemsfjorden  medregnet,  maa  studse  over,  at  der  kategorisk 
er  tat  saa  lile  hensyn  til,  hvad  der,  saavel  af  norske  som  uten- 
landske  forskere,  tidligere  er  arbeidet  paa  at  klargjøre  og  ialfald 
ogsaa  tildels  er  klargjort  med  hensyn  til  de  her  omhandlede 
forhold. 

Naar  vi  skulde  soke  at  sande  i  nogle  korte  hovedtræk  vore 
indtryk  af  de  topografiske  forhold  i  Trondbjemsfjordens  om- 
givelser, saa  vil  det  vide  utsyn  over  ijorden  med  de  forholdsvis 
lave  aaser  i  bakgrunden  præge  sig  som  noget  af  det  mest  iøine- 
faldende.  Og  i  fuld  overensstemmelse  dermed  staar  de  lave,  afrun- 
dede koUer  og  rygge  i  det  engere  lokale  relief.  Vistnok  træffer 
vi  i  de  trangere  sund  og  fjordløb  ogsaa  motsælningen  i  mere 
steill  allaldende  skrænter,  ja  selv  ut  mot  den  aabne  fjord  som 
f.  eks.  syd  for  Ekne.  Men  delle  dog  mere  end  opveies  af  de 
karakteristisk  isskurede  og  moutonnerede  former,  der  som  regel 
møler  ulover  Trondhjemsfjorden.  og  naar  vi  f.  eks.  ser  den  smukt 
isskurede  og  i  sydvestlig  relning  moutonnerede  Hooen  vest  for 
StenkjæM-.  saa  erindrer  \i  knapt  smuUUere  fornu'r  selv  IVa  i\en 
i   saa   henseende   bekjendle   Kiisliaiiiatjord. 

De  indre  egne  af  Trondhjemsfjorden   udpræger    sig    ved    sine 


26 P.   A.    ØYEN [1914 

vakre  omgivelser  og  tildels  vide  utsigter.  Man  gjenkalde  i  erind 
ringen  omgivelserne  af  Snaasenvand,  Beitsladfjord,  Strindenfjord, 
eller  utsigterne  fra  Inderøen,  Ytterøen,  Frosta.  Utsigten  fra  Trond 
hjem  selv,  vid  som  den  er,  og  vakker  som  den  er,  ut  over  fjorden 
en  lys  sommeraften,  tvinger  dog  blikket  indad  mot  de  mere 
lokale  prospekter  for  at  finde  noget,  der  idetmindste  i  mindre 
maalestok  kan  skaffe  noget  tilsvarende  til  de  ovenfor  nævnte, 
og  gaar  vi  videre  utover,  saa  møter  vi  i  Gulosens  vide  omgivel- 
ser det  sidste,  der  minder  om  de  indre  fjordegne.  Vakre  som  de 
ogsaa  er  paa  sin  vis,  utsigterne  mot  Orkedalsfjord,  Stadsbygden, 
Lensviken,  Rissen,  saa  repræsenterer  de  dog  dele  af  et  helt  andet 
landskap,  det  forholdsvis  trange  fjordløp,  i  motsætning  til  det 
store  depressionsbassin  med  de  lavere  omgivelser  længere  inde. 
Og  det  virker  derfor  ogsaa  i  høi  grad  eiendommelig,  naar  man 
efter  at  have  passeret  dette  noget  trangere  fjordløp  staar  like 
over  for  det  lave  Ørland,  der  ret  imot  synes  at  stænge  for  fjor- 
den, skjønt  dets  kontour  af  land  til  at  begynde  med  neppe  kan 
skjelnes  fra  havbrynet  selv,  og  noget  af  det  samme  eiendomme- 
lige  kommer  igjen,  naar  man  svinger  om  fremspringet  ved  Beian 
og  Garten,  og  blikket  taper  sig  i  det  ubestemmelige,  om  land 
eller  hav,  ved  utsigten  over  de  lave  øer  og  knapt  over  havbrynet 
opstikkende   tusinder   af  skjær   langt  ute  i  horisonten  mot  vest. 


Vegetation. 

Det  ligger  utenfor  nærværende  afhandlings  ramme  at  give  nogen 
utsigt  over  Trondhjemsfeltets  floristiske  forhold.  P2n  saadan,  om 
end  af  noget  ældre  dato,  vil  man  finde  i  konservator  Storms: 
»Veiledning  i  Throndhjems  omegns  flora,  1869«,  likesom  enkelt 
oplysninger  om  samme  vil  findes  i  en  række  andre  arbeider. 
Det  er  kun  for  saa  vidt,  det  her  gjelder  for  os  at  se  nutidens 
vegetationsdæ^kke  i  lys  af  den  utvikling,  dette  vegetationsdække 
har  undergaaet  i  fortiden,  at  vi  her  ogsaa  nødvendigvis  maa 
søke  at  følge  den  organiske  utvikling.  Det  er  da  ogsaa  af  en 
række  tidligere  forskere  med  fuld  ret  og  forslaaelse  af  den  fore 
liggende  opgave  gjort  opmerksom  paa,  hvilken  stor  betydning 
det  har  for  erkjendelsen  af  aarsaken  til  planternes  nuværende 
utbredelsesforhold,  netop  at  forfølge  sporene  af  den  geologiske 
utbredelse  og  kjende  denne  gjennem  de  forskjellige  svundne 
tider.  Derfor  er  ogsaa  den  først  af  Edward  F'orbes  begrundede 
lære,  at  geologiske  begivenheter  speiler  sig  i  nutidens  flora,  al- 
mindelig antat  af  de  fleste  af  forrige  aarhundredes  og  nutidens 
plantegeografer;  vi  møter  her  navne  som  Charles  Darwin,  Asa 


nr.  6]  kvartær-studier  i  trondhjemsfeltet  27 

Gray,  Charles  Martins,  J.  Hooker,  A.  de  Candolle,  Engler, 
Drude,  o.  a. 

Den  exclusivt  botaniske  behandling  af  det  foreliggende  emne 
møter  vi  i  en  afhandling  af  Areschoug:  »Bidrag  lill  den  skan- 
dinaviska  vegetationens  historia«  (Lunds  universitets  års  skrift 
1866,  IV.  1866 — 7),  som  paa  en  viss  maate  resumerer  og  utvider  de 
anskuelser,  forfatteren  havde  uttalt  allerede  i  et  foredrag  lSy6o. 
Areschoug  omtaler  i  denne  forbindelse  Steenstrups  undersø- 
keiser af  torvmoser  med  de  forskjellige  horisonter:  asp,  furu,  ek, 
al,  (L.  c,  pag.  5),  men  uten  at  han  synes  at  ha  hat  nogen 
mere  utpræget  tanke  om  en  mere  direkte  forbindelse  mellem 
disse  forskjellige  torvmyrhorisonler  og  de  af  ham  selv  opstillede 
plantegrupper,  idet  han  kun  i  sin  almindelighet  uthæver,  at 
Skandinaviens  vegetation  bestaar  af  i  tid  og  oprindelse  adskilte 
grupper  (L.  c,  pag.  88).  Areschoug  opstiller  saa  tre  saadanne 
forskjellige  grupper:  1)  en  arktisk  eller  nordsibirisk,  2)  en  nord- 
østlig og  østlig  eller  den  saakaldte  Altaiflora,  og  3)  en  sydøstlig 
og  sydlig,  for  hvilken  han  fremhæver  bøken  som  en  repræsen 
taliv  plante;  det  er  denne  som  ogsaa  er  benævnt  den  kaukasiske 
eller  Middelhavsfloraen.  Det  er  ganske  interessant  at  se  enkelte 
af  de  i  det  sidste  eller  de  par  sidste  decennier  igjen  fremsatte 
anskuelser  om  den  nordvesleuropæiske  floras  indvandringshistorie 
i  lys  af  denne  halvhundredaarig  gamle  theori.  Det  er  endvidere  af 
interesse  at  merke  sig  Areschougs  egne  ord  om  denne  indvand 
ring  af  Skandinaviens  flora:  »mqjligen  skall  man  en  gang  vid 
fortsatta  undersokningar  af  samma  natur,  som  i  frågavarande, 
komma  till  det  resultat,  att  en  invandring  från  olika  trakter 
och   under   olika    tider   af  de  till   denna   ilora  hånforda   vJixlerna 

kunna  och  bora  sarskiljas. Likaledes    må    kommande 

undersokningar   afgcira,    om   ej    klimatel    under   denna    tid    varit 
mildare  an  nu  och  om  icke  flera  af  de  under  denna  period  in 
vandrade  sydliga   våxlerna  och   djuren    genom    denna    forandring 
a-f  klimatel   scdermera   uldott   eller  blifvit  inskrånkla  till  enstaka, 
synnerligen  gynsamma   punkter     (L.  c,  pag.  89). 

Det  kan  derfor  her  med  rette  betegnes  som  el  skjæbnens 
træf,  at  samtidig  med  Areschougs  afhandling  et  arbeide  af  helt 
anden  art,  i  Forbes's  folspor,  kommer  fra  vest,  idet  James 
(li;iKiE  18y^66  foredrog  sil  arbeide  On  Ihe  Huricd  Korests  and 
Peat  Mosses  of  Scotlaiid,  and  the  C.hanges  of  Climate  which  Ihey 
indicate  Transactions  of  the  Koyal  Sociely  of  Kdinburgh,  Vol. 
XXIV,  1S(;7,  i)ag.  363 — 384).  For  os  er  det  i  denne  forbindelse 
af  interesse,  at  (Ieikie  hadde  samlet  endel  af  sine  hidhorende 
iagttagelser  paa  en  reise  i  Norge  isn.').  Det  \ar  i  samme  aand 
og  ut  lia  en  lignende  betragtning  af  forholdciie,  dog  mere  som 
botaniker,  at  A.xel  Hlvtt  is ','' tt  f  ;-,7.")  foredrog  i  Krisliaiiia  \'i(len 


28 P.    A.    ØYEN [1914 

skapsselskap  sin  afhandling  »Forsøg  li!  en  Theori  om  Indvand- 
ringen af  Norges  Flora  under  vexlende  regnfulde  og  tørre  Tider« 
(Xyl  Mag.  for^  Naturvid.,   B.  21,  1S7('.,  pag.  279—362). 

Senere  er  jo  dette  arbeide  fortsat  af  en  række  forskere,  og 
man  er  ialfald  nu  kommet  saa  langt  paa  vei,  at  der  ikke  synes 
at  herske  nogen  synderlig  uenighet  mellem  fytopalæontologerne 
med  hensyn  til  den  fremgangsmaate,  som  er  at  følge,  om  end 
arbeidsmaaterne  kan  være  noget  forskjellige  og  vel  ogsaa  nød- 
vendigvis maa  være  noget  forskjellige  alt  efter  arbeidets  art,  men 
at  det  maa  være  et  strengt  stratigratisk  er  afgjort.  Naar  vi  der- 
for endnu  møter  arbeider,  der  benytter  den  gamle,  forældede 
arbeidsmaate,  som  vi  f.  eks.  ser  den  i  Areschoug's  og  Grise- 
LACHS  verker,  saa  er  det  kun  at  beklage,  at  vedkommende  for- 
skere kaster  bort  paa  et  omraade,  hvor  de  mangler  den  rette 
forstaaelse  af  opgavens  natur,  den  tid,  som  de  bedre  kunde  an- 
vende til  et  andet,  f.  eks.  systematisk  arbeide.  Nok  et  moment, 
der  burde  afholde  disse  forskere  fra  den  slags  arbeider,  er  den 
aarsak,  som  de  let  kan  gi  til  at  bringe  den  systematiske  plante- 
geografi i  miskredit  ved  at  anvende  en  unaturlig,  ja  naturstridig 
fremgangsmaate  i  sine  slutninger.  Thi  det  er  vistnok  faa,  om 
nogen,  som  vil  negle,  at  de  i  nutiden  virkende  kræfter  som  vind, 
havstrømme,  trækfugle  og  transportmidler  af  forskjelligt  slags 
kan  sprede  plantefrø  i  forskjellige  retninger  og  tildels  over  tem- 
melig store  strækninger,  ja  til  og  med  paa  den  maate  kanske 
kan  give  anledning  til  merkelige  plantekolonier  af  menneskelig 
talt  lang,  men  dog  geologisk  kort  varighet.  Og  der  er  ingen  som 
negter,  at  enkelte  arter  en  og  anden  gang  kan  vandre  over  lange 
strækninger.  Men  slike  tilfældige  og  slike  lange  transporler  har 
dog  ikke  nogen  betydning  for  hele  artsgruppers  vandring;  thi 
denne  vil  foregaa  langsomt,  afpasset  efter  de  klimatiske  forhold. 
Denne  artgruppevandring  vil  efterlade  sig  spor  paa  de  gjennem- 
vandrede  strækninger,  og  den  vil  være  langsom  nok  til  al  efter- 
lade sig  spor  i  de  geologiske  lag. 

I  denne  forbindelse,  da  det  særlig  kommer  til  al  gjelde  en 
gruppe  af  vort  lands  arktiske  planter,  kan  jeg  ikke  undlate  at 
omtale  et  arbeide,  som  for  endel  aar  siden  blev  offentliggjort  i 
vorl  land  i  el  statsunderstøttet  tidsskrift,  nemlig  Noto;  »Norges 
arktiske  planlers  historie  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  45,  1907, 
jjag.  lo5 — 329).  Forhaapenllig  har  del  henlevet  en  ubemerket 
lilvæM-else  i  den  botaniske  litteratur  som  i  den  geologiske,  hvis 
ikke,  gaar  det  jo  ut  over  botanikerne  selv.  Jeg  finder  det  dog 
ved  en  anledning  som  denne  af  hensyn  til  utenlandske  geologer 
ikke  ganske  forsvarlig  at  undlate  at  gjøre  opmerksom  paa,  at 
den  der  fulgte  fremgangsmaate  ingensomhelst  rot  har  i  den  nor- 
ske   fytopala'ontologiske    forskning;    likeoverfor    vort   eget   lands 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  29 

faa  kvarlærgeologer  anser  jeg  del  lor  overflødig  al  komme  med 
denne  bemerkning.  Men  denne  alhandling  hører  Ul  den  gruppe, 
over  for  hvilken  man  i  fuldl  maal  kan  anvende  one  faet  is  worlh 
more  than  a  Magonload  of  incorrect  opinions«  (C.  G.  Hopkins: 
The  Story  of  the  Soil,  pag.  \72\  Tiltrods  for  sin  geologiske  titel  er 
den,  hvad  man  |)opulaMl  pleier  al  sige,  kemisk  ren  for  geologisk 
iagttagelse,  men  hvad  mere  er,  den  viser  forfatterens  fuldstæn 
dige  mangel  paa  forslaaelse  af,  hvad  der  er  den  ledende  traad  i 
i  vor  tids  kvartærgeologiske  forskning.  Og  man  maa  beklage, 
at  dette  arbeide  har  fundet  plads  i  et  stalsunderstøltet  tidsskrift. 

Knowlton  lægger  stor  vegt  paa  de  fossile  planter  som  et 
middel  til  at  bestemme  de  klimatiske  forhold  under  svundne 
tider,  eller  som  han  utlrykker  del:  among  the  many  subsidiary 
problems  connected  wilh  the  application  of  paleobotany  to  geo- 
logy,  the  use  of  fossil  planls  as  indices  of  pasl  climale  occupies 
a  most  im[)orlant  place.  As  the  majority  of  i)Iants  are  altached  to 
the  subslralum  and  hence  are  unable  to  migrale  like  most  animals 
when  the  temperature  of  Iheir  habitat  becomes  unfavorable.  they 
must  either  give  ^vay  or  adapt  themselves  gradually  to  the  chan 
ged  condilions  of  their  environnient.  Therefore,  fossil  j)lants  have 
ahvays  been  accorded  first  j)lace  as  indiees  of  j)ast  climates. 
They  are,  as  Dr.  As.v  Gk.vv  has  said,  Ihe  Ihermometers  of  the 
ages,  by  which  climalic  exlremes  and  elimale  in  general  through 
long  j)eriods  are  besl  measured  <  (The  American  Naturalist,  Vol. 
XLVI,  1912,  |).  212.  Og  Knowlton  angiver  da  ogsaa  i  sin  Hio 
logic  Principles  of  Paleogeography  de  regler,  der  bør  følges  i 
saa  henseende:  in  inler|)ieling  geologicai  climale  seleclion  is 
made  so  far  as  |)()ssible  of  the  planls  or  grou|)s  of  |)lanls,  thai 
are  confined  al  Ihe  present  dav  wilhin  relatively  narrow  limils 
of  lem|)erature,  be  Ibis  high,  medium  or  low  The  Po|)ular 
Science   Monlhly,  June,    1910,   p.  (Wi:'.  . 

KNOWi.roNS  princip  maa  man  gi  sin  fulde  lilslulning  som 
et  sundt,  ledende.  Og  heldigvis  er,  selv  for  vort  lands  \c'dk()m 
mende,  loiholdene  ikke  fuldl  saa  mørke  for  cl  aibt'idc  nclop 
paa  delle  omraade  nu  som  for  lirli  aar  siden,  da  lii.vi  r  ullalle: 
hine  Ijerne  lider  ere  endnu  hyllede  i  el  saadanl  mørke,  at  del 
for  liden  er  ørkesløst  al  indlade  sig  paa  spekulationer  augaaende 
\()i-  arkliski'  lloias  indvandring  Nyt  M'ig.  for  Nalurvid.  H.  21 
(lS7o  —  7()  ,  pag.  ;>4')  .  Mi'n  nrlop  ul  fra  denne  kjeudsgjerniug  og 
ul  fra  den  af  HirioN  og  i.vi:i.i,  iuevdede  uniformitariske  aktual 
isme  blir  del  nødvendig  al  slifle  lidl  bekjendlskab  ogsa;i  med 
nutidens   vegelalionsda'kke  omkring  Trondhjemsljnrdcn. 

Man  faar  el  lile  indblik  i  'i'ron<lhjemsl('lli'ls  Ncgi-lalionslor 
hold.  uaar  man  Ira  .Sloilien  ri'iser  ned  om  Merakcr  oi;  Sljordalen 
videre.      I^a    Mindskiilcl     har    man     her    dalbundens    almindelis'i' 


30  P.    A.    ØYEN  [1914 

morænedække  tildels  lenimelig  tyndt  eller  endog  ganske  lokalt 
utbredt.  Undertiden  sees  enkelte  ganske  sniaa  terrasserester,  rime- 
ligvis minder  om  forholdsvis  nye  elveleieforskyvninger.  Gjennem 
vakker  granskog  bærer  det  hurtig  nedover.  Ved  Tovmodalen 
station  ser  man  enkelte  som  regel  forkrøblede  fnrutrær;  men 
derpaa  blir  furu  snart  mere  almindelig  sammen  med  gran  og 
birk,  og  videre  ser  man  ikke  blot  dalen,  men  endog  aasryggene 
skogklædt  helt  op.  Et  andet  vegetationsbillede  ojiruller  sig  for 
os,  om  vi  fra  den  lave,  flate  dalbund  med  ganske  svagt  opsti- 
gende terrassedannelse,  uten  bestemt  afgrænsede  trin,  ved  Vist 
station,  19. s  m.  o.  h.,  overskrider  de  store,  ilate  og  fildels  myr- 
agtige strækninger  over  mot  Sparbu  station,  33.4  m.  o.  h.;  disse 
strækninger  er  tildels  temmelig  bare  og  dels  bevoksede  med  tall 
og  løvskogkral.  Videre  har  man  fra  Sparbu  station  mot  syd  et 
kupjjeret  ternx?n  med  rig  Tnssilago-xeksl,  og  fremtnrdende  gran- 
skogvegetation,  men  tildels  ogsaa  tall-vekst.  Derpaa  følger  store 
myrstrækninger  med  torvdrifl  paa  en  temmelig  ensartet,  yngre 
mosetorv,  hvori  sees  skiktning,  men  ikke  stubbelag.  Derefter 
følger  igien  mere  kupperet  terræn  og  saa  forbi  Salberg  station, 
51.5  m.  o.  h.,  til  den  store  flate  3/;/«-strand  i  fjordbugten  mot  syd. 

Tar  vi  saa  ved  siden  af  de  her  oprullede  lo  vegetations- 
billeder  for  os  den  rike  vegetation  i  de  frugtbare,  bre  Indher- 
redsbygder  og  skjærgaardsfloran  ute  mot  havet  i  vest,  saa  har 
vi  vistnok  tat  med  de  fire  vegetationsgrupper,  som  saa  at  si 
karakteriserer  egnene  omkring  Trondhjemsfjorden.  I  et  lite  og 
indeklemt  hjørne  mot  syd  staar  dog  igjen  en  repræ^senlant  for 
en  inden  vort  omraade  rigtignok  ikke  saa  fremtrædende,  men 
ikke  desto  mindre  meget  karakteristisk  grui)pe,  det  er  Knutshø 
med  sin  arktiske  plantekoloni,  i  dette  tilfælde  af  mere  speciel 
interesse,  fordi  det  er  arter  netop  af  denne  gruppe,  som  det  inden 
Trondhjemsfeltet  ogsaa  har  lykkedes  at  følge  noget  længere  til- 
bage i  tiden.  Nogle  faa  af  disse  eiendommelige  karakterj)lanter 
vil  det  derfor  ogsaa  ha  sin  interesse  at  se  lidt  nærmere  paa  med 
hensyn  til  deres  nutidige  utbredelse. 

Drijas  octopetala  Lin.  forekommer  saaledes  paa  toppen  af 
Fuglemsvaatten  i  Selbu  (Kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  Trondhjem 
1888—90,  pag.  31),  Røros  og  Vef.sen  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh. 
1892,  Nr.  3,  pag.  69),  Melsonga  (Selbu),  Fongen  (Meraker)  og 
Børgefjeld  (L.  c.  1897,  Nr.  2,  pag.  38),  »Frosten,  paa  høiden  øst 
om  Holmberget«  er  vedføiet  som  en  skreven  tilføielse  paa  side 
61  i  et  det  botaniske  museum  tilhørende  eksemplar  af  »Veiled- 
ning  i  Throndhjems  omegns  tlora  1S69  og  ifølge  konservator 
Dahl  vistnok  skrevet  af  Storm  selv.  Desuten  forekommer  den 
ved  Borgesæter  i  Haus  n.f.  Bergen  2300  f.  o.  h.,  men  paa  Lekø 
gaar  den  ned  til  havets  niveau  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1882 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  31 

Nr.  1,  pag.  24),  og  meget  bekjendt  er  jo  forekomsten  paa  Langøen 
og  Langesundsodden  O — 100  f.  o.  h.  ifølge  Blytt  der  hvor  furu- 
skogen  begynder  (L.  c.  1886,  nr.  7,  pag.  31).  Den  (indes  paa  for- 
skjellige  steder  i  Suldal,  ved  Velterhus,  paa  Kallefjeld,  men  »den 
træffes  først  el  stykke  op  i  birkebellet  <  (Stavanger  museums  aars- 
hefte  1902,  pag.  40).  Den  forekommer  paa  Herdabreid  (Voss) 
(Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  44,  j)ag.  199),  ligesaa  paa  Havnanuten 
(Uivik,  9o() — 1000  m.  o.  h.)  og  Kvasshovd  iGranvin,  1100  m.  o.  h. 
&  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  42,  pag.  187).  Den  er  ogsaa  fundet 
paa  St.  Lawrenceøen  (Nordenskiold:  Vega-Exp.  Vet.  lakllag.  B.  II 
(1883),  pag.  17).  Ligesaa  paa  Spitsbergen  (Mag.  for  Naturvid.  B.  11, 
pag.  244.) 

Sali.v  polavis  Wahlknb.  forekommer  f.  eks.  paa  Røros,  men 
gaar  ved  Porsangertjorden  ned  omtrent  i  havets  niveau  (Christi- 
ania Vid.-Selsk.  Forh.  1897,  Nr.  2,  pag.  16).  Den  findes  endvidere 
i  F'oldalen  paa  liere  steder,  paa  Høigien,  i  Bardo  og  Reisen  (L. 
c.  1892,  Nr.  3,  pag.  28,  29X  og  paa  Børgefjeld  (L.  c.'l8S6,  Nr.  7, 
pag.  13).  Den  forekommer  paa  Dovrefjeld  iKgl.  Vet.Akad.  Handl. 
1839,  pag.  272 — 273).  Den  er  fundet  paa  Spitsbergen  (Mag.  for 
Naturvid.,  B.  11,  pag.  245)  og  paa  St.  Lawrenceøen  (Norden- 
skiold: Vega-Exp.  Vet.  lakttag.  B.  II  (1883),  pag.  21)  og  som  en 
lundraform  (Scmmidt:  Resullale  d.  Mammulhexj)edilion  —  Mem. 
lAcad.  Imp.  d.  Sci.  d.  SI.  Pélersbourg,  Ser.  VII,  T.  XVIII,  Nr.  1 
(1S72),  pag.  19).  Likesaa  er  den  fundet  ved  Porl  Clarence  paa 
vestekimoernes  land  (Nohdknskiold:  Vega  Exp.  Vet.  lakttag.  B. 
II  (1883),  pag.  52).  Den  fandtes  paa  Kvasshovd  i  Granvin  (Nyt 
Mag.  for  Naturvid.,  B.  42,  pag.  198).  Merke  bor  vi  her  dens 
forekomst  paa  Knudshø  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  12  (1S(>3\ 
pag'  354).  Likesaa  dens  forekomst  ved  Jugor  Sharr  iGhrist.  Vid. 
Selsk.   Forh.   1S72,  pag.   19). 

.SV///.r  rclicnidla  Lin.  er  f.  eks.  fundet  i  stor  og  rigelig  fore- 
komst under  Rundheia,  Vasfjeldel  (Kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr. 
'rrondhjem  1S,S6,  i)ag.  31\  Vennal'ieldet.  Mostadmarken,  Tydalen 
(L.  c.  ISSS — <)(),  j)ag.  25\  Vaataauren  i  ()|)dal,  Vogso  paa  Sando 
(Søndmøre)  paa  kalk  ca.  100  f.  o.  h.  (Ghrisl.  Vid.  SeIsU,  l-\)rh. 
1882,  Nr.  1,  j)ag.  8),  i  Foldalen  (L.  c.  1892,  Nr.  3,  pag.  29),  og 
Skaanevik  (L.  c.  1897,  Nr.  2,  pag.  16\  A.  Bi.vtt  har  fundet  den 
i  to  former  {«  =  45  mm.  og  fi  ^  35  mni.t  paa  XOgso  Sando, 
Søndmore).  Den  kan  i  Ilardaugcr.  Salten  og  paa  Magero  blive 
temmelig  stor;  konservator  Dami.  bar  lier  fundet  blade  af  heugde 
indtil  52  mm.  1  Rendalen  derimol  liar  den  sniaa  blade  I  \'ei 
ledning  i  Tbrondhjems  omegns  llora  1  ^d'.i  er  si<le  lnT  lilloiel: 
Sal.  rcliciihild  hoiere  f'].  I",  ex.  .lervljeldet  og  N'asljeldel  med  en 
baandskrift,  der  ifølge  konservator  i)\Mi.  er  SroRMS  egen.  Den 
ei    fundet    ved    ileidabreid   i)aa   Voss     Nyt    Mag.    for   Naturvid.    B. 


32 P.    A.    PYEN [1914 

44,  pag.  177),  paa  Kvashovd  (Granvin,  1100  m.  o.  h.)  og  Ravna- 
nuten  (Ulvik,  950—1000  m.  o.  h.)  (Nyl  Mag.  for  Naturvid.  B.  42, 
pag.  188).  Fra  Suldal,  Vettarhus  og  Kallefjeld  angives  den  fore 
kommende  sammen  med  Drijas  (Stavanger  Museums  aarshefte 
1902,  pag.  38).  Den  angives  fra  St.  Lawrenceøen  (Nordenskiold: 
Vega-Exp.  Vet.  lakttag.  B.  II  (1883),  pag.  21),  likesaa  fra  Port 
Clarence  sammen  med  Saliæ  polaris  (L.  c.  pag.  52)  og  som  en 
tundraforekomst  likeledes  sammen  med  SalLv  polaris  (Mem. 
lAcad.  Imp.  d.  Sci.  d.  St.  Pétersbourg,  Ser.  VII,  T.  XVIII,  Nr.  1 
(1872),  pag.   119\ 

Hermed  er  naturligvis  ikke  git  nogen  uttømmende  forteg- 
nelse over  disse  arters  fundsteder,  men  kun  en  antydning  til  det 
billede,  som  deres  forekomst  gir. 

I  tilslutning  til  disse  betragtninger  over  den  nutidige  vege 
tationskarakter  vil  del  falde  ganske  naturlig  at  ofre  de  arktiske 
planter  et  eget  afsnit,  forsaavidt  det  vedrører  de  i  Trondhjems- 
feltet  gjorte  geologiske  fund  af  disse.  Og  saa  igjen,  i  tilslutning 
dertil,  i  et  andet  afsnit  knytte  nogle  bemerkninger  om  de  afsæt- 
ninger, torvmyrene,  der  som  regel  leverer  det  meste  materiale 
til  at  studere  i)lantelivets  tidligere  utvikling,  men  desværre  bittil 
for  Trondhjemsfeltets  vedkommende  har  været  meget  forsømt, 
tiltrods  for  den  ikke  ubetydelige  torvdrift  inden  distriktet.  Dertil 
vil  saa  i  nok  et  sidste  afsnit  ganske  naturlig  slutte  sig  nogle 
ganske  korte  bemerkninger  om  de  hittil  lite  studerede  kalktuf- 
forekomster  inden  vort  omraade,  som  i  den  henseende,  likesom 
i  saa  mange  andre,  synes  meget  lovende,  men  ogsaa  i  den  retning 
har  været  meget  forsømt.  Naar  vi  erindrer,  hvilket  interessant 
bidrag  kalktufforekomsterne  i  vort  lands  sydøstlige  del  har  leveret 
til  forstaaelsen  af  vegetationsdækkets  utviklingshistorie,  bør  vi 
derfor  ogsaa  kunne  vente  os  ret  betydelige  bidrag  dertil  ved  den 
fortsatte  granskning  af  Trondhjemsfeltets  kalktufforekomster. 


Arktiske  planter. 

Allerede  Blytt,  som  har  gjort  saa  meget  for  at  klargjøre  vor 
floras  herkomst  (»Theorien  om  den  norske  floras  indvandring 
under  vexlende  tørre  og  fugtige  perioder*  —  Bergens  Museums 
aarbog  1909,  Nr.  8  —  og  Dahl:  »Nogle  bemerkninger  til  Gunnar 
Andersons  kritik  af  Axel  Blytt's  plantegrupper«  —  Christiania 
Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm.-Naturv.  Kl.  1914,  Xo.  5\  fremhævede 
at  i  Danmark  og  det  sydlige  Norge  skulde  like  efter  istiden 
komme  ler  med  arktiske  planter:  Dryas,  Salix  reticulata,  S. 
polaris.  Betiila  nana  o.  a.«  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1882, 
no.  6,  pag.  12).  Og  som  opbevarede  stuffer  af  graat,  sterkt  sand- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    THONDHJEMSFELTET  33 

blandet  ler  med  plaiileresler  i  vorl  iiiiiversilels  fflacialgeologiske 
samling  viser,  har  Hlytt's  selv  dellagel  i  indsamlingen  af  saa- 
danne  i  Danmark;  llii  under  elikellen:  »Arktiske  Planterester 
NordsjaMland  i  leret  under  lorven  J.  Steensthup  &  A.  Blytt«, 
skrevet  med  Blvtt's  egen  haandskrifl,  (inder  vi  al'  ham  hesleml 
Heluld  nand  og  Sulix  rclicuhtln.  Men  endskjonl  han  olie  saavel 
i  sine  I'orelæsninger  som  i  privat  samlale  IVemha'vede,  at  saadanne 
rester  ogsaa  under  lignende  lorhold  maalle  lindes  hos  os,  op- 
levede han  dog  ikke  at  se  dem   IVemgravet. 

Det  første  geologiske  fund  af  Drijds  ovlopeldla  i  vort  land 
blev  gjort  af  Hlyit  sommeren  ISDl.  Jeg  dellog  ved  hin  anled- 
ning som  Hi.ytt's  assislenl  i  undeisøkelsen  af  kalklulTen  ved 
Leine.  Og  denne  tuf  blev  ved  hin  anledning  undersøgt  paa  en 
saavel  i  botanisk  som  kanske  særlig  i  geologisk  henseende  saa  de- 
taljeret maate,  at  man  visliiok  ulen  overdrivelse  kan  sige,  at  kalk- 
lulTen ved  Leine  er  undersogl  som  kanske  ingen  anden  skandi- 
navisk. De  dage,  jeg  her  liihiagle  sammen  med  Hi.YT'r,  er  for 
mig  blit  uforglemmelige.  Sammen  med  J)rijds  oclopcldla  forekom 
her  ogsaa  Salix  reticiilatn:  men  disse  to  arktiske  karakterformer 
fandtes  ikke  her  i  en  afsælning  fra  den  arktiske«  periode, 
men  i  en  afsælning  af  langl  yngre  oprindelse,  tilhørende  den 
»boreale     ])eriode  (Chrisl.   N'id".  Selsk.   Forh.    lSi)2,   Nr.   4). 

Forulen  i  kalklullen  ved  Leine  var  Dnjds  oclopvUila  ved  be- 
gyndelsen af  aarhundredet  som  fossil  i  vort  land  kun  i  et  enkelt 
blad  paavist  af  Guxnau  AxnEnssoN  i  et  slykke  ler,  sammen 
med  Aluns  og  Vlnuis,  som  IIamukiu;  ISii:;  havde  medbragl  fra 
skredet  i  \'a-rdalen  ((leol.  l'orn.  l'orh.  Sloekholm,  B.  lo,  IS!);;, 
pag.  51()),  allsaa  ogsaa  paa  delle  sled  i  en  afsielning  af  forholds- 
vis ny  oprindelse.  Salix  rcliculdla  var  derimol  {)aa  delle  lids- 
punkt  ikke  med  sikkcrhet  jjaavisl  som  fossil  i  vorl  land  untl 
tagen   i  den   ovenfor  omlalle   kalkluf  ved   Leine. 

\'e(l  mine  undersokelser  i  del  Irondhjemske  sommeren  liU)() 
lykkedes  del  mig  imidlerlid  i  fossiiforende  ler,  saavel  ved  Nidaros 
teglverk  som  ved  Reilgjerdel  al  fremlinde  resier  af  Salix  polaris 
WAiiLKNMi:iui,  som  saaledes  vislnok  ei-  del  første  fund  af  ark- 
tiske planler  i  vorl  gamle  ler,  ja  her  paa  begge  steder  lemmelig 
nøie  lidshesleml.  Den  følgende  sommer,  r.»<H,  lykkedes  del  mig 
alier  al  fremgrave  .S'a//.r /M»/a//.s- W'Ani.i.NMKMC.  af  leri'l  i  del  Irond 
hjemske,  nendig  \((l  ^'llerlan(l  (Øilandel),  her  ogsaa  lemmelig 
nøie  lidshesleml.  Sonnneren  I'.HII  lykkeiles  del  mig  ogsaa  al 
linde  Drijds  oiiofX'Utld  LiN.  og  Salix  n-tit  iilala  LlN.  i  Icrhlandel 
sand  og  sandhlandel  lei-  ved  Sandsa-leivølden,  1  ••  I,  i  m.  o.  h  ,  ea. 
10  km.  s.  f.  llommclvik  jcrnhaneslalion,  ogsaa  |)aa  delle  sled 
nicgcl  noic  lidslicslcnil,  dels  \cil  Icnassclioidcn  og  drls  \c(l  lal 
rit;c     planlereslers     lorckonisl     i    ailiNk     siinnncn     nifd     allryk     al 

;{ 


34 P.    A.    ØYEN [1914 

Macoma  calcaria  Chemn.  formå  tijpica  og  Balanus  crenatus  Brug. 
Darw.  formå  typica  (>Drijas  octopelala  L.  og  SalLv  reticiilata  L.  i 
vori  land  før  indsjøperioden«  —  Christiania  Vid.  Selsk.  Forli. 
1904,  Nr.   1). 

Senere  har  jeg  fundet  et  par  aftryk  af  hlade  af  Salix  polaris 
Wahlb.  i  nærheden  af  Hogstad  (Asker)  i  en  terrasse  ca.  183  m. 
o.  h.,  her  Hkeledes  nøie  tidsbestemt  ved  terrassehøide  og  fore- 
komst sammen  med  aftryk  af  Mijtiliis  ediilis  Lin.  og  Macoma 
balthica  Lin.  formå  typica  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  45,  1907, 
pag.  51 — 53).  Desuten  har  jeg  ogsaa  19^g^ll  fundet  vakre  blad- 
aftryk af  Salix  polaris  Wahlb.  i  blaagraa,  seig  ler  ved  Bryn 
gamle  teglverk  (Kristiania),  her  sammen  med  fossiler  af  Akers- 
dalens  sædvanlige  glaciale  suite,  hvorved  ogsaa  dette  fund  er 
nøie  tidsbestemt.  Som  vi  ser  ligger  en  stor  fordel  ved  disse 
norske  fund  af  plantefossiler  deri,  at  de  ved  at  forekomme  sam- 
men med  marine  ledeformer,  der  meget  nøiagtig  bestemmer  de 
enkelte  funds  geologiske  alder,  leverer  vigtige  og  interessante 
bidrag  til  vor  arktiske  floras  indvandringshistorie. 

Ved  en  tidligere  anledning  (Kristiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1913, 
Nr.  5)  gav  jeg  i  »A  Fossil  bearing  Dei)osit  of  the  Moc//'rt-niveau 
in  Christiania«  en  beskrivelse  af  et  interessant  profil,  der  viste, 
at  ældre  ler  med  Portlandia  lenlicula  og  Dryas  octopetala  var 
gledet  ut  over  en  Mac/ra-niveauet  tilhørende  afsætning,  sandsyn- 
ligvis under  den  følgende,  fugtige   7V//;(\s-tid. 

Der  kunde  saaledes  i  og  for  sig  ikke  være  nogen  grund  til 
at  betvile  rigligheten  af  den  bestemmelse,  som  Bjørlykke  med- 
delte med  hensjai  til  fundet  af  Salix  reticiilata  ved  Breitvet  tegl- 
verk i  østre  Åker  (Naturen  1900,  pag.  40).  Imidlertid  var  der 
enkelte  træk  ved  selve  aftrykket,  som  jeg  har  havt  anledning  til 
at  se  i  Norges  landbrukshøiskoles  geologiske  samling,  som  gav 
mig  en  mistanke  om,  at  her  muligens  forelaa  en  forveksling  med 
en  anden  nærstaaende  art.  Jeg  lot  derfor  forfærdige  en  lysbil- 
ledplade  efter  den  gjengivelse  af  aftrykket,  som  Bjorlykke  ved 
en  senere  anledning  har  meddelt  (Norges  geologiske  undersøkei- 
ser, Nr.  65  (1913),  pag.  81,  fig.  22  b),  og  det  viste  sig  nu  med 
den  store  forstørrelse,  som  jeg  paa  denne  maate  erholdt,  med  al 
ønskelig  tydelighet,  at  dette  aftryk  ikke  tilhørte  S.  reticulata,  men 
derimot  ^>.  hasiata  Lin.,  hvilket  blev  kontrolleret  af  konservator 
Ove  Dahl. 

Om  delte  bladaftryk  ultaler  f.  eks.  ogsaa  Wille  sig  forresten 
meget  forsigtig,  som  det  fremgaar  af  følgende:  »i  nærheden  af 
Grodrud  ved  Kristiania  er  der  af  K.  O.  Bjorlykke  165  m.  over 
havet  i  marine  afleiringer  sammen  med  Mytiliis  edulis  fundet 
bladaftryk,  som  antages  at  tilhøre  Salix  reticiilata.  Selv  om  be- 
stemmelsen er  rigtig,  viser  dog  forekomsten  sammen  med  Mytiliis 


Nr.    6]  KVAHTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IKMSFELTKT  35 

edulis,  at  temperaturen  ikke  længere  kan  have  været  rent  ark- 
tisk« (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  48,  1905,  pag.  324).  At  Salix 
reticiilata  forekommer  i  lerafsætningerne  i  Krislianiadalen  er  jo 
meget  sandsynlig,  da  jeg  som  ovenfor  nævnt  har  fundel  saavel 
.SV///.r  polaris  som  J)nj(ts  octopctala  inden  denne  egn.  Kndnu  er 
den  imidlertid  saavidl  mig  hekjendl  ikke  fundel.  Al  derimol  Hetiila 
nana  Lin.  og  Populns  trenmia  Lin.  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh. 
1913,  Nr.  5,  pag.  6)  er  fundet  inden  denne  egn,  likesom  nu  paa- 
vist  ogsaa  allerede  tidligere  Salix  hasUita,  og  vel  at  merke  fra 
forskjellige  i  den  slraligraliske  rækkefølge  opadstigende  lag,  vi.ser 
at  den  arktiske  planleveksl  har  befundet  sig  i  en  overensstem- 
mende med  de  klimatiske  forhold  fremadskridende  ulvikling. 
Senere  er  jo  arktiske  planlefossiler  af  liere  forskjellige  forskere 
fremfundet  paa  en  række  forskjellige  steder  i  vort  land,  saavel  i 
den  sydlige  del  som  i  den  vestlige.  I  denne  forbindelse  bor 
nævnes,  at  B.i(iULYKKK  1909  har  fundet  et  bladaflryk  af  S(dix 
reticuUita  sammen  med  Portlandia  leuticula  i  leret  ved  Reitgjer- 
det  teglverk  (Norges  geol.  unders.,  Nr.  65  (1913),  pag.   166). 

Efter  at  have  omtalt  mit  fund  af  Portlandia  arctica  paa  Romerik- 
slellen  ullaler  Wii.lk,  al  >  j)aa  den  tid,  da  Porllandia  arclica 
levede  i  en  fjord  paa  Romerike,  synes  det  meste,  eller  alt  land, 
som  deromkring  ragede  op  ovei'  havet,  at  have  været  dækket  af 
is  og  landet  laa  saa  lavt,  al  allerede  hele  bæltet  over  Sverige, 
hvor  nu  Venern  og  Vettern  ligger,  maa  have  væ'ret  sæMikel  under 
havel.  Har  der  paa  denne  lid  endnu  levet  en  hoiarklisk  vege- 
lalion  i  del  sydlige  Sverige,  saa  har  den  ialfald  ikke  formaael  al 
sj)rede  sig  over  det  hav,  som  adskille  dvn  fra  det  faste  land 
mod  nord  i  Norge <  (Nyt  Mag.  for  NaUuvid.  B.  43,  1905,  j)ag.  3J5  . 
Herlil  føier  saa  Wilm-:  følgende  bemerkning:  de  j)alæonlologiske 
fund  i  del  sydosllige  Norge  laler  saaledes  ikke  for,  al  en  hoi- 
arklisk vegelalion,  nu-n  nuiligens  en  subarktisk  har  Ciilgl  lige 
eller  den  vigende  landis,  og  allsaa  heller  ikke  for,  al  Norgi-s 
høiarkliske  vegelalion  skulde  have  indvandiel  fra  del  sydlige 
Sverige  i  senglaeial   lid     \L.  c.  pag.  325). 

Jeg  har  ikke  bavl  anledning  lil  med  sikkerhel  al  erfare  i 
hvilken  grad  Wii.lk  muligens  i  lopel  af  del  sidslr  di-eeimium 
har  forandrel  sin  anskuelse  uumI  hensyn  lil  di'  arkliskc  planlers 
indvandiing  lil  vorl  land.  Men  like  overfor  di'n  indvending,  al  den 
arktiske  vegelalion  ikke  bar  knnncl  sprede  sig  over  del  hav, 
som  skille  i  Mellemsveiige,  luide  del,  om  saadant  beboves, 
være  liislra-kkelig  al  anføre,  al  omkring  Nunalakkerne  i  il«-l  sydlige 
(Ironiand  bar  man  indlil  en  høide  af  over  40it(i  f  o.  b.  og  indlil 
en  afsland  af  ikke  mindre  end  li  mil  fra  kyslen  fundel  ikke 
mindre  eiui  Jii  |ili:merogame  arter  l'.\(.rru  Holanisebe  .labr 
biicber,   li.   I,  pag.  j:'.  .   Og  Si nwwni  i;    ultaiei-  iikelii,  med  henblik 


36  P.    A.    ØYEN [1914 

paa  en  senere  tids  spredningsforhold:  »Enligt  min  tanke  kunde 
den  skandinaviska  halfons  kustlrakter  vid  litorinatidens  borjan 
tviirs  ofver  hafsvidder  erhålla  Ilexviixterna,  och  spridningar  suc- 
cesive  ulgå  från  dess  kolonisationer«  (R.  Sernander:  Den  skan- 
dinaviske vegetations  spridningsbiologi,  Upsala  1901,  pag.  415). 
Og  likeoverfor  den  sidste  af  Willes  ovenfor  anførte  bemerknin- 
ger  turde  det  vel  nu  med  rette  kunne  henvises  til,  at  der  er  bragt 
tilveie  et  saavidt  stort  materiale  af  fossile  planter  ogsaa  for  vort 
lands  vedkommende,  at  faa  kvartærgeologer,  om  nogen,  vilde 
være  istand  til  at  fremsætte  en  begrundet  indvending  mot  den 
antagelse,  at  efter  al  sandsynlighet  den  arktiske  vegetation  har 
fulgt  den  tilbageskridende  iskant,  hovedsagelig  fra  syd,  men  og- 
saa fra  sydvest  og  sydøst.  At  der  har  foregaaet  og  vel  ogsaa 
fremdeles  foregaar  plantevandringer  langs  den  nordlige  ishavs- 
kyst,  er  et  fænomen  der  ikke  maa  sammenblandes  med  og  i  sine 
virkninger  ikke  forveksles  med  de  forhold,  der  har  været  de 
bestemmende  for  utbredelsen  af  det  arktiske  floraelement  i  vort 
land,  ialfald  hele  det  sydHge  og  opover  forbi  polarcirkelen.  Naar 
f.  eks.  Warming  for  Grønlands  vedkommende  fremhæver  at  »die 

Hauptmasse  der  Flora iiberlebte    die  Eiszeit  im  Lande 

selbst«  (Engler:  Botanische  Jahrbiicher,  B.  10  (1889),  pag.  403), 
saa  vil  vel  ingen  for  alvor  gjøre  det  samme  for  vort  lands  ved- 
kommende, ja  ikke  engang  for  Skandinaviens,  og  hvad  mere  er, 
vel  ikke  engang  for  vor  arktiske  vegetation  i  sin  almindelighet. 


Torvmyrer. 

Allerede  i  det  foregaaende  er  omtalt  Geikie's  og  Blytt's  arbei- 
der  og  den  sandsynlige  forbindelse  mellem  dem,  en  forbindelse 
som  tydelig  spores  selv  i  disse  forskeres  senere  arbeider  (cfr. 
James  Geikie:  The  Great  Ice  Age,  3rd  Edition,  1894  og  Axel 
Blytt:  »Theorien  om  den  norske  floras  indvandring  under  vex- 
lende  tørre  og  fugtige  perioder  (et  efterladt  manuskript,  trykt  i 
Bergens  museums  aarbog  1909.   Nr.  8). 

I  vort  land  har  jo  torvmyrene  stor  interesse,  da  de  ikke  alene 
dækker  store  strækninger  og  saaledes  bør  have  stor  økonomisk 
værd,  men  ogsaa  fordi  man  finder  dem  veksellaget  paa  en  maate, 
der  visselig  ogsaa  tildeler  dem  en  langt  større  rolle  i  videnskape- 
lig  henseende  end  der  hittil  er  biet  dem  tildel.  Endskjønt  det 
maa  indrømmes,  at  torvmyrstudiet  har  været  meget  forsømt  i 
vort  land,  saa  vidner  det  dog  om  forfatterens  meget  ensidige 
betragtningsmaate  og  yderliggaaende  antagonisme,  naar  G.  An- 
dersson i  1902  betegnede  det  sydøstlige  Norges  torvmyrer  som 
ubekjendte  i  geologisk  henseende  (Geologisches  Centralblatt,  B.  II, 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  37 

pag.  277);  har  det  derimod  ikke  sin  grund  i  de  lo  nævnte  momen- 
ter, saa  vidner  det  om  en  uvidenhet  saa  stor,  al  det  ikke  er  nød- 
vendig i  kvartærgeologisk  henseende  at  liUægge  forla tierens  ul- 
lalelser  om  de  norske  torvmyrer  nogensomhekst  betydning. 

De  i  lorvmyrene  ojibevarede  trjerester  har  allerede  for  lang 
ti(i  tilbake  tiltrukket  sig  megen  oj)merksomhet.  Saaledes  omtaler 
allerede  E.  J.  Jkssex  ekerøtter  i  Jæderens  torvmyrer  (Det  Konge- 
rige Norge,  Tom.  I  (1763),  pag.  571).  Og  i  »Norske  Magasin« 
finder  man  berettet  om  Jæderens  afbrændte  skoge  saa  nn  ingen 
findes  der,  men  derimol  i  lorvmoserne  rester  af  furu,  ek,  birk, 
or  og  hassel  (B  III,  pag.  108,  113—114).  H.  Sthom  meddeler,  at 
furu  tidligere  var  meget  ulbredl  paa  Søndmør,  men  nu  er  meget 
fattig  i  saa  henseende,  og  videre  sier  han:  »De  gamle  fyrre- 
rødder,  som  slaae  tilbage  (og  hvoraf  underliden  hele  3  kan  findes 
slaaende  lige  oven  paa  hinanden)  graves  op  af  jorden  og  kaldes 
tiere-rødder«  (Beskrivelse  over  Søndmør,  B.  I  (17G2\  pag.  112). 
Denne  afskogning  blev  ofte  sat  i  forbindelse  med  menneskets 
optræden  og  ubetæ'uksomme  hugst,  og  der  manglede  ikke  paa 
forfallere,  som  behandlede  denne  side  af  spørgsmaalet.  Saaledes 
skrev  Falch  »Om  fyrre-  og  gran-skovene  i  Norge«,  hvor  han  for- 
tæller om  Søndmørs  store,  aldeles  ødelagte  furruskoge  og  tilskriver 
skogenes  aflagelse  ialfald  delvis  menneskets  indgripen  (Nye  Saml. 
Kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skrifter,  B.  I  (17S4\  pag.  45— 6S).  Og 
Collin  skrev  et  Forsøg  til  en  afhandling  om  de  gangbaresle 
misbruge  ved  den  norske  skov-huusholdning  (L.  c.  pag.  t)9— 88). 
Hellant  fortæller,  at  han  hørte  af  flere  bonder  omkring  Ofver- 
lorneå,  al  ved  notdragning  i  de  høieste  indsjoer  paa  selve  fjel- 
dene fastnar  noten  ofla  uti  tall  och  fuiuroller  —  —  —  der 
likviil  nu  for  tiden  icke  en  enda  furu  vtixer  på  många  mil  der- 
omkring« (Kgl.  Sv.  Vel.  Akad.  Handl.  B.  IX  (1748\  pag.  7Gl  Ved 
en  tidligere  anledning  (Bergens  museums  aarbog  1894 — 95,  No.  4) 
sammenstillede  jeg  i  en  afliandling  Nogle  Iræk  af  Hardanger- 
viddens  geologiske  og  airhu'ologiske  forhold  del  vigtigste  af  den 
herhen   hørende   literalur. 

Del  har  for  os  megen  interesse,  at  vi  linder  torvgroper  selv 
oj)pe  i  vore  hoiljeldsegne  f.  eks.  ved  Skagastolen  i  .lolunheimen. 
Og  omkring  TuitagriJ  i  Skjolden  lindes  utslrakle  lorvmyrer.  som 
jeg  hadde  anledning  til  al  undersoke  hosten  19(19;  dels  fandtes 
her  en  mere  graabrun  torv  dels  en  mere  sortbinn  eller  ganske 
brun,  og  i  denne  torv  fandtes  selv  her  resier  af  l'uru,  som  niaa  ha 
tilhørt  grene  og  stammer  af  store  irieer,  og  desuten  l'andles  rester 
af  næ'ver,   bark   og  ved   af  birk. 

Inden   vort  omi'aade   har   torvmyrci'  cii    Icmmclig   ulstrakl    ul 
bredelse,    deis    i    mindre    og    mere    lokalt    ()|)lr;e(ieii(ie    moser   og 
myrer,    men   deis  ogsaa  i  ulslrakte,  mere  lladtiigi;ende  eller  noget 


88 P.    A.    ØYEN [1914 

skraanende,  l'ritliggende  mjTstrækninger.  Ved  Kopperaaen  station 
i  Meiaker  f.  eks.  sees  torv  med  trærester,  uten  at  disse  imidler- 
tid dannede  noget  specielt  lag.  Et  andet  torvmyrbillede  møler 
vi  i  de  store,  vide  flåter  mellem  Rinnan  og  Levanger  med  dels 
dyrkede  partier  og  dels  skogbevoksede.  Mellem  Levanger  og 
Skogn  sees  ogsaa  skogbevoksede  torvmyrer  med  kvistlag  i  tor- 
ven, medens  mellem  Skogn  og  Ronglan  stationer  Tiissilago- 
veksten  dominerer  i  jernbaneskjæringerne.  De  største  og  mest 
interessante  myrstrækninger  i  det  trondhjemske  turde  kanske 
være  Heimdalsmyrene  og  Mæresmyrene,  ialfald  har  disse  tiltruk- 
ket sig  den  største  opmerksomhet  hos  de  torvindustridrivende. 
Heimdalsmyrene  angives  til  ikke  mindre  end  9000  maal 
eller  900  hektar  med  en  dybde  af  3  a  4  m.  »Heimdalsmyrerne 
er  landskjendts  slaar  det  i  »Meddelelser  fra  det  norske  myrsel- 
skab 1908 — 1904«,  og  »saalænge  myrsagen  har  været  aktuel  i 
Norge,  og  det  har  den  været  i  mere  end  50  aar,  har  spørgsmaa- 
let  om  Heimdalsmyrernes  udnyttelse  været  paatale«  (pag.  171). 
Disse  myrer  er  undersøgt  af  Asb.iornsen,  Stangi:land  m.  fl.  og 
af  myrselskabets  sekretæ^r.  Bjanes  har  git  en  beskrivelse  af 
dem  med  ledsakende  karlskisse  og  angir  dybden  til  over  5  m. 
(Meddelelser  fra  del  norske  myrselskab  1905,  pag.  158 — 162).  Selv 
har  jeg  havt  anledning  til  at  studere  disse  myrstrækninger  paa 
forskjellige  steder  somrene  1900  og  1901,  men  særlig  1909  og 
1912.  Det  vilde  føre  for  langt  ved  denne  anledning  at  gaa  ind 
paa  en  mere  utførlig  beskrivelse  af  disse  interessante  myrstræk- 
ninger, men  jeg  skal  kun  nævne  deres  almindelige  geologiske 
beliggenhet  (II,  pag.  88 — 87)  og  det  forhold,  at  man  som  regel 
finder  dem  smukt  lagbyggede:  torv  —  trærestlag  —  torv,  og  dertil 
delvis  skogbevoksel  overflade.  Sommeren  1909  fandt  jeg  imid- 
lertid i  naM'heten  af  Heimdal  station  et  interessant  utskaaret 
snit  nogle  faa  meter  høiere  end  stationen: 

torv  (mose) Ostrea-nixeaxi 

trælag  ....'.....  7>//?/a-niveau 

torv 7'a/K's- niveau 

trælag Mactra-nixeixu 

torv P/?o/os-niveau 

ler  (Yoldia) Littorina-  og  Portlandia-ni\ei\u. 

I  den  anden  rubrik  har  jeg  vedføiet  de  respektive  torv-  og 
træ-lags  sandsynlige  geologiske  plads  i  overensstemmelse  med 
den  inddeling  af  vor  kvartærformation,  som  jeg  ved  flere  tidli- 
gere anledninger  har  fremstillet. 

»Midt  i  en  af  Indtrøndelagens  rigeste  bygder  ligger  en  stor 
myr,  omgivet  af  gaarde  paa  de  smaa  høider  rundt  om;  det  er 
Mæremyren  i  Sparbu<  (Meddelelser  fra  det  norske  myrselskab 
1908 — 1904,  pag.   118),  og  denne  store  flate    torv-  eller  mosemyr 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  39 

er  undersøkt  af  flere,  Schult  1S()4,  Stangkland,  og  senest  af 
B.IANES,  der  angir  Mæresmyrens  utstrækniiig  lil  4880  maal 
eller  10  ar  (Meddelelser  fra  det  norske  niyrselskab  1905,  pag. 
146 — 149).  Dybden  angives  indtil  ca.  2  m.,  og  undergrnnden 
dannes  tildels  af  »sandholdig,  med  muslingskaller  blandet  lere, 
som  nordover  faar  en  udpræget  sandkarakler«*  (L.  c.  pag.  146); 
en  kartskisse  er  vedføiet  (L.  c.  pag.  147).  Jeg  har  kun  flere  gange 
ved  forbireise  med  jernbanen  havt  anledning  til  at  se  snit  i  denne 
torvmyr,  men  jeg  kunde  ikke  opdage  nogen  stubbelag.  Derimot 
har  jeg  ved  en  tidligere  anledning  (II,  172 — 174)  beskrevet  endel 
fossiler  fra  det  underliggende  ler. 

Førend  vi  forlater  Trøndelagens  torvmyrbilleder,  vil  jeg  kun 
henlede  opmerksomheten  paa  et  par,  vistnok  mindre  IVemtræ- 
dende,  men  ikke  desto  mindre  interessante  fænomener  nærmest 
hørende  under  denne  gruppe.  Det  ene  var  ved  Maalsjø,  hvor 
jeg  ved  overgangen  fra  Klæbu  lil  Ler  slation  sommeren  1912 
hadde  anledning  til  at  iaklla,  hvorledes  en  mængde  træstam- 
mer langs  kanlen  af  sjøen  var  faldt  paa  skraa  og  kryds  og  Ivers 
ul  i  vandel,  medens  der  langs  bredderne  voksle  furu,  gran  og 
birk,  og  hvor  som  paa  sine  steder  løvskogen  tog  den  domine- 
rende plads,  var  bunden  ofte  tuet  lyngmark  og  meget  sumpet. 
Et  andet  sieregent  fænomen  har  jeg  iakllat  ved  Foldsjøen  (Honi- 
melvik),  hvor  der  langs  bredderne  tildels  laa  opkastet  lorvllag, 
der  vistnok  var  oprevne  fra  sjøens  bund.  Begge  de  her  omlalle 
tilfælde  viser  jo,  hvorledes  paa  forskjellig  maate  bundlældning 
og  dannelse  af  torv-  og  trælag  kan  foregaa  i  nutidens  sjøer,  og 
vistnok  da  ogsaa  har   foregaaet    paa    lignende   maale   i    forliden. 

Det  er  længe  nu  siden  Japetls  Stkknstmup  i  sil  bekjendle 
arbeide  om  \Mdnesdam-  og  Lillemose  paavisle,  at  de  danske 
lorvmyrer  er  opbyggel  af  lire  torvlag  svarende  til  lire  afsnit  i 
(len  danske  lloras  indvandringshistorie:  asp  og  birk,  derna^st 
furn,  ek,  s  var  tor  (bøk).  Og  som  Nathorst  siger  om  disse 
luulersøkelser  fra  18:')7:  ikke  mindre  viglige  ere  de  oplys- 
ninger, som  de  have  givel  om  planlevæxlens  udseende  og 
omskiftelser  i  hin  tid,  hvilkel  all  sammen  er  blevel  bragl  i)aa 
(Icl  lene  ved  Steknstrups  mesterlige  undersøgelser«  (Tidsskrift 
for  pop.  fremsl.  af  naturvidenskaberne,  H.  5,  B.  4  (1S77\  pag. 
287),  og  som  X.vtiiorst  videre  siger:  hvis  disse  undersøgelser 
vare  bleviu'  gjorle,  eller  al  man  almindelig  havde  erUjcndl  is 
lidens  tilværelse,  kunde  ikke  en  enesle  Ivivl  værel  o|)komnu'l 
om,  al  (le  forskjellige  regioner,  som  lorvemosenu'  fremviste,  vare 
udiryk  for  de  lil  forskjellige  lider  herskende  klimatiske  forhold 
L.  c.  pag.  2.SSI  For  os  nordma-nd  har  del  en  betydelig  interesse, 
hvad  N.Miiousr  videre  ()|)Iyser  om  sin  reise  i  1S7(I:  .leg  havile 
den   Ivkke   al   laa   botanikeren   Axi;i,    Bi.vtt    fra   Kristiani  a   lil  ^e 


40 


P.    A.    OYEN 


[1914 


skab  paa  min  reise  fra  Bodø  til  Trondhjem  og  senere  gjennem 
Gudbrandsdalen,  og,  som  naturligt  var,  udvekslede  vi  vore  an- 
skuelser om  den  arktiske  flora«  (L.  c.  pag.  291),  og  han  siger 
videre:  »Blytt  —  —  —  opmuntrede  mig  ivrig  til  at  søge  at 
faa  vished  angaaende  mit  tidligere  formodede  fund«  (L.  c.  pag.  292). 
Naar  vi  nu  erindrer  forbindelsen  mellem  Geikie  og  Blytt,  saa 
indser  vi  hvilken  stor  indirekte  rolle,  ogsaa  med  hensyn  til  frem- 
fmdelsen  og  tolkningen  af  det  manglende  floraelement  i  Steen- 
STRUPS  schema,  Blytt  saaledes  i  sin  tid  har  havt.  I  tilknyt- 
ning til  en  fremstilling  af  Steenstrups  iakllagelser  fra  de  danske 
torvmoser  gav  saa  Nathorst  en  meddelelse  om  sine  Og  Steen- 
strups fund  af  plantefossiler  i  »sotvattenslera,  Z)/'yas-regionen«, 
med  SalLv  polaris  nederst  og  Solix  reticiilata  øverst,  samt  Betiila 
nana  dels  i  det  under  torvmoserne  liggende  ler  og  dels  i  underste 
torvlag  (Ofvers.  Kgl.  Vet.-Akad.  P^orh.  1872,  Nr.  2,  pag.  141). 
Ovenfor  er  hentydet  til  Blytt's  arbeide  ogsaa  med  hensyn  til 
disse  indsamlinger.  Ved  en  senere  anledning  gav  Nathorst  en 
mere  samlet  fremstilling  af  sine  egne  og  Steenstrups  undersø- 
keiser i  Sverige  og  Danmark,  og  ordnede  resultaterne  i  følgende 
oversigt: 

Qiierciis  sessiliflora 

Piniis  sijluestris 

Pop  Illus  tremiila 

Betiila  nana 

Dryas  octopetala,  S.  herhacea  S:  reticulata, 

Betnla  nana 

Sali.v  pnlaris 

Bundmoræne 
{  Salix  polaris  +  Dryas  octopetala 

Bund  m  o  r  æ  n  e 
(Cfr.  Ofvers.  Kgl.  Vet.-Akad.  Forh.   1873,  Nr.  6,  pag.   13). 

Imidlertid  fremsatte  jo  Blytt  og  utviklede  i  nær  tilslutning 
til  brittiske  anskuelser  sin  theori  om  indvandringen  af  Norges 
flora  og  dens  forekommende  rester  i  lorvmyrene  i  de  to  i  det 
foregaaende  nævnte  foredrag  i  Kristiania  videnskapsselskap  1875. 
Og  han  uttalte  allerede  ved  hin  anledning  at  »Dryasformationen 

■ — ^  er   i    sine    grundtræk    den    samme    like  fra  Hardanger- 

vidden  til  Finmarken«  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  21,  pag.  282). 
Ved  samme  anledning  fremhævede  Blytt  »at  langsom  vandring 
over  smaa  strækninger  er  regelen,  og  at  pludselige  og  lange  van- 
dringer høre  til  undtagelserne«  (L.  c.  pag.  308),  medens  »de  store 
sprang  i  arternes  utbredelse  tyde  da  paa  en  større  utbredelse  i 
svundne  lider«  (L.  c.  pag.  309).  Og  videre  uttaler  Blytt  ved  samme 
anledning:  »Men  der  er  gaaet  mindst  en  istid  hen  siden  denne 
floras  oprindelse  — mange  nulevende    arter   findes   fossile 


Postglacial 


Torv 


Ler 


Glacial: 

Interglacial:    Ler 
Glacial : 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  41 

i  præ-  eller  interglaciale  lag.  Vor  flora  maa  derfor  (ialfald  for 
størstedelen)  være  indvandret  fra  andre  lande,  efterat  afsmeltnin- 
gen begyndte<  (L.  c.  pag.  337).  I  187S  fremstiller  saa  Blytt,  som 
det  synes  for  første  gang,  det  mere  ntviklede  og  efter  hans  mening 
fuldstændige  profil  af  en  dansk  og  sydnorsk  torvmyr: 

1.  Istidens  sidste  afsnit,  fugtigt. 

2.  Ler  med  arktiske  planter,  kontinentalt. 

3.  Torv  med  Popiiliis  trcmula  og  Betuld  odorata. 

4.  Stubbelag  og  skogrester. 

5.  Torv  med  furustammer  og  muligens  stenredskaber. 

6.  Stubbelag  og  skogrester  med  hassel,  ek  etc. 

7.  Torv  med  Querciis  sessiliflora  og  bronceredskaber. 
S.  Stubbelag  og  skogrester. 

9.   Torv  med   sphagnum. 
10.  Nutiden  med  stubber  og  skog. 

(»Theori  om  indvandringen  af  Norges  flora  under  vekslende 
tørre  og  fugtige  tider«  —  Lutken  og  Warming:  Tidsskrift  for 
pop.  fremst.  af  naturvidenskaberne,  R.  5,  B.  3,  pag.  81 — 103,  pro- 
filet pag.  102).  Her  gjør  da  ogsaa  Blytt  opmerksom  paa.  at 
»dette  profil  viser  den  vekslende  periode  af  tørre  og  fugtige  tider 
og  det  giver  tillige  en  oversigt  over  vor  floras  indvandring«  (1.  c. 
pag.  102),  idet  samtidig  ogsaa  opmerksomheten  henledes  paa  at 
»vor  arktiske  flora  og  en  del  af  den  subarktiske  er  fælles  med 
Grønland  og  Nordamerika«  (1.  c.  pag.  103\  I  anledning  en  dis- 
kussion om  Stokkevandet  paa  Jæderen  fremkom  Bi;us(:n  i  inot- 
sætning  hertil  med  den  anskuelse,  at  »dannelsen  af  stubbelagene 
i  myrerne  kan  forklares  ved  stedlige  aarsager,  uden  at  man  be- 
høver at  tage  klimatforandringer  tilhjæ'lp,  (Naturen  1S82.  pag.  r2S\ 
Men  den  maate,  hvorpaa  dette  fremkom,  gav  15lytt  anledning 
til  at  resumere  sit  svar  i  følgende:  .leg  maa  deraf  drage  lien 
slutning,  at  hr.  Reusch  ikke  engang  har  fundet  det  umagen  va'rd 
at  .sætte  sig  ordentlig  ind  i,  hvad  jeg  har  skrevet  om  myrene 
og  om  den  theori,  som  han  giver  sig  af  med  at  krilisere<  (Le. 
pag.  1").')).  Senere  ulviklede  saa  Bi.YTr  paa  en  mere  systematisk 
maate  opstillingen  af  det  ovenfor  meddelte  ti-leddede  |)r()fil  i 
sine  »Iagttagelser  o\er  det  sydostlige  Norges  torvmyre«  v^'.hrist 
Vid.  Selsk.  Forh.  l.S'y82,  no.  G).  Bi.ytt  henleder  her  opmerk 
somheten  paa  de  af  Steenstrup  i  Danmark  |)aaviste  lire  torvlag 
(L.  c.  pag.  1(>\  repræsenterende  de  i  del  foregaaende  na'vnle  lire 
vegetationsperioder  \\..  c.  pag.  11\  Under  afsnit  2  gjj)r  ban  opmerk- 
som |)aa,  at  forekomsten  af  Dnjds.  Sdli.v  rclictildht.  S.  poUins. 
Heluld  udUd  o.  a.,  allsaa  den  arktiske  llora,  maa  belegne  el  kon 
tinenlalt  klima.  Afsnit  :'.,  I  og  •')  ulgjor  tilsammen  den  s  uh 
arktiske  |)eri<)de.  Alsnil  (I.  Boreal,  7.  Atlantisk.  >>.  Sul) 
bo  real    ou  i).   Su  bat  Ian  tisk    faar    saaledes    her  distinkte   beleg 


42 P.    A.    ØYEN [1914 

nelser  (L.  c.  pag.  12),  og  nutiden  fremhæves  saa  tilslut  som  en 
særlig  tør  tid  (L.  c.  pag.  13).  Blytt  fandt  en  bekræftelse  paa  sin 
theori  i  Hults  moseundersøkelser,  idet  Hults  meridionale 
periode  blev  paralleliseret  med  Blytts  bo  reale,  og  Hults  mari- 
time periode  blev  paralleliseret  med  Blytts  atlantiske;  begge 
fandt  de  nutiden  tørrere  og  maaske  noget  varmere  end  den  nær- 
mest forutgaaende,  altsaa  med  et  utpræget  kontinentalt  klima 
(Naturen  18S6,  pag.  85 — 88).  Drude  uttaler  sig  i  et  referat  af 
Blytts  afhandling,  »Zur  Geschichte  der  nordeuropiiischen,  be- 
sonders  der  norwegischen  Flora«  (Engler:  Bot.  Jahrbiicher,  B. 
XVII,  Beiblatt  Nr.  41)  noget  reserveret  og  ønsker  flere  beviser, 
da  der  er  saa  mange  forskjellige  faktorer  og  kombinationer,  der 
gjør  sig  gjeldende  (Petermann:  Geogr.  Mitteil.  B.  40  (1894),  Lit- 
teraturbericht  Nr.  337,  pag.  83),  men  betegner  dog  Blytts  an- 
skuelse som  »diese  geistreich  entworfene  Theorie«  (L.  c.  pag.  82). 
Idethele  har  jo  Blytts  theori  git  anledning  til  megen  diskus- 
sion og  paa  den  maate  virket  meget  befrugtende  netop  paa  grund 
af,  at  den  paa  en  saa  merkværdig  maate  griber  ind  i  saa  mange 
forskjelligartede  forhold  og  saaledes  viser  dybt  ind  i  Blytts 
geniale  opfatning  som  fytopalæontolog.  Efter  hvad  jeg  ovenfor 
har  fremhævet,  kan  vi  sætte  helt  ut  af  betragtning  Gunnar  An- 
derssons overfladiske  kritik  af  Blytts  theori,  og  det  er  da  ogsaa 
ganske  bemerkelsesværdig,  at  der  i  senere  tid  har  vokset  op  en 
svensk  skole,  der  søger  at  føie  Blytts  navn  ind  i  den  for  sig 
selv  grundlæggende  theori,  idet  vi  jo  nu  meget  ofte  hører  hen- 
vist til  den  Blytt-Sernanderske  theori,  uvist  med  hvilken  reel 
ret.  Thi  de  katastrotistiske  tendenser,  som  i  den  senere  tid  har 
skimtet  igjennem  paa  ret  mange  punkter  inden  »Upsalaskolen«, 
særlig  efter  dens  mere  direkte  eller  mere  indirekte  paavirkning 
fra  De  Geers  theoretiske  betragtningsmaater,  staar  i  den  mest 
direkte  motsælning  til  hele  Blytts  tankesæt,  der  saavidt  det 
kunde  opfattes  gjennem  hans  forelæsninger  var  et  egte  uniformi- 
tarisk,  præget  af  en  skjær  aktualismes  nøkterne  betragtnings- 
maale;  det  samme  ])ræget  sig  kanske  om  mulig  endnu  mere  i 
den  mere  private  samtale,  men  særlig  gaar  det  dog  gjennem  hele 
hans  litterære  produktion.  Blytts  theori  maa  sees  i  lys  af  sin 
egen  tid  for  ret  at  værdsættes,  og  den  maa  sees  mot  den  histori- 
ske bakgrund,  for  at  man  ret  kan  forstaa,  hvilken  betydning  den 
har  havt  for  senere  tiders  forskning.  Det  vilde  være  at  nedsætte 
den,  ja  kanske  tilslut  at  tilintetgjøre  den,  at  trække  Blytts  theori 
ind  med  i  en  mere  fremskredet  utviklings  forbedrede  arbeids- 
maater  og  mere  utstrakte  kjendskab  til  forskjellige  forhold,  et 
kjendskab  der  forhaabenllig  endnu  vil  raskt  kunne  utvikle  sig 
videre.  I  ethvert  fald  fortjener  den  at  sammenknyttes,  i  tilfælde, 
kun    med    den    forskningshypothese    eller   forskningstheori,  som 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  43 

ulspringer  fra  den  samme  spire,  som  den  selv  har  sprunget  ut, 
levende  med  i  det  samme  liv,  som  den  selv  har  levet  lor  at 
bringe  utviklingen  videre  fremover  ved  hjelp  af  de  samme  sporer, 
hvorpaa  den  er  saa  rik  netop  til  at  føre  forskningen  fremover 
paa  en  naturlig  maate. 

Af  forskere,  der  i  den  senere  lid  har  gjort  sig  særlig  fortjent 
nelop  i  retning  af  hver  paa  sin  maale  at  fore  torvmyrsludiet 
videre  fremover  efter  et  anerkjendt  geologisk  princip,  kunde  næv- 
nes britten  Francis  Lewis  (Trans.  Roy.  Soc.  Edinburgh,  June 
1910)  og  østerrikeren  Hans  Schreiber  (Verglelscherung  und 
Moorbildung  in  Salzburg,   1912). 

Bi.YTTS  fortjeneste  af  at  fremhæve  torvdannelsens  stilling  til 
landpladens  niveau  kan  vanskelig  overvurderes,  men  det  turde 
nok  være  at  netop  i  denne  henseende  har  Blytts  torvmyrgeo- 
logiske  profil  lettest  for  at  la  en  ufuldslæMidig  betraglnings- 
maate  skimte  igjennem,  ikke  blot  rent  theorelisk,  men  ogsaa,  ja 
kanske  sæ'rlig,  i  empirisk  retning,  dels  fordi  at  delaljundersokel- 
sen  under  det  forholdsvis  lidlige  sladium  enlen  ikke  er  blil  til- 
strækkelig anerkjendl  eller  ikke  har  været  fuldstæMidig  nok  utvik- 
lel,  men  dels  hovedsagelig  derfor,  at  paa  Blytts  lid  kjendskabel 
til  vore  marine  afsætningers  biologiske  forhold  var  saa  lite  ut- 
viklet,  at  grundlaget  i  saa  henseende  nødvendigvis  maalle  svigte, 
naar  disse  foihold  sammen  med  de  isoslaliske  blev  naM'mere 
utredet.  Men  i  store  træk  tør  man  nok  endnu  sige,  at  IJlytt 
har  ret,  naar  han  nemlig  fremhæ'vede:  »Norge  er  siden  istiden 
steget  i  forhold  til  havet.  Torvens  dybde  voxer  i  disse  forhen 
nedsa'ukle  egne,  efler  som  man  kommer  høiere.  (irundeu  er 
ulvilsoml  den,  at  lorvdannelsen  begyndte,  henge  for  landet  var 
steget  til  nutidens  niveau.  Torvens  væxt  har  va'iet  saa  langsom, 
eller  den  har  ialfald  voxet  med  saa  lange  afbrydelser,  at  liden 
for  dens  dannelse  maa  maales  med  samme  maal  som  landels 
stigning.  Denne  stigning  var  neppe  lige  stor  overalt.  Men  inden 
for  snievrere  omraader  synes  den  at  have  væ'ret  ensartet  ("hri 
stiania   \'i(l.  Selsk.   Forh.    ISS'i,   Nr.   6,   pag.   7>. 

lifter  disse  mere  almindelige  betragtninger  skal  jeg  kun  endnu, 
før  \i  Ibrlader  delle  afsnit,  meddele  el  prolil,  som  jeg  sommeren, 
1909  hadde  anledning  til  at  opla  i  et  lor\niyrsnit  i  den  mo- 
ræ'uefyldle  dalside  vesl  foi-  Tyvold  station  i  en  holde  af  il"^  m. 
over  denne,  altsaa  7;')1  m.  o.  h.  I  omgivelserne  var  der  en  frodig 
gru'svi'kst  under  \  idjckrattct  nu'llcm  de  vakre  birketi'ieer  — - 
Hrltiht   ()(li)r(il(i.      I    ncdadstigciulc    linje   li:i\(le    man    lolgende: 

Torv,  ;'><»  cm 0.s7/77f- niveau 

Ira'resler 7'//;'/a-niveau 

torv,  7')  cm '/V//j<n- niveau 

Ira'resler Va<7/v/-niveau 


44  P.    A.    ØYEN  [1914 

torv,  50  cin P/jo/as-niveau 

birk IJttorina-niyeau 

lerblandet  grus  med  sten Portlandia-niveaii. 

Som  man  ser,  er  overensstemmelsen  mellem  planlevekslen  i 
de  forskjellige  lag  sammenlignet  med  de  havbiologiske  forhold 
meget  god,  saadan  som  disse  sidste  kommer  tilsyne  i  anden 
rubrik  med  den  kvartærgeologiske  inddeling,  som  jeg  har  indført 
for  vort  lands  vedkommende. 


Kalktuffer. 

Kalktuffer  er  jo  noksaa  almindelige  i  vort  land,  skjønt  de 
forekommer  temmelig  spredt,  og  faa  af  dem  har  vist  sig  at  be- 
sidde nogen  større  kvartærgeologisk  interesse.  Som  saadanne, 
der  er  af  særlig  stratigrafisk  betydning,  bør  nævnes  forekomsterne 
ved  Leine  og  Dal  i  Gudbrandsdalen  samt  forekomsten  ved  Und- 
set i  Biri. 

I  det  trondhjemske  har  jeg  ikke  selv  havt  anledning  til  at 
undersøke  nogen  kalktufforekomst,  men  et  par  saadanne  er  dog 
kommet  til  min  kundskab  inden  dette  omraade.  Fiskeriinspektør 
Landmark  har  git  mig  meddelelse  om  en  kalktulTorekomst 
omtrent  midtveis  mellem  selve  Ladehammeren  og  det  nærlig- 
gende landemerke,  men  uten  nogen  nøiere  beskrivelse  af  selve 
forekomsten  og  dens  sammensætning.  Et  tilsendt  prøvestykke 
viste  en  gulgraa,  tildels  sammensintret  og  delvis  konglomerat- 
agtig masse;  denne  afdeling  af  tuffen  synes  helt  skilt  fra  en  til- 
syneladende moseluf  af  samme  farve,  men  som  ogsaa  er  noget 
sammensintret. 

Hr.  Martin  Moe  (Stjørdalshalsen)  sendte  mig  sommeren  1910 
prøver  fra  et  par  af  ham  fremfundne  kalktufTorekomster.  Den 
første  af  disse  var  fra  fjeldet  ved  Olderen  (Skjærvold,  Stjørdalen) 
og  bestod  af  lysegraa  mosetuf  med  sneglerester,  tildels  noget 
jordagtig  eller  ogsaa  drypstenagtig,  men  ogsaa  tildels  en  ganske 
fast,  tufagtig  masse. 

Den  anden  tufforekomst  viste  sig  derimot  at  være  af  større 
interesse.  Denne  var  fremfundet  paa  fjeldet  mellem  Auran  og 
Frøskvik  (Stjørdalen).  De  medbragte  prøver  viste  sig  at  tilhøre 
forskjellige  grupper.  Dels  var  det  en  gulgraa,  fast  tuf  med  en- 
kelte brudstykker  af  snegle-  og  bladaftryk,  hvoriblandt  bemer- 
kedes  vakre  aftryk  af 

Betiila  odorata  Bechst. 
og  tildels  var  den  noget  jordagtig   og   uren,   hyppig   breccieagtig 
med  indesluttede  filler  og  bitter  af  lerglimmerskifer. 

Paa  andre  steder  var  det   en    mere   graa   tuf  opblandet   med 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET  45 

graa  og  mørke  smaastykker  af  fyllit-  og  kvarlskifer  til  eii  brec- 
cieaglig  masse,  der  tildels  danner  en  skiklet  egle  breccie,  hvori 
saaes  bladaftryk  og  planterester  samt  rester  af  landsnegle  og 
fragmenter  samt  ogsaa  nogenlunde  vel  opbevarede  rester  af  salt- 
vandsskjæl.  Den  tuffen  omgivende,  jordagtige  masse,  der  hadde 
en  mørk  til  næsten  sort  farve  med  lidt  blaaagtig  anstrøg  og  viste 
sig  for  en  del  ialfald  at  bestaa  af  temmelig  fint  forvilringsgrus, 
bruser  svagt  for  H  Cl.  iiestemmelsen  af  de  organiske  rester 
gav  følgende  resultat: 

Eqiiisetiiin  sp. 

Bctiila  odoratd  Bechst 

Pop  Illus  iremiila  Lin. 

Helix  arhiistoriim  Lin.  Cfr.  Jeffhevs:  British  (^onchology, 
Vol.  I,  pag.  188,  var.  4.  fiisca  Fér.,  pag.  189  og  Vol.  V,  PI. 
XI,   (ig.  4. 

Miltiliis  ediilis  Lin.  formå  tijpica  var  noksaa  almindelig,  tildels 
endog  med  sammenklappede  skaller. 

Cardium  edule  Lin.  var  tilstede  i  en  lilen,  oval  f<)rmly{)e  med 
flate,  lave  ribber. 

Det  er  af  særlig  interesse,  at  her  foreligger  en  kalktuf  med 
saavel  landorganismer  som  ogsaa  rester  af  havorganismer.  Der- 
imot  mangler  angivelse  af  høiden  over  havet,  og  heller  ikke 
gir  prøverne  selv  det  tilstnekkelige  vidnesbyrd  med  hensyn  til 
den  straligrafiske  rækkefølge,  endskjønt  de  lo  marine  former 
peker  hen  mot  P/jo/fls-niveauets  afsætninger;  men  det  kan  ogsaa 
tænkes,  at  de  netop  tilhører  grundtvands-  eller  brakvandsafsa't- 
ninger  og  kan  da  ogsaa  tilhøre  hvilkelsomhelst  af  de  efterføl- 
gende niveauer. 


Dyreliv. 

»Det  bar  vist  sig,  al  Trondhjemsfjorden  er  en  av  de  inerke- 
ligsle  av  de  norske  fjorde,  og  dens  dyreliv  er  oi)dagel  av  kon- 
servator Vilhelm  Stor.m«  sier  NordciAAUD  i  sil  mindeskrift  over 
den  høit  fortjente  forsker  (Del  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skrifter 
1913.)  Og  del  var  ogsaa  i  virkcliglielen  et  ganske  nu'rkva'rdigl 
dyreliv.  Storm  ojxlagel  i  denne  fjord,  og  som  han  ved  saa  mange 
anledninger  har  gil  foi-skjellige  beskrivelser  af  (Fortegnelse  over 
Kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skrifter  17))U— 191U,  pag.  i:-.  .  Her  vil 
jeg  kun  minde  om  den  mesterlige  oversigt,  som  han  gav  i  1900 
med  del  ledsagende  Korl  over  solneernes  udbredeisr  m.  m. 
i  'rrondbji-msljorden  ,  som  frilar  mig  fra  el  ufuidkomuuMil 
forsøg  paa  al  gi  en  oversigt  over  vort  kjendskal)  lii  diMine 
merkværdige  fjords  faunisliske  forhold   i   nutiden.    Del  er  el  solid 


46  P.    A.    ØYEN  [1914 

grundlag,  Nordgaard  her  har  at  bygge  paa  ved  de  undersøgelser, 
han  paa  en  saa  værdig  maate  har  fortsat  inden  dette  interessante 
omraade  nu  efter  Storms  bortgang,  og  hvis  resultater  vi  allerede 
har  havt  anledning  til  at  beundre  i  en  række  afhandlinger  i 
»Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skrifter«.  Paa  en  skrapetur  til  om- 
givelserne af  Rødberget  sammen  med  Nordgaard  sommeren 
1909  fik  jeg  ogsaa  selv  et  lidet  indblik  i,  hvilket  overordentlig 
rigt  forskningsomraade  man  her  har  for  sig  (II,  59 — 61).  Og 
hvad  der  især  forbauser  ved  skrapning  i  denne  fjord,  er  det  store 
antal  relikte  former,  man  her  møter,  en  omstændighed  af  særlig 
interesse  i  kvartærgeologisk  henseende,  fordi  man  heri  finder  en 
nær  tilknytning  til  det  faunistiske  billede,  der  oprulles  for  os  i 
Trondhjemsfeltets  rigt  fossilførende  lerafsætninger.  Hvad  der  er 
af  særlig  betydning  netop  i  denne  forbindelse  er,  at  beviset  læg- 
ges os  saa  at  si  i  hænde  for,  at  den  nuværende  fauna  i  Trond- 
hjemsfjorden  i  sin  rot  er  en  direkte  afstamning  af  det  dyreliv, 
som  allerede  under  istidens  senere  afsnit  hadde  tat  omraadet 
i  besiddelse.  Enkelte  af  de  daværende  arter  har  enten  trukket 
sig  bort  fra  egnen  eller  trukket  sig  ned  i  de  dybe  poller,  hvor 
de  endnu  lever  som  relikte  former,  medens  andre  og  talrige  arter 
er  indvandret  utenfra  under  de  svundne  tiders  skiftende  klimater, 
og  paa  den  maate  har  beriket  den  allerede  tilstedeværende  fauna 
med  en  mængde  nye  former,  arter  og  varieteter.  De  saaledes  paa 
forskjellige  steder  optrædende  reliktformer  har  allerede  i  lang 
tid  tiltrukket  sig  speciel  opmerksomhet.  I  et  møte  i  Kristiania 
videnskapsselskap  lSV-71  fremla  G.  O.  Sars  resultaterne  af  sine 
»Undersøgelser  over  Hardangerfjordens  Fauna«  (Christiania  Vid.- 
Selsk.  Forh.  1871,  pag.  246  flg.),  hvor  han  f.  eks.  paa  500  fav- 
nes dyp  ved  Utne  hadde  fundet  en  eiendommelig  dypvandsfauna, 
karakteriseret  ved  forekomsten  af  Natica  affiiiis,  Pecten  abiissoruin, 
Yoldiu  liicida,  Yoldia  frigida  (L.  c.  pag.  251),  og  han  trak  da  ved 
samme  anledning  en  sammenligning  med  forholdene  i  det  syd- 
østlige Norge,  hvor  »Mjøsen  har  nemlig  engang  udgjordt  den 
inderste  del  af  Christianiafjorden,  noget,  hvorpaa  vi  have  et  ta- 
lende bevis  i  de  endnu  her  levende  mærkelige  levninger  af  en 
arktisk  havsfauna«  (L.  c.  pag.  248).  Allerede  tidligere,  ved  et 
møte  i  Kristiania  videnskapsselskap  18^3*^65,  hadde  M.  Sars  holdt 
et  foredrag  »om  arktiske  dyreformer  i  Christianiafjorden«  (Chri- 
stiania Vid.-Selsk.  Forh.  1865,  pag.  196  flg.),  hvor  han  frem- 
hævede forekomsten  af  arktiske  dyreformer,  særlig  i  de  større 
dybder,  og  fremhævede  især  omegnen  af  Drøbak,  hvor  han 
nævnte  forekomsten  af  former  som  Admete  viridiila,  Natica  clausa 
og  Yoldia  nana  (L.  c.  pag.  197,  198),  og  G.  O.  Sars  behandler 
Kristianiafjordens  dypvandsfauna  som  »levningerne  af  den  op- 
rindelige dyreverden«    (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.   16,  pag.  305, 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  47 

306).  Paa  denne  maate  blir  det  ogsaa  let  forstaaeligl,  al  G.  O.  Sars 
allerede  i  et  møte  i  Kristiania  Videnskapsselskap  18^71  ultalte 
at  »Mjøsen  har  nemlig  engang  udgjort  den  inderste  del  af  Chri- 
stianiafjorden,  noget,  hvorpaa  vi  have  et  talende  bevis  i  de 
endnu  her  levende  mærkelige  levninger  af  en  artisk  havslauna, 
og  i  Mjøsen  finde  vi  nu  dybder  saa  store,  at  bunden  af  denne 
indsjø,  skjønt  dens  vandspeil  nu  er  hævet  omtrent  400  fod  over 
havet,  virkelig  ligger  betydeligt  under  det  dybeste  sted  i  Chri- 
stianiafjorden« (Forh.  Vid.-Selsk.  Christiania  1871,  pag.  248).  Det 
var  endel  af  »hine  mærkelige  efternølere  fra  en  glacial  tid  < 
G.  O.  Sars  hadde  fundet  i  Mjøsen  allerede  sommeren  18G2 
(Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  12,   pag.  201)  saasom: 

Mijsis  relicla  Lovkx 

Gammarus  cancelloides  Gerstfeldt. 

Den  førstnævnte  af  disse  former  er  egentlig  Mi/sis  oculala 
Faer.  var.  relicta  Lovf'iN  (L.  c.  j)ag.  203 — 205,  cfr.  Ofvers.  Vel.- 
Forh.  18(U).  Desulen  fandt  Sars  i  Sognsvand  og  Elvvaagen 
ved  Kristiania  Ponloporeia  femorata  Krøyer  var.  (Nyt  Mag.  for 
Naturvid.,  B.  12,  pag.  205 — 207),  cfr.  P.  aff'inis  Lindstrøm  (Ofvers. 
Vet.  Akad.  Forh.  1855).  For  os  har  disse  former  en  vis  umid- 
delbar interesse,  for  saa  vidt  det  inden  vort  omraade  har  lykke- 
des at  gjenfinde  en  disse  na'rslaaende  former  i  leret  ved  Lundemo 
teglverk,  nemlig  Mesidolea  sabini  Kroyer  [},  33 — 37).  Det  er 
paa  saadanne  relict-lokaliteter,  man  ofte  finder  høist  merkvær- 
dige  forhold,  som  ogsaa  Stlxrkrc.  meddeler  fra  det  nordlige 
ishav:  Kariska  hafvets  hela  veslra  del,  d.  v.  s.  den  djupa  riin- 
nan   langs   Novaja   Semljas  oslkust  synes  mig  bland  alla  delar  af 

Sibirens  ishaf  vara  den,   som  erbjuder  slorsla  inlresset — 

der  finnes  ett  mycket  egendomeligt  djurlif,  och  der  iir  moles- 
platsen  for  djuifoiiner,  som  peka  al  olika  hall,  al  vester  och 
(ister    (Nordenskiold:  Vega-Kxp.  Vel.-Iaktlag.  B.  I  (1882),  pag.  773). 

Efter  hvad  jeg  hadde  anledning  lil  al  se  paa  den  ovenfor 
navnle  skiaj)elur  sammen  med  Xordgaard  til  Bodbergel.  kan 
man  paa  sine  steder  støle  j)aa  ganske  eiendommelige  forhold. 
Vi  fandt  nemlig  et  par  under.sjoiske  skjivlbanker,  der  hadde 
ganske  stor  interesse,  idet  de  indcholdl  enkelte  arier,  som  ellers 
er  sjeldne  inden  'riondhjemsfellel  (II.  GO — ()1\  Lignende  for- 
hold har  allerede  for  hengcre  lid  lilbake  vivret  iakllal  paa  lisker- 
i)ank('iiu'    ulcnlbr   den    norske    xcstkysl. 

Allerede  Bascu  har  nicddell,  al  Sloregs  IMaleaiiels  ovi-rtlade 
er  bechekkel  af  el  lag  af  stene,  som  oflesl  mindre  og  med 
afslidle  kanler.  \'A  lyiidl  lag  af  sand,  grus  og  skj;elfragmi'nler 
(lakker  sleenlagel;  thi  loddel  viste  slengrinid.  medens  skraben 
allid  bragte  de  omlalle  slene  fra  bunden  I'^orh.  ved  de  skand. 
Nalurforsk.    4    mode    i    Clnisliania    1^11.    |)ag.    i'')?         Og    disse 


48  P.    A.    ØYEN  [1914 

Raschs  iakttagelser  synes  ogsaa  at  være  kommet  til  almenhetens 
kundskab,  thi  A.  Schjøth  som  nogle  aar  senere  skriver  om  havets 

fænomener  i  Norge,   »Om  enkelte  af  havets  fænomener 

Norges  naturforholde«  (1848)  skriver,  at  »Storeggs-Plateauets 
overtlade  er  ifølge  lector  Raschs  undersøgelser,  bedækket  med 
et  lag  af  stene,  som  oftest  mindre  og  med  afslidte  kanter.  Et 
tyndt  lag  af  sand,  grus  og  skjælfragmenter  dækker  dette  lag  af 
Steen«  (pag.  39).  Ligheten  mellem  de  to  ullalelser  —  er  saa 
umiskjendelig,  at  kilden  er  sikker  nok. 

Senere  begyndte  saa  G.  O.  Sars  sommeren  1871  sine  mere 
systematiske  undersøkeiser  af  disse  forhold  og  gav  i  et  foredrag 
18|72  et  »Bidrag  til  kundskaben  om  dyrelivet  paa  vore  hav- 
banker«, hvor  han  da  ogsaa  omtaler  Raschs  iakttagelser  paa 
Storeggen  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1872  pag.  78  flg.).  Her 
omtaler  da  ogsaa  Sars  »enkelte  isolerede,  som  en  fortsættelse 
af  de  store  fjorde  udstikkende  render«  (L.  c.  pag.  74)  og  for- 
tæller videre,  at  »bundskraben  kom  op  hge  til  mundingen  fyldt 
med  smaa  afrundede  og  afslibede  stene,  hvis  lighed  med  de  af 
bølgebevægelsen  idelig  rullede  og  derved  lilglattede  fjærestene 
var  i  høiesle  grad  paafaldende«  (L.  c.  pag.  75),  og  ifølge  hans  an- 
skuelse er  havbunden  selv  paa  »80 — 100  favne  —  —  —  gam- 
mel for  bølgebevægelsen  udsat  strand«  (L.  c.  pag.  76),  og  han 
brakte  da  ogsaa  som  bevis  herfor  selv  fra  en  dybde  af  »50 
favne  talrige  døde  skaller  af  Mya  truncata,  Saxicaua  riigosa  og 
Venus  casina,  alle  utvilsomme  littorale  dyr«  (L.  c.  pag.  77).  Og 
fra  den  søndre  kant  af  Storeggen  er  ogsaa  oplisket  fra  en  dybde 
af  65 — 90  favne  flinteblokke  med  paasiddende  muslingskaller. 

Lignende  fænomener  har  ogsaa  Appellof  henledet  opmerk- 
somheten  paa  fra  forskjellige  steder  og  tildels  under  noget  andre 
former,  og  dette  forhold  som  Appellof  henleder  opmerksom- 
heten  paa  fra  »Michael  Sars«s  togt  i  1902  fortjener  i  høi  grad 
at  drøftes  samt  at  underkastes  en  indgaaende  undersøkelse  i 
hvert  enkelt  tilfælde.  Paa  nævnte  togt  undersøktes  nemlig  den 
store  Færøbanke  S.V.  for  Færøerne;  dybden  varierede  her  fra 
100--300  meter,  og  i  en  dybde  af  125  m.  trawledes  med  det 
resultat,  at  man  fik  en  enorm  mæmgde  tomme,  men  hele  skaller 
af  Pectunciiliis  glycimeris,  Venus  casina,  Tellina  crassa,  Arca  te- 
tragona,  Tapes  edulis,  samt  enkelte  levende  eksemplarer  af 
Pectunculus  glycimeris,  Venus  casina,  Tellina  crassa,  Mactra  ellip- 
tica,  Psammobia  tellinella  og  Dosinia.  De  døde  skaller  var  ganske 
hvite  og  det  var  eiendommelig  at  se,  hvorledes  denne  hvite 
farve  satte  sit  præg  paa  de  øvrige  her  forekommende  bunddyr 
(Norges  fiskerier.  I.  Norsk  havfiske.  1ste  del:  Havforskning  og 
havfiske  pag.  77).  Om  denne  interessante  forekomst  uttaler 
Appellof,  idet  han  vil   »kun    fremhæve  den    biologiske   side    af 


Nr.    ()]  KVARTÆU  STI'1)II;K    i    iuondujkmsfki.tet  49 

sagen«:  »At  der  med  hensyn  til  de  fysikalske  forholde  i  havel 
paa  disse  banker  maa  have  fundet  betydelige  forandringer  sted, 
turde  man  kunne  slutte  blandt  andet  af  forckouisten  af  store 
forvitrede  skaller  af  en  arktisk  form,  Pecfcii  isldiidicns  —  og  af 
levninger  af  andre  arktiske  uiollusker.  Ligeledes  kan  den  enorme 
mængde  døde  skaller  af  sydligere  former  tyde  paa,  al  der  har  været 
specielle  kræfter  i  virksomhed,  som  har  foraarsaget  en  uddøen  i 
slørre  skala  ogsaa  blandt  disse.  Men  derimod  synes  del  mig  for 
hastet  fra  liiologisk  synspunkt  al  antage,  al  deime  uddøen  nød- 
vendigvis af  den  grund,  al  disse  former  paa  andre  steder  kun  eller 
fortrinsvis  er  kjendt  som  lilloralformer,  maa  staa  i  sammen- 
hæng med  en  sænkning  af  havbunden  —  —  —  til  forslaaelse 
af  en  saadan  forekomst  maa  her  ogsaa  erindres  den  høie  tem- 
peratur (+  9,38  o  C)  som  Michael  Sars  i  midten  af  august 
li)()2  fandt  paa  ovennævnte  banke  og  i  den  tidligere  næ'vnte 
dybde,  en  temperatur,  som  kun  lidel  skiller  sig  fra  den  som 
inde  ved  den  norske  kyst  i  denne  aarstid  lindes  i  de  mindre 
dybder,  hvor  disse  former  har  sit  va'sentlige  tilhold  L.  c.  pag. 
7S.  79).  Og  han  lilføier:  lemi)eraluren  (ved  siden  af  andre 
fysiske  forhold),  ikke  dybden  i  og  for  sig,  er  det  som  regulerer 
udbredelsen  (L.  c.  pag.  7'.)).  Og  det  er  af  megen  interesse  og 
vel  værd  al  begge  merke  lil,  Inad  Ai'icli.of  videre  meddeler: 
>  Kn  uddød  fauna  af  saadanne  former  i)aa  el  sled  ude  |)aa  i)la- 
taaerne  behøver  derfor  heller  ikke  med  nødvendighed  bevise,  at 
bunden  tidligere  har  liggel  høiere.  Aarsagerne  lil  en  saadan  ud- 
<løen  ligger  sikkerlig  som  ol'lesl  i  fysikalske  ibrandringer  i  hav- 
vandel, forandringer,  som  ikke  behøver  al  slaa  i  sammenhæ'ng 
med  nivaaforandringer  af  bunden.  Østersen  saml  mange  andre 
former  giver  eksempler  ])aa  delte.  Fra  Michael  Sars  logi  i 
l'.XII  i  Xordsjoen  skal  jeg  desuden  anføre  el  andet  eksempel.  I 
(len  saakaldle  .lammeibugl  paa  .Jyllands  noiilveslkyst  i  en  dyhdi' 
af  II  meler  erholdtes  med  skrabe  kolossale  ma-ngder  af  Mdcird 
(•llif)tic(i,  f.iiiutlid  inirriurdid.  Ophiurd  cilidris,  luhinocdi'diiin}  o.  a., 
Og  ved  siden  af  disse  ligesaa  slore  in;engder  af  muslingen  Vcmis 
(/dlliiid,  men  i  døde  skaller,  kun  '_'  smaa  eksemplarer  \ai-  le\t'nde 
(L.   c.   pag.   7J»\ 

De  her  na-vnle  og  lignende  forhold  af  Ibrskjelligl  slags  \iser 
os  imidlerlid,  al  i\v\-  er  nnmge  hensyn  ;il  la.  Del  er  ikke  nok 
al  anslille  en  raiinislisk  eller  l)inl()i;isk  nndersokelse  i  liiM  hele 
tat,  ni;in  uiaa  niegel  niere  foretage  en  reid  geologisk.  Men 
|);ia  (len  anden  side  \il  atdel  foreg;i:iende  med  Ixdeligliel  lieni 
gaa,  al  skal  en  saad;in  Mi  nogetna-r  lilfredsstilli'nde,  nia:»  den 
ske  \  ed  al  undersøke  lilgj;eiigeli,L;e  snit,  Inorxcd  skiktbygningen 
tra-r  tydelig  IVein.  Maa  man,  som  ikke  sjeiden  lilfa-ldel  i'r 
netop     med      liens\  n     ti!     de     lose    jonllai;    al'   loiskieljigl    skigs,    la 


50  P.   A.    ØYEN  [1914 

sig  nøie  med  dypboringer,  saa  maa  disse  foretas  med  korle 
afstande  indbyrdes  og  paa  en  saadan  systematisk  maate,  at  man 
deraf  igjen  er  istand  til  at  opkonstruere  selve  lagrækken.  Men  da 
kjender  man  heller  ikke  for  de  løse  jordlags  vedkommende 
nogen  anden  maate,  hvorpaa  man  sikkert  kan  identificere  lagene 
end  netop  den  rent  stratigrafiske  med  identificalion  af  de  fauni- 
stiske  forhold.  Og  egentlig  blir  det  først  gjennem  en  gjerne 
over  et  slørre  omraade  fulgt  complex-samling  at  det  vil  være 
mulig  med  nogenlunde  sikkerhet  at  følge  bestemt  utprægede 
niveauer,  idet  mere  lokalt  optrædende  fundlokaliteter  altid  vil 
gi  anledning  til  større  eller  mindre  usikkerhet.  Men  netop 
her  er  det  da,  at  den  biologiske  undersøkelse,  anstillet  paa  helt 
systematisk  maate,  dog  kan  give  ganske  gode,  ja  til  og  med 
levere  temmelig  sikre  holdepunkter  for  bedømmelsen  af  ved- 
kommende afdelings  plads  i  rækkefølgen,  naar  kun  stedet  ligger 
inden  en  mere  begrænset  egn,  hvor  man  ellers  kjender  forhol- 
dene forholdsvis  godt. 

Netop  dette  eiendommelige  træk  viser  sig  kanske  om  mulig 
endnu  mere  fremtrædende,  naar  man  kun  har  for  sig  de  fra 
lerlagene  sammenplukkede  marleker  med  deres  ofte  temmelig 
merkelise  fossilindhold. 


Marleker 

er  meget  almindelige  i  det  trondhjemske  likesom  ogsaa  i  andre 
dele  af  vort  land.  I  Guldalen  findes  smukke  marleker  paa  en 
række  forskjellige  steder,  tildels  med  fossiler,  men  ofte  uten. 
I  Melhus  fandt  saaledes  M.  Sars  vainødslore  marleker  af  Mosse- 
lypen  ^:  lerkonkretioner  med  paasiddende  sten,  men  desforuten 
ved  Melhusformerne  ogsaa  paasiddende  skaller  af  Miitiliis  ednlis 
og  Balaiuis  crenatus;  desuten  fandtes  i  Melhus  ogsaa  knytnæve- 
store marleker  af  skiveform  med  Portlandia  lenticnla  og  andre 
støn-e  med  Mallotus  uillosiis  MiJLL.  (=  Osmeros  (ircticiis  Fabh.). 
Denne  sidste  fandtes  i  en  høide  af  oO  f.  o.  h.  Desuten  fandt 
M.  Sars  ved  Melhus  i  en  femlappet  mergelbolle  opbevaret  Ophi- 
iira  sarsii  Lutk.  og  likeledes  i  en  halv,  egformet,  oval  mergel- 
bolle sammesteds  en  polijcluvt  annelide  (Sars:  F.  D.  Q.  pag.  24), 
et  noget  ulvisket  avtryk  af  fuldstæ'ndig  samme  type,  som  han 
ogsaa  bragte  fra  Nes  (Romsdalen)  i  en  langstrakt  oval  marlek 
af  længde  75  mm.,  som  kløvet  i  to  halvdele  viser  et  vakkert  aftryk 
af  polijchæt  annelide  (Sars:  F.  D.  Q.  pag.  24).  Professor  Rasch 
brak  le  et  lignende,  ganske  tydeligt,  men  noget  mindre  annelide 
aftryk  i  en  halv,  egstor,  rund  marlek  fra  Blakjer  Skandse  ,  og 
professor    Kiær    brakle    lignende    annelide-aftryk  i  marleker    af 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  51 

samme  arl  fra  Villingfos.  Marleker  med  indesluttede  dyrelevnin- 
ger findes  tiere  steder  i  (iuldalen,  saaledes,  foruten  de  ovenfor 
nævnte,  med  Malloliis  villosus  ved  Kalvella  (Ler  st.j,  Leinstranden, 
Kvaal  (150  f.  o.  h).  I  Trondhjems  museum  fandtes  marleker 
fra  Guldalen  med  Clnpen  hareiufus.  Og  langs  bredden  af  Gula 
nær  Stav  fandt  jeg  marleker  med  (iddiis  i'iren.s  Lin.  I  høitlig- 
gende  kalkholdigt  ler  nær  Stenaas  og  Eggen  paa  (lulas  vestre 
side  likeoverfor  Kvaal  fandtes  ogsaa  mergelboller.  Likesaa  fandt 
jeg  marleker  ved  Jagløien  (Melhus).  Fra  Haukadalen  nær  Flataas 
i  Søndre  Trondhjems  amt  brakte  Kjerulf  talrike,  smaa  marleker 
af  forskjellig  form,  flate,  slænglige  og  kugleformede.  Likeledes 
brakte  Kjfrulf  stænglige,  kugleformede  og  runde,  skiveformede 
marleker,  men  ingen  fossiler  fra  Løkens  hytte  (Orkedalen'.  Fra 
Nidelven  ved  Nordset  brakte  han  i  1866  talrike  marleker  af 
forskjellig  form.  Fra  Selbu  brakte  i  sin  tid  student  Hansteen 
lalrike  marleker.  Saavel  i  Guldalen  som  i  Stjørdalen  fandtes 
lerkonkretioner  om  planlelevninger.  Ved  Merakerlinjen  fandtes 
rørformede  lerkonkretioner,  og  herfra  brakte  0.\.\.\i.  saavel  mer- 
gelboller med  hai-rester  som  lerkonkretioner  og  mergelskiver.  Ved 
'Fangen  teglverk  er  fundet  talrike  marleker  med  fossilindeslul- 
ninger.  I  Kristiania  Videnskapselskaps  møte  18\j^66  holdt  M. 
Sars  foredrag  om  fossiler  i  glaciale  mergelboller  fra  Stjørdalen 
(Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1866,  pag.  4() — 51\  fundne  ved 
Stjørdalselven  nær  Stjørdalen  prestegaard.  Herfra  angav  Sars  ved 
hin  anledning  forekomsten  af  Malloliis  lullosiis  (=  Osmeriis  (Sal- 
mo)  arcUciis),  Mcrhingiis  (Gadiis)  polaris  Sar.,  Cancer  pagiirus  Lin. 
og  Balanus  halanoidcs  Lin.  iL.  c.  pag.  aOX  Fn  klovet  inarlek 
med  et  vakkert  liskeaftryk,  der  af  Sars  likeledes  bestemtes  som 
Mi'ilaiHfUS  polaris,  blev  i  sin  tid  fundet  i  leret  ved  Aak  (Roms- 
dalen'  og  fra  distriktshege  Hoff.mann  sendt  til  professor  Hofck  og 
findes  nu  i  universitetets  glacialgeologiske  samling.  Collet  be- 
stemte saavel  eksemplaret  fra  Sljordalens  preslegaard  som  fra 
Aak  (liomsdalen  til  at  være  (iadiis  nirms.  Marlekliiulcstt'iict  ved 
Aak  iHomsdalen)  er  jo  særlig  bckjendt  for  rundet  af  lairikc,  rikt 
fossilførende  mergellioller  og  marleker  af  foiskjellig  form  og 
størrelse.  Lignencie,  store  rørformede  og  armlykke  lerkonkre 
lioner  som  i  Stjørdalen  er  ogsaa  fundet  i  hovedstore  former  af 
sektionsiiigeiiior  Lassi.n  ved  Oslereng,  Hm  f.  o.  h  ,  i  Fidsberg. 
Ved  Nesholmen  (ludaaen)  fandt  jeg  sommeren  IlMij  lalrike 
marleker,  men  ulen  fossiler.  I  Arcndals  museum  saa  jeg  som 
meren  r.XMi  cndel,  sandagligc  konkretioner  om  rodder  Og 
sammesicds  fnndlcs  likeledes  en  inarlek  med  liskeindslulning  fra 
Alstaliaug,  men  nieii  ;il  konserv aloren  kunde  gi  oplysning  om. 
hvilkel    .Msladliiing   heiiued   skulde   va-ri-  at   forslaa. 

Ved    l'jerluimsfossen    i    Khebu    har  jeg  i   sin   tid  ved    liere   for 


52  P.    A.    ØYEN  [1914 

skjellige  anledninger  indsamlet  en  hel  del  forskjellig  formede 
marleker  af  forskjellig  størrelse,  dels  med  og  dels  uten  fossiler. 
Af  tie  førstnævnte  kan  særlig  nævnes  saadanne,  der  indeholdt 
Peniutliila  phosphorea  Lin.  (II,  94).  Af  de  sidstnævnte  kan  mer- 
kes  større  og  mindre,  ofte  eiendommelig  formede  marleker  af 
mere  sandaglig  heskaffenhed;  lignende  har  jeg  ogsaa  gjenfundet 
nær  Leirsund  si.,  og  de  er  ogsaa  fundet  i  lignende  former  og 
af  lignende  beskaffenhed  ved  Fjeldet  nær  Misvær  (Sallen),  ja 
noget  lignende  kjendes  endog  fra  indlandet  som  kalkkonkretioner 
i  kvartssand  og  brusende  slerkt  for  HCl,  f.  eks.  fra  Tolgen.  Mar- 
leker af  helt  samme  type  som  fra  Fjerheimsfossen  har  jeg  hat  an- 
ledning til  at  se  fra  Kanada,  der  betegnet  som  »arenaceous 
claystone« . 

Marleker  er  som  allerede  ovenfor  nævnt  meget  talrike  saavel 
i  den  S3'dlige  som  i  den  nordlige  del  af  vort  land.  Ved  Sten- 
kjær fandt  jeg  sommeren  1901  særegne  kuglekonkretioner.  Meget 
bekjendt  er  marlekforekomsterne  i  Bindalen,  hvor  der  ogsaa  er 
fundet  nogle  ganske  smaa,  ringformige  marleker  og  endel  gulgraa, 
sandslenagtige  marleker,  svarende  til  de  ved  Fjerheimsfossen 
fundne,  likesom  ogsaa  egstore  omdreiningsellipsoider.  Inden 
denne  egn  er  det  dog  især  de  rikt  fossilførende  marleker  fra 
omegnen  af  Aabjørvand,  som  har  tiltrukket  sig  mest  opmerk- 
somhet.  En  større,  ældre  samling,  der  foreligger  herfra  og  op- 
bevares i  universitetets  glacialgeologiske  afdeling,  blev  i  sin  tid 
bestemt  af  Collett,  der  her  fandt  følgende  former: 

Liimpeniis  sp?  (maaske  aciileatiis  Reinh.) 

Gadlis  morrhiia  Lin. 

Gadiis  virens  Lin. 

G  ad  II  s  sp. 

Salmo  sp.  (maaske  eriox?^. 

Mallotas  villosus  Mull. 

Clupea  harengus  Lin. 

Cliipea  sprattiis  Lin. 

Clupea  sp?  (incerti  generis). 
(Cfr.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  23  (1877),  pag.   11—14). 

CoLLETT  beskrev  ogsaa  >  Glaciale  Mergelknollen  mit  Fischrest- 
Einchliissen  aus  Beieren  im  nordlichen  Norwegen«  (Zeitschr. 
fiir  die  Gesammten  Naturwissenschaften  1880.  B.  V,  pag.  839 — 
843).  Marleker  svarende  til  de  her  med  Mallotiis  villosus  og 
likeledes  førende  denne  art  er  ogsaa  fundet  ved  Hogsladvand  i 
Asker,  likesom  jeg  ogsaa  har  hat  anledning  til  al  se  saadanne 
fra  Montreal  (Kanada),  likesom  ogsaa  fra  Grønland.  Fra  Granbo- 
stad (Aabjørvand)  brakte  Hoel  sommeren  1904  endel  marleker 
med  fiskeindeslulninger,  men  ingen  for  egnen  nye  arter.  Fra 
Hammernes  (Langevand,  Ranen"!  brakte  i  sin  lid  O.  T.  Olsen  i 


Nr.    6]  KVAFVrÆK-STLDIKK    I    TRONDH.IEMSFHLTKT  53 

en  høide  af  136  f.  o.  h.  talrike  eiendommelige  marleker  af  for- 
skjellig  størrelse,  hyppig  vahiødslørrelse,  med  skjæl  og  skjæl- 
tVagmenler  slikkende  ut,  saaledes  f.  eks.  S((xicaiHi  pholadis  og 
lidlftniis  crenaliiH.  l-'ra  Heiern  i Salten)  kjendes  marleker  med 
uheslemmelige  eller  uheslemle  liskelevninger  Ira  liere  steder 
saaledes  f.  eks.  Slorjord,  Lerelven,  muligens  med  torskelcuniiujer, 
ialfald  opover  indtil  omkring  et  par  mil  fra  liavel.  Torske- 
levninger  er  det  muligens,  som  ogsaa  foreligger  i  en  marlek,  som 
i  1S7(>  var  indsendt  til  ulstillingen  i  Tromsø  fra  Skihotten  i 
Lyngen,  lien  fossiler  kjendes  marleker  f.  eks.  fra  Hammernes 
(Ranen\  Hatrjeiddalen,  Altevand  iBardo),  Heiern,  Kirkenes  Syd- 
varanger),  likesom  ogsaa  længere  i  syd  fra  Klingen,  Snaasen, 
Namdalen,  Overhalden. 

Ved  Tangen  teglverk  Stjordalen  saaes  blokke  med  vakre 
paasiddende  eksem()larer  af  Bahmiis  crciudiis  HKrc.  Daiuv.  Hori- 
sontalskiktningen  i  leret  var  her  meget  vakkert  fremtra-dende, 
men  der  saaes  ingen    »varv«. 

1  denne  forbindelse  Inrde  det  kanske  vtere  paa  sin  plads  al 
nævne  ogsaa  de  eiendommelige  kalkspalfyldninger  i  forskjellige 
arier,  som  jeg  sommeren  WH'I  fandt  ved  I\jerheiinsfossen  i  Klæbu, 
hvor  paa  denne  niaate  forekom:  Yoldia  Iwjperbovcd,  var.,  Modio- 
laria  nujra,  PorlUtndin  (irclicd.  Poiilandid  Icnticidd.  Aren  (/l(ui(dis, 
Mdconui  c(tlc(iri(i,  Mi/d  Irinicald.  Sdxivand  pholddis.  Xcdica  (/rocn- 
Utndicd.  Desulen  fandtes  Porllaiulid  (irticd  med  resier  af  den 
smukke  og  karakteristiske  epidermis  og  med  arragonitlylding; 
<len    forekommer  ogsaa   i   smaa,   globuhvre   marleker. 

Naar  vi  betragter  de  mange  forskjelligartede  marleker,  som 
det  lykkedes  al  fremfinde  ved  Fjerheimsfossen  II,  si) — yi),  saa 
reiser  sig  ganske  naturlig  spørsmaalet  om  deres  ()|)rindelse.  Der 
i'ørles  i  sin  lid  ogsaa  hos  os  en  livlig  diskussion  angaaende  delte 
emne.  K.ikiui.f  uttalte  i  universitets  prograninu't  for  Isle  lialv 
aai-  1  SCO  Den  postpliocene  eller  glaciale  formation,  pag.  '2'-\  føl- 
gende:  Orte  lindes  tilrundede,  næsten  som  ved  kunst  afdreiede 
knollcr  (»g  kugler  i  mergellerel.  Man  liai-  ansrct  saadanne  som 
concictioner  al'  rigere  og  haard  mergel,  .leg  anser  dem  ligetil 
for  afdiciede  kalksten  eller  mergelslykker  lia  de  sibiriske  lag 
—  de    dreiede    l'oiiner    maa    \;ere    lilble\ne   ved    gnidning 

og  under  ondivirvling  i  istiden  .  Saus  boldt  senei'e  1S!;(;:'>  et 
foredrag  i  Krisliania  \'idenska|)sselska|)  (".luisl  \  iil  Selsk.  l'orb. 
ISi;:;,  pug  I7  -  fore<lraget  blev  tryk!  i  Nyt  .Mag  for  Natur- 
videnskaberne og  ib)lge  den  trykte  ariiandling  uttalte  Sams: 
mine  l\i\l  om  den  oprindelse,  disse  d;uuu'lser  efter  Kji-.ari.r 
skulle  ba\(',  bleve  betydeligt  bestyrkede  ved  den  noiere  under 
søgelse  af  de  roinsdalske  boller,  eller  rettere,  jeg  er  derved 
bleven    oxcibex  iisl    om,    al    K.ii  lu  i  i     antagelse    derom    ikke    kan 


54  P.    A.    ØYEN  [1814 

være  riglig«  (Nyt.  Mag.  for  Naturvid.  B.  12  (1.S63),  pag.  255). 
Diskussionen  fortsattes  saa  i  møte  18|(>o  i  Videnskapsselskapets 
mathematisk-naturvidenskabelige  klasse  (Christ.  Vid.-Selsk.  Forh. 
1863,  pag.  47 — ()())•  Kjkrulp^  betoner  her  aaret  1858  som  det  aar, 
da  mariekernes  plads  blev  bestemt  at  være  i  mergelleret  (L.  c. 
p.  51),  men  han  taler  om  sin  »vildfarelse«  med  hensyn  til  deres 
dannelse  (L.  c.  pag.  52)  og  fortsætter  videre:  »Prof.  Sars  synes 
nu  ved  sit  brilliante  fund  i  Romsdalen  at  have  bragt  et  ganske 
nj^t  lys  i  sagen.  Min  supposition  om  mergelbollerne  i  Romeriget 
(om  dem  i  Romsdalen  havde  jeg  ikke  uttalt  nogen  mening),  var 
for  den  ene  del  vistnok  urigtig.  Det  er  ikke  sibiriske  mergel- 
stykker  —  —  —  tvertimod  har  hr.  Sars  imellem  disse  knoller 
aabnet  os  rige  findesteder  fra  glacialtiden.  Men  jeg  vil  frem- 
deles holde  paa  suppositionens  anden  del,  at  det  er  dreiede 
mergelknoller,  idet  jeg  fremdeles  mener,  at  vi  trænge  ikke  her 
til  at  indføre  de  uvissere  begreber  om  concentration  af  kalk, 
om  molekulære  bevægelser,  concretioner  o.  s.  v.«  (L.  c.  pag.  52). 
Sars  kunde  derimot  »ikke  opgive  forestillingen  om,  at  bollernes 
kalkrigdom  staaer  i  forbindelse  med  de  i  dem  indsluttede  or- 
ganismer« (L.  c.  pag.  61).  I  den  samme  klasses  møte  18^63 
fortsatte  Kjerulf  sine  »bemerkninger  om  de  glaciale  mergelbol- 
lers dannelse«  (L.  c.  pag.  101 — 107),  og  her  uttaler  han  merk- 
verdig  nok:  »jeg  tror  naturen  har  flere  veie,  og  at  muligeiis 
ogsaa  paa  den  af  mig  angivne  maade  en  bolleform  kan  fremstaa« 
(L.  c.  pag.  107).  Men  Sars  synes  at  være  biet  staaende  urokket 
ved  sin  anskuelse  om  mariekernes  dannelse,  thi  efter  at  ha 
gjennemgaaet  diskussionen  derom  paany  (Sars:  F.  D.  Q.  16 — 
19)  utlaler  han:  »Det  er  derimod  indlysende,  at  bollernes  saa 
mangfoldige  og  besynderlige  former  i  mange,  jeg  vil  ikke  sige 
alle,  tilfælde  skyldes  de  i  dem  indsluttede  dyriske  organismer, 
hvilke  under  forraadnelsen  af  deres  bløde  dele  have  paa  en 
maade,  som  det  slaaer  til  chemien  nærmere  at  forklare,  bevirket, 
at  de  i  det  omgivende  leer  opløste  kalkdele  have  samlet  sig  til 
en  fast  masse  omkring  hine  organismer  som  cenlra«  (L.  c.  pag. 
18).  Og  i  denne  forbindelse  er  Kjerulfs  senere  uttalelse  inter- 
essant: »Bolleformen  smygende  sig  om  et  iliggende  fossil  kan 
fremkomme,  når  fossilets  bløde  dele  dekomponeres  i  slam- 
bærende havvand,  som  holder  på  at  bundfældes.  P'orrådnelsen 
giver  den  kulsure  ammoniak,  og  den  svage  gipsopløsning  i  hav- 
vandet omsætter  da  til  kulsur  kalk,  som  blander  sig  med  del 
synkende  slam  i  de  tynde  skiver  og  gjør  dem  kalkrigere  end 
disse  ellers  optræde«  (Udsigt  over  det  sydlige  Norges  geologi, 
1879,  pag.   10). 

I   denne    forbindelse  er   det    ogsaa    interessant   at   merke   sig 
HiLGARDS    uttalelse    om    »calcareous    subsoils    and    hardpans« : 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  55 

»When  soils  are  very  rich  in  lime,  and  rains  occur  in  limited 
showers  rather  than  continuoiisly,  the  lime  carbonate  dissolved 
iVom  the  suriace  soil  mav  accumulate  in  Ihe  snbsoil  so  as  to 
either  form  calcareous  »hardpan  by  the  cemenling  of  the  sub- 
soil  mass;  or  it  may  accumulate  and  parlly  crystalli/.e  around 
certain  centers  and  thus  form  white  concrelions,  known  to  far- 
mers as  »white  gravel«.  The  latter  is  the  form  usually  assumed 
in  the  regions  of  summer  rains;  while  in  the  arid  regions  the 
deficient  rainfall  causes  this  substance  lo  accumulate,  and  cal- 
careous hardpan  to  form,  at  delinite  depths  depending  upon 
the   maximum  f)enetration  of  the  annual  rainfall;  sometimes  in 

crystalline  masses  of  veritable  limestone  — ,  or  sometimes 

merely  as  crystalline  incruslalions  loosely  cementing  the  sub- 
soil«  (E.  W.  HiLGARD:  Soils  —  —  —  in  the  Humid  and  Arid 
Regions,   1906,  pag.   1B2). 

De  forskjelligartede  marleker,  som  blev  fremfundet  under 
Fjerheimsfossen,  tyder  paa,  at  dannelsen  i  detaljerne  kan  være 
noget  forskjellig,  likesom  marlekfund  ogsaa  paa  andre  steder  i 
Khebu,  likesom  ogsaa  i  Selbu  og  paa  Romerike  tyder  i  samme 
retning.  Men  vi  maa  vistnok  i  hovedsaken  gi  Sahs  ret  i  at 
opfatte  dem  som  konkretioner.  I  denne  forbindelse  kan  nævnes 
med  hensyn  til  fossiliindestedet  ved  Nygaard  i  Khebu,  at  det 
har  lykkedes  mig  al  gjenfinde  en  gammel  etiket,  paa  hvis  bakside 
var  skrevel  med  K.iKur[.i-s  haandskrift:  Nygaard  Khebu  Selbu 
Yoldid  (ircticd  .  Den  slutning,  jeg  kom  til  i  II,  99  ,  kan  derfor  nu 
belrakles  som  endelig  fastslaaet,  hvorefter  Nygaard  og  nær 
utiøbel  af  Sælbu  Sø     er  al  betragte  som  en  og  samme  lokalitet. 


Dyrevandringer. 

I    nær  lilslulning  til  de  to  foregaaende    afsnit    foier  sig  nogle 
korte    bemerkninger   om    dyrenes    vandringer,    deres    skiften    af 
opholdssted,   saml   de   af    forandrede    livsbetingelser  indlra'dende 
forandringer  hos  de  forskjellige  arier  med  deraf  folgeiule  varielels 
dannelse. 

De  dyrefornu-r.   som  \i    i    nieiva'rende  afhandling  i  all  \a'senl 
lig    har  benyttel    som     ledende  er  brachiopoder.     conchiferer  og 
gaslropoder,  de   ulmerker  sig  samUige  derved,  at  de  enten  er  fasl 
sillende   former   eller   arier  med   forholdsvis  lilen   bevægelsesevne 
saaledcs     al    de     hovedsagelig     blir  al     belragle    som     slaliona-re. 
Derimod   er   en   slor  del   af  dem   ialfald   lennuelig  omlaalige  like 
overfor  de  ydre    forholds    forandringer,    saa    der    lel    ulvikler    sig 
sledegne   former  som    variationer  eller  endog  varieleler;   og  delle 
er    momenler    af    nu^gel     slor    betydning,   hvor    tiel     som    i    den 


56  P.    A.    ØYEN  [1914 

kvartære  lagfølge  meget  ofte  har  sin  store  interesse  at  kunne 
skille  ad  endog  de  mindre  utprægede  afsnit  i  rækkefølgen.  De 
variationer,  som  disse  former  er  utsat  for,  kan  opstaa  ved  den 
vekslende  paavirkning  af  de  forandringer,  der  indtræder  med 
vekslende  temperatur  og  saltgehalt  i  havvandet  eller  ved  den 
forskjellige  dyhde,  hvori  de  forskjellige  arter  opholder  sig,  eller 
derved,  at  de  endog  kanske  tildels  skifter  plads  i  en  forholdsvis 
kortere  tid.  Af  en  og  samme  art  f.  eks.  er  det  i  almindelighed 
meget  let  at  adskille  en  i  littoralheltet  levende  varietet  fra  en, 
der  som  regel  opholder  sig  paa  dypere  vand. 

Smaa,  med  havstrømme  eller  drivprodukter  drivende  organis- 
mer er  af  let  forstaaelige  grunde  mindre  godt  skikkede,  ja  endog 
ganske  ubrukelige  som  ledeformer,  hvor  det  gjælder  utsondrin- 
gen  af  mindre  tidsafsnits  atleiringer. 

Dyreformer  med  kraftig  bevægelsesevne  og  store  akkomoda- 
tionsbetingelser  foretar  jo  ofte  lange  vandringer,  enten  mere 
tilfældig  eller  ogsaa  ganske  regelmæssig.  Aarsaken  kan  være 
af  forskjellig  art.  Men  de  førstnæ'vnte  vil  som  oftest  være  uten 
synderlig  interesse  i  kvartærgeologisk  henseende,  medens  det 
iethvertfald  vil  ha  noksaa  stor  interesse  at  kunne  følge  de  sidst- 
nævnte, selv  om  deres  betydning  naturligvis  ikke  paa  nogen 
som  helst  maate  kan  sammenlignes  med  de  fastsiddende  og 
stedegne  organismer.  Af  saadanne  mere  regelmæ^ssig  vandrende, 
høiere  dyreformer  er  vistnok  for  vort  lands  vedkommende  særlig 
at  merke  tnækfuglene  og  endel  fiske.  Ingen  af  disse  er  imid- 
lertid fundne  i  et  saadant  antal  i  fossil  tilstand  i  vort  land,  at 
det  spiller  nogen  egentlig  rolle  for  bedømmelsen  af  den  kvartæM-- 
geologiske  utviklingshistorie.  Det  er  dog  interessant  og  vel  værd 
at  lægge  merke  til,  at  intet  af  de  mere  sporadiske  fund  af  andre 
dyreformer  har  stillet  sig  i  motsætning  til  den  utviklingshistorie, 
som  man  har  kunnet  fastslaa  af  den  store  bløddyrklasses  rike- 
lige,  ja  talrike  forekomst,  saavel  med  hensyn  til  artantal  som 
individantal  i  fossil  tilstand.  Det  samme  er  jo,  som  vi  i  det 
foregaaende  har  set,  ogsaa  tilfælde  for  de  fossile  planters  ved- 
kommende. Saadanne  sporadiske  fund  vil  da  meget  let  titsyne- 
ladende  kun  faa  et  vist  kuriosums  interesse;  men  dypere  seet 
vil  de  dog  ogsaa  ha  en  noget  større  betydning,  idet  de  ofte  vil 
gi  en  ganske  bestemt  antydning  med  hensyn  til  karakteren 
af  de  fysiografiske  forhold  i  enkelte  afsnit  af  den  svundne 
kvartærtid. 

Da  det  f.  eks.  sommeren  l'.)01  lykkedes  mig  ved  Aure 
teglverk  i  Ørskog  at  faa  fat  i  en  lerklump  med  et  par  ben  af 
spilsbergalken  iUria  brunniclui  Sab.)  i,Cfr.  Hklland:  Romsdals 
amt,  I,  pag.  156,)  saa  har  ikke  delte  fund,  selv  om  enkeltstaa- 
ende,  blot  den  betydning  at  skaffe  et  par  alkeben  til  museums 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  '^ , 

samlingen;  dette  er  den  mindste  og  svindende  betydning,  men 
disse  ben  gir  os  et  l)esleml  Hngerj)eg  snot  den  tid,  da  spilsberg- 
alken  b.ekkede  inde  ved  bunden  af  de  dypl  incisUja'rende  Homs- 
(ialsfjorde,  og  dette  tyder  igjen  paa  klimatiske  forhold,  som  er  i 
l'uld  overensstemmelse  med,  hvad  de  muslingskaller,  der  forekom 
sammen  med  alkebenene,  ogsaa  tydelig  angir.  Og  paa  samme 
maate  vil  vi  kunne  gjennemgaa  disse  mere  spoi-adiske  beiil'und 
og  dog  for  hvert  enkelt  se  deres  dy[)ere  betydning.  \'i  kan  la 
for  os  nogle  ganske  faa,  andre  eksempler. 

Den  ahiiindelige  hvitnæse  (Lagenorhijnchus  (I)clf)liinus)  alhi- 
rostris  Gr.\v)  er  vistnok  stationær,  men  har  stimevis  og  talrig 
tilhold  i  den  ydre  skjærgaard  lige  op  i  Finmarken  iColij:!!  : 
Norges  pattedyr,  1912,  pag.  079).  I  1878  fandtes  under  anlæggel 
af  .larlsbergbanen  ved  Kleven  nær  Holmestrand  i  en  høide  af 
48  m.  o.  h.  ikke  mindre  end  12  hovedskaller  af  denne  art  tillike- 
med  endel  andre  skeleldele,  saa  antallet  af  delfiner  synes  ialt 
at  ha  væ*ret  mindst  17  iHia.L.vxn:  Jarlsberg  og  Larvik  amt,  1914, 
H.  I,  pag.  7;'>  og  CoM.irrT:  Norges  i)altetlyr,  1912,  |)ag.  GSo — 
686).  Hvitna'sen  har  saaledes  vistnok  paa  den  lid  gaaet  i 
slimer  som   nulildags. 

Hingstelen  (Pliocd  hispida  Schrkk.  1775  eller  foclida  1-\\15H. 
1776)  er  væsentlig  vinler  besøger  ved  l-'inmarkens  og  Tromsø 
amts  kyster;  sjioradisk  nudigens  stationier  hisl  og  her  langs 
kyslen  ned  til  Bergen  iC.ollktt:  Norges  |)alledyr,  1912,  pag. 
388).  Sommeren  19U9  lykkedes  det  mig  imidlertid  at  faa  fat  i 
nogle  rester  af  denne  art  ved  Nidaros  teglverk  (II  (1911\  pag. 
(>8 — 70),  fundet  under  saadanne  forhold  sammen  med  arktiske 
muslingresler,  al  del  antyder  ikke  spoiadisk,  men  helt  slalioua'rl 
oj)hold   af  arten,  der  hvor  nu   'riondhjem    liggei'. 

Den  almindelige  nise  [Phocaciui  phocdciKt  Lin.  er  slationai- 
og  hyp|)ig  rundt  hele  kyslen  til  Nordkap  og  Varangerfjorden 
(r.oMJiTT:  Norges  palledyr,  1!)12,  i)ag.  717.  Del  sies  endvidere 
om  den,  al  overall  Inenger  den  laiigi  ind  i  havbugler  og  fjord 
arme'<  (L.  e.  pag.  7 IS).  Ved  Ollersbo  paa  Orlandel  fandtes  i 
midten  av  sylliaarene  ved  oplageisc  af  en  vanddam  ikke  mindre 
end  seks  kranier  af  denne  arl:  lindeslcdcls  boide  maallc  jeg 
sommeren  19(il  til  :'.1.2  m.  o.  b.  11  1911  .  pag.  ■")7  .  Del  er 
saaledes  ogsaa    her  en   mindre   slim,   som  paa  en  gang  er  lilinlet 

Ogsaa  de  lo  lier  sidslnax  iilc  lund  gii-  os  saaledes  ikke 
uvæ'senliige  ()j)lvsidnger  med  hensyn  li!  tie  to  ondiandlede  arters 
levevis  i  tidligere  lidei-  \((l  \orl  lands  kysl.  Men  inlel  af  disse 
lo  fund  er  engang  n;e\id  i  del  slore  arlieide  on\  \orl  lands 
palledyr  Coi.i.i;  r  r :    Norgi-s   jialledyr.   1912.  |)ag.  :'.9(i  og  pag.  722  . 

Anskuelsen   med   hensvn   til  de   forandringer,  som  arierne  paa 


58 P.    A.    ØYEN. [1914 

den  ovenfor  nævnte  inaate  kan  undergaa,  er  meget  forskjellig, 
og  kanske  endnu  mere  med  hensyn  til  den  hurtighed  eller  lang- 
somhet,  hvormed  disse  forandringer  idethele  kan  indtræde.  Me- 
dens paa  den  ene  side  vistnok  opfatningen  har  fundet  et  ganske 
træffende  uttryk  i  følgende:  kolossale  tidsrum  kræves  vel  før 
en  sum  av  de  meget  smaa  kjendemerker  efter  Darwins  utvik- 
lingslære  kan  kombineres  til  noget,  der  slaar  os  som  nyt  og 
virkelig  holder  sig  varig  <  (Naturen  1911,  pag.  296),  hører  man 
paa  den  anden  side  diskussion  om  spaltningslove  og  mutation 
og  trækker  man  frem  for  os  vore  husdyrs  raske  forandringer 
ved  krydsning  eller  henviser  til  vore  kulturplanters  merkværdige 
produktionsevne  ved  utvikling  af  nye  egenskaper  i  kort  tid. 
Men  det  gjelder  vistnok  alligevel  som  regel,  at  »jo  pludseligere 
denne  nydannelse  viser  sig  —  —  —  desto  mindre  ulsikt  har 
den  til  at  holde  sig«  (L.  c.  pag.  301).  Vi  har  en  stor  mængde  saa- 
danne  former,  hvor  de  saakaldte  artskarakterer  synes  at  ha 
fæstnet  sig  i  ganske  høi  grad,  men  saa  har  vi  til  gjengjeld 
ogsaa  en  række  andre,  saa  vel  arier  som  artsgrupper,  som  egent- 
lig sammensa^ttes  af  en  mængde  »elementærformer«  —  vi  be- 
høver her  som  eksempel  kun  at  nævne  den  lille  vaarplante 
Draba  verna  og  den  vakre  Primula  veris,  samt  henlede  opmerk- 
somheten  paa  vore  hieracier  og  paa  vore  biiccinider. 

Naar  man  har  paastaaet,  at  nye  arter  kan  dannes  i  forholds- 
vis meget  kort  tid,  saa  har  man  dog  ikke  endnu  beviset  for,  at 
disse  arter  vil  holde  sig  konstante  gjennem  længere  tidsrum. 
Merkelige  tilfælder  af  atavisme  vet  vi  kan  gjenta  sig  efter  lang 
tids  forløb.  Og  de  kvartærgeologiske  former  viser  os  nok  af 
eksempler  paa,  at  lilbakevenden  til  tidligere,  mere  oprindelige 
formtyper  kan  gjenta  sig  ikke  blot  individuelt,  men  ogsaa 
for  varieteler  og  mere  omfattende  formgrupper.  For  nogle  aar 
siden  blev  der  f.  eks.  git  en  meddelelse  om  en  sikart,  som 
hadde  dannet  sig  i  løbet  af  40  aar  gjennem  syv  generationer 
(Naturen,  1911,  pag.  407 — 408).  Nordgaard  forsøkte  for  en  del 
aar  tilbake  at  forme  nogle  begreper  om  arternes  alder,  for  en 
del  i  længere  tidsrum,  men  for  andre  endog  i  aar  (Naturen, 
1907,  pag.  137 — 138),  men  de  20  000  aar,  som  her  toges  for  de 
i  det  foregaaende  omtalte  reliefformer  fra  Mjøsen,  er  ingenlunde 
nogen  endog  tilnærmelsesvis  fastslaaet  tidsstørrelse  for  det  an- 
førte geologiske  tidsafsnit,  om  hvilket  vi  vistnok  med  tryghed 
kan  sige,  at  vi  endnu  ikke  kjender  dets  længde  i  aar.  »Men 
20  000  aar  er  neppe  nogen  lang  tid  i  artsdannelsens  historie«« 
(L.  c.  pag.  138)  sier  Nordgaard,  og  deri  maa  man  kanske  gi 
ham  ret.  I  det  hele  er  det  jo  meget  lite  vi  endnu  vet  om  de 
geologiske  tidsrums  størrelse.  Men  som  jeg  ved  en  tidligere 
anledning    har  fremhævet    med   hensyn    til    aldersbestemmelsen: 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIKR    I    TRONDHJKMSFELTET  59 

»this  is  suj)j)osed  lo  be  in  Qualeniarv  geology  as  elsewhere  to 
sellle  by  astroiioniical  methods«  (Die  Veranderungeii  des  Kli 
mas  seit  dem  Maximum  der  letzlen  Eiszeit,  Slockhobn  1910, 
pag.  343). 

Men  likesom  vi  finder,  al  bavels  (iske  har  sine  vandringer, 
ialfald  mange  af  dem,  saa  finder  vi  nogel  lignende  hos  en  række 
ferskvandsfiske.  Dette  er  et  interessant  fænomen,  som  har  til- 
trukket sig  megen  opmerksomhet,  og  som  fortjener  det  ogsaa  fra  et 
kvarlærgeologisk  synspunkt.  Hklland  skrev  om  »Ferskvands- 
fiskenes indvandring  i  Norge  (Naturen,  190S,  pag.  172 — 179\  og 
ban  henviser  til  et  geologisk  fjenomen,  der  maaske  kan  hjælpe 
til  at  forklare  ind.sjøfiskenes  paafaldende  udbredelse  (L.  c.  pag. 
177),  idet  han  om  setesjøerne  siger,  at  »i  ethvert  fald  kan  disse 
sjøer  komme  til  at  taa  betydning  ved  diskussionen  om  fersk- 
vandsfiskenes udbredelse«  (L.  c.  pag.  178).  Hklland  kunde  paa 
denne  maate  bringe  ferskvandsfiskene  op  til  en  høide  paa 
1090  m.«  (L.  c.  pag.  177).  Jeg  kan  her  tilføie,  at  ved  at  benytte 
samme  fremgangsmaate  kan  man  komme  op  i  1215  m.  o.  h.,  idet 
jeg  nemlig  i  Grimsdalen  har  maalt  seteterrasser  i  denne  høide 
(P.  A.  ØYKN:  Kontinenlalglaciation  og  lokalnedisning,  1.S99,  pag. 
88).  Allerede  før  Hklland  skrev  sin  mere  almindelige  afhand- 
ling, hadde  (Ihikg  behandlet  del  samme  sporgsmaal  i  en  afhand- 
ling: »Naar  indvandrede  røien  i  ind.sjøerne  i  det  sydlige  NorgeV- 
(Naturen,  1908,  pag.  77 — 84).  Salmo  alpiniis  er  en  arktisk  fisk 
med  vid  ulbredelse  i  den  Ijoreale  zone;  men  medens  røien  i  de 
arktiske  egne  lever  saavel  i  indsjøerne  og  elvene  som  i  havel, 
er  den  i  de  sydlige  mere  tempererede  egne  kun  knyltel  til  fersk 
vandene.  Grikg  kom  til  del  resultal,  at  røien  var  al  belrakte 
som  en  marin  relikt  fra  den  senglaciale  epiglacial  periode. 
Denne  fiskeart  er  saaledes  et  interessant  eksempel  paa  forskjellig 
arlede  geologiske  faktorers  indflydelse  selv  likeoverfor  saa  lel 
Ix'va'gelige  organismer.  Som  bekjendl,  sier  Nohdc.aaiu),  bar 
N'estlandet  |)aafal(len(ie  faa  ferskvandsliske  i  sammenligning  med 
Østlandet.  Trøndelagen  indtar  en  mellemstilling  derved,  at  endel 
av  de  ferskvandsfiske,  som  mangler  paa  Vesllandet,  forekommer 
i  'rrondlijeuisauilerne  —  —  — .  De  vesllandske  ferskvandsliske 
er  laks,  ørrel,  rør,  aal  og  stikling.  Disse  fiske  har  den  egenskap 
tielles,  al  de  kan  taale  ophold  i  sjøvand  —  —  — .  De  fersk 
vandsfiske,  som  vilcs  at  lorekomme  i  Trondhjems  stift,  er  lol 
gende:  (ihhor.  hikc,  slikliii<i.  hdrns.  orrctkijiv.  niorl.  orrci.  hiks. 
ror.  liarr,  sik,  sldmsHd.  (/Jrildc.  (uil  og  .s7(»/v  Desntcii  er  utsal 
icgiibuørrcl  og  skrubllyudre  NoMDc.v.Mn):  j\'rsk\andsliske 
lieiiie  i  'rrondhjeinsauilcrne  ,  sa'rtryk  af  'l'rondbjeui  og  Trøude 
lagen,  1914<').  Af  disse  er  stamsilden  og  støren  Ijordfiske.  I. aks, 
orrel,     ror,     aal     og   stikling     bai-  'rroiidlijemsfjoi-dens  omgivelser 


()0  P.    A.    OYKN      [1914 

fælles  med  Vestlandet.  Aborr,  harr  og  sik  er  indlandsfiske  fra 
Røros  og  Lierne,  (ijedde,  morl,  karus,  aal,  lake,  ørretkyte  er 
af  mennesket  indi>lanlede  fiske.  Og  Nohdgaahd  fortsætter  paa 
anførte  sted:  i  lys  af  de  geologiske  forhold  og  de  nuvaM'ende 
topografiske,  vil  vi  faa  øie  paa  sammenhængen  —  —  —  en 
llerhet  af  ferskvandsfiske  er  paa  vandring  østenfra  —  —  — 
forekomsten  af  harr  og  sik  i  Lierne,  Nordre  Trondhjems  amt, 
skyldes  den  omstæ'ndighet,  at  der  er  afløp  til  Sverige  . 

Førend  vi  forlater  dette  afsnit,  skal  vi  kun  i  korthet  vende 
blikket  mot  det  saakaldte  fugletræk,  trædvfuglenes  vandringer. 
Disse  er  jo  i  almindelighed  betraktet  som  næringsvandringer  og 
ynglevandringer.  Men  som  Schafer  siger:  »fuglenes  træk  kan  — 
—  —  kun  forklares  ved  teorien  om  det  naturlige  udvalg  (Na- 
turen, 1909,  pag.  lOG),  og  han  fortsætter:  et  stort  antal  arter 
synes  —  at  behøve  den  nordlige  sommers  forkengede  dagslys 
til  at  skaffe  sig  og  sit  afkom  tilstrækkeligt  underhold.  Paa  den 
anden  side  tvinger,  ganske  bortseet  fra  klimatets  strenghed,  de 
korte  dage  fuglene  til  at  tilbringe  vintermaanederne  i  sydlige 
bredder«  (L.  c.  pag.  114).  I  det  foregaaende  har  vi  imidlertid  i 
de  fossile  rester  af  Uria  seet  et  vidnesbyrd  om,  at  de  klimatiske 
forandringer  ogsaa  i  sin  tid  har  hat  indflydelse  paa  fugletræ^kkets 
retning  eller  i  valget  af  hækkeplads. 


Bebyggelse. 

»Before  lilerature  existed,  i)efore  governments  were  known, 
agriculture  was  the  calling  of  man.  And  all  the  fruits  of  social 
|)rogress  since  then  grew  from  the  brown  soil«  (C.  W.  Burkett: 
Soils  their  properties,  improvement,  management,  and  the  pro- 
plems of  crop  growing  and  crop  feeding,  1911,  pag.  4).  Det  er 
sandsynligvis  vanskelig  at  finde  en  bedre  indledning  til  nogle 
bemerkninger  om  de  brede  Trondhjemsbygders  bebyggelse  end 
disse   BuRKExrs  ord. 

Det  er  den  svakt  kupj)erede  og  forholdsvis  jevnt  om  end 
tyndt  af  den  kalkholdige  undergrund  dannede  bundmoræne  og 
den  fra  samme  utvaskede  og  i  terrasser  oplagte  mergeller,  som 
danner  de  vide,  centraJe  Trondhjemsbygders  saa  frodige  og 
fruktbare  jordbund.  Derfor  ogsaa  tæt  l)efolkede.  Og  hvor  vi 
vender  os  utenfor  dette  centrale  lavland,  finder  vi  bebyggelsen 
hovedsagelig  knyttet  enten  til  forekomster  af  bund-  og  ende- 
moræner i  høiere  beliggenhed  eller  gjennemsættende  drag  eller 
ogsaa  knyttet  til  de  i  mange  forskjellige  niveauer  optræ^dende 
marine  terrasser  bestaaende  af  ler,  sand  og  grus  i  den  almin- 
delige facies-rækkefølge. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  (il 

Langs  det  vakre  Siiaasenvand  I",  eks.  ser  vi  lerrænels  oj) 
dyrkning  og  bebyggelsen  al"  let  forklarlige  grnnde  for  den  væsent- 
ligste del  knyttet  til  terrasseresterne.  Del  er  først  ovenfoi-  van- 
det, al  disse  blir  mere  sammenhængende  og  dermed  den  til 
samme  knyttede  bel)yggelse.  Og  foran  vandet  er  det  moræne- 
dragene, som  blii'  det  mere  dominerende  tijek  og  dermed 
drar  bebyggelsen  til  sig.  Inde  i  Fosnæs  er  del  terrasserne, 
som  tar  omtrent  samme  plads  som  den  store  moræne  \ed 
StenkjæM-,  medens  noget  hengere  nle  ved  Moland  i  omegnen  af 
kirken  ogsaa  inden  delte  fjordslrøg  morænen  indtar  den  topo 
gratiske  j)iads  og  Irjekker  bebyggelsen  lil  sig,  likesaa  \ed  (iran- 
hus. Likiiende  lojiograliske  forholds  tilsvarende  indllydelse  paa 
bebyggelsen  er  der  anledning  til  at  iagtta  paa  forskjellige  steder 
nten,  at  det  er  hensigtssvarende  al  gjennemgaa  i  detaljerne  de 
enkelte  lillælde.  Ved  Hylla  og  Trones  møter  el  noget  andet 
billede:  den  vide  bugt  med  del  svagt  opstigende  og  mindre  skaipt 
fremtra'dende  lerrasselandskaj)  i  bakgrunden,  hvor  dog  sytti meter- 
terrassen  kommer  lilsyne  og  nedenfor  den  tre  andre,  lavere.  Og 
i  de  store  trondhjemske  dalfører  møler  nok  et  andet  billede, 
hvor  man  som  regel  møter  lange  ræ'kker  af  store  gaarde  paa 
(le  mange  tra|)|)eformel  opstigende  terrasser,  der  jo  er  karak- 
teristiske for  disse  dalforer,  saaledes  Stjordalen,  paa  samme 
uiaate  i  (luldalen  og  liknende  ogsaa  i  Ørkedalen.  Nok  et  bil 
lede  møler  ule  mol  kysten  med  den  lætte  bebyggelse  i)aa  det 
lave   forland. 


Forhistoriske  fund. 

Inden  del  omraade,  som  her  er  gjensland  for  vor  bctiagluiiig, 
er  lile  fundet  af,  hvad  jeg  vilde  henføre  under  denne  specielle 
afdeling.  Man  knnde  kanske  merke  sig  de  kulturgjenstande. 
som  ikke  saa  sjelden  lindes  begravede  i  gamle  jordfaldsrester. 
Disse  kinide  muligens  i  en  vis  forstand  betegnes  som  forhislo 
riske,  endskjønt  ret  mange  af  dem  ialfald  tilhorer  ogs;ia  den 
historiske  eller   letlere  den   traditionelle   lid 

\'ed  bygningen  af  ilell  Sundebanen  l-indtes  imidlertid  ved 
p;v'l  I'.IIT  ta-nder  ;d'  hest  l/v/^/^.s-  calxillns  \\'i\(,i;  det.,  der  blev 
mig  tilsendt  al  iitdelingsingenior  il.  Lind  i  liKMi  fra  et  sted. 
som  ligger  ca.  •',  ni.  under  lerraMiels  oveillade.  Disse  tilhorer 
den  gruppe  fund,  som  jeg  egentlig  har  sigtet  til  i  ovenanforle 
overskrift  over  deniu-  avdeling;  vi  mangler  materiale  og  midler 
lil  at  fastsa'tle  alderen  af  vedkomuu-nde  jordlag  Saadamie  fund 
ai"  hestelaMuler.  som  \i  alts;i;i  er  nodt  lil  ;il  gruppen-  paa  lig 
nende   maate,   er  gjort     liere     sledei    i    \orl     land.   s;ialedes    fra   et 


62 P.    A.    ØYEN [1914 

forholdsvis  nærliggende  sted,  nemlig  i  en  jordhaug  i  Overhalden. 
Men  ogsaa  i  den  sydlige  del  af  landet  linder  vi  dem,  saaledes 
paa  Ladegaardsøen  (10  f.  o.  h.)  nær  Kristiania  foreligger  et  fra 
gammelt  af  kjendt  fund.  Videre  har  vi  liknende  fra  Modum, 
fra  Næs  (Romerike),  fra  en  torvmyr  i  Trøgstad  og  videre  op- 
bevarede rester  i  Munsters  efterladte  samling,  men  desværre  uten 
stedsangivelse. 

Fra  de  forhistoriske  fund  af  denne  gruppe  glider  vi  efter- 
haanden  umerkelig  tilbake  over  i  den  egentlige,  arkæologiske 
fundgruppe.  Sophus  Buggk  beskrev  fra  Valsfjorden  (Fosen) 
runer  tilhørende  ældre  jernalder:  »nederste  rune  er  neppe  mere 
end  20  fod  over  høieste  vandstand«  (Forh.  Vid.-Selsk.  Christia- 
nia, 1872,  pag.  312).  Og  videre  fandt  han  spor  fra  omkring 
samme  tid  »V4  mil  fra  Veblungsnes  11  eller  12  fod  over  høieste 
vandstand  <  (L.  c.  pag.  819).  Om  Valsfjords-indskriften  siges  videre: 
»ingen  af  dem  viser  i  skriftform  eller  sprogform  noget  spor, 
som  kunde  tyde  paa,  at  de  skulde  høre  til  den  ældre  jærnalders 
slutning«  (L.  c.  pag.  330);  thi  »Valsfjord-indskriften  synes  bogstav- 
formerne at  vidne  om  høi  ælde«  (L.  c.  pag.  331).  Allerede  for  hrti 
aar  siden  kom  ogsaa  I.  Undset  til  det  resultat,  at  oltidslevnin- 
gerne  i  Norge  viste,  at  der  ikke  kan  være  foregaaet  nogen  merk- 
bar,  negativ  forskyvning  af  strandlinjen  siden  jernalderens  ældre 
del;  thi  i  sin  behandling  af  »Runeskriften  ved  Fram varden« 
uttaler  han:  i  det  hele  taget  må  man  vel  sige,  at  vore  oldtids- 
levninger taler  for,  at  havets  niveau  ei  kan  være  saMiket  stort 
siden  jernalderens  æ^ldre  del,  i  de  sidste  15 — 2000  år«  (Forenin- 
gen,  Norske  Fortidsm.   Bevaring,  Aarsberetn.   1875,  pag.   109). 

Anderledes  stiller  imidlertid  ogsaa  med  hensyn  til  oltids- 
levningerne  forholdet  sig,  naar  vi  fra  den  historiske  og  forhisto- 
riske tid  gaar  tilbake  til  den  i  egentlig  forstand  geologiske,  da 
de  arkæologiske  forhold  kan  følges  tilbake  side  om  side  med 
de  geologiske  forandringer,  der  kan  spores  dels  i  de  dymaniske 
forandringer  og  dels  i  de  vekslinger,  der  har  fundet  sted  i  bio- 
logisk henseende.  En  af  de  første,  som  har  ofret  sammenlig- 
ningen mellem  den  nuværende  kystfauna  og  gamle  boplads- 
resters fauna  nogen  mere  o})merksomhet  synes  at  være  Mr. 
E.  S.  Morse,  som  »described  the  difTerences  he  has  found  be- 
tween  the  shells  of  the  kjoekenmoeddings  of  New  England  and 
Ihose  of  the  same  species  of  molluscs  living  at  the  present  day. 
Allied  species  are  all  found  to  vary  in  the  same  way,  and 
farlher,  comparing  the  Ja])anese  shell  heaps  with  those  of  New 
England,  an  exactlv  parallel  state  of  things  is  found»  (Proceed. 
of  the  Boston  Soc.  of  Nat.  Hist.,  18*82,  Vol.  XXI,  pag.  307). 
Og  hertil  bemerkede  Hyatt  sammesteds:  »Climatic  influences 
seemed  to    be    the  only  possible  ex])lanation«.     De   forhold,  der 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I   TRONDHJEMSFELTET  63 

staar  i  forbindelse  med  disse  fænomener,  har  jeg  imidlertid  be- 
behandlet temmelig  utførhg  ved  en  tidligere  anledning  (P.  A. 
ØYKN:  »Tapes  niveauet  paa  Jæderen  undersøgt  sommeren  1900>,^ 
Christ.  Vid.  Selsk.  Skrift.  I,  mathem. -naturvid.  Kl.  1903,  no.  7), 
hvorfor  her  uten  videre  kan  henvises  til  den  der  givne  frem- 
stilling. 

Et  andet  fænomen,  som  vi  imidlertid  bør  fæste  opmerksom- 
heten  ved,  er  f.  eks.,  at  der  i  en  høide  af  ca.  100  m.  o.  h.  ved 
Reitgjerdet  teglverk  forekom  endel  arter,  som  det  overraskede 
at  finde  i  denne  høide.  Da  jeg  sommeren  1900 — 1901  først 
fandt  dem,  belraklede  jeg  dem  simpelthen  som  kunstig  tilført 
og  tilla  dem  derfor  ingen  vegt.  Disse  former  var:  Ostrea  edulis 
Lin.  (længde  112  mm.),  IJttorina  littorea  Lin.  dels  i  forina  tijpica 
og  dels  noget  /jrt///a/a-li kuende  (længde  33  m.)  og  Pohjtropa 
lapilliis  Lin.  formå  tijpica  (længde  25  mm.),  idet  bør  merkes,  at 
begge  de  to  sidstnævnte  forekom  i  formtyper,  som  i  nutiden  er 
almindelige  ved  vort  lands  nordlige  kyst.  Og  ved  de  kjends- 
gjerninger,  som  senere  er  skaffet  tilveie  angaaende  de  geologiske 
og  arkæologiske  forhold  inden  Trondhjemsfeltet,  maa  det  be- 
Iraktes  som  godtgjort,  at  denne  betraktningsmaate  var  den  rigtige. 
Og  vi  har  en  række  saadanne  fund  i  vort  land,  som  det  tildels 
har  voldt  ikke  saa  lite  besvær  at  faa  opklaret.  Jeg  kan  i  denne 
forbindelse  med  hensyn  til  østersens  optræden  i  vort  land  hen 
vise  til  en  utredning  af  dette  forhold,  som  jeg  ved  en  tidligere 
anledning  har  git  (P.  A.  Øykn:  Kvartærgeologiske  streiftog  om- 
kring den  indre  del  af  Bundeljorden). 

I  universitetels  glacialgeologiske  samling  (indes  endvidere 
opbevaret  »2de  fossile  østersskal  fundne  ved  pløining  tilligemed 
en  stor  mængde,  liere,  paa  gaarden  Landsvæ>rk  i  Sandsværd  i 
naM-heden  af  Hedenstad  kirke  omtrent  200  fod  over  Longens 
vandspeil  paa  dette  sted  s  og  da  høideu  af  elven  nedenfor 
Iledenstad  kirke  ifølge  rektangelkartet  er  ca.  90  m.  o.  h.,  skulde 
høiden  af  denne  østersforekomsl  være  ca.  152,7  m.  o.  h.  Disse  to 
meget  defekte  østersskaller  gir  et  bestemt  indtryk  af  al  være 
rundet  paa  sekundært  leiested,  da  de  er  fuldsta^ndig  fri  for  ved- 
ha-ngcnde  ler,  sand  eller  smaa  organismer.  .leg  har  selv  med 
specielt  hensyn  netop  paa  i\('n  her  formodede  østersforekonist 
undersøgt  omegnen  af  Iledenslad  kirke  uden  al  væ'ie  istand  til 
at  linde  nogelsomhelst  spor  deraf.  I  den  store  lerterrasse  ved 
Ilcdenstud  kirke,  eller  min  aneroiduiaaling  150,f,  m.o.  h.,  stod  en 
gulgra:i,  linl  sandblandet  ler,  sU)l|)clerlikneude,  af  meget  slor 
likhed  med  den,  hvori  PorlUunlia  Itiilicnla  Moii..  vrimler  i 
Aker.sdalens  afsætninger,  men  del  lykkedes  mig  ikke  i  Iledenslad 
al   fremlindc   iossiler. 

Om     el     mI'    (le    nia'rkeliaere     nstersfund     i    vort     hind     brakle 


64  P.  A.  OYKN [1914 

aviserne  efterretning  høsten  1907.  Dette  fund  blev  gjort  paa 
Faaberg  preslegaard.  Og  gjennem  sogneprest  Lak  lykkedes  det 
mig  at  faa  delte  fund  oj)klarel.  Østersskallerne  blev  ikke  fundet 
i  en  sammenhængende  banke,  men  spredt  utover  akeren  i  en 
høide  af  ca.  150  m.  o.  h.  Og  forklaringen  er  ganske  enkel. 
Gamle  presten  Lyng  var  en  stor  elsker  af  og  spiste  ikke  saa 
lidet  østers,  ligesom  han  ret  ofte  trakterede  sine  gjæster  med 
denne  sjeldne  ret.  Skallerne  kom  sammen  med  andet  afTald  i 
gjødselen  og  denne  igjen  udover  Prestegaardens  jorder.«  (Lille- 
hammer Tilskuer  19j?07).  Lyng  var  sognej)rest  i  Faaberg  18?>() — 
1870.  De  mig  herfra  af  sogneprest  Lae  sendte  østersskaller  til- 
hørte den  normale,  nu  ved  vor  sydøstlige  kyst  levende  form,  for- 
holdsvis tyndskallet,   af  længde  90  mm. 

Endel  angivelser  af  østersibrekomster  i  større  høider  over 
havel  kan  tilbakeføres  til  en  skjødesløs  l)ehandling  af  indsamlet 
materiale.  P'or  kun  at  nævne  et  par  eksempler,  saa  jeg  saaledes 
ved  mit  besøk  i  Bergens  museum  sommeren  1899  østers  fra 
Killebo  i  Rakkestad,  520  f.  o.  h.,  og  fra  Linnekleppen  samme- 
steds. Disse  blir  at  sammenstille  med  de  rimeligvis  urigtige 
fossilangivelser,  som  jeg  har  behandlet  mere  udførlig  ved  en 
tidligere  anledning  (P.  A.  Øyen:  Kvartæ-r  studier  i  den  sydøstlige 
del  af  vort  land«  —  Christ.  Vid.-Selsk.  Skrift.  I,  Mathem. -naturvid. 
Kl.  1908,  No.  '2,  pag.  49—50,  112-  116).  Og  til  samme  klasse 
maa  man  ogsaa  henføre  fundet  af  Cardhim  edule  Lin.  ved 
»Killebo  i  Rakkestad  400—440  fol  ofver  hafvet  C.  .1.  A.  Thudkn: 
Om  de  i  Bohusians  postgl.  eller  gi.  formation  forekom,  mollu- 
sker.    Zool.  afh.   1866,  pag.  27). 

Man  maa  ved  undersøkelsen  af  fossilforekomsler  bestandig 
ha  sin  opmerksomhet  henvendt  paa  mulighelen  af  en  sted- 
funden flytning,  allsaa  mulighelen  af  fossilernes  forekomst  paa 
sekundaart  leiested.  En  saadan  llylniug  kan  ske  jiaa  forskjellig 
maate,  ved  forskjellige  midler. 

Mennesket  selv  kan  være  aarsak  til  saadan  flylning.  Saaledes 
fandtes  sommeren  1899  i  en  tomt  paa  hjørnet  af  St.  Olafsgate 
og  Pilestrædet. (Kristiania)  tilkjørt  sand,  der  førte  følgende  dyre- 
skaller: 

Cardium    edule    Lin.  af  en    for  vor  kyst    fremmed    formlype. 

Mactra  solida  Lin  svarende  temmelig  nøie  til  den  af  Fohbes 
&  Hanley  afbildede  form  (Historv  of  British  Mollusca,  Vol.  I, 
pag.  351,   PI.  XXII,   Fig.  5\ 

Mactra  snbli  iinc(da  da  Costa  af  en  for  vor  kysl  helt  frem 
med  formtype. 

Donax  anatiniis  Lam.  svarende  temmelig  nøie  til  den  af  Forbes 
«&•  Hanley  afbildede  form  (Historv  of  British  Mollusca,  Vol.  I, 
pag.  332,  PI.  XXI,  Fig.  4,  5). 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  65 

I  nedre  Sch  u  Iz  eh  a  u  g  e  n  s  teglverk,  hvor  de  i  leret  fore- 
kommende arier  var 

Arca  glacialis  Gray 

Portlandid  lenticiila  Møll. 
fandtes  i   tilkjørl   ler  brudstykker  af 

ScrohicuUirid  pij)er(tl(i  Bel. 
Det  er  kanske  ingen  af  de  mere  fremtrædende  former,  som 
netop  af  den  her  omliandlede  grund  saa  ofte  er  bleven  mis- 
opfattet i  geologisk  lienseende  som  den  almindelige  østers.  Paa 
sekundært  leiested  har  det  lykkedes  mig  at  finde  frem  denne  art 
j)aa   følgende  sledei': 

1.  Havnens  verk  (Kristiania)  i  den  øvre  grube  paa  elvens 
venstre  side,  ca.  <S5  m.  o.  h. 

2.  Nær  veien  nedenfor  Tuengen  i  vestre  Åker,  ca.  55  m.  o.  h. 
;>.   Nær  Skaadalen   station,   ca.  20(i  m.  o.  h. 

4.  Stomner,   ^4   mil   n.  f.  (Irorud  station,  ca.  IGO — 170  m.  o.  h. 

5.  Ved   Asker  jernbanestation,  104  m.  o.  h.  sammen  med  blaa 
skjæl,   Mijfilns  cdiilis  Lix. 

C).   Paa  gaarden  Jøssongs  marker  (Asker)  ca.  \W)  m.  o.  h. 

7.  Paa  Ilogstadmonenen  (Asker'  fandtes  i  en  høide  af  160 
m.  o.  h.  brudstykker  af  store  østers  svarende  omtrent  til  dem, 
der  i  uiiiversilelels  glaciaigeologiske  samling  opbevares  som 
fundne  i  Aasmyren  oOO'  o.  h.  i  Folio  ;  ifølge  hele  sit  ydre 
præg  vidner  ogsaa  disse  sidstnævnte  om  at  befinde  sig  j)aa  se- 
kundært leiested. 

8.  I^ia  markerne  i  Åker  ei-  østers  saa  almindelige,  at  man 
efter  en  tids  undersøkeiser  ikke  engang  bemøier  sig  med  al 
notere  de  forskjellige  forekomstei-. 

NoRDGAARD  cr  af  den  anskuelse  med  hensyn  til  Ibrholdene 
omkring  Trondhjemsfjorden  »at  boplasserne  valgles  af  hensyn 
til  rikelig  forekomst  af  matskjaM  i  naMhelen.  Men  el  andet 
ræsonnement  maa  gjøres  gjældende,  naar  talen  er  oui  de  østers- 
skaller, som  er  fundne  paa  gamle  huslomler  i  Trondhjems  by. 
De  har  vistnok  for  størstedelen  vaMct  spist  i  middelalderen. 
Det  kan  ialfald  med  sikkerhel  sies  om  de  skaller  af  østers,  som 
landles  paa  kong  Svi:mhi:s  borg  Sion  eller  Sverresl)org  ved  Trond- 
hjem  under  ulgravningerne  i  1N7-2  og  7:;,  og  del  samme  maa  gja'lde 
om  de  øslcrsskaller,  som  fandtes  ulenfor  l^rkebispegaardens  mm- 
under  gravningerne  sommeren  l'.MJ.  Disse  øsleis  har  ne|)pe 
\a'ret  lal  i  selve  ijorden,  de  liai-  sandsynligN  is  \;u'rel  till'ori  ulen- 
IVa,  Saavidt  jeg  har  kunne!  I'aa  greie  paa  det,  er  det  intet  som 
kan  las  til  iudhegl  for  den  opfatning,  at  østersen  i  historisk  tid 
har  level  na'rmere  'frondhjem  end  ved  Tarven  ulenfor  Ijordens 
iniiiulini;.  Del  har  iieller  ikke  endnu  lyktes  niii;  al  skiape  op 
en    eneste   oslersskal     lia    Ijorden,   endskjont    jeg    har   tal    mange    i 


66  P.    A.    ØYEN  [1914 

den  nuværende  fjære,  f.  eks.  i  Skarnsundet,  F2idsbotn  ved  Lev- 
anger  samt  paa  Taulra.  Men  selv  om  der  skulde  findes  østers- 
skaller i  fjorden  nedenfor  lavvandsmaalet,  vil  det  være  rimelig 
at  henføre  de  tilsvarende  dyrs  levetid  til  en  høiere  vandstand 
end  den  nærværende«  (Nordgaard:  Østers  ogøsterskultur  i  Trond- 
hjemsfjorden,   19^13,  pag.  6). 

Af  hvad  nu  i  det  foregaaeiide  er  anført,  fremgaar  med  tyde- 
lighet,  at  man  ved  fossilfund  med  omhyggelighet  maa  ha  sin 
opmerksomhet  henvendt  paa  det  forhold,  om  man  har  for  sig 
saadanne  paa  oprindeligt  eller  paa  sekundært  leiested.  Det  kan 
i  mange  tilfælde  være  vanskeligt  at  afgjøre,  men  den  nøkterne 
forsker  maa  altid  søke  dette  spørgsmaal  opklaret,  førend  et 
skjælfund  føres  ind  i  den  stratigraliske  sammenhæng,  da  det  i 
motsat  fald,  som  den  kvarlær-geologiske  historie  desværre  ogsaa 
har  vist  os  eksempler  paa,  kan  komme  til  at  foraarsake  skjæbne- 
svangre  feilslutninger. 


Klassifikation. 

Paa  den  internationale  geologiske  kongress  i  Washington  i 
begyndelsen  af  nitiaarene  af  forrige  aarhundrede  anvendtes  en 
hel  dag  til  diskussion  om  klassifikationen  af  de  glaciale  pleisto- 
cene  afsætninger.  Dette  viser  jo  tilfulde  den  betydning,  som  ved 
hin  anledning  blev  tillagt  dette  afsnit  af  den   kvartæM-e  forskning. 

Den  fremstaaende  glacialgeolog  T.  C.  Chambkrlin  pointerede 
ved  hin  anledning  som  utgangspunkt  de  tre  klassifikationsprin- 
ciper:  »structural,  chronological,  genetic«  (Nature,  Vol.  44  (1891), 
pag.  504),  medens  Mc  Gee  ved  siden  af  »genetic  classification« 
fremhævede  »scheme  of  a  classification«,  men  fremfor  alt  »im- 
portance of  landforms«  (Int.  Cong.  Géol.  Compte  Rendu,  5  Sess. 
U893),  pp.  198—207,  cfr.  Bull.  U.  S.  Geol.  Surv.  No.  188,  pag. 
427).  Chamberlin  derimot  la  hovedvegten  paa  det  genetiske 
princip  og  »discusses  the  classification  of  Pleistocene  glacial  de- 
posits,  based  upon  the  origin  of  Ihe  formations«  (Int.  Cong.  Géol. 
Compte  Rendu,  5  Sess.  (1893),  pp.  176—192,  207,  cfr.  Bull.  U.  S. 
Geol.  Surv.  No.  188,  pag.  101)  og  utviklede  en  temmehg  helt 
gjennemført  klassifikation  (The  Journal  of  Geology,  Vol.  II,  pag. 
517 — 538).  Ved  samme  anledning  meddeltes  imidlertid  ogsaa: 
»Prof.  Chambkrlin,  in  closing  the  discussion,  said  Ihat  there 
was  great  difTiculty  in  applying  a  chronological  classification, 
and  that  such  a  classification  might  even  aet  as  a  barrier  to 
observation  and  to  the  recognition  of  the  truth.  Chronological 
classification    is    the    ullimate    goal    of  glacial    studies,   but  it  is 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEU    I    TRONDHJEMSFELTET  67 

sometliing  for  which  we  are    not   as  vet  prepared«   (Nature,  Vol. 
44  (1891)  pag.  504). 

xMaii  maa  vistnok  her  gi  Chamberlix  sin  fulde  tilslutning 
med  hensyn  til  den  kronologiske  klassifikation,  og  spørgs- 
maalet  vilde  niuligens  |)aa  det  nuværende  stadium  kunne  ansees 
nogenlunde  tilfredsstillende  løst,  hvis  man  virkelig  kunde  gjen- 
nemføre  en  genetisk  klassifikation,  der  ikke  var  heheftet  med 
altfor  store  feil.  Men  nølere  betragtet  er  det  kun  tilsyneladende, 
at  man  oj)stiller  et  giennemført  genetisk  system,  ja  dypere 
betragtet,  er  kanske  delle  del  vanskeligste  af  alle,  netop  fordi  vi 
igrunden  vet  saa  lile  om  de  grundlæggende,  genetiske  forhold.  Dette 
faar  vi  klar  følelse  af  ved  at  gjennemgaa  Matthew's  afhandling: 
»Climate  and  Evolution«  (Annals  N.  Y.  Acad.  Sciences,  Vol.  24 
(191o)  pag.  171 — ol8),  og  hvor  enhver  kvarlæugeolog  har  godt  af 
at  erindre:  Scienlific  problems  should  be  setlled  by  examina- 
lion  of  the  evidence,  nol  by  citations  of  ojiinion  from  selecled 
aulhorities  iL.  c.  pag.  816).  De  Geer  fandt  derfor  al  burde  frem- 
hegge  forslag  tiil  ett  naturligt  system  for  de  kvarliira  bildnin- 
garne<  (Forh.  ved  de  skandinaviske  naturforskeres  14.  møde, 
Kjobenhavn  ISO'i,  i)ag.  429 — 482),  men  her  støtter  denne  forsker 
sig  ganske  nalui-lig  til  del  genetiske  i)rincip,  og  de  samme  njcr 
uoversligelige  hindringer  møler  derfor  som  hos  C.hami5i:ri.in.  Al 
De  (ieer  saa  derlil  lr;ekker  de  kartografiske  forhold  sterkl  i 
forgrunden,  er  forsaavidt  et  gode,  som  klassifikationen  blir  af  de- 
skriptiv art,  men  dermed  er  man  igrunden  ikke  naael  kengere 
frem  med  hensyn  til  al  sammenbinde  de  kjendle  glacialgeoio 
giske  og  kvartære  fjenomener  i  en  slullel  kjede  lil  indordning  i 
den  menneskelige  erfaringskreds  idethele.  Fæ^nomenerne  blir 
megel  mere  staaende  som  enkelte,  isolerede,  ^hln  faar  let  for 
al  glide  over  i  kalaslrofistiske  betraglninger,  og  enhelen  gaar  la])l. 
Del  vai'  i  følelsen  heraf,  al  jeg  ved  begyndelsen  af  mine  foie- 
læsningcr  i  glacialgeologi  og  kvarhergcologi  ved  uuiversilelel. 
\aarscniesliel  1908,  forsøkle  al  sammenstille  de  kjendle  hcno 
mener  i  \'ersuch  einer  glacialgeologischen  Syslemalik«  (C.hrisl. 
Vid.  Selsk.  I-'orh.  1904,  Xo.  7\  Senere  liar  jeg  ogsaa  berørt  de 
samme  forhold  i  en  afhandling:  Glaciale  sludieslreiflog  Arch. 
for  Malbin.  og  Naturvid.  H.  29.'  nr.  o  ('190S\  p:ig.  29  8.2^  og  der 
belonel  den  fri,  nu-nncskelige  Ueuknings  betydning  ved  alValUl- 
sen  af  syslcmaliskc  IVcmslillinger  paa  forskningens  nuva-rende 
ufuldkomne  sladiuui  selv  Ibr  nalurvidenskapens  leul  empiiiske 
ai'snil,  idet  to  hovedmonuMiler,  dclailundersøkelse  og  logisk  l;enk 
niiig,  er  hclin^clsc  Ibr  IVcniskiidl  inden  delle  oniraade.  I*]n 
\iglig  betingelse  blir  naturligvis,  at  man  lil  enhver  lid  lar  de 
slruklurelle,  kronologiske  og  genetiske  laMionuMur  ti;e  i  Ibr 
gi'iindeii  i   (len    ii  tslr:el\  nliig,    som   kjendsk:ipet    lil   disse   lbrskjellii;e 


Post-Tertiary  or  Qualernary 


68 p.  A.  øYEX [1914 

forhold  tillater  det.  Men  et  ganske  fremtrædende  moment  i  et 
saadant  system  blir  dog,  at  det  ved  sin  logiske  lovmæssighet 
aapner  plads  for  nye,  lilflytende  kjendsgjerninger,  ja  tildels  endog 
anviser  tomrum  til  utfyldning  ved  resultaterne  af  nye  under- 
søkeiser. Det  vil  saaledes  være  kun  tilsyneladende,  at  et  saa- 
dant system  tildels  vil  faa  nogen  lighet  med  Mc  Gee's  »Scheme 
of  a  classification«.  Vanskeligheten  ved  at  bringe  alle  de  mang- 
foldige, enkeltstaaende  kjendsgjerninger  i  kvartærgeologien  ind 
under  en  enhet  er  meget  stor,  derfor  ogsaa  den  fremlrædende 
vaklen,  som  man  ofte  møler. 

Den  bekjendte  engelske  geolog.  Sir  Archib.\ld  Geikie,  gir 
følgende  oversigt: 

Pleistocene,  Post-Pliocene,  Diluvial 

or  Glacial 

Recent,    AUuvial,    Human  or  Pre- 

hisloric. 

Men  han  tilføier:  »Ihese  subdivisions,  however,  are  confes- 
sedly  very  artificial,  and  it  is  often  exceedingly  difficult  to  draw 
any  line  between  them.  The  names  assigned  to  Ihem  also  are 
not  free  from  objeclion  (Text-Book  of  Geology,  Vol.  II  (1903), 
pag.  1300).  Og  videre  tilføier  han:  It  is  hardly  possible  to  arrange 
the  Post-Tertiary  accumulations  in  a  strict  chronological  order, 
because  we  have  no  means  of  deciding,  in  many  cases,  their 
relative  antiquity,  seeing  thai  as  a  rule  they  occur  in  scattered 
areas,  and  not  clearly  superposed  on  each  other.  The  order  in 
which  they  are  classilied  has  often  been  determined  by  the- 
oretical  considerations,  which  are  always  subject  to  revision« 
(L.  c.  pag.  1301).  Denne  betraklningsmaate  har  dog  ikke  hindret 
ham  i  for  Norges  vedkommende  at  opta  Brøggers  inddeling  af 
den  kvartære  lagrække  (L.  c.  pag.  1302,   1314,   1333). 

Hvad  imidlertid  direktøren  for  de  Forenede  Staters  geologiske 
undersøkelse  ullaler  i  sin  « Report  1892 — 93«,  turde  finde  en 
videre  anvendelse  og  passe  paa  forholdene  ogsaa  inden  andre 
omraader:  The  pleistocene  deposits  are  classed  firsl  by  agency 
and  then  by  place  wilh  respect  to  the  provinces  inlo  which  they 
fall  and  incidenlally  they  are  grouped  by  time  as  representing 
the  direct  and  indirect  producls  of  the  different  ice  invasions. 
B}'  means  of  this  classihcalion  a  large  number  of  distinclions 
have  been  made  among  the  Pleistocene  deposits,  including,  it 
is  believed,  all  that  are  required  for  the  induslrial  uses  of  the 
countr}'.  Moreover  the  researches  have  yielded  a  rude  but  useful 
chronology  of  Ihe  Pleistocene  period  in  which  the  successive 
episodes  are  clearly  distinguished,  and  this  is  regarded  as  an 
important  contribution  to  the  science  of  geology«  (XIV  Ann.  Rep. 
U.  S.  Geol.  Surv.  1892—93,  pari  I,  pag.  122). 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  69 

Hos  OS  indførte  jo  Sars  og  Kjerulf  i  sin  tid  en  inddeling 
af  vor  kvartærformation  i  nær  tilslutning  til  den  brittiske,  nem- 
lig en  glacial  og  en  postglacial  gruppe,  hver  med  en  grundt- 
vandsfacies  og  en  d ypvandsfacies,  og  denne  inddeling  blev 
gjennemgaaende  benyttet  og  benyttes  endnu  selv  i  systemer  af 
helt  anden  karakter.  Det  var  kun  Axel  Blytt,  der  skilte  sig  ut 
med  sit  fra  et  plantegeografisk  synspunkt  vundne  overblik,  som 
han  videre  søkle  at  overføre  paa  den  kvartære  lagræ^kke,  men 
hans  overblik  over  denne,  som  er  meddelt  i  det  foregaaende, 
vandt  ingen  eller  lilen  tilslutning  hos  vort  lauds  geologer.  Der- 
imot  indtraadte  en  vekselvirkning  mellem  Blytt  og  den  skotske 
geolog  James  Geikie;  disse  to  forskere  søkte  gjennem  en  lang 
række  af  aar  at  sammenarbeide  den  skandinaviske  og  brittiske 
kvarlærgeologis  resultater  i  en  fælles  enhet,  idet  de  begge  gjen- 
tagende  gange  fremhæver,  hvorledes  de  inden  begge  omraader 
selvstændig  og  uafhængig  vundne  resultater  stemmer  temmelig 
nøie  overens.  Om  vi  sammenstiller  f.  eks.,  som  Blytt  selv  gjorde 
i  det  efterlatte  manuskript,  der  var  bestemt  som  grundlag  for  et 
foredrag  ved  naturforskermøtet  i  Stockholm  1898  (Bergens  Muse- 
ums aarbog  1909,  nr.  8),  Blytts  kvartære  ræ'kkefølge  med  Geikies 
efter  hans  »Prehistoric  Europe«,  London  1881,  pag.  451  —  458, 
saa  faar  vi  følgende: 

Geikie:  —  Blytt:  — 

5.   Upper  I^eat  (Turbarian)  Subatlantisk  torv 

4.   Upper  buried  Forest  Subboreal 

3.   Marine  deposits,  25 — 60  ft.  Postglacial  sæ'ukning 

2.   Lower  Peat  (Turbarian)  Atlantisk   torv 

1.  Lower  buried  Forest  Boreal. 

Og  idet  Blytt  ved  samme  anledning  henviste  til  Steensthup's 
og  Petemsen's  undersøkeiser  i  Danmark  og  Sahs's  undersokelser 
i  vort  eget  land,  opnaadde  han  følgende  ledetraad,  der  sammen- 
bandt disse   forskjellige  systemer: 

Steenstrup's  <^Å7'-periode, 
Sars's  Pholas-Tapes  periode, 
Bly'it's  atlantiske  periode, 
Pi:ti:hsen's    VVz/^cs-periode, 
som    efter    Blytts    nu'iiing    maalte    repræsenleir    en    og    samme 
geologiske   horizonl. 

I  vort  naboland,  Sverige,  har  gjcmiein  lidcrnes  lop  inddelingen 
af  de  kvartaM-e  alsælninger  vekslet  tildels  lemnielig  meget.  I^hd.mann 
utgav  i  1857  Xagra  ord  lill  belysning  al"  Den  geologisUa  karian 
ofvei-  l'yrisans  dalbaeken  ,  el  karl  som  var  o|)lat  aarel  i  for 
veien.  Det  var  dette  kart  og  denne  beskrivelse,  K.iehulf  anbe 
falle  som  ledetraad  og  forbillede  for  den  første,  mere  systematiske 
undersokelse   og   beskrivelse  af  del    lose    lernen    i    vort   egel    land. 


70  P.    A.    ØYEN  [1914 

(Polylekiiisk  Tidsskrift,  18^/58,  pag.  183).  Og  i  samme  tidsskrift 
for  18ff58  sammenstiller  Kjehulf  pag.  332  resultaterne  af  sine 
egne  undersøkeiser  med   P^rdmann's  i  følgende: 

K.iERULF:   —  F]rdmanx:  — 

Glacialhanker,  Krosstensåsar  &  Rulsteiisåsar 

Mergeller,  Hvarfig  lera  &  mergel, 

Muslingler,  Fucuslera, 

Tegllei-,  Underler, 

Sandler,  Overler, 

Yngste  omlagede  sand.    Mosand. 
Og  Kjerulf  lilføier  selv  paa  samme  sted,  at  da  »bliver  del  ind- 
lysende, at  ligheden  i   bygning   er    meget    stor«.     Og  vi    kan    nu 
tilføie:  den   var  altfor  stor. 

I  den  historiske  oversikt  kommer  vi  til  at  behandle  Torell's 
opfatning,  der  ganske  nøie  sluttede  sig  til  den  engelske  og  delvis 
ogsaa  kanadiske,  men  som  vel  nærmest  derfor,  at  den  væsentlig 
tok  sigte  paa  de  aMdre  afsnit,  ikke  kunde  helt  tilfredsstille  naar 
sjjørgsmaalet  reisle  sig  om  behandlingen  af  den  hele  rækkefølge. 
W  fulder  saaledes  ogsaa  i  Sverige  de  to  begreper,  glacial  og 
postglacial,  til  at  Ijegynde  med,  og  den  videre  utvikling  fortsatte 
i  retning  af  at  opdele  videre,  hvert  for  sig,  disse  to  hovedafsnit. 
De  Geer  indførte  saaledes  senglacial  som  en  afdeling  af  det 
førstnævnte  afsnit,  og  inddelingen  af  det  sidste  i  ancylustid, 
littorinalid,  limnæ^atid  er  jo  vel  bekjendt.  Og  i  nær  tilslutning 
til  denne  inddeling  har  Rosberg  ogsaa  betragtet  de  finske  for- 
hold (Geographische  Zeitschrilt,  7  Jahrg.  1901,  pag.  486),  medens 
hans  landsmand  Ramsav  inddeler  kvartærsystemet  "  i  holocen 
(recent  och  jioslglacialt)  og  pleistocen  (glacialt  och  interglacialt) 
(RaxMSay:  Geologiens  Grunder,  I  (1912),  pag.  317).  Hos  danskerne 
finerer  vi  derimot:  1)  ishavstiden,  2)  alluvialtidens  første  afsnit 
(fastlandstiden),  3)  alluvialtidens  andet  afsnit  (Tapes-tiden)  (Ussing- 
H ARDER:  Danmarks  geologi  1913,  pag.  333 — 334),  som  vi  ser 
sluttende  sig  temmelig  nøie  til  den  tidligere  nævnte  svenske,  kun 
med  noget  andre  navne.  I  temmelig  skarp  motsætning  til  de  her 
nævnte  inddelingselementer  slaar  nu  det  forsøk,  som  De  Geer 
i  de  senere  aar  har  gjort  for  at  faa  gjennemført  en  helt  ny  ind 
deling  af  de  kvartære  afsætninger,  men  denne  synes  imidlertid 
ikke  at  ha  vundet  nogen  større  tilslutning  ntenfor  hans  egen 
skole  (Geol.  Forn.  Forh.'  Stockholm,  B.  33  (1911),  pag.  46(>  &  B.'  34 
(1912X  pag.  445 — 447).  Vi  vil  overlate  til  de  svenske  geologer 
selv  at  diskutere  de  mange,  tildels  vanskelige  navne,  som  her 
er  foreslaat,  da  det  anvendte  inddelingsprincip  med  foreslaaede 
navne  interesserer  mindre  seet  fra  et  norsk  synspunkt. 

Det  har  dog  en  vis   interesse    for  os    at   se    klassifikationen  i 
sine    hovedlra'k,  der  paa   det    nøieste    slutter  sig    til    De    Geer: 


Nr.    6J  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  71 

»Geochronologie  der  lelzlen  12  000  Jahre«  (Geologische  Rund- 
schau, 1912,  pag.  4()0)  med  ledsagende  »Karte  der  spåtglazialen 
RiickzLigsphasen  in  Schweden«  (L.  c),  hvor  man  finder  tydehg 
uthævet  1)  daniglacial,  2)  goliglacial,  3)  finiglacial  og  4)  posl- 
glacial  tillikemed  et  meget  kunstig  isskille  eller  bræskille,  som 
jeg  er  bange  for  vil  lide  samme  skjæbne  som  De  (ii:i:RS  baltiske 
istunge  fra  Skandinaviens  anden  nedisning.  Hvad  der  imidlertid 
i  denne  forbindelse  har  slørre  interesse  er  Di-:  Geers  ultalelse: 
»Die  grossen  fennoskandischen  Moriinen  zeigen  eine  deutliche 
Verschlechterung  des  Klimas  an,  die  hinreichend  war,  um  den 
Eisrand  wahrend  einiger  Jahrhunderte  in  seinem  Riickzug  auf- 
zuhallen  oder  sogar  ihn  wieder  elwas  vorriicken  zu  lassen.  Aber 
nach  dieser  Epoche  begann  der  grosse  Eisriickzug  aufs  neue 
und  schritt  bald  mit  erstaunlicher  Schnelligkeit  und  Regelmassig- 
keit  weiter.  Der  jåhrliche  Riickzug  wechselte  in  der  Regel  um 
einen  Betrag  zwischen  100  und  oOO  m.  und  vervandelte  sich 
ganz  selten  und  immer  nur  fiir  einzelne  Jahre  in  ein  unl)edeu- 
tendes,  zufiilliges  Vorriicken.  Das  scheinl  l'iir  nahezu  den  ganzen 
letzten  Teil  des  letzten  Eisriickzuges  von  den  fennoskandischen 
Moriinen  bis  zu  der  Eisscheide  gegolten  zu  haben,  oder  fiir  die 
Zeit,  die  ich  die  liniglaziale  Sube|)oche  genannt  håbe;  nur  fiir 
eine  kurze  Zeit  gleich  vor  ihrem  Ende  tral  noch  ein  letzles  Vor- 
riicken des  Eisrandes  ein«   (L.  c.  pag.  4Go — 46G). 

I   vort    land    slog  Andr.  M.  Hansen    1891    ind    paa  en  ny  vei 
med   hensyn  til  grupperingen  af  vore  kvartære  afsa'tninger  (Arch. 
Nhilhni.  og  Naturvid.  B.  14 — 15),  idet  han  opstillede   følgende  ske- 
ma,  der  væsentlig  var  \undel   ved   slrandlinjcslndier.  ikke  slr;ili 
grafiske: — 

Recent  Stilstand     Slrandlinje  Salangen       Jernalder 

Sidste    landstigning       10  ^l  o  Subboreal  (Blytt)    \  Broncealder 

Atlantisk        "    Stilstand     Subatlanlisk  (Blytt)  |        (seler) 
Midire  I:indsligning       oO  "  o  Boreal     Bi.ytt         ]      ci 

Subglacia'l        "    Stilstand      Subarktisk     Bi.ytt  Stenalder 

Første  landstigning       CO  "  d  Subarktisk  |        ^seter) 

Epiglacial  Stilstand  Arktisk  Voldia 

Delte  skema  utvidet  han  saa  senere  i  The  Glacial  Succes- 
sion in  Xorway  (The  Journal  of  Geology,  Ghicago.  Vol.  11,  1S94, 
pag.  12o — 144)  til   følgende  oversigt: 


72 


P.    A.    OYEN 


[1914 


feO 


~  o 


o 

C<1 


CM 


O  12  Q  O 


.•;:;  .-r:  '=/3  ^ 

c  o  "^  s 

Oj   o;   5^  o 
o 


J 

=o 

•S 

M 

CC 
0/ 

- 

■^ 

53 

.&5 

"o 

O 

OJ 

QJ 

■J    o 

d 

*w 

^— ( 

-^ 

M-^ 

a. 

5 

00 

T3 

HH 
C/3 

CC 

<p 

O 

c/5 

< 

o; 

S 

QJ 

aj 

.~ 

« 

yj 

_  o 

■Xi 

■^  5 

es 

C3 

O 

y 

CC 

o 

o 

CJ 

CC 

ir: 

^           -N 

>-s 

^ 

0; 

^ 

:-! 

CU 

O   a; 

OJ 

tr. 

OJ 

C5  « 

c« 

"« 

rt 

le 

CC 

- 

r-i 

c: 

^ 

^ 

i^ 

^ 

-| 

-S 

ty5 

H 

J: 

H 

£ 

^^ 

CC 

_cc 

CC 

Ij 

'o 

'o 

cu 

o 

— 

QJ 

«  o 

t!/DÆ 

Cl 

CC 

"cu 

O 

^ 

2 

tU 

X. 

K 

rv\ 

v: 

y^ 

os 

. 

,__ 

as 

^03 

CJ 

cz 

*o 

CC 

-^  ^ 

CJ 

iH 

S 

.'2  'fei; 

C3 

'^ 

CC 

c:  o 
p 

o 

Ih 

c« 

o 

Oh 

!X 

Q 

|s[r.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  7S 

For  at  faa  et  indl)lik  i  betydningen  af  disse  skemaer  niaa 
vi  merke  os,  hvad  forfatteren  siger  (L.  c.  pag.  lo'i):  »As  might 
be  expecled,  in  accordance  with  Ihe  theory  of  isoslasy  of  the 
earth's  crusl,  tliese  lines  are  now  raised  towards  the  formei- 
center  of  the  ice  sheet,  from  ^vhich  the  maximum  ice  load  was 
taken  away.  Nearesl  this  point  the  epiglacial  sea  beach  and 
terraces  now  reach  '200  meters  above  the  sea  .  Denne  forklaring 
er  os  i  virkeligheten  en  dobbellnokkel  til  forstaaelsen  og  værd- 
sættelsen af  disse  to  skemaer;  thi  den  angivne  200  meter-høide 
er  den  gamle,  approximativt  kjendle  for  det  sydøstlige  Norges 
høieste,  marine  afsætninger,  og  de  til  60  °/o  og  40  O/o  angivne 
terrasser  søker  vi  forgjæves  omkring  den  indre  del  af  Krisliania- 
tjorden  og  i  Trondhjemsfjordens  omgivelser,  hvor  høidegrænsen 
er  tilnærmelsesvis  den  samme.  Terrasser  omkring  10  °/o  af  den 
angivne  høidegræMise  thider  vi  rigtignok,  men  de  repræsenterer 
hverken  den  subboreale  eller  subatlantiske  strandlinje  ifølge 
Blytt  og  endnu  mindre  l)roncealderens  tilnæM-mede  havniveau. 
Det  er  dog  interessant  at  se,  at  de  lo  skemaer  øiensynlig  staar 
i  nøie  sammenhæ'ng  med  hverandre,  som  fremgaaet  af  samme 
slutningsra'kke. 

Efter  at  jeg  19f07  hadde  fremlagt  i  Kristiania  Videnskapssel- 
skap  en  mere  sammenhængende  oversigt  over  de  resultaler,  jeg 
selv  var  kommet  til  med  hensyn  paa  grupj)eringen  og  klassili- 
kalionen  af  vort  lands  kvartære  afsætninger  (Christiania  Vid.  Selsk. 
Skr.  I.  Malhm.Naturv.  Kl.  1908,  No.  2,  pag.  118),  hadde  jeg  gjen 
tagne  gange  temmelig  indgaaende  diskussioner  med  dr.  Hansen 
angaaende  en  ra'kke  afsnit  i  den  kvarljere  lagserie,  specielt  for 
Kristianialraklens  vedkommende,  og  j)aa  den  ekskursion,  som  jeg 
19^07  forelok  til  Asker  med  de  studerende  ved  universitet,  og 
hvori  dr.  Hansi:n  ogsaa  deltok,  forekom  del  mig  al  vi  ialfald 
enedes  om  endel  punkter  og  specielt  om  at  kunne  anvende  be 
grepel   e()iglacial   om   en   afslutningsfase  inden   selve  ra  liden. 

Imidierlid  fremkom  dr.  I1ansi:n  lemmelig  kort  efteii  et  par  fore- 
drag 19,^.^09  og  19^}  10  i  Norsk  geologisk  Ibrening  med  en  helt 
ny  opfalning  af  vore  kvarlærafsa'lninger.  Diskussionen  blev  i 
den  anledning  lemmelig  skarp  —  kanske  for  skarp,  saa  Hansen, 
ilblge  el  nøiaglig  referat,  lol  falde  den  ylring  med  hensyn  til  min 
inddeling  al'  den  noiske  kvarlier,  al  al  gaa  med  el  opgjoil 
skema  i  haanden  og  linde  de  forskjellige  ling,  det  kan  jeg  ikke 
gjorc  ham  Ovi;.\  I  eller  .  Kiler  al  ha  deltal  i  den  ovenfor  na'vnle 
ekskursion  lil  Asker  vaaren  19o7  burde  imidierlid  Hansen  vile, 
al  del  skema  ,  som  han  paa  en  noget  haanende  maale  omtaler, 
ikke  var  laxcl  Island  paa  Ibrhaand,  nu*n  gjennem  en  lang  ra'kke  af 
aar,  skridl  for  skridl  moisonuuelig  sannnenarbeidel  ved  lalrike 
delailundersokelser   |)aa   de   loiskjelligsle   steder   i  vorl   vidtstrakte 


74  P.   A.   OYEN  ]1914 

land;  dette  er  ogsaa  erkjendt  af  den  med  vort  lands  kvartærgeolo- 
giske  forhold  ikke  helt  ubekjendte,  østerrikske  forsker  Machacek, 
der  om  det  samme  skema  uttaler:  »Zum  Schlusz  gibt  der 
Verfasser  als  vorlauliges  Resumé  seiner  miihevollen  Untersuchun- 
gen  die  folgende  Reihe  der  Musehel-niveaus  mit  Angabe  ihrer 
Hoben  im  innersten  Teil  des  Krislianiafjordes«  (Zeitschrift  fiir 
Gletscherkunde,  B.  III,  1908—09,  pag.  367).  I  utvidet  form  og  med 
adskillige  lillæg  blev  de  to  ovenfor  nævnte  foredrag  af  Hansen 
Irykl  i  el  par  større  afhandlinger:  Fra  istiderne.  Vest-rael«  (Nor- 
ges geol.  unders.  Nr.  54,  1910),  og  »Fra  istiderne.  Sørlandet« 
(Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathm.-naturv.  Kl.  191H,  No.  2). 
Den  største  interesse  knytter  sig  imidlertid  i  foreliggende  tilfælde 
til  den  kjendsgjerning,  at  Hansen  i  disse  to  arbeider  bryler  paa 
en  viss  maale  overlvert  med  de  af  ham  tidligere  forfegtede  an- 
skuelser, og  al  der  mellem  disse  to  sidste  arbeider  er  en  temme- 
lig stor  indbyrdes  uoverensstemmelse.  I  virkeligheten  er  ogsaa 
interessen  ved  disse  lo  sidstnævnte  arbeider  mere  at  søke  i  filoso- 
fisk retning  end  i  geologisk.  Min  opposition  i  diskussionen  i 
anledning  af  de  to  nævnte  foredrag  i  Norsk  geologisk  forening 
kommer  derfor  ogsaa  kun  svagt  frem  i  det  Irykle  referat  af  samme: 
»ØVEN  imølegik  i  et  længere  foredrag  forskjellige  av  de  av  dr. 
Hansen  fremholdte  anskuelser.  Specielt  vilde  han  bebreide  Hansen, 
at  han  overførte  skotske  ideer  til  vort  land  uten  at  la  det  for- 
nødne hensyn  til  kjendsgjerningerne.  Derved  blir  dr.  Hansens 
fremstilling  av  den  kvartære  ulvikling  mangelfuld.  Hans  palæ^- 
onlologiske  materiale  var  ubetydelig  og  bragte  intet  væsentlig 
nyt  frem«  (Norsk  geologisk  tidsskrift,  B.  II,  1913,  nr.  13,  pag.  1). 
Var  det  ikke  fordi,  at  disse  Hansens  to  arbeider  er  olfentliggjort 
i  lo  saa  autoritative  j)ul)likationer  som  Norges  geologiske  under- 
søkelses  og  Kristiania  Videnskapsselskaps,  saa  vilde  det  ved  denne 
anledning  ingensomhelst  grund  yæve  til  at  ofre  dem  nogen  videre 
opmerksomhel,  da  de  væsentlig  kan  betegnes  som  refererende  og 
ræsonnerende,  men  kun  indeholder  forholdsvis  lite  af  iagttagel- 
ser, der  kan  betegnes  som  en  berikelse  af  kjendskaj)et  til  vort 
lands  kvarta're  forhold,  og  dette  gjelder  da  særlig  i  den  retning, 
som  jeg  anser  som  den  utvilsoml  rigtigste,  nemlig  den  strati- 
grafisk-palæ^ontologiske,  hvor  Hansens  bidrag  er  yderst  minimalt. 
Jeg  har  da  ogsaa  nydt  den  noget  tvilsomme  ære  for  mine  ikke 
ganske  faa  fossilfund  at  bli  citeret  paa  en  mængde  forskjellige 
steder,  særlig  i  Vest  raet< ,  men  ogsaa  i  Sørlandet«,  skjønt  dette 
synes  ularbeidet  efter  et  væsentlig  andet  princip.  Det  tør  saaledes 
ogsaa  kunne  betragtes  som  en  »skjæbnens  ironi«,  at  Hansen  har 
optal  de  Heste  betegnelser  fra  mit  skema«:  [Megaglacial],  Myti- 
Iiis-Yoldia,  [Zirphæa,  Hansen,  en  navneombytning  der  i  delte  til- 
fælde ikke  har  sivrdeles  stor  betydning],   Pholas,  Macira,  [Ra  lid]. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  75 

Litlorina-Portlandia,  [Indsjølid],  fPostglacial  tid  —  nyhævningstid] 
(Sørlandet,  pag.  2 IS);  men  iiyluvviiingstiden  indberaller  ifølge 
Hansen:  Tapes,  Trivia-Ostrea,  (^eller:  Dosinia-Scrobiculdrui),  Mija 
arenaria  (nutiden)  (L.  c.  pag.  224,  237).  At  imidlertid  Hansen  her 
lildels  bruger  navne,  der  allerede  har  sin  l)estemte,  stratigrafiske 
betydning  til  at  belegne  stratigrafiske  horizonter  af  helt  anden 
art,  kan  ingenlunde  l)elegnes  som  korrekt  — del  riglige  vilde  ha 
værel,  samtidig  med  det  nye  system,  at  indføre  nye  stratigrafiske 
betegnelser  for  at  undgaa  sammenrøring.  Er  imidlertid  dette  til- 
siktet,  vil  del  vistnok  gaa  ut  over  liam  selv,  hvilket  han  ogsaa 
har  opnaadd  for  sil  eget  vedkommende,  naar  han  har  overført 
betegnelsen  epiglacial  i  form  af  epiglacial  sænkningstid  til  at 
omfatte  Ra  lid  og  nljttorina-Portlandia«  i  netop  ovenfor  anførte 
skema.  Delle  har  altsaa  den  betydning  at  fremstille  for  os 
hovedtrækkene  i  eji  lielt  ny  anskuelse  med  hensyn  til  den 
slraligrafiske  plads  af  flere  viglige  afsætningsled  i  vorl  lands 
kvartære  formalion.  Men  ifølge  et  noiagligt  referat  fra  møle  i 
Norsk  geologisk  forening  19§1(),  ullalle  Hansen  videre:  efter 
dette  skema  kan  man  vite,  hvad  man  vil  hnde  i  torvmyrene«; 
dette  er  jo  en  vigtig  ledetraad  for  fremtidige  lorvmyrforskere  i 
vort  lan(i,  og  del  vil  bli  interessant  at  se,  hvilke  resultater  de 
opnaar  ut  fra  disse  forulsæ'tninger.  Det  blir  saa  meget  mere 
vanskelig  som  Hansen  selv  efler  ikke  mere  end  el  j)ar  aars  for- 
løp  (»Vestraet«  trykt  mai  1910  og  »Sørlandet«  fremlagt  lil  tryk- 
ning 19V12)  i  »Sørlandet  (pag.  152 — 153)  gir  et  temmelig  af- 
vikende  skemalisk  billede;  Meeklenburgian,  Indsjøperiode  0/i;///V".s'- 
ijolilid),  Konlinentlid  (Zirpluca,  Pliohis.  Tapes),  K])iglac'iallid  lalpaa- 
isiid  ,  l'ost  epi'ghu'iallid  atlantisk  nyhævning  med  oslersnivaa\ 
Hecenl   Mij((  (irenaria-nwiXA. 

De  nu  anførte  eksempler  turde  va^e  nok  lil  al  vise  arien  af 
Dr.  Hansens  undersøkeiser  og  de  resultaler,  iivorlil  dis.se  under- 
søkeiser har  forl.  Men  som  eksemj)ler  af  noget  anden  art  kan 
henvises  lil  den  forskjelligarlede  omtale  af  mil  arbeide  ved  de  lo 
anledninger,  saaledes'f  eks.  Vestraet  1910  (pag.  192,  223—224) 
og  Sørlandet  1912  (pag.  IOC) — 107 >.  Kndnu  el  par  strøkorn: 
»her  har  del  kun  interesse  al  konstatere  al  la|)esfaunaen  ikke 
er  konimel  for  ra  tid  (Vestraet  1910,  j)ag.  192)  og  adskillelse 
mellem  maclia-  og  tapes  nivaa  —  —  —  viser  sig  al  svigte 
(»Sørlandet  1912,  pag.  107).  Hansen  gjør  i  delle  sidste  aibeide 
(pag.  31)  ogsaa  den  aapenhjertede  rettelse  av  fremslillingen  i 
»Vestraet'  191(i,  al  alle  de  slutninger,  jeg  har  bygget  over  lillorina 
nivaa  paa  1*.  A.  Øvi;ns  skildring  a\  delle,  maa  frafaldes  .  I'.l 
p:n-  benu'ikningei-,  der  viser  geliallen  af  1 1  ansi:ns  sleike  lileralur 
sliidicr  liwde  ogsaa  \a'i-e  |);ia  sin  plads.  Og  ikke  el  i»ril  \iser 
al     I*.  A.  ()vi;\     kemier    lil    al     skuriuLisnKeikeiiie     \iser    en    l)i;e 


76  P.    A.    PYEN [1914 

bevægelse  i  Asker,  omtrent  lodret  paa  den  utregnede  blokkflytt- 
ningsVetning  N  16— 18«  V  (1904  og  07)!«  (»Sørlandel-  1912,  pag. 
95).  Netop  i  1907  olTentliggjorde  jeg  imidlertid  en  afhandling 
>Glacialgeologiske  studier  langs  stianden  af  Krislianiafjordens 
indre  del«  (Arch.  Mathm.  og  Naturv.  B.  28,  Nr.  4),  og  i  de  nne  om- 
talte jeg  ogsaa  skuringsfænomenets  >to  hovedsystemer,  et  nord- 
sydgaaende  og  et  konvergerende.  Ja,  omkring  Kristianiafjordens 
indre  del  er  der  anledning  til  at  studere  dette  forhold  langt 
udenom  det  ovenfor  angivne  omraade,  f.  eks.  i  Asker«  (L.  c. 
pag.  o^;  det  triumferende  utraapstegn  er  altsaa  i  dette  tilfælde 
mindre  heldig  valgt.  Naar  Hansen  om  det  karakteristiske  titter 
stadprofil  kategorisk  bemerker:  »i  virkeligheten  en  regulær  af- 
sætning (»Sørlandet<  1912,  pag.  98),  saa  viser  det  sig,  at  han 
allerede  har  betraadt  en  grund,  hvor  geologisk  diskussion  alle- 
rede er  ophørt.  Jeg  har  forresten  ogsaa  fr^  det  trondhjemske, 
Ysse  i  Værdalen,  beskrevet  en  fossilførende  lerafsætning,  hvor 
der  var  anledning  til  at  studere  tilsvarende  fænomener  til  de  i 
Etterstadj)rofilet  iagttagne,  om  end  utviklet  paa  en  noget  anden 
maate  (II,  163 — 164).  Dette  har  en  vis  interesse  for  saa  vidt, 
som  jeg  ved  beskrivelsen  af  Etterstadprofilet  netoj)  henviste  til 
Værdalsskredets  akkumulationsomraade  til  sammenligning  alle- 
rede før  jeg  hadde  hat  anledning  til  at  studere  denne  interes- 
sante egn. 

Med  hensyn  til  Hansens  omtale  af  de  af  mig  beskrevne 
forekomster  ved  Aamdalsstrand  (»Vestraet«,  1910,  pag.  184),  Ber- 
ven  (L.  c.  pag.  180),  Horten  (L.  c.  pag.  176)  og  Bakke  teglverk 
(L.  c.  pag.  193)  skal  jeg  kun  henvise  til  mine  tidligere  beskrivelser 
af  disse  og  de  dertil  knyttede  bemerkninger  (Det  sydlige  Norges 
»boreale«  slrandlinje« — Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1906,  no.  1, 
pag.  5 — 25,  3 — 4  og  34 — 35,  35 — 36,  og  »Kvartærgeologisk  profil 
gjennem  Jarlsberg  fra  Tønsberg  til  Ekern«  —  L.  c.  1910,  no.  5, 
pag.  22 — 25).  Naar  Hansen  (»Sørlandet«  1912,  pag.  107)  sier, 
at  Littorina-niveauet  ikke  lar  sig  opretholde,  at  niveauerne  Mactra- 
Trivia  er  iøinefaldende  konstruktioner«,  saa  er  dette  blot  og 
bart  postulater,  da  intet  bevis  er  forsøkt  engang  leveret  for  denne  ut- 
lalelse,  men  naar  han  saa  videre  sier,  at  >trivia-faunaen  hører 
naturlig  sammen  med  tapes  faunaen  som  en  dypere  facies«,  viser 
dette,  at  Hansen  endnu  ikke  tiltrods  for  de  mange  aars  syslen 
med  kvartaMgeologiske  studier  har  erhvervet  sig  forstaaelse  af 
de  faunistisk  stratigraliske  grundbegreper,  hvad  nu  end  aarsaken 
dertil  kan  va^re.  I  en  egen  forelæsningsrække  ved  universitetet 
over  »Utviklingen  af  kjendskapet  til  vort  lands  kvartærafsætninger 
i  sidste  halvdel  af  det  nittende  aarhundrede«  i  1ste  semester 
1914  gjennemgik  jeg  ogsaa  ganske  utførlig  den  betydning,  som 
Kjerulf  har  havt  i  saa  henseende  og  fik  derunder  anledning  til 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  77 

at  gjenneingaa  flere  af  de  punkler,  som  Hansen  giør  opmerksom 
paa  (L.  c.  pag.  SS — 10()i  og  likeledes  lil  at  onihile  den  tilsyne- 
lalende  likhed  mellem  K.ikrilfs  og  Hansens  anskuelser;  denne 
oprindelig  svenske  opfatning  kunde  forsvares  for  over  femti  aar 
siden  med  det  overordentlig  sparsomme  kjendskap  til  de  fauni- 
stisk-straligrafiske  forhold,  men  at  den  med  vort  nuværende 
kjendskap  til  disse  virkelig  kan  forsvares  og  forklares  paa  en  saa- 
dan  maate  som  paa  de  anførte  sider  i  Sørlandet  smaker  vel 
meget  af  journalistik.  Delte  faar  være  nok.  Jeg  androg  i  sin  tid 
Norges  geologiske  undersøkelse  om  i  dens  publikationer  at  faa 
trykt  en  imøtegaaelse  af  de  i  »Vest-raet«  (N.  G.  U.  nr.  54)  frem- 
holdte anskuelser,  men  i  en  skrivelse  fra  undersøkelsens  be- 
styrer af  19'Yi;)  blev  delte  avslaaet  og  dermed  afbrudt.  Og 
med  hensyn  til  »Sørlandet  li)12  (trykt  1913)  vil  jeg  kun  be- 
merke,  at  jeg  vilde  anse  det  som  meget  uheldig,  om  den  kvartær- 
geologiske  diskussion  i  Krisliania  \'idenskapsselskap  skulde  fort- 
sætte paa  basis  af  de  i  dette  arbeide  fremkomne  anskuelser. 
Saa  meget  vil  forhaapentlig  den  her  givne  utredning  ha  bidrat 
til  at  klarne  forholdet,  at  det  vil  forstaaes,  hvorfor  jeg  ikke  er 
istand  lil  at  anerkjende  nogen  positiv  betydning  i  Dr.  Hansens 
klassifikationsforsøk,  saa  meget  mere,  som  han  gang  paa  gang 
liar  svigtet  sine  egne,  tidligere.  Den  stilling,  som  bestyreren  af 
Norges  geologiske  undeisøkelse  indtager  lil  '\'est-rael  (N.  G.  U. 
nr.  ."')4),  synes  imidleilid  al  va're  noget  reserveret,  men  samtidig 
uklar  (Norsk  geol.  tidsskr.  H.  H,  No.  8,  pag.  lo  og  Norges  geol. 
unders.  No.  50,  pag.  161  lig.);  men  naar  Reusch  skriver  om  »Dr. 
Andr.  M.  Hansens  sidsle  bok  (Naturen  1910,  |)ag.  245\  saa  er 
det  vel  for  at  give  el  referat  af  -Fra  Istiderne.  Vest-Raet  Norges 
geol.  unders.  No.  54,  1910),  men  man  faar  ogsaa  det  indtryk,  at 
det  er  skeel  for  al  reservere  sig  mol  de  der  fremsatte  anskuelser; 
thi  man  kan  neppe  forklare  sig  paa  nogen  anden  maate  føl 
gende:  Den  er  skrevel  med  den  begavede  forskers  sedvanlige 
forfallerlalent,  der  hokler  læseren  fangen  for  argumenlalionen, 
om  man  end  tilslut  staar  meget  tvilsom  likeover  for  de  nye 
resiillater  Naturen  1910,  pag.  24S;.  (ijennem  del  hele  referat 
Ira'kker  sig  imidlertid  som  en  bøig'<  en  temmelig  vidt  utviklet 
skepticisme,  et  resultal  der  ikke  virker  i  særlig  grad  opmun 
trende,  og  slulningssalsen  karakteriserer  det  hele:  hvad  vel  du 
nu  egentlig  med  sikkcihcl  a\  del  som  slaar  i  bokciiieV  (L.  c. 
pag.  L'is. 

Alleicde  i  del  Inrci^aacndc  er  omtalt  iiivi  r's  geniale  loisok 
paa  al  Ibrklaic  in(l\  andiingcii  af  Norges  llora  med  den  deilil 
knyllcdc  inddeling  al'  noiI  lands  k\arl;ere  afsa'tninger.  Del  har 
voldt  endel  ulempe,  al  Ui.vrr's  klassilikation  af  is7s  Ikke  kom 
lil    heil  al   stemme   med   den   af  1.S75,    men  del  var  jo  en  naturlig 


78  P.    A.    OYKN  [1914 

følge  af  del  ulvidede  kjendskap  li  I  roiholdcne,  saavel  planle- 
geografisk  som  især  phylopakcoiilologisk.  Man  kan  spoi'e  ulem- 
perne selv  i  hans  egne  skiifler;  llii  medens  han  inddeler  lorv- 
myrenes  lag  i  arkliske,  snhglaeiale,  suharkliske,  inIVahoreale,  bo- 
reale,  allaniiske,  sul)i)oreale  og  suhallanliske  (Cdirisliania  \'id. 
Selsk.  Forh.  1S,S2,  No.  (i),  laler  han  samme  aar  om  arlische,  snb 
arlische,  boreale,  atlanlische,  suhhoreale,  subatlanlische  Pflanzen 
(KngmvM:  Bolanisehe  Jahrbiieher  B.  II,  1SS2,  i)ag.  17S).  ()g  del 
er  denne  hans  førsle,  oprindelige  opfalning  af  forholdet,  der 
vistnok,  som  den  enkleste,  har  fundet  mest  tilslutning  blandt 
hans  efterfølgere  og  derfor  ogsaa  ofte  anføres,  om  end  med 
urette,  som  den  BLYTT-SKiiNANDKHske  Iheori;  thi  det  er  ikke 
overensstemmende  med  virkeligheten,  naar  man  forbiser  Blvtt's 
fremlKeven  af  at  (len  subarktiske  tid  i  virkeligheten  er  tredelt 
(rdiristiania  \'id.  Selsk.  Forh.  1<S9'2,  No.  4,  jiag  '2'2),  og  det  i-epr;v 
senlerer  el  tilbakeskridt  i  erkjendelsen  af  det  phytopalæontolo- 
giske  fænomen  al  skride  til  denne  simplilikation. 

I  1900  og  1901  blev  som  |)ul)likati()n  No.  Hl  af  Norges  geo 
logiske  undersokelse  utgil  Biu)(".(;i:i?'s  arbeide  »Om  de  senglaeiale 
og  j)ostglaciale  nivaforandringer  i  Krislianiafeltet  ,  et  arbeide  der 
vil  l)li  litt  nau'mere  omtalt  i  følgende  afsnit  under  historisk  over- 
sigt. Her  skal  vi  se  paa  arbeidels  rent  inddelingsmæssige  karakler, 
der  findes  koneentrerel  i  en  label  side  (').")0  a,  en  tabel  der  i 
nærva'rende   forbindelse   kan   forenkles  i  følgende: 

Recent My;i  arenariii.  ^lo  0. 

[  Laver<^  tapeshanker  (scrobiculaiia) ..So — 1(10       O    —  ;i2.2 

p     ,    I     .  I       j  Ovi'e  tapesl)ankor  (isocdi'dia) 70 —  S')     3"2  2 —  64.5 

rostgiaciai.  .  .  j  (jy^,,,^^.^.    ostræabaiikef  (oslræa) GO—  70     (M.f)—  86  0 

I  y  (oscillalioii)  Yngrt'  (•ardimiiler 40  -   (iO     8(5.0— 129.0 

•,,  ,  •        /  Ijavero  og  ovre  myabaiikcr  (ieklste  rr//r//H////e/)ir)—  40  120.0  —  1.S2.7 

.MoiaMiernn  ..^  Ovei-ste  uiyal);inkcr  ( J/////7//.S-.   Cmn-iiia} O—  If)  182.7— 2ir).0 

Kpiglacial.  .  .  .      Mvtiliisgi'iis  (yngste  arealer,  portlandiai 100  215.0 

.Morieiietrin  .  .      Yngre  arealer,  yngre  portlandialer 95  204.3 

Indre  ra-tiiii,Aas  Midlere  arealer,  ældi-e  portlandialer  90  193.5 

[  Ældie  arealer (50-75  1(51.3— 129  O 

Ydre  ra-trin  . '    Yngre  yoldialer 45  —  60  129.0—  96.,S 

[  Ældre  yoldialer 0—45     9(5.8—     0. 

Dette  Bhøoghr's  skema  adskiller  sig  betydelig  fra  de  lid- 
ligere  fremkomne  i  vor  kvartærgeologiske  litteratur;  men  vi 
gjenlinder  dog  ogsaa  liere  kjendte  træk.  Ilovedinddelingen  kon- 
centrerer sig  om  en  glacial,  epiglacial,  jiostglacial  og  recent 
gruppe.  Dernæst  indføres  en  mere  detaljeret  inddeling  i  engere 
afsnit,    hvis    høide    over    tlen     nuværende    strandlinje    beregnes 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  79- 

procentvis  i  forhold  lil  inaximum  af  epiglacial  sænkning,  idet 
Broggeh  antar  en  kontinuerlig  sænkning  fra  ralid  til  epiglacial- 
tid,  og  fra  denne  til  nutiden  en  kontinuerlig  stigning  af  landet, 
muligens  med  en  oscillation(,V)  i  tidlig  postglacial  tid,  hvor  litloral- 
faunaen  mangler.  Jeg  hadde  allerede  i  1900  bestemt  den  saa- 
kaldte  »marine  grense«  i  Kristianiadalen  ved  Aarvold  til  ca.  218 
m.  o.  h.  (L.  c.  pag.  216),  en  værdi  som  ved  senere  undersøkeiser 
har  vist  sig  at  vjere  vel  snau.  Broggeh  angir  fra  Kristiania- 
dalen 215 — 216  m.  (L.  c.  pag.  245  og  889),  men  synes  ved  sine 
procentberegninger  at  ha  anvendt  værdien  215  m.  (L.  c.  pag. 
357).  Gaar  vi  ut  fra  denne  værdi  og  de  i  tabellen  angivne  pro- 
centvise høider.  kan  vi  beregne  de  enkelte  afsnits  høide  over 
havet  i  meter  og  tilføie  i  en  sidste  rubrik,  der  ikke  tindes  i 
Hroggehs  paa  anførte  sted  (650  a)  meddelte  tabel.  De  saaledes 
erholdte  tal  kan  xæie  til  nytte  ved  en  sammenligning  med  sy- 
stemer uten  procentvis  angivelse  af  høideniveauet.  Den  frem- 
gangsmaate  at  angi  de  forskjellige  afdelingers,  gruppers  eller  af- 
snits høide  over  havet  i  procent  af  den  samlede  stigning  blev  i 
sin  tid  benyttet  af  De  Geer  (Sveriges  geol.  undersokn.  Ser.  C, 
No.  98,  pag.  66)  og  er  efter  ham  benyttet  af  en  lang  række 
svenske  og  andre  forskere,  saaledes  hos  os  af  Hansen,  som  vi 
i  det  foregaaende  har  seel,  og  af  Blytt  (Christiania  Vid.-Selsk. 
Forh.  189o,  no.  5,  pag.  43)  og  nu  senest  af  Bhøg(;i:h  og  hans 
mange  tilhængere.  Et  Irjck  i  Broggehs  skema,  som  ikke  er 
kommet  med  i  ovenstaaende  sammentræ'ugte  gjengivelse,  er  det, 
som  knytter  sig  lil  hans  hypothese  om  en  forskjellig  beva^gelse 
af  landplaten  i  de  centrale  dele  (ved  Kristiania)  og  i  de  perifere 
(i  Smaalenene),  nemlig  saaledes,  at  sienkningen  begyndte  først  i 
det  perifere  omraade,  og  al  sænkningen  endnu  forlsatle  i  del 
centrale  omraade,  cfler  at  hævningen  var  begyndt  i  det  perifere 
(L.  c.  pag.  329 — 332),  for  saa  senere  at  bli  mere  fremlrænlende  i 
den  centrale  del.  Paa  denne  maate  skulde  man  i  Smaalenene 
allerede  ha  de  øverste  myabanker  samtidig  med  yngre  arealer 
og  yngre  porllandiaier  i  Kristianiadalen,  og  øvre  myabanker  i 
Smaalenene  skulde  s\are  lil  inylilusgrus  ved  Grefsen.  \'idere 
skulde  lavere  myabanker  i  Smaalenene  svare  lil  øverste  mya- 
l)anker  ved  Kiisliania  og  laveste  myabanker  |)aa  førsbuvvnle 
sted   svare   lil   øvre  og  lavere   myabanker  paa   sidslnjcvnle. 

Imidlertid  giupperes  disse  myabanker  paa  et  andel  sled  i,L.  c. 
pag.  219     nogel   anderledes  end    i   ovenstaaeiule  skema:   — 
Øverste  myabanker      O— 25"/o  O:   215.0—161.2   m.  o.  h. 
Lavere   myal)anl<er     25— 40Vo  O;    KU. 2— 129.0   m.  o.  h. 
Laveste   niyabanker    40— 60"/o  .^:    129.0—  S().0   m.  o.  h. 

Paa    nok   el   andel   sled    ( L.  c.  pag.  2N9'   linder   man    for   Sniaa 
lenenes   NcdkomnuMule  anfori: 


80 P.    A.    ØYEN [1914 

Laveste  myabanker  40 — 50 >  3:   129.0—107.5  m.  o.  h. 

I  denne  forbindelse  bør  man  merke  sig,  hvad  Brøgger  ut 
taler  om  grænsen  mellem  den  senglaciale  og  postglaciale  tid: 
»Det  synes  derfor,  dels  på  grund  af  mangelen  pa  skjælbanker 
i  Krislianiadalens  nærmere  omgivelser  pa  nivaer  mellem  40  og 
<.i()''(i  af  stigningen,  dels  af  fannistiske  grunde,  som  om  stignin- 
gen i  denne  nordligere  del  af  Kristianiafeltet  under  delte  tids- 
rum må  være  foregåt  noget  hurtigere  end  længere  syd,  hvor  den 
ved  denne  tid  ved  Krislianiafjordens  midlere  del  måske  er  fore- 
gat langsommere,  medens  den  endnu  sydligere,  syd  for  Kristiania- 
fjorden  antagelig  endog  må  være  helt  ophørt  for  derefter  al 
gå  over  i  en  sænkning.  Det  blir  derfor  bekvemt,  indtil  videre, 
at  sætte  grænsen  mellem  den  senglaciale  tids  afslutning  og  be- 
gyndelsen af  den  karakteristisk  postglaciale  tid  i  Kristianiafeltet 
ved  en  stigning  af  ca.  50 — 60°/o  af  den  samlede  stigning«  (L.  c. 
])ag.  o54 — 355).     Vi  skulde  saaledes  ha: 

Skjælbankefrit  belte  40— 66 o/o  O:   129.0— 73.1  m.  h.  o. 

Grense  senglacial-postglacial  50 — 60°  o  O:   107.5 — 86.0  m.  h.  o. 

Paa  et  andet  sted  (L.  c.  pag.  364)  angis  for  »de  øverste 
østersbankers«  vedkommende  istedetfor  den  ovenfor  angivne 
mere  avrundede  værdi  60 — 70°  H  den  mere  bestemte  værdi  60 — 
66°/o,  altsaa  høideniveauet  73.1 — 86.0  m.  o.  h. 

»De  øvre  Tapes-hnnker  og  isocordialeret  sæ*ttes  som  ogsaa 
ovenfor  angil  av  Brøgger  til  70 — 85  °  o  af  stigningen  (L.  c. 
pag.  389).  Men  han  lilføier:  de  øverste  7V//>(\s-banker  er  egentlig 
de  ovenfor  omtalte  Os//-a'a-banker  med  den  boreale  art  Tapes 
j)iill(istra,  Mønt.;  de  her  omtalte  banker  med  T.  decussatus.  Lin. 
er  derfor  også  ikke  betegnet  som  de  øverste,  men  som  de  øvre 
7a/>es-banker«  (L.  c.  pag.  392)  og  videre:  »de  lavere  herhen  reg- 
nede banker  når  ned  til  et  nivå,  svarende  til  en  strandlinje  ca. 
35 — 40  m.  o.  h.«  (L.  c.  pag.  393):  For  disse  øvre  tapesbanker 
»fåes  som  den  øvre  marine  grense  for  det  postglaciale  hav,  ved 
hvis  kyst  de  afsattes  omkring  55  m.  over  nuværende  havlinie 
ved  Kristiania«  (L.  c.  pag.  393;  cfr.  ogsaa  pag.  458 — 459). 

En  forelæsningsrække,  som  jeg  vaarsemestrel  1909  holdt  ved 
universitetet  over  0,s//r«-niveauets  og  Trinia-nixemiet^  afsætnin- 
ger, indledede  jeg  19y'09  med  en  redegjørelse  for  de  grundprin- 
per,  der  hadde  været  de  ledende  og  afgjørende  under  mit  ar 
beide  med  vort  lands  kvartærafsætninger.  Allerede  i  min  dagbok 
fra  min  første  stipendiereise  1891  finder  jeg  notater,  som  viser 
at  den  uniformitariske  aktualismes  princip  ogsaa  dengang  stod 
temmelig  klart  for  mig.  At  min  erkjendelse  heraf  allerede  paa 
et  saavidt  tidlig  tidspunkt  var  saavidt  utviklet,  skyldes  for  en 
stor  del  den  paavirkning,  der  øvedes  gjennem  professorerne  Hel- 
LAXDS  og   Blytts   forelæsninger,    og   mine   taknemmelige   tanker 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  81 

dvæler  ofle  ved  disse  mine  første  indtryk  fra  universiletsunder 
visningen.  Men  de  mange  afbrytelser  mine  studier  var  utsal 
for,  del  meget  mangelfulde  kjendskap  til  vore  kvartærafsætnin 
gers  stratigrafi  og  de  mange  motsigelser,  der  fremkom  ved  forsøk 
paa  tolkning  af  fænomenerne  bidrog  ikke  netop  til  at  fremme 
min  interesse  for  de  her  omhandlede  studier.  Det  var  derfor 
af  stor  betydning  for  mig,  at  jeg  vinteren  1898  lik  anledning  til 
at  høre  professor  De  (ieers  forelæsninger  over  Nordeuropas 
Kvartær  og  delta  i  de  til  samme  knyttede  øvelser  og  ekskursioner, 
og  ikke  mindst  bidrog  del  stadige  personlige  samvær  med  denne 
forsker  i  høi  grad  til  at  vække  min  slumrende  interesse  for  disse 
fænomener  og  til  at  faa  et  indjjlik  i  de  arbeidsmaater  den  mo 
derne  kvartærgeologiske  forskning  betjener  sig  af.  Med  tak- 
nemmelighel  Uenker  jeg  derfor  ofle  tilbake  paa  dette  mit  ophold 
ved  Stockholms  Hogskola.  At  vore  senere  undersøkeiser  har 
ført  os  til  en  temmelig  vidl  forskjellig  opfatning  af  de  skandi 
naviske  kvarlærafsælningers  geologi,  haaber  jeg  ikke  vil  for 
dunkle  mindet  om  de  mange  hyggelige  timer  i  De  Geers  gjeslfri 
hjem.  Eflerat  jeg  derpaa  i  1898  opnaaede  en  ansættelse  ved 
universitetet,  har  jeg  saa  i  den  utstrækning,  det  har  været  for- 
enehgt  med  mil  arbeide  her,  søkl  efter  evne  at  fortsætte  ulforsk 
ningen  af  vort  lands  glacialgeologiske  og  kvartærgeologiske  for 
hold,  og  jeg  skylder  professor  Brogger  megen  tak,  fordi  han  i 
disse  mange  aar  har  slillel  den  af  ham  bestyrede  glacialsamling  ved 
universitetet  til  min  uindskræMd-cede  disposition.  Til  imidlertid 
at  gi  mine  kvarlærsludier  el  vigtigt  fremslot  bidrog  i  særlig 
grad  den  sludiereise,  som  jeg  sommeren  1900  forelak  i  Trond- 
hjemsfellel  og  om  mulig  kanske  endnu  mere  en  studiereise  inden 
samme  omraade  den  følgende  sommer  1901.  Det  var  de  usa>d- 
vanlig  rikl  fossilførende  lerafsa^ninger,  som  her  overraskede. 
Portlandid-Wnxmxcn  blev  den  faktor,  der  vakte  min  interesse,  og 
den  faktor,  der  bidrog  til  at  mine  undersokelser  blev  anlagt  i 
en  mere  systematisk  retning.  Den  stikprøve,  som  jeg  sommeren 
1903  lykkedes  at  erholde  med  hensyn  lil  Portlaiulia-hnumQus 
optræden  paa  Homerike  (P.  A.  Øven:  PorlUindid  (irclicd.  (Iray 
og  (lens  forekomst  i  voil  land  under  raliden  og  indsjoporioden  , 
Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  190:5,  No.  11\  l)lev  en  kraftig  si)ore 
i  samme  retning.  Og  likesom  Por/Za/u/m  faunaen  viste  sig  at 
optnede  fuldstændig  lovma^ssig  —  saaledes  maalle  ogsaa  alle  de 
andre,  tilsyneladende  spicdlc  kvarlaMfaMioiuener  kunne  indordnes 
under  el   generelt   enlielssynspunkl. 

Med  »Tdpcs-iuiH'diicl  paa  .la'dtTen  undersokl  sommeren  19()0v< 
(Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mallim.  Naturvid.  Kl.  1903.  No.  7) 
ftjorde  jeg  saa  en  begyndelse  til  at  utskille  de  enkelte  niveauer 
og    faciesdannelser.       Men   vanskelighelerne  voksle     med    aarene. 


82 P.   A.    ØYEN  [1914 

Nye,  systematiske  undersøkeiser  i  marken  og  komparative  under- 
søkeiser af  de  enkelte  ledefossiler  og  fossilsuiter  maalte  gaa 
haand  i  haand.  I  denne  forbindelse  vil  jeg  ikke  undlate  at 
gjøre  opmerksom  paa  den  betydning,  det  var  for  mig,  at  jeg  fra 
nytaar  1903  af  blev  overdrat  at  afholde  forelæsninger  og  øvel- 
ser i  glacialgeologi  og  kvartærgeologi  ved  universitetet,  idet  jeg 
paa  den  maate  blev  tvunget  til  at  gjennemarbeide  det  forelig- 
gende materiale  fra  forskjellige  s^'uspunkter,  saa  meget  mere 
som  det  aldrig  har  rigtig  huet  mig  at  levere  to  enslydende  fore- 
læsningsrækker, hvad  der  heldigvis  heller  ikke  har  været  anled- 
ning til,  da  næsten  hvert  aar  har  brakt  nye  ting,  der  har  nød- 
vendiggjort en  delvis  omarbeidelse  af  den  gamle  fremstilling. 
F^kskursioner  med  de  studerende,  som  jeg  ogsaa  allerede  i  de 
foregaaende  aar  tildels  hadde  ledet  i  professor  Brøggers  fravær, 
indgik  fra  nu  af  som  et  ordinært  led  i  min  øvrige  undervisning. 
Og  her,  kanske  om  mulig  endnu  mere  end  for  forelæsningernes 
vedkommende,  kom  det  til  at  gjelde  det  gamle  ordsprok:  man 
lærer  selv  ved  at  lære  andre.  Og  betydningen  af  disse  ekskur- 
sioner kan  vistnok  ikke  overvurderes.  Thi  alle  de  spørgsmaal 
og  alle  de  indvendinger,  som  i  aarenes  løp  har  været  reist  paa 
disse  ekskursioner  af  selvstænidig  tænkende  studerende,  har  ofte 
git  anledning  til  at  problemerne  har  maattet  drøftes  paany,  pro- 
filerne igjen  i  detalj  gjennemgaaes  og  de  enkelte  fossiler  med 
deres  varianter  eller  endog  hele  fossilsuiter  underkastes  en  for- 
nyet sammenligning  fra  sted  til  sted  eller  fra  niveau  til  niveau. 
Disse  ekskursioner  med  studenterne  hører  til  de  behageligste 
minder  fra  min  lærervirksomhet. 

Efterhaanden  som  det  lykkedes  og  tiden  gav  anledning  til  at 
følge  de  enkelte  strandlinjeniveauer  med  de  tilhørende  faunistiske 
komplekser  i  de  til  de  forskjellige  niveauer  hørende  forskjellige 
faciesdannelser,  opnaaddes  ogsaa  større  klarhet,  idet  lovmæssig- 
heten  traadte  tydelig  frem.  Efter  at  jeg,  i  en  række  smaa  afhand- 
linger, hadde  forsøkt  at  fremhæve  de  enkelte  niveauer  eller  niveau- 
profiler fra  utvalgte  lokaliteter,  kom  jeg  endelig  saa  langt,  at  jeg 
i  en  efterskrift  til  mine  »Kvartær-studier  i  den  sydøstlige  del  af 
vort  land«  (Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm. -Naturvid.  Kl. 
1908,  No.  2)  kunde  fremlægge  19|07  til  offentliggjørelse  en  sam- 
let oversikt  over  de  resultater,  mine  undersøkeiser  hadde  ført  til, 
for  saa  vidt  det  gjaldt  klassifikationen  af  vort  lands  kvartære 
afsætninger  (L.  c.  pag.  118).  En  gjengivelse  heraf  blev  ogsaa  med- 
delt i  min  afhandling  »Portlandia-nioeaiiet  ved  Skaadalen  station* 
(Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1909,  no.  6,  pag.  3—4).  Og  efter 
opfordring  leverte  jeg  saa  til  den  internationale  geologkongres  i 
Stockholm  1910  »A  brief  Summary  of  the  Evidence  furnished 
by  Glacial  Phenomena  and  fossiliferous  Deposits  in  Norway  as 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  83 

to  Late-Quaternary  CJimate«  (Die  Verånderungen  des  Klimas  seit 
dem  Maximum  der  let/.ten  Eiszeit,  1910,  pag.  339 — 343),  hvor 
det  samme  klassifikationsprincip  blev  gjennemført  i  noget  utvidet 
form  og  ledsaket  af  endel  forklarende  bemerkninger.  Det  gjengis 
her  i  uforandret  form:  — 

A.  Ældre  afsnit  i,  -',  a. 

B.  I.  Ra-trin  4,  5,  6,  7,  8,  9,  lo. 

Søreng  intraglacial  n,  12,  13,  i4,  15,  le. 
II.  Aas-trin  i7,  is,  19,  20,  21,  22,  23,  24,  25. 
Sveneng  intraglacial  26, 27,  28, 29, 30, 31. 

III.  Åker  trin  32,  33,  34,  35,  36.  37. 

Bentse  intraglacial  38,  39,  40,  41,  42,  43. 

IV.  Romerik  trin  41,  45,  46,  47,  48,  49. 

C.  I.  Mijtiliisnixeau  (220,8 — 205)  so,  51,  52. 53, 54,  55, 56,  57.  ss. 

II.    Po/-//a/K//rt-niveaU    (205 170)  59,  6O,  6I,  62,  es,  64.  65,  66,  67,  68,  69,  70. 

III.  Lz7/or//ja-niveau  (175—130)  7i,  72,  73,  74,  75,  76,  77,  78,  79,  so,  81,  82. 

IV.  P/70/a.S-niveaU    (142 82)  S3,  84,  85,  86,  87,  88,  89,  90,  91,  92,  93,  94,  95. 

V.  Mac//-a-niveau  (90 — 66)  96,  97,  98,  99,  100,  loi,  102,  103,  104,  105,  loe. 
VI.   Tapes-nixeau  (70 — 46)  107,  los,  109,  110,  111,  112,  113,  114,  115,116,117. 
VII.   Tr/p/a-niveau  (47 — 22)  ns,  119, 120,  121,  122, 123, 124,  125,  126,  127. 
VIII.   Os/rea-niveau  (22 — 0)  iss,  129,  130, 131, 132,  i3s,  134. 

IX.  Mya-niveau  O  m.  o.  h.,  135,  i36,  137,  i38,  139,  140. 
De  i  ovenstaaende  klassifikationsskema,  afdeling  C,  i  paren 
thes  tilføiede  tal  betegner  de  respektive  niveauers  begrensende 
høidetal  angivet  i  meter  over  havet,  og  bestemt  omkring  den 
indre  del  af  Kristianiafjorden.  Den  paa  hvert  enkelt  sted  gjeldende 
gradientnormal  bestemmer  saa  de  respektive  niveauers  høide  over 
havet  videre  ut  over  landplaten.  Henvisningerne  gjelder  de  steder 
hvor  de  enkelte  afsnit,  trin  eller  niveauer  tidligere  er  beskrevet; 
denne  fortegnelse  vedføies  derfor  her: 

1.  P.  A.  ØVEN:    PortUmdia    arciica.    Grav,  og  dens   forekomst  i 
vort  land  under  ratiden  og  indsjøperioden   (Christiania  Vid. 
Selsk.  Forh.  1903,  Nr.  11). 

2.  P.  A.  ØYEN:  Nygaardsprofilet  paa  Karmøen  (Christiania  Vid. 
Selsk.  Forh.  1905,  Nr.  s). 

3.  P.  A.  ØVEN:     Nogle    bemerkninger    om    ra  perioden    i    Norge 
(Norsk  geol.  tidsskrift,   B.  II,  no.  7,   1911). 

4.  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1903,  Nr.  11. 

5.  P.  A.  ØYKN:   Nogle  bemerkninger  om  klimatforandring  (Chri 
stiania  Vid.  Selsk.  Forh.  19(i4,  No.  10). 

6.  P.  A.  ØVEN :  Glaciale  studiestreiftog  (Arch.  for  Mathm.  og  Natur 
vid.   B.  XXIX,  nr.  5). 

7.  P.  A.  ØYKN:   Klima  und    Glelschershwankungen  in  Norwegen 
(Zeitschrifl   fiir  (llclsclu'rkuiKle,   B.  I,   pag.  45 — ()0\ 

K.   P.  A.  ØYKN:     Ptu-tUtnd'ut    (trilicd    Gray    from    the    Ha  Glacial 


84  P.    A.    ØYEN  1 1914 

Period  near  Fredrikshald  (Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.  1911, 
nr.  3). 
9.  Norsk  geologisk  tidsskrift,  B.  II,  no.  7,   1911. 

10.  P.  A.  ØYEN:  The  Quaternarv  Section  of  Kilebu  (Christiania 
Vid. -Selsk.  Skr.  I.   Mathm. -naturvid.  Kl.   1912,  Nr.  8). 

11.  P.  A.  ØYEN:  Kvartær  studier  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land 
(Christiania  Vid. -Selsk.  Skr.  I.  Mathm. -naturvid.  Kl.  1908, 
Nr.  2). 

12.  Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.   1911,  No.  3. 

13.  ChristianiaVid.-Sel.sk.  Forh.   1904,  No.  10. 

14.  Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  No.  7,  1911. 

15.  Christiania  Vid. -Selsk.  Skr.  I.  Mathm.-naturvid.  Kl.  1912,  No.  8. 

16.  P.  A.  ØYEN:  Some  Clav  Deposits  in  the  South-Eastern  Part 
of  Norway  —  Kristiania  Vid. -Selsk.  Forh.   1913,  No.  12. 

17.  Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.   1904,  No.  10. 

18.  Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,  B.  I,  pag.  60. 

19.  Arch.  for  xMathm.  og  Naturvid.,  B.  XXIX,  Nr.  5,  pag.  43. 

20.  P.  A.  ØYEN:  Kvartærgeologiske  streiftog  omkring  den  indre  del 
af  Bundefjorden  (Arch.  for^Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXX,  No.  3). 

21.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1911,   No.  3. 

22.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm. -Naturv.  Kl.  1912,  No.  8. 

23.  Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  No.  7,   1911. 

24.  P.  A.  ØYEN :  The  Quaternarv  Section  of  Foss.  —  Kristiania 
Vid.-Selsk.  Forh.   191o,   No.  2. 

25.  Kristiania  Vid.  Selsk.  Forh.   1913,  No.  12. 

26.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1904,  No.  10. 

27.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm.-naturvid.  Kl.  1908,  No.  2. 

28.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm. -Naturvid.  Kl.  1912,  No.  8. 

29.  Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  No.  7,   1911. 

30.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913,  No.  2. 

31.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913,  No.  12. 

32.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1904,  No.  10. 

33.  Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,  B.  I,  pag.  60. 

34.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturv.,  B.  XXIX,  Nr.  5,  pag.  43. 

35.  Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  No.  7,   1911. 

36.  Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathm.  Naturvid.  Kl.  1912,  No.  8. 

37.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913,  No.  2. 

38.  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1904,  No.  10. 

39.  Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  No.  7,   1911. 

40.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm.-Naturvid.  Kl.  1912,  No.  8. 

41.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1913,  No.  2. 

42.  P.  A.  ØYEN:  Transitional  Quaternarv  Strata  of  Bentse,  Chri- 
stiania —  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1913,  No.  6. 

43.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913,  No.  12. 

44.  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.   1904,  No.  10. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  85 

45.  Zeitschrift  fiir  Glelscherkunde,  B.  I,  pag.  60. 

46.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX.  Nr.  5,  pag.  48. 

47.  Nor.sk  geol.  lidsskril't.   H.  II.  No.  7,   1911. 

48.  Christiania  Vid.  Sclsk.  Forh.  19011,  No.  C. 

49.  Christiania  Vid.Selsk.  Skr.  I.  Mathm. -naturvid.  Kl.  1912, 
No.  8. 

50.  Christiania  Vid.Selsk.   Forh.  190B,  No.  11. 

51.  P.  A.  ØYKN:  Drijds  octopcfala  L.  og  Sdli.v  rcticiildla  L.  i  vort 
land  før  indsjøperioden  —  (>hristiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1904, 
No.  1. 

52.  Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.  1904.  No.  1(». 

53.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX  Nr.  5,  pag.  44. 

54.  P.  A.  ØVEN:  Skja'lbanke  studier  i  Kristiania  omegn  —  Nvt 
Mag.  for  Naturvid.  B.  44,   pag.  81—93. 

55.  Christiania  Vid.Selsk.  Forh.' 1909.  No.  6. 

56.  Kristiania  Vid. -Selsk.  Skr.  1.  Mathm.  Naturvid.  Kl.  1912, 
No.  8. 

57.  Kristiania    \'i(l.  Selsk.  Forh.    1913.   No.  12. 

58.  Norsk  geol.  tidsskrift,   B.  II,  No.  7,   1911. 

59.  Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.  1903,  No.  11. 

60.  Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.   1904,  No.    K*. 
(■)1.  Zeitschrift  fiir  (iletscherkunde,  B.  I,  pag.  6(J. 
()2.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  45,  pag.  53. 

63.  Arch.  for   Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX,   Nr.  5,   pag  44. 

64.  Arch.  for  Mathm.  og   Naturvid.   B.  XXX,   Nr.  3. 

(;5.  P.  A.  Øve.n:  Lærumskredet  —  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  XLVII, 
1909,  pag.  240. 

66.  P.  A.  ØVEN:  Kvartærgeologisk  profil  gjennem  Jarlsherg  fra 
Tønsbergtil  Fkern        Christiania  Vid.Selsk.  Forh.  1910.  No  5. 

67.  Norsk  geol.  tidsskrift,   B.  II.   No.  7.   1911. 

('.8.   P.  A.  ØYKN:      l*<)rll(tii<lia-ni\enue[    ved    Skaadalen     slation  — 

Christiania   Vid.  Selsk.  Forh.  1909.   No.  C. 
6)9.   Christiania   Vid.Selsk.    Skr.     I.     Mathm.  Naturvid      Kl      1912, 

No.   s. 
7<».    Kristiania    Vid.  Selsk.  Forh.  191:;,   No.  12. 

71.  P.  A.  Øven:  Skjielhanker  i  Kiisli;inialraklcn  Nyl  Mag.  for 
Naturvid.   B.  14.   pag.  SI      9:;. 

72.  Nyl   Mag.  for  Naturvid.  B.  45,   |)ag.  27 — 67. 

73.  Christiania   Vid.Selsk.  Forh.  19(it,   Nr.  K«,   pag.  9. 

74.  Arch.  foi-   Mathm.  og   Naluivid.  B.  XXIX.  Nr.  5.   pag.   11. 

75.  P.  A.Øven:  Prolil  i  jcrnhancskjaMing  osl  for  Crorud  slalion 
-    Arch.  for   Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXVII.   Nr.  11. 

7(;.   Nvt  Mag.  for  Naturvid.  B.  XLVII.   1909,  pag.  23S. 
77.   Arch.  for   Malhm.  og   N;ilurvi(l    B    XXX.   Nr   3 
7s.   Christiania   Vid   Selsk.  Foili.  l'.M",    No.  "• 


86 P.    A.    ØYEN [1914 

79.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1911,  No.  3. 

80.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1913,  No.  6. 

81.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.   I.     Mathm.  Naturvid.  Kl.   1912, 
No.   8. 

82.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1918,  No.  12. 

83.  P.  A.  ØYEN:    Skjælhanken  ved  Skrellene  —  Arch.  for  Mathm. 
og  Naturvid.  B.  XXVII.   Nr.  9. 

84.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXVII,  Nr.  11. 

85.  P.  A.  Øven:    Nye  bidrag  til  bestemmelse  af  P/?o/as  niveauet  — 
Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1907,  Nr.  2. 

8().  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1904,  Nr.  10,  pag.  9. 

87.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX.  Nr.  5,  pag.  44. 

88.  P.  A.  ØVEN:      Hønefoss-skjæringen  og  de  geologiske  forhold 
ved  samme  —  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX,  Nr.  3. 

89.  P.  A.  ØVEN:    Et  par  nye  fund  i  P/io/as-niveauet  —  Nyt  Mag. 
for  Naturvid.  B.  47  (1909).  pag.  248  flg. 

90.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.   B.  47  (1909),  pag.  239. 

91.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.   B.  XXX,  Nr.  3. 

92.  P.  A.  ØYEN:    A  I'ossil-bearing  Deposit  of  the  Mrtc/ra-niveau  in 
Christiania  —  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1913,  No.  5. 

98.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1910,  No.  5. 

94.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1911,  No.  3. 

95.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913,  No.  6. 

96.  P.  A.  ØVEN:    Det  svdlige  Norges  ^boreale«  strandlinje ^ — Chri- 
stiania  Vid. -Selsk."^ Forh.   1906,  Nr.  1,  pag.  10. 

97.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I.  Mathm.  Naturv.  Kl.  1903,  Nr.  7, 
pag.  78  flg. 

^8.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1907,  Nr.  2,  pag.  27. 

99.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1904,  Nr.  10,  pag.  9.. 

100.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1905,  Nr.  4,  pag.  13.  Arch.  for 
Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX,  Nr.  15,  pag.  44. 

101.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  47  (1909),  pag.  230. 

102.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXX,  Nr.  3. 

103.  Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913,  No.  5. 

104.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1910,  No.  5. 

105.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1911,  No.  3. 

106.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1913.  No.  6. 

107.  P.  A.  ØYEN:  ra/^es-niveauet  paa  Jæderen,  undersøgt  som- 
meren 1900  —  Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathm.  Natur- 
vid. Kl.   1908,  No.  7. 

108.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1904,  Nr.  10,  pag.  9. 

109.  P.  A.  ØYEN:  Tapes  decussdtiis  Lin.  og  7V//jps-niveauets  geo- 
logiske stilling  i  vort  land  —  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh. 
1905,  Nr.  4. 

110.  Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,   B.  I,   pag.  45 — 47. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I   TRONDHJEMSFELTET  87 

111.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX,  Nr.  5,  pag.  44—49. 

112.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1907,  Nr.  2,  pag.  27. 

113.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  47  (1909),  pag.  237. 

114.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXX.^Nr.  3. 
i  15.  Kristiania  Vid.  Selsk.  Forh.   1913,  No.  5. 

116.  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1910,  No.  5. 

117.  Kri.stiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1911,  No.  3. 

118.  Norges  geol.  unders.  No.  31,  pag.  393— 396,  676. 

119.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1905,  Nr.  4,  pag.  15. 

120.  Zeilschrifl  fiir  Gletscherkunde  B.  I,  pag.  4('). 

121.  Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Malhni.-Naturvid.  Kl.  1908,  No.  2. 

122.  P.  A.  ØYEN:  Nogle  hemerkninger  om  Trondhjemsfeltets  kvar- 
tærhistorie.  Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1908,  No.  5, 
pag.  33 — 35. 

123.  P.  A.  ØYEN:  7'//r;Vf  niveauet  ved  Svelvik  —  Arch.  for  Mathm. 
Naturvid.  B.  XXX,  No.  2. 

124.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXX,  No.  3. 

125.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  47,  (1909),  pag.  227—242. 

126.  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1910.  No.  5. 

127.  Christiania   Vid.-Selsk.  Forh.  1911,  No.  3. 

128.  P.  A.  ØVEN:     Glacialgeologiske    studier    langs    stranden    af 
Kristianiafjordens  indre  del  —  Arch.  for  ^h^thm.  og    Natur 
vid.  B.  XXVIII,  Nr.  4,  pag.  20. 

129.  Christiania   Vid.-Selsk.  Forh.  1905,   Nr.  4,   pag.  15. 

130.  Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,   B.  I,  ])ag.  46. 

131.  Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  1.  Mathm.  Naturvid.  Kl.  1908,  No.  2. 

132.  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.,  B.  XXX.  nr.  3. 

133.  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  47  (1909),  pag.  229. 

134.  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.   1911,  no.  3. 

135.  Norges  geol.  unders.  Xo.  31,   pag.  ()06. 

136.  Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathm.  Naturvid.  Kl  1903, 
nr.  7,   pag.  86   flg. 

l:')7.    P,  A.  ØVEN:     Skjælhanken   ved     Kaddeland    —    Christiania 

Vid.  Selsk.  Forh."  1909.   No.  s. 
13.S.   Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.   1911,   No.  :*>. 

139.  Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.    19()S,  No.  5. 

140.  P.  A.  Øven:  Terraces  and  Lilloral  IMienomena  in  Bauer  — 
Kristiania  Vid.-Selsk.  Forh.    191:'..   No.  9. 

Da  jeg  ved  en  tidligere  anledning  i  Kristiania  \'idenskaps 
sclska|)s  malhemalisk  nalurvidcnskahelige  klasses  nu)le  H^'ij'O.") 
licMiia  til  trykning  cfr.  Oversigt  over  N'idenskahs  Selskahels 
Moilei'  i  1905,  pag.  S)  min  afhandling  »T<t}H-s  (h-cnssaliis  Lin. 
og  r<t})vs-nivc(tiuls  geologiske  stilling  (Ihrisliaiiia  \id. Selsk. 
Forh.  1905,  No.  1  ,  saa  hadde  jeg  rigtignok,  siun  del  snniinesfeds 
pag,  15   meddelte,   slraligraliskc  skema. 


88  p.  A.  øvi-N [1^14 

Stranddannelser  Grundvandsdannelser 

IV.  Tapes  decussatns  Lin.     | 

III.  45 — 48  m.  o.  h.  \  Isocardia  cor  Lin. 

II.  ca.  20m.  o.  h.  ) 

I.  10 — 12  m.  o.  h.  Scrobicularia  piperata  Bell. 

0.  Recent  Ostrea  edulis  Lin. 

viste,  allerede  dengang  ved  mine  undersøkeiser  af  skjælbankerne 
og  de  tilsvarende  lerlag  utskilt,  de  niveauer,  ved  hvilke  jeg  ogsaa 
senere  i  min  klassifikation  af  vore  kvartærafsætninger,  fra  Tapes- 
niveauet  af  indtil  vor  egen  tid,  er  blil  staaende.  Men  disse  forskjel- 
lige  niveauer  hadde  jeg  endda  ikke  git  særskilte  navne,  da  det  ut  af 
den  store  fossilbestand  var  forbundet  med  temmelig  stor  van- 
skelighet  at  ta  ut  netop  de  hvert  enkelt  niveau  særskilt  paa  den 
mest  typiske  maate  karakteriserende  ledefossiler,  saa  meget  mere, 
som  dette  maatte  gjøres  efter  omhyggelig  undersøkelse  af  de 
forskjellige  iaunakomplekser,  der  ingik  i  hver  enkelt  afdeling. 
Dette  blev  da  ogsaa,  som  i  ovenstaaende  oversikt  vist,  efter- 
haanden  gjennemført. 

Medens  Tapes-niveauet  fandtes  utformet  og  afsat  under  en  i 
fremtrædende  grad  fugtig  tid,  viste  Trivia-niveauet  en  helt  igjen- 
nem  motsat  karakter.  Trivia-niveauets  mange  littorale  skjælbanker 
viste,  at  den  tilsvarende  neoboreale  (Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I. 
Mathm. -Naturvid.  Kl.  1903,  nr.  7,  pag.  79  flg.,  Christiania  Vid.- 
Selsk.  Forh.  1904,  Nr.  10,  pag.  9,  Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde 
B  I,  pag.  46,  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXVIII,  Nr.  4, 
Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  47,  1909,  pag.  240—241^  tid  maatte 
ha  været  en  meget  tør  og  varm  tid,  vistnok  den  mildeste  som 
Nordeuropa  overhodet  har  hat  i  sen  kvartær  tid.  Denne  ut- 
prægel  tørre  og  varme  tid  efterfølges  saa  af  en  noget  fugtigere, 
Ostrea-niveauets,  eller  som  i  analogi  med  foregaaende  ogsaa  har 
benævnt  den,  den  neoatlantiske  (Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I. 
Mathm. -Naturvid.  Kl.  1903,  Nr.  7,  pag.  80  flg.,  Christiania  Vid.- 
Selsk.  Forh.  1904,  Nr.  10,  pag.  9,  Christiania  Vid.-Selsk.  Forh. 
1905,  Nr.  4,  pag.  15,  Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,  B.  I,  pag.  46 
flg.,  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXVIII,  Nr.  4,  pag.  26—29. 
Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXIX,  Nr.  5,  pag.  44  flg.,  Nvt 
Mag.  for  Naturvid.  B.  47,  1909,  pag.  240—242,  Arch.  for  Mathm. 
og  Naturv.  B.  XXX,  Nr.  3).  Den  neoatlantiske  tid  falder  imid 
lertid  i  to  afsnit,  der  vistnok  skilles  \Q.å  den  i  ovennævnte 
skema  anførte  strandlinje  10 — 12  m.  o.  h.,  en  høide,  der  ved 
senere  undersøkeiser  har  vist  sig  paa  det  nærmeste  at  svare  til 
den  midlere  vaM'di,  ca.  11  m.  o.  h.  OsZ/va  niveauets  tid  falder 
saaledes  i  to  ganske  naturlig  adskilte  tidsafsnit,  der  hver  for  sig 
karakteriseres  ved  utpræget  forskjelligartede  klimatiske  forhold, 
der  igjen   afspeiler   sig  i   de   respektive   tidsafsnits   geologiske  af- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  89 

sætninger.   Medens  vi  korl  og  godt  kunde  karakterisere  vor  egen 
tid  som   relativt  tør  og  med   forholdsvis  gunstige  klimatiske   for- 
hold,   linder  vi    saaledes,    at    der    na^rmest    foriil    gaar  en     mere 
fugtig  tid,  hvis  afsa'lninger  kan  følges  op  til  en   utpræget  strand 
linje   i   11  m.  høide   over  den  nuværende.     Uten  at   del    hittil  er 
lykkedes  at   finde    noget   spor  til,   at   nogen   gjentat   oscillation   i 
strandlinjens    beliggenhet    har   fundet    sled    paa    overgangen    til 
denne    tid    fra    den    like    forulgaaende,    har   vi    imidlerlid    kunnet 
paavise,  at  overgangen  er  formidlet  gjennem  en  klimaloscillalion 
af  helt    lovmæssig    karakter.     Og  denne  forulgaaende  tid  ulpræ 
ger    sig    som    en    relativt    tør    og    noget  varmere   tid,    hvis   af- 
sætninger begrænses   topografisk  opad   af  Ostrea-niveanets  22  m. 
strandlinje.     Disse   to   afdelinger  (Nyt  Mag.  for   Naturvid.   B.   47, 
190U,  pag.  227—242,  Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXX  Nr.  8> 
danner   tilsammen   en   helhet,  der  paa   mange    maaler  er  karak- 
teristisk  forskjellig   fra  den   foregaaende   tid,    men    merkelig  nok 
helt  naturlig   og    ulen    nogelsomhelst   brud    sammenknyltes   med 
denne   gjennem    det    selvsamme    formalionsled,    som    ogsaa  ad 
skiller  dem,    nemlig   de   rike   østersbanker.      Ut   fra  denne   over- 
sikt,    som    vi   nu  har  vundet   med   henblik   paa    klassilikalionen 
af  de   seneste   kvartærafsætninger  i   vort   land,  turde   vi   vistnok 
her  finde  en   tilnærmet   overensstemmelse    med  de  af  Bi.ytt  op 
stillede    formationer,    den    siibalUintiske    og     den   snhbon-alc.      \\ 
vet,  at    Bf.ytt    kaiakleriseiede    den    forslnannle    som    lilhorende 
en   relativt  fugtig  lid   og  den    sidstnævnte    som    lilhorende  en    re- 
lativt  tør,    og   vi    vel  fremdeles,    al   Blytt    afgrænsede   den    siib 
atlanliske  formation  ved  en   slrandlinje  9.4 — lo  m.  over  den  nu 
værtinde    C.hrisliania    Vid.-Selsk.   Forh.  1882,     No.  (i,    pag.   S     og 
C.lirisliania    Vid.  Selsk.   Forh.   1.S92,    No.  4,   pag.  45)  og    afrundede 
begrensningen   for    den     subboreale    til     ■'iu    fol    (=  15.7  m.'   over 
nulidsslrandlinjen  >C.hristiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1882,  Nr.  (5,  j)ag.  s«. 
Overensstemmelsen    med   del    resultal,   vi    ovenfor    naaede    lil,    er 
saa    stor   og    ailcn    al'   foreliggende     bestemmelse    saadan,    at  jeg 
eftei"    mil    personlige    bekjendlskap    med    Bi, vir    ikke    nærer    den 
ringeste  Ivil   om,   al    han  vilde   ha   godkjendt   sammenstillingen  af 
den   til    1  I    m.  slrandlinjen   svarende   formation   med   sin  subatlan 
tiske  og  den    til    22  m.  strandlinjen    sNaicndc   formation    med   sin 
subboreale;    det    \il    derfor    ogsaa    va-ic     meget     passende     at     bi 
beholde  disse    bena'\  nelsei-    i   deres    mere    oprindelige   betydnini; 
\'i   faar   |)aa   {\v\\    maate    0.s7/7'ani\('auets    afs;etninger  opdelt    i    to 
noie   sammenhorende    formalionsled,   det    snhhorcdlr    og    det  .s///>- 
(ttldiilishc.       \'ed    at    folge    de    marine    laciesdannelser    med   deres 
pelrograliske    ut\ikling    og    tauiiisliske    indhold    samt   den    strati 
grafiske   iiekkelblge  og  det    topogialiske   lelief  er  det  i  .\kersdalen 
Ivkkedi's  at  bestemme  de  til  disse  formalionsled   s\arende  strand 


90 P.   A.    ØYEN [1914 

linjer  meget  nøiagtig  ved  den  eneste  fremgangsmaate,  hvorpaa 
for  øieblikket  i  det  hele  et  tilfredsstillende  resultat  kan  naaes, 
nemlig  ved  undersøkeiser  ute  i  marken,  i  naturen  selv. 

Vi  kan  nu  med  de  indvundne  resultater  for  øie  sammenstille 
de  fra  Tapes-ni\ea.uei  af  tilstedeværende  afsætninger  i  vort  land 
i  følgende  skema: 

Tapes-niveauet 69.5  m.  o.  h. 

Trivia-niveauet 47.0  m.  o.  h. 

Neohoreal 47 — 22  m.  o.  h. 

Ostrea-niveauet 22.0  m.  o.  h. 

Neoatlantisk: 

I.  Subboreal 22—11  m.  o.  h. 

II.  Subatlantisk 11—0    m.  o.  h. 

Mya-niveauet O    m.  o.  h. 

Som  en  sammenligning  af  min  klassifikation  af  vore  kvartær 
afsætninger  med  de  i  det  foregaaende  anførte  viser,  er  der  en 
saa  gjennemgripende  forskjel,  at  det  vil  falde  meget  vanskelig 
at  bringe  nogen  overensstemmelse  istand,  idet  min  maate  at 
anskue  tingene  paa  er  saa  grundforskjellig  fra  de  tidligere  opfat 
ninger.  Men  som  jeg  saa  ofte  har  fremhævet  i  min  undervisning 
og  likeledes  pointeret  ved  ovenanførte  anledning  ld'^-^09:  man 
maa  bygge  op  fra  de  tidligere  indvundne  resultater,  men  vælge 
og  vrake,  samle  paa  iagttagelser  og  kjendsgjerninger  og  kaste  de 
ufrugtbare  hypotheser  og  theorier.  Det  er  kun  geniet  hvem  det 
er  tillat  at  løsrive  sig  helt  —  vi  almindelige  mennesker  maa  holde 
os  nøiagtig  til,  hvad  erfaringen  lærer  os.  Men  til  gjengjeld  fordrer 
man  af  geniet  noget  stort,  gjennembrytende  —  af  os  almindelige 
mennesker  fordres  kun  det  jevne,  nøiaglige  arbeide  ledsaket  af 
ganske  nøgterne  betragtninger.  Et  moment  er  dog  likt  saavel 
for  geniet  som  for  den  almindelige  forsker,  og  deri  er  ingen  afkort- 
ning til  nogen  af  siderne:  undersøkelsen  selv  maa  være  helt  for- 
domsfri. Profilerne  maa  være  objektive,  helst  optat  paa  rute- 
papir;  den  stalistiske  undersøkelse  bør  anvendes  paa  en  skjønsom 
maate  i  den  utstrækning  dertil  er  anledning,  saavel  i  petrografisk 
som  biologisk  henseende,  for  ialfald  at  bidra  til  at  tæmme  det 
subjektive  ræsonnement.  Den  stratigrafiske  undersøkelse  maa 
gaa  haand  i  haand  med  en  nøiagtig  palæontologisk.  Vi  maa 
erindre,  at  en  subjektiv  opfatning,  spekulationer,  ingensomhelst 
værd  har  i  og  for  sig,  og  at  hypotheser  og  theoriers  værd  kun 
ligger  deri,  at  disse  som  fornuftige  slutningsrækker  kan  g.jøre 
tjeneste  som  ledetraad  ved  den  fortsatte  undersøkelse.  Sandsyn 
lighetsregningen  kan  anvendes  paa  den  kvartærgeologiske  forsk 
nings  nuværende  stadium,  men  ikke  procentberegningen.  Den 
rent  empiriske  forskning  skal  fremfinde  lovene,  og  disse  maa 
behandles  efter  det  helt  logiske  princip,  idet  logiske  kombinationer 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  91 

til  enhver  tid  vil  forekomme  og  føre  til  nødvendighetsslutninger. 
Disse  vil  da  ganske  naturlig  lede  over  i  den  mekaniske  betragt- 
ningsmaale,  enten  nu  dette  f.  eks.  gjelder  klimatforandringer  (med 
periodisk  karakter),  eller  jordskorpebevægelser  (af  oscillatorisk 
arl),  ja  kanske  til  og  med  biologiske  fænomener  med  lovbundne 
komplekser,  og  saa  fremdeles.  Men  under  alt  dette  er  det  vore 
egne  iakltagelser,  hvad  vi  selv  ser  med  opøvet  blik  ute  i  naturen, 
som  for  os  bestandig  vil  bli  det  viktigste  for  at  faa  et  indblik  i 
denne  selv. 

Historisk  oversigt. 

Klassifikationen  har  jo  igrunden  med  vor  ufuldstændige  viden 
hovedsakelig  den  betydning  at  ordne  de  enkelte  kjendsgjerninger 
for  os  i  let  overskuelige  og  saavidt  mulig  lovmæssige  grupper. 
Det  har  da  sin  store  interesse  for  os  at  se,  at  den  kvartær 
geologiske  klassifikation  ogsaa'  hovedsakelig  er  af  stratigrafisk 
art,  og  at  de  vigtigste  bidrag  som  regel  ytes  fra  den  side.  Men 
det  hadde  dog  stor  interesse  for  mig  paa  en  ekskursion  i  Edin 
burghs  omegn  sommeren  1909  at  høre  en  saa  erfaren  geolog 
som  Dr.  Clough  ytre  med  henbhk  paa  de  kvartære  afsætninger: 
it  is  nearly  hopeless  to  map  stratigraphically«. 

Naar  vi  skal   gaa    over  til  den    straligrafiske    behandling    af 
de  kvartære  afsætninger,   bor  vi    forst    minde  om    den    store   be 
tydning   som    Jamks  Smith    of  Jokdanhill  har    hat,    en    betyd 
ning   som  den    berømte    geolog   Charles   Lyei.i,    hadde   blikkel 
fuldt    aapent    for   og   derfor   ogsaa    fremførte   Smiths   resultater 
oifentlig  i  sin  ^  Address  to  the  Gcological  Sociely  London  ISVaT. 
Og  et  par  aar  senere,   1S;')9,,  forelaa    saa   trykt  en  afhandling  af 
James    Smith  of  Johdamiill    »On   the   last  Changes   in    the  re 
lative   Levels  of  the  Land   and  Sea   in  the  British   Islands«   (Me 
moirs  of   the  Wernerian    Natural    Hislory  Sociely  for    the  years 
1887—38,    P.  I,   Vol.  VIII,    pag.  49— 88).      Tillike   hjulpet   af  Mr. 
CiRAV  ved    British    Museum    kom    her    Smith    lil  del    resullal,   al 
den   undersøkle   fauna   i   Clyde  bassinet   vidner    om    lidligere   kol 
dere,  ja  til  og  med  arUlisk  klimal  inden  denne  egn  (L.  c.  |)ag.  74). 
Senere    undersokelser    af  Loven    bekreflede   liUnende  forhold  for 
Skandinaviens  vedkommende.   Og  efter  al  Howard  Korhes  hadde 
on'enlliggjorl   sil   eijokcgjorende  arbeidc:      On   llie    Connexion   be 
Iween    llie    Dislribution    of   llie  exisling   l'auna   and    I'lora   of  llie 
British   Isles,    and    llie    (leologieal    Clianges    wliieh    \v.\\v   mIVih-UmI 
tlieir  Area  especially  during    Ihc    l-poch    of  Ihe   Northern   Drifl 
iMem.CieoI.  Surv.  of  (heal  Brihiin,  \'i>l   I.  is  Kl,  |)Mg.  :>:i(i— 432).  kan 
man   sige,   al  sludiel  af  de  nordvesleuiopa-isUf  k\  Mila'iafsa'lninger 
var  kommet   i  el  g^jenge,  som   endnu    l'olges. 


92^ P.   A.    OYKN  [1914 

Til  sammenligning  kan  det  være  af  interesse  at  anføre  et 
lite  træk  fra  grønlandske  forhold,  saadan  som  vi  kjender  disse 
gjennem  Rinks  undersøkeiser  for  snart  et  par  menneskealdre 
siden,  undersøkeiser  som  i  tilslutning  til  den  britiske  og  skan- 
dinaviske kom  til  at  spille  en  epokegjørende  rolle.  Rink  med 
deler  nemlig,  at  'i  leerlagene  ved  Sydostbugten  forekomme, 
foruden  konchylieskaller,  aftryk  af  Salnio  aixticiis,  og  efter  Grøn- 
lændernes sigende,  træagtige  eller  kulagtige  masser.  I  leerbugten 
samledes  i  lignende  lag,  omtrent  100  fod  over  havet,  7  arter  af 
konchylier,  som  samtligen  endnu  leve  i  Davisstrædet  .  Og  Rink 
anfører  efter  Me)i\cn's  bestemmelse  fra  Pattorlik  (Omenaksfjord) 
fra  lerblandet  sand  futen  at  dog  høiden  over  havet  er  angit) 
følgende  arter:  Pecten  islandiciis,  Mull.,  Cardiiim  islandiciim  Ch.. 
Cardinm  (jroenlaudicum  Ch.,  Astarte  semisulcata  Leach,  Astarte 
corrugata  Bhown,  Tellina  proæima  Smith,  Mya  triincata  Lin., 
Panopea  novvegica  Spengl.,  Glycimeris  siliqiia  Spengl.,  Saxicava 
rugosa,  Lin.,  Nntica  clausa  S.  &"  B.,  Fiisns  despectiis  L.,  Fusus 
gracili  da  Costa  (Rink:  Om  den  geographiske  beskaffenhed  al 
de  danske  handelsdistrikter  i  Nordgrønland  etc.,  1852,  pag.  60 — 
()1).  Dermed  var  ved  siden  af  Rinks  paavisning  af  den  store 
ismasse,  der  som  en  »indlandsis  dækkede  Grønlands  indre,  op- 
naadd  et  va'rdifuldt  og  solid  grundlag  for  den  fortsatte  under 
søkelse  og  det  videre  studium  af  de  europæiske,  ja  vi  kan  kanske 
ogsaa  tilføie  de  amerikanske  kvartærafsætninger,  et  moment  af 
uoverskuelig  rækkevidde,  idet  vi  har  vanskelig  for  nu  at  sætte 
os  ind  i,  hvordan  det  kvartærgeologiske  studium  for  øieblikket 
vilde  ha  ligget  an,  om  ikke  de  praktiske  og  impulsive  ameri 
kanske  forskeres  arbeide  hadde  traadt  til. 

Med  hensyn  til  den  eflerfølgenjle  utvikling  af  de  kvartær- 
geologiske synsmaater  skal  jeg  kun  henvise  til  den  korte  skit- 
sering af  samme,  som  jeg  gav  i  Nogle  bemerkninger  om  Ra- 
perioden  i  Norge  (Norsk  Geologisk  Tidsskrift,  B.  II,  No.  7  (1911), 
pag.  G— IH),  og  som  jeg  tiltrods  for  senere  angrep  paa  den  frem- 
deles maa  hævde  som  i  alt  væsentlig  korrekt,  og  som  jeg  derfor 
ogsaa  senere  har  gjort  til  gjenstand  for  en  forelæsningsserie  ved 
universitetet  (Isle  semester  1914)  for  na'rmere  at  ulrede  de  de- 
taljer, der  knytter  sig  til  utviklingen  af  de  kvartærgeologiske 
synsmaater  paa  den  skandinaviske  halvø  fra  midten  af  forrige 
aarhundrede  indtil  vore  dage;  men  jeg  har  endnu  ikke  fundet 
anledning  til  al  otfentliggjøre  disse  forela^sninger. 

Vi  skal  her  kun  erindre  den  stilling,  M.  Sars  indtok  til  spørgs- 
maalet  og  den  inddeling,    han    indførte    for  vort  lands  kvartær 
afsætninger,  idet  han  inddelte  dem  i     en  ældre,  den  egentlige  glaci 
ale,    og  en    yngre,  en    postglacial    gruppe  —  en   adskillelse,  som 
allerede  i   aaret  1842    blev  gjort    for  den    samme   formation   paa 


Nr.  6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  98 

de  Britliske  øer  af  .1.  Smith.  Denne  forsker  henfører  den  ældre 
gruppe  lil  den  nyere  pliocene  formation  paa  grund  af,  at  den, 
efter  ham,  indeholder  omtrent  I")  pet.  ubekjendte  arter,  og  be- 
tragter den  yngre  gruppe  som  en  egen  formation,  som  han  kalder 
den  posttertiære,  dillererende  fra  hiin,  siger  han,  i  Clima  og 
fauna,  og  adskilt  ved  et  langt  mellemrum  af  tid«.  E.  Forbes 
antager  ogsaa  begge  disse  grupper  som  særegne  formationer, 
idet  han  med  lyell  benævner  den  ældre  den  pleistocene,  den 
yngre  med  Smiths  navn  den  postterliære.  —  Disse  to  grupper 
synes  imidlertid  hos  os  neppe  at  væ're  skarpt  eller  brat  adskilte 
fra  hinanden«  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  12  (1863),  pag.  80). 

I  de  nærmest  foregaaende  aar  hadde  jo  Sars  og  Kjerulf 
delvis  arbeidet  sammen  og  i  fællesskap  utgit  -Iagttagelser  over 
den  postpliocene  eller  glaciale  formation  i  en  del  af  det  sydlige 
Norge«  (I' niv.  prog.  1800,  I).  De  to  første  afhandlinger  af  dette 
arbeide:  -Om  Friktions-Phænomenet«  og  »Om  Glacial-Forma 
tionen  i  den  sydlige  Del  af  Christiania  Stift  var  skrevet  af 
Kjerulf  og  blev  delvis  oversat  til  tysk  (Zeitschr.  d.  deutsch.  geol. 
Gesellsch.  B.  XII,  18(J0,  pag.  ;589  lig.)  og  engelsk  (The  Edinburgh 
New  Philosophical  Journal,  Vol.  XVIII,  1863,  pag.  1 — 17).  Den 
tredje  del  »Om  de  i  vor  postpliocene  eller  glaciale  formation 
forekommende  mollusker  <  (L.  c.  pag.  49 — 66)  var  utarbeidet  av 
Sars,  og  heri  er  da  begyndelsen  g.jort  til  en  mere  systematisk 
undersøkelse  af  vore  fossilførende  kvartærafsætninger,  som  blev 
fortsat  i  F.  D.  Q.  (Univ.  prog.  1864,  I).  I  sine  'Erliiuterungen  zur 
Uebersichtskarte  der  Glacial  Formation  am  Christiania-Fjord« 
(Zeitschrift  d.  Deutschen  Geol.  Gesellsch.  B.  XV,  1863,  pag.  619  flg.^ 
meddeler  Kjerulf:  »—  entwarf  ich  nachstehenden  idealen  Durch 
schnitt  (L.  c.  pag.  620),  hvad  han  senere  benævner  Ideal  Profil  , 
(L.  c.  pag.  ()21)  og  fortæller  videre:  »der  niichste  Schrilt  war  also 
die  Fossile  in  der  Sammlung  nach  den  Fundorlcn  und  Ilohen 
zusammenzulegen«  (L.  c.  pag.  621),  og  han  antar  den  gamle 
havstand  lil  »500  bis  600  Fuss«  (L.  c.  pag.  627),  eller  som  han 
uttrykker  det  das  fruhere  Meercsniveau  bis  600  —  oder  richtiger 
wohl  nur  gegen  500  —  Fuss  iiber  dem  jet/.igeu'  {\..  c.  pag.  (■)2n  . 
Sars  hadde  derimot  gaat  en  helt  anden  vei.  I  et  foreilrag  i  Kri 
stiania  Videnskapsselskaps  møte  18-./ 60  om  sommerens  under 
søkelsesresultater  fremla  han,  grundet  paa  undersøkelsen  af 
en  nekke  skjælbankers  faunislisko  forhold,  likesom  ogsaa  i)aa 
undersokelsen  af  liere  fossilforcnde  lerafsælninger,  en  iiuldeling  af 
den  norske  kvarlæ'rformalion,  som  i  sine  hoveddrag  har  holdt  sig 
helt  til  vore  dage  ^Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.,  isco,  pag.  104-  111>: 
A.    Høiere,   ældre    skjælbanker    (,lilt<>i;»ltIiOinel.ser)    ved    Skullerud 

(Høland),   Skjivldalen,  Kilen.  Sandl)nl      Skja-ldalon.  Morn    Are 

mark\ 


94 P.   A.    ØYEN [191  4 

B.  Lavere,  yngre  skjælbanker  (littoraldannelser)  «  300   f.   o.  h.) 
Aafoss,  Aamdalsstrand. 

C.  Ældre  ler  (dybvandsdannelse): 
Øvre  og  Nedre  Foss,  Bjørum. 

D.  Yngre  ler  (mindre  dybt  vand): 
Aafoss. 

iCfr.  ogsaa  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  II,  1861,  pag.  264—273). 
Og  denne  fremstilling  blev  i  sin  tid  meget  almindelig  utbredt, 
idet  efterhaanden  en  række  nye  fossilforekomster  blev  tilføiet  og 
resultaterne  offentliggjort  saavel  paa  tysk  (Neues  Jahrb.  fur  Mine- 
ralogie  etc.  Jahrg.  1861,  pag.  731 — 734  &  Zeitschr.  d.  Deutsch. 
geol  Gesellsch.  B.  XII,  1860,  pag.  409  flg.)  som  paa  engelsk  (The 
Edinburgh  New  Philosophical  Journal,  Vol.  XVIII,  1863,  pag. 
17 — 30).  Ingen,  som  har  studeret  forholdet  lidt  mere  indgaaende, 
vil  være  i  tvil  om,  hvem  af  de  to  nævnte  forskere  har  gaat 
den  rigtige  vei,  og  ingen  vil  heller  være  i  tvil  om,  at  den  af 
Kjerulf  anvendte  fremgangsmaate  er  stridende  imot  den  empiri- 
ske forsknings  principer,  naar  han  skarpt  betoner:  »den  zoologiske 
undersøgelse  bekræfter  den  allerede  af  geologiske  grunde  nød- 
vendige adskillelse  i  ældre,  høiereliggende,  mere  arktiske,  og  yngre 
postglaciale,  lavere  liggende,  almindelige  skjælmasser«  (Kjerulf: 
Om  skuringsmærker  etc.  I.  Grundfjeldet.  Univ.  prog.  1870,  I, 
pag.  38).    Hvad  nu  end  grunden  kan  være  til,  at  det  et  par  aar 

senere  fik   en    anden    form:   »Strandlinier uttrykke  just 

de  to  samme  hovednivåer,  et  høiere  og  et  lavere,  hvilke  vi 
også  fandt  i  en  ganske  anden  iagttagelses  række,  nemlig  af  skjæl- 
bankernes  beliggenhed,  de  høiere  med  mere  arktiske  skjæl  fra  en 
koldere  tid,  de  lavere  med  den  nuværende  tilstands  dyreliv« 
(Kjerulf:  Om  skuringsmærker  etc.  II.  Sparagmitfjeldet,  Univ.- 
prog.  II.  1872,  pag.  92),  saa  hjelper  det  dog  ikke  til  at  forandre 
det  førstnævnte  indtryk,  som  man  faar  af  Kjerulfs  befatning 
med  dette  spørsmaal;  thi  behandlingen  af  dette  emne  i  hans 
sidste  store  arbeide  bærer  det  samme  præg  som  tidligere,  skjønt 
han  tildeler  Sars's  undersøkeiser  en  noksaa  fremtrædende  plads 
(Udsigt  over  det  sydlige  Norges  geologi,  1879,  pag.  1 — 3).  Og 
slutstenen  sættes  egentlig  her  for  Kjerulfs  vedkommende  i  fol- 
dende: »Det  fremgik  dog  tidligt  ved  terrassernes  undersøgelse, 
at  nivået  for  de  mange  ved  Trondhjemsfjordens  østlige  side 
og  ved  Kristianiafjorden  var  et  og  samme.  Derimod  kunde  ikke 
terrasser  i  Bergens  stift  og  Romsdal  bringes  på  dette  nivå. 
Det  skulde  synes  at  være  liden  mulighed  for  nogen  samstemmen 
mellem  de  således  trindt  om  spredt  afmærkede  trin,  og  det  vil 
måske  ikke  mangle  på  dem,  der  utvikle  og  bevise,  at  terras- 
serne naturligvis  ikke  kan  samstemme.  Ikke  destomindre  finder 
en    samstemmen    sted   og   det  i  høi    grad,  idet    i   de    forskjellige 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  95 

landsdele  de   øverste   marine     terrassers     nivåer     rette     sig   efter 
landets  forskjellige  opskårne    stykker,  eller  om  man   skulde  ud 
trykke  del  i  korthed  eller  landpladens  mosaik.  Norge  er  ogsaa  i 
denne  henseende  el  vidunderland  <  (L.  c.  pag.  23).  Del  hele  ender 
i  poesi  og  mystik.   Det  er  dog  ikke  paa  denne  maale,  man  træn- 
ger ind  i  de  kvartære  afsætningers  sammenhæng,  med  deres  ter 
rasser,  mathematisk  lovbundne  dynamik    og   organisk    sammen 
bundne  biologiske  forhold. 

Den  forsker,  som  imidlertid  allerede  tidligere  hadde  optraadt 
som  en  af  pionererne  i  den  kvarlærgeologiske  forskning  og  senere 
fortsatte  samtidig  med  Sars,  var  den  svenske  zoolog  og  geolog 
ToREr.L.  Man  kunde  kanske  sige,  at  disse  to  forskere  paa  en 
viss  maate  ulfylder  hinanden,  og  sammen  ulfylder  og  repræsen 
terer,  hvad  der  for  efterslegten  staar  som  det  karakleriske  sær 
præg  i  den  kvarlærhistoriske  ulvikling  i  Skandinavien  fra  midten 
af  femliaarene  et  snes  aar  utover.  Utgangspunktet  var  al  føre 
videre  over  paa  skandinavisk  grund  de  allerede  ovenfor  omtalte 
gjennem  Smith  og  Fohbes  utviklede  britliske  anskuelser,  og 
sammenbinde  i  en  fast  organisk  bygning  de  biologiske  forhold 
med  de  fysiograliske,  saadan  som  disse  var  blit  kjendt  g^jennem 
RiNKS  epokegjørendo  arbeide.  Begge  to  har  disse  banebrytende 
forskere  ført  det  saaledes  arvede  arbeide  videre  paa  en  maate, 
som  har  været  til  ære  for  deres  fædrene  lande,  de  lo  broderlande 
paa  den  skandinaviske  halvø.  Og  del  har  været  et  arbeide,  som 
har  sal  rik  frugt  og  virket  langt  ut  over  de  to  smaa  landes  egne 
grenser,  og  øvet  betydelig  indflydelse  paa  den  internationale  kvar 
tærgeologis  ulvikling. 

Den  første  korte,  men  almindelige  oversigt  over  den  kvartære 
ulvikling  i  Skandinavien  gav  Tohell  i  et  indledende  forord  til 
HoLMSTHOMs  -Marken  efter  istiden,  iaktlagna  i  Skåne'  (Malmo, 
1865).  Efterat  Torell  her  har  omtalt  Lvell's  drifthav  fort 
sætter  han:  »Uti  en  forlidet  år  lill  kongl.  Vetenskaps  Akademien 
inlemnad  afhandling  søkle  jag  visa  motsågelserna  och  det  oberal 
ligade  i  hyi)()lhesen  om  en  dylik  ocean,  och  all  blockens  trans 
port  forulsalle,  alt  den  slora  indlandsis,  hvoraf  Skandinavien 
belåckles,  derifran   hade  utbredl  sig  ofver    hela    del    omrade,   pa 

hvilkel  de  erraliska  blocken  finnas. De  forlsalla  under 

sokningarne  gåfvo  vid  handen,  alt  flera  afdelningar  måsle  urskil 
jas  inom  istiden. 

1.  Jag  saknar  tillfålle  all  folja  don  slora  Skandinaviska  ind 
landsisen  forr  an  den  rcdan  nall  sin  slorsla  utbrcdning.  som  an 
i  dag  kan  beslåmmas  efter  grånslinjen  for  de  erraliska  blocken. 
Denna  lid  belecknas  tilis  vidare  såsom  forstå  afdelingen  innom 
donna   del   af  istiden. 


96  ^Pl„A.    ØYEN [1914 

2.  I  den  andra  afdelingen  vai*  isens  niassa  belydeligl  min 
skad  —  —  — 

o.   Under  den   lortgaende    minskningen    af  isens    massa    ind 
tråder    istidens     tredje    afdeling,    som    isynnerhet    karakteriseras 
genom  isens  våg  uli  Ostersjons   sankning  —  —  — 

4.  Efter  den  nu  omlalade    tiden    kom  en    fjerde    afdeling,  da 
indlandsisen  ej   mera  ofverskred  Skandinaviens  egna  grånser  och 
fran    alt    na    kiisterna     småningom    drog    sig   tillbaka    mot  fjell 
ryggen. 

5.  Derpå  foljde  den  sista,  som  foregick  del  nuvarande  till- 
ståndet,  då  endast  de  stora  fjelldalarne  fylldes  af  joklar,  hvilkas 
tilbakagående  inom  vart  eget  land  ofverallt  kan  ses  af  de  ånnu 
(jvarliggande  isgårdena  (morånerna). 

ITnder  detta  istidens  sista  stadium  sånktes  det  nuvarande 
Skandinavien  norr  om  Skåne  under  sin  forrå  hojd;  Yoldia-le- 
rorna  och  skalhackarne  afsattes  och  uppfylldes  med  rester  af 
en  nu  forsvunnen  isfauna.  Våra  stora  insjoar  forvandlades  til, 
hafsvikar,  dit  ishafvels  djur  inkommo.  —  Landet  hojdes  ånyo, 
vikarne  blefvo  insjøar,  i  hvilka  Professor  Lovén  upptåckt  en 
liten  ånnu  qvarlefvande  ishafsfauna,  som  hår  viltne  om  dessa 
aflågsna  tider. 

6.  Landels  hojning  fortfor,  klimatet  formildrades  till  nutidens 
och  vår  egen  geologiska  epok  intrådde     (L.  c.  pag.  III — V). 

Senere  gav  Torell  i  sine  »Undersokningar  ofver  istiden«,  I 
(Ofvers.  af  kongl.  Vet.-Akad.  Forh.  1872,  No.  10)  en  mere  om 
fattende  oversikt  og  satte  her  den  skandinaviske  kvartærhistorie 
i  forbindelse  med  den  brittiske.  F'or  Skandinaviens  vedkom- 
mende blev  for  istiden  selv  og  den  efterfølgende  tidsrække  af- 
sætningerne gruppert  paa  følgende  maate  (L.  c.  pag.  o2): 

[  Diluvialsand 
Istiden  I  Moræner 

\  Rullstensåsar 

YoIdia-\erii 

Snåckbankarne 

.4/Ta-lera 

liluinchonella-levix 

Drijas-lera. 

Betnla  ndiia  (torvmyrbunden) 

Og  Torell' s  opfatning  har  vistnok  sat  sit  præg  paa  den 
lids  anskuelse  af  forholdene;  thi  vi  fhider  hans  synsmaater  gjort 
gjeldende  ogsaa  hos  andre  forfattere,  saaledes  f.  eks.  Hummel  i 
hans  »Ofversigt  af  de  geologiska  forhållandena  vid  Hallands  ås« 
(Ofvers.  kgl.  Vet.-Akad.  Forh.  1871,  No.  5,  pag.  585  flg.),  idel  han 
opstiller  følgende,  stratigra fiske  serie  (L.  c.  pag.  602 — 605): 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  97' 

Diliivialsand 

Krossleiisgrus,   Krosstensler 

Rullslensgrus 

Glaciallera,  glacialsand 

Postglacial  sand  elc. 
Og  Hummels  ullalelse  om,  al  under  denna  rullstensbildnin- 
gens  period  var  likviil  halVel  alltjemt  i  sligande«  (L.  c.  pag.  609), 
minder  jo  helL  om  Tokkll's  ovenfor  anførte  anskuelse.  Videre 
meddeler  Hummel  at  glaciallerans  lager  utkila  i  sjelfva  ruUstens- 
massen  (L.  c.  pag.  (ilO).  Likesaa  hans  ullalelse,  al  under  del  de 
lina,  skiktade  sidimenten  (glacialsand  og  -lera>  afsaltes,  kom  en  lid, 
da  hafvel  stod  27(>  fol  hogre  iin  nu.  Della  iir  likviil  den  slorsta 
hojd,  till  hvilken  hafvel  harsliides  hevisligen  uppgalt  (L.  c.  pag. 
610). 

Ved  flere  senere  anledninger  supplerede  Torkll  den  ovenfor 
meddelte  oveisigl;  i  denne  forhinclelse  bør  vi  kanske  særlig 
minde  om  hans  L'ndersokningar  ofver  istiden  ,  III,  der  utkom 
1<S87.  Men  endnu  saa  sent  som  paa  natuiforskermølel  i  Stock- 
holm 1898  forsvarede  han  med  ungdommelig  enlhusiasme  for 
skjellen  mellem  (/o/r/m  leret  og  «rra-leret  og  deres  forhold  til 
Kaj)ell)ackarnes  fauna.  Kn  række  nyere  forskere  har  opiat 
T()Hi:lls  anskuelse  og  sokl  at  bringe  hans  synsmaalei-  videre. 
Delle  merkes  da  først  og  fremsl  i  Sverige  selv,  hvor  jo  Tohell 
i  lang  lid  som  chef  for  Sveriges  geologiska  undersøkning  indlok 
en  fremskult  og  ledende  stilling.  Men  hans  indllydelse  strakte  sig 
vistnok  ogsaa  paa  el  meget  tidligt  tidspunkt  langt  utenfor  lan- 
dels egne  grienser,  likesom  han  ogsaa  selv  var  paavirkel  ulenfra. 
Jeg  har  ved  en  tidligere  anledning  fremhievel,  hvorledes  vi  alle- 
rede i  midlen  af  seksliaarene  af  forrige  aarhundrede,  ja  muligens 
allerede  tidligere,  kan  spore  hans  indllydelse  i  Norge.  (P.  A.  Øvkn: 
»KvarlæM-sludier  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land  <  —  Chrisl.  Vid.- 
Selsk.  Skr.  I.  Mathm.  naturvid,  kl.  lOOS,  Xr.  2,  pag.  27—291  I  nyere 
lid  er  del  væsentlig  i  HnodCLUs  arbeide,  al  vi  særlig  kan  spore 
ikke  saa  liten  |)aavirkning  netoj)  fra  den  kant,  hvilkel  vel  ganske 
naturlig  kan  forklares  g^jennem  Hhoc.gkhs  lange  ophold  i  Sveriges 
hovedstad,  (ijennem  Bhoc.gkhs  arbeide  ig^jen  er  saa  tanken  gaal 
videre  og  har  |)ra'gel  en  ra'kke  norske  geologers  arbejder.  Man 
(inder  derfor  hos  mange  af  disse,  al  de  i  det  viesentlige  har 
optal  Bmoc.c.khs  i  del  foregaaende  anførte  skema  og  øvrige 
klassilikati()ns|)rinci|)er,  vel  at  merke  da  ogsaa  med  de  l\)r- 
andringer,  som  Hiukk.ku  sierlig  i  190")  g^jorde.  Hos  H.ioiu.vkki:, 
(iMoNLii;,  K.\Li)M()L,  K()Lni:itri>,  l{i:Ksr.\n  og  Hi.uscii  linder  vi 
dette  tra'k  i  utpriegcl  gi  ad.  Men  selv  hos  forskere  som  II.wsi.N 
(Landnam  i  Norge,  en  utsigt  over  bosa-tningens  historie,  1904) 
og  Ain:N'r/  (Devialing  N'iews  on   Ihe  (ilacial   Period  cspiH-ially  in 


98 P.    A.    ØYEN [1914 

Europe,  1910)  finder  vi  ikke  saa  lite  af  de  samme  anskuelser. 
Danielsen  har  indtal  en  mellemstilling,  idet  han  ogsaa  har  op- 
tal endel  af  mine  betegnelser.  Den  eneste  af  de  norske  geologer, 
som  i  det  væsentlige  har  fulgt  min  behandlingsmaate  af  de 
kvartærgeologiske  forhold,  er  Hoel  (Kvartærgeologiske  under- 
søkeiser i  Nordre  Trondhjems  og  Nordlands  amter  —  Arch.  for 
Mathm.  og  Naturvid.  B.  XXVIII,  Nr.  9).  Senere  har  da  ogsaa 
Helland  i  det  væsentlige  optat  den  samme  klassifikation  (Top.- 
st.  beskr.  over  Nordre  Trondhjems  amt,  D.  I,  19()9,  pag.  87 — 88 
og  Top.-st.  beskr.  over  Romsdals  amt,  D.  I,  1911,  pag.  156 — 158)  og 
for  den  væsentligste  del  ogsaa  Nordgaard  (Bidrag  til  Faunaens 
Historie  i  Trondhjemsfjorden  —  Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr. 
1907,  No.  7). 

Imidlertid  hadde  Brøgger  (Kristiania  i  juli  1905)  offentlig- 
gjort et  arbeide  om  »Skandinaviens  beliggenhet  under  stenalderen 
i  det  SN'døstlige  Norge<  (Norges  geol.  unders.  No.  41),  hvori  han 
saa  benyttet  en  fra  sin  tidligere  inddeling  af  Tapes-hankerne  tem 
melig  forskjellig  klassifikation: 

Den  ældre  tapestid    70  m.  o.  h. 

Den  midlere  tapestid 45  m.  o.  h. 

Den  yngre  tapestid 19  m.  o.  h. 

Recent  tid 8  m.  o.  h. — O  m.  o.  h. 

(L.  c.  pag.  124 — 125).  Samtidig  tilføier  Brøgger  med  hensyn 
til  den  nye  niveau-klassifikation,  at  »spørgsmålet  er  nu  at  be- 
tragte som  afgjort  ved  el  heldigt  fund  af  amanuensis  P.  A.  Øven« 
(L.  c.  pag.  97),  og  der  henvises  da  saavel  sammesteds  som  paa 
de  to  følgende  sider  netop  til  del  fund  og  de  fundforhold,  som 
jeg  har  beskrevet  i  min  afhandling  »Tapes  deciissatns  Lin.  og 
7'a/)es-niveauets  geologiske  stilling«  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh. 
1905,  Nr.  4)  fra  Mærradalen  ovenfor  Ullern  i  Vestre  Åker. 

I  anden  utgave  af  sin  Lærebok  i  Geologi«  1910,  har  Bjør- 
LYKKE  forsøkt  en  kombination  af  Brøggers  klassifikation  med 
de  af  mig  opstillede  trin  og  niveauer  (pag.  210 — 228),  men  dette 
forsøk  er  ikke  faldt  heldigt  ut,  idet  en  sammenblanding  er  kom- 
met istand,  som  virker  forstyrrende.  Kaldhol  synes  ogsaa  i 
»Nordfjords  kvartæ^rafleiringer  (Bergens  Museums  aarbok  1912, 
Nr.  3)  at  ha  ændret  sin  tidhgere  opfatning  endel.  Reusch  har 
ogsaa  i  sin  »Norges  geologi  <  (Norges  geol.  unders.  Nr.  50  —  1910) 
fulgt  Brøggers  inddeling  af  vore  kvartærafsætninger,  likesaa 
HoGBOM  i  »Fennoskandia«  (Steinmann  &  Wilckens:  Hand- 
buch  der  Regionalen  Geologie,   1918). 

Det  har  været  uttalt  saavel  af  Hansen  (Norges  geol.  unders.  Nr. 
54,  1910,  pag.  232)  som  af  Bjørlykke  (Norges  geol.  unders.  Nr.  65, 
1913,  pag.  95),  at  min  klassifikation  skulde  ha  en  stor  likhet 
med  Blytts,  og  det   er  vistnok   ul   fra  et    saadant  grundsyn,  at 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  99 

ogsaa  ScHREiBER  i  sin  tabel  »Beziehungen  der  Eiszeilen  zur 
Moorbildung  in  Europa«  (Moore  Salzburgs,  Uborsicht  II)  har 
stillet  Blytts  (1882)  og  mit  (1910)  skema  sammen  paa  en  saa- 
dan  maate,  at  der  er  fuld  overensstemmelse  med  hensyn  til  ind- 
delingen af  vort  lands  kvarlærafsætninger.  Men  der  sees  dog 
straks,  tiltrods  for,  at  Schreibers  gjenglvelse  ikke  er  saa  fuld- 
stændig, som  den  kunde  ha  været,  uoverensstemmelse  med  hensNii 
til  høideniveauerne.  For  at  vise,  at  saa  i  utpnegel  grad  er  til- 
fælde, turde  det  muligens  være  paa  sin  plads  at  anføre  en  sam- 
menstilling af  de  to  forskjellige  inddelinger: 

Blytt  Øven 

Istidens  slutning         19.Sm.o.h. 

Mijtiliis  n'wenu 220,8  m.  o.  h. 

Arktisk  tid   ...198 — 1G9          >^       Poiilandidmxenu  ..205  » 

Subglacial /.///o///j«-niveau  ....  175  » 

Subarktisk 129                 /^/jo/«s  niveau   142  » 

Infraboreal » 

Boreal 109.8 — 47.1       -^       3/ac7/-a-niveau 90  » 

Atlantisk   ....    47.1 — 15.7       >       Tapes-nivenu 70  » 

Subboreal    ...    15.7 — 1:>          >       VV/'/'/a  niveau 47  » 

Subatlantisk  .      9,4 —  O                 O.s/n'a-niveau 22  » 

(Cfr.  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1882.  Xo.  O,  pag.  8,  9,  12— 
13  og  Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1n92,  Nr.  4,  pag.  44—45).  Det 
turde  være  overllødig  i  denne  forbindelse  at  minde  om,  at  der 
ogsaa  er  andre  væsentlige  uoverensstemmelser  i  min  og  Blytts 
opfatning  af  de  kvartære   forhold. 

1  sin  Top.  st.  beskr.  over  .larlsberg  og  Larvik  amt  iB.  1,  191  I, 
pag.  7H — 84)  oi)tok  imidlertid  Hell.\M)  i  alt  væ.sentlig  min  klas- 
silikalion  og  gjennemforte  den  konsekvent  for  dette  amts  ul- 
slrakle  og  interessante  kvarlærafsætninger.  Og  i  afsnittet  »Norges 
geologi  i  Norge  1S14 — 1914  har  Bhogger  i  de  væsentligste 
træk  forandret  fremstillingen  i  overensstemmelse  med  den  op- 
fatning, som  jeg  ved  forskjellige  anledninger  har  gjorl  gja'ldende; 
saaledes  er  f.  eks.  I)i:  (1i:ers  kart  over  Skandinaviens  isihekke 
under  liden  for  råernes  dannelse  i  den  forrige  ulgave  af  om- 
handlede verk  fjernet  og  erstattet  af  det  kart,  som  jeg  olTentlig 
gjorde  i  Norsk  geologisk  lidsskril'l,  H.  II,  No.  7.  1911,  pag.  17,  og 
(lertil  ei-  foicl  en  beskrivelse  i  overensstemmelse  med  den,  jeg 
ved  hin  anledning  gav.  Buoggku  angir  .W ///////.s  niveauet  og 
med  noget  forbehold  /^o/7/r//jr/m  niveauet ;  endvidere  angir  lian 
/.///o///jr/ niveauet,  /Vjn/a.s  niveauet,  .Uac/ra  niveauet,  'l'dpcs  niveauet 
o.  s.  \.,  oNcralt  med  de  a\  mig  angivne  hoideniveauer  I,  c  pag. 
222 — 227).  Sine  egne  betegnelser  for  skja'lbankeine  og  lerlagene 
af  1901   synes    han    for  del    meste  al   ha   Ibrlalt.      Del   vil   nu   bli 


100 P.    A.    PYEN [1914 

interessant  at  se,  hvorledes  de  øvrige,  ovenfor  opregnede  geologer 
vil  komme  til  at  stille  sig. 


Glacial-  og  Interglaeialtider. 

At  gjennemgaa  spørgsmaalet  med  hensyn  til  glacial  og  inter- 
glaeialtider vilde  forsaavidt  falde  utenfor  nærværende  afhandlings 
ramme,  som  vi  endnu  ikke  med  sikkerhet  kan  fremhæve  en 
eneste  fossilførende  forekomst  inden  Trondhjemsfeltet  som  inter- 
glacial  i  den  egentlig  brukte  betydning  af  ordet.  Det  har  dog 
sin  interesse  at  betrakte  det  nævnte  forhold,  forsaavidt  det  gjel- 
der  de  omgivende  egne,  saa  meget  mere  som  vi  ogsaa  inden  vort 
omraade  i  de  forskjellige  fjorddyp  og  de  forskjellige  abrasions- 
llater  langs  kysten  og  utenfor  denne  har  støtt  paa  fænomener, 
der  rimeligvis  sæ^tter  os,  som  vi  i  det  foregaaende  har  hørt,  til- 
bake  i  preglaciale  eller  interglaciale  tidsrum,  der  har  sine  til- 
svarende dannelser  og  formationer  ogsaa  paa  andre,  tildels  fjernt- 
liggende steder. 

I  vort  land  er  vel  de  mest  bekjendte  afleiringer  i  saa  hen- 
seende de  fra  temmelig  langt  tilbake  gjennem  Tellef  Dahll's 
undersøkeiser  kjendte  afsætninger  paa  Jæderen.  Ved  de  under- 
søkeiser, som  denne  forsker  i  sin  tid  anstillet  efter  kul  inden 
nævnte  omraade,  blev  der  foretat  temmelig  vidtløftige  boringer.  Re- 
sultatet af  endel  af  disse  undersøkeiser  er  senere  blit  offentliggjort. 

Hr.  konsul  Falch  meddelte  i  sin  tid  Helland,  at  der  ved 
Grødeland  var  boret  følgende  profil  ovenfra  nedad:  — 

Mergeller  med  sten 3.14  m. 

Grus  med  sand 43.92  m. 

Sand .  34.51  m. 

Mergeller  med  større  og  mindre  sten  42.35  m. 

Glimmerskifer  i  en  dybde  af .  .  .  .123.92  m. 

(Cfr.  Meddel,  fra  den  Naturhist.  Forening  Kristiania  1885, 
pag.  28). 

Og  ifølge  Tellef  Dahll  ligger  der  vest  for  Mosevand  en 
moræne  paa  mergeller,  og  derfra  gaar  profilet  videre  over  Varhaug 
kirke  til  havet,  hvor  der  like  ved  havbredden  boredes  80  m.  dypt 
gjennem  følgende  lagserie:  — 

Aur 

Mergeller 

Aur 

Rullestensier 3  m. 

Aur  og  sand  i  vekslende  lag.  .    44  m. 

Sand 31   m. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  101 

Mergel  med  rullesten 
Slenbund  O — 56  rn.  u.  h. 
Lerbund  videre  ned. 

(Cfr.  Nyt  Mag.  for  Naturv.  B.  81  (1890),  pag.  29,  ?>0).  Som  vi 
ser,  er  skikthygningen  i  de  lo  forskjellige  profiler  saa  nøie  over- 
ensstemmende, at  det  vilde  være  unaturlig  at  anla  den  for  at 
være  en  blot  og  bar  tilfældighet.  Vi  er  meget  mere  berettiget  til 
deri  at  se  uttryk  for  et  mere  generelt  fænomen.  Vanskeligbeten 
for  en  parallellisering  med  andre  profiler  ligger  imidlertid  lioved- 
sakelig  i  mangelen  paa  fossiler. 

De  faar  imidlertid  ikke  saa  lilen  interesse  for  os  i  foreliggende 
tilfælde,  naar  vi  bører,  at  De  Geek  uttalte  ved  Xaturforskermøtet 
i  Helsingfors  1902:  »In  den  peripberiscben  Teilen  Norwegens 
muss  man,  wie  icb  es  scbon  bei  einer  friiberen  Gelegenbeit 
bervorgeboben  babe,  zu  ermitleln  sucben,  inwiefern  die  bocbsten 
Strandlinien  v>irklicb  iiberall  spiilglacial  und  nicbl  zuweilen 
interglacial  sind.  Ramsay  bal  mir  [)rivale  Mitteilungen  gemacbt 
iiber  Beobacbtungen  vom  Trondbjemfjord,  weicbe  zu  beweisen 
scbeinen,  dass  eine  solcbe  llntersucbung  wirklicb  erforderlicb 
ist«  (Forb.  Nord.  Nalurforsk.  Helsingfors  1902  (Helsingfors  190o), 
IV,  pag.  41).  Vi  faar  imidleilid  ikke  børe  noget  om,  bvori  disse 
iagttagelser  ved  Trondbjemsfjordcn  egentlig  bestaar. 

Fra  gammelt  af  bar  de  jo  været  ganske  almindelig  kjendt  de 
gamle  beretninger  om   forekomsten  af  ben,   bvalben,   |)aa   boillig 
gende  sleder,   sierlig  enkellvis  ()|)iak{Mide  lopper  langs  Finmarks 
kysten;   men   del  er  endnu    ikke   lykkedes  al   bringe  bell   j)aa  det 
rene,  bvorledes  den  sak  forbokler  sig.    Selv  bar  jeg   engang    for 
mange  aar  siden  tat  en  tur  til   loppen   af  Kirkeslappen  (Gjesver) 
for  al    undersøke    forboldene    paa  dette  sled,   men    med    negativt 
resullal.   I  el  brev  fra  Kiiilfiai'  af  1S2S,  som  Ghonvolh  lol  aflrykke 
i    Dagbladet   ]S',"9(),   ulloves  ■")  spd.  til    den,   som    kunde    |)aavise 
forekomsten   af  bvalben   under  saadanne    forbold,  al    man    deraf 
kunde  slulle  sig  lil  en   stor  forandring  i  forboldel    mellem    land 
og  bav.     Som   saadanne   lindesleder  badde   Keii-Hai"   borl   omtale 
en  myr  paa  I^^igleøen  mellem  Hellen  og  Garnvik;   en  elv  ulskjierer 
lier  nu   og  da  i  en  bøide  af  1029  f.  o.  b.  jord   og  myi".    Paa  Vand 
ineringen   skulde  der  ogsaa    ligge   ben    |iaa   en   lør    ui\   kun    iiogel 
mosgrodd.     Paa    I  halkja'flen    ved    N'andereid   skal   ()gs;i;i    Inalben 
være   fundne   ved   en  ba'k   i   grus   og  sandma-le.    ivi;ii,ii.\r   luevner 
imidlertid   selv,   al  berelningen  oni  Inalbenene  paa   I-^igleoen  visl 
nok   er    upaalidelige  Mag.   for  Naturvid.   XII   ilSoli),   pag.   112   og 
Nyl    Mag.  for   Naturvid.  I   il.S:»,S\   png.  2  1."). 

Paa  niin  rcisc  i  Fin  niaikcii  soniincrcn  I  ^'.'T  nicddelle  en  i 
.\llen  lijcnuncliorcndc  mand,  ()li'  licii;  niii;.  at  der  omkring  ISlKl 
\ cd  B()seko|)  i  .\ltcn   lilcx  giaxcl  en   hiinid   ulcn,    al    man  dog  fandt 


102 P.    A.    ØYEN [1914 

vand.  Imidlertid  hadde  det  i)rofil,  som  ved  hin  anledning  blev 
aapnet,  adskillig  interesse. 

Ovenfra  nedad  gik  man  gjennem  følgende  lag:   — 

Øverst  muldblandet  grus ca.     1  fot 

Rødliggraa,  leret  grus  med  indliP/2  m.  store,  kantede  sten   »       6    » 
Blød  blaaler,  kvikler,  med  nævestore,  kantede  sten  .  .    »       8     » 

Fjæregrus  med  sand  og  sten  og  ben  (hvalben?) »     CO     » 

Det  samme  fjæregrus  fortsatte  videre  ned,  men  der  fandtes  ingen 
skjæl.  Som  man  ser,  er  der  en  vis  lighet  med  de  ovenfor  anførte 
profiler  fra  Jæderen,  om  end  ikke  saa  gjennemført. 

Paa  sin  reise  i  F'inmarken  sommeren  1902  medtok  Holmboe 
afrundede  stene,  hvoraf  mange  gav  indtryk  af  tydelig  vandslid, 
fra  flere  høit-  og  fritliggende  steder  i  Østfinmarken,  saaledes  fra 
Kvitnesfjeld  140 — 162  m.  o.  h.,  Melkevarden  (Vadsø)  120  m.  o.  h., 
Fossefjeld  (Vadsø)  184  m.  o.  h.,  Domen  (Vardø)  156  m.  o.  h.  og 
Sildsladhaugen  (Vadsø)  194  m.  o.  h.  Paa  enkelte  af  disse  stene 
sees  ogsaa  en  tildels  stripet  overflate,  hvilket  kunde  tyde  paa 
isindvirkning. 

Sommeren  1904  hadde  jeg  imidlertid  anledning  til  at  under- 
søke  et  meget  interessant  profil,  »Nygaardsprofilet  paa  Karmøen«, 
hvoraf  jeg  leverte  en  beskrivelse  det  følgende  aar  (Christiania 
Vid.  Selsk.  Forh.  1905,  No.  8),  vistnok  den  første,  mere  utførhge 
beskrivelse  af  et  profil  paa  norsk  grund,  som  viste  utprægede 
glaciale  og  interglaciale  afsnit. 

Paa  den  i  S.  55^^  V.  vakkert  isskurede  fjeldoverflate  laa  her 
morænegrus,  som  i  den  øverste  del  var  utvasket  og  sublittoralt 
omlagret  med  en  mæ'ngde  skaller  af  Mija  triiucata  Lix.,  ofte  i  hele 
eksemplarer  med  sammenklappede  skaller,  en  ganske  ordinær 
skjælbanke  med  Cyprina  islandica  Lin.,  Maconia  calcaria  Chemn., 
Macomn  forelli  Stexstr.,  nar.,  Mija  truncata  Lix.,  formå  typica 
og  var.  iKldeoallensis.  Saxicana  pholadis  Lix.,  Boreochiton  ruber 
LowE,  Boreochiton  inarniorensFxBR.,  Tectiira  rubella  Fabr.,  Echinus 
droebachiensis  M ull. 

Derpaa  fulgte  et  par  zoner,  der  ialfald  i  det  dengang  tilgjænge- 
lige  profil  neppe  kunde  skilles  helt  fra  hinanden,  tiltrods  for  at 
jeg  i  min  detaljbeskrivelse  har  søkt  at  skille  dem  ad;  det  karak- 
teristiske ved  begge  er,  at  opknusning   og   sammenpresning   har 
fundet  sted  i  den  grad,  at   fossilerne    kun    findes  i  brudstykker, 
og  at  tydeligvis  flere  forskjellige,  fossilførende  lag  er  fuldstændig 
rolel  om  hverandre,  idet  de  fremfundne  fossilrester  viser   sig  at 
tilhøre  forskjellige  faunaelementer,  som  følgende  liste  viser: 
Hlujnchonella  psittacea  Chemn. 
Leda  perunla  Mull. 
Portlandia  arctica  Gray 
Cyprina  islandica  Lix. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  103 

Nicania  hanksii  Leach. 

Macoina  calcaria  Chemn. 

Mija  triincata  Lin.,  form.  iijpica  &.  vur.   iiddcixtllcnsis 

Panopea  norueffica  Spengl. 

Sa.vicai'a  phohidis  Lin.   luir.   (ircfica 

Boreochilon  riihcr  Lowe 

Natica  chiusa  Hhod.  &  Sowu. 

Buccinum  (iindutum  —  parvuliim) 

Sipho  ishtndicus  ('hkmn.  nar. 
Over  disse  slerkl  saniiiienkiuigede,  fossilførende  lag  følger  saa 
en  meget  forslynel  ronnalion,  der  vistnok  oprindelig  hai-  bestaael 
af  ler  og  sandlag  i  svævende  stilling  og  niere  eller  mindre  regel- 
mæssig vekslen.  En  ovenfra  virkende  kraft  har  imidlertid  frem 
brakt  den  i  profilet  antydede  forstyrrelse,  og  den  har  vistnok 
havt  en  nord-sydlig  retning,  thi  der  sees  ogsaa  en  ganske  svak 
foldning  med  akse  i  ost  vestlig;  dette  falder  ogsaa  sammen  med, 
al  den  senere  bræbevægelse  i  denne  egn,  som  rochcs  inoulonnées 
viser,  i  det  store  og  hele  har  været  nord  sydlig.  De  forskjellige 
lerlag  inden  denne  sterkt  opknnste,  meget  sammenpressede  og 
utpra'gel  foldede  zone  bestaar  af  et  blaagraat,  noget  sandblandet, 
tildels  endog  betydelig  grusblaiidet  ler,  iblandet  større  og  mindre 
stene  og  blokke,  dels  noget  afrundede,  men  ogsaa  af  mere  skarpt 
kantede  former.  Leret  er  temmeligt  rikt  paa  sterkt  knuste  skjæl 
og  skjælbrokker,  der  hyppig  er  saa  slidt,  at  de  optrær  i  helt 
afrundede  former,  netoj)  jnia  samme  maate  som  tillk'ldet  er  ved 
Opstad  teglverk  i.I;ederen\  Den  omstiendighet,  at  fossiler  mangler 
i  sandskiklerne,  der  er  tydelig  sainnu'iij)ressede  og  foldede,  synes 
at  antyde,  at  indpresning  ikke  kan  ha  fundet  sted  i  na'vneva'rdig 
utstra'kning,  uten  forsaavidt  det  gjaMder  selve  grensezonen.  Der 
fandtes  inden  denne  afdeling  følgende   fossilei': 

Hluiiuhonclld  psill<ia'((   Ciw.MS. 

Modiohirid  in(/r(i  i\n\\ 

Porllandid  (trvlica  (iRAY 

Aslarlc  Uuircntidnd   Lvei.l 

Mija  Inincdid   Li.\. 

Sdxicdi'd  arclicd   Lin. 

Trophon  truncdlus  Sikom. 
I  profilet  følger  nu  en  tydelig  og  utj)ræg('t  diskordans,  idet 
de  Ibldede  lag  er  tvcrt  ai'skaaret  ved  erosion  eller  al)iasion\  og 
i  urørt  stilling  følger  saa  oniticnt  v\\  k\arl  meler  gulgraa,  tildels 
noget  lerblandet  sand,  der  na-rmesl  er  at  opfatte  som  en  littoral 
og  sublilloial   afs;elning   |)aa   en    underliggende  abrasionsllale. 

Derover  fulgte  saa,  om  end  ikke  jevnt  ulbiedt,  el  |)ar  ilecM 
meter  til  en  halv  meter  noget  vasket  og  omlagret  grus.  dei-  \ist 
nok    re|)r;rs(nlcrer  scl\c   iilloialarsa-lningen. 


104 P.   A.    ØYEN [1914 

I  min  tidligere  beskrivelse  al"  delle  |)roril  anlok  jeg,  at  man 
kanske  kunde  opfatte  det  sammenpressede,  foldede  ler  med  Port- 
Iandia  arcHca  som  afsat  under  begyndelsen  af  den  sidste  ned- 
isning (L.  c.  pag.  15),  men  paa  grund  af  de  faunistiske  og  tek- 
toniske forhold  blir  vi  vistnok  nødt  til  at  henføre  denne  afsæt- 
ning til  et  noget  tidligere  tidsafsnit.  Thi  det  er  nemlig  meget 
usandsynlig,  at  afsa'tninger,  som  afsjelles  under  bræernes  frem- 
rykning, blir  foldet  og  presset  af  den  fremtrængende  indlandsis 
paa  den  maate,  som  vi  har  seet  tiltældet  var  med  disse  fossil- 
førende lag.  Derimot  kan  de  meget  godt  skrive  sig  fra  afslut- 
ningen eller  isens  afsmeltningstid  fra  en  foregaaende  istid,  idet 
i  mellemtiden,  under  den  mellemliggende  interglacialtid,  lagrækken 
vil  ha  kunnet  hærdne  til  paa  en  saadan  maate,  al  den  stedfundne 
foldning  af  lagene  vilde  kunne  indlnc  ved  fremrykkende  bræers 
trykvirkninger.  Vi  kommer  saaledes  med  de  underliggende  lag 
endnn  længere  lilbake  i  den  kvartære  skiktserie. 

Den  omtale,  som  Kolderup  (Bergens  Museums  Aarbog  1907,  Nr. 
14,  pag.  69 — 7(»)  har  ofret  min  beskrivelse  af  denne  forekomst,  gir 
fra  min  side  ikke  anledning  til  nogen  bemerkning,  da  det  fremgaar 
saavel  af  hans  beskrivelse  som  faunalisle,  at  hans  undersøkelse 
her  har  været  meget  overfladisk,  og  »Nygaardspro filet«  med  sit 
faunistiske  indhold  taler  for  sig  selv  ulen  nogen  videre  kommentar. 

Ved  mine  undersøkeiser  paa  Jæderen  somrene  1899  og  1900 
lykkedes  det  mig  inden  delte  omraade  for  første  gang  paa  en 
række  forskjellige  steder  at  fremlinde  saavel  ler  med  Portlandia 
arctica  Gray  og  ledsakende  former,  som  ogsaa  fossiler  fra  lag 
afsat  under  mildere  klimatiske  forhold  og  tildels  i  forstyrrede 
lag  (Christiania  Vid. -Selsk.  Forh.  190:5,  No.  11,  pag.  4— 5  &  Norges 
geol.  unders.  Nr.  81,  pag.  76). 

Senere  har  ogsaa  Bjorlykke  fra  Jæ^deren  beskrevet  en  række 
forekomster,  som  han  lyder  dels  som  glaciale  og  dels  som  inter- 
glaciale  (Naturen  1907,  pag.  207 — 209,  og  Norges  geol.  unders. 
Nr.  48,   1908,  pag.    19— 7S, 'og  Nr.  65,   1913,  pag.  82—85). 

Der  foreligger  saaledes  selv  fra  vort  eget  land,  om  end  ikke 
fra  vort  her  omhandlede  omraade,  kjendsgjerninger  nok,  der 
peker  i  retning  af  ret  betydelige  klimatiske  oscillationer  under 
istidens  forløp.  Om  vi  da  til  al  begynde  med  vil  klassificere 
disse  som  glacial-  og  interglaciallider  eller  kun  som  vekslende 
perioder  af  forskjellig  klimatologisk  karakler,  blir  forsaavidt  mere 
Hkegyldig.  Man  maa  være  enig  med  (Ikimtz  naar  han  siger: 
»Ein  gewaltiger  Aufschwung  tral  ein,  als  O.  Torell  i.  ,1.  1875 
den  deulschen  (leologen  zeigte,  dass  auch  ihr  Diluvium  nicht 
durch  Drift,  sondern  durch  Inlandeis  abgelagert  sei;  er  zeigte 
ihnen  auf  den  Hiidersdorfer  Kalkbergen  die  Glelscherschrammen, 
er   lehrle    ihnen    den   Geschiebemeriiel  als  die  Grundmorane    des 


Nr.    6] KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  105 

Inlandseises  erkennen«  (Geinitz:   Die   Knlwickhing  der   inec-klen- 
hurgischen  Geologie,   1904,  pag.  22j. 

Men  naar  vi  gjenkalder  i  erindringen,  al  l'iir  Japan  isl  eine 
p]iszeil,  wenn  iil)erliaupt  nach\veisi)ar.  woiil  nocli  heule  leclil 
IVaglic'h;  die  einzige  Kunde  aus  dem  Midagehirge  slehl  —  Irolz 
eifrigen  Sucliens  —  voriaulig  noch  ganz  vereinzeil  da  —  —  — 
selbst  Hokkaido  scheint  niclil  sichere  Anzeichen  einer  Eiszeit  zu 
besilzen  uMilteik  Deulsch.  Gesellsch:  Nalur  und  N'olkerkunde 
Oslasiens,  B.  X,  T.  8,  1906,  pag.  818),  og  lillike  vel,  al  niosl  of 
Ihe  Pliocene  llora  are  very  inlinialeiy  reialed  lo  sj)eeies  now 
living  especially  in  Ihe  mounlain  regions  of  Japan  and  sonie  lo 
those  now  mel  wilh  in  ollier  paris  of  the  woild.  From  Ihese 
facts  togelher  wilh  Ihe  evidence  of  fossil  fauna  il  is  considered 
thai  Ihe  Piiocene  Peiiod  had  a  colder  climale  Ihan  Ihal  now 
prevailing  in  lliose  regions«  (The  Imperial  (leologicai  Survey  of 
Japan  1910,  |)ag.  88,  og  Imp.  Geok  Surv.  of  Japan,  Inlernational 
Exposilion  San  Francisco  191."),  pag.   84\  medens  dikiviel  angis 

at  bestaa  af   >sand,  gravel,  clay,  and  pumice lerraces 

(L.  c.  j)ag.  85\  saa  lurde  del  være  indlysende,   hvor  herelligel  del 
er  al  indføre  en  vis  klassilikalion. 

W  møler  ogsaa  derfor  med  henblik  paa  de  enropa-iskc  |)li() 
ciendannelser  en  megel  godl  <» jennemi'orl  klassilikalion  eller 
slraligralisk  princip  (F.  W.  Harmer:  The  Piiocene  Deposils  of 
Ihe  Kaslern  (^ounlies  of  England,  1902 — ^190S,  |)ag.  9(»,  og  Ti-.scn: 
Beilriige  zur  Kennlniss  der  maiinen  Mollusken  ini  W'esl  Ihno 
|)aischen  Pliociiiibecken,  1912,  pag.  7'.  Del  er  (hMJor,  hvad  vi  bor 
venle,  al  en  saadan  ogsaa  forlsalles  for  de  li!  den  kNarhere  istid 
hørende  afsætninger,  og  selv  Geinti  z,  der  jo  nelop  har  gjorl  sig 
bemerkel  som  en  iviig  monoglacialisl,  ullaler:  so  empliehlt  sich 
eine   naliirliche    Dieigliederung  des    norddeulschen    l)ilu\iuuis 

Trolzdeni  kann  icli  mich  nielil  i'iberzeugen,  dass  die  Ainialnnc 

einer  dreifachen,  durcli  Inlerglacialia  geli-ennten  \'iMglelseheruiig 
zur  l'jklarung  des  norddeulschen  Diluviums  nolhwendig  sei 
(Uebersichl  i'iber  die  Geologie  Mecklenbuigs,  jssi,  pag.  29  .  Mi-n 
tyve  aar  senere  ullaler  den  sannne  forskei-  megel  besleml:  Hei 
der  weileicn  Erkennlnis  der  DiluviaKcrhallnisse  h:illc  sieli 
schliesslicli  aiif  Grund  Ncrsehiedener'  Heobaehluugfn  die  Meiinnii; 
verbreilel,  dass  die  Eis/cil  nichl  eine  einmalige  Kahislrophe  ge 
wesen,  sondern  sich  nichrmals  wiederholl  h;ibe.  M:in  unlerschied 
zwei,  spatcr  dici  oder  \icr  I'jszeilen  mil  (l:i/wischen  liegendeu 
Zeilen  milden  Klimas,  in  welchen  das  Eis  sich  bis  in  den  Nor 
den  zuruckgezogen  babe,  sog.  Inlerglacialzeilen.  Der  scboUische 
Geolog  J.  Gkikii:  ging  noch  weiler  und  lixierle  sechs  j-]is/eilen 
mil  enls|)rechendeii  /wischeneiszeileu.  Fur  seiue  drille  N'eicisung 
wjiblle   Cl-   den    Nanitii      Mrck  lenburuian    .    weil    dicsf    drille    \'cr 


106      P.    A.    ØYEN [1914 

eisiing  nur  bis  zu  unseren  Endmorånenziigen  gereicht  haben 
sollle.  Bei  alier  dankbaren  Anerkennung  dieser  freuiidlichen 
Courloisie  musste  ich  doch  diese  Benenniing  und  iiberhaupt  die 
ganze  Teilung  in  mehrere  Eiszeiten  zuriickweisen  und,  der  herr- 
schenden  Meinung  entgegen,  fiir  die  F2inheitlichkeit  des  nord- 
europåischen  Glacialpbanomens  eintrelen  (Geixitz:  Die  Ent- 
wicklung  der  mecklenburgischen  Geologie,   1904,  pag.  27). 

I  Sverige  hævdede  Holst  afgjort,  at  afsætninger  kun  fra 
en  istid  kunde  paavises  (Sveriges  geol.  undersøkn.  ser.  C.  Nr. 
151,  pag.  56).  Og  i  sin  »Address  lo  the  Geologicai  Section« 
utlalte  Lamplugh:  »No  proof  of  mild  interglacial  epochs,  or  even 
of  one  such  epoch,  was  discovered  during  the  examination  of 
certain  typically  glaciated  distriets  in  England,  Ireland,  and  the 
Isle  of  Man  —  —  —  the  British  evidence  for  the  Interglacial 
hypolhesis,  though  requiring  further  consideration  in  some  di- 
striets, is  nowhere  salisfactory.  Most  of  the  fossiliferous  beds 
regarded  as  interglacial  contain  a  fauna  and  tlora  compatible 
with  cold  conditions  of  climate;  and  in  the  exceptional  cases 
where  a  warmer  climate  is  indicated,  the  relation  of  the  depo- 
sits  to  the  boulder-clays  is  open  to  question«.  (British  Asso- 
ciation for  the  Advancement  of  Science,  York,  1906.  Transacti- 
ons  of  Section  C.  Separate  Copy.  pag  26).  Mobkrg  og  Holst 
anførte  De  sydskånska  rullstensåsarnes  vittnesbørd  i  frågan  om 
istidens  kontinuitet«.  Lund  1899. 

Selv  i  indeværende  aar  finder  vi  det  centrale  Ontario's  kvar- 
tær  ganske  enkelt  inddelt  i: 

(1)  Post-Glacial  or  Modern  (sands,  gravels,   stratified  clays) 

(2)  Glacial  or  Pleistocene  (boulder-clay,  etc.) 

(3)  Great  unconformity 

(Barlow:  Corundum,  its  occurrence,  distribution,  exploitation, 
and  uses.     Ottawa   1915,  pag.  44). 

Det  er  af  betydelig  interesse,  at  Chamberlin  allerede  i  1883 
ollentligg jorde  sit  arbeide  om  »Terminal  Moraine  of  the  Second 
Glacial  Epoch»  (3rd  Annual  Report,  U.  S.  Geol.  Surv.  1881— 
'82,  pag.  291  fl.) 

De  Geer  antok  lo  istider  for  Skandinaviens  vedkommende 
med  en  mellemliggende  interglacialtid  (Sveriges  geol.  unders. 
Ser.  C.  Xr.  68,  1884),  likesaa  Vogt  (Det  norske  geogr.  selsk. 
aarbok,  HI  (1891—1892),  pag.  34  flg.)  og  hkesaa  Wille  (Natu- 
ren  1915,  pag.   180—181). 

I  en  fremstilling  af  »Physiographic  development  of  the 
Cascade  Ranges  finder  vi  opført:  — 

(1)  Post-Glacial  to  Present  (Resent) 

(2)  Latest  Glacial  F^poch  (Pleistocene) 

(3)  Inter-Glacial 


Nr.   6]  KVARTÆR  STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  107 

(4)  Earlier  Glacial  Epoch  (Pliocene  or  Pleislocene) 

(5)  Pre  Glacial  (Pliocene) 

(Daly:  Geology  of  the  North  American  Cordillera  al  Ihe 
Forty-Ninth  Paralfel,  P.  II,  1912,  pag.  625).  I  denne  forbindelse 
har  det  sin  interesse  at  se  W.  B.  Wright  komme  til  et  lig- 
nende resultat  i  sin  oversigt  over  de  kvartære  forhold  (The 
Quaternai  y  Ice  Age,   1914).  > 

B.iorlykke  antar  tre  istider  og  to  interglacialtider,  (Lære- 
bok  i  geologi,  anden  ulgave,  ])ag.  208 — 205);  dette  er  simi)ellhen 
en  overførelse  af  den  lyske  betragtningsmaate,  saadan  som  vi 
f.  eks.  finder  denne  repræsenteret  hos  Keilhack  (Die  geol.  Ver- 
håltnisse  des  Xiederlausitzer  Braunkohlengebietes,  1918,  pag.  18). 
NoRDMAXN  antar  ogsaa  for  Danmarks  vedkommende  tre  glacial- 
og  to  interglacialtider,  Danmarks  palledyr  i  forliden,  1905,  j)ag. 
3).  Til  samme  resultat  kommer  ogsaa  Menzkl  i  en  nylig  of 
fenlliggjort  afhandling,  Fossilfiihrende  (ilazial  und  Inlerglazial 
ablagerungen  und  ihre  Leitconchylien  in  Deutschland  ,  iZeit- 
.schrifl  fiir  Glelscherkunde,  B.   IX,'l915,  pag.   1S4\ 

Penck  og  BrCck.ner  gru|)i)erede  i  sit  store  verk.  Die  Alpen 
im  Eiszeitaller  (B.  I — III,  1909),  islidsfænomenerne  i  fire  grupj)er, 
fire  istider  (B.  III,  pag.  1154 — 1156),  nemlig:  (iiinz,  Mindel, 
Riss  og  Wiirm,  medens  den  sidstnævnte  faar  en  noget  mere  de 
taljert  inddeling,  B.  II,  pag.  7161  Men  med  hensyn  til  inter 
glaciale  forekomsler  er  del  af  stor  interesse  al  erfare,  al  das 
Ausgefuhrle  gill  fur  die  lelzle  Inlergiaciaizeil,  diejenige  zwischen 
Risz-  und  Wiirm  Kiszeit;  ihr  gehoren  alle  die  geschilderlen  Kunde 
an.  Uber  die  aileren  Inlerglacialzeiten  wissen  wir  Genaueres  nichtv 
(Geogr.  Zeilschr.   1904,  pag.  575). 

Den  fremragende,  brilliske  glacialgeolog  James  Ghikie  gav  i 
sin  afhandling  On  llie  (ilacial  Succession  in  Kurope  Trans. 
Roy.  Soc.  Edinburgh,  Vol.  87,  18V'i>2,  P.  I.  no.  9,  pag.  127  llg.^ 
oversigt  over  ikke  mindre  end  fem  glaciallider  og  fire  interglacial 
tider  (L.  c.  pag.  146 — 147).  Og  senere  ulvidel  han  denne  oversigt 
til  al  omfalle  seks  istider  og  fem  inlerglaciallider  The  Jouinal 
of  Geology,  N'ol.  III,  1.S95,  j)ag.  241  2(>9  .  N'ed  samme  anledning 
lilføiel  Ghamberlin:  »The  (^lassificalion  of  American  Glacial 
Deposils<  (L.  c.  pag.  270 — 277\  hvor  denne  foisker  likelil  sier: 
»We  —  —  —  have   nolhing  \vhich   can   bi-    correlaled   with    con 

fidence  wilh   the  Scanian    horizon    ol    lunope   a  similar 

observation  is  lo  be  made  respecling  Ihe  Norfolkian  iL.  c.  |)ag 
270).  Men  videre  sammenslillci  ban  Kansan  SaxonianX  .Iowan 
(Polandian  og  Wisconsin  Mccklenburgian  ;  Ihe  Toronto  for 
malion  blcx  sauiinenslillel  med  Ncu(iccki;in  (L.  c.  pag.  273\ 
Men  med  bensyn  lil  afsa-lningcr  yngre  end  Wisconsin  grnp|)en 
sier  Gn.\Mi{i;i{i,iN  :     Invcsligalion  in  .\mcrica  has  gone  farenougb  lo 


108 P.    A.    ØYEN [1914 

make  it  cerlain  Ihal  siil)se(juent  lo  Ihe  deposit  ol"  Ihe  Wisconsin  for 
mation,  Ihere  was  a  somewhat  complex  series  of  evenis  beiore  Ihe 

Ice  Age  enlirely  passed  a\vay there  is  Iherefore  abundanl 

room  for  the  belief  Ihal  slages  of  acUon  equivaienl  to  Ihe  Tur- 
barian  an  Foreslian  of  Dr.  Geikie  mav  be  found  >  (L.  c.  pag.  276\ 
Medens  Munthe  fremliævel  betydningen  af  det  gjennem  lyske 
og  østerrikske  geografer  vundne  firedelte  skema  (Geol.  Forn. 
Forh.,  Stockhohn,  B.  33,  1911,  pag.  413),  anvendte  Madsen  ved 
»inddelingen  af  de  danske  kværlærdannelser«,  18f98,  i  el  foredrag 
holdt  paa  det  skandinaviske  nalurforskermøte  i  Stockholm,  det 
af  Geikie  opstillede  system  og  fandt  i  Danmark  afsætninger 
svarende  til  samtlige  afdelinger  fra  og  med  Saxonian  til  og  med 
Mecklenburgian;  derimot  falder  førsle  og  sidste  del  af  Geikies 
system  væk,  eller  tilsvarende  afsætninger  var  idelmindste  ikke 
endda  fremfundne.  (Meddelelser  fra  Dansk  geologisk  forening.  Nr.  5, 
1899).  Archibald  (iEikie  anfører  ogsaa  det  sidstnævnte  system  i 
sin  fulde  utstrækning  (TextBook  of  Geology,  Vol.  II,  1903,  pag. 
1313).  Ved  siden  af  skotlænderen  James  Geikie  er  det  særlig  en 
række  amerikanske  forskere,  der  har  gjort  sig  meget  fortjent  ved 
gjennemgaaelse  af  den  kvartære  lagserie  og  sondring  af  de  hit- 
hørende problemer.  Geikie  utskilte  i  det  hele  seks  glacialtider 
med  mellemliggende  fem  interglacialtider.  (Geikie:  Text-Book  of 
Geology,  Vol.  II  (1903),  pag;.  1313).  To  par  af  disse,  de  to  yngste, 
nemlig  Upper  &  Lower  Turbarian  samt  Upper  &  Lower  Forestian 
har  vi  allerede  stiftet  bekjendtskap  med  i  del  foregaaende.  Idel 
vi  saa  videre,  fra  de  nyere  til  de  ældre  afsnit,  stiller  det  skotske 
og  amerikanske  system  side  om  side,  faar  vi  for  de  glaciale  (G) 
og  de  inlerglaciale  {i)  afsnit  følgende  oversigt;  — 

James  Geikie:  Amerikanske  geologer: 

G.    Mecklenburgian  Wisconsin 

I.    Neiideckian  Peorian 

G.  Jowan 

I.  Sangamon 

G.    Polandian  Illinoian 

I.    Helvetian  Yarmouth 

G.    Saxonian  Kansan 

I.    Xorfolkian  Aftonian 

G.    Scanian.  AWertan. 

(Cfr.  James  Geikie:  The  Greal  Ice  Age,  3rd  PZdition,  1894, 
pag.  607—615;  The  Journal  of  Geology,  Vol.  IV,  1896,  pag.  872 
— 876;  American  Geologist,  Vol.  XIX,  1897,  pag.  197  flg. ;  The 
Journal  of  Geology,  Vol.  XIV,  pag.  572;  særlig  bør  merkes  Jowa 
Geol.  Surv.,  Vol.  XXI,  1912,  pag.  66,  pi.  II  og  samme  publikation. 
Vol.  XXIV,  1914,  pag.  53 — 54,  forulen  de  enkelte  county-beskri 
velser,  m.  m.  fl.) 


Nr.    6J  KVARTÆR-STUDIER    I    THONDHJEMSFELTET  109 

Den  almindelige  glacialleori  skulde  saaledes  synes  bekræftet 
i  den  grad,  at  det  na-r  sagt  ikke  kunde  være  mulig,  at  en  geolog 
hadde  nogen  indvending  at  gjøre  mot  den,  ja  ogsaa  neppe  mol 
istidens  opdeling  i  flere  afsnit.  Og  vi  kunde  her  trække  frem 
igjen  det  samme  fænomen,  som  Jean  PiehiU';  Pkrraudin,  den 
fremtrædende  pioner  inden  den  glacialgeologiske  forskning,  og  saa 
fremha'vet,  nemlig  de  store  tlytblokke,  der  findes  sj)redt  ut  over 
det  tidligere  nedisede  omraade.  \'i  kiender  del  fra  vort  eget  land, 
ja  fra  vort  eget  omraade.  Vi  har  ogsaa  hørt  om  den  hekjendte 
«Cumberland  Stone  ^  paa  den  endnu  mere  berømte  lialtlefield 
of  (^ulloden  næM-  Inverness  iHandbook  to  the  Highland  Hailway, 
1909,  pag.  44),  og  om  den  merkelige  Toniriach  Stone  nær 
Clava  (Trans,  of  the  Inverness  Sci.  Soc.  and  Field  (^lub.  Vol.  I. 
1875 — 1880,  pag.  221),  og  de  mange  andre,  som  har  faat  egne 
navne.  Mange  store,  som  f.  eks.  den  af  Tait  beskrevne  i  On  a 
large,  glacially  transported  mass  of  Lower  (^relaceous  Uock  at 
Leavad  in  the  C.ounly  of  C.aithness  ,  ikke  mindre  end  195X150 
yards  (Trans.   Kdinburgh  (leol.  Soc,  Vol.  X,  P.  1.  1912,  pag.  1 — 9). 

Medens  det  jo  hadde  været  ganske  almindelig  antal,  at  de 
levninger,  man  finder  af  mammulen  i  Europa,  Sibirien  og  Ame 
rika  hilrører  fra  en  interglacial  tid  (Geologicai  Magazine  1893, 
pag.  107 — 111),  gjorde  imidlertid  Howohtu  gjeldende,  at  de  slet 
ikke  var  interglaciale,  men  at  en  stor  vandllom  hadde  tilintet- 
gjort mammulen  og  dens  fæ'Uer  (L.  c.  1890,  pag.  20 — 27,  161 
— 163),  idel  han  nemlig  forkaster  teorien  om  en  tidligere  ind- 
landsis. Hl'Ij>  gav  imidlertid  el  indlæg  »Sir  Henry  H.  Howorth 
and  the  Glaciation  of  Norway«  (Geologicai  Magazine,  Dec.  W, 
Vol.  I\',  1S<)7,  j)ag.  453 — 457),  hvori  han  imolegik  HowoHrns 
synsmaater  og  luevdet  den  almindelige  glacialleori,  det  samme 
som  ToRKi.L  hadde  paa  en  klar,  kort  og  grei  maate  fremstillet 
i  sin  afhandling  »On  the  causes  of  the  Glacial  Phenomena  in 
the  norlh  eastern  portion  of  North  America  (isys  .  Men  seh 
saa  sent  som  i  ISii-j  Ijndci-  vi  Thmtschom)  ultale:  W"\v  kon 
nen  daher  nur  die  Moglichkeil  ziigeben,  dass  wiihrend  der  lOis- 
zeil  der  Quartiirperiode  wohl  Mitlelrussland  von  einer  slarren 
Eisdecke  bedeckl  gewesen  sein  kann,  nichl  abi'i-  Non  Glclschern* 
(Hull.  (I.  1.  Soc.  Imp.  des  Xaturalisles  de  Moscou.  1S'.I_',  p;ig.  12()\ 
'Wenn  man  also  von  in  der  Niihe  von  Moskau  vorkomnuMulen 
Morjinen  spiicht,  und  fiir  diese  die  rriihcre  Gegenwail  von  Glel 
schern  in  Anspriuh  niniml,  so  isl  sowohl  jcne  Henennung  wie 
diese  Annahnu'  iiacli  meiner  unmassgeblichen  Meinung  unbe 
griindel.  Die  slellenweise  in  grosseren  Massen  angi'hauflen  erra 
lischen  HNu-ke,  die  von  den  l-'liissen  im  nnrdliclicn  und  niilllniMi 
Husslaiul  ans  dem  .\lliiviuni  lierausgcwaschcn  werdcn,  sind  nichl 
duich    Glelschcr    liierhergebrachl,    und    verdienen   desshalb   nichl 


110 P.    A.    ØYEN [1914 

die  Benennung  »Moiånen«.  Dagegen  ist  die  Annahme  eines 
hohereii  Niveaus  der  quartåren  Meere  der  nordlichen  Hemisphåre 
als  durch  zahlreiche  I3eobachtungen  wohlbegriindet  anzusehen« 
(L.  c.  pag.  427).  Og  videre  fortsætter  den  samme  forsker:  »So 
wenig  ich  mich  mit  der  AulTassiing  einiger  russischer  Geologen 
iiber  die  Wirkungen  von  Gletschern  und  dem  Vorhandensein  von 
Morånen  in  Innerrussland  einverstanden  erklåren  kann,  eben- 
sowenig  theile  ich  die  Ansichlen  mancher  amerikanischer  Geolo- 
gen iiber  Gletscher  und  Moranenbildung.  Auch  von  ihnen  wird 
auf  Gletscher  und  Morånen  bezogen,  was  ich  fiir  die  Wirkung 
von  Eisschollen  und  von  den  auf  denselben  transportirten  Ge- 
steinsmassen  halte«  (L.  c.  pag.  429).  Ja  vi  finder  endog  senere, 
1896,  at  selv  Bonnev  uttaler:  »It  was  not  yet  proved  that  shell- 
bearing  beds  were  or  could  be  produced  by  land-ice,  and  we 
ought  to  explain  British  deposits  by  those  of  Arctic  regions 
rather  than  to  follow  the  reverse  process«  (Quart.  Journ.  of  the 
Geol.  Soc.  London,  Vol.  52,   1896,  pag.  65). 

Carvill  Lewis  fandt  imidlertid,  at  »a  glacier  in  its  advance 
had  the  power  of  raising  stones  from  the  bottom  to  the  top  of 
the  ice,  a  faet  due  to  the  retardation  l)y  friction  of  its  lower 
layers«  (The  Geol.  Mag.  London,  Dec.  111,  Vol.  IV,  1S87,  pag.  31). 
Og  videre  meddeles:  »The  occurrence  of  stratified  deposits  in 
connection  with  undoubted  moraines  was  shown  to  be  a  com- 
mon  phenomenon,  and  instances  of  stratified  moraines  in  Swit- 
zerland,  Italy,  America,  and  Wales  were  given.  The  stratification 
is  due  to  waters  derived  from  the  melting  ice  (L.  c.  pag.  31). 
»The  author  held  that  much  of  the  supposed  interglacial  drift 
was  due  to  subglacial  water  from  the  melting  ice«  (L.  c.  pag.  32). 
Og  idet  man  ialfald  i  mange  tilfælde  maa  være  enig  med  Spen- 
cer: »One  is  everywhere  surprised  to  lind  beneath  the  glaciers 
the  paucity  of  glaciated  stones,  and  in  many  terminal  moraines 
they  are  scarcely  if  at  all  to  be  found«  (The  Geol.  Mag.  London, 
D.  3,  Vol.  4,  1887,  pag.  170),  kunde  der  ogsaa  synes  at  være 
nok  af  grunde  til  en  saadan  antagelse,  naar  man  erindrer,  hvor 
ofte  ogsaa  fossiler  af  ethvert  slags  mangler.  Ved  en  tidligere 
anledning  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1903,  Nr.  11,  pag.  4 — 5) 
har  jeg  imidlertid  allerede  henledet  opmerksomheten  paa  de 
ovenfor  nævnte  interessante  forhold  ved  Opstad  (Jæderen).  Og 
»Beds  of  sand  and  gravel  with  recent  shells  have  been  observed 
on  Moel  Tryfaen  in  North  Wales,  at  a  height  of  1350  feet,  but 
the  shells  are  broken  and  show  such  a  curious  commingling  of 
species  as  to  indicate  that  thev  are  probably  not  really  in  place« 
(Geikie:  Text-Book  of  Geology,  Vol.  II,   1903,  pag.   1329). 

»In  the  Isle  of  Man  the  shell-bearing  drift  is  confined  to  the 
lower  levels.     In  other  cases,  however,  the  shellv  drift  has  been 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  111 

thrust  or  dragged  up  to  enormous  heighls  on  Ihe  monulain 
slopes.  The  most  r.oted  of  these  is  Moel  Trylaen  in  Norlli 
Wales  —  —  —  the  shells  occur  at  an  altitude  of  looO  teet  in 
well-slratified  gravel  containing  al)undant  erratic  material,  in- 
cluding  granites  from  (^umherland  and  (lalloway,  and  the  fa 
mous  riebeckite-eurite  from  Ailsa  Craig  in  the  F'irth  of  (>lyde  — 
the  gravels  arose  from  the  rewashing  of  Ihe  drift  by  mar- 
ginal or  suh-glacial  walers.  Some  ecjually  famous  dcposits  of 
higli-level  sheily  drift  occur  in  County  Dublin,  on  the  northern 
slopes  of  the  Wicklow  Mountains  —  —  —  the  highesl  of  these 
beds  are  sheily  gravels  similar  to  those  of  Moel  Tryfaen,  and 
occur  al  various  allitudes  uj)  lo  1200  feel.  Al  lower  levels  on 
the  Dublin  plain  lo  the  norlh,  fragments  of  marine  shells  have 
been  proved  to  occur  in  the  boulder-clay«,  (W.  H.  Whkiht:  The 
Quaternary  Ice  Age,   1914,   |)p.  54,55). 

Men  del  er  ikke  blot  afsætningerne,  som  underviser  os  om 
istiden  og  forskjellige  dele  af  den.  Landoverllalen  selv  i  del  fasle 
fjeld  viser  os  delle.  Helland  har  beskrevet  all  paa  en  IrælTen 
de  maale:  Hvad  slags  land  er  det  nu,  som  har  fjorder  i  hun 
dredevis,  en  vidlløflig  skjærgaard,  sjøer  i  tusindvis  og  tjern 
spredt  utover  del  ganske  land?  Det  er  de  land  i  hvilke  der  er 
merker  efter  isbra^er,  skuiingsmerker,  moræner,  vandreblokker. 
Fjorder  og  .sjøer  lindes  kun  i  disse  af  isen  skurede  land,  fordi 
det  er  bræerne  som  fremi)ringer  biekkenlbrmede  fordypninger; 
ti  elvene  gjør  det  ikke.  Omvendt  kan  man  vile  sikkert,  al  Inor 
et  kart  over  et  land  viser  fjorder  og  sjøer  i  nuvngde,  som  i  Nor 
ge,  der  vil  merkerne  eller  istiden  ogsaa  (indes.  Delle  er  regel 
som  ingen  undlagolse  laakr  —  —  —  Flvorledes  cnerllalen  var 
før  istiden,  kan  ikke  siges  saa  nøie,  li  bræerne  har  ført  saa 
meget  borl;  sikkerlig  hadde  elvene  da  gravel  sig  sine  daler. 
Sandsynligvis  har  overfiaten  skraanet  ned  mol  vest  forholdsvis 
hurlig  fra  sil  nuva'rende  vandskjel,  og  langsoml  østover  og  mol 
Sveiigc.  De  boiesle  lo|)per,  som  vel  slaar  der  som  minder  om 
den  gamle  oxcrllale,  skraaner  nemlig  med  en  vis  legelmiessighel. 
Selv  paa  vesllandel,  hvor  fjeldene  synes  al  ligge  saa  uregelnues 
sige,  er  der-  en  viss  orden  i  den  maale  hvorpaa  de  høiesle  lop 
per  følger  eller  hinanden     i^Hki.i.am):      Norges  overllale  L\s 

over  land,  11)0!),  |)ag.  'iSO — 2SP.  IIogho.m  fandt,  al  de  iiuxaMcn 
de  noidsvenske  elve  i  del  slore  og  hele  følger  |)rek\arl;eri'  dale 
((leologische  Kundschan,  II.  pag.  \'.V2\  Og  I)i<^  sn.vi.i;  sier,  al  gla 
cialion  has  modilied  bul  slighlly  Ihe  pieglacial  forms  ^(leology 
of  I'^ranklin  Mining  Camj),  Mrilisb  ('olumbia.  11)15,  pag.  :>  T. 
Og  han  forkegger  Ibe  slrongly  glacialcd  \allt\  forms  isui-h  as 
U-shaped  valleys,  laleral  moraines,  slriae,  clc  likcsom  »)gs;ia 
»the    vallev    Irains   of  oulwasb    maleiial      li!      llu'    si'cond    main 


1 1  2 P.    A.    ØYKN [1914 

period  of  valley  glaciation«  (L.  c.  pag.  152).  Men  i  disse  af 
isen  dannede  og  af  bræerne  omformede  dale,  finder  vi  som  paa 
andel  sled  omtall,  enlen  ofte  en  gjenlat  daldannelse,  eller  vi 
linder  dallrin,  eller  vi  linder,  som  al"  anieiikanske  geologer  frem- 
hævet lianging  laleral  valleys  and  overdeepened  main  valleys« 
iDavis:  »(ilacial  erosion  in  1^'rance,  Swilzerland  and  Norway«  — 
Proceed.  Hoston  Soc.  Nat.  Hislory,  Vol.  29,  Nr.  14,  1900,"^  pag. 
273 — 822).  Alle  disse  former  ordner  sig  jiaa  en  heil  lovmæssig 
maale,  der  viser  en  lovmæssig  ulvikling  og  er  godl  formel  i 
Daly's  ullalelso:  the  evidences  for  Ihe  exislence  of  any  general 
peneplain  over  the  (>ascades  at  any  lime  in  the  history  of  the 
system  seein  extremely  weak  (L.  c.  pag.  G27),  og  han  resumerer 
videre  resultaterne  af  sine  undcrsøkelser  i  følgende:  »The  form 
of  the  precoding  discussion  has  heen  analytical,  but  ils  main 
point  has  Ixhmi  to  emphasize  the  synthetic  nature  of  the  process 
of  mountain  scnlpture.  Seven  dilVerent  conditions  of  erosion  work 
together  lo  produce  accordance  of  summil  levels  in  an  ideal 
al|)ine  range  undergoing  ils  lirsl  cycle  of  physiographic  devel- 
opmenl.  Isostatic  adjustment  and  simullaneous,  dilVerential 
degradation  of  rising  hlocks  lend  to  bring  aboul  rough  accor- 
dance of  sunimit  levels  in  the  range  as  »originally«  formed. 
Laler  diHerenlial  erosion  and  consetjuent  furlher  isostatic  ad- 
justment, the  inlluence  of  melamorphism  and  inlrusion,  the 
sculplure  due  lo  high  level  glacialion,  the  normal  exislence  of  a 
high  level  tree-Iine,  and,  linally,  the  compound  process  of  river 
sjjacing  and  slope  gradation  —  alt  these  may  combine  their 
effects  and  render  more  perfecl  Ihe  accordance  of  levels  inheri- 
ted  from  Ihe  early,  growing  period  of  the  range.  This  comj)o 
sile  explanalion  must,  therefore,  be  considered  very  carefuUy 
in  discussing  Ihe  origin  of  the  i)resent  relief  in  an  alpine  range 
where  Ihere  are  no  remnanl  plateaus  directly  referable  lo  a 
common,  uplifled  and  dissected  penei)lain.  Such  accordance 
may  give  a  c()iu|)ara lively  even  sky-line  in  views  from  any 
dominaliug  point,  bul  the  full  force  of  Ihe  composile  explana 
lion  is  direcled  againsl  Ihe  reference  of  thai  even  sky-line  lo 
the  direcl  or  inheiited  prolile  of  a  peneplained  surface«.  (Dalv: 
Geologv  of  Ihe  North  American  Cordillera  at  the  Forty-Ninth 
Parallel,   P.   II,   1912,  pag.  (i41). 

Naar  vi  ser  hen  til  den  rolle,  amerikanske  forskere  har  hal 
med  hensyn  til  ulviklingen  af  vort  kjendskab  til  omformningen 
af  jordklolens  overllate,  vil  det  kanske  heller  ikke,  skjønl  del 
til  at  begynde  med  lyder  noget  fjerntliggende,  høres  saa  iniderlig, 
al  del  netop  var  en  amerikansk  forsker,  som  først  syslemalisk 
bearbeidede,  inden  et  mere  begrænset  slrøk,  til  og  med  delvis 
inden  vort   foreliggende   omraade,  en    ny  gren    af  overflaleforsk- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIKK    I     lUONDHJEMSFELTKT  113 

ningen,  nemlig  den  (ier  vedrører  elveforskyvninger.  Amerikanske 
forskere  har  allerede  i  sil  eget  land  indlagt  sig  stor  Corljeneste 
med  hensyn  lil  behandlingen  af  delle  spørsmaal.  Del  er  hvnge 
nn  siden  Haydkn  skrev  om  The  so  cailed  Two Ocean  Pass«, 
og  endnu  længere  siden  andre  amerikanske  forskere  beskrev  lig- 
nende fænomener.  Senere  har  studiet  af  de  saakaldle  cirainage 
modifications  utvidel  sig  lil  andre  omraader  og  helt  andre  for- 
hold (cfr.  f.  eks.  Hull.  of  the  Scienlilic  Laboratories  of  Denison 
l'niversity,  \'ol.  XII,  A.  I,  pag.  1 — 16).  Det  var  den  amerikanske 
forsker  Barrktt,  som  paa  sine  reiser  i  vort  land  1897 — 1898 
undersøkle  forholdene  ved  Sundalens  vandskilomraade  og  fandt, 
ilt  her  en  frenilr;edende  og  meget  merkelig  forandring  eller  flyt- 
ning af  vandskillel  hadde  fundel  sled,  idel  vandskillel  i  tidligere 
tider  hadde  liggel  langt  mere  mol  vest,  na'rmere  Sundalstjordens 
l)und,  forhold  som  han  derpaa  beskrev  i  The  Sundal  Drainage 
Svstem  in  Central  Xorway«  (BuU.  of  the  American  deogr.  Soc. 
Vol.  32,  1900,  No.  3,  |)ag.  199—219).  Barrktt  kunde  her  følge 
fænomenet  gjennem  en  række  til  hverandre  slølende  dale,  hoved- 
dale  og  bidale,  saadan  som  det  var  utformet  ved  bræ'erosion  og 
elveerosion,  ved  hanging  valleys«  og  overflow  of  icedammed 
lake«,  til  et  helt   « reversal  of  drainage«. 

I   begyndelsen  af  august  1912  besøkle  jeg  igjen  omgivelserne 
af  Støren  station  foi'  om  mulig  al  komplettere  mine  tidligere  iakt 
tiigelser  fra  denne  egn     I,    17 — 19\   Straks  syd  for  stationen   kom 
i   bunden   af  en  jernbaneskjaMing  tilsyne  i  el  par    meters    dybde 
el  grusl)landel,  seigl  blaaler.   Derover  kom  saa  i  en  mæ*gtighet  af 
3— 3i    m.   horisonlalskiktet,  gulgraa    sand,  og   derover  2 — 2^    m. 
grovl  rulleslensgrus  af  graa  farve  og  med  næ've-  og  hovedslore  slene 
meget  almindelig,  ja  endog  ofte  fot-slore;   denne  afdeling  var  ogsaa 
horizontalsUiklel   paa   samme    maale    som    foregaaende.     Derover 
fulgte  saa    lin   sand   af  gulgraa-graabrun   farve,   likeledes  hori/.on 
talskiktet    i   en    ma'glighel    af    1  —  Il    m.     Derover    kom    saa    leir 
agligt  eller  Uvab  agtigt  materiale  i  vel  en   halv  melers  mægtigbel, 
og  dero\(M-  øveisl    torxniuld    i  el    par    decimeters    tykkelse,   alt    i 
horizontale   lag.   Terr;issehoiden   var  her  S7  m.  o.  h.,   som   det   vil 
fremgaa   af  følgende  observationsserie: 
19^12,     9.'-''  a.  m.  Støren   jernbaneslation 7r)(),9      7">s,4 

—  10.^"  Terrasse  s.  f  Støren   st 7.')4,9      7r)r.,-l 

—  11.''  Teirassc,    munding  :if  Soknedalen   7r)4,n      7.')."),."> 
Ved   indgangen    lil   SoUnedalen   sk;ir  jernl):incs|)orel  i  dalsiden 

langs  Sokna  gjennem  lerrassehøiden  97  m.  o.  li  i  følgende  prolil: 
(3)  Øverst  gi-ovt  rullestensmaleriale  som  i  loicg;i;n'n(lc  prolil 
(2)  Derover  en   ma-glig  lagra-kUe  af  veUslcndc   sand    di;   tynde 

gruslag 
(1)   Tnderst   grnsblandcl    lii    i    skja-ringcns   hund. 

.s 


114  P.  A.  ØYEN  [1914 

^'æsenllig  samme  lagrække  kan  ogsaa  i  sligende  lerrassehøide 
følges  videre  op  gjennem  Soknedalen.  Derimot  ligger  Skaarvold 
og  kirken  paa  en  utpræget  lavere  terrasse  end  de  her  bestemte. 

Op  gjennem  Soknedalen  til  henimot  Presthus  synes  man  nær- 
mest at  kunne  henføre  de  løse  afsa^tninger  til  følgende  profil  der 
kommer  tilsyne  i  talrike  jernbaneskjæringer  opover  gjennem 
dalen  langs  dalsiderne: 

Øverst,  i  evorsionsrester  af  den  store  maksimumsterrasse,  har 
man  i  en  mægtighet  af  5 — 6  m.  gulgraa,  grusblandet  ler,  tildels 
nedgledet,  forstyrret  og  forvitret  og  derunder  kommer  saa  tilsyne 
blaagraa  ler. 

Noget  lavere  har  man  en  likeledes  stigende  terrasse,  der  øverst 
viser  grovt  rullestensmateriale  med  næve-,  hoved-  og  fotstore 
stene  optrædende  i  veksel  med  sandskikter. 

Endnu  lavere  følger  et  tredje  terrassasystem,  sligende  som 
de  andre  nævnte,  men  endnu  lydelig  adskilt  fra  de  langs  elven 
optrædende  elveterrasser. 

Disse  tre  terrasser  ligger  alle  i  høiere  niveauer  end  de  tre  fra 
Skaarvold,  vSløren  og  Soknedalens  munding  beskrevne,  saa  man 
altsaa  fra  og  med  sytti-meter  terrassen  faar  ikke  mindre  end  seks 
sterkt  fremtrædende  terrassesystemer  op  til  den  høieste  nær 
Presthus,  hvor  kirken  ligger  paa  den  store  terrasse. 

Og  disse  høitliggende  terrasser  stiger  dominerende  videre  op 
gjennem  dalen.  Mellem  Presthus  og  Garli  gaar  de  over  i  den 
almindelige  dalbundfyldning,  som  dels  paa  sine  steder  utgjøres 
af  et  morænelandskap,  men  hvor  der  i  skja'ringer  langs  jern- 
banelinjen ogsaa  tildels  sees  skiktet  sand  og  grus  i  vekslende 
lag  paa  en  saadan  maale,  al  det  antyder  rester  af  gamle  esker- 
dannelser,  eller  paa  sine  steder  med  mere  horizonlal  lagbygning, 
kanske  ogsaa  resier  af  tidligere  bræsjøafsælninger. 

Videre  op  gjennem  dalen  mol  sydvest  forbi  Garli  blir  dalen 
vid  og  grund  med  elven  i  slyngninger  gjennem  skogklædt  mo- 
rænelandskap, ofte  med  furu,  og  delle  landskap  holder  sig  nu 
over  til  Bjerkaaker  med  passage  af  vandskillet  mellem  Buvandet 
og  Kapellet,  i  hvis  vakre  omgivelser  man  ogsaa  har  en  vid  ulsigt 
til  de  omliggende  slrøk.  Et  mæ^gtig  indtryk  gir  her  den  dypl  ned- 
skaarne  Orkladal  med  den  høitliggende  dalsidebebyggelse  paa  side- 
morænen; veien  stiger  her  noget  op  og  fortsætter  langs  den  dype  dal 
mot  syd  gjennem  granskog  med  enkelte  furutræer  og  løvbusker, 
saM'lig  da  birk.  Veien  snor  sig  nu  videre  mot  syd  i  høiden,  ofte 
med  præcipicer  mot  den  vilde  dal  og  dype  canon-dannelse,  hvor 
bebyggelsen  er  trængt  op  i  høiden  j)aa  resierne  af  den  gamle 
dalsidemoræne.  Fra  Auslberg  har  man  endnu  den  vide  ulsigt 
over  dalens  djpe  indsnit  i  fjeldmassen,  men  herfra  blir  dalen 
eflerhaanden    grundere    og    canon-dannelsen    aftar   i    dybde,    saa 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  115 

man  ved  amtsgrensen  mellem  Søndre  Trondhjems  og  Hedemar- 
kens amter  har  en  meget  Hat  og  grund  dalbund,  kun  endnu  en 
svakt  fremtrædende  canon  dannelse,  saavel  i  retning  mot  Indset 
som  i  retning  mot  Stuen  (Opdal).  Men  snart  ophører  ogsaa 
denne,  og  elven  har  da  et  nær  upaaagtet  leie  i  den  flate  dal- 
bund, der  overalt  er  rikt  dækket  af  bundmoræne  med  blokker. 
Hist  og  her  sees  ogsaa  vekslende  skikter  af  sand  og  grus,  der 
vistnok  for  en  ret  betydelig  del  her  skyldes  afsæ^tning  i  lokale 
indsjøer,  dels  morænesjøer  og  dels  brædæmmede.  I  selve  elve- 
leiet  har  man  ofte  anledning  til  at  se  store  blokker  utvasket  af 
morænegruset.  Gjennem  blandet  birk-  og  furuskog  passerer  man 
videre  gjennem  det  vakre,  flatbundede  dallandskap,  hvor  enkelte 
lave,  lokalt  optrædende  terrasser  hører  til  de  mere  karakteristiske 
og  eiendommelige  [væk  i  det  ellers  ofte  ensformige  landskap. 

Lite  anede  jeg,  da  jeg  i  1897  og  senere,  noget  mere  indgaa- 
ende,  i  1912  anstillede  endel  undersøkeiser  inden  denne  egn,  at 
her  saa  snart  skulde  gjøres  et  for  vort  lands  kvartærgeologi  saa 
interessant  fund,  som  det  jeg  allerede  ved  en  tidligere  anledning 
har  beskrevet  iXaturen  1913,  pag,  195—208),  nemlig  benrester 
af  moskusoksen.  Akkordformand  Ole  Moen  fandt  nemlig  i  en 
jernbaneskjæring,  gjennem  en  fremspringende  jordryg,  ca.  120 
m.  fra  Gisnaelven,  i  næM'heten  af  Farlighetsbro,  paa  græMisen  i 
Indset,  en  halshvirvel,  der  af  Herluf  Winge  bestemtes  at  være 
en  af  de  mellemste  halshvirvler  af  en  stor,  gammel  moskusokse. 
Senere  er  paa  samme  sted  fundet  nok  en  endnu  større,  og  bedre 
opbevaret  hvirvel  af  Ovibos  moschafiis  Bl.vinv.  Dette  fund  vin- 
der i  interesse  ved  at  sees  i  sammenhæMig  med  det  allerede  for 
en  række  aar  siden  gjorte  fund  af  en  mammuttand  i  Skjerva- 
gjelet,  nier  Skarvangen  sæter  i  Vaage.  Likesaa  nævnte  jeg  ved 
ovenanførte  anledning  endnu  et  par  noget  tvetydelige  fund  fra 
Dovre  og  Lesje  (L.  c.  pag.  199).  Med  hensyn  til  mammulfun 
det  fandt  jeg  en  bekra-flelse  paa,  hvad  jeg  allerede  hadde  uttalt 
i  min  afhandling  Slrandlinjer  i  (ludbrandsdalen,  is*)(;  :  Paa 
bredderne  af  denne  bnesø  kunde  man  muligens  ogsaa  blandt 
andre  istidsformer  ha  seet  mammuthen  spadsere  omkring  (L. 
c.  pag.  17;.  Med  hensyn  til  moskusoksefundet  uttalte  jeg:  nær- 
mere at  bestemme  denne  mildere  tids  j)lads,  geologisk  talt.  er 
for  oieblikkel  meget  vanskelig.  Men  det  forekommer  mig  ialfald 
meget  sandsynlig,  at  den  blir  at  henheggc  til  det  af  mig  som 
.U////7//.s-niveauels  tid  betegnede  afsnit  —  —  —  Det  høinordiske 
dyreselskab  mammut,  moskusokse  osv.  skulde  da  kunne  tænkes 
al  ha  holdt  sig  i  vorl  land  indtil  den  eflerfolgende,  kolde  tid, 
med  et  betydeligt  briefremslol,  som  jeg  har  betegnet  som  Porl- 
Utndia-n'iWMUiis  tid,  men  ikke  overlevet  denne  (.Naturen  191.'), 
pag.   208 1.      Senere  har  ogsaa   Hi:rs(.ii   beskrevet   fundstedet,  men 


116 P.    A.    PYEN [1914 

uttaler  sig  meget  svævende  om  tidspunktet:  »en  mild  periode 
inden  istiderne«  (Naturen  1913,  pag.  282),  gjør  altsaa  med  andre 
ord  ikke  engang  forsøk  paa  al  datere  fundel.  Anderledes  med 
Bjorlykki:,  der  ganske  likelil  uttaler:  Øyens  Portlandia-nivaa 
har  derfor  for  tiden  ingen  objektiv  berettigelse,  og  tjener  kun  til 
at  forvirre  begreperne  hos  den  interesserte  almenhet,  som  natur- 
ligvis ikke  kan  forulsættes  at  være  fuldt  fortrolig  med  det 
standpunkt,  den  geologiske  forskning  for  tiden  indtar.  Det  var 
dels  for  ni  gjøre  opmerksom  herpaa  og  dels  for  ytterligere  at 
klarlægge  den  meget  interessante  forekomst  av  moskusoksehvir- 
velen ved  Indset,  at  jeg  har  nedskrevet  disse  til  Øyens  opsats 
supplerende  bemerkninger-  (L.  c.  1913,  pag.  286).  Ethvert  bi- 
drag til  diskussionen  om  en  saavidl  interressant  forekomst  som 
denne  har  sin  betydning;  men  Bjorlykkes  ultalelse  om  del  af 
mig  opstillede  Portlandia-nixeau  falder  dog  ved  denne  anledning 
her  som  et  blot  postulat,  da  ingen  beviser  i  saa  henseende  leve 
res,  og  klarlæggelsen  af  moskusoksehvirvelens  geologiske  alder 
er  heller  ikke  særdeles  tydelig,  idet  der  henvises  til  en  intergla- 
cialtid  (L.  c.  pag.  285).  Det  er  nærmest  Bjorlykkes  anskuelser 
Brøgger  har  sluttet  sig  til,  naar  han  ullaler:  da  disse  rester 
antagelig  slammer  fra  den  sidste  interglaciallid,  maa  vort  land 
under  denne  ha  været  nogenlunde  isfrit«  (Norges  geologi  —  Norge 
i  1914,  pag.  222).  Derimot  er  den  svenske  geolog  Munthe  i  en 
kritisk  anmeldelse  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  36,  pag.  522 
— 524),  af  min  populære  opsats  i  Naturens  kommet  med  et 
par  uttalelser,  som  i  forbigaaende  maa  berøres.  At  han  slutter 
sig  til  Bjorlykkes  og  Brøggers  anskuelse  med  hensyn  til  fun- 
dets alder,  dertil  er  ingen  ting  at  sige,  da  delte  ogsaa  kan  være 
og  vistnok  ogsaa  vil  bli  gjensland  for  fortsat  diskussion.  Deri- 
mot er  MuNTHES  ultalelse  om  bestemmelsen  af  det  angivne  mo- 
skusokseben fra  Nol  at  lægge  merke  til.  Jeg  maa  for  at  und- 
gaa  misforstaalse  forutskikke  den  bemerkning,  at  jeg  anser  Her- 
luf Winge  for  en  af  de  sikreste  autoriteter  med  hensyn  til 
bestemmelsen  af  de  her  omhandle  nalurgjenstande.  Winges 
ultalelse  om  benfundel  fra  Nol  er  saa  likelil,  at  den  behøver 
ingen  komentar,  og  Munthe  har  heller  ikke  kunnet  paavise,  at 
jeg  har  cilert  Winge  feilagtig,  eller  misforstaat  ham.  Og  hvis 
benet  har  tilhørt  en  liten  tam  okse«  (L.  c.  pag.  523),  saa  veier 
det  for  mig  intet,  al  Munthe  har  fundet  det»i  bottnen  på  ett  c:a 
8 — 9  m.  måktigt  lager  af  isalfsgrus  med  sand<  (L.  c.  pag.  523^; 
jeg  har  selv  fundet  ben  af  Bos  taiinis  domest,  (Herulf  Wingi-: 
det.)  saavel  i  det  ra-glaciale  ler  ved  Larvik  sammen  med  f.  eks. 
Portlandia  arctica  Gray  (Norsk  geologisk  tidsskrift,  B.  II  (1913\ 
Nr.  7  (1911),  pag.  27)  som  i  lag  tilhørende  Waltonien  eller 
nærmere  bestemt  Poederlien  ved  Little  Oakley  i  det  østlige  Eng- 


Nr.    ()]  KVARTÆR-SrUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  117 

land,  og  i  mellem  disse  lo  store  hovedafdelinger  eisleds  ligger 
vel  ogsaa  del  af  Munthe  bestemte  interglacial  ved  Nol.  Ja. 
Th.  Kav  har  endog  skrevet  en  afhandling  On  an  Kaithen  Vase 
Ibiind  in  Ihe  Houlder  Clay  at  Stockport  'Mem.  and  Proceed.  of 
Ihe  Manchester  Lileiary  &  Philosophical  Society,  Ser.  4,  Vol  10, 
Xr.  2  (1895 — 9(3),  pag,  87 — 921  Jeg  ved  jo,  at  Munthe  er  for- 
trolig med  den  fremgangsmaate,  at  man  bestemmer  ikke  fossi 
lerne  efter  lagene,  men  netop  omvendt,  ja  at  dette  som  regel 
netop  er  et  af  de  sikreste  midler  vi  har  til  i  mange  tilfælder 
at  afgjøre,  om  vi  har  foi-  os  en  oprindelig  eller  forstyrret  lag- 
række. Til  MuxTHKS  anden  nttalelse,  eller  kanske  rettere  spørgs- 
maal,  har  jeg  ikke  meget  at  svare,  ti  naar  han  spørger:  ar 
ØYEN  verkligen  af  den  asikten,  att  man  ens  då  (senglacial;  har 
uppe  i  Norden  var  sa  langt  fore  sin  tid,  all  man  hade  sma 
lama  pxar  i  sin  tjiinst?«  ((ieol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  oO 
(1914),  pag.  ■")'24),  saa  vil  jeg  kun  si,  at  hvis  jeg  skulde  være 
saa  uvidende  paa  dette  omraade,  som  Mi  nthk  synes  at  tro,  saa 
er  det  merkelig,  at  Akademisk  Kollegium  og  Rektor  ved  Norges 
eneste  universitet  nu  i  lire  og  lyve  semestre  har  lal  mig  besør- 
ge undervisningen  i  glacialgeologi  og  kvartærgeologi  ved  uni- 
versitetet og  i  25  aar  tildelt  mig,  tildels  af  de  større  stipendier 
til   kvartærgeologiske   undersøkeiser. 

Likeo^erl'()r  den  anskuelse,  som  ofte  ei'  kom  mel  lilorde,  at 
mammuten  med  tilhørende  selskap  i  Furo[)a  skulde  være  af  inter- 
glacial alder,  skal  jeg  kun  minde  om,  at  Elephas  primujenius. 
liaiu/ifcr  tarandus  og  Ovibos  moschntus  nu  af  liere  forskere  des- 
ulen  antas  at  oi)træ  i  den  saakaldte  Achenschwankung,  ja  endog 
at  naa  helt  op  til  Hiihlstadiel  ScnMinr:  Die  diiuviale  N'orzeit 
Deulsclilands,  1912,  pag.  ](;9— 207'.  Med  hensyn  til  den  geolo- 
giske plads  foi-  disse  to  periodor  kan  jeg  henvise  til  min  afhand- 
ling: Nogle  bemerkninger  om  /Y/-perioden  i  Norge  i  Norsk 
geologisk  tidsskrift,  B.  II,  no.  7,  pag.  ;')5,  4()— 47^  og  Schheihkh: 
A'erglelscherung  und  Moorbildung  in  Salzburg  mit  HiuNveisen 
auf  das  Moorvorkommen  and  das  nacbeiszeitliclie  Klima  in 
l^uropa  ,  l',)l  1  1 2  C'bersicbl,  II  saml  \\',\n\s(.nAi  i  i::  Krilisclie 
Bemei-kungen  zum  Interglazial  II  und  Spiilglazial  Noi  (Idculscli 
lands,    1914     pag.  91— 92  . 

Naar  \i  saa  river  os  los  fra  disse  inleressaulc  omgixelsei'  af 
moskusokselindesledet  i  Indset,  saa  linder  \i  om  skydsslalionen 
Stuen  lleic  steder  cl  interessant  moraMielandskaj);  i  delte  saaes 
ogsaa  |)aa  sine  steder  vekslende  lag  af  grus  og  sand.  (Ijennem 
tildels  liknendc  landskaj)  |)asseres  derpaa  Bjørnsvand  med  om 
kringliggende  tjern  og  myrstra'kninger  og  snart  efter  vandskillel 
med  et  tjern  paa  hver  side  og  skogkhcdle  omgivelser  Likcdan 
som   paa   oveigangen    fra    Khebu   til    Ler  slation    saaes    ogsaa    her 


118 P.    A.    ØYEN [1914 

fra  Garli,  omkring  Bjerkaaker  og  Stuen  over  mot  Aune,  trærester 
i  torven  flere  steder,  men  uten  t3'delig,  eller  endnu  mindre,  frem- 
trædende veksellagring.  Længere  mot  sydvest,  mot  Aune,  har 
man  vakkert  paysages  morainiques  med  hauger,  kjedler  og 
tvers  over  dalen  gaaende  mere  eller  mindre  bueformede  rygge, 
idethele  et  kupperet  morænelandskap  strøet  med  tildels  svære 
blokke  og  svarende  til  det  kupperede  morænelandskap  paa  nord- 
østsiden af  vandskillet,  medens  strækningen  mellem  disse  to 
moræneafsnit  utgiøres  af  en  utstrakt,  vid  og  grund  dalbund,  der 
i  meget  bærer  pranget  af  at  ha  utgjort  en  gammel  sjøbund.  Blandt 
Ilytblokkene  findes  konglomeratagtige  og  saadanne  af  hvit  granit, 
som  især  tiltrækker  sig  opmerksomhet.  Omkring  Aune  over  mot 
Aalmenelven  har  man  en  utstrakt  morænedannelse.  Bebyggelsen 
omkring  Opdal  kirke  og  videre  ned  gjennem  dalen  er  meget 
vakker;  de  dyrkede  marker  og  gaardene  ordner  sig  ofte  i  terrasse- 
lignende  rækker,  snart  lavere,  snart  noget  høiere. 

Ved  indgangen  til  selve  Drivdalen  passerer  man  igjen  et  for- 
holdsvis sterkt  kupperet  landskap,  et  egte  morænelandskap  med 
hauger,  r\'gger  og  smaa  sjøer  indimellem,  et  blokkestrøet  terræn, 
meget  vakkert  med  de  bueformede  moræ'neræ^kker  tvers  over 
Drivdalen  —  man  mindes  billeder  af  landskapet  foran  de  italien- 
ske sjøer.  Indenfor  morænelandskapet  er  igjen  terrænet  mere 
jevnt  og  fortsætter  j)aa  denne  maate  opover  Drivdalen.  Omtrent 
midtveis  mellem  Rise  og  Aamotdal  har  man  en  stor  klippebar 
riere  smukt  moutonneret  ned  ad  dalen  med  vakre  furer  og  striber 
og  med  dyj)  eanon  dannelse.  Nedenfor  denne  har  man  mindst 
fire  trin  i  dalsidemorænen  foruten  den  lavtliggende  flate  dal  med 
bundterrassen.  Ovenfor  barrieren  er  forholdet  noget  anderledes, 
idet  trindannelsen  her  ikke  træder  saa  tydelig  frem,  men  der 
sees  i  dalsiderne  tildels  store  dalsidemoræner  høit  oppe,  idet  ras 
har  sat  igjen  >rabbe« -formede  tverrygrester  i  dalens  sider.  Dalen 
selv  er  nedenfor  barrieren  vid  og  smukt  Uformet,  medens  den 
ovenfor  er  noget  trangere. 

Nord  for  Drivstuen  har  man  saa  resterne  af  en  stor  smuk 
endemoræne  af  en  150 — 200  m.  bredde  og  20 — 30  m.  høide.  Ca. 
200  m.  n.f.  denne  er  der  rester  af  en  anden  mindre.  Moræne- 
overflaten  er  blokkestrøet  og  bevokset  med  tall,  og  ved  veien  er  snit 
gjennem  egte  morænegrus.  Omkring  400 — 500  m.  længere  syd, 
altsaa  noget  nærmere  Drivstuen,  har  man  nok  en  stor  dichotom 
blokkemoræne.  Disse  lo  utpræget  dichotome  trin  danner  et  ut- 
præget  morænelandskap  med  den  vide  og  flate  dalbund  frem  til 
I)rivstuen  bakenfor  som  et  centralt  depressionsomraade.  Like 
ved  Drivstuen  er  en  flat  haug  af  100 — 150  m.  tvermaal  og  en 
høide  af  en  to-tre  meter;  et  to  meter  høit  snit  viste  finere  grus 
og  sand  i  horizontale  lag   nederst  og  h — 1   meter    mægtigt    over- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TROXDHJEMSFELTET  119 

skylningsgrus  øveisl,  —  denne  haug  er  sandsynligvis  en  rest  af 
en  engang  mere  ulhredt  afsætning.  Omtrent  en  kvart  mil  s.  f. 
Drivstuen  ser  man  alter  to  mindre  endemoræner  med  ca.  100  m. 
mellemrum,  og  hver  af  de  to  moræner  er  igjen  utj)rægel  dicho- 
tome.  Videre  opover  Drivdalen  har  man  mot  syd  flere  steder 
morænerester. 

Ved  opgangen  til  Vaarstigen  ser  man  ret  over  paa  vestsiden 
af  dalen  en  meget  smuk  og  utpræget  formet  hotiidal.  Straks  n. 
f.  Vaarstigen  ser  man  smukke  skuringsstriper  med  vakre  furer 
og  utpræget  roches  moutonnées  i  retningen  S — N.  Like  oppe  paa 
passet  ser  man  ogsaa  vakker  skuring  med  moutonnert  overflate 
i  samme  retning.  Her  hør  man  ogsaa  merke  sig  de  store  glatte 
afskalningsflater  i  sidedalen  mot  vest.  Skuringsfænomenet  med 
striper,  furer  og  roches  moutonnées  er  idethele  her  i  den  vak- 
kert U  formede  Drivdal  ulviklet  paa  en  saa  smuk  maate,  at  man 
slet  ikke  undres  over,  at  Vaarstigen  med  sine  vilde  omgivelser 
er  hlit  et  klassisk  sled  i  glacialgeologisk  henseende.  Ved  Vaar- 
sligsjuteren  sees  rester  af  en  noget  evorderet  dalsideterrasse  eller 
morænevold;  saavel  disse  som  de  smaa  talusdannelser  eller  talus 
kegler  viser,  at  de  senere  forandringer  har  væu-et  smaa.  Litt 
morænemasse  i  form  af  grus  og  sten  saaes  ogsaa  paa  selve 
Vaarsligpassel,  men  i  omgivelserne  ogsaa  litt  forvilringsgrus. 
Drivdalen  seel  mot  nord  fra  \^uirsligpasset  viser  i  i)egge  dalsider 
ulj)negede  dallisler  i  sterkt  frems|)ringende  former  som  rester  af 
den  oprindelige  vakkert  T  formede  dal,  i  hvis  hund  saa  den 
skarpt  V-formede  canonaglige  fordypning  er  skaaret  dypt  ned 
med  den  nye  vei  like  i  hunden  langs  elven;  de  nævnte  dallisters 
overHale  viser  ulpriegel  hra-slill  karakler  med  moulonnerle  for- 
mer S  —  N. 

Like  ved  nedgangen  mol  syd,  ganske  nær  |)assel  i  \'aarsligen 
(muligens  det  af  Esmahk  iagttagne  sted?),  saaes  el  |)ar  vaUkert 
moulonnerle  gneiskujiper  af  henimot  et  par  meters  holde,  og  i 
den  ene  af  disse  saaes  en  halv  meter  dyj)  fure  og  derlil  antyd- 
ning lil  slripning,  med  skuring  S — N,  dog  noget  devierl.  I  om- 
givelserne  saaes  dverghirk,   vidjekrat  og  kryjjende   fjeldhirk. 

SlraUs  s.  I',  KongsNold  saaes  vakre  terrasser  paa  hegge  sider 
al'  elven;  muligens  har  man  her  for  sig  en  gammel  mora'ne. 
(lir  al  elven  er  omleiret  til  en  elvelerrasse.  Kndskjonl  delle  synes 
sandsynligst,  er  heller  iUke  den  mulighel  ulelukkel.  al  del  kan 
Mvvv  i-eslen  af  en  hiu'sjoterrasse,  alsal  i  en  sjo,  afdæ'inmel  ved 
en  l)i;e  i  Kongsvold  sidedal.  Megel  snuiU  isskuring  med  slripei-, 
luiiT  og  moulonnerl  fjeldoveillale  |)aa  gron  skifer  med  kvarts 
aarer  og  med  skuringsrelning  mol  Diivdalen,  allsaa  S  N,  sei's  og 
saa  ved  veis\ingen  s.  I'  amlsgra-nsen,  og  mellem  \cis\ingen  og 
vandskillel   sees   liknende   skuring  liere   sleder. 


120  P.    A.    ØYEN [1914 

Det  ligger  egentlig  utenfor  nærværende  afhandlings  ramme 
al  behandle  de  »Præglaciale  dalløb  i  Trøndelagen «,  men  paa  grund 
al"  den  lolle,  som  den  gamle  Dovrebanedal  ^  (Norsk  geol.  tids- 
skrift, B.  III,  Nr.  I,  ]914,  pag.  ?>())  spiller  i  Vogts  afhandling 
af  ovennævnte  titel,  bør  vi  dog  her  i  forbigaaende  nævne  disse 
forhold.  Men  naar  Vogt  fortteller,  at  »den  øverste  af  de  to  be- 
kjendte  strandlinjer  ved  Trondhjem  ligger  ifølge  nivellement  i 
høiden  ]7S,.i  m.  o.  h.;  ved  Selbusjøens  vestre  ende,  i  ret  linje 
kun  24  km.  fra  den  netop  næ'vnte  strandlinje,  ligger  de  aller- 
øverste terrasseflader  i  høide  ca.  2")  m.  over  Selbusjøen,  altsaa  i 
høide  ca.  l<So  m.  o.  h.  Og  den  øverste  terrassellade  i  Kalvella- 
dalen  gaar  til  høide  ca.  1S4  m.  o.  h.  Bræen  fra  Neas  øvre  del 
og  Selbusjøen  gik  under  et  vist  trin,  omtrent  svarende  til  lan- 
dets maximale  nedsænkning,  frem  langt  ud  i  Kalvelladalen,  og 
her  afsattes  vældige  atleiringer,  som  i  sin  helhed  omformedes  til 
terrasser.  Saa  havde  bræen  en  lang  stans  ved  (irindstad,  h\il- 
ket  punkt  blir  at  parallellisere  f.  ex.  med  Minne  ved  Mjøsen.  I 
denne  periode  laa  landet  omkring  18")  m.  lavere  end  nu«  (L.  c. 
pag.  ]5\  faar  man  nvilkaarlig  en  vis  mistillid  til  undersøkelsens 
nøiaglighet,  idet  afvikelserne  fra  de  tilnaMmet  rigtige  værdier  i 
dette  tillælde  ikke  er  saa  ganske  smaa.  Men  der  foreligger  ingen 
grund  til  ved  denne  anledning  nærmere  at  diskutere  et  »geologisk 
UV  af  den  art.  Undersøkelsesmaaten  og  tankegangen  synes  al 
va're  den  samme,  som  den  der  ligger  til  grund  for  samme  for- 
skers uttalelse  om  to  endemoræne-trin  i  det  nordlige  Norges 
at  »saa  maa  del  ansees  som  sikkert,  at  det  ytre  morænelrin 
nordpaa  svarer  til  del  ytre  ra,  og  det  indre  morænetrin  nordpaa 
til  del  indre  ra  iNorsk  geologisk  tidsskrift,  B.  II,  Nr.  11,  191:'., 
pag.  18 — 19).  Jeg  behøver  kun  al  henvise  til  Tannehs  ulmerkede 
arbeider  over  forholdene  ogsaa   i   den   nordlige  del   af  vort  land: 

Studier  ofver  kvartiirsvstemet  i  Fennoskandias  nordliga  delar 
I  (1906),  II  (1907)  &  III  (4914)  som  bevis  for,  at  de  kvartære  under- 
søkeiser nu  maa  anhrgges  med  et  helt  andet  maal  for  øie  for 
al  ha  nogen  egentlig  væ^d.  Der  paalvinger  sig  én  nvilkaarlig 
den  følelse  ved  at  studere  selv  ^^)GTs  nyere  arbeider,  at  denne 
forsker  kvartaMgeologisk  lænker  og  skriver  omtrent  som  da  han 
foi-  endel  aar  tilbake  henledet  opmaM-ksomheden  pa  de  megel 
omskrevne,  i  høide  omkring  125 — 17")  m.  over  havet  liggende  »gla- 
ciale« skjælbanker,  indeholdende  skaller  af  forskjellige  havs-mus- 
linger og  snegle,  som  nu  kun  lever  ved  Grønland,  Spitsbergen, 
i  det  Kariske  hav  og  i  tilsvarende  meget  koldt  vand,  og  som 
følgelig  er  thermometer  pa  det  vand,  som  under  det  foreliggende 
stadium  af  istiden  beskyllede  del  sydlige  Norges  kysler  (Del 
norske  geogr.  selsk.  årbog,  III  (1891 — 1892),  pag.  42),  og  hvor  vi 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFKLTET 


ogsaa  undervises  om     den  for  de   '>glaciale'    skiæll)anker  karak 
leristiske  musling   Yoldia  arcticci"   (L.  c.  pag.  49). 

Den  kvartærgeologiske  forskning  har  jo  i  (len  sidste  meiine 
skealder  skudt  en  rik  vekst.  Al  kanske  vort  hind  i  denne  ut- 
vikling  ikke  har  lulgt  med  tiden  paa  en  saadan  maate,  som 
det  ifølge  sin  heliggenhet  og  sine  mange  gunstige  hetingelser 
netop  for  kværtærgeologisk  forskning  kunde  ha  gjort,  har  vist- 
nok sin  grund  i  flere  aarsaker.  Her  skal  vi  kun  fa>ste  os  ved 
den,  som  ligger  i  selve  den  kjendsgjerning,  at  en  stor  del,  kan- 
ske den  største  del  af  landet,  har  hørt  med  til  nedisningens 
centrale  dele  under  de  forskjellige  afsnit,  og  at  de  mere  perifert 
liggende  dele  af  landet  er  for  meget  opstykket,  til  at  ha  kuimel 
afgi  et  mere  sammenhængende  hele.  Og  hvilke  vanskelighetei-, 
man  her  ofte  har  at  kjænipe  med,  turde  forholdene  ved  den 
interessante  forekomst  na^i-  (>lava  i  nærheten  af  Inverness  gi  os 
en  forestilling  om.  Efter  at  være  undersøkt  og  diskutteret  af 
en  nekke  forskere,  hlev  denne  forekomst  særlig  heskrevet  af  en 
Committee  of  British  Association  ,  hestaaende  af  John  Hohm: 
(chairmani,  David  Rohkhtson,  T.  F.  .Iamikson,  James  Fraser, 
P.  F.  Kexdall,  Duc.Ai.n  Hei.l.  The  majority  of  Ihe  (>ommit 
tee  are  strongly  inclined  to  infer,  from  the  asseml)lage  of 
organic  lemains  and  their  mode  of  occurence,  the  proved 
extension  of  the  hed  and  ils  ai)parently  undislurhed  character, 
thai  the  shelly  clay  is  in  situ,  indicaling  a  suhmergence  of 
the  land  lo  an  extenl  of  over  oOd  feel.  A  minority  of  the 
committee,  however,  do  not  concider  the  evidence  sufticienl  lo 
estahlish  this  conclusion,  or  at  all  j)()ints  in  harmony  with  il  ; 
el  specielt  minoritetslilheg  lyder:  On  Ihc  whole,  our  opinion, 
with  all  defeience,  is  thai  we  have  nol  yet  leached  a  solution 
of  the  dilTicullies  connecled  \vith  the  (^lava  deposil  iTrans.  of 
the  Inverness  Scientilic  Society  and  Field  (lluh.  Vol.  IV  ilSSS — 
1895),  pag.  oOO — o;)9).  Jeg  vil  ikke  undlale  at  gjøre  opmerk- 
som  paa,  at  majoriteten  i  dette  tilfælde  heslod  af  Horne,  Ro 
RERTSON,  Jamii:son  Og  forckoiusleus  ojxlager  Jami:s  Fkaser,  der 
i  en  king  ra-kke  af  aar  \\\\v  fulgl  de  ulgra\  ninger,  som  har  va*rel 
foretal  paa  delle  sled.  Og  den  ene  af  minoriletsnu'diemnu'rnc, 
I\i:m).\i.i,,  \ar  ikke  engang  tilstede  ved  ulgriivningen.  Sommeren 
1909  hadde  jeg  den  slore  fornoielse  ;tl  hil  \isl  omkring  i  om 
egnen  af  (^lava  netop  a\  af  denne  inleressnnle  forekomsts  op 
dager,  Mr.  James  I"'i5asi:m,  og  endskjonl  forholdene  da  ikke  netop 
v;ir  gunstige,  lykkedes  del  mig  ogsaa  at  fremlinde  endel  fossiler, 
og  ellers  i  hoxedlra-kkene  al  faa  se  de  slratigraliske  forhold  i 
del  iiilcressanle  prolil  hvor  I'h asi:r  og  Rorertson  har  fremfun 
del  en  ganske  lalrik  fauna.  Og  nelop  dette  hesøk  ved  (>lava  har 
ogsa;i  deiigjeiinem  Iki\1  en  indiii'kle  helydning.  at  jeg  har  vundet 


122 P.    A.    ØYEN. [1914 

el  sammenligningspunkt  for  flere  af  vore  norske,  mere  sjeldne 
fossilforekomster,  paa  Jæderen,  i  Kristianiatrakten  og  i  det  Trond- 
hjemske,  idet  det  viste  sig,  at  den  maate,  paa  hvilken  jeg  tidligere 
hadde  betraktet  disse,  i  det  va'sentlige  stemmede  overens  med 
de  grundsa^tninger,  som  majoriteten  i  den  ovennævnte  'Clava- 
C.ommittee  hadde  gjorl  gjeldende.  Efter  at  ha  omtalt  den  rikt 
fossilførende  afsætning  ved  Clava,  næ'r  Inverness,  tilføier  saaledes 
ogsaa  Archibald  Geikie:  »the  condition  of  these  remains  indi 
cates  that  they  probably  lived  and  died  on  the  spot,  which  is 
500  feet  above  sea-level,  and  that  the  submergence  amounted 
at  least  to  that  extent«  (Text-Book  of  Geologv,  Vol.  II,  (190?,), 
pag.   1330). 

I  denne  forbindelse  har  del  sin  interesse  at  erindre  Blytts 
opfatning  af  vor  floras  historie:  »Demnachst  muss  man  beden- 
ken, dass  unsere  Flora  bereits  vor  der  Eiszeit  bestanden  hat. 
Wir  brauchten  also  diese  hypothetischen  Xiveauveranderungen 
nicht  in  die  jioslglaciale  Zeil  zu  verlegen«  (Engler:  Botanische 
Jahrbiicher,  B.  II  (1882),  pag.  49).  Og  videre  uttaler  han:  »Wåhrend 
der  Eiszeit  war  Norwegen  namlich  bis  auf  die  åuszersten 
Klij)peninseln  der  Kiiste  von  einer  Binnenlands-Eismasse  iiber- 
deckt,  aus  welcher  nur  einzelne  der  hochsten  Zinnen  hervor- 
raglen.  In  dieser  Periode  konnle  somil  das  Land  nicht  die  zahl- 
reichen  Arten  nåhren,  welche  gegenwårtig  bei  uns  sich  finden«  (L. 
c.  pag.  46).  Og  videre  er  det  af  interesse  at  se  den  vekselvirkning, 
som  netop  paa  dette  omraade  har  fundet  sted  mellem  Geikie 
og  Blytt,  og  den  oj)falning,  som  ut  herfra  har  gjort  sig  gjæl- 
dende  hos  sidstnævnte  forsker  med  hensyn  til  den  videre  utvik- 
ling  og  vandring  af  vore  planler  og  disses  forskjellige  grupper, 
som  vi  kan  se  af  følgende:  »Die  Eiszeit  wurde  nach  J.  Geikie 
nicht  bios  ein-sondern  mehrere  Male  durch  lange  Perioden  unter 
brochen,  wahrend  \velcher  die  Gletscher  abnahmen,  um  spiiter 
wieder  aufs  Neue  zu  wachsen.  Zwischen  den  Regenzeiten  und  den 

Eiszeiten  muss  eine  Bezichung  statthaben Solcheigestalt 

umschlieszl  die  Eiszeit  wahrscheinlich  sehr  lange  Zeilraume, 
unter  welchen  trockene  und  feuchle  Perioden  wiederholt  mil 
einander  abwechselten.  Unsere  arklische  Flora  und  ein  Theil  der 
subarktischen  hat  Gronland  und  Nordamerika  mil  uns  gemein. 
Die  ul)rigen  l^estandtheile  der  norwegischen  Flora  besilzen  dagegen 
einen  rein  europåisch-asiatischen  Charakler.  Es  ist  moglich,  ja 
wohl  sogar  wahrscheinlich,  dass  jene  gronliindischen  Elemente 
in  miserer  Flora  Resle  aus  den  interglacialen  Zeilen  sind«  (L. 
c.  pag.  21). 

I  sin  afhandling  »Om  indvandringen  af  det  arktiske  flora 
element  til  Norge«  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  43,  1905,  pag.  315 
flg.)  ultaler  ogsaa  Wille,  »al  Norges  nuværende,  høiarkliske  flora 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  123 

har  overlevet  Ira  inlerglacial  lid  eller  ogsaa  kan  være  indvandrel 
i  glacial  eller  senglacial  tid  langs  en  isfri  kystrand  fra  nordost 
(RuslandK  (L.  c.  pag.  o2o).  Denne  anskuelse  falder  omtrent  sam 
men  med  Andh.  M.  Haxsen's  (Naturen  1904,  |)ag.  14o — 15(;  »K: 
168 — 179).  Landmark  søkte  i  sine  Reliefstudier  fra  Søndfjord 
(Bergens  museums  aarbog  1909,  no.  9)  og  i  »Fortsatte  relief- 
studier  fra  Vestlandet  særlig  Søndfjord«  (L.  c.  1910,  no.  4'  fra 
overllateformerne  selv  at  paavise  interglacial  erosionsvirksomhet. 
Og  fra  Trondhjomsfeltet  nierliggende  omraader  i  øst  berettede 
HooHOM  Om  inlerglaciala  bildningar  i  Jemtland  Geol.  Forn. 
Forh.,  Stoekholm.   B.  15  (1898),  pag.  28). 

Allerede  i  det  loregaaende  er  omtalt  de  forskjellige  fænomener, 
der  knytter  sig  til  den  kontinentale    platform,  saasom  kysttlater 
undei'  og  over  den  nuva>rende  slrandlinje  og  submarine  dale  eller 
gamle,   undersjoiske  elveleier  saml  alliikkede    bassiner  i  form   af 
fjorddyi),  der  vistes  at   kunne  paa  en   naturlig  maate  bli   indord 
net  i  samme  gruppe  som  vore  indsjøer.   Hull     is  eonvinced   lliat 
were  il  possible  to  strip  the  floor  of  Ihe  North  Sea  of  its  sedimen- 
tary  covering  Ihese  ehaunels  would  be  found  traveisiug  the  lloor 
of  the  Continental  |)lalform,  and  ultimately  openiug  out  by  canoii 
like  channels  on  the   lloor  of  the  Arelic  Ocean.   The  phenomena 
liere  observed,   or  inferred,   have    their    represenlatives  along  the 
coasls  of  the  British   Isles  and  Western  Europe.     In   both  cases 
Ihere  is   the  shallow  continenlal   |)latform,  terminating  in  a  deej) 
and   rapid   descent   to   the   lloor  of  the  abyssal  ocean,  and  traver 
sed   i)y  channels  of  ancient  rivers  Iraceabic   by  the  soundings  in 
the  case  of  Western   Furoj^e,    or    inferenlial    in   the  case  of  We 
stern  Scandinavia«   (Report  71st  meeting  of  the  British  Associa 
lion   for  the  Advancemenl  of  Science,    (ilasgow   19(>1.    pag.  (562  . 
.Ii:invis    hai-    i   en    kort  opsats:      'rbalassograpbical   and   Ihalasso- 
logical  Notes  on   the  North  Sea       \'ictoria    Inslitule  Tiansaclions 
1900)  eftei-    karterne    sammensliilel    endel    oplysninger   om    fjord 
dybder    og  fjoidienderne    ulenloi-    kysten;    saaledes    omlalcs    lu'r 
ogsaa  den   noi'skc   rende,   eller   |)ala('<)skandinaviske   kanal. 

I  1  s'.is  skrcN  \\'ai5Iu;n  I'imi.vm  om  l*'jords  and  subuuMgeii 
Valleys  of  lOuropa  The  Ameiican  (ieologisl,  \'ol.  .Wil.  pag. 
10]  lig.'.  Der  omtales  ved  dt'ii  anledning  cii  ra'kke  noiske 
fjorde,  deriblaiKll  ogsaa  'riondlijcin  Ijoid,  witli  llcilslad  fjord  . 
og  han  kommer  lil  del  resullal,  al  soiiiidiiigs  lo  Ibc  bollom  of 
Ihese  sid)iuarine  \alleys  range  IVoni  "iIHI  lo  l.|_'ii  red,  agreeini; 
well  Nvith  Ibis  eslimale  of  l.loo  or  l.'xio  l'vci  ;is  llu-  maximum 
amounl  of  Ihe  Lale  Tertiary  elevation,  'fhesc  tbannels  are 
situaled  far  olVshore,  willi  no  promivent  higliii  liacls  so  iieai 
as  lo  |)ossil(l\  ;icc()iinl  for  cxccplionally  powcriiil  i;la(ial  erosion 
along    llieir    couiscs,    siicli    ;is    inay    bc   siipposcd    lo    li;i\i'   i;rrally 


124  P.    A.    ØYEN  1 1914 

(ieepeiu'd  soinc  ol'  Ihe  Ijords  (L.  c.  pag.  lOo — 104).  Og  lor 
»some  pari  ol"  Ihe  |)li()ceiie  period  kommer  han  lor  de  Hril- 
liske  øers  vedkommende  til  el  resullat  nearly  like  Ihat  eslima 
led  for  Norway  during  Ihe  same  period  iL.  c.  pag.  105).  >The 
eoaslal  [)lain  eller  suhmarine  platform«  linder  han  inden  hegge 
omraader  tilsvarende  L.  c.  j)ag.  104 — 105).  Disse  »continenlal 
shelves  s  som  Davis  kalder  dem  (Davis:  Physical  (ieography, 
1900,  pag.  70),  faar  derved  en  hetydelig  interesse.  Der  reisle  sig 
ogsaa  noget  senere  en  diskussion  »om  levninger  af  grundtvands- 
dyr  paa  store  dybder  mellem  Island  og  Jan  Mayen«  (Vid. -Med- 
del. Naturhisl.  Foren.  Kjøhenhavn,  1900,  |)ag.  229),  og  »om  en 
formodet  sæknning  af  havbunden  mellem  Island  og  Jan  Mayen 
(L.  c.  1902,  pag.  249)  mellen  Jenskn  og  Bogoilo;  det  gjaldt 
partier  af  havbunden,  hvor  dybden  nu  er  indtil  lo09  favne. 
Flere  forskere  deltok  i  denne  diskussion,  men  resultatet  kan  vel 
sies  al  vivre  blit  Bo(",(iiLns,  al  transport er  langt  sand- 
synligere end  antagelsen  af  en  saa  enorm  sænkning,  som  elleis 
maalle  forulsæltes  (L.  c.  1902,  pag.  258).  De  ovenfor  nievnle 
dybdeværdier  for  disse  submarine  kanaler  og  [)lateauer  paa 
Atlanterhavets  østside  svarer  saaledes  nogenlunde  lil  dem  der 
angies  fra  vestsiden  af  samme,  nemlig  1500  ft.  til  noget  over 
2000  ft.  iBull.  of  Ihe  Geol.  Soc.  America,  Vol.  14  {19i3\  pag. 
224).  Likesaa  gav  Spknceh  i  1905  i  en  interessant  afhandling 
The  Submarine  (ireat  Canyon  of  tlie  Hudson  River«  (Ameri- 
can Journal  of  Science,  Ser.  4,  Vol.  19,  Nr.  109,  pag.  1 — 15) 
utsikt  over  endnu  slørre  dybder,  helt  lil  9000  ft.  og  hævningen 
er  fundet  lo  coincide  witJi  thai  of  Ihe  early  Pleislocenes  og 
»since  Ihen  there  has  been  a  subsidence  lo  somewhal  below  the 
present  level,  followed  by  a  reelevalion  of  250  feet  as  seen  in 
Ihe  shallow  channels  of  the  sheif  iL.  c.  [)ag.  15).  De  samme 
vanskeligheler  som  hei-,  møler  vi  ogsaa  med  hensyn  lil  disse 
oscillationer  i  iordskor|)en  ogsaa  andre  steder;  at  lidlæsle  dem 
synes  nær  sagt  ugjennemførhgl.  I  »An  oulline  of  the  Physio- 
graphical  (ieology  (Physiograjihy)  of  Western  Auslralia  by  J. 
T.  JuTSON  heler  det:  Taking  all  Ihese  features  inlo  conside- 
ration,  the  uplift  of  Ihe  plaleau  must  be  regarded  as  compara- 
lively  recent  —  —  —  Ihe  conclusion  is  drawn  thai  the  uplift 
was  in  the  lale  Tertiary,  probably  early  or  late  Pliocene,  and 
that  the  preceding  reduction  to  a  lowland  (peneplain  at  leasl 
in  parO  look  i)lace  probably  in  Ihe  early  or  middle  Tertiary  or 
during  both  these  periods  (Western  Australia,  Geol.  Surv.  Bull. 
Nr.  ()1  (1914),  pag.  95),  og  her  lyder  del,  som  vistnok  ogsaa  med 
grund  bør  lyde  hos  os:  delailed  observations  are  remarkably 
scarce,  bul  are  urgently  required«  (L.  c.  ])ag.  9()).  Ved  sin 
beskrivelse  af  llsvikens  to  »slrandlinjer«  (Om  skuringsmerker  etc. 


Nr.    6]  KVAin.KK  STLDIKI'.     I    THONDHJEMSFELTET  1  i') 

II,  Sparagmilfjeldel.  liiiv.  prog.  1X72,  pag.  Dl  lt2  iiUaler  K.ikk- 
ULF,  al  terrasser,  sUjælhanker  og  slrandliiiier  ere  mærker,  som 
vidne  om  laiKiels  trinvise  stigning  Ira  del  gamle  niva,  som  ra 
dede  under  istiden,  til  del  nuværende  (L.  c.  pag.  92j,  efter  al 
han  ilorveien  hadde  ultall,  al  »slrandlinierne  ere  havets  egel 
arbeide  undei*  slrøm  i  flod  og  fjære  (L.  c.  pag.  89).  Men  i 
juotsat  retning  nllalle  nemlig  Skxk,  al  sliandlinien  i  Nord-Øster 
fjorden  kan  saaledes  ikke  lages  for  god  som  mindesmærke  efter 
en  stands  i  landets  stigning  efler  istiden  ((Christiania  Vid-Selsk. 
Forh.  1S74,  |)ag.  1S7,  ofr.  med  hensyn  til  Si:.\i:s  anskuelse  ogsaa 
Univ.  prog.  Krisliania  1874,  pag.  P)8).  Og  vi  har  allerede  i  del 
foregaaende  sel,  al  Sri:ss,  som  temmelig  ulførlig  omlalle  de  norske 
Strandiinien  Das  Anllilz  der  Erde.  B.  II.  IXSS,  pag.  415  flg.\ 
fremholdt  en  anskuelse,  som  blev  grundig  lilhakevist  af  Amchi 
HALD  Geikie  i  følgende:  having  inyself  heen  all  my  life  familiar 
^vith  the  strand-lines  of  this  country,  and  having  traced  those  of 
the  Norwegian  coasl  from  Bergen  lo  Hammerfest,  I  may  pei- 
haps  l)e  permilled  lo  point  onl,  as  deferenlially  as  I  possihly  can, 
one  or  hvo  of  Ihe  insujjerahle  dilTieiillies  wilh  which  as  I  ven- 
lure  lo  Ihink  Prof.  SiESS  s  Iheorelical  explanalion  is  beset«  (The 
Quart.  Journ.  Geol.  Soc.  London,  Vol.  60  (1904X  pag.  LXXXn' 
— LXXXVj,  og  resultatet  af  denne  undersøkelse  ullrykkes  i  fol 
gende:  >in  any  case,  \ve  are  juslified  in  regarding  Ihe  Scollish 
sefer  as  examples  of  Iruly  marine  erosion,  and  I  can  see  no 
reason  why  Ihose  of  Xorway  should  not  have  had  the  same 
origin  L.  c.  pag.  XCIII\  Og  like  over  for  Sexe's  anskuelse 
bemerker  (ii:iKii;:  Kighl  yeais  previously,  aflei-  a  visil  lo  the 
Norwegian  seler.  I  was  C(mvinced  of  Ihcir  marine  origin,  and 
siiggesled  Ihal  Iheir  erosion  mav  have  been  due  in  large 
nieasure  lo  llie  elfecls  of  Ihe  freezings  and  Ihawings  along  tbe 
old  ice-fool,  and  lo  Ihe  rasping  and  graling  of  coasl  ice.  Such, 
loo,  may  have  been  Ibe  origin  of  the  higler  hoiizonlal  rock- 
lerraces  of  Scolland  Pioc.  J^)y.  Soc.  Kdin.  \'ol.  \'  ISBC'  |).  ')AS 
(L.  c.  pag.  XCIIli.  Og  ('a)\.  il.  W.  Feilden  sier  med  henblik 
paa  del  nordlige  Noige  I  »lo  nol  remembei-  landing  on  any  ol 
Ihe  more  considerable  islands  norlli  ol  Ihe  .\iclic  (".irclc.  Ibal 
form  Ihe  Skjergaard  of  Norway,  wilhoul  nolicing  Iraces  ol 
recenl  elevalion  and  deposils  conlaining  abundanlly  slielh  ol 
mollusca  of  llie  same  species  as  Ihose  Ihat  now  inbabil  Ihe 
adjacenl  sea  Quarl.  .loinn.  (leol.  Soc  London,  \'ol.  ")•_'  1  s'.m;  , 
pag.  721  .  Og  merkeine  i  forskjellige  hoider  efler  denne  sligning 
liører  jo  lil  de  mesi  karakleiisliske  fienomener  |)aa  den  noiskc 
kyst. 

MouN  inddelle     sirandlinjerne     i  liere  grupper  og  hver  af  disse 
igjen  i  liere  niveauer  (Nyl  Mag    for  Naturvid,  li.  22.  pag.  :52    -:>7* 


126  P.    A.    o  YEN [1914 

og  uttaler:  »Stiandliniernes  hyppige  Forekomst  i  vore  Fjorde, 
Sunde  og  paa  vore  Kyster,  deres  bestemte  Gruppering  i  adskilte 
Niveauer,  der  over  store  Strækninger  kunne  forfølges,  og  over 
endnu  større  vise  sig  at  correspondere  i  Højde,  de  tydelige  Sprang 
mellem  disse  Niveauer,  og  den  fuldkomne  Overensstemmelse 
mellem  Højden  af  Terrassernes  Overflade  og  Strandlinierne  er 
tilsammen  Omstændigheder,  der  pege  med  Styrke  hen  paa  Strand- 
linierne som  dannede  i  Havets  Niveau,  og  senere  løftede  op  over 
delte,  i  forskjellige  Sæt,  efter  Niveauernes  Antal  og  indbyrdes 
Afstand«  (L.  c.  pag.  50).  Ved  samme  anledning  angir  jMohn  fore- 
komsten af  en  horizontal  linje  paa  sydsiden  af  Lekø  i  en  høide 
af  340  f.  o.  h.,  og  en  horizontal  linje  paa  nordsiden  af  Lekø  i 
en  høide  af  841  f.  o.  h.  (L.  c.  pag.  14 — 15),  og  som  man  kan  se 
af  en  afbildning  sammesteds  (pag.  15),  hæver  selve  hovedmassen 
af  Lekø  sig  over  linjen,  og  ved  den  ene  ende  reiser  sig  en  spids, 
afsondret  i^ra  det  øvrige,  i  veiret.  Likesaa  angies  en  strandlinje« 
paa  østsiden  af  Tommenø  til  301  f.  o.  h.  (L.  c.  pag.  15 — 16). 
Torghattens  aksler  derimot  bestemtes  til  at  ligge  i  en  høide  af 
347  f.  o.  h.  (L.  c.  pag.  15),  og  i  den  anledning  uttaler  Mohn  føl- 
gende: »Torghattens  Axler  ligge  i  Niveau  med  Strandlinien  paa 
Lekø.  Et  Indtryk  har  jeg  af,  at  det  mod  Søen  vendende  lavere 
Forland  paa  flere  Steder  paa  Kysten  ligger  bestemt  under  Ni- 
veauet af  en  nærliggende  Strandlinie.  Over  dette  rejse  sig  isole- 
rede Kupper  (Sverresborgklumpen  ved  Throndhjem,  Bremsnes 
hatten  ved  Christianssund,  Torghatten,  en  Knause  paa  Halvøen 
ved  Senjens  Sydside«  (L.  c.  pag.  52 — 53).  Og  med  hensyn  til 
den  lave  kystllate  uttaler  han  ganske  liketil,  at  dette  forhold 
er  det  raadende  langs  kysten«  (L.  c.  pag.  51).  Allerede  i  1880 
skrev  Sollas  en  afhandling  »On  Ihe  Island  of  Torghatten«  (Geol. 
Mag.  London,  Dec.  II,  Vol.  VII.  pag.  516),  og  her  sies:  »The  plat- 
form from  which  the  peak  of  the  island  rises  is  a  narrow  plain 
of  marine  denudalion,  produced  when  the  island  was  submerged 
375  feet  below  its  present  level.  The  tunnel  which  traverses 
it  is  a  sea-cave  excavated  between  two  master  joints.  —  —  — 
The  joints  are  the  most  important  factors  in  denudation«  (L.  c. 
pag.  516).  Oj)dagelsen  af  dette  lave  forland  og  dets  egentlige 
karakler  er  derfor  ikke  saa  ganske  ny  som  i  den  livlige  dis- 
kussion om  den  saakaldte  »strandilate«  saa  ofte  betonet.  Og 
det  er  vistnok  ganske  korrekt,  hvad  en  referent  i  sin  tid  skrev: 

the  views bear  a  very  striking  resemblance  lo  a  simple 

raised  beach«  (The  Geographical  Journal,  London,  1894,  pag. 
186).  Endel  hithørende  fænomener  har  jeg  behandlet  ved  en  tid- 
ligere anledning,  hvorved  ogsaa  fandtes  leilighel  til  at  henlede 
o])merksomhelen  paa  endel  trondhjemske  forhold  (P.  A.  Øven: 
»Skilbotn,  et  bidrag  til  kundskaben  om  stranderosion«  —  Arch. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  127 

for  Mathm.  &  Naturv.  B.  IS,  \r.  4,  1896\  Ved  Leka  har  man 
saaledes  f.  eks.  en  vakker  forekomst  af  saakaldt  >strandlinje  og 
strandflate«,  gaaende  gradvis  over  i  hverandre;  der  sees  her  Ire 
trin.  Ved  Rørvik  optiær  i  omegnen  det  lave  forland  paa  en  saa 
dan  maate,  at  man  kan  viere  noget  i  tvil,  om  der  er  nogen  spe- 
ciel, lavere  liggende  flate.  og  om  det  ikke  meget  mere  her  kun 
er  landplatens  almindelige  afheldning,  som  trær  i  dagen;  der 
sees  her  tre  lavt  liggende  trin.  Videre  mot  syd  forbi  Stoksund 
til  Trondhjemsfjordens  munding,  specielt  ved  Valdersund,  sees 
det  lave  forland  at  pnege  sig  smukt  mot  det  opstigende  høiere 
land  bakenfor.  Paa  mange  steder  er  dog  denne  kyststrækning 
bar  og  brat  og  gold.  Her  og  der  sees  erosionsterrasser  i  fast 
ijeld,  likeledes  paa  flere  steder  huler,  gjøler  og  smaa  botnfor 
mede  fordypninger  i  fjeldsiderne. 

Det  lave  forland  utenfor  Trondhjemsfjordens  munding  er  tid- 
ligere nævnt.  Det  har  jo  været  ganske  almindelig  antat,  at  dette 
lave  forland  var  en  gammel  abrasionsflate,  ulformet  i  et  læn- 
gere, sammenhamgende  tidsrum  eller  ved  gjentagen  abrasion 
gjennem  flere  fra  hveiandre  skilte  tidsafsnit.  Derimot  har  man 
i  diskussionen  ikke  kunnet  enes  om,  til  hvilket  hovedafsnit  af 
den  kvartære  eller  kanske  endog  pliocene  tid  dannelsen  af  dette 
lave  forland  skulde  henlægges.  Imidlertid  fremkom  De  Geeh 
med  en  helt  ny  anskuelse,  idet  han  i  Geologiska  foreningen  i 
Stockholm  lS)jl(t  holdt  et  foredrag  om  det  euroj^aMske  Nordhav 
med  omgivende  kyst  og  fjorddanneisei".  Ved  en  undersøkelse  af 
Isfjorden  paa  S|)ilsl)C'rgen  189(5  (Ymer  1896,  pag.  4),  var  han 
kommet  til  den  ()j)fatning,  at  »denna  fjord  med  sina  kustsliitter 
(slrandlladen)  i  frjimsta  rummet  hade  forkaslningar  att  tacka  for 
sin  uppkomst  i(ieol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  32,  li)l(>,  j^ag. 
17).  \  afseende  pa  grundhafvets  griinsparli  mot  de  upplyflade 
kontinenthorstarne  eller  de  jamna  kuslslatter.  hvilkas  suprama- 
rina  briim  i  Norge  kallas  for  strandlladen,  hade  lal.  —  —  — 
belvitlat  deras  slrandlinjcnalur  (L.  c.  pag.  19),  —  —  —  forhal 
landena  pa  Andon  och  Spitsbergen  anlyda,  alt  strandlladen  i 
Norge  —  dess  nuvarande  begriinsning  mol  den  upplyl'hulc  kon 
linenlcn  anlagligen  up|)k()mmil  i  Icrlifn-  lid  (L.  c.  i)ag.  20). 
Denne  opfatning  ble\  imidlertid  paa  selvsamme  møle  angrepet 
og  motsagl  af  liere  talere  (cfr.  L.  c.  pag.  21,  22).  Og  selv  Voer 
hadde  jo  allerede  tidligere  utlall,  al  strandlladen  kan  ikke  for 
klares  ved  lokale  indsynkningci-  eller  foikaslningcr  Norges  geol. 
unders.,  Nr.  29,  19(10,  pag.  48.  Tilbods  herfor  fremholdt  igjen 
De  (ii;ER  de  samme  ovenfor  na'vnle  anskucIscM*  ved  geologkon 
gressen  i  Stockholm  1910,  olTenlliggjorl  i  KonlintMilaIc  Ni\e;iu 
veranderungen   im   Norden    ICuropas   . 

O.XA.M.   Iiai-  nylig  i  en    afhandling    om       Tra-nlandc-l        Norsk 


128 P.    A.    ØYEN  [1914 

geogr.  selsk.  aarbok,  XXV,  11)13—1914,  (1915),  pag.  55—101), 
beskrevet  en  del  af  den  noidlandske  slrandflale,  og  i  sin  diskus- 
sion af  dens  alder  og  dannelse  kommer  han  lil  den  sandsyn- 
lige utviklingsgang«  at  anta  tre  istider  med  strandflatedannelse 
i  første  interglacialtid  og  dannelse  af  abrasionsplan  i  anden 
interglacialtid  (L.  c.  pag.  99). 

Med  den  fire  delte  istid  i  Amerika  som  grundlag  anstillet 
Frank  Leverett  sin  »Comparison  of  North  American  and 
European  glacial  deposits«  (Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,  B.  IV, 
1910,  pag.  241 — 316),  og  ut  fra  denne  forutsætning  og  med  dette 
syn  paa  lingene  falder  jo  sammenligningen,  ialfald  tilsynelatende, 
da  temmelig  grei,  naar  vi  som  Leverett  afslutter  vor  sammen- 
ligning med  Wisconsingruppen  og  de  som  correlative  betragtede 
afdelinger  Wiirm  og  Mecklen burgian. 

Ved  flere  forskjellige  anledninger  har  jeg  i  mine  forelæsninger 
ved  universitetet  søkt  at  sammenstille  de  forskjellige  fænomener 
og  spredte  træk  af  vor  istidshistorie  i  sammenhæng  med  de  mere 
gjengse  opfatninger  af  disse  forhold  inden  de  forskjellige  om- 
raader,  som  i  post-miocæn  tid  har  været  utsat  fra  en  eller  gjen- 
tagne  nedisninger  inden  den  nordlige  hemisfære.  Jeg  er  da  blit 
staaende  ved  det  amerikanske  fem-delte  s^'stem  som  det,  der  paa 
den  naturligste  maale  gir  den  mest  tilfredsstillende  oversikt  over 
de  spredte  træk,  der  hittil  er  iagttat  fra  denne  stiatigraliske  række- 
følge inden  det  til  Nordsjøen  grensende  omraade,  idet  jeg  da 
sammenfatter  den  erfaring,  som  jeg  har  samlet  ved  mine  reiser 
i  vort  eget  land  og  i  Sverige,  Danmark,  Tyskland,  Holland  og 
paa  de  Briltiske  øer,  med  Ørknøerne  og  Shellandsøerne  og  til 
dels  i  Kanada  og  De  forenede  stater;  dertil  kommer  saa  littera- 
turstudier. Det  vilde  føre  for  langt  utenfor  nærværende  afhand- 
lings ramme  at  gjennemgaa  denne  række.  Jeg  skal  kun  tilføie,  at 
det  vistnok  heller  ikke  for  vort  lands  vedkommende  er  utelukkel, 
al  liknende,  merkelige  forhold  kan  ha  indtruffet,  som  de  man  i 
Amerika  har  fundet  med  hensyn  til  maksimumutstrækningen  af 
likesaa  med  hensyn  lil  forholdet  mellem  Illinoian  og  Jowan. 
de  til  hverandre  grensende  Labrador-  og  Keewalin-omraader,  og 
Til  den  ovennævnte,  amerikanske  rækkefølge  har  jeg  saa  for  vort 
lands  vedkommende  tilføiet  Mijlilus- niveauet  som  en  intercflacial 
og  Portlandia-niveauet  som  en  (jlacidl  afsluttende  suite.  Disse 
to  afdelinger  danner  imidlertid  overgangsled  til  den  følgende,  regel 
mæssige  og  lovmæssige  række  af  forskjellige  niveauer  i  vort  lands 
poslglaciale  afsætninger. 

Naar  vi  sammenfatter,  hvad  der  nu  er  anført  fra  forskjellige 
dele  af  vort  eget  land  og  vort  naboland  mol  øst,  og  samtidig 
erindrer,  at  det  endnu  ikke  er  lykkedes  inden  vort  omraade  al 
fremfinde  nogen  fossilførende    forekomst,  som  vi    med    sandsyn- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEU    I    TRONDHJEMSFELTET  12i) 

lighet  kan  tilbakeføre  lil  en  li(i  forut  for  sidste,  store  nedisnings- 
periode,  saa  kan  del  vistnok  med  rette  sies,  at  hvad  Faihchild 
uttaler  om  de  pleisloeene  forhold  i  staten  New-Vork,  turde  i 
mere  end  en  henseende  finde  anvendelse  ogsaa  paa  Trondhjems- 
feltet:  —  the  positive  proof,  in  the  field,  of  a  pre- Wisconsin 
ice-slieet  has  nol  l)een  found.  In  several  localities  the  deei)er  till 
is  so  uniike  the  up|)er  till  Ihat  il  strongly  suggests  a  sej)arate 
origin.  Some  singular  lopographic  features  are  not  satisfactorily 
explained  wilhout  appeal  to    the    earlier   ice  invasions.  —  —  — 

Many  erosion  features  — seem  inconsonant  with  the  work 

of  the  latest  ice.  However,  \ve  have  found  no  example  of  inter- 
glacial  or  warm  climate  deposils  inlerbedded  in  the  till.  Such 
should  he  expecled  and  sought,  })ut  al  present  we  can  only  say 
thai  multiple  glacialion  in  New-York,  at  least  norlh  of  Long 
Island,  is  quite  certain  in  our  philosophy,  but  that  il  remains 
unproven  in  observation «  (Bull.  Geol.  Soc.  America,  Vol.  24,  1913, 
pag.  l'U — 135). 


Istidens  biologiske  forhold. 

At  de  vekslende  glacial-  og  interglaciallider  maa  ha  hat  stor 
indflydelse  paa  de  rent  biologiske  forhold,  er  igrunden  saa  liketil 
at  man  for  den  saks  skyld  gjerne  kunde  ha  forbigaat  dette  ka- 
pitel. Men  ikke  desto  mindre  gjør  der  sig  paa  dette  omraade, 
som  nærsagt  paa  ethvert  kvarlærgeologisk,  saa  mange  og  saa  for- 
skjelligarlede  anskuelser  gjældende,  at  det  vel  ikke  i  nærværende 
tilfælde  er  heil  overflødig  til  orientering  at  dvæle  et  øieblik  selv 
ved  delte  noget  almindelige,  men  ikke  desto  mindre  sa^rdeles 
interessante  lænomen.  Almindelig  som  fænomenet  igrunden  er, 
maa  man  dog  forundre  sig  noget  over  den  betydning,  som  den 
forskjeHigarlede  opfatning  deraf  vi.ser  sig  at  ha  ved  at  virke  til- 
bakc  paa  hoisl  lorskjellig  maate  med  hensyn  lil  o|)latning  af 
kvarlaMgeologiske  forhold  i  del  hele  lal  og  ikke  mindst  med 
hensyn  lil  ulformningen  af  det  kvarlærgeologiske  tæuikesæl.  Der- 
til kommer,  al  man  maa  være  enig  med  Sinnott  og  Hailev: 
Ihal  il  is  i)()ssible,  however,  to  draw  conclusions  of  importance 
to  geology  and  climalology.  nol  alone  from  Ihe  pasl  and  present 
dislribulion  of  species,  bul  also  from  a  sludy  of  Ihc  evohilion 
of  the  growlh  of  habits  of  planls,  \vill  i)e  readily  admilled 
(Journal  of  (leology.  Vol.  2:5.  11)15,  |):ig.  305\  og  en  mere  ulfor- 
lig  diskussion  af  delle  emne  lindes  i  en  afhandling  The  Origin 
and  Dispersal  of  Ilerbaccous  Angiosjierms  Annals  of  Holany, 
Vol.   2S.    11)  11.   pag.   517—51)1)). 

Vi   har  allerede   i    del    foregaaeude     slillel     bekjcndsUap     uu'd 

:t 


130 P.  A.  ØVEN [1914 

enkelte,  ineikværdige  forhold  med  hensyn  lil  den  japanske  floras 
utbredelsesforhold,  og  vi  vil  gjenhiide  tilsvarende  ogsaa  paa  andre 
steder,  i  det  hele  tat  overalt  hvor  indflydelsen  af  klimatologiske 
vekslinger  har  gjort  sig  gjældende,  i)aa  en  mere  eller  mindre 
fremtrædende  maate  alt  efter  den  maate  hvorpaa  topografiske 
forhold  har  hidrat  til  at  forslerke  eller  eHminere  deres  virkninger. 

SiNNOTT  og  Bailey  har  ganske  nylig  oflentliggjort  et  inter- 
essant arbeide  om  »The  Evolution  of  herbaceous  Piants  and 
its  bearing  on  certain  Problems  of  Geology  and  Climatology « 
(The  Journal  of  Geology,  Chicago,  June  1915,  Vol.  23,  pag.  289 
— 306).  Her  fremhæves  den  merkelige  forskjel  mellem  Nordame- 
rika og  Nordeuropa  med  liensyn  til  plantevandringen  før,  under 
og  efter  »istiden«.  Og  det  er  meget  værd  at  lægge  merke  til, 
hvad  de  to  amerikanske  forskere  har  at  si:  »In  Nortli  America, 
especially  in  its  eastern  portion,  the  vegetation  could  easily  mi 
grate  southward  at  the  advance  of  the  ice  and  return  northward 
at  its  retreat.  In  northern  Europe,  on  the  other  hånd,  the  south- 
ward escape  of  the  vegetation  was  blocked,  and  it  was  crowded 
against  the  Alps,  the  Pyrenees,  and  the  Mediterranean,  thus 
suffering  heavily  by  extinclion.  These  same  natural  barriers  have 
also  prevented  any  considerable  northward  migration  since  the 
retreat  of  the  ice.  The  Vegetation  of  northern  Europe  today 
seems,  therefore,  to  be  descended  directly  from  that  remnant 
which  was  able  to  survive  on  the  unglaciated  portions  of  France, 

Germany,  and  England in  faet,  the  flora  of  the  Rockies 

presents  a  much  closer  resemblance  to  that  of  Euroi)e  than 
does  the  flora  of  the  eastern  part  of  the  conlinent«  (L.  c.  pag. 
298—299). 

Her  staar  vi  like  overfor  et  andet,  meget  interessant  fænomen, 
nemlig  at  fjernere  fra  hinanden  liggende  egne  kan  vise  slørre 
biologisk  likhet  end  nærmereliggende.  Aarsaken  dertil  kan  delvis 
være  at  søke  i  specielle  nutidsforhold  med  hensyn  til  klimatisk 
likhet  o.  s.  v.  Ofte,  og  kanske  som  oftest,  har  vi  at  søke  aar- 
saken i  en  lang,  mellemliggende  utvikling  af  klimatologisk  og 
topografisk  art. 

SiXNOTT  og  Bailey  sier,  at  if  the  flora  of  northern  Europe 
is  indeed  typically  representative  of  that  which  flourished  near 
the  ice  front  during  glacial  times,  the  proportion  of  woody  forms 
within  it  affords  us  a  valuable  index  as  to  climatic  conditions 
during  the  height  of  the  ice  age.  The  facts  seem  to  indicate  that 
when  the  ice  sheet  had  reached  its  greatest  extent  the  country 
in  its  immediate  front  was  neither  a  barren  arctic  tundra,  as 
has  sometimes  been  supposed,  nor  covered  with  a  luxuriant 
temperate  vegetation;  but  that  the  climate  in  general  resembled 
that  of  the    lower    portions    of   the  Alps    or   the    Rockies    today, 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  131 

being  cold  enough  in  wiiiler  lo  kill  off  all  l)ul  Ihe  hardiest  Irees 
and  shrubs  l)iil  not  sulTicenlly  cold  lo  reducc  Ihe  whole  vegelalion 
to  the  few  peiennial  herbs  and  sluiUed  shrubs  whicli  aie  charac- 
teristic  of  arclic  regions  loday.  Ol"  course  ibis  evidence  is  of  valne 
only  as  indicating  the  climale  duiing  the  coldesl  period  of  the 
ice  invasion,  just  as  the  percenlage  of  herbs  in  a  flora  is  indi- 
calive  of  Ihe  minimum  winler  lem|)eralure  of  the  region.  As  lo 
the  climale  of  Ihe  j)r('sumably  \varmer  interglacial  periods  it  lells 
us  nothing' .  (The  Journal  of  (ieologv,  (Chicago,  June  lin"),  \'ol. 
28,  pag.  299). 

For  at  imidlertid  disse  viglige,  væsentlige  og  interessante  for- 
hold skal  kunne  ha  nogen  indllydelse  paa  voi-  oj)falning  af  enkelt- 
fænomenernes  sammenhicng,  er  vi  nødl  til  at  betraklc  dem  som 
lovmæ'ssig  sammenbundne,  thi  ellers  vil  de  let  komme  til  al 
opløse  sig  lor  vor  erkjendelse  i  like  saa  mange  enkelte  kjends 
gjerninger,  der  meget  snart  vil  bli  saa  mange,  at  vi  ikke  henger 
er  istand  til  al  sammenknytte  dem  eller  forbinde  dem  til  noget 
helt.  Selv  den  biologiske  verden,  med  de  mange  saa  tint  i  hin- 
anden {lettede  love  og  former  af  forskjelligt  slags,  vil  styrte  sam 
men  i  en  kaotisk  blanding,   uforenelig  med  dens  egentlige  væsen. 

I  et  foredrag  om  Istiden  og  de  britiske  øers  nuværende  llora« 
som  Clkmkni"  Reid  holdt  ved  British  Associations  møte  i  Ports- 
mouth 1911,  uttalte  ban  imidlertid:  Aartuseners  tilfældige  til- 
førsel av  fro  forklarer  tie  nuværende  eiendommeligheter  i  den 
geografiske  ulbredelse  bedre  end  alle  forandringer  av  hav,  land 
eller  klima'  (Naturen  1912,  pag.  <S7).  I  denne  ultalelse  maatte 
vi  fia  et  kvartaMgeologisk  syns|)unkt  nødvendigvis  se  en  dyp 
skepticismes  fro,  hvis  ikke  den  samme,  erfarne  forsker  nogle  aar 
i  forveien  hadde  ganske  liketil  fortalt  os:  We  have  no  indicalion 
in  our  Tertiary  or  later  de|)()sils  of  a  number  of  alternating  (llacial 
and  Interglacial  Kpochs,  such  as  are  re([uired  on  the  theory  ol 
Croll  adojjteii  by  Professor  Jami:s  (iKIKIi:.  On  the  other  band,  the 
evidence  is  perfeclly  clear  thai  this  coinitry  saw  Iwo  cold  l'^pochs, 
and  certain  indicalions  make  one  suspecl  thai  iheie  may  have 
been  a  third,  less  rigoious  The  Origin  of  the  Hritish  Flora, 
1.S99,  |)ag.  44).  Og  den  samme  forsker  forlieller  os,  at  Hrilain, 
wilhin  tlie  lifetime  of  existing  species,  has  been  suhjecled  to 
many  lluctuations  of  climale,  which  ha\c  Iclt  Ihcir  mark  on  the 
llora     (L.  c.  pag.  s  . 

SiNNorr  og  Maii.I'V  kom  li!  tiel  rcsuilal,  al  al  Icasl  hall  of 
Ihe  |)re  (llacial  vegetation  of  the  norlh  lem|)eiale  /.one  seems  to 
have  been  composed  of  woody  piants,  indicating  the  occurrence 
of  a  rather  mild  winler.  The  advent  of  llu*  (llacial  pcriud  resul 
led  in  veiy  greal  extcrminalion  of  the  llora,  but  herbs  sulltied 
much   less    Ihan    did    woody    planls.      In   America   the   vegelalion 


132  P.    A.    ØYEN [1914 

was  able  to  return  northward  after  the  retreat  of  Ihe  ice  and 
thus  shows  a  considerable  proportion  of  woody  sj)ecies  loday. 
In  norlhern  Europe,  however,  natural  harriers  have  lo  a  greal 
extent  prevented  this  return,  and  the  present  flora  of  that  region 
seems  to  be  descended  from  the  remnant  of  the  i)re  Ghicial  vege- 
tation which  survived  on  the  unglaciated  areas.  The  faet  that 
the  proportion  of  herbs  in  the  present  north  European  flora  is 
hke  that  in  northern  or  low  alpine  regions  loday  provides  us 
with  a  chie  as  to  climatic  conditions  during  Ihe  height  of  the 
glacial  invasion«  (The  Journal  of  Geology,  Chicago,  Vol.  23,  1915, 
pag.  305 — 306).  De  skranker,  der  sættes  planters  og  dyrs  utbre- 
delse  eller  vandringer  under  saadanne  forhold,  kan  være  af  for- 
skjellig  art.  For  planternes  vedkommende  har  vistnok  Davis 
skildrel  del  træffende  paa  følgende  maate:  »Oceans  and  moun 
tain  ranges  are  the  chief  visible  harriers  to  the  diffusion  of 
piants,  but  these  are  not  so  imporlant  as  the  invisible  harriers 
of  climate«  (W.  M.  Davis:  Physical  Geography,  Boston  a.  London, 
1900,  pag.  54).  Men  naar  vi  i  de  svundne  tiders  efterlatte  skiktserier 
finder  levninger  efter  en  tidligere  vegelalion,  maa  vi  la  tilbørligt 
hensyn  til  muligens  stedfundne  transporler  fra  fremmede  steder, 
dels  for  værdsættelsen  af  den  betydning,  som  disse  plantelev- 
ninger selv  kan  ha  som  ledende  former,  og  dels  for  bedømmel- 
sen af  den  betydning,  som  drivende  plantedele  kan  ha  hat  som 
transportmidler  for  andre,  særlig  mindre  organismer.  Thi  de  af 
Ingvarson  indgaaende  utførle  undersøkeiser  »Om  drifveden  i 
Norra  Ishafvet  (Kgl.  svenska  Vel.  Akad.  Handl.,  B.  37,  1903, 
Nr.  1)  gir  os  el  godt  indblik  i  de  ofte  temmelig  indviklede  og 
tilsynelatende  uregelmæssige  transi)orlretninger,  soiu  ofte  strøm- 
ningsforholdene i  havet  kan  gi  anledning  til. 

Med  hensyn  til  dyrenes  vandringer  turde  kanske  i  store  træk 
følgende,  som  resultat  af  den  blandt  amerikanske  forskere  vundne 
erfaring,  ogsaa  kunne  finde  en  mere  almindelig  anvendelse:  »It 
appears  that  many,  one  might  perhaps  say  most,  inverlebrates 
are  more  readily  transported  across  ocean  harriers  than  verte- 
brates,  especially  mammals,  even  making  due  allowance  for 
their  greater  antiquity «  (Annals  of  the  New  York  Academy  of 
Sciences,  Vol.  24,  1915,  pag.  317).  Enkelte  merkelige  tilfælder 
kan  dog  ogsaa  her  indtræffe,  saaledes  som  »Lyell  gives  an  in- 
teresling  summary  of  the  far-reaching  effect  of  such  an  appa- 
rently  small  and  unimportanl  Ihing  as  the  transporlation  of  a 
few  polar  bears  by  drift  ice  to  an  island  in  norlhern  seas  before 
the  time  of  man,  such  as  Iceland  has  seen  since  ils  colonisation 
by  Norwegians«  (Logan  Lobley:  The  Age  of  the  World,  1914, 
pag.   126). 

Men  det  er  vistnok  saa  blandt  dvrene,  isa^r  inden    den   store 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  133 

gruppe  eller  de  grupper  af  dem,  som  vi  i  foreliggende  arbeide 
nærmest  har  beskjæfligel  os  med,  som  vi  ovenfor  saa,  var  til- 
fældet for  planternes  vedkommende,  at  der  findes  usynlige  skran- 
ker, vanskeligere  end  de  synlige  og  mere  fremtrædende.  En  af 
disse  usynlige,  men  for  en  tlerhet  af  organismer  uoverstigelige 
skranker,  er  den,  som  allerede  LovÉx  fremhævede,  idet  han  ut- 
lalte,  at  ohne  Zweifel  ist  der  geringe  Salzgehall  die  Ursache 
jener  doj^pelten  Armuth  der  Ostsee  —  —  —  Die  Menge  des 
Salzes  ist  zu  gering  fiir  die  meislen  Thiere  der  Nordsee,  aber 
gleichwohl  noch  viel  zu  gross  fiir  diejenigen,  welche  aufs  si'isse 
Wasser  angewiesen  sind  (Sitzungsberichte  Xiederrheinischen 
(lesellschaft  fiir  Natur-   und   Heilkunde,    1899,   A,   pag.   25). 

Saavel  for  planter  som  dyr  trær  de  jo  hindrende  iveien  for 
utbredelsen,  de  fænomener,  som  Clement  Reid  paa  en  saa  in- 
struktiv maate  ganske  nylig  har  skildret  for  os  i  sin  mesterlige 
lille  fremstilling  Submerged  Forests  <  (1913).  Det  er  disse  i 
forbindelse  med  jordskorpens  hevæ'gelser  staaende  fænomener, 
vor  amerikanske  landsmand  Stejnegek  tillægger  saa  stor  og 
utstrakt  betydning  i  spørgsmaalet  om  planters  og  dyrs  ulbredelses- 
betingelser.  I  sin  afhandling  >The  Origin  of  the  so-called  At- 
lantic animals  and  piants  of  Western  Xorway  iSmilhsonian 
Miscellaneous  Collections,  Vol.  4S,  P.  4,  (1907),  hævdede  STi:.iNi;(iER, 
at  en  hei  del  forskjellige  dyreformer  invaded  western  Norway 
from  Scotland  on  a  land  bridge  across  the  North  Sea«  (L.  c. 
pag.  4()1\  efterat  han  allerede  i  februar  1901  hadde  olfentliggjort 
denne  theori  i  Ameiican  Naturalist  (Vol.  3."),  j)ag.  109 — 112\ 
I  Naturen«  1908  gav  Ste.inec.ku  selv  et  |)oi)ulært  resumé.  Se- 
nere føiede  han  ogsaa  en  ny  sten  til  den  skotsk  norske  landbro* 
(Naturen  1914,  pag.  50  tig.),  efterat  han  allerede  ved  en  tidligere 
anledning  (L.  c.  1904,  i)ag.  161  — 1()8)  hadde  omtalt  den  celliske 
pony,  tarpanen  og  Ijordhesten  .  I  tilslutning  til  Sri:.iNi;(;i:HS  the- 
ori kan  anføres,  al  Si;i;ss  omtaler,  at  .Ii  dd  var  af  den  anskuelse 
at  Skotland  og  Skandinavien  først  blev  skilt  ad  efter  menne- 
skets optræden  Das  Antlitz  der  Erde  B.  II  (1888^  pag.  1(»0). 
Og  dette  kunde  da  forsaavidt  stemme  ogsaa  med  Si  i;.im:{;i:rs 
antagelse,  al  forbindelsen  mellem  Skotland  og  Skandina\ien 
vedvarede  heil  til  <ti\cijlustiilvu  Smiths.  Miscell.  colleelions,  \'()l. 
48,   I>.   4,    n)(i7,   i)ag.   M  . 

1  sin  ophakkede  foiin  vil  muligens  følgende  uldrag  gi  et 
ganske  korrekt  billede  af  den  o|)faluing.  som  hos  mange  forskere 
for  oieblikkel  gjor  sig  gjieldende  i  deres  olleiilligg joile  arbeider 
netop  med  hensyn  paa  de  sporsmaai,  del  lier  gjcldfi';  llii  i  sin 
opsats  om  \'oi-  atlantiske  lloias  (»prindclsc  NaUncn  19(is,  pag. 
'_']  29  e^  12  57  Ibiiiici-  ikke  .I()iu'.i;nsi;n  Icoiicn  l'or  disse 
planlcrs     oprindelse     saa     hcslcnil     som     onskclig     kunde     \a're: 


134  p.  A.  ØVEN [1914 

men  af  mere  sporadiske  bemerkninger  som:  »jeg  maa  antage, 
at  de  er  ])ostglaciale  (L.  c.  pag.  52)  —  »der  synes  unegtelig  at 
være  adskillige  liiologiske  grunde,  som  taler  for  en  postglacial 
landforbindelse.  Dog  er  der  ogsaa  ting,  som  taler  imod  (L.  c. 
pag.  53)  —  »de  fremberskende  sydvestlige  vinde  synes  mig  ogsaa 
at  veie  noget  i  denne  forbindelse  <  (L.  c.  pag.  54)  —  Iloraen 
paa  denne  maade  maa  antages  at  faa  en  mere  tilfældig  sammen- 
sætning« (L.  c.  pag.  55)  —  jeg  vil  paapege  det  faktum,  at  her 
er  sprang  nok«  (L.  c.  pag.  55),  faar  man  dog  uvilkaarlig  et 
indtryk  af  forfatterens  stilling  til  den  opgave,  han  har  foresat 
sig  at  behandle,  og  indtrykket  skaffer  os  ikke  den  retlinjede 
forsker. 

Det  er  ganske  interresant  at  læse  Keids  The  reader  will 
probably  rise  from  the  perusal  of  this  chapter  with  a  confused 
idea  of  many  shall  changes  in  the  limits  ofsea  and  land;  which, 
however,  were  of  no  very  great  imjiortance  as  bearing  on  the 
past  history  of  our  flora.  This  impression  is,  1  believe,  the  cor- 
rect  one;  for,  after  twenty  years'  work  at  diposits  belonging  to 
the  periods  here  dealt  \vith,  I  am  greatly  impressed  with  the 
smallness  and  multitude  of  the  changes,  and  with  the  gradual 
way  in  which  they  occurred,  as  is  (lemonstrated  whevever  we 
can  discover  continuous  records.  The  climatic  changes,  on  the 
other  band,  though  perhaps  e([ually  gradual,  were  most  thorough 
an  sweeping;  inevitably  they  must  have  been  accompanied  by 
corresponding  changes  in  the  flora«  (Clement  Reid:  The  Origin 
of  the  British  Flora   1S99  pag.  47). 

Og  lignende  forandringer  er  ogsaa  meget  iøinefaldende  hos 
os  likesom  i  vore  nabolande.  To  og  tyve  aar  er  nu  forløpet 
siden  min  ven  Hedstrom  skrev,  »om  hasselns  forntida  och  nu- 
tida  utbredning«  (Sveriges  geol.  undersøkn.  Ser.  C,  Nr.  134,  1893) 
og  som  den  første  inden  dette  omraade,  fremhævet  den  ret  bet}'- 
delige  forskjel  mellem  denne  plantes  geologiske  og  geografiske 
gren  se.  Senere  er  det  samme  arbeide  fortsat  af  flere  forskere. 
Ogsaa  i  vort  land  er  hassel  fundet  flere  steder  i  lerafsætninger 
idet  nøtter  af  samme  er  fundet  ved : 

Svenengen  teglverk  (Kristiania> L  =  18  mm. 

Hæg  (Hillestad) (16X12)     (15X15) 

400'  al.  n.  f  Galleberg,   115  f  o.  h (18X13)     (14X14) 

Etterstadskjæringen  (Kristiania) (15X8X7) 

Brochmanns  gate  (Kristiania) 

Værdalsskredet  (Ex.  1893) (15X12,5X8,5) 

Hasle  (plantelag,  A.  Blytt  (Kristiania).  .  (14X14). 

Holmboe  skrev  om  »en  forekomst  af  alm  i  Nordre  Øster- 
dalen (Naturen,  1908,  pag.  33() — 343)  og  leverede  et  kart  over 
denne  arls    tidligere   ulbredelse  i   forhold    til   nutidens.     Det  viser 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  135 

samme  forhold  som  Hedsthoms  med  hensyn  til  hassel,  nemlig 
at  disse  træsorter  tidligere  hadde  en  større  utbredelse  mot  nord. 
Paa  samme  maate  gjorde  Holmboe  op  et  kart  over  Kristtor- 
nens utbredelse  og  fandt,  at  denne  hos  os  falder  i  alt  væsent- 
lig sammen  med  det  omraade,  som  har  de  mildeste  vintrer» 
(Naturen,  1914,  pag.  IS),  nemlig  hegrenset  omtrentlig  af  januar-iso- 
thermen  for  0^  C.  Kristtornen  er  i  Danmark  i  tilbakegang  (AVar- 
MiNG:  Den  danske  planteverdens  historie  efter  istiden,  1904,  pag. 
70),  og  Trapa  natans  er  forsvundet  (L.  c.  pag.  ()9).  Men  i  Jylland 
sløter  man  merkverdig  nok  paa  det  motsatte  fænomen,  nemlig 
tilsynekomsten  eller  utbredelsen  af  nogle  nordlige  arter:  maaske 
er  klimatet  nu  blevet  koldere  og  mere  passende  for  dem  end  i 
Tapes-ilden  (L.  c.  pag.  87).  Til  andre  tider  igjen  viser  der  sig 
dog  merkelige,  tilsynelatende  undtagelsestilfælde  fra  de  alminde- 
lige vandringsregler,  men  da  maa  vi  jo  bestandig  erindre,  at  vor 
erfaring  kan  væMe  mangelfuld,  saaledes  f.  eks.  med  hensyn  til 
granens  indvandring:  Som  forfatlaren  visat,  har  man  af  den 
osterifran  kommande  granen  i  sydviistra  Finlands  torfmossar  ej 
funnit  aldre  spar  af  dess  tillvaro  an  i  det  9  långsgrader  våst- 
ligare  liggande  Nerike<  (R.  Sernander:  Den  skandinaviske  Vege- 
tations Spridningsbiologi,  Ui)sala   1901,  pag.  414). 

(janske  nylig  har  Wili.e  olTentliggjort  en  afhandling  Om 
Norges  flora  og  dens  indvandring  (Naturen,  1915,  pag.  175  flg.). 
Her  deler  Wille  den  norske  flora  i  fem  høideregioner:  ekeregi- 
onen,  furruiegionen,  bjerkeregionen,  dvergvidjeregionen  og  lav- 
regionen (L.  c.  |)ag.  177). 

Wil. I. i:  antar,  at  de  levninger  av  hoiarkliske  j)lanter:  Dryas 
octopclala,  SalLv  polaris  o.  s.  v.,  som  er  fundet  i  avleiringer  paa 
Norges  vestkyst  sammen  med  en  saa  høiarklisk  mol  lusk  som 
Yoldia  arclicd,  ikke  er  indvandret,  efteral  den  sidste  istid  begyndte 
al  Ira'kke  sig  lilbake.  nu'ii  har  levet  der  under  denne  v^i>li"f  ii. 
1915,  pag.  1<S1).  Og  i  fuld  overensslemnuMse  denued  uttales  saa 
videre:  jeg  mener  derfor,  at  Norges  høiarktiske  flora,  den  er 
enten  av  inlerglacial  oprindelse,  eller  den  er  senere  efterhaanden 
indvandret  eller  istiden,  sierlig  fra  nordost  gjennem  Finland  og 
Rusland«  fL.  c.  |)ag.  IM'.  Men  i  denne  ulvikling  lar  ikke  Wiile 
bensyn  til  de  resier  af  den  arktiske  flora,  som  er  fundet  omkring 
den  indre  del  af  Krislianialjoiden,  og  som  er  likesaa  utjuivget 
som  den,  der  lindes  i  de  tilsvarende  lag  inden  Trondhjemsfjor- 
dens  omgivelser  og  paa  Vestlandet.  Og  den  ulvikling  i  frenislil- 
lingen,  som  Wii.i.e  senere  følger,  slemnu'r  ikke  uumI  den  kvarlær 
geologiske  i  vort  land.  saadan  som  denne  fremgaar  \ed  iindei- 
søkelsen  af  de  marine  afsætninger,  og  heller  ikke  slemmer  den 
nuMl    planlefossil fundene. 

Wilm;    ullalcr,    al       fcusl    oi:    liemsl   er  den   lani^e  aarra'kke, 


136 V.  A.  OVEN  [1914 

som  man  tidligere  anlok,  hadde  forløpet  siden  istiden,  blit  meget 
betydelig  reducert.  Man  har  fundet  sikrere  tidsmaal  ved  tælling 
av  de  siden  istiden  avsatte  lerlag,  end  man  tidligere  hadde,  da 
man  benyttet  mere  fantasifulde  beregninger  (Naturen  1915,  pag. 
180).  Det  er  ikke  vanskelig  at  forstaa,  hvor  Wille  har  hente! 
disse  tanker,  naar  han  like  efterpaa  fortæller,  at  »det  antas  at 
være  ca.  16,000  aar,  siden  den  sidste  istid  var  paa  sit  maksimum. 
For  9000  aar  siden,  eller  maaske  noget  længere  tilbake,  strakte 
landisen  sig  i  Norge  til  »raet««  (L.  c.  pag.  181).  Dette  er  ingen- 
lunde bevist  for  Norges  vedkommende,  knapt  for  noget  andel; 
thi  meningerne  er  endnu  meget  delte  i  den  henseende. 

Naar  Wille  siger,  at  »da  landisen  trak  sig  tilbake  fra  de 
nævnte  morænerækker  (»raet«),  var  klimatet  allerede  saa  meget 
mildere,  at  en  subarktisk  vegetation  med  BetiiUt  odorata  som 
karakterplante  kunde  trives  paa  de  vegetationsløse  kyster  (Na- 
turen 1915,  i)ag.  181 — 182)  og  derfor  benævner  denne  tidsperiode 
for  bjerkeperioden  (L.  c.  pag.  182),  saa  stemmer  ikke  dette 
med  fossilfund  f.  eks.  i  Asker.  Derpaa  kommer  ifølge  Wille 
f  u  r  u  p  e  r  i  o  d  e  n  og  saa  e  k  e  p  e  r  i  o  d  e  n  » omtren  t  7000  aar  før 
vor  tid  iL.  c.  pag.  182);  endel  af  Ilex-lloraen  og  den  vest- 
europæiske kystllora  paa  Norges  vestligste  øer  kan  vel  delvis 
være  indvandret  i  delte  tidsrum,  men  jeg  antar,  at  dette  har 
skedd  fra  de  nærmeste  lande  ved  springvis  vandring  over  bavet, 
ikke  ved  langsom  fremmarsjering  gjennem  Sverige  og  det  østlige 
Norge'  (L.  c.  pag.  18o).  Thi  Willi-;  er  af  den  anskuelse,  at  det 
var  tidligere  et  botanisk  dogme,  al  plantesamfundene  med  sine 
mange  arter  vandret  frem  som  el  regiment  soldaler  og  lok  lan- 
det i  besiddelse  under  de  for  dem  gunstige  klimatiske  forholde 
(Naturen  1915,  pag.  184).  Men,  fortsætter  han  videre:  Dette 
dogme  kan  ikke  la^iger  opretholdes,  ti  planleartene  spreder  sig 
enkeltvis  og  i  almindelighet  uavhængig  av  hverandre  (Naturen 
1915,  pag.   184). 

I  denne  forbindelse  kan  det  væne  af  interesse  al  erindre,  hvad 
Gunnar  Andersson  i  sin  lid  skrev  om  Blytts  teori  og  Blytts 
syn  paa  niveauforandringerne,  som  var  præget  af  det  norske  da- 
tidssyn  paa  tingene.  Andersson  siger  nemlig:  Hela  De  Geers 
poslglaciala  landsankning  har  ej  fått  något  rum  i  den  annars 
så  rymliga  teorien.  Denna  sankning  har  dock  funnits  och  spelat 
sin  ej  obetydliga  rol,  iifven  vid  fordelningen  af  Krislianiatraklens 
våxtvårld«  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  14,  1892,  pag.  529). 
I  molsælning  hertil  faar  vi  nu  høre:  Paa  hele  Norges  kyst  , 
siger  Wille,  »sank  dog  landet  i  denne  tid  lekeperioden)  kun 
nogen  faa  meter,  saa  landsæMikningen  har  ingen  betydning  for 
planteulbredelsen  som  saadan,  men  det  er  antagelig  at  klimatet 
under  disse  forholde  har  vieret  ikke  alene  varmere,    men  ogsaa 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET  137 

fiigligere  end  i  nutiden  <  (Naturen  1915,  pag.  183).  Og  videre 
fortsætter  Wille:  Under  den  nordiske  broncealder,  som  be- 
gyndte 4000  aar  før  nutiden,  hævet  Norges  kyst  sig  til  den  nu- 
værende høide,  og  kiimatet  begyndte  at  bh  koldere.  Paa  denne 
tid  indvandret  to  av  Norges  mest  utbredte  og  karakteristiske 
plantearter,  nemlig  Piccci  cvcelsct  fra  øst  og  Calluna  mihjaris  fra 
vest«  (Naturen  IS) lo,  ])ag.  183).  Endnu  senere  er  F(i<jus  silvatica 
indvandret  til  Norge.  Ktter  de  fossile  fund  og  dens  ulbredelse 
at  dømme,  synes  den  ikke  at  kunne  være  synderlig  over  1000 
aar  gammel  i  Norge.  Det  synes  noksaa  antagelig  at  detle  træ 
er  direkte  indført  med  mennesker«   iL.  c.   pag.   183h 

Holmboe  kom  til  del  resultat,  at  den  nu  saa  ærværdige 
Larviks  bøgeskog  geologisk  talt  er  meget  ung,  ja  at  dens  historie 
ikke  ræ'kker  tilbage  til  granens  indvandring  i  sen  postglacial  tid 
(Nyt  Mag.  for  Naturvid!  B.  43,  190."),  pag.  58—591  Detle  hind 
rer  dog  ikke«,  sier  Holmboe,  »at  den  efter  menneskelig  tids 
regning  kan  have  en  sa^rdeles  respektabel  alder  -  hvor  mange 
hundrede  eller  lusen V)  aar  kan  for  liden  nej)pe  afgjøres.  Lige 
saa  uvist  er  del,  hvorvidt  de  første  bøgenodder  er  bragt  til  vort 
land  ved  naturens  egne  s|)redningsmidler,  eller  om  de  maaske, 
lilfæ'Idig  eller  i  bestemt  hensigt,  er  indført  af  mennesker  L.  o. 
pag.  59).  Men  han  kommer  dog  til  del  resultat  med  hensyn  til 
vorl  lands  spredle  bokeskoge,  al  efter  hvad  vi  nu  ved  om  bo 
gens  .sene  indvandring  til  Irakleine  ved  Larvik,  kan  del  dog 
vanskelig  læ'ngere  ta'ukes,  al  disse  vidt  adskille  IbrekomshM-  i 
ældre  lid  skulde  have  været  sammenknyttede  lil  el  enkelt  slorl 
ulbredningsfell  L.  c.  pag.  59\  Senere  beskrev  Hol.mboi:  Boge- 
skogen  ved  Lygreijord  i  Nordhordland  Bergens  Museums  aar- 
bog  li)0<s,  Nr.  13)  fra  vestsiden  av  Lygicljord,  ca.  28  km.  n.  f. 
Bergen,  Vestlandets  eneste  bøkeskog.  Bok  lindes  ogsaa  ved  Seim 
sammen  med  birk,  asp  og  svarlor,  liidels  ogsaa  ek,  lueg.  rogn 
m.  11.  ca.  ISO  m.  o.  h.  L.  c.  |)ag.  7  .  Holmboe  henfører  disse 
forekomster  lil   den      subiecenle   tid       L.  c.  |)ag.   19. 

\'i    m;ia    vistnok   gaa    lilbaUc   til   et    lorlioldsvis  tidligt  aisnit  af 
den    |)oslmioca'ne  eller  |)lioca'n('    tid,   l'or  vi    stoler    paa    de   store 
bevægelser    i    iordskor|)en,    som    brakle   landforbindelsen     istand 
mellem    Europa    paa    den    ene    side    og    (lionland   uumI   .\nu'rika 
paa   (len   anden     Den    tielles  llora  og  fauna  blev  derpaa  ved  land 
broens  synUnnijL;  splittet.    Men  senere  under  vekslende,  klimatiske 
forhold  efterfulgtes  denne  store  svingning  af  liere,  om  end  mindre, 
saa  dog  r-et    betydelige    svingninger,    som    liavbankerne.    kysl|)la 
leauerne,   teriasserne   m.   m.   bela-rer  os  om.   Og  for  Iivcm"  af  disse 
bevægelser    fandt  tildels  en  splitning  sled  nu'd  liensyn   til   de   bio 
logiske    forhold,    planters    og   dyis   ulbredelse.      Dog   kunde    ogsaa 
de  gunstige   forhold    for  det  motsatle  indtra-,  naar  ved  en  negaliv 


138 J^^.  o\i-N  [1914 

bevægelse  af  strandlinjen    tidligere   adskille    landpartier   gjenfor- 
entes  ved  land  broer. 

Da  imidlertid  i  øvre  jjliocæn  lid  de  belydelige  klinialforan 
dringer  begyndte  al  indlræ,  som  eflerhaanden  førte  over  i  istidens 
slørre  og  tildels  ret  belydelige,  som  glaciale  og  interglaciale  sving- 
ninger, bekjendle  oscillationer,  blev  forholdene  langt  mere  kom- 
plicerle.  Naar  saa  dertil  kom  mindre  forandringer,  men  allikevel 
store  nok  til  at  inlluere  paa  de  biologiske  forhold,  saa  vil  det 
let  indsees,  at  kombinationerne  meget  snarl  blev  saa  indviklet, 
al  den  lovma'ssighel,  der  sikkerlig  ligger  til  grund  for  den  hele 
utvikling,  tilsynelatende  blev  utvisket,  og  det  laa  da  nær  for 
haanden  særlig  at  vende  sin  opmerksomhet  mot  de  fænomener, 
der  for  os  mennesker  endnu  synes  mere  lilfældige  ulen  al  regu- 
leres af  mere  bestemte  love,  og  derved  kom  studiet  mere  ind 
paa  de  lilfældige  transporters«  vei  eller  del  gled  ubevisst  og 
uvilkaarlig  tilbake  i  en  noget  afbleket  katastrofismes  spor.  Og 
der  synes  det  at  forbli  saa  længe,  indtil  »den  mekaniske  opfat- 
ning« med  ubønhørlig  styrke  gjør  sig  gja^ldende,  ikke  blot  for 
jordskorpebeva'gelsens  mere  næMtliggende  problemer,  men  ogsaa 
for  de  klimatologiske  lænomeners  vedkommende,  ja  til  og  med 
ved  reguleringen  af  de  tilsynelatende  mere  tjernliggende  biolog- 
iske forhold  af  forskjellig  slags,  i  forhold  til  høidebeliggenhet, 
temperalur  og  sammensætning  af  omgivelserne.  Men  forutsætnin- 
gen  for,  al  en  saadan  mekanisk  belragtningsmaale  kan  overføres 
paa  de  biologiske  forhold,  blir  da,  at  organismen,  saavel  plante 
organismen  som  dyreorganismen,  er  til  en  vis  grad  ialfald  saavel 
elastisk  som  plastisk,  saaledes  at  den  kan  akkomodere  sig,  beholde 
en  given  form  og  igjen  taale  forandringer  i  den.  De  organismer, 
der  ikke  har  denne  evne,  vil  under  de  geodynamiske  forandrin- 
ger gaa  tilgrunde,  de  som  har  den  i  utilstrækkelig  grad  vil  for- 
krøbles, og  kun  de  organismer,  som  i  ethvert  givet  tilfælde  i  sig 
selv  har  evnen  til  at  afpasse  sig  efter  indtrædende  forandringer 
og  tilpasse  sig  i  de  nye  forhold,  vil  ha  ulsigl  lil  al  overleve  og 
ulvikle  sig  videre.  Men  for  en  saadan  u  I  vikling  kræves  nød- 
vendigvis konlinuilel.  Likesom  lithosfa^ren  reguleres  af  de  dyna- 
miske love  og  hydrosfæn-en  med  atmosfæren  af  de  hydrodyna- 
miske, saaledes  oplrær  »vandringsloven '  som  den  regulerende 
faktor  i  de  biologiske  forhold,  —  tilpasningen  i  rum  og  lid  blir 
for  saavel   planter  som   dyr  en    nødvendighel. 

Dermed  har  vi  igrunden  som  en  nødvendighel  gil  grund- 
trækkene i  istidens  biologiske  forhold  ,  og  ikke  blot  i  istidens, 
men  i  alle  liders.  Den  foregaaende  fremstilling,  likesom  ogsaa 
de  i  delte  specielle  afsnit  meddelte  kjendsgjerninger  fra  natur  og 
litteratur,  vil  ha  git  os  el  indtryk  af,  al  forskningens  resultater 
ikke  beslandig  slemmer  med   virkelighelen.      Men    saavel  af  den 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  139 

foregaaende  som  efterfølgende  oversigt  haaper  jeg  vil  fremgaa, 
at  det  kun  er  i  den  grad,  man  er  istand  til  at  holde  lorskningen 
inden  rammen  for  de  med  nødvendighet  givne  naturlove,  at 
varige  og  med  naturens  utvikling  stemmende  resultater  kan 
opnaaes. 

Tar  vi  saaledes  for  os  del  plante-  og  dyreliv,  som  bredte  sig 
over  Nordeuropa  før  istiden,  saa  vil  vi  paa  den  ovenfor  utvik- 
lede  maate  (inde,  at  forandringen  i  dettes  utbredelse  lidt  efter 
lidt,  skridtvis  indtraadte  under  de  forandringer  i  landes  og  haves 
beliggenhet,  som  var  en  følge  af  jordskorpens  bevægelse,  og  under 
de  forandringer,  som  l)eviikedes  af  de  klimatiske  svingninger. 
Og  denne  proces  gjentok  sig  \a'senllig  paa  samme  maate  for 
hver  enkelt  svingning,  og  loven  var  den  samme,  enten  oscilla- 
tionen hadde  en  stor  amplitude  eller  en  mindre.  Bevægelsen  fore 
gik  bestandig  fra  centrum  mot  periferien  eller  omvendt,  bestan- 
dig i  overensstemmelse  med  den  sim|)le  og  enkle  lov  om  aktio 
og  reaktio.  Der  vai-  ikke  plads  og  blev  ikke  anledning  for  store 
bevægelser  som  lyn  i  visse  bestemte  retninger.  Del  hele  foregik 
jevnt  og  skridtvis,  ganske  rolig,  fra  centrum  mol  periferi  og  om- 
vendt, snart  i  noget  raskere  tempo,  snart  i  svagere,  overensstem- 
mende med  bevægelsesloven  paa  den  mekaniske  kurve,  raskere 
paa  kurvens  arme,  svagere  eller  langsommere  i  dens  vende- 
punkter, overalt   reguleret  af    malhematikens   urandsakelige  love. 

Som   det  er  i  nutiden,  var  del  i  fortiden   og  vil   del    bli    i    IVeiu 
tiden   til   dagenes  i^nde. 


Strandlinjens  oscillation. 

Alleicde  i  forrige  afsnil  l)le\  omlall,  hvorledes  slrandlinjens 
beva-gelse  i  |»()sili\  eller  negativ  retning  kan  øve  en  ofte  sloi-  og 
gjennemgiipende  indllydelse  paa  de  biologiske  forhold.  Det  gjel 
der  da  i  de  enkelle  tilfælder  kvarhc!"  geologiskat  kunne  beslcmme, 
hvilken  af  de  lo  beva'gelser  der  inden  el  bestemt  tidsafsnit  har 
gjorl   sig  gjeldende. 

D.wis    har    i    sin      l'liysical   (Icof^raphy    ,    W^^^^K   skildrcl    xand 
bølgerne,  deres  dannelse,  størrelse  og  \irkemaale  ganske  Ira'llende 
The   waler  parlicles    in    wiives    move    forward    in    Ihe    ciesl, 
do\\n\v;ird    on    liie    back,    backward    in    Ihe    Irongli,   and    u|)\var(l 
in    Ihe   Ironi   ol    Ihe   ne\l    waxc       pag    7J  lleighl    Irom    Irongh 

to  cresl  reaches  :'.ii  or  |i»,  bul  seldom  exceeds  .'»n  feel  Their 
lenglh  varies  from  ;'.'ni  lo  \'tm\  IVcl  or  more,  and  Iheir  \ clocily 
from  ■_'!•  lo  (■><•  miles   an    hour      pag   7i*  .     .\ithough  Ihe  wave  form 


1    1(1  IV     A      OM   N  r.M    1 

moNcs  Ittiwnitl,  llic  \v;itt'i  oiiU  osc'ilhilcs  ii|)  mul  ilown,  l);ick 
:iihI  loilli,  willioiil  |>i  <)};n'.ssi\  c  motion  IIh'  slron^cr  llic  wiiul, 
llu'  liif^luT  Ihc  tri'sls  and  llic  lowci  llic  Iroii^lis  ol'  llic  wavcs; 
;ui(l  llic  ^i(\ilcr  llicir  Iciii^lli  or  disLiiicc  Ironi  crcsl  lo  crcsl,  Ihc 
(lcc|)cr  llicn  tli,slnil»;incc  cxlcnds  l»cnc;illi  llic  sniriu'c,  :iii(l  llic 
Inslcr    tlicii     proj^rcssiM-    motion        l^iri    TI 

l';i;i  (len  m;i;ilc  sicttci  holderne  sine  in;ci  ker  oi;  i^ii  strnnd 
linjens  oni};i\('lser  deres  siere^^nc  pru"};.  Del  hi'nierkcs  her,  ;il  \ri\ 
lunker  I)cIc};iicIs<mi  slraMdlinje  knii  om  di'ii  iii;illu'm;iliske  skj;e 
rin^sliiiic  mellem  li:i\ll;ilen  o}^;  del  ImsIc  ImiuI.  I';i:i  samme  maali' 
lor  indsjoers  xcdkonimcndi"  om  skia'rinj^slinicn  for  indsioens 
vandspeil  med  del  oni};i\cndc  land  l'or  dt'  saa  mcf^cl  omskrevne 
slrandlinjer  i  last  Ijcld  er.  eller  min  nuaiin};,  k\  arUergeolo^isk 
liclcj^nclscn  klippcliarasser  eller  lerrasser  i  l'asl  Ijeld  laii^l 
mere   overensslemmende    med   den   oM'ij^e    l(Miniiioloj;i. 

Sciiiorz    skrev    i    sin    lid     ('.lirisliania    N'id.    Si-lsk.    I'orli.    IMM, 
Nr.     1^    en    alliandlin}^:       Noj^lc"    hemerkninger    om    daniudsen    al 
strandlinier   i    last    Ijeld      o^   kom    lil    del    resnllal.    al      slrandlini 
(Miu'   maa    xaac"   damu'ile    nndi>r    en    slilsland    i    landels   slii;nin^ 
vl..   c.    pag.    I")\       NaMvaa-endi"  roilallei-  kom  derimol   lil  del   resnl 
lal,      al  slrandliiijernes  udseende    ikke  kan   laj*es    lil   indta'^l    mere 
l'or   iMi    lluMni    om    slrandlinjens    slilsland,   end    lor    dens    forskyx 
niiif;   nnih'i    dannelsiai    ,    idtM    der   l)le\    liemisl  o>^saa   lil     sa*ref;;ne 
forhold    i    de   eroderende    kra'llers    lil     oj;    allaf^en       il*.    .\.    ()vi;\: 
Skilholn,   et    hidraj;   lil    knndskahen    om    siranderosion    ,    |)a^.   :'>(> 

Areli.    lor   Mallim.  oj;  Nalur\i(l.    IS'.IC,       \'ed  al   imidlerlid   kysl 
erosionen    l'orlsaMlei     i    lioxcdsaki'lii;   samme    niveau    i^ji'iiiiem    for 
lioldsN  is  lani;e  lidsrnm.  I'aar  slranderosionsnu-rkerne  en  heil  anden 
karakltM-   som    ahrasionsplaner    eller    ahiasitnisplali'aner,    som    lil 
l;eldel  er  I",  eks    med  den  iiorsk(>  slrandllale,  der  (»Iler  al  va're  hen 
tydet    lil    af  en   la-kke  forskere,  hli'v    koiiidiij;,   men   i  sammenluen^ 
heskrt'Ncl    af    Ui  iscii,      Norges    ii,Ci)\     tinders     Nr.     11,    ISDI,    |)ag. 
1       II      Senere   ei-   cUai  oj;saa  ondall  oj;  l)eski-e\('l  af  ller(>  i^cMilo^er 
o}4   j;iH)j;rafer,    hl     a     af  osUMiikeren    l^ic.ii  ri;i<,    der  hereisle  i-ii  slor 
del    af    NorI     laiiil    sommeren     IS',)."),    oj^    kom    til    del    resnllal,    al 
die   Slrandehene    und    dii'    ilir   enlspreidienden    Slrandlinien    sind 
iMiie  alli^enuMiu"   llrselu'innni;         Die  nor\vei;iselie  Slrandehene  und 
ihre    j-ailsleliniii;      jiaj;.     d  (llohiis,     Iv    (>'■>,    Nr     '_Mi\       llocisoM 

skri'N  oi^saa  en  afhandliiii^  l'her  die  nor\vt\j.;iselie  KiisUMiplal 
form  ,  l*.»l.'>,  o^  omtalte  dit'  rnhaltharki-il  di'r  U>klonisehen 
riieoii(>  ()•»  kom  lil  del  iivsnllat,  at  die  KiisU>iiplalform  isl  eine 
marine  Ahrasionslliiehe  I..  c.  |)ag.  ()L*\  Kii  sen  oj^  .1.  II  I.  N'odr 
heiikef^f^ei'  slrandllalens  daniudsc'  lil  leilia-r,  prej^laeial  lid,  Nan 
si-:n  Of^  II.VNSI.N  lil  f^ilaeial  o-;  inleri;lai-ial  lid,  Inoiiil  ojfsaa  sluller 
sii^   Til     N'ocr    vNorsk    i^i^oj^r.     st>lsk     aarhok,    l'.Ml       !"J^   oii,   Sajii. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET  141 

STROM  (Geol.  Forn.  Forh.  Slockholm,  B.  :>6,  1914,  pag.  o4o  flg.), 
hvilken  sidsle  forsker  fandt,  at  vid  strandllatetransgressionen 
uthildats  etl  abrasionsplan,  som  sedeimera  endasl  føga  destru- 
erats  af  indlandsisen  (L.  c.  pag.  363).  Det  er  en  til  denne 
sidste  svarende  tankegang  Oxaal  ogsaa  har  fulgt,  liAorved  han 
kommer  til  en  ældre  interglacialtid  med  strandflatedannelser,  og 
en  yngre  interglacialtid  med  dannelsen  af  abrasionsplan  —  altsaa 
en  tredelt  istid. 

Under  dannelsen  af  strandtlaten  og  al)rasions|)lanerne  maa 
landet  saaledes  ha  ligget  lavere  end  nu,  under  dannelsen  af  de 
undersjøiske  kystplateauer  og  havbankerne  høiere.  Flere  forskere 
har  anlat,  al  store  dele  af  den  nordlige  halvkugles  landomraade 
laa  høiere  ved  begyndelsen  af  istiden,  og  for  Skandinaviens  ved- 
kommende er  dette  ha'vdet  af  den  for  sin  monoglacialistiske 
anskuelse  bekjendte,  svenske  geolog  N.  O.  Holst,  der  i  sin  af- 
handling The  (ilaeial  Period  and  Oscillation  of  Ihe  land«,  1901 
^Geol.  Mag.  London  D.  IV,  Vol.  VIII,  pag.  1>07)  uttalte:  at  the 
beginning  of  the  Ice  Age  Scandinavia  lay  much  higher  than 
now«.  Det  blir  derfor  af  betydelig  interesse  ut  fra  forholdene 
i  det  nuvaMcnde  strnndbelte  at  følge  utviklingen  gjennem  tid 
ligere  tider. 

I  det  nuværende  strandbelte  tneller  man  ikke  sjelden  sammen 
med  skaller  af  nutidens  bløtdyrformer  ogsaa  skaller  af  saadanne, 
der  ikke  hunger  Pmdes  levende  paa  vedrørende  kystslra^kning. 
Disse  forskjellige  foinier  blandes  da  gjerne  paa  den  maate,  at 
en  ældre  formation  utvaskes  ved  bølgeskvulpet,  og  de  i  den  inde- 
sluttede skaller  alleires  paa  sekundært  leiested,  hvor  en  anden 
fauna  har  havt  eller  har  sit  tilholdssted.  Og  delle  fænomen  kan 
naturligvis  gjenta  sig  til  hvilkensoiuhelsl  lid  og  saaledes  gjen- 
lindes  ved   hvilkensondielst   slrandlinje. 

Vov  kun  at  nanne  et  enkelt  eksemi)el,  skal  jeg  redegjore  for 
et  lilfielde  af  denne  art,  som  jeg  hadde  anledning  til  at  under- 
søke  i  nærhelen  af  Nevlunghavn  høsten  1900.  Paa  sandet  ler- 
bund og  i  denne  selv  forekom  her  fra  havflaten  indtil  ca.  1  m. 
under  samme  en  ra'kke  i  lliermisk  og  bathymetrisk  henseende 
forskjeiligai-tede   former: 

Aiumud  ixilclliformis  Lin, 

Mijlilus  ciliilis  Lin. 

a\iuuI(i  IcDtiis  Mf)N  r.  var  talrik  i  hele.  sammenkla|)j)ede  cksem- 
])larer  af  den  normale  fOrmtype,  men  forholdsvis  liten.  Olle 
kolonidannende, 

Leda  pcrmild  MuLi..  i  sammenklappede  eksemplarer  af  normal 
type  og  Uengde  22   mm. 

Porlldixlid  (irrliid  (iMav  \;ir  meget  talrig,  som  regel  i  hele, 
sammenklappede    eksemplarer,    lilhorende    en    forholdsvis    lilen, 


142 P.   A.    ØYEN [1914 

slankbygget  form,  længde  18  mm.  og  høide  11  mm.,  af  utpræget 
/".  portlandica.   Den  forekom  sirrlig  i  el  blaagraat,  gru.set  ler. 

Yoldia  hijperborea  Lov.  forekom  i  enkelte,  smaa  brudstykker, 
der  tydet  paa  en  forholdsvis  liten  form,  en  midlere  tj^pe  mellem 
f.  hijperborea  Lov.  og  /".  limatiila  S.w. 

Cardhim  ediile  Lin. 

Cardhim  echinatiim   Lin. 

Lucina  borealis  Lin. 

Axiniis  flexiiosus  Mont. 

Macomn  calcaria  Chemn.  forekom  talrik  i  den  normale  form- 
type  af  længde  42  mm. 

Mdconid  lorelli  Stkenstr.  temmelig  almindelig  i  en  smuk,  nor- 
mal formtype,  længde  15  mm.  og  høide  12  mm. 

Corbula  gibbet  Omvi. 

Mijd  areiuiria  Lin. 

Xatica  clausa  Brod.  &  Sowb.  var  ikke  sjelden  i  den  normale 
formtype  af  længde  27  mm. 

Liinatia  intermediet  Phil. 

Littorina  littorea  Lin. 

lÅttorina  obtiisata  Lin. 

Laciina  divaricata  Fabr. 

Bitliiim  reticulalum  da  Costa. 

Desuten  forekom  Poinaloceriis  triqueter  Morch  =  Pomatoceros 
Iriciispis  Phil.  (M.  Sars)  i  normale  former. 

Dette  interessante  forhold  maner  til  forsigtighet,  ikke  alene 
ved  undersøkeiser  i  det  nuværende  strandbelte,  men  ved  under- 
søkelse  overalt,  hvor  der  i  gamle  tider  har  været  et  littoralbelte, 
og  da  rimeligvis  med  lignende  betingelser,  ialfald  meget  ofte,  for 
en  sammenblanding  af  faunistiske  elementer  af  helt  forskjelligt 
slags.  Vi  ser  det  samme  inden  Trondhjemsfeltet;  jeg  behøver 
kun  at  peke  paa  Øllandet. 

Paa  mange  steder  langs  Trondhjemsfjorden  præger  nutidens 
strandlinje  sig  meget  skarpt;  vi  behøver  kun  at  ta  en  strand- 
spadsertur  fra  Trondhjems  by,  forbi  Leangen  station  og  videre 
mot  øst  —  rik  anledning  er  her  til  at  iagtta  de  tre  forskjellige 
afdelinger  i  strandlinjeformationen:  nederst  tanggrænsen,  derover 
den  tydelige  og  ofte  skarpt  fremtrædende  strandvold  og  øverst 
llodinaalet.  Dette  gir  en  antydning  om,  hvad  man  vil  finde  ogsaa 
paa  andre  steder,  saavel  ved  nutidens  som  fortidens  strandbelte. 
Paa  andre  steder  er  disse  nutidsstrandvolde  mere  uregelmæssige 
indtil  omkring  1  m.  over  tanggrænsen,  saaledes  f.  eks.  ved  Sund- 
nes  (Inderøen)  og  Trones  i Værdalen).  Flere  steder  sees  inde  i 
Trondhjemsfjorden  opstigende  fra  de  flate  stranddannelser  et  par 
lavere  trin,  ca.  3  &  7  m.  Men  som  ogsaa  paa  andet  sted  be- 
merket,  ser   man  ingen   antydning  af  den  slags     shoreline  topo- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET  143 

graphy«,  som  Gulliver  har  beskrevet  (Proceed.  American  Acad. 
of  Arls  and  Sciences,  Vol.  :U  11899}.  pag.  149—258).  Det  er  dog 
ikke  blot  langs  fjorden  selv,  vi  kan  møte  saadanne  utprægede 
strandvolde,  men  ogsaa  langs  indsjøbredder,  f.  eks.  ved  Lange- 
vandet paa  overgangen  fra  Khvbu  lil  Ler  station. 

Men  hvad  vi  saaledes  finder  ved  nutidens  slrantl,  gjenfinder 
vi  langs  de  gamle  niveaulinjer,  —  og  det  er  træffende,  naar 
Campbell  uttalte  om  Vardøen:     up  to  about  GO  feet  the  raised 

beach  is  a  repetition  of  the  actual  beach,  but  grass-grown 

—  The  highest  beach  in  this  hollow  is  about  100  feet  above  the 
present  sea-level,  and  partially  covered  with  peat.  Rolled  stones 
and  stones  packed  by  water  are  close  to  the  highest  point  in 
this  island  al  200  feet«  (Quart.  Journ.  (ieol.  Soc.  London,  Vol. 
30,   1874,  pag.  454—455). 

Konservator  Hans  Kler  skrev  »om  strandens  dyreliv«  (Na- 
turen 1908,  pag.  213  flg.)  og  om  dyrelivet  i  I)røbaksund<  (Nyt 
Mag.  for  Naturvid.  1904,  pag.  GI  ilg.)  og  fremdrog  mange  træk 
af  betydelig,  biologisk  interesse,  og  derigjennem  ogsaa  en  kvar- 
tærgeologisk,  særlig  i   sidst  anførte  afhandling. 

NouDGAAHi)  har  i  en  lang  række  af  aar  levert  en  mængde 
interessante  og  væM'difulde  bidrag  til  belysning  af  strandbeltets 
biologiske  forhold.  Vi  skal  nævne  et  par  eksempler:  I  Strøm- 
men forekommer  ogsaa  tarer  fLam/'/ia/vVr)  under  tangl)eltet  fF»c«s- 
regionen',  men  tarer  findes  derimot  ikke  i  selve  Borgenfjorden, 
hvor  de  erstattes  av  aalegræ^s  (Zoslcra).  Fiiciis  Desiciilosus  og  F. 
serratiis  er  de  almindelige,  og  selv  i  fjordens  indre  del  ved  Kor 
sen  forekommer  Halanus  halanoides;  man  ser  huller  efler  Mija 
arenaria.  Miitiliis  ediiUs,  Cardiuni  ediile,  Littoriiia  lillorea  og  Hy- 
(Irohia  idinv  |)ræ'ger  omgivelserne  (^Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk. 
Skr.  1909,  Nr.  7,  pag.  34).  I  Mofjorden  falder  langbeltels  øvre 
gra'use  ikke  sammen  med  strandlinjen;  der  er  en  afstand  af 
omtr.  1.5  meter  ned  paa  tanggræ'nsen.  Paa  grund  af  overflade- 
vandets sta'rke  opblanding  ser  Mofjordens  strand  ud  som  bred- 
derne af  en  indsjø.  Der  sidder  i  strandlinjen  ingen  Mijtdiis  edidis 
eller  Jialamis  halanoides  eller  Lillorina.  ]"\^rst  nedenfor  1.5  meter- 
linjen  lindes  j)aa  enkelte  steile  fjeldva'gge  eksem|)larer  af  Lillo- 
rina rndis.  Tangbeltet  bestaar  af  Fncus  scrratus,  den  brakvands- 
form  af  l'ucns  vesicnlosus,  som  er  bleven  kaldt  F.  ceranoides,  osv. 
Ovenfor  den  øvre  tanggnense  (1.5  meter)  har  jeg  ikke  fundet 
nogen  levende  bunddyi-  Bergens  Museums  aarbog  1903,  Nr.  S, 
pag.   ;",8'. 

Spørsmaalel  om  landets  haxiiing  har  vaUt  megen  interesse. 
Ilos  os  h;ulde  allerede  Keilm  u  sin  ()|)inerksomhet  henvendt 
paa  en  nu-re  systematisk  undersokelse  af  dette  forhold;  men  han 
kom   til  det  resultal,  al      fuldkommen    vished   foi'.  at   nogen   deel 


144  P.    A.    OYEN  [1914 

af  Norges  land  i  det  sidste  tidsrum  har  hævet  sig  til  en  større 
høide  over  havet,  er  ikke  at  erholde  af  de  anførte  data«  (Nyt 
Mag.  for  Naturvid.,  B.  I,  pag.  250).  Det  var  ogsaa  paa  Keilhaus 
foranledning,  at  der  i  18o9  af  fyr-  og  havnevæsenets  personale 
blev  anbragt  vandstandsmerker  paa  endel  steder  af  det  sydlige 
Norges  kyst  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  III,  i)ag.  390—401);  ved 
disse  merkers  anbringelse  blev  tidvandsforholdene  (middelvand- 
stand) lagt  til  grund  (Vandstandsobservationer  H.  I,  pag.  3).  Om- 
trent samtidig  blev  der  ogsaa  anbragt  vandstandsmerker  paa 
kysten  af  det  nordlige  Norge  efter  forslag  af  Esmark,  men  denne 
gang  blev  de  anbragt  i  øverste  rand  af  /^rt/rt/?-beltet« ;  beskri- 
velsen af  disse  merker  gik  imidlertid  tapt  og  dermed  ogsaa 
kjendskapet  til  disse  merkers  beliggenhet  (Vandstandsobserva- 
tioner H.  I,  pag.  8 — 9).  Imidlertid  er  det  nordlige  Norges  kyst 
forsynet  med  vandstandsmerker,  dels  i  tilknytning  til  tangranden 
og  dels  i  tilknytning  til  /?o/«/?-grænsen,  i  aarene  1893 — 1899. 

Gjennem  de  ovenfor  meddelte  tal  kan  vi  danne  os  en  fore 
stilling  om  nøiagtigheten  af  den  i  et  meget  begrænset  tidsrum 
bestemte  middel  vandstand  og  derved  igjen  trække  mere  eller 
mindre  sikre  slutninger  angaaende  værdien  af  de  til  denne  knyt- 
tede vandstandsmerkei-.  Det  blir  da  i  denne  forbindelse  ogsaa  af 
interesse  at  studere  de  to  andre  for  saadanne  bestemmelser 
benyttede  utgangspunkter,  nemlig  tang-randen  og  Z^a/a/i-grænsen. 

HoLMSTROM  kom  til  det  resultat,  at  »åfven  om  denna  tång- 
rand  ej  utvisar  ackurat  årets  medelvattenstånd,  ty  detta  lår, 
efter  hvad  jag  trott  mig  kunna  finna,  ligga  några  tum  hogre, 
så  eger  man  dock  i  tångranden  en  såker  utgångspunkt  vid  af- 
gorandet,  huru  vida  en  åndring  i  vattenståndet  under  en  långre 
tidsperiod  egt  rum«  (Kgl.  Svenska  Vet.-Akad.  Handl.  B.  22  (1886 
— 1887),  H.  2,  pag.  21 — 22).  Imidlertid  bør  man  her  nøie  merke 
sig  det  resultat,  hvortil  Holmstrom  kom  med  hensyn  til  tang- 
randens stilling  i  forhold  til  middelvandstand,  thi  saa  vidt  han 
har  kunnet  finde,  sanker  sig  tångranden  søderut«  (L.  c.  pag. 
21),  og  med  anledning  af  et  vandstandsmerke  ved  Bossekop,  (Al- 
ten) sier  han  videre:  »det  synes  håraf  att  tånglinien  hojer  sig 
ofver  medelnivån  norrut,  der  skilnaden  emellem  ebb  och  flod 
år  storre"  (L.  c.  pag.  22).  Spørsmaalet  om  Skandinaviens  stig, 
ning  blev  underkastet  en  særskilt  behandling  af  Andr.  M.  Han- 
sen (Norges  geol.  unders.,  Nr.  28,  I,  1900),  der  ved  bestemmel- 
sen af  den  nuværende  strandlinje  gaar  ut  fra  blæretangens  rand- 
Iivis  forhold  til  tidvandet  bedømmes  med  ca.  V4  times  nøiagtig 
het,  og  da  tidvandsforskjellen  langs  kysten  mot  det  norske  hav 
er  ca.  2  m.,  saa  vil  vandstandshøiden  paa  den  maate  bestemmes 
med  en  nøiagtighet  af  ca.  8 — 10  cm.  I  Nordland  anslaaes  tang- 
randens   høide   over  middelvandstand    til    30 — 40    cm.     Foruten 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  145 

tanggrænsen  benyttes  ogsaa  rurgrænsen,  der  ifølge  G.  O.  Sars 
bestemmes  paa  følgende  maate:  »neppe  nedenfor  laveste  fjære- 
maal  —  —  —  den  øverste  grænse  er  ved  øverste  flomål«.  Af- 
standen mellem  rur-  og  tangrand  er  oftest  10 — 60  cm.,  og  Han- 
sen kommer  til  del  resultat  >at  man  baade  i  tang-  og  i  rur-ran- 
den har  en  meget  sikker  og  god  gradstok,  hvorved  en  strand- 
linjeforskyvning  paa  en  10  cm.,  eller  kanske  endnu  mindre  med 
sikkerhet  kan  aflæses,  (L.  c.  pag.   1 — 5). 

Dr.  K.  J.  V.  Steenstrup  undersøkte  temmelig  indgaaende 
det  ovenfor  nævnte  forhold  med  hensyn  til  tangrandens  betyd 
ning,  og  denne  kritiske  forsker  resumerer  sine  undersøkeiser  i 
følgende:  dels  har  man,  saavidt  jeg  ved,  ikke  hidtil  anstillet  di- 
rekte observationer  angaaende  tangrandens  forhold  til  middel- 
vandstanden paa  det  sted,  hvor  den  paagældende  tangrand 
findes,  og  dels  ere  algologernes  angivelser  af  dette  forhold  saa 
vaklende,  da  de  kun  synes  at  bero  paa  el  skøn,  at  det  intet 
under  er,  at  f.  eks.  Leonhard  Holmstrom  kommer  til  det  re- 
sultat: »att  man  knappast  af  algranden  kan  hafva  någon  ledning 
for  bedomandet  af  hafvets  medelnivå «  (Kgl.  Sv.  Vet.-Akad  Handl. 
B.  22,  Nr.  9,  1888,  pag.  54)«,  (Steenstrup:  Kan  tangranden  be- 
nyttes til  bestemmelse  af  forandringer  i  vandstanden?,  1905,  pag. 
4).  Og  efter  at  ha  omtalt  Andr.  M.  Hansens  undersøkeiser, 
fortsatte  Steenstrup:  »uden  at  kende  disse  sidste  undersøgelser, 
der  publiceredes  i  1900,  var  ogsaa  jeg  paa  min  rejse  i  Grønland 
i  1899  kommen  til  det  resultat,  al  tangranden  maatle  kunne  be- 
nyttes som  vandstandsmaaler  selv  om  man  endnu  ikke  havde 
iagttagelser  over,  hvilket  forhold  der  var  mellem  tangrand  og 
middel  vandstand;  li  at  der  maa  være  et  temmelig  konstant  for- 
hold imellem  disse,  synes  at  være  utvivlsomt«  (L.  c.  pag.  4).  Og 
Steenstrup  fandt  da  »at  den  sikreste  og  nemmeste  maade  at 
fiksere  tangranden  paa  klippefladen,  vilde  være  at  fotografere 
den«  (L.  c.  pag.  5).  Og  »som  det  endvidere  sees  af  fotografierne, 
er  tangranden  ligesom  kantet  med  balaner,  der  vel  i  kløfterne 
kunne  gaa  endog  nogle  cm.  højere  op  end  denne,  men  i  det 
.store  og  hele  følges  de  dog  ad«  (L.  c.  pag.  6).  Og  Steenstrup 
synes  ogsaa  senere  at  ha  benyttet  sig  af  bestemmelsen  ved  hjelp 
af  tangranden  (Steenstrup:  Geologiske  og  antikvariske  iagtta- 
gelser i  Julianehaabs  distrikt,   1909,  pag.   151). 

Imidlertid  fandt  saavel  Biu"cknem  (Himmel  und  Krde.  Jahrg. 
VI,  (189:')),  Iiag.  9)  som  Sn:c.i;u  Zeitschr.  d.  Gesellsch.  fur  f^ikunde 
/u  Berlin  189:')),  at  vandstanden  selv  var  underkastet  periodiske 
forandringer  j)aa  giund  af  de  klimatologiske  forhold.  \'ed  at  sam 
menligne  eftermaalingerne  i  1865  og  1890  af  vandstandsmerkerne 
fra  18:)9  kom  dog  Hansen  til  det  resultal,  at  strandlinjen  ved 
Norges   kyst  har  væiet   konstant  i  sidste  halve  hundredaar     vNor 

10 


146 i'.^L^øYEN  [1914 

ges  geol.  unders.  No.  2<S,  I,  pag.  35).  Ved  videre  at  gjenneingaa  de 
arkæologiske  og  geologiske  forhold  kommer  Hansen  til  strandlin 
jens  konstans  i  et  særdeles  langt  tidsrum'  (L.  c.  pag.  64).  Dette 
stemmer  jo  ogsaa  med,  hvad  der  tidligere  har  været  antat  med 
hensyn  til  disse  forhold;  thi  (Lh årles  Lyell  sier  i  sine  Prin 
ciples  of  GeoJogy«  (4th  edition,  Vol.  II,  1835,  pag.  345):  »Whether 
any  of  the  land  in  Norway  is  now  rising  must  be  determined 
by  future  investigalions.  Marine  fossil  shells,  of  recent  species, 
have  been  collected  from  inland  jjlaces  near  Drontheim;  but  Mr. 
Everest,  in  his  Travels  through  Norway  ,  informs  us  that  the 
small  island  of  Munkholm,  which  is  an  insulated  rock  in  the  har- 
bour  of  Drontheim,  affords  conclusive  evidence  of  the  land  having 
in  that  region   remained  stationary  for  the  last  eight  centuries  . 

Rigtignok  anførte  bestyreren  af  Norges  geologiske  undersøkelse, 
dr.  H.  Reusch,  at  »temmelig  sikkert  er  det,  at  i  det  nordligste 
Norge  hæver  landet  sig  forholdsvis  raskt«  (Morgenbladet  1893, 
nr.  68),  men  de  senere  aars  geologiske  undersøkeiser  netop  paa 
dette  omraade  synes  dog  ikke  at  bekræfte  en  saadan  antagelse. 
Og  det  er  kanske  værd  at  lægge  merke  til,  at  inden  det  kanadi- 
ske  hævningsomraade,  der  viser  saa  mange  og  karakteriske  træk 
fælles  med  det  skandinaviske,  kom  ogsaa  Tyrrell  til  det  resul- 
tat, at  «the  post-glacial  uplift of   the    shore    of  Hudson 

Bay  has  virtually  ceased,  and  that  the  land  has  now  reached  a 
stable,  or  almost  stable  condition  (The  American  Journal  of 
Science,  Ser.  4,  Vol.  II,   1896,   pag.  205). 

Dette  stemmer  da  ogsaa  for  Trondhjemsfeltet  med  det  resul 
tat,  hvortil  arkæologerne  er  kommet,  saaledes  som  jeg  har  anført 
under  afsnittet  Forhistoriske  fund  .  Man  maa  saaledes  meget 
omhyggelig  drøfte  og  kritisk  behandle  det  stof,  som  med  hensyn 
til  disse  forhold  indflyter  fra  populært  og  traditionelt  hold;  thi 
opgrunding  kan  linde  sled  paa  mange  maater.  Naar  vi  ser  hen 
til  opgrundingsforholdene  ved  Kristiania  havn  (Collett:  Bjør- 
viken  og  dens  omgivelser  gjennem  280  aar\  eller  vi  hører  om 
landets  hævning  ved  Kristlaniafjordens  munding  Fredrikstad  Blad 
19 [104  og  19f^Tj04\  saa  maner  del  ialfald  til  en  forsigtig  behand 
ling  af  det  indhentede  materiale. 

Thi  det  maa  nemlig  ikke  forbisees,  al  naar  det  gjelder  kun 
forholdsvis  smaa  forandringer  i  strandlinjens  stilling,  saa  kan 
disse  ogsaa  meget  let  slaa  i  forbindelse  kun  med  klimatiske  foran- 
dringer, der  kan  frembringe  en  oscillation  i  selve  havtlalens  stand, 
saaledes  som  det  har  lykkedes  mig  at  paavise  i  nærhelen  af 
Kristiania,  hvor  til  og  med  merker  efter  en  tilsj^neladende  positiv 
forskyvning  af  strandlinjen  er  fundet  ganske  nær  den  nuværende. 

Der  foreligger  derfor  al  grund  lil  al  være  enig  med  Holm- 
STROM,  naar  han  sigei-,  al    forskjutningarna  å  våra  kuster  aro  icke 


Nr.  6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  147 

produkter  af  en  enda  kraft;  de  åro  resultat  af  talrika  i  hvar- 
andra  ingripande  processer«  Nordisk  tidskrift,  1887,  pag.  592). 
I  det  nordlige  Bohusian,  ikke  langt  fra  den  norske  grænse,  un- 
dersøktes  i  1909  nogle  i  fjeldet  indhuggede  vandstandsmerker, 
og  stigningen  viste  sig  i  de  sidste  42  aar  at  ha  været  vel  1(5.5 
cm.  (Naturen,  1911,  pag.  280).  Men  der  kan  ogsaa  indlræ  mere 
lokale  sænkninger,  saaledes  f.  eks.  ved  del  saakaldte  Tegnehy 
fænomen«  (Naturen,  1904,  pag.  119 — 121)  ved  Tegnehy  kirke  n.  f. 
Gotehorg,  og  det  samme  kan  muligens  være  tilfa^ldel  ved  Feve- 
lenfænomenet«  (L.  c.  1909,  pag.  78 — 80)  i  Aure  fNordmør*.  For 
vort  lands  vedkommende,  og  sæ^rlig  for  vort  omraades  vedkom- 
mende synes  imidlertid  i  umindelige  tider  en  stilstand  i  hevæ- 
gelsen  at  ha  været  raadende.  Vi  erindre  kun.  at  Sophus  Bugge 
fandt  indskrifter  fra  ældre  jernalder  ^4  mil  fra  Vehl ungsnes  11 
eller  12  fod  over  høieste  vandstand«  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh. 
1872,  pag.  319),  og  i  Valsfjorden  (P'oseni,  likeledes  fra  ældre  jern 
alder,  at  »ne*derste  rune  er  neppe  mere  end  20  fod  over  høieste 
vandstand«  (L.  c.  pag.  312).  Med  hensyn  til  runerne  i  Valsfjord- 
indskriften  fandt  han,  at  »ingen  af  dem  viser  i  skriftform  eller 
sprogform  noget  spor,  som  kunde  tyde  paa,  at  de  skulde  høre 
til  den  ældre  jærnalders  slutning«  (L.  c.  pag.  330),  men  derimol, 
at  >i  Valsfjord  indskriften  synes  bogstavformerne  al  vidne  om 
høi  ælde  (L.  c.  pag.  331).  Undset  kom  jo  ogsaa  som  hekjendl 
til  det  resultat,  at  vore  oldtidslevninger  taler  for.  at  havets 
niveau  ei  kan  være  sænket  stort  siden  jernalderens  ældre  del,  i 
de  sidste  15 — 2000  år«  (Forn.  norske  fortidsm.  hev.  aarsheretn. 
1875,  pag.  109).  I  et  møte  i  det  naturvidenskapelige  sludent- 
selskap  i  Upsala  19i''*ill  holdt  Bygden  et  foredrag  om  niveau- 
foraudringer  ved  den  svenske  kyst  i  løpet  af  de  sidste  ti-aar. 
Hesultalet  var  i  korlhel.  at  der  i  løpet  af  de  sidste  dekader 
hadde  fundet  sted  en  uregelmæssig  tilbakegang  af  kystlinjen. 
In  the  south  parts  of  Ihe  country  one  is  hardly  ahle  lo  [)rove 
Ihe  rising  of  the  land.  in  the  neighhourhood  of  Stockholm  il  is 
ahout  0.25  cm.,  at  Gelle  0.<i  cm.,  al  Sundsvall  1.0  cm.,  al  Halan 
0.8  cm.  per  year.  The  inlensily  of  the  rising  is  Ihus  still  grcal 
est  in  Middle  Norrland.  Ils  rate  seems,  however,  lo  have  under 
gone  a  continous  decrease  during  Ihe  cenluries  in  wihich  nu- 
same  has  been  subjecl  to  scientific  observation.  .\l  la  si  Ihe 
speaker  communicated  al  whal  heighl  finds  from  Ihe  stonc  age 
al  Hjursele  in  Ihe  parish  of  Byske  in  \'aslerl)()llen  had  been 
made.  The  age  of  Ihese  lools  can  wilh  ralher  grcal  cerlainly  he 
said  lo  he  2000  years  b.  Ghr.  on  Ihe  presumplion  lliat  Ihe  |)lace 
which.  according  lo  a  ieveiling  made  lasl  summer,  is  silualed 
al  aboul  51  ni.  ahovc  Ihe  sea,  ahout  1000  years  ago  was  silua 
led   (piile   iicar   llic   surfacc  of  Ihe  sea,    Ihe  secular  lising  should 


148 P.    A.    ØYEN [1914 

thus  as  an  average  l)e  1.25  m.  As  Ihe  change  of  level  in  Ihis 
tracl  during  Ihe  lalesl  centuries  has  heen  about  l.D  ni.  in  100 
years,  the  same  must,  if  this  presumption  is  right,  have  been 
somewhat  faster  before«  (Bull.  of  the  Geol.  Insl.  University  of 
Upsala,  Vol.  XI,  1912,  pag.  304—305).  Vender  vi  vort  bhk  til 
andre  utenfor  vor  egen  halvø  liggende  lande,  vil  vi  ogsaa  linde,  at 
bevægelsesforholdet  har  været  noget  forskjellig.  Min  ven  A.  K.  vax 
GiFFEN  skrev  en  interessant  afhandling  '  Het  dalingsvraagstuck 
der  alluviale  Nordzeekusten,  in  verband  met  bestudeering  der 
terpen«,  hvor  han  indførte  begrepet  »seculaire  dalingscoéfficient « 
(L.  c.  pag.  7),  og  med  hensyn  til  »die  såkulare  Senkung«  kom 
han  til  følgende:  F'iir  die  Tiefenlage  der  Wnrtsohle  in  Nord- 
niederland  glaube  ich  durch  Annahme  einer  Senkung  von  circa 
10  cm.  im  Jahrhundert,  fiir  unsere  Gegend  eine  befriedigende 
Erklårung  gefunden  zu  haben«  (van  Giffen:  Die  Fauna  der 
Wurten,  Th.  I,  pag.  19);  det  har  en  vis  interesse  likeoverfor  dette 
paa  utstrakte  og  meget  omfattende  detailundersøkelser  grundede 
resultat  at  anføre,  hvad  Davis  siger:  the  coast  of  the  Nether- 
lands  is  sinking  a  foot  a  century*  (Physical  Geography,  1900, 
pag.  97).  HoLWERDA  har  i  sine  >  Archaeologische  Bijdrage  tot 
het  »Dalingsvraagsluk «  van  Holland  s  Bodem«  (Gedenkboek  aan- 
geboden  aan  J.  M.  van  Bemmelen,  1910,  pag.  240- — 242)  uttall: 
»Klaarblijkelijk  heeft  hier  dus  in  Romeinschen  tijd  de  watersland 
het  graven  van  een  normalen  gracht  verhinderd,  zoodat  we  hier 
als  it  ware  de  proef  op  de  som  vinden,  dat,  laat  ons  zeggen 
omstreeks  150  na  Chr.,  de  waterstand  60  å  70  —  A.  P.  moet 
zijn  geweest«  (L.  c.  pag.  242).  Fra  Østersjøkysten  har  man  ifølge 
Geinitz  en  række  beviser  for  en  nylig  stedfunden  og  temmelig 
utstrakt  sænkning.  »Das  Kiistengebiet  Mecklenburgs  befindel  sich 
im  Zustande  såcularer  Senkung.  Die  BeschafFenheit  der  Ab- 
bruchsufer,  das  Vorkommen  von  Siisswassertorf  und  Baumresten 
am  gegenwårtigen  Meeresgrund  und  Strand,  das  Weilervordringen 
der  See  gegen  das  Land  bei  Sturmfluthen,  pråhistorische  Funde 
und  historische  Beobachtungen  ergeben  diese  Behauptung.  Gegen- 
wårtig  ist  die  Senkung  allerdings  so  gering,  dass  man  sie  fast 
gleich  Null  setzen  kann«  (Geinitz:  Uebersicht  iiber  die  Geologie 
Mecklenburgs,  1884,  pag.  30).  Men  for  Danmarks  vedkommende 
sier  UssiNG  »Am  Ende  der  Bronzezeit  waren  in  Danemark  die 
nacheiszeillichen  Bodenschwankungen  zum  Abschlusz  gekom- 
men  (Steinmann  &  Wilckens:  Handbuch  der  Regionalen  Geo- 
logie, B.  I,  Abt.  2,  Danemark,  1910,  pag.  26).  Med  hensj-n  til 
de  amerikanske  forhold  ultaler  Davis,  at  den  nuværende  »pre- 
sent shore  line«  eller  »continental  outline«  forandrer  sit  utseende 
derved,  at  »the  coasts  of  Massachusetts  and  New  Jersey  are  now 
sinking  (one  or  two  feel  a  century)«   (Phj^sical  Geography  1900, 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIER   I   TRONDHJEMSFELTET  149 

pag.  96 — 97).  Spenckr  sier,  at  with  other  minor  changes,  the 
region  is  now  siiiking  al  Ihe  rale  of  two  feel  a  cenlurv  American 
Journ.  of  Science  Ser.  4,  Vol.  19,  1905,  pag.  lo).  Mot  nord  er, 
som  vi  i  det  foregaaende  har  hørt,  forholdet  noget  anderledes.  Vi 
skal  ikke  ved  denne  anledning  gaa  nærmere  ind  paa  de  af  Johnson 
(  Botanical  phenomena  and  the  ])roblem  of  recent  coastal  sub- 
sidence  —  The  Botanical  Gazette,  Vol.  o,  1913,  pag.  449—468) 
omtalte,  interessante  forhold  og  hans  forklaring  af  disse,  men 
kun  minde  om,  hvad  Spencer  skrev  allerede  for  flere  aar  siden: 
»With  regard  to  the  causes  of  change  of  level  of  land  and  sea. 
I  do  not  exclude  Mr.  Lindknkohl's  suggestions  that  part  of  the 
change  mav  have  been  due  to  the  movemenls  of  the  oceanic 
waters,  as  there  are  many  observations  which  sustain  the  hypo 
Ihesis;  yet  al  otlier  points  the  deformation  of  Ihe  land  is  inde- 
pendent  of  the  ocean  level  and  in  part  has  given  rise  to  the 
changes     Bull.  of  the  Geol.  Soc.  of  America,  Vol.  14,  1903,  pag.  226). 

Med  hensyn  lil  tidspunktet  for  den  i  nyere  geolot^isk  lid  ind- 
Iraadle  forandring  i  jordskorpens  bevægelsesforhold,  ei-  oi)fat- 
ningen,  som  vi  ogsaa  har  hal  anledning  lil  at  se  i  det  foregaa 
ende,  meget  delle.  For  Nordtysklands  vedkommende  er  Geinitz 
i  Das  Land  Mecklenburg  vor  3<)(i()  Jahien  vRektorals-Programm, 
1903  kommel  lil  høisl  merkelige  resultater:  saaledes  kann  man 
die  Zeit  der  Lillorinasenkun^  etwa  auf  das  Jahr  700  v.  Chr. 
verlegen  (L.  c.  j)ag.  22),  og  videre  sier  han:  »ob  die  Littorina 
senkung  hier  wenn  auch  in  minimalen  Maasse)  noch  andauert, 
ist  nach  den  veischiedenen  Beobachlungen  ebenfalls  nichl  erwie- 
sen  (L.  c.  pag.  is  .  Og  d,\  Si;mn.\ni)Eh  IS':^  •;9S  i  Ijisala  holdl  et 
foredrag  om  niveauforandiinger  i  >helar-bassinel.  meddeles  der  i 
referalel,  al  in  op|)Osilion  lo  the  leclurer  llerr  De  (ieer  was  of 
o|)inioii  thai  Ihe  />///r;////r/  upheaval  had  proceeded  lolerably  (juick 
ly  almosl  as  far  as  the  present  level  of  the  sea,  and  thai  the 
verlical  changement  ol'  level  in  later  limes  must  have  been  a  very 
dimiiuilive  one  Hiill.  of  the  Geol.  Insl.  riiiversilv,  l'psala,  \'ol. 
IV.    Part    I,    1S9S,   Nr.   7,   pag.    1291 

imidlerlid  har  jeg  i  en  forelæsningsra-kkc  ved  uiii\i'rsileU'l  i 
vaarsemi'strel  1909  over  .W//a-niveauel,  O.sZ/va- niveauet  og  Triria- 
niveauel  i  .Kkersdalen  sokl  al  vise,  al  selv  disse  efter  7V//;c.s-ni 
\cauels  lid  faldende  tidsafsnit  med  ret  betydelig  stigning  hai' 
ki;e\('t  en  rummelig  lid  lil  afsa-lning  af  de  mange  vekslende 
og  ikke  ganske  ubetydelige  skiktseriei,  livorav  de  er  sammen 
sal.  Del  samme  har  jeg  blandt  andre  steder  ogsaa  paavisl  for 
Sandedalens  vedkommende  Nyt  Mag.  IV;!  Naturvid  ,  B.  17. 
1909,  p;ig  2  10  2  12.  Del  maa  imidleilid  benu'ikes,  ;il  jeg  da  gaar 
ul  fra.  al  utvikliugen  bar  foicgaal  omli-ent  paa  sannne  maale. 
som     den     \i     bar    anledninLi    lil    al    iatilla    ved    nnlidsdiinnelserne. 


150  P.    A.    ØYEN  [1914 


Klimatoseillationer. 

Den  maale,  livorpaa  meteorologerne,  ialfald  meget  ofte,  anskuer 
(ie  meteorologiske  elementers  forhold  gjennem  noget  længere  tids- 
rum, har  fundet  et  godt  uttryk  i  den  uttalelse  V.  H.  Ryd  lar  falde: 
»Da  vi  antager  —  eller  i  al  fald  som  en  foreløbig  forudsætning 
kan  gaa  ud  fra  —  at  klimaet  ikke  forandrer  sig  i  tidens  løb, 
vil,  efterhaanden  som  vore  iagttagelser  udstrækkes  over  længere 
tidsrum,  disse  middeltal  ifølge  vor  antagelse  g^jennemgaaende 
nærme  sig  mere  og  mere  til  visse  bestemte  (men  ubekendte) 
værdier«  (Bidrag  til  bestemmelsen  af  meteorologiske  elementers 
perioder,  191o,  pag.  7).  Og  et  af  de  maal,  som  de  meteorologiske 
instituler  Iheoretisk  har  stillet  sig,  synes  at  være  netop  bestem- 
melsen af  disse  middelverdier,  saakaldte  normalverdier,  paa  den 
mest  mulig  nøiagtige  maate.  Og  ingen  vil  bestride  betydningen 
af  dette  vigtige  arbeide,  thi  det  er  først  derigjennem,  vi  kan  faa 
klargjort  de  enkelte,  meteorologiske  elementers  indflydelse.  Og, 
idet  vi  saa  erindrer,  hvad  Davis  sier:  the  general  succession  of 
weather  changes  through  the  year,  averaged  for  many  years, 
constitutes  the  climate  of  a  region  (Physical  Geography,  1900, 
pag.  52),  saa  indser  vi,  at  netop  paa  denne  maate  er  det  vi  faar 
en  oversigt  over  et  steds  klima.  Men  dette  er  for  kvartærgeolo- 
gen  ikke  nok  Det  gielder  meget  mere  at  faa  en  oversigt  over, 
hvordan  de  klimatiske  forhold  ytrer  sig  gjennem  længere  tids- 
rum. Del  gjelder  at  undersøke,  hvordan  temperatur  og  nedbør, 
eller  kanske  med  andre  ord,  hvordan  baromelertrykket  fordeler 
sig  over  jordens  overllate  gjennem  forløpet  af  geologiske  tids- 
afsnit. Og  man  har  da  fundet,  at  klimatet  undergaar  en  periodisk 
forandring,  idet  man  har  klimatcykler,  hvis  længde  er  ca.  35  aar 
som  middel.  Men  man  har  fundet  ogsaa  andre  sekula^e  perioder 
for  klimalforandringen,  dels  længere  og  dels  kortere;  paa  denne 
sidste  maate  har  en  række  forskere  trodd  at  kunne  sætte  klimat 
vekslingerne  i  forbindelse  med  den  allerede  lamge  kjendte  elleve- 
aarige  solllekperiode.  Dette  høres  jo,  ialfald  til  at  begynde  med, 
meget  rimelig  ul.  Men  man  maa  vistnok  gi  Bechtle  ret,  naar 
han  sier:  Warum  die  Periode  aber  geråde  oo  Jahre  dauert,  ist 
noch  nicht  aufgeklart«  (Bechtle:  Klima,  Boden  und  Obstbau, 
190S,  pag.  212 — 2131,  men  naar  han  sammesteds  fortsætter:  »Sie 
stehl  aber  jedenfalls  mit  der  Sonnentåtigkeit  in  Zusammenhang< , 
saa  er  dog  denne  uttalelse  for  en  del  ialfald  at  betragte  som 
temmelig  apriorisk,  forsaavidt  som  ogsaa  liere  andre  faktorer 
udent  vil  indvirker  paa  periodekengden,  og  det  endnu  ikke  paa 
langt  nier  kan  sies  fastslaaet,  hvad  hver  enkelt  bevirker;  vi  erindre 
1  denne  forbindelse  kun  den  store  forskjel  mellem  et  kystklima 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJKMSI  KLTKT  151 

Og    el    indhindsklima,    likesaa    mellem    lavlandsklimatet    og    høi- 
Ijeldsklimatet  o.  s.  v. 

Det  er  da  ogsaa  i  den  almindelige  erkjendelse  af,  al  man 
ogsaa  med  hensyn  lil  disse  fænomener  maa  gaa  ut  fra  forholdene 
i  nutiden,  man  maa  søke  aarsaken  lil,  al  nu  disse  sj)ørsmaal 
omfalles  med  den  interesse,  at  der  endog  er  dannet  en  Com- 
inission  Internationah'  des  (ilaciers,  som  har  den  opgave  at  samle 
de  iagttagelser,  som  aarligaars  gjøres  med  hensyn  til  bræernes 
frem  og  lilbakegang  ul  over  den  ganske  jord.  I  denne  com- 
mission  er  da  ogsaa  vorl  land  repræsenteret  som  et  af  de  mest 
interessante  i  saa  henseende,  og  en  række  bidrag  er  da  ogsaa 
tilflydt  herfra,  hvor  der  nu  hvert  aar  maales  en  hel  række  bræer 
saavel  inden  den  centrale  høitjeldsegn  som  inden  landets  vestlige 
og  nordlige  egn. 

Del  lør  \islnok  sies,  al  den  store  tlerhel  af  geologer  nu  er 
kommet  bort  fra  den  gamle  anskuelse  om  en  jevn,  kontinuerlig 
forandring  i  de  klimatiske  forhold,  geologisk  seet.  De  vidnesbyrd, 
man  i  de  geologiske  lag  kan  spore  med  hensyn  lil  vekslinger,  er 
for  mange  og  af  altfor  fremtrædende  karakter  til,  at  man  i  læng- 
den har  kunnet  forbise  dem.  Og  det  er  paa  den  anden  side 
noksaa  merkelig  at  se,  at  selv  en  forsker,  der  anskuer  forholdene 
paa  den  sædvanlige,  meteorologiske  maate,  tiltrods  for  at  denne 
har  meget  tilfælles  med  den  gamle  geologiske,  ogsaa  ser  sig  nødt 
til  al  benytte  el  saadant  ultryk  som  hypotesen  om  klimaels 
ufoianderlighed  (Hvn:  Bidrag  lil  bestemmelsen  af  meteorologiske 
elementers  periodei",    19]."),   jiag.  1>  . 

l'len   her  al  gaa   nivrmere   ind   paa   delaljei-  i    Ulimalels   for- 
andringer, i  dets  variation,  skal  vi  kun  mindes,  at  ifølge  alle 
de  kjendsgjerninger,  som  nu  staar  til  vor  raadighet,  er  vi  nødt  til 
at  betragte  denne  variation  som  oscillalorisk,  som  sammensat 
af  klimalbølger  af  forskjellig  orden  (P.  A.  Øvkn:  Glaciale  sludie- 
streiflog,    ll)(»s,    pag.    'Art — V.)\      Dels    vil    disse    klimalscillalioner 
natinligvis    mere    direkte    øve    sin   indflydelse   |)aa   ulviklingen  af 
de  biologiske  forhold,  paa   ulbredelsen  og  fordelingen  af  planler 
og  dyr,   men  dels  vil  de  ogsaa  virke  paa  en  mere  indirekte  maa 
te  ved  deres  indx  irkning  |)aa  havslrommenes  relning.  lleierimid 
lertid    ikke  de   klimatologiske   forliold    enebeslemnuMide,    idet    for 
delingen  af  land   og  ha\    spiller  en   vigtig  rolle,   og  dermed   er   vi 
stillet   like  over  for  del   vigtige  sporgsmaal  om  strandlinjens  stil 
ling   og    dens    beva'gelse.      Imidlertid   er  ikke  dette   lænomen   saa 
enkelt,  som  \i  kanske  i  oieblikkel  saa  let  forestiller  os.    Spadserer 
vi  langs  en  strandkant,  saa  ser  vi  havjlaten  i  u()|)horlig  be\;egel.se, 
likegyldig   hvordan    veirlorlioldene  ei,    mi'n  foiandringen  er  snart 
stor,    snaii    mindre,    og    xcksler    paa   de    forskjellige    steder,      l-'ra 
el  geologisk    synspunkt    interesserer    scl vl'olgelig   havllatens   vibra 


152  P.   A.    ØYEN  [1914 

tioner  (Forel:  Seiches  et  Vitrations  des  Lacs  et  de  la  Mer,  1879, 
pag.  5)  os  mindre  trods  deres  betydelige  interesse  i  meterologisk 
henseende  (G.  H.  Darwin:  The  Tides,  London  1898,  pag.  16-49, 
og  den  samme:  third  edition.  London  1911,  pag.  1 — 58j.  Men 
man  har  en  række  forskjelligartede  fænomener,  der  samvirker 
og  gir  anledning  til  det  langs  vor  kyst  bekjendte  tidvand. 
Dette  sammensættes  af  en  række  periodiske  forandringer  i  hav- 
flatens  stilling ;  den  norske  gradmaalingskommssion,  der  har 
benyttet  de  af  G.  H.  Darwin  indførte  betegnelser  (G.  H.  Darwin: 
Report  of  a  Committee  for  the  Harmonic  Analysis  of  Tidal 
Observations.  British  Association  1883),  har  saaledes  for  bereg 
ningen  af  tidvandet  paa  den  norske  kyst  utskilt  ikke  mindre 
end  16  bølger  med  forholdsvis  korte  perioder,  hvoraf  et  j)ar 
»synes  at  staa  i  forbindelse  med  opstuvninger  og  reflexer  i  fjor- 
dene«, og  endvidere  er  der  utskilt  6  bølger  med  lange  perioder 
(Resultater  af  vandstands-observationer  paa  den  norske  kyst,  H. 
VI,  1904,  pag.  11 — 12).  Den  første  videnskabelige  undersøkelse 
af  dette  indviklede  fænomen  blev  i  vort  land  foretat  8. — 28.  juni 
1835,  og  de  anstillede  observationer  bearbeidedes  af  Whewell 
(Philos.'  Trans,  of  the  Roy.  Soc.  London,  1836,  pag.  315,  329). 
I  aarenes  løp  indhentedes  enkelte,  spredte  oplysninger,  men  ikke 
meget  utover  det  fra  1836  kjendte.  I  1871  meddelte  Broch  la 
difference  de  hauteur  a  fleux  et  a  réflux  (Broch:  Stat.  årbog 
for  kongeriget  Norge  187 J,  pag.  375)  paa  enkelte  steder  langs 
kysten,  saaledes:  Næsset  0.31  m.,  Stavanger  0.94  m.,  Bergen 
1.25  m.,  Trondhjem  2.5  m..  Hammerfest  2.8  m.  og  Vadsø  2.8  m. 
Med  syttiaarene  begyndte  saa  den  norske  gradmaalingskom 
missions  arbeide  med  selvregistrerende  vandstandsmaalere  paa 
flere  steder  af  kyslen.  For  Trondhjems  vedkommende  fandtes 
efter  observationer  1872 — 78  mindste  forsk jel  mellem  paa  hinan- 
den følgende  lav-  og  høivand  i  hver  maaned  0,45  m.  (Vandstands 
observationer  H.  I,  pag.  110)  og  største  forskjel  i  samme  tidsrum 
3,89  m.  (L.  c.  H.  I,  pag.  109);  eller  om  vi  tar  middel  af  forskjel 
len  mellem  paahinanden  følgende  lav  og  høivand,  saa  faar  vi 
henholdsvis  1,80  m.  og  2,e6  m.  med  middel  1,99  m.  (L.  c.  H.  I, 
pag.  111).  Tar  vi  observationerne  1880 — 81,  faar  vi  paa  samme 
maate  0,09  m.  (L.  c.  H.  II,  pag.  53)  og  3,28  m.  (L.  c.  H.  II,  pag.  52). 
Tidvandet  varierer  altsaa  inden  forholdsvis,  temmelig  vide  gren- 
ser,  og  bestemmelsen,  af  den  egentlige  middel  vandstand  maa 
derfor  ske  gjennem  et  forholdsvis,  ganske  stort  antal  observa- 
tioner, om  den  skal  kunne  sies  at  være  bestemt  med  en  tilnærmet 
grad  af  sandsynlighet.  At  bestemme  den  nuværende  strandlinjes 
beliggenhet  er  derfor  forbundet  med  saa  mange  vanskeligheter, 
at  man  som  regel  lar  sig  nøie  med  en  tilnærmet  grad  af  nøiag 
tighet.  Paa  grund  heraf  vil  heller  ikke  den   tidvandets  variation 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    THONDII.IKMSFELTET  153 

i  geologisk  tid,  som  stiuir  i  foil)in(lelse  med  tidal  friction  >  (G.  H. 
Darwin:  The  Tides,  London  1<S98,  pag.  238 — 276j,  kunne  aftvinge 
os  nogen  større  interesse  i  denne  forbindelse,  da  vi  staar  like 
overfor  et  geologisk  seet  meget  begrænset  tidsafsnit.  Det  kunde 
synes  at  ligge  utenfor  nærværende  emne  at  behandle  tidvands- 
fænomenet  saa  vidt  utførlig,  men  det  spiller  en  saa  vidt  stor 
rolle  ved  bestemmelsen  af  strandlinjens  heliggenhet  og  med  hen- 
syn til  spørsmaalet  om  strandlinjens  bevæ'gelse,  nemlig  med  hen- 
syn til  dennes  hastighet  og  tildels  størrelse,  at  det  vistnok  maa 
betragtes  som  meget  nøie  sammenhørende  med  den  opgave,  vi 
nu  er  stillet  like  over  for. 

Men  i  forbindelse  med  delte  spørgsmaal  er  dukket  op  et  nyt. 
Det  har  nemlig  vist  sig,  at  det  ikke  blot  er  hydrosfæren,  vandel 
paa  jordens  overllale,  som  influeres  paa  denne  maate  af  sol  og 
maane,  men  ogsaa  den  faste  jordskorpe.  The  lirsl  allempls  lo 
measure  bodily  lides  in  Ibe  earlh  were  made  by  (iKOHC.e  H.  and 
HoRACK  Darwin  wilh  Ihe  horizontal  pendulum  JJuU.  Geol.  Soc. 
America,  Vol.  26  (1915),  pag.  172).  Hecker  har  det  nu  lykkedes 
al  maale  disse  svingninger,  der  om  end  ikke  ganske  ubetydelige, 
dog  er  relativt  meget  smaa;  de  beløper  sig  til  20 — 25  cm.  oj)  og  ned 
—  jordens  diameter  forøkes  og  formindskes  allsaa  afvekslende 
med  40 — 50  cm.,  eftersom  man  har  tlod  eller  fjæ're  Naturen, 
1909,  pag.  192). 

Disse  forandringer  er  jo  saa  smaa,  at  de  kvarlaMgeologisk 
ikke  synes  al  belinge  nogen  slørre  interesse  i  og  for  sig.  Men 
(le  har  derimot  en  meget  stor,  indirekle  betydning  for  vor  opfat- 
ning af  de  kvarlæMgeologiske  fænomener,  idet  vi  her  ser  de  geody- 
namiske  og  klimatologiske  fænomener  paa  en  høisl  merkverdig 
maate  gripe  over  i  hverandre.  Og  vi  bringes  ogsaa  ])aa  den 
maale  fra  betragtningen  af  de  klimatologiske  fænomener  ganske 
naturlig  over  lil  en  undersøkelse  af  likeveglsforboldet,  isostasen, 
i  jordskorj)en. 

(irafisk  kan  vi  fremstille  klimaloscillationen  eller  klimatos 
cillationerne  i  kurver  paa  liknende  maale  som  jordskorpe 
bevæ'gelsen ;  og  forulen  (le  fra  iiieleorologiske  slationer  erboldte 
oversikter,  med  lilsvaiende  kurver  og  normalverdier  for  korte, 
let  overskuelige  tidsrum,  vil  vi  da  meget  snart  se,  al  vi  ogsaa  kan 
skaffe  os  saadanne,  som  omfatter  slørre  tidsafsnit,  historiske, 
forhistoriske  og  geologiske.  Del  ligger  utenfor  iKvrværende  af 
handlings  ramme  al  folge  alle  disse  i  delalj,  men  del  er  nyttig 
og  nødvendig  al  |)ek('  paa  deres  genetiske  sammenlueng.  for  al 
enhver,  kvaita'rgeologisk  kan  gjore  sig  klart  rede  for,  at  man 
staar  like  over-  foi-  cl  generelt  fa'uomen,  al  dei  ikke  er  nogen 
kvalitativ,  men  kun  kvantitativ  forskjel  paa  luilidens  smaa  og 
istidens     store   klimatoscillalioiier-,   og  al   disse   foiskjellige  veks 


154  P.   A.   ØYEN  [1914 

linger  i  klimatet  kan  interferere  paa  de  forskjelligsle,  men  vist- 
nok lovbundne  maater  med  jordskorpens  bevægelse,  likesom  de 
ogsaa  kan  interferere  indbyrdes,  ofte  paa  en  saa  indviklet  maate 
at  vi  helst  saa,  vi  kunde  trække  os  tilbake  fra  forsøk  paa  ana- 
lyse og  forklaring  af  fænomenet.  Men  istedet  for  at  trykke  os 
ned  i  en  mørk  og  dyp  skepticisme,  bør  disse  vanskelige  proble- 
mer stimulere  os  til  nyt  og  fortsat  arbeide,  og  inspirere  nye 
tanker  og  ideer  til  sammenknytning  af  fænomenerne. 


Isostase. 

What  are  the  foundations  of  the  earthV  On  what  do  moun- 
tains,  continents,  and  ocean  basins  restV«  er  de  to  spørsmaal, 
hvormed  Bailey  Willis  indleder  sin  afhandling:  »What  is  Terra 
Firma?  —  A  Review  of  current  Research  in  Isostasy«  (Smith- 
sonian  Report,  1910.  i)ag.  o91  flg.).  Henimot  slutningen  af  sin 
redegjørelse  ytrer  han  paa  en  merkelig,  tidssvarende  maate  føl- 
gende: »Isostasy  and  rigidity  both  are  conditions  of  the  earth's 
mass.  Their  relative  elTecls  in  the  changes  of  stress  in  the  earth 
vary  with  the  state  of  uplift  or  erosion,  and  it  is  an  interesting 
coincidence  that  intelligent  research  should  investigate  the  con- 
dilion  during  an  epoch  when  equilibrium  is  most  nearly  com- 
plete  and  rigidity  least  severely  stressed.  But  vs^e  may  not  over- 
look the  faet  that  Ihis  condition  is  but  a  transient  one«  (L.  c. 
pag.  405\  Og  han  afslutter  sit  arbeide  med  følgende:  If  we  apply 
these  considerations  to  llie  (juestion  ^vith  which  this  review 
began,  what  are  the  foundations  of  the  earth V  We  may  answer: 
The  foundations  are  solid  rock,  which  is  selfcrushed  to  a  depth 
of  120  kilometers,  more  or  less,  which  is  rendered  sufficientl}' 
rigid  by  pressure  to  maintain  its  form  during  prolonged  geologic 
periods  with  but  very  slight  change,  in  spite  of  stresses  occa- 
sioned  by  erosion  of  continenlal  reliefs,  bul  which  is  capable 
of  movements  that  from  time  to  time  result  in  the  gradual  ele 
vation  of  continents  and  the  more  vigorous  uplifts  of  mountains 
through  which  isostatic  e(|uilibrium  is  restored<    (L.  c.  pag.  406). 

Men  vi  kan  gaa  langt  tilbake,  tilbake  til  kvartærgeologiens 
grundlægger  Hi  tton,  for  at  finde  spiren  til  de  tanker,  som  oven- 
for blev  uttalt.  »Playfai«,  in  his  »Illustrations  of  the  Huttonian 
Theory ',  in  1802,  admitted  the  sufficiency  of  the  proofs  adduced 
by  Celcius,  but  allribuled  the  change  of  level  to  the  niovement 
of  the  land,  rather  than  to  a  diminution  of  the  waters«  (Charles 
Lykll:   Principles  of  (ieology,  4th  edition,  Vol.  II,  1835,  pag.  335). 

The  hypothesis  of  the  rising  of  the  land,  he  adds,  >agrees 
well  with  tbe  Huttonian   theorv,  which  holds  that  our  continents 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  155 

are    subjecl    lo    be    acled    upon    by  the    expansive   forces    of   the 
mineral  regions;  that  by    these    forces    Ihey  have    been    actually 
raised  up,  and  are  sustained  bv  theni  in  Iheir  present  situation 
(L.  c.  pag.  ?>86). 

Og  Lyell  forlælier  selv  videre  om  sin  stilling  til  spørsmaalel 
om  landets  stigning  paa  den  skandinaviske  halvø:  »In  former 
editions  I  expressed  many  doubls  as  to  the  validity  of  the  proofs 
of  a  gradual  rise  of  land  in  Sweden.  A  detailed  statement  of 
the  observations  which  I  made  in  1834,  and  which  led  me  lo 
change  my  opinion,  will  be  found  in  the  Philosophical  Trans- 
actions  for  1835,  part  I'  (Lyell:  Principles  of  Geology,  4th 
edition,  Vol.  II,  1835,  pag.  337).  Jeg  har  allerede  ved  en  tidligere 
anledning  (Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  Nr.  7,  pag.  6)  gjort  oj)- 
merksom  paa  de  betydningsfulde  iagttagelser,  som  omtrent  paa 
denne  lid  blev  gjort  af  James  Smith  of  Johdanhill.  Og  i  sin 
»Address  delivered  of  the  Anniversary  Meeting  of  the  Geologicai 
Society  of  London  18y37«  yttrede  Charles  Lyelf.  følgende: 
'Changes  in  the  relative  level  of  land  and  water,  in  the  estuary 
of  the  Clyde,  are  indicated  by  fads  described  in  anolher  paper 
by  Mr.  Smith  of  Jordan  Hill,  near  Glasgow.  Superficial  de[)Osits, 
in  which  a  great  number  of  marine  shells  of  recent  species  are 
imbedded,  are  found  on  the  banks  of  the  Clyde  below  Gla.sgow, 
at  the  heighl  of  3()  or  40  feel  above  the  sea.  I  had  myself  an 
opporlunily  of  verifying  during  the  last  summer  several  of  these 
observations  of  Mr.  Smith,  and  found  e(|iially  clear  proofs  that 
the  Island  of  Arran  had  |)arlicipate(l  in  the  upward  movemenl 
(L.  c.  ])ag.  28  . 

Dette  var  saaledes  ointronl  samtidig  med,  al  Hu.w.vis  utforlc 
sine  inerkelige  og  i  lang  tid  gjemte  og  glemte  iakllagelser  og 
undersøkeiser  med  hensyn  til  gamle  klippe  terrasser  i  Allen,  og 
naaede  frem  til  sine  e[)okeg^jørende  slutninger  med  hensyn  lil 
slrandlinjernes  fald.  Hvad  vi  ogsaa  i  denne  forbindelse  bør  ha 
opmerksomhelen  henvendt  paa.  er,  al  allerede  Bmavais  iakttok 
og  inaaltc  boiden  af  tre  sa'l  slrandliiijer.  Afhandlingen  ulkom 
under  titel:  Hi',.\\'ais:  Sur  les  lignes  d'ancien  niveau  de  la  mer, 
dans  le  Finmark  Comples  Kendus  d.  Seances  d.  lAcademie 
des  Sciences,  Paris,  Tome  Dixieme,  1S4(I,  p.  (U)l — Gl)3  .  Af  denne 
kan  anføres:  L'auleur  dislingue  deux  lignes  d'ancien  niveau 
bien  netlemenl  in(ii([uées.  La  supérieure  a  (>7,4  m.  d'élévation 
dans  la  baie  de  Kaaliord,  el  son  élé\ation  diminue  graduc  llemenl 
juscpi'a  l'embouchure  d  une  riviéic  nommée  Jernelv,  ou  elle  n'a 
plus  (jue  IJ,<)  m  A  partier  de  ce  point,  elle  s'abaisse  dune 
maniére  beaucoup  |)lus  rapide  jus(|u'a  Slammerfest  ou  sa  bauleui- 
n'esl  plus  (\iic  de  "_'S,(;  m.  La  ligne  inférieui-e  suil  des  phascs 
pareilles;   mais  son   inclinaison  esl    réguliere  el   d'environ   :')5"  de 


1  o 6  P.   A.   ØYEN [1914 

degre:  son  altilude,  pres  de  Bossekop  dans  lAllentioid,  est  de 
27,7  m.:  a  Slammerfesl  elle  nest  que  de  14,1  in.  Aiiisi  ces  lignes 
ne  sonl  ni  horizonlales,  ni  inéme  paralléles  entre  elles.  Il  existe 
une  tioisiéme  ligne  inoins  evidente,  et  dont  la  réalité  peut  se 
conlester;  elle  aurait  40,5  m.  de  haulenr  dans  la  baie  d'Alten, 
et  seulement  21,0  m.  auprés  de  Stammerfest.  (L.  c.  pag.  691 
— 692).  Denne  afhandling  finder  vi  under  titelen  On  the  Lines  of 
the  Ancient  Level  of  the  Sea  in  P'inmark,  en  oversættelse  af  i 
Jameson's  bekjendle  »The  Edinl)urgh  New  Philosoj)hical  Journal, 
Vol.  29,  1840,  pag.  164 — 166.  Og  de  tre  nævnte  linjer  er  ganske 
sikre  og  nøiagtig  maalt,  li  vi  gjenfnider  dem  vakkert  tegnet  med 
blaat,  rødt  og  gult  j)aa  Carte  des  Anciennes  Lignes  du  Niveau 
de  la  Mer  entre  Kaafiord  et  Hammerfest  (Finmark)  dressée  par 
A.  Bhavais  1839  (Voyages  en  Scandinavie  etc.  sous  la  direction 
de  M.  Paul  Gaimahd.  Atlas  Géologique,  d'aprés  M.  E.  Robert). 
Hos  Robert  (Lhambers  (Ancient  Sea-Margins,  1848,  pag.  290) 
finder  vi  for  de  af  Rravais  tegnede  linjer  anført  seks  maalinger 
saavel  for  øvre  som  nedre  linje  og  tre  maalinger  for  mitre.  Og 
Chambers  tilføier:  this  view  of  declension  has  been  received 
every  where  wilhout  challenge,  and  i)robably  is  held  by  some 
geologists  as  an  evidence  for  Ihose  local  and  partial  elevations, 
of  Avhich  instances  have  of  late  been  adduced  alike  from  tlie 
coast  of  Chili  and   the  shores  of  the  Baltic     (L.  c.  i)ag.  290 — 2911 

\'ed  en  tidligere  anledning  (Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I. 
Mathm.  nalurv.  Kl.  1908,  No.  2,  pag.  109)  har  jeg  behandlel  M. 
Sars's  merkverdige  stilling  til  spørsmaalet  om  landplatens  ulike- 
formede  hænning,  hvor  det  viser  sig,  at  han  indtok  el  for  sin 
tid  langt  fremskredet  standpunkt,  saa  han  vil  komme  lil  for 
bestandig  at  indta  en  eiendommelig  stilling  som  en  af  forløperne 
for  den  isostaliske  theoris  gjennembrud.  Kjerulf  njevnte  Bravais 
og  hans  undersøkeiser  (Nogle  af  geologiens  lidmaalere,  1874, 
pag.  15  &  Udsigt  over  det  sydlige  Norges  geologi,  1879,  pag.  15), 
men  han  sier  uttrykkelig,  at  strandlinierne  er  horizonlale«  (L. 
c.  pag.  15).  Kjerulf  angav  to  forskjellige  trin  (Nogle  af  geologiens 
tidmaalere,  1874,  pag.  15).  Det  samme  gjorde  Geikie:  Numerous 
ancient  marine  terraces,  especially  the  same  two  prominent  ones 
already  mentioned,  may  be  traced  along  the  sides  of  the  Jøkuls 
F'jord.  The  lower  of  these  runs  at  a  level  of  about  60  leet,  the 
higher  at  about  152  leet  above  high  water  mark'  (A.  CiEikie: 
Geologicai  Sketches  at  Home  and  Abroad,   Pag.  158). 

Helland  angav  ogsaa  i  Tromsø  amt  to  linjesa'l  skraanende 
ut  mot  havet  paa  samme  maate  som  af  Bravais  angivet  (Nor- 
ges geol.  undersøkelse,  Aarbog  1898 — 99,  no.  2,  pag.  4).  Selv  har 
jeg  i  omegnen  af  Tromsø,  saavel  i  t)yens  umiddelbare  omegn  som 
længere  syd  og  længere  nord,  hat  anledning   til  paa  liere  steder 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  157 

at  iaktta    tre    iitprægede  linjesæt;  ofte  sees  kun  to,  til  sine  tider 
ogsaa  en  flerhet  af  mindre  skarpt   fremtrædende  linjer.     Klippe 
terrasser   og   almindelige   terrasser  gaar  mangesteds   umiddelbart 
over  i  hverandre;  foran  sæ'kkedale  og  botner  sees  ofte  som  ter- 
rasser utformede  moræ^ier. 

Archibald  Geikie  sier  ogsaa,  at  »there  are  in  Scotland  three 
strand-lines  so  conspicuous  and  so  persistent  that  attention  mav 
be  confined  to  them.  From  what  has  been  taken  to  be  their 
average  height  above  mean  sea-level  or  Ordnance  datum,  they  are 
known  respectively  as  the  100-foot,  the  50-fool,  and  Ihe  •25-fool 
beaches«  (The  Quart.  Journ.  Geol.  Soc.  London,  Vol.  60  (1904), 
pag.  XC). 

Med  hensyn  til  bevægelser  i  jordskorpen,  «crust  of  the  earth« 
(Davis:  Physical  Geography,  1900,  pag.  91)  uttaler  Davis:  there 
can  be  no  (juestion  that  such  movements  have  repeatedly  taken 
place,  and  that  they  are  even  now  in  sIo\v  progress<  (L.  c.  pag.  92'. 

SuESS  indtok  et  særegent  standpunkt  til  spørsmaalet  om  den 
relative  forbindelse  mellem  hævning  og  sænkning  af  land  og  hav, 
saaledes  som  vi  kan  læse  i  hans  afhandling  »Ueber  die  vermeint- 
lichen  siicularen  Schwankungen  einzelner  Theile  der  Erdober- 
flåche«  (Verh.  d.  k.  k.  geol.  Reichsanstalt,  1880,  nr.  11,  pag.  171 
flg.),  hvor  han  ganske  neutralt  kun  taler  om  »Verschiebungen 
der  Strandlinie«  og  indfører  betegnelserne  positive  &  negative 
forsky vninger  (L.  c.  pag.  173).  Slutresultatet  af  Suess'  under- 
søkeiser resumerer  han  selv  i  følgende:  »Wir  werden  uns  ent 
schliessen  miissen,  auch  die  letzte  Form  der  Erhebungstheorie, 
die  Doctrin  von  den  siicularen  Schwankungen  der  Continente, 
zu  verlassen'<  (L.  c.  pag.  180).  Der  er  en  mulighet  for,  at  Suess 
har  virket  tilbake  ikke  saa  ganske  lite  paa  enkeltes  opfatning  af 
forholdene  selv  i  vort  land;  Ihi  det  lyder  ganske  besynderlig,  naar 
Karl  Petteusen  i  sin  afhandling  om  The  slo^v  secular  Rise 
or  Fall  of  (kontinental  Masses'  (The  Geol.  Magazine,  London, 
D.  2,  V.  6,  1879,  pag.  298—304)  sier:  »the  opinions  of  Mr.  Bravais 
are  founded  on  erroneous  suppositions,  and  that  his  conclusions 
must  be  kept,  at  least  for  the  j)resenl,  apart  from  the  range  of 
positive  facts  (L.  c.  pag.  301j.  Gilbert  sier,  at  >  the  minule 
elements  of  orographic  displacement  are  often  paroxysmal,  but 
so  far  as  observation  informs  us,  the  general  i)rogress  of  such 
changes  is  slow  and  gradual<  (U.  S.  Geol.  Surv.,  V.  Ann.  Hej) 
1S83— 84,   pag.  123). 

.LvMiESON  var  af  den  anskuelse,  at  the  weiglil  of  the  great 
glacier  had  caused  a  depression  of  the  norlliern  region  on  which 
it  lay,  and  that  afterwards,  when  the  ice  melted,  the  land.  being 
relieved  from  ils  load,  gradually  rose  again,  so  that  the  old  beach, 
whicli    was  formerly  horizontal,  now  presents  an  upward  slope 


158  P.    A.    ØYEN  [1914 

lo  Ihe  north«  (The  (ieol.  Mag.  London,  D.  3,  Vol.  4,  1887, 
pag.  346). 

A.  DE  Lapparent  t'orklaite  endnu  saa  senl  som  i  1886  i  sin 
afhandling  »Le  Niveau  de  la  Mer«  (Bull.  de  la  Soc.  Géol.  de 
France,  Ser.  3,  XIV,  pag.  368 — 385)  Skandinaviens  og  Skotlands 
strandterrasser  som  afsat  under  en  høiere  havstand,  foraarsaket 
ved  Attraktion  der  See  durch  (iletschermassen  von  verånder- 
licher  Måchtigkeit  . 

Warren  Upham  antar  for  Nordeuropas  vedkommende  epeiro- 
genic  causes  of  the  Ice  age  and  of  its  sudden  end  (The  Ame- 
rican Geologist,  Vol.  XXU,   1898,  pag.   108). 

Archibald  Geikie  uttrykte  sin  anskuelse  om  niveauforand- 
ringerne og  deres  aarsak  ganske  klart  i  følgende:  »the 
changes  of  level,  of  which  our  islands  furnish  such  signal 
illustrations,  have  been  primarily  due,  not  to  any  oscillations 
of  the  surface  of  the  ocean  but  to  movements  of  the  terrestrial 
crust  connected  with  the  slow  cooling  and  contraction  of  our 
globe«  (The  Quart.  Journ.  Geol.  Soc.  London,  Vol.  60,  1904,  pag. 
GIV).  Efter  at  ha  diskullert  saavel  isattraktionsteorien  til  at  for- 
klare havniveauets  stigen  som  istrykteorien  til  at  forklare  jord- 
skorpens sænkning,  fortsætter  Archibalu  Geikie:  »a  third  view 
regards  the  movement  as  one  of  the  lithosphere  itself.  For 
reasons  already  assigned  I  regard  the  last  interpretation  as  most 
probable,  though  the  influence  of  the  ice  may  possibly  have  to 
some  slight  extent  contributed  t^Text-Book  of«  Geologv,  Vol.  II, 
1903,  pag.  1320),  (cfr.  L.  c.  Vol.  I,  1903.  pag.  377—397)^  En  teori, 
som  har  været  forholdsvis  lite  paaagtel,  men  som  ikke  desto 
mindre  er  meget  merkelig,  dels  paa  grund  af  sin  enkelhet  og  ved 
det  naturlig  fysiske  ræ>sonnement,  samt  endelig  derved,  at  det 
teoretisk  vundne  resultat  paa  en  merkværdig  maate  tilnærmet 
stemmer  overens  med  de  senere  iakttagne  forhold,  fremsattes  af 
en  franskmand,  idet  Radoureaii  skrev  en  Etude  sur  le  souléve- 
ment  lent  actuel  de  la  Scandinavie«  (Ann.  des  Mines,  T.  VI,  1894, 
pag.  239 — 275),  hvori  han  behandlede  Skandinaviens  utviklings- 
historie  i  kvartærtiden,  særlig  med  hensyn  til  strandlinjer  og 
terrasser,  og  naar  endelig  til  den  slutning,  at  det  skandinaviske 
fastlands  hævning  mest  tilfredsstillende  kan  forklares  ved  Dry- 
GALSKi's  teori,  hvorefter  den  har  sin  aarsak  i  landplatens  op- 
varming,  sæ^-lig  ved  isdækkets  afsmelting.  Det  fennoskandiske 
isdække  skulde  hat  en  gjennemsnitsutstrækning  af  1500  km. 
over  mest  granitisk  og  krystallinsk  underlag,  og  temperaturen  paa 
berøringsflaten  skulde  aldrig  hat  en  temperatur  over  0*^.  Skan- 
dinaviens nuværende  middeltemperatur  beløper  sig  til  3°,  og 
ved  denne  opvarmning  skulde  den  centrale  del  af  det  tidligere 
brædækkede    omraade    efter    istiden    ha    hævet    sig  ca.  229  m.. 


Nr.    6]  KVARTÆK-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  159 

Og  isoanabaserne  skulde  da  forløpe  omtrent  parallel  med  ind- 
landsisens omrids.  Kjerulf  angav  i  sin  tid  ikke  blot  de  tradi- 
tionelle 600  fot  for  den  høieste  havstand  under  eller  efter  istiden, 
men  han  angav  ogsaa  ved  en  anledning  700  f.  o.  h.  for  samme 
høide,  og  delte  har  bevirket,  at  enkelte  har  uttalt  sin  forbauselse 
over,  hvor  nær  Kjerulf  har  truffet  det  rigtige  (Polyteknisk  Tids 
skrift  185.S,  pag.  324);  hertil  maa  anmerkes,  at  det  er  den  største 
plateauhøide  Kjerulf  angir;  der  findes  ikke  tegn  til,  at  han 
har  bestemt  beliggenheten  af  den  høieste  strandlinje,  heller  ikke 
at  han  har  gjort  nogetsomhelst  tilsvarende  fossilfund  hertil.  Men 
vi  kan  gaa  videre:  der  tindes  i  det  hele  tat  i  Kjerulfs  otYent 
liggjorte  arbejder  ingensomhelsl  antydning  til,  at  han  paa  et 
eneste  sted  har  bestemt,  hvad  man  pleier  at  kalde  en  marin 
grænse.  Dette  ligger  ogsaa  klart  nok  i  dagen  deri,  at  ingen  af 
Kjerulfs  mange  elever  har  anført  den  høiere  værdi,  men  kun 
den  gamle  traditionelle  GOO  fot-værdi  af  langt  ældre  bestemmel- 
sesdato.  I  en  »Descriplive  Sketch  of  the  Physical  (ieography  and 
(ieology  of  the  Dominion  of  Canada  ,  1884,  af  Selwyx  &  Dawson 
omtales,  at  i  det  sydøstlige  omraade  these  Post-Tertiary  marine 
formations  appear  in  all  parts  of  the  area  in  flåts  and  terraced 
banks  up  to  elevations  of  500  feet  above  the  sea<    L.  c.  pag.  7\ 

De  Geer  uttaler:  »All  the  observations  evidently  relate  to 
one  single  sj'stem  of  upheaval,  with  the  maximum  uplift  in  the 
central  port  of  the  Scandinavian  peninsula,  along  a  line  east  of 
the  watershed,  or  nearlj'  where  the  ice  sheel  of  the  last  glaciation 
reached  its  greatest  thickness<  (The  American  (leologist  Vol.  XI, 
1893,  pag.  2o).  Og  han  fortsætter:  The  very  interesting  and 
valuable  investigations  of  Gilrert,  Upha.m  and  Spencer,  have 
shown  that  the  shorelines  along  the  great  lakes  in  the  interiør 
of  eastern  North  America  have  been  unequally  uplifted  moie 
loward  the  north  than  toward  the  south,  and  this  seeues  to  be 
(juite  in  accordance  with  the  generally  adopled  opinion  in  regard 
lo  the  marine  deposils  along  the  Atlantic  coast«  i^L-  t".  pag.  29). 
De  Geer  sammenstiller  saa  ved  denne  anledning  efter  forskjel- 
lige  kilder  endel  høidemaalinger  for  antagne  marine  afsæbninger 
(I^.  c.  pag.  29 — 31)  inden  det  amerikansk  grønlandske  omraade. 
Da  endel  af  disse  va^rdier,  der  ligger  mellem  nogle  faa  fot  over 
den  nuvivrende  strandlinje  og  over  el  par  lusen,  forekom  liam 
tvilsomme,  anstillede  han  selv  inden  det  amerikansk  kanadiske 
omraade  en  nekke  undersøkeiser,  der  gav  som  resultat  en  marin 
grense  af  fra   O  til  215  m.  for  den   senglaciale  tid     I.    c.   pag.  ■\i't  . 

Vi  bør  merke  os  De  Geer's  uttalelse:  Durcli  I'eststellung 
(ler  Isobasen  oder  Linien  gleicher  Landhebung  glaube  ich  ferner 
nachgewiesen  zu  haben,  wie  sowohl  das  skandinavische  als  das 
nordamerikanische  und  /\vai-  laurcntische  Hebungsgebiel  mil  den 


160  P.   A^ØYEN  [1914 

Gebieten  der  enlbloszten  alten  Gesteine  in  auflallender  Weise 
zusammenfallen.  Gewisse  Abweichungen  deuteten  indessen  an, 
dass  ausserdem  die  Lage  der  spåtquarlåren  Vergletscherungszen- 
Ira  die  fraglichen  Niveauverånderungen  beeinfluszt  haben.  Da 
mit  war  also  eine  bestimmtere  Stiitze  erhalten  fiir  die  friiher 
fast  vollig  vernachlåssigte  Eisdrucktheorie  Jamiksons«  (Peter 
manns  Geogr.  Mitteilungen,  1912,  pag.  121).  For  Kristianiatrak- 
tens  vedkommende  angav  De  Geer  i  sin  tid  M.  G.  til  215  m. 
o.  h.  (Bull.  Geol.  Soc.  America,  Vol.  o,  1891,  pag.  65  flg.  med 
ledsakende  kart).  Hermed  kan  sammenlignes  den  i  det  foregaa- 
ende  meddelte,  virkelige  værdi.  Denne  er  nivelleret  og  fastsat 
ved  fossilfund.  Reusch  angav  saavel  for  Kristianiatrakten  som 
Trondhjemstrakten  den  fra  gammelt  kjendte  værdi  bis  gegen 
200  m.'  (Geogr.  Zeitschrift,  Jahrg.  I  (1895),  pag.  697),  som  altsaa 
ikke  er  grundet  paa  nogen  egentlig  bestemmelse  af  M.  G.,  men 
kun  paa  en  anskuelse  af  de  store,  høitliggende  terrasser,  som 
i  almindelighet  skriver  sig  fra  Portlandia-niveaiiets  tid.  For  Jæde- 
rens  vedkommende  angir  Reusch  M.  G.  til  10  m.  o.  h.  (L.  c. 
pag.  647). 

De  Geer  konstruerede  grafiske  kurvesystemer,  isoanabaser, 
for  landhævningen  i  likhed  med  de  amerikanske  geologers  frem 
gangsmaate  (Sveriges  geol.  undersøkn.  Ser.  C.  Nr.  98,  1890).  Høg- 
rom konstruerede  et  grafisk  landhævningskart,  der  minder  sterkt 
om  bjergkjededannelsen  (Medel.  från  Upsala  universitets  min.- 
geol.  institution  Nr.  26,  1904).  Begge  disse  forskere  angir  altfor 
lave  værdier  for  M.  G.,  for  Trondhjemsfeltets  centrale  partier. 
Bobeck  konstruerte  et  landhævningskart  af  nok  et  helt  andet 
utseende  (Meddel,  från  Lunds  geol. -min.  institution,  Nr.  20,  1910); 
men  helt  uenig  med  denne  sidstnævnte  forsker  er  igjen  Munthe 
(Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  33,   1911,  pag.  90  flg.). 

Vi  stansede  i  det  foregaaende  foreløbig  omtalen  af  aarsaksfor- 
holdet  ved  isostasen  med,  at  vi  fandt  Badoureau's  thermoteori 
ganske  rimelig,  om  end  derfra  er  et  langt  sprang  til  at  betrakte 
den  som  helt  almengyldig,  for  saavidt  det  gjelder  oscillationen 
af  den  faste  jordskorpe.  Og  sandsynlig  er  det  vistnok,  at  sammen- 
sat som  fænomenet  synes  at  være,  er  aarsaken  heller  ikke  enkelt. 

Imidlertid  har  isostasespørgsmaalet  i  den  senere  tid  antat  til 
dels  nye  former,  som  det  allerede  fremgaar  af  indledningsordene  til 
dette  afsnit.  Fisher   »would  therefore  hazard  the  suggestion  that 

the  apparent  elevation  or  depression  of  the  continents — 

probably  takes  place  simultaneously  over  the  whole  globe,  are 
caused  by  the  fall  or  rise  of  areas  of  the  sea  bottom  through 
the  play  of  convection  currents«  (The  American  Journal  of  Sci- 
ence, Vol.  XXI,  1906,  pag.  218).  Spencer  derimot  sier:  »My 
hypothesis  of  the   primary    causes  of  the  great  changes  of  level 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIKU    I    TRONDHJEMSFELTET  161 

on  land  and  sea  is  that  they  are  due  in  some  way  lo  differen 
tial  contraction  under  the  ocean  and  land  aieas«  (L.  c.  Vol." 
XXXV,  1913,  pag.  570).  Becker  har  ganske  nylig  skrevet  en 
interessant  afhandling  om  Isostasy  and  Radioactivity  ^  (Bull. 
Geol.  Soc.  America,  19^1"',  Vol.  2(3,  pag.  171 — 204)  og  uttaler 
her  »that  approximate  isostasy  is  a  reality  when  areas  of  suffi- 
cient size  are  considered  seems  to  me  to  have  been  fully  demon- 
strated.     As    for    the    unil    area  within  \vhich   it  may  be  taken 

for  granted  thai   isostasy    is   complete,  opinions    dilTer  — 

gravity  maps  will  show  a  mosaic  of  intersecting  lines  of  zero 
anomaly,  each  closed  area  overlying  a  column  within  which 
isostasy  is  complete  (L.  c.  pag.  185).  Det  er  ogsaa  af  stor  in- 
teresse, at  det  ikke  har  været  muhg  at  opdage  nogen  direkte 
forbindelse  mellem  fordelingen  af  tyngeanomalierne  og  utbredel 
sen  af  erosions  og  afsætningsomraader  [L.  c.  pag.  186\  Dette 
gir  da  anledning  til  at  anta,  at  virkningerne  af  denne  virkelige 
stofflytning  tilsløres  af  virkningerne  af  en  uregelmæssig  tæthets- 
fordeling,  eller  at  de  virkelige  anomalier  er  forholdsvis  smaa. 

»More  information  is  certainly  in  store  for  us,  for  Mr.  Mi- 
CHELSOM  is  now  measuring  the  terrestrial  tides  in  terms  of  the 
wavelength  of  light,  while  methods  have  been  developed  by 
which  the  distribution  of  density  above  the  level  of  isostatic 
compensation  can  be  sludied.  Thus  the  future  is  full  of  hope. 
The  rational  method  of  altaining  it  is  to  make  trial  hypothesis 
and  to  devise  methods  of  testing  them  i,Bull.  Geol  Soc.  America 
Vol.  26  (1915),  pag.   172). 


Ra-perioden. 

I  190o  oHenlligg jorde  jeg  en  afhandling  om  »Portlandia  arc- 
tica  (iRAV  og  dens  forekomst  i  vort  land  under  ratiden  og  ind- 
sjøperioden  (Christiania  Vid.-selsk.  Forh.  1903,  Nr.  11)  og  i 
1911  en  afhandling  Nogle  bemerkninger  om  Ra-perioden  i  Nor 
ge«  (Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  II,  Nr.  7.  Der  kan  lil  at  begyn 
de  med  henvises  lil  disse. 

Ra-pcriodcn  gaar  langt  tilbake  og  kan  følges  i  afsætninger 
langt  ulenfor  vort  lands  grænser.  Den  kan  sidestilles  med  den 
af  Gkikii;  indlbrle  Mrcklciiluinfidii.  men  jeg  foielra'kker  for  vort 
lands  vedkommende,  al  benylle  en  terminologi  knyllet  lil  del 
gamle,  gode,  norske  navn  Ra,  da  kanske  denne  periode  ikke 
træder  saa  lydelig  frem  med  sine  egentlige  karaktertræk  paa 
noget  andel  sled  som  netop  inden  vorl  lands  grænser.  Efter 
all,  hvad  vi  nu  vel  om  korrelalionen  mellem  den  gamle  og  nye 
verdens  islidsalsiulninger,    er   der    vislnok   ingen   rimelig  Ivil  om, 

11 


162  P.   A.    ØYEN     •  [1914 

at  den  ogsaa  l)lir  al  sidestille  med  den  amerikanske  Wisconsin- 
periode;  denne  utmerker  sig  paa  samme  maate  som  vor  Ra-peri- 
ode  ved  en  hel  række  t'orskjellige  monænetrin.  Den  amerikanske 
Wisconsin-periode  har  git  anledning  til  fremkomsten  af  en  hel 
literatur;  vi  faar  et  godt  indblik  i  den  moderne  nndersøkelse  af 
de  til  denne  knyttede  forhold  i  en  afhandling  af  Frank  Taylor: 
»The  Moraine  Systems  of  Southwestern  Ontario«,  1913.  At 
foreta  en  korrelation  af  de  enkelte  trin  med  de  norske,  lar  sig 
imidlertid  ikke  gjøre  paa  forskningens  nuværende  stadium. 

Sommeren  1910  hadde  jeg  anledning  til  at  undersøke  dele 
af  de  ytre  morænerækker  tilhørende  Ru-perioden  i  Nordtyskland, 
saaledes  bl.  a.  ved  Planer  See  og  Krakower  See,  hvor  man 
ved  sydenden  af  den  førstna'vnte  og  nordenden  af  den  sidstnævnte 
har  utprægede  morænelandskaper.  (Cfr.  Erwin  Mocki:l:  Die 
Entstehung  des  Plauer  Sees,  des  Drewitzer  oder  Alt  Schweriner 
Sees  und  des  Krakower  Sees,  1892).  Man  gjenlinder  ved  disse 
morænerækker  den  samme  slags  dichotomi  og  gjentagne  dichotomi, 
som  jeg  har  beskrevet  fra  norske  forekomster.  Idethele  viste  det 
sig,  at  Geimtz  maa  ha  hat  et  taknemmeligt  arbeidsfelt,  naar  han 
skriver  om  »Uber  die  Entstehung  der  mecklenburgischen  Seen«, 
1885;  thi  del  er  vistnok  vanskelig  inden  el  begrenset  omraade 
at  opdrive  saa  mange  ty[)er  som  netop  her  inden  detle  utstrakte 
morænelandskap,  hvor  Salisbury  i  1887  fulgte  terminal  morainic 
belt«,  tilsvarende  det,  Chamberlin  hadde  fulgt  som  begrensende 
Wisconsin-perioden  i  den  nye  verden.  Keii.hack  gav  en  god,  mere 
populaM-  oversigt  ved  VII.  Internationaler  Geographen  Kongress, 
Berlin  1899,  i  Thai  und  Seebildung  im  Gebiet  des  Baltischen 
Hohenriickens  <.  (iOttsche  fulgte  niorænelandskapel  videre  og 
gav  en  fremstilling  deraf  i  »Die  Endmoranen  und  das  marine 
Diluvium  Schleswig  Holsteins,  1— II  ,  1896—1898.  Men  de  vig- 
tigste arbeider  paa  delte  omraade  turde  være  Ussings:  »Om  Jyl- 
lands Hedesletter  og  Teorierne  for  deres  Dannelse  ,  1903,  &  Om 
Floddale  og  Randmoræner  i  Jylland  ,  1907.  Sommeren  1910 
hadde  jeg  anledning  til  at  bereise  en  stor  del  af  det  landomraade, 
hvor  UssiNG  gjorde  sine  interessante  og  epokegjørende  opdagel- 
ser, og  jeg  maa  tilstaa,  al  det  at  gjennemreise  disse  egne  med 
Ussings  eget,  originale  arbeidskarl  i  haanden,  er  en  af  dei  nter- 
essanteste  og  mest  lærerike  studiereiser,  jeg  nogensinde  har  fore- 
lat.  Senere  har  Ussing  git  en  oversigt  over  disse  forhold  i  Stein- 
mann  &  VViLCKENS:  Handbuch  der  Regionalen  Geologie,  B.  I, 
Abt.  2,  1910,  og  han  fandt  her,  selv  i  Jylland,  ikke  mindre  end 
syv  forskjellige  tilbakerykningslrin;  dertil  kommer  saa  den  jydske 
»hovedstagnationslinie  ,  som  efler  al  sandsynlighet  endnu  ikke 
danner  grensen  for  den  sidste  nedisning  (L.  c.  pag.  31).  Ved  samme 
anledning,  1910,  gjennemreiste  jeg  ogsaa  den  vestlige  del  af  det  syd- 


Nr.    6]  KVARTÆH-STiniKH    I    TRONDHJEMSFELTET  163 

lige  og  mellemsle  Sverige  i  den  hensigt  at  følge  iaciesutviklingen 
af  de  mange  forskjellige  morænetrin,  som  hev  optraT,  og  som 
jeg  ogsaa  tildels  kjeiulle  nogel  til  fra  et  pa'-  tidligere  reiser  inden 
dette  omraade. 

Nu,  det  er  vistnok  med  rette  henvist  til,  at  man,  for  at  l'or- 
staa  islidsbræerne,  bør  studere  nutidens,  men  da  vel  at  merke, 
de  til  istidens  bræer  tilsvarende,  (irønlands,  Spitsbergens,  osv.  Thi 
man  maa  vistnok  være  enig  med  Grenvilli:  Cole,  naar  han  sier: 
»The  localized  glaciers  of  the  Alps  and  Norway  mislead  rather 
than  instruct,  in  regard  to  the  huge  deposils  of  boulder  clay 
and  the  sheets  of  glacial  gravel  that  represent  one  of  the  latest 
phases  in  the  complex  growth  of  Europe  <  (Grenville  (k)LE: 
The  Growth  of  Europe,  1914,  pag.  49).  Naar  man  da  ogsaa  vel, 
hvor  vanskelig  det  er  at  enes  om  svaret  paa  spørsmaalel:  What 
is  a  glacier"?  ,  som  det  i  sin  tid  fremgik  af  en  diskussion  i 
Washington  Philosophical  Society  (Nature,  Vol.  32,  1885,  pag.  300), 
saa  er  det  ikke  saa  merkelig,  at  meningerne  kan  komme  til  at 
ytre  sig  temmelig  divergerende,  naar  spørsmaalet  reiser  sig  om 
de  enkelte,  glaciale  afsætningers  egentlige  karakter.  Dette  tra^-  da 
ofte  frem  ved  distinktionen  mellem  fluvioglaciale  og  glaciomarine 
afsætninger.  Koken  sier:  Es  ist  sehr  die  Erage,  ob  das  einem 
Kontinent  gleiche  Inlandeis  in  demselben  Masze  beweglich  ^var 
w'ie  die  Eisdecke  eines  Hochgebirges.  .lede  klimatische  Schwank 
ung  iiuszert  sich  in  Alpengegenden  viel  unruhiger  und  wird  viel 
empliiidlicher  regislriert.  Es  kann  leichter  zu  Riickziigen  und 
Vorstoszen  der  Gletscher  kommen,  wahrend  die  schwerlallige 
Masse  des  Binneneises  gewissermaszen  erst  auf  eine  Summierung 
der  klimatischen  Anderungen  reagiert  (E.  Koken:  Die  Eiszeit. 
Tiibingen    ISDi;,   j)ag.  21  . 

Det  kan  kanske  for  mange  synes,  at  dette  ligger  noget  tilside 
for  den  opgave,  som  her  foreligger,  men  jeg  har  megen  erfaring 
for,  at  dette  netop  er  saadanne  kjernepunkter,  som  det  gjælder 
at  være  fuldt  fortrolig  med,  naar  vi  skal  gjennemgaa  disse  mange 
trin.  Thi  det  er  kanske  inden  faa  onnaader,  der  hersker  saa 
megen  iiklarhet.  og  det  vistnok  af  den  grund,  at  mange  afsæt 
ninger  petrogralisk  gaar  temmelig  noie  over  i  hverandre,  hvad 
man  ogsaa  maatte  vente  ved  den  kombinerle  virkning  af  vand 
og  is.  Og  dertil  kommer,  al  afsætningerne  som  regel  er  iiten 
fossiler-  paa  |)rima'rt  leiesled,  om  end  paa  mange  steder  saadanne 
foreUonnner  seknndaMt  indleirel;  men  del  er  da  indlysende,  al 
den  forholdsvis  sikre  ledetraad,  som  fossiler  i  almindeligliel  gir, 
vil  da  ogsaa  svigte.  Derfor  ogsaa  saa  megen  uoverensstemmelse 
og  usikkeihet. 

Vi    kan   til  al   begynde  med  erindre,  hvad  Eimlam  skrev  i  ISHS, 
da    han    belegnel      Wisconsin  or  (>hainplain     som     epoch  of  linal 


164  P.   A.    ØYEN  [1914 

recession  <  (The  American  Geologist,  Vol.  XXII,  pag.  45):  »It 
appears  certain  that  the  Ballic  ridge  was  formed  when  the  bor 
der  of  the  European  ice-sheet  rested  on  the  eastern  part  of 
Schleswig  and  Denmark  as  far  north  as  Frederikshavn,  being 
there  indented  by  a  great  reentrant  angle,  from  which  the  ice- 
front  extended  westward,  resting  on  the  norlhwest  coast  of  Den- 
mark, and  thence  probably  extending  southwesterly  across  the 
area  of  the  North  Sea.  On  the  east  coast  of  Yorkshire  in  Eng- 
land an  apparently  correlative  moraine is  well  defined«, 

og  hvor  han  betragtet  Venern-Vettern-morænen  sammen  med  de 
sydfinske  som  tilhørende  »a  later  recessional  stage«  (L.  c.  pag. 
49).  Og  det  er  ganske  interessant  at  høre  hans  mening,  at  »the 
Continental  moraines  were  probably  amassed  during  a  few  thou- 
sand  years,  terminating  the  Glacial  period,  while  the  ice-sheets 
were  being  melted  fast  (as  geologists  reckon  time)  because  of  the 
Champlain  depression  of  the  ice-enveloped  lands  of  both  North 
America  and  Europe  <  (The  American  Geologist,  Vol.  XIX,  1897, 
pag.  417). 

Chamberlin  offentliggjorde  allerede  i  1883  efter  længere  tids 
forberedende  arbeider  sin  afhandling:  »Preliminarj'  Paper  on 
Ihe  Terminal  Moraine  of  the  Second  Glacial  Epoch«  (U.  S.  Geol. 
Surv.  Third.  Annual  Report  1881—82,  pag.  291  flg.),  og  vedføiede 
en  »General  Map  of  the  Terminal  Moraine  of  the  Second  Glacial 
Epoch«  (L.  c.  PI.  XXVIII)  samt  flere,  enkelte  karter,  et  kartmate 
riale  med  beskrivelse,  som  for  Amerikas  vedkommende  frem 
lægger  et  billede,  vi  nu  er  fuldt  fortrolige  med  for  vort  eget 
lands  vedkommende,  med  morænerækker  og  indsjørækker,  som 
vidner  om  indlandsisens  og  de  enkelte  bræers  stagnationslinjer 
under  afsmeltningstiden  (L.  c.  pag.  402).  Der  er  allerede  i  det 
foregaaende  antydet,  hvilken  betydning  dette  arbeide  sandsynlig 
vis  ogsaa  har  havt  paa  utviklingen  af  kjendskapet  til  de  tilsvarende 
forhold  i  den  gamle  verden. 

Lawson  kom  jo  i  Kalifornien  til  det  resultat,  at  »while  there 
is  a  very  profound  physical  break  between  the  Miocene  and 
Pliocene,  the  marine  Pliocene  and  Pleistocene  formations  are 
intimately  associated,  with  no  epoch  of  subaérial  denudation 
between  them  <  (Bull.  Dept.  Geol.  University  of  California,  Vol.  I, 
No.  4,  pag.  128).  Men  med  hensyn  til  grundlaget  for  en  videre 
inddeling  af  det  saaledes  i  visse  henseender  mere  ensartede,  sidst- 
nævnte tidsrum,  har  jo  ojifatningerne  været  meget  delte,  som 
allerede  i  den  foregaaende  fremstilling  klargjort.  Men  det  har 
dog  sin  .store  interesse  i  forbindelse  med  Lawson's  ovenfor  anførte 
anskuelse,  at  se  ogsaa  det  ny  utgivne,  geologiske  kart  over  »Vie 
toria«  (1902)  fremstille  hoveddelet  mellem  Miocæn  og  Pliocæn, 
medens     Upper  Tertiary  (PlioceneV    ikke  er  skilt  fra   »Post-Ter- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  165 

tiary«,  der  iiteii  skille  mellem  de  enkelte  afdelinger  fremstilles 
som  indbefattende  Holocene  and  Pleistocene  .  Med  hensyn  til 
opfatningen  af  forholdene  under  det  sidstnævnte  tidsrum  staar 
vistnok  en  række  forskere  paa  samme  standpunkt,  som  frem- 
gaar  af,  hvad  Hitchcock  meddeler  fra  sine  undersøkeiser  i  Ny- 
england:  The  possibility  of  a  dual  Ice  age  has  ahvays  been 
borne  in  mind  in  my  glacial  studies,  but  I  have  not  yet  seen 
any  wide-spread  phenomena  demanding  such  an  interpretation 
of  nature  (The  American  Geologist,  Vol.  XI,  1S93,  pag.  195). 
Det  er  i  hovedtrækkene  det  samme  resultat,  som  ogsaa  linder 
sit  uttryk  i  de  erfaringer,  Aigneh  har  olTentliggjort,  idet  han  i 
sine  Forschungen  iiber  die  Einheitlichkeit  der  alpinen  Eiszeit? 
er  kommet  til  det  resultat,  at  >wir  haben  im  Quartiir  nur  eine 
einzige  p]iszeit  gehabt  und  alle  l'nregelmassigkeiten  in  ihrem 
Verlaufe  sowie  alle  scheinbaren  Wiederholungen  sind  auf  lokale 
Schwankungen  und  l'nterbrechungen  und  auf  verschiedenartige 
gegenseitige  Beeinllussung  der  einzelnen  (lletscher  wahrend  der 
Entwickelungsperiode  der  F^iszeit  zuriickzufiiliren  Arch.  Ver. 
Freunde  der  Naturgeschichte  in  Mecklenburg,  Jahr  ()4,  Giistrow 
1910,  pag.  1()()\  Men  hos  en  række  forskere  gjenfinder  vi  selv  i 
ny  tid  Ch.\mbi:iu.ins  gamle  ()j)fatning.  Atti:nsp]-;hgi:h  sier  saa- 
ledes:  doch  konnte  bisher  fiir  die  Uheinebene  nicht  eine  drei- 
oder  gar  viermalige,  sondern  mit  Sicherheit  nur  eine  zweimalige 
Einwirkung  der  Eiszeit,  also  zwei  Eiszeiten,  nachgewiesen  wer- 
den  (Studien  zur  Morphologie  der  Vorderpfalz,  Kronach  1908, 
pag.  o8),  altsaa  overensstemmende  med  Pautsch's  angivelse  fra 
Tatraomraadet  i  Die  Eiszeit  in  den  Gebirgen  Europas  zwischen 
dem  nordischen  und  dem  alpinen  Eisgebiet «  —  Geogr.  Zeitschr. 
B.  X,  H.  12)  og  Menzkl's  fra  Harz  (58  u.  59  Jahresbericht  Xatur- 
hist.  Gesellsch.  Hannover,  1910,  pag.  38).  Matthkw  adskilte 
i  de  kvartære  overtlateafsa^tninger: 

1.   Houlder-clay  or  till,  glacial  drift 

i.  Stratified  sand  and  gravel,  Syrtensian   marine  deposils 

'.'>.   Leda  clay,  estuarine  dej^osits 

4.  Saxicava   sand,   raised    beachcs,   iitloral   deposits 

5.  Modeiii   alluvium 

(Cfr.  H.  W.  Ei.LS:  A  History  of  Ne%v  Brunswick  Geology.  1887. 
pag.  59),  og  der  tilføies,  al  i  det  sydlige  New  lirunswick  forer 
afdelingen  Saxicava  sand  kun  to  arter  a  Mya  and  a  Macoma 
(I^.  c.  pag.  00).  Og  i  denne  foibindelse  er  det  af  interesse  at 
erindre,  hvad  der  sel\  i  indeva'rende  aar  er  ollenlliggjort  om 
afsuu'llningslbiholdene  for'  den  sidste  istids  d;eUke  inden  det 
amerikanske  omraade. 

DuvsnAi.i;    adskiller   i   afsmeltningsliden    for    del    Uoiilinenlale 
|)leisl()caMie     Gordilleran    Ice  Sheet   : 


KiC)  1'.    A.    ØYEN  [1914 

First  Period  of  Valley  Glacialion, 

Second   Period  of  Valley  Glaciation, 

Fonnation  of  Terrace-steps. 
Og  her  nttaler  han  ganske  liketil:  Periodic  changes  of  climate 
in  post  Glacial  time  hrought  aboul  minor  stages  of  alluviation 
and  degradation  Nvith  the  prodnction  of  the  present  terrace-steps, 
gorges,  and  ravines«  (Drysdali::  Geology  of  Franklin  Mining 
Camp,  British  Columbia,  1915,  pag.  18).  Og  samme  forsker 
uttaler  videre:  Without  further  climatic  variations  there  would 
be  a  single  cycle  of  degradation  and  no  terraces  except  those 
due  lo  the  normal  sidewise  swinging  of  Ihe  streams.  This  is 
nol  the  case  in  the  Franklin  dislricl,  for  periodic  changes  of 
climate  in  post-Crlacial  time  have  broughl  aboul  minor  stages  of 
alluviation  and  degradation.  Such  climatic  oscillations  are  in- 
ferred  on  accounl  of  the  presence  on  bolh  sides  of  the  Franklin 
valley,  near  ils  junction  with  the  main  Ketlle  valley,  of  a  series 
of  lerrace  stej)s^  (L.  c.  pag.  26j.  Del  har  sin  store  interesse  her, 
i  motsælning  til  den  tidligere  efter  Upham  anførte  opfatning,  og- 
saa  fra  amerikansk  side  at  finde  uttryk  for  en  mere  med  nyere 
europæiske  oi)fatningpr  samstemmende  anskuelse,  hvilket  vi  jo 
ogsaa  ganske  natm-lig  maalte  vente,  naar  vi  erindrer,  at  allerede 
for  omkring  en  menneskealder  siden  gjorde  Salisbury  opmerksom 
paa  den  store  likhel  mellem  de  til  Meck  lenbur  gi  an  i  Europa 
og  til  Wisconsin  i  America  svarende  endemorænelandskaper  i 
en  afhandling:  Terminal  Moraines  in  Northern  Germany<  (Ame- 
rican .lourn.  Sci.,  Vol.  Ho,  188S,  pag.  401 — ^407^  Dette  har  da 
ogsaa  senere  og  i  mere  ulvidel  form  fundet  uttryk  i  Llvkrett's 
afhandling:  Comparison  of  North  American  and  European  glacial 
deposils  (Zeitschr.  fiir  Gletsherkunde,  B.  IV,  1910,  pag.  304  flg.), 
hvor  han  behandler  the  fourth  drift  .  For  os  har  det  i  denne 
forbindelse  en  speciel  interesse,  at  Levlrett  ved  hin  anledning 
kommer  til  del  resultal,  at  the  moraines  of  the  Wisconsin  drift 
admit  of  grouping  in  a  way  thai  suggest  sladia  similar  to  those 
described  by  Penck  and  Bruckner  in  the  Alpine  region.  East 
group  consisls  of  a  bulky  outer  moraine  which  seems  to  be 
merely  recessional  and  to  indicale  no  readvance  of  the  ice  border. 
The  bulky  outer  moraine  of  the  group,  however,  is  Ihoughl  lo 
indicale  a  readvance  of  more  or  less  consequence,  for  il  is  nol 
entirely  concenlric  ^vilh  the  moraines  oulside  of  il«  (L.  c.  pag.  306). 
Særlig  bør  vi  her  merke  os  Leverett's  uttalelse:  It  can  scarcely 
be  decided  in  the  present  state  of  investigation  whelher  the  groups 
of  moraines  in  the  Wisconsin  drift  of  America  correlale  with  the 
several  sladia  in  the  Alpine  region,  but  il  certainly  is  a  sugges- 
live  feature  of  resemblance  (L.  c.  pag.  306).  I  umiddelbar  til- 
slutning hertil   har  det  derfor  ogsaa   sin   store  interesse  at  minde 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  167 

om,  hvad  Upham  aiilok,  nemlig,  at  the  continenlal  moraines 
were  probably  amassed  during  a  few  thousand  years,  termi- 
nating  Ihe  Glacial  period,  while  the  ice-sheets  were  being  melted 
fast  (as  geologists  reckon  lime)  because  of  the  Champlain  depres- 
sion of  the  ice  enveioped  lands  ol'  both  North  America  and 
Euro|)e  iThe  American  (ieologisl,  \'ol.  XIX  i  LSiJ"  ,  pag.  417). 
Per  Stolpe  har  imidlertid  i  En  sydsvensk  israndlinie  och  dess 
geograliska  betydelse  (Goteborgs  Kungl.  Vet.-  och  Vitt.-Samhalles 
Handlingar,  F.  4,  H.  13,  1910,  pag.  1  flg.>  leveret  en  interessant 
beskrivelse  al"  liere  forhold,  der  vedrører  isens  tilbakegang.  For- 
fatteren sammendrar  endel  af  resnltaterne  i  følgende:  af  denna 
skildring  torde  framga  att  man  kan  folja  en  viss,  tydligt  utpråg- 
lad  landskapstyp  fran  och  med  Bohusliins  skårgård  mol  SO,  O 
och  NO  npp  till  Smålands  och  Ostergotlands  skårgard,  alltså 
en  bage,  omslulande  sodra  Sverige  med  undantag  af  Halland, 
Skåne,  Bleking  och  sodra  delen  af  Kalmar  lån.  Terrångformerna 
inom  denna  zon  åro  krafligare  ulpråglade  an  inom  angrånsande 
omraden  och  dalgangarnas  riktning  år  oftast  vinkelråt  mot  zonens. 
I  knsttrakterna  intagas  sånkorna  af  hafvet,  och  dår  år  kuslen 
en  vål  ulvecklad  skårgardskusl.  Långra  in  från  kusten  ersåttas 
hafsvikarna  af  sjoar,  som  i  de  (lesla  fall  ha  motsvarande  långd- 
riklning  och  ofta  åro  upixlåmda  af  tluvioglacialt  grus  L.  c. 
pag.  89).  Og  videre  fortsætter  ban:  glacial  och  tlnvioglacial 
erosion  skulle  alltså  ha  urholkel  de  forut  beskrifna  terrångfor 
merna  och  afsatt  grusbildningarna.  Den  nåmnda  bagen  mot- 
svarar  enligt  min  mening  i  geografisk  betydelse  Salpausselkå  i 
Finland  och  den  linje,  som  begrånsar  Fssings  baltiske  hoved- 
stadium i  Danmark  och  norra  Tyskland,  och  torde  låmpligen 
kunna  l)enåmnas  »den  sydsvenska  israndslinien«  (L.  c.  pag. 
89 — 40 ».  Stolpe  kom  videre  til  det  resultat,  at  endel  af  nutids- 
isotermerne  faldt  sammen  med  den  her  skildrede  israndlinje,  og 
han  uttaler  da  ogsaa:  Jag  anser  dårfor  att  isens  uppehall  vid 
den  af  mig  skildrade  stagnationslinjen  icke  maste  ha  berotl  på 
klimatforsåmring  eller  uppehall  i  klimatforbåttringen\  utan  enk- 
lare  forklaras  genom  att  isotermerna  i  dessa  trakter  legat  låll 
intill  hvarandia  pa  samma  såll  som  de  gora  i  nulida  klimat 
\j.  c.  pag.  4()  .  Stoi.im:  har  i  denne  afhandling  benlcdel  opmerk- 
somhelen  paa  geografiske  og  meteorologiske  Ibrhold,  som  ogsaa 
fra  et  kvarta-rgeologisk  standpunkt  maa  erindres,  og  ialfald  til- 
dels allerede  tidligere  har  vaMcl  diskuteret,  men  som  det  dog  i 
mange  bensccuder  vilde  va'ie  slridende  mot  nyere  erfaringer 
inden  den  skandinaviske  kvarla'igeologi  al  lilkegge  den  betyd 
ning  og  iudllydelse,  som  Stoi.pk  gjor.  da  dog  de  slraligrafiske 
forhold   iiKia    bli   de  afgjorende,    bvor   det    gjelder  den   geologisko 


168  P.  A.  ØYEN [1914 

utvikling.  I  nær  tilslutning  til  Stolpe  uttaler  ogsaa  Werth  sig. 
(Zeitschrift  fiir  Gletscherkunde,  B.  VIII,   1914,  pag.  343—348). 

I  The  Ihird  edition  of  the  Acadian  Geology,  1878,«  pag.  58, 
erkjendte  Dawson  som  tilhørende  den  Post-Pliocene  periode  i 
nedstigende  linje: 

(1)  Gravel  and  sand  beds,  and  ancient  ridges  and  beaches 

(2)  Stratified  clay  with  shells 

(3)  Unstratified  boulder  clay 

(4)  Peaty  deposits  of  land  surface  before  deposition  of  boul- 
der clay. 

Og  her  har  vi  da  i  grove  træk  for  os  den  kvartærgeologiske 
utviklingshistorie,  som  det  blir  den  paagaaende  delailforsknings 
opgave  nærmere  at  utdype.  Den  foregaaende  fremstilling  har  da 
ogsaa  paa  en  for  vor  opgave  tilstrækkelig  maate  fremlagt  for  os 
den  her  ovenstaaende  afdeling  4  og  3  svarende  utvikling,  for- 
saavidt  anvendelse  kan  gjøres  paa  vort  omraade.  Noget  ander- 
ledes stiller  imidlertid  forholdet  sig,  naar  vi  kommer  over  i  selve 
afsmeltningstiden  med  dens  efterladte  afsætninger  i  form  av 
endemoræner,  med  tilsvarende  fluvioglaciale  dannelser,  og  sam- 
tidige marine  afleiringer  med  skiktet  ler  og  fossilførende  lag,  dels 
fra  de  mere  centralt  liggende  dele  af  nedisningsomraadet  og  dels 
fra  de  mere  perifere,  idethele  afsætninger  der  kan  sies  at  tilsvare 
afdeling  2  i  ovenstaaende  skema.  Dertil  kommer  saa  de  til  afde- 
ling 1  svarende  dannelser  af  forskjelligt  slags  fra  en  senere  tid, 
nærmere  vor  egen. 

Den  saaledes  erholdte  inddeling  stemmer  jo  i  de  store  drag 
ogsaa  med  den,  som  f.  eks.  er  anført  for  Finlands  posttertiåra« 
afsætninger,  nemlig: 

Modern  lera  o.  sand,  gytja,  torf,  sjo  och  myrmalm 

Litorinalera  och  sand  >  » 

Aucyluslera  och   sand  »        »  » 

Glaciallera  OoW/V/-Iera 

Rullstensgrus 

Morångrus. 

(Meddel,  från  induslristyrelsen  i  Finland,  H.  25,  1896,  pag.  24), 
kun  med  den  forskjel,  som  vi  ser,  at  de  postglaciale  afleiringer 
har  faat  en  mere  gjennemført  inddeling.  Vi  bør  dog  i  forelig- 
gende tilfælde  merke  os  den  sammesteds  vedføiede  anmerkning: 
»Morångruset  kan  i  en  del  fall  afven  ofvertåcka  glaciallera  och 
rullstensgrus,  men  underlagrar  dem  i  regelen«  (L.  c.  pag.  24). 
Sammenlignet  hermed  er  det  ganske  interessant  at  erindre  den 
inddeling,  som  Torell  gav  allerede  henimot  et  decennium  tid 
ligere  (Sveriges  geol.  undersokn.  Ser.  C,  No.  9J,  pag.  12),  nemlig: 
Ofversta  VoW/'a-lera,  yngre  an  jokelgrus  och  rullstensåsar 
Ofre  mortin  linkhisive  krosstensgrus 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  169 

Mellersta  hvitåsand  och   hvitålera  0'o/(//a-lera,  Gadiis  /;o/«//.s-lera > 

Undre  niorån 

Undre  hvitåsand  och  hvitålera 

»Arctic  freshwater  bed  ^ 

Undre   i'oW/«-lera  och  Bridhngton  crag 

Cyprina-\era  och  Leda  /»ya//s-lagret 

»Skogen  i  Cromer 

Norwich  Crag 

Red  Crag 

Coralhne  Crag. 

Dog  maa  vi  iier  erindre,  at  allerede  flere  aar  tidligere  hadde 
John  William  Dawson  i  sit  Supplement  lo  the  second  Edition 
of  Acadian  Geology«,  London  1878,  pag.  27 — 28,  for  Kanadas 
vedkommende  foreslaaet  følgende  Subdivisions  of  the  Pleistocene 
Deposits    : 

1.  Pealy  lerrestrial   surface  anlerior  lo  boulder  clay 

2.  Lower  stratilied  gravels  (Syrlensian) 

3.  Boulder    clay   and    unstratified   sands  wilh    boulders    Fauna 
extremely  Arctic) 

4.  Lower  Leda  clay  wilh  highly  Arctic  shells 

5.  Upper  Leda  clay  and   sand  (Uddevalla  beds,   many  sub  Arclic 
or  boreal  shells) 

(>.  Saxicava  sand  and  gravel  (wilh    lilloral   sliells    of   boreal    or 
Acadian  types). 

Og  Dawson  omtaler  ved  samme  leilighel  beds  of  Leda  clay 
passing  upwards  into  sand  and  gravel'  (L.  c.  pag.  2.S).  Del 
samme  fænomen  fremstilles  ogsaa  i  Reports  on  a  I^orlion  of 
Algoma  and  Thunder  Bav  Dislricts  ()ntario<  bv  W.  .1.  Wilson 
(Canada,  Dept.  of  Mines,  Geol.  Surv.  No.  980  (1909),  pag.  81— 32\ 
hvor  der  meddeles:  The  whole  county  is  deeply  covered  with 
clay  through  which  the  rivers  have  cut  deep,  canal  like  chan 
nels,  in  piaces  lo  a  deplh  of  40  or  50  leet.  Tbe  clay  banks 
frequenlly  show  a  dislinct  line  of  separation  about  midway  uj). 
The  lower  balf  is  hard  and  usually  stands  at  a  sleeper  angle 
ihan  thai  above,  and  contains  many  large  and  small  slriated 
boulders.  Tbc  iippcr  |)arl  sbows  slralilicalion,  and  for  a  con 
siderable  dislance  from  Ibe  mouibs  of  tbe  rivers  bolds  mariue 
shells,  Sd.vicand  nujosd  being  especially  abundanl,  and  Mdcoina 
calcaria  and  Mi/d  (irriKirid  are  also  fairly  common.  On  llu' 
Nagagami  Ibe  sbells  were  found  about  seven  miles  froui  llu' 
moiilli,  bul  above  Ibis,  allbougb  tbe  clay  seemed  tbe  same,  no 
sbells  were    found.     On    Ibe    I\ei)inakagauii    Ibey   were    seen    for 

twelve    miles    up Ibis   clay    is  evidently  the   ecpiivalent 

of  Ihe  Leda   clay  of  easlern   Canada   .    Jeg  har  gil  et   saavidl   ul 
førligt    citat   af   deu    interessante    beskrivelse    netop    fordi    \i    bcr 


170  P.  A.  OYEN  [1914 

gjenfinder  saa  meget  som  vi  godt  kunde  anvende  som  en  be- 
skrivelse af  en  række  godl  kjendle  forhold  inden  Trondhjems- 
feltet,  men  naturligvis  møter  ogsaa,  som  vi  maatte  vente,  endel 
uoverensstemmelse.  Hvad  vi  imidlertid  her  skal  særlig  fæste  vor 
opmerksomhet  ved,  er  den  gradvise  overgang  i  lerafsætningen 
opover  i  den  stratigrafiske  rækkefølge,  og  det  særegne  forhold, 
at  de  længst  fra  havel  indgaaende  fjordarme  utpræger  sig  ved 
mangel  paa  efterladte  fossiler. 

Hvad  der  dog  ganske  naturlig  under  dette  afsnit,  bortseet  fra 
den  nu  meddelte,  ganske  generelle  oversigt  over  de  almindelige, 
for  tidsrummet  karakteristiske,  klimatologiske  og  fysiografiske 
eiendommeligheter,  maa  tiltrække  .sig  vor  mere  specielle  opmerk- 
somhet, er  de  under  denne  tid  afsatte  randdannelser  langs  det 
store  isdække,  med  de  tilsvarende  faciesdannelser,  saavel  under 
brædækkets  største  utstræ^kning  som  under  de  forskjellige  afsmelt 
ningsfaser  eller  oscillationsfaser. 

I  sine  Begleitworte  zur  Karte  der  Endmorånen  und  Urslrom- 
tåler  Xorddeutschlands  (Jahrb.  Kgl.  Preuss.  Geol.  Landesanstalt 
1909,  B.  30.  T.  1  (1911),  pag.  509)  kommer  Keilhack,  under  hen- 
visning til  det  vedføiede  kart  (L.  c.  Taf.  XVI),  til  det  resultat, 
>dasz  die  glazialen  Ablagerungen  der  letzten  Eiszeil  das  siid- 
lichste  der  grossen  Urstromtåler  nicht  iiberschreiten  .  Dermed 
skulde  man  altsaa  her  ha  opnaaet  en  begrensning  mot  syd. 
Men  der  maa  da  her  inden  et  temmelig  stort,  perifert  omraade 
ha  fundet  ganske  betydelige  oscillationer  sted,  som  jeg  hadde 
anledning  til  al  overbevise  mig  om  ved  en  oversigtsreise  som- 
meren 1910.  Man  vil  da  kanske  heri  kunne  se  noget  tilsvarende 
til  og  finde  en  forklaring  af  de  morænerester,  som  Ussing  har 
paavisl  utenfor  det  store,  jydske  slagnalionstrin,  rester  som  det 
ved  hjelp  af  Ussings  arbeidskarl  var  mulig  selv  for  mig  paa 
den  snare  oversigtsreise  sommeren  1910  at  stifte  bekjendtskap 
med,  og  som  isoleret  og  løsrevet  fra  den  indirekte  sammenhæng 
i  syd  tildels  kan  falde  noksaa  vanskelig  at  bringe  i  organisk 
sammenhæng  med  afsætningerne  i  ra-perioden  eller  den  sidste 
istid.  Del  er  disse  rester,  Ussing  efter  at  ha  omtalt  den  jydske 
Haupstagnationslinie«  hentyder  til  i  følgende:  es  scheint  nåm- 
lich,  dasz  das  Inlandeis  vor  der  Stagnationszeit  besonders  im 
mittleren  .lulland  eine  bedeulend  groszere  Verbreitung  gehabt 
håbe,  und  erst  ganz  im  Siidwesten,  in  der  Gegend  von  Esbjerg 
und  Ribe  hal  man  die  Abwesenheil  der  oberen  Moriine  kon- 
statieren  konnen«  (Steinmann  u.  Wilckens:  Handbuch  d.  Reg. 
(leologie,  B.  I.  Abt.  2,  Danemark,  1910,  pag.  ol\  Vi  finder  heri 
ogsaa  for  de  nordiske  lande  muligens  en  analogi  til  den  saa- 
kaldte  for  Alperne  j)aaviste  Lau  fen  sch \va  n k u n g  (Penck u.  Bruck- 
nek:    Die   Alj)en    im    Eiszeitaller.   B.   I.   1909,  pag.   157  &  B.  III, 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIEK    I    THONDH.I  KMSFKI.TKT  171 

19U9,  pag.  1165,  som  indtraadlc  under  W'iiiiiinedisniiigens  maks- 
imum, tildels  med  inorænelodeling  L.  c.  B.  1,  19(»i),  pag.  248). 
Og  del  er  ikke  umulig,  men  tvertimot  noksaa  sandsynlig,  al  del 
er  et  vidnesbyrd  om  del  samme,  mere  generelle,  klimatologiske 
forhold,  vi  gjentinder  i  amerikanernes  skille  mellem  Harly  Wis- 
consin Drift  Sheets  og  I.ate  Wisconsin  Diift  Sheets  Lkvkkktt: 
The  Fleislocene  Features  and  Deposits  of  tlie  Chicago  Area,  1S97, 
pag.  17,  21),  hvor  vi  inden  hver  grupj)e  igjen  møler  liere  moræne 
systemer,  saaledes  inden  førstnævnte:  Shelby ville,  Champaign, 
Bloomington  og  Marseilles  Morainic  Systems  L.  c.  pag.  17 — 20), 
og  inden  sidstnæ^vnte:  Valparaiso  Morainic  System  og  Lake  Border 
NIorainic  System  (L.  c.  pag.  22  ,  som  igjen  hvert  for  sig  indbe 
faller  hele  serier  eller  komplekser  af  endemora'ner.  Denne  tode- 
ling i  Wisconsin  Drift  har  Lkvkrett  ganske  nylig  skildret 
paa  en  klar  og  grei  maate  iThe  Universily  of  Minnesota,  Bull. 
No.  11,  1914,  Preliminary  Heport  on  the  Clays  and  Shales  of 
Minnesota  ,  j)ag.  Hl — o2  ,  idet  han  fremhæ*ver  den  Ibrskjellige 
oprindelse  og  forskjellige  økonomiske  betydning.  Og  den  samme 
forsker  har  i  en  iaar  utgit  afhandling:  Surface  Formations  and 
Agricultural  konditions  of  Xorthwestern  Minnesota^  *The  Univer 
sity  of  Minnesota,  Bull.  Xo.  12,  191'),  pag.  oo — 36  fremlia'vel, 
hvorledes  denne  forskjellige  transport  har  fundet  sted  til  for- 
skjellige lider,   selv   under  istidens  afsluttende   fase. 

Der  har  saaledes  ogsaa  inden  del  nordamerikanske  onnaadc 
fundet  en  meget  betydelig  utvikling  af  kjcn(lska|)et  til  disse  for- 
hold sted,  siden  (>n,\.MH);MLiN  i  1.S79  Trans,  of  the  Wisconsin 
Academy  of  Sciences.  Arls  and  Letters,  Vol.  1\',  1S7(>-  77.  |)ag. 
201  lig.  olTenlliggjorde  sin  afhandling  On  the  Kxlent  and  Signi 
licance  of  the  Wisconsin  Ketlle  Moraine  ,  hvor  vi  dog  allerede 
linder  følgende,,lor  den  tid  merkværdige  ultalelse:  If  Ihe  evidence 
adduced  lo  show  thai  Ihe  Keltle  moraine  was  due  lo  an  advance 
of  the  glaciers  be  trustworlhy,  then,  lo  the  extenl  of  thai  advance, 
whelher  much  or  liltle,  the  moraine  marks  a  secondary  period 
of  glaciation,  wilh  an  interval  of  deglacialion  between  il  and  the 
cpoch   of  extreme  advance     (L.  c.  pag.  2:)o — 234\ 

For  Nordvesteuropas  vedkommende  har  der  ogsaa  i  længere 
tid  været  nedlagt  el  stort  arbeide  paa  al  bestemme  isbcva-gel 
sens  iclning  lil  forskjeHige  lider.  Allerede  paa  en  tid,  da  grund 
anskuelsen  med  hensyn  lil  disse  fienomener  foi-  en  stor  del 
var  en  helt  anden  end  nu,  kan  \i,  for  vorl  lands  vedkommende, 
med  slollhel  pekc  paa  del  mesterlige  og  inden  delte  onnaadc 
enestaaende  aibeidc,  som  blev  utforl  af  lloiiuvi.  kes  phénome 
nes  d'érosion  en  Nor\eg(',  l'ni\.  prog.  \x'u,  I  ,  og  hvor  forliol 
dene  berøres  ogsaa  dels  inden  noiI  (tnnaade  og  dels  inden  na-r 
liggende   dishiklcr,     In  is    l'oihold     i    (Icnnc    henseende    rv    al'    den 


172  P.    A.    OYKN  [1914 

største  betydning  ogsaa  for  Trondhjenisfeltet  i  engere  forstand. 
Senere  er  disse  undersøkeiser  fortsat  af  en  række  forskjellige 
forskere,  der  har  l)idraget  til  at  utdype  de  af  Høhbyk  fundne 
resultater,  men  det  blir  dog  hans  fortjeneste,  i  det  væsentlige, 
at  ha  bestemt  skuringens  retning  i  de  slore  drag,  ikke  blot  for 
en  større  del  af  vort  eget  lands  vedkommende,  men  ogsaa  for 
en  ret  betydelig  og  afgjørende  del  af  vort  naboland  mot  øst. 
Det  er  paa  den  maate  efterhaanden  erhvervet  sikkerhet  for,  al 
bræbevægelsen  over  en  større  del  af  den  centrale  egn  af  den 
skandinaviske  halvø  har  vært  fra  Storsjøens  omgivelser  øst  for 
vandskillet  og  mot  det  topografiske  reliefs  heldning,  saaledes  at 
indlandsisens  bræmasse  har  beva^get  sig  over  vandskillet  mot 
vest.  At  saa  har  vært  tilfælde,  finder  vi  nu  ganske  naturlig, 
men  at  Horbyk  med  sine  forutsætninger  naaede  frem  til  det 
resultat,  at  bevægelsen  hadde  foregaat  mot  nordvest  inden  Jemt 
landsomraadet  og  tilstøtende  trakter  af  Norge,  det  hadde  jeg 
lært  og  ofte  hest,  men  ingenlunde  tilfulde  forstaaet  og  værdsat, 
førend  jeg  sommeren  1912  selv  hadde  anledning  til  at  bereise 
en  større  del  af  delte  i  isbeva^gelsens,  bræskuringens  og  de  bra^- 
dæmmede  sjøers  historie  saa  klassiske  omraade.  Det  var  spe- 
cielt fra  denne  egn  Hørbye  leverede  sit  interessante  skurings- 
stripekart  1859  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  H.  X),  idet  han  sam 
lidig  medtok  trakterne  ogsaa  mot  sydvest,  hvor  allerede  henimot 
et  decennium  tidligere  Rohkut  C.hambkrs  inden  vort  eget  lands 
grenser  hadde  beskrevet  terrasser  og  afsætninger  i  stillestaaende 
vand,  som  senere  har  vist  sig  ikke  at  være  andet  end  glacio-la- 
kustrine  dannelser.  Denne  beskrivelse  kan  for  vort  lands  ved 
kommende  fuldt  ut  betegnes  som  klassisk,  og  jeg  skal  derfor 
vedføie  et  kort  uldrag. 

'The  valley  of  the  Logan,  for  several  milesit'Jown,  contains 
great  masses  of  pure  sand,  in  the  form  of  terraces  and  isolated 
mounds.  On  one  of  the  laller,  Dovre  Church  is  situated  —  — 
— -  in  this  portion  of  the  valley,  there  is  a  terrace  unlike  the  resi 
in  as  far  as  it  is  a  narrow  ledge  of  detrital  matter,  running 
continuously  along  Ihe  hill  side  for  fully  14  miles,  however  much 
more,  while  the  terraces  resting  on  the  skiris  of  the  hills  lower 
down  are  great  projecting  masses,  seldom  exlending  far  on  one 
level.  This  remarkable  terrace  is  most  conspicuous  on  the  right 
or  south  wesl  side  of  the  valley  —  —  —  when  examined  vvith 
a  correct  instrument  from  ils  own  elevation  on  the  opposite 
side,  it  is  })roved  to  be  for  a  great  way  Iruly  horizontal.  On 
the  left  or  north  east  side  of  the  valley,  the  corresponding  mark 
is  a  line  composed  of  slight  projecting  banks  of  water  laid  sand« 
(The  Edinburg  New  Philosophical  Journal,  1850,  Vol.  XLVIII, 
p.  71).     Det  har  i  denne  forbindelse  mindre  at  si,  at  Chambers 


Nr.    6J  KVAKTÆH  STUniKIl    1    TKONUHJEMSFKLTKT  17o 

opfattet  disse  lenasser  som  marine,  dannet  »if  the  terrace  were 
al  one  time  upon  Ihe  level  of  the  sea<  (L.  c.  p.  72),  som  han 
uttrykker  del,  idet  vi  nemlig  maa  erindre,  at  (>hambi:rs  sam 
menlignet  dem  med  tilsvarende,  skotske  forekomster,  der  af  ham 
ogsaa  l)elragledes  som  marine;  ti  han  lilføier  meget  bestemt: 
'The  lerrace  in  every  olher  respect  hears  a  slrong  resemhlance 
lo  the   Inverness  shire  roads     (L.  c.   p.   72). 

Her  kan  lilfoies,  al  jeg  sommeren  1893,  i  nærlielen  af  Namsos, 
fandt  løse  blokke  af  et  rødliggraat,  noget  brunagtigl  konglome- 
rat med  sandslenaglig  mellemmasse  og  talrike,  tildels  tætpakkede 
rullestene  al  nøl-  til  eggestørrelse  og  bestaaende  af  forskjellige 
porfyrvarieleler  og  enkelte  jaspisaglige  stene  iblandt.  Del  adskil 
ler  sig  rigtignok  megel  saavel  fra  Morlensnæs-konglomeratet  som 
fra  de  i  sparagmilomraadet  forekommende  konglomerater,  like 
som  ogsaa  fra  Rauer  aglomeratel,  men  det  er  dog  ikke  utelukket, 
at  det  allikevel  i  sin  oprindelse  kan  va'ie  noget  beslegtel  med 
et  eller  andet  af  disse.  I  ethvert  fald  maa  det  ha  sin  o|)rindelse 
i  østlig  retning  fra   lindesledel. 

Hvad  foruten  bræskuringen  studiet  af  llylblokkene  kan  vei- 
lede  med  hensyn  til  kjendskapet  af  de  tidligere  bræmassers  be- 
vægelsesietninger,  hk  jeg  et  levende  indtryk  af  under  mine  be 
søk  i  flere  hollandske  museer  sommeren  1910.  Det  er  beund- 
ringsværdig, hvad  de  hollandske  forskere  i  saa  henseende  har 
kunnet  bringe  ut  af  sin  jordbund;  jeg  behøver  her  kun  foi'  saa 
vidt  at  henlede  opmerksomheten  paa  II.  (i.  .Ionkkr:  »Hijdragen 
tot  de  Kennis  der  Sedimenlaire  Zwerfsleenen  in  Nederland 
(Groningen  1904)  og  Van  (>alkhm:  Die  krislallinischen  (leschiebe 
der  Moranen-Ablagerungen  in  der  Sladl  und.  l'mgebung  von 
Groningen  (1912;.  Endvidere  maa  jeg  i  denne  forbindelse  ogsaa 
nævne  Milthkrs'  interessante  fremstillinger:  Scandinavian  Indi- 
cator  Boulders  in  the  Qualernary  Dejjosits  il909^  saml  Preli 
minary  Report  on  Boulders  of  Swedish  and  Ballic  Bocks  in  the 
southwesl  of  Xorway  il-^H'  og  Ledeblokke  i  de  skandinaviske 
nedisningers  sydvestlige grenseegne  (1918',  likesom  ogsaa  H.viskn's 
»Studier  ofver  de  sydlinska  ledblockens  spridning  i  Ryssland 
(1912),  som  hver  isæ'r  har  ulvidet  vort  kjendskaj)  ret  betydelig, 
dels  til  indlandsisens  forskjellige  beva'gelsesrelninger  og  dels  til 
dens   landdannelser   under  iifsmcilningslidcn. 

Med  hensyn  til  ulvidelsen  af  kjen(iska|)el  li!  disse  sidste  har 
UssiNGS  arbeide  væ'ret  epokegjørende.  >An  der  Hau|)tstagnations 
linie  selbst  ,  sier  LIssiNd,  'liegen  mehrere  StaHeln  von  wallarli 
gen  Endmoriinen;  innerhalb  der  Linie  trifli  man  eine  Zone  aus 
gepriigter  Morauenlandschal'l  mil  iniichligcn,  hugcligcn,  slellen 
weise  sehi-  sleinigen  I)ilu\  ialbildungcn  und  zahirciclicu  Sccu  an 
iSti:i.\man.n    u.    W'ii.ckins;      llaiulbuch    der   Bcgionaicn    deologie, 


174  P.    A.    OYKN  ^1914 

15.  I,  Abl.  2,  1910,  j)ag.  oli  Og  videre  lortsælter  liSSiNG  sanime- 
sleds:  Nordlich  und  ostlich  von  der  Hauptslagnalionslinie  fin- 
del sicli  eine  Anzalii  von  jungeren,  auf  kiirsere  Stagnationsphasen 
wåhrend  der  Ai)sc'hmelzzeit  hinweisenden  Endmorånenziigen. 
Aus  dem  Verlaiif  derselben  ist  ersiclitlicli,  dass  die  Koniiguralion 
des  Eisrandes  allmahlich  eine  vollstiindige  Umgestaltung  erfuhr  — 

.    In  Zusammenhang  mit  den  jungeren   Moranenziigen  Jiil 

lands  stehl  ein  System  von  hreilen,  heulzulage  fast  Irockenen 
F'lusztalern.  Diese  wurden  eins  nach  dem  anderen  in  der  Reihen- 
folge  von  Westen  nach  Osten  von  den  glacialen  Fliissen  durch- 
stromt  und  ha  ben  es  ermoglicht,  sieben  verschiedene  Riickzugse- 
tappen  des  Eises  in  Jiitland  nachzuweisen  .  Sommeren  1910 
hadde  jeg  anledning  til  paa  kryds  og  tvers  at  gjennemreise  en 
større  del  af  det  af  Ussing  og  Hakdek  (En  østjydsk  israndlinje, 
1908>  beskrevne  omraade,  saavel  en  større  del  af  hedestræknin- 
gerne syd  og  vest  for  den  ulprægede  stagnationslinje  som  de 
fossilførende  afsætningers  omraade  længere  i  sydvest  om  Esbjerg, 
likesom  jeg  ogsaa  ved  samme  anledning  bereiste  en  større  del 
af  det  indenfor  slagnationslinjen  jiggende  omraade,  fra  Thisted 
i  nordvest,  om  Skive,  Viborg,  Silkeborg,  Vejle,  Fredericia,  Aar- 
hus, Grenaa,  Fredrikshavn  med  omgivelser,  samt  ogsaa  de  i 
denne  henseende  vigtigste  dele  af  de  danske  øer.  Jeg  opnaadde 
paa  den  maate  en  oversigt  over  denne  del  af  afsmellningsom 
raadet,  som  har  været  mig  til  stor  nytte  ved  studiet  af  forholdene 
videre  mot  nord,  saavel  inden  del  sydlige  og  mellemste  Sverige 
som  isan-  inden  vort  eget  land  og  kanske  ikke  mindst  netop 
inden  det  nu  foreliggende  omraade,  Trondhjemsfeltet.  Nu  er  del 
vistnok  saa,  al  ferholdene  inden  det  sidst  nævnte  omraade  arter 
sig  paa  en  noget  anden  maate  end  inden  de  ovennannte  syd- 
ligere dele  af  nedisningsfeltet,  men  med  utgangspunkt  i  disse  og 
med  ledetraad  i  de  faunistiske  forhold  opnaar  man  dog  ifølge 
min  anskuelse  af  de  geologiske  fænomener  en  paa  stratigrafiske  og 
biologiske  faciesdannelser  grundet  ganske  god  forbindelse  mellem 
utviklingen  inden  det  mere  sydlig  beliggende  omraade  og  del 
her  foreliggende  vestlige. 

Til  at  begynde  med  opfattedes  i  lang  tid  det  store  sydnorske 
r(i  som  en  stor.  men  foriesten  ganske  enkel  række  af  ophopet 
sand  og  grus,  der  snart  lydedes  som  en  kystdannelse,  senere 
som  en  israndtlannelse,  en  stor  endemorjene,  og  del  var  først 
paa  et  forholdsvis  sent  stadium  i  utviklingen  af  kjendskapel  til 
denne  større  morænedannelse,  at  man  utskilte  et  ytre  ra  trin  ved 
Moss  og  et  indre  ra-trin  ved  Aas,  med  tilsvarende  dannelser  paa 
Kristianiaf jordens  vestside  (Cfr.  min  utredning  af  disse  forhold 
i  Norsk  geologisk  tidsskrift,  R.  II,  No.  7,  1911,  pag.  4 — 16).  Over- 
ensstemmende   med    denne    sidstnævnte    tydning    af    forholdene 


Nr.  6]  KVAUTÆH-STUi)ir-:H   i    tmondh.iemsfeltet  175 

omhandlede  saa  Vocii  endemoræner  i  det  nordlige  Norge  og 
fandl  ogsaa  der  lo  nær  hinanden  optrædende  endemoræner  meget 
ahnindelige,  hvilke  to  trin  han  med  stor  sandsynlighet  fandt 
svarende  til  ytre  og  indre  ra  trin  i  det  sydlige  Norge,  likesom 
ogsaa  til  de  to  Salpaiisselkii  trin  i  Finland  iChristiania  Vid. -Selsk. 
Forh.  1904,  ])ag.  17).  Men  likesom  det  er  en  feiltagelse  for  det 
sydlige  Norges  vedkommende  med  flere  forfattere  at  anta  ende 
moraMier  som  meget  sjeldne  og  nbetydelige  mellem  kyststrøkene 
og  de  nnværende  bræegne,  saaledes  viser  det  sig  ogsaa  at  være 
tilfældet  for  det  nordlige  Norges  vedkommende,  og  saaledes  da 
ogsaa  for  Trondhjemsfellets.  Der  blir  saaledes  her  ikke  tale  kun 
om  et  par  eller  nogle  faa  saadanne  moræner,  men  om  en  hel 
række.  Dette  er  jo  ogsaa  ganske  naturlig,  naar  vi  kun  gjenkalder 
i  erindringen  brasernes  egentlige  natur  og  virkemaate.  Det  viste 
sig  imidlertid  ved  den  diskussion,  som  for  nu  snart  en  menneske- 
alder siden  reiste  sig  i  Washington  Philosoj)hical  Society  med 
hensyn  til  spørsmaalet:  What  is  a  glacierV  (Nature,  \o\.  XXXII, 
1885,  pag.  300),  at  opfatningen  var  temmelig  forskjellig  blandt 
flere  af  Amerikas  mere  fremstaaende  glacialgeologer  med  hensyn 
til  dets  besvarelse,  men  det  turde  nok  være,  at  Mc  Gek's  defini- 
tion er  den,  der  ialfald  i  foreliggende  tilfælde,  vil  vise  sig  som 
den  mest  tilfredsstillende  og  levere  en  med  de  geologiske,  topo 
grafiske  og  stratigraliske  forhold  mest  overensstemmende  diagnose: 
»Perhaps  the  most  satisfactory  line  of  demarcation  detectable  is 
the  snow  line,  above  whieh  the  superficial  débris  is  buried  by 
precipilalion,  and  below  which  it  is  exposed  by  ablalion<  (L.  c, 
pag.  :'><iOi.  Heraf  følger  da  ganske  liketil,  som  vi  ogsaa  vet  fra 
andre  forhold,  at  enhver,  saavel  større  som  mindre  oscillation  i 
bra'massen  maa  bevirke  en  anrikning  af  det  medbrakte  moræne 
materiale,  ti  i)aa  en  liknende  maate,  som  forholdet  er  med  hen 
syn  til  bræoverflalens  moraMiemateriale,  virkei'  bia'massens  oscil- 
lation ogsaa  med  hensyn  til  fordelingen  al"  det  indre  og  del  under 
l)ra'en  sammensheple,  h\ilke  samtlige  masser,  hver  paa  sin  maate. 
bidrager  med   hensyn   til  dannelsen  af  de   frontale. 

At  Trondhjemsfeltet    forøvrig    g^jennemgaaende   har  været   an 
seet   for  temmelig  fattigt  med  hensyn  til  forekomsten   af  endemo 
ra'ner,  og  del    lilliods   foi-  at  vi  enclog  her  i   den   sydlige  del,  som 
allerede   i   del   Ibregaaende    berørt,   stoler  |)aa  et   i   saa   henseende 
klassisk   sled,   linder   sin    ganske    naturlige    forklaring   deri,   at  vi 
inden    større    dele    af    del    her    omhandlede    omraade    g^jenfinder 
endemora'nerne    kun    i   en    ofte    til    idyjendelighel    grænsende    lil 
sland  :    den  lopograliske  karakterer  terrassens,  den  stratigraliske 
likesaa,    idet    deltadaniu'lser  som    regel    er    nu'get    fremlra'dende; 
den   petrograliske   karakler  er   imidlerlid    noget    meic  blandet  j)aa 
grund   a\    materialets  ineic  blandede  arl,  om  end  il<ke  afg^jorende 


176  P.   A.    ØYEN [1914 

i  motsal  retning,  men  den  geologiske  utpræger  sig  ved  en  ikke 
sjelden  optræden  af  iskurede  blokke.  Og  gaar  vi  den  geogra- 
fiske utbredelse  af  disse  tilsyneladende  terrasser  noget  efter,  saa 
linder  vi  dem  grupperet  paa  en  altfor  regelmæssig  maate  til  blot 
at  kunne  tydes  som  tilfældig  efterladte  erosionsrester  af  mere 
sammenhængende  dalfyldinger,  endskjønt  vi  ikke  bør  forbise 
dette  fænomen,  hvorpaa  vi  ogsaa  inden  vort  omraade  finder  ret 
interessante  eksempler. 

Skuringsmerker  og  vandreblokke  viser,  at  landet  har  været 
isdækket  helt  ut  til  Froholmerne,  yterst  ute  i  havet,  »thi  sku 
ringsmærker  med  retning  mod  nordvest  og  nordnordvest  kan 
iagttages  her,  paa  Halten  for  eksempel<  (Helland:  Beskrivelse 
over  Søndre  Trondhjems  amt,  D.  I.  1898,  pag.  29).  Men  der  er 
ikke  endnu  fundet  noget  holdepunkt  til  bedømmelse  af  den  alder, 
man  har  at  tillægge  disse  langt  ut  mot  havet  i  vest  paaviste 
merker  efter  isdækkets  utbredelse  og  bevægelse.  At  denne  en- 
gang har  gaaet  helt  ut  til  undervandsbankernes  afheld  mot  At- 
lanterhavsdypet,  kan,  som  i  det  foregaaende  omtalt,  betraktes 
som  en  kvartærgeologisk  fastslaat  kjend-sgjerning. 

Først  like  utenfor  Trondhjemsfjordens  munding  møter  vi  i 
Ørlandet  en  egte  glacialbanke,  en  morænefaciesdannelse,  hvis 
alder  vi  med  en  nogenlunde  stor  grad  af  sandsynlighet  kan  be- 
stemme, idet  vi  nemlig  i  de  til  denne  knyttede  lerafsætninger 
paa  noget  dypere  vand  fmder  opbevart  rester  af  en  meget  karak 
teristisk  fauna.  Beliggenheten  af  denne  banke  er  en  egte  ende- 
morænes, men  tiltrods  herfor  har  det  ikke  hittil  lykkedes  i  aapne 
snit  at  paavise  endemorænens  stratigrafi  ske  bygning  og  petro- 
grafiske  karakter;  hvad  der  i  saa  henseende  er  paatruffet,  knyt- 
ter sig  kun  til  mindre  og  mere  isolerede  forekomster,  om  hvilke 
der  kan  reises  meget  berettigede  tvil,  om  de  ikke  med  større  ret 
kan  henføres  til  en  blot  noget  rikere  anhopning  af  den  almin- 
delige bundmoræne.  Men  der  findes  paa  flere  steder  biokkefelter 
og  blokkerike  terrasser,  der  vistnok  med  rette  kan  opfattes  som 
rester  og  omvandlede  former  af  endemorænen,  da  de  indtar 
dennes  plads,  og  desuten  finder  man  paa  en  række  steder  selve 
det  glaciale,  fossilførende  ler  temmelig  rikt  paa  isskurede  stene  og 
blokke,  et  vidnesbyrd  om,  at  det  vistnok  er  afsat  i  nær  tilslut- 
ning til  brædækkets  randdannelser  og  derfor  vistnok  kun  er  at 
opfattes  som  en  perifer  og  dypere  vands  marine  facies  af  disse, 
hvorved  fysiografisk  og  biologisk  aldersbestemmelse  af  disse 
gjensidig  karakteriserte  afsætninger  er  blit  muliggjort. 

Den  ved  Ytterland  (II,  38  flg.)  og  fl.  st.  fremundne  fauna 
viser  karakteren  af  disse  afsætninger  paa  en  fremtrædende  maate 
og  gir  os  et  utgangspunkt,  saavel  for  sammenligning  med  andre 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  177 

omraader    som    ogsaa  nøklen    til    en   forstaaelse  af  disse  afsæt- 
ningers relative  alder.     F'ormer  som 

Anoiuia  cphippium  Lin. 

Pecteii  (jrocnlandicuH  Sowh. 

Xuciila  tennis  Mont.  formå  lypica 
nar.  expansa 
nar.   in  flat  a 

Modiolaria  laeuigata  Ohay 

Leda  pernnla  Mull. 

Portlandia  arctica  Gray 

Portlandia  lenticnla  Møll. 

Maconia  calcaria  Chemn. 

Tellina  torelli  Steenstr. 

Tellina  loveni  Steenstr. 

Lyonsia  arenosa  Moll. 

Saxicava  pholadis  Lin. 

Morvillia  nnd(da  Brown,   uar.  expansa  G.  O.  Sars 

Lun(dia  (jrocnlandica  Beck 

Natica  clansa  Brod.   &  Sovvr. 

Bela  nolnlis  Moll. 

Trophon  truncatus  Strøm 

Trophon  clathralns  Ia's.  juv. 

Bnccinnnx   terrae  norae  Beck 

Bnccinnm   hijdrophanum   Hanck. 

Sipho  SJ),  (virgatns  I-'riele) 

Sipho  sp.  (nerkridzeni  Kobelt) 

Cijlichna  scalpta  Reeve 

Cijlichna  reinhardti  Morcm 

Cijlichna  pr<>j)in<pui  Sars. 

Cijlicl.na  occnlla  Michels  &  Adams. 

Ulriculus  pertenuis  Mit.hels  formå  lypica. 

Ophinra  sp.  (Sarsii  Li'TKJ. 

Spi rorhis  sp. 

lialanns  porctdns  da   (k)STA  &  Darw. 

Lcicschara  (Myriozonm)  snhqracile  d'ORR. 

Poret  la  sacc(da  Busk. 

Smillina  je/freysi  Norman. 

.SV///.1-  polar  is   Waiilbc. 
viser    samHige,    som    el    slorl    komplex,    hen    paa    egte    glacial 
forhold. 

Llenienler  af  delle  fauna  aggregat  gjenfinder  vi  under  en  lel 
gjenkjendelig  form  i)aa  liere  an(ire  sleder,  saaledes  paa  en  ra^kke 
lokaliteter  i  Vendsyssel  (GIV.  Danmarks  geol.  undersøgelse  H.  1. 
nr.  o,  1S99),  hvorfra  liere  af  disse  former  var  angit  allerede  af 
.lOHNSTRUi«    (Om    de    geologiske    forhold    i    den    nordlige    del  af 


]78  P.  A.  ØYKN  [1914 

Vendsyssel,  1882).  \'i  er  lorsaavidl  ikke  syiniorlij^  i  Ivil  om. 
hvor  vi  skal  iKMiføre  i  den  topografisk  slraligialiske  rækkelølge 
den  betydelige  randdannelsc,  hvortil  disse  fossilførendc  afsætnin- 
ger paa  Ørlandet  knytter  sig  som  faeiesdannelser.  saa  meget 
mere,  som  den  Fanna,  der  knytter  sig  til  morænedaiinelserne  og 
de  dermed  sammenhørende  lerat'sa'lniiiger  omkring  Kristiania 
fjorden,  er  af  en  noget  afvikende  karakter.  Men  om  vi  vendei- 
os  til  den  anden  side  af  Atlanterhavet,  saa  g^jenlinder  vi  i  Ka- 
nadas fossilførende  lerafsætninger  el  fauna  aggregat  af  væsentlig 
samme  karakler  (efr.   Dawson:   The   ('anadian   h'e  Age    lS9ol 

Naar    vi    derfor    stiller  Ørlandets    store    glaeialhanke  sammen 
med  de  til     Slagnalionstiden'     hørende    moræner    i    Jylland    og 
videre  mol  syd,  saa  er  vi  vistnok,   saavel   ut   fra   el   rent   lopogra 
lisk  geologisk  synspunkt,   som    sierlig   fra  el    faunislisk    seet,   i)aa 
den   relativt  sikreste  side,   om    der  end   naturligvis   ved  en   korre- 
lation  af  (len  art  bestandig  vil   hefle  sig  nogen    usikkerbet.     Men 
vi   har  dog  lorsaavidl  vundet  el  ganske  godt   ulgangspunkt.     Og 
vi   kan   derfor  nu   i   sammenstillingen   af  de  oprindelige   moraMie- 
ra'kker  i  'rrondhjemsfjordens   omgivelser  gaa    noget    raskere  til 
verks,   idel   vi   bestandig   maa  erindre,  at  hvad   vi  i  nutiden   gjen 
finder  som   oftest  kun  er  smaa,    meget    omvandlede    rester,    der 
kun  ved   sin    geografiske    plads   og   symmetrisk  om   fjorden  ord 
nede  stilling,    kjendetegner    den    oprindelige    karakler,    idet    den 
nuværende  nærmest  er  terrassernes;  og  den  stratigrafiske  under 
søkelse  har  endnu  ikke   gaael    nok  i  detail   til  al  fremfinde  paa 
livert  sted  de  til  de  enkelte   morjrnera^kker  som   faciesdannelser 
sluttede  fossilførende  afsielninger.      W    faar  da    følgende   nvkker: 
I.     Ørlandet. 
II.      Agdenes  —  Neb  og   Hretlingsnes. 

III.  Lensviken  —  Rissen. 

IV.  Ilusbergvik  —  Stadsbygden. 

\.      Hørsen  Bynesset  —   Heimdal  Kkvbu. 

\\.  Rike  dalfyldninger  paa  en  ra>kke  steder,  saaledes  i  Orkla 
dalen  og  Stjørdalen,  men  særlig  i  Guldalen.  Idethele  akcentueres 
inden  denne  gruppe  i  høi  grad  det  fænomen,  som  vi  allerede 
saa  en  begyndelse  fil  i  forrige  gruppe,  idel  det  vistnok  ei-  ganske 
sandsynlig,  al  man  i  forlsa'llelse  af  de  der  opførte  lokaliteter 
kan  peke  paa  steder  som  Malvik  og  Taulra,  eiulskjønl  den 
sidstnævnte  forekomst  vel  isa'i-  blir  al  henregne  til  den  her 
omhandlede  gruppe  \'I,  hvor  da  afsa'lningerne  syd  for  Hom- 
melvik  og  Heil  (lanner  bindeled  mellem  Sljordalens  ra'kker  og 
den  store,  vakre  endemora'ue  ved  (irindslad  og  Hrolluni  foran 
Selbusjøen.  Herfra  føres  man  saa  gjeiniem  de  like  afsætninger 
af  løst  materiale  i  trakten  omkring  Maalsjøen  og  Langvand 
direkte  over  i  den    lange  ra^kke  af  lerrasseforekomstei',  der  gjen- 


Nr.  6]  KVAirr.KK-STi  nn;M   i  thondhjemsfeltet  179 

nem    en    stor  del    ;il"  dvn   iiileiessiinle   (iukhil   lyder  paa,   al  den 
her    i    sin    lid    dypl    indtrængende    fjordarm  allerede  paa  el   for 
holdsvis   meget   tidligt    sladinm    har  sat  en   ganske  skarp  grænse 
for    den     fra    Uørostrakterne    og    Kviknetraklerne    nedtrængende 
hræmasse,  hvis  isslrøm  forholdsvis  raskt  har  opløst  sig  i  uldri 
vende  isfjelde.      Derved  forklares  den  merkelige  optræden  af  en 
lang  række  forskjellige.   vistnok   til   omtrent   samme    lid    hørende 
terrasser,  der  har  selve  randdannelsens  karakter.   Vi  kan  hegynde 
med     del     utprægede    og    meget    vakre  diehotome   trin   i    Meihus, 
ved     Høieggen    og    (iravraak,    paa  l)egge  steder  med   tilsvarende 
dannelser    over    paa    Gulas    vestside,    og   delvis    sammenhundet 
gjennem  de  forholdsvis  temmelig  mæ\gtige  aJleiringer  ved  Holhim. 
luidvidere  har  vi   de  mægtige  afsæ'tningcr  mellem  Horg  og  Hovin, 
hvor    vi     isæM-    læster    os    ved    den    vakre,   eller  rettere  de  vakre 
Tømmelerrasser.      Saa   følger  de   mægtige  afsa-tninger    ved    Kvas 
hylla  og  Støren,   hvor  endnu  kvikleret  eller  kviksanden  i  hunden 
hærer    vidneshyrd    om  alleiringernes  egentlige  karakter,     lillrods 
for  den  meget  fremtræ'dende  terrasseform.  \'idere  følger  forholds 
vis  mægtige  afsætninger  ved  Singsaas,  endnu  i  utpra'get   terrasse 
form.     Det    er    ikke    usandsynlig,   at    paa  en  lid,  da  endnu   hræ 
strømmen  fra    nordøst    aflastede  den  væ'sentlige  del  af  del  med 
hragle  materiale  ved    Taulra   og  {)aa    en    tilsvarende    linje    inden 
demie  egn,  strakte  en  dypt  indgaaende.   isfyldt   fjord   sig  mol  syd, 
helt    til    den    kalvende    hræ    ved    Kvashylla,   Støren    eller    kanske 
endog  tilslut   heuimot  Singsaas.  —  Del  mindre  fremtrædende   trin 
over  Leksviken,   Frosla  og  Stjørdalen  maa  naTinesl  opfattes  som 
det  andel  diehotome  led   i  her  omhandlede  række. 

VII.  Kt    utpra^gel    dicholoml    trin.     Det    første    led    i   dicho 
tomien    gaar   ovei-   Bolnen,    Mellingvand   og  videre   til   Kkne,   der 
paa  over  liere   mindre  sjoer   lil    lloklingen,  hvorfra  det  fortsætter 
videre  mol  øst  og  sydøst.      Trinnets  andet  led  gaar  over  Værra 
sund,   forhi    Vtterøen    og   I'^idshotn.   likesom    del   ogsaa    kommer 
ig^jen  ved   Levanger  og  i  \'a'rdalen. 

VIII.  El   utpra'get  trin   med  alleiiinger  ved  \'aMran   og  ^'inje, 
saml   videre   med    mora-nedannelser  foran  Horgenfjoiden  og  Leks 
dalsNand,   snaledes    paa    samtlige    steder    med    ul|)ia'gede    hassin 
dannelser    hakenfor,     saMlig    paa    førstnævnte    sted    i    den    store 
Heitstadfjord. 

IX.  Delle  Irin  rejiresenleres  i  den  mere  cenliale  del  af  den 
endemora'ne,  som  i  det  tiondhjemske  kanske  har  tiltrukket  sii; 
mest  o|)merksoudu'l,  nemlig  StenkjaMinora'nen,  hvis  heliggcnhcl 
er  angit  i  navnet.  Omend  kanske  nogenlunde  i  østlig  retning, 
er  dog  paa  denne  kant  morænens  forløp  noget  uhesleml  og 
mindre  skarpt  hemlra'dende,  medens  man  i  vestlig  retning  har 
alleiringerne  ved  Maimo,  med  den  ul|)ra'ge(le  depression.   Heilslad 


180 P.^.    OYEN  _  [1914 

sundet  og  Hjellebotnen,  bakenfor.  Naar  man  undtar  en  del  af 
femte  trin,  der  i  Kvenildmorænen,  mellem  Heimdal  og  Klæbu, 
bar  en  fuldstændig  ra  karakter,  er  der  vistnok  ingen  af  de  trond- 
bjemske  morænedannelser,  der  kommer  denne  moræneform  saa  nær 
som  Stenkjærmorænerne.  Begge  er  de  ogsaa  dicbolomt  ledbyggel. 
X.  Sunnan  trinnet  utmerker  sig  ved  flere,  smukt  formede 
endemoræner,  der,  saavidt  de  bittil  er  fulgt,  synes  at  være  af 
en  noget  mere  lokal  natur  end  de  foregaaende;  var  det  ikke  paa 
grund  af  dette  fællestræk  ved  de  lire 

(1)  Moræne  ved  Byafossen  —  centraldepression  bakenfor 

(2)  Bebyggede  terrasser  langs  Reinsvand 

(3)  Vakker  endemoræne  foran  Fossem  vand 

(4)  Moræneafsætning  foran  Snaasenvand 

bit  regnede  rækker  (altsaa  en  gjentaget  dichotomi),  kunde  muli 
gen,  et  par  af  dem  ogsaa  været  at  benregne  til  foregaaende  trin. 

Det  forbolder  sig  imidlertid  ikke  saaledes,  som  Kjerulf  engang 
bar  uttalt  med  benblik  paa  vore  ra-moræner,  »»hvilket  alt  maa 
sees  af  karter  (Kjerulf:  Istiden,  1876,  pag.  46);  tbi  de  maa  bver 
for  sig  undersøkes  i  marken,  og  det  viser  sig  da,  at  de  til  ra- 
moræ^nerne  børende  ved  sin  dicbolome  bygning  karaktiseres  som 
oscillationsmoræner,  i  motsætning  til  de  af  Chamberlin  i  sin  tid 
som  »moraines  of  recession«  betegnede  (Tbird  Ann.  Rep.  U.  S. 
Geol.  Surv.,   1881—82,  pag.  400). 

Det  vil  nu  være  af  interesse  at  forsøke  en  sammenstilling  af 
disse  morænera^kker  eller  randdannelser  i  det  trondbjemske  med 
dem,  vi  kjender  fra  den  sydøstlige  del  af  vort  land  og  tilgræn- 
sende egne.  En  saadan  sammenstilling  eller  korrelation  bar 
ogsaa  titdels  tidligere  væ^et  forsøgt,  saaledes  f.  eks.  af  Hoel, 
der  sammenstillede  StenkjærmoraMien  med  råerne  eller  Aas- 
Svelvikmorænen.  Nærmere  at  bestemme  dens  alder  lader  sig 
vistnok  for  tiden  ikke  gjøre  u\rcb.  for  Matbm.  &  Naturv.,  B. 
28,  nr.  9,  pag.  12)  og  Vogt,  der  uten  at  ta  bensj'n  til  Hoels 
utvikling  sammenstillede  morænen  foran  Selbusjø  med  afsætnin 
gerne  ved  >  Minne  ved  Mjøsen  (Norsk  geol.  tidskr.  B.  III,  No. 
1,  pag.  15),  en  sammenstilling,  som  vi  forresten  ser,  maa  være 
grepet  belt  ut  af  luften,  naar  vi  erindrer,  at  .¥i7//7».s  niveauets  af- 
sætninger gjenlindes  i  belt  uforstyrret  tilstand  i  dalbunden  langt 
ovenfor  Selbusjøen.  Men  vi  kan  forresten  ogsaa  finde  nøklen  til 
en  forstaaelse  af  dettes  Vogt's  ræsonnement,  naar  vi  selv  i  1913, 
ikke  mindre  end  et  par  aar  efter,  at  jeg  badde  klargjort  forbol 
det  mellem  Ra  trinnets «  og  >Aas-trinnets  endemoræner  (L.  c. 
B.  II,  No.  7),  endnu  finder,  at  Vogt  sammenstiller  disse  to  trin 
indbyrdes  og  i  korrelation  til  de  to  sydfinske  endemoræner  paa 
belt  samme  maate  (L.  c.  B.  II,  No.  11,  pag.  3,  18—19)  som  i 
sin  over  et  par  decennier    tidligere    utgivne  avbandling  »Om  is- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  181 

liden  under  det  ved  de  lange  norsk-finske  endenioræner  marke 
rede  stadium  ,  som  om  de  i  mellemtiden  foretagne  undersøkeiser 
og  utredninger  til  en  opklaring  al"  disse  forhold  ingensomhelsl 
l)etydning  har  hal.  Den  følgende  ulvikling  vil  vise,  hvor  nær 
Hoel  og  Vogt  har  været  den  sandsynligvis  nogenlunde  med  de 
virkelige  forhold  overensstemmende  korrelation. 

Som  vi  allerede  i  det  foregaaende  har  hat  anledning  lil  al 
se,  har  jo  oi)fatningerne  af  de  nordtyske,  danske  og  sydsvenske 
moræner  og  deres  klassifikation  været  lemmelig  forskjellige  og 
divergerende. 

Som  allerede  tidligere  nannl  hadde  jeg  sommeren  191(i  an- 
ledning til  at  hereise  en  større  del  af  ovennævnte  omraade  og 
saaledes  ogsaa  anledning  til  at  erhverve  mig  en  mere  selvstæn- 
dig opfatning  af  en  ræ^kke  fæMiomener,  der  kommer  tilsyne  inden 
denne  interessante,  men  j)erifere  del  af  Ra-tidens  eller  Ra-perio 
(lens  nedisningsomraade.  Det  var  saaledes  i  høi  grad  instruk 
tivt  at  gjennemstreife  det  af  Bkrkndt  ved  et  par  anledninger 
(»Die  siidliche  haltische  Kndmorane  in  der  (iegend  von  Joachims- 
thai  <  og  Die  heiderseitige  Fortsetzung  der  siidlichen  haltischen 
EndmoråneO  heskrevne  moraMielandskap  i  egnen  om  Eherswalde. 
Chorin  og  C.horinchen,  med  dels  forlsa4telse  i  nordvestlig  retning, 
hvor  dichotomien  selv  i  denne  moræ^neræ'kke  tildels  Ira'r  lydelig 
frem.  Og  del  samme  tra'k  kommer  ogsaa  tildels  lilsyne  videre 
mot  øst  og  nordøst,  som  det  fremgaar  af  et  par  med  karler  for- 
synede heskrivelser  af  Keilhack  (Der  haUische  Hohenriicken 
in  Hinterpommern  und  Westpreussen  og  Die  Stillstandslagen 
des  lelzten  Inlandeises  und  die  hydrogralische  Entwickelung  des 
j)ommerschen  Kiistengehieles  ',  der  imidlertid  heloner,  at  den 
haltiske  endemoræne  lar  sig  opløse  i  Ire  slørre,  temmelig 
sammensatte  morænehuer  (Jahrh.  Kgl.  prens.  geol.  Landesanstalt. 
Herlin,  ISOs,  B.  1<)  >l,si)9),  |)ag  104'.  Delle  kommer  ogsaa  tem- 
melig klart  frem  i  samme  forskels  Kinfiihrung  in  das  Versliind- 
niss  der  geol.  agron.  Sj)eeiall<arten  des  Xorddeiitschen  l'lachlan- 
des,  1901  ,  i  hvilkel  arheide  ogsaa  den  i  Xoi'dlyskland  sæchanlig 
henyttede  tredeling  af  istiden  mere  officielt  fremstilles  (L.  c.  pag. 
1") — 16\  Senere  har  Ki;ii,ha(:k  gil  en  ny.  oversikllig  karlskisse. 
som  ogsaa  fremsliller  denne  mora-nes  tredeling  og  ledsakel  kar- 
tel med  nogle  ()|)lysende  hemerkninger  Jahrh.  Kgl.  jjreus.  geol. 
Landesanslalt,  iierlin,  11)01).  1^.  :',o.'  T.  I.  1911 ,"  pag.  r)07  "lig.  . 
Med  denne  l'aldcr  ogsaa  f()rsaa\idl  angaar  endemorænerne  væ 
sentlig  sannnen  \\'aiins(  iiaffi:s  fremstilling  iDie  Oherlliichen- 
geslallung  des  norddeulschen  Flaclilandcs,  1909.  |)ag.  1  •")S — -191 
og  vedfoiel  karl  likesom  ogsaa  Men/els  meie  popuhere  (leolo 
gisches  W'andcrhuch  fiir  die  l'nigegend  von  Herlin,  1912  .  Den 
mere   liisvncjiuicndc    Ircdclinii    skiixcr   siu    lioxcijsiikciiu    fra    den 


182 p^.  øYEN  [1914 

nordlige  linjes  delvise   dicholonii,    hvorved  en  gjenlal  dicholomi 
l)lir  del  for  hovednokken   karakteristiske  træk. 

Delte  fænomen  lik  jeg  særlig  god  anledning  lil  al  studere 
ved  al  gjennemstreife  trakterne  om  Planer  See,  Drewilzer  See 
og  Krakower  See,  og  hvor  igjen  i  særdeleshet  egnen  omkring 
Stuer  ved  den  sydlige  ende  af  Planer  See  er  i  høi  grad  instruk 
liv.  Der  oplraadle  her  ikke  mindre  en  fire  slørre  morænedrag, 
altsaa  en  dobbelt  gjenlat  dichotomie  selv  paa  delle  ene  sted. 
Og  nord  for  Krakow  traadte  ogsaa  endemoræmedannelsens  dicho- 
lomi tydelig  frem.  Ved  al  anstille  sammenlignende  undersøkel 
ser  i  trakterne  omkring  Bnckow  og  (>horin,  og  ved  min  reise 
videre  fra  Eberswalde  lil  Angermiinde,  Wilmersdorf,  Warnilz, 
Prenzlau,  Pasewalk,  Strassburg,  Neu  Brandenburg,  Mollenhagen, 
Kargow,  Waren,  Malchow,  Karow  og  Plan  hadde  jeg  rik  anled 
ning  lil  al  studere  endemorænedannelsen,  dens  deling  og  sam- 
menslutning inden  denne  egn.  Og  liknende  studier  var  der  ogsaa 
rik  anledning  til  at  anstille  paa  den  videre  reise  fra  Plau  om 
Krakow  og  (liistrow  til  Rostock.  Ved  at  sammenstille  de  her 
gjorte  iakttagelser,  med  dem  jeg  hadde  anledning  til  at  gjøre  i 
Schleswig-Holstein,  vandles  et  ganske  godt  grundlag  til  sammen- 
ligning med  de  interessante  danske  forekomster.  Man  følger 
saaledes  hovedlinjen  som  en  dobbeltrække  ind  over  den  danske 
grense.  Morænelandskapel  er  i  sin  oprindelige  form  ofte  tilsløret, 
og  man  finder  derfor  ikke  det  fra  nær  til  alpine  næMingsomraader 
sløtende  lavlandsmorænelandskap,  som  f.  eks.  Norditaliens. 
Dette  gjennem  Stoppanis  beskrivelse  saa  mesterlig  tegnede  »Ca- 
ratlere  marino  dei  grandi  anliteatri  morenici  dell'  alta  Italia« 
(Milano  1S77\  et  glacialomraade  der  af  Du  Richk  Phellkr  gan- 
ske nylig  })elegnes  som  »a  morainic  landscape  in  magnilude, 
grandeur,  and  variely  unequalled  in  any  other  part  of  Ihe  Alps 
or  of  Europe?  (Geologicai  Magazine,  London,  Dec.  VI,  Vol.  II, 
No.  IX,  September  1915,  i)ag.  41 0),  søker  saaledes  vistnok  sin  like. 
Og  dog,  naar  man  i  det  ellers  saa  overordentlig  Hale  Danmark 
slaar  likeoverfor  de  saakaldte  Dollerup  bakker,  eller  vandrer  om 
kring  i  omgivelserne  af  den  nærliggende  Hald  sø,  eller  endelig 
begir  sig  ind  paa  den  tilstølende  Stanghede,  saa  vil  man  finde, 
al  man  dog  ogsaa  i  el  flalland  kan  sløle  paa  ganske  storslagne, 
og  i  sin  karakter  ganske  eiendommelige  moraMielandskaper,  der 
ikke  gir  de  alpine  stort  efter.  Og  del  er  el  temmelig  sammen 
sat  landskap,  man  her  har  for  sig,  og  dog  i  sine  hovedtræk 
ganske  enkelt,  like  saa  enkelt  som  den  langt  nordligere  liggende 
Ørlandsbanke,  hvilken  vi  i  dannelseslid  i)aa  grund  af  de  na^r 
tilknyttede  faunistiske  forhold  og  andre,  fysiografiske  karakler- 
trad<  har  søkt  at  sammeuknytte  med  delte  morænelandskaj)  som 
del    første    skarpt    utpra'gede    af  lia-jieriodciis    mange    saadanne. 


KVARTÆK-STUDIER    I    TKONDHJEMSFELTET  183 


Del  er  ganske  inleiessanl  i  denne  forbindelse  al  merke  sig,  at  den 
onibøining  al"  morjenerækken  mol  vesl,  som  tinder  sted  i  Viborg- 
Irakten,  allerede  kommer  ganske  lydelig  frem  paa  Forchhammers 
karl  (Danmarks  geognosliske  forliold,  18{  |o5)  i  rullestensformatio- 
nens  utt)redelse,  og  del  er  da  el  merkeligt  sammentræf  af  en  række 
ibrskjellige  omslændigbeter,  at  denne  kjendsgjerning  er  forblit 
iipaaaglel,  indtil  l'ssiNO  for  ende!  aar  tilbake  g.)orde  det  samme  gjel- 
dende  med  bensyn  til  beliggenbelen  af  stagjiationslinjen  i  Jylland. 
Idel  morænera'kkerne  her  gaar  ul  i  Vesterbavet,  forsvinder  de  ogsaa 
for  vor  nnlidige  erkjendelse,  idet  det  endnu  ikke  har  været  mulig 
al  paavise  deres  fortsættelse.  Men  Skagerakrendens  dyp  har  vistnok 
med  sikkerbel  været  fyldt  af  den  ulgaaende  bræstrøm,  og  vi  bar 
kanske  i  denne  rendes  begrensning  ogsaa  en  omtrentlig  begrensning 
for  Ra-periodens  ulgaaende  bra\strøm.  Vi  maa  nøie  os  med  al  ha 
fulgt  mere  i  sammenbæmg  stagnalionstidens  <  morænelinje;  for 
de  øvrige  ra'kkers  vedkommende  maa  vi  ta  med  kun  de  mere 
generelle  forbold  f)g  forøvrig  nøie  os  med  at  benvise  til  den  af 
rssixr.  givne  fremstilling  SteIiNmann  &  Wilckens:  Handbuch  der 
Regionalen  (ieologie,  H.  I,  Abt.  2,  Danemark,  191U,  pag.  oO  og  Ussing- 
Harder:  Danmarks  geologi,  utg.  3  (1913),  pag,  278 — 280).  Naar 
l'ssiNG  sier,  al  del  bar  været  mulig  sieben  verschiedene  Ruck- 
/.ugselai)pen  des  Kises  in  .lutland  nachzuweisen  (Steinmann 
«S:  WiECKENS;  Handbucli  der  Regionalen  Geologie,  R.  1,  Abt.  2, 
Danemark,  l'JKJ,  |)ag.  ol\  saa  vil  jeg  ut  fra  den  erfaring,  jeg  har 
erhvervet,  gjøre  el  forsøk  paa  en  gruppering  af  disse,  sammen 
med  de  danske  øers  og  Sydsveriges  saml  vore  egne  ra  moræner 
af  forskjellige  stadier.  Vi  skal  da  først  erindre  os,  al  den  svenske 
forsker  Hei.c.e  Nelson  offenlliggiorde  et  stort  arbeide  Om  rand 
deltan  ocb  randasar  i  mellersta  ocli  sodra  Sverige  (Sveriges 
geol.  undersokn.  Ser.  ("..  1910,  No.  220),  hvori  han  beskriver  en 
ra'kke  asei-,  plalaer,  endemora'uelinjer  og  terrasser,  uten  at  det 
dog  kommer  lil  nogen  egentlig,  hverken  slratigralisk  eller  geolo- 
gisk klassilikalion  af  disse  inleressanle  forhold,  som  jeg  gjen- 
lagne  gange  bar  bal  anledning  lil  al  studere,  særlig  jiaa  en 
sUuliereisc  sommeren  191(».  Nelson  kommer  lil  del  resultal, 
all  isliafvel  nall  sin  inigefarligen  hogsla  niva  under  hvart  ocb 
ctl  al  de  sneeessiva  randlagena  ( L.  c.  pag.  218\  og  al  for 
sodra  ocb  nu-Ilersla  Sverige  kan  sahinda  fastslås,  all  M.  (1.  nall 
sin  iingertirliga  maximiviirde,  medan  landet  annu  var  liickl  al' 
landisen  L  c  pag.  222 — 22Hj.  Men  ellers  føres  ikke  uiuler 
søkelsen  frem  lil  en  bell  g^jennemførl  gruppering  og  klassilikalion 
af  de  i  Syd  og  Mellemsverige  saa  lalrikt  oplia'dende  endiMuo 
la-neia-kker,  og  forlioldel  nu'llem  isrecession  og  slrandlinjebelig 
genbel  vislc  sig  allsaa  ilblge  Ni;i.soN  mere  generell  al  NaMC  om 
Ircnl  (Icl  samme,  som  l)i,  ("ii;i;i<  lidligcrc  liaddc  paaxisl  Ibi-  liaklen 


184  P.    A^   ØYKN.  [1914 

om  Stora  og  Lilla  Le,  idet  ved  en  tidligere  anledning  De  Gekk 
betonede  »Endlich  wåre  es  von  grosser  Hedeuling,  durch  Special- 
untersuchungen  von  Randterrassen  in  verschiedenen  Teilen  des 
Gebietes  entscheidende  Thatsachen  an  der  Tag  zu  bringen,  uni 
den  Betrag  der  Niveauverånderung  zn  verschiedenen  Zeitab- 
schnitten  von  der  Recession  des  Eisrandes  zu  beleuchten.  Die 
Verhåltnisse  bie  Dals  Ed  im  westlichen  Schweden  —  —  — 
scheinen  aufzuweisen,  dass  das  Land  zur  Zeit  ihrer  Entslehung 
in  Hebung  aber  nicht  in  Senkung  begriffen  gewesen«  (Forh.  Nord. 
Naturforsk.   Helsingfors  1902  (Helsingfors  1903),  IV,  pag.  41). 

Naar  vi  saa  nærmer  os  vort  eget  lands  grenser,  har  der  lig- 
get en  temmelig  stor  vanskelighet  for  en  gjennemført  sammen- 
stilling af  de  svenske  og  norske  ra-moræner  netop  deri,  at  op- 
fatningen af  hovedlinjen  inden  dette  omraade,  selve  raet,  har 
været  høisl  forskjellig.  Jeg  søkle  ved  en  tidligere  anledning 
(Norsk  geol.  tidskr.  B.  Il,  No.  7,  1911,  pag.  12—35)  at  levere 
et  bidrag  til  en  noget  klarere  opfatning  af  disse  forhold,  da  efter 
min  mening  spørgsmaalet  var  kommet  i  en  noget  skjæv  stilling 
ved  De  Geer's  karllægning  (Sodra  Sverige  i  senglacial  tid,  kart 
1:500  000,  1910)  og  Ahlmanns  Studier  ofver  de  medelsvenska 
iindmoranerna«  (Ark.  for  Min.  och  Geologi,  B.  3,  No.  29,  1910). 
Mit  indlæg  og  min  kritik  blev  ikke  af  De  Geer  mottat  paa 
nogen  synderlig  imøtekommende  maate,  idet  han  ogsaa  finder, 
at  min  rettelse  er  »tiimligen  obetydlig  (Geol.  F'orn.  Forh.  Stock- 
holm, B.  34,  1912,  i)ag.  25G\  medens  den  i  virkeligheten  gjelder 
et  meget  viktigt  og  omfattende  sj)ørgsmaals  løsning  i  det  cen- 
trale Skandinaviens  kvartærgeologi.  Det  glæder  mig  derfor  ogsaa, 
at  De  Geer  i  en  senere  fremstilling  (Populår  naturvetenskaplig 
revue,  1914,  H.  5 — 6,  pag.  189  flg)  »Om  naturhistoriska  kartor 
ofver  den  baltiska  dalen  (med  vedføiede  karter)  nu  har  formet 
morænernes  forløp  og  forbindelse  helt  overensstemmende  med 
den  af  mig  paaviste  ved  hin  anledning.  Men  naar  De  Geer 
sier:  »snarare  år  det  val  tvårtom  just  allt  det  arbete,  som  hos 
oss  efter  hånd  nedlagts  på  morånernas  kartlåggning,  hvilket 
ofverhufvud  gjort  det  mojligl  att  omsider  såkrare  faststålla  deras 
sammanhang  ånnu  etl  stycke  at  våster  (Geol.  Forn.  F'orh.  Stock 
holm,  B.  34,  1912,  pag.  257),  saa  skal  jeg  hertil  kun  si,  at  jeg 
vistnok  vil  være  en  af  de  sidste  til  at  undervurdere  det  betyde- 
lige arbeide,  som  svenske  forskere  har  utført  paa  dette  omraade, 
men  samtidig  maa  jeg  hævde,  at  det  ikke  er  svenske,  men  nor 
ske  forskeres  arbeide,  paa  norsk  grund,  som  har  fastslaat  moræ- 
nernes utbredelse  inden  Norges  grænser.  Hovedtingen  er,  at  vi 
paa  denne  maate  har  faat  en  organisk  forbindelse  mellem  det 
dichotome  Mosse-ra  over  Mellemsverige  med  den  dichotome 
Salpausselkå  .     Ramsay   angir  en   sandsynlig    israndgrense    i  til- 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIEU    I    TRONDH.IKMSI'KI.  lET  IS.") 

knytning  lil  grensen  for  den  liltagende  høide  af  den  marine 
grense  iBull.  de  la  (>onini.  (léol.  i\e  la  Finlan(ie,  No.  :*>,  ISix;  c^- 
Fennia  12,  no.  5,  Kart).  Denne  nordlige  grænse  er  endnn  ikke 
fnlgt  gjennem  Sverige,  men  turde  i  vort  land  muligens  finde  en 
tilsvarende  dannelse  i  Åker-  eller  Komerik-lrinnel.  Og  Ramsav 
uttaler  videre  om  denne  grense:  I  Finland  kan  denna  su|)])() 
nerade  grans  for  den  kvarliggande  landisen  tilis  vidare  ej  med 
noggrannhet  uppdiagas  —  —  —  Vid  elt  tidigare  stadium  har 
diiremot  isranden  slatt  vid  Tavaslmon  Hkhlin:  Tavaslmons  oeh 
Tammerforsasens  glacial  geologiska  hetydelse  —  (ieogr.  Forn. 
Tidskr.  1S91),  och  samtidigt  enligt  af  Fhostkrus  ullalade  for 
modanden  vid  en  griins,  som  ulmiirkes  af  viildiga  sandfjill  i 
Orivesi  och  Jiimsa  socknar  saml  Honninaniiki  m.  il.  iindmo 
riiner,  hvilka  stryka  fran  Jiimsa  lill  Lankas  —  —  —  afsmall 
ningen  af  isliicket  forsiggick  snabbare  i  trakterna  af  Holtenhafvel 
iin  langre  mol  E,  en  uppfallning  af  afsmiillningsforhallandena, 
som  ocksa  bestyrkes  af  en  jamforelse  af  israndens  lage  \id  Fa 
vaslmoskedel  och  vid  liden  for  Sal pa ussel kiis  u|)pkomsl  iRamsav: 
Det  senglaciala  hafvels  utbredning  i  sodra  Finland,  lSt)(),  pag. 
24).  Denne  israndlinje  er  heller  ikke  med  sine  afsætninger 
endnu  fulgl  gjennem  Mellemsverige,  men  der  ei'  vel  ganske  stor 
sandsynlighel  for,  al  del  er  dele  af  disse,  man  træller  ved  Riddar 
hyttan.  videre  mellem  Daglosen  og  Nyed,  saml  ved  Kil  i  noid 
østlig  retning  for  Karlslad,  hvorfra  saa  sammenknylningen  med 
tilsvarende  dannelser  i  vort  eget  land  ligger  nær  for  haanden, 
nemlig  de  temmelig  sammenhaMigende  og  ulstrakte  avsalninger 
der  lillhører  Aas  trinnet.  \'i  har  dermed  opnaael  en  oversigl 
over  endel  af  de  siunmenhindendc  cndemoræneled  og  er  naact 
ganske  langt  henimol  ra  periodens  sidste  del,  der  saa  afslulles 
gjennem  lider,  der  har  efterladt  liknende  dobbellfoimede  oscilla 
tionsmoræner  som  undei'  de  tidligere  afsnit  af  i)erioden.  Pa;i 
sine  steder  kan  der  vel  endogsaa,  sa'rlig  i  de  mere  perifere  dele 
af  nedisningsomriiadel,  lil  sine  lider  reises  s|)orgsmaal  om  vudv 
mora'iiens  egenllige  nalui-,  sa'riig  hvor  der  ved  indhuglninger  i 
isranden  kan  oplra'de  mere  komplicerede  randdannelser;  \i  be 
høver  f.  eks.  i  denne  forbindelse  kun  al  erindre  sporgsmaali'l  ■ 
Kv  Xæ'slve(IMogenslru|)  Aasen  en  FndcmoræMieV  Meddel,  fia 
Dansk  geol.  Foicning,  R,  li',  IDiHi,  pag.  SD-  «)0  S:immiMd)in 
dingen  af  mora-neresler  kan  ogsaa  paa  sine  steder  \a're  nogt-l 
vanskelig,  Inor  iandoverllalens  lerra-nglorhold  ci  nurc  brudlc 
(Norges  (leol  miders.  No.  'J<"),  pag,  17.  Med  hensyn  til  den 
klassilikatoi  iskc  helydning  ;d"  enkelte,  sa'riig  de  lidlige  stadier 
inden  denne  rapeiiode  synes  opfalningen  eller  ialfMld  fremstil 
lingen  ;it  ha  xaacl  nogel  forskjellig.  Thi  nu'dens  Rnr(  km:i<  i 
r.liM    paa    en    \  is     niaate    i    tidsJDlge    saninienstiliei-    som    paa    hin 


ISC)  P.   A.    ØYKN  [1914 

anden  følgende  1)  Wiirm-Eiszeil,  2)  Achen-Schwankung,  o)  Biihl 
vorstosz  (Geogr.  Zeilsehrifl,  H.  10,  pag.  577),  finder  vi  i  1909 
Achensclnvankung  og  Hiililsladium  opførl  som  dele  af  Wiiini- 
Kiszeit  (Pkncfc  &  Hiujcknkk.  Die  Alpen  im  Kiszeilaller,  B.  II,  pag. 
716\  og  paa  min  forespørgsel  i  saa  henseende,  har  Bhucknkh 
i  en  skrivelse  til  mig  af  19-v/*09  meddelt,  al  han  ikke  linder  no- 
gen uoverensstemmelse  i  de  lo  ultalelser.  Delte  turde  da  ig.ien 
være  at  tilskrive  den  forskjellige  stratigraliske  og  geologiske  stil- 
ling, som  har  været  tildelt  de  to  sidstmevnte  afdelinger.  Thi  en 
noget  liknende  vaklen  gjenlinder  man  nemlig  ogsaa  hos  Penck 
(Norsk  geol.  tidskr.   B.   II,  No.  7,   1911,  pag.  44). 

I  en  forelæsning  ved  universitetet  191^08  sammenstillede  jeg 
det  af  mig  indførte  Mijliliis nincdii  med  Achenschwankuna  og  del 
likeledes  af  mig  indførte  Porllandid-ninean  med  HuhhUidium. 
Machacek  sammenstillede  1907  Biihlstadiel  med  det  norske  epi- 
glacial  (Zeitschrift  fur  Gletscherkunde,  B.  II,  pag.  219),  i  hvilken 
af  dettes  mange  betydninger  er  ikke  nærmere  uttalt,  men  synes 
dog  nærmest  opfattet  som  indsjøstadiet  (L.  c.  pag.  214).  I  el 
brev,  dateret  New- York  19} ^08,  som  jeg  i  sin  tid  motlok  fra 
Albrecht  Penck,  synes  denne  forsker  nærmest  at  helde  til  den 
anskuelse,  at  Biihlstadiel  blir  at  parallellisere  med  Mosse  raet  og 
de  i  forbindelse  med  dette  staaende  moræner  i  Mellemsverige 
samt  den  sydfinske  Salpausselkii.  Saavel  med  Machaceks  som 
Pencks  opfatning  kan  da  (iAOELS  uttalelse,  at  det  postglaciale 
Biihlstadium  ikke  findes  representeret  i  Nordtyskland,  meget  vel 
forenes  (Geol.  Bundschau,  191:5,  H.  o — (5,  pag.  419).  Wahnscaffe 
er  derimol  af  en  anden  opfatning,  idet  han  hævder,  at  Biihl 
stadiet  blir  at  parallellisere  med  det  baltiske  stadium  (Die  End- 
moriinen  im  norddeutschen  Flachlande  —  (ieolog.  Gharakterbilder, 
H.  19,  191:5,  og  Zeilschr.  d.  Deutsch.  Geol.  Gesellsch.  B.  ()(;,  1914, 
Monalsber.  Nr,  2,  pag.  92);  den  samme  anskuelse  uttalte  Wahn- 
SCHAFFE  ogsaa  i  en  skrivelse,  jeg  erholdt  fra  ham  af  19\f  i:^.  I  lik- 
nende retning  utlaler  ogsaa  Koken  sig  (Schmiot:  Die  diluviale  Vor- 
zeit  Deutschland,  StuUgart  1912,  pag.  2l;|i.  De  egentlige  /?rt(Moss- 
AasV)  moræ-ner  skulde  da  ifølge  Wahnscmaffe,  som  tilhørende 
VoW/a-tiden,  væM-e  yngre,  idet  denne  sammenstilles  med 
Gsch  n  i  t  z  stadiet  eller  /)///a.s  liden  (Zeilschr.  d.  Deutsch.  Geol. 
Gesellsch.  B.  6(),  1914,  Monalsber.  Nr.  2.  pag.  92).  Efter  disse 
noget  orienterende  bemerkninger  skulde  vi  kanske  nu  kunne  gaa 
over  til  i  sine  hovedtra'k  at  oi)slille  de  til  Ra-fwriodcn  hørende 
endemoraMietriu  eller  stadier:  — 

(1.   Staqnalions-sladirl  \    V,'/'.'';"-^//'''!'"^'; 
f    I  lustea-lrinnel. 

(2)    (jri'n(i(t-si<(<licl  .      , 

f  Adinns-lnnnfl. 


Nr.  6] 


KVAUrÆH-STUDIEH    I    TKOMJH.JKMSFKLTKT 


18^ 


(3)  Sjælland-stddict 

(4)  Skddnc-siadirt 
(y)  Hall(in(l-sl(((li('l 

(6)  Iiohiisl(in-sl(i(licl 

(7)  lia-slddu'l 

(8)  AdS-slddicl 

(9)  Akcr-slddicl 
(lo  lioincrik-slddit'l 


S   Kdliindh(>r(/-iriiiiift. 
I   lioskildc-lrinncl. 
S    Hillcrød-lriiincl. 
/   Ildlldnd-friimcl. 
\   Hdlinsldd-lrinncl. 
I   (jolchor(/-trinn('l. 
S    i'ddcndlld-friiiiu't. 
I    \  'envrsborij-lrinnci. 
\   Sn}d(d('iu-ne-Jdrlsher(/-lrinn(-l. 
I   Mass- Hortvn-tvinnvt . 
\  Ads-lriniicl. 
I  SLi-lriimcl. 
\    \iid(ils-lriimcl. 
I   Mdiiddls-lrinDcl. 
S   Skcdsmo-lrinncl. 
I   licrf/cr-lrimicl. 

Som  vi  ser.  gjor  der  sig  overall  gjeldeiule  eii  iil|)ra'gel  dicho 
lomi  eller  tvedeling  i  endeinorænedannelseii,  og  denne  er  som 
ol'tesl  g^jenlal  og  temmelig  sammensal,  saa  vi  laar  el  liknende  træk 
i  klassifikationen,  om  vi  ved  en  indgaaende  detailundersøkelse 
skrider  til  en  meie  nøiaglig  inddeling  al"  monenelandskapet  og 
de  i   dette  optiiedende   laeiesdannelser  at"  l'orskjelligl   slags. 

Med  ntgangs|)unkt  i  den  her  erholdte  oversigl  og  den  i  del 
l'oregaaende  l"or  'rrondhjemsrellel  ojjnaaede,  kan  vi  nu  iorela  en 
sammenstilling,  som  kanske  kunde  g.jøre  krav  paa  al  ansees  som 
nogenlunde  sandsynlig,  eller  del  kjendska|),  som  vi  iallald  for 
oiehlikkel  har  til  disse  afsietninger  inden  de  to  omraader:  — 
i       Orldiid-slddicl.  SIdf/iuilions-slddicl. 

11.      AfidciU's-slddicl.  (iiendd-slddict. 

III.      Hisscii-slddicl.  Sjd'lldiid-stadiel. 

I  \' .      Sl((dslui(/d-.slddi('l.  Skddiw-slddicl. 

\' .      ll('imd(d-slddifl.  Ihdldiid-slddicl. 

\'\        (idldid-slddicl.  Bd(dinslcn-slddicl. 

\'ll.      l\l:ni'-slddicl.  Rd-slddicl. 

\'  II I .     licilstad-slddii'l.  A  as-sladict. 

IX.      SlcnhjdT-slddicl.  Aker-sl(tdi<'l. 

X .      Siiniidn-shtdicl.  Konicrik-slddicl. 

Derpaa  Følger  inden  hegge  omraader  Mjililiis-iiiiutiiirls  al's:el 
ninger,  der  likeledes  inden  hegge  omraader  elterlolges  af  de  ut 
pra'gede   l'orHdndid-niiH'diuls  terrasser. 

\"\  er  deiined  naael  IVem  til  en  klassilikationso\crsigl.  nu-n 
likesom  \i  s;i;i.  at  hegyndelsen  af  denne  r;el<ke  ikke  var  heil 
skarpt  adskilt  Ira  de  foridgaaende  afsa'lningsled,  saaledes  sei-  \i 
det  samme  l.eiiomen  gjenta  sig  mol  slutningen,  hvor  oNcrgangen 
likeledes   er   ;il'  oscillalorisk    :irl        Men    (iclle    igjcn    er    kun    et    hil 


18<S  P.    A.    OYEN  [1914 

lede  al',  Iivad  vi  sløler  j)aa  ved  overgangen  fra  de  lerliære  til  de 
pleistoeæne  lag,  gjennem  begyndelsen  af  den  j)()slmi()cæne  tid. 
Her  er  del  isjer  de  amerikanske  geologer,  som  har  indlagt  sig  stor 
fortjeneste  ved  at  paavise  den  maate,  hvorpaa  her  overgangen 
formidles.  Man  har  der  fundet,  at  Lafayetle-formationen  er  in 
lermediier  mellem  øvre  miocæn  og  Second  Terraces«  eller  »Port 
Hudson  ,  som  ulentvil  er  ækvivalente  led  i  den  pleistoeæne  serie, 
men  den  er  ])reglacial  The  (leology  of  the  Coastal  Plain  of  Ala 
hama,  1<S94,  pag.  <S1).  Den  er  dækkel  af  de  saakaldte  Ozark 
or  Geneva  sands  (L.  c.   pag.   ()79). 

During  the  long  interval  of  erosion  which  succeeded  the  de 
position  of  the  Lafayelte  formation  the  gravels  derived  from 
tliat  formalion  were  concenlrated  in  many  piaces  })y  stream  ac- 
tion. Then  came  a  slow  subsidence,  wliich  converted  the  bottom 
lands  into  swamps  and  caused  the  deposition  of  the  Port  Hud 
son  formalion  of  sand,  silts,  and  clays«  (U.  S.  Geol.  Surv.  Water 
Supply  Paper  270,   1911,  pag.   oli 

The  Pleislocene  of  Ihe  Coastal  Plain  of  Georgia  blev  beskre- 
vet af  Mc  Gek  iThe  Lafayelte  formation  —  U.  S.  Geol.  Surv. 
12lh  Ann.  Rep.  P.  I  (1891),  pag.  384—407).  Man  har  her  over 
])liocæn  den  saakaldte  Okefenokee  formation,  hvis  sandafsætning 
merges  into  the  surficial  sand  of  a  higher  plain,  and  Ihe  two 
can  nol  everywhere  be  sharply  discriminated  (I".  S.  (ieol.  Surv. 
Water  Supply  Paper  iUl  (1915)  pag.  104).  Faiubaxks  sammen- 
fatter denne  geologiske  overgangshistorie,  saadan  som  den  frem- 
træder paa  den  kaliforniske  kyst,  i  følgende:  — 

{1)  PostmiocaMi  hæving  meget  større   end  den  nuværende. 

(2)  Pliocien   sjcnkning. 

(o)  Poslplioca^n  ha'vning  slørre  end  den   nuvæ'rende. 

(4)  Sænkning  til   1200 — 1500  fol  lavere  end  nu. 

(5)  HæA'ning  med  terrassedannelse  noget  høiere  end  nu. 

(6)  »Subsidence  . 

(Cfr.  The  American  (ieologisl  Vol.  XX  (.l^Ql),  pag.  245).  Man 
faar  saaledes  her  i\eu  dynamiske  og  isostatiske  ramme,  hvori 
man  derpaa  kan  indfatte  den  inddeling  af  kvarhurformationen, 
som  efter  de    amerikanske   geologer   blev  anført    under   afsnittet 

klassifikation  ,  og  som  nu  ganske  nylig  ])aa  en  systematisk 
maate    og   i    ulvidel    form    sammenha'ngende    er    olTenlliggjort    i 

Annual  Report,  1912^  fra  ,Io\va  Geological  Survey:  Ozar- 
kian,  Xebrask(tn,  Aftonian,  Kdnsan,  Yarmouth,  Illinoian, 
Sangamon,  Jowan,  Peorian,  Wisconsin,  Wabash  (L.  c.  Vol. 
23,  pag.  49—50),  og  denne  inddeling  har  ogsaa  fundet  praktisk 
anvendelse  (Cfr.  Underground  Water  Resources  of  .Iowa«  —  U. 
S.  Geol.  Surv.  Water-Supply  Paper  293,  1912,  pag.  113—117  og 
PI.   11,   pag.   ()0)i.    Poslmiocæn,   Lafayelte,  Ozarkian  og  Champlain 


Nr.  6:  KVAirr.i:K-STUi)ii:M   i    riu)Nt)H.iKMSii:i.Ti:T  189 

danner  saaledes  paa  den  maale  el  organisk,  af  to  store  isostati- 
ske bølger  sammenbundet  hele,  der  i  en  kontinuerlig  rækkefølge 
fører   fra  de    egte    preglaciale    over  i  de  postglaciale  afsætninger. 
Hver  af  disse  afdelinger  er   represenleret  af  ulprægede  geologiske 
formalioner,  afvekslende  erosion  og  akkumulation,  inen  fastsællel 
sen  af  grensen  mellem  lerliaM-  og  kvartær  er  ubestemt  og  vaklende 
(The  American  Geologisl,  Vol.  XIX,  1S97,  pag.  ;^):)9 — iUo  .    Det  er 
vanskelig  at  finde  smukkere  eksempler  paa  lagunedannelser,  delta 
dannelser  og  mæanderdannelser  end  paa  del  nylig  ofTenlligg^jorle 
kart  over    The  Xoatak  Kobuk   Region  Alaska   ,  men  inden  denne 
egn  viser  det  stratigrafiske  forsøk,  at  de  kvartære  og  tertiære  dan 
nelser  og  afsa^tninger  løper  umerkelig  over  i  hverandre    V.  S.  Geol. 
Surv.  Bull.  586,  1913,  pag.  55).    Og  bræoj)hopningen  under  denne 
lid    skred    vistnok    likesaa    umerkelig    fremover,    hvad    nu     end 
aarsakerne  j)aa  de  forskjellige  steder  kan  ha   været. 

I  sin  beskrivelse  til  Hanagita  Hremner  omraadel  i  Alaska  sier 
MoiFiT:  Cdimalic  changes  dependent  on  unknown  condilions 
led  lo  the  accumulation  of  snow  in  Ihe  high  mountains  and 
the  formalion  of  ice  fieids  —  —  —  fullv  5000  feel  Ihick  T'. 
S.  Geol.  Surv.  Bull.  57(i  (1914)  pag.  89).  Og  »John  Hoknk  fur 
nished  some  inleresling  evidence  as  lo  the  ice-shed  in  the  north 
west  Highlands,  and  concluded  thai  the  thickness  of  the  ice 
sheet,  during  the  extreme  glaciation,  must  have  been  enormons, 
at  leasl  several  thousand  feet  (Trans,  of  the  Inverness  Scientific 
Sociely  and  Field  Club,  Vol.  IV.  188S— 1885,  pag.  212,  21 8. 
Og  liknende  som  forholdene  i  Skotland  har  de  vistnok  været 
ogsaa  i  vort  eget  land,  og  dermed  faar  vi  ogsaa  en  nøkkel  til 
forstaaelsen  af  Trondhjemsfeltets  isskurede  former  op  til  de 
høiesle  topper  og  ul  til    de  ylleisle  skjær. 

Fra  Alaska  afbildes  luengende  dale  af  heil  samme  tv  pc  som 
dem,  vi  kjcnder  fra  vore  egne  fjeld-  og  dalomraader  V.  S.  Geol 
Surv.    Hull.   571)  (1914)  pag.   41,  "pi.   VI. 

Og  med  hensyn   til   bræstrommenes   veksling   under  disse  for 
skjellige    |)erioder    har    vistnok    forboldene    inden    vort    omraade 
og  inden   \o\[   land   ikke   va-ret   anderledes  end   inden  saa  mange 
andre   nedisningsomraader,    saaledes    i    Amerika,    Inorfra  Fph.vm 
har  i)eskrevel     Glianges    in    the    Gurrents    of   the   Ice  ol    llie   last 
Glacial  Kpoch  in  eastern  Minnesota    (Hull.  Minnesota  Acad    N;il 
Sci.,   Vol.  III,    No.    1,    1SS<),    pag.    51  .      Og    j)aa    liknende    inaate 
da  ogsaa   med   hensyn    Hl    foiboldel    uu'llem    \andskille  og  bra- 
skille  og  delle  sidslna'viiics  llylning  under  de  forskjellige  Mlsmelt 
ningsfasei-,    paa   en   noget   liknende   maale,  som    vi    fra    Macken/ie 
Mountains   horer    berettet   al    Ki:i:i,i::      the   ice  divide  appeais  to 
liave   heen   situated   at    one    period   of  the  glaciation   lo   the   west 
ol    Ihe    present    watershed  hul    il    is    |)rol)able    Ihiil    on 


190  1>.    A.    OYKN  [1914 

Hie  shrinkage  of  the    glacier    Hie   ice   divide    shifled    to    Ihe  pro 
sent   watershed«    (Canada    Geol.  Surv.   No.   1097  (1910),  pag.  45. 

Naar  man  derfor  l)egrenser  sig  til  at  omhandle  de  store 
hoveddrag  i  utviklingen,  vil  man  derfor  ogsaa  ofte  mellem  vidl 
skilte  omraader  trælTe  en  overensstemmelse,  som  forhanser.  Men 
anderledes  stiller  saken  sig,  naar  man  forfølger  detaljerne.  Vi 
har  allerede  i  det  foregaaende  seet  nok  af  eksempler  paa,  hvor 
ledes  dette  arter  sig  med  hensjn   til  inddeling  og  klassifikation. 

I  beskrivelsen  til  North  Park  ,  C.olorado,  inddeles  kvartiuren 
ganske  enkelt  kun  i  1)  Glacial  material,  2)  Terrace  gravel,  :')' 
Alluvium  sand  (U.  S.  (leol.  Surv.  Bull.  590  (1915),  pag.  20),  og 
ikke  saa  meget  forskjellig  herfra,  ialfald  skematisk,  er  den  ja- 
panske 1)  Diluvium-gravel  bed  or  mud  hill,  2)  Raised  beds  of 
gravel  and  sand,  3)  Alluvium — clay,  sand  (Bull.  Imp.  Geol.  Surv. 
.Japan,  Vol.  28,  Nr.  2  (1913^  pag.  91  Rigtignok  er  forholdet  i 
Japan,  at  no  fossils  from  Diluvial  strata  are  known  ,  men 
rækkefølgen  svnes  dog  nogenlunde  sikker  (Outlines  of  the  Geology 
of  Japan,   1902,   pag.'  107—114). 

Mc  Gkk  uttaler  meget  kategorisk  »only  Iwo  clearly  defined 
periods  of  extensive  glaciation  (both  late  Tcrtiary  or  Quaternaryi 
have   been    recognized,   though    others    have    been    suggested ;    in 

general    the    tendeney    is to   perfecl  the   geoid;    bul 

glaciation  may  also   accentuate   pre  exisling  irregularities  of  sur- 
face,    certainly    by    moraine-building    and    probahly    by    bassin 
cutting.     The  general  process  comprises  glacial  construction  and 
glacial    destruction      ilkill.   Minnesota    Acad.    Nat.    Sci.,  Vol.    III. 
No.  2  (1891),  pag.  193). 

I  egnen  om  Kvebek  og  Onlario  har  man  ganske  enkelt  pleiet 
at  adskille  et  par  led  i  den  pleistocæne  lid:  (1)  Regional  uplifl 
&  confluent  ice  shect,  i^2)  Profound  submergence,  ocean.  Her 
har  man  »slratified  clays  ,  ofte  som  terraces  Ihus  serving  as 
marks  accentualing  the  various  stages  or  haltings  in  the  ice  sheel  < 
(Canada  Geol.  Surv.  Report  190(5,  pag.  115).  Og  netop  de  her 
nævnte  >' stages  or  haltings  er  jo,  hvad  der  i  denne  forbindelse 
interesserer  os  mest. 

Den  af  »två  våldiga  parallela  ruUstensslrok  bestaaende  Sal- 
pausselkii  opfattes  af  de  finske  geologer  som  en  randmoræne 
(Berghell:  Nyslott  (1904),  pag.  52)  og  utgjør  saaledes  en  ul 
præget  dichotom  dannelse.  Jowett  har  ganske  nylig  i  en  af 
handling  The  glacial  Geologv  of  East  Lancashire  iQuart  Journ. 
Geol.  Soc.  London,  Vol.  LXX  1.1914),  pag.  199  llg.^  beskrevet 
»varieties  of  glacial  drift«  og  »stages  in  the  retreat  of  the  ice 
sheet«,  ja  beskriver  endog  three  types  of  drift  ,  men  kommer 
til  det  resultat,  at  »the  arrangement  of  the  overflow  channels  and 
of  the   drift-deposits   indicates    some    slighl  local  nuctuations  in 


Nr.    ()]  KVAHTÆR  STUDIHM    I    THONDH.I  HMSFKLTET  191 

Ihe  ice-sheel,  bul  there  is  no  evidence  in  lliis  area  for  more  Ihaii 
one  glacial  period     (L.  c.  pag.   'i'if)'. 

I  sin  omlale  af  pleislocene  and  [)rest'nl  ice  slieels  meddeler 
Upham  fra  del  nordamerikanske  omraade:  Ihere  were  indeed 
many   limes  of  hall    or    readvance    of    Ihe    ice  fronl,   inlerriipling 

ils  general  relreal,  as  shown  by  Ihe  lerminal  moraines 

lifleen  or  Iwenly  iBull.  (leol.  Soc.  America,  Vol.  4,  1893,  pag.  200). 
Del  er  i  denne  forbindelse  ganske  inleressanl  at  la  for  sig  Tay- 
LOHs's  fremslilling  af  The  Moraine  Systems  of  Soulhwesterii 
Ontario  tl9l:)i;  vi  linder  hei-  i  de  forskjellige  gamle  brielungeis 
leie  opbevaret  el  forsk jelligt  antal  endemoræner  —  ved  Lake 
Huron  Ice  Lobe  linder  vi  f.  eks.  angil  ti  saadanne,  navngit  som 
regel  efter  bestemte  steder  i  deres  nærhel  (L.  c.  pag.  9 — 13).  Det 
vilde  dog  være  altfor  forhastet  her  paa  grundlag  af  det  tilfældig 
overensstemmende  antal  at  forsøke  paa  en  korrelation  med 
Trondhjemsfellels  endemoraMier,  da  der  lil  al  ulføre  eller  gjen 
nemføre  en  saadan  korrelation  kræves  en  omhyggelig,  komparatiN 
undersøkelse  i  marken.  Men  det  er  dog  inleressanl  al  se,  at 
man  ogsaa  her  har  ialfald  et  noget  liknende  oscillationsf;cnomen 
for  sig.  MiiLLKM  linder  ogsaa,  at  der  langsanie  Kiickzug  der 
eiszeitlichen  Wrglelscherung  war  durch  zahlreiche  Halte  und 
neue  \'orstosse  unterbrochen;  diese  Stadien  waren  von  vie! 
kurzerer  Dauer  als  die  einzelnen  Vergletscherungen  >  (Studien 
il  her  die  geographische  Lage  der  Stad  I  Wasserburg  am  Inn  . 
190.S,  pag.  10*.  Naar  saa  Pknck  adskiller  Ire  saadanne  stadiei\ 
saa  maa  ikke  delle  sammenblandes  med,  al  han  ved  en  tidligere 
leilighet  adskilte  tre  distinkte  nedisnings|)erioder  (A.  Pknck:  ^'er 
glelscherung  der  Deulschen  Alpen).  Senere  lilføiede  Frech  nok 
et  fjerde  stadium,  Tribulaunsladium  Fkkcm:  (iletscher  einst 
und  jelzt  -  Aus  der  Vorzeit  der  I^rde,  VI,  1911,  |)ag.  74'  med 
en  snegr;ense  200 — -JoO  m.  lavere  end  ilen  nuv;vrende;  men  delle 
forkastes    af  Hiui(:km:h     Geogr.   Zeitschr.    li.   10,    1904,   pag.   oTC)  . 

Del   maa  dog  medgies,   al  l\v\^   uiaale,   hvorpaa  lUnii-  benyttei- 

Stadien   der   Kiszeit   .   er  egnel   til    al    indfore    nogen    usikkerhcl 

i  adskillelsen   og  den   distinkte   lerminologi    med    hensyn     li!     de 

forskjellige     afsnit      Nat.    \'er.    Schwaben    niid    Ncubuig.    Ik'r.    :'>_'. 

l.S9(i,   pag.   4(;(;  . 

Ved  Lake  Timiskaming,  Kvebek.  har  man  ogsaa  smukt  skik 
let  ler,  lildels  ()|)lagl  i  distinkte  terrasser,  som  sandsyidigvis 
repre.senterer  stages  in  Ihe  relreal  ol  Ihe  poslglacial  lake  Ca 
nada,  (leol.  Surv.  Nr  JOC I.  19)0,  pag.  ;'.7  .  Og  de  amerikanske 
geologer  har  eflerhaanden  nedlagt  et  rel  betydeligt  arbeide  paa 
al  følge  disse  forskjellige  terrasser  og  mor;euelrin  og  bringe  dem 
i  korrelation  lil  Incrandre  Saaledes  onenlliggjorde  I'iiank 
Li:v»:hi.i  I      On    llir   ("orrclalion  ol   Moraines  wilh  Maised  Heaches 


192  »>.    A.    OYEN  [1914 

of  Lake  Erie  (American  Journal  oi"  Science,  Vol.  43,  1892,  pag. 
2S]  flg.  og  »On  Ihe  (^orrelalion  of  New  York  Moraines  with 
Raised  Beaches  of  Lake  p:rie  (L.  c,  Vol.  50,  1895,  pag.  1  flg.), 
og  i  sin  Oiilline  ol"  History  ol"  the  Great  Lakes«  kommer  saa 
den  samme  forskei-  til  det  resullal,  al  man  har  the  cuhnination 
of  the  last  stage  of  glaciation  back  some  50000  years  or  more 
Report  XII  of  the  Michigan  Acad.  of  Science,  1910,  pag.  41). 
Vi  har  i  det  foregaaende  seet,  hvorledes  Brogger,  Dk  Geer  og 
Hellam)  har  sluttet  sig  lil  den  inddeling  af  Ra-stadiet  i  el 
Smaalenene — .larlsberg  trin  og  el  Moss — Horlen-lrin,  som  jeg 
tidligere  gav.  H.iorlykke,  som  i  1909  sluttet  sig  til  den  af  De 
Geer  hævdede  opfatning  af  forholdet  mellem  Aas-morænen  og 
de  mellemsvenske  endemoræner  (cfr.  Program  for  Dansk  geo- 
logisk forenings  ekskursion  til  Kristianiaegnen  30.  mai — 4.  juni 
1909,  pag.  4),  har  senere,  tiltrods  for  sin  delvise  sammenblan- 
ding af  morænesladierne  i  Krislianiafeltet  (I^ærebok  i  Geologi, 
utg.  II,  1910,  pag.  210 — 21Gt,  meddelt  el  kart,  der  næ'rinest  maa 
tydes  paa  den  maale,  'al  ogsaa  han  har  sluttet  sig  til  den  af 
mig  givne  fremstilling  af  det  her  nævnte  moræne-stadiums 
ulviklingshistorie,  ra-stadiets  tvedeling  (»Om  jordsmonnet«  — 
særtryk  af  >Landbruksboken<,  1912).  Naar  Hansen  i  sin  beskri- 
velse >  Lill  om  Mjø.sjøkelen  <  (Norges  geol.  unders,  aarbog,  1904, 
Nr.  3,  pag.  13)  sier:  når  man  netop  omkring  Mjøsen,  fra  Rings- 
aker  til  Stange  og  fra  Toten  lil  Hadeland,  med  lilen  avbrytelse 
har  dette  sammenhængende  tynde  bundmorænedække,  kræver 
det  sin  særegne  forklaring.  Savidt  jeg  kan  se,  må  denne  søkes 
deri  al  man  under  dens  dannelsestid  her  har  bavl  en  litet  mægtig 
l)ræ  med  lilel  energisk  bevægelse«,  saa  antar  jeg,  al  Hansen 
har  meget  ret  deri.  Men  naar  saa  Hansen  videre  sier:  »det  er 
her  tydelig  den  epiglaciale  periode  det  gjælder«  (L.  c.  pag.  14), 
saa  skinner  jo  allerede  her  paa  den  tid  uoverensstemmelsen 
mellem  min  og  Hansens  opfatning  af  ulviklingshistorien  inden 
delle  afsnit  af  vort  lands  nedisning  igjennem  paa  en  saa  tj'delig 
maale,  at  del  blir  nær  sagt  uforklarlig,  hvorledes  det  kan  gaa 
lil,  al  forfatteren  af  »Fennoskandias  geologi«  i  Steinmann  & 
WiLCKENS:  Handbuch  der  Regionalen  Geologie,  1913,  paa  side 
105  kan  ullrykke  sig  paa  følgende  maale:  der  epiglazialen  Slufe 
Hansens  und  Øyens  . 

Gjennem  hele  den  lange  ra-tid  med  de  mange  morænetrin 
og  tilsvarende  facies-dannelser  af  vakkert  skiktede  ler-afsætninger 
finder  man  derfor  ogsaa  en  række  grenseafleiringer,  der  paa  den 
lydeligste  maale  viser  samhørigheten  og  ofte  tillaler  en  temmelig 
nøiaglig  gjennemførl  korrelation.  Den  af  Gustafsson  givne  be- 
skrivelse og  afbildning  »Uber  die  Grenzlager  des  spåtglacialen 
Rånderlons    in    der    Gegend    von    Upsala«     (Bull.    of  Geol.  Inst. 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIKR    I    TRONDHJEMSFELTET  193 

Upsala  1904,  pag.  257 — 27."))  kan  Ijene  som  et  eksempel  l)Ian(lt 
de  mange.  Men  inden  disse  lerafsælninger  er  de  fænomener 
meget  almindelige,  som  Holmquist  har  beskrevet  i  sin  avhand- 
ling:  »Ueber  mechanische  Slornngen  und  chemische  Umselzun- 
gen  in  dem  Biinderlhon  Schwedens  Bull.  of  Geol.  Inst.  Up- 
sala. Vol.  III,  1S97.  |)ag.  412 — 432;.  At  man  saa  paa  grundlag 
af  dis.se  afsætningers  skiklbygning  har  søkt  at  basere  en  absolut 
gjennemført  kronologi  behandles  i  et  senere  afsnit.  Den  » sen- 
kvartære tidsinddeling,  som  man  likeledes  i  nær  tilslutning  her- 
til har  søkl  at  giennemføre  i  vort  naboland,  har  fort  til  en  tem- 
melig skarp  meningsulvcksling  mellem  to  af  Sveriges  ledende 
kvartæ*rgeologer.  De  Gkku  Geol.  Fdrn.  Forh.,  Stockholm, |  B. 
33,  1911,  pag.  463  lig.)  og  Munthe  (L.  c.  B.  34,  1912,  pag.  444 
tig.  )  Man  finder  imidlertid  ogsaa  en  hel  nekke  med  overgangs- 
skikter  fra  den  egle  varvige  ler  til  den  egte  postglaciale«, 
som  ogsaa  ialfald  i  en  mængde  lilfæ'lde  viser  sig  tydelig  lag- 
bygget  paa  en  maate,  der  ikke  avviker  saa  særdeles  meget  fra 
en  hel  del  glaciales  skiktbygning.  Saadanne  lag  kan  tæ^lles  og 
er  ogsaa  i  vort  land  talt  paa  en  række  forskjellige  steder,  saa- 
ledes  ogsaa  i  det  Irondhjemske,  men  resultatet  har  for  kronolo- 
giens vedkommende  væ*ret  negativt.  Skiklernes  biologiske  ind- 
hold vilde  gi  en  biologisk  ulviklingshastighet,  hvortil  vi  vistnok 
ellers  mangler  sidestykke,  naar  undtas  de  i  senere  tid  ved  menne- 
skets indgripen  fremkaldte  kulturfrembringelser  inden  plante-  og 
dyre-formernes  rækker.  Delte  er  iniidlcMiid  fæ>nomener,  der  synes 
al   mangle  analogiei-  i  naturens  eget  verksted. 

Inder  den  sammen  med  alleiringen  af  disse  forskjellige  ler- 
afsætninger stedfundne  tilbakegang  af  iskanten,  blev  de  jo  lagt 
blot  ogsaa  de  mange  asar.  I  Sverige,  som  jo  er  blit  det  klas- 
siske land  lor  det  interessante  as  studium,  har  jo  sa'riig,  blandt  de 
talrike  aser,  >'K6pingsasen  Sveriges  geol.  undersokn.  No.  11,  1864, 
pag.  19 — 21)  og  Knkopingsasen  (Sveriges  geol.  unders.  No.  7, 
1863,  pag.  17)  vundet  ry  som  klassiske  studieomraader.  Er  det 
end  saa,  at  denne  as  dannelse  er  en  i  og  for  sig  forholdsvis  kort 
varig  dannelse,  saa  er  dei-  dog  andre  fienomener,  som  synes  at 
forutsa'tte  en  temmelig  lang  virketid  for  forskjellige  kræfter. 
Vi  kunde  saaledes  i  demie  forbitidelse  iKcvne  i  forholdsvis  tal- 
rike og  i  nar  tilslutning  til  israndens  lilbakellytning  optr;edende 
ind.sjøer  med  den  i  disse  levende  fauna,  dei"  i  mange  lill;elde 
nu   viser  sig  som   en   reliktfauna. 

NoHDovisr  olVeuHiggjorde  1S90  el  Bidrag  till  kanucdomen 
om  Boltniska  vikcns  ocli  norra  Oslersjons  e\ertebrallauna^ 
iMeddel.  Soc  l^iun.  et  l'lor.  I'ennica,  II.  17,  jiag  s:'.  lig.,  hvor 
han  meddeler  om  finid  sammen  af  Miililiis  ((hilis,  ('.(inlium  lihilc. 
Tclliitd    luillicd.    Iilitthnt    fiilnmoii.   (idiiiumriis  lociisln.   Pontoporviii 

l.J 


194 i\j^^øYEN  [1914 

affinis  m.  fl.  (L.  c.  pag.  85 — 86),  og  relikle  rester  tydende  i  samme 
retning  finder  man,  som  nævnt,  ogsaa  i  indsjøerne,  saaledes 
f.  eks.  i  Lojosjøen,  der  utgjorde  endel  af  en  »Littorinahavsfjord  >, 
hvor  i  de  dypere  vandlag  tre  relikte  crustaceer  optraadte:  Mysis 
oculatd  var.  relicta,  Gammaracanthus  loricatiis  var.  laciistris  og 
Limnocalanus  macriirus  (Acta  Soc.  Faun.  Flor.  Fennica,  H.  XIX, 
No.  2  (1900),  pag.  28). 

Saavel  i  svenske  som  finske  insjøer  er  fundet  følgende  re- 
liktarter: 

Mijsis  ociilata  var.  relicta,   LovÉx. 

Idothea  entomon,   L. 

Pontoporeia  affinis,   Lindstrom. 

Gammanis  loricatus,  Sabine. 

Gammariis  cancelloides,  Gkrstfeldt.  (Cfr.  IkiU.  Comm.  Géol. 
de  la  Finlande,  No.  o,  1896,  pag.  26 — 27\  Og  som  allerede  i 
det  foregaaende  omtalt,  er  det  jo  ialfald  delvis  af  de  samme  arter, 
der  ogsaa  forekommer  i  en  række  norske  indsjøer,  der  er  belig- 
gende i  nær  tilslutning,  enten  til  den  høieste  marine  grænse,  eller  til 
den  strandlinje,  der  afmerker  havets  stand  under  avslutningen  af 
den  egentlig  glaciale  tid.  Nordgaard  nævner  ogsaa  forekomsten  at 
Gammaracanthus  relictus,  G.  O.  Sars  og  Pontoporeia  femorata, 
Kroyer  (Det  Kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1906,  No.  9,  1907, 
pag.  38),  idet  man  som  moderart  for  M.  relicta  har  oculata,  for 
P.  affinis  har  femorata  og  for   G.  relictus  har  loricatus. 

Naar  man  erindrer,  at  paa  den  norske  vestkyst  havbølgerne 
kan  bryte  paa  tyve  favne  vand  (Naturen  1897,  pag.  18o\  saa  er 
det  let  at  indse,  at  her  store  blandinger  af  havvandet,  saltvandet 
og  strandens  brakvand,  maa  finde  sted,  temperatur  og  saltgelialt 
utjevnes.  I  fjordene  blir  forholdet  et  helt  andet;  lier  holder  i 
de  dype  afsnit  det  kolde  vand  sig  med  arktisk  plankton  og  med 
en  fastsittende  fauna  av  arktisk  karakler.  Og  Trondhjemsfjor- 
den  er  særlig  rik  paa  saadanne  dypafsnil,  poller  af  større  og 
mindre  dybde,  hvis  fjeliggenhet  vi  nu  i  mange  tilfælde  ved  en 
sammenligning  med  den  ovenfor  givne  oversigt  over  de  forskjel- 
lige  moræMiestadier  eller  erosionsstadier  kan  bringe  i  en  temme- 
lig nøie  korrelation  til  disse  (>fr.  Kart  over  Trondhjemsfjordens 
dybdeforhold  <  —  Det  Kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1918,"  No.  6, 
pag.  7,  og  Storm:  Kort  over  Søtræernes  ulbredelse  m.  m.  i 
Trondhjemsfjorden  1900).  Fordelingen  af  de  mange  interessante  og 
merkværdige  faunakolonier  i  denne  høist  interessante  fjord,  staar 
derfor  i  den  mest  umiddelbare  forbindelse  med  det  bundrelief, 
der  formedes  under  de  forskjellige  stadier  i  landisens  afsmelt- 
ning. Men  saavel  for  hav  som  for  fjord  gjelder  væsentlig 
det  samme:  de  nordlige  former  søker  at  tnunge  frem  mot 
syd     og    de    sydlige     mot    nord     saa     godt    de     kan.    hjulpet    af 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  195 

omskifleii  i  lemperatur  og  saltgehalt  og  stadig  skiftende  hav- 
strømme og  fjoidslrømninger.  Og  disse  forandringer  kan  man  følge 
langt  tilbake.  Sars  sammenligner  den  nuværende  Nordhavs- 
fauna  med  Italiens  yngste  tertiærfauna  iForh.  Vid.-Selsk.  Christi 
ania  1858,  pag.  78)  og  med  den  nuværende  Middelhavsfauna 
(L.  c.  pag.  79),  og  endvidere  sier  han,  at  til  sammenligning  med 
»vor  arctiske  molluskfauna  ■ —  —  —  frembyder  sig  her  først 
og  fremst  (Irønlands  (L.  c.  pag.  80)  og  fortsæ'tter:  det,  som 
imidlertid  gjor  den  norsk-arctiske  region  saa  langt  rigere  paa 
mollusker  end  (irønland,  er  de  talrige  mere  eller  mindre  langt 
ind  i  den  udbredte  boreale  arter<   (L.  c.  pag.  81). 

Endvidere  trækker  Sars  sammenhgning  mellem  den  norsk 
arctiske  marine  fauna  og  Nyenglands  (L.  c.  pag.  82)  og  tilføier 
paa  samme  sted:  Nyenglands  marine  fauna  er  ogsaa,  ligesom 
det  nordlige  Norges,  sammensat  af  tvende  elementer,  det  an- 
tiske,  hvis  arter  i  regelen  ikke  gaar  længere  sydlig  end  til  (Lap 
Cod,  og  det  americansk-boreale  eller  saakaldte  pensylvaniske 
fra  Cap  (>od  til  (Carolina«  (L.  c.  pag.  82).  Og  det  resultat,  denne 
forsker  kommer  til  i  saa  henseende,  kan  vistnok  sammenfattes  i 
følgende  af  liam   selv  formede   uttalelse: 

>Det  er  ,  sier  M.  Sars,  ikke  den  arctiske  region,  som  til 
bagetrænger  den  boreale,  men  netop  omvendt.  Hiint  mærkelige 
phænomen  af  vidstrakt  udbredelse  skriver  sig  derfor  udentvivl 
fra  en  a'ldre  tingenes  tilstand,  en  tidligere  jordperiode,  da  en 
mere  eensformig  nordlig  fauna  var  raadende,  ikke  alene  i 
Nordhavet,  men  lildeels  ogsaa  i  Middelhavet  ("den  af  geologerne 
saakaldte  postpliocene  eller  glacialperiode)  U'0>li  Vid.-Selsk. 
Christiania    1858.   pag.   78). 

\]  har  seel  et  vakkert  eksempel  paa  levninger  af  saadanne 
reliktformer  i  forekomsten  ni'  Mcsidotea  sabini  Krovkr  i  leret  ved 
Lundemo  teglverk  (I,  or)).  Vi  kjender  den  merkelige  relikte 
crustace  fauna  i  Mjøsen  og  andre  af  vore  indsjøer,  og  vi  har  i 
det  foregaaende  ogsaa  for  enkelte  af  vore  ferskvandsliske  seet 
liknende   la'nonu'nei-  gjøre   sig  gjeidende. 

Ogsaa  fra  Tyskland  beskrives  -Glacialrelikte  aus  der  hei 
miscbcn  Siisswasserfauna  (Silzungsber.  Nat.  Ver.  Rheinl.  und 
Wcsiraicns  1910,  C,  j)ag.  2  lig.),  og  der  uttales  her:  die  klima 
tischen  Verbaltnisse  seit  der  Eiszeit  haben  die  ursi)runglich  ein 
heitliche  gla/.iide  Scbnu-i/wasserfauna  in  einzelne,  gelrennte  Kolo 
nien  zersprengl  L.  c.  |)ag.  :'>  ,  og  videre  ullales  |)aa  sannne  sled: 
die  scboplVrische  Kraft  der  Ijszeil  wirkl  aucli  in  der  degen 
wart   nocli   fort     iL.   c.   pag.    I*. 

Om   mulig    endnu   mere  iøinefaldende,  om  end   ikke   nu're   in 
teressanl,  er  i  Nor(lvesleur<)j)a  de  ogsaa  i  det  foregaaende   n;evnle 
indsjodamu'lser,    der    som    biiesjoer    har    va-rel    knyllel    lil    den 


196  P.   A.   ØYEN  J^^^A 

mere  centrale  del  af  nedisningsoniraadet.  Vi  kjender  jo  de  iil- 
strakle  terrasser  fra  denne  tid,  som  visselig  ogsaa  for  en  stor 
del  falder  indenfor  Ra-periodeiis  grænser,  saavel  fra  vort  eget 
land  som  fra  Sverige  og  Finland.  Klassiske  er  jo  de  skotske 
forekomster.  I  Finland,  hvor  Bf:rghell  indførte  bl.  a.  benæv 
nelsen  >  cenlralfinsk  indsjø  ((ieol.  C.omm.  ofversiktskarla,  Sekt. 
D  2,  1904,  pag.  101 — 105),  spiller  sjøfænomenet  en  ganske  bety- 
delig rolle  (Cfr.  Bull.  de  la  Comm.  Géol.  de  Finlande,  No.  oB, 
1912,  pag.  17  tig.)  og  kanske  ikke  mindre  i  Sverige  (Cfr.  Gavei.in: 
Kartbladet  Tranås  —  Sveriges  geol.  undersokn..  Ser.  A  a,  No. 
135,  pag.  49  fig.).  Men  det  mest  storartede  bræsjøsystem  var 
vistnok  allikevel  det  til  omraadet  mellem  isskillet  og  vandskillet 
liggende,  langs  den  centrale  del  af  den  skandinaviske  halvø 
(Gavelin  &  Hogbom:  Norra  Sveriges  issjoar  —  Sveriges  geol. 
undersokn.  Ser.  Ca,  No.  7,  1910).  Der  er  allerede  i  det  foregaa- 
ende  gjort  opmerksom  paa,  at  ogsaa  vort  omraade,  direkte  og 
indirekte,  har  været  berørt  af  delte  bræsjøfæmomen,  dels  mere 
lokalt,  men  ogsaa  sæ^'lig  med  hensyn  til  akkumulation  mere  i 
sin  almindelighet  i  de  rundt  om  Trondhjemsfjorden  indgaaende 
fjordarme,  idet  nemlig  disse  har  mottat  alløpsvandet  fra  en  hel 
række  af  disse  sjøer.  I  forbindelse  med  brædækkets  afsmeltning 
og  de  bræ^dæ^nmede  sjøeis  uttapning  staar  da  ogsaa  paa  mange 
steder  en  nckke  forandringer  og  forlægninger  i  elveløpene,  tildels 
forbundet  med  canondannelser,  der  viser,  at  en  betydelig  erosion 
har  fundet  sted,  og  at  en  temmelig  lang  tid  maa  væ^re  medgaaet 
til  de  forandringer,  som  har  fundet  sted,  selv  under  ra-perioden. 

Allerede  i  det  foregaaende  er  omtalt  de  af  amerikanske  geo- 
loger beskrevne  interessante  forekomster  af  saadanne  sjøer,  og 
jeg  skal  derfor  her  i  forbigaaende  kun  henlede  opmerksomheten 
paa  et  par  i  forholdsvis  ny  tid  leverede  afhandlinger  3:  Gold- 
thwait:  »An  instrumental  survey  of  the  shorelines  of  the  extinct 
lakes  Algonquin  and  Xipissing  in  southwestern  Ontario  (Geol. 
Surv.  Canada,  Mem.  No.  10  (1910)  No.  1137),  og  Taylor:  The 
glacial  and  postglacial  lakes  of  the  Great  Lakes  Region  <  (Smith- 
sonian  Report  1912,  pag.  291—327,   1913). 

De  erosionsformer,  der  ogsaa  har  været  fundet  paa  forskjel- 
lige  steder  i  vort  land,  og  af  enkelte  paa  grund  af  sine  særegne 
erosionskarakterer  været  antat  som  tilhørende  interglaciale  eller 
preglaciale  tider,  finder  meget  vakre  analogier,  f.  eks.  i  de  mange 
Formas  de  erosion  en  la  Sierra  de  Val  de  Cabras  (Serrania  de 
Cuenca)«  (J.  D.  Cereceda:  Resumen  Fisiografico  •  de  la  Penin- 
sula  Ibérica,  1912,  pag.  65).  Det  turde  vel  hæmde,  at  mange 
saadanne  fra  vore  høifjeldsvidder  ogsaa  i  sin  dannelse  kan  til 
høre  ra-periodens  senere  afsnit  eller  den  nærmest  efterfølgende  tid. 

Ved    sine    undersøkeiser    omkring   Okstinderne    fandt    Hoel 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  197 

j)aa  vestsiden  al"  Spjellijelddalen  og  i  sj^dskraaningen  af  Besse- 
dørlinden  lalrike.  oj)slikkende,  skarpe  smaaknauser,  som  han  an 
lar  ældre  end  den  sidste  istid,  livis  bræer  saaledes  ikke  har 
overskredet  toppene  Norges  geok  unders,  aarhok,  H)l(i,  II,  pag. 
25\  og  HoL.MSKN  fandt  ved  sine  undersøkeiser  i  Hatfjelddalen 
liknende  knauser  i  egnen  om  Krutvandet,  men  ansaa  dem  som 
et  maal  for  erosionens  størrelse  efter  at  isen  trak  sig  væk  fra 
de  omraader,  hvor  knauserne  lindes  iL.  c.  lUTi,  I,  pag.  24. 
Der  er  ogsaa  andre  fænomener,  som  gir  et  indicium  for,  al 
man  kanske  befmder  sig  paa  den  sikre  side  ved  at  regne  med 
de  længere  tidsrum;  saaledes  fandt  f.  eks.  Oxaai.  ved  .sine  un- 
dersøkeiser af  Gronligrotten  i  Ranen,  idet  han  dog  ikke  lot  helt 
uberørt  sj)ørgsmaalel  om  dens  mulige  interglaciale  oprindelse, 
at  hulen  i  sin  nuvierende  form  er  —  —  —  av  sen  glacial  op- 
rindelse L.  c.  1914,  II,  pag.  2d}.  Man  kunde  kanske  i  denne 
forbindelse  ogsaa  merke  sig  de  lokale  nedisninger  med  dæ'mme- 
sjø  ,  som  ().\AAL  næ>vner  fra  egnen  om  Børgefjeld  L.  c,  1909, 
IV,  |)ag.  -lli,  ogsaa  et  bevis  for,  at  den  efler  istiden  forløpne  tid 
har  væ-ret  lang  nok  li!  at  ulvikle  mange  forskjelligartede  fysisk-geo- 
graliske  forhold.  Mange  interessante  forhold  fra  tilsvarende  tid  er 
ogsaa  f.  eks.  beskrevet  af  Mansfield  i  Post  Pleistocene  Drainage 
Moditications  in  the  Black  Hills  and  Bighorn  Mountains  (Bull. 
Mus.  Comj).  Zool.  Harvard  College,  Geol.  Ser.  Vol.  VIII.  No.  :'.,  1906  . 
Kndskjonl  vistnok  ulviklingen  af  forholdene  under  id-perio- 
(iciis  senere  afsnit  og  den  n;ermest  efterfølgende  lid  bar  artet 
sig  ikke  saa  lite  forskjellig  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land  og 
i  det  trondhjemske,  turde  det  dog  kanske  \-æve  paa  sin  |)lads  at 
heidede  opmerksombeten  paa  de  terrasseformede  dannelser,  som 
vi  f.  eks.  linder  langs  Mjøsen,  langs  Handsfjorden  og  i  liere  af 
vore  østlandske  dalfører,  og  hvortil  vi  ogsaa  tildels  linder  ana 
loge  dannelser  i  det  trondhjemske,  saavel  i  syd,  i  de  (il  Dovre 
fjeldene  og  Troldheimen  gnensende  strøg,  som  i  sydøst,  ost  og 
nordøst,  hvor  terrasser  eller  terrassefoiinede  afsa'lninger  lindes 
endog  tildels  høiere  end  den  tidligere  bavgra'use.  uten  at  del  dog 
kanske  i  bverl  enkell  lilfa-lde  vil  falde  saa  ganske  let  al  for- 
klare dem  som  sjødannelser.  Ja  selv  i  lavlandet,  bvor  man 
nok  kunde  aula  dem  for  denuderede  marine  terrasser,  turde  del 
nok  kanske  i  enkelle  lilla-Ide  væ're  el  sporsmaal.  om  man  ikke, 
særlig  der.  bvor  man  med  sikkerbel  vel.  al  bra-beva'gelsen  bar 
skaaicl  Ivers  eller  skraa  over  et  foi  baandenva-rende  dalføre, 
ogsaa  kunde  la-nke  paa  dannelser  i  likbel  med  dem,  som  l'oi'oi  i 
beskrev  i  Zur  l-^age  von  der  Knlslebung  lerrassenabnlicber 
Abslufungen,  an  uu)ran('bc(lccktrn  (lebirgsabbangen,  nuler  In 
landeis  geweseuer  (iebiele  \'erb.  der  Huss.  Kaiserl.  Min.  (lesellscb. 
SI.  Pelersburg.   Ser.  II.    B.  41.    L.  I,    1904,  pag.  ")■')  lig.  .     Han   ben 


198  F.   A.    ØYEX [1914 

ledede  opmerksomheten  paa  dannelser,  der  hadde  stor  likhet 
med  parallel  roads«  og  »seter«,  men  kom  lil  delresultat,  at  »wir 
mussten,  nur  die  Entstehung  solcher  Moranenschichten  zu  erklåren, 
iiur  annehmen,  dass  ein  iiber  ein  unebenes,  von  tiefen  Tålern 
durchfurchles  Terrain  sich  fortbewegendes  Inlandeis,  in  verschie- 
denen  Niveaus,  verschiedene  Schnelligkeiten,  oder  aber  ver- 
schiedene  Bewegungsrichtungen  besitzen  konne«  (L.  c.  pag.  61 
— 62),  og  dass  eine  annåhernd  wagerechte  Lage  und  ein  terras- 
senahnliches  Aussehen  an  und  fiir  sich  noch  kein  geniigender 
Grund,  fiir  die  Annahme  einer  Entstehung  durch  Wassertiitig- 
keil,  sind  (L.  c.  pag.  64).  Naar  vi  saa  dertil  erindrer,  at  fra 
Yukon  Territory  Mc  Connell  gir  en  beskrivelse,  som  vistnok 
kan  finde  en  mere  almindelig  anvendelse  langt  ut  over  det  en- 
kelte distrikt:  >the  silts  are  intimately  connected  with  the  boul- 
der  clays,  and  in  a  general  way  are  contemporaneous  with  them 
—  —  —  they  were  not  laid  down  in  one  large  continuous  sheet 

of  Nvater;  but  in  separate  basins in  some  instances  the 

basins  in  which  they  accumulated  were  subsequenlly  over-rid- 
der by  the  advancing  glacier,  and  boulder  clays  were  deposited 
over  them<<  (Canada  Geol.  Surv.  No.  lOoO  (1909),  pag.  19),  saa 
er  vi  endelig  kommet  til  det  punkt,  som  i  denne  forbindelse  in- 
teresserer os  mest.  Vi  vil  da  med  lethet  indse,  at  til  en  strati- 
grafisk  bestemmelse  blir  det  absolut  nødvendig,  at  vi  enten  har 
for  os  fossilførende  lag  eller  kan  følge  saadanne  i  umiddelbar 
fortsa'ttelse  af  den  skiktsserie,  hvis  geologiske  alder  og  plads  det 
gjælder  at  bestemme.  Rigtignok  kan  veksellagningen  i  mange 
tilfælde,  især  hvor  den  optrær  i  en  mere  regelmæssig  og 
periodisk  form,  lede  et  godt  stykke  paa  vei.  Vi  kjender  den 
jo  saa  godt  fra  vort  eget  land,  saavel  i  den  sydøstlige  del 
som  i  den  vestlige  og  inden  Trondhjemsfeltet,  og  vi  gjenlinder 
den  paa  steder  meget  fjernt  fra  vore,  thi  veksellagningen  kom- 
mer meget  vakkert  frem  i  en  række  af  de  profiler,  som  er  med- 
delt fra  Texas  (Bull.  University  of  Texas,  Nr.  246  (1912),  pag. 
120  flg.\  Paa  andre  steder  kan  ogsaa  indesluttede  marleker  yte 
ikke  saa  ganske  ringe  veiledning,  idet  ofte  særegne,  ledende  hori- 
zonter  i  lerlagene  ogsaa  i  saa  henseende  viser  enkelte  karakte- 
lisliske  eiendommeligheter,  selv  om  mariekerne  ingen  synbare 
fossiler  indeholder.  Vi  behøver  f.  eks.  kun  at  erindre  om  de 
store,  ringformede  fra  Næs  (Romsdalen)  eller  om  de  smaa,  ovale 
sammesteds  fra,  om  de  store  stavformede  fra  Gulas  bred  i  Lein- 
stranden  eller  om  de  ofte  temmelig  store  og  merkverdig  for- 
mede fra  Selbusjøen.  Det  vilde  dog  ingenlunde  paa  grund  af 
disse  analoge  forekomster  væ're  lillatelig  at  trække  stratigrafiske 
slutninger,  thi  fra  Texas  er  ogsaa  meddelt  afbildninger  af  en 
mængde  forskjellig   formede  leri<onkrelioner,  der  har  stor  likhet 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  199 

med  de  hos  1".  eks.  flere  steder  i  del  Irondhjeniske  forekommende 
marleker,  cfr.  Fjerheimsfossen  (Bull.  l'niversitv  of  Texas,  Nr.  246 
(1912),  PI.  XVII— XXII  Hvad  der  her  er  uttalt  om  mariekerne, 
turde  ogsaa  i  sin  almindelighet  gjelde  med  hensyn  til  flytblokke, 
tiltrods  for  de  mange,  interessante  oplysninger,  som  de  ellers  kan 
gi,  og  tiltrods  for  de  betydningsfulde  slutninger,  som  de  ellers 
paa  mange  maater  kan  gi  anledning  til  i^Cfr.  f.  eks.  Hausen: 
»Studier  ofver  de  sydfinska  ledblockens  spridning  i  Ryssland, 
jåmte  en  ofversikt  af  is-recessionens  forlopp  i  Ostbaltikum  Hel- 
singfors 1912).  Det  samme  maa  vistnok  ogsaa  i  sin  almindelig- 
het gjelde  om  de  af  Kalohol  gjorte,  interessante  fund  af  Flyt- 
blokker  fra  Kristianiatrakten  og  Danmark  på  Gjermundsnes  i 
Romsdalen«  (Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1911,  Nr.  2  (1912). 
Det  sikre,  der  blir  lilhake  som  sammenligningsmateriale  til 
tidsbestemmelse,  er  de  organiske  rester.  Derfor  fmder  vi  ogsaa, 
at  allerede  —  Charles  Lyell  compared  Ihe  fauna  of  Scandinavia 
and  Canada,  based  upon  his  own  observations  at  Uddevalla 
(»On  the  Rise  of  Land  &c.'  in  the  Phil.  Trans,  for  1835),  and  a 
collection  of  marine  fossil  shells  sent  to  him  by  Capt.  Bayfield, 
from  Beauport  near  Quebec  in  the  winter  of  1835.  Lyell  him- 
self  gives  it  in  the  followiiig  \vords  —  »great  was  our  surprise, 
on  opening  the  box,  to  lind  that  nearly  all  the  shells  agreed 
specifically  with  fossils  which,  in  the  summer  of  the  preceding 
year,  I  had  obtained  at  Uddevalla  (Travels  in  North  America, 
Vol.  II.  1845,  pag.  145  .  Og  senere  økedes  delte  korrelationsmate- 
riale,  idet  ved  Beauport  Ciiahles  Lyell  —  about  150 — 200  feet 
above  the  St.  Lawrence,  procured  hvenly  Ihree  species  of  fossils 
being  encountered  in  the  following  list:  — 

Tritoniiiin  aiu/Iicdiunn  (uiuUtliiin   var.) 

I'rilonimu   fornicdliim   (cdrinaliis) 

l'richolropis   horcdiis 

Wtlicd  ildusa  (si'plcnlriondlis) 

Ve  hit  ind  sp. 

Scdldi'id  (frocnldiuUcd 

Scdldrid   horcdlis 

Lilloriiid  })dlli(tld  S.vv 

Mijd   Iriincdid 

Mija   arenarid 

SdxicfU'd    ruf/osd 

ii'Uiiid   (/rocDldiidicd 

rdlind   cdlcarcd 

Asidric  Idurcnlidiut 

ildrdinni   (/rocnlaiulicnni 

(!d  1(1  i II in    isldndicnin 

\  lien  la  sp. 


200  P.    A.    ØYKN  [1914 

Mytihis  ediilis 

Pecten  islandiciis 

Terebratnla  psittacc<t 

Ikilaniis  luiser 

Balaniis  luldeualleusis  (Scoticiis) 

Echiniis  (jranulatus  Say 
(Charlp:s   Lyell:    Travels    in    Norlli    America,  Vol.   II,   1845. 
pag.  149,   150). 

Den  fauna,  der  i  denne  forbindelse  som  levende  interesserer 
os  mest,  er  VoW/a-faunaen.  Nu  forholder  del  sig  vistnok  saa,  at 
Portlandia  arctica  Gray  selv,  som  den  representative  hovedform 
inden  dette  selskap,  forekommer  gjennem  en  række  led  i  den 
lange,  glaciale  formalionsrække,  ja  selv  i  vort  eget  land,  om  end 
ikke  endnu  i  det  trondhjemske  som  tilhørende  andre  end  r(t~ 
perioden  selv,  og  det  senere  optrædende  Portlandid-nivemi.  I 
Danmark  antas  af  de  danske  geologer  i  almindelighet,  ifølge  den 
tredelte  glacialrække,  det  typisk  utviklede  Yoldia-ler  ved  Es- 
bjerg at  tilhøre  1ste  interglacial  (Nordmann:  Danmarks  Pattedyr 
i  Fortiden,  1905,  pag.  3),  tiltrods  for  at  Holst  har  søkt  at  paa- 
vise,  »att  leran  vid  Esbjerg  ar  senglacial  eller  m.  a.  o.  tillhor 
den  yngsta  Yoldialeran«  (^Geol.  F'orn.  Fcirh.  Stockholm  B.  2(1, 
pag.  4P)4).  Hp:lgi  Pjetursson  gav  en  interessant  beskrivelse 
»Om  forekomsten  af  skalførende  skurstensler  i  Riilandshofåi, 
Snæfellsnes,  Island«  (Det  kgl.  danske  Vid.  Selsk.  Forh.  1904. 
No.  6),  otJ  han  ultaler  her:  Yoldialaget  i  RulandshøfSi  har  vist- 
nok betydelig  almindelig  glacial  geologisk  interesse  derved,  at  det 
højst  sandsynligt  skriver  sig  fra  en  begyndende,  eller  rettere 
sagt  tiltagende  nedisning,  og  vel  endnu  mere  derved,  at  der  ikke 
kan  være  tale  om,  at  del  skyldes  sidste  istid«  (L.  c.  pag.  881). 
Paa  den  skandinaviske  halvø  og  i  Finland  har  de  Heste  geologers 
anskuelse  været  den,  som  finder  ullryk,  idet  Berghell  identifice- 
rer gi aci alier  a,  h  var f vigler  a  och  yoldialera  (Nyslolt 
(1904),  pag.  91),  idet  denne  betraktes  som  fluvio-glacial  eller 
glacio  marin  facies  dannelse  foran  den  senglacialt  tilbakeryk- 
kende  isrand.  I  denne  forbindelse  kunde  vi  kanske  merke  os, 
at  den  tidligere  fra  gammelt  af  brugte  betegnelse  /7»/;/o  glacial 
for  de  af  bræelvene  afsatte  ler-,  sand-  og  rullestensmasser  jo  i 
ny  tid  har  været  forsøkt  ombyttet  med  g\a c i o- ftiiinnl  (Canada 
Geol.  Surv.  Report  1909,  pag.  166)  eller  glaci-fhinial  (Atlas 
ofver  Finland,  1910,  Text  I,  no.  5,  pag.  41),  men  den  gamle, 
hævdvundne  betegnelse  har  dog  holdt  sig,  ikke  blot  i  America 
(Drysdaiæ:  Geology  of  Franklin  Mining  Camp  British  Columbia, 
1915,  pag.  93),  men  ogsaa  i  Skandinavien  (Norges  geol.  under- 
søkelse,  aarbok  1913,  III,  pag.  15.  19).  De  fleste  fennoskandiske 
geologer  har  desuten  vænnet  sig  til  at  betragte  yoldialeret,   som 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  201 

afsat  samtidig  med,  at  stiandlinjen  under  den  senglaciale  lid  ind 
tok  sin  høieste    stilling,   ved   den    saakaldle   marine    grænse.    Vi 
finder  saaledes  Behghkll  og  med  ham  ogsaa  andre  linske  geo 
loger  benytte  betegnelsen  Yohlicthafnet  ViUvods  for,  al  Yoldia  arcticd 
selv  ikke  er  fundet  inden  Hnlands  grenser  i^Nysloll  ilU04),  pag. 
91,  99),  og  selv  Stolpe,   med  sin   noget  avvikende   opfatning  af 
de  mellemsvenske   glacialavsætningers   stilling,  benylter     Yoldia 
hafvet     i  en    betydning,    som    vistnok    ikke    merkbarl   adskiller 
sig  fra  de  øvrige   svenske   geologers   iGoteborgs  kungl.   \'el.-  och 
Vitt.  Samhålles  Handlingar,   F.   4,   H.   13,   1910,   j)ag.   22;. 

Archibald  Geikie  anfører  ogsaa  efter  Brøgger,  at    »Yoldid- 

clay is  only  found  outside  the  greal  terminal  moraine 

ridge  or  ra,  a  circumstance  which  indicales  llial  Ihe  ice-sheet 
there  still  descended  to  the  sea  and  kepl  the  ground  inside  from 
being  submerged  under  salt  water  (Texl-Book  of  Geology,  Vol. 
II,  1903,  pag.  1333),  og  sammesteds  sælles  da  ogsaa  den  marine 
grense  ved  Kristiania  til  216  m.  o.  h. 

Den  russiske  zoolog  Kmpowitsch  har  i  en  megel  inleressanl 
afhandling,  Zur  Kennlniss  der  geologischen  (ieschichle  der  Fauna 
des  Weissen  und  des  Murman-Meeres  (Verh.  der  liuss.  Kaiserl. 
Min.  GeselLsch.  SI.  Petersburg,  Ser.  II,  B.  38,  L.  I,  1900,  pag.  1  flg.) 
leveret  viktige  bidrag  til  forstaaelse  af  den  arktiske  bløtdyrfaunas 
levesæt  og  utbredelse.  Her  skal  vi  merke  os  følgende:  die  jiihr 
lichen  Tem|)eralur  VerJinderungen  tinden  auch  hier  slall,  aber 
nie  bemerken  wir  eine  bedeutende  tlrwarmung  unlerhalb  einer 
Tiefe  von  25 — 30  Meter ^  (L.  c.  pag.  11),  og  videre  hans  uttalelse: 
»Diese  Erscheinung  hat,  meiner  Meinung  nach,  eine  grosse  all 
gemeine  Bedeulung:  dasselbe  was  wir  hier  beobachlen,  linden 
\\\r  in  grossem  Masstabe  im  Weissen  Meer  und  die  hier  be- 
schriebene  Erscheinung  giei)l  uns  den  Schliissel  zur  Erkliirung 
der  hochst  interessanlen  Thalsache,  dass  die  Yoldia  (irclicd  mil 
anderen  Formen  der  VoW/Vz-Fauna  in  den  tiefen  Theilen  des 
Weissen  Meeres  vielfache  Veriinderungen  des  Meeres-Klimas  seil 
der  I^eriode  der  allergrosslen  Vereisung  iiberleben  konnle  L.  i-, 
pag.  11,  13\  Den  kousekvenle  slutning  heraf  Ibrnier  da  ogsaa 
denne  forsker  nogel  længere  ule,  idel  han  ganske  likelil  ullaler : 
In  der  Fauna  der  tiefen  Theile  des  Weissen  Meeres  einerseils 
und  in  der  Fauna  des  Karischen  und  Nordsibirischen  andrer 
seits  sehe  ich  Helicle  der  l-'auna  des  ausgedehnlen  Vn/f//a Meeres 
der  (ilacial  Periode  N'erh.  der  Huss.  Kaiserl.  Min.  Gescllsch.  SI. 
Petersburg,  Ser.  II,  B.  :'.s,  L.  I,  l '.)(»( i.  pMg.  :')(»,  eller  som  han 
paa  el  andet  sled  na'rmerc  praciserer  del:  die  recenlc  Yolilid- 
Fauna  des  Weissen  Meeres  sehe  ich  als  cin  Bclicl  nichl  ans 
der  Periode  der  spalglacialen  Senkung,  sondern  aus  dei"  Periode 
der  allergiosslen   Vereisung  an       L.   c.   pag.    1 '»9  .      Delle  gav   au 


202 P.  A.   ØYEN  [1914 

ledning  lil  en  imøtegaaelse  fra  Wilhelm  Ramsay  i  en  avhand- 
ling:  Ueber  die  Einwandeiung  von  Yoldia  arctica  Gray  in's 
Weisse  Meer<  (L.  c.  Ser.  II,  b'  88,  1900,  pag.  485  flg.),  hvori 
denne  indvandring  antas  som  senglacial  (L.  c.  pag.  490).  Senere 
har  saa  Knipowitsch  i  en  megel  interessant,  kritisk  afhandling 
Zur  Kenntniss  der  geologischen  Klimale  (Verh.  der  Russ.-Kai- 
serl.  Min.  Gesellsch.  St.  Petersburg,  Ser.  II,  B.  40,  L.  II,  1903, 
pag.  267  flg.)  behandlet  en  række  oceanografiske  og  biologiske 
spørsmaal  i  forbindelse  ined  nævnte  forhold.  I  nærværende  for- 
bindelse tnrde  del  ha  sin  interesse,  at  han  ved  denne  leilighet 
ogsaa  imøtegaar  Ramsay  s  kritik  i  Ueber  die  Ein^vanderung  von 
Yoldia  arctica  Gray  in's  Weisse  Meer  (L.  c.  B.  38,  No.  2,  1900) 
og  hævder,  at  VoW/a-faunaen  aus  directen  Nachkommen  der- 
jenigen  Fauna  bestand,  welche  vor  der  letzten  Eiszeit  dieses  Meer 
bewohnte«    (L.  c.   Ser.   II,  B.   40,  L.   II,   1903,  pag.  298). 

Der  er  imidlertid  et  par  fænomener,  som  vi  her  ikke  godt 
kan  helt  forbigaa,  men  som  det  dog  ligger  utenfor  nærværende 
arbeide  nærmere  at  behandle.  Det  ene  ei'  de  rester,  man  i  det 
nordøstlige  Europa  linder  fra  en  varmere  tid,  og  som  har  til- 
trukket sig  flere  forskeres  opmerksomhet,  om  end  kanske  opfat- 
ningen af  disse  merkelige  forhold  har  væM'et  noget  forskjellig. 
Knipowitsch  henregner  saaledes  den  ved  Cardium  ediile  L., 
Cardium  echinatum  L.,  Astarte  sulcata  da  Costa.  Mactra  eUiptica 
Broavn,  Pohjtropa  lapillus  L.,  Aiiomia  ephippium  L.  karakteriserte 
fauna  til  den  saakaldte  marine  boreale  transgression«  (Verh. 
der  Russ.-Kaiserl.  Min.  Gesellsch.  St.  Petersburg,  Ser.  II,  B.  38, 
L.  I,  1900,  pag.  1()0 — 1()1\  og  senere  har  den  samme  forsker 
offentliggjort  en  afhandling  om  Neue  Fundorte  von  Meeres- 
Mollusken  und  Balaniden  in  den  Ablagerungen  der  borealen 
Transgression  iL.  c.  Ser.  II,  B.  41,  L.  'l,  1904,  pag.  187  flg.); 
i  denne  forbindelse  skal  jeg  her  kun  henlede  opmerksomheten  paa, 
at  i  denne  afhandling  med  et  (r')  angis  forekomsten  av  Balanns 
halanoides  (L.  c.  pag.  191).  Det  andet  af  de  to  ovenfor  antydede 
fænomener  er  de  af  Wollossowitsch  paaviste  lo  horizonter 
med  Yoldia  arclica  i  de  interglaciale  afsætninger  ved  det  nedre 
Dwinaløp  iL.  c.  Ser.  II,  B.  38,  pag.  490\  Der  er  saaledes  en 
temmelig  nær  forbindelse  mellem  faunaen  i  de  tidligere  og  senere 
afsnit  af  istiden.  Men  denne  likhet  stræ^kker  sig  endda  videre; 
thi  ogsaa  i  Florida  finder  man:  »that  the  pleistocene  fauna  bears 
a  close  resemblance  to  that  now  living  along  the  coast  is  illu- 
slrated  by  the  collection  of  fossils  from  North  Creek  which, 
according  lo  Dall  Trans.  Wagner  Free  Inst.  Sci.,  Vol.  3,  P.  6,  1903, 
pag.  1610),  comprised  71  species,  of  which  o  are  believed  to  be 
extinct«  (U.  S.  Geol.  Snrv.  Water-Supply  Paper  319,  1913,  pag.  158). 
Med  hensvn   til  forekomsten  af    Portlandia   arctica    bemerker 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  203 

Knipowitsch  :  »dass  Yoldia  (PorUcmdia)  arclica  (ihay  iil)erhaupt 
das  bedeutend  versiissle  Wasser  keineswegs  vermeidel.  Wahrend 
der  lelsten  Expedition  nach  Spilzbergen  beohachtele  mein  Col- 
lege A.  Bjalynitzkij  BiRULA  diese  Art  immer  in  der  Niihe  von 
Gletschern«  (Verh.  der  Rnss.  Kaiserl.  Min.  Gesellscb.  SI.  Peters- 
burg, Ser.  II,  B.  38,  L.  I,  1900,  pag.  29).  Imidlertid  bar  K.  A. 
VoLLOSOvic  i  »Materialien  zur  Geologie  Russiands  (B.  23,  L.  2) 
i  en  paa  russisk  skreven  afhandling,  som  br.  amanuensis  Tellef- 
SE\  bar  været  saa  venlig  al  oversætte  for  mig,  behandlet  en  del 
interessante,  marine  postpliocæne  alleiringer  inden  Onega  omraadet. 
VoLLOsovic  beskriver  og  afbilder  her  forekomsten  af  Yoldia 
(Portlandia)  urcticd  og  Mijtilus  edulis  i  samme  geologiske  lag,  og 
i  7>////j«-lagene  forekommer  foruten  T.  calcaria  ogsaa  Yoldia 
arctica  og  Mija  friincata  jiiu.  (L.  c.  pag.  300).  Yoldia  arclica 
sammen  med  MijtiluH  edulis  og  forskjellige  planterester  forekom- 
mer ikke  blot  lokalt,  men  flere  steder  (L.  c.  pag.  305,  314). 
Disse  interessante  forbold  med  bensyn  til  sammenforekomster 
af  de  to  her  sidstnævnte  arter  vil  vi  noget  senere  komme  tilbake 
til  under  behandlingen  af  xVz////H,s-niveauets  afsætninger. 

I  sin  afhandling  Lacustrine  Formation  of  Torrvburn  Valley« 
(Bull.  Nat.  Hist.  Soc.  New  Brunswick,  Nr.  II,  1883,  Art.  I)  an- 
fører Matthew  forekomsten  af  (1)  Boulder  Clay,  (2)  Leda  Claij 
(or  Champlain  epocli),  (3)  Terrace  epoch  (L.  c.  pag.  3\  Fra  denne 
sidste  »Terrace  period«  med  raised  beacbes  anfører  ban  saa 
forekomsten  af  »Saxicava  sands«,  men  paa  sine  steder  blir  denne 
»a  »Mija«  or  »Maconia«  rather  than  a  »Saxicana«  sand  (L.  c. 
pag.  4  .  I  marine  sandy  clay«,  henregnet  til  »Saxicaua  or 
Macoina  sand«,  fandt  her  Matthew  rester  af  mollusker,  som 
forekommer  i  the  Vpper  Leda-claij  and  Saxicava  (Macoma) 
sand  ,  deriblandt  former  som  )>lialanus  crenatus.  B.  Hanwri  and 
Mijfilus  edulis,  common  in  the  Lapper  Leda-clay«  (L:  c.  pag.  (> — 7). 
Den  her  anførte  nekkefølge  er  den  samme,  som  ogsaa  angis  af 
senere  forskere. 

I  sin  Surface  geology  of  the  Si.  Lawrence  valley  adskiller 
(^HAi.MERS:  Boulder  clay.  Leda  claij,  Saxiciwa  saiul  \Geol.  Surv. 
(Canada,  report  19(»7,  pag.  (59 — 70),  og  del  samme  gjør  ogsaa 
Klls  i  sin  beskrivelse  af  New  Brunswick  (Geol.  Surv.  Ganada, 
Nr.  983,   1907,  pag.  71). 

b^irekomsten  af  Yoldia  arclica  er  jo  i  S\erige  kjendl  gjennem 
en  ru'kke  karlbladsbeskrivelsei-  allerede  lemmelig  langl  lilhake. 
for  kun  al  nievne  et  par  eksempler:  'roMMiHouM  Sodci  Iclge, 
1<S(32,  pag.  :>;>)  og  Fries.  WAULgrisr  og  T6rm;iu)HM  Stockholm. 
1803,  pag.  4'))  samt  det  særlig  inteiessanle  (indested  ved  Siirdal 
leglverk  (Kartbladet  Halmstad  --  Sveriges  geol.  undersdkn  .  Ser 
Ab,  Nr.  12,  18S7,  pag.  3r)i.     I    beskrivelsen   til   karlblaiUl      Veners 


204  V.    A.    OYKN  11914 

borg«  (Sveriges  geol.  undersok n.,  Ser.  Ab.,  Nr.  11,  hSST,  pag.  olj 
beretter  Axkl  Lindstrom,  al  der  paa  forskjellige  steder  i  leret  i 
større  dyp  end  balvanden  ineler  fandtes  skalrester  af  Yoldid 
arcticd  (Irav  og  i  en  dybde  af  omtrent  balvanden  meter  eller 
noget  mindre  resier  af  Asiaric  hanksii  Lhach,  Asfartc  horcdlis 
Chkmn.  og  Mi/d  Iriiiudtd. 

I  sin  mere  omfattende  bebandling  af  Sveriges  løse  jordlag 
gav  ogsaa  Erdmann  en  ganske  kort  oversigt  over  de  fannistiske 
forbold  saavel  i  det  glaciale  ler  (Sveriges  Quarliira  Bildningar, 
1<S()8,  pag.  35)  som  i  skjælbankerne  L.  c.  pag.  o4 — o5),  likesom 
ban  ogsaa  ved  samme  leiligbet  omlalle  det  i  1858  gjorte  fund 
af  Yoldid  di'cticd  i  Miilarbåckenel  (L.  c.  pag.  HG).  Det  synes  dog, 
som  i  dette  arbeide  den  systematiske  gjennemførelse  er  en  selv 
for  daliden  forboldsvis  ringe,  tbi  vi  linder  f.  eks.  fra  »glacial 
leran      bl.   a.   anlørl   sammen   forekomsten   af  foimer  som    Yoldid 

di'cticd,  Mijtiliis  edulis,   Ci/priiui  islaiidicd,   Corhuhi  (jibbo 

(L.  c.  pag.  154).  Det  er  dog  ikke  blot  mollusker,  bvoraf  man 
saaledes  linder  rester  og  spor;  tbi  som  vi  allerede  i  del  fore- 
gaaende  bar  seel,  saa  er  iiskeresler  ikke  sjeldne,  særlig  i  de  i 
leret  indesluttede  marleker,  der  ofle  er  bele  museer  for  saadanne 
levninger.  Del  er  ikke  noget  særlig,  al  f.  eks.  Mr.  Billings 
records  Mdllotns  nillosus,  (a:vikr,  from  Ibe  clays  of  Flat  rajiids. 
Renfrew»  (Can.  Nat.  and  Geol.  Vol.  I,  Xr.  5,  (>b.  17,  lSo(),  pag. 
345  —  cfr.  Canada  Geol.  Surv.  Nr.  977,  1907,  j)ag.  52),  idet  vi 
i  del  foregaaende  bar  seel,  al  denne  arktiske  art  er  temmelig 
almindelig  ogsaa  i  vort  land,  saaledes  ogsaa  i  del  trondbjemske. 
likesom  den  ogsaa  anføres  fra  Kanada  Dawson:  Tbe  Ganadian 
lee  Age,   1893,' pag.  2()5). 

HoCiBOM  viste  ved  Geol.  ForiL  Stockholm  møle  19/^,14  j)røve 
af  isbavsler  fra  rpsalalraklen,  som  paa  skiklllaterne  badde  liere 
forskjellige  dyrespoi-,  sandsynligvis  for  del  meste  af  smaa  cru 
staceer  i(ieoI.  I^'orn.  Forb.  Stockbolm,  B.  3('),  1914,  pag.  393). 
Saadanne  spor  efter  forskjellige,  laverestaaende  organismer  er 
ikke  sjeldne  i  de  skiktede  lerafsaUninger;  sæMlig  vakre  saadanne 
bar  jeg  bal  anledning  til  al  studere  i  leglverker  i  og  ved  New- 
castle upon  Tyne,  bvor  forresten  organiske  rester  mangler.  Del 
blir  paa  den  maate  mulig  at  efterspore  del  organiske  livs  til 
stedeværelse  og  utviklingsbislorie,  selv  bvor  virkelige  resier  af 
organismerne  savnes.  Et  særlig  fæMiomen,  bvorpaa  man  allerede 
meget  tidlig  i  den  kvartiergeologiske  forsknings  bistorie  la  megen 
vegt,  var  forekomsten  af  fastsiddende  organismer  paa  den  faste 
undergrund,  for  deraf  at  kunne  sjettes  istand  til  at  tra^kke  mere 
bestemte  slutninger  med  liensyn  til  det  relative  forsky vn i ngsfor- 
bold  mellem  den  faste  jordskor|)e  og  bavllatens  niveaulinje.  Vi 
linder  saaledes  allerede   I.ykll   med   forkjaMligbel   bebandle  dette 


Nr.  6]  KVARTÆIi  STIDIKU     I    TKOXDHJEMSFELTET  205 

inleressaiite  spørsmaal:  '>Near  Uddevalla  aiul  Ihe  iieij^hbouring 
c-oaslland,  we  find  upraised  deposils  of  shells  helong  to  species 
siu'li  as  now  live  in  the  ocean;  while  on  the  oj)posile  or  easlern 
side  of  Sweden  —  —  —  tliere  are  analogous  beds  conlaining 
sliells  of  species  cliaracleristic  of  Ihe  Ballic  (Lykll:  Principles 
of  (ieology,  4th  edition,  Vol.  II,  is:')5,  pag.  ;)42\  Og  videre  lil- 
føies:  Si.  Alex.  Hi^ongniart  —  ascerlained  tliat  one  of  the 
principal  masses  of  shells,  Ihal  of  (^apellbacken,  is  raised  more 
than  20(1  leet  above  Ihe  sea  —  —  —  The  same  naturalist  also 
slaled  that  on  examining  with  care  the  surface  of  the  gneiss. 
immediately  above  the  ancient  shelly  deposit,  he  found  barnac 
les  (balani^  adhering  to  the  rocks,  showing  that  the  sea  had 
remained  there  for  a  long  time.  I  was  fortunate  enoiigh  to  be 
able  to  verify  this  observation  by  linding,  in  the  summer  of  18o-l, 
at  Kured,  about  two  miles  north  of  l'ddevalla,  and  at  the  height 
of  more  than  100  feet  above  the  sea,  a  surface  of  gneiss  newly 
laid  o|)en  by  the  partial  removal  of  a  mass  of  shells  used  largely 
in  Ihe  district  for  making  lime  and  repairing  the  roads.  So 
lirnily  did  these  barnacles  adhere  to  the  gneiss  that  I  broke  olY 
j)ortions  of  the  rock  with  the  shells  attached  (L.  c.  pag.  H42 — 348). 
Om  og  i  Trondhjems  by  graver  Nidelven  i  ler,  og  i  dette  ler 
fandt  ToRELi,  allerede  i  1860  Porflandia  arctica  (jRAV  (Ofvers. 
af  Vet.-Akad.  Forh.  1872,  No.  1<>,  pag.  25i,  og  leret  selv  blev 
saaledes  ifølge  ham  et  ijoldialev  L.  c.  pag.  24  og  Hih.  K.  Sv. 
Vet.  Akad.  liandl.  1874,  B.  II,  No.  i),  pag.  4).  Senere  blev  for- 
holdene nøiere  undersøkt  af  M.  Sars  iNyt  Mag.  for  Naturvid.. 
H.  XII,  pag.  204  og  F.  I).  Q.  23),  der  her  foruten  PortUtndia  arctica 
ogsaa  fandt  Årca  (fhicialis  (irav.  Denne  del  af  leret  maalte  saa- 
ledes henføres  til  del  af  Toreli-  benævnte  arealer  (Ofvers.  Vet. 
Akad.  Forh.  1872,  Nr.  10,  pag.  28,  og  Bih.  K.  Sv.  Vet.  Akad. 
Handl.  1874,  B.  II,  Nr.  1),  pag.  4  .  Sars  slaar  dem  sammen 
som  tilhørende  mer</ellerel.  Men  desuten  lykkedes  det  M.  Sars 
at  paavise,  al  der  ved  Baklandet  over  mergelleret  ligger  mnslinc/- 
ler  Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  XII,  pag.  2(U  og  F.  I).  Q.  87,  88) 
med  en  helt  anden  fauna.  Om  adskillelsen  af  mergeller  og  nuis- 
lingler  har  senere  forskere  vieret  enige,  derimot  har  opfatningen 
af  mergelleret  været  forskjellig;  nogle  har  som  Sars  o|)latlel  del 
som  en  enhet,  saaledes  f  eks.  Kjerulf  (Udsigt  over  del  sydlige 
Norges  geologi,  pag.  2 — '.\\  og  andre  har  med  T()ri;ll  ()|)fattet 
det  som  bestaaende  af  to  afdelinger,  saaledes  f.  eks.  Broc.c.ER 
iSengl.  og  postgl,  nivaforandi-.  i  Krislianialcltet,  pag.  124;  og 
denne  sidslna'vnte  todeling  er  for  rrondhjcmstraktens  vedkom 
mende  ogsaa  tiltraadl  af  Nordcaahd,  der  adskiller  et  (iy|)('i-e  lig 
gende  ler  med  noldia  Det  kgl.  norsi^c  Nid.  Sclsk.  Skr.  I'.t(i7,  Nr.  7, 
pag,  2S    -'.\b^  og  et  hoiei-eliggende  ler  med  arca    L.  c    pag.  :'.8 — 40). 


206  P.  A.  ØYEN [1914 

Allerede  i  el  foredrag  i  Krisliania  Videnskapsselskap  19V0^> 
skitserede  jeg  i  korte  træk  forekomsten  og  sammenhængen  al 
de  tre  glaciale  hovedled  i  lerafsætningerne  i  Trondhjemsfjordens 
omgivelser,  likesom  jeg  i  en  senere  afhandling,  » Portlandia  arc- 
tica  Gray  og  dens  forekomst  i  vort  land  under  ratiden  og  ind- 
sjøperioden  <  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1903,  Nr.  11,  pag.  6 
— 7),  hævdet,  at  man  i  Trondhjemsfellet  har  to  Portlandia-førende 
niveauer,  et  forholdsvis  lavere  niveau,  hvis  fauna  især  ute  ved 
kysten  for  en  del  hærer  samme  præg  som  det  til  ra-tiden  sva- 
rende Portlandia-føvende  niveau  i  den  sydlige  del  af  vort  land, 
med  en  forholdsvis  stor  form  af  Portlandia  arctica,  og  et  høiere 
niveau,  der  gaar  helt  op  til  omkring  160 — 180  m.  o.  h.  og  i 
faunistisk  henseende  adskiller  sig  fra  det  før  nævnte  ved  at  føre 
en  ganske  Ilten  og  ved  eiendommelig  skal  og  epidermisstruktur 
karakterisert  form  af  Portlandia  arctica,  og  ved  siden  av  denne 
som  regel  kun  et  par  andre  smaa  Portlandia-iormer.  Disse  to 
niveauer  adskilles  ved  en  geologisk  horizont  af  et  noget  andet 
præg,  karakteriseret  ved  forekomsten  af  Arca  glacialis  Gray, 
Pecten  groenlandiciis  Sowb.,  Siphonodentalinin  vitreiim  Sars,  m.  fl., 
idelhele  en  horizont,  hvor  tydeligvis  andre  afsæ'tningsforhold  har 
gjort  sig  gjæ^ldende,  ledsaket  af  oscillation  i  de  klimatologiske 
og  hathymetriske  forhold.  Og  det  lykkedes  mig  at  vise  dette 
ved  et  forholdsvis  stort  antal  af  nye  fossilfund.  Thi  medens 
saaledes,  for  kun  at  nævne  et  eksempel,  Portlandia  arctica  kun 
var  kjendt  fra  fem  steder  inden  Trondhjemsfeltet,  da  jeg  hegyndte 
mine  undersøkeiser,  lykkedes  det  mig  paa  de  to  sommerreiser 
1900  og  1901  at  fremfinde  den  paa  ca.  femti  nye  lokaliteter, 
spredt  over  det  hele  felt  omkring  Trondhjemsfjorden.  Senere  er 
nogle  nye  lokaliteter  kommet  til. 

Paa  de  to  nævnte  sommerreiser  hadde  jeg  anledning  til  gjen- 
tagne  gange  at  undersøke  forholdene  ved  Baklandets  teglverk. 
Undersøkelserne  paabegyndtes  her  langs  Nidelven,  og  der  fandtes 
her  ilere  steder  ler,  saavel  under  som  i  og  over  elvens  vand- 
niveau. Saaledes  stod  f.  eks.  straks  nedenfor  Elgesæter  bro,  paa 
elvens  høire  side,  blaagraa,  litt  sandblandet,  men  tin  ler,  ofte  med 
et  noget  grønliggult  skjær  i  farvenuancen;  den  iblandede  sand 
var  ganske  tin,  men  enkelte,  spredte  stene  av  nøddestørrelse 
forekom  dog  ogsaa.  Paa  sine  steder  anlok  leret  en  mere  blaa 
farve,  var  da  linere  og  tildels  noget  seigt.  Der  fandtes  her  fos- 
siler, dels  i  hele  skaller  og  dels  fragmenter,  nemlig: 

Portlandia  arctica  Gray  formå  typica,  af  længde  20  mm.  Fra 
Ørlandet  har  man  en  liknende  formtype,  nærmest  formå  port- 
landica. 

I  lertagene  ved  Baklandets  teglverk  var  ved  mine  besøk  ler- 
lagene   meget    forstyrrede,    foldede    og   forkastede,    dog  paa  sine 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TKON'DHJEMSFELTET  2(  •  ( 

steder  ikke  mere  end,  al  der  kunde  forelas  en  noksaa  regel- 
mæssig sondring  al"  enkelte  al"  de  viktigste,  faunistiske  elementer. 
Særlig  var  der  en  zone  omkrin  2  a  •>  m.  under  overlladen,  hvor 
uregelmæssighelen  var  i  høi  grad  fremtrædende,  dels  med  slørre 
klumper  af  ler  og  sand,  sammenkiltet  med  linere,  hlølere  ler 
til  en  lemmelig  sammenlillrel  masse,  der  ofle  har  en  helt  hreceie- 
aglig  karakler.  Denne  zone  danner  tillige  skillet  mellem  den 
blaagraa,  nogel  sandhlandede  ler  i  de  lavere  liggende  lag  og 
den  graa  til  nogel  l)rungule,  slerkl  sandblandede  ler  øverst. 

I  den  nedre  avdeling  kunde  fra  selve  lergropens  bund  i  paa 
hinanden  følgende  ra'kke  ulsondres  Ire  forskjellige  avdelinger, 
karakteriseret  ved  følgende  fossiler: 

1)  Portlandia  arctica. 

2)  Arca  ghicialis  S:  Siphonodcnlinm   nilrcuiu. 
3^  PorlUindia  lenticida. 

I  den  ovre  avdeling  forekom  en  id|)rægel  lempererel  fauna 
med  en  hel  riekke  temmelig  heterogene  elementer,  men  hvor 
det  imidlertid  ikke  lykkedes  at  foreta    en   slraligrafisk  sondring. 

Sahs  forheller,  at  han  fandt  Yoldia  (irctica  —  —  —  saa- 
vel  i  de  øvre  soiu  nedre  leerlag  .Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B. 
XII  (18()o),  pag.  2()4),  »overall  i  leermassen  ,F.  I).  Q.  2o\  og 
med  henblik  paa  den  ofte  meget  forstyrrede  lagfølge,  blir  delle 
let  forklarlig.  I  det  hele  tal  er  ulglidninger  og  ras  i  lermasserne 
nogel,  man  bestandig  maa  ha  ()j)merksomhelen  henledet  paa,  og 
ikke  mindst  i  del  Irondhjemske,  hvor  saadanne  gjennem  Ildernes 
løp  har  været  megel  almindelige,  danske  nylig  bereltes  ogsaa 
om  saadanne  ulglidninger,  idel  ved  Huengel  i  Leinslranden,  som 
støter  til  Lerelven,  om  formiddagen  den  (ile  september  iaar  li 
maal  jord  rasle  ul  og  Lerelven  blev  Ivungel  ul  av  sil  leie;  aar- 
saken  blev  angil  al  skrive  sig  fra  den  i  bunden  oplra'dende 
kviklere  'Morgenbladet  iur;i:>,  \'r.  1-14,  og  Tidens  Tegn  li)/,l."\ 
Nr.  24-").  Og  videre  meddeles  ogsaa,  al  nal  lil  søndag  løsnede 
et  jordskred  ovenfor  (iudaaens  eleklricilelsverks  kraflslalion  i 
Meraker.  Del  rev  bygningen  —  —  —  med  sig  Aflenposlen 
]9'f-;i.'),  No.  ()06).  Naar  del  gjælder  al  faa  lak  i  den  slraligraliske 
rækkefølge,  maa  man  ved  specielle  undersokelser  sikre  sig  mol 
ikke  al  vildledes  af  forslyrrelsei-,  IVenibragl  paa  denne  maale.  IIK-Ioi 
gav  jeg  ifølge  opfordiing  beslyreren  av  Norges  geologiske  under 
søkeise,  dr.  II.  Hkiscm,  en  noksaa  ulforlig  fremslilling  af  for 
holdene  i  del  Irondbjemske,  idel  jeg  fremha'vel  foi-  ham  belyd 
ningen  af  de  lo  Vo/f/Za-liorizonler  med  den  nu'llendiggende  Arvd 
boiizonl  og  de  adskillende  grus  og  sandskiklei-  som  I",  eks.  ved 
iieilgjerdel,  Singsaker  og  Xidaros  leglverk  ,  og  jeg  anga\,  al 
formodenllig  en  del  af  (ilosbauglerrassen  var  kommel  paa  sin 
nuva'rende    plads    \e(l    ulglidning.      Jeg    \isle   ham    prove   paa   og 


208  1>.  A.   ØYEN  [1914 

omtalte  for  ham  glidningen  og  overskytningen  af  ler-,  sand-  og 
gruslag  paa  de  tre  ovennævnte  steder,  og  meddelte  ham,  at 
ioW/a-førende  ler  forekommer  langs  Nidelven,  og  at  veksellag- 
ningen  er  paavist  flere  steder  i  det  trondhjemske,  likesom  ogsaa 
overglidningen  af  yngre  grus-  og  sandlag  ved  Reitgjerdet  og 
Singsaker  omtalles. 

Det  samlede  resultat  af  de  faunisliske  undersøkeiser  ved 
Baklandet  gir  et  godt  indblik  i  en  trondhjemsk  lerafsætnings 
indhold  i  saa  henseende  og  viser  tillike,  hvor  vanskelig  det  vil 
være  i  en  forstyrret  lermasse  uten  nølere  kjendskap  til  forholdene 
.paa  nærliggende  steder  at  danne  sig  no^en  egentlig  begrundet 
mening  om  den  stratigrafiske  opbygning  af  lerlagene.  Der  fand- 
tes nemlig  (cfr.  Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1908,  Nr.  5, 
pag.   7— 9 'og  II.  64—65): 

Ostrea  ednlis  Lin. 

Pecten  groenlandicns  Sowb. 

Mijtiliis  ednlis  Lix. 

Modiolaria  nigra  Gu  av 

Nucula  tenuis  Mont. 

Leda  pernula   Mull. 

Yoldia  hyperborea  Lov. 

Portlandia  (irctica  Gray 

Portlandia  intermedia  Saks 

Portlandia  lenticnla  Møll. 

Arca  pectnncnioides  Se.  formå  typica 

Arca  glacialis  Grav  formå  typica 

Cardinm  echinatnm   Lin. 

Cardinm  edule  Lin. 

Cardium  fasciatum  Mont. 

Cardinm  minimnm  Phil. 

Cyprina  islandica  Lin. 

Dosinia  lincta  Pult. 

Venus  gallina  Lin. 

Axinus  flexnosns  Mont. 

Axinns  gonldii  Phil. 

Scrolncnlaria  piperata  Bell. 

Ahra  alba  Wood. 

Abra  longicallis  Se.  formå  typica 

Abra  nitida  Mull. 

Macoma  calcaria  Chlmn. 

Macoma  baltica  Lin. 

Thracia  sp.  (trnncata  var.  devexa-convexa) 

Saxicava  pholadis  Lin. 

Mya  truncata  Lin. 

Arcinella  plicata  Mont. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  209 

Pholas  candida  Lin. 

Antalis  striolata  Stimps. 

Siphonodentaliiun  i'itreiiin  Saks. 

Littoriud  rudis  vSahs  det.) 

Litlorina  littorea  Lin.  formå  tijpicd 

Liinatia  intcriiwdia   Phil. 

Luncdia  inonfdgni  Fohb. 

Liinatia  groenlandica  IJeck. 

Aporrhais  pos  pelecani  Lin. 

Actaeon   tor  nat  i  lis  Lin. 

Cylichna  alba   Brown 

Balanus  crenatus  Brug.  Darw. 
Men  paa  den  anden  side  viser  denne  faunatype,  at  med  el 
indgaaende  kjendskap  lil  den  engere  trakts  straligrafiske  forhold 
kan  den,  selv  i  en  forstyrret  lagrække,  lede  langt  paa  vei  til  at 
ullinde  de  paa  stedet  oprindelig  representerede  skiktserier.  Man 
føres  her  fra  den  glaciale  faunarække  over  i  den  postglaciale 
gjennem  talrike  overgangsformer.  Vi  gjenfinder  lignende  fæno- 
mener, saavel  i  vort  naboland  mot  øst,  som  over  paa  den  anden 
side  af  Atlanterhavet:  —  \ed  Akersvass  ved  Trollhåttans  nederste 
sluse  fandtes  ifølge  Hisinger  i  en  høide  af  45  f.  o.  h.  skjæl- 
førende  lag  (Sveriges  geol.  undersokn.  No.  40,  »Wenersborg»  1870, 
pag.  88).  Denne  forekomst  med  Saxicava  rugosa,  Mya  truncata, 
Astarie  siilcata,  Astarte  compressa,  Pecten  islandicus,  Tellina,  Mgtiliis 
ediilis,  Xatica  clausa,  Buccinnni  undatiim,  Fiisiis  tnrtoni,  Itisus 
costatus.  Balanus  sulcatus.  Balanus  tintinahuluni  kan  tas  som 
type  paa  Iraklens  fossilførende  afsætninger  (L.  c.  pag.  84),  og 
fra  marin  ler  ved  Winisk  river  bestemte  Whiteaves:  Pecten 
islandicus,  Miitilus  cdulis,  Cardium  ciliatam,  Serripes  groenlandiciis, 
Maconia  calcaria,  Mija  truncata,  Mya  arenaria,  Saxicava  rugosa, 
Biiccinuin  tenuc  ^Canada  Geol.  Surv.  No.  1080  (1909),  pag."  22). 
I  Geologiska  Foreningens  (.Stockholm)  møte  19y\1o  holdt 
De  Geer  et  foredrag  »om  den  gotiglaciala  isrecessionen  inom 
viistra  Sverige  (Geol.  Forn.  Forh.,  Stockholm,  B.  35,  1913,  pag. 
404  flg.s  hvori  han  fremhævet  forekomsten  af  ende  moræner 
og  var  vi  g  lera  selv  i  det  vestlige  Sverige,  ja  fremhæ'vet  endog 
forekomsten  af  varvig  lera  ved  Mossemorænen  og  i  Grorud- 
dalen,  og  antydet,  at  man  maatte  kunne  vente  at  (inde  den  saa- 
vel paa  Romerike  som  i  Glommendalen  (L.  c.  pag.  4()6\  Hertil 
skal  kun  bemerkes,  at  den  varvige  ler  er  fremfundet  for  hvnge 
siden  ikke  blol  i  Krisliania-  og  Akcrsdalen,  men  ogsaa  j)aa  Home- 
rike  og  i  (lioniincndalen,  hvor  den  lil  og  med  i)aa  samtlige 
steder  er  fundel  rikt  fossilforende.  I  det  Irondhjemske  forekom, 
mer  liknciidc  fossilforende  ler  ])aa  en  r;ekke  forskjellige  steder. 
I  Geologiska  Foreningens  iSlockholm    mole  19y;l;'.  holdt  Di:  Gi:i:r 

14 


210  P.   A.    ØYEN  [1914 

foredrag  »om  finiglaciala  VoW/rt-relikter*  (Geol.  Forn.  Forh., 
Stockholm,  B.  35,  1913,  pag.  307  flg.).  Naar  De  Gkkr  i  dette 
foredrag  lar  falde  følgende  ytring:  »Sålunda  forekommer  Yoldia 
arctica  inom  Bohuslån  och  nårmast  angriinsande  delar  af  Smaa- 
lånene  endast  vid  helt  låga  nivåer,  eller  i  lager  som  afsatts  på 
djupare  vallen;  och  efler  en  korlvarig  ålerupphlomslring  under 
det  snart  ofvergående,  kalla  skede,  som  foranledde  up|)komsten 
af  de  finiglaciala  grånsmorånerna,  utdog  den  typiska  formen  helt 
och  hålle\«  (Geol.  Forn.  Forh.,  Stockholm,  B.  35,  1913,  pag.  307), 
saa  er  efter  de  oplysninger,  som  foreligger  i  literaturen  paa  den 
tid  om  artens  forekomst  og  ulhredelse  inden  norsk  omraade 
tankegangen  og  ræsonnementet  i  denne  uttalelse  ikke  saa  ganske 
let  at  forstaa,  men  vi  faar  fla  nøie  os  med  at  følge  artens  ut- 
bredelse  inden  vort  eget  lands  grenser,  hvor  forekomstmaaten  i 
de  to  helt  adskilte  bassiner,  Krislianiafjordens  og  Trondhjems- 
fjordens,  imidlertid  er  helt  overensstemmende.  Det  vilde  føre 
for  langt  ved  denne  anledning  at  indlate  sig  paa  en  analyse  af  de 
betraktninger  som  De  Geer  anstiller  med  hensyn  til  mine  Yoldia- 
fund  paa  Romerike  og  i  Trondhjemstrakten  (Geol.  Forn.  Forh., 
Stockholm,  B.  35,  1913,  pag.  308 — 309),  saameget  mere  som  væsent- 
lige forhold  i  taushet  er  forbigaaet  i  lians  fremstilling,  og  vigtige 
forekomster,  som  ved  P'emsjø,  Holmenkollen  og  i  Aasnes,  end  ikke 
er  tat  i  betraktning,  saa  fremstillingen  kommer  til  at  halte  ret 
betydelig,  ikke  blot  i  kronologisk  retning,  men  selv  i  fysiografisk. 
Over  otte  aar  er  nu  forløpet,  siden  jeg  i  begyndelsen  af  juni 
1907  paa  en  ekskursion  med  studenterne  til  den  sydøstligste  del 
af  vort  land,  Fredriksstad — Fredrikshaldtraklen  samt  Hvaler  og 
Tistedalsvasdragets  omgivelser,  hadde  anledning  til  at  demonstrere 
det  dichotome  Moss — Smaalensra  med  tilhørende  faciesdannelser 
i  dets  egenskap  af  et  led  i  den  vidtomfattende  raperiode,  men 
det  varte  dog  endnu  en  tid,  førend  jeg  paa  en  mere  systematisk 
maate  kunde  fremlægge  en  samlet  fremstilling  af  den  stratigra- 
fiske paavisning  med  hensyn  til  de  oscillationer,  der  fra  dette 
trin  af  hadde  fundet  sted  gjennem  den  senere  del  af  raperioden 
med  de  gjenstaaende  afsnit.  Dette  forsøkte  jeg  al  gjøre  i  »The 
Quaternary  Section  of  Kilebu«  (Cbristiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I. 
Malhm. -Naturvid.  Kl.  1912,  Nr.  S);  nedenfra  oj)ad  har  man  nem- 
lig her  følgende:  — 

1 — 2  dm.  kviksand Ra  trin 

80  cm.   bundmoræne Søreng  perioden 

10  cm.   bundmoræne Aa s-trin 

15  cm.   grus,  sand,  ler,  Mijtiliis,  Mija,  Pecten  I 

7  cm.  ler,  Mijtiliis /  Sveneng  perioden 

5  cm.   ler,   .'l/;y//7».s-fragmenter J 


Nr.  6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET 


211 


Åker  trin 


Benise  perioden 


Ronierik  trin 


Mytiliis-myedu 


29     cm.  ler 

3  cm.  Mytihis-lev 

4  cm.  ler 

8  cm.   i'\/t////;/.s  afsa'lning 

4     cm.  ler 

11     cm.   Mylilns  ixhivining 

4,5  cm.   ler 

9  cm.   Mytiliis-iih-æimng 

16     cm.  ler 

1,5  cm.  ler  med  M;//z7«s-fragmenter.  .  .  . 

2  cm.  ler 

3,5  cm.  ler  med  .Uf///7»s  fragm.enter.  .  .  . 
3,5  cm.  ler 

17,5  cm.   M  y  til  ns  'c\hx[n\ng 

3  cm.  ler 

21,5  cm.   Mytiliisaksatmng 

16     cm.  ler Porll(iii(Ua-n'i\eau 

105     cm.  skjælbankeafsætning Lillorinn-mxeau 

14     cm.  forvitret  jordlag,  muldlag. 

Som  vi  imidlertid  her  ser,  at  forholdet  har  været  inden  Ra- 
j)eriodens  senere  afsnit  i  Kristianiafeltet,  nemlig  vekslende  sta- 
diale  og  interstadiale  tider,  saaledes  har  utentvil  forholdet  ogsaa 
været  inden  den  samme  periodes  tidligere  afsnit,  endskjønt  længere 
mot  syd,  i  Sverige  og  Danmark,  disse  afsætninger  endnu  ikke  er 
fulgt  saaledes  i  detalj,  at  den  faunisliske  karakter  inden  de  enkelte, 
mere  begrænsede  tidsafsnit  i  sin  almindelighet  er  klargjort. 

Vi  kan  derfor  slutte,  at  en  lignende  utviklingsræ'kke  maa  ha 
gjort  sig  gjeldende  for  Trondhjemsfeltets  vedkommende,  men 
her  synes  forholdene  at  ha  artet  sig  paa  en  noget  anden  maate, 
endskjønt  det  maa  medgis,  at  mere  indgaaende  delaljundersø- 
kelser,  end  de  hillil  anstillede,  nok  kan  bringe  mange,  nye  fæno- 
mener for  dagen.  Kiler  hvad  hillil  kjendes,  er  det  imidlertid 
karakteren  af  en  mere  lukkel  fjord,  et  mere  indestaMigt  i)assin, 
som  træ'r  saa  slerkt  i  forgrunden  med  hensyn  til  utviklingen  af 
de  biologiske  forhold  inden  Trondhjemsfjordens  omgivelser,  i 
molsa'lning  lil  de  sydligere,  om  Skagerrak,  Krislianiafjorden  og 
Kallegal  liggende  egne.  Vo/f/Za-faunaen  f.  eks.  synes  al  lia  holdt 
sig  inden  Trondhjemsfjordens  hikkede  iiassin  gjennem  hele  Ra- 
perioden.  ja  endog  gjennem  3/////7/;.s  niveauels  lid  og  Poiihmdin- 
niveancl  ul,  nu'dens  vi  vel,  al  inden  det  ovennævnte,  sydligere 
omraadc  denne  fauna  har  va'rel  uisat  for  tildels  ganske  betydelige 
forandringer.  Men  i  del  slore  og  hele  viser  dog  ulvikiingen  inden 
de   lo   omraader  de   saiuuu'   hovedlinjer. 

Den  ONcnfor  ()|)slille(l('  ul\  iklingsra'kke  \isi'r,  hvorli'des  den 
faunisliske  karakter  veksler  gjcnneni  ra|)eri()(lens  mange,  forskjel- 


212  P.   A.   ØYEN [1914 

lige  afsnit,  og  den  viser  tillike,  at  den  samme  kontinuerlige  veks- 
len med  mange  og  langsomt  fremadskridende  overgangsled  fort- 
sætler paa  samme  maate  ul  over  Raperioden  selv  og  saaledes 
genetisk  sammenknytter  den  efterfølgende  lid  med  denne  gjennem 
en  række  oscillationer  i  klimatologisk  og  dynamisk  henseende, 
og  efterlater  sikre  spor  af  en  kontinuerlig  biologisk  ulvikling,  der 
ogsaa  tillater  at  trække  visse  slutninger  med  hensyn  til  de  rela- 
tive tidsforhold,  lillrods  for  at  det  absolute  endnu  for  den  nøkterne 
forsker  er  indhyllet  i  el  tæt  slør,  der  dog  sikkert  engang  vil  løftes 
ved  den  empiriske  og  induktive  forsknings  forenede  anstrengelser. 
Men  denne  sammenknytning  kan  føres  længere  tilbake.  Dette 
lik  jeg  en  levende  følelse  af  da  jeg  sommeren  1909,  under  fører 
skap  af  min  ven  Mr.  F.  W.  Harmer  (Cringleford),  fik  anledning 
til  at  studere  en  hel  række  af  de  brittiske  Crag-forekomsler  og 
senere  tik  en  ubegienset  anledning  til  at  gjennemgaa  større  dele 
af  hans  betydelige  samlinger  af  Crag-fossiler,  blandt  hvilke  mange 
danner  analoge  og  genetisk  sammenhørende  ulviklingssuiter  med 
vort  eget  lands  kvarlærfauna,  ikke  mindst  Trondhjemsfeltets. 
Og  det  er  meget  interessant,  at  Mr.  C.  T.  Trkchmann  ved  sine 
undersøkeiser  af  »Scandinavian  Drift  of  the  Durham  coast»  for- 
uten  blokke  af  en  række  skandinaviske  bergarlstyper  ogsaa  i  de 
mere  lerblandede  afdelinger  har  fundet  en  hel  del  fragmenter  af 
følgende,   velkjendle  dyreformer:  — 

Pecten   islandiciis  (>hemn.  Mya  triincata  Lin. 

Mytiliis  sp.  Panopea  iwrvegica  Sp. 

Leda  pi'rnnl((  Mull.  Saxicnua  riigosa  Lin. 

Cardiiini  islandicum  Lin.  Macoma  calcaria  Chemn. 
Cardiiim  grocnlandicum  Chemn.       Macoma  halthica  Lin. 

Cyprina  islandica  Lin.  Liicina  borealis  Lin. 

Astarte  snlcata  da  Costa  Pectnnculiis  sp. 

Astarte  cUiptica  Brown  Xatica  (groenlandica  Beck.) 

Astarte  compressa  Mont.  Bucciniim  sp. 

Astarte  borealis  Chemn.  Balanus  sp. 

(Cfr.  Quart.  Journ.  Geol.  Society,  London,  Vol.  LXXI,  P.  I, 
19yi5,  pag.  65).  Og  det  er  ikke  blot  i  vort  land  og  inden  vort 
omraade,  at  overgangene  er  umerkelige;  det  samme  træk  gjen- 
findes  ogsaa  inden  andre  omraader. 

Det  er  meget  interessant  at  høre,  hvad  John  Stansfield 
meddeler:  Whilsl  the  Boulder  clay  and  Leda  clay  have  fairly 
conslant  characters,  they  show  local  variations  which  somelimes 
necessitale  close  attention  in  order  that  the  varieties  may  be 
correctly  referred  lo  the  one  or  other  type.  The  most  important 
of  these  variations  is  the  developinent  of  quicksands.  It  is  well 
known  that  the  upper  part  of  the  Leda  clay  often  passes  gradu- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  213 

ally  into  Ihe  Saxicava  sand«  (Report  Geol.  Surv.  Depl.  of  Mines, 
Canada,   1913,  Ottawa   1914,  pag.  '209). 

I  en  meget  interessant  oversigt  har  Williams  i  The  Corre- 
lation  of  Geological  Fannas  ^  (U.  S.  Geol.  Surv.  Bull.  210  (1903) 
behandlet  fauna-  og  flora-aggregater  (L.  c.  pag.  13,  15)  samt  den 
faunistiske  migration  (L.  c.  pag.  33  likesom  ogsaa  faunaens 
faciesdannelser,  dens  mutation  og  geografiske  utbredelse  tillikemed 
dens  geologiske  rækkefølge  (L.  c.  pag.  35)  paa  en  til  den  stillede 
opgave  svarende  maate,  og  del  viser,  hvilke  mange  forskjellig- 
artede  hensyn  her  maa  tas,  om  sammenstillingen  skal  sies  at 
kunne  faa  en  nogenlunde  tilfredsstillende  karakter. 

Overbevidst  som  man  vistnok  kan  være  om,  at  de  exakle 
videnskapers  behandlingsmaate  kan  gjøres  anvendelige  paa  de 
kvarlærgeologiske  fænomener,  ja,  maa  g.iøres  anvendelige,  naar 
spørgsmaalet  reiser  sig  om  en  virkelig  saminenbindning  af  de 
forskjellige  fænomener  og  om  klarlæggelsen  af  de  fundamentale 
love,  som  ogsaa  her  gjør  sig  g^jældende,  saa  opdager  vi  dog.  ret 
som  det  er  paa  forskningens  horisont,  fænomener,  der  viser,  at 
en  streng,  empisisk  kontrol  bestandig  maa  anvendes,  for  bestandig 
at  skjærpe  fordringerne  til  paaliteligheten  af  de  forutsætninger, 
en  exakt  behandlingsmaate  som  regel  maa  gjøre.  Naar 
vi  f.  eks.  følger  Hkhtz  i  hans  betragtninger  gjennem  ^Die 
F^iszeiten  und  ihre  Ursaehen»,  1909,  og  saa  tilslut  tinder,  at  for 
ham  er  es  nicht  schwer,  wenigstens  auf  2000  Jah  re  zuriick  ein 
weit  nach  Norden  hin  gemaszigteres  Klima  und  fiir  die  Alpen 
eine  viel  hohere  Schneegrensze  anzunehinen  for  saa  endelig  at 
opkaste  det  spørgsinaal:  sind  die  fossilen  Heste  ans  den 
arklischen  Regionen  samtlich  miozan  oder  sind  einzelne  post- 
glacial?  L.  c.  pag.  ;>05\  saa  viser  det  nødvendigheten  af  skarp, 
empirisk  kontrol  ogsaa  likeoverfor  mathematiske  utredninger. 
Ghamhkiu.in  søkte  jo  en  forklaring  til  disse  forandringer,  ialfald 
delvis,  i  a  possible  reversal  of  deep  sea  circulation  and  its 
inlUience  on  geologie  climates  (Proceed.  American  Phil.  Soc. 
Philadel|)hia,  Vol.  -15,  190(5,  i)ag.  33  ng.\  og  i  en  anmeldelse  af 
Mattmkws  (>limate  and  Evolution  siger  anmelderen  under  det 
velkjendte  merke  T.  C.  C.> ,  at  Ihis  importanl  pa|)er  is  notable 
for  Ihe  cmphasis  it  lavs  on  climatic  variations  and  physical 
changes  as  agencies   dominating   organic    evolution  he 

appeals  lo  Ihe  powerful  inlluence  of  climatic  oscillations  running 
back    over    thc    whole    hislory    of    verlebrate   life  and   beyond 
.Journal   of  Gcology.   Gbicago    1915,   \'ol.    XXIII.   |)ag.    177 

GansUc     nylig     har    igjen    Hoi.sr,   i    tilslutning   til    L.\Mi'i.r(.H. 
IbrsoUl   at   lucvde   kun   en    istids  optra'dcn    i    Kngland     (leological 
Magazine,   Si'|)tcmber    191.'.,   XOl     II,   i)ag.    lis  lig.       Istcdclfor  ad 
skille    nedisninger    iinHoicr    lloi.si       lucllini;   slagc   ol    llic   inhind 


214  P.   A.    ØYEN  [1914 

ice«  (L.  c.  pag.  421).  Det  er  i  samme  forbindelse  ganske  inte- 
ressant at  følge  Holst  i  hans  sammenligning  af  historisk  og  geo- 
logisk tidsregning,  idet  man  kan  gaa  ut  fra,  at  det  første  ægyp- 
tiske dynasti  begyndte  at  regjere  for  5230  (3315  B.  C.  +  1915 
A.  D.)  eller  7415  (5500  B.  C.  +  1915  A.  D.)  aar  siden,  medens 
istidens  slutning  i  det  sydlige  Sverige  ifølge  Holst's  beregning 
falder  for  ca.  7000  aar  siden  (L.  c.  pag.  424).  Men  ut  fra  denne 
forutsætning  høres  det  unegtelig  noget  uvant  og  gjenkalder  uvil- 
kaarlig  i  erindringen  tanken  paa  noget  vist  katastrofistisk,  at 
»Das  Verschwinden  der  F^iszeit  und  die  Wiedererwiirmung  des 
irdischen  Klimas  entspricht  somit  in  der  Gegenwarl  einer  Periode 
des  Wiedererwachens  der  eruptiven  Tatigkeit  (F'rech:  Aus  der 
Vorzeit  der  Erde,  V,  Klima  der  Vorzeit,  1911,  pag.  120).  Og  dette 
er  kun  et  par  eksempler,  —  vi  kunde  nævne  mange  saadanne. 
Man  faar  indtryk  af,  at  der  i  nutidens  forskning  vrimler  af  saa- 
danne motsigelser,  og  at  der  ikke  j)aa  langt  nær  bestandig  er 
det  rette  samvirke  mellem  de  forskjellige  videnskapsgrene  og 
videnskapsdyrkere.  Man  kunde  kanske,  nogen  hver,  ha  godt  af 
at  trække  ut  den  konsekvente  lærdom  av  nedenstaaende  utdrag 
af  »Botanical  Gazette>  —  det  er  vistnok  ikke  blot  botanikerne, 
som  lir  under  ulemperne  af  den  der  anførte  fremgangsmaate, 
men  vi  føler  daglig  ulemperne  af  en  liknende  i  Malacozoologien, 
og  kanske  man  kunde  gi  det  samme  fænomen  en  langt  mere 
generel  stilling,  og  ulemperne  deraf  for  det  videnskapelige  arbeide 
i  sin  almindelighet  vil  da  være  langt  mere  iønefaldende:  — 
In  a  recent  unpublished  letter  a  prominent  botanist  calls  atten- 
tion once  more  to  an  argument  thai  has  oflen  been  made  use 
of  by  the  opponents  of  the  so  called  reform  movement  in 
botanical  nomenclatme:  namely,  that  a  motive,  if  not  indeed 
the  prime  motive,  for  al  this  upsetting  of  names  is  to  be  found 
in  the  desire  of  the  reviser  to  append  his  own  name  to  all 
possible  combinations  of  genera  and  species;  in  other  words, 
that  the  sole  end  and  aim  of  this  nomenclatorial  agitation  is 
the  theoretical  opportunilies  it  gives  for  incdmpelent  writers  to 
juggle  with  the  names  of  our  piants  with  the  purpose  of  con- 
stituting  themselves  the  authority  for  as  many  as  possible»  (The 
Botanical  Gazette,  Vol.  XXI  p.  82).  Det  vilde  sikkerlig  være 
meget  at  ønske,  at  heri  kunde  indtraf  en  forandring  til  det  bedre, 
hvilket  der  kanske  kunde  yære  utsigt  til,  om  man  gjorde  et 
forsøk  paa  at  erindre  og  bringe  i  anvendelse  de  ord,  hvormed 
Mr.  Behry  ganske  nylig  afsluttede  en  interessant  afhandling: 
»My  closing  plea  is,  then,  for  less  infallibility  and  a  broader 
culture  in  the  scientilic  life  (BuU.  Geol.  Soc.  America,  Vol.  26, 
September   1915,   pag.   ;)42). 

Med    hensyn    til    »Origin    of  the    Natural    History   Frovinces» 


Nr.    6]  KVARTÆK-STUDIEK    1    TRONDHJEMSFELTET  215 


har  WooDWARD  git  en  god  oversigt  i  sin  »Manual  of  the  Mollusca« 
(London    1910,  pag.  54).  Woodward    anfører   her,  at    Mr.   Kirby 

regarded      de    nævnte    provinser      as   fixed  by  the  ^vill  of  the 
Creator,    rather    than    as    regulated    bj'  isotliermal   Unes  ,   og  at 
Mr.  SvvAiNSON  har  vist,  at  circumstances  connected  with  temi)era 
ture,  food,  situation,  and  foes,  are  totally  insufficient  to  accounl 
for  the  phenomena  of  aninial  geography  ,  som  han  saa  tilskriver 

operation  of  unknown  huvs  Og  Woooward  sier,  at  the  most 
imporlant  conlribution  towards  a  knowledge  of  these  unknown 
laws  has  been  made  by  Professor  E.  Forbes«,  idet  han  ogsaa 
videre  tilføier:  it  may  be  stated  that  —  —  —  the  Faunas  of 
the  Provinces  are  of  various  ages,  and  that  their  origin  is  con- 
nected Nvith  former  geological  changes,  and  a  dilTerent  distribution 
of  land  and  waler  over  the  surface  of  the  globe  .  Det  var  den 
samme  tanke,  som  paa  en  mere  aarsaksmæssig  og  bestemt  maate 
blev  videre  utformet  af  Croll,  der  uttaler:  That  a  geographical 
distribution  of  land  and  water  permitting  of  the  existence  and 
delleclion  of  those  heal  bearing  currents  is  one  of  the  main 
factors  in  my  theory  is  what  must  be  obvious  to  every  reader 
of  Climale  and  Time'.  The  difference  between  Mr.  Wallace 
and  myself  is  this:  —  I  maintain  that  with  the  present  distri- 
bution of  land  and  ^vater,  without  calling  in  the  aid  of  any  other 
geographical  conditions  than  now  obtain,  those  physical  agencies 
detailed  in  Climale  and  Time'  are  perfectly  sufficient  to  accounl 
for    all    the    j)henomena    of  the  Glacial  Epoch,  including  those 

inlercalaled  warm  periods  — while  Sir.  Wallace,  on  the 

other  hånd,  mainlains  that  Nvilhout  assuming  some  change  in 
the  geographical  conditions  of  om-  globe  those  physical  agencies 
will  nol  accounl  for  thai  slale  of  Ihings  vThe  American  Journal 
of  Science,  Ser.  '■),  Vol.  27  ^884),  pag.  89).  Og  denne  veksling 
foraarsakel  ved  klimatiske  forandringer  møler  vi  igjen  overalt, 
—  fænomenet  er  del  samme,  naar  George  fremhæver,  al  in 
each  glacier  Ihere  are  Iwo  loci  of  maximum  erosion;  one  at 
the  head  of  llie  glacier  —  —  —  Ihc  olher  benealh  the  central 
/one  of  the  glacier  ilself  some  distance  upslream  from  Ihe  foot 
of  the  glacier  ((Canada  Geol.  Surv.  Memoir.  Xo.  38,  P.  II,  1912, 
pag.  636),  og  naar  vi  møler  lo  og  lo  af  indsøer  grupperet  i  de 
brieskurede  dale  eller  bolner  som  el  bevis  for  bræernes  eroderende 
belydiiiiig  likeoverfor  reliefels  ulfornining  og  del  lilliods  for,  al 
Daves,  som  senere  har  bidral  saa  nu'gel  lil  al  belyse  glacial- 
eiosioiuMis  natur  og  betydning  som  reliefdannende  faktor,  i  1882 
ganske  kategorisk  ullallc:  No  large  lakes  have  been  prodiiciul 
i)y    glacial    erosion  Ihc   most  considerable  topograpliic 

elTect  |)r()(liice(l  by  glacicis  isl  liic  hea|)ing  ol"  various  moraiiial 
(Icposils  OM    au    arra    smaller   lliau    llicir  sourcc       Proi"     Hosl    Soc 


216  P.   A.  ØYEN  [1914 

Nat.  Hist.,  Vol.  22,  pag.  58).  Thi  forholdet  er  kvalitativt  det 
samme,  kun  kvantitativt  forskjelligl  for  de  smaa  botnsjøer  og  de 
store,  perifert  liggende  glacialsjøer. 

Hvad  G.  K.  Gilbert  sier  om  The  transportation  of  débris 
by  running  water  kan  vistnok  gjøres  anvendelig  paa  flere  for- 
skjellige  forhold:  »It  is  probable  that  the  currents  were  affected 
by  numerons  coexistent  rhythms,  which  served  to  confuse  one 
another  and  thns  masked  periodicity  except  when  some  one 
rhythm  was  stronger  than  the  rest  <  (U.  S.  Geol.  Surv.  Professional 
Paper,  86  (1914),  pag.  58),  og  likesaa  kan  følgende  gies  en  mere 
generel  rækkevidde:  »The  work  with  contracted  outfall  was 
affected  by  accidental  errors  of  such  magnitude  as  largely  to 
mask  the  nature  of  the  laws  soughl.  Between  these  perils  of 
Scylla  and  Charybdis  a  middle  course  was  finally  steered  by 
using  a  moderate  amount  of  contraction«  (L.  c.  pag.  59).  Med 
hensyn  til  terrassedannelsen  møter  vi  fuldstændig  det  samme 
forhold;     thi    i    sit     arbeide     »The     Climatic     F'actor«     påaviser 

Huntington:     »the  fallacy  of  the  tectonic  theory  — and 

the  competency  of  the  theory  which  attributes  such  terraces  to 
climatic  changes  (Bull.  American  Geogr.  Soc,  Vol.  47,  June  1915, 
pag.  441).  Og  hvad  der  med  hensyn  til  dette  fænomen  har  været 
regelen  i  svundne  tider,  synes  ogsaa  at  være  tilfældet  i  nutiden; 
thi  hvad  der  uttales  om  forholdene  paa  Vancouverøen,  har  en 
temmelig  vid  og  ulbredt  anvendelse:  —  »The  present  marine 
cycle  was  initiated  by  the  uplift  which  affected  Vancouver  Island 
recentl}',  and  which,  in  the  southeastern  part  of  the  island,  was 
a  partial  recovery  from  an  earlier,  probable  depression«  (Geol. 
Surv.  Canada,  Mem.  No.  13,  1912,  pag.  25).  Den  marine  cyklus 
kan  saaledes  følges  sammenhængende,  og  korrelation  bringes 
tilveie  paa  begge  sider  af  det  atlantiske  ocean.  Og  anderledes 
forholder  det  sig  heller  ikke  med  de  til  indlandet  knyttede  fæno- 
mener; thi  i  sin  afhandling  »Glaciation  of  the  Sawatch  Range, 
Colorado*  (Bull.  Mus.  Comp.  Zoology,  Harvard  College,  Vol.  49, 
1905,  Geol.  Ser.  Vol.  VHl,  No.  1)  beskriver  og  avbilder  Davis 
»hanging  valleys<,  »glacial  troughs  og  »>moraines»,  i  ingen 
væsentlig  henseende  forskjellige  fra  dem,  vi  har  anledning  til  at 
iaktta  paa  mange  steder  i  Jotunheimen,  særlig  i  den  vestlige 
del,  og  inden  vort  omraade  træller  vi  ogsaa  liknende  forhold, 
nemlig  i  Troldheimen.  Man  faar  haape,  at  det  ønske,  hvormed 
Jaggar  afslutter  sin  afhandling  Experiments  illustrating  erosion 
and  sedimentation »  (Bull.  Mus.  Comp.  Zoology,  Harvard  College 
Vol.  49,  1908,  pag.  308),  maa  om  ikke  altfor  lang  tid  gaa  i  op- 
fyldelse: —  »it  is  to  be  hoped  that  the  complex  mechanism  of 
pianation  may  some  day  be  subject  for  the  experimental  method  \ 
Men    imidlertid    er   det    interessant    at    erfare   anskuelsen  om  de 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTKT  217 

biologiske  forhold,  selv  hos  en  forsker  som  Siiderhoi-m,  der  om 
den  ganske  almindelig  som  et  abrasionsfænomen  betraklede 
norske  kyst-  eller  strandflale  ((llobus,  B.  69,  Nr.  20),  selv  saa 
sent  som  i  juni  1913,  ganske  likelil  uttaler,  at  noch  immer  bin 
ich  geneigt  auzunehmen,  dass  der  Abrasioiisarbeit  hochstens  ein 
Bruchteil,  den  Dislokationen  der  Hauj)tteil  des  Betrages  bei  der 
Bildung  der  Kuslenplatlform  zukomml  Bull.  de  la  C.omm.  (iéol. 
de  F'inlande  No.  37,  pag.  43).  Ti  i  beskrivelsen  af  »de  losa 
jordlagren »  (Atlas  ofver  Finland,  No.  4,  1899)  kom  ogsaa  Seder 
HOLM  til  det  resultat,  at  Ȍfven  florans  och  faunans  invandring 
och  vegetationens  nuvarende  beskaffenhet  kunna  forklaras  endasl 
genom  att  botanislens  och  zoologens  iakttagelser  bringas  i  sam- 
band med  de  slulsatser,  hvartill  geologin  kommit  rorande  landets 
tidigare  oden,  och  genom  att  de  i  torfmossarna  och  lerlagreii 
bevarade  våxt-  och  djurlåmningarna  dragas  med  i  undersokningen 
(L.  c.  pag.  26).  >Ien  dette  kan  ofte  være  en  meget  vanskelig 
opgave.  Naar  Tarr  skriver  om  Postglacial  and  Interglacial  (V) 
('.banges  of  Level  at  Cape  Ann,  Massachusetts  iBull.  Mus.  (>omp. 
Zoology,  Harvard  College,  Vol.  42,  1903,  pag.  181  flg.\  saa  viser 
det,  at  ofte  er  det  vanskelig  nok  med  sikkerhet  at  afgjøre  delte 
spørgsmaal,  idet  selv  de  faunistiske  forhold  kan  være  skuflende 
like,  selv  om  man  som  Tarr  tinder  saa  karakteristiske  fossiler 
som  Yoldia  silitina  og  Aphrodite  (jroenlandica  L.  c.  j)ag.  191*. 
Og  naar  vi  saa  erindrer  de  mange  vekslinger  inden  istiden  selv, 
saa  kompliceres  forholdet  end  yderligere,  ti  forholdet  er  vistnok 
som  ScHL'CHKRT  ogsaa  sier  i  sin  Climates  of  Geologic  Time  ,  191'), 
at  »during  the  Pleistocene  there  were,  according  to  the  hest 
glaciologists,  at  least  three,  if  not  four,  such  warmer  intervals 
(L.  c.  pag.  304).  Og  hermed  stemmer  ogsaa  den  adskillelse,  man 
gjør  i   Rhindalen: 

Erste  Aufschiittung  Ober  pliociin 

Auswaschung 

Zweite  Aufschiittung        Altdiluviale   Deckenschotter 

Auswaschung 

Dritle  Aufschiittung  llocliterrasse,    Milll,    Dil.   Sch. 

Auswaschung 

\'ierle  Aufschiillung  Niederterrasse,  .liing.    Dil.   .Sch 

Auswaschung 

I''iinfte  Aufschiiltung         l-^ncbuorrmcu    u.    rerrasscn 

Auswaschung 
(cfr.    Werveke:     Blatt    Saarbriicken,    1906,   pag.   249— 2.')<i  .      Del 
er  den   samme  anskuelse,   der  ogsaa,   som   ovenfor  anført,    i   den 
.senere  lid   har  gjort   sig   mere  almindelig  gjeldeude  i  Amerika. 

James  (ii:ikii;   skildrer   Ha  periodens   ulvikling  fra  den  forul 
gaaende  interglaciallid  |)aa  følgende  maate:      ilvenlually  a  relapsc 


218 P.    A.    ØYEN  [1914 

lo  glacial  conditions  followed,  and  from  the  Scandinavian  snow 
fields  anolher  invasion  of  norlh  Gerniany  took  place.  Norway, 
Sweden,  and  Finland  were  now  once  more  shrouded  in  ice, 
and  a  greal  Ballic  glacier  came  inlo  existence,  the  giganlic  ler 
minal  moraines  of  which  aie  mel  wilh  in  Denmark,  Schleswig- 
Holslein,  and  Prussia.  The  Scottish  Highlands  and  olher  moun- 
tainous  paris  of  the  British  Islands  at  the  same  lime  nourished 
local  ice  sheels  and  large  valley  glaciers,  which  in  many  cases 
descended  lo  the  sea  (»The  Tundras  and  Steppes  of  Prehisloric 
Europe  —  Smilhsonian  Report  1S98  (1900),  pag.  o45).  Har  vi 
paa  den  maate  overskredet  Ra  periodens  kulminalionspunkt,  saa 
møter  os  et  brokel  billede:  i  opfatning,  i  klassifikation,  i  begrens- 
ning, og  i  stilling  del  samme.  Til  forskjellige  tider,  paa  forskjel- 
lige  steder,  følger  de  vekslende,  subjektive  anskuelser  af  natur- 
fænomenerne paa  hverandre  i  en  lilsynelalende  likesaa  lovmæsisg 
og  lovbunden  rækkefølge  som  disse  naturbegivenheters  egen, 
paa  en  naturbunden  og  objektiv  maate  sammenslutlede  kjede. 
Det  er  ganske  interessant  nu,  snart  et  par  menneskealdre 
eller  offentliggjørelsen,  at  Iæ*se  Forchhammkhs  beskrivelse  af  for 
holdene  i  Danmark:  -Medens  det  østlige  leerbelte  er  et  ved  en 
voldsom  vandbevægelse  forstyrret  land,  medens  det  bakkede 
sandbelle  i  del  væsentlige  indeholder  stene,  gruus  og  grovere 
sanddele,  som  hiin  vand  bevægelse  har  bortskyllet  fra  leerbellet, 
ere  ahlslellerne  frembragte  ved  udvaskning  under  en  rolig  og 
vedblivende  vandstand  —  —  —  naar  vi  nærme  os  til  den  vest- 
lige kyst,  fremtræder  atter  øeformigen  en  mængde  enkelte  partier 
af  rullestensleer  (Danmarks  geographiske  forhold,  1858,  pag.  48). 
Og  del  er  ikke  mindre  interessant  at  sammenholde  dermed  den 
over  en  menneskealder  senere  givne,  korte  beskrivelse  af  Soulh- 
weslerly  Termination  of  the  Baltic  Ice  Sheet«,  saalydende:  In 
front  of  the  terminal  moraine  there  are  large  sand  plains,  and 
behind  lie  fertile  plains  of  boulder-clay«  (The  Glacialists'  Maga- 
zine,  \'ol.  I,  1893,  pag.  128).  Vi  finder  endnu  op  til  vor  egen 
tid  den  glaciale  teori  bekjæmpel.  Henry  Sewell  spør  ganske 
liketil:  >  is  belief  in  a  (ilacial  Period  justified'?<  (Trans,  of  the 
Canadian  Inslitule,  Vol.  VIII,  P.  2,  1906,  pag.  279)  og  besvarer  det 
da  paa  en  likesaa  bestemt  maate:  »thus  I  claim  thai  the  glacial 
theory  which  in  1871  was  accepted  by  Geikie  as  the  only  Iheor}^ 
which  seems  lo  satisfy  all  the  requirements  of  our  jiresenl 
knowledge  ,  has  lived  ils  day  and  wilh  our  now  maturer  know- 
ledge,  should  be  superseded  by  thai  of  water,  acting  in  sudden 
potential  débacles,  which  is  the  onh'  theory  thai  I  know,  which 
seems  to  satisfy  our  present  requirements«  (L.  c.  pag.  289),  Og 
en  bekjendl,  briltisk  forsker  har  til  og  med  skrevet  el  stort  verk 
om     The  Glacial  Nighlmare  ,   men  del  maa  sies,    at    del    er   en 


Nr.  6] 


KVARTÆK-STUDIEK    I    THONUHJ KMSFELTE T 


219 


tilfredsstillelse,  naar  man  ser  den  maate,  hvorpaa  Henry  Howorth 
griper  saken  an,  og  man  maa  være  enig  med  ham,  naar  han 
sier:  »what  ^ve  most  want  is  a  Ihoroiigh  sifling  of  Ihe  facts,  and 
a  thorough  crilicism  of  the  inferences  in  a  lield  in  which  the 
number  of  recorded  observations  and  of  theories  is  slupendous« 
(The  Glacialists'  Magazine,  Vol.  I,  1893,  pag.  81),  og  likeledes, 
naar  han  videre  fori sælter:  one  of  tlie  difficulties  of  glacial 
geology  is  that  alniost  every  man  has  his  own  Iheory«  (L.  c. 
pag.  82),  og  likesaa  er  hans  bemerkning  træffende:  »the  bases 
and  poslulates  of  a  good  deal  of  reasoning  upon  glacial  mallers 
are  necessarily  olher  Ihan  geological  <   (L.  c.  pag.  82). 

Klassifikationen  var  for  Amerikas  vedkommende  megel  grei, 
saaledes  som  den   blev  opslillet  af  Mc  Gee  og  Shattuck:  — 

Mc  Gee  Shattick 

Posl  (Chesapeake elevalion  and  erosion 

Lafayetle  (PlioceneV) depression  and  deposition  Lafayette 

Post  Lafavetle elevation  and  erosion 

(At  least  500  feet) 
EarlyO^lumbiai^Pleistocene)  depression  anddeposilion   Sunderland 

vAboul  200  feel) 

Post-Earlv  Columbia elevalion  and  erosion       ,  ,,,. 

T    ,      ,^   {      V  1  1  j         •,•      ^  >\  icomico 

I. åler  (.olumbia depression  anddeposilion  .,,  ,,    , 

r. ,       ,    .-,..  e    '.X  /  lalbol 

(About   100  feel) 

Posl-Laler  ('>olumbia elevalion   and  erosion 

Present de|)ression  anddeposilion 

(cfr.  Maryland  Geological  Survey.  Pliocene  and  Pleistocene,  Bal 
timore  19()(;,  i)ag.  33 — 34,  38).     Men  vi  ser  dog,  al  den  adskiller 
sig,    ialfald    i    sin    betraglningsmaale,    ganske  megel  fra  den  for 
glacialafsu'lningerne  anfoile,  men  del  er  vel  ikke  ulelukkel,  al  frem 
liden   kan   i)ringe  en  korrehilion  af  de  lo  klassi(ikalionsprinci|)er. 
Kayser  har  ganske  nylig  lAbrisz  der  allgemeinen  und  sirali 
graphischen   Geologie,   Slullgarl    li) lo*  gil   folgende    oversikl    over 
(len   yngsle   kvarla'ilid :   — 

.Iiingalhn  ial  (Hezenl  ,   Mya  Zeil,   Buche,    Fichle 

neue  (^geringei  Ilebung     - 
.Mlalluvial  (Neolilh\   />/7/o/7'//a-7V//u'.s-Zeil,    Ijclie 

—  Starke  Senkung  — 
l'oslgla/ial,   Anciilus-'AvW,   10s|)e,   Birke,    Kiefer 

llebiing? 
.S[):ilgl;izial,    Yoltlid-   odei"   I)rii<is-'Åc\[ 
Scnkiiiig. 

|)ag,  ;w;]     :u\-> 


W\u\'\u\u 


l)iUi\  iiini 


(Cfr.    L. 

Man   sliidser  dog 
en    ()\('rsiklst;il)cl      i. 


iiogcl    \('(i     hans    klassilikalion,    naar    han    i 
c     pag.    '.\7'-\     for    sig    scJx     oplorcr    Wiirm 


220  P.    A.^OYEN  [1914 

Eiszeil  og  der[)aa,   likeledes  for  sig   selv,  wSpålglazial  (Yoldia- 
Zeit)  iiidhefaUende     Daiin  ,  (ischnilz-,   Buhlsladium  . 

Hertil  kan  saa  føies  hans  geol.  archæolog.  oversikt  (L.c.  |)ag.  375): 


Alluvial 

Melall-Zeil 

Eisen,  Bronze 

Mya-Zeit 

(Holocan) 

Slein-Zeil 

Neolith 

Littorina-Tapes  Zeit 

Diluvial 

Mesolilh 

Postglazialzeit 

(Plistocån) 

Palaolilh 

Eiszeitalter 

I  el  foredrag  »Ueber  das  \'orkoninien  von  subfossilen  Striin- 
ken  auf  (iem  Boden  schwedischer  Seen  liot.  Cenlralblall  Bd. 
XLV,  Nr.  11,  j)ag.  ooB)  i  bolaniska  sektionen  af  Naturvetenskap- 
liga  studentsallskapet  i  Upsala  uttalte  Si;rnanui:r:  »der  geniale 
Versuch  Axel  Blytt's,  den  Bau  der  norwegischen  Torfmoore 
und  die  Zusanmienselzung  der  norwegischen  Elora  dadurch  zu 
erkliiren,  dass  er  wechselnde  Perioden  mit  continenlalem  und 
insularischeni  Klima  wiihrend  der  j)oslglacialen  Zeit  annimmt, 
scheinl  immer  mehr  an  Wahrsclieinlichkeit  zu  gewinnen  und 
bildet  wohl  zur  Zeit  einen  der  besten  Ausgangspunkte  bei  Unter- 
suchungen  iiber  die  Geschichte  der  ganzen  nordeuropaischen 
Vegetation  nach  der  Eiszeit  .  Og  efter  al  ha  angit  Blytt's  ind- 
deling af  1S7.")  preciserer  han  sit  standpunkt  nærmere,  idet  han 
uttaler:  »Von  einigen  Eorschern  aber,  wie  James  Geikie  (,Prc 
historie  Europe  1881),  Engler  (Versuch  einer  Enlwicklungs- 
geschichle  der  Pflanzenwelt  1879)  und  Ragnar  Hult  (Mossfloran 
i  Irakterna  mellan  Aavasaksa  och  Pallastunturit  1886)  werden 
die  subborealen  und  suballanlischen  Epochen  von  diesem  Schema 
ausgeschlossen.  Dies  ist  hanptsachlich  aus  dem  Grunde  gesche- 
hen,  weil,  da,  sie  ebenso  wie  Blytt  selbsl,  annehmen,  dass  die 
Flora  wiihrend  jeder  besonderen  Periode  bereichert  worden,  sie 
der  Meinung  sind,  die  Einwanderung  derjenigen  Florenelemente, 
welche  nach  der  BLYTTschen  Erkliirung  wiihrend  einer  subbore- 
alen und  suballanlischen  Zeit  hereingekommen,  håbe  sehr  wohl 
wåhrend  der  borealen  und  allanlischen  Epochen  stattfinden 
konnen.  Vorlr.  glaubt  nicht,  dass  man  aus  diesem  Grunde  das 
Recht  håbe,  von  dem  BLYTTschen  Schema  Perioden  auszuschlies- 
sen,  von  denen  er  in  gewissen  postglacialen  Ablagerungen  deut 
liche  Spuren  gefunden  hat.  Vortr.  glaubt  daher  das  BLYTTsche 
Schema  unveriindert  annehmen  zu  miissen  .  Og  Weber,  som  i 
en  afhandling  »Uber  die  Vegetation  Zweier  Moore  bei  Sassen- 
berg  in  West  fa  len  ,  1897,  anfører  som  Steenstrup's  og  Blytt's 
inddeling:    1)  Dryas  jierioden,   2)  birke  perioden,   o)  furu  perioden. 


Nr.  6j  KVAirr.KK-sTLDiKM   i    ruoNDn.iK.MSFELTirr  221 

4)  eke  perioden,  oi  l)øke-perioden,  iiUaler  videre:  da  dieselhe 
Reihenlolge  in  iimgekehrter  Richlung  wiederkehit,  wenn  man 
sich  aus  dem  milllern  Kuro|)a  nacli  der  arklischen  Zone  oder 
aus  der  Tielehene  in  die  Alpeinegion  hegiehl,  so  isl  sie  olTenbar 
nicht  allein  ein  Ausdruck  der  verschiedenen  Geschwindigkeil, 
mit  der  die  entsprechenden  Pnanzengeselischailen  einwanderlen, 
sondern  anch  der  Ausdruck  der  klimalischen  Anderungen,  welche 
nach  dei-  Eis/.eil  slalltanden.  Wii-  haben  daher  allen  Grund  zu 
der  \'ermulung,  dass  in  Xorddeulsehland  hei  der  Hesiedelung 
des  wom  Eise  verlassenen  Bodens  die  Pllanzenwell  dieselbe 
Slufenfolge  innehielt,  und  diirfen  IiofTen,  ihren  Spuren  in  den 
nach  der  Eiszeil  enlstandenen  Ablagerungen  zu  begegnen   . 

En  liknende  klassilikalion  møler  vi  lios  en  rad<ke  forskere, 
der  har  behandlel   lingene  Ira  el   bolanisk   synspunkl. 

I  sine  Sludier  ofver  Torfmossar  i  sodra  Skåne  >  har  Glnnak 
Andersson  opført  (Ij  Den  arktiska  vegetalionen  og  derunder  el 
eget  afsnit  Aspvegetationen,  (2)  Euruvegelalionen,  (3)  Ekvegc- 
talionen  og  derunder  el  egel  afsnil  Alvegelalionen,  (4)  Bok- 
vegelalionen  iBih.  K.  Sv.  VeL-Akad.  Handl.  B.  !•').  III,  No.  :5  (1X89), 
pag.  80 — 42).  Von  Post  anfører  den  ogsaa  (Geol.  F'orn.  Forh  , 
Stockholm,  B.  28,  pag.  21)4),  idet  dog  maa  anmerkes,  al  han 
under  »bok-zonen«  ogsaa  anfører  al  og  gran.  Men  som  skema 
for  torvmyrenes  bygning  opfører  \'on  Post  del  Bi.vn -Sehn.vn 
DKR  -ske  skema  i  sin  oprindelige  form,  kun  al  han  lar  den 
>subarkliske  periode  oplræ  med  lie  underafdelinger:  lorv, 
slubbelag,  lorv  (L.  c.  pag.  29oj.  Vi  skal  ikke  ved  denne  anledning 
gaa  nærmere  ind  paa  den  maale,  hvorpaa  Andersson  gjennem 
tidernes  løp,  selv  efler  Bevtts  borlgang,  har  fundet  del  passende 
al  behandle  denne  fremslilling;  men  man  maa  viere  enig  med 
Blytt  naar  han  i  en  skrivelse  i  anledning  af  G.  Anderssons 
opsats  om  kvarlære  klimalvekslinger  i  Geol.  F'orn.  Forh.,  B.  14, 
pag.  o09  lig.  skriver:  Jeg  overlader  til  læseren  al  bedomme, 
med  hvilken  ret  G.  Andersson,  efler  en  sa  lidel  samvilligheds 
fuld  krilik,  endog  benegler,  al  min  Iheori  har  lalil  sig  veriliera 
alminstone  i  nagon  man«,  og  med  hvormegen  i)erelligelse  han 
oplræder  i  videnskabens  navn,  nar  han  siger,  al  en  Iheori  som 
min  «år  ej  for  velenskapen  brukbar  i^GeoI.  Forn.  Forh.,  Slock 
holm,  B.  1."),  pag.  72)  —  hvad  Beytt  selv  her  ullaler,  kan  med 
samme  rel  sies  nu   en   halv   menneskealdei'  efler  hans  dod. 

Vi  er  dermeil  kommel  ind  |)aa  del  llorisliske  omraade,  og 
vi  bør  da  slille  os  for  oie  planlernes  belydning  som  geologisk 
faktor,  og  for  os  i  denne  forbindelse,  da  særlig  den  belydning, 
som  planlerne  gjennem  sin  oplra'dcn  i  lagene  har  li!  al  vise  os 
den  geologiske  ulviklingshisloric.  I  en  heil  popuher  fremslilling 
sier   Bi.vi  r   selv:      der  er  endnu   dem,   som    Iror  al    hullerne   i 


222  p.  A.   øYEN  [1914 

udbredelsen  kan  forklares  alene  ved  de  i  nutiden  virkende  Irans- 
portmidler«  (Nordisk  Tidsskrift  1885,  pag.  54).  Men  %  fortsæt- 
ter han  videre,  »vi  har  nemlig  også  en  anden  forklaringsmåde, 
som  først  blev  fremsat  af  englænderen  Edvard  Forbes.  Han 
antog  (og  med  ham  antager  de  fleste  nyere  plantegeografer),  at 
fortidens  klimatiske  vexlinger  speiler  sig  i  nutidens  dyr-  og 
planteliv.  Han  var  den  første,  som  viste,  at  istiden  har  efterladt 
sig  tydelige  spor  selv  i  nutidens  flora <<  (L.  c.  pag.  55),  og  Blytt 
trækker  nu  konsekvensen  heraf,  idet  han  videre  sier:  »tør  vi  nu 
anvende  den  geologiske  forklaringsmåde  på  vor  flora,  da  må  vi 
slutte,  at  indvandringen  skede  under  gjentagne  vexlinger  af  klima- 
tet«  (L.  c.  pag.  55).  Naar  enkelte  forskere  har  lagt  en  overdreven 
vegt  påa  frøspredning  ved  menneskets  indgripen,  eller  vind  og 
havstrømme  af  forskjelligt  slags,  eller  endog  ved  forskjellige  dyre- 
arters virksomhet,  og  da  fornemmelig  trækfuglenes  (Naturen  1903, 
pag.  154 — 159),  saa  skal  vi  dertil  kun  bemerke,  at  vistnok  har 
fugletrækket  med  rette  tiltrukket  sig  megen  opmerksomhet,  men 
er  desvæu're  endnu  hyllet  i  temmelig  tæt  mørke.  Vi  maa  dog  være 
enige  med  Cooke,  at  Interest  in  bird  emigration  goes  back  to  a 
remote  period«  (U.  S.  Dept.  Agriculture,  Bull.  185,  1915,  pag.  47), 
og  mange,  temmelig  mystiske  fænomener  knytter  sig  dertil,  saale- 
des  f.  eks.  taarnsvalens,  idet  den  samler  sig  i  uhyre  mængder  paa 
nordsiden  af  den  Mexikanske  golf.  Then  they  disappear.  Did 
they  drop  into  the  water  or  hibernate  in  the  mud,  as  was  be 
lieved  of  old,  their  obliteralion  could  not  be  more  complete. 
In  the  last  week  in  March  a  joyful  twittering  far  overhead  an- 
nounces their  return  to  the  Gulf  coast,  but  their  hiding  place 
during  the  intervening  five  months  is  still  the  swift's  secret 
(L.  c.  pag.  47).  Over  i  den  samme  eller  en  liknende,  mystisk  sfære 
truer  studiet  af  planternes  spredning  med  at  gli  over,  hvis  man 
fraviker  den  konsekvente,  geologiske  slutningsrække  med  hensyn 
til  organismernes  spredning  og  lovmæssige  utbredelse,  og  isledet 
lar  sig  nøie  med  trækfuglenes  mere  vilkaarlige  transport  eller 
liknende,  endnu  ikke  synderlig  klargjorte  naturfænomeners 
virkning. 

Det  er  derfor  ogsaa  i  det  hele  et  glædeligt  tidens  tegn.  al  man 
inden  den  gruppe  af  forskere,  som  vel  kanske  sitter  inde  med  de 
bedste  forutsætninger  til  at  si  et  ord  med,  naar  spørgsmaalet 
gjelder  den  nuværende  floras  herkomst,  nemlig  kvartæM'geologernes, 
møter  theorien  om  planternes  vandring  som  den  ledende  tanke 
og  likeledes  hos  en  række  fremtrædende  plantegeografer.  I  sin 
avhandling  »Climates  of  Geologic  Time»,  1915,  sier  Schuchert: 
More  than  once  man  and  his  organic  surroundings  have  been 
forced  to  wander  into  new  regions;  the  life  of  cool  to  cold  climates 
has    dispossessed    that    of    milder  temperatures,  and  with  each 


Nr.    (i  KVARTÆR-STUDIEH    I     IHONDH JEMSFELTET  22') 

inoderalion    ol"    Ihe    climate    the  hardier  floras  and   faunas  have 
advanced    wilh    the    rehealing  glaciers  or  become   slranded  and 
isohited  in  the  mountains  (L.  c.  pag.  280).    Denne  tendens  under 
visse  forhold  til   at  trække  sig  lilhako    til    fjeldegnene    har  |)lan 
lerne   fielles  med   dyrene. 

Fismi:h  Sir.WAiiT  holdt  saaledes  ISDl  et  par  foredrag  om  Das 
(iehirge,  ein  Hiiekzugsgeiiiet  fur  die  Thierwell  Mitl.  Aargau. 
Nal.  Gesellseh.  H.  vl,  ^1892,  pag.  111  flg.),  og  han  behandlede  da 
særskilt  forholdene  under  glacialtiden  (L.  c.  ])ag.  116  flg.)  og 
efter  glacialliden  L.  c.  pag.  182  lig.)  med  de  forandrede  aarsaker 
til  llylningen.  Inder  alter  andre  forhold  kan  tendensen  ligge  i 
retning  af  at  Iriekkc  sig  tilbake  til.  eller  bli  efterladt  paa  steder 
af  mere  tugtig  eller  af  mere  tør  karakter,  eller  endelig  i  en  spe 
ciel   forelia^kken  af  særlig  varme  tilholdssteder. 

Man  gjcniinder  f.  eks.  i  de  kanadiske  torvmyrer  (bogs)  omtrent 
de  samme  iriek  som  hos  os,  likesaa  i  undersøkelsen  af  dem  og 
i  klassilikalionen,  saaledes:  Spluu/nuin,  Carex.  I'Jrioplunuin.  like- 
ledes  en  grup[)e  hvis  representalive  arter  betegnes  ved  Pohiino- 
(/eloii.  Xiiinpluicd  og  Menijanthes  (Canada  Dept.  of  Mines,  Mines 
Braiu-b.  '  liu!!.  No.'  1  (1909),  pag.  8—10).  Hahshbergeh  har 
liukket  frem  en  riekke  interessante  forhold  fra  Amerika:  I  have 
endeavored  ,  sier  han,  lo  j)resent  in  tliis  paper  tlie  fad  that  the 
component  elements  of  the  flora  of  eastern  North  America  have 
had  an  historie  development,  and  I  have  atlempled  lo  give  tlie 
methods  of  determining  Iheir  relative  or  comparative  age,  as 
well  as  the  j)hilosophic  reasons  underlying  Iheir  distribution  < 
(Proceed.  Acad.  of  Nat.  Sciences  of  IMiilad('li)hia,  \'ol.  ")(;il!)()4\ 
pag.  ()14  .  Vi  skal  indskrænke  os  til  at  nævne  et  i)ar  af  disse 
eksempler;  begge  viser  en  plantevandring,  og  begge  viser  en 
umiddelbar  sammenhaMig  med  den  tidligere,  kvarlivre  flora  paa 
en  saadan  maale,  al  ulviklingen  maa  ha  væ'ret  en  langsom,  jevn, 
kontinuerlig,  ikke  sporadisk  og  spredt.  UausmmivRCiER  gir  folgende 
meddelelse:  This  relict  flora  on  the  Kittatinny  and  olher  high 
lands  has  been  under  unusual  stress  of  ciicumslances,  and  when 
more  faxorable,  but  on  the  Nvhole  similar,  edapbic  condilions 
were  sup|)lie(l,  a  mass  invasion  IVom  these  mountain  highlands 
look  |)lace  at  two  diHerenl  and  widely  dixcrgent  periods  of  time 
in  Iwo  directions  Proceed.  Acad  of  Nat  -Sciences  of  Philadel|)liia. 
Vol.  .')(;     liKii  ,   |);ig.   (ios     Cd'.)  . 

I  l.\nsniu:n(ii:it  gjorde  opinerksom  pa;i  ;int)lher  laet  wliich 
stands  out  piominently  in  this  cpnnection  is  that  nol  a  single 
oiu-    of   the    abovi'  nienlioned     piants,     growing  along 

the  edge  of  the  ghui;il  diift,  is  nalive  of  l'lin-o|)e,  but  beiong 
to  a  true  .\merican  llnra,  which  had  ils  oiigin  in  tlu'  southern 
pai't    1)1'  Ihe    contincnt  and   migraled   iu)i'th\\  ard    into  .St:iten  Island 


224  p.  A.  øYEN [1914 

and  Long  Island  al  tlie  close  of  Ihe  great  ice  age.  In  contrasl 
lo  this  fad  we  have  anolher  one,  equally  prominent,  and  that  is, 
Ihat  of  Ihe  species  of  piants  growing  on  Ihe  morainic  mateiial 
al)out  one-lhird  are  common  lo  northern  Europe  and  America, 
Ihus  pointing  lo  a  common  origin  of  each  in  the  territory  now 
occupied  by  the  ice  and  snow  of  the  Arctic  regions.  The  flora 
north  of  Ihe  morainic  line  in  Staten  Island  and  Long  Island 
clearly  anledales  in  point  of  occupancy  of  the  country  the  more 
southern  and  American  pine  barren  flora,  which  migraled  north- 
ward  at  a  dale  subsequent  to  the  migration  of  the  flora  wilh 
strong  European  affinity».  (Proceed.  Acad  of  Nat.  Sciences  of 
Philadelphia,  Vol.  56  (1904),  pag.   606). 

Som  allerede  i  det  foregaaende  omtalt,  spiller  ved  siden  af 
lorvmyrerne  de  paa  mange  steder  optrædende  kalktuffer  ofte  en 
betydelig  rolle,  hvor  det  gjælder  studiet  af  planternes  tidligere 
ulbredelse  og  deres  vandringer,  veie  og  voksesteder.  Vi  har  en 
to — tre  saadanne  kalktuffer  i  vort  land,  som  har  vist  sig  at  være 
af  stor  l)elydning  i  denne  henseende,  og  da  særlig  kalktulfen 
ved  Leine. 

Naar  Halle  med  hensyn  til  kalklufYorekom.sten  ved  Leine 
sier,  at  »forhållandena  åro  således  hår  ^nska  oklara,  och  huru 
de  bora  tolkas,  forefaller  rått  ovisst»  (Sveriges  geol.  undersokn., 
arsbok  1914,  Stockholm  1915,  N:o  1,  pag.  38),  saa  maa  delte 
bero  paa  en  manglende  forstaaelse  hos  denne  forsker.  Thi  for- 
holdene paa  stedet  var  klare  nok,  og  tolkningen  af  dem  er  tid- 
ligere git  af  Blytt  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1892,  No.  4). 
Halle  bør  derfor  studere  denne  eller  foreta  undersøkeiser  paa 
selve  stedel.  Og  naar  derfor  Halle  sier,  at  »for  nårvarande 
synes  en  nårmare  undersokning  av  kalktulTlokalerna  vid  Storsjon 
—  —  —  vara  synnerhgen  6nskvård»  (Sveriges  geol.  undersokn. 
Ser.  C,  N:o  260,^(1915),  pag.  46—47),  saa  er  jeg  ikke  det  ringeste 
i  tvil  derom,  thi  der  staar  visselig  endnu  meget  tilbake  at  utforske 
ved  de  jemtlandske  kalktuffer  i  det  hele;  det  gjelder  vistnok 
endnu  med  fuld  ret,  hvad  Blytt  uttalte  for  tre  og  tyve  aar  siden: 
de  jemtlandske  tufle  bør  derfor  underkastes  en  fornyet  under- 
søgelse« (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1892,  No.  4,  pag.  18). 
Thi  at  ogsaa  de  svenske  kalktuffer  indebærer  meget  af  interesse, 
viser  f.  eks.  Skultorpstuffen  (.Svensk  Botanisk  Tidskrift,  B.  I, 
1907,  pag.  418). 

Sernander  forsøkte  i  Geol.  Forn.,  Stockholm,  møte  19|08,  at 
opstille  en  korrelation  mellem  sine,  Blytt's  og  Lewis'  anskuelser 
med  hensyn  til  torvmyrernes  bygning  i  Skandinavien  og  paa 
de  Brittiske  øer:   — 


Nr.  6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET 


225 


Subatlanlisk 

Recent  peat 

Li/toW/ja-tiden 

Subboreal 

Upper  forestian 

Atlantisk 

Upper  peat  bog 
Second  arctic  bed 
Lower  peat  bog 

Ancylusiiden 

Boreal 

Lower  forestian 

First  arctic  bed 

(cfr.  Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  30,  1908,  pag.  263).  At 
her  Sernander  sammenstiller  »Lower  forestian«  med  » Boreal« - 
og  »i4/JC(//«s«-tid,  er  kun,  hvad  Geikie  allerede  tidligere  hadde 
gjort  (Smithsonian  Report  1898  (1900),  pag.  345).  Den  efterføl- 
gende lid  skildres  af  Geikie  paa  følgende  maate:  —  »Evenlually, 
however,  submergence  ensued  —  —  —  it  is  notable  that  the 
character  of  the  marine  fauna  which  at  this  stage  lived  off  the 
coasts  of  Scandinavia  and  Britain  is  indicalive  of  more  genial 
condilions  than  now  obtain.  The  climate,  however,  gradually 
became  colder,  the  verlical  and  horizontal  range  of  the  forests 
was  restricted,  and  snow  flelds  again  appeared  among  Ihe  higher 
mountains  of  our  Islands.  In  Scolland  glaciers  here  and  there 
came  down  lo  the  sea,  and  dropped  their  moraines  upon  the 
beaches  there  forming;  the  large  majority,  however,  terminated 
inlan(l<  (L.  c.  pag.  345).  Og  videre  fortsætter  han:  »Later  cli- 
malic  oscillations  foUowed,  but  on  a  decidedly  reduced  scale. 
The  etfecl  of  these  was,  naturally  enough,  most  marked  in  north- 
western  Europe,  decreasing  gradually  southward,  and  doubtless 
evenlually  fading  away  in  the  lower  latitudes  of  the  conlinent« 
(L.  c.  pag.  34(j'.  »The  local  glaciers  of  the  British  Mounlains, 
some  of  which,  as  I  have  said,  actually  enlered  Ihe  sea,  al  last 
began  to  relreat.  The  climate  became  more  genial,  and  so  once 
more  favored  the  growth  of  foresis,  which  in  many  piaces  began 
lo  overspread  Ihe  now  dry  peat  bogs,  benealh  which  Ihe  trees 
of  Ihc  carlier  foresl  cpoch  lay  enlombed.  Evenlually,  however, 
colder  and  more  humid  condilions  relurned,  and  small  glaciers 
appeared  in  a  few  piaces  among  the  lofliesl  heighls  of  Ihe  Scot- 
tish Highlands The  foresis  now,  as  before,  began  to 

decay  in  many  |)laces,  and  the  bog  moss  and  ils  allies  again 
exlended  in  all  direclions,  and  so,  evenlually,  a  second  forest 
bed  became  enlombed  in  growing  peal.  Il  is  needless  lo  say 
Ihal  Ihe  evidence  of  lliese  laler  clianges  is  nol  reslricled  lo  Scol- 
land,     The    bot^s    ol'    Ihe   Iwo   sisler  counliies,   and    of  tlic   lorre- 


226  p.  A.  øYEN  [1914 

sponding  latitudes  on  the  continent,  present    us    wilh    precisely 
the  same  phenomena«  (L.  c.  pag.   346). 

Om  vi  nu  i  sammenhæng  tar  for  os  Sern ånders  i  del  fore- 
gaaende  anstillede  korrelation  af  sine  egne,  Blytts  og  Lewis' 
anskuelser  og  den  følgende  ulvikling  og  dertil  ogsaa  føier  den 
fremstilling,  som  Sernander  gav  i  Geol.  Foren.  Stockholm  møte 
I9-/1O8  (Cfr.  Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  30,  1908,  pag.  389 
— 390),  saa  vil  vi  se,  at  den  korrelation,  Sernander  har  brakt 
lilveie,  ikke  indebærer  noget  nyt  moment,  men  slutter  sig  led  for 
til  den,  som  Blytt  allerede  hadde  anstillet  i  1898  (cfr.  nærvæ- 
rende afhandling  pag.  69).  Likeledes  vil  vi  se,  at  forsaavidt  det 
gjelder  sammenligningen  mellem  de  skandinaviske  og  brittiske 
forhold,  er  det  samme  tilfældet  med  den  fremstilling  Sernander 
gir  i  »On  the  evidences  of  Postglacial  changes  of  climate  fur- 
nished  by  the  peat  mosses  of  Northern  Europe«  (Geol.  Forn. 
Forh.  Stockholm,  B.  30,  1908,  pag.  472).  Og  det  samme  gjelder 
likeledes  den  af  Samuelsson  givne  fremstilling  (BuU.  Geol.  Inst. 
Upsala,  Vol.  X,  1909,  pag.  256 — 257),  der  i  her  omhandlede  hen- 
seende ikke  afviker  fra  de  ovenfor  nævnte  korrelationsforsøk. 
Det  har  sin  store  Interesse  at  se  Sernander,  selv  i  en  ganske 
nylig  offentliggjort  afhandling  om  »Svenska  kalktulTer  (Geol. 
Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  37,  1915,  pag.  521  flg.),  fremdeles 
forsvare  sin  opfatning  af  de  resultater,  Lewis  kom  til  ved  sine 
undersøkeiser  at  de  skotske  torvmyrer  (L.  c.  pag.  542).  Likele- 
des har  det  sin  interesse  at  se  Sernander  ved  samme  anledning 
bringe  de  af  Halle  ønskede,  fortsatte  undersøkeiser  af  de  jemt- 
landske  kalktulTer  (cfr.  nærværende  afhandling  pag.  224),  men 
man  føler  sig  efter  gjennemlæsningen  af  afhandlingen  skuffet 
over,  at  der  intet  nyt  er  bragt  af  betydning  for  korrelationen 
mellem  del  centrale  Skandinaviens  planteførende  afsætninger. 

Vi  vilde  fjerne  os  noget  langt  fra  vor  foreliggende  o|)gave, 
og  del  vilde  kanske  trække  noget  ut  i  længde,  endskjønt  del 
vilde  være  meget  interessant,  at  gaa  nærmere  ind  paa  de  betyd- 
ningsfulde og  meget  interessante  undersøkeiser  af  en  række  torv 
myrer  paa  de  Brittiske  øer,  som  min  ven  F.  J.  Lewis  har  foretat 
og  beskrevet  i  en  række  meget  interessante  afhandlinger  ({1)  Trans. 
Roy.  Soc.  of  Edinburgh.  Vol.  41,  P.  3,  No.  28,  1905,  (11)  L.  c. 
Vol.  45,  P.  2,  No.  13,  1906,  (III)  L.  c.  Vol.  46,  P.  1,  No.  2,  1907, 
(IV)  L.  c.  Vol.  47,  P.  4,  No.  26,  1911).  Vi  skal  ikke  ved  denne 
anledning  følge  Lewis  nærmere  i  hans  geologiske  slutninger,  saa 
meget  mere  som  disse  i  det  væsentlige  slutter  sig  til  og  videre 
supplerer  de  allerede  tidligere  af  James  Geikie  fremsatte  anskuelser, 
som  vi  dels  kjender  fra  denne  forskers  tidligere  arbeider  (cfr. 
The  Great  Ice  Age,  1894,  pag.  421—422,  613—614)  og  dels  fra 
senere  (»Late  Quaternary  Formations  of  Scolland»  —  Zeitschrift 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  227 

fiir  Gletscherkunde,  B.  I,  19()(i,  pag.  21  flg.),  hvor  han  netop 
har  søkt  at  bringe  de  al"  Lp:wis  vundne  resultater  i  samklang 
med  sine  egne  anskuelser  om  de  paa  hinanden  følgende  tidsaf- 
snits rækkefølge,  saadan  som  vi  allerede  i  det  foregaaende  har 
seet  disse  fremstillet  (cfr.  nærværende  afhandling  side  108). 
Hvad  vi  her  særlig  skal  fæste  os  ved,  er,  at  ialfald  paa  de  Brittiske 
øer  er  den  mest  gjennemførte,  moderne  torvmyrundersøkelse 
utført  efter  helt  kvartærgeologiske  principer  og  resultaterne  til- 
godegjort overensstemmende  med  disse.  Et  liknende  forhold  (inder 
vi  ogsaa  med  hensyn  til  den  østerrikske  torvmyrundersøkelse, 
men  denne  slutter  sig  ganske  naturlig  til  den  alpine  kvarlæM'- 
geologis  resultater. 

Hans  Schreiber,  Direktor  des  Deutschosterreichischen  Moor- 
vereines  in  Staab,  har  i  sin  »Die  Moore  Vorarlbergs  und  des 
Furstentums  Liechtenstein«,  1910,  inddelt  torvmyrerne  i  1 )  Rieder 
oder  Riedmoore  (L.  c.  pag,  71),  2)  Moser  oder  Moosmoore  (L.  c. 
pag.  72),  3)  Briicher  oder  Bruchmoore  (L.  c.  pag.  74),  4)  Ried- 
moser  (L.  c.  pag.  76),  og  opruller  for  os  følgende  »Geschichte 
der  Moore  Vorarlbergs«  (L.  c.  pag.  80 — 83):  — 
I.  F^iszeil. 
H.    Alterer  Waldtoif  (varm,  kontinental,  varmere  end  nutiden). 

HI.    Alterer  Moostorf  (betydelig  fugtigere  og  koldereend  nutiden). 

IV.    Reisertorf,   Bruchtorf  [løv  og  kold   periode,  omtrent  som 

nutiden). 
V.  Moostorf,  Weiszmoos  (fugtig  og  kold  periode,  liknende  III). 
»Mit  dem  Ausgange  der  jungeren  Moostorfbildung  traten  die 
Gletscher  allmahlich  wieder  ihien  Riick/ug  an,  je  nach  der  Him- 
melsgegend  und  dem  Gefiille  bald  schneller,  bald  langsamer,  bis 
sie  sich  in  der  derzeiligen  Hobe  von  beilaudg  2()(»()  m.  dauernd 
behau})leten.  Die  Waldgrenze,  die  bei  der  Bildung  des  jiingeren, 
wie  des  ålteren  Moostorfes  niedriger  war  als  heute,  ist  hober 
geworden.  Die  Reiserpllanzen,  denen  sich  die  Latsche  zugesellte, 
haben  die  Oberilacbe  der  Moosmoore  wieder  eroberl.  Die 
Nvabrend  der  Moostorfbildung  herrschenden  Pllanzen  —  —  — 
Nvurden  immer  mebi'  und  m(4ir  zuiiickgedraugt  —  —  —  Kurz, 
wir  belinden  uns  gegenwiirlig  in  einer  trocUenen,  kiihlen  Periode. 
Mit  dem  Riickzuge  der  (iletschei"  wurde  auch  Plalz  fiir  neue 
Torfbildungen  geschaffen.  Es  sind  Riedmo.ser,  grosztenteils  Moore 
iiber  der  liaumgrenze,  welche  iihnlich  den  hocbnordischen  Mooren 
einen  lockeren,  durcbwegs  weiiig  macbligen  1  i)is  2  m.)  Torf 
aufweisen,  der  Ueinerlei  periodische  Scbichlen  unlerscbeidiMi  liiszt 
(L.  c.  pag.  S2  .  Og  videre  sier  ScMin-.iin.u :  Soliten  beim  W'ieder- 
einlrill  einer  kalt  ieuchlen  Periode  die  (iietscbei-  wicdrr  gegen 
die  'j'filer  Norscbreilen,  daun  wt'rdcii  voraussichtlicb  die  Hiedmo- 
ser  Nvieder   wcgiasierl    werden      (L.   c.    pag.   S2).    S(;nm:iui:n    kom 


228 p.  A.  øYEN [1914 

mer  til  det  resultat,  at  »der  Klimawechsel,  wie  er  in  den  Torf- 
schichten  seinen  Ausdriick  findet,  wåre  durch  ortliche  Verhalt- 
nisse  zu  erklåren,  wenn  diese  Erscheinung  nur  in  Vorarlberg 
auftreten  wiirde;  das  ist  aber  nicht  der  Fall.  Dieselben  Schichten, 
welche  wir  in  Vorarlberg  kennen  gelernt,  håbe  ich  in  Salzburg 
und  in  den  Sudetenlåndern  genau  studiert  und  in  Norddeutsch- 
land  und  Siidskandinavien  beobachtet.  Auch  waren  es  zuerst 
Ausljinder:  der  Skandinavier  A.  Blytt  und  der  Englånder  Geikie, 
welche  den  periodischen  Klimawechsel  auf  Grund  der  Aloor- 
forschungen  ihres  Heimatlandes  behaupteten«  (L.  c.  pag.  82). 
Endvidere  bør  vi  merke  os  følgende,  mere  almindelige  slutninger, 
hvortil  ScHREiBER  kommer:  »Die  Riedmoser  iiber  der  Waldgrenze 
sind  ebenfalls  zum  Teil  von  Menschenhand  entwåssert  und  haben 
dadurch  aufgehort,  Torf  zu  bilden.  Wo  dieses  nicht  der  Fall  ist, 
befindet  sich  die  Torfbildung  im  besten  Gange  —  —  —  Wie 
lange  die  Zeitriiume  sind,  welche  zur  Bildung  der  einzelnen 
Torfschichten  notig  waren,  wissen  wir  nicht;  es  hat  aber  den 
Anschein,  dasz  die  trockenen  mit  den  feucten  Perioden  aus  kos- 
mischen  Grunden  wechselten  und  dårum  ist  es  sehr  leicht  mog- 
lich,  dasz  wir  einmal,  vielleicht  schon  sehr  bald,  die  Dauer  der 
Perioden  wissen  werden  —  —  —  Die  verschiedene  Måchtigkeit 
der  Moore  hat  seinen  Grund  auszer  in  den  klimatischen  und 
ortlichen  Verhåltnissen  noch  in  dem  verschiedenen  Alter  —  — 
—  Eine  Benennung  der  Moorperioden  nach  der  Reihenfolge  der 
Einwanderung  der  Waldbiiume  seit  der  Eiszeit,  wie  sie  Anders- 
son fiir  Sshweden  einfiihrte,  ist  wenigstens  fiir  die  siiddeutschen 
Lander  unstatthaft«  (L.  c.  pag.  83).  Og  i  de  mange  aarsberet- 
ninger,  som  Schreiber  har  utsendt  fra  »Moorkultur« -stationen 
i  Sebastiansberg,  har  han  leveret  mange  værdifulde  bidrag  til  en 
forstaaelse  af  torvmyrenes  vekst.  Af  hans  skrifter  bør  i  denne 
forbindelse  særlig  nævnes  Vergletscherung  und  Moorbildung  in 
Salzburg  mit  Hinweisen  auf  das  Moorvorkommen  und  das  nach- 
eiszeitliche  Klima  in  Europa«  (Sep.  Oesterreichischen  Moorzeit- 
schrift,  Staab  1911 — 1912),  der,  som  allerede  titelen  angir,  egent- 
lig gaar  langt  ut  over  selve  torvmyrstudiet  som  saadanl,  idet 
det  foreliggende  emne  behandles  fra  et  geologisk  synspunkt. 
Schreiber  slutter  sig  i  sine  betragtninger  temmelig  nær  til  den 
af  Penck  og  Bruckner  hævdede  opfatning  (Die  Alpen  im  Eis- 
zeitalter,  1909),  men  som  hans  store  oversigtstabel  viser,  har 
han  ogsaa  hat  ikke  liten  nytte  af  det  store  arbeide,  som  utkom 
ianledning  den  internationale  geologkongress  i  Stockholm  1910 
(Die  Verånderungen  des  Klimas  seit  dem  Maximum  der  letzten 
Eiszeit),  men  som  Schreiber  selv  uttrykker  det  i  ovennævnte 
afhandling,  er  det  arbeidet  og  selvsynet,  der  har  hjulpet  ham 
længst:     »Zu  meiner   personlichen   Auffassung   des  Gegenstandes 


Nr.   6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET 


229 


sei  mir  a  i  dieser  Stelle  die  Bemerkung  erlaubt,  dass  ich  erst 
iiacli  15-jahriger  intensiver  Tåtigkeit  im  Moorwesen,  nach  Besich- 
tigung  von  mehr  als  tausend  Mooren  in  fasl  allen  Moorlåndern 
Europas  und  unter  Beriicksichligung  der  iiuszerst  umfassenden, 
in  7  Sprachen  niedergelegten  Moorliteratur  mir  ein  Urteil  iiber 
den  Aufhau  der  Moore  erlaubte«  (L.  c.  pag.  4),  nemlig  i  1908. 
For  Salzburgs  vedkommende  faar  man  saa  følgende  oversigt 
(L.   c.   pag.   14 — 15):  ^ 


Schiieegretize 

Klima 

Naclieiszeit 

Torfschichte 

Torf 

2700  ni. 

Gemazsifft  trocl<en 

Gegenwart 

Rezenter  Bruch- 
torf,  2-3  (Im. 

Abraum 

2400  ni. 

Kiilil,  l'enclil 

Daiin  st. 

Jun<*erer  Moos- 
torf,  ;")— 10  dm. 

roter 

2700  ni. 

f»enias/.i<fl,  trocken 

III. 
Zwischenst. 

.Iun«erer  Bruch 
torf,  1/2-2  dm. 

ko  hl  i  jf  er 

2100  m. 

l\uiil,  ieuclit 

Gsclinitz  st. 

Alterer  Moostorf 
5     15  dm. 

schwar 
zer 

2;»00  ni. 

warni,  trocken 

II. 

Zwischenst. 

Alterer  Bruch- 
torf,  2-3  dm. 

boden- 
roter 

IHOO  ni. 

Kontinental 

Biiiil  st. 

Alterer  Hiedlorf 
2—15  dm. 

blaiiei- 

2100  111.  ■> 

I. 
Zwischenst. 

1500  111. 

Kalt,   leucht 

Wil  r  111 
Kiszeit 

Hovedresultatet  af  denne  nu   i  det    foregaaende    fulgte    ulvik 
ling  turde  vjvre,  al  vi  nu  ser  nutidens  dyre- og  planteliv  fremgaael 
gjennem   den   nærmest   forutgaaeiule  geologiske  tids  mange  veks 
linger,   og  i   fordeling  og  ulbredelse   foi-  den   va-senlligste    del    be- 
sleiiil  \e(l   disse.    At  der   blandt   botanikerne   tildels  gjøi-  sig  gjel 
dende  andre  anskuelser,  veier  for  kvartærgeologerne   mindre.   l'\)r 
vort    lands    vedkommende   olTenlliggjorde  Wii.i.k    nylig  i   Annals 
of  llie   Missouri   Bolanical   (larden,  \'ol.  2.   191."),   jiag.  .")9      1<)S  en 
afhaiulling:      Tlie   I*'lora   of  Norway  and   ils   Immigiation    .   Om 
cndskjoiil,   sa-iiig   i    botanisk    henseende,   mere   utiorlig  end   den    i 
del  foregaaende   cfr.  nærva'rende  afhandling  side  loo — 187)  luvvnle 
ledeg^jorelse    i      Naturen«,    kan    del    dog    ikke    sies,   al    den    inde 
bolder    noget   va'senllig    ut    (ncr,    Inad   dci-    allerede    ei"    na'\nt    i 
denne,   forsaavidl   det   angaar  det    her  stilleik'   s|)i)rsmaal     \'i    bor 
dog    i    deiuie    forbindelsr    mindes    del    sammeiifatleiide     resultat 
hxorlil    W'iii.i     kom:        il    is    iio    longer    possible   lo    maintain    Ihc 


230 P.   A.    ØYEN  [1914 

old  dogma  which  held  that  the  entire  [)lant  communiU  migrated 
step  by  step,  like  a  regiment  of  soldiers,  and  took  possession 
of  the  country  under  climalic  conditions  that  were  favorable  to 
the  various  species,  while  the  previous  vegetation  was  decimated 
and  only  survived  in  especially  favorable  localities;  for  vegetable 
species  generally  iminigrate  singly  and  independently  of  one 
another  (L.  c.  pag.  99 — 100).  Dette  er  væsentlig  det  samme 
resultat,  som  ogsaa  tidligere  var  offentliggjort  i  Aftenposten« 
(Morgennummer  19^15).  Heraf  fremgaar  da  ogsaa  med  al  tyde- 
lighet,  at  den  væsentlige  uoverensstemmelse  i  Blytts  og  Willes 
opfatning,  ikke  som  en  referent  ganske  nylig  har  uttalt,  ved  om- 
talen af  Willes  ovennævnte  i  Amerika  offentliggjorte  afhand- 
ling, bestaar  deri,  at  medens  Blytt  væsentlig  tog  hensyn  til 
nedbørforholdene,  saa  hegger  Wille  hovedvedvegten  paa  tem- 
peraturen (Tidsskrift  for  det  norske  landbruk,  1915,  pag.  84); 
hovedforskjellen  stikker  dypere  og  ligger,  som  vi  ser,  paa  et 
andet  omraade.  Derimot  synes  forholdet  mellem  den  arktiske 
llora  i  Danmark  og  det  sydlige  Norge  at  være  fremstillet  paa  en 
maate,  der  ikke  gir  anledning  til  misforslaaelse,  idet  nævnte 
referent  sammesteds  angir  denne  som  overllyttet  direkte  fra  Jyl- 
land til  Krislianssandstrakten,  hvad  der  imidlertid  ikke  stemmer 
med  de  gjorte  plantefund  omkring  Kristianiafjordens  indre  del. 
Med  divergerende  opfatning  og  forskjellig  klassifikation 
ligger  det  jo  meget  nær,  at  ogsaa  ra  periodens  begrensning, 
likesom  ogsaa  dens  stilling  overhodet,  kan  bli  betraktet  noget 
forskjellig  af  de  forskjellige  forskere.  Dertil  kommer  det  fæno- 
men, der  ogsaa  kjendes  fra  vort  land,  og  som  har  fundet  sit 
uttryk  i  en  amerikansk  skildring,  hvor  der  fra  »Circle  Qua- 
drangle,  Alaska  <  er  beskrevet  og  afbildet  botner,  hængende  dale, 
U  formede  dale  og  moræneafsæ^ninger,  hvis  alder  ikke  er  nøiag- 
tig  kjendt,  men  »the  conditions  favoring  their  development  may 
have  prevailed  from  la  te  Pleistocene  to  comparatively  recent 
time  in  only  a  small  area  where  the  attitude  was  favorable, 
but  later  these  conditions  shifled  northward  and  at  present  {)revail 
in  the  mountains  north  of  the  Yukon,  as  shown  bv  small  exisling 
glaciers«  (U.  S.  Geol.  Surv.  Bull.  538,  1913,  pag.  35).  Dertil  koni- 
mer  saa  fænomener  af  mere  dynamisk  art,  som  om  end  rhytmiske 
dog  tildels  kan  være  af  en  noget  uregelmæssig  karakter  og  vanske- 
liggjøre  adskillelsen  i  bestemte  afsnit.  Schucheht  opkaster  nem- 
lig henimot  slutningen  af  sin  Climates  and  (ieologic  Time,  1915>' 
det  spørsmaal:  what  is  it  that  forces  the  earth's  topography  to 
change  with  varying  intensity  at  irregularly  rhythmic  intervals?* 
Og  han  slutter  sin  afhandling  med  følgende,  bekræftende  spørs- 
maal: aie  Nve  not  forced  to  conclude  that  the  earth's  shape 
changes  periodically  in  response    to  gravitative  forces  thai   alter 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEH    I   TRONnHJKMSFELTET  231 

Ihe  body  formV«  (L.  c.  pag.  oli).  Naar  vi  ser  hen  lil  arien  af 
de  hilhørende  fænomener  og  virkemaalen  af  de  optrædende 
kræfter,  saa  synes  del  noksaa  nierkeHg,  at  man  i  vort  østlige 
naboland  kan  j)opularisere  en  kronologisk  betraglningsmaate  af 
den  art  som  f.  eks.  ved  Borringe  Kloster  ,  hvor  der  anføres  en 
temmelig  detaljeret  og  nøiagtig  tidsangivelse  (Sveriges  geol.  under- 
sokning,  ser.  Aa,  1911,  No.  loS,  pag.  113),  og  hvor  der  ganske 
likelil  ultales:  »hela  afsmiillningen  från  sydligaste  Sverige  iinda 
upp  lill  fjallen  har  sålnnda  kraft  en  tid  af  omkring  2,000  ar« 
(L.  c.  pag.  114j.  En  saadan  betraktning  af  lidsspørsmaalet  som 
den  her  nævnte  blir  os  endnu  mere  unaturlig  naar  vi,  foruten 
blot  at  ta  hensyn  lil  de  dynamiske  fænomener  af  forskjellig 
slags,  ogsaa  søker  al  stelle  os  ind  i  de  forulsætninger  og  den 
tankegang,  som  ligger  lil  grund  for  Wkismanns  ultalelse:  Wenn 
ich  nichl  irre  —  ^verden  wir  auch  immer  mehr  zu  der  Uber- 
zeugung  geleilel  \verden,  dasz  plotzliche  Sj)runge  an  der  Umge- 
slallung  der  Lebewelt  nur  Avenig  Anteil  gehabl  haben,  dasz  viel- 
mehr  das  Wesen  des  Formen\vechsels  auf  langsamen  und  direkt 
fur  uns  unmerklichen  Veranderungen  der  Anpassung  beruht» 
(Internationale  Revue  der  gesamlen  Hydrobiologie  und  Hydro- 
graphie,  B.  I,  1908,  pag.  9).  Det  er  denne  grundtanke,  der  har 
været  den  ledende  for  mig  ved  mine  studier  og  korrelationsfor- 
søk  med  hensyn  til  Trondhjemsfellels  faunisliske  forhold. 

Som  jeg  allerede  ovenfor  har  na'vnt,  er  de  detaljerede  under- 
søkeiser inden  delle  omiaade  endnu  ikke  langt  nok  fremskredet 
lil  paa  hvert  enkelt  sted  at  kunne  sætte  de  forsilførende  afsæ't- 
ninger  som  faciesdannelser  eller  de  tilsvarende  terassedannelser 
som  tilsvarende  marine  grænser  i  direkte  forbindelse  med  hvert 
enkelt  morænelrin  eller  sladial-trin.  Sammenstillingen  kan  derfor 
ikke  undgaa  al  faa  nogel  af  en  generalisalionskarakler  ved  sig, 
deri  at  den  omspænder  nogel  slørre  omraader  under  et.  Del 
vilde  derfor  ogsaa  være  mindre  hensigtssvarende  nu  her  paany 
at  gjennemgaa  hvert  enkelt  af  de  mange  fossilfund,  der  tilhører 
de  forskjellige  afsnit  af  Baperioden;  del  tor  være  nok  kun  at 
næ'vne   nogle   faa   eksempler. 

Xaar  vi  linder  en  saa  ulpra'gel  faunislisk  beshind  som  i  leret 
ved  ^'tleiland  paa  Ørlandel,  med  saa  karakteristisk  arktiske  arter 
som  ved  siden  af  i\vn  høiarkliske  Porthtiulia  (trctica  Gkay  ogsaa 
Mdcoiud  lorclli  Sri;i:NSTi<.  \'id.  Meddel,  nalurhisl.  forn.  Kjobenhavn, 
1905,  |)ag.  :')4,  I')!),  Mdconui  loiu-iii  Sii;i;Nsri<.  L.  e.  19(i.'),  pag.  45, 
151  >,  Biiciiniiiu  Icrrar  noiuic  BiicK,  Siplio  t>ir(/(iliis  o^  ncrkrnlzcni, 
(UlliihiKi  scdipid  og  rtriiiihis  jtcrlvuuia  samt  høiarkliske  bryozoer,  saa 
er  \i  ikke  i  Ivil  om,  Inor  vi  skal  henføre  vedkommende  afsætning, 
men  i  andre  lilf;el(ler  kan  del  Mere  vanskeligere,  særlig  da  del  er 
vanskelig  ogsaa   al   faa   sikker  rede  paa   slrandlinjens   beliggenhet 


232 p.  A.  øYEN [1914 

under  disse  længst  svundne  tider.  Rigtignok  fandtes  ved  Kalvaa- 
bakken  en  marin  brydningskant  67  m.  o.  h.,  men  visse  faunistiske 
træk,  som  forekomsten  af  Macoma  calcaria  sammen  med  Mya  triin- 
cata  og  Saxiccwa  pholadis  og  ikke  mindst  Pecten  groenlandiciis, 
synes  at  antyde  et  noget  senere  tidspunkt  (sen  ratid  eller  mytilus- 
tid),  medens  denne  sidste  art  sammen  med  Macoma  torelli  viser 
den  organiske  sammenhæng  med  afsætningen  ved  Ytlerland. 
Paa  mange  steder  finder  vi  saa  videreindov  er  Trondhjemsfjordens 
omgivelser,  i  lavere  og  noget  høiere  niveauer,  rester  af  den  samme 
lo/f/m-fauna,  dog  ikke  med  fuldt  saa  høiarktisk  følgeskap,  som 
ved  Ytterland;  men  hvad  vi  bør  særskilt  merke  os,  er  det  islæt 
af  dypere  vands  former,  vi  finder  som  ledsakende  Portlandia 
arcticd,  hvorfor  det  vistnok  er  det  riktige  at  betrakte  ogsaa  den 
mere  som  en  dypere  vands  form  inden  Trondhjemsfeltet,  ialfald 
forsaavidt  som  det  vedrører  del  tidsrum,  vi  her  beskjæftiger  os 
med,  om  end  forholdet  længere  frem  i  tiden,  portlandia-tiden, 
som  vi  senere  skal  se,  har  forandret  sig  ret  betydelig. 

Vi  finder  rikelige  rester  af  den  gamle  VoW/a-fauna  f.  eks.  ved 
Gaua  i  den  ene  af  Tømmeterrasserne,  52 — 64  m.  o.  h.,  om  end 
her  tildels  opblandet  med  noget  yngre  typer  (I,  27 — 30).  Ved 
Vollan  (I,  95)  og  Krokset  (I,  98)  stiger  den  samme  fauna  op  til 
henholdsvis  90,4  m.  o.  h.  og  91,2  m.  o.  h.,  og  ved  Kvam  i  Ørke 
dalen  (I,  100)  gaar  den  op  til  99,4  m.  o.  h.,  ja  ved  Reitgjerdet  tegl- 
verk  (II,  72)  og  Fjerheimsfossen  (II,  89)  endog  henholdsvis  102 
m.  o.  h.  og  83,5 — 117,0  m.  o.  h.  Paa  samtlige  steder  er  her 
YoW/a-faunaen  ledsaket  af  Pecten  (jroenlandicus.  Dette  er  kun 
nogle  ganske  faa  eksempler  tal  ut  af  dens  generelle  forekomst- 
maate.  Men  om  vi  sammenligner  dette  med  de  forhold,  jeg  i  sin 
tid  fandt  ved  Horten  (Christiania  Vid.  Selsk.,  Skr.  I,  Mathm.  natur- 
vid. Kl.  1908,  No.  2,  pag.  29  flg.),  vil  vi  kunne  trække  langt  mere 
vidtrækkende  generelle  slutninger.  Thi  ogsaa  ved  Horten  forekom 
den  gamle  >oWzrt-fauna  i  en  række  forskjellige  niveauer,  fra  den 
nuværende  strand  op  til  92,4  m.  o.  h.,  som  vi  ser,  et  høideforhold 
der  stemmer  meget  godt  med  del  inden  Trondhjemsfeltet  fundne. 
Ut  af  de  ved  Horten  ved  hin  anledning  paaviste  forhold,  trak 
jeg  dengang,  som  jeg  tror  med  fuld  ret,  den  slutning,  at  under 
den  første  del  af  Sørengperioden,  den  saakaldte  Horten-afdeling, 
strandlinjen  inden  nævnte  omraade  hadde  ligget  ca.  150  m.  o.  h. 
(L.  c.  pag.  36).  Mindst  denne  høide  for  strandlinjens  beliggen- 
hed under  denne  del  af  ra  liden  faar  vi  paa,  samme  maate  for 
Trondhjemsfellels  vedkommende,  altsaa  nølere  bestemt,  for  den 
første  del  af  tidsrummet  mellem  Ekne-stadiet  og  Beitslad-stadiet. 
Hvad  der  imidlertid  i  denne  forbindelse  er  egnet  til  at  vække 
speciel  opmerksomhet  er,  for  at  ta  de  samme  eksempler  for  os, 
den    omstændighel,    at  vi   ved   Vollan,     Krokset,     Reitgjerdet    og 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  233 

Fjerheimsfossen  i  nær  tilslutning  til  ovennævnte  faunaelement 
finder  nok  et  nyt  saadant,  nemlig  Arcd  (flacialis  med  ledsakende 
former.  Dette  bringer  et  nyt  tilknytningspunkt  med  forholdene 
inden  landets  sydøstlige  del,  hvor  vi  fandt  Søreng  periodens  ældre 
del,  den  VoW/a  førende  Horten  afdeling,  afløses  af  den  samme 
periodes  yngre  del,  den  A/ca-førende  Eidsberg  afdeling  (L.  c.  pag. 
36).  Men  vi  kan  nok  trække  sammenligningen  en(lnu  længer; 
thi  tar  vi  f.  eks.  for  os  forekomsten  ved  Heimdal  (II,  83),  i  vel 
140  meters  høide  over  havet,  med  temmelig  store  eksemplarer  af 
Portlandia  arctica  og  endnu  ledsaket  af  Utriculus  pertenuis,  men 
ogsaa  almindelig  opblandet  med  mindre  og  juvenile  eksemplarer 
af  Portlandid  (irctica,  saa  indsees  det  let,  at  vi  netop  har  for  os 
et  tilfælde,  temmelig  nøie  svarende  til  det,  jeg  ved  en  tidligere 
anledning  har  beskrevet  fra  omgivelserne  af  Femsjøen  (P.A.Øykn: 
Some  clay  deposits  in  the  south-eastern  part  of  Norway,  1914, 
pag.  15),  hvor  i  en  høide  af  110 — 120  m.  o.  h.  ogsaa  fandtes 
rester  af  en  midlere  form  af  Portlandia  arctica,  der  maa  skrive 
sig  fra  en  senere  tid  end  afsielningen  af  Moss — Horten-trinnets 
moræne  paa  dette  sled.  Og  efter  sin  høidebeliggenhet  maa  rime- 
ligvis ogsaa  det  over  Heimdalsmorænens  fluvioglaciale  facies- 
dannelse  liggende  Vo/f/za- førende  ler  paa  dette  sted  tilhøre  et 
temmelig  langt  fremskredet  ti(ls[)unkt,  visende,  al  Trondhjems- 
feltets  mere  indelukkede  bassin  har  lillalt  VoW/V/faunaen  al  over 
leve  paa  de  gamle  forekomslsleder  selv  ra-periodens  senere  afsnit 
og  likeledes  det  efterfølgende  afgjort  mildere  afsnit  under  Miililus- 
niveauets  tid.  Det  vilde  føre  for  langt  ved  denne  anledning  al  gjen- 
nemgaa  indvandringshistotien  for  den  lille,  vakre  A.viiiopsis 
orbicidata,  men  jeg  skal  kun  i  forbigaaeiide  henlede  opmerksom 
beten  paa,  al  (\vn  f.  eks.  er  fundet  ved  I'jerheimsfossen  sammen 
med  Niicida  aidiqiia  og  Aphrodile  (jrocnlandica,  hvorved  et  par 
interessante  tilknytningspunker  er  opnaaet  lil  sammenligning 
med  den  kanadiske  glacial-  og  i)oslglacialfauna  (f.fr.  Dawson: 
The  (^anadian  Ice  Age,  1893,  pag.  240,  237,  og  Wiiitk.wes  : 
Calalogue  of  the  Marin  Inverlebrala  ol"  l-'^aslern  (lanada,  1901, 
pag.  129,  138).  Desulen  er  Axiiiopsis  ortncuUda  l'undel  f.  eks. 
ved  Kvaal  sammen  med  Pectcn  (frocnlandicns,  .\iicida  Icnnis. 
Portlandi(t  arctica,  Portlandia  Icnticula  og  Saxicaiui  pholadis.  end 
videre  ved  Nidaros  (II,  (iSi  og  Lundemo  (I,  '.\S)  U'glvcMk(>r.  .leg 
har  ved  lidligere  anledninger  besUrevel  forekomslcn  af  denne 
merkelige  arl  f.  eks.  fra  Hakkeslad  (Krisliania  \'id.  Selsk.  Forh. 
1913,  Nr.  12,  pag.  21),  Ørje  (L.  c.  pag.  :U)  og  Krisliania  {\\  A. 
ØVEN:   The  Qualernary  Seelion   of  Foss,    1913,   |)ag.   <>  . 

Der  er  ulen  Ivil  endnu  en  rik  høst  al  gjøre  nu'il  hiMisyn  lil 
fossilfund  inden  de  Irondhjemske  lerafsa>lniugei-,  tor  ikke  al 
mevne  skja'lbankerne.     Thi    selv    inden    del    godl    gji'uuenisokle 


234  V.   A.  øYEN  [1914 

terræn  om  Ler  station,  hvor  ogsaa  i  sin  tid  fandtes  et  nær 
Astnrte  semisiilcaia  var.  placenta  Mgrch  staaende  eksemplar  (I, 
49\  lykkedes  det  mig  i  sommei-  al  fremfinde  Portlandia  arctica 
Gray  paa  nok  et  nyt  findested,  nemlig  like  ved  Ler  elektriske 
kraftstation,  ca.  5 — 10  m.  over  Ler  station,  altsaa  30 — 35  m.  o.  h. 

Allerede  ovenfor  blev  henvist  til  det  merkelige  fænomen,  at 
der  paa  en  række  forskjellige  steder  viser  sig  en  tydelig  over- 
gang fra  VoW/a-faunaen  til  et  likeledes  paa  dypere  vand  optræ- 
dende faunaselskap,  der  for  at  trives,  maa  leve  under  gunstigere 
temperaturforhold  end  de  for  den  høiarktiske  VoWza-fauna  nød 
vendige.  De  faunistiske  skifter  er  derfor  sikkerlig  merket  paa 
en  stedfunden  forhøielse  i  vandtemperaturen,  enten  nu  denne 
skyldes  en  forøkelse  i  luftens  middeltemperatur  eller  en  for- 
andring i  havstrømmene  eller  begge  dele. 

Ofte  finder  man  paa  den  enkelte  lokalitet  blot  VoMa-faunaen 
repræsentert,  men  meget  almindelig  ogsaa  det  fra  Vollan  og 
Krokset  nævnte  eksempel  paa  en  overgangssuile;  paa  atter  andre 
steder  finder  man  kun  repra'sentanter  for  den  dypere  og  noget 
mere  tempererede,  men  endnu  egle  arktiske  fauna,  som  f.  eks.  ved 
Ranheim  teglverk  med  Leda  pernula,  Portlandia  lenticula,  Arca 
glacialis,  Siphonodentalinm  vitreum  og  Cylichna  alba,  var.  corticata 
(IL  102),  eller  som  en  kombination  af  de  to  her  nævnte  forekomsl- 
maater  med  endnu  en  noget  yngre  afdeling,  som  f.  eks.  ved 
Hommelvik  teglverk  (II,  104 — 107\  hvor  der  over  niveauet  med 
Arca  glacialis,  der  her,  om  end  adskilt,  dog  ved  sammenbindende 
former  er  nøie  sammenknyttet  med  det  underliggende  Portlandia 
(trctica-førenåe.  ler,  kommer  et  ganske  adskilt  lag  med  Arca  pectiin- 
culoides,  var.  scptentrionalis.  De  to  fra  gammelt  af  kjendte  finde- 
steder i  Trondhjems  by,  nemlig  Lademoen  (II,  62)  og  Baklandet 
(II,  64),  viser  ogsaa  en  blandet  fauna,  der  antyder,  at  de  enkelte 
fossilførende  niveauer  ikke  har  været  holdt  skarpt  ut  fra  hver 
andre,  endskjønt  forholdene  ved  Nidaros  teglverk  (II,  65)  antyder, 
al  selv  leret  med  Portlandia  arctica  er  afsat  paa  temmelig  dypt 
vand,  idet  en  opblanding  med  en  saa  karakteristisk  form  som 
Sipiwnodentalium  vitreum  i  utpræget  grad  har  fundet  sted.  Men 
hvad  vi  paa  denne  lokalitet  specielt  bør  fæste  opmærksomheten 
ved,  er  at  lerafsætningens  midtre  del  karakteriseres  ved  en  saadan 
masseforekomst  af  den  sidstnævnte  dypvandsform,  at  Portlandia 
arctica  selv  helt  lilbakelrænges,  medens  denne  art  karakteriserer 
ikke  blot  afsætningens  nedre,  men  ogsaa  dens  øvre  del,  saaledes 
at  paa  denne  maale  en  gjentaget  optræden  af  denne  art  finder 
sled,  en  forekomstmaate  der  finder  en  vis  analogi  i  det  delvise 
skille,  mellem  de  mere  lavtliggende  terrasser  med  denne  art  inden 
vort  omraade  og  de  mere  høitliggende,  eller  med  forholdene  inden 
den    ytre    Kristianiafjords    centrale   del,    sammenlignet    med    den 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIKK     I     IHONDII.I  KMSFKI/n;  1  235 

bueformel  derom  optrædende  PorlUtndid-iuvcaiicls  lerrasse  i  vesl, 
nord  og  nordøst.  Ved  Reilgjerdel  teglverk  er  om  mulig  denne 
gjentagne  optræden  af  Porthindid  (trctica  endnu  mere  iøinefaldende, 
med  en  mellemliggende  afdeling  karakteriseret  ved  forekomsten 
af  Pecten  (/rocnlandicus,  PortUmdia  lenticula,  Macoma  calcarid, 
Siphoiiodeiitalium  intreiiin  og  Liindlia  (]roenldndicd  (II,  73),  samt- 
lige her  forekommende  i  en  vakker,  vid,  lerrasse  1(10 — 112  m.  o.  h. 
YA  liknende  fænomen  møler  ogsaa  i  Lundemo  ulprægede  lerrasse 
55 — 80  m.  o.  h.,  endskjønl  her  profilels  nedre  del  er  faldt  væk 
(I,  32),  idet  del  dyi)est  lilgjængelige  viste  sig  at  være  kviksand 
eller  kvikler  af  uhekjendl  mjeglighel.  Denne  forisætter  saa  opad 
i  en  ulpræ'gel  dyj)vands  zone  karakleriserel  ved  forekomsten  af 
Pecten  (/roenhindiciis,  Porlldiidid  fri(/idd.  Siphonodeiitdlium  lutreiun 
og  Mesidotcd  s(dnni,  saml  livad  der  i  dette  tilfælde  er  meget  iøine- 
faldende: nogle  ganske  faa  og  ganske  smaa  eksemplarer  af 
Poiildiidid  ai'clicd,  en  gjenlevende  reliklform  fra  den  foregaaende 
del  af  ra  liden,  men  overlevende  undei'  land|)lalens  dypesle  ned- 
synkning,  under  Miililns-ninediiels  lid,  eller  kanske  rettere,  under 
denne  nedrykkel  paa  dypere  vand,  medens  zonen  karakteriseres 
temmelig  ulpræ'gel  ved  den  massevise  oplneden  af  Poiildndin 
lenticuld.  Derpaa  følger  i  direl<le  overlagring  en  hovedsakelig 
af  ler  hestaaende  afsæbning,  forende  former  som  Xiicuhi  leniiis. 
PorlUindid  lenticuld  og  A.vinopsis  orl)iculdld.  Derover  følger  saa 
en  afsælniug  karakteriseret  ved  forekomsten  af  Portkindid  drclicd, 
var.  portldndicd-silUjiid,  og  som  synes  iklve  at  linde  nogen  anden 
rimelig  æ^kvivalent  end  Portlandia-niveauets  afleiringer.  Ved  Tislaug 
forekommer  ogsaa  f.  ex.  en  ved  Portkindia  intermedid  karakteri 
serel  afsa-lning  i  en  liøide  av  o[)  til  <S1,9  m.  o.  li.,  hvor  derved 
siden  af  denne  intermediaM't  o|)lrædende  art  ogsaa  forekommei' 
saavel  Portkindid  (ircticd  som  Portlandid  lenticuki.  l*aa  sine  steder 
er  dog  forlioldene  noget  dubiøse,  som  f.  eks.  ved  liomuldsli  (II,  76), 
hvor  man  lillrods  for  den  med  endel  af  de  foregaaende  fore- 
komster nær  overensslemmeude  hoideheliggenhed  og  tiltrods  for 
den  vakkert  utforuiede  skiktbygniug  dog  blir  noget  i  tvil,  om 
denne  er  oprindelig  eller  for  en  større  del  kun  at  i)etragte  som 
sekundier,  med  forstyrrelser  ved  ulglidning  eller  rettere  utllytuiug. 
Kn  meget  viglig  grup|)e  inden  'riondhjemsfeltets  Yoldid-iiMeudc 
alsæ'tiiinger  re[)r('seuteres  af  de  l'orholdsvis  hoitliggende  lerter- 
rasser med  en  ciendommclig  >'r'/r//V/-launa,  tilsvarende  den,  vi  i 
landets  sydøstlige  del  lindei'  utbredl  fra  Akersdalen  Skaadalen 
slation),  over  den  store,  xide  Homerikssletle  og  videre  o|)  gjennem 
(ilommens  dalførc  til  n;er  henimot  lOlverum.  Ku  meget  rik  og 
meget  representaliv  forekomst  inden  denne  giuppe  er  (\cn,  vi 
støter  paa  ved  Ilagabakken  1,  I  I  '»(i  ,  Inoi-  man  i  en  lerteii  asse. 
•")*.), 11      l(il,',i   m.   o.    II.,   har   foi- .sig  en    in(li\i(liik.   om  end  arlslatlig 


236  p^A.  øYEN  [1914 

Yoldia-fauna,  hvori  Portlandia  arctica  er  den  alt  overveiende  form, 
medens  dertil  sparsomt  føier  sig  Portlandia  lenticiila,  Saxicava 
arctica  og  til  og  med  et  enkelt  eksemplar  af  den  sjeldne  Cyclo- 
strema  millipiinctatiini.  Den  samme  fauna  finder  vi  imidlertid 
ogsaa  tildels  noget  lavere,  hvor  den  da  fører  direkte  over  fra 
foregaaende  gruppe,  saaledes  ved  Lerli,  86,7  m.  o.  h.  (I,  70),  hvor 
der  foruten  det  fra  Lundemo  kjendte  selskap,  Portlandia  arctica, 
Portlandia  lenticula  og  Portlandia  frigida  ogsaa  føiet  sig  til,  som 
paa  nævnte  sted,  Siphonodentalinm  vitreum,  samt  dertil  ogsaa 
Macoma  calcaria.  Den  }oW/a-førende  forekomst  ved  Rakbjør, 
ca.  113  m.  o.  h.  (I,  92),  med  fundet  kun  af  Portlandia  arctica, 
kunde  betraktes  som  eksempel  paa  en  overgangstype  til  den,  f.  eks. 
i  Klæbu  (II,  95),  saa  vakkert  og  rikt  representerede  gruppe  av 
høitliggende  lerterrasser  med  Portlandia  arctica,  for  kun  at  nævne 
forekomsterne  ved  Uglen,  Osen,  Moen,  Nygaard  m.  fl.  At  der  med 
hensyn  til  disse  høitliggende  forekomster  kan  trækkes  en  ganske 
bestemt  analogislutning  med  henblik  paa  sammenhængen  med 
liknende  og  helt  tilsvarende  dannelser  inden  vort  lands  sydøst- 
lige del,  er  allerede  ovenfor  belonet.  Vi  ser  saaledes,  at  der  inden 
begge  de  nævnte  omraader  gjør  sig  en  helt  analog  utvikling  af 
forholdene  gjeldende,  og  at  en  helt  igjennem  ubrudt  utviklings- 
linje  kan  følges  gjennem  ra-tid  over  i  det  følgende  tidsavsnit  eller 
over  i  de  vekslende  tider,  der  afløser  ra-liden  og  efterhaanden  fører 
over  i  vor  egen.  Men  er  dette  tilfælde  i  faunistisk  henseende, 
er  det  om  mulig  endnu  mere  fremtrædende  i  floristisk. 

Jeg  skal  dog  kun  her,  før  vi  gaar  over  til  en  nølere  betrakt- 
ning  af  de  sidstnævnte,  henlede  opmerksomheten  paa  en 
ganske  interessant  forekomst  næsten  ute  ved  Ørlandet,  hvor  en 
række  forskjellige  niveauer  er  repræsenlert,  fra  de  ældste  i  Trond- 
hjemsfeltet  kjendte,  med  Portlandia  arctica,  Tellina  lovéni  og 
Tellina  torelli,  til  de  yngste,  med  Ostrea,  Dosinia,  Corhula,  Nassa 
m.  fl.  Ved  t^idsvandet  i  Skjørn  fandt  nemlig  en  af  mine  elever, 
stud.  real.  Jorstad  isommer  en  rik  skjælforekomst  i  ler  ca.  o 
m.  o.  h.  Av  den  mig  overleverede  samling  utplukkedes  og  bestem- 
tes følgende  arter :  — 

Anomia  ephippium  Lin.  var.  srjuanuiht  (i,  O.   S. 

Ostrea  edulis  Lin.   formå  ti/pica 

Pecten  opercularis  Lix. 

Pecten   tigrinus  Mull. 

Nucula  nncleus  Lin. 

Leda  pernula  Mull. 

Portlandia  arctica  Gray  (middels) 

Arca  glacialis  Grav   (stor),     saavel    forina    Igpica    som    den 
høie  form  og  den   ovale,   mindre 

Cardinm  edule  Lin. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  237 

Cardium  fasciatum  Mont. 

Cypriiui  islandica  Lin.  (lilen) 

Xicdiiia  hdnksii  Leach  nar.  striata  (talrik) 

Astarte  conipressa  Lin. 

Venus  galliiia  Lin. 

Dosinia  lincta  Pult. 

Timoclea  ovata  Penn. 

Axiniis  fexuosus  Mont. 

Lucina  borealis  Lin. 

Abra  longicallis  Se. 

Macoma  calcaria  Chemn.  (almindelig,  stor) 

Macoma  baltica  Lin. 

Tellina  torelli  Steknstr. 

Tellina  lovéni  Stkenstr. 

Psammobia  ferroeensis  Chemn. 

Corbula  gibba  Olivi 

Arcinella  plicata  Mont. 

Mi)(i  tninc(d(i  Lin.  j'orma  typicn 

Solen  ensis  Lin. 

Zirphaea  crispata  Lin. 

Panopea  noruegica  Spengl.   (stor) 

Saxicava  pholadis  Lin. 

Placopliord  sp. 

Tectura  virginea  Mull. 

Lepetu  caeca  Mull. 

Gibbula  cineraria  Lin. 

Margarda  gvoenhtndicd  Chemn. 

Lunatia  iidernicdui   Phil. 

Tricholropis  boreidis   Brod.   &  Sowr. 

Ldlorina  Idlorea  Lin.  fornui  Igpicd 

Littorina  obtusata  Lin.  var.   littoralis 

Ldcuna  diiHiricdld  Fabr. 

Aporrhdis  pcs  pclccani  Lin. 

TurriteUa  lerebrci   Lin. 

Trophon  cbdhrdtus  Lin. 

Polytropd  Idpdlus  Lin. 

\dssd  rctkuUda  Lin. 

liucciniini   uiiddlum   Lin. 

Xepliincd  despeclci   Lin. 

lidlduus  creiidlns  Brug.  Uarw. 
Allerede  i  det  foregaaeiide  har  vi  gjennenigaat  en  fremstilling 
av,  hvorledes  Blytt  anskuede  forholdet  mellem  sine  forskjellige 
perioder  og  de  af  Geikik  opstillede,  og  vi  har  likeledes  seet,  al 
den  sMinincnslilling,  som  ei-  gjort  :if  senere  forskere,  i  det  væ- 
sentliusle   falder  sammen    med   delle   BuvTrs  første   forsok.    Men 


238 


P.    A.    ØYEN 


1914 


dette  igjen  falder  i  sine  hovedtræk  sammen  med  den  korrela- 
tionssammenstilling,  som  Geikie  i  sin  tid  gjorde  (The  Great  Ice 
Age,  London  1894,  pag.  422,  614).  Senere  har  Geikie  foretat 
en  noget  anden  sammenstilhng,  samtidig  med  at  han  reviderte 
sin  nomenklatur  af  islidsskemaet:  —  Scanian,  Norfolkinn, 
Saxonian,  Tyrolian,  Pol  o  ni  an,  Dnrntenian,  Mecklenburgian 
(Wiirmian),  Lower  Forestian,  Lower  Turbari  an,  Uppcr 
Foresiian,  Upper  Turbarian,  The  Recent  and  ^resent  Epoch 
(The  Antiquity  of  Man  in  Europe,  Edinburgh  1914,  pag.  265, 
269,  278—281,  310—311).  Thi  ved  samme  anledning,  idel  ogsaa 
omtales  »the  geologicai  records  of  the  period  that  followed  upon 
the  close  of  the  Mecklenburgian  or  Wiirmian  stage«  (L.  c.  pag. 
269),  uttaler  Geikie  videre:  The  earlier  glacial  and  interglacial 
phases  were  not  only  more  prolonged,  but  more  strongly  con- 
trasted  Ihan  Ihe  post  Mecklenburgian  stages.  Nevertheless,  the 
climatic  oscillations  of  F'orestian  and  Turbarian  times  were  of 
very  considerable  amplitude,  and  must  have  been  experienced 
over  a  large  part  of  our  continent.  They  were  neither  unim 
portant  nor  mereh'  local  phenomena,  and  there  is  no  reason, 
therefore,  why  they  should  not  be  included  in  the  great  glacial 
cycle  and  described  as  glacial  and  interglacial«  (L.  c.  pag.  312). 
Og  hans  sammenstilling  gir  sig  da  i  følgende:  »The  succeeding 
Gschnitz  and  Daun  stadia  may  nol  improbably  represent  our 
Lower  and  Upper  Turbarian  stages-    (L.  c.   pag.   293). 

Imidlertid  hadde  jeg  allerede  i  et  par  forelæsninger  ved  Kri 
stiania  universitet,  dels  19j^Ty{)8  git  en  utførlig  oversikt  over  de 
forskjellige  sammenstillinger  og  korrelationsforsøk  efter  de  almin 
delig  gjængse  forestillinger,  og  dels  19i\08  forsøkt  at  forme  en 
korrelation  mellem  de  norske  og  brittiske  forekomster  af  skjæl 
førende  lag  og  torvmyrdannelser.  I  de  store  hovedtræk  formet 
dette  forsøk  sig  i  følgende  sammenstilling:  — 

Norge  England 

Nutid 

Keo-atlantisk 
Ostrea-niveau 

Neo-boreal Recent 

Trivia-niveau 

Tapes  niveau 

Mactra  niveau 

Pliolas  niveau Upper   Turbarian 

Littorina-niveau Upper  Forestian 

Portlandia-niveau Lower   Turbarian 

Mytilus-niveau Lower  Forestian 

Romerik  trin Close  of  Mecklenburgian. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  239 

At  jeg  derfor  ved  hin  anledning  paralleliserte 

Mytihis-nweauet        med  AchenschiDaiikung 
Portlandia-nweaiiet  Biihl-stadiet 

Pholas-niveauet  Gschnitz-stadiel 

Tapes-niveauet  >>      Daun-sfadiel 

Neo-atlatdisk  >>       Tribulaiin-sladiel, 

blev  kun  gjort  for  al  soke  sammenhængen  fulgt  videre  utover, 
endskjønt  jeg  allerede  dengang  var  opmerksom  [)aa  vanskelig- 
heten  ved  en  nordvesteuropæisk  og  alpin  korrelation. 

Det  var  derfor  ogsaa  med  særlig  glæde,  at  jeg  sommeren  1909 
mottok  indbydelse  fra  professor  Lewis  til  at  i)esøke  ham  paa 
Shetlandsøerne  for  der  at  se  enkelte  af  de  proliler  i  derværende 
torvmyrer,  som  han  ved  snit  gjennem  torvens  hele  dybde  hadde 
blotlagt.  Og  minderne  fra  den  tid,  jeg  sammen  med  ham  tilbragte 
paa  disse  øers  torvmyrer,  hører  blandt  de  behageligste  fra  mine 
mange  studiereiser.  Jeg  fik  her  anledning  til  at  se,  hvorledes  en 
moderne  torvmyrundersøkelse  utføres,  og  jeg  fik  her  anledning 
til  paa  første  haand  at  stifte  bekjendtskap  med  de  resultater, 
en  saadan  gav  inden  et  i  saa  henseende  ganske  enestaaende 
interessant  omraade. 

Paa  nord  vestsiden  af  Stourborough  Hill  f.  eks.  saaes  følgende 
profil:    — 

Upper  Peat  Bog  i 

Upper   Arctic    Willow   Bed       9   f   mørk  gulbrun 
Lower  Peat  Bog  ) 

Lower  Forest  Bed   med   Betnla  alba 
Peat,  3  f. 

Lower  Arctic  Willow  Bed  med  S(di.v  herhacea 
Moræne  (Mecklenburgian  ^=  ra  tid) 

Et  fuldstændig  tilsvarende  [)rofil  saaes  ogsaa  ved  Sandnes 
Hill.      Og   partieljiroliler  saaes  fl.  a.   steder. 

Som  en  fortsættelse  opad  af  dette  jirolil  kan  betragtes  el  andet, 
der  iakttokes  vest  for  Lunga  Water: 
25  cm.  recent,  moss  peat,   brown 
75  cm.  rough   peat,  black 
100  cm.   decomposed  peat,   violet. 

Efter  den  gjængse  opfatning  skulde  den  sidslna^vnte  torv- 
afsætning betegne  en  forvilringsproces  eller  dekomposilionsproces 
og  paa  den  maate  forklares  .som  tilsvarende  den  i  Skotland  paa 
viste  l'[)per  Foresiian  .  medens  de  lo  ovre  avdeliiiger  i black  & 
brown  skulde  lilsvare  den  likeledes  fra  Skotland  kjiMidte  r[)per 
Turbarian  .  .leg  er  deiimol  lilhoielig  til  at  anse  hver  av  de  Ire 
nævnte  afsa'tninger  som  egne  Ioin  niyrhorisonler,  tilsvarende  fiKjlUjr 
lider,  medens  efter  mil  syn  paa  forholdene  de  mellemliggeniie 
lorrc   tider   har  arlcl   siii    mere   i    overenssWMnnieisc   med    nuliden. 


240  P.   A.  ØYEN [1914 

da  torven  paa  Shetlandsøerne  vokser  kun,  hvor  drænering  helt 
mangler,  medens  den  ellers  er  utsat  for  en  sterk  destruktion  eller 
denudation;  og  vegetationsbilledet  har  vel  ogsaa  været  nogenlunde 
det  samme:  ikke  et  eneste  vildtvoksende  træ,  ingen  egte  arktisk 
vidje,  ingen  Betula  nana,  men  former  som  Salix  aurita  og  repens, 
samt  efter,  hvad  Lewis  i  brev  af  19V'l**  har  meddelt  mig,  ogsaa 
Salix  herhacea,  som  han  har  fundet  paa  enkelte  af  de  høiest 
oprakende  topper  nær  Weisdale  og  paa  Foula.  Til  en  videre 
belysning  af  de  biologiske  livsbetingelser  paa  Shetlandsøerne 
skal  vi  erindre,  at  det  endnu  ikke  er  lykkedes  at  finde  en  eneste 
voksende  Dryas,  og  at  østersen  (Ostrea  edulis)  endnu  trives  i  flere 
af  de  mellem  de  mange  øer  skillende  sund.  Hvis  vi  efter  de 
gjorte  geologiske  og  biologiske  iakttagelser  søker  at  danne  os  et 
billede  af  de  shetlandske  torvmyrers  utviklingshistorie,  vil  dette 
forme  sig  omtrent  paa  følgende  maate,  sammenstillet  med  vort 
eget  lands  marine  afsætninger:  — 

Shetlandsøerne  Norge 

»General  decay  and  denudation« Mya-niveau 

Brown   Peat Neo-atlantisk 


i  Ostrea-niveaii 


Denudation <  Neo-horeal 

[   Trivia-niveau 

Black  Peat Tapes-niveau 

Denudation    Mactr a-niveau 

»Upper   Turharian«  (Violet  Peat) Pholas-niveau 

»Upper  Forestian«  (Denudation) Littorina-niveau 

Lower   Turharian  (2^^^  Arctic  Bed) Portlandia-niveau 

Lower  Forestian  (Betula  alba) Mytilus-niveau 

Lower  Arctic   Willow  Bed Ra-tidens  slutningsfase 

Moræne Ra-tid. 

Som  vi  ser  falder  denne  sammenstilling  ganske  nøiagtig  sam- 
men med  den,  som  jeg  gav  i  min  ovenfor  nævnte  forelæsning 
I9/2O8,  kun  at  den  gir  et  mere  utformet  billede.  Men  dette  blir 
med  henblik  paa  den  geologiske  utviklingshistorie  temmelig  for- 
skjellig  fra  den  af  Geikie  og  Blytt  givne  fremstilling,  og  efter 
dem,  som  vi  i  det  foregaaende  har  seet,  noksaa  gjængse  opfatning 
af  forholdet. 

Det  turde  derfor  være  paa  sin  plads  at  se  lidt  nærmere  paa 
enkelte  af  de  karakteristiske  hovedtræk  i  utviklingen.  At  nutiden 
for  torvmyrernes  vedkommende  maa  betraktes  som  en  almindelig 
denudalionsperiode  er  almindelig  antat.  James  Geikie  sier,  at 
»The  present  decayed  aspect  of  the  bogs  in  many  piaces  where 
they  formerly  flourished,  and  the  faet  that  certain  piants  and 
groups  of  piants  are  once  more  beginning  to  invade  such  wastes, 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  241 

shows  that  \ve  are  now  living  under  soiiiewlial  milcler  and  less 
humid  condilions  (Geikie:  The  Tundras  and  Slepjjes  of  Fre- 
historic  Europe,  1900,  pag.  346).  Og  Archibald  Geikik  sier,  at 
»many  of  these  peal  mosses  are  of  considerahle  thickness  and 
of  great  age.  That  they  began  to  he  formed  while  the  severe 
cHmate  of  the  Ice  Age  had  not  entirely  passed  away  is  indicated 
t)y  the  occurrence  of  various  piants  of  Arclic  species  in  their 
h:)\ver  layers.  Nol  a  few  of  the  peal  inosses  are  no  longer  growing, 
their  bog-planls  having  been  succeeded  by  heathes  and  grasses 
while  their  desiccaled  surfaces  are  cut  into  channels  by  rain  or 
scooped  out  inlo  hollows  by  wind«  (Explanatory  notes  to  accom- 
pany  a  Geological  Map  of  Scolland  19-^y09,  1910).  Og  i  sit  sidste 
større  arbeide  omtaler  den  førslna'vnle  forsker:  the  faet  that 
our  peal-mosses  are  not  now  in  a  llourishing  condition,  but  are 
all  more  or  less  rapidly  decaying  and  being  denuded  by  rain 
and  wind«  (James  Geikie:  The  Antiquity  of  Man  in  Europe, 
Munro  lectures  1913,  pag.  275 — 27()),  og  videre:  the  final  jihase 
of  Fleistocene  hislory  may  be  said  to  be  characterised  especially 
by  the  general  decay  and  denudalion  of  our  peat-mosses,  the 
vegetation  growing  upon  which  is  almost  invariably  of  a  drier 
type  than  that  found  in  the  peat  itself«  (L.  c.  pag.  281).  Naar 
vi  saa  videre  kaster  el  blik  f.  eks.  paa  den  fauna,  der  lever  langs 
stranden  ved  Bridge  of  Walls,  hvor  no  ice  in  winler  er  at  se, 
saa  faar  vi  kanske  et  indtryk  af,  hvordan  forholdene  omlrent 
har  været,  da  paa  Phulas-nivcauels  tid,  og  under  slutningen  af 
denne,  den  torvmasse  var  afsat  og  ulsaltes  for  en  begyndende 
denudalion,  der  nu  har  skaffet  den  violette  Vppcr  Turb(iri(in's  [ot\, 
og  samtidig  med  forskjellige  Lilloriiui-l'ovmev  j)aa  strandstene  og 
derimellem  Oslrcd  cdiilis,  Cdidiiiin  cdulc,  Pdtclhi  vuLjdhi,  Purpnra 
Idpillus  m.  il.  Den  videre  utvikling  under  det  derpaa  folgende 
tidspunkt  gir  os  saa  et  indblik  i  de  forhold,  som  Blytt  omtaler: 
Thi  stubbelagene  beretler  om  lange,  tørre  perioder  af  aartusin 
ders  variglu't,  hvorunder  lorvens  veksl  i  de  Heste  af  myrene  stand 
sede,  hvorunder  floraens  charakter  lendredes  vBergens  museums 
aarbog  19(»9,  Xr.  .S,  pag.  6'.  Og  saa  videre.  Al  vi  paa  Shetlands- 
øerne og  de  nordbritliske  øer  da  følger  nutidens  og  den  nærmest 
forutgaaende  lids  omtrentlige  forhold  lilbake  til  ile  kuldskjære 
løvlrieers  indvandringstid  i  vort  eget  land,  blir  da  Malinlig  nok. 
Paa  den  anden  side  kan  det  ikke  negles,  al  del  lyder  ganske 
underlig,  naar  vi  horer  Si;i<nam)i:i<  opfoie  de  allantiske  ekelag 
for  Skandinaviens  Nedkommende  sMintidig  uu'd,  ;it  de  britliske 
forekomster  viser  sin  second  arctie  bed  ^Geol.  l'orn  l-'orli  , 
Stockholm,  H.  '■)(),  pag.  472\  og  Lower  l'\)restian  lolger  direkte 
paa      l'irst   ,\rclic    \U'i]       L    c    pag.  172),  det    lyder   som   sagl 

noget   sokt,   naar   vi   sammenligner  vore  egne,  nuvierentie  forhold 

1() 


242  p.  A.  øYEN  [1914 

i  biologisk  henseende  med  dem,  som  vi  ovenfor  har  anført  som 
raadende  paa  de  nævnte  vesthge  øer  i  det  hritliske  rike  i  nutiden. 

Naar  vi  nu  inden  et  saavidt  stort  omraade  som  hele  det 
nordvesteuropæiske  kan  følge  tilsvarende,  meget  lovmæssige  for- 
andringer, saavel  i  fauna  som  flora,  saa  maa  vi  vistnok  ogsaa 
fra  denne  side  seet  gi  vor  tilslutning  til  følgende  af  James  (jeikie 
uttalte  i  »Address  to  the  (leological  Section  of  the  British 
Association«  (18^89):  »The  successive  advance  and  retreat 
of  the  ice,  therefore,  was  not  a  local  phenomenon,  but  charac- 
terised  alt  the  glaciated  areas.  And  the  evidence  shows  that  the 
oscillations  referred  to  were  on  a  gigantic  scale«  (L.  c.  pag.  23). 
Og  som  forholdet  er  i  det  i  saa  henseende  meget  omstridte 
Sibirien  i  nutiden,  saaledes  turde  det  ha  artet  sig  paa  mange 
andre  steder  i  tidligere  tider.  Og  vi  bør  derfor  merke  os  følgende: 
»It  may  be  said  in  general  that  the  part  of  Siberia,  south  of 
the  58th  parallel,  presents  no  evidences  of  glaciation.  This  state- 
ment excepts  the  present  glaciers  in  the  highest  mountains  of 
the  Altai.  On  the  other  band,  the  region  of  the  Lena  north  of 
Bodaibo  presents  glaciation  phenomena  which  are  thought  by 
Russian  geologists  lo  be  of  widespread  character«  (Economic 
Geology,  Vol.  X,  1915,  pag.  461).  Men  som  forholdene  til  for- 
skjellige  tider  har  vekslet  fra  sted  til  sted,  saaledes  møter  vi  ogsaa 
en  række  overgangsstadier,  saavel  i  dynamisk  som  biologisk  hen- 
seende, fra  disse  svundne  lider  til  vor  egen  tid.  I  sin  afhand 
ling:  »Sur  les  traces  les  plus  anciennes  de  l'exislence  de  l'homme 
en  Suéde  opfører  Torell,  efter  omtalen  af  formations  glaci 
aires  et  postglaciaires  anciennes«,  hvorunder  som  de  to  sidste 
led  er  anført  »le  sable  a  Yoldia  et  l'argile  a  Yoldia»  og  »l'argile 
å  Dryade »,  en  gruppe  »transition  entre  la  periode  glaciaire  et 
l'époque  actuelle«,  i  hvilken  ganske  enkelt  anføres  et  par  afde- 
linger, idet  han   ser  de  store  træk: 

(I)  le  gravier  dit  de  terrasse  (terrassgrus^ 

(11)  l'argile  des  champs  (åkerlera)  et  le  sablede  bruyére (mosand). 

Undertiden  kan  jo  denne  generaliseren  ogsaa  være  af  mere 
tilsynelatende  art,  idet  den  dels  kan  skrive  sig  fra,  at  visse  fakta 
forbigaaes,  eller  ogsaa  ha  sin  grund  i  et  utilstrækkeligt  kjendskap 
til  forholdene,  saaledes  naar  f.  eks.  Kjerulf  taler  om  »Ein  auf- 
fallender  Mangel  an  deutlichen,  (jueriiber  liegenden  Endmoriinen 
ist  das  niichste  Zeichen,  welches  nach  den  groszen,  zu  åuszerst 
liegenden  Morjinenwallen  dem  Wanderer  entgegentritt.  Dasselbe 
ist  auch  im  Nordenfjaeldischen  der  Fall.  An  einigen  Stellen 
liegen  Morånenviille  ganz  drauszen  am  Grunde  des  F'jordes,  wie 
bei  Stenkjaer;  aber  nachher  trifft  man  sie  erst  wieder  hoch  oben 
im  Gebirgskorper«  (Kjerulf:   Die  P^iszeit,   1878,  pag.  50). 

I    faunistisk    henseende    støter   vi    paa    mange  likhetspunkter 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  248 

mellem  disse  geologiske  overgangssuiter  og  lorlioldene  i  de  ark 
tiske  egne.  I  den  af  Melvill  og  Standen  utarbeidede  > Report 
on  the  Mollusca  of  the  »Jackson-Harmsworlh '  Expedition  to 
Franz-Josef  Land  (1896 — 97),  and  of  the  »Andrew  (^oats  ('.ruise 
(1898)  to  Koiguev,  etc.  (Memoirs  and  Proceedings  of  the  Man- 
chester Literary  &  Philosophical  Sociely  1899—1900,  Vol.  44, 
No.  4,  pag.  1  — 14;  linder  vi  anført  en  fauna,  som  vi  gjenkjender 
fra  de  trondhjemske  forekomster,  for  kun  at  nævne  nogen  eks 
empler:  Pccten  (jroenlandicus,  Mudiolariu  laeoUjata  S:  nigra,  Port 
Idnclia  f'ri(/i<l(i,  Aphrodilc  (jrocnUuuUcd,  Aslcirlc  scniisnlcdld,  Macoma 
calcarid,  Sd.vicaiHi  arctica,  Mijd  truncaln,  Siphonodcnlidiiiiu  intrenm, 
Sipho  l(U](dus,  X('j)tiinea  despecUi,  Biicciniim  ln)dr<)j)hainun :  og  paa 
Koiguev  fandtes,  foruten  en  række  av  de  anførte,  ogsaa  former 
som  Mytilns  ednlis.  Portlandid  in  ter  media,  Acniaea  testudinalis  m. 
fl.  Og  i  Ganong's  »Preliminary  list.  of  the  marine  Mollusca 
of  New  Brunswick«  (BuU.  Nat.  Hist.  Soc.  New  Brunswick,  Nr. 
VI,  1887,  pag.  24 — 61)  gjenfinder  vi  ogsaa  en  række  former, 
kjendt  fra  vort  omraade.  Det  samme  er  ogsaa  tilfældet  med 
liensyn  til  Dalls  »Catalogue  of  Shells  from  Bering  Strait  and 
the  adjaccnt  portions  of  the  Arctic  Ocean  (Proceed.  California 
Acad.  of  Sciences,  18-o'^74).  Og  det  samme  gjelder  ogsaa  Daw- 
SONS  og  Hahrington's  List  of  Mollusca  ohserved  in  Prince 
Edward  Island'  ^Report  on  the  Geological  Slruclure  of  Prince 
Edward  Island,  Montreal  1871,  pag.  50 — 51).  At  det  samme 
maatte  vise  sig  at  være  tilfælde  ved  gjennemgaaelse  af  Pfeffer's 
»Die  Fauna  der  Insel  Jerelik,  Port  Wladimir,  an  der  Murman 
Kuste  Milleil.  Xaturhist.  Museum,  Hamburg.  Jahrg.  VII,  1889, 
Nr.  "),  1.S90,  pag.  1 — o4j,  er,  hvad  man  niaalle  vente,  og  det 
samme  gjelder  da  ogsaa  Pfeffer's  »Mollusken,  Krebse  und 
Echinodermen  von  Cumberland  Sund  iNalurhist.  Museum  zu 
Hamburg.   Borichl    iss."),   Wissenschafll.    Beilagen   1886). 

Den  inleressanlc  kvanlilaliv  slnlisliske  (-()m|)arison  of  Pcclen 
opcrcidaris  Ironi  Ihrec  localilics  of  Ibc  British  Isles  ,  som  Daven 
i'oirr  har  anstillet  (Proceed.  American  Acad.  Arts  and  Sciences, 
\'()l.  :;9,  Nr.  (*),  1908,  pag.  128),  turde  tjene  som  el  forbud  og 
eksempel  paa,  hvilken  retning  fossilundersokelsen,  haand  i  haand 
med  den  zoologiske  undersokelse,  sandsynligvis  vil  komme  til 
al  folgc,  ja  kanske  maa  folge,  for  al  bringe  erkjendelsen  af  de 
kvarla-rc    laMionicnci-   ciidnn    v\    sl\kkc    iVcniov  er 


Mytilus-niveauet. 

\'i   li;ii    nu   allerede   i   <lel    l'oregaacnde    bort    nok   af  eksempler 
paa.   al  den   Ibiulga-icnd«'  ni-pniodr  gjfuneni  en  r;rkkf  oNcrHiings 


244  p.  A.  øYEN  [1914 

suiter  al"  iorskjellig  art  paa  den  mest  umiddelbare  niaale  gaar 
over  i  den  efterfølgende  tids  mange,  tildels  merkverdige  frem- 
toninger. Allerede  i  det  foran  meddelte  har  vi  paa  de  forskjel- 
ligsle  steder  stiflet  bekjendtskap  med  merkerne  efter  en  temmelig 
høitliggende  strandlinje  allerede  under  rå-tiden,  og  da  særlig  under 
dens  sidste  facer,  uten  at  det  imidlertid  med  de  hittil  anstillede 
undersøkeiser  har  været  os  mulig  at  fastsætte  denne  høide  i 
meter  over  havet,  men  saa  meget  har  vi  seet,  at  inden  Trond- 
hjemsfeltet,  likesom  inden  Kristianiafjordens  omraade,  har  strand- 
linjen  under  ra-tidens  senere  afsnit  næM'met  sig  temmelig  sterkt 
den  høide,  som  den  overhodet  har  hat  i  den  efterfølgende  tid. 
Som  allerede  i  det  foregaaende  omtalt,  er  nu  en  nekke  af  aar 
hengaaet,  siden  det  først  lykkedes  mig  at  paavise,  at  landets  dy- 
peste  nedsynkning,  med  de  høiest  beliggende  merker  efter  den 
gamle  strandlinje,  først  indtraf  ved  slutningen  af  den  egentlige 
ra-tid,  eller  rettere,  lidt  efter,  under  det  følgende  tidsafsnit,  den 
saakaldte  Mijtiliis-niueaiiets  tid.  Det  var  fundet  af  rike  Mijtilns- 
banker  i  nærheten  af  Skaadalen  station  (vestre  Åker),  som  først 
paa  en  uomstøtelig  maate  viste,  at  saa  var  tilfældet.  Og  forhol- 
dene ved  dette  merkverdige  findested  har  i  løpet  af  de  senere 
aar  tiltrukket  sig  mange,  utenlandske  geologers  interesserede  op- 
merksomhet,  idet  jeg  i  aarenes  løp  har  hat  den  fornøielse  at  føre 
saavel  engelske  som  amerikanske  geologer,  ja  til  og  med  en 
repræsentant  for  det  ulykkelige  Serbien,  til  denne  lokalitet.  Ved 
disse  forskjellige  anledninger  er  da  forholdene  inden  de  forskjel- 
lige  verdensdele  til  sammenligning  med  denne  lokalitet  i  almin- 
delighet  blit  temmelig  indgaaende  drøftet.  I  juni  1909  hadde 
jeg  ogsaa  den  fornøielse  at  føre  endel  medlemmer  af  dansk 
geologisk  forening  til  denne  interessante  forekomst  (Morgenbladet 
19109,  Nr.  313).  '  Tilsvarende  til  forholdene  i  Kristianiatrakten 
finder  vi  ogsaa  liknende  i  Trondhjemsfeltet,  om  end  der  ikke 
fuldt  saa  utpræget  i  faunistisk  henseende,  et  fænomen  jeg  allerede 
ovenfor  har  henledet  opmerksomheten  paa  og  tilskrevet  Trond- 
hjemsfjordens  mere  bassinformede,  lukkede  karakter. 

Det  lyder  jo  for  os  noksaa  underlig  nu,  naar  Spencer  i  sin 
afhandling  »Post-pleistqcene  subsidence  versus  Glacial  dams» 
(BuU.  Geol.  Soc.  America,  Vol.  II,  1891,  pag.  465  flg.)  sier:  »The 
fjords  of  the  coast  of  Norway  show  that  the  Scandinavian  pen- 
insula  lately  stood  4,000  feet  higher  than  now.  The  silt  and 
terrace  deposits  at  3000  feet  point  to  a  subsidence  of  that  region 
the  same  as  similar  deposits  in  the  mountains  of  America  (»L.  c. 
pag.  475).  Men  vi  maa  da  erindre  Spencers  egen  uttalelse:  »This 
paper  must  of  necessity  be  imperfect,  as  it  is  the  first  attempt 
to  work  out  the  detailed  evidence  of  the  recent  terrestrial  sub- 
sidence  from   records   in    ancient   shore  lines   of  the  Great  Lake 


Nr.    6]  KVARTÆK-STUDIKH    I    TKONDH.I  HMSl-KI/IKT  245 

region,  many  of  which  have  only  recenlly  been  reporled  l)y  Ihe 
writer.  All  of  the  phenomena  ciled  show  Ihal  in  recent  geolo- 
gical  times  there  have  been  giganlic  movenienls  causing  the 
earths  crust  to  heave  to  and  fro,  producing  conditions  which 
have  gr-^ally  modilied  Ihe  physical  features,  cHmalic  conditions, 
and  distribution  of  life     (L.  c.  pag.  476). 

Om  vi  end  under  tidligere  faser  av  kvarlærtiden  nok  kan  selv 
i  vort  land,  som  allerede  i  det  foregaaende  utviklet,  ha  vært  vidne 
til  ret  betydelige  niveau  forsky  vninger,  saa  nærmer  under  den 
|)ostpIeistocæne  tid  niveau  forskyvningen.  hverken  inden  Trond- 
lijemsfeltet  eller  Kristianialraklen  sig  endog  tilnæ'rmelsesvis  de  af 
Spencer  anførte  værdier;  dette  forhold  har  jeg  da  ogsaa  hat 
anledning  til  mundtlig  al  drøfte  med  ham  ()aa  en  ekskursion, 
som  vi  i  fa'llesskap  gjorde  til  Skaadalen.  f'or  den  Mi/liliis 
foicnde  terrasse  fra  tiden  umiddclbarl  \'øv Porthmdid  (iritic(i'si\ui\en 
indvandring  fandtes  her  den  marine  grænse,  220, s  m.  over  havet 
(Meddel,  dansk  geol.  forening,  B.  o,  Nr.  16,  1910,  pag.  491).  Det 
gir  derfor  et  noget  feilagtigt  indtryk,  naar  man  ifølge  et  referat 
af  B.iøRiAKKKS:  Norges  kvartæ-rgeologi,  Kristiania  1913,  i  Wagner: 
(leographisches  .lahrbuch  H.  o7,  (iolha  191"),  pag.  69),  let  kan 
l'orslaa  det  saaledes,  al  havgrenserne  for  C.hrisliania  215 — 220  m., 
Bergen  50 — 60  m.,  Aalesund  40  m.  er  nybeslemle,  skjonl  saml 
hge  er  kjendt  fra   tidhgere  forskeres  undersøkeiser. 

Inden   Trondhjemsfellel   linder   man   denne  maximalva-rdi    fol- 
den  marine    grense    gjeunemgaaende  noget  mindre,  hvorom  mere 
senere.   Beiuiheij,  foresh)g,  al  man  skulde  sløife  betegnelsen  M.  (1. 
for  den  marine  grense  og  indføre  for  Yoldiahavels  øversle  strand 
linje  betegnelsen  Y.  G.,  for  Lillorinahavets  L.  G.  og  for  Ancylus 
sjoens   A.    G.  (Bull.    Comm.    Geol.    de   la  Finlande,  No.  5,   1896- 
pag.  4),   og  det  lilliods   for,   al  man    endnu   ikke   hadde   fundel  en 
eneste   PortUmdui   (irclicd   i   de   finske    leiafsa'lninger  og  deii's   lei 
rasser,   hvorfor  man  heller  ikke  med  endog  skin  av  sandsynlighel 
kunde  med  sikkerhel  afgjøre,  hvilket  lidsavsnit  de  øversle  slraud 
linjer  egentlig  tilhørte  (I,   37).    For  Kristianialraklen  blir  del  heil 
ul    fcilaglig  al    benytte    betegnelsen     Yoldut-hdvvl    med   hensyn   lil 
(len   i)\ersle   sliandlinje,    og    for    'riondhjemslellel   blir  del  misvi 
sende,  om   end    ikke   heil    igjeniuMU    uriglig.   neloj)  av  den   grund 
al    YoUI'ui   (irclird    vislnoU    Ikw  gjennemlevel    Miililiis-iiirrdiicis    lid 
paa    nogel    (ly|)ere    vand    imicn   delle  sidslna'Nule  omiaadc       Del 
af  Bi:r(iMi;i.i.   IVemsalle   forslag  er   imidlerlid   skiUkel    lil   al    frem 
kalde   nogen    forvirring  og   usikkerhel   med    hensyn    lil    bruken   al 
de   forskjellige   belegnclscr,    livorloi-   man  ogsaa  nu)ler  di'l  saMsyn, 
al    i   el   og  samme  arbiidc     Hamsav:     Del   senglaciala    hafvfls   ul 
bredning   i    Sodra    Finland     linder    \i    I  S'.Ki    I^amsav    anxtiule.    loi 
ulen    ()\cisk?iflens    l)elei;nelsc,     ogsaa    "Ytihlidlidfrfl"    med     den    al 


246  p.  A.  øYEN  [1914 

Berghell  foreslaatte  betegnelse  Y.  G.  (L.  c.  pag.  3),  Hackman 
M.  G.  (L.  c.  pag.  31),  og  Sederholm  endelig  »Yoldiahafuet«  (L. 
c.  pag.  36).  Senere  uttrykkte  Sederholm  i  1899  forholdet  paa 
følgende  maate:  »d'aprés  un  de  ces  mollusques,  la  Mer  Baltique 
Glaciaire  est  aussi  appelée  Mer  å  Yoldia«  (Bull.  de  la  Comm. 
Géol.  de  Finlande,  Nr.  10,  pag.  16),  men  ganske  nylig  linder  vi 
ham  ved  siden  af  »argile  a  Litorina«  og  »argile  a  Ancylus«  kun 
opføre  ^argile  glaciaire<  eller  »argile  a  feuillets«  (L.  c.  Nr.  29, 
1911,  pag.  15),  men  idet  han  omhandler  »argile  feuilletée  ou 
argile  glaciaire«  (L.  c.  Nr.  30,  1911,  pag.  7),  angir  han  dog  kun  »limite 
marine«  (L.  c.  pag.  48).  Wilkman  sier  i  april  1912  ganske  liketil, 
at  der  Einfachkeit  wegen  wurde  fiir  die  marine  Grenze  die 
Bezeichnung  Y.  G.  (Grenze  des  ioWza-Meeres)  benutzt«  (Wilk- 
man: Kvartara  nivåforåndringar  i  ostra  Finland,  pag.  36).  De 
Geer  uttalle  ved  naturforskermøtet  i  Helsingfors  1902:  »Wåhrend 
des  Sommers  1900  håbe  ich  in  den  mittleren  Teilen  Skandina- 
viens die  Liicke,  die  nnsere  Kenntnisse  in  dieser  Hinsicht  hier 
lange  aufgewiesen,  zum  Teil  zu  fiillen  gesucht.  In  der  Mjosen- 
gegend  zum  Beispiel  fand  ich  dabei  frei  und  ziemlich  hoch 
gelegene  Strandlinien  nebst  Geroll  und  Sand,  die  olme  Zweifel 
marine  sind,  obwohl  das  Landeis  hier  so  schnell  geschmolzen 
zu  sein  scheint,  dass  bedeutendere  Thonschichten  keine  Zeit 
gehabt  haben  sich  abzusetzen,  welches  ja  in  den  Seegebieten  des 
inneren  Finlands  auch  nicht  geschehen  ist.  Das  Fehlen  von 
Meeresfossilien  beruht  one  Zweifel  hier,  ganz  genau  wie  in  den 
alten  Eismeerfjorden  Vermlands,  auf  allzu  starker  Vermischung 
des  Meereswassers  mit  Schmelzwasser  vom  Landeise  (Forh. 
Nord.  Naturforsk.  Helsingfors  1902  (Helsingfors  1903),  IV,  pag.  40). 
Vi  faar  imidlertid  ikke  høre  noget  om,  hverken  hvor  disse  høit- 
liggende  terrasser  er  beliggende,  eller  hvor  høit  over  havet  de  er 
beliggende,  hvorfor  den  nølere  kontrol  med  hensyn  til  disse  an- 
givelser ikke  kan  føres.  Derimot  vet  vi,  at  »Fehlen  von  Meeres- 
fossilien er  uttryk  for  en  subjektiv  opfatning,  men  mangler  det 
objektive  grundlag,  da  fossiler  inden  nævnte  omraade  er  frem- 
fundet paa  en  hel  række  forskjellige  steder.  Efter  at  ha  beskrevet 
forskjellige  atleiringer  i  Hvitehavsomraadet  sier  Knipowitsch: 
»Zur  Zeit  der  Bildung  der  hier  besprochenen  Ablagerungen 
fanden  grosse  positive  und  negative  Strandverschiebungen  statt 
und  die  }o/f/za-Fauna  der  tieferen  Schichlen  bevoikerte  bald  neue 
Strecken,  bald  zog  sie  sich  wieder  zuriick.  Wir  sehen  zwei 
Transgressionen  der  VoW/rt-Fauna«  (Verh.  der  Russ.-Kaiserl.  Min. 
Gesellsch.  St.  Petersburg,  Ser.  II,  B.  38,  L.  I,  1900,  pag.  162). 
Men  »was  die  Periode  der  spåtglacialen  Landsenkung  betrifft«, 
bemerker  han:  »wir  konnen  nur  behaupten,  dass  diese  Fauna 
keinem  sehr  kaiten,   t^'pisch  arctischen  Meere  angehorte,  sondern 


Nr.    6J  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  247 

wahrscheinlich  einein  Meere  mit  ungefåhr  denselben  Verhåltnis- 
sen  wie  das  recente  Weisse  Meer  sie  zeigt«  (L.  c.  pag.  164 — 165). 
Og  først  efter  at  det  for  Kristianiatrakten  var  paavist,  at  den 
høieste  strandlinje  ikke  var  de  Vo/c// a-førende  terrassers,  men 
My/Z/MS-niveauets,  finder  vi  ogsaa  for  Bergens  omegn  uttalt  føl- 
gende: »It  was  formerly  supposed  that  the  VoW/a-terraces  mar- 
ked the  highest  marine  limits  during  the  late  Glacial  period.  This 
is  not  probable,  however,  for  in  some  parts  of  the  Bergen  di- 
strict  I  found  a  series  of  terraces  some  metres  above  the  Yoldia- 
terraces.  This  stage  was  in  most  piaces  only  slightly  developed, 
and  showed  the  maximum  of  submergence  during  the  late-Glacial 
period«  (Kolderup  &  Monckton:  The  Geology  of  the  Bergen 
Dislrict,   Norway,   1911,  pag.  33). 

Kjerulf  angav  rigtignok  i  sin  tid,  at  den  største  plateau- 
høide, nemlig  700  f.  o.  h.,  findes  omkring  Trøgstad,  men  at 
middelhøiden  ellers  er  450 — 550  f.,  og  at  indskjæringernes  bund 
kan  antas  at  oscillere  mellem  Mjøsens  og  Øierens  vandflater, 
420 — 320  f.  o.  h.,  og  at  terrænet  saaledes  paa  mangfoldige  steder 
er  opskaaret  i  110 — 150  fots  dybde  (»Om  Jordbundens  Beskaf- 
fenhed i  en  Del  af  Romeriget  og  Åker  ,  Polyteknisk  Tidsskrift, 
1858,  pag.  324),  men  nogen  egentlig  bestemmelse  af  den  marine 
grense  forelaa  ikke.  Det  var  de  store  terrasser  og  moerne,  som 
tiltrak  sig  opmerksomheten,  men  de  ofte  ubetydelige  merker 
efter  den  høieste  strandlinje  var  ikke  engang  gjenstand  for  efter- 
forskning; dertil  kom  saa,  at  ikke  en  eneste  fossilforekomst  var 
fremfundet,  der  end  tilnærmelsesvis  gik  op  mot  den  marine 
grense.  Liknende  var  forholdet  for  Trondhjemsfeltets  vedkom- 
mende. Den  historiske  utvikling  har  forsaavidt  været  den  samme 
hos  os  som  inden  andre  kvartæromraader,  f.  eks.  det  amerikan- 
ske. Saaledes  finder  vi  f.  eks.  fra  British  Golurnbia  and  ad- 
jacent  islands«,  at  Leroy  meddeler:  »at  the  close  of  the  ice  age 
the  land  was  relatively  much  lower  than  at  present  —  —  — 
beaches  are  found  from  300  to  350  feet  above  sea  level«  (Canada 
Geol.  Surv.  Nr.  996,  1908,  pag.  27).  Og  William  Mc  Innes 
angir  fra  Churchill  River  fundet  af  Mi}a  arenaria  S:  inincata, 
Saxicavd  riujosa,  Tellina  proxima,  Pecten  islandiciis,  Cardium 
islandiciim  350  ft.  a.  s.,  likesaa  paa  flere  andre  steder;  fossil 
shells  are  (juile  plenliful  in  most  of  the  beds«,  og  »the  depres- 
sion of  Ihe  land,  in  referense  to  sea-level,  during  Ihe  period  im- 
medialeiy  foUowing  the  deposition  of  Ihe  boulder  clays  was, 
therefore,  at  least  as  much  as  380  ft.,  and  probably  a  little  more« 
(The  Basins  of  Nelson  and  CJiurchill  Rivers,  Ottawa  1913.  pag. 
69  —  Geol.  Surv.  Canada,  Memoir  Nr.  30).  Den  høieste,  post- 
glaciale slrandlinje  paa  Newfoundland  og  i  Labrador  angis  til 
508 — 575   f.   o.   h.  i.Hull.    Mus.   Comp.   Zoology,    Harvard    College, 


248  p.  A.^YEN  [1914 

Vol.  38,  1902,  pag.  258).  Og  fra  egnen  om  Kvebek  og  i  New 
Brunswick  bestemte  Goldthwait  »Champlain  Submergence«  til 
560—570  f.  o.  h.  (Report  Geol.  Surv.  Branch,  Dept.  of  Mines, 
1911,  Ottawa  1912,  pag.  297).  I  sin  beskrivelse  af  »Southern 
Vancouver  Island«  sier  Clapp:  »On  the  retreat  of  the  earliest 
and  largest  glaciers,  the  land  stood  some  200  to  400  feet  lower 
than  it  is  at  present«  (Canada  Dept.  of  Mines,  Geol.  Surv.  Memoir, 
Nr.  13,  1912,  pag.  144),  og  han  fortsætter:  »A  second  period  of 
glaciation  is  recorded  by  the  till  overlying  these  deposits,  but  it 
was  far  less  intense  than  the  first  period,  and  merely  eroded 
portions  of  the  stratified  deposits.  Soon  after,  or  possibly  before 
the  retreat  of  the  later  glaciers,  an  uplift  of  some  200  to  400 
feet  took  place,  uplifting  the  stratified  deposits«  (L.  c.  pag.  151). 
I  det  sydøstlige  Kvebek  har  man  merker  efter  »submergence« 
ca.  630  feet  (Report  Geol.  Surv.  Dept.  of  Mines,  1912,  Ottawa 
1914,  pag.  357).  I  det  østlige  New  York  kom  Fairchild  til  føl- 
gende resultat,  »lo  the  effect  that  the  sea  foUowed  the  retreating 
ice  sheet  northward,   up  the  Hudson  and  across  the  Champlain 

valley 750  feet«   (L.  c.  pag.  358).     Ved  Wanapitei  finder 

man  rester  af  indsjøterrasser  »830—875  feet  above  sea-ievel« 
(Report  Geol.  Surv.  Dept.  of  Mines,  1913,  Ottawa  1914,  pag.  195). 
Men  de  marine  alleiringer  spiller  ogsaa  her  en  fremtrædende 
rolle.  The  accepled  highest  beach  of  Goldthwait,  is  given  by 
him  as  568  feet  above  sea-level«  (L.  c.  pag.  209).  Men  John 
Stansfield  fandt  »shell  bearing  gravel  running  up  to  an  even 
greater  altitude  in  the  Roman  Calholic  cemetery  (617  feet)«,  Mon- 
treal, med  strandafsætning  »625  feet«  (L.  c.  pag.  209).  Men  senere 
har  da  ogsaa  Goldthwait  erkjendt  betydningen  af  denne  sub- 
sequent  important  discovery«  (L.  c.  pag.  211).  Varigheten  af 
denne  indsynkning  under  M/y/Z/us-niveauets  tid  kan  muligens  ha 
været  noget  forskjellig  paa  de  forskjellige  steder.  For  Kristiania 
Iraktens  vedkommende  er  vi  vistnok  berettiget  til  at  anta,  at 
den  ikke  har  været  saa  ganske  kort,  netop  paa  grund  af  de 
mange  vekslende  lag  og  den  flere  gange  gjentagne  skiften  i  de 
faunistiske  forhold,  som  har  fundet  sted  netop  under  denne  tid. 
For  Trondhjemsfeltets  vedkommende  har  vi  endnu  ikke  egentlig 
midler  i  hænde  til  at  bedømme  længden  heraf  med  nogen  større 
grad  af  sandsynlighet;  men  da  Kristianiatrakten  og  Trondhjems- 
feltet,  saavel  forut  for  i\/////7f;s-niveauets  tid,  som  ogsaa  efter  samme, 
viser  en  merkværdig  likhet  i  den  geologiske  utvikling,  kommer 
man  vistnok  den  sandsynlig  rigtige  slutning  temmelig  nær  ved 
at  anta,  at  ogsaa  varigheten  eller  længden  af  den  under  Mytilus- 
niveauets  tid  indtrufne,  om  end  ubetydelige  sænkning  har  fore- 
gaat  analogt  og  været  omtrent  den  samme  for  de  to  omraader. 
I  sin     Geology  of  St.   Bruno  Mountain  Province   of  Quebec» 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  249 

sier  imidlertid  Dresser:  »following  the  melting  of  the  glacier, 
there  was  a  comparatively  short  period  of  submergence,  when 
the  waters  of  the  sea  rose  nearly,  or  quite  to  the  top  of 
St.  Bruno  mountain,  and  again  subsided  in  stages,  leaving  the 
terraces«  (Canada  Geol.  Surv.  Memoir  No.  7  (1910),  i)ag.  12 — 13\ 
Hvad  der  saaledes  allerede  foreligger  som  fakta  med  hensyn  til 
her  omhandlede  tidspunkt  er  altsaa,  at  der  har  fundet  niveau 
forskyvninger  sted.  Desulen  har  vi  set,  at  en  skiften  i  faunistisk 
retning  har  gaat  side  om  side  dermed  i  den  geologiske  utvik 
ling.  Og  dette  fænomen  er  vi  nødt  til  at  tilskrive  en  vekslen  i 
temperaturforholdene.  Saa  det  tør  nok  hænde,  at  Bruckner  har 
ret,  naar  han  sier,  at  Klimaschwankungen  in  den  verschieden- 
sten  Periodenlangen  fiir  die  Quartiirzeit  charakteristisch  sind» 
(Geogr.  Zeitschrift,  Jahrg.  10,  1904,  pag.  578).  Og  disse  klimat 
vekslinger  gjør  sig  jo,  som  vi  vet,  ikke  blot  g^jeldende  ined  hen 
syn  til  oscillation  i  brædækkets  mægtighet  og  utstrækning.  De 
indvirker  ogsaa  saavel  paa  temperaturforholdene  i  de  optrædende 
indsjøer  som  paa  de  hydrografiske  forhold  i  det  omgivende  hav. 
Men  likesom  Helland  Haxse.v  og  Fridtjof  Nansen  paaviste  en 
nøie  sammenhæng  mellem  vekslingerne  i  havvandets  og  kyst- 
vandets tem{)eratur  og  saltgehalt  og  vekslingerne  i  de  biologiske 
forhold  gjennem  ganske  korte  tidsrum  (Naturen  1909,  pag.  19;> 
— ^219),  saaledes  er  vi  ogsaa  berettiget  til  at  slutte,  at  en  liknende 
sammenhæng  mellem  de  hydrografiske  og  biologiske  forhold  gjør 
sig  gjeldende  gjennem  længere  tidsrum.  Naar  vi  derfor  stifter 
bekjendtskap  med  >Mild  Arctic  Glimates  (The  Glacialist's  Maga- 
zine,  Vol.  I,  189o,  pag.  91  flg.),  saa  maa  dette  naturligvis  i  hvert 
enkelt  tilfæ'lde  specielt  undersøkes,  og  det  kan  da  ogsaa  i  enkelte 

tilfælde  vises,  at   »theories  of  intercalated  mild  periods 

are  erroneons«  (L.  c.  pag.  95).  Men  der  er  dog  nu  efterhaanden 
indsamlet  et  ret  betydeligt  materiale,  der  viser,  at  ogsaa  til  nord 
ligere  egne  har  virkningerne  af  de  klimatiske  vekslinger  strakt 
sig.  I  Nordgrønland  skal  der  f.  eks.  ifølge  GiiEEEV  findes  skjicl 
op  til  henimot  2000  fl.  paa  steder,  hvor  nu  plateisen  er  oj)  til 
900  It.  (L.  c.  Vol.  II,   1894,  pag.  102).  Og  paa  Kolguev  fandt  Col. 

II.  W.   Feiluen    'entirely glacio-marine    beds      iPhilos. 

Mag.  and  Journ.  of  Science  Vol.  41,  189G,  pag.  77),  og  the  beds 
yielded  many  shells  of  Arctic  mollusca,  such  -a^  SaxicciiHi  (irclica. 
Mi/d  ctc.«  (L.  c.  i)ag.  78 V  Og  fra  postpliocæne  alleiringei-  paa 
Kolgujew  angav  ogsaa  Knifowitscii  bl.  a.  forekomsten  af  Cijprina 
isUmdicd  L.,  .W//a  Iruncala  L..  Yohh'a  (PortUmdia)  (irclicd  Grav, 
Mijlilns  cdiilis  L.,  saml  de  tre  balanider:  lunijcri  Ase,  ircndhts 
Bri'c,  fxtrcdtns  Gosia  \'crh.  der  Hnss  Kaiserl.  Min.  Gescllscli  . 
Ser.  II.  B.  41,  L.  I,  19(i4,  pag.  181).  ()g  .som  forholdene  er  i 
nutiden,   saaledes  har  vi  vistnok  ogsaa  ret  til  at  shillc,  al   det  var 


250  P.   A.    ØYEN  [1914 

i  svundne  tider,  og  det  var  derfor  ogsaa  »By  means  of  the  plant 
remains  of  the  Champlain  epoch  Dr.  J.  W.  Dawson  has  shewn 
that  the  dimate  of  the  Ottawa  valley  during  Ihat  period,  was 
about  as  warm  as  the  southern  coast  of  Labrador  is  at  the 
present  time«  (Bull.  Nat.  Hist.  Soc.  New  Brunswick,  No.  II,  1883, 
Art.  I,  pag.  19).  Paa  samme  maate  gir  de  rikt  fossilførende  Fairlie 
(^lay  Beds  i  Skotland  os  mange  interessante  holdepunkter  til 
sammenlikning  med  vore  egne,  særlig  vestlandske  forekomster, 
men  ogsaa  trondhjemske. 

Paa  mange  steder  har  ogsaa  under  denne  tid  større  indsjøer 
spillet  en  betydelig  rolle,  f.  eks.  i  Amerika  med  den  bekjendte 
Champlainperiode.  Ja  det  er  nok  ret  mulig,  at  disse  betydelige 
indsjøer  tildels  har  utvisket  dette  tidsafsnits  karakter  som  en 
særskilt  og  specielt  afgrenset  periode,  idet  indsjøerne  med  deres 
afsætninger  allerede  er  begyndt  under  den  foregaaende  ra-tid  og 
derpaa  har  strakt  sig  ubrudt  ind  i  den  heromhandlede,  kun  med 
de  oscillationer,  som  ogsaa  kjendes  fra  den  skandinaviske  halvø, 
dels  fra  vort  eget  land  og  dels  fra  Sverige,  hvor  Hågg  ved  Kår 
gårde  i  Jåmteland  fandt  mørk,  stenfri  ler  under  stenet  moræne 
ler  og  kom  til  det  resultat,  »att  den  oscillation,  vid  hvilken 
morånen  i  fråga  aflagrades,  berort  icke  blott  Frosoområdet,  utan 
jåmvål  Stor.sjons  sodra  vik«  (Geol.  Forn.  Forh.,  Stockholm,  B. 
P>5,  1914,  pag.  402).  Det  er  dog  især  de  amerikanske  geologer, 
som  paa  dette  omraade  har  indlagt  sig  stor  fortjeneste.  Saaledes 
bør  vi  merke  os  Gilberts  interessante  afhandling  Modification 
of  Great  Lakes  bv  Earth  movement  <  (National  Geographic  Maga- 
zine.  Vol.  VIII,  i\o.  9,  1897  &  Smithsonian  Report  1898,  pag. 
349 — 361),  Med  hensyn  til  »The  sand  plains  of  Glacial  Lake 
Sudbury  kom  (iOldthwait  til  følgende  resultat:  In  late  glacial 
times  the  basin  was  occupied  by  a  temporary  ice-front  lake.  This 
lake  underwent  successive  lowerings  of  level  —  —  —  at  each 
stage,  deltas  were  built«  (Bull.  Mus.  Comp.  Zoology,  Harward 
College,  Vol.  42,  Geol.  Ser.  Vol.  VI,  No.  6,  1905,  pag.  298).  Vi 
maa  i  denne  forbindelse  nøie  os  med  et  par  eksempler  af  de 
talrike,  der  her  foreligger,  men  kan  dog  ikke  forlate  dette  emne 
uten  at  nævne  det  af  Leverett  og  Taylor  netop  offentliggjorte, 
mesterlige  arbeide  »The  Pleistocene  of  Indiana  and  Michigan 
and  the  History  of  the  (ireat  Lakes«  (U.  S.  Geol.  Surv.  Mono- 
graphs, Vol.  LUI,  1915),  som  paa  en  beundringsværdig  maate 
skildrer  de  hithørende  fænomener.  Ved  foreliggende  anledning  er 
det  av  mere  speciel  interesse  for  os  at  merke  følgende  med  hen- 
syn til  de  ofte  benyttede  betegnelser  »earlier  and  later  Wiscon 
sin«:  >H  mighl  be  convenient  to  refer  to  the  older  portion  of 
Ihe  Wisconsin  border  as  earlier  Wisconsin  and  to  the  younger 
portion  as  later   Wisconsin     (L.  c.  pag.  29).     Dette    er  jo    træk. 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    THONDHJEMSFELTET  251 

som     vi     gjenkjender     fra     vort     egel     lands     kvartærgeologiske 
forskning. 

Men  hos  os  som  i  Amerika  har  oplrjedende  indsjøafsæt- 
ninger  ofte  git  anledning  til  megen  usikkerhet  særlig  i  landets 
sydøstlige  del,  hvor  jo  afsætningerne  i  Østerdalen,  Gndbrands- 
dalen,  omkring  Randsfjorden  og  Spirillen  har  <*it  anledning  til 
diskussion  nok.  Manglende  kjendskap  til  forholdene  har  ofte 
været  grunden.  Men  netop  denne  sidste  faktor  er  det  muligens, 
som  paa  den  anden  side  har  bevirket,  at  tilsvarende  forhold 
endnu  ikke  i  sin  fulde  utstrækning  er  kommet  under  diskussion 
for  Trondhjemsfeltets  vedkommende,  endskjønt  jeg  dog  allerede 
i  det  foregaaende  har  hat  anledning  til  at  henlede  opmerksom- 
heten  paa  liknende  forhold  her. 

Der  har  fra  forskjellige  kanter  i  diskussionen  været  reist 
indvending  mol  at  opfatte  Mijtilus-niveauet  som  et  eget,  for  sig 
begrenset  tidsafsnit.  Og  dette  kunde  ogsaa  tilsynelatende  kanske 
ha  nogen  berettigelse,  saa  la^nge  spørsmaalet  kun  gjaldt  den 
nordlige  del  af  vort  land,  ja  kanske  Trondhjemsfeltet  med.  Og 
i  tilslutning  til  en  saadan  anskuelse  forstaar  vi  kanske  ogsaa 
bedre  Upham's  bemerkninger  —  »niy  observations  suggest  that 
the  time  occupied  in  the  re  elevation  of  the  region  ofTrondhjem 
from  its  Champlain  subsidence  was  probably  more  brief  than 
the  duration  of  these  glacial  lakes  in  North  America  and  Scot- 
land<    (The  American  Geologist.  Vol.  XXII,   1898,  ])ag.   ]52t. 

Men  naar  vi  stifter  bekjendtskap  med  den  rike,  .l/y///u.s  førende 
banke  nær  Skaadalen  station,  synes  det  nær  sagt  umulig  at  slaa 
den  sammen  med  ra-liden.  Delte  saa  meget  mere,  som  det  ikke  er 
blot  en  enkelt  arl,  men  et  helt  komplex,  vi  linder,  hvoraf  hver  enkelt 
artsvarielel  antyder  del  samme  klimatiske  forhold  som  hoved- 
arten. Ja  ikke  nok  dermed;  vi  linder  ikke  et  eneste  af  Yoldia- 
faunaens  elementer,  idet  samtlige  arier  optrær  i  de  varmtvands- 
elskeiide  varieteter.  Og  betragter  vi  saken  fra  et  rent  zoologisk 
synspunkt,  maa  vi  være  enig  i  det  resultat,  hvortil  efter  el  ind- 
gaaende  studium  An.  S.  .Iknsen  kom,  naar  han  i  1904  ultalle: 
»Jeg  kender  en  god  del  til  blaamuslingens  udbredelse  og  er  naaet 
til  den  overbevisning,  at  denne  arl  absolut  skyer  dybt  og  meget 
koldt  vand«  (Del  kgl.  danske  Vid.  Selsk.  Forh.  1904,  Nr.  (i.  pag. 
20 — 21),  og  han  var  kommet  lil  del  resultat,  at  Mijlilus  cdulis 
og  Yoldin  arclica  ikke  kunde  leve  sammen  \L.  c.  pag.  20\  Og 
selv  Knii'onvitsch,  som  har  krilicerl  og  tildels  retlet  denne  Jkn 
SKNS  angivelse,  sier  dog  ogsaa:  das  massenhafte  Vorkommen 
von  Miililiis  ('(hilis  L.  scheint  nur  in  der  Liloralzone  moglich  zu 
sein.  Das  N'orkommen  von  sehr  zahlreichen  Sclialen  dieser  Art 
in  einei"  Ablagcrung  kaiin  dahei-  wohl  als  Heweis  dienen,  dass 
wir  es  mil  liloralen  Ahlaiicruns'en  /u  lun  haben.     Hei  der  Doulung 


252  p.  A.  øYEN  [1914 

von  Ablagerungen,  wo  mir  einzelne  spårliche  Resle  dieser  Arl 
gefunden  werden,  ist  jedenfalls  Vorsichtigkeit  zu  enipfehlen. 
Andere  iii  denselben  Schichten  vorkommende  Mollusken  konnen 
in  diesem  Fall  es  ermoglichen  zu  einem  sicheren  Schluss  iiber 
die  Herkunft  der  Ablagerung  zu  gelangen<  (Verh.  der  Russ.-Kai 
serl.  Min.  Gesellsch.  St.  Petersburg,  Ser.  II,  B.  4S,  L.  II,  1905, 
pag.  276 — 277).  Vor  opfatning  av  Mijtiliis-nivennet  som  en  egen, 
ikke  skarpt  afgrenset,  men  karakteristisk  begrenset  afdeling  af 
vor  kvartærformation,  maa  nødvendigvis  i  høi  grad  styrkes,  naar 
vi  straks  nedenfor  Skaadalens  station,  i  en  høide  af  ca.  205  m. 
o.  h.,  finder  M;////«,s-sandel  indbaket  eller  indællet  i  blaagraa  ler 
med  Poiilandia  arctica  i  den  samme,  lille  form,  der  er  saa  karak- 
teristisk for  det  følgende  Portlandia-niveaii.  Men  naar  vi  saa 
ser  hen  til  formationsrækkens  analoge  bygning  inden  de  to  nævnte 
hovedomraader  af  vort  land,  er  vi  ikke  et  øieblik  i  tvil  om  ogsaa 
for  Trondhjemsfeltets  vedkommende  at  opføre  Mijtihis-nipeaiiet 
for  sig  som  en  selvstændig,  interglacial  afsætning,  —  dette  sidste 
saa  meget  mere,  som  den  jo  efterfølges  af  en  egte  glacial  afsæt- 
ning med  Portlandia  arctica,  eller  Portlandia-nweauets  alleiringer. 
Kun  staar  vi  altsaa,  ogsaa  paa  denne  maale  utviklet,  likeoverfor 
det  eiendommelige  forhold,  at  klimalamplituden  eller  rettere 
kanske  havvandets  varmedilTerents  eller  temperaturamplitude, 
sammenliknet  med  den  forangaaende  og  efterfølgende  tid,  viser 
sig  noget  afsvækket  for  Trondhjemsfeltets  vedkommende,  og  da 
rimeligvis  paa  grund  af  dettes  mere  bassinformede  relief,  og  dog 
har  denne  forskjel  kanske  knapt  været  saa  stor  for  Mytiliis- 
niveanets  vedkommende  som   i   nutiden. 

-  En  teknisk  ulempe  med  hensyn  til  nomenklaturen  reiser  sig 
imidlertid  nu  med  hensyn  til  betegnelsen  »postglacial«.  Vi  vil 
imidlertid  bortse  fra  den  uegentlige  bruk  af  denne  betegnelse 
for  7V//K^s-tiden  eller  det  egentlige  Tapes-mxeixu,  og  likeledes  fra 
bruken  af  denne  betegnelse  for  den  lid,  jeg  har  benænnt  Pholas- 
niveauet,  og  efterfølgende  afsnit.  Men  vi  finder  jo  »postglacial« 
hyppig  brukt,  om  end  kanske  ikke  helt  korrekt,  netop  om  den 
efter  ra-fiden  forløpne  tid.  Brnkt  paa  en  tilsvarende  maate,  blir 
jeg  altsaa  nødt  til  al  indskrænike  bruken  af  denne  betegnelse  til 
kun  at  gjelde  tiden  efter  Porllandia-nivcaucL  da  delle  som  den 
sidste,  ved  en  egte  arktisk  fauna  karakteriserie  periode  ogsaa 
samtidig  blir  det  sidste  glaciale  afsnit  eller  den  sidste  istid.  Men 
det  kan  dog  ikke  negtes,  at  i  dette  tilfælde  maa  man  væ^re  enig 
med  de  amerikanske  forfattere,  som  har  levert  beskrivelse  til 
»Kenai  Peninsula,  Alaska  ,  at  postglacial  erosion  is  hardly  an 
apt  term  to  use  in  describing  a  region  in  which  the  glacial 
])eriod   is  not   yel   ended,   but   il   mav  be  employed  if  restricted  to 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  253 

erosion   in  one  of  Ihe  areas  in   thai   region   from    \vhich    Ihe    ice 
has  retrealed '   (,V.   S.  Geol.   Surv.   Hull.  o87,   11)1"),  pag.    1'27). 

I  sin  afhandling  ^  Some  Late-Wisconsin  and  Post-Wisconsin 
shorelines  of  northwestern  Vermont«  har  Merwin  vist,  hvorledes 
det  i  en  trakt,  hvor  marine  og  laknstrine  afsætninger  grenser 
nær  til  hverandre,  især  hvor  deltadannelser  er  fremtranlende, 
ofte  kan  være  vanskelig  at  holde  dem  skarpt  ut  fra  hverandre 
(Bull.  Mus.  Comp.  Zoologv,  Harvard  (College,  Vol.  49,  Geol.  Ser. 
Vol.  VIII,  Xr.  7,  1908,  pag.  307— H30);  og  selv  hvor  nok  den 
marine  grense  kunde  tænkes  nok  saa  nøiagtig  bestemt,  viser 
dog  utviklingen,  at  saken  ikke  er  saa  ganske  liketil;  thi  om  vi  bare 
f.  eks.  lar  for  os  Bobixk's  Senglaciala  marina  griinsen  i  sydvåstra 
Sverige  och  Danmark  (Meddel.  Lunds  Geol. Min.  Inst.  Nr.  20, 
1911),  saa  viser  hans  kart  fra  en  allerede  tidligere  forholdsvis 
godt  kjendt  egn,  at  mange  merkelige  komplikationer  kan  finde 
sted,  og  det  er  derfor  heller  ikke  underlig,  at  den  affødte  dis 
kussion  i  saadanne  tilfælder  undertiden  kan  bli  temmelig  skarp. 
Og  liknende,  vanskelige  forhold  er  heller  ikke  ukjendt  inden 
vort  omraade.  I  Kristianiatrakten  har  utviklingen  af  kjendska- 
pet  til  de  i  forbindelse  med  den  høieste  strandlinje  staaende 
forhold  efterhaanden  forenklet  det  hele  ved  mit  fund  af  fossiler 
helt  0|)  til  na^vnte  grense,  men  ikke  saa  inden  Trondhjemsfeltet, 
hvor  fossilfund  endnu  ikke  slutter  sig  helt  til  den  marine  grense 
selv,  tiltrods  for,  at  de  paa  sine  steder  gaar  temmelig  høit  op, 
ja  saa  høit,  at  de  ogsaa  tildels  har  været  antat  at  korrespondere 
med  denne  selv. 

For  Trondhjemsfellets  vedkommende  har  jo  i  her  omhand- 
lede henseende  den  saakaldte  llsvikens  slrandlinje  spillet  ikke 
saa  ganske  liten  rolle.  Da  jeg  ved  en  tidligere  anledning  (Skil- 
botn,  et  bidrag  til  kundskaben  om  stranderosion,  189G,  pag.  12, 
26 — 27)  har  behandlet  forholdene  paa  dette  sted  mere  utførlig. 
kan  jeg  her  for  del  va^sentlige  indskrænke  mig  til  at  henvise 
hertil.  Mohn  betragtet  jo  slrandlinjen  som  helt  horizontal  og 
sier,  at  den  nedre  linje  ellei"  hovedlinjen  viser  sig  i  llugt  med 
den  horisontale  afsats  i  Sverresborg  iXyt  Mag.  for  Naturvid.  B. 
22,  pag.  10 — 13).  Med  hensyn  til  disse  erosionsterrasser  i  fasl 
fjeld  .synes  der  ikke  at  ha  hersket  nogen  Ivil  med  hensyn  til 
deres  marine  oprindelse.  Den  brilliske  geolog  Hu(.n  Mii.i.kh,  som 
undersoktc  disse  linjer  i  oktober  1SS4  og  holdt  el  foredrag  om 
dem  ved  British  Associations  mole  IS, '^,,8.'),  maalle  opover  fra 
Trondhjem  by  og  Leangen  :'><•  linjer  |)aa  de  første  300  ft.,  der- 
paa  3 — 4  linjer  fra  '■)()() — :')•')'•  II.  og  9 — Id  linjer  i  hoiere  niveauer 
op  til  "jSO  ft.  o.  h.;  idelhele  angir  han  43  lavere  terrasser,  og 
saaledes  med  de  lo  kli|)p('lerrasser  idelhele  4")  terrasser,  og  Mil- 
ler  sier  likelil:     lliese  ti-rraces  are  all  post-glacial     i Nature,  \'ol. 


254 p.  A.  øYEN    [1914 

32,  pag.  555),  og  sammesteds  angir  da  ogsaa  Miller,  at  den 
høieste  580  ft.  svarer  til  »marine  limit«.  Senere  har  ogsaa  Upham 
i  en  afhandling  »Raised  Shorelines  at  Trondhjem«  (The  Ameri- 
can Geologist,  Vol.  22,  1898,  pag.  149 — 154)  angit  »Late  glacial 
or  Champlain  subsidence  <  i  omegnen  af  Trondhjem  til  ca.  525  ft. 
(L.  c.  pag.  153).  Man  finder  nemlig  her  antydning  til  det  samme 
fænomen,  som  Lehmann  og  Wolf  omtaler  fra  in  Bildung  be- 
griffene  Uferplattformen' ,  nemlig  at  »die  glatte  Oberflache  der 
Terrassen  sehr  gewohnlich  kreisformige,  ovale,  trichterformige 
Vertiefungen  zeigt  von  weniger  Zoll  bis  1  Meter  Durchmesser 
und  derselben  Tiefe  (Zeitschrift  fiir  die  gesammlen  Naturwis- 
senschaften,  B.  53,  1880,  pag.  282 — 283).  Det  er  denne  erosions- 
form,  for  hvilken  jeg  har  foreslaat  betegnelsen  »roche  renifonne« 
(Skilbotn,  etc,  1896,  pag.  10 — 11),  hvilket  ogsaa  er  optat  f.  eks. 
af  Tanner  (Fennia,  B.  26,  Nr.  3,  pag.  7).  Vi  finder  her  ogsaa 
de  af  Pettersen  omtalte  Stufenllåche  (Trinflade)«  og  »Stoss- 
lehne  (Stodtrin)«  (Tromsø  Museums  aarshefte  III  og  Zeitschrift 
fur  die  gesammten  Naturwissenschaften  B.  53,  1880,  pag.  785), 
men  derimot  er  ikke  netop  iagttat  de  af  Pettersen  beskrevne 
»Scheuerungserscheinungen  in  der  gegenwartigen  Littoralzone« 
(L.  c.  pag.  247  flg.  og  Tromsø  Museums  aarshefter,  II,  pag. 
65—97). 

Tiltrods  for  at  jeg  allerede  191(»  angav  den  marine  grense 
ved  Gaua  til  199,3  m.  o.  h.  (I,  29)  og  i  Melhus  til  196,8  m.  o.  h. 
(I,  89),  og  tiltrods  for  at  jeg  i  1911  endog  fra  omgivelserne  af 
Selbusjøen  angav  som  minimumsverdier  for  den  marine  grense 
192—193  m.  o.  h.  (II,  100,  102),  linder  vi  dog  i  1914  Vogt  for 
Selbu.sjøens  omgivelser  angi  for  den  marine  grense  185  m.,  for 
Kalvelladalen  184  m.,  og  likeledes  ved  samme  anledning  side- 
stille disse  verdier  med  178,5  m.  o.  h.  for  høieste  strandlinje- 
niveau  ved  Trondhjem  (Norsk  geol.  tidsskr.,  B.  III,  No.  1,  pag. 
15);  men  Vogts  korrektionsbestemmelser  i  dette  tilfælde  turde 
være  af  noget  nær  samme  art,  som  naar  vi  sammesteds  finder 
ham  parallellisere  morænestadiet  ved  Grindstad  med  moræne- 
stadiet ved  Minne  (Mjøsen).  Kjerulf  behandlede  ogsaa  i  sin  tid 
»Ilsvikens  strandlinje«  og  fandt,  at  den  »vidner  om  Skandina- 
viens trinvise,  ikke  jevne  stigning«  (Nogle  af  geologiens  tidmaa 
lere,  1874,  pag.  16 — 17).  Nu,  efter  saa  lang  tids  forløp,  da  kvar- 
tærgeologien  igrunden  arbeider  efter  et  helt  andet  princip,  til- 
bakevenden  til  Hutton's  gamle,  turde  del  være  overflødig  at  gaa 
nærmere  ind  paa  en  imøtegaaelse  af  den  af  Kjerulf  i  nævnte 
uttalelse  forfegtede  anskuelse. 

Med  de  mange  terrasser  for  øie  ligger  det  igrunden  snublende 
nær  at  fortape  sig  i  betraktningen  af  den  kataslrophistiske,  trin- 
vise hævning  af  jordskorpen,  men  naar  vi  forfølger  det  organiske, 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEH    I    TRONDHJEMSFELTET  255 

livs  utvikling,  saadan   som  de  opbevarle  levninger   deraf  i  disse 
mange  forskjellige  terrasser  ulfolder  sig,  saa  vil  vi   med  del  saa 
ledes  erholdte  biologiske  billede    I'or  øie  snart  meget  let  forstaa, 
at  ingen  katastrophistisk  bevægelse  af  jordskorpen  kan  ha  fundet 
sled  inden  det  tidsafsnit,  vi  her  beskjeftiger  os  med,  nemlig  fra 
ra-tiden  gjennem    Mijlilus-nirediiets  tid   til    Portlandia-niveaiiets,   og 
heller  ikke  under  den  senere  lid  op  til  vor  egen.   Del  biologiske 
livs  jevne  utvikling,  med  de  langsomt,  med  sikre  skridt  og  kon- 
tinuerlig fremadtrængende  eller  ogsaa  tilbakeskridende  organiske 
former,  er  os  det  bedste   bevis  for  den  med   mekanisk    nøiagtig 
hel  og  efler   helt    mekaniske    love    fremadskridende    bevægelse  i 
jordskorf)en,    grafisk    fremstillet  ved    en    kurve,   hvis    maximums- 
og  minimumspunkter  betegner  de  vendepunkter,    da  bevægelsen 
med  svak  amphtude  ganske  langsomt   gaar   over   fra    positiv  til 
negativ  eller  omvendt,  og  hvor  man  da  efter  almindelig  kjendt, 
mekanisk  princip,  saavel  paa  den   positive  som  negative  arm  er 
vidne  til  en  forholdsvis  raskere  bevægelse.     Med  en    saadan  an 
skuelse,  helt  overensstemmende  med  en  eksakt    matematisk    be 
traktningsmaate,  stemmer  da  ogsaa  de  biologiske  kjendsg  jerninger 
meget  godt  overens. 

Del    organiske    liv,  som    i    deniie    forbindelse    interesserer    os 
mest,    er  bløddyrenes,    og  derav   igjen   molkiskernes,  netop  fordi, 
at  de  ved  sine  store  ophopninger  af  skaller,  gir  os  et  saa  stort  og 
talrig    repræsenteret    materiale,   al  de  ved  mere   sporadiske  fore 
komsler    ofte    saa    sterkt    fremtrædende    enkeltvise  lilfældigheler 
elimineres.      Delle  er  et  moment  af  overordentlig  stor  betydning 
netop  i  de  mange   tilfælder,  da   man   selv  inden  det  organiske  livs 
omraade   kan   gjøre   mathemaliske  synsmaaler  gjeldende,    f.   eks. 
ved    den    statistiske    analyse    af    forskjelligl    slags.     Vi    skal    dog 
her  i  forbigaaende  ogsaa  g^jenkalde  i  erindringen  forekomsten  af  el 
par  høiereslaaende  dyreformer  inden  vort  omraade,  den  ene  kun 
som   fossil,   men    den    anden    som    nulidsform.     Jeg  har  allerede 
i  det   foregaaende  omtalt    fundet    af  et   par  knokler    af    moskus 
oksen   i  Indset,   like   i   randen  af  vorl  omraade.    Denne  forekomst 
af  moskusoksen    i   vorl   land    henregnede   jeg  sammen   med    fore 
komsten    iil    manimuteu    i    Vaage    nelop  til  det   tidsrum,    vi    lier 
beskj;eltiger  os  med,  Miililiisnincdiicls.     Rigtignok  er  denne  ansku 
else     blit     slerkt    angre|)el    og   bar   ikke   vundet   nogen    tilslutning 
bos   \()it    lands  geologei-,    der  g jennemgaaende   synes  at    betrakte 
disse   luiid  som  inlerglaciale,  ulen  dog  at  i)estemme,  hvilken  inter 
glaciallid     der   menes,     hvorved    selve   bestemmelsen    laar   mindre 
interesse    og    betydning,     seet  IVa     den     moderne   kvarla'igeologis 
synspunkt.     Imidlertid    linder   \i,   at   W'iNdi:   opfører      fra   istid   og 
n;ermest   forudgaaende  og  ellerl'olgende  lid     saavel  FAcplrns  prinii- 
(jrniiis  som    Haiu/ifcr   hirdiithis  og   Oi'ihos   iiioschdliis    \'id. Meddel. 


256  P.  A.  øYEN     .        .  >  [1914 

naturhisl.  Foren.  Kjøl)enhavn,  1904,  pag.  299)  som  jordfundne  i 
Danmark.  Og  i  Finland  synes  ogsaa  mammulens  uldøen  at 
ha  fundet  sted  kort  før  den  historiske  tid  (Ofvers.  Finsk.  Vet. 
Soc.  Forh.  B.  17,  pag.  139),  saa  for  saa  vidt  staar  ikke  min 
anskuelse  om  forholdene  med  hensyn  til  disse  forekomster  saa 
isoleret,  som  mange  vil  gjøre  det  til,  men  paa  dette  omraade 
hersker  ikke  alene  noksaa  slor  uklarhet  med  hensyn  til  tolk- 
ningen af  de  her  omhandlede  fænomener,  men  desværre  ogsaa 
en  temmelig  uthredt  uvidenhet  om  de  virkelig  foreliggende  forhold. 
Det  kan  dog  i  denne  forbindelse  ogsaa  være  af  interesse  at  merke 
sig,  hvad  Osborn  sier  i  sin  Review  of  the  Pleislocene  < :  The 
full  series  of  species  characleristic  of  the  Tundra  Fauna  are  not 
recorded  in  Europe  until  the  Poslglacial  Stage  (i.  e.  »Upper  Ro- 
dent«  layer),  when  the  entire  Tundra  list  given  below  is  dis- 
covered  either  mingled  with  the  culture  remains  of  the  Neander- 
Ihal  race  of  men  in  Mousterian  times  or  is  represented  in  the  art 
of  the  Cro-Magnon  men  of  the  reindeer  period.  The  full  or  typical 
Tundra  list  of  the  Fourth  Glacial  Epoch«  meddeles  derpaa,  i 
hvilken  vi  saa  bl.  a.  finder  opført  Elephas  primigeniiis,  Rangifer 
tarandiis,  Ouihiis  moschatus  og  Cygniis  iniisiciis,  og  han  tiiføier 
videre:  >The  reason  for  associating  the  woolly  mammoth  with 
this  fauna  is  that  the  mammolh  as  depicted  by  the  men  of  the 
Postglacial  Stage  agrees  precisely  in  its  form,  its  proportions, 
and  its  hairy  covering  with  the  mammoths  which  have  been 
discovered  in  the  frozen  subsoil  of  northern  Siberia  and  are 
washing  out  in  large  numbers  along  the  northern  Siberian  and 
American  coast  at  Eschholtz  Bay  and  elsewhere«,  og  som  slut- 
sten paa  det  hele  tiiføier  han,  at  sammenlikningen  »is  based  on 
the  strengest  evidence«  (Annals  of  the  New  York  Academy  of 
Sciences,  Vol.  26,  1915,  pag.  249 — 250).  Videre  hører  vi,  at 
»evidence  that  the  mammoth  fauna  lingered  late  both  in  the 
Dordogne  region  of  central  France  and  to  the  norlh  is  found 
in   the    abundant    represenlation    of  the  mammoths  in  the  very 

latest  painlings  and  engravings  by  the  Magdalenian  artists 

—  as  these  climatic  conditions  shifted  norlhward  before  the  retreat 
of  the  great  Scandinavian  glaciers  the  Tundra  fauna  followed. 
It  was  a  slow  change  Ihat  drove  the  Tundra  mammals  toward 
the  dry  regions  of  the  east  to  make  room  for  the  forests  and 
their  faunas  advancing  from  the  south«  (L.  c.  pag.  311).  Hvad 
her  er  meddelt,  vinder  endnu  mere  i  interesse,  naar  vi  klargjør 
os  den  korrelation,  der  ligger  til  grund  for  den  gjorte  sammen- 
stilling af  kjendsgjerningerne:  — 

—  Postglacial  — 

Daiin  Stage Azilian-Tardenoisian 

(jschnitz  Stage Late  Magdalenian 


Nr.  6]  kvartæh-sti:dii;h  i  TROM)H.JEMSFi:r.TKT  257 

Upper  Rodent  Strata Middle  Magdalcnian 

Biihl  Stage Early  Macjdalenian 

Postglacial High  Magdalcnian 

Postglacial Solutrean 

Postglacial Aurignacian 

Loivcr  Rodeilt  Lager IV.   (ilacial  Ma.viinuin 

IV.   Glacial  Stage Moiisterian 

(cfr.  L.  c.  pag.  300).  Vi  skal  da  kun  i  denne  forbindelse  fæste 
opmerksoniheten  ved,  al  her  Lower  Rodenl  Lavers  tilhørende 
»Mousterian  ,  er  henført  til  >Second  Maximuni  of  Fourth  Gla 
ciation',  og  denne  følges  saa  af  »Achensch\vankung  Aurigna- 
cian &  Solutrean)  (L.  c.  pag.  296 — 297).  FrCh  &  Schroter  sier 
ogsaa,  at  'bei  der  grossen  Verbreitung  und  dem  relativ  jungen 
Ausslerben  des  Mammut  kann  es  nicht  befremden,  wenn  das 
Tier  in  glacialen  und  iilleslen  j)ostglacialen  Ablagerungen  ange- 
Iroffen  \vird'<  (Die  Moore  der  Schweiz,  1904,  pag.  :>78).  Det  af 
Frodin  ganske  nylig  (Geoiogiska  Foreningen  i  Stockholm,  møte 
19/y1'^)  omtalte  mammutfund  fra  Jemtland  (Geol.  Forn.  Forh. 
Stockholm,  1915,  pag.  628)  turde  danne  en  forbindelse  mellem 
de  norske  og  finske  fund. 

I  indeværende  aars  sommer  har  jeg  besøkt  findestedet  for  de 
fossile  moskusokseknokler  i  Indset  og  søkl,  saavidt  det  under  de 
nuværende  forhold  var  mulig,  at  orientere  det  fossilforende  lag 
i  forhold  til  omgivelsernes  temmelig  rikt,  med  løst  materiale 
dækkede  bund.  Det  vilde  føre  for  langt  og  utenfor  nærværende 
avhandlings  ramme  næ'rmere  at  omhandle  disse  undersøkeiser, 
som  jeg  agter  at  gi  en  særskilt  fremstilling  af.  .leg  skal  kun 
hemerke,  at  jeg  hittil  ikke  har  fundet  noget,  der  tvinger  mig  til  at 
forandre  min  tidligere,  hævdede  anskuelse  om  alderen  af  disse 
lund,  endskjønt  jeg  skal  medgi,  at  forholdene  ikke  er  saa  sikkert 
tegnede  og  afgjort  bestemmende,  som  ønskelig  kunde  være,  og 
(le  beviser,  som  hittil  er  leveret  for  disse  funds  henkeggelse  til 
en  tidligere  inlerglaciallid,  er  ialfald  ikke  bindende.  Dertil  kommer 
jo,  at  det  paaligger  vedkommende  forskere  at  tidfa'ste  med  hensyn 
til  hvilken  inlerglaciallid  fundet  tilhører,  om  denne  mere  subjek- 
tive anskuelse  skal  kunne  sies  al  ha  nogen  slørre  interesse  fra 
et    nKKleriie   k\ aita-rgeologisk   syns|)uiikl. 

I  denne  forbindelse  bor  vi  ogsaa  et  øieblik  hesti-  ojjinork 
somhelen  ved  et  andet,  om  end  ganske  lite  palledyr,  der  endnu 
bebor  omlreiil  de  samme  trakter,  som  lidligere  mammut  og 
moskusokse  inden  (icniie  ci^n  Del  er  birkemusen  (Sicista  suh- 
lilis).  Den  blev  fundet  i  1907  og  af  Gom.ktt  omtalt  i  Zoologi 
schen  An/eiger  H.  :M,  Xr.  "  ij.  19,1,09,  pag.  :'.79-  i'.sr.  Coi.i.ktt 
si('|-  \c(l  denne  anledning:  Tlie  speeies  must  lie  rei;arde(l  as 
a     icniaikalile    and     uneNpeclcd     icninant    <»!'    an     immigration    of 


258 I>.    A.    ØYEN  [1^14 

animals  and  planls  under  Ihe  cold  cliniale  and  peculiar  natural 
condilions  that  characterized  the  period  foUowing  Ihe  firsl  great 
glacial  Epoch  (the  inlerglacial  [)eri()d),  generally  known  by  the 
Steppe-Period  in  Europe.  ()f  olher  such  remains  in  Norway  may 
be  mentioned  a  toath  of  a  Mammoth,  lound  in  Vaage«.  Men 
senere  henlægger  Coliætt  liden  til  the  period  alter  the  last  great 
glacial  period  in  Europe  and  which  is  known  by  the  name  Steppe 
Period*  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1909,  No.  11,  pag.  3).  En 
anmelder  i  »Naturen«  af  ovennævnte  Colletts  første  meddelelse 
sier:  »Birkemusens  udbredelse  viser,  at  den  er  et  egte  steppe 
dyr.  Professor  Collett  mener  derfor,  at  den  maa  være  ind- 
vandret til  os  i  tiden  efter  den  store  nedisning,  den  interglaciale 
periode,  fra  hvilken  tid  ogsaa  den  mammuthtand,  som  for  nogle 
aar  siden  blev  funden  i  Vaage  i  Gudbrandsdalen,  antages  at 
stamme.  Del  forekommer  mig  imidlertid  naturligere  at  antage, 
at  birkemusens  indvandring  har  foregaael  umiddelbart  efter  is- 
tiden, før  landet  endnu  var  bleven  skogklædt«  (Naturen  1909, 
pag.  254 — 255).  Og  dette  forklarer  da  kanske  den  tilsyneladende 
molsigelse  i  de  to  ovennævnte  utlalelser  af  Goi.lett,  idet  han 
ogsaa  selv  er  kommet  lil,  al  den  sidste  antagelse  var  den  mest 
sandsynlige.  (>ollett  meddelte  en  karlskisse  over  »Hirkemusens 
(Sicista  siibtilis)  udbredelse  i  Norge  1910«  (Norges  pattedyr,  1911 
— 1912,  pag.  71,  PI.),  og  det  kan  kanske  i  denne  forbindelse  være 
af  nogen  interesse,  som  ovenfor,  al  minde  om,  at  den  et  for- 
holdsvis snevert  omraade  indfattende  grenseiinje,  lillike  som 
allerede  før  anvist,  indeslutter  de  to  inleressanle  findesteder  i 
vort  land  for  større,  forsvundne  landpaltedyr,  nemlig  mammuten 
i  Vaage  og  moskusoksen  i  Indset.  Det  er  et  forholdsvis  tørt  og 
kontinentalt  omraade. 

Der  har  i  en  række  af  aar  været  førl  en  temmelig  indgaa- 
ende  diskussion  om  temperaturforholdene  under  de  senere  afsnit 
af  istiden,  den  af  mange  saakaldte  »senglaciale«  lid.  Vi  skal  i 
denne  forbindelse  som  et  eksempel  kun  nanne  den  i  sin  tid 
livlige  diskussion  i  Dansk  geologisk  forening,  netop  fordi  der 
under  denne  fremkom  mange  interessante  oplysninger  angaaende 
de  nævnte  forhold  (Meddel.  Dansk  geol.  F'orening,  190G,  Nr.  12, 
pag.  7 — 22),  og  der  ha^vdedes  »en  meget  betydelig  klimatisk 
oscillation«  (L.  c.  pag.  17)  under  nævnte  tidsafsnit.  Og  her  ut- 
lalte  Madsen  i  møte  19}f06:  »I  Alperne  var  der  saaledes  paa- 
vist  to  oscillationer,  om  hvilke  man  kunde  formode,  at  de  var 
samtidige  med  »Allerød  oscillationen«,  nemlig  die  Laufenschwan- 
kung  og  die  AchenscliNvankung.  Men  kunde  delle  ikke  lyde  paa, 
at  vi  ogsaa  her  i  landet  have  haft  to  forskjellige  oscillalioner?«« 
(L.  c.  pag.  94).  Efter  den  maate,  hvorpaa  man  ofte  tildels  pleier 
at  adskille  diluvium,  alluvium  og  eluvium  (Silz.  I5er.  Phys.-med. 


Nr.    6j  KVARTÆR  STUDIER    1     i  RONDHJIiMSI-ELTET  259 

Soc.  Erlangen,  H.  28,  1896,  pag.  44,  5?,,  o4\  finder  vi  allerede 
tidligere  anført  den  tredelle  Allerødafsætning,  med  paa  hinanden 
følgende  arktisk,  subarktisk  og  arktisk  grupi)e,  som  henført  til 
den  diluviale  senglaciallid,  og  samtidig  med  del  yngre  yoldialer 
i  Vendsyssel,  og  adskilt  fra  den  efterfølgende  alluviallid.  eller  den 
holocæne  periode,  ved  en  Drijas-  og  Zirplui-d-iøremif^  lundraaf- 
sælning  (Xormann:  Danmarks  palledyr  i  forliden.  1905,  pag.  3). 
Efteral  del  senglaciale  ler  i  Allerød  leglvaMksgrav  første  gang 
blev  beskrevet  af  Hartz  og  Milthkrs  (Meddel.  Dansk  geol.  for- 
ening, 1901,  Xr.  8,  pag.  31  lig.),  og  der  allerede  ved  den  anled- 
ning pekles  paa  en  »klimatisk  oscillation*  (L.  c.  pag.  47\  er  denne 
interessante  lokalitet  med  de  angjeldende  lag  gjort  til  gjenstand 
for  en  række  meddelelser  (L.  c.  B.  4,  1912,  pag.  61 — 68;  L.  c. 
B.  4,  1912,  pag.  S5— 92).  Den  fuldstændige  lagrække  i  forbin- 
delse med  Allerød-oscillationen  blev  saaledes:  — 

Øvre  I)rif(is-\er  Yngre  Dri/ds-ler  Yngre  />)ryr/.s--periode 

Allerød-gylje  Allerød  gylje  Ældre  birke-periode 

Nedre  I)rijas-\ev  Allerød  muld  Ældre  />>/;/as-periode 

Moræneler 
(Cfr.   Meddel.   Dansk   geol.    forening,    B.  4,    1912,    pag.   (;2    &    S8; 
Danmarks  geol.  unders.   R.   I,   Nr.   11,   1908,  pag.  224'. 

Allerede  høsten  1909  gjorde  jeg  utkast  til  nogle  bemerknin 
ger  om  ra  perioden  i  Norge  (Norsk  geol.  lidsskr.  B.  II,  No.  7, 
191 1\  likesom  jeg  ogsaa  gav  dr.  Noruma.w  el  resumé  til  bruk 
for  beretningen  om  de  danske  geologers  ulllugt  til  Krisliania 
omegn   sommeren    19()9. 

I   den   na'vnle  afhandling  sammenslilledcs:  — 

Norge:  Da  n  mark: 

(llosing  slages  of  Ihe   Ha  pericnl        Older  I)n/<is   Period 
Mi/lilus-iiiiH'du  Allerod   oscillation 

Portlandia-ninedii  Younger  Drijds  Pciiod 

(Cfr    L,   c.   pag.   47). 

1  niøle  i  Dansk  geol.  forening  19^11  har  Nokom.wn  ullail  sig 
i  liknendc  relning  Meddel.  Dansk  gt'ol.  forening,  H.  I,  1912, 
pag.   9  1      tMi  .  " 

Ifølge  den    foregaaende    ulredning    er   \i    derfor    nu    herelligel 
til   al   se  Allerodoscillalionens  virkninger,   om  end  i  nogel   afsv;ek 
kel  grad,   ogsaa    ulslrakl   lil    Trondlijemsfjordens    omgJNelsei",   der, 
likesom  i  Krislianiafellet,  i('|)r;esenterel   ;if  del   mellem  id-pci  imlcii 
og   P<irll(iii(li(t-iiiri(unl  o|)lra'dende   Miililtis-iiiiwdii. 

Alleicde  oxenfor  har  vi  seel  lli CiU  Mil. i. Kit  nlskille  en  mang 
foldighel  af  leriasseliin  i  Troiulhjems  umiddelhare  na'ihel,  og 
del  er  vel  ogsaa  faa  geologiske  fa'iiomener  i  onn'gneu  af  denne 
a'r\a'i(iige.   gumle     hy.    som     i    den     gi;id     lilli:ekkei     sig    k\;irl;ei 


260 P.    A.   OYKN  Jl^i^ 

geologens  opmerksomhel,  som  nelop  de  lalrike  og  vakkert  ulfor- 
mede  terrasser.  I  det  af  Bravais  og  Gaimahd  (Voyages  en  Scan- 
dinavie  etc.)  citerte  atlas  af  Robert  finder  man  under  afsnittet 
»geologi«  af  Durocher,  pi.  IV,  angit  seks  forskjellige  terrasse- 
niveauer  i  »Vue  de  Collines  en  form  de  terrasses  situées  aux 
alentours  de  la  ville  de  Drontheim<.  Og  Bravais  selv  angir  (1) 
terrasses,  (2)  lignes  d'érosion,  (3)  lignes  de  redressement  ou  de 
ressant  (C.  R.  d.  Seances  d.  l'Academie  d.  Sciences,  Paris,  Tom. 
Dix.  1840,  pag.  692)  og  lilføier  videre:  »le  changement  total  est 
la  somme  d'un  certain  nombre  de  changements  successifs  qui 
ont  alterne  avec  de  longues  periodes  d'un  repos  complet«  (L.  c. 
pag.  693).  La  være,  at  her  hverken  antallet  af  terrasser  stemmer 
med  det  virkelig  tilstedeværende,  eller  at  anskuelsen  med  hensyn 
til  deres  dannelse  stemmer  med  den  i  det  foregaaende  utvik- 
lede,  saa  vet  vi  dog,  at  det  netop  var  paa  dette  omraade  Bravais, 
som  den  første,  der  paaviste  de  gamle  strandlinjers  avheld  mot 
kysten,  fald  eller  gradient,  indla  sig  saa  stor  fortjeneste,  tiltrods 
for,  al  tingenes  utvikling  medførte,  at  først  en  langl  senere  tid 
egentlig  kom  til  at  yte  ham  den  paaskjønnelse,  han  fortjente. 
Naar  Bravais  i  Alten,  likesom  jeg  selv  i  omegnen  av  Tromsø, 
som  allerede  i  det  foregaaende  omtalt,  iagttok  tre  sæt  »strand- 
linjer«,  saa  er  dette  i  analogi  med,  hvad  der  ogsaa  er  iagttat  paa 
Atlanterhavets  vestlige  side. 

Langs  stranden  øst  for  Mc  Adam  Brook  erkjendte  Twenhofel 
1909  tre  »raised  beaches«  (American  Journal  of  Science,  Vol.  28, 
pag.  143 — 164),  og  langs  >the  shore  of  Northumberland  strait« 
er  tre  terrasser  godt  vedlikeholdt  mellem  »15  and  14."3  feet  above 
high  tide«  (Williams:  Arisaig-Antigonish  District,  Nova  Scotia, 
1914,  pag.  25),  og  nok  en  »at  an  elevation  of  about  10  feet  is 
less  perfectly  preserved«  (L.  c.  pag.  26).  Og  der  uttales  her 
videre:  »the  raised  terraces  are  probably  old  sea  beaches  which 
record  halts  in  the  negative  movement  of  the  strand  line  in  post- 
Glacial  time«  (L.  c.  pag.  26).  Dermed  har  man  naaet  antallet 
fire,  som  ogsaa  er  det,  f.  eks.  Blytt  angir  (Christiania  Vid.-Selsk. 
Forh.  1892,  Nr.  4,  pag.  45).  Blytts  betraktning  af  her  omhand- 
lede fænomen  er  ganske  klart  uttrykt  i  følgende:  »Die  kontinen- 
talen Perioden  verewigten  ihr  Gedåchtniss  durch  Strandlinien, 
welche  sie  an  giinstigen  Lokalitåten  in  das  feste  Gestein  ein- 
gruben,  durch  den  Mangel  an  Muschelbanken  und  durch  die  in 
den  Torfmooren  auflretenden  Waldschichten.  Die  insularen  Pe- 
rioden geben  sich  zu  erkennen  durch  Muschelbånke,  die  fern 
vom  offenen  Meere  auftreten  und  durch  Torfschichten«  (Engler: 
Botanische  Jahrbiicher,  B.  II,  1882,  pag.  35).  I  denne  uttalelse 
støter  vi  imidlertid  paa  flere  faktorer,  med  hensyn  til  hvilke  min 
opfatning   af   forholdet   falder    diametralt    molsat    den   af  Blytt 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIKM    I    TRONDHJEMSFELTET  261 

hævdede.  Den  almindelige,  marine  abrasion  vil  vislnok  gjøre 
sig  gjeldende  paa  en  nogel  liknende  maale  saavel  i  de  tørre, 
kontinenlale,  som  i  de  luglige,  insulære,  perioder,  derimot  vil 
akkumulationen  vivre  langt  mere  fremtrædende  under  de  sidst- 
nævnte, saa  vi  i  almindelighel  vil  linde  de  til  disse  svarende 
strandlinjeniveauer  korresponderende  med  sterkl  iøinel'aldende 
og  vel  ulviklede  akkumulalionslerrasser.  Men  hvad  mere  er: 
under  mere  glacialt  karakleriserle  tider  med  insulært  klima  vil 
vi  ogsaa  meget  ofte  stole  paa  fremtrædende  erosionsterrasser  i 
fast  fjeld,  idet  netop  under  saadanne  tider  den  fra  arktiske  egne 
saa  vel  kjendte  kystis  med  tilsvarende  isfotdannelse  har  lettest 
for  at  gjøre  sig  i  utpra*gel  grad  gjeldende.  Men  naar  Blvtt  sier, 
at  de  kontinentale  peiioder  netop  karakteriseres  (lurch  den 
Mangel  an  Muschelbanken«,  saa  strider  denne  antagelse  helt  mot 
den  erfaring,  vi  gjør  i  vort  eget  land,  og  ogsaa  i  andre  lande. 
Det  er  netop  de  kontinentale  perioder  med  det  utprægede,  salte 
kystvand,  som  leverer  de  gunstigste  betingelser  netop  for  lilloral- 
livets  sterkeste  ulvikling,  med  den  deraf  følgende,  karakteristiske 
skjæ'lbankedaunelse,  medens  de  fugtige  tider,  med  brakt  strand 
vand  i  rikeligt  maal,  neloj)  virker  hemmende  paa  det  marine 
kystlivs  utvikling,  og  dermed  paa  den  egentlige  skja'lbankedannelse, 
i(let  det  under  saadanne  lider  er  sierlig  grundlvandsfaunaen,  der  ul- 
vikles  j)aa  den  slamrike  bund  hengere  ule  fra  strand,  derfor  karak- 
teriseres saadanne  tider  sa'rlig  ved  dannelsen  af  temmelig  rikl  fossil- 
førende og  skarpt  fremlraxlende  lerlerrasser,  ofte  af  rel  betydelig 
ulslrakning  og  størrelse  —  vi  erindre  blot  Po///a/K//V/-niveauets 
og  /V/f>/a.s-niveauels  terrasser,  de  to  mest  ulprægede  i  vort  kvar- 
tærlandskap.  Derimot  vil  det  ganske  riglig  va're  de  kontinentale 
tidsafsnit,  der  skalfer  betingelsen  for  dannelser  af  karakterisiske 
stubbelag  eller  Iræresllag.  Xaar  Hi.vi  r  sier,  at  die  insularen 
Perioden  geben  sich  zu  erkennen  durcli  Musebelbanke,  die  fern 
vom  olfenen  Meere  auftreten  .  saa  vil  den  feilaglige  tydning  af 
skja-ibankernes  optræden  i  delle  lilla-Ide  va-re  belyst  ved  min 
forklaring  ovenfor  af  forboldel  under  de  konlinenlalt  karakleri- 
serle perioder.  Men  al  <ie  insukere  lidsafsnil  ei-  loivdannelsens 
egentlige  blomstringslidei-,  beliovcr  jo  igrundcn  ingen  na'rmere 
forklaring.  I  del  bele  er  del  jo  merkelig,  paa  bviiken  fornuftig 
og  nalurlovma-ssig  maale  Hi.vrr  bar  ra-sonnerel  med  bensyn  til 
de  klinialiske  forliolds  betydning  for  de  geologiske  fænonuMiers 
ulviklingsgang,  men  at  lians  sliilningskjede  blev  nogel,  ja  paa 
sine  sledcr  temmelig  del'ekl,  Inor  del  gjaldt  skja-lbankernes  og 
na-rbeslegledc  lienomeners  ra-kUevidde,  bar  sin  let  forklarlige 
grund  i  del  l'orboldsvis  lille  kjendskaj),  som  ni;m  scK  saa  scnl 
som  |)aa  lians  lid  liadde  lil  de  marine  dannelser,  og  Ui.v  r  r  selv  er 
jo  ogsaa   saa  beskeden,  al  ban  kmi  fremsa-llei-  sin  Ibeori  eller  by 


262 P.  A.  øYEN  [1914 

polhese  som  et  »forsøg  til  nærmere  prøvelse<  (Christiania  Vid.- 
Selsk.  Forli.  1892,  Nr.  4,  pag.  50).  Og  hvad  han  ved  en  vis 
leihghet  uttaler  om  den  islandske  flora  og  om  P'ærøernes  plante- 
vekst,  turde  finde  en  ganske  ahnindelig  anvendelse  paa  mange 
forhold  i  den  kvarta^e  biologi:  »ich  håbe  nur  nachweisen  wol- 
len,  dass  immerhin  eine  Anzahl  Grunde  dafiir  sprechen,  dass 
die  islandische  und  taroersche  Flora  nicht  durch  zufallige  Trans- 
porte  iiber  das  Meer  eingewanderl  sind,  sondern  Schritt  fiir 
Schritt  iiber  eine  Lånderbriicke  hin,  die  aber  bereits  lange  schon 
wieder  versunken«  (Engler:  Botanische  Jahrbucher,  B.  II,  1882, 
pag.  50).  Thi  at  forandringerne  har  foregaat  langsomt,  skridt 
for  skridt,  er  et  fænomen,  man  stadig  møter  nye  beviser  for. 
Til  hvad  jeg  i  del  foregaaende  har  meddelt  om  forholdene  i  om- 
egnen af  Heimdal  station  f.  eks.,  kan  nu  føies  de  to  følgende 
profiler,  som  jeg  hadde  anledning  til  at  nedtegne  paa  min  reise 
nu  i   sommer:  — 

I  det  store  jernbanens  grustak  ved  Heimdal  station  iakttokes 
saaledes  ovenfra  nedad  følgende  lagræ^kke : 

muld 

gulagtig,   brungraa  sand  og  grus 

rullestenslag,   men  utkilende 

blaagraa  ler,  ogsaa  utkilende 

sand  af  middels  og  grov  kornstørrelse 

ler  og  sand  i  tynde,  vekslende  lag 

fin  sand,  til  ubestemt  dyp. 
Del  er  jo  el  profil,  der  er  i  fuld  overensstemmelse  med  de 
fra  dette  sted  tidligere  beskrevne  (II,  83 — 87)  og  viser  os  ra-tidens 
moræ^nedannelse,  eller  rettere  fluvioglaciale  afsætninger  paa  stedet, 
overleirel  af  ratidens  Yoklia-l'ørende  lerafsætninger,  yngre  end 
Sladsbygd  trinnet,  men  endnu  med  faunistiske  elementer  fra 
Ørlandslrinnel  eller  Stagnationslidens  ra-glacinle  kulminations- 
periode. 

Det  har  endnu  ikke  med  sikkerhet  ladet  sig  eftervise,  om 
Heimdalstrinnels  fluvioglaciale  afsætninger  kommer  over  dette 
VoWz'a-forende  ler  eller  ikke.  I  første  tilfælde  vilde  altsaa  dette 
ler  være  vidne  om  en  tilbakerykket  bræ'stand  med  bræfremrykning 
under  Heimdalstrinnels  lid  og  saaledes  være  i  fuld  overensstem- 
melse med  de  under  ra-tidens  seneste  afsnit  i  Kristianiafeltet 
iagttagne  forhold,  i  sidste  tilfælde  vilde  de  overliggende  rullestens- 
masser  væ're  vidnesbyrd  om  en  betydelig  utvaskning  og  overskyl- 
ningsproces  under  en  langt  senere  tid,  og  da  efter  al  sandsynlighet 
Littorind-iuneanefs  kontinentale,  sterkt  fremtrædende  littoralabrasi- 
onsi)eriode;  i  ethvert  fald  vil  vistnok  med  sikkerhet  endel  af  det 
brungraa  sand  bli  at  henregne  til  denne  periode.  Men  hvad  der 
vel  i  denne    forbindelse    her  for  os  har  den  største  interesse  er, 


3 

dm. 

5 

)> 

5 

» 

15 

» 

20 

» 

5 

» 

Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  263 

at  forandringen  foregaar  ul)rudl,  og  al  ulviklingen  danner  en 
konlinuerlig  kjede.  Del  sidste  former  sig  endnu  slerkere,  naar 
vi  i  den  slore  Ileinidalsinyr  like  ved  fuidei-  muldlaget  ekvivalerl 
af  en  vekseilagrel  lorvmyr,  der  viser  os  sprecite  træk  af  den  senere 
ulvikling,  efter  al  den  lluviogkiciale  virksomhel  var  ophørt,  og 
efterat  stedet  var  hævet  over  ra  tidens  slrandHnje.  Den  generelle 
bygning  af  denne  slore  lorvmyr  er  underst  en  i  almnulelige  snit 
tilgjængelig  lorvafsætning,  derover  el  mere  uregelmæssigt  lag  med 
stuhber  og  trærester  av  luru,  og  saa  derover  igjen  en  lorvalsæt- 
ning,  medens  derimol  nutiden  synes  at  være  en  for  lorven  denu 
derende  periode  med  sparsom  vekst  af  furu  eller  tall  selv  paa 
myrens  midire  partier,  deriblandt  tildels  gran,  og  j)aa  torvflalen 
selv  vandrer  man  i  el  tættere  eller  tyndere  krat  af  dvergbirken 
(Bi'tiiUi  iiana).  Men  hvor  man  er  saa  heldig  at  kunne  skalfe 
sig  dypere  snit,  der  paa  gunstige  steder  gaar  helt  til  den  under 
liggencie  sand    eller  lerbund,  blir  billedet  et  andet. 

Allerede  i  del  foregaaende  har  jeg  fra  Heimdal  meddelt  el 
ganske  luidslæMidigl  torvmyrj)rofil,  der  gir  el  ganske  godt  billede 
af  den  siden  torvmyrdannelsens  begyndelse  gjennemløpne  ulvik 
ling  inden  denne  egn.  Hvad  der  her  i  omegnen  af  Heimdal  særlig 
i)erelliger  til  en  saadan  slutning,  er  torvens  beliggenhet  i  fri  silua 
tion,  hvorfor  skiktvekslingen  vanskelig  kan  forklares  paa  anden 
maate  end   som   ullryk   for  de  klimatiske  oscillalioner. 

I  na'rheten  av  Heimdal  slation  traf  jeg  nu  i  sommer  [)aa 
lomlen  for  den  nye  kooperative  forenings  bygning  nok  et  andet 
profil,  idet  der  var  aapnet  et  lo  meler  dypl  snil  i  en  smukt  veksel 
lagret  torvmyr.  Sammenstiller  vi  lorvlag  og  Irælag  i  delle  snit 
med  de  marine  avdelinger  paa  liknende  maate,  som  vi  gjorde  i 
foraniKvvnte  tilfa'lde,   saa   faar  vi   følgende:     - 

(VIII     Dyrkel  græsmark,   muld   med   træspliuler,   lecent  sUog 

(VII)  torv Osfrcd  nioedii 

(VI)  trærester irivia-nwcaii 

(V)  torv rapcs-iiiiwdii 

(IV)  kvistlag,   Ira'rester Mdclrd-uivcmt 

(III)  torv I'liolds-nincdu 

(II)  Iræ'resler Lillorind-nivvdU 

'T  blaagraa   ler   med   blokke Parlldndid  niiwdu. 

Det  underliggende  blaagraa  ler  (I)  lilhørcr  her  \  islnok  PortUmdin- 
nii>c((ii('ts  lid  og  loregMaeiide  tidsrum,  ja  kan  muligeus  her  som 
utshininiugspiodukt  ogsiia  tilhore  som  sekunda'rl  Lillnriiid-iiirrdncts 
første  afsnit.  Men  like  paa  leret  følger  i'l  utkilende  lag  ill,  der 
tildels  fører  tra'resler,  og  etsteds  saaes  endog  tilsyuelatende  like 
paa   leret  en   sløne  stubbe  nu,  denne  kan   va're  synkel   noget 

ned,  men  lr;rreslerne  \  iser  dog.  :it  allerede  undci'  den  kontinentale 
LiUoriiid-nii'cdiicIs    lid   er  stedet,   ca     1  lo   ui,   o     h  ,    ha'vel   saavitil 


264 P.    A.    ØYEN  „[1^4 

over  havet,  at  jordbunden  netop  er  blit  gunstig,  endog  for  noget 
større  træer,  vel  et  vidnesbyrd  om,  at  selv  de  tidsrum,  vi  her  staar 
like  over  for,  ikke  er  saa  ganske  kortvarige.  Derover  følger  saa 
el  lorvlag  (III),  der  paa  grund  af  det  underliggende  lags  delvise 
utkilen  tildels  kommer  til  at  hvile  direkte  paa  leret;  dette  torv- 
lag  kan  ikke  med  nogen  rimelighet  skrive  sig  fra  noget  andet 
tidsrum  end  Pholas-niueaiiels  fugtige  periode.  Og  nu  følger  videre 
op  de  vekslende  lag  ganske  lovmæssig  helt  til  vor  egen  tid.  Lov- 
mæssigheten  er  for  stor  til  at  være  en  tilfældighet.  Vi  staar  igjen 
like  over  for  et  nyt  og  talende  vidnesbyrd  om  planters  og  dyrs 
lovmæssige  utbredelse  og  lovmæssige  vandring,  like  meget  talende 
inot  katastrotistiske  forandringer  og  tilfældige  flytninger  som  ta 
lende  for  en  kontinuerlig  ulvikling  og  lovmæssig  utbredelse,  fra 
tid  til  tid  i  det  svundne,  som  fra  sted  til  sted  i  nuet. 

Archibald  Geikie  gjengir  ogsaa  et  »View  of  Terraces,  Alten 
Fjord,  Norway »,  hvor  fire  tydelige  og  sammenhængende  »strand- 
linjer* sees  over  hverandre  (Text  Book  of  Geology,  Vol.  I,  1903, 
pag.  384).  Disse  fire  »strandlinje-niveauer  »  passer  idethele  meget 
godt  til  den  anskuelse,  man  tidligere  hadde  med  hensyn  til  deres 
dannelse,  samt  likeledes  godt  til  den  forestilling,  som  fra  for- 
skjellige  hold  blev  gjort  gjeldende  med  hensyn  til  grupperinger 
i  afsnit  af  den  tid,  som  er  forløpet  siden  avsmeltningen  af  sidste 
indlandsis.  Men  de  stemmer  ikke  med  den  antagelse,  jeg  i  det, 
foregaaende  har  hævdet  med  hensyn  til  forekomst,  anordning  og 
gruj)pering  af  fossilførende  niveauer,  akkumulationsterrasser  og 
erosionsterrasser  i  vort  land  inden  det  lange  tidsrum  og  under  de 
meget  vekslende  livsbetingelser,  saavel  i  hav  som  paa  land,  under 
afsmeltningen  af  det  sidste  indlandsbrædække,  ra-tidens,  og  de  efter 
følgende  mere  selvstændig,  enkeltvis  eller  parvis  grupperede  tids- 
afsnit. Heller  ikke  slemmer  antallet  med  denne  tidsinddeling,  naar 
vi  anskuer  strandlinjens  bevægelse  paa  den  mekaniske  maate, 
som  jeg  ovenfor  søkte  at  utvikle.  Thi  overensstemmende  med 
denne  vil  man  nemlig,  som  vist,  ha  betingelsen  for  ulvikling  af 
erossionsterrasser  i  samtlige  vendepunkter,  saavel  de  positive  som 
negative.  Og  antallet  vil  derfor  som  regel  være  et  helt  andet 
en  ovennævnte, 

Hvad  jeg  nu  har  fundet  er,  at  saavel  inden  Kristianiafeltet 
som  inden  Trondhjemsfeltet  møter  vi  en  ganske  vel  utviklel 
gruppe  af  slrandmerker,  saavel  erosionsterrasser  som  tilsvarende 
akkumulationsterrasser,  for  hvert  af  de  hovedniveauer  som  jeg 
i  den  foregaaende  fremstilling  har  ulskilt:  Mijtiliis-niueauet,  Port- 
landia-niveaiiet ,  Littorina-niveaiiet,  Pholas-niveaiiet,  Mactra-nweauet, 
Tapes-niveauet,  Trinia-niueaiiet,  Osfrea-nineau  I  (Suhhoreal)  og 
Ostrea-nivean  II  (Siibatlantisk),  idelhele  ni  »strandlinjeniveauer«, 
men  desuten  kan  hertil  føie  sig  flere  eller  færre,  svakere   utvik- 


Nr.  6]        KVARTÆR-STUDIER  I  TRONDHJEMSFELTET  265 

lede,  intermediære  strandmerkegrupper,  likesoni  ogsaa  særegne 
lokale  forhold  kan  bevirke,  al  selv  et  eller  liere  af  hovediiive- 
auernes  strandnierker  kan  mangle.  Men  hvor  den  samlede  række 
er  godt  utviklet,  møter  man  disse  ni  trin,  saaledes  paa  liere 
steder  inden  Kristianiafeltet,  i  et  enkelt  profil  vel  neppe  bedre 
end  i  Asker,  fra  Leangbuglen  til  Skougumsaasen,  kanske  fordi  at 
ingensteds  er  forholdet   bedre   undersøkl. 

Men   vi   møter  dog  del  samme  ogsaa   i   Trondhjemsfeltel,  ja  i 
selve  Trondhjems  omegn,  om  end  her,  ialfald  til  al  begynde  med, 
den  store  mangfoldighel  af  terrasser  virker  noget   forstyrrende  i 
forsøket  paa  al  faa  fat  i  selve  hovedniveauerne.    Del  er  vistnok 
det  løse  lerlerræn   med  de  mange  deraf  følgende  sekundære  ler 
rasser,    som    idelhele    i   det    Irondhjemske    er    aarsaken    til    delte 
noget  eiendommelige  fænomen.   Et  andet,  som  ikke  maa  sammen 
blandes  hermed,  er  f.  eks.  del  af  C.  D.  efter  Ghont-ik  beskrevne, 
fra    Tromsø,  høiere    end    de    sikre    marine    (Naturen    1015,  pag. 
281 — 282';    vi   skal   ikke  her  gaa    mermere   ind   paa   den   samme- 
steds brukte,  noget  uheldige  anvendelse  af  betegnelsen  »Mijalinje« , 
heller  ikke  skal   vi  hefte  os  ved   begrepet    »stansninger  i   landels 
stigning«.     Paa  sine  steder  kan  man  nemlig  endnu    ogsaa   finde 
rester  af  strandmerker  fra  selve  ra-liden,  og  da  særlig  fra  dennes 
afslutningsfaser. 

Som  et  ledende  lerrasseprolil  for  del  Irondhjemske,  for  til  al 
begynde  med,  al  faa  et  lile,  orienterende  indblik  i  del  paa  mange 
steder  indviklede  terrasselandskap,  skal  vi  la  for  os  forholdene 
ved  Gaua  i  de  store  Tømme-terrasser:  — 

m.  o.  h. 

....  rapvs-ii'uHHiii 

—  ....  Mactra-niiH'oii 

\  Pholas-n'uH'du 

__  \  LilloriiHi-iiii'cdu 

—  ....  Portlandia-niiunii 

—  ...  .  Mylilns-niiu-dii. 

Pi\a  denne  maate  faar  vi  siraks  likesom  el  skelet,  ialfald  for 
de  terrassers  vedkomnuMide,  som  er  leldre  end  'r<i/)es-ninc(incl. 
og  vi  kan  med  lellut  indordne  f.  eks.  en  ra-kke  lerras.scr  i 
Slørenlrakten,  saaledes  ved  Sokncs  lOJ.rj  m.  o.  h.  og  KiO.j  m.  o. 
h.,  endskjout  der  her  ogsaa  lindes  inlermedia're  terrasser,  som 
f.  eks.  Skaarvold  s'«,:  m.  o.  h.  og  Hakken  7  1,.'.  in.  o.  h  Heller 
ikke  falder  det  vanskelig  al  indordne  Singaaslerrasscrnc.  lun 
holdsvis  19S,7  201,7  m.  o.  h.  og  1S2,h  m.  o.  h.  Hvor  man  har 
at   iiulordne   Kvashyllas  store,  fremlra'dende  og  bekjendle  terrasse. 


Elvelerrasse 

.  .    52 

Havlerrasse  . 

.   .     (J7,4 

— 

.  .107,8 

— 

.  .122 

— 

.  .125,«. 

— 

.  .145 

— 

.  .  1  (i4 

— 

.  .182,4 

— 

.   .100,-3 

266  p.  A.  øYEN  [1914 

ca.  172  m.  o.  h.,  synes  heller  ikke  Ivilsomt,  da  allerede  det  blotte 
utseende  karakteriserer  den  som  tilhørende  Portlandia-niveauet, 
altsaa  dannet  enten  som  en  grundtvandsbanke,  eller  til  et  noget 
senere  tidspunkt  i  dette  fremtrædende  niveaus  utviklingshistorie. 
At  den  ytre,  mere  jevne  del,  ca.  164  m.  o.  h.,  af  Kvashyllas  store 
terrasse  har  faaet  et  afpudsende  drag  af  Littorina-niveauets  bølge- 
skvulp er  meget  sandsynlig.  Niveau-pladsen  for  rulleslenster- 
rassen,  ca.  70  m.  o.  h.,  ovenfor  Horrig  kirke  synes  heller  ikke  at 
være  tvilsom,  saa  meget  mere,  som  vi  gjenfinder  det  tilsvarende 
terrasseniveau  ogsaa  like  i  nærheten  af  Trondhjem,  i  Nardo- 
terrassen,   70  m.  o.  h.  (Norges  geol.  unders.  Nr.   32,  pag.   120). 

Forulen  at  man,  mere  som  en  sjeldenhel,  som  ovenfor  nævnt, 
kan  gjenfinde  resier  af  slrandmerker  fra  selve  ra-tiden,  er  det 
mere  almindelig  at  støte  paa  de  store,  rikt  Fo/c/m-førende  ler- 
terrasser  fra  ra  tiden  og  efterfølgende  tids  dypere  vands  afsæt- 
ninger, saaledes  f.  eks.  den  store  Lundemo  terrasse,  55 — 80  m. 
o.  h.  Saadanne  terrasser  maa  da  heller  ikke  sammenblandes 
med  de  egle,  postglaciale  littoralterrasser.  Paa  sine  steder  kan 
vistnok,  paa  samme  maate  som  vi  saa  ved  Kvashylla,  en  saadan 
gammel  lerterrasse  ha  faat  en  marin  afpudsning  under  en  senere 
tid,  netop  som  den  holdt  paa  at  dukke  op  over  havet,  og  en 
saadan  afpudsning  gjør  sig  da  gjerne  gjeldende  som  en  utplane- 
ring,  en  nivellering.  Terrasselandskapet  i  Flaa,  i  omegnen  af 
Ler  station,  kan  betegnes  som  sa'rlig  repræsentativt  i  saa  hen 
seende.  Den  lave  dalbundterrasse  er  her  en  utpræ>get  overskyl 
ningsterrasse  (I,  41).  Derimot  har  man  her  tre  utprægede,  høiere 
liggende  terrasser,   nemlig:  — 

Kirke-terrassen 44, .5 —  63,2  m.  o.  h. 

Baardshaug-terrassen 98    — 102      — » — • 

Kirkeflaa  terrassen   132   — 164      — » — 

Dels  forholdene  ved  disse  terrasser  selv,  og  fornemmelig  en 
sammenlikning  med  terrasserne  i  den  nærliggende  Kalvella-dal, 
lar  formode,  at  grundlaget  for  samtlige  disse  terrasser  er  gamle 
)'oW;o-førende  lerterrasser  fra  ra-tid,  Mytilus-tid  og  Portlandia-tid, 
men  afnivelleringen  og  de  deraf  resulterte  afsiutningshøider  i 
den  sekundæMC  terrassedannelse,  enten  nu  denne  skyldes  erosion 
eller  akkumulation  eller  begge  dele,  viser  dog  ganske  bestemt, 
hvilke  postglaciale  niveau  formationer,  der  har  va'ret  medvir- 
kende, thi  ved  den  førstnævnte  skinner  Tapes-niveauet,  ved  den 
anden  Mactra-niveaiiet  og  ved  den  tredje  Littorina-niveaiiet  altfor 
tydelig  igjennem  til,  at  nogen  berettiget  tvil  kan  reise  sig,  derimot 
kunde  man  nok  reise  det  spørsmaal,  om  ikke  den  afsluttende 
afpudsning  af  sidstnævnte  og  førstnæ^vnte  terrasse  er  foregaat 
under  saa  motsat  klimatologisk  karakteriserte  tider  som  respek- 
tive Pholas-nweauets  og   Triina-niueauets. 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  267 

Forholdene  i  Kalvella  dalen  fører  os  imidlerlid  op  i  nok  en 
terrasse,  bestaaende  af  ler  i  bunden,  men  sand  og  grus  i  veksel 
som  afsluttende  terrassedannelsen  opad,  182 — ISS  m.  o.  h.,  altsaa 
saavel  i  bygning  som  høideforhold  en  dobbeltterrasse,  der  antyder 
en  niveau-oscillation  paa  denne  tid.  Det  er  denne  terrasse,  der 
har  været  betragtet  som  den  høieste  marine,  og  det  endnu  saa 
sent  som  i  1914  af  Vogt,  der  endog  har  korrigert  høiden  til 
ca.  184  m.  o.  h.  (Norsk  geol.  tidsskr.  B.  III,  No.  1,  pag.  15). 
Imidlertid  har  jeg  foruten  de  allerede  tidligere  offentliggjorte 
høidemaalinger  inden  denne  egn  (I,  41 — 58  &  II,  83 — 102)  ogsaa 
ved  et  par  senere  anledninger,  1912  &  1915,  anstillet  endel  sup- 
plerende aneroidmaalinger  inden  dette  omraade  og  nærmeste 
omgivelser. 

Sommeren  1912  observeredes  med  to  forskjellige  aneroid- 
barometre 5.  august  følgende:  — 

2"   p.  m.  Terrasse  NV.  for  Langevand 746,8  mm.  748,2  mm. 

2^^     —     Langevand 748,6      »     750,o     » 

225     —     Terrasse  NV.  for  Langevand  ....    746,4      »      748,o     » 

2^*^     —     Langevand 748,2     »      749,8     » 

235     —     Terrasse  NV.  for  Langevand  ....    746, i      »     748, o     » 
2  45     —     Skraanende  terresse  NV.  for  Lange- 
vand       744, fl      »      746,2     » 

9  50     —     Terrasse  NV.  for  Langevand  ....    746, i      »     748, o     » 

3^°     —     Langevand 747,9     »     749,8     » 

8*^     —     Fremo-terrassen 747,2      »      749, i      » 

5'''      —     Ler  station 759, o     »      760,8     » 

5^"^     —         — —        759,0      »      760,9      » 

Indforer  vi  her  det  korresponderende  barometertryk  og  den 
korresponderende  lufttemperatur  for  Trondhjem  og  beregner  efter 
den  af  mig  tidligere  benvttede  formel 

H^  =  (N  4-  n)  (1   +  , oljo)  (T  +  t) 
(cfr.  Arch.   for  Mathm.    &  Naturvid.   H.  XXV,  Nr.  4,  pag.  4\  saa 
faar  vi,  idet  samtidig  baroineteikorrektionen  indføres:  — 
Langevand   h  =^  Ler  station  h   -|-   149, r.  m..  .  .    ^=  173, n  m.  o.  h. 
Terrasse  NV.  for   Langevand  ^^  Langevand   + 

23,2  m ' =  197,1       — 

Skraanende  terrasse  XV.  for  Langevand =  214,5       — 

l-'remo-lerrassen ^^182         — 

Vi  ser  saaledes  her  en  meget  god  ovcreiisslenimelse  mellem 
liøiderne  af  deti  marine  grænse  |)aa  delle,  sled  bestemt  ved  ler 
rassen  NV.  for  Langevand,  og  den  i  del  ibregaaende  anforle  fra 
Tømmelerrassen. 

Da  jeg  isomniei-  igjen  passerede  Lange\and,  henyllede  jeg  |)aany 
anle(hiingen  lil  al  anslille  endel  observalioner  med  de  samme  to 
aneriodbaromelre.      Sainlidig    hadde    jeg    ogsaa    anledning    lil    al 


268  1'-  A.  øYEN  [1914 

foreta  liknende  iaktlagelser  i  omgivelserne  af  Selbusjøen,  hvorfor 
ogsaa  disse  observalioner  medtas  paa  samme  sted  for  oversiktens 
skyld.     Disse  observalioner,  utført  19^3 5,  viste  følgende:  — 

T^"'  a.  m.  Terrasse  nær  Lien,   Selbu 739, i  mm.  738, o  mm. 

745     _     Vei  nær  Hyltebak  bro 741,4     »      740,o      » 

750     —     Terrasse  nær  — » —      738, s     »     736, g     » 

755     —  — » —  — » —      738, .s     »      736,6     » 

8^       —     Vei  nær  — » —      741,4      »      740,o     » 

9°      —     Selbusjø,  niveau 743, 1      »     741,9     » 

910     —  — »—  743,1      »      741,8      » 

11°      —  — » —  743,8      >     742,5     » 

1220  p   ,-n  _» —  744^0      >      743,0     » 

12^0     —     Brøttum-terrassen 742,9     »      741,8     » 

315     —     Terrasse  NV.  for  Langevand  .  .  .    742, o      »      740,3     » 

325     —     Langevand 744, o      »     742,4     » 

330     —     Terrasse  NV.  for  Langevand  .  .  .    742, 1      >^      740,3     » 

3^^     —     Langevand 744, 1      »     742,o      » 

5 10     —     Kalvellas  utspring 749,0      »      748,4      » 

7-0     —     Ler  station 758,]      »      758, o      » 

Beregnes  disse  observationer  henført  til  Selbu.sjøens  nivellerte 
niveauflate  og  Ler  station,  saa  faar  man  følgende:  — 

Terrasse  nær  Lien,  Selbu 200  m.  o.  h. 

Vei  nær  Hytlebak  bro 175     — » — 

Terrasse  nær  Hyttebak  })ro 210     — » — 

Brøttum-terrassen 173     — ■» — 

Terrasse  NV.  for  Langevand 196,9  — » — 

Langevand 173     — » — 

Kalvellas  utspring 116     — » — 

Beregnet tilLerst.fandtesLangevand  173, 90g  Kalvella  118, o  — »- — 

Overensstemmelserne  er  saa  gode,  som  man  ved  hjelp  af 
almindelige  aneroidbarometre  kan  gjøre  regning  paa.  Og  den 
»marine  grense«,  eller  i  dette  tilfælde  Mytilus-niveaiiets  øvre  grense- 
linje,  kan  derfor  betraktes  som  temmelig  godt  bestemt  for  Lange- 
vandsomraadet.  Fra  Selbusjøens  nærmere  omgivelser  kan  imid- 
lertid ogsaa  tilføies  en  med  de  samme  to  aneroidbarometre  utført 
observationsrække  3.  august  1912:  — 
12  0    ^  j^^    Elveniveau  nær  Svebakken  ....    751,))  mm.  752,6  mm. 

12^0  p.  m.  Svebak-lerrassen 750, o     »     751, o     » 

12 '5     —     Elveniveau  næ^'  Svebakken   ....    751,6     »      752,3     » 

1235     —     Brøttum-terrassen 749,9      »     751,o     » 

10      —     Terrasse     mellem     Brøttum     og 

Grindstad .' .    149,2     »     750,4     » 

1  ^^     —     Grindstad-terrassen 749,0  750,o     » 

1^0     —     Dalside  terrasse  mellem  Grindstad 

og  Stigen 746, 1  747,7      » 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  269 

1 '^^  p.  m.  Vandskille  i  Stigen 740,9  mm.  741,8  mm. 

2*^      —      ludstu — Eggen-lerrassen   748, o      »     749, o     » 

230     —     FossiH'ørende  ler  ved   Haugum  .    755, o      »      756, o     » 

420     —     By-terrassen 752, o     »     753, o     » 

720     —  — »—        751j     »     752,3     » 

Tt^^     —     Høidetop  nær  By 747,o     »     748,o     » 

8°      —     Svakt  lUformel  terrasse  ved  By.    749, 1      »     750, 1      » 

§25     —      By  terrassen 751,i      »      752,3      » 

Indfører  man  lier  de  korresponderende  korrektioner  og  utfø- 
rer  den  almindelige  beregning,  idet  man  erindrer,  at  elveniveauet 
ved  Svebakken  er  nivellert  159  m.  o.  h.,  saa  faar  man  følgende: 

Elveniveau  ved   Svebakken,   Nivell.-H 159  m.  o.  ti. 

Svebak  terrassen 177     — » — 

Brøttum  terrassen 178     — » — 

Terrasse  mellem  Grøltum  og  Grindstad 185     — » — 

Grindstad-terrassen 187     — » — 

Dalside  terrasse  mellem  Grindstad  og  Stigen 212     — » — 

Vandskille  i   Stigen 277     — » — 

Eidstu — Eggen  terrassen 197     — » — 

Fossillindested  ved   Haugum 119     — » — 

B\'-terrassen 159,5  — » — 

Høidelop  nær  By 215     — » — 

Svak   terrasse  nær  B\' 182,'  — » — 

Til  sammenligning  med  denne  sidste  kan  anføres  et  par  maa- 
linger,  som  jeg  hadde  anledning  til  at  anstille  19yi5  for  nærmere 
at  forsøke  den  øverste  terrassegrense  bestemt  inden   denne   egn: 

10 •^•''  a.  m.   By-terrassen 747,3  mm,  746, 1  mm. 

11'*''     —      Øvre  terrassegrense 748,6      »     742,3 

12°      —       Nedre  —  744.0      »      743,i      » 

12''^"  p.  m.    By-terrassen 747, o      ^      746,1      » 

Beregnes  dette,   saa   faar   man: 

Øvre   terrassegrense 199, n   m.   o.   h. 

Nedre  --  ' 195.4      — >^  — 

Kontrolbestemmelse  og  sammenligniugsmateriale  erholdes  end- 
videre gjetHiem  de  observationer,  som  jeg  hadde  anledning  til  al 
anstille  inden  denne  egn  og  tilgrensende  saml  ogsaa  noget  mere 
I  jern  I  liggende  slrøk  16.  &  \>>.  august  isommer.  Disse  observationer 
utfort   med   de  samme   lo  aneroidbarometre  var  følgende:   — 

]'.>'„' 15,     9'''  a.  m.   Aa  terrassen    746, 1  mm.  74(>.o  mm. 

11  •'"       -       Veiskil  terrassen.  Lokken   74.S,:s  ()4S,-j 

—  7^^  p.    m.  Heimdal   slation 748,8      ^      74S,i 

—  72-,     „      Sjolen  terrassen  .  244,!>      >      74:^>,o      ^ 

—  7''"      -        ■  .  .  744,'.!  7-1  :*,.'..      ■ 

—  -j ir>     —       Tanheim  terrassen 74(),j  744,4      » 

—  11 '"      —       Bv  terras.sen 74S,o      -      746,0      » 


270  P.  A.  ØYEN [1914 

19^g®15,    3-°  p.  m.  By  terrassen 742,4  mm.  741,6  mm. 

—  5°      —      Nordset-terrassen 741, i      »     740,i      » 

—  8°      —      Heimdal  station 743,8      »     742.2     » 

Beregner    man    nemlig    med     korresponderende    verdier   paa 

sedvanlig  maale  disse  observationer,  saa  faar  man  : 

Aa  terrassen   174      m.  o.  h. 

Veiskil  terrassen.  Løkken 144,7     — » — 

Sjølen-terrassen   187        — ^»- — 

Tanheim-terrassen 182,9     — » — 

By-terrassen 154,4     — » — 

Nordset-lerrassen 161,4     — » — 

Til  sammenligning  og  kontrol  igjen  for  endel  af  disse  sidste 
maalinger  kan  medtas  resultatet  af  endel  observationer,  som  jeg 
anstillede  paa  strækningen  Heimdal  station  til  Fjerheimsfossen 
2.  august   1912: 

9^^  a.  m.  Heimdal  station 738.2  mm.  738,2  mm. 

IQ20     —     Kvenild,  moræneryggen 736,1      »     736, i      » 

10^^     —     Sjølen-terrassen ...    734, i      »      734,1      » 

1115     —     Vandskillet,  Sjølen 731.4     »     731,4     » 

lli5     —     Tanheim-terrassen   735,6     »     735,6      » 

2^*^  p.  m.  Fjerheimsfossens  fot 745,3     »     746,3     » 

533     —     Tanheim-terrassen 743, o     »     744, o     » 

Indføres  nemlig  her  de  korresponderende  iagttagelser  og  nød- 
vendige korrektioner,  saa  faar  man  følgende: 

Kvenild  moræneryg 169,4  m.  o.  h. 

Sjølen-terrassen 195,2     — » — 

Vandskillel,  Sjølen 229       — »— 

Tanheim-terrassen 155,9     — » — 

Fjerheimsfossens  fot 83, .5     — » — 

Der  maaltes  ogsaa  en  terrasse  ved  Sjølen  168.8  m.  o.  h.,  et 
resultat,  man  ogsaa  naar  til  ved  at  maale  differentsen  mellem 
Tanheimterrassen  155,9  m.o.  h.  og  Sjolenterrassen,  nemlig  12,3  m., 
hvilket  gir  168,2  m.  o.  h.  for  Sjolenterrassen. 

Sommeren  1912  foretok  jeg  endel  undersøkeiser  og  utførte 
endel  høidemaalinger  i  omgivelserne  af  den  nordøstlige  del  af 
Snaasenvandel.  Der  observertes   -J" :  — 

90  a.  m.   Snaasenvandet 771,:^.  mm.  771,4  mm. 

940     —     Fossilførende  terrasse  nær  Snaasen 

kirke 764,4      »     764,4       » 

l^'p.  m.  Fossilf.  terrasse  nær  Snaasen  kirke  763,6     »     763,8       » 
1^°     —     Top,  6 — 7  m.  over  Snaasen  kirke  763, o     »     763,2       » 

215     —     Terrasse  øst  for  Krogsgaard 763,8      »     764, o       » 

30      —     Prestmo-terrassen 764,4     »      764,7       » 

5^-^     —     Terrasse,  syd   for  Hemveg 754,6      »     754,2       » 

550     —     20  m.  bred  planlerrasse  s.  f.  Hemveg  754,0      »     753,6       » 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  271 

6^°  p.  m."20m.  bredplanleirasse  s.f.  Hemveg  754, o  mm.  753,r,    mm. 
6^5     —     »Marin  grense  ,  syd  for  Hemveg. 753,6     »     753,2       » 

750     —     Terrasse  øsl  for  Krogsgaard 764, o     »     764, o       » 

80      —         —  — » —  764,0     »     764,0        » 

gso     —     Snaasenvandet 770, 1      »     770, 1       » 

Beregnes  disse  observationer  med  indførelse  af  de  nødvendige 
i<orrektioner,   faaes:   — 
Fossiif.  terr.  nær  Snaasen  i<irke  =  Snaasenvand  -1-  78  m. 

=  102  m.  o.  h. 
—  »  — » —  =;  Ca.  Snaasen   kirke,  H. 

=  102  — 
Terrasse,  Krogsgaard  =^  Terr.  Snaasen  kirke  -i-  2m.  =  100  — 
Preslmo-terrassen  ^  Krogsgaard  terrassen  -f- 7,3  m.  =  92,7  — 
Terrasse,  Krogsgaard  =  Snaasenvandet  -|-  68,4  m.  =  92,4  — • 
Prestmo-terrassen  =  Krogsgaard-terrassen  -r-  7, s  m.  ^  85, 1       — 

Krogsgaard-terrassen  (middel) 96,2       — 

Prestmo-terrassen  (middeD 88,9       — 

Terrasse  s.  f.  Hemveg  =  Krogsgaard-terrasse  4"  108,2  m. 

=  204,4       — 
Planlerrasse,  Hemveg  =  Krogsgaard-terrasse  -j-  115, 1  m. 

=  211,3       — 
»Marin  grense  ,   Hemveg  ==  Krogsgaard-terrasse 

+  119,6  -=  215,8       — 

Tiltrods  for,  al  ovenstaaende  høidemaa linger  kun  grunder  sig 
paa  aneroidobservalioner,  bar  jeg  dog  foretrukket  at  benytte  den 
fundne  bøide  102  m.  o.  h.  for  Snaasen  kirke,  fremfor  den  paa 
rektangelkartel  angivne  93  m.  o.  b.,  da  jeg  ikke  bar  kunnet 
bringe  med  sikkerbel  i  erfaring,  paa  bvilken  maale  denne  sidst- 
nævnte verdi  er  bestemt.  Den  som  marin  grense  betegnede 
terrasse  er  kun  ganske  svakt  fremtrædende  og  betegner  vel  som 
saadan  ikke  egentlig  den  bøieste  slrandlinje,  der  ligger  lidt  lavere, 
men   bølgeskvulpets   bøieste   indvirkning. 

Af  de  her  ulførle  maalinger  ser  man.  at  Langevandels  terrasse 
niveau,   paa   (nergangen   fra   Klælni  til   Ler  station,  ikke  som  lid 
ligere  antal  ulgjør  egnens    marine  grense  ,  der  i  saa  tilfælde  for 
resten  vilde  falde  ut  af  omgivelsernes  temmelig  reguhere  fordeling 
af  de   bøieste  slrandlinje  fa'nomener.      Tbi   over  det    174  m.  o.  b. 
liggende  I^angevand    luever  sig   mol    nordvest   for  vandel  en  tem- 
melig slor  terrasse  endnu  vel  2:')  m.  over  dets  niveaullale.    Denne 
store  og  utpiiegede    terrasse    bar   saaledes    undgaal    opmerksom 
beten,    lillrods    for,    al    den   viser  en    15 — :i(>   m.    bred.  bori/ontal 
lerrassellate,  kanske  paa  sine  steder  endog  større  bredde;  einstapen, 
Ptcris  (KfuiliiKi   L.,    vokser   her   frodig,  som  for  al  Ira-kke  opmerk 
somhelen    hen    paa.  al   her  noget    foreligger,  st)m   ei-   xerd  at  kegge 
merke   til.    Den    \i(le  og   vakre  lerrassi'llale  har  her,  som    saa  ofte. 


272  p.  A.  øYEN [1914 

været  de  bygdenationale  veibyggere,  eller  kanske  rettere  veifindere, 
en  god  ledetraad  og  hjelp  gjennem  den  tætte  skog,  som  vel  i 
tidligere  tider  har  hat  ikke  saa  lite  af  urskogens  præg;  utover 
terrasseflaten  ligger  saadd  blokke,  og  i  den  indre  del,  mot  den 
temmelig  brat  opstigende,  morænedækkede  dalside,  er  utviklet  en 
fremtrædende  erosionskant,  der  tillater  at  bestemme  terrassens 
høide  noksaa  nøiagtig.  Denne  terrasses  høide,  197,1  m.  o.  h., 
ser  vi  forresten  stemmer  temmelig  nøie  overens  med  den  høide, 
vi  for  Mytihis-niveauet  kjender  ogsaa  fra  andre  dele  af  vort  om- 
raade.  Endnu  noget  høiere,  214 — 215  m.  o.  h.,  fmder  vi  nok 
en  skraanende  terrasseflate,  som  ogsaa  har  sine  analogier  paa 
andre  steder,  men  hvis  egentlige  betydning  endnu  ikke  kan  sies 
at  foreligge  helt  utredet;  var  det  et  enkelt  fænomen,  kunde  man 
gjette  paa  en  lateral  glacio-lakustrin  oprindelse,  men  selve  fæno- 
menet, med  de  mindre  vel  utformede  og  mindre  tydelig  frem- 
trædende terrasserester,  er  af  en  altfor  almindelig  art  til  at  kunne 
forklares  som  et  lokalfænomen,  og  vi  skal  derfor  komme  tilbake 
til  disse  merkelige  forhold  under  behandlingen  af  Portlandia- 
niveaiiets  afsætninger.  Her  ved  Langevandets  nordvestlige  side 
har  denne  høiere  liggende  terrasserest  en  skraanende  flate,  medens 
dalsiden  er  temmelig  brat,  saavel  ovenfor  som  nedenfor  selve  ter- 
rassen. Omgivelserne  af  Selbusjøen  er  temmelig  barske,  med 
fjeld  og  skog.  Det  er  læmorænen  og  sidemorænen,  som  særlig 
afgir  jordbund  for  veksterligheten  mellem  de  fremstikkende  knau- 
ser,  saavel  for  skogen  som  for  det  spredt  dyrkede  terræn;  i 
sidedalene,  f.  eks.  Haanaadalen,  er  ophopningen  af  en  saadan 
residualmoræne  tildels  noget  rikeligere.  Terrassedannelser  er  til- 
baketrængl,  saa  kun  her  og  der  antydninger  sees,  og  da  gjerne 
i  lavere  niveau  over  sjøen,  som  f.  eks.  ved  Renaaen,  med  eien- 
dommelig  lave  elvemundingsomgivelser,  hvor  et  par  gaarde  har 
faat  plads.  Anderledes  er  forholdet  ovenfor,  øst  for  sjøen,  hvor 
de  utstrakte  terrassedannelser  afgir  plads  for  en  temmelig  rik 
bebyggelse.  Saaledes  har  man  smukke  terrasser  paa  begge  sider 
af  elven,  ved  Hoem  og  Morset  paa  nordsiden  samt  Klegset  og  Kul- 
set paa  sydsiden;  disse  utpræ^gede  terrasser,  der  hæver  sig  over 
den  ellers  lave  og  flate  dalbund,  er  temmelig  vedholdende  op 
over  dalen,  —  man  kan  følge  dem  i  flere  trin,  ialt  fire  mere 
fremtrædende.  Det  kan  muligens  hænde,  at  den  af  mig  angivne 
lerrassehøide  ved  Hyttebak  bro  er  noget  høi,  da  jeg  ikke  har 
hat  anledning  til  at  kontrollere  den  ved  gjentagne  korrelations- 
maalinger.  Men  høiden  stemmer  ganske  godt  med  andre  steder 
inden  Trondhjemsfeltet,  idet  vi  kun  skal  erindre,  at  fra  det 
maalte  sted  paa  terrasseflaten  hæver  denne  sig  endnu  en  to— tre 
meter  mot  den  indre  brytningskant.  Længere  oppe  trækker  dalen 
sig    trangt    sammen,    men    endnu    ved    Rolset    og   Stokke  angir 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET  273 

Helland  terrasser,  i  høiden  198  m.  o.  h.  (Beskrivelse  over  søndre 
Trondhjems  amt,  II,  pag.  437).  Det  kunde  i  denne  forbindelse 
være  verdt  at  gjenerindre  om  de  talrike  og  vakre  marleker  som 
er  fundet  ved  Nea  (II,  101),  og  de  har  jo  sin  betydning,  selv  om 
det  her  endnu  ikke  er  lykkedes  at  finde  fossiler  i  dem;  thi  i 
saadanne  marleker  findes  jo  fossiler  paa  en  mangfoldighet  af 
steder,  —  vi  erindre  kun  f.  eks.  Collett:  »Glaciale  Mergelknollen 
mit  Fischrest  Einschliissen  aus  Beiern  im  nordlichen  Nor\vegen» 
(Tromsø  museums  aarshefter,  III,  pag.  96 — 104,  og  Zeitschrift  fiir 
die  gesammten   Naturwissenschaften,   B.  53,   1880,  pag.  839). 

Som  allerede  tidligere  berørt  er  overensstemmelserne  med 
hensyn  til  Mijtiliis-iuiH'aiiets  høidemaksimum  saa  gode,  som  man 
ifølge  de  brukte  maaleredskaper  kan  vente.  Terrasserne  ved 
Langevand,  Lien,  Eidstu — Eggen,  By  og  Sjølen  kjendetegner  sig 
som   tilhørende  et  og  samme,  temmelig  skarpt  uthævede  niveau. 

At  vi  ved  overgangen  fra  Heimdal  til  Klæbu  like  ved  passet 
i  Sjølen,  229  m.  o.  h.,  finder  en  ganske  liten  terrasse,  eller  kanske 
rettere  terrasseret  moræneresi,  like  øst  for  passet  og  i  høide  med 
dette,  indtil  en  halv  meter  lavere,  er  vistnok  et  fluvioglacialt  fæ- 
nomen, som  vi  først  og  fremst  ikke  maa  sammenstille  eller  sam- 
menblande med  den  marine  grense  for  Mytiliis-niueauets  vedkom- 
mende, men  som  vi  heller  ikke  maa  sammenstille  med  de  oven 
for  nævnte,  i  nær  tilslutning  til  nævnte  niveaus  maksimumsgrense 
paa  sine  steder  optra>dende,  noget  høiere  liggende  terrasseresier. 

Foruten  terrasser  af  den  her  nævnte  fluvio  glaciale  art,  som 
tilsynelatende  ofte  kan  gripe  forstyrrende  ind,  har  man  andre, 
som  tildels  er  endnu  vanskeligere  at  klare,  nemlig  saadanne  af 
glacio-marin  arl.  Og  her  er  det  som  regel  kun  fossilfund,  der 
med  sikkerlu'l  kan  lede  ul  af  labyrinten.  En  lerlerrasse  af  denne 
gruppe  kan  nemlig  ved  en  senere  forandring  i  slrandlinjens  stilling 
bli  uisat  for  mange  forandringer:  erosion  og  utvaskning,  uljevning 
og  paabygning.  Og  ofte  svarer  da  det  faunistiske  indhold  slet 
ikke,  eller  kun  meget  daarlig  med  terrassens  tilsynelatende  plads 
i  niveau  ra'kken.  Den  ulstrakle  og  jKia  liere  steder  saa  ri  kl  fossil- 
førende lerlerrasse  i  omgivelserne  af  Ler  station  er  vistnok,  lillrods 
for  al  senere  omsæ*tninger  og  afpudsninger  har  fundet  sled  under 
forskjellige  senere  tidsafsnit,  i  sin  grundvold  at  henføre  lil  samme 
afsætning  som  den  Porlhuidia-fovvnde  terrasse  ved  (iaua.  I'^ornes- 
odden  er  muligens  noget  yngre  og  horer  vel  forsaavidl  sammen 
med  Kvaallerrassen,  der  hoiere  op  synes  at  gaa  over  i  dalbunden, 
hvorfor  de  fossilforende  led  af  denne  terrasse  her  muligens  skulde 
være  at  soke  under  elvens  niNcau  Derimot  er  vistnok  den  fossil- 
førende lerterrasse  ved  Lundcnu)  leglverk  igjen  at  sammenstille 
med  Ler  leirassen.  Like  undei-  del  nu'rkelige  ai'skalningslag  med 
Porthimlid  Icnlicuhi  ved  Lundemo  leglverk  stod  en  blaagraa,  meget 

18 


274  p.  A.  øYEN  [1915 

fin  og  ganske  lite  finl  sandel  ler,  der  bruser  svakt  for  HCI. 
Del  øversle  Portlandia  førende  ler  paa  delle  sled,  likeledes  ganske 
finl  og  ganske  lile  linl  sandel,  af  hlaagraa  lil  gulgraa  farve,  viste 
ogsaa  svak  brusning  for  HCI.  Derimol  visle  del  blaagraa,  finl 
sandede  ler  med  Portlandia  arctica  ved  Sagebak,  nær  Ler  slalion, 
en  noksaa  slerk  brusning  for  HCI. 

Allerede  under  forbifarlen  paa  jernbanen  ser  man  ved  Sings 
aas  slalion,  175  m.  o.  b.,  lerrasser  hæve  sig  vel  20  m.  over  sla- 
tionen, allsaa  noget  mere  end  195  m.  o.  h.,  hvilket  ogsaa  stad 
fesles  ved  den  delaljerle  undersøkelse  paa  stedet.  Straks  sydøst 
for  stationen  ser  man  her  ved  jernbanelinjen  underst  laget  sand, 
grovere  og  af  middels  kornstørrelse,  og  derover  kommer  saa  i 
terrassens  liøide,  indtil  fem  meter  lavere,  rullestensgrus  med  rulle- 
stene iblandt.  Jeg  skulde  være  tilbøielig  til  at  forklare  sandaf 
sætningen  som  tilhørende  ifølge  sin  oprindelse  Mytilus-niveauets 
maksimum  af  jordskorpens  nedsynkning  paa  dette  sled,  og  at 
derover  kommer  rullestensgruset  med  rullestene  som  en  afsætning 
tilhørende  Mytilus-niveauets  afslutning.  Al  der  selv  ved  slemning 
af  medbragte  prøver  fra  Singsaas  ikke  har  lykkedes  at  finde  nogen 
fossiler,  spiller  i  denne  forbindelse  ingensomhelst  rolle,  da  ter- 
rassesammenhængen er  saavidt  kontinuerlig;  vi  maa  kun  erindre, 
al  i  disse  trangt  indgaaende  fjorde  har  vandel  efter  al  sandsyn- 
lighet  hal  en  temmelig  brak  karakler,  og  da  kan  vi  lil  sammen- 
ligning lænke  paa  forlioldene  f.  eks.  i  de  i  det  ferske  Østersjø- 
vand  afsatte  sedimenter,  hvor  ogsaa  fossiler  som  regel  mangler. 
Fra  den  vakre,  noget  utvaskede  moræneryg  ved  Kvenild  har 
man  en  vakker  utsigl  over  en  større  del  af  nedre  Guldalen, 
særlig  Melhus,  og  man  ser  her  paa  begge  dalens  sider  de  store 
lerterrasser,  der  vistnok  med  sikkerhel  er  at  henføre  til  Port- 
landia-niveauets  tid.  Men  over  denne  store  og  smukt  fremlra'dende 
terrasse  sees  en  langt  svakere  og  mindre  fremtrædende,  tildels 
temmelig  brudt,  men  dog  ogsaa  paa  sine  steder  ganske  sammen- 
hængende, som  derfor  ikke  godt  kan  tilhøre  nogen  anden  tid  end 
Mytilus-nioeauet.  Lavere  end  de  store  Portlandia-niueauets  lerter- 
rasser kommer  flere,  lavere  trin,  der  dog  ofte  tildels  er  meget  lite 
fremtrædende,  idet  erosion  og  utglidning  tildels  har  virket  tem- 
melig ødelæggende.  Den  store,  vide  dalbund  er  imidlertid  meget 
vakker. 

Som  allerede  i  del  foregaaende  omhandlet,  grupperer  de  mange 
bestemmelser  af  Mytilus-iiii)enuets  grense  i  den  nordenfor  Støren 
liggende  del  af  Guldalen  sig  om  199  m.  o.  h.  (I,  30)  og  197  m. 
o.  h.  (I,  89).  Længere  imol  syd,  og  længere  imot  øst,  likesom 
ogsaa  længere  imol  nord,  synes  denne  grense  al  slige  endel.  Der 
fandtes  saaledes  ved  Singsaas  201,7  m.  o.  h.  (I,  16),  og  i  Selbu  fand- 
tes jo  forulen   193  m.  o.  h.  (II,   102)  ogsaa  høiere   liggende,    som 


Nr.  6]  KVARTÆR-STUDIER    I   TRONDHJEMSFELTET  275 

ovenfor  omtalt.  Forholdene  omkring  Follasjøen  har  stillet  sig 
noget  uklare  og  tilsynelatende  molslridende,  tiltrods  for  de  talrig 
utførle  maalinger  (II,  108 — 116;.  Der  fandtes  her  til  at  begynde 
med  forhold,  som  tydet  paa,  at  den  maritie  grense  var  at  søke 
omkring  170  m.  o.  h.  Der  maaltes  saaledes  ved  Sandsætervolden 
terrasser  ved  164,4 — 169,2  m.  o.  h.  (II,  108),  Buvasli  161,6  m.  o.  h. 
(II,  111)  og  164,4  m.  o.  h.  (II,  112),  Fostrøen  164,4  m.  o.  h.  (II, 
112),  og  paa  samme  sted  forskjellige  strandmerker  162,6  m.,  167,6 
m.  og  168,1  m.  o.  h.  (II,  114).  Strand  volde  maaltes  ved  Buvasli 
166,4  m.  o.  h.  (II,  114)  og  Fosmoen  166, y  m.  o.  h.  (II,  114).  Ved 
Eggen  maaltes  terrasseflate  166,9  m.  o.  h.  (II,  115),  likesaa  ved 
Folla  gaard  162  m.  o.  h.  (II,  116\  i  Krogeldalen  167  m.  o.  h. 
(II,  116)  og  op  mot  Mostadverket  164.4  m.  o.  h.  (II,  116).  De 
tilsvarende  fossilfund  inden  denne  egn  var  meget  interessante  og 
synles  at  gi  forklaring  paa  enkelte,  eiendommelige  forhold,  men 
senere  undersøkeiser  har  vist,  at  her  mangler  endnu  et  ganske 
betydelig  detailarbeide,  førend  forholdene  kan  belegnes  som  li! 
fredsstillende  u tredel. 

Det  var  nemlig  paafaldende,  hvorledes  der  inden  denne  Irakl 
maatle  ha  været  et  særegel  depressionsomraade.  hvis  foriiol 
dene  skulde  forklares  paa  først  antagne  maale.  De  senere 
undersøkeiser  har  .som  berørt  antydet,  at  forholdene  har  utviklel 
sig  paa  en  noget  anden  maale,  men  disse  undersøkeiser  har  ikke 
været  omfattende  nok  lil  at  klargjøre  denne  ul vikling;  navnlig 
trænges  endnu  liere  lerrassebeslemmelser  og,  kanske  fremfor  nogel 
andet,  nye  fossilfund,  der  distinkt  kan  vise  os  faunaens  ulvikling 
inden  delte  rigtignok  centrale,  men  dog  paa  mange  maaler  eien- 
dommelige omraade,  betinget  i  den  tidligere  fjordarms  ret  sær- 
egne  bundrelief. 

Der  fandtes  nemlig  ved  Faggen  terrassespor  i  høiden  187  m.o.  h., 
medens  ti  meler  høiere  op  bundmorænen  kom  lilsyne  i  uforandret 
form  (II,  115).  Og  ved  Follasjøen  maaltes  endog  en  svakt  frem 
trædende  terrasse  203,4  m.  o.  h.  (II,  117).  Og  delle  samtidig  med, 
al  del  ikke  fjernt  liggende  .lervan  ved  Jonsvandet  fandtes  al  ligge 
|)aa  en  terrasse  182  m.  o.  h.,  medens  i  omgivelstTiie  af  nævnte 
indsjø  fandtes  terrasser  i  holden  li):')  m.o.h.  (II,  KU.  Det  er  jo 
nok  ogsaa  mulig,  al  de  ret  karakteristiske  bundforhold,  nu-d  mere 
eller  mindre  afslengte  bassiner,  har  begunstiget  oplneden  af  relikt 
kolonier,  saa  forrykningen  af  de  biologiske  forhold  ikke  netop 
har  behøvet  at  være  saa  stor  som  den  tilsynelaleiule  forrykning 
i  de  geodynamiske.  Ved  l'lstad  i  Stjordalen  fandtes  nemlig  for 
ulen  ulviklede  terrasser  i  høiden  l.')U,s  m.  o.  h.  (11,  liWt  og  Kit; 
m.  o.  h.  (II.  131),  168,.s  m.o.h. (II,  130)  og  16i).r.  m.o.  h.  il,  13(»i 
ogsaa    spor  af  terrasser   i    hoiden    17S,,-,   m.o.h.     II.    1  :'.0  ,    uten   at 


276 p.  A.  øYEN [1914 

dog  hiltil  mere  utsliakle  undersøkeiser  har  kunnet  fastsætte 
forlioldet  mellem  de  to  sidst  omhandlede  omraader. 

Det  er  derfor  af  betydelig  interesse,  at  det  høiere  oppe  i  Stjør- 
dalen,  i  Meraker,  har  lykkedes  at  følge  den  marine  grenses  spor 
videre.  Ved  Brenna  maaltes  nemlig  en  stor  terrasse  196,4  m.  o.  h. 
(II,  132)  og  ved  øvre  Brenna  en  mindre  terrasse  198,7  m.  o.  h. 
(II,  133),  medens  i  nærheten  af  Meraker  station  de  øverste  ter- 
rasser fandtes  at  ha  en  høide  af  200,8  m.  o.  h.  (II,  132).  Ved 
Hallem  i  Værdalen  satte  jeg  i  sin  tid  de  øverste  terrassers  høide 
til  168,2 — 171,2  m.  o.  h.  (II,  166),  uten  at  jeg  her  senere  har  havt 
anledning  til  at  anstille  mere  indgaaende  undersøkeiser  med  hen- 
syn til,  hvorledes  forholdet  i  saa  henseende  stiller  sig  for  Vær- 
dalsomraadet.  En  antydning  om  forholdet  mellem  Sljørdalen, 
Værdalen  og  de  nordenfor  liggende  distrikter  faar  man  imidler- 
tid ved  at  sammenholde  resultaterne  af  de  utførte  maalinger  i 
Meraker  og  Snaasen.  Fra  Hemvegpladsen  i  Snaasen  angav  jeg 
allerede  ved  en  tidligere  anledning  en  utpræget  terrasse  181  m.o.h. 
(II,  188),  medens  den  øverste  havgrense  sattes  til  200 — 210  m.o.h. 
(II,  188).  Senere  undersøkeiser  inden  dette  omraade  har  imidler- 
tid, som  i  det  foregaaende  omtalt,  ført  til  fastsættelsen  af  en 
fremtrædende  terrasse  syd  for  Hemveg  i  høiden  204,4  m.  o.  h., 
med  en  utviklet  planterrasse  i  nærheten  211,3  m.  o.  h.,  medens 
endnu  bølgeskvulps  indvirkning  kunde  spores  215,8  m.  o.  h. 

Vi  har  forsaavidt  erholdt  ialfald  en  oversigt  over  de  isosta- 
tiske forhold  over  den  indre  eller  østlige  del  af  Trondhjems- 
fjordens  omgivelser  paa  Mytihis- niveauets  tid.  Vi  er  idetmindste 
kommet  saa  langt,  at  vi  har  opnaaet  en  erkjendelse  af,  at  hvad 
der  tidligere  blev  betragtet  som  den  øverste  havgrense  inden  dette 
omraade,  de  store  lerterrassers  niveau,  blir  at  forlægge  til  en 
senere  tid.  Det  vilde  nu  ha  sin  store  interesse  at  følge  fæno- 
menet videre  mot  vest,  ut  mot  de  mere  perifere  dele  af  omraadet. 
Men  her  blir  de  paalitelige  iagttagelser  endnu  mere  mangelfulde. 
Naar  der  saaledes  f.  eks.  tidligere  har  været  angit  som  marin 
grense  for  Meraker  bruk  191  m.  o.  h.,  for  Hommelvik  120 — 160 
m.  o.  h.,  for  Ranheim  154  m.  o.  h.  og  for  Sladsbygden  140  m.o.h., 
saa  har  vi  ialfald  nu  erholdt  en  oversigt,  der  gir  os  midler  i 
hænde  til  at  bedømme  værdien  af  den  slags  bestemmelser.  Og 
for  de  ytre  dele  af  Trondhjemsfeltet  har  den  tid,  jeg  selv  har 
havt  anledning  til  at  ofre  paa  undersøkelsen  af  disse,  været  meget 
begrenset.  Førend  vi  imidlertid  her  gaar  videre,  skal  vi  nærmere 
l)etragte  et  par  utprægede  terrasselandskaper  fra  den  indre  og 
centrale  del,  nemlig  Værdalen  og  Trondhjems  omegn.  Naar  man 
kaster  et  blik  paa  det  1896  reviderte  rektangelkart  over  Værdalen, 
saa  vil  den  ny  utseende  topografi  i  strøket  mellem  Uglen  og  Eklo 
være  iøinefaldende.  Men  ikke  desto  mindre  slog  det  mig,  hvilke 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  277 

forandringer  her  i  løpet  af  en  forholdsvis  kort  lid  er  foregaaet, 
da  jeg  i  sommer  foretok  en  reise  op  lil  omgivelserne  af  Værdals- 
skredet.  Tilvoksningen  er  skredet  raskt  frem  i  de  aar  fra  1901, 
da  jeg  sidst  var  der,  og  efterhaanden  utslettes  de  umiddelbare 
spor  af  ulrasningen  mere  og  mere,  medens  den  sammenrolede 
og  sammenblandede  jordbund  afgir  et  godt  grundlag  for  kunstig 
engdyrkning.  Og  i  omgivelserne  har  man  her  anledning  til  at 
studere  endnu  mere  ulviskede  former  af  tidligere  ras,  saaledes 
f.  eks.  om  Leiraaen,  hvor  mellem  Brandhaug  og  SoUi,  op  mot 
Grindberg  og  over  til  Hepj)e  omgivelserne  utgjøres  af  høie  ler- 
bakker eller  lermæler,  der  danner  omkransningen  af  en  tidligere 
»raskjedels  i  likhet  med  del  sidst  indtrufne  Værdalsskred.  Men 
bortset  fra  disse  mere  uregelmæssige  og  sekundæ're  træk  i  land- 
skapet  ser  man  op  gjennem  Værdalen  et  utpræget  terrasseterræn, 
stigende  i  trin  opad  dalsiderne  og  op  gjennem  dalen.  Forulen 
den  lave  og  flate  dalbundterrasse,  der  samtidig  repra'senterer  den 
sidste  marine  ulfvklning  ved  siden  af  de  opfyldninger,  der  skriver 
sig  fra  senere  indtrufne  ras  og  utglidninger,  har  vi  terrasserne  i 
ganske  bestemte  og  forholdsvis  godt  fremtranlende  afsnit:  — 
40  m.,  70  m.,  125  in.,  KiO  m.,  180  m.,  200  m.,  alt  i  omtrentlige 
tal,  men  forbindelsen  med  de  i  det  foregaaende  angivne  terrasse- 
hoider  er  ikke  vanskelig  at  se.  I  næ'rheten  af  Øgstad  saaes  et 
torvmyrprofil,   der  viser  os  den   fra   før  kjendte   rækkefølge: 

Recent  furuskog 

torvlag 

stubbelag   med   træ'slammer 

torvlag. 
Forbindelsen  eller  korrelationen  med  de  marine  afsa-lninger 
for  denne  paa  7a/;ps-terrassen  liggende  likalitet  er  saaledes  lyde 
lig  nok.  Og  den  lave  dalbundterrasses  stilling  i  ræ'kkefolgen  er 
ogsaa  klar  nok.  At  Maclrci-nwemiels  terrasser  er  relativt  aphane 
i  dette  utpræ'gede  lerlerræn,  er  heller  ikke  et  fæ'nomen,  der  i  saM'lig 
grad  vanskeliggjør  korrelalionslbrsokene,  og  borlseel  herfra  er 
terrasseserien,  som  vi  ser,  helt  luldslændig.  Med  den  forholdsvis 
vide  og  flate  dal  blir  heller  ikke  mot.sælningsforholdet  mellem 
den  utstrakte  Værdalsor  (jernbanestationen  (>,«  m.  o.  h.)  og  dalens 
terrasselandskap  saa  skarpt,  som  man  kunde  va're  tilhoielig  lil 
at   vente  sig  del. 

Og  mot  syd  og  sydvest  kan  man  folge  lerrassi'l;in(lska|)el 
videre.  Mellem  Hinnan  og  Levanger  er  saaledes  vakre  Icrnisscr. 
Fra  Hinnan  slalion.  i')..;  m.  o.  h.,  i  hvis  na-rhel  man  hai-  dtl 
interessante  lossillindesled  ved  Ilallan  II,  !•'.  1  1  C.-J  ,  passeres  en 
lav  sirand  og  el  kupperl  lerrasselerra-n.  Delle  stiger  saa  med 
jernbanelinjen  temmelig  hurtig  op  i  sligende  lerrasser,  hvorefler 
disse  over  en    langere   slrakning   holder  sig  i  omlrenl  ens  niveau 


278  p.  A.  øYEN  fl914 

lor  derpaa  igjen  at  synke  med  jernbanelinjen  nivsten  til  havflaten, 
hvorpaa  ii^jen  sligende  og  saa  synkende  frem  til  Levanger  sta- 
lion,  ;'>,(!  m.  o.  li.  Videre  stiger  igjen  lerraMiget  i  trinformede  ter- 
rasser, men  sjenker  sig  igjen  til  den  merkelige  Eidsbotn  ved 
Alsladhaug  kirke.  Derpaa  stiger  igjen  jernbanelinjen  gjennem 
svakt  undulerende  terrasselandskap,  der  i  fordypningerne  ofte 
viser  snit  i  torvmyrdannelser  med  tall-bevokset  overflate,  medens 
snillel  ovenfra  ellers  viser:  (1)  torvlag,  (2)  kvistlag,  (3)  torvlag. 
Derpaa  sa'nker  jernbanelinjen  sig  igjen  noget  mot  Skognfjorden, 
men  stiger  saa  igjen  langs  denne  og  videre  mot  syd  til  Skogn 
station,  49,9  m.  o.  h.,  hvor  man  har  et  bølgeformet,  stigende  ter- 
rasselandskap. Derpaa  følger  et  noget  uregelmæssigt,  skogbevokset 
og  dyrket,  snart  litt  sligende  og  snart  litt  synkende  lerrasseterræn 
gjennem  el  tildels  i  de  store  hovedtræk  temmelig  flalt  og  aapent 
landskaf),  meget  dyrket,  men  paa  sine  steder  ogsaa  med  temmelig 
utslrakt  skogbestand,  dels  meget  undulerende  fast  fjeldgrund  og 
dels  løst  materiale,  frem  til  Ronglan  station,  61,4  m.  o.  h.  Videre 
gaar  saa  jernbanelinjen  over  bølgeformet  og  undulerende  fjeld- 
grund, ofle  i  fordypningerne  tildels  utfyldl  med  løst  materiale,  der 
liolder  sig  i  nogenlunde  samme  høide  som  omkring  Næsvands- 
kanalen.  Terrænet,  og  jernbanelinjen  med,  sænkes  saa  litt,  men 
sliger  igjen  med  rik  Tiissilago-\eks,[  frem  til  flåterne  om  Aasen 
station,  der  ligger  1  a  2  m.  høiere  end  disse  flåters  gjennem- 
snitlige  niveau.  Selv  disse  forholdsvis  utstrakle  terrassellaler  er 
tildels  meget  uregelmæssige  med  noget  undulerende  eller  bølge- 
formet landskap;  fast  fjeld  stiger  hyppig  op  af  løsmalerialet,  der 
paa  mange  steder  faar  karakteren  væsentlig  af  el  utfyldnings- 
materiale.  Fra  Aasen  slation,  70,6  m.  o.  h.,  følger  jernbanelinjen 
el  eiendommelig  Uangl  dalføre,  en  gammel  canon-dannelse,  netop 
bred  nok  til  at  skalfe  bredvis  plads  for  jernbanelinjen,  elv  og 
vei,  det  hele  førende  ned  til  Fæltenfjord.  Men  i  denne  canon- 
dannelse er  ogsaa  paa  flere  steder  anriket  en  hel  del  lerterrasser. 
Man  kommer  saa  frem  til  de  interessante  fossilforekomster  ved 
Slenssvedjan  og  Langslein.  Høiden  af  denne  sidste  forekomst 
gaar  op  omtrent  i  niveau  med  jernbanestationen,  7,9i-,  m.  o.  h., 
eller  muligens  ogsaa  et  par  meter  høiere,  ca.  10  m.  o.  h.  Straks 
nord  eller  nordvest  for  Skatval  station  findes  temmelig  utstrakte, 
nogenlunde  llate,  dels  dyrkede,  men  ogsaa  myragtige  strækninger, 
delvis  med  løvskog.  Omkring  Sve  bankerne  har  man  el  skraa- 
nende  terræn  ned  til  fjorden,  med  moræne  i  dalsiden  og  helt 
ned  til  fjorden.  Syd  for  Skatval,  fra  stationens  høide,  65,9  m. 
o.  h.,  har  man  en  ganske  svakt  affaldende  og  meget  erodert  ler 
rasse,  der  saaledes  faar  el  meget  undulerende  ulseende.  Terrasse- 
landskapel  falder  nu  meget  hurtig  af  mol  Sljørdalshalsen,  med 
de  interessante,   rikl  fossilførende  lerafsa'lninger  omkring  Tangen 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  279 

teglverk,  hvor  Stjørdalen  station  ligger,  G, 6   lu.  o.  h.,   medens  ter- 
rassen ganske  svakt  hæver  sig  til  ca,   16  m.  o.  h. 

Endvidere  turde  det  kanske  her  være  paa  sin  plads  i  umiddel- 
bar tilslutning  til  de  netop  ovenfor  meddelte  lorvmyrprofiler  at 
vedføie  endel  iakttagelser  med  hensyn  til  disse  interessante  for- 
hold, som  jeg  hadde  anledning  til  at  gjøre  paa  min  reise  nu 
sidste  sommer. 

I  omraadet  øst  for  Selhusjøen  saaes  ogsaa  paa  flere  steder 
vekslende  lagbygning  i  torvmyrene,  saaledes  f.  eks.  na>r  Uglum, 
hvor  et  snit  af  1  —  IV2  m.  høide  gjennemskar  en  torvmyr  oven- 
fra i  følgende  lagrække:  torv,  stubbelag,  torv,  men  uten  at  de 
nederste  lag  kom  tilsyne;  undergrunden  utgjøres  her  væsentlig 
af  sand  og  ler,  og  paa  myren  selv  vokser  her  i  en  høide  af  ca.  300 
m.  o.  h.  tildels  granskog.  Delte  er  forsaavidt  den  samme  ra^kke- 
følge,  som  jeg  ogsaa  har  iagttat  paa  andre  steder,  f.  eks.  paa  flere 
steder  i  Opdal,  mellem  Stuen  og  Aune,  hvor  der  i  tra^laget  fore- 
kom saavel  stubber  som  stammer.  Ved  veien  langs  Drugu  til 
Aa  saaes  i  delvis  skogbevokset  myr  helt  tilsvarende  snit.  Og 
furuskogen  omkring  Maalsjøen.  jSlaagaaljern  og  over  til  Lange- 
vand paa  overgangen  fra  Klæbu  til  Ler  slation  vokser  for  en  stor 
del  paa  torvmyr,  som  er  opbygget  paa  fuldstændig  samme  maate: 
torv,  tra'lag,  torv,  men  ogsaa  her  med  ubekjendl  torvbund,  idet 
der  mangler  helt  tilbunds  gaaende  snit,  dog  med  en  undergrund 
af  moraMiemateriale,  som  den  slørre  tversgaaende  endemoræne 
mellem  Maagaatjern  og  Langevand  lar  formode.  Faa  den  einstap- 
bevoksede    terrassellate    ved  Langevand    vokser  en   hel  del  gran. 

Overalt  sporer  vi  saaledes,  hvor  vi  har  anledning  til  side  om 
side  at  følge  den  marine  utvikling  og  den  samtidige  paa  land,  en 
saa  nøle  overensstemmelse,  al  vi  ikke  længere  kan  være  i  synder- 
lig tvil  om,  at  vi  virkelig  befinder  os  likeoverfoi-  nalurlovma'ssig 
sammenknyttede   forhold. 

Allerede  i  det  foregaaende  er  omtalt  det  utprægede.  og  inter- 
ressante  lerrasselandskap  i  og  om  Trondhjems  by.  Hovedniveauet 
omkring  Trondhjem  dannes  egentlig  af  to  utpra'gede  lerlerrasser, 
med  en  svakere,  mellemliggende.  I)er|)aa  kommer  en  noget  lavere 
hovedlerrasse,  som  med  al  rimelighet  er  Lilloriiut-niiu-dncts  strand 
terrasse.  Det  blir  derfor  af  særlig  viktighet  al  linde  betydnin- 
gen i  stratigrafisk  og  kronologisk  orden  af  de  tre  høiere  liggende 
terrasser.  Del  synes  som  om  Ilsvikens  hovedtrin  svarer  til  den 
øverste  af  de  store  lerlerrasser;  del  var  delle  ogsaa  Mn.i.i;n  antok, 
idet  han  angav  upper  litie  af  sea  clilfs  til  r>SO  ft.  (Nature, 
B.  32,  ISS."),  pag.  ')")."))  eller  ITii.T  m.  o.  h.,  medens  I'i'h.vm  favstede 
sig  ved  en  remarkable  shore  .  som  han  angav  til  'y^2~^  ft.  eller 
1()0  m.  o.  11.,  og  som  lian  henlå  til  (lliamplain  epocli  eller  med 
andre  ord    til      C.losini;  part   ol'  Ihe  Ice  age     lAineriean  (leologist. 


280 P.  A.  ØYEN  [1914 

Vol.  22,  1898,  pag.  150),  Det  var  den  første  af  de  to  her  nævnte 
terrasser,  som  ogsaa  i  almindelighet  blev  anseet  for  at  repræsentere 
den  høieste  marine  grænse  inden  dette  omraade. 

Naar  vi  imidlertid  erindrer  hovedskemaet  for  disse  forskjellige 
niveauer,  saaledes  som  vi  allerede  i  det  foregaaende  har  stiflet 
bekjendtskap  med  det  i  profilet  fra  Tømmegaardene  ved  Gaua 
(I,  30),  saa  er  det  ikke  vanskelig  at  foreta  en  temmelig  nøiagtig 
korrelation,  idet  Ilsvikens  178  m. -linje  (P.  A.  Øyen:  Skilbotn, 
et  bidrag  til  kundskaben  om  stranderosion,  1896,  pag.  26)  vistnok 
med  sikkerhet  svarer  til  182  m. -terrassen  ved  Gaua.  Paa  den 
maate  ser  man,  at  ved  Trondhjem  mangler  endnu  det  øverste 
led  i  rækken,  nemlig  det  til  199, .s  ved  Gaua  svarende  terrassetrin, 
som  vi  nu  i  det  foregaeende  har  fulgt  paa  en  hel  række  for- 
skjellige steder;  vi  kunde  her  nævne  terrassen  ved  Høieggen  i 
Melhus  196,8  m.  o.  h.  (I,  89),  i  sin  tid  af  mig  antat  som  Trond- 
hjemsfeltets  marine  grense.  Desuten  kunde  vi  ogsaa  nævne 
terrassen  ved  øslre  Singsaas  198,7  m.  o.  h.  og  her  stigende  til 
201,7  m.  o.  h.  (I,  16),  hvorved  man  overskrider  200  m. -kurven 
og  begynder  at  nærme  sig,  hvad  der  ogsaa  paa  andre  steder  inden 
Trondhjemsfeltet  har  vist  sig  som  den  øverste  grense  for  bølge- 
skvulpets indvirkning.  Andre  eksempler  er  nævnt  ovenfor.  Det 
maa  derfor  ansees  som  godtgjort,  at  vi  i  den  øverste  Ilsviklinje 
ikke  har  for  os  merkerne  efler  den  høieste  havgrense,  men  deri- 
mol  en  erosionsterrasse  eljer  abrasionslerrasse  fra  de  store  ler- 
terrassers lid,  Portlandia-niveaiiets  tid,  og  vi  skal  derfor  under 
behandlingen  af  dette  niveau  komme  tilbake  til  den  merkværdige 
optræden  af  de  tre  lerlerrasser,  to  slerkl  fremtrædende  og  den 
tredje,  svake,  som  det  synes,  sammenknyttede  til  en  mere  sam- 
mensluttet enhel. 

Som  allerede  ovenfor  nævnt  finder  vi,  forulen  delte  sidstnævnte 
niveau,  i  Trondhjems  omegn  ogsaa  repræsenteret  det  saakaldte 
Littorina-nweaii.  Blandt  de  talrike  terrasser  lar  sig  ogsaa  adskille 
de  øvrige  i  den  foregaaende  fremstilling  adskilte,  lavere  hoved- 
niveauer, men  dertil  kommer  saa  en  flerhet  af  intermediære 
terrasser,  der  som  snbordinate  trin  viser  mindre  oscillationer 
mellem  de  slørre,  enten  det  nu  kun  er  utslag  for  klimatiske  for- 
andringer, hvad  der  vel  for  disse  underordnede  trin  er  det  rime- 
ligste, eller  der  ogsaa  for  disses  vedkommende  paa  sine  steder 
kan  gjøre  sig  gjældende  dynamiske  oscillationer.  Men  de  store 
hovedtrin  gjør  sig  i  molsætning  hertil  gjeldende  som  helt  selv- 
stændige afsnit,  karakteriseret  saavel  ved  oscillationer  i  de  klima- 
tiske forhold  som  i  slrandlinjens  beliggenhed. 

Noget  lavere  end  den  utprægede  terrasse,  som  vi  ovenfor 
henførte  til  IJtlorina-niveaiiet,  møter  vi  en  ulprægel  lerlerrasse, 
som  vi  ulen  videre  vistnok  er  berettiget  til  al  henføre  til  Pholas- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  281 

niveauet,  hvad  ogsaa  den  faunistisk-stratigrafiske  undersøkelse 
paa  forskjellige  steder  bekra^fler.  Som  ogsaa  under  beskrivelsen 
af  forholdene  i  Værdalen  omtalt,  at  i  denne  dals  lerterræn  Mactra- 
niveauet  ikke  trær  lydelig  i  dagen,  saaledes  møter  vi  ogsaa  i  Trond- 
hjems  omegns  lerfyldte  terræn  det  samme  merkelige  træk;  sandsj'n- 
ligvis  har  ikke  littoralzonen  i  et  saadant  terræ^i  frembudt  de  for 
en  littoralfauna  af  xerophil  type  gunstige  livsbetingelser.  Derimot 
støter  vi  syd  for  Gløshaugen,  i  det  der  ved  utglidning  og  evor- 
sion  meget  forstyrrede  lerterræn,  paa  den  70  m.  høie  Nardo-ter- 
rasse,  der  vistnok  inden  denne  egn  optrær  som  en  smuk  repre- 
sentant  for  det  karakteristiske  Tapes-niveau,  og  ved  jernbanelinjen 
møter  man  i  skjæringer  af  denne  høide  snit  gjennem  svævende 
lag  af  sand  og  grus.  Gløshaugens  paa  flere  steder  temmelig  for 
styrrede  terrasse,  der  fremtrær  som  en  utpneget  sandterrasse  i 
høiden  35  m.  o.  h.  (II,  71),  maa  næ^rmest  opfattes  som  en  grundt- 
vandsterrasse,  men  knapt  littoralterrasse,  fra  Trivia-niveauets  tid. 

Nedenfor  Gløshaugen,  over  mot  Singsakerbakken,  og  likesaa 
nær  Ladehammeren,  møter  man  nok  en  lavere  terrasse,  ca.  20 
m.  o.  h.,  stigende  kanske  en  meter  eller  to  høiere  op,  og  at  man 
hci'i  nærmest  har  at  se  en  korrelativ  terrasse  til  Ostrea-niveauet, 
turde  ikke  være  nogen  tilfældighet,  men  uttryk  for  et  mere  gene- 
relt forhold.  De  lire,  nu  sidst  gjennemgaaede  terrassesystemer 
finder  man  smukt  represenlert  ogsaa  langs  jernbanelinjen  til 
Selsbak  og  Heimdal,  endskjont  erosionen  her  har  virket  i  den 
grad,  at  de  trinformede  terrasseniveauer  ikke  træ^r  saa  distinkt 
og  skarpt  frem  som  ellers;  men  selv  her  kommer  Portlandia- 
niveauets  store  lerterrasse  smukt  frem.  I  det  svakt  stigende 
lerrasselandskap  fra  Lademoen  og  Leangen  op  til  Heitgjerdet 
kommer  de  forskjellige  terrassetrin  ofte  vakkert  frem.  Om  (Char- 
lottenlund er  igjen  terrænet  mere  kuppert,  men  ved  Ranheiui 
kommer  igjen  terrasselandskapet  mere  til  sin  ret. 

Naar  vi  ser,  hvilket  vakkert,  utpræget  og  rikt  terrasselandskap 
Trondhjems  omgivelser  byr  paa,  saa  er  det  egnet  til  at  vække 
endel  foiundring,  hvor  lite  der  igrundeii  er  vundet  ut  af  dem  ved 
den  systeuiatiske  ularbeidelse  af  Jordbuudskart  over  Trondhjems 
omegn.  1:  50000«  med  vedføiede  beskrivelse  ^Norges  geologiske 
undersøgelse,  Nr.  32,  pag.  113 — 1231  I  delte  terrasselandskap 
har  større  og  mindre  utglidninger  ret  ofte  fundet  sled;  vi  behøver 
kun  at  iia'vne  forholdene  ved  jernbanekaien.  Ved  Rorosbanens 
godsslation  fandtes  som  resultat  af  endel  boringer  folgende  lag 
rickke:  -  - 

Øverst     4 — 5   m.   paafyldl   grns  og  sand 

Derundei-  '.U>   m.   sand 

rndersl       5;'>   m.    li'rboldig  sand. 

Delle  er  jo   ut   mol   havel   eller    fjorden    ikke   nogen   synderlig 


282  p.  A.  øYEN  [1914 

solid  byggegrund,  allennindsl  for  bygverker,  der  slerkt  belaster 
undergrunden. 

Med  henblik  paa  den  slore  betydning,  som  et  mere  indgaa- 
ende  kjendskap  til  sammensætningen  og  bygningen  af  det  løse 
terræn,  moræner  og  lluvio-glaciale  afsætninger,  like  saa  vel  som 
marine  terrasser  af  forskjellig  slags,  inden  Trondhjemsfeltet  vil 
ha,  saa  antar  jeg  trønderne,  Trondhjems  bys  befolkning  like  saa 
vel  som  amternes,  vilde  gjøre  sig  selv  en  stor  tjeneste  ved  al 
hvgge  mere  vind  paa  dettes  utforskning  i  systematisk  anlagt 
retning.  Hvad  den  svenske  geolog  Munthe  sier  om  et  eventuelt 
og  bredt  anlagt  »GotHands  museum« ,  kunde  vi  kanske  under  de 
nuværende  forhold  ogsaa  anvende  om  en  eventuel  jordbunds- 
samling  i  forbindelse  med  Trondhjems  videnskapsselskaps  i 
mange  henseender  saa  fortræffelige  museumssamlinger:  »Ett 
sådant  museum  skulle  nåmligen  låra  folket  att  forstå  sin  sam- 
horighet  med  den  gottlåndska  naturen  och  med  de  fader,  som 
lagt  sten  på  sten  i  den  såkra  grund,  på  vilken  den  gottlåndska 
odlingen  vilar  och  skall  vila.  Och  ett  sådant  verk,  skapat  av 
den  gottlåndska  allmogen  sjålv,  vore  den  stoltaste  minnesvården, 
ett  folk  kunde  resa  ofver  sin  forna  slorhet«  (Drag  ur  Gottlands 
odlingshistoria  i  relation  till  ons  geologiska  byggnad,  1913,  pag.  66). 

Jeg  har  i  denne  fremstilling  af  Mytiliis-niueaiiets  geologiske 
stilling  været  nødt  til  at  berøre  en  række  fænomener,  der  kanske 
rettere  burde  væuet  behandlet  under  enkelte  af  de  andre  niveauer 
eller  kanske  tilslut.  Men  delvis  har  det  ogsaa  været  fænomener 
af  mere  generel  art,  hvis  behandling  allerede  paa  dette  tidspunkt 
vil  lette  fremstillingen  og  korte  behandlingen  for  de  følgende 
afsnits  vedkommende,  saaledes  at  denne  kan  afkortes  i  ganske 
væsentlig  grad.  Samtidig  har  vi  faat  et  indblik  i  den  lovmæssig- 
het,  der  kommer  tilsyne.  Det  er  derfor  ogsaa  ganske  karakteri- 
stisk, at  en  af  de  forskere,  der  ikke  synes  at  ha  vovet  paa  noget 
punkt  at  stille  sig  paa  min  side  i  den  paagaaende  diskussion 
allikevel  er  blit  en  af  mine  bedste  medhjelpere,  thi  Rekstad 
har  ved  sine  mange  og  omhyggelig  utførte  terrassenivellementer 
ydet  mig  et  ganske  vigtigt  og  væ^sentligt  bidrag  til  at  kunne 
generalisere  og  føre  videre  ut  over  vort  vidtstrakte  land  de  resul- 
tater, som  jeg  har  vundet  ved  mine  undersøkeiser  inden  Kristi- 
ania-  og  Trondhjemsfeltet.  Det  er  ganske  merkelig,  hvorledes 
Rekstads  egne  undersøkeiser,  tiltrods  for  hans  oppositionelle  stil- 
ling like  overfor  mine  anskuelser  (han  er  jo  i  et  ganske  nylig 
offentliggjort  arbeide  traadt  de  svenske  forskere  ganske  nær),  paa 
det  nøieste  slutter  sig  til  og  bekræfter,  hvad  jeg  nu  i  en  række 
af  aar  har  hævdet  med  hensyn  til  terrasseantal  i  vort  land  og 
det  indbyrdes  forhold  mellem  disse.  Vi  skal  la  for  os  endel 
eksempler  fra  Rekstads  egne  publikationer. 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    1    TRONDHJEMSFELTET  283 

I  Bindalen  angir  Rekstad  den  marine  giense  lil  155  m.,  og 
videre  terrasser  120,  112,  105,  90  m.  o.  h.,  og  fortsætter,  idet 
Tapes-lidens  strandlinje  sættes  til  ca.  30  meter:  lavere  end  tapes- 
terrasserne kan  ogsaa  i  denne  del  av  vort  land  utskilles  tre  trin 

—  20,   14  og  5  m.  o.  h."  (Norges  geol.  unders,  aarbog  1909, 

V,  pag.  8 — 13).  Vi  skal  dog  i  denne  forbindelse  merke,  at  Hoel 
fandt  noget  høiere  verdier:  205  m.  o.  h.  for  den  marine  grense 
(Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.,  B.  28,  Nr.  9,  1907,  pag.  28),  og 
af  HoKi^s  undersøkeiser  slutter  Rekstad  for  tapesliden  lil  en 
beliggenhet  af  slrandlinjen  40 — 50  m.  o.  h.  (Norges  geol.  unders, 
aarbog,  1909,  V,  pag.  13);  for  Helgelandskysten  angir  Rekstad 
det  samme  niveau  lil  20 — 30  m.  o.  h.  (L.  c.  aarbok  1915,  V, 
pag.  48).  Og  med  hensyn  til  den  nordlige  del  af  samme  kyst- 
strækning fortsætter  han:  »Av  de  lavere  trin  er  det  61e  tra  oven, 
som  stammer  fra  tapessænkningen,  det  mest  ulbredte.   Det  ligger 

her  i  24 — 30  meter  over  det  nuværende  havniveau lavere 

end  tapestrinnet  har  man  3  trin,  nemlig  i  18 — 20  meter,  i  11 — 12 
meter  og  i  5 — 6  meter  over  havflaten«  (Rekstad:  Bidrag  til  Nordre 
Helgelands  Geologi  —  N.  G.  U.   Nr.  62,   1912,  pag.  73). 

Ved  sine  geologiske  iagttagelser  fra  ytre  del  av  Saltenfjord« 
fandt  Rekstad  »8  nivaaer,  4  høiere  end  tapesnivaael  og  3  lavere«, 
nemlig:  —  ca.  5,  15,  30,  50,  BO,  80,  105,  120  m.  o.  h.  (Cfr.  N.  G.  U. 
Nr.  57,  aarbok  for  1910,  HI,  pag.  26—27). 

Rekstad  anførte  efter  Helland  (Jordbunden  i  Romsdals  amt) 
fra  Sundalen  terrasserne  i  høiderne  13,  17,  52,  76  og  156  m.  o.  h. 
og  føjede  dertil  egne  iagttagelser  fra  forskjellige  steder  paa  Nord- 
mør, som  blev  indordnet  i  de  samme  grupper  med  tilhug  af  et 
første  trin  i  omtrent  den  halve  høide  af  Helland's  første  trin. 
Del  øverste  blev  betegnet  som  senglacial  marin  grense  ,  men 
med  den  erfaring,  vi  nu  har,  kan  vi  vistnok  med  stor  tiyghel 
henføre  del  netop  til  PorlUindia-nweaiwts  tid.  52-m. -trinnet  an- 
loges  som  'rapcs-niiH'diH'ls,  og  vi  ser  da  liketil  overensstemmelsen 
i  terrasseantal  tilbake  til  og  med  dette  trin;  men  af  de  ældre 
mangler  saaledes  tre  (Norges  geol.  undersøkelse,  aarbok  1908, 
No.  6,  pag.  28).  Fra  Vik  angav  Rekstad  syv  trin:  9,7  m.,  26, o  m., 
40,0  m.,  61,1  m.,  74,.'.  m.,  92, i  m.,  115,.''.  m.  over  havet  (Bergens 
museums  aarbog,  1907,  nr.  9,  pag.  15).  Og  i  l'lvik  har  han 
paavisl   ni   teriasselrin:   — 

8—9   m.  o.  h. 

14—17 

29—37 

44—47 

52—55 

()0—  84 

70-94 


284 


P.  A.  ØYEN 


[1914 


88—110  m.  o.  h. 
121—124    » 

Rkkstad:  Geol.  iaktlag.  nv.  siden  Hardangerfjord  —  N.  (i.  U. 
Nr.  59,  aarbok  1911,  Nr/ II,  pag.  S). 

Det  blotte  gjenneiiisyn  af  de  her  som  eksempel  oprullede 
billeder  viser  tillulde  berettigelsen  av  min  ovenfor  faldne  uttalelse. 
Men  samtidig  vil  vi  ogsaa  se,  at  det  terrassebillede  vi  faar  fra 
vort  eget  land,  idet  vi  sammenholder  dette  med  den  stratigrafiske 
utvikling,  jeg  allerede  i  det  foregaaende  har  git,  gir  os  en  helt 
anden  oversikt  end  den,  som  svenske  og  danske  geologer  har  søkt 
at  gi  for  deres  respektive  lande.  Det  turde  vel  kanske  sies,  at 
den  maate,  hvorpaa  Munthe  opfatter  og  inddeler  tiden  efter  den 
sidste  mere  almindelige  nedisning,  gir  et  ganske  godt  uttryk  for 
den  blandt  svenske  geologer  utbredte  anskuelse,  nemlig:  — 


Senglacial 


Postylacial 


Arktisk 

Subarktisk 

birk,  lu  ru, 

hassel 

Horeal     i  Atlantisk 

Subboreal 

Sub- 

Dryas- 

periode 

eketid 

Limnæa 

Ancylus               '              Littorina 

Mya 

i^Cfr.  MuNTHK:  Gottlands  Senkvartiira  Historia,  1910,  pag.  205). 
Det  viser  sig  da  ogsaa,  at  f.  eks.  Hogbom  har  git  denne  Munthes 
fremstilling  en  fremskudt  j)lads  i  sin  oversigt  »Schema  fiir  die 
spiit-  und  postglaziale  Enlwickelung  in  Sch\veden»  (Steinmann 
&  WiLCKENS:  Handbuch  der  Regionalen  Geologie,  B.  IV,  Abt.  8, 
1913,  pag.  114).  Men  samtidig  linder  man  sammesteds  hos  Hog- 
bom, som  det  synes,  ogsaa  hel  tilslulning  lil  den  af  De  Geer  og 
LiDÉN  hævdede  kronologi,  der  søkes  helt  indpasset  i  det  strati- 
graliske  skema,  mol  hvilket  vi  fra  norsk  synspunkt  og  fra  historisk 
synspunkt  maa  reise  indvending  mot  den  sammenblanding,  der 
er  gjort  med  hensyn  til  Blytt's  og  Seunandeh's  »systemer <.  Vi 
skal  ikke  her  nærmere  dvæle  ved  den  selvmotsigelse,  som  fra 
norsk  side  reiser  sig  i  et  saadant  skema  derved,  at  f.  eks.  den 
subatlantiske  1  Im. -strandlinje  i  det  sydøstlige  Norge  blir  forlagt 
efter  vor  tidsregnings  begyndelse,  medens  vor  nuværende  strand- 
linje sandsynligvis  har  holdt  sig  meget  nær  uforandret  i  tiden 
fra  vor  tidsregnings  begyndel.se  eller  kanske  noget  før.  Heller 
ikke  skal  vi  nærmere  hefte  os  ved  del  forhold,  al  store  dele  af 
vort  lands  kvarlæ^re  af.sa'tninger  helt  forbigaaes  i  dette  »svenske 
system,  vi  nævne  kun  store  og  vidt  utbredte  afsæbninger  som 
dem,  der  tilhører  vort  Mijtilus-niueau,  Porllandid-niiwau  og  IJttorina- 
niveau.     Der  foreligger  her  et  aapenbart  brud.     Og   det   er  ikke 


Nr.  6) 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET 


285 


paa  den  maate,  man  faar  istand  el  frugtbart  samarbeide  for  ut- 
redningen  af  de  kvartærgeologiske  forhold  i  »Fennoskandia  (Nor- 
wegen,  Schweden,   Finnland)». 

Tar  vi  for  os  de  danske  geologers  oversikt,  viser  der  sig  uover- 
ensstemmelse saavel  til  den  ene  som  den  anden  side.  Indskræn- 
ker vi  os  til  at  se  kun  paa  den  rent  formelle  side  af  de  skema- 
tiske fremstillingers  utseende,  saa  er  der  vel  en  »tilsynelatende« 
større  likhet  mellem  det  svenske  og  danske  indbyrdes  end  i  deres 
forhold  til  det  nu  af  mig  fra  norsk  side  fremstillede;  men  hvis 
vi  trænger  ind  i  disse  skemaers  betydning,  som  utlryk  for  en 
stedfunden  kvarlærgeologisk  utvikling,  blir  forholdet  et  andet, 
idel  del  danske  og  norske  da  viser  en  forholdsvis  ganske  stor 
indbyrdes  likhet,  ialfald  for  enkelte  afsnits  vedkommende,  om 
end  dette  ikke  helt  kommer  med  sin  fulde  ret  frem  i  den  skema- 
tiske fremstilling,  muligens  kanske  for  en  stor  del  deraf,  at  det 
midtre  parti,  kontinentaltiden  eller  ancylu stiden,  i  det  »danske 
system«   er  git  en   vel  dominerende  plads. 

UssiXG  maa  vel  sies  at  ha  levert  et  nogenlunde  korrekt  billede 
af  den  klassifikation,  som  de  fleste  danske  geologer  er  blit  slaa- 
ende  ved  for  sit  lands  vedkommende  med  hensyn  til  de  afsæt- 
ninger, der  skriver  sig  fra  istidens  slutningsfase  og  efterfølgende 
tidsafsnit,   nemlig:   — 


Bronsetid,  nutid 

Torv  med  ck 
Torv  med  furu 

Mj'a  arenaria 

AIlu- 
viuni 

Tapes-Littorina 
Kjokken  møddinger 

Tapes  decussatus 

Konlinenliillid 
Ancvhislid 

Ikke  marint 

Dilii- 
viiiin 

Scnglacial 

Drj'asler 

ZirplKva  sand 
Øvre  Yoldia  ler 

.M'snu'llniniislid 

1^'luvioglaclalt 
Moi  æncr 

liidif  Yoldia  li'i- 

(Cfr.  S  Ti:  I  NM  .\  .NN  &  \Vilcki:ns:  Ilandbuch  der  Hegionaleu  (leolo 
gie,  B.  I,  Abt.  2,  Danemark,  IDKI,  j)ag.  1S\  Kun  skal  vi  erindre 
den  allerede  tidligere  omtalte  »Allerød-oscillation  undei"  Dryas- 
lerets  afsa'tuing  (L.  c.  i)ag.  22)  og  den  sa'rslilling,  som  inden 
7V//>r,s  afdehngen  de  kun  faa  meter  over  havet  hævede  Dosinia 
lag  indtar  i,L.  c.  pag.  20  og  Meddel,  fra  Dansk  geol  forening,  X, 
1904,   pag.   23—40). 


286  ;  P.  A.   ØYEN  [1914 

Efter  disse  mere  generelle  slreiflog  og  efter,  at  vi  nu  har  faaet 
et  begrep  om,  hvor  lite  vi  i  grunden  kan  si  med  bestemt  sikkerhet 
om  Mijtilus-nweaiiets  beliggenhet  i  omgivelserne  af  Trondhjems- 
fjordens  ytre  dele  maa  vi  allikevel  forsøke  os  frem,  om  det  skulde 
være  mulig  at  faa  en  tilnærmet  oversikt  ogsaa  for  dette  sidstnævnte 
omraade.  Om  vi  nemlig  sammenstiller  de  verdier,  som  Helland 
angir  for  den  øverste  terrassegrense,  det  vil  si,  de  store  lerter- 
rassers grense,  i  Arkiv  for  Mathematik  og  Naturvidenskab,  B.  XVII: 
Størensnevringen  171,  Granmo  178,  Nordtømme  180,  Hermanstad 
172.  Mo-Buan  172,  Skjetne  172,  Kvashylla  170—180,  Bunes  161, 
Singsaas  188.  Kalvelladalen  188,  Langevand  174  og  Kregnes  172 
m.  o.  h.,  og  sammenholder  delte  med  den  differens,  der  er  mellem 
dette  niveau  og  Mijtilus-n'weanet  f.  eks.  i  Gaua-Tømmeprofilet  (I,  30), 
nemlig  en  forskjel  paa  ca.  17  m.,  saa  vil  denne  sammenlikning, 
om  naturligvis  ikke  absolut,  saa  dog  med  en  tilnærmet  sandsyn- 
lighet  kunne  benyttes  inden  et  relativt  snevert  omraade  til  at  danne 
sig  en  forestilling  om  forholdet  lidt  videre  utover  mot  vest.  Vi 
tar  da  endvidere  foros  de  verdier,  som  Helland  angir  fra:  Votta 
182,  Nygaard  172.  Nea  188,  Snefuglhaug  nær  Trondhjem  144, 
Sandryggen  nær  Trondhjem  174,  Damsbækken  (Jonsvatn)  166, 
Reppe  Leinslad  (sammesteds)  157,  Kvitem  (sammesteds)  141, 
Brækplads  (Vinjefjord)  152,  Sjødal  (Hevnefjord)  131,  Storaas  &  Lo 
(Orkladalen)  140,  Svorkas  dal  151  m.  o.  h.  (Beskrivelse  over  Søndre 
Trondhjems  amt,  D.  I,  1898,  pag.  31),  og  i  en  anmerkning  samme- 
steds fortsætler  Helland:  »Der  er  grund  til  at  tro,  at  det  indre 
af  landet  har  steget  noget  mere  end  kysterne,  saa  at  det  høieste 
niveau  ikke  er  en  hel  vandret  flade,  men  en  flade  med  meget 
svag  skraaning.»  Ved  Botnvatn  i  Rissen  er  strandlinjens  høide 
142  m.  o.  h.  (L.  c.  pag.  32).  Hertil  kan  saa  føies  endel  iagtta- 
gelser, som  jeg  hadde  anledning  til  at  gjøre  nu  sidste  sommer  i 
Meldalen. 

Ved  Aa  har  man  en  ulpræget  dalbundterrasse  174  m.  o.  h., 
saaledes  i  omegnen  af  Resa  bro.  Og  videre  ned  over  Meldalen 
sees  flere  steder  forskjellige  terrasser  utformet  i  morænegruset. 
Ved  veiskillet  til  den  nye  vei  over  til  Løkken  maaltes  saaledes 
145  m.  o.  h.  F'orholdene  er  imidlertid  her  endnu  for  lite  studert 
til,  at  man  kan  foreta  mere  almindelige  sammenknytninger.  Men 
interessant  er  det  dog,  at  man  i  det  her  tildels  temmelig  rikt 
morænefyldte  landskap  har  en  umiddelbar  tilknytning  til  de 
interessante  forhold  i  Orkladalføret.  Og  ved  de  mange  likhets 
punkter  ligger  tilknytningen  ogsaa  nær  med  Guldalen.  Saaledes  har 
man,  for  kun  at  nævne  et  eksempel,  straks  syd  for  Fandrem 
kirke  en  svær  grus-  og  sandafsætning,  der  i  mange  henseender 
sterkt  minder  om  forholdene  ved  Søberg  i  Guldalen. 

Hvad    der   især    virker   paafaldende,    er  den  forholdvis  jevne 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  287 

stilling,  som  den  marine  grense  synes  at  indla  over  omgivelserne 
af  Trondhjemsfjordens  store,  bassinformede  del,  fra  Røberget  af, 
over  Ørkedalen,  (iuldalen,  Strinden  med  Nidelvens  dalføre,  Sljør- 
dalen  mot  Meraker,  Værdalen,  og  videre  over  Trondhjemsfjordens 
indre  egne,  helt  til  Snaasen.  Gradienten  er  over  denne  strækning. 
for  denne  strandlinje  yderst  ilten,  om  overhodet  merkbar.  Det 
er  først  mot  grensen  i  Guldalen,  ved  Singsaas,  og  i  Selbu,  samt 
i  Meraker  og  Snaasen,  at  det  merkes.  Men  vi  maa  dog  altid 
erindre,  at  den  maate,  ved  aneroidbarometer,  hvorpaa  terrasserne 
er  maalt,  kan  gi  rum  for  nogen  feil,  endskjønt  for  de  flestes 
vedkommende  er  den  sandsynlige  maalefeil  reducert  til  et  mini- 
mum. Man  kunde  i  saa  henseende  tænke  paa  terrassen  f.  eks. 
ved  Hyttebak  bro  i  Selbu,  endskjønt  tvilen  med  hensyn  til  denne 
ogsaa  afdæmpes  ved  sammenlikning  med  meget  nær  samme 
niveau  mellem  Grindstad  og  Stigen.  Terrasserne  ved  Hemveg  i 
Snaasen  kunde  ogsaa  gi  anledning  til  nogen  diskussion  i  saa 
henseende ;  men  naar  vi  sammenlikner  med  den  marine  grense 
ved  Singsaas,  Meraker  og  Langevand,  idet  vi  samtidig  trækker 
sammenlikning  mellem  forholdene  paa  dette  sidstnæ^vnte  sted  og 
ved  Hemveg  med  hensyn  til  de  noget  høiere  optrædende  terrasse- 
rester,  saa  gir  heller  ikke  her  fænomenerne  nogen  større  grund 
til  mistanke  om  nævneværdige  feil  i  maalingerne. 

Den  forholdsvis  jevne  stigning  af  den  marine  grense  gjennem 
Guldalen,  fra  19(i,8  "m.  o.  h.' i  Melhus  (I,  89)  til  199,;;  m.  o.  h. 
ved  Gaua — Tømme  (I,  30)  og  201,7  m.  o.  h.  ved  Singsaas  (I,  16), 
kunde  la  formode  en  marin  grense  ved  selve  Trondhjem  by  af 
ca.  195  m.  o.  h..  hvilkel  igjen  for  denne  egn  vilde  levere  omtrent 
nøiaglig  samme  dilTerents  (17,2  m.)  mellem  den  marine  grense 
og  de  slørre  lerlerrassers  niveau,  som  den  vi  ovenfor  fandt  for 
Gaua — Tømme  profilet,  nok  el  vidnesbyrd  om  den  store  lovmæs- 
sighel,  der  her  gjor  sig  gjeldende  med  hensyn  til  disse  forhold. 
Fra  Ilsviken  til  Singsaas  er  i,  ret  linje  ca.  <>()  km.  Den  marine 
grenses  stigning  paa  denne  stra'kning  skulde  være  6,7  m.,  hvilket 
gir  en  gradient  med  fald  i  nordvestlig  retning  af  meget  nær  1  m. 
paa  10  km.  eller  1:  10000.  Fra  Ilsviken  til  Meraker  er  i  ret 
linje  ca.  70  km.  Med  en  antagen  marin  grense  paa  forstna'vnte 
sted  af  19')  m.  o.  h.  og  som  tidligere  meddelt  marin  grense  i 
Meraker  200,8  m.  o.  h.  11,  1  o2  .  skulde  differensen  bli  5,«  m., 
hvilkel  vil  levere  en  gradient  med  fald  i  vestlig  retning  af  meget 
na-r  N:  looooo.  I-^a  Ilsviken  lil  Hemveg  i  Snaasen  er  i  ret  linje 
ca.  1  :*)0  km.  Gaar  vi  ul  Ira  den  for  Ilsviken  antagne  marine  grense. 
og  sæller  vi.  i  betraktning  af  den  smule  usikkerliet,  der  kheber  ved 
aneroidmaalingen  ved  Hemveg.  den  jnarine  grense  her  lil  JOS  m.  oh., 
isledelfor  som  ovenfor  fundet  21 1,:;  m.o.h.,  saa  faar  vi  en  diflerenls 
af   i:')m.    mellem  de  marine  grenselerrasser  |)aa  de  to  steder,  Inil 


288 p.  A.  øYEN [1914 

ket  vil  levere  en  gradient  med  fald  i  sydvestlig  retning  af  1:  10000, 
netop  den  samme,  som  vi  ovenfor  fandt  i  nordvestlig  retning. 

Hvis  vi  ved  hjelp  af  disse  gradienter  vilde  forsøke  at  beregne 
den  marine  grense  for  Øriandet,  vilde  vi  f.  eks.  finde,  al  ved 
Østraat,  der  ligger  i  ret  linje  42  km.  nordvest  for  Ilsviken,  maatte 
den  marine  grense  ligge  190,8  m.  o.  h.  Og  hvis  vi  fortsatte  i 
samme  retning,  vilde  vi  for  Froan  kapel  finde  en  marin  grense 
186, fi  m.  o.  h. 

Da  vi  nu  først  har  latt  vort  blik  gli  ut  over  Vesterhavet, 
kunde  det  være  ganske  interessant  for  et  øieblik  at  skue  endnu 
videre.  Vi  vil,  som  jeg  gjorde  i  en  forelæsning  ved  universitetet 
19jfl2,  søke  en  mulig  sammenhæng  i  det  isoslatiske  fænomen 
ved  at  betragte  Trondhjemsfeltet  sammen  med  de  centrale  dele 
af  Skotland.  Nu  har  vistnok  undersøkelsen  af  den  skandinav- 
iske halvøs,  eller  kanske  rettere  Fennoskandias,  isostatiske  for- 
hold vist,  at  dette  landomraade  utgjør  et  isostatisk  hele,  eller 
sammen  med  endel  perifere  grensedistrikter  en  for  ra-perioden 
og  efterfølgende  tid  isostatisk  enhet.  Og  mine  erfaringer  fra  det 
Brittiske  ørike  og  Ørknøerne  samt  Shetlandsøerne  sommeren 
1909  har  ogsaa  lært  mig,  at  i  de  væsentlige  træk  er  vistnok  den 
fremstilling,  som  Wright  gir  af  dette  omraades  isostatiske  for- 
hold, i  hovedsaken  riktig  (The  Quaternary  Ice  Age,  London 
1914,  pag.  422),  saaledes  at  ogsaa  dette  utgjør  et  for  sig  tem- 
melig godt  afgrenset  isostatisk  hele  eller  en  geodynamisk  enhet, 
sent  kvnrtæM't  seet.  Men  for  kvartærgeologen,  der  skuer  noget 
videre,  foruten  i  rummel  ogsaa  tilbake  i  tiden,  reiser  sig  det 
interessante  spørsmaal,  om  ikke  de  isostatiske  forhold  gjennem- 
gaar  en  utvikling,  som  saa  mange  andre  fænomener,  saaledes  at 
vi  under  gunstige  forhold  kan  gjenfinde  rester  af  tidligere  peri- 
oders isoslatiske  kombinationer. 

Afstanden  fra  Øriandet  til  Firth  of  Forth  er  i  sydvestlig  ret- 
ning ca.  1896  km.  Med  den  ovenfor  for  Trondhjemsfeltets  indre 
og  centrale  dele  fundne  gradient  skulde  dette  for  nævnte  afstand 
utgjøre  189, (i  meter.  For  Ørlandets  vedkommende  skulde  den 
marine  grense  efter  det  ovenfor  utviklede  væ^-e  190, s  m.  o.  h. 
Og  med  det  netop  utviklede  gradientfald  skulde  man  saaledes 
for  de  centralt  beliggende  dele  af  Skotland  faa  en  marin  grense 
i  høiden  51,2  m.  o.  h.  Igrunden  er  vel  al  komentar  overflødig, 
Ihi  terrassen  »130  feet  or  there  about«  ligger  for  nær  ved  haan- 
den  (Geikie:  The  Antiquity  of  Man  in  Europe,  1914,  pag.  270). 
Ved  den  lovmæssighet,  som  her  er  eftersporet  inden  et  videre 
utstrakt  omraade,  turde  det  muligens  være,  at  det  af  Helland 
paapegte  forhold  mellem  to  af  strandlinjerne  i  Tromsø  amt  (Nor- 
ges geol.  unders.  Nr.  28,  aarbog  1896—99,  II,  pag.  1—30,  med 
ledsakende  kart)  ogsaa  vil  erholde  en  dypere  betydning  end  hittil 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  289 

almindelig  antat.  Det  vilde  imidlertid  føre  for  langt  ved  denne 
anledning  at  gaa  mere  i  delail  med  hensyn  til  delle  interessante 
problem.  Vi  maa  nøie  os  med  at  ha  seet  dele  af  Trondhjems- 
feltet  som  led  i  et  slørre  isostatisk  hele  end  Fennoskandia. 

Men  vi  gaar  ikke  langt  i  vore  undersøkeiser,  førend  vi  opdager, 
al  ogsaa  andre  isoslatiske  enheter  gjør  sig  gjældende,  først  og 
fremsl  da  den,  som  ellers  omfatter  den  Skandinaviske  halvø  og 
nærmest  tilgrænsende  slrøk,  særlig  grundfjeldsstrøkene.  Rigtig- 
nok mangler,  som  allerede  berørt,  nøiagtige  beslemmelser  af  den 
marine  grense  i  Trondhjemsfellets  vestlige,  perifere  del.  Og  naar 
jeg  ved  en  tidligere  anledning  mellem  Ottersbro  og  Kalvaabakken 
angav  terrasser  i  høiden  ()U,8  m.  o.  h.  (II,  57)  og  ved  Kalvaabakken 
terrasser  i  høiden  (u  m.  o.  h.  (II,  59),  saa  kan  derlil  bemerkes, 
at  paa  sidslnævnle  sled  fandtes  i  en  høide  af  58,5  m.o.  h.  (II,  57) 
fossiler  med  ialfald  delvis  dypvandspræg,  hvorfor  del  er  usand- 
synlig, at  den  kun  fire  favne  høiere  liggende  strandterrasse  til- 
hører denne  fossilførende  afsætnings  tid.  Denne  fossilførende  afsæt- 
ning bæ'rer  Iverlimol  el  præg,  der  meget  minder  om  forholdene 
ved  Berhals  (II,  9)  og  Slorhaug  (II,  11)  med  terras.sedannelser 
73 — 88  m.  o.  h.,  men  fra  hvis  omgivelser  anføres  terrasser  ogsaa 
i  høiere  niveauer,  131 — 152  m.  o.  h.,  som  allerede  i  det  foregaa- 
ende  berørt.  Forøker  vi  disse  tal  med  den  ovenfor  fundne  ter- 
rassekorreklion  (17  meter),  faar  vi  henholdsvis  148 — 169  m.  o.  h. 
Man  skulde  da  væ're  fuldt  berelligel  til  i  de  nævnte  fossilførende 
lag  at  kunne  angi  dypere  vands  afsætninger  og  i  de  lilsynelalende 
tilsvarende  terrassedannelser  at  se  erosionslerrasser  fra  senere 
tid.  Imidlertid  slemmer  terrassehøiderne  her  med  liknende  fra 
Rissen,   142       17  ^    159  m.  o.  h. 

Forsøker  vi  nu,  i  mangel  af  direkte  iaktlagelse  af  den  marine 
grense  paa  Øriandel,  al  anstille  en  sandsynlig  beregning,  saa  kan 
vi  stille  i  |)rop()rlion  terrassehøiden  07  m.  fra  Øriandet  (II,  59) 
og  terrassehøiden  8S  m.  fra  Hevne  og  Vinje  (II,  11),  idet  vi  faar 
Ørlandcls  ubekjendte  marine  grense  i  tilsvarende  forhold  til  det 
sandsynlige  grensemiddcl  fra  Hr;eki)lads  ogSjødal,  nemlig  15Sm., 
der  svarer  noksaa  godt  til  hoiderne  fra  Sloraas  og  Lo  i  Ørke- 
dalen,  140  17  =  157  m.,  Løkken,  145  +  17  =  162  m.  og  med 
tilsvarende  ved  Aa,  174  17  ^^  191  m.,  i  Meldalen.  Ved  denne 
sammenliknende  forholdsregning  faar  vi  for  Øriandels  vedkom 
mcnde  en  marin  grense  120  m.  o.  h.  Sammenstiller  vi  nu  de 
k)en(ll(',  oMilrcntlige  lal  for  'rrondhjemsfellels  eenlrale  omiaade 
(I),  for  Rissen  (IIj  og  for  Øriandet  i^III)  samt  tilfoier  den  propor 
lionall  beregnede  verdi  for  l'^roan  ka|)eUIV),  saa  faar  vi  følgende 
ni'kke: 

(I)  200  m. o. h.    II     l(;ii  mob.  vlll'   120  m.  o.  h.  vIV^    lOm.o.h. 

De    her    .sammenslillide    verdier    for   den   marine    grense    o|) 

IH 


290  P.   A.    ØYEN  [1914 

ruller  for  os  billedet  af  et  andet  isostalisk  enhetssyslem  end  del, 
vi  tidligere  betraktede.  Rester  af  det  ældgamle  isostasesystem  gjen- 
findes  altsaa  i  det  gjennem  ra-perioden  til  Mytiliis-nweaiiets  lid 
overleverte  system,  der  sandsynligvis  har  været  gjenstand  for  en 
række  forskjellige  transformationer  som  ultryk  for  de  forandrin- 
ger, jordskorpen  har  gjennemgaaet  under  de  vekslende  lider.  Og 
med  de  samme  ord,  hvormed  jeg  i  sin  tid  sluttede  min  afhand- 
ling »Nye  bidrag  til  bestemmelse  af  Pholas-niveauet»  (1907),  vil 
jeg  ogsaa  afslutte  disse  betraktninger  af  den  marine  grense  inden 
Trondhjemsfeltet:  >jNetop  i  den  opgave,  empirisk  og  Iheoretisk 
at  fastsætte  formen  af  de  kurver,  eller  af  den  kurve,  som  giver 
et  billede  af  denne  isostatiske  bevægelse,  ligger  der  et  slorl  arbeide 
for  fremtidens  forskning,  og  det  er  paa  faa  punkter  inden,  dette 
forskningsomraade,  vi  saa  let  erkjender  vor  store  uvidenhed,  som 
netoj)  naar  vi  stilles  like  over  for  den  opgave.« 

Mijtilus-iuueaiiet  er  faunislisk  blil  ulskilt  for  sig  selv  som  til- 
hørende en  egen  afsælningstid.  Dette  har  fundet  en  ganske  væsent- 
lig støtte  i  de  to  bekjendte  forekomster  i  nærheten  af  Skaadalen 
station  (vestre  Åker),  hvoraf  den  øverste  førte  masser  af  Mytilus 
ednlis  og  sammen  med  den  en  rfekke  former  af  samme  klima- 
tologiske karakter.  Denne  like  i  nærhelen  af  stedets  marine 
grense  liggende  forekomst  er  forsaavidt  meget  vel  afgrenset  i 
faunislisk  henseende  —  ikke  et  eneste  motstridende  element 
kommer  til,  og  afsætningsforholdene  er  prima're  og  ufoistyrrede, 
saa  forsaavidt  er  forholdene  tydelige  og  klare.  Den  anden  fore 
komst  ligger  ca.  1(5  m.  lavere,  like  i  nærhelen  af  Skaadalen 
slation  —  det  er  kanske  rettere  at  si,  at  den  laa;  thi  løsmateri- 
alet er  nu  praktisk  talt  skrapet  af  det  faste  fjeld,  hvor  del  ikke 
er  lagt  under  kullurbehandling.  Den  sidste  rest,  hvormed  delle 
er  tilfældet,  har  ogsaa  ved  en  vandledning  været  heil  gjennem 
skaarel,  men  visle  intet  af  særlig  interesse  sammenliknel  med 
selve  hovedforekomslen.  Denne,  der  blev  aapnet  og  vaMiførl  for 
flere  aar  siden,  viste  forstyrrede  ler-  og  sandlag,  de  sidste  liggende 
underst  paa  det  faste  fjeld,  kun  førende  de  former,  som  vi  kjen- 
der  fra  den  førstnævnte  forekomst,  sammen knu kel  og  trykket 
ind  i  lerlagene,  hvoraf  endel  førte  en  liknende  Mijtilus  fauna  som 
sandlagene,  men  endel  en  fauna  af  helt  anden  karakler,  egen 
for  de  store  lerafsætninger  paa  Romeriksletlen  —  ja  end  ikke 
Portlandia  arctica  Gray  selv  manglede  i  dette  selskap.  Del  var 
her  lydelig,  at  Mijliliis-faiinaen  maatle  være  ældre  end  Portlandia- 
faunaen,  saa  for  saavidt  kan  man  ikke  skyte  sig  ind  under,  at 
paa  dertil  egnede  lokaliteter  kan  det  vise  sig,  at  man  saavel  i  den 
gamle  som  den  nye  verden  sløter  paa  afsætninger,  hvor  det  viser 
sig,  at  Mytilus  edulis  og  Portlandia  arctica  forekommer  sammen. 
Selve  de  stratigrafiske  forhold  viser  her  forskjellen  i  afsa^tnings- 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  291 

tid,  Og  de  to  temmelig  godt  afgrensede  faunaselskaper  viser  ogsaa 
lil  evidens,  at  adskillelsen  er  af  dyperegaaende  art.  Det  ligger 
utenfor  nærværende  afhandlings  ramme  at  gjennemgaa  forhol- 
dene i  Kristianiafeltel.  Men  som  jeg  allerede  i  det  foregaaende 
har  herørt,  viser  Trondhjemsfeltet  endel  særegenheter,  der  staar 
i  forhindelse  med  dets  hassinartede  karakter  —  deraf  ogsaa  sam- 
menhlandingen  og  delvis  sammenforekomsten  af  rn-periodens, 
Mytiliis-nineaiiets  og  Portlandia-niveauets  arter  eller  variationssui- 
ter.  Adskillelsen  hlir  derfor  ikke  her  saa  skarp,  men  grenserne 
er  jo  ogsaa  her  tydelige  nok  til,  ialfald  paa  sine  steder,  at  kunne 
iagttas  af  den  opmerksomme  forsker,  der  ser  paa  forholdene  med 
et  uhildet  hlik. 

Der  kunde  saaledes  f.  eks.  pekes  paa  den  høitliggende  fossil- 
forekomst, ca.  170  m.  o.  h.,  ved  Hollum  (I,  91).  I  de  gulgraa, 
forstyrrede  lerlag  fandtes  her  Macoma  calcaria,  Mija  triincata, 
formå  typica,  Saxicaua  pholadis,  alle  i  normale,  tempererede  for- 
mer, der  maa  ha  levet  paa  et  noget  større  dyp,  og  sier  vi  om- 
kring femten  favne,  saa  svarer  det  jo  saa  omtrent  til  Mijtiliis- 
nineaiiets  strandlinje.  Hvad  vi  skal  lægge  merke  til,  er  den 
fuldstændige  mangel  paa  den  ellers  i  trakten  rikelig  forekom- 
mende Yoldia- fauna.  Endvidere  har  vi  al  merke  os  lagenes 
forstyrrede  karakter  og  indpresningen  i  leret  af  sandlinser,  medens 
det  overliggende  grus  gaar  op  lil  en  terrasse,  ca  189  m.  o.  h. 
Del  ligger  derfor  meget  næ'r  al  anta,  at  de  samme  kra>fter,  der 
ophyggede  denne  terrasse,  ogsaa  virkede  forstyrrende  paa  de 
underliggende  lerlag,  og  nævnte  terrasse  gjenkjender  vi  her  som 
Portlandia-niueaiiels;  forholdene  er  for  saa  vidt  temmelig  analoge 
med  de  tilsvarende  i   Skandalen,  som  ovenfor  anført. 

Vi  kunde  endvidere  nævne  forekomsterne  ved  Buvasli  {\\, 
111)  og  Sandsælervolden  (II,  108),  paa  del  første  sted  med  former 
som  Macoma  calcaria,  Saxicana  pholadis,  Mya  truncata.  Balanus 
crenatus,  og  paa  det  andet  sted  former  som  Macoma  calcaria  og 
lialauus  crenalus  foruten  hladaftryk  af  Dryas  oclopci(da  og  .S'a//.i- 
reliculala.  Som  jeg  allerede  i  del  foregaaende  har  na'vnl,  kan 
der  nuiligens  gjores  gjeldende  en  noget  forsUjellig  ()|)fatning, 
særlig  af  den  sidslna'vnte,  i  164,4 — 169,2  m.  o.  h.  liggende  fore- 
komst, men  ved  Buvasli  i  en  høide  af  161,6 — l()4,i  m.  o.  h.  synes 
nok  ai'sa'tningens  karakter  al  hentyde  paa  noget  dypere  vand. 
Hvad  vi  ogsaa  ved  disse  lo  Ibrekomsler  hør  merke.  er  Yoldia- 
faunarns  totale  mangel.  Skulde  det  saa  medføre  riglighel,  hvad 
der  herettes  om  hlaaskja'If'und  i  nærheten  af  Eggen,  1()7  m.  o.  h,, 
med  stigende  terrasse  til  187  m.  o.  h.,  saa  vilde  jo  et  Nigtigt 
bidrag  være  levcrt  til  Iraklens  geologiske  ulviklingshistorie.  end 
skjønt  neppe  med  resultater  gaaende  ul  over  dem  ved  de  to 
ovenna'Nule   forekomster  erholdte. 


2y2  H.    A.    ØYEN  [1941 

Al  forskjellige  dypvandsafsælninger,  som  ved  Luiidemo  tegl 
verk,  54, i; — 80, i  in.  o.  h.,  viser  liknende  og  tilsvarende  fænome 
ner  (I,  Hl),  er  jo  nævnt  i  det  toregaaende,  og  rimeligvis  har  disse 
afsa'tninger  en  temmelig  vid  og  almindelig  utbredelse,  da  f.  eks. 
i  delle  tilfælde  den  korresponderende  terrasse  kan  følges  over 
længere  slrækningei-,  saaledes  nord  for  Horrig  kirke  (I,  30).  Og 
de  blandede  forekomster  ved  VoUan,  90,4  m.  o.  h.  (I,  95)  og 
Krokset,  91, -2  m.  o.  h.  (I,  98)  tyder  i  samme  retning,  med  om 
raadels  marine  grense  nogenlunde  bestemt  ved  de  forholdsvis 
naM-liggende  (iilhaugs  og  Sunlibakkens  terrasser  i  Ørkedalen, 
henholdsvis  159, i.  m.  o.  li.  (I,  99)  og  156,6  m.  o.  h.  (I,  99),  eller 
med  el  afrundet  tal  160  m.  o.  h.  (I,  99).  Gjennem  Guldalen 
gjenfinder  man  forresten  en  Vo/c/m-terrasse  flere  steder  i  omtrent 
samme  ovennævnte  niveau,  saaledes  med  Portlandia  arctica  ved 
Tislaug  81, i)  m.  o.  h.  (I,  90),  Baardshauglerrassen  nær  Ler  station 
98,4  m.  o.  h.  (I,  43),  likesom  ogsaa  i  Melhus,  ved  Lerli  ca.  87  m. 
o.  h.  (I,  71)  og  med  Portlandia  ovenfor  Høieggen,  54,2  m.  o.  h. 
(I,  69).  I  Børseskogn  gjenlindes  liknende  flere  steder,  saaledes 
mellem  Vollan  og  Riaunet.  90,4  m.  o.  h.  (I,  97),  og  likesaa  i 
Ørkedalen  ved  Kvam,  99,4  m.  o.  h.  (I,  100).  Man  kunde  kanske 
fra  Nidelvens  dalføre  njevne  Kammene,  92,5  m.  o.  h.  (II,  87), 
Nordset  fra  74,8 — 83,.".  m.  o.  h.  som  nedre  grense,  men  stigende 
heh  til  123,0  m.  o.  h.  (II,  89),  og  F^jerheimsfossen,  83,5—117,0 
m.  o.  h.  (II,  89).  Nu  er  del  rigtignok  saa,  at  man  ikke  her  ved 
disse  findesteder  og  i  disse  proliler  har  fuldstændige  snit  overalt, 
men  man  kjender  dog  saa  meget  deraf,  al  den  underste  del,  og 
ofte  den  hele  afsæ'lning,  er  al  henføre  til  ra-periodens  senere  af- 
snit, den  midlere  paa  enkelte  steder  nødvendigvis  til  Mijtiliis- 
iiineauets  tid,  medens  den  øvre  paa  sine  steder  maa  henføres  til 
de  store  lerterrassers,  Portlandia-nireaiiets,  tidsafsnit.  Niveauet  er 
heller  ikke  ukjendt  fra  de  indre  omgivelser  af  Trondhjemsfjorden. 
Del  turde  nok  hæmde,  al  en  del  af  terrassen,  88  m.  o.  h.,  oven- 
for Gløshaugen  (II,  76)  blir  al  føre  hil,  likesom  kanske  ogsaa 
del  merkelige  Romuldsliprofil,  83,9 — 87,4  m.  o.  h.  (II,  77),  finder 
sin  naturligste  forklaring  ved  at  henføres  til  denne  gruppe. 
Sandsynligvis  bør  man  ogsaa  her  anføre  Morsetlerrassen,  72, t> — 
90,1  m.  o.  h.  (II,  129),  og  i  analogi  med  forholdene  ved  Fjer- 
heimsfossen  er  del,  man  vistnok  her  i  nærhelen  linder  terrassen 
ved  Aassveet  hæve  sig  til  117,4  m.  o.  h.  (II,  130).  Og  ganske 
nylig  har  stud.  real.  Nordhagen  brakt  mig  endel  fossiler  fra  et 
lindesled,  Velvangsaune  i  Skalval,  i  en  høide  af  75—90  m.  o.  h., 
som  del  har  været  mig  en  fornøielse  at  gjennemse.  Da  Nord- 
HAGE.N  rimeligvis  senere  kommer  til  at  ofrentliggjøre  den  sam- 
lede faunalisle   Ira  denne  lokalitet,   skal  jeg  kun   nævne  nogen  af 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  293 

de  mere  fremtrædende,  der  viser,  at  ogsaa  denne  forekomst  ret 
lest  henføres  til  heromhandlede  gruppe:  — 

Pecten   islandicus  Mull. 

Mijtiliis  ('(hilis  Lin. 

Leda  penmia   Mull. 

Portlandia  lenticiila   Moll. 

Yoldia  hijperhorea  Lov. 

Cyprina  islandica  Lin. 

Macoina  calcaria  C.hkmn. 

Panopea  iioruef/ica  Sp. 

Sa.ricaiHi  pholadis  Lin. 

Siphonodentalium  vHvenin   Sars. 
Topografisk,  faunistisk  og  stratigrafisk  maa   saaiedes  Mijtiliis- 
niveaiiet  ogsaa  inden  Trondlijeinsfeltet  utskilles  som    et  hele  for 
.sig,  endskjønt   forhindelsen   med    ra-periodens   senere    afsnit,   som 
vi  har  seet,  er  meget  intim. 

Rekstai)  har  i  en  afhandhng  >En  Mytihis  fauna  under  mo 
rænemasser  i  Smaalenene<  (Norges  geol.  unders.  aarl)ok  1912,  V) 
uttalt:  ØYEN  anser  mijliliis-ninaael  for  at  viere  fra  liden  mel 
lem  Romerik-  og  indsjøtrinnet.  Er  dette  rigtig  maa  den  inytilus- 
fauna,  som  findes  under  de  ved  Svikebøl,  og  ved  Øierens  .syd- 
ende beskrevne  moræner,  være  ældre  end  det  nævnte  nivaa^ 
(L.  c.  pag.  9).  I  anledning  denne  bemerkning  skal  jeg  kun  tillale 
mig  at  henvise  til  min  afhandling  The  Quaternary  Section  of 
Kilebu  (Chrisliania  Vid.  Selsk.  Skr  I.  Mathm.  Naturvid.  Kl.  1912, 
Nr.  8)  og  til  den  oversiktsfremstilling  af  nævnte  profil,  som  jeg 
i  foreliggende  afhandling  ovenfor  (pag.  210 — 211)  gav,  hvoraf 
sees,  at  ved  Kilebu  Mijlilus,  og  da  sammen  med  Mi/a  og  Pecten, 
altsaa  under  helt  arktiske  forhold,  først  viste  sig  under  Sveneng 
periodens  førstedel,  altsaa  efter  Aas  trinnets  lid.  Nu,  var  der 
naturligvis  ingenting  iveien  for,  al  Mfililiis  kunde  va-re  indvandret 
til  de  af  Hi-.kstad  nævnte  lokaliteter  uten  derfor  al  \:ere  kom 
mel  li!  Kilebu,  men  naar  vi  erindrer,  hvordan  forholdene  var 
omkring  Krislianiafjorden  under  Søre  ug-perioden.  med  Porl- 
landia-faunaen  ved  Horten  Si;, s  -92,4  m.o.  h.og  en  slrandlinje  ea. 
150  m.  o.  h.  under  periodens  forsle  afsnil,  H  or  le  n  a  fdel  i  ngen, 
og  med  Arca-faitiuteii  (Portlandia  arclica?)  ved  Soreng  under  peri- 
odens sidste  afsnit.  Eidsbergafdelingen  (.Christiania  Vid.  Selsk. 
Skr.  I.  Mathm. -Naturvid.  Kb  190S,  Nr.  2,  pag.  29 --;',(')),  saa  anlar 
jeg  dog,  al  del  maa  medgies,  al  Kilebuprolilel  afgir  el  noksaa 
godt  billede  af  den  faunislisk  slraligraliske  ulviklingsra'kke,  og 
al  der  vistnok  maa  frendores  nu're  l\ingi'nd('  grundt"  imuI  de  af 
Keksiad  anførle  foi'  at  anla  indvan<lriiigen  af  Mfililiis  cdalis  til 
.Smaalensonu'aailel   forul   foi"  Aas   trinnets   lid. 

I     foreliggende    afhandling    har    jei;    oxcnfor     pag      1 '.•■"»      19C>' 


294  p.  A.  øYEN  [1914 

iiUall,  al  vort  lands  brædæmmede  sjøer  for  en  slor  del  falder 
indenfor  Ua  periodens  grenser«.  Denne  slutning  var  jeg  tidligere 
kommet  til  ved  dels  at  studere  grenserne  for  indlandsisens  sidste 
resier  saavel  i  Dovre-trakterne  som  ogsaa  ved  en  reise  i  Jemt- 
land,  lil  Storsjøomraadet  sommeren  1912,  men  særlig  ved  studiet 
af  de  lil  ra-periodcn  hørende  fossilførende  afleiringer  i  Ørkedalen, 
Guldalen,  Sljørdalen,  Værdalen  og  Snaasen.  Den  pelrografiske 
beskaflenhet  af  disse  viste  nemlig  ved  sin  fmslemmede  karakter 
egenskaper,  temmelig  forskjellige  fra  dem,  man  er  vant  til  at 
tinde  hos  de  tilsvarende  afsætninger  inden  Kristianiafeltet.  De 
tluvio-glaciale  massers  afsætning  som  glacio-marine  strak  saale- 
des  ikke  til,  og  der  levnedes  ingen  vei  til  at  forklare  forskjellen 
uten  ved  at  anta,  at  der  hadde  fundet  sted  en  afklaring  paa 
forhaand,  og  en  saadan  kunde  ikke  antas  her  mere  end  i  Kristi 
aniafeltet  at  ha  fundet  sted,  medmindre  særlige  afklaringskummer 
eller  afslemningsbassiner  hadde  eksisteret  inden  Trondhjems- 
feltets  daværende  nedslagsomraade,  men  saadanne  hadde  man 
jo  netop  i  de  brædæmmede  sjøer.  Den  paa  forhaand  stedfundne 
afslemning  af  materialet  i  Trondhjemsfeltets  fossilførende  lerter- 
rasser maatte  derfor  være  af  glacio-lakustrin  art,  og  derved  fik 
man  for  det  første  en  helt  naturlig  forklaring  paa  de  pelrogra- 
fiske eiendommeligheter,  men  samtidig  erholdt  man  ogsaa  et 
middel  til  at  tidfæste  en  større  del  af  setesjøfænomenet. 

Allerede  paa  el  forholdsvis  tidligt  tidspunkt  i  mit  videnska- 
l)elige  arbeide  fængslede  Gudbrandsdalens  indsjøterrasser  min 
opmerksomhet  saaledes,  at  jeg  afsluttet  min  første  studiereise  i 
Jotunheimen  1S91  med  en  undersøkelse  af  disse  fænomener, 
selerne  (P.  A.  ØYEN  :  Strandlinjer  i  Gudbrandsdalen,  1896).  Senere 
forelok  jeg  videre  undersøkeiser  inden  den  samme  egn  likesom 
ogsaa  i  Foldalstrakterne  sommeren  1898  (P.  A.  Øven:  Kontinental 
glaciation  og  lokalnedisning,  1899).  Og  forsommeren  1909  hadde 
jeg  anledning  til  al  bereise  en  større  del  af  det  saakaldte  øster- 
dalske selesjøomraade,  med  Sølnas  dalføre.  Foldalen,  Østerdalens 
hoveddalføre,  Tyslas  dalføre  og  Rendalen,  likesom  ogsaa  Brydalen 
og  Rørostrakterne.  Til  en  sammenarbeidetse  af  de  indhøstede 
erfaringer  var  det  ogsaa  af  stor  betydning  for  mig,  at  jeg  samme 
sommer  hadde  anledning  til  at  besøke  de  klassiske  »Parallel 
Roads  of  Glen  Roy;,  hvor  jeg  tilbrakte  nogle  uforglemmelige 
studiedage.  Der  stod  imidlertid  tilbake  et  viktigt  afsnil  at  vort 
selesjøomraade,  som  jeg  først  nu  sidste  sommer  har  fundet  anled 
ning  til  at  bereise,  nemlig  Tønset — Kvikneafsnittet  over  mot  Indset 
lil  Orklas  dalføre.  Dermed  var  det  ogsaa  lykkedes  mig  at  sam 
inenknytle  vort  selesjøfænomen  med  Trondhjemsfeltets  (jlacio- 
niariiw  formalion.  likesom  delle  tidligere  var  lykkedes  mig  for 
en    ræ'kke    svenske    setesjøer.     I    det    temmelig   bredt    anlagte  og 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUUIER    I    TRONDHJEMSFELTET  295 

ved  sine  talrike  detailniaalinger  høist  fortjenstfulde  arbeide 
Brædæmte  sjøer  i  nordre  Østerdalen*  (1915)  af  Gunnar  Holmsen 
savner  man  et  forsøk  paa  at  lidfæste  setedannelsen  i  vore  syd- 
østlige fjeldlrakler.  Jeg  har  ikke  følt  mig  aldeles  sikker  paa,  om 
man  hos  forfatteren  kan  spore  en  dulgt  tanke  i  anførselen  »længe 
før  de  høiest  liggende  skja'lbanker  dannedes*  (L.  c.  pag.  2).  Men 
denne,  sammenholdt  med  følgende  uttalelse  seet  i  sin  historiske 
belysning:  Efter  min  opfatning  har  ikke  nogen  ny  opdæmning 
fundet  sted,  men  i  Glomdalen  findes  der  i  likhet  med  hvad  før 
er  beskrevet  fra  Foldalen  flere  terrassetrin,  som  kan  tænkes  at 
skrive  sig  fra  stansninger  i  uttapningen  <,  synes  ikke  at  late  spor 
af  tvil  tilbake  om,  al  forfatteren  henlægger  den  hele  setedannelse 
til  selve  indlandsisens  afsmeltning.  Om  da  dermed  tænkes  paa 
hen  den  af  mig  fremhævede  ru-periudes  afsmeltningsfase  er  yderst 
Ivilsoml.  Den  tilknytning,  som  forfatteren  paa  forskjellige  punkter 
søker  med  svenske  forskeres  arbeider,  skulde  nærmest  tyde  paa, 
at  del  er  afsmellningsfaserne  i  svenske  forskeres  aand,  med  hvilke 
en  sammenstilling  søkes  istandbrakt  (L.  c.  pag.  139 — 140).  Ja 
forfatteren  har  den  j)risværdige  egenskap  at  være  saa  nøktern 
med  hensyn  til  al  lidfæste  disse  setedannelser,  at  han  end  ikke 
synes  fristet  dertil  i  sin  populæu^e  fremstilling  i  dagspressen 
(Aftenposten,  19'f\'lo,  Xr.  589),  hvor  vi  kun  ganske  liketil  faar 
høre,  al  af  disse  setesjøer  den  øverste  og  ældste  har  ligget  i 
niveau  med  skaret  mellem  Tunna  og  Orkla  der,  hvor  veien  til 
Kvikne  nu  gaar,  og  den  laveste  og  sidste  har  havt  udløb  nord- 
over  Kugldalen   til   Gula   . 

Imidlerlid  gav  ieg  ved  en  tidligere  anledning,  under  en  dis- 
kussion i  Norsk  geologisk  forening  19v*08,  en  fremstilling  av, 
hvorledes  man  kan  komme  til  en  aldersbestemmelse  av  disse 
terrasser  (Norsk  geologisk  tidsskrift,  B.  I,  No.  13,  1909,  pag.  45), 
men  noget  referat  heraf  er  ikke  blil  leverl.  Det  kunde  ogsaa 
kanske  for  mange  synes,  som  om  for  meget  hypolhelisk  slof  let 
vilde  indsnike  sig  i  el  saadanl  forsøk,  men  jeg  anlar  dog,  at 
hvad  Davis  uttaler  i  sin  afhandling  Kiver  Terraces  in  New 
Kngland  (Hull.  Mus.  {>omp.  Zoologv,  Harvard  College,  Vol.  38, 
Geol.  Ser.  Vol.  V,  No.  7  (1902),  pag'  32G)  har  fuld  berelligel.se, 
og  for  al  bruke  hans  egne  ord:  \vilh  no  more  delay  Ihan  is 
reijuired  for  llie  cilalion  of  Ihe  IblioNving  |)(Mliiienl  exlracl  from 
Pi.AViAiR  s  Illustrations  of  Ihe  Hullonian  Theory  of  Ihe  Karlh. 
Afler  pointing  out  thai  lo  wail  for  Ihe  completion  of  discoveries 
in  olher  sciences  before  Iheori/.ing  in  geology  would  not  be 
eaulion,  bul  limidily,  and  an  excess  of  |)rudence  fatal  to  all 
philosopliical  in((uiiv  ,  Ibis  lucid  wriler  of  a  eenlury  ago  pro 
eeeds    as    follows:  Tlic    liutli,    indccd,   is,    Ihal    in     physical 

iiKluirics,    llu-  work    ol"  llieory  and   observalion    musl   go   band    in 


29G  P.  A.  øYEN  [1914 

hånd,  and  ought  lo  be  carried  on  at  the  same  time,  more  espe 
cially  if  the  matter  is  very  complicated,  for  there  the  clue  of 
Iheory  is  necessary  to  direct  the  observer.  Though  a  man  may 
begin  to  observe  without  any  hypothesis,  he  cannot  continue 
long  without  seeing  some  general  conclusion  arise,  and  to  this 
nascent  theory  it  is  his  business  to  attend,  because,  by  seeking 
either  to  verify  or  to  disprove  it,  he  is  led  to  new  experiments, 
or  new  observations«. 

Jeg  anser  det  saaledes  ogsaa  ikke  allene  berettiget,  men  ogsaa 
nødvendig,  for    at   komme   til    en    klarere   forstaaelse  af  setesjø- 
fænomenet,  at  vi  forsøker  at  tidfæste  det  mest  mulig.    Hvor  stor 
iilstrækning  indlandsisen  har  havt  paa  den  tid,  der  svarer  til  de 
forhold,  jeg  har  beskrevet  fra  Grimsdalen  med  terrasser  til  1215  m. 
o.  h.  (Arch.  for  Mathem.  og  Naturvid.  B.  XXI,  Nr.  7,  pag.  38),  er  ikke 
godt  at  si,  men  derfra  har  man  en  lang  række  af  terrasser  svarende 
til  forskjellige  dele  af  den  store  ra-periodes  afsmeltningsfaser,  indtil 
det  ender  med  den  store  terrasse,  der  svarer  til  afløpet  mot  Gul 
dalen  paa  en  tid,  da  ra-perioden  nærmede  sig  sin  afslutning,  thi 
omtrent  samtidig  med,  at  det  afklarede,  afslemmede,  fine  lerma 
teriale  i  Trondhjemsfeltets  terrasser  ophører,  for  opad  at  gi  plads 
for  mere  grusblandet  materiale,  møter  vi  ikke  længere  den  egte 
Yoldia- fauna,  men  en  blandingsfauna,  hvor  Arca  (jlacialis,  Lepeta 
caeca  og  Siphonodentaliiim  vitreum  spiller  en  ganske  fremtrædende 
rolle  ved  siden  af  en  række  andre  former.    Det  afklarede  glacio 
lakustrine    smeltevand   naar   nu    ikke    længere  over  vandskillene 
mot  nordvest,  nord  og  vest.     Man  faar  fra  nu  af  en  række  sete 
sjøer,  hvis  vekslende  vandstand  kun  afhænger  af  den  til  enhver 
lid  stedfindende  motstandskraft  i  bræmassen.     Derfor  heller  ikke 
de  skarpt  fremtrædende  seler.     Og   naar  vi   forfølger   den  fauni 
stiske  utvikling  inden  Kristianiafellel,  saa  ledes  vi  til  den  antagelse, 
at  isdækkel  efterhaanden,  under  den  derpaa  følgende  lid,  Mytihis- 
niveauets,  afsmelter  saa  meget,  at  ialfald  kun  en  forholdsvis  ubelyde 
lig  del  af  de  tidligere  bræsjøer  endnu  kan  holde  sig.   De  arktiske 
plantekolonier  brer  sig  over  del  tidligere  brædækkede  og  bræsjø 
da^kkede  omraade,  og  del  arktiske  plantedække  gjennemlever  sin 
blomstringstid  i  vort  land,  hvor  ogsaa  muligens  de  sidste  resier 
af  en  uldøende  arktisk  palledyrverden  har  søkt  sit  sidste  tilflugt 
sted  inden  de    samme  trakter,  hvor  ogsaa  andre   endnu  levende 
smaa   pattedyr   vandrer   ind,    mens  de  store  uldør.     Det  er  ikke 
blot  i  vort  land   al   mammut,  moskusokse  o.  lign.  former    uldør 
eller  trækker  sig  bort  i    denne  lid,    men   del   samme  er  tilfældet 
i  den  nye  verden  under  det  tilsvarende  Wabash  Stage  (Jowa  Geol. 
Surv.  Vol.  XXIII,  Annual  Report  1912  (1914),  pag.  37). 

Da    vi    saa    igjen    under   del    følgende  tidsafsnit  finder  Porl- 
landia-faunaen    bre    sig    i    Kristianiafellel    paa    A/;////us-faunaens 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  297 

bekostning,  hvilket  vi  vet  har  været  tilfældet  ogsaa  i  Trond 
hjemsfeltet,  saa  finder  vi  ikke  inden  det  sidstnævnte  omraade 
VoW/a-faunaen  opbevaret  i  et  finslemmet  materiale  som  fra  r<i- 
perioden,  men  i  et  mere  sandblandet,  et  utvaskningsprodukt  fra 
de  fra  ra-perioden  levnede  moræner  og  strandterrasser,  altsaa  el 
mere  lokalt,  ikke  setesjøernes  afklarede,  glacio-marine  materiale. 
De  fremrykkende  bræer  under  denne  tid  har  altsaa  ikke  formet 
sig  som  et  indlands  brædække,  der  har  evnet  at  dæmme  sjøer 
op  til  afløp  mot  Trondhjemsfeltets  i  nordvest  liggende  fjordarme. 
Bræ'erne  har  kun  antat  mere  beskedne  dimensioner  i  form  af 
dalbræer,  saaledes  som  jeg  f.  eks.  ved  en  tidligere  anledning 
beskrev  fra  Atnadalen  (Arch.  for  Mathm.  og  Naturv.,  B.  XXI, 
Nr.  7,  pag.  39 — 43).  Og  disse  dalbræer  har  saa  dæmmet  bræ 
sjøer  efter  den  almindelige  regel  for  glacio  lakustrine  forekom 
sters  dannelse.  Hvor  der  saa  forefandles  et  |)assende  ailøpssted 
over  fast  fjeldgrund,  der  kunde  gi  anledning  til  el  forholdsvis 
langvarigt  vandstandsniveau  i  nær  samme  iiøide,  kunde  man 
ogsaa  nu  erholde  utprægede  terrasser,  i  høidebeliggenhet  afstemt 
efter  pashøiden,  som  f.  eks.  ved  Jutulhugget  nær  Barkald  station 
med  tilsvarende  terrasser  i  selve  Østerdalens  hoveddalføre.  Men 
i  almindelighet  blev  under  denne  tids  som  regel  forholdsvis  hyp 
pig  vekslende  vandstand  i  de  opdæmmede  sjøer  terrassedannelsen 
ikke  saa  gjennemført,  men  mindre  fremtrædende,  og  derfor  ogsaa 
tilsynelatende  mere  uregelmæ'ssig.  Seler,  som  minde  om  tidhgere 
bræsjøer  af  denne  type,  (inder  vi  paa  en  række  forskjellige  steder. 
Men  haand  i  haand  med  afsmeltningen  af  Porthuidid-nwvaiu'ts 
bra'er  tømmes  ogsaa  de  sidste  store  bræsjøer  i  vort  land  for  kun 
at  efterfølges  af  mindre,  li!  høifjeldet  knyttede  forekomster,  saa 
dan   som   endnu   nogle   faa,   sj)arsomme  rester   viser. 


Portlandia-niveauet. 

I  det  Coregaaende  er  nu  allerede  klargjort,  hvorledes  i  del 
trondhjemske,  paa  samme  maate  som  i  den  sydøstlige  del  al" 
vort  land,  Portldijdid-niiHumct  representeres  ved  de  store  lerler 
rassers  afsætninger  i  en  høide  af  omkring  175—185  m.  o.  h.,  angit 
med  en  midlere  værdi;  de  kan  strække  sig  noget  høiere  op  end 
denne  middelvierdi,  men  ogsaa  gaa  noget  lavere  ned.  Hvad  der  kan 
sies  sa-rlig  at  karakterisere  delte  niveau,  er,  som  ogsaa  allerede 
i  navnet  betegnet,  (len  tildels  rikcligc  forekomst  •a[  PortUmdid  (irctiai 
(iKAY  selv  i  delle  forholdsvis  hoilliggende  niveau.  Delle  er  for 
saavidl  en  forekomslmaale,  der  har  sin  fuldsta'ndige  analogi  i  de 
talrike  og  rikt  fossilforende  forekomster  j)aa  Bomeriksletten,  som 
jeg  allerede  for  Uengere   tid   siflen   har  heidedel  opnu'iksomheh'n 


298  P-  A.  øYEN  [1914 

paa  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.,  1903,  No.  11),  likesom  jeg  ogsaa 
senere  har  fulgt  dem  længere  mot  øst  (Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I, 
Mathem.-Naturvid.  Kl.  1908,  No.  2,  pag.  8—10),  for  ikke  at  tale 
om  længere  mot  nord,  i  Aasnes  hvorfra  jeg  medbragte  fossilfø- 
rende ler  allerede  i  1899,  et  ler  der  ved  senere  undersøkeiser  har 
vist  sig  at  indeholde  rester  af  denne  høiarktiske  musling.  Og  i 
møle  i  Norsk  geologisk  forening  19;^  10  gav  jeg  en  kort  meddelelse 
om  dette  fund  av  Portlandia  arctica  Gray  i  ler  fra  Aasnes,  ca.  25 
km.  syd  for  Elverum  (Cfr.  Verdens  Gang  19|]0  og  Norsk  geologisk 
tidsskrift,  B  II,  No.  13,  1913,  pag.  2).  Inden  de  her  nævnte  om 
laader  er  nu  eflerhaanden  Portlandia  arctica  fremfundet  paa  en 
mængde  lokaliteter,  og  som  eksempel  paa,  hvor  rikelig  den  fore- 
kommer, skal  jeg  kun  anføre,  at  paa  den  dag,  da  vort  universitet 
feiret  sit  hundredeaarsjubikæum  19|11,  gjorde  jeg  en  exkursion 
til  Romerikssletten  og  fremfandt  paa  denne  ene  dag  ikke  mindre 
end  syv  nye  forekomststeder  for  denne  merkelige  art.  Det  vil 
derfor  nu  ikke  vække  nogen  forundring,  at  det  ogsaa  har  lykkedes 
at  fremfinde  den  i  selve  Akersdalen  (P.  A.  Øven:  Some  Clay 
Deposits  in  the  south  eastern,  Part  of  Norway,  1914,  pag.  33). 
Det  har  ikke  lykkedes  mig  at  bli  riktig  klar  over  Bjørlykkes 
mening  med  anførselen  i  1902  fandt  jeg  i  dette  ler  ved  Lersund 
st.  nord  for  Lillestrømmen  foruten  den  næxnie  portlandia  lenticula 
ogsaa  en  større  form,  som  aaret  efter  i  1903  gjenfandtes  av 
ØYEN  og  blev  av  ham  bestemt  som  en  liten  form  av  yoldia  eller 
})ortlandia  arctica«  (Norges  geol.  undersøk.  Nr.  65,  1913,  pag.  149); 
thi  da  jeg  19'-,f'03  holdt  et  foredrag  om  forekomsten  af  Portlandia 
arctica  paa  Uomeriksletten  og  i  Trondhjemsfeltet  (Christiania  Vid.- 
Selsk,  Forh.  1903,  oversigt  over  møterne,  pag.  25),  var  ogsaa 
B.IØRLYKKE  tilstede,  men  lot  i  den  paafølgende  diskussion  ikke 
falde  nogen  ytring  angaaende  tidligere  fund  af  denne  art  paa 
Uomeriksletten,  ja,  ovenikjøpet  kan  anføres  hans  egen  uttalelse, 
i  det  han  refererer  mit  fund  1903:  Yoldia  arctica  var  tidligere 
kun  fundet  utenfor  ra'erne»  (Norges  geol.  undersøk.  nr.  65.  1913, 
pag.   89\ 

Ved  en  række  forskjellige  anledninger  har  jeg  hævdet,  at 
denne  almindelige  utbredelse  af  Portlandia  arctica  under  et  for- 
holdsvis sent  stadium  af  den  glaciale  ut vikling  i  vort  land  egent 
lig  skyldes  en  mere  almindelig  klimatforværrelse,  hvorved  denne 
sidste,  større  bræfremrykning  i  vort  land  paa  en  viss  maate 
representerer  en  egen  istid,  der  saaledes  ogsaa  karakteriseres  ved 
bestemte  faunistiske  karakterer.  Rækkefølgen  blev  saaledes  ganske 
bestemt:  (1)  ra-tidcns  afslutnimj,  (2)  Mijtilus-nipeauet,  (3)  Portlandia- 
niveauct.  Mi]tilus-niveauet  kom  saaledes,  som  allerede  ovenfor  be- 
rørt, til  al  representere  et  inlerglacialt  niveau.  Rigtignok  er  min 
opfatning  af  disse   forhold   blit  bestridt  af  en   række  geologer,  ja 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEK    I    TRONDHJEMSFELTET  299 

endog  af  flere  af  dem,  som  ellers  har  godkjendt  min  fremstilling 
af  vort  lands  glaciale  og  postglaciale  utviklingshistorie,  men  der 
ved  er  imidlertid  at  merke.  at  ikke  en  eneste  af  disse  motstan- 
dere  har  indlatt  sig  paa  at  forklare,  f.  eks.  de  forstyrrede  sandlag 
med  Mijtilus  ediilis  i  nærheten  af  Skaadalen  station,  eller  del 
fint  skiktede  havler  i  store  blokke  i  moræner  foran  Mjøsen  o.s.v. 
Førend  saadanne  forklaringsforsøk  gjøres  ogsaa  fra  motstander- 
nes  side,  er  foreløbig  den  videre  diskussion  af  disse  interessante 
forekomsters  o|)rindelse  afsluttet,  idet  jeg  ingen  grund  ser  til  at 
opgi  min  tidligere  anskuelse  med  hensyn  til  disse  dannelsers 
genetiske  forhold. 

Imidlertid  har  Kaldhol  fundet  liknende  forhold  paa  Vest- 
landet, og  han  uttaler  ganske  bestemt:  »Endelig  er  av  Øven  paa- 
vist  en  oscillation  ved  Mjøsmorænen  med  en  fornyet  indvandring 
av  Portlaiulid  arctica.  Denne  tør  muligens  nærmest  svare  til  den 
paa  Hareidlandet  paaviste  oscillation.  Hvad  der  er  paafaldende 
j)aa  Hareide  er,  at  fremrykningen  er  saa  stor,  at  isranden  gaar 
næsten  like  langt  frem  som  under  ratiden.  Ved  de  undersøgelser, 
som  jeg  i  de  sidste  par  aar  har  utført  i  Nordfjord,  har  det  samme 
vist  sig  at  være  tilfældet  (Kaldhol:  Glacialgeologiske  iagttagel- 
ser paa  Søndmør  —  Særtryk  af  festskriftet  Norges  Landbruks 
høiskole  1859 — 1909' ,  pag.  7).  Det  samme  forhold  hævder  Kaldhol 
ogsaa  i  en  senere  afhandling  Flytblokker  fra  Kristianiatrakten 
og  Danmark  pa  (ijermundnes  i  Romsdalen  (Det  kgl.  norske 
Vid.-Selsk.  Skrifter  1911,  Nr.  2),  hvor  han  bestemt  uttaler:  Yoldia 
leret  pa  Hareide  og  det  høitliggende  yoldialer  i  Nordfjord  ma 
svare  til  det  yngre  yoldialer  pa  østlandet,  påvist  av  Øven  i  Mjøs 
morænen'<  (L.  c.  pag.  10).  Blokke  af  Kristianiafeltets  bergarter 
f.  eks.  rhombe[)orfyr  forekonimei'  jo  langs  vor  kyst  sammen  med 
flint  i  spredte  forekomster  op  mol  I.ofoten,  særlig  liere  steder 
paa  Nordlandskysten.  Nu  har  Kaldhol  i  Romsdalen  fundet  en 
læ'kke  al  disse  forskjellige  porfyrer  fra  Krislianiafeltet  sammen 
med  flinteknoller,  og  ifølge  hans  mening  >  ma  blokkenes  trans- 
j)ort  her  pa  (ijermundnes  efter  al  sandsynlighed  stamme  fra  dette 
tidsrum  cpiglaciale  tid)  (L.  c.  pag.  10).  ()g  i  slutningen  af  samme 
afhandling  soker  Kaldhol  (l)ag.  I'J)  at  samle  i  et  helbetsbiliede 
dobbellforekomsten  af  Porllandid  (irctica  i  vort  lands  glaciale 
afsætninger,  saaledes  i  meget  na'r  tilslutning  til  de  hovedtra'k, 
jeg  ulviklede  i  det  ovenfor  na-vnte  foredrag  i  Kristiania  Viden 
ska|)ssclsk;ip  Men  at  paa  N'esllandel  |)aa  sine  steder  forholdene 
kan  bli  uicgcl  indviklede,  li;ir  K.vldhol  vist  i  sin  beskrivelse  af 
.loidbunden  i  llornindal  Del  kgl.  Selsk.  for  Norges  vel,  jord 
bundsbeskrivelse,  nr.  J,  1910),  hvor  de  A>r//a/u//V/-førende  terras 
ser  til  og  med,  ialfald  delvis,  lilsynelalende  kan  interferere  med 
bia'sjolcrrasser     L.  c.  pag.    12 — 18).      Kfter    al    ha    omlall    Yohlid- 


800  1'.    A.    ØYEN  [1914 

forekomsten  ved  Vindenes  sier  Koldkrup  &  Monckton:  It  is 
very  probable  thai  milder  cliniale  conditions  prevailed  some  time 
later.  Again  there  was  a  renewed  advance  of  the  glaciers;  as  we 
mav  see  by  observing  the  highest  terrace  at  Dale,  and  at  the 
same  time  as  Mr.  Øven  has  poinled  out,  the  Yoldia  arcticd 
immigrated  along  our  coasls  for  the  second  time<'  (The  Geology 
of  the  Bergen  Districl,  Norway,  1911,  pag.  37).  Men  det  er  ikke 
blot  i  vort  land,  vi  møter  dette  fænomen;  thi  »Professor  Cham 
BERLIN  thinks  it  possible  that  the  F^ast-Wisconsin  stage  of  glacia 
tion  may  have  been  succeeded  by  yet  another  glacial  epoch 
marked  by  a  second  series  of  large  terminal  moraines«^^  (James 
Geikie:  The  Great  Ice  Age,  1894,  pag.  775),  og  videre  fortsætter 
han  sammesteds:  »These  glaciers  I  take  to  be  the  equivalents 
of  the  valley-glaciers  in  Scolland  which  here  and  there  reached 
the  sea  .  Det  var  disse  Geikie  sammenstillede  med  Lower  Peat 
(Zeitsch.  fiir  Gletscherk.  B.  I,  H.  I,  Mai  1906,  pag.  23),  eller 
som  den  samme,  erfarne  forsker  ganske  nylig  har  uttrykt  for 
holdet:  »Snow-fields  now  reappeared,  and  considerable  glaciers 
descended  our  mountain  valleys,  and  in  some  piaces  reached 
the  sea,«  idet  han  samtidig  henfører  disse  fænomener  til  »Lower 
Turbarian«  (Geikie:  The  Anti([uity  of  Man  in  Europe,  Edinburgh 
1914,  pag.  279). 

Under  en  saadan  fremtrædende  fremstøtsperiode  vil  naturlig 
vis  bræernes  arbeide  i  forsterket  grad  igjen  gjøre  sig  gjeldende. 
Men  vi  kjender  nu  saa  meget  til  vort  omraades  forhold  i  saa 
henseende,  at  vi  med  sikkerhet  kan  si,  at  de  merker,  vi  i 
Trondhjems  umiddelbare  omegn  finder  efter  bræernes  virksom 
het,  tilhører  en  langt  tidligere  tid,  nemlig  ra-perioden  selv  og 
dens  forskjellige  afsnit.  Det  eneste  skulde  være,  om  det  kunde 
lykkes  at  paavise  merker  efter  ganske  ubetydelige,  lokalt  optræ 
dende  bræer. 

I  omgivelserne  af  Troiidhjem  findes  flere  steder  en  prægtig 
isskuring  i  syd — nordlig  retning,  saaledes  f.  eks.  langs  jernbane 
hnjen  til  Selsbak,  og  denne  staar  ikke  noget  tilbake  for  den,  vi 
træffer  f.  eks.  syd  for  Støren  og  i  Kalvelladalen.  At  det,  selv  ved 
et  saa  iøinefaldende  fænomen  som  isskuringen,  i  høi  grad  kom 
mer  an  paa,  under  hvilke  forhold  man  iagttar  det,  fik  jeg  et 
slaaende  bevis  for,  da  jeg  nu  i  slutningen  af  november  gjorde 
en  tur  ned  igjennem  Smaa lenene.  Ofte  har  jeg  iagttat  de  talrike, 
smukt  isskurede  kupper  mellem  Moss  og  Fredriksstad,  men  aldrig 
har  de  gjort  det  helhelsindlryk  paa  mig  som  netop  nu,  da  de 
laa  der  overtrukket  med  et  tyndt,  hvitt  rimlag,  overtrukket  som 
med  et  hvitt,  skinnende  flor,  idet  de  i  skarpt  moutonnerede  for 
mer  stak  op  i  det  ellers  bare  landskap  omkring. 

Det  kunde  ligge  nær  i  denne  forbindelse  at  fæste  opmerksom- 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TKONDHJEMSFELTET  301 

helen  ved  de  tidligere  omtalte,  over  den  marine  grense,  høillig- 
gende  terrasser,  som  f.  eks.  ved  Hj'ttebak  bro  i  Selbu,  nordvest 
for  Langevand,  ved  Grindstad  og  Stigen  i  nærheten  av  Selbu 
sjøen,  og  ikke  at  forglemme  ved  Hemveg  i  Snaasen.  Med  de  her 
opregnede,  forholdsvis  nøie  til  den  marine  grense  knyttede  ter 
rasser,  maa  dog  ikke  sammenblandes  de  terrasseformer,  som  jeg 
i  foreliggende  afhandling  allerede  ovenfor  (side  197)  har  beskre 
vet.  Heller  ikke  maa  vi  hermed  sammenblande  det  fra  Sjølen 
ipashøide  226,7  m.  o.  h.)  omtalte  fænomen  (H,  87). 

Den  i  det  foregaaende   beskrevne  terrasse  nær  Hyttebak  bro 
i  en  høide  af   210  m.  o.  h.    indtar   jo    i    denne    forbindelse  paa 
grund    af   sin   utprægede   terrassekarakler  og  fremskudte  stilling 
en  ganske  særegen  plads,  hvis  der  ikke  ved  den  utførle  aneroid 
maaling  rent  tilfældigvis  skulde  klæbe  en  eller  anden  helt  uventet 
feil.     Nu.  maa    man    naturligvis    ogsaa  ta  med  i   betraktning,  at 
en    enkeltterrasse,    selv    om    den,    som    i  dette  tilfælde,  er  af  en 
fremtræ'dende  karakter,  og    ialfald  inden  det  engere  omraade  af 
forholdsvis    vedholdende    art,    nok    kan    skyldes   en  eller  anden 
lokal  aarsak,  som  jo  ikke  er  saa  ganske  ukjendt  fra  større  ned 
isningsomraader.     Vi  maa  ogsaa  erindre,    at  feilmaalingen  i  til 
fælde  ikke  behøver  al  ha  været  særdeles  stor  for  at  frembringe 
den    dilTerens,    der    er    til    sammenlikning   med    det   tilsvarende 
niveaus  beliggenhet  ved    Singsaas  og  Meraker  jernbanestationer. 

Noget  anderledes  stiller  imidlertid  forholdet  sig  med  hensyn 
til  de  andre  i  samme  forbindelse  nævnte  terrasser.  Først  og 
fremsl  paa  grund  af  disse  terrassers  utseende  og  bygning,  som 
lar  formode,  al  deres  forbindelse  enten  med  stormbølger  eller  med 
bræers  indvirkning  ikke  er  saa  særdeles  fjern.  Det  førstnievnle 
lænomen  har  jeg  fundet  represenlerel  ogsaa  i  Akersdalen.  Derimot 
har  del  inden  sidstna'vnte  liakl  ikke  hittil  va'ret  mulig  at  finde 
bræindvirkning  i  forbindelse  med  terrasser  over  den  marine  grense, 
men  vel  at  merke,  ikke  saa  sæ'rdeles  langt  under,  som  bevis  for, 
at  selv  inden  ra-periodens  senere  afsnit  hadde  man  her  en  hav 
stand,  der  ikke  afvek  saa  sa^rdeles  meget  fra  Mytihis-niiwdiiels 
marine  græ*nse.  Det  er  derfor  ikke  utelukket,  at  vi  f.  eks.  inden 
'rroiKlhjemslVltel  kunde  møle  merker  efter-  en  noget  hoiere  hav 
slaiul  under  rd-jx'riodcns  senere  afsnit  end  paa  Miililiis-nincdiwts 
lid.  Ja,  den  foregaaende  ulvikling  har  endog  vist  os,  al  saa 
rimeligvis  har  vænet  tilfældet  for  de  ytre,  perifere  deles  vedkom 
mende;  og  hvor  langl  mol  de  centrale  dele  saa  dette  kan  spores, 
;ifgir  (le  hittil  anstillede  undersokelser  ikke  noget  sikkert  holde 
punkt  til  al  bcdomme.  De  her  na'vnle  leriassers  utseende  er. 
iKiar  uiidlas  den  ved  Hemveg  i  Snaasen,  af  en  saaden  karaktei-, 
al  man  ikke  vilde  ha  saa  let  for  at  tienke  paa,  at  de  skulde  ha 
nogcl    nu'd   en    \andllale  at    gjore,    hvis   ikke  deres  spredte   belig 


802  F.    A.    ØYEN  [1914 

genhet  og  dog  nær  i  samme  niveau  hadde  git  anledning  til  en 
mistanke  om,  al  dog  muligens  en  mere  fremtnedende  niveauflate 
kan  ha  spillet  nogen  rolle  under  dannelsen.  Thi  naar  vi  møter 
høiderne  Langevand  214,5  m.,  Grindstad — Stigen  212  m.  og  Hemveg 
215,8  m.  over  havet,  saa  ser  del  uneglelig,  selv  om  tallene  ikke 
er  saa  mange,  noget  merkverdig  ut.  Men  vi  maa  da  i  denne 
forbindelse  merke  os,  at  der  her  er  trukket  ind  med  en  lokalitet, 
Hemveg,  der  ligger  indenfor  ra-periodens  sidste  grensepæl,  nemlig 
Siinnan-stadiei  eller  Romerik-stadiet  (cfr.  foreliggende  afhandling 
side  187).  Derved  er  den  eventuelle  høiere  liggende  havgrense 
henlagt  til  ra-periodens  aller  seneste  afsnit,  eller  kanske  helst, 
praktisk  talt.  til  selve  Mijtihis-nineaiiets  første  tid.  Der  blir  da 
i  virkeligheten  ikke  nogen  større  sandsynlighet  tilbake  for,  at  de 
nævnte  afsætninger  afgir  bevis  for  nogen  høiere  havstand.  Men 
derimot  antyder  de,  at  Mijtiliis-niueaiwts  strandlinje,  ialfald  meget 
nær,  var  naaet,  da  bræerne  under  ra-periodens  aller  seneste  og 
Mijtilus-niveaiiets  aller  første  del  var  itærd  med  at  trække  sig 
tilbake  fra  de  indre  om  Snaasen  liggende  trakter.  Der  turde  her 
vise  sig  at  være  nogen  forskjel  i  afsmeltningsforholdet,  sammenlik- 
net  mellem  Kristianiafeltet  og  Trondhjemsfeltet,  men  man  kan  ikke 
derom  utlale  noget  med  absolut  sikkerhet,  da  merkerne  efter  de 
processer,  som  inden  Kristianiafeltet  har  fundet  sted  paa  det  her- 
til svarende  tidspunkt,  igjen  er  ødelagt  ved  Portlandia-niveauets 
sterke  og  betydelige  bræfremstøt,  og  forskningen  er  desværre 
endnu  ikke  langt  nok  fremskredet  paa  dette  felt  til  at  kunne 
erklære  dem  for  aphane.  De  saaledes  ganske  løst,  til  en  høide 
af  saadan  en  snes  meter  over  del  daværende  fjordniveau,  henlagte 
morænemasser  er  saa  angrepet  af  stormskvulpet,  og  at  dette  kan 
ha  gjort  sig  gjældende  i  en  høide  af  en  halv  snes  meter  eller 
endog  noget  mere  over  strandlinjen  omkring  den  da  langt  mere 
aapne  Trondhjemsfjord  end  den  nuværende,  er  med  den  erfaring 
vi  har  fra  nutidens  slrandbelle,  ingen  mol  erfaringen  stridende 
antagelse.  Vi  har  dermed  faaet  et  indblik  saavel  i  datidens 
klimatologiske  som  isostatiske  forhold;  men  hvad  Deeiæy  uttaler 
i  sin  behandling  af  »Polar  Climates«,  turde  finde  en  passende 
anvendelse  langt  ul  over  del  specielle  tilfæ^lde:  Much  will  have 
lo  be  learned  l)efore  any  Iheory  can  be  considered  as  probably 
correct»  (Geol.  Mag.  London,  Dec.  VI,  Vol.  H,  1915,  pag.  455). 
Den  regelmæssighel  og  lovmæssighet,  som  vi  ovenfor  saa, 
gjorde  sig  gjeldende  med  hensyn  til  beliggenheten  af  og  varia- 
tionen i  den  saakaldle  marine  grense,  eller  Miitilns-niveauets  strand 
linje,  gjør  dog,  al  man  ved  belraktningen  af  disse  forhold  nødven- 
digvis kommer  til  al  lænke  paa  et  lovmæssig  ordnet  hele,  hvor  de 
mere  tiliiieldig  indtrædende  forstyrrelser  af  forskjelligt  slags  kun 
blir    i    forhold    til    den    hele  utvikling  at  betrakte  som  af  mere 


Nr.    Bl  KVARTÆR-STUDIER    I    TKONDHJEMSFELTET  303 

forbigaaende  art,  og  i  lys  af  det  nu  vundne  resultal,  ikke  allene 
kan  vi,  men  maa  vi,  for  vort  lands  vedkommende,  betrakte  de 
af  WooDWORTH  opnaadde  resultater;  thi  denne  forsker  olTentlig- 
gjorde  en  afhandling  om  > Postglacial  Faults  of  Eastern  New 
York«  (New  York  State  Museum  GOth  Annual  Report,  1906,  Vol. 
II,  Bull.  107)  og  kom  til  det  resultat,  at  «the  change  of  level 
or  the  so  cailed  tilting  of  the  land  in  and  about  the  New  Eng 
land  district  since  the  retreal  of  the  Wisconsin  ice  sheet  has 
been  accompanied  by  the  fracturing  of  rocks  in  certain  zones 
of  structure  (L.  c.  pag.  26),  og  han  ultaler  videre  det  haap,  at 
fortsatte  undersøkeiser  maa  kunne  fastsætte,  om  de  saaledes 
fbraarsakede  forandringer  har  sin  grund  i  bevægelser  af  »secular 
or  spasmodic«  (L.  c.  pag.  28)  karakter. 

Imidlertid  spiller  de  fænomener,  der  slaar  i  forbindelse  med 
de  her  na^vnte  forhold,  saavel  de  klimatologiske  som  de  isosla- 
tiske,  en  stor  rolle  og  gjør  sin  indflydelse  gjeldende  paa  mange 
forskjelligartede  omraader  —  vi  skal  kun  her  som  eksempel 
nævne  et  enkelt,  idet  saaledes  Spencfr  tillægger  »accumulalion 
of  drift«  og  poslglacial  deformation  due  to  earth  movements 
(Bull.  Geol.  Soc.  America,  Vol.  24,  1913,  pag.  232)  stor  betydning 
for  sjødalenes  omformning  og  sjøernes  dannelse,  vel  stor  kanske 
med  norske  forhold,  og  dermed  Trondhjemsfeltets,  for  øie,  men 
at  det  er  faktorer,  man  maa  ta  hensyn  til,  er  likesaa  sikkert. 
Og  saaledes  med   en   ra'kke  andre. 

El  l)esteml  og  meget  fremtra'dende,  direkte  af  de  klimatiske 
forhold  llytende  fænomen  er  den  sterke  erosion  med  ledsakende 
abrasion  i  strandbeltet,  som  maa  ha  fundet  sted  under  Portlan- 
<lia-nine(iuels  fugtige  og  kolde  klimatiske  forhold.  Inden  vort 
centrale  omraade  har  vi  kjendsgjerningerne  for  os  i  Ilsvikens 
kli[)j)elerrasser.  H.  W.  Fkilden  beskriver  en  saadan  lerrace 
making  fra  Kolguev:  »as  the  ice  pressed  on  the  shore,  il  drove 
betore  it  banks  of  mud  and  gravel;  these  were  pushed  up  in 
ridges  several  feet  high,  and  the  tops  of  these  banks  weie  rough 
and  irregular.  The  gale  died  away,  and  the  ice,  which  had 
acted  as  a  breakwaler,  disap|)eare(i.  Then  came  the  inlluence 
of  the  sea«  (Quarl.  .lourn.  (ieol.  Soc.  London,  Vol.  52,  1S9(), 
|)ag.   72.')). 

Og  det  samme   klimatiske   lænomen,  der  linder  sil  ullryk  i  de 
Iremlrædende    klippcterrasser,    har    ogsaa    sat    sil    merke   paa   de 
lopogiiiliskc   forhold   i   de   tilsvarende,   slore   lerterrasser.   Af  disse 
har   mail    miingc    i   de   tiondlijcmskc   (hilfoicr  og   langs  de   Irond 
hjeinske   l'joidaiiner. 

Langt  oppe  i  (luldalen,  na'sten  helt  inde  i  den  inderste  UroU 
for  det  marine  omraade.  stoler  vi  paa  ulpra'gede  terrasser,  lil 
hørende  delle   niveau,  ved    vestre  Singsaas,  her  slroel  med  blokke 


;}04  p.  A.  øYEN  [1914 

i  en  høide  af  182,8  in.  o.  h.  {\,  16),  videre  ved  Langevand  174 
ni.  o.  h.  (I,  45)  og  i  Langelandsterrassen  182,9 — 188  m.o.h.  (I,  45). 
Del  er  ogsaa  sandsynligt,  at  man  i  Kirkeflaaterrassen  er  beret- 
liget til  at  se  en  akkumulationsterrasse  fra  denne  tid,  da  den 
har  sin  natnrlige  fortsættelse  i  terrasserne  foran  Langevand  og 
ellers  gjennem  Kalvelladalen;  men  det  merkelige  er,  at  man  ved 
selve  hovedterrassen  ikke  gjenlhider  netop  dette  topografiske 
niveau,  hvorimot  der  optræder  paa  samme  sted  en  række  lavere 
terrasser,  vistnok  erosionsterrasser,  fra  senere  tidsafsnit,  i  den 
gamle  akkumulationsterrasse.  Likeledes  har  man  her  en  række 
terrasser,  der  tidligere  har  været  anført  som  marine  grenseter- 
rasser  ved  forskjellige  anledninger,  og  som  jeg  ogsaa  tidligere 
gav  en  fortegnelse  over  (I,  68 — 64),  likesom  ogsaa  et  resumé 
allerede  ovenfor  er  git  i  foreliggende  afhandling.  Blandt  disse 
spiller  i  denne  forbindelse  terrassetrinnet  ved  Nordtømme,  179,8 
Ml.  o.  h.  (I,  64),  en  særegen  rolle,  fordi  det  netop  indgaar  i  lede 
|)rofilet  fra  Gaua  som  et  hovedtrin  182,4  m.o.h.  (1,  30),  hvorved 
dets  stilling  saavel  i  forhold  til  del  foregaaende  trin  som  det 
efterfølgende  ogsaa  foreligger  klargjort,  t  Melhus  har  man  ved 
Høieggen  en  række  terrasser,  saavel  ved  168,3  m.  o.  h.  som  ved 
173,9—175,8  m.o.h.  og  180,4—187,3  m.  o.  h.  (I,  89);  at  der  ogsaa 
paa  samme  sled  forekommer  terrasser  i  høiderne  189,8 — 192, i 
m.  o.  h.  (I,  89),  turde  kanske  mere  tyde  hen  paa  intermediære 
overgangsterrasser  fra  Mytihis-niueaiiets  tid  og  saaledes  tjene  til 
støtte  for  den  opfatning,  at  der  har  fundet  sted  en  gradvis  over- 
gang af  kontinuerlig  art.  Ved  Hollum  har  man  utprægede  ter- 
rasser tilhørende  Portlandia-niueauet  ved  186,8 — 189,2  m.  o.  h. 
(I,  91).  Husebyterrassen  i  Børsen  turde  ogsaa  i  sin  grundvold 
være  at  regne  hit,  170,9  m.  o.  h.  (I,  94,  98),  skjønt  nok  i  om- 
givelserne paa  dette  sted  erosion  fra  et  senere  niveau,  ialfald  del- 
vis, kan  ha  fundet  sted.  Ved  Jesmohaugen,  vest  for  Sjølen,  er  de 
utstrakle  terrasser  i  høiden  173, (i  m.  o.  h.  at  henføre  til  dette 
niveau  (,11,  87)  og  likesaa  Tanheimmoens  grenseterrasse  179,2 
m.o.h.  (II,  87),  som  endnu  stiger,  som  det  synes,  til  183  m.o.h. 
Kvenildterrassen,  169,4  iri.  o.  h.,  maa  ogsaa  regnes  hit  og  gir  der- 
ved ogsaa  en  nøkkel  til  forstaaelsen  af,  at  Sjølenterrasserne,  der 
begynder  ved  168 — 169  m.o.h.  og  fortsætter  gjennem  den  netop 
ovenfor  anførte  høide  173, ti  m.  o.  h.  til  omkring  187  m.  o.  h., 
hvorved  overgangsfa^iomenet  vistnok  kommer  tilsyne  paa  lik- 
nende  maate,  som  ovenfor  berørt  ved  Høieggen  i  Melhus.  Noget 
uklart  stiller  forholdene  sig  ved  Nordset  og  i  omegnen  af  Fjer- 
heimsfossen,  hvor  den  maalle  terrassehøide  162,6  m.o.h.  (II,  89), 
eller  som  revideret  161,4  m.  o.  h.,  vistnok  tilhører,  som  erosions- 
terrasse,  et  senere  niveau,  medens  lerterrassen  selv,  paa  grund  af 
sin  bygning  og  sit  faunistiske  indhold  samt  ved  sin  sammenhæng 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUniKR    I    TRONDHJEMSFELTET  305 

med  det  engere  oniraades  terrasser  forøvrigt  med  sikkerhel  maa 
henføres  til  foreliggende  niveau.  Thi  at  Tanheimmoen  ogsaa 
tildels  har  været  en  vid  og  grund  fjærestrand  under  el  senere 
niveau,  hindrer  ikke,  at  den  i  sin  væsentlige  utformning  og  dan 
nelse  netop  tilhører  det  foreliggende.  Og  liknende  har  om  mulig 
forholdet  vært  ved  flere  af  de  lavere  liggende  lertlater  op  gjen- 
nem  Klæbu,  saaledes  f.  eks.  ved  By,  154,4 — 160  m.  o.  h.,  medens 
man  ovenfor  prestegaarden  ogsaa  her  har  den  utprægede,  om  end 
svakt  utviklede  terrasse  fra  foreliggende  niveau  i  høiden  182,i 
m.  o.  h.  Videre  op  har  vi  i  Klæbu  Eidstutrøterrassen  172,9  m.  o.  h. 
(II,  100),  medens  terrassen  ved  Eggen  187  m.  o.  h.  (II,  100)  vist 
nok  hører  til  de  fra  Høieggen  kjendte  intermediære  terrasseformer, 
førende  over  i  de  sammesteds  til  over  190  m.  o.  h.  stigende 
terrasser  (II,  100).  Typiske  terrasseformer  af  Portlandia-niveaaets 
gruppe  har  vi  i  Svebakterrassen  177  m.  o.  h.,  Brøttumterrassen 
176,4  m.  oh.  (II,  101),  eller  revideret  173—178  m.  o.  h.,  og  Grindstad- 
terrassen  182  — 183  m.  o.  h.  (II,  101),  medens  terrasselandskapet 
mellem  Brøttum  og  Grindstad  stiger  til  185  m.  o.  h.,  eller  endog 
nær  Grindstad  til  186, r,  m.  o.  h.  (II,  101)  eller  med  et  rundt  tal 
187  m.  o.  h.,  medens  rektangelkartet  endog  sammesteds  angir 
188,2  m.  o.  h.  (II,  101).  Langevandets  omgivelse  viser  smukke 
terrasser  af  denne  gruppe,  saaledes  f.  eks.  Fremoterrassen  182 
m.  o.  h.  I  wSelbu  utgjør  f.  eks.  dalbunden  ved  Hyttebak  bro  en 
vakker  til  samme  gruppe  hørende  terrasse  i  høiden  175  m.  o.  h. 
Ved  Hoem  stiger  terrassen  til  182.2  m.  o.  h.  (II,  102)  og  ved  Nea 
i  intermediære  former  endog  til  188  m.  o.  h.  (II,  101).  At  der 
ved  Teigen  fmdes  terrasser  i  høiden  166, i  (II,  101)  og  ved  Selbu- 
sjøens  østende  1  Vs,  5  og  9  m.  o.  sjøens  niveau,  160,5  m.  o.  h. 
(il,  95,  101),  altsaa  162,  165,5  og  169,5  m.  o.  h.,  turde  ved  siden 
af  delvis  at  danne  gamle  indsjøterrasser  ogsaa  indebære  karak 
leren  af  overgangsterrasser  til  det  nærmest  efterfølgende  niveau. 
Allerede  ovenfor  er  noksaa  utførlig  omhandlet  terrasselandskapet 
omkring  Hommelvik  og  Folla,  saa  forsaavidl  kan  her  henvises 
lit  denne  fremstilling.  Ved  Julum  og  Julsel  i  nærheten  af  Heil 
oplræ'der  terrasser,  der  vistnok  ifølge  sin  høidebeliggenhel  blir 
at  henføre  til  efterfølgende  niveau,  men  materialet  er  vistnok, 
foruten  morienemaleiialet,  det  under  Porllandia-nweaiiets  tid  om 
formede  og  delvis  omlagrede.  Del  samme  turde  ogsaa  være  til 
fældet  ved  Anne.  Forholdene  i  omegnen  af  Ulslad  er  ogsaa  saa 
utførlig  omhandlet  ovenfor,  at  der  kan  henvises  til  denne  frem 
stilling.  I  Værdalen  møter  jo  for  de  høiere  liggende  niveauer 
rækken  200 — 180 — 160  m.  o.  h.,  og  den  er  lydelig  nok,  idet  den 
anviser  pladsen  f.  eks.  for  Hallemterrasserne  168,2 — 171,2  m.  o.  h. 
(II,  1()()).  Terras.sen  ved  øvre  llemvegplads  i  Snaasen  181  m.  o  h 
(II,   188)  er  ogsaa  sikkert  nok  niveaubesleml. 

20 


306  p.  A.  OYEX  _J1914 

Eksakt  at  angi  selve  strandlinjen  vil  inden  Trondhjemsfeltet, 
som  inden  Kristianiafeltet,  for  en  saadan  tid  som  Portlandia- 
niiH'aiiets,  netop  paa  grund  af  en  saadan  tids  ofte  irregulært  vir- 
kende littoralkræfters  karakter,  falde  meget  vanskelig,  saa  meget 
mere,  som  akkumulationen  er  en  grundtvandsafsætning,  og  fau- 
naen som  regel  mangler  littoralelementerne.  At  der  til  de  utbredte 
og  meget  fremtrædende  grundtvandsterrasser  ogsaa  svarer  afsæt- 
ninger paa  dypere  vand,  kan  vi  vistnok  gaa  ut  fra  som  en  selv- 
følge, men  skarpt  at  holde  disse  ut  for  sig  er  i  de  fleste  tilfælder 
vanskelig.  Vi  kan  fæste  blikket  ved  de  i  det  foregaaende  om- 
handlede blandingslokaliteter,  og  der  vil  det  som  regel  ikke  være 
vanskelig  al  spore  foreliggende  gruppes  elementer.  Der  er  pekt 
paa  saadanne  faunistiske  forhold  i  det  ovenfor  utviklede,  likesom 
ogsaa  enkelte  steders  stratigrafiske  særegenheter  er  behandlet, 
forsaavidt  det  gjelder  en  utskillen  af  de  enkelte  led  i  den  ellers 
ved  kontinuerlige  transformationer  sammenknyttede  række:  ra-tici 
—  —  Mijtiliis-nineau  —  —  Portlandia-niueau,  og  anderledes  end 
mellem  disse  indbyrdes  er  heller  ikke  overgangen  fra  det  sidst- 
nævnte niveau  til  det  følgende  Littorina-niveau.  Af  den  foregaa- 
ende fremstilling  følger  ganske  naturlig,  at  det  ligger  helt  utenfor 
den  nøkternt  arbeidende  kvartærgeologs  arbeidssfære  fortiden  at 
finde  nogen  tilknytning  til  de  vidtflyvende,  hypothetiske  eller 
hyperhypothetiske  anskuelser,  der  er  kommet  tilorde  i  Andr. 
M.  Hansens  senere  arbeider,  og  hvis  karakter  ret  er  traadt  i 
dagen  i  den  utrerede  utopi,  han  nylig  i  populær  form  har  levert 
i  »Naturen«  (1915,  Nr.  11,  november,  pag.  327 — 340),  en  artikel, 
der  ikke  har  bidrat  til  at  hæve  anseelsen  af  dette  ellers  meget 
fortjenstfulde  og  utmerkede  tidsskrift. 

Hovedniveauet  i  Trondhjems  omegns  lerterrasser  dannes  af 
to  utprægede  trin  med  et  ganske  svakt  mellemliggende,  som 
allerede  i  det  foregaaende  nævnt,  og  for  de  to  utprægede  trins 
vedkommende  finder  de  sin  tilsvarende  analogi  i  Ilsvikens  klippe- 
terrasser.  Høiden  af  disse  har  været  angit  til  henholdsvis  177,8  og 
161,1  m.  o.  h.  Imidlertid  gjorde  jeg  det  sandsynlig,  at  hvad  der 
har  været  nivellert,  er  selve  terrasseflaten  og  ikke  den  indre 
brytningskant,  der  svarer  til  de  respektive  terrassers  marine  grense 
eller  strandlinje,  idet  jeg  for  disse  paa  grundlag  af  aneroidobser- 
valioner  angav  henholdsvis  182, •;  og  164,7  m.  o.  h.  JI,  6).  Paa 
grund  af  den  smule  usikkerhet,  som  klæber  ved  disse  maalinger, 
og  paa  grund  af  usikker  identificering  af  de  maalte  punkter,  skal 
vi  ved  denne  leilighel  ikke  opholde  os  saa  meget  derved,  men 
derimot  vende  vor  særlige  opmerksomhet  mot  den  tvedelte  klippe- 
terrasse.  Dette  er  et  fænomen,  hvortil  vi  finder  fuldstændige 
analogier  paa  en  række  punkter;  her  skal  kun  opmerksomheten 
henledes    paa    del    i    del  foregaaende  meddelte  profil  fra   Kilebu. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  307 

I  dette  profils  saavel  stadiale  trin  som  interstadiale  perioder  trær 
tvedelingen  eller  dichotoniien  tydelig  frem,  merkelig  er  det  kun, 
at  ved  selve  Portlandia-niveauet  er  det  hele  smeltet  sammen  i  en 
enkelt  lerafsætning,  hvilket  jeg  der  har  søkt  en  forklaring  til  i 
den  fjerntliggende  brækant.  Inden  de  stadiale  trin  gjør  der  sig 
gjeldende  to  utprægel  fugtige  afsnit  med  tilsvarende  lerafsætnin- 
ger, det  samme  fænomen,  som  vi  ved  Ilsviken  finder  representert 
i  de  to  erosionsterrasser  eller  klippeterrasser.  Grønlie  har  fundet 
et  liknende  træk  med  hensyn  til  »strand linjerne  ved  Tromsø«, 
idet  den  marine  grense  representertes  af  en  enkelt,  tydelig  linje, 
men  noget  lavere  fulgte  et  niveau,  representert  ved  tre  linjer; 
dette  kan  ikke  godt  være  noget  andet  end  Portlandia-niveauets 
linje.  Thi  noget  lavere  kommer  nemlig  »Mya-linjen« ,  der  maa 
svare  til  mit  Littorina-niveaii,  og  denne  linje  adskilles  fra  »Tapes- 
linjen«  ved  et  par  tydelige  linjer,  likesom  »Tapes-linjen«  efterfølges 
af  en  enkelt  (Naturen  1915,  Nr.  9,  september,  pag.  280 — 283). 
Gronlie  har  for  Tromsø  omegn  paa  en  merkværdig  maate  været 
min  medhjelper  til  at  utvide  min  oversigt  over  vort  lands  kvar 
tære  afsætninger  og  dannelser  til  ogsaa  at  gjelde  denne  nordlige 
landsdel,  og  det  er  vistnok  skeet  helt  ufrivillig,  thi  det  kan  ikke 
spores,  at  han  engang  har  søkt  at  fmde  nogen  overensstemmelse 
med  min  fremstilling,  idet  hans  synsmaater  synes  at  være  tem- 
melig afvikende,  idet  han  f.  eks.  endnu  ved  de  enkelte  linjer 
taler  om  en     stans  i  landplatens  bevægelse«. 

Med  betragtningen  af  de  store  lerterrassers  utbredelse  har  vi 
forsaavidt  faat  en  ganske  god  oversigt  over  Portlandia-niveauets 
store  betydning  for  Trondhjemsfellets  topografiske  og  stratigratiske 
forhold  i  kvartær  tid,  eller  med  de  fund,  som  har  staal  til  vor 
raadighet  rettere  sagt  over  forholdene  i  ra-tid  og  efterfølgende 
tidsafsnit.  De  faunistiske  forhold  i  disse  lerterrasser  er  jo  be- 
skrevet i  de  to  første  dele  af  mine  >Kvartærstudier  i  Trondhjems- 
feltet*,  hvorfor  del  her  kun  vilde  fore  til  gjentagelser  at  behandle 
samme.  Vi  skal  ogsaa  til  sammenligning  med  Kristianiafellet 
la  os  nøie  med  de  i  det  foregaaende  berørte  forhold,  da  delte  gir 
os  de  store  hovedtræk  i  korrelationen,  og  undersokelsen  er  endnu 
ikke  langl  nok  fiemskredel  lil  al  kunne  tra^kke  korrelalionslin- 
jerne  op   mere   i   detail. 

.leg  skal  derfra  tilslut  kun  vedføie  nogle  korte  bemerkninger 
om  forholdene  i  vort  lands  mere  centrale  del,  der  hvor  vi  praktisk 
talt  indtil  for  kort  lid  siden  lile  eller  intet  kjendte  til  de  her  om 
bandlede  fænomener.  Va\  af  de  forskere,  der  her  har  seet  mest 
og  seet  paa  Ibrboldene  med  et  uhildet  blik,  er  overUvrer  Hoi.mi-. 
paa  Lillehammer,  som  saa  at  si  har  levet  midi  opjie  i  alt  delle 
ukjendle  paa  en  meget  heldig  tid,  da  jernbaneanlæg  og  bygge 
virksomhed   kapjjedes  om   at   blotte  den  indre  bygning  af  de  m;eg 


308  P.  A.  ØYEN [1914 

tige  afsa'liiinger  al"  løst  materiale  omkring  Mjøsens  nordlige  del, 
paa  Lillehammer  og  i  denne  bys  omegn  samt  videre  op  over 
Gudbrandsdalen.  Holmes  arbeide  har  kanske  ikke  altid  været 
mødt  med  den  rette  forstaaelse  hos  vore  feltarbeidende  geologer, 
og  selv  har  han  i  høi  grad  følt  ulemperne  ved  at  staa  alene. 
Selv  har  jeg  gjentagne  gange,  sommeren  1909  og  nu  sidste  sommer, 
høstet  fordelene  af  at  ha  min  gamle  ven  som  kvartærgeologisk 
cicerone  i  Lillehammer  omegn. 

Paa  den  maate  har  jeg  heldigvis,   tiltrods  for  mine  temmelig 
kortvarige    ophold,  faat    anledning    til    at   se    en  flerhed  af  gode 
profiler,  og  maa  jeg  tilføie:  interessante.    Holme  pleier  at  frem 
hæve  det  profil,  der  kom  tilsyne  i  stationstomten  paa  Lillehammer, 
som  et  af  de  mest  oplysende :   — 

Øverst  1^2  m.  grus  og  grovt  rullestensgrus 

Derunder  2  m.  fin  sand 

Nederst  2  m.   fin,  sandblandel,  kvabagtig  ler 

Det  hele  hvilende  paa  fast  fjeld. 

Den  samme  rækkefølge,  ovenfra  nedad,  har  han  ogsaa  gjen 
fundet  nær  Myre  jernbanestation:  grus  —  sand  —  fin  kvab. 

Lillehammer    station    ligger   i    en    høide  af  179,5  m.  o.  h.  og 
Myre  station  i  en  høide  af  187,6  m.  o.   h. 

Et  sted,  Smedstadhaugen,  ved  nedre  Smedstad  og  tilhørende 
samme  terrasse,  men  liggende  noget  lavere  paa  den  skraanende 
terrasseflate,  besøgte  jeg  syd  for  Korgen,  19^g^l5.  Her  hadde  man 
et  temmelig  tykt  gruslag  øverst  og  derunder  grov  og  middels  sand, 
længere  nede,  fin,  gulgraa  sand  og  underst  meget  fin  sand  eller 
endog  støvsand,  der  nedad  gik  over  i  tildels  meget  sammen 
hængende,  gulgraa  kvab.  Dypere,  men  ikke  ved  mit  besøk  til 
gjængelig,  blev  det  mig  fortalt,  at  der  var  fundet  blaaler,  dels 
stenfri  og  dels  med  enkelte  sten.  Den  i  omgivelserne  frodig 
voksende   Tnssilago  farfara  motsa  jo  ikke  denne  angivelse. 

Bygningen  af  denne  terrasse  er  dog  ikke  paa  alle  steder  fuldt 
saa  enkel.  Saaledes  hadde  jeg  et  stykke  nord  for  Mesna,  i  Finsrud 
sandtak,  anledning  til  at  se  et  omtrent  5  m.  høit  snit  med  føl 
gende  skiktserie:  — 

Øverst  75  cm.  sand,  grus, 
Derunder  20 — 30  cm.  rullestenslag, 
»  50  cm.   sand,  grus, 

»  20 — 30  cm.  rullestenslag, 

»  50  cm.  vekslende  sand  og  grus, 

»  20  cm.  rullestenslag, 

»  50  cm.  vekslende  sand  og  grus, 

Underst  200 — 250  cm.  støpesand. 

Ved  Moen,  nord  for  Lillehammer,  saaes: 

Øverst  75 — ^100  cm.  vekslende  sand  og  grus, 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  309 

Derunder  100 — 200  cm.   sien    og  blokkelag, 
Underst  150  cm.   vekslende  sand  og  grus,  der  imidlertid 
fortsatte  videre  i  dybden. 

Paa  sine  steder,  saaledes  nord  for  Mesnaelven,  kommer  der 
imidlertid  over  grus  og  rullestenslaget  igjen  sandlad,  blandet 
med  grus. 

Saaledes  i  et  iagtlat  profil  følgende:  — 
Øverst  75  cm.  sand  og  fint  grus. 

Derunder  150  cm.  rullestensgrus  med  blokke,  del  hele 
i  horizontal  skiktning  overleirende  den  almindelige,  ovenfor  an 
givne  lagfølge. 

Og  delte  er  ikke  en  blol  og  bar  lokal  tilfældigliel,  Ihi  paa 
andre  steder  saaes  den  samme  rækkefølge:  øverst  sand  og  fint 
grus  og  derunder  grovt  grus  med  større  og  mindre  sten  og  blokke. 

Overdækningen  med  finere  materiale  synes  kun  at  tilhøre  den 
lavere  terrasseflate  179,5  m.  o.  h.,  medens  rullestenslerrassen,  der 
finder  sin  afsluUiing  ved  ca.  193  m.  o.  h.,  her  ikke  er  dækket. 
Vi  skal  i  denne  forbindelse  merke  os,  at  de  store  grus  og  rulle 
stensmoer  omkring  Ringebu  slation  ligger  i  en  høide  omtrent 
svarende  til  slationens  høide  197, i  m.  o.  h.  Og  ret  over  for 
Hundorp  station,  19P>,2  m.  o.  h.,  paa  den  anden  side  af  Langen, 
har  man  paa  begge  sider  af  Fosaaen  terrasser,  der  luever  sig  lidt 
høiere  end  jernbanestationen.  Del  ligger  megel  næn-  al  sammen 
binde  disse  forskjellige  terrasser,  da  regelmæssigheten  svnes  at 
være  for  stor  til  al  væne  en   blol  og  bar  tiltældighet. 

Under  rullestenslerrassen  kommer  imidlerlid  de  line  sandlag, 
der  [)aa  sine  steder  gaar  over  i  ler,  et  ler  der  vistnok  finder 
sine  analoge  dannelser  i  det  ler,  som  paa  sine  steder  er  fundet 
(lypl  nede  i  de  terrasser,  der  mange  steder  kranser  de  vakre 
Mjøsbredder.  Men  rullestenslerrassen  erstattes  paa  sine  steder  af 
egle  morænemaleriale;  saaledes  saaes  ved  Sorgendal  mer  Lille- 
hammer følgende  profil: 

Øverst    1  —  1  V'J   m.    moræne 
Derunder  2 — '.\  dm.    fin,   graagul   sand 
Underst    11  2   m.   morieiie. 
Herved   er  det  imidlertid   al   merke,   al  del   mellemliggende   sand 
lag  paa   sine  steder  kan   anta   en   tennnelig  stor   ma-gtighel. 

Der  kan  ikke  herske  nogen  rimelig  tvil  om.  at  den  under 
liggende  moranie  tilhører  ra-pcriodcn.  og  at  de  derover  liggende 
sand  og  lerlag  er  afsat  under  den  følgende  lid,  Mfifilus-nincdiiels 
periode,  da  bræerne  ialfald  maa  ha  trukket  sig  saa  langt  tilbake. 
som  vi  linder  det  regelma-ssig  ntbredte  ler  og  sandhig  mellem 
den  underliggende  moraMie  og  den  overliggende  moraMie  med 
ledsakende  lulleslenslag,  en  1  a-kkefoige.  som  \i  ovenfor  hørte 
Hoi.MK    liadde    \\\\<'[    iairald    til    Mvre   station       Vov  (hinnclscn    af 


310  P.    A.  JØYEN_  [1914 

den  overliggende  moræne  og  den   dækkende   rullestensgrusafsæt 
ning  blir  saa  ingen  anden  tid  levnet  end  Portlandia-niveaiiets  tid, 
da    braserne    igjen    gik  frem  til  de  store  moræner  foran  Mjøsen. 
Terrassedannelser,  der  tar  sin  begyndelse  nnder  den  sene  ra-tid, 
strækker  sig  gjennem  Mytihis-nweaiiets  tid  og  fortsætter  sin  dan 
nelse  gjennem  Portlandia-niveaiiets,    møter  vi  ogsaa  andre  steder 
langs    Mjøsbredderne,    saaledes    ved    Flagsladelven    nær   Hamar. 
Men    forholdene    her    adskiller    sig   ikke   særdeles  meget  fra    de 
terrasser  med  fin,  gulgraa  stolpeler,  som  vi  f.  eks.  finder  omkring 
Røikenviken  ved  Randsfjord.  Og  denne  stolpeler  igjen  er  ikke  til 
at  skille  fra  den,  som  vi  i  store  blokker  af  indtil  4—5  m.  tversnit 
finder  indleiret  paa  samme  maate  som  andre  stenblokke  i  Mjø 
sen — Hurdalsmorænen.     Og   i    virkeligheten    viste    det    sig  ogsaa 
ved  de  nndersøkelser,    som  jeg  sidste  sommer  anstillet  i  Rands 
fjordtrakterne    og    utvidet    ved    en    reise  op  gjennem  Dokkas  og 
Ætnas  dalføre,  forbi  Tonsaasen  til  Strandefjord  i  Valders  og  der 
fra    videre    ned   gjennem   Begnas  dalføre  om  Sperillen  og  videre 
gjennem    Aadalselvens    dalføre    ned   til  morænelandskapet  foran 
de    her    nævnte    sjøer,    at    forholdene    her   er  helt  tilsvarende  til 
Mjøslrakternes.   I  Randsfjordens  omgivelser  finder  man  de  samme 
terrasser  som  i  Mjøsens,    og  lagbygningen  er  den  samme.     Helt 
oppe  ved  Søndre  Aurdals  kirke,  190  m.  o.  h.,  møter  den  samme 
terrassehøide,  som  den  der  afsluttede  rullestensdannelsen  i  Lille 
hammer  og  omegn.   Og  her  finder  man  ogsaa  en  helt  tilsvarende 
lagbygning  i  terrasserne,  saaledes,  for  kun  at  nævne  et  eksempel, 
ved  Nysted  eller  Hølera  postaapneri,    straks  nedenfor  Olmhus  i 
Søndre    Aurdal,    hvor    man    i   en    terrasse    af  tilsvarende  høide 
øverst    hadde    3 — 4  m.    rullestensgrus  med  rullesten  af  ret  bety- 
delig størrelse  og  derunder  i  en  synlig  mægtighel  af  4 — 5  m.  en 
mørkegraa,  middelskornet  og  godt  vasket  sand.  Og  terrassedan 
nelsen    videre   ned    gjennem   dette  dal-  og  sjøløp  viser  en  konti 
nuerlig     sammenhæng,    en    sammenhæng     der    imidlertid    først 
kommer  til  sin  helt  lovmæssige  ret,   naar  vi  i  syd  kan  følge  den 
over  i  den  helt  tilsvarende  i   Randsfjordens  omgivelser.    Men   vi 
kan  følge  sammenhængen  videre,  idet  vi  gjennem  det  storartede 
morænelandskap    omkring    Harestuen    station    kan    forbinde   de 
karakteristiske    morænelandskaper  foran  vore  største  østlandske 
indsjøer,    Mjøsen  og  l^andsfjorden,  til  et  hele.     Men  sammenlig 
ningen    blir    igrunden    først   fuldendt,    idet   vi  som   slutsten  paa 
sammenhængen  ogsaa  i  samme  forbindelse  virkelig  har  lykkedes 
at  paavise  enheten  i  den  videre  utvikling,  idet  nemlig  de  fossil 
førende  lerafsætninger  med  Portlandia  lenticiila  Moll.  i  omegnen 
af  Hønefos    (P.  A.  Øven:    Hønefoss  skja^ringen  og  de  geologiske 
forhold  ved   samme,   1908,  pag.  14 — 15,  og  P.  A.  Øven:  Lærum 
skredet,  1909,  pag.  240)  viser  sig  at  staa  i  den  mest  umiddelbare 


Nr.    6]  KVARTÆH  STUDIEK    I    TRONDHJEMSFELTET  311 

organiske  sammenhæng  med  de  lerafsælninger,  hvori  vi  finder 
Portlandia  arctica  Grav  i  Akersdalen,  ved  Skaadalen  slation,  og 
videre  over  den  slore  romerikske  slette  i  nord  med  dens  forgre- 
ninger mot  øst,  sydøst  og  nordøst. 

Et  ganske  merkehgt  fænomen  er  det  imidlertid,  at  vi  inden 
dette  store  østlandske  omraade  gjenfinder  Portlandia-nweauets  af- 
sætninger gaaende  op  til  nær  samme  høide,  ca.  205  m.  o.  h.,  i 
nærsagt  hele  dels  ulslrækning.  Og  da  bræerne  under  Portlandia- 
nweauets  senere  del  trækker  sigtilbake,  saa  havvandet  kan  strømme 
ind  og  danne  fjorde  i  de  tidligere  bræfylde  dale,  finder  vi  ogsaa 
nær  det  samme  niveau,  ca.  195  m.  o.  h.,  inden  det  hele  omraade. 
Dette  forhold  forandres  dog,  naar  vi  gaar  længere  mot  syd,  uten- 
for  det  egentlig  centrale  omraade,  saavel  mot  sydøst  (P.  A.  Øven: 
The  Quaternary  Section  of  Kilebu,  1912,  pag.  22 — ^54)  som  mot 
sydvest  (P.  A.  Øven:   Lærumskredet.   1909,  pag.  240). 

Men  som  forlioldene  er  inden  det  ovennævnte  østlandske 
centralomraade  for  Portlandia-niveanets  utbredelse,  saaledes  er  de 
ogsaa  omtrent  inden  del  store  trondhjemske  centralomraade.  Vi 
kunde  sætte  op  nogle  af  de  ledende  og  karakteristiske  terrasse 
høider,  om  hvilke  de  øvrige  grupperer  sig:  — 

Singsaas 182,8  m.  o.   h. 

Gaua 182,4  — »  — 

Aa 174,0  — »— 

Langevand 182,9  — » — 

Høieggen 180,4  — » — 

Ilsviken 182,6  — »— 

Hoem    182,2  — »  — 

Va^rdalen   180, o  — » — 

Hemveg 181, o  — » — 

Overensstemmelsen  i  høidebeliggenhet  af  Portlandia-niveanets 
afsa'tninger  er,  som  vi  ser,  inden  dette  omraade  merkverdig  ens. 
De  faa  mindre  afvikelser,  der  forekommer,  synes  ifølge  deres  geo- 
graliskc  beliggenhel  nærmest  al  maalte  lilskrives  visse  lokale 
afsæ'lningslorhold,  da  ingen  mere  generel  regel  kan  paavises  med 
hensyn  til  disse  afvikende  værdiers  forekomstmaale.  Anderledes 
stiller  ogsaa  her  forholdene  sig,  om  vi  gaar  over  til  de  vestligere, 
perifere  dele  af  Trondhjemsfellel.  men  her  er  undersøkelserne 
endnu  allfor  ufuldslændige  lil  al  kunne  afgi  grundlagel  for  al- 
mindelige slulninger. 

Hovedresullalel  af  denne  undersøkelse  lurde  vivre,  al  inden 
Trondhjemsfellels  mere  centrale  dele  har  de  isoslaliske  forhold 
under  Porllandia-niiu-auets  tid  værel  merkverdig  jevne  og  ensar- 
tede, [)aa  samme  m;i:ile  som  inden  del  store,  cenlrale  osllands 
omraade. 


312  P.    A.    ØYEN  [1914 

Med  Portlandid-nweauet  afsluttes  inden  Trondhjemsfeltet,  like 
som  inden  vort  land  forøvrigt,  det  sidste,  egentlig  glaciale  afsnit 
inden  vort  lands  kvartære    utviklingshistorie.     Den  mere  almin 
delige    utbredelse    af  større    nedisningsfelter    ophører.     Terrasse 
dannelsen  antar  tildels  andre  former,  naar  undtas  den    nordlige 
del  af  landet,  hvor    mere    arktiske    tilstande  endnu  en  tid  frem 
over   holder  sig,  som  f.  eks.  i  Finmarkens  amt  og  delvis  inden 
visse  dele  af  Tromsø  amt.     I  de   floristiske,  likesom  ogsaa  i  de 
faunistiske  forhold  indtrær  gjennemgripende  forandringer.      Den 
arktiske    flora    gaar    nu    over    til  en  høifjeldsflora.     Og  samtidig 
finder  tilsvarende    forandringer    sted  i  vor  landdyrfauna.     I  den 
marine  fauna  turde  et  af  de  mest  karakteristiske  forandringstræk 
ligge  deri,  at  Portlandia  arctica  Gray  utdør  ved  vort  lands  kyster, 
og  samtidig  dermed  trækker  en  række   andre  af  de  arter,  hvor 
med  den  levede  sammen,  sig  tilbake  til  at  indta  en  mere  beskeden 
og  mindre  fremtrædende  plads  i  vor  kystfauna  enten  paa  dypere 
vand  eller  ved   landets  nordlige  kyster. 


Littorina-niveauet. 

Allerede  i  det  foregaaende  er  gjentagne  gange  nævnt,  at  der 
noget  lavere  end  Ilsvikens  klippeterrasser  forekommer  nok  en 
mere  fremtrædende  hovedterrasse,  dels  som  akkumulationster 
rasse  og  dels  som  erosionsterrasse,  men  kun  i  løst  materiale, 
da  endnu  ingen  klippeterrasse  med  sikkerhet  har  kunnet  hen- 
føres til  dette  niveau  inden  Trondhjemsfeltet. 

De  skjælbanker,  der  tilhører  dette  niveau  var  tidligere  hen 
ført  til  de  glaciale,  eller  ogsaa  til  mjabankernes  heterogene  gruppe. 
Og  endnu  i  1911  anfører  Kolderup  &  Monckton  »the  upper 
most,  the  upper,  and  the  lower  Mya  banks«  (The  Geology  of  the 
Bergen  Distrikt,  Norway,  pag.  35),  tiltrods  for  at  jeg  allerede  flere 
aar  i  forveien  hadde  utskilt  Littorina-niveauet  (Nyt  Mag.  for  Natur 
vid.  B.  45,  1907,  pag.  59)  som  en  for  sig  vel  afgrenset  enhet, 
der  ikke  kunde  sammenstilles  med  nogen  enkelt  bestemt  af  de 
tidligere  opførte  inddelingsled  af  vort  lands  kvartære  formation. 

For  Kristiania  omegn  var  niveauet  faunislisk  karakteriseret 
ved   foiekomsten   af  følgende  arter  som   littoralformer:   — 

Anomia  ephippium  Lin. 
Anomia  palelliformis  Lin. 
Pecten  islandicus  Mull. 
Pecten  tir/rinus  Mull. 
Mytiliis  edulis  Lin. 
Mytiliis  modiolus  Lin. 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  313 

Cardium  echinatum  Lin. 

Cyprina  islandica  Lin. 

Astarte  compressa  Lin. 

Abra  alba  Wood. 

Abra  loiu/icallis  Se. 

Macoina  calcaria  Chemn. 

Macoma  baltica  Lin. 

Mya  truncala  Lin. 

Panopea  norvcyica  Sp. 

Saxicaua  pholadis  Lin. 

Zirphaea  crispata  Lin. 

Placophora  sp. 

Tectura  viryinea   Mull. 

Einaryin iila  f'issiira   Lin. 

Lunatia  yroenlandica  Beck 

Littorina  litlorea  Lin. 

Littorina  palUata  Say. 

Laciina  diintricata  Fabr. 

Onoba  striata   Mont. 

Aporrhais  pes  pelccani  Lin. 

Buccinum  undatum   Lin. 

Septuned  despectn  Lin. 

Placosleyus  politus  Sars 

Halanus  poradus  da   (]osta,   Darw. 

Balanus  creiudus  Bklg.   Darw. 

Verruca  stroemia  Mlll.   Darw. 

Slronyylocentrotiis  drocbachiensis  Mull. 
Som  vi  allsaa  ser,  en  meget  vel  karakteriserl  og  temmelig 
bestemt  afgrenset  rormgruj)pe,  hvis  niveauforekomsl  omkring 
den  indre  del  ai"  Kristianiafjorden  er  likesaa  bestemt  afgrenset: 
175 — 130  m. o.  h.  Da  det  foregaaende  niveau,  Portlandia-nineauei 
med  dets  afsætninger  er  fundet  inden  den  samme  Irakl  ned  lil 
170  m.  o.  h.,  antydes  dermed  en  oscillation  i  landplalens  slilling 
under  overgangstiden  mollem  de  to  nævnte  tidsafsnit,  om  end 
kun  ca.  5  meter,  saa  dog  stor  nok  til,  at  der  i  Asker  f.  eks.  ei' 
fundet  erosionskanaler  i  grensezonen  fyldt  med  I Allorina-nivcauets 
fossilførende  littoralafsætninger.  Dypvandsafsa'tningerne.  som 
svarer  til  dette  niveau,  bærer  endnu,  ialfald  i  periodens  første 
del,  et  umiskjcndeligt  pra'g  af  at  staa  i  den  mest  umiddelbare 
forbindelse  med  den  forutgaaende  periode,  da  liere  af  arterne  er 
fælles,  om  de  end  ofte  oplrier  under  andre  variationer  i  del  her 
foreliggende  tidsafsnit.  Niveauet  karakteriseres  ved  den  eien 
dommelige  og  almimlelige  forekomst  af  Littorina  littorca  Lin. 
Denne  betegnelse  er  senere  ()|)lat  af  ilere  forskere.  Koli)KIu:p  tt 
MoNCKTON       The  (leology  of  the   Bergen    Dislrict,   Norway.    ItMl. 


314  P.   A.  ØYEN  [1914 

pag.  08— 34)  optok  ogsaa  betegnelsen  Littorina-terrasser  eller 
Littorina-niveaii.  Men  idet  de  ogsaa  samtidig  l)enytter  Myabanke- 
hetegnelsen,  er  det  ikke  ganske  let  at  bli  klar  over,  hvorledes 
de  egentlig  tænker  sig  disse  to  forskjellige  klassifikationssyslenier 
anbragt  side  om  side  inden  en  og  samme  enhetsfremstilling.  Et 
liknende  træk  gjenfinder  vi  hos  Bjorlykke  (Lærebok  i  geologi, 
1910,  pag.  217),  som  identitierer  »de  midtre  myabanker«  og  »Lit- 
torinanivaaet«,  tiltrods  for  at  disse  to  afsætninger  ingenlunde  er 
identiske  (cfr.  foreliggende  afhandling,  pag.   78 — 79). 

Vender  vi  saa  vort  blik  mot  vort  eget  omraade,  saa  er 
det  igrunden  merkelig,  hvilken  overensstemmelse  vi  i  flere 
henseender  møter  med  Kristianiafeltet  saavel  i  høidebeliggenhet 
som  til  en  vis  grad  i  faunistisk  henseende,  kanske  bedre  for 
øvrig  end  vi  efter  breddeforskjellen  kunde  vente,  og  ikke 
mindst  med  hensyn  til  dypvandsfaunaen  og  dens  forhold  til 
det  foregaaende  niveau.  Trondhjemsfeltet  har  allsaa  sin  helt 
tilsvarende  analogi  i  Kristianiafeltet  med  hensyn  til  Littorina- 
niveauets  afsætninger. 

Tar  vi  for  os  det  prototjp-prolil,  som  vi  nu  har  vænnet  os 
til  for  Trondhjemsfeltet,  saa  møter  vi  i  Gaua  profilet  ogsaa  vort 
niveau  164  og  145  m.  o.  h.  Vi  gjenfinder  med  andre  ord  her 
i  Littorina-niveauets  afsætninger  det  samme  dichotome  træk,  som 
vi  ovenfor  har  hat  anledning  til  at  iagtta  saavel  i  ra-tidens  for- 
skjellige, stadiale  trin  som  intersladiale  perioder  likesom  ogsaa 
for  Mijtilus-niveauets  og  Portlandia-nweaiwts  vedkommende.  Ved 
Soknes  nær  Støren,  hvor  Mytiliisniveauets  grense  synes  at  ligge 
noget  over  194,3  m.  o.  h.  (I,  17),  fandtes  en  terrasse  i  høiden 
160,2  m.  o.  h.  (I,  17),  som  rimeligvis  som  erosionsterrasse  blir 
at  henføre  til  Littorina-niveauets  tid.  At  man  i  den  store  akku 
mulationsterrasses  llerhet  af  trin  nær  Kirkeflaa,  Ler  slation,  har 
at  søke  forskjellige  erosionstrin  fra  Littorina-niveauets  tid,  er  like- 
ledes  utvilsomt,  saaledes  131. f,  m.  o.  h.,  157, 1  m.  o.  h.  og  163,8 
m.  o.  h.  (I,  44),  allsaa  det  samme  tredelle  fænomen,  som  oven- 
for omtaltes  for  Portlandia-niveauets  vedkommende  fra  Trond 
hjem  og  Tromsø.  At  man  ved  den  høieste  af  de  netop  ovenfor 
nævnte  terrasser  ved  Kirkeflaa  merker  havskvulpets  indvirkning 
selv  ved  170  meters  høide  over  havet  (I,  44),  turde  ansees  mere 
som  et  intermediært  fænomen  over  mot  foregaaende  niveau.  Ved 
Langevand  gjenfinder  vi  den  samme  terrasse  162, o  m.  o.  h.  (I,  45). 
Og  ved  Høieggen  (Melhus)  finder  man  terrasser  151,8 — 159,4  m. 
o.  h.  (I,  88).  Det  er  vel  rimeligst,  at  grusterrassen  mellem  Vol- 
lan  og  Riaunet  i  Børseskogn  i  en  høide  af  134  m.  o.  h.  ogsaa 
hører  hit,  endskjønt  forholdet  til  den  fossilførende  terrasse 
sammesteds,  90,i  m.  o.  h.  (I,  97),  ikke  er  helt  opklaret.  Noget 
liknende  gjelder  ved   Krokset  med  terrasser  91,2  m.  o.  h.,    119,3 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSPELTET  315 

in.  o.  h.  og  163,9  m.  o.  h.  (I,  98),  hvor  det  vistnok  er  sandsynlig, 
at  den  mellemste  har  noget  at  gjøre  med  nærmest  følgende 
niveau,  medens  sidstanførte  terrasse  vistnok  niaa  belraktes  som 
Littorina-niveauets.  Hit  maa  rimeligvis  ogsaa  føres  Kvamsbakkens 
terrasse,  137,3  m.  o.  h.  (I,  99),  som  intermediær  mot  følgende 
niveau. 

Olderøiens  terrasse  med  sine  to  trin,  132  m.  o.  h.  (I,  93)  og 
122  m.o.  h.  (I,  92),  tilhører  samme  niveau,  men  er  af  forskjellig 
bathymetrisk  værdi.  Den  faunistiske  ijestand  turde  kanske  ansees 
som  et  billede  af  dyrelivet  paa  noget  dypere  vand  i  afsætninger 
tilhørende  Littorina-niueauet  i  Trondhjemsfeltet:  — 

Macoina  calcaria  Chemn. 

Mija  truncata  Lin.  formå  typica  og  rar.   iiddevallensis 

Saxicava  pholadis  Lix.   formå  tijpica  og  var.   arctica 

Boreochiton  ruber  Lowe 

Tecturea  virginea  Mull. 

Lepela  caeca  Mull. 

Puncturella  noachina  Lin. 

Trophon  truncatns  Strøm 

Trophon  clalhratus  Lin. 

Buccinum   undatum   Lin.   var.   caerulea 

Strongylocentrotus  droebachiensis  Mull. 
Den  store  lerterrasse  ved  Xordsel  i  Nidelvens  dalføre  tilhører 
vistnok    ifølge    sin    dannelse  Portlandia-nioeauets    tid,   men    den   i 
samme  optnt'dende    erosionslerrasse,   162,6  m.  o.  h.  (II,  89)  eller 
revideret  161,4  m.o.h.,  tilhører  vistnok  med  likesaa  stor  sikker 
het  Liltorina-niveauets  tid.     Og  det  samme    er  vel    tilfældet    med 
terrasser,   150, r,  m.o.h.  (II,  89)  og  156  m.o.h.,   mellem  Fjerheim- 
fossen  og  Tanheimmoen.   Terrasserne  omkring   Heimdal   slation, 
141,4  m.  o.  h.  (II,  83),   maa    ogsaa    henregnes    til    denne  gruppe. 
Og  fra  Tanheimmoen   161 — 163  m.o.h.  (II,  87)  i  nord  har  man 
videre  op  gjennem   Klæbu  mot  syd  en    række  store  lerlerrasser, 
der    merkvordig    nok    er    afplanerel  temmelig    nier  i    høide    med 
foreliggende   niveau,   hvilket   maa   væie  et   fænomen   af  sekundær 
karakter,  da  disse  lerlerrasser  ellers  stiger  noget  hoiere  og  fører 
en    >oW/a-fauna  (Portlandia  arctica),  som  ved  Tulluan,    med  ler 
rasse   163  m.  o.   h.  og  fossiler  1(>6  m.  o.  h.  (II,  96\     Ved   Uglen 
har  man  lerlerrassen  105 — 132  m.o.h.  med   fossiler  127,8  m.o.h. 
(II,  96).    Og  ved   Osen   har  man   terrasser  i   høiderne   14(>  og   161 
m.  o.  h.  med   fossiler   139   m.  o.  h.     II,   97 >.    \Mdere  har  man   ter 
rasse  ved    Hy   154,4—160  m.  o.   h  ,   lidt    lavere    end   Klæbu  kirke 
1(»6  m.  o.  h.  (II,  97\     Terrasser  inøler   man  ogsaa  ved   Husebv 
bakken  141,2  m.  o.  h.  (II,  97),  Kidslu  161,j  m.  o.  h.  (II,  97),   Moeu 
147      154    m.o.  h.  (II.   98),   Nygaard   157  m.  o.  h.  (II.   98—99).   Let 
lingvolden  Kil  m.o.h.    II.  99)og  Selbusjø  145 — 157  m.o.h.  (II,  99). 


816  P.    A.   ØYEN  [1914 

Del  er  vel  oi*saa  sandsynlig,  at  Littorina-niueauels  havskvulp  har 
slaat  ind  over  Hytsaglerrassens  ler-  og  sandterrasse  164  m.  o.  h. 
(II,  100).  Ved  Ranheim,  hvor  vi  træffer  fossiler  af  Littorina- 
niveaiiets  type  i  en  terrasse  125,5 — 141,2  m.  o.  h.  (II,  103),  har 
man  ogsaa  utformet  terrasser  tilhørende  samme  niveau  145,7 
m.  o.  \\.  (II.  103)  og  157  m.  o.  h.  (II,  104).  Hit  hører  ogsaa  den 
fossilførende  afsætning  ved  telegrafstolperne  oppe  i  høiden  oven 
for  og  i  nærheten  af  Hommelvik,  151  m.o.h.(II,  107 — 108),  med 
tilsvarende  terrasse  158  m.o.h.(II,  108).  Det  er  hkeledes  rimelig, 
at  terrasserne  ved  Aune,  153,2  m.  o.  h.  (II,  127),  og  .lulum  142 
m.  o.  h.  (II,  127),  likesom  ogsaa  ved  Julset,  142  m.  o.  h.  (II,  128), 
som  allerede  ovenfor  nævnt,  har  faat  sin  egentlige  utformning 
under  foreliggende  niveaus  tid  og  forsaavidt  hlir  at  henregne  til 
dette,  endskjønt  deres  egentlige  akkumulation  tilhører  foregaaende 
niveau  og  forutgaaende  afsnit  af  selve /•a-/j<v/or/6'/j.  Noget  liknende 
er  muligens  ogsaa  tilfældet  med  endel  af  terrasserne  i  omegnen 
af  Folla,  nemlig  dem  som  er  lavere  end  omkring  164  m.  o.  h. 
Inde  i  Værdalen  kommer  jo  Littorina-nweaiiet  smukt  frem  som 
det  midtre  led  i  følgende  del,  125 — 160 — 180,  af  den  almindelige 
skematiske  oversikt  over  denne  del  af  det  trondhjemske,  med 
høiden  160  m.  o.  h.  svarende  temmelig  nøie  til,  hvad  vi  i  det  fore 
gaaende  har  fundet.  I  omgivelserne  af  Nyheim  (Leksdalen)  stiger 
endel  terrasser  op  i  saadan  høide,  at  de  utvilsomt  hører  hjemme 
i  heromhandlede  gruppe,  saaledes  ved  Karmhushakken,  146.2 
m.o.h.  (II,  166)  og  149,2  m.o.h.  (II,  166),  og  ved  Nastamyr,  150 
m.o.  h.  (II,  166).  Ved  Hallem  syd  for  Leksdalsvand  har  man  en 
utpræget  terrasseflate  med  rullestensgrus  150,6  m.  o.  h.  (II,  166), 
og  ved  Sende  stiger  terrasselandskapet  af  denne  gruppe  op  til 
168  m.  o.  h.  (II.  166).  I  den  bekjendte  banke  ved  Smaaaasan 
(II,  179)  kommer,  som  senere  i  her  foreliggende  afhandling  under 
»Mactra-nivenuel«  berørt.  Littorina-niveauets  afsætning  tilsyne  som 
en  dannelse  paa  noget  dypere  vand.  Ved  nedre  Hemvegplads  i 
Snaasen  hører  udentvil  til  denne  gruppe  terrasser  i  høiden  ca. 
180  m.  o.  h.  (II,  188).  Tilslut  kan  saa  nævnes,  at  dele  af  den 
fossilførende  bestand  i  grustaket  ved  Jørstad  (Ytterøen),  120  m. 
o.  h.  (II,  167),  vistnok  ogsaa  rettest  bør  føres  hit  eller  ialfald  til 
en  intermediær  gruppe  førende  over  i  næste  niveau,  Pholas- 
nweauet,  medens  en  del  ogsaa  virkelig  blir  at  henføre  til  dette. 
Forekomsten  ved  Skavdalen,  122  m.  o.  h.  (II,  167),  er  ogsaa,  for 
saavidt  det  ikke  vedrører  de  opbevarede  rester  fra  ældre  leraf 
sætninger,  vistnok  al  henføre,  som  afsat  paa  noget  dypere  vand, 
til  Littorina-niueauct  selv  eller  til  en  intermediær,  over  i  nærmest 
følgende  niveau  førende  afsætning. 

Naarvi  sammenligner  de  representative  høideangivelser,  hvorom 
de  øvrige  grupperer  sig,   for  dette  niveaus  vedkommende,   saa  ser 


Nr.    6]  KVAH  lÆK  STi;i)IKM     I    THONDHJEMSFELTET  317 

vi,  at  over  den  indre,  cenliale  del  af  vort  omraade  maa  gradienten 
være  overinaade  liten.  Vi  kan  stille  nogen  faa  af  disse  tal- 
værdier i   række:  — 

Gaua 164,0  m.  o.  h. 

Kirkellaa 163, s     — » — 

Krokset 163,9     — »  — 

Nordsel 162,b     — » — 

Klæbu 163  —  164       — »  — 

Folla 164       — »  — 

Sende 163       — » — 

Det  sier  sig  selv,  at  der,  hvor  man  kun  har  dypere  vands 
afsætninger  med  dypvandsformer,  vil  det  ikke  med  nogen  rime 
lighet  la  sig  gjøre  at  fastsætte  et  niveaus  marine  grense  med 
nogen  større  tilnærmet  nøiaglighet  ved  hjelp  af  den  optrædende 
faunistiske  bestand,  da  de  balhymetriske  grenser  ingenlunde  er  saa 
skarpe.  Bestemmelse  utført  paa  denne  maate  blir,  om  de  ikke 
henføres  til  samme  klasse  som  bestemmelse  af  den  marine  grense 
ved  hjelp  af  de  store  lerterrasser,  nærmest  kun  at  betragte  som 
en  lek  med  talstørrelser,  uten  nogen  større  geologisk  interesse. 
Hvorledes  gradienten  for  Littoriud-mveaiiets  vedkommende  arter 
sig  i  omraadets  vestlige,  perifere  del,  dertil  er  vore  iagttagelser 
endnu  for  faa,  til  med  nogen  større  grad  af  sandsynlighet  at 
kunne  bestemmes  med  nogen  tilnærmet  grad  af  nøiagtighet. 

Som  allerede  i  det  foregaaende  paapekt,  er  Littorina-nivenuets 
dypvandsafsætninger,   ialfald   for  periodens  første  afsnit,  ofte  van 
skelige  at  skille  skarpt  fra  den  forutgaaende  periodes. 

Forholdene  ved  Stenkjær,  eller  kanske  rettere  Trana  leglverk 
har  jeg  tidligere  beskrevet  (II,  174 — 178),  og  der  kan  forsaavidl 
henvises  til  denne  beskrivelse.  Imidlertid  aflagde  jeg  igjen  et 
besøk  paa  dette  sted  sommeren  1912  og  hadde  da  ved  denne 
aidedning  '--;''  leilighed  lil  at  supplere  mine  tidligere  fossilindsaiu 
linger  og  lil  lueiinere  al  utrede  forholdet  mellem  de  lo  viesenllig 
forskjellige,  faunistiske  elementer,  der  kan  graves  frem  af  lerlagene 
i  leglverkels  gruber.  Den  tidligere  beskrevne  foldning  og  krus- 
ning af  lagene  kunde  ogsaa  nu  iagttages  forulen  klumper  af  grus, 
sand  eller  ler  i  giusmassen.  Men  man  bor  nieike  sig,  at  den  om 
Ircnl  1")  m.  høie  terrasse  dog  tiltrods  for  disse  mange  forstyrrelser 
i  den  indre  bygning  er  temmelig  jevn,  saa  man  vel  tør  gaa  ut 
Ira,  at  disse  omveltninger  har  fundet  sted  før  terrassen  fik  sin 
nuva'rende  utformning.  Leret  paa  dette  sted  er  idet  hele  temmelig 
grovl  og  indeholder  meget  af  sten  og  mange  blokke.  Den  i  rikelig 
veksl  lilstedevierende  'l'ussihn/o  /(irfdia  Li.N.  antydei-  lerels  mergel 
indhold.  Det  i  terrassens  kant  aaj)iu'  snil  hadde  en  høide  af 
ca.  10  m.  Den  ul|)ra'get  blaagraa  afdeling  af  lerel  viste  sig  slerkl 
sandblandel 


818  P.    A.    ØYEN     .  [1914 

Det  sædvanlige  var  imidleiiid,  at  blaagraa  lag  optraadte  i 
regelmæssig  veksling  med  gtdgraa,  med  stolpelerets  almindelige 
karakter,  og  saaledes  representerende,  hvad  de  svenske  geologer 
har  pleiet  at  betegne  som  »varvig<  ler.  Skikttykkelsen  varierer 
temmelig  meget,  fra  1  mm.,  eller  kanske  rettere  et  par  milli 
meter,  indtil  1  cm.  Men  der  sees  ogsaa  tyndere  skikt,  likesom 
ogsaa  paa  sine  steder  tykkere,  helt  indtil  1+1  cm.,  altsaa  for 
»varvet«  2  cm.  Vi  kan  paa  den  maate  med  største  lethet  foreta 
en  tælling  af  lagene  og  beregning  af  den  til  terrassens  dannelse 
medgaaede  tid,  hvis  vi  føler  os  tilfredsstillet  ved  at  gaa  ut  fra 
følgende  tre,  fuldstændig  axiomatiske  hypotheser:  — 

a)  at  afsætningen  har  været  ubrutt, 

b)  at  ingen  erosion  har  fundet  sled, 

c)  at   »varvet«   er  aarets  afsætning. 

Hvis  vi  da  for  den  ca.  15  m.  høie  Trana  terrasse  forelar  en 
supplering  ved  hjelp  af  vor  erfaring  fra  det  10  m.  høie  snit,  saa 
faar  vi  en  afsælningstid  af  ca.  1500  aar  for  den  hele  terrasse. 
En  ganske  enkel,  logisk  analj'se  sier  os  imidlertid,  at  en  saadan 
beregning  intetsomhelst  verd  har,  naar  det  gjelder  at  faa  en  reel 
tidsverdi.  Likesaa  iøinefaldende  blir  det  skraaplan,  man  her 
befinder  sig  paa  med  hensyn  til  tidsansættelsen,  naar  man 
skrider  over  til  den  faunistisk  stratigrafiske  undersøkelse.  Ved 
mit  ovenfor  nævnte  besøk  paa  dette  sled  lykkedes  det  mig  nem- 
lig at  fremfinde  en  saavidt  stor  mængde  af  fossiler,  at  de  for- 
skjellige,  ældre  indsamlinger  kunde  kontrolleres  og  dertil  føies 
endel  nye  arter,  saa  vi  nu  faar  en  efter  forholdene  nogenlunde 
god  oversikt  over  den  faunistiske  utvikling,  som  her  er  foregaat 
under  afsætningen  af  den  her  omhandlede  terrasse.  For  at  faa 
en  bedre  oversikt,  skal  vi  derfor  sammenstille  i  sin  helhet  den 
faunaliste,  som  nu  foreligger  fra  denne  lokalitet:  — 

Anomia  ephippiiim  Lin.  formn  typica 

Pecten  opercularis  Lin. 

Pecten  islandiciis  Mull. 

Hin  ni  tes  pnsio  Lin. 

Mijtilns  edulis  Lin. 

Mytiliis  modiolns  Lin. 

Nucula  nncli'us  Lin.  formet  typica 

Leda  niinuta  Mull. 

Portlandia  lenticula  Moll.  formå  typica 

Cardinm  echinatnm   Lin. 

Cardium  edule  Lin. 

Cardinm  fasciatum  Mont. 

Cardium  miiiimum  Phil. 

Cyprina  islandica  Lin. 

Astartc  conipressa  Lin. 


Nr.    6]  KVAHTÆH-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  319 

Astarte  siilcata  da  Costa 

Nicania  baiiksii  Leach  formå  typica  &  uar.  striata 
Timoclea  ouala  Penn. 
Venus  gallina  Lin. 
Dosinia  lincta  Pult. 
Liicina  boredlis  Lin. 
Montaciild  bidcntdta  Mont. 
Kellia  suborhiciilaris  Mont. 
Abra  alba  Wood 
Abra  longicallis  Se. 

Macoma  calcaria  Chemn.  formå  typica 
Macoma  fabiila  Gronov. 
Thracia  convexa  Wood   var.   devexa 
Psammobia  ferroecnsis  Chemn. 
Corbiila  gibba  Olivi 
Arcinella  plicata  Mont. 
Panopea  norveyica  Spengl. 
Mya  triincata  Lin.  formå  typica  G.  O.   Sars 
Saxicava  pholadis  Lin.  formå  typica  &  jiiu. 
Zirphaea  crispata  Lin. 
Antalis  entalis  Lin. 
Antalis  striolata  Stimps. 
Patella  vulyata  Lin. 
Tectura  virginea  Mull. 
Gibbula  tumida  Mont. 
Gildnda  cineraria  Lin. 

Littorina  littorea  Lin.   formå  typica  &  Jiin. 
Littorina  obtiisata   Lin.  formå  typica  &  inn-.   littoralis 
Liinatia  intermediet   Phil. 
Trichotropis  borealis  Brod.  &  Sowb. 
Ijiciina  diiuiricata   Fa hr. 
Onoba  striata   Mont. 
Rissoa  interrnpt(f  Ad. 
Turritclla  tereabra  Lin. 
Aporrhais  pes  pelecani  Lin. 
Odostomia  nnidentata  Mont. 
(llathnrrlla   tincaris   Mont. 
Polylropa  lapitliis  Lin. 
liuccinum   nndaluni   Lin. 

Neptunea  despecta   Lin.  f)rma  typica.     Ikke  stor. 
rtricidns  nndu'tic<(tns  Mont. 

Cylichna  alba   Brown   uar.   corticata   G.   O.   Sars 
(lytichna  propinepia   M.   Sars. 
Med    lieiisyn    lil    enkelle    al"   (iisse  arter  bør  vi   iiuerke  os,   at 
f.  eks.     Pcctvn    opercnlaris    forekoiniiier    i    den    store    fra   Ma^re  i 


820  P.  A.  ØYEN  [1914 

Sparbu  kjendte  foim  og  Arcinella  plicaUi  i  den  ved  Nyheim  i 
Leksdalen  optrædende  form,  likesom  ogsaa  den  samme  formtype 
er  gjenfundet  i  M.  Sars's  samling  fra  Ilsviken  i  Trondhjem, 
hvorfra  den  af  ham  er  bestemt  som  Saxicava  riigosa  (Sars: 
F.  D.  Q.  87),  Pdnoped  norneyica  svarer  i  form  og  størrelse  til  den 
fra  Kilebnslora  (Øven:  S.  K.  S.  101)  og  Kilebu  (Øyen:  0.  S.  K.  16) 
beskrevne  formtype.  Litiorina  littorea  formå  tijpica  var  ganske 
almindelig,  men  som  regel  kun  i  forholdsvis  smaa  eller  juvenile 
eksemplarer,  med  de  sedvanlige,  juvenile  karakterer;  det  ene  eksem 
plar  tilhørte  den  samme  formtype,  som  jeg  ogsaa  har  gjenfundet 
ved  Vibækken  nær  den  øvre  ende  af  Snaasenvand  (II,  187). 
Saavel  Cylichnd  alba  uar.  corticata  som  Cylichna  propiiiqua  optraadte 
i  en  formtype,  der  endnu  gjenfindes  levende  f.  eks.  ved  Tromsø. 

Af  andre  dyreformer  fandtes  ikke  sjelden  brudstykker  af  for 
holdsvis  smaa  eksemplarer  af 

Balaniis  crenatiis  Brug.  Darw.  formå  typica. 

Balanus  porcatiis  da  Costa   Darw. 

Balanus  sp.  Ved  mit  besøk  ved  Stenkjær  teglverk  sommeren 
1912  lykkedes  det  mig  ogsaa  at  fremfinde  flere  brudstykker  af 
den  artsvarietet,  som  jeg  tidligere  henførte  til  Pholas-niveauet,  og 
som  karakteriseres  ved  den  mod  basis  stedfundne  sammentrykte 
struktur  og  utpressede  formtype.  Denne  staar  ialfald  meget  nær 
B.  crenatus  og  er  et  karakteristisk  merke  for  det  henimot  og  med 
Pholas-niveauet  indtrædende,  mildere  klimat,  der  afløste  Littorina- 
nineauet,  under  hvis  senere  del  vi  imidlertid  allerede  sporer  tegn 
lil  de  forandringer,  der  nu  er  igjære,  saaledes  ogsaa  med  hensyn 
til  utbredelsen  af  den   her  omhandlede  formtype. 

Pomatocerus  triqueter  Morch  forekom  fastsittende  paa  større 
stene  og  blokke,  ofte  sammen  med 

Spirorbis  sp.,  idet  begge  disse  arter,  ofte  meget  tæt  sittende, 
dækker  større  eller  mindre  partier  af  blokkesiderne. 

De  allerede  af  L.  von  Buch  gjorte  iakttagelser  med  hensyn 
til  forekomsten  af  fossile  skjæl  ved  Figga-elven  nær  Stenkjær  er 
ogsaa  omtalt  af  Keilhau:  »Af  høi  geologisk  interesse  ere  de  her 
værende  alluvial-bildninger  af  sand  og  leer,  som  bære  vidnesbyrd 
om  andre  niveau-forholde  mellem  hav  og  land  i  fortiden,  end  de 

nuva^rende. Paa  siderne  af  dalen,  førend  man  naaer  dens 

bund,  findes  mægtige  lag  af  blaa  mergelleer,  hvori    en    mængde 

muslingskaller  (af  saltvands  species)  ligger  overalt  omstrøet. 

Dalen  trækker  sig  sammen  i  nærheden  af  fjorden,  der  hvor  veien 
kommer  ganske  ned  i  dens  bund;  her  ophører  dette  leer,  saa- 
ledes at  den  lille  formations  udstrækning  er  meget  indskrænket. 
Men  den  stiger  4 — 500  fod  over  fjordspeilet.  —  I  anledning  af 
den  samme  formations  forekomst  paa  Eger  ved  Drammen  anfører 
forfatteren,  at  professor  Strøm  der   nøie  har   undersøgt    muslin 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  321 

gerne,  og  erkjendt  dem  for  al  være  ganske  de  samme  arter,  som 
han  saa  ofle  havde  iagttaget  paa  de  nordenfjeldske  søkyster. 
Dette  alluvium  med  levninger  af  havsdyr  mødte  jeg  paa  flere 
steder  i  trakten.  Men  just  ved  Figga-elven  fandt  jeg  ingen  mus- 
lingskaller i  leret;  heller  ikke  lykkedes  dette  directeur  Schult, 
som  derimod  fandt  dem  i  leerbakkerne  op  efter  Ougna  elven« 
(Keilhau:  Reise  i  Jemtland  og  Nordre-Trondhjems  amt  i  som 
meren   1881,  pag.  51 — 52). 

Vi  ser  her,  at  afsætningen  ved  Stenkjær  ved  former,  som  Pecten 
islandiciis,  Portlandia  lenticiila,  Antalis  striolata,  Neptunea  despecta, 
Cylichua  propinqiia,  m.  il.,  sammenbindes  med  den  forutgaaende 
periodes  afsætninger.  Men  samtidig  viser  former  som  Anomia 
ephippiiim,  Pecten  islandicus,  Mijtihis  edidis  og  modiolus,  Cardium 
echinahim,  Cijprina  islandica,  Mya  triincata,  Saxicava  pholadis, 
Buccimim  undatum,  Cylichna  alba  var.  corticata,  m.  fl.,  at  Littorina- 
niveauets  dypvandsafsætninger  er  forholdsvis  sterkt  representeret. 
Men  samtidig  forekommer,  som  allerede  ovenfor  antydet,  en  række 
former,  der  med  bestemthet  tyder  hen  paa  den  nærmest  følgende 
periodes  afsætninger,  Pholas- niveauets,  som  her  representeres  ved 
saa  fremskudte  former  som  Mytilus  ednlis,  Cardium  edule,  Arci- 
nella  plicata  m.  fl.  Men  desuten  optræder  ogsaa  former,  der  tyder 
paa  endnu  yngre  afsætninger,  saasom  Corbula  gibba  f.  eks.  og 
Littorina  obtusata. 

Da  jeg  i  juli  1912  foretok  en  reise  til  Snaasen,  støtte  jeg  like 
ved  Sunnan,  i  nærheten  av  Snaasenvandet  og  i  en  høide  af  3,5 
— 5,5  m.  over  dette,  altsaa  27,5 — 29,5  m.o.  h.,  paa  en  afsætning  af 
graat,  meget  grovt  og  stenet  grus,  iblandet  sand  og  ler;  først 
tiltrak  den  sig  min  opmerksomhet  ved  den  rike  vekst  af  Tussi- 
lago  farfara  Lin.  Men  ved  nærmere  eftersyn  viste  den  sig  meget 
rikl  skjælførende.  Paa  sine  steder  gaar  den  over  til  et  finere, 
leret  M//////;,s-grus  af  graa violet  farve  og  med  enkelte  Saxicava- 
skaller.     Der  fandtes  lier  følgende  arter:   — 

Anonua  cphippium   Lin. 

Mytilus  edulis  Lin.     Temmelig  almindelig. 

Mylilus  modiolus  Lin.     Meget  almindelig. 

Nucidd  nuclcus  F^iN. 

Cardium  cduh'  Lin. 

Asiartc  (■omj)ressa  Lin. 

Macira  elliptica  Brown 

M(U()ma  calc(tria  Chkmn. 

Saxicana  f)holadis  Lin.     Meget  talrik. 

'l'cclura  innjinca   MuLi>. 

Placophora  sp. 

(iibbula  cineraria  Lin. 

\(dica   claiisa    Bkod    cV:   .Sowm 

21 


322  P.  A.  øYEN  [1914 

Littorina  littorea  Lin.  formå  typica.   Sjelden,   men  stor. 
Littorina  obtusnta  Lin.  formå  tijpica. 
Laciiiia  divaricata  Farr. 
Polijtropa  htpilliis  Lin.     Noksaa  almindelig. 
Nassd  incrassata  Strom. 
Biiccinum  undatum  Lin.  var  noksaa  almindelig,  dels  i  formå 
typica,  men  dels  ogsaa  i  var.  caerulea  G.  O.   Sars. 

Desulen  fandtes  af  crustaceer  de  to  sedvanlige  balanarter: 
Balanus  porcatus  da  Costa  Darw. 
Balanus  crenatus  Brug.   Darw. 
Medens    afsætningen    paa    sine    steder    er    saa    proppet  med 
Saæicara  pholadis,  at  den  virkelig  kunde  fortjene  navn  af  Saxi- 
cava-hanke,    gaar    den    tildels    opad    over   i    et  Mijtilus-gvus  eller 
endog  Mi)tilus-\er,    som  allerede  ovenfor  berørt.     Der  er  vistnok 
ingen  tvil  om,  at  disse  forskjellige  afdelinger  med  hver  sit  karak 
teristiske    særpræg    i    faunistisk    henseende    likesom  ogsaa  med 
hver    sin    petrograliske    eiendommelighet    representerer   distinkt 
forskjellige,  stratigraliske  horizonter. 

Af  denne  banke  likesom  leret  ved  Trana  teglverk  representerer 
noget  dypere  vands  afsætninger  fra  forskjellige  niveauer,  viser 
faunalistens  heterogene  karakler.  Vi  finder  Littorina-niveauet 
representeret  ved  former  som  Ånomia  ephippium,  Miitihis  edulis 
og  modiohis,  Saxicana  pholadis,  Xatica  clausa,  Buccinum  undatum 
var.  caerulea.  Derimot  er  der  ingen  tvil  om,  at  det  overliggende 
Mytilus-ler  dels  danner  indledningen  til  og  dels  tilhører  den  nær- 
mest efterfølgende  periode,  Pholas- niveauet,  hvilket  ogsaa  tilstede 
væreisen  af  en  form  som  Cardium  edule  antyder.  Der  kommer 
imidlertid  ogsaa  representanter  for  senere  niveauer,  saaledes 
Mactra  elliptica,  den  for  Mactra-niveauef  saa  karakteristiske  form. 
Dette  sidstnævnte  niveau  indtar  jo  her  i  omegnen  af  Snaasen- 
vandets  nedre  del  en  ganske  eiendommelig  stilling,  og  det  gjen- 
findes  paa  en  række  forskjellige  lokaliteter.  Gjennem  de  for- 
skjellige dypvandsafsætninger  ser  vi  altsaa  Littorina-niveauet  direkte 
sammenknyttet  med  det  følgende  niveau,  Pholas-niveauet. 


Pholas-niveauet. 

Ved  min  beskrivelse  af  de  stratigrafiske  forhold  ved  Baklan- 
dets teglverk  (Det  Kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1908,  No.  5)  fæstede 
jeg  i  sin  tid  opmerksomheten  ved  den  upaaaglede  og  miskjendte 
stilling,  som  Arcinella  plicata  Mont.  har  indtat  i  vort  lands  kvartær- 
geologiske  stratigrafi  (L.  c.  pag.  9).  Denne  art  findes  i  nutiden 
ifølge  G.  O.  Sars  (MoH.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  98.  355)  utbredt 
til   Middelhavet,  omkring  de  Brittiske  øer  og  ved  den  norske  kyst 


Nr.    6)  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  323 

saa  langt  mot  nord  som  til  Lofoten  paa  40 — 600  in.  dybde. 
Den  angives  ikke  som  fossil  i  vort  land  hverken  af  M.  Sars 
(Sars  F.  D.  Q.  1864)  eller  G.  O.  Sars  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv. 
1878,  pag.  355).  Brøgger  angir  den,  saavidt  jeg  kan  se,  kun 
efter  Munsters  manuskript  fra  Smedholmen  (Brevik),  angivelig 
fra  øvre  tapesbanker  (Brogger  1901),  kun  med  et  spørgsmaals 
tegn  fra  angivelig  lavere  tapes  banker  (Brogger  1901)  (Sengl.  og 
postgl.  nivåforandr.  i  Kristianiafeltet,  pag.  441,  511,  439,  559, 
556).  Bjørlykke  angir  den  fra  Jordals  teglverk,  Kristiania 
(Norges  geol.  unders.  No.  25,  pag.  82).  Den  er  ikke  fundet  af 
Danielsen  i  Nedenes  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  44,  pag.  1 — 60) 
og  Kristiansandstrakten  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  43,  pag.  147 
— 176)  og  heller  ikke  af  Kolderup  i  Bergensfeltet  (Bergens  museums 
aarbok  1907,  Nr.  14).  Hoel  angir  den  kun  fra  skjælbanken 
ved  Stenkjærmorænen  (Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.,  B.  28, 
No.  9,  pag.  57),  og  Nordgaard  angir  den  kun  fra  Halsetenget, 
Stod  (Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1907,  No.  7,  pag.  26),  idet 
han  samtidig  anser  den  som  indvandret  i  den  egentlige  tapestid 
(L.  c.  pag.  28).  Samtlige  de  forskere,  som  har  fundet  denne  eien 
dommelige  lille  og  smukke  form,  synes  saaledes  at  være  fuld 
stændig  enige  med  hensyn  til  dens  indvandringstid.  Det  har 
lykkedes  mig  at  fremiinde  denne  karakteristiske  form  paa  en  hel 
række  forskjellige  steder,  saavel  i  den  sydlige  som  den  nordlige 
del  af  vort  land.  Det  vilde  igrunden  føre  langt  utenfor  maalet 
for  denne  afhandling  at  anføre  alle  disse,  for  paa  den  maate  al 
følge  denne  interessante  form  paa  dens  vandring  gjennem  vort 
lands  kvarlærgeologiske  utviklingshislorie;  men  jeg  skal  ind 
skrænke  mig  til  at  omtale  nogle  ganske  faa  fund,  der  viser  os 
I  ræk  af  dens  første  historie  i  vort  land. 

\'aaren  1901  lykkedes  det  mig  i  den  nye  kirkeveis  skjæring 
nær  jernbanelinjen  mellem  Ulven  og  Økern,  nær  Solberg  (Østre 
.Vker)  al  IVemlinde  ArciiiclUt  plicatd  Mont.  i  en  hoide  af  95  m. 
o.  h.  sammen  med  former  som  Mijlilns,  Abra,  Aximis  m.  ti.,  og 
vaaren  1904  fandtes  den  sammen  med  liknende,  varmekjære 
former  i  Hovin  leglverks  lergrube  (Østre  Åker)  ca.  78 — 80m.o.h. 
Disse  lo  lerafsjelninger  tilhører  imidlertid  som  grundlvandsdan 
nelser  den  senere  del  af  del  kvarliere  Ibrmalionsled,  jeg  har 
betegnet  som   Pholds-nincdiicl. 

Ved  Rej)pe  teglverk  Sljordalen)  lykkedes  det  mig  al  fremiinde 
Arcinelld  j)lic(il(i  dels  i  lilsynelalende  ugledel  ler  sammen  med 
PoiiUiiiilid  Iculiculd  og  temmelig  almindelig  i  gledet  ler  sammen 
med  Pholds  candidd  Lin.  og  en  ra*kke  andre,  \armekjaMe  fornu'r 
Den  onilrenliig  s;imnu'  størrelse,  liengde  9  mm.,  af  Arcii)cll<i 
plicdld  s;iavel  i  del  gledne  som  lilsynelaleiule  ngledne  ler,  gjor 
dog.   al   man   visliiok   ogsaa    maa   belrakle  delle  sidste  som  delvis 


324  P.   A.    ØYEN  [1^4 

forstyrrel,  dette  saa  meget  mere,  som  Arcinella  ogsaa  forøvrig 
viser  ganske  samme,  morfologiske  forhold;  dette  igjen  gir  et 
lingerpek  om,  hvor  forsigtig  man  i  det  hele  nødvendigvis  maa 
være,  særlig  naar  man  staar  like  over  for  uregelmæssigheter  af 
den  art,  at  ler  i  fuldstændig  opløst,  vellingagtig  form  har  været 
i  bevægelse,  med  senere  paafølgende,  mere  regelmæssige  akku- 
mvilationsforhold. 

Del  var  derfor  ogsaa  i  dette  tilfælde  af  saa  meget  større  be- 
tydning, at  det  i  august  1901  lykkedes  mig  at  bestemme  saavel 
den  opad  begrensende  slrandlinje  for  forekomsten  af  Arcinella,  som 
ogsaa  karakteren  af  det  geologiske  niveau,  dens  første  indvandring 
til  vort  land  tilhører,  idet  jeg  nemlig  ved  Nyheim  (Leksdalen) 
paatraf  en  under  arbeide  værende  kjeldertomt,  hvor  der  øverst 
kom  grus  af  ca.  1  m.  mægtighet,  og  derunder  var  en  tilgjengelig 
skjæring  af  ca.  ^/i  m.  dybde  i  blaagraa,  grusblandet  og  sand 
blandet  ler,  der  viste  sig  fossilførende  med:  Cardium  ediile  Lin., 
Montacuta  bidentata  Mont.,  Ahra  alba  Wood.,  Thracia  triincata 
Brown  var.,  Arcinella  plicata  Mont.  og  Buccinum  undatiim  Lin. 

Som  man  ser,  staar  man  her  like  over  for  et  faunistisk  sel- 
skap  af  samme  karakter  som  det,  jeg  ved  flere  tidligere  anled 
ninger  har  paavist  som  karakteristisk  for  Pholas-niveauet.  Det 
staar  nu  lilbake  at  bestemme  dettes  øvre  grense.  Nyheim  ligger 
paa  en  noksaa  vel  utpræget  terrasse,  der  opad  gaar  mere  grad 
vis  over  i  den  nærliggende  Lunds  terrasse,  der  ifølge  min  ane 
roidmaaling  laa  11  — 12  m.  høiere  end  Nyheim  og  ca.  3  m.  høiere 
end  Lunds  gaardsplads.  Ifølge  opgaver,  der  ogsaa  rigtignok  kun 
er  aneroidsbestemmelser,  fra  Norges  geografiske  opmaaling,  hadde 
broen  nær  Lund  en  høide  af  105  m.  o.  h.  og  Lunds  gaardsplads 
en  høide  af  122  m.  o.  h.  Phnlas-niveauets  grense  skulde  saaledes 
her  bli  ca.    125  m.  o.  h. 

Om  vi  nu  sainmenlikner  denne  bestemmelse  af  Pholas- 
nioeanets  grense  med  den  i  Kristianiafeltet  fundne,  og  videre 
sammenlikner  høideforskjellen  mellem  Nyheim  fossilfindested  og 
terrassegrensen  ved  Lund,  samt  endelig  de  stratigrafiske  forhold 
ved  Nyheim,  Grorud  og  Hovlandsmo,  saa  ser  vi  en  sammen 
hængende  kjede  af  overensstemmelser,  der  er  for  store  til  at 
være  uttryk  for  noget  andet  end  et  ganske  generelt  forhold,  saa 
vel  med  hensyn  paa  topografisk  som  stratigrafisk-faunistisk  og 
dynamisk  karakter  ved  dette  eiendommelige  niveau,  saavel  i  den 
sydlige  som  nordlige  del  af  vort  land;  i  denne  forbindelse  er  det 
nok  forsaavidt  at  henvise  til  min  afhandling  »Nye  bidrag  til 
bestemmelse  af  Plwlas-niveauet«  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh. 
1907,  Nr.  2). 

Dermed    har    vi     vundet   et   lite   indblik  i  de  eiendommelige 
forhold,    der    frembringer    og    medfører    de    livsbetingelser,  der 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  825 

gjennem  en  stor  del  af  vort  land  har  vist  sig  gunstige  for  et 
helt  faunistisk  selskap,  hvor  vi  møter  som  to  af  de  mest  karak- 
teristiske represenlanter  Pholas  candida  Lix.  og  Årcinella  plicata 
MoNT.,  men  i  følge  med  dem  en  hel  række  andre.  Derved  træk- 
kes tilside  en  hel  del  af  det  slør,  der  hviler  over  den  første  til- 
synekomst af  Pholas  candida  i  vort  land ;  den  er  ikke  alene  og 
vi  staar  ikke  like  over  for  el  lokalt  eller  sporadisk  tilfælde,  men 
like  over  for  en  almindelig  dyrevandring,  et  biologisk  forhold  af 
generel  karakter,  betinget  af  indgripende  forandringer  i  vort 
lands  klimatologiske  og  geodynamiske  forhold,  ikke  forandringer 
af  kalastrofistisk  art,  men  af  oscillatorisk  karakter. 

Imidlertid  indsendte  agronom  Sigurd  Rostad  høsten  1909 
fra  Hallan  pr.  Rinnan  station  en  interessant  prøve  af  mørkebrun, 
formuldet  torv  fra  en  gaarden  tilhørende  myr  i  en  høide  af  ca. 
111   m.  o.  h.     Man   hadde  her  følgende  prolil: 

1.  Øverst  har  man  et  torvlag,  ca.   30  cm.   mægtigt. 

2.  Derunder  kommer  et  skjælførende  lag,  ca.  o  cm. 
Denne  afdeling  viste  sig   at    bestaa    af   smuldrende,   sammen 

pressede  3/f////H.s-lag,   indtil  2 — :>  cm.  tykke  lag  mellem   lorvskik 
terne.   I  denne  afdeling  fandtes  følgende  arter:   Mytiliis  cdnlis  Lin., 
Cardium  cdule  Lin.,  Litforina  littorea  Lin. 

3.  Derunder  et  torvlag  eller  myrlag,  ca.   35  cm. 

4.  Underst  ler  med   det  øverste  lag  noget  stenblandel. 

Et  andel,  noget  lavere  liggende  myrslykke  visle  følgende  prolil: 

1.  Øverst  et  myrlag  af  ma^gtighet   25  cm. 

2.  Derunder  sand  og  grus  30  cm. 

3.  Derunder  el   lorvlag  35  cm. 

4.  Underst   ler,   med   det  øverste  lag  noget   slenblandel. 

Om  disse  to  profiler  skrev  jeg  ved  en  tidligere  anledning  JI, 
102):  »Saavel  høideforhold  som  faunistisk  indhold  ulpeker  med 
sikkerhel  Phnlas-nioeam-h  lid  (Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.. 
Trondhjein  190.S,  no.  5,  pag.  10 — 12).  Og  hvad  mere  er,  den 
oscillation,  som  jeg  ved  en  tidligere  anledning  (P.  A.  Øven:  Xj^e 
bidrag  til  bestemmelse  af  Pholas-iiiiwaiiel  1907.  pag.  1 — 2S)  har 
beskrevet  nelop  fra  delle  niveau,  Irier  ogsaa  lydelig  frem  i  de 
lo  profiler  ved  del  nicllcm  de  lo  lorvlag  liggende,  fossilforende 
sand-  og  gruslag   . 

Sommeren  1912  besøgte  jeg  i  slulningen  al'  juli  og  begynde! 
sen  af  august  den  i  II.  pag.  Kil  1()2  beskrevne  lokalilel  ved 
llallan  og  \ar  saa  heldig  al  Ira'lfe  agronom  Rosr.vn,  der  visle 
mig  omkring  og  foiklarle  mig  den  ovenfor  na'vnle  fossilforekomsl, 
men  desværre  var  inlel  af  del  l)eskr('\ne  prolil  nu  lilgjengeligl. 
da  marken  var  dyrkel  og  lilvoksel.  I  en  slurrc  alledningsgrofl 
i   sydsydøsllig  retning   for  gaardens   huse   saaes   følgende   prolil: 

Øverst   Cl  (lui.    niuldblandel   urus  oii  sand, 


326  p.  A.  øYEN [1914 

Derunder  7 — 11   dm.  torv, 

Nederst  i  grøftens  bund  myrtorv  og  ler. 

Der  er  forsaavidl  en  temmelig  god  overensstemmelse  med  de 
to  tidligere  meddelte  profiler  Ira  dette  sted,  men  det  lykkedes 
mig  ikke  at  finde  fossiler.  Det  var  derfor  af  stor  betydning,  at 
hr.  RøSTAD  kunde  forklare  for  mig  og  bekræfte  fossilfundets 
forekomstmaate  for  mig  at  være  netop  den  af  mig  i  ovennævnte 
beskrivelse  fremstillede.   Han  angav  nemlig: 

Øverst  torvmuld  30  cm. 

Derunder  skjællag  3 — o  cm. 

Derunder  torv  30  cm. 

Nederst  i  profilets  bund  stod  ler. 

I  denne  underste,  blaagraa  til  gulgraa,  ofte  flammede  og  fine 
stolpeler  skal  ogsaa  være  fundet  rester  af  skjæl.  Over  denne  kom 
paa  sine  steder  en  mere  blaagraa,  tildels  noget  violet  ler  med 
rester  af  vandplanter,  hvis  sorte  trevler  dannede  en  noget  ler 
blandel  sumplorv.  Over  denne  kom  saa  almindelig,  fast  torv  af 
mørkebrun  farve  og  tildels  med  trærester;  undertiden  viser  torven 
sig  tydelig  presset.  Over  den  sees  paa  sine  steder  gruslaget.  De 
indesluttede  trærester  i  torven  viser  sig,  ialfald  delvis,  at  tilhøre 
birk.  Øverst  følger  paa  sine  steder  helt  recent  torv.  Terrasse- 
tlatens  høide  bestemte  jeg  19^12  ved  hjelp  af  to  aneroidbaro- 
metre, som  følger: 

6^^  a.  m.   Hallans  fossilførende  terrasse 755,2     755, o 

7^0  a.  m.   Rinnan  jernbanestation 763,3     763,« 

7  ^^  a.  m.  Levanger  —  764,2     764,2 

8  25  a.  m.   Ronglan  —  759,o     759,o 

Samtidig  observeredes  8  a.  m.  paa  de  meteorologiske  stationer  i 
Trondhjem  og  Stenkjær  temperaturen  at  være  henholdsvis  17,4*^  C. 
og  21,0 "  C.  og  barometerstanden  at  være  henholdsvis  753,6  mm. 
og  756, .5  mm.  Heraf  beregnedes  saa  Hallans  fossilførende  terrasse 
at  ligge  91,8  m.  over  Rinnan  st.,  104,2  m.  over  Levanger  st.  og 
45,5  m.  over  Ronglan  st. 

Terrassehøiden  hlir  altsaa  beregnei  Rinnan   st. .  .  .    107,4  m.  o.  h. 

—  »  —         Levanger  st.  .    107,2       — 

—  >  —  Ronglan  st. .  .    106,9       — 
Til  samme  gruppe  som  Hallanforekomsten  hører  rimeligvis  ogsaa 
den  skjælforekomst  i  Grubosen,  90 — 100  m.  o.  h.,   som  ingeniør 
HoELFELDT  LuND  i   1905  Underrettede  mig  om. 

Men  disse  forekomster  staar  ikke  alene.  Saaledes  skal  der 
være  fundet  skjæ^l  i  skjæringen  ved  Alstad,  90 — 100  m.  o.  h.  (cfr. 
ogsaa  H,  139)  nær  Alstad  krydsningsspor,  men  herfra  har  det 
ikke  lykkedes  mig  at  faa  fat  i  fossiler;  det  er  imidlertid  meget 
sandsynlig,  at  det  er  en  lænke  netop  af  samme  gruppe.  Andre 
forekomster,  som  rimeligvis,  ialfald  tildels,  blir    at    henregne    til 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  327 

dette  niveau,  synes  at  være  dypere  vands  afsætninger,  saaledes 
f  eks.  ved  Vold,  52  m.  o.  h.,  hvor  den  blaagraa  ler  med  Arci- 
nella  plicata  og  Mytihis  ediilis  i  nær  forbindelse  med  forekomst 
af  Portlandia  lenticula  synes  ikke  at  levne  store  spillerum  for 
forekomstens  stratigrafiske  plads.  Heller  ikke  synes  det  under- 
liggende MytilusAer  i  profilet  ved  Næsvandskanalen  med  nogen 
rimelighet  at  kunne  henlægges  til  et  andet  niveau  end  netop 
det  her  omhandlede.  Og  paa  liknende  maate  indgaar  vistnok 
det  samme  faunistiske  element  i  flere  af  de  forekomster,  hvor 
de  stratigrafiske  zoner  ikke  er  skarpt  adskilte. 

Skjælbanken  ved  Vinje  skole,  nær  Snaasen  kirke,  er  tid- 
ligere beskrevet  af  Hoel  (Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.  B.  28, 
Nr.  9,  pag.  29 — 30).  Selv  hadde  jeg  anledning  til  at  undersøke 
denne  banke  19-7^12.  I  en  grusgrop  ca.  102  m.  o.  h.  stod  et 
brungraat,  grovt  grus,  indtil  en  mægtighet  af  halvanden  meter, 
som  i  enkelte  partier  var  meget  rikt  skjælførende  og  hvilte 
umiddelbart  paa  blaagraa,  skiktet  ler.  Særlig  var  smaa,  tynde 
lag  mellem  leret  og  gruset  rikt  fossilførende.  I  det  skjælførende 
parti  utplukkedes  følgende  arter:  — 

Mijtilns  modioliis  I^in Antal      1 1 

Cardiiiin  echinatiim   Lin »  1 

Cardium  edule  Lin »         44 

Tapes  pulldstra  Mont.  formå  tijpica ^  5 

Astarfe  coinpressa  Lin 1 

Macoma  balthica  Lin.  formå  tijpica 1 

Mija  truncata  Lin.  formo  lijpico  (i.  O.   Sars  21 

Saxicava  pholadis  Lin 1 

Zirpluvd  crispata  Lin 2G2 

Pholas  candida  Lin.  formå  tijpica >  9 

Gibbula  cineraria   Lin *  6 

LilloriiHt  litlorca  Lin.   formå  tijpica 1181 

Liftorina  obtnsala    Lin.  formå  tijpica  &    nar. 

littnralis " ^  S3 

Laciiiui  jxdlidida   da  C.osta »  1 

Aj>orrluus  jtcs  pclccani  Lin »  4 

Poli/trojxi  laj>illiis  Lin -        2S7 

liuccinnm   iindatiim   Lin »  19 

Med  hensyn  til  de  enkelte  arter  bør  man  merke  sig,  at  f.  eks. 
Cardium  cdidc  tildels  forekommer  i  en  megel  llalribbet  form  og 
ofte  al"  ovalt  ulscende;  der  landles  saaledes  et  i)ar  eksemplarer 
af  ca.  20  mm.  længde,  tilhoieiide  den  karakteristisk  ovale  type 
fra  Grorudbankerne  (P.  A.  Øven:  Skjælbanken  ved  Skrellene  — 
Arch.  for  Mallim.  og  Naturv.  B.  27,  Nr.  9,  pag.  4 — 5).  Af  Zir- 
pliaea  crisjxda.  dei-  ellers  forekom  i  formå  tijpica.  fandtes  el  par 
smaa   skallci    af  en   usædvanlig   koil   og  høi   form,  som  jeg  ogsaa 


328  P.    A.    ØYEX [1^4 

f.  eks.  har  gjenfundet  i  Lønstrup  klint,  Danmark.  IJttorina 
littoreci  optraadle  som  regel  i  formå  typica,  men  der  fandtes 
ogsaa  nogle  ganske  faa,  smaa  eksemplarer  med  utpræget  /awnzVe 
karakterer,  globos  form  med  skarpt  opstigende  spir  samt  sterkt 
spiralfuret  og  utpræget  stripet,  svarende  til  den  type,  som  i  sin 
tid  M.  Sars  var  tilbøielig  til  at  betragte  som  L.  rudis  og  derfor 
ogsaa  bestemte  som  saadan.  Enkelte  eksemplarer  af  Buccimim 
iindatum  mindet  om  forekomsten  ved  Aamdalsstrand,  saaledes 
som  ogsaa  nævnt  under  beskrivelsen  af  forekomsten  i  Nybyen 
ved  Stenkjær. 

I  den  ovenfor  nævnte  beskrivelse,  som  Hoel  har  leveret  af 
forekomsten  ved  Snaasen  kirke,  findes  desuten  omtalt  følgende 
arter:  — 

Pecten  islandiciis  Mull. 

Mytilus  edulis  Lin. 

Macoma  calcaria  Chemn. 

Solen  ensis  Lin. 

Tectnra  virqiuea  Mull.   dijf.   luir. 

Rissoa  inconspiciia  Ald. 
Denne  banke  viser  os  saaledes  en  typisk,  sublittoral  forekomst 
fra  Pholas-nweauefs  tid. 

En  banke  tilhørende  dette  niveau  beskrev  jeg  for  første  gang 
i  ovenfor  nævnte  afhandling  Skjælbanken  ved  Skrellene< ,  som 
sammen  med  den  behandling,  jeg  gjorde  dette  niveau  til  gjen 
stand  for  i  mine  forelæsninger  ved  universitetet,  egentlig  betegner 
den  første  indførelse  af  dette  niveau  som  et  eget  afsnit  i  vort 
lands  kvartære  utviklingshistorie  (Cfr.  P.  A.  Øyen:  Kvartær-stu 
dier  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land,  19:^07,  Kristiania  1908, 
pag.  3).  Og  ved  liere,  senere  anledninger  her  jeg  da  søkt  at  klar 
lægge  dette  niveaus  egentlige  karakter  og  fremhæve  dets  store 
interesse  i   vort  lands  kvartære  stratigrafi. 

Det  har   sin    ikke    ubetydelige    interesse    til    en    belysning    af 
vort  lands  kvartærgeologiske  forskningshistorie  at  minde  om,  at 
omtrent  samtidig  beskrev  Reusch  fra  Sigdal  en  af  de  fra  Kristi 
aniafeltet  mere  typiske  skjælbanker  af  dette  niveau  som  tilhørende 
»Brøggers  lavere  myabanker«  (Norges  geol.  unders,  aarbog  1904, 
no.  7,  pag.  7),  med  en    fauna    tydende    »paa  et   klima   som    det, 
der  nu  hersker  ved  Tromsø«   (L.  c.  pag.  8\    Nogen  imøtegaaelse 
af  dette  er  forhaabentlig  overflødig.   Riktignok  er  det  litt  vanske 
lig    at    forstaa    Hågg's   ræsonnement,  hvor    han    behandler    fore 
komsten  af  Pholas   candidu,  der  i  Sverige   er   fundet    fossil,  som 
han  meddeler,  kun  paa  tre  steder,   Uddevalla,  Varberg  og  Skot 
torp;  den  opføres  nemlig  sammen  med   Tapes  decussatus  kun  fra 
lave  niveauer  og  medtas  som  bevis    for,  at   klimatoptimum    har 
strakt  sig  nær  til  den    lid,  da  landplaten    indtok   sin   nuværende 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  329 

stilling,  »och  alt  kliniatet  varit  varmast  i  slutet  af  optimet«  (Geol. 
Forn/p^orh.,  Stockholm,  B.  35,  1913,  pag.  387—391).  Men  det 
viser  dog,  hvorledes  en  nutidszoolog  anskuer  forekomsten  af 
Pholas  candida  i  hydrothermisk  henseende,  en  anskuelse  der 
imidlertid  falder  meget  naM-  sammen  med  den  af  M.  Sars  i  sin 
tid  hævdede  (Sars:   F.   D.   Q.   54). 

Tiltrods  herfor  kommer  Hagg's  resultat  i  kvarlærgeologisk 
henseende  til  at  fjerne  sig,  med  hensyn  til  denne  art,  diametralt 
fra  dens  rigtige  stilling,  sammenliknet  med  Reusch's  ovenfor  om 
talte,  og  turde  likesaalitt  nødvendiggjøre  nogen  imøtegaaelse  som 
dette. 

Pholas  candida  er  en  utpræget  vestlig  form  i  det  nordvestlige 
Europa  (Forres  &  Hanley:   History  of  British  Mollusca,  Vol.  I. 
1848,  pag.   119)   og    omtales    paa    samme    sted    som      plenlifuUy 
horing  in    the   coal  shales    of   the  Frith  of  Forlh  .     Nordgaard 
sier  om  forekomsten  af  denne  art:     Desuten  fandtes  under  skrap 
ninger  i  Strømmen  ovenfor  jeltéen  paa  4  m.  vand  adskillige  skaller 
av  Pholas  candida  Lin.,  samt  etpar  skaller  av  Zirphcva  crispata  I^ix. 
Skaller   av  sidstnævnte   har  jeg   tat   hist    og    her   i    Trondhjems 
fjorden,  og    præktige    levende    individer    av  arten    har  jeg   set   i 
Beisundet    utenfor    fjordens    munding.     Pholas    candida    derimot 
lever  ikke  længer  i  vore  farvand.  Arien  er  i  nutiden   ulhredt  fra 
Danmark   lil   Middelhavet  og  maa  regnes    for   en    lusilanisk  art 
(Det  kgl.  norske  Vid. -Selsk.  Skr.  1912',  Nr.  6,   1913,  pag.  18).   Men 
naar  Nordgaard  ifølge  de  anførte  høideangivelser  for   forekom 
sten    af  denne    art  i   Kristianiafeltet    og    Trondhjemsfellel   videre 
sier:    »Artens   forekomst  i   Levangerstrømmen,  altsaa    under    den 
nuværende  strandlinje,  synes  saaledes  være  av  ikke  ringe  inter 
esse.  Efter  de  hittil  gjorte  fund  al  dømme  maa  arten  vtvre  senere 
indvandret    i    Trondhjemsfjorden    end    i    Krislianiafjorden.    men 
medens    den    i    Krislianiafjorden    er    forsvundet    allerede    i    den 
midlere   lapestid,   maa   den    eller    ovennævnte    fund   ha    holdl   sig 
i  Trondhjemsfjorden  til  den  recente  tid«  (L.  c.  pag.  19),  saa  maa  vi 
derlil   hemerke,  at  man  endnu  med  del  forholdsvis  ringe  kjend 
skap,   vi   har    til    denne    ails  ulbredelse,    ingenlunde    kan   hække 
disse    slutninger.      Vi   vel  f.   eks.,   al  Arcinella   plicata.    ariens    tro 
fælle,  er   fundel   ved   Nyheim   allerede  i  en   høide    meget    nær  lil 
svarende  forekomsten  af  Pholas  c(tn<Hda  i  Krislianiafellel,   saa  del 
kan   hero  mere  paa  en  lilfieldighet,  al  den   ikke  er  fundel  i  Trond 
hjemsfellel  fra   den  samme  lid.   Tidspunktet   for  ulvandringen   er 
hellei-  ikke  endnu   saa    noie   hesleml.      Og  naar   vi   endog    paa   cl 
sled  ser  M.  S.vms  hcnyllc  sig  af  ullrykket     lusilauiske  ellei-  horcaic 
(Forh.  Vid.  Selsk.,   (-hristiania  1858,  pag.  SO),   saa   turde  del,   naar 
vi  ogsaa   lilfoier  ncsllif/,    |)assende   kunde   hrukes   om    denne    arl, 
og  kanske    ogsaa   vicre    mere    overensstemmende    sel\     med    vor 


H30  P.  A.  ØYEN [1914 

nuværende  viden  end  mange  af  de  mere  i  detalj  gaaende  dislink 
tioner.  Del  blir  saaledes  et  niveau  med  megel  ulprægel  karakler, 
man  paa  denne  maate  faar  utskilt,   et   niveau   af  ulprægel   syd 
vestlig  karakter.     Hoel  oplok   ogsaa   min    betegnelse   (Arch.  for 
Mathm.  &  Naturvid.,  B.  28,   Nr.  9,  pag.  30).   Den  maate,  hvorpaa 
Bjørlykke    optar    denne    betegnelse    i    følgende    sammenstilling, 
de   lavere    myabanker  (pholas  eller  cardiumnivaael  og   mactra 
nivaaet  (?))«   (Lærebok   i  Geologi,  Kristiania  1910,  pag.  218),  blir 
imidlertid    feilagtig,    som    nærværende  utredning  vistnok    lilfulde 
klargjør. 

Tar  vi  for  os  profilet  fra  (iaua,   saa  gjenlinder  vi  der  Pholas 
niveauets  terrasse,  eller  rettere  terrasser,  i  høider,  der  megel  nær 
svarer  til  den  ovenfor,  ved  Lund  og  Nyheim  fundne,  nemlig:  — 
125,9  m.  o.  h. 
122,0     — »— 

Og  samtidig  iagltar  vi  allsaa  her  den  samme  dobbeltbygning 
eller  dichotomi  i  terrassedannelsen,  som  den  i  det  foregaaende 
under  Littorina-nweauet  beskrevne.  Samtidig  ser  vi  ogsaa,  al 
Pholas-nweaiieis  strandlinje,  langt  oppe  i  Guldalen  og  langt  inde 
i  Leksdalen,  ligger  i  meget  nær  samme  høide,  at  med  andre  ord: 
niveauels  gradientvariation  i  nordøstlig — sydvestlig  retning  inden 
nævnte  omraade  maa  være  ganske  nær  lik  nul. 

For  vort  omraades  vestlige  og  mere  perifere  del  mangler 
endnu  saavidt  nøiagtige  iaktlagelser  med  hensyn  til  Pholas- 
niveauets  strandlinje,  at  vi  ikke  ser  os  istand  til  at  forme  nogen 
mere  bestemt  oversikt  ^ned  hensyn  til  gradientens  forandringer 
for  disse  slrøks  vedkommende.  r3el  er  dog  rimelig,  al  den,  som 
de  øvrige  niveaulinjer,  falder  forholdsvis  raskt  af  mol  vestkysten. 
Medens  vi  i  Værdalens  skemaliske  lerrasserække,  160 — 125 — 70, 
lydelig  sporer  heromhandlede  niveau  i  meget  nær  samme  høide, 
som  vi  ovenfor  fandt  for  forskjellige  omgivende  egnes  vedkom- 
mende, tinder  vi  ved  Kroksel  i  Børsen  de  tidligere  næ^vnte  ter 
rasser  i  høiden  119,:;  m.  o.  h.  (I,  98),  som  vistnok  maa  henføres 
til  dette  trin,  medens  de  likeledes  tidligere  omtalte  terrasser  ved 
Kvamsbakken  i  Orklas  dalføre  i  høiden  137,3  m.  o.  h.  (I,  99) 
maa  betragtes  som  intermediære,  førende  over  mol  det  foregaa 
ende  niveau.  I  Trondhjems  umiddelbare  omegn  finder  vi  ogsaa, 
som  ovenfor  omtalt,  Pholasniveauets  strandlinje  representerl  i 
forskjellige  lerrassetrin ;  vi  kunde  saaledes  f.  eks.  merke  os  den 
store  terrasse  ovenfor  Strinden  kirke.  Likeledes  kommer  den 
igjen  som  en  stor  og  fremtrædende  lerterrasse  over  paa  vestsiden, 
under  JJttorina-nweauets  trin,  og  optrær  som  en  villabebyggel  og 
temmelig  sammenhæ^ngende  terrasselinje.  Vi  bør  ogsaa  i  denne 
forbindelse  merke  os  den  nære  overensstemmelse,  som  der  er 
mellem  Pholas-niveauets  afsælningshøider  ved  Hallan,  111  m. o. h. 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  331 

(II,  161—162),  og  Nyheim,  114  m.  o.  h.  (II,  166),  hvor  paa  sidst 
nævnte  sted  afleiringen  afsluttes  med  Lunds  terrasse,  125  m.  o.  h. 
(II,  166).  Vi  bør  her  ogsaa  merke  os  den  i  liere  henseender 
tilstedeværende  likhet  i  de  faunistiske  forhold  ved  Jørstad  (Ytter- 
øen),  120  m.  o.  h.  (II,  167—170),  og  Skrellene  (Arch.  Mathm.  & 
Naturvid.  B.  27,  Nr.  9),  f.  eks.  med  hensyn  til  Cardiiim  ediile, 
Littorina  palliata  og  Littorina  patiila.  Afsætningen  i  Skavdalen 
ved  Kjesbuvand,  122  m.  o.  h.  (II,  167),  maa  vel  nærmest  hen 
regnes  til  en  intermediær  gruppe  af  dypere  vands  afsæbninger, 
førende  over  mot  foregaaende  niveau,  naar  undtas  de  faunistiske 
elementer  af  ældre  type.  I  den  fossilførende  terrasse,  102  m.  o.  h., 
ved  Snaasen  kirke,  møler  derimot  en  afsætning  fra  Pholas- 
niveaiiets  senere  tid  eller  afdeling.  Mulig,  at  denne  afsa^tning 
endog  tildels  maa  regnes  som  delvis  intermedia'r,  førende  over 
mot  nærmest  efterfølgende  niveau.  Dette  er  kanske  i  endnu 
høiere  grad  tilfældet  med  afsætningerne  ved  Krogsgaard  i  Snaa- 
sen, med  en  utpræget  terrasse  96,2  m.  o.  h.  og  en  vakker  ter 
rassettate  øst  for  Krogsgaard,  ca.  IV2  m.  lavere  end  omegnens 
terrasseniveau.  Prestmolerrassen,  88,9  m.  o.  h.,  bør  rimeligvis 
allerede  rettest  henføres  til  efterfølgende  niveau. 

Ved  Brenna  til  Dale  i  Snaasen  har  man  en  lang  nckke  af 
terrasser,  meget  vakkert  utformet  i  dalsiden  og  tildels  fortsæt 
tende  langs  Snaasenvandet,  120  m.  o.  h.  (II,  187).  Ved  Dale  er 
terrasse  118,7  m.  o.  h.  (II,  188).  Egnens  tildels  rikelige  Tiisilago- 
vekst  viser  det  underliggende  ler  af  forskjellig  alder,  som  tildels 
ogsaa  kommer  ganske  næ'r  i  dagen,  som  ved  elven,  78,5  m.  o.  h., 
mellem  Ekre  og  Dale  (II,  188),  med  dypere  vands  slamafsæl- 
ninger  dels  fra  Pholas-niveaiiet  selv  og  dels  fra  det  foregaaende 
niveau  eller  fra  en  intermediær  forekomst.  Tilsvarende  afsæt 
ninger  forekommer  ogsaa  hcngeie  mol  syd  og  nord,  i  Stod  og 
Grong,  i  næ>r  tilsvarende  høider  (II,  189).  Terrassen  ved  Dale,  i 
en  høide  af  95  m.  o.  h.  (II,  188\  maa  vel  henføres  til  et  inter- 
mediært  niveau,  om  ikke  til  nærmest  efterfølgende.  Terrasse 
ved  Gudaa  station,  i  høiden  105  m.  o.  h.  (II,  l:'.l\  maa  vistnok 
ogsaa  rettest,  ialfald  i  sin  ytre  utformning,  henregnes  lil  en 
intermediær,  over  mol  efterfølgende  niveau  oplra'dende  forekomst. 
Og  paa  samme  maate  bør  vel  rellesl  ogsaa  terrassen  ved  Haga- 
bakken    Ler  station),  97,5  m.  o.   h.  (I,  44),  opfattes. 

Om  vi  nu  ul  fra  den  sammenstilling,  som  vi  i  foreliggende 
ariumdiing  ovenfor  (pag.  2;')S — 240'  gjorde  med  hensyn  lil  de 
marine  dannelser  paa  norsk  side  og  lorvmyrdannelser  |)aa  bril 
tisk  lillikemed  de  tilsvarende,  af  Gkikik  for  Lale  Qualernary 
Formalions  of  Scotland'<  opførte  niveaulinjer  (Zeitsehrifl  fur 
(llelscherkunde,  B.  I,  II.  I,  Mai  VMn\^  pag.  23\  soker  i  tilslulning 
lil    den    sammenhæuu.     vi    i    del    forei^aaentle   faiull   mellem   den 


o32  P.    A.    ØYEN  [1914 

høiestliggende  niveaulinje  i  Skollaiid  og  vorl  lands  Mijtilns-niuedii. 
at  se  jordskorpens  oscillationsforhold  i  det  nordvestlige  Europa 
mere  i  større  drag,  saa  vil  vi  linde,  at  mellem  Ørlandet  og  Firth 
of  Forth  gradientfaldel  i  sydvestlig  retning  for  de  forskjellige 
niveauer  vil   stille  sig  j)aa   følgende  maale:  — 

Ra-tid.  .  /. ^ 10:   100000 

Portlandia-nweau 12:  100000 

Plwlas-nineau S:  100000 


Maetra-niveauet. 

Ved    mine    undersøkeiser   omkring    den    indre    del    af  Trond 
hjemsfjorden  sommeren  1901     stødte  jeg  paa  et  par  skjælbanker 
ved    Smaaaasan    og   Indbryn,    som  i    særlig    grad    fængslet    min 
opmerksomhet  ved  den  paafaldende  likhet,  de  viste  med  en  række 
banker,  som  jeg  sommeren   1899  hadde   anledning   til  at  under 
søke  i  omegnen  af  Løveid  (Skien). 

M.  Sars  hadde  allerede  tidligere  beskrevet  som  postglaciale- 
bankerne  ved  Aanulalsstrand  (Sars:  F.  D.  Q.  55  flg.)  og  Fornes 
(L.  c.  pag.  65  flg.),  og  efter  Sars's  beskrivelse  henførte  Brøgger 
begge  disse  til  de  øvre  tapes-banker  (1901)  (Cfr.  Sengl.  &  postgl. 
nivåforandr.  i  Kristianiafeltet,  pag.  402,  427,  454),  idet  her  til 
disse  henførtes  en  række  banker  svarende  til  45  ni. -kurven  ved 
Kristiania  (Norges  geol.  unders.  No.  41  (1905),  pag.  108\  eller 
de  banker  der  senere  af  Brøgger  (1905)  henførtes  til  »midlere 
tapes-lid  >  (L.  c.  pag.  123,  124),  tiltrods  for,  at  han  selv  paa  et 
andet  sted  taler  om  de  øvre  tapes  banker,  »som  jeg  1901  ved 
Kristiania  satte  til  ca.  45 — 55  m. «   (L.  c.   pag.  96). 

Imidlertid  søgte  jeg  i  en  afhandling  »Det  sydlige  Norges  boreale 
strandlinje  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1906,  No.  1)  at  vise, 
at  banken  ved  Aamdalsstrand,  og  med  den  en  hel  suite  af  ban 
ker,  nødvendigvis  maatte  henføres  til  et  helt  andet  niveau,  som 
jeg  ved  hin  anledning  benævnte  M  aet  rn- niveau  et  (L.  c,  pag.  10). 
Eiendommelig  for  dette  var,  at  dets  mininiums-strandlinje  laa 
lavere  end  strandlinjen  for  det  i  tid  efterfølgende  Tapes-niveau. 
Men  at  Maetra-niveauet  ikke  desto  mindre  maatte  være  ældre 
end  Tapes-niveauet,  søgte  jeg  at  vise,  dels  ad  stratigrafisk  og  dels 
ad  faunistisk  vei,  og  forklaringen  søgtes  i  en  geodynamisk  oscil 
lation.  Og  her  var  del  den  fuldstændige  overensstemmelse  mel 
lem  forholdene  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land  og  den  nordlige, 
som  hjalp  over  vanskeligheterne,  og  del  kan  gjerne  lægges  til, 
ogsaa  i  den  sydvestlige  (P.  A.  Øven:  »Tapes-niveauet  paa  Jæde- 
ren<  (Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathm. -Naturvid.  Kl.  1908, 
No.   7,  pag.  79).  endskjonl   forholdene  her  var  af  en   noget  anden 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I     lUONDHJKMSFKI/rKT  333 

aii.  Detle  resiillal,  som  jeg  hadde  vuiidel  ved  mine  egne  under- 
søkeiser inden  de  Ire  omraader,  var  det  ogsaa,  som  bragte  mig 
lil  al  bryte  med  den  gamle  forestilling  om  forbindelsen  mellem 
tidsfølgen  og  rækkefølgen  i  den  topografiske  beliggenhet  hos  vore 
gamle  strandlinjer  i  siii  almindelighet,  og  da  i  dette  specielle 
tilfa'lde  særlig  med  hensyn  til  de  netoj)  ovenfor  nævnte  to  niveau- 
linjer. Og  konsekvenserne  af  dette  nødte  mig  til  at  opstille 
Mactra-nivenuei  som  et  nyt  og  tidligere  upaaagtet  led  i  vort  lands 
kvartærgeologiske  u  I  vi  kling. 

Vi  skal  først  se  lidt  paa  forekomsten  ved 

S  m  a  a  a  a  s  a  n 

med  den  interessante  skjielbanke  i  en  høide  af  41,9  m.  o.  h.  Der 
var  her  aapnet  el  omkring  to  meter  høit  snit  gjennem  en  sterkt 
vekslende  lagrække,  rikt  fossilførende,  bestaaende  af  grus,  sand 
og  mere  lerblandet  materiale.  Denne  banke  er  imidlertid  ingen 
egle  lilloralbanke,  hvorfor  den  tilsvarende  strandlinje  maa  søkes 
noget  høiere;  den  gir  nærmest  indtryk  af  en  lagunebanke.  Den 
er  nærmere  beskrevet  II,  179  flg.,  hvor  et  profil  ogsaa  er  med 
delt  (L.  c.  pag.  180),  og  for  sammenlikningens  skyld  gjengis  her: 

1.  Øverst  det  almindelige  muldlag. 

2.  Lerblandet  skjælsand. 
o.  Finere  skjælsand. 

4.  (irusblandet  parti   med   Mi}(i  Irnncaia. 

o.  Sterkt  lerblandet   med   lalrike  Sa.vicaiut  plwUidis. 

G.  Zone  pro[)pet   med    Mijliliis  nuxliolus. 

7.  Sand  og  grus  med  Saxicana  phohidis  og  Pectcn    islandicus. 

Utviklingen  i  mægtighet  af  de  forskjellige  lag  var  noget  veks- 
lende, men  i  det  store  og  hele  nogenlunde  likelig.  Den  j)elro 
grafiske  og  faunistiske  forskjel  mellem  de  forskjellige  afdelinger 
viser  os  imidlertid,  at  selv  under  afsætningen  af  den  her  til 
gjengelige  del  af  banken  har  der  fundet  tiere  oscillationer  sted, 
klimatologiske  eller  geodynamiske,  kanske  begge  dele.  Da  for 
holdene  ved  mit  besøk  her  igjen  i  juli  1912  var  omtrent  de 
samme  som  ved  mine  første  undersøkeiser  her  19^01,  turde  det 
va're,  at  man  har  for  sig  en  nogenlunde  regelmæssig  og  kanske 
nogenlunde  fuldstændig  rækkefølge.  Det  skulde  da  ikke  være  saa 
vanskelig  al  lyde  afdeling  2  som  l\if)cs-i}iiH'(iu('ls  nogel  dyi)ere 
slamfacies,  afdeling  '.\  og  1  som  Mdclrd-iiincdncls,  respektive  de 
slruklionsfacies  og  afsa'tningsfacies.  Afdeling  n  kunde  vel  bedsl 
lydes  som  Pholas-iiiiwdiicls  (ly|)ere  slamfacies,  visende  et  forholds 
vis  koldere  bundvand.  I  /.oue  (>  skulde  vi  da  niermesl  se  en 
dy|)vai)dsdannelse  fra  LilloriiKi-nincitucIs  tid,  og  i  afdeling  7  dyj) 
vandsafsa'lninger    fra    P<>rll<tiuli<i-niiH<nu'ls.      I^udnu    dypere,    men 


334  P.  A.  øYEN  ■  [1914 

ikke    gjenneingravel,    kunde    vi    saa    vente    dypvandsfacies    fra 
Mytilus-niueauets  lid  og  derunder. 

Som  tillæg  til  den  tidligere  (II,  180—182)  fra  dette  findested 
anførte  fauna  kan  fra  mit  besøk  i  juli   1912  tilføies:  — 

Anom'ui  cphippiiim  Lin.   var.   electrica. 

Cardium  ediile  Lin. 

Cardium  echincdiim  Lin. 

Tapes  puUastra  Mont.  af  længde  38  mm. 

Aæii}iis  flexiiosus  Mont. 

Abra  alba  Wood. 

Capuliis  Iningariciis  Lin. 

Zirphaca  crispata  Lin. 

Thracia  triincata  Brown.     Af  denne  art  fandtes  flere  ek.sem 
piarer,    om    end    ikke   fuldt    .saa    store  som  det  tidligere  anførte 
(L.  c.  pag.   181). 

Periploma  praetenms  Pult. 

Mya  Iruucata  Lin.   var.   iiddevallensis. 

Placophora  sp. 

Boreochiton  marinoreiis  Fabr. 

Polytropa  la  j)  i  Hus  Lin. 

lAtlorina  lidorea  Lin.  jnv.,  hvoraf  et  eksemplar  viste  sig  skuf- 
fende  likl   L.   »riidis«. 

IJttorina  oblusata  Lin.   var.   IHtoralis. 

Biicciniini  undatum  Lin.  af  forskjellige  varieteter,  svarende  til 
den  suite,  som  tidligere  er  beskrevet  fra  Aamdalsstrand  (Christi 
ania  Vid.-Selsk.   Forli.   1906,  Nr.   1,  pag.   14). 

Nassa  incrassata  Strom. 

Desuten  er  paa  smaasten  ogsaa  fundet  rester  af  kalkalger. 
Lithothamnion  sp. 

Vi  skal  deipaa  gaa  over  til  at  betrakte  den  anden,  ovenfor 
nævnte  banke  fra  dette  omraade  og  tilhørende  samme  gruppe, 
nemlig  skja'Ibanken  ved 

I  nd  br y  n, 

der  imidlertid  viste  en  noget  anden  karakter;  thi  medens  banken 
ved  Smaaaasan  har  et  forholdsvis  ensartet  præg,  viser  banken 
ved  Indbryn  et  meget  heterogent,  som  det  fremgaar  af  den  fau- 
nistiske  oversikt  (II,  183 — 186).  Til  den  tidligere  meddelte  fanna- 
liste  kan  fra  mit  besøk  i  juli   1912  tilføies  følgende:  — 

Piinctitrella  noacluna  Lin. 

Emarffinida  fissiira  Lin. 

Lepeta  caeca   Mull. 

IJttorina  pall'uda  Say  (noget  o6/usa/a-liknende,  i  likhet  med 
den  fra  Yllerøen  beskrevne  varietet). 

Polijtropa  la  pilhis  Lin. 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIEK    I   TRONDHJEMSFELTET  335 

Ihuciiuim  niuidlum  Lix.  i  liere  vaiieleter,  svarende  til  den 
Ira  Aamdalsslrand  beskrevne  suile.  Tildels  er  den  af  en  meget 
vakker,  fint  stripet  og  furet  formtype,  af  længde  ca.  75  mm. 

Spirorbis  sj). 

Denne   hanke   ved   Indbryn   ligger  2 — 300   m.   i   sydvestlig  rel 
ning  for  gaardens  huse  og  i  en  høide  af  33,3  m.  o.  h.   Men  det  er 
mig  fortalt,  at  der  i  omegnen  skal   lindes  flere  banker  i  omtrent 
samme  høide.     Ved   mit  besøk   i  august  1901  var  der  aapnet  el 
ca.   2  m.  dyi)t  snit   i  den   skjælføiende  masse,  og  dero\er  laa  ca. 
3  dm.  muldjord,  og  foiholdene  var  forsaavidt  omtrent  uforandret, 
da  jeg  igjen   besøkte  banken  i  juli  1912.      Denne    banke    ligger 
jo  noget  lavere  end  banken   ved   Smaaaasan,   men  den  i  det  ytre 
mest    fremtrædende    forskjel    turde   ligge   deri,    at  den  for    sidst 
nævnte  banke  karakteristiske  skiktbygning  er  omtrent  forsvundet. 
I^anken  ved  Indbryn  kunde  forsaavidt  nærmest  hetraktcs  i  likhet 
med  afdeling  3  ved  Smaaaasan,  altsaa  nærmest  som  en  destruk 
tionsfacies.   Men  denne  destruklionsfacies  ved  Indbryn  faar  sand 
synligvis    en    noget    anden     i)etydning    end    den  tilsvarende  ved 
Smaaaasan. 

Sammenlikner  vi  nu  faunalisterne  fra  disse  to  banker  med 
den  af  mig  tidligere  leverte  beskrivelse  af  Mnclra-niveaiiel  (Chri- 
stiania Vid.Selsk.  Forh.  1906,  Nr.  1),  saa  viser  banken  ved 
Smaaaasan  en  na'r  overensstemmelse,  medens  banken  ved  Ind 
bryn  viser  iblandet  ogsaa  endel  andre  elementer,  om  end  spar 
somt.  Af  dette  merkelige  forhold  linder  vi  vistnok  tildels  nøklen 
til  en  helt  naturlig  forklaring  allerede  i  den  ovenrnvvnte  forskjel 
mellem  disse  to  banker  i  stratigralisk  henseende. 

Indbryn  bankens  materiale  var,  som  allerede  ovenfor  antydet, 
i  temmelig  utpneget  grad  et  lint  skjaMsmulder,  lin  sand  og  delvis 
sand  med  litt  grus  og  enkelte  smaasten,  det  hele  rikl  skjielfø- 
rende.  Farven  var  gjennemgaaende  graa,  snart  nogel  gulgraa 
og  snart  noget  graabrun. 

Denne  banke  synes  saaledes,  med  sin  daarlig  bevarede  skikl 
ning  og  sil  nu\gel  knuste  materiale,  at  ha  været  gjensland  for 
senere,  betydelige  forandringer.  Herved  kan  man  da  meget  let 
forstaa,  at  der  i  denne  banke  kan  lindes  sammenblandet  elemen- 
ter fra  de  underliggende  lag  med  bankens  egne.  Men  ikke  nok 
hermed.  I  Indbryn  banken  søker  vi  forgjæves  afdeling  2  fra 
Smaaaasan  banken.  Men  vi  kan  med  meget  stor  berettigelse  be- 
lrakle denne  afdeling  som  en  a|)han  del  ogsaa  af  indbivn  banken. 
Der  maa  altsaa  ved  denne  banke  ha  virket  særlig  deslruerende 
kra'fler  ogsaa  efter  disse  lags  afsælning,  hvad  vi  ikke  landl  videre 
tegn  til  ved  Smaaaasan.  Dette  antyder  en  litloral  eller  sublittoral 
abrasion  i  heltet  33, :{ — 41,'.i  m.  o.  h.  Delte  falder,  som  vi  senere 
skal   se,   sammen   med   en   abrasionsvirkning  svarende  til    Tririd- 


386  P.  A.  øYEN  _  ^ [1914 

nineauets  stiandlinje.   Derved  faar  vi  forklaring  paa  lilstedeværel 
sen  af  elementer   saavel  fra   Tapes-  som    Trwia-niveauets   fauna  i 
den    foreliggende    Mactra-niveauets   banke,    og  samtidig  faar  vi,  i 
tillæg  til  den  tidligere  meddelte  (Det  kgl.   norske  Vid.-Selsk.  Skr. 
1908,  No.  5,   pag.  35),   nok  en  bestemmelse  til  at  angi  den  tilnær 
mede  høide  for   Tr'wia-nweauets  afsætninger    omkring   den    indre 
del    af  Trondhjemsfjorden.     Del    er  jo    ikke    helt    utelukket,  at 
Trwia-niveaiiets  strandlinje  kan  ha  befundet  sig  litt  høiere    uten 
at  efterlate  spor  hverken  af  abrasion  eller   afsætning  i  den  ind- 
gaaende    fjordarm  ved    Smaaaasan,  men  jeg    skulde  være    mest 
tilbøielig  til  at   anta,  al    den    lille   uoverensstemmelse  i  høidean 
givelserne  ved  Egge  og    Indbryn    for   den   væsentligste   del    er  at 
søke  i  rent  instrumentale  og  tekniske  mangler,  idet  vi  maa  erin- 
dre, al  det  kun  er  enkeltvis  ulførte  aneroidmaalinger,  som  ligger 
til   grund  for  høideberegningerne. 

Efter  al  jeg  ved  flere  tidligere  anledninger  (Christiania  Vid.- 
Selsk.  Skr.  i.  ^Mathm.  Naturvid.  Kl.  1903,  No.  7,  pag.  38,  44,  78; 
Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1906,  No.  1,  pag.  37—39  og  1905, 
No.  4,  pag.  13 — 14)  hadde  paavisl,  at  forholdsvis  betydelige  for 
andringer  hadde  fundet  sted  i  strandlinjens  beliggenhet  under 
her  omhandlede  tidsafsnit,  og  efter  at  jeg  ved  de  samme  anled 
ninger  hadde  paavist,  at  saavel  i  den  sydvestlige  del  af  vort  land 
som  i  den  sydøstlige  jordskorpeoscillationer  hadde  ført  til  en 
inversion  af  strandlinjens  beliggenhet  paa  overgangen  til  det  efter- 
følgende tidsafsnit,  laa  det  nær  al  anta,  at  liknende  forandringer 
og  forhold  hadde  gjorl  sig  gjeldende  inden  Trondhjemsfeltet. 
Det  maatte  i  et  hvert  fald  bli  gjenstand  for  speciel  undersøkelse, 
i  hvilken  grad  en  samstemmende  eller  uoverensstemmende  ut 
vikling  hadde  fundet  sted. 

I  vorl    prototyp-profil    fra  Gaua    optraadte    en    terrasse,   107, s 
m.  o.  h.  (I,  30),  som  det,  paa  grund  af  dens  topografiske  og  strå 
tigrafiske  beliggenhet,  laa  nær  at  betragte   som   representant   for 
heromhandlede  niveau.    Allerede  i  det  foregaaende  er  imidlertid 
terrasser   i  denne,  og  tildels   endnu    lavere    topografiske    niveau 
høide,  opført  som  sandsj'ulige   inlermediære  led  mellem  Pholas- 
og  Mactra-niveauet.     Men   det  vil   jo    kun  være   lielt    naturlig,  at 
disse  intermediære,  dypere  vands  afsætninger  topografisk  vil  kunne 
ligge  lavere  end  selve  littoraldannelserne  fra  den  senere  Mactra- 
niveauets  tid.  Paa  den  anden  side  vil  det,  naar  fossiler  mangler, 
være  vanskelig  med  sikkerhet  at  henføre  en  nogel  brudt  terrasse 
linje    til   et    bestemt    niveau,  som  i  foreliggende    tilfælde  Mactra- 
niveauet. 

Fra  Trondhjems  omegn  er  allerede  i  det  foregaaende  omtalt 
forskjellige  lavere  terrasser,  der  vistnok  blir  at  henføre  til  dette 
niveau.    Men  i  Værdalens  skematiske  terrasseoversikt  er  det  for- 


Nr.    6]  KVARTÆIl-STUDIKH    I    THONDHJEMSFELTET  337 

svundet,  et  fænomen  vi  kanske  bør  lægge  merke  til  for  det  sterkt 
lerfyldte  terræn;  dog  synes  ogsaa  her  terrasser  i  100 — llSm.o.h. 
at  være  meget  utbredt  (cfr.  Kart  over  skredet  i  Værdalen  —  Det 
norske  geogr.  selsk.  årbog,  IV,  1892 — 93),  altsaa  med  andre  ord 
dypere  vands  lerterrasser  fra  Pholas-niveaiiets  tid  og  overgangen 
fra  dette  til  Mactra-niveaiiet.  Men  vi  bør  dog  merke  os,  at  der 
inden  denne  egn  optræder  terrasser  i  høiden  80 — 85  m.  o.  h., 
saaledes  f.  eks.  ved  Reppe  81  m.  o.  h.  og  foran  Leksdalsvand 
83  m.  o.  h.  (cfr.  netop  ovenfor  anførte  kart).  Dette  svarer  for 
saavidt  til,  hvad  jeg  sommeren  1912  hadde  anledning  til  at  iaktta 
ved  Stenkjær,  hvor  det  efter  det  kjendskap,  vi  for  øieblikket 
besitter  med  hensyn  til  denne  egns  terrasseforhold,  ikke  var  helt 
mulig  al  skille  Mactr a-niveauets  og  Tapes-niveauets  terrassedan 
nelser,  men  hvor  derimot  lavere  kunde  adskilles  tre  distinkte 
niveauer,  hvoraf  det  øverste  var  det  inden  den  trakt  saa  karak 
teristisk  fremtrædende  Trivia-niveau.  Forholdene  her  arter  sig 
forsaavidt  paa  helt  liknende  maate,  som  Rekstad  beskriver  i  sit 
> Bidrag  til  Nordre  Helgelands  geologi »:  »Terrasserne  i  denne 
egn  grupperer  sig  i  9  forskjellige  trin«  (Norges  geol.  unders.  Nr. 
G2,  1912,  pag.  72).  Det  høieste  ligger  ca.  115  m.  o.  h.  «Av  de 
lavere  trin  er  det  6te  fra  oven,  som  stammer  fra  tapessænknin 
gen,  det   mest  utbredte.     Det  ligger  her  i  24 — 30  meter  over  det 

nuværende  havniveau lavere  end  tapestrinnet  har  man 

;')  trin,  nemlig  i  18^ — 20  meter,  i  11 — 12  meter  og  i  5 — 6  meler 
over  havflaten«  (L.  c.  pag.  73);  vi  har  kun  at  merke  os,  at  medens 
ved  Stenkjær  de  absolule  høideverdier  er  andre,  bibeholdes  i 
store  træk  de  relative  talforhold.  Inde  i  Snaasen  møter  vi  ut 
strakte  dalbundlerrasser,  tildels  i  afbrudte,  eroderede  former 
stikkende  frem  som  elveterrasser,  eller  paa  andre  steder  igjen 
som  vide  moer,  f.  eks.  ved  Murbrek  75  m.  o.  h.  og  Nymoen  76 
m.  o.  h.,  utvaskningsmoer  eller  abrasionsmoer  fra  Macfra-niveauets 
tid.  Allerede  ovenfor  omtalles  terrassen  ved  Dale  likesom  ogsaa 
Freslmoterrassen.  I  omegnen  af  Ler  stalion  tør  man  ogsaa  finde 
rester  fra  denne  tid  i  erosionslerrasser  ved  Hagabakken,  101,9 
m.  o.  h.  (I,  44j,  likesom  ogsaa  noget  lavere  i  Baardshaugterrassen, 
'.♦8,4  m.  o.  h.  (I,  43).  I  Orklas  dalføre  turde  det  samme  være  til 
lælde  med  Metliterrassen,  103,5  m.o.  h.  (I,  101),  medens  Sommer 
voldlerrassen,  70,6  m.o.h.  (I,  101),  stiller  sig  noget  mere  usikker, 
men  limeligvis  er  den  nærmest  al  ()j)falle  som  cmi  intermediær 
liaiinelse   førende  over  i   n;vsle   niveau. 

1^11  noget  anden  stilling  indlai-  i  denne  forbindelse  Fornes 
lerrassen,  30, t;  ni.  o.  h.  (I,  58).  Det  er  mulig,  at  den  som  en  blot 
ulglidningslerrasse  ikke  engang  skulde  omlales  paa  delle  sted. 
Men   el    |)ar   pioliler.   som  var  blollagt  i  (ieniie  lerrasse  {I,  58 — 59), 


338  I'.  A.  øYEN^  [1914 

berettiger  dog,  til  en  vis  grad   ialfald,  omtale  selv  paa  dette  sted. 
Profderne  viste  nemlig:  — 

Øverst  graa  ler 

Derunder  sand 

Derunder  ruUestensgrus 

Nederst  blaagraa,  fossilførende  ler. 
Der  kan  være  noksaa  stor  sandsynlighet  for,  at  de  mellem 
lerlagene  liggende  sand-  og  rullestenslag  netop  er  afleiringer  fra 
Mactra-niueaiiets  tid,  utført  af  elven  og  afleiret  paa  forholdsvis 
grundt  vand,  medens  det  overliggende  lerlag  er  afsat  som  utvasket 
lerslam  under  den  følgende  Tapes-niveauets  tid;  riktignok  er  fos 
siler  til  bekræftelse  heraf  ikke  fremfundet,  men  det  er  vel  ogsaa 
mindre  sandsynlig,  at  et  marint  moUuskliv  har  kunnet  utvikle 
sig  noget  synderlig  her  inde  i  den  trange,  af  forholdsvis  brakl 
og  slamrikt  vand  fyldte  fjordarm.  I  et  hvert  fald  bør  vi  merke 
os,  at  Fornesodden  synes  at  ha  vieret  nær  uberørt  af  det  store 
lerfald  i  1345,  og  vel  saaledes  sandsynligvis  ogsaa  af  mange 
ældre  lerfald  (Helland  &  Steen:  Kart  over  Guldalen  med  an 
givelse  af  lerfaldet  1345).  Det  er  interessant  at  se,  al  dalbunden 
ved  Jagtøien  og  videre  ned  mot  Gulosen  ogsaa  antages  uberørt 
af  saadanne  forholdsvis  nye,  men  dog  betydelige  lerfald,  hvorved 
ogsaa  de  øvre  lerafsætninger  inden  dette  omraade  vinder  i  geo 
logisk  interesse. 

Vi  vet  ogsaa  fra  andre  omraader,  at  det  her  omhandlede  tids 
rum  har  vist  betydelige  forandringer  i  isostatisk  henseende.  De 
svenske  geologer  opererer  med  sin  ancylus.sjø  og  sin  ancylustid, 
betegnelser,  som  ingen  anvendelse  kan  finde  i  norsk  kvartær 
geologi,  fordi  at  disse  navne  paa  den  mest  ensidige  maate  er 
knyttet  til  det  baltiske  omraade.  De  danske  geologer  har  benyttet 
den  mere  almindelige  betegnelse  >Den  nordeuropæiske  fastlands 
tid«  (Medd.  dansk  geol.  forening,  B.  3,  Nr.  14,  1908,  pag.  169  flg.j, 
hvis  forhold  i  Danmark  har  vakt  adskillig  diskussion  (L.c.  pag. 
236  flg.).  Den  anskuelse,  som  Hintze  har  hævdet,  og  som  har 
fundet  sit  uttryk  paa  det  kart,  han  har  vedføiet  sin  afhandling 
(L.  c.  tavle  7),  stemmer  meget  godt  overens  med  det  kart, 
»Europe  after  the  Epoch  of  the  Last  Great  Baltic  Glacier  ,  som 
James  Geikie  har  git  i  »The  Great  Ice  Age«,  1894,  PI.  XII,  pag. 
490,  og  som  han  henlægger  til  »Lower  buried  forest«  (L.  c.  pag.  614), 
og  hvoraf  vi  vedføier  denne  forskers  sidste  beskrivelse,  idet  vi 
erindrer  den  fra  vor  her  fulgte  klassifikation  afvikende  gruppe 
ring  af  de  forskjellige  tidsafsnit:  »The  Lower  Forestian  epoch 
—  one  of  genial  conditions  —  was  ushered  in  by  what  appears 
to  have  been  a  widely  extended  movement  of  elevation.  The 
British  Islands  were  not  only  united  to  themselves  but  to  the 
Continent,  while  the  uplift  of  the  Scandinavian  lands  converled 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  339 

the  Baltic  Sea  into  a  great  fresh-water  lake  —  —  —  The  suc- 
ceeding  Lower  Turbarian  epoch  was  marked  by  depression 
(The  Antiquity  of  Man  in  Eiirope,  Edinburgh  1914,  pag.  289). 
Saa  vidt  gaaende,  som  Geikie  synes  at  anta,  har  dog  neppe 
niveauoscillationen  været  under  den  tid,  her  er  spørsmaal  om. 
For  Kristianiafeltets  vedkommende,  likesom  ogsaa  for  Jæderens, 
er  jeg  fremdeles  tilbøielig  til  at  anta,  at  den  fremstilling,  jeg  gav 
ved  de  ovenfor  omtalte  anledninger,  vil  vise  sig  for  disse  om- 
raaders  vedkommende  at  være  nogenlunde  korrekte.  Det  skulde 
derpaa  være  ialfald  rimelig  at  finde  en  nogenlunde  tilsvarende 
verdi  for  Trondhjemsfeltets  omraade.  Dette  formindsker  ikke 
vor  interesse  for  frågan  om  submarina  geologiska  undersok 
ningar  i  Ostersjon — Xordsjon  <  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm, 
B.  29,  1907,  pag.  109  lig.)  og  heller  ikke  gjør  det  vor  interesse, 
for  »Tapeshafvets  transgression  <  mindre  (L.  c.  B.  31,  1909,  pag. 
265).  Men  det  tør  nok  bevirke,  at  vi  kommer  til  at  anskue  for- 
skjellige  forhold  paa  en  noget  anden  maate,  end  det  nu  ofte  er 
meget  almindelig  blandt  geologer.  x\llerede  a  priori  skulde  det 
derfor  være  meget  liten  sandsynlighet  for,  at  man  paa  grundlag 
af  den  af  Hoel  optrukne  basis  skulde  kunne  trække  de  slut- 
ninger han  gjør,  nemlig  »at  der  har  fundet  sted  en  liden  sænk 
ning  ved  mactra-niveauets  begyndelse«  (Arch.  for  Mathm.  og 
Naturvid.  B.  28,  Nr.  9,  pag.  55',  og  at  tapessænkningen  omkring 
de  indre  dele  af  Trondhjemsfjorden  skulde  beløbe  sig  til  35 — 
40  m.«  (L.  c.  pag.  75),  en  anskuelse,  jeg  forresten  allerede  ved 
en  tidligere  anledning  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1908, 
Nr.  5,  pag.   32 — 33)  har  opponerl  mot. 

For  at  erholde  en  oversikt  over  Maclra-iuncducls  egentlige 
begrensning  inden  Trondlijemsfellel,  paa  grundlag  af  de  forelig- 
gende, temmelig  mangellulde  iagttagelser,  blir  det  derfor  nødven- 
dig at  anstille  en  komparativ  undersøkelse  med  hensyn  til  de 
omgivende  niveauer  inden  Kristianiafeltel,  som  vi  kjender  noget 
bedre   i   saa   henseende,   og  Trondhjemsfeltel. 

Pliolds-niiu-diicis  bøidcgrenser  blev  ved  et  par  tidligere  anled- 
ninger for  Krislianiafjoidens  omgivelser  sat  til  142 — 82  m.  o.  h. 
(P.  A.  Øye.n:  Kvarlær  studier  i  den  sydøstlige  del  al  vort  land, 
1908,  pag.  IIS)  eller  afrundet  ca.  140-^80  m.  o.  h.  (P.  A.  Øven: 
Kvarlæ'rgeologiske  .streiflog  omkring  den  indre  del  af  liundefjor 
den,  19()S,  pag.  :').)'.  Samtidig  blev  Mnctra-nineaiict  inden  samme 
omraade  begrensel  lil  IMi  (55  m.  o.  h.  (P.  A.  Øykn:  KvarUur 
studier  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land,  1908,  pag.  118)  eller 
95 — (')•')  m.  o.  11.  P.  A.  Øykn:  Kvarlærgeologiske  slreiftog  omkring 
den  indic  del  af  Bundefjorden,  19()S,  |)ag.  4(»X  Og  fra  sjiecielle 
undcrsokclser  i  Akersdiden  kjender  vi  der  'ntpcs-nircdiicls  maks 
imuinsgrense    (i9,r.   m.   o.    h.      P.   A.   Øyen:     Taju's  (leciissdliis   Lin 


340  P.   A.   ØYEN  [1914 

og  Tapes-niveauets  geologiske  stilling,  1905,  pag.  10).  Heraf  følger, 
at  der  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land  har  fundet  en  inversion 
af  strandlinjen  sted,  saavel  ved  overgangen  fra  Pholas-niveauet  til 
Mactra-niveauet  som  fra  dette  sidstnævnte  til  Tapes-niveauet,  men 
i  begge  tilfælde  kun   med  forholdsvis  ganske  smaa  oscillationer. 

Vi  har  i  det  foregaaende  seet,  at  der  har  fundet  sted  en 
oscillation  med  ledsakende  inversion  i  strandlinjens  stilling  ved 
begyndelsen  af  Pholas-niveauets  tid,  paa  liknende  maate  i  Trond 
hjemsfeltet  som  i  Kristianiafeltet,  men  derimot  mangler  endnu 
de  sikre  beviser  for,  at  inden  del  førstnævnte  omraade  en  lik 
nende  oscillation  har  fundet  sted  ved  nævnte  niveaus  afslutning, 
som  allerede  paavist  for  sidstnævnte  omraades  vedkommende. 
Da  vi  imidlertid  har  seet,  al  der  grupperer  sig  en  række  inter 
mediære  terrasser  i  høiden  lOS — 90  m.  o.  h.,  turde  det  kanske 
ikke  være  helt  usandsynlig,  men  tvertimot  en  meget  sandsynlig 
analogi,  at  vi  blandt  disse  tildels  har  for  os  oscillationsterrasser 
i  likhet  med,  hvad  vi  kjender  fra  Kristianiafeltet.  I  et  hvert  fald 
er  niveauet  begrenset  paa  helt  analog  maate:  125 — 90  in.  o.  h., 
hvilken  sidstnævnte  verdi  vistnok  efter  den  erfaring,  vi  nu  i  det 
foregaaende  har  høstet,  maa  belraktes  som  Pholas-niveauets  nedre 
grense  inden  Trondhjemsfellel.  Den  af  Hoel  angivne  begren 
sende  strandlinje  i  Snaasen,  50  m.  o.  h.  (Arch.  for  Mathm.  og 
Naturvid.  B.  28,  Nr.  9,  pag.  35,  55),  maa  nødvendigvis  tilhøre 
et  helt  andet  niveau ;  dermed  falder  ogsaa  hans  oscillationsbevis 
med  hensyn  til  Pholas-niveauet  væk.  Men  som  vi  altsaa  ser,  blir 
begrensningen  af  Pholas-niveauet  temmelig  nær  det  samme  inden 
de  to  vidt  adskilte  omraader,  Kristianiafeltet  og  Trondhjemsfellel. 

Mactra-niveauet  blir  saaledes  inden  vort  omraade,  opad  eller 
tilbake  i  tiden,  nogenlunde  sikkert  begrenset.  Det  gjelder  nu, 
hvor  langt  vi  kan  følge  det  fremover  i  tiden.  Allerede  i  det  fore 
gaaende  gjorde  jeg  ved  behandlingen  af  skjælbanken  ved  Smaa 
aasan  opmerksom  paa,  at  denne  typiske  Mactra-bankes  strandlinje 
ialfald  maa  søkes  noget  høiere  end  42  m.  o.  h.  Jeg  antar,  at  man 
sætter  ikke  verdien  for  høit,  om  man  antar  banken  afsat  paa 
mindst  en  fem  favnes  dyp,  hvilket  skulde  gi  en  strandlinje  ca. 
52  m.  o.  h.  Det  er  derfor  rimelig,  at  den  af  Hoel  omtalte  skjæl 
banke  ved  Seemsrydningen,  50  m.  o.  h.  (L.  c.  pag.  33 — 35),  og 
som  af  ham  henføres  til  pholas-niveauet,  ogsaa  blir  al  henføre 
til  Mactra-niveauet  som  en  sublittoral  forekomst.  At  imidlertid 
denne  nedad  begrensende  strandlinje  af  dette  niveau  som  regel 
er  saa  lile  fremtrædende  og  tilsynelatende  saa  ofte  falder  sam 
men  med  det  efterfølgende  niveaus  utprægede  terrasselinje,  turde, 
foruten  den  utviskende  virkning  af  den  paafølgende  transgres- 
sion,  ogsaa  netop  ha  sin  grund  i  den  omstændighet,  at  disse  to 
strandlinjer  i  Trondhjemsfellel,  likedan  som  omkring  den  indre 


Nr.  ()]  KVARTÆR-STUDIKR    I    TRONDHJEMSFELTET  341 

(iel  af  Kristianiafjorden,  Falder  meget  nær  sainnien,  hvorved  den 
gamle  strandlinjes  merker  vil  være  i  særlig  grad  utsat  for  at  til- 
sløres, dels  ved  den  forholdsvis  sterke  ahrasion  under  strand- 
linjens  positive  forskyvning  og  dels  ved  tildækning  under  den 
med  transgressionen  følgende  akkumulation.  Der  er  saaledes 
flere  forhold,  der  antyder,  at  selv  den  her  anførte  minimumshøide, 
r)2  m.  o.  h.,  er  for  stor,  og  dette  hekræftes  ved  en  undersøkelse 
af  profilet  ved  Næsvandskanalen  i  11,  154).  'rapes-niiwaiwt^  grense 
fandtes  nemlig  her  69  m.  o.  h.,  medens  der  fandtes  en  strand- 
linjes  brytningskant  64  m.  o.  h.,  tilsvarende  den  paa  stedet  op- 
trædende Littorina-banke,  der  vistnok  her  representerer  Mactra- 
nweaiiets  nedre  strandlinje  i  meget  nøie  overensstemmelse  med, 
hvad  der  ovenfor  blev  anført  for  Kristianiatraktens  vedkom 
niende.  Mactra-nircmwls  led  i  banken  ved  Smaaaasan  skulde 
saaledes  ha  vært  afsat  [)aa  omkring  den  dobbelte  dybde  af,  hvad 
ovenfor  blev  antat.  For  en  række  andre  banker  blir  forholdet  noget 
tilsvarende,  og  derved  forklares  ogsaa  den  ofte  tilstedevaMende 
karakter  af  noget  dypere  vands  afsa'tninger,  som  f.  eks.  ved 
Indbryn  (II,  183  flg.),^  Gjermstad  (11,  171  !,  Stuberg  11,  1-23),  Vold 
(II,  139)  m.  fl.  si.  Vi  naar  saaledes  frem  til  et  helt  andet  isosta 
tisk  billede,  end  det  Hoi:l  opruller  for  os  med  »strandlinien  for 
de  høieste  af  disse  banker  —  paa  50  m..  for  de  laveste  paa  25 
m.«  (Arch.  for  Mathm.  &  Naturvid.,  H.  28,  Nr.  9,  pag.  51).  Og 
istedelfor  den  ovenfor  eftei"  Hoki.  anførte  vjvrdi  for  strandlinjens 
inversion  ved  overgangen  fra  Mdctra-nivcduet  til  l'dpcs-iuni'diiet. 
nemlig  35  —  40  m.,  faar  vi  saaledes  kun  ca.  5  m.,  hvilket  svarer 
temmelig  nøie  til,   hvad  der  ogsaa   er  fundet   i   Akersdalen. 

Vi  bør  imidlertid  i  denne  forbindelse  se  iitt  paa  den  nuiate. 
hvorpaa  Hohi,  har  bestemt  tapesgrænsen  eller  lapestidens 
høieste  strandlinie  ,  som  han  uttrykker  det.  Jeg  Iku"  allerede 
ved  en  tidligere  anledning  gjort  nogle  bemerkninger  med  hensyn 
hertil  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1908,  Nr.  5,  pag.  32—33). 
Da  usikkerheten  ved  den  benyttede  fremgangsmaate  er  af  mere 
generel  betydning,  hvor  del  gjelder  en  noiagtig  bestemmelse, 
bøi'  man  i  et  hvert  fald  klargjore  sig,  hvori  den  beslaar  lf()i:L 
gaai"  ul  Ira  en  lerrassekanl  57  m.  o.  h.,  og  del  høieste  af  tei- 
rassen  gaar  oj)  til  (iO  m.  (Arch.  for  Mathm.  og  Xatur\id.  H.  28, 
Nr.  9,  pag.  i'>'y  ,  og  i  tiel  andet  tilfælde  gaar  han  ul  Ira  afsæt- 
ninger, som  han  anlar  afsat  paa  noget  saadanl  som  30  meter 
og  faar  derved  ea.  (io  meters  høide  (L.  c.  |)ag.  71^  ved  Snaa 
senvandel.  Vi  ser  saaledes,  al  naar  H()i:i,  anslaar  grensen  til 
60 — 70  m.  ved  Overhalden  kirke  ,L.  e.  pag.  ()5>  og  oo  70  m.- 
ved  Leraaerne  (L.  c.  pag.  75),  saa  er  det  en  skjonsma'ssig  be 
handling  af  iakllagelsenie,  der  ikke  kan  betraktes  som  heil 
korrekt   bestemmelse,    Inilkcl    kanske   bedst    viser  siu  deri,  al  den 


342  p^^  øYEN  [1914 

samme  IVemgangsmaale  i  sine  konsekvenser  har  førl  til  at  be- 
trakte  skjælbanken  i  Stenkjærmorænen  som  tilhørende  »tapes- 
tidens avleiringer«  (L.  c.  pag.  55  flg.),  medens  den  i  virkeligheten 
maa  henregnes  til  Trivia-nweaiiet,  som  jeg  allerede  ved  en  tid- 
ligere anledning  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1908,  Nr.  5, 
pag.  33  flg.)  har  paavist. 

Maclra-nweaiu't,  som  ogsaa  de  kuldskjære  løvtræers  kontinen 
tale  indvandringstid  i  vort  land,  blir  saaledes  for  Trondhjemsfeltets 
vedkommende,  om  end  tildels  ved  hjelp  af  induktion  og  analogi 
slutninger,  temmelig  godt  bestemt  og  afgrenset.  Med  hensyn  til 
vegetationsforholdene  maatle  man  derfor  ogsaa,  da  Lennart  von 
Post  har  optat  til  bruk  betegnelserne  boreal,  atlantisk,  siibboreal, 
suhatlantisk  ved  sin  behandling  af  de  stratigrafiske  forhold  i 
Dagsmosse,  93  m.  o.  h.  (Sveriges  geol.  undersokn..  Ser.  C,  Nr. 
248,  1913,  pag.  10 — 16),  være  berettiget  til  at  sammenstille  den 
førstnævnte  af  disse  afdelinger  med  foreliggende  niveau,  og  saa 
videre,  overensstemmende  med  vor  egen  bruk  af  disse  beteg 
nelser,  afpasse  de  øvrige  efter  de  tilsvarende  niveauer. 

Nathorst  fandt  ved  Rangilstorp  nær  Vadstena  ca.  90  m.o.h. 
i  en  kalktuf  »glaciala  former  såsom  Drijas  octopetala  och  Betula 
nana  tillsammans  med  barr  af  /a//« ;  den  marine  grense  er  her 
ca.  160  m.  o.  h.  (cfr.  Ofvers.  k.  V.-A.  Forh.  1886.  Nr.  8,  og  Bih. 
k.  Vel.-Akad.  Handl.  B.  25,  III,  Nr.  10,  pag.  42).  Det  kan  være 
af  interesse  her  at  gjenkalde  i  erindringen  disse  forhold  til  sam 
menlikning  med  det  centrale  og  ledende  niveau,  DryasAagei,  i 
en  af  vore  egne  og  mest  interessante  kalktufforekomster  (Chri 
stiania  Vid. -Selsk.  Forh.   1892,  Nr.  4,  pag.  7). 

Sernandp:r  offentliggjorde  en  afhandling,  »Stipa  pennata  i 
Våslergotland.  En  studie  ofver  den  subboreala  periodens  infly 
tande  på  den  nordiska  vegetationens  utvecklingshistoria »  (Svensk 
Botanisk  Tidsskrift,  B.  2,  1908,  pag.  49  ilg.).  Sernander  antar 
her  .S7//)rt-samfundet  som  relikt  fra  subboreal  tid,  men  lar  uaf- 
gjort, om  de  xeroterme  konstituenters  første  indvandring  falder 
i  boreal  eller  subboreal  lid  (L.  c.  pag.  208).  I  Skultorptuffen 
har  man  foruten  suhatlantisk,  subborealt  og  atlantisk  skikt  og- 
saa representerl  boreall  lag  (L.  c.  pag.  206)  og  subarktisk  lag 
med  forekomst  af  Betula  nana  (L.  c.  pag.  206)  og  Sali.v  reticnlata 
(L.  c.  B.  I,  1907,  pag.  413).  I  sin  Bålinge  Mossars  utvecklings 
historia  och  vegetation«  slutter  ogsaa  Eriksson  sig  til  Sernanders 
opfatning  af  torvmyrernes  tre  yngste  afsnit  (L.  c.  B.  6,  1912, 
pag.  120).  Holmroe  gav  en  interessant  meddelelse  om  »en 
undersjøisk  torvmyr  ved  Nordhassel  paa  Lister  <,  som  paa  en 
smuk  maate  supplerer  den  iakttagelse,  jeg  ved  en  tidligere  anled 
ning  gav  en  beskrivelse  af  fra  Tjørve  inden  samme  egn  (^Chri 
stiania  Vid. -Selsk.   Forh.   1905,  Nr.  4,  pag.  11),  og  de  slutninger, 


Nr.    6)  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  348 

som  JHg  likeledes  ved  en  tidligere  anledning  (L.  c.  191G,  Nr.  1, 
pag.  37)  trak  med  hensyn  til  strandlinjens  beliggenhel  forut  for 
Tapes-niveauets  tid  og  strandlinjens  inversion  under  denne.  Og 
Holmboe  kommer  til  det  resultat,  at  allerede  den  gang,  da  dverg 
birken  var  den  toneangivende  buskvekst  paa  Lister,  længe  forud 
for  den  postglaciale  sænkning  i  tapestiden«,  maa  landet  paa 
disse  kanter  have  ligget  mindst  3  m.  høiere  end  i  nutiden« 
(Naturen  1909,  pag.  242).  Og  dette  turde  saaledes  niuligens 
nogenlunde  tilsvare  de  forhold,  som  Måkinen  beskrev,  nemlig 
en  diskordans  mellem  senglaciale  og  postglaciale  atleiringer  ved 
Helylåå  i  Finland  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  35,  1913, 
pag.  291).  Denne  diskordans  synes  almindelig  utbredt  inden 
hele  det  fennoskandiske  omraade.  Danielsen  fandt  ogsaa  ved 
Kristian ssand,  at  den  boreale*  strandlinje  laa  litt  lavere  end 
den  nuværende  (cfr.  Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1908,  Nr. 
5,  pag.  24).  Kaldhol  har  ogsaa  i  realiteten  optat  min  betegnelse 
af  heromhandlede  niveau  og  adskilt  denne  periodes  banker  fra 
det  efterfølgende  Tapes-niveau  (Nordfjords  kvartæratleiringer,  1912, 
pag.  83,  84,  95!.  Kaldhols  bidrag  til  vort  lands  kvartærforsk- 
ning  er  af  altfor  stor  betydning  til,  at  jeg  paa  nogensomhelst 
maate  skulde  undervurdere  den  ved  at  hefte  mig  ved  saadanne 
relative  ubetydeligheter  som  hans  opfatning  af  den  statistiske 
analyses  verdi  (L.  c.  pag.  96).  Jeg  har  selv  ved  lalrike  anled- 
ninger med  styrke  fremholdt,  at  denne  undersøkelse  maa  benyt- 
tes med  skjønsomhet  for  overhodet  at  ha  nogen  verd,  og  like- 
ledes maa  resultaterne  benyttes  paa  en  tilsvarende  maate  under 
stadig  utøven  af  den  nødvendige  kritik  for  ikke  at  lede  over  i 
rene  spidshndigheter  eller  overbestemte,  numeriske  størrelser, 
som  f.  eks.  ved  anvendelsen  af  et  relativt  lite  antal  af  individer. 
Dommen  over  en  saadan  fremgangsmaale  vil  bli  omtrent  den 
samme  som  over  den  i  kvarlærgeologien  j)aa  saa  mange  om 
raader  indførte  j)r()centberegning  uten  tilstedeværelsen  af  de  nød- 
vendige, fundamentale  forutsietninger.  Men  anvendt  paa  en  saa- 
dan skjønsom  maate  vil  den  statistiske  analyse  levere  et  objektivt 
resultal,  der  til  enlncr  lid,  all  ifølge  dens  natur,  vil  slaa  til 
disposition  for  sammenlikiiinger,  hvilkel  ikke  vil  vrmc  lillælde 
med  (le  eller  el  rent  subjeklix  t  skjon  gjorte  lilføielser  i  en  fauna 
liste  over  de  enkelte  ariers   hyi)|)ighelsforek()msl. 

At  Bjohlykkk  vedføier  mactra  nivaaet  et  »(?)«  og  slaar  del 
sammen  med  del  foregaaende  niveau  i  de  lavere  mya  banker« 
Lærebok  i  (ieologi,  1910,  pag.  21  S\  lurde  ikke  efter  den  fore 
gaaende  ulvikling  nødvendiggjøie  nogensomhelst  komenlar.  Kald 
HOL,  hvem  man  i  del  hele  ikke  kan  bebreide.  al  han  hegger 
for  lilen  vegt  paa  de  lavere  myabanker  i  Nordl'jords  kvarher 
alleiringcr.     1912,     pag.    S2      .s;i  ,    skiller    saalcdi's    skar|)l     nu-lleni 


:U4  V.    A.    ØYEN  [1914 

disse  og  bankerne  fra  nien  boreale  tid  (L.  c.  pag.  82 — 83).  Hoel 
optok,  forulen  i  den  ovenfor  citerede  afhandling,  ogsaa  senere 
min  betegnelse  og  begrensning  n( Mactra-nineaiiet  og  Tapes-niveauet 
(Resultat  des  campagnes  scientifiques,  par  Albert  I*""  Prince  Souve 
rain  de  Monaco,  fase.  XLII,  troisiéme  partie,  1914,  pag.  36 — 37) 
og  fandt,  at  »la  faune  tempérée  postpliocéne  du  Spilsberg  semble 
corre.spondre  å  l'époque  norvégienne  de  la  Mactra  et  du  Tapes« 
(L.  c.  pag.  37).  HoGBOM  kommer  derimot  for  Spilsbergens  ved 
kommende  til  det  resultat,  at  Mytilustiden  år  en  .sen  epok  i 
den  postglaciala  tideråkningen<  (Geol.  I"6rn.  F'orh.,  Stockholm, 
B.  35,   1914,  pag.   156). 

Ved  en  tidligere  anledning  (P.  A.  Øykx:  Kvartærgeologiske 
streiftog  omkring  den  indre  del  af  Bundefjorden,  1908,  pag.  3:5 
— 34)  behandlede  jeg  temmelig  utførligt  en  interessant  forekomsl 
af  Lima  excaoala  Fabr.  ved  Brevik  i  Bundefjorden.  Der  kan 
derfor  henvises  til  denne  redegjørelse,  hvoraf  kun  følgende  hit 
sættes:  *Da  IJma  excavata  er  en  form,  der  synes  at  tilhøre 
grænsen  og  afheldningen  ud  mod  de  slørre  fjorddyb,  ligger  det 
nær  at  antage,  at  den  har  levet  fastheftet  paa  fjeldvæggen  og 
større  klippestykker  i  nærheden  af  anrigningsstedet  under  den 
lid,  der  falder  nærmest  efter  Pholas-niveauets  lid  og  forud  for 
afsætningen  af  det  overliggende  lerlag,  som  vi  lidl  læMigere  fremme 
skal  se,  maa  skrive  sig  dels  fra  Tapes-niveauets  og  dels  fra  Trivia- 
niveauets  tid.  Det  her  nævnte  mellemrum  er  netop,  hvad  jeg 
har  betegnet  som  Mactra-niveauets«  (L.  c.  pag.  40).  Forekomsten 
af  denne  arl  vinder  i  geologisk  henseende  ofte  ved  dens  meget 
nære  forhold  til  forekomsten  af  Lophohelia  prolifera.  Med  hensyn 
til  nærmere  oplysninger  om  fundsteder  for  disse  to  her  nævnte 
arter  kan  henvises  til  de  respektive  steder  i  afsnittet:  Oversikt 
over  de  fossile  organiske  resier.  Storm  omtalte  deres  forekomsl 
i  Trondhjemsfjorden  (Oversigt  over  Trondhjemsfjordens  Fauna, 
med  ledsakende  Karl,  1901),  nemlig  Lophohelia  pag.  11  og  Lima 
pag.  12.  Desulen  gav  Storm  ogsaa  en  interessant  populær  over 
sikt  over  »Trondhjemsfjordens  koralrigdom  (Naturen,  1909,  pag. 
229  flg.),  hvor  han  da  ogsaa  omtaler  forekomsten  af  Lopliohelia 
i  store  banker  paa  et  dyp  af  130 — 500  meter.  Ved  samme  anled 
ning  omtaler  han  ogsaa  forekomsten  af  en  overordentlig  mængde 
af  Lima  excavata  af  længde  15  cm.  (L.  c.  pag.  235).  Nordgaard 
fremhævet  ogsaa  disse  to  arters  forekomst  paa  forskjellige  steder 
i  Trondhjemsfjorden  (Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1912,  Nr. 
6,  pag.  24,  28).  For  Lima  excavata  angav  Nordgaard  flere  vest 
landske  forekomster  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1912,  Nr.  11, 
pag.  14,  15,  17,  21).  Desulen  fandt  han  denne  art  i  Sandvaagen, 
mellem  Sparbuen  og  Inderøen  (L.  c.  1912,  Nr.  3,  pag.  5)  og  her 
sammen     med    Lophohelia    prolifera    (Nordgaard:     Et    gammelt 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.JKMSl  ELTET  845 

Lophohelia-ve\  i  Trondhjemsfjorden  —  L.  c.  1912,  Xr.  o),  som 
ved  samme  anledning  ogsaa  omtaltes  fra  flere  andre  forekomster. 
Og  NoRDGAARD  afslutter  sin  afhandling  med  følgende:  Lopho- 
/ie//a  faunaen  viser  saaledes  et  ensartet  præg  baade  i  fortid  og 
nutid.  Der  synes  at  ha  været  liten  forandring  i  den  faunistiske 
sammensa^tning  paa  og  ved  Lop/jo/je/Za-forekomsterne  fra  den  tid, 
da  landet  laa  mindst  lod  m.  høiere  end  i  nutiden,  og  til  vore 
dage.  Denne  omslændighet  skulde  igjen  tyde  paa,  at  de  fysikalske 
forhold  i  fjordenes  dyj)  har  været  temmelig  ensartet  gjennem 
lange  tider«  (L.  c.  pag.  8).  Det  er  mulig,  at  denne  fauna  kan 
stamme  fra  en  saavidt  langt  tilbake  liggende  tid,  men  paafaldende 
er  det,  at  hittil  er  det  ikke  lykkedes  at  finde  rester  af  de  lo  her 
omhandlede  arter  i  tilsvarende  lerafsætninger  hverken  inden 
Kristianiafeltet  eller  Trondhjenisfeltet.  Hakonson  Hanskn  fandt 
for  tidsrummet  fra  november  18*Jo  til  december  l.S<)7  for  hav 
vandets  temperatur  i  Trondhjemsfjorden  minimum  I,.""  C  og 
maksimum  17, s"  C.  med  en  gjennemsnitlig  aarlig  temperatur 
amplitude  14,6*'  C.  og  middeltemperatur  ca.  S  '  i\.  Naturen,  1.S9S, 
pag.   o2o— 880\ 

Det    vilde    føre    os    for    langt   ved  denne  anledning  at  gaa  i 
delalj    med   hensyn   til    de    hydrografiske    forhold,     men   naar  vi 
staar  like  over  for  et  saavidt  eiendommeligt,  geologisk  faMiomen 
som  det,   Maclra-niveaiict  i   mange  henseender  frembyr,  saa  ligger 
det  dog  ganske   nær   at   erindre,    hvilken    stor   betydning  forand 
i-ingen   i  de  hydrografiske  forhold   nar  hat  i  geologisk  henseende, 
og   al   her  utentvil  ligger  den  vel  aapen,    som  fremtidige  under 
søkelser    maa    gaa    for   at  vinde  næ»vnevæ^rdig  længere  fremover. 
Paalandsvind  med  paalandsstrøm   og  med   optrædende   reaktions 
strømme   paa   dy  pet,    saaledes  som   ogsaa  ved   en   tidligere  an  led 
ning    Bergens   museums  aarbok,    1909,   Nr.   2,   pag.   7    antydet  af 
Norogaaiu),   vil  ganske  naturlig  forringe  vandets  saligehalt  langs 
kyslen,    medens    fralandsvind     med    fralandsstrøm    og    motsalle 
reaklionsstrømme    |)aa    dypet    vil    forøke  kystvandets  sallgehall 
Heri    har    man    ogsaa    likelil    el   l)illede  af  den   geologiske   belyd 
ning  al'  vekslende   fugtige  og   lørre,    insulære  og   konlinenlale  kli 
maliske  forhold.      For  at  vende  os   til   et  andet   fæMiomen  af  stor 
betydning,   kan   vi   med   Nokixiaamo     underslreke  del,  som  synes 
at  va*re  el   hovedtræk   i   Trondhjemsfjordens   biologi,  nendig  Ijor 
dens    rikdom    paa    koraller   med   tlen   dertil   knyllede  (lyre\t'rden 
Fjoiden   er  saaledes   formel,   at  der   paa   de  slorre  dyp  lindes  fasl 
bund   til   fæste  foi-  korallerne,   og  lidevandsforskjellen  er  saa  stor, 
al  den  foraarsaker  en  slerk  slrøm,  som  i  dypel  lilforer  havvand  av 
en  temperatur  (i      7"(>.  og  med  en  sallholdighet  av  ca.  85^  oo.   \'an 
dets  beva'gelser  ci-  idelhelelal  av  overordentlig  slor  l)iologisk  belyd 
ning    (Del  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1912,  Nr.  C,  |)ag.  2S  .      Delle 


346  I'.  A.  øYEN  [1914 

viser  sig  paa  en  indirekte  maale  megel  smukl  i  den  af  Nord 
GAARD  imdersøkle  Mofjord,  hvor,  for  at  bruke  Nordgaards  egne 
ord,  noget  mere  kompliceret  end  den  horizontale  udbredelse  er 
den  vertikale.  I  de  øverste  1^/2  meter,  hvor  saltholdigheden  er 
serdeles  liden,  findes  i  planktonet  næsten  bare  ferskvands-  og 
brakvandsformer,  medens  der  af  bunddyr  i  denne  øverste  zone 
optræder  saagodtsom  intet.  Det  egentlige  dyre-  og  planteliv  i 
Mof jorden  er  knyttet  til  det  intermediære  lag  fra  IV2 — 50  å  80 
m.  Og  i  denne  mellemzone  synes  den  rigeligste  forekomst  af 
baade  plankton  og  bunddyr  at  lindes  i  partiet  mellem  IV2 — 80  m., 
hvilket  utvilsomt  i  første  række  betinges  af  de  rent  hydrografiske 
forhold  —  —  —  falder  ogsaa  surstofmængden  raskt  fra  30  til 
60  meter.  Og  i  et  dyb  af  ca.  60  meler  begynder  svovlvandstof 
udviklingen.  Paa  dette  grænseomraade  kan  der  vistnok  fore 
komme  endel  plankton  og  nogle  faa  bunddyr,  men  fra  ca.  80 
meter  og  til  bunden  ophører  praktisk  talt  alt  liv.  I  denne  døde 
zone  kan  man  forøvrigt  faa  lidt  plankton,  men  det  bestaar  næ- 
sten udelukkende  af  dode  former,  som  er  faldt  ned  fra  det  pro 
duktive  mellemste  lag.  Det,  som  karaktiserer  den  døde  zone  i 
fysisk  henseende,  er  sterk  utvikling  af  svovlvandstof,  overordentlig 
liden  surstofgehalt  samt  konstans  i  temperatur  og  salinitet  — 
—  —  Saadanne  døde  skikter  er  selvfølgelig  ikke  noget,  som  er 
eiendommeligt  for  Norge  alene.  De  er  paavist  ved  Murmankysten, 
i  Sortehavet  o.  s.  v.,  og  aarsagen  synes  altid  at  være  mangelfuld 
cirkulation  i  vandet.  Der  er  ogsaa  grund  til  at  anta,  at  der  i 
svundne  tider  optraadte  bassiner  med  lignende  døde  partier«  (L. 
c.  1906,  Nr.  9,  pag.  37).  Men  »i  den  produktive  mellemzone  fore- 
gaar  ikke  ringe  vekslinger  baade  i  saltgehall  og  temperatur« 
(L.  c.  pag.  38).  Det  falder  derfor  ganske  naturlig  at  dra  den  slut- 
ning, som  NoRDGAARD  har  gjort,  at  de  fleste  indsjøer  og  vand, 
som  ligger  i  niveau  med  eller  under  den  marine  grænse,  har 
gjennemgaaet  en  udviklingsfase,  i  hvilken  surstofmængden  i  bund 
vandet  blev  saa  liden  og  svovlvandstofmængden  saa  stor,  at  høiere 
organismer  ikke  kunde  eksistere.  Er  denne  antagelse  rigtig,  blir 
det  indlysende,  at  allerede  af  den  grund  kan  der  ikke  findes 
egentlige  dybvandsformer  blandt  den  kontingent,  som  havet  har 
3'det  til  indsjøernes  dyreliv«   (L.  c.  pag.  37 — 38). 

»Det  er  uomtvistelig«,  sier  Nordgaard,  »at  under  forandrede 
fysiske  forhold  ændres  ogsaa  faunaens  præg«  (L.  c.  1914,  No.  5, 
pag.  28).  Det  er  ganske  interessant  at  se  en  geograf,  Richter, 
og  en  zoolog,  Nordgaard,  i  denne  retning  komme  til  et  meget 
nær  overensstemmende  resultat.  Richter  uttalle  nemlig  i  1899: 
»Vielleicht  sind  es  neben  einer  anderen  Vertheilung  von  Land 
und  Wasser  geråde  Klimaverånderungen,  die  den  Anstosz  zu  der 
Entstehung   neuer   und    dem  Verschwinden    alter  Arten    gegeben 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEH    I    TRONDHJEMSFELTET  34'i 


haben«  (Neue  Ergebnisse  mul  Frobleme  der  Glelscherforschung, 
1899,  pag.  8),  og  Nordgaakd  lol  ifjor  falde  følgende  utlalelse: 
>  De  store  klitmatforandringer  paa  jorden  er  sandsjMiligvis  en  av 
de  viktigsle  av  de  arlsskapende  faktorer*  (Det  kgl.  norske  Vid. 
Selsk.  Skr.  1914,  Nr  5,  pag.  28).  Og  i  denne  nydannelse  og  for 
svinden  spiller  reliktdannelse  en  ganske  interessant  rolle,  idet  vi 
da  tar  denne  i  den  af  Johansen  (Meddel.  Dansk  geol.  forening, 
Nr.  14,  1908,  pag.  157)  og  Nordgaahd  (Det  kgl.  norske  Vid. 
Selsk.  Skr.  1911,  Nr.  8,  pag.  26—27)  brukle  betydning:  Relikten 
er  levningen,  resten,  den  tilbageladte«.  Vi  behøver  i  denne  for- 
bindelse kun  at  peke  paa  en  art  som  Portlandia  arcticn  Gray 
med  dens  mange  varieteter,  eller  en  art  som  Buccinum  nndatum 
med  dens  talrike  variationer,  hvor  man  til  og  med  ofte  er  i  tvil, 
hvor  artsnavnet  ophører  og  varietetsbetegnelsen  begynder  og  om 
\endt;  men  som  med  disse  lo  formgrupper,  saaledes  med  en  hel 
række  andre. 

M  ae  tra- nive  anet  ulgjør,  som  vi  i  den  foregaaende  utvikling  har 
seet,  en  saavel  fysiograhsk  som  faunistisk  temmelig  godt  afgren 
set  grupjie.  hvis  øvre  strandlinje  vi  inden  forskjellige  dele  af  det 
centrale  omraade  gjenfinder  paa  en  saadan  maale,  at  vi  for  denne 
del  af  Trondhjemsfjorden  vistnok  med  temmelig  stor  sikkerhel 
kan  uttale  det  samme  som  om  foregaaende  niveau  nemlig,  at 
gradienlvariationen  slerkl  na'rmer  sig  nul.  Med  hensyn  til  den 
nedre  afgrensende  strandlinje  gjør  sig  vistnok  et  liknende  forhold 
gjeldende,  hvilket  vil  erholde  ny  l)ekræftelse  ved  behandlingen 
af  det  følgende  niveau.  Men  tiltrods  for  niveauets  ganske  skarpt 
karakteriserede,  faunistiske  kompleks  eller  aggregat,  viser  dog 
(len  faunistiske  utvikling  en  na^r  afledning  acl  direkte  vei  fra 
foregaaende  niveau  og  en  umiddelbar  overgang  i  meste.  Og  det 
hai-  interesseiet  mig  meget  at  se  Nohogaard  ved  sine  under 
sokeiser  komme  til  el  liknende  resultat  med  liensyn  til  Maetra- 
nineanels  stilling  og  linde  en  skjælbanke  tilhørende  dette  niveau 
karakteriseret  baade  ved  hvad  den  har  og  ved  det  den  mangler' 
(Del  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skrifter,  1907,  No.  7,  pag.  1.").  Kiul 
videre  linder  Nomogaaiu),  at  de  hertil  horende  skjælbanker  er 
afsat  før  tapestiden  under  klimatiske  forhold,  som  ikke  var  gun 
stige  for  sydlige  former  (L.  c.  pag.  lo).  Stor  likhct,  som  der 
altsaa  er  i  de  begrensende  strandlinjers  stilling  i  de  centrale  dele 
sammenlignet  med  det  foregaaende  niveau,  er  det  ogsaa  sand 
synlig,  at  det  samme  forhold  gjor  sig  gjeldende  nu'd  hensyn  til 
gradientens  sterke  fald  over  mot  vestkysten,  cndskjoiil  de  sikre 
iakltagelser  i   saa    henseende   mangler. 

Da  \i  nu'd  Mcwlra-niiwanel  ogsaa  slerkl  luernu-r  os  afslut 
iiliigen  af  den  pakeolithiske  lid,  ja  endog  (iel\is  gaai-  ovi-i'  i  den 
inesolilhiske.     tuide  del   v;ere   paa    sin    |)ki(ls  al   klaigjore   sig   be 


848  I'.  A.  ovKN  '1914 

lydningen  al"  hegrepel  holocæii.  Holocene  —  in  geology,  the 
time  division  which  enibraces  llie  youngest  of  all  Ihe  formations; 
it  is  equivalenl  to  the  Recent  of  some  authors.  The  name 
was  proposed  in  186(1  by  P.  Gervais.  The  oldest  deposils  that 
may  be  incUided  are  those  conlaining  neoHthic  implenients; 
deposits  of  historie  times  should  also  be  grouped  here;  presum 
ablv  the  voungest  are  those  to  be  chronicled  by  the  last  man« 
(The  Encyclopaedia  Brilannica.  Ed.  XI,  Vol.  Xlfl  il91()),  j).  (U8). 
Overensstemmende  med  denne  delinition  er  ogsaa  den  bruk,  der 
ovenfor  pag.  220)  blev  gjort  af  denne  betegnelse.  R.vmsav  der- 
imot  slog  under  holocæn  sammen  recent  og  postglacialt  icfr. 
nærværende  afhandling  pag.  70).  For  menneskets  jordlag  ind 
førte  Hermann  Lons  i  sin  afhandling:  Die  Quintiirfauna  von 
Xord\vestdeulschland  betegnelsen  das  Quintar  als  jiingste,  dem 
Alluvium  oder  QuarlJir  folgende  Schicht  ,  nemlig  den  vom 
Menschen  geschafTene  Erdschichl  (55.  bis  57.  Jahresber.  Natur 
hist.  Gesellsch.,  Hannover,  1908,  pag.  117).  Han  har  ogsaa  selv 
været  opmerksom  paa,  at  der  saaledes  gives  Quintårafsætninger. 
som  maa  være  ældre  end  visse  Quartarafsætninger.  Nogen  kom 
mentar  med  hensyn  til  benyttelsen  af  en  saadan  nomenklalur 
turde  v;ere  overllødig. 


Tapes-niveauet. 

'Tapes-niveauet    paa    Jæderen     undersøgt     sommeren     1900 
(Christiania  Vid.-Selsk.   Skr.   I.   Mathm.  naturvid.   Kl.   1903,  No.  7) 
er  et  forsøk  paa  at  utskille  delte  merkelige  niveau  inden  el  tem 
melig  begrensel  omraade  af  vort  land.   Det  første  mere  generelle 
forsøk  paa  at  utskille  delte  niveau  var  knyttet  til  et  fund,  som 
jeg  havde  været  saa  heldig  at  gjøre  i  Akersdalen  na'r  Kristiania, 
nemlig  ved    Ullern    i  vestre  Åker,  og    af   hvilket   jeg    fremla    en 
beskrivelse  til  trykning  19^3^05  i  Kristiania  Videnskapsselskap  (cfr. 
Aftenposten   lUyO-^,  Nr.  139)  og  senere  trykt  i  Vid.  Selsk.   Forh. 
1905,   No.  4,    19^05,  under  titelen  »Tapes  fleciissotiis  Lin.  og  Tapes- 
niiwauels  geologiske  stilling   .      Men   forut   for    denne  beskrivelses 
fremlægning  hadde,   efter  at  selve   fundet  var  gjort,  gaat  et   lang- 
varigt og  meget  møisommeligt  arbeide,  idet  lange  suiter  af  fossiler 
maatle  gjennemgaaes  for   at    bringe   dette   forhold    helt    paa    det 
rene.    Thi  det  var  allerede  i   min  indberetning  til  Norges    geolo 
giske   undersøgelse  om   karllægningen   af     Krislianiabladel     som 
nieren    1901,  al  jeg  skrev  i   dagboken  28.  september  s.  a.  om   fos- 
silforekomsten ved  l'llern:    Man  er  her  paa  spor  efter  en  af  de 
vigtigere  spørgsmaals  løsning  i  vort  lands  postglaciale  historie  — 
nemlig  sporgsmaalel  om   liden   for  østersens   indvandring  til  vorl 


Nr.   (>  K\  AKT.Ki*.  srL:i)ii:H   i  Ti',()M)H.ii:.MSi-i;[/n-:r  o49 

lands  kyster  inaiuiskript  .  Men  som  jeg  nllrykle  del  i  ovenfor 
nævnte  alhandling  i  Vid.  Selsk.  Forh.  1905,  No.  4,  pag.  '.) — 4: 
I  mine  tidligere  arl)eider  ligesom  ogsaa  i  mine  forelæsninger 
ved  universitetet  har  jeg,  ligesom  ogsaa  liere  andre  forfattere, 
for  Kristianiatraktens  vedkommende  lagt  til  grund  den  allerede 
af  M.  Sahs  angivne  høide,  100  — 150  fot,  som  den  øverste  grense 
tor  dette  niveau,  da  jeg  intet  sikkert  hevis  havde  fundet  for  en 
høiere  liggende  grense,  og  ud  fia  en  saadan  forudsætning  var  ogsaa 
sammenligningen  mellem  Jæ'derens  og  Kristianiatraktens  Tapes- 
niiH-dii  trukket  i  det  ovenanførte  arbeide  .  Imidlertid  blev  den 
ovenna'vnte  forekomst  under  rUernaasen- gjentagne  gange  besøgt, 
likesom  jeg  ogsaa  paa  dette  sted  senere  har  foretat  flere  utgrav 
ninger,  og  det  indsamlede  materiale  er  blit  temmelig  nøiaglig 
gjennemgaat  og  bestemt,  og  bankens  høide  er  ved  en  række 
maalinger  blit  bestemt  at  være  meget  nær  69,.'  eller  med  et  rundt 
tal  7<t  m.  o.  h.  I  faunabestanden  har  Ostrea  edulis  Lin.,  Scrobi- 
culfirid  piperdtd  Bell,  liissod  pdrvd  da  (^osta  og  \dssd  reticuldtd 
Lin.  vist  sig  al  indgaa  som  karakteristiske  og  ledende  former. 
Senere  undersøkeiser  har  stadfæstet  saavel  de  faunistiske  som 
stratigrahske  forhold,  for  hvilke  redegjordes  i  ovenfor  citerede 
afhandling  i  Videnskapsselskapets  forhandlinger  1905.  Likesaa 
Cl-  i  den  senere  forlojjue  lid  del  tilsvarende  geologiske  ni\eau 
blit  undersøkt  og  bestemt  paa  en  ræ^kke  forskjellige  steder  rundt 
om  i  vort  land.  Holmboe  angav  i  1901  paa  Jæderen  >den  sam 
lede  sicnkning  —  —  —  mindst  s  a  9  meter,  rimeligvis  noget 
mere  —  —  —  uten  at  dog   noget   bestemt    kan    uttales    herom. 

Den   [)aavisle  i)oslglaciale  sænkning  — at  den   er  identisk 

med  Litorinasænkningen,  er  meget  sandsynligt,  men  kan  dog 
ikke  betragtes  som  afgjørende  bevist  <  (Nyt  Mag.  for  Naturvid., 
\^  39  (1901j,  |)ag.  :'>4r,  medens  Vogt,  som  har  refereret  denne 
Holmboes  afhandling,  uttaler:  Dies  ist  die  erste  in  Norwegen 
sicher  festgestellle  postglaciale  Landsenkung  Geologisches  (>en 
Iralbiatt,  B.  11,  .lahrg.  1902,  |)ag.  40'.  I  Kt  prolil"  Ira  de  løse 
masser  ved  Fredrikshald  Norsk  geol.  tidsskr.,  B.  I  (1907',  No. 
5,  j)ag.  s  betviler  imidlertid  BiiKsrAi),  at  den  af  Holmboe  {)aa 
viste  sænkning  er  al  henføre  til  7V//>c.s-liden,  men  anser  del  mest 
rimelig,  at  den  blir  al  sammenstille  med  den  af  ham  jiaaviste 
sienkning  ved  I-'redrikshald  i  hcnimot  den  halve  hoide  af  Tdpcs- 
lidens  strandlinjc. 

Imidlertid  [)aavisle  jeg  ailcrcdt-  sommeren  1900,  al  en  til 
idpcs-niiH'diwt  svarende  positiv  forskyning  af  strandlinjen  hadde 
fundet  sted  |)aa  Ja'deren  (Ihrisliania  Vid.  Selsk.  Skr.  I,  Malhm 
Naturvid.  Kl.  19n;',,  No.  7.  pag.  7(i-  77  ,  idet  slrandvolde,  lagune 
volde,  akkumidalionslerrasser  m.  m  dannede  \iklige  led  i  bevis 
roiclsen     I^.    c.    pag.     \'-\\    paa   samme   maate  som   ogsaa,   i'fter  al 


B50  P.    A.    ()YKN  [1914 

iniiie  unciersøkelser  var  utlørl,  Hichthofkn  har  Iremslillet  del 
fysiogeogiadske  krileriiiiii  for  kjeiulemerkeriie  paa  en  posiliv  og 
negativ  slrandlinjeforskyvning  i  sin  Fiihrer  fur  Forschungs 
reisende  U901,  pag.  846 — 368).  Det  var  et  liknende  fa>nomen 
Shaler  siktede  til  i  sin  uttalelse:  Whenever  it  happens  that 
the  shore  line  is  undergoing  a  slow  subsidence  then  the  swamp 
building  conditions  are  made  more  favorable  by  the  raised  beaches 
Nvhich  the  sea  is  constanth'  building.  This  is  conspicuously 
the  case  along  the  shores  of  the  coast  region  from  Chesapeake 
Bay  to  the  Gulf,  where  the  land  is  either  subsiding  or  has  been 
sinking  in  very  recent  times«  (VI.  Ann.  Rep.  U.  S.  Geol.  Surv. 
1884 — 85,  pag.  360).  Denne  Shaler's  uttalelse  kan  vistnok 
gjøres  gjeldende  ganske  i  sin  almindelighel.  Og  det  er  et  fæ 
nomen,  der  ikke  har  saa  lile  tilfælles  med  det  af  mig  fra  Jæde 
ren  beskrevne,  som  ganske  nylig  er  beskrevet  ogsaa  fra  den  syd- 
østlige del  af  Nordsjøen:  »Eine  wesentliche  Verånderung  im  Be- 
stande der  Seen  ist  dann  der  positiven  Niveauveriinderung  wåhrend 
der  Litorinazeit  zuzuschreiben,  durch  die  eine  Reihe  von  See- 
becken,  vom  vordringenden  Meere  angeschnitten,  in  Buchten  der 
Kiiste  verwandelt  oder  den  Forden,  die  vielleicht  selbst  aus  einer 
Kette  ehemaliger  Seen  hervorgegangen  sind,  als  Noore  angegliedert 
wurden«  (Schriften  d.  Naturwiss.  Ver.  Schleswig-Holstein,  B.  16, 
1914,  pag.  149 — 150).  Og  vi  møter  et  tilsvarende  sænkningsfor- 
hold  ved  de  Brittiske  øer:  In  many  piaces  marine  clays  are 
coming  to  light  between  tide  marks,  or  have  been  raised  above 
higli  water,  while  under  them  forest-beds  and  peat  are  found, 
which  point  to  a  former  extension  of  the  land.  As  T.  Hallissy 
shows  in  the  Geological  Survey  Memoir  on  Clare  Island,  the 
existence  of  submerged  peat  round  the  whole  of  Ireland  implies 
that  the  details  of  the  present  coastline  are  due  to  post-Glacial 
submergence«  (Grenville  Cole:  The  Growth  of  Europe,  1914, 
pag.   64). 

Medens  det  var  meget  sandsynlig,  at  den  ovenfor  nævnte  sænk- 
ning for  Jæderens  vedkommende  beløp  sig  til  omkring  35  m. 
(Christiania  Vid.-Seksk.  Skr.  I.  Mathm. -naturvid.  Kl.  1903,  Nr.  7, 
pag.  44 — 45,  78 — 79),  søkte  jeg  for  Kristianiatraktens  vedkom- 
mende at  vise,  at  denne  sænkning,  om  den  end  her  ogsaa  har 
gjort  sig  gjeldende,  dog  har  hat  et  meget  begrenset  omfang,  3 
a"  4  m.  (Christiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1905,  Nr.  4,  pag.  13—14). 
Det  vil  med  andre  ord  altsaa  si,  at  medens  strandlinjeforskyv- 
ningen  har  været  meget  fremtrædende  og  forholdsvis  ret  betydelig 
inden  det  perifere  omraade,  har  del  motsatle  været  tilfælde  inden 
det  mere  centrale.  Liknende  forhold  er  ogsaa  fundet  utenfor 
vort  lands  grenser.    Og  om  vi  følger  fænomenet  videre  indenfor 


Nr.    6j  KVAUTÆH  STUDIKU    I    THONDH.I  KMSFELTET  ool 

vorl  eget  land,   vil   del   saaledes   v;ere  al  venle,  al  vi  vil  sløle  paa 
liknende  forhold. 

Hambehg  skrev  Om  en  prolil  Iran  skredel  i  \'ærdalen «  (Geol. 
Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  15,  1893,  pag.  511^518)  og  mente 
der  al  knnne  bevise,  al  en  tilsvarende  sænkning  under  Tupcs- 
tiden  ogsaa  hadde  fundet  sled  inden  denne  egn,  uten  dog  al 
kunne  angi  noget  niaal  for  dens  sandsynlige  størrelse  (,L.  c.  pag. 
517).  Imidlertid  reisle  der  sig  fra  svensk  side  selv  en  skarp  ind- 
sigelse mot  en  saadan  tolkning  af  forholdene,  idet  i  el  møte 
18^/98  i  det  naturvidenska})elige  sludentselskap  i  Upsala  Ser- 
NANDER  holdt  et  foredrag  om  poslglacial  landsænkning  i  den 
vestlige  del  af  Skandinavien;  i  referatet  af  delle  foredrag  heler 
del:  Il  has  heen  supposed  thai  Ihe  Litorina  subsidence  has 
exlended  as  far  as  Ihe  fjord  of  Drontheim.  The  leclurer  showed 
thai  Ihe  turf  from  Værdalen,  which  has  been  called  intrama- 
rine,  was  an  old  vegetation  bed,  covered  wilh  a  clay  laver  thai 
had  slipped  down,  and  consequenlly  did  not  represent  any  spe- 
eial  level  change  iBull.  of  Ihe  Geol.  Insl.  l'niversilv,  L'psala, 
Vol.   IV,    Part   l!   1898,   Nr.   7,   pag.   128). 

Vi  kan  her  fortsætte  vore  betragtninger  af  forholdene  ved 
del  store  Va'rdalsskred  af  1898,  der  som  bekjendl  fandt  sted 
natten  mellem  isde  og  19de  mai.  Like  eftei- af  holdt  piofessorerne 
liRocoEii  og  Hi;lla.\i)  17de  og  18de  juni  en  ekskursion  med  sUi 
denlerne  til  delle  sled,  og  der  indsamledes  da  endel  fossiler,  dels 
fra  del  løse  ler  i  bunden  og  dels  fra  faste  lerlag  i  nordsiden  af 
den  gjenslaaende  holme.  Disse  fossiler  blev  derj)aa  beskrevet 
af  B.ioRi.vKKE  Del  norske  geogr.  selsk.  aarbog  IV,  1892 — 1S9;), 
pag.  ](»5  lig.  .  .leg  har  senere  hal  anledning  til  at  gjennemgaa 
denne  samling  af  fossiler  og  revidere  bestemmelserne  og  har  ved 
en  tidligere  anledning  oflentliggjort  den  reviderte  artsliste  (Del 
kgl.  norske  Vid. -Selsk.  Skr.  1908,  Nr.  5,  pag.  26—27).  Paa  den 
delle  materiale  vedlagte  elikel  er  lindesledels  høide  angil  lil  ca. 
75  m.  o.  h.  Men  delle  maa  vistnok  viere  noget  for  hoil.  Thi 
|)aa  del  af  Den  geografiske  opmaaling  ovenmevnte  beskrivelse 
vedføiede  kart  sees  Va-rdalsskredel  netop  al  væMe  raset  i  en  ter- 
rasse, der  i  ylerkanlen  paa  slnekningen  mellem  Mo  og  Eklo  har 
liggel  •'•:'  m.  o.  h.,  som  overensslemmende  angis  foi-  begge  disse 
lo  slcdci-.  Terrassen  stiger  saa  nogcl  lil  Iglen,  dC)  m.  o.  h..  og 
paa  enkelte  steder  lindes  der  en  antydning  lil,  al  denne  meget 
nlsliiiklc  terrasse  stiger  lil  lienimol  7(1  m.  o  li.  X'cd  al  gaa  ul 
lr;i  iioidcn  af  Ilklo  landl  ll.\Min:itc.  skredels  oshi-  lerrassekanl 
al  ligge  (IS  m  o.  h.  (ieol.  Forn.  I'^orli.  Sloekholm,  B.  15,  pag. 
51  :V.  Foi-  den  tilsvarende  terrasse  fandl  jeg,  for  kun  al  na'\  ne 
el  eksempel,  M'd  mine  undersøkeiser  i  (luldalen  n;er  Tønnne 
gaardene   ('.7,1    m    o    ii.      Del  gir  en   antvdniug    om.    al    gradient 


:\rrl  p.  A.  øYEN  [1914 

iiorinalen  ((^liristiania  Vid.-Selsk.  Forh.  1907,  Nr.  2,  pag.  27)  lor 
(ielte  niveau  ikke  liar  nogen  serdeles  slor  veidi,  idetmindsle 
ikke  for  den  angivne  retning,  over  denne  indre  del  af  Trond 
hjenisfellel.  Hamhehc.  visle  endvidere,  al  del  øverste  lag  i 
Værdalsskredet,  :'),t  ni.  tykt,  overleirel  et  tyndl  torvlag  og  inde 
holdl  rølgende  fossiler  ( bestemt  af  G.  Lindsthom  —  Geol.  Forn. 
Forh.  Stockholm,  H.  15,  pag.  513):  Bakuuis  porcatus  sp.  ?,  My- 
tiliis  ediilis  L.,  Modiohi  niodioliis  L.,  Anomia  striata  L.,  Pandora 
inaefjiHvaluis  L.  Og  da  Hamberg  ved  Geologiska  Foreningens 
møle  (Slockholm)  18i-\9o  meddelte  sine  iakttagelser  fra  Værdals- 
skredet (L.  c.  pag.  412 — 414\  utspandt  der  sig  en  diskussion  (L. 
c.  pag.  414 — 415),  og  under  denne  meddelte  Tornebohm,  at  han 
hadde  fundet  »den  ofre  delen  af  den  under  sanden  liggande  sandiga 
leran  innehalla  smix  musselskal,  Syndosmya  (Abra)  nitida.  Mul 
LER  (bestemt  af  G.  Lindstrom  —  L.  c.  pag.  414).  Hertil  har  vi 
imidlertid  al  føie  et  meget  interessant  bidrag  af  J.  P.  Friis,  der 
meddeler,  at  han  i  Værdalsskredet  fandt  følgende  af  hr.  prof. 
OssiAN  Sars  velvilligen  bestemte  fossiler  :  Leda  pernula  Mull., 
Bnccinum  undatum  Lin.,  Ostrea  edulis  Lin.,  Pecten  opercularis  Lin., 
(Norges  geol.  unders.  No.  27  (1898),  pag.  32).  Dette  tilsynelatende 
lille  tilheg  ev  af  overordentlig  stor  interesse,  thi  med  det  kjend- 
skap,  vi  nu  har  til  østersens  eiendommelige  optræden  og  utvikling 
i  vort  land,  er  dens  optræden  her  af  særlig  betydning.  Desuten 
klargjør  forekomsten  af  Leda  sammen  med  østers  lerets  faunistisk 
heterogene  karakter.  Det  af  Hamberg  omtalte,  i  det  foregaaende 
nævnte   torvlag  faar  derved  en   øket  betydning. 

Mit  besøk  paa  skuepladsen  for  Værdalsskredets  sørgelige  be- 
givenhel,  ikke  mindre  end  otte  aar  senere,  1901,  var  for  kort 
varigt  til  at  levere  noget  egentlig  bidrag  til  forstaaelsen  af  dette 
fænomen,  ut  over  hvad  der  allerede  tidligere  fra  forskjellige  hold 
er  leveret.  Desuten  vanskeliggjorde  den  indtørkede  og  med  frodig 
voksende  Tussilayo  overgroede  leroverflate  mere  indgaaende  under 
søkelser.  Imidlertid  llk  jeg  et  overblik  over  de  topografiske  for- 
hold og  et  indblik  i  selve  skredets  omfang,  som  har  sat  mig 
istand  til,  muligens  paa  en  bedre  maate,  at  utnytte  og  værdsætte 
de  forskjellige,  tidligere  gjorte  undersøkeiser  af  forholdene  paa 
dette,  geologisk  seet,  meget  interessante  sted.  Ved  en  tidligere 
anledning  har  jeg  saa  meddelt  den  samlede,  reviderte  faunaliste 
(H,   105). 

Værdalsskredet  og  forholdene  ved  dette,  utstrækning,  aar 
saker,  senere  utglidninger,  mulig  forebyggelse  af  senere  katastrofer, 
fremtidig  opdyrkning  m.  m.  atfødte  i  sin  tid  en  hel  litteratur, 
der  dog  ikke  har  hat  nogen  synderlig  betydning  for  utredningen 
af  de  kvartærgeologiske  forhold.  Som  de  vigtigste  turde  nævnes 
de  af  Norges  geografiske   opmaaling   og  Kanaldirektoriatet    utar- 


Nr.  6|  KVARTÆK  SI  l'I)ii:m    i    riu)Ni)H.iKMSFKLTi;r  '.->o?> 

beidede  karler,  som  har  visl  sig  al  være  al'  slor  inleresse  ved 
al  gi  en  grei  oversigt  over  de  lopogra fiske  lorhoid  før  og  eller 
kalaslrofen  og  ved  al  levere  el  ypperligt  saininenligningsinaleriale 
med  andre  omraader  inden  Trondhjemsreltel.  Ihidvidere  bør 
nævnes  Fhiis:  Terrænundersøgelser  og  jordboringer,  elc.  (Norges 
geol.   unders.  No.  27,   1898). 

Imidlertid  fik  jeg  sommeren  19()r)  IVu  hr.  seklionsingeniør 
H()i:lkei>»t  Lund  tilsendt  en  rikl  skjælTørende  prøve  fra  Næs 
vandskanalen,  60  m.  o.  h.,  ved  pæl  3540 — 0570  paa  Heil  Sunde- 
banen. Selv  har  jeg  aflagt  besøk  ved  denne  interessante  skjæl 
banke  ved  et  par  anledninger,  første  gang  19V09.  I  en  høide  af 
o  a  4  meler  over  kanalens  vandspeil  saaes  en  marin  brylnings 
kant,  der  turde  molsvare  et  bestemt  afsnit  i  bankens  dannelse. 
Og  i  omegnen  af  Aasen  st.  sees  en  meget  ulbredl  terrasse,  ca. 
B9  m.  o.  h.,  som  har  sin  tilsvarende  l)rytningskant  ved  Næsvands 
kanalen  68—69  m.  o.  h. 

Den  interessante  forekomst  af  rikl  fossilførende  ler  og  grus 
ved  Næsvandskanalen  har  jeg  beskrevet  allerede  ved  et  par  tid 
ligere  anledninger  (II,  154 — 157).  For  imidleitid  om  muligt  at 
erholde  ny  oplysninger  om  denne  banke,  gjøre  supplerende  fos 
silindsamlinger  og  søke  anstillet  ny  iakttagelser  med  hensyn  til 
de  straligrafiske  forhold,  besøkte  jeg  paany  dette  sted  19V12. 
Men  del  var  gaat  her,  som  det  ialmindelighet  pleier  at  gaa  ved 
saadanne  findesteder,  idel  med  aarene  de  ojjrindelig  mere  friske 
snit  efterhaanden  raser  ut  og  de  karakteristiske  træk  saaledes 
utviskes,  om  der  end  endda  kan  samles  en  ganske  rikelig  mængde 
af  fossiler. 

Saaledes   landles  endnu   store  mængder  af 

Mylilua  cdiilis  Lin.   og 

Mijtilus  inodiolus  Lin.,  og  af  endel  fremtrædende  arier  ind 
samledes: 

'l'dfx's  piilldslid  MoN'r 99  eksemplarer 

S((.vu(ii>(i  pholddis  Lin 458  — 

IJllnriiui  liilored   Lin 161  — 

IJllorina  oblnsala   Lin 35  — 

liiiccimini   iindoliim  Lin 59  — 

Polijlrojxt  Idpilliis   Lin 672  — 

Af  andre  karakteristiske  og  meget  IVemlnedende  arter,  der  og- 
saa   ved   denne  aiilcdning  gjcnfandtes,   bor  sa-rlig  merkes: 

Oslrcd  cdulis  Lin.  hvoraf  fandtes  tre,  riklignok  defekte,  men 
ellers  vakre  skaller  af  omtrenl  samme  størrelse  som  de  tidligere 
fundne. 

(jirdiiim   cdidr   Lin.    i   store,    vakre  skaller. 

\(tss(i  rcliiiildid   Lin.   saaes  heller  ikke  sjelden. 

23 


354  p.  A.  øYiiN  [1914 

Plwlas  candida  Lin.   bør  jo  ogsaa   iiierkes  som  en  af  de  mere 
karakleristiske  paa  denne  forekomst. 

Endvidere  bør  merkes,  al  ganske  almindelig  oplraadle  ogsaa: 

Mija  truncatd  Lin.  formå  lypicd  G.  O.  Sars 
Zirphaca  crisjxda  Lin. 
GUdnda  cineraria   Lin. 
Nassa  incrassata  Strøm. 

Af  arter  der  ikke  tidligere  er  bemerket  paa  dette  sted  fandtes 
følgende:  — 

Dosinid  liiicta   Pultkn 
Kellia  suborbiculnris  Mont. 
Solen  ensis  Lin. 
Antalis  cntalis  Lin. 
Emar()inida  fissura  Lin. 

Der  er  saaledes  i  denne  skjælbanke  hittil  fremfundet  i  det 
hele  49  forskjellige  dyreformer,  der  vistnok  i  og  for  sig  hver  især 
kan  være  interessante  nok,  men  nærmere  betraktet  er  det  dog 
nogle  forholdsvis  faa  af  dem,  der  gir  skjælbanken  dens  karak 
teristiske  særpræg,  enten  det  nu  er  ved  deres  særlige  masseop- 
træden, saasom  de  to  Mijtdiis-arler,  Tapes,  Saæicaua,  Littorina, 
Polytropa  og  Biicciniim,  eller  ved  deres  karakteristiske  eiendom 
meligheter  i  faunistisk  eller  klimatologisk  henseende  saadan  som 
tilfældet  f.  eks.  er  med  Ostrea  edulis.  Cardiiim  edide.  Tapes  pnl- 
lastra.  Scrohicularia  piperata,   Pholas  candida   og  Nassa  reliculata. 

Hverken  antallet  af  de  her  fremfundne  dyreformer  eller  kol 
lektivsamlingen  af  de  her  som  ledende,  fremhævede  karakterformer 
er  imidlertid  egnet  til  at  paakalde  nogen  i  særlig  grad  utpræget 
opmerksomhel,  kanske  med  undtagelse  af  østersens  forekomst  i 
en  saavidt  stor  høide,  saavidt  langt  inde  i  Trondhjemsfjordens 
bassin.  Noget  anderledes  stiller  imidlertid  forholdet  sig,  naar  vi, 
foruten  den  rent  faunistiske  analyse,  ogsaa  forsøker  at  anstille 
en  stratigrafisk. 

Det  viste  sig  nemlig,  at   man  tiltrods  for  de  forstyrrelser,  som 
kanalarbeidet    hadde    frembragt,    med   nogen   vanskelighet  kunde 
adskille,  ovenfra   nedad,  følgende  karakteristiske  afdelinger:  — 
Østersler 
Littorinal^anke 
Mijtilusler. 

Og  naar  vi  saa  videre  ser  den  mellemste  afdeling  vrimle  for 
uten  af  lAttorina  ogsaa  af  Polytropa,  saml  i  den  øverste  finder 
Ostrea  edulis  side  om  side  med  Cardium  edide  og  Nassa  reticulata, 
saa  har  vi  allerede  faat  et  litet  indblik  i  afsætningens  lovmæs 
sige  opbygning,  som  gjør  at  vi  med  desto  slørre  interesse  kan 
ta  fat  paa   ulredningen   af  de  geologiske  forhold  ved   samme. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  355 

Nu  er  det  vistnok  saa,  at  en  (lerhet  af  de  ovenfor  opregnede 
arter  ingenlunde  kan  betegnes  som  gode,  stratigrafiske  ledeforiner, 
dertil  har  de  en  for  vid  og  almindelig  utbredelse.  Det  tør  nok 
i  mange  tilfælde  være,  at  denne  stratigrafisk,  tilsynelatende  er  blit 
større,  end  den  i  virkelighelen  er,  netop  paa  grund  af  den  hiltil 
for  en  stor  del  gjengse  maate,  paa  hvilken  undersøkelsen  af 
skjælbanker  som  regel  foregaar,  nemlig  ved  at  betrakte  hver 
enkelt  af  disse  som  i  lid  sammenhørende  dannelser,  hvorved 
som  regel  faunisliske  selskaper  fra  vidt  forskjellige  tider  sam- 
menblandes. Men  det  maa  vistnok  indrømmes,  naar  vi  ser  hen 
til  de  her  opregnede  ariers  geografiske  utbredelse  i  nutiden,  at 
saa  længe,  vi  kun  fresier  blikkel  paa  den  nøkne  artsliste,  vil  det 
falde  vanskelig  al  utnylle  den  i  stratigrafisk  øiemed.  Heil  ander- 
ledes blir  det,  naar  vi  ulvider  vor  belraklning  til  at  omfatte  de 
forskjellige  variationer  af  arterne,  som  indgaar  i  de  her  under 
søkte,  flere  lusen  individer.  Og  endnu  paa  en  helt  anden  maate 
stiller  forholdet  sig,  naar  vi  opløser  den  hele  samling  i  de  natur 
lige  grupper,  hvoraf  den  beslaar,  med  andre  ord,  naar  vi  lar  ul 
de  forskjellige,  faunisliske  komplekser,  hvorved  disse  stiller  sig 
for  os  som  repræsentanter  for  forskjellige,  geologiske  afsnit,  der 
saa  sammenbindes  i  en  sluttet  kjede  af  de  mange  former,  der, 
under  sladig  variation  af  arien,  dog  ikke  indgaar  som  led  i 
noget  enkelt  kompleks,  men  slutter  sig  til  som  tidligere  imlvand- 
rede  former. 

En  liknende  fauna  som  ved  Xæ'svandskanalen  gjenfandles  og- 
saa  paa  flere  andre  sleder  i  skjæringer  langs  Heil — Sundebanen. 

Saaledes  fandtes  ved  Østborg,  pæl  5870,  i  en  høide  af  59,5  m. 
o.  h.  (II,  15S — 1<)1),  blandt  en  række  andre  former  ogsaa  føl- 
gende: Anoniia  stridlti  Hmocchi  af  samme  formlype,  som  vi  f.  eks. 
kjender  den  fra  KllersladskjæMingen  (Krisliania),  Littorina  oblii- 
sala  Lin.   n(ir.  lilloralis  m.  II. 

Ved  Vardalsbækken,  pæl  2455 — 2540  og  i  en  høide  af  50 — 
52  m.  o.  h.  II,  152  — 154),  fandtes  Ostrca  ('(liilis  Lin.  fonmi  ii/pica, 
Pt'clcii  opcrciiltiris  Lin  ,  Sdssft  rclinildtd  Lin.,  ibrulcn  en  hel  ra'kke 
andre  former. 

Og  ved   Nordre  Tandberg,   pæl  4590,  i  en   høide  af  5()  mob. 
Il,    157 — 15S},     fandtes,   foruten  en    række    andre    former,    ogsaa 
Lillorina  ohtnsata   Lin.    formå  lijpica  &.    luir.  Uttoidlis.    \<iss(i  rrli- 
cnldtd   Lin.   formd  lijjiicd   m.    11. 

Af   de    saaledes    erboldlc    fauiialisler    Uan    \i    nu    for  del    lier 
omhandlede   niveau   ulta,   livad  jeg  i  mine  forehesninger  ved  uni 
versilet    har    pleiet    al    kalde    el    faitnisfisly    hoiuplr.v.      Her   kan    \i 
f.   eks    la   folgende  former:   — 
Os  I  red  <'<liilis   Lin. 
Scrohicnldiid  pipcidlit   Bkll. 


356  V.  A.  øYEN  [1914 

Nassa  reticulata  Lin. 

Anoniia  striato  Urocchi. 
Delle  er  et  compleks,  karakteristisk  for  del  niveau,  som  jeg 
har  benævnt  Tapes-niveanel  (Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I,  Mathm. 
naturvid.  Kl.  1903.  No.  7).  YA  saadanl  complex  kan  niegel  ofte 
gi  anledning  til  al  indføre  substituerende  ledeformer,  det  vil  si,  al 
man  ved  at  gaa  frem  fra  egn  til  egn,  og  fra  slrøk  til  slrøk,  og 
følge  det  faunisliske  compleks  kan  indføre  lokale  ledeformer  der, 
hvor  hovedledeformene  mangler,  eller  lilsynelalende  mangler. 
For  vort  her  omhandlede  niveau  har  vi  f.  eks.  en  saadan  i  Cor 
l)ula  (jihlui  Olivi,  hvilken  form  jeg  f.  eks.  ikke  sjelden  anvendte 
i  undersøkelsen  af  Akersdalens  lerafsætninger,  allerede  før  Tapes- 
niveauets  grense  var  bestemt,  og  hvor  likeledes  Isocardia  cor  his . 
manglet;  ja,  den  har  senere  vist  sig  endog  bedre  end  Isocardia, 
der  ikke  synes  al  være  den  sikre  ledeform  for  her  omhandlede 
niveau,  som  ofte  tidligere  antal.  Blandt  andre  grunde  er  delte 
en  meget  viglig,  for  ikke  al  kunne  almindeliggjøre  den  af  Kaldhol 
foreslaaede  betegnelse  »isocardiasænkningen»  (Bergens  museums 
aarbok  1912,  Nr.  3,  pag.  86),  —  ja,  det  er  i  del  hele  lal  el  stort 
spørsmaal,  om  man  burde  bibeholde  >isocardia«  i  tilknytning 
til  nogen  straligrafisk  terminologi  i  vort  land,  da  denne  beleg 
nelse  sammenknytlel  med  afsætninger  af  forskjellig  pelrografisk 
karakler,  allerede  i  lange  tider  har  indtal  en  hævdbunden  plads 
i  del  nordvestlige  Europas  øvre  pliocæne  stratigrafi  (cfr.  Harmer: 
The  Pliocene  Mollusca  of  Great  Brilain,  P.  I,  1914,  pag.  5\ 
Ja  ikke  nok  hermed,  thi  les  sables  h  Isocardia  cor  L.»  finder 
man  omlall  paa  en  række  forskjellige  steder,  saaledes  f.  eks. 
»Annales  de  la  Société  Royale  Malacologique  de  Belgique»,  T.  XX, 
1885,  pag.  XL,  sammen  med  en  række  af  de  former,  der  ogsaa 
er  kjendl  fra  vore  afsætninger  med  Isocardia,  og  L.  c.  pag.  CXIX, 
hkesaa  L.  c.  T.  XVII,  1882,  pag.  CLIII,  og  T.  XIV,  1879,  pag. 
LXXII,  saml  henføres  til  den  pliocæne  afdeling  »diestien«  (L.  c. 
T.  XIX,  1884,  pag.  24 — 25)  eller  ogsaa  »l'élage  scaldisien  inférieur< 
(Broeck:  Note  sur  les  Leves  géologiques  de  MM.  van  Ertborn 
et  CoGELS,  1882,  pag.  21);  i  et  hvert  fald  synes  denne  afdelings 
straligrafiske  plads  at  være  temmelig  nøie  bestemt  (Cogels  & 
Broeck:  Observations  géologiques  failes  a  Anvers,  1881,  pag.  40 
&  PI.  IV,  fig.  I).  Harmer  henførte  sables  å  Isocardia  cor  til 
Casterlien  (Coralline  Crag  eller  Gedgravian),  den  nederste  del  af 
Neiver  Pliocene  (Jubilee  Volume  of  Ihe  Geologisis'  Association, 
Part  I,  19fJ]09,  pag.  90).  »Sables  gris  glauconiféres  a  Isocardia 
cor«  henføres  saaledes  ogsaa  til  den  saakaldle  etage  diestien  (pliocene 
inférieur)  (Legende  de  la  Carte  géologique  de  la  Belgique,  1896, 
pag.  5).  Men  af  en  liknende  grund,  som  for  Isocardia  s  vedkom 
mende,  er  del  heller  ikke  ret  tilstedelig  al  anvende  »Corbula«  som 


Nr.    6j  KVAKTÆR  STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  357 

betegnelse  for  noget  nyt  niveau,  idel  man  her  møler  det  samme, 
I  hi  »Sables  å  Corbula  (fibba,  var.  rotundata  (Corbiila  striata)»  har 
ogsaa  en  hævdet  plads  i  stratigrafien  som  tilhørende  étaye poederlien 
eller  plioccne  siipérieur  (Legende  de  la  Carte  géologique  de  la 
Helgique,  189(5,  pag.  5).  Og  ved  undersøkeiser  af  denne  art  maa 
man  desulen  være  opmerksom  paa  følgende  ullalelse  af  Jeffreys, 
der  med  hensyn  til  forekomsten  af  Isocardia  vor.  Lin  sier:  The 
Iry  or  very  young  of  this  well  known  species  occurred  living  at 
station  12,  1456  fms.,  and  at  station  16,  1785  fms.  In  this  stage 
of  growlh  il  has  a  wide  distribution  in  Ihe  North  Atlantic  — 
—  —  it  literally  swarms  in  Christianiafjord  The  Annals  and 
Magazine  of  Natural  History,  London,  Ser.  4,  Vol.  18,  187(5,  pag. 
493),  og  han  fortsætter:  The  fry  of  /.  cor.  was  described  by 
Professor  Edward  Forhks  as  KeUia  abi/ssicola.  by  Dr.  Pnii.ippi 
as  Vemis?  niUutris.  and  b}'  Professor  M.  Sars  as  Kclliclut  abijs- 
sicola«  (L.  c.  p^g.  494). 

Tapes-niveauets  forekomsl  ved  rrondhjem  og  i  Værdalen  er 
allerede  omtalt  i  det  foregaaende,  og  paa  begge  steder  i  meget 
nær  samme  høide.  Ved  Trondhjem  har  vi  saaledes  f.  eks.  for 
uten  Nardolerrassen,  70  m.  o.  h.  (,cfr.  foreliggende  afhandling, 
pag.  2t)G)  ogsaa  terrasser  ved  Singsakerbakken  70  m.  o.  h.  (II,  71^ 
og  ovenfor  Gløshaugen  (55—08  m.  o.  h.  (II,  7G).  Om  vi  igjen 
ser  hen  lil  vorl  protolyp  profil  fra  Gaua,  saa  møler  vi  igjen  vorl 
niveau  (57,4  m.  o.  h.  (I,  30),  allsaa  meget  nær  samme  høide.  Og 
vi  kan  sammenbinde  f.  eks.  med  terrasserne  ved  Horg  kirke 
70  m.  o.  h.  (I,  30)  og  ved  Flaa  kirke  nær  Ler  station  (53,2  m.  o.  b 
'I,  43).  Det  er  vistnok  rimeligst,  al  fossil-forekomsten  ved  Lang 
bækken  nær  Slav  12 — 14  m.  o.  h.,  med  terrassen  sligende  lil  ca. 
25  m.  o.  h.,  ogsaa  som  en  dy|)ere  vands  dannelse  (I,  79—85)  er 
al  henregne  til  dette  niveau,  endskjønl  det  nok  kan  viere,  al  den 
tildels  ogsaa  maa  henføres  lil  næste,  thi  det  er  karakteristisk,  al 
der  sammesteds  ogsaa  optræder  terrasser  19,4  m.  o.  h.  I,  S(*)i 
og  ca.  20  m.  o.  h.  (I,  87\  lydende  paa  afslutning  under  dette 
velkjendle   niveau. 

W    bar  andre  forekomster,   som  er  temmelig  blandet,  saaledes 
r.   eks.    ved    Vold    (II,    139),     hvor    der    foruten    det    arktiske  dyj) 
vandselement  ogsaa   forekommer  former,   der  lydei-  paa  liknende 
balhymelrisk   afsæ'lning    under   Pholas-iiirraiicls  lid,   som   allerede 
ovenfor   omtalt,   medens   paa   grund   af  enkelte   lopograliske  eien 
domnieligbeler    terrassen     selv     i     del     foregaaende    benforles    lil 
Mftclra-iuneaiiel.    uu'u    del    tor    nok    ha'ude,   al   en    ulslamningsal 
sætning    ogsaa     paa    delle     sted     bar    fortsat    under    foreliggende 
niveaus   lid.   Og  hvad   der  her  er  ullall   om   forholdene  ved  Vold. 
lurde    i    endnu    liøiere  grad,   sa'rlig   for   foreliggende   niveaus  ved 
kommende,    gjelde    om    (ijermsladlerrassen    \uvi\    lossilforekomsl 


358  p._A^  øYEN  [1914 

(II,  171).  Forholdene  ved  Vibækken  i  Snaasen  med  fossiler  24 
ni.  o.  h.  (II,  187)  lyder  paa  dypvandsafsætninger,  der  vistnok  har 
fortsal  i  dannelse  gjenneni  el  længere  lidsruni,  anlagelig  fra 
Pholds-nincaiiels  lid  lii  Tdpcs-nwi'anets  og  desulen,  som  Littorina 
ohlnsata  rar.  litloralis  anlyder,  endog  forlsal  ind  i  næ^sle.  Stu- 
berglerrassen,  62, o  m.  o.  h.  (II,  123),  der  med  sine  lavere  trin  til 
dels  i  det  foregaaende  er  opført  som  tilhørende  Mactr a-niveauet, 
maa  vistnok  med  del  øverste  betraktes  som  tilhørende  det  fore 
liggende  niveau.  Ved  Skalval  slation  stiger  terrasselandskapet, 
som  i  væsentlig  grad  tilhørende  Tapes-niveauet,  til  omkring  70 
m.  o.  h.  (II,   145).' 

Vi  gjenfinder  saaledes  i  det  Irondhjemske,  omkring  den  indre 
del  af  fjorden,  Tapes-niveauet,  saavel  faunistisk  som  topografisk 
bestemt,  i  en  høide  af  fra  67,.^  til  henimot  70  m.  o.  h.,  saavel 
paa  liere  steder  i  den  nordlige  del  som  langt  inde  i  Guldalens 
trange  dalføre  i  syd  —  ja  selv  i  den  mere  centrale  del  har  vi 
like  i  nærheten  af  den  ærverdige  stiftsstad  niveauet  repræsentert 
i  Nardoterrassen,  70  m.  o.  h.  Dette  er  en  verdi,  der  stemmer 
meget  godt  med  den,  jeg  i  min  afhandling  »Tapes  decussatus  hiN. 
og  Tapes-niveauets  geologiske  stilling«  (Christiania  Vid.-Selsk. 
Forh.  1905,  Nr.  4)  paaviste  som  Tapes-niveauets  øvre  grense  om 
kring  den  indre  del  af  Kristianiafjorden. 

Det  er  længe  nu,  siden  Erdmann  i  sit  »Bidrag  till  frågan  om 
Skånes  nivåforandringer«  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  I, 
1872 — 74,  pag.  93  tig.)  skrev  ianledning  Gåravallen  nær  Ystad, 
at  »efter  nedsankningen  åfven  hår  intrådt  en  uppgående  rorelse« 
(L.  c.  pag.  103).  Og  det  var  jo  omtrent  samtidig,  at  Gumælius 
beskrev  foruten  fersk  og  brakvandsfossiler  ogsaa  saltvandsfos 
siler,  nemlig  i  flere  >snåckbankar«,  250  f.  o.  h.,  fra  Angermanland 
med  former  som  Mytilus  edulis,  Tellina  Indtica,  Hydroina  ulvae. 
Littorina  rudis,  Neritina  fhwiatilis  (L.  c.  pag.  233 — 234),  hvorved 
allerede  var  git  en  antydning  om  tilsvarende  forhold  inden  andre 
dele  af  den  skandinaviske  halvø,  meddelelser,  som  senere  flere 
gange  er  forlleret  paa  andre  steder.  Idel  Hagg  gav  nogle  med 
deleiser  om  »del  postglaciala  klimatoptimet  vid  Sveriges  våst- 
kust«,  utlalle  han,  at  det  mycket  tvistas  om,  huru  lange  det 
varma  postglaciala  klimatet  råckl.  Som  bekant  gora  sig  två 
molsalla  åsikter  gållande  i  denna  fråga,  sårskildt  representerade 
af  Skf^nandeu  och  Gunnar  Andersson.  Den  forre  anser,  att 
det  varma  klimatet  råckl  ånda  in  i  den  subboreala  tiden  (brons 
aldern),  d.  v.  s.  tilis  landet  hojl  sig  nåstan  till  sin  nuvarande 
hojd.  Den  senare  dåremot  år  af  den  åsikten,  att  klimatoptimet 
intrådt  något  fore  Lillorina-sånkningens  maximum«  (Geol.  Forn. 
Forh.  Stockholm,  B.  32,  1910,  pag.  471).  Og  Hagg  fortsætter 
derpaa:   »såsom  exempel  på  sydliga  grundvallensmollusker,  som 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  359 

iiivandral  till  Boluislan  forsi  under  senare  delen  af  Lillorina- 
hojningen,  kan  namnas:  Pecteri  piisio,  Arca  telragona,  Venus 
fascidUi,  Dosinid  exolctd.  Liicinopsis  undata,  Scrohicularia  piperata, 
'lellina  crassa.  Psaininohia  vesperlina.  Något  afhroll  inoni  mel- 
lanliggande  nivaer  (innes  icke,  så  atl  bevis  saknas  for  el  kaUare 
klimal  vinder  Lilloiinaliojningen«  (L.  c.  pag.  472y  Fra  sine  egne 
undersøkeiser  synes  iniidlerlid  Hågg  at  fjerne  sig  og  kun  bygge 
paa  andres,  naar  han  forlsæller:  Brøgger  dåremot  tror  sig  ha 
funnit  bevis  for  en  klimalforsåniring  under  Lillorinahojningen. 
Denna  klimalforsåniring  saiiiinanslåller  han,  egendoniligl  nog, 
med  den  subboreala  liden,  hvilken  ju  Ivårlom  af  Skhnander 
uppfallas  såsom  en  varm  period.  Den  på  den  subboreala  jieri- 
oden  foljande  suballantiska  belecknar  dåremot  en  klimalforsåm- 
ring.  Då  denne  period  i  våsira  Sverige  infaller  forst  sedan  Ian- 
del  hojl  sig  nåra  nog  till  sin  nuvarande  niva,  så  år  del  ju  nalur- 
ligl,  all  man  i  ofver  hafsylaii  belågna  lager  ej  skall  ha  funnit 
några  spår  af  denna  klimalforsåniring«  (L.  c.  pag.  472).  I  den 
nordlige  del  af  Bohuslån  angir  Hagg  »Littorinagrånsen«  til  66,2 
m.  o.  h.  og  angir  forekomslen  af  Tapes  (kciissalus  paa  flere  steder 
nær  denne  gjennem  hele  Bohuslån  (Geol.  Forn.  Forli.  Slockholm, 
B.   :V2,   lyio!  pag.  47;'.;. 

Hermed  bør  man  saa  sammenholde,  hvad  Sahlsthom  oplyser 
i  »Våslergollands  slenåldersbebyggelse«  (akademisk  afhandling, 
Uppsala  liUo),  nemlig  al  i  nærhelen  af  Vånern  Lillorina-Tapes- 
havet'  gaar  op  lil  44  m.  o.  h.,  altsaa  Vånerns  luivaMende  niveau 
(cfr.   Hki.gi-:  Nelsons  anmeldelse.  Ymer  1915,   H.  2,  pag.  ISS). 

Endvidere  bøi-  vi  merke  os,  al  Hagg  omlaler  en  »poslglacial 
skalbank  ,  4,j  m.  o.  h.,  paa  vestre  Nøddø  ved  Slrømslad,  og 
anlar  slrandlinjen  ved  skjælbankens  dannelse  ca.  6  m.  o.  h.  Om 
denne  banke  sier  han:  Bland  annal  innehaller  den  i  stor  mångd 
Tapes  (leciissdlus,  en  sydlig  mussla,  som  nu  år  utdod  i  Sverige 
arien  lefvei'  jia  niyckel  grundt  vallen forekom- 
sten  af   Tapes  deciissaliis  pa   sa  lag  niva  bor  sårskildl   framhallas 

-  Br()GGi:h   framhaller  sårskildl,  all  franvaron    af  denna 

arl  i  de  lågre  Ta[)esbankarna  lyder  på  alt  klimatet  forsåmrals 
vid  dessas  bildning  ((ieol.  I'orn.  1^'orh.,  Slockholm,  B.  32,  11)10, 
pag.  472 — 473\  I  denne  forbindelse  bør  vi  ogsaa  merke  os,  al 
endnu  i  1*.)()G,  allsaa  omlrenl  samtidig  med,  at  jeg  paa  en  ganske 
bestemt  og,  som  jeg  anlar,  fyldestgjørende  maale  viste,  al  Pholas 
candida  represenlerer  el  helt  andel  og  langl  tidligere  niveau  end 
'Tapes  decnssd  I  lis  \(]hr\sl\MUA  \'i(i.  Selsk.  Forh.,  l'.»,'',()(>,  for  l'.>(»7, 
No.  2),  linder  vi  L.  von  l*()sr  fore  dem  begge  sammen  med 
Ostrea  edidis  som  karakterformer  for  den  postghu'iala  landsånk 
ningens  maximum      (ieol    i'orn.  I'orh.,  Slockholm,  B  2S,  pag.  27.')). 

Koi.Di.Mir  I.K:    MoNCuroN   sier:      No   |)osl  (llacial   clay  deposils 


;>()(>  P.   A.   ØYEN  [1914 

have  been  found  near  Bergen,  neither  Isocardia  cla}'  nor  Scrobi- 
cularia  clay,  and  il  is  nol  lo  be  supposed  Ihat  Ihey  ever  will  be 
found«  (The  Geology  of  Ihe  Bergen  Districl,  Norway,  1911,  pag. 
38).  Men  i  lilknytning  dertil  bør  vi  erindre,  at  den  store,  vakre 
form  af  Isucardia  vor,  som  vi  kjender  fra  flere  steder  i  det  trond 
hjemske,  f.  eks.  fra  Tangen  teglverk,  ogsaa  findes  i  Fairlie  Clay 
Beds  i  Skotland,  likesom  arten  ogsaa  ifølge  Thorburn  er  fundet 
ved  »Uddevalla  uti  lerlager  af  mudder  ur  hamnen«  og  ifølge 
Olbp:rs  i  »fucuslera  ved  Marielunds  teglverk  iC.  J.  A.  Thudén: 
Om  de  i  Bohusians  postpliocena  eller  glaciala  formal  ion  fore 
kommande  mollusker,   1866,  pag.  27). 

Om  vi  skulde  søke  at   erhverve    os    en    sandsynlig    tilnermel 
forestilling    om    Tapes-nweanels    gradientfald   inden   Trondhjems 
feltet,  fra  de  centrale  dele  over  mol  de  vestlige,  perifere,  saa  kunde 
vi,  da  iakttagelserne  i   denne   henseende    er    meget    mangelfulde, 
la   for  os  den  ovenfor  for  Mytiliis- niveauet  fundne  række:   — 

Trondhjem  Rissen  Ørlandet  Froan 

200  m.  o.  h.        160  m.  o.  h.        120  m.  o.  h.       40  m.  o.  h. 

og  sammenlikne  dermed,   nvad   Rekstad  fandt  i   Bindalen: 

Marin  grense  Tapes- niveauet 

130  m.  o.  h.  40  m.  o.  h. 

(Norges  geol.  unders,  aarbok,   1909,  V,  pag.  10,   13),  og  Helland 

angir  paa  Nordmøre:  — 

133,5  m.  o.  h.  39,0  m.  o.  h. 

(Norges  geol.  unders,  aarbok,  1908,  VI,  pag.  28),  samt  hvad  Kalh 
HOL  fandt  ved  sine  undersøkeiser  omkring  Tresfjorden:  — 

90—100  m.  o.  h.  20—20,7  m.  o.  h. 

(Kaldhol:  Jordbunden  i  Tresfjorden,   1915,  pag.  13,  26).    Vi  vil 

da  for  Ørlandets  vedkommende  faa  den   sandsynlige   række:   — 

120  m.  o.  h.  35  m.  o.  h. 

Stiller  vi  saa  op  en  række,  svarende  lil  den  ovenfor,  for  den 
mere  centrale  del  og  forskjellige  mere  eller  mindre  perifere  dele 
inden  vort  felt,  opstillede,  saa  faar  vi  for   Tapes-niveauet:  — 
70  m.  o.  h.,  52,5  m.  o.  h.,  35  m.  o.  h.,  O  m.  o.  h. 

Til  en  saadan  sammenstilling  bør  man  naturligvis  ikke  sætte 
store  fordringer,  hverken  til  sandsynlighetsgraden  af  nøiagtighet 
eller  kanske  endnu  mindre  til  dens  reelle  betydning.  Men  det 
kan  dog  ha  sin  interesse  for  en  mere  generel  oversikt.  Og  vi  vil 
ialfald  se,  at  den  vinder  ikke  saa  lite  i  interesse  ved  at  sammen 
stilles  med  de  efterfølgende  niveauer.  Ifølge  oven  angivne  række 
vilde  vi  altsaa  faa  Tapes-niveauets  plan  skjærende  den  nuværende 
havflate  omtrent  ved  Froan.  Nu  mangler  riktignok  iagttagelser 
over  dette  forhold  for  Froøernes  vedkommende,  og  naar  vi  kjen 
der  litt  til  havets  virkninger  paa  disse  utøer  og  læser  f.  eks.  om 
»Stormskaden   paa  Grip^  (Tidens  Tegn  1 95^15,  Nr.  337),  hvor  der 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  361 

berettes  som  eksempel  paa  sjøens  styrke,  at  den  tok  en  flere 
ton  tung  sten,  som  var  revet  løs  av  berget  og  flyttet  den  ind  paa 
land»,  saa  kan  vi  vistnok  ogsaa  nære  berettiget  tvil,  om  det  over- 
hodet  vil  lykkes  at  bestemme  den  marine  grænselinje  med  nogen 
større  grad  af  nøiagtighet  inden  et  for  havskvulpet  og  bølgernes 
brytende  makt  saa  utsat  omraade,  da  ødelæggende  al)rasion  og 
opskylning  i  saa  voldsom  og  utpræget  grad  vil  gjøre  sig  gjeldende. 

Det  har  dog  sin  store  interesse,  at  det  i  sommer  lykkedes  en 
af  mine  elever,  stud.  real.  Nordhagen  paa  el  par  steder  paa 
Froøerne  at  samle  endel  Molluskskaller,  der  har  vist  sig  at  være 
af  megen  betydning.  Nordhagen  har  forklaret  fundforholdene 
for  mig  og  git  mig  anledning  til  at  gjennemgaa  det  indsamlede 
fossilmateriale. 

Paa  Sanøvalen  laa  i  en  høide  af  ca.  en  halv  meler  over  havel 
spredte  eksemplarer  af: 

Anomia  patelliformis  Lin.  Solen  ensis  Lin. 

Cardiiim  ediile  Lin.  Mya  tnmcata  Lin. 

Astarte  compressa  Lin.  Mya  arenaria  Lin. 

Astarte  sulcata  da  Costa.  Saxicava  phoUidis  Lin. 

Venus  gallina  Lin.  Patella   vnUjata  Lin. 

Tapes  pallastra   Mont.  Gihhula  cineraria  Lin. 

Mactra  subtruncata  da  Costa.      lAinaiia  intermedia  Phil. 

Lucina  horealis  Lin.  Littorina  ohliisafa  Lin.  formå 

Macoma  haltica   Lin.  typica  S:  var.   lUloralis. 

Polylropa  la  pillus  ]as. 

Desuten  fandtes  skalrester  af  Balamus  crenrdus  Hiu  g.  Darw. 
og  Pomalocrrus  triqueter  Mokch.  Dette  er  saa  ledes  re.sler  af  en 
opskyllet  fauna,  der  vistnok  har  tilhørt  sledel  i  en  forholdsvis 
recent  tid.  Men  disse  rester  var  spredt  paa  overflaten  af  en  af- 
sætning af  ca.  en  halv  meters  mægtighel,  bestaaende  af  overmaate 
finl  skjælsmulder  med  enkelte  smaa  stene  og  av  dette  smuldcr 
utplukkedes  sikkert  bestembare  rester  af  følgende  arter: 

Pecten  islandicus  MCill.  Macoma  calcaria   Hhkmn. 

Mytilus  edulis  Lin,  Macoma  haltica  Lin. 

Cardium  edule  Lin.  Mya  truncata  Lin. 

Tapes  edulis  Chemn.  Solen  ensis  Lin. 

Tapes  pullastra   MoN'i'.  Sa.vicana  pholadis   I>IN. 

Dosinia  exoleta  Lin.  I*(della  nuUpda   Lin. 

Lucina  Iforealis  Lin,  Littorina  ohtusata   Lin,    luir. 

lilt()r(dis. 
lUiccinuin   uiuiiduni   Lin. 

Naar  vi  sammenlikner  denne  lisle  med  tilsvarende  fra  for 
skjellige  steder  paa  Ørlandel,  saa  ser  vi,  al  den,  i  analogi  med 
disse,   for  del   viesenllii'sle   maa   belrakles  som  angivelse  af  fossil 


362  p.  A.  øYEN  [1914 

resier,  der  er  oi)skyllel  under  en  forholdsvis  sen,  kvarlær  lid,  som 
vi  senere  skal  se,  rimeligvis  under  Triuia-nweaiwiH,  og  derfor  inde- 
holdende former,  saavel  lilhørende  delle  som  ogsaa  rimeligvis 
iblandede  former  fra  lidligere  lidsafsnil. 

Nu  er  del  imidlerlid  af  særlig  interesse,  al  umiddelbarl  under 
delle  slerkl  smuldrende  lag  kom  el  1 — 2  dm.  lykl  lag,  der  førte 
en  overordentlig  mængde  af  forskjellige  strandsnegle,  hvoriblandt 
bør  særlig  merkes  den  store  mængde  af 
lAflorina  liltorea  Lin. 
Lilloriiui  ubliisata  Lin.   uar.   lillordlis. 

Desulen  forekom  i  delle  lag:  — 

Pecten  opercularis  Lin.  MoniaciiUt  bidentata  Mont. 

Mytiliis  ediilis  Lin.  Macoina  haltica  Lin. 

Cardiiim  edule  Lin.  Macoma  fabula  Gronov. 

Cyprina  islandica  Lin.  Solen  ensis  Lin. 

Liicina  borealis  Lin.  Saxicaoa  pboladis  Lin. 

Tapes  pullaslra  Mont.  Gibbula  cineraria  Lin. 
Scrobicularid  piperata  Bell.      Pohjtropa  lapilliis  Lin. 

Desulen  fandtes  skalresler  af  Kchinus  esculentus  Lin. 

Del  er  derfor  meget  sandsynlig,  at    man  i  dette   lag   har   for 
sig  en  virkelig  littoraldannelse,  eller  ialfald  en  afleiring  afsal  paa 
forholdsvis  grundt  vand,  altsaa  i  nærhelen  af  en  lidligere  strand 
linje.     Sammenholder  vi  den  faunistiske  bestand  med  de  strali 
grafiske  forhold  og  den  ovenfor  ulviklede,  sandsynlige  beliggenhel 
af  Tapes-niveauets  slrandlinje,   saa   ser  vi   for  os  en  saavidl  nogen 
lunde  med   hensyn  til  de  enkelte  leds  stilling  overensstemmende 
række,  at  der  ikke  synes  al  kunne  være  saa  serdeles  stort  rum 
for  tvil  med  hensyn  til  afsætningens  virkelige  plads.  Og  dermed 
har  del  vistnok  ogsaa  lykkedes  al  føie  en  ny  sten  til   den    byg- 
gende forklaring  af  Tapes-iiiveaiiets  mange  eiendommelige  forhold. 

Naar  Nordmann  efter  Brogger  anfører,  al  østersbankerne 
skulde  danne  et  mellemled  eller  overgangsled  mellem  »senglaciale 
myabanker  og  tapeslidens  aflejringer«,  men  tilføier:  »her  i  Dan 
mark  kende  vi  intet  tilsvarende«  (Medd.  Dansk  geol.  forening, 
IX,  1903,  pag.  55\  saa  har  nu  den  foregaaende  utvikling  lært 
os,  al  i  saa  henseende  er  forholdene  omkring  Kristianiafjorden 
ens  med  forholdene  i  Danmark,  og  anderledes  er  de  heller  ikke 
i  det  Irondhjemske,  tiltrods  for,  at  Tapes  decussatus  selv  endnu 
ikke  er  fremfundet  inden  dette  omraade.  Men  afsætningerne  er 
de  samme  her  som  inden  vort  lands  sydøstlige  del.  og  de  stra- 
ligraliske  forhold  likesaa,  kun  viser  del  sig  altsaa,  al  i  vort  land 
afdelinger  som  Pholas-niveauet  og  Mactra-niveaiiet  er  fremfundne, 
hvortil  for  øieblikket  endnu  intet  helt  tilsvarende  haves  fra  Dan 
mark,   hvor  imidlertid   vistnok  med  sikkerhet  ekvivalente  forhold 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  868 

vil  kunne  paavises.  Allerede  af  det  her  anførte  turde  fremgaa 
det  ukorrekte  i  følgende  anførsel:  »det  svensk  danske  system, 
som  omkring  3  900  blev  indført  hos  os  ved  P.  Øyen  og  W.  C. 
Brøgger«  (Norsk  geol.  tidsskrift,  B.  3,  1915,  Mindre  meddelelser, 
pag.  49),  idet  jeg  aldrig  har  været  med  paa  at  indføre  noget 
saadant  system.  Heller  ikke  er  det  helt  korrekt,  naar  (^holnoky 
i  sit  referat  af  »Die  Veriinderungen  des  Klimas  seit  dem  Maxi 
mum  der  letzten  Eiszeit«  (Petermanns  Geogr.  Mitteil.  Aprilheft. 
1912,  pag.  196)  sier:  »P.  A.  Øven  sucht  das  Klimaoptimum  auf 
(irund  der  Ablagerungen  am  Meeresufer  entlang  in  der  Tapes- 
schicht,  als  sich  der  neolithische  Mensch  schon  ansiedelle  ;  thi 
ved  hin  anledning  ullalte  jeg  netop:  The  neo-Boreal  period  Ihat 
corresponds  to  the  7'/7/^/a-stage.  The  neo-Boreal  has  certainly 
been  a  dry  and  warm  period.  The  warm  period  corresponding 
lo  the  7'«/;e.s-slage,  however,  has  certainly  been  characterized  by 
a  humid,  allanlic  climate,  e.  g.  characterized  by  a  relatively  slight 
amplitude  as  lo  annual  temperature«  (Die  Veriinderungen  des 
Klimas  seit  dem  Maximum  der  letzten  Eiszeit,  Stockholm  1910, 
pag.  842\  Mere  tydelig  tror  jeg  knapt,  jeg  kunde  ullrykke  for- 
holdet mellem  de  lo  nævnte  niveauers  eller  tidsafsnits  klimatiske 
forhold  eller  karakteristiske  eiendommeligheter.  Dette  er  da  og- 
saa  ganske  korrekt  referert  af  Schreiber:  Moore  Salzburgs« 
(Ubersichl  II,  Beziehungen  der  fc^iszeiten  zur  Moorbildung  in 
Europal  Sammesteds  parallelliserer  imidlertid  Schreiher  det 
af  mig  opstillede  Ostrea-nii'edu  med  det  alpine  Dminsladinm,  like- 
som  del  af  mig  ()|)slillede  rdpcs-iuiwdii  med  del  alj)ine  (ischiiitz- 
stddiiiin.  Dette  strider  saaledes  imol  den  af  mig  i  foreliggende 
afhandling  ovenfor  (pag.  239)  gjorte  korrelation,  der  forovrig 
var  noget  reservert.  Imidlertid  har  Schulz  gil  en  fremstilling, 
som  i  denne  forbindelse  er  af  l)elydelig  interesse.  August  Schulz 
skrev  nemlig  en  afhandling  om  Die  W'^andlungen  des  Klimas, 
der  I'^loia,  der  l'^auna  und  der  Bevolkerung  der  Alpen  und  ihrer 
l'mgebung  vom  Beginne  der  letzten  Eiszeit  bis  zur  jiingeren 
Steinzeil  (1904),  hvori  han  ved  sine  studier  over  den  nuværende 
fanerogamllora  kom  til  resultater,  welche  wesenllich  von  denen 
Penck's  abweichen«  (L.  c.  pag.  4'.  Og  videre  fortsa'tter  han: 
es  kann  wohl  keinem  Zweifel  unterliegen,  dass  das  (ischnitz 
stadium  der  Alpengletscher  dem  l^^nde  des  Vorslosses  der  letzteren 
vviilirend  meiner  erslen  kiihlen  Periode,  das  Daunstadium  der 
Alpengletscher  dem  ivnde  des  Vorstosses  derselben  wahrend 
meiner  zweiten    kiihlen    Periode  entspricht    —   -  wenn    nun 

aber  die  beiden  Stadien  Pi:n(:k  s  den  linden  der  (lietschervor 
stosse  wahrend  der  beiden  kiihlen  Perioden  entsj)rechen,  so  kon 
nen  sie  nichi  neue  Vorstosse  der  sich  von  denjenigen  (jirenzen, 
welche   sie  am   Ausgange  der  Zeil   des   Biihlsladiums  besass,    zu 


864  p.  A.  øYEN  [1914 

riickziehenden  Alpen vergletscherung  beendet  hal)en,  sondern  sie 
mussen  die  Voislosse  der  Verglelscherung  selbsliindiger  Ver 
gletscherungsperioden  der  Alpen  beendet  haben.  Denn  es  ging 
der  ersten  kiiblen  Periode  die  ersle  lieisse  Periode,  der  zweiten 
kiihlen  Periode  die  zweite  heisse  Periode  voraus,  und  sowohl 
wjihrend  des  trockensten  Abschnittes  der  ersten  heissen  Periode 
als  auch  wåhrend  des  ents})rechenden  Abschnittes  der  zweiten 
heissen  Periode,  wiihrend  welcher  Zeitabschnitte,  wie  vorhin 
gesagt  wurde,  in  Mitleleuropa  ein  bedeutend  trockneres  Sommer 
und  Winterklima  und  ein  viel  heisseres  Sommerklima  geherrscht 
haben  muss  als  gegenwiirtig,  muss  die  Vergletscherung  der  Alpen 
wesentlich  geringer  gewesen  sein  als  in  der  Gegenwart«  (L.  c. 
pag.  5 — 6).  Vi  skal  ikke  følge  denne  forfatter  i  hans  utvikling 
af  Die  Wanderungen  der  Phanerogamen  im  Saalebezirke  seit 
dem  Ausgange  der  letzlen  kallen  Periode  (Mitteil.  Ver.  fiir  F^rd 
kunde,  Halle,  1902,  pag.  14  flg.),  men  det  har  dog  sin  interesse 
at  erfare,  al  der  grosste  Teil  der  gegenwartig  im  Saalebezirke 
vorkommenden  Phanerogamen  Arten  hat  sich  in  diesem  ersl 
wåhrend  der  seit  dem  Ausgange  der  letzten  der  kaiten  Perioden 
der  Quartårzeit  verllossenen  Zeit  fest  angesiedelt.  Wåhrend  dieser 
haben  sich  ausserdem  dem  herrschenden  Klima  angepasste  In 
dividuengruppen  oder  sogar  selbslåndige  F'ormen  zahlreicher 
derjenigen  Arten,  welche  bereits  wåhrend  der  kaiten  Periode  in 
den  Bezirk  eingewanderi  waren  und  sich  in  diesem  seitdem 
dauernd  erhalten  haben,  fest  in  ihm  angesiedelt«  (L.  c.  pag.  14 
— 15).  Og  videre:  Nur  ein  recht  kleiner  Teil  der  Einwanderer 
der  kaiten  Periode  hat  nach  dem  Ausgange  dieser  Periode  im 
Bezirke  keine  bedeutendere  Anderung  seiner  urspriinglichen  An 
passung  erfahren  und  keine  grosseren  Wanderungen  ausgefiihrt^ 
(L.  c.   pag.   16\ 

Sammenstiller   vi   nu    resultalerne  af  de  af  Schulz  og  mig  an 
stillede  undersøkeiser,   saa   faar  vi   følgende  oversikl: 
ØYEN:  Schulz: 

Portlaiulia-niiH'oii.  Biihl-sladium. 

LiltoriiKi-niiu'dii.  Erste  heisse   Periode. 

Pholas-nivcdii.  Erste  kiihle   Periode. 

Mactra-nivean.  Zweite  heisse  Periode. 

Tapes-niveau.  Zweite  kiihle  Periode. 

Men  naar  vi  saa  erindrer,  at  Schulz  som  ovenfor  angit  sam 
menslillede  sin  >Ersle  kiihle  Periode*  med  Gschnitz-stadiet  og  sin 
»Zweite  kiihle  Periode  med  Daunstndiet,  saa  ser  man,  hvorledes 
korrelationen  paa  den  mest  utvungne  maale  falder  sammen  med 
den  af  mig  i  det  foregaaende  givne.  Og  samtidig  bringes  to  ut 
prægel  tørre  og  relativt  varme  perioder  i  vort  lands  kvartære 
utviklingshislorie   i   lovmæssig   korrelation   til   lo  alpine  tidsafsnit 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFKLTKT  B65 

af  ulpiægel  varm  karaklei-.  Men  samtidig  har  del  ogsaa  sin 
store  interesse  al  se,  hvad  Schulz  som  ovenfoi-  anført  har  meddelt 
om  forholdene  efter  sidste  knldeperiode,  hvorved  vi  faar  en  naturlig 
tilknytning    til    utviklingen    i    vort  land  efter    Tdpes-niveaiiets  lid. 

Fhuh  &  ScHHOTKK  heliandlede  ogsaa  den  postglaciale  vegeta 
tionshislorie  (Die  Moore  der  Schweiz,   1(')()4),  og  del  er  for  os  af 
stor  betydning  for  sammenstillingens  skyld,  at  her  Uznach-kullene 
som  intersladiale  blir  heniegnet  til  Achenschwankung  (L.  c.  pag. 
846  flg).    Endvidere  er  del  af  interesse  at  erfare,    >dass  die  Dryas 
flora  aus  der  Zeil  des  definitiven  Riickzugs  der  Gletscher  stammt», 
og  at  »in  den  Tonen  ein  ganz  allmahliches  Ausklingen  der  Dryas- 
flora  und  ein  Ubergang  zur  Baum vegetation  zu   beobachten  ist' 
(L.    c.    pag.    353).     Efter  disse    momenter  for  en  sammenlikning 
med  vore  forhold  er  følgende  af  ikke  liten  interesse,  thi  efter  al 
ha  omtalt  Blytts  og  Sernandeks  arbeider  sier  Fruh  &  Schroter 
ganske  likelil:     Bei   unsern   Mooren   konnten  wir  nirgends  einen 
solchen   Wechsel  von   Moosschichten  und  Stubbenschichten  kon 
statieren      (Die  Moore  der  Schweiz,   1904,  pag.   381),  men  de  til 
føier  videre  efter  at  ha  omtalt  de  vekslende  indvandringsforhold 
i    Nordeuropas    planteverden:      in  unserem  kleinern  und  gleich 
mjissigen  Gebiet  ist  die  postglaciale  Hlinwanderung  gleichmåssiger 
vor  sich  gegangen     (L.  c.  pag.  384). 

Sernander  forsøkle  ogsaa  i  sin  tid  at  levere  et  »Bidrag  till 
den  viist  skandinaviska  vegetationens  historia  i  relation  till  nivå 
foriindringarna«  (Geol.  Forn.  P\)rh.,  Stockholm  (li)02),  B.  24, 
pag.  125  flg.  &  415  tig.),  som  i  nærværende  forl)indelse  ogsaa  har 
en  mere  umiddelbar  interesse  for  os,  idet  denne  forsker  her 
nævner,  at  f.  eks.  granen  synes  at  være  temmelig  gammel  i  vestre 
.lemtland,  og  tillike  opkaster  det  spørgsmaal:  »vid  hvilken  tid- 
punkl  kom  den  ofver  fjallj)assen  in  i  Trøndalagen  o.s.v.?<^  (L. 
c.  pag.  131).  Sernanoer  omhandlede  ogsaa  forholdene  ved  Vær- 
dalsskredel  og  kom  til  del  resultat  med  hensyn  til  det  af  Ham 
BERG  beskrevne  profil,  at  »florans  beskaffenhet  talar  således  for, 
al  denna  lera  kommit  pa  sin  plats  vid  en  tidpunkt  mellan  den 
[)()slglaciala  klimairorballringen  och  nutiden  —  —  —  våxtlem- 
ningar.  Dessa  ha  Iroligen  inknådats  fran  den  vegetation,  ofver 
hvilken   skredet  gick  fram  —   —  fyndet  talar  salunda  i  nagon 

liten  man  for  att  skredet  egt  rum  i  atlantisk  tid«  (L.  c.  pag. 
453 — 454).  Sernander  synes  dog  ikke  ved  denne  anledning  al 
naa  frem  til  nogen  generel  helhclsopfalning  med  hensyn  til  det 
i  overskriften  stillede  sj)ørgsmaal  og  dels  besvarelse.  Hi.KsrAn 
behandlede  Skoggrænsens  og  sneliniens  storre  hoide  tidligere  i 
det  sydlige  Norge«  (Norges  geol.  unders.,  aarbog  li)0.>,  No.  5) 
og  fandt  for  furugrensens  vedkommende  i  del  sydlige  Norge  en 
sænkning    mol    nutiden    |)aa    :'.5i»      K»<i    m.,    med    en    tilsvarende 


366  p.  A.  ^EN  [1914 

aftagen  i  aarels  middellemperatur  paa  2,:'^— 2,4"  C.  (L.  c.  pag.  8), 
og  videre  fandt  han,  al  »snelinien  i  vort  land  maa  allsaa  være 
sunket  med  samme  høide  som  furegrænsen«  (L.  c.  pag.  10), 
hvilkel  efter  Hkkstads  mening  maatte  medføre,  at  »vore  tre  store 
bræer  i  den  s^'dlige  del  af  landet  maatle  være  ganske  borte  under 
den  milde  periode,  som  den  høie  furegrænse  angiver«  (L.  c.  pag. 
12).  I  tilsynelatende  samklang  med  den  her  utviklede  anskuelse 
staar  ogsaa  den  af  Hol.mbok  i  Naturen«  1908  givne,  interessante 
meddelelse  om  et  stykke  torv.  som  var  fundet  af  føreren  (3le 
Gahex  Hylende  i  et  brævand  i  Leirbolnen,  paa  sydøstsiden  af 
Hardangerjøkelen  og  af  Klaus  Hanssen  medbragt  til  Bergens 
museum.  koLMBOE  antok  det  nærmest  skrivende  sig  fra  »lapes- 
httorinalid«  (L.  c.  pag.  251—252). 

Efter  allerede  at  ha  optal  mine  betegnelser  for  Littorina-niveauet 
og  Pholas-niveaiiet  (Helland:  Norges  land  og  folk,  XVII,  Nordre 
Trondhjems  amt,  del  I,  1909,  pag.  87)  optog  Helland  ogsaa  min 
betegnelse  Tapes-nweaiiet  (L.  c.  pag.  88),  likesom  ogsaa  ved  samme 
anledning  min  betegnelse  for  det  følgende  niveau,  Trivia-nweauel. 
Selv  Bjohlykke  optog  for  dette  niveau  min  betegnelse  tapes- 
niveauet,  likesom  ogsaa  den  af  mig  for  dette  niveau  angivne  be- 
grensning, saavel  opad  som  nedad  (Lærebok  i  Geologi,  1910, 
pag.  220),  i  molsætning  lil  de  tidligere  noget  dubiøse  angivelser 
saavel  for  nomenklatur  som  høidebeliggenhel  (De  Geer:  Skan 
dinaviens  nivåforiindringar  under  qvartarperioden,  1890,  pag. 
58—59). 

Beviset  for,  at  betydelige  dele  af  vort  land,  saavel  søndenfjelds 
som  vestentjelds  og  nordenfjelds  har  vært  utsal  for  en  positiv 
forskyvning  af  strandlinjen  under  her  omhandlede  tidsrum,  har 
i  sin  almindelighet  vært  anseel  som  fyldestgjørende,  endskjønt 
der  har  vært  tildels  slørre  uoverenslemmelse  med  hensyn  til  op 
fatningen  af  amplitudens  størrelse  i  denne  bevægelse.  Ganske 
nylig  har  imidlertid  bestyreren  af  Norges  geologiske  undersøkelse 
ofTenlliggjort  en  afhandling  (Reusch:  Den  formodede  Liltorina- 
sænkning  i  Norge  —  Norges  geol.  unders,  aarbok  1915,  IV\  der 
i  og  for  sig  ikke  vilde  ha  git  anledning  til  nogen  bemerkning, 
hvis  den  ikke  var  olYentliggjorl  i  en  for  vort  lands  geologi  saavidt 
aulorilaliv  publikation.  Da  forskjellige  forskeres  behandling  af 
inversionsfænomenel  faar  her  anledning  lil  al  passere  revue;  med 
hvor  stor  ret  kritikken  har  vært  overbevisende  faar  bli  hver 
enkelts  sak  al  besvare.  Men  naar  forfatteren  i  anledning  min 
angivelse  fra  Tjørve  paa  Lister  (F.  A.  Øven:  Tapes  decussatiis 
Lin.  og  Tapes-niimiucts  geologiske  stilling,  Christiania  1905,  pag. 
11 — 12)  sier  om  den  af  skjælbanken  bedækkede  lorvmasse: 
»maaske  var  denne  oprindelig  gylje  paa  bunden  af  et  ljern» 
(Norges  geol.  unders,  aarbok  1915,  IV,  pag.  14),  saa  maa  det  være 


Nr.    6j  KVAIITÆR-STUDIKR    I    THONDHJEMSFELTET  367 

mig   lillalt   al  spøire,    hvorledes   el    »Ijern«    med   »gjenvoksning« 
kommer    istand    ulen  j)aa  tørt  land,  eller  med  andre  ord,  supra 
marint;     men  har  landet  været  tørlagt,    maa  en  positiv  forskyv 
ning  af  strandlinjen   ha  fnndet  sted,   før  den   regulære   afsætning 
af  den  fossilførende  banke  kunde  komme  istand. 

Omtalen  af  mit  fund  i  Mærradalen  er  af  den  art  (L.  c.  pag. 
15 — 16),  at  man  igrunden  ikke  behøver  at  svare  derpaa,  thi  det 
fremgaar  ikke,  at  Reusch  ved  gravninger  eller  indsamling  af 
fossiler  er  koinmel  til  et  andet  resultat,  og  de  gjorte  bemerk 
ninger  er  af  en  altfor  almindelig  karakter  til  at  kunne  gi  an- 
ledning til  nogen  diskussion;  i  ethvert  fald  kan  like  over  for 
Reusch's  ullalelse  sæltes  Brøggers:  »spørgsmålet  er  nu  at 
betragte  som  afgjort  ved  et  heldigt  fund  af  amanuensis  P.  A. 
ØYEN '  (L.  c.  No.  41,  190."),  pag.  97).  Reusch's  alTeiende  be 
merkninger  om  min  beskrivelse  af  forholdene  ved  Bakke  bruk 
(L.  c.  aarbok  1915,  IV,  pag.  17)  er  heller  ikke  af  den  slags,  som 
hører  hjemme  i  en  videnskapelig  diskussion. 

En  ting  er  imidlertid  paafaldende  i  disse  Reusch's  bemerk 
ninger,  og  del  er,  at  det  ikke  en  gang  antydes,  at  han  selv,  kun 
nogle  faa  aar  i  forveien,  skrev  fra  Kvilingsø:  Landets  stigning 
har  været  afbrudt  af  en  liden  sænkning,  litlorinasænkningen 
(Naturen,  19U7,  pag.  H7U).  Del  dubiøse  i  disse  to  fremstillinger 
af  en  og  samme  forfaller  stilles  for  den  utenforstaaende  tilskuer 
mot  en  høisl   merkverdig  bakgrund. 


Trivia-niveauet. 

Den  slore  jernbaneskjæring  nær  Slenkjær,  som  i  sin  lid 
frembød  saa  meget  af  interesse  i  kvarlærgeologisk  henseende, 
lik  jeg  desværre  ikke  anledning  til  al  besøke.  Da  jeg  imidlertid, 
saavel  før  som  efter  gjennemskjæringen,  har  aflagt  gjenlagne 
besøk  paa  stedet,  har  jeg  ialfald  derved  skaffet  mig  endel  sam 
menlikningsnialeriale  for  bedre  al  kunne  ulnylte  del  af  forskjel 
lige,   andre   forskere   indsamlede  delaihnaleriale. 

HoKi.'s  i.Arch.  for  xMalhm.  og  Naturvid.,  B.  '2S,  Nr.  9,  pag.  50 
lig.)  og  NoRn(;AAKD's  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1907,  Nr. 
7,  i)ag.  4 — 14)  beskrivelser  leverer  værdifulde  bidrag  til  en  for- 
slaaelse  af  Slenkj;erin<)r;enens  bygning  og  dannelse  og  lil  en 
forslaaelse  af  de  forandringer,  som  senere  gjennem  tidernes  lop 
har  fundet  sled  inden  denne  egn.  Desulen  hai-  del  vieret  al 
stor  interesse  for  mig,  al  jeg  har  hal  anledning  lil  i  sin  helhet 
at  gjennemgaa  del  af  IIoei.  herfra  indsamlede  fossilmaleriale. 
,leg  Iror  paa   denne   inaale  al   ha   erhvervet   mig   el    noksaa    godl 


868  p.  A.  øYEN  [1914 

indblik  i  de  slraligrafiske  og  faunistiske  forhold,  saadan  som  de 
kom  lilsyne  i  denne  interessante  skjæring. 

Undersøker  vi   Hokl's  faunaliste  fra  Stenkjærmorænen  noget 
nærmere,    gjenfinder    vi     i    denne    netop   det  samme  faunistiske 
komplex    (Arch.  for  Mathm.    og  Naturvid.,  B.   28,   Nr.  9,  pag.  56 
— 59),  som  jeg  har  beskrevet  fra  Svelvikbanken: 
Lima  loscombi  Sowb. 
Coniilus  millecjranus  Phil. 
Trivia  europaea  Mont. 
(P.  A.  ØVKN:     Trivia-niveauet  ved  Svelvik«  — Arch.  for  Mathm. 
og  Naturvid.,     H.    XXX,     Nr.   2).      Hoel    antar    at    kunne    sætte 
strandlinjen    for   denne    banke    ved  Stenkjærmorænen  til  mindst 
30—35  n).  o.   h.    (Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.,  B.  28,  Nr.  9, 
pag.    59),    og    NoRDGAARD  autar  samme  grense  sat  til  ca.  30  m. 
o.  h.  (Det  kgl.   norske  Vid.  Selsk.  Skr.  trondhjem,   1907,  Nr.  7, 
pag.  16,  19).   Det  er  naturligvis  vanskelig  for  mig  at  uttale  noget 
ganske  bestemt  om  strandlinjens  beliggenhet  netop  i  forhold  til 
selve  Stenkjærmoræneskjælbanken,  men  jeg  skulde  dog  ville  være 
tilbøielig  til  at  forøke   Hoels  værdier  litt,  hvilket  han  ogsaa  selv 
synes  at  ha  hat  en  følelse  av. 

Og  jeg  skal  i  denne  forbindelse  henlede  opmerksomheten 
paa  en  banke,  som  jeg  allerede  ved  en  tidligere  anledning  (P. 
A.  ØYEN:  Tapes  niveauet  paa  Jæderen,  1903,  pag.  74)  har  om 
talt,  nemlig  ved  Egges  skole.  Der  forekom  nemlig  her  en  fin, 
brunsort,  noget  graaagtig  sand,  eller  et  materiale  af  mudderagtig 
karakter,  med  talrike  brudstykker  af  Cardiiim  ediile  og  enkelte 
brudstykker  af  Mytiliis  edulis.  Ifølge  sin  hele  karakter  gir  den 
indtryk  af  en  meget  formuldet  skjælbanke  af  petrografisk  lik- 
nende  art  som  dele  af  skjælbanken  ved  Kaddeland  (Christiania 
Vid. -Selsk.  Forh.  1909,  Nr.  8),  eller  den  faar  paa  sine  steder  en 
mistænkelig  likhet  med  enkelte  af  de  jæderske  skaldynger,  som 
f.  eks.  ved  Sømme,  hvortil  da  ogsaa  bidrar,  at  i  enkelte  partier 
af  banken  kun  de  to  nævnte  arter  synes  at  beherske  pladsen ; 
iblandet  findes  dog  endel  smaasten,  og  følgende  arter  utplukke 
des:  Mytilus  edulis  Lin.,  Cardium  edule  Lin.,  Macoma  baltica  Lin. 
og  Littorina  littorea  Lin.  Selve  fossilfindestedet  bestemtes  til 
43,1  m.  o.  h.  Men  herfra  hadde  man  en  ganske  svakt  stigende 
terrasse,  temmelig  vid  over  mot  Kvam  og  bestaaende  af  nær 
horizontale,  rikt  vekslende  lag  af  grus  og  grov  sand;  denne  ter 
rasses  strandlinje  maaltes  til  45, s  m.  o.  h.  Saavidt  som  aneroid- 
maalingens  nøiagtighet  tilsteder,  kan  dette  betragtes  som  Trivia- 
nivenuets  grenselinje  inden  denne  egn. 

Ved  Stenkjær  hæver  sig  i  bakgrunden  den  vakre  Stenkjær- 
moræne,  og  i  den  ytre  kant  af  denne,  i  den  saakaldte  Nybyen, 
hadde  jeg  19 '^7^  12  anledning   til    at   undersøke   de    snit,  som  var 


Nr.    6]  KVAKTÆR-STLIDIKH    I    TRONDH  JEMSFKLTET  369 

aapnet  i  et  større,  men  desværre  temmelig  gjenraset  grustak.  I 
vekslende,  svakt  mot  nordvest  faldende  lag  stod  her  blaagraat, 
lerblandet  grus  og  sand  samt  ler,  en  rikt  fossill'ørende  afsætning. 
Der  fandtes  her  følgende  former:  — 

Anomia  epiiippiiim  Lin. 

Anomia  aciileata  Lin. 

Peclen  tig r  in  ns  Mull. 

lAma  loscombi  Sowb.  var  ikke  ganske  .sjelden  af  længde  ca. 
20  mm.  og  tilhørende  samme  formtype,  som  den  jeg  tidligere  har 
besktevet  fra  Dyveskogen  ved  Svelvik  som  tilhørende  Trivia- 
niveanet  (P.  A.  Øven:  Trivia  niveauet  ved  Svelvik  —  Arch.  for 
Mathm.  og  Naturvid.,   B.   oO,   Nr.   2,  pag.  4). 

Nucula  nnclens  Lin. 

Mytilus  ednlis  Lin. 

Mytilns  inodiolns  Lin. 

Nicanid  luuiksii  Leach.  fovma  tijpicn  og  nnr.  slriata  G.  O.  Sars. 

Timoclen  ovata  Penn. 

Ahra  longicallis  Se.   nar. 

Macoma  calcaria  Chemn. 

Kellia  snburhicnhiris  Mont.   L.  =  5   mm. 

Thracin  villosinscnla   Macg. 

Thracia  Iruncaln  Brown  formå  typica,  omtrent  svarende  til 
recente  eksemplarer  fra  Tromsø. 

Pnnoped  norveyica  Spengl.      Sjelden  og  Ilten. 

Sdxiiavn  pholadis  Lin.  jnv.  &  formå  lypica. 

Placophora  sf). 

Tectura  viryinea  Mule.,  formå  typica,  af  den  arktiske  varietet 
og  var.  rulH'lla  Fabr. 

Scntcllina  fniua  Muel. 

Kmaryinnla  /issnra  Lin. 

Gildndd  cincraria  Lin.,  tildels  noget  /t//;jjV/a-liknende. 

Capnlns  hnnyaricns  Lin. 

Lnnalia  intermcdia  Pihl. 

Nalica  clausa  Brod.  &  Sowb. 

Littoriiui  litlorcd   Lin.  formå  typico  &  jni>. 

Liltorina  otdnsdtd  Lin.   vor.   lillordlis. 

Ldcnnd  divdricata  Fabr.     Almindelig. 

Polylropa  lopillns  Lin. 

Nassa  incrassata  Strom. 

Ihiciinnm  nndrdnm  Lin.  forekom  i  lalrike  former  og  forskjellige 
varieteter,  der  i  meget  miiulei'  om  de  fra  Aamdalsstrand  beskrevne 
(P.  A.  ØVEN:  Det  sydlige  Norges  »boreale»  strandlinje — Kristiania 
Vid.-Selsk.  Forh.  1906,  No.  1,  pag.  14)  saavel  i  form  som  størrelse; 
liknende  er  ogsaa  gjenfundet  nær  Snaasen  kirke. 

24 


370  F.   A.   ØYEN  [1914 

Af  andre  dyreformer  fandtes  følgende: 

Stroiujyloccnlrntiis  (h-oebachicnsis  Miii.L. 

Kc  hin  lis   csciilenliis  Lin. 

Pomatocenis  triqneter  Mørch  (iels  i  fri  klynger  og  dels  fasl- 
voksel  paa  skjæl,  f  eks.  Mijtiliis  inodioliis  og  Tectura  nirginea 
samt  paa  sten. 

ndldinis  porcdius  da   C^osta,  Dahw. 

Denne  fossilførende  forekomst  gik  i  5 — 6  m.  høit  snit  op  til 
19  m.  o.  h.,  og  nogen  typisk  strandterrasse  med  tilsvarende  strand- 
linjeutformning  lot  sig  ikke  opdrive  i  umiddelbar  tilslutning  til 
selve  den  fossilførende  grusafsætning. 

Bjorlvkkp:  har  ogsaa,  sommeren  1909,  besøkt  et  par  skjæl- 
forekomster  ved  Slenkjær,  den  ene  paa  morænens  indside,  NV. 
for  jernbaneskjæringen,  ca.  30  m.  o.  h.,  men  ulen  at  angi  faunistisk 
indhold,  og  den  anden  i  Grønnegaten,  ca.  10  m.  o.  h.,  hvorfra 
angis  »liina  loscombi.  macira  elliptica  og  scrohicularia  piperata» 
(Norsk  geol.  tidsskrift,  B.   III,  No.  2,   1914,  pag.   17—18). 

De  i  forbindelse  med  min  ulskillen  af  Trivia-niveauet  som  et 
eget  led  i  vorl  lands  kvartære  formationsrække  staaende  forhold 
har  jeg  i  foreliggende  afhandling  allerede  ovenfor  (pag.  87^ — 88) 
gjort  rede  for  samtidig  med  behandlingen  af  samtlige  formations- 
led  yngre  end  Tapes-niveauet,  og  delte  sidste  likeledes  iberegnet. 
Betegnelsen  blev,  som  allerede  ovenfor  anført,  optal  af  Helland 
i  hans  beskrivelse  af  Nordre  Trondhjems  amt,  J909,  likesom 
ogsaa  Werenskiold  ved  beskrivelsen  af  en  række  skjælbanker 
fra  »Fornebolandet  og  Snarøen  i  østre  Bærum  <  uttalte,  at  >disse 
banker  tilhører  Øvens  »trivia  niveau «  (Norges  geol.  unders.  Nr. 
58,  1911,  pag.  28).  Bjørlykke  oplok  ogsaa  betegnelsen  »trivia- 
nivaael«  med  de  af  mig  angivne  begrensningslinjer  (Lærebok  i 
geologi,   1910,  pag.  220). 

Trinia-niueaiiets  strandlinje  eller  øvre  begrensningslinje  gjen- 
finder  vi  paa  en  række  forskjellige  steder,  som  regel  noget  høiere 
end  de  tilsvarende  fossilførende  afsætninger,  da  disse  som  regel 
ikke  er  i  særlig  utpræget  grad  littoraldannelser,  men  derimol 
grundtvandsdannelser,  hvad  der  slaar  i  nøiesle  forbindelse  med 
levemaaten  eller  levevisen  for  en  række  af  de  arter,  der  indgaar 
som  ledende  for  niveauet.  Allerede  ovenfor  angaves  høiden  i  Sten 
kjær  omegn  til  45,r  m.  o.  h.  I  Værdalens  skemaliske  terrasse- 
række  Irær  meget  nær  ogsaa  det  samme  niveau  smukt  frem.  Og 
i  nær  samme  høide  er  den  allerede  i  del  foregaaende  omtalt  fra 
selve  Trondhjems  by  og  omegn.  Ovenfor  Gløshaugen  finder  vi  nem- 
lig en  vakker  terrasse  43, i  m.  o.  h.  (Il,  76),  og  det  er  vistnok  ikke 
tvil  om,  at  den  terrasse,  som  vi  sammesteds  finder  34^ — 35  m.o.  h. 
(II,  76),  ogsaa  maa  henføres  til  delle  niveau,  som  enten  tilhørende 
en  gruppe,  der  er  afsat  paa  noget  dypere  vand  i  likhet  med,  hvad 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  371 

jeg  netop  ovenfor  henledede  opmerksomhelen  paa,  eller  ogsaa 
delvis  kan  tilhøre  el  noget  senere  afsnit  af  samme  niveautid. 
Den  terrasse,  35  m.  o.  h.  (II,  71),  som  vi  finder  i  nærheten,  over 
mot  Singsakerbakken,  tilhører  ogsaa  denne  gruppe.  Den  terrasse, 
som  vi  i  Værdalen  linder  af  noksaa  stor  ulbredelse  i  høiden  26 
m.  o.  h.,  maa  vistnok  ogsaa  henføres  til  en  saadan  overgangs- 
gruppe, hvilket  vinder  i  sandsynlighet  derved,  at  den  nærmer 
sig  til  terrasser  i  høiden  30 — 37  m.  o.  h.,  som  er  meget  utbredt 
forekommende  og  f.  eks.  ved  øvre  Stiklestad  undtagelsesvis  gaar 
op  til  43  m.  o.  h.  og  ved  Vinne  kirke  endog  til  43,6  m.  o.  h. 
Liknende  forhold  finder  vi  ogsaa  i  Skatval,  hvor  ved  Sve  fossil- 
førende afsætninger  af  denne  niveaugruppe  forekommer  saavel 
44  m.  o.  h.  (II,  144)  som  35  m.  o.  h.  (II,  140).  Nær  Holan  findes 
fossiler  36  m.  o.  h.  (II,  138).  Og  forholdene  i  Stjørdalen  synes 
ikke  at  være  væsentlig  forskjellige,  idet  man  ogsaa  her,  i  nær- 
heten af  Heil  slation,  finder  terrassen  ved  Røddesve  44,7  m.  oh. 
(II,  123)  og  terrasserne  ved  Stjørdalen  preslegaard  33  m.  o.  h. 
(II,  124).  Reppespladsterrassen,  27,3  m.  o.  h.  (II,  122),  hører  vist- 
nok til  samme  gruppes  overgangsformer,  paa  samme  maate  som 
tilfældet  var  ved  de  lavere  terrasser  i  Værdalen.  Det  cm-  mulig, 
at  den  terrasse,  der  er  maalt  ved  Horg  kirke,  48  m.  o.  h.  (I,  30), 
kan  være  maalt  litt  for  høit  eller,  al  det  ogsaa  kan  væMe  en  op 
skylningslerrasse,  eller  ogsaa  skille  sig  nær  til  heromhandlede 
niveau  som  tilhørende  afslutningen  fra  den  foregaaende  tid;  thi 
niveauet  selv  synes  ogsaa  inde  i  Guldalen  at  optræde  i  meget 
nær  samme  høide  som  ovenfor  fundet  paa  andre  steder,  idet  vi 
sporer  del  i  terrassen  ved  Flaa  kirke,  44,5  m.  o.  h.  (I,  43),  hvor 
dalbundlerrassen  omkring  Ler  station  24,4  m.  o.  h.  (I,  43)  viser 
det  fra  \'a'rdalen  og  Stjørdalen  ovenfor  omtalte  fænomen.  Nive 
aueis  begrensningslinje  ()i)ad  holder  sig  altsaa  over  hele  den  indre 
og  centrale  del  af  vort  omraade  meget  nær  i  samme  høide,  eller 
med  andre  ord:  Trinia-iiiix'ciiiet  \\svv  paa  samme  maate  som  det 
foregaaende,  Tapcs-niix'diwl,  for  denne  egn  et  gradientfald,  der 
meget  slerkl  nærmer  sig  nul  i  livilkensomhelsl  retning.  Del  er  der- 
for grund  lil  al  aula,  al  forsaavidl  det  gjelder  gradienlfaldel  over 
mol  de  vestlige,  mere  perifere  dele  af  omraadet,  vil  forholdet 
ogsaa  væ're  meget  nær  del  samme  som  for  foregaaende  niveau. 
Før  vi  imidlertid  gaar  over  lil  en  nøiere  beskrivelse  af  delle 
fu'nonuMi  skal  vi  se  lill  paa  en  fossilforekomsl  fra  el  sandlak  i 
preslegaardssUogen  paa  l'rosla,  ca.  :')0  m.  o.  h.,  hvor  der  i  denne 
høide  brer  sig  en  moiiknende  terrasse  med  gruslag  oversl  Hlandl 
fossiler,  som  slud.  real.  .Iorstau  bragte  mig  fia  delle  sled,  ulpluU 
kedes  og  beslemles   følgende  arier:  — 

Mijtilus  cd  II I  is   Lin.   Almindelig. 

Mylilus  inodioliis   Li.n.   Sjcldtii. 


372  p.  A.  OVEN  [1914 

Cardium  ediile  Lin.   Stor,  almindelig. 

Liicina  horealis  Lin.  Sjelden. 

Tapes  pullastra  Mont.  Sjelden. 

Mactra  subtnincata  da  Costa.  Talrik. 

Macoma  baltica  Lin.    Almindelig. 

Macoina  calcaria  Chemn.   Liten,  sjelden. 

Macoma  f'abida  Gronov. 

Saxicava  pholadis  Lin.  Sjelden. 

Tectura  virginea  Mull.    Liten,  almindelig. 

Placophora  sp.    Sjelden. 

Gibbula  cineraria  Lin.    Sjelden. 

Littorina  littorea  Lin.  formå  tijpica  &  med  sterk  spiralribning. 

Littorina  obtiisata  Lin.  formå  typica. 

Lacuna  divaricata  Fabr.   Sjelden. 

Hijdrobia  idvae  Mont.    Sjelden. 

Bittium  reticulatiim   da  Costa.    Almindelig. 

Polytropa  lapdlus  Lin.   Almindelig. 

Aporrhais  pes  pelecani   Lin.   Sjelden. 

Buccinum  iindatum  Lin.   Sjelden. 

Nassa  incrassata  Strøm.   Sjelden. 

Nassa  reticniata  Lin.  Sjelden. 
Desuten  fandtes  rester  av  følgende:     Echiniis  esculentiis  Lin., 
Pomatocerus  trupieter  Morch    og  Balanus  crenatiis  Brug.   Darw., 
samt  smaa  grene  eller  knolier  af  Lithothamnion  sp. 

Om  vi  saa  gaar  ut  over  mot  vest  til  Øllandet,  finder  vi  for 
eks.  ved  Størset  en  smuk  terrasse  15,9  m.  o.  h.  (II,  28)  med  til 
svarende  fossilførende  afsætning  ca.  10  m.  o.  h.  Foruten  at  der 
i  dypet  gjenfindes  rester  af  en  ældre,  glacial  fauna,  ja  til  og  med 
indskyllet  i  den  overliggende  skjælbanke,  saa  viser  det  sig,  at 
man  i  den  væsentlig  har  for  sig  en  fauna  fra  Trivia- niveauets 
tid,  foruten  at  ogsaa  enkelte  andre  niveauelementer  kan  være 
indblandet  (II,  28 — 31).  Der  synes  idethele  paa  Ørlandet  at  ha 
fundet  sted  en  noksaa  utstrakt  abrasion  netop  i  dette  niveau, 
med  meget  utbredte  skjælmasser,  bestaaende  for  en  stor  del  af 
meget  sønderknust  skjælsmulder,  hvori  dog  ogsaa  en  hel  del 
sikkert  bestembare  rester,  der  foruten  rester  ogsaa  fra  det  fore 
gaaende,  eller  kanske  rettere  sagt,  ogsaa  fra  flere  foregaaende 
niveauer  særlig  viser  sig  at  bestaa  af  Trivia-niveauets  afsætnin 
ger,  som  derfor  her  er  de  regulære,  saaledes  ved  Røne  til  Aune 
15,5  m.  o.  h.  (II,  23),  Hov  12  m.  o.  h.  (II,  31),  Trøen  10—12 
m.  o.  h.  (II,  25),  Hovs  utinark  10  m.  o.  h.  (II,  27),  Haarberg 
10  m.  o.  h.  (II,  16),  Ophang  10  m.  o.  h.  (II,  32)  og  ved  Østraat, 
hvor  der  foruten  nærværende  niveau,  10  m.  o.  h.  (II,  56),  ogsaa 
optrær  et  lavere  terrasseniveau  i  høiden  4  m.  o.  h.  (II,  56).  Fort 
sætter  vi  saa  videre  utover  til  Froan,  saa  fandt  vi  allerede  oven 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFKLTET  378 

tor,  at  der  over  den  i  havets  omtrentlige  nuværende  niveau 
liggende,  sandsynlige  afsætning  fra  Tapes-niueauets  tid  fulgte  en 
anden  i  høist  ubetydelig  høiere  beliggenhet;  denne  afsætning, 
der  bærer  Trwui-niveaueta  præg,  likesom  den  indlai-  dettes  plads 
stratigrafisk  seel,  ligger  altsaa  ogsaa  praktisk  talt  i  havets  nu- 
værende niveauflate,  eller  med  andre  ord:  Tapes-niveauets  og 
Trivia-niveauets  øvre  begrensningsplaner  falder  her  meget  nær 
sammen,  samtidig  med  at  de  skjærer  havets  nuværende  niveau 
llate  i  forholdsvis  nær  ved  liggende  skjæM-ingslinjer.  Del  finder 
ny  bekræftelse  ved  en  skjæ>lførende  afsætning,  som  slud.  real. 
Nordhagen  fandt  sidste  sommer  paa  Værø  kirkegaard  (Froøerne) 
i  en  høide  af  omtrent  halvanden  meter  over  havet,  idet  der  i  en 
høide  af  ca.  3  m.  o.  h.  fra  1,3  meters  dyp  under  overllalen  var 
opkastet  skjælmasse,  af  hvilken  Xohdhaokn  brakte  mig  prøve, 
hvoraf  utplukkedes  og  bestemtes  følgende  arter: 
Wahlheimia  cranium   Muli..  Saxicaua  pholadis   Lin. 

Ånomia  ej)hippium  Lin.  Patella  inilc/ala   Lin. 

Anoniia  patellifonnis  Lin.  Tectura  nirgiiiea   MCm.. 

Aiioinia  aciileata   Lin.  Gibbiila  cincraria   Lin. 

Peclen  islandicus  MiJLi,.  Gihbiila  tumida   Mont. 

Mytilus  modiohis   Lin.  Trinia  europaea   MoNr. 

Cardiiim  ediile  Lin.  Lunafia  infermedia    Phil. 

Cardium  fasciatum   Mont.  lAllorina  lillorea   Lin. 

Cardiiim  nodosuni  Tlht.  Litlorinaohtusdid  Lin.  tuir.lUloralis 

Astaric  conii)ressa   Lin.  fJttorina  riidis   M.\t. 

Venus  J'asciuta   Don.  Lacuna  divaricala   I'\\bh. 

Timoclea  ovala   Penn.  Onoba  striata   Moni. 

Tapes  pullustra  Mont.  Hissoa  inconspicua  Ald. 

Tapes  cdiilis  Che.mn.  Hissoa  internipla  Ad. 

Dosinid   lincta   Pii/r.  Hissoa  niolacca    Dks.m. 

Dosinia  e.rolela   Lin.  nHfiiini   rcliciildtiim   i).\    Costa 

Psammobia  resjjertiiui   (]hi;.mn        Holi/lropd  lapilhis   Lin. 
Solecurtus  candidus   Hi;n.   I)i;sii.    \dssd  incrassdbi   Si  kom 
Solen  ensis  Lin.  l'Iriculiis  Iniiicdliilns   Biu c. 

Mija  Iruncala   Lin. 

Desuten  fandtes  rester  af  følgende:  l'^hiniis  esciilenfus  Lin.. 
lichinocijdmiis  diujiilosiis  Lkskk.  Pomatocvrus  triijiu-ter  Mohch, 
Spirorbis  sp.,  Halanns  porcdiiis  da  C.osi  .\  l).\inv.  \'crticd  strnemia 
MiJLL.   Darw. 

Ved   at    sammenslillc    nekkeine   for  giadienlfaldel    lor   iia-rvæ 
lende   niveau   og   foiegaacndc   faar   vi   saaledes   følgende: 
Trondhjein  Ørlandel  l'roan 

Tapes-niveauet   70  —  (35)     -    35   —   (35)  —  O  m.  o.  h. 

Trivia-niveauet  45  —  (29)  —    16   —  (IG^     -  (•   m.  o.  h. 
hvilket  altsaa  viser  aflagende  gradientfald   for  del   lavere  niveau. 


374  p.  A.  øYEN  [1914 

Allerede  ovenfor  har  jeg  tilstrækkelig  karakteriseret  den  klima 
tiske  forskjel  mellem  disse  to  niveauer.  I  det  tiele  fremtræder 
Trivid-uiveaiiels  tid  som  den  klimatisk  gunstigste  periode  vort  land 
og  dermed  ogsaa  vort  omraade  har  havt  siden  istiden,  idet  sam 
tidig  et  forholdsvis  meget  varmt  og  forholdsvis  meget  tørt  klimat 
indlinder  sig,  altsaa  el  utpræget  varmt  kontinentalklimat,  karak- 
terisert saavel  i  de  littorale  skjælhankers  faunistiske  karakter  som 
i   den   varmteiskende  vegetation. 

Som  vi  nu  i  den  arka^ologiske  oversikt  vil  se,  var  det  under 
den  foregaaende  tid,  at  det  første  stenaldersfolk  tok  vor  sydvest 
lige    og   vestlige  kyst    i    besiddelse    og  ganske  sporadisk,  som  de 
spredte   skivespaltere    synes  at  antj'de,   ogsaa  streifede  Kristiania 
fjordens    omgivelser.     Men   det    var   først   under   heromhandlede 
niveaus,    Trivia-niveaiiets  tid,  eller  i  det  mindste  meget  nær  indpaa 
denne,  at  de  første  bopladsfolk  tok  mere  langvarigt  ophold  paa 
visse  steder  omkring  Kristianiafjorden.     Men  omkring  fem  sjette 
dele  af  Trivia- niveauets  tid   er  ogsaa   forløpet,  førend  det  ældste, 
skjælspisende  stenaldersfolk   efterlater    sig    spor   omkring  Trond 
hjemsfjordens  indre  del. 

I  Danmark  hadde  allerede  forlænge  siden  Japetus  Steenstrup 
offentliggjort  en  interressant  fremstilling:  »Sur  les  kjøkkenmød 
dings  de  lage  de  la  pierre  et  sur  la  faune  et  la  flore  préhistori 
ques  de  Danmark* ,  1872,  hvor  man  da  ogsaa  faar  hele  den 
floristiske  række:  Populus,  Piniis.  Querciis,  Alniis  og  Fagiis  (L.  c. 
pag.  1G9),  en  avhandling,  som  senere  efterfulgtes  af  samme  for 
fatters  Kjøkken  Møddinger:  Eine  gedrångte  Darstellung  dieser 
Monumente  sehr  alter  Kulturstadien*,   1886. 

Riktignok  finder  vi  Sernander  ganske  liketil  uttale  med  hen 
syn    til    de    forskjellige    vegetationszoner,   at    han    »ej   har  någon 
storre  respekt  for  deras  generella  betydelse  som  tidsbeståmmare 
inom  den  modårna  kvartårgeologien«    (Geol.   F'orn.  Forh.  Stock 
holm.  B.  30,   190(S,  pag.  99).     Og  deri  maa   man  vistnok  gi  ham 
fuldstændig  ret,     naar  det  gjelder  den  absolute  tidsbestemmelse, 
men    vegelationsserien    har   dog  hat  og  har  fremdeles  ikke   liten 
betydning    til    at  gi  en  generel  oversikt  over  den  utvikling,  som 
har  fundet  sled  siden  istiden.  Og  Sernander  har  selv,  som  saa 
mange  andre  forskere,  ofte  benyttet  sig  heraf,  selv  om  det  kanske 
ofte  kun  har  været  paa  tilsynelatende,  indirekte  maate.    I  Skul 
torpsluffen  f.  eks.  adskilles  den  atlantiske  tuf  ved  et  tyndt  muld 
lag  fra  den  subatlantiske,  og  tilsvarende  dette  muldlag  har  man 
ved     Hornborgasjon    cl    furustublag    med  overliggende  torv,   sva 
rende  til  den  subatlantiske  tuf;   muldlaget  og  stubbelaget  skulde 
ifølge  Sernander  svare  til  Blytts  subboreale  periode,  der  falder 
saa   sent,    at  bronzealderen  tilhører  denne   tid    (Svensk   Botanisk 
Tidsskrift,   B.   1.    1907,   pag.   418\ 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTE T  875 

Og  den  svenske  torvmyrforsker  L.  von  Post  sier,  al  ^storre 
delen    af    den    postglaciala    landhojningen    var   afslulad   vid  den 

subboreala  tidens  inbrott — Littorinatidens  kiimaloplimum 

fortfor  ånnu  under  subboreal  tid  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm, 
B.  28,  1906,  pag.  274).  I  sine  > Studier  ofver  de  sydnerikiska 
barrskogarnes  utvecklingshistoria  (Bih.  K.  Vet.  Akad.  Handl. 
B.  25.  III,  Nr.  10,  1900,  pag.  45)  sier  Serxander:  >  Hann  verk 
ligen  granen  for  den  tid,  da  menniskan  mera  effektivt  borjade 
verka  på  vegetationen,  fullborda  hela  detta  forstorelseverk  af 
annan  vaxllighet  — ■  ■ —  —  Den  temligen  rikhalliga  och  omvex- 
lande  flora,  som  iinnu  utmiirker  detsamma,  talar  besliimdt  mot 
detta,  likaså  beskaflenhelen  af  torfmossarnes  ofre  lag  —  de  sub- 
boreala och  subatlanliska  — ,  der  granen  visserligen  iir  mycket 
allmån,  men  åfven  andra  mot  granskogen  ej  resistenta  formå 
tioner  lemnat  spår  af  sin  tillvaro.  Det  maste  salunda  hafva 
existerat  nagon  håmsko  pa  granens  utbredning.  Denna  håmsko 
tror  jag  mig  hafva   l'unnil   i  de  fornlida   skogseldarne. ' 

Det  er  ikke  blot  i  det  nordvestlige  Europa,  men  ogsaa  i 
Amerika,  at  »A  warmer  and  drier  climate  preceded  the  present 
epoch«    (BuII.   American    Geogr.   Soc,    Vol.  47  (1015),   pag.   145). 

Naar  Nordmann  for  Danmarks  vedkommende  indførte  Do- 
sinialagene  (Medd.  Dansk  geol.  forening,  X,  1904,  pag.  28 — 40) 
som  el  eget  kvartærl  formalionsled,  nyere  end  Tapes  tiden,  saa 
kunde  del  jo  ligge  nær  al  sammenstille  disse  med  'rrivia-nweauet: 
men  der  er  endnu  ikke  levert  en  saavidt  uttømmende  skildring 
af  denne  tvedeling  af  tidsrummel  efter  Tapes-tiden  i  Danmark, 
at  det  lar  sig  gjøre  paa  det  grundlag  at  ulføre  en  mere  almin- 
delig korrelationssammenstilling.  Selv  sammenstiller  Nordmann 
Dosinia  lagene  med  de  lavere  Tapesbanker  i  Norge  (L.  c. 
pag.  40),  idet  han  da  vel  at  merke  lar  »lavere  Tapesbanker«  i 
samme  betydning  S5 — 100  'o  af  hævningen  iL.  c.  pag.  2()^  som 
den,  der  ogsaa  er  henledet  opmerksomhelen  i)aa  i  foreliggende 
afhandling  cfr.  ovenfor  pag.  7.S),  allsaa  med  andre  ord,  banker 
i  højden  O  -;>2,2  m.  o.  h.  Naar  vi  imidlertid  erfarer,  al  medens 
de  egentlige  Tapeslag  ved  I'redrikshavn  naa  oj)  til  en  højde  af 
omkling  40',  naa  Dosinialagene  samme  sted  kun  op  lil  c.  10'« 
(Meddel.  Dansk  geol.  forening,  IX.  190:'),  pag.  4:'>),  ser  vi  imid- 
lertid, al  hverken  paa  forsi  eller  sidslnannle  maale  overensslem 
melsen  i  hoidebeliggenhel  blir  særdeles  god  med  Triina-niveanet: 
efter  sidstnævnte  blir  den  bedre  med  det  følgende  niveau. 

I  den  sydostlige  del  af  vort  land  artet  forholdene  omkring 
Krislianialjordens  indre  del  sig  |)aa  en  saadan  maale,  al  ialfald 
som  en  working  hypolhesis  den  anskuelse  blev  fremsat,  al  der 
muligens  hadde  va-rel  en  ganske  lilen  og  s\akl  IVemlra-dende 
niveauoscillalioii    paa   ovcigaiigen    Ira    7V//;<'.s-lidcn    lil  7>//'/a-li(len, 


376  P.  A.  øYEN  [1914 

dog  "med  en  forskvvningsampliliide,  der  ikke  oversteg  en  meter 
(Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.,  I,  Mathm.-naturvid.  Kl.  1908,  No.  2. 
pag.  118).  Noget  tilsvarende  har  det  ikke  lykkedes  at  fremfinde 
i  det  trondhjemske,  endskjønl  de  paa  mange  steder  optrædende, 
vekslende  grus  og  sandlag  nok  kunde  rumme  liknende  proces 
fænomener.  Da  forholdene  ellers  arter  sig  temmelig  likl  for  disse 
to  niveauer  inden  de  to  nævnte  omraader,  vilde  det  vistnok 
ikke  være  nogen  serdeles  dristig  analogi-hypolhese,  selv  om  man 
kun  paa  basis  af  den  konstruktive  analogislutning  inducerte  en 
saadan  arbeidshypolhese. 


Ostrea-niveauet. 

I  en  afhandling  Glacialgeologiske  studier  langs  stranden  af 
Kristianiafjordens  indre  del<'  behandlede  jeg  ved  en  tidligere 
anledning  (Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.,  B.  XXVIII,  No.  4)  en 
gruppe  skjælbanker,  som  jeg  sammenfattede  under  betegnelsen 
Ostrea-niveauet  (L.  c.  pag.  20),  hvis  begrensende  strandlinje  opad 
blev  henlagt  til  en  høide  af  22  m.  o.  h.  (P.  A.  Øyen:  A  brief 
summary  of  the  evidence  furnished  by  Glacial  phenomena  and 
fossiliferous  deposits  in  Norway  as  lo  Late  quaternary  climate, 
1910,  pag.  341),  medens  niveauets  afsætninger  fulgtes  helt  ned 
til  den  nuværende  strandlinje,  kun  delvis  afbrudt  ved  en  del 
eiendommelige,  littorale  afsætninger  i  omtrent  niveauets  halve 
høide,  10 — 12  m.  o.  h.  <,  saaledes  som  deri  foreliggende  afhand- 
ling allerede  er  redejJjort  for  i  det  foregaaende  (cfr.  ovenfor  pag. 
88).  Jeg  har  dog  ikke  fundet  nogen  grund  til  her  at  foreta  nogen 
egentlig  ny  hovedinddeling,  da  man  efter  22  m. -strandlinjen  ved 
Kristianiafjordens  indre  del  kan  følge  en  ubrudt,  kontinuerlig  og 
sammenhængende  utvikling  i  skjælbankernes  og  de  tilsvarende 
grundtvandsafsætningers  faunisliske  forhold,  med  de  merkelige 
overgangssuitér,  som  vistnok  skyldes  jevnt  oscillerende  klimatiske 
forandringer,  saaledes  som  jeg  allerede  tidligere  ved  forskjellige 
anledninger  har  søkl  at  klargjøre  det,  f.  eks.  i  nogle  slutnings 
betraktninger  til  min  afhandling  om  >  Lærumskredet  <  (Nyt  Mag. 
for  Naturvid.,  B.  47.  1909,  pag.  240—242).  Derfor  blev  ogsaa 
dette  afsnit  allerede  i  foreliggende  afhandling  temmelig  utførlig 
behandlet  i  det  foregaaende  (cfr.  ovenfor  pag.  88 — 90),  hvor  paa 
sidstanførte  side  en  sammenfattende  oversikt  blev  git,  hvortil  her 
kan  henvises.  Naar  B.iorlykke  (Lærebok  i  Geologi,  1910,  pag. 
220)  opfører  dette  niveau  som  < lavere  tapesbanker«,  saa  er  dette 
ikke  ganske  korrekt,  thi  som  allerede  ovenfor  under  omtalen  af 
»Dosinia  lagene«  berørl,  utgjør  de  »lavere  tapesbanker«  en  afde 
ling,  der  riktignok  ogsaa  gaar  ned  til  den  nuværende  strandlinje, 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEK    I    TRONDHJEMSFELTET  P)77 

men  derimot  opad  begrenses  af  en  helt  anden  og  vidt  forskjellig 
linje  fra  den  af  mig  for  Ostrea-niveauet  som  begrensende  angivne 
strandlinje  (cfr.  foreliggende  afbandiing  pag.  78).  I  sin  »Top.-st. 
beskr.  over  Jarlsberg  og  Larvik  amt«  (D.  I,  1914,  pag.  79,  83)  har 
derimot  Helland  konsekvent  optat  ogsaa  dette  niveau. 

Det  stiller  sig  nu  ganske  merkelig,  at  naar  vi  gaar  over  til  en 
betraktning  af  forboldene  omkring  Trondbjemsfjordens  indre  og 
centrale  del,  saa  gjenfinder  vi  overraskende  nær  tilsvarende  forbold 
ogsaa  for  Ostrea-niveauets  vedkommende  til  dem,  vi  nu  har  stiftet 
bekjendtskap  med  i  den  sydøstlige  del  af  vorl  land  Saaledes 
er  allerede  i  det  foregaaende  i  kortbet  berørl  forboldene  i  Vær 
dalen  og  Trondbjems  umiddelbare  omgivelser.  Ved  Nidaros 
teglverk,  hvor  den  fremtræ^dende  terrassedannelse  egentlig  gjør 
sig  gjeldende  i  en  høide  af  ca.  16  m.  o.  b.,  kan  den  dog  følges 
til  en  afsluttende  zone  21 — 22  m.  o.  b.  (II,  ()5),  og  ved  Lilleby 
like  i  nærhelen  stiger  terrassen  likeledes  til  21 — 22  m.  o.  b.  (11,71), 
I  Singsakerbakken  linder  vi  afslutningsterrassen  21  m.  o.  b.  (II,  71'> 
og  under  Ladebammeren  17 — 20  m.  o.  b.  (II,  71).  Det  fossil 
førende  ler  ved  Stiklestad,  i  en  høide  af  16  m.  o.  h.  (II,  164), 
maa  vistnok  for  de  øvre  lags  vedkommende  ogsaa  henføres  lil 
dette  niveau,  om  end  kanske  for  de  underliggende  lerskikters 
vedkommende,  som  en  sammenlikning  med  forholdene  ved  Ysse 
(II,  163)  synes  at  antyde,  nok  rester  fra  tidligere  alleiringer  ogsaa 
tildels  endnu   findes  opbevaret. 

Op  gjennem  (iuldalen  gjenfinder  vi,  tiltrods  for  mange  senere 
forstyrrelser,  rester  af  det  samme  lerrassesystem,  saaledes  i  Melbus 
21,1  m.  o.  b.  (},  88).  Og  ved  Stav  f.  eks.  og  videre  omkring 
Langbækken,  i  det  bele  strækningen  nedenfor  Leinstrandens  kirke, 
har  man  en  vid  og  flat  dalbundterrasse  i  høiden  19,i  m.  o.  h. 
(I,  86),  om  hvis  alder  man  heller  ikke  har  grund  til  al  niere  syn 
derlig  Ivil.  (iaar  man  saa  ovei-  (il  Sljordalselvens  vasdrag,  møtei' 
liknende  forhold;  thi  om  ierrassedannelsen  ved  Tangen  teglverk, 
H)  m.  o.  h.  (II,  137),  kan  man  vistnok  gjøre  gjeldende  samme 
betraklningsmaale  som  ovenfor  med  hensyn  lil  forholdene  ved 
Ysse  og  Slikleslad  Og  i  nærhelen  bar  man  de  ulslrakle  terrasser 
ved  VæMues  kirke  ca.  !(>  m.  o,  b.  (II,  124\  Del  er  mulig  al  en 
del  af  de  underliggende  alleiringer  ved  Heslebagen  II,  172'  og 
Hølbiek  (II,  173)  paa  Mæ're  i  høiden  12  m.  o.  b.  ogsaa  maa 
benføres    lil    22  m.  slrandlinjen,    eller     kanske    endog    tildels 

belrakles  i  likbet  med  afsætningerne  ved  Tangen  teglverk,  men 
paa  den  anden  side  staar  man  ninligens  her  ogsaa  tildels  like 
over  for  alsa'lninger,  der  nær  slutter  sig  til  en  for  Trondbjems 
feltet  tilsvarende  litloral  zone  til  den  ovenfor  paapekle  for 
Krislianiafeltets  vedkommende  lu  12  mob.  cfr.  ovenfoi- pag.  8S 
eller    11    ni     o.    li     cIV     oxcnlor    pag,    '.»o        Thi    vi   gjenlinder  det 


878  p.  A.  øYEN  [1914 

samme  fænomen  paa  en  række  forskjellige  sleder,  saaledes  f.  eks. 
med  terrassedannelser  i  omgivelserne  af  Reppe  teglverk  i  høiderne 
10 — 12  m.  o.  h.  (II,  lis)  og  med  terrasser  ved  teglverket  selv  i 
høiden  11,3  m.  o.  h.  (,11,  122).  Længere  inde  støter  vi  paa  den 
rikt  fossilførende  terrasse  nær  Langslein  i  en  høide  af  10  m.  o.  h. 
(II,  145)  og  ikke  langt  derfra  den  fossilførende  terrasse  ved  Stens- 
svedjan  8  m.  o.  h.  (II,  151).  Ved  Ranheim  har  vi  en  terrasse 
10,4  m.  o.  h.  (II,  102).  I  selve  Trondhjems  by  stiger  terrasse 
dannelsen  i  llsviken    for  dette  afsnit  op  lil   10  m.  o.  h.  (II,  63). 

Efter  det  nu  ovenfor  utviklede  blir  det  ret  iøinefaldende,  hvor- 
ledes man  uten  videre  ogsaa  paa  Trondhjemsfeltet  kan  overføre 
den  samme  klassifikation  med  hensyn  lil  den  del  af  formations 
rækken,  der  falder  efter  Tapes-niveauets  lid,  som  den  jeg  i  det 
foregaaende  har  opstillet  (cfr.  ovenfor  pag.  90).  Vi  vil  derfor 
ogsaa  kunne  overføre  den  samme  betraktningsmaate,  som  der  er 
gjort  gjeldende.  En  karakteristisk  eiendommelighet,  som  vi  ogsaa 
for  dette  niveau  skal  lægge  merke  til,  er  at  saavel  for  hovedlinjen 
selv,  i  høiden  22  m.  o.  h.,  som  for  den  sekundære  bilinje,  i  høiden 
11  m.  o.  h.,  gjelder  det  samme,  som  vi  har  fundet  for  de  to  fore 
gaaende  niveauer,  nemlig,  at  over  hele  den  indre  og  centrale  del 
af  vort  omraade  nermer  gradientfaldet  sig  saa  sterkt  til  nul,  at 
med  de  forhaandenværende  maalinger  for  øie,  er  det  ikke  mulig 
med  bestemthed  at  si,  i  hvilken  retning  heldningen  gaar,  eller  om 
der  overhodet  er  nogen.  Anderledes  stiller  imidlertid  ogsaa  for 
dette  niveaus  vedkommende  forholdet  sig,  naar  vi  gaar  over  til 
de  vestlige,  mere  perifere  dele  af  omraadet.  Thi  fra  Ørlandel  vel 
vi  fra,  hvad  ovenfor  blev  meddelt  under  behandlingen  af  Trivia- 
niveaiiet,  at  der  forulen  dette  niveaus  strandlinje  ogsaa  forekom 
en  stranddannelse  i  ikke  fuldt  den  halve  høide  over  havet,  som 
derfor  efter  al  sandsynlighed  netop  representerer  Ostrea-nineaiiels 
øvre  begraMisende  strandlinje. 

Vi  kunde  derfor  nu,  da  vi    næ'rmer  os    nutidens    strandlinje, 
samle  i  et  skemalisk  overblik,  hvad  vi  nu,  til  sammenligning  for 
de  senere    tidsafsnits  vedkommende,   vet  om  gradientfaldel  i  nord 
vestlig  retning  fra  Trondhjem  lil  Froan,  sammenliknet  med  Mytilus- 
nineaiiets  marine  grense:  — 

Trondhjem  Ørlandel  Froan 

Mijtilm-niveauet 200  —  (80)  —  120  —  (80)  —  40  m.  o.  h. 

Tapes-niveauet 70   —  (35)  —     35  —  (35)  —    O         — 

Trivia-niveauet 45  —  (29)  —      16  —  (16)  —    O        — 

Ostrea-niveauet 22  —  (15)  —        7  —    (7)    —    O        — 

Mija-niveauet O  —    (0)—        O—     O     —    O         — 

Idet  vi  her  for  fuldslændighets  skyld  har  vedføiet  ogsaa  selve 
nutids  niveauet,  Mija-niveauet  icfr.  ovenfor  pag.  83),  ser  vi,  hvor 
utpræget  den  lov  gjør  sig  gjeldende,  som  ogsaa  i  det  foregaaende 


Nr.    6]  KVARTÆR-STL'DIER    I    THONDHJKMSFKI/FKT  'SIS) 

berørt  (cfr.  ovenfor  pag.  373),  at  gradienlfaldet  aftar  med  de  senere 
niveauer,  hvilket  med  andre  ord  vil  si,  at  der  etsteds  utenfor 
kysten,  nærmere  eller  fjernere  fra  denne,  vil  indlræ  del  tilfælde, 
at  de  forskjellige  niveauplaner  rimeligvis  vil  skjære  hverandre 
indbjTdes  likesom  ogsaa  den  nuværende  havtlales  niveauplan 
eller  ogsaa  falde  sammen,  hvilket  er  mindre  rimelig.  El  af  disse 
to  alternativer  er  altsaa  ovenfor  for  de  fire  sidstnævnte  niveauers 
vedkommende  antat  som  indlrulTet  allerede  i  na'rheten  af  Froan. 

Ifølge  den  ovenfor  (pag.  SS — 90)  givne  fremslilling  lurde  de 
klimatiske  forhold  inden  delte  tidsafsnit,  forsaavidl  del  gjelder 
vort  land,  og  dermed  ogsaa  vorl  omraade,  være  temmelig  godl 
karaklerisert  saavel  fra  et  florislisk  som  faunistisk  synspunkt. 
Imidlertid  har  der  gjorl  sig  lildels  temmelig  sterkt  afvikende 
anskuelser  gjeldende,  dels  fra  norsk  side,  men  særlig  fra  svensk. 
Al  der  ogsaa  fra  fjernere  liggende  egne  tildels  har  vist  sig  at 
fremkomme  mere  eller  mindre  vaklende,  ofte  nermesl  blot  losl 
henkastede  formodninger,  spiller  i  denne  forbindelse  en  mindre 
rolle,  da  det  gjelder  lildels  en  mere  eksakt  bestemmelse  af  for 
holdsvis  detaljert  undersøkte  fæMiomener.  Derimol  lurde  det 
kanske  synes  opportunt  at  dvæ'le  et  øieblik  ved  de  tilsynelalende 
veglige  grunde,  som  i  senere  tid  er  fremkommet  fra  svensk  side, 
dels  af  biologisk  arl,  men  særlig  af  kronologisk,  ikke  mindsl  af  den 
grund,  at  der  ogsaa  hos  os  tildels  har  vist  sig  enkelte  symptomer 
[)aa,  at  den  nuværende  generalion  lildels  føler  sig  imponerl  deraf. 

Vi  har  allerede  i  det   foregaaeude   hat  anledning  lil   al   faa  el 
lile  indblik   i  de  svenske     skolers      ræsonnemenl.     .la,   man   har 
selv   i   vort  land  hat  anledning  til  paa  næ'rt  hold  at  slifle  bekjendl 
skap    med   flere  af  disse,  i  visse    henseender  megel   vidlflyvende 
hypotheser,    idel  professor  Skunanukh  høstsemestrel    liH:;  holdl 
en     række     forelæsninger    ved    vorl   universitel.     Jeg  hadde   ikke 
den   fornøielse  at   høre  disse   foredrag,   men   da  jeg  dels   fra  mine 
ophold    og    reiser    i    Sverige    og  dels  fra   min   mere   pliklnuessige 
granskning  af  den  svenske  kvartærliteratur  anlar  at  ha  orientert 
mig    saa     nogenlunde    med    hensyn    lil    de    forskjellige   svenske 
kvaiUeranskuelser,     anser    jeg    en    misforslaaelse   som   ulelukkel 
Naar   jeg    imidlerlid    lar   for   mig  de   lalrike.    fra    forskjellige   hold 
givne   referaler  af  disse   foredrag  og  i  noktern  ro  gjennemsUulerer 
(iem   ved   mil  arbeidsbord,    maa    jeg    lilslaa,   al  de   hos  mig  idel 
mindste    ikke   eflerlaler    indtryk    af  at   levere   nogel   sa'rlig  impo 
nerende   resullal,   iallald   ikke   lil   belysning  af  vorl  laiuls  kvarUer 
historie.     Thi    jeg    maa    bekjende,    at    nu'gel    vand    er    llytl   ul   i 
havet     siden    den    dag,  da      skole    fremsliillMger    ulen      nødven 
dig    sammenhæng     med     objektive     forhold       opluuie    al    gjøre 
nogelsomhelsl   indtryk    paa   mig.     Del   uu'sle  af  del   meddelte   var 
kjendte   ting,     og   vi   skal   ikke   fæste  os   ved   hypothestM    som    foi 


H80  »'.   A.   OYI-N  [1914 

søkel  med   den  absoliile   kronologi.    Hvad   der   imidlertid  i  denne 
forbindelse    har   en    slørre  interesse   for  os,   er  hans  utredning  af 
forholdet    mellem    den   snhhoreale  og  snbatlantiske  lid.     Og  her 
er  netop  el  omraade,   hvor  vi   kunde  være   bereltiget  til  at  liaape 
eller  vente  viglige  bidrag  netop  fra  svensk  side.    Men  naar  Seh- 
NANDER  her  identilierer  den    subboreaie    lid    med    broncealderen 
og  den  snbatlantiske  lid  med  jernalderen  (vikingeliden)  og  finder, 
at    grensen     mellem     disse    respektive    afsnit    karakteriseres  ved 
fimbulvinteren-     af   længde     bare  et  aarhundrede  eller  to«    ved 
tiden     omkring  aar  500<    (Aftenposten  19f  gl3,  Nr.  536  og  Tidens 
Tegn  19fyl3,  Nr.  291),  saa  falder  sammenhængen  for  vort  lands 
vedkommende  istykker  for  os,  og  dermed   svinder  ogsaa  inleres 
sen.    Dette  var  forresten  ikke  noget  andet  end,   hvad  han  hadde 
uttalt  allerede  flere  aar  i  forveien:     Sernandeh  antar     den  sub 
atlantiska  forsumpningens  borjan  falla  ungefarligen  i  ofvergangen 
mellan  brons-  och  jarnåldern,  sålunda  for  omkring  2500  år  sedan 
(Geol.   Forn.   Forh.   Stockholm,   B.   30,   1908,  pag!  73).    Hvorledes 
denne    uoverensstemmelse    mellem    svensk  og  norsk   kvarlærgeo 
logisk  forskning  skal  utjevnes,   blir  et  fremlidsspørsmaal  at  løse, 
men  for  at  dette  kan  ske  paa  en   tilfredsstillende  maate,  gjelder 
det    frem    for    alt,    al    vi    heller  ikke  paa  norsk  side  henfalder  i 
skeptisk  sløvhet,   men  optar  del  energiske  arbeide  i  den  paagaa 
ende  søkning  efter  sandheten. 

Den  subboreaie  og  den  snbatlantiske  periode  i  vort  lands  post 
glaciale  historie  har  efterladt  sig  umiskjendelige  spor  i  vort  lands 
nuværende  plantesamfund.  I  hvor  høi  grad  hver  enkelt  af  dem 
har  bidral  til  at  sætte  særpræg  paa  de  enkelte  omraaders  træ 
vegetation,  er  endnu  ikke  helt  opklaret.  Vi  vet,  der  er  stor  for 
skjel.  »Det  er  bekjendl,  al  granen  i  egnene  omkring  Trondhjems- 
fjorden  er  sterkt  fremherskende  og  flerdobbelt  talrigere  end  furuen; 
men  gaar  man  fjorden  ut,  forandres  dette  forhold  endnu  inden 
Agdenes  er  naael.  Granen  aftager  paafaldende  hurtig  i  mængde, 
medens  furuen  efterhaanden  indlager  dens  plads  som  herskende 
træart  i  barskogen  (Glgehskx  i  Schubeler:  Viridarium  norvegi- 
ciim,  I,  pag.  39(),  cfr.  Heelano:  Homsdals  amt  D.I,  pag.  C(^XLni). 
I  hvor  høi  grad  den  sidstnævnte  af  de  to  perioder  ved  sit  mere 
fugtige  og  kjøligere  klimat  har  bidrat  til  at  befordre  trægrensens 
synken  i  vore  fjeldtrakter,  eller  hvor  meget  deraf  skyldes  menne 
skels  indgripen,  er  heller  ikke  endnu  fyldestgjørende  klargjort. 
Men  dette  fænomens  generelle  karakter  lar  dog  med  sikkerhet 
formode,  at  klimatiske  forandringer  er  del  egentlig  drivende 
moment,  og  da  vil  vistnok  ikke  saa  lite  deraf  falde  tilbake,  netop 
paa  det  snbatlantiske  klimat,  skjønl  trægrensens  synken,  engang 
begyndt,  fortsaHter  ogsaa  delvis  netop  i  kraft  af  de  indtraadte 
forandringer,  verneskogens  uldøen.  og  fortsætter  fremdeles,  hjulpet 


Nr.    6]  KVARTÆH  STUUIKH     I     IKON  UH  J  KMSKKLTET  o81 

af  mennesket  i  dets  kamp  l"oi-  tilværelsen,  gjennem  erhvervelse 
af  trævirke  og  anskatlelse  al"  raa[)roclukter  for  industri  og  fabrik 
drift.  Det  synes  heller  ikke  at  hjelpe,  at  kliinatet  hen  i  mot  vor 
egen  tid  er  blil  noget  gunstigere,  mere  tørt,  som  træveksten  paa 
vore  torvmyrer  ogsaa  mangesteds  med  sikkerhet  antyder;  det 
mere  kontinentale  klimat  synes  ikke  i  like  grad  gunstig  for  den 
mol  barfjeldet  liggende  trægrense.  Denne  sidstnævnte  variation 
i  klimatet  synes  ogsaa  at  være  af  mere  generel  karakter  og  at 
sætte  sine  spor  langt  utenfor  vor  verdensdel.  It  seems  (juite 
certain  that  a  general  and  very  gradual  cliange  from  a  moister 
to  a  drier  condition  has  been  going  on  for  a  long  time  over  the 

entire  Lake  Region the  flow  of  all  the  larger  rivers  has 

changed  during  the  last  40  years;  navigation  has  been  abandoned 
on  the  Wisconsin,  logging  and  rafting  have  become  more  diffi 
cult  on  all  rivers  Roth:  Forestry  Conditions  of  Northern 
Wisconsin,  1898,  pag.  41).  Men  disse  forandringer  sker  langsomt; 
thi  Holmes  sier  likefrem :  The  present  genial  climate  has  not 
greallv  varied  during  the  last  7000  years »  (The  Age  of  the  h^arth, 
191P,,'pag.   40).  -  ' 


Mya-niveauet. 

Allerede  under  behandlingen  af  Ostrca-iiiix'aiiel  har  det  vist 
sig,  at  der  ingen  skarpe  grenser  kan  væ*re  mellem  dette  og  selve 
nutids  niveauet,  Mija-niveanet,  karakteriseret  ved  forekomsten  af 
selve  Mi]a  arenaria  Lin.,  paa  samme  maate  saavel  inden  Trond 
hjemsfeltet  som  inden  Kristianiafeltet.  Gjennem  en  ra'kke  af 
vekslende  lag  gaar  afsætningerne  fra  del  førstnæ'vnte  af  disse 
niveauer  umiddelbart  over  i  det  sidstnævnte.  Tar  vi  imidlertid  selve 
den  marine  grenselinje  mellem  de  to  niveauer  for  os  blir  for 
holdet  et  andet.  Nutidsstrandlinjen  synes  at  danne  den  skarpt 
begrensende  linje  for  forekomsten  af  Mija  arenaria.  Det  har  ikke 
hittil  lykkedes  at  forskyve  dette  forhold,  skjønt  den  riktignok 
saavel  i  den  sydlige  del  af  vort  land  cfr.  \\  A.  Øykn:  Skjæl 
banken  ved  Kaddeland,  1909,  pag.  o)  som  i  den  nordlige,  inden 
Trondhjemsfeltet  (II,  14(),  149)  er  angit  som  forekommende  over 
det  nuværende  havniveau.  I  en  speciel  forelæsningsrivkke  ved 
vort  universitet  vaarsemestret  1909,  over  de  tre  yngste  niveauer 
i  vor  kvarla're  formalionsia'kke  og  deres  o|)tra'(len  i  Akersdalen, 
sokte  jeg  na'rmere  at  paavise  og  begrunde  ogsaa  skillet  og  sam 
menhængen  mellem  de  to  her  na'vnte  niveauer,  men  jeg  har 
desvaMre  endnu  ikke  rukkel  Ireni  til  al  faa  ilisse  forelæsninger 
olTeiilliggjort,  hvad  der  imidlertid  hai-  va-ret  min  hensigt.  1  en 
frenislilling  skrevet  for  geologkongressen  i  Stockholm  1910  karak 


382  i'.  A.  øYEN  [1914 

teriserede  jeg  del  klimaliske  forhold  mellem  disse  lo  tidsafsnit 
ganske  kort  paa  følgende  maate:  >  We  shall  (ind,  for  instance, 
thai  the  present  time  is  to  be  regarded  somewhat  dry  compared 
with  the  next  preceding  one,  for  we  find  that  several  of  the 
detached  peat  mosses  of  our  country  are  now  in  part  covered 
with  wood.  And,  this  wood  is  growing  upon  sub  Atlantic  peat« 
(Postglaziale  Klimaverånderungen,  Stockholm,   1910,  pag.  342). 

Det  vil  imidlertid  ogsaa  falde  ganske  naturlig,  at  vi  fra  nutiden, 
vor  egen  tid,  lar  blikket  gli  længer  tilbake,  for  om  mulig  at 
samle  de  spredte  træk  i  et  overbhk,  førend  vi  gaar  over  til  nær- 
mere at  karakterisere  sammenhængen  med  fortiden.  Henky  Fair- 
field OsBORN  har  i  sin  bredt  anlagte  »Review  of  the  Pleistocene 
of  Europe,  Asia  and  Northern  Africa«,  19\-15  (Annals  of  the 
New  York  Acad.  Sciences,  Vol.  26,  pag.  215 — 315,  19^^15)  git  en 
omfattende  oversikt  over  de  klimatiske,  dynamiske,  floristiske 
og  faunistiske  forandringer  i  pliocæn,  pleistocæn  og  holocæn  eller 
recent  tid.  Og  interessant  er  det,  at  Osborn,  ved  at  følge  Pil- 
grim's  undersøkeiser  i  Indien,  1913,  faar  en  ubrudt  række,  der 
fra  øverste  pliocæn  kan  følges  tilbake  helt  til  øvre  oligocæn.  Der 
hævdes  et  skarpit  skille  eller  et  forholdsvis  langt  mellemrum 
mellem  pliocæn  og  pleistocæn,  som  svarer  til  temmelig  indgripende 
forandringer  i  den  europæiske  patledyrverden  (L.  c.  pag.  220 — 
221,  231).  Desulen  bør  vi  fæ'sle  opmerksomheten  ved  Osborn's 
uttalelse:  The  bison  and  wild  cattle  appear  in  Europe  from  early 
Pleistocene  times,  and  in  late  Glacial  and  Postglacial  times  they 
occur  as  companions  of  the  mammoth  and  the  w^oolly  rhinoceros« 
(L.  c.  pag.  247 — 248),  likesom  ogsaa  ved  den  store  interesse,  der 
knytter  sig  til  det  korrelalionsforsøk,  han  har  anstillet  for  en 
større  del  af  den  poslglaciale  tid,  og  som  allerede  er  meddelt  i 
det  foregaaende  (Cfr.  foreliggende  afhandling  pag.  256 — 257). 
Osborn  har  ogsaa  sammesteds,  pag.  238,  meddelt  en  »Correlation 
of  Archæology  and  Glaciology  by  Different  Authors«,  som  ogsaa 
er  ganske  interessant  at  merke  sig  nu,  da  vi  begynder  at  nærme 
os  vor  egen  tid :  — 


Nr.  6] 


KVARTÆR-STUDIER    1    TRONDHJEMSFELTET 


383 


^ 

^ 

>i 

•-  se       r 

S  ~ 

— 

— 

o     ■        o 
n:   5     s: 

■-  "3  ^ 

K 

'^ 

=  n:  '^ 

Tc 

"3: 

■f. 

■~      ^ 

2  "o   d 
C2  >^  s- 

~ 

U- 

o 

5C 

"^  "^ 

— ^ 

^ 

'S 

,  . 

s:    ,- 

c 

r; 

~" 

*-    -    r; 

.^ 

c  .o 

c 

c>    ^  '^    — 

E 

o      ^ 

o 

=  ^  ri  -1 

^ 

u     " 

'n 

3  .- 

J12     JJ     —    s: 

'^ 

CÆ 

XU) 

c    "^ 

2 

å 

^< 

s 

■"^ 

1 

^ 

O 

c 

— 

OJ 

t- 

d 

»o 

CJ 

■■^ 

u 

-v^ 

-5 

^ 

■5: 

o 
or: 

i            ^ 

^ 

s 

•— 

0) 

■  ^ 

c 

'O 

o 

'O 

Ui 

•»-> 

J3 

r3 

s 

■" 

o 

;^ 

r^ 

_^ 

.-    -   .'— 

_S 

~ 

z:      ^      "C 

'O 

*^ 

■o      '.-'       c 

^ 

-c      =     .i'"- 

EA 

c': 

S   -^    < 

O 

b 

E                   ^ 

o 

.^         C         O 

s 

C3 

-*        "O          *^ 

'u 

;: 

•^    i:     ^ 

»<1> 

u 

~      :;      ^c 

CA 

o 

- 



^^ 

—     y; 

7Z 

C3 

— '     — . 

t^ 

!L> 

Bf- 

~ 

C3 

■^  'j\ 

C£ 

o 

"o  > 

y. 

1      0^-^ 

> 

,  c- 

— 

*■■ 

:)84  P.  A.  ØYEN  [1914 

Likeledes  er  den  »(^orrelalion  of  Clinialic,  Racial,  Cullure  &  Life 
Stages«,  som  Osbokn  gav  sammesteds  pag.  288  af  megen  inter- 
esse, idel  man  her  i  en  grafisk  fremstilling  faar  gjengit,  hvad  der 
ovenfor  {cHv.  foreliggende  afhandling  pag.  256 — 257)  hlev  refereret 
efler  Osborn's  afhandling.  Det  kan  her  være  af  særlig  interesse 
al  merke  sig,  at  Daunstadiet  blir  betraktet  som  grensen  mel 
lem  palæolithisk  og  neolithisk  tidsalder,  og  at  Gschnitzstadiet 
opføres  som  grense  mellem  rensdyrtiden,  den  arktiske  tundra 
og  steppeperiode  paa  den  ene  side  og  den  recente  skogtid  paa 
den  anden  side.  Dermed  ser  vi,  al  Osborn  nu  iaar  er  naaet 
frem  til  en  ganske  liknende  og  tilsvarende  korrelation  for  disse 
forhold,  som  den  jeg  gav  allerede  for  syv  aar  siden  iCfr.  forelig 
gende  afhandling  pag.  238 — 239). 

Ved   belraklningen  af  nutidsforholdene  er  det    især    lo    fæno- 
mener, der  gjør  krav  paa  vor  specielle  opmerksomhel  —  det  er 
klimatets  og  strandlinjens  oscillation.  Vi  har  gjennem  den  geolo 
giske  utvikling  lært  virkningen  af  disse  at  kjende  paa  forskjellig 
maate.     Og  likesom  vi  begyndte  og  fortsatte  vore  undersøkeiser 
ni  fra  de  i  nutiden  virkende   kræfter,  saaledes  vender  vi  nu  til 
bake    til  selve  utgangspunktel,  for  paa  den  maate  at  knytte  nu 
liden  til  fortiden. 

Det  er  jo  i  og  for  sig  karakteristisk  for  nutidens  klimatolo 
giske,  eller  rettere  meteorologiske  videnskap,  at  vi  idethele  kan 
støte  paa  et  uttryk  som  >  hypotesen  om  klimaets  ufo  ran  der 
lighed  (V.  H.  Ryd:  Bidrag  til  bestemmelsen  af  meteorologiske 
elementers  perioder,  1915,  pag.  9).  Fra  min  egen  studietid  er 
indrer  jeg,  at  det  næsten  bestandig  lød  omvendt,  hypotesen  om 
klimaets  foranderlighed«,  og  denne  sidste  version  turde  endnu 
være  meget  almindelig,  om  ikke  den  almindeligste  i  geologiske 
kredse.  Ubetydelig  som  forskjellen  mellem  disse  to  versioner 
tilsynelatende  kan  være,  skiller  den  ikke  desto  mindre  geologerne 
i  to  grupper,  inden  hvilke  det  geologiske  tankesæt  er  temmelig 
vidt  forskjelligt,  og  som  regel  høster  man  ved  literatursludier 
den  erfaring,  at  det  i  almindelighet  er  noksaa  lel  at  afgjøre  fra 
hvilken  af  disse  to  leire  en  geologisk  afhandling  skriver  sig,  selv 
om  spørsmaalel  ikke  direkte  berøres.  I  den  moderne  kvartær- 
geologi  tør  man  vel  nu  si,  at  en  af  ue  ledende  linjer  og  en  af 
bærende  kræfter  netop  er  theorien  om  klimatets  veksling.  Det 
er  vistnok  netop  i  bevidsthelen  herom,  at  man  har  faat  iverksal 
en  fast  institution,  Commission  Internationale  des  Glaciers«, 
hvis  opgave  det  netop  er  at  samle  de  fakta,  som  til  enhver  tid 
maatte  erhverves  angaaende  disse  forhold,  søke  kjendskapet  til 
dem  utvidet  og  sammenarbeide  de  indvundne  resultater  paa  en 
saadan  maate,  at  de  kan  bli  tilgjengelige  og  anvendbare  ved 
fortsatte  studier  over  klimatets  vekslinger  i  nutid  og  fortid.  For 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  385 

omkring  femten  aar  siden  søkte  jeg  for  vort  lands  vedkommende 
at  levere  en  oversikt  i  Bidrag  til  vore  bræegnes  geografi <<  (Nyt 
Mag.  for  Naturvid.  B.  XXXVII),  og  senere  har  jeg  dels  i  mine 
aarlige  beskrivelser  af  vekslingerne  ved  norske  bræer  og  dels  i 
de  aarlige  rapporter  til  Comm.  Int.  des  Glaciers«  søkt  at  gi 
fortsatte  oversikter  over  de  væsentlige  vekslinger  i  vort  lands 
klimatiske  forhold,  og  da  væsentlig  forsaavidt  disse  vekslinger 
gir  sig  utslag  i  vore  bræers  forandringer  og  vore  isbræers  oscil- 
lationer. Og  vi  har  jo  netop  nu  i  juleslriden  iaar  hat  sterke 
paamindelser  netop  om  temmelig  store  afvikelser  fra  det  normale 
med  hensyn  til  temperaturforholdene.  Avisernes  faste  repertoire 
har  været:  krig,  storm,  kulde.  >Den  koldeste  decemberdag,  Kri- 
stiania  nogengang  har  hat  ,  notertes  igaar,  sier  »Tidens  Tegn«, 
med  -r-  250  (Nr.  352,  19ffl5).  Paa  Tønset  notertes  »^  44  gra- 
der —  idag«  (Aftenposten  19f  |15,  Nr.  654).  Der  var  »kold  jul 
over  hele  landet«  (Tidens  Tegn  19f4l5,  Nr.  354),  og  likesaa  i 
Sverige  med  53  "^  i  Jemtland  (Morgenbladet  19f|  15,  Nr.  645). 
Saavel  fra  vort  eget  land  (Tidens  Tegn  19|.n5,  Nr.  356)  som 
fra  de  brittiske  øer  (Aftenposten  19jfl5,  Nr.  660)  hørte  beret- 
ninger om  storm  og  kulde  igaar  til  avisernes  faste  meddelelser, 
likesom  dagen  iforveien  ogsaa  fra  østligere  egne  (Aftenposten 
19'f§15,  Nr.  659).  Og  selv  idag  lyder  efterdønningerne,  ja  der 
uttales  endog:    >kulden  ser  ud   til  at  ville  blive  lige  jjister  igjen, 

som  den  var  i  juledagene det  ser  ud  til,  at  vi  gaar  en 

ren  fimbulvinter  imøde  (Aftenposten  19f§15,  Nr.  663).  Men 
hvad  der  i  denne  forbindelse  har  mere  interesse  for  os,  er  paa- 
visningen  af  en  med  den  strenge  vinter  overensstemmende  mer- 
kelig  lav  havtemperatur  (Tidens  Tegn    19i'A5l5,   Nr.   332). 

Dermed  ei'  vi  naadd  til  forbindelsen  mellem  de  hydrografiske, 
klimatologiske  og  glacialgeologiske  fænomener,  og  vi  har  for 
haabentlig  en  klar  forstaaelse  af  forholdet,  naar  Launay  sier,  at 
»Oceanography  is  the  geology  of  the  future  just  as  ])hysical 
geograpliy  is  in  certaiii  res[)ccts  the  geology  of  the  present  and 
as  geology  proper  is,  above  all,  the  reconstruction  of  the  past'-^ 
(Ann.  Re|).  Smithsonian  Inst.  1914,  pag.  329\  Ved  talrike  under- 
søkeiser inden  samtlige  de  tre  ovennævnte  videnskapsgrene  er 
man  nu  naadd  frem  til  det  resultat  som  et  iielles,  at  oscillations 
fæMiomeiiel  indordner  sig  under  en  sekuker  |)eriodicilcl.  i  hvilken 
dei-  gaar  med  el  rundt  lal  tre  bolgehengder  |)aa  aarhundredel. 
men  disse  klimalj)eri()(ler  dels  o|)loscr  sig  i  mindre  og  dels  sam 
mensætter  sig  i  større.  Deri  viser  sig  en  Hkhet  med  de  bekjeudtc 
solllekperioder,  og  der  har  derfor  ogsaa  været  foil  en  livlig  dis 
kussion  om,  hvorvidt  disse  klimal|)erioder  ikke  li!  syvende  og 
sidst  liaddc  sin  grund  netop  i  de  na'vnle  solllekperioder;  uu'ii 
s[)orsmaalet  er  aldrig   blit   lyldestgjørende  eller  delinilivl  besvarl. 

2;") 


386  F.    A.    ØYEN  il914 

Naar  forholdet  er  dette  ved  saavidt  kortvarige  og  mere  regel 
mæssig    lilbakevendende    kliniatperioder,    kan    man    ikke   andet 
end  vente  usikkerhet  ved  de  større  og  mere  langvarige.   Her  har 
man  f.  eks.  tat  sin  tilflugt  til  polflytning.     Det  var  saaledes  til 
fælde  med  Jokoyama  ved  hans  behandling  af    Climatic  Changes 
in  Japan  since  the  Pliocene  Epoch      (Journal  of  the  College  of 
Science,    Imperial    University    of  Tokyo,    Vol.   32,  art.  o,   1911). 
Men  man  kjender  jo  endnu  lite  til  disse  forhold.   Polvandringen 
fra  1890  til  1899  har  været  temmelig  uregelmæssig,  men  sluttet 
tilbakeløpende  og  bestandig  indenfor   grensen  X  0,3"   (Eckardt: 
Das  Klimaproblem,  Braunschweig  1909,  pag.  31).    Og  det  samme 
har  ogsaa  meget  nær  været  tilfældet   fra    1899   til  1910.     Masse 
forskyvninger    paa   jordens   overflate   kan  være    tilstrækkelige  til 
at  forklare  disse  smaa  polforandringer.   Men  der  kan  ogsaa  være 

en  sammenhæng  mellem  breddegradsforandringerne  og  hyppig 
heten  af  de  store  jordskjælv«  (Naturen,  1904,  pag.  377).  I  det 
hele  er  vistnok  dette  problem   meget  indviklet. 

»Intetsteds«,  sier  Hans  Kiær,  »findes  der  et  saa  myldrende 
liv  af  fugl  og  fisk  og  talløse  lavere  dyr  som  i  og  ved  havet. 
Intetsteds  er  naturen  saa  skiftende  rig  paa  lys  og  farver,  intet- 
steds havet  mere  lunefuldt  og  landet  mere  vekslende  kuperet  end 
ved  kysten,  der  hvor  land  og  hav  mødes«  (Naturen.  1908,  pag. 
213).  Men  selv  dette  lunefulde  har  maattet  bøie  sig  for  de  skif 
tende  klimatiske  forhold,  ja  selv  for  de  i  ny  tid  relativt  smaa. 
Thi  ikke  saa  særdeles  langt  utenfor  vort  omraade  har  følgende 
fundet  sted,    som    Kaldhol    har   meddelt   i  sin    beskrivelse  over 

Jordbunden  i  Tresfjorden«  (Kristiania  1915):    »Østers  var  i  gamle 
dage  en  vigtig  salgsartikel  fra  gaarden.   Man  regnet,  at  der  aarlig 
kunde  sælges  8V2  tønde  østers  fra  gaarden.   Østersen  som  fiske 
des  i  Vestnesstrømmen  er  nu  næsten  forsvunden.  Grunden  hertil 
har  dels  været  sygdom,  men  vistnok  likesaameget  menneskenes 
efterstræbelser«  (L.  c.  pag.  60)  —  lat  os  tilføie:  ogsaa  klimatiske 
forandringer.     Billedet   er  forsaavidt    analogt    med    skoggrensens 
synken,  dette  fænomen  som  ogsaa  ovenfor  ganske  kortelig  blev 
berørt,  og  som  vi  ogsaa  her  i  forbigaaende  skal  komme  tilbake 
til;    thi  det  er  jo  et    forhold,    som  har    tiltrukket    sig    megen    og 
fortjent  opmerksomhet.    For  vort  lands  vedkommende  sammen 
stillede  jeg  ved  en  tidligere  anledning  (Bergens  museums  aarbog, 
1894 — 95,  No.  IV)  de  viktigste  hithørende  literaturangivelser.  Og 
i    vort    østlige    naboland     har     fænomenet    ogsaa    vært    drøftet. 
Gavelin  holdt  jo   19 1^.508   et    foredrag    om    »triidgrånsernas    ned- 
gang i  de   lappliindska  fjiilltrakterna'    (Geol.  Forn.   Forh.,   Stock 
holm,   B.   30,   pag.  450)  og    skrev  en    afhandling  om    »Trådgrans 
forskjutningarna  inom   Kamajokks  vattenområde«   (Sveriges  geol. 
undersokn.   Ser.  C.   No.  227,    1910),   likesom  samme  forfatter  alle- 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  387 

rede  tidligere  hadde  offentliggjort  en  mere  almindelig  afhandling 
»Om  trådgriinsernas  nedgang  i  de  svenska  fjålltrakterna«  (Skogs- 
vårdsforeningens  lidskrift,  1909,  H.  4 — 5,  pag.  133  llg.X  hvor 
han  kommer  til  det  resultat,  at  tallregionen  i  vara  fjiilltrakter 
en  gang  vipptagit  den  nuvarande  bjorkregionen  och  nått  någol 
ofvanfor  densamma,  men  dock  icke  mera  iin  atl  den  nulida 
bjorkgrånsen  i  stort  sedt  kan  anvjindas  for  alt  på  en  karta  i 
liten  skala  represenlera  tallgrånsen  under  tiden  for  trådgrånser- 
nas  hogsta  låge     (L.  c.  pag.   148). 

Det  vakte  derfor  endel  forundring,  da  Wilhelm  Schustek 
stillet  det  spørsmaal:  Wie  slellen  sich  die  Naturforscher  zu  dem 
Nachweise,  dass  ornilhologische  Anzeichen  verschiedener  Art 
auf  eine  wiederkehrende  >Tertiårzeit«,  d.  h.  eine  zukiinftige 
wårmere  Zeitepoche,  hindeuten?«  (Bericht  Oberhess.  Gesellsch. 
Natur-  u.  Heilkunde  zu  Giessen,  B.  2,  1908,  pag.  155),  og  den 
følgende  utvikling  byr  paa  mange  interessante  enkeltheler  i  for 
skjellige  retninger,  hvilket  ikke  mindst  skinner  igjennem  i  den 
ganske  fordringfulde  anmodning  tilslut:  Ich  bitte  hiermit  zu- 
gleich   auch   die   Beurteiler  dieser  Arbeit,    d.  h.  die  Rezensenten 

des  Separatums,   mir  ihr  Gutachten  sicher  einzusenden — 

man  wolle  auch  nicht  nur  den  Inhalt  registrieren,  sondern  selbst 
mit  Ja  oder  Nein  Stellung  zu  meiner  These  nehmen !  (L.  c. 
pag.  163).  Der  maa  her  stikke  en  misforstaaelse  af  en  eller  anden 
art  bakenfor,  thi  det  vil  jo  være  enhver  naturforsker  klart,  at 
det  ikke  er  ved  stemmegivning  et  saadant  spørsmaal  løses. 

Under  istidens  sidste  afsnit  har  der  vistnok  fundet  en  række 
lokale  omhegninger  af  bræcentra  sted  og  deraf  følgende  forskjel 
i  bræbevægelsens  retning  o.s.v.,  samt  paa  mange  steder  indlruf 
fet  mere  lokale  opdæmninger  ved  bræernes  afsmeltning  eller 
mere  lihældige  afsperringer  af  bakenfor  liggende  dalløp.  At  her 
ofte  mere  lokale  eller  ogsaa  tildels  mere  almindelige  fremstøt 
af  bræerne  har  øvet  betydelig  indllydelse,  er  iøinefaldende.  Et 
par  anførsler  for  at  faa  et  lite  indblik  i  disse  fænomener  faar 
ved  denne  anledning  være  nok.  Vi  har  dem  paa  svensk  side 
(Geol.  F'orn.  Forh.  B.  28,  pag.  141  fig.),  og  vi  har  dem  paa  norsk 
side  (Norges  geol.  unders,  aarbok  1912,  III).  Disse  kunde  for 
lieres,  men  kan  være  nok  til  at  vise,  hvilket  stort  arbejdsfelt 
her  endnu  staar  kvartærgeologen  aapent,  og  ikke  mindst  inden 
vort  omraade,  hvor  den  slags  fænomener  hittil  endnu  kun  har 
vært  ofret  en  mere  forbigaaende  eller  mere  tilfældig  opmerk 
somhet,  naar  lid  og  anledning  dertil  gaves  fra  mere  systematiske 
undersokelser  paa  andre,  mere  aktuelle  felter.  Thi  den  skildring, 
som  (>ami'I{i;ll  gir  fra  The  Glaeier  National  Park  ,  leverer  en 
beskrivelse,  som  i  sine  hovedlnek  likesaa  godt  kunde  passe  paa 
et   norsk    brieiandskap :      Mowman    Lake   probably   owes   ils  exisl 


388  p.  A.  øYEN  [1914 

ence  lo  Ihe  presence  of  a  rock  basin  scooped  out  by  Ihe  ice 
and  also  lo  the  great  moraine  wbich  Ihe  glacier  built  across 
the  Valley  at  its  lower  end.  The  moraine  consists  of  two  paral- 
lel ridges,  at  least  100  feel  high,  which  descend  from  the  valley 
wall  on  the  west  side  and  continue  as  far  as  Ihe  creek.  The 
surfaces  of  the  ridges  are  marked  by  pits  and  hummocks  cha 
racleristic  of  the  topography  of  a  morainic  belt  (U.  S.  Geol. 
Surv.  Bull.  600  (1914),  pag.  52).  Og  at  vi  selv  inden  vort  om- 
raade,  eller  i  nær  tilstøtende  trakter,  endnu  eier  rike  forsknings 
felter  af  denne  gruppe,  fik  jeg  et  godt  indblik  i,  da  jeg  isommer 
gjorde  en  lilen  sviptur  gjennem  Troldheimen.  Og  vender  vi  os 
til  kvartærgeologiens  mere  praktiske  side,  eller  la  os  si,  national 
økonomiske  side,  saa  har  man  inden  Trondhjemsfeltet  et  rikt, 
endnu  hte  dyrket  omraade.  I  sin  »Versuch  einer  Einteilung 
der  Boden  des  finnlåndischen  Morånengebietes«  har  Frosterus 
ogsaa  gaat  ut  fra  den  af  de  svenske  geologer  Munthe,  Anders- 
son og  Sern.wder  indførte  inddeling  og  betraktningsmaale  af 
de  kvartære  afsætninger  (Geol.  Komm.  Finland  —  Geotekniska 
Meddelanden,  Nr.  14,  1914,  pag.  8 — 9).  Det  tør  være,  at  for  det 
baltiske  omraade  er  delte  det  mest  praktiske.  Men  for  Trond- 
hjemsfeltet antar  jeg,  at  en  gruppering  af  jordarterne  ganske 
naturlig  maa  ske  i  tilknytning  til  den  geologiske  vindergrund, 
og  at  inden  dette  omraade  den  systematiske  jordbundsundersø- 
kelse  vil  høste  de  rikeste  resultater  ved  at  utføres  i  tilslutning 
til  den  ad  rent  videnskapelig,  kvartærgeologisk  vei  vundne  erfaring. 

Vender  vi  saa  vort  blik  til  nutidens  strandlinje  og  dens  stil- 
ling, saa  bør  vi  til  at  begynde  med  erindre  det  fænomen,  om 
hvilket  VON  Sterneck  uttaler,  at  »als  nachstliegende  l'rsache 
der  gleichzeitigen  Hebungen  und  Senkungen  der  Wasserflache 
kann  der  Lufldruck  in  Betracht  gezogen  werden  (Mitteil.  des 
K.  u.  K.  Militargeogr.  Inst.,  B.  24,  Wien  1905,  Sep.,  pag.  15)  i 
sin  behandling  af  forholdene  i  Adriaterhavet.  Har  end  dette 
fænomen  væsentlig  en  mere  teoretisk  interesse,  saa  er  ikke  det 
samme  tilfældet  med  »tidvandsfænomenet  ,  der  paa  flere  maater 
griper  direkte  ind,  saavel  i  de  til  littoralbeltet  knyttede  fysiogra- 
fiske  forhold,  som  i  de  til  kyst  og  fjorde  knyttede  biologiske. 
Derfor  er  ogsaa  dette  fænomen  allerede  i  det  foregaaende  ved  et 
par  anledninger  (cfr.  foreliggende  afhandling  pag.  151 — 153  og 
142 — 144  samt  o45'  behandlet  saavidt  utførlig,  at  det  her  faar  være 
nok  kun  at  henlede  opmerksomheten  paa,  hvad  der  er  utviklet. 

Allerede  i  det  foregaaende  (cfr.  ovenfor  pag.  345)  er  ogsaa 
kortelig  berørt  den  betydning,  som  fralandsstrømme  og  paalands 
strømme  med  de  respektive,  oplræ^dende  reaktionsstrømme  har 
i  biologisk  henseende,  og  den  indllydelse,  som  disse  forskjellige 
strømsætninger    derfor    uundgaaelig  vil    øve    paa    den    biologiske 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  389 

ulvikling.  Derimot  er  der  et  vigtigt  forhold  af  rent  fysiografisk 
karakter  eller  kanske  mere  geografisk  art,  som  væsentlig  er  knyt- 
tet til  paalandsstrømmene  og  ikke  tidligere  ei-  fremhævet  med 
tilstrækkelig  styrke,  nemlig  paalandsstrømmenes  virkning  til  at 
hæve  kystvandslanden,  eller  med  andre  ord,  til  al  frembringe  en 
tilsynelatende,  positiv  forsky vning  af  strandlinjen.  Dette  er  et 
fænomen,  som  man  særlig  maa  ha  sin  opmerksomhet  henvendt 
paa,  hvor  det  gjelder  at  bestemme  forholdsvis  smaa  forskyvninger 
i  strandlinjens  stilling.  Inden  vort  omraade  har  der  desværre 
ikke  væ>ret  tid  og  anledning  til  at  studere  virkningerne  deraf 
mere  indgaaende,  idet  ogsaa  den  ikke  ubetydelige  tidvandsforskjel 
lægger  hindringer  iveien;  men  inden  omgivelserne  af  den  indre 
del  af  Kristianiafjorden,  fra  Åker  til  Asker,  finder  man  paa  flere 
steder  vakre  strandvolde,  lagunevolde,  der  skyldes  virkningen  af 
saadanne  paalandsslrømsietninger,  indtil  en  høide  af  halvanden 
eller  endog  indtil  et  par  meter  over  havets  nuværende  niveau- 
flate.  Det  er  virkningen  af  klimatisk  mere  ugunstige  perioders 
paalandsstrømme,  hvorved  optræder  en  inlerferents  mellem  virk- 
ningerne af  de  klimatiske  oscillationer  og  selve  det  geodynamiske 
fænomen,  strandlinjens  oscillation. 

Af  en  nogen  anden  art  er  det  fænomen,  som  Ri:kstad  beskri 
ver:  >i  morænen  foran  Engabræen  findes  der  brudstykker  av 
skjæl  i  betydelig  antal  (Cyprina  islaiulica,  Mija  Iriincala,  LiUorina 
liltorea).  —  Dette  viser,  at  Engabræ'cn  skyter  sig  frem  over  grund, 
som  i  postglacial  lid  var  fri  for  is  og  dæ>kkedes  av  havets  (Nor- 
ges geol.  unders.  Nr.  62,  19J2,  pag.  72).  For  vort  omraade  har 
jo  ikke  dette  fænomen  nogen  praktisk  betydning  i  nutiden.  Men 
som  forholdene  er  ved  Svartisen  under  Mija-iiineauels  tid,  kan 
de  inden  TrondhjemslVllet  ha  artet  sig  under  tidligere  afsnit  af 
den   kvartære  utviklingshistorie. 


Oversikt  over  de  fossile  organiske  rester. 

1  (len  liei-  meddelte  oversikt  er  ikke  medlat  de  af  Noiuxia.mu) 
i  Hidrag  til  I^^iunaens  Historie  i  Tiondlijemsfjorden  il)el  kgl. 
norske  Vid.  Selsk.  Skr.  liloT,  Xo.  7  offentliggjorte  faunalister,  til 
hvilke  derfor  henvises.  Likeledes  har  del  ligget  utenfor  naMvivrende 
arbeides  plan  al  media  de  af  Hoi;i,  ofTentliggjorle  undersokelser, 
dels  fra  den  nordlige  del  af  heromliandicde  omraade  og  dels  fra 
de  i  nord  tilstolciidc  trakter,  Inorlor  likeledes  henvises  til  deniu' 
ariiandliiig    Arch.  for   Mathm.  og   Nalurv.    H.  28,   Xo.  9). 

Tcrrhrdltiliiui  capnl  scrfx-ulis  Lin.  forekom  i  skjælbanken  ved 
Langstein.      Lindes   recent   fra    Middelhavet   til    I  lamnu-rfest. 


390  P.   A.  ØYEN  [1914 

Waldheimia  cranium  MOll.  forekom  ved  Haarberg  (Øllandet). 
Denne  brachiopode  maa  ifølge  Sars  belraktes  som  en  oprindelig 
arktisk   form,   cirkumpola'r  og  levende  langs  den  norske  og  brit 
tiske  kyst. 

Auomia  ephippiiim  Lin.  forekom  omkring  Langbækken  nær 
Gula  ved  Slav  i  en  liten  .sr/z/amH/a-liknende  varietet,  og  en  lik 
nende  ogsaa  ved  Vollan,  Herhals  (Vinjeøren,  73  m.  o.  h.),  Haar 
berg  (Ørlandet),  Størsæt,  Ophang,  i  varieteten  sqiiamula  ved  La 
demoen  (Trondhjem),  saavel  i  formå  lijpica  som  var.  cylindrica 
og  nar.  electrica  ved  Reitgjerdet,  i  forina  typica  saavelsom  var. 
cijlindrica  og  var.  electrica  ved  Kammene,  i  varieteten  s(]iiamiila  ved 
Reppe  teglverk  og  Tangen  teglverk,  i  formå  typica  saavelsom  i  var. 
cylindrica  og  var.  electrica  ved  Holan,  i  formå  typica  og  var. 
electrica  ved  Sve,  Langstein,  Værdalsbækken,  Næsvandskanalen, 
Ytterøen,  i  varieteten  electrica  ved  Hølbæk  (Sparbu)  og  Stenkjær 
teglverk;  ved  Smaaaasan  saavel  i  formå  typica  som  var.  electrica 
og  var.  sqiiamnla  samt  var.  hemisphaeroidea  og  var.  cylindrica:  i 
formå  typica  og  var.  cylindrica  samt  var.  sqnamula  ved  Indbryn, 
Ytterland  (Ørlandet),  foruten  i  formå  typica  ved  Langstein  ogsaa  i 
S(/w«/;?H/rt-liknende  og  /je/7J/s/'a'/ozV/-lik nende  saml  cylindrica-Wk 
nende  varieteter,  formå  typica  Nybyen  (Slenkjær)  og  ved  Sunnan 
(Snaasenvand).  Denne  regnes  til  de  boreale  former  (C.  S.  M.  pag.  9\ 
Jeg  har  i  det  foregaaende  fulgt  Sars,  forsaavidt  som  squamula  er 
opført  som  var.  c\{ ephippinm .  A.  ephippium  optrær  i  saadan  mængde 
og  saa  almindelig  utbredl  i  vort  lands  kvartære  afsætninger,  at 
det  i  og  for  sig  vilde  være  hensigtsløst  i  heromhandlede  l'orbin 
delse  at  gi  sig  af  med  en  lokalitetsanførsel  i  større  utstrækning 
end  allerede  gjort,  nemlig  for  en  oversikt  over  artens  utbredelse 
inden  Trondhjemsfjordens  omgivelser.  I  forbigaaende  skal  jeg 
kun  gjøre  oj)merksom  paa,  al  helt  den  samme  formtype,  som  vi 
finder  i  Aremarks  skjælbanker,  f.  eks.  i  Bjørnedalen,  den  har  jeg 
ogsaa  gjenfundet  ved  Uren  (Vestnes),  og  den  samme  har  jeg  og- 
saa havt  anledning  til  at  undersøke  fra  Paisley  (Skotland).  Jeg 
har  med  Sars  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  14)  vænnet  mig  til 
at  betragte  denne  Ana/n/a-art  som  indebærende  to  forskjellige 
hovedtyper:  formå  typica  og  var.  squamula,  den  førstnævnte  væ- 
sentlig som  en  liltoral-facies  og  den  sidstnævnte  som  en  dybere 
vands  facies-varietet;  og  i  overensstemmelse  med  denne  betrakt 
ningsmaale  er  min  bestemmelse  af  denne  /4nom/a-gruppe  ogsaa 
gjennemførl  i  universitetets  glacialgeologiske  samling,  likesom 
ogsaa  inden  Trondhjemsfeltets  faunasamlinger.  Efter  at  A.  S.  Jen 
SKNS  interessante  afhandling  (The  Danish  Ingolf-Exp.,  Vol.  II,  5, 
Lamellibranchiata,  1912)  udkom,  har  jeg  paany  gjennemgaaet  en 
ret  betydelig  del  af  det  indsamlede  materiale,  men  er  dog,  for 
ikke  at  bringe  forstyrrelse  i  de  allerede  ofTenlliggjorte  faunalister, 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIKK     I    TKONDHJEMSFKLTET  391 

foreløbig  blit  staaende  ved  Saks's  fremslilling,  saa  meget  mere, 
som  en  slor  del  af  materialet  fra  vore  kvartære  afsætninger  er 
unddraget  en  sikker  bestemmelse,  efter  Jensen's  diagnose,  paa 
grund  af  dets  ofte  ret  defekte  tilstand;  men  Jensens  betrakl 
ningsmaate,  som  ogsaa  er  fulgt  af  Nouomann  iMeddel.  Dansk  geol. 
Forening,  B.  4  (1912),  pag.  75  ilg.  ,  er  ret  interessant  og  fortjener 
fuldt  ut  at  følges  med  oj)merksomhet.  Med  hensyn  til  denne 
arts  noget  afvikende  karakter  ved  Frogner  gravkapel  (vestre  grav 
lund,    Kristiania)  se   mine  bemerkninger  under  A.  pdtelliformis. 

Ånomid  acnlcatd  Lin.  forekom  ved  Haarberg  iØrlandeli,  Reppe 
teglverk,  Holan,  Langslein,  Na'svandskanalen,  Smaaaasan,  Ind 
bryn,  Nybyen  (.Slenkja'rj.  Sahs  adskiller  denne  som  en  egen  art 
(Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  15).  Dautzenbekg  &  Fischer  indfører 
igjen  Gray  &  Muller:  Monia  aciilenta  og  angir  en  meget  vid  ut 
bredelse  til  1976  m.  dyp  ((^.S.M.,  pag.  ol6 — 819\  Ogsaa  med  hensyn 
til  ulskillelsen  af  denne  foriutype  som  en  egen  art,  er  jeg  næ'rmesl 
lilbøielig  til   at   betrakte  G.  O.  Sahs's  anskuelse  som   den   riglige. 

Anomia  patelliformis  Lin.  forekom  ved  Størset  (Ørlandet), 
Reppe  teglverk,  Sve  grustak,  Langstein,  Stenssvedjan,  Vårdals 
bækken.  Pf:tersen  angir  for  denne  art  en  dybde  10 — 25  favne 
fra  de  danske  farvande  (De  skalbierende  luollusker,  ISSS,  pag.  119). 
Den  danske  geolog  \'.  Nohdmann  følger  i  sin  nomenklatur  den 
samme  regel,  som  jeg  i  det  foreliggende  tilfælde  har  gjort  med 
hensyn  til  adskillelsen  af  A.  patelliformis  Lin.  og  A.striala  Hroccmi, 
hvilket  blir  ganske  det  helt  omvendte  af,  hvad  Bro(h;er  an 
vendte  i  Sengl.  &  postgl.  nivaforandringer  i  Krislianiafellet< 
1900 — 1901.  Sars  angir  Lofolen  som  nordgrense  Moll.  Reg. 
Arct.  Norv.,  |)ag.  15).  Denne  art  (A.  p(itelliformis)  forekommer 
lalrik  f.  eks.  ved  Viervik  (mellem  Helgeraaen  og  Rarkevik  ;  el 
ganske  ungl  eksemplar  viste  kun  ganske  svak  antydning  lii  slrip 
ning  og  tangerende  muskelindlryk.  Ved  I-" rogner  gravka|)el  vestre 
gravlund,  Kristiania  fandt  jeg  19-„''01,  sammen  med  A.  (■phip})iuni 
nar.  s(jii(innila,  et  par  eksemplarer  af  noget  afvikende  form,  hvor 
muskelindtrykkene  dog  ikke  tra'r  klart  frem,  saa  bestemmelsen 
kanske  for  saa  vidl  ikke  l)le\  heil  sikker.  Det  ene  viser  sig  imid 
lertid  med  nogenlunde  sikkerhet  al  maalte  henfores  til  A.  cphip- 
piiim.  formå  li/picd.  og  det  andet,  der  er  svakt  slripet.  skjont  af 
brull,  maa  na'iinest  sa'tles  i  gruppe  med  A.  ephippiiim.  nar.  clcclricd. 

Ai}on}i(i  siridid  Rnocciii  forekom  ved  lieppe  teglverk.  Lang 
Stein,  Østborg,  N'a-rdalsskredel  1S9;').  Sams  angir  ikke  denne 
art  fra  vort  lands  arktiske  region.  Jeg  har  ved  en  tidligere  an 
ledning  behandlet  forholdet  mellem  denne  og  foiegaaende  art 
temmelig  nllbrlig  i  Del  sydlige  Noiges  boreale  slrandlinje 
CJnisliania  Nid,  Selsk.  I^'orh.  190(;,  Nr  1,  og  paaviste  ved  hin 
anledning,    al    der  ogsaa    gives   interniedia-re    iornier   mellem  ilisse 


392 


P.    A.    ØYEN 


[1914 


lo  arier  og,  som  lui  i  del  eflerfølgende  omtall,  gjør  det  samme 
sig  gjeldende  i  del  Irondhjeniske.  Denne  arl  anføres  af  M.  Sars 
(F.  I).  Q.,  pag.  78)  fra  Tronslad  i^Haaøen,  Drøbak)  og  forekom 
mer  der  i  en  formlype,  der  fuldslændig  svarer  lil  den,  som  jeg 
ogsaa  har  fundet  i  l^^llersladskjæringen  (Krisliania).  I  bestemmel- 
sen af  denne  arl   følges  Brocchi  f.  eks.  af  Loven. 


Fig.  1.     O.s/rra  rdiilis  \a\.    "i.  Vanlalsbækken,  Fallenelv. 

Anoniici  sp.  k^orulen  al  A.  patellif'ormis  og  A.  striata,  begge 
ved  Langslein,  forekommer  meget  almindelig  i  store  og  typisk 
udviklede  eksemplarer,  saaes  der  ogsaa  sammesteds  antydning 
lil   en   slags  inlermedia're   varielelslyper. 

Ostrca  cdiilis  Li.n.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars),  Røne-Aune 
(Ørlandelj,  Ophang,  Tangen  leglverk.  Langstein,  Vardalsbækken, 
Næsvandskanalen,    Værdalsøren,   Værdalsskredel  1893,    Slenkjær 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIER    I   TIU)M)HJEMSFELTET  393 

(recent).  Østersen  angis  ikke  af  Sahs  fra  vor  arktiske  region. 
Naar  jeg  har  fundet  resier  af  østersskaller  paa  Sten.kjærsan 
den  og  derfra  angit  den  som  recent«,  saa  er  ikke  det  ensbe 
lydende  med,  al  den  i  nutiden  findes  levende  der,  men  jeg  lok 
dens  skaller  der  sammen  med  skaller  af  levende  former  som 
Mijtiliis  ediilis  og  andre  skalformer,  som  f.  eks.  Cardiiim  ediile, 
Scrobicularia  piperata,  Macoma  ballica,  formå  tijpica,  onata-trigona, 
Mya  arenaria,  formå  typica  og  Littorimi  littorea,  formå  typica.  Om 
Mya  arenaria  vet  vi,  at  den  inden  delte  omraade,  som  ved  vor 
kyst  ellers,  er  af  helt  recent  karakler.  Og  forholdene  ved  Lang 
slein  viser  os,  al  østersen,  geologisk  seel,  har  gaael  temmelig 
nær  o\)  til  vor  egen  tid,  som  levende  selv  langl  ind  i  Trondhjems 
tjorden.  Men  Nordgaard  sier:  »Saavidt  jeg  har  kunnet  faa 
greie  paa  del,  er  det  intel,  som  kan  las  til  indtægt  for  den  op 
fatning,  al  øslersen  i  historisk  tid  har  level  nærmere  Trondhjem 
end  ved  Tarven,  ulenfor  fjordens  munding.  Det  har  heller  ikke 
endnu  lykles  mig  al  skrape  op  en  eneste  østersskal  fra  fjorden, 
endskjønt  jeg  har  tal  mange  i  den  nuværende  fjære,  f.  eks.  i 
Skarnsundel,  Kidsbotn  ved  Levanger  samt  paa  Taulra.  Men  selv 
om  der  skulde  lindes  østersskaller  i  fjorden,  nedenfor  lavvands 
maalet.  vil  det  vicre  rimelig  al  henføre  de  tilsvarende  dyrs  leve- 
tid til  eii  hoiere  vandstand  end  den  næ-rva^rende <<  i Østers  og  østers- 
kultur  i  Trondhjemsfjorden,  1913,  pag.  6).  Med  del  ulstrakte 
kjeiidsUaj),  som  XouoGAARn  har  til  de  biologiske  forhold  i  Trond 
hjemsfjorden,  turde  vi  dermed  ha  faat  en  god  oversikl  over 
østersens  optr;eden  i  forhold  tilden  nuværende  strandlinje. 

Hinniles  pnsio  Lin.  forekom  ved  l\e|)pe  teglverk,  Langstein, 
StenkjaM-  teglverk.  Den  angis  ikke  af  Sars  fra  vor  arktiske 
region.  Petersen  angav  fundet  af  en  død  valvel  fra  de  danske 
farvande  og  lilføier:  den  er  ny  for  faunaen:  men  levende  kjen 
des  den  ikke  (De  skalba'rende  Mollusker,  isss,  pag.  ]"23)-  Men 
.Sars  angir  den  fra  det  sydlige  Norge,  de  i)ritliske  øer  og  Mid 
delhavel  Denne  art  optræder  i  Maclra-nireauets  bankei'  ved 
Aamdalsstrand  og  Haugane  (Nordsjø'  i  en  noget  liknende  form- 
lyj)e  som    i   del    ovcrgledne    ler  ved    Hepjx'    teglverk,  iSljordalen). 

Pcclcii   nariiis   L[n.    forekom    ved    Langstein.      Ifølge    Sars    har 
deniu'   samme  geograliske   utbredelse   som    foregaaende. 

Pcclcii  opercnlaris  Lin.  forekom  ved  Heppe  leglverk  noksaa 
almindelig,  men  i  en  lifen  form,  ved  Holan  talrik  i  en  formlype 
kjendl  fra  teglverkerne  mellem  Sarpsborg  og  l'^redrikslad.  adskil 
lende  sig  fra  den  store,  liere  steder  i  TrondlijemslVllel  kjendle 
vaiielet,  ved  Sve  i  en  liten  formly|)('  al"  tildels  noget  iuirius-\\\\ 
nende  utseende,  Langslein,  N'ardalsba'kken,  N'a'rdalsoren,  \';er 
dalsskicdet  isii:;,  llesleh:igen  .Spaibn)  l''r;i  lindesledel  \  ed  Ind 
brvn    anua\    M     Saks    i'undel    al'  Vola   iiKi.iiiiin    Li\  ,    nu-n    \ cd    un 


394 


ØYKN 


[1914 


(lersøkelse  af  hans  originalinaleriale  viste  det  sig  al  være  den 
store  form  af  Pccten  opercularis,  som  ogsaa  er  kjendt  fra  tiere 
andre  steder,  saaledes  Stenkjær,  Smulem,  Mære,  Ranesklev,  Skjelle 
bæk.  Borgeslad,  Kalstadtjern,  Lærumskredet,  Valle,  Gjermstad. 
Som  nemlig  del  i  M.  Saius's  samling  ophevarte  eksemplar  viser, 
er  hans  angivelse  af  Vola  maxinia  Lin.  fra  Stenkjæ^r  teglverk 
feilagtig,  idet  det  opbevarle,  defekte  eksemplar  viser  sig  at  til 
høre  en  forholdsvis  stor  form  af  P.  opercularis,  af  høide  75  mm., 
men    af   normal    formlype.     Det    samme   er  ogsaa  tilfældet   med 


Fi<f.  2.     Perlen  ()/)ereiil(iris  f>iN.     '  i.  Mjvre,  Spjirbu. 

M.  Sars's  angivelse  af  forekomslen  af  Vold  nuLvima  ved  Smu 
lem,  idet  denne  ogsaa  tilhører  den  samme  form  af  P.  opercularis. 
der  her  findes  i  brudstykker,  der  antyder  endnu  større  former 
end  dem,  som  er  fundet  ved  Fornes,  af  høide  indtil  82  mm.  Ved 
Fornes  (Stod)  angav  nemlig  ogsaa  Sars  Vola  maxima,  men  dette 
viser  sig  ogsaa  at  være  P.  opercularis,  formå  typica  i  de  samme 
store  former,  hengde  S2  uim.  I  sajnnie  store  formtype  er  denne 
art  ogsaa  fundet  ved  Miere  (Sparbu),  af  høide  S2  mm.,  i  en  tem- 
melig hvælvet  form,  som  del  viser  sig  af  den  vedføiede  fig.  2, 
efter  fotografi  i  naturlig  slørrelse  af  et  eksemplar  fra  dette  sted. 
Af  denne  ved  vor    syd     og    veslkyst   meget    almindelige    art    har 


Nr  .6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFKLTET 


395 


Sars  tat  enkelte  eksemplarer  op  til  Lofoten,  men  deriinot  ikke 
ved  Finmarken.  Den  er  saaledes  en  vest  og  sydeuro[)æisk  arl. 
I  former  omtrent  som  ved  Vardalsbækken  er  den  f.  eks.  fundet 
ved  Gota  elfs  utiøp  (Goteborg),  og  noget  mindre  ved  Otraly  og 
Bergendal  (Kristianssand),  Borgestad  (Porsgrund),  Ranesklev(Roms 
dalen),  Gautmoen  (Bindalen)  og  Valle  teglverk  mellem  Sarpsborg 


I'iii;.  'A.     Pciicn  isUiiKUciis  Mull.   ';i.  Ninjcorcn. 


Og  Fredriksstad.    1    uogel   mindre  formlyper.  som  ved  l{e|)pe  tegl 
verk  (Sljørdalen),  er  den   megel   ahuindeiig  i   leglverkerne   i  I^^red 
riksstadtraklen,  f.  eks.  ved  Xahbetorp  og  Narnle,  og  her  ofte  med 
en  eiendommelig  vakker  skalstruktur,  som   f.  eks.  ved   Elverhøi. 
og  en   i   ylre   form   og  slorrelse   liknondo   lypc   har  jeg  ogsaa  fun 
del  ved    Hengsengen  iBygdo).      Nogenlunde  svarende   til   den   ved 
Stenkjær    af    Sahs    fundne    Ibrmlype    har    1)amki.si;n    l)ragl   mig 
den   fra   Otraly  i  Kristianssand),  og  den  er  af  professor  Biuxigkh 
indbragt   til    universitetets  glaeialgeologiske  samling   IVa   llarslad; 


396 


P.  A.  ØYEN 


1914 


selv  har  jeg  fundet  den  samme  formlype  mellem  Portobello  og 
Leith  i  nærheten  af  F.dinburg  (Skotland).  Endvidere  er  P.  oper- 
ciilaris  fundel  f.  eks.  ved  Fredriksslad  og  Gudeberg  teglverker 
(Fredriksstad),  .lordal  teglverk  (Krisliania),  i  Tapes-niveauets  banke 
ved  Hvalslad tunellen  (Asker),  og  recente  eksemplarer  er  sendt 
mig  af  Danif:lsen  fra    Hassalviken  (Askerøen)  og  af  cand.  Nis 


Fif*.  4.     Peclen  islandiciis  Mim,,    'i.  Vinjeøren. 

SEN  tra  Brønnø.   Den  lindes  ogsaa,  men  uten   stedsangivelse,  op 
bevaret  i  Munstehs  efterladte  samling. 

Pecten  islandiciis  Mull.  forekom  ved  Vollan,  Berhals  (Vinje 
øren,  27  m.  o.  h.),  Berhals  (Vinjeøren,  To  m.  o.  h.),  Storhaug 
(Hevne),  78  m.  o.  h.,  Haarberg  (Ørlandet),  Hovs  utmark,  Slørset, 
Ophang,  Kalvaabakken,  Ilsviken  Crrondhjem),  Reitgjerdet,  Kam- 
mene, Sluberg  il  1 1),  Holan,  Sve,  Sve  grustak,  Langstein,  Stens 
svedjan,  Vardalsbækken,  Stenkjær  teglverk,  Smaaaasan,  Tyldum, 
Indbryn  (Stod),    Vinje   (Snaasen).     Sars   angir    den  som  en  egte 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIEK    I    THONDHJEMSFELTKT  397 

arktisk  art  (Moll.  Reg.  ArcL  Xorv.,  pag.  16).  Dautzenberg  & 
Fischer  indfører  igjen  l)elegnelseii  Bolti:n  &  Muller:  Chlamijs 
islandica  og  angir  den  som  cirkuinpolær  med  en  bathvmelrisk 
grense  2—1267   m.  ^C.  S.   M.,   pag.   319—324). 

Pecten  aratus  Gmelin  forekom  ved  Langslein.  Denne  arl  kjen 
des  fra  flere  steder  i  vorl  lands  sydøstlige  del  og  hører  lil  del 
selskap,  der  ofle  holder  til,  eller  kan  være  al  søke  paa  eller  i 
nærheten  af  Lophohclia-veyeiie  sammen  med  den  slore,  præglige 
Lima  excavata  Fabr.  Dautzenberg  &  F'ischer  indførte  igjen 
Payi\andeau's  betegnelse,  idel  de  sier:  ^Mais  en  présence  de 
l'incertilude  qui  regne  a  ce  sujet,  il  nous  semble  préférable 
d'adopler  celui  de  Rriiei  Paybandeau,  comme  l'ont  fait  la  plu 
part  des  aulenrs  {C  S.  M.,  pag.  325).  De  angir  nordgrensen 
for  Cl\lami)s  Bruci  ved  Lofoløerne  og  den  balhymelriske  grense 
lil  ISO — 1710  m.  {\.  c.  pag.  326).  M.  Sars  fandt  den  dog  levende 
fæstet  til  fossile  stykker  af  Lophohelia  prolifera  i  Kristianiafjor- 
den  paa  20 — 60  favnes  dyp  (Moll.  Reg.  Ard.  Norv.,  pag.  18\ 
P.  araliis  fandtes  af  M.  Sars  ved  Barholmen  (Drøbak),  og  jeg  har 
selv  fundet  den  i  en  lavtliggende  skjælbanke  naM'  jernbanesta 
lionen  (Holmeslrand).  Den  lindes  ogsaa,  uten  angivelse  af  linde 
sted,  opbevart  i  Munsters  efterlatte  samling. 

Pecten  septemraduttiis  MuLL.  forekom  ved  Tangen  leglverk. 
Holan,  I.angslein,  N'ardalsbækken,  VaMdalsøren,  Hestehagen 
(Sparl)ui,  Rjørli  iCirong',  Indbiyn  Slod'.  Michael  og  Osslsn 
Sars  har  lal  den  ved  Vadso  paa  60  favne;  ved  Lofoten  gaar 
den  derimot  ned  til  300  favne.  Dautzenberg  &  Fischer  sæt- 
ter nordgrensen  for  Clilamijs  (Pepliim)  septemradiate  ved  Fjur- 
øerne  og  del  nordlige  Norge  og  angir  den  balhymelriske  grense 
lil   (iS— 3663   m.  (C."  S.   M.   pag.   34ti^349). 

Pecten  li</riiuis  Mur.L.  forekom  ved  Haarberg  (førlandet),  Op- 
hang, Reppe  leglverk,  Holan,  Sve,  Langslein,  Hestehagen  (Sparbu), 
liidbryn.   Slenssvedjan,   Nybyen  (StenkjaM-\ 

l'ecleii  slri(dus  Mi'Li,.  foiekom  ved  Haarberg  (Ørlandcl  ,  Reppe 
leglverk,    Langslein,    Indbryn. 

lieden   (jroenlandiciis  Sowb.  forekommer  ved    Lundemo,  ivvaal 
bioen,    Kvaal   jernbanebro,   \'ollan,   Kioksel,    Kvam    (()rke(ialen\ 
Nllerlaud,   Kalvaabakken,    Raklandels   leglverk,  lU-ilgjerdel,  Rom- 
uldsli,   Fjerheimsfos,    Hommelvik   leglverU. 

V(da  ma.rima   Lin.    forekom    ved   Sve. 

I.inui  loscoinhi  Sowb  IbicUom  ved  Indbryn  Slod  ,  Nybyen 
(SlenUja'r  . 

I.iiud  r.vraixda  Fabb.  Del  li;u-  ikke  lykkedes  mig  al  linde 
denne  ail  i  'l'rondhjemsi'cllils  k\;irl;ere  afsa'lninger.  Men  den 
roii'komnier  laliik  i  'rrondliicmsljordcn,  llii  SroB.M  sier:  af 
niuslineer   ma    isa-r   na>\nes  den    iiidl.    17   elm.    laniie   Lii)ia  e.vca- 


398 


P.    A.    ØYEN 


[1914 


uata.      Den    sidder    i   slørsl   masse   j)a   hralle   beigvægge,   hvor  sø 
træer  ikke  sla,   saaledes  f.   ex.   lige  udenfor  (ijedenesset,  hvor  jeg 
i  korl   tid   opfiskede   liere   liundrecie   og  indl.   70  stykker  ved  en 
enkelt  skrabning,  men  forøvrigt  overalt  i  bergbakkerne,  også  ved 
sin  byssiis  fæstet   til   oculiner    fra   120  F.    og    nedover,    i    Skarn 
sundet  ved  60  F.  D.'   (Oversigt  over  Trondhjemsfjordens  Fauna, 

1901,  pag.  12).  NoRUGAARi)  fandt 
denne  art  fossil  paa  Lophohelia 
revet  paa  Sandvaagen  (Kgl.  norske 
Vid.  Selsk.  Skr.  1912,  nr.  3,  pag.  5). 
Paa  min  excursion  med  studen- 
terne vaaren  1909  erholdtes  6  le- 
vende eksemplarer  af  L.  eæcaimta 
fastsiltende  paa  Lophohelia  proli- 
fera  af  fiskeren  Olav  Svendsen 
iKjøvangen)  nær  Soon;  han  hadde 
tat  dem  paa  ca.  45  F.  D.  utenfor 
Rødtangen.  Den  er  beskrevet  af 
NoRDGAARD  fra  Tysfjorden  (L.  c. 
pag.  7 — 8)  og  af  Kiær  og  Wolle- 
BÆK  fra  Kristianiafjorden  (Nyt 
Mag.  for  Naturvid.  B.  51  (1913) 
pag.  47—48). 

Mijlihis  ediilis  Lin.  forekom  om 
kling  l.angbækken  nær  Gula  ved 
Stav,  n.  f.  Langbækken  (Stav), 
Langbækken  (Ekren),  Vollan,  Ør 
landet  (M.  Sars),  Haarberg  (Ørlan- 
del),  Røne-Aune  (Øllandet),  Trøen 
(Øiiandet),  Ophang,  llsviken.  Bak 
landet,  Gløshaugen  (Trondhjem), 
Hommelvik  telegrafstolper  (151  m. 
o.  h.),  Reppe  teglverk,  Stuberg  (II, 
111),  Sortesbækken  (Reppe),  Mor 
set,  Tangen  teglverk,  Holan,  Vold, 
Sve,  Sve  gruslak.  Langstein,  Stens- 
svedjan,  Næsvandskanalen,  Øst 
borg,  Halian,  Værdalsskredet  1893,  Skavdalen,  Ytterøen,  Hølbæk, 
Stenkjær  teglverk.  Stenkjær  (recent),  Egge,  Indbryn,  Ekre-Dale 
(Snaasen),  Nybyen  (Slenkjær),  Vinje  (.Snaasen),  Sunnan  (Snaasen- 
vand). 

Hvad  der  i  vort  land  som  regel  opføres  under  den  her  omhand- 
lede betegnelse,  turde,  med  like  saa  megen  ret  som  i  mange  andre 
tilfælder,  henføres  til  forskjellige  formgrupper,  kanske  endog  arter. 
Jeg  for  min  del  er  mest  lilbøielig  til  i  den  lange  række  af  Mytilus- 


Fi«.  5.    Mijliliis  cdiilis  Lin.  Vi. 
Nær  elven,  Morset,  Hegre. 


Nr.    6j  KVARTÆU  STUOIKK     I     IKON  UH  J  K.MS[-"i:i.  TK  T  399 

former  kun  at  se  en  varialioussuile,  lilsvarende  lil  de  lorskjellige 
hydrografiske  betingelser,  livorunder  arten  forekommer,  da  man 
nemlig  finder  en  iiei  r;ekke  umerkeJige  overgangsformer  eller 
intermediære  typer.  Den  samme  formtype,  der  findes  paa  en  række 
af  vore  høitliggende  37y/z7//.s-forekomster  i^som  f.  eks.  ovenfor  Skaa 
dalen  si.,  vestre  Åker),  har  jeg  ogsaa  hat  anledning  til  at  se  fra 
Porlland  (Maine),  hvor  den  forekom  sammen  med  Aphroditc  f/roen- 
hind'ua.  Ved  Melhns  i  (Inldalen  fandt  M.  Saks  M.cdiilis  og  y^a/a/j«.s 
crcndlus  indesluttet  i  en  og  samme  lille  marlek.  1  Katlegal  finder 
man  M.  (-(Uilis  i  forskjellige  former  og  af  forskjellig  størrelse, 
ogsaa  slripede  varieteter.  Ved  Færøerne  optrær  en  noksaa  stor 
forind  lijpicd.  Ved  (Ironland  finder  man  ogsaa  formå  tijpica,  men 
meget  tyndskallet  og  ikke  slor,  saavel  stripet  som  ikke  stripet. 
M.  ediilis  findes  fossil,  men  ikke  levende,  paa  Spitsbergen  og  Novaja 
Semlja  ^Bih.  Kongl.  Svensk.  Vet.  Akad.  Handl.  B.  4  (1876—78), 
pag.  29).  Ved  stranden  findes  ofte  noget  forvitrede  skaller  af  M. 
cdulis.  men  ingen  levende,  nord  for  Waigatsch  (L.  c.  pag.  20);  der 
imot  finder  man  paa  Ivap  (irebeni  (Waigatsch  S\\^  denne  arl 
levende  (L.  c.  pag.  2*J).  M.  ediilis  Lin.  optra^r  i  en  række  formei' 
og  varieteter  (Martini  u.  (>hemnilz:  System.  Conch.C.abinel,  B.  S, 
Abt.  3  (1889)  —  Klister  u.  Clessin :  'Die  Familie  der  Mijlilidac, 
pag.  45,  PI.  4,  fig.  11  — 13),  som  vor.  borealis  Lamk.  (pag.  47,  PI. 
I(),  fig.  12)  af  graagul  farve  med  sorle  radialstriper,  og  der  angis 
eine  riehlige  vor.  horealis  von  Drontheim«  ipag.  47),  som  ixir. 
f)('lliui(lns  1^f:nn.  \j)ag.  o3,  PI.  11,  fig.  2,  3),  hvorom  utlales:  nieisl 
kleiner,  diinnschalig  und  durchscheinend,  von  hellbrauner  Farbe 
mil  violellen  Uadialslreifen«  (pag.  54),  og  videre:  >im  ganzen 
Gebiete  der  Art  zeislreut«  (pag.  54),  og  videre  sies:  die  Varieliil 
ist  woiif  nnr  als  Slandorlslbrm  zn  belrachlen,  welche  durch  die 
Verhjillnisse  ihrer  Tmgebung  erzeugl  wird  ipag.  54).  Fndvidere 
bør  man  merke  sig  nar.  gallopropincinlis  Lamk.  (pag.  62 — 64)  og 
ixir.  iiiu/iilaliis  Lin.  (pag.  64 — 65)  —  den  førstnævnte  beskrevet  som 
varietet  hos  Fohbi:s  &  Haniæy:  Hislory  of  lirilish  Molhisca, 
Voll.  II,  pag.  171,  og  den  sidsliuevnle  ogsaa  beskrevcl  som  sæ'r 
egen   varielel   sammesleds, 

Milliliis  niodioliis  Lin.  forekommer  ved  Ørlandel  {W.  Saks), 
Ilaarbcrg  Ørlandel  ,  l{t)ne  Anne  Ørlandel),  Troen  iØrlandet\  Stør- 
sel,  ()|)haug,  Beppe  leglverk.  Sve,  ^Sve  gruslak,  Langslein,  Var- 
dalsbiekken,  Xæsvandskanalen,  \'aM(lalsskredel  1893,  Slenkjier 
leglverk,  Smaaaasan,  Indbryn,  Nybyen  Slenkjier  ,  Vinje  (Sna:isen\ 
Sunnan  SnaasenvaaiuL.  IJkesom  foregaaende  ulbredl  langs  hele 
vor  kyst;  den  gaar  gjeine  noget  dypere  end  foregaaende.  Den 
forekommer  fossil  ved  Monlreal,  men  sjelden  iDawson :  (-anadian 
Ice  Age,  ISl);;,  pag.  2:'.'.»\  Den  danske  geolog  V.  Nokdmann  :ingir 
den    under   belegnelsen    Mijliliis   iinddlicdiiis   Pi;nn. 


400  F.    A.    ØYKN  [19U 

Modiolaria  laevigatd  CIhay  forekom  ved  Ler  kemiske  fabrik, 
Yllerland  (Ørlandet\  Kammene.  Sparri:  Schnkider  har  skrapet 
væsentlig  samme  formlype  i  Lyngen;  Hoel  bragte  den  sommeren 
190<S  fra  fjæren  i  (>oal  l^ay  (Isfjorden,  Spitsbergen)  og  Schei  1898 
fra  havnen  i  Rice  Strait.  Selv  har  jeg  tat  den  i  leret  ved  Nørre 
Harridslev  (Vendsyssel),  hvor  den  forekom  sammen  med  Modiolaria 
(liscors  Lin.,  en  art  der  ogsaa  er  almindelig  i  vort  land,  angis 
af  Sars  som  littoralt  eller  sublitloralt  forekommende  helt  til  Vadsø 
(Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  29),  er  lat  ved  Tromsø  af  Sparre 
Schneider  og  af  Danielsen  i  en  afstængt  lagune  paa  Marholmen 
(Askerøen),  hvor  den  ogsaa  findes  indtil  en  halv  meter  over 
middelvandstand,  samt  paa  Askerøen  hvor  den  dels  er  helt  recent 
dels  ogsaa  forekommer  indtil  en  meter  over  middelvandstand, 
og  er  likeledes  af  Danielsen  fundet  fossil  paa  Odderøen  (Kristi- 
anssand).  Fra  Grønland  har  jeg  havt  anledning  til  at  undersøke 
en  form,  der  synes  at  representere  en  mellem  laeviqata  og  discors 
staaende,  intermediær  type.  Om  denne  arts  forekomst  ved  Errol 
(Skotland)  sammen  med  Portlandia  arctica  kan  henvises  til  mine 
bemerkninger  under  denne  sidstnævnte  form.  Whiteaves  opfører 
denne  art  under  M.  discors  som  levende  og  fossil  i  Kanada 
(Marine  Invertebrata  Eastern  Canada,  pag.  120 — 121). 

Modiolaria  corrugata  Stunps.  forekom  ved  Fjerheimsfossen. 
Sars  angir  den  som  forekommende  fra  Hammerfest — Vadsø 
(Moll.  Reg.  Ard.  Norv.,  pag.  30),  og  Sparre-Schneider  tok  den 
ved  Tromsø;  jeg  har  ogsaa  havt  anledning  iil  at  se  den  fra 
Grønland.  The  geographical  distribution  and  bathymetrical  range 
of  this  species  in  eastern  Canada  are  essentially  the  same  as 
ihose  of  M.  discors».  (Whiteaves:  Marine  Invertebrata  of  Eastern 
Canada,  1901,  pag.  121.)  Den  forekommer  fossil  ved  Riviére-du- 
Loup  (Kanada)  (Dawson:   Canadian  Ice  Age,   1893,  pag.  239). 

Modiolaria  lugra  Gray  forekom  ved  Jagtøien  nær  Melhus, 
Langbækken  (Ekren),  Kalvaabakken  (Ørlandet),  Baklandets  tegl 
verk,   Reitgjerdet,  Romuldsli,  Fjerheimsfos. 

Ifølge  Sars  er  denne  art  sparsomt  forekommende  langs  hele 
vor  kyst  til  Vadsø  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  31).  Ved  Montreal 
o.  11.  st.  i  Kanada  forekommer  den  ogsaa  fossil,  dels  i  formå  typica 
og  dels  i  en  liten  varietet  aeæa.  samt  i  Labrador  som  M.  discrepans 
Packard  (Dawson:  Canadian  Ice  Age,  1893,  pag.  239).  Den  er 
endnu  levende  ved  den  kanadiske  østkyst  (Whiteaves:  Calalogue 
of  the   Marine   Invertebrata    of   Eastern   Canada,    1901,  pag.  121). 

Modiolaria  sp.  forekom  sammen  med  Portlandia  arctica  ved 
Lersbakken  (Ler),  hvor  desuten  forekom  en  eiendommelig  varietet 
af  Astarte,  staaende  nær  Astarte  semisnlcata  Leach. 

Xucula  Dildens  Lin.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Størset, 
Sve,    Langstein,    Stenssvedjan.    Næsvandskanalen,    nordre  Tand- 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  401 

berg,  Hestehagen  (Sparbu),  Stenkjær  teglverk,  Smaaaasan,  Ind 
bryn,  Nybyen  (Stenkjær),  Sunnan  (Snaasenvand).  Denne  sydlige, 
ved  vor  syd-  og  vestkyst  forekommende  art  gaar  dog  ogsaa  et 
stykke  ind  i  den  arktiske  region. 

Niicula  tennis  Mont.  forekommer  ved  Lundemo,  Kvaal  jern- 
banebro, Meeggen,  Jagtøien,  VoUan,  Kroksæl,  Hovs  utmark  (Ørlan- 
det),  Fjæren  (Øriandet),  saavel  i  fornid  lijpica,  som  var.  expansa 
og  var.  inflata  ved  Ytterland,  Haklandels  teglverk,  Nidaros  tegl- 
verk. Lilleby  (Trondhjem),  Reitgjerdet,  Romuldsli,  Kammene,  saa- 
vel i  formå  tifpica  som  var.  expansa  ved  Fjerheimsfos,  Nygaard 
(Klæbu),  Reppe  teglverk,  nær  Stjørdalen  gamle  kirke,  Stuberg. 
Hr.  Martin  Moe  hai-  sendt  mig  den  fra  Stubbergmyr  (Heil  st.). 
Nncnla  tennis  var.  inflata  kjendes  ogsaa  fra  de  glaciale  afsætnin- 
ger ved  Oban  (Skotland).  Og  var.  expansa  har  jeg  fundet  tiere 
steder  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land,  f.  eks.  ved  Sandefjord 
teglverk  sammen  med  Arca  (jlacialis  og  ved  Tønsberg  teglverk 
sammen  med  Porllandia  arctica.  Den  forekommer  ved  vor  kyst 
i  nutiden  i  lo  forskjellige  varieteter,  tijpica  og  exp(n}sa  (MoU.  Reg. 
Arct.  Norv.  pag.  83,  34).  Whitkaves  opfører  fra  Kanada  forina 
typica  og  inflata  af  A'.  tennis  og  opfører  iV.  expansa  som  en  egen 
art  (Marine  Invertebrata  of  Eastern  Canada,  1901,  pag.  122 — 123). 
Saavel  \.  tennis  som  expansa  angies  af  Dawson  som  fossilt 
forekommende  fra  liere  steder  ((^anadian  Ice  Age,   1893,  pag.  240). 

Xncnla  anti<jna  Michels  &  Adams  forekom  ved  Fjerheim.s- 
fossen.  Denne  art  kjender  man  fra  Westbrook  (Maine)  i  smaa 
former,  der  har  stor  likhet  med  A'.  expansa  Hancock  juv.,  ja  til- 
dels endog  bar  været  opfattet  som  identisk  med  denne  varietet, 
h'oiholdel  blir  derfor  her  el  noget  liknende  som  ved  Fjerheims- 
fossen,  hvor  ogsaa  de  to  arter  synes  al  løpe  over  i  hverandre. 
M.  Sahs  ansaa  Sncnla  antiipia  fra  Maine  som  identisk  med  .V. 
e.vpansa,  og  den  har  i  det  ytre  stor  likhet  med  A^.  tennis  skrå  pet 
i   KvaMiangen  af  Sparre  Schneider. 

Leda  pernnla  MC'i,E.  forekom  ved  Meeggen,  Vollan,  Hovs  ul 
mark  i Øllandet),  Størset,  FjaMon  Ørlandel),  ^'llerland,  Kalvaa 
hakken,  Liulemoen,  Ilsvikeii,  liaklandels  teglverk,  Nidaros  tegl 
verk,  Romuldsli,  l^jerheimsfos,  Ranheim  teglverk,  Hommelvik 
teglverk,  Reppe  teglverk,  Stuberg  (HI\  Sortesbækken  (Reppe), 
Værdalsskredet  1893,  Reppe  (Værdalen),  Skavdalen,  FkreDale 
(Snaasen  .  \'ed  Hoven  (Kalvelladalen)  traf  man  i  24  m.  dyp 
en  slcrk  \aii(laare,  der  førle  med  sig  lin  sand  med  smaa  brutl 
stykker  af  skjcl,  hvoriblandt  Leda  pernnla.  lir.  Mahtin  Moe 
har  sendt  mig  den  Ira  Stubbergmyr  Heil  st.i.  Denne  art  er  meget 
almindelig  i  Iciafsa'lningerne  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land, 
og  den  er  ogsaa  kjendl  fra  Kanada,  saalcdes  f.  eks.  fra  R.  du  Loup, 
hvor  der  ogsaa  er  luudet  en    eiendommelig  kort  og  relativt    høi 


402  P.   A.   ØYKN  [1914 

form  liell  svarende  til  en  karakteristisk  type,  som  det  sommeren 
1909  ogsaa  lykkedes  mig  at  gjenfinde  i  vorl  land,  nemlig  ved 
Moss  leglverk.  I  universitetets  glacialgeologiske  samling  tindes 
under  etikelten  »Leda  permila.  Ler,  Aunet,  i  Børsen,  efter  maa- 
ling  265'  o.  H.  Tfi.  K.i.  legil  1867  indlagt,  ikke  denne  art,  men 
fire  mere  eller  mindre  defekte  eksemplarer  af  Portlandia  arctica 
i  den  lille,  f.  eks.  fra  Kkebu  kjendte  form  med  den  karakter- 
istiske struktur;  den  forekommer  i  samklappede  eksemplarer, 
tildels  pressede  eller  endog  itubrukne  og  delvis  indesluttede  i 
smaa  ellipsoidiske  ler-  eller  mergelhoUer. 

Leda  minuln  Muli-.  forekom  ved  Størset  (Ørlandet),  Reppe 
teglverk,  Sve  gruslak,  Langslein,  Indbryn,  Slenkjær  teglverk. 
Denne  art  er  ogsaa  ellers  fundet  paa  en  række  forekomster  i 
vort  land.  Sogneprest  Le  Maire  brakte  mig  den  fra  Kirkenes 
(Sydvaranger).  I  universitetets  geologiske  samling  findes  eksem- 
plarer etiketteret  »Hausvik,  Grønland«,  og  Schei  brakte  den  i  en 
noget  afvikende  varietet  fra  havnen  i  Kice  Strait. 

Portlandia  arctica  (iHav  er  en  nu  ved  vort  lands  kyst  uldød 
art,  men  den  forekommer  meget  ulbredt  og  meget  talrik  i  flere 
forskjellige  afdelinger  af  vore  kvartære  afsætninger.   . 

Denne  art  forekommer  i  Trondhjemsfeltet  paa  en  mængde 
forskjellige  steder,  ofte  i  stor  mængde,  og  i  høist  forskjellige  høi- 
der.  En  række  af  de  lerafsætninger,  der  fører  denne  art,  gaar 
ned  under  den  nuvæ^rende  havflade.  Og  den  kan  følges  næslen 
saa  langt  op,  som  inden  dette  omraade  idethelelat  levninger  er 
fundet  efter  marint  dyreliv.  Og  den  forekommer  i  en  lang  ræ^kke 
forskjellige  varieteler,  som  det  tydelig  vil  fremgaa  af  den  detal- 
jerede beskrivelse  under  de  forskjellige  fundlokaliteter.  Den  fore- 
kommer saaledes  ved  (iaua.  Lundemo,  Hagabakken  (Flaa),  Høisel, 
Lersbakken,  Ler,  Borlen,  Borlnabækken,  Sagbakken  (Ler),  Reilan 
veien  (Ler),  Ler  kemiske  fabrik.  Ler  eleklriciletsverk,  Fornæs,  Kvaal 
broen,  Kvaal  jernbanebro,  Kvaal  veien,  Melhus  bro,  Høieggen 
(Melhus),  Lerli,  Jagtøien,  s.  f.  Langbækken  (Stav),  n.  f  Langbæ^kken 
(Stav),  Langbækken(Ekren),  øvre  Tislaug,  Rakbjør,  Vollan,  Krokset, 
Kvam  (Ørkedalen),  Haarberg  (Ørlandet),  Hovs  utmark  (Ørlandet), 
Stør.set,  Fjæren  (Ørlandet),  Ytterland,  Staurset,  Lademoen,  Elge- 
sæler, Baklandels  leglverk,  Nidaros  leglverk,  Reilgjerdel,  Rom 
uldsli,  Heimdal,  Kammene,  Nordsel,  Fjerheimsfos,  nær  20  km. 
merkel  fra  Trondhjem  i  Khebu,  Uglen  (Khebu),  Osen  (Klæbu), 
Haugum  ijvhubu),  Moen  (Klæbu),  Nygaard  vKlæbu),  Hommelvik 
leglverk.  Fra  leret  over  gruset  i  grustakel  nær  Heimdal  st.  har 
gaardbruker  Iver  Ler  bragt  mig  et  eksemplar  af  P.  arctica,  var. 
portlandica,  med  den  karakteristiske  skalstruktur  og  vakkert  ved- 
ligeholdt e|)idermis;   længde   10  mm. 

Med  hensyn   lil    denne    art    er    det    inleressanl   at    hcse,   hvad 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET  403 

M.  Sars  skriver  fra  sin  zoologiske  reise  i  1859:  »Yoldia  (irclicd 
Gray,    Tohell,    non    Sai^s   —  —  —    ved   C.    paa   50 — 70   F.   D. 

Denne  arktiske  for  vor  fauna  nye  art (i  den  norske  er 

den  hidtil  ikke  funden)«  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  11,  pag.  246). 
Dette  af  Sars  ved  Kristianssund  fundne  eksemplar  var  imidlertid 
uten  dyr  paa  samme  maate  som  det  af  (i.  O.  Saks  ved  I.ofoten 
paa  60 — 100  F.  D.  skrapede.  G.  O.  Sahs  skrapede  ogsaa  en 
valvel  ved  Bodø  og  nok  en  ved  vor  vestkyst  (Moll.  Reg.  Arct. 
Norv.,  pag.  37).  Den  kan  altsaa  ikke,  saaledes  som  M.  Sars 
ved  ovennævnte  anledning  antok,  betragtes  som  levende.  Hans 
anden  bemerkning  om,  at  den  encida  ikke  var  funden  i  den 
norske  glacialformalion,  har  en  vis  historisk  interesse,  saavel  i  og 
for  sig,  som  med  henblik  paa,  al  den  allerede  det  følgende  aar 
blev  fundet  af  Torell  ved  Trondhjem  (Ofvers.  af  Vet.  Akad. 
Forh.  1872,  No.  10,  pag.  25).  Den  lille  form,  som  vi  f.  eks. 
kjender  fra  Killingmo  teglverk  (Urskog),  fra  en  række  forskjellige 
lokaliteter  paa  Homerike,  fra  Aasnes,  fra  Skaadalen  st.  (vestre 
Aker\  m.  11.  st.,  har  man  en  helt  overensstemmende  forekomst 
til  ved  Errol  (Skotland),  hvor  den  forekommer  i  rødlig,  lin,  lidt 
sandblandel  ler  sammen  med  Crenella  laevujala.  En  del  af  fore- 
komsterne i  det  trondhjemske  gaar  ind  under  samme  gruppe. 
Om  forekomsten  af  P.  arcticd  ved  Aunet  i  Børsen  se  mine  be- 
merkninger  om  denne  forekomst  under  Ledd  perniiht.  Ved  Port- 
land (Maine,  U.  S.)  anføres  P.  arctica  i  smaa,  runde  marleker,  og 
jeg  har  havt  anledning  til  at  se  den  lille  form  type  derfra,  som 
fremviser  en  smuk  analogi  til  liere  af  Trondhjemsfeltets  fore- 
komster, f.  eks.  Kkebu.  og  til  Ixomerikforekomsterne.  Den  samme 
type  lindes  ogsaa  oj)førl  sammesleds  fra  som  Ia'(I((  trnnc<il<t  af 
M.  Saus,  og  den  anføres  ogsaa  fra  Topham  (Maine'.  Den  fore- 
kommer ved  Porlland  sammen  med  Xiiciila  teiuiis,  var.  e.vpansa 
af  I\jerheimsfossens  type  og  en  liden  formå  typica  af  Ledd  pcrnula. 

Porlldiidid  (inlicd  Gmay  vdr.  Xiicidd  (Lamamck^i  sidcifcrd  (Rki:vk) 
foickom  leminelig  ulpra'gel  ved  N'ollan.  Fn  ganske  svak  antydning 
lil  en  liknende  varielelsdannelse  er  ogsaa  iagttal  hos  juvenile 
individer  fra  Kalvella  aaen  og  Baklandet.  Noksaa  ulpra'gel  fore- 
kom denne  varietet  ved  Nidaros  teglverk.  lOl  |)ar  ulprægede 
eksemplarer  lilhørende  denne  lornilype  landlcs  ogsaa  ved  i'jer 
beimslosscn . 

Di'l  er  inlcrc'ssanl  al  la'gge  mcrke  lil,  paa  hvilken  niaale  de 
kanadiske  lorskcic  bcliakler  forholdet  uumI  hensyn  lil  foreliggende 
art.  Ilos  Dawson  linder  vi  følgende:  Tbis  sbcll  is  nu)sl  abundanl, 
and  generally  diiruscd  in  llie  Lc(hi  clay;  and  Ihe  variely  oidinarily 
lound  al  Montreal  and  Biviere du  I.oup  is  piecisely  idenlii'al 
wilh  Ihe  ordinary  Arclic  form.  .V  long  \ariely,  callc-d  /,.  iiitrniu-did 
bv    Sahs,    is    also    lound    al     Montreal,    Ibough    rarelv      .\    sborl 


404  P.  A.   ØYEN  [1914 

variely,  coinmon  in  llie  Pleistocene  al  Murray  Hav,  is  similar 
to  Ihe  L.  sili<iua  of  Reevo  from  Ihe  Arclic  Seas;  and  young  and 
depaupeiated  varielies  reseinble  L.  siilcifcrn  of  ihe  same  author. 
The  ahundant  material  from  Ihe  Pleislocene  shows  that  these 
are  all  varietal  forms.  This  shell  is  Yoldia  arctica  of  Sars,  bul 
nol  of  MoLLKH  and  Mohch.  Il  is  Y.  triiiicala  of  Brown.  Il  is 
Portlandia  (flacidlis  ol'  Gray,  and  Leda  poiilandica  of  Hitchcock« 
(The  Canadian   Ice  Age,   189o,  pag.  241). 

Med  hensyn  til  Portlandia  ylacialis  (Wood)  bemerker  White 
AVES:  >No  recent  specimens  of  this  shell,  which  is  such  a  cha 
racterislic  fossil  of  Ihe  Leda  clay  in  eastern  Canada,  have  yet 
been  found  soulh  of  Ihe  Slrail  of  Belle  Isle,  on  this  side  of  the 
Atlantic.  In  lS9i),  however,  Mr.  Low  dredged  four  fine  living 
specimens  of  il  in  Hichmond  Gulf,  on  Ihe  east  coast  of  Hudson 
Strait,  on  a  inuddy  boltom,  in  15 — 25  fathoms«  (Marine  Inverte 
brata  of  Eastern  Canada,   1901,  pag.   127). 

Porllnndia  intcrnicdia  M.  Sars,  forekom  ved  øvre  Tislaug, 
Lademoen  (Trondhjem),  Baklandels  leglverk,  Nidaros  teglverk, 
Romiildsli;  ved  Reitgjerdel  teglverk  fandtes  et  noget  defekt  skal, 
der  saavel  i  caudalform  som  landbygning  og  med  hensyn  paa  skal 
overllalens  glatte  form,  likesom  ogsaa  med  hensyn  til  størrelse, 
synes  al  slaa  megel  nær  den  ved  Nidaros  teglverk  fundne  form- 
type, men  viser  ved  lemmelig  slerk  forstørrelse  antydning  til  riflet 
eller  rynket  skaloverflate,  et  forhold  der  for  saa  vidt  minder  om 
arctica  eller  sidcifera.  Hr.  Martin  Mok  har  sendt  mig  P.  inter- 
inedia  fra  Stubbergmyr  (Heil  st.). 

Denne  arl  er  af  M.  Sars  anført  fra  øvre  Foss  (Kristiania).  I 
el  præparalglas  i  Munsters  eflerladte  samling,  som  var  etiketteret 
P.  intcrmedia,  fandles  ikke  et  eneste  eksemplar  af  denne  art,  men 
derimol  forskjellige  andre,  nemlig:  Portlandia  lenticnla  Møll., 
Portlandia  liicida  Lovén  og  Portlandia  friijida  Torell. 

Portlandia  lenticnla  er  inden  Trondhjemsfeltet  endnu  mere  ut- 
bredl  em\  Portlandia  arctica,  thi  foruten  paa  en  hel  række  loka- 
liteler  at  følge  denne  sidstnævnte  art  gaar  den  ogsaa  over  i  den 
efterfølgende  del  af  formalionsrækken,  og  holder  sig  som  en 
noget  dypere  vands  form,  hvilket  ogsaa  stemmer  overens  med 
dens  nuværende  utbredelse.  Den  forekommer  saaledes  ved  Gaua, 
Lundemo,  Høiset,  Borlnabækken,  Hagabakken  (F'laa),  Kvaal 
jernbanebro,  Meeggen,  Jagtøibækken,  Lerli,  Jagtøien,  s.  f.  Lang- 
bækken (Stav),  Langbækken  (Ekrem),  øvre  Tislaug,  Vollan,  Trø- 
en  (Ørlandet),  Fjæren  (Ørlandet),  Ytterland,  Lademoen  (Trond 
hjem\  Baklandels  teglverk.  Nidaros  teglverk.  Lilleby  (Trondhjem), 
Reitgjerdel,  Romuldsli,  Fjerheimsfos,  Ranheim  teglverk,  Hom- 
melvik  leglverk,  Rej)pe  leglverk,  Sluberg  (I,  III),  Sorlesbækken 
(Reppe),  nær  Sljørdalen  gamle  kirke,  Kvaalsvedjan,  Morsel,  Vold, 


Nr.  Gj  KVARTÆR-STUDIKK    i    THONDHJEMSFKLTET  405 

Langstein,  Reppe  (Værdaien),  Skavdalen,  Heslehagen  (Sparbu), 
Stenkjær  teglverk,  Smaaaasan,  Indhryn,  i  en  veigrøft  nær  Vold 
st.  (Heil  Sunnanbanen).  Hr.  Martin  Moe  har  sendt  mig  den 
fra   Stubbergmyr  (Heil  si). 

Ved  Melhus  i  (luidalen  fandt  M.  Sars  denne  art  i  en  mergel 
bolle  og  etiketterede  den  som  »Yoldia  pijijnuva,  nar.  (jibbosa« . 
Under  etiketten  »Yoldid  pijijnuva  (Th.  Kj.  t)<S)  i  ler  under  Heim- 
dal station  430  f.  o.  h.  tindes  i  universitetets  glacialgeologiske 
samling  opbevaret  en  defekt,  juvenil  type,  af  længde  ca.  4  mm., 
som  muligens  er  denne  art,  men  som  jeg  kanske  snarere  med 
nogen  tvil  vilde  henføre  til  P.  arclica  jiiv.,  ved  dirckle  sammen- 
likning  med  den  formtype,  som  jeg  selv  har  IVemfundel  i  grus- 
taket  like  i  nærheten  (cfr.  ogsaa  mine  dagboksoptegnelser  samme- 
steds,  II,   1911,   i)ag.   84). 

Poiihindid  fri</i(l(i  Torei.i.  (lutna  M.  Sars  forekommer  ved 
Lundemo.  Lerli  nær  Melhus.  Den  er  af  M.  Sars  anført  fra  Aam- 
dalsslrand,  og  i  Munsters  samling  lindes  den  fra  (Iravensvand 
og  fra  Trosvik.      Living   specimens   of  this    shell   were    dredged 

sparingly in  the  deepest  parts  of  Ihe  (iulf  of  Si.  Lawren 

ce«,  og  anføres  som  Yoldiclla  fric/ida  (Wmiteaves:  Marine  Inver 
tebrata  of  Eastern  ('.anada,  liXll,  pag.  12()),  men  den  opføres 
ikke  som  fossil  hverken  af  Whiteaves  eller  Dawson.  (1.  O. 
Sars  anfører  den  fra  vor  hele  kyst  paa  20 — 650  V.  I),  og  som 
forekommende  helt  fra  Middelhavet  til  Spitsbergen,  Grønland  og 
Amerika  Moll.  Reg.  Ard.  Norv.,  pag.  o9 — 40).  Daitzenrerg 
og  Fischer  benyller  samme  betegnelse  som  Whiteaves,  men 
angir  de  balhvmetriske  grenser  til  '.» — 2488  m.  IC.  S.  M.  I).  & 
F.   pag.   410;.    ' 

Yoldia  hijperborca  Lov.  (Torei.l)  forekom  ved  Jagløien  nær 
Melhus  i  en  nogenlunde  normal,  dog  litl  ///??a/n/a  likneiide  form 
type,  svarende  lemmelig  iiøiaglig  til  den  ogsaa  i  lergruberne  ved 
Hommelvik  leglverk  fundne  varietet,  i  fornia  h/pica  forekom  den 
ved  Vollan,  Slørsel,  Baklandets  teglverU,  Reilgjerdel,  i  cii  noget 
limalnla  WkuQudc  varielet  ved  Romuldsli,  l\jerheiinsfos,  i  noget 
///;ir/////a-liknende  former  ved  Hommelvik  teglverk.  Le  V.  hijpcr- 
horea  est  une  es|)ece  boréale  (|ué  nest  connue  jus(|u  a  present, 
avec  cerlitude,  (|ue  de  la  mer  de  Kara,  de  la  Nouvelle  Zemble 
et  du  Sj)it/.l)erg.  Habitat  balhymétri<|ue  15  a  f,|(i  m.  C  S.  M 
I).  &  F.,  pag.  40:'>).  Whiteaves  anfører  {\v\\  ikke  fra  Canada, 
Men  Dawson  anfører  som  fossil  fra  Labradoi-  V.  inipdis  Coirni. 
og  ullaler,  at  this  shell  is  sup|)()sed  lo  be  idenlical  wilh  Inipvr- 
horra  Loven  from  Spil/bergen  The  ('.anadiim  lee  .\ge,  1  s«>:i. 
pag.    2  12 

Yold'ut  sp.    hi/pi-rhorra    Lov.   tV:    linudida    Sav.      Desulcii    bor   \i 
mcrUc   os,   al    (ici-   ved    Ronnildsli   oplraadle   eii  foiiulype,  om  ciid 


406  P.    A.    ØYEN  [1914 

sjelden,  som   man  nærmest  kunde  være  lilhøielig    lil  at  hetrakte 
som  en  mellemform  mellem    Y.  liyperhorea  og   Y.  limatula.  Sam 
mesteds    har    man    en    rik   serie   af  saadanne  former,  som  man 
snart    kunde  væ^-e  lilhøielig    lil  at  henføre  til  den  ene,  og  snart 
lil  den  anden  af  de  to  nævnte  former. 

Under  slegten  Yoldia  opfører  som  hekjendt  Sars:  Yoldia  lima- 
tula Say.,  y.  hijperborea  Lov.,  Y.  myalis  Couth.  og  Y.  sapotilla 
Stimps.  Den  førstnævnte  af  disse  fire  arter  er  den  eneste  han 
anfører  fra  Norge  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  40).  Fra  Kanada 
anfører  Whitkaves  Yoldia  limatula,  Y.  sapotilla  og  Y.  myalis 
(Marine  Inverlehrata  of  Eastern  Canada,  1901,  pag.  125 — 126). 
Om    V.  sapotilla  uttaler  han   imidlertid:     »occasionally  mel  with 

in  Northumberland  Strait associated   with    }'.  limatula, 

of  which  it  may  be  a  small  »abbreviated«  variely«  (L.  c.  pag.  126). 
Og  endog  Y.  myalis  er  af  Dawson  forvekslet  med  Leda  limatula 
og  angis  som  en  mere  nordlig  form  end  denne  (L.  c.  pag.  126). 
Samtlige  disse  tre  arter  er  i  Kanada  ogsaa  fundne  i  fossil  til- 
stand (L.  c.  125 — 126.  Cfr.  ogsaa  Dawson:  The  Canadian  Ice 
Age,  1893,  pag.  241 — 242).  Dawson  bemerker  imidlertid  om 
Y.  limatula:  »Il  will  be  observed,  however,  thai  Ihough  Ihey 
have  the  nu m her  of  teeth  of  Y.  limatula,  Ihey  approach  in  form 
to  the  allied  si)ecies  or  variely  Y.  sapotilla,  a  shell  which  occurs 
in  Greenland  and  Ihence  to  New  England,  and  which  I  strongly 
suspect  is  merely  a  shorl  variety  bearing  a  similar  relation  lo 
Y.  limatula  lo  Ihat  which  Mya  Uddevallensis  bears  lo  Ihe  ordi 
nary  M.  fruncala:  but  Jeffrf.ys  considers  il  dislincl.  Y.  sapotilla 
is,  I  may  menlion,  the  Y.  arctica  of  Morch,  as  proved  by  a 
specimen  from  his  colleclion  now  in  my  possession«  (L.  c.  pag. 
242).  Og  om  Y.  myalis  bemerker  han:  >  This  shell  is  supposed 
lo  be  idenlical  with  hyperborea.  Loven,  from  Spitzbergen«  (L.  c. 
pag.  242).  Og  naar  Dautzenberg  og  Fischer  uttaler:  »La  forme 
de  Norvége  que  G.  O.  Sars  a  assimilée  au  Y.  limatula  Say,  de 
la  Nouvelle  Angleterre,  a  le  rostre  postérieur  plus  acuminé  que 
V hyperborea  el  est  aussi  moins  baillanle  en  avant.  Elle  ne  peut 
toutefois  pas  étre  regardée  comme  identique  au  veritable  lima- 
tula de  Say  dont  le  rostre  est  encore  bien  plus  acuminé.  Il  y 
aurait  lieu,  a  nolre  avis,  de  considérer  celle  forme  de  Norvége 
comme  une  espéce  speciale  a  la((uelle  nous  proposons  d'attribuer 
le  nom  de  Y.  norueyica«  (C.  S.  M.  D.  &  F.  pag.  403),  saa  er  der 
ved  kun  føiet  et  nyt  led  ind  i  en  allerede  nær  sagt  uopløselig 
kjede  af  sammenhørende  former,  en  sammenslutning,  der  styr- 
kes endnu  mere  ved  de  fossile  formers  kontinuerlige  række,  men 
det  har  jo  allikevel  sin  store  interesse  at  kunne  ulskille  saavidl 
mulig  de    til    ethvert   oniraade    begrænsede  lyj)er,  som  del  igjen 


Nr.   6)  KVARTÆR-STUDIEH    I    TRONDHJKMSIELTET  407 

har  sin   store  interesse   at    kunne    følge    gjenneni    de    forskjellige 
kvartære  lagserier. 

Arca  pecliinculoidcs  Se.  formå  tijjjicd  G.  O.  Sahs  forekom  ved 
Vollan  i  en  formtype  identisk  med  Arcd  raridenlata  Wood,  i  var. 
septentrionnlis  G.  O.  Sars  ved  Hommelvik  teglverk,  Stuherg  (III). 

Denne  art  er  ogsaa  fundet  paa  en  række  forskjellige  steder, 
og  i  en  rjekke  forskjellige  varieteler,  i  den  sydøstlige  del  af  vort 
land,  men  i  stratigraiisk  henseende,  som  kaiakleristisk  ledefossil, 
kan  om  denne  art  i  det  væsentlige  gjøres  gjeldende,  hvad  jeg 
under  Arca  (jlacialia  har  ultalt  om  denne  form. 

Arca  f/lacialis  (iRav  forekom  i  formå  tijpica  ved  Vollan,  Krok- 
set.  Størset,  Lademoen  (Trondhjem),  Baklandets  teglverk,  Reil- 
gjerdet,  Homuldsli,  Fjerheimsfos,  Ranheim  teglverk,  Hommelvik 
teglverk. 

Denne  art  er  fundet  paa  talrike  steder  i  den  sydøstlige  del 
av  vort  land,  i  mange  forskjellige  varieteter  og  tilhørende  mange, 
høist  forskjelligartede  led  i  vort  lands  kvartjere  formationsræ'kke; 
dertil  kommer,  al  arten  of)trær  paa  en  saa  eiendommelig  uthredt 
niaate,  saavel  geogralisk  som  stratigraiisk,  sæ'rlig  utpræget  som 
facies-iype,  at  jeg  har  fundet  del  upraktisk,  saaledes  som  Torkll 
og  Broc.ger  har  gjort,  at  henævne  nogen  speciel  eller  enkelt  af 
vore  kvartære  formalionsled  efter  denne  form,  hvorfor  jeg  heil 
har  sløifet  navnet  i  den  stratigraliske  nomenklatur,  som  jeg  har 
l'undel  det  nødvendig  at  knytte  til  meix'  karakteristiske  og  adskil- 
lende  forhold. 

Denne  art  omtales  ogsaa  af  Whiteaves  under  helegnelsen 
Arcft  (liaHujarca)  (jlacialis  (Irav:  »This  species  has  heen  recorded 
from  the  (lulf  of  St.  I.awience  hy  JelTreys  (Marine  Invertehiala 
of  Easlern  (^anada,  190],  i)ag.  12S),  men  synes  ikke  i  Kanada 
al  vivre  fundet  i  fossil  tilstand.  Dautzenrerg  og  Fischer  he- 
nytter  samme  helegnelse  som  Whiteaves  og  ullaler  om  samme: 
»L'A.  (jlacialis  se  distinguc  de  /'.4.  pcclunciiloides  Scacchi,  par  sa 
laillc  plus  forte,  ses  valves  moins  renllées  dans  la  regions  des 
somnu'ls  (|ui  sonl  plus  rapprochés  de  lexlrémilé  anlérieure; 
sa  charniere  est  aussi  relalivemenl  plus  courte.  D'apres  MM. 
I'^RiEij-;  el  (iRiEG,  celle  espece  ne  ce  rencontre  en  Norvége  (|ue 
sur  les  coles  du  I'inmark.  On  la  connait  aussi  de  la  Mer  de 
Kara,  de  la  Nouxcllc  Zcmhle,  de  la  Mer  de  Harenis,  de  la  Mer 
Blaiiclic,  du  Spil/.l)cig,  du  (Ironhmd;  elle  descend,  dans  lOcéan 
AllaMli(|uc  aniéricain,  jus(|ue  dans  les  paiages  de  la  Nouvelle- 
Anglelcrre  Son  hahitat  l)alhvmélri(|ue  s'élend  de  ")'>  ni  a  Hl'o  m. 
(C.  S.  M.   I).  c^  F.   pag.  :\m.  ' 

Cardiiim  cdiilr  Li.\.  forekom  \(m1  Langhækken  na'r  (iula  ved 
Slav,  n.  f  Langhakken  Slav,  Ørlandet  M.  Sars\  Haarherg 
(Øriandet),   Rone  Anne    Ørlandel  ,  Troen     Orlaiidcli.   Slorsel,   Hov, 


408  P.    A.    ØYEN  ll^A^ 

Ophang,  Kosenlund  (Øslraat),  Ladehammeren,  Heppe  teglverk, 
Sluberg  (IIj,  Soiteshækken  (Reppe),  Morset,  Tangen  teglverk,  Sve, 
Langstein,  Slenssvedjan,  Vardalsbækken,  Næsvandskanalen,  Hal- 
Ian,  Værdalsøren,  Ysse  (Værdalen),  Værdalsskredet  1893,  Nyheim, 
Ytterøen,  Hølbæk  (Sparbu),  Stenkjær  teglverk.  Stenkjær  (recent), 
Egge  uSlenkjær),  Smaaaasan,  Indbryn,  Vinje  (Snaasen),  Sunnan 
(Snaasenvand). 

Vor  regulære  form  af  C.  edule  forekommer  ogsaa  i  Red  Crag 
i  England,  hvorfra  jeg  har  hat  anledning  til  at  se  den  i  Mr. 
F.  W.  Harmers  utsøkte  samling;  som  var.  clodience  Brocchi 
forekom  en  noget  lang  formtype,  der  mindet  meget  om  Plwlas- 
nwediH'ls  ovale  type,  medens  var.  ediiliniim  Sowr.  er  en  noget 
liten  form  af  den  normale  C.  edule  Lin.  I  Norwich  Crag  findes 
desuten  en  form  af  C.  edule,  som  svarer  omtrent  til  den  skjæve 
og  forholdsvis  mindre  form,  som  findes  flere  steder  i  de  lerafsæt 
ninger,  der  særlig  tilhører   Tapes-niveauets  og   Trivia-niveauets  tid. 

Cardium  echinatuni  Lin.  forekommer  ved  Ørlandet  (M.  Sars), 
Ilsviken,  Raklandets  teglverk,  Reppe  teglverk.  Morset,  Tangen 
teglverk,  Fresteng,  Sve,  Sve  grustak,  Langstein,  Stenssvedjan, 
Vardalsbækken,  Nordre  Tandberg,  Østborg,  Værdalsøren,  Vær- 
dalsskredet 1893,  Gjermstad,  Hestehagen  (Sparbu),  Stenkjær  tegl- 
verk, Indbryn,  Vibækken  (Snaasen),  P^kre  Dale  (Snaasen),  Li, 
Bjørli  (Grong).  Smaaaasan,  Vinje  (Snaasen).  Denne  art  er  meget 
almindelig  ved  Lofoten  og  Vestfinmarken  paa  5 — 40  f.  d.  (Moll. 
Reg.  Arct.  Norv.  pag.  46).  Og  likesom  i  det  trondhjemske  er 
den  ogsaa  meget  utbredt  i  det  sydlige  Norges  fossilførende  ler- 
afsætninger og  skjælbanker. 

Cardium  nodosum  Turt.  foreKommer  paa  Ørlandet  (M.  Sars), 
Indbryn.  Arten  er  utbredt  langs  vor  hele  kyst  til  de  brittiske 
øer  og  Middelhavet,  men  er  temmelig  sjelden  ved  Lofoten  og 
Ve.stfinmarken  indtil  Hammerfest.  Den  forekommer  ret  ofte,  om 
end  sparsomt,  i  skjælbankerne  i  landets  sydlige  del. 

Cardium  exiguum  (imel.  forekom  ved  Sve.  Denne  art,  som 
man  i  ældre  faunalister  ofte  støter  paa  under  betegnelsen  C.  pyg- 
mæum  Don.,  er  egentlig  en  egte  sydlig  form;  den  gaar  ogsaa 
saavidt  ind  i  den  arktiske  region.  Den  er  ikke  sjelden  i  skjæl- 
bankerne i  landets  sydlige  del. 

Cardium  fasciatum  Mont.  forekom  s.  f  Langbækken  (Stav), 
Ørlandet  (M.  Sars),  Haarberg  (Ørlandet),  Stør.set,  Reppe  teglverk, 
Sortesbækken  (Reppe),  Tangen  teglverk,  Sve,  Langstein,  Stens- 
svedjan, Næsvandskanalen,  nordre  Tandberg,  Hestehagen(  Sparbu), 
Hølbæk  (Sparbu),  Stenkjær  teglverk,  Smaaaasan,  Indbryn. 

Denne  art  gaar  mol  syd  til  de  kanariske  øer,  men  tindes 
endnu  i  store  mængder  ved  hele  Lofotens  og  Finmarkens  kyst 
helt  til  Vadsø  paa   10—50  F.   D. 


Nr.  6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET 


409 


Cardiiim  minimum  Phil.  forekom  ved  Jagløien  nær  Melhus, 
Stjørdalens  gamle  kirke,  Tangen  teglverk,  Stenkjær  leglverk, 
Smaaaasan. 

Denne  art,  som  vi  i  mange  faunalister  møter  under  beteg- 
nelsen C.  sveciciim  Reeve,  ei-  meget  almin(ielig  ved  vor  syd-  og 
vestkyst,  er  ogsaa  meget  hyp|)ig  paa  100 — oOO  F.  1).  ved  Lofoten, 
sjeldnere  ved  Finmarken  til  Flammerfest  (MoU.  Reg.  Arct.  Norv. 
pag.  48). 

Aphrodite  (jroenlandica  Chemn.  forekom  ved  Fjerheimsfossen 
i  sterkt  varierende  formtyper,  et  forresten  længe  kjendt  fænomen 
hos  denne  art.  Den  forekommer  ved  Portland  (Maine)  fossil 
sammen  med  Mijtilns  ediilis  i  en  formtype  svarende  til  flere  af 
vore  høitliggende  ;l/y///z7s-forekomster. 

hocardid    cor  Lin.   forekom    omkring    Langhæ^kken    nivv  (lula 


Fi^.  t).  Isocctrdid  corl.w.   '  i    'fanj^en  tej«lverk, .!  iii.  ii.  ovcrihitt'ii,  Stjordalcn. 


ved  Stav,  Tangen  teglverk,  Langslein,  Stenssvedjan,  N'a'rdalsoren, 
Trones,  Ytterøens  prestegaard,  Na'sbakken.  Fndvidere  har  stud 
real.  .Iohstad  meddelt  mig,  al  han  har  seet  Isocdrdid  i  strand 
kanten  ved  Sundalshugten  (Aasenfjord)  og  Leangsbugten  (Aasen- 
fjordl  Fksemplarer  af  denne  art,  svarende  omtrent  lil  de  ved 
Valle  og  Tangen  teglverkcr  forekommeiuh-,  lindes  i  Tiondbjems 
museum,  som  recente  fra  del  Adrialiske  hav.  Denne  art  blev 
af  (jiiusTiK  tal  ved  Sognefjorden,  og  M.  Sahs  skrapede  den  ved 
Molde  og   Krisliaussund   |>aa   :'>(!     aO    F,    |).,   piia   del   sidsliuevnle 


410 


P.    A.    ØYEN 


[1914 


sled  endog  i  Middelhavsforiner  af  længde  68  mm.  Endvidere 
sier  M.  Sars,  at  han  i  Krislianiafjorden  ved  »Aasgaardsstrand 
traf  den  med  dyr«  (Nyl  Mag.  for  Naturvid.  B.  11,  pag.  246).  Et 
af  de  rikeste  findesteder,  vi  har  for  denne  art  i  vort  land,  er 
netop  ved  Tangen  teglverk  i  Sljørdalen,  og  størrelsen  af  de  her 
fundne  individer  maaler  sig  gjennemgaaende  med  skalstørrelsen 
fra  de  hekjendte  findesteder  mellem  Fredrikstad  og  Sarpsborg. 
Cyprina  islandica  Lin.  forekom  ved  Vollan  i  samme  form- 
type  som  i  Hevne,  ved  Berhals  (Vinjeøren,  73  m.  o.  h.),  Storhaug 
(Hevne  73  m.  o.  h.),  Ørlandet  (M.  Sars),  Røne-Aune  (Ørlandet), 
Hovs  utmark,  Størset,  Baklandets  teglverk,   llsviken,  Reitgjerdet, 


Fig.  7.  fsocanfia  cor  \a\.  ^i.  Tangen  teglverk,  3  m.  u.  overllalen,  Stjørdalen. 


Reppe  teglverk,  Stuberg  (IH),  Sortesbækken  (Reppe),  Morset,  Tan 
gen  teglverk.  Vold,  Sve,  Sve  grustak,  Langstein,  Stenssvedjan, 
Vardalsbækken,  Værdalsøren,  Næsbakken,  Gjermstad,  Hesteha 
gen  (Sparbu),  Stenkjær  teglverk,  Indbryn,  Ekre-Dale  (Snaasen), 
Li,  Tyldum,  Bjørli  (Grong),  Floa  (Levanger).  Denne  i  de  trond 
hjemske  kvartærafsaUninger  meget  almindelige  art  er  ogsaa 
meget  talrik,  saavel  i  de  fossilførende  lerafsætninger  som  i  skjæl- 
banker  i  landeUs  sydlige  del,  og  dens  indvandring  til  vort  land 
falder  i  el  forholdsvis  tidligt  afsnit  og  har  senere  holdt  sig 
under  de  meget  skiftende  forhold,  hvilket  rimeligvis  ogsaa  staar 
i  forbindelse  med  dens  vide  utbredelse  i  nutiden.  Den  er  saa- 
ledes  som   art  en  daarlig  ledeform,   men  ikke  desto  mindre  kan 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  411 

flere  af  dens  fremtrædende  varieleter  eller  varianier  være  ret 
gode  ledefossiler.  Saks  angir  de  balhymelriske  grenser  til  4 — 50 
F.  D.  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  oO),  medens  Dautzenherg  & 
Fischer  angir  9—2108  m.  (C.   S.'  M.   D.  &  F.,  pag.  4()2). 

Astarte  sp.  forekom  ved  Lersbakken  (Ler)  i  en  varietet,  der 
synes  al  staa  mellem  Tridonld  horcalis  (>hi;mn.  og  Astarlc  semi- 
siilcafa  Leach  og  forekommende  sammen  med  PortUtndici  (ircliat 
og  Modiolaria  sp. 

Nicnnia  banksii  Leach  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars), 
Haarberg  (Ørlandel\  i  varieteten  striala  ved  Størsel  (Ørlandet), 
Reppe  leglverk,  saavel  i  iHir.  striala  som  nar.  ijlobosd  ved  Sve, 
Langslein,  Slenssvedjan,  i  varietelen  striata  Næ^svandskanalen, 
likesaa  ved  Østborg,  likesaa  ved  Hestehagen  (Sparbu),  saavel  i 
formå  ti/pica  som  nar.  slriata  ved  Stenkjæ'r  leglverk,  i  var.  striata 
Smaaaasan,  saavel  i  uar.  striat((  som  var.  (jloliosa  Indbryn,  ved 
Langstein  forekom,  fornlen  som  regel  var.  stri<da.  ogsaa  tildels 
noget  globosa  liknende  eksemplarer,  Ny  byen  (Stenkjær;. 

Med  hensyn  til  denne  vidt  ulbredte  art  kan,  forsaavidt  det 
gjelder  dens  betydning  som  straligrafisk  ledeform,  gjøres  gjel- 
dende,  saavel  med  hensyn  til  art  som  varieteler  og  varianter 
omtrent  de  samme  betraklninger,  som  ovenfor  blev  nllalt  med 
hensvn  til  Cijprina  islandica.  De  l)athymetriske  grenser  angis 
til   »9  a  366  metres«  (C.  S.   M.,   I).  &  F.,  pag.  429). 

Astarte  siilcata  da  Costa  forekom  ved  Haarberg  vØrlandet), 
Størset,  Ophang,  Sve,  Langslein,  Østborg,  Stenkjær  leglverk. 
Denne  i  de  trondhjemske  kvartærafsætninger  noksaa  almindelige 
art  er  endnu  mere  ulbredt,  særlig  i  skja'lbankerne,  i  voit  lands 
sydlige  del.  De  mange  varieteter  former  sig  i  gradvis  over  i  hin 
anden  gaaende  formsuiter,  der  indebæMer  en  betydelig  interesse 
som  variationssuiter,  der  former  sig  efter  de  hydrograliske  og 
balhymeliiske   forhold. 

Astarlc  (•<)inj)rrssa   Lin.  ((i.  O.  Sars)  forekom  ved  \'ollan,    Her 
hals  (Vinjeøren    7:5   m.  o.  h.),  Ørlandet  (M.  Sars),   Haarberg   (Ør 
landeO,    Størsel,    Kalvaabakken,    Sve    gruslak,    Langslein,    Stens 
svedjan,    Vardalsbækken,     Niesvandskanalen,     nordre    Tandberg, 
Østborg,  Vtteroen,   SlenkjaT  leglverk,   Smaaaasan,  Indbryn,  Vinjc 
(Snaasen),   Sunnan   (Snaasciivand'.     \'ed   (ilosvaag     Krislianssund 
fandt  jeg  sommeren    IIHH    vn   lalrik   og  slerkl  varierende  suite  af 
denne  art,   og  liknende  former  har  jeg  bavl  anledning  til  al  under 
søke    fra    HrunsNviek    Maine,    Hopedale  i Labrador,    Paisley    rIV 
P.  A.  ØVEN:   Conlribulions  lo  Ihc  Qualcrnary  (leology   of  Norway. 
I,  191  L.    Professor  Ih  i.i..vNn   biagle   mig  sommeren  19(tl  et  enkelt 
eksem|)lar  lilhorende  samme  Ibrmserie  fra  Jarl  jord    Sydvaianger  . 
sognepicsl    Li-:    Maiiu;    sendte    mig    den    IVa    Kirkenes     Sydxaran 
ger\   og   piol'essor  ('01.1.1:11    samlede  el   par  eksemplarer  \ cd   Hodo 


412  p.  \.  øYEN  [1914 

i  en  høide  af  15 — 20  m.  o.  h.  Sommeren  189i)  fandl  jeg  den 
recent  ved  Mehavn  og  1901  recent  ved  Aasgaardsvik  (Kristians 
sand).  Paa  dette  sidstnævnte  sted  fandt  jeg  den  samme  aar  i  en 
skjælbanke  over  hlaaler  sammen  med  el  par  andre,  omtrent  glatte 
eksemplarer,   der  slaur  den   samme  variationssuite   nær. 

Astarte  crcbrirostdUi  Foub.  forekom  ved  Størset  (Ørlandet), 
Sve  grustak,  Østhorg.  (i.  O.  Sahs  uttaler,  at  ogsaa  denne  art 
ligner  særdeles  meget  .4.  sulcato  og  kunde,  som  det  synes  mig. 
med  ligesaa  stor  ret  betragtes  som  en  nordlig  varietet  af  denne 
art  som  foregaaende.  Efler  min  anskuelse  bør  dog  alle  disse  3 
former  betragtes  som  distinkte  arter,  uden  al  derfor  den  antagelse 
behøves  at  forkastes,  at  de  oprindelig  nedstammer  fra  en  fælles 
grundform«  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  54),  og  heri  maa  man 
vistnok  gi  Sars  ret.  Sars  angir  (L.  c.)  de  bathymetriske  grenser 
til  30 — 120  F.  D.  Dautzknberg  og  Fischkr  derimol  angir  9 — 750 
m.  (C.  S.  M.    D.  &  F.,  pag.  418).  ' 

Venus  casina  Lin.  forekom  ved  Røne-Aune  (Ørlandet),  Størset, 
Fjæren  (Ørlandet).  I  Norges  landbrukshøiskoles  geologiske  sam 
ling  har  jeg  havt  anledning  til  at  se  denne  art  indsamlet  fra 
Viklenøerne,  Rørvik  og  Trana  leglverk  (Slenkjær).  Med  hensyn 
til  denne  art  ullaler  Sars:  Denne  ved  vor  vestkyst  temmelig 
-sjelden  forekommende  art  angives  af  Loven  fra  Vardø.  Selv  har 
jeg  ligesaalidt  som  min  fader  nogensinde  fundet  den  i  vor  ark- 
tiske region  <  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  55).  Professor  Collett 
bragte  den  fra  en  høide  af  15 — 20  m.  o.  h.  fra  Bodømyren,  dr. 
Reusch  fandt  den  10  m.  o.  h.  i  Lækkervik  ved  Besaker,  fra  Ørlan 
det  er  den  opbevaret  i  gamle  samlinger,  uvist  om  recent  eller 
fossil,  i  universitetets  glacialgeologiske  afdeling. 

Venus  gallina  Lin.  forekom  omkring  Langbækken  nær  Gula 
ved  Slav,  Ørlandet  (M.  Sars),  Haarberg  (Ørlandet),  Ophaug,  Ils 
viken  (Trondhjeml,  Baklandets  leglverk,  Reppe  leglverk,  Sve,  Sve 
gruslak,  Langslein,  Slenssvedjan,  Ysse  (Værdalen),  Værdalsskre- 
det  1893,  Heslehagen  (Sparbu),  Stenkjær  leglverk,  Indbrj'n.  Denne 
art  er  utbredt  langs  vor  hele  vest-  og  sydkyst  til  de  brittiske  øer 
og  Middelhavel,  og  den  er  endnu  meget  almindelig  ved  Lofolen, 
men  sjelden  ved  Finmarken  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  55). 

Venus  fascidta  Don.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars).  Levende 
ved  vort  lands  vestkyst  er  den  f.  eks.  skrapet  af  M.  Sars  ved 
Florøen  og  Manger  og  af  G.  O.  Sars  ved  Beian. 

Timoclea  ouata  Penn.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Stør- 
sel,  Ophaug,  Ilsviken  Trondhjeml  Reppe  leglverk,  Sve,  Lang- 
slein, Slenssvedjan,  Heslehagen  iSparbu),  Slenkjær  leglverk,  Smaa- 
aasan,  Indbryn,  Nybyen  (Slenkja^r).  Arten  er  utbredt  langs  vor 
hele  vest-  og  sydkyst  til  de  briltiske  øer  og  Middelhavel.  Den  er 
meget   utbredt  i   skjælbankerne.   ikke  allene.   som  vi  ovenfor  har 


Nr.    6]  KVARTÆK-STIJDIKH    I    TKONDHJEMSFELTET  413 

seel  i  det  tiondhjemske,  men  kanske  særlig  i  den  sydlige  del  af 
landet.     Denne   store  ulbredelse  stemmer  ogsaa  med  den   nuvæ 
rende,   idel  den   nemlig    fra    vestkysten    ogsaa    strækker    sig    mot 
nord   til  Lofolen,   hvor  den  endnu    er    meget    almindelig    paa    10 
— 100  F.   D.  (Moll.   Reg.  Arct.   Norv.  pag.   56),    men    sjelden    ved 
F'inmarken  like  til  Vadsø.   Dautzenberg  og  Fischer  angir  dens 
bathymetriske  grenser  til  10—1918  m.  (C.  S.  M.,  D.  &  F.,  pag.  475). 
Tapes  piillastid  Mont.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars),  Røne 
Anne  (Ørlandet),  Trøen  (Ørlandet),  Hov,  Ophang,  Reppe  leglverk, 
Sve,    Langstein,    Næsvandskanalen,    Hølbæk    (Sparbni,    Indbryn, 
Smaaaasan,    formå   tijpica   ved    Vinje   (Snaasen).     Ifølge   Sars   er 
denne    ved   vor  sj'd-  og  vestkyst  almindelige  art  endnu  ved  Lo 
foten  meget  hyppig  fra  stranden  indtil   10  F.  D.,  og  her  likesaa 
stor  som  længere  s^'d  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  50).    Der  synes 
ikke  at  være  nogen  væsentlig  forskjel  mellem  de  recente  former, 
som  jeg  f.  eks.    har    samlet    ved   Bygdø   sjøbad   (nær  Kristiania), 
ved  Aasgaardsvik  (Kristianssund),  eller  ved  Bridge  of  Walls  (Shet 
landsøerne),  for  kun  at  nævne  nogle  faa  eksempler.   Derimot  har 
jeg  erholdt  en  ellers  normal,  men  noget  længere  type  fra  Harwich 
(England).   Den   normale  forind  lijpica  forekommer  paa  en  række 
lokaliteter,  saavel    i    det    trondhjemske    som    langs   vor   vest    og 
sydøstkyst,    saaledes,    for    kun    at    nævne    nogle   eksempler,    fra 
Trøen  (Ørlandet),  fra  Snaasen  kirke,  fra  Hov  (Ørlandet),    Reppe 
teglverk,  Aasgaard    fundet  ;if  Rkkstad).  Ved   Reppe  teglverk  lin 
des  ogsaa  en  eiendommclig  formtype  med  vertikalt  sammentrykt 
front  og   utvidet   caudalparti.     I  den   sydøstlige  del  af  vort  land 
møter  vi  formå  lijpico  f.  eks.    i    skjælbankerne   ved    Hengsengen 
(Bygdø),   Dal  (Næsodden)  og  Mellemdal  sammesteds,  paa  Hvaler, 
ved    Kamfjordvarden   (Sanclefjord,    Versvikmyren    (Brevik\    ilere 
steder  [)aa    Askerøen    (fundet  af  Damklsen),    Kaldsladljern  (Kra 
gerø).  CoLLETT  bragte  den  fra  Bodømyren,   15 — 20  m.  o.  h.  Ved 
Berg  (Kragerø)  fanclt  >L  Sars  (Sars:  F.  D.  Q.,  pag.  79^  en  meget 
tykskallet,    usædvanlig    høi    og    forholdsvis    kort    form;    og   den 
samme    fornitype    i    tildels    større  og  kraftigere   utviklede  eksem 
piarer  gjeiilandt  jeg  sommeren   1905   ved   Amtedal   uiellem  (irim 
stad   og  Lillesand,   hvor  den  forekom  sammen  med  formn  ti/pica. 
Fn  stor,   vakker  form,  der  i  ytre  omrids  viser  ikke  saa  Ilten  Hk 
hel  med    7'.  oirijineus,    men    i  laasbygning  og  skalstruktur  er  en 
egte    7'.  piilldsird,    er    fundet    fossil    i    sand    ved    Holba'k    Mære, 
Sparbu    og  afbildet   øverst   tilvenslre    paa    den    planche,    som    er 
vedføiet   mine      Kxarta'r  studier  i   'rrondhjemsfeltet      II,  1911.    Fn 
anden   varietet,  der  saavel  i  ytre  form,  som   sa'riig  i  skallels  over 
flalestruklin-,   har  en   tildels   tilsynelatende,  ja  endog  tildels  skuf 
fende  likhet   med    7'.  (Icciissdliis.  er  f.  eks.  bragt  af  D.vniki.si.n  fra 
iiergeudal   og  af  [jrofessor  RrogciER  fra  Kjcllollen  rronsberg  ;  den 


414  P.   A.   ØYEN  [1914 

har  endog  af  enkelte  lorskere  været  l)etraktet  som  T.  decussatus, 
men  er  en  egte  T.  puUaatra.  .leg  har  selv  ved  Bilidt  (Danmark) 
indsamlet  en  lormlype,  som  i  endnu  høiere  grad  minder  om 
T.  (kciissatus.  En  anden,  ganske  eiendommelig,  skjævt  ellipsoidisk 
formtype,  som  i  denne  forbindelse  vistnok  interesserer  os  mere, 
er  den,  som  sammen  med  formå  tijpica,  og  forbundet  med  den 
ved  talrike  intermediære  former,  forekommer  ved  Næsvandska 
nålen.  Denne  samme  eliptiske  form  har  jeg  gjenfundet  recent 
nær  Bridge  of  Walls  (Shetlandsøerne)  under  mil  ophold  der  som- 
meren 1909,  og  den  forekom  der  paa  samme  maate  som  ved 
Næsvandskanalen  sammen  med  formå  typica  og  talrike  inter- 
mediære former  mellem  de  to  varietetstyper.  En  liknende  inter- 
mediær formtype  gjenfandt  jeg  ogsaa  ved  Smaaaasan  (Stod)  som- 
meren 1912.  Og  en  noget  liknende  formtype  har  Rekstad  bragt 
sammen  med  formå  tijpica  fra  en  skjælbanke  ca.  15  m.  o.  h.  ved 
Aasgaard.  Ved  Kirkwall  paa  Ørknøerne  fandt  jeg  sommeren  1909 
en  recent  serie  af  forskjellige  varieteter  af  T.  pnllostra,  som  min- 
der om  serier,  vi  ogsaa  finder  i  vort  eget  lands  kvartærafsætnin- 
ger;  den  forekom  ved  Kirkwall  sammen  med  forskjellige  varieteter 
af  IJttorina  obtnsnfa,  formå  tijpica  og  nar.  littoralis. 

Tapes  eclnlis  Chemn.  (=  Tapes  virgineiis  Lin.?)  forekom  ved 
Haarberg  (Ørlandel),  Røne-Aune  (Ørlandel),  Ophang. 

En  vakker  form  af  denne  art  forekom  i  Mactra-niveaiiets 
afsætninger  ved  Haugane  (Nordsjø).  I  en  ganske  liten  form  liar 
jeg  fundet  den  i  skjælbankerne  paa  Malmøen  (Kristiania)  og  i 
samme  formtype  er  den  af  M..  Sars  fundet  i  skjælbanker  paa 
Kirkeøen  (Hvaler)  (M.  Sars:  F.  D.  pag.  63).  Danielsen  bragte 
den  fra  et  lavt  niveau,  kun  \  m.  o.  h.,  fra  Hassalviken  (Asker- 
øen) og  Collet  fra  Bodømyren,  15 — 20  m.  o.  h.  Subfossil  eller 
recent  er  den  ogsaa  fundet  inderst  i  viken  ved  Vaagseng  paa 
Mellem vikten.  Levende  findes  den  ved  vor  vestkyst,  saavel  ved 
Bergen  som  læmgere  nord  paa  Trondhjemskysten.  Derimot  synes 
et  ganske  lite  eksemplar  af  denne  art,  som  er  opbevaret  i  MiJN- 
ster's  efterladte  samling  at  maatte  henføres  til  T.  pullastra.  Til 
sammenliguingsmaleriale  har  jeg  erholdt  meget  vakre  og  typiske 
eksemplarer,  saavel  af  T.  uirgineus  som  T.  pullastra  og  T.  aureus 
fra   Tenby  (England\  gjennem   Norwich   (^astle   Museum. 

Tapes  decussatus  Lin.  er  merkverdig  nok  hittil  ikke  fundet 
inden  det  egentlige  Troiulhjemsfelt.  Den  kjendes  jo  nu  fossil  fra 
en  hel  ra'kke  sydøstnorske  forekomster  rundt  den  gamle  Kristi- 
aniafjord.  Men  indtil  for  omkring  femten  aar  siden  kjendte  man 
ogsaa  her  kun  nogen  ganske  faa  forekomster  fra  M.  Sars's  un- 
dersøkeiser: Hvaler,  Høvik  og  Kjærringvik  (Sandefjord).  Paa 
dette  sidste  sted  fandtes  lo  eksemplarer  af  hrngde  henholdsvis 
40  og  22   mm.    Den   karakteriserer  jo  her  som   ledefossil  det  saa- 


Nr.    G]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  415 

kaldte  Tapes- nineau.  Og  vore  forekomster  paa  Hvaler  og  ved 
Helgeraaen,  svarer  i  form  og  størrelse  omtrent  til  de  danske. 
Men  det  har  ogsaa  lykkedes  mig  like  i  nærheten  at"  Krisliania, 
nemlig  paa  Malmøen  i  østre  Åker,  at  fremtinde  den  i  Trwin 
ninediiets  afsætninger,  likesom  det  ogsaa  har  vist  sig,  al  den  gamle, 
kjendle  lokalitet  ved  Høvik  tilhører,  ikke  Tapcs-iiincdiict,  men 
netop  Triiud-ninediiets  tid.  Fra  en  lavtliggende  lokalitet,  kun  '2 — 
3  m.  o.  h.,  paa  Askerøen  har  Danielsen  bragt  et  brudstykke  af 
denne  art.  Merkverdig  nok  har  jeg  ogsaa  allerede  sommeren  lUOl 
fundet  et  stort,  vakkert,  men  temmelig  defekt  eksemplar  af  denne 
art  i  nærheten  af  Bygdø  sjøbad  (Krisliania);  efter  forekomstens 
art  ligger  del  her  nær  at  anla,  at  den  er  utvasket  af  Ostrea 
niiH'diwfs  afsæbninger,  som  inden  delle  engere  omraade  er  repre- 
senleret  i  en  ræ^kke  forskjellige  afsætninger  fra  na'vnte  niveaus 
forsk]  el  lige  trin. 

Dosinia  exoleUi  Lin.  forekom  paa  Ørlandet  iM.  Sars),  Haar 
berg  i  Ørlandet),  Ophang.  Levende  forekommer  den  endnn  sjelden 
ved  Hodø  og  Lofoten  jiaa  nogle  faa  favnes  dyb;  den  er  en  syd 
lig  art,  ulbredt  langs  vor  hele  vest-  og  sydkyst  til  de  Brittiske 
øer  og  Middelhavel  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  57).  Den  fore 
kommer  ogsaa  i  den  sydøstlige  del  af  landet  i  lavtliggende 
skjæ'Ibanker,   men   sj)arsoml. 

Dosinid  lincta  Pult.  Ibrekom  omkring  Langbækken  mer  (iula 
ved  Stav,  llsviken  Trondhjemi,  Ke|)pe  leglverk.  Tangen  teglverk, 
Sve,  Langstein,  Stensvedjan,  Vardalsbæ^kken,  Væ'rdalskredet  189o, 
Hestehagen  iSparbu),  Stenkjær  teglverk,  Indbryn,  Næsvandskana 
len.  Arten  har  samme  utbredelse  som  foregaaende.  men  fore 
kommer,  saM-Iig  i  den  sydlige  del  af  landet,  mere  ulbredt  og  lal 
rikere   i    sk j;elban kerne. 

Lusiiiopsis  uiuldtd  Fenn.  forekom  omkring  Langba-kken  næ'r 
(iula  ved  Slav,  Haarberg  (Ørlandet),  Reppe  teglverk.  Tangen  tegl 
verk,  Sve,  Langslein,  Vardalsbiekken,  Værdalsskredet  189:1,  Heste- 
hagen Sparbui,  llolba'k  Sparbu),  InbryiL  Denne  art  er  temmelig 
ulbredt  i  vort  lands  skja-lbank(M-  og  lindes  nulevende  med  sydlig 
utbredelse  omlrenl   som    foregaaende. 

Liicina    Iwrealis  Lin.   forekom   paa    Ørlandet   (M.  Saus\    Røne 
Anne  lØrlandetX  Ophang,  llsviken  iTrondhjemX  Sve,  Sve  grustak, 
Langslein,   Slenssvedjan,  N'ardalsba'kken,    nordre    Tandberg,    Ost 
borg,    lleslcbagen     Sparbu  ,    llolba'k     Spaibu  ,    Indbryn,   Stenkja-r 
leglverk     Denne  art   er  meget  ulbicdl   i  vort    land,   og  vaiialionen, 
som  tildels  kan  va'ie  leinmelig  sterk,   synes  dog  væsentlig  at  ind 
skrænke    sig    til    variation   i   størrelse.     I)ArT/i;Nin:iui    c^    I'iscukr 
henfører  den   til   den   boreale   provins  i(^  S.   M.,   I)    v.^  \\,   pag.  !•). 
Men  Sams  angir  diMi  som     almindelig  paa  ringe  dyb  ligetil  N'adsø 
(Moll.  Reg.  Året.  Norw,   pag.  5S  .     Kun    størrelsen    syni's    al   væ'ie 


41  (i  P.   A.   ØYEN  [1914 

forskjellig,  f.  eks.  paa  den  rike  lossillokalitet,  jeg  sommeren  1898 
fremfandl  ved  Herg  (Helgeiaaen),  og  de  kjendte,  trondhjemske 
forekonisler  ved  Vardalsbækken  og  n.  Tandberg. 

Axinus  flexiiosiis  Mont.  forekom  ved  Kvaalveien,  Jagtøien, 
Krokset,  Ørlandel  (M.  Sars),  Baklandets  leglverk,  Hommelvik 
leglverk,  Tangen  teglverk,  Sve,  Langstein,  Stenssvedjan,  Skav- 
dalen,  Smaaaasan,  i  iorskjellige  varieteler  ved  Hommelvik  teglverk. 

Fa\  formlype,  som  jeg  har  erholdt  af  denne  art  fra  Danmarks 
ijoldia-ler  ved  Heden,  synes  at  danne  en  intermediær  overgang 
til  A.  goiildii,  sammenliknet  med  eksemplarer  af  denne  art  fra 
recent  forekomst  ved  Tromsø  og  Grønland  samt  fossil  ved  Lilleby 
skole  (Trondhjem).  En  af  de  vakreste,  kjendte  forekomster  af 
denne  arts  forind  tijpica  i  vort  land  er  forekomsten  ved  Kadde- 
land  i  Mandalen.  Ellers  forekommer  den  paa  en  række  fore 
komster,  saavel  i  skjælbanker  som  i  lerafsætninger;  den  er  i  det 
hele  saa  almindelig,  at  dens  egentlige  stratigrafiske  værdi  bort- 
falder; det  er  først,  naar  den  antar  variationsformer,  der  mere 
eller  mindre  fjerner  den  fra  hovedtypen,  at  den  begynder  at  til- 
trække sig  nogen  særlig  opmerksomhet  eller  interesse  fra  kvar- 
tærgeologisk  synspunkt,  saaledes  f.  eks.  i  varieteter,  der  nærmer 
den  henimot  v.  goiihlii,  orbiciilata  eller  sarsii. 

Axinus  sarsii  Phil.  forekom  ved  Reppe  teglverk,  Ytterøen. 
Sars  angir  den  som  forekommende  langs  vor  hele  kyst  fra  Kristi- 
aniafjorden  til  Vadsø  paa  60 — 300  F.  D.  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv., 
pag.  60).  Dautzenrerg  &  Fischer,  der  anfører  den  under  beteg- 
nelsen Thyasira  sarsi,  sier:  »le  Th.  Sarsi  est  si  voisin  du  ftexuosa 
que  plusieurs  auteurs  Font  considéré  comme  une  varieté  de  cette 
espéce«  (C.  S.  M.,  D.  &  F.,  pag.  487),  og  de  angir  de  bathymetriske 
grenser  til  20 — 1228  m.  (L.  c.  pag.  487),  hvilket  ogsaa  stemmer 
bedre  med  de  sparsomme  fossile  forekomster  af  denne  art  i  vort 
land.  Særlig  vakre  eksemplarer  af  denne  art  forekom  i  Linddal- 
banken  nær  Krappeto  (Øyen:  S.  K.  S.  58),  likesom  den  ogsaa 
forekom  ved  Kilebu  (Øyen:  Q.  S.  K.  15).  Konservator  Kiær  bragte 
den  fra   Langenes  (Tromsø)  2 — 7,5  m.  o.  h. 

Axinus  (jouldii  Phil.  forekom  ved  Baklandets  teglverk,  Nidaros 
teglverk,  Lilleby  (Trondhjem),  Moen  (Klæbu).  Jeg  har  havt  anled- 
ning til  at  se  eksemplarer,  som  Sparre  Schneider  har  skrapet 
ved  Tromsø,  og  den  sj^nes  ikke  at  afvike  hverken  i  form  eller 
størrelse  fra  de  grønlandske  og  heller  ikke  synderlig  fra  de 
norske,  fossile,  f.  eks.  Lilleby  skole  (Trondhjem).  Eksemplarer  fra 
Kyles  of  Bute  (Skotland)  synes  at  være  saa  nær  identiske,  som 
den  adskilte  beliggenhel  med  føie  kan  tillate. 

Axinopsis  orbicuhita  G.  O.  Sars  forekommer  ved  Lundemo, 
Kvaal  jernbanebro,   Nidaros  teglverk,  Fjerheimsfos. 

Den  formtype,  som  saaledes  er  fremfundet  paa  flere  steder  i 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  417 

del  trondhjemske,  svarer  heil  til  den,  som  ogsaa  er  fundel  flere 
steder  i  leret  i  den  sydøstlige  del  af  vorl  land.  Sparre  Schneider 
har  skrapet  den  samme  ved  Vardø,  og  jeg  har  seet  samme  form- 
type  fra  det  loMa  førende  ler  ved  Skibsby  (Danmark).  En  noget 
afvikende  varietet  bragte  Hoel  fra  Fosengloen  ved  Aabjøra  (ca. 
2  km.  ovenfor  Aabjørvand,  Bindalen). 

Lepton  nitidum  Turt.  forekom  ved  Ophang  (Ørlandet).  Denne 
i  vort  lands  kvartærafsætninger  temmelig  sjeldne  art  er  ifølge 
Sars  kun  paa  vor  vestkyst  fundel  levende  her  i  landet  (Moll. 
Reg.  Ard.  Norv.  pag.  854).  Ellers  lindes  den  utbredl  til  de  brit- 
tiske øer  og  Mid(lelhavel. 

Cijamiiim  minutuin  Fabr.  forekom  ved  Størset  (Ørlandet). 
At  ikke  denne  art  er  fremfundet  mere  almindelig  end  skeel  i 
vore  kvartære  afsætninger,  tør  sandsynligvis  ha  sin  grund  i  dens 
ubetydelige  størrelse,  saa  den  muligens  ret  ofte  er  overseet.  Den 
er  utbredl  fra  Middelhavet  til  Grønland  og  Nordamerika  og  fin- 
des lilloralt  langs  hele  vor  kyst. 

Kellia  suborbicularis  Mont.  forekom  ved  Langstein,  Stenkjær 
teglverk,  Smaaaasan,  Indbryn  (Stod),  Næsvandskanalen,  Nybyen 
(Sten  kj  ær). 

Montaciitd  biileulata  Mont.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars), 
Størsel  (Ørlandet),  Ophaug,  Tangen  teglverk,  Sve,  Langslein, 
Næsvandskanalen,  nordre  Tandberg,  Øslborg,  Ysse  (Værdalen), 
Stiklestad,  Værdalsskredet  1893,  Nyheim,  Stenkjær  teglverk, 
Smaaaasan,   Indbryn. 

Trllinuja  ferru(/inus(i  Mont.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars), 
Sve,  Værdalsskredet  18i)o.  Denne  art  er  ikke  sjelden  i  vort  lands 
kvartære  afsætninger.  Arten  forekommer  langs  vor  hele  vest-  og 
sydkyst  og  er  sydlig  utbredl  til  de  briltiske  øer  og  Middelhavet. 
Af  og  til  har  Sahs  lal  den  ved  I^ofolen  og  Bodø  paa  20 — 50 
V.  I).,  og  sjelden  forekommer  den  ogsaa  i  Vestfinmarken  (Moll. 
Rey,.  Arc-l.   Xorv.  pag.   70 — 71). 

Mdcti'd  vlliplica  Brown  forekom  ved  Haarl)erg  (Ørlandet), 
Størsel,  Ophang,  Sve,  Smaaaasan,  Indbryn,  Sunnan  (Snaasen- 
vand). 

Denne  karaklcrisliske  art  har  jeg  belramel  som  ledefossil  for 
del  saakaldle  Mdctni-nivcdn,  i  hvis  afsa'lninger  den  ofte  fore- 
kommer i  store  masser  i  en  slor,  vakker  form;  dens  indvandring 
til  vorl  land  synes  imidlertid  efter  fund  langt  inde  j)aa  graMisen 
mellem  Hakkeslad  og  Aiemark  i  nierhelen  af  Kolbjornsviksjoen 
al  va'ie  foregaal  lemmelig  lidlig,  nuiligens  allerede  under  den 
foregaaende,  tørre  jjeriode,  I.itlorind-nii'cdiwls  lid.  Men  den  synes 
at  ha  henlevet  en  mere  ubemerket  lilvaMelse,  indtil  den  endelig 
med  stor  individrikdom  ()|)tra'r  under  den  vaiine,  loire  Mmlni 
uincdiicls  tid.    Den  ()j)lra'r  da  ogsaa  i  stort  antal  i  de   rike  Mdclra 

27 


418 


P.   A.    ØYEN 


|1914 


banker  ved  Aamdalsstrand  og  Haugane  (Nordsjø),  likesom  ogsaa, 
som  ovenfor  nævnt,    i    det   trondhjemske    i   de   to  fremtrædende 


« 
s 

< 

J 


■-J 


Afac/za-banker  ved  Smaaaasan  og  Indbryn.     Dels  recent  og  dels 
i   mindre   bøide  over  bavet  findes  den  ogsaa  i  den  nordlige  del 


Nr.  6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSP^ELTET 


419 


af  landet,  f.  eks.  paa  Øslvaagø,  hvorfra  Th.  Vogt  har  bragt 
mindre  eksemplarer.  Sars  angir  den  som  meget  almindelig  over- 
alt i  vor  arktiske  region  (MoU.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  72). 

Mactra  siibtnincata   da    Costa  forekom  ved  Haarberg  (Ørlan- 


o 


< 


del),  Slorsel.  Dciiiu-  ail  vv  Icmnu'lig  ulljrcdl  i  soil  land,  l^n 
af  de  vakiesli'  forekomster  er  ved  Kaddeland  i  Maii(l;il(n.  N'idere 
fandtes  den  f  eks.  i  Kregemyrbanken  paa  .la-dereii  og  i  line  af 
leglverkerne    ved    i-'redrikstad,   likesom   ogsaa   helt   inde  ved   bun 


420  P.   A.   ØYEN  [1914 

den  af  Krislianiafjorden,  hvor  ved  fundamenteringen  af  det  hi 
storiske  museum  paa  TuUinløkken,  Hkeoverfor  universitetet,  fand- 
tes en  vakker,  om  end  forholdsvis  liten  forekomst  af  denne  arl. 
Hoel  fandt  den  ved  Aaen  (Sylten  i  Bindalen).  Artens  utbre- 
delse  er  utelukkende  sydlig,  til  Middelhavel  og  de  Kanariske  øer; 
den  er  ikke  sjelden  ved  vor  syd-  og  vestkyst,  og  G.  O.  Sars  har 
lat  den  ved  Bodø,  likesom  M.  Sars  i  Øksfjord  (Vestfinmarken) 
(Moll.  Reg.  Arct.  Norv.  pag.  73). 

Lutraria  elliptica  Lamk.  forekommer  paa  Ørlandet  (M.  Sars). 
Kaldhol  fandt  den  sommeren  1908  ved  Sætre  (Stryn)  i  formå 
lypica  af  længde  105  mm.  og  høide  62  mm.  i  fin,  graa  sand 
sammen  med  Montacuta  bidentata  og  Corbula  gibba.  M.  Sars 
sier,  at  som  »j'derst  almindelige  tæt  ved  stranden  i  sand  og  leer 
ere  Mya  arenaria  og  M.  tnincata,  M.  (Luiraria.  Lam.)  elliptica« 
(Beskrivelser  og  iagttagelser  over  nogle  mærkelige  eller  nye  i 
havet  ved  den  bergenske  kyst  levende  dyr,  1835,  pag.  66),  og  han 
nævner  da  ved  samme  anledning  ogsaa  Cyprina  islandica.  Tapes 
(lecussatiis  og  Dosinia  cxoleta  (L.  c.  pag.  67).  Med  hensyn  til 
forvekslingen  af  L.  elliptica  med  Mya  arenaria  henvises  til  mine 
bemerkninger  under  sidstnævnte  art. 

Scrobiciilaria  piperata  Bell  forekom  s.  f.  Langbækken  (Stav), 
n.  f.  Langbækken  (Stav),  Baklandets  teglverk,  Reppe  teglverk. 
Tangen  teglverk,  Stenkjær  (recent),  Næsvandskanalen.  Denne  ved 
vor  vestlige  og  sydlige  k\'st  levende  form  synes  ifølge  sin  ind 
vandring  at  tilhøre  Tapes-niveauets  maximum  af  nedsynkning, 
men  forekommer  lalrikst  i  noget  yngre  lerafsætninger,  idet  den 
nærmest  er  en  sublilloral  form.  Store,  vakre  former,  der  ikke 
adskiller  sig  synderlig  fra,  f.  eks.  de  i  Oslo  fundne,  er  ogsaa 
fundet  ved  Reppe  teglverk  (Stjørdalen);  muligens  har  dog  disse 
sidste  en  noget  mere  trigonal  form,  de  førstnævnte  en  mere 
oval.  Forholdsvis  smaa  former  er  fundet  flere  steder  paa  Asker 
øen,  ikke  til  at  skille  fra  dem,  jeg  har  fundet  ved  Bilidt 
(Danmark).  Noget  større  og  temmelig  tykskallede  former  har 
OxAAL  bragt  mig  fra  Tysnesø.  Mindre  former,  svarende  omtrent 
til  dem,  jeg  fandt  paa  Stenkjærsanden,  har  jeg  ogsaa  fundet  i 
skjælbankerne  i  Onsø  og  ved  Hengsengen  (Bydø),  likesom  ogsaa 
i  Tapes-niveauets  banke  ved  Ullern  (vestre  Åker),  og  den  sam 
me  formtype  forekommer  ogsaa  ved  Næsvandskanalen;  denne 
type  er  af  en  midlere  form,  snart  noget  mere  oval,  snart  noget 
trigonal.  Store,  præktige,  som  regel  ovale  former  har  jeg  fundet 
i  leret  ved  fundamenteringen  af  det  historiske  museum  paa  Tul- 
linløkken  (Kristiania);  den  samme  formtype  er  ogsaa  tat  ved  ut 
løpet  af  Gøta  elf  (Gøteborg),  og  den  samme  type,  af  omtrent  samme 
størrelse,  har  jeg  selv  sommeren  1910  tat  ved  stranden  paa  Bor- 
kum  (Nordtyskland).     Og  den  forekommer  i  Danmark  under  be 


Nr.    6i  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTKT  421 

tegneisen  N.  plami    da    Costa    baade  som  levende  og  fossil  (Pe 
TERSEN:   De  skalbæiende   inollusker,    1888,   nag.    147). 

Abra  alba  Woon  forekom  n.  f.  Langbækken  (Slav),  Øllandet 
(M.  Sars),  i  varieteten  loiujicallis  ved  Ophang  (Ørlandet),  Ilsviken 
(Trondhjem),  Tangen  teglverk,  Presteng,  Holan,  i  en  loiu/icallis- 
liknende  varietet  ved  Sve,  Langstein,  Ysse  (Værdalen),  Stiklestad, 
Værdalsskredet,  Nyheim,  Hestehagen  (Sparbn),  SlenkjaM-  teglverk, 
Smaaaasan,   Indbryn,   Hjørli  (Grong). 

Abra  longicallis  Se.  forekom  ved  Kvaal  veien,  Jagtøien,  omkring 
Langbækken  nær  Gnla  ved  Stav  i  en  tildels  temmelig  a//)a-liknende 
varietet,  Haarberg  (Ørlandet),  Haklandets  teglverk,  Ilsviken,  Reppe 
teglverk.  Tangen  teglverk,  Presteng,  Vold,  Slenssvedjan,  Østborg, 
Værdalsskredet  1898,  Smaaaasan,  Indbryn,  Trana  (Stenkjær), 
Nybyen  (Stenkjær).  Under  etiketlen  »Sijndosmia  alba  (glacial)  har 
jeg  fra  Oban  (Skotland)  seel  en  formlype,  som  slaar  A  loiKjicallis 
meget  nær. 

Abra    nitida    Mull.  forekom   ved  Kvaal  veien,    Meeggen    (Mel 
hus),  Brubakke  nær  Melhus,  s.  f.  Langbækken  (Slav\  Baklandets 
teglverk,  Lillebv    (Trondhjem),    Tangen    teglverk,   N'a'rdalsskredet 
1898. 

Tellina  crassa  Gmel.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Ophang. 
Kt  stort,  vakkert  skal  af  T.  crassa  har  ogsaa  slud.  real.  Jorstad 
bragt  mig  fra  Dolmøen  (Hitteren),  hvor  delle  fossile  skal  laa  ut 
vasket   like  i   strandkanten. 

Macoma    calcaria    Chkms.   fandtes  i  fornia    lijpica  ved    Kvaal 
veien,  s.  f.  Langbækken  (Stav),  n.  f.  Langba^kken  (Stav),   Hollum, 
Olderøien  (182   m.  o.  h.),  Vollan,   Kroksel,   Berhals  (Vinjeøren,  27 
m.  o.  h.),  Berhals  (Vinjeøren,  78  m.  o.  h.),    Slorhaug   (Hevne,   78 
m.  o.  h.),   Ørlandet  (M.  Sahs),    Haarberg  (Ørlandet),   Hovs  utmark, 
Slør.set,    Ytlerland,    Kalvaabakken,    Baklandets    teglverk.    Lilleby 
(Trondhjem),  Romuldsli,  Heimdal,  Fjerheimsfos,  Hommelvik  tele 
grafslolper  (151    m.  o.  h.),   Sandsælervolden,    Buvasli,   Heppe    tegl- 
verk,    Sortesba'kken     (Hepj)e),     Sve,     Langstein,     N'ardalsba'kken, 
nordre  Tandberg,   Østboig,  \'a'r(ialsskredet    1S9;'>,   Vtterøen,   Sten 
kjær  teglverk,    Smaaaasen,    Indbryn,  N'iba-kken    (Snaasen),    Kkre 
Dale  (Snaasen),   Bjørli  ((irong),   Heilgjerdel    leglverk    (nær  Trond 
hjem),  Nybyen  (Stenkja'r),  N'inje  (Snaasen),  Sunnan  (Snaasenvandl. 
Denne    art    ei-    saa    ntbredt    i   vore    kvartære    afsa'tninger.   fra    de 
ældste  til  de  yngste,   al   man    na'r  sagt,   hvoisomliclsl    man   gir  sij; 
tid   til   al   søke,   som   regel    kan   gjøre   regning    paa    al    linde    den, 
enten  del  er    lerafsa'tningcr  eller    sand-  og   grusafsa-lninger,    man 
har  for  sig.    Kor  saa  vidt    kan  denne  art  ikke  paa  nogensomlielsl 
maate  gjøre   kiav  paa  al    betegnes   som    ledefossil.   Og  dog  er  del 
ganske  merkelig.   at   forholdet   blii     na^r  sagl   del    diami'trail   mol 
salte,   om  vi    betrakter  de  niange  artsvarieleter,   som  vi  i  delte   til 


422  p.  A.  øYEN  [1914 

fælde  møler,  og  som  liar  xærl  af  stor  nylle  netop  paa  grund  af 
de  forhold,  denne  art  frembyr,  dels  ved  den  ofte  store  individ- 
rikdom,  hvori  den  oplrær,  og  dels  derved,  at  dens  sterke  skal 
i  særlig  grad  molstaar  forvitringen,  og  saaledes  resier  er  levnet 
selv  paa  steder,  hvor  ikke  sjelden  alt  det  øvrige  er  ødelagt.  Ut 
bredt  som  den  er  hos  os,  viser  den  sig  ogsaa  at  være  paa  andre 
steder  i  de  nordlige  have. 

Ikke  i  nogen  va\senllig  grad  forskjellig  fra  den  formtype,  som 
jeg  har  fundet  ved  Fjerheimsfossen,  er  den,  som  i  sin  tid  fandtes 
ved  mudringen  mellem  Øvrevand  og  Nedrevand  (Fineidet),  og 
hvorfra  Brøgger  medtok  fra  et  par  meters  dyp  eksemplarer  til 
Universitetets  geologiske  samling.  I  høi  grad  liknende,  men  som 
regel  noget  større  og  mere  tykskallede,  er  de  former,  som  fore 
kommer  i  det  ældste  ler  omkring  Krislianiafjorden  og  likeledes 
i  en  del  skjælbanker  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land,  særlig 
de  som  svarer  til  Portlandia-nweaiiets  tid,  og  hvortil  tilsvarende 
former  er  bragt  mig  fra  en  høide  af  ca.  6  m.  o.  h.  fra  Tverdalen 
(Colebay's  vestside,  Spitzbergen)  af  dr.  G.  Holmsen,  fra  Green 
Harbour  (Spitzbergen)  af  kaplein  Smith,  og  af  amanuensis  Schei 
fra  havnen  i  Rice  Strait.  Jeg  har  ogsaa  hat  anledning  til  at  se 
eksemplarer  fra  den  moræne  som  Sefstrombræen  paa  Spitzbergen 
la  op  ved  sit  fremstøt  i  1890-aarene,  og  de  adskiller  sig  heller 
ikke  i  nogen  merkbar  grad  fra  den  heromhandlede  type.  En 
noget  anden  formtype  repræsenteres  af  de  fund,  som  jeg  som 
meren  1901  gjorde  i  omegnen  af  Kristianssund,  saaledes  ved 
Aasgaardsvik,  hvor  der  forekom  en  noget  mindre,  forholdsvis 
kortere  og  høiere  form,  med  relativt  temmelig  tykke  og  sterkt 
hvælvede  skaller.  Det  er  denne  formtype,  som  ogsaa  er  gjen 
fundet  ved  Vardalsbækken  (Fallenelv),  dr.  G.  Holmsen  bragte 
mig  den  fra  Sassendalen  (Spitzbergen)  fra  en  høide  af  ca.  3 — 8 
m.  o.  h.,  og  paa  den  anden  Fram-ekspedition  indsamledes  den 
af  Slmmons  fra  ler,  ca.  200  f.  o.  h.  paa  østsiden  af  Moskusfjordens 
indre  del  (p]llesmere  Island)  og  af  Schei  ca.  50  m.  o.  h.  i  Øde 
dalene  ved  Havnefjord  (Jones  Sound)  samt  i  anden  hovedterrasse 
i  Slordalen  ved  Havnefjord  (Jones  Sound).  I  en  noget  mindre 
og  mere  tyndskallet  type,  der  nærmer  sig  noget  til  var.  sabiilosa. 
har  Rekstai)  skallet  mig  eksemplarer  fra  ler,  ca.  4  m.  o.  h.  ved 
Skei  (Surendalen),  og  dels  tilsvarende  denne  og  dels  forrige  varietet 
var  de  former,  som  Hav  samlet  fra  en  grusterrasse  paa  vestsiden 
af  Moskusfjorden  (Ellesinere  Island)  inde  ved  fjordbunden  og 
SciiKi  i  anden  hovedterrasse  i  Stordalen  ved  Havnefjord  (Jones 
Sound);  dels  den  noget  .s-at///o.sYj  liknende  og  dels  en  utprægel 
skjæv  type,  hvortil  analogier  er  gjenfundet  i  vort  land,  var  det 
Schei  indsamlet  paa  ostsiden  af  Stordalen  (Havnefjord.  Pelles- 
mere   Island). 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    1    TRONDHJEMSFELTET  423 

I  en  lilen,  noget  .sf//)///o.sa-liknen(le  varietet  forekom  den  ved 
Høieggen  (Melhus),  Lerli  nær  Melhus,  Størset  (Ørlandet),  Ikivasli 
af  samme  formtype  som  i  den  øverste  terrasse  i  Sjonbotnet  (Ranen), 
Morset,  nordre  Tandberg,  Heitgjerdel  (Trondhjem),  Romuldsli, 
Fjerheimsfossen.  Kn  liknende  formtype  har  jeg  havt  anledning 
til  al  undersoke  fra  de  glaciale  lag  ved  Bule  (Skotland),  og  en 
liknende  forekommer  recent  f.  eks.  ved  Godhavn  (Disko),  til  og 
med  derfra  bestemt  som  M.  sabulosa.  Denne  forekommer  fossil 
sammen  med  den  mere  normale  formtype  og  sammen  med  en 
ulpræget  skjæv  vaiietet  ved  Hopedal  (Labrador),  og  en  midlere 
mellem  formå  lijpica  og  var.  sabulosa  staaende  varietet  kjendes 
f.  eks.  fra  Maine  (U.  S.).  Fra  Campe  Bells  Island  (Maine)  har 
jeg  havt  anledning  lil  at  undersøke  en  liten,  tyndskallet  form, 
bestem  I  som  M.  sabulosa  og  ikke  til  at  skille  fra  M.  calcaria,  og 
den  samme  form  fra  Hopedal  (Labrador)  er  bestemt  som  T.  prox- 
imu  Brown. 

Ved  Uglen  (Kiæbu)  fandtes  et  lite,  defekt  eksemplar,  der  synes 
at  vise  nogen  tilnærmelse  til  T.  torelli  Steenstr.,  og  forsaavidt 
kan  sidestilles  med  en  ogsaa  ved  Slorhaug  (Hevne)  funden  varietet. 

Ved  Vold  fandtes  et  litet  eksemplar,  der  hadde  et  helt  andet 
utseende  end  i  størrelse  tilsvarende  juvenile  former  af  M.  calcaria. 
Men  paa  den  anden  side  var  det  forbundet  med  vanskelighet  at 
afgjøre  med  sikkerhet,  om  det  var  T.  torelli.  Det  ligger  derfor 
uirr  al  anta  det  som  tilhørende  en  midlere  formtype.  Foruten 
den  normale  form  af  M.  calcaria  forekom  ved  Sve  et  ganske  lite 
og  delekl  eksemplar,  der  saavel  i  laasbygning  som  ytre  utseende 
viser  en  ()aafaldende  likhet  med  former,  der  næ'rmer  sig  T.  torelli. 

Ved  Olderøien  forekom  undtagelsesvis  sammen  med  den  nor- 
male Macoma  calcaria  Chemn.  ogsaa  former,  der  i  høi  grad 
minder  om  Tellina  torelli  Steenstr.,  ja  et  enkelt  eksemplar  kunde 
ogsaa   nær  idenlilieres  med   denne  art.   Ved   Krokset  forekom 

Telliua  torelli  SxEKNsrR.  i  et  enkelt,  defekt  eksemplar  af  en 
forholdsvis  lilen  og  tyndskallel  formlype,  fuldstændig  svarende 
lil  en  foiin,  som  del  lykkedes  mig  al  fremlinde  ved  Slorhaug  i 
H^vne.  I  Hovs  utmark  (Ørlandet)  var  den  ikke  sjelden  i  den 
normale  formlype.  men  mest  noget  lilen.  Ved  P^jaMcn  (Ørlandet) 
var  denne  arl  lilen  og  sjelden,  men  tilhørte  noget  nær  samme 
formlype,  som  den  af  I^'okhks  &  Hanli:v  afbildede,  og  af  dem 
som  "Tellina  pro-viiua«  betegnede  (Historv  of  British  Mollusca, 
IM.  XXI.  lig  I)  Den  var  forholdsvis  tahik  tilstede  ved  Vtter- 
land  (Øilaiidell.  Med  hensyn  lil  dens  forekomsl  heinises  lil 
ØVEN:  KvarUer  sludier  i  Trondhjemsfellel,  II  (IDll).  pag.  II  — 
42.  \'ed  KalvaabakkcM  (Ørlandel)  fandtes  el  par  ganske  smaa 
biiidslykkcr,  der  synes  :il  anlyde  lorekomslen  af  7'.  torelli  i 
en   ganske    litcii    l'orni,    sviirciulc    til    sanmie    lype.    som    den   ved 


424  p.  A.  øYEN  [1914 

F'jæren  (Øriandet)  fundne.  Ved  Romuldsli  fandtes  ogsaa  et  par 
smaa  brudstykker,  som  efter  skallets  form  og  overflatestruktur 
maa  henføres  til  T.  torelli:  likesaa  forekom  sammesteds  en  lidt 
afvikende  varietet,  der  vistnok  staar  hovedtypen  meget  nær,  om 
den  end  ikke  er  helt  identisk  med  denne.  Den  typiske  T.  torelli 
fandt  jeg  sommeren  1899  ved  Sandnes  gamle  teglverk  (Jæderen). 
I  1900  fandt  jeg  den  ved  Nevlunghavn  og  etiketterede  den  den- 
gang som  M.  calcaria  Chemn.  nar.  crassnla.  I  1899  fandt  jeg  den 
ved  Teglhagen  (Tønsberg)  og  senere  ved  Kjellollen  sammesteds. 
Likesaa  har  jeg  fundet  den  ved  Evje  teglverk,  mellem  Sarpsborg 
og  Fredriksstad,  og  ved  Grorudvand  ovenfor  Sem  st.  (Jarlsberg). 
Den  samme  formtype  har  jeg  ogsaa  samlet  ved  Nørre  Harridslev 
(Vendsyssel).  Det  er  i  det  væsentlige  samme  formtype,  konservator 
Kiær  har  fremfundet  saavel  ved  Langenes  paa  Tromsøen  som 
ved  Tromsdalens  teglverk  inden  samme  omraade.  Johnstrup 
anfører  Tellina  crassnla  Desh.  formå:  T.  torelli  Stp.  (Om  de  geo 
logiske   forhold  i  den    nordlige   del   af  Vendsyssel,   1882,  pag.  8). 

Tellina  loveni  Steenstr.  Af  denne  interessante  og  sjeldne  art 
fandtes  ved  Ytterland  (Øriandet)  liere  eksemplarer  i  mere  eller 
mindre  godt  opbevaret  tilstand.  Saavel  form  som  størrelse  var 
den  normale.  Ørlandstypen  er  ikke  til  at  skille  fra  den  danske. 
Og  den  er  heller  ikke  til  at  skille  fra  den  form,  som  konservator 
Kiær  har  fremfundet  ved  Langenes  paa  Tromsøen.  Johnstrup 
anførte  Tellina  moesta  Desh.  formå:  T.  Loveni  Stp.  (Om  de  geo- 
logiske forhold  i  den    nordlige    del   af  Vendsyssel,   1882,   pag.  8). 

Macoma  baltica  Lin.  forekom  omkring  Langbækken  nær  Gula 
ved  Stav,  n.  f.  Langbækken  (Stav),  i  en  var.  yroenlandica-Viknenåe 
form  ved  nedre  Tislaug,  Øriandet  (M.  Sars),  Haarberg  (Øriandet), 
Ophaug,  Baklandets  teglverk,  Reppe  teglverk,  Morset,  Tangen 
teglverk,  Næsvandskanalen,  Værdalsskredet  189o,  Ytterøen,  Sten 
kjær,  Egge  (Stenkjter).  Indbryn,  Tyldum,  Bjørli  (Grong)  Vinje 
(Snaasen). 

En  forholdsvis  noget  tyndskallet  form  og  af  nogenlunde  nor 
mal  størrelse,  som  ikke  i  nogen  væsentlig  grad  afviker  fra  formå 
typica,  er  af  Yale  museum  sendt  fra  Westbrook  (Maine)  som 
M.  acaclia.  En  høi,  noget  skjæv  varietet  med  delvis  afrundet 
caudalparti  fra  Montreal  (Canada)  er  bestemt  som  M.  groenlandica. 
Og  en  forholdsvis  liten  form,  der  likner  denne  meget,  forekom- 
mer sammen  med  formå  typica  ved  Sandstuen  (Ryen-Varde,  østre 
Åker)  likesom  ogsaa  ved  Bjørnedalen  (Aremark).  Ved  flere  skjæl- 
banker  i  Røken,  saaledes  ved  Stokker  og  Auke,  forekommer  en 
liten,  noget  skjæv  form,  der  .særlig  paa  det  sidstnævnte  sted  brin- 
ger arten  til  at  anta  et  ytre  utseende,  der  i  nogen  grad  minder 
om  loveni.  En  liten,  eiendommelig  skjæv  form  med  særlig  utvik- 
let  frontalparli  forekommer  ved  Kolbjørnsvik  (Aremark).     Ellers 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  425 

er  arten  som  foriua  lijpica  og  da  gjerne  i  den  oiHit-lrigonale  lype 
tilstede,  ofte  i  stort  antal,  i  en  hel  række  af  vore  kvartære  afsæl 
ninger.  Helt  fra  vort  lands  høieste,  fossilførende  terrasser  og  heil 
ned  til  den  nuvæMende  strandkant.  Kl  vakkert  aftryk  af  en  stor, 
vakker  form  af  M.  baltica,  som  det  sommeren  1*J()2  lykkedes  mig 
at  fremfinde  i  strandsandet  ovenfor  Skaadalen  st.  i  vestre  Åker, 
er  saaledes  det  vidnesbyrd  om  organisk  liv,  som  i  hele  Skandi 
navien  endnu  er  fundet  lelativt  høiest  o[)  mot  den  gamle  hav 
grense,  kun  ca.  en  halv  meter  under  stedets  marine  grense,  der 
her  er  220,8  m.  o.  h.  Efler  aftrykket  at  dømme  har  denne  varietet 
ikke  saa  liten  likhet  med  en  formtype  af  denne  art,  som  det  har 
lykkedes  mig  at  fremfinde  ved  Ilirshals  (Vendsyssel)  sammen 
med  Mijliliis  ediilis,  Cijj)rin(t  isUindica  og  Zirphacci  crisfxita.  I  den 
ovenfor  nævnte  noget  opal-triifoiuile  type  fandtes  den  f.  eks.  ved 
Duserud  (Eidsberg),  Aamdalsstrand  (Skien),  Kregemyr  (.hederen), 
Langaker  (Lister),  Tnllinløkken  (Kristiania)  og  Sørengen  (Oslo). 
Som  vi  ser,  gaar  den  gjennem  hele  vor  postglaciale  formations 
række.  Og  selv  fra  Kirkenes  (Sydvaranger)  har  saavel  professoi- 
Hellano  som  sogneprest  Li-:  Maire  bragt  mig  vakre  eksemplarer 
af  den  orat-trigonale  formtype.  Fra  flere  steder  i)aa  Askerøen 
bragte  Danielsen  dels  recente,  dels  fosille  skaller  af  en  type, 
væsentlig  den  samme,  som  distriktslæge  Wessel  har  sendt  mig 
fra  Hugønes  (F'inmarken),  og  som  jeg  tildels  i  noget  slørre  for 
mer  har  gjenfundet  paa  Fanø  (Danmark)  og  paa  liorkiim  (Tysk- 
land), en  vakker,  noget  oixil-trii/onal  form,  der  ulmerker  sig  ved 
sine  vakre,  gulagtige  eller  røde  farver,  ofte  forsynet  med  brede 
farvebaand. 

Macoma  fdbiiht  (Ihonov.  forekom  j)aa  Øriandel  (M.  S.vhs), 
Haarberg  (Øriandel),  Sve,  VæM'dalsskredel  1S9H,  Holb.ek  (Sparbn). 
Slenkjæ'r  leglverk.  Denne  art  er  i  del  hele  af  sydlig  og  vestlig 
utbredelse.  Saks  lok  en  del  eksemplarer  ved  Lofoten  i)aa  10— 
20  F.  I).  (Moll.  Reg.  Ard.  Norv.  pag.  78).  Arten  varierer  bety 
delig  i  størrelse,  men  formen  synes  væsentlig  den  samme.  Hoel 
bragte  den  f.  eks  fra  l^erg  (Skaalo)  i  fossil  tilstand  og  Danielsen 
fra  Sjosandcn  (Maiulal)  som  recent.  vSelv  lok  jeg  den  paa  den 
flate  sandstrand  nær  Aberdeen  (Skolland)  sommeren  IDOS)  i  for 
mer,  der  ikke  er  til  al  skille  fra   vore  norske   forekonLsler. 

Psdinmobid  ferroeensis  C.he.mn.  forekom  ved  Ilsviken  (Trond 
hjem),  Sve,  Langslcin.  Slcnkja-i-  leglverk,  Indbryii  (StodV  Stens 
svedjan. 

Ps(tn\in<)hi(i  nespcrtina  C.niMN  loicUom  \c(l  Haarberg  lOrlaii 
del),    Heslehagen   (Sparbui 

Solen   ensis    Li\.    lorckoiu    paa    Øriandel  (M.   vSahs),    Haarberg 
(Øriandel),  Ophang,  Sve,  Vardalsbiekken,  Holba-k  (S|)arbui,  Sniaa 
aasan,    Indbryn   (Stod),    Næ'svandskanalen,    N'inje   iSnaascni 


426  p.  A.  øYEN  [1914 

Solen  siliqua  Lin.  forekoni   ved  Hølbæk  (Sparbu). 

Lyonsid  arenosa  Møll.  forekom  ved  Ylterland  (Øiiandet), 
Fjerheiinsfbssen.  Delle  er  en  arl,  som  riglignok  kan  spores  ul 
bredt  langs  hele  vor  gamle  kyst,  men  sparsomt.  Det  har  lykke 
des  mig  at  i'remlinde  den  ved  Aasgaardsstrand  og  ved  Charlotlen 
berg  paa  Jeløen.  Konservalor  Kiær  fandt  den  ved  Tromsdalens 
teglverk.  Og  selv  har  jeg  fundet  væsentlig  den  samme  formty 
pe  ved  Nørre  Harridslev  (Danmark).  En  liknende  lype  bragte 
ScHKi  fra  8 — 20  favne  fra  bunden  af  Gaasefjorden  (2den  Fram- 
expedilion).  Ifølge  Lkche  er  denne  form  identisk  med  L.  gib- 
bosa.  Hancock  (Ann.  Nat.  Hist.  Vol.  18,  1846,  peg.  338,  tab.  5, 
lig.  11,  12)  fra  Davisstrædet,  og  han  anser  den  ogsaa  som  iden- 
tisk med  Pandorina  arenosa  Møll.  (Vega-Exp.  Vel.-Iakltagelser, 
B.  HI,  1883,  pag.  439).  Denne  art  er  ogsaa  fundel  i  del  glaci 
ale  ler  ved  Varberg  (Kgl.  Sv.  Vet.-Akad.  Handl.  B.  16  (1878),  pag. 
12).  Med  hensyn  til  dens  nuværende  utbredelse  cfr.  Posselt: 
Grønlands  Brachiopoder  og  Bløddyr,  1898,  pag.  91 — 92  og  Med 
del.  om  Grønland  H.  29  (1909),  pag.  359—360. 

Pandora  inaeifvivalvis  Lin.   angis  fra  Værdalsskredet   1893. 

Periplonia  praetenuis  Pult.  forekom  ved  Sve,  Langstein,  Smaa 
aasan,  Indbryn  (Stod).  F'or  denne  art  gjelder  med  hensyn  lil 
dens  forliold  lil  Mactra-niveauet  noget  liknende  som  under  Thra 
cia  inllosiuscula  anført. 

Thracia  villoshiscula  IslxcG.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet), 
Høne-Aune  (Ørlandet)  0[)haug,  Reppe  teglverk,  i  en  papyracea 
liknende  form  ved  Sve,  I^angstein,  Næsvandskanalen,  Smaaaasan, 
Indbryn  (Stod),  Nybyen  (Stenkjær).  Denne  art  synes  al  danne 
en  noksaa  karakteristisk  bestanddel  af  Mactra-nweauets  banker 
saavel  i  den  sydøstlige  del  af  vort  land  som  inden  Trond 
hjemsfellel. 

Thracia  convexa  Wood  forekom  ved  Stenkjær  teglverk  ifølge 
Sars.  Jeg  har  i  den  ovenfor  pag.  319  anførte  faunaliste  kunnet 
opføre  T.  convexa  Woou.  var.  devexa;  om  Sars's  form  blir  al 
henføre  til  denne  eller  hovedformen,  lar  sig  ikke  med  sikker 
hel  afgjøre,  da  eksemplaret  var  meget  defekt  (Sars:  F.  D.  Q. 
pag.  89).  Ved  Aanidalsstrand  forekom  imidlertid  den  normale 
form  i  Mac//a  banken,  og  den  blev  ogsaa  fundet  af  Hoel  ved 
Storemyr  (Berg,  Skaalø)  og  af  Danielsen  ved  Olraly  (Kristians 
sand).  Med  hensyn  til  intermediære  former,  førende  over  mol 
T.  triincala  og  dens  varieteter,  se  mine  bemerkninger  under 
denne  arl. 

Thracia  Iruncala  Brown  forekom  ved  Jagtøien,  omkring  Lang 
bækken  nær  (iula  ved  Stav  i  en  varietet,  der  mindet  tildels  sterkl 
om  den  ved  Tangen  teglverk  paa  Stjørdalshalsen   fundne    form 
tyj)e;   en   liknende   form   forekom   ogsaa  n.  f.  Langbæ'kken   (Stav), 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFEl>TET  427 

endvidere  har  man  denne  art  ved  Lademoen  (Trondhjeni).  Reit 
gjerdet,  Romuldsli,  Fjerheimsfossen.  Repjie  teglverk,  Sluberg, 
Sorlesbækken  (Reppe),  i  i'(ir.  devexa  af  nogel  co/n'r.ra-liknende 
Ivpe  ved  Tangen  leglverk,  i  den  samme  fra  Tangen  kjendle  var. 
convexa-devexa  ogsaa  ved  Presleng,  Vold,  Sve,  Sve  gruslak,  i 
samme  formtype  som  ved  Tangen  teglverk  ogsaa  ved  Langslein, 
likesaa  ved  Stenssvedjan,  likesaa  ved  Ysse  og  Xvheim.  saavel  i 
fornui  ti/f)ica  som  var.  dcDexa  ved  Hestehagen  (Sparhii),  Hølhæk 
(Sparbu).   Smaaaasan,    Indbryn   (Stod),   Xyhyen   (Slenkjæri. 

Med  hensyn  til  denne  art  synes  der  al  herske  ikke  saa  lilen 
uklarhet,  saavel  med  hensyn  til  forholdet  til  7'.  convexa  Wood, 
som  jeg  efter  Sars  har  anført  som  forekommende  ved  Stenkjær 
teglverk,  som  med  hensyn  til  forholdet  til  andre  nærstaaende 
arter.  Dette  er  jo  ogsaa  natnrlig  nok,  naar  vi  ser  hen  til  den  rike 
varianlserie  af  arten,  som  vi  støter  paa  i  de  trondhjemske  ler 
afsætninger.  Jeg  har  saaledes  fra  Saco  (Maine)  havt  anledning 
til  at  se  eksemplarer  af  T.  conradi  Covth.,  som  ikke  synes  i  noget 
væsentlig  at  afvike  fra  enkelte  former  af  T.  truncata,  var.  devexa. 
Dette  synes  igjen  at  væ're  den  samme,  som  Kohklt  anfører  under 
betegnelsen  '/'.  trnncdld  Tluton  (Prod.  Faun.  MoU.  Test.,  pag. 
318),  og  som  af  ham  sammesteds  identificeres  med  T.  coiitliouyi 
(Stimi'Son.  New  England  Shells,  pag.  28).  I  universitetets  glacial 
geologiske  samling  lindes  den  endog  fra  Grønland  i  en  ganske 
lilen  form,  etikelleret  7'.  //j//o/j.s/,s-  Bkck,  og  anføres  efter  Mom.kk 
(Index,  j)ag.  21)  og  MoHCii  ((Irønl.  Bløddyr,  pag.  90)  som  saadan 
af  Koiji;[,T  (Prod.  Faun.  Moll.  Tesi.,  pag.  ol8>)-  Whiteaves  opfører 
imidlertid  de  tre  former  T.  conradi,  mijopsis  og  truncata  som 
sj)ecilike  arter,  men  gjør  dog  ogsaa  opmerksom  paa.  at  identifi 
ceringer,  ialfald  tildels,  har  fundet  sted  (Calalogue  of  the  >huine 
Inverlebrala  of  l'^aslern  (Canada,  liXtl,  i)ag.  14<)).  7'.  irnncala  var. 
devexa  (convexa)  bar  Rekstau  bragl  fra  en  skjælbanke  (ca.  10 
m.  o.  h.)  ved  Meisingset  i  Tingvoid;  i  en  formtype,  der  meget 
nærmer  sig  til  7'.  convexa,  har  Danielsen  bragt  den  fra  !,  mob 
—  1  m.  u.  h.  i  Hassalviken  (Askeroen),  ja  det  er  el  s|)orsmaal. 
om  den  ikke  lettest  burde  benregnes  til  7".  convexa  var.  Delte 
viser  imidlerlid  de  inlci  inedia're  formers  oplra'den  nu'llem  disse 
to  arlei-.  Meikelig  lorckommer  del  i  nogen  grad,  at  denne  form, 
dei-  synes  saa  sparsom  i  .WarZ/vj-bankerne  i  den  sydøstlige  del 
af  vort  land,  h\ov  den  altsaa  delvis  erstattes  af  en  anden  form 
lype  iP.  A.  Øvi:n:  Del  sydlige  Noiges  boreale  strandlinje 
(".bristiania  Vid.  Selsk.  Forb.  IIHm;,  No.  li,  synes  at  daiiiic  el  ul 
pia'gel  element  i  samme  niveau  inden  Trondbjemsl'ellel  Delle 
b:eng(  r  muligens  ialfald  delvis  sammen  med  dens  noget  nordligere 
ulbredelsesomiaade  \'e(l  Tromsø  skra[)e(ie  Spaiuu:  SciiNKinni« 
(len   i  fornia  li/pica.  og  i  samme   form  var  det  ogsaa,   konservator 


428  p.   A.   OYKN  [1914 

KiÆH  inden  delle  oniraade  landl  den  i  liere  lavllii^gende  kvar 
lærafsælninger,  saaledes  lilloralt  forekommende  mellem  Skaløren 
og  Stakkevold,  2 — 4  m.  o.  h.  ved  wSkaløren  og  2 — 7.".  m.  o.  h.  ved 
Langenes. 

keaera   cmpidnla  Olivi    lorekom   ved   Langstein. 

Corhula  gihha  Olivi  forekom  omkring  Langhækken  nær  Gula 
ved  Stav.  Ørlandet  (M.  Sars),  Ilsviken  (Trondhjem),  Reppe  tegl 
verk,  Tangen  teglverk,  Sve,  Langstein,  Slenssvedjan,  Ysse,  Heste 
hagen  (Sparhu),  Slenkjær  teglverk,  Indhrvn  (Stod).  Hr.  Mahtin 
Mok  har  sendt  mig  denne  form  fra  Sluhherg  myr  (Hells  st.). 
Som  jeg  har  paavisl  i  Kristianiafeltet,  kan  denne  art,  hvor  øster 
sen  mangler,  ofte  henytles  som  en  substituerende  formtype. 

Mija  arenaria  Lin.  har  jeg  sommeren  1901  fundet  sammen 
med  Oslrcci  cdnlis,  Mi/liliis  ediilis.  Cdrdiiim  ediile,  Scrobicnlaria 
piper(d(i.  Macoiud  Inillicd  og  LilloriiKi  litlorea  paa  den  vide  fjære 
strand  ulenfor  Stenkjær;  det  er  idelhele  el  recent  eller  nær  recent 
faunaselskap,  man  her  har  for  sig.  Med  hensyn  til  forskjellige 
feiltagelser,  som  har  indsneket  sig  i  den  skandinaviske  kvartær 
litteratur  med  hensyn  til  forekomster  af  denne  art,  skal  jeg  kun 
henvise  til  mine  Kvarher-studier  i  Trondhjemsfeltet«,  II  (1911), 
pag.  15.  Ved  Langstein  forekom  ogsaa  et  enkelt,  mindre  brud 
stykke  af  denne  arl,  tilhørende  et  eksemplar  af  normal  størrelse; 
men  forvitringsutseende  og  den  vedheftede  sand  gir  dog  brud- 
stykkel  karakteren  af  at  være  tilført  fra  den  nærliggende  strand 
og  saaledes  vistnok  at  xæie  af  helt  recent  oprindelse.  Den  synes 
at  svare  fuldshcndig  til  den  |)aa  sandstranden  ved  Stenkjær 
opplukkede  varietet.  1  denne  forbindelse  kan  det  være  af  inte 
resse  at  merke  sig,  at  der  ved  Langstein  ogsaa  forekom  skaller 
af  Miililiis  ediilis  af  helt  recent  pneg,  og  som  derfor  ogsaa  maa 
være  lilførl  skjælbanken  j)aa  kiuistig  maate.  Sammen  med  endel 
fossile  og  recenle  former  er  M.  <ircn(tri(i  fundet  paa  Va^rdalsøren. 
Fra  Maine  U.  S.  har  jeg  havt  anledning  til  at  undersøke  denne  art. 
der  ikke  i  nogen  vivsentlig  grad  afvek  fra  vor,  hverken  i  form  eller 
størrelse,  idet  den  o|)traadte  som  formå  ti/pica  af  længde  72  mm. 
1  en  gammel  samling  af  M.  (ircnarid  fra  Montreal  (Kanada),  som 
var  hensat  i  vort  universilels  geologiske  samling  var  uten  udskil- 
lelse lagt  sammen  i  samme  æske  under  samme  etiket  saavel 
Mija  arenaria  (af  recent  præg),  som  Mija  truncata  var.  ovata  (af 
fossilt  præg)  af  en  hungde  ca.  70  mm.  Og  i  en  samling  som 
vort  universitet  for  ikke  læMige  siden  mottok  af  »Mi/a  arenaria« 
fra  Montreals  Post  Pliocene  var  ogsaa  indlagt  sammen  Mya 
Irnncata  nar.  oinila,  af  hvngde  4cS  mm.,  og  Mya  arenaria  af 
længde  45  mm.;  den  sidstnævnte  hadde  imidlertid  ogsaa  i  denne 
samling  en  utpræget  recent  karakter.  Denne  art  har  imidlertid 
en   temmelig  høi  alder,  thi  i  den  utmerkede  britiske  crag  forsker 


Nr.    6]  KVAKTÆR-STUDIKK    I    THON  DH  J  EMSFKLTET  429 

F.   W.    Hahmi:h  S  slore  samling  har  jeg  havl   anledning  til   al  se 
Mijd  (trenarid.  foriud  tijj>i((t   tVa   Norwich   C^rag. 

Mya  Iriincata  Lin.  formå  tijpica  forekom  ved  Holhim,  Older 
øien  (132  m.o.h.),  Vollan,  Kiokset,  Berhals  (Vinjeøren,  27  m.o.h), 
Berhals  (Vinjeøren,  73  m.  o.  h.),  Øriandel  (M.  Sars),  Haarherg 
(Ørhmdel),  Røne-Aune  (Ørhuidel),  Trøen  (Øriandel),  Slørsel,  Hov, 
Ophang,  Kalvaabakken,  Haklandels  leglverk,  Keilgjerdet,  Ko- 
mnldsli,  Kammene,  Fjeriieimst'ossen,  Hanheim,  Hommelvik  lele 
grafsloiper  (151  m.  o.  h),  Buvasli,  Kej)pe  leglverk,  Sluberg,  Mor 
sel,  Sve,  Sortesbækken  (Reppe),  Tangen  leglverk,  Sve  gruslak, 
r^angslein,  Slenssvedjan,  Vardalsb;ekken,  Nivsvandskanalen,  Øsl 
l)org,  Værdalsøren,  \'ærdalsskredel  lSi)3,  Vllerøen,  (Ijermslad, 
Hølbiek  (Sparbu),  Slenkjær  leglverk,  Smaaaasan,  Indbryn  (Slod), 
Fkre  Dale  (Snaasen),  Mo,  Tyldum,  Rjørli  ((Irong),  Nordre  Tand 
berg,  Vinje  (Snaasen).  Som  nar.  iiddciuillciisis  forekom  den  ved 
Olderøien  (122  m.  o.  h.),  Slorhaug  (Hevne,  73  m.  o.  h),  Kalvaa- 
bakken  (Øriandel),   Smaaaasan. 

Denne  arl  er  jo  megel  ulbredl,  og  del  er  en  gammel  arl;  den 
lindes  f.  eks.  fossil  i  Siciliens  (iiluviale  afsætninger,  og  den  gaar 
lilbake  lil  3'ngre  lerliær.  A.  S.  Jknskn  omlaler  i  sin  afhandling 
»On  Ihe  Mollusca  of  East-Greenland  (Meddel,  om  (irønland. 
Vol.  29  (1905),  pag,  354 — 35B)  kun  Mi/a  Inuicald,  fornui  tijpicd, 
iiddevdllcnsis  og  oiniUi,  men  der  gjøres  opmerksom  paa,  at  for- 
vekslinger bar  fundet  sted  med  bensyn  til  M.  drenavid  og  M. 
Iruncdld,  fornid  ovdta. 

Ved  Aasgaardsvik,  Kristianssund,  fandt  jeg  sommeren  1901 
former  af  M.  Iriiiicdld,  lutr.  luldcndllcnsis,  om  hvilke  man  kunde 
nære  tvil,  oiu  de  var  recente  eller  ul^askede  af  ældre  afs;einingei-, 
men  sandsynligvis  det  si(iste.  Sommeren  1897  fandt  jeg  i  morænen 
ved  Hammerfest  Mijd  tniuadd  i  former  dels  liknende  formå  tijpica. 
men  i  svære,  tykke  skaller,  men  ogsaa  skjivv  i  /".  iKhlcixillcnsis. 
lildeis  megel  deform,  idclhele  temmelig  robusl,  og  megel  aimin 
delig   i   en    la-iigde  af  ca.  <•(»   mm. 

Arrinclld  jjlicdld  Mont.  forekom  \c(l  llaarl)erg  (Oriandcli,  Kcppe 
leglverk,  \'old,  Ysse,  Nyheim,  Stenkjær  leglverk,   Ilsviken  (Trond 
hjem).     I   en   betydelig  skjælsamling,    som   i   sin    lid    er  sammen 
bragt  af  afdøde  professor  MiNsriMt,   og  seneie  overdral  til  univer- 
silctel,    fandtes   ogsaa   denne  arl  i  nogel   smaa   eksemplarer   fra  el 
par   lokalilcler,   anlagelig   fia   omegnen    af  Rrevik,    men    her    som 
ellers  i  denne  samling  ei'  slcdsangivelserne  faldt  væk,  saa  va-idien 
som    sammenligningsmaleriale    er    forsvundet.     Desulen    har   jeg 
lundel   den    paa    lleic   foiskjellige   sleder   i   omegnen   af  Krisliania 
Ijoidcn,    saa    at    dens    sli  atigraliskc    plads     nu    er    Iciuiuelig    godt 
kjcndt 

Pdiuipni  iiori'cfiifii  Si'iNdi,     loreiioni  ved  I  hiksborg  i(  )rlan(lel) 


430  P.    A.    ØYKN  [1914 

Reilgjerdel,  Morsel,  Laiigslein,  Vardalsbækken,  Næsvaiulskanalen, 
Slenkjær  leglverk,  Nybyen  (Slenkjær),  F'jerheimsfossen  (Klæbu). 
Denne  art  forekommer  langs  vor  hele  kyst,  men  sjelden;  den 
forekommer  mol  syd  lil  Kallegal  og  de  briltiske  øer,  men  er  en 
egte  arklisk  og  cirkumi)olar  form,  der  ojjlrær  i  liere  varieteler 
(Moll.  Reg.  Ard.  Norv.,  pag.  94 — 95).  Store,  tykskallede  eksem 
piarer  har  Nummedal  lat  ved  Bolgen  (Freiø).  Og  ved  Langesø 
teglverk  (Drammen)  har  jeg  erholdt  store,  vakre  eksemplarer  af 
denne  art.  Ikke  fuldt  saa  sloi-  er  arten  fra  Vardalsbækken.  En 
vakker,  midlere  form  har  jeg  fundet  ved  Dalsmyren  (Asker),  og 
en  liknende,  men  mere  tykskallet,  har  konservator  Kiæk  bragt 
fra  Langnes  (6  m.  o.  h.)  nær  Tromsø.  En  noget  mindre  form 
har  jeg  fundet  i  Mac//-«-tidens  skjælbanker  ved  Kamfjordvarden 
(Sandefjord),  og  en  liknende  har  Danielsen  fundet  i  Hassalviken 
(Askerøen).  En  ganske  lilen  form  har  jeg  fundet  ved  Stein  legl- 
verk (Sandefjord),  og  en  liknende  har  Hellano  bragt  fra  Kirke- 
nes (Sydvaranger). 

Saxicaua  sp.  Ved  Ler  kemiske  fabrik  (Ler  st.)  forekom 
sammen  med  Porllandia  arctica  en  formlype,  der  minder  temme- 
lig meget  om  /////o.sa-typen,  men  fordelmeste  i  juvenile  former, 
der  dog  nærmest  maa  henregnes  til  fonud  arctica,  der  likeledes 
forekom  sammen  med  Portlandia  arctica  ved  Hagabakken  i 
Kalvelladalen.  Ved  Kvaal-broen  forekom  sammen  med  Port- 
landia arctica  og  Pecten  groenlandicus  en  juvenil  formtype,  der 
na^rmesl  maa  henregnes  lil  S.  pholadis  Lin.;  imidlertid  kan  man 
her  reise  el,  som  del  synes,  meget  berettiget  spørsmaal,  om  man 
ikke  rettest  bør  betrakle  .S.  pholadis  Lin.  og  S.  arciica  Lin.  kun 
som  extreme  varieteter  av  en  og  samme  art,  der  i  virkelighelen 
oplrær  i  et  stort  antal  varieteter,  hvis  overgange  lettest  studeres 
gjennem  de  juvenile  formlyper,  der  gjennemgaar  en  divergerende 
ulvikling,  alpassel  efter  de  geografiske  og  fj'sikalske  forhold.  Det 
samme  trirk  gjenlinder  man  i  forekomsten  ved  Kvaal  jernbane- 
bro, hvor  Portlandia  arctica  og  Pecten  groenlandicus  likeledes 
utgjør  de  cenlralformer,  om  hvilke  en  række  andre  arktiske  arter 
grupperes.  I  nærhelen  af  Melhus  bro  forekom  likeledes  Saxicaua 
pholadis  Lin.  juv.  sammen  med  Portlandia  arctica.  Paa  begge 
sider  af  Langbiekken  nær  Gula  ved  Slav  forekom  Saxicana 
pholadis  juv.,  som  likeledes  optraadle  ved  Hollum.  Ved  Olderøien 
bør  vi  merke  os  del  eiendommelige  forhold,  at  medens  man  i 
en  høide  af  ca.  122  m.  o.  h.  finder  i>.  pholadis  i  en  tykskallet 
form,  der  nærmer  den  temmelig  meget  lil  nar.  arctica,  og  her 
forekommende  sammen  med  Mija  trnncata,  var.  nddevallensis, 
finder  man  i  en  høide  af  132  m.  o.  h.  Å\  pholadis  i  en  juvenil 
og  normal  form  sammen  med  Mijn  truncata,  formå  tijpica;  denne 
form  af  Saxicana  optræder  ogsaa  ved  Vollan.     Ved  Berhals  nær 


Nr.    6J  KVARTÆR-STUDIEK    1    TKONDHJEMSFELTET  431 

Vinjeøren  faiulles  i  en  høide  af  ca.  ~?>  m.  o.  h.  store,  lykke  og 
robuste  former  af  Saxicaua  plioladis,  og  ved  Slorliaug  (Hevne) 
fandtes  i  samme  høide  denne  art  i  normale  former.  Saxicaoa 
pholadis  forekommer  paa  Ørlandel  (M.  Saks),  Haarberg  (Ørlandet), 
Størsel,  Hov  (Ørlandet),  ()|)haiig,  i  juvenile  lornier  ved  Ytterland, 
saavel  i  den  normale  som  juvenile  form  samt  var.  arciicd  ved 
Kalvaabakken.  I  formå  lijpica  ved  llsviken.  Baklandets  teglverk. 
Reilgjerdet  teglverk,  paa  dette  sidste  sted  ogsaa  i  juvnile  former, 
i  begge  disse  typer  ved  Kammene  og  ved  Fjerheimsfossen  likesaa, 
her  dog  tildels  noget  arc/ua  liknende;  formå  tijpicd  ved  Ranheim, 
likesaa  ved  Hommelvik  lelegrafslolper  (151  m.  o.  h.),  hvor  ogsaa 
juvenile  former  forekom.  Ved  liuvasli  forekom  en  liknende, 
liten,  tyndskallet  formlyj)e,  som  den  jeg  har  fundet  i  den  høit 
liggende  terasse  ovenfor  Skaadalen  station  i  vestre  Åker;  liknende 
var  ogsaa  de  former,  som  forekom  ved  Repj)e  teglverk.  Den 
almindelige  form  fandtes  ved  Sluberg,  Sorlesixekken  (lieppe),  Sve, 
Langstein,  i)aa  delle  sidste  sled  foruten  i  formå  lijpiia,  ogsaa  i 
varieteter  af  mere  juvenil,  eller  endog  tildels  af  noget  arctica 
liknende  karakter,  i  juvenile  former  ved  Stenssvedjan,  særlig  i 
juvenile  former  ved  V^ardalsbækken,  Xa^svandskanalen,  nordre 
Tandberg,  Østborg.  \';erdalsskredet  ISi);),  Skavdalen,  Ylteroen,  i 
juvenile  former  ved  Hestehagen  (S[)arbu),  i  smaa  former  og  juve- 
nile individer  ved  Stenkjær  teglverk,  Smaaaasan,  Indbryn  (Stod) 
saavel  i  formå  lijpica  som  juvenile  individer,  likesaa  i  Nybyen 
(Slenkjær),  \'inje  (Snaasen),  Sunnan  (Snaasenvand).  I  en  samling 
etiketleret  af  Spamuh  S('.nNi;n)i;i{  har  jeg  seet  ganske  smaa  eksem 
[)larer  af  Saxicoixi  pholodis,  recente  fra  KvaMiangen,  anforl  som 
»Sd.vicaiHi  (irclicd«.  S.  pliohidis  af  Aremark-ty[)en  er  ogsaa  fundet 
i  Paislev  (>lay  Beds.  Sa.vicaixt  pl^oUidia  i  hovedtypen  og  i  de  foi- 
skjelhge  varieteler,  hvorunder  arien  ofte  optrær,  er  megel  uli)redl 
i  vore  kvarluMe  afsietninger,  saavel  i  lerel  som  i  skja'Ibankerne, 
saa  forsaavidt  vilde  en  o|)regning  al"  lokaliteter  være  hensigtslos; 
lur  skal  kun  pekes  |)aa  visse  karakteiistiske  typer  til  sammen 
likning  med  Trondhjemsfellets  mange,  forskjelligarlede  former. 
Paa  sine  steder  anlar  denne  art  høist  eiendommelige  deforme 
skikkelser;  saadanne  har  jeg  f.  i'ks.  fundet  ved  Kilebu  (Rakkeslad) 
og  Kilcbiislora  paa  grensen  mellem  Rakkeslad  og  Aremark  like 
som  ogsaa  ved  Kuholmen  teglverk  nier  Kristianssand.  Merkes 
bør  ogsaa  de  eiendommelige  formei'  fra  borehullerne  nwv 
Hre\ik  Iji  liknende  lype  som  den  slore,  lobusle  l'orm  Ira  Kam 
mene  (Khebu)  har  konservator  Ki.v:i{  bragt  fra  Tromsdalens 
leglverk  na-r  Tromsø  og  I)amklsi:n  fra  marlekei-  ved  Olraly 
(Kristianssand)  l'^ormei",  dei-  ikke  er  til  at  skille  fra  de  i  vort 
ra  glaciale  og  noget  yngre  ler  forekommende,  har  jeg  selv  lal  ved 
Nørre    llanidsle\    (\'endsvssell,   og   liknende   har   .S(  uii    brakt    fra 


4o2  P.   A.    ØYEN  [1914 

Rice  Slrail  ("iden  Fram  eksppdilion).  Former  svarende  til  dem,  der 
lorekommer  i  de  lil  Porllandia-niveauet  svarende  afdelinger  i  de 
aremarkske  skjælbanker  og  likesaa  i  de  trondhjemske,  har  dr. 
HoLMSKN  brakt  Ira  Tverdalen  (Colebay,  Spitsbergen)  og  Nansen 
Ira  Franz  Josephs  Land.  Svarende  til  den  almindelige  Aremarks- 
type  har  Hoi.mskn  brakt  eksemplarer  fra  Sassendalen  (Spitsbergen), 
og  selv  har  jeg  lat  liknende  ved  Fagerviken  (Ranen).  Liknende 
former  som  ved  Næsvandskanalen  findes  ogsaa  i  tapeslagenes  østers 
banker  ved  Aastrup  (Vendsyssel).  Og  juvenile  former  svarende 
omtrent  til  vore  norske  har  Hornemann  brakt  fra  morænen  foran 
Lilliehookbræen  (Spitsbergen).  Former,  der  temmelig  nøie  svarer 
lil  de  store,  tykskallede  typer,  som  jeg  har  fundet  ved  Gløsvaag 
(Kristianssund),  har  kaptein  SxMith  brakt  mig  fra  Green  Harbour 
(Spitsbergen).  Den  af  V.  Nordmann  fra  de  danske  7V/pes-lag 
angivne  Sdxicava  arctica  L.  synes  efter  de  mig  sendte  prøve- 
eksemplarer at  dømme  kun  at  være  den  almindelige,  helt  juvenile 
og  tildels  meget  forkrøblede  form  af  <S'.  pholadis,  saadan  som  vi 
ogsaa  meget  ofte  finder  den  i  vore  egne  Tajoes-banker  og  banker 
fra  endnu  nyere  tid. 

Pholas  candida  Lin.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Ulriks 
borg  (Ørlandet),  Reppe  teglverk.  Sortesbækken  {Reppe),  Næsvands- 
kanalen, Værdalsskredet  1893,  Vinje  (Snaasen).  Denne  form  blev 
af  tidligere,  skandinaviske  geologer  gruppert  sammen  med  Tapes 
decussatns,  ja  stilles  ofte  endnu  sammen  med  den  som  vestlig 
karakterform  for  den  saakaldte  «Littorina-sænkning»,  et  navn 
der  for  vort  lands  vedkommende  er  fuldstændig  misvisende  og 
derfor  heller  ikke  burde  brukes  i  norsk  kvartærlitteratur.  Jeg 
har  imidlertid  allerede  ved  fiere  tidligere  anledninger  paavist,  at 
Pholas  candida  indgaar  i  et  helt  andet  faunistisk  complex, 
som   karakterform  for  et  helt  andet  og  langt  tidligere  niveau. 

Zirphaea  crispata  Lin.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars),  Trøen 
i  Ørlandet),  Størset,  Ranheim,  Reppe  teglverk,  Vardalsbækken,  Næs- 
vandskanalen, Værdalsøren,  Ytterøen,  Stenkjær  teglverk,  Smaa- 
aasan,  Indbryn  (Stod),  Langstein,  Vinje  (Snaasen). 

Teredo  sp.  Rør  af  en  art  tilhørende  denne  gruppe  var  ikke 
sjeldne  omkring  Langbækken  nær  Gula  ved  Stav,  i  formen  nor- 
negica  (?)  ved   Ilsviken  (Trondhjem),  Værdalsskredet   1893. 

Antalis  entalis  Lin.  forekom  ved  Sve,  Langstein,  Stenkjær  tegl 
verk.  Tangen  teglverk,   Næsvandskanalen. 

Antalis  striolala  Stimps.  forekom  ved  Lademoen  (Trondhjem), 
Haklandets  teglverk,  Reppe  teglverk.  Sortesbækken  (Reppe),  Mor- 
set, Sve  grustak,  Langstein,  Vardalsbækken,  Stenkjær  teglverk. 
Hr.  Martin  Moe  har  sendt  mig  den  fra  StubbergmjT  (Heil  st.). 
Stimpson  meddeler  fra  Nyenglands  nordlige  kyst,  at  Dentalium 
striolatum  forekommer  i  »ten  to  sixty  fathoms  on  muddy  bottoms 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  43P> 

at  the  mouth  of  the  Bav  of  F'undv«  (Proceed.  Boston  Soc.  of  Nat. 
Hist.  Vol.  IV  (1854),  pag.  114). 

Siphonodentalium  vitreum  M.  Sars  forekommer  ved  Lundemo, 
Meeggen,  Lerli,  Jagtøien,  Vollan,  Ulriksborg  (Ørkmdet),  Trøen 
(Ørlandet),  Lademoen  (Trondhjem),  Baklandets  teglverk,  Nidaros 
teglverk,  Reitgjerdet,  Homuldsli,  Ranheim  teglverk,  Hommelvik 
teglverk,  Reppe  teglverk,  Stuberg  (III),  Sortesbækken  (Reppe), 
nær  Stjørdalen  gamle  kirke.  Hr.  Martin  Mok  har  sendt  mig  den 
fra  Stubbergmyr  (Heil  st.).  M.  SArs  anførte  forekomsten  af  Den- 
taliuni  vitreum  nov.  sp.  fra  Øksfjord  paa  100  F.  D.  dyndblandet 
bløl  lerbund  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.  B.  6  (1851),  pag.'l78).  Sars 
meddeler  videre  derom:  I  aaret  1849  opdagede  jeg  ved  Øxfjord 
i  Finmarken  paa  100  favnes   dyb   et   nyt   dyr,  som   jeg  ved    en 

kort  diagnose charakteriserede  efter   dets   skal    og    ind 

førte  i  systemet  under  navnet  IJentalium  vitreum  Sars. 

Paa  min  sidste  reise  til  Finmarken  i  1857  havde  jeg  den  lykke 
at  gjenlinde  min  Dentalium  vitreum  ved  Tromsø  paa  40 — 50  favnes 

dyb  og  ved  Vadsø  paa  80 — ^100  F'.  D. Undersøgelsen  af 

det  levende  dyr  viste  mig  nu,  at  det  ikke  kan  forblive  staaende 
i  /)('/j/a//a/?i-skegten,  men  at  det  frembyder  afvigende  characterer, 
der  ere  noksom  tilstrækkelige  til  at  begrunde  en  ny  slægt,  Siphono- 
denldlium  Sars  —  —  —  Arten  maa  altsaa  hede:  Siphoiwden- 
talium  vitreum  (Christiania  \'id.-Selsk.  F'orh.  1859,  pag.  182).  Af- 
bildning af  skallen  er  given  i  universitetsprogrammet  for  første 
semester  1860,  pag.  59,  fig.  1  (L.  c.  pag.  183—184). 

Lej)i(loj)leurus  ciiiereus  Lin.  forekom   ved   Langstein. 

Boreochilon  rutter  LowE  forekom  ved  Olderøien  (lo2  m.  o.  h.). 
Langstein. 

Boreoehiloii  miuiuoreus  V.xhn.  forekom  ved  Langstein,  Smaa 
aasan. 

Plaropliora  sp.  forekom  i  slidte  ledbrudstykker  tilhørende  for 
skjcllige  arter  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Røne-Aune  (Ørlandet), 
forskjollige  arter  ved  Ophang,  forskjellige  arter  ved  Sve,  Næs- 
vandskanalen,  Østborg,  Smaaaasan,  Indbryn  (Stod),  Nybyen  (Sten- 
kjær), Sunnan  (Snaasenvand). 

Pdtelld  vul(/(tt(i  Lin.  forekom  j)aa  Ørlandet  (M.  Sahs),  Troen 
(Øllandet),  Hov,  Sve  grustak,  Næsvandskanalen,  Østborg,  Lang 
stein,   Stcnkjier   teglverk, 

Xdcelld  j)elluci(l(t  Lin  lorckom  paa  Ørlandet  (M.  Sars),  Haar 
berg  (Ørlandet),   Langstein. 

Acnid'd  testudinulis  MCli..    l'ten   lier  at  gaa    nærmere  ind   paa 
(len    lidligcic   og   nu\a'rende   utbredelse    af  denne    art,   der    liniles 
soMi   en    littorallorm    langs  hele  vort    lands    kyst,   skal    jeg    kun   i 
kortliel    licindragc  enkelte  store  drag  i  forekomsten.    1  den   nord 
lige  del   aC  vort   land   er  den   meget  almindelig  og  utbredt  i  store. 


434  p.  A.  øYEN  [1914 

vakre  former,  som  jeg  har  lat  dels  i  den  nuværende  strandkant 
og  dels  i  liten  høide  over  havet,  f.  eks.  ved  Mehavn  samt  ved 
Kirkestappen  og  Sandhohnen  (Gjesvær),  dog  ingensteds  høiere 
end,  at  den  kan  være  opskyllet  ved  den  nuværende  strand. 
Danielsen  har  paa  Mærholmen  (Askerøen)  fundet  en  meget  inter- 
essant forekomst  i  et  ved  almindelig  vandstand  fuldstændig  isoleret 
bassin,  idet  der    »blot  ved  høivande  kommer   forbindelse   istand 

med  sjøen   — naar  trods  dette  blot  faa  af  de  almindeligste 

former  mangler,  forklares  det  jo  let  derved,  at  afsperringen  ikke 
kan  være  meget  gammel.  Blot  en  stigning  af  havets  nivaa  paa 
ca.  I  m.  vilde  bevirke  en  saagodtsom  uafbrudt  kommunikation, 
og  den  tid,  da  sjøen  stod  h  m.  høiere,  kan  vel  ikke  ligge  langt 
tilbage.  Et  par  maa  dog  sandsynligvis  være  indvandret,  etterat 
bassinet  blev  afsperret,  nemlig  Mija  arenaria  Lin.  og  Acmæa 
testudiimlis,  MOli..<   (Nyt  Mag.  for  Naturvid.   B.  44,  pag.  20). 

.4.  testudinalis  er  endvidere  skrapet  i  vakre  eksemplarer  af 
Spahre-Schneider  ved  Vadsø;  jeg  har  selv  tat  den  ved  Mehavn, 
som  ovenfor  nævnt,  og  Collett  bragte  den  fra  Havøsund,  like- 
som  Th.  Vogt  bragte  mig  den  fra  Vedø  (Røst),  opskyllet  indtil 
1  m.  o-  h.,  og  fra  østsiden  af  Østvaagø.  Den  er  likeledes  tat  ved 
Alverstrømmen.  Schei  bragte  den  fra  Egedes  Minde.  Uten  beteg- 
nelse om  recent  eller  fossil  opbevares  den  i  universitetets  glacial- 
samling. Paa  en  skrapetur  sammen  med  konservator  Nord 
GAARD  sommeren  1909  tok  vi  den  paa  20  m.  d.  ved  Rødberget. 
Denne  undervandsbanke  ved  Rødberget  er  meget  interessant  og 
kan  i  visse  henseender  sammenlignes  med  den  af  Appeleøf  om- 
talte lokalitet,  undersøkt  af  Michael  Sars  sommeren  1902,  s.v. 
for  Færøerne,  nemlig  den  saakaldte  Færøbanke  paa  100 — 300 
m.  d.  (125  m.),  hvor  der  fandtes  en  mængde  tomme  skaller  og 
enkelte  levende  individer  (Norges  fiskerier,  I.  Norsk  havfiske, 
pag.  77).  En  sammenlikning  af  den  der  meddelte  faunaliste  viser 
stor  forskjel  med  den,  jeg  meddelte  fra  Rødberget  (II,  59 — 61), 
men  som  undervandsbanker  med  fossilt  præg  besitter  de  dog 
enkelte,  eiendommelige  træk  fælles.  Bundstrømme  spiller  i  begge 
tilfælde  en  fremtrædende  rolle;  de  danner  paa  en  viss  maate 
pseudolitlorale  undervandsbanker. 

Tectiiid  vinjined  Ml'll.  forekom  ved  Olderøien  (132  m.  o.  h.), 
Haarberg  (Ørlandet),  Trøen  (Ørlandet),  Størset,  Sve,  Sve  grustak, 
Stenssvedjan,  Næsvandskanalen,  nordre  Tandberg,  Østborg,  Ytter 
øen,  Hølbæk  (Sparbu),  Stenkjær  teglverk,  Smaaaasan,  Indbryn, 
Røne-Aune  (Ørlandet),  Oi)haug  (Ørlandet),  Langstein,  paa  dette 
sidste  sted,  foruten  i  fornia  ti/pica.  ogsaa  tildels  enten  i  en  lav 
type  eller  endog  i  en  meget  r»/)<7/a-liknende,  i  fornia  tijpica  af 
den  arktiske  varietet  og  i  nar.  riibclla  i  Nybyen  (Slenkjær),  Vinje 
(Snaasen),  Sunnan  (Snaasenvand). 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    1    TRONDHJEMSFELTET  435 

Tectura  rubella  Fabr.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandel),  Smaa 
aasan. 

Scutellina  fulua  Mull.  forekom  ved  Langstein,  Ind  bryn  (Stod), 
Nybyen  (Slenkjær).  Fuldstændig  tilsvarende  formtype  af  denne 
art  til  vort  lands  har  jeg  ogsaa  havt  anledning  til  at  se  i  Mr. 
Harmer's  store  samling  fra  den  brittiske  crag. 

Lepeta  caeca  Mull.  forekom  ved  Olderøien  (132  m.  o.  li.), 
Vollan,  Krokset,  Storhaug  (Hevne,  73  m.  o.  h.).  Størset  (Ørlan- 
det).   Kammene,   Langstein,   Ytterøen,   Indbryn  (Stod). 

Puuctiirella  noachina  Lin.  forekom  ved  Olderøien  (132  m.i).  li.), 
I^angstein,   Smaaaasan,   Indbryn  (Stod). 

Kmarginnla  fissiira  Lin.  forekom  ved  Haarberg  (Øriandet), 
Langstein,  Stenssvedjan,  Indbryn  (Stod),  Rep[)e  teglverk.  Næs 
vandskanalen,  Nybyen  (Stenkjær). 

Emargimila  crdssn  Sowu.  forekom   ved   Langstein. 

Scissurella  crispdta  Flkmg.  forekom  ved   Indbryn   (Stod). 

Moelleria  custiilata  Møll.  forekom  ved  Smaaaasan.  Indbrvn 
(Stod). 

Cyclostrema  sp.,  nærmest  millipunclaliim  Fr..  med  meget  lavt 
spir  og  fin  struktur  forekom  sammen  med  PorlUiudia  (irclica  og 
andre  arktiske  former  ved   Ilagabakken  i   Kalvelladalen   (Ler  st.). 

Marcjarila  helicina  Fahr.  forekom  ved  Øriandet  (M.  Sars), 
Haarberg  (Øriandet),  Trøen  (Øriandet),  Ophaug,  Indbryn  (Stod). 
Denne  art  er  af  Sfarki:  Schneider  skrapet  i  Østfinmarken,  og 
den  angis  af  Sars  fra  bele  vor  kyst  (Moll.  Reg.  Arct.  Xorv.,  pag. 
132 — 133).  Den  lindes  i  Mlnstkrs  efterladte  samling,  og  M.  Sars 
fandt  den  paa  Kirkeøen  (Hvaler).  Selv  bar  jeg  f.  eks.  fundet  den 
ved  Ullern  (vestre  Åker)  i  den  bekjendte  skjælbaiike  fra  Tapes- 
nirraiK'ls  tid  ((>liristiania  \'id.  Selsk.  I^\)rb.   19()5,   Nr.  4,  pag.  5). 

Mdif/arild  (/rocnlaiulicd  (1iii;.mn.  forekom  ved  Smaaaasan  og 
Indbryn  iStod).  Denne  art  er  jcvnt  og  talrik  utbredt  i  bele  vor 
arktiske  region  (Sars:  Moll.  Heg.  Arct.  Norv.,  i)ag.  133).  Som 
sammenlikningsmateriale  bar  jeg  erboldt  vakre  eksemplarer  skrå 
pet  af  Si'ARRK  S(:hneii)i:r  ved  Tromsø.  Hoel  bragte  den  fra 
Sveinum  (Aanmyren,  Sannikedal).  Selv  bar  jeg  fundet  den  I  eks 
ved    Kilebu   I  [{akkestad). 

Mdrj/diild  iincrcd  (^oriH.  forekom  ved  Smaaaasnn     Den  kurak 
lerislisk   arktiske  art  er    meget   almindelig  ved    bele   I-'inmarkcns 
kyst  (Sars:    Moll.  Reg.  Arel.  Norv.,   pag.  \'.\n).    Si'arrk-Sc.hneider 
har    sendt    mig    vakre    sammeidikningseksem|)larer    fra    Tromsø. 
Selv   bar  jeg   fundet   tien    f   eks    ved    Kilebu   (Riikkcstad). 

Manjdrild  sp.  forekom    i   skja'lbanken    ved    i.;ingstein. 

(iihhnld  cincrdrid  Lin.  forekom  ved  Haarl)erg  (Ørianilell,  Rone 
Anne,  Trøen  lØrlaiuiel),  Ophaug,  Ilsviken  (Trt)n(lbjem).  Re[)pe 
leglverk,   Sve.   Sm'    gruslak.    Laugstein.    Stenssvedjan,    Næsvands 


486  p.  A.  øYEN  1914 

kanalen,  nordre  Tandberg,  Østborg,  Høll)æk  (Sparbii),  Sniaaaasan, 
Indl)ryn  (Stod),  Slenkjær  teglverk,  Nj'byen  (Slenkjær),  Vinje  (Snaa- 
sen),  Sunnan  (Snaasenvand).  Denne  art  er  som  fossil  meget  ut- 
bredt  i  vort  lands  skjælbanker  og  den  forekommer  ifølge  Sars 
langs  vor  hele  kyst  til  Nordkap  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv.,  pag.  140). 
Ikke  destomindre  synes  den  ikke  bestandig  at  foreligge  helt  nøi 
agtig  bestemt;  thi  hos  Rekstad  finder  vi  juvenile  eksemplarer  af 
denne  art  bestemt  som  »Gibbiiln  tiimkla  Mont.*  fra  mergelsand 
ved  Grimsmo  (ca.  10  m.  o.  h.)  i  Surendalen,  og  Hoel  angir  et 
ungt  eksemplar  af  denne  art  fra  Havemyr  (Rerg,  Skaatø)  som 
»Margarita  grønlandica  Chemn.". 

Gibhula  tumida  Mont.  forekom  ved  Reppe  teglverk,  Sve,  Lang 
stein,  Næsvandskanalen,  Hølbæk  (Sparbu),  Stenkjær  teglverk, 
Sniaaaasan,  Indbryn  (Stod).  Denne  art  er  meget  utbredt  i  vort 
lands  skjælbanker,  for  kun  at  nævne  nogen  faa  eksempler: 
Kilebuslora  jiaa  grensen  mellem  Rakkestad  og  Aremark  og  i 
stor  mængde  ved  Kilebu  (Rakkestad).  Konservator  Kiær  bragte 
den  fra  Langenes  (2^ — ^7.5  m.  o.  h.)  nær  Tromsø. 

Coniihis  millegranus  Phil.  forekom  ved  Langstein.  Denne  form 
indgaar  som  et  led  i,  hvad  jeg  har  kaldt  Trivia-niveaiiets  fauni 
stiske  complex.  Denne  art  er  ifølge  Sars  en  sydlig  form,  men 
forekommer  dog  ogsaa  inden  den  arktiske  region  f.  eks.  ved 
Lofoten  paa  20 — 30  F.  D.  Den  forekommer  ved  vor  vest-  og  syd 
kyst  til  de  brittiske  øer  og  Middelhavet  (Moll.  Reg.  Arct.  Norv., 
pag.  143).  Den  er  tilstede  fra  et  par  lokaliteter  i  Munster's  efter 
ladte  samling,   men  desværre  uten  nærmere  angivelse. 

Capnlus  hiingariciis  Lin.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet), 
Størset,  Langstein,  Smaaaasan,  Nybyen  (Stenkjær). 

Morvillia  undata  Brown  fandtes  ved  Ytterland  (Ørlandet)  i 
et  defekt  eksemplar  tilhørende  var.  expansa  G.  O.  Sars. 

Trivia  eiiropaea  Mont.  forekom  ved  Langstein.  Denne  art  er 
fundet  i  endel  skjælbanker  ogsaa  i  den  sydøstlige  del  af  vort 
land,  men  ogsaa  der  meget  sparsomt.  At  ta  ut  en  saadan  ret 
sjelden  form  som  typeform  for  et  mere  bestemt  utpræget  slrati 
grafisk  niveau,  som  i  dette  tilfælde  for  Trivia-niveauets  ved- 
kommende, frembyr  jo  noksaa  megen  vanskelighet,  da  man 
mere  sjelden  lykkes  at  finde  den  for  afsætningen  anførte  lede 
form.  Men  her  gjelder,  hvad  jeg  ofte  tidligere  har  fremhævet 
med  styrke,  at  ved  bestemmelsen  af  en  kvartær,  stratigrafisk 
horizont  vil  den  enkelte  art  veie  mindre,  medens  hovedvegten 
blir  at  lægge  paa  del  faiinistiske  selskap  eller  complex  af  arter 
eller  varieteter,  der  indgaar  som  bestemmende  for  afdelingens 
eller  niveauets  plads  i  den  stratigrafiske  rækkefølge.  Hvad  nu 
grunden  kan  være  til,  at  denne  art  er  saa  sjelden  opbevaret  i 
vore  kvartærafsætninger,  er  ikke  saa  godt  at  forstaa;  thi  skallet 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  437 

er  sterkt  og  skulde  saaledes  ha  gode  betingelser  for  al  kunne 
opbevares,  og  Sars  sier,  al  den  ved  vor  syd  og  vestkyst  ikke  er 
ualmindelig,  men  i  den  arktiske  region  er  det  kun  ved  Lofoten. 
det  har  lykkedes  ham  at  faa  fat  i  en  enkelt  tom  skal  (Moll.  Reg. 
Arct.  Norv.,  pag.  154).  Det  er  dog  ikke  blot  hos  os,  den  synes 
sparsom  i  de  kvartære  afsætninger;  thi  da  jeg  sommeren  1909 
besøkte  det  geologiske  museum  i  Edinburgh,  fandt  jeg  ogsaa  der 
denne  art  kun  fra  et  par  lokaliteter.  Den  forelindes,  som  del 
synes,  fra  fem  forskjellige,  men  rimeligvis  nærliggende  lokaliteter 
i  MuNSTERS  efterladte  samling,  men  desva^re  uten  nærmere 
angivelse,  med  hensyn  til  hvilket  henvises  til  mine  bemerknin 
ger  under  Arcinelln  plicata. 

Lunatia  monlcujui  Fohh.  forekom  ved  Usviken  (Trondhjem), 
Baklandets  teglverk.  Tangen  teglverk,  Værdalsskredet  ]89o.  IIøl 
bæk  (Sparbu),  Indbryn  (Slod).  Denne  art  er  ifølge  Sars  endnu 
temmelig  hyppig  ved  Lofoten  paa  15 — 60  F.  D.  og  gaar  op  til 
Hammerfest;  arten  er  sy(ilig  utbredt  langs  vor  hele  kyst  til  de 
brilliske  øer  (Moll.  Reg.  Ard.  Norv.,  pag.  157).  Jeg  har  selv  tal 
den  ved  Fanø  (Danmark).  Den  lindes  i  Munster's  efterladte 
samling.  Oxaal  har  bragt  mig  den  fra  Tysnesø,  O  m.  o.  h.,  og 
Spahrk-Schneider  har  skrapet  den  ved  Øksfjord. 

Lunatia  intermedia  Phil.  forekom  s.  f.  Langbæ^kken  (Stav). 
Ørlandet  (M.  Sars),  Haarberg  (Ørlandet),  Reppe  teglverk,  Sve. 
Langstein,  Stenssvedjan,  Ysse,  Værdalsskredet  1SV);5,  Indbryn 
(Stod),  Usviken,  Stenkjæ-r  teglverk,  Xybyen  (Stenkjær).  Denne 
art,  kun  et  synonym  for  X.  nitida,  er  af  den  danske  forsker 
Nordmanx  fra  /Jos//? /a-la gene,  f.  eks.  ved  Strandby  nær  Fredriks 
hald,  etiketteret  som  Xatica  catena  da  Costa.  L.  intermedia  (ludes 
i  leret  ved  liere  af  leglverkerne  i  den  sydosllige  del  af  vorl  land. 
saaledes  f.  eks.  ved  Fredriksslad  og  Gudeberg  leglverker  næ'r 
Fredriksslad.  Den  er  fundet  i  va^senllig  samme  formlype  paa  saa 
fjerntliggende  steder  som  Hassalviken  (Askerø)  og  nordsiden  af 
Østvaagø,  begge  steder  fossil.  Den  er  ogsaa  opbevaret  i  Munster's 
eflerladle  samling,  uvist  hvorfra.  Paa  Fanø  (Dnnmarki  Iku-  jeg. 
forulen  i  normale  former,  ogsaa  fundel  den  i  hoisl  eiendomme 
lige,  0[)lal  af  eremitkrebsen  (Paf/urns  lyernhardiis)  indvendig  og 
overvokset  af  en  hydroide  ( Hi/draclinia  eciiincda)  ulvendig.  Ved 
Hassalviken  (Askeroen)  forekommer  den  ogsaii  i  eksein|)larer 
besleml  af  D.\nii;i-Sen  som  \(dica  inonlaniii.  I  varielelen  /.. 
monilifcra  Lam.  har  jeg  fundet  den  paa  l\ino.  denne  varietet 
opfattes  af  l'oiuucs  lV:  Haneev  som  en  egen  arl  (llisiory  of  Rrilish 
Mollusea,  \'ol.  III,  pag.  'V2i>,  |)l.  HK),  (jg.  II,  men  indordnes  af 
KoREi.T  som  (Ml  \arielet  under  /,.  ctdcnn  iFauii  Moll  Tesi. 
l-'uropaea,    isss,   pMg.  tuS). 

Liimdiit  f/rocnlandica  Reck  foickoin  \i-ii  .lagloicn,  \Ollan,  lliiks 


438  p.  A.  øYEN  [1914 

borg  (Ørlandel),  Yllerland  (Ørlandel),  Lademoen  (Trondhjem), 
Baklandels  leglverk,  Nidaros  leglverk,  Heilgjerdot,  Romuldsli, 
Fjeiheiinsrossen,   Heppe  leglverk,  Smaaaasan,   Hjørli  (Groiig). 

Denne  art  er  temmelig  gammel;  thi  i  Mr.  Harmers  store  sam 
Ung  har  jeg  fra  den  briltiske  crag  ha  vi  anledning  til  al  se  eksem 
[)larer,  der  hverken  i  form  eller  størrelse  var  til  at  skille  fra 
saadanne  i  vore  egne,  glaciale  afsætninger.  I  det  ra-glaciale  ler 
ved  Tønsberg  leglverk  og  Valle  leglverk,  likesom  ogsaa  i  leret 
ved  Kolvik  paa  Edholmen  (Hvaler)  f.  eks.,  luider  vi  den  samme 
formtj'pe  som  i  leret  ved  Yllerland  og  Reilgjerdet;  ved  Haavik 
(Askerøen)  og  Kilebuslora,  paa  grensen  mellem  Rakkestad  og 
Aremark,  møter  man  en  i  det  væsentlige  liknende  type,  likesom 
ogsaa  j)aa  F'ranz  ,Iose[)hs  land.  Ved  Evje  leglverk  (Fredriksslad) 
er  formen  gjennemgaaende  noget  mindre,  som  ogsaa  ved  Stein 
leglverk  (Sandefjord). 

Natica  claiisa  Brod.  &  Sowb.  forekom  ved  Vollan,  Yllerland 
(Ørlandel),  Reilgjerdet,  Smaaaasan,  Indbryn  (Stod),  Nybyen  (Sten- 
kjær), Sunnan  (Snaasenvand).  De  ved  Yllerland  fundne,  store  og 
vakre  eksemplarer  af  denne  art  overgaaes  dog  i  slørrelse  af 
eksemplarer  fra  Kilebraaten,  Kilebuslora  og  andre  steder  i  Are- 
mark, likesom  ogsaa  ved  Hagtorn  (Krappeto),  Hassalvik  (Asker- 
øen) og  Songan  (Arendal).  Ellers  er  denne  art  meget  almindelig 
og  meget  talrik  i  en  række  skjælbanker  fra  Krappeto — Høland, 
kanske,  for  en  stor  del  ialfald,  særlig  i  de  dele  af  samme,  som 
svarer  til  Portlnndia-niveaiiets  tid,  forsaavidt  denne  ikke  i  ban- 
kernes sammensa^lning  er  særlig  reprævsenleret  ved  lag  af  ler. 
Men  ogsaa  i  de  fossilførende  lerafsa'lninger  møler  man  ganske 
almindelig  den  her  omhantllede  art,  særlig  i  det  ældste  ler,  om 
end  som  regel  noget  mindre  og  endvidere  mere  sparsomt  paa 
individer;  størrelsen  er  omtrent  den  samme  som  i  Trondhjems 
feltet,  saadan  som  vi  f.  eks.  finder  den  repræsenteret  ved  Reil- 
gjerdet leglverk.  Ved  Smaaaasan  fandtes  en  form  af  nogenlunde 
normal,  muligens  noget  liten  type  med  forholdsvis  høit  spir;  fra 
Hugones  (l^'inmarken)  sendte  distriktslæge  Wessel  mig  formå 
tijpica  noget  slørre,  og  ved  Langenes  (2 — 7.5  m.  o.  h.)  ved  Tromsø 
fandt  konservator  Kiær  en  ganske  liten  form,  hvortil  tilsvarende 
er    fundet  ved    Kilebu    (Rakkestad)    og  Wood    Ray   (Spitsbergen). 

Tricholropis  horcalis  Rroo.  &  Sowb.  forekom  paa  Ørlandel 
(M.  Sars),  Størsel  (Ørlandet),  Oi)haug,  Langstein,  Holbæk  (Sparbu), 
StenkjæM-  leglverk,  Indbryn  (Stod).  Denne  arktiske,  cirkumpolare 
art  er  utbredt  langs  vor  hele  kyst  til  de  briltiske  øer  (Moll.  Reg. 
Arct.  Norv.,  pag.  163).  Sparre-Schneider  skrapet  den  ved  Tromsø 
i  vakre  eksemplarer,  og  Danielsen  bragte  noget  mindre  former 
fra  Askerøen.   l)e   f  eks.  ved  Slørset  og  Langstein   fundne  eksem 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  439 

piarer  synes  ikke  i  noget  væsentlig   al    skille   sig   fra   dem,  som 
er  fundet  ved  Dalmuir  (Skotland). 

Littorina  littorea  Lin.  formå  tijpica  forekom  omkring  Lang 
bækken  nær  Gula  ved  Stav,  Ørlandet  (M.  Sars),  dels  i  formå 
typica  og  dels  i  juvenil  form  samt  ogsaa  i  noget  palliata-\ik 
nende  type  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Røne  Aune,  Trøen  (Ørlandet), 
i  juvenile  formtyper  Trøen  (Ørlandet),  Hovs  utmark  (Ørlandet), 
Størset,  saavel  i  formå  tijpica  som  juvenil  type  ved  Ophaug 
(Ørlandet),  Rosenlund  (Østraat),  Ilsviken,  Gløshaugen  (Trondlijem), 
saavel  i  formå  tijpica  som  i  en  noget  />a///(//rt-liknende  varietet 
ved  Reppe  teglverk,  Stuberg,  Sortesbækken  (Reppe),  Tangen  tegl 
verk,  Holan,  Vold,  saavel  i  formå  tijpica  som  i  en  juvenil  vari 
ant  ved  Sve,  Sve  grustak.  Langstein,  Stenssvedjan,  Vardalsbækken, 
Næsvandskanalen,  saavel  i  formå  tijpica  som  den  mere  juvenile 
ved  nordre  Tandberg,  likesaa  ved  Øslborg,  Hallan,  Ysse  'Vær 
dalen),  Værdalsskredel  1893,  Ylterøen,  Hestehagen  (Sparbu),  juve- 
nil og  normal  form  ved  Hølba'k  (Sj)arl)u),  i  formå  typica  og 
juvenil  form  ved  Stenkjær  teglverk.  Stenkjær  (recent),  Egge 
(Stenkja^r),  i  juvenil  og  normal  form  ved  Smaaaasan,  likesaa 
ved  Nybyen  (Stenkja'r),  Indbryn  (Stod),  i  en  juvenil  type  ved 
Indbryn,  Vibækken  (Snaasen),  Ekre  Dale  (Snaasen),  Rjørli  (Grong), 
Vinje  (Snaasen),  Sunnan  (Snaasenvand). 

Littorina  rudis  Maton  forekom  ved  Røne  Aune  (Ørlandet)  i  en 
tenelyrosa-Wknende,  eller  kanske  tildels  noget  /;a/n/a-liknende  varie 
tet,  i  varielelen  tenel^rosa  ved  Ophaug,  Ilsviken  (M.  Saks  det.). 
Haklandels   teglverk   (M.  Sars  det.),   Stenssvedjan,   Ytterøen. 

Littorina  tcnelyrosa  Mont.  forekom   paa   Ytterøen. 

Littorina  palliata  Sav  forekom  i  den  lille,  glatte  form  ved 
Vollan,  Ytterøen,  Smaaaasan,  i  en  noget  o/)/f/.s«/-liknende  varietet 
svarende  til  "^'Heroens  forekomst   fandtes  den  ved  Indbryn  (Stod). 

Littorina  patiila  .Ii;ffr.  forekom   [)aa  Ytterøen.    \'ed    Haarberg 
er  fundet  en  Littorina  sp.,  der  svinger  over  mot  ////o/ra-ty pen  og 
mot    /'wr/As-typen,    men    kanske,  ialfald  delvis,    kan    henføres    til 
heromhandlede  gruppe  (Cfr.  Øyfn:    Kvarta'r  studiei-  i  Trondhjems 
feltet,    II   (l'.)Il),'i)ag.   19—20). 

Littorina  ot)tiisata  Lin.  formå  typica  forekom  n.  f.  Langba'Ukeri 
(Stav),  Ørlandet  (M.  Sars),  Haarberg  (Ørlandet),  i  formå  typica 
saavelsom  i  nar.  litloralis  samt  formå  intcrmedia  og  formå  rotiin- 
dala  ved  Tiøen  (Ørlandet).  i  varieteten  littoralis  i  Hovs  ulmark 
(Ørlandet),  i  forskjellige  Ibrmer  af  var.  littoralis  ved  Stoiset,  saa 
vel  i  formå  typiia  som  var.  rotiindata  og  var.  inicrmrdia  samt 
var.  littoralis  ved  Ophaug,  i  varielelen  littoralis  ved  Rosen  lund 
(Østraat),  saavel  i  formå  typica  som  i  var.  littoralis  ved  Sve,  like 
saa  ved  Langslein,  likesaa  ved  Na^svandskanalen,  likesaa  ved 
nordre     Tandberg,    likesaa    ved    Øslborg,    Heslehagen    (S|)arbu),   i 


440  H.    A.    ØYEN  [1914 

formå  ti/pica  og  nar.  littoralis  ved  Hølbæk  (Sparbu),  i  formå  typica 
og  varielelen  littoralis  ved  Sleiikjær  leglverk,  i  var.  palliata  og 
var.  littoralis  ved  Smaaaasan,  var.  littoralis  Nybyen  (Stenkjær),  i 
formå  typica  og  var.  littoralis  ved  Indbryn  (Stod),  ved  Vibækken 
(Snaasen)  dels  i  formå  typica  og  dels  i  en  noget  palliata-Wknende 
var.  littoralis,  i  formå  typica  og  var.  littoralis  ved  Vinje  (Snaasen), 
Sunnan  (Snaasenvand). 

Lacuna  pallidula  da  Costa  forekom  ved  Sve,  Vinje  (Snaasen). 
Laciina  divaricata  Fabr.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars), 
Haarberg  (Ørlandet),  Røne-Aune,  Trøen  (Ørlandet),  Ophang,  Reppe 
leglverk,  Sve,  Langstein,  Næsvandskanalen,  Østborg,  Ytterøen, 
Smaaaasan,  Indbryn  (Stod),  ved  Langstein  forekom  foruten  formå 
typica  ogsaa  den  lille  semiglobulærc  form,  Stenkjær  teglverk, 
Nybyen  (Stenkjær),  Sunnan  (Snaasenvand). 

Hydrohia  idvae  Penn.  forekom  omkring  Langbækken  nær  Gula 
ved  Stav,  Ørlandet  (M.  Sars),  Haarberg  (Ørlandet),  Ophang,  Vær 
dalsskredet  189;],  Indbryn  (Stod). 

Onoba  striata  Mont.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars),  Haar- 
berg (Ørlandet),  Slørset,  Ophang,  Reppe  teglverk,  Sve,  Langstein, 
Næsvandskanalen,  nordre  Tandberg,  Øslborg,  Ytterøen,  Stenkjær 
leglverk,  Smaaaasan,  Indbryn  (Stod).  G.  O.  Sars  henførte  ti! 
striata  de  foldede  og  til  aciileiis  de  glatte  former,  og  Sparre 
Schneider  synes  al  følge  Sars. 

Onoba  acidcus  Gould  forekom  ved  Smaaaasan,  Indbryn  (Stod). 
Med  hensyn  til  forholdet  mellem  O.  aciil^iis  og  striata  se  mine 
bemerkninger  under  sidstnævnte  art. 

Onoba  pro.vima  Ald.  forekom  ved  Hov  (Ørlandet)  i  en  form 
svarende  omtrent  lil  den  af  G.  O.  Sars  afbildede  (Moll.  Reg.  Arct. 
Norv.  Univ.prog.  1878,  I,  Tab.  22,  lig.  4),  dog  ikke  med  fuldt 
saa  stump  apex.  Skallet  er  af  middels  tykkelse,  men  mundens 
og  lobens  form,  især  øvre  del,  er  den  for  proxima  karakteristiske, 
medens  formen  forøvrigl  og  de  enkelte  træk  minder  om  aculeus. 

Onoba  vitrea  Mont.  forekom  ved  Langslein. 

Cingula  sohita  Phil.  forekom  ved  Indbryn  (Stod)  i  samme 
formtype  som  ved  Aamdalsstrand  (Skien),  Ørlandet  (M.  Sars  med 
autor  FoRB.  &  Hanl.).  Med  hensyn  til  den  geologiske  forekomst 
og  utbredelse  kan  i  fuldl  maal  gjøres  gjeldende,  hvad  Forbes  & 
Hanley  anfører  om  den  nuværende:  »A  very  rare  shell,  but 
possiblv  more  widely  distributed  than  we  at  present  know» 
(History  of  British  Mollusca,  Vol.  III,  (1851),  pag.   132). 

Ålvania  punctnra  Mont.  forekom  paa  Ørlandet  (M.  Sars), 
Langstein,  Næsvandskanalen,   Indbryn  (Stod). 

Alvania  zetlandica  Mont.  forekom  ved  Langstein. 

Rissoa  violacea  Desm.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Sve, 
Langstein. 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  441 

Rissoa  parua  da  Costa  forekom  ved  Langstein,  Sve.  Xaar 
M.  Sars  angir  forekomsten  af  R.  parua  fra  Stenkjær  teglverk. 
saa  er  delte  en  angivelse,  som  jeg  ikke  har  havt  anledning  til 
nærmere  at  kontrollere  rigtigheten  af,  men  vi  bør  ialfald  i  denne 
forbindelse  erindre,  al  Sahs  under  denne  da  (vOSIas  art  lienførte 
saavel  R.  parua  som   inicrriipla. 

Rissoa  interriipta  Ad.  forekom  ved  Haarberg  (Øriandel),  C)j)liaug. 
Sve,  Langstein,  Næsvandskanalen,  nordre  Tandberg.  Øslborg, 
Ytlerøen.  Om  den  mulige  forekomsl  af  denne  art  ved  Stenkjær 
leglverk  cfr.  mine  bemerkninger  om  R.  parua,  Stenkjær  leglverk. 
G.  O.  Sars  betrakter  denne  art  som  selvstændig  og  påaviser,  al 
den  ikke  kan  være  nogen  klimatisk  varietet  af  R.  parua,  ja  paa 
viser  endog,  al  den  oplrær  i  forskjellige  varieteler  (Moll.  Keg. 
Arct.  Norv.,  pag.  1<S0 — 182).  Jeg  har  havl  anledning  til  al  se  den 
i   Mr.   Harmkhs  store  brilliske  crag  samling. 

Rissoa  incouspicua  Ald.  forekom  ved  Haarberg  (Øriandel), 
Trøen  (Øriandet),  Størsel,  Hov,  Ophang,  Sve,  Langslein,  Næs 
vandskanalen,  Ytlerøen,  Smaaaasan,  Vinje  (Snaasen). 

Rissostomia  octoiia  Lin.  (G.  O.  Sars)  forekom  ved  Haarberg 
(Øriandel),  Sve.  Denne  form  er  meget  ulbredt  i  vore  yngre  og 
yngste  skjælbanker.  Den  lindes  ogsaa  i  de  danske,  derfra  angit 
af  NoRDMANN  som  K.   nwmhranacea  Adams. 

Rissostomia  memhranacea  Ad.  uar.  ueniista  Jimfrevs  forekom 
ved  Sve. 

Skeiiea  planorhis  F'abr.  forekom  paa  Øriandet  (>L  Sars).  Haar 
berg  (Øriandel),  Ophang.   Indbryn  (Stod). 

Turritella  terehra  Li.n.  forekom  omkring  Langbækken  nær 
Gula  ved  Stav,  Øriandel  (M.  Sars),  Ilsviken  (Trondhjem),  Tangen 
leglverk,  Værdalsøren.   Hestehagen  (Sparbu),  Stenkjær  leglverk. 

Bittiiim  reticiilaliiin  da  0)STa  forekom  paa  Øriandel  (M.  S.vRSl, 
Haarberg  (Øriandel  ,   Storsel,    Hov,   Ophaug,   Sve,   Langstein. 

Aporrhais  pcs  pelccani  Lin.  forekom  paa  Øriandel  (>L  S.vrsi, 
Ilsviken  (Trondhjem),  Reppe  leglverk.  Sortesbækken  (He[)pel, 
Morset,  Tangen  leglverk,  Sve,  Langslein,  Stenssvedjan,  Vardalsbx'k 
ken,  Værdalsskredel  is«);',,  Heslebagen  (Sparbu),  Hoiba'k  (Sparbul. 
Stenkjæ'r  leglverk,  Indbryn  (Stod),  Kkre  Dale  (Snaasenl.  N'injc 
(Snaasen). 

Triforis  peruersa   Lin.    forekom    ved    Langslein. 

Parlhenia  inicrslincia  MoNi.  forekom  paa  Øriandel  iM  S.vrs), 
nordre  Tandberg,   Oslborg,   Smaaaasan,   Indbryn   (Stod). 

P(irlhrni((  spiralis  MoNr  lorckomNcd  Langslein.  Indbryn  iSlod', 
Opliaug  (Orhmdeti. 

Odoslomid  nuidealala  MoNT.  forekom  \('(l  Langslein,  Slenkjar 
leglverk,   Smaaaasan,   Indbryn  (Stod) 

Odostoniia   aciita  .Ikiir.    forekom    nciI    Lanu^ltin 


442  i>.   A.  OYKN  [1914 

Odoslomia  (urrita  Ham.,  lorekom  ved  Langsloin.  Sars  tok  el 
par  døde  eksemplarer  ved  Lofoleu  i  skjivlsaiui  oO  -GO  F.  D. 
\'kkkiuit/.i;n  landl  ilen  i  dode  eksemplarer  ved  Vadsø.  Arien  er 
iilbredt  langs  vor  liele  vest  og  sydkyst  og  gaar  sydlig  lil  de 
kanariske  øer  uMoll.  Ueg.  Arcl.  Norv.,  pag.  203).  .leg  har  liavl  anled 
ning  til  al  Se  den  i   Mr.   Hahmkr's    store    britliske    crag-samling. 

Oilostoinia  coiwiilca  Huoc.c.ni  forekom  ved  Ilaarherg  (Ørlandel), 
Ophang.  Langslein.  Ostborg,  Smaaaasan.  Denne  art  forekommer 
langs  vor  vest-  og  sydkyst.  .leg  har  bavl  anledning  lil  at  se  den 
i   Mr.   Hahmku's  samlinger  fra  den   brilliske  c-rag  formation. 

Aiiricnliiia  inscnlpla   Mont.  forekom   ved   Indbryn  (Slod). 

luiliiuclla  scilldc  Se.   forekom   ved   Langslein. 

luiliinclla  aciciila   l'iiii..   forekom   ved    Indbryn   (Stod). 

Hiiliind  hiliiicala  Ai.n.  forekom  ved  Langslein,  lndi)ryn  (Stod), 
Haarberg  (Orlandet). 

luiliiuit  sp.   lV)rekom   ved   Indbryn   (Stod). 

llouiuhnjijra  aloiims   I'mil.  forekom   paa   Orlandet  (M.  Saks). 

CJdthnrclld  lincaris  Mont.  forekom  paa  Orlandet  {M.  Saks), 
Sve,    Langstein,   nordre  Tandberg,   Stenkjær  teglverk. 

Clatliurclla  Icnfnnji  Micn.   forekom   ved   Langslein. 

Thcsbia  naiui  Lov.   forekom  ved   Indbryn  (Slod). 

Mautjdia  costata  Don.   forekom  ved  Sve,   Langslein. 

MaiKji'lia   nchuld   MoNr.    forekom   ved   Sve. 

liela  iiohilis  Moli..  fori>kom  ved  I\jaMi\n  (OrhuuleO  saavel  i  en 
mere  iiornial  som  en  <'/('(/a/;.s  liknende  eller  endog  Irerelijana- 
liknende  varietet,  Ytterland  (Orlandet). 

Held  harpiilaria  (a)ith.  forekom   ved   Indbryn  (Stod). 

Belå  I  re  ve  1 1 11  ana  Tukt.  forekom   ved   Heppe   i  Værdalen. 

Hela  sp.  forekom  ved  Lademoen  iTrondhjem)  i  et  ubeslemme 
ligt  tragmenl. 

Se  forøvrigl  med  hensyn  lil  Bela-iivierne  mine  bemerkninger 
om  samme  i   II,   1911,  pag.  43 — 48. 

'l'roplxoii  Iruiicitlus  SruoM  forekom  ved  Olderoien  (\'<V2  mob.), 
Vollan,   Ytterland   (Orlandet),    Kammene. 

Trophon  elalhrdtns  Lin.  forekom  ved  Oldeioien  (132  m. o.  h.), 
Yllerland  i^Orlandet),  Keitgjerdel,  og  i  varieteten  luiiior  ved  Ind 
bryn   (Stod). 

Trophon  luirrieensis  .Iomnst.  forekom  ved  Haarberg  (Orlandet) 
og  Langstein. 

Polijlropa  Idpilliis  Lin.  forekom  paa  Orlandet  (M.  Saks),  Haar 
berg  (Orlandet),  Rone  Anne,  Trøen  (Orlandet),  Storsel,  Ophang, 
llsviken  (  Trondhjem),  Sve,  Sve  grnslak,  Langslein,  Slenssvedjan, 
Næ'svandskanalen,  Hestehagen  (Sparbn),  Holbæ'k  (Sparbu),  Smaa 
aasan,  Luibryn  (Stod),  Lkre-Dale  (Snaasen),  Stenkjær  teglverk, 
Nybyen  (Stenkjier),  Vinje  (Snaasen),  Snnnan  (Snaasenvand).    Denne 


Nr.  til 


KVAUT/KK  srui)ii:u   1    riu)Ni)ii.n;Msiii/i  i:i 


arl  (M-  inci^cl  iilhri'dl  i  \()rl  ImiuIs  ski;i'll):mk(M  Dcii  rv  cir 
polar  og  iilhicdl  laiij^s  liek'  vorl  laiuls  kyst,  oj^  j^aar  mol 
helt  til  Spanien  (Saus:  Moll.  Mc}^.  Airt.  NoVv.  paj^.  •_'.")()  'J.')!! 
varietet  af  arten  har  jeg  fra  lied  (aag  ved  Oakley  (l'aigl 
erholdt  af  Mr.  IIakmeh.  I  den  hiilliske  rrag  roiekomnier 
forresten  i  en  ra'kke  varieteler,  hvoial  vi  kanske  hor  nierke 
skarprihhede  lutr.  ((trinald  S.  \'.  W'oon;  i  Norwich  (".rag 
kommer  en  varielel  med  forholdsvis  lin  spiralslriering. 
formly|)e,  der  forekommer  f.  eks.  ved  Næsvandskanalen,  adsl 
sig  ikke  i   noget   va>senllig   fra   de    foiiner,    som    jeg    hai    tat 


(lim 
svd 

).    I':n 

and), 

den 

den 

fore 

Den 

biller 
i   en 


l"'i}^.  1<I.    Hncciiiiim   iinddliim.   Lin. 

'  1.      Tiocn,  .')  III.  ilv|»  hrond, 

L'lliiiii;-,  Orhindcl 


l''i<i.  II.   liiicciiiimi  iiitildliiin.   Lin. 
'/i.     Indhrvii,  Slod 


skjælhanke  xcd  ilngelsvik  (Onso),  og  heller  ikke  fra  den  form, 
som  jeg  har  lal  levende  ved  Lerwiek  (Shellaiiilsoerne).  Vakre 
former,  men  lildels  i  nogel  alvikende  varielelei-,  har  jeg  samlet 
paa   Ivirkeslappen  og   Sandholmen   i(ljesva'r). 

\ass(i  rrliiiihild  LiN.  forekom  omkring  Langha'kken  na-r  (Inla 
ved  Slav,  Ørlandcl  (M.  Saus),  Ilaarherg  (ØrlandeL,  ()|)haiig.  Ils 
viken  t'rrondhjem  ,  Sve,  Vardalshu'kken,  Niesvandskanalen,  nordre 
Tandherg,   Ysse  i  V:erdalen),  Va-rdalsskredel  I.S'.K'.,   Indhryii  wSlod 

\(iss(i  iiici(iss(il((  SihoM  forekom  |)aa  Orlandet  (M.  Sahs\  llaar 
herg    Øllandet  ,   Troen   (Oilandel),   .Sve,    Langslein,    Stenssvedjan, 


444  H.  A.  OYEN  [1914 

Næsvandskanalen.  Smaaaasan,  Indbryn  (Slod),  Nybyen  (Stenkjær), 
Sunnan  (Snaasenvand). 

Biiccimim  undaium  Lin.  formå  lijpica  G.  O.  Sars  forekom  paa 
Øllandet  (M.  Sars),  Trøen  (Ørlandet),  Hov,  Ophaug,  dels  i  formå 
typica  og  dels  i  var.  littoralis  ved  Reppe  teglverk,  Tangen  tegl 
verk.  Vold,  Sve,  Langstein,  Vardalsbækken,  Næsvandskanalen, 
Værdalsskredel  1893,  Nyheim,  Hestehagen  (Sparbu),  Hølbæk 
(Sparbu),  Stenkjær  teglverk,  i  forskjellige  varieteter  svarende  til 
forekomsten  ved  Aamdalsstrand  fandtes  den  ved  Smaaaasan,  like 
saa  ved  Indbryn  (Stod),  i  Nybyen  (Stenkjær)  talrike  former  der 
saavel  i  form  som  størrelse  i  meget  minder  om  de  fra  Aamdals 
strand  beskrevne,  og  liknende  er  gjenfnndet  nær  Vinje  (Snaasen 
kirke),  Sunnan  (Snaasenvand). 

Bucciniim  iindaliim  Lin.  imr.  caerulea  G.  O.  Sars  forekom  ved 
Olderøien  (lo2   m.  o.  h.)  og  Sunnan  (Snaasenvand). 

Buccinum  hydrophanum  Hanck.  forekom  ved  Ytterland  (Ør 
landet)  ret  almindelig,  svarende  i  form  og  størrelse  omtrent  til 
den  formtype,  som  jeg  ogsaa  har  gjenfundet  ved  Nidaros  teglverk. 
Den  samme  type  er  ogsaa  skrapet  paa  100  favne  vand  i  nær 
heten  af  Vadsø.  Det  er  den  samme  formtype,  der  ogsaa  kjendes 
fra  den  sydøstlige  del  af  vort  land,  f.  eks.  fra  Ranviken  teglverk 
ved  Sandefjord.  Den  normale  formtype  ved   Hommelvik  teglverk. 

Buccinum  perdix  (Bkck)  Morch.  Det  under  0/)/j/«ra-afsnittet 
omtalte  eksemplar  af  Buccinum  <jronlai\dicum?,  som  Sars  hadde 
fundet  i  Melhus  (Guldalen)  og  bestemt  under  den  efter  ham  an 
førte  betegnelse  (M.  Sars:  F.  D.  Q.,  pag.  25),  viste  det  sig  ved 
nærmere  undersøkelse  maatte  henføres  til  B.  perdix  nar.  per- 
sulcata,  som  synes  at  svare  temmelig  nøie  til  B.  humphreysianum 
MøLL.  Den  anførte  varietet  af  perdix  findes  beskrevet  og  afbil 
det  i  iMeddel.  om  Grønland,  Vol.  23,  H.  L  pag.  205—206  og  Tb. 
H,  fig.  10.  Et  enkelt  hertil  helt  svarende  individ  har  jeg  bavl 
anledning  til  al  se  i  Mr.  Harmer's  store  samling  af  briltiske 
crag  fossiler.  Det  er  beskrevet  og  afbildet  af  Mr.  Harmer  i  hans 
store  arbeide  over  Grag  fossiler  (Palaeontographical  Society.  The 
Pliocene  MoUusca  of  (Ireat  Britain,  Part.  I,  1914,  pag.  102—103, 
PI.  IX,  fig.  13,  14).  Dette  er  samme  art,  som  Beck  benævnte 
Tritonium  gronlandicum.  uar.  perdix.  Buccinum  variabile  V.  er 
meget  lik  B.  perdi.v.  nar.  lutea  (Meddel,  om  Grønland,  Vol.  23, 
Tb.  II,  (ig.  9  og  er  heller  ikke,  især  med  hensyn  til  struktur, 
ganske  ulik  B.  perdix,  nar.  persulcata.  Jeg  har  i  Mr.  Harmer's 
store  Grag  samling  havt  anledning  til  at  se  to  eksemplarer,  der 
svarer  til  B.  nariahile  \ .  B.  perdix  tindes  fossil  fra  Waltonian 
Grag  (Little  Oakly. 

Buccinum   terrae    novae    Beck    forekom   ved   "Ytterland    (Ørlan- 


Nr.  6] 


KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET 


445 


det),  tildels  i  varieteter  som  ogsaa  er  fundet  i  Kristianiafeltet,  f.  eks. 
ved  Moss  teglverk  og  paa  Rauer. 


Fifi.  12.  Xcpliiiu'd  dcspccld.  \as.  'i.  Vardulsba-kkcn.  Fnllcnclvcn. 

Ncplnnea  dcspccia   Lin.   Ibrckoin   i   eii   lilcn   type  ved  Haarberg 
(ØrlandetX   i   en   lilen   og  carindl  lype  ved  Romuldsli  (,cfr.  II,   ved 


446  F.    A.    ØYEN  [1914 

føiet  planche,  øverste  figur  til  høire),  Vardalsbækken,  saavel  i 
formå  tijpica  som  carinata  ved  Værdalsøren,  Stenkjær  teglverk,  i 
en  ca/-/;?a/a-varietet  ved  Bjørli  (Grong). 

Sipho  sarsii  Jeffr.  juv.  fandtes  i  et  litet  og  defekt  eksemplar 
ved  Nidaros  teglverk.  Den  samme  formtype  har  jf-g  ogsaa  gjen 
fundet    ved    Stub    (Sandefjord\    ved     Horten    og    ved     Kjellollen 
("rønsberg). 

Sipho   toyatiis  Morch  forekom  ved  Reitgjerdet   teglverk    (nær 
Trondhjem)  i  et  defekt  eksemplar  af  den  fra  Valle  og  Moss  tegl 
verker  kjendte  formtype. 

Sipho  sp.  virgahis  F'riele.  Der  fandtes  ved  Ytterland  (Ørlan- 
det)  et  meget  defekt  eksemplar,  som  vistnok  maa  henføres  til 
denne  formtype,  selv  om  den  muligens  ikke  skulde  være  at  be- 
trakte  som  selvstændig  art.  Kaldhol  har  fundet  denne  varietet 
eller  art  ved  Valle  (Fredriksstad).  Den  heromhandlede  formtype 
staar  vistnok  mege  tnær  Sipho  sp.  cordatus  fra  den  brittiske  crag, 
af  hvilken  jeg  har  havt  juvenile  eksemplarer  til  sammenligning. 

Sipho  sp.  verkriitzeni  Kobelt.  Der  fandtes  ved  Ytterland  (Ør- 
landet)  et  defekt  eksemplar,  med  utpræget  juvenile  karakterer, 
som  en  direkte  sammenligning  paa  eksemplarer  af  denne  art 
fra  det  yo/f/Za-førende  ler  ved  Kristianiafjorden  (Ranviken  og 
Moss)  henfører  til  denne  formtype. 

Actaeon    tornatilis   Lin.  forekom  ved    Langstein,  Stenssvedjan. 

Cyliclina  cylindracea  Penn.  forekom  ved  Sve. 

Cijlichna  alba  Brown  forekom  ved  Raklandels  teglverk,  i  en 
mellemform  mellem  formå  lijpica  og  var.  corticata  ved  Romuldsli, 
i  varieteten  corticata  ved  Ranheim  teglverk.  Stenkjær  teglverk  i 
formå  typica  og  var.  corticata. 

CyUchna  propinqua  M.  Sars  forekom  ved  Kvaal-veien  i  en 
størrelse  og  formtype  svarende  omtrent  til  den,  som  jeg  har  fundet 
i  Tuggerudskogen  vestre  Åker),  Fjæren  (Ørlandet),  Ytterland 
(Ørlandet),  Stenkjær  teglverk. 

Cylichna  occutta  Michels  &  Adams  fandtes  ved  Ytterland 
(Ørlandet).  Denne  formtype  kjendes  som  recent  fra  Grønland,  og 
den  er  i  sin  tid  ogsaa  anført  af  Gould  og  Binney.  Sammenlign 
forøvrig,  saavel  med  hensyn  til  denne  formtype  som  med  hensyn 
til  den  interessante  Cylichna-gruppe  idethele,  min  korte  utredning 
i    »KvartæM-  studier  i   Trondhjemsfeltet«,   Il  (1911),  pag.  49 — 54). 

Cylichna  reinhardti  Morch  forekom  ved  Ytterland  (Ørlandet). 
Den  samme  formtype  er  fundet  ved  Ranviken  (Sandefjord)  og 
i  Vo/f/za-førende  ler  i  Danmark.  Endvidere  forekom  denne  art 
ved  Fjerheimsfossen. 

Cylichna  sp.  Af  særlig  interesse  er,  at  det  ved  Ytterland  (Ør 
landet)  lykkedes  at  finde  et  vakkert  eksemplar,  der,  saavel  ifølge 
sin  ytre  form  som  ifølge  sin  skulptur,   dannede  en  mellem  scalpta 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  447 

Og  reinhardti  staaende,  midlere  formlype.   Dennes  overflaleslruklur 
nærmer  den  endog  noget  til   C.  propinqua. 

Cijlichna  scalpta  Reeve  forekom  ved  Ytterland  ^^Ørlandet. 
Den  samme  formtype  er  ogsaa  fundet  i  det  VoW/a-førende  ler 
ved  Varberg  og  i  Danmark.  Nærstaaende  formlyper  er  kjendl 
som  fossile  fra  Skotland,   Kanada  og  de  Forenede  Stater. 

Utriculns  umbilicatus  Mont.  Et  enkelt,  litet  eksemplar  af  samme 
formtype,  som  jeg  ogsaa  har  fundet  ved  Kaddeland  (Mandalj,  er 
opbevaret  som  den  af  M.  Sars  bestemte  Cijlichna  alba  Brown 
fra  Stenkjær  leglverk,  hvorfor  henvises  til  anførselen  under  nævnte 
art.  Selv  fandt  jeg  den  ogsaa  ved  Stenkjær  teglverk.  I  MCnsters 
efterladte  samling  er  den  opbevaret  fra  flere  lokaliteter,  men  med 
hensyn  til  disse  se  mine  bemerkninger  under  Arciiiclla. 

Utriculns  triincatulus  Brug.  forekom  paa  Ørlandel  (M.  Sars  . 
Haarberg  (Ørlandet),  Langstein,  Næsvandskanalen,  nordre  Tand 
berg,  Østborg,  Smaaaasan,   Indbryn  fStod). 

Utriculns  pertennis  Migh.  formå  tijpica  forekom  ved  Ytterland 
(Ørlandet),  og  den  samme  formtype  lindes  ogsaa  i  VoW/a-førende 
ler  i  Danmark.  Foruten  hovedformen  har  man  ogsaa  en  nar. 
turrita,  men  adskillelsen  mellem  disse  former  synes  dog  ikke 
bestandig  helt  gjennemført.  Arten  findes  recent  ved  Grønlands 
kyst.  Den  samme  formtype  som  paa  Ørlandet  kjendes  ogsaa  fra 
marleker  ved  Otraly  (Kristianssan(l\  likesom  jeg  ogsaa  fandt  den 
i  jernbanens  grustak  nær  Heimdal  station.  Den  kjendes  ogsaa 
fossil  fra  Kanada.  Stimpson  angir  den  fra  Nyengland  som  abun 
dant    (Proceed.  Boston  Soc.  of  Nat.  Hi.st.,  Vol.  IV  (18r)4\  pag.  18  . 

Philine  qnadrala  Wood   forekom   ved   Indbryn    Stod'. 

Spirialis  rclronersns  Flkmg.  forekom  paa  Ørlandet  M.  Sams, 
Smaaaasan,   Indbrvn   , Stod  . 


Foruten  de  nu  i  det  foregaaende  omtalte  braclujopoder,  con- 
chifercr  og  gaslropoder  lindes  ogsaa  endel  andre  dyrerester  al 
forskjellige  grupper,  men  disse  spiller  i  det  bele  en  mindre  rolle, 
endskjønl  liere  af  dem  har  en  stor  interesse  og  yter  et  væsenl 
ligt  bidrag  til  forstaaelsen  af  de  forandringer,  som  i  geologisk  og 
hydrografisk  henseende  i  tidernes  løp  har  fundet  sted  i  'rroiid 
bjemsfjorden.      Af  saadanne  arter  kan   na'vnes: 

Penncdnla  phosjdiorea  Lin.  forekom  ved  Fjerheimsfossen  i 
Klæbu.   Se   forovrig   mine   bemerkninger  til   samme   i    11.   94. 

Lophohelia  prolifera  Y*\\.\..  Det  har  ikke  lykkedes  mig  at  linde 
rester  af  denne  art  i  Trondlijemsfeltels  kvarliere  af.sælninger.  Men  i 
universitetets  glacialgeologiske  samling  opbevares  el  stykke  af  denne 
art  Bo(l(jin  leg.  fra  en  bolde  af  100  f.  o.  bi  nærbelen  af  broen  nær 
Stenkj:er.  Det  mest  bckjendle  liiuiested  for  fossile  eksemplarer  af 
deniic  art  i  vort  land  er  ved  Drobak,  liNor  M   Sams  famlt  den  pa:i  en 


448  p.  A.  øYEN  [1914 

række  forskjellige  sleder,  saaledes  paa  selve  Drøbaksgrunden,  paa 
Storemedet  60  F.  D.,  paa  Storskjærene  15  F.  D.,  V4  mil  s.  f.  Stor 
skjærene  20  F.  D.,  ved  Barholmen  2 — 3  fods  dyp,  sammesteds  i 
selve  strandkanten  og  likeledes  saavel  20 — 30  f.  o.  h.  som  100 — 120 
r.  o.  h.,  likeledes  i  ler  20  f.  o.h.  nær  Drøbak,  ved  Kaholmen  i  ler 
20 — 40  f.  o.  h.  Desulen  er  den  fundet  ved  Ryg  paa  Eker,  og  den 
opbevares  i  Munsters  efterladte  samling  i  endel  brudstykker, 
men  desværre  uten  stedsangivelse.  Fra  Højer  gaarden  ved  øvre 
Svelvik  indsendtes  1896  til  universitetets  glacialgeologiske  sam- 
ling rester  af  denne  art  sammen  med  muslinger  fundet  ved  en 
brøndgravning  8  f  dypt  i  ler  like  ved  stranden,  og  der  meddeltes 
ved  samme  anledning,  at  der  ogsaa  undertiden  var  trukket  op 
liknende  resier  fra  jordbunden  30 — 50  F.  D.  i  nærheten.  Professor 
Brøgger  erholdt  1903  et  stykke  af  denne  art,  som  var  optat 
sammen  med  Waldheimia  craniiim,  Anoinia  squamiila  og  Mijtilus 
phaseoUmis  fra  ca.  50 — 60  F.  D.  i  renden  utenfor  Tisler.  Desuten 
er  gjennem  professor  Collett  for  endel  aar  siden  indkommet 
lil  universitetets  glacialsamling  et  vakkert  stykke  af  denne  art, 
omtrent  som  to  knytnævestørrelser,  og  angit  at  være  fundet  ca. 
1  m.  dypt  under  overflaten  af  en  torvmyr,  i  en  rende  mellem 
torven  og  leret,  hvor  rester  af  en  gammel  brygge  ogsaa  skulde 
være  seet,  ved  Høgslund  (Skedsmo  torvslrøfabrik).  Jeg  har  selv 
havt  anledning  til  saavel  at  eksaminere  finderen  selv  angaaende 
dette  merkelige  fund  som  til  ogsaa  selv  gjentagne  gange  at  foreta 
gravninger  og  undersøkeiser  paa  stedet,  luten  at  det  dog  er  lykke- 
des at  komme  til  noget  helt  definitivt  resultat  med  hensyn  til 
selve  fundet,  der  nærmest  gir  indtryk  af  at  bero  paa  en  forveks- 
ling og  derfor  er  et  paalageligt  eksempel  til  at  mane  til  forsigtighet 
med  hensyn  til  saadanne  fund,  der  ikke  gjøres  af  sakkyndige 
personer.  Arten  optrær  levende  paa  flere  forskjellige  steder  i 
Trondhjemsfjorden  (Storm:  Kart  over  »Søtræernes  udbredelse 
m.  m.  i  Trondhjemsfjorden,  1900«).  Nordgaard  fandt  den  paa 
Tranødypet  og  ved  Tysfjord  (Hydrogr.  &  biolog.  Investigations 
etc.  1905,  pag.  158).  Kiær  og  Wollebæk  har  beskrevet  den  fra 
fl.  st.  i  Kristianiafjorden  (Nyt  Mag.  for  Naturvid.,  B.  51  (1913), 
pag.  43 — 52).  Og  Nordgaard  har  beskrevet  »Et  gammelt  Lopho- 
helia-re\  i  Trondhjemsfjorden«  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skrifter 
1912,  Nr.  3).  Se  ogsaa  mine  bemerkninger  under  Lima  excavata. 
Ophiura  sarsii  Lutk.  Ved  Ytterland  (Ørlandet)  fandtes  endel 
brudstykker,  der  muligens  tilhører  O.  sarsii  Lutk.  Ved  Nidaros 
teglverk  fandtes  ogsaa  uar.  sarsii  Lutk.  Fra  lerlagene  i  Melhus 
angav  jo  i  sin  tid  M.  Sars  forekomsten  af  Annelider  samt  Ophi- 
ura sarsii,  Yoldia  pijgmaea  var.  gihhosa,  Biiccinum  groenlandicum?. 
Balanus  crenatus,  Osmerus  arcticus.  Nordgaard  anførte  »numerous 
specimens  both  from  the  outer  and  inner  fiord  districts,  30 — 600 


Nr.  ()]  KVARTÆK  STUDIKR    I    TRONDHJEMSFELTET  449 

m.,   and   on   soft  as  well  as  hard   botlom      (Hydrogr.    &  biol.   In 
vesligations  etc,  1905,  pag.  lo9j,  og  Grieg  beskrev  den  temmelig 
ulførlig  fra   >Vøringen«s  og     Michael  Sai*s«s  togter  (Bergens  Mu 
seums  aarbog  1903.   Xr.   lo,  pag.  21 — 25). 

Echimis  esciileiitiis  Lin.  forekom  ved  Haarberg  (Ørlaiidet), 
Rone  Anne,  Trøen  Ørlandet),  Størset,  Ophang,  Sve,  Sve  grustak, 
Langslein,  Næsvandskanalen,  Østborg,  Hølbæk  (Sparbu),  Indbryn 
(Stod),  Nybyen  (Stenkjær). 

Stroi}gyIocentrotus  droebdchiensis  Mull.  forekom  ved  Olderøien 
(132  m.  o.  h.),  Vollan,  Haarberg  (Ørlandet),  Røne  Anne,  Trøen 
(Ørlandet\  Størset,  Hov,  Ophang,  Reppe  teglverk,  Sve  grustak, 
Langstein,  Næsvandskanalen,  Nordre  Tandberg,  Østborg,  Ytter 
øen,  Hestehagen  (Sparbu),  Hølbæk  (Sparbu),  Smaaaasan,  Indbryn 
(Stod),  Nybyen  (Stenkjær). 

Juhinocyanuis  (tnyiilosus  Leske  forekom  ved  Haarberg  (Ør- 
landet), Ophang,   Indbryn  (Stod). 

Sp(it(ii}(fiis  purpurcus  Mull.  forekom  ved  Indbryn  (,Stod). 

Spatan(/us  sp.  Resier  fandtes  ved  Tangen  teglverk,  Hestehagen 
(Sparbu). 

Amphidctus  sp.  (corddtus?)  forekom  ved  Haarberg  (Ørlandet) 
i  den  samme  formlype  som  ved  Ørnerede  (Hvaler^  samt  Dyve 
skogen  (Svelvik  og  mellem  Røne  og  Aune  (Ørlandet)  samt  ved 
Indbryn  (Stod),  Størset  (Ørlandet),  Ophaug,  Sve,  Langstein.  Denne 
art  lindes  ogsaa  i  Monsters  efterladte  samling,  og  den  er  af 
Danielsen  fundet  paa  Askerøen. 

lirissopsis  hjrifcni  Forh.  fandtes  i  leret  ved  Værdalsskredet  1S93. 

Proliihi  h()re(dis  Sars  har  jeg  tidligere  angit  fra  Ler  kemiske 
fabrik  (Ler  si.  ,  forekommende  sammen  med  Porthindia  (irclica, 
endvidere  fra  Haarberg  (Ørlandet),  Størset,  Kammene,  Reppe 
teglverk,  Tangen  teglverk,  Holan,  Langstein.  Wollebæk  sier 
imidlertid  :  Jeg  har  undersøgt,  hvad  der  findes  opbevaret  i  Zoo 
logisk  Museum  i  Kristiania  af  Sars's  materiale  af  ProluUi  borc- 
(dis.  Der  foreligger  ialt  2  explr.  fra  Drøbak,  4  fra  Øksljord  og  A 
Ira  Vadsø.  M.  Sars  opførte  allerede  i  ISGG  Protiila  horcctlis  som 
en  ny  arl,  funden  i  Finmarken  og  ved  Drøbak,  men  beskrivelsen 
leveres  forsi  i  1X72  ved  G.  O.  Sars  efter  M.  Sars's  efterladte 
manuskripler.  Alene  ved  hjielj)  af  denne  diagnose  vil  del  være 
umulig  al  afgjore  noget  bestemt  om,  hvorvidt  P.  h<)ri'<dis  og 
(uciica  er  identiske,  da  der  inlet  nævnes  om  formen  af  borsierne 
—  —  —  Efter  en  undersøkelse  af  samtlige  10  af  Sars  indsam 
lede  ''/V(>////r/"-e\emplarer  viser  del  sig,  al  alle  er  defekte  exem 
piarer  nu'd  alValdne  laag,  identiske  med  den  af  Théel  i  ISTS 
opstillede  arl  Apomaliis  (jlohifcr  (Kristiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I. 
Malhm.  naturvid.  Kl.  1911,  No.  IS,  pag.  122,  cfr.  ogsaa  |)ag.  112 
— 118).   Naar  vi  sei-  hen  til  ileniu-  ultalelse  og  erindrer,   al  jeg  har 

•21« 


450  P^A.  ØYEN  [1914 

iilføii  min  l)esleminelse  ved  al  bygge  paa  M.  Saks's  opbevarede 
materiale  fra  de  kvartære  afsætninger,  maa  vi  derefter  overens 
stemmende  hermed  ogsaa  bedømme  den  foreliggende  bestemmelse. 

Spirorhis  sp.  forekom  ved  Haarberg  førlandet),  Røne-Aune, 
Trøen  (Ørlandet),  Slørsel,  Hov,  Ophang,  Ytterland  (Ørlandet), 
Langstein,  Vardalsb;ekken,  Næsvandskanalen,  ved  Smaaaasan 
faslsiltende  paa  Mijlihis  modiolns  og  Balaniis  crenafiis,  Indbryn 
(Stod),  Stenkja'r  teglverk.  Med  hensyn  til  bestemmelsen  af  de 
arter,  der  bør  henføres  til  slegten  Spirorbis,  skal  jeg  knn  minde 
om,  at  WoLLEBÆK  »har  fnndel  at  burde  udsæ^tte  beskrivelsen 
af  denne  slægt,  indtil  el  for  el  saadant  øiemed  specielt  omhyg 
gelig  konserveret  materiale  af  disse  vanskelige  og  særdeles  smaa 
arter  er  tilveiebragt<  (Kristiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I,  Mathm.  na- 
turvid. Kl.,  1911,  Nr.  18,  i)ag.  113).  En  række  forskjellige  Spir- 
orbis-ariev  er  kjendl  ogsaa  fra  Kanada,  saavel  recente  som  fos 
sile  (WnrriiAVKS:  Marine  Invertebrata  of  Eastern  Canada,  1901, 
pag.  68—71). 

Pomatoceriis  (Phil.)  Iriqueter  Mørch  (Wollebæk:  Christiania 
Vid.  Selsk.  Skr.   I,   Malhm.  naturvid.  Kl.   1911,  Nr.  18.  pag.   114). 
Serpnla  tri(juefra  Ørsted 
Verinilia  porrecta  Mull. 
Serpnla  vennicularis  Ørsteu 
Pomatoceros  tricuspis  Phil. 

Denne  art  anførte  jeg  tidligere  under  sidstnævnte  betegnelse 
og  angav  den  som  forekommende  ved  Haarberg  (Ørlandet),  Høne 
Anne,  Hovs  utmark  (Ørlandet),  Størset,  Ophang,  Heppe  tegl- 
verk, meget  almindelig  ved  Langstein  dels  i  selvstændige  klynger 
og  dels  faslsiltende  paa  Anomia  striata,  Vardalsbækken,  Næs 
vandskanalen,  Hølbæk  (Sparbu),  ved  Smaaaasan  meget  almin 
delig,  dels  i  klynger  og  dels  faslsiltende  paa  Pecten  islandiciis. 
Mytiliis  luodiolus,  Mijd  friincald,  Zirphaea  crispata,  Biiccimiin  un- 
dntum  og  paa  smaasten,  Indbryn  (Stod),  Stenkjær  teglverk,  Ny 
byen  (Stenkjan).  Denne  art  findes  utbredt  paa  haard  bund  i  lit 
loral-  og  subliltoralregionen  fra  Krislianiafjorden  til  Varanger 
fjorden  (Wollebæk,  L.  c.  pag.   115). 

Enpomafus  nerinicnlnris  Mull.  Sars  forekommer  ved  Tangen 
teglverk  og  Langslein.  Wollebæk  anfører  den  som  Serpiihi  ver- 
micnbiris  Lin.  (Kristiania  Vid.  Selsk.  Skr.  L  Malhm.  naturvid. 
Kl.  1911,  No.  18,  pag.  116)  og  sier,  al  den  er  almindelig  langs 
Norges  syd-  og  vestkyst  paa  fjeld-,  sten-  og  skjælbund  fra  ca.  10  m. 
ned  lil  et  par  hundrede  (den  største  dybde,  hvorfra  den  er  note 
ret  fra  vor  kyst,  er  260  m.).  Hyppigst  træffes  den  i  subliloral- 
regionen«  (L.  c.  pag.  117).  Dawson  ixn^iv  Serpula  penniciilaris  Ian. 
som  fossil  fra  Montreal,  Murray  Bay  og  Riviére-du  Loup,  men 
lilføier    a  small  species  of  .SV//;///«,  apparently  the  above,  though 


Nr.    6  KVARTÆK-STUDIKK     I     IHON  UH  J  K.MSFKI.TET  451 


perhaps  the  (ielerininalion   mav  be  regarded  as  unceiiaiii      The 
Canadian   Ice  Age,   1898,  pag.  2o9\  hvilkel    den    ogsaa    sandsyn 
ligvis  er,  da  del  rimeligsle  er,   al    her    foreliggei"   ProluUi    boredlis 
Sars  {=-  Apomatus  (jlohifer  Théel). 

Placostegiis  tridentatiis  Fabr.  (Wollebæk:    Kiisliania  Vid.  Selsk. 
Skr.   I.   Ma'thm.  naturvid.   Kl.    1911,   No.  18,   pag.   IITV 
Serpiild   Iridenlata   Fabb. 
Serpula  tri<iiH'lnt  (iUNN. 
Serpiila  politn  M.  Sabs. 
Placostec/us  Iridentatiis  Mal.mgb. 
Placoslegus  poliliis  Sabs. 

Denne  art  anførle  jeg  tidligere  under  den  sidstnævnte  beleg 
nelse  fra  en  række  norske  kvartærforekonisler.  Den  forekom 
saaledes  ogsaa  meget  almindelig  ved  Fangstein,  dels  i  selvsla-ndige 
klynger  og  dels  fastsiddende  paa  Anoinia  sfriala  og  pdh-llifurniis, 
Vardalsbækken.  Denne  art  forekommer  levende  fra  Krisliania 
fjorden   til   Finmarken  iWoij.eb.ek:   L.  c.   pag.   118). 

Af  brijozoer  er  fundet  faa  arter  og  likeledes  forholdsvis  faa 
individer,  men  ialfald  enkelte  af  dem  fremhyr  en  ganske  stor 
interesse.   Følgende  arter,  bestemt  af  Xobdgaabd,  er  fremfundet: 

Leieschara    (Mijriozoum)    subgracile    d'Obbignv     forekom    ved 
^'tterland  (Ørlandel);   der  kan  med  hensyn   til   denne  art   henvises 
lil   mine    tidligere    bemerkninger   om    samme     II,    1911,   pag.   55). 
Denne    art    lindes    ogsaa    fossil   i    Kanada,   f.  eks.  ved    Riviere  du 
Loup     WnrrEAVES:     (^atalogue    of    the    Marine    Invertebrata    of 
Fastern    Canada,   1901,    pag.  99).     Den    angis    som    cirkumpolar, 
lindes  i   Karahavel  paa   :)5  — 127   m.  dyj^  og  i   Murmanhavet  paa 
90   m.   dyp;   den   lindes   likeledes  ved    Franz  .losephs   land,   Spils 
bergen,  (ironiand  og  i  det  amerikanske  Polararchipel  |)aa  40 — 200 
m.  dyp  vNoBDGAABi):   liryozoaircs,    1912,   pag.  9  i    Duc  d'Orleans: 
Camj)agne  Arctique   1907).   Den  forekommer  i  Kanada  ofte  sam 
men   med    Ccllcporaria  siirculdris  Packaro  (  —  C.  inci'dssata  Smitt 

Port'lld  siirciildiis),  som  ogsaa  har  en  arktisk  uli)re(lelse  og  af 
NoBDGAABi)  er  lal  levende  ved  1^'inmarkens  kyst;  denne  art  er 
likeledes  lal  fossil  \ed  Hivieie  du  Loup  \VnrrEAVi;s:  L.  e.  pag. 
104  —  105). 

Schizoporclld  siiuiosa  HrsK  forekom  ved  Indbryn  Stod).  Den 
lindes  levende  ved  Finmaiken,  langs  den  norske  vestkyst  og  til 
Skotland,  hvor  man  har  dens  sydgrense.  Den  lindes  ogsaa  i  St. 
Lawrcncebuglen   og  i   (iaspébuglen    W'nrrEAVES:    L.  c.   pag.    100). 

Porclht    sdccdta   BrsK    fandtes   ved   Ytterland    Ørlandel.      Den 
lindes    levende    i    Karahavet    paa   ;')5     "to    m    dyp    og   i    Murman 
havet   paa   90     9.S   m.  dy|).       l^lspece  forl  répandne  dans   k-s  niers 
areli(pu's.   Celle   foi'mc   n'a    |)as  encorc  rlé  observée   |)res  des  eoles 
de   Nor  vege  au   sud   du    l'inmark.      Mais    ;'i    la    cole    oiienlale    de 


452  F.    A.    OYEN  [1914 

rAmeiicjue  elle  desceiul  jusqun  la  Nouvelle  Ecosse«,  20 — 240 
ni.  dyp  (NoHi)GAAHi):  Brijozoaires.  1912,  pag.  12,  Duc  d'Orlkans: 
Canipagiie  Arclique  1907).  P'orøviigt  henvises  lil  mine  tidligere 
beinerkninger  om   arten  (,11,   1911,   pag.  55.) 

Smittiiui  ji'Ifrcysi  Nohman  loiekom  ved  Ytterland  (Ørlandetj. 
Men  hensyn  lil  denne  arktiske  art  se  mine  bemerkninger  om 
samfne  (II,  1911,  pag.  55—56).  Den  lindes  levende  i  Karahavet 
paa  90 — 220  m.  dyp  og  i  Murmanhavet  paa  90  m.  dyp.  »Cette 
espéce  caracléristi(|ue  a  été  trouvée  depnis  la  Terre  Francois 
Joseph  jusqu'au  Finmark,  et  depuis  le  Gronland  jnsqu'an  Golfe 
Saint-Laurent  dans  des  profondeurs  comj)rises  entre  15  et  360 
metres.  D'aprés  sa  distribution,  elle  doit  étre  une  forme  véritable- 
ment  arctiqne«  (Norixjaard:  lirijozoaires,  1912,  pag.  14,  Duc 
d'Orleans:   Campagne  Arclique  1907). 

Escharella  immersa  Fiæm.  (Nordgaard)  forekom  ved  Slørsel 
lØrlandel)  og  ved  Langslein,  her  faslsiltende  paa  Anomia  patelli- 
formis.     Den  findes  i  Karahavet  paa  66  m.  dyp  (L.  c.  pag.   10). 

Calloporu  lineuta  Lix.  forekom  ved  Langslein  faslsiltende  paa 
Anomia  slriata. 

Calloporu  fleiningi  Busk  forekom  ved  Langstein,  likeledes  fasl- 
siltende paa   Anomia  slriata. 

Smittina  reticulata  Mac  Gill  faslsiltende  paa  Anomia  slriata 
forekom  ved  Langslein. 

Diastopora  obelia  Johnst.  faslsiltende  paa  Anomia  slriata  fore- 
kom  likeledes   ved   Langstein. 

Callopora  lineala  og  flemimji  saml  Escharella  immersa  og 
Diastopora  obelia  kan  ikke  gi  nogen  synderlig  oplysning  om  de 
klimatiske  forhold,  men  Smiltina  reticulata  er  hillil  ikke  fundet 
længere  mol  nord  end  Lofolen;  derimol  har  arien  en  slor  ul 
l)redelse  mot  syd. 

Af  andre  arier  indlar  især  crustacéerne  en  fremtrædende  plads, 
men  der  forekommer  ogsaa  nogle  faa  andre. 

Balanus  crenatus  Brug.  Darw.  forekommer  ved  Gaua,  Jagtøien 
nær  Melhus,  Vollan,  Haarberg  (Ørlandet),  Ophang,  Baklandels 
teglverk,  Reilgjerdel,  Kammene,  Hommelvik  lelegrafstolper  (151 
m.o.h),  Sandsælervolden,  Buvasli,  Sluberg  (III),  Holan,  Sve,  Sve 
gruslak,  Langslein,  Vardalsbækken,  Næsvandskanalen,  Nordre 
Tandberg,  Øslborg,  Skavdalen,  YUerøen,  Hølbæk  (Sparbu),  Smaa- 
aasan,  Indbryn,  Slenkjær  teglverk,  Sunnan  (Snaasenvand).  Med 
hensyn  lil  en  nærslaaende  form,  Balanus  sp.,  henvises  til  mine 
bemerkninger  under  Stenkjær  teglverk  i  nærværende  afhandling. 
Om  denne  arts  forekomst  sammen  med  Mylilus  edulis  ved  Mel 
hus  (Guldalen)  se  mine  bemerkninger  under  sidstnævnte  art. 

Balanus  porcalus  da  Costa  Darw.  forekom  ved  Krokset,  Ber 
hals  (Vinjeøren,  78  m.o.h.),  Slorhaug  THevne,  78  m.o.h.),   Hovs 


Nr.   6]  KVARXÆR-STUDIER    I    TRONDH.IKMSFELTET  453 

utmark  iØrlaiidel),  Størsel,  Kalvaabakken,  llsviken  rioiuilijem), 
Kammene,  Reppe  teglverk,  Vold,  Langsleiii,  Stenssvedjan,  Vårdals- 
bækken,  Næsvandskanalen,  Vllerøen.  Heslehagen  Sparbu),  Slen- 
kjær  teglverk,  Smaaaasan,  Indbryn,  Nybyen  (Slenkjær),  Sunnan 
(Snaasenvand).  Af  særlig  interesse  er,  al  del  ved  YUerland  (Øv 
landet)  lykkedes  al  finde  denne  ;irl  i  en  f()rnily|)e,  som  jeg  i 
nærheten  af  Larvik  har  gjenfundet  i  lorslyirel  ler,  der  forer  [\>rt- 
landia  arcticu  Gray. 

Balaniis  sp.  angives  fra  leret  i  Værdalsskredel   189H. 

Verriicd  stroemia  Mull.  Darw.  forekom  ved  Vollan,  Herhals 
(Vinjeøren,  Tom.o.  h.t,  Haarberg  Ørlandel  ,  Heilgjerdet,  Vårdals- 
bækken,   Smaaaasan,   Indbryn,   Langslein. 

Mesidotea  (Chiridolhed)  sahini  Kiu)vi:h  forekom  i  leret  ved 
Lundemo   leglverk. 

Cancer  f)(i<juriis  (?)  forekom   ved    Heppe   leglverk     Mell   st.\ 

Rester  af  verlebrater  er  kun  sparsomt  fremfundel  i  del  trond 
hjemske.  Higlignok  er  det  ikke  sjeldent  al  linde  beniesler  saavel 
i  ler  som  sand  og  grus,  men  i  de  allerllesle  lilfaMde  viser  disse 
sig  ikke  at  ha  nogen  særlig  geologisk  interesse  ulen  for  al  vise 
at  betydelige  forandringer,  ras,  lerfald,  elveleieforskyvninger  og 
liknende,  har  i  stor  ulslrækning  fundet  sled  selv  i  forholdsvis 
ny  tid,  idel  vi  olie  linder  knokler  af  voie  almindelige  husdyr 
dypt  nede  i  den  lilsynelalende  slraligraliske  ra'kkefølge;  vanske- 
ligheten  ligger  i,  al  sporene  af  disse  forandringer  uljevnes  og 
synes  at  forsvinde,  saa  man  olie  slaai-  Ivilraadig  likeoverfor  del 
enkelte  tilfælde,  om  man  har  foi-  sig  mere  oprindelige  forhold 
eller  heil   sekundære. 

Naar  vi  linder  knokler  af  (h'ics  <irics  n.  (]<ipia  hirciis  (Hi;n 
LUF  Winge  del.;  i  del  Yoldiii-  og  .4/(r/-førende  ler  ved  Homuldsli, 
saa  er  vi  ikke  i  Ivil  om  forholdel,  der  er  af  samme  art,  som 
naar  vi  1.  eks.  linder  Bos  taiinis  i  LiltoriiKi-niiwdiU'fs  afsjelninger 
ved  Sandsluen  iRyenvarde,  Østre  Åker.  men  naar  vi  linder 
benresier  af  ku  og  sau  i  skia'ibiinken  ved  Ophang  Ørlandel', 
.sliller  forholdel  sig  allerede  noget  anderledes,  om  dei"  end  ikke 
foreligger  sa-rdeles  slor  Ivil  om  del  \iikelige.  Naar  \i  imiillerlid 
finder,  om  end  kun  ubestemmelige  benresier  af  liske  i  leret  oppi- 
i  Meiakei-  sammen  med  aftryk  af  de  samme  slags  Inirvler  i 
marleker  indeslutlede  i  samme  skigs  ler,  saa  henkegger  \i  ulen 
slørre  tvil  disse  liskes  alder  til  vedkommende  leiafsa-tnings.  Storic 
iideresse  knytter  sig  imidlertid  til  lundel  al  rodlisken  iS<'htislcs  noi- 
i'r</iiiis  Asc<in.  ludiiniis  Lin  i  ler 'J<i  f.o.  h.  paa  ^'tteroeu,  luorfra 
rester  af  et  skelet  er  ()|)bevaret  helt  sidcu  |)rofess()r  Has(  u  s  lid, 
del  gi"ove,  sandblandede  og  meget  urcni-,  blaagraa  \ry  lyder  paa 
en  afsa'lning  i  iKerhelen  af  land,  og  eller  lindesledi'ts  hoide 
skulde   da    lundet    lillu>re  en    temnu-liu   n\    tid,  ucoloeisk    scct.      Af 


454  p.  A.  øYEN  [1914 

endnu  større  interesse  er  imidlertid  det  fund,  som  jeg  19^7^09 
medbragte  fra  Nidaros  teglverk  af  ringsælen  (Phoca  foetida), 
bestaaende  af  to  sammenhørende  underkjæveben  og  1ste  led  af 
1ste  taa  (del  hele  afbildet  i  de  tre  nederste  figurer  paa  den  II 
(1911)  vedføiede  planche).  Om  vi  samler  de  forskjellige  verte- 
l)rater  i  en  sammenhængende  liste,  faar  vi  følgende: 

Sebastes  norvegiciis  Asc(tn  (=^^  niarinus  Lin.)    Ytterøen. 

Hippofflossoidcs  limdudoidea  Bl.  i  en  vakker  marlek  fra  Grong. 

Gadiifi  morrhua  Lin.  fra  Storjord  i  Beiern  (Trondhjems 
museum;. 

Gadiis  nirens  Lin.  i  marleker  langs  bredden  af  Gula  nær  Stav. 

Malotus  villosiis  Mull.  forekom  f.  eks.  i  Guldalen,  ved  Kai 
vella  (Ler),  i  Melhus  (50  f.  o.  h.),  paa  I^einstranden,  ved  Kvaal 
i  en  høide  af  150  f.  o.  h.  (Trondhjems  museum),  i  Beieren,  ved 
Bodø.   Se  forresten  mine  bemerkninger  under  afsnittet  marleker. 

Chipea  harengus  Lin.  forekommer  i  leret  i  Guldalen  (Trond 
hjems  museum). 

Otholith  (sp.?).  En  enkelt,  li  ten  otholith  af  ubestemt  art  fand- 
tes ved   Langstein. 

Balaenoplera  roslrala?  (M.  S.\us  det.)  forekom  i  bunden  af  en 
torvmyr  20 — oO  f.  o.  h.  og  ^/i  mil  fra  stranden  ved  det  nuvæ 
rende  Rosenlund   nær  Øslraat  (Ørlandet). 

Phoca  foetida  Mull.  Nidaros  teglverk  (cfr.  K.-S.  II,  1911,  pag. 
68-70). 

Med  hensyn  til  nogle  faa  andre  foilmei-  se  mine  bemerkninger 
under  afsnittene  Marleker  og  Dijreuandriiu/er.  Endvidere  kan  vi 
merke  os  forekomsten  af  endel  foraminiferer : 

Quiiujuelocnlina  seminnhim  Lin.  forekom  ved  Ranheim  teglverk. 

liofalia  heccari  Lin.  forekom  ved  Ophaug  (Ørlandet)  og  ved  Sve. 

Miliolina  serninuluin   Lin.   forekom   ved   Trøen  (Ørlandet). 

Truncatulina  akneriana  d'Okb.  fandtes  ved  Ophaug  (Ørlandet). 

Truncatulina  lobatula  Walk  &.  Jac.  forekom  ved  Ophaug 
(Ørlandet;. 

Med  hensyn  til  forekomsten  af  planterester  se  mine  bemerk 
ninger  under  afsnittene  Arktiske  planter  og  Kalktuf.  Desuten 
forekom  endel   arter  af  gruppen 

Lithothamnion. 

Fra  Ørlandet  anførte  M.  Saks  forekomsten  af  Nullipora  poly- 
morpha  Lin.,  der  af  Foslik  er  bestemt  som  Lithothamnion  forni- 
catuin  FosL.  (Sars:  Foss.  Dyrelevn.  fra  Qvartærperioden,  Univ. 
prog.  18(>4,  I,  pag.  (iS).  Talrike,  opknuste  Lithothamnion-rester 
forekom  ved  Haarberg  'Ørlandet).  Mellem  Røne  Aune  forekom 
Lithothamnion  fornicatum  Fosl.  Denne  art  forekom  ogsaa  ved 
Trøen  i Ørlandet  .      l'beslemmelige   Lithothamnion-resier  ved    Hov 


Nr.    6J  KVAKTÆK-STUDIKK    I    TUON  UH  JEMSFELTET  455 

tørlandet).  Ved  Ophaug  fandtes  Lithothamnion  </l(ici<tlr  Kjeli.m. 
og  Lithothamnion  fornicatum  Fosl.  samt  Lithothoinnion  nodnlosnni 
FosL.  \'ed  Smaaaasan  fandtes  Lithothamnion  sj).  fastsillende  paa 
sniaasten.  Ved  Indbrvn  (Stod)  fandtes  Lithothamnion  nodnlosnni 
f.  SaxatiUs  Fosl.  og  Lithothamnion  laeve  Stromf.  Fosl.  Litho- 
thamnion i  forskjellige  foimtyper  er  meget  talrik  ved  vor  nu 
værende  kyst,  og  den  forekommer  meget  hyppig  i  vore  kvartær 
afsætninger.  Lithothamnion  glaciale  K.iellm.  fandt  jeg  saaledes 
paa  Kirkestappen  ((ijesvær)  sommeren  1909,  og  Holmboe  fandt 
den  1902  mellem  Rønvik  og  Hodin  kirke  i  en  høide  af  12 — 14 
m.  o.  h.  samt  ved  Ramsaa  (Andøen)  i  en  strandvold  over  torvlag, 
ca.  5  m.  o.  h.  og  <S — 10  m.o.h.,  og  Dal  fandt  den  1900  ved  Kiby 
(Ekkerø  ved  Varangerf jorden)  i  en  høide  af  6 — 8  m.  o.  h.  En 
anden  megel  hyppig  forekommende  art,  Lithothamnion  fornicatum 
Fosl.,  fandt  (kjLLETT  ved  Bodø  1901  i  en  høide  af  15 — 20  m.o.  h. 
og  Holmboe  ved  Gjerdet  (Bodin)  i  en  høide  af  IS  m.o.h.  som 
nieren  1902,  og  samme  aar  fandtes  den  af  Holmboe  ogsaa  mel 
lem  Rønvik  og  Bodin  kirke  12 — 14  m.o.h.  og  i  Kapeldalen  nær 
liønvik  vRodin)  20 — 21  nLO.  h.  samt  nær  Kirkenes  (Sydvaranger) 
i  en  høide  af  15  m.  o.  h.  Lithothamnion  sp.  (Nnllipora)  angis 
ogsaa  sammen  med  skjæl  i  strandgrus  ca.  10  m.  o.  h.  fra  Vardø. 
Endvidere  fandtes  den  ved  Kalstadtjern  (Kragerø).  Og  ved  Kirke- 
nes (Sydvaranger)  fandtes  den  af  Le  Maire.  Med  hensyn  til  fore 
komslen  af  Lithothamnier  i  vore  kvarlærafsætninger  cfr.  forresten 
min  afhandling  Norske,  fossile  lithothamnier »  (Nvt  Mag.  for 
Naturvid..  B.  5l\l913),  pag.  128  lig.). 


Arehæologiske  forhold. 

Det  vil  igrunden  ligge  helt  utenfor  nærværende  afhandlings 
ramme  at  behandle  de  arehæologiske  forhold  i  sin  almindelighel 
eller  al  monstre  den  archæ'ologiske  litteratur  Det  vil  kun  bli 
nogle  bclraklninger  over  geologiens  betydning,  forsaavidt  del 
gjelder  lidfa'slningen  i  det  store  seel  af  enkelte,  interessante  fore 
komsler  i  xort  land,  idet  ogsaa  Trondhjemsfeltet  er  repræsenteret 
paa  en  ret  fremtrædende  maate,  forsaavidt  del  gjelder  enkelte 
afsnit  af  denne  arclueologiske   historie. 

Efter  al  jeg  sommeren  I900hadde  hal  anledning  til  al  under 
søUe  el  |)ar  af  iIi:LLiESi:N  ojxlagede  skaldyngei-  paa  .la-ileren,  og 
eller  al  del  ved  samme  anledning  ved  geologiske  undersokelser 
var  lykkedes  mig  al  bestemme  den  tilsvarende  slrandlinje  og  med 
sikkeihet  at  henføre  forekomstens  dannelseslid  til  Tctpes-nineauel, 
gav  jeg  professor  Broooi:!*  en  del  oplysninger  om  disse  forhold, 
som   saa   har  uit   anledniim  til   omlale  af  samme   i   hans    arbeide 


456  F.   A.   ØYEN  [1914 

om  niveauforandringerne  (Senglaciale  &  postglaciale  nivåforandr. 
i  Kristianiafeltet,  1900— 1901 /pag.  450—452).  Dermed  er  ogsaa 
dette  det  første  forsøk,  som  idethele  tat  i  vort  land  er  gjort,  paa 
geologisk  vis  at  faa  et  begrep  om  vorl  stenaldersfolks  ælde.  At 
der  allerede  tidligere  har  været  anstillet  forskjellige  s[)ekulalioner, 
likesom  ogsaa  siden,  spiller  i  denne  forbindelse  ingensomhelsl 
rolle,  da  den  eneste  maate,  som  fra  geologisk  side  foreligger  til 
at  klargjøre  forholdet,  er  den  direkte  undersøkelse  og  iakttagelse 
ute  i  marken.  Senere  gav  jeg  saa  en  mere  utførlig  sammen 
stilling  af  disse  iakttagelser  i  »Tai)es  niveauet  paa  .læderen  under- 
søkt  sommeren  1900«  (Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  1.  Mathm. 
naturvid.  Kl.  1903,  No.  7).  I  dette  arbeide  blev  saa  det  ovenfor 
nævnte  resultat  af  undersøkelsen  nærmere  utformet  og  almindelig 
gjorl.  Forskjellige  archæologers  senere  arbeide  inden  samme  egn, 
med  fund  af  ny  og  interessante  forekomster  har,  saavidl  jeg  kan 
se,   kun  bekræftet  det  resultat,  hvortil  jeg  ved  hin  anledning  kom. 

Imidlertid  hadde  jeg  allerede  den  følgende  sommer,  1901, 
anledning  til  at  undersøke  forekomststedet  for  nok  en  skaldynge 
af  noget  anden  art,  nemlig  ved   Stenkja'r. 

Allerede  ved  en  tidligere  anledning  ((Christiania  Vid.  Selsk. 
Skr.  I,  Mathm.  naturvid.  Kl.  1903,  Nr'  7,  pag.  73—74^  har  jeg 
omtalt  forholdene  ved  Stenkjærdyngen  og  der  ofTentliggjorl  hr. 
apotheker  Høkghs  meddelelser.  Imidlertid  hadde  O.  Rygh  alle 
rede  i  1871  i  en  afhandling  Om  ail'aldsdyngen  ved  Slenkjær« 
(Forn.  norske  forlidsmindesmerkers  be^:aring,  aarsberetn.  1871, 
pag.  100  flg.)  git  en  utførlig  beskrivelse  af  fundet  og  fundfor 
holdene  paa  dette  sled.  Rvgh  henfører  her  denne  dynge  til 
stenalderens  »arktiske«  afdeling,  idet  han  samtidig  tilknytter  den 
bemerkning,  at  fund  tilhørende  denne  lappiske  afdeling  er  hyp 
pige  langt  mot  nord,  nord  for  polarkredsen,  medens  her  i  nord 
den  sj'dlige  stenalderskultur  er  sjelden  iL.  c.  pag.  113).  Rvgh 
meddeler  endvidere  her,  al  der  forulen  benrester  af  mennesket 
ogsaa  i  denne  dynge  er  fundel  saadanne  af  bæ'ver,  hund,  elg 
(hest),  ko  (ren)  (L.  c.  pag.  102 — 103).  Som  vi  ser  stemmer  ikke 
Ryghs  og  Høeghs  angivelser  fuldstændig  overens,  og  nogen 
strengt  videnskapelig  undersøkelse  af  de  her  fundne  benrester 
er  heller  ikke,  saavidt  jeg  vel,  nogensinde  foretat.  Imidlertid  slip 
ler  ikke  delle  nogen  afgjørende  rolle  ved  bestemmelsen  af  denne 
skaldynges  omtrentlige  alder.  Ulike  vigtigere  er  den  liste  over 
de  i  denne  kjøkken mødding  forekommende  skaldyr,  som 
C.HR.  RoECK  gav:  Ostred  <'(hilis.  Cardium  cdiile.  Mijtiliis  edulis, 
IJUoriiKi  littovea,  Litloriim  ohtnsdUi,  Patelht  vnhjaris,  Patella  testu- 
(linaria.  Tritoniiini  UDdatnm,  Trilouium  despectmn.  Modiola  milgaris, 
Cyprina  islandica,  Piirpiira  lapillus  (L.  c.  pag.  lOli,  en  li.ste,  der 
ogsaa  i  moderniserel,  men  ellers  uforandret  form  gjengies  ogsaa  af 


Nr.    6]  KVARTÆR-STLDIKH    I     1 RONDHJEMSFELTET  457 

NoRDGAARD  {Dei  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1907.  No.  7,  [)ag.  17). 
Denne  artsliste  viser,   som  ogsaa   Xordgaaru  har  gjort  opmerk 
som     paa,    at    de    herboende     folk     har    værel    sk  jælspi  sende 
fiskere. 

I  det  foregaaende  har  vi  hørt  O.  Hyc.hs  anskuelse  med  hen 
syn  til  denne  skaldynges  alder.  Og  i  del  væsentlige  overens 
stemmende  med  denne  er  ogsaa,  saa  vidt  jeg  kan  se,  K.  Hvens 
opfatning  af  samme,  idet  denne  forsker  fremhæver  fundet  af 
skiferpilespidser  med  agnorer  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr. 
1902,  Nr.  8,  pag.  19),  en  enegget  skiferkniv  samt  et  par  skifer 
økser  (Festskr.  Trondhjems  9(iO  aars  jubilæum  1S97,  Trondela 
gen  i   forhistorisk  tid,   pag.    11  — 12-. 

Andr.   M.   Hansen    fortæller    os.    al     de  danske   køkkenmød 
dinger  viser  at  skæl  har  spillet  en  rolle  i  ernæringen,  som  aldrig 
er    kendt   hos   arierne,   det  oprindelige  indlandsfolk.      Nøslvelbo 
pladsene  som   hidtil   kendes   har  ikke   været  egnet  til  al  opbevare 
andet  end  stensager,   ikke  ben  eller  horn.  ikke  lerkar,  ikke  skæl. 
Men  på  Jæderen  finder  vi  igen  ganske  tydelige  skaUdunger,  køk 
kenmøddinger.  Vi  linder  skæl  sammen  med  andre  måltidsresler 
på    forskjellige    steder   i    Romsdalen — Fosen,  sammen   med   kyst 
kulturens  redskaper.     Og  vi   linder  østers  og  sauskæl     cardium 
sammen    med   redskap  av  lignende   uarisk   præg   pa   boplads   inde 
ved    bunden    af   Trondhjemsfjorden     —     køkkenmøddingen    ved 
Stenkær«   (Oldtidens  nordmænd,  ophav  og  bosætning,  1907,  pag. 
70)    —    del  er  veidefolkets,   huleboernes    lange    log  Hanskn  her 
opruller  for  os.      Imidlertid     har     Hansi:n    meddelt    mig.    at   han 
vistnok    tidligere    har    motsagl     sig    selv    med    hensyn   til   denne 
dynges  alder,   men  at   han  senere  har  betraklet  dens  arkieologiske 
indhold  som  temmelig  ubestemt  i  den  henseende,  saa  al  dyngens 
alder  maa   bli  at  bestemme  ad  geologisk   vei.   Xomdga.vhi)  skrev 
ende)    »Hemerkninger  om  stenaldersbopladsen  ved  Stenkja-r      Na 
luren.    19().s.   pag.   57 — 59)    og     lindei'.    al    »af  foi'skjelligc  grunde 
har    del    sin    interesse    at    bestemme  sti-andlinjens   beliggenhed   i 
forhold   til  den  gamle   boplads       L.   c.   pag.   5S\    Og   Xorhgaari) 
bestemte  saa  lapestidens  slrandlinje   til      ca.   :^(>   m.s  høide  o.  h. 
(L.   c.   pag.   59).    ZiKGi.KR   hadde   bestemt   bopladsens  høide   til  95 
f.  o.  h.  (^^  29, s  m.)  (Forn.    norske   forlidsuiindesm.    bexaring.  aars- 
beretn.    187:-i).     Og  Xoiu)Gaaui)   landt      paa   den    niaade   samtidig 
hed    for    skjælbankcns    afsa-lning    og    slenaldersbeboelsen.      Med 
andre  ord.   tapeslidens  straniUinje   maa  ogsaa  liksere  stenalderens 
fjordniveau    i    dette    strøg        Naturen    19(i,S,    |)ag.   59.      Imidlertid 
ullalte   selv  en   arelKeolog.   A.    W     Hiu)(i(ii:u.   sig  el  pai-  maaneder 
senere    |)aa    en    saadan    niaalc.    al   del   gir  en    umiddelbar   tilslut 
uing   til   det   resultal.   hvortil    Noiuxiaakd   var   kommet,  idel  nem 
lig    Hroc.gki;    sier.    al      for   liden   er  der   iu^cn    norske    lund.    i\vy 


458  i>.  A.  OYKN  [1914 

kan  sainiiuMiligiu's  med  X'isleruiulel.  Miilij^eiis  har  Sleiikj;iM(lyn 
gen  en  indiiekle  forhintlelse  med  del  {1..  c.  pag.  117);  men  like 
i  forveien  liadde  Hroggkk  fastslaal,  al  Vislefundel  lilhører 
lapesliden'  (,L.  c.  pag.  117\  allsaa  samme  geologiske  niveau, 
som  jeg  Olle  aar  tidligere  paavisle  for  el  par  andre  skaldyngers 
vedkommende,  nemlig  \ed  Kvernviken  og  Sømme  (C.lirisliania 
Vid.  Selsk.  Skr.  I,  Malhm.  nalurvid.  Kl.  19();5,  Nr.  7,  pag.  11,  12, 
18,  28,  5(j,  57).  Sin  ovenfor  idviklede  helraklningsmaale  med 
hensyn  til  Slenkjærdyngens  geologiske  alder  lasliioldt  Nohdcaari) 
ogsaa  i  el  par  senere  arheider  (Del  kgl.  norske  \'id.  Selsk.  Skr. 
l'907,  No.   7,   i)ag.   18,    19,  og  L.   c.    1!)()8,   Nr.    1,   i)ag.   (i2  . 

Vi  skal  derpaa  gaa  over  lil  al  l'orsøke  bestemmelsen  af  Sten 
kjærdyngens  geologiske  alder  paa  samme  maate,  som  jeg  allerede 
ved  en   tidligere  anledning  har  søkl  al  gjennemføre  denne  (L.  c. 
11)08,   No.   5,   pag.   o5 — 42).      Med   vort    nu    erhvervede   kjendskap 
lil  de   kvartære  afsætninger  inden   'rrondhjemsfeltet  skulde  delte 
nu   la   sig  forholdsvis   let  gjore,  naar  vi   gaar  ul   fra,  at  der  er  den 
største  sandsynlighet    for,  at    en    skjælspisende    liskerbefolkning 
har  holdt   sig  saa  na'r  selve  slrandlinjen   som   mulig.   Men  vi  maa 
beholde  i  erindringen  ogsaa  del  forhold,   at  man  selv  fra  nutidens 
slrandlinje  forholdsvis  hurtig  naar  oj)  lil  skaldyngens  plads,  hvor 
for  del   ikke  blot  af  denne    ene    grund    foreligger    nogen    absolut 
nødvendighet  for  en   nøiere  sammenslutning    mellem  boplads  og 
strandlinje.     Men  da   stedet    aldrig   har  været  beskyllel  af  fjord 
bølgerne,   faar  vi   ialfald  gjennem   bestemmelsen   af  dels  høide  en 
maksimalbestemmelse  af  det  relative  maal   for  skaldyngens  geolo 
giske  alder.      Ku   vanskelighet  ])estaar  deri,   al  den   i   skaldyngen 
opbevarede  fauna  for  den  største  del  er  af  en  temmelig  alminde 
lig  karakler,  som  faunaen  for  del  her  omhandlede  tidsrum  i  del 
hele   tal.    I^t   |)ar  arlei-   nødvendiggjør  imidlertid  en   nøiere  under 
søkelse. 

Som  vi  ovenfor  saa,  oj)lraadte  østers  i  forholdsvis  slor  mæ'ngde 
i  skaldyngen.  Del  er  derfor  sandsynlig,  at  østers  har  været  nok 
saa  almindelig,  eller  sikkert  er  del  ialfald,  al  den  ikke  har  været 
nogen  sjeldenhet  ved  StenkjæM- dengang,  skaldyngefolkel  o|)holdt 
sig  her.  Noiuxiaaiu)  meddelte  imidlertid,  al  oslers  ikke  findes  i 
nutiden  levende  hverken  i  Beilsladf jorden  eller  den  egentlige 
Trondhjemsfjord  ,L.  c.  1907,  No.  7,  pag.  42),  og  senere  er  han 
kommet  lil  del  resultal,  at  >det  eneste,  som  paa  delle  tidspunkt 
kan  sies,  er,  al  det  maa  væ're  meget  længe,  siden  østersen  trak 
sig  lilbake  fra  fjordens  indre  parlier,  da  strandlinjen  synes  at 
ha  holdt  sig  saa  temmelig  uforandret  i  de  sidste  lo  lusen  aar^^ 
(L.  c.  1909,  No.  9,  |)ag.  10,  11);  men  »saavidl  jeg  har  kunnet 
faa  greie  paa  det<  ,  sier  Nohooaaiu)  videre,  er  del  intet  som 
kan   las   lil   indhegl   foi-  d(Mi   opfatning,   at  østersen  i  historisk  tid 


Nr.    ()J  KVARTÆR-STUDIEK    I    TIiONDII.I  KMSFKLTKT  45',) 

har  level  nærmere  Trondhjeiii  end  ved  'l'arvcn  ulenror  fjordens 
munding'  (Østers  og  øslerskullur  i  'rrondlijemsfjorden,  191:'), 
pag.  &).  Det  er  derfor  al  grund  til  al  anla,  al  en  mogel  rumme- 
lig tid  er  forløpel,  siden  østersen  levede  her  i  den  inderste  del 
af  fjorden  ved  Stenkjær.  Med  hensyn  til  det  fund  af  østers,  som 
jeg  sommeren  1901  gjorde  paa  stranden  ved  Stenkjær  (Det  kgl. 
norske  Vid.-Selsk.  Skr.,  Trondhjem,  IDOS,  No.  o,  pag.  37  og  II, 
178),  er  vistnok  Nokogaahos  bemerkning  meget  IrelTende,  naar 
han  sier:  'da  østersen  kan  leve  paa  dybder  fra  O — 40  favne,  er 
det  ikke  utelukket,  at  disse  skaller  kan  være  tiere  tusen  aar 
gamle«  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1909,  No.  9,  pag.  10). 
Delte  var  jeg  ogsaa  selv  opmerksoni  paa  og  tilføiede:  -Men  den 
her  fundne  Ostrca  rdulis  Lin.  kan  ikke  desto  mindre  gjerne  have 
en  betydelig  alder'    (L.  c.   1908,  No.  5,  pag.   87). 

Her  møter  imidlertid   en   ny  vanskelighel;   thi  en  af  de  i  skal 
dyngen  angivne  former,  Acmaea  ieslndinalis  Mull.,  er  i  den  syd- 
lige del   af  vorl   land   endnu   med    sikkerhel    kun    kjendt    fra    det 
nuværende   slrandbelle  som  en  geologisk   lall   megel   senl  indvan 
drel   form     Vistnok   angies  den   af  liere    forfallere  fra   lavtliggende 
skjælbankei-  i    den     nordlige    del    af  vort    land,   men    saavel    de 
faunistiske  som  de  slraligraliske  forhold  turde  her  endnu  trænge 
en   syslemalisk    uiidersøkelse,   førend   indvandringstiden   af  denne 
inleressanle   form   kan   sies  endelig  faslslaael.   l)ei-   foreligger  saa 
ledes  her    en    lilsynelatende    molsigelse  i   fundet    af    de    lo    her 
nævnte  former  i   skaldyngen   ved   Slenkjær.    Imidlertid   vel  vi,  at 
selv  en   saa   erfaren    malakolog   som   Knipowitsch    har    lal    feil  i 
bestemmelsen    af  denne  art  (Verh.  russ.  kaiserl.   min.  Gesellsch., 
Ser.   II,   B.  38,  j)ag.  1  — 1(;9),   idet  han   selv  angir,     at  bestemmel 
sen   må  ansees  som    usikker      (Hhoggkh:    Sengl.   &   poslgl.   niva 
forandr    i   Krislianiafellel,   pag.  597).   Del  er  derfor  ingen   umulig 
bel,   al   dei     her    foreligger    en    feilagtig    bestemmelse,   saa    meget 
mere  som    de   i   skaldynger   opbevarede    muslingskaller    ofle    har 
el    noget   forkjerl     ulseende    paa    grund   af    den     lel    indtrædende 
rorniuidiiing.   Og  jeg  har  selv  ved  Ho  iKarmøen)  i  del   nuværende 
slrandbelle   lal   former  af  Pdlclld  luihjdld  Lin.,  der  ved   del   forsle 
overlladiske  gjennemsyn   hadde  en  skulTende  likhet  med  Acmaea 
tcsliidiiKtlis  MCm..    Man  kunde  derfor  i  foreliggende  tilfælde  f.  eks 
henkc   paa   en   forveksling  af  disse   lo   former. 

Opltjser  vi  paa  denne  niaale  molsigelsen  mellem  de  lo  oven 
na-vnle  ariers  forekomst  i  skaldyngen,  og  anlar  vi,  som  ogsaa 
paa  aiulel  sted  ullall,  al  nogcl  andet  hensyn  end  sjoens  nærhel 
kan  derfor  ikke  godl  lænkes  al  ba  vxMel  bestemmende  for  beliggen 
beten  av  denne  boplads  (Del  kgl.  norske  Vid  Selsk  Skr,  1912,  Nr.  I. 
pag.  14),  og  anlaes  videre,  likesoni  ogsaa  i  del  foregaaende  nævnt, 
en   sandsyidig  forbintlelse  mellem  boplads  og  slrandlinje.  saa  bar 


460  P.   A.   o  YEN  1914 

del    en    vis    iiileresse   al    undersøke  denne  si(iste  nogel  nærmere. 
Den  besteinles  af  NouixiAAUi)  lil  oO  m.  o.  h.  (L.  c.   1907,  Nr.  7, 
pag.    18),    og    (len    synes   at  komme  igjen   paa  andre  steder,  saa 
ledes  f.  eks.    ved     selve    Trondhjems    by,     hvorfra   stadsingeniør 
Chr.   Ghøndahl  i   1904   indsendte  fra   Gløshangen    lil    universite 
tets  glacialsamling  en   prøve  af  sandblandet  grus,  hvori  forekom 
lalrike   brudstykker  af  Mijtihis  rdiilis  Lix.   og  nogle   faa   resier  af 
Littorina  liltorcd   Lin.,   lal  i   en    veiskja'ring  for  den   tekniske  høi- 
skole  i  en   høide  af  ea.   o5   m.  o.  havnevæsenels  nulpunkt.   Like 
saa  forekommer  ;>0 — 87   m. -terrassen   meget   utbredt   i    den   nedre 
del  af  Va^rdalen,  men  gaar  ved  øvre  Stiklestad  undtagelsesvis  op 
til  43,0  m.  og  ved  Vinne  kirke  til  4;>,o  m.  o.  h.      Dette  viser,  al 
man  her  slaar    like    over    for     Trivia-niveaiiets    terrasse,     hvilket 
derfor    ogsaa     er    del    sandsynlige    med    hensyn   lil   Gløshaugens 
terrasse  i  Trondhjem,   hvor   man   ogsaa   har  Singsaker  og   Heste- 
hagens  terrasser,  o5  m.  o.  h.    Anderledes  er  del  med  den  i  Vær 
dalen   meget  utbredte  26  m.  terrasse,  og  det  er  vel  ganske  rime 
lig,  at  denne  staar  i  forbindelse  med  del  havniveau,  hvortil  man 
omkring    den    indre    del  af  Trondhjemsfjorden   finder  en  gruppe 
skaldynger  knyttet.      Langs  denne  saaledes  mere  almindelig   op 
trædende    strandlerrasse    har    derfor    ogsaa    rimeligvis    Slenkjær 
skaldyngens    folk    efter    al    sandsynlighet    holdt   lil.     Men  denne 
strandterrasse  slaar  i  forbindelse  med  en  strandlinje  af  betydelig 
nyere  dato  end    Trinid-nineaiiets  høieste  og  mest   ul|)ra^gede.    Saa 
ledes   tilhørende    el   forholdsvis  nyt  afsnit   af   Triuid-nii'eaucts  tid, 
rykker    Stenkjærdyngen     temmelig    langt    op    mol    vor   egen   lid. 
Mere    end    halvparten    af   landets  stigning  fra   vort   første  .læder- 
skaldyngefolks  lid  til  vor  egen  er  foregaal,  førend  Slenkjærdynge 
folket   slreifer  om   ved   den   indre  del   af  'rrondhjemsfjorden. 

Da  del  nu  ad  geologisk  vei  er  lykkedes  al  bestemme  den 
omtrentlige  tid  for  Slenkja'rdyngens  arktiske  stenalder,  kan 
det  ha  sin  interesse  at  se,  hvordan  dette  har  virket  lilbake  paa 
den  løpende  litteratur,  og  lillike  kan  del  ha  sin  interesse  at 
undersøke,  om  tilsvarende  forekomster  lindes  jiaa  andre  steder 
i   vort   land. 

Hanskn  fandt  jo  i  sin  lid,  at  der  er  imidlertid  flere  merker 
som  taler  for,  at  menneskets  indvandring  har  fulgt  temmelig 
nær  ind  på  slorbræen«  (Del  norske  geografiske  selskabs  årbog, 
II,  1S90— 1S91,  pag.  32).  Og  Nummkdal  fandt,  at  Stenalders- 
fundene  paa  kyslen  af  Homsdals  amt  (Aftenposten  19^12,  Nr. 
1.S8)  nærmest  kunde  gru])peres  sammen  med  Maglemosefundet, 
altsaa  tilhørende  en  tid  forut  foi-  den  egentlige,  med  Tapes- 
nineanet  sammenfaldende  kjøkkenmøddingtid.  Hverken  Hansens 
eller  Nimmedals  anskuelse  har  hittil  kunnet  bekra^fles  fra  geo- 
logisk    synspunkt    og    interesserer   os  derfor  i   denne  forbindelse 


Nr.    6]  KVARTÆR  STUDIER    1    TRONDHJEMSFELTET  461 

neller  ikke  saa  særdeles  inegel.  Ved  sine  undersøkeiser  af  Dale- 
helleren  og  Valseshulen  ved  Kristiansund  søkte  ogsaa  Nummedal 
at  fastsætte  deres  relative  alder  ved  deres  relative  forhold  til 
stedets  Tapes-y rense  (Det  kgl.  norske  Vid.-Selsk.  Skr.  1910,  Nr. 
11,  pag.  23 — 25).  I  en  efterskrift  til  Nummeuals  afhandling  be- 
stemte RvdH  den  første  af  de  ovennævnte  bopladse  som  skri 
vende  sig  fra  et  yngre  afsnit  af  den  ældre  stenalder  eller  fra 
en  overgangstid  mellem  denne  og  den  yngre  stenalder  (L.  c. 
pag.  25 — 26',  og  bopladsen  i  Valseshulen  kunde  sikkert  henføres 
til  yngre  stenalder  (L.  c.  pag.  2G).  Imidlertid  fandt  Nummkual 
selv  ved  aldersbestemmelsen  af  endel  flintpladse  en  betragtelig 
uoverensstemmelse  mellem  den,  der  erholdtes  >paa  geologisk 
vei  og  paa  arkæologisk  vei'<  (L.  c.  pag.  25).  Det  er  derfor  inter 
essant  at  høre  en  arkæolog  ganske  uforbeholdent  uttale  sig  om 
liknende  tilfælder,  idet  A.  W.  Bhocigek  sier:  og  det  er  utvil 
somt,  at  arkeologien  her  ganske  må  bygge  pa  geologiens  under 
søgelser  (Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I,  Mathm.  naturvid  Kl. 
1906,  Nr.  2,  pag.  52). 

Ovenfor  er  anført  Noudgaards  og  A.  W.  Bhoggers  alders 
bestemmelse  af  Stenkjæ^rdyngen  i  190S,  førend  jeg  offentliggjorde 
mine  bemerkninger  om  Stenaldersbojjladsen  ved  Stenkjær«  (Det 
kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1908,  Nr.  5,  pag.  35 — 42).  Aaret 
efter  sier  Nordgaard  liketil:  »da  havets  stand  var  60 — 70  m. 
høiere  end  nu,  fik  østersen  i  Trondhjemsfeltet  rimeligvis  leve  i 
fred  for  mennesker.  Der  er  ialfald  hittil  ikke  fundet  noget, 
som  skulde  tyde  paa,  at  der  dengang  fandtes  folk  paa  disse 
kanter«  (L.  c.  1909,  Nr.  9,  pag.  lOj.  Og  jeg  hadde  da  netop 
bestemt  Tapes-niveauet  inden  dette  omraade  til  67,5 — 70  m.  o.  h. 
(L.  c.  1908,  Nr.  5,  pag.  31  .  Og  192.'509  sier  A.  W.  Bhoggeh, 
»at  Stenkjærdyngen  ligger  noget  under  den  halve  høide  af  tapes 
nivået,  ganske  det  samme  som  ved  Holeheien,  Vespestad  og 
Garnes<  (Christiania  Vid.  Selsk.  Skr.  II,  Hist.  Filos.  Kl.  1909. 
Nr.  1,  pag.  46\  Dette  svarer  til  den  sammenlikning  jeg  hadde 
trukket  aaret  i  forveien.  Thi  i  min  afhandling  Nogle  bemerk 
ninger  om  Trondhjomsfcllels  kvarlærhistorie  (Det  kgl.  norske 
Vid.  Selsk.  Skr.  Trondhjem  190S,  Nr.  5,  pag.  M)— 42)  skrev  jeg 
nemlig:  Her  møder  da  forst  det  af  Gustafson  i  1898  gjorte  fund 
paa  Holeheien  (.læderen^  (Bergens  museums  aarbog  1899,  No.  I,  pag. 
15),  som  ulmerker  sig  ved  forekomsten  af  arktiske  redskabsformer. 
.leg  havde  anledning  til  al  besøge  dette  sled  sommeren  I9(M, 
og  del  viste  sig  da,  al  denne  boplads  geologisk  seel  maalle  hen 
føres  til  det  niveau,  som  jeg  allerede  ved  en  tidligere  anledning 
havde  utskilt  som  yngre  end  'iapes-nioeunets  skaldyngetype  (Chri 
stiania  Vid.  Selsk     Skr    I,    Mathm    naturvid     Kl.    1903.   No  7,  pag. 


4(>2  V.    A.    ØYEN  [1914 

73),  et  niveau  knytlel  til  littoraklannelser  i  knapt   den    halve  af 
Tapes-niveauets  høide  (L.  c.  pag.  45). 

Dernæst  møder  vi  den  afScHETKLiG  beskrevne  forekomst  ved 
Vespestad  (.Bømmeløen)  (Bergens  museums  aarbog  1901,  No.  5). 
Ved  Sokkemyren,  3 — 4  m.  o.  h.,  fandt  Schetelig  her  under 
25 — 30  cm.  torv  oldsagførende  lag,  hvor  rigtignok  hverken  ler- 
kar, ben  eller  skjæl  fandtes,  men  derimod  slibesten,  sleben  tlint 
og  lignende   økser  som  paa  Holeheien;     tilhugning  og  slibning« 

afgjorde    »bestemt yngre  stenalder    (pag.  11\   Schetelig 

siger  selv,  at  »mange  træk  minder  meget  om  tidligere  fund  ved 
Krislianiafjorden,  særlig  om  den  rige  boplads  ved  Nøstvet  — 
dog  er  Vespestadfundet  sandsynligvis  yngre«  (L.  c.  No.  5,  pag. 
10 — 11).  Men  hvad  vi  i  denne  forbindelse  maa  tillægge  en  sær 
skilt  betydning,  var  fundet  ogsaa  af  redskabsformer  af  arktisk« 
type  (L.  c.  No.  5,  pag.  11).  Jeg  har  ikke  selv  havt  anledning 
til  at  besøge  Bømmeløen,  men  sommeren  1904  havde  jeg  paa 
Karmøen  anledning  til  at  bestemme  Tapes-niveauets  strandlinje 
til  ca.  11  m.  o.  h.'  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1905,  Nr.  8, 
pag.  4 — 5).  Forskjellen  i  denne  strandlinjes  høide  inden  de  to 
her  nævnte  omraader  kan  imidlertid  vistnok  ikke  være  særdeles 
betydelig,  og  vi  kommer  da  for  Vespestadfundets  vedkommende 
til  et  niveau,  der  i  ælde  knapt  naar  forekomsterne  paa  Holeheien 
og  ved  Stenkjær,  om  end  tilhørende  væsentlig  samme  tidsafsnit. 
Og  gaar  vi  utenfor  vort  eget  land,  finder  vi  i  det  nordlige  Bo 
huslen  en  skaldynge,  der  ogsaa  nærmest  bliver  at  indordne  i  den 
her  omhandlede  gruppe  (Gustaeson:  N(U'ges  oldtid,  1906,  pag.  14). 

Vi  har  allsaa  nu  paa  geologisk  vei,  ved  at  følge  et  bestemt 
geologisk  niveau,  tillike  fulgt  en  archæologisk  vel  afgrenset  gruppe, 
hvis  relative  alder  derfor  nu  er  fastsat  ved  geologiske  hjelpe- 
midler.« 

For  imidlertid  at  faa  en  forbindelse  mellem  de  to  archæolo- 
giske  grupper,  som  er  omtalt  i  det  foregaaende,  nemlig  Tapes- 
niveauets skaldyngegruppe  paa  Jæderen  og  Stenkjærdyngens  gruppe, 
skal  vi  et  øieblik  fæste  opmerksombeten  ved  den  af  ScHETELiii 
like  ovenfor  nævnte  Nøstvetgruppe.  Denne  har  jeg  fra  geologisk 
synspunkt  ved  en  tidligere  anledning  (Arch.  for  Mathm.  og  Natur 
vid.,  B.  XXX,  Nr.  3,  pag.  20 — 25)  behandlet  temmelig  utførlig, 
forsaavidt  det  vedrører  Kristiania  nærmeste  omegn,  og  resultatet 
var,  at  »nu  er  da  endelig  beviset  leveret,  ad  geologisk  vei,  for 
at  Nøstvetbopladsens  gruppe  maa  tilhøre  en  nyere  tid^<  (L.  c. 
pag.  25),  nærmere  Trivia-niveauets  høieste  grenselinje  end  Tapes- 
niveauets, idet  vi  nemlig  faar  forholdsræ^kkerne  uttrvkt  i  m.  o.  h. 
45,5  —  (49  —  54)  —  67,6 
Trivia  gr.  —  3,5  —  5  —  13,6  —  Tapes  gr. 
(L.  c.   pag.  22). 


Nr.    61  KVARTÆR-STUDIER    i    THONDHJKMSFELTET  463 

Paa  geologisk  vei  faar  vi  nu  en  ganske  sikker,  archæologisk 
rækkefølge: 

Tapea-nivediiets  skaldynger  —  Nøslvellid  Slenkjær  lid. 

ScHKTKLic,  sees  al  ha  værel  inde  paa  en  liknende  belragl 
ningsmaale  fra  et  archæologisk  synspunkl,  som  ovenfor  angil, 
men  tanken  er  ikke  gjennemførl.  Amanuensis  Mørch  har  der 
imot  ganske  nylig  git  mig  tilladelse  lil  at  olTenlliggjøre  del 
resultat,  han,  ved  sil  samvær  med  professor  Kv(,n  og  \e(i  i  en 
lang  aarrække  at  ha  fulgt  indsandingerne  fra  de  lorskjellige 
stenaldersbopladse,  er  kommet  til,  —  og  delle  resumerer  sig  i, 
at  man  ogsaa  archæologisk  med  nødvendighel  maa  opstille  en 
liknende  ulviklingsræd<ke,  fra  ældre  til  nyere,  som  den.  jeg  oven 
for  har  fremslillel   set   fra   geologisk   synspunkl. 

Det  har  været  mig  en  fornøielse  at  se  Halsen  i  sin  afhand 
ling  >De  gamla  strandhildningarna  på  Åland  och  deras  forhal 
lande  till  stenåldersboplatserna«,  Helsingfors  1910,  senere  anvende 
omtrent  samme  fremgangsmaale  som  mig  ved  bestemmelserne 
af  Tapes-niucauet  og  likesaa  finde  omtrent  de  samme  værdier; 
67,0 — 67,9  m.  o.  h.  (L.  c.  pag.  42 \  7(i  m.  o.  h.  iL.  c.  pag.  24  , 
65  m.  o.  h.  (L.  c.  pag.  8),  60 — 70  m.  o.  h.  L.  c.  pag.  9),  6o  m. 
o.  h.  (L.  c.  pag  10',  70  m.  o.  h.  L.  c.  pag.  12);  interessant 
er  det  ogsaa,  al  del  har  lykkedes  ham  al  finde  en  ganska 
utpråglad  lerrass  43  m.  6.  h.  L.  c.  pag.  17),  ja  endog  en 
serie  af  terrasser,  der  ikke  overstiger  denne  holde  L.  c.  pag. 
51).  Hvad  der  imidlertid  i  her  omhandlede  forbindelse  har  en 
mere  umiddelbar  interesse  er,  al  del  har  lykkedes  Haiskn  paa 
flere  steder  i  høidebellet  28 — 39  m.  o.  h.  L.  c.  pag.  46-47,  44 
— 45,  16—17,  8 — 9)  al  fremfinde  stenaldersbopladser  paa  en 
saadan  maale,  al  28  m.  isohypsen  må  dårfor  galla  som  mi 
niminivå  for  slenåldersfynden  og  36  m.  isohypsen  idgjorl 
invandringsnivån  <  (L.  c.  pag.  46).  Sammenliknel  med  vore  nor 
ske  fund,  ja  til  og  med  inden  vort  eget  onnaade,  behover  disse 
finske  ingen  komenlar.  Del  hele  vinder  imidlertid  i  interesse, 
naar  vi  hører  Frooin  finde  den  lil  endel  upplandske  bopladser 
svarende  strandlinje  3.")  m.  o.  h.  med  en  litlorinagråns  75  m. 
o.  h.  (Frodin:  >P2n  svensk  kjokkenmodding  — Ymer  190(>,  pag. 
17 — 35).  Denne  rykker  vort  lands  grense  nær  som  liggende  ved 
Ånnerod,  3  km.  n.  f.  Slromslad,  tilhørende  den  tredje  periode  i 
Nordens  yngre  stenalder,  ganggiiftstiden  ,  Av\-  sivttes  til  den 
sidste  halvdel  af  det  tredje  aiutiisen  I  Kr  cIV.  Mon  ri;  i.ius: 
Svenska  fornsaker,  Stockholm  ls72.  \i  fossilindbohk't  kan 
nævnes:  Sus  scroijha  fems  {':'),  (atiuis  (ilccs.  Sonidlcriit  luollissinui. 
Orcynus  thijnniis,  saml  en  r.ække  molluskformer  tilhørende  el 
selskap  rej)resenteil  \e(i  Oslrca  cdiiUs.  ('.(irdiuin  cdnlr.  Tdpcs  dv- 
cnssalns,    Palclhi   niihjaln,     Lilloriiui  Ullorcit.   Sdssd  rcliciildht   m.    11. 


4G4 1>.    A.    ØYExN  [19M 

Det  er  en  strandplads  med  tilsvarende  slrandlinje  IS — 19m.o.h. 
(L.  c.  pag.  21'.  Den  oversikt,  som  imidlertid  Fhodin  gir  med 
hensyn  til  ulviklingen  af  kjendskapet  til  disse  ting  i  Norge  (L. 
c.  pag.  23 — 28i,  viser,  at  han  har  manglet  anledning  til  at  sætte 
sig  ind  i  utviklingens  gang,  hvilket  ogsaa  kommer  tydelig  frem 
i  slutsatsen  paa  sidstnævnte  sted:  den  senare  delen  af  den  aldre 
nordiska  slenaldern,  representerad  af  kjokkenmoddingkulturen  i 
soder  og  Lihult  Nostvetkulturen  i  norr,  ar  samtidig  med  litto 
rinasånkningens   maximum. 

I  sin  Oversikt  av  de  fasta  fornlåmningarna  i  Angermanland« 
beskriver  Eskii,  Olsson  Overvedaboplatsen,  Nordingrå  socken, 
i  en  høide  af  ca.  70  m.  o.  h.,  og  den  til  bopladstiden  svarende 
strandlinje,  ca.  65  m.  o.  h.  (Fornvannen  1914,  pag.  51).  Dette 
skulde  da  angi  strandlinjens  omtrentlige  beliggenhet  paa  dette 
sted  henimot  »gånggriftstidens«  slutning,  til  hvilken  bopladsen 
synes  at  høre  (Almgren:  Några  svensk  finska  stenåldersproblem, 
Ant.  tidsskrift,  Del  20,  Nr.  1,  pag.  51).  Nogle  eiendommelige 
T  formede  redskaper,  som  tindes  her,  er  utenfor  Angermanland 
kun  fundet  i  nogle  ganske  faa  eksemplarer  i  Finland  (Ailio: 
Die  steinzeitlichen  Wohnplatsfunde  in  Finland,  I,  pag.  47,  49). 
Den  af  Santesson  opdagede  boplads  paa  stranden  af  Strupen 
sjoen,  er  ifølge  Almgren  al  betrakte  som  en  forløper  til  Over- 
vedabopladsen  (Ant.  tidsskr.,  Del  20,   Nr.  1,  pag.  55). 

Busetbopladsen  paa  Frosta  med  affaldsdynge  henførtes  af 
Rygh  til  den  arktiske  stenalder —  »den  kan  da  i  tid  være  nogen- 
lunde samtidig  med  Stenkjærdyngen/:  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk. 
Skr.  1909,  Nr.  9,  pag.  26).  Ved  sin  diskussion  af  denne  dynges 
alder  kommer  Nordgaard  til  det  resultat,  »at  paa  den  tid,  da 
vandstanden  i  Trondhjemstjorden  var  ca.  14  m.  høiere  end  nu, 
levde  der  østers  i  fjorden  —  —  —  og  der  er  hittil  ikke  gjort 
noget  fund,  som  sikkert  tyder  paa,  at  østersen  har  levet  ialfald  saa 
langt  inde  i  fjorden  paa  et  senere  tidspunkt  end  det,  som  svarer 
til  en  vandstand  av  ca.  14  m.  høiere  end  i  nutiden.  Derved 
skulde  man  jo  faa  en  nedre  grense  i  tiden  ogsaa  for  beboelsen 
av  østersspiserne «  (L.  c.  pag.  21).  Og  ved  sin  diskussion  af  tem- 
peraturforholdene kommer  Nordgaard  til  det  resultat,  at  »paa 
den  tid,  da  de  arktiske  stenaldersfolk  bodde  paa  Vaattabakken 
ved  Stenkjær,  var  temperaturens  aarsgjennemsnit  litt  over  l^C. 
høiere  end  nu<  (L.  c.  pag.  14).  Det  er  faa  ting,  jeg  har  læst  med 
større  interesse  end  denne  Nordgaards  diskussion  af  østers- 
vandring og  temperaturforandring  —  der  aapnes  nemlig  derved 
utsikt  mot  nye,  interessante  opdagelser. 

Under  overskriften  »Oldtidslevninger«  læste  man  i  Aften 
posten«  19|10,  Nr.  448,  ifl.  specialtelegram  fra  Trondhjem  bl.  a. 
følgende:     »Overlærer   Rygh   og   konservator   Nordgaard   har  i 


Nr.    «)i  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  465 


forrige  uge  undersøgt  en  affaldsdj'nge  paa  Sanmesvold  ved  Bar- 
dal   paa  et  andel  sted  paa  Bardal  findes  den  hekjendte 

helleristning,  den  nierkeligste  i  landet,  som  skriver  sig  dels  fra 
stenalderen,  dels  fra  broncealderen.«  Rygh  og  Nordgaard  beskrev 
derpaa  skaldyngen  paa  Hamniersvolden  i  Beilstaden  20  m.  o.  h., 
med  en  antagelig  strandlinje  ca.  "20  m.  o.  h.,  og  efter  deres  me- 
ning »synes  alt  al  Ivde  paa  en  belvdelig  alder  for  bopladsen« 
(Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  "1910,  Nr.  (;,  pag.  22—26). 
Petersen  beskrev  saa  senere  »En  boplads  fra  yngre  stenalder 
paa  Hammersvolden  i  Beilstaden  niere  utførlig,  og  efter  hans 
antagelse  skulde  Slenkjærdyngen  saaledes  være  noget  ældre  end 
Hamniersvoldi)opladsen,  og  aldersforskjellen  skulde  svare  til  en 
landhævning  av  ca.  o  m.<  (L.  c.  1912,  Nr.  1,  pag.  14).  Den 
ovennævnte  helleristning  ved  Bardal  blev  ogsaa  undersøkt  af 
Rygh  og  Nordgaard;  foruten  ristninger  fra  broncealderen  inde 
holder  den  ogsaa  elgligurer  af  den  nordskandinaviske  ristnings- 
gruppe  tilhørende  stenalderen  (L.  c.  1910,  Nr.  (>,  pag.  26 — 30). 
Elg  og  ren  paa  helleristninger  i  det  nordlige  Norge  er  ikke  netop 
sjeldne;  foruten  ristningen  paa  Bardal  kjender  man  f.  eks.  rens 
(iyrtegninger  fra  Heil  station  (Aarsberetn.  foren,  norske  fortids 
mindesni.  bevaring,  189<S,  pag.  143).  Liknende  figur  har  man 
fra  Stod  (L.  c.  189<S,  pag.  145).  f^^lgfigur  har  man  ogsaa  fra 
Næsset  (Romsdalen)  (Det  kgl.  norske  Vid.  Selsk.  Skr.  1900,  Nr.  7). 
Helland  beskrev  helleristninger  fra  Melø  (L.  c.  1900,  Nr.  8) 
saavel  med  ren  som  elg. 

f   nær  til  vort  omraade  grensende  strøk  har  man  ogsaa  fun 
det    bopladse    fra    endnu   nyere  tid,  saaledes  i  Hestneshulen   paa 
Hilleren     fra    ældre    jernalder    (L.  c.    1910,    Nr.  2,    pag.  48,',    og 
lijørneremsfundel     maa    tilhøre     folkevandringstiden,    nærmere 
bestemt  det  ole  aarh.  e.   Ivr.     (E.  c.   1912,  Nr.   12,  pag.  40). 

Fra  disse  betragtninger  af  de  lokale  forhold  kunde  det  ha 
sin  interesse  at  se  et  øieblik  videre  ulover  i  tid  og  i  rum.  Naar 
vi  lar  folkeracerne  fra  den  europieiske  palæolithiske  lid  passere 
revy,  fra  de  ældste  dolichocephale  til  de  yngre  brachycephale 
'(iiiSTAF  Retzius:  Crania  Suecica  Antiqua  1899,  pag.  42\  saa 
moler  os  der  et  billede  motsat  af  det,  vi  finder  blandt  stenalders- 
Iblkel  (L.  c.  [)ag.  31)  i  Sveriges  neolilhiske  tid,  hvor  vi  fra  de 
jeldsle  brachycephale  passerer  over  lil  de  yngste  dolichocephale 
(L.  c.  pag.  42j.  Men  delte  sidste  er  det  samme,  som  vi  møter  i 
vort  eget  land,  hvor  den  brachycephale  kystlype  utgjor  Norges 
leldsle  befolkning,  medens  i  de  senere  archæologiske  perioder 
den  dolichocephale  overvegt  tillar  (Christiania  Vid.  Selsk.  Skr 
1895,  Nr.  6,  pag.  61\  og  Arho  sier,  at  alle  vore  senl  befolkede 
dale  n;eslen  uleluUkeiulc  indeholder  dolichoccphaler    il.,  c.  [)ag.()2 

Hvor  langl  den   archæologiske  typologi  og  kronologi  er  istand 

30 


466  p.  A.  oYi-N  [1914 

til    al    føre    med   nogenlunde  sikkerhel,  (ierom   kan  der  jo  være 
delte  meninger.    Nogle  antar,  man  kan  gaa  temmelig  langt,  andre 
er  mere  reserverte,  —  Bjørlykkk  ultaler  i  sin   »Lærebok  i  geo 
logi',    1910,  ganske  likelil:       først  fra   broncealderens  dager  kan 
tidslængderne  med   nogen  større  grad  av  sikkerhel  beslemmes  og 
betegnes  i  aaretal«  (pag.  227).   Montklius  og  med  ham  en  række 
svenske  forskere,  saavel  archæologer  som  geologer,    har  jo  gaal 
langt    videre.     Naar    vi    imidlertid    ser,    hvilken    usikkerhel   der 
hefter   ved    selv    den    relative    bestemmelse,    naar  vi   kommer  el 
stykke  tilbake  i  tiden  i^Obkrmaikr:    Qnalernary  human   remains 
in   central    Europe,   1907,    og  Penck  :     Das  Aller  des  Meiischen 
geschlechtes,   19(JH),    saa    maner  del  ialfald   til  meget  slor  forsig 
lighet.  Vi  streifer  jo  forresten  her  nok  et  andet  problem,  nemlig 
den  geologiske  tidsregning  i  det  hele  lal. 

MoNTELius  opstillet  allerede  for  over  lirti  aar  siden  følgende, 
mere  generelle  inddeling  af  Sveriges  forlid  i  tilknytning  lil  den 
almindelig  europæiske  (Sveriges  Fornlid.  Texl.  I.  Stenåldern,  1874): 

1.     Aldre  stenalder,    »den  oslipade  flintans  alder«  (pag.  81) 

1.  Mammut  tiden 

2.  Ren-tiden 

3.  Kjokkenmoddingarnas  lid  (pag.   ;)7). 

II.     Yngre  stenalder,     den  slipade  flintans  alder«   (pag.  4(i) 

1.  Gånggrift  lid   (pag.   111) 

2.  Stendos  lid 

8.     Hallkisllid   ,pag.   118). 

Disse  tre  sidstnævnte  synes  ifølfje  beskrivelsen  al  gaa  fuld- 
fuldstændig over  i  hverandre  (pag.  118);  hermed  staar  det  vel 
ogsaa  i  sammenhæng,  at  de  to  første  af  dem  senere  simpelthen 
har  maattel  bylte  plads.  Men  under  den  form  møter  vi  saa 
syslemel,  helt  og  holdent  med  nøiaglig  tidsregning  helt  tilbake 
lil  kjøkkenmøddingtiden  ,  vedtal  saavel  fra  archa'ologisk  syns 
punkt  (Upplands  Fornminnesforenings  Tidsskrift,  H.  XXIX,  1918, 
pag.  87)  som  fra  geologisk  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  38. 
1911,  pag.  544),  paa  hvilket  sidste  sted  det  imidlertid  viser  sig, 
at  der  ikke  er  saa  ganske  lilen  forskjel  paa  den  svenske  og 
danske  opfatning  med  hensyn  lil  lidslamgderne,  ja  forskjellen  er 
saavidl  stor,  al  naar  vi  kommer  tilbake  til  »kjøkkenmøddinger 
nes  tid«,  saa  er  den  danske  beregning  af  tiden  kun  halvparlen 
af  den  svenske,  2200—4000  f.  Kr.  mol  4500—8000  f.  Kr.  Nu, 
forskjellen  er  ikke  saa  stor  for  de  nyere  afsnits  vedkommende; 
men  man  er  ialfald  i  sin  gode  ret  ved  al  iiidta  el  temmelig 
reservert  standpunkt. 

Om  vi  nu  for  et  øieblik  foretar  en  tlugl  med  Montklius  og 
Almgren  gjennem  en  del  af  den  archæologiske  tid:  —  Ifølge 
MoNTELius   har   man  fra  de  saakaldle     gånggrifter     eller  jette- 


Nr.   6]  KVARTÆR-STUDIEU    1    TRONDHJEMSFELTET  467 

stuer  en  hel  række  inidlere  former,  der  fører  over  til  s  te  udøserne, 
de  saakaldte  dolmen  (Moniklius:  I.a  Suéde  préhistorique.  1X74, 
pag.  29 — 32),  og  Almgrkn  har  utviklet,  hvorledes  gånggriffernes  tid 
karakteriseres  ved  forekomsten  af  den     arktiske  <  formtype  sam 
tidig  med  kobberalderens  former  (Almgren:  Sveriges  folk  i  forn 
liden  —  Nvstrom:   Sveriges   Hike   1S99).     Gaar  man    saa    iil    fra 
den   af  Montelius  og  ALM(iREN    utviklede    kronologi,    faar   man, 
at  denne  brytningstid  mellem  to  ulike    kulturer    falder   omkring 
et  par  tusen  aar  før  vor  tidsregning.    .lettesluernes  og  Stenkjær 
dyngens   »arktiske     kulturtrin   skulde  vi  altsaa  søke  med  el  rundt 
tal   for  omkring  40f)0  aar  siden.    Delle  synes   ialfald   foi-  øieblik 
ket  al   være  den  grense,   hvortil  den  nordiske  archæologi  formaar 
at    føre  en   absolut  kronologi   lilbake.      I^'orul  derfor   ligger  itnid 
lertid    et    langt    tidsrum,    der  ogsaa  i   vort  land   har  efterlatl  sig 
talrike    minder    om    menneskets  tidligere  optræden,    og  her  kan 
for  øieblikket  kun    den     geologiske,     relative,     lidsbestemmelse 
med  noget  held  anvendes. 

Men  det  tør  nok  være,  især  naar  vi  ser  hen  Iil  uoverens 
slemmelsen  mellem  den  svenske  og  danske  tidsregning,  at  den 
geologiske  belraktningsmaale  bør  indtræ  til  erstatning  for  den 
archæologiske  allerede  paa  el  vor  tid  nærmere  liggende  tidspunkt 
end  del  ovenfor  angivne.  Vi  maa  foreløbig  la  os  nøie  med  al 
belrakte  kjøkkenmøddingtiden  som  i  det  store  og  hele  sammen 
faldende  med  Tapes-niveauets  lid  ulen  videre  al  spørre  om  dettes 
absolute  alder.  Det  er  til  denne  grup|)e  paa  vort  Vestland,  al 
her  fra  en  hel  række  lokaliteter  har  hr.  Ni  mmeo.m.  indsendt 
fund  fra  stenalderen  som  resultat  av  sil  arbeide,  og  av  ganske 
overordentlig  betydning  er  det,  al  en  del  av  disse  fund  med 
sikkerhel  kan  henføres  til  den  a^ldre  nordiske  stenalder,  skal 
dyngernes  tid;  fund  fra  denne  tidligste  periode  i  vor  oldlid  har 
liillil  været  meget  sparsomme  paa  Wsllandet  i  del  hele  lal  og 
|)aa  Søndmør  ganske  ukjendl  indtil  hr.  Nummiiuai.s  sidste  opda 
gelser  Bergens  museums  aaisberclning  for  1  iM  I ,  Bergen  1912, 
pag.  81 — (S2).  Derefter  faar  vi,  al  dysserne  ere  den  ældste  form, 
al  jættestuerne  vise  slengravenes  høiesle  udvikling,  og  al  kisterne 
og  de  med  dem  beshegtede  enkellgrave  tilhøre  slutningen  af 
stenalderen  og  føre  umiddelbart  over  i  den  paafolgcnde  periode- 
(SoiMiis   Ml'I.I-eu:    \'or  Oldlid,    I.S97,   pag.    119.    Her   har  vi   saa: 

Broncealderen 1700  ^200)  f.    Kr.— oOO  i400    f.    Kr. 

Kør  romersk   lid .")00  (400'  f.   Kr.— Kr.   fød.sel 

Romersk  jernalder.  .  Kr.   fødsel — 400  e.   Kr. 

Folkevandringstiden  .400  e.    Kr.      800  e.    Kr. 

Vikingeliden  .  SOO  e.    Kr.— lOoO  e    Kr 

Denne   sidste  gruppe  betegnes  ogsiia  som  den   yngre  jernalder 
i    motsa'tning   Iil   de   tre  foregaaende  grupper,  der  sammen  ulgjør 


468  p.  A.   øYKN  [1914 

den  ældre  jernalder.  Nord(iaahi)  gav  i  sin  lid  en  interessant 
fremstilling  av  fiskeriets  utvikling  i  vort  land  gjennem  disse  for 
skjellige  tider  helt  fra  stenalderen  af  (Det  kgl  norske  \'id.  Selsk. 
Skr.  1908,  Nr.  1  .  Hvad  der  imidlertid  her  interesserer  os  vist 
saa  meget  som  fiskeriets  utvikling,  er  akerhrukets  som  omfor- 
mende menneskenes  livsvilkaar  og  tænkesæt.  Og  dette  har  fort 
sat  gjennem  de  følgende  tider.  »Agricultural  science  is  making 
as  great  progress  as  any  other  hranch  of  human  activity.  The 
prejudices  of  the  j)ast  are  being  broken  down  rapidly.  Men  are 
tliinking  about  the  matter  and  thinking  diiferently  from  what 
they  were.  One  cannot  make  much  progress  wilhout  getting  into  a 
new  way  of  thinking  fCampbeH's  1907  Soil  (kilture  Manual,  pag. 
281).  Og  i  hvilken  grad  dette  har  utviklet  sig  til  nutiden,  symbo- 
liseres igrunden  meget  godt  deri,  at  som  signaturbillede  paa  sidst- 
nævnte verk  staar  en  forgyldt  kamel,  og  over  denne  staar  paatrykl: 
»The  Camel  for  the  Sahara  Desert 
The  Campbell  method  for  the  American  Desert«. 

AiLio  har  ganske  nylig  i  en  interessant  fremstilling  behandlet 
>Die  geographische  P2ntwicklung  des  Ladogasees  in  postglazialer 
Zeit  und  ihre  Beziehung  zur  steinzeitlichen  Besiedelung  (Hel 
singfors  1915),  hvilken  man  maa  være  enig  med  Munthe  i  at 
betegne  som  et  viickande  och  vårdefulla  arbete«  (Geol.  Forn. 
Forh.  Stockholm,  B.  37,  1915,  pag.  658).  Men  i  denne  forbin- 
delse skal  vi  her  særlig  merke  os,  hvad  xVilio  uttaler  om  den 
archæologiske  kronologi:  diese  ist  niimlich  fiir  die  Steinzeit 
noch  ziemlich  schwebend  und  unsicher  (Fennia,  B.  38,  Nr.  3, 
pag.  150),  men  ikke  desto  mindre  finder  vi  ogsaa  Ailio  bestemme 
aartusinderne  under  henvisning  til  Montf:i,ius  og  Almgren  (L.  c. 
pag.   151,   154). 

I  sin  Geologie  von  I^ommern< ,  lierlin  1907,  har  Deecke  bl. 
a.  lier  konstatert  tilstedeværelsen  af  archa'ologiske  gjenstande 
tilhørende  »eine  gleiche  Kultur  wie  in  den  Kjokkenmoddinger 
Danemarks  und  in  den  Scrobicularia-Strandterrassen  Norwegens« 
(L.  c.  pag.  226).  Som  vi  ser,  har  her,  paa  grund  af  en  sammen- 
blanding af  de  foreliggende  kjendsgjerninger,  gjort  sig  gjeldende 
en  noget  dubiøs  opfatning  af  forholdene,  hvilket  dog  kanske 
ikke  blir  saa  paafaldende,  som  det  ellers  vilde  vært,  naar  vi 
erindrer  Gustafson's  stilling  til  spørsmaalet  aaret  i  forveien 
(Norges  Oldtid,  Kristiania  1906),  idet  hans  fremstilling  af  de 
archæologiske  forhold  i  vort  land  ikke  synes  at  røpe  nogen 
egentlig  forstaaelse  af  de  grunddrag,  som  jeg  fremhævede  i  1903 
(Christiania  Vid.-Selsk.  Skr.  I,  Mat'hm.  naturvid.  Ivl.  1903,  Nr.  7) 
og  1905  (Christiania  Vid.  Selsk.  Forh.  1905,  Nr.  4),  likesom  jeg 
heller  ikke  er  ganske  sikker  paa,  at  min  fremstilling  nogle  faa 
aar  senere  (Arch.  for  Mathm.  og  Naturvid.   B.  XXX,  Nr.  3,  1908, 


Nr.    6j  KVAHTÆH-STIDIHM     I     I  UONDH.I  KMSFKI/rK  T  469 

pag.  20  flg.^  bidrog   nogel   synderlig  lil  at  lorandre  denne  forskers 
svn    paa    forholdene,    om    han   end   ikke   har  slillel   sig  saa   afvi 
sende  som   flere  andre. 

F'orekomsl  af  Hint  i  naturlige  knoller  og  i  forskjellige  red 
skapstyper  har  allerede  i  lang  tid  tiltrukket  sig  opmerksomhel 
saavel  i  vort  land  som  i  de  lilgrensende  dele  af  Sverige.  I  saa 
henseende  kan  henvises  til  min  tidligere  omtale  af  samme  (P.  A. 
ØYKN:  Tapes  niveauet  paa  .hedeien  undersok t  sommeren  19()(», 
Kristiania  1903,  pag.  22 — 2o,  70 — 7o).  Og  Ei(:hst.\i)t  antok.  al 
saadanne  flintblokke  paa  den  svenske  vestkyst  skrev  sig  ira 
vJistra  och  mellersta  Sverige,  og  dette  gav  ham  anledning  til  et 
foredrag  om  en  forsvunden  mesozoisk  formationsserie  sammesteds 
((ieol.  Forn.  Forh.,  Stockholm,  B.  ;><),  19()S,  pag.  10.')),  men  om 
en  saadan  anskuelse  sier  \\'iman,  at  den  lorde  viil  knapj)ast 
linna  nagon  forsvarare  (L.  c.  H.  iU,  1912,  pag.  488).  Del  er  dog 
en  liknende  anskuelse,  som  endda  ansees  mulig  af  Reusch  (Na- 
turen 1911,  pag.  27);  men  den  af  ham  angivne  bevismaate  slra'k 
ker  ikke  til:  thi  for  det  første  angis  havgrensen  i  Kristiania  og 
Trondhjemsstrøkene  kun  raat  til  vel  200  m  ,  og  del  er  jo  en 
velkjendl  sak,  al  vi  ogsaa  i  vort  land  har  fundet  Hint  paa  natur 
ligt  leiested  høiere  end  den  marine  grense  efter  sidste  istid.  Men 
en  meget  vigtig  ting,  som  vi  i  denne  forbindelse  ikke  maa  glemme, 
er,  at  standlinjens  beliggenhel  uncler  tidligere  afsnit  af  kvarlær 
liden  endnu  er  os  saagodlsom  ubekjendl.  Til  et  nogel  tidligere 
tidspunkt  var  del  en  nogel  liknende  anskuelse  om  resier  af  en 
norsk  kridlformation  (Naturen  1908,  pag.  :>(i2 — HGo)  Noudcia.ako 
tænkte  sig  som  en  mulighet  med  hensyn  til  en  llintforekomsl 
paa  Stjørdalshalsen.  .leg  hadde  sommeren  I9(i9  sammen  med 
NoMixi.vAKi)  og  H.i()Hi,YKKi-:  aidediiiug  lil  al  i)esoke  denne  fore 
komsl,  og  der  var  rikelig  anledning  lil  al  studere  en  hel  serie 
af  vidt  forskjellige  tlintevarieleter  i  knoller  af  forskjellig  lorm  og 
størrelse;  naneslørrelsen  var  saaledes  meget  almindelig.  Der  vai- 
varieteler  af  lysegraa  farve,  blandet  me(i  saadanne  af  hlaagraa 
og  gulgraa,  ikke  sjeldeu  i  slerkl  llammede  far\eiuianc-er,  ofte 
l)rune  farver,  ja  endog  rødbrune.  I'orekomslens  hele  karakler, 
saavel  dens  topografiske  som  dens  pelrograliske,  gir  el  umiddel 
bart  indti  yk  af  ballaslforekomslens,  og  saavidl  jeg  har  Ibrslaael 
del,  er  \islnok  ogsaa  NoKOC.VAin)  senei-e  gaal  over  lil  den  an 
skiu'lse.  Naturlig  forekommende  llinl  synes  endnu  ikke  IVem 
fundet  omkring  den  indre  del  al  liondhjemsf jorden  og  lielli-r 
ikke  skivespaltei-  ,  saadanne  som  vi  kjender  saavel  IVa  vor 
vestkvsl  som  den  sydøstlige  del  al  vort  land.  likesom  ogsaa  fra 
kjøkkenmoddingtiden  inden  lilgrensende  dele  af  voil  naboland, 
f.    eks     Ira     rifo  asen     som     ;ini'il    af   l*i;i{    SroM'i;     fr;i    Smalands 


470  P.   A.   ØYEN  [1914 

museum  i  Vexiø  ((loleborii;s  kungl.  Vel  .  ocli  \'ill.  Sauihalles  Hånd 
lingar,   F.   4,    H.    11],    1i>10,   pag. '47). 

Hkllam)  sluUede  sig  i  sin  inleressanle  fremstilling  af  Old- 
fundene  og  Norges  folkemængde  i  forhistoriske  lider  (1908)  til 
den  (lauske  ved  Sophus  Mlliæk  representerede  anskuelse  med 
hensyn  til  de  areha'ologiske  tidsafsnits  længde.  Del  vilde  falde 
for  langt  ved  nærværende  anledning  al  gaa  nærmere  ind  paa 
denne  originale  og  helt  mol  vor  egen  tid  førende  ulvikling.  For 
at  følge  denne  l)ør  man  studere  Hellands  egen  fremstilling.  Men 
vi  skal  her  kun  fæste  opmerksomhelen  paa  den  vedføiede  kurve 
for  folketallets  vækst  ,  hvor  vi  ser,  at  der  fra  el  grafisk  syns- 
punkt ingen  hindring  stiller  sig  i  veien  for  al  aula  vort  land 
med  el  meget  beskedent  antal  indvaanere  befolket  temmelig  langt 
tilbake  i  tiden.  Det  synes  derfor  at  være  paa  el  forholdsvis  sent 
tidspunkt,  al  menneskene  under  sine  vandringer  har  fundet  frem 
til  voit  omiaade,  eller  kanske  rettere,  inden  delle  at  ha  efterlatt 
sig  synlige  spor  af  sin  mere  omllakkende  tilværelse  eller  mere 
faste  bosidden. 

Naar  H()lms[:n  sier,  al  Hansen  har  fundet  al  maatte  fra 
falde  sin  kjølige  subglaciale  periode  saavel  som  sin  atlantiske 
periode,  og  deriued  formodentlig  ogsaa  sin  ide  om  al  de  arkæo 
logiske  fund  i  selestrøkene  skulde  antyde  en  bosætning  i  disse 
strøk  mens  endnu  Storbræen  dæmte  op  sjøerne«  (Norges  geol. 
unders.,  Nr.  73,  1915,  pag.  136),  saa  gir  del  en  mistanke  om,  at 
Holmsen  ikke  er  helt  orienteret  med  hensyn  til  Hansens  senere 
ideutvikling,  saaledes  som  den  fremgaar  af  senere  arbeider;  hvor 
netop  den  subglaciale  tid  som  alpaaistid  spiller  en  frem- 
Iranlende  rolle  (cfr.  Krisliania  Vid.  Selsk.  Skr.  1.  Malhm.  naturvid. 
Kl.  1913,  No.  2,  pag.  SO,  81,  85,  86,  153).  Resultatet  med  hensyn 
til  de  archæologiske  forhold  faar  vi  i  følgende:  >  Antropologisk 
faar  vi  en  mere  tilfredsstillende  forklaring  for  at  Vestlandels 
kystslrøk  har  en  saa  utj)ra'gel  mere  korlskallet  befolkning  end 
Østlandet.  Her  øst  blev  nemlig  den  ældre  Nøstvel-rase  helt  feiet 
væk  av  ra  bræen,  og  landet  kan  ihverlfald  bare  ha  blil  svakt 
besat  igjen  før  de  langskallede  jordbrukende  germaner  indvan 
drede.  Hovedmomenlel  i  min  forklaring  fra  for  20  aar  siden  av 
de  antropologiske  gnenser  i  Norge,  den  at  en  korlskallet  urbe- 
folkning  bare  paa  Vestlandet  overlevet  en  svak  skandinavisk  istid 

faar  j)aa   ny   sin  gyldighel Del   var  bare   paa  Vestlandet 

(og  senere  nordenfor >  at  det  ældre  folkefærd  kunde  fortsætte 
etnologisk  selvsUendig  sin  ballarktiske  kullur  fra  atpaaistidens 
køkkenmødding — Nøstvel  trin  frem  til  arktisk  selv  efter  den 
yngre    neolitiske,   germanske    indvandring    med     jordbrukskultur 

var  kommet.    Denne fandt  Østlandet   og  de  bedste  jord 

bruksbygder  ihverlfald    relativt   langt   svakere  besat   av  det  ældre 


Nr.  6]  KVAirr.i:M  sil  DiKH   i  tmoni)h.ii:msfkltet  471 

folkeslag  end  selve    kyslslripen       L.  c.   pag.    105 — lOfi.     Som  vi 
ser  stemmer  ikke  delle  med  den  i  det  foregaaende  givne   utvik 
iing  ad    faunislisk  straligralisk   vei,  ad    hvilken   del.   som   vi    saa, 
ogsaa   var   mnlig  at  gi   en    heil    igjennem    nalmlig    forklaring    af 
den     kronologiske     riekkefølge    ogsaa     for    rrondhjemsrellels   tor 
skjellige   hopladse   med   den   til   hver  af   disse    svarende    faunahe 
stand    i     rrondhjemsfjorden.      Xaar  vi    ser,   al    Hansen    først    i 
HoLMSKNS      Bra'chemte  sjøer     iN.  G.  U.  7H)  har  fundet  tilslutning 
for  sin   theori    Naturen    li*!-"),   pag.  o()l;,   saa   tør  man  vel   kanske 
forulse.   al  ogsaa      sporene  efter  en  lokal   hrædannelse  yngre  entl 
slorhneens  avsmellningsperiode  i  den  skandinaviske  halvøs  biæ 
sjøomiaade    iNorsk  geol.  tidsskrift,  B.  III,  1915,  No.  7j  vil  komme 
til  at  |)asse  godl  for     atpaaistiden   .   Lokalhræen  i  Hummelfjeldet 
(L.  e.  pag.  KM.  og  liknende  eller  tilsvarende  dannelser,  kan  vanske 
lig  finde  nogen   anden  plads  i  den  kxartiere  riekkefølge  end  i  Porl- 
hmdid-iuncdUfts  lid. 

ToHNguiST  o|)lok  ogsaa   den   i  del   foregaaende  efter  BiioociEK 
omlalle  geologisk  archæologiske  klassifikation:  — 

(1)  4 — 14  m.   Slrandlerrassen      Bronzezeil  500 — 1500  v.  (^hr. 

(2)  14— 2o  m.  .liing.   Tapes/.eil     Kupferzeil  1500—2400       — 

(3)  23— 44  m.    Milll.  —  Jiing.  Sleinzeit  2400— 3400       — 
(4)44_r)5  m.   Aell.           —  >  3400—4000       — 
(5)  55—70  ni.                      —           Aell.   nord.        4000—5000       — 
(Grundziige  der  geol.    l'\)rnialions    u.  (iehirgskunde,   Berlin    1913, 
pag.  2S7  .   Efter  denne   lidsiegning  skulde  allsaa  kohherliden   med 
el   rundt   lal   strække    sig    henimol    del     halvfemle    aarlusen    før 
nutiden,   eller  omtrent    saa     langt    som    man   i   Kina     følger    den 
historiske    overlevering,  thi     up   lo  Ihe   24th    century  B.   C,  Ihe 
ehronology  of  (Ihina  may  be  pronounced  historie«  (Trans.  Meriden 
.SeienlHic  Assoeialion,  Vol.  VIII,    1S97 — 9S,  pag.  24).   Anskuelserne 
er   iniidlerlid    her    noget    delte.      \^ed     sine     ulgravninger   i   Troja 
fandl  jo  Scni.iKMANN    lahike  sien    og  kohhersaker,  som  han  antok 
skrev   sig    fra    ea.   aar    :UiOO   I    Kr      .la   i    Babylon    synes    kobber 
aldeien   endog  al   gaa    lilbake   (il    mindst  omkring  aar  4ooo  1    Kr. 
(C.fr.   SciiwAMEs:    Ans    Deulsehlands     l'rgesehichle,     I9i:'>,     pag. 
100      101).     .I;i    \i    liiidcr   hos   Scuwaniks   idelhele  en    heil   aiuien 
tidsregning: 

Die   jungneolilhiselic   Zeil  5000-2000  v   Clu 

Die   Bronze/.eil i220O-  -looo)  2000—1200 

Die  allere    Ki.senzeil   oder   Hallslallzeil 1200—  500 

Kulluicn    (Ici    voi  lomisclien    lOisenzeit  5i»o  (i 

Die  Kullurcn  der  Cicrniancn  in  der  romisehen 

Kaiserzeil  <»        400  n.  Chr 

eb     I.     e     lnhalls\(  r/.eichnis  &    pag    til-     17P    roverensslenuuel 
sen     i\;in    tildels    skri\f   siu   ha    den    uicdiiaacde    vandringslid,    om 


472  V.  A.  øYEN  [1914 

end  ikke  den  hele.  Hanskn  blev  slaaende  ved  kronologien:  3000 
aar  for  subglacial  atpaaistid,  2000  aar  den  paafølgende  hæv 
ningslid  og  2000  aar  for  det  konstante  nutidsniveau,  eller  som 
han  ogsaa  nttrykker  det  med  hensyn  til  alpaaisliden,  al  denne 
falder  allsaa  vor  tid  saa  nær,  at  vi  for  de  gamle  kulturlands 
vedkommende  allerede  da  befinder  os  i  historisk  tid  (Naturen, 
december   li)!"),   |)ag.   879). 

Kfter  hvad   vi  nu    har  hert.    vil   det   falde   naUirlig  al  afsluUe 
med   en   korl   utsikt  over 


Geologisk  tidsregning. 

'LucRETiL's  nearly  2,000  years  ago —  would  date  the 

birth  lime  of  the  world  from  the  time  when  poets  first  sang 
upon  the  earth  (Jolv:  The  Birth  Time  of  the  World,  1915, 
pag.  1 — 2).  Ved  del  netop  i  de  anførte  ord  fremhævede  problem 
maa  man  straks  gi  Walther  ret,  naar  han  sier:  so  klalYt  ein 
Abgrund  /.wischen  dem,  was  der  Laie  von  der  (ieologie  erwartet, 
und  dem,  was  sie  leistet,  und  unter  dem  dadurch  enstandenen 
Vorurteil  hat  die  Geologie  vielfach  zu  leiden  iSammlung  Natur 
wissenschaftlich  Fadagogischer  Abhandlungen,  Leip/ig  1915,  H. 
III,  H.  5,  pag.  ol).  Thi  spørsmaalel  om  jordens  alder  og  de 
forskjellige  geologiske  begivenhelers  tidsafstand  fra  Yor  egen  tid 
hører  jo  til  de  hyppigste  spørsmaal,  en  geolog  faar  fra  ulenfor 
slaaende.  Samtidig  er  det  ogsaa  egnet  til  at  vække  forundring, 
at  der  i  virkeligheten  gives  ret  mange  geologer,  for  hvem  del 
absolute    lidsspørsmaal    indlar  en,  temmelig  fremtrædende  plads. 

Bateman  skrev  om  The  Physical  Aspect  of  Time  (^Mem. 
and  Proceed.  Manchester  Lit.  &  Phil.  Soc.  1909—1910,  Vol.  54, 
P.  III,  Nr.  XIV),  idet  han  skilte  skarpt  mellem  psychological 
time'  og  physical  time«  (L.  c.  pag.  1),  men  hans  slutning  er 
ganske  karakteristisk:  »it  is  dangerous  to  s|)eculate  and  so  1 
shall  leave  the  subject«  (L.  c.  pag.  13).  Men  denne  tendens  til 
at  stoppe  op  like  over  for  tidsspørsmaalet  ytrer  sig  ogsaa  paa 
andre  omraader.  Del  er  muligens  ganske  karakteristisk  for  det 
archæologiske  ræsonnement,  naar  vi  hos  Stein.mann  (Die  F^iszeit 
und  der  vorgeschichlliche  Mensch,  1910,  pag.  87)  finder  denne 
forsker,  efter  al  ha  opregnet  endel  grenseverdier  for  de  geologisk 
archæ^ologiske  tidsrum,  uttale:  zwischen  diesen  Extremen  moge 
der  Leser  wiihlen  ,  som  om  det  ikke  skulde  være  forskerens 
opgave  at  fastsatte  lidstallene,  om  det  overhodet  kan  gjøres.  I 
el  hvert  fald  maa  læseren  af  en  populær  fremstilling  være  fri 
lal  derfor. 

Lord    Kelvin  gjorde    »The  age  of  the   Earth   as  an  abode  fit- 


Nr.    6]  KVAHTÆH-STIIDIKH     I     rMONDII.IKMSI-ELTK  T  47:'> 

led  for  life     til   gjensland    for    en    leniinelii^    iilførlig    behaiidliiii* 
og  kom   til  del  resullal,    al       whatever  mav   have  heen   Ihe   hue 
hislory  of  oiir  almosphere,   il   seems  cerlain   Ihal  if  sunlighl  was 
ready.   Ihe  earlh   was  ready,   bolh  for  vegelable  aiid   animal  life, 
if    nol    wilhin    a    cenlury,     al    all   evenis  wilhin   a   few   hundred 
eenluries  afler  the  rocky  consolidalion   of  ils  surface.      Hul   was 
Ihe  sun  ready?    The  well  founded  dynamical  Iheory  of  the  sun  s 
heat.  carefully  worked  out  and  discussed  by  Hi:LMHOi,rz,  Xkw 
COMB,    and    myseif,    says    \()   if    Ihe    consolidalion    of  Ihe  earlh 
look    place    as    long    ago    as   lifly   million   years;     the  solid  earlh 
must    in     Ihal    case    have  waited   Iwenly  or  thirly   million   years 
for  Ihe  sun   lo  be  anylhing  nearly  as  warm   as  he  is  al  present 
If  the  consolidalion  of  Ihe  earlh   was  linished  Iwenty  or  twenty 
live   million   years  ago  Ihe  sun   was  probably   ready  Ihough 

probably  not  then  (|uite  so  warm  as  al  present,  yel  warm  enough 
lo  support   some   kind  of  vegelable  and  animal  life  on  the  earlh 
(Smilhsonian    Rej)orl    for    1S1)7,    pag.   o56 — ooT  .      Men   herlil    be 
merker   (æambkki.in:      >lhe   dealing  out  of  this  aniounl  of  heal 
mav    hypolhelically     have    occu|)ied     a     |)erio(l    many   limes   Ihe 
Iwenty    or    Iwenly  live    million    years    |)ostulaled        Smilhsonian 
Heporl   for   ISUll,   pag.   240 — 241);     og   videre    forlsjetler  han:        1 
again  beg  lo  incjuiie  whelher  Ihere  is  al  present  a  solid  basis  for 
any  »sure  assumplion    wilh  reference  to  the  earlh's  early  Ihermal 
condilions,    eilher    inlernal    or  external,    of  such  a  delerminate 
nature    as    lo    place   any  slrict   limitations  upon   Ihe  duration   ol" 
life«   (L.   c.   pag.   245).      Og   ganske    nylig    har    I5i:(:ki:h   behandlet 
spørsmaalet    ul    fra    el    helt    andel    synspunkt  og  sier:        If  il   is 
granted     thai    the    compensation     level   is  an  euleclic  level,  and 
Ihis  seems  Ihe  only  inlelligible  Iheory.  the  age  of  an  earlh  healcd 
holh    by    compression    and    by    radioaclivily    can   be  computed 
(leodesists     assert     thai    the    compensalion    level    is   between    lin 
and    14(1   kilometers  from   the  surface.   The  smaller  deplh    woidd 
correspond  lo  an  age  so  small  as  lo  be  u uacceptable  lo  geologists 
For  a   deplh   of  121    kilometers   the  age   would   be  <)S      ]()''yeais 
and    one  sevenlh    of    Ihe   heat  emilled   would   be  due   lo   radioat- 
livity.   For  a   de|)lh   of   1  4(i   kilometers  the  age  would  be  Kto      ](i" 
years    and    2()    per  cenl   ol    the   heal    lost   woidd    be  ascribable   to 
radioaclivily.      (irealer    depths    ol    Ihe    compensation    level   seem 
incompalibie     with     slight    slrain    benealh    Ihal   level        Hkckkh 
>Isoslasy  and    Madioactivily  Hull    (leol.   Soc    America,   \'oi 

2<),  nnT),  pag.  20:'.l  Og  i  fuld  overensslemmelse  hermed  ullaler 
saa  liKCKKU  videre:  Il  has  olien  been  asserli'd  thai  Ihe  discoveiy 
of  radioaclivily  inileliuilely  |)rolongs  Ihe  probable  age  of  Ihe 
earlh.  To  me  il  seems  thai  the  delerminalion  of  Ihe  level  of 
compensalion    linnls    bolh    llic   age   ot    Ihe   earlh    and    Ihe   amounl 


474  I'.  A.  oYfciN  [1914 

of  radioaclive  maller  in  ils  ouler  shell  iL.  c.  pag.  204).  Men 
(iesuaglel  ullaler  Bkckkh  ganske  likelil:  In  Ihe  present  slale 
of  knowledge,  esliniales  of  Ihe  age  of  minerals  founded  on  ra- 
dioaclivitv  can  nol  command  conlidence  iHull.  (ieol.  Soc.  Ame- 
rica, Vol.'  26,   191-5,   j)ag.   195). 

JoLY  kom  i  »An  eslimate  of  Ihe  geologicai  age  of  Ihe  earlh« 
li!  del  resullal,  al  we  Ihink  Ihal  il  is  al  least  jusliliahle  lo 
claim  Ihal  our  present  knowledge  of  solvent  denudalion  of  Ihe 
earlh  s  surface  points  lo  a  period  of  belween  eighly  and  ninety 
millions  of  years  having  elapsed  since  water  condensed  upon 
the  earlh,  and  rain  and  rivers  and  Ihe  actions  continually  pro- 
gressing  in  the  soils  hegan  lo  suj)ply  Ihe  ocean  with  malerials 
dissolved  from  the  rocks  (Smithsonian  Report  for  1899,  pag. 
287),  men  han  regner  da  samlidig  op  ikke  mindre  end  syv  fak- 
torer, der  vil  virke  til  at  gjøre  delle  overslag  til  et  minimum,  og  syv 
andre  faktorer,  der  vil  virke  i  motsat  retning,  nemlig  til  al  gjøre 
del  samme  oveislag  lil  el  maximum  (L.  c.  pag.  288\  Ved  sedimen- 
lalionen  Ihe  age  is  l'ound  lo  be  87  millions  of  years  (Joly: 
The  Birlh  Time  of  the  World,  1915,  pag.  12).  Men  vi  kan  her  si 
med  P.  Mc.  Connell:  »As  the  age  of  Ihe  earth  does  nol  parti 
cularly  concern  the  objecl  of  Ihis  book,  we  may  leave  il  now 
and  lel  the  scienlisls  interested  in  the  maller  iight  it  oul  among 
themselves  (The  Elements  of  Agriculhiral  (ieology,  London  1902, 
])ag.  IH).  Men  det  har  dog  sin  betydning  al  erindre  derom,  før 
vi  gaar  over  lil  del  emne,  som  her  har  en  mere  umiddelbar 
interesse,  nemlig  de  tidsforhold,  der  staar  i  forbindelse  med  den 
kvartære   lid   og  de   forskjellige  faser  af  denne. 

Førend  vi  gaar  over  hertil  skal  vi  imidlertid  erindre  el  ganske 
almindeligt  malhemalisk  problem:  The  crilerion  for  Ihe  besl 
value  is  by  no  means  evident.  Perhaps  it  will  be  generall}'  con 
sidered  thai  the  besl  value  is  Ihe  probable  value,  that  is,  Ihe 
value  thai  is  just  as  likely  lo  be  exceeded  as  nol  in  the  long 
run,  so  thai  the  probability  thai  the  observed  value  shall  fall 
shorl  of  Ihe  probable  value  is  \  2  and  the  probability  that  the 
observed  value  shall  exceed  the  probable  value  is  1 2.  Cerlainly 
Ihe  besl  value  cannol  be  delined  as  the  most  probable  value, 
that  is,  the  value  whose  |)robabilily  is  a  maximum,  because  il 
turns  oul  that  the  probability  is  somelimes  a  maximum  for  more 
than  one  value;  the  probability  may  even  have  equal  maximum 
for  Iwo  or  more  valnes^  (\V.  K.  Stohy:  A  new  general  Theory 
of  Errors,    1904,   pag.    1()9). 

Samlidig  med  al  Heulky  s  skildring  af  »The  Paleogeographi 
cal  Relations  of  Antarctica  opruller  for  os  el  konkret  forelig 
gende  billede,  vil  man  i  de  i  vedføiede  slutningsord  fra  hans 
interessante  afhandliui*    foruten   el    saadanl    oiisaa    kunne    se  el 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIKH     I      rMONDH.IKMSFKr.TKT  475 

vidlskueiule  iilkastel,  mere  generelt  hillede  paa  en  bio  geologisk 
ulvikling:  In  the  long  perspeclive  of  pasl  linie  Antarclica  ap{)ears 
to  fade  and  form  like  a  summer  cloud,  now  exlending  a  limb,  now 
shedding  il.  now  lesoiving  into  a  conlinent.  now  dissolving  into 
an  archipelago.  At  piesent  il  lies  dead  and  cold  under  ils  while 
windingsheet  of  snow.  By  the  light  of  Ihe  magician's  lamp  we 
waleh  the  summer  of  the  cvcles  dawn.  The  glow  of  life  leturns, 
the  ice  mask  melis,  green  spreads  a  mantle.  At  last  a  vision 
comes  of  rippling  hrooks,  of  singing  hirds,  of  hlossoming  flowers, 
and  of  foresl  glades  in  the  heart  of  Antarclica  (Smithsonian 
Heport  for  1912,  pag.  458).  Man  faar  saaledes  her  et  utsyn  over 
en  [)roces,  der  saa  al  si  foregaar  i  nutiden,  med  vuer  saavel  bak- 
over i  liden  som  fremover.  Del  er  da  lidsforholdel  mellem  disse 
forskjellige  afsnil,  del  nu  skulde  vjere  vor  opgave  al  faa  en  ovei- 
sikt  over.  Kl  dypere  syn  |)aa  denne  opgave  faar  vi  ved  at  følge 
de  store  grundlinjei',  som  Chambkrlin  fremhæver  i  visse  store 
grundlra'k,  dei-  gaar  langt  ut  overdel  enkelte,  foreliggende  tilfælde, 
naar  han  sier:  It  is  deeply  signihcant  thai  the  Ihermal  slates 
of  the  narrow  zone  of  life  on  Ihe  face  of  the  earlh  should  have 
been  ke|)l  wilhin  so  close  a  range  as  lo  |)ermil  millions  of 
species  lo  follow  one  anolher  in  forming  Ihe  greal  genealogical 
lines  which  lead  conliniujusly  up  from  the  f)rimitive  types  to 
the  present  ones  wilhoul  breakage  of  conlinuity  in  all  the  ages, 
while  the  |)revailing  temperatures  a  few  miles  below  Ihem  and 
a  fe\v  miles  above  Ihem,  as  well  as  in  s[)ace  generally,  would 
have   been    fatal      (Smilhsonian    Ixcpoit   for   IHKi,    pag.   H7<S). 

Kvartæ'rgeologien,  som  el  studium  af  den  os  nærmest  liggende 
geologiske  tid,  fører  os  saaledes  direkte  ind  i  nutiden,  men  del 
er  da  en  naturlig  konsekvens,  al  den  ogsaa  forer  vort  blik  videre 
ut  over,  ind  i  fiemliden.  Kor  \el  en  menneskealder  siden  skrev 
Pi-AFi  en  afhandling  Das  Aller  der  Krdc  Zeilfragen  des 
chrisllichen  N'olkslebens,  lid.  \'ll,  II.  1,  ISSI  ,  som  del  i  denne 
forbindelse  ikke  lorelaa  nogen  slørre  grund  til  at  berøre,  var 
del  ikke  fordi,  al  norske  forhold  og  norsk  geologisk  arbeide  deri 
\ar-  bebandlel.  \[  del  sidsliuevnle  er-  tilfielde,  turde  dog  ha  en 
mindre  interesse,  naar-  vi  er  farer-,  al  del  ei-  Kjkki'i.I's  Kinige 
(lhi-onometer  dei-  (ieologie  og  de  deri  o|)naadde  resultater,  som 
der  gjør-fs  anvendelse  af  1..  c  pag  -2(»  ,  men  ganske  anderledes 
stiller-  forholdet  sig,  naar-  \  i  under-  beharullingen  af  specielt  nor 
ske  Tor  iiold  belæres  oni,  al  nirgends  hober  als  (WXI  Kusz  die 
Zeicbeii  l'i'ii  die  Anwesenlu'il  des  Meeres  in  Skandinavien  gefuri 
(h'H  wurden  I.  (-  [)ag.  :'>!  .  og  at  i  Norgi'  Musclieil);ird<e 
-  bis  .');;(»  Kus/  Ciber-  dem  jel/.igen  Meeresspiegel  sicli  linden 
L  c.  pag  ".'_'  KlU'i  disse  angivelser-  iriidr-ei-  del  os  imidlertid 
ikke    ved    oinlaleri    at   lerrasser    al   lior'e  oiii      Die  Hebung  dei-  Kfisle 


47(5  I'.  A.  oYKN  1914 

ruckweise  anzunehiiien  L.  c.  png.  ol,  eller  om  dass  ein  be 
deutendes  plolzliches  Kinporlieheii  des  Meeiesgrundes  slaltgefun 
den  håbe«  (L.  c.  pag.  oo),  eller  ved  omlalen  af  skuringsstriper  i 
samme  stil:  eben  jene  zarlen  Zeicben  der  Kiszeit  mahnen  uns, 
nicht  schwindelnde  Zeilriiume,  sonderii  liochslens  wenige  Jabr 
tausende  seil  ihreni  Ende  verllossen  anzunebnien  L.  c.  pag.  "27. 
Men  del  er  dog  en  vis  lilfredsslillelse  ved  bin  anledning  al  linde 
Følgende  afslulningsord:  wir  wiirden  damil  zu  dem  Scblusse 
gelangen,  dasz  wir  uns  gegenwiirlig  in  dem  Bliilbealler  der  Krde 
befinden,  auT  der  bocbslen  Slufe  ibrer  Enlwicklung,  der  dann 
rascber  oder  langsam<'r  die  lelzlen  Zeilen  folgen  werden,  lur 
deren  Daner  wir  nocb  weniger  sichere  Zablen  anzugeben  im 
Slande  sind,  als  fiir  ibre  Vergangenbeit  <  i,L.  c.  pag.  4:5  .  Og  del 
er  JO  igrunden  ganske  inleressanl  al  sammenlikne  med  denne 
ullalelse  følgende  af  Jalmann,  i  lians  Modern  Ideas  on  Ibe 
Knd  of  Ibe  World  ,  nøiaglig  en  menneskealder  senere:  Tbe 
radialion  from  Ibe  sun  being  slable,  tbe  inlelleclual  and  pbysi 
cal  evolution  of  bumauity  will  be  able  foi-  an  immeasurable 
lime  lo  mounl  lo  beigbls  surj)assing,  perbaps,  anylbing  tbe  imagi 
nation  is  capable  of  conceiving.  Tbus,  as  a  result  of  tbe  devel- 
oj)ment  of  tbe  dilferential  Ibeories,  a  new  and  unsougbl  conlri- 
bulion  lo  cosmology  of  bigh  and  moral  value  bas  been  oblained< 
(Smilbsonian  Report  for  1913  (1914),  pag.  221.  Og  det  mangler 
i  den  nyere  lid  ikke  paa  nttalelser  i  liknende  retning  fra  kvar 
lærgeologisk  side.  Saaledes  sier  den  amerikanske  geolog  T.  C. 
C.HAMBKMi.rN    i   siu    ved    el    vidt    utsyn    karakleriserte    afbandUng 

Tbe  fulure  babilabilily  of  Ibe  Kartb  :  Even  more  poinledly  Iban 
the  epocbs  of  aridity  previously  ciled  (io  Ibese  early  epocbs  ol 
giaciation  seem  irreconcilable  wilb  tbe  old  view  of  a  bol  earlb, 
universally  wrapped  in  a  vaporous  manlle  in  early  times.  Tbey 
favor,  if  tbey  do  nol  force,  tbe  alternative  view  Ibat  tbe  ancient 
climales  were  marked  mucb  as  Ibe  more  modern  ones  bave  been 
by  periodic  and  local  oscillations  and  inlensilicalions,  and  Ibal  life 
was  able  to  survive  all  of  Ibese  in  some  pari  of  Ibe  globe,  if 
nol  in  most  parts.  Tbis  warianls  the  bope,  if  nol  ibe  belief, 
Ibat  life  may  survive  similar  oscillations  and  inlensilicalions 
again  and  again  in  tbe  future  as  in  tbe  |)asl  (Smilbsonian  Ke 
port   for    1910,   pag.   :')<S2  .      Og    videre    sier    den    samme     forsker: 

Tbe  geologic  analogies  give  fair  ground  for  anticij^ating  condi 
lions  congenial  to  life  for  millions  or  lens  of  millions  of  years 
lo  come,  not  to  urge  tbe  even  grealer  possibililies  L.  c.  pag.  888  . 
Efter  disse  mere  almindelige  belraktninger  skulde  vi  saa  gaa 
over  til  de  mere  specielle  lilla'Ider,  men  da  melder  sig  øiebUk- 
kelig  aarsaksforboldel  med  bensyn  til  den  for  kvarUerliden  saa 
karakteristiske  istid   eller   kanske   rettere   istider. 


Nr.    6j  KV'ARTÆR-STUniKH    I    TKONDHJEMSFKI/rET  47  < 

Man   har  opslillel   en  lang  række  forskjellige  forklaringer  med 
hensyn   li  I   islitlens    aarsak,   som    man    har    søkl  i   astronomiske, 
kosmiske  eller  lenesliske   forhold,   .lordhanens    form,  jordaksens 
stilling,   vei-densrummels    forskjeliige    heskalfenhet,    insolation    og 
iilstraaling,   havstiømmes  lelningsforandring,    iuevninger  og  sænk 
ninger  af  den   faste  jordskorj)e,  m.  m.  ei- sammen   med  nok  andre 
fænomener  gil  en   mere  eller  mindre   fremtræflende  j)lads  i   ræk- 
ken.   Det   tør  vel   kanske  ogsaa   nten   overdrivelse   knnne  sies,  al 
den   maale,  hvorpaa    man  an.skuer  aaisaksforholdet,  ogsaa,  ialfald 
i   mange   tilfælde,   utøver  sin    virkning  saavel   paa   o|)fatningen   af 
de  for  fremhringelsen   af  en  istid  nødvendige  klimatforhold,   som 
med  hensyn  til  de  tidsforhold,  det    idethele    hlir    spørsmaal    om 
ved  de   til   istiden   henregnede  tidsafsnit.   Klimalforholdene  indlar 
dog  forsaavidt  en  forholdsvis  enkel  stilling,   idet  man  kan  komme 
langt   ved   iagttagelse  af  nutidsfoiholdene.   Andeiledes  stiller  tids 
forholdene  sig  her  som  i  geologien   idetheletat.    Xaar  man  derfor, 
med  henhlik  paa  den  kvartære  lids  længde,  linder  angivelser  som 
100 — 850  tusindaar,  eller  for  den  j)ostglaciale  12 — 100  tusindaar, 
saa   ser   man,  at   spillerummet  allerede  er  saa  stort,   at  selve  tids 
spørsmaalet   ingen   synderlig  interesse   kan   paaregne  hos  den  for 
sker,  der  l)etragter  fæ'nomenerne  fra  el  mere  mathemalisk  syns 
punkt,  eller  med  andre  ord,  fra  et  mere  rationelt  utgangspunkt. 
Men  dertil  kommer,  at  end  ikke  de  ovennævnte  værdier  paa  langt 
nær  danner  yttergrenserne  for  spekulationer  paa   dette  omraade. 
Vi   skal   som  eksempler  kun  anføre,   at     since  the  culmination   of 
the  Kansan  ice  the  lime  has  heen  from  o30,000  lo  1,000,000  years^ 
(Trans.   Kansas  Acad.  of  Science,  Vol.   22,    1909,  pag.  112;,  og  al 
hela    |)oslglacialliden    (=  senkvartarliden)    icke  varal    mer    an 
omkring  (),90()   ar     ((leol.   Forn.   I'\")rh,,   Stockholm,   B.   33,   1911. 
pag.  ')4G).     Da   vi  nu   i   det   foregaaende   har  set,   i   hvilket  forhold 
vort   lands  terrassedannelse  tidshestemt   staar    til    istidens    afslut 
ningsfase,   kunde    det    kanske    ha   sin   interesse,   historisk   set,  at 
merke  sig  den    hetraklningsmaale,   der    ofte    tidligere    gjorde  sig 
gjeldende,  og  som   paa   en    noget   halvpoelisk    maale   linder  ullryk, 
idel    K.n;iu  i.i'    omtaler      nye    strandlinier,    nye  terrasser-    og  der 
sier:        og    delte    er    den    heva'gelse,    som    man   har  antaget  jævn 
og   vedholdende,   og    som   alene    under  denne    forudsietning  kan 
hringes  o\)  til   ikke  1  million   aar,   men  til  24000  aar.    Hvad  hliver 
der  igjen   al   dette    store   tal,   naar  vi   i    heva'gelsen    fratrække    de 
enkelte    sa't,     som     ligge    for    os    rundt     omkring     i     saa    mange 
vidneshyrd'       i  Nogle    af    geologiens     tiilmaalere,     l.sTt,    pag.    19) 
lii.vri'   sier  imidlertiil  i  sin   afhandling     Nachtrag  /.u  der  Ahhand 
hing     Die  Theorie  der  wechsehiden    kontinenlalen   und   insularen 
Kliniale   ,   idel   han  delvis  støtter  sig  til  de  af  ('.iu)i-i.  og  Wai.lack 
vundne   resultater,     dass  die  Kiszeit  vor  ungefahr  SOOOO  bis  90000 


478  V.    A.    ØYKN  [1914 

Jahren  iliren  Abchluss  fand.  So  weil  zuruck  liegl  nåmlich  die 
letzte  Periode  grosser  Erdbahnexcenlricitat.  Wir  haben  oben 
gesehen,  dass  die  poslglacialen  Bildungen  Norwegens  auf  4  feuchte 
und  4  trockene  Perioden  zeil  dem  Knde  der  P'iszeit  denten,  und 
dass  wir  jetzt  in  der  fiinften   Irocknen   Zeit   leben. 

Croll  und  Wam.ack  ineinen  beide.  dass  die  Priicession  der 
Åquinoctien  eine  kiimatische  Periode  bedingt,  und  zwar  so.  dass 
kalte  und  milde  Perioden,  jede  von  10500  Jahren  mit  einander 
wechseln.  Sie  machen  aber  keinen  Versuch  diese  Periodicitål 
geologisch  nachzuweisen  und  die  poslglacialen  Bildungen  als 
Zeitmesser  herbeizuziehen. 

Wenden  wir  aber  diese  Pracessionstheorie  auf  die  in  unserer 
Abhandlung  besprochenen  postglacialen  Bildungen  Norwegens 
an,  so  finden  wir,  dass  die  Eiszeit  vor  80000  bis  90000  Jahren 
ihr  Ende  nahm,  und  kommen  folglich  zu  demselben  Resultate 
wie  Croll  und  Wallace,  aber  auf  einem  ganz  anderen  Wege « 
(Engler:     Botanische  Jahrbiicher,   B.   II,   1882,  pag.   177). 

At  Blytt  ogsaa  konsekvent  antok  at  kunne  føre  sin  tidsreg 
ning  længere  tilbake  (cfr.  Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  12, 
pag.  35  flg.),  er  et  forhold,  det  ligger  utenfor  nærværende  af 
handling  nærmere  at  berøre. 

Hvad  James  (ieikie  for  noget  over  fire  og  tyve  aar  siden 
uttalte  med  hensyn  til  the  cause  or  causes  of  the  climale  of 
Pleistocene  times«  i  sin  Anniversary  Meeting  Address  som  præ 
sidenl  i  Edinburgh  Geologicai  Society,  turde  gjelde  med  fuldt  ut 
like  stor  ret  idag:  notwithstandin;4  all  that  has  been  written 
about  this  question,  however,  the  last  word  has  not  vet  been 
said«  (Geol.  Soc.  Edinburgh,  18}f91,  Vol.  VI,  P.  III,  pag.  209\ 
Ja,  naar  vi  tænker  paa,  at  endnu  Dubois  opretholder  anskuelsen 
om  solens  afkjøling  som  en  væsentlig  aarsak,  eller  at  andre  har 
fremkastet  den  tanke,  at  en  temperatursynken  skulde  indtræde 
paa  grund  af  lertiærvulkanernes  forøkelse  af  C  O -i-bestanden  i 
atmosfæren,  saa  er  der  jo  allerede  git  fantasien  temmelig  vidt 
spillerum,  og  vi  undrer  os  heller  ikke  saa  meget,  naar  Enquist 
dertil  føier  et  nyt  fantasiprodukt:  »es  ist  die  Senkung  des  Mee 
resspiegels,  mittelst  deren  ich  die  Eiszeit  erkliiren  \vill<  Bull. 
Geol.  Inst.  Upsala,  Vol.  XIII,  1915,  pag.  88),  en  anskuelse,  som 
vi  her  simpelt  hen  kunde  forbigaat,  var  det  ikke  fordi,  at  han 
fra  det  nordlige  Skandinavien,  dermed  ogsaa  vort  land.  netop 
henter  støttepunkter  for  sin  merkverdig  naive  theori,  og  det 
hjelper  litet,  at  han  keineswegs  das  Vorkommen  kleinerer  Klima 
variationen,  verursacht  durch  andere  F'aktoren,  bestreite«  (L.  c. 
pag.  40).  Den  af  Croll  antagne  aarsak,  nemlig  vekslinger  i 
jordbanens  excentricitet,  tilhører  derimot  en  helt  anden  gruppe 
af    forklaringsforsøk.    saadanne,    der   er   bygget   paa  et  rationelt 


Nr.    6]  KVAUTÆH  STUDIKK    1    TKONDH.I  EMSFELTKT  479 

grundlag,  som  ogsaa  Tyxdall  s  fretnhæven  af  vanddampenes  og 
kulsyrens  betydning  i  atmosfæren.    De  førstnævntes  store  betyd 
ning    i    vandets   kredsløp   paa  jordoverflaten  og  i  atmosfæren  er 
da  nøiere  diskultert  af  Chamberlin  i      A  (iroup  of  Hypotheses 
bearing    on     Climatic    Changes      (.lourn.    of  Geology,   1X97,   pag. 
(i53 — 688).     Og    kulsyrens   egenskaper  og  betydning  er  nærmere 
utredet  af  Hogbom  og  Arrhenius,    der    fandt,    al    temperaturen 
maatte    synke   med    den  aftagende  kulsyremiengde  i  atmosfæren 
(cfr.  Petermann:   Geogr.   Mitt.,   B.  44,  pag.  142— 148  ,  og  Arrhe 
Nius    fandt,    at      if   the    quantity  of   carbonic  acid    increases  in 
geometric  progression,  the  augmentation  of  the  lem|)erature  will 
increase    nearly    in    arithmetic    progression        Philos.   Mag.   and 
.lourn.  of  Science,  Vol.  41,   1896,   pag.  267).     Kulsyre    og    vand- 
damp i   atmosfæren    absorberer  og  holder  lilbake   varmestraaler. 
V'okser  disse  gasmængder,   skulde  altsaa   middeltemperaturen   bli 
høiere;   aftar  de,   skulde  altsaa   uiiddellempcraturen   synke.     Man 
har  paa  dette  grundlag  beregnet,  at  hvis  kulsyremængden  i  atmo- 
sfæren steg  til  det  dobbelte  eller  tredobbelte  af  nuli(lens  (,2  å  3  X 
recent,   vilde  middeltemperaturen   stige  8 — 9"(^.,  eller  med  andre 
ord,   paa   vore    bredder    vilde   vi   komme   under    antagne,    midlere 
tertiære    forhold.      Paa    den    anden   side  vilde  en   aftagen   af  kul- 
syremængden   til   55 — 62  ^/o  af  den  nuværende  bringe  middellem 
|)eraluren    til    al    synke    4 — ^5"    C,    hvilkel    mange    har  antal   til 
slrækkelig    til    al    forklare    aarsaken     til    den     pleislocæne    istid. 
Særlig    ved    behandlingen    af  den   rolle,   som   almoslærens   vand 
(lampe    s|)iiler    med    hensyn    lil    nedisningsfaMiomenel,   er    vi   saa 
naadd   lil  al  kunne  sætte   nutidsforholdene    i    direkte    forbindelse 
dermed.     Og  kanske  faa    steder   merker    man    saa    tydelig,    som 
netop    paa    delle    omraade,   at   Waltfiem   vistnok   har    IrufTel  det 
riglige,    naar    han    sier;        Hente    kann    ein    l'\)rscher   auf   vielen 
(lebieten  der   (ieologie    wichlige     Probleme    ohne   jede    mineralo 
gische    Kenntnisse  unlersuchen,   aber  ohne  zoologische   Kenntnis 
der  ausgeslorl)enen  Tierwelt  weder  die  liildungzeil  eines  vulkan 
ischen   (lesleins  noch  die  eines  Mineralgangs  bcurleilen      Samm- 
lung    Naturwisscnschafllich  PadagogiscluM-    Abliandlungen,     Leip 
/.ig'l9l5,   B.   III,   H.   5,   pag.   2. 

Allerede  i  det  foregaaende  er  jo   temmelig  iiuigaaende  hoved 
Iriekkene  i  de  forskjellige  kontinenters  nedisningsforhold  behand 
let,  medens  delte  kun  ganske  summarisk  kiuide  gjøres  for  Alaskas 
Nedkommende,   danske   nylig   har   imidlertid  Gaim's   paa  grundlag 
af  undersokelsei-  sommeren   191  I  ollcnlliggjorl   et   par  afhandlin 
ger,   der  aapner    nye   ulsikler    og    nye    Ibrxentninger    om    inleres 
sanle  forhold   ogsaa   inden   (h'tte  i  saa  henseende  hittil  forholdsvis 
ensformige  omraade.    Den  første  af  de  nævnte  afhandlinger:      An 
llslimale    of    Ihe  Age    of   Ihe    i.asl   Greal   (llaciation    in    Alaska 


480  P.    As    ØYEN  [1914 

(Jour.  Wash.  Acad.  Sci.,  Vol.  V,  No.  4,  1915,  pag.  108—15)  skal 
vi  ikke  her  opholde  os  ved,  men  derimol  skal  vi  stanse  et  øie 
y)Hk  ved  den  anden  Two  Glacial  Stages  in  Alaska  (The  Journal 
of  (ieology,  Vol.  2'A,  Novemt)er — December,  1915,  pag.  748  flg.). 
(^APPS  sier  her  bl.  a.:  In  Alaska  deposits  of  glacial  till  which 
can  be  proved  to  anledate  by  a  considerable  [)eriod  of  time  the 
last  great  ice  expansion,  thus  proving  that  there  have  been  at 
leasl  two  distinct  glacial  stages  in  that  territory«  (L.  c.  pag.  755), 
og  om  den  sidste  af  disse  sier  han:  »the  last  great  ice  advance 
was  probably  coiitemporaneous  with  the  Wisconsin  Continental 
glaciation     (I.,  c.  pag.  750). 

I  nær  tilslutning  herlil  kan  ogsaa  nævnes  en  nylig  otrentlig- 
gjorl  afhandling  af  den  svenske  geolog  Holst,  idet  den  viser, 
at  den  periodiske  veksling  trænger  sig  tydelig  frem  selv  der,  hvor 
man  søker  al  holde  fast  ved  enhetsprincipet.  Holst  sier  i 
sin  afhandling  »The  Ice  Age  in  England*:  >The  Ice  Age  con- 
linuously  persisted  right  from  Mousterian  times,  though  not  from 
Iheir  firsl  beginning,  away  to  the  close  of  the  Magdalenian  stage. 
It  is  in  connexion  with  that  close  that  the  true  late-glacial  stage 
hrst  appears,  and  nol  till  afler  its  close  does  the  true  post-glacial 
lime  begin,  and  with  il    the    second    and    final    melting  of    the 

inland  ice —  il  is  therefore  incorrect  and  quile  misleading 

to  use  the  lerms  'lale  glacial'  and  'post-glacial'  for  beds  deposited 
during  the  hrst  inelting  stage  or  between  thc  first  and  second 
cold  stages  of  the  Ice  Age,  between  the  Mousterian  and  the 
Magdalenian.  Thus  Ihe  deposits  from  these  intervening  stages 
should  be  called  Inlermediale,  as  they  really  are«  (Geological 
Magazine,  London,  Dec.  VI,  Vol.  II,  November  1915,  pag.  506). 
I  nær  tilslutning  hertil  maa  ogsaa  sees  »Die  Einheitlichkeit  der 
([uartåren  Eiszeit«  (Geol.  Zentralblatt,  Leipzig,  B.  22,  19De/emberl5, 
pag.  52 — 55^  af  Geinitz,  saa  meget  mere  som  denne  forfatter 
tildels  henviser  til  de  af  Holst  vundne  resultater.  I  tilknytning 
hertil  turde  det  kanske  være  paa  sin  plads  at  henlede  opmerk- 
somheten  paa,  at  Olbricht  offentliggjorde  »Grundlinien  einer 
Landeskunde  der  Liineburger  Heide«  (Forsch.  z.  D.  L.  u.  Volkskde. 
XVIII,  6,  Stuttgart  1909),  som  imidlertid  af  Braun  blev  mødt 
med  en  meget  skarp  kritik:  »Der  Abschnitt  iiber  die  Postgla- 
zialzeit  mit  den  mehrfachen  Klimaschwankungen  schwebt  vollig 
in  der  Luft«  (Hettner:  Geogr.  Zeitschrift,  Jahrg.  16,  H.  10,  1910, 
pag.  595),  og  som  han  videre  uttrykker  det:  »ohne  auch  nur  den 
Schatten  eines  Beweises  zu  erbringen«  (L.  c.  pag.  596).  Tiltrods 
derfor  linder  man  dog,  at  der  endogsaa  i  Tyskland  tales  om 
»Klimaschwankung  der  postglazialen  Quartiirzeit«  (Neues  Jahrb. 
f.   Min.  Geol.  und  Palåontologie,  Jahrg.   1915,  B.  II,  pag.  384). 

Og  de  geologiske  klimatvekslinger  fortsætter  ogsaa  i  nutiden. 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  481 

Huntington  sier  i  sin  refererende  Terrestrial  Temperature  and 
Solar  (>hanges '  :  They  conclude  Ihat  changes  in  the  sun  cause 
changes  in  the  distribution  of  temperature  upon  the  earth«  (Bull. 
American  Geogr.  Soc,  Vol.  47,  1915,  pag.  185).  Hildebrandsson 
naadde  lil  følgende:  Nos  recherches  ont  conduit  a  ce  resultat, 
(ju'il  existe  partout  dans  le  climat  des  variations  de  longue  et 
de  courte  durée,  niais  il  nest  pas  possihle  a  prouver  que  le 
cliinat  de  l'Europe  soit  ni  détérioié,  ni  amélioré  en  lemps  histo- 
rique«  (Nova  Acta  Reg.  Soc.  Sci.  Upsaliensis,  Ser.  IV',  Vol.  4, 
Nr.  5,  19^Yf ''^lo,  pag.  25),  og  han  afslutter  sammesteds  med  at 
citere  af  Gregory:  »Is  the  earth  drying  upy<  følgende:  »There 
have  been  many  widespread  climatic  changes  in  late  geologic 
times,  while  in  historie  linies  there  has  heen  no  worldwide 
change  of  climate«  (The  geographical  Journal  1914).  Derimol 
kom  Huntington  lil  del  resultat  ved  at  undersøke  forholdene 
helt  tilbake  lil  1300  aar  f.  Kr..  »that  in  similar  latitudes  of 
western  Asia  and  western  America  pulsations  of  climate  were 
prohably  synchronous,  and  of  the  same  characlers  og  at  det 
saaledes  med  andre  ord  kan  ansees  bevist,  »that  there  have 
been  within  historie  time  climatic  changes  of  a  pulsatory  na- 
ture«, og  videre  gir  undersøkelsen  af  forskjellige  aarsakstheorier, 
al  none  save  the  solar  Iheory  is  competent  to  explain  the 
pulsatory  changes  (Bull.  American  Geogr.  Soc.  Vol.  47,  1915, 
pag.  442).  Og  analogier  hertil  finder  man  i  jordskorpens  bevæ- 
gelser: These  great  events  are  of  a  rhythmic  character;  the 
crusl,  as  il  were,  pulsating  under  the  combined  inlluences  of 
sedimentation  and  denudation  .loi.v:  The  Birth-Time  ol"  the 
World,    1915.   pag.    121\ 

Vov  at  bestemme  geologiske  tidslængder  har  man  jo  benytlel 
forskjellige  midler;  et  ofte  l)rukt  er  det  maal,  som  det  rindende 
vands  erosionsvirkninger  gir.  Vi  har  saadanne  canon-dannelser 
selv  inden  vort  omraade,  i  Guldalen  f.  eks.  og  i  Orklas  dalfore; 
i  mindie  maaleslok  paa  mange  steder.  Inden  det  centrale  Nor 
ges  bra'sjøomraade  eller  setestiok  lindes  mange,  vakre  canon 
dannelser,  saaledes  inden  Kondernes  stolte  tin(legrupj)e,  og  .lutul 
huggel  maa   vi  jo  ikke  glemme. 

Ved  Franklin  Greek  saaes  den  postglaciale  canon  dannelse  al 
gaa  ned  lil  ca.  100  fl.  lavere  end  ho\  eddalens  biuul  ;  Dmvsdai.i:: 
Geology  of  1'' ranklin  Mining  Gamp,  British  Goiunibia,  1915,  |)ag.  27) 
og  synes  saaledes  at  svare  nogenhindc  lil  forekomster  f.  eks.  inden 
Bonde|)arliel.  Og  de  har  nok  lal  lid  til  sin  dannelse,  om  end 
kanske  ikke  saa  lang  tid,  som  \\  iinincK  i  sin  The  Geogra|)hy 
of  Ihe  i^'o.K-Winnebago  X'alley  sier:  Ihe  great  valleys  of  the 
earth  have  lecpiii'ed  al  leasl  luindreds  of  thonsands  of  years  for 
Iheir  making      (1915,   pag.   H  .      I^i.i.u.orr    antok    i    17S9    canon 

31 


482  p.  A.  OYEN  1191-4 

dannelsens  længde  ved  Niagara  al  være  55440  aar;  i  1841  anlok 
Lyell  en  varighet  af  85000  aar,  og  atter  andre  har  antal  like 
ned  til  3500  aar,  eller  mere  almindelig  7000 — 9000  aar,  enkeltvis 
12000  aar.  I  1905 — 6  anlok  Spencer  en  varighet  af  39000  aar 
»as  the  age  of  the  falls  (J.  W.  W.  Spencer:  The  Falls  of 
Niagara.  Ottawa  1907,  pag.  370).  Years  ago  Dr.  Gilrert 
presented  data,  in  mathematical  form,  deinonstrating  Ihat  the 
Falls  were  no  more  Ihan  7,000  years  old,  with  several  modifi- 
cations  tending  to  lower  even  this  estimate  (cfr.  Science,  N.  S. 
Vol.  28,  Nr.  726,  pag.  754—759,  19f  j08).  Det  er  dog  Spencer, 
som  har  fortjenesten  af  at  ha  hrakt  Niagara  out  of  the  realm  of 
speculation-  (Spencer:  The  Falls  of  Niagara,  1907,  pag.  370). 
Spencer  sier  selv:  I  have  no  theory  as  lo  the  length  of  time 
lo  defend,  excepl  thai  which  is  suggested  by  the  changing 
physical  conditions,  as  measured  bv  the  falls«  (cfr.  Science, 
N.  S.,  Vol.  28.  Nr.  726,  pag.  754—759).  Derfor  finder  man 
ogsaa,  at  In  America  the  best  data  regarding  the  length  of 
post-glacial    time    comes    from    the    gorge    and    falls    of    Niagara 

—  —  —  20,000  to  30,000  years  as  the  age  of  Niagara  (Zeit- 
schrift  flir  Gletscherkunde,  B.  IX,  1915,  pag.  157—158).  Og  her 
finder  man  da  ogsaa,  at  med  korreklion  af  ældre  maalinger 
»finally  Spencers  revision  (in  1907,  in  which  soundings  and 
borings  have  been  most  imporlanl)  piaces  their  age  at  39,000 
J_  4,000  years,  more  likely  lo  be  in  excess  of  than  below  the 
principal  figure.  The  age  of  the  Falls  does  nol  give  us  the  dale 
of  the  close  of  the  Ice  Age.  F/om  Ihe  region  lo  the  soulh  of 
Niagara  the  glaciers  had  wilhdrawn  some  thousands  of  years 
before  the  birtli  of  the  I"alls<  (Spencer:  Oulline  of  the  Evolu 
lion  of  the  Falls  of  Niagara,  1913,  pag.  5).  Lill  senere  finder 
vi,   at   Coleman   19|14   trak  sammenlikning  med  interglacial  tid 

og   uttalte:    »equal  to  post-Glacial  time,  say  25,000  years 

The  whole  of  the  inter  Glacial  interval  must  have  been  75,000 
or  100,000  years  in  lenglh.  Even  if  the  much  too  short  estimate 
of  post  Glacial  time  given  by   Professor  Wright  —  10,000  years 

—  is  employed  in  computing  the  length  of  the  inter-Glacial 
period,  il  amounts  lo  34,000  years«  (Bull.  Geol.  Soc.  America. 
Vol.  26,  June  1915,  pag.  253).  Men  for  denne  kortere  tidsangi 
velse   utlaler   ogsaa    f.  eks.   Upham    sig,  idet  han   sæller   »Glacial 

and    Postglacial respectively 40000— lOOOO 

years,  and  5000 — 10000  years^  (The  American  Geologisl,  Vol.  19, 
1897,  pag.  416),  og  senere  ytrer  Upham  sig  herom  paa  følgende 
maale:  »the  Poslglacial  period,  since  Ihe  recession  of  the  ice 
sheels  from  the  norlhern  United  States  and  Canada  and  from 
northweslern  Furo|)e,  measures  aboul  10,000  lo  5,000  years, 
being    approximalely    alike    on    opposile    sides    of   Ihe  Allantic« 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIKK    I    TKONDHJEMSFKLTKT  483 

(Bull.   Minnesota  Acad.  of  Sciences.  Vol.  IV,  Xr.  2.  190(i.  |)ag.  oUO). 
Prestwich    ^was    disposed    lo    limit  Ihe  duralion  of  Ihe  Glacial 
epoch   to   from   15,0(»(»   lo   20, OUO  years,  including  in  Ihis  eslimale 
Ihe  time  during  \vhich   Ihe  cold  was  diminishing,  or  Postglacial 
time-    (The   Geol.    Mag.    London,    D.   o,    Vol.  4,    1887,  pag.   H27), 
og  videre  tilføier  den  samme  forsker:     The  close  of  the  Glacial 
epoch,   i.  e.  the  final   melting  of  Ihe  ice  sheet,   mighl   have   laken 
place  from   8.000  to    10,000 'years  since  -     (L.   c.   pag.   :',28).      Tal 
lene  er,  som  vi  ser,   temmelig  vekslende,  og  de  noget  usikre  an 
skuelser   finder   et  ganske   godl  tilsvarende  utlryk  i,   hvad  Fair 
CHILD    uttaler,    at      judging    from    the    freshness    of   the    glacial 
scorings  and   Ihe    deposils,    5,000    or    10,000    or    15,000    years    is 
Ihought  hy   many   glacialists  to  be  a  fair  eslimale  of  Ihe  length 
of  thei  rexposure.  Bul  uo  reliable  chronometer  hasyet  heen  found 
(The  American   Geologisl,   Vol.   XXII,    1898,  pag.  Iti). 

Følgende  gir  os  el  indblik  i  den  maate,  hvorpaa  brittiske 
archæologer  og  geologer  behandler  det  geologiske  lidsregnings 
spørgsmaal.  Keith  slutler  fra  velkjendle  archæologiske  dala,  al 
den  saakaldle  F^ssex  vvoman  har  en  alder  af  ca.  4000  aar  og 
den  saakaldle  Tilbury  man  en  alder  af  ca.  15000  aar  vAncient 
Types  of  Man,  pag.  12).  Den  bekjendte  engelske  plantegeolog 
(vLEMENT  Reil)  sier:  Our  next  inquiry  must  be  inlo  Ihe  length 
of  lime  represenled  by  Ihe  series  of  sui)merged  foresis  and  asso 
ciated    deposils  Fhe   newesl  of  Ihem   belongs    cerlainly 

lo    the    age    of    polished    slone,  and    the    earliesl    also    probably 

comes  Nvilhin  Ihe  Neolithic  Period It  is  useless  to  prelend 

lo    any    exacl    calculalions    as    lo    Ihe    lime    needed    for  Ihe  for- 
mation  of  Ihese  alternaling  strata    an  allowance  of  1000, 

or  al  mosl  1500,  years  would  be  ample  lime  lo  allow  -  — 
if  this  is  approximalely  correct  Ihe  dale  al  whicli  Ihe  subiner 
gence  began  was  only  5000  years  ago  <  (.Submerged  Forests,  pag. 
117).  Og  Robert  MuNHo  sier:  Admitling  thai  no  change  of  sea 
level  has  laken  place  in  Brilain  during  Ihe  last  2000  years,  Ihal 
ihe  rale  of  submergcnce  bas  beeii  in  Ihe  same  localilies  of  a 
uniform  characler,  Ihal  llie  Fssex  Womau  lived  aboul  4(«)0  years 
ago.  and  Ihal  eighl  leet  of  land-submergeuce  bas  lakeii  place 
during  Ihe  2000  years  Ibis  movemenl  was  in  acliou,  il  follows 
Ibal  Ihe  rale  of  submefgence  al  Wallonon  Naze  would  be  four 
feel  pei-  lOOO  vears.  The  same  rale  of  submergcnce.  if  ;ipplicable 
lo  Ihe  Thames  Valley,  would  make  Ibe  Tilbury  Mans  age  10,000 
years,  and  Ihal  of  Ihe  commencemenl  of  Ihe  Submerged  l'orest 
period   22,000  years       Prebisloric   Hrilain,   pag.   2:'.2   -2:);)  . 

Arthur  Holmes,  der  ogsaa  nylig  har  skrevel  en  inleressanl 
oversikl  The  .\ge  of  Ihe  Kartb  .  London  191:'..  ullaler:  I)i; 
Geer    successfully  allem|)le(l    Ibe    diHicull    lask   of  counling    the 


484  p.  A.  øYEN  iiyi4 

annual  bands  of  glacial  clay  deposited  Ihroughoul  Ihe  period 
of  retreat«  (L.  c.  pag.  42).  Han  angir  da  7000  aar  for  post-fjlacial. 
5000  aar  for  late-glacial  og  »17,000  years  as  a  probable  value ' 
for  liden  efler  sidste  istids  kulmination  (L.  c.  pag.  42 — 43.)  I 
niolsætning  hertil  kan  nævnes,  at  Munthe  uttaler:  Dr.  PIkholm 
(in  1899)  has  placed  the  lalest  temperature  optimum  nine  thousand 
years  back,  and  the  latest  temperature  minimum  26,000  years. 
Possibby  the  maximum  extent  of  the  latest  glacialion  coincides 
nearly  with  the  laller  figure,  and,  partly,  therefore,  I  have  eslima 
led  the  beginning  of  the  relrecl  of  the  ice-border  in  Skåne  lo 
have  occurred  about  24,000  years  ago«  (Geol.  F'orn.  F'orh.,  Stock 
holm,  B.  32,  1910,  pag.  1213),  og  overensstemmende  hermed  er 
ogsaa  den  af  ham  leverede  oversiktstabel  (I^.  c.  pag.  1211),  hvor 
grensen  mellem  poslglacial  og  senglacial  lid  sættes  til  ca.  15,500 
aar  f.  Kr. 

Imidlertid  har  de  amerikanske  geologer  i  stor  utstrækning 
for  kvartærhisloriens  vedkommende  benyttet  de  enkelte  lags  for- 
skjellige  forvilringsgrad  til  deraf  at  faa  en  oversikt  over  de  relative 
tidsforhold,  og  delte  er  ogsaa  i  overraskende  grad  lykkedes  til- 
trods for,  al  i  mange  tilfælde,  naturligvis,  temmelig  stor  usikker- 
hel  kan  komme  til  al  gjøre  sig  gjeldende,  og  man  vil  f.  eks.  se, 
at  Leverktt's  afhandling  Weathering  and  Erosion  as  Time 
Measures«  (American  Journ.  af  Science,  Ser.  4,  Vol.  27,  1909, 
pag.  349  tig.)  godt  viser  vanskelighelerne  ved  al  benytte  de  nævnte 
fænomener  som  tidsmaalere,  men  som  relative  tidsangivere  har 
de  dog  saavel  stratigrafisk  som  tilnærmet  kvantitativt  stor  betyd- 
ning og  har  derfor  ogsaa,  særlig  af  amerikanske  forskere,  hyppig 
været  benyttet  ved  undersøkeiser  inden  denne  forskningsgruppe. 
Og  vanskelighelerne  formindskes  ikke  ved  den  nyere  forskning, 
naar  vi  erfarer,  hvor  indviklede  mange  af  de  processer,  som  fore 
gaar  i  den  øverste  del  af  jordskorpen  i  virkelighelen  er,  saaledes 
som  vi  f.  eks.  stifter  bekjendlskaj)  dermed  i  Sharp's  afhandling 
»Salls,  Soil-Colloids,  and  Soils«  vProceed.  of  the  National  Academy 
of  Sciences,  Vol.  I,  19}fl5,  pag.  563  flg.).  Men  det  er  jo  længe 
nu,  siden  T.  C.  C.  i  The  Journal  of  Geology  (Vol.  IV,  1896,  pag. 
875 — 876)  opstillede,  væsentlig  paa  denne  basis,  el  gjennemført 
skema  for  de  amerikanske  kvartærafsælningers  relative  alder: 

(vlose  of  the  later  Wisconsin   to  the  preSenl 1     unit(s) 

From  the  carliesl  —  to  the       —        2,5    — 

P'rom   the  Jovvan lo  the       —        5       — 

From   the   Illinoian    lo   the       —        8       — 

From  the  Kansan to  the      —        15       — 

From  the  Alberlan   to  the      —  x 

I  nær  tilslutning  hertil  linder  vi,  at  Chamberlin  &  Salisbury 
angav  —  2,  4,  8,  16—  (Text-Book  of  Geology,  Vol.  III,  1906,  pag. 


Reeds  1914 

Pknck    : 

1  909 

Years 

■|ot:ils 

liiits         Yciirs 

Totals 

•i  0. 000 

25,000 

1         20,000 

20,000 

2."), 000 

50,000 

1         20,000 

40,000 

100,000 

150,000 

:'.        60.000 

100,000 

•25,000 

175,000 

1         20,000 

1 20,000 

200,000 

:-)75,0OO 

12      240,000 

:^60,000 

25,000 

400,000 

1         20,000 

380,000 

7.'),  000 

475,000 

5       100,000 

4<S0,00O 

2'),  000 

500,000 

1         20,000 

500,000 

25,000 

525,000 

1         20,000 

520,000 

Nr.  6;  kvartær-studier  i  trondhjemsfeltet  485 

4141,  griiiulel  pnii    lbrviliini*en  ai"  de  amerikanske  glaciale    afsæt- 
ninger. 

Et  noget  andet  billede  oprulles  l'or  os  i   følgende      Kstimated 
Duration  of  Fleistocene  Oscillations«:  — 

l'nits 

Post-Glacial  1 

IVth  Glacial 1 

;>rd  Interglacial  .4 

I  Urd  Glacial 1 

2nd   Interglacial  .  .    8 

lind  Glacial 1 

1ste   Interglacial  .  .    ;*> 

Ist  Glacial 1 

Pre-lransitional      .    1 

(Cfr.   Bull.   Geol.   Soc.   of  America,  Vol.  26,    1915.   pag.   108). 

OsBOHN  opfører  ogsaa  i  sin  Review  of  tlie  Pleistocene  tal 
værdier,  der  nærmer  sig  til  og  ialfald  er  af  samme  orden,  som 
de  nu  netop  ovenfor  anførte,  idet  han  angir  for  hver  af  de  fire 
istider  20,000  aar,  for  1ste  interglacial  100,000—160,000. 
for  2den  interglacial  240,000  400,000  og  for  :>die  inter- 
glacial 60,000 —  ioO.OOO;  for  pre-transitional  angir  han  20.00O 
og  for  postglacial  20,000— o4, 000.  For  Buhl  opfører  Osborn 
16,000 — 24.000.  for  Dai\n  (Xeolilhic)  7,000  og  for  Age  of  Copper 
4,000—5,000  aar  Cfr.  Annals  of  the  New  York  Academv  of 
Sciences,  Vol.   26.   193J'15.   pag.  234). 

For  fuldstændighels  skyld    skal    ogsaa    efter    navslforegaaende 
kilde  anføres     Subdivisions  of  post  (ilacial   Time    : 

Achen  oscillation 9.000  years 

Buhl  advance  and  retreat 5,000 

Gschnitz  advance  and  retreal 4,000     — 

Daun   advance  and   retreat 3,000     — 

Age  of  Copi)er 1,00(1      - 

l'osl  (",()p[)er  time :',.(i(»(i 

icfr.    liull,   of    Ibe   Geological    Sociely    of    America,  X'ol.   26.    1915. 
pag.   107  . 

Dermed    har  vi   erhvervet    ialfald    nogen   oversikl   over  de  an 
skuelser.   som    fortrinsvis   har  gjort   sig  gjeldende  uu-d  hensyn  til 
lidsforholdene   i   den    kvarla're   lid.   og   vi   siller  da  inde  med  visse 
forulsa'lninger    til    at    kunne   bedømme   ogsaa   de  dristige   forsøk. 
som    i   denne  henseende  er  gjort   i    vort  osllige   naboland. 

Dl.  (ii;i;it  fremla  jo  sin  plan  for  undersøkelseu  19!,'()5  iGet)l 
|-"(5rn.  ImmIi.  Stockholm,  B.  27,  |)ag.  221):  20  deltagere,  halvpar 
len  fra  Stockholms  ll(5gskola  og  halvparten  fra  l'psala  univei- 
silet,   skulde   sig   imellem   dele   en    stia-kning  paa    20(i   km.,  allsaa 


486  p.  A.  øYEN  [1914 

1(»  km.  j)aa  hver;  der  skulde  ulføres  en  griifning  for  hvarje 
km.«,  og  derved  skulde  man  saa  faa  istand  »hvarfvens  idenlifi- 
ering  och  kombination  .  Og  arbeidet  blev  utført  fra  Nynås^ 
Orrskog«,  thi  den  5.  juni  skedde  starten,  och  den  9.  indsandes 
materialet  lill  hogkvarteret  a  Slockholms  Hogskola  (Populår 
naturvetenskaplig  revu,  1911,  H.  I,  pag.  18),  og  der  fandtes  for 
denne  strækning  en  total  afsmaltningstid  af  omkr.  800  år«  (L. 
c.  pag.  18).  »Foljande  år  (1906)  undersoktes«  från  norra  Skåne 
till  den  forna  isdelaren  i  .låmtland,  en  stråcka  på  c:a  800  km.«, 
og  der  fandtes  her  en  recessionstid  af  c:a  oOOO  (4850)  år,  af 
hvilka  8000  år  for  afsmåltningen  s.  om  Stockholms  observatorium, 
hvars  ekvicess  motsvarar  år  zb  O  i  l)i:  Geer's  tideråkning«  (L. 
c.   pag.   18).     Og  for  os  har  det  en  særlig  interesse,  at   »de  stora 

mellansvenska   åndniorånlinjerna beteckna  afbrott  i  af 

småltningen tillsammanlagdt  omkr.  200  år«  (L.  c.  pag.  19). 

Dk  Gkek  foreslog  den  sen  kvart  ære  tid  inddelt  i  to  afde 
linger:  en  senglacial  fra  sidste  nedisnings  maksimum  til 
isdækkets  bipartition,  og  en  postglacial  fra  nævnte  bipartition 
til  nutiden  (Geol.  Forn.'porh.  Stockholm,  B.  83,  1911,  pag.  466). 
For  denne  sidste  tidsafdeling  antok  De  Geer  en  længde  af 
about  7000  years«  (A  Geochronology  of  the  last  12000  years, 
1910,  pag.  252).  Denne  verdi  blev  saa  nærmere  fastsat,  idet 
LiDÉN  19|11  holdt  et  foredrag  i  Geologiska  Foreningen  i  Stock 
holm,  ved  hvilken  anledning  han  meget  nøiagtig  fastsatte  gren 
sen  mellem  den  glaciale  og  postglaciale  tid  i  Angermanland. 
For  at  bruke  hans  egne  ord:  tidpunkten  ^-  O,  då  det  sista 
hvarfvet  af  glacial  lera  var  fårdigbildadt,  belecknar  i  kronologien 
grånsen  mellan  glacial  och  postglacial  tid  i  Angermanland.  Det 
glaciala^  skedet  råcknas  harifrån  i  —  ar  och  det  postglaciala  i 
+  år.  Ar  6560  i  denna  geologiska  tideiåkning  motsvarar  år  1900 
i  den  historiska  (Geol.  Forn.  Forh.  Stockholm,  B.  oo  (1911), 
pag.   280). 

Det  lyder  i  virkeligheten  noksaa  merkelig,  naar  Lennart 
VON  Post  uttaler:  Populårl  sedt,  brcit  del  klara  dagsljusel 
fram,  da  professor  Geraru  De  (iEER  vid  invigningen  af  Stock- 
holms Hogskolas  nybyggnad  den  6.  december  1909  kunde  anslå 
aldern  af  åskullen,  som  utgor  dess  grund,  till  myckel  nåra  9,000 
ar  (Populår  naturvetenskaplig  revu,  1911,  H.  I,  pag.  11).  Men 
det  har  dog  sin  interesse  at  erindre  det  ogsaa  i  denne  forbin 
delse,  idet  man  derved  faar  et  tidsmaal  for  isrecessionen  fra 
Stockholm  til  ovennævnte  biparlitionspunkl.  Men  af  ikke  mindre 
interesse  netop  i  denne  forbindelse  er  al  minde  om  de  af  Holst  i 
»Postglaciala  tidsbeståmningar  erholdte  verdier  for  Maglemosse 
fundet,  nemlig  9900  aar  ifølge  svenske  beregninger  og 5900  aar  ifølge 
danske  (cfr.   Geol.    Forn.    l^'orli.  Stockholm,  B.  :):),  1911,  pag.  544), 


Nr.    6l  KVARTÆR-STUDIER    I   TRONUH JKMSFELTET  4cS7 

Og  for  hele  den  senkvarlære  tid  respektive  9150  og  690U  aar, 
hvori  tydeligvis  maa  stikke  en  eller  anden  feil  (eller  kanske  en 
Ibrskjellig  opfatning  af  termen  senkvarlærO,  likesom  det  heller 
ikke  falder  sammen  med  de  allerede  ovenfor  angivne  tidsverdier, 
at  Maglemosse  beregnes  til  henholdsvis  S400  og  (iloO  aar  (cfr. 
L.  c.  pag.  545).  Hele  den  senkvartære  tid  anslaar  Holst  til  6900 
aar,  hvoraf  paa  indlandsisens  afsmeltning  i  Sverige  falder  2125 
aai-,  idet  den  endelige  afsmeltning  sammenfalder  med  ancylus 
tidens  afslutning  (cfr.  L.  c.  pag.  54()).  Vi  skal  ikke  i  denne  for 
hindelse  forbise,  at  Eriksson  henlægger  trindyxtid  til  et  tids 
rum.  svarende  til  4900 — ()900  før  nutiden  (Studier  ofver  Upplands 
forhistoriska  geograh  —  Upplands  Fornminnesforenings  Tidskrifl, 
XXIX,   19ia,  pag.   S7). 

En  noget  anden  kronologisk  fremstilling  faar  man  i  det  refe 
rat,  der  er  meddelt  af  Sanoeghkns  foredrag  om  Hagundatraktens 
postglaeiale  utviklingshistorie  i  Geologiska  Foreningens  i  Stock 
holms  møte  19i\14  (cfr.  (ieol.  Forn.  F'orh.  Stockholm,  B.  'M't, 
1914,  pag.  389 — 392),  hvor  følgende  tidsverdier  meddeles:  — 
1000 — 3500  aar  efter  biparlitionen  ^  atlantisk  lid  (L.  c.  pag.  391). 
Ca.   3500  aar    efter   biparlitionen   er   Hagundasjøen   utfvldt    (L.   c. 

pag.  391). 
;;.")(»()  -^  200  aar  eftei-   biparlitionen  —  2000  aar  f.  Chr.    -    granens 

indvandring. 
I'ostglacialtid        5700^  1900  aar  =-  7600  aar. 

Dette  er  dog  senere  forandret   til   7700  aar  (SANDKCiRKN:     Ha 
gundasjoen,   111,    1915,  pag.  :)7,  48).      Summen   af  den  gotiglaciale 
og    liniglaciale    periode    sættes  samtidig  ifølge  Dk  Geer   til  5300 
aar  (L.  c    pag.   :')7,  4S),  saaledes  at   der  altsaa  er  hengaal   13000 
aai-,   siden    iskanten   stod   i   den   sydlige  del  af  Skaane. 

Forend  vi  imidlertid  forlater  denne  tidsulviklingsrække.  maa 
det  v;ere  mig  tilladt  at  henlede  opmerksomheten  paa  det  merkelige 
faktum,  al  l)i;  (iker  paa  sit  kart  A  Geochronological  Standard 
line  through  Sweden«  iDe  Geer:  A  Geochronology  of  the  last 
12,000  years.  1910,  Fl.  I^  laler  den  del  af  vort  land,  hvor  kalk 
lullen  ved  Lcinc  ligger,  viere  dækket  af  den  sidste  biærest  i 
postglacial  lid,  og  al,  som  ovenfor  anfort,  den  atlantiske  lid 
lar  sin  begyiulelsc  joiKi  aar  efter  biparlitionen.  Men  i  kalkUillen 
ved  Leine  kommer  under  en  temmelig  ma'gtig  afsæ'tning  fra 
l'djH's-nivcdncIs  lid  næ>rmesl  den  allantiske  periode'  en  utpra'get, 
vfl  al'grensel  at'sjclning  ha  Mdcliut-iuncducl.s  tid,  og  under  tlenne 
igjen  en  lemmelig  m;eglig  og  likeledes  meget  utpi:eget  afsætning 
fra  l*h()l(is-nii'c<iii('l.s.  \'i  kjender  nu  ifølge  den  foregaaeiule  frem 
stilling  disse  Ibiskjellige  niveauers  marine  faciesdannelser  saavel 
i  'Prondliicmsrellel  som  i  Kristianiafeltel,  i)g  konsekvenserne  gir 
sig   sel\.    n;Kir\i    skal   gjore   Ibrsok    paa    al    indpasse    dem    paa    el 


4S,S  I'.    A.    ØYKN  11914 

lusindaar  i  den  poslglaciale  tidsfølge.  Kartel  passer  i  ethvertfald 
ikke  paa  vort  lands  kvartærgeologiske  forhold.  Dette  s{)ringer 
om  mulig  endnu  mere  i  øinene,  naar  vi  belrakler  den  label  eller 
det  skema,  som  Sandkgken  gir  af  Den  senkvartiira  tidens  indel 
ning  och  långd«  (Sveriges  geol.  unders.,  Ser.  C  a,  No.  12,  1915. 
lavle  4).  Vi  skal  ikke  her  hefte  os  ved,  at  Sandegrkn  lar  den 
subatlantiske  tid  gaa  tilbake  til  kun  et  femhundredaar  f.  Chr., 
da  jeg  paa  et  andet  sted  i  nærværende  afhandling  har  gjort 
anmerkning  til  en  saadan  tidsregning,  for  saavidt  det  g  jelder  vort 
land,  heller  ikke  skal  vi  hefte  os  ved  subboreal  tid«,  dens 
stratigrafiske  stilling  og  kronologiske  betydning  i  Sandkgrens 
skema,  da  jeg  paa  andet  sted,  likeledes  i  nærværende  afhand 
ling,  har  git  en  utredning  af  begrepet  den  subboreale  tid  ,  for 
saavidt  det  gjelder  vort  land,  og  forsaavidt  det  gjelder  norske 
forskeres  oprindelige  bruk  og  betegnelser.  Men  derimot  skal  jeg 
iienlede  opmerksomheten  paa,  al  Sandegren  sætter  grensen  mel 
lem  atlantisk  og  boreal  tid  ca.  6500  aar  før  nutiden,  og  grensen 
mellem  boreal  tid  og  >'Vo/f//V/-tid  ,  om  end  noget  ubestemt  saa 
dog  ca.  9000  aar  før  nutiden.  Anvender  vi  dette  paa  Ibrholdene 
inden  vort  omraade,  eller  med  andre,  paa  forholdene  i  vort  eget 
land,  saa  faar  vi  et  tidsrum  af  3500  aar  for  afsætningen  af 
Mactra-niveaiiets,  Pholas-ninenuets  og  Littorina-nineauets  terrasser, 
med  den  i  disse  forekommende  meget  skiftende  og  vekslende 
fauna,  og  endda  bar  vi  tilbake  Portlandid-nweauets  utstrakte  og 
mægtige  terrasser  med  den  talrike  ishavsfauna,  for  hvilke  ingen 
plads  blir  tilbake  i  det  ellers  temmelig  utfyldle  tidsrum.  Mijtilus- 
niveaiiets  karakteristiske  afsætninger  blir  ogsaa  uten  kronologisk 
plads.  Thi  den  bræulvikling,  som  vi  i  vort  land  kunde  sammen 
stille  med  isdækkets  bipartition,  maa,  som  jeg  i  det  foregaaende 
har  utviklet,  senest  ha  fundet  sted  under  Romerik-trinnets  yngste 
afdeling  eller  Mijtilns-nipeaiiets  ældste.  Som  vi  ovenfor  saa,  falder 
imidlertid  ifølge  Sandegren  bij)artilionen  7700  aar  før  nutiden, 
paa  en  tid  da  allerede,  ifølge  sammes  skema,  omtrent  liedjedelen 
af  den  boreale  tid  er  forløpet.  \'i  ser  hvilken  selvmotsigeise  det 
hele  ræsonnement  fører  til,  og  dei-  skal  vistnok  ikke  saa  særdeles 
stor  omtanke  til  for  al  forutsi,  at  dette  spekulative,  kronologiske 
forsøk  vil  gaa  samme  vei  som  i  sin  tid  den  Sefstromske  rulle 
stensflom.  Igrunden  hadde  del  ikke  faldt  mig  ind  at  ofre  saa 
mange  ord  paa  dette,  var  det  ikke  af  den  grund,  at  der  i  den 
senere  tid  har  vist  sig  en  tendens  til,  at  den  samme  tankegang 
ogsaa  skulde  snike  sig  ind  i  norsk  kvartærgeologisk  forskning. 
Vi  burde  lære  af  historien,  naar  vi  vel,  at  i  sin  tid  flomtheorien« 
var  istand  til  omtrent  med  en  menneskealder  at  forsinke  den 
ved  Esmark  begyndte  rationelle  utvikling  i  vor  istidsforskning. 
Ikke  desto  mindre   finder  vi   Rekstad  ganske  nylig  offentlig 


Nr.    6J  KVAHTÆH  STUDIEH     I    THONDIIJ  KMSFlil/rKT  4Sl> 

gjøre  »Kvartser  tidsregning,  terrassen  ved  Moen  i  øvre  Aardal. 
Sogn'  (Norges  geol.  unders,  aarbok,  1915,  III),  saa  at  si  efter  den 
svenske  opskrift.  Men  dette  er  kanske  ikke  saa  merkelig  endda, 
naar  vi  ser  paa  hvilken  inaate  i)estyferen  for  Norges  geologiske 
undersøkelse,  Rixsch,  uttaier  sig  i  et  par  ord  om  geologkon 
gressen  i  Stockholm',  1910,  at  »det  i  videnskabelig  henseende 
merkeligste.  som  fremkom  ved  mødet,  var  et  foredrag  af  Gkhhahd 

DE  Geer ved  at  tælle  de  lerlag,  som  er  afsatte  i  Sverige 

efter  istiden,  har  ban  fundet,  at  der  er  hengaaet  omtrent  7<)0() 
aar  siden  denne.  Dette  er  første  gang,  man  har  faaet  el  j)aa 
lideligt  tal  for  et  geologisk  tidsrum  (Aftenposten  19,^10,  Nr.  o'iT). 
•la  Rkusch  gaar  endog  i  sin  begeistring  saa  vidt,  at  han  beskriver 
og  afbilder  fra  Edø  '>aarslag(V'i  i  konglomerat  Norges  geol. 
unders,   aarbok    1914,   IV,   pag.  27,   lig.  14\ 

Under  disse  forhold   har  det   imidlertid   værd   mig  en    Ibrnoi 
else   at    se,    at    Norges  geologiske   undersøkelse   ved   utgivelsen   af 
det  nye  *  Geologisk  oversiktskart  over  det  sydlige  Norge,  1 :  lOOOOOd   , 
1915,   dog  har  bekvemmet  sig  til  al  la  det  ra  glaciale  trins  mo 
ræner  afsæ'tte  som   dichotome   fra   Fredrikshaldsvasdraget  af  mot 
sydøst  til  den   svenske  grense,   og  endvidere  til  al  afbryte  enlncr 
forbindelse   mellem   Aas-trinnet   og  det  ra  glaciale  Irin  neto|)  inden 
dette    kritiske    strok,    saa  det  ser   allikevel    ut,   som   om   min   an 
skuelse  af  forholdet  staar  i   begrep  med  at  trænge  seirrik   igjen 
nem,    tiltrods    for   den   skarpe  og  alt  andet  end   imolckommcudt' 
kritik,   som    De  Geem   i   sin   lid  (Geol.  l-'orn.  Forh.  Slockholm.  \\ 
:>4,    1912,  pag.  •25(; — 257)  lot  mil   første   forsøk   paa    korrektion  al 
disse  forhold   bli   tildel.     Men  dermed   maa  jeg  fremdeles   bievde, 
at    der   ogsaa    fra    den    anden    side  seel  er  sal  en  ganske  betyd 
ningsfuld     sprængkile    ind    i     den    svenske    kvarl;erkronol()giske 
Iheori,   idelmindsle   forsaavidl   del   gjelder  del    Haglai'iale    trin, 
Søieng  perioden   og  Aaslriunel.     Dette   igjen    bevirkei-,  at  del 
derjjaa    blir   nødvendig  al    koirigere  den    kronologiske  ru'kkefølge 
videre  mol   nord,   Ibi   den   geograliske   landegrense  danner  i  dftlc 
lilfælde  vistnok    ingen    k\arhergeologisk. 

Man  kan  ikke  helt  frigjore  sig  fra  den  lankc.  at  der  tillrods 
for  fremstillingens  form  gjoi"  sig  gjeldendc  cl  anslrok  af  ironi, 
naar  Li-.NNAur  von  Posi  sa-llcr  overskriften  \]u  e\akl  geologisk 
lideriikning  iPopultir  nalur\('lenskaplig  re\u.  19]  I .  II  I,  pag  il 
lig.)  paa  el  refeial  af  Di-,  ('ii;i;m  s  lerundersokning  L  c  pag 
20).  Denne  IVemslilling  er  dog  af  megen  inteiesse  derved,  al  den 
gir  seh  ulenforslaaende  direkte  oplysning  om,  al  den  hele  renl 
skolema'ssige  bygning  grunder  sig  paa  hellingen  af  lerskikler,  og 
indirekte  oplvsning  om,  al  del  launisliske  fun<lanuiil  i  va-sentlig 
grad  mangler.  Delle  sidslc  nu)inenl  beviiker  ogsaa.  al  Jeg  ikk«' 
har    nogen    svinleilig    slor    lio    paa,    al    li  tiida-ggelsen    al    di'l    om 


490  I'.    A.    ØYKN  [1914 

lalle  store  materiale  vil  komme  til  al  ha  nogen  særdeles  stor 
eller  utomordentlig  belydelse  (L.  c.  pag.  19)  i'or  utviklingen  af 
den  internationale  kvartærgeologi.  Vi  har  saaledes  f.  eks.  hat 
anledning  til  at  erlare  Hagundatraklens  postglaciala  utvecklings 
historia  enligt  den  subfossila  florans  villnesbord  (Sveriges  geol. 
unders.  Ser.  Ca,  Nr.  12,  1915),  men  det  generelle  resultat  af 
disse  undersøkeiser  icfr.  L.  c.  pag.  37)  vil  ifølge  den  i  nærvæ 
rende  afhandling  tidligere  givne  fremstilling  ikke  gi  anledning 
til  nogen  videre  bemerkninger.  Og  der  synes  idetmindste  ikke 
endnu  al  være  kommel  noget  omslag  i  den  svenske  opfatning 
af  disse  forhold;  thi  selv  ved  aarets  utgang  finder  vi,  grundet 
paa  undersøkeiser  netop  sidste  sommer,  1915,  i  Uppland,  otTent- 
liggjort  en  afhandling  af  Anrick  i  samme  retning  (Geol.  Forn. 
Forh.  Stockholm,  B.  37,  December  1915,  pag.  688  flg.,  og  paa 
titelbladets  fot  staar  endog  aarstallel  1916),  ja  vi  belæres  endog 
her  om,  at  »genom  lermiitningar  mellan  dessa  vallar  har  bekraf 
lats,  att  de  iiro  arsmoriiner  (L.  c.  pag.  689\  uten  at  vi  dog  faar 
høre,  paa  hvilken  maate  beviset  er  ført,  og  selve  resultatet  er 
ogsaa  af  den  arl,  al  det  for  mig  personlig,  med  den  erfaring  jeg 
har  høstet  under  mit  fem  og  tyve  aarige  arbeide  med  vort  lands 
bræer,  fra  høifjeldels  til  lavlandets,  og  under  mit  mere  end  tyve 
aarige  arbeide  som  Norges  representant  i  Commission  Interna- 
lionalc  des  Glaciers,  falder  fuldstændig  sammen.  Del  er  nemlig 
meget  vanskelig,  ja  ofle  umulig  al  fasisætte  aarsmorænernes 
kronologi,  selv  ved  vore  forholdsvis  smaa  nutidsbræer,  selv  om 
vi  har  flere  aars  eksakte  maalinger  som  støtte  og  ulgangspunkt 
for  sammenlikningen.  Og  den  af  Anrick  vedføiede  kartskisse 
(L.  c.  lafl.  14)  er  ikke  nelop  egnet  til  al  indgyde  tillid  til  den 
benyttede  fremgangsmaales  skikkethet  for  opnaaelsen  af  et  sik 
kert  resultat. 

Det    har   ikke  væ'rt    mig    mulig  med    sikkerhet  al  erfare,   om 
det  er  nogel   mere  end  en  renl  personlig  opfatning,   der  ligger  til 
grund,   naar  Sofii-:  Pktkrskn  i  et  refererende  foredrag  om  geologi- 
ske tidsbeslemmelser  ultaler:     noget  af  det  fineste  paa  den  geo 
logiske  tidsberegnings  omraade  er  vel  nok  De  Gkers  undersøgelser 
over   »hvarfvig«   ler«   (Meddel,  fra  Dansk  geol.  forening,  H.  3,  Nr. 
16,   1910,  pag.  486).    Men  del  har  forekommet  mig,  al  den  dan 
ske    geologiske    lilleralur   ikke  har  frembudt  saa   særdeles  meget 
hverken    af   direkte    eller   indirekte   sløtlepunkler  for  De  Geers 
kronologiske    belraktningsmaale.     Nogel    anderledes    i    Finland, 
hvor  ogsaa  hittil  den  direkte  støtte  imidlertid  synes  al  ha  mang 
let,    men  indirekte  maa   man   medgi,    at  del  ikke  er  uten  betj'd 
ning,  at  Sederholm   ultaler  sig  meget  begeislrel  over  De  Geers 
kronologiske  arbeider:      Hans   melod   har  som  foiebild  en  betyd 
else    vida    ulofver    del    direkla   resullalel,   såsom   innebarande  en 


Nr^]_  KVARTÆR-STUDIER    I     1  lUJNDHJKMSFEI.Ti;  T  491 

stråfvan  till  absolut  exakthel  åfven  inom  den  liisloriska  geologins 
område.  I  sjalfva  verkel  år  den  noggrannliel.  som  i^enom  donna 
metod  kan  ernås,  t.  o.  m.  sUirre  an  den,  som  rader  inom  Hera 
delar  al"  den  månskliifa  historien.  Åfven  for  den  liisloriska  kli 
malologin  lofvar  delta  studium  af  lerlagren  alt  blifva  myckel 
helydelsefullt«  (Atlas  ofver  Finland  1910,  kartbladel  nr.  5,  pag.  46). 
Og  ban  ullaler  del  samme  ved  en  senere  anledning,  i  en  mere 
I)aa  en  international  læsekreds  beregnet  afhandling:  I  importance 
de  sa  méthode  dépasse  de  beaucoup  les  resultats  direcls  ((u'il  a 
oblenus,  car  elle  marcjue  un  effort  vers  lexactilude  absolue  dans 
le  domaine  de  la  géologie  chronologique.  En  fait  la  précision 
(ju'on  peut  alleindrc  par  celle  méthode  dépasse  méme  celle  qui 
regne  dans  plusieurs  parties  de  I  hisloire  humaine  iUill.  (>)mm. 
Géol.  de  Finlande,  Nr.  oO,  1911,  pag.  12  .  Og  dette  sidstnævnte 
fænomen  er  jo  i  virkeligheten  noksaa  paafaldende.  Thi  naar  vi 
studerer,  hvad  Lindhagen  skrev  om  grunderna  for  vår  lideråk 
ning  (Ark.  Mathm.,  Astron.  och  Fysik,  B  4,  Xr.  25),  og  hvad 
Johannes  Stkknstiui'  ganske  letfattelig  fremstillet  i  »Tidsreg 
ning,  en  koit  oversigt  over  kronologien  til  veiledning  ved  histo 
risk  studium  190S  ,  saa  forstaar  vi  ogsaa  lettere  de  følelser, 
der  besjæ'lede  Sanfokd  Fleming,  da  han  i  sin  Time  Reckoning 
for  the  Twentieth  Century  skrev:  The  main  obslacles  to  be 
overcome  are  the  reslraints  which  tradition  imjioses  and  the 
usages  \vhich  our  ancestors  have  transmilted  to  us.  Bul  |)reju 
dices  of  Ihis  character  can  be  gradually  and  cerlainly  surmoun 
led,  if  the  true  principles  of  timereckoning  be  laught  in  schools 
and  colleges.  In  a  few  years  the  youth  of  to day  will  be  moving 
actors  in  life,  lo  inlluence  public  opinion  and  so  elTect  an  easy 
escape  from  the  thraldom  of  cuslom.  We  have  therefore  good 
grounds  for  the  belief  thai.  by  the  dawn  of  Ihe  coming  cenlury, 
the  civilized  nations  mav  enjoy  a  system  ol'  notation  limiled  lo 
no  localily;  when  the  record  of  the  events  of  history  will  be 
unmarked  by  doubl:  when  ambiguity  in  hours  and  dales  will 
be  al  an  end;  when  every  division  of  time  will  be  concurrenl  in 
all    longiludes      (Smithsonian    Report   foi-    ISSd  ilS,S9\   [)ag.   ;')()() 

Og  under  all  delle  inaa  vi  erindre,  al  der  fra  forskjellige 
kanler  er  gjori  aiunerkninger  likeoverfor  I)i-:  Gi:i:ns  geologiske 
kronologi  Kf)Ki;N  siei-  saaledes  likefrem  :  Oh  die  von  De  (iEEH, 
Hoi.si  u.  anderen  cnlwickellen  und  benul/len  Melhoden  volle 
Sicherheil  bieleti,  slebl  nocb  dahin  Die  Annahme,  das/,  die 
liåndeiung  des  llfarviglera  eine  .lahresringbildung  isl,  darf  man 
wobl  zunåcbsl  nocb  eine  a|)riorislische  nennen  S  Kokiin  i 
ScHMinr:    Die  diluviale   X'oi/eil    Deulschlands,    IUJJ.    pag.   2];?\ 

Den  fremragende  anu'rikanske  geolog  .1  W.  Simace!«.  som 
jeg   i   sin    lid    bar   bal   den    fornoielse    ogsaa   al   lolge   til   de   merk 


492  p.  A.  OYKN  ';i914 

verdige  fossilforekoinsler  i  omegnen  af  Skandalen  station,  og  med 
hvem  jeg  senere  har  korrespondert  angaaende  de  her  omhand 
lede  forhold,  vedføiede  et  længere,  meget  venskapeligt  brev,  som 
jeg  fik  fra   ham    U)^'!'^.   følgende  efterskrift:   — 

P.  S.  1  should  have  said  a  word  ahout  your  disagreemenl 
with  De  Gekk's  chronology.  The  Olacial  period  in  the  St.  Law 
rence  valley  did  not  last  much  longer  than  the  Iroquois  heaih 
period  of  Lake  Ontario.  The  close  of  this  period  was  more  than 
2(j,0()0  years  ago,  probably  oO.OOO  years.  but  considerably  less 
than  4(1, (>()().  So  I  could  not  accept  De  Cieer  for  America.  These 
lignres,   1   have  only  lately  determined,   and   nol   published. 

I  notice  what  you  say  about  the  periodic  relreal  of  the  ice, 
in  place  of  the  seasonal  of  De  Geer.  The  last  interglacial  pe 
riod  of  the  St.  Lawrence,  I  make  to  have  been  100, (HJO  years. 
The  whole  Glacial  and  interglacial  succession,  seems  to  have 
been  more  than  1,000,000  years.  Are  th^se  notes  of  any  inter- 
est   to  vou. 


Slutningsbemerkninger. 

Ja,  tidsspørsmaalet  er  nok  af  stor  interesse  for  os,  og  dets 
heldige  besvarelse  vil  vistnok  bli  af  overordentlig  stor  betydning 
for  geologien  og  ikke  mindst  for  kvartærgeologien.  Men  saadan 
som  dette  spørsmaal  for  tiden  ligger  an,  er  dets  øieblikkelige, 
mest  umiddelbare  betydning  den  at  vise  os,  hvor  lite  vi  igrunden 
endnu  kjender  til  de  geologiske,  eller  la  os  i  dette  tilfælde  heller 
si,  de  kvartæ'rgeologiske  forhold.  Der  ei-  vistnok  ingen  tvil  om, 
at  naar  vi  skal  søke  dette  spørsmaal  besvaret,  saa  maa  vi  følge 
HuTTONS  gyldne  regel,  men  det  er  vistnok  heller  ingen  tvil 
underkastet,  at  naar  vi  skal  søke  den  helt  dette  spørsmaal  om 
fattende  oj)gave  heldig  løst,  saa  maa  vi  ty  til  et  exakt,  rationelt 
j)rincips  hjelp.  Og  likesom  menneskeheten  fra  urgammelt  af  har 
maattet  ty  til  forskjellige  astronomiske  forhold  for  al  faa  kon 
krete  tilknytningspunkter  for  sin  tidsbevidsthet  og  for  at  kunne 
fastsætte  de  forskjellige  begivenheters  absolute  rækkefølge,  saa 
ledes  synes  heller  ingen  anden  vei  aaj)en  for  den  kvartærgeo 
logiske  forskning.  Og  opgaven,  saadan  som  den  ligger  an  for 
nutidsforskeren,  vil  altsaa  bli  at  søke  en  tilknytning  mellem 
geologiske  fænomener  og  astronomiske  forhold  af,  hvad  art  saa 
end  disse  forskjellige  tilknytningslinjer  maatte  være.  Som  el 
skridt  i)aa  denne  vei  tør  man  kanske  faa  belrakte  de  iverksatle 
og  paagaaende  undersøkeiser  over  de  klimatologiske  og  isoslaliske 
oscillationsforhold. 

Men   for  den  empirisk  og  nøklernt  arbeidende   kvartærgeolog 


Nr.    B)  KVAl'.TÆIi  STUDIKH     I     IKON  1)11.1  i:M  Slia/IKT  49o 

l'rembyr  ilen  foreliggende  opgave  of'le  visse  Iriek.  dvv  synes  at 
nodvendiggjøre  opblussen  af  et  geni,  der  for  geologien  kan  bli, 
bvad  Ki-:pi,kh  og  Ni:\vroN  i  sin  tid  var  for  astronomien.  Og  det 
kan  vi  være  forvisset  om,  at  naar  liden  dertil  er  inde,  vil  et 
saadant  geni  dukke  oj)  i  kraft  af  den  vise  og  planlagte  verdens 
styrelses  egen  konkrete  viljesytring. 

Ventetiden  kan  for  mange  synes  lang,  mei^,  hvad  Livkm.moui; 
ultalle,  da  ban  ISJvBT  i  American  Academy  of  Arts  and 
Sciences  frenda  sine  Suggestions  for  tbe  l)eveloj)menl  of  the 
Arts  and  Sciences«,  turde  linde  en  vid  anvendelse  langt  utover: 
'»Societies  like  ours  can  exercise  some  inlluence  in  a  quiet  way  to 
encourage  co  operation.  Our  meetings  also  have  more  immediate 
ad va idages.  The  cbief  object  in  reading  papers  bere  is  not  lo 
instrucl  the  audience,  bul  to  lay  l)efore  the  socicty  the  lines  of 
the  author's  work.  Some  suggestions  may  be  broughl  out  in  the 
general  discussion,  but  far  more  useful  enes  in  personal  conver 
sation.  Hence  it  is  only  at  the  social  meetings  thai  the  ful! 
benefit  can  be  expected'<  (Proceed.  American  Acad.  Arts  and 
Sciences.  Vol.   oo,   Xo.   o,   pag.    12\ 

De  ord,  som  Davis  ultaler  i  sin  Mans  Limitations  ,  turde 
linde  en  anvendelse  der  gaar  langt  ut  over  et  enkelt  eller  nogle 
enkelte  tilfælde:  Among  the  inlinite  variety  of  phenomena  we 
never  succeed  in  meeting  and  observing  more  than  Ihe  most 
inlinilesimal  part.  and  there  is  every  reason  to  believe  thai  Ihere 
is  an  infinileiy  greater  [)ortion  thai  is  entirely  beyond  the  reach 
of  what  are  cailed  the  live  senses«  (Trans.  Meriden  Scientilic 
As.socialion,  Vol.  VIII,  1897—98,  pag.  34).  Men  delle  bor  ikke  la 
den  arbeidende  forsker  henfalde  i  skepticisme,  men  tvertimot 
ansj)()re  til  nyt,  energisk  arbeide  for  at  over\  inde  vanskelighelcnu'. 
og  efteihaanden,  som  de  tilbyr  sig  eller  lindes,  la  ny  hiel|)emidler 
og  muligheter  i  sin  tjeneste.  Del  er  ikke  noget  opmuidrende 
billede,  der  fremrulles  i  den  skepticisme  og  de  forlvilede  for 
klaringsforsøk,  som  desvivrre  altfor  ofte  spores  i  den  slorc  lloni 
af  k\aita'rgeologisk  litteratur-,  som  nutiden  IVcMubringer.  Desto 
kiaftigeic  viiker  imidlertid  den  opmuntrini;,  som  ligger  i  virkelige 
fremskridtsarbeider,  og  desto  inderligeie  er  den  gla-dc.  man  foler 
ved   en    livskraftig   tankes   tilsynekomst. 

l-'orcnd  jeg  slidter.  vil  jeg  ni  a\  den  senere  tids  sloic  lloni 
af  kvarta'igeologiske  arbeider  faa  fremlia-Nc  tre  saadanne,  der 
viser,  at  vi  saa  langt  fia  har  nogen  gruiul  til  at  se  fremtiden 
skeptisk  imolc.  al  \i  Ixcriiniot  med  i;l,r(ii'  kan  opla  kampen  oi; 
arbeidel. 

I'^irst    vil  jeg  na'\nc  .1  \mi:s  (ii:iKii;'s  sidsic,  slorrc  arbeide      Tlu- 
Anti(|uily   of  Man    in    lairope       iMlinburgh    lUll,    foidi   del    brin 
gei'  en   sammeid'atning  af  denne   aldodi'   forskers  arbi'idi'  |)aa  del 


494  I'.  A.  øYEN  [1914 

her  omhaiidlede  omiaade  og  en  sammenstilling  af  de  resultater, 
hvortil  han  naadde.  Det  er  saaledes  el  stort,  og  i  sig  selv  helt 
afsluttet  livsverk,  vi  her  har  for  os.  Jeg  hadde  ikke  den  glæde 
nogensinde  at  trætTe  Geikik  personlig,  thi  da  jeg  sommeren  1909 
gjentagne  gange  besøkte  Edinburgh,  var  han  paa  en  rekreations 
reise  i  Schweiz,  men  jeg  har  gjennem  aarenes  løp  tiere  gange 
faat  meget  venlige  skrivelser  fra  ham,  som  viste,  med  hvilken 
interesse  han  fulgte  ethvert  fremskridt  inden  den  kvarlærgeo 
logiske  forskning.  De  anerkjendende  ord,  som  Bruckneh  selv 
nu  i  krigens  vanskelige  tider  har  ultalt  om  James  Geikie,  turde 
kanske  kaste  det  bedste  lys  over  denne  forskers  arbeide:  »bahn 
brechend  sind  die  Arbeiten  Geikies  besonders  auf  dem  Gebiete 
der  Eiszeitforschung  geworden  —  —  —  Geikie  musz  geradezu 
als  der  Begrunder  der  Lehre  von  den  Klimaschwank ungen  des 
Eiszeitalters  bezeichnet  \verden<  (Zeitschrift  fiir  Glelscherkunde, 
H.  IX,  1915,  pag.  284).  Og  hans  ovenfor  nævnte  sidste  arbeide 
viser  tilfulde  den  eminente  forsker  med  det  vide  utsyn. 

Det  andet  arbeide,  hvortil  ovenfor  blev  hentydet,  er  af  en 
anden  art,  men  netop  af  den  slags,  som  bæres  af  den  livsfriske 
og  livskraftige  menneskeaands  impulsive  fremskridtstanke  og 
derfor  kanske  mere  end  noget  andet  nutidsarbeide  gir  gode 
løfter  for  fremtiden.  Endnu  merkeligere  er  det,  at  dette  arbeide 
er  kommet  fra  en  mand,  der  allerede  er  naadd  forbi  »støvets 
alder',  men  endnu  staar  som  den  ungdommelige,  vidtskuende 
forsker  med  snart  to  menneskealdres  personlige  erfaring.  Jeg 
sigter  til  privatmanden  F.  \V.  Harmer's  store  arbeide  The 
Pliocene  Mollusca  of  Great  Britain  (I — II),  offentliggjort  som 
Palæontographical  Society's  Monographs  1913  &  1914.  I  dette 
arbeide  er  beskrevet  en  mængde  nye  arter,  og  faunaen  i  de 
britliske  crag-dannelser  er  her  gjort  til  gjenstand  for  en  meget 
indgaaende  sammenlikning  med  faunaen  i  tilsvarende  dannelser 
langs  Nordsjøens  sydøstlige  kystrand  og  med  faunaen  i  de  skan- 
dinaviske kvarlærafsætninger,  og  forfatterens  store  interesse  for 
de  sidstnævnte  har  ogsaa  fundet  et  uttryk  af  mere  formel  art 
derved,  at  en  række  skandinaviske  forskeres  navne  er  blit  knyt 
tet  til  af  ham  nyopdagede  arter  fra  den  briltiske  pliocæn.  Den 
rosende  omtale,  som  er  blit  dette  arbeide  tildel  i  den  engelske 
fagpresse,  er  fuldt  ut  fortjent.  En  anmelder  af  1ste  afdeling  taler 
saaledes  om  Mr.  Harmer's  admirable  monograph«  (Geol.  Mag. 
London,  I).  VI,  Vol.  I,  1914,  pag.  227),  og  en  anmelder  af  2den 
afdeling  betegner  denne  som  et  »valuable  supplement«  og  fort- 
sætter videre:  Ihe  piates,  which  are  far  and  away  the  hest 
inolluscan  illustrations  the  Society  has  ever  published«  (L.  c. 
1).  VI,  Vol.  II,  1915,  pag.  566),  og  dette  vil  jo  si  ganske  meget. 
Vnx  et  norsk  synspunkt  maa  vi  hilse  et  arbeide  som  Mr.  Harmer's 


Nr.  6j  KVAHT.iiK  sTi;i)ii;i;   i  tu()M)iiji;msfeltet  495 

sicrlig  velkommen  ved  del  store  bidrag,  det  gir  til  en  for 
slaaelse  af  vor  kvarlærfaunas  oprindelse,  og  yle  det  vor  fulde  aner 
kjendelse  for  det  utnierkede  forsøk,  her  er  gjorl  paa  at  vise 
sammenha'ngen  i  den  faunistiske  kvarlierutvikling  inden  Nord 
sjøomraadet.  Arbeider  af  denne  art  er  det,  som  bringer  kvar 
lærforskningen  fremad. 

Det    tredje    arbeide    endelig,   hvorlil  jeg  ovenfor   lienlydet,   er 
Lkvkkktt's  og  Tavi.oh  s    store    arbeide      'Flie   Pleislocene  of  in 
diana   and   Michigan   and   Ihe   History  of  Ihe   (ireat  Lakes    (U.  S. 
(leol.   Surv.,  Monographs,  Vol.  oo,  Washington   IBlo).   Dette  store 
og  omfattende  arbeide,  der  er  saa  rikt  paa  iakttagelsesmateriale 
med  hensyn  til  de  forskjellige  slags  af  kvartære  afsætninger,  er 
imidlertid   jiraktisk   lait   frit   for  lidsspekulalioner  (cfr.    L.   c.   pag. 
49,   4ti(j — 468).      Men    det    er    ikke    ulen   diskussion   af  de   lalrike 
kjendsgjerninger.      Man   finder  endog  under      Chronology  of  Ihe 
Wisconsin   Ice  Sheet<    el    generelt   afsnit      Calculation  of  Times 
af  hvilket   vi   her  skal   merke  os  følgende  gyldne  regel:      Account 
must    be    taken    not  only  of  Ihe  visible  subsidiary   ridges   in   Ihe 
moraine  which   displays  them   besl   bul   also  of  lidges  Ihal  were 
possibly    overridden   in   Ihe  course  of  a   readvance   lo   the  culmi 
nating  position.     Similarly,  il  is  insufficient  to  counl  the  visible 
moraines  ofasubstage;   calculations  musl  also   be   made  for  mo 
raines    thai     were    overridden    in    Ihe   nexl   succeeding  subsiage 
Calculations    based    on    overridden    material   are   necessarily   less 
delinile   Ihan   Ihose   based   on   visible  features,  and  musl  be  given 
correspondingly  less  weighl       L.  c.   pag.   82).     I^ikesaa    turde    vi 
ved  samme  anledning   merke  os   følgende:      Allhough   Ihe  uplifls 
were  spasmodic  in  character,   the   time  relations  aic   so  inlimalc 
ihal   it   is   hard   to   resisl   the  impression  Ihal  the  land  rose  simply 
because   the  ice  and   ils  weighl  tlisappeared.   And  yel  Ihere  is  no 
reason    why    teclonic    movemenls    in    Ihe  earlh's  crusl    mav    iiol 
have    occurred    wilh    just    these   lime  and   place   lelalions   lo   Ihc 
relreating  ice  sheel.      Perhaps   the   Irulh   lies  in   a    middic  course 
and    bolh    causes   may   have  conlril)ule(l   lo   Ihe   resull 
Il     seems    certain     thai     some    new    basis    of  physical    principles 
betler    adaplcd     lo    a    (|uanlilalive    analysis  ol   the   problem   will 
have   to   be   found    before   Ihe  ice  weighl  hypolhesis  can  be  lirmly 
eslablished     fL.  c.  |)ag.  r)],s>.     Li:vi:Ri-:Tr's    og     Tavlom  s    frem 
ragende    arbeide    viser  os,   al   |)aa   giundlag  af  el   solid    iakllagi'l 
sesarbeide     aapnes    endnu     paa    mange    punkler   slof  for  en    for 
domsfri     diskussion     af    de    enkelte     kjendsgjcrningers    generelle 
i»ety(lning.      I'or  vort   omraades   vedkommende    i-r   vi  jo  saaledes 
iiødl     lil    i    de    isoslaliske    forhold    væsentlig   al   se  el    ullryk    for 
virkningen    af    kra*fler.    der    va'S(Millig    gjor   sig  gjcidtMulc   i    selve 
»len    fasle  jordskorpe 


496  H.    A.    ØYEN  11914 

Naar  vi  skuer  lilhake  paa  del  organiske  livs  ulviklingshistorie 
i  den  kvartære  lid,  saa  kan  vi  nok  paa  denne  anvende  den 
amerikanske  forlallers  ord:  >it  is  now  possible  to  get  a  good 
idea  of  the  ancienl  history  of  animal  life  on  our  earth.  It  should 
luimble  ns  »lords  ol"  crealion  .  Like  the  older  Agassiz,  we  should 
uncover  our  heads  when  we  enter  a  paleonlological  museum, 
lor  we  stand  in  the  presence  of  the  wonderful  works  of  the 
crealor«  (Trans.  Kansas  Academy  of  Science,  Vol.  XX,  P.  I,  1906. 
pag.  71).  Men  vi  bør  samtidig  erindre  lord  Kelvins  ord,  naar 
han  liketil  sier:  Mathematics  and  dynamics  fail  us  when  we 
contemplale  Ihe  earlh,  fitted  for  life  but  lifeless,  and  try  lo  imagine 
the  commencemenl  of  life  upon  it.  This  certainly  did  not  take 
place  by  any  action  of  chemistry,  or  electricity,  or  crystalline 
grouping  of  molecules  under  the  influence  of  force,  or  by  any 
possible  kind  of  fortuitous  concourse  of  atoms.  We  must  pause, 
face  to  face  with  the  mystery  and  miracle  of  the  creation  of 
living  creatures  (Smithsonian  Report  for  1897,  pag.  357).  Men 
med  den  begrensning,  som  ligger  i  begrensningen  af  den  menne 
skelige  erkjendelse  selv,  kan  man  med  en  amerikansk  forfatter 
si:  »The  beautiful  laws  of  evolution  have  opened  to  us  the 
laboratories  of  God,  where  all  things  will  in  time  be  revealed« 
vTrans.  Kan.sas  Academy  of  Science,  Vol.  XXI,  P.  I,  1908,  pag. 
206).  Og  med  den  samme  forfatter  vil  vi  si:  »Let  us  therefore 
stand  with  unsandaled  feet,  Ihankful  for  what  we  have  been 
allowed  to  learn,  bul  deeply  humble  for  the  ignorance  that  still 
oppresses  us«. 

Kristiania  universitet   19f^l5. 


Nr.    61  KVARTÆR  STUDIEK     I    TRONDHJEMSFELTET  49' 


Fortegnelse  over  de  fossile,  organiske  resier. 

'De  med  *   hete^nede  er  eiidiiu   ikke  rundet   iiulen    Tronillijcmsfellet 

Pag. 

*Rliyiu-lu)iiell:i   psittnce;«  (Ihkm.n 102 

'rcMC'braliiliiKi  c-a|)ut  serpciilis  Li\ 889 

Waldlu'imia  craniuiii   .Mui.i,. 390 

Anoiiiia  epliipijiuiii  I>in 390 

Anoniia  aciileala  Lin 391 

Anomia   ijatclliloiiiiis  Lix .391 

.Vnoniia  striata   liuoccHi 391 

Anomia  sp.    patellilonuis     slriala 392 

().strca  edulis  Li.\. 392 

Hinnites  piisio  Lix 393 

Pectcn  varius  Iak 393 

Pectcn  ojjcrcularis  Lix 393 

Pecteii  islaiidiriis  Mull 39H 

Pectcn  aratiis  (Imklix 397 

Pectcn  septcniradiatiis  Mlll.   . '• 397 

Pectcn  tif*rinus  Muli 397 

Pecten  striatus  Mult 397 

Pectcn  f^rocnlandiciis  Sowu 397 

Vola  maxinia  Lix 397 

Lima  loscomhi  .Sowh 397 

Lima  excavata   F.\bk 344,  397 

Mytilus  edulis  Lix 398 

Mylilus  modiolus   Lix 399 

Modiolaria   lacvij^ata  (ii«.\Y 400 

Modiolaria   coiriij^ala  .Sumps 400 

Modiolaria   nij^ia  (Ih.w 400 

Modiolaria  sp 400 

N'ucula  niiclcus  Lix 400 

Niicula   tennis  Moxi 401 

\ar.  expansa 401 

var.   inflata    4<J1 

N'ucula   aiiticpia    .Mic.iii'.i.s  c<;   Ai).\MS 401 

Leda    pernula    Mri.i 401 

Li'da   iniiuila   .Mii.i.. 402 

Porllandia   arctica  Gn.w 402 

>  '  var.   portlandica    4<J2 

•  var.  sulcilcra 403 

<■  var.  sili(pia 404 

I'orllandia    intcriiicdi;i    .\1.   .S.\hs KU 

i'ortiaiidia    Iciiticula    Moi.i 404 

i'ortlandia   frij^ida  'l"oui:i.i 40.') 

^'ol(iia    hypcrhorca    Lov .      .  29.'i,  40.') 

Voldia   sp.    Iiypcrhorca    Lov.         linialula   S\\  40.") 

*.\ica  Icliaj^ona  l'oi.i  ...  .    4^ 

32 


498  p.  A.  øYEN  [1914 

Pag. 

Aren  pcctunculoidcs  Se 407 

v:ir.  s<.'|)U'nlii()ii;ilis 407 

Arca  i*hicialis  (litAY 4U7 

*Pc'ctunculiis  glycimcris  Lin     4«,  212 

C-ardium  edule  Lix 407 

Cardium  echinalum   Lin 40.s 

Cardium  nodosum  Tuur 40« 

Cardium  exiguuni  (I.mklin 408 

Cardiiini   f'asciatuni  Moni' 408 

(>ardium   niininuim   I'hii 409 

Aphrodite  groenlandica  Chi.mn -iW 

Isocardia  cor  Lin .{;■)»;,  4(W 

Cyprina  islandica   Lin 410 

Nicania  banksii  Leach    typica,  striala,  <*l()l)osa 411 

Astarte  sp.    semisulcata,  var.  placenta 234,  411 

*Astarte  laurentiana  I>yhli 108 

Astarte  sulcata  da  Costa 411 

Astarte  conipressa  Lix.    (i.  O.  Saus 411 

Astarte  erebricostata  Fop.m 412 

Venus  casina  Lin. 412 

Venus  <*allina  Lin 412 

Venus  fasciata  Don 412 

Timoclea  ovata  Penn 412 

Tapes  pullastra   Mont 413 

Tapes  edulis  Chemn.    =    Tapes  \iii^iiu'iis  \a\.> 3(>t,  414 

*Tapes  decussatus  Lin. 414 

Dosinia  exoleta  Lin 3t)l,  415 

Dosinia  lincta  Pult 415 

Lucinopsis  undata  Phnn 415 

Lucina  borealis  Lin 415 

Axinus  tlexuosus  Mont. 416 

Axinus  sarsii  Phii 416 

Axinus  "ouldii  Phil. 416 

Axinopsis  orbiculata  G.  O.  Saks 416 

Lepton  nitidum  Tuht 417 

Cyamium  niinutum   Fahh 417 

Kellia  suborbicularis  MoNr 417 

Montaeuta  bidentata  MoNi 417 

Telliniya  t'erruj4inosa  Mont 417 

Mactra  elliptica  Bbown 417 

Mactra  subtruncata  da  Costa 419 

*Mactra  solid;i  Lin. 64 

Lutraria  elliptica  Lamk 420 

Scrobicularia  i)i|)erata  Bell 362.  420 

Abra  alba  Wood. 421 

Abra  longicallis  Se. 421 

Abra  nitida  MiiLi 421 

Tellina  crassa  Gmel. : 421 

Macoma  calcaria  (>iikmn.  fonua   typica 421 

var.  sabulosa 423 

Tellina    Maconiai  torelli  S'rEi:NSTH 237,  423 

Tellina  Macoma!  loveni  Steensth 237,  424 

Macoma  baltica  Lin 424 

Macoma  fabula  Gronow 362,  425 

Psammobia  ferroeensis  Chemn 425 

Psanimobia  vespertina  Chemn 425 


Nr.    6]  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  499 

Pag 

Solen  (.Misis  [.in 4'2r) 

Solen  siliqiKi   [>in. 42() 

Soleeurliis  cMndidus   Hi;\.   Dksh 37H 

Lyonsia  arenosa   Mm.i 42ti 

Fandora   inaecjvivalvis  Lin 426 

Periploma  praeleniiis  Prr/r 426 

l'hracia   villosiiiseula   Macc, 426 

Thraeia  convexa  Wood.    var.  devexa liV.),  426 

Thracia  triineata   Bp.own 426 

»  '  var.  devexa 527 

»  vai.  convexa  devexa 427 

Neaera  eus|)idata  Oi.ivi 428 

C.orhiila  f^ibba  Oi.ivi 857.  428 

Mya  arenaria  Lin ::561.  428 

Mya  triineata   Lin.  t'onna  tyi)iea 429 

var.  udclevallensis 429 

.\reineMa   plieata   Moni 429 

l'anopea   norvef>ica  Spkncii 429 

Saxieava  pholadis  Lin.    t'orina  ty|)ica 430 

forma  arctiea , 430 

IMiolas  eandida   [>in 432 

/irpbaea  eris|)ata   Lin 432 

Teredo  .sp.  (norvetjica?    432 

Antalis  entali.s  F.in 432 

Antalis  striolata  Sumps 432 

Sii)bono(lentaliuni  vilreiini   M.  S,\ns 433 

Le|)ido|)leiirus  einereus   Lin. 433 

lioreoehiton   riiber  Lowi-: 433 

lioreociiiton  nianiioreiis  F.vhh 433 

l'laeo|)liora  s|) 433 

Patella  vul-^ata   Lin 433 

Xaeella   |)ellucida   F>in 433 

Aemaea  le.stiidinalis  Mii.i 433 

Teetura  vir^lnea  Mum..  i'ornia  typiea 434 

var.  nibella 434 

Teetura  iiibella   V\nn 435 

Seiitellina   lulva    MCi,i.. 435 

Lepela  eaeea   .Mii.i 435 

Piinelurella   noaehina    Lin 435 

Liiiarjjiiiuila   li.s.siii-a  Lin 435 

ijnarj^iinila  erassa  Sowii 435 

Seissurella  crispata    I'"i.i:m(; 435 

Moellei  ia   eoslnlala  Moi.i 435 

Cycloslrcma   sp      inillipuiutatniii   I-'it 435 

Mai'^arila    lielitiiia    I'akh 435 

.Marj^arila  jijroenlandiea   C.iii.mn 435 

Marjjiarita  einerea  C.oriii 435 

.Maif^aiila    sp 435 

Ciibbiila  eineiaria    Lin *r 435 

(iibbiila   tiiinida  .Moni 436 

C.onnliis  iiiille^ianiis  l'iiii 436 

Capiihis  him^iarieiis   Lin 436 

Moivillia   imdata    HnowN 436 

Tiivia  eiiropaea   .Moni 436 

Lunatia  inonla^iii  l-duit 437 

Lunalia    inleniiiMlia    Pilii .   .      437 


500  P.    A.    ØYEN  [1914 

Fat!. 

Lunatia  groenlandicn  Bkck VM 

Nalica  claiisa   liuoi).  &  Sowh 48H 

Tricliotropis  borcalis  Baoo.  &  Sown. 4-S.s 

Liltorina  littorea  Lin.  lorma   typica 43!» 

IJttoriiia   rudis  Maton,  var.  tcMiebrosa 439 

var.  patula 43!i 

IJttorina  lonebro.sa   Mont 439 

Lillorina   i)alliata  S.w 439 

Littorina   patula  .Ieffh. 439 

Littoiina  obtusata  Lin.  loniia  typica 439 

V  »  »  )-         intermcdia 439 

»         rotundata. 439 

littoralis 439 

palliata 440 

Lacuna  pallidula  da  (>osta 440 

Lacuna  divaricata  Fabr 440 

Hydrobia  ulvae  Penn 440 

Onoba  striata  Mont 440 

Onoba  aculeus  (ioui.D 440 

Onoba  proxinia  Ald 440 

Onoba  vitrea  Mont 440 

(>ingula  soluta   Phii 440 

Alvania  punctura  Mont 440 

Alvania  zetlandica  Mont 440 

Rissoa  violacea   Desm 440 

Rissoa  parva  da   (^osta 441 

Rissoa  intcrrupta  Ad 441 

Rissoa  inc'()ns|)ic-ua  Ald 441 

Rissostomia  octona  Lin.    (i.  O.  Saks 441 

Rissostomia  mcnibranacea  Ad.  var.  vcnusla  .Ihi-ih. 441 

Skenea  planorbis  F'abh 441 

'rurritcUa  terebra  Lin 441 

Hittium   reticulatuni  da  (Iosia 441 

Triforis  perversa  Lin 441 

Aporrhais  |)es  jjclecani  Lin 441 

Parthcnia  interstincta  Moni 441 

Partbenia  spiralis   Mont 441 

Odostoniia   unidentata  Mont 441 

Odostoniia  acuta  Jkffh 441 

Odoslomia  turrita   Hani 442 

Odostoniia  conoidea   Bkocciii 442 

Auriculina  insculpta  Mont 442 

Eulimella  scillac  Se 442 

Fluliiiudla  acicula   Phii 442 

Flulima  bilineata  Ald 442 

Eulima  sp 442 

Hoinaloi*yra  atomus  Phii 442 

C^lathurclla  lincaris  Mont 442 

(>lathurella  leulroyi  Mich 442 

Thesbia  nana  Lov 442 

Mangclia  costata   Don 442 

Mangelia  ncbula  Mont 442 

Belå  nobilis  Møll • 442 

Belå  harpularia  Couth 442 

Belå  trevelvana  Turt 442 

Belå  sp.    .  ■. 442 


Xr.    6  KVARTÆR-STUDIER    i    TRONDHJEMSFELTET  501 

Troplioii   truncatus  Stuom 442 

TfO|)h()n  c'lallii'aliis  f.ix 442 

'li'oplion   l)ar\ic-tMisis  Joiixsr 442 

l'()lytif)|)a   lapillus   Lin 442 

Xassa  rcticulata  Lin 44.') 

Xassa  incrassata  Strom 44."! 

iSucciniim   uiKiatiim  Lin.  tbnna  lv[)ic'a 444 

var.  liltoralis 444 

Hiiccimmi   uiKJatiiiii    Lix.   var  caiTiilca   (i.  O.  Sai'.s 444 

*liiiccimini    parviiliim    \'khkk lo.". 

Huccinimi   hydrophamim    IIanck 444 

Biucimim   ix'idix    Bkck    .Mdacn 444 

*!kic-ciiium  jjirocnlaiuiiciiiii  (Lhkmn 444 

iiuccinuin   terrac  novac  Ukck 444 

Ncj)tunea  despt'cta   Lin.  tbnna  typica 44.') 

var  carinala 44.') 

*Siph()  islandicii.s  (",iii:.mn lOM 

Sipho  saisii  .Ikkfh 4411 

Siplio  toj^atus  .MoHC.H 44K 

.Si{)li()  .sp.  virj^atiis   Fp. 44<) 

Sipho  sp.  vt'rkriit/.cni   Komki.i 44t) 

.Vctat'oii  tornafilis  Lin 44<) 

(>yliclina  cvlindracfa   1'i;nn 44K 

C.ylichna  alha   iii'.owx  formå  tyi)ica 44<i 

var.  corticata .  .  44t) 

(>3iiclina   propiiKpia   ^L  .S.vi'.s 44() 

('ylichna  occulla   .Micii.  &  .Vdams I4ii 

Cylic-hna   rcinhardti   Moiu-ii 44r> 

{'.ylichna  sp 44i> 

C.ylichiia  scalpla   Hhkvk 447 

L'triculus  iiml)ilicatus  Moni 447 

Utric'iilus  truiualiilus   Hiu  c; 447 

Ulric'ulus  piMlciuiis  Micii.   iorina   typica 447 

l'hilinc  (|iiadiata   Wood 447 

S|)iiialis  rcliovcrsus  Fi.i;m(. 447 

l'cnnatula  jjliosphorca  Lin. 'f2.  447 

Loj)holu'lia   prolitVra  Pai.i ."{44    447 

l'olycha't  aiiiu-lidc  >L  .Sahs ."»O 

()|)liiiira  sarsii  LriK. .'>()    44.S 

Lcliimis  c'sciiU'iitiis  Lin 44Jt 

Stroii<4\  locciitrotiis  drochachicnsis   .Mri.i 44!* 

ICchinocyaimis  anj^iilosiis   Lkskk 44tt 

.Spatan{4iis  piirpiiiciis   Mi'i.i 44H 

Spataii;.iiis  sp 44!l 

.\m|)liidcliis  sp.    cordalus  ' 44M 

IJrissopsis  lyritVra   l-"oi',u 44!t 

l'iotiila   horcalis  Sahs  .\poiiialus  jtlohilci     t"m';i;i 44it 

Spirorl)is  sp 4.')(i 

l'oiuatoccriis  lri(|uetcr  Moucii 4.')" 

Iliipoiiiatus  vciinicularis   Mii  i 4r)() 

l'lacostc.^iis  tridcnlatiis   I''.\hi! 4")1 

Lcicschara    .M\  rio/.oiiiii    siil)^iaciU'  dOuhk..  4.^1 

Schi/o|)orclla  simiosa   ifisK 4f»l 

i'oiclla  saccala   Hi  sk 4.")1 

.Siiiittina   jcllVfysi   N'ohman    .  4.")2 

.Siiiittina   rcticiilata   >L\(.  (iii.i 4')"_* 


o02  P.  A.  ØVEN [1914 

Pag. 

Kscliarella  inimersa   Fi.iiMd 452 

("<alloi)ora  linoata   Lin 45:^ 

("-allopora   llc'iniiii>i   Busk 452 

Diaslopora  ohelia  .Ioeixst 452 

Halaiuis  crenatiis  Biuc    Dap.w 452 

Halanus  sp 82U.  452,  45;j 

Balanus  |)()rc'alus  da  (-osta   Dahw 452 

C?    Balanus  balanoides  Lix 5L  143 

Vcrruca  strocinia  Mi'i.i,.  Daunv 453 

Mi'sidolea    (-hiridotliea    sabini   Kmovi;i'. 453 

*I(l()thea 47,  193-195 

C-ancer  pai»urusvV 51,  453 

Scbastes  norvegicus  Ascan 453,  454 

*Lumi)eiuis  sp.?  aculeatus 52 

*Gadus  morrluia  Lin 52,  53,  454 

Gadus    nierlanj^us    |)olaris  Sah. 51 

Gadus  virens  Lin 51,  52,  454 

*Hip|)oiJ;loss()ides  liniandoidcs   Bi.ocii  .  .  .  .  ; 454 

*Salnio  sp.    eriox?    52 

*Salm<)  alplnus  Lin 59 

Mallolus  villosus  MCi.i..        Osnicrus  arclicus  F.\hf,.  .  .50,  51,  52,  44^,  454 

Glui)ca   iiareiii^us   Lin 51,  52,  454 

*Ghipca  sprattus  Lin 52 

*Uria  briinnichii  Sab 5(5,  W 

Plioca  bispida  Sciikkb.    =  Ibctida   Fahf. 57,  454 

Balacnoptera  rostrata   .^;  M.  .Sai'.s 454 

IMiocacna  jjliocaena  Lin 57 

*Lai>en()rbyncbus  (Delpbinus    albiiostris  Gkav 57 

*Sicista  suPtilis  Pali 257 

*Hani*ifer  tarandus  Lin 117 

*()vibos  inoscbatus  Blainv     115.   117 

*Klepbas  i)rimi<^c'nius  AivrAii),   Bi.imknm 115,  117,  25.s 

?    Fquus  caballus  AVinge  det t>l 

(?    Bos  taurus  doniest.    WiuLje  del IIH 

Quinquelocuiina  seininuluni  Lin 454 

Hotalia  beccari  Lin 454 

Miliolina  seininuluni   Lix 454 

Truiualulina  akneriana  o Okh 454 

Truncatulina   lobalula  Walk.  &  .Iac. 454 

Helix  arbustorum  Lin 45 

Litbotbamnion  i^laeiale  Kjellm 455 

Lilbotbaninion   lornicatuni   Fosi 454,  455 

Litbolbamnion   nodulosuin   Fosi 455 

Litbotbaniiiion   nodulosuin   C.  saxatilis   i-'osi 455 

Lithotbainnion  leiiorniandi  Ahksch.  Fosi,.    Nouix.aaki) 

Litbotbamnion   laeve  Sthømk.  b'osL 455 

*Fucus  vesiculosus  var.  ceranoides  &  senatus 143 

*Laminaria  sp 143 

Zostera  sp 143 

Equisetum  sp 45 

Drvas  oetopetala    Lin 33,  34 

*Salix  bastata   Lin 34 

■Salix  retieulata   Lin 33—35 

.Salix   |)()laris  Waiii.h 33,  34.  177 

*Betula   nana    Lin 35 

Betula  odoiala   Bkchst 44,  45 


Nr.    6j  KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDHJEMSFELTET  503 

l^)piihi.s  trcmuhi   Lin     85    45 

Alnus  sp ,38 

Ulm  lis  .s|) .    38 

Corylus  ;ivfll:in;i    [.i\ .  134 


504  H.    A.    ØYKN  1914 


Fortegnelse  over  fossil-afbildningerne. 

Vi^.      1.  Oslrea  edulis  Li\.   '  i.  Viirdnisba'kktMi,   h'alk'iu-lvt'ii HU-2 

2.  Pecten  operciilaris  Lin.  '/i.  Mære,  Spnrbu 894 

;5.  Pecten  islandicus  Mull.  ^'i.  Vinjeøreii     895 

»         4.  Pecten  islandicus  Muli,.  '  i.  Vinjeøren 896 

>'         .").  Mytilus  edulis  Lix.  Vi.  Morset,  Flci^re 898 

t).  Isocardia  cor  Lin.  Vi.  Tan<Jen  teglverk 409 

7.  Isocardia  cor  Lix.  ^'i.  Tan,<*cn  tej^lverk 410 

s.  Lutraria  clliptica  L.x.mk.  'i.  Bolgen,  Freiø 41H 

!t.  Lutraria  cllii)tica   L.\mk.  '/i.  .Skotland 419 

]().  lUiccinuni   undatuni   Lix.  'i    Trøen,  Ørlandel 44.'i 

11.  Huccinuiu   undatuni   Lix.   '  i.  Indbryn,  Stod 448 

1l^  Xe[)tuiiea  des})ecta   Lix.  '  i.  Vardalsba'kken,  l-'allenciven  .  .  .44.") 


Nr.    61  KVARTÆR-STUDIKR    I    TRONDHJEMSFELTET  5(J5 


Forkortelser. 

I,  27:  P.  A.  Øyen:  Kvartær  studier  i  Trondhjcmsfcllot.  I.  (Det 

IvMl.  norske  VidensU.  Selsk.  Skrifter  1909, 
Xo.  4  ,  pag.  27. 

11,61:  P.  A.  ØYKX:  Kvartær  studier    i    Trondlijenist'ellet.      II. 

(Det  kj^i.  norske  Vidensk.  "Selsk.  Skrilter 
1910,  Xo.  9,  pa<J.  61. 

S.\RS,  F.  D.  Q.  87:  M.  Sars:       Fossile     Dyrelevn.    fra     Qiiarta>rperioden, 

iiniv.proi^.  18t)4.  I.  paj^.  87. 

ØYKN,  S.  K.  S.  30:  P.A.Øyp:x:    Kvartær  studier  i  den  sydostlij^e  del  af  vort 

land  Kristiania  Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathni. 
naturvid.  Kl.  19U8,  Xo.  '2  ,  pa-^.  :J0. 

ØYEN,  Q.  S.  K.  12:  P.A.ØYEN:  The  Quaternary  Seetion  of  Kilebu  Kristi- 
ania Vid.  Selsk.  Skr.  I.  Mathni.  naturvid. 
Kl.  1912,  Xo.  8),  pa.g.  12. 

C.  S.  M.,  D.  &  F.:  Resultats  des  C.anipaf^nes  Scientifiques.   Al- 

bert, Prinee  de  Monaco  1912.  Dautzenberg 
&  Fischer:  Mollusques. 

Moll.  Hejf.  Xorv.  Arct. :  G.  O.   Sars:     Bidraj,'   til    kundskaben    om 

Xorjfes  arktiske  fauna.    Fniv.iirog.  1878.  I. 


o(JG  P.    A.    ØYEN.     KVARTÆR-STUDIER    I    TRONDH.IEMSFELTET     [1914 


indhold. 

Pag. 

Indlednini^ 3 

Den  faste  fjeldj>rund 4 

Oro«nifi  oi^  topoiJrafi 5 

Vegetation 26 

Arktiske  planter 32 

Torvnivrer 36 

Kalktutler 44 

Dyreliv 45 

Marleker 50 

Dyrevandringer 55 

Bebyggelse 60 

Forhistoriske  fund 61 

Klassifikation 66 

Historisk  oversikt 91 

Glacial-  og  interglacialtider lOO 

Istidens  biologiske  forhold 129 

Strandlinjens  oscillation 139 

Klimatoscillation    150 

Isostase 154 

Ra-perioden 161 

Mytilus-niveauet 24;-5 

Portlandia  niveauet 297 

Littorina-nivcauet 312 

Pholas-niveauet 322 

Mactra-niveauet 332 

Tapes-niveauet 348 

Trivia-niveauet 367 

Ostrea-niveauet    376 

Mya  niveauet 381 

Oversikt  over  de  fossile  organiske  rester 389 

Archæologiske  forhold 455 

Geologisk  tidsregning 472 

Slutningsbenierkninger  . 492 

Fortegnelse  over  de  fossile,  organiske  rester •  497 

Fortegnelse  over  fossil-afbildningerne 504 

Forkortelser 505 

Indhold 506 


Ved  licnvcndelsc  til  Videnskapssclskapcts  hibliolekar  vil  elter- 
nævnte  skrli'tcr  kunne  erholdes  kjøiit,  saa  lanyt  beholdningene  rækker: 

P.  A.  Munch:  Det  norske  Folks  Historie 

1ste  og  2den  hovedavdeling  ....  pris  kr.  20.00 
Festskrift,  iitgit  av  Videnskapsselskapet 

i  anledning  avTrondhjems  900  aars 

jubikenm  1897 »       >      4.00 

Erlandsen:     Biografiske    Efterretninger 

om  den  nordenfjeldske  Geistlighed 

h.  I  &  II >       »      4.00 

Y.  Nielsen:  Jens  Aagessøn  Bjelke  ...»  »  2.00 
Af   Grev  Schmettows    Korrespondance 

1813  og  1814 >'       -^      0.50 

Eiler!  Sundt:  Om  Husfliden  i  Norge  .  »  »  1.00 
Knud    Leem:     Bidrag    til    Finmarkens 

Historie »       »      1.00 

Karl  Petersen:  Geologiske  Undersøgel- 
ser i  Tromsø  Amt >       »      4.00 

Ove  Dahl:    Carl  v.  Linnés   Forbindelse 

med  Norge  (jubilæumsskritl  1907)  »  »  2.00 
Joh.  Hjorth  og  Knut  Dahl:   Uskeforsøg 

i  norske  Fjorde »       »      1.00 

Av  sclskopcts  skrifter  er  bind  og  hefter  enkeltvis  tilsalgs. 


DET   KONGELIGE   NORSKE 


VIDENSKABERS  SELSKABS 


AARSBERETNING 


KOM 


1914 


aktif:trykkf:riet  i  trondh.iem 

1915 


DET   KONGELIGE   NORSKE 


VIDENSKABERS  SELSKABS 


AARSBERETNING 


FOR 


914 


AKTIKTHYKKERIET  I  THONDH.ILM 
1915 


Fru  Caroline  Jenssen 

Fru  (^aroi.im:  Jknsskn,  æresmedlem  av  det  Kongelige  Norske 
Videnskabers  Selskab  siden  15.  april  1905,  avgik  ved  døden 
mandag  14.  december  1914. 

C.aroline  Birgitle  Jenssen  var  født  i  Krisliania  9.  juli  1833. 
Hendes  lora'ldre  var  kjøbniand  Amund  Xordrum  og  hustru  Anne 
Marie,  født  Hansen.  Faren  var  fra  Gudbrandsdalen  og  hadde 
forretning  i  Hrogalen  i   Krisliania. 

I  sylten  eller  allenaarsalderen  kom  Caroline  Xordrum  som 
guvernante  til  provst  Hull  jiaa  Inderøen,  og  et  par  aar  senere 
i  lignende  stilling  til  hrukseier  Lauritz  .lenssen  paa  Hanheim. 
Her  sliftel  liun  bekjendtskap  med  konsul  Anton  Mathias  Jenssen, 
og  blev  gift  med  ham  is.  august  1855.  Anton  Mathias  Jenssen 
hadde  tidligere  været  gifl  med  Johanne  Calharine  Richter, 
(født   1824,  død  1850),  datler  av  sorenskriver  Richter  i  Orkedalen. 

Anton  Mathi.vs  Jknssi-.n  var  født  1.  februar  181S  og  døde 
10.  oktol)er  1<S95.  Hans  forældre  var  konsul  Hans  l^eler  Jenssen 
ifødl  1797,  død  1868)  og  hustru  Caroline,  født  Moses  (fødl  i 
Kristiansund  1795,  død  1879).  Hans  far  var  en  av  Trondhjems 
ledende  forretningsmænd,  spansk  vicekonsul,  formand  i  Trond- 
hjems S|)arel)anks  direktion,  direktor  i  Norges  liank.  direktør 
for  Røros  verk,  direktør  for  det  Nordenfjeldske  l)amj)skil)sselskab, 
medlem  av  bystyret,  stortingsrepræ'sentanl  i  1845  og  i  1850-  og 
1  sCiH  narene.  i-^edrenehjemmet  var  indtil  omkring  1S30  i  Strand- 
gateii,  nu  Olal' Tryggvessøns  gale  ni-.  Ht,  senei'e  i  Kjøbmandsgaten 
nr.  40.  Om  sommeren  bodde  familien  forst  |)aa  Jiakaunet,  som 
senere  gik  over  i  familien  (letz's  eie,  og  siden  paa  Sorgenfri, 
\'alene. 

lifter  at  ha  gjennemgaal  Trondhjems  Katedralskole,  reiste 
.\nton  Mathias  Jenssen  i  allenaarsalderen  til  utiandel  foi-  el'lci- 
farens  onske  at  utdanne  sig  for  forretningslivet.  I  ls:'.(i  drog 
han  med  seilskib  til  Hclfasl  i  Irland,  og  det  folgende  aar  til 
Liibeck.  Hans  i  ('iselk'llr  \ai-  |]inar  dram.  1  to  aar  var  han 
elev  a\  handclsinslilutcl  i  Liibcck  1  IS:',1)  opholdt  han  sig  et 
halvt  aai-  i  Paris,  og  drog  derfra  til  Hilbao.  j-'ra  opholdet  her 
skrev  sig  hans  aldrig  sNigtcndt-  interesse  for  S|)ani('n  og  spanske 
forhold.     1    I  s  10   kom   han   hjem   og  begyndte  at   arbeide  i  farens 


AARSBERETNING    FOR   1914 


forretning.  Antagelig  omkring  aar  1S50  blev  han  optat  som 
kompagnon  i  firmaet  Jenssen  et  Co.  Optegnelser  herom  savnes, 
da  der  dengang  ikke  fandtes  noget  firmaregister. 

Han  blev  gift  første  gang  i  1S44.  Efter  sin  første  hustrus 
død  i  1850  reiste  han  omtrent  et  aar  i  utlandet  sammen  med 
sine  venner  Einar  Gram  og  Helmer  Lundgreen,  med  længere 
ophold  i  Paris  og  Hamburg. 

I  sit  første  egteskap,  med  Johanne  (Hanna  )  Catharine  Richter 
hadde  han  fire  barn:  1.  Fru  Karoline  Klingenberg,  født  1845, 
gift  med  generalmajor  Trygve  Olafssøn  Klingenberg  (født  1839); 
2.  Konsul  Hans  Peter  Jenssen,  født  1848,  død  1902,  gift  med 
Signe  Klingenberg;  o.  Korsul  Anton  Jenssen,  født  18.  mai  1850,- 
gift  med  Emilie  Frieda  Lizzy  Biihring;  4.  Fru  Hanna  Lindboe, 
født  18.  mai  1850,  gift  med  lagmand  Jacob  Albert  Lindboe 
(født  1843,  død   1902). 

I  sit  andet  egteskap,  med  Caroline  Birgitte  Nordrum,  hadde 
han  tre  barn:  1.  Fru  Marie  Amunda  Spørck,  født  7.  januar  1857, 
gift  med  generalmajor  August  Geelmuyden  Spørck  (født  1851); 
2.  Bryggerieier  Harald  Jenssen,  født  14.  mai  1858,  gift  med  Aagot 
Krefting;  3.  Major  og  brukseier  Einar  Jenssen,  født  9.  januar 
1860,  gift  med  Gunhild  Matheson. 

Under  sit  første  egteskap  bodde  Anton  Mathias  Jenssen  i 
2den  etage  i  sin  fars  gaard,  Kjøbmandsgaten  40.  Da  han  giftet 
sig  anden  gang,  kjøpte  han  Schultz's  gate  nr.  2  til  privatbolig. 
Til  sommerbolig  kjøpte  han  i  1871  Lysholmsminde,  som  senere 
blev  kaldt  Fagerheim  (i  nærheten  av  Leangen  station).  Som 
indehaver  av  firmaet  Jenssen  &  Co.  var  han  eier  av  Løkkens 
gruber  i  Meldalen  og  fra  1884  av  Vinje  bruk  i  Mosviken.  Stjør- 
dalgodset  med  Forbygden,  som  fu'maet  ogsaa  eide,  gik  ved  Hans 
Peter  Jenssens  død  i  1868  ifølge  testament  over  til  sønnesønnerne 
Hans  Peter  Jenssen  og  Anton  Jenssen  (den  nuværende  indehaver 
av  firmaet  Jenssen  &  Co.).  Sammen  med  fætteren  Christian 
Jenssen  og  mægler  L  G.  Matzow  kjøpte  Anton  Mathias  Jenssen 
i  1877  Schreiners  Bryggeri,  Krambodgaten  nr.  1,  som  han  overtok 
alene  i  1887.  Omtrent  samtidig  (i  1888)  kjøpte  han  nabogaarden 
Kjøbmandsgaten  nr.  34  (»Gramgaarden«).  I  1881  flyttet  han  fra 
Schultz's  gate  til  Krambodgaten,  hvor  han  bodde  de  sidste  aar 
av  sit  liv.  Bryggeriet,  som  fik  navnet  Trondhjems  Bryggeri,  og 
de  tilstøtende  eiendomme,  gik  ved  hans  død  i  1895  over  til 
hans  ældste  søn  av  andet  egteskap,  Harald  Jenssen.  Vinje  bruk 
i  Mosviken  tilfaldt  den  yngste  søn,  Einar  Jenssen.  Fru  Caroline 
Jenssen  kjøpte  i  1899  bankdirektør  Bomhoffs  eiendom  Hougen, 
litt  søndenfor  P^lgesæter  bro,  hvor  hun  bodde  til  sin  død. 

I  tidens  løp  arvet  Anton  Mathias  Jenssen  de  fleste  av  de 
hverv   hans   far   hadde   hat.      Han   var   konsul   for   Brasilien  fra 


AARSBERETNING    FOR   1914 


1852  lil  ISSO,  spansk  vicekonsul  1863 — 1876,  hørskommissær  i 
firli  aar,  medlem  av  direktionen  for  Nordenfjeldske  Dampskibs- 
selskab fra  1860-aarene  til  begyndelsen  av  1890-aarene.  medlem 
av  bystyret,  direktør  i  Trondbjems  Sparebank  og  i  Trondbjems 
Brandforsikringsselskab,  medlem  av  repræsentantskapet  for  Nor- 
ges Bank,  og  en  av  Privatbankens  stiftere.  Allikevel  var  bans 
fornemste  interesser  vistnok  ikke  forretningsmandens.  Det  var 
væsentlig  farens  vilje  som  badde  bestemt  bam,  som  eneste  søn 
og  arving  lil  byens  slorste  bandelsbus,  for  forretningslivet.  Hans 
personlige  tilboieligbet  og  anheg  laa  belst  for  akademisk  studium. 
Han  badde  store  s|)rogkundskaper,  og  omfattende  læsning,  sæn-Jig 
i  historie  og  geograli,  og  var  varmt  interessert  for  literatur,  maler- 
kunst, og  musik.  Hans  livsvaner  var  enkle,  bans  hele  færd 
var  bramfri.      I   sil  li\ssyn   var  ban   utpræget  konservativ. 

Til  minde  om  sin  mand  skjamket  enkefru  (Caroline  Jenssen 
i  mai  18iH»  Videnskaj)sselskaj)et  .■)0,0()()  kr.  til  et  legat  som  skulde 
bære  navn  av  Konsul  Aiiton  Matliids  Jenssens  Legat  til  Det 
Kongelige  Xorske  Videnskdl^ers  Selskab,  og  anvendes  til  fordel  for 
Vidcnskapsselskaj)ets  bij)li()lek.  Halvparten  av  dette  beløj)  skulde 
anvendes  lil  indkjoj)  av  den  bekjendle  bibliolil  kongelig  fuld 
mæ^gtig  Thorvald  Boecks  bil)liotek.  Restbeløpet  skulde  danne  det 
egentlige  legat,  hvis  renter  hvert  aar  skulde  komme  biblioteket 
tilgode.  Der  blev  tal  det  uttrykkelige  forbehold  at  den  støtte  biblio- 
teket faar  ved  dette  legat,  ikke  maa  brukes  som  argument  for  nogen 
nedsættelse  av  den  aarlige  bevilgning.  Fundats  for  legatet  fore- 
laa  færdig  27.  september  11)00.  Staluterne  blev  vedtat  av  fru 
(Caroline  .lenssen  2.  oktober  og  stadfæ^stet  ved  kongelig  resolution 
av  19.  november  samme  aar.  Like  til  1906  blev  legatets  renler 
va^sentlig  anvendt  til  ordning  og  katalogisering  av  Boecks  bi- 
bliotek. Da  delle  arbeide  var  avsluttel,  fandt  direktionen  det 
ønskelig  al  faa  slalulerne  modilicerl  saaledes  at  der  blev  anled 
ning  til  al  anvende  en  del  av  renlebeløpet  til  økning  av  legatets 
kapital.  Den  nødvendige  aMidring  blev  godkjendt  av  fru  .lenssen 
og  stadfa'slet   ved   kongelig  resolution   av   2().   mårs   19o7. 

Hoslen  1 S99  blev  fru  Caroline  .lenssen  av  Kongen  ba'drel 
med   den    kongelige   forljenslmedalje   i   guid. 

l'ru  (Caroline  .lenssen  var  av  den  gamle  skole  i  ordets  bedslc 
betydning,  -  av  de  ranke  viljer  som  nodig  gaar  paa  akkord, 
en  karaklei-  med  klare  linjer  og  faste  i.iinci|)er,  men  fremfor  alt 
med  el  \ar-ml  me(lfolcn(l('  liicrlc,  allid  \illig  lil  al  slolle  og 
bja'lpe   og  ove  godgjorcnbel. 

Sin  ungdoms  gjerning  omfallcl  hun  allid  med  interesse.  Til 
underslollelsesfond  for  laMCMindcr  Ncd  lioicrc  skoler  i  Trondbjem 
skjænkel   hun   cl    liclydcli^   btlop. 


6  AARSBERETMNG    l-OH    l'JU  

Hun  delte  fuldt  ut  sin  mands  literære  og  kunstneriske  inter- 
esser. Hun  var  meget  musikalsk  og  interesserte  sig  sterkl  for 
byens  musikliv  Like  til  de  allersidste  aar  var  hun  at  se  i 
første  række  ved  byens  koncerter. 

Et  fremtrædende  træk  hos  hende  var  hendes  lydhøre  humo 
ristiske  sans.  Det  klare  faste  blik  lyste  op  i  glæde  ved  en  vel- 
lykket spøk. 

Alle  som  er  kommet  i  nærmere  berøring  med  hende  —  først 
og  fremsl  den  kreds  som  hun  saa  gjerne  samlet  om  sig  i  sit 
gjestfrie  hjem  —  vil  bevare  hendes  minde  i  ærbødighet  og 
taknemmelighet. 


AARSBERETNING    FOR    1914 


Direktionens  aarsberetning  for  1914. 

I  sil  andragende  for  budgelaaret  1914-11)1.")  hadde  Viden- 
skapsselskapels  direklion,  likesoni  del  Ibregaaende  aar,  —  under 
henvisning  lii  sin  skrivelse  lil  Kirke-  og  Undervisningsdeparlemenlet 
av  14.  november  1912,  hvor  der  blev  gil  en  hislorisk  ulredning 
om  oprindelsen  til  de  offentlige  bidrag  lil  selskapel  —  ansøkt 
om  foihoielse  av  slalsbidragel  lil  '2'^J\2  kr.  l)ej)arlemenlel  fandt 
imidleilid  ikke  al  kunne  foreslaa  nogen  forhøielse,  og  ved  Stor- 
tingets beslutning  av  29.  april  1914  blev  der  for  budgelaaret 
bevilget  del  Kongelige  Norske  Videnskabers  Selskab  samme  be- 
løp  som  del  Ibregaaende  aar,  18,(500  kr.,  paa  samme  betingelser 
som  før  med  hensyn  lil  deparlemenlels  kontrol  og  ekvivalenle 
bidrag  paa  anden  maale.  Baade  fra  departementet  og  budget- 
komiteen  faldt  der  allikevel  saa  velvillige  ullalelser  at  der  var 
ulsigl  lil  al  man  med  held  kunde  g_jenopla  andragendet,  l'nder 
de  vanskelige  forhold  som  ulbrudtlel  av  krigen  mellem  stor- 
magterne forle  med  sig,  fandl  direktionen  imidlertid  i  se{)leml)er 
li)14  ikke  al  kunne  ansoke  om  nogen  foihøielse  av  slalsbidragel. 
I  anledning  av  Kirke-  og  l'ndervisningsdej)artemenlets  fores|)ørsel 
av  22.  september  1914  om  hvilke  utgifler  der  var  uomgjængelig 
nødvendige,  gav  endog  bestyrerne  for  selska[)els  videnskabelige 
samlinger  a\kald  paa  de  \anlige  stipendier.  Direklionen  var 
saaledes  foiberedl  paa  al  slalsbidragel  foi'  na'sle  budgelaar  vilde 
bli   reducerl   med   mindst   2000   kr. 

De  lokale  bidrag  holdt  sig  i  1914  paa  samme  hoide  som  de 
foregaaende  aar.  Troiulhjems  Sparebank  bidiog  i  all  (ioo')  kr., 
Trondlijems  HraMidevinssamlag  (>ooo  kr.,  Trondlijems  Kommune 
omtrent  II")!)  kr.  I  delte  beløp  indgaar  driftsomkostningerne  ved 
lys-  og  varmeanlægget,  beregnet  for  1914  til  kr.  :);i71.99,  og  bi- 
drag i  form  av  vedlikehold  av  selska|)ets  bygninger  og  efter 
givelse  a\    avgifter,   i   alt  anslaal   til   omtrent    107-")   kr. 

I'^ra  lians  Majesta't  Kongen  har  \'idenska|)sselskapet  faat  det 
\anlige  bidrag  loo  kr.  .\v  utbylt(4  av  den  I  Iji-Jinstjcnu'  Hosen- 
eroneskc  Stiftelse  for  19 1:'.  tillaldl  der  Nidi-nskapsselskapet 
kr.  2r.l  I.Tl),  og  a\  renterne  a\  selska|)ets  legater  og  fonds  bar 
(ler  slaiil    til    raadighet    noget   over  ssoii   |<|-. 


AAHSBKHKTMNd    FOK    l!tl4 


Statu terne  for  del  Trondhjemske  Gavefond  blev,  efter  en  ny 
modifikation  av  10.  mårs  1914,  stadfæstet  av  Kirke-  og  Under- 
visningsdepartemenlet  2'A.  april  1914.  Staluterne  i  sin  endelige 
form  er  trykt  som  lilkæg  til  aarsberetningen  (side  15).  Da  de- 
partementet fandt  det  stridende  mot  staluternes  §  3  at  Gave- 
fondet hadde  pantol)ligation  i  Videnskapsselskapets  eiendomme, 
blev  der  henimot  utgangen  av  aaret  truffet  en  saadan  ordning 
at  pantobligalionen  kunde  frigjøres  og  erstattes  med  et  andet 
værdipapir. 

Med  skrivelse  av  1.  april  1914  oversendte  executores  testa- 
menti  i  grosserer  Johan  Fredrik  Roshauw  Lundgreens  dødsbo, 
assessor  B.  15ergersen  og  grosserer  H.  Hartmann,  det  beløp  som 
ifølge  Lundgreens  testament  skulde  tilfalde  Videnskapsselskapet, 
50000  kr.  indsat  paa  kontrabok  i  Privatbanken  i  Trondhjem. 
Efter  forslag  av  Videnskapsselskapets  kasserer,  dr.  Broch,  be- 
sluttet direktionen  i  december  1914  at  søke  saa  meget  som  mulig 
av  legatets  midler  anbragt  i  obligationer  i  det  norske  inden- 
landske statslaan  av   1915. 

Fundals  for  grosserer  Johan  Fredrik  Roshauw  Lundgreens 
legat,  vedtat  av  Videnskapsselskapets  direktion  16.  oktober  1914, 
var  ved  aarets  ulgang  endnu  ikke  stadfæstet  av  Kirke-  og  Un- 
dervisningsdepartementet. 

Den  ledige  del  av  Videnskapsselskapets  tomt  Erling  Skakkes 
gate  47  d  blev  fra  midten  av  april  borlleiet  til  Trondhjems  (>- 
mentstøperi  og  Entreprenørforretning  paa  de  vilkaar  som  var 
fastsat  i  leiekontrakt  av  8.  mårs  1909,  da  samme  forretning 
leide  en  del  av  lomlen  for  375  kr.  aarlig  og  forbeholdt  sig  at 
faa  leiet  den  endnu  ubenyttede  del  mot  el  tillæg  av  225  kr.  I 
juni  1914  indvilget  direktionen  et  andragende  fra  Trondhjems 
Cemenlstøperi  og  Entreprenørforretning  om  at  faa  byltet  den 
tomt  forretningen  leide  i  1909,  med  en  likesaa  stor  del  av  tomlen 
Kalvskindsgalen  1. 

Ved  direklionsbeslulning  av  4.  juli  1914  blev  overlærer  og 
bibliotekar  Th.  Petersen,  efter  ansøkning,  ansat  som  assistent 
ved  Videnskapsselskapets  Oldsakssamling,  foreløbig  fra  20.  sep- 
tember 1914  til  30.  juni  1915,  med  løn  efter  2000  kr.  aarlig, 
som  blev  at    hæve    av    Oldsakssamlingens    opsparte    beholdning. 

Bestyreren  av  Videnskapsselskapets  botaniske  samling,  kon- 
servator Printz,  lik,  efter  andragende,  permission  fra  mai  til 
oktober  1914  for  al  delta  i  en  undersøkelsesreise  til  Sibirien  og 
russisk   Onlralasien   under  ledelse  av    cand.    real.    Ørjan    Olsen. 

Der  blev  i  aarets  løp  holdt  fire  foredragsmøler  i  Katedral- 
skolens festsal.  Konservator  dr.  Broch  holdt  tirsdag  20.  januar 
1914  foredrag  om  Norske  Koralrev.  Torsdag  2.  april  1914  gav 
konservator  Printz    en    redegjørelse    for    den    planlagte    norske 


AARSBKRETNING    FOK    IHU  9 

Sibirieekspeditions  maal  og  midler.  Kiter  lilbakekomslen  fra 
sin  uiidersøkelsesreise  gav  han  i  december  1914  et  referat  av 
ekspeditionens  oplevelser  og  resultater.  Professor  ved  den  Tek- 
niske Høiskole  ,1.  H.  L.  Vogt  holdt  lørdag  2.  mai  1914  foredrag 
om  de  norske   kisforekomsters  geologi. 

Videnskai)sselskaj)et  har  i  1914,  som  i  de  l'oregaaende  aar, 
faat  indl)ydelse  til  at  la  sig  repræsentere  ved  forskjellige  jubilæer 
og  videnskabelige  kongresser.  Saaledes  fra  Der  Naturwissen- 
schaftliche  Verein  i  Karlsruhe,  som  6.  mårs  1914  feiret  sin  50  aars- 
fest  og  25  aars-jubilæum  for  fysikeren  Heinrich  Hertz's  opdagelser. 
I  begyndelsen  av  aaret  kom  der  foinyet  indbydelse  til  at  delta 
i  The  Nineteenth  International  Congress  of  Americanists  i  Wa- 
shington fra  5.  til   10.  oktober  1914. 

Til  overhx'rer  K,\ml  RvdHS  75-aarsdag  søndag  7.  juni  1914 
sendte  \'i(lenskapsselskapets  direktion  lykønskningsskrivelse  med 
ierbødig  tak  foi-  hans  fremragende  og  opofrende  arbeide  i  \'iden- 
skapsselskapets  tjeneste. 

Tre  av  Videnskapsselskapels  ældste  vel  kjendte  medlemmer 
er  i  det  forløpne  aar  avgaat  ved  døden.  Forhenværende  over- 
lærer ved  den  Tekniske  Læreanstalt  Hknhik  Cmkistian  Dahlp: 
(født  l<s;)9)  døde  2.  januar  1914.  Forhenva'rende  overherer  ved 
Trondhjems  Katedralskole  Nils  Peter  Selmer  Arentz  Jødl  1833) 
døde  23.  mårs  1914.  Apoteker  Johan  Christopher  Brun,  inde- 
haver av  Svaneapotekel,  født  1S381  døde  :')0.  oktober  1914.  Alle 
tre  hadde  i  sin  tid  virket  med  megen  interesse  i  selska[)ets  tje- 
neste. Overherer  Dahle  blev  optat  som  medlem  av  Videnskaps- 
selskapet  17.  januar  1877,  var  selskapels  revisor  i  begyndelsen 
av  1880-aarene,  og  medlem  av  Videnskapsselskapels  direktion 
fra  29.  september  18S(;  til  22.  oktober  1S94.  Overlærer  Arentz 
blev  oj)tat  som  medlem  ;')(».  april  \s{\]  og  var  \'idenskapssel- 
skapets  bibliotekar  Ira  1S77  til  1897.  Apoteker  Brun  blev  optal 
som  medlem  :'>(>.  april  18()()  og  fungerte  i  begyndelsen  av  1880- 
aarcne  i  liere  aar  som  midlertidig  medlem  av  Videnskapssel- 
skapels direktion,  da  liere  medlemmer  a\  direktionen  i  disse  aai' 
var  stortingsnuend   for  Trondhjcm'  . 

Selskapets  a-resmedlem  \'\u  C.vmoi.im:  .Ii:nssi;.\  avgiU  ved  døden 
11.   december   1914. 


'    Mi()j^r;i(iskc'    ()|)l\snin;.{i'r  om    ()\  ci  liiici-     DaiiU-,  ovitIhmit  .\ri'iit/. 
()};  upoU'kcM"  Brun,  lindes  scncic  i   iiiiishcicliiiii^cn    s.    li'-l 4  . 


10  AAHSHKIUiTMNd    FOH    1914 

Videnskapsselskapels  Skrifter  1914  indeholder  seks  av- 
handlinger: 

1.  I  Hagen.  Forarbeider  til  en  norsk  Løvmosflora.  XX  Di- 
cranaceæ. 

2.  D  r.  Hjalmar  Broch.  Hydroiden-unlersuchungen.  IV  Bei- 
tråge  zur  Kennlnis  der  Gonophoren  der  Tubulariiden. 

3.  Carl  Th.  Morner.  Uber  das  Vorkommen  von  Brom  in 
organischer  Bindung  innerhalb  der  Tierwelt. 

4.  K.  Rygh.  Oversigt  over  Videnskabsselskabets  Oldsagsam- 
lings Tilvækst  i  1914  af  Sager  jeldre  end  Reformationen  (ut- 
git  av  Th.   Petersen). 

o.    O.    Nordgaard.     Havstrømmene    og    den     norske     marine 

Fauna. 
0.     P.  A.   Øven.     Kvartær  Studier  i  Trondhjemsfeltet. 

For  de  forskjellige  samlingers  utvikling  i  det  forløpne 
aar  foreligger  der  i  det  følgende  redegjørelse  fra  samlingernes 
bestyrere. 

Til  stipen  d  ier  var  der  bevilget  2000  kr.  Av  dette  beløp  blev 
1000  kr.  anvendt  til  zoologiske  undersøkeiser  og  delt  mellem 
konservator  Nordgaard  (600  kr.)  og  konservator  dr.  Broch  (400  kr.); 
600  kr.  til  arkæologiske  undersøkeiser  blev  tildelt  overlærer 
Th.  Petersen ;  og  400  kr.  blev  stillet  til  disposition  for  den  bo- 
taniske samlings  bestyrer,   konservator  Printz. 

De  av  Kirke-  og  Undervisningsdepartementet  valgte  medlem- 
mer av  direktionen,  bankchef  Berg  og  professor  Sælaxd,  hvis 
funktionstid  var  utløpet  ved  utgangen  av  1913,  blev  i  begyn- 
delsen av  1914  paany  opnævnt  for  to  aar. 

I  oktober  1914  fratraadte  dr.  Lysholm  som  Videnskapssel- 
skapets  præses,  og  direktør  Wleugkl  som  medlem  av  direk- 
tionen. Dr.  Lysholm  hadde  \ævet  medlem  av  selskapets  direktion 
fra  20.  oktober  1S97,  vicepræses  fra  25.  oktober  1899  til  22.  ok- 
tober 1902,  og  siden  1902  Videnskapsselskapels  præses.  Di- 
rektør Wleiigel  hadde  været  medlem  av  direktionen  fra  13.  ok- 
tober 1896. 

Til  præses  i  dr.  Lysholms  sted  valgte  selskapets  general- 
forsamling 30.  oktober  1914  overlærer  Axel  Sommerfelt  (med- 
lem av  direktionen  siden  25.  oktober  1899,  vicepræses  fra  22.  ok- 
tober 1902).  Til  vicepræses  valgte  generalforsamlingen  skole- 
bestyrer FoYX,  og  som  nye  medlemmer  av  direktionen  blev 
indvalgt  rektor  ved  den  Tekniske  Høiskole  professor  Alfred 
Getz  og  konservator  O.  Nordgaard. 

Overlærer  Sommerfelt  bragte  de  to  fratraadte  medlemmer 
av  direktionen,  dr.  Lysholm  og  direktør  Wleiigel,  selskapets  tak 


AARSBERETNING    FOR    1914  H 


for  de  mange  aars  dygtige  og   inleresserte   arbeide    i    selskapets 
Ijenesle. 

Til  revisorer  blev  gjenvalgl  overlærer  ved  Trondhjems  Katedral- 
skole Job.  P.  Pedersen  og  overherer  ved  den  Tekniske  Ljure- 
anstait  .1.   (i.    Lund. 

Antallet  av  betalende  medlemmer  av  \'idenskai)sselskapet  var 
bøsten  li)14  i  alt  U)l,  derav  5  ulenbys.  Av  de  indenbys  med- 
lemmer var  140  optat  før  ulgangen  av  1903,  de  øvrige  46  var 
indmeldt  efter  forandringen  av  Videnskapsselskapets  staluter, 
stadfæstet  ved  kongelig  resolution  av  lo.  februar  1904.  Desulen 
badde  selskapet  :>  a'resmedlemmer  og  7  livsvarige  medlemmer, 
ulnæ'vnt  av  direktionen  ifølge  statuternes  §  7. 

Videnska|)sselskapets  kapitalformue  beløp  sig    ved    utgangen 
av  1914  til  kr.  279,1 2:'). SC).     Hertil   kommer  forskudsfondel,  rektor 
Lossius  og  hustrus  legat,   kr.   oOOO,   som  fremdeles  er  tal  til   ind 
la\gt   i   kasseregnskapet. 

Med  bensyn  til  aarets  indtæ^gter  og  utgifter  og  status  for 
^'idenska|)sselskapets  legater  og  fonds,  benvises  til  omstaaende 
utdrag  av  regnska])erne. 

I  direktionen  for 
Det  Kongelige  Norske  \'idenskabers  Selskab  Trondbjems  Museum 
Trondbjem  i  september  191  o. 

Axel  SoniinerfVlt.     Foyii.     Karl  Schoyeii.     O.  Nord^aard. 
Alfr.  (ietz.     Aiidr.  Berg.     Sem  Sæland. 


(lail   (iundersen. 


12  AAMSHKHHTNING    FOR    19U 


Overlærer  Hkxrik  Christian  Dahlk  (død  2.  januar  1914) 
var  i'odl  14.  april  1S;U)  i  Støren,  hvor  hans  far  Anders  Dahle 
var  residerende  kapellan.  Hans  mor  hel  Lovise  Vilhelmine, 
født  Kirkgaard.  Faren  blev  siden  sogneprest  i  Vanse,  nær 
Flekkefjord.  Henrik  Dahle  lok  examen  arlium,  dimillerl  fra 
Slavanger  skole,  1<S57.  I  18(jo  lok  han  bergeksamen,  og  var 
derefter  et  aar  ansat  som  aspirant  ved  Kongsberg  Sølvverk  og 
senere  el  j)ar  aar  grnbebeslyrer  i  Hardanger.  Der  var  imidlerlicl 
daarlige  lider  for  l)ergmænd  dengang,  og  Dahle  slog  derfor  ind 
paa  stndiel  av  realfag  og  blev  cand.  real.  1872.  Efter  et  par 
aars  virksomhet  som  inspektør  ved  Gjertsens  skole  i  Krisliania 
blev  han  i  1876  ansat  som  overhører  i  matematik  ved  Trond 
hjems  Tekniske  Læreanstalt.  I  denne  stilling  virket  han  like 
til  1912,  da  han  lok  avsked.  Han  var  anerkjendt  som  mate- 
matikhvrer  av  høi  rang,  og  »Papa  Dahle »  mindes  med  taknem 
melighet  av  en  mængde  elever  som  han  vakte  til  forstaaelse 
ved  sin  klare  og  greie  undervisning. 

Overlærer  Dahle  var  først  og  fremst  matematiker  og  geolog. 
Men  han  hadde  levende  interesser  ogsaa  av  mere  humanistisk 
art.  Fremfor  alt  interesserie  han  sig  for  historie.  Selv  har  han 
skrevet  Røros  Verks  Hi.slorie  til  verkets  200-ars-jubilæum,  og 
Trondhjems  Tekniske  Læreanstalts  Jubilæumsskrift  1895  (utsigt 
over  Læreanstaltens  virksomhet  og  biografier  av  lærere  og  ele- 
ver), og  festskriftet  til  Trondhjems  Tekniske  F'orenings  25-aars- 
jubilanim  1897.  Alle  tre  er  værdifulde  kildeskrifter.  Dahle  var 
en  av  stifterne  av  Trondhjems  Tekniske  Forening  og  blev  æres- 
medlem i   1912. 

Han  var  en  skarp  iagttager  med  aapent  øie  for  det  karak- 
teristiske og  stor  humoristisk  sans,  —  en  underholdende  sel- 
skapsmand  med  en  sjelden  fortællekunst.  Av  selskapel  Har- 
monien og  foreningen  U.  C.  D.  (Utile  cum  Dulci)  var  han  et 
høit  skattet  medlem.  I  foreningen  Utile  cum  Dulci  er  der  op- 
bevaret tiere  av  hans  l)edste  leilighetssange.  I  Harmonien  saa 
man  ham  gjerne  som  interesseret  og  kritisk  tilskuer  ved  el  av 
spillebordene.  Man  blev  straks  opmerksom  jiaa  den  faste  brede 
skikkelse  med  del  sterke  hode,  det  aM'væn-dige  hvile  skjeg,  og 
det  rolige,  alvorlige  uttryk,  som  av  og  til  lyste  op  i  sprudlende  lune. 

I  Videnskapsselskapet^)  lok  overlærer  Dahle  sig  særlig  av 
bibliotekets  ordning.  I  slutten  av  1890-aarene  utførte  han  her 
et  meget  fortjenstfuldt  arbeide. 

Overlærer  Dahles  foredrag  i  Folkeakademiet  samlet  altid  en 
interesseret  tilhørerskare.  Faa  uker  før  sin  død  holdt  han  sit 
sidste  foredrag  om  Lerfaldet  i  Gauldalen   lo45. 


^    Se  næniiere  oplysninger  side  9. 


AARSBERETNING    FOR    1914  13 

Overlærer  Nils  Petku  Sklmer  Arextz  (død  23.  mårs  1914) 
var  født  s.  august  1X3:5  paa  gaarden  Ingdahl  i  Stadshygdeus 
prestegjeld.  Haus  forældre  var  kaptein  Otto  Schreuder  Arentz 
og  hustru  Andrea  C.hrisline,  født  Seluier.  Han  tok  examen 
artium, diuiitlerl  fra  rroudhjems  Katedralskole,  1S51.  En  av  hans 
artiumskamerater  var.IonasLie.  Det  var  sidste  gang  examen  artium 
blev  holdt  i  den  gamle  universitetsbygning  paa  hjørnet  av 
Kongens  gate  og  Prinsens  gate  i  Kristiania^).  Efter  at  ha  lal 
tilologisk  embedseksamen  1857,  var  Arentz  et  aar  lærer  ved 
Moldes  laM'de  skole,  og  blev  22.  juni  1859  utnannt  til  adjunkt 
ved  Troudhjems  Katedralskole,  hvor  han  kom  til  at  virke  i  om 
trent  lirti  aar.  Haus  fag  var  først  latin,  senere  græ'sk  og  historie. 
I  yngre  aar  syslet  han  litl  med  arkæologiske  studier.  I  1S75 
blev  han  forfremmet  til  overlærer.  I  1898  tok  han  avsked  paa 
grund  av  svigtende   helbred. 

I  Videnskaj)sselskai)et""i   vil   han  mindes  som  dets  bibliotekar 
i  tyve  aar. 

Den  høie,  magre,  noget  ulænkelige  skikkelse  med  de  store 
markerte  træk  og  de  buskede  bryn  var  vel  kjendt  blandt  den 
a'ldre  generation.  Selv  hadde  han  et  indgaaende  kjeudskap  til 
Trondhjemsforhold  og  Irondhjemske  slegler.  Personalhistorisk 
forskning  var  vistnok  hans  hovedinteresse,  og  han  hadde  god 
støtte  i  sin  sjeldne  hukommelse.  Like  til  høit  op  i  aarene  var 
han  en  ivrig  turist.  Paa  en  fotlur  i  slutten  av  189()-aarene  var 
han  utsat  for  et  uheldig  fald  og  paadrog  sig  en  hofteskade  som 
han  aldrig  forvandl.  Men  skjonl  han  i  sine  sidste  aar  hadde 
vanskeligere  for  at  gaa  og  maatte  støtte  sig  paa  to  stokker,  op- 
gav han  aldrig  sine  regelmæ'ssige  daglige  spaserlurer.  Sykelighet 
nødte  ham  i  de  senere  aar  til  at  trad<ke  sig  tilbake  baade  fra 
virksomhet  og  selskapelighel.  Men  han  besokte  gjerne  sine 
gamle  virkefelter.  Han  saa  gjerne  indom  baade  paa  Katedral- 
skolen og  i  Videnskaj)sselskapel,  og  sine  kolleger  og  sine  kame 
rater  fra  studietiden  fulgte  han   lil   del   sidsle   med   varm   interesse. 


'  Slii(lciitcikiil(icls  t)i();>r;ir,  .Mik;u'l  .Sundt,  Ini-hrllcr  ;il  de  lalinskc 
stile  ved  (Ifl  :i:iis  cksimicii  hlcv  indlcvfrl  iiiidcr  kiinoiisalul  Ira  Åkers- 
luis.  Netop  ved  samme  kiokkeshel,  kl.  1,  den  <I:i.l!;  ujorde  ncndifj;  slal- 
holder  Lovenskiold  meden  solvsjjade  det  toisle  spadi-slik  lil  <len  forsle 
jernhane  i  Xor^e  o^  Iriilel  horl  del  opf.;ravede  slvkke  tor\  i  en  ma 
ho-^nilrillehor. 

-    Si'  na'iniei-e  o|)l\  sniii^ir  sidi-  :•. 


14  AARSBERETNIXG    FOK    1!)U 

Apoteker  Johan  Christophhu  Brun  (død  30.  oktober  1914) 
var  i'ødi  i  Fredrikshald  10.  januar  1838.  Hans  foræklre  var 
loUlheljent  Lorentz  ('.hristojihcr  Hrun  og  hustru  Anna  Regine, 
født  Sclimid.  Johan  Brun  kom  allerede  som  gut  til  Trondhjem, 
da  hans  far  blev  forflyttet  hit.  Han  tjente  sin  læretid  paa  Løve- 
apoteket, tok  farmaceutexamen  1859,  og  arbeidet  saa  fire  aar  paa 
Svaneapotekel,  som  han  kjøpte  1863.  Han  iik  bevilgning  til  at 
drive  apoteket  10.  mårs  j^874,  og  feiret  saaledes  50-aars  jubilæum 
som  apoteker  vel  el  halvt  aar  før  sin  død. 

Apoteker  Brun  var  en  initiativrik  og  interessert  fagmand.  I 
fagtidsskrifter  og  i  dagspressen  foreligger  der  mange  artikler  fra 
hans  haand,  og  lian  var  medlem  av  den  departementale  kom- 
mission til  revision  av  apotekerundervisningen. 

Men  hans  interesser  var  ikke  begrænset  til  hans  fag  eller 
stand.  Han  var  av  et  ekspansivt  virkelystent  temperament,  med 
lyst  til  at  optræde  i  det  offentlige  liv,  og  ved  sin  alsidighel,  sit 
initiativ,  og  en  formel  evne  langt  over  det  almindehge,  utførle 
han  adskillig  arbeide  for  flere  av  vor  bys  institutioner. 
I  1890-aarene  var  han  medlem  av  repræsentantskapet  for  Norges 
Bank,  i  flere  aar  dets  formand.  Omkring  aar  1870  var  han 
medlem  av  komiteeiT  for  Domkirkens  gjenreisning.  I  mange 
aar  var  han  medlem  av  bystyret;  i  1895-1897  slortingssuppleant. 
Av  Trondhjems  Arbeiderforening  gjorde  han  sig  særlig  fortjent, 
og  var  foreningens  æresmedlem. 

Apoteker  Brun  var  en  varmhjertet,  elskværdig  mand,  og  en 
varm  lædrelandsven.  Hans  ungdom  faldt  i  den  nationale  ro- 
mantiks tid,  og  han  bevarte  til  det  sidste  sin  ungdoms  idealer 
og  entusiasme.  Han  var  poetisk  begavet.  Han  har  skrevet 
mange  leilighet.sdigte.  FA  historisk  skuespil  av  ham,  »Magnus 
den  Gode»  (av  I — ),  blev  opført  paa  Trondhjems  Teater  18.  mårs 
1863.  Senere  skrev  han  et  historisk  digt,  »Islændinger  i  Norge », 
som  blev  foredrat  med  musik  av  Udbye  ved  en  koncert  til  fordel 
for  Domkirkens  restaurering. 

Av  Videnskapsselskapet^)  var  han  især  i  yngre  aar  et  virksomt 
medlem.     Særlig  søkte   han   at   virke    for   bibliotekets   utvikling. 


^)  Se  nærmere  oplysninger  side  H. 


AARSBERETNING    FOR    1914  15 


Statuter 

for  (let  'I'KHKllijcmske  (xavefoiid 

(stadfæstet  av  det  Kon^eli<;e  Kirke-  og  Undervisningsdeparlement 

23.  april  1914  . 

§  1. 
Det  Trondhjemske  Gavefond,  som  tilhører  det  Kongelige 
Norske  Videnskabers  Selskab  i  Trondhjem  Trondhjeins  Museum), 
er  oprettet  ved  beslutning  av  Videnskapsselskapets  generalfor- 
samling 2.S.  februar  1911.  Fondel  bestyres  av  Videnskaj)sselska- 
pets  direktion.  Fondets  kapilalformue  utgjorde  ved  utgangen  av 
aaret  191 H  kr.  7909.89  —  syv  tusen  ni  hundrede  og  ni  kroner 
ni  og  otti  øre  — ,  hvorav  kr.  ."iOOO  —  fem  lusen  kroner  —  var 
anbragt   i   panlobligation. 

§  2. 
Fondet  økes  ved  gaver  til  Videnskapsselskapet,  som  ikke  er 
bestemt  lil  at  danne  selvstændige  legater,  og  ved  indsamlinger, 
—  forsaavidt  saadanne  gaver  og  indsamlinger  ikke  uttrykkelig 
er  besleml  lil  al  konnne  nogen  s;vrlig  del  av  Selskapels  virk- 
som hel  tilgode. 

Fondel  skal,  med  den  lilveksl  som  det  i  lidens  lop  faar, 
ulgjøre  en  urørlig  kapital,  hvorav  inlel  kan  t)rukes  lil  da'kkelse 
av  ulgifler  eller  bli  lat  til  laans.  Kapilalen  skal  anbringes  i>aa 
saadan  maale  som  for  olTentlige  stiftelsers  mitiler  er  eller  blir 
besleml. 

S    I. 
Av   de   aailigc  rcnlci'  liiheggcs  '  .-.        en  femledel         kapilalen, 
mens   resien    hlir  ;il    la    lil    indhegl   i   wSelskapets  aarlige  budgeller. 

Reguskap  over  fondel  blir  for  hvert  aar,  inden  |)aafi)lgen(le 
februar  maaneds  ulgaug,  al  indsende  gjennem  Sliflsdireklionen 
lil    Kirke    og  rndervisningsdeparlemenlcl  lil  rcNJsion  og  decision. 


16  AABSBERETNING    FOU    U'U 

Ogsaa   forøvrig   er    fondel    iindergil  den  for  offentlige  legater  og 
stiftelser  til  enhver   lid  anordnede   kontrol. 

I  direktionen  for  det  Kongelige  Norske  Videnskabers  Selskab 
(Trondhjems  Museum)  Trondhjem   10.  mårs  1914. 

B.  Lysholm.         Axel  Sommerfelt.         S.  Wleu2:el.         Foyii. 
K.  Selioyen.         Sem  Sjelaiid.         Aiidr.  Berg. 


AARSBERETNING    FOR    1914  17 


Utdrag 

jiv  (let  Koii!L?eIii;i'  Norske  Videnskabers  Selskabs  rei?iiskap 

for  V.iU. 

1  n  ci  I  a'  g  I : 

1.  Beholdning  Ira   li»l?. kr.  1,674.49 

2.  Hans  Majestæt  Kongens  l)idrag »  400.00 

3.  Statskassens  hidrag' >  18,600.00 

4.  Trondhjems  Brændevinssamlags  bidrag »  6,000.00 

5.  Trondhjems  Sj)arehanks  hidrag: 

a.    ordinært  driitslilsknd kr.  4,000.00 

h.    renteiVihet  av  j)antelaan »     2,535.00 


9 

10 


i:; 


Trondhjems  kommunes  l)idrag: 

a.  Vedhkehold  av  hygningene,  eftergivelse  av 
eiendomsskat,  l)randkontingent,  og  vand- 
avgift .  .  kr.   1,075.07 

1).    Drift  av  lys-  og  varmeanlæg  .  .    '      3,371.99 

Henter  i   19*14: 

a.  -,3  av   Hammers  legats  uthytte  kr.  4,121.53 

h.  Ve  av  Poulssons      '              *  >  1,367. (52 

c.  Aas  og  hustrus        *               »  »  596.18 

d.  Benneches                  »              »  »  .S70.1.S 

e.  Ve  av  .lenssens        »               »  »  l,041.(i7 

f.  */5  av  det  Trondhjemske  (iave- 

fonds  uthytte 295.10 

g.  Vs  av  Lundgreens  legats  ulbytle  >         479.85 
h.    Av    kassehcholdning    i     Trond- 
hjems  Sparebank »            59.92 

i.     Av  restanser  (bygmester  Ilenzes 

leieavgifti »  31.90 


6,535.00 


4,447.06 


S.863.95 


rti)vtle  av  den  Iljehnstjerne  Bo.sencroneske  stif 

telse 2.(U  l.7(; 

Medlemskontingent                     S(il.(K) 

Salg  av   Skrifter _29.22 

Lcieavgift  av   tomt *  ><4.3S 

Tilfa-ldigc   indta-gter 80.00 

Kntré     '. 188.00 

kr.    :.l.nl7.sf, 


IS  AAIiSBEUETNING    FOK    1914 


Utgifl: 

1 .  Lønninger kr.    19,950.00 

2.  Samlingene: 

a.  Oldsaksamlingen kr.    1,64(3. lo 

b.  Oldsaksamlingens  bibliotek  ...»         204.88 

c.  Mynlsamlingen »  39.75 

d.  Den  zoologiske  samling »      1,412.29 

e.  Den  botaniske  samling: 

1)  Samlingens  ordinære  drift 

kr.  594.51 

2)  Kontorhold  for  be- 
styreren      »    500.00 

r   »      1,094.51 


f.  Mineralsamlingen »  0.00 

g.  Biblioteket  .  .  ." »     5,140.49      , 

»       9,538.05 

3.  Stipendier »       2,000.00 

4.  Livrente  til  doktor  Hag^n »  800.00 

5.  Utgivelse  av  Skrifter: 


a.  Ordinært .• kr.   3,456.95 

b.  Ekstraordinært »  40.00 


Kommunale  avgifter: 

a.  Vedlikehold   av    bygningene,    eiendomsskat, 
etc '. kr.  1,075.07 

b.  Drift  af  lys    og  varmeanlæg.  .  .    »     3,371.99 


,496.95 


4.447.06 


7.  Renter    av    pantelaan    i    Videnskapsselskapets 

bygning »        2,535.00 

8.  Driftsutgifter  av  Kalvskindsgaten   1 »        1,243.67 

9.  Fæ^llesutgifter: 

a.  Opsyn  i  samlingene kr.      296.25 

b.  Renhold »         411.58 

c.  Brænde »  56.58 

d.  Telefon »         280.00 

e.  Tilfældige  utgifter »         757.09 

^        ^  »        1,801.50 

10.  Avdrag  paa  kasselaaii »        3,000.00 

11.  Beholdning: 
a.    Restanser: 

Medlemskontingent.  .  kr.  73.00 

Aas  og  hustrus  legat  »  16.67 

Benneches  legat »  50.00 

Jenssens  legat »  250.00 


Transp.  kr.   389.67  kr.  48,812.23 


AARSBERETNING    FOR    1914  19 


Transp.   kr.   389. ()7  kr.   4S.S1 2.2:5 

Del       TroiKihjeniske 

GavefoiKi   .  .  .  ". (UJ.OO 

Leieavgifl 784.oS 

kr.   1,2;U.0."> 

b.  Iiuleslaaeiide      i      Tiondhjeins 
Sparebank 79.51 

c.  I   kasse »         892.07 

— »       2,205.68 

kr.   51,017.8(5 


20  AARSBERETNING    FOR    1914 


Oversigt 

over  statlis  for  det  Konjrelijje  Norske  Videnskabers  Selskabs  lejrater 
og  fonds  iJt.  december  1014. 

1.  Hammers  legat: 

Beholdning  fra  1918 kr.   125,875.53 

Av  renterne  i  1914  oplagt  Vs  .  .  .  »  2,060.76 

kr.  127,9H6.29 

2.  Poulssons  legat: 

Beholdning  fra  1913 kr.     33,395,75 

Ay  renterne  i   1914  oplagt  Vo  ...»  273.52 

»       33,669.27 

3.  Aas  og  hustrus  legat »       12,000.00 

4.  Benneches  legat  (H.  A.  Benneches  stipendiefond)  »       20,000.00 

5a.    Konsul  Anton  Mathias  Jenssens  legat »       25,000.00 

5h.    Jenssens  legats  akkumulationsfond: 

Beholdning  fra  1913 kr.        1,314.26 

Renter  i  1914 >  52.34 

Overført    fra    Jenssens    legat    Vfi 

av  renter  for  1914 »  208.33 

»         1,574.93 

().    Det  Trondhjemske  (iavefond: 

Beholdning  fra  1913 kr.       7,909.89 

Av  renterne  i   1914  oplagt  ^'5  ...»  73.78 

»         7,983.67 

7.    Grosserer  Johan  Fredrik  Roshauw    Lundgreens 

legat kr.     50,000.00 

Av  renterne  i  1914  oplagt  -/:i  ...»  959.70 

»       50,959.70 


Tiis.  kr.  279.123.86 


8.    Rektor  Lossius  og  hustrus  fond  iForskudsfondel): 
Tilgode  av  kasseregnskapel  kr.  5000.00. 


AARSBERETNING    FOR    1914  21 


Oldsaksamlingen. 

(Bestyrer  K.  Hygh  . 

[Aarsberetnin<^en  er  efter  overherer  Ry<^hs  dnd  forfattet   av 
overlærer  Th.  Petersen  . 

Oldsaksanilingen   har  iaar   hal  en   tilvækst  av  006  luiinniere 
(kalal.nr.   10931  —  112(36. 

Herav  falder  over  halvparten  paa  stenalderen,  18<>  num 
mere  fordelt  paa  139  fund.  For  at  man  kan  danne  sig  el  rigtig 
l)egrep  om  tilvækstens  omfang,  maa  del  dog  hemerkes  at  en 
llerhet  av  disse  nummere  omfatter  et  betydelig  antal  stykker. 
Saaledes  er  under  nr.  112(i(>  kalalogisert  del  største  fund  fra 
stenalderen  som  endnu  er  indktjmmel  til  museet,  fra  Allanengel 
i  Krisliansund,  indeholdende  iall  ca.  17000  stykker,  hvorav  dog 
det  meste,  ca.  16000  stykker,  er  arheidsavfald.  Den  væsentligste 
del  av  lilvæ'kslen  fra  stenalderen  skyldes  d'herrer  sogneprest 
Saxlinh,  i)okholder  Khint.stad,  og  overherer  Xl'mmki).\l,  som 
har  indsendt  til  museet,  hvad  der  i  aarels  loj)  er  opsamlet  av 
redska])er  og  arheidsavfald  paa  de  tidligere  kjendte  og  tildels 
ogsaa  nye  flintpladse  i  Romsdalen  og  Xordmøre,  Navnlig  er  der 
kommet  rike  samlinger  fra  flinlj)ladsene  paa  (iossa  i  Akero  og 
Tornes  i  Frænen.  Kl  større  flintfund  er  ogsaa  indkommet  fra 
den  gamle  plads  paa  Draget  i  Bolsø.  Av  de  nordmorske  fund 
maa  i  første  række  nævnes  del  overordentlig  rike  ulbylle  av 
overherer  Xummedals  undersøkeiser  i  Allanengel  i  Krisliansund, 
hvor  der  i  vest  for  Fosna  gaard  paa  lo  terrasser,  den  ene  noget 
hoiere  end  den  anden,  ved  en  galeoparheidelse  er  i)lil  avda-kkel 
l)o|)la(lse  fra  stenalderen  j)aa  lire  foiskjellige  iokalileler.  Oin  ilet 
ene  av  disse  fund  har  hr.  Xummedal  gil  en  meddelelse  i  Old 
liden  s  feslskrifl  lil  K.  Hygh.  Del  sidste  og  rikesle  fund  skriver 
sig  fia  en  lokalilel  j)aa  samme  terrasse,  men  noget  lavere  og 
nordligere  end  foregaaende.  Del  ulmerker  sig  forulen  ved  sin 
lliulrigdom  naNulig  ved  sil  helydeli^^e  anlal  okser  av  gronslen, 
iall  ca.  .')0  sikre  eksemplaier,  forulen  adskillige  emner  og  ufa-r 
dige  stykker.  Den  største  del  av  disse  okser  tilhorer  Xoslvet 
ly|)en,   fordetmcste   senere  stadier  av  denne;  ogsaa  rent  vestland 


22  AARSBEKETNING    FOR    1914 


ske  former  forekommer.  For  disse  fund  vil  der  bli  gjort  nær- 
mere rede  i  oldsaivsamlingens  tilvjekslforlegnelse  1914,  men  deres 
slore  omfang  og  de  tildels  vanskelige  spørsmaal,  som  knytter 
sig  til  dem,  har  endnu  kun  tillatt  en  foreløbig  behandling.  Fra 
Fosen  kan  nævnes  et  større  llintfund  fra  den  gamle  plads  paa 
Melkestad,  Sor  Bitteren.  Med  hensyn  til  disse  Ilintpladses  alder 
bekræftes  de  tidligere  iagttagelser  al  tiere  av  dem  har  været 
benyttet  allerede  i  ældre  stenalder,  medens  andre  igjen  mangler 
de  for  denne  periode  karakteristiske  stykker;  om  enkelte  maa 
det  igjen  antages  al  de  har  været  benyttet  baade  i  ældre  og 
yngre  stenalder.  Skifersaker  av  arktiske  former  er  ikke  sjeldne 
i  disse  fund.  Av  fund  som  kun  har  indeholdt  saadanne  red- 
skaper,  kan  nævnes  brudstykker  av  to  knive  og  to  spidser  fra 
Stordalen  under  Sundan  i  Hevne,  og  tre  knive  og  to  spidser 
fundet  paa  brukel  Jægtviken  av  Hellesvik  i  Alstahaug  paa  vest- 
siden av  Alsen.  Av  særlig  interesse  blandt  stenalderens  tilva'ksl 
er  et  halvmaaneformet  hængesmykke  av  rav  fra  Mevold  i  Akerø 
paa  østsiden  av  .luisundet. 

Fra  ældre  jernalder  er  indkommet  7  nummere  i  4  fund, 
deriblandt  rester  av  et  gravfund  fra  folkevandringstiden  fra  Sund 
i  Bud,  beslaaende  av  en  korsformet  bøilespæMide  av  ældre  type 
og  en  uregelmæ'ssig  formet  ildsten  av  kvartsit,  hvorpaa  foruten 
de  vanlige  slilmerker  ogsaa  kan  iagttages  en  række  brunrøde 
striper ;  graven  synes  saaledes  at  væ're  en  brandgrav.  Til 
den  senere  folkevandringstid  eller  Vendeltid  maa  henføres  et 
firkantet  beslagstykke  av  bronce  prydet  med  dyrefigurer  i  Salins 
stil  III  og  fundet  sammen  med  en  stor  perle  av  glasmosaik  i 
en  røs  paa  Søvik  i  Alstahaug.  Fundet  er  indsendt  til  samlingen 
av  hr.  Edv.  J.  Havno,  Rødøy,  som  oftere  har  vist  museet  sin 
interesse  ved  at  opspore  og  indsende  fund  fra  Helgeland. 

Fra  y  n  g  r  e  j  e  r  n  a  1  d  e  r  er  indkommet  80  nu mmere  i  1 2 
fund.  Derav  kan  merkes  et  gravfund  fra  Sletta  i  Grytten,  hvor 
der  under  anlægget  av  Raumabanen  blev  avchekkel  en  mands- 
grav  med  et  forøvrig  tarvelig  utslyr  av  vaaben  og  redskaper. 
Fiendommelig  ved  denne  grav  var  imidlertid,  at  den  efter  lin 
dernes  utsagn  fandtes  ca.  0,75  m.  under  terrænget  og  ikke  var 
dækket  av  nogen  haug.  Det  samme  var  ogsaa  tilfældet  med  et 
fund  fra  Huseby  i  Øksendalen,  hvor  man  under  veitearbeide 
støtte  paa  resterne  av  en  mandsgrav  ca.  1  m.  dypt  under  en 
større  ilatagtig  sten.  Fra  Klingen  i  Namsos  pgd.  er  indsendt  et 
gravfund,  som  blev  fremdraget  ved  bortkjørsel  av  en  haug,  som 
tidligere  var  adskillig  utkastet  og  derfor  blev  forbigaat  av  K.  Rygh 
ved  hans  undersøkeiser  i  191o.  Del  bestaar  av  en  smykkenaal 
av  sølv  av  en  sjelden  form  med  kløverblad  formet  hode  av  typen 
R.  681,  hvorav  samlingen   tidligere  hadde  2  eksemplarer,  det  ene 


AARSBERETNING    FOR    19U  2B 


fra  Aakvik,  Hero  pgd.,  Helgeland,  og  det  andet  fra  det  bekjendte 
fund  paa  Vold  i  Overhallen.  Hertil  kommer  en  glasperle,  en 
fingerring  av  sølv  og  3  brudstykker  av  en  mynt  av  sølv,  som 
efter  de  bevarte  træk  utvilsomt  har  været  en  kufisk  mynt.  Til 
yngre  jernalder  maa  ogsaa  henføres  det  merkelige  fund  av  en 
pilespids  av  jern  med  tilhørende  skaft  av  træ,  som  to  renjægere 
fra  Opdal  gjorde  paa  høifjeldel  inde  ved  Snehætta  ved  kanten 
av  en  bræ,  som  paa  længe  ikke  har  været  saa  liten  som  nu. 
Sammen  med  pilen  fandtes  ogsaa  endel  ben;  at  det  hele  var 
saa  vel  bevaret,  skyldes  utvilsomt  den  omstændighet  at  det  i 
lange  tider  har  ligget   under  bræen. 

Fra  middelalderen  skriver  sig  en  række  byfund,  som 
blev  gjort  under  en  kloakgravning  fra  Kjøbmandsgaten  gjennem 
Scholdagerveiten  ut  til  Søndre  gate  med  en  liten  avstikker  ind 
i  Krambodveiten.  Der  blev  gravet  gjennem  kullurlag  indtil  en 
dybde  av  4  meler,  og  de  paa  de  større  dybder  fundne  gjen- 
stande  liar  en  meget  gammel  karakter.  De  maa  utvilsomt  hen- 
føres til  den  ældre  del  av  middelaldeien.  Av  særlig  interesse 
er  et  træ'stykke,  hvorpaa  med  runer  er  ridset  en  futhark.  Det 
skal  være  fundet  i  en  dybde  av  ca.  2  m.  Av  de  øvrige  gjenstande, 
som  fandtes  ved  samme  leilighet,  kan  nævnes  et  par  Irædenaale 
av  ben,  hvor  den  ene  har  et  ornament,  som  neppe  kan  va^e  yngre 
end  11.  aarhundrede;  denne  naal  laa  i  en  dybde  av  ea.  4  m. 
Hertil  kommer  en  ornamentert  })enkam  av  vanlig  middelaldersk 
type,  en  broncenøkkel  av  en  form,  som  ogsaa  forefindes  i  vikinge- 
tiden (R.  o5G\  vævstene,  haandtenshjul,  biudslykker  av  lamper 
og  kar  av  grøtsten,  rester  av  sko,  brikker.  Ibrskjellige  gjenstande 
av   liie   ni.   m. 

Hesten  av  tiUa'ksteii  beslaar  av  folkemuseumsgjenstande  av 
forskjellig  art  fra  nyere  tid,  hvorav  kan  ■  fremlneves  en  sam- 
ling ornanuMilerte  hovrer  av  renshorn  fra  Hindalen  fra  liden 
omkring    INOO. 

Undersokelser  utenfor  museet  har  paa  grund  av  omstaMi 
dighelerne  ikke  fundet  sled  i  nogen  større  utslrækning  i  del 
l"orlø[)ne  aar.  Av  overherer  Pktkmskn,  som  fra  1.  oktober  1914 
assislerte  samlingens  nu  avdøde  bestyrer,  blev  der  forelat  grav 
ninger  paa  Kverkillen  og  Svarva  i  Inderøen,  hvorom  beretning 
er   vedlagt   samlingens  arkiv. 

(ia\('r  til   samhngcn  er  i    r.il  I    indkommcl    fra   følgende : 

I.  Hr    gaardbr    Jonas   l'^ikrem,  Akero. 

•2.  I'cdcr  OrhMi.  Akerø. 

.">.  Knut   Orlcn,  .\kerø, 

1.  Si\(Ml  Orlcn.  AkiMo 

.").  la-rer   Milcrl    l-'JIcraas,  .Slod. 

ti.  folo^'raC  Hach 


24  AARSBEIIKTNING    FOR    1914 

7.  Hr.  gaardbr.  Buchholdt,  F'rosla. 

S.  »     Knut  Olsen,  Aarøsund. 

9.  P^ru  P.  Muller,  Værdalen. 

10.  Hr.  doktor  K.  Støren,  Meldalen. 

11.  »     Karl   B.  Sorkstad,  Trondhjeni. 

12.  »     gaardbr.  .Ion  Vibe,   Inderoen. 

13.  »  »  Johan  Fløan,  Skat  val. 

14.  »  »  Oliver  Alstad,  Skatval. 

15.  »     bokholder  A.  L.   Kringstad,  Molde. 

IG.  »     handelstuldmægtig  Jakobsen,  Trondhjeni. 

17.  »     stiftsprovst  E.  Skavlan,  Trondhjeni. 

IH.  »     overlærer  Ryssdal,  Trondhjem. 

IH.  >     gaardbr.  Nils  J.  Ulset,  Strømsneset. 

20.  »     sogneprest  Saxlund,  Akerø. 

21.  »     overherer  Xuniniedal,  Kristiansund. 


AAKSHI-MKTNINC.     KOM     \<.)\\  25 


Mynt-  og  medaljesamlingen. 

Hc'slyrer:   H.   Ilai  tiii:inii  . 

Samlingen  har.  dels  ved  Ujo|)  og  dels  ved  gaver,  hal  en  til- 
veksl av  1  medalje  i  hronce,  2  jetons  a\  messing.  1  guldmynt, 
o  sølvmynter,  og  27  Uohhermynler.  Den  hele  beholdning  er  nu 
17096  nr.  (iaver  er  indkommet  fra  følgende  personer  eller  før 
eninger : 

Fra  enkefru   (ijertrud   Sivertsen,    Hyaasen,  'M)  diverse  mynter 
og  jetons. 
»      overlærer  Benjamin  Lie  en  engelsk  guldmynt    '  i  guinea"* 

fra  Georg  den  ikiies  lid. 
»      Den    Kongelige    Mynt,    Kongsberg,   et   eksem|)lar   av   en 
hundredaarsjubilæums  2  kroner  i  søl\. 
En  av  de  erhver\ede  myntei-  er  en  engelsk  sølvmynl   (i  j)ence) 
fra  dronning  Elisabeths    tid,    liindet    i    en    ultorret    del    av    Han- 
heimselvens  leie. 

Dette  aar  er  lilet   |)enge  anvendl   lil    indkjo|)    j)aa    grund    av 
de  ekstraordinære  ulgiller  ifjor  ved  eih verveisen  av  de  to  kuliske 
myntfund.   Denne  omsla-ndighet  er  ogsaa   grunden   lil  at  forokel 
sen   i  det  hele  delte  aar  har  \ierel   mindie  end   sedvanlig. 


L™,- 


AAUSBKHKTNING    FOR    1914  27 


Den  zoologiske  samling. 

(Bestyrer:     For  puttcdyr  o<^  evcrtebratcr  dr.  Hj.  Broch,  for  liijfler,    lisU 
o«:  cvcrtebrater  O.  Nor(l<'aar(il. 

I  palledyrsanil  ingen  er  (ien  nye  niaargruppe  (fig.  1)  blil 
nionlert  iuMdig;  de  n;eslen  nyt'ødle  maarunger  danner  et  av  de 
værdifuldeste  stykker,  som  idelheletat  findes  i  patledyrsaniiingen. 
—  Blandt  de  gaver,  samlingen  har  mottat,  maa  specielt  frem 
hieves  en  sjelden,  rødfarvet  hare,  som  er  skult  av  hr.  oberst 
S.  HuiTFHi.DT  og  forært  til  museet.  Hr.  tandlæge  N.  B.  Hkh- 
lofsi:n  har  fonert  samlingen  et  par  vakre  hlaaharer;  de  er  skutt 
i  vinler  paa  Xæroen  i  \'iklen\  hvor  den  hlaa  farvevarielet 
synes  al  \ivve  forholdsvis  hyppig  i  sin  optræ'den.  Disse  eien 
dommelige  individer  danner  en  værdifuld  tilvekst  til  museets 
beholdning  av  forskjellige  farvevarieteter  av  vor  norske  hare. 

Hr.  j)ræj)arant  Ahnolo  Diiu:ks  har  overlatt  museet  et  nyt 
ekorn,  da  vore  tidligere  eksemplarer  av  denne  almindehge  dyre- 
art er  meget  litel  tilfredsstillende. 

Kn  meget  værdifuld  serie  av  sælfoslre,  som  hr.  konservalor 
(^Aiu,  Dons  i  Tromsø  har   lait    indsamle  for   vorl    museum,    vil 
l)li   ulnytlet   ved   en  del   sælstudier,    hvormed    samlingsbestyreren 
er  beskja'l'ligel.      Del  er  nødvendig  al    faa    mere    materiale    ind 
samlet;    men   del  er    meget    vanskelig    at    faa    fat    i    lilslriekkeiig 
mange  eksemplaier,  og  selv  voksne  dyr    har   del    hal    sine    van 
skeligheler    al    faa    fat    i    i     saavidl    frisk     lilsland,    saa     de     til 
fredsslilicr    de     krav,     undersøkelsene     slillei.      Konservalor    har 
derfor  cndmi    kun    kunnet   ollentliggjøre  et   j)ar  smaa,    rent    fori" 
løbige   noliser  om    it'sultalene   av    de    sælanalomiske    undersokel 
ser.  Av   nyl   sælmaleriale   lik   selskapel   i    lUll    UJopl   en    ring 

sæl  (Phocd  hispiiUi  rt"),   som   blev   skull   i    I-'roan   a\    .Iouan  1\i:u 
SKN   Vi:iui()I.mi:n,   en   levende   ung    sleinkobbe   (Phoai  inliilinti    ' ), 
lal   paa   line   ute   ved    Bynesset    av    hr.    A.  .Iakousin,    og    en    ung 
sleinkobbclian,   som    hr.    Ham- dan  V.kho   slog   ihjel  i  en  lorvgiav 
ute  paa    Hallen.  I'.l    interessant   lilel   foster  av   knolhval   ( Mv- 

(fdplcrd   ntxlosd)   Ira    l'orl    Alexander   i    porlngisisk   N'eslafrika  blev 
kjopl   av   Ih     .\.    1»in\\n. 


28  AARSBERETNING    I-OR    l^U 

Der  er  blit  utarbeidet  en  ny  seddelkatalog  over  museels 
skuesamling  av  norske  pattedyr,  da  den  gamle  katalog  var  uhen- 
sigtsmæssig. 

I  løpet  av  sommeren  har  hr.  stud.  real.,  lærer  H.  Rihsskog 
under  konservators  veiledning  gjennemgaat  det  praktisk-anato- 
miske  kursus  over  hvirveldyr,  som  kræves  til  reallærereksamens 
bifagsavdeling  ved  universitetet,  idet  man  fra  universitetets  side 
efter  anbefaling  av  frk.  professor  dr.  Kristine  Bonnevie  har 
godtat  attest  fra  samlingsbestyreren  som  fyldestgjørende  for  uni- 
versitetet. 

Under  fjordundersøkelsene  blev  hovedvegten  lagt  j)aa  ind 
samling  av  materiale  til  belysning  av  kjønsindividenes  utvikling 
hos  visse  hydroider,  som  forekommer  forholdvis  hyppig  paa 
eller  nedenfor  tjordens  koralrev.  Resultatet  av  studiene  vil  bli 
offentliggjort  i  den  nærnteste  fremtid  i  selskapets  skrifter  som 
led  i  en  serie  hydroidstudier. 

Følgende  avhandlinger  av  konservator  er  offentliggjort  i  1914: 

Bemerkungen  iiber  anatomische  Verhåltnisse  der  Kegelrobbe 
I,  II.     Anatomischer  Anzeiger.     Jena. 

Hydrozoa  benthonica.     Beitråge    zur    Kenntnis    der    Meeres 
fauna  Westafrikas.     Hamburg. 

Pennatulacea.     (Samme  publikationsserie). 

Stylasleridae.     Den  Danske    « Ingolf  -Expedition,   Bd.  V.    Kø 
benhavn. 


Fuglesamlingen  har  i  1914  faat  en  lilvekst  av  flere  inden- 
landske fugler,  hvorav  skal  nævnes: 

Lagopus  lagopus  X  Tetrao  tetrix.  Av  ryporre  erhvervedes 
to  eksemplarer,  nemlig  cT,  skutt  i  Hevne  d.  Vii  1914,  og  $  , 
skutt  i  Aure  d.   23/12   1914. 

Larus  ridihundus  Lin.  $  .  To  hunner  av  lattermaase  eller 
hættemaase  blev  skutt  d.  -^4  1914  ved  Sauøen  paa  Froan.  Der 
var  tre  stykker  sammen,  men  den  tredje  undslap.  Samlingen 
besidder  før  en  cT   fra  Froan  (^Vo   1904). 

Procellaria  pelagica  Lin.  cT.  Den  Vs  1914  fanget  Albert  G. 
MoEN,  Sauøen,  Froan,  en  stormsvale  15  km.  vest  av  de  ytterste 
skjer  i  Froan.  Der  var  før  intet  norsk  eksemplar  i  samlingen, 
men  Storm  meddeler  i  sin  beskrivelse  av  «Trondhjems  omegns 
fugle »,  at  han  engang  i}^l\2  1857)  har  fanget  et  eksemplar  i  en 
av  Trondhjems  gater.  I  Fredrik  Lundgreens  efterlatte  opteg- 
nelser over  Trondhjems  omegns  ornitologiske  fauna  opgives,  at 
Storm  efter  eget   sigende   en  stormfuld  decemberaften  (^^/i2  1857) 


AARSBERKTNING    FOR    1914  2V) 


med  sin  slok  slog  ihjel  en  slonnsvale,  som  under  fuld  farl  tørnel 
mol  en  gaslygte  i  en  av  byens  gater. 

Som  gave  har  avdelingen  mottal: 

Emheriza  citrinella  Lin.  cT.  Kn  gulspurvhan,  skutt  paa  Sø- 
berg  d.   ^Vs  1914.     Gave  av  præparant  .1.   Hythkr. 

Plectrophanes  niualis  Lin.  </.  En  snespurvhan,  skutt  paa 
Levanger  ti.  -'/9   1914.  Gave  av  overretssakfører  B.    Mi:inhardt. 

Passer  domeslicus  Lin.  cT.  En  graaspurvhan,  fundet  i  Trond- 
hjem  d.  '-"  ii   1914.     Gave  av  Otto  Broch. 

Slurniis  vulgaris  Lin.  cT.  En  slærhan,  skutt  d.  --  lo  1914 
paa  Munkholmen.  Tungen  hadde  gjennemhoret  undernehhet 
ved  roten,  saa  fuglen  hadde  vanskeligheter  med  at  spise.  Gave 
av  fyrvogter  Wigum. 

Surnea  furnerea  Lin.  c/.  En  høkuglehan,  skutt  ved  Øvre 
.lervan  d.  ''/g   1914.     Gave  av  styrmand   Pals. 

Surnea  furnerea  Lin.  En  høkugle,  skutt  ved  Øvre  .lervan 
(i.    ^-10   1914.      Gave  av  ingeniør  E.   Gra.m. 

Tetrao  tetrix  $  .  En  gulbrun  varietet  av  aarhøne  fra  Mo  i 
Hanen    oinkr.   ^-  lo   1914).     Gave  av  .Johan  Dircks. 

Fiilica  alra  Lin.  En  sothone  fra  Halten,  "^  n  1914.  Gave 
av  .L   \'krki.ani). 

ICndelig  har  vi  til  den  utenlandske  samling  faat  Melopsitta- 
cns  nndulalus  $  ,  undulatpapegøje,  (iave  av  dr.  Fr.  Bodtkkr. 
'•"  11    1914. 

Av  museels  fuglesamling  ullaantes  !il  Søndre  Trondhjems 
amts  deltagelse  i  juhileumsutstillingen  endel  fugle,  hvoriblandt 
en  gruppe  bestaaende  av  liur  med  to  roier.  l'tlaanet  foregik 
efter  anmodning  av  formanden  i  ulstillingskomileen  for  Sondre 
Trondhjems  amt,  hr.  godseier  H.  Finni:.  Arrangementet  i  utstil- 
lingen  l)esørgedes  av  ingeniør  Hali.freo  Hovem,  som  i  skrivelse, 
(laterl  Kristiania  d.  ^•' :,  erklærer,  al  fuglene  vakte  opsigt  og 
der  vai-  mange  lovtaler  al  høre  i  særdeleshet  over  liuren  med 
røiene. 


I'^ggsam  lingen   er  okel  med  diverse  kuld. 

Av  .Johan  Dircks  kjøples  el  kuld  4  egg  av  d(j|)beltbek 
kasin,  Scolopa.v  major  Lin.,  fra  Sluedalen  i  Tydalen,  d.  ^-6  1914. 
Dette  blev  overlall  til  fiskeriinspeklor  Landmark  mol  en  hel 
del   verdifulde   kuld   i   bvlte. 


I-'iskesa  m  i  i  ugen    har   i   aarels   lo|)   faal    tilsendt    forskjellige 
ling  av   interesse,   deriblandl   ogsaa   adskillige   llyndrcr  lia  Trond 


80  AAHSBKHKTMNG     FOK     1!U4 


hjems  biologiske  slalion.  En  Middelhavsfisk,  Sparus  centrodontiis, 
som  fiskerne  her  kalder  sølvuer,  har  vist  sig  paa  flere  steder. 
I  slutten  av  januar  1914  blev  paa  smaafiskgarn,  150  fv.,  fisket 
et  eksemplar  ved  Kvalvik  i  Hevnefjorden.  Det  var  en  hun,  1. 
42  cm.  Rognsækkene  tomme.  I).  "'^2  fiskedes  ved  gaarden  Smi- 
nes  i  Foldenfjorden  et  andet  individ  paa  haandsnøre,  <S0  fv.  Det 
var  en  han  med  Hiet  utviklede  testes.  Intet  bestembart  i  mave 
og  tarm.  D.  -Vs  blev  en  $,  1.  4()  cm.,  opfisket  ved  Røberg. 
Der  var  smaa  egg  i  rognsækkene,  men  intet  bestembart  i  maven. 
Va\  han,  1.  41,.-.  cm.,  blev  optat  med  haandsnøre  fra  (iO  meters 
dyp  paa  Frøyfjorden  d.  ^Vs.  En  hun,  1.  45  cm.,  blev  opfisket 
ved  Froan,  90  fv.,  d.  ^'Vs.  Rogn.^^ækkene  var  tomme.  Intet  be- 
stembart i  maven.  D.  -Vio  saa  jeg  et  middelstort  individ  av 
denne  art  fra  Lines  i  Fosen.  I  slutten  av  oktober  og  begyn 
delsen  av  november  fangedes  i  Foldenfjorden  av  Pktkr  og  Jo- 
han Smines  ca.  20  stykker"  av  Sparus  centrodontus.  Av  disse 
hadde  de  7  følgende  totalmaal:  39,  40,  40,  41,  42,  42,  43  cm.  Smi- 
nes i  Foldenfjorden  betegner  artens  nordgrense  for  tiden. 

D.  "^^  .T  1914  fiskedes  ved  Sørgjæslingerne  en  Macrurus  ru- 
pestris  MuLL.  $  ,  1.  83,8  cm.,  paa  ca.  200  fv.  Denne  art  kjendes 
av  de  trondhjemske  fiskere  under  navnet  butnase,  men  med- 
deleren fra  Namdalen,  hr.  Haakon  Hansen,  angav,  at  denne 
fisk  «saavidt  vites  aldrig  er  faat  her  .  Ifølge  Collett  '  fik  Kri- 
stianiamuseet  i  18(S0  et  eksemplar  fra  Rjørnør,  hvor  fisken  an- 
gaves at  være  forhen  ukjendt.  F'orekomsten  ved  Sørgjæslingerne, 
som  for  liden  er  ariens  nordpunkl,  betegner  saaledes  et  skridt 
længere  mol  nord. 

En  anden  noksaa  sjelden  fisk  paa  disse  kanter  er  haar- 
flyndre,  Zeugopterus  punctatus  Bloch.  Av  denne  fiskedes  et 
20  cm.  langt  eksemplar  ved  Sauøen,  Froan,  d.  ^Vio  1914  av 
Albert  G.  Moen.  En  fisk,  som  muligens  har  en  periodisk  op- 
træden i  Trondhjemsfjorden,  er  Raniceps  raninus  Ll\.  Om  denne 
sier  Storm  ";  al  den  forekommer  temmelig  almindelig  paa  grundt 
vand',  mens  Swenander^  derimot  fremholder:  «Hvarken  Dahl 
eller  jag  har  erhållil  någol  enda  eksemplar  i  fjorden  .  Siden 
190()  har  jeg  dog  set  i  del  mindste  3  eksemplarer  fra  fjorden. 
Del  ene  var  fisket  d.  V4  1910  ved  Ladehammeren,  del  andet 
var  ogsaa  opfisket  i  nærheten  av  byen  og  levet  i  flere  maaneder 
i  et  av  den  biologiske  stations  akvarier,  hvor  fisken  synles  at 
befinde  sig  vel.  Del  tredje  eksemplar  blev  optal  paa  dypline 
ved  Strindlandet  d.  •'/n  1914.  Del  var  en  cT  av  24,5  centimeters 
lengde  med  flytende  sperma.    Den  Vii    1914  kjøptes  av  en  fisker 

^  Meddelelser  om  Norges  fiske  i  aarene  1884—1901,  II,  s.  72. 

-'  V.  S.  S.  1883,  s.  37. 

^  V.  S.  S.  li»05,  nr.  9,  s.  fiO. 


aausi5i:iu;tninc.   fok  1'U4  31 


en  haabrand,   Lamnn  cornuhicn  (imkl.   cT.     Den   var   fanget    ved 
Frøselskjerene  paa   Hyneslandet  samme  dag  med   seigarn,  i  hvil 
ket  fisken  hadde  tullet  sig  ind.   saa   den  ikke  kunde  komme  løs. 
D^'p  ca.    100    meter.      I    mavesækken    fandtes    en    mengde    fiske- 
hvirvler og  otoliter.    (loi.i.ini    har  paavist  sild  og  brosme  i  haa 
brandens  ventrikel.     Blandt  ololilerne  kunde  jeg  med  sikkerhet 
konstatere,  at  ovennævnte  haabrand   hadde  spist  en  hel  del  eks 
emplarer    av    butnase,     Mdcniriis    rnpcslris.      Fiskerens    navn    er 
Jon  A.   Halguonninc.      Han   har  i   aarenes  løp    i    dypet    ulenfor 
Frøsetskjerene  fiskel  i   hundredvis  med    haakjerring,    men    delte 
var  den   første  haabrand   han   hadde   f'aal. 


Fjordundersøkelserne  forlsalles  ogsaa  i  1914.  Herunder 
indsamledes  materiale  serlig  av  hydroider,  bryozoer  og  mollusker. 
I  ekskursionerne  dellok  dr.  Broch  samt  den  svenske  zoolog 
O.  XYJiKLiN  fra  Uppsala  og  den  russiske  zoolog  Michklson  fra 
Petrograd.  Ulenfor  skrapningerne  erholdtes  el  eksemplar  av 
Dorocidaris  pupillata  Lkskk.  Denne  eiendommelige  kraakebolle 
blev  opfisket  paa  line  i  juli  19]:')  2  mil  vest  av  Froan  paa  ca. 
100  fv.     Dette  sted  er  for  liden  ariens  nordgrense. 

Foruten    forskjellige    andre    avhandlinger    har  jeg    i   ^'iden 
skapsselskapets  skrifter  for    191:')   publiceil   følgende: 

VlI.HKLM    FkHDINAND    .IoHAN    Sl'OH.M. 

Beretning    om    forsøk    med    ulklækking   av   guldllyndre  ved 
Trondhjems  biologiske  slalion  i    aarene    1910       1914. 


o2  aai<si{i;hi;tninc.   fok   ll»l4 


Den  botaniske  samling. 

Bestyrer:   H.  Prinlz  . 

Samlingen  har  siden  september  lOlo,  efler  den  nye  besty- 
rers tiltræden,  erholdt  en  række  betydelige  forøkeiser. 

Ca.  2500  konvoUitter  væsentlig  norske  lavarter  fra  Univer- 
sitetets botaniske  museum  ved  amanuensis  B.  Lynge. 

24  ark  marine  alger  fra  Halland  og  Øresund  ved  adjunkt 
I).  E.   HvLMO,  Varberg,  Sverige. 

Ca.  650  konvolutter  norske  løvmoser,  væsentlig  samlet  av 
I.  Kiær  og  H.  C.  Printz. 

2  eksemplarer  Sediini  piirpiireiim  iL.  Schult  samlet  i  Sun- 
dalen av  professor  dr.  C.  N.  Riiber,  Trondhjem.  Denne  plante 
er  tidligere  ikke  fundet  i  vort  land,  men  av  og  til  forvildet  i 
Sverige.  Professor  Rurer  meddeler,  at  findestedet  ligger  ca.  2  km. 
ovenfor  Sundalsøren  paa  nordsiden  av  elven  i  en  sandskraaning 
ned  til  bredden.  Det  ligger  ca.  300  m.  ret  syd  for  kirken  og 
prestegaarden  paa  et  sted,  hvor  elven  gjør  en  bøining  fra  vest 
til  nordvest.  I  nærheten  ligger  en  lilen  bondegaard,  hvis  tun 
er  indhegnet.  Naar  man  fra  denne  gaar  i  vestlig  retning  langs- 
med elven,  idet  man  følger  en  sti  over  jordet,  staar  planten  ca. 
75  m.  fra  gaarden  like  nede  i  skraaningen  til  elven.  Det  fand- 
tes ingen  have  eller  rester  av  have  omkring  huset,  saavidt  erindres. 

40  ark  karplanter  fra  dr.   I.   Hagen,  Trondhjem. 

Ca.  850  ark  tildels  sjeldne  karplanter  indkjøpt  av  student 
Dahl,  Trondhjem. 

Somrene  191o  og  1914  blev  der  av  den  botaniske  samlings 
annuum  tildelt  skolebestyrer  Andr.  Xoto,  Levanger,  et  par 
mindre  beløp  som  bidrag  til  botaniske  undersøkeiser  i  Nordre 
Trondhjems  amt.  Av  det  indsamlede  materiale  har  samlingen 
i  1918  mottat  166  ark  og  i  1914  230  ark  karplanter  fra  dette 
distrikt.  Foruten  ende!  sjeldnere  planter  kan  nævnes  eksemplarer 
av  Glyceria  aqiiatica  (L.)  Wahlb.  hvis  nordgrænse  tidligere  har 
været  Romerike. 

Endel  grankongler  angrepne  av  Aecidium  strobilinum  (Alb. 
et  ScHW.)  Reefs  fra  forstander  Hall,  Trondhjem. 


AARSBERETNING    FOR    1914  33 


Diverse  Hymenomyceler  fra  Trondhjeiiis  omegn,  indsamlet 
av  avdelingens  bestyrer. 

Frø  av  Kntada  scandens  Benth.,  Guilandinci  bondncella  L. 
og  Riciniis  coinnuiiiis,  fundne  i  fjæren  ved  Homsdalskyslen  i  Akerø 
herred,  iivortil  de  er  fort  med  iiavstrømmene.  Indsendt  ved 
sogne[)resl    H.   Saxlunu,  Akerø. 

I  tidsrummet  mai  —  oktober  var  bestyreren  permitteret  for, 
som  medlem  av  den  norske  Sibirieekspedition,  at  foretage  en  bo- 
tanisk undersøkelsesreise  til  Central-Asien.  Omkostningerne  ved 
bestyrerens  reise  blev  for  den  væsentligste  del  dækket  ved  bidrag 
legnet  av  interesseiede  og  offervillige  borgere  i  'I'rondbjem.  Rei- 
sen gik  over  Petrograd  med  Sibirie})a nen  til  Krasnojarsk  og 
videre  med  flodfærge  til  Minusinsk.  Den  første  maaneds  tid 
anvendtes  til  studier  og  indsamlinger  av  floraen  paa  stepperne 
langs  Jenesei  og  dens  tilløp  Abakanlloden.  I  begyndelsen  av 
juli  reiste  ekspeditionen  gjennem  Sydsibirien  over  græ'nsebyen 
Kurschabar  og  ind  i  Mongoliet  til  l'st  Algjak  ved  Sistikem  og 
videre  saa  langt  syd  som  til  Dorasteppen  til  det  budhistiske 
tempel  der  (ca.  52*^  n.  br.  og  1»G°  ø.  l.j.  Hjemreisen  foretok  vi 
i  2  smaa  kanoer  nedover  Beikem  (Jenesei)  ca.  1500  km.  forbi 
Cha-Kul  og  Kemtschik  Bom  tilbake  til  Minusinsk.  Kn  paata'ukt 
hostekskursion  ut  [)aa  stepj)erne  ved  Minusinsk  maatte  vi  opgi 
paa  grund  av  de  indtrufne  forhold  i  Europa.  Denne  lange  og 
besværlige  reise  gjennem  tildels  helt  uveisomme  og  ubebodde 
trakter  medførte  at  en  meget  betydelig  del  av  tiden  medgik  til 
selve  reisen.  Under  disse  forhold  maa  det  botaniske  utbytte 
ansees  som  særdeles  tilfredsstillende.  Foruten  en  ræ'kke  foto- 
grafier, notiser  og  iagttagelser  blev  der  indsamlet  omkring  50()() 
ark  karplanter  (ca.  2000  ark  fra  Abakanslej)pen  og  HOOO  ark  fra 
(le  alpine  og  subalpine  trakter  i  Mongoliet),  saml  ca.  100  glas 
fersk vandsalgei-  og  SO  glas  spirilusmateriale. 

Selskapels  maleriaJe  av  Physciaceae  ei'  f.  t.  ullaanl  til  ama- 
nuensis  B.   Lv.NGE,   Kristiania,   til   bearbeidelse. 

Sommeren  ll>13  gjennemgik  læMer  Jom.nsk.n  fra  Kristiania 
HiANS  herbarium,  og  lærer  M.  Ostma.n  fra  Ljusnedalcn  i  Sxerige 
Ki.NDis  lavherbarium. 

Med  New  York  Bolanical  (lardcn  har  sanilingcii  indlraadl  i 
l)ytteforbindelse.  — 

Kn  meget  betydelig  del  av  de  botaniske  samliiigei-  henligger 
i  uopkhebel  og  uetiketterel  tilstand.  \'ed  eftersyn  har  del  vist 
sig,  at  denne  del  av  samlingen  i  lidens  lop  er  blii  adskillig 
nu'dlat  av  insekter  og  mug,  og  del  har  derfor  Nieret  nodvendig 
snarest  al  paabegynde  forgiflning  og  opkhebning  av  denne  del 
av  samlingen  og  anskalTe  el  sloric  antal  æ'sker  til  dens  frem 
tidige  ojtbevaring. 


34  AAHSBERETNING    FOR    1914 


Mineralsamlingen. 

(.Bestyrer:   C.  Schulz). 

Fra  Naturhistoriska  Riksmuseets  Afdelning  for  fossila  Våxter 
i  Stockholm  er  fra  Rrofessor  Dr.  Nathorst  tilstillet  Mineral- 
samlingen en  righoldig  Samling  af  Plantefossiler  fra  Spitsbergen, 
Beeren  Eiland,  Skaane  samt  fra  Japan,  paa  det  sidste  Sted  i 
sin  Tid  indsamlet  af  Nordenskiold  under  Vegafærden.  Denne 
instruktive  og  værdifulde  Fossilsamling  er  Vederlag  for  de  Spits- 
bergenfossiler,  som  er  omtalt  i  forrige  Aarsberetning  og  som  — 
indsamlet  paa  Spitsbergen  i  1912  av  Undertegnede  —  efter  Pro- 
fessor Nathorsts  Ønske  blev  sendt  til  Riksmuseet  i  Stockholm. 
Til  Udstilling  af  denne  Samling  —  ligesom  af  Museets  egen 
Spitsbergensamling  —  savnes  for  Tiden  Plads. 

Af  nogen  for  de  forskjellige  geologiske  Tidsaldere  typiske 
Plante-  og  Dyrefossiler,  som  Samlingen  eier,  er  gjort  i  stand  en 
Udstilling  i  en  egen  Montre,  som  var  disponibel  for  dette  Brug. 

Nogen  Gaver  af  væsentlig  Betydning  er  ikke  indkommet  i 
Aarets  Løb.  Heller  ikke  er  nogen  Mineralspecimina  blit  ind- 
kjøbt,  da  de  smaa  Annua  ønskes  opsparet  i  et  Par  Aar,  saa 
Indkjøb  kan  gjøres  fra  nj'ere  Mineralforekomster  i  Norge  og 
i  Amerika  under  ét. 


AARSBERETNING    FOR    1914 


o  O 


Biblioteket. 

(Bibliott'kcir :  Tli.  Petersen'. 

Biblioteket  er  i  1914  forøket  med  2737  bind  bøker,  hvorav 
34(i  smaatryk  og  disputatser,  3  atlaser,  39  karter,  14  portrætter 
og  7  manuskripter,  fordelle  som  nedenstaaende  tabel  ulviser.  I 
den   sidste  rubrik   er  samiidig  utlaanet  specilicert: 


Skrifter  av  naturvidensk.  indhold 
Skrifter  av  historisk  indhold  .  . 
Skrifter  av  blandet  indhold  .  .  . 
Skrifter  i   andre  fag 

Sum 

Karler 

Prospekter  og  ()()rlrætler  .  .  .  . 
Nhinuskripler 


Tilvekst 

Utlann 

^J«P    1    bytte    1     '"^^ 

Bind 
99 

58 
11 
48 

Bind 

860 
532 
256 

873 

Bind 

959 
590 
267 
921 

Bind 

1243 

684 

126 

240 

216 

2521 

2737 

2293 

2 

39 
14 

5 

39 

14 

1 

2  C. 

li 

Av  gaver,  som  bihliolekel  Iiai-  mollat  i  del  forlopne  aar, 
kan  fremhæves  del  av  direklor  II.  !)i,I)i:kam  ulgivne  pragtverk: 
H\  ilsom  fra  Noidmor,  som  er  skjienkel  av  N  orden  fje  1  dske 
K  u  nsl  i  nd  u  slri  m  u  sen  m  f^ra  C  n  i  versi  I  el  sbi  hl  i  ole  kel  i 
Krisliania  har  man  mn||;il  (',()ni|)lcs  icndus  de  i'Aeadémie  des 
Sciences,  Paris,  1.  II'.  l'.niV  IV.  med  lofle  on>  seritMis  forlsiel 
lelse.  l'ln  kjohmaud  I.iDW  Hi;iuin,  \  ic('|)ra*si(lent  i  The  Ciond 
(loiupdiiion  Cluss  Problrn)  Club,  har  skja-nkel  en  facsimilculgavc 
av  el  i  nationalhihliolekclel  i  I-'lorence  ophevarl  latinsk  haand 
skiifl   t'i;!    l:'     aarli     om    schnck        Bonus   Socius  Den    elegant 


;u; 


AAHSBEHETNING    FOR    1914 


ulslyrle  bok  blev  av  giveren  vundet  som  [)ræmie  i  en  schack- 
liirnering  i   Philadelphia. 

Ved  kjøp  har  man  komplellerl  bibliolekels  mskr.  in  fol.  no. 
229  og  2oO  indeholdende  eLalsraad  Nils  Collins  dagbok  paa 
en  leise  i  England  1749 — 1752  og  hans  dagbok  under  hans  del- 
lagelse  i  kommissionsforhandlingerne  ang.  almenningerne  og 
eCleirølgende  leise  lil  Sverige  (cfr.  L.  Daae  i  Norsk  hist.  Tidsskr. 
1    K.   IV,  s.  503  tr.). 

I  Norsk  F'olkemuseums  utstilling  i  Kristiania  1914  deltok 
biblioteket  med  et  repræsentativt  utvalg  av  ældre  Trondhjemstryk. 

I"ra  Universitets  biblioteket  i  Kristiania  har  været  hitlaant 
326  bd.  høker.  Til  samme  bibliotek  har  været  utlaant  12  bd. 
bøker  og  5  manuskripter,  til  Norsk  Folkemuseum,  Kr.a,  20  bd. 
bøker  og  til  Bergens  Museums  bibliotek  1   bd. 

Selskapets  litterære  bytteforbindelser  er  forøkel  med  føl- 
gende 16: 

Historisches  Museum. 

Naturwissenschaftlicher  Verein  zu  Bremen. 

Schlesische  Gesellschaft  fiir  vaterlandische 
Cultur. 

Queensland   Museum. 

Museum  of  Comparative  Zoology. 

CardifT  Naturalists'   Society. 

Societa   Italiana  di  Antropologia  ed  Etnologia. 

Niederlausitzer  Gesellschaft  fiir  xVnthropologie 
und   Altertumskunde. 

The  Royal  Society  of  Tasmania. 

Société  des  Naturalistes  å  rUniversité  Imp.  de 
Kharkow. 

Verein  fiir  Liibeckische  Geschichte  und  Alter- 
tumskunde. 

New-York  Zoological  Society. 

Naturforschende  Gesellschaft. 

Verein  fiir  vaterlånd.  Naturkunde  in  Wiir- 
temberg. 

The  Royal  Zoological  Society  of  New  South 
Wales. 

Carnegie  Institution  of  Washington. 


Bern. 

Bremen. 

Breslan. 

Brisbane. 
Cambridge,   Mass 
Cardiff'.  ' 
Firenze. 
Gnben. 

Hobart. 
Kharkow. 

Liiheck. 

New-  York. 

Rostock. 

Stuttgart. 

Sidney. 

Washington. 


AARSBERETNING    FOR    1914  37 


Gaver  til  biblioteket 

vr  inoltat   IVa  følgende: 

Troiulhjenis  tekniske  al'tenskole.  Tromsø  olT.  h.  almenskole. 
Amtmanden  i  Nordre  T. hjems  amt.  Amtmanden  i  Søndre  T. hjems 
amt.  Trondhjems  Arheideribrenini;.  Trøndernes  Arbeidersaml'und. 
Bibliothek  des  Auswiirtii^en  Amts,  Berlin.  Tronhjems  Brænde- 
vinssamlag.  (Carlsberg  Laboratoriets  Bestyrelse,  Kbh.  Carnegie 
Endowment  for  International  Peaee,  Washington.  Carnegie  Insti- 
lution  of  Washington.  Kungl.  statistiska  Centralbyran,  Stockh. 
Columbia  rniversity,  New-York.  Departementet  for  sociale  saker, 
Kr^a.  Direceion  general  de  estadstisea  de  la  [)r<)\ineia  de  Bnenos 
Aires,  La  Plata.  Direktøren  foi'  del  civile  medicinaUa'si  n,  Kr.a. 
Døvst  nm  foren  ingen,  IMijem.  I^'inansdepartementets  statsbokhol- 
(l(M-kontor,  Kr.a.  Trondhjems  Folkeakademi.  Norsk  I'^)lkemiisenm, 
Kr.a.  Bergens  historiske  forening.  Foreningen  Norsk  husllids  ven- 
ner, T. hjem.  [''oreningen  for  tjeni  stesøkende  kvinder,  T.hjem. 
Trondhjems  l^^engselsselskap.  Kais.  Moskauer  Archaeologische  Ge- 
sellschaft,  Trondhjems  Handelsbank.  Agders  historielag,  Kr.sand. 
Hamar  formandskaj).  Inspektøren  for  ferskvandsliskerierne. 
vSmithsonian  Institution,  Wash.  Instiluto  Central  Meleorologico  y 
Geoiisico,  Buenos  Aires.  Trondhjems  jæger-  og  liskeiforening.  Den 
norske  historiske  kildeskriftkommission,  Kr.a.  Kirkede|)artementet, 
Kr.a  Kommissionen  for  Havundersøgelser.  Kbh.  Kristania  kom- 
mune. Nordi'nljeldske  Kunstindustrimuseum,  T  hjem.  Landbinks- 
departemenlel,  Kr.a.  Landbruksdircktøren,  Kr  a.  Søndre  'i'rondhjems 
amts  laiulbruksskole,  Skjellein.  Den  norske  hegeforening,  Kr.a. 
Trondhjems  magistrat.  Trondlijems  maskinistskole  Norges  me- 
slerforening  l'or  slagtere  øg  pølsemakere,  Kr.a.  Dcii  britiske  mi- 
nister, Kra.  Minislerio  di  agricollura,  Boma  Del  norske  myr- 
selskap,  Kra.  Nansenlondet,  Kra  Kgl.  Preussisches  aeionaulisches 
Observatøiium,  Lindenberg  LniNcrsily  ()l)ser\  atoiy,  Oxford, 
liiksførsikringsanslalten,  Kra.  Børøs  købberverks  diicklion, 
T  hjem.  Del  medicinske  selskap,  Kr.a.  Selska|)i'l  til  i-migrationens 
indskra'nkning,  Kra.  Selska|)el  Havedyikningens  venner,  Ki.a. 
Skogdirektøren,  Kr.a.  Nam(bilens  skogselskap,  Namsos.  Nordre 
T  hjems  amts  skogselskap,  Slenkja-i-  Trøndelagens  skogselskap, 
T  hjem  Trondhjems  Spaicbaid<  Trondhjems  sliflsaikix  Slortin 
gfis     koiilor,     Kra         l'ni\  crsilelsbibliotelvel,     Kra        Fnix  crsitels 


38  AARSBERETNING    FOR    1914 

biblioteket,  Kbh.  Vasdragsdirektøren,  Kr.a.  Kristiania  Viden - 
skapsselskap.  Det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab,  Kbb. 
Adresseavisens  trykkeri,  T.bjem.  Aktietrykkeriet,  T.bjeni.  Cen- 
traltrykkeriet, T.hjeni.  .1.  Kr.  Myklebnsts  trykkeri,  T.hjem.  Ind- 
trøndelagens  trykkeri.  Stenkjær.  Redaktionen  av  følgende  aviser 
og  tidsskrifter:  Norsk  Knndgjørelsestidende.  Norsk  Lovtidende. 
St.  Olaf.  Lokomotivmands  Tidende.  Nordre  Trondhjems  Amts- 
tidende. Nordenfjeldske  Tidende.  Namdalens  Blad.  Nordtrøn- 
deren.  Ofotens  Tidende.  Søndre  Trondhjems  Amtstidende.  Dovre. 
Fjeld-Ljom.  Helgelands  Blad.  Brønnøposten.  Indherredsposten. 
Indtrøndelagen.  Stjørdalens  Avis.  Stjørdalens  Blad.  Lofotposten. 
Høgskulebladet.  Trondhjems  AdresseaA'is.  Trøndelagens  Avis. 
Dagsposten.  Trondhjems  Folkeblad.  Folketidende.  Heimkjær. 
Hyrden.  Trøndernes  Julenisse.  Markedsavisen.  Morgen-Nyt. 
Nidaros.  Ny  Tid.  Selbyggen,.  Spegjelen.  Trøndelagen.  Trønderen. 
Værdalens  Blad. 

Asserson,  S.,  liskerikonsulent,  Hamburg.  Aune,  Andreas, 
T.hjem.  Balch,  Th.  W.,  Philadelphia.  Bergh,  Ludv.,  fhv.  kjøp- 
mand,  T.hjem.  Borthen,  L.,  dr.  med.,  T.hjem.  Brinchmann,  Eli- 
sabeth, frk.,  T.hjem.  Broch,  Hj.,  dr.  philos.,  T.hjem.  Brodahl, 
J.  E.,  overkurer,  Bodø.  Brun,  F.,  bokhandler,  T.hjem.  Carlsen, 
A.  Egidius,  journalist,  T.hjem.  Daae,  A.,  stiftsarkivar,  T.hjem. 
Dahle,  Kathinka,  enkefru,  T.hjem.  Dedekam,  H.,  direktør,  T.hjem. 
F'orfang,  Ingv.,  sekretær,  T.hjem.  Foyn,  A.  Ch.,  skolebestyrer, 
T.hjem.  Garstad,  .1.,  driftsbestyrer,  T.hjem.  Grieg,  J.  A.,  konser- 
vator, Bergen.  Gundersen,  H.  A.  E.,  boktrykker,  Kr.a.  Hagen,  L, 
fhv.  distriktslæge,  T.hjem.  Hauge,  Alfr.,  fængselsprest,  T.hjem. 
Havnø,  Edv.  ,!.,  Rødøy.  Herlofsen,  Th.,  distriktslæge,  T.hjem. 
Hornemann,  Ebbe,  fhv.  kontorfuldma^gtig,  T.hjem.  Jahn,  Elisa- 
beth, enkefru,  T.hjem.  Janet,  Charles,  Oise.  Jenssen,  Nikolai, 
sekretær,  Thjem.  Johnsen,  Sigurd,  konservator,  Bergen.  Isaach- 
sen,  H.,  professor,  Aas.  Iversen,  Baard,  grosserer,  T.hjem.  Kildal, 
Arne,  bibliotekar,  Bergen.  Kkestad,  I.,  oberstløitnant,  T.hjem. 
Klæstad,  H.,  cand.  jur.,  Kr.a.  Kock,  Alb.  E.,  T.hjem.  Kolsrud, 
O.,  stipendiat,  Kr.a.  Koren,  K.,  riksarkivar,  Kr.a.  KuITerath, 
H.,  professor,  Bruxelles.  Lossius,  K.,  rektor,  T.hjem.  Lundh, 
C,  høiesterefsadvokat,  Kr.a.  Leffler,  L.,  professor,  Stockh.  Ma- 
thiesen, H.,  litterat,  Ranheim.  Michelet,  Liska,  frk.,  T.hjem. 
Mortensen,  F.  V.,  fiskeriinspektør,  Kbh.  Møller,  J.  Moses,  T.hjem. 
Nicolaysen,  O.,  konservator,  Tromsø.  Nielsen,  Lauritz,  amanu- 
ensis, Kbh.  Nilssen,  Ivar,  Stjørdalen.  Nordgaard,  O.,  konservator, 
T.hjem.  Nøvik,  P.,  fhv.  statsgartner,  Kr.a.  Olsen,  Ludv.,  slagter- 
svend, T.hjem.  Petersen,  Carl  S.,  bibliotekar,  Kbh.  Petersen, 
Th.,  overkerer,  T.hjem.  Pettersen,  Hj.,  bibliotekar,  Kr.a.  Printz, 
H.,  konservator,  T.hjem.  Qvigstad,  .!.,  rektor,  Tromsø.  Retvedt, 
K.  A.,  redaktør,  T.hjem.  Ribsskog,  O.  K.,  overlærer,  T.hjem. 
Ronander,  V.,  kapelmester,  T.hjem.  Rygh,  K.,  fhv.  overkører, 
T.hjem.  Schaft,  \V.,  kege,  Kvernes.  Schmidt-Nielsen,  L.,  ingeniør, 
T.hjem.  Schneider,  J.  Sparre,  konservator,  Tromsø.  Solberg,  K., 
dr.    philos.,    T.hjem.     Sommerfelt,    A.,    overlærer,    T.hjem.     Sten- 


AARSBKUETMNG    FOK    19U  39 

strand,  A.  J.,  Chicago.  Stjernholm,  S.  B.,  distriktslæge,  Rissen. 
Storm,  Thora,  frk.,  T.hjem.  Svensen,  Sv.,  skoleinspektor,  T.hjem. 
Udbye,  S.,  redaktionssekretær,  T.hjem.  Vogt,  ,1.  H.  L.,  professor, 
T.hjem.     Øverland,  G.,  Ihv.  sogneprest,  Hommelvik. 


Fra  følgende  institutioner  er  bøker  mottagne 
ved  bytte: 

Aas. 

Norges  Landhrukshoiskole. 
Amsterdam. 

Koninklijke  Akademie  van  Wetenschapjien. 
Basel. 

Naturlorschende  Gesellschatt. 
Bergen. 

Bergens  otYentlige  Bibliotek. 

Bergens  Mnsenm. 

Selskapet  for  de  norske  Fiskeriers  Fremme. 
Berkeley. 

University  ol"  Galilbrnia. 
Berlin. 

K.  preussisehe  Akademie  der  Wissenschalten. 

Gesellschalt  t'iir  Anthropologie,  P^thnologie  u.  Urgeschiehte. 

Gesellschait  I'iir  Krdkunde. 

K.   Preuss.  meteorologisehes  Institut. 

K.  Preuss.  geodiitisches  Institut. 

Zoologisches  Museum. 

Deulseher  Seelischerei-W'rein. 
Bern. 

Sclnveizeiisehe   ualurrorsc'heudc  Gesellsehari. 

Hislorisclies  Museum. 
Bon  u 

\'('rein   \()u   Allciiumsrreundeu   iin   Hliciidande. 

Xalurbisl.    \'ereiu    der    preuss.    Kheiulaude  u.   WesHaiens. 
Bo  s  I  o  n. 

Auiciiciin   Acadeiny  ol'  Art   and   Sciences. 
B  rem  c  n. 

Nalurwissensciiarilicber  N'erein   zu    Bremen 
BresI  a  u. 

Schlesisclie   (leselischari    ITir   \  aleihindisclie   Gullur. 
li  ri  s  ba  u  e 

Oueensland    .Miiseiiin. 
15  r  n  \  e  II  e  s. 

.Société   i()>ale   /.oologicpie   el    malacologirpu'    di'    Belgicpu". 
I?  n  (I  a  p  e  si. 

l'ni;arisclies   NaIionalniiiseum. 

l'ngarisclies  oinil  liolog    Genliale. 


40  AAKSBERETNING    FOR    191^ 


RedaUtion  der  Miigyar  Bolaiiikai   Lapok. 

Kgl.  iingar.  i^eol.   Heiclisanslall. 
Buenos    Aires. 

Museo  Nac'ioiial  de  Historia   Xatural. 
Calcutta. 

Indian   Museum,  Nalural   History  Section. 
Ca  m  hri  di^e. 

Cambridge  Aulicfuariau  Soeiety. 
Cambridge,    Mass. 

Peal)ody    Museum    of   Arcbaelogy    and    Ethnology,    Har- 
vard University. 
Cape   ol"  G  o  od    Hope. 

Royal  Observatory. 
Chicago. 

The  Newberry  Lil)rary. 
Cincinati,    Ohio. 

Lloyd  Library. 
Colorado. 

Colorado  College. 
Danzig. 

Die  naturl'orschende  Gesellschaft. 

Wesii)reussischcr  botanisch-zoologischer  Verein. 
Da  ven  port. 

Academv  of  Sciences. 
Dublin. 

Royal   Irish  Academy. 

Royal  Soeiety  of  Antiquaries  of  Ireland. 

Royal  Dublin  Soeiety. 
Edinburgh. 

Fishery  Board  for  Scotland. 

Soeiety  of  Antiquaries  of  Scotland. 

Roval  Societv  of  Edinburgh. 
Frankfurt  a.  M. 

Senckenbergische  naturforschende  Gesellschaft. 
Gefle. 

Gestrik lands  Fornminnesforening. 
Glasgow. 

Archæological  Soeiety. 
G  o  1 1  i  n  g  e  n . 

Kgl.  Gesellschaft  dei'  Wissenschaften  zu  Gotlingen. 
Greenwich. 

Royal  Observatory. 
Greifswald. 

(ieografische  Gesellschaft. 

Naturwissenschaftlicher  Verein  fiir  Neu-Pommern  u.  Riigen. 
Grenoble. 

Académie  Delphinale. 
Gu  ben. 

Niederlausitzer  Gesellschaft  fiir  Anthropologie  und  Alter- 
tumskunde. 


AAUSBHllKTMN'a    FOK    1914  41 


Goteborg. 

GoU'horgs  Miisi'uin. 

(lotfborgs    kiingl.    VettMisUnps-    och     Vittcrliets-Samhålle. 

Hal  le.  '  '  X.         <■        . 

Kais.  Lf()p.-(>ar()l.   Deutsche  Akademie  der  Naluriorscher. 

H  aniburg. 

Die  Hainburgiseheii   wisseiisebaltl.  Aiislalteii. 

H  a  r  1  e  ni . 

SocicMé  Hollandaise  des  Seienees  a   Harlem. 

Heidelberg. 

(irossh.   rni\ersilals-Bii)li()lheU. 
Helsingfors. 

FinsUa   l^'oriiniinnesroreningen. 

Geograliska   Foreningen   i   Finland. 

Hy(ir()gralisk-l^iologiska   Kommissionen. 

Soeietas  pro   Fauna  el   l'lora   Fennica. 

Soeiété  Finno-Ougrienne. 

Sallskai)et  for  Finlands  Geografi. 

Finska  Velenskaps-Societelen. 
Hobart. 

The  Royal   Soeiety  oT  Tasmania. 
I  ndiano|)()l  is. 

Indiana  Aeademy  of  Science. 
.1  o  n  k  o  p  i  n  g. 

Norra  Smålands   h^)rnminnesrorening. 

Kalmar. 

Kalmar  Ians   r'ornminnesl'orening. 

Kharkow.  , 

Soeiété     des    Naluralistes     a     l'Universdé     Imperiale     de 

Kharkow. 

Kiel.  ,  . 

Die  Kommission  zur  wissenschaltlichen  Untersuchung  der 
deutschen  Meere  in   Kiel   und  die    biologische    Anstalt 
auT  Helgoland. 
K  i  c  \v. 

Soeiété  des  Xalmalisles. 
Kon  igsberg. 

Alti'rtumsgcscllscliari    I'russia. 
K  li  st  i  a  n  i  a. 

Dcichmanske   Hihliolck. 

Det   statistiske  Geniralburi-au. 

I'^)reningen   for  norsk    I-'olkemuscum 

r'oreningcn   for  norske   l'^jitidsnrmdcsmcikcrs   He\aring. 

Del   norske  meteorologiske   Inslilut 

Kristiania   Kunstinduslrimuseum 

Norges  geograliske  Opmaaling. 

Hedaktionen   a\      S\ii   og  Segn 

Det    kgl.    Selskap    tor    Norges   \'el. 

I  iii\  cisilcls  Hibliolekel. 

\  i(l(iiskapsselsk;ipel 


42  AARSBERETNING    FOR    1914 

København. 

Det  kgl.  Bibliotek. 

Commissionen  for  Ledelsen  af  de  geologiske    og  geogra- 
fiske Undersøgelser  i   Grønland. 

Conseil    permanent    international    pour    l'exploration    de 
la  mer. 

Dansk  botanisk  Forening. 

Nyt  genealogisk   Institut. 

Universitetets  zoologiske  Museum. 

Det  kgl.  nordiske  Oldskrift-Selskab. 

Det  kgl.  danske  geografiske  Selskab. 

Det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskab. 

Den  danske  biologiske  Station. 
Lawrenee,  Kansas. 

The  University  of  Kansas. 
Leiden. 

Rijks  Herbarium. 
Leipzig. 

Kgl.  Sachsische  Gesellschaft  der  Wissenschaften. 

Gesellschaft  fiir  Erdkunde. 

Museum  fiir  Volkerkunde. 
Liverpool. 

The  University  of  Liverpool.    Institute  of  Archaeology. 
London. 

British  Archaeological  Association. 

The  Royal  Anthropological  Institute  of  Great  Britain  and 
Ireland. 

British  Museum.    Natural  History  Sectionl 

Linnean  Society. 

Society  of  Antiquaries  of  London. 

Royal  Society. 

Viking  Society  for  Northern  Research. 
Liibeck. 

Verein  fiir  Liil)eckische  Geschichte  und  Altertumskunde. 
Lund. 

Kulturhistoriska  Foreningen  for  Sodra  Sverige. 

Redaktionen  av  Botaniska  Notiser. 

Universitetet. 
Mainz.. 

Romisch  Germanisches  Central  Museum  in  Mainz. 
Manchester. 

Literary  and  Philosophical  Society. 
Manila. 

Department  of  the  Interiør.     Bureau  of  Science. 
Mexico. 

Instituto  geologicø  de  Mexico. 
Minneapolis. 

The  University  of  Minnesota. 
Mis  so  u la. 

The  Universitv  øf  Montana. 


AARSBERETNING    FOR    1H14 


Monaco. 

Miisc'c  ()céaii()i;raplii(iue. 
Montreal. 

Antiquarian  and  Xuniisnialic  Sociely. 
M  o  s  c  o  u . 

Sociélé  imperiale  des  Naturalistes  de  Moscou. 
M  u  nchen. 

K.   Bayerisehe  Akademie  der  Wissenschaflen. 

Die  ()Vnilh()l()i*isehe  Gesellschari   in   Bayern. 

Nancy. 

Académie  de  Slanislas. 

New  Haven. 

Conneetieiil  Academy  ol'  Arts  and  Sciences. 

New  York. 

Academy  ol"  Sciences. 

The  Torrey  Bolanical  Clnl),  Colnmhia  University. 

The  New  Vork  Bolanical  (larden. 

American   Mnsenm  oi"  Naliual   Hislory. 

New  Vork  Zoologicai  Sociely 

N  iirnberg. 

(iermanisclies  Nationalmuseum. 
Ottawa. 

Department  of  Mines. 
Paris. 

Musée  National  d'Histoire  naturelle. 

Sociélé  d'Anlhropologie  de  Paris. 

Sociélé  Zoologifjue  de  France. 
Per  n  au. 

Allerlumsrorschende  Gesellschari. 

Philadelphia. 

Academy  ol"  NaUiral  Sciences. 

The  Museum,  University  of  Pensyl  van  ia. 

American   Philosophical  Society. 
Pisa.^ 

Sociela  Toscana  di   seien/e   ualurali 
Pillshurgh. 

'I'he  (^arnegie   .Miisciiin. 
PI  y  mo  u  I  h. 

Marine   Biologicai   Association. 
P  o  se  n. 

Ilisloiisehe   (lescllsclian    ITii-  die    Provin/    Posen. 

Po  I  sd  a  m. 

C.enlialhnrcan   der   inlernal.    Ilrdnu-ssung 
Prag. 

Dculsehcr   naini  \v med.   N'erein    liii-   Bohmen      l.olos 

i{  ege  n  s  I)  n  ig. 

Naluiw  issen  se  hall  lichrr   \'ei'i'in 

iU-y  Uja  \  1 1\ 

lli(^   isIcn/Ua    l'oiiilciralV'lag. 


44  AARSKKHKTMNG    FOH    VJl-i 


Riga. 


Rom. 


(iesellsc'haft    ITir    {k'schichtc    u.   Allciiiimskiiiult'  der  Ost- 

seeprovinzcn  Russiands. 
Naturl'orscher-Verein  zli  Riea. 


Reale  Accademia  dei  Lincei. 
Rostock. 

Natur f'orschende  Gesellsehaft. 
Rotterdam. 

Niederlandsche  Dierkundige  Vereenigung. 
San   F'rancisco. 

California  Academy  of  Sciences. 
Sch  wer  i  n. 

Vercin  tiir  mecklenburgische  Geschichte  und    Altertums- 
kunde. 
Skien. 

Fylkesmuseet  for  Telemarken  og  Grenland. 
St.  Louis. 

Academy  of  Science. 

Missouri  botanical  Garden. 

Washington  University. 
St.  Petersburg. 

L'Académie  imperiale  des  Sciences. 

Musée  zoologique  de  l'Académie  imperiale  des  Sciences. 

Laboratoire  Riologique. 
Stavanger. 

Stavanger  Museum. 
Stockholm. 

Kungl.  Biblioteket. 

Svenska  botaniska  Foreningen. 

Entomologiska  Foreningen. 

Geologiska  Foreningen. 

Xordiska  Museet. 

Statens  Skogsforsoksanstalt. 

Svenska  Sallskapet  for  Antropologi  och  Geografi. 

Sveriges  geologiska  Undersokning. 

K.  svenske  Vetenskapsakademien. 

K.  \'itterhets  Historie  och  Antikvitetsakademien. 
Stuttgart. 

Verein  fiir  vaterland.   Naturkunde  in  Wiirtemberg. 
Sidney. 

The  Linnean  Society  of  New  South  Wales. 
T  o  p  e  k  a. 

The  Kansas  Academy  of  Science. 
Toronto. 

Department  of  Marine  and  Fisheries,  Canada. 

The  Canadian  Institute. 

University. 
Tromsø. 

Tromsø  Museum. 


AAKSBKRKTMNG    FOK    1914  45 

T  r  O  n  d  h  j  e  m . 

Troiidhjenis  Fiskeriselskab. 

Norden  fjeld  sk  c  K  u  n  stind  ustriimiseu  in. 
T  lifts,  Mass. 

Tiifts  College. 
Uppsala. 

Upplands  Fornniinnesforening. 

Sven  sk  a  .lagere  forbundet. 

l'niversitetet. 

Kungl.   Hunianistiska  Vetenskaps-Sanifundet. 
Washington. 

U.  S.   Department  ol"  Agiieulture. 

Sniilbsonian   Institution,   Bureau  of  Ethnology. 

U.  S.  National   Museum. 

Library  of  Congress. 

U.  S.  Naval  Observatory. 

U.  S.  Coasl  and  Geodelic  Survey. 

r.  S.  Geological  Survev. 
Wien. 

K.  K.  Zoologiseh-botanisehe  (iesellschaft. 

K.  K.  Naturhistorisehes  Hofmuseum. 

Verein  der  Geographen. 

K.   K.  Zentralanstalt  fur  Meteorologi  lV;  Krdinagnetismus. 
Zagreb,  Croatia. 

Kroatiselie  Naturforselier  (iesellschaft. 
Z  il  r  i  eb. 

Anti(iuariselie  (iesellschaft. 

Naturlorschende  Gesellschaft. 

Stadtbibliolhek. 
Ost  ersund. 

.Jamtlands  La  ns  Fornminnesforening. 


46  AARSBERKTNING    FOK    1*114 


Medlemmer 

i  andet  halvaar  1914 

av  det  Kongelige  Norske  Videnskabers  Selskab 

(Trondhjems  Museum) 


Æresinedleinmer : 

Fru  Caroline  Jenssen,  utnævnt  15.  april  1905,  død  14.  december  1914. 
Lossius,  Knut  Henrik  Holtermann,  rektor,  utnævnt  15.   april  1905 

Jndvotert  som  medlem  4.  december  1874). 
Rygh,  Karl  Ditlev,  fhv.  overlærer,  bestyrer  av  Videnskapsselska- 

Ijcts  oldsaksamlin.n,  utnævnt  15.  april  1905  (indvotert  som 

medlem  30.  april  18GG.) 

Livsvarig'e  medlemmer  efter  direktionens  beslutning: 

Winge,     Herluf,    viceinspektør   ved   det   Zoologiske    Museum    i 

Kjøbenhavn,  utnævnt  4.  oktober  1910. 
NuMMEDAL,  A.,  overlærer.  Kristiansund,  utn.  11.  april  1911. 
Saxlund,  H.  O.,  sogneprest,  Akerø,  utn.  19.  april  1911. 
WiLLE,  N.,  professor,  Kristiania,  utn.  24.  oktober  1911. 
Dahl,  Ove,  konservator,  Kristiania,  utn.  24.  oktober  1911. 
ØYEN,  P.  A.,  ammanuensis,  Kristiania,  utn.  24.  oktober  1911. 
Richter,   Jonas,  fhv.  overlærer,  Troiulhjem,  utn.  3.  oktober  1912, 
(indvotert  som  medlem  15.  december  1875). 

Betalende  medlemmer : 

A.     Medlemmer  som  er  optal  for  ulgangen  av  1903. 


1.  Aas,  K.  A.,  skoledirektør 

2.  Alstad,  Olaf,  arkitekt 

3.  Arentz,  Eyvind,  tandlæge 

4.  Arentz,  O.  G.,  landbruksingeniør 

5.  Arnfinsen,  Alex.,  læge 

6.  Bachke,  A.  S.,  bergmester 

7.  Bachke,  Arild,  konsul  for  Nederlandene. 

8.  Bachke,  Halvard,  høicsteretsadvokat 


optat  1890) 

—  1882) 

—  1902) 

—  1897) 

—  1900) 

—  1874) 

—  1899) 

—  1890) 


AAUSHliKETNIXG    FOK    1914  47 


9.     Bang,  A.  A.,  fhv.  byskriver (   —  1897) 

10.  Bang,  J.  S.,  læge,  sanitctskaptein (    —  1900) 

11.  Bauck,  Hans,  borgermester (     -  1891) 

12.  Bauck,  Henrik,  overrctssakforer (    —  1899) 

13.  Beicliniann,  F.  V.  N.,  justitiarius  i  overretten (    —  1899) 

14:.     Berg,  Andreas,  bankchef  for  Nordenljeldske  Kreditbank  (    —  1891) 

15.  Berg,    Claus,  fiiv.  konsul    for  Nordamerikas  Forenede 

Stater   (    —  1878) 

16.  Bergersen,  Bernliard,  overretsassessor (    —  1879) 

17.  Bergh,  Axel  Frithjof,  oberstleitnant  i  feltartilleriet  ...       —  1897) 

18.  Birkeland,  (iunnar,  grosserer —  1898) 

19.  Borthen,  Lyder,  dr.  med (   —  1877) 

20.  Borthen,  Tobias  U.,  grosserer (    —  1884) 

21.  Bratt,  Halfdan,  major (    —  1899) 

22.  Bratt,  .lohan,  konsul  for  Danmark   (    —  1898) 

23.  Brekkc,  Bernhard,  agent (    —  1895) 

24.  Brodahl,  A.,  læge (   —  1902) 

25.  Brun,  A.,  bokhandler ;    —  1882) 

26.  Brun,  Johan,  apoteker    Svaneapoteket)    død   30.    okto- 

ber 1914 (    —  1866) 

27.  Bruun,  Fritz,  pelsvarehandler ^    —  1899) 

28.  Bruun,  .lohan,  overretssakfører —  1896) 

29.  Bryn,  Kristian,  bankdirektør v    —  1899) 

30.  Bryn,  Halfdan,  læge,  sanitetsiuajor (    —  1892) 

31.  Bræiuie,  Bernhard,  fabrikeier,  fhv    statsraad --  189r 

32.  Bull  Simonsen,  direktør  for  det  Xordenfjeldske  Dani])- 

skibsselskab (   —  1900). 

33.  Beckmann,  Marius,  stadsfysikus   (    —  1877 

34.  Bødtker,  Fredrik,  læge (    —  1884 ; 

3.0.     Cbiislophersen,  Axel,  tandlæge (    —  liK)2) 

36.  Collin  liansen,  Carl,  ovenctssakfører (    —  1896) 

37.  i:ivruin,  K.  A..  toldkasserer ,    —  1902) 

38.  l-:ric!iscn,   Hans,  læge  i,    —  1896) 

39.  Frichsen,  OU',  konditor  og  fabrikeier (.    —  1898) 

40.  Evensen,  Hans  l-^dvard,  dr.  med.,  bestyrer  av  Kriminal 

asylet ,    —  1902' 

1 1 .     i  loer,  Christian,  forretningsfører  for  Tiondh  jerns  i5r;en 

devinssamlag ,    —  1903.) 

42.     I'lood,  .lohannes,  residerende  kapellan  i   Homkirkcn..   (    —  1875) 
4.!.     I'øyn,  .\nlon  Christian,  skolebestyrer,  Trondhjems  bor- 
gerlige  l'.ealskole -  18!»7 

II.     (l;irsla<l,  .lohn,  driftsbestyrer  ved  Trondlijems  l'lektri 

citelsverk ,    ~  1903 

45.     Cioltermann.  C.,  grosserer (,     --  1882) 

\i\.     Cirøiidahl.  Chrisb)|)her,  sla(Isingeni(M- lltOO' 


48  AARSBERETNING    FOR    1914 


47.  GiinderstMi,  Cnrl,  overhører  ved  Trondhjems  Katedral- 

skole, Videnskapssclskapets  sckrelaT optal  IHi«!, 

48.  (lunstensen,    Jens    Kiiianuel,    professor    i    byj^niiif^sin- 

geniørfag  ved  den  Tekniske  Høiskole (    —  1892) 

49.  Haakonsen-Hansen,  M.  H.,  overlærer  ved  Bispehaugens 

folkeskole (    —  1894) 

50.  Hagen,  Ingcbrigt  Severin,  fiiv.  distriktslæge {    —  1888) 

r)l.     Halseth,  Adolf,  grosserer (     -  1899) 

52.  Halvorsen,    J.    Magnus,    fhv.    statsraad,    bankbestyrer, 

Norges  Bank —  1898) 

53.  Hansen,  Gerhard,  grosserer ^    —  1894) 

54.  Hansen,  H.  I.,  konsul [     -  1898) 

55.  Hansen,  H.  O  ,  grosserer (    —  1886) 

56.  Hansen,  Peter,  fabrikeier (   —  1900) 

57.  Hansen,  Thorvald,  fabrikeier (    —  1874) 

58.  Hartmann,   Bernhard  Olivius,  fhv.  overlærer,  bestyrer 

av  Videnskai)sselskapets  myntsaniling   (    —  1889) 

59.  Hartmann,  Helmer,  grosserer (    —  1886) 

(JO.     Hartmann,  Jacob  Jonathan  Aars,  overlærer  ved  Trond- 

hjems  Katedralskole (    —  1897i 

61.  Helgerud,  Gabriel    kjøbmand (    —  1899) 

62.  Hirsch,  Robertus,  apoteker.  Løveapoteket (    —  1882) 

63.  Holst,   Alexander,    overlæge,   bestyrer   av  Trondhjems 

Sykehus ;    —  1894) 

64.  Hægstad,  L.  O.,  kjøbmand (    —  1899) 

65.  Høyer,  Trygve,  kaptein (    —  1902) 

*o^j.     Iversen,  Baard,  grosserer (    —  1888) 

67.  Jenssen,  Anton,  konsul  for  det  Tyske  Rike '    —  1877) 

68.  Jenssen,  Harald,  bryggerieier (    —  1891) 

69.  Jenssen,  Nikolai,  fhv.  banksekretær (    —  1896) 

70.  Johanssen,    Hans  J.,  overlærer  ved  Trondhjems  Kate- 

dralskole     ^    —  1897) 

71.  Juel,  Olai,  overlærer  ved  Trondhjems  Katedralskole.  (    —  1897) 

72.  Jiirgens,  H.  I.,  ingeniør (    —  1895) 

73.  Jørgensen,  Simon  Emmanuel,  sogne])rest,  Lademoen  .   (    —  1898) 

74.  Kielland,  Chr.,  læge (   —  1874) 

75.  Kielland,  F'redrik  Herford,  kaptein (    —  1890) 

76.  Kindt,  Olaf.  læge (    —  J879) 

77.  Kirksæter,  Joh.,  storsekretær (    —  1901) 

78.  Kjeldsberg,    Francis,    vicekonsul    for   Storbritanien  og 

Irland (    —  1899) 

79.  Klingenberg,  Halfdan  Fredrik,  grosserer,  fhv.  vicekon- 

sul for  Rusland (    —  1884) 

80.  Klingenberg,  Ingvar,  konsularagent  for  Frankrike,  vice- 

konsul for  Brasilien (    —  1899) 


AARSBEHETNING    FOR    1914  4^ 


^1.     Knofr,  Albr..  (Jisp;u-hor (  optat  1882) 

•82.     Kniidtzon,  Hans  Pclei    Krn^f,  sorenskriver (    —      '894) 

kS3.     von  Krogh,  Carl  Adolf  Riis,  distriktschef (    —      1894) 

84.     Lossius,  Johan  Sophus,  læge,  sanitetsmajor (    —      1879) 

^0.     Lyng.  Johannes,  f  hv.  skolebestyrer (    —      1875) 

.86.     Lysholm,  Bjarne,  dr.  pliilos.,  læge (   —      1894; 

^7.     Løchen,  Olaf,  borgermester (    —      1879; 

^88.     Locke,  Christian  Tlirond,  institiitbestyi  er,  Trondhjems 

ollentlige  skole  for  dove    ,    —      1902) 

89.  Løcke,  Henrik,  overretssakfører (   —     1900) 

90.  Lønning,  J.,  læge (    —      1897) 

iH.     Mallhe,     Frantz      Lugen,      direktør     for    Trondhjems 

landsfængsel (    —      1895) 

ii2.     Moe,  Jacob,  overingeniør (    —     1898) 

m.     Motzfeldt,  Arthur,  ingeniør :    —      1896) 

M.     Møller,  Henrik,  ciselør (    —     1894) 

S5.     Nissen-Dreier,  Hans,  oberstlø  tnant (    —      1895) 

96.     Nissen,  Hartvig,  major C    —      1899) 

i»7.  Nordgaard,  Ole,  konservator,  bestyrer  av  Videnskaps- 
selskapets  zoologiske  samlinger,  bestyrer  av  Trond- 
hjems biologiske  station (    —      1902) 

Jt8.     Olsen,  Oscar,  læge I    —      1895) 

99.     Ottesen,  Otto,  tandlæge (    —      1902) 

100.  Ouren,  Henrik,  læge (    —      1900) 

101.  Paus,     Tollef     Lintrup,     overingeniør    i     Tiondhjems 

distrikt .   -      1888) 

102.  Pedersen,    Johan    Peter,    overherer    ved    Trondhjems 

Katedralskole (     -      1894) 

Iti.;.  Petersen,  Theodor,  overlærer  ved  Trondhjems  Kate- 
dralskole, Videnskapsselskapets  bibliotekar C    —      1901) 

101.     Handjecli,  A.,  ingeniør,  bestyrer  av  Trondhjems  Maski- 

nislskole ■    -      1901) 

10.").     Uefsaas,    Jørgen,    fanejunker,    assistent    i    Tiondhjems 

Stiflsai-kiv t     -       1902) 

106.  Piichter,  Olaf,  (.vcrrclssaklorer -      i:tO;5) 

107.  Holl,  Albert,  oberst -      1S90) 

los.     iJonander,    Viclor,    ka|)elmester,    assistent    ved    Viden 

ska|)sselskapels  bibliotek  1902 

lO'.i.     Sand,    .\nl()n    Julius,    i:ege,  foistander  foi'  Reitg^jerdets 

pleiestiftcisc  for  spedalske 1^77 

110.  Sihaanning,  Christian   Knudlzon.  kriminaldommer  1.S91 

111.  SchløsserMølli  r,   K.,  agenl \XW 

1 12.  Schmidt  Nielsen,   1...  ingenitu- ls9l 

ll."{.     Schulerud.  Peter  Ludvig  .\ndreas,  overherer  ved  Trond 

hjems    Katedi,ilsl<..le     .                                            .  is;»:5« 

4 


50 


AARSBERETNING    FOR    1914 


114.  Schulz,  Carl,  overlærer  ved  Trondlijems  Tekniske  Lære- 

anstnlt,    bestyrer   av  Videnskapsselskapcls  mineral- 
samling ( optat 1878' 

115.  Schytle,  Paul  Emil,  kaptein (   —  1893) 

116.  Schøyen,  Karl,  overlærer  ved  Trondlijems  Katedralskole  (    —  1892 

117.  Skavlan,  Kinar,  stiftsprovst (    —  187.")) 

118.  Skirslad,  Ole,   toldkasserer (   —  1902) 

119.  Smedal,  Olaf,  overretssakfører (    —  1900) 

120.  Smith,   Brian  Crone  Riddervold,  residerende  kapellan 

i  Strinden (    -  1885) 

121.  Solberg,  Erik,  dr.  philos.,  bestyrer  av  den  kemiske  kon- 

trolstation i  Trondhjem (    —  1901) 

122.  Solberg,  Lars,  arkitekt (    —  1893^. 

123.  Sommerfelt,    Axel,    overlærer   ved    Trondhjems    Kate- 

dralskole    C    —  1892) 

124.  Sommerschield,    Edvard,    fhv.     konsul    for   Østerrike- 

Ungarn (   —  1884) 

125.  Stabell,  Hannibal,  residerende  kapellan,  Lademoen...  (    —  1893) 

126.  Svensen,  Sven,  inspektør  ved  Trondhjems  folkeskoler  (    —  1900) 

127.  Sæthre,  Th.,  læge (   —  1899) 

128.  Sæltem,  Olaf,  grosserer (   —  1899) 

129.  Sønderaal,   Knud  Julius,  bankchef,  Trondhjems    Real- 

kreditbank   (   —  1897) 

130.  Thams,  Christian  Marius,  generalkonsul  for  Belgien. .  (   —  1897) 

131.  Thaulow,  Christian,  grosserer (    —  1894) 

132.  Thaulow,  Lauritz,  grosserer (    —  1900) 

133.  Vangen,   N.   cand.   theol.,   lærer  ved  Trondhjems  bor- 

gerlige Realskole (    —  1903^ 

134     Werring,   Fredrik   Christen  Tuxen,  apoteker,  apoteket 

Ørnen  (   -  1891) 

135.  Widerøe,  Emil,  læge (    —  1895^ 

136.  Widerøe,  M.  E.,  baker (    -  1899) 

137.  Wille,  Fredrik,  oberstløitnant (    —  1888' 

138.  Wleiigel,    Severin    Segelcke,    direktør  for  Trondhjems 

Tekniske  Læreanstalt (   —  1888) 

139.  Øien,  Adolf,  vicekonsul  for  Sverige  C    —  1888' 

140.  Overgaard,  Alexander  Bretteville,  generalmajor (   —  1896) 

141.  Øverland,  G.  A.,  fhv.  sogneprest (   —  1885) 

B.    Medlemmer  som  er  imlmeklt  efter  foramlrimjen  av  Videnskapssehkapeh 
statilter  6.  november  1903  (stadfæstet  ved  kongelig  resolution 
av  13.  februar pMlJ  l^i^) 
*  foran  navnet  betegner  at  vedkommende  har  betalt  lOO^kr.  engang  for  alle. 

1.  Aagaard,  E.  B.,  apoteker,  Apoteket  St.  Olaf (indmeldt  1907) 

2.  Bachke,  Chr.  Anker,  konsul  for  Belgien {        —  1909 


AARSBERETNING    FOR    1914 


51 


3.  Bachke,  Halvard  L.,  {grosserer indmeldt  1913 

4.  Berg,  Karl  Oskar,  overlærer  ved  Trondhjems  Kate- 

dralskole     (  —         1914 

o.     Berjf,  Try,<,'ve,  læ<,'e (  —         1912) 

().     Birkeland,  Richard,  professor  i  matematik  ved  den 

Tekniske  Høiskole —        1911 

7.  Braj^stad,   O.   S.,   professor  i  elektroteknik  ved  den 

Tekniske  Høiskole —         1910 

8.  Broch,  Hjalmar,  dr.  philos.,  bestyrer  av  Videnskaps 

selskapets  zooloj»iske  samlinger (  —        1910/ 

9.  Brun,  Fritlijof,  bokhandler (  —        1906; 

10.  Bryn,  Karl,  postmester (  —         1914 

11.  Buch,  Axel,  grosserer (  —         1906 

12.  Dedekam,  Hans,  direktør  for  Xordenfjeldske  Kunst- 

industrimuseum    (  —         1911/ 

13.  Hidsvaag,  Edvard,  overvraker (  —        1907) 

14.  *Finne,  (larL  grosserer (  —         1911, 

15.  Get/,,  Alfred,  professor  i  grubedrift,  rektor  ved  den 

Tekniske  Høiskole '  —        1913 

16.  Guldahl,  Axel,  arkitekt (  —        1914 

17.  Hall,  Hans,  forstander  ved  Thomas  Angells  Stiftelser  (  —        1910 

18.  Harbilz,   Georg   Prahl,    overlærer   ved  Trondhjems 

Katedralskole (  —         1906 

19.  Hartmann,  Johan,  overlærer  ved  Trondhjems  Kate 

dralskole (  —         1906 

20.  Hoel,  Mikael  Ivar,  overlærer  ved  Trondhjems  Kate- 

dralskole    (  —        1913 

21.  Holmsen,   Fin,   overlæge  ved  Trondhjems  Sykehus  (  —        1909^ 

22.  Ingvaldsen,  Ingvald,  telegrafkasserer (  —        1912: 

23.  Jelstrup,  Hans  Nikolai  Krenkel,  politimester (  —        1911 

24.  Kna|),  llagbarlh  Thestrui),  ritmester (  —         1911 

2.').     Kock,  Albert  l-jiiil 1911 

26.  Krokstad,  Martin,  bestyrer  av  (iløshaugen  olfentlige 

skole  for  (love (  —         1911 

27.  JAind,     Johan     Grøn,     overherer    ved    Trondhjems 

Tekniske  L:ereanstalt l'.iot; 

25.  Lund,  Wilhelm   KrisU-n  Severin  Hammer,  overherer 

ved  Trondhjems  Katedralskole -          ll'll" 

29.     Lychc,    l'al|)li   Tand)s,  assistent  i  matematik  og   de 

skrii)tiv  ^eomelri  ved  den  Tekniske  Httiskole  .  .  .  I'.MI 

."}().     Lykke,  Ivar,  grosserer,  thv    vicekonsul  for  Busland  19(»9 

.'Jl.     Morlenson,   Per,  bergmesli'r  HM  I 

.■!2.     Nordhagen,  Olaf.  aikili'kt,  ckslraordiiuer  professor 

i  bygningskunst  ved  <len  'i'ckniske  ih)iskole  i'.Ml 


52  AARSBEUETNING    FOK    1914 

33.  Prlntz,  Henrik,  konservator,  bestyrer  av  Vidcnskaps- 

selskapcls  botaniske  sanilin<« (indmeldt  1913) 

34.  Qvam,  In<fiilf,  overlærer  ved  Trondlijenis  Katedral- 

skole     (        —         1911) 

35.  *Qvenild,  Birj^er,  f^rosserer (        —        1911) 

36.  Rosenlund,    Apolonius    Liljedahl,    docent,    j)raktisk 

geolog (        —        1910) 

37.  Ryjord,  Nils.  arkitekt (        —        1912) 

38.  Ryssdal,  Olav,  overlærer  ved  Trondhjems  Katedral- 

^  skole (        —         1914) 

39.  Rønne,   Harald,    kontorchef    i    det    Nordcnfjeldske 

Dampskibsselskab  (        —        1906) 

40.  -Schreincr,    Erling,   assistent  i  anorganisk  kemi  ved 

den  Tekniske  Høiskole (        —        1911) 

41.  Soot-Ryen,  Tom,  stud.  min (        —         1914) 

42.  Sæland,   Sem,   professor   i    fysik  ved  den  Tekniske 

Høiskole .'. (         -        1913) 

43.  Tharaldsen,  F.,  ingeniør (        —        1909) 

44.  Vogt,  Johan  Herman  Lie,  dr.,  professor  i  mineralogi, 

geologi  og  metalurgi  ved  den  Tekniske  Høiskole  (         —         1912) 

45.  Waack,  Hans,  kaptein  i  fæstningsartilleriet (        —        1914) 

46.  Watzinger,  Adolf,   dr.,   professor  i  maskinlære  ved 

den  Tekniske  Høiskole (        —        1910) 

C.     Utenbijs  betalende  medlemmer. 

1.  Bjørlykke,    Knud    Olai,    dr.    philos.,    professor    ved 

Norges  Landbrukshøiskole,  Aas (indmeldt  1910) 

2.  Glimme,   Kristofer,  cand.  real.,  docent  ved  Sjokrigs- 

skolen,  Horten (         —         1911) 

3.  Havig,  Christopher   Møinichen   Nergaard,  major  og 

krigskommissær,  Mosjøen (        —        1912) 

4.  Kolsrud,  Oluf,  universitetsstipendiat  (i  kirkehistorie), 

Kristiania (        —         1914) 

5.  Vestrum,  Arne,  overlærer,  Levanger (        —        1912) 

6.  *Jahr,  Torstein,  bibliotekar,  Washington (        —         1905) 


New   York  Botanical   Garden   Librar 


3  5185   00293  2588 


.1  • 


:^-       ... 


>-  k/  4 


'  .  •lo.iJUr"-'  ■ 


^C-i 


Af,.    ,..' 


I*^-^V