Full text of "Det Kongelige teaters historie, 1874-1922"

See other formats

</  SA^ 


^D 


DET  KONGELIGE  TEATERS  HISTORIE 


ROBERT   NEIIENDAM 


DET  KONGELIGE  TEATERS 

HISTORIE 


ni 

1878—1882 


V.     PIOS    BOGHANDEL    —    POVL    BRANNER 
NØRREGADE    —    KØBENHAVN    —     1925 


f 


PN 


s.  L.  MØLLERS  BOGTRYKKERI    KØBENHAVN. 

■J51076 


Ide  tidligere  Bind  af  dette  Værk  fortaltes  bl.  a.  om  den  nuvæs 
rende  Teaterbygnings  Tilblivelse  og  om  de  Kampe,  der  føn 
tes,  for  at  Teatret  kunde  bestaa  som  Statsinstitution.  Den  ydre 
Strid  var  undertiden  saa  larmende,  at  den  borttog  Interessen 
fra  Virksomhedens  Kerne.  Men  i  de  fire  Sæsoner,  hvis  Historie 
skildres  i  nærværende  Bind,  gled  Teatret  mere  og  mere  ud  af 
den  politiske  Diskussion.  Med  Byggegælden  forsvandt  det 
Stridspunkt,  som  paa  uretfærdig  Vis  svækkede  Omdømmet. 

Sæsonerne  1878 — 1882  var  en  betydningsfuld  Periode,  en 
broget  Mangfoldighed  med  mange  Relationer  til  Nutidens 
Kunst.  »Et  Dukkehjem«  fremkom,  just  da  Oehlenschlågers  lOOf 
Aarsdag  var  fejret  ved  en  Mindefest,  som  efter  Wilhelm  Wiehes 
Bortgang  havde  Farvellets  Karakter.  Det  hjemlige  Drama  blev 
nu  væsentligst  repræsenteret  af  Heises  og  Richardts  Musikværk 
»Drot  og  Marsk«,  medens  Kaalund  betragtede  sin  Eftervaars^ 
digtning  »Fulvia«  som  en  Kontraprøve  mod  Tidens  Virkelige: 
hedskunst.  Ibsens  Indflydelse  var  overvejende,  og  det  nyttede 
ikke,  at  Censorerne  Molbech  og  Bøgh  stræbte  at  dæmme  op  for 
det  realistiske  Gennembruds  Mænd.  Digtning  og  Scene  stod  i 
et  befrugtende  Forhold  til  hinanden.  Naturalisterne  prægede  i 
stigende  Grad  Repertoiret,  og  de  tog  C.  Hostrup  til  Indtægt,  da 
han  efter  mange  Aars  Tavshed  atter  viste  sig  paa  Kamppladsen. 
Foruden  dansk  og  norsk  dyrkedes  især  fransk  dramatisk  Lite 
ratur;  undertiden  gjorde  Chefen,  Kammerherre  Fallesen,  Te- 
atret  til  en  Lydscene  af  »Théåtre  Frangais«,  medens  Englands 
Skuespil  udelukkende  var  repræsenteret  af  Shakespeare  og  tysk 
Aandsliv  kun  kendtes  gennem  Musikken.  Rige  Episoder,  der 
udvidede  den  hjemlige  Horisont,  betegnede  Signora  Ristoris, 
Sarah  Bernhardts  og  Coquelins  Gæstespil. 


For  Værkets  Hensigt  og  Metode  er  tidligere  gjort  Rede.  Den 
langsomme  Udgivelse  forklares  bl.  a.  af  de  store  Forstudier  i  Ars 
kiv  og  Bibliotek.  Forfatteren  takker  atter  Direktionen  for  Carlsi 
bergfondet  og  Formanden  for  »Selskabet  for  dansk  Teaten 
historie«,  Hr.  Generalkonsul  Johan  Hansen,  for  Støtte  til  Uds 
givelsen  og  udmærket  Forstaaelse  af  Værkets  Idé. 

8.  Oktbr.  1925. 

Robert  Neiiendam. 


INDHOLD 


Side 

Repertoiret  1878—79 1 

Rigsdagens  Medlemmer  faar  gratis  Adgang  . .  10 
Repertoirets  Udførelse  (derimellem  »Drot  og 

Marsk«)    11 

Afgange   1879   (deriblandt  Wilh.  Wiehes  Af^ 

sked) 33 

Status  1879   38 

Staten  betaler  Byggegælden   39 

Repertoiret   1879—80 41 

100  Aarsfesten  for  Oehlenschlåger  50 

Repertoirets  Udførelse  (derimellem  »Et  Duk* 

kehjem«)    57 

Ristoris  Gæstespil 79 

Hans  Becks  Debut.  —  Bournonvilles  Død 97 

Status  1880    103 

Emil  Poulsen  bliver  kgl.  Skuespiller 104 

Repertoiret  1880—81  105 

Sarah  Bernhardts  Gæstespil  113 

Marie  Vanzandts  Gæsteoptræden    120 

Repertoirets  Udførelse  (derimellem  »Fulvia«). .  122 

Ansættelser  1881.  Molbechs  Afgang 146 

Status  og  Politik  1881    151 

Coquelins  Gæstespil 155 

Repertoiret  1881—82  og  dets  Udførelse 157 

Forkastelsen  af  »Gengangere«  181 

Status  1882 195 

Kildehenvisninger  og  Registre 203 


HUNDREDE  EN  OG  TREDIVTE  SÆSON 

1.  SEPTBR.  1878—7.  JUNI  1879. 

(260  ORD.  FORESTILLINGER  +  5  EKSTRAFORESTILLINGER) 

SEPTEMBER. 
S.       1.  Ambrosius  (10). 
M.     2.  De  to  Armringe.  (1.  Akt).   Barselstuen  (150). 

(En  Frue:  Frk.  Augusta  Lønborgs  første 

Optr.). 
Ti.    3.  Græshoppen  og  Myrerne  (1).  Alferne  (97). 
O.      4.  Græshoppen  og  Myrerne  (2).    Skandinavisk  Quadrille.    Kjær« 

lighed  og  Lykketræf  (14). 
To.    5.  Kjærlighed  og  Lykketræf  (15).  Pontemolle  (30). 
F.      6.  Barselstuen  (151).  Divertissement  af  »Troubadouren«. 
L.      7.  Et  Compagniskab  (26).   Alferne  (98). 
S.       8.  Ambrosius  (11). 
M.     9.  Græshoppen  og  Myrerne  (3).   Skandinavisk  Quadrille.    Kjær« 

lighed  og  Lykketræf  (16). 
Ti.  10.  Et  Compagniskab  (27).    Pontemolle  (31). 
O.    11.  De  to  Armringe  (1.  Akt).   Barselstuen  (152). 
To.  12.  Græshoppen  og  Myrerne  (4).  Alferne  (99). 
F.     13.  Et  Compagniskab  (28).   De  Usynlige  (38). 
L.     14.  Et  ungt  Menneske  (1).  Kjærlighed  og  Lykketræf  (17). 
S.     15.  Ungdom  og  Galskab  (162). 
M.   16.  Et  ungt  Menneske  (2).   Alferne  (100). 

Ti.  17.  Ambrosius  (12).  '. 

O.    18.  Et  ungt  Menneske  (3).    De  Nygifte  (65). 
To.  19.  Ungdom  og  Galskab  (163). 
F.    20.  De  Nygifte  (66).  Alferne  (101). 

L.    21.  Græshoppen  og  Myrerne  (5).  Intriguerne  (88).  Pontemolle  (32). 
S.    22.  Kongen  har  sagt  det  (16). 
M.  23.  De  Usynlige  (39).   Pontemolle  (33). 
Ti.  24.  Et  ungt  Menneske  (4).   De  Nygifte  (67). 
O.   25.  Drot  og  Marsk  (1). 

To.  26.  Barselstuen  (153).  Skandinavisk  Quadrille. 
F.    27.  Ambrosius  (13). 
L.    28.  Ungdom  og  Galskab  (164). 
S.    29.  Drot  og  Marsk  (2). 
JVl.  30.  Et  Compagniskab  (29).    Intriguerne  (89).   La  Ventana  (108). 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  1 


2  REPERTOIRET    1878—79 

OKTOBER. 

Ti.     1.  Kongen  har  sagt  det  (17). 

O.     2.  Inden  Døre  (1). 

To.   3.  Drot  og  Marsk  (3). 

F.      4.  Et  ungt  Menneske  (5).    Intriguerne  (90).   Fra  Siberien  til  Mo« 

skou  (23). 
L.      5.  Inden  Døre  (2). 
S.      6.  Ambrosius  (14). 
M.     7.  Kongen  har  sagt  det  (18). 
Ti.    8.  Ungdom  og  Galskab  (165). 
O.     9.  Inden  Døre  (3). 

To.  10.  De  Usynlige  (40).   Intriguerne  (91).    La  Ventana  (109). 
F.     11.  Drot  og  Marsk  (4). 
L.     12.  Barselstuen  (154).    Bacchusfesten  (12). 
S.     13.  Inden  Døre  (4). 
M.   14.  Drot  og  Marsk  (5). 
Ti.  15.  Farinelli  (125).  Bacchusfesten  (13). 
O.    16.  Don  Juan  (203). 
To.  17.  Inden  Døre  (5). 
F.     18.  Farinelli  (126).  Bacchusfesten  (14). 
L.     19.  Kongen  har  sagt  det  (19). 
S.    20.  Ambrosius  (15). 
M.  21.  A*ing.fo*hi  (25).    Farinelli  (127). 
Ti.  22.  Drot  og  Marsk  (6).  . 
O.   23.  De  Nygifte  (68).   De  Usynlige  (41). 
To.  24.  Et  Compagniskab  (30).   Farinelli  (128). 

(Medlemmer  af  Rigsdagen  har  første  Gang 

fri  Adgang  til  Teatret). 
F.    25.  Kjærlighed  og  Lykketræf  (18).   Kermessen  i  Briigge  (57). 
L.    26.  Drot  og  Marsk  (7). 
S.    27.  Inden  Døre  (6). 
M.  28.  Ambrosius  (16). 

Ti.  29.  Kjærlighed  og  Lykketræf  (19).  De  Usynlige  (42). 
O.   30.  Ambrosius  (17). 
To.  31.  Gift  (1).  Kermessen  i  Brugge  (58). 


NOVEMBER. 
Martha  (19). 
Gift  (2).  Farinelli  (129). 
Drot  og  Marsk  (8). 
Gift  (3).  Fra  Siberien  til  Moskou  (24). 
Et  Compagniskab  (31).    Kermessen  i  Briigge  (59). 
6.  Gift  (4).    Græshoppen  og  Myrerne  (6).    Intriguerne  (92). 
Ambrosius  (18). 


F. 

1. 

L. 

2, 

S. 

3. 

M. 

4. 

Ti. 

5. 

O. 

6. 

To. 

7. 

REPERTOIRET    1878—79  3 

F.      8.  Gift  (5).  Violinspil  af  Pablo  de  Sarasate,  som  fremkaldtes.  Et 

Compagniskab  (32). 
L.      9.  Mellem  Slagene  (22).   A*ing*fo*hi  (26).    Violinspil  af  Pablo  de 

Sarasate,  som  fremkaldtes. 
S.     10.  Ambrosius  (19). 

M.   11.  De  Nygifte  (69).   Kerm essen  i  Briigge  (60). 
Ti.  12.  Inden  Døre  (7). 
O.    13.  Tryllefløiten  (57). 

To.  14.  Kjærlighed  og  Lykketræf  (20).    Farinelli  (130). 
F.     15.  Inden  Døre  (8). 
L.     16.  Ambrosius  (20). 
S.     17.  Vaarluft  (1).    Farinelli  (131). 
M.   18.  Tryllefløiten   (58). 
Ti.  19.  Vaarluft  (2).   Fruentimmerskolen  (60). 
O.    20.  Drot  og  Marsk  (9). 

To.  21.  A*ing.fo*hi  (27).   Et  Compagniskab  (33).   Bacchusfesten  (15). 
F.     22.  Vaarluft  (3).   Farinelli  (132). 
L.     23.  Martha  (20). 
S.     24.  Ambrosius  (21). 
M.  25.  Ungdom  og  Galskab  (166). 
Ti.  26.  Farinelli  (133).   I  Carnevalstiden  (1). 

O.    27.  Vaarluft  (4).   Kjærlighed  og  Lykketræf  (21).    Intriguetne  (93). 
To.  28.  Inden  Døre  (9). 

F.    29.  Alferne  (102).    I  Carnevalstiden  (2). 
L.     30.  Postillonen  i  Longjumeau  (31). 


DECEMBER. 
S.       1.  Erik  den  Fjortende  (1). 
M.     2.  Farinelli  (134).    I  Carnevalstiden  (3). 
Ti.    3.  Postillonen  i  Longjumeau  (32). 
O.     4.  Ambrosius  (22). 
To.    5.  Erik  den  Fjortende  (2). 
F.      6.  Inden  Døre  (10). 

L.       7.  Vaarluft  (5).   Kermessen  i  Briigge  (61). 
S.      8.  Tryllefløiten  (59). 
M.     9.  Erik  den  Fjortende  (3). 
Ti.  10.  Martha  (21). 
O.    11.  Ambrosius  (23). 

To.  12.  Sparekassen  (107).    I  Carnevalstiden  (4). 
F.     13.  Kongen  har  sagt  det  (20). 
L.     14.  Alferne  (103).    Fra  Siberien  til  Moskou  (25). 
S.     15.  Ambrosius  (24). 
M.   16.  Postillonen  i  Longjumeau  (33). 
Ti.  17.  Tryllefløiten  (60). 


4  REPERTOIRET    1878—79 

O.    18.  Erik  den  Fjortende  (4). 
To.  19.  Vaarluft  (6).   Alferne  (104). 
F.    20.  Drot  og  Marsk  (10). 

L.    21.  [Ingen  Forestilling  paa   Grund  af  Prinsesse  Thyras  Formæ* 
ling  med  Hertug  Ernst  af  Cumberland.] 

(Emil  Poulsen  udnævnt  til  Ridder  af  Dbg.) 
S.    22.  Inden  Døre  (11). 
M.  23.  Martha  (22). 
To.  26.  Gjenboerne  (98). 
F.    27.  Erik  den  Fjortende  (5). 
L.    28.  Sparekassen  (108).   I  Carnevalstiden  (5). 
S.    29.  Familien  Fourchambault  (1). 
M.  30.  Alferne  (105).   Bacchusfesten  (16). 


1879.  JANUAR. 

O.      1.  Ambrosius  (25). 

To.   2.  Don  Juan  (204). 

F.      3.  Gjenboerne  (99). 

L.      4.  Familien  Fourchambault  (2). 

S.      5.  Samfundets  Støtter  (22). 

M.     6.  Familien  Fourchambault  (3). 

Ti.     7.  Sparekassen  (109).   Blomsterfesten  i  Genzano  (2.  Afd.). 

O.     8.  Gjenboerne  (100). 

To.    9.  Postillonen  i  Longjumeau  (34). 

F.     10.  Familien  Fourchambault  (4). 

L.     11.  Inden  Døre  (12). 

S.     12.  Familien  Fourchambault  (5). 

M.   13.  Gjenboerne  (101). 

Ti.  14.  Samfundets  Støtter  (23). 

O.    15.  Farinelli  (135).  Blomsterfesten  i  Genzano  (2.  Afd.). 

To.  16.  Familien  Fourchambault  (6). 

F.     17.  Sparekassen  (110).    Pontemolle  (34). 

L.     18.  Ambrosius  (26). 

S.     19.  Røverborgen  (86).  (Sekonddanser  Walbom    debuterer   som 

Camillo).    (Virginie  Montis  Dødsdag). 
M.   20.  Skikkelige  Folk  (35).  (Suzanne:    Frk,    Lange    o:   Fru   Koefods 

første  Optræden). 
Ti.  21.  Familien  Fourchambault  (7). 
O.    22.  Erik  den  Fjortende  (6). 
To.  23.  Martha  (23). 
F.    24.  Et  Solglimt  (1).    Valkyrien  (60). 
L.    25.  Tryllefløiten  (61). 
S.    26.  Familien  Fourchambault  (8). 
M.  27.  Don  Juan  (205). 


REPERTOIRET    1878—79  5 

Ti.  28.  Et  Solglimt  (2).   Valkyrien  (61). 

O.    29.  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:  Ambrosius  (27). 

To.  30.  Skikkelige  Folk  (36). 

F.    31.  Tryllefløiten  (62). 


FEBRUAR. 
L.       1.  Don  Juan  (206). 
S.      2.  Et  Solglimt  (3).  Vaarluft  (7).  Kong  Salomon  og  Jørgen  Hatte« 

mager  (87). 
M.     3.  Farinelli  (136).   Pontemolle  (35). 
Ti.     4.  Røverborgen  (87). 
O.     5.  Samfundets  Støtter  (24). 
To.   6.  Et  Solglimt  (4).  Sparekassen  (111). 
F.      7.  De  Nygifte  (70).   A«ing«fo«hi  (28).   Intriguerne  (94). 
L.      8.  Et  Solglimt  (5).   Vaarluft  (8).   Pontemolle  (36). 
S.      9.  Jeannettes  Bryllup  (1).   Alferne  (106). 
M.   10.  Familien  Fourchambault  (9). 

Ti.  11.  Tannhauser  (18).  (Sufflør  J.  A.  Kørners^  Dødsdag). 

O.    12.  Mands  Mod  (1).   Polka.    Jeannettes  Bryllup  (2). 
To.  13.  Røverborgen  (88). 
F.     14.  Mands  Mod  (2).    Valdemar  (144). 
L.     15.  Skikkelige  Folk  (37). 
S.     16.  Ambrosius  (28). 
M.   17.  Mands  Mod   (3).     Polka.    Kong    Salomon   og    Jørgen    Hatte* 

mager  (88). 
Ti.  18.  Mands  Mod  (4).  Valdemar  (145). 
O.    19.  Postillonen  i  Longjumeau  (35). 
To.  20.  Familien  Fourchambault  (10). 
F.    21.  Tannhauser  (19). 

L.    22.  Erasmus  Montanus  (112).    Jeannettes  Bryllup  (3). 
S.    23.  Kjøbmanden  i  Venedig  (30). 
M.  24.  Erasmus  Montanus  (113).   Jeannettes  Bryllup  (4). 
Ti.  25.  Familien  Fourchambault  (11). 
O.   26.  Ambrosius  (29). 
To.  27.  Kongen  har  sagt  det  (21). 
F.    28.  Kjøbmanden  i  Venedig  (31). 


MARTS. 
L.      1.  Martha  (24). 

S.      2.  Det  gamle  Hus  (1).   Mands  Mod  (5).   Jeannettes  Bryllup  (5). 
M.     3.  Det  gamle  Hus  (2).   Sparekassen  (112). 
Ti.  .  4.  Don  Juan  (207). 
O.     5.  Kjøbmanden  i  Venedig  (32). 


6  REPERTOIRET    1878—79 

To.    6.  Det  gamle  Hus  (3).   Mands  Mod  (6).   Conservatoriet  (91). 

F.       7.  Røverborgen  (89),  (Pauline  Funck  o:   Fru  Fallesens  Dødsdag). 

L.       8.  Gjenboerne  (102). 

S.      9.  Ambrosius  (30). 

M.   10.  Røverborgen  (90). 

Ti.  11.  A4ng*fo*hi  (29).  Kjærlighed  og  Lykketræf  (22).  Intriguerne  (95). 

O.    12.  Kjøbmanden  i  Venedig  (33). 

To.  13.  Erik  den  Fjortende  (7). 

F.     14.  Farinelli  (137).    Conservatoriet  (92). 

L.     15.  Røverborgen  (91). 

S.     16.  Kjærlighed  og  Lykketræf  (23).    Farinelli  (138), 

M.   17.  Inden  Døre  (13). 

Ti.  18.  Alferne  (107).   Conservatoriet  (93). 

O.    19.  Kjøbmanden  i  Venedig  (34). 

To.  20.  Gjenboerne  (103). 

F.    21.  Ambrosius  (31). 

L.     22.  Kjøbmanden  i  Venedig  (35). 

S.     23.  Familien  Fourchambault  (12). 

M.  24.  Et  Solglimt  (6).  De  Fattiges  Dyrehave  (86).  Conservatoriet  (94). 

Ti.  25.  Ambrosius  (32). 

To.  27.  Tannhauser  (20). 

F.    28.  Skikkelige  Folk  (38). 

L.    29.  Det  gamle  Hus   (4).   Mands  Mod  (7).   Kjærlighed   og    Lykke* 

træf  (24). 
S.    30.  En  Skjærsommernatsdrøm  (1). 

(Puk:  Frk.  Ida  Berthelsens  Debut). 
M.  31.  Ambrosius  (33). 


APRIL. 

Ti.  1.  Det  gamle  Hus  (5).   Erasmus  Montanus  (114). 

O.  2.  En  Skjærsommernatsdrøm  (2). 

To.  3.  De  Fattiges  Dyrehave  (87).   Pontemolle  (37). 

F.  4.  En  Skjærsommernatsdrøm  (3). 

L.  5.  Tannhauser  (21). 

S.  6.  En  Skjærsommernatsdrøm  (4). 

M.  7.  Kjøbmanden  i  Venedig  (36). 

Ti.  8.  En  Skjærsommernatsdrøm  (5). 

(10.  April:  Signe  Giebelhausen  f.  Winsløws 

Dødsdag). 
M.   14.  Lady  Tartuffe  (13). 
Ti.  15.  Inden  Døre  (14). 
O.    16.  En  Skjærsommernatsdrøm  (6). 
To.  17.  Ambrosius  (34). 
F.     18.  Familien  Fourchambault  (13). 


REPERTOIRET    1878—79 

L.     19.  Kjøbmanden  i  Venedig  (37). 

S.     20.  Én  Skjærsommernatsdrøm  (7). 

M.   21.  Op.  Faust  (75).  (Mefistofeles:  Aage  Foss'  Debut). 

(Siebel:  Frk.  Nanna  Rosenstands  Debut). 
Ti.  22.  Et  Solglimt  (7).    Farinelli  (139). 
O.    23.  De  Usynlige  (43).   Fjernt  fra  Danmark  (127). 
To.  24.  Drot  og  Marsk  (11). 
F.    25.  Op.  Faust  (76). 
L.    26.  En  Skjærsommernatsdrøm  (8). 
S.    27.  Op.  Faust  (77). 
M.  28.  Lady  Tartuffe  (14). 
Ti.  29.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (130). 
O.    30.  Eftersommer  (9).   Fjernt  fra  Danmark  (128). 


MAJ. 
To.    1.  En  Skjærsommernatsdrøm  (9). 
F.      2.  Hans  Heiling  (85). 
L.      3.  Ambrosius  (35). 
S.      4.  En  Skjærsommernatsdrøm  (10). 
M.     5.  Wilhelm  Tell  (78). 
Ti.    6.  Lady  Tartuffe  (15). 
O.      7.  En  Skjærsommernatsdrøm  (11). 
To.    8.  Jægerbruden  (140). 
F.      9,  Ambrosius  (36). 
L.     10.  Lady  Tartuffe  (16).        (Kammersanger  Simonsen  udnævnt  til  Rid* 

der  af  Dbg.). 
S.     11.  En  Skjærsommernatsdrøm  (12), 
M.   12.  Mands  Mod  (8).  Polka.   De  Nygifte  (71). 
Ti.  13.  Eftersommer  (10).   Fjernt  fra  Danmark  (129). 
O.    14.  Et  Compagniskab  (34).   Sparekassen  (113). 
To.  15.  De  Usynlige  (44).   Polka.    Intriguerne  (96). 
F.     16.  Fruentimmerskolen  (61).   La  Ventana  (110). 
L.     17.  Et  Compagniskab  (35).   Farinelli  (140). 
S.     18.  En  Skjærsommernatsdrøm  (13). 
M.   19.  En  Skjærsommernatsdrøm  (14). 
Ti.  20.  Jægerbruden  (141). 

O.    21.  Fruentimmerskolen  (62).    Fjernt  fra  Danmark  (130). 
F.    23.  Wilhelm  Tell  (79). 
L.     24.  En  Skjærsommernatsdrøm  (15). 
S.    25.  Ambrosius  (37). 
M.  26.  Hans  Heiling  (86). 
Ti.  27.  En  Skjærsommernatsdrøm  (16). 
O.    28.  Familien  Fourchambault  (14). 


8  STATSREVISIONENS   KRITIK 

To.  29.  Farinelli  (141).   Blomsterfesten  i  Genzano  (2.  Afd.). 
F.    30.  Lady  Tartuffe  (17). 

Ti.  3.  Juni:  Til    Indtægt    for    Alderdomsforsørgelsesf ondet:    Ambro* 

sius  (38). 
O.    4.  Juni:  Afskedsforestilling  for   Wilh.   Wiehe,  som  fremkaldtes: 
Hakon  Jarl  (3.  og  4.  Akt). 

(Einar:  Wilh.  Wiehe  junr.'s  sidste  Optræden). 
Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (75).   Epilog. 
(5.  Juni:  Kr.  Mantzius'  Dødsdag). 
F.    6.  Juni:  Afskedsforestilling  for  Fru  Levinsohn,  som  fremkaldtes: 

Regimentets  Datter  (106). 
L.    7.  Juni  til  Indtægt  for  C.  Hostrup:  Gjenboerne  (104). 

(1.    Spidsborger:    Julius    Dockers    sidste 
Optræden). 

[I  Efteraaret  1878  sang  Simonsen  ved  et  Par  filharmoniske  Kon* 
certer  i  Hamborg. 

I  April^ — Juni  1879  optraadte  Augusta  Schou  blandt  italienske 
Sangere  som  Marguerite  af  Valois  i  »Hugenotterne«  paa  Covent  Gar# 
den  i  London  samt  medvirkede  ved  flere  Koncerter,  bl.  a.  i  Krystal* 
Paladset  og  hos  Dronning  Victoria. 

I  Juni — Juli  turnerede  i  danske  og  skaanske  Byer  bl.  a.  Christos 
phersen,  Erhard  Hansen,  Jastrau  og  Frk.  Bournonville  i  Forbindelse 
med  det  svenske  Sangerpar  Willman  bl.  a.  med  »Regimentets  Datter« 
paa  Programmet. 

16.  August  blev  paa  Initiativ  af  Skuespillerne  Frederik  Christensen, 
Julius  Larsen  og  Emil  Bugge  Skue  spillerforeningen  stiftet.  Formaalet 
skulde  være  at  oprette  en  Syge*  og  Begravelseskasse  samt  et  Alder* 
domsforsørgelsesfond  for  Medlemmer  fra  alle  danske  Teatre.  Paa 
Stiftelsesdagen  var  Kassebeholdningen  4  Kr.  og  10  Øre.  Severin  Abra* 
hams  blev  valgt  til  Formand]. 

Statsrevisorerne  Balthazar  Christensen  og  Sofus  Høgsbro 
begyndte  Rigsdagsaaret  med  at  gøre  Blæst  af  forskellige 
Poster  paa  Teatrets  tidligere  Regnskaber.  Skønt  alle  vidste, 
at  Kassen  ikke  evnede  at  udrede  Renterne  af  Gælden  til  Sorø 
Akademi,  skrev  de  to  Herrer  diktatorisk:  »Det  paahviler 
Ministeriet  at  stille  Theatrets  Udgifter  saaledes,  at  Finanslovens 
Bud  kan  fyldestgøres,  en  Pligt,  hvorfra  ialtfald  kun  Lovgiv? 
ningsmagten,  men  ikke  Ministeriet  kan  løse«.  Snart  bebrejdede 
d'Hrr.  Chefen,  at  han  havde  benyttet  sin  Ret  til  midlertidig 
at  laane  Driftskapital  hos  Sorø  Akademi,  og  snart  dadlede  de 


KULTUSMINISTER   FISCHER    OG    GÆLDEN  9 

ham,  fordi  han  ikke  havde  gjort  det.  Mod  dette  politiske  »Knips 
i  Lommen«  holdt  Fallesen  i  Landstinget  en  fortræffelig  Tale, 
hvori  han  mindede  om  det  gamle  Ord  »Tager  Du  Hatten  op, 
faar  Du  Prygl,  og  lader  Du  den  ligge,  faar  Du  ogsaa  Prygl« 
—  det  vil  sige,  naar  man  i  det  Hele  taget  tager  imod 
Prygl,  men  det  gør  man  undertiden  ikke«.  Punkt  for 
Punkt  tilbageviste  han  Statsrevisorernes  Kritik  og  konklu* 
derede  med  en  Bemærkning  om,  at  det  var  d'Hrr.s  Pligt  at  re* 
præsentere  »den  rene  Retfærdighed«  —  uden  at  tage  politiske 
Hensyn.  Under  Debatten  maatte  Fallesen  retlede  ikke  faa 
skæve  Opfattelser.  Særlig  karakteristisk  var  den,  som  Gaard? 
ejer  Anders  Clausager  fremsatte,  da  han  bebrejdede  Chefen,  at 
han  i  Stedet  for  at  leje  Scenemøbler  lod  disse  forarbejde  paa 
Teatrets  Snedkerværksted.  Skønt  Besparelsen  ved  denne  For* 
anstaltning  var  evident,  mente  Gaardejeren,  at  den  i  Længden 
var  upraktisk,  »fordi  Møblerne  jo  efterhaanden  blev  gamle«. 
Det  var  aabenbart  ikke  gaaet  op  for  den  brave  Kritiker,  at 
Skuespil  kræver  Møbler  fra  de  forskelligste  Tidsaldre  og  af  det 
forskelligste  Udseende. 

I  Sommeren  1878  bestemte  Kultusminister  Fischer  sig  ende? 
lig  til  at  forelægge  den  kommende  Rigsdag  et  Forslag,  der  gik 
ud  paa  at  faa  Gælden  betalt  af  Statskassen.  Han  havde  tidli? 
gere  kredset  om  denne  Plan,  men  ikke  vovet  at  fremsætte  den 
(jvfr.  II  pag.  44).  For  nu  til  Gengæld  at  byde  Venstre  noget,  der 
i  hvert  Fald  havde  Nyhedens  Interesse,  agtede  han  at  afskaffe 
Abonnementet  og  nedsætte  Priserne.  Men  Fallesen  proteste* 
rede  heftigt:  Det  var  ikke  Teatrets  Opgave  stadig  at  spille 
»Kassestykker«  af  »Ambrosius«?Typen,  og  ophævedes  Abonne? 
mentet,  forjog  man  Institutionens  gamle  Venner,  som  hjalp  den 
med  at  frede  om  et  gennem  mere  end  hundrede  Aar  erhvervet 
Repertoire.  Heldigvis  opgav  Ministeren  sine  Eksperimenter 
uden  samtidigt  at  opgive  Forslaget,  til  Grund  for  hvilket  der  laa 
det  naturlige  Ræsonnement,  at  Staten  hellere  maatte  betale  Gæl* 
den  paa  én  Gang  fremfor  at  udrede  de  58,000  Kr.  om  Aaret,  som 
efter  den  nye  Ordning  stod  opført  paa  Budgettet  til  Afdrag  og 
Renter  (jvfr.  II  pag.  187).  Men  da  Folketinget  opløstes  om  Ef;: 
teraaret,  og  nye  Valg  blev  udskrevet,  var  Forslagets  Skæbne 
ukendt.   Forinden  havde  Redaktør  Bille  søgt  at  formilde  Rigs? 


10   RIGSDAGENS  MEDLEMMER  FAAR  GRATIS  ADGANG 

dagsmændenes  Sind  ved  at  slaa  et  Slag  for  deres  fri  Adgang  til 
Tilskuerpladsen,  »siden  de  nu  havde  faaet  det  højst  byrdefulde 
og  i  og  for  sig  uhensigtsmæssige  Arbejde  at  skulle  følge  med 
Teatret  og  sætte  sig  ind  i  alle  dets  Enkeltheder«.  Gratis  Ad* 
gang  kunde  rimeligvis  gives  uden  Indtægtstab,  da  det  var  sta# 
tistisk  oplyst,  at  der  i  Sæsonen  1876 — 77  stod  41  pCt.  og  i  1877 
— 78  endog  47  pCt.  af  Pladserne  i  første  Parket  ledige.  Mini* 
steren  indrømmede,  at  Tanken  nu  burde  realiseres  —  den  var 
forlængst  gennemført  i  andre  Lande.  Nogle  Dage  senere  (24. 
Oktbr.)  stillede  Fallesen  gennem  Formændene  første  Gang  25 
Billetter  til  Raadighed.  I  Begyndelsen  var  der  en  Del  Uvilje 
mod  »Gaven«,  og  enkelte  Folkerepræsentanter  sendte  endog 
Billetten  tilbage,  ja,  »Morgenbl.«  paastod,  at  det  overhovedet 
kun  var  Højre,  som  gik  i  Teatret.  Bladet  opdagede  dog  snart 
Medlemmer  af  Moderationen  i  Parkettet  og  meddelte  deres 
Navne,  indtil  en  af  disse.  Arvefæster  Rasmus  Olsen  fra  Maribo, 
fremkom  med  den  Oplysning,  at  »Morgenbl.«s  radikale  Venner, 
for  Eks.  Hans  Hansen,  Menstrup,  og  Redaktør  Poulsen,  Svend* 
borg,  fornuftigvis  ogsaa  benyttede  Fribilletterne.  Saa  blev  der 
stille  om  Sagen.  Da  intet  Parti  in  pleno  vedtog  et  Afslag,  men 
overlod  Medlemmerne  at  handle  efter  Behag,  lærte  Rigsdags* 
mændene  snart  at  sætte  Pris  paa  den  ugentlige  Teateraften. 
Ved  Sæsonens  Slutning  fik  Billetkassereren  endog  100  Kr.  af 
Folketingets  Kasse  som  Tak  for  sin  Ulejlighed,  og  paa  Forslag 
af  Bille  blev  det  vedtaget  at  nedsætte  Budgettets  kalkulerede 
Indtægt  med  1500  Kr.  som  et  Ækvivalent  for  det  Tab,  Teatret 
muligvis  led. 

Aaret  kunde  kaldes  »Smaanyhedernes«  Sæson  —  der  opfør* 
tes  nemlig  ikke  færre  end  seks  nye  Enaktere  indenfor  de  tre 
Kunstarter.  Den  første  var  »Græshoppen  og  Myrerne«  (La 
Cigale  chez  les  Fourmis),  et  Alderdomsarbejde  af  Scribes  Med* 
arbejder  Ernest  Legouvé,  der  tidligere  havde  skaffet  Teatret  de 
store  Sukces'er  »Dronning  Marguerites  Noveller«  (1851)  og 
»Kamp  og  Sejr«  (1859);  hans  Medforfatter  var  nu  Eugéne 
Labiche,  og  Oversættelsen  var  besørget  af  Dr.  med.  Conrad 
Krebs.  Titlen  lød  besynderlig  i  danske  Øren,  men  et  fransk 
Publikums  Tanke  henledtes  straks  paa  La  Fontaines  Fabel  om 
Græshoppen,  der  ved  Vintertid  bad  den  sparsommelige  Myre 


»GRÆSHOPPEN  OG  MYRERNE«  — »ET  UNGT  MENNESKE«    11 

om  Hjælp,  men  fik  til  Svar,  at  da  den  havde  bortsunget  Ind* 
samlingens  Tid,  maatte  den  sulte  nu.  Legouvé  anvendte  imid* 
lertid  Fablen  paa  en  Maade,  der  var  modsat  dens  gængse  mo* 
ralske  Betydning,  idet  han  i  sin  konstruerede  Bagatel,  der  ikke 
savnede  Elskværdighed,  lod  Letsindighedens  Repræsentant 
sejre  totalt  over  Sparsommelighedens.  Denne  Forandring  op* 
rørte  Molbech.  Hans  Sympati  var  ganske  paa  de  filistrøse 
»Myrers«  Side,  og  han  levnede  ikke  »Græshoppen«  nogen  Ære: 
»Det  hele  overfladiske  Raisonnement,«  skrev  han,  »har  for  mig 
en  Bismag  af  Franskmændenes  vie  facile«.  Altsaa  burde  Styk* 
ket  ikke  opføres.  Men  Fallesen  var  af  en  anden  Mening.  Han 
havde  Brug  for  en  klædelig  Ungpigerolle  til  sin  Protegé,  Frk. 
Lund,  hvis  Evner  han  desværre  bedømte  forkert.  Hun  ejede 
ikke  Udtryk  for  det  naive  Skælmeri  og  ubevidste  Koketteri, 
som  gør  saadanne  franske  Teateringenuer  ligesaa  pikante  som 
usandsynlige.  Men  Stykkets  Udførelse  ved  Brødrene  Poulsen 
og  Frk.  Nielsen  morede  som  Helhed,  og  hvis  Fru  Hennings 
havde  spillet  den  unge  Pige,  var  »Græshoppen  og  Myrerne«  sik* 
kert  blevet  opført  mere  end  seks  Gange.  — 

Skolebestyrer  Johannes  Helms'  Lystspil  paa  rimede  Vers  i 
én  Akt  »Et  ungt  Menneske«  opførtes  anonymt,  men  Forfatte* 
ren  blev  opdaget,  og  da  Stykket  kort  efter  udkom,  bar  det  hans 
Navn.  Paa  Grund  af  sit  venskabelige  Forhold  til  Helms  bad 
Molbech  sig  fritaget  for  at  afgive  nogen  Censur  —  vel  at  mærke 
efter  at  han  privat  havde  meddelt  Forfatteren  Stykkets  Mang* 
ler,  uden  at  han  havde  villet  tage  Hensyn  til  Censors  Raad.  Do* 
cerende  Vidtløftighed  svækkede  dette  lille  Arbejde,  hvis  lette 
Vers  »Morgenbl.«  træffende  sammenlignede  med  de  »humori* 
stiske  Viser,  der  fremvoksede  saa  frodigt  for  en  Snes  Aar  siden 
medens  Chiewitz,  Helms  og  Adolph  Reche  var  unge«.  Hånd* 
lingen  drejede  sig  om  en  kolerisk  Konsul  (Wiehe),  som  havde 
oplevet  Begejstringen  i  1848,  og  som  nu  vredes  over  Ungdom* 
mens  trætte  Væsen  efter  1864.  For  at  faa  Liv  i  sit  Hjem  tilbyder 
han  gennem  Avisen  et  Menneske  »med  uforfalsket  Ungdom« 
Plads.  En  kvik  Pige  (Fru  Hennings)  søger  Stillingen  og  løser 
den  Opgave,  som  Konsulen  egentlig  havde  tiltænkt  et  Mand* 
folk:  Husets  Søn  (Jerndorff)  skifter  Ham,  idet  hans  blaserte 
Væsen  forvandles  til  opbrusende  Ungdommelighed.  Men  Kon* 


12  »MANDS  MOD«  —  »VAARLUFT« 

sulens  Eksperiment  interesserede  ikke  i  tilstrækkelig  Grad 
Publikum,  skønt  Stykket  fik  en  solid  Udførelse.  »Et  ungt  Men* 
neske«  opførtes  kun  fem  Gange.  — 

Stort  bedre  gik  det  ikke  cand.  jur.  Sophus  Bauditz'  første  sce* 
niske  Arbejde  »Mands  Mod«,  Skuespil  i  én  Akt,  der  foregik  i  en 
jysk  Købstad  Anno  1700  og  behandlede  et  novellistisk  Sujet  om 
en  ung,  kæk  Adelsmand  (Jerndorff),  som  ved  en  elsket  Kvindes 
Hjælp  (Frk.  Dehn)  bringes  til  at  overvinde  en  Modløshed,  der 
bemægtiger  sig  ham  i  Livets  afgørende  Øjeblikke.  Men  Yng* 
lingens  Mangel  paa  Selvtillid  savnede  dramatisk  Forklaring,  og 
det  vundne  Mod  tog  sig  heller  ikke  helt  paalideligt  ud.  Men 
trods  mangelfulde  psykologiske  Motiveringer  for  Figurernes 
Handlinger  mente  Molbech,  at  Stykkets  gode  Egenskaber,  navn? 
lig  dets  »ret  stemningsfulde  Tone«  vilde  gøre  sig  gældende  paa 
Scenen,  og  derfor  tilraadede  han  Opførelsen.  Under  denne  tog 
Bifigurerne,  tre  glade  Drankere,  som  Rosenkilde,  Cetti  og  Olaf 
Poulsen  spillede.  Interessen  bort  fra  Stykkets  gammelkendte 
Tanke,  at  Kærlighed  kan  gøre  Dreng  til  Mand.  »Mands  Mod« 
opførtes  otte  Gange.  — 

To  begyndende  norske  Forfattere  fik  ogsaa  en  Plads,  som 
maatte  synes  rundhaandet,  hvis  man  tænkte  paa  den  Modstand, 
der  mødte  Bjørnsons  og  Ibsens  første  Arbejder  (jvfr.  I  pag. 
146  ff.).  Molbech  fraraadede  ganske  vist  Antagelsen  af  Carsten 
Kiellands  Skuespil  i  én  Akt  »Vaarluff«,  fordi  det  var  uklart  i 
dramatisk  Henseende,  men  Fallesen  overhørte  hans  Dom,  da 
han  —  ikke  med  Urette  —  mente,  at  Stykket  vilde  falde  i 
Publikums  Smag.  Det  indeholdt  nemlig  en  sentimental  Effekt* 
situation,  hvori  en  Fader  (Wiehe)  endelig  vedkender  sig  sin 
»uægte«  Søn  (Jerndorff),  der  elsker  Stykkets  unge  Pige  (Frk. 
Lund).  Hun  repæsenterede  »Vaarluften«  i  Hjemmets  Væv  af 
Fortielse  sammen  med  en  gammel,  snakkesalig  Onkel,  som 
Rosenkilde  laante  sit  pudsige,  gnavent^elskværdige  Lune.  Styk* 
ket  var  et  typisk  Epigonarbejde,  spækket  med  Reminiscenser 
fra  Samtidens  norske  og  franske  Dramatikere,  men  skønt  Pres? 
sen  gav  det  en  ublid  Medfart,  opførtes  det  otte  Gange.  Redak? 
tør  Wille  hævdede,  at  det  ikke  var  Nationalscenens  Sag  »at 
holde  Spejlet  for  spirende  norske  Smaatalenter  for  at  de  kunne 
se  deres  Fejl  og  muligvis  forbedre  sig«.   Dette  Opdragerværk 


»ET  SOLGLIMT«  —  »GIFT«  13 

henvistes  til  Christiania  Teater,  og  først  naar  Forfatterne  havde 
overskredet  den  Linje,  der  skiller  Dilettantisme  fra  Kunst, 
burde  deres  Arbejder  faa  Plads  i  det  kgl.  Teaters  Repertoire. 

Fra  Bergen  kom  ligesom  »Vaarluf t«  den  lille  Situation  »Ved 
Solnedgang«,  hvis  Titel  blev  forandret  til  »Et  Solglimt«.  Styk* 
ket  var  anonymt,  men  skyldtes  den  norske  Forfatter  Nordahl 
Rolfsen.  Det  gav  et  stemningsfuldt  Billede  af  Holbergs  sidste 
Leveaar,  hvori  Sagnet  om  hans  Ungdomsforelskelse  i  Chri* 
stianssand  var  benyttet  til  at  kaste  en  kort  Refleks  af  Kærlig* 
hedens  Poesi  ind  i  den  gamle  Pebersvends  Studereværelse.  Hol# 
berg  (E.  Poulsen)  faar  i  Fiolstræde  Besøg  af  en  ung  Pige  (Frk. 
Dehn),  der  vil  være  Skuespillerinde;  hun  aflægger  Prøve  som 
Leonore  i  »Maskerade«  sammen  med  Skuespiller  Als  (Jern* 
dorff)  og  bliver  antaget.  De  Unge  elsker  hinanden,  og  Holberg 
giver  sit  Minde  til  deres  Forbindelse,  da  det  under  Samtalen 
har  vist  sig,  at  hun  er  Datter  af  den  Kvinde,  »som  altid  er  usyn? 
lig  tilstede  paa  Bunden  af  hans  Sind«.  Den  lille  Handling  var 
naiv  og  uden  historisk  Hjemmel,  men  ikke  uden  poetisk  Følelse. 
Emil  Poulsens  Spil  var  mere  aandfuldt  end  Rollen:  Med  Arbiens 
HolbergsMaske  samlede  han  en  Mængde  Enkeltheder  til  et  lille, 
skarpt  Billede  af  en  sygelig  og  irritabel  Gamling,  hvis  uvilkaar* 
lige  Stemningsudbrud  røbede  Digteren.  »Et  Solglimt«  oplevede 
elleve  Opførelser  i  to  Sæsoner  og  blev  siden  benyttet  af  Casino 
ved  Holbergfesten  i  1884.  — 

Det  Held,  som  fulgte  Opførelsen  af  Emile  Augiers  Skuespil 
»Giboyers  Søn«  (jvfr.  II  pag.l9  ff.),  gav  Fallesen  Lyst  til  at  spille 
to  Arbejder  af  samme  Forfatter  i  denne  Sæson  —  ejendomme* 
ligt  nok  hans  første  og  hans  sidste  Skuespil.  »Gift«  (La.  Cigué), 
Lystspil  i  to  Akter,  fremkom  1844  paa  »Odéon«  og  virkede  ikke 
alene  ved  sin  Poesi,  men  tillige  ved  sit  Støttepunkt  i  Livets 
ideale  Magter  som  en  frigørende  Kontrast  til  Tidens  øvrige 
Skuespil.  Augier  skildrer  med  Lune,  hvorledes  en  Athenienser 
(E.  Poulsen)  omvendes  fra  et  tomt  Samliv  med  letfærdige  Ven* 
ner  ved  en  skøn  Slavindes  Kærlighed  (Fru  Eckardt),  og  Hånd* 
lingen  udformes  paa  en  ejendommelig  Maade  gennem  en  dob* 
belt  Væddestrid.  Men  hans  egentlige  Hensigt  var  under  den 
antikke  Maske  at  rette  bidende  Slag  mod  sin  egen  Tids  blaserte 
Egoisme.  Saaledes  virkede  Stykket  i  Frankrig,  men  ikke  i  Kjø* 


14  »FAMILIEN    FOURCHAMBAULT« 

benhavn,  hvor  det  tværtimod,  som  C.  Thrane  skrev,  gled  »gan* 
ske  venligt  forbi«.  Hovedgrunden  til,  at  det  mistede  sit  Salt, 
var  den,  at  H.  P.  Holst  —  ganske  imod  Forfatterens  Hensigt  — 
førte  det  ind  paa  sikker  antik  Grund  ved  at  forvandle  Augiers 
Alexandrinere  til  den  græske  Komedies  oprindelige  Versemaal, 
Trimetret.  Denne  Ombytning,  fra  Originalens  gratiøst  legende 
Rytmer  til  det  strenge,  majestætiske  Metrum,  taalte  Satiren  ikke. 
Komikken  vilde  ikke  fænge,  skønt  A.  Rosenkilde  og  Olaf  Poul* 
sen  tolkede  den  paa  farceagtig  Vis  i  Vennernes  Skikkelse;  Fru 
Eckardt  var  pragtfuld  at  skue  i  det  græske  Klædebon,  men  Spil? 
let  savnede  sjælelig  Vibration,  og  mellem  disse  Omgivelser 
kunde  Emil  Poulsen,  trods  sine  fine  Udtryk  baade  for  Livstræt? 
heden  og  Fornyelsen,  ikke  redde  Opførelsen.  »Gift«  gaves  kun 
fem  Gange. 

Der  var  34  Aar  mellem  »Gift«  og  »Familien  Fourchambault« 
(Les  Fourchambault),  hvis  poetiske  Værdi  var  ringere,  men 
som  viste  Augiers  dramatiske  Teknik  paa  Højdepunktet.  I  intet 
af  disse  Stykker  nøjedes  han  med  at  røre  Tilskuerne  eller  med 
at  faa  dem  til  at  le,  men  stræbte  at  belære  dem.  »Familien 
Fourchambault«,  Skuespil  i  fem  Akter,  handler  om,  hvorledes 
en  »uægte«  født  Søn  (Wiehe)  redder  sin  Fader  (O.  Poulsen),  der 
forlængst  har  glemt  ham,  fra  økonomisk  Ruin  og  ved  sit  Høj? 
sind  ydmyger  Husets  legitime  Søn  (E.  Poulsen).  Konflikten 
mellem  Faderens  materialistiske  Familie  og  den  hjertensgode, 
illegale  Søn  førte  til  nogle  bevægede  Optrin,  hvori  Augiers 
hvasse  Satire  og  frejdige  Kraft  aabenbarede  sig.  Han  tog  det 
ikke  saa  nøje  med  en  Kende  falsk  Sentimentalitet  eller  over? 
dreven  Ædelhed,  naar  blot  Situationerne  »bed«.  Rørende  Sce? 
ner,  for  Eks.  hvor  den  forladte  Moder  (Frk.  Nielsen)  forlanger, 
at  Sønnen  skal  hjælpe  den  Mand,  der  bedrog  hende,  vekslede 
med  Øjeblikke,  hvor  Replikken  knaldede  som  Revolverskud, 
saSrlig  i  Hovedscenen  mellem  Halvbrødrene,  som  Got  og  Coque? 
lin  ainé  spillede  paa  »Théåtre  Frangais«.  Dér  opførtes  Stykket 
første  Gang  i  April  1878  og  gjorde  uhyre  Lykke  under  Udstil? 
lingen,  og  derfra  vandrede  det  over  Alverdens  Scener,  ogsaa  de 
nordiske,  inden  det  —  oversat  af  H.  P.  Holst  —  naaede  frem  i 
Kjøbenhavn.  De  Anmeldere,  som  ikke  havde  set  den  franske 
Opførelse,  var  særdeles  tilfreds  med  Fremstillingen.    Men  Pa? 


»DET  GAMLE  HUS«  —  »ERIK  DEN  FJORTENDE«        15 

riserfarere  syntes,  at  den  savnede  Lethed  og  den  rette  Forde* 
ling  mellem  Lys  og  Skygge.  Teatrets  Mangel  af  en  talentfuld 
Sceneinstruktør  var  overmaade  følelig  i  en  saadan  Komedie,  der 
krævede  Udarbejdelse  af  Enkelthederne.  Emil  Poulsen  mild? 
nede  —  fordanskede  —  Stykkets  unge  Libertiner;  Olaf  Poulsens 
urolige  Frodighed  havde  ikke  let  ved  at  finde  Udtryk  for  en 
gammel,  svag  Provinskøbmand,  der  beherskes  af  sin  tankeløse 
Ægtehalvdel.  Til  denne  Karakter  savnede  Fru  Nyrop  Lune,  og 
Frk.  Lund  —  Husets  forfængelige  Datter  —  var  stadig  ikke 
Herre  over  sin  Diktion.  I  tidligere  Aar  vilde  Wiehe  have  passet 
bedre  end  nogen  anden  dansk  Skuespiller  til  den  altfor  brave 
Søn  med  det  tunge  Drag  i  sit  Sind,  men  nu  var- hans  Nedgangs* 
tid  inde  med  Hæshed  og  Usikkerhed  i  Følge.  Alligevel  virkede 
»Familien  Fourchambault«  ved  sin  egen  folkelige  Kraft,  skrevet 
som  det  var  af  en  Mester  i  scenisk  Appel.  Stykket  opførtes 
fjorten  Gange. 

Fra  Frankrig  kom  ogsaa  i  Fru  Sophie  Trojels  Oversættelse 
André  Theuriets  Lystspil  i  én  Akt  »Det  gamle  Hus«  (La  vieille 
Maison),  der  lovpriste  landlig  og  gammeldags  Hygge  i  Modsæt* 
ning  til  et  uroligt  higende  Hovedstadsliv.  Men  Handlingen  var 
uden  scenisk  Interesse  og  Tonen  saa  sødlig,  at  endog  en  Senti* 
mentalitetens  Ven  som  Molbech  tilraadede  »en  behersket  Ud* 
førelse«.  Stykkets  Tilværelse  var  afsluttet  med  fem  Opførelser, 
skønt  Olaf  Poulsen  gav  en  dygtig  Studie  efter  Phisters  Figurer 
i  Gammelmandsfaget.  Pressen  begyndte  nu  at  vende  sin  Brod 
mod  Pallesens  Sympati  for  nette  Smaastykker,  hvis  Mængde 
ingenlunde  bødede  paa  Boniteten.  Men  heldigvis  bød  Sæsonen 
ogsaa  paa  større  Forestillinger. 

Deriblandt  var  cand.  teol.  Carl  Bahnsons  Tragedie  i  fem 
Akter  »Erik  den  Fjortende,  Konge  af  Sverig«,  som  blev  indle* 
veret  i  Lindes  Chefstid,  men  først  naaede  frem  over  to  Aar 
senere.  Molbech  syntes,  at  Forfatteren  i  sin  Skildring  af  den 
sindssvage  Konge  var  blevet  hængende  i  Sygdommens  Sym.p* 
tomer  uden  at  trænge  ind  til  dens  Naturgrund,  det  egentlig 
Sjælelige.  Men  da  Dialogen  var  dramatisk  i  sin  Knaphed,  og 
Stykket  bar  Præg  af  »poetisk  Syn  paa  Historien«,  burde  Teatret 
opføre  det,  trods  Svagheder  i  Figurtegningen.  Censor  var  over* 
bevist  om,  at  Arbejdets  gode  Egenskaber  vilde  træde  kraftigere 


16  »ERIK  DEN   FJORTENDE« 

frem  paa  Scenen  end  véd  Læsningen.  »Erik  den  Fjortende« 
burde  have  baaret  Betegnelsen  »historisk  Skuespil«,  ikke  »Tra* 
gedie«,  thi  Handlingen  bevægede  sig  med  Troskab  indenfor  den 
historiske  Ramme,  men  det  tragiske  Moment,  den  dybe  Liden* 
skab,  var  just,  hvad  Arbejdet  savnede.  Den  eftertænksomme 
Intelligens,  der  skabte  Stykkets  fortrinlige  Eksposition,  havde 
hverken  Fantasi  eller  Kraft  nok  til  senere  at  male  med  Stoffets 
blodrøde  Farver.  Handlingen  var  i  altfor  høj  Grad  bygget  alene 
paa  den  sindssyge  Konge,  som  der  skulde  Emil  Poulsens  Dyg* 
tighed  til  stadig  at  holde  paa  Sprængpunktet,  men  Skikkelsen 
var  uden  tragisk  Højhed,  og  Omgivelserne,  selv  Karin  Maans* 
datter  (Agnes  Dehn)  og  Jøran  Persson  (Jerndorff),  rummede 
ingen  ejendommelig  Karakteristik,  »Man  saa'  nok  af  blinkende 
Kaarder,  men  mærkede  for  lidt  til  den  ubøjelige  Skæbnes  Fin* 
ger«,  skrev  »Berl.  Tid.«  Tragedien  trættede  Tilskuerne  i  den 
noget  »Ha?stemte«  Udførelse,  den  fik,  hvad  der  gav  Kjøben* 
bavnerne  Anledning  til  at  forandre  Titlen  til  »Erik  den  Træt* 
tende«.  Men  naar  Forfatterens  senere  Biograf,  Ernst  v.  d. 
Recke,  siger,  at  »Stykket  blev  slaaet  ihjel  af  en  daarlig  Vittig* 
hed«,  bygger  han  paa  et  ugrundet  Skøn.  Pressen  anerkendte 
tværtimod  i  ualmindelig  Grad  Stykkets  gode  Egenskaber,  dets 
solide  Anskuelighed  og  navnlig  dets  lykkelige  Mangel  paa  for* 
loren  Billedpragt,  og  alle  var  enige  i,  at  Fallesen  havde  handlet 
rigtigt,  da  han  besluttede  at  opføre  dette  Debutarbejde.  Publi* 
kum  holdt  sig  heller  ikke  uvilligt  tilbage,  men  lod,  trods  »Am* 
brosius«*Feberen,  den  røde  Lygte  lyse  to  Gange  af  de  syv.  Styk* 
ket  opførtes;  man  beundrede  ikke  mindst  Gyllichs  Dekorationer 
og  Emil  Poulsens  Kong  Erik*Maske,  et  Laan  fra  Grev  Rosens 
berømte  Billede.  Med  Forventning  saa'  Pressen  hen  til  Carl 
Bahnsons  næste  Arbejde,  —  som  aldrig  fremkom,  skønt  »Erik 
den  Fjortende«  endog  forskaffede  ham  det  Anckerske  Legat. 
Trods  den  Opfordring  til  Fortsættelse,  der  laa  i  denne  Aner* 
kendelse,  var  Forfatterens  Selvkritik  og  Inerti  uovervindelig.  — 
Paa  Fru  Heibergs  Initiativ  havde  Teatret  i  1870  spillet  Fru 
Magdalene  Thoresens  Skuespil  »Et  rigt  Parti«,  som  Publikum 
var  tilfreds  med  —  det  opførtes  ti  Gange  —  men  som  Kritikken 
tog  ublidt  paa,  fordi  der  var  et  Misforhold  mellem  Stykkets 
tynde  Handling  og  Dialogens  blomstrende  Sprog.  I  1876  kasse* 


»INDEN  DØRE«  17 

rede  Fallesen  hendes  historiske  Skuespil  »Christoffer  Walken^ 
dorf  og  Hanseaterne«,  hvilket  gik  Forfatterinden  nær  til  Hjerte, 
men  Smerten  modnede  hende  til  at  skrive  »Inden  Døre«,  Skue* 
spil  i  tre  Handlinger,  der  betegnede  et  Fremskridt  i  Retning  af 
Naturlighed  i  Dialogen.  Handlingen  var  som  skaaret  ud  af  Op? 
lysningstidens  moraliserende  Skuespil:  En  despotisk  Fader 
(Cetti)  kan  ikke  enes  med  sin  dygtige  Søn  (Jerndorff).  Den 
Gamles  Tyranni  brydes  med  den  Unges  Selvstændighedsfølelse, 
og  Forholdet  inden  Døre  bliver  yderligere  utaaleligt  derved,  at 
Sønnens  Kæreste  (Lydia  Sørensen)  spiser  Naadsensbrød  i  Hu* 
set,  da  hendes  Fader  er  bortrømt  som  Fallent.  Bruddet  kommer, 
de  Unge  staar  i  Færd  med  at  forlade  Hjemmet,  da  den  Bort- 
rømte (Wiehe)  pludselig  vender  tilbage  fra  Amerika  som  en 
Krøsus  og  tilbyder  dem  Hjælp.  Forsoningen  udgaar  fra  Mode* 
ren  (Frk.  Nielsen),  hvem  det  lykkes  først  at  omvende  Skurken, 
en  utro  Kontorbetjent  (E.  Poulsen),  som  har  næret  Fjendskabet 
mellem  Fader  og  Søn;  dernæst  faar  hun  Bugt  med  sin  Mands 
Haardhed,  saaledes  at  Stykket  kan  ende  med  en  Fest,  ved  hvil* 
ken  han  lægger  Grundstenen  til  de  Unges  fremtidige  Hjem. 
Rammen  omkring  dette  Indhold,  et  Købmandshus  i  en  norsk 
Handelsby,  og  Situationernes  Udformning  bar  tydeligt  Præg  af 
Paavirkninger  fra  »En  Fallit«  og  »Samfundets  Støtter«,  men 
Karaktertegningen  var  ført  helt  ud  i  Folkekomedien.  Derfor 
lød  Molbechs  Dom  meget  betinget:  Stykket  vilde  hverken  faa 
kunstnerisk  eller  økonomisk  Betydning  for  Teatret.  Fallesen 
var  imidlertid  ikke  blind  for,  at  det  indeholdt  et  Stof,  som  kunde 
levendegøres  af  dygtige  Skuespillere,  og  han  saa'  derfor  paa 
trods  af  Regulativet  bort  fra,  at  Stykket  var  udkommet  et  Aar 
førend,  det  blev  spillet  i  Kjøbenhavn.  Folkekomediescenerne 
mellem  Fader  og  Søn,  den  obligate,  hjemvendende  Amerikaner, 
Skurkens  Uheld  og  Handlingens  opbyggelige  Udløb  sikrede 
»Inden  Døre«  Publikums  Tilslutning.  Pressen  bemærkede,  at 
Fru  Thoresen  skyldte  Skuespillerne  stor  Erkendtlighed;  den 
dygtige  Udførelse  slog  en  Bro  over  det  Usammenhængende  i 
Komedien  og  gav  ikke  Flertallet  af  Tilskuerne  Stunder  til  at 
opdage  dens  Skrøbeligheder  og  psykologiske  Usandhed.  Emil 
Poulsen  var  ukendelig  som  Kontorbetjenten  —  fra  Forfatter* 
indens  Side  en  Kopi  af  Dickens  Uriah  Heep.    Hans  listende 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  2 


18  »EN   SKÆRSOMMERNATSDRØM« 

Gang  og  hans  hyklende  Gavtyvefjæs  med  de  lumske,  plirrende 
Øjne  efterlod  et  Indtryk  af  Uhygge,  som  Olaf  Poulsen  vendte 
til  Latter,  naar  han  i  en  Birolle  som  en  velnæret,  godmodig 
Mægler  bevægede  sig  i  Luntetrav.  »Inden  Døre«  blev  spillet 
fjorten  Gange,  men  det  naaede  ikke  over  i  den  følgende  Sæsons 
Repertoire. 

Sæsonens  Lyspunkt  indenfor  Skuespillet  var  ubetinget  Op* 
førelsen  af  »En  Skærsommernatsdrøm«  (Midsummernights 
dream),  Shakespeares  romantiske  Lystspil  i  fem  Akter  fra  oms 
kring  1600,  skrevet  som  Festspil  rimeligvis  til  en  højfornem  Vel* 
ynders  Bryllup,  et  ungdommeligt  Fantasispil  af  lyrisk  og  komisk 
Gratie,  der  nu  for  første  Gang  blev  levendegjort  paa  den  dan* 
ske  Scene  i  H.  P.  Holst's  Bearbejdelse,  i  hvilken  der  efter  tysk 
Mønster  var  tilvejebragt  Enhed  mellem  anden,  tredie  og  fjerde 
Akt,  og  for  hvilken  Oehlenschlågers  Oversættelse  fra  1816  laa 
til  Grund.  Stykket  er  ikke  noget  egentligt  Skuespil,  men  en 
Række  yndefulde  Scener,  en  skøn,  vittig  Leg  i  Sommernattens 
Kogleri,  Vægten  hviler  slet  ikke  paa  Personkarakteristikken, 
dér  er  ganske  blød  i  sine  Omrids,  men  udelukkende  paa  den 
lyriske  Stemning.  Skuespillerne  er  som  Instrumenter  i  Meste* 
rens  Haand:  De  skal  udtrykke  romantisk  Elskov,  Naturfølelse, 
let  Sorg  og  tindrende  Lykke,  kaad  Skæmt  og  barok  Komik.  Til 
denne  poetiske  Drøm,  hvor  paa  Drømmes  Vis  Virkeligheden 
blander  sig  med  Digt,  havde  Gyllich  malet  smukke  Dekoratio* 
ner;  navnlig  betog  hans  Eventyr  skov  med  Alfedansen  i  Maane* 
skinnet  med  de  feagtige  Farvebrydninger,  som  for  første  Gang 
fremkaldtes  af  elektriske  Lysapparater.  Af  stor  Betydning  for 
det  harmoniske  Totalindtryk,  Forestillingen  efterlod,  var  Op* 
førelsen  af  Mendelsohn*Bartholdys  melodiøse  Musik,  som  kend* 
tes  fra  Klaverudtog  og  Koncertsale,  men  som  først  kom  til  sin 
fulde  Ret  i  Sammenhæng  med  Digterværket.  Klassisk  Form* 
sans  i  Forbindelse  med  romantisk  Stemningsfylde  karakterise* 
rede  disse  Toner,  som  dannede  Grundlaget  for  Komponistens 
Berømmelse.  Alfeeventyrets  Uro,  al  Legen  med  Guder  og  Men* 
nesker,  Fryden  og  Smerten,  afmales  i  denne  Musik,  der  mod 
Slutningen  samles  i  den  pompøse  Bryllupsmarch.  Intet  Digter* 
værk  har  faaet  en  mere  kongenial  musikalsk  Ledsagelse.  For* 
uden  Tonerne  havde  Stykkets  lyriske  Element  en  mægtig  Alli* 


»EN   SKÆRSOMMERNATSDRØM« 


19 


Rendegarn 
(Olaf  Poulsen) 


2' 


20  »EN    SKÆRSOMMERNATSDRØM« 

eret  i  den  sceniske  Udstyrelse  og  de  fantasifulde  Dragter,  som 
skyldtes  Maleren  Pietro  Krohn,  der  her  brød  sig  en  ny,  for  hans 
Fremtid  betydningsfuld  Vej.  Han  havde  bl.  a.  det  Indfald  at 
lade  Danserindernes  Skørter  falde  i  naturlige,  bløde  Folder  i 
Stedet  for  som  hidtil  at  lade  dem  strutte  i  Tarlatan.^Stivhed,  der 
mindede  om  de  kortskørtede  Englebørn  i  Toppen  af  en 
Kransekage.  De  elskende  Par  spilledes  med  vanlig  Dygtighed 
af  Fru  Eckardt,  Frk.  Dehn,  Emil  Poulsen  og  Jerndorff;  Fru 
Nyrop  var  for  tung  i  sin  Deklamation  som  Oberon,  Frk.  Lund 
for  kjøbenhavnsk  i  sin  Udtale  som  Titania,  hvorimod  Frk.  Ida 
Berthelsen  (jvfr.  II  pag.  40)  havde  en  velomtalt  Debut  som 
Puk,  skønt  hendes  Fremstilling  savnede  Sindets  Trolddom  og 
ikke  hævede  sig  over  den  velinstruerede  Balletdanserindes  for* 
standige  Gengivelse  af  Digterens  Ord.  Blandt  de  komediespil* 
lende  Haandværkere  var  Rosenkilde  diskret^morsom  i  Tøm* 
mersvenden  Snips  Rolle,  medens  Olaf  Poulsen  havde  udstyret 
Væveren  Rendegarn  med  en  Rigdom  af  professionelle  Bevæ* 
gelser,  der  virkede  uhyre  komisk  i  Rollens  forskellige  Skikkel* 
ser.  Han  var  vidunderlig  i  sin  Geskæftighed,  den  jordiske  Bag* 
grund  for  Fantasiens  Spil,  det  bedste  Hoved  blandt  Omgivel* 
serne  og  overbevist  om  sin  egen  Fortræffelighed.  Stor  Jubel 
vakte  hans  Paafund  i  Komediescenen,  hvor  han  —  der  ligger 
død  paa  Jorden  —  flyttede  sig  i  det  Øjeblik,  Thisbe  falder  om, 
for  at  hun  ikke  skal  komme  til  at  ligge  ovenpaa  ham.  Pressen 
betegnede  Opførelsen  som  en  Begivenhed,  der  her  i  Landet 
kun  kunde  finde  Sted  paa  det  kgl.  Teater;  endog  Venstres  Or* 
gan  »Morgenbl.«  bragte  en  Tak  til  Chefen  og  opfordrede  Pu* 
blikum  »til  at  se  et  af  Kunstens  uopnaaede  Mesterværker«. 
Erik  Bøgh  bebrejdede  H.  P.  Holst,  at  Oversættelsen  manglede 
Shakespeare'sk  Kolorit;  medens  Edv.  Lembcke  i  sin  Oversæt* 
telse  lod  Puk  sige: 

»Bonden  slap  den  tunge  Plov, 
snorker  trygt  paa  haarde  Puder<, 

var  Holst  mere  galant  i  sin  Omtale  af  den  Stand,  der  nu  havde 
Magten  i  Folketinget  og  gratis  Adgang  til  Teatret: 

»Bonden  har  forladt  sin  Plov, 
hviler  sine  trætte  Lemmer«. 

Flere  Blade  spaaede,  at  Stykket  vilde  holde  sig  længe  paa  Re* 


SKUESPILLETS  REPRISER   1878—79  21 

pertoiret.  Spaadommen  gik  i  Opfyldelse.  Aar  efter  at  Dekora* 
tionerne  var  falmede  og  Iscenesættelsen  forældet,  vedblev  Olaf 
Poulsen  med  sin  frodige  Nyskabning  fra  1879  at  holde  Liv  i 
»En  Skærsommernatsdrøm«.  Først  i  1917  spillede  han  Rende* 
garn  for  129de  og  sidste  Gang.  — 

Blandt  Repriserne  i  1878 — 79  var  ogsaa  en  Shakespeare^^Fore* 
stilling,  nemlig  »Købmanden  i  Venedig«  (The  merchant  of 
Venice),  der  senest  i  Edv.  Lembckes  Oversættelse  blev  opført 
i  det  gamle  Teaters  sidste  Sæson.  Blandt  de  nye  Rollehavende 
udmærkede  kun  Wiehe  sig  som  Antonio,  et  smukt  Billede  af  en 
menneskekærlig,  selvbevidst  Mand.  Wiehes  Kamp  for  at  holde 
sig  oppe  i  sin  syge  Tilstand  faldt  harmonisk  sammen  med  Køb* 
mandens  forpinte  Sind  i  Retsakten.  Derimod  styrkede  hans 
Efterfølger  som  Bassanio,  Adolph  Jensen,  ikke  Forhaabningen 
om,  at  han  vilde  faa  Værdi  for  Nationalscenen.  Emil  Poulsens 
Shylock  var  vokset  i  Beherskelse  siden  den  sidste  Opførelse. 
Han  lagde  Vægten  paa  Figurens  jødiske  Lidenskabelighed,  Ha* 
det  og  Hævnfølelsen,  og  der  var  gribende  Momenter  i  hans  Spil 
under  Retshandlingen,  men  hans  Opfattelse  udelukkede,  at 
Shylock  efter  Dommen  kunde  rejse  sig  igen;  slagen  for  alle  Ti* 
der  hviskede  han  den  sidste  Replik:  »Jeg  beder  Jer,  lad  mig 
gaa  min  Vej«.  Fjorten  Opførelser  lagdes  til  de  tidligere;  fra 
Premieren  i  1828  til  1883  blev  »Købmanden  i  Venedig«  spillet 
43  Gange,  —  Ved  Genoptagelsen  af  »Barselstuen«,  sidst  opført 
1875,  blev  Fru  Sødring  stærkt  savnet;  hendes  Efterfølger 
som  Gedske  Klokkers,  Frk.  Franziska  Hansen,  kopierede  vel 
hendes  Ydre  og  imiterede  Stemmen,  men  Lunet,  hvormed  Fru 
Sødring  havde  forgyldt  hvert  Ord,  kunde  hun  ikke  efterligne. 
Forøvrigt  vakte  Frk.  Elga  Betzonich  i  Stine  Isenkræmmers 
Rolle  for  første  Gang  Opmærksomhed  som  Holberg*Skuespil* 
lerinde.  Det  samme  kunde  ikke  siges  om  Frk.  Caroline  Chri^ 
stiane  Louise  Augusta  Lønborg  (født  3.  Febr.  1857),  der  debu* 
terede  som  den  »fornemme«  Frue,  men  var  saa  angrebet  af 
Angst,  at  hun  tabte  Herredømmet  over  sin  ranke  Skikkelse  og 
sine  Midler.  Trods  Dannelse  og  Lyst  havde  Frk,  Lønborg  heller 
ikke  Heldet  med  sig  i  sine  næste  Roller,  Hippolita  i  »En  Skær* 
sommernatsdrøm«  og  Camilla  i  »Besøget  i  Kjøbenhavn«  (1880), 
og  trak  sig  derfor  tilbage  til  Privatlivet,  —  Heibergs  Eventy -* 


22  SKUESPILLETS  REPRISER   1878—79 

komedie  »Alferne«  var  ikke  spillet  siden  1872,  men  nærmede 
sig  stærkt  sin  100  Opførelse.  Stykket  gaves  nu  i  delvis  ny 
Rollebesætning  og  med  en  prægtig  ny  Dekoration  til  Alferiget, 
malet  af  Gyllich,  men  det  fantastiske  Element  stillede  større 
Krav,  end  H.  P.  Holst's  Instruktion  kunde  opfylde,  og  af  de 
Spillende  var  det  egentlig  kun  Rosenkilde  (Grimmemann)  og 
O.  Poulsen  (Mannegrim),  som  havde  den  rette  Eventyrfantasi 
over  deres  Skikkelser.  Erik  Bøgh  bemærkede,  at  Lydia  Søren? 
sen  (Marie)  og  Elith  Reumert  (Henrik)  snarere  repræsenterede 
Lyriken  fra  1878  end  Romantiken  fra  1835;  de  var  begge  unge 
og  nydelige,  men  ingen  af  dem  naaede  op  i  den  poetiske  Sfære, 
hvor  Stykket  foregaar.  Og  just  fordi  den  rette  Stemning  mang* 
lede  i  Fremsigelsen  af  Versene,  foreslog  »Dagbl.«,  at  Teatret 
burde  forkorte  Stykket.  —  Marivaux'  Komedie  i  tre  Akter 
»Kærlighed  og  Lykketræf«  (Le  jeu  de  l'amour  et  du  hasard)  var 
1806 — 30  opført  13  Gange  i  en  fra  Tysk  oversat  Lokalisation 
under  Titlen  »Lige  for  Lige«,  men  blev  nu  præsenteret  i  en  af 
den  norske  Literaturhistoriker  Hartvig  Lassen  foretaget  Bear:: 
bejdelse,  som  nylig  havde  gjort  Lykke  paa  Christiania  Teater. 
Denne  karakteristiske  Komedie  fra  en  Periode  i  det  18.  Aarh., 
da  Sansen  for  det  Monumentale  veg  Pladsen  for  det  antydede 
Pikanteri,  havde  for  nordiske  Tilskuere  en  yderligere  TiltræK.-- 
ning  derved,  at  den  gav  Lejlighed  til  Sammenligning  med  Hol* 
bergs  »Henrik  og  Pernille«;  de  to  Komedier  havde  Forbilleder 
tilfælles,  men  blev  vistnok  skrevet  uafhængigt  af  hinanden. 
Men  trods  Ligheden  i  Motiverne  er  der  stor  Forskel  i  Behand* 
lingen,  den  saftige  Holberg'ske  Komik  er  erstattet  af  en  Række 
følelsesfulde  Situationer  og  fint  beregnede  Ord.  Intrigen  er 
bygget  paa  Forklædning,  der  dog  ikke,  som  i  »Henrik  og  Per? 
nille«,  sker  uden,  men  tværtimod  med  de  rette  Vedkommendes 
Vidende,  idet  Elskeren  (Jerndorff)  lader  sin  Tjener  (O.  Poul* 
sen)  spille  Herre,  for  at  han  selv  i  Tjenerens  Skikkelse  kan  iagt* 
tage  sin  ubekendte  Brud  (Fru  Eckardt).  Men  hun  kopierer 
straks  Idéen;  medens  hun  lader  sin  Kammerpige  (Fru  Hilmer) 
agere  Frøken,  ifører  hun  sig  selv  hendes  Dragt.  Disse  Forklæd* 
ninger  mellem  Herskabet  giver  Anledning  til  nogle  yndefulde 
Scener,  til  hvilke  Kærligheden  mellem  Tjenestefolkene  danner 
det  burleske  Modstykke.  Komedien  er  en  Dans  af  sirlige  Ord; 


»GENBOERNE« 


23 


de  Optrædende  skal  paa  den  eleganteste  Maade  lege  Skjul  med 
deres  Følelser.  Skønt  ingen  af  Skuespillerne  tidligere  havde 
levendegjort  en  »Marivaudage«,  magtede  de  Formen  og  Tem^ 
poet.  Fru  Eckardt  (Silvia)  var  let  og  pikant,  Jerndorff  (Dorante) 
virkede  stilfuld,  og  Olaf  Poulsen  og  Fru  Hilmer  agerede  under 
stor  Moro  den  franske  Henrik  og  Pernille.  »Kærlighed  og 
Lykketræf«  opførtes  femten  Gange  i  to  Sæsoner.  —  »Gen- 
boerne« (jvfr.  II  pag.  29  ff.)  genopførtes 
2.  Juledag  med  flere  nye  Rollehavende, 
blandt  hvilke  den  vigtigste  var  Olaf  Poul* 
sen  som  v.  Buddinge.  Han  holdt  Figuren 
saa  nær  som  muligt  til  den  af  Mantzius 
skabte  Type,  og  hele  Pressen  billigede 
Kopien:  »Rollen  hverken  kan  eller  skal 
udføres  i  nogen  anden  Stil«,  skrev  Erik 
Bøgh.  Olaf  Poulsens  Parodi  paa  Sel* 
skabsdannelsen  var  dog  grovere  end  Kr. 
Mantzius',  og  han  savnede  Forgængerens 
livsalige  Gemytlighed,  naar  han  fortalte 
V.  Buddinges  Løgne,  men  til  Gengæld 
overgik  han  ham  i  Deklamationsscenen 
og  som  den  søvnige  Beundrer  af  Madam 
Smidts  Sangkunst.  Hidset  af  Publikums 
Jubel  blev  hans  Spil  i  Aarenes  Løb  fra 
kunstnerisk  Maadehold  ført  ud  i  straa* 
lende  Karikatur.  Men  allerede  nu  blev 
det  beklaget,  at  den  yngre  Generation 
forgrovede  Effekterne;  det  stærke  Bifald 
forekom    den    Tilskuer,    der    erindrede 

de  Gamles  ♦Spil,  som  »en  Utaknemmelighed«  (Edv.  Brandes). 
Frk.  Franziska  Hansen  havde  ikke  større  Held  med  Kobber* 
smedemadammen  end  nys  med  Gedske  Klokkers,  og  Rollen 
gik  derfor  snart  tilbage  til  Fru  Phister,  der  i  sit  Spil  lagde  an 
paa  Konens  Dumhed,  ikke  som  Fru  Sødring  paa  hendes  hjerte* 
vindende  Egenskaber;  Fru  Hilmer  var  derimod  i  sit  rette  Ele* 
ment  som  Amalie,  og  Hostrup  gav  Frk.  Betzonich  den  Kompli* 
ment,  »at  han  aldrig  havde  set  Rikkes  Rolle  spillet  bedre«.  Hen* 
des  Talent  havde  her  fundet  sit  rette  Leje.  Paa  et  Spørgsmaal, 


Løjtnant  v.  Buddinge 
(Kr.  Mantzius) 


24 


JENS   CHRISTIAN   HOSTRUP   OG   TEATRET 


som  »Dags*Telgr,«  fremsatte,  »om  Stykket  nu  ikke  var  forældet 
uden  dog  at  være  tilstrækkelig  gammelt  til  at  staa  som  Billede 
af  en  svunden  Tid«,  svarede  Publikum  afgjort  Nej,  »Genbo* 
erne«  bevarede  stadig  sin  Tiltrækningskraft,  men  —  Komedien 
havde  kun  indbragt  Hostrup  1944  Kr.  for  104  Opførelser,  siden 
den  i  1846  kom  frem  paa  Nationalscenen,  altsaa  ikke  20  Kr.  pr. 
Gang.   For  de  første  syv  Opførelser,  som  var  private  Sommer* 

forestillinger,  fik  han  hver* 
ken  Antagelseshonorar 
eller  Betaling,  og  da  Styk* 
ket  nu  engang  var  kom* 
met  trekantet  ind  i  Re* 
pertoiret,  benyttede  se* 
nere .  Direktører  sig  iflg. 
Regulativet  til  at  honore* 
re  ham  paa  særlig  ubillig 
Vis.  Økonomisk  skadede 
det  Hostrup  meget,  at 
hans  Komedier  i  Reglen 
først  blev  opført  af  Stu* 
denter  eller  paa  Privatsce* 
nerne.  Ti  Skuespil,  deri* 
blandt  Arbejder  som  vil 
leve,  saalænge  dansk  Te* 
ater  bestaar,  indbragte 
ham  i  over  en  Menneske* 
alder  kun  ca.  21.000  Kr., 
medens  Teatret  (indtil 
1881)  betalte  10.670  Kr. 
alene  for  »Ambrosius«  og 
7639  Kr.  for  »Bertran  de  Born«.  Ved  at  arrangere  en  Forestil* 
ling  til  Indtægt  for  Digteren,  der  nylig  havde  været  syg,  søgte 
man  nu  at  bøde  noget  paa  denne  mangeaarige  Usømmelighed. 
Initiativet  udgik  dog  ikke  fra  Fallesen,  men  da  det  rygtedes,  at 
Direktør  Th.  Andersen  vilde  realisere  en  Hostrup*Velgøren* 
hedsforestilling  paa  Casino  med  Kr.  Mantzius  som  v.  Buddinge, 
protesterede  Rosenkilde  og  Brødrene  Poulsen  øjeblikkeligt 
imod,  at  »Genboerne«  blev  udlaant  til  en  anden  Scene.   Inter* 


Løjtnant  v.  Buddinge 
(Olaf  Poulsen) 


SKUESPILLETS  REPRISER   1878—79  25 

esserne  krydsedes  nu,  og  for  at  undgaa  Strid  besluttede  Falle* 
sen  at  stille  det  kgl.  Teater  til  Disposition.  Ministeriet  bifaldt 
hans  Indstilling,  men  det  valgte  Tidspunkt  var  meget  uheldigt: 
Efter  at  to  Afskedsforestillinger  havde  lagt  Beslag  paa  hele 
Teaterinteressen,  gaves  »Genboerne«  den  7,  Juni  for  daarligt 
Hus  og  under  en  trykket  Stemning,  thi  Kr.  Mantzius  var  død 
to  Dage  forud.  Resultatet  blev,  at  Hostrup  ikke  fik  stort  mere 
end  1000  Kr.,  som  han  forøvrigt  allerede  havde  modtaget  som 
Forskud  fra  Direktør  Andersen.  Dog  lod  han  i  Foyeren  opslaa 
en  »Tak  til  alle  de  ærede  Skuespillere  og  Skuespillerinder  og 
andre  Assisterende  ved  denne  Forestilling,  fordi  de  paa  denne 
Maade  ville  komme  en  forhenværende  Teaterforfatter  til  Hjælp 
i  trange  Tider«. 

Paa  Grænsen  mellem  Skue*  og  Syngespil  stod  de  Forges, 
St.  Georges'  og  Leuvens  »Farinelli«  (Farinelli  ou  Le  bouffe  du 
roi),  som  Heiberg  i  sin  Oversættelse  fra  1837  kaldte  Lystspil. 
Det  gaves  senest  1873,  ved  hvilken  Lejlighed  Kammersanger 
Christian  Hansen  sidste  Gang  udførte  sin  Glansrolle,  og  det  var 
nu  Fallesens  Mening,  at  Simonsen  skulde  løfte  Arven,  men  da 
han  i  Vrede  over  at  maatte  gøre  sin  Pligt  i  »Drot  og  Marsk« 
(jvfr.  pag.  29  f.)  undslog  sig,  faldt  Valget  paa  Jerndorff.  Han 
havde  efterhaanden  været  sat  paa  meget  udsatte  Poster,  men 
ingen  vanskeligere  end  denne,  hvor  Kravet  var  at  fremstille  den 
bedaarende  Romancesanger  Carlo  Broschi,  som  ved  sin  dejlige 
Røst  og  sin  charmerende  Personlighed  vandt  en  indflydelsesrig 
Stilling  ved  det  spanske  Hof  under  Ferdinand  den  Sjette.  Jern* 
dorff  klarede  imidlertid  Skærene,  omend  Tilskuerne,  skrev  Erik 
Bøgh,  havde  Vanskelighed  ved  at  forstaa,  »at  saa  store  Resul* 
tater  kunde  naaes  med  saa  beskedne  Midler«.  Emil  Poulsen  var 
den  tungsindige  Konge,  og  Olaf  Poulsen  fik  som  Livlægen  Gil 
Perez  atter  xej lighed  til  at  give  en  Kopi  af  en  sin  store  Lære* 
mesters  Figurer.  Stykkets  naivt*romantiske  Indhold  og  de  sød* 
lige  Melodier  af  »forskellige  Komponister«  gjorde  atter  Indtryk 
paa  det  ukritiske  Publikum,  saaledes  at  49  Opførelser  kunde 
lægges  til  de  tidligere  124  indtil  Udgangen  af  Sæsonen  1883 — 84. 
Genoptagelsen  gavnede  altsaa  Kassen,  men  »Morgenbl.«  havde 
alligevel  Ret,  da  det  hævdede,  at  »Farinelli«  nu  uden  Tab  for 
Kunsten  kunde  overlades  til  de  private  Teatre. 


26  OPERAREPERTOIRET    1878—79 

Operaen  blev  i  denne  Sæson  beriget  med  et  Hovedværk  i 
dansk  Musikhistorie.  Det  var  »Drot  og  Marsk«,  tragisk  Sangdra* 
ma  i  fire  Akter,  paa  hvilket  Peter  Heise  og  Christian  Richardt 
havde  arbejdet  siden  August  1875.  Det  dramatiske  Indhold  i 
Kæmpeviserne  om  Erik  Glipping,  Marsk  Stig  og  Fru  Ingeborg 
havde  fristet  adskillige  Forfattere  til  scenisk  Behandling.  Foruden 
Hauchs  Tragedie  »Marsk  Stig«  (1850)  kendte  vor  Scene  et  Sør? 
gespil  af  C.  J.  Boye  og  en  Tragedie  af  Oehlenschlager  med  dette 
Emne,  men  intet  af  disse  Arbejder  bevarede  en  Plads  paa  Re* 
pertoiret  gennem  Tiderne.  I  mere  end  tyve  Aar  havde  Stoffet 
groet  i  Heises  Sind.  Carsten  Hauchs  Tragedie  fremkaldte  1856 
hans  første  Komposition  for  Orkester,  Ouverturen  »Marsk 
Stig«,  der  tidligst  opførtes  i  Musikforeningen,  og  hvis  indle* 
dende  Adagio  senere  blev  anvendt  som  Forspil  til  »Drot  og 
Marsk«.  Heise  stod  alle  Dage  i  Gæld  til  Hauchs  Værk,  som 
Christian  Richardt  efter  hans  Ønske  lagde  til  Grund  for  sin 
Operatekst.  Da  Censor  Molbech  i  Decbr.  1875  bedømte  denne 
ubetinget  rosende,  fremhævede  han  navnlig  dens  poetiske 
Stemning  og  de  skønne  lyrisk^romantiske  Enkeltheder:  »At 
Stykket  ved  Siden  af  sin  specielle  musikalske  Brugbarhed  tillige 
er  en  smuk  Digtning,  hvori  en  hjemlig  Sprogtone  med  Klang  af 
Folkevisen  er  heldig  anslaaet  og  gennemført,  giver  det  naturlig* 
vis  forhøjet  Værd,  ogsaa  for  Komponisten«.  Næsten  to  Aar 
senere,  1.  Novbr.  1877,  blev  Musikken  antaget,  og  medens  Heise 
havde  travlt  med  Indstuderingen  —  endog  Korprøverne  ledede 
han  selv  —  udsendte  Richardt  i  Marts  1878  sin  Tekst,  som  han 
tilegnede  Komponisten  og  med  Rette  kaldte  »Digtning  af  Digt* 
ning  og  Meget  mit  Eget«.  Motiver  fra  Folkeviserne  er  med 
Behændighed  flettet  til  en  yndefuld  Ingemann'sk  Idyl,  der  ender 
med  Hauch'sk  Tragik.  Dog  lod  han  —  ligesom  Hauch  —  ikke 
Marskens  Hustru  være  den  af  Kongen  voldtagne,  men  forførte 
Kvinde.  Denne  Forandring  af  Arild  Huitfeldts  Beretning  svæk* 
kede  vel  Værdien  af  Marskens  og  Fru  Ingeborgs  Hævnfølelse, 
men  den  bidrog  til  Skildringen  af  Kongen  som  en  nordisk  Don 
Juan.  Heise  ønskede,  at  han  skulde  virke  »elskovsglødende, 
uimodstaaelig  sanselig«,  saaledes  at  det  blev  forklarligt,  at  baade 
Kulsvierpigen  Aase,  som  efter  Ingemanns  Forbillede  i  »Erik 
Menveds  Barndom«  var  indført  i    Handlingen,    og    Marskens 


»DROT   OG  MARSK« 


27 


Marsk  Stig  Andersen 
(N.  J.  Simonsen) 


Fru  Ingeborg 
(Doris  Erhard  Hansen) 


Hustru  kaster  sig  i  hans  Arme.  Publikum  modtog  Christian 
Richardts  Digtning  med  stor  Interesse;  førend  Musikken  var 
kendt,  udkom  andet  Oplag,  hvad  ikke  tidligere  hændte  nogen 
dansk  Operatekst.  I  Maj  1878  var  Indstuderingen  færdig,  men 
Opførelsen  blev  klogelig  udskudt  til  Slutningen  af  Septbr. 

Og  saa  oprandt  da  den  Aften,  hvor  dansk  Tonekunst  blev 
beriget  med  et  udødeligt  Værk,  som  bragte  Komponisten  hans 
største  og  sidste  Sejr.  Heise  havde  i  Grunden  alle  Dage  været 
en  maskeret  Dramatiker  i  sin  Kunst;  allerede  en  halv  Snes  Aar 
forud  havde  han  kunnet  give  den  scenisk  erfarne  Henrik  Hertz 
adskillige  Raad  angaaende  den  dramatiske  Bygning  i  deres 
Syngestykke  »Paschaens  Datter«,  og  »Drot  og  Marsk«  betød 
den  afgørende  Svingning  i  hans  Udvikling  fra  Romance*  til 


28  »DROT  OG  MARSK« 

Operakomponist.  Musikken  var  i  alle  de  bærende  Scener  af 
monumental  Art,  svulmende  i  sin  Livskraft,  tragisk  i  sin  Høj? 
hed,  rig  paa  erobrende  Skønhed  og  karakteriserende  Træk. 
Richardts  og  Heises  Muse  lignede  hinanden;  der  var  den  lykke? 
ligste  Overensstemmelse  mellem  Toner  og  Tekst  i  disse  roman? 
tiske  Billeder,  disse  Syner  fra  Landets  tidlige  Historie:  Festen 
paa  Skanderborg  og  Mødet  paa  Viborg  Thing  mellem  Kongen 
(Emil  Poulsen)  og  den  sejrrige  Marsk  (Simonsen),  der  er  vendt 
hjem  til  sin  forførte  Hustru  (Fru  Erhard  Hansen),  Undsigelsen, 
de  Sammensvornes  Møde  i  Nattens  Mulm,  Fru  Ingeborgs 
Afsked  med  Marsken,  Kongen,  der  i  sin  Dødsnat  forvildet  for* 
følger  Aase  (Fru  Keller)  og  endelig  Hævnens  Fuldbyrdelse  i 
Finderup  Lade.  Værket  sluttede  med  det  skønne  Kor,  Vaade? 
sangen;  det  var  først  senere,  man  fandt  paa  at  stryge  denne 
pompøse  Afslutning  for  at  lade  Handlingen  ende  med  Kongens 
Drab.  Pressen  betonede  straks,  at  man  her  stod  overfor  et  mo* 
dent  Værk,  det  mest  værdifulde  siden  »Liden  Kirsten«s  Frem? 
komst  (1846).  Nogle  Anmeldere  anvendte  —  ligesom  da  Lange? 
Miillers  »Tove«  opførtes  (jvfr.  II  pag.  163)  —  den  Wagner'ske 
Alen,  men  Maalet  vilde  ikke  rigtig  passe.  Emil  Gigas  maatte 
for  Eks.  nøjes  med  at  konstatere,  at  Heise  ikke  brugte  Lede? 
motiver,  men  heller  ikke  nærede  »nogen  Fordom  mod  den  æl? 
dre  Stils  kombinerede  Numre«.  Ved  sin  dybe  Oprindelighed 
egnede  »Drot  og  Marsk«  sig  ikke  til  Sammenligninger.  Det 
kunde  i  al  Almindelighed  siges,  at  Heise  som  Komponist  var  i 
Slægt  med  Schubert  og  Schumann,  men  selvstændig  og  ejen? 
dommelig  og  dertil  saa  dansk  som  alt,  hvad  der  har  sin  Rod  i 
Folkevisepoesien.  Alle  haabede,  at  »Drot  og  Marsk«  vilde 
danne  Fundamentet  til  en  Række  nationale  Sangdramer,  og 
Heise  lovede,  at  der  i  hans  næste  Værk  skulde  komme  »mere 
Musik«.  Men  Løftet  blev  ikke  indfriet,  thi  Døden  standsede 
ham.  Det  oprørte  med  Rette  Christian  Richardt,  at  Teatret 
ikke  fandt  Lejlighed  til  at  højtideligholde  hans  Minde. 

Heise,  Emil  Poulsen  og  Balletdirigent  Gade  ledede  Iscene? 
sætteisen,  som  blev  støttet  af  Gyllichs  stemningsfulde  Dekora? 
tioner;  navnlig  var  Interiøret  i  Finderup  Lade  kongenialt  med 
Musik  og  Tekst.  Erik  Glippings  Parti  havde  Heise  skrevet  for 
Nyrops  Stemme,  men  da  Sangeren  hørte,  at  han  skulde  »slaas 


»DROT  OG  MARSK« 


29 


Kong  Erik 
(Emil  Poulsen) 


ihjel   af   Simonsen«,   forlangte 

han  en  Forandring,  som  Heise 

hverken  kunde  eller  vilde  gaa 

ind     paa.      Nyrops     Forstand 

havde  ingenlunde  samme  Vær* 

di  som  hans  Røst.    Men  efter 

at  Syngemester  Gerlach  havde 

strøget  Partiets  høje  A'er,  vo* 

vede  Emil  Poulsen  sig  i  Lag 

med  Opgaven,  hvad    der    fik 

stor    Betydning    for    Værkets 

Sceneheld.      Skønt     Stemmen 

kun  trængte  igennem,  naar  Ka* 

pelmester  PauUi  dæmpede  Or* 

kestret,   forlenede   han   Opfø* 

reisen    med    en    egen    Glans, 

som    med    ham    gik    tabt    for 

Værket  og  aldrig  siden  er  vun* 

det  tilbage.    Prægtig  saa'  han 

ud  i  sit  kongelige  Skrud  med  de  springende  Løver  paa  Brystet, 

og  han  havde  just  det  »Kast  i  sit  Øje,  som  gør  al  Troskab  kold«. 

Hans  musikalske  Fornemmelse   og  Situationsfølelse  opvejede 

Tabet  af  Partiets  Tenorsødme,  men  det  kunde  ikke  nægtes,  at 

Emil  Poulsens  Levendegørelse  af  den  danske  Folkevisekonge 

blev  en  farlig  Baggrund  for  Operisternes  traditionelle  Spil,  og 

da  Heise  ikke  havde  givet  dem  Anledning  til  »Bravursang«, 

vejede  deres  vokale  Overlegenhed    ikke    op    mod    hans    ud* 

penslede  Tekstbehandling  og  Udtryk  for  Letsind  og  Lidenskab. 

Fru  Erhard  Hansen  ejede  ingen  sjælelig  Ømhed  i  sin  Hengi* 

velse,  og  Presten  greb  Lejligheden  til  at  paatale  Simonsens  ens* 

artede  Aktion  —  han  imponerede  ved  sin  Tilsynekomst  i  Rust* 

ningen,  men  var  i  Begyndelsen  kun  i  Undsigelsesscenen  paa 

Højde  med  Opgaven  —  og  Christophersen  forsøgte  ingen  Ka* 

rakteristik  af  Ranes  lumske  Væsen.   Denne  Kritik  krænkede  i 

saa  høj  Grad  de  to  Sangere,  at  de  blev  enig  om  ikke  oftere  at 

udføre  Partierne.    Christophersen  begik  endog  den  Overilelse 

at  udsende  en  offentlig  Erklæring,  inden  han  havde  meddelt 

Chefen  sin  Beslutning,  men  det  lykkedes  dog  i  Tide  at  faa  stand* 


30  »JEANNETTES  BRYLLUP« 

set  Simonsens  Tilkendegivelse.  Dog,  da  Fallesen  havde  styrket 
deres  vaklende  Begreber  om  Pligt,  blev  Oppositionen  uden  Føls 
ger,  ja,  den  endte  endog  med,  at  de  begge  offentlig  erklærede, 
at  det  var  Bladene,  som  paaduttede  dem  »Tanker  og  Motiver«, 
de  aldrig  havde  næret.  Hverken  Marsken  eller  Rane  skiftede 
Fremstiller  ved  de  to  og  tyve  Opførelser,  som  »Drot  og  Marsk« 
opnaaede  indtil  1885.  Julie  Schow  overtog  derimod  nogle 
Gange  Aases  Parti  efter  den  dertil  bedre  udrustede  Fru  Keller, 
hvilket  ikke  var  til  Gavn  for  Helheden.  — 

Efter  denne  Anstrengelse  nøjedes  Operaledelsen  med  at 
lade  den  spanske  Violinvirtuos  Pablo  de  Sarasate  optræde  to 
Gange  mod  et  Honorar  af  500  Kr.  pr.  Aften  og  levede  forøvrigt 
paa  det  tidligere  Repertoire.  En  lille  Undtagelse  fra  de  gammel* 
kendte  Værker  dannede  dog  V.  Masses  Syngestykke  i  én  Akt 
»Jeannettes  Bryllup«  (Les  Noces  de  Jeannette),  som  fremkom 
1853  paa  »Opera  comique«  i  Paris;  Teksten  skyldtes  Barbier  og 
Carré  og  var  oversat  af  A.  Zinck.  Grunden  til  at  opføre  denne 
af  Auber  paavirkede  Bagatel  maatte  søges  i  de  nydelige  Sange, 
der  ved  deres  lyse  og  lette  Karakter  egnede  sig  for  Augusta 
Schous  Stemme.  Hendes  Udførelse  af  Romancen,  medens  hun 
syr  paa  sin  Brudgoms  Trøje,  og  af  Nattergalearien  med  dens 
Koleraturpassager  blev  hilst  af  stort  Bifald,  og  da  hun  til  Med? 
spillende  havde  Olaf  Poulsen  (Jean),  hvis  Humør  forplantede 
sig  til  Publikum,  gjorde  Operetten  Lykke,  trods  dens  banale 
Libretto  og  dens  barnlige  Handling  om  en  Brudgom,  der  løber 
fra  Vielsen,  men  som  tilsidst  indfanges  af  sin  Kæreste.  Indtil 
Udgangen  af  Aaret  1881  var  »Jeannettes  Bryllup«  opført  26 
Gange. 

»Røverborgen«  havde  hvilet  siden  1860,  og  Fer  slev  (Al* 
malrik)  og  Frk.  Bournonville  (Husholdersken)  var  nu  de  eneste 
tilbageblevne  fra  den  sidste  Opførelse,  Det  gamle  Syngestykke 
havde  bevaret  sin  Navnkundighed,  som  især  skyldtes  Kuhlaus 
friske,  af  Mozart  paavirkede  Bebudelse  af  musikalsk  Skov*  og 
Ridderromantik.  Jens  Baggesens  Angreb  paa  Oehlenschlagers 
naive  Tekst  billigedes  stadig  af  Publikum,  som  ofte  lo  »paa  de 
gale  Steder«  over  disse  ædle  og  uædle  Røvere,  tapre  Riddere  og 
dydsirede  Møer.  Navnlig  var  Jastrau  (Aimar)  og  Julie  Schow 
(Adelaide)  slemme,  naar  de  talte,  men  de  sang  ligesom  Simon* 


OPERAENS   REPRISER   1878—79  31 

sen  (Kaptajnen)  og  Fru  Levinsohn  (Juliane)  deres  Partier  med 
vanlig  Dygtighed.  Betydeligst  af  alle  virkede  Schram  som  MaU 
colm,  en  Skurk  med  Galgenhumor,  paa  en  Gang  uhyggelig  og 
forsoren,  fremkaldende  baade  Frygt  og  Latter.  Mere  stilfærdig 
komisk  var  Rosenkilde  som  den  gamle  Ridder  Bernard.  En 
Danser  forsøgte  sig  samme  Aften  som  Sanger,  idet  Arnold 
Walbom  (jvfr.  I  pag.  127)  debuterede  i  den  dydige  Røver  Ca? 
millos  Parti.  Røsten  havde  en  køn  Basklang,  og  Tekstudtalen 
var  tydelig,  men  Stemmens  beskedne  Omfang  vilde  hindre  ham 
i  at  faa  en  Fremtid  som  Operist.  »Røverborgen«  gaves  kun  seks 
Gange,  hvilket  med  de  tidligere  Opførelser  fra  Premieren  i  1814 
blev  91  Gange  ialt.  Et  Angreb  paa  Ledelsen  stod  i  et  pudsigt 
Forhold  til  denne  Reprise.  Blandt  Teatrets  unge  Sangere  var 
Frederik  Brun  en  af  dem,  der  havde  mindst  at  bestille,  og  da 
han  heller  ikke  udførte  noget  Parti  i  »Roverborgen«,  benyttede 
hans  Fader,  M.  V.  Brun,  sin  Anmelderstilling  til  at  frakende 
Fallesen  Forstand  paa  Musik  og  til  at  hævde,  at  Kapelmester 
Paulli  var  for  frygtsom  »til  at  sætte  noget  igennem«.  Derfor  fik 
Skuespillet  »med  knusende  Overvægt«  Lov  til  at  brede  sig  paa 
de  andre  Kunstarters  Bekostning.  »Drot  og  Marsk«sSæsonen 
var  just  ikke  det  rette  Øjeblik  til  at  sige  Ledelsen  Ubehagelig? 
heder,  og  Fallesen  beviste  da  ogsaa  med  tørre  Tal,  at  den  gamle 
Regel  om  to  Operaaftener  hver  Uge  var  overholdt  i  hans 
Chefstid  trods  Sygemeldinger  og  andre  Vanskeligheder.  An* 
greb  og  Forsvar  førtes  anonymt,  men  Fallesen  lod  overlegent 
skinne  igennem,  at  han  vidste,  hvem  hans  Modstander  var: 
»Eet  ungt  Menneske,«  skrev  han,  »nemlig  Operaens  yngste  Te? 
nor,  har  ogsaa  efter  vor  Formening  hidtil  haft  meget  for  lidt  at 
bestille.«  Det  var  den  eneste  Indrømmelse,  han  gjorde. 

Sidst  paa  Sæsonen  debuterede  Aage  Hjalmar  Foss  (født  3. 
April  1853)  som  Mefistofeles  i  »Faust«.  Han  tilhørte  en  gammel 
dansk  Slægt  og  havde  været  Landmand,  inden  han  hos  V.  Biele? 
feldt  og  Carl  Helsted  fik  sin  smukke  Baryton  uddannet  med 
Operaen  som  Maal.  Han  var  en  høj,  køn  Mand,  med  et  scenisk 
Ansigt,  men  hans  Debutrolle  var  uheldigt  valgt,  ikke  alene  fordi 
den  var  en  af  Schrams  Mesterværker,  men  fordi  Partiet  laa  for 
dybt  for  Foss'  bløde  Stemme.  Dog,  midt  i  Ensformigheden  var 
der  noget  i  hans  Spil,  som  vidnede  om  Evne.   Det  varede  tre 


32  BALLETREPERTOIRET    1878—79 

Aar,  inden  Teatret  atter  gjorde  Brug  af  hans  kønne  Stemme, 
nemlig  til  Don  Bazile  i  »Barberen  i  Sevilla«,  men  om  et  Gen# 
nembrud  kunde  der  ikke  blive  Tale,  da  Foss  savnede  Buffo# 
Lune.  Det  var  navnlig  hans  Anvendelighed  i  Skuespillets  Smaa# 
roller,  som  betingede  hans  Ansættelse  fra  Juli  1882.  Samme 
Aften  debuterede  som  Siebel  Frk.  Nanna  Marie  Andrejette 
Rosenstand  (født  3.  Juli  1856),  en  Søster  til  Maleren  Vilh.  Ro* 
senstand.  Hun  vakte  straks  Opmærksomhed  ved  sin  lille  nyde* 
lige  Skikkelse,  sin  friske,  klare  Sopran,  som  hun  beherskede 
musikalsk,  og  sin  tydelige  Tekstbehandling.  Det  klædte  hende 
at  synge,  og  Publikum  og  Presse  gav  hende  en  hjertelig  Mod* 
tagelse.  — 

Om  Balletten  skulde  faa  en  Fornyer  i  Daniel  Krum  var  sta* 
dig  et  aabent  Spørgsmaal,  ogsaa  efter  hans  andet  Arbejde,  én 
Akts  VaudevillesBalletten  »I  C  ar  nev  aistiden«.  Ligesom  i 
»Bacchusfesten«  (jvfr.  II  pag.  174)  stræbte  han  kun  at  under? 
holde  Publikum  en  halv  Timestid  med  en  Spøg,  der  ikke  var 
original,  men  laant  fra  en  paa  Folketeatret  opført  Operette 
»Niirnbergerdukken«  (La  poupée  de  Nuremberg).  Handlingen 
foregik  Anno  1600  og  drejede  sig  om  en  Forveksling  mellem  en 
Niirnbergerdukke  og  en  ung  Pige  (Frk.  Westberg),  som  har 
taget  Dukkens  Klæder  paa,  men  dens  væsentligste  Indhold  be* 
stod  af  Maskeradeforberedelser,  under  hvilke  de  Optrædende 
viser,  hvorledes.de  vil  udføre  deres  Partier  paa  Karnevalet.  Her 
glimrede  Fru  Tychsen  (tidligere  Frk.  Scholl,  i  1876  gift  med  Kap* 
tajn  V.  E.  Tychsen)  og  Emil  Hansen  i  en  Kineserdans,  og  Krum 
gennemførte  med  Virtuositet  en  Mefistofigur.  Dansene  var  ud* 
arbejdede  i  Bournonvilles  Skole  og  støttedes  af  Axel  Grand* 
jeans  Musik  og  Vilh,  Pachts  Kostymer,  men  det  Hovedindtryk, 
Arbejdet  efterlod,  var  alligevel  saa  spædt,  at  »I  Carnevalstiden« 
kun  opførtes  fem  Gange. 

Forøvrigt  levede  Balletten  paa  det  »Reservefond«,  som 
Bournonville  havde  skabt  (jvfr.  II  pag.  93).  I  »Pontemolle«, 
sidst  opført  1876,  vakte  Vald,  Prices  Gladiatorkamp  som  Regi* 
mentstamburmajoren  stærkt  Bifald;  Fru  Tychsen  og  Frk. 
Flamme  var  nu  de  unge  Romerinder  og  kappedes  i  fremragende 
t':^knisk  Færdighed  og  Aplomb,  men  savnede  begge  Skønhedens 


WILHELM  WIEHES  AFSKED  33 

Naadegave.  I  »Konservatoriet,  der  sidst  blev  givet  1877,  ops; 
førte  de  ligeledes  som  de  to  Danserinder  en  sand  koreografisk 
Væddekamp.  »Kermessen  i  Briigge«,  der  havde  hvilet  siden 
1876,  fik  ogsaa  en  Renæssance  i  kunstnerisk  Forstand,  men 
samlede  ligesom  de  øvrige  Balletter  kun  daarligt  Hus.  M.  V. 
Brun  forklarede  dette  Faktum  saaledes:  »Balletten  er  den  op* 
voksende  Slægt  for  poetisk,  for  anstændig,  for  ideal;  den  er 
ikke  lasciv  nok  for  en  blaseret  Tid,  som  kræver  Realisme  i  alle 
Kunstbrancher,  i  alle  Livets  Forhold«. 

Den  spæde,  serafiske  Ynde  mistede  iøvrigt  sin  nydeligste 
Repræsentant,  idet  Virginie  Monti  (jvfr.  II  pag.  40),  til  hvem 
Bournonville  og  Fallesen  nærede  de  største  Forventninger,  døde 
af  Brystsyge  i  sit  syttende  Aar.  Men  det  var  ikke  det  eneste 
smertelige  Tab,  Sæsonen  bragte:  Samme  Dag,  Universitetet 
fejrede  sin  400*aarige  Stiftelsesfest,  tog  Teatret  Afsked  med  den 
vigtigste  Bærer  af  Oehlenschlåger?Repertoiret,  Wilhelm  Wiehe 
(jvfr.  I  pag.  52  f.).  Skønt  han  ikke  var  fyldt  53  Aar,  havde  hans 
Helbred  længe  været  usikkert,  og  Dr.  Silfverberg  erklærede  nu, 
at  den  Øjensygdom  (»graa  Stær«),  som  for  flere  Aar  siden  be* 
Tøvede  ham  Synet  paa  venstre  Øje,  i  den  senere  Tid  havde  an* 
grebet  det  højre,  saaledes  at  der  var  Grund  til  at  frygte  for 
fuldstændig  Blindhed.  Wiehes  prægtige  Hoved,  der  før  sad 
saa  smukt  paa  hans  mandige  Skikkelse,  ludede  nu  forover,  og 
hans  søgende  Udtryk  passede  slet  ikke  til  hans  aabne  Natur. 
Den  24.  April  1879  opgav  han  Kampen  og  skrev  til  Kongen: 

». . .  Jeg  vover  til  denne  min  Begjæring  om  Afsked  at  knytte  en 
allerunderdanigst  Tak  til  Deres  Majestæt  for  den  Naade  og  Interesse, 
De  stedse  har  viist  min  kunstneriske  Virksomhed.  Dette  og  den 
Sympathi,  jeg  har  været  saa  lykkelig  at  vinde  hos  Publikum,  vil  altid 
være  mig  i  kjær  Erindring  og  være  mig  et  Beviis  paa,  at  min  Stræben 
som  Kunstner  ikke  har  været  frugtesløs.  Det  er  derfor  ogsaa  kun  med 
Overvindelse,  jeg  har  taget  Beslutningen  om  at  forlade  den  Scene,  paa 
hvilken  jeg  i  en  Aarrække  har  virket  sammen  med  saa  mange  fortrin* 
lige  Kunstnere«. 

Wiehes  Afgang  vakte  almindelig  Beklagelse.  Allerede  i  1876 
havde  Edv.  Brandes  skrevet,  at  Skuepladsen  kun  ejede  én 
Kunstner,  som  magtede  at  bevæge  sig  paa  den  jambiske  Ko* 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.   Teaters    Historie.    III.  3 


34 


WILHELM   WIEHES  AFSKED 


turne,  og  dette  Forhold  forandrede  sig  ikke  siden.  Vel  var  Sæt* 
ningen,  »ved  Førsteopførelsen  var  Hr.  Wiehe  stærkt  indispone* 
ret«,  næsten  blevet  til  en  staaende  Cliché  i  Pressen,  men  man 
satte  saa  høj  Pris  paa  hans  indre  Evner,  at  man  gerne  bar  over 
med  hans  ydre  Brist.   Kunstneren  med  den  varme  Begejstring, 

der  ogsaa  foldede  sig  ud 
i  et  kammeratligt  Lag, 
havde  ikke  let  ved  at  un= 
derordne  sig  det  daglige 
Livs  Vedtægter:  »Kan  De 
forstaa,«  sagde  han  til  en 
yngre  Ven,  »at  jeg,  naar 
jeg  har  været  Helt  paa 
Scenen,  kun  vanskeligt 
kan  gaa  lige  hjem  i  min 
Seng?  Naar  jeg  saa  kom* 
mer  ud  paa  det  mørke, 
sludfulde  Kongens  Ny* 
torv,  er  Modsætningen 
for  stor.  Drikker  jeg  mig 
da  et  Glas  Champagne, 
bliver  jeg  ung,  som  da  jeg 
var  16  Aar,  og  saa  drik* 
ker  jeg  det.«  Efterhaan* 
den  var  denne  Foryngelse 
blevet  en  sørgelig  Nød* 
vendighed  for  ham. 

Det  var  et  højtideligt 
Øjeblik,  som  unge  Til* 
skuere  ikke  glemte,  då 
Wiehe  sidste  Gang  udslyngede  Hakon  Jarls  Ord  til  Kong  Olaf 
(E.  Poulsen):  »Som  Du  ser  mig  her,  ser  Du  det  sidste  Glimt,  den 
sidste  Gnist  af  gammel  nordisk  Kraft  og  Helteliv«.  Publi* 
kum  forstod  det  dybt  personlige  i  denne  Replik  og  bragte 
Wiehe  en  stormende  Hyldest.  Bagefter  spillede  han  Titel* 
rollen  i  »Hr.  og  Fru  Møller«  og  tilsidst  sagde  han  i  H.  P. 
Holsts  Epilog: 


Wilh.  Wiehe  som  Hakon  Jarl 
(Efter  Tegning  af  Carsten  Ravn) 


WILHELM   WIEHES  AFSKED  35 

»Er  min  Begejstrings  Ild  end  ikke  siukt, 
saa  er  dens  Olie  dog  snart  forbrugt 
og  det  er  Hvilen,  jeg  nu  længes  efter«. 

Wiehes  Kunst  bares  af  Inspiration.  Hans  Spil  var,  naar  enkelte 
Roller  som  Steensgaard  i  »De  Unges  Forbund«  undtages,  ikke 
udstyret  med  de  mange  Smaatræk,  hvormed  den  senere  Tids 
Kunstnere  karakteriserede  deres  Figurer.  Wiehe  greb  Rollen  i 
dens  Hovedlinjer  og  lagde  sit  eget  Jeg  ind  i  den.  Og  dette  Jeg 
med  dets  Varme  og  Aabenhed  fængslede  altid  og  overbeviste, 
naar  det  faldt  sammen  med  Rollens  Karakter.  Paa  det  sejrede 
han  som  ung  i  Norge,  saaledes  at  Henrik  Ibsen  kunde  kalde 
hans  niaarige  Virksomhed  deroppe  »en  Mission«  og  give  ham 
den  Ros,  at  han  havde  øvet  »ubestridelig  Indflydelse  paa  den 
norske  nationale  Scenes  Fremgang«.  Hans  Stemme,  hvis  Skøn* 
hed  var  den  smeltende  Kraft,  greb  ogsaa  Fremmede  fra  Lande 
udenfor  Skandinavien:  Paa  det  danske  Teater  saa'  den  navn? 
kundige  engelske  Forfatter  Edmond  Gosse  første  Gang  i 
Wiehes  Personlighed  »et  helstøbt  scenisk  Talent  røre  sig  i  sin 
Modenheds  fulde  Lethed  og  Kraft«.  Han  var  et  fantasifuldt 
Naturbarn,  der  ikke  nærede  Interesse  for  boglige  Studier.  Paa 
Kostymet  lagde  han  ingen  synderlig  Vægt,  Maskering  anvendte 
han  saa  lidt  som  muligt,  og  Forandring  af  hans  dejlige  Røst 
vilde  Publikum  vist  have  frabedt  sig.  Det  Svar  var  karakte* 
ristisk  for  hans  Kunst,  han  engang  gav  en  ung  Skuespiller,  der 
bad  ham  om  at  gennemgaa  en  Rolle:  »Jeg  forstaar  mig  slet  ikke 
paa  det!  Jeg  kan  ikke  sige  til  nogen  Anden,  saadan  og  saadan 
skal  det  og  det  siges  og  gøres,  for  det  siger  jeg  ikke  til  mig 
selv«.  Han  var  Skuespilleren  af  Guds  Naade,  der  gav  sig  Fø* 
lelsen  og  Fantasien  i  Vold.  Dette  forklarer  den  Troværdighed, 
der  var  i  hans  Spil.  Han  kunde  fylde  de  tommeste  Ord. 

En  Mængde  Blomster  og  Laurbærkranse  dalede  paa  Afskeds* 
aftenen  for  hans  Fod.  Dronningen  sendte  ham  en  prægtig  Bu* 
ket,  til  hvilken  der  var  knyttet  en  Diamantring  med  Kongens 
Navnetræk,  og  Personalet  gav  ham  et  kostbart  Sølvdrikkehorn. 
Kassen  indeholdt  6584  Kr.,  og  Pensionen  blev  udregnet  til 
2581  Kr.,  men  da  Wiehes  Indtægt  i  de  senere  Aar  havde  været 
c.  7000  Kr.,  indgav  han  snart  efter  et  Andragende  om  Pensions* 

3* 


36  FRU   LEVINSOHNS   AFSKED 

forhøjelse,  hvilken  Ministeren  dog  »for  Følgernes  Skyld«  næ* 
rede  Betænkelighed  ved  at  udvirke.  Wiehes  beskedne  Indtægt 
medførte,  at  han  maatte  give  en  Aftenunderholdning  paa  Folke* 
teatret,  hvor  han  for  sidste  Gang  viste  sig  og  fremsagde  en 
Epilog  af  Carl  Ploug  (6.  Maj  1882). 

Medens  hans  Datter  Johanne  (jvfr.  II  pag.  31),  senere  Fru 
Winkel,  forblev  ved  Teatret,  tog  Wiehe  sin  unge  Søn  Wilhelm 
(jvfr.  II  pag.  62)  med  sig,  da  han  gik.  Han  havde  været  uheldig 
i  flere  mindre  Roller  og  trængte  til  Udvikling  under  andre  For* 
hold.  Efter  nogle  Provinsaar  blev  han  paa  Privatscenerne  et 
blegt  Udtryk  for  den  Romantik,  som  tilførtes  vor  Skuespilkunst 
fra  Norge  gennem  Oldefaderen,  Michael  Rosing,  hvis  Ansigts* 
træk  i  nogen  Grad  genfandtes  hos  Wilhelm  Wiehe  d.  y. 
Han  havde  en  Helts  Skuldre,  men  et  Barns  Sjæl.  Stemmen  var 
stærk  og  smukt  sløret  i  Moll,  men  hans  Tale  manglede  aande* 
lig  Flugt  og  Snille.  — 

Fru  Levinsohns  (jvfr.  I  pag.  106  f.)  Helbred  havde  længe 
været  upaalideligt.  Hun  besad  vel  sin  skønne  Sopran  i  fuldt 
Behold  og  havde  endog  i  denne  Sæson  forøget  sit  Repertoire 
med  Juliane  i  »Røverborgen«,  men  en  Underlivssygdom  tvang 
hende  alligevel  til  at  give  op.  Den  20.  April  1879  ansøgte  hun 
Kongen  om  Afsked  »mest  af  Hensyn  til  Theatret  og  mine 
Kunstfæller,  der  ikke  kan  være  tjent  med  en  Sangerinde,  hvis 
Tjeneste  det  saa  lidt  kan  gjøre  Regning  paa,  dernæst  af  Hen* 
syn  til  Publikum,  hvis  Gunst  jeg  i  saa  rigt  Maal  har  kunnet 
glædet  mig  ved  og  som  meget  let  kan  irriteres  ved  de  idelige 
Forandringer  i  Repertoiret,  som  mit  upaalidelige  Helbred  maa 
afstedkomme,  og  endelig  af  Hensyn  til  mig  selv,  hvem  det  i  høi 
Grad  piner  ofte  at  maatte  gribe  forstyrrende  ind  i  Theatrets 
Virksomhed«.  Da  hun  ved  sin  Afskedsforestilling  sang  Maries 
Farvel  til  Kammeraterne  i  »Regimentets  Datter«,  delte  Tilhø* 
rerne  hendes  indre  Bevægelse.  Fra  Logen  tilkastede  Dronnin* 
gen  hende  en  Buket;  tidligere  paa  Dagen  havde  hun  sendt 
hende  et  Guldarmbaand  med  Brillanter  ledsaget  af  en  egen* 
hændig  Skrivelse,  hvori  det  meddeltes  hende,  at  hun  var  ud* 
nævnt  til  Kgl.  Kammersangerinde.  Majestæterne  markerede 
derved,  at  de  ønskede  oftere  at  høre  hendes  Stemme,  selv  om 


JULIUS  DØCKERS  AFSKED  37 

hun  ikke  længer  var  knyttet  til  Operaen.  Afskedsforestilling 
gens  Indtægt  beløb  sig  til  4602  Kr.,  og  hendes  Pension  blev  ud;: 
regnet  til  1496  Kr.  C.  Thrane  gav  hende  denne  Hilsen  med 
til  Privatlivet:  »Hun  var  en  ægte  musikalsk  Natur;  det  frem* 
lyste  altid  af  hendes  Sang,  thi  dens  Magt  beroede  ikke  paa  den 
skønne  Klang  alene,  men  paa  den  Forstaaelse  af  Musikken,  som 
gav  Foredraget  Beaandelse  og  Frihed«. 

Endnu  en,  men  langt  mindre  vigtig  Afgang  fandt  Sted  fra 
Operaen.  Julius  Døcker  (jvfr.  I  pag.  103  f.)  havde  i  flere  Aar  kla* 
get  over  ikke  at  faa  nye  Partier,  »der  for  en  scenisk  Kunstner  er 
det  samme  som  Brødet«.  »Dersom  man  strax  ved  min  Ansæt* 
telse  havde  sagt  mig«,  skrev  han  i  1876  til  Kultusminister 
Fischer,  »at  min  Virksomhed  ved  Theatret  skulde  blive,  som 
den  har  været,  saa  havde  jeg,  der  dengang  var  ung,  havde  Tillid 
til  mig  selv  og  var  opmuntret  ved  Publikums  og  Pressens  saa* 
godtsom  eenstemmige  Bifald,  neppe  indladt  mig  paa  et  saadant 
Engagement«.  Grunden  til,  at  han  kun  i  ringe  Grad  blev  be* 
nyttet,  var  dog  ikke  Chikane,  men  beroede  paa,  at  hans  Stemme 
tidligt  mistede  det  for  en  Operasanger  nødvendige  Omfang. 
Man  forsøgte  saa  at  skaffe  ham  en  Virksomhed  i  Skuespillet, 
men  hans  Skikkelser  vedblev  at  være  Operafigurer,  og  han  er* 
kendte  selv,  at  han  befandt  sig  »under  et  stærkt  Tryk«,  naar 
man  tvang  ham  bort  fra  hans  egentlige  Kunst.  Kr.  Mantzius' 
Sejre  ude  i  Landet  gav  imidlertid  Døcker  Mod  til  at  træde  i 
hans  Fodspor,  og  snart  vandt  han  ved  sit  nydelige  Romance* 
foredrag  og  sine  Oplæsninger  en  Tilfredsstillelse,  som  Teatret 
ikke  ydede  ham.  Han  bad  derfor  om  at  faa  sin  Pension,  som 
androg  1085  Kr.  om  Aaret.  Døcker  vedblev  Aarhundredet  ud  at 
fortsætte  den  af  Mantzius  knyttede  Forbindelse  mellem  Høj* 
skolen  og  Teatret,  ikke  alene  som  en  sympatetisk  Fortolker  af 
vore  Digtere,  men  ved  selv  at  grundlægge  en  Skole,  der  uddan* 
nede  Studenter  fra  hele  Landet  og  samtidig  var  et  Hjem  for 
dem.  — 

Fallesen  gennemførte  ogsaa  i  denne  Sæson  enkelte  Smaa* 
forbedringer  (jvfr.  II  pag.  100).  Hver  Lørdag  fik  Balletbørnene 
Adgang   med  en   Lærer  til  Logen   over   Kongelogen,   og   paa 


38  STATUS   1878—79 

Folketingsmand  Fr.  Bajers  Initiativ  blev  den  Ret  til  Fribilletter, 
som  var  tilstaaet  Privatteatrenes  Personale,  udvidet  til  ogsaa 
at  gælde  Provinsens  Skuespillere.  Fra  Juni  1879  tillod  Chefen 
Kommunen  nogle  Sommereftermiddage  at  afholde  offentlige 
Koncerter  fra  Teatrets  Loggia;  derimod  afslog  han  et  Tilbud 
fra  »Kjøbenhavns  By  og  Hustelegraf«  om  at  oprette  Billetudsalg 
i  Forstæderne,  saaledes  at  Publikum  derfra  »ved  direkte  Tele^ 
fonkorrespondance«  kunde  købe  Billetter  i  Hovedkontoret. 

Gennemsnitsindtægten  pr.  Forestilling  i  1878 — 79  var  lidt 
højere  end  sidste  Aar,  nemlig  2622  Kr.,  og  det  samme  gjaldt 
Abonnementet,  som  ved  210  Forestillinger  indbragte  1068  Kr. 
pr.  Aften.  Sæsonen  var  den  første,  hvori  Teatret  ikke  modtog 
noget  direkte,  men  derimod  et  camoufleret  Statstilskud  under 
Form  af  »Underbalance«  (jvfr.  II  pag.  185).  Denne  beløb  sig  til 
c.  55.000  Kr.,  fordi  den  samlede  Udgift  var  c.  779.000  Kr.  og 
Indtægten  kun  c.  723.000  Kr.;  dog,  Underskudet  skyldtes  ikke 
et  for  stort  Forbrug  til  Driften,  men  fremkom  ene  som  Følge  af, 
at  Fallesen  for  første  Gang  i  Teatrets  Historie  havde  betalt 
Renter  og  Afdrag  paa  Gælden,  saaledes  som  Finansloven  for? 
langte.  Status  havde  altsaa  bevaret  den  lyse  Karakter,  der 
karakteriserede  Pallesens  tidligere  Regnskabsaar,  men  han  ad* 
varede  dog  mod  at  nære  den  Opfattelse,  at  Teatret  vilde  kunne 
bære  sig  selv,  hvis  Gælden  blev  betalt.  »Driften  vil  efter  al 
Rimelighed  i  La^ngden  behøve  et  aarligt  Tilskud  af  omtrent 
30.000;  Kr.«,  skrev  han  til  Ministeriet. 

Men  —  jo  nærmere  Fallesen  kom  Balancen,  desto  større 
»financielle  Opgaver«  stillede  Folketinget  til  ham.  Skønt  C. 
Berg  erkendte,  at  den  »økonomiske  Bestyrelse  af  Teatret  i  det 
sidste  Aarstid  havde  opfyldt  hans  Forventninger«,  strøg  han 
Chefens  Repræsentationsudgifter,  nedsatte  Kontoen  for  Byg* 
ningens  Vedligeholdelse  og  tillod  ham  kun  at  bruge  3000  Kr.  til 
nye  Ansættelser,  skønt  han  havde  forlangt  den  dobbelte  Sum. 
»Det  er  Belønningen  for  den  udviste  Økonomi«,  udbrød  Falle* 
sen  bittert  i  Landstinget.  Endnu  mere  urimeligt  var  det  at  nægte 
ham  10.000  Kr.  til  Ombygning  af  den  saakaldte  »Koncertsal«  i 
Magasinbygningen  (jvfr.  II  pag.  100).  Den  var  hidtil  ved  Hjælp 
af  Lærred  gjort  nogenlunde  brugbar  som  midlertidig  Prøvesal 
og  Korsyngeskole,  men  skulde  nu  forandres  saaledes,  at  den  14 


STATEN  BETALER  BYGGEGÆLDEN  39 

Alen  høje  Sal  blev  delt  i  to  Etager,  hvorved  bl.  a.  Balletbørnene 
kunde  opnaa  at  faa  et  Skolelokale,  der,  sagde  Fallesen  i  Lands* 
tinget,  »vilde  nærme  sig  den  tarveligste  Almueskoles  Udsty* 
relse«.  Da  Rigsdagen  samtidig  tilstod  Højskolerne  en  stor  Be* 
villing,  laa  det  nær  for  Chefen  at  raillere  over,  at  man  gik  saa 
barbarisk  frem  mod  »det  lille  Lam,  som  hedder  det  kgl.  Teaters 
Læseskole«.  Dog,  Modstanden  kølnede  ikke  hans  Iver.  Det 
laa  ham  navnlig  stærkt  paa  Sinde  at  faa  en  dramatisk  Elevskole 
oprettet,  og  han  anmodede  derfor  i  Januar  1879  Brødrene  Poul* 
sen  og  Jerndorff  om  at  indstudere  nogle  Skuespil  med  Teatrets 
Unge,  men  da  han  ikke  kunde  byde  Lærerne  nogen  Betaling 
for  deres  Arbejde,  maatte  Planen  indtil  videre  bortfalde. 

Midt  i  dette  Tovtrækkeri  mellem  en  initiativrig  Chef  og  et 
uvilligt  Folketing  skete  en  Begivenhed,  der  bevirkede  et  vigtigt 
Fremskridt.  Som  meddelt  (pag.  9)  havde  Ministeren  foreslaaet, 
at  Staten  skulde  betale  Gælden.  Skønt  C.  Berg  fandt  Tanken 
logisk,  var  han  af  politiske  Grunde  imod  den,  hvilket  havde  til 
Følge,  at  Forslaget  faldt  med  56  mod  31  Stemmer.  Men  heldig* 
vis  billigede  en  Del  Venstremænd  ikke  Bergs  Holdning,  og 
blandt  disse  udmærkede  især  Dr.  Winther  sig.  Ved  Tillægs* 
bevillingsloven  genoptog  han  Forslaget,  dog  med  den  Ændring, 
at  Pengene,  naar  de  var  tilbagebetalt,  skulde  frugtbargøres  til 
Prioritetslaan  i  Landejendomme,  navnlig  til  Gaard*  og  Hus* 
mænd.  Denne  Lokkemad  kunde  en  Repræsentant  som  Th. 
Nielsen  ikke  staa  for,  skønt  han  nogle  Aar  i  Forvejen  havde 
villet  »lukke  Butikken«  (jvfr.  II  pag.  104).  Og  for  at  berolige 
dem,  der  ikke  gerne  saa'  nogen  Velvilje  mod  Teatret,  tilføjedes 
det,  at  Staten  havde  Ret  til  Skadesløsholdelse  fra  Teaterkassen, 
hvis  dens  Budget  blev  forandret.  Dr.  Winther  bad  Tinget  om 
ikke  at  betragte  Forslaget  som  en  Genganger,  men  som  »et 
lille  venligt  Væsen,  der  vilde  gøre  Godt,  hvis  det  kunde  faa  Lov 
dertil«.  Bille  forstod  ikke,  at  Winther  var  bange  for  Spøgelse* 
Betegnelsen,  thi  »en  Genganger  kan,  som  bekendt,  ikke  kvæles«. 
Det  skete  da  heller  ikke,  skønt  Berg  og  hans  Nærmeste  var 
heftige  Modstandere,  thi  ved  anden  Behandling  vedtoges  »den 
lille  Lysalf«,  som  Forslaget  kaldtes  mellem  Rigsdagsmændene, 
med  38  mod  30  Stemmer,  blandt  hvilke  baade  Bojsens  og  Hø* 
rups  Nej  var.   Følgen  blev,  at  den  utrættelige  Berg  ved  tredie 


40  STATEN  BETALER  BYGGEGÆLDEN 

Behandling  stillede  Krav  om  at  lade  Forslaget  udgaa,  fordi  Tin? 
get  ikke  var  fuldtalligt,  da  Afstemningen  fandt  Sted.  Hans 
Modstand  gav  Anledning  til  en  livlig  Debat,  under  hvilken 
navnlig  Holstein^Ledreborg  forlangte,  at  Teatret  skulde  betale 
Gælden  selv  —  ellers  vilde  det  bare  stille  nye,  kostbare  For* 
dringer  til  Statskassen.  Modsat  ønskede  Lucianus  Kofod  at 
bringe  Sandhed  ind  i  de  Ord,  der  er  prentet  over  Hovedind? 
gangen:  »Folket  rejste  denne  Bygning  under  Christian  IX«.  Af? 
stemningen  var  meget  spændende  og  sprængte  Partirammerne. 
Men  Berg  sejrede  ikke.  Efter  at  hans  sidste  Forhindring  var 
overvundet  med  40  mod  37  Stemmer,  indtraf  det  historiske 
Øjeblik,  da  Folketinget  vedtog  at  lade  Statskassen  betale 
1.270.300  Kr.  til  Sorø  Akademi  —  saa  stor  var  Summen  blevet 
med  Renter  og  Rentes  Rente.  Desværre  forlangte  Loven  ogsaa, 
at  Beholdningen  fra  Sæsonen  1877—78,  c.  45.000  Kr.,  skulde 
bruges  ved  Tilbagebetalingen,  og  det  nyttede  ikke,  at  Fallesen 
klargjorde,  hvilken  slet  Økonomi  det  var  at  fratage  ham  dette 
Beløb:  »De  Varer,  for  hvilke  vi  efterhaanden  give  50.000  Kr.  i 
Kjøbenhavn,  naar  de  købes  i  Stumper  og  Stykker  i  30 — 40  Bu? 
tikker,  kunne  vi  have  for  det  halve  Beløb  ved  at  købe  dem  paa 
en  Gang  mod  kontant  Betaling  i  Udlandet«.  Et  saadant  fagligt 
Indlæg,  der  tilsigtede  en  virkelig  Besparelse,  gjorde  dog  ikke 
den  allerringeste  Virkning. 

Resultatet  af  Forslagets  Gang  gennem  Landstinget  kunde 
ikke  være  Tvivl  underkastet,  men  alligevel  fremkom  Gaard? 
ejerne  Hauerslev  og  Clausager  med  en  for  deres  Standpunkt 
karakteristisk  Modstand.  Den  første  holdt  paa,  at  Teatret 
burde  overgaa  til  Privatdrift,  fordi  det  var  Genstand  for  Uvilje 
hos  den  største  Del  af  Befolkningen,  og  den  anden  hævdede, 
at  dets  Betydning  for  Landet  var  »mildest  talt  forsvindende«. 
For  at  underbygge  denne  Paastand  tilføjede  han  frejdigt,  at 
han  ikke  havde  følt  sig  »løftet,  opbygget  eller  udviklet«  ved  at 
overvære  Forestillingerne.  Hertil  svarede  Fallesen  overlegent, 
at  det  ikke  kunde  falde  ham  ind  at  benytte  det  høje  Landstings 
Sal  til  at  udtale  sig  om  Kunstens  Betydning  som  Opdragelses? 
middel:  »Jeg  gaar  ud  fra,  at  det  er  Noget,  som  Alle  er  paa  det 
Rene  med,  og  de,  der  ikke  er  det,  taler  jeg  ikke  for«.  Endelig 
den  29.  Maj  1879  var  Loven  færdig  fra  Rigsdagen.   Og  i  Kraft 


REPERTOIRET  1879—80  41 

af  den  forsvandt  fra  det  aarlige  Regnskab  ikke  alene  Mindet  om 
de  af  altfor  smaa  Bevillinger  fremkaldte  »Overskridelser«  fra 
1874,  der  foraarsagede  Rigsretsanklagen  mod  Ministrene  Hall 
og  Worsaae,  men  ogsaa  Erindringen  om  Udgiften  til  det  ned* 
revne  Komediehus'  sidste,  uskønne  Ombygning  i  1857.  Teatret 
blev  altsaa  til  Pallesens  Glæde  befriet  for  et  stadigt  tilbagevens 
dende  Stridspunkt,  hvori  han  ingen  Andel  havde,  og  som  paa 
uretfærdig  Vis  svækkede  dets  Omdømme. 


HUNDREDE  TO  OG  TREDIVTE  SÆSON 

30.  AUG.  1879—2.  JUNI  1880. 

(260  ORD.  FORESTILLINGER  +  4  EKSTRAFORESTILLINGER 
OG  4  FORESTILLINGER  AF  RISTORIS  SELSKAB) 

30.  Aug.    Til  Indtægt  for  Ballettens  private  Pensionsfond:  Musikalsk 
Divertissement.    Valdemar  (146). 

SEPTEMBER. 
M.     1.  Tordenveir  (24). 
Ti.    2.  Tryllefløiten  (63). 
O.     3.  Ambrosius  (39). 
To.   4.  Tordenveir  (25). 
F.      5.  En  Skjærsommernatsdrøm  (17), 
L.      6.  Naar  Møbler  flyttes  (1).    Valdemar  (147). 

S.      7.  [Rigoletto  blev  aflyst  paa  Grund  af  Frk.  Å.  Schous  Sygdom, 
og  det  lykkedes  ikke  at  opføre  en  anden  Forestilling  i  Stedet.] 
M.     8.  Ambrosius  (40). 
Ti.    9.  Tordenveir  (26). 

O.  10.  Naar  Møbler  flyttes  (2).  Amphitryon  (32). 
To.  11.  Naar  Møbler  flyttes  (3).  Amphitryon  (33). 
F.     12.  Eftersommer  (11).    Fra  Siberien  til  Moskou  (26). 

(P.  Heises  Dødsdag). 
L.     13.  Don  Juan  (208). 
S.     14.  En  Skjærsommernatsdrøm  (18). 
M.   15.  Eftersommer  (12).    Amphitryon  (34). 
Ti.  16.  Naar  Møbler  flyttes  (4).    Valdemar  (148). 
O.    17.  Ambrosius  (41). 
To.  18.  Rigoletto  (1). 
F.    19.  Rigoletto  (2). 
L.    20.  Tordenveir  (27). 

S.     21.  Amphitryon  (35).    Jeannettes  Bryllup  (6). 
M.  22.  Svalen  (1).    Valdemar  (149). 


42  REPERTOIRET  1879—80 

Ti.  23.  Rigoletto  (3), 

O.   24.  Tryllefløiten  (64). 

To.  25.  En  Skjærsommernatsdrøm  (19). 

F.    26.  Tordenveir  (28). 

L.     27.  Svalen  (2).   Amphitryon  (36). 

S.     28.  Op.  Faust  (78).  (Margarethe:  Fru  Schønbergs  Debut). 

M.  29.  Kjærlighed  og  Lykketræf  (25).    Fra  Siberien  til  Moskou  (27). 

Ti.  30.  Svalen  (3).    Amphitryon  (37). 

OKTOBER. 
O.      1.  Hans  Heiling  (87). 
To.    2.  En  Skjærsommernatsdrøm  (20), 
F.      3.  Lady  Tartuffe  (18). 
L.      4.  Op.  Faust  (79). 

S.      5.  Forestilling  af  Signora  Ristori,  som  fremkaldtes:  Medea. 
M.     6.  Lady  Tartuffe  (19). 

Ti.    7.  Kl.  12.  Forestilling  af  Signora  Ristori,  som  fremkaldtes:  Maria 
Stuarda. 
—    Kl.  7.  Ambrosius  (42). 
O.      8.  Forestilling  af  Signora  Ristori,  som  fremkaldtes:  Maria  Anto« 
inetta. 

Svalen  (4).    Napoli  (177). 
Op.  Faust  (80). 

Kl.  12.    Forestilling    af  Signora  Ristori,    som    fremkaldtes    to 
Gange:    Elisabetta,  Regina  d'Inghilterra. 
Kl.  7.   Rigoletto  (4). 
En  Skjærsommernatsdrøm  (21). 
13.  Naar  Møbler  flyttes  (5).    Amphitryon  (38). 

(Kronprinsen,  Prinsen  af  Wales  og  Stor« 
fyrsttronfølgeren  med  Gemalinder  besø* 
ger     om     Formiddagen     Teatrets    indre 
Lokaler). 
Kjærlighed  og  Lykketræf  (26).    Kermessen  i  Briigge  (62). 
Op.  Faust  (81).  (Caroline  Lehmanns  Dødsdag). 

Lady  Tartuffe  (20). 
Jægerbruden  (142). 
Eftersommer  (13).    Farinelli  (142). 
En  Skjærsommernatsdrøm  (22). 
Tryllefløiten  (65). 
Lady  Tartuffe  (21). 
O.   22.  Jeannettes  Bryllup  (7).    Kermessen  i  Briigge  (63). 
To.  23.  Op.  Don  Juan  (209). 

F.    24.  Jeannettes  Bryllup  (8).    Amphitryon  (39). 

L.     25.  Faraos  Ring  (1).  (Stærk    Meningskamp    og    Piben,    indtil 

Gongongen  lød). 


To, 

,   9, 

F. 

10. 

L. 

11 

S. 

12. 

M. 

13. 

Ti. 

14. 

O. 

15. 

To 

.16. 

F. 

17. 

L. 

18. 

S. 

19. 

M. 

20. 

Ti. 

21. 

REPERTOIRET  1879—80 
S.    26.  Faraos  Ring  (2). 


43 


M.  27,  Rigoletto  (5). 
Ti.  28.  Faraos  Ring  (3). 

O.   29.  Faraos  Ring  (4). 


To.  30.  Op.  Faust  (82). 
F.    31.  Faraos  Ring  (5). 


(Stærk  Meningskamp  og  Piben,  indtil 
Gongongen  lød). 

(Stærk  Meningskamp  og  Piben,  indtil 
Gongongen  lød). 

(Stærk  Meningskamp  og  Piben,  indtil 
Gongongen  lød).  (Sufflør  Bøje  fejrer  50 
Aars  Jubilæum). 

(Stærk  Meningskamp  og  Piben,  indtil 
Gongongen  lød). 


L. 

1 

S. 

2. 

M. 

3, 

Ti. 

4. 

O. 

5. 

To. 

,   6. 

F. 

7. 

L. 

8, 

S. 

9. 

M. 

10. 

Ti. 

11. 

O. 

12. 

To.  13. 


F.    14. 


L.  15. 
S.  16. 
M.  17. 
Ti.  18. 
O.  19. 
To.  20. 
F.  21. 
L.  22. 
S.  23. 
M.  24. 
Ti.  25. 


NOVEMBER. 

Jægerbruden  (143). 

Faraos  Ring  (6). 

Faraos  Ring  (7). 

Iphigenia  i  Aulis  (30). 

Svalen  (5).    Napoli  (178). 

Faroas  Ring  (8). 

Op.  Don  Juan  (210). 

En  Skjærsommernatsdrøm  (23). 

Faraos  Ring  (9). 

Gnisten  (1).    Farinelli  (143). 

Gnisten  (2).    Amphitryon  (40). 

Iphigenia  i  Aulis  (31).         (Signora    Ristori    optræder    to    Aftener 

paa  Casino). 
Naar  Møbler  flyttes  (6).   Eftersommer  (14).    Jeannettes  Bryl* 
lup  (9). 

Kl.  12.  Oehlenschlågers  Mindefest.  Ouverture  til  »Palnatoke« 
af  P.  Heise.  »Guldhornene«  med  Musik  af  I.  P.  E.  Hartmann, 
fremsiges    af  Emil  Poulsen.    Tale    af  Professor,    Dr.  Rasmus 
Nielsen.    Sang  af  H.  P.  Holst  til  Musik  af  A.  P.  Berggreen, 
synges  af  Teaterpersonalet. 
Kl.  7.   Kjartan  og  Gudrun  (9). 
Faraos  Ring  (10). 
Ambrosius  (43). 
Op.  Faust  (83). 
Kjartan  og  Gudrun  (10). 
Hans  Heiling  (88). 
Faraos  Ring  (11). 

Pernilles  korte  Frøkenstand  (83).    PontemoUe  (38). 
Lady  Tartuffe  (22). 

Gnisten  (3).    Ungdom  og  Galskab  (167). 
Kjartan  og  Gudrun  (11). 
Eftersommer  (15).    Farinelli  (144). 


o. 

26. 

To.  27. 

F. 

28. 

L. 

29, 

S. 

30. 

44  REPERTOIRET  1879—80 

Faraos  Ring  (12). 

Gnisten  (4).    Valdemar  (150). 

Tartuffe  (80).    Dansedivertissement. 

(Pas  de  deux   —   Militærpolka).     (Hans 

Becks  Debut). 
Naar  Møbler  flyttes  (7).    Elskovsdrikken  (46). 
En  Skjærsommernatsdrøm  (24). 

(August  Bournonvilles  Dødsdag). 


DECEMBER. 

Pernilles  korte  Frøkenstand  (84).    Jeannettes  Bryllup  (10). 
2.  Jægerbruden  (144). 

Farinelli  (145).   Fra  Siberien  til  Moskou  (28). 

Pernilles  korte  Frøkenstand  (85).    Skatten  (141). 
5.  Kjartan  og  Gudrun  (12). 

Gnisten  (5).   Amphitryon  (41). 

Faraos  Ring  (13). 

Naar  Møbler  flyttes  (8).   Elskovsdrikken  (47). 

Don  Juan  (211). 

Faraos  Ring  (14). 

Kjartan  og  Gudrun  (13). 

Gnisten  (6).   Valdemar  (151). 

Pernilles  korte  Frøkenstand  (86).    Skatten  (142), 

Gnisten  (7).   Dansedivertissement.  Amphitryon  (42). 

Tartuffe  (81).    Dansedivertissement. 

Naar  Møbler  flyttes  (9).   Ungdom  og  Galskab  (168). 

Ambrosius  (44). 

Gnisten  (8).   Napoli  (179). 

Kjærlighed  og  Lykketræf  (27).   Skandinavisk  Quadrille.    Skat? 

ten  (143). 

Wilhelm  Tell  (80). 

Et  Dukkehjem  (1).  (Emmy:  Valborg  Jørgensens  første  Op* 

træden  i  en  Talerolle). 

Faraos  Ring  (15).  (Tabut:  Adolph  Jensens  sidste  Optr.). 

En  Skjærsommernatsdrøm  (25). 

Scapins  Skalkestykker  (142).   De  Fattiges  Dyrehave  (88). 

(Waldemar    Kollings    25    Aars    Jubi* 
læumsdag). 

Kjærlighed  og  Lykketræf  (28).  Fra  Siberien  til  Moskou  (29). 

Et  Dukkehjem  (2). 

En  Skjærsommernatsdrøm  (26). 

Wilhelm  Tell  (81). 


M. 

1 

Ti. 

2. 

O. 

3. 

To 

.   4, 

F. 

5, 

L. 

6, 

S. 

7. 

M. 

8. 

Ti. 

9. 

O. 

10. 

To, 

.11. 

F. 

12, 

L. 

13, 

S. 

14. 

M. 

15. 

Ti. 

16. 

O. 

17. 

To. 

,18. 

F. 

19. 

L. 

20. 

S. 

21. 

M. 

22. 

Ti. 

23. 

F. 

26. 

L. 

27. 

S. 

28. 

M. 

29. 

Ti. 

30. 

REPERTOIRET  1879—80  45 

1880.  JANUAR. 

To.    1.  Et  Dukkehjem  (3). 

F.      2.  Ungdom  og  Galskab  (169).   Dansedivertissement. . 

L.      3.  Kjartan  og  Gudrun  (14). 

S.      4.  Et  Dukkehjem  (4). 

M.     5.  Scapins  Skalkestykker  (143).  De  Fattiges  Dyrehave  (89). 

Ti.    6.  Mignon  (1). 

O.      7,  Amphitryon  (43).   Intriguerne  (97). 

To.    8.  Et  Dukkehjem  (5). 

F.      9.  Ambrosius  (45). 

L.     10.  Gnisten  (9).   Valdemar  (152). 

(Medlemmer  af   Rigsdagen   aflægger  om 

Formiddagen  Besøg  paa  Teatret). 
S.     11.  Mignon  (2). 
M.   12.  Et  Dukkehjem  (6). 
Ti.  13.  Tartuffe  (82).   Jeannettes  Bryllup  (11). 
O.    14.  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesfondet:    En  Skjærsom* 

mernatsdrøm  (27). 
To.  15.  Mignon  (3). 

F.     16.  Et  Compagniskab  (36).   Farinelli  (146). 
L.     17.  Et  Dukkehjem  (7). 
S.     18.  Mercadet  (1).  (Justin:  Oddgeir  Stephensens  første  Op* 

træden). 
M.   19.  Mignon  (4). 

Ti.  20.  Mercadet  (2).  (Mericourt:  F.  A.  Cettis  sidste  Optr.). 

O.    21.  Gnisten  (10).   Brudefærden  i  Hardanger  (96). 
To.  22.  Tove  (9). 
F.    23.  Et  Dukkehjem  (8). 
L.    24.  Et  Compagniskab  (37).   Napoli  (180). 
S.     25.  Mignon  (5). 
M.  26.  Mercadet  (3). 

Ti.  27.  Barselstuen  (155).  Dansedivertissement. 
O.   28.  Et  Dukkehjem  (9). 

To.  29.  Scapins  Skalkestykker  (144).  Brudefærden  i  Hardanger  (97). 
F.    30.  Mignon  (6). 
L.    31.  Mercadet  (4).   Dansedivertissement. 

(100  Aarsdagen  for  >Fiskerne«s  Første* 

opførelse). 


FEBRUAR. 

S.       1.  Et  Dukkehjem  (10). 

M.     2.  Naar  Møbler  flyttes  (10).    Ungdom  og  Galskab  (170). 

Ti.  ^3.  Et  Dukkehjem  (11). 

O.     4.  Barselstuen  (156).   Dansedivertissement. 


46  REPERTOIRET  1879—80 

To.   5.  Gnisten  (11).   Mercadet  (5). 

F.      6.  Et  Solglimt  (8).  Valdemar  (153). 

L.      7.  Hans  Heiling  (89). 

S.      8.  Naar  Møbler  flyttes  (11).  Gnisten  (12).  Jeannettes  Bryllup  (12). 

(100  Aarsdagen  for  Dr.  Ryges  Fødsel). 
M.     9.  En  Skjærsommernatsdrøm  (28). 

Ti.  10.  Pernilles  korte  Frøkenstand  (87).   Et  Compagniskab  (38). 
O.    11.  Et  Dukkehjem  (12). 
To.  12.  Mignon  (7). 
F.     13.  Gnisten  (13).  Mercadet  (6). 
L.     14.  Mignon  (8). 

S.     15.  Naar  Møbler  flyttes  (12).   Mercadet  (7).  Dansedivertissement. 
M.   16.  Mignon  (9). 

Ti.  17.  De  Usynlige  (45).   De  Fattiges  Dyrehave  (90). 
O.    18.  En  Skjærsommernatsdrøm  (29). 
To.  19.  Et  Dukkehjem  (13). 

F.    20.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (55).   Jeannettes  Bryllup  (13). 
L.    21.  En  Skjærsommernatsdrøm  (30). 
S.    22.  Et  Dukkehjem  (14). 
M.  23.  Wilhelm  Tell  (82). 
Ti.  24.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (56).   Musikalsk  Divertissement. 

(ved  Henrik  Westberg).  (Christian  Han* 

sens  Dødsdag). 
O.   25.  Efteraarssol  (31).   Regimentets  Datter  (107). 
To.  26.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (57).   Musikalsk  Divertissement. 

(ved  Henrik  Westberg). 
F.    27.  Gnisten  (14).   Brudefærden  i  Hardanger  (98). 
L.     28.  Mignon  (10).  (Wilhelm  Meister:  Henrik  Westberg  som 

Gæst). 
S.    29.  Efteraarssol  (32).  Regimentets  Datter  (108). 


MARTS. 
M.     1.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (58).    Musikalsk  Divertissement. 

(ved  Henrik  Westberg  og  Frk.  Nyeland). 
Ti.     2.  Mignon  (11).  (Wilhelm  Meister:  Henrik  Westberg  som 

Gæst). 
O.     3.  Barselstuen  (157).  Blomsterfesten  (2.  Afd.). 
To.   4.  Et  Solglimt  (9).   Et  Compagniskab  (39).  De  Usynlige  (46). 
F.      5.  Efteraarssol  (33).   Regimentets  Datter  (109). 
L.      6.  Et  Dukkehjem  (15). 

S.      7.  Misanthropen  (6).  Jeannettes  Bryllup  (14). 
M.     8.  Et  Dukkehjem  (16). 
Ti.    9.  Hans  Heiling  (90). 


REPERTOIRET  1879—80  47 

O.    10.  Barselstuen  (158).   Musikalsk  Divertissement. 

(ved  Henrik  Westberg;  sidste  Optr.). 
To.  11.  Wilhelm  Tell  (83). 
F.     12.  En  Skjærsommernatsdrøm  (31). 
L.     13.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (59).   Polka. 
S.     14.  Den  skjulte  Skat  (1).   Regimentets  Datter  (110). 
M.   15.  Mignon  (12). 
Ti.  16.  Et  Dukkehjem  (17). 
O.    17.  Misanthropen  (7).    Aditi  (1). 
To.  18.  Efteraarssol  (34).    Farinelli  (147). 

F.     19.  Mignon  (13).  (Mignon:  Frk.  Rosenstands  sidste  Optr.). 

L.    20.  Misanthropen  (8).  Aditi  (2). 
S.    21.  Den  skjulte  Skat  (2).   Regimentets  Datter  (111). 
M.  22.  Misanthropen  (9).  Aditi  (3). 
Ti.  23.  Den  skjulte  Skat  (3).  Regimentets  Datter  (112). 
M.  29.  Ambrosius  (46). 
Ti.  30.  Misanthropen  (10).    Aditi  (4). 
O.   31.  Et  Solglimt  (10).    Farinelli  (148). 

APRIL. 
To.    1.  En  Skjærsommernatsdrøm  (32). 
F.      2.  Misanthropen  (11).   Aditi  (5). 
L.      3.  Et  Dukkehjem  (18). 

S.       4.  Ambrosius  (47).  (A.W.  Thornams  Dødsdag). 

M.     5.  Barselstuen  (159).   Dansedivertissement. 
Ti.    6.  Tannhåuser  (22). 
O.      7.  Misanthropen  (12).    Aditi  (6). 
To.   8.  Jægerbruden  (145). 
F.      9.  Gnisten  (15).  Aditi  (7). 
L.     10.  Lady  Tartuffe  (23). 
S.     11.  Op.  Faust  (84).  (Margarethe:    Signora    Campobello    som 

Gæst). 
M.  12.  En  Skjærsommernatsdrøm  (33). 
Ti.   13.  Op.  Faust  (85).  (Margarethe    og    Valentin:    Signora    og 

Signor  Campobello  som  Gæster). 
O.    14.  Misanthropen  (13).  Aditi  (3). 
To.  15.  Lady  Tartuffe  (24). 
F.     16.  Don  Juan  (212).  (Don   Juan   og   Zerlina:   Signor   og  Sig* 

nora  Campobello  som  Gæster). 
L.     17.  Et  Dukkehjem  (19).  (Efter  Kongens  Ønske  havde  ti  af  Prof. 

Nordenskiolds     Ledsagere    hver     Aften 

gratis  Adgang,  medens  »Vega«   laa  paa 

Rheden). 
S.     18.  Don  Juan  (213).  (Don  Juan  og  Zerlina:  Signor  og  Signora 

Campobello  som  Gæster;    sidste  Optr.). 


48  REPERTOIRET  1879—80 

M.   19.  Ambrosius  (48). 

Ti.  20.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (18). 

O.    21.  En  Skjærsommernatsdrøm  (34). 

(Titania:  Frk.  Lund  o:  Fru  Sechers  sid« 

ste  Optræden). 
To.  22.  Misanthropen  (14).   Aditi  (9). 
F.    23.  Den  skjulte  Skat  (4).   Murmesteren  (63). 
L.    24,  Besøget  i  Kjøbenhavn  (60).   Dansedivertissement. 

(Camilla:  Frk.  Lønborgs  sidste  Optr.). 
S.    25.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (19). 
M.  26.  Efteraarssol  (35).    Fra  Siberien  til  Moskou  (30). 
Ti.  27.  Et  Dukkehjem  (20). 
O.    28.  Misanthropen  (15).    Aditi  (10). 

(Emil    Poulsen    udnævnt    til    kgl.    Skue* 

spiller  fra  1.  Juli). 
To.  29.  Et  Compagniskab  (40).   De  Fattiges  Dyrehave  (91). 
F.     30.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (20).   Dansedivertissement. 

(Pas  de  deux  —   La  Lithuanienne). 

MAJ. 
L.       1.  Den  skjulte  Skat  (5).   Farinelli  (149). 

S.      2.  Den  pantsatte  Bondedreng  (41).    Recensenten  og  Dyret  (195). 
M.     3.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (21).    Dansedivertissement. 
Ti.     4.  Lady  Tartuffe  (25). 
O.     5.  Ambrosius  (49). 
To.    6.  Søstrene  paa  Kinnakullen  (46).   Bacchusfesten  (17). 

(Ulrikka:  Frk.  Antonsens  Debut). 
F.      7.  Den  pantsatte  Bondedreng  (42).   Recensenten  og  Dyret  (196). 
L.      8.  Den  hvide  Dame  (144). 

S,      9.  Den  pantsatte  Bondedreng  (43).   Recensenten  og  Dyret  (197). 
M.   10.  Søstrene  paa  Kinnakullen  (47).   Musikalsk  Divertissement. 

(ved  Signora  Scrivani). 
Ti.  11.  Gnisten  (16).   Murmesteren  (64). 

O.    12.  Den  pantsatte  Bondedreng  (44).   Recensenten  og  Dyret  (198). 
To.  13.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (22).   Musikalsk  Divertissement. 

(ved  Signora  Scrivani). 
F.     14.  Tordenveir  (29). 
M.   17.  Ambrosius  (50). 

Ti.  18.  Den  pantsatte  Bondedreng  (45).   Recensenten  og  Dyret  (199). 
O.    19.  De  Usynlige  (47).   Polka.   Skatten  (144). 
To.  20.  Et  Solglimt  (11.)  Søstrene  paa  Kinnakullen  (48). 
F.     21.  Den  forvandlede  Konge  (13).   Bacchusfesten  (18). 
L.     22.  Tordenveir  (30). 
S.     23.  Misanthropen  (16).  Aditi  (11). 
M.   24.  Don  Juan  (214).  (Zerlina:  Frk.  Schrøders  Debut). 


OEHLENSCHLAGER .  FESTEN  49 

Ti.  25.  Den  forvandlede  Konge  (14),    Bacchusfesten  (19). 

0.  26.  Den  skjulte  Skat  (6).  Murmesteren  (65). 
To.  27.  Don  Juan  (215). 

F.    28.  Et  Dukkehjem  (21). 

L.    29.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (23).   Dansedivertissement. 

S.     30.  Samfundets  Støtter  (25).     (Lona  Hessel:  Fru  Louise  Jacobsens  sid* 

ste  Optræden). 
M.  31.  Den  pantsatte  Bondedreng  (46).   Recensenten  og  Dyret  (200). 

1.  Juni:  Til  Indtægt  for  Ballettens  Pensionskasse:  »August  Bournon* 

ville«.   Et  Folkesagn  (104). 

2.  Juni:  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:  Den  pantsatte 

Bondedreng  (47).  Recensenten  og  Dyret  (201). 

(Viva:  Fru  Schønbergs  sidste  Optr.). 

[I  April — Maj  optraadte  Augusta  Schou  atter  blandt  italienske 
Sangere  paa  Covent  Garden  i  London. 

De  samme  Operister,  som  sidste  Aar  dannede  et  Selskab,  gav  i 
Juni  atter  Forestillinger  i  danske  og  skaanske  Byer,  bl.  a.  med  et  Ud* 
tog  af  »La  Traviata«  paa  Programmet. 

I  Juni  gav  Olaf  Poulsen,  W.  Kolling,  Fru  Tychsen,  Krum  m.  fl. 
Forestillinger  i  danske  Provinsbyer.  Emil  Poulsen  optraadte  i  Juni 
som  Ambrosius,  Konsul  Bernick,  Shylock  og  Helmer  paa  Bergens 
nationale  Scene]. 

1.  Juli  ansattes  Pietro  Krohn  som  Økonomiinspektør  og  Kostymier. 
6,  Juli  døde  J.  D.  Bauer. 
12.  Juli  fik  M.  V.  Brun  Bevilling  til  Oprettelse  af  Dagmarteatret. 


Teateraaret  1879 — 80  var  en  begivenhedsrig  Sæson.  Meget 
af  det  Arbejde,  som  ydedes  i  dens  ni  Maaneder,  fik  Betydning 
paa  længere  Sigt.  Aaret  blev  ikke  alene  mærkeligt  ved  Signora 
Ristoris  Gæstespil  og  ved  Opførelsen  af  »Et  Dukkehjem«,  men 
det  lykkedes  for  første  —  og  eneste  —  Gang  Chefen  at  slutte 
Regnskabet  med  et  Overskud, 

Om  Formiddagen  den  14.  Novbr.  samledes  i  Teatret  et  fest5= 
klædt  Publikum  med  Landets  Notabiliteter  i  Spidsen  i  Anled? 
ning  af  lOO^Aarsdagen  for  Adam  Oehlenschlågers  Fødsel.  Sce* 
nen  forestillede  en  Søjlehal,  hvorigennem  man  saa'  Akropolis; 
inde  i  Hallens  Baggrund  stod  Digterens  laurbærkransede  Buste, 
medens  FJusets  Kunstnere  var  samlede  i  Forgrunden.  Efter  at 
Fieises  Ouverture  til  »Palnatoke«  var  spillet,  fremsagde  Emil 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.   Teaters    Historie.    III.  4 


50  RASMUS   NIELSENS  TALE 

Poulsen  »Guldhornene«  til  Hartmanns  Musik,  hvorpaa  Profess 
sor,  Dr.  Rasmus  Nielsen  traadte  frem  paa  en  Talerstol  og  sagde 
Dagens  festlige  Ord: 

»Denne  Hal,  disse  Lys,  dette  festlige  Stævne  tyder  jo  paa,  at  her 
er  et  Noget,  som  gjerne  vilde  komme  til  Orde;  det  lever  stille  i  Alles 
Sind,  det  søger  tilbage  i  Fortidens  Spor,  det  samler  Tankerne  omkring 
Erindringens  Kilder.  Vi  vide,  hvad  det  er:  et  Minde,  et  hundred* 
aarigt  Minde.  Og  dette  Minde  taler  om?  En  Gave  fra  Himlen, 
Geniets  Barn,  de  dybe  Følelsers  Tolk,  Adam  Oehlenschlager,  en  Rid* 
dersmand  i  Skjønhedens  Rustning,  en  kronet  Digter  for  det  danske, 
ja  for  Nordens  Folk:  ser  Skikkelsen  hist,  forklaret  i  Mindet! 

Skulle  vi  nu  begynde  med  at  opregne  denne  Mands  Fortjenester, 
hvilke  og  hvormange  de  ere?  Det  ser  besynderligt  ud;  men  vi  maa 
sige  det,  som  det  er,  han  har  nok  ingen  Fortjeneste.  Rosen  dufter. 
Nattergalen  slaar,  Kilden  risler;  det  forfrisker  os,  det  er  saa  vel* 
g j ørende,  men  er  det  en  Fortjeneste  af  Rosen  eller  Nattergalen  eller 
Kilden?  Solen  rejser  sig  i  kongelig  Pragt,  Natten  flygter  i  Angst,  og 
Taagerne  vige;  det  opliver  os,  det  er  saa  velgj ørende;  men  er  det  en 
Fortjeneste  af  Solen?  Straalerne  hilse  den  kolde  Jord  med  Foraarsbud* 
skab,  at  nu  skal  det  Døde  staa  op,  og  Livet  begynde;  det  forynger 
os,  det  -er  saa  velgjørende;  men  er  det  Solstraalernes  Fortjeneste? 
Dersom  Rosen,  Kilden,  Nattergalen,  Solen  og  dens  Straaler  havde  en 
talende  Sjæl,  saa  vi  kunde  spørge  dem  ad:  hvorfor  gjøre  I  dette? 
da  vilde  de  vel  svare:  det  er  i  vor  Natur,  vort  Væsens  Lov;  vi 
gjøre,  hvad  vi  maa,  vi  kunne  ikke  andet.  Og  dette  Svar  lyder 
og  gjenlyder  i  Sjælene;  thi  Digteren  og  Konstneren,  ja  Alle,  som  op* 
rigtig  staa  i  Aandens  Tjeneste,  ville  paa  det  samme  Spørgsmaal  give 
samme  Svar:  det  er  i  vor  Natur,  vort  Væsens  Lov;  vi  gjøre,  hvad  vi 
maa,  vi  kunne  ikke  andet.  Forlanger  man  Bevis,  en  Ildprøve,  som 
godtgjør,  hvor  sandt  det  er:  nu  vel,  her  er  Correggio.  I  Miskjendel* 
sens  bitre  Øjeblik,  da  Modet  svigter  ham,  og  det  er,  som  skulde 
Haabet  slukkes,  siger  han  stille,  besluttet: 

Velan,  saa  vil  jeg  aldrig  male  mer. 
Gud  ved,  jeg  gjorde  det  ej  for  at  glimre; 
Jeg  gjorde  det,  som  Bien  gjør  sin  Celle, 
Som  Fuglen  bygger  i  et  Træ  sin  Rede . . . 

altsaa  af  indre  Drift,  af  uvilkaarlig  Trang;  han  kunde  ikke  andet! 
Hvor  det  smerter  ham  at  sige  Farvel  til  sin  kjære  Konst;  han  føler 
det,  som  skulde  han  fornægte  sit  bedre  Jeg  og  gjøre  Vold  paa  sin 
Natur,  Sjælen  vaander  sig  i  saadanne  Prøvelser;  som  Alrune  i  Æven* 
tyret,  naar  dens  Rod  oprykkes,  giver  den  et  Skrig  saa  klagende,  at  det 
kan  gjøre  et  Menneske  vanvittigt.  Det  er  ikke  blot  Smaatalenter  og 
Halvbegavede,  der  nu  og  da  blive  usikre  om  deres  egentlige  Kald; 


RASMUS   NIELSENS  TALE  51 

nei,  Tilværelsen  føier  det  som  oftest  saa,  at  netop  Genierne,  de  store 
Begavelser,  faa  kritiske  Øieblikke.  Og  hvorfor?  Jeg  tror,  det  er  fordi 
de  ret  skulle  indse,  at  de  ikke  vilkaarlig  have  kaldet  sig  selv, 
men  ere  henviste  til  at  gjøre,  hvad  de  maa,  og  ikke  kunne  andet. 
Først  da  bliver  det  dem  indlysende,  hvor  umuligt  det  er  at  fornægte 
Kaldelsen,  naar  de  se  —  om  end  gjennem  Taarer  —  det  store  Segl, 
Nødvendighedens  Segl,  paa  Kaldsbrevet.  Tør  vi  tvivle  om,  at  ogsaa 
en  Oehlenschlåger  har  kjendt  slige  kritiske  Øieblikke? 

Men,  kunde  maaske  Nogen  indvende,  hvis  det  virkelig  er  saa,  at 
Genierne,  Digterne,  Konstnerne  kun  gjøre,  hvad  de  maa,  af  Nødven* 
dighed,  saa  skylde  vi  dem  jo  ingen  Tak,  om  end  deres  Virksomhed 
er  nok  saa  velgj ørende.  Lad  et  Barn  føle  Trang  til  at  takke  Rosen 
og  Nattergalen;  ingen  fornuftig  Borger  falder  paa  at  foreslaa  en  Tak# 
Adresse  til  Solen  paa  Grund  af  dens  mange  Velgj erninger.  Det  Nød* 
vendige  vil  modtages,  som  det  er;  kun  det  Gode,  der  udøves  med 
Villie,  med  fuld  Frihed,  fortjener  Tak.  Fremsat  i  denne  Form,  er 
Indvendingen  næppe  farlig.  Hvis  en  ædel  Kvinde  gav  en  Mand  sin 
rige  Sjæl,  sit  fulde  Hjærte,  og  denne  saa  svarede:  ja,  din  Kjærlighed, 
adlet  af  Skjønhed,  Uskyld  og  Ynde,  er  mig  uendelig  velgjørende;  men 
da  jeg  nu  ved,  at  Du  kun  elsker  mig,  fordi  Du  nødvendig  maa,  og  ikke 
kan  andet,  saa  skylder  jeg  Dig  ingen  Tak;  mon  man  da  ei  vil  finde, 
at  en  saadan  Tale  tyder  paa  Afsindighed?  Enhver  forstaar,  at  der 
er  Forskjæl  mellem  blind  Naturnødvendighed  og  den  Nødvendighed 
for  Sjæl  og  Aand,  hvori  Friheden  lyser.  Nei,  bagved  Indvendingen 
staar  noget  Andet;  vi  mene  at  hædre  den  store  Digters  Minde  ved 
at  drage  det  frem. 

Den  geniale  Nødvendighed,  mener  man,  melder  sig  i  Regelen  med 

uimodstaaelig  Lyst,  og  Tilfredsstillelsen  af  denne  Lyst  er  ubeskrivelig 

Nydelse.   Da  nu  den  høieste  Nydelse  umulig  kan  findes  i  den  virke« 

lige  Verden,  som  den  er,  saa  skaber  Digteren,  Konstneren,  i  Kraft  af 

Fantasiens  Magtfuldkommenhed  en  anden,  skiønnere,  høiere  Verden, 

og  nyder  begejstret  sin  egen  Skabelse:  Kommer  og  ser  —  Idealernes 

Verden!    Han  indbyder  os  til  ogsaa  at  nyde.   Unægtelig  er  der  noget 

Frigj ørende.  Forfriskende  og  Vederkvægende  i  at  se  disse  høie  Skik* 

kelser,  de  rene  Former  og  klare  Farver,  og  saa  denne  Leg,  dette  Spil 

af  Lys  og  Skygge,  Smil  og  Taarer,  Liv  og  Død,  et  Spil  saa  sindrigt, 

at  Smertens  vilde  Skrig  endog  opløse  sig  i  Harmoni  og  Fortvivlelsen 

selv  finder  Lindring;  her  er  Visdom  i  Alt,  Opmærksomhed  for  Alt, 

en  Omhu  for  det  Mindste,  ja  for  det  Allermindste,  en  Styrelse,  der 

i  det  Hele  som  i  det  Enkelte  synes  langt  at  overgaa  det  virkelige 

Forsyn  efter  Naturens  Orden.    Skade,  at  hele  Herligheden  ligger  i 

Indbildningen;  thi  Indbildning  er  en  berusende  Vin.    Vi  kunne  for* 

friskes  ved  Indbildninger,  naar  de  nydes  med  Maade;  men  vi  kunne 

ikke   leve   af   Indbildninger.   Det   er    denne   Adskillelse   af  Virkelig* 

4* 


52  RASMUS   NIELSENS  TALE 

hedens  og  Fantasiens  Verden,  der  ved  Oehlenschlågers  Optræden 
stod  som  en  gabende  Kløft,  en  Kløft,  der  maatte  udfyldes.  Men  hvor* 
ledes  skulde  dette  vel  kunne  ske? 

Sammenfatte  vi  Jord  og  Himmel,  Luft  og  Hav,  med  Alt,  hvad  vi 
der  forefinde,  under  Benævnelsen  den  virkelige  Verden,  medens  vi 
derimod  henføre  Sindets  Verden,  den  Verden  af  Følelser,  Forestillin* 
ger,  Tanker  og  Længsler,  vi  bære  i  os  selv,  under  den  billeddannende 
Fantasis  Omraade,  da  maa  vi  vistnok  sige,  at  Virkelighedens  eller 
Tingenes  Verden  i  det  Udvortes  danner  en  skarp  Modsætning  til 
Indbildningernes  og  Forestillingernes  Verden  i  vort  Indre;  men  denne 
indre  Verden  har  dog  sin  Virkelighed,  og  vort  hele  sjælelige  Liv 
vidner  om  uophørlig  Vexelvirkning  mellem  de  to  Verdener.  —  Hvad 
er  Sjælen?  Man  kan  sammenligne  den  med  en  Strengeleg,  et  Instru« 
ment,  naar  man  kun  ikke  glemmer,  at  det  er  en  Strengeleg,  der  lytter 
til  sine  egne  Toner,  et  Instrument,  der  bearbeider  sine  egne  Stemnin* 
ger,  at  Sjælen,  med  andre  Ord,  er  et  selvvirksomt,  levende  Væsen. 

Dersom  nu  de  mange  forskjælligartede  Indtryk  fra  den  udvortes 
Verden  altid  virkede  harmonisk  paa  Sjælen,  da  vilde  der  være  lutter 
lyse  og  klare  Billeder  derinde,  og  disse  Billeder  og  Forestillinger  vilde 
bevæge  sig  rhytmisk,  Følelser  og  Tanker  vilde  hæve  sig,  stige,  synke 
og  atter  stige  som  i  skjønne,  om  end  uhørlige  Melodier.  Men  Om* 
verdenen  med  den  grove  Virkelighed  er  en  hensynsløs,  en  ubehjælp* 
som  Musikant.  Den  griber  i  Strengelegen  med  plumpe  Fingre,  den 
rusker  og  river  i  Strengene  saa  blindt,  at  Harmonien  forstyrres,  og 
Instrumentet  gaar  af  Stemning.  Det  forstemte  Sind  anstrænger  sig 
for  at  gjenoprette  Ligevægten;  men  Sagen  er  forviklet.  Thi  som  man 
i  Naturlæren  taler  om  Lydbølger,  Varmebølger  og  Lysbølger,  saa* 
ledes  kan  man  i  Sjælelæren  tale  om  Følelsesbølger,  bølgende  Forestil* 
linger  og  Tankebølger.  Sjælens  Strenge  ere  jo  legemlige  Nerver. 
Nerverne  zitre  og  svinge;  de  bølge  som  den  tonende  Luft,  som  den 
varmende,  lysende  Æther.  Nu  kan  man  forestille  sig,  hvor  pinligt 
det  er,  naar  Strømmene  gaa  imod  hverandre,  krydse  hverandre,  af* 
bryde  hverandre  saaledes,  at  den  ene  Bølge  overskyller  den  anden  og 
den  rhytmiske  Bevægelse  forstyrres;  der  opstaar  Knuder,  Hvirvler 
og  meningsløse  Brydninger;  Sindet  føler  sig  trykket,  forpint:  Ned* 
slagenhed.  Mismod,  Livslede  har  heri  sin  dybere  Grund.  Her  trænges 
til  en  Hjælp;  men  hvori  skal  Hjælpen  bestaa?  Væsenligt  deri,  at 
Dissonanserne  opløses,  deri,  at  Grundaccorder  med  rene  Overgange 
i  Takt,  i  Rhytme  og  Melodi  igjen  bringe  Følelsernes  Flod  til  uhildet 
Strømning;  deri,  at  det  Meningsløse  fjærnes,  og  de  forvirrede  Fore* 
stillinger  kaldes  til  Orden,  Det  er  ei  blot  til  Lyst,  det  er  til  sjælelig 
Hjælp,  til  virkelig  Lægedom  for  det  mismodige,  fortrykte  Sind,  at 
Digteren  synger: 

Aldrig  de  smaalige  Sysler  mod  Jorden  dig  bøie. 
Vend  til  de  store  Bedrifter  dit  undrende  Øie. 


RASMUS   NIELSENS  TALE  53 

Kummer  og  Armod  og  Kval  ei  din  Taare  kun  vinde, 
Ogsaa  ved  Livets  uskyldige  Leg  bør  den  rinde, 
Vindenes  Suk, 
Blomsternes  vinkende  Buk, 
Pigernes  salige  Smil  og  ved  Tidernes  Minde. 

Her  er  Takt  og  Rhytme,  Harmoni  og  Melodi. 

Ja,  vil  man  maaske  sige,  naar  det,  hvad  her  er  antydet,  kunde 
blive  rigtig  udviklet,  saa  vilde  Poesiens  velgjørende  Indflydelse  paa 
Sindet,  som  vi  jo  alle  erkjende,  vistnok  blive  paavist;  men  Kløften 
mellem  den  indvortes  og  udvortes  Verden  er  dermed  ingenlunde  ud* 
fyldt;  den  udfyldes  kun  ved  Villie  og  Handlekraft.  Poesien  kan  aabne 
Idealiteternes  straalende  Himmel,  kan  lulle  os  ind  i  søde  Drømme  og 
vugge  os  i  Stemninger;  men  hvad  der  for  den  haarde,  mangekantede 
Virkeligheds  Skyld  maa  fordres,  Villie  og  Handlekraft,  kan  den  ikke 
give.  —  Vi  maa  da  spørge,  om  Villie  og  Følelse,  Villie  og  Fantasi, 
Villie  og  Lidenskab  ikke  skulde  have  Noget  med  hinanden  at  gjøre. 
Hvad  formaar  en  Villie,  forladt  af  Følelse  og  Fantasi  og  Lidenskab? 
Den  selvbestemmende  Villie  bevæger  kun,  idet  den  bevæges,  den 
griber  kun,  idet  den  selv  er  greben;  først  da  v  i  1 1  e  vi  ret  kraftigt,  naar 
vi  erkjende  og  føle,  at  vi  maa  ville.  Den  kolde  Forstand  kan  i  tvivl* 
somme  Tilfælde  udfinde,  hvad  det  egentlig  er,  vi  helst  burde  ville; 
men  Villien  faar  intet  Opsving,  den  er  mat,  en  vingestækket  Fugl, 
der  ei  formaar  at  hæve  sig  fra  Jorden.  Forstanden  kan  erkjende,  at 
Maalet  er  et  Ærens  Maal  og  at  der  til  Maalets  Opnaaelse  kræves 
Mod;  men  i  Forstandens  kolde  Form  ere  Ære  og  Mod  kun  døde  Be* 
greber,  og  Villien  anstrænger  sig  forgjæves  med  at  blæse  Liv  i  det 
Døde.  Saa  trænger  Sjælen  atter  til  en  Hjælp;  og  hvorfra  skulde  Hjæl* 
pen  vel  komme,  dersom  Aanden  ikke  havde  et  Ord,  der  kunde  vække 
Følelsen,  reise  Lidenskaben  og  tænde  en  Gnist  i  Villien?  Det  er 
Digterordet,  Fantasiens  Ord,  der  giver  Sjælen  Vinger.  Idet  Maalet 
bliver  anskueligt  i  Fantasi,  kommer  det  Sjælens  Øie  nær,  saa  nær,  at 
det  derved  ligesom  griber  den  Handlende  i  Brystet  og  drager  ham  til 
sig.  Nu  har  Villien  Fart,  den  Feige  selv  maa  blive  modig.  Ogsaa 
Modet,  Villien,  Handlekraften  har  sin  Rhytme  og  sin  Melodi.  Det  er 
ei  blot  til  Lyst;  det  er  til  Sjælesundhed,  til  Vækkelse  af  Villiekraft 
og  mandig  Daad,  at  Digteren  lovsynger  »Melodiens  Almagt«: 

Ja,  Melodi,  du  toner  Mod  og  Varme, 
Og  Broderkjærlighed  i  Mandens  Barm, 
Stærkt  spænde  sig  de  senefulde  Arme 
Og   slaa  med   Kæmpevældens   hele   Harm. 
_  Forfærdet,  blegnende  Tyranner  vige, 

Marseillerhymnen  vandt  de  franske  Krige 
Og  Frihedshymner  evig  vinde  vil, 
Saalænge  Mod  og  Frihedsaand  er  til. 


54  RASMUS   NIELSENS  TALE 

I  denne  Aand,  paa  denne  Vis  har  Oehlenschlåger  stræbt  at  ud* 
jævne  Kløften  mellem  den  udvortes  og  indvortes  Verden,  idet  han 
har  stræbt  at  gjøre  Poesiens  Sag  til  en  Livets  Sag.  Han  kunde  tale 
Lidenskabernes  Sprog  fuldttonende,  rent,  uden  Stammen  og  Famlen; 
men  han  forstod  ogsaa  at  holde  det  Tøilesløse  i  Ave,  eller  rettere: 
han  forstod  at  vise  os  de  Fornuftens  og  Virkelighedens  Skranker, 
mod  hvilke  Lidenskaberne  bryde  sig  som  fraadende  Bølger  mod  Klip* 
pemure.  Hakon,  Palnatoke,  Gudrun,  Dina,  ja,  Apollo  og  Muserne 
ere  hans  Vidner,  at  han  aldrig  legede  letfærdig  med  Lidenskabernes 
Ild,  aldrig  søgte  Poesiens  Ideal  i  Vrag  af  sprængte  Naturer,  i  søn« 
derrevne  Sjæles  vilde  Jammer.  Han  erkjendte  Grænsen,  den  Skjøn« 
hedens  Grænse,  som  i  Virkeligheden  ogsaa  er  en  Sandhedens  Grænse. 
Han  var  ikke  en  Digterindividualitet,  som  uden  Interesse  for  den 
virkelige  Verden  kun  sang  i  Sorgløshed  om  hvadsomhelst,  der  be« 
vægede  hans  Sind.  Han  har  taget  Sagen  alvorlig;  han  har  betragtet 
sit  Digterliv  som  en  væsentlig  Del  af  Folkets  Liv,  Han  har  lyttet  til 
Folkets  Aandedræt,  han  har  fornummet  dets  varme  rislende  Blod  og 
følt  dets  Hjærte  banke;  han  har  mærket  sig  ikke  blot,  hvad  der  lys« 
nede  paa  Overfladen,  men  ogsaa,  og  det  fornemmelig,  hvad  der  rørte 
sig  dybere  inde.  Han  gjorde  ikke  Folke-Aanden  til  et  Slagord,  der 
kan  betyde  Allehaande;  men  han  levede,  digtede,  virkede  i  Folkets 
Aand;  eller  rettere:  det  var  denne  Aand,  der  levede,  digtede,  virkede 
i  ham. 

Det  var  i  Aarhundredets  Morgen,  det  var  i  dundrende  Kamp,  at 
Aanden  steg  op  fra  Kongedybet  og  gav  ham  Indvielsens  Daab.  Med 
denne  Indvielse  har  han  i  mere  end  en  Menneskealder  levet,  digtet 
og  virket  for  sit  Folk;  han  har  elsket  dette  Folk,  har  inderlig  gjennem« 
levet  dets  Sorger  o.g  Glæder,  dets  Seire  og  Tab,  dets  Frygt  og  For« 
haabning.  Han  var  ikke  Helt,  han  løftede  ikke  Sværdet  og  vandt 
ingen  Seire;  han  var  kun  Digter  —  han  har  jo  ingen  Fortjeneste. 
Men  skulde  han  derfor  ikke  have  Betydning?  Mig  tykkes,  at  der  er 
en  Betydning,  en  stor,  selvgyldig  Betydning,  som  i  Aandens  og  Fri« 
hedens  Navn  veier  op  imod  udvortes  Fortjenester,  og  at  dette  er 
hans  Livs  Betydning.  Han  var  ikke  Helt,  men  derfor  dog  ikke  ube# 
kjendt  med  Farer;  han  havde  aandeligt  Mod  til  at  være  med,  hvor 
det  gjaldt.  Han  saa,  hvor  Horizonten  mørknedes,  og  tunge,  sorte 
Uveirsskyer  trak  op  over  Danmarks  Sletter,  over  Norges  Fjælde;  rnen 
han  undveg  ikke  Faren;  han  var  aandelig  med  i  Kampen.  Han  var 
ombord,  da  Statens  Skib  arbeidede  tungt  i  de  brusende  Søer;  han 
hørte  den  fjendtlige  Torden,  han  saa,  hvad  Lynene  splintrede;  men 
han  klynkede  ikke,  han  forsagede  ikke,  han  holdt  sig  nær  til  de 
Behjærtede,  der  aldrig  gik  paa  Accord,  den  faste  Stok,  der  ei  vilde 
stryge  vort  gamle  Flag,  saalænge  en  Mand  kunde  røre  en  Arm,  saa« 
længe  der  var  en  Kardus  at  putte  i  Munden  paa  en  Kanon.  Tør  vi 
tvivle  om,  at  det  Aandens  Mod,  der  lyste  af  hans  begeistrede  Ord, 


OEHLENSCHLAGER^FESTEN  55 

har  haft  Betydning  for  Krigerens  Mod?  Tør  vi  tvivle  om,  at  de 
Tapre,  der  saa  Kammeraterne  falde,  fornam  et  indre  Blivende,  et 
Noget,  som  ikke  falder,  naar  de  i  Kampens  Storm  hørte  Digterens 
klare  Røst: 

Et  ved  jeg,  som  urokket  stod 

I  Tidens  Ebbe,  Tidens  Flod, 

Ulænket,  fri  for  alle  Baand, 

Og  det  var  —  nordisk  Aand. 

Saa  føler  Folket,  at  det  skylder  ham  Tak,  og  ærer  sig  selv  ved  at 
ære  hans  Minde.  Vel  er  det  nu  saa,  at  Slægterne  dø,  at  Mindets 
Kranse  visne;  thi,  siger  den  gamle  græske  Sanger,  »ligesom  Træernes 
Blade,  saaledes  er  Menneskenes  Slægter,  Bladene  strøes  af  Blæsten 
paa  Jord,  men  naar  Skovene  grønnes,  myldre  de  atter  fra  Grenene 
frem  ved  Vaarens  Igjenkomst;  saaledes  Menneskenes  Slægter,  en 
fødes,  en  anden  forsvinder«.  Meget  vil  forandre  sig  i  Tidernes  Løb. 
Men  er  der  Sandhed  i  det,  hvad  vor  Digter  har  følt,  er  der  i  et  Folks 
Væsen  og  Charakter,  trods  alle  Omskiftelser  og  udvortes  Forandrin* 
ger,  noget  Blivende  og  Uforanderligt;  tør  vi  stole  paa,  hvad  hans 
Øie  saa,  da  han  nærede  Et,  »som  urokket  stod  i  Tidens  Ebbe,  Tidens 
Flod,  ulænket,  fri  for  alle  Baand«,  at  det  virkelig  er  —  »nordisk 
Aand«,  saa  lad  kun  Kransene  visne  og  Tiderne  skifte;  om  hundrede 
Aar  vil  Folket  bringe  sin  Digter  nye  Kranse,  friske  Kranse.  Dog, 
ogsaa  de  ville  visne!  Ja,  lad  dem  visne!  Vi  vide  med  ham  og  han  med 
os,  at  hvad  der  paa  Jorden  blomstrer  og  visner,  er  i  Forkrænkelig* 
heds  Form  et  Billede  af  et  Uforkrænkeligt,  et  Aandens  Symbol  paa 
det  Uvisnelige.  Lauren  snor  sig  om  hans  Tinding,  han  er  en  kronet 
Digter;  saa  henter  Egeløv  fra  Nordens  Skove,  bedugger  hvert  Blad 
med  Taknemmeligheds  Taarer,  og  flætter  ham  endnu  en  Krans,  thi 
denne  kronede  Digter  var  i  Sandhed  en  Folkets  Digter,  ja,  en  af  de 
Store;  der  var  i  ham  en  Sjæl  af  Folkets  Sjæl,  et  Hjærte  ret  som 
Folkets  Hjærte,  en  Aand  af  Folkets  Aand.  Se,  hvor  hans  Aasyn 
lyser,  forklaret  i  en  stille  Glans!  Det  er  et  Skjær,  et  Skin  —  det  er 
Gjenskin  af  en  uvisnelig  Krans,  en  Krans  af  evige  Stjærner«. 

Da  det  længe  vedvarende  Bifald,  som  Rasmus  Nielsens 
Talekunst  henrev  Publikum  til,  døde  hen,  sang  man  en  Sang  af 
H.  P.  Holst,  og  efter  at  Carl  Ploug  havde  udbragt  et  »Leve 
Oehlenschlågers  Minde«,  sluttede  Festen.  Men  ude  paa  Torvet 
samlede  to  Musikkorps,  som  havde  spillet  i  Gaderne,  Tusinder 
af  Mennesker,  og  Kl.  2  sang  Operaens  Solister  og  Koret  fra 
Loggiaen  en  Sang  af  Edvard  Lembcke  ledsaget  af  Hartmanns 
Musik  fra  Slagkoret  i  »Olaf  den  Hellige«.  Til  Festkomitéen  ind? 


56  »KJARTAN  OG  GUDRUN« 

løb  telegrafiske  Hilsener  fra  de  andre  nordiske  Hovedscener. 
Teatret  og  Oehlenschlågers  Statue  var  smykket  med  Guirlan^: 
der,  og  om  Aftenen  blev  Bygningen  —  ligesom  flere  Ej  en* 
domme  i  Nærheden  —  illumineret  og  oplyst  af  Gasfakler. 

Inden  Tæppet  gik  op  om  Aftenen,  sang  Publikum  nogle 
Vers  af  Carl  Andersen,  atter  lød  et  Leve  for  Digterens  Minde, 
—  men  dermed  var  Festen  egentlig  forbi.  Thi  Opførelsen  af 
»Kjartan  og  Gudrun«,  der  havde  hvilet  siden  1850,  virkede  ikke 
opstemmende.  Valget  af  denne  Tragedie  var  efter  Wiehes  Afs 
gang  dikteret  af  Nødvendigheden,  thi  skønt  den  ved  sit  psyko* 
logiske  Indhold  og  sin  faste  Komposition  kunde  regnes  til 
Mesterværkerne,  stiller  den  forholdsvis  beskedne  Krav  til 
Skuespillerne.  Alligevel  blev  Opførelsen  kun  respektabel:  Emil 
Poulsen  var  vel  ung  og  kraftig  at  skue  som  Kjartan,  men  for 
Oehlenschlågers  Lyrik  fandt  han  aldrig  det  rette  Udtryk;  det 
samme  gjaldt  i  endnu  højere  Grad  Jerndorff  som  Olaf  Trygva* 
son  og  Fru  Eckardt  som  Ingeborg,  og  i  Frk.  Dehns  Spil  som 
Gudrun  sporede  Pressen  en  tydelig,  men  ingen  klædelig  Paa? 
virkning  af  Ristori,  der  nylig  havde  gæstet  Teatret.  Erik  Bøgh 
beklagede,  at  Fru  Nyrop  ikke  udførte  Rollen.  Netop  fordi  hun 
ypperligt  fremstillede  Hjørdis,  en  af  Ibsens  tidligste  Kvinde^: 
skikkelser  fra  Sagatiden,  havde  det  været  interessant  at  se  hen? 
des  Udførelse  af  Gudrun,  som  var  Oehlenschlågers  sidste 
Kvindefigur  fra  samme  Periode.  Siden  dublerede  Fru  Nyrop 
Rollen  nogle  Gange,  men  fik  ikke  noget  samlet  Billede  frem. 

Efter  Forestillingens  Slutning  bragte  Kunstnere  og  Studenter 
Digterens  Statue  et  Fakkeltog  og  sang  nogle  Vers  af  Carl  Ploug. 
Tilsidst  kastedes  Faklerne  i  et  Baal,  hvor  de  brændte  ud  —  som 
en  Allegori  paa  den  Skæbne,  der  i  de  følgende  Aar  ventede 
Oehlenschlågers  Tragedier.  Dog,  endnu  var  Forstaaelsen  af 
hans  Betydning  saa  stærk,  at  Dagen  blev  fejret  som  en  national 
Festdag  med  Lukning  af  Skolerne  og  Procession  til  Digterens 
Grav.  De  andre  Teatre  deltog  ogsaa  i  Hyldesten.  Medens 
Casino  genoptog  »Aladdin«  med  Forspil  af  Holger  Drachmann,, 
opførte  Folketeatret  »Mindets  Krans  for  Danmarks  store  Dig? 
ter«,  en  Række  Tableauer,  som  blev  August  Bournonvilles  sid* 
ste  Arbejde.  De  bestod  af  Situationer  fra  Oehlenschlågers 
Værker  og  indlededes  med  en  Prolog  af  Sophus  Schandorph. 


»ET  DUKKEHJEM«  57 

Ogsaa  udenfor  Hovedstaden  fejrede  man  Dagen  ved  Foredrag 
eller  Mindeforestillinger  af  de  rejsende  Selskaber,  og  Festens 
nordiske  Karakter  blev  stadfæstet  gennem  den  Deltagelse,  de 
andre  Nationalscener  viste.  Christiania  Teater  opførte  »Axel 
og  Valborg«  med  Prolog  af  Hartvig  Lassen,  samme  Forestilling 
gaves  af  den  finske  Nationalscene  i  Helsingfors,  medens  det 
svenske  Teater  spillede  »Hakon  Jarl«.  I  Stockholm  opførte  det 
nye  Teater  »Axel  og  Valborg«,  det  dramatiske  Teater  »Ærlig* 
hed  varer  længst«  og  det  store  Teater  »Kjartan  og  Gudrun«, 
der  hos  os  naaede  ti  Opførelser  i  to  Sæsoner.  Da  Ministeriet 
udbad  sig  Oplysning  om,  hvilke  Mænd  som  havde  gjort  sig 
særlig  fortjent  af  Oehlenschlåger,  indstillede  Fallesen  H.  P. 
Holst,  Kristian  Arentzen  og  F.  L.  Liebenberg,  der  alle  i  Dagens 
Anledning  blev  dekorerede.  Men  han  forbigik  Wiehe,  og  Mini* 
steren  havde  ikke  Indsigt  nok  til  at  gennemskue  denne  Uret. 
Til  Gengæld  sendte  en  Kreds  af  Beundrere  ham  en  oldnordisk 
Guldring,  ledsaget  af  dette  Digt: 

»Tiden  løber  saa  snelt  af  Sted 
Ungdom  svinder  og  Kræfter  med. 
Et  dog  bliver  tilbage: 
Daad  og  Ry  fra  de  unge  Dage!* 

—  Det  kunde  se  ud  som  et  Symbol,  at  Henrik  Ibsens  Skue* 
spil  »Et  Dukkehjem«  fremkom,  just  da  den  sidste  store  Oehlen* 
schlåger#Skuespiller  var  forsvundet,  og  den  sidste  Fakkel  fra 
Mindefesten  var  brændt  ud.  Første  Gang,  Titlen  nævntes  of* 
fentligt,  var  i  en  Notits  i  »DagS:;Telgr.«  18.  Oktbr.  1879.  For* 
lagsboghandler  Hegel  agtede  netop  i  de  Dage  at  indsende  Styk* 
ket  til  Teatret,  og  den  8.  Novbr.  afgav  Molbech  sin  Censur. 
Han  fattede  sig  dennegang  i  Korthed:  »Det  er  en  i  dramatisk 
og  psykologisk  Henseende  lige  fortrinlig  Skildring  af  en  ægte* 
skabelig  Collision,  hvis  gradvise  Indledning  man  følger  med 
spændt  Interesse  lige  til  den  sidste  Scene,  hvor  Baandet  brister. 
At  jeg  finder  selve  Opløsningen  ikke  blot  piinlig  og  utilfreds* 
stillende,  men  til  en  vis  Grad  psykologisk  uforklarlig,  kan  ikke 
forandre  min  Mening  om  Skuespillets  Brugbarhed  for  Scenen, 
og  jeg  indstiller  det  ubetinget  til  Antagelse«.  Den  12.  Novbr. 
tiltraadte  Fallesen  Censors  Dom,  men  det  varede  noget,  inden 
Købsbetingelserne  kom  i  Orden.  Chefen  søgte  nemlig  —  støt* 


58  »ET  DUKKEHJEM« 

tet  af  det  forældede  Regulativ  —  at  hindre  »Et  Dukkehjem«s 
Udgivelse  i  Danmark  og  Opførelse  i  Udlandet  inden  Stykkets 
Fremkomst  paa  det  kgl.  Teater,  men  Ibsen  vilde  absolut  ikke 
gaa  ind  paa  dette  urimelige  Forlangende.  Belært  af  pinlige  Er# 
faringer  i  sine  Ungdomsdage  troede  han,  at  Kravet  dækkede 
over  en  indirekte  Afvisning  og  spurgte  (i  et  Brev  af  14.  Novbr.) 
sin  Forlægger,  om  Folketeatret  ejede  en  Skuespillerinde,  til 
hvem  man  turde  betro  Noras  Rolle.  Hegel  lod  nu  kort  Fallesen 
vide,  at  Dr.  Ibsen  maatte  have  en  hastig  Afgørelse;  Skuespillet 
skulde  for  Julemarkedets  Skyld  udkomme  den  4.  Decbr.,  og 
dersom  Chefen  ikke  vilde  gaa  ind  herpaa,  agtede  Ibsen  at 
»disponere  over  sit  Arbejde  paa  anden  Maade«.  Saa  nær  var 
Teatret  ved  at  gaa  Glip  af  dette  banebrydende  Drama,  men 
heldigvis  bøjede  Fallesen  sig;  han  havde  kun  villet  skaane  For* 
fatteren  og  Teatret  for  det  Indtægtstab,  der  efter  hans  —  gan# 
ske  urigtige  —  Mening  »vilde  flyde  af  den  tidlige  Udgivelse«. 
Et  Forsøg  paa  at  faa  Ibsen  til  at  sælge  Stykket  for  4000  Kr.  én 
Gang  for  alle  mislykkedes  ogsaa;  Ibsen  foretrak  klogelig  at 
blive  honoreret  procentvis,  og  allerede  ved  den  10.  Opførelse 
havde  han  tjent  næsten  hele  Beløbet,  der  ved  den  25.  Gang  var 
steget  til  c.  9000  Kr.  For  de  senere  Opførelser  fik  han  iflg.  Regu* 
lativet  intet  Honorar. 

Større  Held  havde  Fallesen  med  at  sætte  Fart  paa  Indstude* 
ringen,  hvorved  Teatret  fik  Æren  af  at  blive  den  første  Scene  i 
Verden,  som  opførte  »Et  Dukkehjem«.  Det  lykkedes  ham  og* 
saa  —  hvad  der  vilde  være  utænkeligt  i  vore  Dage  —  at  bevæge 
de  fleste  Redaktioner  til  ikke  at  anmelde  Skuespillet,  da  det 
f orelaa  i  Bogform.  Pressen  syntes,  den  skyldte  Teatret  det  Hen* 
syn  ikke  at  tage  »Duften«  af  Nyheden.  Endelig  oprandt  den 
store  Aften,  en  af  de  mest  betydningsfulde  i  Teatrets  nyere 
Historie.  Stykket  gjorde  et  mægtigt,  om  end  forskrækkende 
Indtryk.  Intet  af  Ibsens  Værker  fremkaldte  her  som  andetsteds 
i  Verden  en  saa  langvarig  Diskussion.  Det  var  mindre  en 
Debat  af  æstetisk*kritisk  Art  end  selve  Emnet,  der  satte  Sin* 
dene  i  Bevægelse.  Ibsen  ramte  dybt,  fordi  han  skar  i  levende 
Kød. 

Handlingen  var  ganske  enkel:  Ægteskabet  mellem  Bankdi* 
Tcktør,  Advokat  Helmer  og  hans  Hustru  Nora  er  tilsyneladende 


»ET  DUKKEHJEM«  59 

lykkeligt,  men  i  Grunden  tomt  og  parat  til  at  falde  sammen 
ved  et  Pust  fra  Virkeligheden.  Af  en  Samtale  mellem  den  unge, 
barnagtige  Frue  og  en  Veninde,  Fru  Linde,  erfarer  Tilskuerne, 
at  Advokaten  for  nogle  Aar  siden  har  været  farligt  syg,  og  da 
Lægerne  erklærede,  at  han  maatte  gøre  en  Rejse  til  Syden, 
laante  Nora  i  al  Hemmelighed  de  nødvendige  Penge  og  inds 
bildte  sin  Mand,  at  hun  havde  faaet  dem  af  sin  Fader.  Laan* 
giveren.  Sagfører  Krogstad,  forlangte  imidlertid  Faderens  Kau* 
tion,  men  da  den  Gamle  laa  dødssyg,  vilde  hun  ikke  forurolige 
ham  ved  at  begære  hans  Underskrift,  men  tilføjede  den  selv 
paa  Gældsbeviset  med  en  Dato,  som  Faderen  ikke  oplevede. 
Da  Sagføreren  er  en  blakket  Eksistens,  opsiger  den  nye  Direk« 
tør.  Advokat  Helmer,  ham  fra  hans  Stilling  i  Banken,  men  han 
véd  at  hævne  sig  ved  at  fremlægge  det  falske  Dokument  for 
Fruen  og  true  hende  med  Vanære  og  Straf,  hvis  hun  ikke  be* 
væger  sin  Mand  til  at  betro  ham  en  højere  Stilling  end  den  op* 
sagte.  Nora  kan,  ulogisk,  som  hun  er,  ikke  begribe,  at  det  rene 
Motiv  til  hendes  Forbrydelse  ikke  frikender  hende;  dog  i  Ulyk* 
ken  tvivler  hun  ikke  om,  at  Helmer,  naar  han  faar  Sagen  at 
vide,  vil  blive  hendes  Æres  Ridder  og  paatage  sig  Skammen. 
Men  dette  Offer  vil  hun  ikke,  han  maa  bringe;  derfor  tænker 
hun  paa  Selvmord  for  at  redde  hans  Lykke  og  Ære.  Hemmelig? 
hedens  Aabenbaring  gennem  et  Brev  fra  Sagføreren  gør  imid* 
lertid  et  helt  andet  Indtryk  paa  Helmer,  end  hun  havde  ventet; 
i  sin  brutale  Heftighed  vælter  han  en  Lavine  af  Bebrejdelser 
over  hende  og  har  ingen  Sans  for  hendes  Lidelser,  men  tænker 
kun  paa  at  redde  sit  Rygte.  Under  denne  Scene  kommer  Hjæl? 
pen  uventet,  idet  Veninden,  der  har  været  Sagfører  Krogstads 
første  Kærlighed,  har  bevæget  ham  til  at  sende  det  farlige  Do? 
kument  tilbage.  Da  Æren  er  frelst,  tilgiver  Helmer  sin  letsin? 
dige  Kone  i  egoistisk  Selvglæde  og  værdig  Vigtighed.  Alt  skal 
nu  være  »godt«  igen . . .  men  da  indtræder  Forvandlingen.  I  sin 
Lidelse  har  Nora  gennemgaaet  en  Udvikling  og  lært  sin  Mand 
at  kende.  Hun  oprøres,  da  hun  mærker,  at  han  betragter  alt  det, 
der  sjæleligt  er  sket,  som  ikke  indtraadt.  Det  sangvinske  Ele? 
ment  i  hendes  Sind  forvandles  til  overlegen  Klarhed,  og  i  isnende 
Ro  dissekerer  hun  nu  deres  Samliv  med  dets  Mangel  paa  Tanke? 
udveksling.   Helmer  er  blevet  en  fremmed  for  hende.  Handlin? 


60  »ET  DUKKEHJEM« 

gen  ender  med,  at  hun  forlader  Hjemmet  og  Børnene  for  ude 
i  Livet  »at  opdrage  sig  selv«. 

Det  var  navnlig  denne  Slutning,  som  vakte  saa  megen  Dis? 
kussion.  Var  det  ikke  bedre  at  ofre  Sandheden  for  en  Akkord 
af  Hensyn  til  Børnenes  Fremtid?  Havde  Nora  overhovedet  Ret 
til  at  forlade  dem  for  sin  Udviklings  Skyld?  Ibsen  havde  rejst 
et  imponerende  Spørgsmaal,  men  hvor  stod  Digteren  selv? 
»Det  var  maaske  bedre  for  Stykket,  om  disse  Børn  ikke  havde 
existeret«,  spurgte  C.  Thrane.  Selv  en  af  Kvindesagens  For? 
kæmpere.  Fru  Elfride  Fibiger,  vilde  have,  at  Nora  et  Øjeblik 
efter  sin  Bortgang  skulde  komme  pænt  tilbage  »ganske  stille 
og  undseeligt«.  Man  snakkede  og  stredes  i  det  Uendelige  om 
Problemet,  og  der  var  Selskaber,  hvor  Værten  slog  en  Plakat  op 
over  Døren  med  Paaskriften:  »Her  maa  ikke  tales  »Dukke? 
hjem««.  Medens  Carl  Ploug  i  »Fædrl.«  erklærede  Stykket  for 
at  være  et  Angreb  paa  Ægteskabet,  opfattede  Topsøes  »Dagbl.« 
det  som  værende  af  »moraliserende  Karakter«.  Ploug  var  Tals? 
manden  for  de  moralsk  forargede  og  skaffede  sin  Uvilje  Luft 
ved  at  insinuere,  at  Ibsen  blot  lod  Nora  gaa  fra  Hjemmet  for 
at  faa  en  effektfuld  Slutning,  hvilken  Digteren  vilde  have  for? 
smaaet,  hvis  han  havde  haft  »vi  ville  ikke  sige  en  kristelig  Op? 
fattelse  af  Ægteskabet,  men  blot  den,  som  er  den  lovlige  i  hele 
den  civiliserede  Verden«.  Dog,  ogsaa  heri  blev  han  modsagt  af 
»Dagbl.«,  der  vel  bebrejdede  Digteren,  at  han  borteskamoterede 
Moderkærligheden,  men  alligevel  ikke  ønskede  en  forandret 
Afslutning:  »Hvor  flad  og  flov  vilde  ikke  let  en  Udjevning 
efter  denne  Spænding  været  kommet  til  at  tage  sig  ud?  Tænk 
blot  paa  sidste  Akt  af  »En  Fallit««.  Saaledes  stod  Opfattelse 
mod  Opfattelse.  Erik  Bøgh  stillede  sig  an  som  Psykolog  og  er? 
kiærede,  at  Noras  sjælelige  Forvandling  var  en  Umulighed: 
»Nora  har  kun  vist  sig  som  en  lille  nordisk  »Frou?Frou«,  og 
en  saadan  forvandles  ikke  i  et  Nu  til  en  Søren  Kierkegaard 
i  Skørter«.  Den  fiffige  Teaterskribent  ønskede  aabenbart  den 
»lykkelige«  Udgang  paa  Stykket,  som  tilsvarende  entrepre? 
nante  Teaterdirektører  fik  gennemført  paa  tyske  Scener,  men 
som  Ibsen  kaldte  »en  barbarisk  Voldshandling«.  Retsløs, 
som  var  han  paa  tysk  Grund,  foretrak  han  at  øve  Volds? 
handlingen  selv,  saaledes  at  Nora  ikke  kom  ud  af  Huset,  men 


»ET  DUKKEHJEM«  61 

af  Helmer  blev  tvunget  hen  i  Døren  til  Børnenes  Sovekam? 
mer;  her  veksledes  et  Par  Replikker,  hvorefter  Nora  sank 
sammen,  idet  Tæppet  faldt.  Dog,  denne  Forandring  blev 
naturligvis  ikke  brugt  i  Miinchen,  hvor  Digteren  selv  overvæs; 
rede  Prøverne.  Men  i  Wien  anvendte  Direktør  Laube  den  paa 
Stadtteatret  efter  først  at  have  konstateret,  at  Publikum  ikke 
vilde  se  Stykket  med  den  oprindelige  Slutning.  Og  paa  Residenz* 
teatret  i  Berlin  »uddybedes«  den  yderligere:  Trods  den  sene 
Nattetime  kom  Børnene  fuldt  paaklædt  ind  i  Stuen,  Forældrene 
hulkede,  indtil  Nora  greb  dem,  og  Tæppet  faldt. 

Det  almindelige,  for  ikke  at  sige  det  middelmaadige  Stand* 
punkt  var  at  give  Helmer  Ret  og  kalde  Nora  hysterisk.  Hendes 
Smaaløgne  og  hendes  Ekstase  i  Udtryksmaaden  fældede  hende. 
Denne  Opfattelse  nærede  for  Eks.  det  dannede  Borgerskabs 
Talerør,  P.  Hansen,  som  skrev:  »Overrasket  bliver  Tilskueren 
i  en  aldeles  eminent  Grad  ved  i  Slutningen  af  Stykket  at  erfare, 
at  det  ikke  er  Nora,  men  Helmer,  der  er  den  Brødefulde,  den 
Strafværdige«.  Modsat  var  Helmer  for  Edv.  Brandes  »den  vel* 
opdragne  juridiske  Kandidat,  Senior  i  Studenterforeningen, 
Aandsaristokraten  uden  Aand,  hoven^konservativ  halvt  af 
Overbevisning,  halvt  af  Klogskab,  indifferent,  men  havende 
alle  det  gode  Selskabs  Meninger . . .  det  er  ham,  der  har  følt  sig 
fornærmet  over  »Samfundets  Støtter«  og  raabt  paa  Skandale 
over  »Leonarda««.  Brandes  troede  ikke  uden  Grund,  at  det 
æstetiske  Publikum  hyldede  Helmerske  Anskuelser,  men  naar 
han  deraf  sluttede,  at  man  ikke  vilde  se  Stykket,  var  han  paa 
Vildspor.  Med  Rette  tog  han  »Et  Dukkehjem«  til  Indtægt  som 
»et  Indlæg  i  Striden  mellem  de  Reaktionære  i  Danmark^Norge 
og  Fremskridtslitteraturen  ...  et  Slag  mod  dem,  der  tro  at  kunne 
indskrænke  Poesien  i  den  konventionelle  Morals  Skranker«. 

Men  de  forskellige  Opfattelser  forhindrede  ikke,  at  alle  var 
enige  om  at  beundre  det  Mesterskab,  hvormed  Stykket  var 
bygget.  Som  en  mageløs  Illusionist  havde  Ibsen  med  digterisk 
Betænksomhed  udnyttet  Stoffet  saaledes,  at  alle  Handlingens 
Forudsætninger  kom  frem  paa  den  naturligste  Maade.  Den 
foregik  indenfor  et  Par  Døgn  i  samme  Dagligstue  mellem  faa 
Personer  og  dens  Traade  spandtes  til  en  Række  Samtaler  af 
den  højeste  Virkning  mellem  Mennesker,  som  Tilskuerne  syn* 


62  »ET  DUKKEHJEM« 

tes  at  kende  fra  Livet.  Tonen  og  Milieuet  var  besynderligt 
dansk,  hvilket  bragte  den  Antagelse  viden  om,  at  der  til  Grund 
for  Stykkets  Fabel  laa  en  frit  behandlet  Begivenhed  i  et  dansk? 
norsk  Ægtepars  Livshistorie,  og  Ibsen  bekræftede  siden  denne 
Formodning.  Den  rige  Skiften  mellem  Lys  og  Skygge  i  første 
Akt  og  Tusmørkestemningen,  under  hvilken  Samtalen  finder 
Sted  mellem  Nora  og  den  dødssyge  Husven,  Dr.  Rank,  frems^ 
kaldte  en  Spænding,  der  steg  fra  Scene  til  Scene  og  ikke  ud* 
løstes,  før  Porten  efter  Noras  Bortgang  blev  slaaet  i  Laas.  »Jeg 
har  aldrig  før  set  et  helt  Publikum  i  den  Grad  rystet  ud  af  dets 
hverdagsagtige  Omgangsformer  og  Væremaade  uden  ved  en 
stor  betydningsfuld  Begivenhed,«  skrev  Redaktør  Secher,  »men 
maaske  var  dette  Stykkes  Opførelse  heller  ikke  langt  fra  at 
være  en  saadan  i  vort  sociale  Liv«. 

For  mange  Ældre  betød  Stykket  derimod  den  rene  Negativ* 
isme.  Blandt  dem  var  Fru  Heiberg.  Den  gamle  Frue  havde  selv 
i  sine  unge  Dage  danset  Noras  Tarantel  under  andre  Omgivel* 
ser  (nemlig  i  H.  P.  Holst's  italienske  Komedie  »Gioacchino«), 
men  nu  glædede  hun  sig  over,  at  Teatret  »oven  paa  al  den  triste 
psykologiske  Visdom«  genoptog  »Recensenten  og  Dyret«,  saa* 
ledes  at  Publikum  paany  kunde  drikke  af  Glædens  Kilde. 
Hun  havde  dog  selv  oplevet  den  Lykke  at  faa  sit  Navn  knyttet 
til  nye  Mesterværker,  hvori  der  var  Skikkelser,  som  svarede  til 
hendes  øjeblikkelige  Udvikling.  Den  samme  sjældne  Lod  til* 
faldt  nu  Fru  Hennings  og  Emil  Poulsen,  og  for  dem  begge  betød 
»Et  Dukkehjem«  det  afgørende  Gennembrud  til  den  kommende 
Periodes  Virkelighedskunst.  Det  er  tvivlsomt,  om  Fremstillin* 
gen  var  blevet  bedre,  hvis  Fallesen  havde  anmodet  Ibsen  om 
selv  at  sætte  Skuespillet  i  Scene  i  Stedet  for,  hvad  E.  Brandes 
beklagede,  »at  nøjes  med  Etatsraad  Holst's  vitterlige  Udygtig* 
hed«.  Stykkets  jernfaste  Konstruktion,  dets  Klarhed  og  Knap* 
hed,  beredte  ikke  Instruktøren  nogen  vanskelig  Opgave;  Replik* 
kerne,  hvoraf  ikke  én  var  overflødig,  men  havde  sin  bestemte 
Hensigt,  faldt  Skuespillerne  ligesaa  mundret  paa  Læberne,  som 
Ordene  lød  naturligt  i  Publikums  Øren.  Fru  Hennings  havde  et 
Par  Aar  tidligere  spillet  Selma  i  »De  Unges  Forbund«,  Ibsens 
Forstudie  til  Nora  (jvfr.  II  pag.  83),  men  nu,  da  hun  stod  foran 
den  ny,  imponerende  Opgave,  vilde  hun  søge  Hjælp  hos  sin 


»ET  DUKKEHJEM« 


63 


Advokat  Helmer 
(Emil  Poulsen) 


Nora 
(Fru  Hennings) 


Doktor  Rank 
(Peter  Jerndorff) 


Sagfører  Krogstad 
(Sophus  Petersen) 


64  »ET  DUKKEHJEM« 

gamle  Lærer  F.  L.  Høedt.  Mesteren  i  Replikkunsten  kunde 
imidlertid  ikke  modtage  den  ny  Tid,  der  her  bankede  paa;  syg 
og  nedbrudt  bladede  han  febrilsk  i  Rolleheftet  og  gav  det 
hastigt  tilbage:  »Det  kan  jeg  ikke,  Du  maa  selv«.  Folk  troede 
at  der  laa  et  umaadeligt  Arbejde  bag  Fru  Hennings'  Nora,  men 
der  kom  Roller  i  hendes  Kunstnerliv,  som  krævede  langt  større 
Slid.  Hun  havde  Skikkelsens  Ydre,  dens  fortryllende  Egen* 
skaber  og  dens  spillende  Væsen  —  det  var,  som  om  den 
flagrende,  ubekymrede  Nora  sprang  ud  af  hendes  indre  Natur. 
Men  Samtiden  forbavsedes,  da  hun  voksede  ud  af  Ingenuen  og 
ogsaa  fandt  sande  Udtryk  for  Noras  stigende  Uro,  Rædselen, 
den  stumme  Fortvivlelse  og  Opløsningens  Kulde.  Fru  Hennings 
spændstige  Energi  gav  Ordene  den  rette  nervøse  Fart;  de  blev 
til  en  Leg  paa  Afgrundens  Rand.  Mange  udmærkede  Skuespil? 
lerinder  har  siden  delt  Nora  i  to  Skikkelser  uden  rigtig  indre 
Forbindelse.  Det  samme  gjorde  ogsaa  Verdens  første  Nora, 
idet  hun  i  Opgørsscenen  blev  til  et  dømmende  Menneske,  men 
siden  modererede  hun  sit  Spil:  Hun  var  kommet  til  den  Over? 
bevisning,  at  Nora  ikke  forlader  Hjemmet,  fordi  hun  dømmer 
sin  Mand,  men  fordi  hun  frem  for  alt  vil  staa  frit  og  udvikle 
sig  til  et  selvstændigt,  ansvarligt  Menneske.  Spørgsmaalet  om 
Børnene  bliver  foreløbig  af  underordnet  Betydning  under  den 
Fart,  Katastrofen  har  givet  hendes  Viljesretning. 

Paa  mangfoldige  Teatre  blev  Helmer  kun  en  Baggrund  for 
Nora,  men  ved  Førsteopførelsen  var  de  jævnbyrdige.  Emil 
Poulsens  Figur  var  en  ny  Skikkelse  paa  Scenen,  men  desto 
bedre  kendt  fra  Livet:  Et  Normaleksemplar  af  den  saakaldte 
dannede  Mand,  gengivet  med  haarfin  Forstaaelse  af  Digterens 
Mening.  Hver  lille  Nuance  fik  han  frem  i  Røst  og  Gang,  i  Blik* 
kets  Skiften  og  i  den  Tavshed,  der  siger  mere  end  Ord.  Han 
havde  set  Figuren  i  hele  dens  typiske  Almindelighed  og  i  sit 
eget  æstetiske,  noget  reaktionære  Naturel  fundet  beslægtede 
Træk,  der  tog  sig  ud  som  et  Konglomerat  af  Træk,  hentet  fra 
mange  Individer.  Helmer  blev  ikke  alene  en  smaalig  Egoist  og 
en  forloren  Skønhedsdyrker,  men  ogsaa  i  flere  Henseender  en 
brav  Mand. 

Paa  Højde  med  Emil  Poulsen  og  Fru  Hennings  kom  ingen  af 
de  andre  Rollehavende.   Jerndorff  var  i  Begyndelsen  for  blød, 


»LEONARDA«S   FORKASTELSE  65 

næsten  slimet,  og  ikke  betydelig  nok  som  Dr.  Rank,  men  senere 
trak  han  Farverne  op,  saaledes  at  han  kom  til  at  virke  paa 
en  Gang  diskret  og  dristig;  Sophus  Petersen  og  Agnes  Dehn  var 
begge  let  melodramatiske  i  deres  Spil  som  Sagfører  Krogstad 
og  Fru  Linde,  og  de  fjernede  sig  derved  mærkbart  fra  Stykkets 
Grundtone.  Et  af  de  smaa  Børn  blev  fremstillet  af  Valborg 
Jørgensen,  den  senere  udmærkede  Danserinde. 

Indtil  Udgangen  af  1889  naaede  »Et  Dukkehjem«  50  Opføs 
reiser;  9.  Febr.  1907  gaves  det  for  100  og  sidsteGang  med  Fru 
Hennings  som  Nora.  Skønt  Førsteforestillingen  fandt  Sted  paa 
den  allerdaarligste  Besøgstid,  et  Par  Dage  før  Jul,  indeholdt 
Kassen  4.699  Kr.  —  det  største  Beløb  nogen  Ibsen*Premiére 
hidtil  havde  indbragt.  Dagen  efter  sendte  Fallesen  Fru  Hen* 
nings  en  skriftlig  Tak  og  telegraferede  til  Dr.  Ibsen  i  Miinchen: 
»Succes  immense.  L'interprétation  en  general  excellente.  Nora 
Création  admirable  de  Madame  Hennings;  elle  y  apporte  une 
intelligence,  une  gråce,  un  art  hors  ligne.  Mes  félicitations 
sincéres«.  Paa  et  Telegram  fra  Hegel  svarede  Ibsen,  at  han 
var  »Kammerherre  Fallesen  og  alle  øvrige  vedkommende  mes 
get  takskyldig  for  den  iver,  hvormed  indstuderingen  maa 
være  blevet  fremmet.  Nu  vilde  jeg  blot  ønske,  at  bladanmel* 
derne  rigtig  tilbunds  måtte  forstå  stykket;  kritiken  er  hos  os 
ofte  i  hænderne  på  folk,  som  endnu  ikke  besidder  den  fornødne 
modenhed  til  fra  alle  sider  at  kunne  forklare  og  bedømme  et 
literært  arbejde«.  — 

Da  Molbech  skulde  have  »Ambrosius«  opført,  kæmpede  han 
en  fortvivlet  Kamp  for  at  komme  Ibsens  »Samfundets  Støtter« 
i  Forkøbet  (jvfr.  II  pag,  148  f.),  og  nu,  da  hans  nyeste  Skuespil 
»Faraos  Ring«  var  i  Færd  med  at  løbe  af  Stabelen,  gjaldt  hans 
Modstand  et  Værk  af  Bjørnstjerne  Bjørnson.  »Faraos  Ring«  fik 
derved  en  forgrenet,  men  ikke  meget  flatterende  Historie,  der 
dog  var  mere  interessant  end  selve  Stykket.  Den  20.  Marts 
1879  havde  Forlagsboghandler  Hegel  indleveret  Manuskriptet 
til  Bjørnsons  seneste  Skuespil  »Leonarda«,  som  Molbech  nogle 
Dage  senere  indstillede  til  Forkastelse.  Fallesen  fulgte  hans 
Raad,  men  skønt  det  gjaldt  et  Værk  af  den  nordiske  Ungdoms 
Digter,  vakte  Kassationen  ikke  øjeblikkelig  Opsigt.  Det  var 
først,  da  »Leonarda«  med  Held  var  blevet  spillet  paa  norske, 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teafers    Historie.    III.  5 


66  »LEONARDAccS    FORKASTELSE 

svenske  og  tyske  Scener,  at  Afvisningen  begyndte  at  beskæfs^ 
tige  Pressen.  Overalt  blev  Stykket  bedømt  som  et  løst  bygget,. 
men  poetisk  værdifuldt  Arbejde,  og  i  Miinchen  priste  Kritiken 
dets  »sædelige  Alvor«  i  Modsætning  til  Tidens  »slibrige  Pro? 
dukter«.  Ethvert  nyt  Budskab  udefra  om  Opførelserne  frem? 
kaldte  stigende  Forundring  over  Afvisningen. 

Den  11.  Septbr.  1879,  altsaa  et  halvt  Aar  efter  Kassationen,, 
udkom  Stykket  i  Bogform.  Holger  Drachmann  anmeldte  det 
og  benyttede  Lejligheden  til  at  angribe  Molbech,  som  sammen 
med  Fru  Hennings,  Pietro  Krohn  og  Frederik  Rung  opholdt  sig 
i  Dresden,  hvor  »Faraos  Ring«  skulde  have  sin  Førsteopførelse. 
Dette  Arbejde  var  allerede  Aaret  forud  antaget  af  Fallesen,  og 
just  i  de  Dage,  da  Molbech  afviste  »Leonarda«  —  og  for  Resten 
ogsaa  Alexander  Kiellands  tidligste  Lystspil  »Hans  Majestæts 
Foged«  samt  stud.  polyt.  Henrik  Pontoppidans  første  Skuespil 
»Hjemve«  —  antog  Chefen  endnu  et  Værk  af  Censor,  nemlig 
»Dante«,  som  L  L.  Heiberg  i  1851  havde  refuseret.  Forfatteren 
til  »Ambrosius«  var  med  andre  Ord  kommet  paa  den  grønne 
Gren. 

Drachmanns  Angreb  var  friskt  i  Formen,  men  unøjagtigt  i 
Enkelthederne;  det  drejede  sig  i  Grunden  mere  om  det  umus^ 
lige:  at  fælde  »Ambrosius«  end  om  det  mulige:  at  forsvare 
»Leonarda«.  For  at  Censor  ikke  bagefter  skulde  kunne  klage 
over  et  »Overfald«,  meddelte  han  ham  privat,  hvad  han  havde 
i  Sinde,  men  da  Molbech  ikke  reagerede,  foer  Drachmann  atter 
frem,  denne  Gang  skarpere  bevæbnet,  og  hævdede,  at  det  æste? 
tiske  System  ved  det  kgl.  Teater  var  forældet:  »Det  er  frisk 
Blod,  vi  savner;  det  er  et  Kildespring  ud  af  selve  den  moderlige 
Jords  Skød,  det  er  Forfatterpersonligheder,  som  ikke  slæbe 
femti  Aars  Æstetik  og  Literatur  med  sig  til  deres  Arbejdsbord 
og  præsentere  os  Oehlenschlåger  og  Hertz  i  2.  Oplag,  det  er 
Forfattere,  som  dels  selv  have  undergaaet  Skæbner  og  paa 
samme  Tid  have  beholdt  Umiddelbarheden  og  Friskheden . . . 
Og  saa  kasseres  »Leonarda«  af  en  Mand,  som  har  den  Autori? 
tet  at  have  skrevet  »Ambrosius«,  som  har  anbefalet  »En  Op* 
vækkelse«,  som  er  Digter,  fordi  hans  Forgængere  have  været 
Digtere,  som  er  Censor,  fordi  han  er  en  meget  dannet  Mand,, 
som  indvarsler  en  ny  Æra,  der  kun  er  en  gammel  Æra,  som  vil 


CENSUREN    OFFENTLIGGØRES  67 

være  glemt  om  en  Snes  Aar,  men  som  for  Øjeblikket  har  Da? 
merne  med  sig.  Og  den,  som  har  Damerne  med  sig,  regerer 
Kjøbenhavn.  Men  den,  som  har  Ungdommen  med  sig,  regerer 
de  kommende  Mænd.  Og  Professor  Molbech  har  ikke  Ung^ 
dommen  med  sig,  fordi  han  ikke  har  Ungdom  i  sig«. 

Paa  et  Møde  mellem  Fallesen,  H.  P.  Holst  og  Molbech  be* 
stemtes  det  ikke  at  svare  direkte  paa  Drachmanns  Angreb.  Der* 
imod  skulde  Molbech  vise  Redaktør  Ploug  sin  Censur,  saaledes 
at  Anmeldelsen  af  »Leonarda«  i  »Fædrelandet«  kunde  faa  dens 
Præg.  Dette  skete  prompte  nogle  Dage  senere.  Da  Bjørnson 
havde  vist  sig  at  være  for  stor  til  de  Nationalliberales  Bour? 
geoisisAlen,  knæsatte  Partiet  ham  ikke  længer  som  Ungdom* 
mens  Digter.  I  Clemens  Petersens  Dage  skabtes  hans  Ry  af  det 
Blad,  der  nu  kaldte  hans  seneste  Skuespil  et  »afjadsket  Ar:* 
bejde«,  skrevet  paa  Grundlag  af  en  »letfærdig  Livsanskuelse«; 
det  var  derfor  »fuldkomment  forsvarligt  at  lukke  det  ude  fra 
vor  Nationalscene«.  Meningsfællerne  haabede  aabenbart,  at 
Sagen  dermed  var  afgjort. 

Men  de  gjorde  Regning  uden  Vært.  Thi  oppe  i  Kultusmini* 
steriets  inderste  Kontor  sad  Teatrets  øverste  Myndighed,  Mini* 
ster  Fischer.  Han  havde  ikke  glemt  Molbechs  Afvisning  af 
»Helene«  og  af  Forslaget  til  Forandringer  i  Censurembedets 
Administration  (jvfr.  II  pag.  178  ff.).  Ved  nu  at  give  Ordre  til, 
at  Dommen  over  »Leonarda«  skulde  trykkes,  ydmygede  han 
Censor  og  fik  selv  et  vist  Ry  for  aandeligt  Frisind.  Der  var  saa* 
vist  ingen  Grund  til  at  prise  ham  derfor,  thi  intet  laa  den  tørre 
Matematiker  fjernere  end  at  blande  sig  i  en  literær  Strid;  han 
handlede  blot  som  en  snu  Politikus. 

Offentliggørelsen  fandt  Sted  i  »Berl.  Tid.«  og  vakte  stor 
Opsigt: 

»Hoslagt  har  jeg  den  Ære  at  tilbagesende  »Leonarda«,  Skuespil  i 
4  Handlinger  af  Bj.  Bjørnson.  Indholdet  af  dette  besynderlige  Stykke 
er  følgende: 

I  en  mindre  Søstad,  formodentlig  i  Norge,  lever  der  en  Dame,  som 
kalder  sig  Fru  Leonarda  Falk  og  er  Eierinde  af  et  Teglværk.  Hun  maa 
antages  at  være  30 — 35  Aar  gammel,  har  boet  i  Byen  i  flere  Aar, 
drevet  sit  Teglværk,  opdraget  sin  Søsterdatter  Aagot  og  ført  en 
ulastelig  Vandel.  Kun  har  hun  ikke  søgt  Kirken  (fordi  hun  »ikke  vil 
lyve«)  og  overhovedet  holdt  sig  noget  tilbage,  hvorved  hun  har  stødt 


68  MOLBECHS   CENSUR  OVER   »LEONARDA« 

Biskoppen  og  Byens  Honoratiores  for  Hovedet.  Hvem  er  hun?  Hvor« 
ledes  har  hendes  Fortid  været?  Hvem  var  hendes  Mand?  Har  hun 
overhovedet  været  gift?  Disse  Spørgsmaal  have  i  længere  Tid  svævet 
omkring  i  Byluften,  og  da  hun  engang  for  sin  unge  Søsterdatters  Skyld 
ønsker  at  indtræde  i  Byens  musikalske  Forening,  bliver  hendes  Ønske 
afslaaet,  og  Bispens  Søstersøn  Hagbart,  som  er  theologisk  Kandidat, 
yttrer  ved  den  Lejlighed  offentlig,  at  hun  er  »et  tvetydigt  Fruentim* 
mer«.  Saaledes  er  Situationen  ved  Stykkets  Begyndelse,  men  om 
Enkelthederne  faar  man  først  Underretning  lidt  efter  lidt,  i  Løbet  af 
de  to  første  Akter. 

I  første  Akt  er  Leonarda  rideklædt  og  venter  »General  Rosen«. 
Denne  Mand,  som  i  den  amerikanske  Borgerkrig  har  svunget  sig  op 
til  General  og  endnu  er  i  Tjenesten,  har  under  sin  Permission  gjort 
en  Reise  til  Europa,  hvor  han  oprindelig  kom  fra,  har  i  nogen  Tid  op* 
holdt  sig  i  Byen  og  paa  forskellig  Maade  vakt  Forargelse,  bl,  a.  ved  sin 
fortrolige  Omgang  med  Leonarda,  i  hvis  Hus  han  er  en  daglig  Gjæst. 
Man  faar  at  vide  om  ham,  at  han  er  tapper  og  »seer  udmærket  ud«, 
men  ogsaa  at  han  er  udsvævende  og  drikfældig.  Under  hans  korte  Sam« 
tale  med  Leonarda  erfarer  man,  at  han  har  en  vis  Tilbøielighed  for  hen« 
de,  men  at  den  ikke  gjengjældes,  og  hun  viser  ham  bort  med  de  Ord: 
»Jeg  rider  ikke  idag  med  en  Mand,  som  var  fuld  igaar«.  Dermed  for« 
svinder  han  foreløbig  fra  Skuepladsen  og  afløses  af  Hagbart,  som  brin« 
ger  L.  den  overraskende  Efterretning,  at  han,  der  paa  det  haardeste  har 
krænket  hende  og  skyet  hendes  Omgang,  nylig  har  forlovet  sig  med 
hendes  Søsterdatter  Aagot.  L.  bliver  i  højeste  Grad  oprørt,  vil  neppe 
lade  ham  tale  ud  og  viser  ham  forbittret  Døren.  Knap  er  han  borte, 
saa  kommer  Aagot  og  bekræfter  hans  Udsagn.  Men  hun  fortæller 
tillige,  at  han  har  angret  sin  Adfærd  imod  L.,  har  erkjendt  hendes  for« 
træffelige  Egenskaber  og  er  villig  til  at  give  hende  enhver  Opreisning. 
L.  bliver  bevæget  og  giver  sit  Samtykke,  og  hermed  ender  første  Akt. 
Dialogen  i  denne  er  ret  livlig,  men  Akten  indeholder  ingen  egenlig 
Exposition,  ingen  interesserende  Indledning  til  fremtidig  Handling, 
neppe  nok  en  svag  Antydning  af  en  mulig  forestaaende  Conflikt. 

I  anden  Akt  er  man  i  Bispens  Huus.  Denne  geistlige  Alvorsmand, 
der  iøvrigt  er  tegnet  med  konventionelle,  i  ingen  Henseende  eien« 
dommelige  Træk,  har  samtykket  i  sin  Brodersøns  Forbindelse  med 
Aagot,  men  erklærer  under  en  længere  Samtale  med  Hagbart,  at  han 
paa  ingen  Maade  vil  have  noget  med  Tanten  at  gjøre,  og  at  han  har 
meddelt  hende  dette  i  et  Brev.  Hagbart  søger  forgæves  at  omstemme 
ham,  understøttes  heri,  men  ligeledes  forgjæves,  af  en  gammel  »Olde« 
mor«,  der  repræsenterer  det  baglænds  Fremskridt  og  (som  en  gjen« 
opstanden  Fru  Gyllembourg  i  »de  to  Tidsaldre«)  taler  Tolerancens 
Sag,  og  forlader  omsider  Scenen  »for  at  gaa  sig  en  Tour«.  Bispen 
modtager  derpaa  Besøg  af  et  Par  intetsigende  Bipersoner,  som  bifalde 


MOLBECHS    CENSUR    OVER    »LEONARDA«  69 

hans  Optræden  overfor  Leonarda,  men  forresten  staae  udenfor  Hånd* 
lingen  og  forlade  Scenen,  da  L.  træder  ind.  Her,  som  paa  flere  Steder, 
erindres  man  iøvrigt  om  »Samfundets  Støtter«.  Nu  følger  en  varm 
Samtale  imellem  Bispen  og  L.,  under  hvilken  han  erklærer,  at  han  vel 
ikke  kan  nægte  hende  sin  Agtelse,  men  dog  ikke  kan  optage  hende 
i  sin  Omgangskreds.  Hun  forsøger  at  bevæge  ham,  beder  ham  om  at 
hjælpe  hende  til  at  »forsone  hendes  Fortid«  (uden  imidlertid  at  under* 
rette  enten  ham  eller  Tilskuerne  om,  hvad  denne  Fortid  gjemmer), 
bønfalder,  knæler  —  men  Alt  forgjæves.  Da  kommer  pludselig  Aagot. 
Hun  har  læst  Bispens  Brev  til  L.  og  er  ude  af  sig  selv.  Hun  vil  ikke 
»sælge  sin  Pleiemoder  for  at  komme  ind  i  Familien«,  og  da  Hagbart 
i  det  Samme  kommer  tilbage  fra  sin  Tour  og  ikke  synes  hende  at  tage 
ivrigt  nok  Parti  for  den  Forurettede,  saa  udbryder  hun:  »Hans  Op« 
førsel  er  til  større  Skam  end  min;  thi  det  er  ikke  mig,  han  elsker!« 
Efter  denne,  for  Vedkommende  ikke  mindre  end  for  Tilskuerne  høist 
overraskende  Oplysning  forlader  Bispen  og  Hagbart  Scenen,  og 
Aagot  vender  sig  grædende  til  Tanten  med  følgende  Tilbud:  »Ved 
Gud,  Tante,  elsker  du  ham,  saa  tag  ham!«  —  Bum!  siger  man  uvil« 
kaarlig  til  sig  selv  efter  denne  dramatiske  Vending,  der  kommer  lige« 
saa  uventet,  som  et  pludseligt  Kanonskud.  »Barn!«  raaber  Leonarda. 
»Saa!«  svarer  Aagot.  »Lad  os  ta'  hjem!«  —  »Ja«.  Dermed  er  Akten 
ude,  og  man  trænger  unægtelig  til  et  Ophold  for  at  sunde  sig  ovenpaa 
dette.  Det  er  altsaa  Meningen,  at  Hagbart  ikke  elsker  Aagot,  som 
han  har  friet  til,  men  L.,  som  han  ikke  har  friet  til,  og  at  vi  nu,  midt 
i  Stykket,  først  er  naaet  til  den  egentlige  Handlings  Begyndelse.  Men 
er  det  ogsaa  virkelig  sandt?  Er  det  ikke  blot  et  Indfald  af  Aagot, 
hvem  Digteren  har  faaet  til  at  løbe  med  Liimstangen.  Man  maatte 
jo  dog  have  mærket  Overgangen;  thi  at  Hagbart  virkelig  har  elsket 
Aagot,  er  der  slet  ingen  Grund  til  at  tvivle  om.  Nej,  det  maa  være 
et  Indfald,  men  det  kan  maaske  blive  farligt,  som  en  Gnist,  der  lidt 
efter  lidt  voxer  til  Glød  og  Flamme.  Saa  er  det  altsaa  denne  Udvik« 
ling,  vi  i  det  Følgende  skal  være  Vidne  til.  Vi  skal  see,  hvorledes 
Digteren  løser  det  Problem,  at  lade  een  Kjærlighed  døe  og  en  anden 
opstaae  af  dens  Aske.  Men  hvad  saa?  Thi  at  L.  paa  sin  Side  ikke 
elsker  Hagbart,  derom  kan  der  efter  hele  hendes  Optræden  ikke  her« 
ske  Skygge  af  Tvivl.  Efterat  man  under  Mellemakten  har  raisomieret 
saaledes,  gaar  Tæppet  op  for 

Tredie  Aki.  Ny  Overraskelse!  Ingen  Overgang!  Hagbart  kom« 
mer,  seer  og  seirer.  Med  høistemt  Følelse,  som  en  ny  Romeo,  hilser 
han  sin  Leonarda  —  Julie,  der  uden  at  ane  Uraad  eller  i  det  mindste 
uden  at  lade  sig  mærke  dermed,  gaar  og  plukker  Æbler  i  sin  Have. 
Den  derpaa  følgende  Samtale  er  et  erotisk  Fyrværkeri  i  Bjørnsonsk 
Stiil.  Digteren  bevæger  sig,  som  bekjendt,  i  Dialogen  meget  hyppig 
paa  den  skarpe  Grændse  imellem  det  Ophøiede  og  det  Parodiske  og 


70  MOLBECHS   CENSUR   OVER   »LEONARDA« 

hælder  snart  til  den  ene,  snart  til  den  anden  Side.  Her,  som  flere 
Steder,  frygter  jeg  at  det  Parodiske  paa  Scenen  let  kan  faae  Over* 
vægt.  »Skridt  for  Skridt  er  det  kommet,«  siger  han.  (Skade,  at  man 
ikke  har  seet  nogle  af  disse  Skridt,  tænker  Tilskueren).  »Du  elsker 
mig,  jeg  vidste  det  før  jeg  kom  hid«. (Bare  vi  Andre  havde  vidst  det 
med,  tænker  Tilskueren).  »Aagot  ledede  mig  ind  til  dig  —  det  kunde 
ikke  være  anderledes«.  (Ikke?  tænker  Tilskueren.  Hvis  altsaa  L. 
»leder  ham  ind«  til  en  Tredie,  og  denne  til  en  Fjerde  —  saa  kan  det 
ikke  være  »anderledes«).  »Hvert  Ord  af  din  Sjæl  suger  min  i  sig«. 
(Fy!  tænker  Tilskueren).  L.  indrømmer  efter  nogen  Modstand,  at  hun 
elsker  ham;  men  hun  er  »angst  for  det  Grændseløse  i  sin  egen  Kjær* 
lighed«  og  beder  ham  om  at  forlade  hende.  »Gaa  —  vær  skjøn!« 
Og  Hagbart  gaaer.  L.  »staaer  en  Stund  i  stor  Henrykkelse«;  derpaa 
kommer  Aagot,  som  har  opholdt  sig  en  14  Dages  Tid  paa  en  Sæter, 
eller  rettere  et  Sanatorium,  thi  hun  er  deroppe  bleven  helbredet  for 
sin  Skinsyge.  Den  store  Natur  har  vist  hende  det  Smaalige  i  slige 
menneskelige  Svagheder,  hun  har  sammenlignet  Situationen  med  den 
tilsvarende  i  Scribes  »Bataille  de  dames«,  giver  Hagbart  Ret  og  af* 
staaer  ham,  men  udbryder  alligevel  tilsidst:  »Gud,  hvor  jeg  elsker 
ham!«  Her  overvældes  L.  af  sin  Sindsbevægelse,  og  medens  Aagot 
henter  Draaber,  kommer  Kudsken  og  faaer  Ordre  til  strax  at  hente 
General  Rosen. 

Fjerde  Akt  begynder  med  en  Scene  imellem  Bispen  og  Leonarda. 
Hun  er  reiseklædt,  og  man  overraskes  paany  ved  at  erfare,  at  hun, 
skjøndt  hun  elsker  Hagbart  og  elskes  af  denne,  vil  forsage  og  reise 
bort  for  bestandig  og  lade  Aagot  beholde  Hagbart.  Paa  Bispens  for^ 
nuftige  Indvending,  at  disse  to  jo  ikke  elske  hinanden,  svarer  hun: 
»Aagot  elsker  ham.  Og  da  de  begge  elsker  mig,  saa  tænkte  jeg  . . . 
at  de  fandt  hverandre  i  deres  fælles  Kjærlighed  til  mig.«  (Ad  modum: 
Naar  to  Størrelser  er  ligestore  med  en  og  samme  tredie,  er  de  ind* 
byrdes  ligestore,  tænker  Tilskueren).  L.  siger  derpaa  Farvel,  det  en* 
gelske  Dampskib,  med  hvilket  hun  vil  reise,  er  i  Sigte;  men  før  hun 
forlader  Scenen,  beredes  der  os  endnu  en  Overraskelse,  som  Digteren 
har  gjemt  pour  la  bonne  bouche.  Hun  reiser  nemlig  i  Følge  med  den 
udsvævende  og  drikfældige  General  Rosen,  som  er  —  hendes  fraskilte 
Mand!  At  Generalen,  som  »ærbødig«  byder  hende  Armen  og  fører 
hende  ud,  er  »iført  en  elegant  Reisedragt  og  seer  udmærket  ud«,  kan 
neppe  udslette  det  ubehagelige  Indtryk  af  en  falsk  og  forskruet  Tan* 
kegang,  der  ender  i  en  næsten  modbydelig  Konklusion,  i  et  fornyet 
ægteskabeligt  Samliv  uden  Kjærlighed,  som  virker  frastødende  og 
oprørende.  Hvor  langt  sandere  og  klarere  er  Scribes  Opfattelse,  som 
Forf.  selv  drager  frem  til  Sammenligning.  I  »Bataille  de  dames«  ofrer 
den  elskende  Kvinde  sig  selv,  men  kun  sig  selv;  de  to  Unge  elske 
hinanden  og  faae  Intet  at  vide  om  hendes  Offer.    Hun  reiser  bort, 


OFFENTLIGGØRELSENS   FØLGER  71 

simpelthen  og  uden  Fraser;  men  hun  kaster  sig  ikke  i  Armene  paa 
en  Mand,  som  hun  foragter.  Her  er  Forsoning  og  Afslutning,  stille, 
veemodig  Resignation  paa  den  ene  Side,  heel  og  fuld  Lykke  paa  den 
anden;  for  ikke  at  tale  om,  at  den  rigtige  og  smukke  Grundtanke  til? 
lige  er  udviklet  i  en  interessant,  spændende  og  ægte  dramatisk  Hånd* 
ling.  I  Bjørnsons  Skuespil  er  der  Intet  af  alt  dette.  L.  ofrer  ikke  blot 
sig  selv,  men  ogsaa  en  Anden,  den  Mand,  som  elsker  hende,  ja,  maa« 
ske  en  Tredie,  Aagot,  hvis  hun  og  Hagbart  indgaa  Ægteskab  og  blive 
ulykkelige,  og  Indklædningen  er  derhos  tør,  eensformig,  uden  drama* 
tisk  Forvikling,  uden  klar  Motivering,  interessante  Situationer  og  vir* 
kelig  Afslutning.  Naar  »Oldemor«  til  Slutning  lyser  Velsignelsen  over 
Stykket  med  de  Ord:  »Saa  de  store  Følelsers  Tid  er  vendt  tilbage!«  — 
saa  troer  jeg,  at  enhver  sundt  tænkende  Tilskuer  vil  sige  ved  sig  selv: 
»Dette  er  ikke  store  Følelser,  men  kun  store  Ord.« 

Af  ovenstaaende  Analyse  vil  det  formentlig  være  tilstrækkelig 
klart,  hvorfor  jeg  for  min  Deel  ikke  kan  anbefale  »Leonarda«  til  An* 
tagelse«. 

Offentliggørelsen  af  dette  persiflerende  Referat,  som  Mol* 
bech  smykkede  med  Betegnelsen  »Analyse«,  ramte  Censor 
ulægeligt.  Ethvert  Skuespil  risikerede  at  blive  reduceret  til 
Latterlighed,  hvis  det  skulde  bedømmes  efter  denne  karikerende 
Metode,  der  maatte  føles  som  en  personlig  Krænkelse  af  den  For* 
fatter,  hvem  Teatret  skyldte  »De  Nygifte«,  »Maria  Stuart«,  »En 
Fallit«  og  »Mellem  Slagene«.  En  Censor,  der  godkendte  Opfø* 
reisen  af  for  Eks.  »En  Opvækkelse«  eller  »Mands  Mod«  og  kas* 
serede  »Leonarda«,  var  let  at  kritisere,  og  foruden  Drachmann 
undlod  Schandorph  og  Edv.  Brandes  ikke  at  benytte  Lejlig* 
heden.  Som  gammel  Militær  rykkede  Kammerherre  Fallesen 
frem  til  Undsætning  og  erklærede,  at  det  alene  var  Teaterche* 
fen,  der  bar  Ansvaret  for,  hvilke  Stykker,  som  blev  antaget  eller 
afvist.  Men  det  hjalp  ikke.  Ingen  kunde  mere  være  i  Tvivl  om, 
hvem  der  havde  det  aandelige  Ansvar.  Ganske  vist  tiltraadte 
foruden  Carl  Ploug  ogsaa  Erik  Bøgh  og  P.  Hansen  helt  eller  del* 
vis  Censors  Dom,  men  de  vovede  dog  ikke  at  forsvare  Censu* 
rens  Form. 

For  Molbech  kom  Offentliggørelsen  højst  ubelejligt,  thi  kort 
efter  skulde  han  have  Premiere  paa  »Faraos  Ring«,  der  mod 
Forventning  ikke  havde  gjort  Lykke  paa  Hofteatret  i  Dresden. 
Det  farlige  i  hans  Dobbeltstilling  traadte  nu  skarpt  frem.   Det 


72  »FARAOS  RING« 

er  uheldigt,  naar  en  Direktør  er  udøvende  Skuespiller,  men  det 
er  endnu  værre,  naar  en  Censor  samtidig  er  dramatisk  Forfat* 
ter.  Kun  et  udmærket  Arbejde  vilde  have  været  i  Stand  til  at 
bære  hans  Autoritet  frelst  gennem  Brændingen,  men  »Faraos 
Ring«  var  med  sine  fem  lange  Akter  en  Folkekomedie  i  Jules 
Vernes  Maner  —  »Jorden  rundt«  var  nylig  opført  paa  Casino 
—  isprængt  med  Reminiscenser  baade  fra  Sardou  og  »Aladdin«, 
der  ogsaa  i  de  Aar  tilhørte  Amaliegadescenen.  Handlingen 
drejede  sig  om  en  vantro  Ingeniør  (E.  Poulsen)  og  en  kristen 
Kunstner  (Jerndorff),  der  er  indtaget  i  samme  unge  Pige  (Fru 
Hennings),  hvis  Fader  er  kjøbenhavnsk  Fabrikejer  (Rosen* 
kilde).  Ingeniøren  lokker  baade  Fader  og  Datter  ud  paa  en 
Rejse  til  Ægypten  for  undervejs  at  vinde  Pigens  Hjerte,  men 
Heldet  vil,  at  Kunstneren  støder  sammen  med  Rejseselskabet 
i  Faraos  Land  og  forlover  sig  med  hende.  Da  Ingeniøren  mær* 
ker,  at  hans  Plan  strander,  lukker  han  som  en  anden  Noureddin 
sin  Rival  inde  i  en  Kongegrav  og  vælter  Stenen  for  Indgangen. 
Dér  oplever  Kunstneren  i  Drømme  en  Fremstilling  paa  ulåste* 
ligt  formede  Vers  af  Eventyret  om  Kong  Faraos  Ring,  og  naar 
dette  Handlingens  Symbol  er  endt,  opdager  han  et  røvet  Skrin 
i  Sarkofagen.  Da  Tyven  (Carl  Price)  kommer  for  at  hente  sit 
Rov,  vil  Kunstneren  ikke  udlevere  Skrinet  og  faar  derfor  et 
Dolkestød,  men  i  det  samme  befries  han  af  Politisoldater.  Hånd* 
lingen  slutter  med,  at  Kunstneren,  som  Alle  troede  var  død, 
vender  tilbage  med  en  Lykkering  paa  Fingeren,  just  da  Inge* 
niøren  er  paa  Nippet  til  at  nyde  Frugten  af  sin  Forbrydelse. 
Findelønnen  har  gjort  ham  til  en  rig  Mand,  saaledes  at  han  kan 
redde  Fabrikejeren  fra  en  økonomisk  Ruin,  der  skyldes  Ingeni* 
ørens  Hensynsløshed.  Skurken  taber  altsaa,  og  Helten  vinder. 
Moralen  er  ikke  til  at  tage  Fejl  af  i  denne  besynderlige  Blanding 
af  et  Tidsbillede,  et  Forbrydermelodrama  og  et  romantisk  Skue* 
spil,  som  Molbech  havde  tænkt  som  et  Slag  mod  Fritænkeri  og 
materialistisk  Livsanskuelse. 

»Leonarda«  og  »Faraos  Ring«  havde  intet  med  hinanden  at 
gøre,  men  Afvisningen  medførte  en  Sammenligning,  der  ikke 
var  til  Molbechs  Fordel.  De  to  Skuespil  repræsenterede  ikke 
den  periodiske  Strid  mellem  Romantik  og  Realisme,  men  der* 
imod  den  bestandige  Kamp  mellem  Inspiration  og  Beregning. 


»LEON  ARD  A«  73 

Det  laa  nær  at  mistænke  Molbech  for  at  have  benyttet  sin  Stil* 
Hng  til  at  slukke  et  Lys,  hvis  Flamme  overstraalede  hans  eget. 
Selv  om  Emnet  i  »Leonarda«  var  novellistisk  og  Udviklingen 
flygtig  mellem  de  dramatiske  Punkter,  saa  var  til  Gengæld  den 
Afveksling  af  Stilhed  og  Storm,  der  levede  i  Replikkerne,  en 
Digters  Værk.  Stykket  er  et  Forsvar  for  den  fraskilte  Kvinde 
»mellem  Sommer  og  Høst«,  et  stemningsfyldt  Kærlighedsdrama, 
flimrende  i  sin  Virkning,  men  bydende  en  moden  Kunstnerinde 
Lejlighed  til  at  yde  alle  Skuespilkunstens  tildigtede  Egenska? 
ber.  Det  vidner  om  Bjørnsons  varme  Tro  paa  Livets  gode 
Magter;  han  efterlyser  en  anden  og  bedre  Samfundsaand,  der 
rummer  større  Tolerance  og  tager  mere  Hensyn  til  Individets 
indre  Værd,  til  Karakteren  og  Personligheden.  »Aldrig  havde 
han  skrevet  et  Stykke,  hvori  han  nøjere  havde  vejet  hvert  Ord«, 
erklærede  han  selv.  Dermed  vilde  han  ikke  forsvare  Stykkets 
Teknik  —  det  hører  i  dramatisk  Henseende  til  hans  svage  Ar* 
bejder  —  men  hari  mente,  at  Personerne  ved  deres  Tale  var 
løftet  op  i  en  højere  Sfære;  Dialogen  virker  undertiden  som 
Musik  og  giver  Figurerne  et  virkelighedsfjernt  Præg,  som  uden 
Tvivl  vilde  have  tiltalt  Molbech  —  hvis  Stykket  ikke  havde 
baaret  Bjørnsons  Navn. 

Censors  Skuespil  var  derimod  kun  en  Række  smukt  arran* 
gerede  Tableauer,  en  Folkekomedie  uden  det  Fond  af  Naivitet 
og  Lune,  som  den  folkelige  Komedie  kræver.  Derfor  turde  Erik 
Bøgh  ikke  spaa  Stykket  Sceneheld,  hvis  det  var  blevet  opført 
paa  Casino.  Molbechs  kølige,  afklarede  Lyrik  druknede  i  al 
den  ydre  Pragt,  som  skyldtes  Gyllichs  og  Pietro  Krohns 
sammenstemte  Smag.  I  denne  Opvisning  af  Sceneteknik, 
farverige  Dekorationer  med  brogede  Optrin,  brillante  Lys* 
virkninger  og  et  bevægeligt  Bagtæppe,  blev  Skuespillerne  næ# 
sten  til  Mannequins,  men  det  lykkedes  alligevel  Fru  Hennings 
og  Rosenkilde  at  faa  et  Par  levende  Mennesker  ud  af  deres  lidet 
interessante  Roller.  »Faraos  Ring«  fandt  ingen  Støtte  i  Pressen, 
naar  »Berl.  Tid.«  undtages;  selv  »Fædrelandet«  indrømmede,  at 
Stykket  savnede  den  Sikkerhed  i  Anlæg  og  Udførelse,  som  ud* 
mærkede  »Renteskriveren«  og  »Ambrosius«,  og  »Morgenbl.« 
efterlyste  vittigt  en  Offentliggørelse  af  Molbechs  Censur.  Den 
udeblev  naturligvis  —  af  gode  Grunde.   Derimod  samledes  alle 


74  »FARAOS  RING« 

i  Anerkendelse  af  Frederik  Rungs  smukke,  men  ikke  meget 
situationsprægede  Musik. 

Meningskampen  mellem  Bjørnsons  Tilhængere  og  Molbechs 
Venner,  som  rasede  i  Teatret  under  de  fem  første  Opførelser, 
reddede  »Faraos  Ring«  fra  at  falde  til  Jorden.  Fallesen  havde  i 
Tide  forudset  Spektaklerne  og  anmodet  Politidirektøren  om,  at 
Forordningen  i  Anledning  af  »Lygtemænd«s  Udpibning  maatte 
være  gældende  (jvfr.  II  pag.  12).  Huset  blev  de  første  Gange 
udsolgt  til  dobbelte  Priser,  og  efter  at  der  under  Premieren 
havde  lydt  en  Del  Bifald  og  Hyssen,  isprængt  med  enkelte 
»Bum!«  eller  »Fy!«,  brød  Uvejret  løs  efter  sidste  Akt,  en  Larm 
af  Klappen  og  Piben;  midt  under  Stormen  udbragte  Student 
Frederik  Grundtvig  et  »Molbech  leve«,  hvorved  Støjen  for* 
øgedes,  og  da  den  ikke  lagde  sig  efter  Gongong#Slagene,  sprang 
en  Politimand  op  og  raabte  »Stop«!  Dermed  standsede  Tum* 
melen,  som  Bjørnson  havde  overværet  fra  en  tilbagetrukket 
Plads. 

Molbechs  Behandling  af  »Leonarda«  beskæftigede  ogsaa 
Pressen  i  Christiania,  hvis  »Dagbl.«  bragte  et  vittigt  Referat  af 
»Ambrosius«  i  Censors  Stil,  og  en  Aften  morede  den 
literære  Ungdom  sig  med  at  pibe  i  Teatret  under  Opførelsen. 
Da  Molbech  just  paa  samme  Tid  blev  Ridder  af  Nordstjernen, 
opfattede  Bjørnsons  Tilhængere  Udnævnelsen  som  en  af  Kong 
Oscar  mod  ham  rettet  Fiandling,  hvilket  foranledigede  den 
svenske  Ordenssekretær  Lagerheim  til  at  meddele,  at  Kongen 
bifaldt  Udnævnelsen  den  30.  Septbr.,  medens  Molbechs  Censur 
først  blev  offentliggjort  den  3.  Oktbr. 

Da  Sensationen  havde  lagt  sig,  forsvandt  »Faraos  Ring«  i 
Arkivet;  den  femtende  og  sidste  Opførelse  fandt  Sted  kort  før 
Jul.  Længe  forinden  havde  Fallesen  strøget  4.  Akt,  fordi  den 
trættede  mest.  Men  han  gav  ikke  Bjørnson  Oprejsning  ved  at 
spille  hans  seneste  Skuespil  »Det  ny  System«,  som  udkom  kort 
efter  »Leonarda«.  Det  skete  først  ti  Aar  senere.  Derimod  tillod 
Chefen,  at  det  omstridte  Skuespil  maatte  opføres  paa  Folke? 
teatret,  hvis  Privilegium  ellers  kun  lød  paa  Folkekomedier,  Lyst* 
spil  og  Operetter.  Dér  udkæmpedes  i  Januar  1880  Affærens 
sidste  Akt.  »Leonarda«  gav  i  sig  selv  ingen  Anledning  til  Strid, 
men  Tumulterne  gentog  sig,  fordi  Bjørnsons  Venner  ønskede 


»MERCADET«  75 

at  give  ham  Oprejsning.  Ikke  ved  Udførelsen,  men  ved  at  skabe 
et  vigtigt  Præcedens  fik  Opførelsen  Betydning:  Naar  den  oU 
fentlige  Opinion  var  stærk  nok  til  at  suspendere  Censors  Dom, 
var  et  Digterværk  ikke  længer  udelukket  fra  at  blive  spillet. 

—  Molbech  stillede  sig  ogsaa  afvisende  overfor  en  gammel 
tre  Akts  Komedie  »Mercadet«  (Le  faiseur  ou  Mercadet),  af 
Honoré  de  Balzac,  hvis  Navn  aldrig  tidligere  havde  staaet  paa 
Teatrets  Plakat.  Det  opførtes  første  Gang  1851  paa  »Gymnase«, 
og  da  Got  i  1868  havde  givet  det  varigt  Liv  paa  »Théåtre  Fran* 
9ais«,  fik  Fallesen  Lyst  til  at  indføre  Stykket  paa  den  danske 
Scene.  Men  Molbech  advarede:  »Man  bliver  efterhaanden  ubes 
hagelig  tilmode  ved  at  følge  en  Handling,  der  ikke  drejer  sig  om 
Andet  end  Bedrageri,  og  som  er  fuldstændig  blottet  for  det 
sædelige  Underlag,  som  et  Skuespil  aldrig  bør  savne.  Vistnok 
kan  en  Mand  som  Mercadet  og  de  Transaktioner,  han  foretager 
sig,  have  deres  Betydning  paa  Scenen,  men  kun  under  to  For= 
udsætninger,  at  de  enten  benyttes  i  en  ethisk  Idés  Tjeneste  eller 
med  den  gamle  Komedies  uskyldige  festivitas  gøres  til  Gen# 
stand  for  Latter.  Men  i  det  foreliggende  Skuespil  finder  ingen 
af  Delene  Sted«.  Fallesen  lod  alligevel  Komedien  oversætte  af 
William  Bloch,  men  han  opnaaede  ikke  det  Resultat,  han  havde 
ventet.  Det  var  i  Grunden  ikke  mærkeligt,  thi  den  store  Skri# 
bent.  Faderen  til  den  realistiske  Roman,  var  ingen  betydelig 
Dramatiker;  han  betragtede  egentlig  kun  Teatret  som  et  Mid* 
del  til  hurtigt  at  tjene  Penge,  men  lærte  aldrig  at  udnytte  dette 
Middel.  Derfor  havde  »Mercadet«  gennemgaaet  en  scenisk  nød* 
vendig,  men  forfladigende  Bearbejdelse  af  Teaterskrædderen 
d'Ennery,  saaledes  at  Balzacs  Urkraft  og  geniale  Fantasi  kun 
mærkedes  nu  og  da  i  Replikkernes  bidende  Vid  og  hensynsløse 
Satire. 

Handlingen  drejede  sig  om  en  Børsspekulant  (Olaf  Poulsen), 
for  hvem  alle  Kneb  gælder  og  som  befinder  sig  paa  Fallittens 
Rand,  fordi  hans  Kompagnon  er  flygtet.  Han  narrer  opfind* 
somt  sine  ikke  meget  kløgtige  Kreditorer,  idet  han  haaber,  at 
nye  Spekulationer  kan  bringe  ham  paa  Fode  igen.  Blandt  disse 
er  den  væsentligste  den,  at  han  vil  lade  sin  Datter  (Lydia  Sø- 
rensen) ægte  en  rig  Baron  (C.  Price),  som  imidlertid  viser  sig  at 
være  en  ruineret  Eventyrer,  der  spekulerer  i  en  Medgift  som 


76  »MERCADET« 

sidste  Udvej.  Haabet  glipper  altsaa  for  dem  begge,  og  Speku* 
lanten  véd  nu  intet  bedre  end  at  overtale  Baronen  til  at  udgive 
sig  for  den  bortrømte,  nu  hovedrige  Kompagnon.  Just  som 
Fyren  skal  til  at  agere  sin  Rolle,  kommer  imidlertid  —  oh,  hel* 
dige  Træf  —  den  virkelige  Flygtning  tilbage  som  Millionær. 
Spekulanten  Mercadet  bliver  derved  reddet,  og  hans  Datter 
gifter  sig  nu  med  en  hæderlig  ung  Mand  (Axel  Madsen),  der 
heldigvis  ogsaa  arver  en  Formue. 

»Mercadet«  havde  nærmest  literaturhistorisk  Interesse  som 
Forløber  for  en  senere  Tids  mere  behændige  Skuespil  med  lig? 
nende  Emne.  De  grove  Teaterkup  skyldtes  som  sagt  ikke  Bal# 
zacs  Pen,  men  Forfatteren  til  »Jorden  rundt  i  80  Dage«.  Pressen 
stillede  sig  gennemgaaende  paa  Molbechs  Standpunkt.  Man 
kunde  ikke  tilgive  Balzac,  at  han  saa'  med  en  vis  Sympati  paa 
Mercadets  Moral  og  lod  hans  Udholdenhed  som  Svindler  være 
lønnende.  Man  havde  imødeset  en  Afstraffelse,  en  Moralpræ? 
diken.  Men  Digterens  skarpe  Iagttagelse  af  en  Spekulants 
Tænkemaade,  og  Dialogens  Vid  undlod  naturligvis  ikke  at  gøre 
Virkning.  Olaf  Poulsens  Fremstilling  af  denne  Kæmperolle  var 
en  tidlig  Studie  til  hans  Isidore  Lechat  i  »Forretning  er  Forret* 
ning«.  Han  havde  Udtryk  for  Mercadets  lynsnare  Tænkeevne, 
baade  naar  han  i  Stilhed  fulgte  sine  Beregninger,  og  naar  hans 
funklende  Blik  eller  kamplystne  Ansigt  røbede,  at  han  øjnede 
en  ny  Chance,  men  i  de  alvorlige  Momenter,  paa  hvilke  Got 
lagde  Hovedvægten,  var  hans  Spil  konstrueret.  Vilh.  Møller 
kaldte  dog  Resultatet  »et  vundet  Slag  paa  et  Felt,  hvor  Adskil* 
lige  ikke  troede  Henriks  overgivne  Fremstiller  Evne  til  at  sejre«. 
Men  han  fik  ingen  Støtte  af  sine  Medspillende,  navnlig  ikke 
af  Carl  Price,  og  derved  faldt  Stykkets  bedste  Scene,  hvor  Mer* 
cadet  og  hans  udsete  Svigersøn  opdager  hinandens  Træskhed. 

Det  var  et  Fejlgreb  at  spille  Stykket  i  Kostymer  fra  1880,  da 
det  foregaar  omkring  1840,  dets  Tilblivelsestid.  »Jo  længere 
det  Usansynlige  fjærnes  fra  Nutiden«,  skrev  Erik  Bøgh,  »jo 
mindre  støder  det  i  alt  Fald«.  Uheldigt  var  det  ogsaa,  at  Fore* 
stillingen  ved  de  første  Opførelser  allerede  sluttede  Kl.  9V2. 
Senere  blev  Stykket  spillet  uden  Dekorationsforandringer  og 
Mellemakter,  hvorved  der  vandtes  Tid  til  en  Piéce  de  rideau. 
»Mercadet«  opførtes  ni  Gange. 

—  I  Modsætning  til  den  foregaaende  Sæson  forøgedes  Re* 


»NAAR  MØBLER  FLYTTES«  —  »SVALEN«  77 

pertoiret  kun  med  fire  nye  Enaktere,  De  franske  Proverber  fik 
deres  første  danske  Aflægger  i  William  Blochs  lille  Arbejde 
»Naar  man  flytter  sine  Møbler«  eller,  som  Stykket  kaldtes  paa 
Plakaten,  »Naar  Møbler  flyttes«.  Sujettet  var  udformet  i  et 
naturligt  Talesprog  med  vittige  Bemærkninger;  det  drejede  sig 
om  en  ægteskabelig  Konflikt  foranlediget  ved  en  snart  overvun* 
det  Misforstaaelse,  og  det  mindede  noget  om  Handlingen  i  »Ser 
Jer  i  Spejl«.  Da  den  lille  huslige  Scene  fik  en  let  Udførelse  af 
Jerndorff  som  skinsyg  Ægtemand,  Fru  Eckardt  som  hans  unge 
Frue  og  Emil  Poulsen  som  en  skeptisk  Ven,  gjorde  Stykket 
Lykke  og  opførtes  34  Gange  indtil  Udgangen  af  Sæsonen  1883. 
Forfatteren  modtog  400  Kr.  i  Honorar  én  Gang  for  alle,  og 
Teatret  gjorde  altsaa  en  god  Forretning.  Vigtigere  var  det  dog, 
at  han  indsendte  en  af  ham  selv  udarbejdet  Iscenesættelse, 
hvorved  Fallesen  blev  opmærksom  paa  hans  særlige  Evne,  der 
skulde  faa  saa  megen  Betydning  for  dansk  Skuespilkunst. 

Medens  William  Blochs  Stykke  var  et  Forsøg  i  en  ny  Genre, 
spillede  cand.  teol.  Rudolph  Bays  Skuespil  »Svalen«  paa  gam* 
melkendte  Strenge.  Allerede  1871  blev  Stykket  indstillet  af 
Molbech  til  Antagelse,  men  med  saa  valne  Ord,  at  Direktionen 
forlangte  en  mere  uforbeholden  Dom.  Da  Molbech  stadig  ud? 
trykte  sig  med  stor  Forsigtighed,  trak  Opførelsen  i  Langdrag, 
medens  Forfatteren  udsendte  Stykket  i  Bogform.  Syv  Aar  se? 
nere  stilledes  det  atter  for  Censors  Dom.  Skønt  han  var  klar 
over,  at  Smagen  i  Mellemtiden  havde  fjernet  sig  endnu  længere 
fra  den  »lyrisk*følsomme«  Genre,  hvortil  Stykket  hørte,  troede 
han  dog,  at  det  i  en  god  Udførelse  havde  »adskillige  Chancer 
for  sig«.  Heri  tog  han  fejl,  thi  skønt  Emil  Poulsen  og  Fru  Eckardt 
havde  overtaget  Hovedrollerne  og  blev  støttet  af  Jerndorff, 
Reumert  og  Frk.  Lund,  opførtes  »Svalen«  kun  fem  Gange.  Ved 
sine  Forudsætninger  og  sit  franske  Milieu  virkede  Stykket  næ* 
sten  som  en  Oversættelse,  dog  ikke  af  et  Digterværk,  thi  den 
vidtløftige  Dialog  paa  rimede  Vers  indeholdt  ingen  nye  Tanker 
eller  Billeder.  »Svalen«  fik  den  Skæbne,  som  P.  Hansen  forud* 
sagde:  »Længe  vil  dens  spæde  lyriske  Grønne  næppe  overleve 
Kritikens  barske  Storme,  og  inden  den  første  Sne  falder,  vil 
»Svalen«  og  dens  korte  Flugt  være  som  en  skøn  Drøm,  som 
Forfatteren  er  den  eneste,  der  husker«. 

Større  Værdi  for  Repertoiret  fik  derimod  »Gnisten«  (L'étin? 


78  »GNISTEN«  —  »DEN  SKJULTE  SKAT« 

celle)  af  Edouard  Pailleron,  af  hvem  Teatret  i  1873  havde  op^^ 
ført  »Jeg  er  Enke«.  »Gnisten«  var  en  Nyhed  fra  »Théåtre 
Fran9ais«,  som  Fallesen  straks  anmodede  William  Bloch  om  at 
oversætte.  Handlingen  i  dette  Lystspil,  hvori  Ordene  —  lige* 
som  hos  Marivaux  —  ofte  betyder  andet  og  mere,  end  de  synes 
at  udtrykke,  drejede  sig  om  en  Kaptajn  (E.  Poulsen)  og  en  ung 
Enkefrue  (Fru  Eckardt),  der  ad  en  Omvej  finder  hinanden. 
Navnlig  interesserede  en  Situation,  hvori  de  efter  Aftale  agerer 
en  Kærlighedsscene,  som  under  Ordskiftet,  dem  begge  ubevidst, 
bliver  til  Virkelighed  og  ender  med  en  alvorlig  Kærlighedsfor* 
klaring.  Men  Stykkets  Fortrin  er  væsentligst  af  formel  Art. 
Dialogen  er  slebet  saa  elegant,  at  Karakterskildringens  psyko? 
logiske  Usandsynligheder  skjules.  Den,  som  tænder  Gnisten, 
er  det  ISaarige  Pigebarn  Antoinette,  hvis  erotiske  Følelsesliv 
forøvrigt  ogsaa  antændes.  Rollen  kreeredes  af  Mile  Samary,  der 
gav  den  det  rette  landlige  Præg,  saaledes  at  der  blev  en  Race* 
forskel  mellem  Stykkets  to  Kvinder.  Friluftsbarnet  kom  ikke 
frem  i  Fru  Hennings'  Udførelse,  men  hun  ejede  sikre  Udtryk 
for  Tankens  Hastighed,  for  det  uskyldige  Skælmeri  og  den  lidt 
kunstige  Naturlighed  i  Dialogens  Overgange  og  Spring.  Fru 
Hennings  gjorde  megen  Lykke  i  denne  Rolle,  som  længe  var  de 
franske  og  forøvrigt  ogsaa  de  danske  Teatres  7viodel*Ingenu. 
Og  som  Enkefruen,  Damen  af  det  gode  Selskab,  var  Fru  Eckardt 
paa  Højden  af  sin  Evne.  »Gnisten«  opførtes  39  Gange  i  de  nær? 
mest  følgende  Sæsoner,  og  da  Bloch  kun  fik  100  Kr.  for  sin 
Oversættelse,  gavnede  det  lille  Lystspil  i  ikke  ringe  Grad  Te=^ 
atrets  Kasse. 

Det  gjorde  derimod  ikke  FranQois  Coppées  Komedie  »Den 
skjulte  Skat«  (Le  Trésor),  som  nylig  havde  haft  Premiere  paa 
»Odéon«.  Handlingen  foregik  omkr.  1800  i  et  Kloster  hos  en 
gammel  glad^naiv  Abbed  (O.  Poulsen),  og  den  drejede  sig  om 
en  Kærlighedshistorie  mellem  en  ung  Adelsmand  (E.  Poulsen) 
og  en  ung,  borgerlig  Pige  (Frk.  Berthelsen).  Hun  finder  den 
bortkomne  Familieskat,  men  afslaar  hans  Haand  paa  Grund  af 
Standsforskellen  og  hans  Rigdom.  Dog,  da  det  viser  sig,  at 
Skatten  er  uægte,  fjærnes  Hindringen  for  deres  Forbindelse. 
Hun  bliver  da  selv  —  den  skjulte  Skat.  Stykkets  flove  Motiv 
støttedes  paa  Fransk  af  smukke  Vers,  som  i  Fordanskningen 


RISTORIS   GÆSTESPIL  79 

havde  tabt  deres  sproglige  Ynde.  Oversættelsen  skyldtes  rime* 
ligvis  Richard  Kaufmann,  men  den  var  anonym  —  vel  i  Erin? 
dringen  om  den  slemme  Medfart,  han  nylig  ved  Opførelsen  af 
»Amphitryon«  havde  været  Genstand  for  (jvfr.  pag.  83).  Skønt 
Brødrene  Poulsen  spillede  i  »Den  skjulte  Skat«,  opførtes  Styk? 
ket  kun  seks  Gange.  En  af  Grundene  hertil  var  den,  at  Frk. 
Berthelsen  i  sin  Fremstilling  af  den  unge  Pige  ikke  kom  op  over 
Elevstandpunktet. 

—  Efter  at  have  besejret  alle  Hovedstæder  i  tre  Verdens? 
dele  vilde  den  italienske  Skuespillerinde  Signora  Adelaide  Ri- 
stor  i,  gift  Markise  del  Grillo,  i  Efteraaret  1879  efterkomme 
Kong  Oscars  Opfordring  om  at  optræde  i  Stockholm,  og  dette 
Gæstespil  blev  Anledningen  til,  at  hun  paa  Vejen  gav  fire 
Forestillinger  med  sit  Selskab  paa  det  kgl.  Teater,  to  om  For? 
middagen  og  to  om  Aftenen;  Bruttoindtægten  blev  delt  saa? 
ledes,  at  Selskabet  fik  70  pCt.  (c.  11.590  Kr.  ialt)  og  Teatret 
Resten  (c.  5000  Kr.). 

Skønt  det  var  sent.  Ristori  kom  til  Kjøbenhavn,  var  hun 
endnu  i  Besiddelse  af  Geniets  Almagt;  hun  fik  Tilskuerne  til  at 
glemme,  at  hendes  Skikkelse  var  en  ældre  Dames  —  hun  nær? 
mede  sig  stærkt  de  60  Aar.  Selv  de  Tilskuere,  og  det  var  de 
fleste,  som  paa  Grund  af  Ukendskab  til  Sproget  ikke  kunde 
følge  Stykkernes  Handling,  henrev  hun  ved  sit  udtryksfulde 
Spil,  der  navnlig  i  de  lidenskabelige  Partier  ejede  Toner  fra 
Sjælens  Dyb,  som  fremkaldte  baade  Rædsel  og  Taarer.  Bour? 
nonville  kaldte  hende  »den  store  Mime«  og  hævdede,  at  han 
vilde  kunne  forstaa  hende,  selv  om  hun  talte  kinesisk. 

Ristori  aabnede  sine  Forestillinger  med  »Medea«,  ikke  Euri? 
pides'  berømte  Tragedie,  men  Legouvés  Lejlighedsskuespil  over 
samme  Motiv.  Dernæst  spillede  hun  i  reduceret  Udgave  Schil? 
lers  »Maria  Stuarda«  og  til  Slut  to  Rabalderkomedier  af  P. 
Giacometti:  »Maria  Antoinetta«,  som  varede  til  Klokken  næ? 
sten  halvét  om  Natten,  og  »Elisabetta,  Regina  d'  Inghilterra«. 
Naar  »Maria  Antoinetta«  undtages,  i  hvis  Prolog  hun  gav  et 
Billede  af  den  livsglade  Dronning,  havde  disse  Roller  af  højst 
ulige  poetisk  Værdi  det  tilfælles,  at  de  handlede  om  falden, 
svunden  Storhed,  den  bøjede  Kvinde,  som  har  bevaret  sin  ydre 
Majestæt  og  fra  hvis  Indre  Lidenskaben  endnu  stundom  vælder 


80 


RISTORIS   GÆSTESPIL 


frem  i  Smerte,  Kærlighed,  Forargelse,  Hævn.  Naar  Ristori  gen* 
gav  historiske  Personligheder  i  afgørende  Øjeblikke,  var  hun 
paa  Højden  af  sit  Geni.  Hun  talte  ikke  i  akademisk  Deklama* 
tionsstil,  men  Ordenes  brede  Strøm  blev  ledsaget  af  malende 
Gestus  og  afbrudt  af  bratte  Overgange  i  Stemmen,  der  kunde 
lyde  baade  mild  og  malmfuld  og  altid  lod  Tanken  komme  til 

sin  Ret.  Hun  yndede 
plastiske  Gruppestillin* 
ger;  naar  Medea  kom  til 
Syne  med  Børnene,  eller 
Maria  Stuart  tog  Af* 
sked  med  Tjenerska* 
bet,  besad  disse  Grup* 
per  Antikkens  griben* 
de  Højhed,  men  de 
kunde  ogsaa  udarte 
til  smagløse  Tableau* 
er.  Hver  Enkelthed  i 
hendes  virkelighedstro 
Spil  var  bygget  saa  fast 
op,  at  det  kunde  synes 
den  mejslede  Idé  af 
den  Følelse,  hun  vilde 
fremstille.  Selv  kaldte 
hun  sig  en  Dyrker  af 
»den    farverige  Realis* 


Signora  Ristori 


me«.  Omgivet  af  uværdige  Medspillende  prægede  Signora  Ri* 
stori  sig  dybt  i  Tilskuernes  Erindring.  Størst  var  Indtrykket  af 
hendes  Dronning  Elisabeth,  dér  hvor  hun  i  sidste  Akt  med  Pur* 
purkaabens  prangende  Skrud  om  sin  bøjede  Skikkelse  og 
Guldkronen  skævt  paa  sit  rystende  Hoved  kæmper  med  Dø* 
den.  Alt  var  betagende,  hendes  Hoste  og  Mælet,  der  svigtede  i 
Mistænksomhedens  Raseri,  »Det  nytter  ikke  at  rose  Enkelthe* 
der  i  denne  Rolle«,  skrev  Edv.  Brandes,  »den  er  et  Mesterværk 
fra  Ende  til  anden ...  I  hendes  Tale  lyder  paa  een  Gang  den 
laveste  Egoisme,  Klogskab  og  Herskerdygtighed,  Forfængelig* 
hed  og  Skinsyge,  en  hel  Skala  af  Dyder  og  Laster.  Hun  spiller 
den  syge  og  døende  Elisabeth  med  en  Dristighed,  der  vover  det 


RISTORIS   GÆSTESPIL  81 

Hæslige  for  at  naa  det  Ophøjede.  Mest  illuderende  synes  mig 
at  være  det  Øjeblik,  hvor  hun  forsøger  at  gaa  uden  Hjælp  og 
tumler  om  —  Tilskuerne  var  ved  at  gribe  efter  hende«.  Men 
nede  i  Parkettet  hørte  Dr.  Schandorph,  at  Fru  Heiberg  udbrød: 
»Nej,  hvor  er  det  raat«.  Det  var  Romantikens  Repræsentant, 
som  protesterede  imod,  at  en  Kvinde  vovede  sig  saa  langt  ud  i 
Viirkeligheden.  Men  den  yngre  Generation  havde  ikke  set 
Skuespilkunst,  der  i  højere  Grad  end  denne  var  præget  af  sand* 
dru  Naturiagttagelse.  I  Søvngængerscenen  (spillet  paa  Hof# 
teatret)  lod  hun  Lady  Macbeths  sovende  Aandedræt  ledsage, 
men  ikke  afbryde  Ordene. 

Det  kgl.  Teaters  Embedsmænd  var  i  Ristori?Dagene  over* 
vældede  af  Arbejde.  Selskabet  skulde  selv  medføre  Dragter  og 
Dekorationer,  men  da  Bagtæpperne  var  for  smaa,  og  Bagagen 
kom  for  sent,  maatte  Teatrets  Materiel  benyttes.  Medens  Konge* 
huset  holdt  sig  tilbage,  sendte  Personalet  efter  den  sidste  Fore* 
stilling  Signora  en  Laurbærkrans  ledsaget  af  en  af  H.  P.  Holst 
paa  Fransk  affattet  Adresse,  hvori  de  danske  Skuespillere  gav 
Udtryk  for  deres  Beundring.  Fra  Stockholm  kom  hendes  Tak, 
der  i  Oversættelse  lød: 

»Mine  Herrer  og  Damer! 
De  Beviser  paa  Sympati  og  Broderskab,  som  de  venligst  har  gjort 
mig  til  Genstand  for,  har  rørt  mig  dybt. 

Jeg  kan  ikke  nægte  mig  den  Tilfredsstillelse  at  delagtiggøre  Dem 
i  disse  Følelser. 

Deres  Krans  skal  følge  mig  til  mit  Fædreland,  hvor  den  vil  erindre 
mig  om  mit  desværre  altfor  korte  Ophold  blandt  dem. 

Dens  Blade  vil  visne,  men  hvad  der  aldrig  vil  visne,  kære  Kolleger 
i  Kunsten,  det  er  Erindringen  om  dem  og  om  den  velvillige  Mod« 
tagelse,  som  er  blevet  mig  til  Del  i  Deres  smukke  Land. 

Deres  hengivne 

Adelaide  Risiori, 
Del  Grillo. 
Stockholm,  den  18.  Oktober  1879«. 

Hun  kom  vel  tilbage,  sidste  Gang  i  Efteraaret  1880,  men  op* 
traadte  ikke  oftere  paa  det  kgl.  Teater.  Den  Feststemning,  som 
hvilede  over  hendes  første  Forestillinger  i  Kjøbenhavn,  maatte 
de  senere  savne,  navnlig  fordi  hendes  Medspillende  stadig  blev 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  6 


82  SKUESPILLETS  REPRISER  1879—80 

ringere  og  ofte  fremkaldte  Munterhed  paa  de  »gale  Steder«. 
Sidste  Gang,  den  unge  Herman  Bang  saa'  hende,  stod  hun  i  en 
Mellemakt  paa  Hofteatret  lænet  til  Kulissen  hensunken  i  Bøn 
med  Rosenkransen  mellem  sine  Fingre.  Hun  vilde  gerne  gøre 
Propaganda  for  katolske  Anskuelser  og  betonede  altid,  naar 
det  var  foreneligt  med  Karakteren,  sine  Figurers  Trosliv.  Ogsaa 
aif  den  Grund  blev  hun  hyldet  af  hele  Italien,  da  hun  i  1902 
som  en  af  Kunstens  sjeldne  Racefugle  fejrede  sin  80  Aars  Dag. 
Denne  rige  og  afvekslende  Sæson  bød  ogsaa  paa  flere  inter* 
essante  Repriser,  der  egentlig  kunde  betragtes  som  Nyheder, 
dels  fordi  de  havde  hvilet  i  mangfoldige  Aar,  og  dels  fordi  de 
opførtes  i  ny  Oversættelse.  To  af  dem  var  Komedier  af  Moliére 
—  Fallesens  Lyst  til  at  gøre  Teatret  til  en  Lydscene  af  »Théåtre 
Fran^ais«  fornægtede  sig  ikke.  »Amphitryon«  (Amphitryon), 
Komedie  i  tre  Akter  paa  rimede  Vers,  opførtes  allerede  paa 
Grønnegadeteatret,  hvor  Holberg  lod  Leander  og  Jeronimus 
omtale  Stykket  i  »Henrik  og  Pernille«  og  »Kildereisen«.  Siden 
benyttedes  Prologen  og  første  Akt  til  at  vise  Maskineriets  Yde*: 
evne  ved  en  Prøveforestilling  et  Par  Dage  før  »det  danske 
Komediehus«  blev  aabnet  1748,  men  i  1776  forsvandt  Stykket 
fra  Repertoiret.  Nu,  over  Hundrede  Aar  senere,  fraraadede 
Molbech  af  moralske  Grunde  en  Gentagelse  af  dette  henrivende 
Arbejde,  den  letteste  og  morsomste  af  Mesterens  Komedier, 
hvori  han  paa  en  gratiefyldt  Maade  driver  Gæk  med  borgerlig 
Moral  og  bringer  den  fri  Elskov  en  uforbeholden  Hyldest  paa 
Ægteskabets  Bekostning.  Men  Fallesen  var  utrættelig  i  sin 
Omsorg;  han  hjalp  ikke  alene  Oversætteren,  Richard  Kauf* 
mann,  der  var  anonym  indtil  Angreb  kaldte  ham  frem,  men 
Chefen  satte  endog  Komedien  i  Scene  og  havde  det  Held  at 
forme  en  elegant  Forestilling,  som  kun  høstede  Anerkendelse. 
Ved  at  stryge  nogle  saftige  Replikker  mellem  Sosio  og  hans 
Kone  i  anden  Akt  tog  han  paa  Forhaand  Hensyn  til  den  let* 
vakte  moralske  Indignation,  saaledes  at  »Dagbl.«  maatte  »lade 
sine  Betænkeligheder  fare«,  og  M.  V.  Brun  kunde  udbryde  »vor 
Frygt  var  ugrundet«.  Hertil  bidrog  Fru  Eckardt  som  Alkmene 
ved,  hvad  Herman  Bang  kaldte  »en  lykkelig  Misforstaaelse«. 
Amphitryons  Hustru  er  varm  og  glødende,  men  Fru  Eckardt 
var  kysk  som  en  Vestalinde.   Hun  besad  just  den  Renhed  over 


»AMPHITRYON«  —  »MISANTROPHEN«  83 

sin  Personlighed,  der  løftede  det  ubevidste  Ægteskabsbrud  op 
i  den  højere  Sfære,  hvor  Handlingen  bevæger  sig.  Det  umoral* 
ske  Stykke  blev  lutret  gennem  hendes  Kyskhed.  Olaf  Poulsen 
havde  udarbejdet  Sosios  Monologer  med  en  Rigdom  af  natur* 
lige,  uimodstaaelig  komiske  Nuancer,  hvorved  han  besejrede 
Rollens  Ensformighed,  men  tabte  dens  Naivitet.  Emil  Poulsen 
var  rolig  og  værdig  som  Jupiter;  derimod  savnede  Jerndorff 
maskulin  Styrke  som  Amphitryon,  og  Cetti  spillede  Merkur 
uden  Lune.  Indtil  1885  naaede  Forestillingen  fjorten  Opførelser; 
den  fik  et  Efterspil  i  Pressen,  da  Oversættelsen  forelaa  i  Bog* 
form  med  et  naivt  Forord  om  Metrik;  Erik  Bøgh  kaldte  Ver* 
sene  »halte  og  forkrøblede«,  og  jo  mere  Kaufmann  forsvarede 
sig,  des  mere  blev  han  medtaget  af  P.  Hansen  og  E.  v.  d.  Recke, 
der  dog  som  et  Undskyldningsmoment  hævdede,  at  for  den 
Pris,  Teatret  betalte,  nemlig  4  å  500  Kr.,  kunde  end  ikke  »den 
største  Mester  i  Versifikationen  levere  en  Oversættelse  af 
Moliére.  Opgaven  er  saa  vanskelig,  at  de  vanskeligste  Opgaver, 
der  kunne  stilles  en  Versifikator,  er  Børneleg  i  Sammenligning 
med  denne«. 

Som  det  mest  afklarede  af  Moliéres  Værker  holdes  »Misan- 
trophen«  (Le  Misantrophe),  Komedie  i  fem  Akter,  stadig  i  Ære 
paa  Frankrigs  Nationalscene,  medens  fremmede  Teatre  i  Reg* 
len  tager  Afstand  paa  Grund  af  Stykkets  Mangel  paa  Intrige. 
Komedien  var  dog  engang  tidligere  spillet  i  Kjøbenhavn  under 
den  grove  Titel  »Menneskehaderen«  og  med  fordanskede 
Navne,  men  ikke  siden  1756;  nu  gaves  den  i  en  ny  Oversættelse 
af  P.  Hansen,  der  havde  valgt  det  flydende  Versemaal,  hvori 
for  Eks.  Christian  Winthers  »Træsnit«  er  skrevet,  og  løst  sin 
vanskelige  Opgave  saa  dygtigt,  at  Fallesen  med  Rette  udvirkede 
et  Ekstrahonorar  til  ham  paa  1000  Kr.  Mindre  retfærdigt  var 
det  derimod,  at  Chefen  samtidig  skaffede  Richard  Kaufmann 
en  Ekstrabelønning  paa  900  Kr.  for  hans  langt  ringere  Oversæt* 
telse  af  »Amphitryon«. 

»Misantrophen«  er  et  Udsnit  af  Moliéres  Liv,  den  mest  per* 
sønligt  følte  af  alle  Mesterens  Komedier.  Fallesen  ledede  selv 
Prøverne  og  gav  Skuespillerne  Oplysninger  om  Udførelsen  i 
Paris;  han  forskrev  de  mandlige  Dragter  og  lod  Dekorationen 
paa  »Théåtre  Frangais«    kopiere.    De    universelle    Skikkelser, 


84 


SKUESPILLETS   REPRISER    1879—80 


Sandhedsridderen  Alceste,  hvis  Pessimisme  betinges  af  hans 
ulykkelige  Kærlighed  til  den  koldt  lysende  Kokette  Céliméne, 
som  havde  kostet  Moliére  dyrekøbte  Studier,  fik  paa  vor 
Scene  en  værdig  Fremstilling.  Fru  Eckardt  var  atter  paa  Høj? 
den  af  sin  Evne;  hun  havde  ganske  vist  ikke  Céliménes  Ung= 
dom  og  næppe  heller  hendes  komplicerede  Væsen,  men  hen* 
des  Skønhed  og  bevidste  Koketteri.  Edv.  Brandes  beun? 
,,-.-  drede  den  slangeagtige  Maade, 

hvorpaa  hun  snoede  sig  ud  af 
Døren  »med  et  Smil,  der  blæn* 
der  og  haaner«.  Alceste  er  en 
tragi#komisk  Skikkelse  i  sin 
ivrige  Søgen  for  alle  Vegne  at 
finde  Beviser  paa  Berettigelsen 
af  sin  Menneskeforagt.  Men 
Emil  Poulsen  tilstræbte  ingen 
Dobbelthed  i  Spillet;  Alceste 
blev  intet  Øjeblik  komisk  i  sin 
nervøse  Oprevethed,  Skuespil* 
leren  søgte  blot  at  give  hans 
bitre  Udfald  Dybde  og  Kraft. 
Det  lykkedes  navnlig  Emil 
Poulsen  at  finde  fine  Udtryk 
for  Alcestes  ulykkelige  Kær* 
lighed,  men  Figuren  var  for 
ung  og  savnede  et  Særpræg. 
Tartuffe  vedblev  at  være 
Kunstnerens  betydeligste  Skikkelse  hos  Moliére. 

Helhedsindtrykket  af  Spillet  blev  i  nogen  Grad  svækket, 
fordi  Debutantinden  Frk.  Lange  (jvfr.  pag.  90)  ikke  magtede 
Stykkets  tredievigtigste  Rolle,  den  skinsyge  Arsinoé,  og  fordi 
de  komiske  Figurer  var  udvendige  i  deres  Latterlighed.  P. 
Hansen  gav  i  sit  Blad  Publikum  en  Kompliment  for  »den  intelli* 
gente  Modtagelighed«,  det  havde  vist  for  Moliéres  over  to  hun= 
drede  Aar  gamle  Komedie,  som  trods  sin  indadvendte  Hånd* 
ling  kunde  opføres  14  Gange:  »Den  store  Menneskekender  og 
Menneskeskildrer  har  haft  Ret  i  at  gaa  ud  fra,  at  det  sandt 


Fru  Eckardt  som  Céliméne 
(Efter  Tegning  af  H.  N.  Hansen) 


»STOR  STAAHEI  FOR  INGENTING«  85 

Menneskelige  i  sig  selv  har  Evne  nok  til  at  fængsle,  —  »thi  Men* 
neskenaturen  er  fælles  for  os  Alle««. 

Til  Repriserne  hørte  ogsaa  Shakespeares  romantiske  Lyst* 
spil  i  fem  Akter  »Stor  Staahei  for  Ingenting«  (Much  ado  about 
nothing),  der  dog  ikke  tilnærmelsesvis  fik  den  Værdi  for  Te* 
atret  som  »En  Skærsommernatsdrøm«.  Stykket  var  tyve  Aar 
tidligere  opført  sytten  Gange  i  Sille  Beyers  Bearbejdelse  under 
Titlen  »Kærlighed  paa  Vildspor«,  men  spilledes  nu  i  ny  Over? 
sættelse  af  H.  P.  Holst,  der  havde  indrettet  Stykket  til  scenisk 
Brug  efter  Wilh.  Oechelhausers  tyske  Bearbejdelse.  Som  det 
fremgaar  af  dennes  Indledning  til  den  i  Tyskland  trykte  Ud* 
gave,  var  Lystspillet  oprindelig  »under  Tiecks  Ledelse«  oversat 
af  Grev  W,  Baudissin,  og  af  dette  Arbejde  havde  en  Hr.  A. 
Schmidt  foretaget  en  Revision,  som  atter  var  blevet  »super* 
revideret«  og  indrettet  for  Scenen  af  Oechelhauser.  Shakes* 
peares  Digtning  var  med  andre  Ord  gaaet  gennem  tre  Hæn* 
der,  inden  den  naaede  til  H.  P.  Holst,  hvis  Fordanskning  altsaa 
kunde  kaldes  en  Fjerdehaands*Gengivelse  af  Originalen.  Mod 
denne  Afstand  mellem  Digter  og  Teater  nedlagde  Molbech  en 
bestemt  Protest.  Han  kaldte  det  med  Rette  gentagne  Gange 
en  »æstetisk  Forsyndelse«  at  gaa  den  lange  Omvej,  navnlig 
naar  Edv.  Lembcke  havde  oversat  Lystspillet  direkte  og  med 
poetisk  Troskab  mod  Originalen.  Men  Fallesen  tog  ikke  Hen* 
syn  til  Protesten;  han  slog  sig  til  Taals  med,  at  I.  L.  Heiberg  i 
sin  Tid  havde  antaget  Sille  Beyers  endnu  værre  Bearbejdelse, 
og  sammenlignet  med  den  betød  den  nuværende  Sceneinstruk* 
tørs  Oversættelse  alligevel  et  Skridt  i  den  rigtige  Retning.  Che* 
fen  maatte  dog  høre  adskillige  Sandheder  i  Pressen,  fordi  han 
næsten  systematisk  tilsidesatte  Lembckes  Livsværk. 

Musikken,  Dragterne  og  Dekorationerne  i  »En  Skærsommer* 
natsdrøm«  betød  mere  for  Udfaldet  end  Holst's  Oversættelse 
af  Teksten,  men  »Stor  Staahei  for  Ingenting«  var  derimod  en 
Digtning,  som  skulde  virke  ved  Ordet  alene.  Her  traadte  det  da 
skarpt  frem,  at  Holst's  Talent  slet  ikke  var  i  Slægt  med  Shakes* 
peares  Geni.  Alle  de  djærve  Vendinger  i  dette  for  hans  lystige 
Muse  saa  typiske  Spil,  blev  gengivet  i  et  udvandet  Sprog,  der 
skadede  den  sceniske  Virkning.    Og  dertil  kom,  at  Stykkets 


86  SKUESPILLETS   REPRISER    1879—80 

aandelige  Tyngdepunkt  var  forrykket  af  Oechelhåuser,  idet 
Alvoren  var  trængt  tilbage  for  de  farceagtige  Løjer. 

Skønt  Hovedhandlingen  i  Stykket  er  en  Intrige,  der  spindes 
mod  den  ædle  Hero  (Fru  Hennings),  og  som  for  en  Tid  bringer 
Uro  mellem  hende  og  Claudio  (Axel  Madsen),  er  det  dog  slet 
ikke  dette  Par  og  dets  Skæbne,  som  fortrinsvis  interesserer,  men 
derimod  Kærlighedshistorien  mellem  Benedict  og  Beatrice, 
disse  to  henrivende  unge,  overstadige  Mennesker,  som  under 
Ufordragelighedens  Maske  elsker  hinanden.  De  blev  kækt  og 
elegant  spillet  af  Emil  Poulsen  og  Fru  Eckardt,  der  begge  besad 
den  fysiske  Skønhed,  men  ikke  den  erotiske  Vitalitet,  som  lever 
i  Shakespeares  Ord,  da  det  Stridbare  i  deres  Væsen  smelter,  og 
Kærligheden  slaar  ud  i  Flammer.  Stykkets  to  forskellige  Hånd; 
linger  har  kun  det  Tilknytningspunkt,  som  finder  Udtryk  i 
Titlen.  Personerne  handler  i  Følelsens  Rus,  snart  i  italiensk 
Begejstring,  snart  i  Vrede;  undertiden  fører  deres  uoverlagte 
Handlinger  dem  ind  i  det  Tragiske,  men  kun  for  et  Øjeblik,  thi 
alt,  hvad  der  sker,  er  kun  »Stor  Staahei  for  Ingenting«.  Paa 
ægte  Shakespeare'sk  Vis  veksler  patetiske  Scener  med  grotesk? 
komiske:  Det  sidste  Element  repræsenteredes  af  to  dumvigtige 
Provins^Politimænd,  hvoraf  Olaf  Poulsen  som  Konstablen  Fin* 
kel  i  sin  Maske  og  sin  komiske  Konfusion  bar  tydeligt  Vidnes= 
byrd,  ikke  alene  om  ustandselig  Drik,  men  af  Tiden,  hvori 
Stykket  foregaar.  Han  sekunderedes  af  Konstablen  Most,  en 
af  de  Roller,  hvor  W.  KoUings  klynkende  Agtbarhed  virkede 
udmærket.  Men  flere  af  de  andre  Biroller  blev  daarligt  spillede, 
for  Eks.  gjorde  Sophus  Petersen  den  interessante  Don  Juan  til 
en  fæl  Teaterskurk.  Holst's  Iscenesættelse  var  ligesaa  mat  som 
hans  Oversættelse  og  bidrog  til,  at  »Stor  Staahei  for  Ingenting« 
kun  opførtes  elleve  Gange. 

De  Genoptagelser  af  ældre  danske  Skuespil,  som  fandt  Sted, 
var  ret  uinteressante,  naar  Holbergs  Treaktskomedie  »Den 
pantsatte  Bondedreng«  undtages.  Den  var  ikke  spillet  siden 
1836;  Olaf  Poulsen  havde  altsaa  ikke  set  Phister  som  Per,  og 
ingen  af  de  Optrædende  havde  tidligere  medvirket  i  Stykket. 
Det  var  med  andre  Ord  en  ny  HolbergsForestilling,  som  det  i 
Sæsonens  sidste  Maaned  lykkedes  at  bringe  frem  i  nogle  af 
Slid  stærkt  medtagne  Dekorationer  og  i  en  Iscenesættelse,  som 


»DEN  PANTSATTE  BONDEDRENG« 


87 


paa  mere  end  ét  Punkt  var  meningsløs.   Men  takket  være  det 

Lune,  hvormed  Olaf  Poulsen    udtrykte    Drengens    maabende 

Dumhed    og    hans    varierede    Lektiebetoning    af    Sætningen 

»Spør  min  Hoffmester«,  lykkedes  det  at  vække  Interesse  for 

denne  Komedie,  der  sammenlignet  med  »Jeppe  paa  Bjerget« 

eller  »Erasmus  Montanus«  kun  er  en  dramatisk  Spøg,  en  hastig 

udkastet  Skitse.   Noget  Naturstudium  laa  der  næppe  bag  Olaf 

Poulsens  Spil,  og  Edv.  Bran* 

des  udtalte  da  ogsaa  Haabet 

om,  at  Rigsdagen  vilde  vo* 

tere  ham  en  offentlig   Un? 

derstøttelse,    »for     at     han 

kunde  rejse  omkring  og  stu* 

dere  Landbefolkningens  Ma* 

nerer  og  Karakter«.    Udfra 

sin  komiske  Fantasi  gjorde 

Olaf  Poulsen  Drengen  til  et 

dyrisk  Individ,  der  gik  og 

talte  som    i    Naturtilstand. 

Men  hans  Fremstilling  faldt 

i  to  Halvdele,  thi  ved  at  læg# 

ge  hele  Vægten  paa  den  ko* 

miske  Stupiditet  i  de  første 

Akter,  havde  han  ikke  let 

ved  at  faa  Folk  til  at  tro  paa 

Drengens  forholdsvise  Op« 

vakthed    i    sidste    Akt,    og 

dette  svækkede  Virkningen. 

Dog,  trods  de  Indvendinger,  som  Pressen  rettede  mod  hans 

»grove  komiske  Midler«  —  han  maatte  for  Eks.  ikke  skyde  den 

ene  Sko  af  og  klø  sig  med  Foden  paa  den  anden  Læg  —  bar  han 

den  hele  Komedie  paa  sine  unge  Skuldre,  ligesom  han  et  Par 

Aar  forud  havde  baaret  »De  Usynlige«.    Blandt  sine  Medspil« 

lende  fik  han  kun  Støtte  af  Rosenkildes  gravitetiske  Raadsherre 

og  Schrams  burlesk  komiske  Vært,  thi  Soph.  Petersens  Leer« 

beutel    var    karakterløs    Rutinekomedie,    og    Frk.    Betzonich, 

der  udførte  sin  første  Pernille,  virkede  endnu  spinkel  paa  det 

Omraade,  hvor  hun  siden  blev  en  Mester.   Det  lykkedes  Olaf 


Den  pantsatte  Bondedreng 
(Olaf  Poulsen) 


88  SKUESPILLETS  REPRISER  1879—80 

Poulsen  at  holde  »Den  pantsatte  Bondedreng«  34  Gange  paa 
Repertoiret  til  Udgangen  af  1887.  Ingen  af  hans  Forgængere 
kunde  opvise  et  lignende  Resultat;  Phister,  som  i  1825  debute? 
rede  som  Per,  udførte  kun  Rollen  seks  Gange. 

Ringe  Glæde  fik  Teatret  derimod  af  at  genoptage  Hostrups 
Skuespil  »Tordenvejr«  i  et. tarveligt  Udstyr  og  i  en  Rollebesæt* 
ning«,  der  ikke  stod  Maal  med  den  tidligere,  da  Kr.  Mantzius 
(i  1870)  var  Ribolt  og  Fru  Sødring  Møllerkonen.  Det  kneb  ikke 
mindst  for  de  Spillende  at  tale  Jysk,  særlig  for  Fru  Jacobson, 
der  fremstillede  Møllerkonen  uden  ægte  landlig  Kolorit.  Gaard* 
ejer  Lyng  blev  en  af  de  Dialektroller,  som  Olaf  Poulsen  agerede 
med  større  ydre  Liv  end  indre  Lune;  Rosenkilde  var  tør  som 
Ribolt,  og  Jerndorff  spillede  Dr.  Skarre  som  en  Flab  uden  at 
eje  den  Hultmann'ske  Charme.  Bedst  virkede  Carl  Price  (Mor? 
ten)  og  Fru  Phister  (den  provinsielle  Lægefrue),  men  som  HeU 
hed  kunde  Fremstillingen  ikke  skjule  Stykkets  Mangler  eller 
fremhæve  dets  Fortrin.  Syv  Opførelser  lagdes  til  de  tidligere.  — 
Nærmest  for  at  give  Adolph  Rosenkilde  Lejlighed  til  atter  at  vise 
sig  som  Justitsraad  Winge,  en  af  hans  Glansroller,  blev  Hertz's 
Komedie  »Besøget  i  Kjøbenhavn«  genoptaget  efter  fire  Aars 
Hvile.  Som  den  islandske  Student  debuterede  en  af  Eleverne, 
Oddgeir  Stephensen  (født  14.  April  1860),  der  tidligere  havde 
spillet  Tjeneren  i  »Mercadet«.  Han  røbede  ingen  kunstnerisk 
Individualitet,  men  Evne  til  at  bevæge  sig  frit  og  naturligt  paa 
Scenen.  Ansigtet  mindede  om  Otto  Zincks,  dog  uden  dennes 
snurrige  Lune.  Skønt  Stephensen  stammede  fra  en  gammel 
dansk4slandsk  Slægt,  var  hans  islandske  Betoninger  usikre. 
Scenisk  Mod  syntes  foreløbig  at  være  det  Middel,  den  tyveaa? 
rige  Debutant  tydeligst  var  i  Besiddelse  af,  og  dette  Indtryk 
fæstnede  sig,  da  han  i  den  følgende  Sæson  spillede  Christoffer 
i  »Den  Vægelsindede«  og  Madsen  i  »Genboerne«.  Undertiden 
virkede  han  paatrængende,  men  da  han  var  flink  til  at  dublere, 
ansattes  han  fra  Juli  1881  med  600  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  4.  Kl. 

—  C.  Hauchs  dramatiske  Eventyr  »Søstrene  paa  Kinnakuk 
len«  havde  hvilet  siden  den  sidste  Sæson  i  det  gamle  Teater, 
men  genopførtes  nu  i  overvejende  ny  Rollebesætning  med 
Jerndorff  som  Jørgen  og  E.  Poulsen  som  Axel.  Forestillingen, 
imod  hvis  mangelfulde  ydre  Iscenesættelse  »Fædrel.«  rettede 


ANE  GRETHE  ANTONSENS  DEBUT 


89 


et  skarpt  Angreb,  fik  sin  væsentligste  Interesse  derved,  at  Frk. 

Ane  Grethe  Antonsen  (født  25.  Juni  1855),  en  Gaardmandsdat? 

ter  fra  Barrit  ved  Horsens,  debuterede  i  Ulrikkas  Rolle.   Aaret 

forud  havde  hun  aflagt  Prøve  som  Oehlenschlågers  Valborg, 

men  var  blevet  vist  tilbage  paa  Grund  af  sin  jyske  Dialekt,  som 

hun  med  beundringsværdig  Flid  nu  havde  frigjort  sig  for.  Naar 

en  Smule  Vejledning  hos  Eckardt  undtages,  havde  hun  ikke 

modtaget  nogen  egentlig 

dramatisk    Undervisning, 

og     hendes    Begreb     om 

Skuespilkunst  var  saa  lidt 

udviklet,  at  hun  ved  Prø? 

ven,  da  Emil  Poulsen  og 

Fru     Eckardt     (Johanna) 

tyssede  paa  hende  i  Sce# 

nen,  hvor  Ulrikka  paakal* 

der  Fjeldkongen,  fornaer? 

met    udbrød:    »Hvad    er 

det?«  —  »Vi    tillader    os 

blot  at  spille  lidt  Kome? 

die,«  svarede  Emil  Poul* 

sen.    Først  efter  sin  De* 

but  kom  Frk.  Antonsen  i 

Skole  hos  Jerndorff.   Det 

var  derfor  ikke  underligt, 

at  hendes  Spil  var  umo* 

dent  i  Rollens  yngre  Del, 

men   da   Ulrikka   ældes,   forsvandt  hendes   egen   Ungdom  og 

Publikum  saa'  en  krumbøjet  Kvinde,  hvis  Væsen  var  præget  af 

Ingemann'sk  Fantasi.    Frk.   Antonsens  Fremtræden  var   ikke 

alene  ualmindelig  derved,  at  hun  var  den  første  Bondepige,  der 

uden    Høj  skoleuddannelse     som     kulturel    Mellemvej     gjorde 

Springet  fra  Landsbyen  til  Nationalscenen;  væsentligere  var 

det,  hvad  P.  Hansen    bemærkede,    at    man    gennem    Spillets 

Mangler  mærkede  »en  udpræget  Personlighed,  som  det  i  alt 

Fald  var  interessant  at  gøre  Bekendtskab  med«.   Det  viste  sig 

dog  snart,  for  Eks.  da  hun  spillede  Hippolita  i  »En  Skærsom? 

mernatsdrøm«,  at  hendes  Udvikling  næppe  vilde  gaa  i  roman* 


Ane  Grethe  Antonsen 


90  OPERAREPERTOIRET  1879—80 

tisk  Retning.  Fra  Juli  1881  ansattes  hun  med  600  Kr.  i  Gage  og 
Feu  af  4.  Klasse,  —  Som  Dorine  i  »Tartuffe«  debuterede  Frk. 
Josephine  Henriette  Lange  (født  6.  Febr.  1860),  der  i  sidste  Sæ? 
son  udførte  en  mindre  Rolle  i  »Skikkelige  Folk«.  Hun  havde 
Dorines  Ydre  og  en  tydelig  Stemme,  men  hendes  Sjæl  røbede 
mere  tør  Forstandighed  end  Friskhed  og  Lune.  Da  hun  havde 
udført  sine  næste  Roller,  Arsinoé  i  »Misantrophen«  og  Camilla 
i  »Besøget  i  Kjøbenhavn«,  uden  at  hæve  sig  over  Begynder* 
standpunktet,  foreslog  »Dagbl.«,  at  Fallesen  hellere  skulde  give 
de  Unge  Lejlighed  til  Udvikling  gennem  Elevforestillinger  paa 
Hofteatret:  »Ogsaa  for  en  vordende  Sceneinstruktør,  hvortil 
Thcatret  saa  højlig  trænger,  kunde  saadanne  Forestillinger  blive 
en  god  praktisk  Skole«.  Frk.  Lange  ansattes  med  600  Kr.  i 
Gage. 


Operarepertoiret  kunde  ikke,  som  i  de  to  foregaaende  Sæ* 
soner  smykke  sig  med  en  Nyhed  af  dansk  Oprindelse.  Derimod 
lykkedes  det  at  fremføre  et  Værk  af  Verdi,  hvis  Navn  paa  den 
danske  Scene  hidtil  kun  var  knyttet  til  »Troubadouren«  (1865). 
Da  »Aida«  krævede  for  store  Udgifter,  valgtes  nu  hans  lettere 
tilgængelige  Opera  seria  i  fire  Akter  »Rigoletto«  (Rigoletto), 
hvis  Tekst,  oversat  af  Adolph  Hertz,  skyldtes  F.  M.  Piave,  der 
havde  benyttet  Victor  Hugos  Roman  »Le  roi  s'amuse«  saa  frit 
og  upsykologisk,  at  Digteren  protesterede.  Molbech  betegnede 
med  Rette  dette  Arbejde  som  et  »gyseligt  Sammensurium«. 
»Rigoletto«  var  kjøbenhavnske  Musikvenner  bekendt  fra  Op* 
førelser  paa  Casino  af  italienske  Operaselskaber  og  fra  Kon* 
certforedrag  af  enkelte  Arier  og  kombinerede  Numre,  men 
Værket  naaede  ikke  hos  os  den  Popularitet,  som  blev  den  mere 
Idérige  »Troubadour«  til  Del.  Udfra  den  Betragtning,  at  man 
ikke  burde  opføre  et  Arbejde,  der  viste  Komponistens  Evner  i 
primitiv  Tilstand,  naar  han  senere  havde  skabt  Mesterværker, 
billigede  Pressen  ikke  Valget  af  denne  gamle  Musiktragedie  fra 
1851.  Dog,  »Rigoletto«  var  et  typisk  Værk  fra  de  Dage,  da 
Verdis  Musik  ved  sine  voldsomme  Farver  og  sin  dramatiske 
Effekt  havde  Del  i  Italiens  Frigørelse.  Hans  Toner  gengav 
ekscentrisk,  mørkfarvet  Romantik,    patetisk    Lidenskab,    der 


»RIGOLETTO«  —  »MIGNON«  91 

kunde  forekomme  hul,  og  som  savnede  den  finere  Udarbejdelse 
i  det  kunstneriske  Udtryk. 

Udførelsen  gav  ikke  noget  Kulturbillede  fra  det  solhede 
Italien.  Simonsen  sang  Titelrollen,  en  Hofnar,  der  uden  selv  at 
ane  det  bidrager  til  at  udlevere  sin  elskede  Datter  til  Hertugen 
af  Mantua  (Jastrau),  Operaens  Don  Juan.  Han  skildrede  en 
følelsesfuld,  ulykkelig  Fader,  men  ikke  en  tragikomisk  Nar, 
der  skal  synge  og  danse  med  Sorg  i  sit  Hjerte.  Simonsens 
smukke  Udfoldelse  af  Stemmen  var  ikke  tilstrækkelig,  thi 
Skikkelsen  kan  dramatisk  set  ikke  undvære  sublime  Momenter. 
Augusta  Schous  »blonde«  Spillemaade  passede  heller  ikke  til 
Narrens  lidenskabelige  Datter,  der  sætter  Livet  ind  for  sin 
troløse  Elsker.  Stemmen  var  som  sædvanlig  fuld  af  Vellyd, 
men  hendes  Sangkunst  magtede  ikke  de  store  Linjer  i  denne 
Musik.  Modsat  savnede  Jastrau  de  bedaarende  Tenortoner, 
som  skal  forklare  Hertugens  flygtige  Væsen,  og  Erhard  Han* 
sens  Baryton  var  for  lys  til  Greven  af  Monterones  Basparti. 
»Troubadouren«  havde  henrevet  Tilhørerne  ved  sit  Budskab 
fra  Sydens  Liv  og  Varme,  men  »Rigoletto«  interesserede  kun, 
og  efter  fem  Opførelser  henlagdes  dette  kraftfulde  Værk,  som 
i  andre  Lande  skaffede  Komponisten  hans  første  store  Scene* 
held.  »Naar  faar  vi  saa  »Aida«  og  Bizets  »Carmen«?«,  spurgte 
Dr.  Gigas  i  »Fædrelandet«.  »Forhaabentlig  inden  de  bliver  30 
Aar  gamle!« 

Heldigvis  fik  Teatret  varig  Glæde  af  den  næste  Nyhed: 
Ambroise  Thomas'  Opera  i  tre  Akter:  »Mignon«  (Mignon), 
der  længe  havde  staaet  paa  Ekspectancelisten.  For  fyrretyve 
Aar  siden  opførtes  hans  Syngestykke  »Parykmageren«  uden 
Held,  hvad  der  maaske  var  Grunden  til,  at  man  forbigik Thomas' 
senere  Arbejder.  1866  begyndte  »Mignon«s  Sejrsgang  paa 
»Opera  comique«,  og  Toner  derfra  havde  forlængst  lydt  i  de 
kjøbenhavnske  Koncertsale.  Med  de  smaa  Midler,  som  stod 
til  Fallesens  Raadighed,  kunde  han  ikke  købe  Partituret  én 
Gang  for  Alle,  men  maatte  nøjes  med  foreløbig  at  erhverve 
det  i  fire  Aar  for  2200  Kr.  Teksten  skyldtes  M.  Carré  og  J. 
Barbier,  Oversættelsen  blev  besørget  af  Adolph  Hertz. 

Det  franske  Forfatterfirma  havde  laant  Figurernes  Navne 
og  udnyttet  enkelte  Situationer  fra  »Wilhelm  Meister«,  men 


92  »MIGNON« 

iøvrigt  taget  sig  Forholdet  til  Goethes  Ord  og  Personkarakte* 
ristik  saa  let,  at  Bearbejdelsen  sammenlignet  med  den  klassi* 
ske  Kilde  var  en  Profanation.  Men  betragtet  uden  Forbindelse 
med  Goethes  Værk  var  Teksten  lagt  kyndigt  til  Rette  for  mu? 
sikalsk  Udfoldelse.  Straks  i  første  Akt  interesserede  det  livs 
fulde  Billede  fra  omrejsende  Skuespilleres  Tilværelse  og  af 
Zigeunerlivet,  fra  hvilket  Wilhelm  Meister  frikøber  Mignon, 
og  i  anden  Akt,  der  foregaar  paa  Slottet,  hvor  Skuespillerne 
skal  optræde,  udviklede  Forholdet  sig  mellem  Aktricen  Philine 
og  Wilhelm  Meister,  medens  Mignon  følger  ham  i  Tjenerdragt, 
og  Jalousien  bryder  frem  mellem  de  modsatte  Kvindenaturer; 
i  Aktens  anden  Afdeling  reddes  Mignon  af  Wilhelm  fra  at  om# 
komme  i  den  Brand,  som  den  tungsindige  Vandringsmand 
Lothario  har  antændt,  og  i  sidste  Akt  genkender  han  hende 
som  sin  Datter,  hvem  Zigeunerne  har  røvet,  men  om  hvis  Frem? 
tidslykke  som  Wilhelm  Meisters  Hustru  Tilhørerne  ikke  lades 
i  Tvivl, 

Musikken  passede  til  den  danske  Middeltemperatur:  Den 
var  intet  Øjeblik  genial,  men  altid  forstandig,  ikke  fri  for  sød? 
lige,  banale  Klange,  men  teknisk  gennemarbejdet  med  taknem* 
lige,  sangbare  Partier  og  saadanne  Effektsteder  som  Philines 
Polonaise  eller  lyriske  Hvilepunkter  som  Mignons  Romance 
»Kender  Du  det  Land«.  —  »Musikken  sætter  ikke  Problemer 
under  Debat«,  skrev  Angul  Hammerich,  »skiller  ikke  Menin? 
gerne  ad,  men  er  snarere  skikket  til  at  tiltale  Alle,  naturligvis 
med  Risiko  for  ikke  at  gøre  stort  Indtryk  hos  Kendere«.  Med 
»Mignon«  var  Repertoiret  med  andre  Ord  blevet  forøget  med 
et  Værk  i  den  højere  Operettestil,  der  altid  ved  sine  Rytmer 
og  sin  franske  Gratie  vilde  samle  det  store  Publikum.  Adskil? 
lige  Forkortninger  var  foretaget,  og  af  Hensyn  til  Operisternes 
dramatiske  Ubehjælpsomhed  anvendtes  Recitativer  i  Stedet 
for  Tale. 

Augusta  Schou  beherskede  naturligvis  Philines  Koleratur? 
parti  og  fremkaldte  et  orkanagtigt  Bifald  efter  Polonaisen,  men 
der  var  ingen  Forskel  paa  hendes  Spil,  hvad  enten  hun  skulde 
forestille  den  lidenskabelige  Gilda  i  »Rigoletto«,  Philine  i  »Mig? 
non«  eller  Titelrollen  i  »Regimentets  Datter«.  Frk.  Rosenstand 
havde  Mignons  Ydre,  hun  virkede  halvt  som  Barn  og  halvt  som 


GÆSTESPIL  I  OPERAEN  1879—80  93 

Kvinde,  og  hendes  sanglige  Udførelse  af  Rollen  gav  gode  Løf* 
ter,  der  imidlertid  aldrig  blev  indfriet,  fordi  hun  kort  efter  ind* 
gik  Ægteskab  med  Grosserer  Ekman  og  forlod  Teatret.  Lo* 
thario  var  straks  den  første  Aften  og  vedblev  siden  baade  sang* 
ligt  og  dramatisk  at  være  et  af  Simonsens  mest  klædelige  Par* 
tier.  Derimod  virkede  Christophersen  fersk  som  Wilhelm 
Meister;  det  er  ikke  nok  at  kunne  synge  Partiet,  men  Sangeren 
maa  med  sin  Personlighed  supplere,  hvad  Musikken  mangler 
i  Skildringen  af  den  unge  Romantiker.  Nogle  Gange  udførtes 
Rollen  paa  Italiensk  af  den  svenske,  i  Frankrig  uddannede  Te* 
norsanger  Henrik  Westberg,  der  havde  optraadt  ude  i  Verden, 
men  væsentligst  som  Koncertsanger,  i  hvilken  Egenskab  han 
ogsaa  et  Par  Aftener  paa  heldig  Vis  forberedte  sit  Gæstespil 
i  Kjøbenhavn.  Men  hans  kunstfærdigt  uddannede  Stemme,  der 
tog  sig  nydelig  ud  i  Romancen,  trængte  kun  med  Vanskelighed 
gennem  Orkestret,  og  hans  noget  kvindagtige  Væsen  fjer* 
nede  yderligere  Wilhelm  Meister  fra  Goethes  Skikkelse.  Bal* 
lettens  Medvirken  og  Axel  Madsen  som  Frederik  Student  bi* 
drog  til,  at  »Mignon«  blev  en  fast  Bestanddel  af  Repertoiret; 
allerede  i  Sæsonen  1884 — 85  naaede  Operaen  sin  50.  Opførelse. 
—  Et  andet  Gæstespil  var  heller  ikke  absolut  vellykket, 
nemlig  Sangerparret  Campobellos  Optræden.  Den  italienske 
Signora  Sinico  Campobello  var  kendt  fra  »Her  Majesty's  The* 
atre«  i  London,  og  hendes  Ægtefælle,  Enrico  Campobello, 
skjulte  under  dette  italienske  Navn  sin  Stilling  som  Medlem 
af  en  af  Englands  aristokratiske  Familier.  Den  første  Aften, 
da  »Faust«  opførtes,  optraadte  Signor  Campobello  imidlertid 
ikke  »paa  Grund  af  indtrufne  Forhindringer«,  men  mødte  paa 
Tilskuerpladsen  for  at  overvære  sin  Frues  Debut.  Grunden  til 
hans  Vægring  var  den,  at  han  ikke  fandt  Behag  i  noget  af  Te* 
atrets  Kostymer  —  hans  egen  Valentin*Dragt  var  nemlig 
ikke  ankommet.  I  sidste  Øjeblik  overtog  Erhard  Hansen  Par* 
tiet,  men  Publikum  var  i  ikke  ringe  Grad  forbavset  over  den 
fremmede  Sangers  »Forhindring«,  og  mange  forlangte  Pengene 
tilbage.  Hans  Frues  Stemme  var  en  stor  Mezzosopran,  hvis 
Skole  stod  over  de  danske  Operisters,  men  Tonerne  bar  Slid* 
dets  Mærke,  og  hendes  lille,  svære  Skikkelse  passede  aldeles 
ikke  til  Margarethes  Personlighed.    Da  nu  Tilfældet  vilde,  at 


94  OPERAENS  REPRISER  1879—80 

den  danske  Faust,  Frederik  Brun,  var  en  meget  høj  Mand,  op* 
stod  en  komisk  Virkning,  hvis  Følger  blev  meget  mærkbare 
paa  Tilskuerpladsen.  Et  Par  Aftener  senere  viste  Signor 
Campobello  sig  som  Valentin  og  blev  af  Pressen  omtalt  som 
en  dygtig  Barytonist  i  den  traditionelle  Italienerstil  med  stærkt 
Hang  til  Vibreren.  Begge  Gæster  traadte  dog  i  et  bedre  Lys, 
da  de  sluttede  deres  Optræden  som  Don  Juan  og  Zerlina,  men 
som  Helhed  var  Engagementet  intet  heldigt  Valg,  hvilket 
Pressen  ikke  undlod  at  lade  Fallesen  vide.  Noget  lignende 
gjaldt  Mezzosopransangerinden  Frk.  V.  Nyeland  og  Koleratur* 
sangerinden  Signora  Scrivani  (Frk.  Schreiber  fra  Wien),  der 
optraadte  som  Koncertsangerinder  i  musikalske  Divertisse« 
menter. 

Blandt  Genoptagelserne  var  Glucks  historisk  berømte 
Opera  »Iphigenia  i  AuHs«,  der  gaves  i  Wagners  Tekstbearbej* 
delse,  oversat  af  Adolph  Hertz,  og  med  Simonsen  som  Agas 
memnon  og  Fru  Keller  som  Ifigenia,  altsaa  hovedsagelig  i  den 
samme  Udførelse,  der  blev  det  skønne  Værk  til  Del  paa  det 
gamle  Teater,  men  da  Publikum  udeblev,  maatte  Klassicitetens 
Mønsteropera  desværre  udgaa  af  Repertoiret.  —  Det  samme 
blev  Tilfældet  med  Aubers  muntre  Syngestykke  »Murmester 
ren«  (Le  ma9on),  der  ikke  var  opført  i  ti  Aar.  Schram  (Klejn* 
smeden  Baptiste),  den  eneste  tilbageblevne  af  de  tidligere  Rol* 
lehavende,  erindrede  stadig  de  komiske  Forsnakkelser,  hvor* 
med  han  siden  1847  havde  udstyret  denne  Figur.  Men  ved  Si* 
den  af  ham  agerede  kun  Fru  Hilmer  (Madame  Bertrand)  i 
Syngestykkets  Aand,  medens  de  andre  Rollehavende  Fr.  Brun 
(Leon),  Fru  Keller  (Irma),  Christophersen  (Mureren)  nøjedes 
med  at  synge  Partierne  uden  i  deres  Spil  at  eje  det  Fond  af 
Lune  eller  det  dramatiske  Instinkt,  som  kræves  for  at  interes* 
sere  Publikum  for  den  gratiøse  og  spirituelle  Musik,  der  gjorde 
Aubers  Navn  berømt.  Nu  bidrog  Udførelsen  til  at  fæstne  det 
Indtryk,  at  Tidens  Tand  truede  det  gamle  Syngestykke,  som 
siden  1828,  da  Overskou  fordanskede  Scribes  og  Delavignes 
Tekst,  havde  tilhørt  Repertoiret.  »Murmesteren«  naaede  ialt 
70  Opførelser,  deraf  otte  i  denne  sidste  af  Hastværk  prægede 
Indstudering. 

Operasæsonen  bød  ogsaa  paa  et  Par  Debuter:   Som  Mar* 


DEBUTERENDE  I  OPERAEN  1879—80 


95 


garethe  i  »Faust«  optraadte  Fru  Anna  Maria  Magdalene  Schont 

berg,  født  Larsen  (født  16.  Januar  1852)  første  Gang.   Hun  var 

Elev  af  Fru  Gerlach  og  havde  tidligere  ved  Cæciliaforeningens 

Koncerter  vakt  Opmærksomhed  ved  sin  veluddannede  Sopran, 

hvis  Højde  var  frisk  og  smuk,  men  som  i  nogen  Grad  savnede 

Volumen  i  Mellemtonerne,   Foredraget  var  musikalsk,  og  hen= 

des  Fremtræden  forstandig  og  klædelig,  men  da  hun  havde  ud* 

ført  Henriette  i  »Murmesteren«  og  Viva    i    »Recensenten    og 

Dyret«,  forlod  hun  efter  eget  Ønske  Teatret  og  overlod  der*' 

ved  Frk.  Ida  Wilhelmine  Emanuela 

Schrøder  (født  29.  Jan.   1858)   den 

Opgave  at  erstatte  den  bortdragne 

Frk.  Rosenstand.    Straks  i  sin  De* 

butrolle,  Zerlina  i  »Don  Juan«,  viste 

Frk.   Schrøder,   at  hun  beherskede 

sin  klangfulde,  lyse  Sopran  med  en 

ikke  almindelig  Dygtighed.   Intona* 

tionen  og  Foredraget  bar  Vidnes? 

byrd  om  god  musikalsk  Dannelse, 

en  Frugt  af  Skolegang  paa  Musik* 

konservatoriet  og  hos  Carl  Helsted, 

men  hendes  Spil  røbede  in^en  dra* 

matiske  Anlæg.   Fra  Juli  1881  enga* 

geredes  Frk.  Schrøder  med  800  Kr. 

i  Gage,  Feu  af  3.  Klasse  og  lidt  ef* 

ter  lidt  gled  hun  varigt  ind  i  Repertoiret,  for  Eks.  som  Papagena 

i  »Tryllefløjten«  og  Henriette  i  »Murmesteren«. 


Emanuela  Schrøder 


Den  13.  Oktbr.  1879  havde  Opera*  og  Skuespilpersonalet 
ikke  Adgang  til  Teatret  om  Formiddagen.  Grunden  hertil  var, 
at  nogle  kgl.  Personer  efter  Chefens  Indbydelse  vilde  besøge  de 
indre  Lokaler  fra  Garderoberne  til  Danseskolen,  hvor  de  imid* 
lertid  kun  traf  Børnene  i  Virksomhed.  Rygtet  havde  nemlig 
fortalt,  at  Prinsen  af  Wales  selvene  agtede  at  overvære  en 
Danseprøve,  og  som  Talerør  mellem  Danserinderne  og  Bour* 
nonville  havde  Charlotte  Bournonville  været  ivrig  for  at  faa 
den  forhindret.  Forargelsen  var  imidletid  ligesaa  urimelig  som 
overflødig,  idet  Prinsen  ikke  alene  var  ledsaget  af  Prinsesse 


96  BALLETREPERTOIRET    1879—80 

Alexandra,  men  af  den  russiske  Storfyrsttronfølger,  Storfyrst« 
inde  Dagmar  og  Kronprins  Frederik,  og  det  eneste  Resultat, 
Udeblivelsen  medførte,  var  dette,  at  Charlotte  Bournonville 
paadrog  sig  Pallesens  bestandige  Uvilje.  Efter  Omvisningen 
spiste  Selskabet  Frokost  i  Skuespillerfoyeren.  Udgiften  hertil, 
375  Kr.,  fremkaldte  siden  Statsrevisionens  Kritik. 

I  Novbr.  gaves  Balletten  »Valdemar«  for  150.  Gang.  Efter 
daarlig  Sædvane  blev  Bournonvilles  Arbejder  ved  Antagelsen 
betalt  med  en  mindre  Sum  og  først,  naar  de  havde  vist  deres 
Tiltrækningskraft,  fik  han  sin  egentlige  Løn  i  Form  af  »Ekstras: 
honorar«.  Saaledes  havde  han  for  Eks.  ved  »Toreadoren«s  og 
»Napoli«s  100  Opførelse  faaet  600  Kr.  og  et  lignende  Beløb,  da 
»Napoli«  naaede  de  150  Gange.  Der  var  altsaa  intet  usædvan? 
ligt  i,  at  Fallesen  ved  »Valdemar«s  Jubilæum  indstillede  ham  til 
en  lignende  Sum,  men  Kultusminister  Fischer  svarede  ikke 
desto  mindre,  at  Udgiften  ikke  kunde  bevilges  administrativt; 
den  maatte  opføres  paa  Tillægsbevillingsloven.  Da  Fallesen 
meddelte  Bournonville  dette  ufestlige  Budskab,  bad  han  straks 
Chefen  sige  til  Ministeren,  at  han  ikke  skulde  »forebringe  Sa* 
gen  om  det  billige  Extra#Honorar  (som  jeg  under  andre  Om* 
stændigheder  vilde  have  modtaget  som  en  Hædersgave)  for  en 
Forsamling,  hvis  overvejende  Flertal  ignorerer  baade  mit  Navn 
og  min  Virksomhed,  og  for  hvem  Balletten  er  en  Daarlighed  og 
Theatret  en  Forargelse«.  Det  blev  Bournonvilles  sidste  Ord 
om  Rigsdagen,  hvis  Ukyndighed  i  Teatersager  ofte  havde  inspi* 
reret  ham  til  Artikler,  der  endnu  har  en  Duft  af  frisk  Samtid. 

Den  Aften,  »Valdemar«  for  150.  Gang  havde  glædet  Tilskue 
erne,  ønskede  de  Medvirkende  at  hilse  paa  Mesteren  ved  en 
Sammenkomst  i  Balletfoyeren,  hvor  L.  Gade  tolkede  Persona* 
lets  Tak.  Bournonville  svarede  med  en  faderlig  Formaning  til 
»sine  kære  Børn  i  Kunsten«  om  altid  »at  holde  Idealets  Fane 
højt  og  værne  om  Skønhed  og  Sandhed«.  Den  næste  Aften 
overværede  han  Hans  Becks  Debut.  Da  han  traadte  ind  i  Par* 
kettet,  sagde  han  til  Edgar  Collin:  »Nu  skal  De  faa  en  flink  ung 
Mand  at  se.  Skade  kun,  at  han  optræder  i  et  Parti,  der  er  dan« 
set  tidligere  af  en  Anden,  saa  at  man  fristes  til  Sammenligning; 
var  jeg  ved  Theatret  endnu,  havde  jeg  komponeret  noget  Nyt.« 
Trods  sine  18  Aar  var  Hans  Beck  (jvfr.  I  pag.  129;  II,  40,  94)  en 


HANS  BECKS  DEBUT  —  BOURNONVILLES  DØD 


97 


gammel  Danser,  hvis  Uddannelse  Solodanser  Hoppe  og  Ballet* 

mester  Carey  havde  afsluttet.   Allerede  længe  havde  han  med* 

virket  i  mindre  Partier,  men  sin  første  større  Opgave  udførte 

han  den  28.  Novbr.  1879  i  en  »Pas  de  deux«  med  Frk.  Westberg. 

Hans  ualmindelige  Elasticitet,  Kraft  og  Smidighed  vakte  straks 

Opmærksomhed.   Der  var  Sikkerhed,  Lethed  og  ungdommelig 

Livsglæde  i  hans  Dans.  Derfor  skrev  Erik  Bøgh:  »Hr,  Beck  be* 

stod  sin  Eksamen  med  Glans«.  Hans  Fader,  der  var  Danselæ* 

rer  i  Haderslev,  havde  nylig  i  et  Brev  til  Fallesen  udtalt  Haabet 

om,    at    Sønnen    »engang    i    Tiden 

maatte  blive  saa  lykkelig  at  regnes 

blandt  en  af  vort  kære  Danmarks 

Kunstnere«.    Haabet    gik    allerede 

paa    Debutaftenen    i     Opfyldelse. 

»For  denne  unge  Mands  Skyld  kun? 

de  jeg  have  Lyst  til  endnu  at  virke 

ved  Teatret«,  sagde  Bournonville  til 

sin  Datter,  »thi  hans  Evner  er  ene# 

staaende«,   og   da  »Brudefærden   i 

Hardanger«   et   Par   Maaneder    se* 

nere  blev  genoptaget  i  en  delvis  ny 

Rollebesætning  og  med   Beck   som 

Brudgommen,  skrev  Edv.  Brandes: 

»Han  vil  sikkert  blive  et  stort  Lys 

ved  vort  Teater«.    Fra  Septbr.  1880 

rykkede  Beck  op  i  Danserklassen,  og  Aaret  efter  udnævntes 

han  til  Solodanser  med  1200  Kr.  i  Gage  samt  Feu  af  2.  Kl.: 

»Han  er  nu  en  saa  udviklet  Kunstner«,  skrev  Fallesen  til  Mini* 

steriet,  »at  han  maa  regnes  blandt  de  første  i  sit  Fag«. 

Paa  Hans  Becks  Debutaften  sluttede  Forestillingen  med 
Bournonvilles  »Polka  militaire«,  hvori  flere  af  Mesterens  »Fuld* 
blodsdansere«  optraadte.  Tilfældet  vilde,  at  denne  Polka,  som 
Bournonville  i  1843  efter  sin  Faders  Opfordring  udførte  ved 
hans  Dødsleje,  skulde  blive  den  sidste  Dans,  han  selv  saa'.  Thi 
da  han  Søndagen  den  30.  Novbr.  gik  fra  Frue  Kirke,  faldt  han 
døende  om  paa  Hjørnet  af  Stormgade  og  Frederiksholms  Kanal 
og  blev  af  Forbipasserende  baaret  ind  i  Gadedøren  til  Ejen* 
dommen  Nr.  1.   Derfra  kørtes  han  i  en  Droske  til  Kommune* 


Hans  Beck 


R.    Neiiendam:    Det   kgi.    Teaters    Historie.    III. 


98  »ADITI« 

hospitalet,  men  inden  han  naaede  dertil,  var  han  død.  Dagen 
efter  udgik  et  Dansedivertissement  af  det  kgl.  Teaters  Program, 
men  Mindeforestillingen,  ved  hvilken  E.  Poulsen  og  Fru  Eckardt 
reciterede  en  Kantate  af  H.  P.  Holst,  fandt  først  Sted  efter  Sæ^ 
sonens  Slutning  og  gaves  til  Fordel  for  Ballettens  Pensionskasse, 
som  Bournonville  havde  stiftet. 

Poetisk  Værdi  som  Mesterens  Værker  havde  Daniel  Krums 
Forsøg  paa  at  forny  Repertoiret  ikke  haft.  Solodanser  Emil 
Hansen  vilde  løse  Opgaven  ved  at  gaa  nye  Veje  i  Retning  af 
de  Effektmidler,  som  Udlandets  Balletscener  anvendte,  men 
hans  Forsøg  blev  heller  ikke  af  varig  Art.  I  hans  indisksorien* 
talske  Debutarbejde  »Aditi«  var  en  Prins'  Indtog  som  Sejrherre 
sat  pragtfuldt  i  Scene  med  store  Gadeoptog  i  delikate  Farve? 
sammensætninger,  omgivet  af  nye  Gyllich'ske  Dekorationer. 
Det  var  Dragterne  fra  »Faraos  Ring«,  som  Pietro  Krohn  nu  ud* 
nyttede  ved  at  fjerne  deres  ægyptiske  Præg.  Anden  Akt  rum* 
mede  den  egentlige  Handling:  Prinsen  (W.  Price)  har  forelsket 
sig  i  Tempelpigen  Aditi  (Frk.  Westberg),  der  dømmes  til  at  lide 
Offerdøden,  fordi  man  mener,  at  hun  har  forhaanet  Gudebille* 
det,  men  i  sidste  Øjeblik  redder  Prinsen  hende  fra  Flammerne, 
hvorefter  deres  Forening  foregaar  under  Glædesyttringer  fra 
Folkets  Side.  Der  var  ikke  megen  Personkarakteristik,  men 
smukke  Variationer  og  Grupperinger  i  dette  Arbejde,  hvortil 
Frederik  Rung  havde  skrevet  en  janitscharagtig  Musik.  I  et 
Optrin  benyttede  Emil  Hansen  en  veritabel  indisk  Sørgedans 
med  matte,  faldefærdige  Bevægelser,  men  da  Publikum  lo,  skønt 
Situationen  krævede  Alvor,  maatte  Dansen  lempes  ved  senere 
Opførelser.  Hele  Balletkorpset  medvirkede  under  Anførsel  af 
Fru  Tychsen,  der  snart  som  Bajadere,  snart  som  Zigeunerske 
fuglelet  og  gratiøst  udførte  de  vanskeligste  Pas.  »Aditi«  gaves 
tyve  Gange,  og  da  Kongeparret  ledsaget  af  Prinsessen  af  Wales 
havde  overværet  en  Opførelse,  tilkendegav  de  deres  Paaskøn* 
nelse  overfor  Personalet. 

Efter  Ministeriets  Ønske  udgav  Alderdomsforsørgelsesfon* 
dets  sagkyndige  Bestyrer,  Direktør  Tvermoes,  en  Beretning 
over  Fondets  Virksomhed  siden  Oprettelsen  1873  (jvfr.  I  pag. 
178  ff.).  Det  fremgik  deraf,  at  Stillingen  var  saa  gunstig,  at  selv 


F.  A.  CETTIS  AFSKEDIGELSE  99 

om  Indtægten  skulde  undergaa  en  Nedgang,  vilde  man  »have 
tilstrækkelig  Tid  til  at  træffe  saadanne  Foranstaltninger,  som 
uden  Tilvejebringelse  af  forøgede  Indtægter  maatte  være  nød* 
vendige  for  at  sikre  Fondets  Holdbarhed  ligeoverfor  de  til  den 
Tid  interesserede  Personer  og  Lønninger«.  30.  Juni  1880  androg 
Formuen  297.286  Kr. 

Afgangen  var  ikke  betydningsfuld  i  denne  Sæson.  Den  22. 
Jan.  udeblev  Økonomiinspektør  Cetti  fra  Prøven,  og  to  Dage 
senere  skrev  han  til  Ministeriet,  at  hans  Gæld  fra  de  Aar,  da 
han  var  rejsende  Teaterdirektør,  med  Renter  indtil  40  pCt.  nu 
androg  nogle  og  tredive  Tusind  Kroner.  Han  saa'  sig  derfor 
ikke  længer  i  Stand  til  at  varetage  sine  Stillinger  paa  en  tilfredsj; 
stillende  Maade  og  bad  om  sin  Afsked,  som  straks  blev  bevilget 
ham  uden  Pension.  Samme  Dag  erklæredes  han  fallit  og  rejste 
til  Norge.  Hans  otteaarige,  dygtige  Virksomhed  var  dermed 
afsluttet.  I  kunstnerisk  Forstand  havde  Cetti  (jvfr.  I  pag.  70)  et 
ikke  ufarligt  Kendemærke:  Han  kunde  spille  alle  mulige  Roller. 
Han  kendte  Fagets  Greb  og  var  derfor  Teatret  til  stor  Nytte, 
ikke  mindst  som  Dublant,  men  det  hændte  ofte,  at  han  stak  af 
mod  Ensemblet  ved  sin  altfor  rutinerede  Facon.  Alligevel  med# 
førte  hans  Afskedigelse  et  Savn,  idet  Fallesen  uden  just  at  gavne 
Helhedsvirkningen  for  Fremtiden  var  henvist  til  at  gøre  hyppi* 
gere  Brug  af  de  ældre  Operister,  naar  Skuespillets  mindre  Rol* 
ler  skulde  besættes,  eller  til  at  benytte  Koraspirant,  tidl.  Skue:: 
spiller  i  Provinserne  og  ved  Casino  Viggo  Valdemar  Blochs 
Suhr  (født  25.  Maj  1841),  som  Emil  Poulsen  anbefalede,  og  som 
inden  Sæsonen  var  til  Ende  havde  spillet  Oldingen  i  »Søstrene 
paa  Kinnakullen«  og  Skibsbygger  Aune  i  »Samfundets  Støtter«. 
Efter  at  Cetti  i  et  Par  Aar  havde  levet  en  Provinsskuespillers 
omflakkende  Liv,  bad  han  om  at  faa  Lov  til  atter  at  indtræde  i 
sin  gamle  Stilling.  »Jeg  skal  ikke,«  skrev  han,  »trætte  Hr.  Kam* 
merherren  med  at  skildre,  hvad  jeg  i  de  forløbne  to  Aar  har 
gennemgaaet;  kun  saameget  tør  jeg  sige,  at  har  jeg  fejlet,  saa  har 
jeg  ogsaa  i  fuldt  Maal  faaet  min  Straf«.  Men  Svaret  blev  et  Af* 
slag.  Denne  mørke  Periode  i  Cettis  Liv  afløstes  dog  af  lysere 
Tider,  da  han  kom  til  Dagmarteatret  under  Direktør  Riis^Knud* 
sen  og  til  Casino,  hvor  han  blev  den  første  danske  Copeau  i 
»Faldgruben«,  og  hvor  han  1899  sluttede  sin  Gerning.  Men  Guld 

7* 


100 


PIETRO  KROHNS  ANSÆTTELSE 


spandt  han  aldrig;  det  var  bittert,  at  han  paa  sine  gamle  Dage 
maatte  forsøge  at  skaffe  sig  Livets  Ophold  som  Ølhandler  i 
Klosterstræde,  indtil  Venner  fik  ham  anbragt  paa  Sygehjemmet, 
hvor  han  døde  i  1906,  — 

Cettis  Stilling  som  Økonomiinspektør  besattes  med  Maleren, 
cand.  phil.  Piefro  Købke  Krohn  (født  23.  Jan.  1840).  Samtidig 
blev  Embedet  forenet  med  Kostymierstillingen,  der  oprettedes 
1858  paa  Høedts  Initiativ  for  Maleren  Edvard  Lehmann  som 

en  Paaskønnelse  af,  at  han  i 
over  tyve  Aar  uden  Godtgø* 
relse  havde  stillet  sin  Kunst 
til  Disposition  for  Teatret. 
Som  fast  Embede  blev  Stil* 
lingen  imidlertid  inddraget 
1867,  og  siden  fik  Bernhard 
Olsen  tistyve  Kroner  for 
hver  koloreret  Tegning,  han 
leverede.  Pietro  Krohn  var 
ikke  brudt  igennem  som 
Maler,  men  i  den  senere  Tid 
havde  han  vakt  Opmærk* 
somhed  ved  sine  dygtige 
Kostymebilleder,  navnlig  til 
»En  Skærsommernatsdrøm«, 
og  samtidig  havde  han  røbet 
praktisk  Sans  som  Indkøber 
af  Stoffer  til  Dragter.  I  Ind* 
stillingen  vedrørende  hans  Ansættelse  kaldte  Chefen  ham  »en 
paalidelig  Mand  med  en  bestemt  Karakter«.  Han  fik  2400  Kro* 
ner  i  Gage  og  Cettis  Fribolig  paa  Teatret.  — 

Fru  Kommandørinde  Louise  Jacobsons  Repertoire  (jvfr.  I 
pag.  74  f.)  havde  i  de  senere  Aar  været  ringe,  og  hendes  nye 
Roller,  for  Eks.  Lona  Hessel,  lykkedes  ikke  helt  for  hende.  En 
vis  tør,  korrekt  Form  svækkede  hendes  elskværdige  Djærvhed, 
og  da  der  efterhaanden  var  indtraadt  et  Misforhold  mellem 
hendes  kunstneriske  og  hendes  sociale  Stilling,  søgte  hun  sin 
Afsked.  Fallesen  anbefalede  Begæringen  og  mindede  Ministe* 
riet  om,  at  hun  i  tidligere  Tid  havde  »vundet  sig  et  Publikum 


Pietro  Krohn 


AFGANGE  1879—80  101 

ved  sit  Spil,  hvorover  der  var  udbredt  en  vis  naturlig  Friskhed«. 
Pensionen  androg  1291  Kroner.  Nogen  egentlig  Afskedsfore* 
stilling  fik  Fru  Jacobson  ikke,  men  hun  spillede  mod  Slutningen 
et  Par  af  sine  bedste  Roller,  for  at  Publikum  kunde  faa  Lejlig* 
hed  til  at  sige  hende  Farvel.  Da  hun  for  sidste  Gang  viste  sig 
som  Lona  Hessel,  modtoges  hun  med  Bifald  og  en  Regn  af  Blom* 
ster,  blandt  hvilke  hun  først  optog  den  Buket,  som  Kongen 
egenhændig  tilkastede  hende.  Efter  sidste  Akt  forlangte  Konge* 
huset  og  Publikum  en  Fremkaldelse,  men  Jerntæppet  sænkede 
sig  som  et  Symbol  paa  den  militære  Fasthed,  hvormed  Fallesen 
overholdt  Regulativet,  selv  naar  det  gjaldt  en  naturlig  Høflig* 
hed  overfor  en  Skuespillerinde,  der  havde  tjent  Teatret  i  hen* 
ved  30  Aar,  og  hvis  Forældre  ogsaa  havde  været  knyttet  dertil. 
Ministeriets  Svar  paa  Chefens  Ansøgning  om  Lov  til  at  lade 
Tæppet  gaa  op  var  nemlig  ikke  indløbet  i  rette  Tid,  og  dette 
Uheld  benyttede  han  nu  til  at  faa  udvirket  en  kgl.  generel  Til* 
ladelse  til  for  Fremtiden  at  efterkomme  Publikums  Ønske  ved 
Gæsters  Optræden,  eller  naar  Forestillingen  havde  en  festlig 
Karakter.  Da  Fremkaldelser  herefter  blev  mere  almindelige, 
end  de  tidligere  havde  været,  bortfalder  deres  Antegnelse  i  nær* 
værende  Værks  Repertoireliste.  — 

De  Roller,  Julie  Lund  (o:  Fru  Redaktør  Secher)  spillede  efter 
sin  Debut  (jvfr.  II  pag.  157  f.),  havde  i  Grunden  ikke  udviklet 
hende.  Sproget  lød  stadig  sjusket*kjøbenhavnsk  fra  hendes  Læ* 
ber,  og  Evnen  til  at  arbejde  intenst  paa  sin  Uddannelse  syntes 
hende  nægtet.  Hun  foretrak  da  en  mere  letkøbt  Karriere  paa 
Folketeatret  og  Casino,  hvor  hun  ved  sin  Skønhed  og  sin  Be* 
gaveises  Art  havde  Betingelser  for  at  komme  frem  i  første 
Række.  Men  ogsaa  paa  de  mindre  Scener  vedblev  hendes  Fejl 
at  være  Diktionens  uslebne  Kjøbenhavneri,  en  vis  forkælet 
Nonchalence,  som  efterhaanden  syntes  større  end  det  zigeuner* 
agtige  Temperament,  hun  ogsaa  ejede.  Hun  blev  paa  Casino 
den  første  danske  Fremstiller  af  Kameliadamen  og  Therese 
Raquin,  men  hun  havde  ikke  vundet  Herredømme  over  Kun* 
stens  finere  Midler,  da  hun  i  1892  døde  af  Tuberkulose,  kun 
32  Aar  gi. 

Endvidere  afgik  Kapellets  ældste  Medlem,  Violinisten  J.  L. 
Mohr,  der  havde  beklædt  sin  Stiling  siden  1821  og  nu  var  Inde* 


102        FALLESEN   VAAGER   OVER  RETTIGHEDERNE 

haver  af  den  største  Anciennitet.  Hans  Efterfølger  blev  Ludvig 
Holm.  Balletdanserinderne  Frkn.  Kempf  og  H.  C.  Mibach  tog 
ogsaa  deres  Afsked,  og  Debutanten  Adolph  Jensen  (jvfr.  II  pag. 
135)  søgte  videre  Udvikling  ved  Privatteatrene,  hvor  han  blev 
en  anvendt  Folkekomedieskuespiller. 

Hidtil  var  det  kun  lykkedes  Fallesen  at  skaffe  Pressen  gratis 
Adgang  efter  Kl.  5,  hvis  Dagens  Billetsalg  tillod  det  (jvfr.  II  pag. 
101  f.),  men  efter  at  Redaktør  Carstensen  paa  Hovedbladenes 
Vegne  havde  ansøgt  om  uindskrænket  Friplads,  gjorde  Fallesen 
Ministeriet  opmærksom  paa,  at  det  kgl.  Teater  uden  Tvivl  var 
den  eneste  Scene  i  Verden,  der  lod  Anmelderne  betale,  og  »da 
det  var  af  Betydning,  at  de  stadig  fik  Lejlighed  til  at  følge  Virk> 
somheden«,  udvirkede  han,  at  der  fra  1.  Febr.  1880  inddroges  20 
Pladser  i  Højresiden  af  første  Parket  til  Brug  for  Pressens  Re? 
præsentanter.  Dog  viste  det  sig,  at  Adgangen  godt  kunde  ind? 
drages,  naar  et  Blads  Tone  var  Regeringen  ubehagelig.  Fallesen 
fik  for  Eks.  Ordre  til  at  degradere  »Dagss: Avisen«,  saaledes  at 
Anmelderen  først  fik  Fribillet  efter  Kl.  5,  hvis  Pladserne  ikke 
var  solgt.  Redaktør  Secher  svarede  øjeblikkelig,  at  han  ikke 
agtede  at  benytte  den  givne  »Tilladelse«.  Chefen  nægtede  alle 
Journalister  Adgang  til  Lokalerne  bag  Scenen,  og  han  stillede 
sig  ogsaa  afvisende,  hvis  Medlemmer  af  Personalet  ønskede  at 
optræde  ved  Matinéer,  Aftenunderholdninger  eller  lign.  Kun 
paa  N.W.  Gades  og  I.  P.  E.  Hartmanns  indtrængende  Anmod* 
ning  fik  nogle  Sangere  Lov  til  at  synge  ved  Musik*  eller 
Cæciliaforeningens  Koncerter.  Fallesen  vaagede  overhovedet 
stærkt  over  Institutionens  Rettigheder:  Da  Admiral  Carstensen 
beklagede  sig  over,  at  Kadetterne  skulde  aflægge  deres  Vaaben, 
inden  de  gik  ind  paa  Tilskuerpladsen,  skønt  Forlangendet  stred 
mod  Uniformsreglementet,  svarede  Fallesen,  at  han  ikke  fandt 
Grund  til  at  fravige  en  Tradition  fra  Frederik  den  Sjettes  Tid. 
Overfor  et  Artistpar  i  Hamborg,  der  udgav  sig  for  Kunstnere 
fra  det  kgl.  Teater,  fremkaldte  han  den  danske  Generalkonsuls 
Protest,  og  naar  Direktør  Watt  paa  Folketeatrets  Plakat  brugte 
Betegnelsen  Skuespil  eller  Komedie,  blev  han  straks  erindret  om, 
at  Privilegiet  kun  tillod  Opførelsen  af  Lystspil,  Operetter  og 
Farcer.    Derimod  maatte  Fallesen  finde  sig  i,  at  »Jeppe  paa 


STATUS  1879—80  103 

Bjerget«  gaves  som  Privatforestilling  i  velgørende  Øjemed  paa 
Folketeatret  med  Professor  Phister  i  sin  gamle  Glansrolle,  og  at 
Olaf  Poulsen  med  nogle  af  sine  Kolleger  paa  lignende  Vis  op^: 
førte  »Kærlighed  uden  Strømper«,  hvori  han  selv  spillede  Mads, 
en  Figur,  han  aldrig  udførte  paa  det  kgl.  Teater.  Denne  Fore^: 
stilling  gav  forøvrigt  Anledning  til,  at  Fallesen  gennem  Ministe* 
riet  fik  Reglementet  skærpet  til  at  omfatte  »al  Optræden«,  selv 
naar  den  kaldtes  »privat«  og  ikke  blev  bekendtgjort  i  Bladene. 
Men  denne  Strenghed  lod  sig  ikke  gennemføre  i  Længden. 

Gennemsnitsindtægten  var  stigende:  2685  Kr.  pr.  Forestil* 
ling  i  denne  Sæson  mod  2622  Kr.  i  den  foregaaende;  Abonne* 
mentet  var  vokset  til  1127  Kr.  —  59  Kroner  pr.  Aften  mere  end 
sidste  Aar.  Den  samlede  Indkomst  beløb  sig  til  742.441  Kroner, 
medens  Udgiften  kun  var  742.227  Kr.,  altsaa  fremkom  et  reelt 
Overskud  paa  213  Kr.,  som  Fallesen  ikke  uden  Stolthed  lod  ind* 
betale  til  Finanshovedkassen.  Set  paa  Baggrund  af  Teatrets 
fortvivlede  Stilling,  da  han  i  1876  overtog  Ledelsen,  var  Resulta* 
tet  efter  fire  Aars  Arbejde  overmaade  gunstigt,  og,  vel  at 
mærke,  det  skyldtes  hovedsagelig  Chefens  økonomiske  Sans 
og  Fritagelsen  for  Byggegælden,  men  ikke  blændende  Merind* 
tægter  paa  Bekostning  af  den  kunstneriske  Standart.  Teatrets 
skarpe  Kritiker,  Edv.  Brandes,  gav  da  ogsaa  Fallesen  den  Kom* 
pliment,  at  han  uden  Tvivl  var  den  dygtigste  Direktør,  vi  havde 
haft  i  lange  Tider:  »Han  er  en  Mand  med  Interesser,  aktiv  og 
dristig«.  Medgangen  forvirrede  ham  dog  ingenlunde  til  at  give 
Ministeriet  gyldne  Løfter  for  den  nærmeste  Fremtid.  Han  hæv* 
dede  tværtimod  atter  og  atter,  at  Teatret  ikke  i  Længden  vilde 
kunne  bære  sig,  men  kræve  et  aarligt  Tilskud  paa  c.  30.000  Kro* 
ner.  Hvor  beskedent  dette  Krav  var,  fremgik  af  den  Kendsger* 
ning,  at  Institutionen  gennemsnitligt  i  Perioden  1850 — 78  havde 
modtaget  114.224  Kr.  om  Aaret. 

Men  Fremgangen  stemte  stadig  ikke  Rigsdagen  blidere.  Fler* 
tallet  udtalte  tværtimod  (i  Betænkningen  vedr.  Finansloven 
1880 — 81),  at  Bestyrelsens  Bestræbelse,  nu  da  Staten  havde  over* 
taget  Gælden,  ikke  burde  standse  ved  Balancen,  men  at  den 
»efterhaanden  gennem  positive  Overskud  burde  søge  at  vinde 
tilbage  for  Statskassen  de  Summer,  den  havde  offret  paa  Te* 
atret«.  Ved  paa  Fremtidsbudgettet  at  nedsætte  Udgifterne,  bl.  a. 


104      ,      MODSATTE  SYNSPUNKTER  I  RIGSDAGEN 

til  Udstyr  og  Dekorationer,  og  forhøje  Forestillingsindtægterne 
—  som  om  man  paa  Forhaand  kunde  fastsætte  et  Teaters  Billet* 
salg!  —  gav  Flertallet  sine  Ønsker  Form,  men  Veje,  ad  hvilke 
det  umulige  Maal  skulde  naaes,  anviste  man  ikke.  Dog,  Mindre? 
tallet  saa'  heldigvis  anderledes  paa  Sagen:  Det  hævdede,  at 
Teatret  var  en  Kunstanstajt,  og  derfor  maatte  det  økonomiske 
Moment  komme  i  anden  Række.  Forskellen  i  Opfattelsen  blev 
uddybet  under  Debatten  i  Folketinget,  hvor  Venstres  Ordfører, 
Holstein^Ledreborg,  holdt  paa,  at  Fallesens  økonomiske  og  or? 
dentlige  Ledelse  burde  fortsættes  med  det  Maal  for  Øje,  at  Te* 
atret  snart  kunde  give  nogle  Tusind  Kroners  Overskud  om 
Aaret  til  Betaling  af  sin  »faktiske  og  moralske«  Gæld  til  Staten. 
Men  den  kommende  Kultusminister  Jacob  Scavenius  blev  ikke 
Svar  skyldig:  Han  oplyste  Tinget  om,  at  det  først  og  fremmest 
var  et  Nationalteaters  Opgave  —  og  da  særlig  en  National? 
scene,  der  ikke  alene  dyrkede  én,  men  tre  Kunstarter  —  »at 
fremføre  de  nationale  dramatiske  Arbejder  for  Folket  paa  en 
kunstnerisk  Maade«.  Økonomisk  Teaterindustri  var  derimod 
Staten  uvedkommende  og  maatte  henvises  til  Privatfolks  Initia? 
tiv.  Men  ved  Afstemningen  sejrede  naturligvis  Flertallet,  og 
senere  fik  Fallesen  fra  Finansudvalget  Ordre  til  herefter  at 
slutte  Regnskabet  den  31.  Marts,  saaledes  at  det  kunde  falde 
sammen  med  Finanslovens  Regnskabsaar,  en  Ordning,  der  for 
Teatret  var  ligesaa  upraktisk  som  tidsspildende. 

Emil  Poulsens  Udnævnelse  til  kgl.  Skuespiller  lykkedes  det 
kun  med  Nød  og  Næppe  at  gennemføre.  Siden  Fru  Levinsohns 
Ansættelse  i  1866  var  denne  Statens  Paaskønnelse  af  kunstne? 
risk  Fortjeneste  ophørt,  og  for  at  Bestemmelsen  ikke  skulde 
kunne  misforstaas,  gentoges  den  hvert  Aar  paa  Finansloven. 
Forslaget  om  at  hædre  Emil  Poulsen  blev  alligevel  vedtaget  af 
Finansudvalget  (med  Undtagelse  af  Berg,  Bojsen  og  Bønløkke), 
dog  kun  paa  den  Betingelse,  at  ingen  Gentagelse  maatte  finde 
Sted.  Berg  indrømmede,  at  Emil  Poulsen  —  hvis  Navn  iøvrigt 
ikke  blev  nævnt  under  Debatten  —  var  »en  udmærket  fortjent 
Skuespiller«,  men  advarede  dog  mod  at  »kaste  denne  Brand  ind 
blandt  Teatrets  Befolkning«,  nu  da  Alderdomsforsørgelsen  var 
ordnet  paa  en  betryggende  Maade.  Han  vilde  ikke  være  med 
til  at  bryde  et  Princip:   »Hvem  indestaar  os  for,  at  der  i  denne 


EMIL  POULSEN  BLIVER  KGL.  SKUESPILLER  105 

Teaterverden  ikke  vil  opstaa  Tanker  saa  hos  den  Ene  og  saa 
hos  den  Anden  om,  hvorfor  den  Ene  er  bleven  foretrukken 
fremfor  den  Anden?...  Efter  A.  idag  følger  nøjagtig  med 
samme  Ret  B.  imorgen;  Principet  er  brudt,  og  vi  staar  overfor 
et  Skøn«.  Men  Ministeren  svarede,  at  der  i  det  foreliggende 
Undtagelsestilfælde  var  »en  ganske  særegen  Grund«  til  Stede, 
idet  den  paagældende  Skuespiller  for  nylig  ved  sin  Deltagelse 
i  to  nationale  Fester  havde  »bidraget  saare  væsentligt  til  disses 
Forskønnelse«.  Ved  Afstemningen  opnaaede  Forslaget  49  mod 
47  Stemmer;  for  Fremtiden  skulde  Finansloven  atter  indeholde 
en  Bestemmelse  om,  at  der  ved  Teatret  og  Kapellet  i  Aarets 
Løb  »ikke  kunde  gives  fast  Ansættelse«. 

Med  denne  knebne  Landevinding  var  Rigsdagens  Velvilje 
udtømt.  Det  lykkedes  heller  ikke  Fallesen  i  Aar  at  faa  10.000 
Kr.  bevilget  til  den  saakaldte  »Koncertsal«s  Ombygning  til  et 
haardt  tiltrængt  Skolelokale  og  en  Prøvesal  (jvfr.  pag.  38  f.).  Næg* 
teisen  var  ham  en  stor  Skuffelse^  sagde  han  i  Landstinget:  »Han 
havde  dog  udfoldet  al  sin  Courtoisie  overfor  de  ærede  Rigs* 
dagsmænd,  da  de  besaa  Lokalet,  og  han  troede  i  Virkeligheden, 
at  de  var  komne  til  den  Overbevisning,  at  Savnet  var  saa  galt, 
som  det  kunde  være«. 


HUNDREDE  TRE  OG  TREDIVTE  SÆSON 

17.  AUGUST  1880—10.  JUNI  1881. 

(253  ORD.  FORESTILLINGER  +  3  EKSTRAFORESTILLINGER 
OG  10  FORESTILLINGER  AF  FREMMEDE  SELSKABER). 

AUGUST. 
Forestillinger  af  Sarah  Bernhardts  Selskab; 
Ti.  17.  Adrienne  Lecouvreur. 
O.    18.  Froufrou. 
To.  19.  Adrienne  Lecouvreur. 
F.    20.  Froufrou. 
L.    21.  Adrienne  Lecouvreur. 

(24  Aug.     J.  C.  H.  Fischer  afgaar  som  Kultusminister  og  efterfølges  af 
Godsejer  J.  F.  Scavenius). 


106  REPERTOIRET  1880—81 

SEPTEMBER. 
O.      1.  Misanthropen  (17).  Aditi  (12). 
To.   2.  Et  Dukkehjem  (22). 

F.       3.  Mignon   (14).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

L.      4.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (24).    Dansedivertissement. 

(Pas  de  deux.     Slowanka). 
S.       5.  Mignon  (15).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

M.     6.  Ambrosius  (51). 

Ti.     7.  Mignon  (16).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

O.     8.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (25).    Dansedivertissement. 
To.    9.  Mignon  (17).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

F.    10.  Gnisten  (17).    Et  Folkesagn  (105). 

L.     11.  Mignon   (18).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

S.     12.  Den  pantsatte  Bondedreng  (48).   Recensenten  og  Dyret  (202). 
M.    13.  Mignon  (19).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

Ti.  14.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (26).  Dansedivertissement. 
O.    15.  Naar  Møbler  flyttes  (13).    Farinelli  (150). 
To.  16.  Mignon  (20).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

F.    17.  Ambrosius   (52). 

L.     18.  Op.  Don  Juan  (216).  (Zerlina:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

S.     19.  Mignon  (21).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

M.  20.  Gnisten  (18).   Den  pantsatte  Bondedreng  (49). 
Ti.  21.  Hans  Heiling  (91). 
O.  22.  En  Skjærsommernatsdrøm  (35). 

(Titania:  Frk.  Anna  Ingwersens  Debut). 
To.  23.  Den  Vægelsindede  (60).   Jeannettes  Bryllup  (15). 
F.    24.  Et  Compagniskab  (41).   Fra  Siberien  til  Moskou  (31). 
L.    25.  Ambrosius  (53). 

S.    26.  Gnisten  (19).    Regimentets  Datter  (113). 
M.  27.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (27).   Dansedivertissement. 
Ti.  28.  Den  Vægelsindede  (61).    Jeannettes  Bryllup  (16). 
O.   29.  Et  Dukkehjem   (23). 
To.  30.  En  Skjærsommernatsdrøm  (36). 


OKTOBER. 

F.      1.  Wilhelm  Tell  (84). 

L.      2.  Efteraarssol  (36).    Et  Folkesagn  (106). 

S.      3.  Den  pantsatte  Bondedreng  (50).   Recensenten  og  Dyret  (203). 

(3. — 12.  Oktbr.:  Signora  Ristori  giver 
Forestillinger  paa  Hofteatret). 

M.     4.  Efteraarssol  (37).   Regimentets  Datter  (114). 

Ti.     5.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (61).   Dansedivertissement. 

O.     6.  Et  Compagniskab  (42).   Fra  Siberien  til  Moskou  (32). 

To.    7.  Wilhelm  Tell  (85). 


REPERTOIRET  1880— SI  107 

F.      8.  Stor  Staahei  for  Ingenting  (28).   Dansedivertissement. 

L.      9.  Et  Dukkehjem  (24). 

S.     10.  Den  Vægelsindede  (62).    Jeannettes  Bryllup  (17), 

M.   11.  Misanthropen  (18).   Aditi  (13). 

Ti.  12.  Gnisten  (20).   Joseph  og  hans  Brødre  (91). 

(Jacob:  Sextus  Miskows  Debut). 
O.    13.  Lady  Tartuffe  (26). 

To.  14.  Den  pantsatte  Bondedreng  (51).  Recensenten  og  Dyret  (204). 
F.     15.  Efteraarssol  (38).   Joseph  og  hans  Brødre  (92). 
L.     16.  Naar  Møbler  flyttes  (14).   Besøget  i  Kjøbenhavn  (62). 
S.     17.  Et  Compagniskab  (43).   Aditi  (14). 

M.   18.  Recensenten  og  Dyret  (205).  Brudefærden  i  Hardanger  (99). 
Ti.  19.  Drot  og  Marsk  (12). 
O.   20.  Naar  Møbler  flyttes  (15).   Farinelli  (151). 
To.  21.  Lady  Tartuffe  (27). 

F.    22.  Den  Vægelsindede  (63).    Jeannettes  Bryllup  (18). 
L.    23.  Et  Compagniskab  (44).  Fra  Siberien  til  Moskou  (33). 
S.    24.  Gnisten  (21).   Regimentets  Datter  (115). 
M.  25.  Et  Dukkehjem  (25). 
Ti;  26.  En  Skjærsommernatsdrøm  (37). 
O.   27.  Den  Vægelsindede  (64).   Jeannettes  Bryllup  (19). 
To.  28.  Naar  Møbler  flyttes  (16).   Besøget  i  Kjøbenhavn  (63). 
F.    29.  Regimentets  Datter  (116).    Zigeuner-Leiren  (1). 
L.    30.  Misanthropen  (19).  Aditi  (15). 
S.    31.  Efteraarssol  (39).   Joseph  og  hans  Brødre  (93). 


NOVEMBER. 

M.     1.  Drot  og  Marsk  (13). 

Ti.    2.  Den  pantsatte  Bondedreng  (52).   Recensenten  og  Dyret  (206). 

O.     3.  Til  Indtægt  for  Alder domsforsørgelsesf ondet:   Mercadet   (8). 

Debatten  i  Politivennen  (59). 
To.   4.  Ambrosius  (54). 
F.      5.  Mercadet  (9).   Skatten  (145). 

L.      6.  Den  Vægelsindede  (65)   Debatten  i  Politivennen  (60). 
S.      7.  Et  Dukkehjem  (26). 

M.     8.  Et  Compagniskab  (45).   Joseph  og  hans  Brødre  (94). 
Ti.    9.  Gnisten  (22).    Et  Folkesagn  (107). 
O.    10.  Farinelli  (152).   Zigeuner*Leiren  (2). 
To.  11.  Tryllefløiten  (66). 
F.    12.  Et  Compagniskab  (46).    Aditi  (16). 
L.     13.  Gnisten  (23).    Joseph  og  hans  Brødre  (95). 
S.     14.  Naar  Møbler  flyttes  (17).    Paa  Krigsfod  (1).    Brudefærden  i 

Hardanger  (100). 
M.   15.  Tryllefløiten  (67). 


108  REPERTOIRET  1880—81 

Ti.  16.  Efteraarssol  (40).    Paa  Krigsfod  (2).    Brudefærden  i  Hardan« 

ger  (101). 
O.    17.  Kong  Henrik  den  Fjerde  (12). 
To.  18.  Den  pantsatte  Bondedreng  (53).    Paa  Krigsfod  (3).    Zigeuner« 

Leiren  (3). 
F.     19.  Den  Vægelsindede  (66).    Debatten  i  Politivennen  (61). 
L.    20.  Drot  og  Marsk  (14). 

S.    21.  Naar  Møbler  flyttes  (18).    Regimentets  Datter  (117). 
M.  22.  Wilhelm  Tell  (86). 
Ti.  23.  Tryllefløiten  (68). 

O.   24.  Gnisten  (24).  Joseph  og  hans  Brødre  (96). 
To.  25.  Kong  Henrik  den  Fjerde  (13). 

F.    26.  Naar  Møbler  flyttes  (19).  Paa  Krigsfod  (4).  Bacchusfesten  (20). 
L.    27.  Den  pantsatte  Bondedreng  (54).  Recensenten  og  Dyret  (207). 

(Signora  Ristori  optræder   sidste   Gang 
paa  Hofteatret). 
S.    28.  Kong  Henrik  den  Fjerde  (14). 
M.  29.  Besøget  i  Kjøbenhavn  (64).    Zigeuner«Leiren  (4). 
Ti.  30.  Et  Compagniskab  (47).   Debatten  i  Politivennen  (62). 

DECEMBER. 
O.     1.  Kong  Henrik  den  Fjerde  (15). 
To.   2.  Op.  Figaros  Bryllup  (157). 
F.      3.  Jægerbruden  (146). 
L.      4.  Op.  Figaros  Bryllup  (158). 
S.      5.  Drot  og  Marsk  (15). 

M.     6.  Debatten  i  Politivennen  (63).   Fra  Siberien  til  Moskou  (34). 
Ti.    7.  Op.  Figaros  Bryllup  (159). 

O.      8.  Regimentets  Datter  (118).    Zigeuner*Leiren  (5). 
To.   9.  De  Usynlige  (48).   I  Mester  Sebalds  Have  (1). 
F.    10.  Drot  og  Marsk  (16). 

L.     11.  De  Usynlige  (49).  Brudefærden  i  Hardanger  (102). 
S.     12.  Den  pantsatte  Bondedreng  (55).   Debatten  i  Politivennen  (64). 
M.   13.  Paa  Krigsfod  (5).    Aditi  (17). 
Ti.  14.  Ambrosius  (55). 

O.    15.  Søstrene  paa  KinnakuUen  (49).   Bacchusfesten  (21). 
To.  16.  Op.  Don  Juan  (217). 
F.     17.  Lindows  Børn  (1).   Bellman  (108). 
L.    18.  Naar  Møbler  flyttes  (20).   Besøget  i  Kjøbenhavn  (65). 
S.     19.  Lindows  Børn  (2).   I  Mester  Sebalds  Have  (2). 
M.  20.  Op.  Figaros  Bryllup  (160). 
Ti.  21.  Lindows  Børn  (3).  I  Mester  Sebalds  Have  (3). 
O.  22.  De  Usynlige  (50).   Brudefærden  i  Hardanger  (103). 
To.  23.  Farinelli  (153).   Bellman  (109). 
S.    26.  Den  Vægelsindede  (67),   Recensenten  og  Dyret  (208). 


REPERTOIRET  1880—81  109 

M.  27.  Lindows  Børn  (4).    Bellman  (110). 

Ti.  28.  Kong  Henrik  den  Fjerde  (16). 

O.   29.  Op.  Figaros  Bryllup  (161). 

To.  30.  Debatten  i  Politivennen  (65).  Brudefærden  i  Hardanger  (104). 

1881.  JANUAR. 

L.       1.  Lindows  Børn   (5).    Jeannettes  Bryllup   (20). 

S.      2.  Gjenboerne  (105). 

M.     3.  I  Mester  Sebalds  Have  (4).  Et  Folkesagn  (108). 

Ti.     4.  Op.  Figaros  Bryllup  (162). 

O.     5.  Lindows  Børn  (6).    Bellman  (111). 

To.   6.  Efteraarssol  (41).   Regimentets  Datter  (119). 

F.      7.  Den  pantsatte  Bondedreng  (56).   Recensenten  og  Dyret  (209). 

L.      8.  I  Mester  Sebalds  Have  (5).  Dansedivertissement.  Skatten  (146). 

S.      9.  Op.  Figaros  Bryllup  (163). 

M.   10.  Gjenboerne  (106). 

Ti.  11.  Wilhelm  Tell  (87). 

O.     12.  Eva  (1).    Bellman  (112). 

To.  13.  Lindows  Børn  (7).    Dansedivertissement. 

F.     14.  Søstrene    paa    KinnakuUen  (50).    Divertissement    af    Troubas 

douren. 
L.     15.  Kong  Henrik  den  Fjerde  (17). 
S.     16.  Eva  (2).    Livjægerne  paa  Amager  (61). 
M.   17.  De  Usynligej  (51).   Debatten  i  Politivennen  (66). 
Ti.  18.  Gjenboerne  (107). 
O.    19.  Eva  (3).   Livjægerne  paa  Amager  (62). 
To.  20.  Søstrene  paa  KinnakuUen  (51).  Bellman  (113). 
F.    21.  Den  pantsatte  Bondedreng  (57).   I  Mester  Sebalds  Have  (6). 
L.    22.  Efteraarssol  (42).   Regimentets  Datter  (120). 
S.    23.  Lindows  Børn  (8).  Livjægerne  paa  Amager  (63). 
M.  24.  Eva  (4).  Divertissement  af  Troubadouren. 
Ti.  25.  De  Usynlige  (52).  Skatten  (147). 

Eva  (5).  Livjægerne  paa  Amager  (64), 

Gjenboerne   (108). 

Kjartan  og  Gudrun  (15). 

Den  Vægelsindede  (68).  Jeannettes  Bryllup  (21). 

Eva  (6).   Skildvagten  (1). 

Regimentets  Datter  (121).  Divertissement  af  Troubadouren. 

FEBRUAR. 

Lindows  Børn  (9).    Concert. 
2.  Kongen  har  sagt  det  (22). 
Kjartan  og  Gudrun  (16). 
Tryllefløiten   (69). 


O. 

26, 

To.  27. 

F. 

28. 

L. 

29. 

S. 

30. 

M. 

31. 

Ti. 

1. 

O. 

2. 

To 

.   3. 

F. 

4. 

110  REPERTOIRET  1880—81 

L.      5.  Eva  (7).  Skildvagten  (2). 

S.      6.  Op.   Figaros  Bryllup   (164). 

M.     7.  Recensenten  og  Dyret  (210).  Fjernt  fra  Danmark  (131). 

(En  Dame:  Henriette  Andersens  sidste  Optr.). 
Ti.     8.  Kongen  har  sagt  det  (23). 
O.     9.  Tantes  Planer  (1).    Lindows  Børn  (10). 
To.  10.  Naar  Møbler  flyttes  (21).   Lindows  Børn  (11). 
F.     11.  Gjenboerne  (109). 
L.     12.  Kjartan  og  Gudrun  (17). 
S.     13.  Eva  (8).    Concert. 

M.   14.  Tantes  Planer  (2).    Lindows  Børn  (12). 
Ti.  15.  Søstrene  paa  Kinnakullen  (52).    Bellman  (114). 
O.    16.  Ambrosius  (56). 

To.  17.  Et  Compagniskab  (48).   Fjernt  fra  Danmark  (132). 
F.     18.  Op.  Figaros  Bryllup  (165). 
L.     19.  Tantes  Planer  (3).    Lindows  Børn  (13). 
S.    20.  Op.  Don  Juan  (218). 

M.  21.  Søstrene  paa  Kinnakullen  (53).    Blomsterfesten  (2.  Afd.). 
Ti.  22.  Eva  (9).    Skildvagten  (3). 
O.  23.  Hr.  Poirier  og  hans  Svigersøn  (1).    Concert. 
To.  24.  Op.  Figaros  Bryllup  (166). 
F.    25.  Hans  Heiling  (92). 
L.    26.  Lady  Tartuffe  (28). 
S.     27.  Tantes  Planer  (4).  I  Mester  Sebalds  Have  (7).  Fjernt  fra  Dan* 

mark  (133). 
M.  28.  De  Usynlige  (53).  Skildvagten  (4).  Livjægerne  paa 

Amager  (65). 

MARTS. 

Ti.     1.  Jægerbruden  (147).  (2.  Marts:  Henriette  Andersens  Dødsdag). 

To.   3.  Kongen  har  sagt  det  (24). 

F.      4.  Farinelli  (154).    Bellman  (115). 

L.      5.  Wilhelm  Tell  (88). 

S.       6.  Eva  (10).   Brudefærden  i  Hardanger  (105). 

M.     7.  Kjartan  og  Gudrun  (18).    (Hrefna:    Frk.    Lydia    Sørensens   sidste 

Optr.). 

Ti.  8.  Tantes  Planer  (5).  Naar  Møbler  flyttes  (22).  Fjernt  fra  Dan* 
mark  (134). 

O.     9.  Lindows  Børn  (14).    Bellman  (116). 

To.  10.   ]   [Ingen  Forestillinger  paa  Grund  af  Enkedronning  Caroline  Amalies 

S.     13.   J  Død]. 

M.    14.  Ambrosius  (57).  (Oa  Meddelelsen  om  Mordet   paa   Kej^- 

seren  af  Rusland  indtraf,  bad  Skue« 
spillerne  om  Fritagelse  for  at  optræde, 
men  Ministeriet  nægtede  sit  Samtykke). 


REPERTOIRET  1880—81  111 

Ti.  15.  Tantes  Planer  (6).    Lindows  Børn  (15). 

O.    16.  Eva  (11).   Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

To.  17.  Jean  fra  Nivelle  (1).  (Simone:  Frk.  Clara  Skytts  Debut). 

(lOOAarsdagen  for  Johannes  Ewalds  Død). 

F.     18.  Gnisten  (25).    Fjernt  fra  Danmark  (135). 

L.     19.  Jean  fra  Nivelle  (2). 

S.    20.  Jean  fra  Nivelle  (3). 

M.   21.  Lady  Tartuffe  (29).  (En    Arkitekt:     Louis    Petersens    sidste 

Optr.  —  Fru  Duvernois:  Frk.  Franziska 
Hansens  sidste  Optr.). 

Ti.  22.  Jean  fra  Nivelle  (4). 

O.    23.  Consequenser  (1).  (Teatret  i  Nizza  brænder). 

To.  24.  Consequenser  (2). 

F.     25.  Naar  Møbler  flyttes  (23).    De  Usynlige  (54).  Blomsterfesten 
(2.  Afd.). 

L.    26.  Ambrosius  (58). 

S.    27.  Consequenser  (3). 

M.   28.  \   [Ingen  Forestillinger  paa  Grund  af  Enkedronning  Caroline  Amalies 

Ti.  29.   j  Bisættelse]. 

O.    30.  Consequenser  (4). 

To.  31.  [Ingen  Forestilling  paa  Grund  af  Arveprinsesse  Carolines  Død]. 

APRIL. 

F.      1.  Tantes  Planer  (7).    Eva  (12). 

L.      2.  Liden  Kirsten  (75).    Livjægerne  paa  Amager  (66). 

(I  Anledning  af  at  det  den  12.  Marts  var 
25  Aarsdagén  for  Julius  Steenbergs  Debut). 

S.      3.  Drot  og  Marsk  (17). 

M.     4.  Jean  fra  Nivelle  (5). 

Ti.     5.  Consequenser  (5). 

O.     6.  Drot  og  Marsk  (18). 

To.    7.  Farinelli  (155).   Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

F.      8.  Jean  fra  Nivelle  (6). 

L.      9.  De  Usynlige  (55).    Napoli  (181). 

S.     10.  Consequenser  (6). 

M.   11.  Op.  Don  Juan  (219). 

Ti.   12.  [Ingen  Forestilling  paa  Grund  af  Arveprinsesse  Carolines  Bisættelse]. 

M.   18.  Consequenser  (7). 

Ti.  19.  Liden  Kirsten  (76).   Livjægerne  paa  Amager  (67). 

O.   20.  Tantes  Planer  (8).   Lindows  Børn  (16). 

To.  21.  Fulvia  (1). 

F.     22.  Liden  Kirsten  (77).   Livjægérne  paa  Amager  (68). 

L.     23.  Jægerbruden  (148).  (Samiel:  August  Jensens  sidste  Optr.\ 

S.    24.  Fulvia  (2). 

M.  25.  Naar  Møbler  flyttes  (24).    Napoli  (182). 


112  REPERTOIRET  1880—81 

li.  26.  Jean  fra  Nivelle  (7). 

O.  27.  Fulvia  (3). 

To.  28.  De  Usynlige  (56).   Fra  Sibirien  til  Moskou  (35). 

F.    29.  Ambrosius  (59). 

L.    30.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (131). 


MAJ. 
S.      ,1.  Fulvia  (4). 

M.     2.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (132). 
Ti.    3.  Wilhelm  Tell  (89). 
O.     4.  Tantes  Planer  (9).    Napoli  (183). 

To.    5.  Jean  fra  Nivelle  (8).  (Pru  Liebe  f.  Egenses  Dødsdag). 

F.      6.  Fulvia  (5). 
L.      7.  Consequenser  (8). 
S.      8.  Op.  Don  Juan  (220). 
M.     9.  Consequenser  (9). 
Ti.  10.  Fulvia  (6). 

O.    11.  Lindows  Børn  (17).   Toreadoren  (137). 
To.  12.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (133). 
L.     14.  Consequenser  (10). 
S.     15.  Lægemidler  (1).   Toreadoren  (138). 
M.   16.  Fulvia  (7). 
Ti.  17.  Op.  Faust  (86). 
O.    18.  Lægemidler  (2).   Toreadoren  (139). 
To.  19.  Drot  og  Marsk  (19). 
F.     20.  Consequenser  (11).  (Caroline  Kellermann  f.  Fjeldsteds  Døds* 

dag). 
L.    21.  Eva  (13).    Livjægerne  paa  Amager  (69). 
S.    22.  Fulvia  (8). 

M.  23.  Lægemidler  (3).    Livjægerne  paa  Amager  (70). 
Ti.  24.  Consequenser  (12). 
O.   25.  Lægemidler  (4).   Toreadoren  (140). 
To.  26.  Fulvia  (9). 

F.    27.  Naar  Møbler  flyttes  (25).    Napoli  (184). 
L.    28.  Op.   Faust   (87). 
M.   30.  Consequenser  (13).  (En    Pige:    Frk.    Winsløw    o:    Fru    Pios 

sidste  Optr.). 
Ti.  31.  Lægemidler  (5).   Skatten  (148). 


JUNL 
O.     1.  Til   Indtægt   for   Ballettens   Pensionskasse:    Under   Ballet    (1). 

Valdemar  (154). 
To.   2.  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:  Fulvia  (10). 


SARAH  BERNHARDTS  GÆSTESPIL  113 

Forestillinger  af  B.  C.  C  oquelin  s  Selskab: 
M.     6.  Gabrielle.  La  Mouche.  Les  Rieuses. 
Ti.     7.  Mademoiselle  de  la  Seigliére. 

O.     8.  JeansMarie.  Gringoire.  Le  Naufragé.  Les  Précieuses  ridicules. 
To.    9,  Ernest.   L'Aventuriére.   Le  Chapeau. 
F.     10.  L'Aventuriére.   La  Robe.    Les  Précieuses  ridicules. 

1.  Juli  ansattes  Forfatteren  William  Bloch  som  2.  Sceneinstruktør. 

[Operasanger  Christophersen  gav  atter  denne  Sommer  i  Forbin« 
delse  med  det  svenske  Sangerpar  Willman  og  nogle  af  Operaens 
yngre  Kræfter  Forestillinger  i  danske  og  skaanske  Byer.  Programmet 
bestod  af  Udtog  af  »Den  hvide  Dame«  og  »Faust«. 

Kammersanger  Simonsen  og  Fru  Eckardt  optraadte  ved  en  Række 
Soiréer  i  danske  Provinser.] 


Momentvis  saa  det  mørkt  ud  i  Sæsonen  1880 — 81.  Blandt 
Aarets  Tilskikkelser  var  ikke  færre  end  24  røde  Plakater  — 
navnlig  virkede  Rosenkildes  lange  Sygemelding  generende  — 
og  Hofsorgen  i  Anledning  af  Enkedronning  Caroline  Amalies 
og  Arveprinsesse  Carolines  Død  standsede  Forestillingerne  i 
en  Uge.  Uheldene  blev  imidlertid  opvejet  af  den  Opsigt,  »Eva« 
og  »Fulvia«  vakte,  og  Gæstespillene  gjorde  især  Sæsonen  til  et 
af  de  interessante  Aar  i  Scenens  Historie. 

Den  26.  Juli  1880  kunde  »Dagbl.«s  Pariserkorrespondent 
meddele,  at  Kammerherre  Fallesen  under  sit  Sommerophold  i 
Paris  gennem  den  derboende  svenske  Impresario  Bertha 
Straube  havde  engageret  Madame  Sarah  Bernhardt  og  hendes 
Selskab  til  et  snarligt  Gæstespil  i  Kjøbenhavn.  Det  var  et  be* 
hændigt  Greb,  Teaterchefen  her  havde  gjort.  Kjøbenhavnernes 
franskvenlige  Sympatier  gav  sig  ikke  sjeldent  tydelige  Udslag, 
for  Eks.  overfor  Napoleon  den  Tredies  Søn,  Kejserprinsen,  da 
han  et  Aarstid  før  sin  tragiske  Død  gæstede  Danmark,  og  just 
i  Somren  1880  havde  et  Skuespillerselskab  fra  mindre  franske 
Scener  haft  stort  Besøg  paa  Klampenborgs  Teater,  hvor 
det  bl.  a.  opførte  »Le  gendre  de  M.  Poirier«.  Rygtet  om 
Sarah  Bernhardts  Geni  og  Ekstravagancer  havde  længe  beskæf* 
tiget  Pressen,  og  efter  hendes  dramatiske  Brud  med  »Théåtre 
Fran9ais«  hørte  Nyheder  om  hendes  Optræden  i  London,  Am* 

R.    Neiiendam:   Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  8 


114 


SARAH  BERNHARDTS  GÆSTESPIL 


sterdam  og  Bryssel  til  Teaterrubrikkernes  bedste  Læsestof.  Med* 
delelsen  om,  at  det  allerede  i  August,  altsaa  før  den  egentlige 
Sæson  begyndte,  vilde  blive  muligt  at  faa  Madame  selv  at  se, 
blev  derfor  modtaget  som  en  Begivenhed.  Ingen  af  Frankrigs 
verdensberømte  Skuespillere  fra  en  tidligere  Periode  havde 
nogensinde  gæstet  det  danske  Teater.  I  Boghandlernes  Vinduer 
og  paa  de  illustrerede  Blades  Forsider  prangede  Sarah  Bern? 

hardts  Billede  snart  i  Rol* 
ler,  snart  som  Billedhug? 
gerske  eller  Malerinde, 
Aviserne  vrimlede  med 
svulmende  Før^Artikler, 
og  paa  Banegaarden  mød= 
te  flere  TusindNysgerrige 
for  at  faa  et  Glimt  af  hen* 
de  at  se,  da  hun  vinter? 
klædt  sammen  med  sin 
yngre  Søster  Jeanne 
Bernhardt  og  ledsaget  af 
Kammerherre  Fallesen 
kørte  til  Hotel  d'Angle? 
terre.  Folk  blev  straks 
glædeligt  forbavsede  over 
den  ringe  Lighed,  der  var 
mellem  Madame  selv  og 
de  tæringssyge  Billeder  af 
hende,  som  spredtes  over 
Jorden.  Inden  Premieren 
meldtes  der  udsolgt  til  hendes  fem  Forestillinger,  bestaaende  af 
»Adrienne  Lecouvreur«  og  »Froufrou«;  ikke  faa  Købere  havde 
staaet  hele  Natten  udenfor  Teatrets  Indgang  for  at  være  sikre 
paa  at  faa  en  Billet.  Første  Parket  kostede  ti.  Galleriets  Plads? 
loge  to  Kroner. 

Tilskuersalen  var  overfyldt  af  et  festklædt  Publikum,  da 
Tæppet  gik  op  for  »Adrienne  Lecouvreur«;  selv  Kapellet  var 
omdannet  til  et  Fauteuils  d'orchestre,  hvortil  de  fremmede 
Diplomater  havde  Adgang.  Men  hvor  højt  Forventningerne 
end  var  spændt,  sejrede  Sarah  Bernhardt.  Med  sine  36  Aar  stod 


Sarah  Bernhardt  1880 


SARAH  BERNHARDTS  GÆSTESPIL  115 

hun  i  sin  bedste  Kraft  med  sin  lyse,  orientalske  Raceskønhed  i 
Flor  og  al  Ungdommens  Friskhed  over  sin  Kunst,  der  endnu 
ikke  var  mærket  af  Turnélivets  Slid  og  Jag  efter  Effekt.  Hun 
optraadte  dog  ikke  i  et  Repertoire,  der  var  hendes  Geni  vær^ 
digt,  og  hvori  hendes  Betydning  for  fransk  Skuespilkunst  klarest 
havde  aabenbaret  sig,  nemlig  i  klassisksromantiske  Kvinde« 
skikkelser,  skrevet  af  store  Digtere  og  genskabt  af  hende,  saa 
at  de  blev  til  varmblodige  Kvinder  fra  hendes  egen  Tid.  Udfra 
personlige  Synspunkter  havde  hun  valgt  at  vise  sig  i  Scribes  og 
Legouvés  Intrigekomedie  om  det  18.  Aarh.s  store  franske  Ak* 
trice  Adrienne  Lecouvreur,  en  Rolle,  som  var  skrevet  for 
Rachel,  med  hvem  forøvrigt  en  af  Sarahs  Medspillende,  M. 
Dieudonné,  havde  turneret  paa  hendes  sidste  Rejse  hinsides 
Atlanterhavet,  der  førte  til  den  store  Tragediennes  Død.  Liges 
som  sin  Forgænger  havde  Sarah  Bernhardt  altsaa  ikke  valgt  at 
optræde  i  et  Digterværk,  men  i  et  typisk  Turnéstykke,  der  frem* 
førtes  i  en  fad  Iscenesættelse,  og  hvori  det  Selskab,  som  omgav 
hende,  ikke  ydede  noget  fremragende,  men  kun  udmærkede  sig 
ved  Tydelighed  i  Diktionen.  Titelrollen  gav  hende  imidlertid 
Lejlighed  til  at  vise  sit  Geni  i  forskellig  Belysning,  og  hun  for? 
vandlede  Ordenes  blodløse  Prosa  til  lyrisk  Poesi.  Hun  betonede 
Figurens  svage  Kvindelighed,  dens  vemodige  eller  trygt  hen* 
givende  Stemning:  »Den,  som  saa'  og  hørte  hende«,  skrev  Vilh. 
Møller,  »tvivlendestillidsfuldt,  uroligtsrolig  svare  det  ene  Ord 
»Ja«  til  hendes  Elskedes  Bøn  om,  at  hun  imod  al  Tro  maatte  tro 
ham  . . .  den  har  oplevet  et  af  Kunstens  Mysterier.  Her  havde 
man  den  »Verden  i  en  Nøddeskal«,  hvorom  Eventyrdigteren 
fantaserer,  alle  en  Menneskesjæls  stridige  Tanker  levendegjort 
i  et  Øjekast  og  i  en  Lyd«.  Naar  Lidenskaben  brød  frem,  fløj 
hendes  Ord  med  den  elektriske  Strøms  Hastighed,  uden  at  en 
eneste  Modulation  gik  tabt.  Denne  spændstige  Energi  i  Sæt* 
ningerne  tog  Vejret  fra  Publikum,  og  der  var  ikke  Skranker  for 
dets  Begejstring.  De  Tilskuere,  som  ikke  kunde  følge  hende  i 
Farten,  henrev  hun  ved  sit  poetiske  Sérblik  eller  ved  sin  Stem* 
me,  der  var  lutter  Melodi  fra  den  fineste  Hvisken  til  det  vilde* 
ste  Skrig. 

»Froufrou«  var  ikke  bedre  som  Kunstværk  —  det  skyldtes 
Offenbachs  Operettetekstforfattere  Meilhac  og  Halévy  —  men 


116        BEGEJSTRINGEN  FOR  SARAH  BERNHARDT 

det  var  kendt  fra  tidligere  Opførelser  paa  Casino  med  Frk.  Oda 
Larssen  i  Hovedrollen.  Her,  hvor  Sarah  Bernhardt  fik  Lejlighed 
til  at  skildre  et  sorgløst,  egenraadigt  Pigebarn  fra  Samtiden, 
bedaarede  hun  Tilskuerne  ved  sit  Væsens  Trylleri.  Med  over* 
legen  Beherskelse  af  Midlerne  og  en  Rigdom  af  fine  Detaljer 
skildrede  hun  Karakterens  Udvikling:  Den  kokette  Kvinde,  der 
bliver  en  utro  Hustru  og  ender  som  en  angrende  Synderinde. 
Spillet  var  overalt  præget  af  Sarah  Bernhardts  egne  Erfaringer, 
Glæder  og  Lidelser,  og  Indtrykket  var  saa  stærkt,  at  da  Sophus 
Schandorph  sammenlignede  den  franske  Froufrou  med  den 
danske  Nora  »faldt  vort  hjemlige  lovpriste  Spil  ned  til  at  blive 
mat  og  tonløst«.  Byen  antog  et  Sarah  Bernhardt^Fysiognomi  i 
»den  franske  Uge«,  man  snakkede  kun  om  hende  og  agtede 
næsten  ikke,  at  Godsejer  Scavenius  overtog  Kultusminister 
Fischers  Portefølje.  Der  solgtes  »Sarah*Cigaretter«  og  Choko* 
lade  med  hendes  Portræt,  og  man  dansede  en  Polka,  der  bar 
hendes  Navn.  Hver  Aften  modtog  hun  et  Væld  af  Blomster,  og 
efter  Forestillingen  samledes  paa  Kongens  Nytorv  Tusinder  af 
Mennesker,  der  bragte  hende  Ovationer,  naar  hun  kørte  fra 
Teatret,  og  kaldte  hende  frem  paa  Hotellets  Balkon.  Bank* 
direktør  Tietgen  —  og  ikke  Kongen,  som  hun  fortæller  i  sine 
»Erindringer«  —  stillede  et  Dampskib  til  hendes  Disposition, 
for  at  hun  kunde  besøge  de  Steder,  hvor  Hamlet  og  Ofelia 
tænktes  at  have  levet.  Den  kgl.  Familie  med  dens  græske  og 
engelske  Gæster  viste  hende  megen  Bevaagenhed,  Af  Dronning 
Louise  modtog  hun  et  Guldarmbaand,  og  Kongen  kaldte  hende 
op  i  Logen  og  skænkede  hende  Belønningsmedaljen  i  Guld  med 
Krone.  Opsigt  langt  udenfor  Landets  Grænser  vakte  en  Tale 
ved  en  Fest,  som  Journalist?  og  Skuespillerforeningen  den  20. 
August  afholdt  til  hendes  Ære  paa  Hotel  d' Angleterre.  Først 
skildrede  Kammerherre  Fallesen  meget  morsomt  Madames  Be* 
tænkeligheder  ved  at  rejse  til  det  for  Franskmænd  »saa  ukendte 
Danmark,  Norges  Hovedstad,  hvor  Isbjørne  og  Ulve  færdes 
paa  Gader  og  Stræder«;  derefter  talte  Redaktør  Topsøe  for  Sel* 
skabets  Medlemmer  og  Direktør  Watt  for  Jeanne  Bernhardt, 
hvem  Kjøbenhavnerne  havde  lært  at  kende  som  en  yndefuld  og 
elegant  Skuespillerinde.  Paa  Personalets  Vegne  bragte  M.  Bois* 
selot  en  versificeret  Tak,  fordi  Byen  ikke  alene  havde  haft  Øje 


118  FESTEN  FOR  SARAH  BERNHARDT 

for  den  store  dramatiske  Stjerne,  men  ogsaa  for  de  beskedne 
Drabanter,  som  omgav  hende.  Midt  i  denne  Idyl  indtraf  Festens 
Clou,  der  ikke  var  fri  for  et  Stænk  af  Skandale.  Sarah  Bern* 
hardts  Hukommelse  har  i  nogen  Grad  svigtet  hende,  da  hun 
mange  Aar  senere  skildrede  Optrinet  i  sine  »Erindringer«.  Skønt 
Saaret  efter  den  tysk#franske  Krig  endnu  var  friskt,  deltog  Tysk* 
lands  Gesandt,  Friherre  Anton  von  Magnus,  i  Festen.  Han  var 
begejstret  for  Sarahs  Personlighed  og  kunde  ikke  holde  sine 
Følelser  tilbage,  men  udbragte  en  Skaal  »for  la  belle  France, 
som  havde  sendt  sin  skønneste  og  talentfuldeste  Datter,  den 
store  Kunstnerinde,  til  Danmark«.  Medens  han  talte,  skrev 
»Fædrel.«,  var  Sarah  Bernhardts  Ansigt  »særdeles  udtryksfuldt«. 
»Det  var  øjensynligt«  —  berettede  »Dags*Telegr.«  —  »at  denne 
Skaal  ikke  alene  kom  hende  noget  uventet,  men  at  den  tillige 
var  hende  meget  imod;  det  fremgik  saavel  af  det  Lyn,  der  skød 
ud  af  hendes  talende  Øjne,  som  af  den  Bevægelse,  ja,  næsten 
Skælven,  hvormed  hun  greb  Champagneglasset.  Hun  betvang 
sig  imidlertid,  stødte  sit  Glas  mod  Baronens,  der  blev  rakt  ud 
mod  hendes,  og  drak  det  ud«.  Men  straks  efter  rejste  hun  sig 
med  Glasset  i  Haand  og  sagde  under  dyb  Stilhed:  »A  la  santé 
de  la  famille  royale,  å  la  santé  de  tout  les  Danois,  å  la  santé  de  la 
France  entiére«  —  her  vendte  hun  sig  mod  den  tyske  Gesandt, 
der  havde  placeret  sig  bagved  hende  og  Søsteren  —  »N'est  ce 
pas.  Monsieur  le  Baron?«  Jubelen  over  disse  faa  Ord,  som  hun 
sagde  med  al  sin  spændstige  Ynde,  var  øredøvende;  Orkestret 
faldt  ind  med  »Marseillaisen«,  der  afløstes  af  »Den  tapre  Land* 
soldat«,  hvorefter  Chancelier  ved  Gesandtskabet  M.  de  Serre 
forstærkede  Optrinets  politiske  Moment  ved  at  mindes  den 
gamle  Alliance  mellem  Frankrig  og  Danmark.  Dog,  da  Dagen 
gryede,  var  Attachéen  aabenbart  blevet  klar  over  Affærens 
mulige  Konsekvenser,  siden  han  lod  Sarah  Bernhardt  vække 
og  bad  hende  underskrive  en  Erklæring,  der  havde  til  Hensigt 
at  dække  Baron  Magnus.  Ordene  var  imidlertid  saa  undvigende 
og  opstyltede,  at  hun  nægtede  at  godkende  dem. 

Det  var  første,  men  det  blev  ikke  sidste  Gang,  at  Sarah 
Bernhardt  optraadte  som  en  Art  Ambassadør  for  sit  Land. 
Nogle  af  de  kjøbenhavnske  Aviser  fandt  det  klogest  at  fortie 
Affæren,  andre  skildrede  den,  men  kun  ét  Blad  var  forarget. 


FESTENS  FØLGER  119 

nemlig  »Morgenbl.«,  som  forsvarede  Gesandtens  Kunstbegej? 
string  og  bebrejdede  de  tilstedeværende  danske  Herrer,  at  de 
ikke  havde  haft  »Takt  og  Konduite  til  at  bringe  Kunstens  inter# 
nationale  Stilling  i  Erindring  for  derved  at  lægge  en  Dæmper 
paa  Forsamlingens  Larm  og  forebygge  Fortsættelsen  af  en  Dis* 
kussion,  som  ikke  burde  være  rejst...  Vi  beundrer  og  glæder 
os  over  fransk  Kunst,  men  enhver  Tanke  om  fransk  Alliance* 
politik  paa  Programmet  Revanchekrig  mod  Tyskland  ligger 
Landets  Interesse  og  Folkets  Sympathi  saa  fjærnt,  at  den  skal 
anholdes  og  protesteres,  ogsaa  naar  den  vover  sig  frem  i  et  nat* 
ligt  Selskab  og  gør  Støj  ved  Champagneglassene«.  I  Tyskland 
beklagede  den  nationalistiske  Presse,  at  Gesandten  havde  valgt 
Selskab  med  en  udpræget  Tyskhader  som  Sarah  Bernhardt,  og 
Bismarcks  Organ  »Hamb.  Nachr.«  oplyste,  at  Sagen  havde  gjort 
»et  højst  pinligt  Indtryk  i  den  prøjsiske  Hovedstad,  og  at  det 
maatte  anses  for  sandsynligt,  at  Gesandten  vilde  blive  kaldt  til* 
bage«.  Der  var  ikke  langt  fra  Ord  til  Handling.  Allerede  den  6. 
Septbr.  blev  han  hjemkaldt  under  Formen:  Orlov  paa  ubestemt 
Tid  af  Helbredshensyn.  Det  blev  overalt  beklaget,  at  Uheldet 
skulde  ramme  en  brav,  impulsiv  Natur  som  Baron  Magnus,  der 
som  Gesandt  i  Mexiko  havde  vist  sig  som  en  Mand  i  sit  Forsøg 
paa  at  redde  Kejser  Maximilian  fra  Døden.  Tildragelsen  i  Kjø* 
benhavn  nedbrød  hans  Nerver,  og  i  Foraaret  1882  meldte  Tele* 
grafen,  at  han  var  død  paa  en  Sindssygeanstalt  i  Gørlitz,  61 
Aar  gi. 

Paa  Hjemrejsen  gennem  Sjælland  hyldede  Publikum  Sarah 
Bernhardt  ved  Stationerne,  og  i  Roskilde  overrakte  begejstrede 
Tilskuere  hende  et  Album  med  Haandtegninger  af  Marstrand 
og  Lundbye.  Da  hun  atter  naaede  Paris,  sendte  hun  Fallesen  en 
varm  Hilsen  og  viste  sin  Taknemmelighed  ved  i  Pressen  med 
stærke  Ord  at  opfordre  sine  Landsmænd  til  at  besøge  Dan* 
mark,  »hvor  Alverden  talte  Fransk«.  Siden  skrev  hun  i  sin  Lev* 
nedsbog:  »Jeg  har  nydt  mange  Triumfer  og  været  Genstand 
for  megen  Hyldest,  men  den  Modtagelse,  det  danske  Folk  den 
Gang  gav  mig,  vil  bestandig  staa  for  mig  som  et  af  mine  kære* 
ste  Minder«.  Da  hun  var  borte,  og  Rusen  endt,  fandt  Edv.  Bran* 
des  Øjeblikket  belejligt  til  at  sige  et  »ædrueligt  Ord«.  Og  han 
rettede  da  sin  Kritik  mod  hendes  Sødlighed,  overdrevne  Yn* 


120  GÆSTESPILLETS   ØKONOMISKE   RESULTAT 

dighed  i  Talen  og  teatralske  Hang:  »Sarah  Bernhardt  er  sikkert 
en  højtbegavet  og  nobel  Skuespillerinde«,  skrev  han,  »men 
derfra  og  til  at  være  den  største  for  alle  Tider  er  Springet  stort 
og  uoverkommeligt.  Man  behøver  næppe  at  tage  Eksempler  fra 
fremmede  Scener,  men  var  Fru  Heiberg  ikke  ligesaa  højt  begå? 
vet,  var  Michael  Wiehe  ikke  ligesaa  ædel  i  sin  Kunst?  Hvorfor 
være  saa  glemsom?  Og  dernæst,  hvor  høj  end  Feststemningen 
er,  maa  man  dog  blive  ved  Jorden  og  ikke  latterligt  nok  gøre 
Sarah  Bernhardts  Optræden  her  til  en  verdenshistorisk  Begi* 
venhed«. 

Som  den  paa  en  Gang  dristige  og  forsigtige  Mand,  Fallesen 
var,  havde  han  ikke  imødekommet  Impresarioens  Ønske  om 
Forskud.  Det  kgl.  Teater  er  en  Statsanstalt  og  den  danske 
Statskasse  »en  af  de  bedst  fonderede  i  Europa«.  Basta.  »Hvem 
ved«,  skrev  han,  »om  Madame  Sarah,  der  er  saa  lunefuld,  ikke 
betænker  sig  i  sidste  Øjeblik  —  hvorledes  faar  man  saa  sit  For* 
skud  tilbage?«  Han  mente,  at  Gæstespillet  alene  vilde  faa  kunst* 
nerisk  Interesse,  men  det  viste  sig,  at  den  økonomiske  Side  af 
Engagementet  ogsaa  lykkedes:  Gennemsnitsindtægten  af  hver 
Forestilling  blev  c.  9300  Kr.,  og  deraf  tjente  Teatret  c.  2500  Kr. 
Sarah  Bernhardts  personlige  Udbytte  af  Rejsen  var  c.  15.000 
fr.,  men  Fallesen  tillod  sig  den  flotte  Gestus  at  overrække  hende 
en  Anvisning  paa  3000  fr.  som  Ekstrahonorar.  Det  var  vel  og* 
saa  i  Erkendelsen  heraf,  at  hun  ved  Sæsonens  Slutning  sendte 
Teatret  sit  egenhændige  Bidrag  til  dets  Udsmykning,  et  tea* 
tralsk  Relief  i  Marmor  af  den  druknede  Ofelia,  hvis  fine  Træk 
og  jomfruelige  Barm  dukker  op  af  Vandet,  —  en  Hentydning 
til  det  Land,  hvortil  Handlingen  i  Shakespeares  Tragedie  er 
henlagt. 

Fallesen  havde  sørget  for  en  ny  Stjerne,  der  skulde  gaa  op 
i  Glans,  saasnart  Skinnet  fra  Sarah  Bernhardts  Glorie  var  kom* 
met  paa  Afstand.  Under  sit  Sommerophold  i  Paris  engagerede 
han  ogsaa  den  nittenaarige  Sangerinde  Marie  Vanzandt,  hvis 
Moder,  Signora  Vanzini,  var  en  gammel  Bekendt  af  kjøben* 
havnske  Operavenner  fra  sin  Optræden  paa  Casino  blandt  itali* 
enske  Kolleger.  Datteren  havde  nylig  under  Vejledning  af 
Thomas  gjort  stor  Lykke  som  Mignon  paa  »Opera  comique«^ 
efter  at  hun  i  Forvejen  havde  haft  sit  Gennembrud  paa  Operaen. 


MARIE  VANZANDTS  FØRSTE  GÆSTEOPTRÆDEN     121 


i  Turin  og  paa  Covent  Garden  i  London.  Hun  kaldtes  fransk, 
men  var  af  hoUandsksamerikansk  Afstamning  (født  8.  Oktbr. 
1861  i  New  York)  og  havde  faaet  sin  Uddannelse  hos  Lamperti 
i  Milano. 

Hendes  spæde,  poetiske  Skikkelse  passede  fuldendt  til  Mig# 
non,  og  da  den  sølvklare  Stemme  var  ypperligt  skolet,  gjorde 
hun  stor  Lykke  og  skaffede  Teatret  en  Række  udsolgte  Huse. 
Det  musikalske  Foredrag  var  indtagende  ved  en  egen  blid 
Energi,  og  Tekstudtalen  saa 
tydelig,  at  franskkyndige  Til? 
hørere  bedre  forstod  hende 
end  vore  hjemlige  Operister. 
En  Formodning  om  at  hendes 
Evne  kun  var  knyttet  til  Mig? 
non,  gjorde  hun  til  Skamme, 
da  hun  (paa  Italiensk)  henri* 
vende  kaadt  og  yndefuldt  sang 
Zerlina  i  »Don  Juan«.  Her  vi* 
ste  hun  sig  som  en  individuel 
Kunstnerinde;  hver  Nuance  af 
hendes  dramatiske  Forstaaelse 
af  Rollen  gav  hun  Udtryk 
gennem  Tonerne.  Efter  Arien 
i  anden  Akt,  hvor  hun  trøster 
Masetto,  ledsagedes  hendes 
Bortgang  af  et  saa  voldsomt  Bifald,  at  hun  maatte  vise  sig  igen 
for  at  modtage  den  hos  os  ukendte  »Fremkaldelse  for  aabent 
Tæppe«.  Gæstespillet  strakte  sig  over  ni  Aftener  (å  4000  Kr.  i 
Gennemsnit)  og  blev  honoreret  med  9000  fr.  samt  Rejsegodt? 
gøreise  og  gratis  Ophold.  Det  sluttede  med  Ønsket  om  et  snar? 
ligt  Gensyn. 

Men  disse  Stjerner  svækkede  Publikums  Interesse  for  Hver?^ 
dagens  Arbejde.  Hertil  bidrog,  at  det  først  i  Julemaaneden  lyk? 
kedes  at  fremføre  en  Skuespilnyhed:  Sophus  Bauditz'  lyriske 
Enakter  »I  Mester  Sebalds  Have«,  hvis  poetiske  Handling  var 
stillestaaende.  Den  drejede  sig  om  en  ung  Piges  jomfruelige 
Kærlighedslængsel,  men  dette  sarte  Emne  taalte  ikke  at  blive 
tynget  af  et  stort  scenisk  Apparat.  Teatrets  bedste  Kræfter  var  i 


Mignon  (Mile  Vanzandt) 


122     »I  MESTER  SEBALDS  HAVE«  —  »LINDOWS  BØRN« 


Ilden:  Emil  Poulsen  foredrog  som  svensk  Rytterofficer  en  rask 
Soldatervise,  Fru  Hennings  var  den  unge  Pige,  der  svarer  sin 
synlige  Elsker,  medens  hun  tænker  paa  den  usynlige;  Jerndorff 
sang  dennes  længselsfulde  Sange  udenfor  Scenen,  Olaf  Poulsen 
og  Schram  repræsenterede  Byens  Spidsborgere,  men  det  var 
Lange*Miillers  stemningsfulde  og  karakteristiske  Musik  og  Gyl* 
lichs  smukke  Udsigt  over  Niirnberg  Anno  1632,  der  —  trods 

nogen  pibende  Modstand  — 
bar  »I  Mester  Sebalds  Have« 
gennem  syv  Opførelser.  Mol* 
bech  kaldte  Stykket  »blottet 
for  scenisk  Interesse«  og  men* 
te,  at  det  burde  forandres  til 
en  Operatekst.  Musikkens  Lø* 
dighed  indgav  Størstedelen  af 
Pressen  den  samme  Tanke. 

En  anden  ung  Forfatter  hav? 
de  gentagne  Gange  indsendt 
en  Komedie,  der  skiftede  Navn 
efter  hver  Omarbejdelse,  men 
tilsidst  blev  opført  under 
Titlen  »Lindows  Børn»,  Skue* 
spil  i  fire  Akter.  I  en  af  Gen? 
surerne  skrev  Molbech:  »Det 
er  øiensynligt,  at  man  har  med 
en  dannet,  i  visse  Retninger 
ikke  ubegavet  Forfatter  at  gø* 
re,  som  med  nogen  poetisk 
Følelse  og  stilistisk  Evne  ogsaa  synes  at  forbinde  Sans  for  dra* 
matisk  Teknik«.  Censor  bebrejdede  ham  navnlig  Mangel  paa 
Originalitet:  »Der  er  —  trods  al  Forfatterens  Stræben  efter  Na* 
turlighed  —  noget  Eftergjort  i  Skildringen,  som  paa  forskellig 
Maade  giver  sig  tilkende . . .  noget  Beregnet,  som  er  lige  langt 
fra  sand  Lidenskab  og  sand  Naturlighed  og  som  gør,  at  man 
jævnlig  kommer  til  at  tænke  paa  Forfatteren  ved  Siden  af  den 
talende  Person«.  Under  et  af  Forandringens  Stadier  havde  han 
navngivet  sig  som  Student  Einar  Christiansen,  men  baade  ved 
Opførelsen  og  Udgivelsen  var  »Lindows  Børn«  navnløst.  Pres? 


Mignon  og  Lothario 
(Mile  Vanzandt  og  N.  J.  Simonsen) 


»LINDOWS  BØRN«  123 

sen  vidste  dog,  at  Stykket  skyldtes  en  purung  Skribent.  Han 
var  kun  nitten  Aar. 

Handlingens  Forudsætning  var  næsten  det  mest  interes? 
sante  ved  hele  Komedien:  Den  rige  Godsejer  Lindows  Børn 
er  i  deres  tidlige  Barndom  blevet  forladt  af  deres  Moder  (Frk. 
Nielsen).  Hun  giftede  sig  med  sin  Elsker  og  blev  ulykkelig 
med  ham.  Nu,  da  han  har  dræbt  sig,  søger  hun  efter  sytten 
Aars  Forløb  til  et  Sted  i  Nærheden  af  det  gamle  Hjem  for  at 
gense  sine  Børn.  Men  det  mærkes  paa  deres  Væsen,  at  de  in* 
gen  Opdragelse  har  faaet:  Datteren  (Fru  Hennings)  er  en  lille 
fordringsfuld,  egoistisk  Kokette,  Sønnen  (Jerndorff)  et  vildt* 
voksende  Skud,  forelsket  i  sin  unge  Stedmoder  (Fru  Eckardt). 
Ved  at  bringe  Ligevægt  i  Børnenes  Sind  gør  Fru  Lindow  da 
Bod.  Hun  forener  Datteren  med  en  brav  Ingeniør  (Madsen)  og 
bevæger  Sønnen  til  at  følge  med  sig  til  Udlandet.  Lindows  Sam* 
liv  med  sin  anden  Hustru,  der  var  faretruet,  kan  fortsættes  med 
Udsigt  til  en  lykkelig  Fremtid. 

En  veg  Sørgmodighed,  som  virkede  behageligt,  var  aaben* 
bart  Forfatterens  Ejendommelighed.  Forøvrigt  havde  Stykket 
selvsagt  mere  Læsning  og  Stemning  til  Ophav  end  Oplevelse. 
»Ligesom  et  Barn,  der  leger  med  skarpe  Knive,  saaledes  leger 
Forfatteren  med  de  vildeste  Lidenskaber«,  skrev  Edv.  Brandes. 
Men  Stykkets  Bygning  var  dramatisk  anskuelig,  og  Dialogen 
røbede  Anlæg  for  Karakterskildring.  Ved  at  spille  »Lindows 
Børn«  opfyldte  Teatret  sin  Pligt  mod  en  gryende  scenisk  For* 
fatter.  Naar  en  lille  episodisk  Rolle,  en  forelsket  Præst,  som 
Olaf  Poulsen  spillede,  undtages,  var  Stykket  uden  befriende 
komisk  Element  til  Afveksling  fra  dets  følsomme  Toner.  Men 
disse,  der  navnlig  kom  til  Udtryk  i  Genkendelsesscenen  mel* 
lem  Moder  og  Søn,  bidrog  til  at  skaffe  Stykket  en  større  Suk* 
ces,  end  et  Debutarbejde  plejede  at  opnaa.  Fru  Hennings'  Gen* 
givelse  af  den  unge  Pige  (som  mindede  om  Signe  i  »En  Fallit«) 
betød  ogsaa  meget  for  Stykkets  Sceneheld;  Forfatteren  vidnede 
mange  Aar  efter,  »at  hun  digtede  og  skabte  paa  famlende  An* 
tydninger,  ud  af  halvtænkte  Tanker«.  Den  virkelige  Moder 
spilledes  konventionelt  af  Frk.  B.  M.  Nielsen,  medens  Fru 
Eckardts  kølige  Ynde  hjalp  over  Stykkets  ikke  ufarlige  Mo* 
ment.  Kærlighedsscenen  mellem  Stedmoderen  og  Sønnen,  som 


124  HOSTRUP  SKRIVER  ATTER  FOR  TEATRET 

Jerndorff  udførte.  Endelig  laante  Emil  Poulsen  sin  Autoritet 
til  Godsejer  Lindow,  Stykkets  mest  utydelige  Person. 
Milieuet  bød  en  talentfuld  Sceneinstruktør  en  interessant 
Opgave,  som  Teatret  imidlertid  af  gode  Grunde  lod  ligge. 
»Skulle  vi  da  aldrig  komme  saa  vidt,  at  vi  lade  vore  Dramers 
Personer  bo  i  deres  Rum«,  udbrød  Herman  Bang.  Men  trods 
Mangler  opførtes  »Lindows  Børn«  23  Gange.  Edv.  Brandes 
mente,  at  Stykket  ikke  gav  noget  Vidnebyrd  om,  at  en  ny  Dig^^ 
ter  var  født,  men  gjorde  det  sandsynligt,  at  en  dramatisk  For? 
fatter  vilde  opstaa.  — 

I  fem  og  tyve  Aar  havde  C.  Hostrups  dramatiske  Pen  hvilet^ 
og  det  vakte  derfor  almindelig  Opmærksomhed,  da  det  ryg? 
tedes,  at  han  havde  fuldendt  et  nyt  Skuespil  med  Titlen  »Eva«. 
Det  var  en  Ægteskabskomedie  i  fire  Akter,  fremkaldt,  hed  det- 
sig,  af  »Et  Dukkehjem«,  men  Hostrup  erklærede  gentagne 
Gange,  at  Stykkets  Plan  havde  foreligget  i  alle  Hovedtræk, 
længe  førend  Ibsens  Værk  udkom.  Dog,  ejendommeligt  nok 
var  det  en  Oplevelse,  som  den  samme  Kvinde,  hvis  Skæbne 
Ibsen  digterisk  behandlede  i  »Et  Dukkehjem«,  havde  haft,  der 
blev  Anledningen  til,  at  Hostrup  skrev  dette  Arbejde  om  Kvin? 
dens  Retsstilling  som  Moder.  Fallesen  ansaa  Stykket  for  at 
være  svagt,  og  Molbech  nærede  heller  ingen  Interesse  for  det; 
han  syntes,  det  var  fattigt  paa  dramatiske  Situationer  og  kun 
besad  lidt  af  det  friske  Lune,  som  udmærkede  Forfatterens 
tidligere  Arbejder,  men  da  det  bar  Hostrups  Navn  og  maaske 
tiltalte  »den  for  Tiden  herskende  Smag  for  moraliserende  Ten? 
densskuespil«,  indstillede  han  det  til  Antagelse. 

»Eva«  var  af  en  anden  Art  end  Hostrups  tidligere  roman? 
tisk?lyriske  Komedier  eller  Sangspil,  naar  enkelte  Scener  af 
»Tordenvejr«  undtages.  Det  var  et  etisk?socialt  Skuespil,  et 
Angreb  paa  det  urimelige  Forhold,  at  Hustruen  kun  havde  den 
Raadighed  over  Børnene,  som  Manden  undte  hende.  Milieuet 
var  et  lykkeligt  Hjem,  hvor  Husherren,  Proprietær  Rønnow 
(Jerndorff),  skildres  som  karaktersvag  og  politisk  forfængelige 
sin  Hustru  (Fru  Hennings)  underlegen  i  Intelligens  og  Vilje? 
styrke.  Men  juridisk  staar  hun  overfor  ham  som  en  Under? 
saat  til  en  Enevoldsherre.  Deraf  fremgaar  Konflikten.  Hostrup 
vilde  gøre  Kvinden  ligeberettiget  med  Manden;  det  var,  skrev 


»EVA« 


125 


han  til  Otto  Borchsenius,  hans  Overbevisning,  »at  vi  i  Forhol* 

det  mellem  Mand  og  Kvinde  gik  en  Revolution  i  Møde«.    Men 

desværre  virkede  Konfliktens  Aarsag  —  hvor  og  naar  Husets 

Søn,  en  niaars  Dreng,  skal  sættes  i  Skole  —  altfor  tam,  og  ende* 

lig  umuliggjordes  enhver  Disput  af  Stridens  Løsning  til  alle 

Parters   Tilfredshed.     Efter    Opførelsen    forsøgte   Hostrup    at 

rejse  en  Debat,  men  Forsøget  mislykkedes,  thi  der  var  i  hans 

milde  Behandling  af  Emnet  altfor  lidt  Sprængstof  til  en  Agita* 

tion  i  Retning  af  at  faa  Ægteskabsloven  ændret.   Men  Behand* 

lingen    var    karakteristisk    for  Digterens  hu* 

mane  Livssyn:  Hustruens  forandrede  Stilling 

skulde    ikke    som  i  »Et  Dukkehjem«  opnaas 

ved  en  Sprængning  af  Ægteskabet;  Konflik* 

ten  skulde  tværtimod  styrke  det  indre  Sam* 

menhold,    der   bestod    mellem  Ægtefællerne. 

Medens  Ibsen  var  en  skarp,  ubønhørlig  Kri* 

tiker  paa  Idéens  Vegne,  troede  Hostrup  paa 

Kærligheden  som   Lægedom   for  Samfundets 

Brøst. 

Som  Kunstværk  taalte  »Eva«  ingen  Sam* 
menligning  med  »Et  Dukkehjem«.  Scenisk 
bares  Stykket  overhovedet  ikke  af  det  Pro* 
blem,  Hostrup  vilde  sætte  under  Debat,  men 
af  Bihandlingen,  Forberedelsen  til  et  Rigs* 
dagsvalg,  der  intet  havde  med  Komediens 
egentlige  Motiv  at  gøre.  Her  brød  Hostrups  hjertelige  Lune 
igennem  i  Skildringen  af  nogle  landlige  Typer,  en  brav  Mejeri* 
forpagter,  som  Rosenkilde  spillede,  og  to  rævesnu  Vælgere, 
begge  taget  paa  Kornet  af  C.  Meyer  og  Wald.  KoUing.  For  ikke 
at  gentage  Rollebesætningen  fra  »Et  Dukkehjem«  spillede  Jern* 
dorff  den  mandlige  Hovedrolle,  men  Digteren  syntes,  at  Skik* 
kelsen  blev  for  ubetydelig  i  hans  Udførelse.  Derimod  var  han 
meget  tilfreds  med  Fru  Hennings'  forstandige  Spil;  kun  bekla* 
gede  han,  at  hun  ikke  havde  Mod  til  at  antyde,  at  Eva  var  frugt* 
sømmelig.  Rollen  hørte  til  dem.  Fru  Hennings  maatte  tilpasse 
efter  sin  Personlighed:  Der  manglede  i  hendes  Spil  en  vis  bred 
Folkelighed,  som  tydeligere  vilde  have  anskueliggjort  denne 
første  grundtvigianske  Kvinde  paa  Scenen.  Rollerne  var  iøvrigt 


Prokurator  Hatting 
(Emil  Poulsen) 


126  »EVA« 

formede  med  Hostrups  sikre,  lette  Haand  og  bød  Skuespillerne 
taknemmelige  Opgaver.  Emil  Poulsen  karakteriserede  med  Lune 
i  hver  Enkelthed  en  snu  Prokuratortype;  Fru  Eckardt  fandt 
ypperlige  Udtryk  for  sødladen  Ondskabsfuldhed  som  hans 
Kone,  Derimod  virkede  Fru  Nyrop  urimelig  skruet  som  Husets 
Tjenestepige,  og  Axel  Madsen  spillede  en  Højskoleelev,  der  har 
arbejdet  sig  frem  til  Rigsdagskandidat,  paa  sin  sædvanlige  El? 
skermaner. 

Premieren  endte  med  Leveraab  for  Hostrup,  men  Publikum 
var  først  i  Vildrede,  thi  det  havde  —  ligesom  en  Del  af  Højre* 
pressen  —  ikke  let  ved  at  forsone  sig  med,  at  »Genboerne«s  og 
»Eventyr  paa  Fodrejsen«s  Forfatter  nu  brugte  sin  harmløse  Pen 
til  at  sætte  Problemer  under  Debat  —  det  var,  mente  »Fædrl.«, 
aldeles  ikke  Poesiens  Opgave.  Modsat  hilste  Sophus  Schan? 
dorph  og  Edv.  Brandes  »vor  eneste  store  dramatiske  Digter  vel? 
kommen  tilbage . . .  Hvad  de  norske  Digtere  have  lært  os,  er  i 
dette  Stykke  taget  op  og  blevet  dansk«.  Og  ved  en  Fest,  som 
det  politiske  og  literære  Venstre  afholdt,  priste  V.  Hørup  ham, 
fordi  han,  den  forrige  Generations  Mand,  »stod  med  begge 
Ben  i  den  nuværende  Generations  Opgaver«.  Festen  fremkaldte 
iøvrigt  en  Del  Kritik  mod  Hostrup  baade  fra  nationalliberal  og 
grundtvigsk  Side. 

Udadtil  havde  Hostrup  megen  Glæde  af  sit  Skuespil,  der 
straks  opførtes  i  de  andre  nordiske  Hovedbyer,  men  indendørs 
voldte  det  ham  ikke  ringe  Kval.  Det  skadede  Salget  af 
Bogen,  at  den  iflg.  Reglementet  ikke  maatte  udkomme  in* 
den  Jul,  naar  Stykket  først  blev  spillet  i  Januar,  og  siden 
maatte  han  kæmpe  for  at  faa  det  anerkendt  som  en  Hel* 
aftenskomedie.  Med  Mellemakter  varede  Opførelsen  nemlig 
kun  2  Tim.  og  15  Min.,  men  Fallesen  fastholdt,  at  ingen  Fore* 
stilling  maatte  være  kortere  end  halvtredie  Time.  Derfor  lod 
han  Aftenen  slutte  med  en  Ballet,  hvilket  efter  Hostrups  Me* 
ning  var  en  »komplet  Vandalisme«,  fordi  den  »fuldkommen 
kvalte  alle  de  Indtryk,  som  »Eva«  muligvis  havde  fremkaldt«. 
Efter  Forhandling  med  Ministeriet,  overfor  hvilket  Fallesen  be* 
vidnede,  hvor  slet  Hostrups  tidligere  Arbejder  var  blevet  be* 
talt  (jvfr.  pag.  24),  lykkedes  det  at  udvirke  en  kgl.  Resolution, 
der  »i  Betragtning  af  Sognepræst  Hostrups  Betydning  som  dra* 


»TANTES  PLANER«  —  »HR.  POIRIER«  127 

matisk  Digter«  gav  ham  Ret  til  50  pCt.  udover  det  Maksimum, 
Reglementet  fastsatte  for  Stykker,  der  kun  udfyldte  en  Del  af 
Forestillingen.  »Eva«  opførtes  17  Gange  indtil  Udgangen  af 
Sæsonen  1883,  men  blev  aldrig  genoptaget.  — 

Repertoirets  næste  Nyhed  skyldtes  den  franske  Journalist 
Henry  Nicolle.  »Tantes  Planer«  (Les  projets  de  ma  tante)  var 
et  Scribe'sk  Epigonarbejde  i  én  Akt,  anonymt  oversat  af  Rich. 
Kaufmann.  Molbech  kaldte  med  Rette  denne  piéce  de  rideau 
»flau  og  triviel«,  og  han  kunde  som  et  yderligere  Argument 
mod  Opførelsen  have  anført,  at  Stykket  for  faa  Aar  siden  var 
spillet  paa  Casino  under  Titlen  »En  Tantes  Idéer«.  Men  da 
det  stadig  holdtes  paa  den  franske  Nationalscenes  Reper* 
toire,  nærede  Fdlesen  ingen  Betænkelighed.  Handlingen  var 
kunstigt  tilvejebragt;  den  drejede  sig  om  en  snedig  Dame 
(Fru  Nyrop),  der  paa  en  usandsynlig  Maade  manøvrerer  to 
unge  Mennesker  (Fru  Hennings  og  A.  Madsen)  i  Armene  paa 
hinanden,  men  Replikskiftet  var  kvikt  og  ikke  uden  over* 
raskende  Virkninger.  Disse  og  Fru  Hennings'  Spil  som  Ingenuen 
var  Grundeil  til,  at  »Tantes  Planer»  naaede  ni  Opførelser.  — 

Et  absolut  Uheld  ramte  derimod  Emile  Augiers  og  Jules  San* 
deaus  solide  Komedie  »Hr.  Poirier  og  hans  Svigersøn«  (Le 
gendre  de  M.  Poirier),  der  indførtes  af  Høedt  i  den  navnkun* 
dige  Hofteatetsæson  1855 — 56  og  siden  tilhørte  Folketeatret  un# 
der  Titlen  »En  fornem  Svigersøn«.  Medens  Komedien  i  Paris 
var  avahceret  fra  »Gymnase«  til  en  varig  Plads  paa  »Théåtre 
Fran9afs«'s  Repertoire  med  Got  i  Hovedrollen,  førte  et  tilsva* 
rende  Avancement  i  Danmark  til  dens  Fald  —  den  opførtes 
nemlig  kun  én  Gang.  Det  var  ikke  selve  Handlingen,  der  sav* 
nede  Interesse;  Konflikten  mellem  en  rig  Parvenu  og  en  ung 
Markis,  som  han  af  taabelig  Ærgerrighed  har  gjort  til  sin  Sviger? 
søn,  var  underholdende  fremstillet  i  en  livfuld  Dialog,  som  Wil* 
Ham  Bloch  havde  oversat,  men  Skuespillerne  lod  ikke  det  men# 
neskelige  Indhold  i  Karaktererne  komme  frem  paa  rette  Maade. 
Rosenkilde  akcentuerede  alene  det  naragtige  i  Poirier,  hvorved 
altfor  mange  af  Figurens  psykologiske  Finheder  blev  stillet  i 
Skygge,  og  Emil  Poulsens  Markis  hørte  ingenlunde  til  hans  bed* 
ste  Skikkelser.  Dertil  kom,  at  hverken  Olaf  Poulsen  eller  Jern? 
dorff  gav  Forestillingen  Støtte  i  Birollerne,  og  at  den  unge  Frue, 


128  »CONSEQUENSER« 

Poiriers  Datter,  blev  spillet  af  Debutantinden  Frk.  Anna  Elisas 
beth  Kirstine  Ingwersen  (født  18.  Septbr.  1862),  der  lige  saa  lidt 
her  som  i  sin  tidligere  Rolle,  Titania  i  »En  Skærsommernats* 
drøm«,  viste  virkeligt  Talent.  Hendes  ydre  Fremtræden  var  til* 
talende,  men  Diktionen  saa  lidt  skolet,  at  Stemmen  forsvandt  i 
Rummet.  Axel  Henriques  fandt  Udtryk  for  den  almindelige 
Mening,  da  han  skrev:  »Det  maa  siges  til  det  kgl.  Teaters  Ære, 
at  det  er  en  Sjældenhed  at  se  et  Stykke  blive  spillet  saa  kedeligt 
af  Teatrets  Kærnetropper«.  Nogle  Dage  efter  Premieren  meldte 
Rosenkilde  sig  syg  for  Resten  af  Sæsonen  og  dermed  forsvandt 
»Hr.  Poirier  og  hans  Svigersøn«  i  Arkivet.  — 

William  Blochs  og  Richard  Kaufmanns  anonyme  Skuespil 
i  fire  Akter  »Konsekvenser«  (eller  som  Ordet  stavedes  paa  Pia* 
katen  »Consequenser«)  blev  afvist  af  Molbech,  da  det  indsend* 
tes  under  Titlen  »Løse  Forhold«.  Han  mente  —  ligesom  senere 
Pressen  —  at  Stykket  var  en  fransk  Efterligning  med  dansk 
Etikette.  Indholdet  var  angivet  i  Titlen:  Naar  en  Mand  und* 
lader  at  fortælle  sin  Forlovede  sine  tidligere  Oplevelser,  bliver 
Konsekvensen  let  den,  at  Fortiden  forstyrrer  hans  Lykke.  Den 
karaktersvage  Axel  Holm  (Jerndorff)  staar  i  Begreb  med  at 
ægte  en  Jægermesters  nydelige  Datter  (Fru  Hennings),  da  hans 
tidligere  Elskerinde,  Madame  Duvernois  (Fru  Nyrop),  som  er  i 
Besiddelse  af  hans  Kærlighedsbreve,  truer  ham  med  Skandale, 
skønt  hun  intet. Krav  har  paa  ham.  Men  Holms  Ven,  Stykkets 
vittige  Ræsonnør  (E.  Poulsen),  redder  ham  ved  under  Ægte* 
skabsløfte  at  lokke  den  danske  Lady  Tartuffe  til  at  udlevere 
Brevene.  Da  hun  opdager  Bedraget,  søger  hun  Hævn  ved  sne* 
digt  paa  selve  Bryllupsdagen  at  arrangere  en  Sammenkomst 
med  Holm  udenfor  de  Vinduer,  hvorfra  hans  Brud  kan  iagttage 
ham.  Den  unge  Frue  misforstaar  Situationen  og  forlader  dybt 
krænket  Huset,  men  senere,  da  hun  af  Vennen  erfarer,  at  Holm 
rimeligvis  berøver  sig  Livet,  faar  hendes  Kærlighed  Magt  over 
hendes  Vrede,  og  da  Husets  fordrukne  Gartner  (Kolling)  just 
har  attrapperet  Holm,  fordi  han  ansaa  ham  for  at  være  en  Tyv, 
kaster  hun  sig  i  hans  Arme.  Slutningsidyllen  bliver  fuldkom* 
men,  da  den  selvopofrende  Ven  forlover  sig  med  den  unge 
Frues  Søster  (Frk.  Betzonich). 

Stykket  gjorde  ikke  Indtryk  af  at  være  skrevet  udfra  nogen 


»FULVIA«  129 

anden  Tilskyndelse  end  Ønsket  om  at  underholde  den  mindre 
tænksomme  Del  af  Publikum.  Ingen  af  Forfatterne  havde  dog 
Lyst  til  at  vedkende  sig  denne  Stræben.  Blochs  Andel  i  Arbej? 
det  bestod  væsentligst  i  Replikkernes  Udformning,  som  var 
gjort  med  Kendskab  til  Skuespillernes  kjøbenhavnske  Tone? 
fald.  Dialogens  smaa  satiriske  Bemærkninger  bed,  naar  de  blev 
sagt  af  Emil  Poulsen,  og  naar  Olaf  Poulsen  som  Jægermesteren 
skulde  udtrykke  animalsk  Madglæde,  fulgte  Publikums  Tilslut? 
ning  ham.  Der  blev  overhovedet  spist  og  røget  rigeligt  i  dette 
Stykke,  men  til  Gengæld  tog  Fru  Hennings,  skrev  Edv.  Brandes, 
»hvert  Ord  op,  selv  det  tørreste  og  mest  dagligdags,  og  gjorde 
det  poetisk,  rammende  og  levende«.  Alene  for  hendes  Spils 
Skyld  i  Forsoningsscenen  bør  Stykket  ses,  tilføjede  Sophus 
Schandorph.  Iscenesættelsen  stod  over  den  sædvanlige,  thi 
Bloch  havde  skrevet  udførlige  Redegørelser  for  Stuernes 
Udseende,  Personernes  Bevægelser,  Pavser  o.  s.  v.  Medens  han 
som  Forfatter  var  en  Epigon,  der  lod  sine  Figurer  udtrykke  sig 
i  de  allerede  dengang  forældede  Monologer,  røbede  den  sceniske 
Anvendelse  af  de  karakteristiske  Træk  hans  Instruktørevne. 
Ved  »Consequenser«s  Premiere  forsøgte  et  Par  ulidenskabelige 
Pibere  at  forplante  Traditionen  fra  »Lygtemænd«,  men  de  for$ 
øgede  kun  Bifaldet.   Stykket  opførtes  18  Gange.  — 

Frem  mellem  Aarets  »Døgnfluer«  ragede  H.  V.  Kaalunds 
Drama  i  fem  Akter  »Fulvia«.  Stoffet  til  dette  Arbejde  havde 
han  fundet  i  Legenden  om  Munken  Eugenius,  saaledes  som  den, 
genfortalt  af  Gottfried  Keller,  var  optaget  i  Maanedsskriftet 
»For  Romantik  og  Historie«,  men  Udformningen  af  Emnet  i 
den  smukke  lyriske  Dialog  var  et  baade  karakteristisk  og  origi? 
nalt  Udtryk  for  Kaalunds  Evne.  Forøvrigt  anede  han  ikke,  at 
han  havde  haft  en  Forgænger  af  meget  gammel  Dato,  idet 
Munkelegenden  allerede  i  Slutningen  af  det  14.  Aarh.  var  ble? 
vet  benyttet  til  et  dramatisk  Arbejde  af  en  nordfransk  Forfat? 
ter.  Da  »Fulvia«  kom  til  Bedømmelse  paa  Teatret,  indrømmede 
Molbech,  at  Stykkets  Grundtanke  var  »smuk  og  betydnings? 
fuld«,  og  at  det  i  det  Hele  var  et  »poetisk,  stemningsfuldt,  men  i 
rent  scenisk  Henseende  ufuldkomment  Arbejde«.  Han  foreslog 
derfor  Chefen,  Konferensraad  Linde,  at  han  »med  fuld  Aner? 
kendelse  af  Stykkets  Værdi«  burde  opfordre  Forfatteren  til  at 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  9 


130  »FULVIA« 

omarbejde  det  radikalt.  Dette  Forslag  undlod  imidlertid  Linde 
at  sende  Kaalund,  og  da  denne,  trods  personlig  Henvendelse  til 
Linde,  stadig  ikke  hørte  noget  fra  Censor,  udbad  han  sig  Styks 
ket  tilbage.  Dette  skete  i  Septbr.  1875.  Tilbagesendelsen  var 
ledsaget  af  nogle  anerkendende  Ord,  som  sluttede  med  Haabet 
om,  at  Forfatteren  vilde  omarbejde  Stykket  til  scenisk  Brug, 
hvilket  var  »højst  ønskeligt«.  Resultatet  kom  ikke  Kaalund 
uventet.  Han  havde  selv  indset,  skrev  han  til  Fru  Sødring,  at 
»Fulvia«  i  dramatisk  Henseende  led  af  store  Mangler.  Tidligere 
havde  han  kun  én  Gang  arbejdet  for  Scenen,  nemlig  da  han  i 
sin  Ungdom  skrev  det  første  Udkast  til  Vaudevillen  »En  For* 
tid«,  der  1852  med  P.  Chiewitz  og  Ad.  Recke  som  Forfattere 
opførtes  paa  Casino. 

I  Decbr.  1875  udkom  »Fulvia«  med  en  Efterskrift,  hvori  Kaa* 
lund  uden  Bitterhed  fortalte  dets  Skæbne  paa  Teatret.  Ved  nu 
at  udgive  Dramaet  vilde  han  erfare,  om  han  burde  forsøge  at 
imødekomme  Bestyrelsens  Ønske.  Den  Modtagelse,  Bogen  fik, 
gav  ham  Mod  til  Arbejdet.  I  Marts  1877  indsendte  han  en  ny 
Redaktion,  hvori  han  havde  gavnet  den  dramatiske  Form,  bl.  a. 
ved  at  nedbringe  Stykkets  Krav  paa  elleve  forskellige  Dekora* 
tioner  til  syv.  Men  Molbech  kunde  ikke  indrømme,  at  »Fulvia« 
var  blevet  bedre  som  Skuespil  og  fraraadede  Opførelsen.  Egent* 
lig  forkastet  blev  Stykket  ikke,  men  af  økonomiske  Grunde, 
som  Fallesen  i  en  Samtale  nærmere  udviklede  for  Forfatteren, 
blev  Spørgsmaalets  Afgørelse  udsat.  »Stærkt  beskæftiget  med 
en  stor  Mængde  Forretninger«  glemte  Fallesen  »Fulvia«,  indtil 
Kaalund  i  Marts  1878  klagede  over  Tilsidesættelsen  og  atter  for* 
langte  Stykket  hjemsendt.  Resultatet  gik  ham  nær  til  Hjerte, 
og  han  tilgav,  vidnede  Otto  Borchsenius,  næppe  nogensinde 
Molbech,  fordi  først  og  fremmest  han  havde  spærret  Vejen  for 
ham. 

Dog,  tre  Aar  senere  (Febr.  1881)  indsendte  Kaalund  igen  en 
delvis  ny  Bearbejdelse,  i  hvilken  han  »havde  stræbt  at  imøde* 
komme  enhver  af  Bestyrelsens  Indvendinger«.  Medens  Stykket 
tidligere  var  i  fire,  bestod  det  nu  af  fem  Akter,  men  havde 
kun  Brug  for  seks  Dekorationer,  og  af  disse  behøvede  Teatret 
næppe  at  anskaffe  mere  end  én.  Desuden  havde  Fru  Eckardts 
Fremstilling  af  Alkmene  i  »Amphitryon«  overbevist  ham  om,  at 


»FULVIA«  131 

hun  med  udmærket  Virkning  vilde  kunne  spille  Fulvia.  Han 
sluttede  sit  Indleveringsbrev  saaledes:  »Jeg  nærer  det  faste 
Haab,  at  den  samme  Liberalitet,  hvormed  Deres  Højvelbaaren* 
hed  har  givet  flere  Yngre,  endnu  af  Offentligheden  kun  lidet 
anerkjendte  Forfattere  Adgang  til  at  faa  deres  første  dramatiske 
Forsøg  frem  paa  Det  kgl.  Theaters  Scene,  —  ogsaa  maa  komme 
mig  —  den  ældre  og  —  som  jeg  tør  mene:  velansete  Digter  til* 
gode.  Jeg  vover  endog  at  tro,  at  Theatret  næppe  vil  have  Skam 
af,  —  netop  nu  under  den  staaende  Kamp  om  Idealisme  og  Real=: 
isme  —  at  benytte  dette  mit  Drama,  hvis  digteriske  Værd  den 
offentlige  Kritik  jo  alt  enstemmig  har  ydet  fuld  Anerkendelse 
—  til  en  Kontraprøve  mod  den  realistiske  Aandsretning,  som 
nu  ogsaa  paa  den  dramatiske  Kunsts  Omraade  begynder  at 
røbe  sin  vistnok  altfor  store,  næsten  materialistiske  Ensidig* 
hed«.  Skønt  Aanden  i  »Fulvia«  maatte  tiltale  Molbech,  ønskede 
han  af  personlige  Grunde  ikke  oftere  at  udtale  sig,  men  sendte 
Stykket  ulæst  tilbage  til  Fallesen.  Endelig  handlede  Chefen  ud* 
fra  den  Opfattelse,  at  det  tjener  Nationalteatret  til  større  Ære 
at  opføre  et  Digterværk  med  sceniske  Mangler  end  et  drevent 
Rutinearbejde  uden  Poesi.  Tre  Maaneder  senere,  i  April  1881, 
blev  »Fulvia«  spillet. 

Kaalund  havde  saaledes  tilbagelagt  en  lang  Vej  af  Fortræde* 
ligheder  og  Forhindringer,  inden  hans  Værk  naaede  frem. 
I  en  tankevægtig,  farverig  Dialog,  formet  dels  i  Prosa,  dels 
i  rimede  femfodede  Jamber,  fortalte  han  Legenden  om  den 
skønne,  begavede  Patricierdatter,  der  levede  i  Alexandria 
og  som  efter  at  have  vundet  Kransen  for  Lærdom  og  Vel* 
talenhed  under  sin  Higen  mod  Sandhedens  Erkendelse  sky* 
der  Kærligheden  til  Side,  da  den  møder  hende  i  den  romerske 
Prokonsul  Aqvilinus'  Helteskikkelse.  Studiet  af  sokratiske  Filo* 
sofer  har  kun  bragt  hende  Tvivl,  og  da  hun  har  lidt  en  dyb 
Skuffelse,  banker  hun  paa  Klosterdøren  og  optages,  forklædt  i 
Mandsdragt,  blandt  Brødrene,  hvor  hun  snart  ved  sin  Lærdom 
bliver  Abbed.  Men  ude  i  Staden  mener  Folket,  at  hun  er  blevet 
optaget  blandt  Guderne,  og  man  vil  derfor  tilbede  hendes  Mar* 
morstøtte.  Men  da  hun  som  Kristen  ikke  vil  dyrkes  blandt  Af* 
guderne,  fatter  hun  den  Beslutning  at  knuse  Støtten.  Under 
Forsøget  herpaa  bliver  hun  Vidne  til,  at  Prokonsulen  omfavner 


132 


»FULVIA« 


og  kysser  den,  og  ved  dette  Syn  vaagner  Kærligheden  i  hende. 
Klosterlivet  har  lært  hende  Forskellen  mellem  Kvindens  og 
Mandens  Evner  og  Opgaver  at  kende,  og  hun  ser  nu  den  rigeste 
Lykke  i  den  forsmaaede  Værdighed  som  Hustru  for  en  elsket 
Mand.  Tilsidst  tilstaar  hun  Prokonsulen  sin  Kærlighed  og  dra* 
ger  med  ham  til  Lilleasien.  Hun  bliver,  hvad  Naturen  har  be# 
stemt  hende  til,  Kvinde  —  intet  uden  Kvinde. 

Stykket  blev  af  Alle  hilst,  med  et  Udtryk  af  Kaalund  selv, 

som  en  ægte  »Ef  tervaarsdigt? 
ning«,  ikke  alene  i  hans  eget 
Liv,  men  i  vor  nationale 
Literatur.  Endog  Realister? 
nes  Organ  »Morgenbl.«  var 
fuld  af  Anerkendelse:  »Der 
er  intet,  som  kan  skurre  eh 
ler  drille«,  skrev  Sophus 
Schandorph.  Under  Over? 
førelsen  fra  Fantasiens  Sce? 
ne  til  den  virkelige  Skue* 
plads  havde  Kaalund  tiL^ 
stræbt  større  Klarhed  i  Ka* 
raktererne  og  Handlingen, 
men  nægtes  kunde  det  ikke, 
at  Stykkets  Konflikt  var 
udramatisk,  thi  den  foregik 
hovedsagelig  i  Fulvias  Sjæ? 
leliv.  Som  de  fleste  Lyrikere  savnede  Kaalund  scenisk  Instinkt. 
Alligevel  sejrede  Dramaet  ved  sin  Idealisme  og  sin  skønne  Ly* 
rik,  der  kastede  et  Slør  over  det  Episodiske  og  Monologiske  i 
Udviklingen.  Størst  Støtte  fik  Opførelsen  af  Emil  Poulsen,  hvis 
Prokonsul  lignede  en  human  romersk  Kejser,  daadkraftig  og 
selvbevidst;  derimod  havde  Fru  Eckardt  kun  Fulvias  vestalske 
Skønhed  og  plastiske  Holdning,  men  ikke  Udtryk  for  hendes 
Begejstring  for  Tankens  Idræt.  Ful  via  vil  ligne  den  kolde  Pallas 
Athene,  men  hendes  varme  Sind  hindrer  hende  deri;  det  var 
denne  Modsætning,  Fru  Eckardt  ikke  evnede  at  fremstille. 
Blandt  Munkene,  som  var  skildret  i  Henrik  Hertz's  Kapuciner;; 
manér,  gjorde  Olaf  Poulsen  Lykke  som  den  fede  Malchus;  hans 


Prokonsul  Aqvilinus  (Emil  Poulsen) 


»FULVIA« 


133 


Komik  var  baade  behersket  og  fyldig.  Stykkets  to  Avgurer  hold* 
tes  i  Maskekomediestiien,  hvor  navnlig  Carl  Price  udmærkede 
sig.  Men  iøvrigt  gav  Opførelsen  Pressen  Lejlighed  til  at  paapege 
Teatrets  Fattigdom  paa  Skuespillere  udover  de  faa  fremra* 
gende.  Dets  Eneret  til  at  opføre  alvorlige  Skuespil  blev  endnu 
mere  urimelig,  naar  det  ikke  i  hver  Enkelthed  kunde  give  dem 
en  udmærket  Udførelse. 

Den  ydre  Udstyrelse 
var  smuk,  navnlig  vakte 
Gyllichs  maaneskinsbely? 
ste  Tempelplads  stor  Be? 
undring.  Lange^Miillers 
Musik  var  interessant  ved 
sine  Bestræbelser  for  at 
nærme  sig  Stykkets  Ka* 
rakter  og  Tidsforhold, 
men  populære  havde  disse 
asketiske  Toner  ikke  Ud? 
sigt  til  at  blive.  Opførel* 
sen  af  »Fulvia«  blev,  hvad 
Kaalund  havde  ønsket: 
En  Kontraprøve  mod  den 
realistiske  Aandsretning, 
thi  Dramaet  gaves  50 
Gange  i  Løbet  af  en  halv 
Snes  Aar.  — 

Sæsonens  næste  og 
sidste  Nyhed  var  en  Modsætning  til  »Fulvia«,  nemlig  »Læge^: 
midler«,  Skuespil  i  tre  Akter  af  Folketingsmand,  Dr.  Edv.  Bran? 
des.  Otto  Borchsenius  angav  de  to  Arbejders  øjeblikkelige 
Stilling,  da  han  skrev:  »Gennem  Kaalunds  skønne  Lyrik  i  »Ful* 
via«  og  den  interessante  Dialog  i  Brandes'  moderne  Samfunds* 
Skuespil  kæmper  den  gamle  og  den  ny  Tid  fredeligt  og  nobelt 
med  hinanden«.  Da  Dr.  Brandes  i  Jan.  1881  indsendte  »Læge* 
midler«,  var  det  allerede  udkommet  i  to  Oplag,  og  forinden 
Opførelsen  her  blev  det  spillet  paa  det  kgl.  dram.  Teater  i 
Stockholm,  hvis  Presse  anerkendte  dets  naturlige  Dialog,  men 
fandt  Handlingen  for  spinkel.    Molbechs  Censur  antog  først 


Fulvia  (Fru  Eckardt) 


134  »LÆGEMIDLER« 

Karakteren  af  en  Forelæsning,  idet  han  vilde  vise,  hvorledes 
Ibsen  efter  »Et  Dukkehjem«  havde  faaet  Efterlignere  først  i 
Hostrups  »Eva«  og  nu  i  »Lægemidler«,  som  efter  hans  Mening 
var  det  »mindst  poetiske  og  mindst  dramatiske  i  Rækken«.  Han 
gennemheglede  derefter  Stykket,  kaldte  det  »i  Behandlingen 
magert,  tørt,  blottet  for  den  Aandrighed,  der  kan  hjælpe  igen* 
nem  en  udtværet  Handling«  og  indrømmede  det  kun  »een  eller 
to  gode  Scener,  eet  eller  to  gode  Indfald  —  ikke  meer«.  Men  da 
Chefen  »mulig  af  en  eller  anden  Grund«  ønskede  at  bringe 
dette  »respektable  Forstandsarbejde«  frem,  indstillede  han  det 
ikke  til  Kassation;  dog  tilraadede  han  heller  ikke  en  Opførelse, 
thi  »det  var  ikke  den  Slags  Lægemidler,  Teatret  trængte  til«. 
Bedømmelsen  var  et  karakteristisk  Udtryk  for  den  mindst  til* 
talende  Side  af  Molbechs  Væsen  som  Censor. 

Dr.  Brandes'  Debutarbejde  var  et  tidstypisk  Skuespil,  fordi 
det  tog  sit  Stof  fra  Hverdagslivet  og  behandlede  et  Yndlings* 
tema  i  nordisk  Realisme:  Det  personlige  Forhold  til  Sandheden. 
To  Ungdomsvenner,  begge  medicinske  Kandidater,  er  for  flere 
Aar  siden  blevet  adskilte,  idet  den  ene,  Dr.  Eggert  (A.  Madsen), 
rejste  til  Indien  for  at  prøve  sin  Lykke.  Ved  sin  Hjemkomst 
til  Kjøbenhavn  træffer  han  den  anden,  Dr.  Leuning  (E.  Poul* 
sen),  som  Homøopat  med  store  Indtægter.  Han  tror  dog  ikke 
selv  paa  Sukkerkuglernes  Evne  til  at  helbrede,  men  har  baseret 
sit  Liv  paa  VerdensTrang  til  at  ville  bedrages.  Den  ærlige  Eggert, 
som  søger  sig  en  hæderlig  Eksistens  og  gerne  vil  dele  den  med 
Vennens  Søster  Astrid  (Fru  Hennings),  forarges  over  sin  Kolle* 
gas  Charlataneri,  men  Leuning,  der  som  Følge  af  sin  uærlige 
Stilling  let  bliver  hidsig,  viser  ham  Døren.  Kort  efter  dette 
Brud  fortæller  Leunings  Frue  (Fru  Eckardt),  at  deres  Barn  plud* 
seligt  er  blevet  meget  sygt.  Homøopaten  gaar  ind  til  den  Lille 
og  vender  fortvivlet  tilbage  —  der  er  rimeligvis  Tale  om  en 
Difteritis.  Nu  kommer  Stykkets  mest  dramatiske  Scene:  Han 
vil  ikke  give  sit  Barn  de  Lægemidler,  han  ikke  selv  tror  paa.  Me* 
dens  Fruen  heftigt  bebrejder  ham,  hvor  samvittighedsløst  han 
leger  med  sine  Patienters  Liv,  skynder  Astrid  sig  til  Jernbanen 
for  om  muligt  at  indhente  Dr.  Eggert,  før  Toget  gaar.  Det  lyk* 
kes;  han  undersøger  Barnet  og  haaber,  det  er  udenfor  Fare. 
Under  disse  Sindsbevægelser  vaagner  Homøopatens  Samvittig* 


»LÆGEMIDLER«  135 

hed;  han  faar  Hustruens  Tilgivelse,  da  han  beslutter  —  ikke 
meget  troværdigt  for  Resten  —  at  opgive  Kvaksalveriet,  selv 
om  han  kun  er  »en  af  de  talrige  Humbugsmænd,  som  overalt 
med  Alvorsminer  tilbyde  Samfundet  deres  frelsende  Piller  og 
skærer  sig  et  Levebrød  ud  af  deres  Medmenneskers  Illusioner«. 
Og  han  opgiver  ogsaa  et  Projekt  om  at  gifte  Søsteren  med  en 
rig,  men  letlevende  Godsejer  (Jerndorff);  hun  har  selv  faaet 
Øjet  op  for,  at  der  venter  hende  en  bedre  Fremtid  hos  den 
brave  Dr,  Eggert. 

»Lægemidler«  var  intet  Digterværk,  men  et  tænksomt  bygs 
get  Skuespil,  et  Udsnit  af  Livet  mellem  dannede  Mennesker 
Anno  1881,  klart  i  Karaktertegningen  og  omhyggeligt  i  Udar* 
bej delsen;  mest  levende  var  den  lille  verdenskloge  Kjøbenhav? 
nerinde  Astrid.  Men  Stykket  indeholdt  flere  ræsonnerende  end 
dramatisk  bevægede  Scener,  og  dets  Dialog  var  vel  naturlig  og 
vittig,  men  ogsaa  kølig.  »Forfatteren  kan  give  os  det  rolige  Liv«, 
skrev  Herman  Bang,  »men  vore  Kampe  har  han  ikke  kunnet 
male«.  Stykket  blev  modtaget  med  megen  Spænding,  da  det  jo 
var  skrevet  af  den  eneste  Kritiker,  som  bedømte  Teatrets  Kunst 
efter  europæiske  Maal,  men  —  »eet  er  et  Søkort  at  forstaa,  et  an* 
det  Skib  at  føre«.  Dog,  »Lægemidler«  bestod  den  vanskelige 
Prøve.  Stykket  fik  en  retfærdigere  Bedømmelse  i  Højrebladene 
»DagssTelegr.«  og  »Dagbl.«,  end  Molbech  havde  givet  det.  Den 
opbyggelige  Slutning,  som  i  kunstnerisk  Henseende  var  det 
svageste  Punkt,  undlod  ikke  at  gøre  sin  Virkning.  Selv 
»Fædrel.«  tilbageviste  en  enkelt  umotiveret  Piber;  der  var  ikke 
»den  fjerneste  Grund  til  at  tilkendegive  Mishag«.  Egentlig 
Forstaaelse  af  Dr.  Brandes'  Mening  røbede  kun  »Social* 
Demokr.«,  som  nu  efter  at  E.  Wiinblad  havde  overtaget  Redak=: 
tionen  begyndte  regelmæssigt  at  beskæftige  sig  med  Teatret.  Ef* 
ter  at  have  gjort  opmærksom  paa,  at  Stykket  kun  tilsynela? 
dende  var  et  Indlæg  i  Striden  Homøopati  kontra  AUøopati, 
skrev  Bladet:  »Forfatteren  kunde  have  valgt  sine  Figurer  fra 
enhver  anden  Livsstilling,  fra  Teologien,  Journalistiken,  Poli? 
tiken  o.  s.  v.,  thi  det  er  sandelig  ikke  alene  en  Læge,  der  sælger 
sin  Overbevisning  for  paa  en  hurtig  og  bekvem  Maade  at  skaffe 
sig  et  materielt  Velvære,  som  han  ellers  kun  gennem  en  haard 
Kamp  kan  naa,  hvis  det  overhovedet  kan  lykkes  ham  at  naa 


136  SKUESPILLETS  REPRISER  1880—81 

det«.  Siden  oplyste  Georg  Brandes,  at  det  egentlig  var  Teologien 

i  Samfundshykleriets  Tjeneste,  Edvard  Brandes  vilde  ramme. 

Udførelsen  støttede  »Lægemidler«.   Fru  Hennings  tegnede  et 

præcist  Billede  af  Astrid,  Emil  Poulsen  gav  Charlatanen  et  flot, 

paataget  Væsen,  medens  Axel 
Madsen  kun  var  brav,  men  ikf 
ke  karakteristisk  som  hans 
Modsætning.  Stykkets  mor* 
somme  Element,  en  indbildt 
syg  Grosserer,  repræsentere* 
des  af  Olaf  Poulsen.  Men  Skue* 
spillets  afdæmpede  Tone  og 
de  nyudsprungne  Bøge  i  Maj 
sikrede  kun  »Lægemidler«  en 
Levetid  paa  fem  Aftener.  — 

Dr.  Leuning     Grosserer  Niemann  Efter    Sæsonen    ved    Ballet* 

(Emil  Poulsen)        (Olaf  Poulsen)  ,  t?i     j.      r  xmt    ^ 

^  '         tens    Ekstrarorestillmg    gaves 

»Under  Ballet«  (Pendant  le  bal),  et  lille  Lystspil  af  Ed.  Pailleron 
paa  rimede  Vers,  frit  oversat  af  W.  Bloch  og  R.  Kaufmann. 
Det  var  en  gratiøs  Situation  mellem  to  unge  Søstre,  som  efter 
Forældrenes  Ordre  har  maattet  forlade  et  Bal  lidt  før,  end  de 
selv  ønskede  det,  og  som  nu  pludrer  om  »ham«,  der  er  blevet 
gift  i  Dag,  og  om  deres  Stemning,  naar  den  lykkelige  Time  en* 
gang  oprinder  for  dem.  Den  lille  Bagatel  var  skrevet  for  Da* 
merne  Reichemberg  og  Samary  ved  »Théåtre  Francais«,  og 
Molbech  nærede  Tvivl  om,  den  vilde  egne  sig  til  at  omplantes 
paa  vor  store  Scene.  Han  fik  Ret.  Stykket  blev  kun  opført 
denne  ene  Gang,  hvor  Fru  Hennings  spillede  den  muntre,  me* 
dens  Frk.  Ingwersen  forsøgte  sig  som  den  sværmeriske  Pige. 
Siden  genopstod  »Under  Ballet«  paa  Folketeatret. 

Repriserne  i  1880 — 81  var  hverken  mange  eller  væsentlige. 
Holbergs  »Den  Vægelsindede«  havde  hvilet  siden  1873,  da  Ti* 
telroUen  mislykkedes  for  Fru  Jacobson.  Nu  var  den  overtaget 
af  Fru  Eckardt,  der  havde  en  nervøs  Eksaltation  i  sit  gennem* 
tænkte  Spil,  og  som  gav  Ordene  et  let  Anstrøg  af  Simpel* 
hed,  der  skulde  karakterisere  Modehandlerinden.  Men 
Fremstillingen  savnede  Glans.  Fru  Eckardts  gutturale  Organ 
strittede  imod  Diktionens  fine  Overgange,  naar  Lucretias  ide* 


SKUESPILLETS  REPRISER.  1880—81  137 

lige  Vekslen  mellem  Regn  og  Solskin  skulde  skildres.  Ny  var 
ogsaa  Olaf  Poulsen  som  Apicius.  Han  lagde  ikke  Vægt  paa 
LibertinersElegancen  som  før  i  Tiden  Michael  Wiehe,  men 
fremhævede  desto  morsommere  Spradebassen  og  Gourmanden. 
Navnlig  var  Monologen  et  festligt  Mesterværk.  Først  c.  125 
Aar  efter  Komediens  Tilblivelse  var  det  i  1850  lykkedes  Fru 
Heiberg  at  give  den  en  varig  Plads  paa  Repertoiret,  men  denne 
fornyedes  ikke  af  Fru  Eckardt,  som  kun  spillede  Rollen  ti 
Gange.  Hun  fik  hverken  Støtte  af  Iscenesættelsen  eller  Ud* 
styret:  »Spillet  vilde  blive  naturligere  og  bedre«,  skrev  Edv. 
Brandes,  »hvis  man  ikke  lod  Holberg  nøjes  med  det  lige  Nød# 
vendige«.  —  Hertz'  Vaudeville  »Debatten  i  Politivennen«  hav* 
de  hvilet  siden  1875.  De  ny  Rollehavende,  hvoraf  to,  Frk.  J. 
Schow  (Maria)  og  Frk.  Schrøder  (Petrea),  var  hentet  fra  Ope? 
råen,  forøgede  ikke  ved  deres  Spil  Interessen  for  denne  Skil? 
dring  af  kjøbenhavnsk  Spidsborgerliv  omkr.  1830,  men  Schram 
(Hørkræmmeren)  og  navnlig  Rosenkilde  (Langhalm)  havde  nu 
som  før  den  rette  Kolorit  over  deres  morsomme  Figurer  fra  det 
forsvundne  Kjøbenhavn.  Stykket  skulde  nu  ses  som  en  kultur*: 
historisk  Kuriositet  og  blev  derfor  spillet  i  Kostymer  fra  Hertz' 
Ungdom.  »Morgenbl.«  udbrød:  »Hvor  dog  Tiden  er  gaaet  frem? 
ad!«  —  I  y>Kong  Henrik  den  Fjerde«  forsøgte  Olaf  Poulsen  at 
erstatte  Mantzius  som  Falstaff,  men,  skrev  Edv.  Brandes,  »han 
manglede  det  rolige  Lune,  som  fremkalder  den  sunde  Latter«. 
Han  var  for  væver  til  den  voluminøse  Vaton,  han  bar,  og  havde 
ikke  frigjort  sig  for  Reminiscenser  fra  andre  Roller.  Det  over* 
daadige,  festlige  i  Falstaff  kom  ikke  til  Udtryk;  Figuren  blev  til 
en  brovtende  Underofficer  fra  Samtiden,  »en  kvabset  Stabsser* 
gent«,  skrev  »Morgenbl.«.  Emil  Poulsen  straalede  stadig  som 
Prins  Henrik,  men  med  Carl  Price  som  Poins,  Liebe  som 
Kongen  og  Jerndorff  som  Percy  blev  Forestillingen  kun  en  Af- 
glans af,  hvad  den  for  f aa  Aar  siden  havde  været,  og  det  urime* 
lige  i  at  slaa  to  Skuespil  sammen  til  ét,  traadte  mere  frem  end 
før.  Flere  Anmeldere  udtalte  Haabet  om,  at  Olaf  Poulsen  efter? 
haanden  vilde  naa  at  beherske  Falstaff,  men  da  han  tabte  Lysten 
til  yderligere  at  arbejde  med  det  vældige  Stof,  gik  Haabet  ikke 
i  Opfyldelse.  Han  spillede  kun  seks  Gange  Rollen;  en  Menne* 
skealder  senere  paabegyndte  han  en  ny  Indstudering,  men  op* 


138  »KNUD  OG  MAGNUS« 

gav  Forsøget  efter  nogle  Prøver  og  nøjedes  til  Slut  med  at  ud* 
føre  en  enkelt  Scene  ved  sin  Afskedsforestilling  i  1917.  — 

Med  Digteren  Ernst  v.  d.  Recke  havde  Fallesen  en  Konflikt, 
som  saaede  adskillig  Bitterhed  i  de  kommende  Aar.  Recke 
havde  i  1879  indsendt  et  Udkast  til  en  Tragedie  i  fem  Akter 
med  Titlen  »Knud  og  Magnus«.  Naar  Manuskriptet  var  antaget, 
ønskede  han  det  tilbage  for  at  lægge  sidste  Haand  paa  Arbej* 
det.  Molbech  mente,  at  der  ikke  kunde  være  Tvivl  om  Sujettets 
Brugbarhed:  »Hvilke  Indvendinger,  der  end  kunde  rejses  saa* 
vel  imod  Kompositionen  i  det  Hele  som  imod  Enkeltheder,  er 
det  et  smukt  poetisk  Arbejde,  hvis  fædrelandske  Stof,  delvis 
gode  Karaktertegning  og  ikke  faa  virkningsfulde  Scener,  i  For* 
bindelse  med  en  ren  og  ædel  Diktion,  gør  det  fortjent  til  Frem* 
stilling«.  Efter  at  have  udviklet,  hvor  Værket  trængte  til  Revi* 
sion  og  Forkortning,  sluttede  han:  »Trods  disse  og  flere  Ind* 
vendinger  er  det,  som  sagt,  min  Mening,  at  Tragedien  »Knud 
og  Magnus«  bør  antages  til  Opførelse  paa  den  Betingelse,  at 
Forf.  underkaster  sit  Arbejde  et  nødvendigt  Gennemsyn.  Selv 
om  dette  ikke  i  Eet  og  Alt  skulde  føre  til  det  ønskede  Resultat, 
bør  en  dansk  Tragedie  med  saa  megen  poetisk  og  dramatisk 
Gehalt  som  denne  ikke  banke  forgæves  paa  det  kgl.  Teaters 
Dør«. 

Men  Fallesen  mente,  at  det  var  bedst,  at  Teatret  ikke  ud* 
talte  nogen  Dom,  førend  Stykket,  som  Forfatteren  selv  beteg* 
nede  som  »Udkast«,  forelaa  i  sin  endelige  Skikkelse.  Og  han 
bad  Molbech  om  at  opfordre  Recke  til  »ved  den  eventuelle  Be* 
arbejdelse  at  have  for  Øje,  at  der  blandt  det  kgl.  Teaters  mand* 
lige  Personale  kun  fandtes  meget  faa  Kræfter,  der  var  i  Stand 
til  at  gøre  tilstrækkelig  Fyldest  paa  det  alvorlige  Dramas  Om* 
raade«.  Operisternes  nødtvungne  Medvirkning  i  Skuespillet 
gav  Chefen  Ret  i  denne  Paastand.  Da  Recke  havde  afsluttet  og 
atter  indsendt  »Knud  og  Magnus«,  erklærede  Molbech,  at  Styk* 
ket  »ubestrideligt  havde  vundet  ved  de  foretagne  Forandrin* 
ger»,  og  han  gentog  derefter  sin  tidligere  Dom.  Men  da  Falle* 
sen  tøvede  med  at  give  Recke  Svar,  søgte  Forfatteren  ham  per* 
sønligt  for  at  faa  Resultatet  at  vide.  Under  Samtalen  hævdede 
Chefen,  at  det  ikke  lod  sig  gøre  at  spille  Tragedien  med  en. 
Rollebesætning,  som  Recke  havde  foreslaaet,  thi  i  saa  Fald  vilde 


E.  V.  d.  RECKE  CONTRA  FALLESEN  139 

den  gøre  »komplet  Fiasko«.  Teatret  kunde  ikke  for  Tiden 
magte  Opgaven,  men  han  tilbød  alligevel  Forfatteren  Antagel* 
seshonoraret,  imod  at  han  gav  Afkald  paa  Opførelsen.  Dette 
Forslag  vilde  Recke  ikke  modtage,  men  af  økonomiske  Grunde 
indlod  han  sig  paa  et  Kompromis,  hvorefter  han  skriftligt  billi* 
gede,  at  Opførelsen  foreløbig  blev  udsat.  Saa  fik  han  Honoraret, 
300  Kr.,  og  den  31.  Marts  1880  blev  »Knud  og  Magnus«  antaget. 
Et  Aars  Tid  senere  beklagede  Ploug  i  Landstinget,  at  Fallesen 
havde  antaget  et  Stykke  uden  at  spille  det.  Det  ærede  Medlem 
fra  Bornholm  svarede  straks,  at  da  det  paagældende  Arbejde 
krævede  »syv  unge  Personer,  unge  Riddere,  Adelsmænd,  Konge* 
sønner,  som  med  de  nuværende  Kræfter  umulig  kunde  spilles«, 
havde  han  sagt  til  Forfatteren,  at  det  vilde  være  Synd  mod  ham 
at  forkaste  Tragedien  af  den  Grund:  »Vil  De  være  glad  ved,  at 
jeg  antager  Stykket  og  lader  være  indtil  bedre  Tider  at  spille 
det,  saa  kan  De  faa  Antagelseshonorar«.  Dermed  endte  Dis? 
kussionen.  Hvis  nu  Recke  havde  afventet  de  »bedre  Tider«, 
hvad  man  for  Arbejdets  Skyld  maa  beklage,  at  han  ikke  gjorde, 
er  der  ingen  Grund  til  at  tro,  at  Fallesen  skulde  have  brudt  sit 
Løfte.  Kaalund,  der  tilmed  savnede  Molbechs  Støtte,  maatte 
vente  i  seks  Aar,  inden  »Fulvia«  blev  opført.  Med  sine  Ord  om 
de  »bedre  Tider«  mente  Fallesen  selvsagt  ogsaa  et  Øjeblik,  hvor 
Rigsdagens  Krav  om  Balance  var  mindre  stramt  end  nu.  Men 
skønt  hans  Svar  til  Ploug  ikke  indeholdt  noget  Udfald  mod 
Forfatteren,  foer  Recke  frem  og  hævdede  i  en  bidsk  Artikel  i 
»Fædrel.«,  at  han  aldrig  havde  samtykket  i  Stykkets  endelige 
Henlæggelse,  —  hvad  Fallesen  heller  ikke  havde  paastaaet.  For? 
gæves  havde  Recke  søgt  at  overbevise  Chefen  om,  at  der  intet 
var  i  Vejen  med  Rollebesætningen,  og  at  »Stykket  i  en  Grad 
som  aldrig  nogen  dansk  Tragedie  før  det  var  anlagt  paa  Situa* 
tioner,  paa  Totalvirkninger,  som  kun  beroede  paa  en  dygtig 
Iscenesættelse,  og  at  det  netop  var  skrevet  med  grundigt  Kend? 
skab  til  og  beregnet  paa  de  forhaandenværende  Kræfter«. 
Recke  tiltroede  sig  »saa  megen  dramatisk  Indsigt  og  Smag,  at 
de  i  alt  Fald  kunne  veje  op  mod  Kammerherre  Fallesens  tvivl* 
somme  Kvalifikationer  til  at- lede  Nationens  første  Konstanstalt 
. . .  Men  en  virkelig  Sagkyndig  kunde  ikke  disputere  med  en 
indbildt,  der  tiltroede  sig  Kompetence  til  at  behandle  ham  som 


140  PALLESENS    SVAR 

en  Skoledreng«.  Havde  Recke  været  »fortumlet«,  da  han  gik 
ind  paa  hint  uheldige  Kompromis,  saa  havde  han  nu  genvundet 
Fatningen.  Han  tvivlede  ikke  om,  at  Chefen  befandt  sig  i  et 
Dilemma:  Han  »turde«  ikke  forkaste  Tragedien,  men  vilde  hel* 
ler  ikke  spille  den;  altsaa  havde  han  hittet  paa  en  Udvej,  som 
Regulativet  ikke  gav  ham  Ret  til. 

Med  dette  stejle  Angreb  gavnede  Recke  ikke  Chancerne 
for  sit  Arbejdes  Opførelse.  Fallesen  stod  paa  dette  Tidspunkt 
som  Teatrets  økonomiske  og  politiske  Redningsmand;  han  hav* 
de  nylig  gennemført  en  af  de  mest  indholdsrige  Sæsoner  i  dets 
nyere  Historie,  og  ingen  havde  offentligt  draget  hans  Kvalifikas^ 
tioner  i  Tvivl.  Yderligere  havde  Opførelsen  af  »Fulvia«  nylig 
betonet,  at  den  romantiske  Aandsretning  ikke  var  forvist  fra 
Teatret.  Dagen  efter  svarede  han  overlegent  i  »Berl.  Tid.«,  at 
der  »hørte  mere  Mod  til  at  antage  et  Stykke  end  til  at  forkaste 
det.  Øvelsen  gør  desuden  saa  meget«.  Han  hævdede  atter,  at 
Teatret  ikke  for  Tiden  kunde  opføre  »Knud  og  Magnus«,  fordi 
Stykket  havde  13  Mandsroller,  »hvis  Besættelse  krævede,  at  der 
toges  Hensyn  til  lidt  Andet  end  til  det  rene  Mandtal«.  Han  ind? 
rømmede,  at  det  havde  været  det  simpleste  at  sende  Arbejdet 
tilbage.  Men  af  Hensynsfuldhed  mod  en  Forfatter,  der  tidligere 
med  Held  havde  skrevet  for  Scenen,  havde  han  valgt  en  anden 
Vej,  og  »denne  Fremgangsmaade  havde  det  været  smukkere, 
om  Forfatteren  havde  betragtet  som  det,  den  var:  Et  Udtryk 
for,  at  Teatret  nødigt  ved  en  ligefrem  Forkastelse  vilde  sætte 
en  Dæmper  paa  et  dramatisk  Talent,  som  det  mulig  vilde  kunne 
have  Nytte  og  Glæde  af  i  Fremtiden«.  Om  Efteraaret  udkom 
»Knud  og  Magnus«  tilegnet  Kong  Christian  IX,  hvem  Tragedien 
iflg.  Dedikationen  skyldte  sin  Tilblivelse.  Højrebladet  »Dags? 
Telegr.«  hævdede,  at  »enhver  upartisk  Læser  maatte  godkende 
Fallesens  Behandling  og  Betragtning«,  og  Erik  Bøgh  fastslog  i 
en  Anmeldelse,  at  Teatrets  eneste  Forsvar  for  Arbejdets  Ikke? 
Opførelse  laa  i  den  gamle  Sentens:  »Ud  over  Evne  er  Ingen 
pligtig«.  Tidens  nivellerende  Udvikling  gav  ikke  Spirer  til  tra? 
giske  Talenter,  og  derfor  maatte  »Knud  og  Magnus«  dele 
Skæbne  med  for  Eks.  »Hakon  Jarl«  og  »Julius  Cæsar«.  Sagen 
faldt  nu  tilsyneladende  til  Ro,  indtil  Recke  nogle  Aar  senere 
atter  bragte  den  frem  for  Offentligheden. 


OPERAREPERTOIRET  1880—81  141 

Operasæsonen  blev  mager  efter  Mile  Vanzandts  Bortrejse, 
navnlig  da  ingen  af  Nyhederne  erobrede  en  varig  Plads,  og  for 
at  bøde  herpaa  optraadte  d'Hrr.  Kapelmusici  Anton  Svendsen, 
Hilmer  og  Schiørring  som  Solister  paa  Scenen.  Den  første  Ny* 
hed,  Syngestykket  »Paa  Krigsfod«,  var  en  Enakter  med  Musik 
af  Organist  Viggo  Kaihauge.  Tonernes  Lethed  og  Rytme  vid? 
nede  om  Komponistens  Skrivefærdighed,  men  Handlingen,  en 
Landsbystemning  i  Duftvaudevillestil,  virkede  ganske  antikve? 
ret.  »Teksten  gør  Indtryk  af  at  være  forfattet  for  mindst  et 
halvt  Aarhundrede  siden«,  skrev  Molbech,  og  deri  havde  han 
Ret,  thi  Planen  var  taget  fra  et  efterladt  Manuskript  af  Th. 
Overskou  og  siden  omarbejdet  af  en  Begynder,  K.  C.  Mundt* 
Nielsen.  De  Morsomheder,  hvormed  Smeden  Brask  nogen* 
lunde  holdt  Publikum  i  Aande,  skyldtes  Peter  Schram.  Pres* 
sen  beklagede,  at  den  store  Sanger  skulde  anvende  sin  Opfind* 
somhed.  Fru  Hilmer  (en  Kroholderske)  sit  Humør,  Christopher* 
sen  (en  Korporal)  og  Julie  Schow  (en  Møllee jerske)  deres  Stem* 
mer  paa  denne  Børnekomedie,  og  Angul  Hammerich  hævdede, 
at  det  ene  var  Teksten,  som  ødelagde  Kaihauges  anerkendel* 
sesværdige  Arbejde.  »Paa  Krigsfod«,  der  oprindeligt  skulde 
have  heddet  »O  de  Fruentimmer«,  opførtes  kun  fem  Gange. 

Endnu  daarligere  gik  det  »Skildvagten«,  Operette  i  en  Akt, 
som  Molbech  kaldte  »en  dramatiseret  Anekdote  af  den  tarve* 
ligste  Art«.  Han  anede  ikke,  at  Teksten  var  en  Bearbejdelse 
—  ved  Fabrikant  Sofus  Raaen  —  af  den  berømte  tyske  Digter 
Th.  Kørners  Sangspil  »Der  vierjåhrige  Posten«,  som  havde 
været  opført  i  Wien  med  Musik  af  Steinacker.  Hos  os  skyld* 
tes  Tonerne  den  danskfødte  Musiker  Carl  Reinecke,  der  var 
Hofpianist  i  Christian  VIII's  Tid,  men  som  under  Krigen 
1848  forlod  Danmark  og  nu  dirigerede  »Gewandhaus  Kon* 
certerne«  i  Leipzig.  Handlingen  eller  rettere  Anekdoten 
(som  H,  P.  Holst  har  benyttet  i  et  Digt)  drejede  sig  om  en 
fransk  Skildvagt,  der  i  en  lille  Grænseby  deserterer  fra  sit  Re* 
giment,  gifter  sig  og  redder  sig,  da  Regimentet  nogle  Aar  efter 
vender  tilbage,  ved  atter  at  stille  sig  paa  sin  Post,  som  om  han 
aldrig  havde  forladt  den.  Musikken  var  virkningsfuldt  instru* 
menteret,  men  uden  Indhold.  Baade  den  og  Teksten  fik  en 
haard  Medfart  i  Pressen,  thi  de  savnede  den  spirituelle  Lethed, 


142  »JEAN  FRA  NIVELLE« 

der  karakteriserer  Operettens  Kunst.  Det  Hele  virkede,  skrev 
Dr.  Gigas,  »ved  sin  militære  Karakter  som  et  vandet  Opkog 
paa  »Regimentets  Datter««,  Da  »Skildvagten«  oprindeligt  blev 
skrevet  for  Dilettanter  med  et  begrænset  Stemmeomfang,  var 
det  ubegribeligt,  at  Kapelmester  PauUi  havde  villet  spilde  Per* 
sonalets  Tid  paa  de  lidet  lønnende  Opgaver.  Der  var  nu  for? 
løbet  mere  end  et  Aar  siden  »Mignon«s  Førsteopførelse,  og 
Publikum  imødesaa  derfor  en  ny  Opera  med  Utaalmodighed. 
Fallesen  skyndte  sig  da  ogsaa  efter  fire  Opførelser  at  bringe 
»Skildvagten«  i  Forglemmelse  ved  at  sætte  al  Kraft  ind  paa 
Indstuderingen  af 

»Jean  fra  Nivelle«  (Jean  de  Nivelle),  Syngestykke  i  tre 
Akter  af  Léo  Délibes,  hvis  tidligere  Arbejde  »Kongen  har  sagt 
det«  Teatret  stadigt  havde  paa  Repertoiret.  Rygtet  om  hans 
sidste  Sukces,  der  løb  af  Stabelen  1880  paa  »Qpéra  comique«, 
havde  forlængst  bredt  sig  over  Verden,  og  Fallesen  tog  ikke  i 
Betænkning  at  købe  Opførelsesretten  i  fire  Aar  for  2000  fr. 
Teksten,  som  skyldtes  Edm.  Gondinet  og  Ph.  Gille,  blev  over? 
sat  af  A.  Zinck.  Den  var  saa  urimelig  langstrakt  og  indviklet,  at 
Publikum  maatte  have  et  Resumé  med  Aftenens  Program.  For* 
talt  i  korte  Træk  drejede  den  sig  om  en  historisk  Person,  Pier* 
tugen  af  Montmorency,  der  flygtede  fra  Kong  Ludvig  XI's  Hof 
og  levede  i  Burgund  som  Hyrde  under  Navnet  Jean  de  Nivelle. 
Han  havde  god  Grund  til  at  skjule  sig,  thi  Kongens  berygtede 
Abildgaard  var  ham  sikker,  hvis  han  blev  fanget.  Smuk  og 
mandig  var  han,  alle  Kvinder  sværmede  for  ham,  men  han 
elskede  kun  Bondepigen  Arlette,  der  ogsaa  holdt  af  ham.  Hun 
mishandledes  af  sin  Slægtning,  Spaakvinden  Simone,  og  da 
hendes  Dage  bedres  ved  Hertugen  af  Burgunds  Hof,  vinder 
hun  alle  ved  sin  Uskyld  og  sine  Sange.  Men  skønt  hun  er  tro 
mod  Jean,  bliver  han  skinsyg  paa  en  af  Hoffets  Kavalerer  og 
dræber  ham  i  en  Duel.  Dog,  ved  at  tilkendegive  sin  fyrstelige 
Byrd  slipper  han  for  Straf,  og  da  han  i  Burgundernes  Felttog 
mod  Frankrig  har  frelst  Greven  af  Charolais'  Liv,  stiger  hans 
Lykkestjerne,  men  han  afslaar  alle  Tilbud  for  sammen  med  sin 
elskede  Arlette  at  vende  tilbage  til  Skovene,  hvor  de  først  traf 
hinanden. 

Denne  Libretto,  som  var  en  besynderlig  Blanding  af  Folke* 


»JEAN  FRA  NIVELLE«  143 

komedie  og  Operettetekst,  havde  i  Frankrig  den  Fordel,  at 
Fielten  var  Hvermand  bekendt  fra  et  gammelt  Ordsprog.  Den 
var  fuld  af  Effektsteder,  der  gav  Anledning  til  Optog*  og 
Pragtudfoldelse,  til  Kærligheds*  og  Krigssange,  men  gennem 
alt  det  ydre  Maskineri  skred  Handlingen  kun  trevent  frem  og 
blev  tynget  af  en  urimelig  Ballast  af  Dialog,  som  end  ikke  Olaf 
Poulsen  og  Peter  Schram  i  et  Par  Biroller  (to  Diplomater) 
kunde  gøre  morsom,  og  som  lød  slemt  i  Operisternes  Mund. 
Musikalsk  sét  stod  Værket  ikke  tilbage  for  »Kongen  har  sagt 
det«;  Délibes  havde  Lune  og  elegant  rytmisk  Bevægelse  i  sine 
Toner,  og  han  var  en  Mester  i  Instrumentationen.  Men  hans 
friske,  livfulde  Musik  krævede  dramatisk  Fremstilling.  Naar 
»Jean  fra  Nivelle«  kun  kunde  opføres  otte  Gange  hos  os,  var 
Grunden  ikke  alene  den,  at  Værket  i  Kjøbenhavn  savnede 
den  nationale  Baggrund,  der  havde  bidraget  til  dets  Held  i 
Frankrig,  men  Udførelsens  Svaghed  kunde  ikke  skjules.  Erik 
Bøgh,  som  selv  var  Mester  for  at  kunne  bearbejde  en  Sang* 
tekst,  beklagede  i  skarpe  Ord  den  Foragt,  Operaens  Ledelse 
nærede  for  Ordenes  Tydelighed.  »Man  anstrænger  sig  forgæ* 
ves«,  skrev  han,  »for  at  faa  Mening  i  det  uartikulerede  Lyd* 
fluidum,  hvormed  Flertallet  af  vore  Sangerinder  og  adskillige 
Sangere  ledsager  deres  Toneproduktioner«.  Simonsen  som 
Greven  var  den,  der  hævdede  sig  bedst,  men  da  Teatret  sav* 
nede  en  charmerende  Tenor  til  Titelpartiet,  maatte  man  nøjes 
med  Fr.  Bruns  og  Jastraus  musikalske  Forstaaelse.  Frk.  Schrø* 
der,  der  sang  Arlette  dygtigt  og  fuldkommen  rent,  var  i  dra* 
matisk  Henseende  en  Elev,  og  Frk.  Clara  Vilhelmine  Skytt 
(født  15.  Juli  1860),  som  tilhørte  Koret  og  nu  debuterede  i  Si* 
mones  Parti,  agerede  ogsaa  saa  konventionelt,  at  Angul  Ham* 
merich  paatalte,  at  der  i  Retning  af  Sceneinstruktion  blev  ydet 
de  unge  Kræfter  altfor  ringe  Støtte.  løvrigt  vakte  Frk.  Skytts 
smukke,  dybe  Altstemme  megen  Opmærksomhed;  Pressen  saa' 
i  hende  en  Værdi  for  Fremtiden,  da  hendes  Toneomfang  var 
større  og  kraftigere  end  det  Stemmemateriale,  Teatrets  andre 
Altsangerinder  raadede  over.  Da  hun  i  den  følgende  Sæson 
havde  sin  anden  og  tredie  Debut  som  Azucena  i  »Trouba* 
douren«  og  som  Moer  Ingeborg  i  »Liden  Kirsten«  befæstedes 
Indtrykket  af  hendes  gode  Stemme,  men  det  blev  ogsaa  klart, 


144  OPERAENS  REPRISER  1880—81 

at  hun  benyttede  den  uden  tilstrækkelig  kunstnerisk  Uddan* 
nelse.  Frk.  Skytt  udtraadte  af  Koret  og  ansattes  med  1000  Kr. 
i  Gage. 

En  Reprise  var  E.  H.  Méhuls  Syngestykke  i  tre  Akter  »7o- 
seph  og  hans  Brødre  i  Ægypten«  (Joseph)  med  Tekst  af  A. 
Duval,  oversat  af  N.  T.  Bruun.  Fra  1816 — 68  havde  dette  Værk 
indtaget  en  smuk  Plads  paa  Repertoiret,  og  nu,  da  det  gaves  i 
delvis  ny  Rollebesætning,  interesserede  det  atter  ved  Musik* 
kens  klare  Tegning  og  plastiske  Skønhed;  Ensemblesatserne  og 
den  bibelske  Aand,  der  levede  i  Værket,  gav  det  undertiden 
Karakteren  af  et  Oratorium,  men  Teksten  virkede  nu  mere 
naivskedsommelig  end  nogensinde.  Udførelsen  hævede  sig  ikke 
op  over  det  respektable,  navnlig  kom  alle  de  Rollehavende  til 
kort  overfor  Recitationskravene;  Fr.  Brun,  der  under  Van? 
zandts  Gæstespil  overraskede  ved  sin  Udførelse  af  Ottavio  i 
»Don  Juan«,  sang  Josephs  Parti  dygtigt,  men  naaede  i  drama* 
tisk  Henseende  kun  det  negative  Maal  ikke  ved  sit  Spil  at 
forstyrre  Nydelsen  af  Musikken.  Det  samme  kunde  ikke  siges 
om  Simonsen:  Man  advarede  ham  fra  i  Simeons  Parti  at  søge 
Virkning  ved  »den  rystende  Stemme,  de  vaklende,  stødvise 
Skridt  med  skrævende  Ben  og  det  krampagtige  Greb  med 
begge  Hænder  i  Brystet,  som  Operavenner  kan  udenad«. 
Sextus  Miskow  (født  3.  Febr.  1857)  debuterede  i  Schrams  Parti 
som  Jacob,  Israelitternes  Stamfader.  Han  var  Elev  af  Musik* 
konservatoriet  og  Adolph  Rosenkilde  og  ejede  en  i  Dybden 
velklingende  Basbaryton,  som  han  benyttede  musikalsk.  Men 
dens  ungdommelige  Klang  passede  ikke  til  Oldingens  Skik* 
kelse,  og  Pressen  turde  intet  spaa  om  Debutantens  Fremtid. 
Han  trak  sig  forøvrigt  snart  tilbage  til  en  omfattende  Gerning 
som  Komponist  og  Sanglærer.  De  90  Gange  »Joseph  og  hans 
Brødre  i  Ægypten«  hidtil  var  opført,  suppleredes  med  femten 
i  denne  nye,  smagfulde  Indstudering.  —  løvrigt  genopførtes 
efter  faa  Aars  Hvile  Mozarts  »Tryllefløjten«  og  »Figaros  Bryh 
lup«,  hvori  Fru  Liitken  (o:  Augusta  Schou  i  Ægteskab  med 
Marinekaptajn  Otto  Liitken)  for  første  Gang  sang  Suzanne. 
Charles  Kjerulf  fastslog,  at  Partiet  var  den  Arv  efter  Fru  Levin* 
sohn,  hun  bedst  havde  evnet  at  løfte. 

Balletsæsonen   var    den    første    efter  August  Bournonvilles 


AFGANGE   1881  145 

Død  og  maaske  derfor  den  ringeste,  siden  Teatret  blev  aabnet. 
Balletmester  Gade  havde  aabenbart  intet  nyt  paa  Hjerte.  Han 
nøjedes  med  Emil  Hansens  Divertissement  »ZigeunenLejren«, 
hvortil  Fr.  Rung  havde  skrevet  Musik,  en  videre  Udformning 
af  en  Scene  i  »Aditi«.  Men  skønt  hele  Korpset  dansede  med 
elektricerende  Kraft,  oplevede  den  ubetydelige  Situation  kun 
fem  Opførelser.  Forøvrigt  holdt  Gade  Liv  i  Bournonvilles  gamle 
Arbejder  »Bellman  eller  Polskdansen  paa  Gronalund«,  hvor 
Fru  Tychsen  nu  var  Ulla  og  Krum  Dansemesteren,  samt  »Liv^ 
jægerne  paa  Amager«  og  »Toreadoren«.  Her  havde  Fru  Tych* 
sen  første  Gang  Lejlighed  til  at  vise  sin  Virtuositet  som  Solo* 
danserinden  Celeste,  medens  Carl  Price  og  Lense  morede  som 
de  to  Englændere.  — 

Der  fandt  heller  ingen  væsentlige  Afgange  Sted  i  denne 
Sæson,  men  derimod  flere  Nyansættelser,  som  fik  Betydning 
for  Fremtiden.  I  Marts  døde  efter  næsten  43  Aars  Tjeneste  Frk. 
Henriette  Andersen  (jvfr.  I  pag.  86).  Hun  blev  indstillet  til  Af* 
sked  af  Teaterchef  Linde,  men  Fallesen  reddede  hende,  fordi 
hun,  hvis  Fru  Phister  blev  syg,  var  i  Stand  til  at  dublere  hen* 
des  Roller.  Da  Fru  Phister  imidlertid  kunde  glæde  sig  ved  et 
fortrinligt  Helbred,  blev  Følgen,  at  Frk.  Andersen  næsten  gled 
helt  ud  af  Repertoiret.  Men  i  de  komiske  SmaaroUer,  hun  ud* 
førte,  viste  hun  altid  Smag  og  Takt.  Disse  Egenskaber  hævede 
ikke  hendes  Præstationer  op  over  det  Respektable,  men  de 
gavnede  hende  i  Forholdet  til  Teatrets  unge  Skuespillerinder, 
blandt  hvilke  hun  vejledede  flere.  Den  yngre  Slægt  havde  kun 
et  utydeligt  Indtryk  af  hendes  Kunst,  men  indenfor  Murene 
var  hun  afholdt  paa  Grund  af  sit  dannede,  elskværdige  Væsen. 

Louis  Petersen  (jvfr.  I  pag.  156)  havde  siden  sin  Debut  i 
1875  spillet  en  Del  mindre  Roller,  men  ikke  vakt  Opmærk* 
somhed,  skønt  han  ikke  var  uden  Talent.  Fallesen  troede  ikke 
paa  hans  Fremtid  og  indstillede  ham  derfor  til  Afsked.  Siden 
blev  han,  hvad  han  tidligere  havde  været,  en  meget  anvendt 
Skuespiller  ved  Provinsscenerne.  Endvidere  fik  Frkn.  Anna 
Winsløw  (jvfr.  II  pag.  141)  og  Lydia  Sørensen  (jvfr.  II  pag.  157) 
Afsked  —  de  havde  senere  som  Fruerne  Pio  og  Lindemann  An* 
sættelse  ved  Privatteatrene — »medens  August  Jensen(jvfr.  II pag. 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.   Teaters    Historie.    III.  10 


146 


WILLIAM   BLOCHS  ANSÆTTELSE 


66)  efter  eget  Ønske  gik  over  til  Privatlivet.  Det  samme  gjorde 
Olaf  Poulsens  første  Elev,  Frk.  Franciska  Hansen  (jvfr.  II  pag. 
141),  der  dog  uden  at  optræde  fik  Lov  til  at  hæve  sin  Gage  til  Juli 
1882.   Hun  ægtede  Amtsf uldmægtig,  cand  jur.  A.  Stilling. 

Den  kunstneriske  Iscenesættelse  havde  i  flere  Aar  været  Tea# 
trets  svage  Side.  Etatsraad  H.  P.  Holst  (jvfr.  I  pag.  168  f.)  besad 
ingen  Evner  for  denne  Gerning,  og  hans  Forbliven  i  Embedet 

trods  sine  70  Aar  gjorde 
ham  til  Genstand  for  Per? 
sonalets  dulgte  Spot.  Ved 
Hjælp  af  fremmede  In* 
struktionsbøger  forsøgte 
Fallesen  gentagne  Gange 
med  Held  at  bøde  paa 
Savnet,  men  hans  øvrige 
Virksomhed  levnede  ham 
ikke  tilstrækkelig  Tid. 
Pressen  havde  længe  kræ* 
vet  en  ny  Instruktør, 
men  ingen  kunde  paavise 
hans  Person.  »Det  gjaldt«, 
skrev  Herman  Bang,  »at 
bekæmpe  vor  hjemlige 
Kunsts  Dekadence  ved 
det  eneste  Middel,  der 
fandtes:  Gennem  Scene* 
instruktionen  at  bøde  paa 
Enkelthedernes  Mangler  ved  Helhedens  Harmoni«.  Det  var 
just  Pallesens  Mening,  og  da  han  i  Maj  1881  indstillede  For? 
fatteren  William  Edvard  Bloch  (født  30.  Marts  1845)  til  An* 
sættelse,  erklærede  han,  at  Bloch  »havde  vist  et  ikke  almin* 
deligt  Blik  for  Scenens  Fordringer,  dels  i  de  af  ham  forfattede 
Stykker,  dels  ved  den  Maade,  hvorpaa  han  havde  udarbejdet 
»Misesensscéne«  til  et  Par  af  dem«.  Stillingen  skulde  kaldes  »an* 
den  Sceneinstruktør«  og  honoreres  med  1800  Kr.  William  Bloch, 
som  var  juridisk  Kandidat  og  Assistent  i  Landbygningernes  alm. 
Brandforsikring,  modtog  nu  dette  Embede,  som  han  hverken  hav* 
de  søgt  eller  uddannet  sig  til.  Det  tjente  Fallesen  til  Ære,  at  han 


William  Bloch 


ODA  PETERSENS  ANSÆTTELSE 


147 


kunde  se  i  hvilken  Retning,  Blochs  egentlige  Evner  gik.  Han 
anede  hans  Værdi  for  Sammenspillets  Kunst.  Pallesens  Lærer  i 
Teatersager,  Professor  Høedt,  havde  ikke  virket  forgæves.  I 
Pallesens  Ungdom  mente  den  Heibergske  Lejr,  at  Instruktøren 
burde  være  en  »Anordner«,  en  æstetisk  Regissør,  men  Høedt 
blev  her  i  Landet  det  første  Eksempel  paa  det  særlige  Instruk* 
tørtalent.  Man  har  det,  eller  man  har  det  ikke.  hvad  enten  man 
er  Skuespiller  eller  Por? 
fatter  eller  ingen  af  Des 
lene.  Af  de  Anvisninger, 
som  var  underlagt  Orde: 
ne  i  Blochs  Skuespil,  for* 
stod  Fallesen,  at  han  eje= 
de  denne  særegne  Evne,  og 
at  han  vilde  anvende  den 
til  menneskeligt  at  be: 
grunde  den  sceniske 
Premstilling.  Emil  Poul- 
sen støttede  Blochs  An: 
sættelse,  der  allerede  det 
følgende  Aar  blev  fast  og 
lønnet  med  2400  Kr. 
Blochs  skabende  Pantasi 
og  Krohns  smagfulde  Ud; 
styrstalent  prægede  nu  i 
stigende  Grad  Teatrets 
Porestillinger,  medens  H. 
P.  Holst's  Virksomhed  indskrænkedes  til  det  mindst  mulige. 
Teatret  blev  ogsaa  beriget  med  et  Par  dygtige  Skuespillere, 
nemlig  Christian  Zangenberg  og  Oda  Laurenze  Helmine  Peters 
sen  født  Larssen  (født  ombord  paa  et  Skib,  hvor  Paderen  var 
Kaptajn,  i  Libau  Havn  7.  Aug.  1851).  Ved  sin  halvt  private  De= 
but  paa  Casino  11.  Maj  1870  —  hendes  Navn  stod  ikke  paa 
Plakaten  —  som  Thora  i  »Et  enfoldigt  Pigebarn«  havde  hun 
straks  overtydet  Tilskuerne  om,  at  hun  var  født  til  Scenen,  ikke 
fordi  hun  var  gratiøs  og  havde  Charme,  men  fordi  hendes  Re# 
plik  var  ualmindelig  levende;  hun  kunde  navnlig  udtrykke  dulgt 
Skælmeri,  og  hendes  Sangstemme  var  nydelig  og  Tekstudtalen 

10* 


Fru  Oda  Petersen 


148  ODA  PETERSENS  ANSÆTTELSE 

meget  forstaaelig.  I  den  følgende  Sæson  fik  hun  en  Del  store 
Folkekomedie*  og  Operetteroller,  næsten  en  ny  Opgave  hver 
Maaned.  Undertiden  bebrejdede  Pressen  hende,  at  Spillet  i  for 
høj  Grad  var  »fiks  og  færdigt«,  men  som  Frou*Frou  og  Esme* 
ralda  erobrede  hun  det  sikre  Tag  i  Publikum,  og  det  betød  der* 
for  et  stort  Tab  for  Casino,  da  hun  ved  Sæsonens  Slutning  brød 
af  og  fulgte  sin  Mand,  Stationschef  i  det  store  nordiske  Tele* 
grafselskab  Jens  Petersen,  til  Udlandet.  I  de  ni  Aar,  hun  var 
borte,  saa'  hun  en  Del  af  Verdens  bedste  Skuespilkunst.  Hun 
vidnede  senere,  at  hun  bestandig  stod  i  Gæld  til  Sarah  Bern* 
hårdt,  »thi  alt,  hvad  Livet  rummede  af  Skønhed,  Smerte,  Kær* 
lighed,  Hengivelse  og  Sorg  havde  hun  sunget  uforglemmeligt 
ind  i  hendes  Sjæl«.  Da  Stationschef  Petersen  var  død  i  Paris  i 
Jan.  1880,  vendte  hans  Frue  tilbage  til  Kjøbenhavn,  hvor  hen* 
des  Genoptræden  paa  Casino  som  Dora  blev  en  Begivenhed 
(Jan.  1881).  Det  franske  Momentspil,  der  navnlig  fik  sin  Næ* 
ring  i  Sardous  Dramer,  holdt  nu  sit  Indtog  paa  den  danske 
Scene.  Hun  havde  tilegnet  sig  Skolens  flygtige  Lethed,  der 
afbrødes  af  Enkeltheder,  hvor  al  legemlig  og  aandelig  Kraft 
sattes  ind.  Metoden  fængslede  ved  sin  Modsætning  til  det 
jævnere  danske  Spil,  men  den  passede  ikke  altid  til  Fruens 
Temperament,  der  vel  kunde  gnistre,  men  ikke  flamme.  Edv. 
Brandes  syntes,  at  det  var  en  »ufornøden  Drigstighed«  af 
Fru  Petersen  at  indbyde  til  Sammenligning  med  Sarah  Bern* 
hårdt.  Men  selv  om  han  —  ligesom  Herman  Bang  —  var  klar 
over,  at  »hun  laante  meget  i  sin  Kunst«,  kunde  der  ikke  være 
Tvivl  om,  at  hendes  Talent  og  Energi  berettigede  hende  til 
snarlig  Ansættelse  ved  Nationalscenen.  Heldigvis  mente  Falle* 
sen  det  samme. 

Emil  Christian  Zangenberg  (født  27.  Septbr.  1853)  var  Guld* 
smedesvend,  inden  han  10.  Marts  1872  optraadte  første  Gang 
blandt  Dilettanter  som  Holm  i  »Plader«  paa  Frederiksberg  Mor* 
skabsteater.  Aaret  efter  debuterede  han  i  Horsens  som  Frantz 
i  »Landmandsliv«,  og  da  han  gjorde  Lykke  ved  sit  kønne  Ydre, 
sin  raske  Holdning  og  sin  Sangstemme,  fangede  Direktør  Th. 
Andersen  ham  1876  ind  til  Casino,  hvor  hans  Popularitet  steg  fra 
Rolle  til  Rolle;  frisk,  brav  og  indtagende  var  han,  hvad  enten 
han  spillede  Student  Halling  i  »En  Spurv  i  Tranedans«  eller  kla* 
trcde  over  Muren  som  Trommeslageren  i  »Tamburmajorens 


CHRISTIAN    ZANGENBERGS   ANSÆTTELSE 


149 


Datter«.  Der  var  noget  af  det  Stof  i  ham,  hvoraf  opstaar  den 

Fugl  Fønix,  som  kaldes  en  lyrisk  Elsker,  men  hans  Præg  var  ikke 

af   aandig   Art;   han   ejede  hverken   Wilhelm  M^iehes  lyriske 

Vingefang  eller  Hultmanns  Finhed,  men  var  langt  mere  i  Slægt 

med  den  Elskertype,  som  Wilhelm  Holst  repræsenterede  før 

Michael  Wiehe,  den  glade,  frejdige  Svend,  Naturens  muntre  Søn, 

der  aldrig  fornyr  sig  og 

derfor  strander  paa  Ens* 

formighedens  Skær.  Men 

da  Emil  Poulsen  i  stigen* 

de  Grad  forlod  Elskerrol? 

lerne,  havde  Teatret  god 

Brug  for  Zangenberg,  hos 

hvem  Sympatiens  Naade? 

gave  dækkede  over  Spil* 

lets  Mangel  paa  Menne= 

skekundskab,  og  da  Fru 

Heiberg  interesserede  sig 

for  hans  Ansættelse,  skrev 

Fallesen    til    Ministeriet: 

»Det  behøver  ikke  at  ud* 

vikles,  at  det  under  den 

Mangel  paa  tilstrækkelige 

Kræfter,    hvorunder    det 

kgl.  Teater  lider,  saa  godt 

som    er    en    Nødvendig* 

hed,    naar   to    saa    dygtige    Kunstnere   tilbyder    deres   Tjene* 

ste,   da   at   engagere   dem.    Fru   Petersen   forlanger  3000   Kr. 

og  Feu  af  første  Kl,  Hr.  Zangenberg  2800  Kr.  og  Feu  af  an* 

den  Kl.«.  — 

Molbech  ønskede,  hvad  der  karakteriserede  hans  Forhold  til 
Fallesen,  at  Censorembedet  skulde  lægges  direkte  under  Mini* 
steriet.  Men  dette  Krav  var  ligesaa  urimeligt,  som  hans  Forian* 
gende  om  højere  Gage  var  naturligt.  Siden  han  i  1871  tiltraadte 
Censorpladsen,  var  Antallet  af  de  aarligt  indsendte  Skuespil 
steget  til  c.  90,  hvilket  vilde  sige,  at  hans  Arbejde  næsten  var  for* 
doblet,  medens  hans  Indtægt  samtidig  faldt  til  1200  Kr.,  idet  et 
Ekstrahonorar  paa  600  Kr.  blev  inddraget.  Men  da  Ministeriets 
Svar  ikke  bragte  ham  de  ønskede  Forbedringer,  besluttede  han 


Christian  Zangenberg 


150      ERIK   BØGH   AFLØSER   MOLBECH    SOM   CENSOR 


at  forlade  Embedet,  som  ikke  havde  bragt  ham  Glæde  siden 
Affæren  »Leonarda«?»Faraos  Ring«,  Og  nu,  da  hans  nye  pole* 
miske  Skuespil  »Opad!«  snart  skulde  opføres,  ønskede  han  ikke, 
at  det  mislige  i  hans  Dobbeltstilling  atter  traadte  frem.  Afske? 
den  fremkaldte  ingen  offentlige  Beklagelser.  Molbechs  Domme 
havde  jo  ikke  alene  været  afvisende  overfor  de  realistiske  For# 
fatteres  Arbejder,  men  et  Værk  af  den  tidligere  Digterskole 
som  Kaalunds  »Fulvia«  eller  et  Epigonlystspil  som  Topsøes 
»Umyndige  i  Kjærlighed«  (jvfr.  pag.  167  ff.)  var  heller  ikke  blevet 
opført,  hvis  han  havde  faaet  sin  Vilje.  Mellem  nyere  danske 
Skribenter  tiltalte  Rudolf  Schmidt  og  Ernst  v.  d.  Recke  ham 
mest.  Og  blandt  Norske  foretrak  han  Rolfsen  for  Bjørnson. 

Ved  at  gaa  nu  (fra  1.  Septbr.  1881)  overlod  Molbech  sin  EU 
terfølger,  Redaktør  Erik  Nicolai  Bøgh  (født  17.  Jan.  1822)  at  tage 
Stilling  til  to  af  Øjeblikkets  mest  interessante  Skuespil.  Han 
meddelte  i  sit  Blad,  at  han  vilde  dømme  udfra  Heibergs  Devise 
fra  1826:  »Det  er  under  et  kgl.  Teaters  Værdighed  at  give  slette 
Stykker,  hvad  enten  de  fører  Navn  af  Vaudeviller,  Tragedier 
eller  Operaer,  men  det  er  til  et  kgl.  Teaters  Ære  at  give  gode 
Stykker  uden  Hensyn  paa,  hvad  Digtart  de  tilhører«.  Dog,  i 
Praksis  efterlevede  han  ikke  denne  Regel,  thi  allerede  i  sit  første 
Censoraar  afviste  han  baade  Ibsens  »Gengangere«  og  Edv.  Bran? 
des'  »Et  Besøg«  ligesaa  kraftigt,  som  Molbech  vilde  have  gjort 
det.    Med  Ordene  »modbydeligt«  og  »brutalt«  troede  han  at 

karakterisere  Indholdet  af  disse 
Skuespil.  Personskiftet  betød  for* 
saavidt  ingen  Forandring  i  Syns* 
maaderne.  Men  iøvrigt  —  sét  paa 
Baggrund  af  Censoratets  tidligere 
Indehavere:  Heiberg,  Hauch  og  Mol? 
bech  —  var  Faldet  til  Erik  Bøgh  ikke 
ringe.  Den  behændige  Teaterskri* 
bent  og  Rimsmed,  Bearbejderen  af 
ca.  hundrede,  især  franske  Stykker 
for  Privatscenerne,  var  som  Kriti* 
ker  kun  en  Repræsentant  for  sund 
Fornuft  og  Bornerthed.  Hans  Ud* 
Erik  Bøgh  nævnelse  var  ikke  æstetisk  begrun* 


STATUS    1881  151 

det,  men  maatte  betragtes  som  en  Anerkendelse  af  hans 
mangeaarige  politiske  Fortjenester  overfor  Højre.  Kultus* 
minister  Scavenius  ansaa  disse  for  at  være  saa  betydningsfulde, 
at  de  erstattede  hans  manglende  Universitetsdannelse.  Det 
morede  Venstres  Provinspresse,  at  Regeringen  i  dette  Til* 
fælde  havde  beklædt  en  udsat  Post  med  en  forhenvæ* 
rende  Skolelærer,  en  af  de  »Seminarister«,  som  Højre  el* 
lers  foragtede.  løvrigt  blev  Stillingen  lønnet  ligesaa  slet  som  før. 
Det  samme  var  Tilfældet  med  Embedet  som  Forstander  for 
Balletskolen,  fra  hvilket  cand.  teol.  Johan  Krohn  (jvfr.  II  pag. 
100)  den  1.  Jan.  1881  tog  Afsked  for  at  blive  Skolebestyrer  i 
Kjøbenhavn.  Han  efterfulgtes  af  Forfatteren,  cand.  jur.  Sophus 
Gustav  Bauditz  (født  23.  Oktbr.  1850),  som  fik  800  Kr.  i  Gage.  — 

Dette  Regnskabsaar  var  det  første,  som  efter  Finansudvalgets 
Ordre  blev  sluttet  31.  Marts,  skønt  denne  Ordning  var  den  mest 
upraktiske  for  Teatret.  Periodens  samlede  Indtægt  beløb  sig  til 
c.  533.000  Kr.,  men  da  Udgiften  androg  c.  561.000  Kr.,  blev  Un* 
derbalancen  c.  28.000  Kr.  Gennemsnitsindtægten  pr.  Forestil* 
Ung  var  c.  2458  Kr.,  af  hvilken  Abonnementet  gav  1148  Kr.  Til* 
syneladende  betegnede  de  forløbne  Maaneder  en  betydelig  øko* 
nomisk  Nedgang,  men  naar  det  toges  i  Betragtning,  at  Teatret 
var  lukket  i  syv  Aftener  paa  Grund  af  Enkedronningens  og 
Arveprinsessens  Død,  og  at  der  var  afholdt  Udgifter  til  Arbej* 
der,  som  først  senere  kom  til  Opførelse,  blev  den  virkelige 
Underbalance  kun  c.  7000  Kr.,  og  den  var  nærmest  foranlediget 
ved  det  store  Antal  Sygemeldinger  og  ved  Kapellets  forbedrede 
Lønninger.  Kapelmesteren  fik  herefter  6000  Kr.,  Koncertmeste* 
ren  2200  Kr.,  de  ældre  Medlemmer  1700  Kr.  og  de  yngre 
1200  Kr.  fast  foruden  Tillæg,  og  Oprykningen  skulde  for  Frem* 
tiden  foregaa  efter  Anciennitet  over  hele  Kapellet,  ikke  som 
tidligere  efter  Anciennitet  paa  hvert  Instrument.  Lønnen  sva* 
rede  alligevel  kun  daarligt  til  Musikernes  Uddannelse  og  til  den 
Brug,  Teatret  gjorde  af  deres  Tid.  De  søgte  da  ogsaa  at  faa 
Betalingen  forbedret,  men  Ministeriet  svarede,  at  man  for  Tiden 
ikke  kunde  gennemføre  mere. 

Da  Budgettet  for  Sæsonen  1881—82  kom  til  Behandling  i 
Rigsdagen,  hittede  Flertallet  paa  at  nedsætte  Posterne  paa  Kon* 
toerne  »Garderobe«,  »Maskiner  og  Dekorationer«  samt  »literære 


152  EN   TALE  AF    EDVARD   BRANDES 

Arbejder«,  og  det  nyttede  intet,  at  Fallesen  gjorde  opmærksom 
paa,  at  det  for  Eks.  var  betydeligt  billigere  at  købe  Lærred  i 
store  Portioner.  Venstres  Ordfører,  Grev  Holstein?Ledreborg, 
forventede  stadig  Overskud  i  Henhold  til,  hvad  Kultusminister 
Fischer  engang  havde  lovet,  nemlig,  at  »naar  man  fik  Bygningen 
kvit  og  frit,  saa  skulde  Teatret  nok  bære  sig  selv«.  Hertil  sva* 
rede  Scavenius,  at  hans  Forgænger  med  Ordene  »kvit  og  frit« 
havde  ment  Bygningens  Vedligeholdelse,  Skatter  og  Assurance. 
Hvis  Staten  forud  paatog  sig  disse  Udgifter,  vilde  Teatret  kunne 
klare  sig.  Under  Debatten  fremkom  iøvrigt  kun  én  interessant 
Udtalelse.  Som  kyndig  Dramaturg  maatte  det  ny  Medlem,  Dr. 
Edv.  Brandes,  gaa  imod  sine  politiske  Venner  og  hævde,  at 
Finansudvalget  ikke  kunde  have  nogen  Mening  om,  hvor  lidt 
eller  hvor  meget  det  var  forsvarligt  at  anvende  til  Fremstilling 
af  Dekorationer  eller  til  Fornyelse  af  Repertoiret.  Alle  saadanne 
Bestemmelser  maatte  selvfølgelig  overlades  Administrationen. 
Han  benyttede  Lejligheden  til  at  belyse  det  forældede  Regula^^ 
tiv,  som  hindrede  Forfatterne  i  at  tjene,  hvad  de  burde,  og  han 
drog  til  Felts  mod  Teatrets  Eneret  til  at  opføre  den  klassiske 
Literatur,  for  Eks.  Holbergs  eller  Oehlenschlågers  Værker.  Erik 
Bøgh,  hvem  ingen  kunde  bebrejde  Frisind,  havde  iøvrigt  nogle 
Maaneder  forinden  i  en  Artikel  ogsaa  paatalt  det  ukunstneriske 
i  Nationalscenens  priviligerede  Stilling.  Nu  hævdede  Dr.  Bran^ 
des,  at  Baandlæggelsen  af  Digterværker,  som  Teatret  ikke  spil* 
lede,  var  en  Uret  mod  Befolkningen,  Og  naar  vor  første  Scene 
rekrutterede  sit  Personale  fra  Privatteatrene,  stod  de  Nyenga* 
gerede  raadvilde  overfor  klassiske  Opgaver,  fordi  Monopolet 
havde  hindret  dem  i  at  udvikle  deres  Evner.  Hans  Tale  vakte 
Opmærksomhed,  og  selv  om  den  ikke  forandrede  Afstemnin« 
gen,  under  hvilken  de  foreslaaede  Nedsættelser  gennemførtes, 
saa  gjorde  den  dog  Nytte,  idet  man  fra  flere  Sider  erkendte,  at 
Nedskæringen  kun  skulde  opfattes  som  et  »allegorisk  Æns 
dringsforslag«.  C.  Berg  sagde  rent  ud,  at  Brandes  ikke  skulde 
»grue  for  sine  Venner«,  thi  der  var  intet  »morderisk«  i  deres 
Holdning  overfor  Teatret.  Forslaget  var  nærmest  tænkt  som 
en  Advarsel  i  økonomisk  Retning;  det  gjaldt  om  før  Valgene 
at  kunne  sige  til  Vælgerne,  at  Budgettet  balancerede.  Efter  disse 
Udtalelser  opfattede  Kultusminister  Scavenius  Nedsættelserne 


INDSAMLINGSKOMITEEN   AF    1880  153 

som  kalkulatoriske,  og  det  samme  gjorde  Fallesen,  da  Sagen 
kom  til  Behandling  i  Landstinget.  Det  var  umuligt,  sagde  han, 
at  nøjes  med  9000  Kr.  til  literære  Arbejder  i  én  Sæson,  naar 
han  alene  for  16  Opførelser  af  »Drot  og  Marsk«  havde  betalt 
9.400  Kr.  i  Honorar.  Naar  man  vilde  have  gode  Indtægter, 
maatte  man  ogsaa  have  Udgifter.  Til  dem,  der  ønskede  flere 
HolbergsForestillinger,  vilde  han  sige,  at  man  hædrede  ikke  en 
Forfatter  ved  at  spille  ham  for  tomme  Bænke:  »Den  samme 
Festivitas,  man  forlanger,  at  der  findes  paa  Scenen,  naar  man 
spiller  Holberg,  skal  ogsaa  være  paa  Tilskuerpladsen;  men  den 
er  der  ikke,  naar  man  sidder  i  et  næsten  fuldstændigt  tomt 
Hus«.  Han  forsøgte  ogsaa  at  forsvare  Regulativet  ved  at  med* 
dele,  at  Ernst  v.  d.  Recke  havde  tjent  7 — 8000  Kr.  paa  »Bertran 
de  Born«,  og  at  Molbech  havde  faaet  c.  11.000  Kr.  for  »Ambro* 
sius«  indtil  Dato.  — 

Alle,  undtagen  de  bevilgende  Myndigheder,  havde  længe 
været  enige  om,  at  det  var  uværdigt  at  opretholde  den  Fischer'* 
ske  Foyerordning  (jvfr.  II  pag.  60  f.),  og  at  Underkørselen,  i  daglig 
Tale  kaldet  »Skuret«,  var  et  hæsligt  Træmonstrum,  der  skæm* 
mede  Kongens  Nytorv.  Da  Sarah  Bernhardt  spurgte,  hvorfor 
den  smukke  Bygning  havde  denne  ejendommelige  Udvækst,  sva* 
rede  Fallesen  opfindsomt,  at  »Skuret«  var  en  Levning  af  det 
oprindelige,  paa  Holbergs  Tid  byggede  Teater,  og  at  man  der* 
for  fredede  det  med  Pietet.  Et  Forslag,  som  Kaptajn,  Urtekræm* 
mer  Sielle  fremsatte,  og  som  gik  ud  paa  at  afkræve  de  Besø* 
gende  ti  Øre  i  Afgift  til  Udsmykningen,  vandt  intet  Bifald,  og 
Folketingsmand,  Gaardejer  Haastrup,  fik  ikke  sine  Partifællers, 
Venstres  Øre,  da  han  i  Rigsdagen  kaldte  Underkørselen  »et 
Tørveskur«,  hvorimod  Kultusminister  Scavenius  gerne  ind* 
rømmede,  at  det  var  »i  højeste  Grad  upassende«.  Og  Erik  Bøgh 
skrev,  at  de  umalede  Korridorer  og  Foyerens  Uordentlighed 
gav  Kunstens  Tempel  Præget  af  et  Fattighus.  Da  Staten  svig* 
tede,  og  den  tidligere  Indsamlingskomite  af  1870  var  opløst, 
dannedes  en  ny,  som  i  Decbr.  1880  udsendte  et  Opraab  om  pri* 
vat  Støtte.  »Det  danske  Theater«,  hed  det  deri,  »har  saa  store 
Erindringer,  og  dets  Betydning  for  Nationens  aandelige  Liv  er 
saa  ubestridelig,  at  vi  haabe,  at  der  ikke  blot  fra  Hovedstaden, 
men  ogsaa  fra  Provindserne  vil  tilflyde  os  saa  rigelige  Beløb,  at 


154  UDSMYKNINGEN    FORTSÆTTES 

den  indkomne  Sum  væsenlig  vil  kunne  bidrage  til  en  Udsmyk« 
ning,  der  er  Theatrets  Bestemmelse  værdig«.  Underskriverne 
var  Formanden,  Overpræsident  Rosenørn,  Etatsraad  H.  P. 
Holst,  Tømrermester  Bock,  Etatsraad  Heinrich  Hansen,  Høje* 
steretsadvokat  Henrichsen,  Kammerherre,  Greve  Holck,  Bryg« 
ger  Jacobsen  junr.,  Vcxelmægler  Lorck  (Kasserer),  Grosserer 
Puggaard,  kgl.  Skuespiller  Rosenkilde,  Fabrikant  Ruben,  Urte« 
kræmmer  Sielle,  Grosserer  Seidelin,  Redaktør  Topsøe,  Gehei« 
meetatsraad  Trap,  Justitsraad  Westergaard  og  Kammerherre 
Worsaae.  Der  indkom  c.  120.000  Kr.,  og  for  disse  Penge  naaede 
Udsmykningen  et  godt  Stykke  frem  i  Sommeren  1881.  Den 
runde  Balkonfoyer  fik  Parketgulv  af  Egetræ,  forgyldte  Spejle  og 
Loftsdekorationer,  som  skyldtes  Otto  Bache  og  C.  F.  Aagaard. 
Balkonen  blev  befriet  for  sit  skæmmende  Restaurationslokale, 
der  nu  for  en  Leje  af  ni  Kr.  pr.  Forestilling  anbragtes  i  anden 
Etage,  hvor  ogsaa  C.  F.  Lunds  Frise  forestillende  »Danske  Na« 
tionaldragter«  fik  sin  Plads.  Den  havde  tidligere  smykket  den 
danske  Afdeling  paa  Verdensudstillingen  i  Paris  og  var  skæn« 
ket  Teatret  af  Grosserer  B.  Ruben.  Medens  loyale  Borgere  lod 
Kongesalonen  fuldføre,  paatog  Malermester  Schmiegelow  sig 
velvilligst  at  dekorere  Loggiaen  efter  Maleren  Fristrups  Teg« 
ning.  Vestibulerne,  Trapper  og  Gange  blev  smykkede  med  Mar« 
mortoner  og  Sandstensindfatninger,  Jernportene  blev  sølvbron« 
cerede,  men  den  firkantede  Foyer  maatte  til  Gene  for  Publikum 
indtil  videre  afspærres,  thi  de  c.  25,000  Kr.,  man  mente,  det  vilde 
koste  at  sætte  den  i  Salonstil  med  Parketgulv  og  Lysekroner, 
raadede  Komitéen  ikke  over.  Sarah  Bernhardts  Marmorrelief 
kunde  altsaa  endnu  ikke  anbringes  paa  sin  fremtidige  Plads,  og 
»Skuret«  ude  paa  Torvet  fortalte  stadig  om  Bevillingsmyndig« 
hedernes  Uvilje.  — 

Ligesom  Augustdagene  1880  stod  Junidagene  1881  i  Gæste« 
spillets  Tegn,  idet  Sarah  Bernhardts  Sukces  gav  Coquelin  ainé 
fra  »Théåtre  Fran9ais«  Mod  til  at  prøve  Lykken  i  Kjøbenhavn. 
Paa  sin  første  Turné  udenfor  Frankrig  vilde  han  via  belgiske  og 
hollandske  Byer  give  Forestillinger  i  Skandinavien,  hvor  Richard 
Kaufmann  skulde  være  hans  Rejsesekretær.  Han  omgav  sig  med 
et  Selskab,  hvis  Præstationer  ikke  hævede  sig  over  det  dygtige: 
Foruden  Dieudonné,  som  var  kendt  fra  Sarah«Dagene,  bestod 


COQUELINS   GÆSTESPIL  155 

det  bl.  a.  af  Pierre  Berton,  Forfatteren  til  det  paa  Casino  yndede 
Lystspil  »Kaptajnen  bander«,  og  Gymnaseteatrets  statelige 
Førstekraft  Madame  Pasca.  Økonomisk  ordnedes  Gæstespillet 
saaledes,  at  Coquelin  foruden  1500  fr.  til  Rejseudgifter  fik  de 
første  5000  fr.  af  Indtægten  ved  hver  Forestilling,  medens  de 
næste  1000  fr.  tilfaldt  Teatret,  og  Resten  blev  delt  i  to  Parter. 
Billetpriserne  forhøjedes  som  under  Sarah  Bernhardts  Optræ* 
den;  Indtægten  ved  Coquelins  fem  Forestillinger  androg  c. 
32.000  Kr.,  og  deraf  blev  Teatrets  Udbytte  5447  Kr.  —  et  godt 
Resultat  i  Betragtning  af,  at  Huset  i  Juni  ellers  var  lukket. 

Benoit  Constant  Coquelin  hørte  ikke  til  de  Skuespillere,  der 
straks  indtog  Publikum  ved  sit  Ydre.  Han  besad  ingen  impone* 
rende  Skikkelse  eller  lyrisk  Stemmeklang,  hans  Ansigt  med  den 
opadstræbende  Næse  havde  Buldoggens  Karakter,  og  hans  Or* 
gan  kunde  lyde  skrattende.  Naar  han  alligevel  sejrede,  skyldtes 
det  først  og  fremmest  hans  helstøbte  Talekunst  og  den  klare 
Intelligens,  det  smittende  Lune,  som  spillede  i  hans  Øjne  og 
levendegjorde  hans  Mimik.  Der  var  noget  muskuløst  og  spænd? 
stigt  over  ham,  noget  mandigt  og  overlegent:  »Han  besad  den 
mest  betegnende  Egenskab  for  en  stor  Komiker«,  skrev  Fru  Hei« 
berg,  »nemlig  Ro  og  Beherskelse  over  Lunet«.  Hans  Kunst  var 
viljefast  og  sund. 

Det  Repertoire,  han  valgte  at  opføre  i  Kjøbenhavn,  tilhørte 
Tiden  før  1850;  det  bragte  altsaa  ikke  Bud  fra  Frankrigs  nyere 
dramatiske  Literatur,  men  gav  hans  Talent  Lejlighed  til  at  spille 
i  de  forskelligste  Afskygninger,  der  kun  havde  den  fine  Udar* 
bejdelse  tilfælles.  Han  var  først  Retskaffenhedens  Repræsen? 
tant  som  Ægtemanden  i  Augiers  »Gabrielle«,  for  hvilken  Figur 
han  iøvrigt  hverken  i  Paris  eller  hos  os  høstede  ubetinget  Ros; 
dernæst  gav  han  elegant  som  en  glimrende  Fægter  den  kløgtige 
Advokat  i  »Mile  de  la  Seigliére«  (»Slottet  i  Poitou«),  endvidere 
var  han  tragikomisk  i  historisk  Stil  som  den  forsultne  Digter 
Gringoire,  og  endelig  gjorde  han  den  fordrukne,  pralende 
Landsknægt  i  Augiers  »L'aventuriére«  til  en  klassisk  Type,  et 
levende  Maleri  af  Velasquez.  Dog,  størst  Begejstring  vakte  han, 
da  han  agerede  den  som  Markis  forklædte  Lakaj  Mascarille  i 
Moliéres  »Les  précieuses  ridicules«,  et  Mesterværk  af  komiske 
Enkeltheder,  en  henrivende  Parodi  paa  Alkovemarkierne  og 


156 


FESTEN    FOR    COQUELIN 


dog  midt  i  Overmodet  en  menneskelig  Skildring  af  Tjenerens 
naive  Glæde  over  de  fine  Klæder  og  Omgivelser.  Coquelins 
skolede  Komik  fejrede  her  en  Triumf;  hans  Mascarille  var  en  af 
de  Skikkelser,  som  stillede  »Théåtre  Frangais«  i  Spidsen  for  Al* 
verdens  Skuespilkunst.  Ind  mellem  disse  Figurer,  der  alle  bar 
Præg  af  Tiden,  hvori  Stykket  foregik,  føjede  han  nogle  smaa 
Virtuosnumre,  sine  elegante  og  indtagende  Fremsigelser  af  snart 

rørende,  snart  komiske  Mono« 
loger. 

Da  der  ikke  var  Tid  til  at 
arrangere  en  Aftenfest  for  den 
fyrretyveaarige  Mester,  blev 
han  hyldet  ved  en  Déjeuner  i 
Tivolis  Bazarbygning  af  Uni? 
versitetets  Rektor,  Professor 
Rasmus  Nielsen,  Kunstakade? 
miets  Direktør,  Kammerherre 
Meldahl,  Borgerraadets  For? 
mand  og  Repræsentanter  for 
Teatret  og  Pressen.  Edv.  Bran? 
des  protesterede  imod,  at  det 
var  Højres  Redaktører,  som 
indbød  til  Sammenkomsten,  da 
Coquelin  var  kendt  som  en  iv* 
rig  Republikaner:  »Hvis  han 
anede,  hvad  disse  Navne  be* 
tød,  vilde  han  aldrig  i  Evig* 
hed  sætte  sig  til  Bords  og 
drikke  Skaaler  med  de  Herrer,  som  her  indbyde  ham.  Det  er  af 
Gambetta,  ikke  af  Cassagnac,  at  Hr.  Coquelin  er  en  Ven«.  Men 
P.  Hansen  svarede,  at  Kunstneren  kunde  være  Republikaner, 
saameget  han  ønskede;  han  var  dog  mindst  af  Alt  »Demokrat 
efter  vor  bondeagtige  Formel«.  Festen  forløb  heldigvis  uden 
Mislyd.  Hovedtalen  holdtes  af  Kammerherre  Fallesen,  og 
Coquelin  gav  Udtryk  for  sin  Glæde  over  den  udmærkede  For* 
staaelse,  hans  Kunst  havde  mødt.  Til  Slut  takkede  han  for 
Æren,  der  var  vist  ham,  »en  Ære,  som  var  af  dobbelt  Værd  for 
en  fransk  Kunstner,  der  hjemme  endnu  ofte  kom  til  at  lide  un* 


B.  C.  Coquelin 


REPERTOIRET   1881—82  157 

der  gammel  Fordom«.  Efter  den  sidste  Forestilling  kaldte  Kon« 
gen  ham  op  i  Logen  og  tildelte  ham  Ridderkorset,  medens  han 
bar  Mascarilles  Dragt.  Paa  dette  Tidspunkt  var  ingen  af  den 
franske  Nationalscenes  Skuespillere  dekoreret.  Først  nogle 
Maaneder  senere  modtog  Got  Æreslegionens  Ridderkors,  og 
det  skyldtes  ikke  mindst  Coquelins  Arbejde  for  Standens  so* 
ciale  Anseelse,  at  den  gamle  Fordom  efterhaanden  blev  be* 
sejret. 


HUNDREDE  FIRE  OG  TREDIVTE  SÆSON 

1.  SEPTBR  1881—3.  JUNI  1882. 

(260  ORD.  FORESTILLINGER  +  7  EKSTRAFORESTILLINGER). 

1881.  SEPTEMBER. 

To.    1.  Jean  de  France  (56).     Toreadoren  (141). 

(Professor  Molbech  forlader  Censorposten, 

som  besættes  med  Redaktør  Erik  Bøgh). 
F.       2.  En  Valkyrie  (1).  (Ricard:    Christian   Zangenbergs    første 

Optr.). 
L.      3.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (134). 
S.      4.  En  Valkyrie  (2). 
M.     5.  Et  Dukkehjem  (27). 
Ti.     6.  En  Valkyrie  (3). 
O.     7.  Hans  Heiling  (93). 
To.    8.  Syvsoverdag  (23).  (Anna:    Fru    Oda    Petersen    f.    Larssens 

første  Optr.). 
F.      9.  Jean  de  France  (57).    Toreadoren  (142). 
L.     10.  En  Valkyrie  (4). 
S.     11.  Syvsoverdag  (24). 
M.   12.  Gjenboerne  (110). 
Ti.  13.  Syvsoverdag  (25). 

O.    14.  Mignon  (22).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

To.  15.  Et  Dukkehjem  (28). 

F.     16.  Op.   Don   Juan   (221).  (Zerlina:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

L.    17.  Jean  de  France  (58).   Toreadoren  (143). 

S.     18.  Mignon  (23),  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

M.   19.  Syvsoverdag  (26). 

Ti.  20.  Op.  Don  Juan  (222).  (Zerlina:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

O.   21.  Jean  de  France  (59).    Toreadoren  (144). 
To.  22.  Op.  Figaros  Bryllup  (167). 

(Cherubino:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

F.    23.  Gjenboerne  (111). 


158  REPERTOIRET    1881—82 

L.    24.  Op.  Figaros  Bryllup  (168). 

(Cherubino:   iMlIe  Vanzandt  som  Gæst). 

(Petrine  Fredstrups  Dødsdag). 
S.    25.  Syvsoverdag  (27). 

M.   26.  Mignon  (24).  (Mignon:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

Ti.  27.  Jean  de  France  (60).  Toreadoren  (145). 

O.    28.  Op.  Don  Juan  (223).  (Zerlina:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 

To.  29.  Gjenboerne  (112). 
F.    30.  Op.  Figaros  Bryllup  (169). 

(Cherubino:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 


OKTOBER. 
L.      1.  Et  Dukkehjem  (29). 
S,      2.  Op.  Figaros  Bryllup  (170). 

(Cherubino:  Mile  Vanzandt  som  Gæst). 
M.     3.  Naar  Møbler  flyttes  (26).    Op.  Faust  (1.,  2.  og  3.  Akt). 

(Margarethe:  Mile  Vanzandt  som  Gæst; 

sidste  Optr.). 
Ti.     4.  Gjenboerne  (113), 

O.     5.  Umyndige  i  Kjærlighed  (1).    Livjægerne  paa  Amager  (71). 
To.    6.  Umyndige  i  Kjærlighed  (2),    Jeannettes  Bryllup  (22). 
F.      7.  Et  Dukkehjem   (30). 
L.      8.  Syvsoverdag  (28). 

S.      9.  Umyndige  i  Kjærlighed  (3).    Jeannettes  Bryllup  (23). 
M.   10.  Jean  de  France  (61).   Toreadoren  (146). 

(Brand  i  den  kgl.  Opera  i  Stockholm). 
Ti.  11.  Consequenser  (14). 
O.    12.  Gjenboerne  (114). 
To.  13.  Den  hvide  Dame  (145). 
F.     14.  Syvsoverdag   (29). 

L.     15.  Umyndige  i  Kjærlighed  (4).    Livjægerne  paa  Amager  (72). 
S.     16.  Fulvia  (11). 
M.   17.  Consequenser   (15). 

Ti.  18.  Umyndige  i  Kjærlighed  (5).    Jeannettes  Bryllup  (24). 
O.   19.  Syvsoverdag  (30). 
To.  20.  Fulvia  (12). 

F.    21.  Umyndige  i  Kjærlighed  (6).    Livjægerne  paa  Amager  (73). 
L.    22.  Regimentets  Datter  (122).    Pas  de  deux.    La  Lithuanienne. 
S.     23.  Syvsoverdag  (31). 
M.  24.  Umyndige  i  Kjærlighed  (7).    Jeannettes  Bryllup  (25). 

(Etatsraaden:  Adolph  Rosenkildes  sidste 

Optr.). 
Ti.  25.  Fulvia  (13). 

O.   26.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (135). 

(Gustave  Careys  Dødsdag). 


REPERTOIRET   1881—82  159 

To.  27.  Naar  Møbler  flyttes  (27).    Lindows  Børn  (18). 

F.    28.  Consequenser  (16). 

L.    29.  Hans  Heiling  (94). 

S.     30.  Gnisten  (26).    Regimentets  Datter  (123). 

M.  31.  Fulvia  (14). 

NOVEMBER. 
Ti.     1.  Et  Dukkehjem  (31). 

O.     2.  Lindows  Børn  (19).    Jeannettes  Bryllup  (26). 
To.   3.  Farinelli  (156).    Livjægerne  paa  Amager  (74). 
F.      4.  Naar    Møbler    flyttes    (28).     Skatten    (149).     Fra    Siberien    til 

Moskou  (36). 
L.      5.  Consequenser   (17). 
S.      6.  Lindows  Børn  (20).    Nei  (181). 
M.     7.  Farinelli  (157).    Livjægerne  paa  Amager  (75). 
Ti.     8.  Lindows  Børn  (21).   Nei  (182). 
O.     9.  Fulvia  (15). 

To.  10.  Gnisten  (27).    Regimentets  Datter  (124). 
F.     11.  Farinelli  (158).    Nei  (183). 
L.     12.  Den  hvide  Dame  (146). 
S.     13.  Opad!  (1).  (Meningskamp  og  Piben,  indtil  Gongongen 

lød). 
M.   14.  Lindows  Børn  (22).    Nei  (184). 
Ti.  15.  De  Usynlige  (57).   Skatten  (150). 
O.    16.  Opad!    (2).  (Meningskamp  og  Piben), 

To.  17.  Nei  (185).    Napoli  (185). 
F.    18.  Opad!  (3). 
L.     19.  Farinelli  (159).    Nei  (186). 
S.    20.  Op.  Hamlet  (1). 
M.  21.  Opad!  (4). 
Ti.  22.  Op.  Hamlet  (2). 

O.   23.  Umyndige  i  Kjærlighed  (8).    Nei  (187). 
To.  24.  Opad!  (5). 

F.    25.  Umyndige  i  Kjærlighed  (9).    Livjægerne  paa  Amager  (76). 
L.    26.  Op.  Hamlet  (3). 
S.    27.  Opad!  (6). 
M.  28.  Op.  Hamlet  (4). 
Ti.  29.  Opad!  (7). 
O.   30.  Syvsoverdag  (32). 

DECEMBER. 
To.    1.  Op.  Hamlet  (5). 

F.      2.  Graaveir  (1).   Musikalsk  Divertissement.   Toreadoren  (147). 
L.      3.  Opad!  (8). 
S.      4.  Graaveir  (2).   Marianna  (1).   Nei  (188). 


160  REPERTOIRET   1881—82 

M.     5.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (136). 

Ti.     6.  Syvsoverdag  (33). 

O.     7.  Den  hvide  Dame  (147).      (Sidste     Dilettantforestilling    paa    Hof* 

teatret). 
To.   8.  Graaveir  (3).    Marianna  (2).   Toreadoren  (148). 

(Ringteatret  i  Wien  brænder). 
F.      9.  Op.  Hamlet  (6).       . 

L.    10.  De  Usynlige  (58).  Pas  de  deux  og  Galopade.   Nei  (189). 
S.     11.  Opad!  (9). 
M.   12.  Marianna  (3).  Musikalsk  Divertissement.  Toreadoern  (149). 

(Det    svenske    Kronprinspar    overværer 

Forestillingen). 
Ti.  13.  Den  pantsatte  Bondedreng  (58).    Pas  de  deux  og  Galopade. 

Nei  (190). 
O.    14.  Op.  Hamlet  (7). 
To.  15.  Opad!  (10). 
F.    16.  Syvsoverdag  (34). 

L.     17.  Troubadouren  (28).  (Azucena:  Frk.  Clara  Skytts  Debut). 

S.     18.  Marianna  (4).    Nei  (191).   Toreadoren  (150). 
M.   19.  Op.  Hamlet  (8). 

Ti.  20.  Graaveir  (4).   Marianna  (5).    Nei  (192). 
O.  21.  Opad!  (11). 
To.  22.  De  Usynlige  (59).   Pas  de  deux  og  Galopade.   Nei  (193). 

(Tre  Gange  rød  Plakat). 
M.  26.  Syvsoverdag  (35). 
Ti.  27.  Troubadouren  (29). 
O.  28.  Graaveir  (5).    Marianna  (6).    Nei  (194). 

To.  29.  Umyndige  i  Kjærlighed  (10).   Brudefærden  i  Hardanger  (106). 
F.     30.  Opad!  (12).  (EUth  Reumert  afgaar). 

1882.  JANUAR. 

S.      1.  Umyndige  i  Kjærlighed  (11).  Nei  (195). 

M.     2.  Troubadouren  (30). 

Ti.    3.  Opad!  (13). 

O.     4.  Op.  Figaros  Bryllup  (171). 

To.   5.  Syvsoverdag   (36). 

F.      6.  Graaveir  (6).   Marianna  (7).   Nei  (196). 

L.      7.  Naar  Møbler  flyttes  (29).   Regimentets  Datter  (125). 

S.      8.  Den  Fremmede  (1). 

M.     9.  Syvsoverdag  (37). 

Ti.  10.  Umyndige  i  Kjærlighed  (12).   Bellman  (117). 

O.    11.  Et  Dukkehjem  (32). 

To.  12.  »Quod  felix  — !«  (1).    Pas  de  deux  og  Galopade.    Henrik  og 

Pernille  (144). 
F.    13.  Den  Fremmede  (2). 


REPERTOIRET    1881—82  161 

L.     14.  Op.  Hamlet  (9). 

S.     15.  Den  Fremmede  (3). 

M.   16.  »Quod  felix  — !«  (2).   Regimentets  Datfer  (126). 

Ti.  17.  Den  Fremmede  (4).  i 

O.    18.  »Quod  felix  — !«  (3).   Napoli  (186).  { 

To.  19.  Den  Fremmede  (5). 

F.    20.  Op.  Hamlet  (10). 

L.    21.  Graaveir  (7).  Marianna  (8).  Henrik  og  Pernille  (145). 

S.     22.  Den  Fremmede  (6). 

M.  23.  Den  Fremmede  (7). 

Ti.  24.  Op.  Hamlet  (11). 

O.  25.  Den  Fremmede  (8). 

To.  26.  Marianna  (9).    Napoli  (187). 

F.    27.  Tryllefløiten  (70).  ' 

L.    28.  Den  Fremmede  (9). 

S.     29.  Marianna  (10).    Umyndige  i  Kjærlighed  (13). 

M.  30.  Opad!  (14).  ' 

Ti.  31.  Tryllefløiten  (71). 

FEBRUAR.  ' 

O.      1.  Den  Fremmede  (10). 

To.   2.  Consequenser   (18). 

F.       3.  Den  Fremmede  (11). 

L.      4.  Syvsoverdag   (38). 

S.      5.  Liden  Kirsten  (78).    Sylphiden   (81). 

(Operaen  høres  første  Gang  pr.  Telefon 

i  Industribygningen). 
M.     6.  Den  pantsatte  Bondedreng  (59).    Pas  de  deux  og  Galopade. 

Nei  (197). 
Ti.     7.  Den  Fremmede  (12). 
O.    8.  Liden  Kirsten  (79).    Sylphiden  (82). 
To.   9.  Den  Fremmede  (13). 
F.     10.  Lindows  Børn  (23).  Bellman  (118). 
L.     11.  Umyndige  i  Kjærlighed  (14).  Nei  (198). 
S.     12.  Den  Fremmede  (14). 
M.   13.  Den  Fremmede  (15). 
Ti.  14.  Marianna  (11).    Pas  de   deux  og   Galopade.    Henrik  og  Per« 

nille   (146). 
O.    15.  Naar  Møbler  flyttes  (30).    Joseph  og  hans  Brødre  (97). 
To.  16.  Umyndige  i  Kjærlighed  (15).    Nei  (199). 
F.     17.  Syvsoverdag  (39). 
L.     18.  Liden  Kirsten  (80).   Sylphiden  (83). 
S.     19.  Til    Indtægt    for    Alderdomsforsørgelsesfondet:    Umyndige    i 

Kjærlighed  (16).   Et  ReiseÆventyr  (87). 
M.  20.  Syvsoverdag  (40). 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  »» 


162  REPERTOIRET   1881—82 

Ti.  21.  Liden  Kirsten  (81).    Sylphiden  (84). 

O.  22.  Den    pantsatte    Bondedreng    (60).     Pas    de    deux.    Et    Reiscs 

Eventyr  (88). 
To.  23.  Hans  Heiling  (95). 
F.    24.  Liden  Kirsten  (82).    Sylphiden  (85). 
L.    25.  Joseph  og  hans  Brødre  (98).    Pas  de  deux. 
S.    26.  Hvor  man  kjeder  sig  (1). 

M.  27.  Umyndige  i  Kjærlighed  (17).    Et  ReiseÆventyr  (89). 
Ti.  28.  Hvor  man  kjeder  sig  (2). 

MARTS. 

O.      1.  Hvor  man  kjeder  sig  (3). 

To.   2.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (137). 

F.      3.  Hvor  man  kjeder  sig  (4). 

L.      4.  Opad!  (15). 

S.      5.  Hvor  man  kjeder  sig  (5). 

M.     6.  Hvor  man  kjeder  sig  (6). 

Ti.    7.  Et  ReiseÆventyr  (90).   Napoli  (188). 

O.     8.  Op.  Faust  (88). 

To.   9.  Hvor  man  kjeder  sig  (7). 

(Kongeparret  aabner  Skuespillerfore* 
ningens  første  Marked,  ved  hvilket 
Teatrets  Personale  assisterer). 

F.    10.  Marianna  (12).   Pas  de  deux  og  Galopade.  Liden  Kirsten  (83). 

L.     11.  Hvor  man  kjeder  sig  (8). 

S.     12.  Hvor  man  kjeder  sig  (9). 

M.   13.  Liden  Kirsten  (84).   Sylphiden  (86). 

Ti.  14.  Naar  Møbler  flyttes  (31).   Umyndige  i  Kjærlighed  (18). 

O.    15.  Jægerbruden   (149). 

To.  16.  Hvor  man  kjeder  sig  (10). 

(Charlotte  Amalie  Bauer  f.  Weyles 
Dødsdag). 

F.     17.  Op.  Faust  (89). 

L.     18.  Hvor  man  kjeder  sig  (11). 

S.     19.  Hvor  man  kjeder  sig  (12). 

M.  20.  Umyndige  i  Kjærlighed  (19).   Et  ReiseÆventyr  (91). 

Ti.  21.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (138). 

O.   22.  Hvor  man  kjeder  sig  (13). 

To.  23.  Den  pantsatte  Bondedreng  (61).    Skandinavisk  Quadrille.    Et 
ReisesEventyr  (92). 

F.    24.  Hvor  man  kjeder  sig  (14). 

L.    25.  Fulvia  (16). 

S.     26.  Hvor  man  kjeder  sig  (15). 

M.  27.  Hvor  man  kjeder  sig  (16). 

Ti.  28.  Den  hvide  Dame  (148). 


REPERTOIRET   1881—82  163 

O.   29.  Umyndige  i  Kjærlighed  (20).    Nei  (200). 
To.  30.  Fredløs  (1).   Murmesteren  (66). 
F.    31.  Hvor  man  kjeder  sig  (17). 

APRIL. 
L.      1.  Syvsoverdag   (41). 
S.      2.  En  Egoist  (1).   Et  ReiseÆventyr  (93). 
M.     3.  Fredløs  (2).    Murmesteren  (67). 
Ti.     4.  Hvor  man  kjeder  sig  (18). 
L.      8.  Kl.    1:    Til    Fordel    for    Teatrets    kunstneriske    Udsmykning: 

Hvor  man  kjeder  sig  (19). 
M.   10.  Fredløs  (3).    En  Egoist  (2).    Nei  (201). 
Ti.  11.  Syvsoverdag  (42). 
O.   12.  Hvor  man  kjeder  sig  (20). 
To.  13.  Liden  Kirsten  (85).  Sylphiden  (87). 
F.    14.  Fulvia  (17). 

L.    15.  Fredløs  (4).  Pas  de  deux  og  Galopade.  En  Egoist  (3). 
S.     16.  Hvor  man  kjeder  sig  (21). 

(Hofteatret  i  Schwerin  brænder). 
M.   17.  Kl.    1:    Til    Fordel    for    Teatrets    kunstneriske    Udsmykning: 

Beethoven:  Ouverture  til  Egmont.   Surrogater  (1).   Concert  af 

Dr.  Hans  von  Biilow. 

—  Kl.  7:    En  Egoist  (4).   Nei  (202). 

Ti.  18.  Wilhelm  Tell  (90).  (Arnold:  Christian  Haunstrups  Debut). 

O.    19.  Surrogater  (2).    En  Egoist  (5).   Sylfiden  (88), 

To.  20.  Hvor  man  kjeder  sig  (22). 

F.    21.  Wilhelm  Tell  (91).  ,      ,    '  ^ 

L.    22.  Den   Fremmede   (16). 

S.    23.  Surrogater  (3).    Valdemar  (155). 

M.  24.  Marianna  (13).  Sylphiden  (89). 

Ti.  25.  Hvor  man  kjeder  sig  (23). 

O.  26.  Fulvia  (18). 

To.  27.  De  Nygifte  (72).  Et  ReiseÆventyr  (94). 

(Laura:  Frk.   Olga  Mevers  Debut). 
F.    28.  Drot  og  Marsk  (20). 

L.    29.  Surrogater  (4).   De  Nygifte  (73).   Et  ReiseÆventyr  (95). 
S.     30.  Den  Fremmede  (17). 

MAJ. 
M.     1.  Wilhelm  Tell  (92). 

Ti.     2.  Kl.  1:  Til  Fordel  for  Teatrets  kunstneriske  Udsmykning:  Am* 
brosius  (60).- 

—  Kl.  7:  De  Nygifte  (74).    Surrogater  (5).    En  Egoist  (6). 
O.     3.  Drot  og  Marsk  (21). 

To.   4.  Surrogater  (6).   Valdemar  (156). 

11* 


164  REPERTOIRET   1881—82 

F.      5.  Den  Fremmede  (18). 

L.      6.  Surrogater  (7).   Murmesteren  (68). 

S.      7.  Rosa  og  Rosita  (62).  Surrogater  (8).  Soldaterløjer  (138). 

M.     8.  Hvor  man  kjeder  sig  (24). 

Ti.    9.  Rosa  og  Rosita  (63).    Livjægerne  paa  Amager  (77j. 

O.    10.  Farinelli  (160).  Soldaterløjer  (139). 

To.  11.  Syvsoverdag  (43). 

F.     12.  Umyndige  i  Kjærlighed  (21).    Et  Reise*Eventyr  (96). 

L.     13.  Rosa  og  Rosita  (64).  Soldaterløjer  (140). 

S.     14.  Hvor  man  kjeder  sig  (25). 

M.    15.  Den  Fremmede  (19).  (Brand  i  Foyeren). 

Ti.  16.  Concert  af  Johan  Smit.   Surrogater  (9).   Murmesteren  (69), 

O.    17.  Den  Fremmede  (20). 

To.  18.  Rosa  og  Rosita  (65).   Surrogater  (10).   Soldaterløjer  (141). 

F.     19.  En  Egoist  (7).    Surrogater  (11).    Soldaterløjer  (142). 

L.    20.  Hvor  man  kjeder  sig  (26). 

S.    21.  Hvor  man  kjeder  sig  (27). 

M.  22.  Rosa  og  Rosita  (66).  Surrogater  (12).  Soldaterløjer  (143). 

Ti.  23.  Gnisten  (28).  Valdemar  (157). 

O.  24.  Rosa  og  Rosita  (67).    Murmesteren  (70). 

To.  25.  Farinelli  (161).    Soldaterløjer  (144). 

F.    26.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (139). 

M.  29.  Rosa  og  Rosita  (68).    Divertissement  af  Troubadouren.    Sol* 

daterløjer   (145). 
Ti.  30.  Farinelli  (162).    Soldaterløjer  (146). 

To.    1.  Juni:  Til  Indtægt  for  Ballettens  Pensionskasse:  Musik*Diver« 

tissement.    Festen  i  Albano  (106),    Ildløs  i  Klosteret  (23),    De 

Danske  i  China. 
F.      2.  Juni:  Til   Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesfondet:   Eventyr 

paa  Fodrejsen  (125). 
L.       3.  Juni   Afskedsforestilling    for   J.    L.   Nyrop:    Faust    (1,    og    2, 

Akt),    Festen  i  Albano  (107).    Den  Stumme  i  Portici  (Ouver* 

ture,  Barcarole  og  Duet  af  2.  Akt). 

[Emil  Poulsen  gæstede  i  Juni  Christiania  Teater  som  Ambrosius, 
Shylock  og  Konsul  Bernick, 

Samtidig  gæstede  Fru  Hennings  Bergens  Teater  bl,  a.  som  Nora 
og  Suzanne  i  »Hvor  man  keder  sig«. 

Fru  Oda  Petersen  og  N.  J.  Simonsen  gav  i  Juni  Oplæsnings?  og 
Sangaftener  i  Provinsbyerne. 

Et  Ensemble  fra  Operaen  og  Balletten  samt  nogle  svenske  Sangere 
opførte  »Mignon«  i  Provinserne  under  Christophersens  Ledelse.  Første 
Forestilling  fandt  Sted  13.  Juni  paa  Klampenborg  Teater]. 


»EN  VALKYRIE«  165 

Efter  Sarah  Bernhardts  og  Coquelins  Gæstespil  var  Bladene 
spændt  paa,  hvilke  europæiske  Celebriteter  Fallesen  nu  agtede 
at  forhandle  med  under  sit  aarlige  Sommerophold  i  Paris. 
Denne  Gang  blev  det  imidlertid  kun  til  at  fastsætte  en  Genta? 
gelse  af  Mile  Vanzandts  Besøg.  lørigt  afviste  han  en  Fore:= 
spørgsel  fra  Hertugen  af  Sachsen*Meiningens  Hoftrup.  Af? 
slaget  var  ikke  motiveret,  men  Grunden  var  det  korte  Spand 
af  Tid,  der  var  forløbet  siden~  Ulykken  i  1864. 

Skønt  Sæsonens  første  Nyhed  blev  en  Fiasco,  kunde  dens 
Resultat  som  Helhed  karakteriseres  med  Ordene  »jævn  Mid* 
delhøst«.  I  sit  fireakts  Skuespil  »En  Valkyrie«  havde  Forfatte* 
ren  til  »Et  Solglimt«,  Nordahl  Rolfsen,  vovet  sig  ind  paa  et 
dansk  nationalt  Omraade,  Begivenhederne  i  1848,  hvis  løftede 
Stemning  det  ikke  var  lykkedes  ham  som  Nordmand  at  ramme. 
Kort  fortalt  drejede  Handlingen  sig  om  en  ung  Billedhugger 
(Zangenberg),  som  nylig  har  fuldendt  et  mislykket  Værk,  kal* 
det  »Valkyrien  og  den  døende  Kriger«.  Skuffet  i  sine  For? 
haabninger  vil  han  nu  leve  uden  Maal  af  den  Formue,  hans 
Fader  (E.  Poulsen)  ejer.  Men  hans  Kærlighed  til  sin  Kusine 
(Fru  Gjørling)  rører  op  i  ham,  og  Øjeblikkets  patriotiske  Stem* 
ning  bevæger  ham  til  at  gaa  frivilligt  med  i  Krigen.  Her  avan« 
cerer  han  til  Officer  og  dekoreres,  og  da  han  under  Belejringen 
af  Frederiksstad  faar  Besøg  af  Kusinen,  kommer  det  til  en 
lykkelig  Forklaring  mellem  dem,  men  kort  efter  saares  han 
dødeligt,  hvorpaa  han  og  den  Elskede  paa  en  højere  Maade  re* 
aliserer  Idéen  i  »Valkyrien  og  den  døende  Kriger«.  Ind  mellem 
disse  Folkekomedieoptrin  snoede  sig  nogle  Bifigurer,  som  i 
kunstnerisk  Henseende  var  Stykkets  mest  værdifulde:  En 
vindskibelig  Præst  (Jerndorff)  og  hans  forkuede  Moder  (Frk. 
Nielsen),  hvem  han  bruger  til  Trappestige  for  sit  timelige  Vel, 
samt  en  sorgløs  Dagdriver  af  en  Blomstermaler  (O.  Poulsen) 
og  en  rørende  Tjenestepige  (Frk.  Antonsen),  der  har  mistet 
sin  Kæreste  i  Krigen. 

Molbech  havde  kaldt  »En  Valkyrie«  »et  smukt  og  stem* 
ningsfuldt  Arbejde«.  Men  da  det  blev  spillet,  virkede  det  usam* 
menhængende  og  usandt  i  den  psykologiske  Udvikling.  Me* 
dens  Dr.  Schandorph  i  »Morgenbl.«  paaviste  det  kunstnerisk 
uforsvarlige  i  at  spille  en  saadan  norsk  Folkekomedie,  naar  man 


166  »EN    VALKYRIE«   —   »FREDLØS« 

afviste  et  Digterværk  af  Bjørnson,  lagde  Højrebladene  Hoved* 
skylden  for  Stykkets  Fald  paa  den  Omstændighed,  at  Nordahl 
Rolfsen  til  Milieu  havde  benyttet  den  første  slesvigske  Krig 
uden  at  tage  Hensyn  til,  at  1864  laa  imellem  som  en  svimlende 
Afgrund.  »De  Ældre  krymper  sig«,  skrev  Erik  Bøgh,  »ved  at 
mindes  de  skønne  Forventninger,  der  siden  blev  skuffede,  og 
de  Yngre  er  i  Reglen  altfor  Gamle  til  at  forstaa  Datidens  Ung? 
dommelighed«.  Denne  Opfattelse  blev  imidlertid  omstødt  af 
»Landsoldaten«s  kolossale  Held  fem  Aar  senere  paa  Dagmar? 
teatret.  Nej,  »En  Valkyrie«  led  sin  ublide  Skæbne,  fordi  For* 
fatteren  havde  tegnet  et  overvejende  mørkt  Billede  af  hine 
bevægede  Dage,  som  Folk  med  Rette  vilde  erindre  i  lyse  Farver. 
Personerne  udtrykte  sig  ofte  i  dræbende  Monologer,  og  de  var 
hverken  prægede  af  Tiden  eller  Landet,  hvori  de  tænktes  at 
leve. 

Teatret  havde  ofret  meget  paa  Udstyret;  virkningsfuldt  var 
navnlig  Gyllichs  Bataillemaleri  fra  Frederiksstads  Belejring. 
Indtrykket  af  Zangenbergs  første  Optræden  blev  noget  for* 
rykket,  fordi  han  havde  flest  alvorlige  Scener  —  det  klædte 
ham  alle  Dage  bedst  at  være  glad.  Fru  Gjørling  (d:  Agnes 
Dehn  i  Ægteskab  med  Assistent  G.)  udførte  efter  at  have 
været  sygemeldt  i  næsten  et  Aar  Titelrollen  som  en  Personifi* 
kation  af  en  Idé,  ikke  som  et  Menneske.  Emil  Poulsen  for* 
søgte  sig  som  robust,  værdig  Fader,  hvilket  gav  Pressen  An* 
ledning  til  at  beklage  Tabet  af  Mantzius;  Jerndorff  virkede  ud* 
mærket  som  den  kolde  Stræber  og  Præst,  Olaf  Poulsen  gav 
Dagdriveren  en  godmodig  Jovialitet,  og  Frk.  Antonsen  viste 
som  den  naive,  landlige  Tjenestepige  for  første  Gang  sit  eget 
kunstneriske  Omraade.  Men  »En  Valkyrie«  opførtes  kun  fire 
Gange. 

Det  baade  var  og  er  meget  ualmindeligt,  at  en  Forfatter  faar 
to  nye  Arbejder  opført  i  samme  Sæson.  Tilfældet  hændte  imid* 
lertid  Nordahl  Rolfsen,  hvis  anonyme  Skuespil  i  én  Akt  »Fred- 
løs« foregik  i  Islands  Sagatid.  Handlingen  drejede  sig  om  en 
ung  Kvinde,  Bergthora  (Fru  Eckardt),  som  paa  sin  Bryllups* 
dag  blev  forladt  af  Thormod  Skjald  (Jerndorff)  og  senere  havde 
ægtet  Bonden  Ingemund  (E.  Poulsen).  Han  er  siden  uskyldig 
blevet  dømt  fredløs,  og  nu  deler  hun  hans  onde  Kaar.  Da  kom* 


»UMYNDIGE    I    KJÆRLIGHED«  167 

mer  Thormod  tilbage  for  at  bede  om  Tilgivelse;  ude  i  Verden 
har  han  vundet  Ære  og  Rigdom  og  danner  nu  den  største  Mod* 
sætning  til  den  fredløse,  forpinte  Mand.  Bergthora  vakler  mel# 
lem  sin  Kærlighed  og  sin  Pligt,  men  Opløsningen  ender  med 
Forsoning  og  Fred,  idet  Thormod  antager  sig  den  Fredløses 
Sag. 

Stykket  var  scenisk  i  Udarbejdelsen  og  stemningsfuldt  sat 
op.  Dialogen  savnede  Sagastilens  Poesi  og  Kraft,  men  denne 
Svaghed  hævede  det  i  Erik  Bøghs  Øjne;  han  kaldte  det  »urbant, 
skønt  udgaaet  fra  den  nynorske  Skole«.  Edv.  Brandes  paa* 
pegede  derimod  —  ligesom  tidligere  Sophus  Schandorph  —  det 
urimelige  i,  at  Teatret  anvendte  sine  bedste  Kunstnere  til  disse 
Epigonarbejder,  men  kasserede  »Leonarda«  og  »Gengangere«. 
Da  »Fredløs«  var  opført  fire  Gange,  sluttede  Nordahl  Rolfsens 
Virksomhed  for  det  kgl.  Teater.  — 

I  April  1881  havde  Redaktør  Vilhelm  Topsøe  indleveret  sit 
anonyme  Skuespil  i  tre  Akter  »Kjærlighedens  Myndlinge«,  som 
Molbech  indstillede  til  Forkastelse.  Men  Fallesen  foreslog  For* 
fatteren  at  konferere  med  William  Bloch  —  de  to  Jurister 
havde  tidligere  i  Fællesskab  skrevet  den  lille  Monolog  »I  Stue* 
arrest«.  Topsøe  fulgte  Raadet,  men  da  han  døde  i  Juli,  var 
kun  første  Akt  færdig,  og  Familien  indsendte  derfor  Resten 
af  Komedien  i  dens  første  Redaktion.  Molbechs  Dom  var 
atter  afvisende;  skønt  han  indrømmede,  at  Stykket  ved  en  be* 
hændig  Overflade  og  naturlig  Dialog  muligvis  kunde  opnaa  »en 
kortvarig,  flygtig  Velvillie«,  maatte  han  dog  betragte  Indstu* 
deringen  »som  spildt  Arbejde,  uden  Betydning  for  Kunsten  og 
Repertoiret«.  Hvis  Fallesen  havde  fulgt  denne  Indstilling,  var 
Teatret  gaaet  Glip  af  en  talentfuld  Novelleforfatters  første 
sceniske  Forsøg,  der  gav  dets  nye  Instruktør  et  just  for  ham 
egnet  Stof,  hvoraf  navnlig  Olaf  Poulsen  skabte  et  Mesterværk, 
som  økonomisk  gavnede  Opførelsen. 

Teatret  kaldte  Stykket  »Umyndige  i  Kjærlighed«  og  spil* 
lede  det  paa  41*Aarsdagen  for  Forfatterens  Fødsel.  Det  satte 
ingen  Problemer  under  Debat  og  var  overhovedet  mest  be* 
slægtet  med  ældre  danske  Lystspil,  omend  enkelte  Personer  og 
Situationer  havde  Forbilleder  i  den  nyere  Tids  Komedier. 
Handlingen  drejede  sig  om  en  Etatsraad  (Rosenkilde;  senere 


168  »UMYNDIGE    I    KJÆRLIGHED« 

Schram),  der  driver  politisk  Kandestøberi,  men  ikke  passer  sine 
egne  Sager  og  derfor  staar  overfor  en  Fallit,  som  han  vil  und* 
gaa  ved  at  lade  sin  Datter  (Fru  Hennings)  ægte  en  adelig  Land* 
junker  (O.  Poulsen).  Men  hun  foretrækker  sin  Barndoms? 
kæreste,  en  Billedhugger  (Zangenberg),  og  det  var  paa  Scenerne 
mellem  dem,  at  Stykkets  Poesi  beroede.  De  mødes  og  skilles  i 
Umyndighed,  men  føres  atter  sammen  til  Myndighed  af  hen* 
des  anden,  stilfærdigt  resignerende  Tilbeder,  Dr.  Brandt  (E. 
Poulsen),  en  aandelig  fornem  Mand,  Forfatterens  Talerør. 
Man  aner,  at  Baronen  alligevel  bliver  den,  som  bringer  Etats? 
raaden  Hjælpen,  idet  han  forlover  sig  med  hans  falmede  Sviger* 
inde  (Fru  Hilmer). 

Denne  lidet  originale  Handling  vilde  ikke  have  kunnet 
fængsle,  hvis  ikke  Skildringen  af  de  uklare  Følelser,  de  næppe 
fødte  Længsler,  alt  det  ubestemte,  som  flagrer  omkring  Kær? 
ligheden,  havde  vist  Topsøe  som  den  fine  Kender  af  det  Eroti? 
ske  i  Menneskesjælen.  Og  modsat  var  Stykket  ogsaa  præget 
af  hans  sikre  Blik  for  Spidsborgerligheden,  levendegjort  i  Bi? 
personerne  undertiden  med  faa  Sætninger.  Disse  Yderpunkter 
evnede  Teatret  at  fremstille,  og  det  kastede  derved  et  Slør  over 
de  sidste  Akters  ufuldendte  Form  og  teatralske  Kneb.  Fru  Hen? 
nings  magtede  allerbedst  de  Øjeblikke,  hvor  Kærligheden 
fødes;  hendes  Spil  var  rigt  paa  talende  Mimik  og  levende  Pau? 
ser,  og  hun  støttedes  af  Emil  Poulsen,  der  ogsaa  i  sin  Kunst 
helst  undgik  Sentimentaliteten  og  vidste,  at  de  smaa  Gestus, 
de  dæmpede  Tonefald,  er  Sindsbevægelsernes  rette  Udtryk.  I 
Sammenspillet  med  dem  virkede  Zangenberg,  der  kom  fra  Ca? 
sinos  Folkekomedier,  altfor  massiv  og  traditionel.  Etatsraaden 
blev  Rosenkildes  sidste  Rolle;  han  gav  den  en  morsom,  om? 
end  ikke  ny  Blanding  af  Ynkelighed  og  Selvfølelse,  og  koste? 
lig  var  Olaf  Poulsen  som  den  godmodigt  pralende,  for  sit  Hel? 
bred  ængstelige  Baron,  et  kraftigt  Greb  ud  af  Virkeligheden, 
en  Generalnævner  for  en  hel  Race,  saa  livagtig,  at  et  Højre? 
blad  følte  sig  opfordret  til  at  forsvare  de  gode  kreaturop? 
drættende  Landjunkere  ved  at  paastaa,  at  Kunstneren  over? 
drev.  Baronens  Mundheld  »første  Sort«  kom  paa  Mode  i  Kjø? 
benhavn. 

Stykkets  Milieu,  de  erotiske  Stemninger  og  komiske  Perso* 


»UMYNDIGE    I   KJÆRLIGHED« 


169 


Baronen 
(Olaf  Poulsen) 


170  »OPAD!« 

ner,  gav  Bloch  et  udmærket  Materiale  at  arbejde  med,  og  hans 
fantasifulde  Forstaaelse  mærkedes  da  ogsaa  overalt  i  Scene* 
instruktionen.  Men  i  ydre  Forstand  forløb  Debut'en  ganske 
stille.  Bloch  virkede  ligesaa  usynlig  for  Publikum  som  Suf* 
fløren,  men  gjorde  alligevel  »Umyndige  i  Kjærlighed«  til  en  ud* 
mærket  Gradmaaler  for  Personalets  Evne  til  nyere  Karakter* 
fremstilling.  Stykket  opførtes  31  Gange  til  1892,  men  ved  Pre* 
miéren  var  Glæden  over  det  blandet  med  Vemod,  fordi  det  var 
Topsøes  opus  posthumum.  — 

I  Febr.  1881  overrakte  Molbech  sit  nye  Skuespil  »Opad!«  til 
Fallesen,  som  antog  det  Dagen  efter.  Det  var  en  femakts  Folke* 
komedie  i  den  melodramatiske  Genre,  klart  bygget,  men  med 
uoriginale  Figurer  og  tynget  af  lange  Ræsonnementer,  som 
standsede  Handlingen.  Motivet  fra  »Ambrosius«,  en  Digters 
Kamp  med  Verden,  var  gentaget,  men  Milieuet  var  denne  Gang 
henlagt  til  Samtidens  England.  Den  unge  Dramatiker  Campbell 
(E.  Poulsen)  forlader  sin  Hustru  (Fru  Hennings;  Oda  Petersen), 
fordi  han  er  blevet  indtaget  i  en  begavet  Skuespillerinde  (Fru 
Eckardt),  og  drager  til  London,  hvor  hun  skal  hjælpe  ham 
med  at  faa  hans  Tragedie  om  Digteren  Thomas  Chatterton  op* 
ført.  Men  inde  i  Storbyens  Teaterverden  skaffer  han  sig  en 
farlig  Fjende  i  Libertineren  Lord  Stramford  (Jerndorff),  som 
er  Teatrenes  Overleder,  og  som  vil  erobre  Skuespillerinden. 
Hun  modstaar  imidlertid  hans  Fristelser,  og  da  hun  erfarer,  at 
Digteren  er  gift,  kuer  hun  sin  Følelse  for  ham,  men  han  mis* 
forstaar  hendes  Holdning,  bryder  med  hende  og  synker  efter* 
haanden  ned  i  dyb  Fattigdom.  Dér  redder  Hustruen  ham  fra 
Selvmord,  og  da  Skuespillerinden  efter  Lordens  politiske  Fald 
har  faaet  Tragedien  opført  med  Sukces,  hjælper  begge  Kvin* 
derne  Digteren  opad. 

»Den  poetiske  Skønhed  forenet  med  moralsk  Sandhed«  var 
det  æstetiske  Princip,  efter  hvilket  Molbech  bedømte  sine  Kol* 
legers  Skuespil.  Men  hans  eget  taalte  ikke,  at  nogen  anlagde 
det  samme  Synspunkt.  Thi  der  var  ingen  Poesi  i  denne  Ko* 
medie,  men  derimod  en  Mængde  Moral,  som  ikke  var  sand,  d. 
v.  s.  ikke  psykologisk  begrundet.  Efter  gammel  daarlig  Teater* 
recept  var  Figurerne  enten  Engle  eller  Djævle  —  Skuespillet  var 
i  Grunden  ikke  værdigt  en  Skribent  med  Molbechs  lyriske 
Talent  og  fremragende  Kundskaber.    Han  vilde  sige  sin  Me* 


»OPAD!«    —    »DEN    FREMMEDE«  171 

ning  om  Poesiens  Bestemmelse  og  Værd  og  skildre  den  Kor* 
ruption  og  Egoisme,  som  ofte  trives  i  Spidsen  for  et  Teater. 
Hist  og  her  rettede  han  nogle  Udfald  mod  Tendenser  i  Tiden, 
der  ikke  var  ham  behagelige,  og  i  Skildringen  af  Londons 
Kulisseliv  byggede  han  aabenbart  paa  Erfaringer,  han  havde 
gjort  som  Censor  i  Kjøbenhavn.  Men  Behandlingen  var  ufrisk. 
Molbech  gav  sine  Modstandere  altfor  let  Slag.  Trods  Allusioner 
til  moderne  Begivenheder  stod  Stykket  fjernt  for  Tilskuerne. 
P.  Hansen  foreslog  med  Rette,  at  det  burde  spilles  i  »Pudder 
og  Robe«. 

Dog,  Sentimentaliteten  og  det  dygtige  Spil  undlod  naturlig* 
vis  ikke  at  gøre  Virkning,  men  i  sidste  Akt,  hvor  Helten  vil 
dræbe  sig  ved  Kulos,  indtraf  Katastrofen.  Folk  lo  befriede,  da 
Emil  Poulsen  raabte:  »Luft!  Luft!«  Endog  »FædreL«  stemplede 
denne  Akt  som  en  »scenisk  Umulighed«.  Men  en  Menings* 
kamp  med  Piben,  der  først  standsede,  da  Gongongen  lød,  vakte 
Røre  omkring  »Opad!«  og  bidrog  til,  at  Stykket  naaede  femten 
Opførelser.  For  at  bøde  paa  den  hjemlige  Kritik  offentliggjorde 
Molbech  en  gunstig  Dom,  som  den  tyske  Dramatiker  Dr.  Adolf 
Wilbrandt,  Hofburgteatrets  Direktør,  nærede  om  Stykket,  og 
dermed  sluttede  hans  Forsøg  paa  at  skrive  idealistiske  Skue* 
spil  som  Modvægt  til  Tidens  Realisme.  — 

Det  kgl.  Teater  kendte  Augier,  ja  endog  Sardou,  men  ikke 
den  yngre  Alexandre  Dumas,  som  henimod  en  Menneskealder 
havde  været  en  af  Frankrigs  store  Dramatikere,  og  hvis  fem* 
akts  Skuespil  »Den  Fremmede«,  (L'É  trangere)  nød  Ry  fra 
»Théåtre  Frangais«,  hvor  det  fremkom  1876  med  Sarah 
Bernhardt  i  Titelrollen  og  Coquelin  som  Hertugen.  Af 
Frygt  for  hans  Emner  havde  Molbech  altid  modarbejdet  Du* 
mas,  og  Erik  Bøgh  ønskede  heller  ikke  hans  Værker  indført, 
men  suspenderede  dog  sit  Judicium,  fordi  Teatret  var  i  For* 
legenhed  for  en  Opgave  i  det  nyere  franske  Drama  til  Fru  Oda 
Petersen.  Af  samme  Grund  saa  Fallesen  bort  fra,  at  »Den 
Fremmede«  nylig,  fordansket  af  Severin  Abrahams,  var  fal* 
det  paa  Folketeatret,  hvis  Skuespillere  ikke  havde  magtet  Op* 
gaverne.  Oversættelsen  blev  besørget  af  William  Bloch. 

»Den  Fremmede«  handlede  om  Forhold  og  foregik  i  Omgi* 
velser,  der  var  nye  for  det  kjøbenhavnske  Publikum:  Libertine* 
ren,  Hertugen  af  Septmonts  (E.  Poulsen)  har  for  Formuens 


172  »DEN   FREMMEDE« 

Skyld  ægtet  en  borgerlig  Millionærs  Datter  (Oda  Petersen), 
som  ikke  elskede  ham,  men  lystrede  sin  forfængelige  Faders 
Vilje.  Hun  er  ulykkelig.  Hertugen  nedværdiger  hende;  hen? 
des  Hjerte  tilhører  en  Barndomsven,  den  fattige,  brave  Ingeniør 
Gérard  (A.  Madsen),  men  —  Skilsmisse  kendtes  ikke  i  Frank:; 
rig.  Ved  en  Velgørenhedsfest  indfører  Hertugen  en  eksotisk 
Eventyrerske,  Mrs.  Clarkson  (Fru  Eckardt),  i  sin  Hustrus  Sa? 
Ioner,  og  her  begynder  Striden  mellem  de  to  forskelligartede 
Kvinder,  som  begge  elsker  den  unge  Mand.  Mrs.  Clarkson  er 
kold,  men  hun  ødelægger  andre  ved  den  Lidenskab,  hun  væk# 
ker.  Hun  drager  Verden  rundt  som  en  Hadets  Furie  for  at 
hævne  den  Uret,  der  i  Sydstaterne  er  begaaet  mod  hendes 
Moder,  en  Mulatinde,  men  lider  omsider  Nederlag  overfor  Gé* 
rard,  fordi  hendes  Hjerte  for  første  Gang  er  med  i  Kampen. 
Gennem  spændende  Situationer  ender  Handlingen  med,  at  hen* 
des  amerikanske  Mand  (S.  Petersen)  dræber  Hertugen  i  en  Duel, 
hvorefter  Hertuginden  har  Udsigt  til  at  blive  lykkelig  med  Gé? 
rard.  Medens  Eventyrersken  betyder  Stykkets  Mystik,  repræ? 
senterer  Amerikaneren  dets  Moral:  Trods  Lovene  er  det  beretti* 
get  at  dræbe  et  Samfundets  Skadedyr  som  Hertugen. 

Det  var  egentlig  et  uheldigt  Valg  at  indføre  Dumas  med  »Den 
Fremmede«,  thi  Stykket  nærmede  sig  Melodramaet  og  hørte  til 
hans  svagere  Arbejder,  selv  om  dets  dramatiske  Struktur  var 
gjort  med  Mesterhaand.  Paa  flere  Punkter  er  Handlingen  usand? 
synlig,  og  Dumas  anvendte  en  slem  Portion  Qvasi?Filosofi  for  at 
gøre  den  interessant,  men  der  var  det  rette  dramatiske  Smæld 
i  den  kraftige  og  spændstige  Dialog,  som  dog  kun  afspejlede 
Sindsbevægelserne  i  deres  grove  Omrids.  Ingen  udnyttede  det 
levende  Stof  med  større  Fantasi  end  Emil  Poulsen,  hvis  Spil  var 
rigt  paa  dristige  Enkeltheder.  Vellystningen  virkede  ikke  meget 
elegant,  men  desto  mere  ormædt  med  belagt  Stemme,  afsnuppet 
Diktion  og  udbrændte  Øjne,  der  var  halvt  lukkede  med  svulne 
Laag.  »Der  hører«,  skrev  Herman  Bang,  »Overvindelse  til  at 
forandre  Ambrosius'  Læber,  hvis  Amorsbue  en  hel  Dameverden 
har  beundret,  til  denne  Mund:  Overlæben  synes  kort  afskaaret, 
tykblodet,  sanselig;  Underlæben  hænger  slapt,  og  inden  i  dette 
Svælg  bevæger  Tungen  sig  bestandig  vædende  de  tørre  Læber  . . . 
Kunstneren  er  næppe  nogensinde  naaet  saa  højt  som  her«.   »Vi 


.'DEN   FREMMEDE« 


173 


Mistress  Clarkson 
(Fru  Eckardt) 


Hertugen  af  Septmonts 
(Emil  Poulsen) 


se  endog  Hertugen  vandre  over  vor  kgl.  danske  Scene  som  et 
afskrækkende  Billede  paa  Gengangersygdommen«,  vidnede 
Edv.  Brandes.  Fru  Oda  Petersen  var  fuldkommen  fransk  af 
Type  og  havde  henrivende  Momenter  i  sine  Kærlighedsscener 
med  Gérard,  men  blev  teatralsk  i  de  heftige  Optrin;  Fru  Eckardt 
var  pragtfuld  at  skue  som  den  silkeklædte  Mulatinde,  men  hun 
savnede  Vulkanen  bag  sin  beherskede  Optræden,  den  eksotiske 
Poesi,  som  Sarah  Bernhardt  forlenede  Figuren  med  og  som 
gjorde  den  forstaaelig,  hvad  den  ikke  er  fra  Forfatterens  Haand. 
Olaf  Poulsen  var  bred  og  gemytlig,  men  ingen  fransk  Type  som 
Dumas'  moralske  Talerør,  Dr.  Rémonin.  Carl  Price  kunde  ikke 
spille  Millionær*Parvenuen. 


174  »HVOR   MAN   KJEDER   SIG« 

Publikum  led,  naar  Dyden  led  og  jublede,  naar  Lasten  fik  sin 
Straf.  Skuespillerne  maatte  flere  Gange  blive  staaende  »i  Ta? 
bleau«,  fordi  Bifaldet  ikke  vilde  tage  nogen  Ende.  »Den  Frem* 
mede«  opførtes  32  Gange  til  1888,  Men  da  Fru  Oda  Nielsen 
tyve  Aar  efter  Premieren  tog  Stykket  op  paa  Casino,  lød  Dr. 
Rémonins  Kærligheds?  og  Vibrions^Teorier  ikke  længer  som 
aandfulde  Ræsonnementer,  men  som  Fraser,  og  Mrs.  Clarkson, 
der  engang  havde  virket  som  en  Hævnens  Svøbe  over  Mæn? 
denes  Lavhed,  var  blevet  til  en  tom  Verdensdame,  malet  af 
Hans  Makart.  Tiden  var  løbet  fra  »Den  Fremmede«,  fordi  Per? 
sonerne  savnede  det  psykologiske  Filigranarbejde  i  Udarbej? 
delsen,  som  Ibsen  mestrede.  — 

Ed.  Paillerons  Lystspil  i  tre  Akter  »Le  monde  ou  l'on 
s'ennuie«  fremkom  1881  paa  »Théåtre  Frangais«  og  blev  en  stor 
Sukces,  der  siden  fortsattes  over  hele  Verden.  Ogsaa  hos  os 
blev  Opførelsen  Sæsonens  Begivenhed  i  økonomisk  Forstand. 
»Morgenbl.«  bragte  straks  i  sin  Kronik  en  Oversættelse  af  det 
muntre  Stykke,  som  William  Bloch  fordanskede  til  det  kgl. 
Teater.  Han  gav  det  Titlen  »Hvor  man  kjeder  sig«.  Oversættel* 
sen  var  iøvrigt  Genstand  for  flere  Angreb,  som  Bloch  imidlertid 
i  sit  Svar  opfattede  som  en  Ros,  da  det  var  en  Misforstaaelse  at 
tro,  at  en  Oversættelse  skulde  følge  Originalen  Ord  for  Ord. 
Det  gjaldt  tværtimod  om  at  finde  en  Form,  som  gav  et  naturligt 
Udtryk  for  Forfatterens  Tanker. 

Handlingen  foregaar  i  Salonlivet  paa  Samfundets  Højder 
blandt  den  indflydelsesrige  Middelmaadighed,  der  intrigerer  og 
regerer,  et  Hotel  de  Rambouillet  fra  1881,  hvor,  som  Stykkets 
unge  Præfekt  udtrykker  sig,  »Pedanteri  forveksles  med  Viden? 
skab.  Sentimentalitet  med  Følelse  og  Snærperi  med  god  Tone«, 
og  hvor  Venskabet  er  Beregning,  den  elegante  Form  kun  et 
Middel  til  at  komme  i  Vejret.  Pailleron  koketterede  med 
braadne  Kar  i  alle  Lande,  men  hans  fjedrede  Pile  fandt  dog  flest 
Skiver  i  Frankrig,  hvor  man  mente  at  kende  Personerne  bag  de 
opdigtede  Navne.  Ingen  kunde  vredes  over  denne  spøgende 
Samfundssatire,  der  var  uden  poetisk  Rang,  men  dannede  Ram? 
men  om  en  gratiøs  Kærlighedsintrige  i  Vaudevillestil:  Den  unge 
Suzanne  (Fru  Hennings)  elsker  Videnskabsmanden  Roger  (Jern? 
dorff),  men  tror,  at  han  vil  fri  til  en  literært  anlagt  Englænder? 


»HVOR   MAN   KJEDER  SIG« 


175 


inde  (Fru  Eckardt).  Den  spinkle  Handling  opstaar  ved,  at  en 
Billet,  som  en  letkomisk  Filosof  Bellac  (O.  Poulsen)  har  skrevet 
til  Englænderinden,  er  blevet  læst  af  Suzanne.  Hun  fortvivler, 
fordi  hun  mener,  at  Roger  har  skrevet  den,  og  Misforstaaelsen 
resulterer  i  en  tredobbelt  Beluring  af  Stævnemøder  nede  i  Ha* 
ven,  men  tilsidst  bliver  Suzanne  og  Roger  dog  lykkelige  ved  den 
gamle,  kloge  Hertugindes  Hjælp  (Fru  Phister). 

Baade  Motiver  og  Situ# 
ationer  var  gamle  Kendin* 
ge.  Dialogens  lette  Esprit 
mindede  om  Tonen  i  det  18. 
Aarh.s  Memoirer,  og  den 
delvis  karikerede  Person* 
skildring  stillede  ikke  Skue* 
spillerne  vanskelige  Opga* 
ver.  Af  Stykkets  tyve  Rol* 
lehavende  var  det  Damer* 
ne,  som  bar  Prisen  hjem. 
Fru  Hennings  føjede  som 
Suzanne  et  nyt  Blad  til  sin 
Laurbærkrans.  Rollen  min* 
dede  om  Antoinette  i  »Gni* 
sten»  og  spillede  paa  et  Om* 
raade,  hvor  Fru  Hennings 
ofte  havde  vist  sit  Mester* 
skab:  Barnets  Forvandling 
til  Kvinde  gennem  Kærlig* 
hedens  Fødsel.  Selv  Frem* 
mede  blev  grebne  af  hendes  rene  Udtryk:  Da  Coquelin  nogle 
Aar  senere  havde  Lejlighed  til  at  se  den  danske  Suzanne,  sendte 
han  hende  en  varm  Kompliment.  Fru  Eckardts  korrekte  Væsen 
og  tørre  Lune  passede  fortrinligt  til  Englænderinden,  i  hvilken 
Skikkelse  en  smuk  Kvinde  og  en  Blaastrømpe  skal  tangere  hin* 
anden.  Fru  Phister  savnede  Fornemhed  som  Hertuginden,  men 
hendes  Replik  bed,  omend  Viddet  blev  til  matroneagtige  Sand* 
heder.  Endelig  vandt  Fru  Oda  Petersen  ved  sit  pikante  Skæl* 
meri  sin  første  ubetingede  Sejr  i  en  af  Siderollerne,  den  nygifte 
Jeanne.  »Dags*Telegr.«  bemærkede,  at  hun  i  sin  Diktion  havde 


Jeanne 
(Fru  Oda  Petersen) 


176 


»MARIANNA« 


faaet  de  Kommaer  med,  som  hun  ellers  sprang  over,  »thi  Fru 
Petersen  har  i  det  Aar,  hvori  hun  har  spillet  dansk  Komedie,  talt 
Fransk  den  meste  Tid«.  Emil  Poulsen  og  Jerndorff  havde  ikke 
formet  franske  Typer  som  Stykkets  unge  Mænd,  den  nygifte 
Præfekt  og  Videnskabsmanden,  og  Olaf  Poulsen  kunde  ikke 
individualisere  Bellac,  som  han  aabenbart  kun  spillede  for 
Feu'ens  Skyld;  først  gennem  Jerndorffs  Fremstilling  i  1887  kom 
denne  sødlige  Damefilosof  til  sin  Ret  paa  vor  Scene.  Men  som 
Helhed  var  der  Festivitas  over  Forestillingen,  og  den  forplantede 

sig  længe  til  Tilskuersalen.  Først 
i  1899  spilledes  »Hvor  man  kjeder 
sig«  med  ændret  Rollebesætning 
for  81.  og  sidste  Gang.  Siden 
gik  Stykket  over  til  Privatsce* 
nernes  Repertoire,  hvor  baade 
Fru  Eckardt  og  Fru  Oda  Nielsen 
fremstillede  Hertuginden,  og  hvor 
Komedien  endnu  i  den  seneste 
Tid  (1923—24)  har  bevaret  sin 
Tiltrækning.  — 

I  kunstnerisk  Henseende  var 
Sæsonens  smaa  Skuespil  mest  in* 
teressante.  Mussets  skønne  Ung* 
domsarbejde  fra  1833  »Les  Ca* 
prices  de  Marianne«,  Skuespil 
i  to  Akter,  opførtes  fra  1851  paa 
»Théåtre  FranQais«,  hvor  Got  (Claudio)  og  Delaunay  (Ot* 
tavio)  udmærkede  sig,  men  1859  blev  Stykket  forkastet  af  J.  L. 
Heiberg.  Han  tilføjede  derved  sin  Frue  Tabet  af  Mariannas 
Rolle  og  hindrede,  hvad  værre  var,  Michael  Wiehe  fra  at 
levendegøre  Célio,  som  Naturen  havde  bestemt  ham  for.  1876 
gentoges  Afslaget,  idet  Molbech  erklærede,  at  Kærlighedens 
ubetingede  Ret  til  Genkærlighed  »ikke  saaledes  uden  videre 
kunde  praktiseres  paa  Skuepladsen,  selv  om  Indklædningen  var 
nok  saa  veltalende  og  begejstret«.  Endelig  foretog  William 
Bloch  1880  en  ny  Oversættelse,  som  smukt  gengav  Originalens 
plastiske  Elegi,  men  Molbech  stillede  sig  atter  afvisende,  ikke 
alene  fordi  Mussets  gratiefyldte  Sprog   drog   »Sympatien  fra 


Hertuginden 
(Fru  Phister) 


»MARIANNA«  177 

Pligten  helt  over  paa  Lidenskabens  Side«,  men  fordi  Teatret 
ikke  ejede  Skuespillere  som  kunde  forlene  Fremstillingen  med 
den  rette  Poesi.  Opførelsen  modsagde  ham  desværre  ikke. 

»Marianna«,  som  Skuespillet  kaldtes  paa  Dansk,  er  en  glø* 
dende  Digtning,  i  hvilken  Kærligheden  og  Døden  gaar  Haand  i 
Haand.  Med  Benyttelse  af  et  italiensk  Milieu  under  Frantz  den 
Første  har  Musset  personificeret  sig  selv  i  Stykkets  to  modsatte 
Skikkelser:  Den  melankolske  Célio  (eller  Lélio)  med  det  rene 
Sind  og  den  letfærdige  Ottavio,  som  døver  sin  Sjæl  i  Orgier,  og 
som  kun  har  bevaret  én  værdifuld  Følelse,  sit  Venskab  for  Célio. 
Da  denne  Drømmer  i  sin  Angst  for  Virkeligheden  ikke  kan 
finde  Ord  for  sin  Kærlighed  til  den  skønne  Marianna,  skildrer 
Ottavio  hans  Følelser  med  saa  megen  Varme,  at  hvert  Ord 
brænder  sig  ind  i  hende.  Hendes  Lidenskab  vækkes,  —  ikke  for 
Célio,  men  for  Ottavio.  Men  da  hendes  gamle  Ægteherre,  Øv* 
righedspersonen  Claudio,  i  Skinsyge  har  ladet  Célio  dræbe,  slyn# 
ger  Ottavio  hendes  Gunst  tilbage  i  hendes  Ansigt:  »Jeg  elsker 
Dem  ikke,  Marianna.  Det  var  Célio,  der  elskede  Dem«. 

»Marianna«  burde  have  været  opført  tyve  Aar  forud;  nu  viste 
Udførelsen  Evnernes  Begrænsning.  Zangenberg  havde  intet 
Udtryk  for  Célio's  melankolske  Idealisme  og  skælvende  Liden:: 
skab  —  hans  sceniske  Evner  var  af  ganske  modsat  Art.  Og 
Mariannas  trodsige  Ungdom  og  tilbagetrængte  Lidenskab  blev 
til  dukkeagtig  Lunefuldhed  hos  Fru  Oda  Petersen.  Emil  Poulsen 
var  en  bred  og  lystig  Ottavio  uden  Figurens  fortvivlede  Ironi; 
Olaf  Poulsen  bar  en  fortrinlig  Maske  og  fik  Claudios  Latterlig? 
hed  frem,  men  ikke  hans  Grusomhed.  Om  dem  alle  gjaldt,  at  de 
var  for  borgerlige,  for  danske,  især  Frk.  Nielsen  som  Célios  høj* 
sindede  Moder.  Ypperlig  var  kun  Carl  Meyer  som  Claudios 
uhyggeHge  Tjener  Tibia.  Men  trods  Opførelsens  Mangler  var 
det  rigtigt,  at  Fallesen  trodsede  Molbech  og  lod  Mussets  poeti* 
ske  Genius  komme  til  Orde.  »Marianna«  opførtes  18  Gange  i 
to  Sæsoner  og  blev  siden  genoptaget.  — 

Faa  Dage  efter  at  »Lindows  Børn«  var  opført  (jvfr.  pag. 
122  f.),  indleverede  Einar  Christiansen  sit  næste  Arbejde 
»En  Egoist«,  Lystspil  i  to  Akter.  Molbech  anbefalede  det 
udfra  den  Betragtning,  at  det  var  et  »ret  underhol* 
dende    Stykke    med    en    tydelig    Personskildring    og    en    na* 

R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  '^ 


178  »EN   EGOIST« 

turlig,  undertiden  ganske  fiint  karakteriserende  Dialog«.  Sva? 
ret  blev  meddelt  Forfatteren  under  Mærke  paa  Kjøbenhavns 
Postkontor. 

Handlingen  foregik  hos  en  Etatsraadinde  i  landlige  Omgivel* 
ser.  Direktør  Lindal  (O.  Poulsen)  er  en  egoistisk  Pebersvend, 
der  agter  at  trække  sig  tilbage  fra  sin  Virksomhed  for  at  pleje 
sin  Magelighed.  Han  forlover  sig  —  ikke  med  sin  Ungdomskær:^ 
lighed,  Fru  Holt  (Oda  Petersen),  som  er  blevet  Enke,  men  med 
Husets  unge  Datter  (Fru  Hennings).  Hun  handler  ikke  udfra 
dybere  Følelser,  da  hun  svarer  Ja,  men  glæder  sin  Moder,  Etats? 
raadinden  (Fru  Phister),  som  kun  tænker  paa  Partiets  ydre 
Fordele.  Men  det  viser  sig  snart,  at  de  Forlovede  slet  ikke  pas? 
ser  for  hinanden.  Heldigvis  er  der  mellem  Husets  Inventar  en 
vissen  Pebermø  (Fru  Hilmer),  hvis  Ræsonnementer  falder  i  Di? 
rektorens  Smag,  og  blandt  dets  Gæster  en  ung  Kandidat  (A. 
Madsen),  som  den  lille  Backfisch  synes  om.  Forlovelsen  gaar 
overstyr,  og  Stykket  ender  ganske  morsomt  med  et  Semikolon, 
ikke  med  det  sædvanlige  Punktum.  Skønt  ingen  kan  være  i 
Tvivl  om,  at  de  to  Par  vil  finde  hinanden,  blev  Slutningen  dog 
modtaget  med  Hyssen.    Man  yndede  ikke  det  usædvanlige. 

»En  Egoist«  savnede  en  Idé,  og  den  skitsemæssige  Behand? 
ling  af  Karakterskildringen  gav  Pressen  Anledning  til  at  fra? 
raade  Forfatteren  at  lade  sig  friste  af  sin  Skrivelethed,  men  der 
var  Humør  og  Iagttagelse  i  Dialogen  og  dramatisk  Haandelag  i 
Scenegangen.  Mest  afluret  Virkeligheden  var  den  unge  Pige, 
en  lille  egensindig  Tingest,  som  Fru  Hennings  adskilte  fra  sit 
øvrige  Galleri  og  forlenede  med  talrige  morsomme  Betoninger, 
»et  i  de  fineste  Shatteringer  udført  kjøbenhavnsk  Genremaleri«, 
skrev  Edv.  Brandes.  Men  det  var  ikke  muligt,  selv  for  Olaf 
Poulsen,  at  faa  Folk  til  at  tro,  at  den  fladbundede  Direktør  var 
en  begavet,  endsige  fremragende  Mand.  De  øvrige  Rollehavende 
og  Iscenesættelsen  støttede  Stykket,  men  »En  Egoist«  opførtes 
dog  kun  syv  Gange.  Skønt  Einar  Christiansens  andet  Skuespil 
ikke  gjorde  nær  saa  megen  Lykke  som  hans  følsomme  »Lindows 
Børn«,  var  det  alligevel  et  mere  lovende  Arbejde,  friskere  og 
mindre  afhængigt  af  literære  Forbilleder.  — 

Fremtid  var  der  ogsaa  i  den  Bagatel,  som  cand.  polit.  og 
pharm.  Otto  Benzon  indsendte  kort  før  Jul  1881.  Den  lille  En? 


»SURROGATER«  179 

akter  hed  »Surrogater«,  men  Erik  Bøgh  fraraadede  at  opføre 
den.  Hans  Grunde  hertil  var  for  det  første  den  urimelige,  at 
Stykket  vilde  »lægge  Beslag  paa  to  af  Teatrets  mest  sysselsatte 
Skuespillere«,  og  dernæst  stødte  Dialogen  ham  ved  dens  Brud 
paa  Takt  og  Tone.  »Den  er  holdt  i  en  burschekos  Jargon«,  skrev 
han,  »der  meget  let  vil  virke  frastødende,  ja  vel  endogsaa,  hvis 
Tilskuerne  gik  ind  paa  den,  vilde  berettige  dem  til  at  kalde 
»Hende«  fræk  og  »Ham«  flabet.  Jeg  tør  vel  ikke  nægte,  at  denne 
Jargon  (eller  om  man  vil  Udtryksform)  for  Tiden  er  stærkt  i 
Mode,  især  blandt  ganske  unge  Mennesker,  der  finder  det  flot 
at  bære  en  forceret  Nonchalance  udenpaa  en  laant  Overlegens 
hed  og  en  eftergjort  Blaserthed . . .  men  saa  længe  Scenen  har 
den  Opgave  at  virke  for  god  Tone  og  dannet  Sprog,  tror  jeg 
ikke,  at  den  kan  forsvare  at  indføre  denne  kunstlede  Ugenert* 
hed  i  Dialogen  som  en  naturlig  Samtaleform.  Som  Genstand 
for  Satire  vilde  den  derimod  være  fuldstændig  berettiget«.  Gen* 
sor  indrømmede  dog,  at  Ordskiftet  vidnede  om  Talent,  og  Fal# 
lesen  foreslog  derfor  Benzon  at  omarbejde  Stykket.  Allerede 
midt  i  Januar  forelaa  den  ny  Udgave,  om  hvilken  Forfatteren 
skrev:  »Foruden  en  Mængde  mindre  Forandringer,  hvorved  jeg 
haaber  at  have  fjærnet,  hvad  der  tidligere  fandtes  af  daarlig 
Tone,  er  Slutningen  skreven  om,  hvorved  den  sk j  ærende  Dis* 
harmoni  er  mildnet  i  meget  høj  Grad,  og  Udtrykkene  blevne 
mindre  flade«.  Efter  at  endnu  en  enkelt  Rettelse  var  foretaget, 
erklærede  Bøgh  sig  tilfreds,  og  ved  en  Formiddagsforestilling 
til  Fordel  for  den  kunstneriske  Udsmykning  stod  Otto  Benzons 
Navn  første  Gang  paa  Plakaten.  Dette  Tidspunkt  betød,  at  »Sur* 
rogater«  blev  stillet  paa  en  Uriaspost,  men  det  kvikke  Replik* 
skifte  sejrede  alligevel  over  en  halvfyldt  og  uoplagt  Tilskuer* 
plads.  Motivet  var  udnyttet  til  alle  Sider:  En  ung  Enke  kommer 
for  at  søge  en  Lejlighed  ind  i  en  Malers  Atelier.  Det  viser  sig, 
at  de  er  gamle  Bekendte  —  »han«  har  endogsaa  engang  friet  til 
»hende«.  Nu  har  Forholdene  ganske  forandret  sig.  Fruens  se* 
nere  Ægteskab  var  næppe  lykkeligt,  og  Maleren  er  kommet  ud 
over  Illusionernes  Alder,  altsaa  kan  en  Forbindelse  mellem  dem 
fuldbyrdes.  Interessen  knyttede  sig  dog  ikke  til  Handlingen, 
men  til  Dialogen,  der  røbede  en  kommende  Lystspilforfatter. 
Den  var  naturlig,  vittig  og  fuldkommen  fri  for  forlorne  Aand* 

12* 


180  »GRAAVEJR«  —  »QUOD  FELIX  — !« 

righeder.  De  lunerige  Indfald  naaede  med  Dagliglivets  smaa 
Betoninger  ud  til  Publikum  i  Emil  Poulsens  og  Fru  Eckardts 
Gengivelse.  »Surrogater«  havde  en  udmærket  Presse  og  holdt 
sig  i  denne  Udførelse  46  Gange  paa  Repertoiret  til  1886.  — 

Vegt  og  famlende,  skønt  skrevet  af  et  Talent,  var  derimod 
Herman  Bangs  »Graavéjr«,  som  Molbech  hverken  anbefalede 
eller  indstillede  til  Forkastelse.  Han  troede,  at  den  lille  anonyme 
Situation  skyldtes  en  anden  ung  Skribent  og  mente,  at  den  i 
Modsætning  til  hans  tidligere  Arbejder  frembød  Muligheden  af 
en  Opførelse.  Men  da  han  fandt  Situationen  beslægtet  med  »Et 
Dukkehjem«  frygtede  han,  at  en  Sammenligning  vilde  virke 
knusende.   Familieskabet  var  dog  meget  langt  ude. 

Historien  i  »Graavéjr«  var  den  mindst  mulige:  En  kjøben« 
havnsk  Grosserer  er  saa  stærkt  optaget  af  sit  Arbejde,  at  han 
glemmer  sin  Hustru.  Men  en  Graavejrsdag  ude  i  Rungsted  væk« 
kes  hans  Jalousi  og  dermed  hans  Kærlighed.  Det  var  hele  Hånd* 
lingen.  Den  blev  fortalt  i  en  naturlig  Dialog  uden  noget  Forsøg 
paa  forloren  Udpyntning,  men  trods  sin  Modernisme  undgik 
Bang  ikke  Fortidens  dræbende  Monologer.  Den  sarte  Stems 
ning  i  Situationen  harmonerede  ikke  med  Teatrets  store  Scene, 
og  det  var  kun  med  Nød  og  Næppe,  at  Jerndorff,  Fru  Eckardt 
og  Blochs  Iscenesættelse  reddede  Stykket  fra  Fald.  Skønt  den 
dramatiske  Kunst  udfyldte  en  stor  Del  af  Herman  Bangs  Liv, 
blev  denne  lille  »En  Akt«  hans  eneste  Berøring  med  National* 
scenen.  »Graavéjr«  opførtes  syv  Gange.  — 

Endnu  færre  Opførelser  naaede  Enakteren  »Quod  felix  — !«, 
som  den  anonyme  Forfatter  stud.  jur.  (senere  Overretssagfører) 
Jens  Petersen  kaldte  »Før  Ballet«,  og  som  under  Prøverne  hed 
»Slægtskab  og  Svogerskab«.  Det  var  en  landlig  Idyl  mellem  en 
aldrende  Proprietær  (Jerndorff),  hans  voksne  Søn  (A.  Madsen) 
og  to  kvindelige  Slægtninge  (Fru  Gjørling  og  Frk.  Betzonich). 
Han  er  forelsket  i  den  yngste.  Sønnen  i  den  ældste,  og  Konflik* 
ten  opstaar  ved,  at  der  ikke  nævnes  Navne,  men  kun  siges 
»han«.  Misforstaaelsen  løses  dog  ligesaa  let,  som  den  opstaar, 
og  Titlen  maa  betragtes  som  en  Gratulation  til  de  to  Par,  da  de 
omsider  faar  hinanden.  Ønsket  gik  ikke  i  Opfyldelse  for  Styk« 
kets  Vedkommende,  men  det  naive  Indhold  gled  dog  nogen« 
lunde  takket  være  en  kvik  Replikbehandling.    Forfatteren  fik 


STORMEN    MOD    »GENGANGERE«  181 

ingen  synderlig  Støtte  af  de  Rollehavende,  naar  undtages  Frk. 
Betzonich,  hvis  friske  Ungdom  brød  igennem  den  Ubemærket* 
hed,  hun  for  det  meste  var  henvist  til.  »Quod  felix  — !«  fik  gen* 
nemgaaende  en  haard  Medfart  i  Pressen  og  opførtes  kun  tre 
Gange.  Det  betød  ikke  Indgangen  til  et  omfattende  Forfatter* 
skab,  men  Jens  Petersens  Navn  blev  dog  senere  knyttet  til 
Gustav  Wieds  Skuespil  »Første  Violin«.  — 

I  sit  Arbejde  for  »Bevidsthedernes  Revolutionering«  var 
Henrik  Ibsen  nu  naaet  til  »Gengangere«,  men  denne  Gang  af* 
viste  det  bestaaende  Samfund  ham  dybt  forarget.  Den  Blæst, 
»Et  Dukkehjem«  havde  vakt,  var  for  intet  at  regne  mod  den 
kritiske  Storm,  som  »Gengangere«  fremkaldte.  Forkastelsen 
paa  Teatret,  hvortil  Stykket  blev  indsendt  i  Slutningen  af 
Novbr.  1881,  var  blot  et  Led  af  den  voldsomme  Modstand,  som 
Højrepressen  iværksatte.  Alene  Ibsens  store  Navn  hindrede 
den  i  at  kaste  Stykket  »hen  i  den  Kalkkule,  hvor  sligt  i  Grunden 
ene  hører  hjemme«.  De  Konservative  saa  rødt:  Her  var  An* 
greb  paa  det  kirkelige  Ægteskab,  her  hævdedes  ganske  aabent 
Hustruens  Ret  til  at  forlade  Mand  og  Hjem,  og  Barnets  Pligt  til 
at  ære  sine  Forældre  droges  i  Tvivl.  Den  lovløse,  saakaldte  »fri 
Kærlighed«  blev  forsvaret,  Blodskamsforholdet  tolereret,  og 
endelig  omtaltes,  syntes  man,  den  hæslige  Kønssygdom,  hvis 
Navn  var  unævneligt,  med  oprørende  Kynisme.  Baade  i  Dan* 
mark  og  Norge  satte  Pressen  snavsede  Fingre  paa  Værket  gen* 
nem  (for  det  meste  anonyme)  Artikler,  hvori  man  gjorde  Ibsen 
ansvarlig  for  de  Meninger,  Personerne  udtalte.  Man  opnaaede 
at  hindre,  at  Oplaget  blev  udsolgt,  og  at  vække  en  Indignation, 
som  var  stærk  nok  til  ogsaa  at  formindske  Salget  af  Ibsens  tid* 
ligere  Skrifter.  Paa  Grundlag  af  Adam  Øvres  Lov  erklærede 
Læger,  at  Syfilis  ikke  kan  overføres  ved  Arv  fra  Faderen,  thi 
naar  Sygdommen  er  medfødt,  forudsætter  den  altid  en  smittet 
Moder.  Protesterne  rokkede  dog  ikke  en  Tøddel  ved  Dramaets 
indre  Mening,  men  forstærkede  kun  Indtrykket  af  Kammerherre 
Alvings  fordærvede  Liv,  hvis  Konsekvenser  Digteren  med 
ubøjelig  Strenghed  havde  udviklet.  De  moralsk  oprørte  var  af 
lutter  Forargelse  uenige  om  Stykkets  sceniske  Værdi,  men  ikke 
om  at  nægte  det  Adgang  til  Teatret.  Endog  Formidleren  mellem 
Efterromantik  og  Realisme,  Redaktør  Otto  Borchsenius,  mente, 


182      ERIK    BØGHS    CENSUR    OVER    »GENGANGERE« 

at  »Gengangere«  under  de  nuværende  Forhold  »var  utænkeligt 
paa  vor  Scene«,  skønt  han  tog  Skuespillet  i  Forsvar  som  Kunst* 
værk  og  hævdede,  at  det  ikke  gik  an  at  gøre  Digteren  ansvarlig 
for  Personernes  Udtalelser. 

Det  laa  ganske  udenfor  Censor  Bøghs  Evne  at  bedømme 
Arbejder,  som  aandelig  talt  flyttede  Grænsepæle.  Den,  der  for 
Eks.  kendte  hans  banale  Betragtninger  over  Søren  Kierkegaard, 
maatte  paa  Forhaand  vide,  at  han  heller  ikke  kunde  lodde  Dyb* 
den  i  »Gengangere«.  Paa  Baggrund  af  de  konservative  Blades 
Raseri  var  det  ikke  nogen  modig  Handling  at  skride  til  Forka* 
stelsen,  som  han  2.  Juledag  1881  formede  i  disse  Ord: 

»Hvis  Henrik  Ibsen  havde  tilbudt  det  kgl.  Teater  et  Stykke,  der 
enten  saaledes  som  »Fru  Inger«  var  for  pinligt  til  at  kunne  opføres 
med  Haab  om  Succes,  eller  saaledes  som  »Et  Dukkehjem«  indeholdt 
et  underordnet  Motiv,  der  laa  udenfor  de  skønne  Kunsters  Omraade, 
ja,  selv  hvis  han  —  hvad  der  næsten  vilde  være  utroligt  —  havde 
indsendt  et  Arbejde,  som  i  kunstnerisk  Henseende  stod  under  Mini* 
mum  af  vor  Scenes  Fordringer,  vilde  jeg  efter  al  Sandsynlighed  i 
Betragtning  af  hans  tidligere  dramatiske  Fortjenester  have  bøjet  mig 
for  hans  Autoritet  og  villig  anerkendt  hans  Ret  til  et  »Exempt«,  men 
naar  han  skriver  et  Drama,  der  saaledes  som  »Gengangere«  gør  et 
modbydeligt  patologisk  Fænomen  til  Handlingens  Hovedmotiv,  sam* 
tidig  med,  at  det  undergraver  den  Moral,  der  danner  Grundvolden 
for  vor  Samfundsorden,  saa  betragter  jeg  mig  som  aldeles  uberet* 
tiget  til  at  respektere  nogen  Exemption,  da  hverken  Lov  eller  Moral 
kender  Persons  Anseelse,  og  Størrelsen  af  de  anvendte  Ævner  kun 
forøger  Størrelsen  af  Angrebets  Farlighed. 

Allerede  deri,  at  Stykket  paakalder  Tilskuernes  Interesse  for  Ud* 
viklingen  og  Følgerne  af  den  syfilitiske  Smitte  som  Osvald  Alving 
enten  har  arvet  med  sin  Faders  Blod  eller  indsuget  af  hans  Tobaks* 
pibe,  og  som  fremkalder  Katastrofen  ved  at  slaa  sig  paa  hans 
Hjærne  og  bevirke  en  Paresis,  synes  der  mig  at  ligge  en  fuldgyldig 
Forkastelsesgrund.  Fremstillingen  og  Bedømmelsen  af  det  Slags  On* 
der  tilhører  de  kliniske  Foredrag  paa  Hospitalets  fjerde  Afdeling  og 
egner  sig  aller  mindst  for  et  Teater,  der  har  et  uforholdsmæssig 
stort  abonnerende  Damepublikum.  Selv  i  det  tolerante  Paris  har  man 
med  Rette  taget  Forargelse  over,  at  et  Sekondteater  bragte  la  petite* 
vérole  paa  Scenen — la  grosse*vérole  som  Hovedmotiv  i  et  Drama  paa 
Danmarks  første  Skueplads  kan  jeg  kun  tænke  mig  som  en  Skandale. 

Og  dog  er  det  modbydelige  Æmne  næppe  det  Værste  i  Stykket. 

At  den  gældende  Morals  Repræsentant  og  Talsmand  i  enhver 
Replik  er  lagt  for  Had  og  Foragt  som  en  ynkelig  Træl  af  Skinnet, 


ERIK    BØGHS    CENSUR    OVER  »GENGANGERE«       183 

Fordomme  og  Mængdens  Mening,  en  sandhedssky  Blindhedssimulant, 
der  hykler  for  sig  selv  og  hele  Verden  og  stadig  under  Fromhedens 
og  Tillidens  Maske  tager  Parti  for  al  Last  og  Lumpenhed,  mens 
Dramaets  eneste  respektable  Figur  Fru  Alving  erklærer:  at  da  hun 
gav  sig  til  at  se  Pligtlæren  efter  i  Sømmene,  løb  det  hele  op  som 
Maskinsyning,  naar  hun  blot  pillede  en  Knude  op  . . . 

—  at  det  frie  kønslige  Samliv  mellem  Pariserkunstnerne  og  deres 
Kærester  (med  tilhørende  Børn)  nævnes  som  Mønster  paa  Ærbarhed, 
mens  »de  mønstergyldige  Ægtemænd  og  Familiefædre«  omtales  som 
Usædelighedens  intimeste  Fortrolige  og  det  lovlige  Ægteskab  frem* 
stilles  i  to  saa  afskrækkende  Vrængebilleder  som  Forholdene  mellem 
Fruen  og  hendes  »ryggesløse«  Kaptain  og  mellem  hans  aflagte  Frille 
og  hendes  købte  Skærmbrædt,  Forbryderen  Engstrand  . . . 

—  at  Moderen  kun  i  sin  »Feighed«  (for  GengangersFordommene) 
ser  en  Hindring  for  at  tillade  Sønnen  at  gifte  sig  med  sin  uægte  Halv* 
søster  eller  »at  indrette  sig  som  de  vil«,  og  at  Præstens  Indvendin* 
ger  mod  Partiet  latterliggøres  ved  en  Paamindelse  om  Slægtens  Ned* 
stamning  fra  et  Par  . . . 

—  at  Forholdet  mellem  den  syfilitiske  Osvald  og  hans  Halv* 
søster  er  skildret  som  saa  vidt  fremskredet,  at  de  værste  Mistanker 
berettiges,  idet  man  hører  Regine  udbryde  i  de  selv  samme  Ord  (end* 
ogsaa  forstærkede),  hvormed  hendes  Moder  i  sin  Tid  havde  røbet 
sig  som  Faderens  Maitresse  . . . 

—  at  Fru  Alving  faar  Ordskiftets  Medhold,  naar  hun  kalder  det 
Præstens  »ynkeligste  Nederlag«  og  »en  Forbrydelse  mod  dem  beg* 
ge«,  at  han  viste  hende  tilbage,  da  hun  løb  bort  fra  Manden  og  for* 
tvivlet  tilraabte  sin  gamle  Halvkæreste:  »Her  er  jeg  —  tag  mig!«,.. 

—  at  Forvorpenheden  faar  Ordet  paa  en  saa  gemen  Maade  som 
i  Snedkerens  Forsøg  paa  at  hverve  Steddatteren  for  Sømandsknej* 
pen,  idet  han  møder  hendes  Ulyst  til  Styrmænd  og  Kaptainer  med 
den  Indrømmelse:  »Saa  lad  være  at  gifte  Dig  med  dem!  Det  lønner 
sig  endda  (fortroligere).  Han  Engelskmanden  med  Lystkutteren  gav 
300  Spdl.,  og  hun  var  ikke  smukkere  end  Du«  —  en  Replik,  der  bliver 
dobbelt  modbydelig,  naar  man  senere  faar  Rede  paa,  at  »hun«  var 
hans  egen  Kone,  at  den  formentlige  Englænder  var  Alving,  og  at  de 
300  Spdl.  netop  var  den  Medgift,  for  hvis  Skyld  hun  blev  gift  . . . 

—  at  endelig  Osvald  efter  at  have  faaet  Vished  om,  at  hans  Syge 
vil  ende  med  Afsind  og  tiltagende  Lammelse,  har  besluttet  sig  til 
Selvmord  og  afnøder  sin  Moder  det  Løfte:  at  hun  vil  give  ham  Gift, 
naar  Paresen  indtræder,  og  at  Tæppet  falder,  mens  hun  vakler  mel* 
lem  at  opfylde  eller  bryde  dette  Løfte: 

Det  er  efter  mit  Skøn  et  saadant  Overmaal  af  Nedbrydnings* 
tendens,  at  jeg  anser  det  for  min  ufravigelige  Pligt:  uden  Hensyn  til 
det  Mesterskab,  der  er  udviklet  i  Stykkets  Komposition  og  Udarbej* 
delse,  ubetinget  at  indstille  det  til  Forkastelse«. 


184  GEORG   BRANDES'   FORSVAR 

Den  eneste,  der  med  Varme  forsvarede  Digtningen  og  for? 
klarede  dens  Indhold,  var  Dr.  Georg  Brandes.  Møjsommeligt 
tog  han  de  mest  forvrængende  danske  og  norske  Anmeldelser 
op  til  Revision  og  viste  deres  Hulhed  eller  Naivitet.  Flammende 
protesterede  han  imod,  at  Digteren  blev  gjort  ansvarlig  for  de 
Meninger,  Dramaets  Personer  nærede,  og  han  forsvarede  Ibsens 
Trang  til  at  se  bagved  »det  gode  Selskab«s  Facade.  Angriber* 
nes  fælles  Argument,  at  Stykket  ikke  var  Poesi,  tilbageviste  han 
ved  at  oplyse,  hvorledes  Begrebet  om  Poesi  havde  forandret  sig 
gennem  Tiderne:  »Man  kan  være  rolig,  »Gengangere«  bliver 
saavist  nok  Poesi«.  Han  paapegede,  at  det  var  et  Tidens  Tegn, 
at  Stykket  kom  samtidig  med  Karl  Gjellerups  Prisafhandling 
»Arvelighed  og  Moral«,  og  sluttede  med  at  takke  Ibsen,  fordi 
han  havde  vovet  at  sætte  »hele  sin  møjsomt  og  langsomt  ind* 
vundne  Autoritet,  sin  Yndest  hos  Publikum,  næsten  sin  borger* 
lige  Anseelse  paa  Spil«  for  at  skrive  denne  moderne  Tragedie. 
Var  Skuespillet  trods  dets  eminente  Betydning  maaske  ikke  det 
mest  fuldkomne  Drama,  Ibsen  havde  skrevet,  »var  det  den 
nobleste  Handling  i  hans  litterære  Liv«.  Men  Georg  Brandes 
nærede  ikke  Tvivl  om,  at  det  nok  vilde  lykkes  Angriberne  at 
hindre  »Gengangere«s  Opførelse  i  Kjøbenhavn  »til  Trods  for 
Teaterchefens  intelligente  og  uhildede  Blik  og  til  Trods  for  alt, 
hvad  Teatret  skyldte  Ibsen«. 

Brandes'  Stilling  var  dog  paa  det  Tidspunkt  for  polemisk  be* 
stemt  til  at  han  kunde  afværge  Forkastelsen.  Dagen  efter  skrev 
Fallesen  til  Dr.  Ibsen  i  Rom:  »At  Deres  Skuespil  »Gengangere« 
ikke  er  antaget  til  Opførelse  paa  det  kgl.  Theater,  beklager  jeg 
meget  at  maatte  meddele  Dem«.  Men  personlig  nærede  han 
uden  Tvivl  en  anden  Mening  om  Stykket  og  vilde  helst  und* 
drage  sig  Ansvaret,  thi  hans  første  Udkast  lød:  »At  man  ikke 
ønsker  at  opføre  Deres  Skuespil  »Gengangere«  paa  det  kgl. 
Theater,  beklager  jeg  herved  at  maatte  meddele  Dem«. 

Digteren  tog  det  kritiske  Uvejr  med  mandig  Ro.  »I  intet  af 
mine  Skuespil«,  skrev  han  til  Schandorph,  »er  Forfatteren  saa 
udenforstaaende,  saa  absolut  fraværende,  som  i  dette  sidste«. 
Han  benægtede,  at  Stykket  »forkyndte  nogetsomhelst«.  Det  pe* 
gede  kun  hen  paa,  »at  der  gærede  Nihilisme  under  Overfladen, 
hjemme  som  andetsteds«.  Personerne  sagde  og  var  kun  det,  de 


SKUESPILLETS   REPRISER    1881—82  185 

maatte  sige  og  være  af  indre  Nødvendighed.  Det  var  et  Stykke 
Virkelighed,  han  havde  villet  oprulle,  ikke  Teorier  og  Ideer. 
Han  indrømmede  højst  —  i  et  Brev  til  Otto  Borchsenius  —  at 
»Gengangere«  var  noget  »vovet«,  men  syntes,  at  den  Tid  »nu 
var  kommen,  da  der  maatte  flyttes  nogle  Grænsepæle«.  løvrigt 
var  han  forberedt  paa  Hyl  fra  Stagnationsmændenes  Lejr,  og 
det  anfægtede  ham  ikke  mere  »end  om  en  Flok  Lænkehunde 
gøede  efter  ham«.  Thi  han  vidste,  skrev  han  til  Frederik  Hegel, 
at  »alle  disse  henvisnende  affældige  Figurer«,  som  havde  kastet 
sig  over  »Gengangere«,  engang  vilde  »faa  en  knusende  Dom 
over  sig  selv  i  Fremtidens  Literaturhistorie«. 

Ogsaa  Norges  og  Sveriges  førende  Scener  afviste  »Gengan? 
gere«,  hvis  Førsteopførelse  ikke,  som  det  overalt  fortælles,  blev 
iværksat  af  August  Lindberg,  men  fandt  Sted  20.  Maj  1882  i 
»Aurora  Turner  Hall«  i  Chicago  ved  et  dansk#norsk  Selskab 
med  Fru  Helga  Bluhme  som  Verdens  tidligste  Fru  Alving.  Først 
Aaret  efter  begyndte  August  Lindberg  sin  navnkundige  Turné, 
der  startedes  i  Helsingborg  og  naaede  Folketeatret  i  Kjøbenhavn 
28.  August  1883.  — 

Blandt  Sæsonens  Repriser  var  Arbejder  af  Holberg,  Heiberg 
og  Hostrup.  »Jean  de  France«  havde  aldrig  gjort  rigtig  Lykke 
og  var  siden  1870  gaaet  ud  af  Repertoiret.  Jerndorff  forsøgte 
nu  at  puste  nyt  Liv  i  Titelrollen;  han  saa'  morsom  ud  og  dan? 
sede  fortrinligt,  men  Lunet  var  ikke  tilstrækkeligt  til  at  dække 
Figurens  Ensformighed.  Blandt  de  nye  Medvirkende  var  Fru 
Hilmer  som  Marthe  —  altid  dygtig  i  Replikbehandlingen,  men 
ensartet  i  Karakteristikken  —  og  Olaf  Poulsen  som  Arv,  en  af 
de  Roller,  hvori  han  intet  gav  af  sit  eget,  men  nøjedes  med 
gamle  Teaterfif.  Rosenkilde  var  nu  som  før  Forestillingens 
Pryd  ved  sin  snurrige  Værdighed  som  Jeronimus,  en  uforlignes 
lig  Spidsborgertype.  Edv.  Brandes  foregreb  Blochs  senere  Virk? 
somhed,  da  han  paatalte  Dekorationens  Meningsløshed,  hvor? 
ved  Personerne  kom  og  gik  paa  de  gale  Steder.  Det  samme  var 
Tilfældet  i  »Henrik  og  Pernille«.  Han  ledsagede  sin  Anmeldelse 
med  et  gammelt  Billede  af  Graabrødretorv  og  forlangte,  at  Hol? 
bergs  Komedier  fik  mere  levende  Rammer.  Derimod  var  Drag? 
terne  paa  Krohns  Initiativ  fornyede,  saaledes  at  de  virkelig 
gjorde  Indtryk  af  at  være  fra  Tiden  omkr.  1722.  Men  som  Hel? 


186  SKUESPILLETS   REPRISER   1881—82 

hed  savnede  Forestillingen  Harmoni,  og  den  opførtes  kun  seks 
Gange.  Holbergs  Komedier  blev  i  disse  Aar  kun  set  af  de 
literært*historisk  Interesserede,  medens  det  store  Publikum  blev 
borte.  Der  tiltrængtes  en  Fornyelse,  som  Sophus  Schandorph 
gav  Udtryk  for,  da  han  skrev:  »Traditionen  forslaar  ikke  mere; 
den  maa  befrugtes  og  fornyes  ved  Naturstudium«.  —  Heibergs 
Festspil  »Syvsoverdag«,  skrevet  i  Anledning  af  Christian  VIII's 
Kroning,  var  ikke  opført  siden  den  sidste  Sæson  i  det  gamle 
Teater,  da  Fru  Heiberg  ved  sin  Iscenesættelse  gav  denne  lyrisk* 
romantiske  Komedie  en  tiltrængt  Renæssance.  Blandt  de  ny 
Rollehavende  var  det  navnlig  Fru  Oda  Petersens  Debut  som 
Anna,  der  interesserede.  Rollen  passede  ikke  for  hendes  Indivi* 
dualitet,  men  hun  fik  Lejlighed  til  at  vise,  at  hun  sangligt  og 
dramatisk  beherskede  det  store  Rum.  Som  Thorstein  skulde 
Zangenberg  tale  paa  Vers,  og  her  mærkedes  det,  at  han  ikke 
havde  gennemgaaet  nogen  kunstnerisk  Skole.  Jerndorff  bar 
Prokuratorens  Spradebasse*Kostyme  fra  1840  med  megen  Stil* 
følelse,  og  Rosenkilde  og  Olaf  Poulsen  morede  meget  i  deres 
gamle  Roller  som  Max  og  Balthazar.  Gyllichs  nye  Dekorationer 
og  Hartmanns  gamle  Musik  bidrog  til,  at  »Syvsoverdag«  kunde 
opføres  27  Gange  i  to  Sæsoner.  —  Heibergs  Vaudeville  »Nej« 
havde  hvilet,  siden  Phister  sidste  Gang  spillede  Klokker  Link  i 
1873.  Genoptagelsen  blev  en  Sukces,  fordi  Zangenbergs  Frisk* 
hed  passede  til  Kandidat  Hammer,  og  Fru  Oda  Petersen  havde 
Udtryk  for  Sophies  kunstige  Naivitet;  men,  skrev  Herman 
Bang,  »hun  mægtede  ikke  at  blive  en  Datter  af  dette  Hus  fra 
Frederik  VI's  Tid«.  Schram  havde  overtaget  Justitsraaden  efter 
Rosenkilde,  og  Olaf  Poulsen  krøb  i  Phisters  aflagte  Kjole;  Di* 
alekten  voldte  ham  Vanskeligheder,  og  nogen  ægte  Menneske* 
skildring  gav  han  ikke,  men  Fru  Heiberg  bevidnede  ham  alli* 
gevel  sin  Tilfredshed.  »Nej«  gik  22  Gange  i  Løbet  af  Sæsonen 
og  naaede  dermed  sin  200.  Opførelse.  —  I  Hostrups  »Soldater^ 
løjer«,  der  ligeledes  havde  hvilet  siden  1873,  var  Oda  Petersen 
og  Axel  Madsen  ny  som  Elskerparret  og  Schram  som  Barding. 
Han  havde  bevaret  en  Del  af  Phisters  Træk  i  denne  Rolle  og 
iøvrigt  givet  Figuren  en  ubestemmelig  Jargon,  hvori  de  luk* 
kede  Vokaler  blev  aabne  og  omvendt.  Nu  som  tidligere  var 
det  dog  Olaf  Poulsen  som  Anker,  der  førte  Lystigheden  an. 


SKUESPILLETS   REPRISER   1881—82 


187 


Birkedommer  Krans 
(Olaf  Poulsen) 


Var  hans  Svensker  maaske  ringere 

end  Mantzius'  Gengivelse,  saa  var 

til  Gengæld  Ankers  anden  Forklæd* 

ning,   den   gale   Brown,   straalende 

komisk.    Han  gav  den  med  krafti* 

ge    Farver    som    en    fluefangende 

Delirist,  og  der  var  ingen  Grænser 

for  hans  Indfald.      Scenen  mellem 

ham    og    Schram,    hvis    fantastiske 

Fingre   yderligere   bidrog  til   Mun* 

terheden,    holdt    længe   »Soldater* 

løjer«    paa    Plakaten;    først  i  1897 

spillede  Olaf  Poulsen  Anker  for  88. 

og   sidste    Gang  ved   Afskedsfore* 

stillingen    for    Waldemar    Kolling, 

der  som  Mads    havde    en    af    sine 

bedste  Roller.  —  Teatret  fik  ogsaa  Glæde  af  at  genoptage  Ho* 

strups  Vaudevillekomedie  »Eventyr  paa  Fodrejsen«,  som  ikke 

var  givet  siden  Mantzius'  Gæstespil  i  1878.   Olaf  Poulsens  Bir* 

kedommer  Krans  var  mindre  robust  end  Forgængeren,  men  li* 

gesaa  lattervækkende  og 
ganske  i  Stykkets  Aand. 
Forestillingen  blev  særlig  be* 
mærkelsesværdig  derved,  at 
Carl  Meyer  omsider  fik  sit 
Gennembrud  som  Skriver* 
hans.  I  de  femten  Aar,  han 
havde  virket  siden  sin  De* 
but,  var  Smaarollerne  hans 
Omraade,  men  han  viste  nu, 
at  hans  Evner  ogsaa  strakte 
til,  naar  Kravet  gjaldt  en 
større  Opgave.  Der  var  en 
vis  Mystik  i  hans  halvt  ro* 
mantiske,  halvt  realistiske 
Spil,  og  han  foredrog  San* 
gene  med  dramatisk  In* 
(ct7Meyer)  ^tinkt.     Pressen    paapegede 


188  SKUESPILLETS   REPRISER   1881—82 

det  urimelige  i  hans  beskedne  Stilling,  men  ligesom  det  skyld? 
tes  Tilfældet,  nemlig  Emil  Poulsens  Bortrejse,  at  han  overho? 
vedet  fik  Lov  til  at  prøve  sine  Kræfter  i  denne  Rolle,  saaledes 
blev  den  heldige  Udførelse  deraf  uden  Betydning  for  hans 
fremtidige  Stilling.  Komediens  Ungdom  udførtes  nu  af  Fru 
Oda  Petersen  (Johanne),  Frk.  Antonsen  (Laura),  Zangenberg 
(Herløv)  og  Axel  Madsen  (Ejbæk),  og  trods  det  næsten  skan? 
daløse  Udstyr  holdt  Stykket  sig  længe  paa  Repertoiret;  Carl 
Meyer  spillede  sit  Livs  største  Rolle  ialt  48  Gange  paa  det  kgl. 
Teater  indtil  1890,  og  senere  gentog  han  den  paa  Privatscener? 
ne.  —  Skønt  Clara  Andersens  anonyme  Lystspil  »Rosa  og 
Rosita«,  sidst  opført  1873,  kun  var  tyve  Aar  gammelt,  havde 
Tidens  Tand  allerede  gnavet  stærkt  paa  Karakterskildringen 
og  Dialogen.  Pressen  henviste  nu  Stykket  til  Privatscenerne, 
men  dets  gode  Idé  og  Udførelsen  var  dog  stærk  nok  til  at  bære 
det  gennem  23  Opførelser.  Frk.  Wiehe  og  Frk.  Betzonich  spil? 
lede  Titelrollerne,  Zangenberg  og  Madsen  de  unge  Mænd,  Olaf 
Poulsen  og  Fru  Phister  det  ældre  Ægtepar.  Mest  Lykke  gjorde 
Frk.  Betzonich;  hendes  muntre,  men  ikke  fejlfri  Diktion  fri? 
skede  op  paa  den  naturløse  Dialog.  I  1885  gik  »Rosa  og  Rosita« 
for  84.  og  sidste  Gang.  —  Arnesens  Vaudeville  »Et  Rejseeven^ 
tyr«  nød  ufortjent  Ry  fra  tidligere  Tid  paa  Grund  af  Phisters 
og  Hultmanns  lystige  Spil.  Stykket  er  kun  et  Rutinearbejde, 
fuldt  af  haardtrukne  Morsomheder,  men  det  lod  til,  at  dets  Hi? 
storie  nu  efter  en  halv  Snes  Aars  Hvile  vilde  gentage  sig.  Thi 
Olaf  Poulsen  havde  bevaret  en  Del  af  Phisters  Paahit  som  Kam? 
merraaden;  han  var  navnlig  morsom  i  de  bratte  Overgange  fra 
opfarende  Hidsighed  til  selskabelig  Artighed,  og  i  Scenerne 
med  Kolling  (Forvalteren)  fremkaldte  hans  Lazzi  stormende 
Munterhed.  Og  som  Smith  havde  Zangenberg  atter  en  Rolle, 
hvor  hans  tiltalende  Ungdommelighed  kom  til  sin  Ret.  Disse 
to  bar  »Et  Rejseeventyr«  gennem  17  Opførelser,  og  for  Udfal? 
det  betød  det  altsaa  intet,  at  Frk.  Berthelsen  ikke  kunde  synge 
Claras  Parti,  eller  at  Kostymerne  fra  1837  ikke  var  gennemført 
korrekte.  —  I  Bjørnsons  »De  Nygifte«,  sidst  opført  1878,  var 
Rollebesætningen  en  Del  forandret,  men  ikke  til  det  bedre. 
Sophus  Petersen  kunde  ikke  spille  Amtmanden,  Frk.  Nielsen 
havde  forladt  sin  bedste  Rolle,  Mathilde,  for  at  overtage  Amt? 


OPERAREPERTOIRET    1881—82  189 

mandinden,  som  hun  gav  den  grædende  Tone,  paa  hvilken  hun 
ofte  strandede;  Frk.  Antonsen  spillede  nu,  skrev  Edv.  Bran? 
des,  Mathilde  med  »et  extatisk  Blik,  der  syntes  at  betegne  den 
Begejstring,  hun  selv  følte  overfor  Opgaven,  men  som  det  ikke 
lykkedes  hendes  Flid  at  bringe  Tilskuerne  til  at  dele«.  En  af 
Rosenkildes  Elever,  Frk.  Olga  Meyer  (født  7.  August  1866, 
Datter  af  Skuespillerinden  Marie  Benedictsen  Meyer),  debute? 
rede  i  Lauras  Rolle,  men  virkede  saa  barnligt,  at  det  ikke  var 
muligt  at  sige  andet  om  hendes  Fremtræden,  end  at  hun  var 
velinstrueret  og  aabenbart  kom  fra  det  gode  Selskab.  Axel 
Henriques  gjorde  den  Iagttagelse,  at  Portrætterne  paa  Væggen 
af  Amtmandsparret,  som  i  Mantzius'  Dage  var  fyldige,  nu  var 
skrumpet  ind;  saaledes  var  det  gaaet  alle  Stykkets  Personer. 
I  denne  poesiforladte  Udførelse  gled  »De  Nygifte«  ud  af  Re* 
pertoiret  efter  fire  Opførelser;  siden  Premieren  i  1865  var  Styk; 
ket  spillet  75  Gange.  — 

Operasæsonen  var  ikke  særlig  interessant.  Mile  Vanzandt 
fyldte  atter  Huset  elleve  Gange  og  føjede  til  sine  tidligere  Sejre 
Cherubino  i  »Figaros  Bryllup«,  som  hun  gjorde  til  en  Gamin,  en 
Don  Juan  i  Knop,  medens  danske  Sangerinder  plejede  at  lægge 
Vægten  paa  det  Sentimentale.  Alle  hendes  kaade  Indfald  blev 
givet  med  Beherskelse  af  Midlerne,  med  den  hende  egne  Ro  og 
Sikkerhed.  Den  sidste  Aften  sang  hun  paa  Italiensk  de  første 
Akter  af  Margarethe  i  »Faust«.  Selv  om  Publikum  ikke  fik  at 
vide,  om  hun  kunde  udføre  de  tragiske  Scener,  var  det  interes* 
sant  at  se  en  Margarethe,  som  var  milevidt  fra  den  almindelige 
Fremstilling,  en  purung  Pige,  som  sang  uden  Patos  og  jublede 
som  et  Barn,  da  hun  gav  Udtryk  for  sin  Glæde  over  Smyk* 
kerne.  Flere  af  vore  Sangerinder  ejede  større  Stemmemidler 
end  Marie  Vanzandt,  men  ingen  hendes  sangdramatiske  Talent, 
hendes  Poesi,  Lune  og  Intelligens.  Skønt  det  altid  er  vanske* 
ligt  at  vende  tilbage  til  Stedet  for  tidligere  Triumfer,  sejrede 
hun  ligesaa  fuldt  nu  som  første  Gang.  Efter  en  Koncert  paa 
Bernstorff  sendte  Dronningen  hende  et  Guldarmbaand  i  old* 
nordisk  Stil,  Brygger  Jacobsen  d.  æ.  honorerede  hende  med 
2000  Kr.  for  at  synge  paa  Carlsberg  —  hvilket  vakte  Forbitrelse 
i  »SocialsDemokr.«  — ,  en  Kafé  fik  hendes  Navn,  og  Medlem* 


190  »HAMLET« 

mer  af  alle  Teatrets  Kunstarter  arrangerede  en  Fest  for  hende 
paa  Hotel  d'Angleterre,  hvor  Fallesen  talte  for  den  tyveaarige 
Hædersgæst  og  Kapelmester  Paulli  for  hendes  Moder.  Som  et 
Udtryk  for  sin  Taknemmelighed  skænkede  hun  én  Aftens  Ho# 
norar,  1000  fr.,  til  Udsmykningen  af  det  Teater,  der  aldrig 
gensaa'  hende.  — 

Samtidig  med  »Jean  fra  Nivelle«  havde  Fallesen  (for  2000  fr. 
i  4  Aar)  købt  Ambr.  Thomas'  Opera  i  fem  Akter  »Hamlet«, 
som  var  fremkommet  1868  paa  den  store  Opera  i  Paris,  hvor 
Kristina  Nilsson  vakte  Begejstring  som  Ofelia,  ikke  mindst 
fordi  Komponisten  snildelig  havde  indlagt  en  svensk  Folkevise* 
melodi  (»Nåckens  polska«)  i  Vanvidsscenen.  Bag  H.  P.  Holst's 
Oversættelse  af  M.  Carrés  og  J.  Barbiers  Tekst  stod  som  en 
truende  Skygge  Shakespeares  Mesterværk,  af  hvilket  alt  det 
Ydre  uden  Skrupler  var  benyttet,  Navnene  og  Dragterne  og 
enkelte  Hovedoptrin,  som  sluttede  med  Hamlets  Udraabelse 
til  Konge.  Molbech  syntes,  at  Forvanskningerne  gjorde  et 
»mere  æstetisk  Indtryk«  paa  Fransk  end  i  den  danske  Gen? 
givelse. 

Thomas'  Evne  var  sikker  i  Opera  comique,  men  ikke  i  Opera 
seria.  Som  en  Modsætning  til  »Mignon«s  melodiske  Genrebille? 
der  vilde  han  i  »Hamlet«  skabe  Musik  i  den  store  Stil,  og  ved 
flot  Instrumentation  og  scenisk  Blik  naaede  han  ofte  en  bety? 
delig  dramatisk  Effekt,  men  Tonerne  var  uden  dybere  Indhold. 
Angul  Hammerich  skrev,  at  Thomas  »ikke  var  i  Besiddelse  af 
den  Fantasiens  Ønskekvist,  der  omdanner  Digterværker  til  to? 
nende  Musik«.  For  Kyndige  betød  »Hamlet«  intet,  men  det 
brede  Publikum  fandt  rig  Underholdning  i  denne  virknings? 
fulde  Udstyrsopera  i  Verdensformat,  hvorfra  man  dog,  urime? 
ligt  nok,  havde  udeladt  Balletten.  Partierne  klædte  de  Syngen? 
des  Stemmer:  Simonsens  Hamlet  var  en  Variant  af  Hans  Hei? 
ling,  men  af  den  navnkundige  Filosof  saas  kun  den  sorte  Dragt; 
Fru  Liitken  magtede  de  vanskelige  Koloraturer  som  en  Virtuos, 
men  den  Forening  af  Koketteri  og  Tragik,  som  kan  hæve  Van? 
vidsscenen  til  Kunst,  ejede  hun  ikke  Udtryk  for.  Af  de  Optræ? 
dende  var  Schram  som  Kong  Claudius  den  eneste,  der  drama* 
tisk  sét  hørte  hjemme  i  den  dybsindige  Tragedie,  hvis  Titel 


OPERAENS    REPRISER    1881—82  191 

Thomas  havde  laant.  »Hamlet«  fik  ingen  varig  Plads  paa 
Repertoiret,  men  opførtes  dog  17  Gange.  — 

Tøvrigt  bød  Sæsonen  paa  en  ny  Sverkel  i  »Liden  Kirsten«, 
som  Simonsen  overtog  uden  dog  at  bringe  Steenberg  i  Forglem^ 
melse.  Simonsens  Røst  var  vel  langt  større,  men  Steenbergs 
Stemmeklang  ejede  mere  af  den  blide  Romantik,  der  er  Nerven 
i  Hartmanns  Musik.  Den  smukke  Romance  med  Kor  og  Dans 
»Fra  Klosteret  til  Kirken  er  Nonnens  Gang«,  som  længe  havde 
været  udeladt,  fandtes  atter  paa  sin  naturlige  Plads  i  anden 
Akt.  —  I  Arnolds  Parti  i  »Wilhelm  Tell«  debuterede  en  fra 
Studenterforeningen  kendt  Sanger  Magister  Christian  Hyl& 
gaard  Haunstrup  (født  15.  Septbr.  1854).  Stemmens  lyse  Tenor? 
klang  var  navnlig  smuk  i  Højden,  og  da  han  sang  med  Forstand 
og  Følelse,  blev  han  modtaget  med  Glæde.  Man  haabede  i  ham 
at  have  fundet  den  længe  savnede  Heltetenor,  skønt  Røstens 
Timbre  snarere  tydede  paa,  at  lyriske  Partier  vilde  blive  hans 
egentlige  Omraade.  Endnu  havde  han  meget  at  lære,  ogsaa  i 
dramatisk  Henseende,  men  det  rungende  Bifald  tilkendegav,  at 
Publikum  mente,  at  Debutanten  sad  inde  med  store  Mulighe? 
der.  Fallesen  vilde  dog  ikke  give  ham  nogen  Løfter  for  Frem? 
tiden;  derfor  skrev  Haunstrup  i  Maj  1882,  at  han  straks  agtede 
at  forlade  Scenen:  »Naar  Hr.  Kammerherren  ytrede  at  ville 
gøre  Størrelsen  af  den  Betaling,  jeg  kunde  vente,  afhængig  dels 
af  Pressens  Udtalelser,  dels  af  Billetsalget,  forudser  jeg,  at  jeg 
derved  vilde  blive  holdt  i  en  permanent  Uro,  som  let  kunde 
have  en  forstyrrende  Indflydelse  paa  mine  Præstationer;  jeg 
maatte  staa  og  synge,  betagen  af  den  Tanke:  Hvor  mange  Bil? 
letter  er  der  solgt?  Hvor  meget  giver  det  i  Kassen?  Mon 
Theaterchefen  er  tilfreds  dermed?«  Dog,  da  Frederik  Brun 
samtidig  besluttede  at  søge  videre  Udvikling  i  Udlandet,  fore? 
løbig  ved  Operaen  i  Berlin,  kunde  Fallesen  give  Haunstrup  hans 
Gage,  1200  Kr.  og  Feu  af  2.  Kl. 

For  at  bøde  en  Kende  paa  Operasæsonens  Magerhed  op? 
traadte  den  berømte  tyske  Dirigent,  Dr.  Hans  v.  Biilow  som 
Pianist  ved  en  af  de  Forestillinger,  der  gaves  til  Fordel  for  den 
kunstneriske  Udsmykning.  Programmet  bestod  af  Beethoven'? 
ske  Værker,  tildels  med  Kapellets  Ledsagelse;  hans  Optræden 


192  KAPELMESTER   PAULLIS    AFSKED 

var  Indledningen  til  nogle  Koncerter  i  Kjøbenhavn.  Publikum 
lønnede  den  klassiske  Musiks  Ridder  med  stærkt  Bifald,  men 
paa  Grund  af  Forestillingens  Matiné^Karakter  var  Huset  kun 
halvt  fuldt.  En  Gang  lod  ligeledes  den  purunge  hollandske 
Virtuos  Johan  Smit  sin  Violin  høre  i  et  musikalsk  Divertisse* 
ment. 

Virksomheden  blev  hæmmet  af  flere  Uheld.  Efter  at 
»Colomba«  var  indstuderet,  meldte  Fru  Liitken  sig  syg,  og  to 
Maaneders  Arbejde  var  dermed  foreløbig  spildt.  Genoptagel* 
sen  af  »Lohengrin«  gik  det  ikke  bedre,  thi  da  Opførelsen  var 
averteret,  blev  Fru  Erhard  Hansen  upasselig.  Kapelmester 
Paulli  (jvfr.  I  pag.  129  f.;  II  pag.  176)  fik  ganske  ufortjent  Skyls 
den  for  disse  Uheld,  der  maaske  vilde  være  undgaaet,  hvis 
Dubleringssystemet  havde  været  anvendt,  og  Fallesen,  som 
var  ukyndig  i  Musikspørgsmaal,  dækkede  ham  ikke,  hverken 
overfor  Offentligheden  eller  fælles  Foresatte.  Dette  bidrog  til, 
at  Beslutningen  om  at  tage  Afsked  i  al  Stilhed  modnedes  hos 
Paulli,  og  paa  Sæsonens  sidste  Prøvedag  gav  han  Kapellet  Med? 
delelse  herom.  Beslutningen  rygtedes  under  Aftenforestilling 
gen  og  gav  Anledning  til  en  Demonstration.  Da  en  Stemme 
havde  raabt  »Paulli  leve!«,  rejste  Publikum  sig  og  raabte 
»Hurra«,  en  Fanfare  fulgte  øjeblikkelig  fra  Orkestret,  hvorefter 
et  øredøvende  Bifald  tvang  den  gamle  Professor  til  fra  Diri* 
gentpulten  at  takke  for  den  spontane  Hyldest.  Da  han  var  74 
Aar  og  havde  tjent  Kapellet  med  Ære  siden  1828,  altsaa  i  54 
Aar,  deraf  de  sidste  nitten  som  Chef,  maatte  Ministeriet  op* 
fylde  hans  Ønske.  Afskeden  gjaldt  fra  1.  August  1882,  og  hans 
Pension  blev  udregnet  til  3446  Kr.,  men  da  Fr.  Neruda,  som 
Paulli  gerne  saa'  som  sin  Efterfølger,  ikke  ønskede  Stillingen, 
var  det  umuligt  i  Løbet  af  Somren  at  finde  en  Mand,  der  var 
kvalificeret  til  at  overtage  dette  Landets  første  Musikembede. 
Ministeriet  maatte  derfor  bede  Paulli  om  endnu  ét  Aar  at  fun* 
gere,  hvor  han  »saalænge  havde  virket  med  stor  Dygtighed  og 
aldrig  svigtende  Flid«.  Han  skulde  have  4000  Kr.  i  Gage,  saa* 
ledes  at  hans  Indtægt  ikke  blev  ringere  end  den  Lønning,  han 
hidtil  havde  oppebaaret.  Skønt  Paulli  ikke  mente  at  have 
Grund  til  at  gøre  Fallesen  nogen  Tjeneste,  gik  han  af  Hensyn 
til  Operaen  ind  paa  dette  Forslag.  Og  da  Publikum  ved  »Lohen* 


BALLETREPERTOIRET    1881—82  193 

grin«s  Genopførelse  om  Efteraaret  atter  saa'  ham  bestige  Diri# 
gentpladsen,  hyldede  man  ham  paany,  medens  Orkestret 
istemte  en  Fanfare. 

Balletten  fortsatte  sin  noget  afblegede  Tilværelse.  Ballet* 
mester  Gade  stræbte  ikke  at  forny  Repertoiret,  men  lod  det 
udmærkede  Korps  arbejde  med  de  gamle  Sager.  »Sylfiden« 
havde  hvilet  i  ti  Aar,  da  den  nu  genoptoges  med  Fru  Tychsen  i 
Titelpartiet  og  Beck  som  James.  Koreografisk  stod  de  fuldt  paa 
Højde  med  deres  navnkundige  Forgængere,  men  mimisk  var 
de  ringere,  og  Fru  Tychsen  savnede  navnlig  den  elegiske  Ynde, 
som  ældre  Tilskuere  havde  beundret  hos  Juliette  Price.  Edv. 
Brandes  kaldte  Opførelsen  »en  sørgelig  Forestilling«,  væsent* 
ligst  fordi  »Udstyrelsen  led  under  en  Tarvelighed,  der  var  halv* 
vejs  utilladelig«.  Han  anbefalede  Fallesen  at  vove  noget  mere 
paa  Ballettens  Omraade. 

»Festen  i  Albano«,  en  Hyldest,  som  Bournonville  skrev  i 
Anledning  af  Thorvaldsens  Hjemkomst,  var  ikke  opført  siden 
1870.  1  den  ny  Indstudering  tog  navnlig  den  rivende  Tarantel 
stærkt  Bifald,  udført,  som  den  blev,  med  Ungdom  og  Kraft  af 
Hans  Beck  og  Fru  Reumert  (o:  Frk.  Flamme,  der  havde  ægtet 
Elith  Reumert).  De  Tableauer  efter  Thorvaldsens  Værker,  som 
oprindelig  hørte  til  denne  Ballet,  men  som  senere  blev  udeladt, 
var  atter  indlagt.  løvrigt  bød  Sæsonen  kun  paa  et  Par  Brud* 
stykker  af  Balletten  »Fantasiens  0«,  nemlig  en  »Pas  de  deux« 
(Hans  Beck  og  Fru  Reumert)  Qg  »De  Danske  i  Kina«,  hvori 
Beck  atter  brillerede  som  den  engelske  Matros. 

Blandt  de  Unge,  der  begyndte  at  vække  Opmærksomhed  i 
mindre  Partier,  var  Frkn.  Elisabeth  Augusta  Frederikke  Soyer 
6:  Fru  Beck  (f.  4.  Oktbr.  1865)  og  Charlotte  Marie  Hansen  o: 
Fru  Wiehe  (født  28.  Aug.  1865).  De  rykkede  nu  frem  til  fast 
Lønning,  henholdsvis  300  og  330  Kr.  om  Aaret.  — 

Da  J.  L.  Nyrop  ikke  ønskede  at  komme  paa  Afgang slisten, 
skønt  hans  Dage  ved  Teatret  var  onde,  blev  Fallesen  nødt  til  at 
give  ham  Afsked,  hvilken  han  motiverede  saaledes:  »Kgl.  Skue? 
spiller  J.  L.  Nyrop  har,  som  formentlig  det  høje  Ministerium 
bekendt,  i  de  senere  Aar  kun  sjældent  været  anvendt  i  Ope* 
råen,  og  naar  det  undtagelsesvis  er  sket,  har  han  ikke  formaaet 


R.    Neiiendam:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III. 


13 


194  AFGANGE    1882 

at  hævde  sin  Plads  paa  fyldestgørende  Maade.  Da  han  desuden 
ikke  har  tilstrækkelige  Evner  til  at  kunne  optræde  i  Skuespillet, 
er  han  saaledes  nu  uden  Betydning  for  Theatret,  hvorfor  jeg 
ser  mig  nødsaget  til  at  indstille  ham  til  Afsked  med  Udgangen 
af  Juni  Maaned  d.  A«,  Chefens  Handlemaade,  der  i  og  for  sig 
var  berettiget,  kastede  en  vis  Sympati  over  Nyrops  Farvel  til 
den  Gerning,  som  han  paa  den  mest  straalende  Maade  begyndte 
(jvfr.  I  pag.  101).  Selv  om  Huset  paa  hans  Afskedsaften,  da 
han  sang  et  Par  Akter  af  »Faust«  og  et  Udtog  af  »Den 
Stumme«,  ikke  var  udsolgt,  nærmede  Begejstringen  sig  de  kri* 
tikløse  Overdrivelser,  han  tyve  Aar  forud  havde  været  Gen* 
stand  for.  Feststemningen  kastede  atter  Glans  over  hans  Navn, 
saaledes  at  han  med  et  ambulant  Selskab  kunde  foretage  et 
AfskedssSejrstog  gennem  Provinserne,  hvor  hans  Foredrag  af 
Barcarolen  »En  nyfødt  Sol  i  Østen  gløder«  lød  for  sidste  Gang. 
Han  fik  1310  Kr.  i  Pension  og  udnævntes  siden  til  Klasselotteri* 
koUektør. 

Af  Operaens  Personale  agtede  som  nævnt  Frederik  Brun  at 
tage  Ophold  i  Udlandet.  Skuespillet  mistede  Elith  Reumert,  der 
fra  1.  Jan.  1882  ønskede  at  søge  videre  Udvikling  paa  Folke* 
teatret.  Nogle  af  Ballettens  Medlemmer  afgik  ogsaa:  Foruden 
Balletdanserinden  Fru  Anna  Menzell  født  Walbom  (en  Søster 
til  Arnold  W.)  og  Balletdanser  Ludvig  Ring  (født  14.  Marts 
1818),  der  efter  52  Aars  Tjeneste  fik  768  Kr.  i  Pension,  maatte 
den  unge  Danserinde  Charlotte  Schousgaard  (jvfr.  I  pag.  126  f.) 
tage  Afsked,  fordi  hun  ikke  havde  forvundet  Følgerne  af  en 
Fodskade,  der  ramte  hende  under  Opførelsen  af  »Aditi«  et  Par 
Aar  forud.  Som  Tilskadekommen  i  Teatrets  Tjeneste  fik  hun 
800  Kr.  i  Pension. 

Blandt  Kapellets  Medlemmer  skete  den  Forandring,  at 
Oboist  Otto  Bendix,  der  længe  havde  haft  Orlov,  søgte  sin 
Afsked  og  fra  1.  April  1882  uden  Konkurrence  blev  erstattet  af 
sin  Vikar,  Olivo  Krause,  hvis  Uddannelse  Teatret  havde  be* 
kostet  »for  at  Traditionen  for  vor  ejendommelige  Oboetone 
kunde  vedligeholdes«. 

Sæsonen  endte  som  sædvanlig  med  nogle  Lønforhøjelser  og 
Avancementer  indenfor  de  forskellige  Kunstarter.  Dens  økono* 
miske  Resultat  bestemtes  ejendommeligt  nok  af  en  Katastrofe, 


STATUS    1882  —  BRANDEN   I   WIEN  195 

som  fandt  Sted  mange  Mil  fra  Kongens  Nytorv,  nemlig  Teater* 
branden  i  Wien.  Hvis  den  ikke  var  indtruffet,  kunde  Regnskabet, 
som  atter  faldt  sammen  med  Statens  Finansaar,  været  afsluttet 
med  et  Overskud,  der  nu  blev  slugt  af  Udgifter  til  Sikkerhedsfor? 
anstaltninger.  Indtægten  (deri  Statens  paaregnede  Bidrag  c. 
30.00'J  Kr.)  udgjorde  763.669  Kr.,  Udgiften  c.  769.812  Kr.,  altsaa 
fremkom  en  Underbalance  paa  godt  og  vel 6000 Kr.  Gennemsnits* 
indtægten  pr.  Forestilling  var  2756  Kr.,  hvoraf  Abonnementet, 
der  for  føi'ste  Gang  ogsaa  omfattede  Onsdag  Aften,  indbragte 
c.  1063  Kr.  Disse  Tal  betød  en  god  Stigning  i  den  samlede  Af* 
tenindtægt,  men  et  Fald  i  Abonnementet  som  en  naturlig  Følge 
af  det  større  Logeudbud. 

Med  de  forbedrede  Lysvirkninger  var  Brandfaren  steget 
rundt  om  i  Verdens  Teatre.  Statistiken  viste,  at  der  mellem 
1761  og  1877  havde  været  Ild  i  426  Skuespil*  og  Operahuse,  hvor* 
ved  c.  6000  Mennesker  var  blevet  et  Bytte  for  Flammerne. 
Torsdag  den  8.  Decbr.  1881  indtraf  dog  den  største  Katastrofe, 
som  blev  Samtaleemne  over  hele  Verden  —  Ringteatrets  Brand  i 
Wien,  hvor  henved  400  Mennesker  omkom.  Ulykken  skete 
kort  forinden  Opførelsen  af  Offenbachs  sidste  Arbejde  »Hoff* 
manns  Eventyr«.  En  Lampist,  der  skulde  tænde  Gassen  i  Sof* 
fiterne  ved  Hjælp  af  en  lang  Stang  med  en  Spiritusflamme,  kom 
for  nær  til  et  Flortæppe,  der  straks  stod  i  Lue  og  antændte  For* 
tæppet.  Et  Øjeblik  senere  var  baade  Scene  og  Tilskuerplads  et 
Ildhav,  og  da  ingen  Sikkerhedsforanstaltninger  var  i  Orden,  fik 
Ulykken  det  frygtelige  Omfang.  Offentligheden  anlagde  Sag 
baade  mod  Direktionen  og  Brandvæsenet  for  »ved  utrolig  Ef* 
terladenhed,  grænseløs  Letsindighed  og  uforsvarlig  Forsømme* 
lighed«  at  have  foraarsaget  Katastrofen.  Dommen  frikendte 
dog  Brandvæsenet,  men  Direktøren  og  flere  Funktionærer  fik 
haarde  Fængselsstraffe.  Ulykken  fremkaldte  Panikfrygt  over* 
alt  og  slog  mange  brandfarlige  Teatre  i  Laas.  Hos  os  forbød 
Myndighederne  Afbenyttelsen  af  Hofteatret,  og  derved  bort* 
faldt  Pallesens  Plan  om  at  lade  William  Bloch  indstudere  Elev* 
forestillinger  dér  som  i  Rahbeks  Dage.  Justitsministeriet  paa* 
lagde  Magistraten  og  Amtmændene  at  overveje,  hvilke  Be* 
stemmelser  der  maatte  træffes  for  at  hindre  Udbrud  af  Ild  i 
Teatrene,  og  efter  Konference  med  Brandvæsenet  udfærdigede 

13* 


196  FORANSTALTNINGER    MOD    BRAND 

Magistraten  Kravet  om  en  Række  Sikkerhedsforanstaltninger, 
der  af  Fallesen  betegnedes  som  »meget  yderliggaaende«.  Alle 
Yderdøre  blev  indrettet  til  at  aabne  udad;  en  Dagvagt  sattes 
i  Forbindelse  med  Natvagten,  saaledes  at  Teatret  altid  var 
under  Opsyn;  et  nyt  elektrisk  Signalapparat  fra  Regissørkonto? 
ret  til  Brandstationen  i  Nikolaj  Taarn  blev  indrettet;  tændte 
Olielamper  ophængtes  paa  Tilskuerpladsens  Gange  og  Trap? 
per,  og  Lygter  med  Lys  fordeltes  til  Kontrollørerne  med  In? 
struks  om  straks  at  tænde  dem,  hvis  Gassen  slukkede,  hvad 
den  gjorde  under  Ulykken  i  Wien;  alle  Brandslanger  forny? 
edes,  og  de  over  Scenen  hængende  »Herser«  indrettedes  til  at 
sænkes  ned  mod  Gulvet  for  lettere  at  kunne  tændes,  og  Bru? 
gen  af  lange  Stænger  med  Spiritusflammer  blev  forbudt.  Jern? 
tæpper  indførtes  i  alle  Hovedstadens  Teatre,  og  paa  den  kgl. 
Scene  blev  dets  Sænkning  og  Hejsning  forandret  ved  et  hydrau? 
lisk  Apparat.  Der  anbragtes  dobbelte  Jerngelændere  paa 
Midten  af  de  brede  Tilskuertrapper,  og  over  Scenens  Snoreloft 
indrettedes  senere  et  Overrislingsapparat,  hvorfra  en  stærk 
Regn  vilde  kunne  udgydes  over  alle  Rummets  Dekorationer. 
Ingen  af  disse  maatte  længer  opbevares  i  Kælderen,  og  Teatret 
fik  derfor  overladt  en  Del  af  Staldetatens  Hømagasin  i  Filosof? 
gangen  til  Oplagsrum.  De  Blinde,  som  havde  Plads  i  Maskin? 
kælderen,  skulde  altid  være  ledsaget  af  en  Seende;  Tobaksryg? 
ning  blev  forbudt  overalt,  og  en  Brandofficer  skulde  overvære 
alle  Forestillinger.  Disse  Foranstaltninger  slugte  ikke  alene 
Teatrets  mulige  Driftsoverskud,  men  ogsaa  c.  10.000  Kr.,  som 
blev  bevilget  paa  Tillægsbevillingsloven.  Da  alle  Kravene  ikke 
var  gennemført  i  Maj  1882,  truede  Justitsministeriet  med  at 
drage  Fallesen  til  Ansvar. 

Ogsaa  med  »Billets j overiet«  havde  Fallesen  en  Del  Ubehage? 
ligheder.  Falbyden  af  Billetter  var  vel  forbudt  ved  en  gentagne 
Gange  indskærpet  Politiplakat  af  1809,  men  vedvarede  alligevel 
—  ja,  var  endog  tiltaget  siden  en  Ordning,  der  gav  Udenbys? 
boende  Forkøbsret  pr.  Telegram  eller  Bud,  var  blevet  ophævet 
paa  Grund  af  Misbrug.  Bladene  indeholdt  ofte  Klager  og  For? 
slag,  og  i  Folketinget  bad  Prof.  Scharling  Ministeren  om  at  gøre 
Billethandlen  tidssvarende,  for  Eks.  ved  Filialudsalg  paa  for? 
skellige  Steder  i  Byen,  men    da    Scavenius    spurgte   Fallesen, 


»BILLETSJOVERIET«  197 

hvilke  Forbedringer  han  vilde  foreslaa,  svarede  han,  at  alle 
Forholdsregler  kunde  omgaas.  Det  eneste,  der  burde  gøres, 
var  at  gennemføre  en  Lov,  som  under  Bødestraf  saavel  til  Sæl=: 
ger  som  Køber  forhindrede  alle  Metoder  for  Billethandel  paa 
Gade  eller  i  Hus.  En  saadan  Lov  forelagdes  imidlertid  ikke, 
derimod  blev  hele  Spørgsmaalet  behandlet  af  Kaptajn  Julius 
Westrup  i  en  Pjece,  som  var  tilegnet  Kultusministeren  og  kald* 
tes  » Gener alintendant  v.  Hiilsen  —  Theaterchef  v.  Fallesen  og 
Billetsjoveriet«.  Heri  beskyldte  den  anonyme  Forfatter  Chefen 
for  at  protegere  Handelen  og  anbefalede  Indførelse  af  et 
»Meldekortsystem«,  som  Generalintendant  v.  Hiilsen  havde  gen* 
nemført  ved  det  kgl.  Teater  i  Berlin.  Da  Systemet  imidlertid 
var  særdeles  omstændeligt  uden  hverken  at  hindre  »Billet* 
sjoveriet«  eller  gavne  de  Købere,  som  besøgte  Teatret  samme 
Dag,  de  besluttede  det,  tog  Fallesen  intet  Hensyn  til  Forslaget, 
men  lod  den  bestaaende  Ordning  vedvare.  De  udenfor  Teatret 
stationerede  »Grosserere«,  der  med  hensynsfulde  Miner  hen* 
viste  Publikum  til  deres  nærliggende  Forretninger,  forsvandt 
altsaa  ikke  fra  Gadebilledet. 

Fallesens  Trang  til  at  hævde  det  kgl.  Teaters  eksklusive 
Stilling  kolliderede  mere  end  én  Gang  med  Ministeriets  Be* 
stemmelser.  Det  behagede  ham  ikke,  at  Industriforeningen  fik 
Tilladelse  til  at  oprette  en  Telefonforbindelse  fra  Scenen  til 
Foredragssalen  paa  Vesterbro.  Den  benyttedes  første  Gang 
ved  Opførelsen  af  »Liden  Kirsten«  5.  Febr.  1882.  Der  anbragtes 
5  å  6  Høreapparater,  og  Resultatet  blev,  at  Tale  ikke  kunde  op* 
fattes  tydeligt,  men  at  Gengivelsen  af  Musik  og  Sang  lød  »no* 
genlunde  tilfredsstillende«.  Ministeriet  tog  ogsaa  nogle  Beslut* 
ninger,  der  for  Fremtiden  blev  bestemmende  for  Kunstnernes 
Optræden  udenfor  Statsscenen.  Det  var  Kammersanger  Simon* 
sen,  som  gav  Anledningen.  I  Bevidstheden  om  sin  Værdi  for 
Operaen  havde  han  flere  Gange  forlangt  Afsked,  naar  han  ikke 
straks  fik  gennemført  sine  mere  eller  mindre  berettigede  Øn* 
sker.  Dette  hændte  for  Eks.  i  1879,  da  Fallesen  ikke  vilde  give 
ham  Tilladelse  til  hvert  Aar  at  afholde  en  Koncert,  men  Simon* 
sen  tog  dog  Opsigelsen  tilbage,  efter  at  Ministeriet  havde  ind* 
rømmet  ham  en  Præmie  paa  25  Kr.  hver  Aften,  han  sang. 
Derved  vilde  hans  Indtægt  naa  op  til  ca.  6000  Kr.,  hvad  Mini* 


198  FALLESEN    CONTRA   SIMONSEN 

steriet  fandt  rimeligt,  naar  Kunstnere  som  Schram,  Rosenkilde 
og  Emil  Poulsen  tjente  7  å  8000  Kr.  Det  generede  dog  stadig 
Simonsen,  at  Fallesen  forbød  al  Optræden  udenfor  Teatertje* 
nesten,  thi  derved  blev  den  vennesæle  Kammersanger  forhin* 
dret  i  at  efterkomme  de  mange  Opfordringer,  han  modtog  fra 
Samfundets  forskellige  Lag.  Som  Følge  deraf  var  Forholdet 
spændt  mellem  dem.  Simonsens  Misfornøjelse  brød  ud  i  Lue, 
da  Chefen  i  Decbr.  1881  nægtede  ham  Tilladelse  til  at  optræde 
blandt  Dilettanter  i  den  ædle  Ridekunst  i  Jernbanegades  nye 
Cirkus,  hvor  Kongehuset  vilde  komme  til  Stede.  Men  han 
trodsede  Forbudet  ud  fra  den  Betragtning,  at  hans  Ridt  var  en 
privat  Sport.  Denne  Selvstændighed  opfattede  Oberst  Falle* 
sen  som  en  Insubordination,  men  inden  han  fik  indhentet  Mini? 
steriets  Afgørelse,  vilde  Tilfældet,  at  en  Sygemelding  nødvens 
diggjorde  rød  Plakat  om  Aftenen,  hvorefter  Operaen  »Hamlet« 
ansattes  til  Opførelse.  For  at  redde  Rideopvisningen  nægtede 
Simonsen  nu  med  saa  kort  Varsel  at  synge  sit  anstrengende 
Titelparti,  men  tilbød  at  udføre  en  anden  af  sine  Opgaver  i  det 
løbende  Repertoire  —  vel  vidende,  at  ingen  Opera  kunde  sæt* 
tes  op  paa  Grund  af  Sygdom  i  Personalet.  Rasende  over  at 
blive  tvunget  til  at  opføre  »De  Usynlige«  og  »Nej«,  hvortil  der 
kun  solgtes  for  388  Kr.,  idømte  Chefen  ham  en  Mulkt  paa 
40  Kr. 

Da  Sammenstødets  to  Faser  kom  til  Afgørelse  i  Ministeriet, 
sejrede  Fallesen  ikke  absolut.  Det  nyttede  intet,  at  han  bad  om 
den  strengeste  Fortolkning  af  Udtrykket  »al  Optræden«  for 
at  hindre  Medlemmer  af  Personalet  i  at  hitte  paa  Former,  hvor* 
under  de  kunde  virke  udenfor  Tjenesten,  for  Eks.  ved  Fægt* 
ning  eller  Gymnastik.  Ministeriet  resolverede,  at  Simonsens 
Ridekunst  var  Reglementet  uvedkommende.  Og  hans  Vægring 
ved  at  optræde  i  »Hamlet«  dømte  Ministeriet  heller  ikke.  Dets 
Afgørelse  bestemtes  af  en  skriftlig  Forklaring,  som  Peter 
Schram  bekræftede:  »Det  ligger  i  Sagens  Natur,«  skrev  Simon* 
sen,  »at  en  dramatisk  Kunstner,  og  ikke  mindst  en  Sanger,  kan 
føle  sig  ude  af  Stand  til  at  udføre  én  Rolle,  men  derimod  i  Stand 
til  at  udføre  andre ...  at  dette  er  Noget,  som  kun  vedkom* 
mende  Sanger  selv  kan  føle  og  bedømme,  vil  enhver  musikalsk 
Autoritet  bekræfte«.   Ministeriet  nægtede  ikke,  at  Chefen  for* 


UDSMYKNINGEN    FULDENDES    IKKE  199 

melt  havde  Ret  til  at  diktere  Bøden,  men  troede  iøvrigt,  at  en 
mindre  streng  Anvendelse  af  Reglementet  i  dette  Tilfælde  vilde 
have  været  »heldigst«.  Dog  eftergav  Scavenius  ikke  Simonsen 
Mulkten. 

Fallesen  maatte  ogsaa  finde  sig  i,  at  Ministeriet  gav  Kunsts 
nerne  Tilladelse  til  at  medvirke  ved  Skuespillerforeningens 
første  Marked  i  Marts  1882,  og  Aaret  efter  fik  de  Lov  til  at 
arrangere  en  Forestilling  paa  Folketeatret  i  samme  velgørende 
Øjemed.  Dette  harmonerede  ikke  med  hans  Opfattelse  af  Per* 
sonalets  Værdighed.  Den  gav  sig  et  karakteristisk  Udslag,  da 
han  nægtede  Operasangerne  at  optræde  i  »Tivoli«s  Koncertsal, 
skønt  Direktionen  tilbød  at  give  en  Fest  til  Fordel  for  Udsmyk? 
ningen.  Komitéen  trængte  ellers  stærkt  til  Penge,  thi  Offent? 
lighedens  Gavmildhed  i  Retning  af  Udsmykningens  Fulden* 
delse  var  nu  udtømt;  et  sidste  Opraab  fra  Oktober  1881  ind? 
bragte  langtfra  tilstrækkeligt.  For  at  komme  til  Vejs  Ende  fik 
Komitéen  Lov  til  at  afholde  tre  Formiddagsforestillinger  i 
Sæsonen  1881 — 82;  men  de  indbragte  kun  4850  Kr.  Da  Sagen 
maatte  bringes  over  det  døde  Punkt,  stillede  Kultusministeren 
ved  Tillægsbevillingsloven  Forslag  om  at  bevilge  20.000  Kr.  til 
Udsmykningens  Afslutning.  Forslaget  var  bl.  a.  motiveret  med, 
at  det  ikke  gik  an  bestandig  at  lade  den  store  Foyer  være  util* 
gængelig.  Under  Sagens  Behandling  indlagde  Redaktør  Tauber 
sig  den  tvivlsomme  Ære  at  bevæge  Folketinget  til  at  forkaste 
Bevillingen  med  59  mod  25  Stemmer.  Nogle  Dage  senere  tilbød 
Brygger  Jacobsen  atter  sin  pragtfulde  Gave  (jvfr.  II  pag.  60),  en 
Række  Buster,  der  skulde  smykke  Foyeren,  men  Fallesen 
maatte  stille  deres  Anvendelse  i  Bero. 


KILDEHENVISNINGER  OG  REGISTRE. 


I  Repertoirefortegnelsen  angiver  Tallet  Værkets  Opførelses* 
antal  regnet  fra  Teatrets  Aabning  paa  Kongens  Nytorv  i  1748. 

Fed  Type  angiver,  at  Værket  opføres  første  Gang. 

Fede  Tal  anvendes,  naar  Værket  opføres  50.  eller  100.  eller 
150.  Gang  o.  s.  fr. 

Opførelsesantallet  vedrørende  Brudstykker  af  Skuespil, 
Opera  og  Ballet  (Udtog  af  Divertissements  og  enkelte  Danse) 
angives  ikke. 

Betegnelsen  Op.  findes  ved  Operaer,  som  har  Titel  tilfælles 
med  opførte  Arbejder  indenfor  de  andre  Kunstarter. 


Naar  intet  andet  opgives,  er  Proveniensen  Teaterarkivet  i  Rigsarkivet. 

Forkortelser:  T.  K.  =  Teaterdirektionens  Kopibog.   U.  A.  =.  Under* 
visningsministeriets  Arkiv  (Sager  vedr.  Teatret).    H.  D.   =:    Hauchs 

Dagbøger  (Privateje). 

Side  1 — 8:  Repertoirelisterne  er  som  sædv.  udarbejdet  efter  Re* 

gissørens   Journal,   hvortil   er   føjet   Meddelelser   fra 

Dagspressen. 
Side  9 — 10:         Citatet  er  taget  fra  Statsrev.  Bemærkninger  til  Stats* 

regnskabet  for  Finansaaret  1876 — 77.    Pallesens  Tale 

er  trykt  i  »Berl.  Tid.«  "/„   1878;  jvfr.  endv.  T.  K. 

Aug.  1878;  Tillæg  A.  til  »Rigsdagstid.«  1878^79,  pag. 

567.    »Morgenbl.«  ^^^^   1878;  Forh.  i  Folketinget  ^^h 

1879. 
Side  11:  Molbechs  Censur  over  »Græshoppen«  og  »Et  ungt 

Menneske«  er  dat.  ^'j^^  1877  og  ^^j^  1878;  jvfr.  »Mor* 

genbl.«  ^^/„  1878.   »Græshoppen«  udkom  ikke. 
Side  12—13:       Censuren  over  »Mands  Mod«  er  dat.  ^^/^^  1878.  Styk* 

ket  udkom  1879.   »Vaarluft«  blev  censureret  ^j^  1878; 

jvfr.  »Morgen*Telegr.«  ^j^^  1878.  Hverken  »Vaarluft« 

eller  »Et  Solglimt«  udkom  i  Bogform. 
Side  14—15:       Om  »Gift«  jvfr.  »111.  Tid.«  "/„  1878.  Stykket  udkom 

s.  A.    Om  »Familien  Fourchambault«  jvfr.  »Nær  og 

Fjern«  ^/^  1879;  »Berl.  Tid.«  ^7^2  1878.  Stykket  udkom 

s.  A.    Censuren  over  »Det  gamle  Hus«  er  dat.  ^/^o 

1878;  jvfr.  »Folkets  Avis«  ^3  1879.  Stykket  blev  ikke 

trykt. 
Side  16:  »Erik  den  Fjortende«  blev  censureret  ^7«  1876;  jvfr. 

»Berl.  Tid.«  ^12  1878  samt  Forordet  til  Reckes  Udg. 

af  Bahnsons  Digte  »Vandringsmandens  Sange«.  Styk* 

ket  udkom  s.  A. 
Side  17:  Om  Magdalene  Thoresens  Forhold  til  Teatret  jvfr. 

hendes  Breve  udg.  af  Clausen  og  Rist.  »Inden  Døre« 

blev  censureret  "/g  1877. 
Side  18 — 21:       Om    »En    Skærsommernatsdrøm«s    Opførelse    jvfr. 

»Morgenbl.«  ^4  1879;  »Dagens  Nyh.«  ==/*  1879. 
Side  22:  E.  Bøghs  Anm.  af  »Alferne«  findes  i  »Dagens  Nyh.« 

7«  1878;  jvfr.  »Dagbl.«  "/«  1878. 


204 

Side  23 — 25:  Om  Opførelsen  af  »Genboerne«  jvfr.  »Dagens  Nyh.« 
2«/i2  1878;»Ude  o.  Hjemme«  ^/^  1881;  »111.  Tid.«  »/i 
1881;  »Dags^Telegr.«  ^«/,,  1878;  endv.  Hostrups  »Erin* 
dringer«  I,  168;  »Teatret«,  Decbr.  1917  samt  H.  D. 

—  Om  »Farinelli«  jvfr.  »Dagens  Nyh.«  "/^q  1878; 
»Morgenbl.«   ^V^^,    1878. 

Side  26 — 29:  »Drot  og  Marsk«  blev  censureret  7i2  1875.  Om 
Operaens  Tilblivelse  jvfr.  H.  Ploug  i  »Berl.  Tid.« 
^'U,  f.  1922;  endv.  G.  Hauch  i  »Nat.^Tid.«  ^/^i  1922; 
jvfr.  Breve  fra  P.  Heise  udg.  af  Carl  S.  Petersen, 
»Tilskueren«  1910;  Breve  mellem  P.  Heise  og  H. 
Hertz,  »Aarb.  f.  Musik«  1922.  Ang.  Opførelsen  jvfr. 
E.  Poulsen  i  »Teatret«  IX;  »Fædrel.«  2«/„,  »Dagbl.«  '"/«, 
»Dagens  Nyh.«  ^^/g,  Folkets  Avis«  ^'j^,  »Nat.*Tid.« 
2'/<„  »Morgen^Telegr.«  ^/^o  1878;  endv.  H.  D.  og  Brev 
fra  Richardt  til  Fallesen  "/«  1880.  Om  Heise  og  Wag* 
ner  jvfr.  H.  Nyblom  »Mina  Levnadsminnen«  I, 
208  ff. 

Side  30:  Oversættelsen  af  »Jeannettes  Bryllup«  udkom  1879. 

Side  31:  Ang.  Bruns  Angreb  og  Fallesens  Svar  jvfr.  »Folkets 

Avis«  ^^1^  og  »Berl.  Tid.«  '^U  1879. 

Side  32—33:  Teksten  til  »I  Carnevalstiden«  udkom  1878.  Bruns 
Forklaring  findes  i  »Folkets  Avis«  "/jo  1878. 

Side  34 — 35:  Wiehes  Afskedsbegæring  findes  i  U.  A.;  jvfr.  endv. 
E.  Brandes  i  »Det  19.  Aarh.«  1876;  N.  Bøghs  Afh. 
i  »Lit.  og  Kritik«  I;  »Dannebrog«  ^/^  1892;  »Folkets 
Avis«  7e  1879;  H.  Ibsen  »Saml.  Skrifter«  X;  E.  Gosse 
»To  Besøg  i  Danmark«;  E.  Bøgh  »Dit  og  Dat« 
1882—85. 

Side  36:  Fru    Levinsohns    Afskedsbegæring    findes    i    U.    A.; 

jvfr.  »Dannebrog«  ^^/^^  i892;  »111.  Tid.«  ^»/^  1879. 
Brevet  fra  Dronningen  ejes  af  Fuldmægtig  Levin* 
sohn. 

Side  37:  Om  Døcker  jvfr.  »Dannebrog«  V^g  1892;  »Højskole? 

bladet«  1905,  Nr.  7.  Hans  Afsked  lød  fra  ^/^o  1879. 

Side  38:  Bajers  Ønske  fremsattes  i  Folketinget  ^"/u  1878.  Fal? 

lesens  Krav  om  30.000  Kr.  fremgaar  af  en  Indberet* 
ning  til  Min.  Juli  1879,  T.  K.  —  C.  Bergs  Udtalelse 
fandt  Sted  i  Folketinget  ^/*  1879;  Fallesens  Svar  i 
Landstinget  "/g  1879;  jvfr.  »Rigsdagstid.« 

Side  39:  Fallesens  Ønske  om  en  Elevskole  fremgaar  af  H.  D. 

—  Den  første  Afstemning  fandt  Sted  i  Folketinget 
^1*  1879;  Forslaget  vedtoges  ^"j^  1879. 

Side  40:  C.  Bergs  Forslag  nedstemtes  ^/g  1879.   Behandlingen 

i  Landstinget  fandt  Sted  "/g   1879;  jvfr.  »Rigsdags* 

tid.« 
Side  49—57:       Rasmus  Nielsens  Tale  er  trykt  i  »111.  Tid.«  =^/ii  1879. 

E.  Bøghs  Anm.  af  »Kjartan  og  Gudrun«  findes  i  »Da# 

gens  Nyh.«  ^«/„  1879;  jvfr.  T.  K. 


205 

Side  58 — 65:  Ang.  Købet  af  »Et  Dukkehjem«  jvfr.  »F.  V.  Hegel«, 
Breve,  340  ff.;  endv.  T.  K.  Novbr.  1879.  Om  Op* 
førelsen  jvfr.  »111.  Tid.«  ^V^g  1879;  »Dagens  Nyh.« 
%2  1879,  V,  1880;  »Fædrel.«  og  »Dagbl.«  ^j,,  1879; 
»Ude  o.  Hjemme«  ^/i  og  ^^Z.,  1880;  »Nær  o.  Fjern« 
"/i  1880;  »Dags  Avisen«  ^^  1879;  endv.  V.  Vedel 
i  »Samtidens«  Festskrift  til  Ibsen,  85.  Om  Forandrin* 
gen  af  Stykkets  Slutning  jvfr.  Ibsens  »Breve«  II, 
73  f.;  G.  Brandes'  »Saml.  Skr.«  I  Udg.  XIV,  266.  Om 
-  Forbilledet  til  Nora  jvfr.  Halvorsens  Opl.  til  Ibsens 
Værker,  57;  endv.  »Berl.  Tid.«  ^®/i  1924;  Talen  er  om 
den  norsksdanske  Forf.  Laura  Kieler.  —  Fru  Hei* 
bergs  Udt.  findes  i  hendes  Breve  til  Krieger  II,  327  f. 
Endv.  er  benyttet  »Et  Dukkehjem«  med  Tekst  af  H. 
Bang  samt  mundtlige  Meddelelser  af  Fru  Hennings. 

Side  66 — 74:  Molbech  censurerede  »Leonarda«  ^j*  1879.  »Faraos 
Ring«  blev  antaget  ^^ji  1878;  Molbech  skrev  i  et  Pri* 
vatbrev,  at  Stykket  som  Digterværk  i  hans  egne 
Tanker  stod  under  »Ambrosius«  (Privateje).  Drach* 
manns  Angreb  findes  i  »Dags^Telegr.«  ^^9'  ^^9  l^^^J 
jvfr.  »Dags  Avisen«  Vn  s.  A.  Mødet  mellem  Falle* 
sen,  Holst  og  Molbech  fremgaar  af  H.  D.;  jvfr. 
»Fædrel.«  ^/jo  1879.  Offentliggørelsen  af  Censuren 
fandt  Sted  ^/lo  1879.  Schandorphs  Angreb  findes  i 
»Dagens  Nyh.«  ^/jq  1879;  E.  Brandes'  i  »Ude  o. 
Hjemme«  '/„  1879;  jvfr.  »Dagens  Nyh.«  "L  og  »Nær 
o.  Fjern«  ^^/g  1879.  Om  Bjørnsons  Erkl.  jvfr.  »Dagbl.« 
^*/io  1879.  »Faraos  Ring«  udkom  s.  A.  Om  Opførel* 
sen  jvfr,  »Berl,  Tid.«^7io;  »Morgenbl.«  ^^/lol  endv. 
T,  K.  1879.  Ang.  Ordenssekretærens  Erklæring  jvfr. 
»Dagbl.«  ^Vii  1879. 

Side  75 — 76:  »Mercadet«  blev  censureret  ^"/m  1879.  Stykket  ud* 
kom  1880.  Om  Opførelsen  jvfr.  »Dagbl.«  =^°/i;  »Nu* 
tiden«  25/^;  »Dagens  Nyh.«  ^j^  1880. 

Side  77:  Censuren   over   »Naar   Møbler   flyttes«   er   dat.   ^*/i 

1879;  Bloch  indsendte  sin  Iscenesættlse  ^^j^;  Stykket 
udkom  s.  A.  —  »Svalen«  blev  censureret  ^^/g,  ^^ 
1871  og  '/s  1878.  Stykket  udkom  i  »Poesier«  1872,  Om 
Opførelsen  jvfr,  »Nær  o.  Fjern«  ^^/g  1879, 

Side  78:  Ang.  Opførelsen  af  »Gnisten«  jvfr.  H,  Bang  »Kriti* 

ske  Studier«,  137  ff.  Stykket  udkom  1879.  —  »Den 
skjulte  Skat«  udkom  1880. 

Side  79—81:  Om  Ristori  jvfr.  »111.  Tid.«  ^«/i  1880;  E,  Brandes  i 
»Ude  o.  Hjemme«  "/^o  1879;  H,  Bang  i  »Ugeskr.  for 
Theater  og  Musik«  ^^j^^  1880;  endv,  »Politiken«  '^j,^ 
1890;  K.  Mantzius:  »Skuespilk,s  Hist.  i  19.  Aarh.«; 
H.  Nyblom:  »Mina  Levnadsminnen«  II,  208  ff. 

Side  82 84:       Molbech   censurerede   »Amphitryon«    ^^/g    1879;    om 

Opførelsen    jvfr,    »Dagbl.«    ^^/g,    »Folkets    Avis«  ^*/g 


206 

1879;  endv.  H.  Bang:  »Krit.  Studier«,  130.  Angrebene 

paa  Oversættelsen,  der  s.  A.  udkom,  findes  i  »Nær 

o.  Fjern«  ^^9,  ^'/o,  '/lo;  endv.  i  »Dagens  Nyh.«  '%  %,; 

Svar  i  »Berl.  Tid.«  %,  ^'j,,  'j,,  1879.  —  Oversættelsen 

af  »Misantrophen«  udkom  1880;  om  Udførelsen  jvfr. 

»Ude  o.  Hjemme«  */*  1880;  »Nær  o.  Fjern«  "/,  1880. 
Side  85 — 86:       Molbech  cencurerede  Oversættelsen  af  »Stor  Staa* 

hei«  ^'/i,  *2/i  1880;  den  udkom  s.  A.  Ang.  Opførelsen 

jvfr.  »Dags?Telegr.«  ^^j^,  »Folkets  Avis«  ^^j^,  »Dags* 

Avisen«  ^^j^  1880. 
Side  87:  Om  Opførelsen  af  »Den  pantsatte  Bondedreng«  jvfr. 

»Ude    o.    Hjemme«    ^'^j^,    »Dagbl.«    "^/g,    »Morgenbl.«, 

»Folkets  Avis«  s.  D.  1880. 
Side  89:  Angrebet  paa  Iscenesættelsen  af  »Søstrene  paa  Kins 

nakullen«  jvfr.  »Fædrel.«  "/^  1881;  om  Frk.  Antonsen 

jvfr.  »Nær  o.  Fjern«  ^^5  1880;  endv.  Privatbr,  af  ^/a 

1924.      Forslaget     ang.     Elevforestillinger     findes     i 

»Dagbl.«  «/io  1880. 
Side  90:  Censuren  over  Teksten   til   »Rigoletto«   er   dat.   ^*/i 

1879;    den    udkom    s.  A.    Om  Opførelsen    jvfr.  »111. 

Tid.«  ^«/io;  »Fædrel.«  ^»/^  1879. 
Side  91—92:       Teksten  til  »Mignon«  udkom  1881.     Om  Opførelsen 

jvfr.  »Nær  o.  Fjern«  "/^  1880. 
Side  93 — 94:       Om  Campobellos  Optræden  jvfr.  »DagssTelegr.«  ^^U 

1880. 
Side  95:  Om  Prinsen  af  Wales'  Besøg  jvfr.  H,  D.;  endv.  Charl. 

Bournonville:  »Erindringer«,  260. 
Side  96—97:       Om    Bournonvilles    Honorar    jvfr.    T.   K.   ^"1,,,   «/,„ 

1879;  hans  sidste  Brev  er  dat.  =^«/ii  1879.    Om  hans 

sidste  Besøg  i  Teatret  jvfr.  »Nær  o.  Fjern«  ^/^a  1879; 

Charl.    Bournonville:    »Erindringer«,    173;    om    hans 

Død  jvfr.   »111.  Tid.«   '7ii   1915;   Holst's  Kantate  er 

trykt  i  »Fra  Romantik  og  Hist.«,  25  Bind.  —  Ang. 

Hans  Beck  jvfr.  »Dagens  Nyh.«  ^"/u  1879;  »Ude  o. 

Hjemme«  ^/a  1880;  Charl.  Bournonville:  »Aug.  Bour? 

nonville«,  20.  T.  K.  1880. 
Side  98:  Teksten  til  »Aditi«  udkom  1880. 

Side  99-100-     Om  Cettis  Afsked  jvfr.  U.  A.  1880;  hans  Brev  er  dat. 

^^2  1882.  Ang.  Krohns  Ansættelse  jvfr.  T.  K.  1880. 
Side  101:  F^u  Jacobsons  Ansøgning  er  dat.  ^j^^  1879.  U.  A.  Den 

genr.  Tilladelse  til  Fremkaldelser  er  dat.  ^/g  1880. 
Side  102 — 103:  Fremstillingen  af  de  indre  Forhold  hviler  paa  T.  K. 

1879 — 81.   Opførelsen  af  »Kærlighed  uden  Strømper« 

fandt  Sted  ^7^  1881.  Brandes'  Udtalelse  findes  i  »Ude 

o.  Hjemme«  ^'j^-,  1880. 
Side  104—105:  Debatten  i  Folketinget  fandt  Sted  ^7^  1880,  Afstem^: 

ningen  s.  D.    Fallesen  talte  i  Landstinget  73  1880. 
Side  113 — 120:  Sarah  Bernhardts  Repertoire  udkom  i  dansk  Over* 

sættelse.    Om    Forestillingerne   jvfr.    »Nutiden«    ^-/g. 


207 

»Morgenbl.«  ^"/g  1880;  en  Milieuskildring  findes  i 
Karl  Larsen:  »Den  gi.  Historie«  I,  men  den  deri  op:« 
trædende  Digter  Holk  (Herman  Bang)  var  i  Udlån* 
det  under  Sarah  Bernhardts  Besøg,  jvfr.  »Ugeskr.  for 
Teater  o.  Musik«  1880,  Nr.  4.  Forskydningerne  i 
hendes  Hukommelse  fremgaar  ved  at  sammenligne 
hendes  »Erindringer«  med  G.  A.  Hagemanns  Beret* 
ning  i  Kollegiets  Aarsskrift  1913 — 14.  Skuespillernes 
Tak  blev  trykt  i  »Dags  Avisen«  ^Vs  1880,  hvor  Festen 
er  skildret;  jvfr.  »Dagbl.«  ^Vs.  »Fædrel.«,  »Dags* 
Telegr.«  s.  D.,  »Morgenbl.«  ^^Z«;  endv.  »Dagbl.«  ^^j^, 
^^/g  1880.  Brandes'  Udtalelse  findes  i  »Ude  o.  Hjem* 
me«  ^7«  1880.    Fallesens  Brev  i  T.  K. 

Side  121:  Molbech   censurerede   »I   Mester    Sebalds  Have«    ^4 

1880;  Stykket  udkom  s.  A. 

Side  122 — 123:  »Lindows  Børn«  hed  først  »Montaigu«,  senere  »De 
to  Søskende  Rønnow«.  Den  citerede  Censur  af  Mol* 
bech  er  dat.  ^3  1880;  Stykket  blev  antaget  '^4  1880, 
da  Forf.  ikke  var  fyldt  19  Aar.  Om  Opførelsen  jvfr. 
»Ude  o.  Hjemme«  ^7i2  1880;  »Ugeskr.  for  Teater  o. 
Musik«  ^7i2  1880.  Forf.  Udt.  om  Fru  Hennings  findes 
i  »111.  Tid.«  ^7i2  1895. 

Side  124 — 126:  Om  »Eva«  jvfr.  Borchsenius:  »Hjeml.  Interiører«,  311 
ff.;  Helge  Hostrup:  »I.  C.  Hostrup«,  266;  »Breve  fra 
o.  t.  Hostrup«,  598.  Molbechs  Censur  er  dat.  ^^s  1880. 
Forf.s  Udt.  om  Problemet  findes  i  »Fædrel.«  ^%  1881. 
Om  Opførelsen  jvfr.  »Dagbl.«  "/i;  »Dagens  Nyh.« 
"/i;  »Morgenbl.«  "Z^;  »Ude  o.  Hjemme«  "/^  1881; 
endv.  »Hørup  i  Skrift  og  Tale«,  148.  Den  kgl.  Res. 
blev  udstedt  V^  1881.   Stykket  udkom  s.  A. 

Side  127:  »Tantes  Planer«  blev  censureret  "Zio  1880.  Henriques' 

Omtale  af  »Hr.  Poirier«  findes  i  »Dags  Avisen«  ^^l^ 
1881. 

Side  128:  Molbech  cencurerede  »Konsekvenser«  7i  1881.    Om 

Opførelsen  jvfr.  »Ude  o.  Hjemme«  ^4  1881;  »Mor* 
genbl.«  ^Za  1881.   Stykket  udkom  s.  A. 

Side  129 — 132:  Om  »Fulvia«  jvfr.  Otto  Borchsenius:  »fijem.  In* 
teriører«,  107  ff.  Molbechs  første  Censur  er  dat.  ^"Zs 
1875;  endv.  T.  K.  og  indk.  Breve  1875—81;  Tillæg  til 
Fru  Sødrings  »Erindringer«;  Edv.  Agerholms  Afh. 
i  »Vor  Fortid«  1918;  P.  Hansen:  »Den  danske  Skue* 
plads«  III,  376,  hvori  berettes,  at  Erik  Bøgh  var  Kaa* 
lund  behjælpelig  med  den  sidste  Omarbejdelse.  Ang. 
Opførelsen  jvfr.  »Morgenbl.«  %  1881. 

Side  133 — 135:  Borchsenius'  Udt.  om  »Lægemidler«  findes  i  »Ude  o. 
Hjemme«  %  1881.  Molbechs  Censur  er  dat.  "^^  1881. 
Om  Opførelsen  jvfr.  »Ugeskr.  for  Theater  o.  Musik« 
2°Zi;  »Dags*Telegr.«  ^'j,;  »Dagbl.«  ^'j,;  »Fædrel.«  ^^1,; 
»Social*Demokr.«    '7,    1881.    Se    endv.    G.    Brandes' 


208 

»Saml.  Skr.«  1.  Udg.  III,  133.  Om  den  svenske  Over* 

sættelse  ved  August  Strindberg  jvfr.  »Politiken«  ^"/g 

1925. 
Side  136:  »Under  Ballet«  blev  censureret  "/^  1881. 

Side  137:  E.  Brandes'  Udt.  om  HolbergsUdstyret  findes  i  »Ude 

o.  Hjemme«7io  1880.  —  Om  Opførelsen  af  »Debatten 

i  Politivennen«  jvfr.  »Morgenbl.«  */„    1880.  —  Ang. 

»Kong  Henrik  den  Fjerde«  jvfr.  »Ude  o.  Hjemme« 

*«/ii;  »Morgenbl.«  ^»/n;  »111.  Tid.«  ^^jn;  »Folkets  Avis« 

^«/ii  1880. 
Side  138 — 140:  Molbech  censurerede   »Knud   og   Magnus«   ^^j^    1879 

og  '/i  1880;  jvfr.  T.  K.  ^^j,  1879;  »Dagbl.«  "/3  1889; 

Landstingets    Forh.    ''1^    1881;    »Fædrel.«    ^'j*;    »Berl. 

Tid.    ^"U;    »Dags^Telegr.«    =^«/„;    »Dagens    Nyh.«    i«/,,, 

1881. 
Side  141:  Molbech  censurerede  Teksten  til  »Paa  Krigsfod«  ^"/g 

1877;    om    Opførelsen    jvfr.    »Dagens    Nyh.«    "/n; 

»Dags.Telegr.«  ^7^   1880.    Teksten  udkom  s.  A.  — 

Molbechs    Censur    over    »Skildvagten«    er    dat.    "^/g 

1880.  Ang.   Opførelsen  jvfr.  »Fædrl.«  «Vi   1881. 
Side  142—143:  Teksten  til  »Jean  fra  Nivelle«  udkom  1881.   Om  Op* 

førelsen  jvfr.  »Dagens  Nyh.«  ^"/sJ  »DagssTelegr.«  ^"/s 

1881.  Om  Frk.  Skytt  jvfr.  »Dags  Avisen«  "Z^^;  »Da* 
gens  Nyh.«  ^"j^^  1881;  »Dags^Telegr.«  ^^^  1882. 

Side  144:  Bedømmelsen    af    Simonsens    Spil    findes  i  »Ude  o. 

Hjemme«    ^*/io    1880.     Om    Fru    Liitken   jvfr.    »Dags 

Avisen«  ^j^^  1880. 
Side  145—147:  Om  Afskedigelser  og  Ansættelser  jvfr.  T.  K.  1880— 

82.  H.  Bangs  Krav  om  Sceneinstruktion  jvfr.  »Dags* 

Telegr.«  "/^o  1880. 
Side  148—149:  Om  Oda  Petersen  jvfr.  »Teatret«  XIX,  1920;  »Dan* 
.  nebrog«   ^7^   1892;   »Ude  o.   Hjemme-c   7^,   =^0/3   1881; 

»Nat.  Tid.«  %  1881;  endv.  T.  K.  7,  s.  A. 
Side  150—151:  Molbechs  Andragende  er  dat.  Maj  1881;  jvfr.  T.  K. 

s.  A.  Bøghs  Udt.  om  Censorembedet  findes  i  »Da* 

gens  Nyh.«  ^79  1881.  Han  censurerede  »Gengangere« 

2712  1881  og  »Et  Besøg«  7«  1882.  Om  Regnskabet  1881 

jvfr.  Aarsberetningen. 
Side  152—154:  Fallesens    Udt.    faldt   i    Landstinget   ^7^    1881;    jvfr. 

iøvrigt  Folketingets  Forh.  "/„;  ^7^,  1880;  ^'-^73  1881; 

»Dagens  Nyh.«  ^"'/n  1880;  Fallesens  Svar  i  Landstin* 

get  "74  1881.   Sielles  Forslag  blev  indsendt  Febr.  1879; 

jvfr.  »Berl.  Tid.«  7ii  1880,   Gaardejer  Haastrups  Udt. 

faldt   i   Folketinget   ^^1,^    1880;   jvfr.   »Dagens   Nyh.« 

*7i  1881. 
Side  155 — 157:  Om  Coquelin  jvfr.  »C.   og  hans  Selskab  i  Skandi* 

navien«   Kbhvn.    1881.    Fru   Heibergs   Udt.   findes   i 

hendes  Breve  til  Krieger   II,  346.    Brandes'   Protest 

findes  i  »Morgenbl.«  7«  1881;  jvfr.  »111.  Tid.«  ^7«  s. 


209 

A.  Da  Coquelin  erfarede,  at  Topsøe  var  død,  sendte 
han  et  Bidrag  til  hans  Mindesmærke,  Om  Gots  Ud* 
nævnelse  jvfr.  »Dags*Telegr,«  ^/g  1881. 
Side  165 — 166:  Ang.    Forespørgselen    fra    Meiningerne    jvfr.    T.    K. 
1882.   —   Molbech    censurerede    »En    Valkyrie«    ^/g 

1880.  Om  Opførelsen  jvfr.  »Morgenbl.«  *Jq;  »Dags* 
Telegr.«  ^j^;  »Dagbl.«  ^j,;  »Dagens  Nyh.«  "/^  1881. 
Stykket  udkom  s.  A.  —  Bøghs  Censur  over  »Fred* 
løs«  er  dat.  ^/ij  1881.  Brandes'  Anm.  findes  i  »Ude 
o.  Hjemme«  ^j^  1882;  Stykket  udkom  ikke. 

Side  167 — 169:  Molbech   afviste   »Umyndige   i   Kjærlighed«    V^,   ^x/g 

1881.  Om  Olaf  Poulsens  Spil  jvfr.  »Dags*Telegr.«  ^/lo 
1881.    Stykket  udkom  s.  A. 

Side  170—171:  »Opad!«  blev  antaget  ^^/^  1881.  Om  Opførelsen  jvfr. 
»111.  Tid.«  ^°/ii;  »Fædrl.«  "/„  1881.  Wilbrandts  Brev 
findes  i  »Berl.  Tid.«  ^^^^  1881  Aft.  Stykket  udkom 
s.  A. 

Side  172 — 173:  Bøgh  censurerede  »Den  Fremmede«  ^/^  1881.  Om 
Opførelsen  jvfr.  »Dags*Telegr.«  ^^/j;  »Ude  o.  Hjem* 
me«  ^/i  1882.  Et  Resumé  af  Handlingen  udkom  paa 
Dansk. 

Side  174 — 175:  Angrebene  paa  Blochs  Oversættelse  af  »Hvor  man 
keder  sig«,  der  udkom  s.  A.,  findes  i  »Dags  Avis.« 
"/g,  ^U;  »Morgenbl.«  ^s/^;  Blochs  Svar  i  »Nat.  Tid.« 
^°/3  1882  Aft.  Om  Udførelsen  jvfr.  »Dags*Telegr.«  ^^^ 
1882;  »Juleroser«  1895. 

Side  176 — 177:  Molbech  censurerede  »Marianna«  "/4  1876  og  ^/g  1880. 
Blochs  Oversættelse  udk.  anonymt  s.  A. 

Side  178:  Molbech  censurerede  »En  Egoist«  ^^j^^  1880.  Om  Op* 

førelsen  jvfr.  »Dagbl.«  ^1^;  »Ude  o.  Hjemme«  7*  1882. 
Stykket  udk.  s.  A. 

Side  179:  Bøgh  censurerede   »Surrogater«   ^/i,   ^/g    1882.    Forf.s 

Brev  er  dat.  ^"j^  s.  A.  Stykket  udk.  s.  A. 

Side  180:  Molbechs  Censur  over  »Graavejr«  er  dat.  ^^s  1880. 

Han  troede,  at  Forf.s  Navn  var  Emil  Holstein.  Styk« 
ket  udk.  1881.  —  »Quod  felix  — !«  udkom  ikke. 

Side  181 — 184'  »Gengangere«  anmeldtes  af  Falkman  i  »Dags*Tele* 
gr.«  "/12;  af  Molbech  i  »Dagbl.«  ==^12;  i  »Berl.  Tid.« 
"/12  1881;  af  P.  Hansen  i  »111.  Tid.«  «/,;  af  Borchsenius 
i  »Ude  o.  Hjemme«  ^/i  1882.  Bøghs  Betragtninger 
over  S.  Kierkegaard  findes  i  «Dit  og  Dat«  1876 — 77. 
■  G.  Brandes'  Forsvar  findes  i  »Morgenbl.«  ^^/i2  1881 
og  er  delvis  optrykt  i  »Levned«  III;  jvfr.  »Morgen* 
bl.«  "/i  1882;  »F.  V.  Hegel«,  Breve,  352  f.;  Ibsens 
»Breve«  II,  105  ff. 

Side  185—188:  Om  E.  Brandes'  Kritik  af  Holberg*Instruktionen  jvfr. 
»Ude   o.   Hjemme«   "/g    1881;   jvfr.   »Morgenbl.«   "/i 

1882.  —  Om  »Nej«  jvfr.  »Nutiden«  "/,  1882;  »Olaf 

R.    Neiiendani:    Det   kgl.    Teaters    Historie.    III.  I"* 


210 

Poulsen«  ved  Østergaard,  165  f.  —  Om  Carl  Meyer 
jvfr.  »Teatret«  18.  Aarg.  —  Ang.  »De  Nygifte«  jvfr. 
»Ude  o.  Hjemme«  ^/gi  »Dags  Avis.«  ^^U  1882. 

Side  189 — 192:  Om  Vanzandt  paa  Carlsberg  jvfr.  »Social*Demokr.« 
^**/io  1881.  —  Censuren  over  Teksten  til  »Hamlet«  er 
dat.  ^/lo  1880;  den  udkom  1881.  Ang.  Opførelsen  jvfr. 
»111.  Tid.«  ^'/ii  s.  A.  —  Dr.  Biilows  Honorar  var  500 
fr.;  i  »Skandinav.  Koncertrejseskitser«  har  han 
skildret  sit  Ophold  i  Kbhvn.;  jvfr.  iøvrigt  »Dags 
Avisen«  ^^/s  1882.  —  Johan  Smit  var  anbefalet  af 
Prof.  Gade.  —  Forh.  vedr.  Paullis  Afsked  fremgaar 
af.  T.  K.  og  U.  A.  1882;  jvfr.  F.  Hendriksen  »Menne* 
sker  og  Oplevelser«  338  f. 

Side  193 — 194:  E.  Brandes  om  »Sylfiden«  jvfr.  »Ude  o.  Hjemme«  ^/g 
1882.  —  Nyrops  Afsked  jvfr.  T.  K.  1882.  —  Frk. 
Schousgaard  var  Plejedatter  i  Prof.  Phisters  Hjem 
og  blev  siden  gift  med  Forstkandidat  Knud  Dahl;  hun 
lever  i  Italien. 

Side  195 197:  Om  Status  jvfr.  Aarsberet.  1881—82.   Abonnementet 

indførtes  første  Gang  1775 — 76.  —  Om  Brande  jvfr. 
Følschs  Statistik,  jvfr.  »Morgenbl.«  ^'^/i  1882;  endv.  en 
Art.  af  L.  Bramsen  i  »Nær  o.  Fjern«  ^/g  1874.  Dom* 
men  fremgaar  af  Dagspressen  "/.,  1882.  Justitsmin. 
Bekendtgørelse  er  dat.  ^*/i2  1881;  Magistratens  Ordre 
^^/j2  s.  A.  —  Korrespondancen  vedr.  »Billetsjoveriet« 
fremgaar  af  T.  K.  1881—82.  Forf.  takker  Bibliotekar 
Emil  Elberling  for  Oplysningen  om,  at  Pjecen  skyl* 
des  Jul.  Westrup. 

Side  198 — 199:  Striden  Fallesen — Simonsen  fremgaar  af  T.  K.  og 
Aktstykker  i  U.  A.  1881.  Afstemningen  vedr.  Bevil* 
lingen  til  Udsmykningen  fandt  Sted  i  Folketinget 
^'L  1882. 


Størstedelen  af  de  Fotografier,  hvorefter  nærværende  Bind  brin* 
ger  Gengivelser,  opbevares  i  Teatermuseet  ved  Christiansborg.  Carl 
Thomsens  Tegning  af  Kr.  Mantzius  som  v.  Buddinge  findes  i  E. 
Brandes'  »Dansk  Skuespilkunst«.  Anna  Bruuns  Billede  fra  »Drot  og 
Marsk«  er  gengivet  i  »111.  Tid.«  ^I\q  1878.  Carsten  Ravns  Tegning 
af  Wilh.  Wiehe  som  Hakon  Jarl,  konstrueret  efter  Kunstnerens 
Død,  findes  i  »Theaterbladet«  1883—84.  H.  N.  Hansens  Tegning  af 
Fru  Eckardt  som  Celiméne  opbevares  paa  Teatermuseet.  Knud 
Gamborgs  Situationsbillede  fra  Sarah  Bernhardt*Festen  er  gengivet 
i  »111.  Tid.«  *®/g  1880.  Tegningerne  af  E.  Poulsen  i  »Eva«  og  Brø* 
drene  Poulsen  i  »Lægemidler«  findes  i  »Ude  o.  Hjemme«  ^/^  og 
^%  1881.  Scenebilledet  fra  »Den  Fremmede«  er  taget  fra  »111.  Tid.« 
^L  1882. 


211 

SKUESPIL.,  OPERA.  OG  BALLETREGISTER. 

(Listen  omfatter   nye   og   nyindstuderede   Arbejder   i   Sæsonerne 

1878 — 1882,    løvrigt  henvises  til  Repertoirefortegnelserne  for  de  paa# 
gældende   Aar), 

Aditi  47.    98.  145 

Alferne 1.  22 

Amphitryon 4L  82  f. 

Barselstuen    1.  21 

Bellman  eller  Polskdansen  paa  Grønalund 108.  145 

Brudefærden  i  Hardanger 45.  97 

Debatten  i  Politivennen   107.  137 

De  Nygifte  163.  188  f. 

Den  Fremmede   160.  171  ff. 

Den  pantsatte  Bondedreng   48.  86  ff. 

Den  skjulte  Skat  47.  78  f. 

Den   Vægelsindede    106.  136  f. 

Det  gamle  Hus 5.  15 

Don  Juan  (Opera)   94.  121 

Drot  og  Marsk   1.  26  ff. 

En    Egoist    163.  177  f. 

En  Skærsommernatsdrøm    6.  18  ff. 

En    Valkyrie    157.  165  f. 

Erik  den  Fjortende   3.  15  f. 

Et  Dukkehjem    44.    57  ff.  124  f. 

Et  Rejseeventyr  : 161.  188 

Et  Solglimt 4.  13 

Et  ungt  Menneske    1.  11  f. 

pva    109.  124  ff. 

Eventyr  paa  Fodrejsen 164.  187  f. 

Familien  Fourchambault   4.  14  f. 

Faraos  Ring    42.  65  ff. 

Farinelli 2.  25 

Faust  (Opera) 7.  31  f.  93  f.  189 

Festen  i  Albano 164.  193 

Figaros  Bryllup 108.    144.  189 

Fredløs    163.  166  f. 

Fulvia  111.  129  ff. 

Genboerne   4.  23  ff. 

Gengangere  (ikke  opført)    181  ff. 

Gift    2.  13  f. 

Gnisten     43.  77  f. 

Graaveir 159.  180 

Græshoppen  og  Myrerne   1.  10  f. 

14* 


212 

Hamlet    (Opera)    159.  190  f. 

Hr,  Poirier  og  hans  Svigersøn   110.  127  f. 

Hvor  man  kjeder  sig   162.  174  ff. 

I  Karnevalstiden 3.  7>2 

I  Mester  Sebalds  Have    108.  121  f. 

Inden    Døre    2.       17  f. 

Iphigenia  i  Aulis 43.  94 

Jean  de  France   157.  185  f. 

Jean  fra  Nivelle 111.  142  ff. 

Jeannettes  Bryllup 5.  30 

Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægypten  107.  144 

Kermessen    i    Briigge    2.  33 

Kjartan  og  Gudrun 43.  56 

Knud  og  Magnus  (ikke  opført)   138  ff. 

Kong  Henrik  den  Fjerde 108.  137 

Konsekvenser     111.  128 

Konservatoriet  6.  33 

Kærlighed  og  Lykketræf 1.  22  f. 

Købmanden  i  Venedig 5.  21 

Leonarda   (ikke   opført)    65  ff. 

Liden  Kirsten  191 

Lindows  Børn 108.  122  ff. 

Lægemidler    112.  133  ff. 

Mands  Mod  5.       12 

Marianna   159.  177 

Mercadet 45.  75  f. 

Mignon   45.   91  ff.  121 

Misantrophen 46.  83  f. 

Murmesteren 48.  94 

Naar  Møbler  flyttes 41.  77 

Nej    159.  186 

Opad! 159.  170  f. 

Paa  Krigsfod    107.  141 

Pontemolle 1.  32 

»Quod  felix!«  160.  180  f. 

Rigoletto    41.  90  f. 

Rosa  og  Rosita 62.  188 

Røverborgen 4.  30  f. 

Skildvagten 109.  141  f. 

Soldaterløjer    164.  186  f. 

Stor  Staahei  for  Ingenting    48.  85  f. 

Surrogater    163.  178  ff. 

Svalen    41.  77 

Sylfiden    161.  193 

Syvsoverdag 157.  186 


213 

Søstrene  paa  Kinnakullen  48.  88  f. 

Tantes  Planer  110.  127 

Tordenvejr     41,  88 

Toreadoren   112.  145 

Umyndige  i  Kærlighed 158.  167  ff. 

Under  Ballet    112.  136 

Vaarluft    3.  12  f. 

ZigeunersLejren  107.  145 


TRYKFEJL,  RETTELSER  OG  TILFØJELSER  TIL  BD.  I— III. 

I  pag.     55.      Lin.  5  f.  n.:  lydfri.    Læs:  lydefri. 

I  pag.  109.      Lin,    13   f.   n,:    Oehlenschlågers   70   Aarsdag,    Læs:    71 

Aarsdagen  for  Oehlenschlågers  Fødsel, 
I  pag.  143  f.  Om  »Arbejderliv«s  Tilblivelse  har  Coquelin  givet  nogle 
Oplysninger,  jvfr.  »111.  Tid.«  16.  Oktbr,   1881, 

II  pag,  80.  I  »Fædrel.«  31.  Jan.  1880  navngav  Rud.  Schmidt  sig  som 
Forf.  til  »En  Opvækkelse«. 

II  pag,  96,  Lin,  12  f.  o,:  Oversættelsen  af  »Lady  Tartuffe«  skyld* 
tes  Lægen  Frederik  Lange. 

II  pag.  96.  Lin.  15  f,  o.:  Rigsdagen  vedtog  1878  at  forhøje  Frn 
Schiemanns  Pension  med  200  Kr.  om  Aaret. 

II  pag.  105.      Lin.  17  f.  o.:  Redaktør.  Læs:  Højesteretsassessor, 

II  pag,  107.      Lin.  11  f.  o.:  Redaktør.  Læs:  Højesteretsassessor, 

II  pag,  135.  Kr.  Mantzius  læste  sidste  Gang  11.  Maj  1879  paa  Uni- 
versitetet bl.  a.  Arbejder  af  Drachmann  og  Scener  af 
»Den  politiske  Kandestøber«.  Efter  Anbefaling  bl.  a. 
C.  Berg  blev  der  samtidig  tilstaaet  ham  en  aarlig  Un- 
derstøttelse paa  Finansloven  i  Erkendelse  af  den  Be* 
tydning,  hans  Oplæservirksomhed  havde  haft  for  store 
Dele  af  Befolkningen,  men  Beløbet  var  ikke  naaet  til 
Udbetaling,  da  han  døde  5.  Juni  s,  A. 

II  pag,  142,       Lin,  14  f.  o.:  885.  Læs:  585. 

II  pag.  177.  Lin.  8  f.  n.:  19.  Jan.  1880  faldt  Dommen  i  den  Sag,  som 
Molbech  havde  anlagt  mod  Bogtrykkerne  Hoffensberg, 
Trap  og  Jespersen  i  Anledning  af  Beskyldningen  for 
Plagiat  i  Forordet  til  Skuespillet  »Helene«.  Hof*  og 
Stadsretten  mortificerede  de  fornærmelige  Sigtelser  og 
dømte  de  Indstævnede  til  en  Bøde  til  Statskassen,  hver 
især,  paa  150  Kr,  Endvidere  skulde  de  betale  Sagens 
Omkostninger, 

II  pag.  194.  Tilføjelse  til  Noten  til  pag.  81—83:  Oversættelsen  af 
»Skuespillerinden«  udkom  som  meddelt  ikke  i  Bogform, 
men  tryktes  i  »Fra  Romantik  og  Historie«  18.  Bind, 


214 

II  pag.  196.  Tilføjelse  til  Noten  til  pag.  135 — i>9:  »Eftersommer«  ud* 
kom  som  meddelt  ikke  i  Bogform,  men  tryktes  i  »Fra 
Romantik  og  Historie«   19  .Bind. 

II  pag.     11.     Lin.  9  f.  n.:  Reche.  Læs:  Recke. 

II  pag.     36.     Lin.  16  f.  o.:  Snille.  Læs:  Snilde. 

II  pag.    43.     Lin.  7  f.  o.:  Bøje.    Læs:  Boje. 

II  pag.  136.     Lin.    14   f.   n.:    Reichemberg.    Læs:   Reichenberg. 

II  pag.  144.     Lin.  4  f.  o.:   E.  H.    LæS:   E.  N. 

II  pag.  151.     Lin.  10  f.  o.:  hvilket.    Læs:  hvilken. 


NAVNEREGISTER 

Aagaard,  C.  F.,  Maler   154 

Abrahams,  Severin,  Skuespiller 8.  171 

Alexander    II,    Kejser    110 

Alexander,  Storfyrsttronf ølger  (og  Gemalinde) 42.  96 

Alexandra,  Prinsesse  af  Wales 42.   96.  98. 

Andersen,  Carl,  Forfatter 56 

Andersen,  Clara,  Forfatterinde  188 

Andersen,  Henriette,  Skuespillerinde  110.  145 

Andersen,  Th.,  Teaterdirektør 24  f.  148 

Antonsen,  Ane  Grethe,  Skuespillerinde  ....  48.    89  f.    165  f.  188  f. 

Arbien,  M.  G.  A.,  Medaillør  13 

Arentzen,  Kristian,  Literaturhistoriker    57 

Arnesen,  A.  L.,  Forfatter 188 

Auber,  D.  F.  E.,  fransk  Komponist 30.  94 

Augier,  Emile,  fransk  Forfatter  13  ff.    127.    155.  171 

Bache,  Otto,  Maler 154 

Baggesen,  Jens,  Digter  30 

Bahnson,  Carl,  Forfatter  15  f. 

Bajer,  Frederik,  Politiker 38 

Balzac,  Honoré  de,  fransk  Forfatter   75  f. 

Bang,  Herman,  Forfatter..  82.    124.    135.    146.    148.    172.    180.  186 

Barbier,  J.,  fransk  Forfatter  30.  91.  190 

Baudissin,    W.,    Greve  85 

Bauditz,  Sophus,  Forfatter,  Forstander   12.    121  f.  151 

Bauer,  I.  D.,  fhv.  Skuespiller,  og  Hustru,  f.  Weyle,  fhv.  Solo* 

danserinde  49.  162 

Bay,  Rudolph,  Forfatter    77 

Beck,  Hans  (og  Fader),  Solodanser 44.   96  f.  193 

Beethoven,  Ludvig  v.,  tysk  Komponist   191 


215 

Bendix,  Otto,  Kapelmusikus 194 

Benzon,  Otto,  Forfatter    178  ff. 

Berg,  Christen,  Politiker  38  ff.    104  f.  152 

Berggreen,  A.  P.,  Komponist  43 

Bernhardt,  Jeanne,  fransk  Skuespillerinde 114.  116  f. 

Bernhardt,    Sarah,    fransk    Skuespillerinde    105.    113  ff.    148. 

153  ff.    165.  171  ff. 

Berthelsen,   Ida,  Skuespillerinde    6.   20.    78  f.  188 

Berton,  Pierre,  fransk  Skuespiller  155 

Betzonich,  Elga,  Skuespillerinde  21.   23.   87.    128.    180  f.  188 

Beyer,  Sille,  Oversætterinde    85 

Bille,  C.  St.  A.,  Redaktør, 9  f.      39 

Bismarck,  Otto  v.,  tysk  Rigskansler 119 

Bjørnson,  Bjørnstjerne,  norsk  Digter 12.  65  ff.   150.   166.  188 

Bloch,  William,  Forfatter,  Sceneinstruktør  75,  77  f.  113.  127  ff. 

136.    146  f.    167.    170  f.    174.    176.    180.    185.  195 

Bloch.Suhr,  V.  V.,  Skuespiller    99 

Bluhme,  Helga,  Skuespillerinde  185 

Bock,  G.  F.,  Tømrermester 154 

Boisselot,  fransk  Skuespiller 116 

Boje,  C.  M.,  Sufflør   ~ 43 

Bojsen,  Frede,  Politiker 39.  104 

Borchsenius,  Otto,  Redaktør 125.   130.    133.    181  f.  185 

Bournonville,  Antoine,  f hv.  Balletmester 97 

Bournonville,  August,  Balletkomponist  32  f.  44.  56.  79.  95  ff. 

144  f.  193 

Bournonville,  Charlotte,  Kammersangerinde    8.    30.  95  f. 

Boye,  C.  J.,  Forfatter    26 

Brandes,  Edvard,  Kritiker,  Forfatter  23.    33.    61  f.    71.    80  f. 
84.    87.    97.    103.    119   f.    123  f.    126.    129.    133  ff.    148. 

150.    152.    156.    167.    173.    178.    185.    189.  193 

Brandes,   Georg,  Kritiker    136.  184 

Brun,  Frederik,  Operasanger 31.   94.    143  f.    191.  194 

Brun,  M.  V.,  Kritiker,  Teaterdirektør  31.    33.   49.  82 

Bruun,   N.  T.,  Forfatter    144 

Bugge,  Emil,  Skuespiller    8 

Bulow,  Hans  v.,  tysk  Musiker  163.  191  f. 

Bøgh,  Erik,  Redaktør,  Censor  20.    22  f.    25.    56.    60.    71.    73. 

76.   83.   97.    140.    143.    150  ff.    157.    166  f.    171.    179.  182  ff. 

Bønløkke,  C.  C,  Politiker   104 

Campobello,  Signor  (og  Signora),  italienske  Operasangere    47.  93  f. 

Carey,  Gustave,  Balletmester  97.  158 

Caroline,  Arveprinsesse      Hl.    113.  151 


216 

Caroline  Amalie,  Dronning   110  f.    113.  151 

Carré,  M.,  fransk  Forfatter 30.  91.  190 

Carstensen,    Carl,   Redaktør    102 

Carstensen,  William,  Admiral    102 

Cassagnac,  A.  G.  de,  fransk  Politiker  156 

Cetti,  F.  A.,  Skuespiller,  Inspektør 12.  17.  45.  83,  99  f. 

Chiewitz,  Poul,  Forfatter  11.  130 

Christensen,   Balthazar,    Statsrevisor    8  f. 

Christensen,  Frederik,  Skuespiller 8 

Christian  VIII,  Konge  141.  186 

Christian  IX,  Konge,  33.    35  f.    40.    47.    98.    101.    116.    140. 

157.    162.  198 

Christiansen,  Einar,  Forfatter   122  f.  177  f. 

Christophersen,  H.  E.,  Operasanger  ....  8.  29.  93  f.  113.   141.  164 

Clausager,  Anders,  Politiker  9.  40 

Collin,  Edgar,  Teaterkritiker  96 

Coppée,  Frangois,  fransk  Forfatter   78 

Coquelin,  B.  C,  fransk  Skuespiller  14.    113.    154  ff.    165.    171.  175 

Crone,  V.  C,  Politidirektør    74 

Dehn,  Agnes,  se  Gjørling. 

Delaunay,  L.  A.,  fransk  Skuespiller  176 

Delavigne,  C,  fransk  Forfatter  94 

Délibes,  Léo,  fransk  Komponist   142  f. 

Dennery  (d'Ennery),  A.  P.,  fransk  Forfatter 75  f. 

Dickens,   Charles,   engelsk   Forfatter    17 

Dieudonné,  A.  E.,  fransk  Skuespiller 115.  154 

Drachmann,  Holger,  Digter  56.   66.  71 

Dumas,  Alexandre,  d.  y.,  fransk  Forfatter    171  ff. 

Duval,  A.,  fransk  Forfatter   144 

Døcker,  Julius,  Operasanger  8.  37 

Eckardt,  Josephine,  Skuespillerinde  13  f.   20.   22  f.   56.   77  f. 

82  ff.   89.   98.    113.    123.    126.    130  ff.    136  f.  166.    170  ff.  180 

Eckardt,  Lauritz,  fhv.  Skuespiller 89 

Edvard,  Prins  af  Wales  (og  Gemalinde)  42.  95  f. 

Euripides,  græsk  Digter    79 

Ewald,  Johannes,  Digter 111 

Fallesen,  M.  E.,  Teaterchef 8  ff. 

Fallesen,  Pauline,  f.  Funck,  fhv.  Danserinde  6 

Ferslev,  Christian,  Operasanger 30 

Fibiger,  Elf ride.  Forfatterinde 60 

Fischer,  C,  Kultusminister  9  f.  36  f.  39.  57.  67.  96.  105.   116.  152  f. 
Flamme,  Athalia,  se  Reumert. 


217 

Forges,  de,  fransk  Forfatter    25 

Foss,  Aage,   Operasanger    7.  31  f. 

Frederik  VI,  Konge    102 

Frederik,  Kronprins  (og  Gemalinde) 42.  96 

Fredstrup,  Petrine,  fhv.  Solodanserinde  158 

Fristrup,    N.,   Maler    154 

Gade,  Ludvig,  Balletmester  28.   96.  145 

Gade,  N.  W.,  Komponist   102.  193 

Gambetta,  Leon,  fransk  Statsmand  156 

Georg  II,   Hertug    165 

Gerlach,  C.  L.,  Syngemester   29 

Gerlach,   L.,   Kammersangerinde    95 

Giacometti,  P.,  italiensk  Forfatter    79 

Giebelhausen,  Signe,  dansk?norsk  Skuespillerinde   6 

Gigas,  Emil,  Dr.,  Musikkritiker  28.   91.  142 

Gille,  Ph.,  fransk  Forfatter 142 

Gjellerup,   Karl,   Forfatter    184 

Gjørling,  Agnes,  Skuespillerinde  12  f.    16.  20.   56.   65.   165  f.  180  f. 

Gluck,   C.  W.,   tysk  Komponist    94 

Goethe,  I.  W.,  tysk  Digter 92  f. 

Gondinet,   Edm.,   fransk   Forfatter    142 

Gosse,  Edmond,  engelsk  Forfatter   35 

Got,  Edmond,  fransk  Skuespiller   14.    75  f.    127.    157.  176 

Grandjean,  Axel,  Komponist  , 32 

Grundtvig,    Frederik,    Student    74 

Gyllembourg,  Thomasine,  Forfatterinde  68 

Gyllich,  Valdemar,  Teatermaler  16  f.  22.  28.  73.  98.  122.  133. 

166.  186 

Gustaf,  Kronprins  (og  Gemalinde)   160 

Haastrup,   1.   A.,   Politiker    153 

Halévy,  Ludovic,  fransk  Forfatter 115 

Hall,  C.  C.,  Politiker 41 

Hammerich,  Angul,  Musikkritiker 92.   141.   143.  190 

Hansen,  Charlotte,  Balletdanserinde 193 

Hansen,   Christian,  Kammersanger    25.      46 

Hansen,  Doris  Erhard,  Operasangerinde 27  ff.  192 

Hansen,  Emil,  Solodanser  32.   98.  145 

Hansen,  Erhard,  Operasanger   8.    91.      93 

Hansen,  Franziska,  Skuespillerinde  21.    23.    111.  146 

Hansen,  H.  N.,  Maler   - 84 

Hansen,  Hans  (Menstrup),   Politiker    10 

Hansen,  Heinrich,  Etatsraad 154 


218 

Hansen,  Peter,  Redaktør 61.   71.   77.   83  ff.   89.    156.  171 

Hartmann,  I.  P.  E.,  Komponist  43.   50.    55.    102.    186.  191 

Hauch,   Carsten,   Digter    26.    88,  150 

Hauerslev,  C.  I.,  Politiker    40 

Haunstrup,  Christian,  Operasanger 163.  191 

Hegel,   Frederik,   Forlagsboghandler    57   f.    65.  185 

Heiberg,  Johan  Ludvig,  Digter  21   f.    25.    66.    85.    147.    150. 

176.  185  f. 
Heiberg,  Johanne  Luise,  Etatsraadinde  16.    62.    81.    120.    137. 

149.     155.    176.  186 

Heise,  Peter,  Komponist  26  ff.    41.   43.  49 

Helms,  Johannes,   Forfatter 11 

Helsted,  Carl,  Sanglærer   95 

Hennings,  Betty,  Skuespillerinde    11.   62  ff.   66.   72  f.   78.   86. 

116.  122  ff.   129.   134.   136.   164.   168.   170.   174  f.  178 

Henrichsen,  C.  S.,  Højesteretsadvokat 154 

Henriques,  Axel,  Forfatter 128.  189 

Hertz,  Adolph,  Oversætter  90  f.  94 

Hertz,  Henrik,  Digter  27.   66.    88.    132.  137 

Hilmer,  Camilla,  Skuespillerinde  ....  22  ff.  94.   141.   168.  178.  185 

Hilmer,  C.  F.,  Kapelmusikus   141 

Holberg,  Ludvig,  Digter 13.  22.  82.   86.   136  f.  152  f.  185  f. 

Holck,  V.,  Greve,  Kammerherre   154 

Holm,  Ludvig,  Kapelmusikus  102 

Holst,  H.  P.,  Forfatter,  Sceneinstruktør  14.    18.    20.    22.    34. 

43.  55.  57.  62.  67.  81.  85  f.  98.    141.    146  f.   154.  190 

Holst,  Wilhelm,  Skuespiller    149 

HolsteinsLedreborg,  Greve,  Politiker  40.    104.  152 

Hoppe,  Ferd.,  fhv.  Solodanser 97 

Hostrup,  Jens  Christian,  Digter  ....  8.  23.  ff.  88.   124  ff.   134.  185  ff. 

Hugo,  Victor,  fransk  Forfatter   90 

Huitfeldt,   Arild,    Historiker    26 

Hultmann,  F.  V.,  Skuespiller  88.    149.  188 

Hiilsen,  v.,  tysk  Teaterchef    197 

Høedt,  F.  L.,  Professor  64.    100.    127.  147 

Høgsbro,  Sofus,  Statsrevisor   8  f. 

Hørup,  Viggo,  Politiker   39.  126 

Ibsen,  Henrik,  norsk  Digter  12.  35.  56  ff.  124  f.  134.  150.  174.  181  ff. 

Ingemann,  B.  S.,  Digter 26.  89 

Ingwersen,  Anna,  Skuespillerinde  106.    128.  136 

Jacobsen,  Carl,  Brygger    154 

Jacobsen,  I.  C,  Kaptajn,  Brygger 189.  199 

Jacobsen,  Louise,  Skuespillerinde  49.   88.   100  f.  136 


219 

Jastrau,  Ricard,  Operasanger    8.    30.    91.  143 

Jensen,  Adolph,  Skuespiller 21.   44.  102 

Jensen,  August,  Skuespiller    111.  145  f. 

Jerndoff,  Peter,  Skuespiller  11  ff.    16  f.   20.   22  f.   25.   39.    56.      63  ff. 
72.   77.  83.  88  f.  122  ff.   127  f.  135.  137.  165  f.  170.  174  ff. 

180  f.  185  f. 

Jørgensen,  Valborg,  Balletelev 44.      65 

Kaalund,  H.  V.,  Digter 129  ff.   139.  150 

Kaihauge,  Viggo,  Komponist  141 

Kaufmann,  Ricard,  Forfatter  79,   82  f.    127  f.    136.  154 

Keller,   Gottfried,   schweizertysk  Forfatter    129 

Keller,  Sophie,  Operasangerinde 28.  30.      94 

Kellermann,  Caroline,  fhv.  Solodanserinde 112 

Kempf,  A.  J.  E.,  Balletdanserinde 102 

Kieler,  Laura,  norsksdansk  Forfatterinde  (og  Ægtefælle)  62.  124 

Kielland,  Alexander,  norsk  Forfatter  66 

Kielland,  Carsten,  norsk  Forfatter    12 

Kierkegaard,  Søren,  Filosof  60.  182 

Kjerulf,  Charles,  Musikkritiker 144 

Kofod,  Lucianus,  Politiker   40 

Kolling,  Waldemar,  Skuespiller 44.   49.   86.   125.    128.  187  f. 

Krause,  Olivo,  Kapelmusikus  144 

Krebs,  Conrad,  Dr.  med 10 

Krohn,  Johan,  Forstander 151 

Krohn,  Pietro,  Maler,  Økonomiinspektør  20.   49.    66.  73.    98. 

100.    147.  185 

Krum,  Daniel,  Solodanser  32.   49.   98.  145 

Kuhlau,  Fr.,  Komponist 30 

Kørner,  J.  A.,  Reservesufflør  5 

Kørner,  Th.,  tysk  Digter 141 

Labiche,  Eugéne,  fransk  Forfatter 10 

La  Fontaine,  Jean  de,  fransk  Forfatter  10 

Lagerheim,  K.  H.  T.  A.,  svensk  Ordenssekretær 74 

Lange,  Josephine  Henriette,  Skuespillerinde 5.   84.      90 

LangesMiiller,  P.  E.,  Komponist    28.    122.  133 

Larsen,  Julius,  Skuespiller 8 

Larssen,  Oda,  se  Petersen. 

Lassen,  Hartvig,  norsk  Forfatter 22,      57 

Laube,  Heinrich,  tysk  Teaterdirektør  61 

Legouvé,  Ernest,  fransk  Forfatter 10  f.  79.  115 

Lehmann,  Caroline,  Operasangerinde   42 

Lehmann,  Edvard,  Maler 1^^ 


220 

Lembcke,  Edv.,  Oversætter 20  f.   55.  85 

Lense,  A.  F.,  Balletdanser   145 

Leuven,  de,  fransk  Forfatter   25 

Levinsohn,  Anna,  Kammersangerinde  8.  31.    36  f.  104 

Liebe,  Emilie,  fhv.  Operasangerinde 112 

Liebe,  Th.,  Skuespiller 137 

Liebenberg,  F.  L.,  Literat 57 

Lindberg,  August,  svensk  Skuespiller  185 

Linde,  A.  C.  P.,  Teaterchef 15.  77.  129  f.  145 

Lorck,  F.  A.,  Vexelmægler  154 

Louise,  Dronning 35  f.   98.    116.    162.  189 

Lund,  C.  F.,  Maler 154 

Lund,  Julie  (Fru  Secher),  Skuespillerinde  11  f.   15.  20.  48.  77.  101 

Lundbye,  J.  Th.,  Maler 119 

Liitken,  Augusta,  Operasangerinde  8.  30.  41.  49.  91  f.  144.  190.  192 

Lønborg,  Augusta,  Debutantinde  1.   21.  48 

Madsen,  Axel,  Skuespiller  76.    86.    93.    123.    126  f.    134.    136. 

172.   178.    180  f.   186.  188 

Magnus,  Anton  v.,  tysk  Gesandt 117  ff. 

Mantzius,  Kristian,  Skuespiller  8.  23  ff.  37.  88.  137.  166.   187.  189 

Marivaux,  P.  C.  de  C.  de,  fransk  Forfatter 22  f.  78 

Marstrand,  Vilh.,  Maler    119 

Masse,  V.,  fransk  Komponist 30 

Maximilian,  Kejser 119 

Méhul,  E.  N.,  fransk  Komponist   144 

Meilhac,  Henri,  fransk  Forfatter   115 

Meldahl,  F.,  Arkitekt,  Kammerherre   156 

Mendelsohn*Bartholdy,  J.  L.  F.,  tysk  Komponist 18 

Menzell,  Anna,  Balletdanserinde    194 

Meyer,  Carl,  Skuespiller   125.    177.  187  f. 

Meyer,  Olga,  Debutantinde 163.  189 

Mibach,  H.  C,  Balletdanserinde 102 

Miskow,  Sextus,  Debutant  107.  144 

Mohr,  J.  L.,  Kapelmusikus  101  f. 

Molbech,  Chr.  K.  F.,  Censor,  Forfatter    11  f.    15.    17.   26.    57. 
65  ff.  82.  85.  90.   122.   124.   127  ff.   138  f.   141.   149  f.   153. 

157.   165  ff.   170  f.    176  f.   180.  190 

Moliére,  J.  B.,  fransk  Forfatter    82  ff.  155  f. 

Monti,  Virgine,  Balletelev  4.  33 

Mozart,  W.  A.,  østrigsk  Komponist 30.  144 

Mundt*Nielsen,  K.  C,  Forfatter    141 

Musset,  Alfred  de,  fransk  Digter 176  f. 

Møller,  Vilhelm,  Kritiker 76.  115 


221 

Napoleon,  Kejserprins   113 

Neruda,  Franz,  Violoncellist   192 

Nicolle,  Henry,  fransk  Forfatter   127 

Nielsen,  Bentine  Marie,  Skuespillerinde   11.   14.   17.    123.    165. 

177.  189 
Nielsen,  Oda,  se  Petersen. 

Nielsen,  Rasmus,  Dr.,  Professor 43.  50  ff.  156 

Nielsen,  Th.,  Politiker   39 

Nilsson,  Kristina,  svensk  Sangerinde   190 

Nordenskiold,  A.  E.,  svensk  Polarforsker  47 

Nyeland,  V.,  Frk.,  Koncertsangerinde  46.  94 

Nyrop,  Agnes,  Skuespillerinde 15.  20.   56.  126  ff. 

Nyrop,  J.  L.,  Operasanger 28  f.   164.  193  f. 

Oechelhauser,  Wilh.,  tysk  Forfatter   85  f. 

Oehlenschlager,  Adam,  Digter  18.  26.  30.  33.  43.  49  ff.  66.  89.  152 

Offenbach,  Jacques,  tysksfransk  Komponist 115.  195 

Olsen,  Bernhard,  Kostymetegner   100 

Olsen,  Rasmus,  Politiker  10 

Oscar  II,  Konge   74.  79 

Overskou,  Thomas,  Forfatter  94.  141 

Pacht,  Vilh.,  Maler 32 

Pailleron,  Edouard,  fransk  Forfatter 78.    136.  174  ff. 

Pasca,  A.  M.  A.  S.,  fransk  Skuespillerinde 155 

Paulli,  H.  S.,  Kapelmester 29.  31.   142.   151.   190.  192  f. 

Petersen,  Clemens,  Kritiker     67 

Petersen,  Jens,  Forfatter  180  f, 

Petersen,  Louis,  Skuespiller 111.  145 

Petersen,  Oda,  Skuespillerinde  (og  Ægtefælle)    116.    147  ff. 

157.   164.   170  ff.  177  f.    186.  188 

Petersen,  Sophus,  Skuespiller  63.   65.   86  f.    172.  188 

Phister,  Louise,  Skuespillerinde 23.   88.    145.    175.   178.  188 

Phister,  Ludvig,  Professor  15.   25.   86.   88.    103.  186.  188 

Piave,  F.  M.,  italiensk  Forfatter    90 

Ploug,  Carl,  Digter,  Politiker 36.   55  f.  60.  67.  71.  139 

Pontoppidan,  Henrik,  Forfatter 66 

Poulsen,  Emil,  Skuespiller    4.   11.   13  ff.  20  f.   24  f.   28  f.   34. 

39.  43.  48  ff.  62  ff.  72.  77  ff.    83  f.  86.  88  f.  98  f.   104  f. 

122.   124  ff.   132.  134.   136  f.   147.   149.    164  ff .   170  ff.  176  f. 

180.    188.  198 
Poulsen,  Olaf,  Skuespiller  11  f.   14  f.   18  ff.  39.   49.   75  f.  78  f. 

83.  86ff.   103.   122f.  127ff.   136  ff.   143.  146.  165  ff.  173  ff. 

177  f.  185  ff. 

Poulsen,  Redaktør   10 


222 

Price,  Carl,  Skuespiller 72.  75  f.  88.   133.   137.   145.  173 

Price,  Juliette,  fhv.  Solodanserinde   193 

Price,  Waldemar,  Danser  32.  98 

Puggaard,  R.,  Grosserer    154 

Raaen,  Sofus,  Fabrikant 141 

Rachel,  E.  R,  F.,  fransk  Skuespillerinde  115 

Rahbek,  K.  L.,  Teaterdirektør    195 

Ravn,  Carsten,  Tegner  34 

Recke,  Adolph,  Forfatter  11.  130 

Recke,  Ernst  v.  d..  Forfatter 16.  83.   138  ff.   150.  153 

Reichenberg,  A.  C.  S.,  fransk  Skuespillerinde 136 

Rosenørn,  E.  E.,  Overpræsident    154 

Reinecke,  Carl,  danskstysk  Komponist   141 

Reumert,  Athalia,  Danserinde  32  f.  193 

Reumert,  Elith,  Skuespiller  22.  77.    160.  193  f. 

Richardt,  Christian,  Digter  26  ff. 

RiissKnudsen,  C,  Teaterdirektør   99 

Ring,  Ludvig,  Balletdanser  194 

Ristori,  Signora,  ital.  Skuespillerinde..  42  f.  49.  56.  79  ff.   106.  108 

Rolfsen,  Nordahl,  norsk  Forfatter  13.    150.  165  ff. 

Rosen,  J.  G.  O.  v.,  svensk  Maler  16 

Rosenkilde,  Adolph,  Skuespiller   12.    14.   20.   22.   24.   31.  72  f. 

87  f.   113.   125.   127  f.   137.   144.   154.   158.  167  f.  185  f.  189.  198 
Rosenstand,  Nanna,  Debutantinde  (og  Ægtefælle)  7.   32.   47. 

92  f .  95 

Rosenstand,  Vilh.,  Maler 32 

Rosing,  Michael,  Skuespiller    36 

Ruben,  B.,  Fabrikant,  Grosserer 154 

Rung,  Frederik,  Komponist 66.   74.   98.  145 

Ryge,  J.  C,  Dr.  med..  Skuespiller 46 

SaintsGeorges,  fransk  Forfatter 25 

Samary,  J,  L.  P.,  fransk  Skuespillerinde    78.  136 

Sandeau,  Jules,  fransk  Forfatter 127 

Sarasate,  Pablo  de,  spansk  Violinist 3.  30 

Sardou,  Victorien,  fransk  Forfatter   72.    148.  171 

Scavenius,  Jacob,  Kultusminister  104  f.    116.    151  ff.  196  ff. 

Schandorph,  Sophus,  Dr.,  Kritiker  56.   71.   81.    116.    126.    129. 

132.    165.    167.    184.  186 

Scharling,  William,  Prof,,  Politiker   196 

Schiller,  Fr.,  tysk  Digter   79 

Schiørring,  C.  C.  F.,  Kapelmusikus   141 

Schmidt,  Rudolf,  Forfatter 150 


223 

Schmiegelow,  E.  C.  A.,  Malermester   154 

Schou,  Augusta,  se  Liitken, 

Schousgaard,  Charlotte,  Danserinde 194 

Schow,  Julie,  Operasangerinde 30.  137.  141 

Schram,  Peter,  Kammersanger  31.  87.  94.  122.  137.   141.   143  f. 

168.    186  f.    190.  198 

Schrøder,  Emanuela,  Operasangerinde 48.  95.   137.  143 

Schubert,  Fr.,  østrigsk  Komponist 28 

Schumann,  Robert,  tysk  Komponist 28 

Schønberg,  Anna,  Debutantinde 42.  49.  95 

Scribe,  Eugéne,  fransk  Forfatter   10.    70.   94.    115.  127 

Scrivani,  (egentl.  Schreiber),  Signora,  italiensk  (egentl.  østrigsk) 

Koncertsangerinde    48.  94 

Secher,  Villiam,  Redaktør 62.  102 

Seidelin,  S.,  Grosserer 154 

Serre  de,  fransk  Attaché 118 

Shakespeare,  William,  engelsk  Digter  18  ff.   85  f.  190 

Sielle,  E.  F.,  Urtekræmmer 153  f. 

Silferberg,  E.,  Læge 33 

Simonsen,  Niels  Juel,  Kammersanger  7  f,  25.   27  ff.  91.  93  f. 

113.  122.  143  f.   164.  190  f.  197  ff. 

Skytt,  Clara,  Operasangerinde 111.    143  f.  160 

Smit,  Johan,  hollandsk  Violinist   164.  192 

Soyer,  E.  A.  F.,  Balletdanserinde  193 

Steenberg,  Julius,  Operasanger  111.  191 

Steinacker,  tysk  Komponist 141 

Stephensen,  Oddgeir,  Skuespiller  .  . . , 45.  88 

Straube,  Bertha,  svensk  Impresario 113.  120 

Svendsen,  Anton,  Kapelmusikus 141 

Sødring,  Julie,  Skuespillerinde 21.  23.   88.  130 

Sørensen,  Lydia  (Fru  Lindemann),  Skuespillerinde  17.   22.   75. 

110.  145 

Tauber,  J.  H.  G.,  Politiker 199 

Thorvaldsen,  Albert,  Billedhugger 193 

Tieck,  Ludvig,  tysk  Digter  i85 

Tietgen,  C.  F.,  Bankdirektør   116 

Theuriet,  André,   fransk  Forfatter    15 

Thomas,  Ambroise,  fransk  Komponist  91.    120.  190  f. 

Thoresen,  Magdalene,  dansk*norsk  Forfatterinde    16  f. 

Thornam,  A.  W.,  Forfatter 47 

Thrane,  C,  Musikhistoriker   14,    37.  60 

Thyra,  Prinsesse  (og  Gemal) 4 

Topsøe,  Vilhelm,  Redaktør,  Forfatter. ...    60.  116  f.   150.   154.  167 

Trap,  J.  P.,  Geheimeetatsraad    154 


224 

Trojel,  Sophie,  Oversætterinde  15 

Tvermoes,  Godtfred,  Direktør   98 

Tychsen,  Anna,  Solodanserinde 32  f.    49.   98.    145.  193 

Vanzandt,  Marie,  fransk  Operasangerinde    106.    120  ff.    141. 

144,  157  f.    165.  189  f. 

Vanzini,  Signora,  Sangerinde 120.  190 

Velasquez,  Diego,  spansk  Maler 155 

Verdi,  Guiseppe,  italiensk  Komponist 90 

Verne,  Jules,  fransk  Forfatter 72 

Victoria,  Dronning  8 

Wagner,  Richard,  tysk  Komponist 28.  94 

Walbom,  Arnold,  Sekonddanser  4.   31.  194 

Watt,  Robert,  Teaterdirektør    102  116  f. 

Westberg,  Henrik,  svensk  Operasanger  46  f.  93 

Westberg,  Marie,  Solodanserinde  32.  97  f. 

Westergaard,  C,  Justitsraad   154 

Westrup,  Julius,  Kaptajn 197 

Wied,  Gustav,  Forfatter   181 

Wiehe,  Johanne,  Skuespillerinde   36.  188 

Wiehe,  Michael,  Skuespiller  120.    137.    149.  176 

Wiehe,  Wilhelm,  Skuespiller    8.    11   f.    14  f.    17.    21.    33  ff. 

56  f.  149 

Wiehe,  Wilhelm  d.  y..  Skuespiller  8.  36 

Wiinblad,  Emil,  Redaktør 135 

Wilbrandt,  Adolf,  tysk  Digter   171 

Wille,  C,  Redaktør    12 

Willman,  Hedvig  og  Ægtefælle,  svenske  Operasangere. ...    8.  113 

Winsløw,  Anna  (Fru  Pio),  Skuespillerinde   112.  145 

Winther,  Christian,  Digter 83 

Winther,  Gert,  Dr.,  Politiker 39 

Worsaae,  J,  J.  A.,  fhv.  Kultusminister 41.  154 

Zangenberg,  Christian,  Skuespiller    147  ff.    157.    165  f.    168. 

177.    186.  188 

Zinck,  August,  Oversætter,  Syngesufflør   30.  142 

Zinck,  Otto,  Skuespiller   88 

Øvre.  Adam,  norsk  Læge 181 


O 


BINDING  SECT.  N0V2  61969 


PN  Neiiendam,  Robert 

27^      Det  Kongelige  teaters 

C6N5  historie 

bd.3 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Det Kongelige teaters historie, 1874-1922"

See other formats
