Skip to main content

Full text of "Det Kongelige teaters historie, 1874-1922"

See other formats


</ SA^ 



^D 



DET KONGELIGE TEATERS HISTORIE 



ROBERT NEIIENDAM 



DET KONGELIGE TEATERS 

HISTORIE 



ni 

1878—1882 




V. PIOS BOGHANDEL — POVL BRANNER 
NØRREGADE — KØBENHAVN — 1925 






f 



PN 



s. L. MØLLERS BOGTRYKKERI KØBENHAVN. 

■J51076 



Ide tidligere Bind af dette Værk fortaltes bl. a. om den nuvæs 
rende Teaterbygnings Tilblivelse og om de Kampe, der føn 
tes, for at Teatret kunde bestaa som Statsinstitution. Den ydre 
Strid var undertiden saa larmende, at den borttog Interessen 
fra Virksomhedens Kerne. Men i de fire Sæsoner, hvis Historie 
skildres i nærværende Bind, gled Teatret mere og mere ud af 
den politiske Diskussion. Med Byggegælden forsvandt det 
Stridspunkt, som paa uretfærdig Vis svækkede Omdømmet. 

Sæsonerne 1878 — 1882 var en betydningsfuld Periode, en 
broget Mangfoldighed med mange Relationer til Nutidens 
Kunst. »Et Dukkehjem« fremkom, just da Oehlenschlågers lOOf 
Aarsdag var fejret ved en Mindefest, som efter Wilhelm Wiehes 
Bortgang havde Farvellets Karakter. Det hjemlige Drama blev 
nu væsentligst repræsenteret af Heises og Richardts Musikværk 
»Drot og Marsk«, medens Kaalund betragtede sin Eftervaars^ 
digtning »Fulvia« som en Kontraprøve mod Tidens Virkelige: 
hedskunst. Ibsens Indflydelse var overvejende, og det nyttede 
ikke, at Censorerne Molbech og Bøgh stræbte at dæmme op for 
det realistiske Gennembruds Mænd. Digtning og Scene stod i 
et befrugtende Forhold til hinanden. Naturalisterne prægede i 
stigende Grad Repertoiret, og de tog C. Hostrup til Indtægt, da 
han efter mange Aars Tavshed atter viste sig paa Kamppladsen. 
Foruden dansk og norsk dyrkedes især fransk dramatisk Lite 
ratur; undertiden gjorde Chefen, Kammerherre Fallesen, Te- 
atret til en Lydscene af »Théåtre Frangais«, medens Englands 
Skuespil udelukkende var repræsenteret af Shakespeare og tysk 
Aandsliv kun kendtes gennem Musikken. Rige Episoder, der 
udvidede den hjemlige Horisont, betegnede Signora Ristoris, 
Sarah Bernhardts og Coquelins Gæstespil. 



For Værkets Hensigt og Metode er tidligere gjort Rede. Den 
langsomme Udgivelse forklares bl. a. af de store Forstudier i Ars 
kiv og Bibliotek. Forfatteren takker atter Direktionen for Carlsi 
bergfondet og Formanden for »Selskabet for dansk Teaten 
historie«, Hr. Generalkonsul Johan Hansen, for Støtte til Uds 
givelsen og udmærket Forstaaelse af Værkets Idé. 

8. Oktbr. 1925. 

Robert Neiiendam. 



INDHOLD 



Side 

Repertoiret 1878—79 1 

Rigsdagens Medlemmer faar gratis Adgang . . 10 
Repertoirets Udførelse (derimellem »Drot og 

Marsk«) 11 

Afgange 1879 (deriblandt Wilh. Wiehes Af^ 

sked) 33 

Status 1879 38 

Staten betaler Byggegælden 39 

Repertoiret 1879—80 41 

100 Aarsfesten for Oehlenschlåger 50 

Repertoirets Udførelse (derimellem »Et Duk* 

kehjem«) 57 

Ristoris Gæstespil 79 

Hans Becks Debut. — Bournonvilles Død 97 

Status 1880 103 

Emil Poulsen bliver kgl. Skuespiller 104 

Repertoiret 1880—81 105 

Sarah Bernhardts Gæstespil 113 

Marie Vanzandts Gæsteoptræden 120 

Repertoirets Udførelse (derimellem »Fulvia«). . 122 

Ansættelser 1881. Molbechs Afgang 146 

Status og Politik 1881 151 

Coquelins Gæstespil 155 

Repertoiret 1881—82 og dets Udførelse 157 

Forkastelsen af »Gengangere« 181 

Status 1882 195 

Kildehenvisninger og Registre 203 



HUNDREDE EN OG TREDIVTE SÆSON 

1. SEPTBR. 1878—7. JUNI 1879. 

(260 ORD. FORESTILLINGER + 5 EKSTRAFORESTILLINGER) 

SEPTEMBER. 
S. 1. Ambrosius (10). 
M. 2. De to Armringe. (1. Akt). Barselstuen (150). 

(En Frue: Frk. Augusta Lønborgs første 

Optr.). 
Ti. 3. Græshoppen og Myrerne (1). Alferne (97). 
O. 4. Græshoppen og Myrerne (2). Skandinavisk Quadrille. Kjær« 

lighed og Lykketræf (14). 
To. 5. Kjærlighed og Lykketræf (15). Pontemolle (30). 
F. 6. Barselstuen (151). Divertissement af »Troubadouren«. 
L. 7. Et Compagniskab (26). Alferne (98). 
S. 8. Ambrosius (11). 
M. 9. Græshoppen og Myrerne (3). Skandinavisk Quadrille. Kjær« 

lighed og Lykketræf (16). 
Ti. 10. Et Compagniskab (27). Pontemolle (31). 
O. 11. De to Armringe (1. Akt). Barselstuen (152). 
To. 12. Græshoppen og Myrerne (4). Alferne (99). 
F. 13. Et Compagniskab (28). De Usynlige (38). 
L. 14. Et ungt Menneske (1). Kjærlighed og Lykketræf (17). 
S. 15. Ungdom og Galskab (162). 
M. 16. Et ungt Menneske (2). Alferne (100). 

Ti. 17. Ambrosius (12). '. 

O. 18. Et ungt Menneske (3). De Nygifte (65). 
To. 19. Ungdom og Galskab (163). 
F. 20. De Nygifte (66). Alferne (101). 

L. 21. Græshoppen og Myrerne (5). Intriguerne (88). Pontemolle (32). 
S. 22. Kongen har sagt det (16). 
M. 23. De Usynlige (39). Pontemolle (33). 
Ti. 24. Et ungt Menneske (4). De Nygifte (67). 
O. 25. Drot og Marsk (1). 

To. 26. Barselstuen (153). Skandinavisk Quadrille. 
F. 27. Ambrosius (13). 
L. 28. Ungdom og Galskab (164). 
S. 29. Drot og Marsk (2). 
JVl. 30. Et Compagniskab (29). Intriguerne (89). La Ventana (108). 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 1 



2 REPERTOIRET 1878—79 

OKTOBER. 

Ti. 1. Kongen har sagt det (17). 

O. 2. Inden Døre (1). 

To. 3. Drot og Marsk (3). 

F. 4. Et ungt Menneske (5). Intriguerne (90). Fra Siberien til Mo« 

skou (23). 
L. 5. Inden Døre (2). 
S. 6. Ambrosius (14). 
M. 7. Kongen har sagt det (18). 
Ti. 8. Ungdom og Galskab (165). 
O. 9. Inden Døre (3). 

To. 10. De Usynlige (40). Intriguerne (91). La Ventana (109). 
F. 11. Drot og Marsk (4). 
L. 12. Barselstuen (154). Bacchusfesten (12). 
S. 13. Inden Døre (4). 
M. 14. Drot og Marsk (5). 
Ti. 15. Farinelli (125). Bacchusfesten (13). 
O. 16. Don Juan (203). 
To. 17. Inden Døre (5). 
F. 18. Farinelli (126). Bacchusfesten (14). 
L. 19. Kongen har sagt det (19). 
S. 20. Ambrosius (15). 
M. 21. A*ing.fo*hi (25). Farinelli (127). 
Ti. 22. Drot og Marsk (6). . 
O. 23. De Nygifte (68). De Usynlige (41). 
To. 24. Et Compagniskab (30). Farinelli (128). 

(Medlemmer af Rigsdagen har første Gang 

fri Adgang til Teatret). 
F. 25. Kjærlighed og Lykketræf (18). Kermessen i Briigge (57). 
L. 26. Drot og Marsk (7). 
S. 27. Inden Døre (6). 
M. 28. Ambrosius (16). 

Ti. 29. Kjærlighed og Lykketræf (19). De Usynlige (42). 
O. 30. Ambrosius (17). 
To. 31. Gift (1). Kermessen i Brugge (58). 



NOVEMBER. 
Martha (19). 
Gift (2). Farinelli (129). 
Drot og Marsk (8). 
Gift (3). Fra Siberien til Moskou (24). 
Et Compagniskab (31). Kermessen i Briigge (59). 
6. Gift (4). Græshoppen og Myrerne (6). Intriguerne (92). 
Ambrosius (18). 



F. 


1. 


L. 


2, 


S. 


3. 


M. 


4. 


Ti. 


5. 


O. 


6. 


To. 


7. 



REPERTOIRET 1878—79 3 

F. 8. Gift (5). Violinspil af Pablo de Sarasate, som fremkaldtes. Et 

Compagniskab (32). 
L. 9. Mellem Slagene (22). A*ing*fo*hi (26). Violinspil af Pablo de 

Sarasate, som fremkaldtes. 
S. 10. Ambrosius (19). 

M. 11. De Nygifte (69). Kerm essen i Briigge (60). 
Ti. 12. Inden Døre (7). 
O. 13. Tryllefløiten (57). 

To. 14. Kjærlighed og Lykketræf (20). Farinelli (130). 
F. 15. Inden Døre (8). 
L. 16. Ambrosius (20). 
S. 17. Vaarluft (1). Farinelli (131). 
M. 18. Tryllefløiten (58). 
Ti. 19. Vaarluft (2). Fruentimmerskolen (60). 
O. 20. Drot og Marsk (9). 

To. 21. A*ing.fo*hi (27). Et Compagniskab (33). Bacchusfesten (15). 
F. 22. Vaarluft (3). Farinelli (132). 
L. 23. Martha (20). 
S. 24. Ambrosius (21). 
M. 25. Ungdom og Galskab (166). 
Ti. 26. Farinelli (133). I Carnevalstiden (1). 

O. 27. Vaarluft (4). Kjærlighed og Lykketræf (21). Intriguetne (93). 
To. 28. Inden Døre (9). 

F. 29. Alferne (102). I Carnevalstiden (2). 
L. 30. Postillonen i Longjumeau (31). 



DECEMBER. 
S. 1. Erik den Fjortende (1). 
M. 2. Farinelli (134). I Carnevalstiden (3). 
Ti. 3. Postillonen i Longjumeau (32). 
O. 4. Ambrosius (22). 
To. 5. Erik den Fjortende (2). 
F. 6. Inden Døre (10). 

L. 7. Vaarluft (5). Kermessen i Briigge (61). 
S. 8. Tryllefløiten (59). 
M. 9. Erik den Fjortende (3). 
Ti. 10. Martha (21). 
O. 11. Ambrosius (23). 

To. 12. Sparekassen (107). I Carnevalstiden (4). 
F. 13. Kongen har sagt det (20). 
L. 14. Alferne (103). Fra Siberien til Moskou (25). 
S. 15. Ambrosius (24). 
M. 16. Postillonen i Longjumeau (33). 
Ti. 17. Tryllefløiten (60). 



4 REPERTOIRET 1878—79 

O. 18. Erik den Fjortende (4). 
To. 19. Vaarluft (6). Alferne (104). 
F. 20. Drot og Marsk (10). 

L. 21. [Ingen Forestilling paa Grund af Prinsesse Thyras Formæ* 
ling med Hertug Ernst af Cumberland.] 

(Emil Poulsen udnævnt til Ridder af Dbg.) 
S. 22. Inden Døre (11). 
M. 23. Martha (22). 
To. 26. Gjenboerne (98). 
F. 27. Erik den Fjortende (5). 
L. 28. Sparekassen (108). I Carnevalstiden (5). 
S. 29. Familien Fourchambault (1). 
M. 30. Alferne (105). Bacchusfesten (16). 



1879. JANUAR. 

O. 1. Ambrosius (25). 

To. 2. Don Juan (204). 

F. 3. Gjenboerne (99). 

L. 4. Familien Fourchambault (2). 

S. 5. Samfundets Støtter (22). 

M. 6. Familien Fourchambault (3). 

Ti. 7. Sparekassen (109). Blomsterfesten i Genzano (2. Afd.). 

O. 8. Gjenboerne (100). 

To. 9. Postillonen i Longjumeau (34). 

F. 10. Familien Fourchambault (4). 

L. 11. Inden Døre (12). 

S. 12. Familien Fourchambault (5). 

M. 13. Gjenboerne (101). 

Ti. 14. Samfundets Støtter (23). 

O. 15. Farinelli (135). Blomsterfesten i Genzano (2. Afd.). 

To. 16. Familien Fourchambault (6). 

F. 17. Sparekassen (110). Pontemolle (34). 

L. 18. Ambrosius (26). 

S. 19. Røverborgen (86). (Sekonddanser Walbom debuterer som 

Camillo). (Virginie Montis Dødsdag). 
M. 20. Skikkelige Folk (35). (Suzanne: Frk, Lange o: Fru Koefods 

første Optræden). 
Ti. 21. Familien Fourchambault (7). 
O. 22. Erik den Fjortende (6). 
To. 23. Martha (23). 
F. 24. Et Solglimt (1). Valkyrien (60). 
L. 25. Tryllefløiten (61). 
S. 26. Familien Fourchambault (8). 
M. 27. Don Juan (205). 



REPERTOIRET 1878—79 5 

Ti. 28. Et Solglimt (2). Valkyrien (61). 

O. 29. Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesf ondet: Ambrosius (27). 

To. 30. Skikkelige Folk (36). 

F. 31. Tryllefløiten (62). 



FEBRUAR. 
L. 1. Don Juan (206). 
S. 2. Et Solglimt (3). Vaarluft (7). Kong Salomon og Jørgen Hatte« 

mager (87). 
M. 3. Farinelli (136). Pontemolle (35). 
Ti. 4. Røverborgen (87). 
O. 5. Samfundets Støtter (24). 
To. 6. Et Solglimt (4). Sparekassen (111). 
F. 7. De Nygifte (70). A«ing«fo«hi (28). Intriguerne (94). 
L. 8. Et Solglimt (5). Vaarluft (8). Pontemolle (36). 
S. 9. Jeannettes Bryllup (1). Alferne (106). 
M. 10. Familien Fourchambault (9). 

Ti. 11. Tannhauser (18). (Sufflør J. A. Kørners^ Dødsdag). 

O. 12. Mands Mod (1). Polka. Jeannettes Bryllup (2). 
To. 13. Røverborgen (88). 
F. 14. Mands Mod (2). Valdemar (144). 
L. 15. Skikkelige Folk (37). 
S. 16. Ambrosius (28). 
M. 17. Mands Mod (3). Polka. Kong Salomon og Jørgen Hatte* 

mager (88). 
Ti. 18. Mands Mod (4). Valdemar (145). 
O. 19. Postillonen i Longjumeau (35). 
To. 20. Familien Fourchambault (10). 
F. 21. Tannhauser (19). 

L. 22. Erasmus Montanus (112). Jeannettes Bryllup (3). 
S. 23. Kjøbmanden i Venedig (30). 
M. 24. Erasmus Montanus (113). Jeannettes Bryllup (4). 
Ti. 25. Familien Fourchambault (11). 
O. 26. Ambrosius (29). 
To. 27. Kongen har sagt det (21). 
F. 28. Kjøbmanden i Venedig (31). 



MARTS. 
L. 1. Martha (24). 

S. 2. Det gamle Hus (1). Mands Mod (5). Jeannettes Bryllup (5). 
M. 3. Det gamle Hus (2). Sparekassen (112). 
Ti. . 4. Don Juan (207). 
O. 5. Kjøbmanden i Venedig (32). 



6 REPERTOIRET 1878—79 

To. 6. Det gamle Hus (3). Mands Mod (6). Conservatoriet (91). 

F. 7. Røverborgen (89), (Pauline Funck o: Fru Fallesens Dødsdag). 

L. 8. Gjenboerne (102). 

S. 9. Ambrosius (30). 

M. 10. Røverborgen (90). 

Ti. 11. A4ng*fo*hi (29). Kjærlighed og Lykketræf (22). Intriguerne (95). 

O. 12. Kjøbmanden i Venedig (33). 

To. 13. Erik den Fjortende (7). 

F. 14. Farinelli (137). Conservatoriet (92). 

L. 15. Røverborgen (91). 

S. 16. Kjærlighed og Lykketræf (23). Farinelli (138), 

M. 17. Inden Døre (13). 

Ti. 18. Alferne (107). Conservatoriet (93). 

O. 19. Kjøbmanden i Venedig (34). 

To. 20. Gjenboerne (103). 

F. 21. Ambrosius (31). 

L. 22. Kjøbmanden i Venedig (35). 

S. 23. Familien Fourchambault (12). 

M. 24. Et Solglimt (6). De Fattiges Dyrehave (86). Conservatoriet (94). 

Ti. 25. Ambrosius (32). 

To. 27. Tannhauser (20). 

F. 28. Skikkelige Folk (38). 

L. 29. Det gamle Hus (4). Mands Mod (7). Kjærlighed og Lykke* 

træf (24). 
S. 30. En Skjærsommernatsdrøm (1). 

(Puk: Frk. Ida Berthelsens Debut). 
M. 31. Ambrosius (33). 



APRIL. 

Ti. 1. Det gamle Hus (5). Erasmus Montanus (114). 

O. 2. En Skjærsommernatsdrøm (2). 

To. 3. De Fattiges Dyrehave (87). Pontemolle (37). 

F. 4. En Skjærsommernatsdrøm (3). 

L. 5. Tannhauser (21). 

S. 6. En Skjærsommernatsdrøm (4). 

M. 7. Kjøbmanden i Venedig (36). 

Ti. 8. En Skjærsommernatsdrøm (5). 

(10. April: Signe Giebelhausen f. Winsløws 

Dødsdag). 
M. 14. Lady Tartuffe (13). 
Ti. 15. Inden Døre (14). 
O. 16. En Skjærsommernatsdrøm (6). 
To. 17. Ambrosius (34). 
F. 18. Familien Fourchambault (13). 



REPERTOIRET 1878—79 

L. 19. Kjøbmanden i Venedig (37). 

S. 20. Én Skjærsommernatsdrøm (7). 

M. 21. Op. Faust (75). (Mefistofeles: Aage Foss' Debut). 

(Siebel: Frk. Nanna Rosenstands Debut). 
Ti. 22. Et Solglimt (7). Farinelli (139). 
O. 23. De Usynlige (43). Fjernt fra Danmark (127). 
To. 24. Drot og Marsk (11). 
F. 25. Op. Faust (76). 
L. 26. En Skjærsommernatsdrøm (8). 
S. 27. Op. Faust (77). 
M. 28. Lady Tartuffe (14). 
Ti. 29. Op. Barberen i Sevilla (130). 
O. 30. Eftersommer (9). Fjernt fra Danmark (128). 



MAJ. 
To. 1. En Skjærsommernatsdrøm (9). 
F. 2. Hans Heiling (85). 
L. 3. Ambrosius (35). 
S. 4. En Skjærsommernatsdrøm (10). 
M. 5. Wilhelm Tell (78). 
Ti. 6. Lady Tartuffe (15). 
O. 7. En Skjærsommernatsdrøm (11). 
To. 8. Jægerbruden (140). 
F. 9, Ambrosius (36). 
L. 10. Lady Tartuffe (16). (Kammersanger Simonsen udnævnt til Rid* 

der af Dbg.). 
S. 11. En Skjærsommernatsdrøm (12), 
M. 12. Mands Mod (8). Polka. De Nygifte (71). 
Ti. 13. Eftersommer (10). Fjernt fra Danmark (129). 
O. 14. Et Compagniskab (34). Sparekassen (113). 
To. 15. De Usynlige (44). Polka. Intriguerne (96). 
F. 16. Fruentimmerskolen (61). La Ventana (110). 
L. 17. Et Compagniskab (35). Farinelli (140). 
S. 18. En Skjærsommernatsdrøm (13). 
M. 19. En Skjærsommernatsdrøm (14). 
Ti. 20. Jægerbruden (141). 

O. 21. Fruentimmerskolen (62). Fjernt fra Danmark (130). 
F. 23. Wilhelm Tell (79). 
L. 24. En Skjærsommernatsdrøm (15). 
S. 25. Ambrosius (37). 
M. 26. Hans Heiling (86). 
Ti. 27. En Skjærsommernatsdrøm (16). 
O. 28. Familien Fourchambault (14). 



8 STATSREVISIONENS KRITIK 

To. 29. Farinelli (141). Blomsterfesten i Genzano (2. Afd.). 
F. 30. Lady Tartuffe (17). 

Ti. 3. Juni: Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesf ondet: Ambro* 

sius (38). 
O. 4. Juni: Afskedsforestilling for Wilh. Wiehe, som fremkaldtes: 
Hakon Jarl (3. og 4. Akt). 

(Einar: Wilh. Wiehe junr.'s sidste Optræden). 
Embedsiver eller Hr. og Fru Møller (75). Epilog. 
(5. Juni: Kr. Mantzius' Dødsdag). 
F. 6. Juni: Afskedsforestilling for Fru Levinsohn, som fremkaldtes: 

Regimentets Datter (106). 
L. 7. Juni til Indtægt for C. Hostrup: Gjenboerne (104). 

(1. Spidsborger: Julius Dockers sidste 
Optræden). 

[I Efteraaret 1878 sang Simonsen ved et Par filharmoniske Kon* 
certer i Hamborg. 

I April^ — Juni 1879 optraadte Augusta Schou blandt italienske 
Sangere som Marguerite af Valois i »Hugenotterne« paa Covent Gar# 
den i London samt medvirkede ved flere Koncerter, bl. a. i Krystal* 
Paladset og hos Dronning Victoria. 

I Juni — Juli turnerede i danske og skaanske Byer bl. a. Christos 
phersen, Erhard Hansen, Jastrau og Frk. Bournonville i Forbindelse 
med det svenske Sangerpar Willman bl. a. med »Regimentets Datter« 
paa Programmet. 

16. August blev paa Initiativ af Skuespillerne Frederik Christensen, 
Julius Larsen og Emil Bugge Skue spillerforeningen stiftet. Formaalet 
skulde være at oprette en Syge* og Begravelseskasse samt et Alder* 
domsforsørgelsesfond for Medlemmer fra alle danske Teatre. Paa 
Stiftelsesdagen var Kassebeholdningen 4 Kr. og 10 Øre. Severin Abra* 
hams blev valgt til Formand]. 

Statsrevisorerne Balthazar Christensen og Sofus Høgsbro 
begyndte Rigsdagsaaret med at gøre Blæst af forskellige 
Poster paa Teatrets tidligere Regnskaber. Skønt alle vidste, 
at Kassen ikke evnede at udrede Renterne af Gælden til Sorø 
Akademi, skrev de to Herrer diktatorisk: »Det paahviler 
Ministeriet at stille Theatrets Udgifter saaledes, at Finanslovens 
Bud kan fyldestgøres, en Pligt, hvorfra ialtfald kun Lovgiv? 
ningsmagten, men ikke Ministeriet kan løse«. Snart bebrejdede 
d'Hrr. Chefen, at han havde benyttet sin Ret til midlertidig 
at laane Driftskapital hos Sorø Akademi, og snart dadlede de 



KULTUSMINISTER FISCHER OG GÆLDEN 9 

ham, fordi han ikke havde gjort det. Mod dette politiske »Knips 
i Lommen« holdt Fallesen i Landstinget en fortræffelig Tale, 
hvori han mindede om det gamle Ord »Tager Du Hatten op, 
faar Du Prygl, og lader Du den ligge, faar Du ogsaa Prygl« 
— det vil sige, naar man i det Hele taget tager imod 
Prygl, men det gør man undertiden ikke«. Punkt for 
Punkt tilbageviste han Statsrevisorernes Kritik og konklu* 
derede med en Bemærkning om, at det var d'Hrr.s Pligt at re* 
præsentere »den rene Retfærdighed« — uden at tage politiske 
Hensyn. Under Debatten maatte Fallesen retlede ikke faa 
skæve Opfattelser. Særlig karakteristisk var den, som Gaard? 
ejer Anders Clausager fremsatte, da han bebrejdede Chefen, at 
han i Stedet for at leje Scenemøbler lod disse forarbejde paa 
Teatrets Snedkerværksted. Skønt Besparelsen ved denne For* 
anstaltning var evident, mente Gaardejeren, at den i Længden 
var upraktisk, »fordi Møblerne jo efterhaanden blev gamle«. 
Det var aabenbart ikke gaaet op for den brave Kritiker, at 
Skuespil kræver Møbler fra de forskelligste Tidsaldre og af det 
forskelligste Udseende. 

I Sommeren 1878 bestemte Kultusminister Fischer sig ende? 
lig til at forelægge den kommende Rigsdag et Forslag, der gik 
ud paa at faa Gælden betalt af Statskassen. Han havde tidli? 
gere kredset om denne Plan, men ikke vovet at fremsætte den 
(jvfr. II pag. 44). For nu til Gengæld at byde Venstre noget, der 
i hvert Fald havde Nyhedens Interesse, agtede han at afskaffe 
Abonnementet og nedsætte Priserne. Men Fallesen proteste* 
rede heftigt: Det var ikke Teatrets Opgave stadig at spille 
»Kassestykker« af »Ambrosius«?Typen, og ophævedes Abonne? 
mentet, forjog man Institutionens gamle Venner, som hjalp den 
med at frede om et gennem mere end hundrede Aar erhvervet 
Repertoire. Heldigvis opgav Ministeren sine Eksperimenter 
uden samtidigt at opgive Forslaget, til Grund for hvilket der laa 
det naturlige Ræsonnement, at Staten hellere maatte betale Gæl* 
den paa én Gang fremfor at udrede de 58,000 Kr. om Aaret, som 
efter den nye Ordning stod opført paa Budgettet til Afdrag og 
Renter (jvfr. II pag. 187). Men da Folketinget opløstes om Ef;: 
teraaret, og nye Valg blev udskrevet, var Forslagets Skæbne 
ukendt. Forinden havde Redaktør Bille søgt at formilde Rigs? 



10 RIGSDAGENS MEDLEMMER FAAR GRATIS ADGANG 

dagsmændenes Sind ved at slaa et Slag for deres fri Adgang til 
Tilskuerpladsen, »siden de nu havde faaet det højst byrdefulde 
og i og for sig uhensigtsmæssige Arbejde at skulle følge med 
Teatret og sætte sig ind i alle dets Enkeltheder«. Gratis Ad* 
gang kunde rimeligvis gives uden Indtægtstab, da det var sta# 
tistisk oplyst, at der i Sæsonen 1876 — 77 stod 41 pCt. og i 1877 
— 78 endog 47 pCt. af Pladserne i første Parket ledige. Mini* 
steren indrømmede, at Tanken nu burde realiseres — den var 
forlængst gennemført i andre Lande. Nogle Dage senere (24. 
Oktbr.) stillede Fallesen gennem Formændene første Gang 25 
Billetter til Raadighed. I Begyndelsen var der en Del Uvilje 
mod »Gaven«, og enkelte Folkerepræsentanter sendte endog 
Billetten tilbage, ja, »Morgenbl.« paastod, at det overhovedet 
kun var Højre, som gik i Teatret. Bladet opdagede dog snart 
Medlemmer af Moderationen i Parkettet og meddelte deres 
Navne, indtil en af disse. Arvefæster Rasmus Olsen fra Maribo, 
fremkom med den Oplysning, at »Morgenbl.«s radikale Venner, 
for Eks. Hans Hansen, Menstrup, og Redaktør Poulsen, Svend* 
borg, fornuftigvis ogsaa benyttede Fribilletterne. Saa blev der 
stille om Sagen. Da intet Parti in pleno vedtog et Afslag, men 
overlod Medlemmerne at handle efter Behag, lærte Rigsdags* 
mændene snart at sætte Pris paa den ugentlige Teateraften. 
Ved Sæsonens Slutning fik Billetkassereren endog 100 Kr. af 
Folketingets Kasse som Tak for sin Ulejlighed, og paa Forslag 
af Bille blev det vedtaget at nedsætte Budgettets kalkulerede 
Indtægt med 1500 Kr. som et Ækvivalent for det Tab, Teatret 
muligvis led. 

Aaret kunde kaldes »Smaanyhedernes« Sæson — der opfør* 
tes nemlig ikke færre end seks nye Enaktere indenfor de tre 
Kunstarter. Den første var »Græshoppen og Myrerne« (La 
Cigale chez les Fourmis), et Alderdomsarbejde af Scribes Med* 
arbejder Ernest Legouvé, der tidligere havde skaffet Teatret de 
store Sukces'er »Dronning Marguerites Noveller« (1851) og 
»Kamp og Sejr« (1859); hans Medforfatter var nu Eugéne 
Labiche, og Oversættelsen var besørget af Dr. med. Conrad 
Krebs. Titlen lød besynderlig i danske Øren, men et fransk 
Publikums Tanke henledtes straks paa La Fontaines Fabel om 
Græshoppen, der ved Vintertid bad den sparsommelige Myre 



»GRÆSHOPPEN OG MYRERNE« — »ET UNGT MENNESKE« 11 

om Hjælp, men fik til Svar, at da den havde bortsunget Ind* 
samlingens Tid, maatte den sulte nu. Legouvé anvendte imid* 
lertid Fablen paa en Maade, der var modsat dens gængse mo* 
ralske Betydning, idet han i sin konstruerede Bagatel, der ikke 
savnede Elskværdighed, lod Letsindighedens Repræsentant 
sejre totalt over Sparsommelighedens. Denne Forandring op* 
rørte Molbech. Hans Sympati var ganske paa de filistrøse 
»Myrers« Side, og han levnede ikke »Græshoppen« nogen Ære: 
»Det hele overfladiske Raisonnement,« skrev han, »har for mig 
en Bismag af Franskmændenes vie facile«. Altsaa burde Styk* 
ket ikke opføres. Men Fallesen var af en anden Mening. Han 
havde Brug for en klædelig Ungpigerolle til sin Protegé, Frk. 
Lund, hvis Evner han desværre bedømte forkert. Hun ejede 
ikke Udtryk for det naive Skælmeri og ubevidste Koketteri, 
som gør saadanne franske Teateringenuer ligesaa pikante som 
usandsynlige. Men Stykkets Udførelse ved Brødrene Poulsen 
og Frk. Nielsen morede som Helhed, og hvis Fru Hennings 
havde spillet den unge Pige, var »Græshoppen og Myrerne« sik* 
kert blevet opført mere end seks Gange. — 

Skolebestyrer Johannes Helms' Lystspil paa rimede Vers i 
én Akt »Et ungt Menneske« opførtes anonymt, men Forfatte* 
ren blev opdaget, og da Stykket kort efter udkom, bar det hans 
Navn. Paa Grund af sit venskabelige Forhold til Helms bad 
Molbech sig fritaget for at afgive nogen Censur — vel at mærke 
efter at han privat havde meddelt Forfatteren Stykkets Mang* 
ler, uden at han havde villet tage Hensyn til Censors Raad. Do* 
cerende Vidtløftighed svækkede dette lille Arbejde, hvis lette 
Vers »Morgenbl.« træffende sammenlignede med de »humori* 
stiske Viser, der fremvoksede saa frodigt for en Snes Aar siden 
medens Chiewitz, Helms og Adolph Reche var unge«. Hånd* 
lingen drejede sig om en kolerisk Konsul (Wiehe), som havde 
oplevet Begejstringen i 1848, og som nu vredes over Ungdom* 
mens trætte Væsen efter 1864. For at faa Liv i sit Hjem tilbyder 
han gennem Avisen et Menneske »med uforfalsket Ungdom« 
Plads. En kvik Pige (Fru Hennings) søger Stillingen og løser 
den Opgave, som Konsulen egentlig havde tiltænkt et Mand* 
folk: Husets Søn (Jerndorff) skifter Ham, idet hans blaserte 
Væsen forvandles til opbrusende Ungdommelighed. Men Kon* 



12 »MANDS MOD« — »VAARLUFT« 

sulens Eksperiment interesserede ikke i tilstrækkelig Grad 
Publikum, skønt Stykket fik en solid Udførelse. »Et ungt Men* 
neske« opførtes kun fem Gange. — 

Stort bedre gik det ikke cand. jur. Sophus Bauditz' første sce* 
niske Arbejde »Mands Mod«, Skuespil i én Akt, der foregik i en 
jysk Købstad Anno 1700 og behandlede et novellistisk Sujet om 
en ung, kæk Adelsmand (Jerndorff), som ved en elsket Kvindes 
Hjælp (Frk. Dehn) bringes til at overvinde en Modløshed, der 
bemægtiger sig ham i Livets afgørende Øjeblikke. Men Yng* 
lingens Mangel paa Selvtillid savnede dramatisk Forklaring, og 
det vundne Mod tog sig heller ikke helt paalideligt ud. Men 
trods mangelfulde psykologiske Motiveringer for Figurernes 
Handlinger mente Molbech, at Stykkets gode Egenskaber, navn? 
lig dets »ret stemningsfulde Tone« vilde gøre sig gældende paa 
Scenen, og derfor tilraadede han Opførelsen. Under denne tog 
Bifigurerne, tre glade Drankere, som Rosenkilde, Cetti og Olaf 
Poulsen spillede. Interessen bort fra Stykkets gammelkendte 
Tanke, at Kærlighed kan gøre Dreng til Mand. »Mands Mod« 
opførtes otte Gange. — 

To begyndende norske Forfattere fik ogsaa en Plads, som 
maatte synes rundhaandet, hvis man tænkte paa den Modstand, 
der mødte Bjørnsons og Ibsens første Arbejder (jvfr. I pag. 
146 ff.). Molbech fraraadede ganske vist Antagelsen af Carsten 
Kiellands Skuespil i én Akt »Vaarluff«, fordi det var uklart i 
dramatisk Henseende, men Fallesen overhørte hans Dom, da 
han — ikke med Urette — mente, at Stykket vilde falde i 
Publikums Smag. Det indeholdt nemlig en sentimental Effekt* 
situation, hvori en Fader (Wiehe) endelig vedkender sig sin 
»uægte« Søn (Jerndorff), der elsker Stykkets unge Pige (Frk. 
Lund). Hun repæsenterede »Vaarluften« i Hjemmets Væv af 
Fortielse sammen med en gammel, snakkesalig Onkel, som 
Rosenkilde laante sit pudsige, gnavent^elskværdige Lune. Styk* 
ket var et typisk Epigonarbejde, spækket med Reminiscenser 
fra Samtidens norske og franske Dramatikere, men skønt Pres? 
sen gav det en ublid Medfart, opførtes det otte Gange. Redak? 
tør Wille hævdede, at det ikke var Nationalscenens Sag »at 
holde Spejlet for spirende norske Smaatalenter for at de kunne 
se deres Fejl og muligvis forbedre sig«. Dette Opdragerværk 



»ET SOLGLIMT« — »GIFT« 13 

henvistes til Christiania Teater, og først naar Forfatterne havde 
overskredet den Linje, der skiller Dilettantisme fra Kunst, 
burde deres Arbejder faa Plads i det kgl. Teaters Repertoire. 

Fra Bergen kom ligesom »Vaarluf t« den lille Situation »Ved 
Solnedgang«, hvis Titel blev forandret til »Et Solglimt«. Styk* 
ket var anonymt, men skyldtes den norske Forfatter Nordahl 
Rolfsen. Det gav et stemningsfuldt Billede af Holbergs sidste 
Leveaar, hvori Sagnet om hans Ungdomsforelskelse i Chri* 
stianssand var benyttet til at kaste en kort Refleks af Kærlig* 
hedens Poesi ind i den gamle Pebersvends Studereværelse. Hol# 
berg (E. Poulsen) faar i Fiolstræde Besøg af en ung Pige (Frk. 
Dehn), der vil være Skuespillerinde; hun aflægger Prøve som 
Leonore i »Maskerade« sammen med Skuespiller Als (Jern* 
dorff) og bliver antaget. De Unge elsker hinanden, og Holberg 
giver sit Minde til deres Forbindelse, da det under Samtalen 
har vist sig, at hun er Datter af den Kvinde, »som altid er usyn? 
lig tilstede paa Bunden af hans Sind«. Den lille Handling var 
naiv og uden historisk Hjemmel, men ikke uden poetisk Følelse. 
Emil Poulsens Spil var mere aandfuldt end Rollen: Med Arbiens 
HolbergsMaske samlede han en Mængde Enkeltheder til et lille, 
skarpt Billede af en sygelig og irritabel Gamling, hvis uvilkaar* 
lige Stemningsudbrud røbede Digteren. »Et Solglimt« oplevede 
elleve Opførelser i to Sæsoner og blev siden benyttet af Casino 
ved Holbergfesten i 1884. — 

Det Held, som fulgte Opførelsen af Emile Augiers Skuespil 
»Giboyers Søn« (jvfr. II pag.l9 ff.), gav Fallesen Lyst til at spille 
to Arbejder af samme Forfatter i denne Sæson — ejendomme* 
ligt nok hans første og hans sidste Skuespil. »Gift« (La. Cigué), 
Lystspil i to Akter, fremkom 1844 paa »Odéon« og virkede ikke 
alene ved sin Poesi, men tillige ved sit Støttepunkt i Livets 
ideale Magter som en frigørende Kontrast til Tidens øvrige 
Skuespil. Augier skildrer med Lune, hvorledes en Athenienser 
(E. Poulsen) omvendes fra et tomt Samliv med letfærdige Ven* 
ner ved en skøn Slavindes Kærlighed (Fru Eckardt), og Hånd* 
lingen udformes paa en ejendommelig Maade gennem en dob* 
belt Væddestrid. Men hans egentlige Hensigt var under den 
antikke Maske at rette bidende Slag mod sin egen Tids blaserte 
Egoisme. Saaledes virkede Stykket i Frankrig, men ikke i Kjø* 



14 »FAMILIEN FOURCHAMBAULT« 

benhavn, hvor det tværtimod, som C. Thrane skrev, gled »gan* 
ske venligt forbi«. Hovedgrunden til, at det mistede sit Salt, 
var den, at H. P. Holst — ganske imod Forfatterens Hensigt — 
førte det ind paa sikker antik Grund ved at forvandle Augiers 
Alexandrinere til den græske Komedies oprindelige Versemaal, 
Trimetret. Denne Ombytning, fra Originalens gratiøst legende 
Rytmer til det strenge, majestætiske Metrum, taalte Satiren ikke. 
Komikken vilde ikke fænge, skønt A. Rosenkilde og Olaf Poul* 
sen tolkede den paa farceagtig Vis i Vennernes Skikkelse; Fru 
Eckardt var pragtfuld at skue i det græske Klædebon, men Spil? 
let savnede sjælelig Vibration, og mellem disse Omgivelser 
kunde Emil Poulsen, trods sine fine Udtryk baade for Livstræt? 
heden og Fornyelsen, ikke redde Opførelsen. »Gift« gaves kun 
fem Gange. 

Der var 34 Aar mellem »Gift« og »Familien Fourchambault« 
(Les Fourchambault), hvis poetiske Værdi var ringere, men 
som viste Augiers dramatiske Teknik paa Højdepunktet. I intet 
af disse Stykker nøjedes han med at røre Tilskuerne eller med 
at faa dem til at le, men stræbte at belære dem. »Familien 
Fourchambault«, Skuespil i fem Akter, handler om, hvorledes 
en »uægte« født Søn (Wiehe) redder sin Fader (O. Poulsen), der 
forlængst har glemt ham, fra økonomisk Ruin og ved sit Høj? 
sind ydmyger Husets legitime Søn (E. Poulsen). Konflikten 
mellem Faderens materialistiske Familie og den hjertensgode, 
illegale Søn førte til nogle bevægede Optrin, hvori Augiers 
hvasse Satire og frejdige Kraft aabenbarede sig. Han tog det 
ikke saa nøje med en Kende falsk Sentimentalitet eller over? 
dreven Ædelhed, naar blot Situationerne »bed«. Rørende Sce? 
ner, for Eks. hvor den forladte Moder (Frk. Nielsen) forlanger, 
at Sønnen skal hjælpe den Mand, der bedrog hende, vekslede 
med Øjeblikke, hvor Replikken knaldede som Revolverskud, 
saSrlig i Hovedscenen mellem Halvbrødrene, som Got og Coque? 
lin ainé spillede paa »Théåtre Frangais«. Dér opførtes Stykket 
første Gang i April 1878 og gjorde uhyre Lykke under Udstil? 
lingen, og derfra vandrede det over Alverdens Scener, ogsaa de 
nordiske, inden det — oversat af H. P. Holst — naaede frem i 
Kjøbenhavn. De Anmeldere, som ikke havde set den franske 
Opførelse, var særdeles tilfreds med Fremstillingen. Men Pa? 



»DET GAMLE HUS« — »ERIK DEN FJORTENDE« 15 

riserfarere syntes, at den savnede Lethed og den rette Forde* 
ling mellem Lys og Skygge. Teatrets Mangel af en talentfuld 
Sceneinstruktør var overmaade følelig i en saadan Komedie, der 
krævede Udarbejdelse af Enkelthederne. Emil Poulsen mild? 
nede — fordanskede — Stykkets unge Libertiner; Olaf Poulsens 
urolige Frodighed havde ikke let ved at finde Udtryk for en 
gammel, svag Provinskøbmand, der beherskes af sin tankeløse 
Ægtehalvdel. Til denne Karakter savnede Fru Nyrop Lune, og 
Frk. Lund — Husets forfængelige Datter — var stadig ikke 
Herre over sin Diktion. I tidligere Aar vilde Wiehe have passet 
bedre end nogen anden dansk Skuespiller til den altfor brave 
Søn med det tunge Drag i sit Sind, men nu var- hans Nedgangs* 
tid inde med Hæshed og Usikkerhed i Følge. Alligevel virkede 
»Familien Fourchambault« ved sin egen folkelige Kraft, skrevet 
som det var af en Mester i scenisk Appel. Stykket opførtes 
fjorten Gange. 

Fra Frankrig kom ogsaa i Fru Sophie Trojels Oversættelse 
André Theuriets Lystspil i én Akt »Det gamle Hus« (La vieille 
Maison), der lovpriste landlig og gammeldags Hygge i Modsæt* 
ning til et uroligt higende Hovedstadsliv. Men Handlingen var 
uden scenisk Interesse og Tonen saa sødlig, at endog en Senti* 
mentalitetens Ven som Molbech tilraadede »en behersket Ud* 
førelse«. Stykkets Tilværelse var afsluttet med fem Opførelser, 
skønt Olaf Poulsen gav en dygtig Studie efter Phisters Figurer 
i Gammelmandsfaget. Pressen begyndte nu at vende sin Brod 
mod Pallesens Sympati for nette Smaastykker, hvis Mængde 
ingenlunde bødede paa Boniteten. Men heldigvis bød Sæsonen 
ogsaa paa større Forestillinger. 

Deriblandt var cand. teol. Carl Bahnsons Tragedie i fem 
Akter »Erik den Fjortende, Konge af Sverig«, som blev indle* 
veret i Lindes Chefstid, men først naaede frem over to Aar 
senere. Molbech syntes, at Forfatteren i sin Skildring af den 
sindssvage Konge var blevet hængende i Sygdommens Sym.p* 
tomer uden at trænge ind til dens Naturgrund, det egentlig 
Sjælelige. Men da Dialogen var dramatisk i sin Knaphed, og 
Stykket bar Præg af »poetisk Syn paa Historien«, burde Teatret 
opføre det, trods Svagheder i Figurtegningen. Censor var over* 
bevist om, at Arbejdets gode Egenskaber vilde træde kraftigere 



16 »ERIK DEN FJORTENDE« 

frem paa Scenen end véd Læsningen. »Erik den Fjortende« 
burde have baaret Betegnelsen »historisk Skuespil«, ikke »Tra* 
gedie«, thi Handlingen bevægede sig med Troskab indenfor den 
historiske Ramme, men det tragiske Moment, den dybe Liden* 
skab, var just, hvad Arbejdet savnede. Den eftertænksomme 
Intelligens, der skabte Stykkets fortrinlige Eksposition, havde 
hverken Fantasi eller Kraft nok til senere at male med Stoffets 
blodrøde Farver. Handlingen var i altfor høj Grad bygget alene 
paa den sindssyge Konge, som der skulde Emil Poulsens Dyg* 
tighed til stadig at holde paa Sprængpunktet, men Skikkelsen 
var uden tragisk Højhed, og Omgivelserne, selv Karin Maans* 
datter (Agnes Dehn) og Jøran Persson (Jerndorff), rummede 
ingen ejendommelig Karakteristik, »Man saa' nok af blinkende 
Kaarder, men mærkede for lidt til den ubøjelige Skæbnes Fin* 
ger«, skrev »Berl. Tid.« Tragedien trættede Tilskuerne i den 
noget »Ha?stemte« Udførelse, den fik, hvad der gav Kjøben* 
bavnerne Anledning til at forandre Titlen til »Erik den Træt* 
tende«. Men naar Forfatterens senere Biograf, Ernst v. d. 
Recke, siger, at »Stykket blev slaaet ihjel af en daarlig Vittig* 
hed«, bygger han paa et ugrundet Skøn. Pressen anerkendte 
tværtimod i ualmindelig Grad Stykkets gode Egenskaber, dets 
solide Anskuelighed og navnlig dets lykkelige Mangel paa for* 
loren Billedpragt, og alle var enige i, at Fallesen havde handlet 
rigtigt, da han besluttede at opføre dette Debutarbejde. Publi* 
kum holdt sig heller ikke uvilligt tilbage, men lod, trods »Am* 
brosius«*Feberen, den røde Lygte lyse to Gange af de syv. Styk* 
ket opførtes; man beundrede ikke mindst Gyllichs Dekorationer 
og Emil Poulsens Kong Erik*Maske, et Laan fra Grev Rosens 
berømte Billede. Med Forventning saa' Pressen hen til Carl 
Bahnsons næste Arbejde, — som aldrig fremkom, skønt »Erik 
den Fjortende« endog forskaffede ham det Anckerske Legat. 
Trods den Opfordring til Fortsættelse, der laa i denne Aner* 
kendelse, var Forfatterens Selvkritik og Inerti uovervindelig. — 
Paa Fru Heibergs Initiativ havde Teatret i 1870 spillet Fru 
Magdalene Thoresens Skuespil »Et rigt Parti«, som Publikum 
var tilfreds med — det opførtes ti Gange — men som Kritikken 
tog ublidt paa, fordi der var et Misforhold mellem Stykkets 
tynde Handling og Dialogens blomstrende Sprog. I 1876 kasse* 



»INDEN DØRE« 17 

rede Fallesen hendes historiske Skuespil »Christoffer Walken^ 
dorf og Hanseaterne«, hvilket gik Forfatterinden nær til Hjerte, 
men Smerten modnede hende til at skrive »Inden Døre«, Skue* 
spil i tre Handlinger, der betegnede et Fremskridt i Retning af 
Naturlighed i Dialogen. Handlingen var som skaaret ud af Op? 
lysningstidens moraliserende Skuespil: En despotisk Fader 
(Cetti) kan ikke enes med sin dygtige Søn (Jerndorff). Den 
Gamles Tyranni brydes med den Unges Selvstændighedsfølelse, 
og Forholdet inden Døre bliver yderligere utaaleligt derved, at 
Sønnens Kæreste (Lydia Sørensen) spiser Naadsensbrød i Hu* 
set, da hendes Fader er bortrømt som Fallent. Bruddet kommer, 
de Unge staar i Færd med at forlade Hjemmet, da den Bort- 
rømte (Wiehe) pludselig vender tilbage fra Amerika som en 
Krøsus og tilbyder dem Hjælp. Forsoningen udgaar fra Mode* 
ren (Frk. Nielsen), hvem det lykkes først at omvende Skurken, 
en utro Kontorbetjent (E. Poulsen), som har næret Fjendskabet 
mellem Fader og Søn; dernæst faar hun Bugt med sin Mands 
Haardhed, saaledes at Stykket kan ende med en Fest, ved hvil* 
ken han lægger Grundstenen til de Unges fremtidige Hjem. 
Rammen omkring dette Indhold, et Købmandshus i en norsk 
Handelsby, og Situationernes Udformning bar tydeligt Præg af 
Paavirkninger fra »En Fallit« og »Samfundets Støtter«, men 
Karaktertegningen var ført helt ud i Folkekomedien. Derfor 
lød Molbechs Dom meget betinget: Stykket vilde hverken faa 
kunstnerisk eller økonomisk Betydning for Teatret. Fallesen 
var imidlertid ikke blind for, at det indeholdt et Stof, som kunde 
levendegøres af dygtige Skuespillere, og han saa' derfor paa 
trods af Regulativet bort fra, at Stykket var udkommet et Aar 
førend, det blev spillet i Kjøbenhavn. Folkekomediescenerne 
mellem Fader og Søn, den obligate, hjemvendende Amerikaner, 
Skurkens Uheld og Handlingens opbyggelige Udløb sikrede 
»Inden Døre« Publikums Tilslutning. Pressen bemærkede, at 
Fru Thoresen skyldte Skuespillerne stor Erkendtlighed; den 
dygtige Udførelse slog en Bro over det Usammenhængende i 
Komedien og gav ikke Flertallet af Tilskuerne Stunder til at 
opdage dens Skrøbeligheder og psykologiske Usandhed. Emil 
Poulsen var ukendelig som Kontorbetjenten — fra Forfatter* 
indens Side en Kopi af Dickens Uriah Heep. Hans listende 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 2 



18 »EN SKÆRSOMMERNATSDRØM« 

Gang og hans hyklende Gavtyvefjæs med de lumske, plirrende 
Øjne efterlod et Indtryk af Uhygge, som Olaf Poulsen vendte 
til Latter, naar han i en Birolle som en velnæret, godmodig 
Mægler bevægede sig i Luntetrav. »Inden Døre« blev spillet 
fjorten Gange, men det naaede ikke over i den følgende Sæsons 
Repertoire. 

Sæsonens Lyspunkt indenfor Skuespillet var ubetinget Op* 
førelsen af »En Skærsommernatsdrøm« (Midsummernights 
dream), Shakespeares romantiske Lystspil i fem Akter fra oms 
kring 1600, skrevet som Festspil rimeligvis til en højfornem Vel* 
ynders Bryllup, et ungdommeligt Fantasispil af lyrisk og komisk 
Gratie, der nu for første Gang blev levendegjort paa den dan* 
ske Scene i H. P. Holst's Bearbejdelse, i hvilken der efter tysk 
Mønster var tilvejebragt Enhed mellem anden, tredie og fjerde 
Akt, og for hvilken Oehlenschlågers Oversættelse fra 1816 laa 
til Grund. Stykket er ikke noget egentligt Skuespil, men en 
Række yndefulde Scener, en skøn, vittig Leg i Sommernattens 
Kogleri, Vægten hviler slet ikke paa Personkarakteristikken, 
dér er ganske blød i sine Omrids, men udelukkende paa den 
lyriske Stemning. Skuespillerne er som Instrumenter i Meste* 
rens Haand: De skal udtrykke romantisk Elskov, Naturfølelse, 
let Sorg og tindrende Lykke, kaad Skæmt og barok Komik. Til 
denne poetiske Drøm, hvor paa Drømmes Vis Virkeligheden 
blander sig med Digt, havde Gyllich malet smukke Dekoratio* 
ner; navnlig betog hans Eventyr skov med Alfedansen i Maane* 
skinnet med de feagtige Farvebrydninger, som for første Gang 
fremkaldtes af elektriske Lysapparater. Af stor Betydning for 
det harmoniske Totalindtryk, Forestillingen efterlod, var Op* 
førelsen af Mendelsohn*Bartholdys melodiøse Musik, som kend* 
tes fra Klaverudtog og Koncertsale, men som først kom til sin 
fulde Ret i Sammenhæng med Digterværket. Klassisk Form* 
sans i Forbindelse med romantisk Stemningsfylde karakterise* 
rede disse Toner, som dannede Grundlaget for Komponistens 
Berømmelse. Alfeeventyrets Uro, al Legen med Guder og Men* 
nesker, Fryden og Smerten, afmales i denne Musik, der mod 
Slutningen samles i den pompøse Bryllupsmarch. Intet Digter* 
værk har faaet en mere kongenial musikalsk Ledsagelse. For* 
uden Tonerne havde Stykkets lyriske Element en mægtig Alli* 



»EN SKÆRSOMMERNATSDRØM« 



19 




Rendegarn 
(Olaf Poulsen) 



2' 



20 »EN SKÆRSOMMERNATSDRØM« 

eret i den sceniske Udstyrelse og de fantasifulde Dragter, som 
skyldtes Maleren Pietro Krohn, der her brød sig en ny, for hans 
Fremtid betydningsfuld Vej. Han havde bl. a. det Indfald at 
lade Danserindernes Skørter falde i naturlige, bløde Folder i 
Stedet for som hidtil at lade dem strutte i Tarlatan.^Stivhed, der 
mindede om de kortskørtede Englebørn i Toppen af en 
Kransekage. De elskende Par spilledes med vanlig Dygtighed 
af Fru Eckardt, Frk. Dehn, Emil Poulsen og Jerndorff; Fru 
Nyrop var for tung i sin Deklamation som Oberon, Frk. Lund 
for kjøbenhavnsk i sin Udtale som Titania, hvorimod Frk. Ida 
Berthelsen (jvfr. II pag. 40) havde en velomtalt Debut som 
Puk, skønt hendes Fremstilling savnede Sindets Trolddom og 
ikke hævede sig over den velinstruerede Balletdanserindes for* 
standige Gengivelse af Digterens Ord. Blandt de komediespil* 
lende Haandværkere var Rosenkilde diskret^morsom i Tøm* 
mersvenden Snips Rolle, medens Olaf Poulsen havde udstyret 
Væveren Rendegarn med en Rigdom af professionelle Bevæ* 
gelser, der virkede uhyre komisk i Rollens forskellige Skikkel* 
ser. Han var vidunderlig i sin Geskæftighed, den jordiske Bag* 
grund for Fantasiens Spil, det bedste Hoved blandt Omgivel* 
serne og overbevist om sin egen Fortræffelighed. Stor Jubel 
vakte hans Paafund i Komediescenen, hvor han — der ligger 
død paa Jorden — flyttede sig i det Øjeblik, Thisbe falder om, 
for at hun ikke skal komme til at ligge ovenpaa ham. Pressen 
betegnede Opførelsen som en Begivenhed, der her i Landet 
kun kunde finde Sted paa det kgl. Teater; endog Venstres Or* 
gan »Morgenbl.« bragte en Tak til Chefen og opfordrede Pu* 
blikum »til at se et af Kunstens uopnaaede Mesterværker«. 
Erik Bøgh bebrejdede H. P. Holst, at Oversættelsen manglede 
Shakespeare'sk Kolorit; medens Edv. Lembcke i sin Oversæt* 
telse lod Puk sige: 

»Bonden slap den tunge Plov, 
snorker trygt paa haarde Puder<, 

var Holst mere galant i sin Omtale af den Stand, der nu havde 
Magten i Folketinget og gratis Adgang til Teatret: 

»Bonden har forladt sin Plov, 
hviler sine trætte Lemmer«. 

Flere Blade spaaede, at Stykket vilde holde sig længe paa Re* 



SKUESPILLETS REPRISER 1878—79 21 

pertoiret. Spaadommen gik i Opfyldelse. Aar efter at Dekora* 
tionerne var falmede og Iscenesættelsen forældet, vedblev Olaf 
Poulsen med sin frodige Nyskabning fra 1879 at holde Liv i 
»En Skærsommernatsdrøm«. Først i 1917 spillede han Rende* 
garn for 129de og sidste Gang. — 

Blandt Repriserne i 1878 — 79 var ogsaa en Shakespeare^^Fore* 
stilling, nemlig »Købmanden i Venedig« (The merchant of 
Venice), der senest i Edv. Lembckes Oversættelse blev opført 
i det gamle Teaters sidste Sæson. Blandt de nye Rollehavende 
udmærkede kun Wiehe sig som Antonio, et smukt Billede af en 
menneskekærlig, selvbevidst Mand. Wiehes Kamp for at holde 
sig oppe i sin syge Tilstand faldt harmonisk sammen med Køb* 
mandens forpinte Sind i Retsakten. Derimod styrkede hans 
Efterfølger som Bassanio, Adolph Jensen, ikke Forhaabningen 
om, at han vilde faa Værdi for Nationalscenen. Emil Poulsens 
Shylock var vokset i Beherskelse siden den sidste Opførelse. 
Han lagde Vægten paa Figurens jødiske Lidenskabelighed, Ha* 
det og Hævnfølelsen, og der var gribende Momenter i hans Spil 
under Retshandlingen, men hans Opfattelse udelukkede, at 
Shylock efter Dommen kunde rejse sig igen; slagen for alle Ti* 
der hviskede han den sidste Replik: »Jeg beder Jer, lad mig 
gaa min Vej«. Fjorten Opførelser lagdes til de tidligere; fra 
Premieren i 1828 til 1883 blev »Købmanden i Venedig« spillet 
43 Gange, — Ved Genoptagelsen af »Barselstuen«, sidst opført 
1875, blev Fru Sødring stærkt savnet; hendes Efterfølger 
som Gedske Klokkers, Frk. Franziska Hansen, kopierede vel 
hendes Ydre og imiterede Stemmen, men Lunet, hvormed Fru 
Sødring havde forgyldt hvert Ord, kunde hun ikke efterligne. 
Forøvrigt vakte Frk. Elga Betzonich i Stine Isenkræmmers 
Rolle for første Gang Opmærksomhed som Holberg*Skuespil* 
lerinde. Det samme kunde ikke siges om Frk. Caroline Chri^ 
stiane Louise Augusta Lønborg (født 3. Febr. 1857), der debu* 
terede som den »fornemme« Frue, men var saa angrebet af 
Angst, at hun tabte Herredømmet over sin ranke Skikkelse og 
sine Midler. Trods Dannelse og Lyst havde Frk, Lønborg heller 
ikke Heldet med sig i sine næste Roller, Hippolita i »En Skær* 
sommernatsdrøm« og Camilla i »Besøget i Kjøbenhavn« (1880), 
og trak sig derfor tilbage til Privatlivet, — Heibergs Eventy -* 



22 SKUESPILLETS REPRISER 1878—79 

komedie »Alferne« var ikke spillet siden 1872, men nærmede 
sig stærkt sin 100 Opførelse. Stykket gaves nu i delvis ny 
Rollebesætning og med en prægtig ny Dekoration til Alferiget, 
malet af Gyllich, men det fantastiske Element stillede større 
Krav, end H. P. Holst's Instruktion kunde opfylde, og af de 
Spillende var det egentlig kun Rosenkilde (Grimmemann) og 
O. Poulsen (Mannegrim), som havde den rette Eventyrfantasi 
over deres Skikkelser. Erik Bøgh bemærkede, at Lydia Søren? 
sen (Marie) og Elith Reumert (Henrik) snarere repræsenterede 
Lyriken fra 1878 end Romantiken fra 1835; de var begge unge 
og nydelige, men ingen af dem naaede op i den poetiske Sfære, 
hvor Stykket foregaar. Og just fordi den rette Stemning mang* 
lede i Fremsigelsen af Versene, foreslog »Dagbl.«, at Teatret 
burde forkorte Stykket. — Marivaux' Komedie i tre Akter 
»Kærlighed og Lykketræf« (Le jeu de l'amour et du hasard) var 
1806 — 30 opført 13 Gange i en fra Tysk oversat Lokalisation 
under Titlen »Lige for Lige«, men blev nu præsenteret i en af 
den norske Literaturhistoriker Hartvig Lassen foretaget Bear:: 
bejdelse, som nylig havde gjort Lykke paa Christiania Teater. 
Denne karakteristiske Komedie fra en Periode i det 18. Aarh., 
da Sansen for det Monumentale veg Pladsen for det antydede 
Pikanteri, havde for nordiske Tilskuere en yderligere TiltræK.-- 
ning derved, at den gav Lejlighed til Sammenligning med Hol* 
bergs »Henrik og Pernille«; de to Komedier havde Forbilleder 
tilfælles, men blev vistnok skrevet uafhængigt af hinanden. 
Men trods Ligheden i Motiverne er der stor Forskel i Behand* 
lingen, den saftige Holberg'ske Komik er erstattet af en Række 
følelsesfulde Situationer og fint beregnede Ord. Intrigen er 
bygget paa Forklædning, der dog ikke, som i »Henrik og Per? 
nille«, sker uden, men tværtimod med de rette Vedkommendes 
Vidende, idet Elskeren (Jerndorff) lader sin Tjener (O. Poul* 
sen) spille Herre, for at han selv i Tjenerens Skikkelse kan iagt* 
tage sin ubekendte Brud (Fru Eckardt). Men hun kopierer 
straks Idéen; medens hun lader sin Kammerpige (Fru Hilmer) 
agere Frøken, ifører hun sig selv hendes Dragt. Disse Forklæd* 
ninger mellem Herskabet giver Anledning til nogle yndefulde 
Scener, til hvilke Kærligheden mellem Tjenestefolkene danner 
det burleske Modstykke. Komedien er en Dans af sirlige Ord; 



»GENBOERNE« 



23 



de Optrædende skal paa den eleganteste Maade lege Skjul med 
deres Følelser. Skønt ingen af Skuespillerne tidligere havde 
levendegjort en »Marivaudage«, magtede de Formen og Tem^ 
poet. Fru Eckardt (Silvia) var let og pikant, Jerndorff (Dorante) 
virkede stilfuld, og Olaf Poulsen og Fru Hilmer agerede under 
stor Moro den franske Henrik og Pernille. »Kærlighed og 
Lykketræf« opførtes femten Gange i to Sæsoner. — »Gen- 
boerne« (jvfr. II pag. 29 ff.) genopførtes 
2. Juledag med flere nye Rollehavende, 
blandt hvilke den vigtigste var Olaf Poul* 
sen som v. Buddinge. Han holdt Figuren 
saa nær som muligt til den af Mantzius 
skabte Type, og hele Pressen billigede 
Kopien: »Rollen hverken kan eller skal 
udføres i nogen anden Stil«, skrev Erik 
Bøgh. Olaf Poulsens Parodi paa Sel* 
skabsdannelsen var dog grovere end Kr. 
Mantzius', og han savnede Forgængerens 
livsalige Gemytlighed, naar han fortalte 
V. Buddinges Løgne, men til Gengæld 
overgik han ham i Deklamationsscenen 
og som den søvnige Beundrer af Madam 
Smidts Sangkunst. Hidset af Publikums 
Jubel blev hans Spil i Aarenes Løb fra 
kunstnerisk Maadehold ført ud i straa* 
lende Karikatur. Men allerede nu blev 
det beklaget, at den yngre Generation 
forgrovede Effekterne; det stærke Bifald 
forekom den Tilskuer, der erindrede 

de Gamles ♦Spil, som »en Utaknemmelighed« (Edv. Brandes). 
Frk. Franziska Hansen havde ikke større Held med Kobber* 
smedemadammen end nys med Gedske Klokkers, og Rollen 
gik derfor snart tilbage til Fru Phister, der i sit Spil lagde an 
paa Konens Dumhed, ikke som Fru Sødring paa hendes hjerte* 
vindende Egenskaber; Fru Hilmer var derimod i sit rette Ele* 
ment som Amalie, og Hostrup gav Frk. Betzonich den Kompli* 
ment, »at han aldrig havde set Rikkes Rolle spillet bedre«. Hen* 
des Talent havde her fundet sit rette Leje. Paa et Spørgsmaal, 




Løjtnant v. Buddinge 
(Kr. Mantzius) 



24 



JENS CHRISTIAN HOSTRUP OG TEATRET 



som »Dags*Telgr,« fremsatte, »om Stykket nu ikke var forældet 
uden dog at være tilstrækkelig gammelt til at staa som Billede 
af en svunden Tid«, svarede Publikum afgjort Nej, »Genbo* 
erne« bevarede stadig sin Tiltrækningskraft, men — Komedien 
havde kun indbragt Hostrup 1944 Kr. for 104 Opførelser, siden 
den i 1846 kom frem paa Nationalscenen, altsaa ikke 20 Kr. pr. 
Gang. For de første syv Opførelser, som var private Sommer* 

forestillinger, fik han hver* 
ken Antagelseshonorar 
eller Betaling, og da Styk* 
ket nu engang var kom* 
met trekantet ind i Re* 
pertoiret, benyttede se* 
nere . Direktører sig iflg. 
Regulativet til at honore* 
re ham paa særlig ubillig 
Vis. Økonomisk skadede 
det Hostrup meget, at 
hans Komedier i Reglen 
først blev opført af Stu* 
denter eller paa Privatsce* 
nerne. Ti Skuespil, deri* 
blandt Arbejder som vil 
leve, saalænge dansk Te* 
ater bestaar, indbragte 
ham i over en Menneske* 
alder kun ca. 21.000 Kr., 
medens Teatret (indtil 
1881) betalte 10.670 Kr. 
alene for »Ambrosius« og 
7639 Kr. for »Bertran de Born«. Ved at arrangere en Forestil* 
ling til Indtægt for Digteren, der nylig havde været syg, søgte 
man nu at bøde noget paa denne mangeaarige Usømmelighed. 
Initiativet udgik dog ikke fra Fallesen, men da det rygtedes, at 
Direktør Th. Andersen vilde realisere en Hostrup*Velgøren* 
hedsforestilling paa Casino med Kr. Mantzius som v. Buddinge, 
protesterede Rosenkilde og Brødrene Poulsen øjeblikkeligt 
imod, at »Genboerne« blev udlaant til en anden Scene. Inter* 




Løjtnant v. Buddinge 
(Olaf Poulsen) 



SKUESPILLETS REPRISER 1878—79 25 

esserne krydsedes nu, og for at undgaa Strid besluttede Falle* 
sen at stille det kgl. Teater til Disposition. Ministeriet bifaldt 
hans Indstilling, men det valgte Tidspunkt var meget uheldigt: 
Efter at to Afskedsforestillinger havde lagt Beslag paa hele 
Teaterinteressen, gaves »Genboerne« den 7, Juni for daarligt 
Hus og under en trykket Stemning, thi Kr. Mantzius var død 
to Dage forud. Resultatet blev, at Hostrup ikke fik stort mere 
end 1000 Kr., som han forøvrigt allerede havde modtaget som 
Forskud fra Direktør Andersen. Dog lod han i Foyeren opslaa 
en »Tak til alle de ærede Skuespillere og Skuespillerinder og 
andre Assisterende ved denne Forestilling, fordi de paa denne 
Maade ville komme en forhenværende Teaterforfatter til Hjælp 
i trange Tider«. 

Paa Grænsen mellem Skue* og Syngespil stod de Forges, 
St. Georges' og Leuvens »Farinelli« (Farinelli ou Le bouffe du 
roi), som Heiberg i sin Oversættelse fra 1837 kaldte Lystspil. 
Det gaves senest 1873, ved hvilken Lejlighed Kammersanger 
Christian Hansen sidste Gang udførte sin Glansrolle, og det var 
nu Fallesens Mening, at Simonsen skulde løfte Arven, men da 
han i Vrede over at maatte gøre sin Pligt i »Drot og Marsk« 
(jvfr. pag. 29 f.) undslog sig, faldt Valget paa Jerndorff. Han 
havde efterhaanden været sat paa meget udsatte Poster, men 
ingen vanskeligere end denne, hvor Kravet var at fremstille den 
bedaarende Romancesanger Carlo Broschi, som ved sin dejlige 
Røst og sin charmerende Personlighed vandt en indflydelsesrig 
Stilling ved det spanske Hof under Ferdinand den Sjette. Jern* 
dorff klarede imidlertid Skærene, omend Tilskuerne, skrev Erik 
Bøgh, havde Vanskelighed ved at forstaa, »at saa store Resul* 
tater kunde naaes med saa beskedne Midler«. Emil Poulsen var 
den tungsindige Konge, og Olaf Poulsen fik som Livlægen Gil 
Perez atter xej lighed til at give en Kopi af en sin store Lære* 
mesters Figurer. Stykkets naivt*romantiske Indhold og de sød* 
lige Melodier af »forskellige Komponister« gjorde atter Indtryk 
paa det ukritiske Publikum, saaledes at 49 Opførelser kunde 
lægges til de tidligere 124 indtil Udgangen af Sæsonen 1883 — 84. 
Genoptagelsen gavnede altsaa Kassen, men »Morgenbl.« havde 
alligevel Ret, da det hævdede, at »Farinelli« nu uden Tab for 
Kunsten kunde overlades til de private Teatre. 



26 OPERAREPERTOIRET 1878—79 

Operaen blev i denne Sæson beriget med et Hovedværk i 
dansk Musikhistorie. Det var »Drot og Marsk«, tragisk Sangdra* 
ma i fire Akter, paa hvilket Peter Heise og Christian Richardt 
havde arbejdet siden August 1875. Det dramatiske Indhold i 
Kæmpeviserne om Erik Glipping, Marsk Stig og Fru Ingeborg 
havde fristet adskillige Forfattere til scenisk Behandling. Foruden 
Hauchs Tragedie »Marsk Stig« (1850) kendte vor Scene et Sør? 
gespil af C. J. Boye og en Tragedie af Oehlenschlager med dette 
Emne, men intet af disse Arbejder bevarede en Plads paa Re* 
pertoiret gennem Tiderne. I mere end tyve Aar havde Stoffet 
groet i Heises Sind. Carsten Hauchs Tragedie fremkaldte 1856 
hans første Komposition for Orkester, Ouverturen »Marsk 
Stig«, der tidligst opførtes i Musikforeningen, og hvis indle* 
dende Adagio senere blev anvendt som Forspil til »Drot og 
Marsk«. Heise stod alle Dage i Gæld til Hauchs Værk, som 
Christian Richardt efter hans Ønske lagde til Grund for sin 
Operatekst. Da Censor Molbech i Decbr. 1875 bedømte denne 
ubetinget rosende, fremhævede han navnlig dens poetiske 
Stemning og de skønne lyrisk^romantiske Enkeltheder: »At 
Stykket ved Siden af sin specielle musikalske Brugbarhed tillige 
er en smuk Digtning, hvori en hjemlig Sprogtone med Klang af 
Folkevisen er heldig anslaaet og gennemført, giver det naturlig* 
vis forhøjet Værd, ogsaa for Komponisten«. Næsten to Aar 
senere, 1. Novbr. 1877, blev Musikken antaget, og medens Heise 
havde travlt med Indstuderingen — endog Korprøverne ledede 
han selv — udsendte Richardt i Marts 1878 sin Tekst, som han 
tilegnede Komponisten og med Rette kaldte »Digtning af Digt* 
ning og Meget mit Eget«. Motiver fra Folkeviserne er med 
Behændighed flettet til en yndefuld Ingemann'sk Idyl, der ender 
med Hauch'sk Tragik. Dog lod han — ligesom Hauch — ikke 
Marskens Hustru være den af Kongen voldtagne, men forførte 
Kvinde. Denne Forandring af Arild Huitfeldts Beretning svæk* 
kede vel Værdien af Marskens og Fru Ingeborgs Hævnfølelse, 
men den bidrog til Skildringen af Kongen som en nordisk Don 
Juan. Heise ønskede, at han skulde virke »elskovsglødende, 
uimodstaaelig sanselig«, saaledes at det blev forklarligt, at baade 
Kulsvierpigen Aase, som efter Ingemanns Forbillede i »Erik 
Menveds Barndom« var indført i Handlingen, og Marskens 



»DROT OG MARSK« 



27 




Marsk Stig Andersen 
(N. J. Simonsen) 



Fru Ingeborg 
(Doris Erhard Hansen) 



Hustru kaster sig i hans Arme. Publikum modtog Christian 
Richardts Digtning med stor Interesse; førend Musikken var 
kendt, udkom andet Oplag, hvad ikke tidligere hændte nogen 
dansk Operatekst. I Maj 1878 var Indstuderingen færdig, men 
Opførelsen blev klogelig udskudt til Slutningen af Septbr. 

Og saa oprandt da den Aften, hvor dansk Tonekunst blev 
beriget med et udødeligt Værk, som bragte Komponisten hans 
største og sidste Sejr. Heise havde i Grunden alle Dage været 
en maskeret Dramatiker i sin Kunst; allerede en halv Snes Aar 
forud havde han kunnet give den scenisk erfarne Henrik Hertz 
adskillige Raad angaaende den dramatiske Bygning i deres 
Syngestykke »Paschaens Datter«, og »Drot og Marsk« betød 
den afgørende Svingning i hans Udvikling fra Romance* til 



28 »DROT OG MARSK« 

Operakomponist. Musikken var i alle de bærende Scener af 
monumental Art, svulmende i sin Livskraft, tragisk i sin Høj? 
hed, rig paa erobrende Skønhed og karakteriserende Træk. 
Richardts og Heises Muse lignede hinanden; der var den lykke? 
ligste Overensstemmelse mellem Toner og Tekst i disse roman? 
tiske Billeder, disse Syner fra Landets tidlige Historie: Festen 
paa Skanderborg og Mødet paa Viborg Thing mellem Kongen 
(Emil Poulsen) og den sejrrige Marsk (Simonsen), der er vendt 
hjem til sin forførte Hustru (Fru Erhard Hansen), Undsigelsen, 
de Sammensvornes Møde i Nattens Mulm, Fru Ingeborgs 
Afsked med Marsken, Kongen, der i sin Dødsnat forvildet for* 
følger Aase (Fru Keller) og endelig Hævnens Fuldbyrdelse i 
Finderup Lade. Værket sluttede med det skønne Kor, Vaade? 
sangen; det var først senere, man fandt paa at stryge denne 
pompøse Afslutning for at lade Handlingen ende med Kongens 
Drab. Pressen betonede straks, at man her stod overfor et mo* 
dent Værk, det mest værdifulde siden »Liden Kirsten«s Frem? 
komst (1846). Nogle Anmeldere anvendte — ligesom da Lange? 
Miillers »Tove« opførtes (jvfr. II pag. 163) — den Wagner'ske 
Alen, men Maalet vilde ikke rigtig passe. Emil Gigas maatte 
for Eks. nøjes med at konstatere, at Heise ikke brugte Lede? 
motiver, men heller ikke nærede »nogen Fordom mod den æl? 
dre Stils kombinerede Numre«. Ved sin dybe Oprindelighed 
egnede »Drot og Marsk« sig ikke til Sammenligninger. Det 
kunde i al Almindelighed siges, at Heise som Komponist var i 
Slægt med Schubert og Schumann, men selvstændig og ejen? 
dommelig og dertil saa dansk som alt, hvad der har sin Rod i 
Folkevisepoesien. Alle haabede, at »Drot og Marsk« vilde 
danne Fundamentet til en Række nationale Sangdramer, og 
Heise lovede, at der i hans næste Værk skulde komme »mere 
Musik«. Men Løftet blev ikke indfriet, thi Døden standsede 
ham. Det oprørte med Rette Christian Richardt, at Teatret 
ikke fandt Lejlighed til at højtideligholde hans Minde. 

Heise, Emil Poulsen og Balletdirigent Gade ledede Iscene? 
sætteisen, som blev støttet af Gyllichs stemningsfulde Dekora? 
tioner; navnlig var Interiøret i Finderup Lade kongenialt med 
Musik og Tekst. Erik Glippings Parti havde Heise skrevet for 
Nyrops Stemme, men da Sangeren hørte, at han skulde »slaas 



»DROT OG MARSK« 



29 




Kong Erik 
(Emil Poulsen) 



ihjel af Simonsen«, forlangte 

han en Forandring, som Heise 

hverken kunde eller vilde gaa 

ind paa. Nyrops Forstand 

havde ingenlunde samme Vær* 

di som hans Røst. Men efter 

at Syngemester Gerlach havde 

strøget Partiets høje A'er, vo* 

vede Emil Poulsen sig i Lag 

med Opgaven, hvad der fik 

stor Betydning for Værkets 

Sceneheld. Skønt Stemmen 

kun trængte igennem, naar Ka* 

pelmester PauUi dæmpede Or* 

kestret, forlenede han Opfø* 

reisen med en egen Glans, 

som med ham gik tabt for 

Værket og aldrig siden er vun* 

det tilbage. Prægtig saa' han 

ud i sit kongelige Skrud med de springende Løver paa Brystet, 

og han havde just det »Kast i sit Øje, som gør al Troskab kold«. 

Hans musikalske Fornemmelse og Situationsfølelse opvejede 

Tabet af Partiets Tenorsødme, men det kunde ikke nægtes, at 

Emil Poulsens Levendegørelse af den danske Folkevisekonge 

blev en farlig Baggrund for Operisternes traditionelle Spil, og 

da Heise ikke havde givet dem Anledning til »Bravursang«, 

vejede deres vokale Overlegenhed ikke op mod hans ud* 

penslede Tekstbehandling og Udtryk for Letsind og Lidenskab. 

Fru Erhard Hansen ejede ingen sjælelig Ømhed i sin Hengi* 

velse, og Presten greb Lejligheden til at paatale Simonsens ens* 

artede Aktion — han imponerede ved sin Tilsynekomst i Rust* 

ningen, men var i Begyndelsen kun i Undsigelsesscenen paa 

Højde med Opgaven — og Christophersen forsøgte ingen Ka* 

rakteristik af Ranes lumske Væsen. Denne Kritik krænkede i 

saa høj Grad de to Sangere, at de blev enig om ikke oftere at 

udføre Partierne. Christophersen begik endog den Overilelse 

at udsende en offentlig Erklæring, inden han havde meddelt 

Chefen sin Beslutning, men det lykkedes dog i Tide at faa stand* 



30 »JEANNETTES BRYLLUP« 

set Simonsens Tilkendegivelse. Dog, da Fallesen havde styrket 
deres vaklende Begreber om Pligt, blev Oppositionen uden Føls 
ger, ja, den endte endog med, at de begge offentlig erklærede, 
at det var Bladene, som paaduttede dem »Tanker og Motiver«, 
de aldrig havde næret. Hverken Marsken eller Rane skiftede 
Fremstiller ved de to og tyve Opførelser, som »Drot og Marsk« 
opnaaede indtil 1885. Julie Schow overtog derimod nogle 
Gange Aases Parti efter den dertil bedre udrustede Fru Keller, 
hvilket ikke var til Gavn for Helheden. — 

Efter denne Anstrengelse nøjedes Operaledelsen med at 
lade den spanske Violinvirtuos Pablo de Sarasate optræde to 
Gange mod et Honorar af 500 Kr. pr. Aften og levede forøvrigt 
paa det tidligere Repertoire. En lille Undtagelse fra de gammel* 
kendte Værker dannede dog V. Masses Syngestykke i én Akt 
»Jeannettes Bryllup« (Les Noces de Jeannette), som fremkom 
1853 paa »Opera comique« i Paris; Teksten skyldtes Barbier og 
Carré og var oversat af A. Zinck. Grunden til at opføre denne 
af Auber paavirkede Bagatel maatte søges i de nydelige Sange, 
der ved deres lyse og lette Karakter egnede sig for Augusta 
Schous Stemme. Hendes Udførelse af Romancen, medens hun 
syr paa sin Brudgoms Trøje, og af Nattergalearien med dens 
Koleraturpassager blev hilst af stort Bifald, og da hun til Med? 
spillende havde Olaf Poulsen (Jean), hvis Humør forplantede 
sig til Publikum, gjorde Operetten Lykke, trods dens banale 
Libretto og dens barnlige Handling om en Brudgom, der løber 
fra Vielsen, men som tilsidst indfanges af sin Kæreste. Indtil 
Udgangen af Aaret 1881 var »Jeannettes Bryllup« opført 26 
Gange. 

»Røverborgen« havde hvilet siden 1860, og Fer slev (Al* 
malrik) og Frk. Bournonville (Husholdersken) var nu de eneste 
tilbageblevne fra den sidste Opførelse, Det gamle Syngestykke 
havde bevaret sin Navnkundighed, som især skyldtes Kuhlaus 
friske, af Mozart paavirkede Bebudelse af musikalsk Skov* og 
Ridderromantik. Jens Baggesens Angreb paa Oehlenschlagers 
naive Tekst billigedes stadig af Publikum, som ofte lo »paa de 
gale Steder« over disse ædle og uædle Røvere, tapre Riddere og 
dydsirede Møer. Navnlig var Jastrau (Aimar) og Julie Schow 
(Adelaide) slemme, naar de talte, men de sang ligesom Simon* 



OPERAENS REPRISER 1878—79 31 

sen (Kaptajnen) og Fru Levinsohn (Juliane) deres Partier med 
vanlig Dygtighed. Betydeligst af alle virkede Schram som MaU 
colm, en Skurk med Galgenhumor, paa en Gang uhyggelig og 
forsoren, fremkaldende baade Frygt og Latter. Mere stilfærdig 
komisk var Rosenkilde som den gamle Ridder Bernard. En 
Danser forsøgte sig samme Aften som Sanger, idet Arnold 
Walbom (jvfr. I pag. 127) debuterede i den dydige Røver Ca? 
millos Parti. Røsten havde en køn Basklang, og Tekstudtalen 
var tydelig, men Stemmens beskedne Omfang vilde hindre ham 
i at faa en Fremtid som Operist. »Røverborgen« gaves kun seks 
Gange, hvilket med de tidligere Opførelser fra Premieren i 1814 
blev 91 Gange ialt. Et Angreb paa Ledelsen stod i et pudsigt 
Forhold til denne Reprise. Blandt Teatrets unge Sangere var 
Frederik Brun en af dem, der havde mindst at bestille, og da 
han heller ikke udførte noget Parti i »Roverborgen«, benyttede 
hans Fader, M. V. Brun, sin Anmelderstilling til at frakende 
Fallesen Forstand paa Musik og til at hævde, at Kapelmester 
Paulli var for frygtsom »til at sætte noget igennem«. Derfor fik 
Skuespillet »med knusende Overvægt« Lov til at brede sig paa 
de andre Kunstarters Bekostning. »Drot og Marsk«sSæsonen 
var just ikke det rette Øjeblik til at sige Ledelsen Ubehagelig? 
heder, og Fallesen beviste da ogsaa med tørre Tal, at den gamle 
Regel om to Operaaftener hver Uge var overholdt i hans 
Chefstid trods Sygemeldinger og andre Vanskeligheder. An* 
greb og Forsvar førtes anonymt, men Fallesen lod overlegent 
skinne igennem, at han vidste, hvem hans Modstander var: 
»Eet ungt Menneske,« skrev han, »nemlig Operaens yngste Te? 
nor, har ogsaa efter vor Formening hidtil haft meget for lidt at 
bestille.« Det var den eneste Indrømmelse, han gjorde. 

Sidst paa Sæsonen debuterede Aage Hjalmar Foss (født 3. 
April 1853) som Mefistofeles i »Faust«. Han tilhørte en gammel 
dansk Slægt og havde været Landmand, inden han hos V. Biele? 
feldt og Carl Helsted fik sin smukke Baryton uddannet med 
Operaen som Maal. Han var en høj, køn Mand, med et scenisk 
Ansigt, men hans Debutrolle var uheldigt valgt, ikke alene fordi 
den var en af Schrams Mesterværker, men fordi Partiet laa for 
dybt for Foss' bløde Stemme. Dog, midt i Ensformigheden var 
der noget i hans Spil, som vidnede om Evne. Det varede tre 



32 BALLETREPERTOIRET 1878—79 

Aar, inden Teatret atter gjorde Brug af hans kønne Stemme, 
nemlig til Don Bazile i »Barberen i Sevilla«, men om et Gen# 
nembrud kunde der ikke blive Tale, da Foss savnede Buffo# 
Lune. Det var navnlig hans Anvendelighed i Skuespillets Smaa# 
roller, som betingede hans Ansættelse fra Juli 1882. Samme 
Aften debuterede som Siebel Frk. Nanna Marie Andrejette 
Rosenstand (født 3. Juli 1856), en Søster til Maleren Vilh. Ro* 
senstand. Hun vakte straks Opmærksomhed ved sin lille nyde* 
lige Skikkelse, sin friske, klare Sopran, som hun beherskede 
musikalsk, og sin tydelige Tekstbehandling. Det klædte hende 
at synge, og Publikum og Presse gav hende en hjertelig Mod* 
tagelse. — 

Om Balletten skulde faa en Fornyer i Daniel Krum var sta* 
dig et aabent Spørgsmaal, ogsaa efter hans andet Arbejde, én 
Akts VaudevillesBalletten »I C ar nev aistiden«. Ligesom i 
»Bacchusfesten« (jvfr. II pag. 174) stræbte han kun at under? 
holde Publikum en halv Timestid med en Spøg, der ikke var 
original, men laant fra en paa Folketeatret opført Operette 
»Niirnbergerdukken« (La poupée de Nuremberg). Handlingen 
foregik Anno 1600 og drejede sig om en Forveksling mellem en 
Niirnbergerdukke og en ung Pige (Frk. Westberg), som har 
taget Dukkens Klæder paa, men dens væsentligste Indhold be* 
stod af Maskeradeforberedelser, under hvilke de Optrædende 
viser, hvorledes.de vil udføre deres Partier paa Karnevalet. Her 
glimrede Fru Tychsen (tidligere Frk. Scholl, i 1876 gift med Kap* 
tajn V. E. Tychsen) og Emil Hansen i en Kineserdans, og Krum 
gennemførte med Virtuositet en Mefistofigur. Dansene var ud* 
arbejdede i Bournonvilles Skole og støttedes af Axel Grand* 
jeans Musik og Vilh, Pachts Kostymer, men det Hovedindtryk, 
Arbejdet efterlod, var alligevel saa spædt, at »I Carnevalstiden« 
kun opførtes fem Gange. 

Forøvrigt levede Balletten paa det »Reservefond«, som 
Bournonville havde skabt (jvfr. II pag. 93). I »Pontemolle«, 
sidst opført 1876, vakte Vald, Prices Gladiatorkamp som Regi* 
mentstamburmajoren stærkt Bifald; Fru Tychsen og Frk. 
Flamme var nu de unge Romerinder og kappedes i fremragende 
t':^knisk Færdighed og Aplomb, men savnede begge Skønhedens 



WILHELM WIEHES AFSKED 33 

Naadegave. I »Konservatoriet, der sidst blev givet 1877, ops; 
førte de ligeledes som de to Danserinder en sand koreografisk 
Væddekamp. »Kermessen i Briigge«, der havde hvilet siden 
1876, fik ogsaa en Renæssance i kunstnerisk Forstand, men 
samlede ligesom de øvrige Balletter kun daarligt Hus. M. V. 
Brun forklarede dette Faktum saaledes: »Balletten er den op* 
voksende Slægt for poetisk, for anstændig, for ideal; den er 
ikke lasciv nok for en blaseret Tid, som kræver Realisme i alle 
Kunstbrancher, i alle Livets Forhold«. 

Den spæde, serafiske Ynde mistede iøvrigt sin nydeligste 
Repræsentant, idet Virginie Monti (jvfr. II pag. 40), til hvem 
Bournonville og Fallesen nærede de største Forventninger, døde 
af Brystsyge i sit syttende Aar. Men det var ikke det eneste 
smertelige Tab, Sæsonen bragte: Samme Dag, Universitetet 
fejrede sin 400*aarige Stiftelsesfest, tog Teatret Afsked med den 
vigtigste Bærer af Oehlenschlåger?Repertoiret, Wilhelm Wiehe 
(jvfr. I pag. 52 f.). Skønt han ikke var fyldt 53 Aar, havde hans 
Helbred længe været usikkert, og Dr. Silfverberg erklærede nu, 
at den Øjensygdom (»graa Stær«), som for flere Aar siden be* 
Tøvede ham Synet paa venstre Øje, i den senere Tid havde an* 
grebet det højre, saaledes at der var Grund til at frygte for 
fuldstændig Blindhed. Wiehes prægtige Hoved, der før sad 
saa smukt paa hans mandige Skikkelse, ludede nu forover, og 
hans søgende Udtryk passede slet ikke til hans aabne Natur. 
Den 24. April 1879 opgav han Kampen og skrev til Kongen: 

». . . Jeg vover til denne min Begjæring om Afsked at knytte en 
allerunderdanigst Tak til Deres Majestæt for den Naade og Interesse, 
De stedse har viist min kunstneriske Virksomhed. Dette og den 
Sympathi, jeg har været saa lykkelig at vinde hos Publikum, vil altid 
være mig i kjær Erindring og være mig et Beviis paa, at min Stræben 
som Kunstner ikke har været frugtesløs. Det er derfor ogsaa kun med 
Overvindelse, jeg har taget Beslutningen om at forlade den Scene, paa 
hvilken jeg i en Aarrække har virket sammen med saa mange fortrin* 
lige Kunstnere«. 

Wiehes Afgang vakte almindelig Beklagelse. Allerede i 1876 
havde Edv. Brandes skrevet, at Skuepladsen kun ejede én 
Kunstner, som magtede at bevæge sig paa den jambiske Ko* 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 3 



34 



WILHELM WIEHES AFSKED 



turne, og dette Forhold forandrede sig ikke siden. Vel var Sæt* 
ningen, »ved Førsteopførelsen var Hr. Wiehe stærkt indispone* 
ret«, næsten blevet til en staaende Cliché i Pressen, men man 
satte saa høj Pris paa hans indre Evner, at man gerne bar over 
med hans ydre Brist. Kunstneren med den varme Begejstring, 

der ogsaa foldede sig ud 
i et kammeratligt Lag, 
havde ikke let ved at un= 
derordne sig det daglige 
Livs Vedtægter: »Kan De 
forstaa,« sagde han til en 
yngre Ven, »at jeg, naar 
jeg har været Helt paa 
Scenen, kun vanskeligt 
kan gaa lige hjem i min 
Seng? Naar jeg saa kom* 
mer ud paa det mørke, 
sludfulde Kongens Ny* 
torv, er Modsætningen 
for stor. Drikker jeg mig 
da et Glas Champagne, 
bliver jeg ung, som da jeg 
var 16 Aar, og saa drik* 
ker jeg det.« Efterhaan* 
den var denne Foryngelse 
blevet en sørgelig Nød* 
vendighed for ham. 

Det var et højtideligt 
Øjeblik, som unge Til* 
skuere ikke glemte, då 
Wiehe sidste Gang udslyngede Hakon Jarls Ord til Kong Olaf 
(E. Poulsen): »Som Du ser mig her, ser Du det sidste Glimt, den 
sidste Gnist af gammel nordisk Kraft og Helteliv«. Publi* 
kum forstod det dybt personlige i denne Replik og bragte 
Wiehe en stormende Hyldest. Bagefter spillede han Titel* 
rollen i »Hr. og Fru Møller« og tilsidst sagde han i H. P. 
Holsts Epilog: 




Wilh. Wiehe som Hakon Jarl 
(Efter Tegning af Carsten Ravn) 



WILHELM WIEHES AFSKED 35 

»Er min Begejstrings Ild end ikke siukt, 
saa er dens Olie dog snart forbrugt 
og det er Hvilen, jeg nu længes efter«. 

Wiehes Kunst bares af Inspiration. Hans Spil var, naar enkelte 
Roller som Steensgaard i »De Unges Forbund« undtages, ikke 
udstyret med de mange Smaatræk, hvormed den senere Tids 
Kunstnere karakteriserede deres Figurer. Wiehe greb Rollen i 
dens Hovedlinjer og lagde sit eget Jeg ind i den. Og dette Jeg 
med dets Varme og Aabenhed fængslede altid og overbeviste, 
naar det faldt sammen med Rollens Karakter. Paa det sejrede 
han som ung i Norge, saaledes at Henrik Ibsen kunde kalde 
hans niaarige Virksomhed deroppe »en Mission« og give ham 
den Ros, at han havde øvet »ubestridelig Indflydelse paa den 
norske nationale Scenes Fremgang«. Hans Stemme, hvis Skøn* 
hed var den smeltende Kraft, greb ogsaa Fremmede fra Lande 
udenfor Skandinavien: Paa det danske Teater saa' den navn? 
kundige engelske Forfatter Edmond Gosse første Gang i 
Wiehes Personlighed »et helstøbt scenisk Talent røre sig i sin 
Modenheds fulde Lethed og Kraft«. Han var et fantasifuldt 
Naturbarn, der ikke nærede Interesse for boglige Studier. Paa 
Kostymet lagde han ingen synderlig Vægt, Maskering anvendte 
han saa lidt som muligt, og Forandring af hans dejlige Røst 
vilde Publikum vist have frabedt sig. Det Svar var karakte* 
ristisk for hans Kunst, han engang gav en ung Skuespiller, der 
bad ham om at gennemgaa en Rolle: »Jeg forstaar mig slet ikke 
paa det! Jeg kan ikke sige til nogen Anden, saadan og saadan 
skal det og det siges og gøres, for det siger jeg ikke til mig 
selv«. Han var Skuespilleren af Guds Naade, der gav sig Fø* 
lelsen og Fantasien i Vold. Dette forklarer den Troværdighed, 
der var i hans Spil. Han kunde fylde de tommeste Ord. 

En Mængde Blomster og Laurbærkranse dalede paa Afskeds* 
aftenen for hans Fod. Dronningen sendte ham en prægtig Bu* 
ket, til hvilken der var knyttet en Diamantring med Kongens 
Navnetræk, og Personalet gav ham et kostbart Sølvdrikkehorn. 
Kassen indeholdt 6584 Kr., og Pensionen blev udregnet til 
2581 Kr., men da Wiehes Indtægt i de senere Aar havde været 
c. 7000 Kr., indgav han snart efter et Andragende om Pensions* 

3* 



36 FRU LEVINSOHNS AFSKED 

forhøjelse, hvilken Ministeren dog »for Følgernes Skyld« næ* 
rede Betænkelighed ved at udvirke. Wiehes beskedne Indtægt 
medførte, at han maatte give en Aftenunderholdning paa Folke* 
teatret, hvor han for sidste Gang viste sig og fremsagde en 
Epilog af Carl Ploug (6. Maj 1882). 

Medens hans Datter Johanne (jvfr. II pag. 31), senere Fru 
Winkel, forblev ved Teatret, tog Wiehe sin unge Søn Wilhelm 
(jvfr. II pag. 62) med sig, da han gik. Han havde været uheldig 
i flere mindre Roller og trængte til Udvikling under andre For* 
hold. Efter nogle Provinsaar blev han paa Privatscenerne et 
blegt Udtryk for den Romantik, som tilførtes vor Skuespilkunst 
fra Norge gennem Oldefaderen, Michael Rosing, hvis Ansigts* 
træk i nogen Grad genfandtes hos Wilhelm Wiehe d. y. 
Han havde en Helts Skuldre, men et Barns Sjæl. Stemmen var 
stærk og smukt sløret i Moll, men hans Tale manglede aande* 
lig Flugt og Snille. — 

Fru Levinsohns (jvfr. I pag. 106 f.) Helbred havde længe 
været upaalideligt. Hun besad vel sin skønne Sopran i fuldt 
Behold og havde endog i denne Sæson forøget sit Repertoire 
med Juliane i »Røverborgen«, men en Underlivssygdom tvang 
hende alligevel til at give op. Den 20. April 1879 ansøgte hun 
Kongen om Afsked »mest af Hensyn til Theatret og mine 
Kunstfæller, der ikke kan være tjent med en Sangerinde, hvis 
Tjeneste det saa lidt kan gjøre Regning paa, dernæst af Hen* 
syn til Publikum, hvis Gunst jeg i saa rigt Maal har kunnet 
glædet mig ved og som meget let kan irriteres ved de idelige 
Forandringer i Repertoiret, som mit upaalidelige Helbred maa 
afstedkomme, og endelig af Hensyn til mig selv, hvem det i høi 
Grad piner ofte at maatte gribe forstyrrende ind i Theatrets 
Virksomhed«. Da hun ved sin Afskedsforestilling sang Maries 
Farvel til Kammeraterne i »Regimentets Datter«, delte Tilhø* 
rerne hendes indre Bevægelse. Fra Logen tilkastede Dronnin* 
gen hende en Buket; tidligere paa Dagen havde hun sendt 
hende et Guldarmbaand med Brillanter ledsaget af en egen* 
hændig Skrivelse, hvori det meddeltes hende, at hun var ud* 
nævnt til Kgl. Kammersangerinde. Majestæterne markerede 
derved, at de ønskede oftere at høre hendes Stemme, selv om 



JULIUS DØCKERS AFSKED 37 

hun ikke længer var knyttet til Operaen. Afskedsforestilling 
gens Indtægt beløb sig til 4602 Kr., og hendes Pension blev ud;: 
regnet til 1496 Kr. C. Thrane gav hende denne Hilsen med 
til Privatlivet: »Hun var en ægte musikalsk Natur; det frem* 
lyste altid af hendes Sang, thi dens Magt beroede ikke paa den 
skønne Klang alene, men paa den Forstaaelse af Musikken, som 
gav Foredraget Beaandelse og Frihed«. 

Endnu en, men langt mindre vigtig Afgang fandt Sted fra 
Operaen. Julius Døcker (jvfr. I pag. 103 f.) havde i flere Aar kla* 
get over ikke at faa nye Partier, »der for en scenisk Kunstner er 
det samme som Brødet«. »Dersom man strax ved min Ansæt* 
telse havde sagt mig«, skrev han i 1876 til Kultusminister 
Fischer, »at min Virksomhed ved Theatret skulde blive, som 
den har været, saa havde jeg, der dengang var ung, havde Tillid 
til mig selv og var opmuntret ved Publikums og Pressens saa* 
godtsom eenstemmige Bifald, neppe indladt mig paa et saadant 
Engagement«. Grunden til, at han kun i ringe Grad blev be* 
nyttet, var dog ikke Chikane, men beroede paa, at hans Stemme 
tidligt mistede det for en Operasanger nødvendige Omfang. 
Man forsøgte saa at skaffe ham en Virksomhed i Skuespillet, 
men hans Skikkelser vedblev at være Operafigurer, og han er* 
kendte selv, at han befandt sig »under et stærkt Tryk«, naar 
man tvang ham bort fra hans egentlige Kunst. Kr. Mantzius' 
Sejre ude i Landet gav imidlertid Døcker Mod til at træde i 
hans Fodspor, og snart vandt han ved sit nydelige Romance* 
foredrag og sine Oplæsninger en Tilfredsstillelse, som Teatret 
ikke ydede ham. Han bad derfor om at faa sin Pension, som 
androg 1085 Kr. om Aaret. Døcker vedblev Aarhundredet ud at 
fortsætte den af Mantzius knyttede Forbindelse mellem Høj* 
skolen og Teatret, ikke alene som en sympatetisk Fortolker af 
vore Digtere, men ved selv at grundlægge en Skole, der uddan* 
nede Studenter fra hele Landet og samtidig var et Hjem for 
dem. — 

Fallesen gennemførte ogsaa i denne Sæson enkelte Smaa* 
forbedringer (jvfr. II pag. 100). Hver Lørdag fik Balletbørnene 
Adgang med en Lærer til Logen over Kongelogen, og paa 



38 STATUS 1878—79 

Folketingsmand Fr. Bajers Initiativ blev den Ret til Fribilletter, 
som var tilstaaet Privatteatrenes Personale, udvidet til ogsaa 
at gælde Provinsens Skuespillere. Fra Juni 1879 tillod Chefen 
Kommunen nogle Sommereftermiddage at afholde offentlige 
Koncerter fra Teatrets Loggia; derimod afslog han et Tilbud 
fra »Kjøbenhavns By og Hustelegraf« om at oprette Billetudsalg 
i Forstæderne, saaledes at Publikum derfra »ved direkte Tele^ 
fonkorrespondance« kunde købe Billetter i Hovedkontoret. 

Gennemsnitsindtægten pr. Forestilling i 1878 — 79 var lidt 
højere end sidste Aar, nemlig 2622 Kr., og det samme gjaldt 
Abonnementet, som ved 210 Forestillinger indbragte 1068 Kr. 
pr. Aften. Sæsonen var den første, hvori Teatret ikke modtog 
noget direkte, men derimod et camoufleret Statstilskud under 
Form af »Underbalance« (jvfr. II pag. 185). Denne beløb sig til 
c. 55.000 Kr., fordi den samlede Udgift var c. 779.000 Kr. og 
Indtægten kun c. 723.000 Kr.; dog, Underskudet skyldtes ikke 
et for stort Forbrug til Driften, men fremkom ene som Følge af, 
at Fallesen for første Gang i Teatrets Historie havde betalt 
Renter og Afdrag paa Gælden, saaledes som Finansloven for? 
langte. Status havde altsaa bevaret den lyse Karakter, der 
karakteriserede Pallesens tidligere Regnskabsaar, men han ad* 
varede dog mod at nære den Opfattelse, at Teatret vilde kunne 
bære sig selv, hvis Gælden blev betalt. »Driften vil efter al 
Rimelighed i La^ngden behøve et aarligt Tilskud af omtrent 
30.000; Kr.«, skrev han til Ministeriet. 

Men — jo nærmere Fallesen kom Balancen, desto større 
»financielle Opgaver« stillede Folketinget til ham. Skønt C. 
Berg erkendte, at den »økonomiske Bestyrelse af Teatret i det 
sidste Aarstid havde opfyldt hans Forventninger«, strøg han 
Chefens Repræsentationsudgifter, nedsatte Kontoen for Byg* 
ningens Vedligeholdelse og tillod ham kun at bruge 3000 Kr. til 
nye Ansættelser, skønt han havde forlangt den dobbelte Sum. 
»Det er Belønningen for den udviste Økonomi«, udbrød Falle* 
sen bittert i Landstinget. Endnu mere urimeligt var det at nægte 
ham 10.000 Kr. til Ombygning af den saakaldte »Koncertsal« i 
Magasinbygningen (jvfr. II pag. 100). Den var hidtil ved Hjælp 
af Lærred gjort nogenlunde brugbar som midlertidig Prøvesal 
og Korsyngeskole, men skulde nu forandres saaledes, at den 14 



STATEN BETALER BYGGEGÆLDEN 39 

Alen høje Sal blev delt i to Etager, hvorved bl. a. Balletbørnene 
kunde opnaa at faa et Skolelokale, der, sagde Fallesen i Lands* 
tinget, »vilde nærme sig den tarveligste Almueskoles Udsty* 
relse«. Da Rigsdagen samtidig tilstod Højskolerne en stor Be* 
villing, laa det nær for Chefen at raillere over, at man gik saa 
barbarisk frem mod »det lille Lam, som hedder det kgl. Teaters 
Læseskole«. Dog, Modstanden kølnede ikke hans Iver. Det 
laa ham navnlig stærkt paa Sinde at faa en dramatisk Elevskole 
oprettet, og han anmodede derfor i Januar 1879 Brødrene Poul* 
sen og Jerndorff om at indstudere nogle Skuespil med Teatrets 
Unge, men da han ikke kunde byde Lærerne nogen Betaling 
for deres Arbejde, maatte Planen indtil videre bortfalde. 

Midt i dette Tovtrækkeri mellem en initiativrig Chef og et 
uvilligt Folketing skete en Begivenhed, der bevirkede et vigtigt 
Fremskridt. Som meddelt (pag. 9) havde Ministeren foreslaaet, 
at Staten skulde betale Gælden. Skønt C. Berg fandt Tanken 
logisk, var han af politiske Grunde imod den, hvilket havde til 
Følge, at Forslaget faldt med 56 mod 31 Stemmer. Men heldig* 
vis billigede en Del Venstremænd ikke Bergs Holdning, og 
blandt disse udmærkede især Dr. Winther sig. Ved Tillægs* 
bevillingsloven genoptog han Forslaget, dog med den Ændring, 
at Pengene, naar de var tilbagebetalt, skulde frugtbargøres til 
Prioritetslaan i Landejendomme, navnlig til Gaard* og Hus* 
mænd. Denne Lokkemad kunde en Repræsentant som Th. 
Nielsen ikke staa for, skønt han nogle Aar i Forvejen havde 
villet »lukke Butikken« (jvfr. II pag. 104). Og for at berolige 
dem, der ikke gerne saa' nogen Velvilje mod Teatret, tilføjedes 
det, at Staten havde Ret til Skadesløsholdelse fra Teaterkassen, 
hvis dens Budget blev forandret. Dr. Winther bad Tinget om 
ikke at betragte Forslaget som en Genganger, men som »et 
lille venligt Væsen, der vilde gøre Godt, hvis det kunde faa Lov 
dertil«. Bille forstod ikke, at Winther var bange for Spøgelse* 
Betegnelsen, thi »en Genganger kan, som bekendt, ikke kvæles«. 
Det skete da heller ikke, skønt Berg og hans Nærmeste var 
heftige Modstandere, thi ved anden Behandling vedtoges »den 
lille Lysalf«, som Forslaget kaldtes mellem Rigsdagsmændene, 
med 38 mod 30 Stemmer, blandt hvilke baade Bojsens og Hø* 
rups Nej var. Følgen blev, at den utrættelige Berg ved tredie 



40 STATEN BETALER BYGGEGÆLDEN 

Behandling stillede Krav om at lade Forslaget udgaa, fordi Tin? 
get ikke var fuldtalligt, da Afstemningen fandt Sted. Hans 
Modstand gav Anledning til en livlig Debat, under hvilken 
navnlig Holstein^Ledreborg forlangte, at Teatret skulde betale 
Gælden selv — ellers vilde det bare stille nye, kostbare For* 
dringer til Statskassen. Modsat ønskede Lucianus Kofod at 
bringe Sandhed ind i de Ord, der er prentet over Hovedind? 
gangen: »Folket rejste denne Bygning under Christian IX«. Af? 
stemningen var meget spændende og sprængte Partirammerne. 
Men Berg sejrede ikke. Efter at hans sidste Forhindring var 
overvundet med 40 mod 37 Stemmer, indtraf det historiske 
Øjeblik, da Folketinget vedtog at lade Statskassen betale 
1.270.300 Kr. til Sorø Akademi — saa stor var Summen blevet 
med Renter og Rentes Rente. Desværre forlangte Loven ogsaa, 
at Beholdningen fra Sæsonen 1877—78, c. 45.000 Kr., skulde 
bruges ved Tilbagebetalingen, og det nyttede ikke, at Fallesen 
klargjorde, hvilken slet Økonomi det var at fratage ham dette 
Beløb: »De Varer, for hvilke vi efterhaanden give 50.000 Kr. i 
Kjøbenhavn, naar de købes i Stumper og Stykker i 30 — 40 Bu? 
tikker, kunne vi have for det halve Beløb ved at købe dem paa 
en Gang mod kontant Betaling i Udlandet«. Et saadant fagligt 
Indlæg, der tilsigtede en virkelig Besparelse, gjorde dog ikke 
den allerringeste Virkning. 

Resultatet af Forslagets Gang gennem Landstinget kunde 
ikke være Tvivl underkastet, men alligevel fremkom Gaard? 
ejerne Hauerslev og Clausager med en for deres Standpunkt 
karakteristisk Modstand. Den første holdt paa, at Teatret 
burde overgaa til Privatdrift, fordi det var Genstand for Uvilje 
hos den største Del af Befolkningen, og den anden hævdede, 
at dets Betydning for Landet var »mildest talt forsvindende«. 
For at underbygge denne Paastand tilføjede han frejdigt, at 
han ikke havde følt sig »løftet, opbygget eller udviklet« ved at 
overvære Forestillingerne. Hertil svarede Fallesen overlegent, 
at det ikke kunde falde ham ind at benytte det høje Landstings 
Sal til at udtale sig om Kunstens Betydning som Opdragelses? 
middel: »Jeg gaar ud fra, at det er Noget, som Alle er paa det 
Rene med, og de, der ikke er det, taler jeg ikke for«. Endelig 
den 29. Maj 1879 var Loven færdig fra Rigsdagen. Og i Kraft 



REPERTOIRET 1879—80 41 

af den forsvandt fra det aarlige Regnskab ikke alene Mindet om 
de af altfor smaa Bevillinger fremkaldte »Overskridelser« fra 
1874, der foraarsagede Rigsretsanklagen mod Ministrene Hall 
og Worsaae, men ogsaa Erindringen om Udgiften til det ned* 
revne Komediehus' sidste, uskønne Ombygning i 1857. Teatret 
blev altsaa til Pallesens Glæde befriet for et stadigt tilbagevens 
dende Stridspunkt, hvori han ingen Andel havde, og som paa 
uretfærdig Vis svækkede dets Omdømme. 



HUNDREDE TO OG TREDIVTE SÆSON 

30. AUG. 1879—2. JUNI 1880. 

(260 ORD. FORESTILLINGER + 4 EKSTRAFORESTILLINGER 
OG 4 FORESTILLINGER AF RISTORIS SELSKAB) 

30. Aug. Til Indtægt for Ballettens private Pensionsfond: Musikalsk 
Divertissement. Valdemar (146). 

SEPTEMBER. 
M. 1. Tordenveir (24). 
Ti. 2. Tryllefløiten (63). 
O. 3. Ambrosius (39). 
To. 4. Tordenveir (25). 
F. 5. En Skjærsommernatsdrøm (17), 
L. 6. Naar Møbler flyttes (1). Valdemar (147). 

S. 7. [Rigoletto blev aflyst paa Grund af Frk. Å. Schous Sygdom, 
og det lykkedes ikke at opføre en anden Forestilling i Stedet.] 
M. 8. Ambrosius (40). 
Ti. 9. Tordenveir (26). 

O. 10. Naar Møbler flyttes (2). Amphitryon (32). 
To. 11. Naar Møbler flyttes (3). Amphitryon (33). 
F. 12. Eftersommer (11). Fra Siberien til Moskou (26). 

(P. Heises Dødsdag). 
L. 13. Don Juan (208). 
S. 14. En Skjærsommernatsdrøm (18). 
M. 15. Eftersommer (12). Amphitryon (34). 
Ti. 16. Naar Møbler flyttes (4). Valdemar (148). 
O. 17. Ambrosius (41). 
To. 18. Rigoletto (1). 
F. 19. Rigoletto (2). 
L. 20. Tordenveir (27). 

S. 21. Amphitryon (35). Jeannettes Bryllup (6). 
M. 22. Svalen (1). Valdemar (149). 



42 REPERTOIRET 1879—80 

Ti. 23. Rigoletto (3), 

O. 24. Tryllefløiten (64). 

To. 25. En Skjærsommernatsdrøm (19). 

F. 26. Tordenveir (28). 

L. 27. Svalen (2). Amphitryon (36). 

S. 28. Op. Faust (78). (Margarethe: Fru Schønbergs Debut). 

M. 29. Kjærlighed og Lykketræf (25). Fra Siberien til Moskou (27). 

Ti. 30. Svalen (3). Amphitryon (37). 

OKTOBER. 
O. 1. Hans Heiling (87). 
To. 2. En Skjærsommernatsdrøm (20), 
F. 3. Lady Tartuffe (18). 
L. 4. Op. Faust (79). 

S. 5. Forestilling af Signora Ristori, som fremkaldtes: Medea. 
M. 6. Lady Tartuffe (19). 

Ti. 7. Kl. 12. Forestilling af Signora Ristori, som fremkaldtes: Maria 
Stuarda. 
— Kl. 7. Ambrosius (42). 
O. 8. Forestilling af Signora Ristori, som fremkaldtes: Maria Anto« 
inetta. 

Svalen (4). Napoli (177). 
Op. Faust (80). 

Kl. 12. Forestilling af Signora Ristori, som fremkaldtes to 
Gange: Elisabetta, Regina d'Inghilterra. 
Kl. 7. Rigoletto (4). 
En Skjærsommernatsdrøm (21). 
13. Naar Møbler flyttes (5). Amphitryon (38). 

(Kronprinsen, Prinsen af Wales og Stor« 
fyrsttronfølgeren med Gemalinder besø* 
ger om Formiddagen Teatrets indre 
Lokaler). 
Kjærlighed og Lykketræf (26). Kermessen i Briigge (62). 
Op. Faust (81). (Caroline Lehmanns Dødsdag). 

Lady Tartuffe (20). 
Jægerbruden (142). 
Eftersommer (13). Farinelli (142). 
En Skjærsommernatsdrøm (22). 
Tryllefløiten (65). 
Lady Tartuffe (21). 
O. 22. Jeannettes Bryllup (7). Kermessen i Briigge (63). 
To. 23. Op. Don Juan (209). 

F. 24. Jeannettes Bryllup (8). Amphitryon (39). 

L. 25. Faraos Ring (1). (Stærk Meningskamp og Piben, indtil 

Gongongen lød). 



To, 


, 9, 


F. 


10. 


L. 


11 


S. 


12. 


M. 


13. 



Ti. 


14. 


O. 


15. 


To 


.16. 


F. 


17. 


L. 


18. 


S. 


19. 


M. 


20. 


Ti. 


21. 



REPERTOIRET 1879—80 
S. 26. Faraos Ring (2). 



43 



M. 27, Rigoletto (5). 
Ti. 28. Faraos Ring (3). 

O. 29. Faraos Ring (4). 



To. 30. Op. Faust (82). 
F. 31. Faraos Ring (5). 



(Stærk Meningskamp og Piben, indtil 
Gongongen lød). 

(Stærk Meningskamp og Piben, indtil 
Gongongen lød). 

(Stærk Meningskamp og Piben, indtil 
Gongongen lød). (Sufflør Bøje fejrer 50 
Aars Jubilæum). 

(Stærk Meningskamp og Piben, indtil 
Gongongen lød). 



L. 


1 


S. 


2. 


M. 


3, 


Ti. 


4. 


O. 


5. 


To. 


, 6. 


F. 


7. 


L. 


8, 


S. 


9. 


M. 


10. 


Ti. 


11. 


O. 


12. 



To. 13. 



F. 14. 



L. 15. 
S. 16. 
M. 17. 
Ti. 18. 
O. 19. 
To. 20. 
F. 21. 
L. 22. 
S. 23. 
M. 24. 
Ti. 25. 



NOVEMBER. 

Jægerbruden (143). 

Faraos Ring (6). 

Faraos Ring (7). 

Iphigenia i Aulis (30). 

Svalen (5). Napoli (178). 

Faroas Ring (8). 

Op. Don Juan (210). 

En Skjærsommernatsdrøm (23). 

Faraos Ring (9). 

Gnisten (1). Farinelli (143). 

Gnisten (2). Amphitryon (40). 

Iphigenia i Aulis (31). (Signora Ristori optræder to Aftener 

paa Casino). 
Naar Møbler flyttes (6). Eftersommer (14). Jeannettes Bryl* 
lup (9). 

Kl. 12. Oehlenschlågers Mindefest. Ouverture til »Palnatoke« 
af P. Heise. »Guldhornene« med Musik af I. P. E. Hartmann, 
fremsiges af Emil Poulsen. Tale af Professor, Dr. Rasmus 
Nielsen. Sang af H. P. Holst til Musik af A. P. Berggreen, 
synges af Teaterpersonalet. 
Kl. 7. Kjartan og Gudrun (9). 
Faraos Ring (10). 
Ambrosius (43). 
Op. Faust (83). 
Kjartan og Gudrun (10). 
Hans Heiling (88). 
Faraos Ring (11). 

Pernilles korte Frøkenstand (83). PontemoUe (38). 
Lady Tartuffe (22). 

Gnisten (3). Ungdom og Galskab (167). 
Kjartan og Gudrun (11). 
Eftersommer (15). Farinelli (144). 



o. 


26. 


To. 27. 


F. 


28. 


L. 


29, 


S. 


30. 



44 REPERTOIRET 1879—80 

Faraos Ring (12). 

Gnisten (4). Valdemar (150). 

Tartuffe (80). Dansedivertissement. 

(Pas de deux — Militærpolka). (Hans 

Becks Debut). 
Naar Møbler flyttes (7). Elskovsdrikken (46). 
En Skjærsommernatsdrøm (24). 

(August Bournonvilles Dødsdag). 



DECEMBER. 

Pernilles korte Frøkenstand (84). Jeannettes Bryllup (10). 
2. Jægerbruden (144). 

Farinelli (145). Fra Siberien til Moskou (28). 

Pernilles korte Frøkenstand (85). Skatten (141). 
5. Kjartan og Gudrun (12). 

Gnisten (5). Amphitryon (41). 

Faraos Ring (13). 

Naar Møbler flyttes (8). Elskovsdrikken (47). 

Don Juan (211). 

Faraos Ring (14). 

Kjartan og Gudrun (13). 

Gnisten (6). Valdemar (151). 

Pernilles korte Frøkenstand (86). Skatten (142), 

Gnisten (7). Dansedivertissement. Amphitryon (42). 

Tartuffe (81). Dansedivertissement. 

Naar Møbler flyttes (9). Ungdom og Galskab (168). 

Ambrosius (44). 

Gnisten (8). Napoli (179). 

Kjærlighed og Lykketræf (27). Skandinavisk Quadrille. Skat? 

ten (143). 

Wilhelm Tell (80). 

Et Dukkehjem (1). (Emmy: Valborg Jørgensens første Op* 

træden i en Talerolle). 

Faraos Ring (15). (Tabut: Adolph Jensens sidste Optr.). 

En Skjærsommernatsdrøm (25). 

Scapins Skalkestykker (142). De Fattiges Dyrehave (88). 

(Waldemar Kollings 25 Aars Jubi* 
læumsdag). 

Kjærlighed og Lykketræf (28). Fra Siberien til Moskou (29). 

Et Dukkehjem (2). 

En Skjærsommernatsdrøm (26). 

Wilhelm Tell (81). 



M. 


1 


Ti. 


2. 


O. 


3. 


To 


. 4, 


F. 


5, 


L. 


6, 


S. 


7. 


M. 


8. 


Ti. 


9. 


O. 


10. 


To, 


.11. 


F. 


12, 


L. 


13, 


S. 


14. 


M. 


15. 


Ti. 


16. 


O. 


17. 


To. 


,18. 


F. 


19. 


L. 


20. 


S. 


21. 


M. 


22. 


Ti. 


23. 


F. 


26. 


L. 


27. 


S. 


28. 


M. 


29. 


Ti. 


30. 



REPERTOIRET 1879—80 45 

1880. JANUAR. 

To. 1. Et Dukkehjem (3). 

F. 2. Ungdom og Galskab (169). Dansedivertissement. . 

L. 3. Kjartan og Gudrun (14). 

S. 4. Et Dukkehjem (4). 

M. 5. Scapins Skalkestykker (143). De Fattiges Dyrehave (89). 

Ti. 6. Mignon (1). 

O. 7, Amphitryon (43). Intriguerne (97). 

To. 8. Et Dukkehjem (5). 

F. 9. Ambrosius (45). 

L. 10. Gnisten (9). Valdemar (152). 

(Medlemmer af Rigsdagen aflægger om 

Formiddagen Besøg paa Teatret). 
S. 11. Mignon (2). 
M. 12. Et Dukkehjem (6). 
Ti. 13. Tartuffe (82). Jeannettes Bryllup (11). 
O. 14. Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesfondet: En Skjærsom* 

mernatsdrøm (27). 
To. 15. Mignon (3). 

F. 16. Et Compagniskab (36). Farinelli (146). 
L. 17. Et Dukkehjem (7). 
S. 18. Mercadet (1). (Justin: Oddgeir Stephensens første Op* 

træden). 
M. 19. Mignon (4). 

Ti. 20. Mercadet (2). (Mericourt: F. A. Cettis sidste Optr.). 

O. 21. Gnisten (10). Brudefærden i Hardanger (96). 
To. 22. Tove (9). 
F. 23. Et Dukkehjem (8). 
L. 24. Et Compagniskab (37). Napoli (180). 
S. 25. Mignon (5). 
M. 26. Mercadet (3). 

Ti. 27. Barselstuen (155). Dansedivertissement. 
O. 28. Et Dukkehjem (9). 

To. 29. Scapins Skalkestykker (144). Brudefærden i Hardanger (97). 
F. 30. Mignon (6). 
L. 31. Mercadet (4). Dansedivertissement. 

(100 Aarsdagen for >Fiskerne«s Første* 

opførelse). 



FEBRUAR. 

S. 1. Et Dukkehjem (10). 

M. 2. Naar Møbler flyttes (10). Ungdom og Galskab (170). 

Ti. ^3. Et Dukkehjem (11). 

O. 4. Barselstuen (156). Dansedivertissement. 



46 REPERTOIRET 1879—80 

To. 5. Gnisten (11). Mercadet (5). 

F. 6. Et Solglimt (8). Valdemar (153). 

L. 7. Hans Heiling (89). 

S. 8. Naar Møbler flyttes (11). Gnisten (12). Jeannettes Bryllup (12). 

(100 Aarsdagen for Dr. Ryges Fødsel). 
M. 9. En Skjærsommernatsdrøm (28). 

Ti. 10. Pernilles korte Frøkenstand (87). Et Compagniskab (38). 
O. 11. Et Dukkehjem (12). 
To. 12. Mignon (7). 
F. 13. Gnisten (13). Mercadet (6). 
L. 14. Mignon (8). 

S. 15. Naar Møbler flyttes (12). Mercadet (7). Dansedivertissement. 
M. 16. Mignon (9). 

Ti. 17. De Usynlige (45). De Fattiges Dyrehave (90). 
O. 18. En Skjærsommernatsdrøm (29). 
To. 19. Et Dukkehjem (13). 

F. 20. Besøget i Kjøbenhavn (55). Jeannettes Bryllup (13). 
L. 21. En Skjærsommernatsdrøm (30). 
S. 22. Et Dukkehjem (14). 
M. 23. Wilhelm Tell (82). 
Ti. 24. Besøget i Kjøbenhavn (56). Musikalsk Divertissement. 

(ved Henrik Westberg). (Christian Han* 

sens Dødsdag). 
O. 25. Efteraarssol (31). Regimentets Datter (107). 
To. 26. Besøget i Kjøbenhavn (57). Musikalsk Divertissement. 

(ved Henrik Westberg). 
F. 27. Gnisten (14). Brudefærden i Hardanger (98). 
L. 28. Mignon (10). (Wilhelm Meister: Henrik Westberg som 

Gæst). 
S. 29. Efteraarssol (32). Regimentets Datter (108). 



MARTS. 
M. 1. Besøget i Kjøbenhavn (58). Musikalsk Divertissement. 

(ved Henrik Westberg og Frk. Nyeland). 
Ti. 2. Mignon (11). (Wilhelm Meister: Henrik Westberg som 

Gæst). 
O. 3. Barselstuen (157). Blomsterfesten (2. Afd.). 
To. 4. Et Solglimt (9). Et Compagniskab (39). De Usynlige (46). 
F. 5. Efteraarssol (33). Regimentets Datter (109). 
L. 6. Et Dukkehjem (15). 

S. 7. Misanthropen (6). Jeannettes Bryllup (14). 
M. 8. Et Dukkehjem (16). 
Ti. 9. Hans Heiling (90). 



REPERTOIRET 1879—80 47 

O. 10. Barselstuen (158). Musikalsk Divertissement. 

(ved Henrik Westberg; sidste Optr.). 
To. 11. Wilhelm Tell (83). 
F. 12. En Skjærsommernatsdrøm (31). 
L. 13. Besøget i Kjøbenhavn (59). Polka. 
S. 14. Den skjulte Skat (1). Regimentets Datter (110). 
M. 15. Mignon (12). 
Ti. 16. Et Dukkehjem (17). 
O. 17. Misanthropen (7). Aditi (1). 
To. 18. Efteraarssol (34). Farinelli (147). 

F. 19. Mignon (13). (Mignon: Frk. Rosenstands sidste Optr.). 

L. 20. Misanthropen (8). Aditi (2). 
S. 21. Den skjulte Skat (2). Regimentets Datter (111). 
M. 22. Misanthropen (9). Aditi (3). 
Ti. 23. Den skjulte Skat (3). Regimentets Datter (112). 
M. 29. Ambrosius (46). 
Ti. 30. Misanthropen (10). Aditi (4). 
O. 31. Et Solglimt (10). Farinelli (148). 

APRIL. 
To. 1. En Skjærsommernatsdrøm (32). 
F. 2. Misanthropen (11). Aditi (5). 
L. 3. Et Dukkehjem (18). 

S. 4. Ambrosius (47). (A.W. Thornams Dødsdag). 

M. 5. Barselstuen (159). Dansedivertissement. 
Ti. 6. Tannhåuser (22). 
O. 7. Misanthropen (12). Aditi (6). 
To. 8. Jægerbruden (145). 
F. 9. Gnisten (15). Aditi (7). 
L. 10. Lady Tartuffe (23). 
S. 11. Op. Faust (84). (Margarethe: Signora Campobello som 

Gæst). 
M. 12. En Skjærsommernatsdrøm (33). 
Ti. 13. Op. Faust (85). (Margarethe og Valentin: Signora og 

Signor Campobello som Gæster). 
O. 14. Misanthropen (13). Aditi (3). 
To. 15. Lady Tartuffe (24). 
F. 16. Don Juan (212). (Don Juan og Zerlina: Signor og Sig* 

nora Campobello som Gæster). 
L. 17. Et Dukkehjem (19). (Efter Kongens Ønske havde ti af Prof. 

Nordenskiolds Ledsagere hver Aften 

gratis Adgang, medens »Vega« laa paa 

Rheden). 
S. 18. Don Juan (213). (Don Juan og Zerlina: Signor og Signora 

Campobello som Gæster; sidste Optr.). 



48 REPERTOIRET 1879—80 

M. 19. Ambrosius (48). 

Ti. 20. Stor Staahei for Ingenting (18). 

O. 21. En Skjærsommernatsdrøm (34). 

(Titania: Frk. Lund o: Fru Sechers sid« 

ste Optræden). 
To. 22. Misanthropen (14). Aditi (9). 
F. 23. Den skjulte Skat (4). Murmesteren (63). 
L. 24, Besøget i Kjøbenhavn (60). Dansedivertissement. 

(Camilla: Frk. Lønborgs sidste Optr.). 
S. 25. Stor Staahei for Ingenting (19). 
M. 26. Efteraarssol (35). Fra Siberien til Moskou (30). 
Ti. 27. Et Dukkehjem (20). 
O. 28. Misanthropen (15). Aditi (10). 

(Emil Poulsen udnævnt til kgl. Skue* 

spiller fra 1. Juli). 
To. 29. Et Compagniskab (40). De Fattiges Dyrehave (91). 
F. 30. Stor Staahei for Ingenting (20). Dansedivertissement. 

(Pas de deux — La Lithuanienne). 

MAJ. 
L. 1. Den skjulte Skat (5). Farinelli (149). 

S. 2. Den pantsatte Bondedreng (41). Recensenten og Dyret (195). 
M. 3. Stor Staahei for Ingenting (21). Dansedivertissement. 
Ti. 4. Lady Tartuffe (25). 
O. 5. Ambrosius (49). 
To. 6. Søstrene paa Kinnakullen (46). Bacchusfesten (17). 

(Ulrikka: Frk. Antonsens Debut). 
F. 7. Den pantsatte Bondedreng (42). Recensenten og Dyret (196). 
L. 8. Den hvide Dame (144). 

S, 9. Den pantsatte Bondedreng (43). Recensenten og Dyret (197). 
M. 10. Søstrene paa Kinnakullen (47). Musikalsk Divertissement. 

(ved Signora Scrivani). 
Ti. 11. Gnisten (16). Murmesteren (64). 

O. 12. Den pantsatte Bondedreng (44). Recensenten og Dyret (198). 
To. 13. Stor Staahei for Ingenting (22). Musikalsk Divertissement. 

(ved Signora Scrivani). 
F. 14. Tordenveir (29). 
M. 17. Ambrosius (50). 

Ti. 18. Den pantsatte Bondedreng (45). Recensenten og Dyret (199). 
O. 19. De Usynlige (47). Polka. Skatten (144). 
To. 20. Et Solglimt (11.) Søstrene paa Kinnakullen (48). 
F. 21. Den forvandlede Konge (13). Bacchusfesten (18). 
L. 22. Tordenveir (30). 
S. 23. Misanthropen (16). Aditi (11). 
M. 24. Don Juan (214). (Zerlina: Frk. Schrøders Debut). 



OEHLENSCHLAGER . FESTEN 49 

Ti. 25. Den forvandlede Konge (14), Bacchusfesten (19). 

0. 26. Den skjulte Skat (6). Murmesteren (65). 
To. 27. Don Juan (215). 

F. 28. Et Dukkehjem (21). 

L. 29. Stor Staahei for Ingenting (23). Dansedivertissement. 

S. 30. Samfundets Støtter (25). (Lona Hessel: Fru Louise Jacobsens sid* 

ste Optræden). 
M. 31. Den pantsatte Bondedreng (46). Recensenten og Dyret (200). 

1. Juni: Til Indtægt for Ballettens Pensionskasse: »August Bournon* 

ville«. Et Folkesagn (104). 

2. Juni: Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesf ondet: Den pantsatte 

Bondedreng (47). Recensenten og Dyret (201). 

(Viva: Fru Schønbergs sidste Optr.). 

[I April — Maj optraadte Augusta Schou atter blandt italienske 
Sangere paa Covent Garden i London. 

De samme Operister, som sidste Aar dannede et Selskab, gav i 
Juni atter Forestillinger i danske og skaanske Byer, bl. a. med et Ud* 
tog af »La Traviata« paa Programmet. 

I Juni gav Olaf Poulsen, W. Kolling, Fru Tychsen, Krum m. fl. 
Forestillinger i danske Provinsbyer. Emil Poulsen optraadte i Juni 
som Ambrosius, Konsul Bernick, Shylock og Helmer paa Bergens 
nationale Scene]. 

1. Juli ansattes Pietro Krohn som Økonomiinspektør og Kostymier. 
6, Juli døde J. D. Bauer. 
12. Juli fik M. V. Brun Bevilling til Oprettelse af Dagmarteatret. 



Teateraaret 1879 — 80 var en begivenhedsrig Sæson. Meget 
af det Arbejde, som ydedes i dens ni Maaneder, fik Betydning 
paa længere Sigt. Aaret blev ikke alene mærkeligt ved Signora 
Ristoris Gæstespil og ved Opførelsen af »Et Dukkehjem«, men 
det lykkedes for første — og eneste — Gang Chefen at slutte 
Regnskabet med et Overskud, 

Om Formiddagen den 14. Novbr. samledes i Teatret et fest5= 
klædt Publikum med Landets Notabiliteter i Spidsen i Anled? 
ning af lOO^Aarsdagen for Adam Oehlenschlågers Fødsel. Sce* 
nen forestillede en Søjlehal, hvorigennem man saa' Akropolis; 
inde i Hallens Baggrund stod Digterens laurbærkransede Buste, 
medens FJusets Kunstnere var samlede i Forgrunden. Efter at 
Fieises Ouverture til »Palnatoke« var spillet, fremsagde Emil 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 4 



50 RASMUS NIELSENS TALE 

Poulsen »Guldhornene« til Hartmanns Musik, hvorpaa Profess 
sor, Dr. Rasmus Nielsen traadte frem paa en Talerstol og sagde 
Dagens festlige Ord: 

»Denne Hal, disse Lys, dette festlige Stævne tyder jo paa, at her 
er et Noget, som gjerne vilde komme til Orde; det lever stille i Alles 
Sind, det søger tilbage i Fortidens Spor, det samler Tankerne omkring 
Erindringens Kilder. Vi vide, hvad det er: et Minde, et hundred* 
aarigt Minde. Og dette Minde taler om? En Gave fra Himlen, 
Geniets Barn, de dybe Følelsers Tolk, Adam Oehlenschlager, en Rid* 
dersmand i Skjønhedens Rustning, en kronet Digter for det danske, 
ja for Nordens Folk: ser Skikkelsen hist, forklaret i Mindet! 

Skulle vi nu begynde med at opregne denne Mands Fortjenester, 
hvilke og hvormange de ere? Det ser besynderligt ud; men vi maa 
sige det, som det er, han har nok ingen Fortjeneste. Rosen dufter. 
Nattergalen slaar, Kilden risler; det forfrisker os, det er saa vel* 
g j ørende, men er det en Fortjeneste af Rosen eller Nattergalen eller 
Kilden? Solen rejser sig i kongelig Pragt, Natten flygter i Angst, og 
Taagerne vige; det opliver os, det er saa velgj ørende; men er det en 
Fortjeneste af Solen? Straalerne hilse den kolde Jord med Foraarsbud* 
skab, at nu skal det Døde staa op, og Livet begynde; det forynger 
os, det -er saa velgjørende; men er det Solstraalernes Fortjeneste? 
Dersom Rosen, Kilden, Nattergalen, Solen og dens Straaler havde en 
talende Sjæl, saa vi kunde spørge dem ad: hvorfor gjøre I dette? 
da vilde de vel svare: det er i vor Natur, vort Væsens Lov; vi 
gjøre, hvad vi maa, vi kunne ikke andet. Og dette Svar lyder 
og gjenlyder i Sjælene; thi Digteren og Konstneren, ja Alle, som op* 
rigtig staa i Aandens Tjeneste, ville paa det samme Spørgsmaal give 
samme Svar: det er i vor Natur, vort Væsens Lov; vi gjøre, hvad vi 
maa, vi kunne ikke andet. Forlanger man Bevis, en Ildprøve, som 
godtgjør, hvor sandt det er: nu vel, her er Correggio. I Miskjendel* 
sens bitre Øjeblik, da Modet svigter ham, og det er, som skulde 
Haabet slukkes, siger han stille, besluttet: 

Velan, saa vil jeg aldrig male mer. 
Gud ved, jeg gjorde det ej for at glimre; 
Jeg gjorde det, som Bien gjør sin Celle, 
Som Fuglen bygger i et Træ sin Rede . . . 

altsaa af indre Drift, af uvilkaarlig Trang; han kunde ikke andet! 
Hvor det smerter ham at sige Farvel til sin kjære Konst; han føler 
det, som skulde han fornægte sit bedre Jeg og gjøre Vold paa sin 
Natur, Sjælen vaander sig i saadanne Prøvelser; som Alrune i Æven* 
tyret, naar dens Rod oprykkes, giver den et Skrig saa klagende, at det 
kan gjøre et Menneske vanvittigt. Det er ikke blot Smaatalenter og 
Halvbegavede, der nu og da blive usikre om deres egentlige Kald; 



RASMUS NIELSENS TALE 51 

nei, Tilværelsen føier det som oftest saa, at netop Genierne, de store 
Begavelser, faa kritiske Øieblikke. Og hvorfor? Jeg tror, det er fordi 
de ret skulle indse, at de ikke vilkaarlig have kaldet sig selv, 
men ere henviste til at gjøre, hvad de maa, og ikke kunne andet. 
Først da bliver det dem indlysende, hvor umuligt det er at fornægte 
Kaldelsen, naar de se — om end gjennem Taarer — det store Segl, 
Nødvendighedens Segl, paa Kaldsbrevet. Tør vi tvivle om, at ogsaa 
en Oehlenschlåger har kjendt slige kritiske Øieblikke? 

Men, kunde maaske Nogen indvende, hvis det virkelig er saa, at 
Genierne, Digterne, Konstnerne kun gjøre, hvad de maa, af Nødven* 
dighed, saa skylde vi dem jo ingen Tak, om end deres Virksomhed 
er nok saa velgj ørende. Lad et Barn føle Trang til at takke Rosen 
og Nattergalen; ingen fornuftig Borger falder paa at foreslaa en Tak# 
Adresse til Solen paa Grund af dens mange Velgj erninger. Det Nød* 
vendige vil modtages, som det er; kun det Gode, der udøves med 
Villie, med fuld Frihed, fortjener Tak. Fremsat i denne Form, er 
Indvendingen næppe farlig. Hvis en ædel Kvinde gav en Mand sin 
rige Sjæl, sit fulde Hjærte, og denne saa svarede: ja, din Kjærlighed, 
adlet af Skjønhed, Uskyld og Ynde, er mig uendelig velgjørende; men 
da jeg nu ved, at Du kun elsker mig, fordi Du nødvendig maa, og ikke 
kan andet, saa skylder jeg Dig ingen Tak; mon man da ei vil finde, 
at en saadan Tale tyder paa Afsindighed? Enhver forstaar, at der 
er Forskjæl mellem blind Naturnødvendighed og den Nødvendighed 
for Sjæl og Aand, hvori Friheden lyser. Nei, bagved Indvendingen 
staar noget Andet; vi mene at hædre den store Digters Minde ved 
at drage det frem. 

Den geniale Nødvendighed, mener man, melder sig i Regelen med 

uimodstaaelig Lyst, og Tilfredsstillelsen af denne Lyst er ubeskrivelig 

Nydelse. Da nu den høieste Nydelse umulig kan findes i den virke« 

lige Verden, som den er, saa skaber Digteren, Konstneren, i Kraft af 

Fantasiens Magtfuldkommenhed en anden, skiønnere, høiere Verden, 

og nyder begejstret sin egen Skabelse: Kommer og ser — Idealernes 

Verden! Han indbyder os til ogsaa at nyde. Unægtelig er der noget 

Frigj ørende. Forfriskende og Vederkvægende i at se disse høie Skik* 

kelser, de rene Former og klare Farver, og saa denne Leg, dette Spil 

af Lys og Skygge, Smil og Taarer, Liv og Død, et Spil saa sindrigt, 

at Smertens vilde Skrig endog opløse sig i Harmoni og Fortvivlelsen 

selv finder Lindring; her er Visdom i Alt, Opmærksomhed for Alt, 

en Omhu for det Mindste, ja for det Allermindste, en Styrelse, der 

i det Hele som i det Enkelte synes langt at overgaa det virkelige 

Forsyn efter Naturens Orden. Skade, at hele Herligheden ligger i 

Indbildningen; thi Indbildning er en berusende Vin. Vi kunne for* 

friskes ved Indbildninger, naar de nydes med Maade; men vi kunne 

ikke leve af Indbildninger. Det er denne Adskillelse af Virkelig* 

4* 



52 RASMUS NIELSENS TALE 

hedens og Fantasiens Verden, der ved Oehlenschlågers Optræden 
stod som en gabende Kløft, en Kløft, der maatte udfyldes. Men hvor* 
ledes skulde dette vel kunne ske? 

Sammenfatte vi Jord og Himmel, Luft og Hav, med Alt, hvad vi 
der forefinde, under Benævnelsen den virkelige Verden, medens vi 
derimod henføre Sindets Verden, den Verden af Følelser, Forestillin* 
ger, Tanker og Længsler, vi bære i os selv, under den billeddannende 
Fantasis Omraade, da maa vi vistnok sige, at Virkelighedens eller 
Tingenes Verden i det Udvortes danner en skarp Modsætning til 
Indbildningernes og Forestillingernes Verden i vort Indre; men denne 
indre Verden har dog sin Virkelighed, og vort hele sjælelige Liv 
vidner om uophørlig Vexelvirkning mellem de to Verdener. — Hvad 
er Sjælen? Man kan sammenligne den med en Strengeleg, et Instru« 
ment, naar man kun ikke glemmer, at det er en Strengeleg, der lytter 
til sine egne Toner, et Instrument, der bearbeider sine egne Stemnin* 
ger, at Sjælen, med andre Ord, er et selvvirksomt, levende Væsen. 

Dersom nu de mange forskjælligartede Indtryk fra den udvortes 
Verden altid virkede harmonisk paa Sjælen, da vilde der være lutter 
lyse og klare Billeder derinde, og disse Billeder og Forestillinger vilde 
bevæge sig rhytmisk, Følelser og Tanker vilde hæve sig, stige, synke 
og atter stige som i skjønne, om end uhørlige Melodier. Men Om* 
verdenen med den grove Virkelighed er en hensynsløs, en ubehjælp* 
som Musikant. Den griber i Strengelegen med plumpe Fingre, den 
rusker og river i Strengene saa blindt, at Harmonien forstyrres, og 
Instrumentet gaar af Stemning. Det forstemte Sind anstrænger sig 
for at gjenoprette Ligevægten; men Sagen er forviklet. Thi som man 
i Naturlæren taler om Lydbølger, Varmebølger og Lysbølger, saa* 
ledes kan man i Sjælelæren tale om Følelsesbølger, bølgende Forestil* 
linger og Tankebølger. Sjælens Strenge ere jo legemlige Nerver. 
Nerverne zitre og svinge; de bølge som den tonende Luft, som den 
varmende, lysende Æther. Nu kan man forestille sig, hvor pinligt 
det er, naar Strømmene gaa imod hverandre, krydse hverandre, af* 
bryde hverandre saaledes, at den ene Bølge overskyller den anden og 
den rhytmiske Bevægelse forstyrres; der opstaar Knuder, Hvirvler 
og meningsløse Brydninger; Sindet føler sig trykket, forpint: Ned* 
slagenhed. Mismod, Livslede har heri sin dybere Grund. Her trænges 
til en Hjælp; men hvori skal Hjælpen bestaa? Væsenligt deri, at 
Dissonanserne opløses, deri, at Grundaccorder med rene Overgange 
i Takt, i Rhytme og Melodi igjen bringe Følelsernes Flod til uhildet 
Strømning; deri, at det Meningsløse fjærnes, og de forvirrede Fore* 
stillinger kaldes til Orden, Det er ei blot til Lyst, det er til sjælelig 
Hjælp, til virkelig Lægedom for det mismodige, fortrykte Sind, at 
Digteren synger: 

Aldrig de smaalige Sysler mod Jorden dig bøie. 
Vend til de store Bedrifter dit undrende Øie. 



RASMUS NIELSENS TALE 53 

Kummer og Armod og Kval ei din Taare kun vinde, 
Ogsaa ved Livets uskyldige Leg bør den rinde, 
Vindenes Suk, 
Blomsternes vinkende Buk, 
Pigernes salige Smil og ved Tidernes Minde. 

Her er Takt og Rhytme, Harmoni og Melodi. 

Ja, vil man maaske sige, naar det, hvad her er antydet, kunde 
blive rigtig udviklet, saa vilde Poesiens velgjørende Indflydelse paa 
Sindet, som vi jo alle erkjende, vistnok blive paavist; men Kløften 
mellem den indvortes og udvortes Verden er dermed ingenlunde ud* 
fyldt; den udfyldes kun ved Villie og Handlekraft. Poesien kan aabne 
Idealiteternes straalende Himmel, kan lulle os ind i søde Drømme og 
vugge os i Stemninger; men hvad der for den haarde, mangekantede 
Virkeligheds Skyld maa fordres, Villie og Handlekraft, kan den ikke 
give. — Vi maa da spørge, om Villie og Følelse, Villie og Fantasi, 
Villie og Lidenskab ikke skulde have Noget med hinanden at gjøre. 
Hvad formaar en Villie, forladt af Følelse og Fantasi og Lidenskab? 
Den selvbestemmende Villie bevæger kun, idet den bevæges, den 
griber kun, idet den selv er greben; først da v i 1 1 e vi ret kraftigt, naar 
vi erkjende og føle, at vi maa ville. Den kolde Forstand kan i tvivl* 
somme Tilfælde udfinde, hvad det egentlig er, vi helst burde ville; 
men Villien faar intet Opsving, den er mat, en vingestækket Fugl, 
der ei formaar at hæve sig fra Jorden. Forstanden kan erkjende, at 
Maalet er et Ærens Maal og at der til Maalets Opnaaelse kræves 
Mod; men i Forstandens kolde Form ere Ære og Mod kun døde Be* 
greber, og Villien anstrænger sig forgjæves med at blæse Liv i det 
Døde. Saa trænger Sjælen atter til en Hjælp; og hvorfra skulde Hjæl* 
pen vel komme, dersom Aanden ikke havde et Ord, der kunde vække 
Følelsen, reise Lidenskaben og tænde en Gnist i Villien? Det er 
Digterordet, Fantasiens Ord, der giver Sjælen Vinger. Idet Maalet 
bliver anskueligt i Fantasi, kommer det Sjælens Øie nær, saa nær, at 
det derved ligesom griber den Handlende i Brystet og drager ham til 
sig. Nu har Villien Fart, den Feige selv maa blive modig. Ogsaa 
Modet, Villien, Handlekraften har sin Rhytme og sin Melodi. Det er 
ei blot til Lyst; det er til Sjælesundhed, til Vækkelse af Villiekraft 
og mandig Daad, at Digteren lovsynger »Melodiens Almagt«: 

Ja, Melodi, du toner Mod og Varme, 
Og Broderkjærlighed i Mandens Barm, 
Stærkt spænde sig de senefulde Arme 
Og slaa med Kæmpevældens hele Harm. 
_ Forfærdet, blegnende Tyranner vige, 

Marseillerhymnen vandt de franske Krige 
Og Frihedshymner evig vinde vil, 
Saalænge Mod og Frihedsaand er til. 



54 RASMUS NIELSENS TALE 

I denne Aand, paa denne Vis har Oehlenschlåger stræbt at ud* 
jævne Kløften mellem den udvortes og indvortes Verden, idet han 
har stræbt at gjøre Poesiens Sag til en Livets Sag. Han kunde tale 
Lidenskabernes Sprog fuldttonende, rent, uden Stammen og Famlen; 
men han forstod ogsaa at holde det Tøilesløse i Ave, eller rettere: 
han forstod at vise os de Fornuftens og Virkelighedens Skranker, 
mod hvilke Lidenskaberne bryde sig som fraadende Bølger mod Klip* 
pemure. Hakon, Palnatoke, Gudrun, Dina, ja, Apollo og Muserne 
ere hans Vidner, at han aldrig legede letfærdig med Lidenskabernes 
Ild, aldrig søgte Poesiens Ideal i Vrag af sprængte Naturer, i søn« 
derrevne Sjæles vilde Jammer. Han erkjendte Grænsen, den Skjøn« 
hedens Grænse, som i Virkeligheden ogsaa er en Sandhedens Grænse. 
Han var ikke en Digterindividualitet, som uden Interesse for den 
virkelige Verden kun sang i Sorgløshed om hvadsomhelst, der be« 
vægede hans Sind. Han har taget Sagen alvorlig; han har betragtet 
sit Digterliv som en væsentlig Del af Folkets Liv, Han har lyttet til 
Folkets Aandedræt, han har fornummet dets varme rislende Blod og 
følt dets Hjærte banke; han har mærket sig ikke blot, hvad der lys« 
nede paa Overfladen, men ogsaa, og det fornemmelig, hvad der rørte 
sig dybere inde. Han gjorde ikke Folke-Aanden til et Slagord, der 
kan betyde Allehaande; men han levede, digtede, virkede i Folkets 
Aand; eller rettere: det var denne Aand, der levede, digtede, virkede 
i ham. 

Det var i Aarhundredets Morgen, det var i dundrende Kamp, at 
Aanden steg op fra Kongedybet og gav ham Indvielsens Daab. Med 
denne Indvielse har han i mere end en Menneskealder levet, digtet 
og virket for sit Folk; han har elsket dette Folk, har inderlig gjennem« 
levet dets Sorger o.g Glæder, dets Seire og Tab, dets Frygt og For« 
haabning. Han var ikke Helt, han løftede ikke Sværdet og vandt 
ingen Seire; han var kun Digter — han har jo ingen Fortjeneste. 
Men skulde han derfor ikke have Betydning? Mig tykkes, at der er 
en Betydning, en stor, selvgyldig Betydning, som i Aandens og Fri« 
hedens Navn veier op imod udvortes Fortjenester, og at dette er 
hans Livs Betydning. Han var ikke Helt, men derfor dog ikke ube# 
kjendt med Farer; han havde aandeligt Mod til at være med, hvor 
det gjaldt. Han saa, hvor Horizonten mørknedes, og tunge, sorte 
Uveirsskyer trak op over Danmarks Sletter, over Norges Fjælde; rnen 
han undveg ikke Faren; han var aandelig med i Kampen. Han var 
ombord, da Statens Skib arbeidede tungt i de brusende Søer; han 
hørte den fjendtlige Torden, han saa, hvad Lynene splintrede; men 
han klynkede ikke, han forsagede ikke, han holdt sig nær til de 
Behjærtede, der aldrig gik paa Accord, den faste Stok, der ei vilde 
stryge vort gamle Flag, saalænge en Mand kunde røre en Arm, saa« 
længe der var en Kardus at putte i Munden paa en Kanon. Tør vi 
tvivle om, at det Aandens Mod, der lyste af hans begeistrede Ord, 



OEHLENSCHLAGER^FESTEN 55 

har haft Betydning for Krigerens Mod? Tør vi tvivle om, at de 
Tapre, der saa Kammeraterne falde, fornam et indre Blivende, et 
Noget, som ikke falder, naar de i Kampens Storm hørte Digterens 
klare Røst: 

Et ved jeg, som urokket stod 

I Tidens Ebbe, Tidens Flod, 

Ulænket, fri for alle Baand, 

Og det var — nordisk Aand. 

Saa føler Folket, at det skylder ham Tak, og ærer sig selv ved at 
ære hans Minde. Vel er det nu saa, at Slægterne dø, at Mindets 
Kranse visne; thi, siger den gamle græske Sanger, »ligesom Træernes 
Blade, saaledes er Menneskenes Slægter, Bladene strøes af Blæsten 
paa Jord, men naar Skovene grønnes, myldre de atter fra Grenene 
frem ved Vaarens Igjenkomst; saaledes Menneskenes Slægter, en 
fødes, en anden forsvinder«. Meget vil forandre sig i Tidernes Løb. 
Men er der Sandhed i det, hvad vor Digter har følt, er der i et Folks 
Væsen og Charakter, trods alle Omskiftelser og udvortes Forandrin* 
ger, noget Blivende og Uforanderligt; tør vi stole paa, hvad hans 
Øie saa, da han nærede Et, »som urokket stod i Tidens Ebbe, Tidens 
Flod, ulænket, fri for alle Baand«, at det virkelig er — »nordisk 
Aand«, saa lad kun Kransene visne og Tiderne skifte; om hundrede 
Aar vil Folket bringe sin Digter nye Kranse, friske Kranse. Dog, 
ogsaa de ville visne! Ja, lad dem visne! Vi vide med ham og han med 
os, at hvad der paa Jorden blomstrer og visner, er i Forkrænkelig* 
heds Form et Billede af et Uforkrænkeligt, et Aandens Symbol paa 
det Uvisnelige. Lauren snor sig om hans Tinding, han er en kronet 
Digter; saa henter Egeløv fra Nordens Skove, bedugger hvert Blad 
med Taknemmeligheds Taarer, og flætter ham endnu en Krans, thi 
denne kronede Digter var i Sandhed en Folkets Digter, ja, en af de 
Store; der var i ham en Sjæl af Folkets Sjæl, et Hjærte ret som 
Folkets Hjærte, en Aand af Folkets Aand. Se, hvor hans Aasyn 
lyser, forklaret i en stille Glans! Det er et Skjær, et Skin — det er 
Gjenskin af en uvisnelig Krans, en Krans af evige Stjærner«. 

Da det længe vedvarende Bifald, som Rasmus Nielsens 
Talekunst henrev Publikum til, døde hen, sang man en Sang af 
H. P. Holst, og efter at Carl Ploug havde udbragt et »Leve 
Oehlenschlågers Minde«, sluttede Festen. Men ude paa Torvet 
samlede to Musikkorps, som havde spillet i Gaderne, Tusinder 
af Mennesker, og Kl. 2 sang Operaens Solister og Koret fra 
Loggiaen en Sang af Edvard Lembcke ledsaget af Hartmanns 
Musik fra Slagkoret i »Olaf den Hellige«. Til Festkomitéen ind? 



56 »KJARTAN OG GUDRUN« 

løb telegrafiske Hilsener fra de andre nordiske Hovedscener. 
Teatret og Oehlenschlågers Statue var smykket med Guirlan^: 
der, og om Aftenen blev Bygningen — ligesom flere Ej en* 
domme i Nærheden — illumineret og oplyst af Gasfakler. 

Inden Tæppet gik op om Aftenen, sang Publikum nogle 
Vers af Carl Andersen, atter lød et Leve for Digterens Minde, 
— men dermed var Festen egentlig forbi. Thi Opførelsen af 
»Kjartan og Gudrun«, der havde hvilet siden 1850, virkede ikke 
opstemmende. Valget af denne Tragedie var efter Wiehes Afs 
gang dikteret af Nødvendigheden, thi skønt den ved sit psyko* 
logiske Indhold og sin faste Komposition kunde regnes til 
Mesterværkerne, stiller den forholdsvis beskedne Krav til 
Skuespillerne. Alligevel blev Opførelsen kun respektabel: Emil 
Poulsen var vel ung og kraftig at skue som Kjartan, men for 
Oehlenschlågers Lyrik fandt han aldrig det rette Udtryk; det 
samme gjaldt i endnu højere Grad Jerndorff som Olaf Trygva* 
son og Fru Eckardt som Ingeborg, og i Frk. Dehns Spil som 
Gudrun sporede Pressen en tydelig, men ingen klædelig Paa? 
virkning af Ristori, der nylig havde gæstet Teatret. Erik Bøgh 
beklagede, at Fru Nyrop ikke udførte Rollen. Netop fordi hun 
ypperligt fremstillede Hjørdis, en af Ibsens tidligste Kvinde^: 
skikkelser fra Sagatiden, havde det været interessant at se hen? 
des Udførelse af Gudrun, som var Oehlenschlågers sidste 
Kvindefigur fra samme Periode. Siden dublerede Fru Nyrop 
Rollen nogle Gange, men fik ikke noget samlet Billede frem. 

Efter Forestillingens Slutning bragte Kunstnere og Studenter 
Digterens Statue et Fakkeltog og sang nogle Vers af Carl Ploug. 
Tilsidst kastedes Faklerne i et Baal, hvor de brændte ud — som 
en Allegori paa den Skæbne, der i de følgende Aar ventede 
Oehlenschlågers Tragedier. Dog, endnu var Forstaaelsen af 
hans Betydning saa stærk, at Dagen blev fejret som en national 
Festdag med Lukning af Skolerne og Procession til Digterens 
Grav. De andre Teatre deltog ogsaa i Hyldesten. Medens 
Casino genoptog »Aladdin« med Forspil af Holger Drachmann,, 
opførte Folketeatret »Mindets Krans for Danmarks store Dig? 
ter«, en Række Tableauer, som blev August Bournonvilles sid* 
ste Arbejde. De bestod af Situationer fra Oehlenschlågers 
Værker og indlededes med en Prolog af Sophus Schandorph. 



»ET DUKKEHJEM« 57 

Ogsaa udenfor Hovedstaden fejrede man Dagen ved Foredrag 
eller Mindeforestillinger af de rejsende Selskaber, og Festens 
nordiske Karakter blev stadfæstet gennem den Deltagelse, de 
andre Nationalscener viste. Christiania Teater opførte »Axel 
og Valborg« med Prolog af Hartvig Lassen, samme Forestilling 
gaves af den finske Nationalscene i Helsingfors, medens det 
svenske Teater spillede »Hakon Jarl«. I Stockholm opførte det 
nye Teater »Axel og Valborg«, det dramatiske Teater »Ærlig* 
hed varer længst« og det store Teater »Kjartan og Gudrun«, 
der hos os naaede ti Opførelser i to Sæsoner. Da Ministeriet 
udbad sig Oplysning om, hvilke Mænd som havde gjort sig 
særlig fortjent af Oehlenschlåger, indstillede Fallesen H. P. 
Holst, Kristian Arentzen og F. L. Liebenberg, der alle i Dagens 
Anledning blev dekorerede. Men han forbigik Wiehe, og Mini* 
steren havde ikke Indsigt nok til at gennemskue denne Uret. 
Til Gengæld sendte en Kreds af Beundrere ham en oldnordisk 
Guldring, ledsaget af dette Digt: 

»Tiden løber saa snelt af Sted 
Ungdom svinder og Kræfter med. 
Et dog bliver tilbage: 
Daad og Ry fra de unge Dage!* 

— Det kunde se ud som et Symbol, at Henrik Ibsens Skue* 
spil »Et Dukkehjem« fremkom, just da den sidste store Oehlen* 
schlåger#Skuespiller var forsvundet, og den sidste Fakkel fra 
Mindefesten var brændt ud. Første Gang, Titlen nævntes of* 
fentligt, var i en Notits i »DagS:;Telgr.« 18. Oktbr. 1879. For* 
lagsboghandler Hegel agtede netop i de Dage at indsende Styk* 
ket til Teatret, og den 8. Novbr. afgav Molbech sin Censur. 
Han fattede sig dennegang i Korthed: »Det er en i dramatisk 
og psykologisk Henseende lige fortrinlig Skildring af en ægte* 
skabelig Collision, hvis gradvise Indledning man følger med 
spændt Interesse lige til den sidste Scene, hvor Baandet brister. 
At jeg finder selve Opløsningen ikke blot piinlig og utilfreds* 
stillende, men til en vis Grad psykologisk uforklarlig, kan ikke 
forandre min Mening om Skuespillets Brugbarhed for Scenen, 
og jeg indstiller det ubetinget til Antagelse«. Den 12. Novbr. 
tiltraadte Fallesen Censors Dom, men det varede noget, inden 
Købsbetingelserne kom i Orden. Chefen søgte nemlig — støt* 



58 »ET DUKKEHJEM« 

tet af det forældede Regulativ — at hindre »Et Dukkehjem«s 
Udgivelse i Danmark og Opførelse i Udlandet inden Stykkets 
Fremkomst paa det kgl. Teater, men Ibsen vilde absolut ikke 
gaa ind paa dette urimelige Forlangende. Belært af pinlige Er# 
faringer i sine Ungdomsdage troede han, at Kravet dækkede 
over en indirekte Afvisning og spurgte (i et Brev af 14. Novbr.) 
sin Forlægger, om Folketeatret ejede en Skuespillerinde, til 
hvem man turde betro Noras Rolle. Hegel lod nu kort Fallesen 
vide, at Dr. Ibsen maatte have en hastig Afgørelse; Skuespillet 
skulde for Julemarkedets Skyld udkomme den 4. Decbr., og 
dersom Chefen ikke vilde gaa ind herpaa, agtede Ibsen at 
»disponere over sit Arbejde paa anden Maade«. Saa nær var 
Teatret ved at gaa Glip af dette banebrydende Drama, men 
heldigvis bøjede Fallesen sig; han havde kun villet skaane For* 
fatteren og Teatret for det Indtægtstab, der efter hans — gan# 
ske urigtige — Mening »vilde flyde af den tidlige Udgivelse«. 
Et Forsøg paa at faa Ibsen til at sælge Stykket for 4000 Kr. én 
Gang for alle mislykkedes ogsaa; Ibsen foretrak klogelig at 
blive honoreret procentvis, og allerede ved den 10. Opførelse 
havde han tjent næsten hele Beløbet, der ved den 25. Gang var 
steget til c. 9000 Kr. For de senere Opførelser fik han iflg. Regu* 
lativet intet Honorar. 

Større Held havde Fallesen med at sætte Fart paa Indstude* 
ringen, hvorved Teatret fik Æren af at blive den første Scene i 
Verden, som opførte »Et Dukkehjem«. Det lykkedes ham og* 
saa — hvad der vilde være utænkeligt i vore Dage — at bevæge 
de fleste Redaktioner til ikke at anmelde Skuespillet, da det 
f orelaa i Bogform. Pressen syntes, den skyldte Teatret det Hen* 
syn ikke at tage »Duften« af Nyheden. Endelig oprandt den 
store Aften, en af de mest betydningsfulde i Teatrets nyere 
Historie. Stykket gjorde et mægtigt, om end forskrækkende 
Indtryk. Intet af Ibsens Værker fremkaldte her som andetsteds 
i Verden en saa langvarig Diskussion. Det var mindre en 
Debat af æstetisk*kritisk Art end selve Emnet, der satte Sin* 
dene i Bevægelse. Ibsen ramte dybt, fordi han skar i levende 
Kød. 

Handlingen var ganske enkel: Ægteskabet mellem Bankdi* 
Tcktør, Advokat Helmer og hans Hustru Nora er tilsyneladende 



»ET DUKKEHJEM« 59 

lykkeligt, men i Grunden tomt og parat til at falde sammen 
ved et Pust fra Virkeligheden. Af en Samtale mellem den unge, 
barnagtige Frue og en Veninde, Fru Linde, erfarer Tilskuerne, 
at Advokaten for nogle Aar siden har været farligt syg, og da 
Lægerne erklærede, at han maatte gøre en Rejse til Syden, 
laante Nora i al Hemmelighed de nødvendige Penge og inds 
bildte sin Mand, at hun havde faaet dem af sin Fader. Laan* 
giveren. Sagfører Krogstad, forlangte imidlertid Faderens Kau* 
tion, men da den Gamle laa dødssyg, vilde hun ikke forurolige 
ham ved at begære hans Underskrift, men tilføjede den selv 
paa Gældsbeviset med en Dato, som Faderen ikke oplevede. 
Da Sagføreren er en blakket Eksistens, opsiger den nye Direk« 
tør. Advokat Helmer, ham fra hans Stilling i Banken, men han 
véd at hævne sig ved at fremlægge det falske Dokument for 
Fruen og true hende med Vanære og Straf, hvis hun ikke be* 
væger sin Mand til at betro ham en højere Stilling end den op* 
sagte. Nora kan, ulogisk, som hun er, ikke begribe, at det rene 
Motiv til hendes Forbrydelse ikke frikender hende; dog i Ulyk* 
ken tvivler hun ikke om, at Helmer, naar han faar Sagen at 
vide, vil blive hendes Æres Ridder og paatage sig Skammen. 
Men dette Offer vil hun ikke, han maa bringe; derfor tænker 
hun paa Selvmord for at redde hans Lykke og Ære. Hemmelig? 
hedens Aabenbaring gennem et Brev fra Sagføreren gør imid* 
lertid et helt andet Indtryk paa Helmer, end hun havde ventet; 
i sin brutale Heftighed vælter han en Lavine af Bebrejdelser 
over hende og har ingen Sans for hendes Lidelser, men tænker 
kun paa at redde sit Rygte. Under denne Scene kommer Hjæl? 
pen uventet, idet Veninden, der har været Sagfører Krogstads 
første Kærlighed, har bevæget ham til at sende det farlige Do? 
kument tilbage. Da Æren er frelst, tilgiver Helmer sin letsin? 
dige Kone i egoistisk Selvglæde og værdig Vigtighed. Alt skal 
nu være »godt« igen . . . men da indtræder Forvandlingen. I sin 
Lidelse har Nora gennemgaaet en Udvikling og lært sin Mand 
at kende. Hun oprøres, da hun mærker, at han betragter alt det, 
der sjæleligt er sket, som ikke indtraadt. Det sangvinske Ele? 
ment i hendes Sind forvandles til overlegen Klarhed, og i isnende 
Ro dissekerer hun nu deres Samliv med dets Mangel paa Tanke? 
udveksling. Helmer er blevet en fremmed for hende. Handlin? 



60 »ET DUKKEHJEM« 

gen ender med, at hun forlader Hjemmet og Børnene for ude 
i Livet »at opdrage sig selv«. 

Det var navnlig denne Slutning, som vakte saa megen Dis? 
kussion. Var det ikke bedre at ofre Sandheden for en Akkord 
af Hensyn til Børnenes Fremtid? Havde Nora overhovedet Ret 
til at forlade dem for sin Udviklings Skyld? Ibsen havde rejst 
et imponerende Spørgsmaal, men hvor stod Digteren selv? 
»Det var maaske bedre for Stykket, om disse Børn ikke havde 
existeret«, spurgte C. Thrane. Selv en af Kvindesagens For? 
kæmpere. Fru Elfride Fibiger, vilde have, at Nora et Øjeblik 
efter sin Bortgang skulde komme pænt tilbage »ganske stille 
og undseeligt«. Man snakkede og stredes i det Uendelige om 
Problemet, og der var Selskaber, hvor Værten slog en Plakat op 
over Døren med Paaskriften: »Her maa ikke tales »Dukke? 
hjem««. Medens Carl Ploug i »Fædrl.« erklærede Stykket for 
at være et Angreb paa Ægteskabet, opfattede Topsøes »Dagbl.« 
det som værende af »moraliserende Karakter«. Ploug var Tals? 
manden for de moralsk forargede og skaffede sin Uvilje Luft 
ved at insinuere, at Ibsen blot lod Nora gaa fra Hjemmet for 
at faa en effektfuld Slutning, hvilken Digteren vilde have for? 
smaaet, hvis han havde haft »vi ville ikke sige en kristelig Op? 
fattelse af Ægteskabet, men blot den, som er den lovlige i hele 
den civiliserede Verden«. Dog, ogsaa heri blev han modsagt af 
»Dagbl.«, der vel bebrejdede Digteren, at han borteskamoterede 
Moderkærligheden, men alligevel ikke ønskede en forandret 
Afslutning: »Hvor flad og flov vilde ikke let en Udjevning 
efter denne Spænding været kommet til at tage sig ud? Tænk 
blot paa sidste Akt af »En Fallit««. Saaledes stod Opfattelse 
mod Opfattelse. Erik Bøgh stillede sig an som Psykolog og er? 
kiærede, at Noras sjælelige Forvandling var en Umulighed: 
»Nora har kun vist sig som en lille nordisk »Frou?Frou«, og 
en saadan forvandles ikke i et Nu til en Søren Kierkegaard 
i Skørter«. Den fiffige Teaterskribent ønskede aabenbart den 
»lykkelige« Udgang paa Stykket, som tilsvarende entrepre? 
nante Teaterdirektører fik gennemført paa tyske Scener, men 
som Ibsen kaldte »en barbarisk Voldshandling«. Retsløs, 
som var han paa tysk Grund, foretrak han at øve Volds? 
handlingen selv, saaledes at Nora ikke kom ud af Huset, men 



»ET DUKKEHJEM« 61 

af Helmer blev tvunget hen i Døren til Børnenes Sovekam? 
mer; her veksledes et Par Replikker, hvorefter Nora sank 
sammen, idet Tæppet faldt. Dog, denne Forandring blev 
naturligvis ikke brugt i Miinchen, hvor Digteren selv overvæs; 
rede Prøverne. Men i Wien anvendte Direktør Laube den paa 
Stadtteatret efter først at have konstateret, at Publikum ikke 
vilde se Stykket med den oprindelige Slutning. Og paa Residenz* 
teatret i Berlin »uddybedes« den yderligere: Trods den sene 
Nattetime kom Børnene fuldt paaklædt ind i Stuen, Forældrene 
hulkede, indtil Nora greb dem, og Tæppet faldt. 

Det almindelige, for ikke at sige det middelmaadige Stand* 
punkt var at give Helmer Ret og kalde Nora hysterisk. Hendes 
Smaaløgne og hendes Ekstase i Udtryksmaaden fældede hende. 
Denne Opfattelse nærede for Eks. det dannede Borgerskabs 
Talerør, P. Hansen, som skrev: »Overrasket bliver Tilskueren 
i en aldeles eminent Grad ved i Slutningen af Stykket at erfare, 
at det ikke er Nora, men Helmer, der er den Brødefulde, den 
Strafværdige«. Modsat var Helmer for Edv. Brandes »den vel* 
opdragne juridiske Kandidat, Senior i Studenterforeningen, 
Aandsaristokraten uden Aand, hoven^konservativ halvt af 
Overbevisning, halvt af Klogskab, indifferent, men havende 
alle det gode Selskabs Meninger . . . det er ham, der har følt sig 
fornærmet over »Samfundets Støtter« og raabt paa Skandale 
over »Leonarda««. Brandes troede ikke uden Grund, at det 
æstetiske Publikum hyldede Helmerske Anskuelser, men naar 
han deraf sluttede, at man ikke vilde se Stykket, var han paa 
Vildspor. Med Rette tog han »Et Dukkehjem« til Indtægt som 
»et Indlæg i Striden mellem de Reaktionære i Danmark^Norge 
og Fremskridtslitteraturen ... et Slag mod dem, der tro at kunne 
indskrænke Poesien i den konventionelle Morals Skranker«. 

Men de forskellige Opfattelser forhindrede ikke, at alle var 
enige om at beundre det Mesterskab, hvormed Stykket var 
bygget. Som en mageløs Illusionist havde Ibsen med digterisk 
Betænksomhed udnyttet Stoffet saaledes, at alle Handlingens 
Forudsætninger kom frem paa den naturligste Maade. Den 
foregik indenfor et Par Døgn i samme Dagligstue mellem faa 
Personer og dens Traade spandtes til en Række Samtaler af 
den højeste Virkning mellem Mennesker, som Tilskuerne syn* 



62 »ET DUKKEHJEM« 

tes at kende fra Livet. Tonen og Milieuet var besynderligt 
dansk, hvilket bragte den Antagelse viden om, at der til Grund 
for Stykkets Fabel laa en frit behandlet Begivenhed i et dansk? 
norsk Ægtepars Livshistorie, og Ibsen bekræftede siden denne 
Formodning. Den rige Skiften mellem Lys og Skygge i første 
Akt og Tusmørkestemningen, under hvilken Samtalen finder 
Sted mellem Nora og den dødssyge Husven, Dr. Rank, frems^ 
kaldte en Spænding, der steg fra Scene til Scene og ikke ud* 
løstes, før Porten efter Noras Bortgang blev slaaet i Laas. »Jeg 
har aldrig før set et helt Publikum i den Grad rystet ud af dets 
hverdagsagtige Omgangsformer og Væremaade uden ved en 
stor betydningsfuld Begivenhed,« skrev Redaktør Secher, »men 
maaske var dette Stykkes Opførelse heller ikke langt fra at 
være en saadan i vort sociale Liv«. 

For mange Ældre betød Stykket derimod den rene Negativ* 
isme. Blandt dem var Fru Heiberg. Den gamle Frue havde selv 
i sine unge Dage danset Noras Tarantel under andre Omgivel* 
ser (nemlig i H. P. Holst's italienske Komedie »Gioacchino«), 
men nu glædede hun sig over, at Teatret »oven paa al den triste 
psykologiske Visdom« genoptog »Recensenten og Dyret«, saa* 
ledes at Publikum paany kunde drikke af Glædens Kilde. 
Hun havde dog selv oplevet den Lykke at faa sit Navn knyttet 
til nye Mesterværker, hvori der var Skikkelser, som svarede til 
hendes øjeblikkelige Udvikling. Den samme sjældne Lod til* 
faldt nu Fru Hennings og Emil Poulsen, og for dem begge betød 
»Et Dukkehjem« det afgørende Gennembrud til den kommende 
Periodes Virkelighedskunst. Det er tvivlsomt, om Fremstillin* 
gen var blevet bedre, hvis Fallesen havde anmodet Ibsen om 
selv at sætte Skuespillet i Scene i Stedet for, hvad E. Brandes 
beklagede, »at nøjes med Etatsraad Holst's vitterlige Udygtig* 
hed«. Stykkets jernfaste Konstruktion, dets Klarhed og Knap* 
hed, beredte ikke Instruktøren nogen vanskelig Opgave; Replik* 
kerne, hvoraf ikke én var overflødig, men havde sin bestemte 
Hensigt, faldt Skuespillerne ligesaa mundret paa Læberne, som 
Ordene lød naturligt i Publikums Øren. Fru Hennings havde et 
Par Aar tidligere spillet Selma i »De Unges Forbund«, Ibsens 
Forstudie til Nora (jvfr. II pag. 83), men nu, da hun stod foran 
den ny, imponerende Opgave, vilde hun søge Hjælp hos sin 



»ET DUKKEHJEM« 



63 




Advokat Helmer 
(Emil Poulsen) 



Nora 
(Fru Hennings) 




Doktor Rank 
(Peter Jerndorff) 



Sagfører Krogstad 
(Sophus Petersen) 



64 »ET DUKKEHJEM« 

gamle Lærer F. L. Høedt. Mesteren i Replikkunsten kunde 
imidlertid ikke modtage den ny Tid, der her bankede paa; syg 
og nedbrudt bladede han febrilsk i Rolleheftet og gav det 
hastigt tilbage: »Det kan jeg ikke, Du maa selv«. Folk troede 
at der laa et umaadeligt Arbejde bag Fru Hennings' Nora, men 
der kom Roller i hendes Kunstnerliv, som krævede langt større 
Slid. Hun havde Skikkelsens Ydre, dens fortryllende Egen* 
skaber og dens spillende Væsen — det var, som om den 
flagrende, ubekymrede Nora sprang ud af hendes indre Natur. 
Men Samtiden forbavsedes, da hun voksede ud af Ingenuen og 
ogsaa fandt sande Udtryk for Noras stigende Uro, Rædselen, 
den stumme Fortvivlelse og Opløsningens Kulde. Fru Hennings 
spændstige Energi gav Ordene den rette nervøse Fart; de blev 
til en Leg paa Afgrundens Rand. Mange udmærkede Skuespil? 
lerinder har siden delt Nora i to Skikkelser uden rigtig indre 
Forbindelse. Det samme gjorde ogsaa Verdens første Nora, 
idet hun i Opgørsscenen blev til et dømmende Menneske, men 
siden modererede hun sit Spil: Hun var kommet til den Over? 
bevisning, at Nora ikke forlader Hjemmet, fordi hun dømmer 
sin Mand, men fordi hun frem for alt vil staa frit og udvikle 
sig til et selvstændigt, ansvarligt Menneske. Spørgsmaalet om 
Børnene bliver foreløbig af underordnet Betydning under den 
Fart, Katastrofen har givet hendes Viljesretning. 

Paa mangfoldige Teatre blev Helmer kun en Baggrund for 
Nora, men ved Førsteopførelsen var de jævnbyrdige. Emil 
Poulsens Figur var en ny Skikkelse paa Scenen, men desto 
bedre kendt fra Livet: Et Normaleksemplar af den saakaldte 
dannede Mand, gengivet med haarfin Forstaaelse af Digterens 
Mening. Hver lille Nuance fik han frem i Røst og Gang, i Blik* 
kets Skiften og i den Tavshed, der siger mere end Ord. Han 
havde set Figuren i hele dens typiske Almindelighed og i sit 
eget æstetiske, noget reaktionære Naturel fundet beslægtede 
Træk, der tog sig ud som et Konglomerat af Træk, hentet fra 
mange Individer. Helmer blev ikke alene en smaalig Egoist og 
en forloren Skønhedsdyrker, men ogsaa i flere Henseender en 
brav Mand. 

Paa Højde med Emil Poulsen og Fru Hennings kom ingen af 
de andre Rollehavende. Jerndorff var i Begyndelsen for blød, 



»LEONARDA«S FORKASTELSE 65 

næsten slimet, og ikke betydelig nok som Dr. Rank, men senere 
trak han Farverne op, saaledes at han kom til at virke paa 
en Gang diskret og dristig; Sophus Petersen og Agnes Dehn var 
begge let melodramatiske i deres Spil som Sagfører Krogstad 
og Fru Linde, og de fjernede sig derved mærkbart fra Stykkets 
Grundtone. Et af de smaa Børn blev fremstillet af Valborg 
Jørgensen, den senere udmærkede Danserinde. 

Indtil Udgangen af 1889 naaede »Et Dukkehjem« 50 Opføs 
reiser; 9. Febr. 1907 gaves det for 100 og sidsteGang med Fru 
Hennings som Nora. Skønt Førsteforestillingen fandt Sted paa 
den allerdaarligste Besøgstid, et Par Dage før Jul, indeholdt 
Kassen 4.699 Kr. — det største Beløb nogen Ibsen*Premiére 
hidtil havde indbragt. Dagen efter sendte Fallesen Fru Hen* 
nings en skriftlig Tak og telegraferede til Dr. Ibsen i Miinchen: 
»Succes immense. L'interprétation en general excellente. Nora 
Création admirable de Madame Hennings; elle y apporte une 
intelligence, une gråce, un art hors ligne. Mes félicitations 
sincéres«. Paa et Telegram fra Hegel svarede Ibsen, at han 
var »Kammerherre Fallesen og alle øvrige vedkommende mes 
get takskyldig for den iver, hvormed indstuderingen maa 
være blevet fremmet. Nu vilde jeg blot ønske, at bladanmel* 
derne rigtig tilbunds måtte forstå stykket; kritiken er hos os 
ofte i hænderne på folk, som endnu ikke besidder den fornødne 
modenhed til fra alle sider at kunne forklare og bedømme et 
literært arbejde«. — 

Da Molbech skulde have »Ambrosius« opført, kæmpede han 
en fortvivlet Kamp for at komme Ibsens »Samfundets Støtter« 
i Forkøbet (jvfr. II pag, 148 f.), og nu, da hans nyeste Skuespil 
»Faraos Ring« var i Færd med at løbe af Stabelen, gjaldt hans 
Modstand et Værk af Bjørnstjerne Bjørnson. »Faraos Ring« fik 
derved en forgrenet, men ikke meget flatterende Historie, der 
dog var mere interessant end selve Stykket. Den 20. Marts 
1879 havde Forlagsboghandler Hegel indleveret Manuskriptet 
til Bjørnsons seneste Skuespil »Leonarda«, som Molbech nogle 
Dage senere indstillede til Forkastelse. Fallesen fulgte hans 
Raad, men skønt det gjaldt et Værk af den nordiske Ungdoms 
Digter, vakte Kassationen ikke øjeblikkelig Opsigt. Det var 
først, da »Leonarda« med Held var blevet spillet paa norske, 

R. Neiiendam: Det kgl. Teafers Historie. III. 5 



66 »LEONARDAccS FORKASTELSE 

svenske og tyske Scener, at Afvisningen begyndte at beskæfs^ 
tige Pressen. Overalt blev Stykket bedømt som et løst bygget,. 
men poetisk værdifuldt Arbejde, og i Miinchen priste Kritiken 
dets »sædelige Alvor« i Modsætning til Tidens »slibrige Pro? 
dukter«. Ethvert nyt Budskab udefra om Opførelserne frem? 
kaldte stigende Forundring over Afvisningen. 

Den 11. Septbr. 1879, altsaa et halvt Aar efter Kassationen,, 
udkom Stykket i Bogform. Holger Drachmann anmeldte det 
og benyttede Lejligheden til at angribe Molbech, som sammen 
med Fru Hennings, Pietro Krohn og Frederik Rung opholdt sig 
i Dresden, hvor »Faraos Ring« skulde have sin Førsteopførelse. 
Dette Arbejde var allerede Aaret forud antaget af Fallesen, og 
just i de Dage, da Molbech afviste »Leonarda« — og for Resten 
ogsaa Alexander Kiellands tidligste Lystspil »Hans Majestæts 
Foged« samt stud. polyt. Henrik Pontoppidans første Skuespil 
»Hjemve« — antog Chefen endnu et Værk af Censor, nemlig 
»Dante«, som L L. Heiberg i 1851 havde refuseret. Forfatteren 
til »Ambrosius« var med andre Ord kommet paa den grønne 
Gren. 

Drachmanns Angreb var friskt i Formen, men unøjagtigt i 
Enkelthederne; det drejede sig i Grunden mere om det umus^ 
lige: at fælde »Ambrosius« end om det mulige: at forsvare 
»Leonarda«. For at Censor ikke bagefter skulde kunne klage 
over et »Overfald«, meddelte han ham privat, hvad han havde 
i Sinde, men da Molbech ikke reagerede, foer Drachmann atter 
frem, denne Gang skarpere bevæbnet, og hævdede, at det æste? 
tiske System ved det kgl. Teater var forældet: »Det er frisk 
Blod, vi savner; det er et Kildespring ud af selve den moderlige 
Jords Skød, det er Forfatterpersonligheder, som ikke slæbe 
femti Aars Æstetik og Literatur med sig til deres Arbejdsbord 
og præsentere os Oehlenschlåger og Hertz i 2. Oplag, det er 
Forfattere, som dels selv have undergaaet Skæbner og paa 
samme Tid have beholdt Umiddelbarheden og Friskheden . . . 
Og saa kasseres »Leonarda« af en Mand, som har den Autori? 
tet at have skrevet »Ambrosius«, som har anbefalet »En Op* 
vækkelse«, som er Digter, fordi hans Forgængere have været 
Digtere, som er Censor, fordi han er en meget dannet Mand,, 
som indvarsler en ny Æra, der kun er en gammel Æra, som vil 



CENSUREN OFFENTLIGGØRES 67 

være glemt om en Snes Aar, men som for Øjeblikket har Da? 
merne med sig. Og den, som har Damerne med sig, regerer 
Kjøbenhavn. Men den, som har Ungdommen med sig, regerer 
de kommende Mænd. Og Professor Molbech har ikke Ung^ 
dommen med sig, fordi han ikke har Ungdom i sig«. 

Paa et Møde mellem Fallesen, H. P. Holst og Molbech be* 
stemtes det ikke at svare direkte paa Drachmanns Angreb. Der* 
imod skulde Molbech vise Redaktør Ploug sin Censur, saaledes 
at Anmeldelsen af »Leonarda« i »Fædrelandet« kunde faa dens 
Præg. Dette skete prompte nogle Dage senere. Da Bjørnson 
havde vist sig at være for stor til de Nationalliberales Bour? 
geoisisAlen, knæsatte Partiet ham ikke længer som Ungdom* 
mens Digter. I Clemens Petersens Dage skabtes hans Ry af det 
Blad, der nu kaldte hans seneste Skuespil et »afjadsket Ar:* 
bejde«, skrevet paa Grundlag af en »letfærdig Livsanskuelse«; 
det var derfor »fuldkomment forsvarligt at lukke det ude fra 
vor Nationalscene«. Meningsfællerne haabede aabenbart, at 
Sagen dermed var afgjort. 

Men de gjorde Regning uden Vært. Thi oppe i Kultusmini* 
steriets inderste Kontor sad Teatrets øverste Myndighed, Mini* 
ster Fischer. Han havde ikke glemt Molbechs Afvisning af 
»Helene« og af Forslaget til Forandringer i Censurembedets 
Administration (jvfr. II pag. 178 ff.). Ved nu at give Ordre til, 
at Dommen over »Leonarda« skulde trykkes, ydmygede han 
Censor og fik selv et vist Ry for aandeligt Frisind. Der var saa* 
vist ingen Grund til at prise ham derfor, thi intet laa den tørre 
Matematiker fjernere end at blande sig i en literær Strid; han 
handlede blot som en snu Politikus. 

Offentliggørelsen fandt Sted i »Berl. Tid.« og vakte stor 
Opsigt: 

»Hoslagt har jeg den Ære at tilbagesende »Leonarda«, Skuespil i 
4 Handlinger af Bj. Bjørnson. Indholdet af dette besynderlige Stykke 
er følgende: 

I en mindre Søstad, formodentlig i Norge, lever der en Dame, som 
kalder sig Fru Leonarda Falk og er Eierinde af et Teglværk. Hun maa 
antages at være 30 — 35 Aar gammel, har boet i Byen i flere Aar, 
drevet sit Teglværk, opdraget sin Søsterdatter Aagot og ført en 
ulastelig Vandel. Kun har hun ikke søgt Kirken (fordi hun »ikke vil 
lyve«) og overhovedet holdt sig noget tilbage, hvorved hun har stødt 



68 MOLBECHS CENSUR OVER »LEONARDA« 

Biskoppen og Byens Honoratiores for Hovedet. Hvem er hun? Hvor« 
ledes har hendes Fortid været? Hvem var hendes Mand? Har hun 
overhovedet været gift? Disse Spørgsmaal have i længere Tid svævet 
omkring i Byluften, og da hun engang for sin unge Søsterdatters Skyld 
ønsker at indtræde i Byens musikalske Forening, bliver hendes Ønske 
afslaaet, og Bispens Søstersøn Hagbart, som er theologisk Kandidat, 
yttrer ved den Lejlighed offentlig, at hun er »et tvetydigt Fruentim* 
mer«. Saaledes er Situationen ved Stykkets Begyndelse, men om 
Enkelthederne faar man først Underretning lidt efter lidt, i Løbet af 
de to første Akter. 

I første Akt er Leonarda rideklædt og venter »General Rosen«. 
Denne Mand, som i den amerikanske Borgerkrig har svunget sig op 
til General og endnu er i Tjenesten, har under sin Permission gjort 
en Reise til Europa, hvor han oprindelig kom fra, har i nogen Tid op* 
holdt sig i Byen og paa forskellig Maade vakt Forargelse, bl, a. ved sin 
fortrolige Omgang med Leonarda, i hvis Hus han er en daglig Gjæst. 
Man faar at vide om ham, at han er tapper og »seer udmærket ud«, 
men ogsaa at han er udsvævende og drikfældig. Under hans korte Sam« 
tale med Leonarda erfarer man, at han har en vis Tilbøielighed for hen« 
de, men at den ikke gjengjældes, og hun viser ham bort med de Ord: 
»Jeg rider ikke idag med en Mand, som var fuld igaar«. Dermed for« 
svinder han foreløbig fra Skuepladsen og afløses af Hagbart, som brin« 
ger L. den overraskende Efterretning, at han, der paa det haardeste har 
krænket hende og skyet hendes Omgang, nylig har forlovet sig med 
hendes Søsterdatter Aagot. L. bliver i højeste Grad oprørt, vil neppe 
lade ham tale ud og viser ham forbittret Døren. Knap er han borte, 
saa kommer Aagot og bekræfter hans Udsagn. Men hun fortæller 
tillige, at han har angret sin Adfærd imod L., har erkjendt hendes for« 
træffelige Egenskaber og er villig til at give hende enhver Opreisning. 
L. bliver bevæget og giver sit Samtykke, og hermed ender første Akt. 
Dialogen i denne er ret livlig, men Akten indeholder ingen egenlig 
Exposition, ingen interesserende Indledning til fremtidig Handling, 
neppe nok en svag Antydning af en mulig forestaaende Conflikt. 

I anden Akt er man i Bispens Huus. Denne geistlige Alvorsmand, 
der iøvrigt er tegnet med konventionelle, i ingen Henseende eien« 
dommelige Træk, har samtykket i sin Brodersøns Forbindelse med 
Aagot, men erklærer under en længere Samtale med Hagbart, at han 
paa ingen Maade vil have noget med Tanten at gjøre, og at han har 
meddelt hende dette i et Brev. Hagbart søger forgæves at omstemme 
ham, understøttes heri, men ligeledes forgjæves, af en gammel »Olde« 
mor«, der repræsenterer det baglænds Fremskridt og (som en gjen« 
opstanden Fru Gyllembourg i »de to Tidsaldre«) taler Tolerancens 
Sag, og forlader omsider Scenen »for at gaa sig en Tour«. Bispen 
modtager derpaa Besøg af et Par intetsigende Bipersoner, som bifalde 



MOLBECHS CENSUR OVER »LEONARDA« 69 

hans Optræden overfor Leonarda, men forresten staae udenfor Hånd* 
lingen og forlade Scenen, da L. træder ind. Her, som paa flere Steder, 
erindres man iøvrigt om »Samfundets Støtter«. Nu følger en varm 
Samtale imellem Bispen og L., under hvilken han erklærer, at han vel 
ikke kan nægte hende sin Agtelse, men dog ikke kan optage hende 
i sin Omgangskreds. Hun forsøger at bevæge ham, beder ham om at 
hjælpe hende til at »forsone hendes Fortid« (uden imidlertid at under* 
rette enten ham eller Tilskuerne om, hvad denne Fortid gjemmer), 
bønfalder, knæler — men Alt forgjæves. Da kommer pludselig Aagot. 
Hun har læst Bispens Brev til L. og er ude af sig selv. Hun vil ikke 
»sælge sin Pleiemoder for at komme ind i Familien«, og da Hagbart 
i det Samme kommer tilbage fra sin Tour og ikke synes hende at tage 
ivrigt nok Parti for den Forurettede, saa udbryder hun: »Hans Op« 
førsel er til større Skam end min; thi det er ikke mig, han elsker!« 
Efter denne, for Vedkommende ikke mindre end for Tilskuerne høist 
overraskende Oplysning forlader Bispen og Hagbart Scenen, og 
Aagot vender sig grædende til Tanten med følgende Tilbud: »Ved 
Gud, Tante, elsker du ham, saa tag ham!« — Bum! siger man uvil« 
kaarlig til sig selv efter denne dramatiske Vending, der kommer lige« 
saa uventet, som et pludseligt Kanonskud. »Barn!« raaber Leonarda. 
»Saa!« svarer Aagot. »Lad os ta' hjem!« — »Ja«. Dermed er Akten 
ude, og man trænger unægtelig til et Ophold for at sunde sig ovenpaa 
dette. Det er altsaa Meningen, at Hagbart ikke elsker Aagot, som 
han har friet til, men L., som han ikke har friet til, og at vi nu, midt 
i Stykket, først er naaet til den egentlige Handlings Begyndelse. Men 
er det ogsaa virkelig sandt? Er det ikke blot et Indfald af Aagot, 
hvem Digteren har faaet til at løbe med Liimstangen. Man maatte 
jo dog have mærket Overgangen; thi at Hagbart virkelig har elsket 
Aagot, er der slet ingen Grund til at tvivle om. Nej, det maa være 
et Indfald, men det kan maaske blive farligt, som en Gnist, der lidt 
efter lidt voxer til Glød og Flamme. Saa er det altsaa denne Udvik« 
ling, vi i det Følgende skal være Vidne til. Vi skal see, hvorledes 
Digteren løser det Problem, at lade een Kjærlighed døe og en anden 
opstaae af dens Aske. Men hvad saa? Thi at L. paa sin Side ikke 
elsker Hagbart, derom kan der efter hele hendes Optræden ikke her« 
ske Skygge af Tvivl. Efterat man under Mellemakten har raisomieret 
saaledes, gaar Tæppet op for 

Tredie Aki. Ny Overraskelse! Ingen Overgang! Hagbart kom« 
mer, seer og seirer. Med høistemt Følelse, som en ny Romeo, hilser 
han sin Leonarda — Julie, der uden at ane Uraad eller i det mindste 
uden at lade sig mærke dermed, gaar og plukker Æbler i sin Have. 
Den derpaa følgende Samtale er et erotisk Fyrværkeri i Bjørnsonsk 
Stiil. Digteren bevæger sig, som bekjendt, i Dialogen meget hyppig 
paa den skarpe Grændse imellem det Ophøiede og det Parodiske og 



70 MOLBECHS CENSUR OVER »LEONARDA« 

hælder snart til den ene, snart til den anden Side. Her, som flere 
Steder, frygter jeg at det Parodiske paa Scenen let kan faae Over* 
vægt. »Skridt for Skridt er det kommet,« siger han. (Skade, at man 
ikke har seet nogle af disse Skridt, tænker Tilskueren). »Du elsker 
mig, jeg vidste det før jeg kom hid«. (Bare vi Andre havde vidst det 
med, tænker Tilskueren). »Aagot ledede mig ind til dig — det kunde 
ikke være anderledes«. (Ikke? tænker Tilskueren. Hvis altsaa L. 
»leder ham ind« til en Tredie, og denne til en Fjerde — saa kan det 
ikke være »anderledes«). »Hvert Ord af din Sjæl suger min i sig«. 
(Fy! tænker Tilskueren). L. indrømmer efter nogen Modstand, at hun 
elsker ham; men hun er »angst for det Grændseløse i sin egen Kjær* 
lighed« og beder ham om at forlade hende. »Gaa — vær skjøn!« 
Og Hagbart gaaer. L. »staaer en Stund i stor Henrykkelse«; derpaa 
kommer Aagot, som har opholdt sig en 14 Dages Tid paa en Sæter, 
eller rettere et Sanatorium, thi hun er deroppe bleven helbredet for 
sin Skinsyge. Den store Natur har vist hende det Smaalige i slige 
menneskelige Svagheder, hun har sammenlignet Situationen med den 
tilsvarende i Scribes »Bataille de dames«, giver Hagbart Ret og af* 
staaer ham, men udbryder alligevel tilsidst: »Gud, hvor jeg elsker 
ham!« Her overvældes L. af sin Sindsbevægelse, og medens Aagot 
henter Draaber, kommer Kudsken og faaer Ordre til strax at hente 
General Rosen. 

Fjerde Akt begynder med en Scene imellem Bispen og Leonarda. 
Hun er reiseklædt, og man overraskes paany ved at erfare, at hun, 
skjøndt hun elsker Hagbart og elskes af denne, vil forsage og reise 
bort for bestandig og lade Aagot beholde Hagbart. Paa Bispens for^ 
nuftige Indvending, at disse to jo ikke elske hinanden, svarer hun: 
»Aagot elsker ham. Og da de begge elsker mig, saa tænkte jeg . . . 
at de fandt hverandre i deres fælles Kjærlighed til mig.« (Ad modum: 
Naar to Størrelser er ligestore med en og samme tredie, er de ind* 
byrdes ligestore, tænker Tilskueren). L. siger derpaa Farvel, det en* 
gelske Dampskib, med hvilket hun vil reise, er i Sigte; men før hun 
forlader Scenen, beredes der os endnu en Overraskelse, som Digteren 
har gjemt pour la bonne bouche. Hun reiser nemlig i Følge med den 
udsvævende og drikfældige General Rosen, som er — hendes fraskilte 
Mand! At Generalen, som »ærbødig« byder hende Armen og fører 
hende ud, er »iført en elegant Reisedragt og seer udmærket ud«, kan 
neppe udslette det ubehagelige Indtryk af en falsk og forskruet Tan* 
kegang, der ender i en næsten modbydelig Konklusion, i et fornyet 
ægteskabeligt Samliv uden Kjærlighed, som virker frastødende og 
oprørende. Hvor langt sandere og klarere er Scribes Opfattelse, som 
Forf. selv drager frem til Sammenligning. I »Bataille de dames« ofrer 
den elskende Kvinde sig selv, men kun sig selv; de to Unge elske 
hinanden og faae Intet at vide om hendes Offer. Hun reiser bort, 



OFFENTLIGGØRELSENS FØLGER 71 

simpelthen og uden Fraser; men hun kaster sig ikke i Armene paa 
en Mand, som hun foragter. Her er Forsoning og Afslutning, stille, 
veemodig Resignation paa den ene Side, heel og fuld Lykke paa den 
anden; for ikke at tale om, at den rigtige og smukke Grundtanke til? 
lige er udviklet i en interessant, spændende og ægte dramatisk Hånd* 
ling. I Bjørnsons Skuespil er der Intet af alt dette. L. ofrer ikke blot 
sig selv, men ogsaa en Anden, den Mand, som elsker hende, ja, maa« 
ske en Tredie, Aagot, hvis hun og Hagbart indgaa Ægteskab og blive 
ulykkelige, og Indklædningen er derhos tør, eensformig, uden drama* 
tisk Forvikling, uden klar Motivering, interessante Situationer og vir* 
kelig Afslutning. Naar »Oldemor« til Slutning lyser Velsignelsen over 
Stykket med de Ord: »Saa de store Følelsers Tid er vendt tilbage!« — 
saa troer jeg, at enhver sundt tænkende Tilskuer vil sige ved sig selv: 
»Dette er ikke store Følelser, men kun store Ord.« 

Af ovenstaaende Analyse vil det formentlig være tilstrækkelig 
klart, hvorfor jeg for min Deel ikke kan anbefale »Leonarda« til An* 
tagelse«. 

Offentliggørelsen af dette persiflerende Referat, som Mol* 
bech smykkede med Betegnelsen »Analyse«, ramte Censor 
ulægeligt. Ethvert Skuespil risikerede at blive reduceret til 
Latterlighed, hvis det skulde bedømmes efter denne karikerende 
Metode, der maatte føles som en personlig Krænkelse af den For* 
fatter, hvem Teatret skyldte »De Nygifte«, »Maria Stuart«, »En 
Fallit« og »Mellem Slagene«. En Censor, der godkendte Opfø* 
reisen af for Eks. »En Opvækkelse« eller »Mands Mod« og kas* 
serede »Leonarda«, var let at kritisere, og foruden Drachmann 
undlod Schandorph og Edv. Brandes ikke at benytte Lejlig* 
heden. Som gammel Militær rykkede Kammerherre Fallesen 
frem til Undsætning og erklærede, at det alene var Teaterche* 
fen, der bar Ansvaret for, hvilke Stykker, som blev antaget eller 
afvist. Men det hjalp ikke. Ingen kunde mere være i Tvivl om, 
hvem der havde det aandelige Ansvar. Ganske vist tiltraadte 
foruden Carl Ploug ogsaa Erik Bøgh og P. Hansen helt eller del* 
vis Censors Dom, men de vovede dog ikke at forsvare Censu* 
rens Form. 

For Molbech kom Offentliggørelsen højst ubelejligt, thi kort 
efter skulde han have Premiere paa »Faraos Ring«, der mod 
Forventning ikke havde gjort Lykke paa Hofteatret i Dresden. 
Det farlige i hans Dobbeltstilling traadte nu skarpt frem. Det 



72 »FARAOS RING« 

er uheldigt, naar en Direktør er udøvende Skuespiller, men det 
er endnu værre, naar en Censor samtidig er dramatisk Forfat* 
ter. Kun et udmærket Arbejde vilde have været i Stand til at 
bære hans Autoritet frelst gennem Brændingen, men »Faraos 
Ring« var med sine fem lange Akter en Folkekomedie i Jules 
Vernes Maner — »Jorden rundt« var nylig opført paa Casino 
— isprængt med Reminiscenser baade fra Sardou og »Aladdin«, 
der ogsaa i de Aar tilhørte Amaliegadescenen. Handlingen 
drejede sig om en vantro Ingeniør (E. Poulsen) og en kristen 
Kunstner (Jerndorff), der er indtaget i samme unge Pige (Fru 
Hennings), hvis Fader er kjøbenhavnsk Fabrikejer (Rosen* 
kilde). Ingeniøren lokker baade Fader og Datter ud paa en 
Rejse til Ægypten for undervejs at vinde Pigens Hjerte, men 
Heldet vil, at Kunstneren støder sammen med Rejseselskabet 
i Faraos Land og forlover sig med hende. Da Ingeniøren mær* 
ker, at hans Plan strander, lukker han som en anden Noureddin 
sin Rival inde i en Kongegrav og vælter Stenen for Indgangen. 
Dér oplever Kunstneren i Drømme en Fremstilling paa ulåste* 
ligt formede Vers af Eventyret om Kong Faraos Ring, og naar 
dette Handlingens Symbol er endt, opdager han et røvet Skrin 
i Sarkofagen. Da Tyven (Carl Price) kommer for at hente sit 
Rov, vil Kunstneren ikke udlevere Skrinet og faar derfor et 
Dolkestød, men i det samme befries han af Politisoldater. Hånd* 
lingen slutter med, at Kunstneren, som Alle troede var død, 
vender tilbage med en Lykkering paa Fingeren, just da Inge* 
niøren er paa Nippet til at nyde Frugten af sin Forbrydelse. 
Findelønnen har gjort ham til en rig Mand, saaledes at han kan 
redde Fabrikejeren fra en økonomisk Ruin, der skyldes Ingeni* 
ørens Hensynsløshed. Skurken taber altsaa, og Helten vinder. 
Moralen er ikke til at tage Fejl af i denne besynderlige Blanding 
af et Tidsbillede, et Forbrydermelodrama og et romantisk Skue* 
spil, som Molbech havde tænkt som et Slag mod Fritænkeri og 
materialistisk Livsanskuelse. 

»Leonarda« og »Faraos Ring« havde intet med hinanden at 
gøre, men Afvisningen medførte en Sammenligning, der ikke 
var til Molbechs Fordel. De to Skuespil repræsenterede ikke 
den periodiske Strid mellem Romantik og Realisme, men der* 
imod den bestandige Kamp mellem Inspiration og Beregning. 



»LEON ARD A« 73 

Det laa nær at mistænke Molbech for at have benyttet sin Stil* 
Hng til at slukke et Lys, hvis Flamme overstraalede hans eget. 
Selv om Emnet i »Leonarda« var novellistisk og Udviklingen 
flygtig mellem de dramatiske Punkter, saa var til Gengæld den 
Afveksling af Stilhed og Storm, der levede i Replikkerne, en 
Digters Værk. Stykket er et Forsvar for den fraskilte Kvinde 
»mellem Sommer og Høst«, et stemningsfyldt Kærlighedsdrama, 
flimrende i sin Virkning, men bydende en moden Kunstnerinde 
Lejlighed til at yde alle Skuespilkunstens tildigtede Egenska? 
ber. Det vidner om Bjørnsons varme Tro paa Livets gode 
Magter; han efterlyser en anden og bedre Samfundsaand, der 
rummer større Tolerance og tager mere Hensyn til Individets 
indre Værd, til Karakteren og Personligheden. »Aldrig havde 
han skrevet et Stykke, hvori han nøjere havde vejet hvert Ord«, 
erklærede han selv. Dermed vilde han ikke forsvare Stykkets 
Teknik — det hører i dramatisk Henseende til hans svage Ar* 
bejder — men hari mente, at Personerne ved deres Tale var 
løftet op i en højere Sfære; Dialogen virker undertiden som 
Musik og giver Figurerne et virkelighedsfjernt Præg, som uden 
Tvivl vilde have tiltalt Molbech — hvis Stykket ikke havde 
baaret Bjørnsons Navn. 

Censors Skuespil var derimod kun en Række smukt arran* 
gerede Tableauer, en Folkekomedie uden det Fond af Naivitet 
og Lune, som den folkelige Komedie kræver. Derfor turde Erik 
Bøgh ikke spaa Stykket Sceneheld, hvis det var blevet opført 
paa Casino. Molbechs kølige, afklarede Lyrik druknede i al 
den ydre Pragt, som skyldtes Gyllichs og Pietro Krohns 
sammenstemte Smag. I denne Opvisning af Sceneteknik, 
farverige Dekorationer med brogede Optrin, brillante Lys* 
virkninger og et bevægeligt Bagtæppe, blev Skuespillerne næ# 
sten til Mannequins, men det lykkedes alligevel Fru Hennings 
og Rosenkilde at faa et Par levende Mennesker ud af deres lidet 
interessante Roller. »Faraos Ring« fandt ingen Støtte i Pressen, 
naar »Berl. Tid.« undtages; selv »Fædrelandet« indrømmede, at 
Stykket savnede den Sikkerhed i Anlæg og Udførelse, som ud* 
mærkede »Renteskriveren« og »Ambrosius«, og »Morgenbl.« 
efterlyste vittigt en Offentliggørelse af Molbechs Censur. Den 
udeblev naturligvis — af gode Grunde. Derimod samledes alle 



74 »FARAOS RING« 

i Anerkendelse af Frederik Rungs smukke, men ikke meget 
situationsprægede Musik. 

Meningskampen mellem Bjørnsons Tilhængere og Molbechs 
Venner, som rasede i Teatret under de fem første Opførelser, 
reddede »Faraos Ring« fra at falde til Jorden. Fallesen havde i 
Tide forudset Spektaklerne og anmodet Politidirektøren om, at 
Forordningen i Anledning af »Lygtemænd«s Udpibning maatte 
være gældende (jvfr. II pag. 12). Huset blev de første Gange 
udsolgt til dobbelte Priser, og efter at der under Premieren 
havde lydt en Del Bifald og Hyssen, isprængt med enkelte 
»Bum!« eller »Fy!«, brød Uvejret løs efter sidste Akt, en Larm 
af Klappen og Piben; midt under Stormen udbragte Student 
Frederik Grundtvig et »Molbech leve«, hvorved Støjen for* 
øgedes, og da den ikke lagde sig efter Gongong#Slagene, sprang 
en Politimand op og raabte »Stop«! Dermed standsede Tum* 
melen, som Bjørnson havde overværet fra en tilbagetrukket 
Plads. 

Molbechs Behandling af »Leonarda« beskæftigede ogsaa 
Pressen i Christiania, hvis »Dagbl.« bragte et vittigt Referat af 
»Ambrosius« i Censors Stil, og en Aften morede den 
literære Ungdom sig med at pibe i Teatret under Opførelsen. 
Da Molbech just paa samme Tid blev Ridder af Nordstjernen, 
opfattede Bjørnsons Tilhængere Udnævnelsen som en af Kong 
Oscar mod ham rettet Fiandling, hvilket foranledigede den 
svenske Ordenssekretær Lagerheim til at meddele, at Kongen 
bifaldt Udnævnelsen den 30. Septbr., medens Molbechs Censur 
først blev offentliggjort den 3. Oktbr. 

Da Sensationen havde lagt sig, forsvandt »Faraos Ring« i 
Arkivet; den femtende og sidste Opførelse fandt Sted kort før 
Jul. Længe forinden havde Fallesen strøget 4. Akt, fordi den 
trættede mest. Men han gav ikke Bjørnson Oprejsning ved at 
spille hans seneste Skuespil »Det ny System«, som udkom kort 
efter »Leonarda«. Det skete først ti Aar senere. Derimod tillod 
Chefen, at det omstridte Skuespil maatte opføres paa Folke? 
teatret, hvis Privilegium ellers kun lød paa Folkekomedier, Lyst* 
spil og Operetter. Dér udkæmpedes i Januar 1880 Affærens 
sidste Akt. »Leonarda« gav i sig selv ingen Anledning til Strid, 
men Tumulterne gentog sig, fordi Bjørnsons Venner ønskede 



»MERCADET« 75 

at give ham Oprejsning. Ikke ved Udførelsen, men ved at skabe 
et vigtigt Præcedens fik Opførelsen Betydning: Naar den oU 
fentlige Opinion var stærk nok til at suspendere Censors Dom, 
var et Digterværk ikke længer udelukket fra at blive spillet. 

— Molbech stillede sig ogsaa afvisende overfor en gammel 
tre Akts Komedie »Mercadet« (Le faiseur ou Mercadet), af 
Honoré de Balzac, hvis Navn aldrig tidligere havde staaet paa 
Teatrets Plakat. Det opførtes første Gang 1851 paa »Gymnase«, 
og da Got i 1868 havde givet det varigt Liv paa »Théåtre Fran* 
9ais«, fik Fallesen Lyst til at indføre Stykket paa den danske 
Scene. Men Molbech advarede: »Man bliver efterhaanden ubes 
hagelig tilmode ved at følge en Handling, der ikke drejer sig om 
Andet end Bedrageri, og som er fuldstændig blottet for det 
sædelige Underlag, som et Skuespil aldrig bør savne. Vistnok 
kan en Mand som Mercadet og de Transaktioner, han foretager 
sig, have deres Betydning paa Scenen, men kun under to For= 
udsætninger, at de enten benyttes i en ethisk Idés Tjeneste eller 
med den gamle Komedies uskyldige festivitas gøres til Gen# 
stand for Latter. Men i det foreliggende Skuespil finder ingen 
af Delene Sted«. Fallesen lod alligevel Komedien oversætte af 
William Bloch, men han opnaaede ikke det Resultat, han havde 
ventet. Det var i Grunden ikke mærkeligt, thi den store Skri# 
bent. Faderen til den realistiske Roman, var ingen betydelig 
Dramatiker; han betragtede egentlig kun Teatret som et Mid* 
del til hurtigt at tjene Penge, men lærte aldrig at udnytte dette 
Middel. Derfor havde »Mercadet« gennemgaaet en scenisk nød* 
vendig, men forfladigende Bearbejdelse af Teaterskrædderen 
d'Ennery, saaledes at Balzacs Urkraft og geniale Fantasi kun 
mærkedes nu og da i Replikkernes bidende Vid og hensynsløse 
Satire. 

Handlingen drejede sig om en Børsspekulant (Olaf Poulsen), 
for hvem alle Kneb gælder og som befinder sig paa Fallittens 
Rand, fordi hans Kompagnon er flygtet. Han narrer opfind* 
somt sine ikke meget kløgtige Kreditorer, idet han haaber, at 
nye Spekulationer kan bringe ham paa Fode igen. Blandt disse 
er den væsentligste den, at han vil lade sin Datter (Lydia Sø- 
rensen) ægte en rig Baron (C. Price), som imidlertid viser sig at 
være en ruineret Eventyrer, der spekulerer i en Medgift som 



76 »MERCADET« 

sidste Udvej. Haabet glipper altsaa for dem begge, og Speku* 
lanten véd nu intet bedre end at overtale Baronen til at udgive 
sig for den bortrømte, nu hovedrige Kompagnon. Just som 
Fyren skal til at agere sin Rolle, kommer imidlertid — oh, hel* 
dige Træf — den virkelige Flygtning tilbage som Millionær. 
Spekulanten Mercadet bliver derved reddet, og hans Datter 
gifter sig nu med en hæderlig ung Mand (Axel Madsen), der 
heldigvis ogsaa arver en Formue. 

»Mercadet« havde nærmest literaturhistorisk Interesse som 
Forløber for en senere Tids mere behændige Skuespil med lig? 
nende Emne. De grove Teaterkup skyldtes som sagt ikke Bal# 
zacs Pen, men Forfatteren til »Jorden rundt i 80 Dage«. Pressen 
stillede sig gennemgaaende paa Molbechs Standpunkt. Man 
kunde ikke tilgive Balzac, at han saa' med en vis Sympati paa 
Mercadets Moral og lod hans Udholdenhed som Svindler være 
lønnende. Man havde imødeset en Afstraffelse, en Moralpræ? 
diken. Men Digterens skarpe Iagttagelse af en Spekulants 
Tænkemaade, og Dialogens Vid undlod naturligvis ikke at gøre 
Virkning. Olaf Poulsens Fremstilling af denne Kæmperolle var 
en tidlig Studie til hans Isidore Lechat i »Forretning er Forret* 
ning«. Han havde Udtryk for Mercadets lynsnare Tænkeevne, 
baade naar han i Stilhed fulgte sine Beregninger, og naar hans 
funklende Blik eller kamplystne Ansigt røbede, at han øjnede 
en ny Chance, men i de alvorlige Momenter, paa hvilke Got 
lagde Hovedvægten, var hans Spil konstrueret. Vilh. Møller 
kaldte dog Resultatet »et vundet Slag paa et Felt, hvor Adskil* 
lige ikke troede Henriks overgivne Fremstiller Evne til at sejre«. 
Men han fik ingen Støtte af sine Medspillende, navnlig ikke 
af Carl Price, og derved faldt Stykkets bedste Scene, hvor Mer* 
cadet og hans udsete Svigersøn opdager hinandens Træskhed. 

Det var et Fejlgreb at spille Stykket i Kostymer fra 1880, da 
det foregaar omkring 1840, dets Tilblivelsestid. »Jo længere 
det Usansynlige fjærnes fra Nutiden«, skrev Erik Bøgh, »jo 
mindre støder det i alt Fald«. Uheldigt var det ogsaa, at Fore* 
stillingen ved de første Opførelser allerede sluttede Kl. 9V2. 
Senere blev Stykket spillet uden Dekorationsforandringer og 
Mellemakter, hvorved der vandtes Tid til en Piéce de rideau. 
»Mercadet« opførtes ni Gange. 

— I Modsætning til den foregaaende Sæson forøgedes Re* 



»NAAR MØBLER FLYTTES« — »SVALEN« 77 

pertoiret kun med fire nye Enaktere, De franske Proverber fik 
deres første danske Aflægger i William Blochs lille Arbejde 
»Naar man flytter sine Møbler« eller, som Stykket kaldtes paa 
Plakaten, »Naar Møbler flyttes«. Sujettet var udformet i et 
naturligt Talesprog med vittige Bemærkninger; det drejede sig 
om en ægteskabelig Konflikt foranlediget ved en snart overvun* 
det Misforstaaelse, og det mindede noget om Handlingen i »Ser 
Jer i Spejl«. Da den lille huslige Scene fik en let Udførelse af 
Jerndorff som skinsyg Ægtemand, Fru Eckardt som hans unge 
Frue og Emil Poulsen som en skeptisk Ven, gjorde Stykket 
Lykke og opførtes 34 Gange indtil Udgangen af Sæsonen 1883. 
Forfatteren modtog 400 Kr. i Honorar én Gang for alle, og 
Teatret gjorde altsaa en god Forretning. Vigtigere var det dog, 
at han indsendte en af ham selv udarbejdet Iscenesættelse, 
hvorved Fallesen blev opmærksom paa hans særlige Evne, der 
skulde faa saa megen Betydning for dansk Skuespilkunst. 

Medens William Blochs Stykke var et Forsøg i en ny Genre, 
spillede cand. teol. Rudolph Bays Skuespil »Svalen« paa gam* 
melkendte Strenge. Allerede 1871 blev Stykket indstillet af 
Molbech til Antagelse, men med saa valne Ord, at Direktionen 
forlangte en mere uforbeholden Dom. Da Molbech stadig ud? 
trykte sig med stor Forsigtighed, trak Opførelsen i Langdrag, 
medens Forfatteren udsendte Stykket i Bogform. Syv Aar se? 
nere stilledes det atter for Censors Dom. Skønt han var klar 
over, at Smagen i Mellemtiden havde fjernet sig endnu længere 
fra den »lyrisk*følsomme« Genre, hvortil Stykket hørte, troede 
han dog, at det i en god Udførelse havde »adskillige Chancer 
for sig«. Heri tog han fejl, thi skønt Emil Poulsen og Fru Eckardt 
havde overtaget Hovedrollerne og blev støttet af Jerndorff, 
Reumert og Frk. Lund, opførtes »Svalen« kun fem Gange. Ved 
sine Forudsætninger og sit franske Milieu virkede Stykket næ* 
sten som en Oversættelse, dog ikke af et Digterværk, thi den 
vidtløftige Dialog paa rimede Vers indeholdt ingen nye Tanker 
eller Billeder. »Svalen« fik den Skæbne, som P. Hansen forud* 
sagde: »Længe vil dens spæde lyriske Grønne næppe overleve 
Kritikens barske Storme, og inden den første Sne falder, vil 
»Svalen« og dens korte Flugt være som en skøn Drøm, som 
Forfatteren er den eneste, der husker«. 

Større Værdi for Repertoiret fik derimod »Gnisten« (L'étin? 



78 »GNISTEN« — »DEN SKJULTE SKAT« 

celle) af Edouard Pailleron, af hvem Teatret i 1873 havde op^^ 
ført »Jeg er Enke«. »Gnisten« var en Nyhed fra »Théåtre 
Fran9ais«, som Fallesen straks anmodede William Bloch om at 
oversætte. Handlingen i dette Lystspil, hvori Ordene — lige* 
som hos Marivaux — ofte betyder andet og mere, end de synes 
at udtrykke, drejede sig om en Kaptajn (E. Poulsen) og en ung 
Enkefrue (Fru Eckardt), der ad en Omvej finder hinanden. 
Navnlig interesserede en Situation, hvori de efter Aftale agerer 
en Kærlighedsscene, som under Ordskiftet, dem begge ubevidst, 
bliver til Virkelighed og ender med en alvorlig Kærlighedsfor* 
klaring. Men Stykkets Fortrin er væsentligst af formel Art. 
Dialogen er slebet saa elegant, at Karakterskildringens psyko? 
logiske Usandsynligheder skjules. Den, som tænder Gnisten, 
er det ISaarige Pigebarn Antoinette, hvis erotiske Følelsesliv 
forøvrigt ogsaa antændes. Rollen kreeredes af Mile Samary, der 
gav den det rette landlige Præg, saaledes at der blev en Race* 
forskel mellem Stykkets to Kvinder. Friluftsbarnet kom ikke 
frem i Fru Hennings' Udførelse, men hun ejede sikre Udtryk 
for Tankens Hastighed, for det uskyldige Skælmeri og den lidt 
kunstige Naturlighed i Dialogens Overgange og Spring. Fru 
Hennings gjorde megen Lykke i denne Rolle, som længe var de 
franske og forøvrigt ogsaa de danske Teatres 7viodel*Ingenu. 
Og som Enkefruen, Damen af det gode Selskab, var Fru Eckardt 
paa Højden af sin Evne. »Gnisten« opførtes 39 Gange i de nær? 
mest følgende Sæsoner, og da Bloch kun fik 100 Kr. for sin 
Oversættelse, gavnede det lille Lystspil i ikke ringe Grad Te=^ 
atrets Kasse. 

Det gjorde derimod ikke FranQois Coppées Komedie »Den 
skjulte Skat« (Le Trésor), som nylig havde haft Premiere paa 
»Odéon«. Handlingen foregik omkr. 1800 i et Kloster hos en 
gammel glad^naiv Abbed (O. Poulsen), og den drejede sig om 
en Kærlighedshistorie mellem en ung Adelsmand (E. Poulsen) 
og en ung, borgerlig Pige (Frk. Berthelsen). Hun finder den 
bortkomne Familieskat, men afslaar hans Haand paa Grund af 
Standsforskellen og hans Rigdom. Dog, da det viser sig, at 
Skatten er uægte, fjærnes Hindringen for deres Forbindelse. 
Hun bliver da selv — den skjulte Skat. Stykkets flove Motiv 
støttedes paa Fransk af smukke Vers, som i Fordanskningen 



RISTORIS GÆSTESPIL 79 

havde tabt deres sproglige Ynde. Oversættelsen skyldtes rime* 
ligvis Richard Kaufmann, men den var anonym — vel i Erin? 
dringen om den slemme Medfart, han nylig ved Opførelsen af 
»Amphitryon« havde været Genstand for (jvfr. pag. 83). Skønt 
Brødrene Poulsen spillede i »Den skjulte Skat«, opførtes Styk? 
ket kun seks Gange. En af Grundene hertil var den, at Frk. 
Berthelsen i sin Fremstilling af den unge Pige ikke kom op over 
Elevstandpunktet. 

— Efter at have besejret alle Hovedstæder i tre Verdens? 
dele vilde den italienske Skuespillerinde Signora Adelaide Ri- 
stor i, gift Markise del Grillo, i Efteraaret 1879 efterkomme 
Kong Oscars Opfordring om at optræde i Stockholm, og dette 
Gæstespil blev Anledningen til, at hun paa Vejen gav fire 
Forestillinger med sit Selskab paa det kgl. Teater, to om For? 
middagen og to om Aftenen; Bruttoindtægten blev delt saa? 
ledes, at Selskabet fik 70 pCt. (c. 11.590 Kr. ialt) og Teatret 
Resten (c. 5000 Kr.). 

Skønt det var sent. Ristori kom til Kjøbenhavn, var hun 
endnu i Besiddelse af Geniets Almagt; hun fik Tilskuerne til at 
glemme, at hendes Skikkelse var en ældre Dames — hun nær? 
mede sig stærkt de 60 Aar. Selv de Tilskuere, og det var de 
fleste, som paa Grund af Ukendskab til Sproget ikke kunde 
følge Stykkernes Handling, henrev hun ved sit udtryksfulde 
Spil, der navnlig i de lidenskabelige Partier ejede Toner fra 
Sjælens Dyb, som fremkaldte baade Rædsel og Taarer. Bour? 
nonville kaldte hende »den store Mime« og hævdede, at han 
vilde kunne forstaa hende, selv om hun talte kinesisk. 

Ristori aabnede sine Forestillinger med »Medea«, ikke Euri? 
pides' berømte Tragedie, men Legouvés Lejlighedsskuespil over 
samme Motiv. Dernæst spillede hun i reduceret Udgave Schil? 
lers »Maria Stuarda« og til Slut to Rabalderkomedier af P. 
Giacometti: »Maria Antoinetta«, som varede til Klokken næ? 
sten halvét om Natten, og »Elisabetta, Regina d' Inghilterra«. 
Naar »Maria Antoinetta« undtages, i hvis Prolog hun gav et 
Billede af den livsglade Dronning, havde disse Roller af højst 
ulige poetisk Værdi det tilfælles, at de handlede om falden, 
svunden Storhed, den bøjede Kvinde, som har bevaret sin ydre 
Majestæt og fra hvis Indre Lidenskaben endnu stundom vælder 



80 



RISTORIS GÆSTESPIL 



frem i Smerte, Kærlighed, Forargelse, Hævn. Naar Ristori gen* 
gav historiske Personligheder i afgørende Øjeblikke, var hun 
paa Højden af sit Geni. Hun talte ikke i akademisk Deklama* 
tionsstil, men Ordenes brede Strøm blev ledsaget af malende 
Gestus og afbrudt af bratte Overgange i Stemmen, der kunde 
lyde baade mild og malmfuld og altid lod Tanken komme til 

sin Ret. Hun yndede 
plastiske Gruppestillin* 
ger; naar Medea kom til 
Syne med Børnene, eller 
Maria Stuart tog Af* 
sked med Tjenerska* 
bet, besad disse Grup* 
per Antikkens griben* 
de Højhed, men de 
kunde ogsaa udarte 
til smagløse Tableau* 
er. Hver Enkelthed i 
hendes virkelighedstro 
Spil var bygget saa fast 
op, at det kunde synes 
den mejslede Idé af 
den Følelse, hun vilde 
fremstille. Selv kaldte 
hun sig en Dyrker af 
»den farverige Realis* 




Signora Ristori 



me«. Omgivet af uværdige Medspillende prægede Signora Ri* 
stori sig dybt i Tilskuernes Erindring. Størst var Indtrykket af 
hendes Dronning Elisabeth, dér hvor hun i sidste Akt med Pur* 
purkaabens prangende Skrud om sin bøjede Skikkelse og 
Guldkronen skævt paa sit rystende Hoved kæmper med Dø* 
den. Alt var betagende, hendes Hoste og Mælet, der svigtede i 
Mistænksomhedens Raseri, »Det nytter ikke at rose Enkelthe* 
der i denne Rolle«, skrev Edv. Brandes, »den er et Mesterværk 
fra Ende til anden ... I hendes Tale lyder paa een Gang den 
laveste Egoisme, Klogskab og Herskerdygtighed, Forfængelig* 
hed og Skinsyge, en hel Skala af Dyder og Laster. Hun spiller 
den syge og døende Elisabeth med en Dristighed, der vover det 



RISTORIS GÆSTESPIL 81 

Hæslige for at naa det Ophøjede. Mest illuderende synes mig 
at være det Øjeblik, hvor hun forsøger at gaa uden Hjælp og 
tumler om — Tilskuerne var ved at gribe efter hende«. Men 
nede i Parkettet hørte Dr. Schandorph, at Fru Heiberg udbrød: 
»Nej, hvor er det raat«. Det var Romantikens Repræsentant, 
som protesterede imod, at en Kvinde vovede sig saa langt ud i 
Viirkeligheden. Men den yngre Generation havde ikke set 
Skuespilkunst, der i højere Grad end denne var præget af sand* 
dru Naturiagttagelse. I Søvngængerscenen (spillet paa Hof# 
teatret) lod hun Lady Macbeths sovende Aandedræt ledsage, 
men ikke afbryde Ordene. 

Det kgl. Teaters Embedsmænd var i Ristori?Dagene over* 
vældede af Arbejde. Selskabet skulde selv medføre Dragter og 
Dekorationer, men da Bagtæpperne var for smaa, og Bagagen 
kom for sent, maatte Teatrets Materiel benyttes. Medens Konge* 
huset holdt sig tilbage, sendte Personalet efter den sidste Fore* 
stilling Signora en Laurbærkrans ledsaget af en af H. P. Holst 
paa Fransk affattet Adresse, hvori de danske Skuespillere gav 
Udtryk for deres Beundring. Fra Stockholm kom hendes Tak, 
der i Oversættelse lød: 

»Mine Herrer og Damer! 
De Beviser paa Sympati og Broderskab, som de venligst har gjort 
mig til Genstand for, har rørt mig dybt. 

Jeg kan ikke nægte mig den Tilfredsstillelse at delagtiggøre Dem 
i disse Følelser. 

Deres Krans skal følge mig til mit Fædreland, hvor den vil erindre 
mig om mit desværre altfor korte Ophold blandt dem. 

Dens Blade vil visne, men hvad der aldrig vil visne, kære Kolleger 
i Kunsten, det er Erindringen om dem og om den velvillige Mod« 
tagelse, som er blevet mig til Del i Deres smukke Land. 

Deres hengivne 

Adelaide Risiori, 
Del Grillo. 
Stockholm, den 18. Oktober 1879«. 

Hun kom vel tilbage, sidste Gang i Efteraaret 1880, men op* 
traadte ikke oftere paa det kgl. Teater. Den Feststemning, som 
hvilede over hendes første Forestillinger i Kjøbenhavn, maatte 
de senere savne, navnlig fordi hendes Medspillende stadig blev 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 6 



82 SKUESPILLETS REPRISER 1879—80 

ringere og ofte fremkaldte Munterhed paa de »gale Steder«. 
Sidste Gang, den unge Herman Bang saa' hende, stod hun i en 
Mellemakt paa Hofteatret lænet til Kulissen hensunken i Bøn 
med Rosenkransen mellem sine Fingre. Hun vilde gerne gøre 
Propaganda for katolske Anskuelser og betonede altid, naar 
det var foreneligt med Karakteren, sine Figurers Trosliv. Ogsaa 
aif den Grund blev hun hyldet af hele Italien, da hun i 1902 
som en af Kunstens sjeldne Racefugle fejrede sin 80 Aars Dag. 
Denne rige og afvekslende Sæson bød ogsaa paa flere inter* 
essante Repriser, der egentlig kunde betragtes som Nyheder, 
dels fordi de havde hvilet i mangfoldige Aar, og dels fordi de 
opførtes i ny Oversættelse. To af dem var Komedier af Moliére 
— Fallesens Lyst til at gøre Teatret til en Lydscene af »Théåtre 
Fran^ais« fornægtede sig ikke. »Amphitryon« (Amphitryon), 
Komedie i tre Akter paa rimede Vers, opførtes allerede paa 
Grønnegadeteatret, hvor Holberg lod Leander og Jeronimus 
omtale Stykket i »Henrik og Pernille« og »Kildereisen«. Siden 
benyttedes Prologen og første Akt til at vise Maskineriets Yde*: 
evne ved en Prøveforestilling et Par Dage før »det danske 
Komediehus« blev aabnet 1748, men i 1776 forsvandt Stykket 
fra Repertoiret. Nu, over Hundrede Aar senere, fraraadede 
Molbech af moralske Grunde en Gentagelse af dette henrivende 
Arbejde, den letteste og morsomste af Mesterens Komedier, 
hvori han paa en gratiefyldt Maade driver Gæk med borgerlig 
Moral og bringer den fri Elskov en uforbeholden Hyldest paa 
Ægteskabets Bekostning. Men Fallesen var utrættelig i sin 
Omsorg; han hjalp ikke alene Oversætteren, Richard Kauf* 
mann, der var anonym indtil Angreb kaldte ham frem, men 
Chefen satte endog Komedien i Scene og havde det Held at 
forme en elegant Forestilling, som kun høstede Anerkendelse. 
Ved at stryge nogle saftige Replikker mellem Sosio og hans 
Kone i anden Akt tog han paa Forhaand Hensyn til den let* 
vakte moralske Indignation, saaledes at »Dagbl.« maatte »lade 
sine Betænkeligheder fare«, og M. V. Brun kunde udbryde »vor 
Frygt var ugrundet«. Hertil bidrog Fru Eckardt som Alkmene 
ved, hvad Herman Bang kaldte »en lykkelig Misforstaaelse«. 
Amphitryons Hustru er varm og glødende, men Fru Eckardt 
var kysk som en Vestalinde. Hun besad just den Renhed over 



»AMPHITRYON« — »MISANTROPHEN« 83 

sin Personlighed, der løftede det ubevidste Ægteskabsbrud op 
i den højere Sfære, hvor Handlingen bevæger sig. Det umoral* 
ske Stykke blev lutret gennem hendes Kyskhed. Olaf Poulsen 
havde udarbejdet Sosios Monologer med en Rigdom af natur* 
lige, uimodstaaelig komiske Nuancer, hvorved han besejrede 
Rollens Ensformighed, men tabte dens Naivitet. Emil Poulsen 
var rolig og værdig som Jupiter; derimod savnede Jerndorff 
maskulin Styrke som Amphitryon, og Cetti spillede Merkur 
uden Lune. Indtil 1885 naaede Forestillingen fjorten Opførelser; 
den fik et Efterspil i Pressen, da Oversættelsen forelaa i Bog* 
form med et naivt Forord om Metrik; Erik Bøgh kaldte Ver* 
sene »halte og forkrøblede«, og jo mere Kaufmann forsvarede 
sig, des mere blev han medtaget af P. Hansen og E. v. d. Recke, 
der dog som et Undskyldningsmoment hævdede, at for den 
Pris, Teatret betalte, nemlig 4 å 500 Kr., kunde end ikke »den 
største Mester i Versifikationen levere en Oversættelse af 
Moliére. Opgaven er saa vanskelig, at de vanskeligste Opgaver, 
der kunne stilles en Versifikator, er Børneleg i Sammenligning 
med denne«. 

Som det mest afklarede af Moliéres Værker holdes »Misan- 
trophen« (Le Misantrophe), Komedie i fem Akter, stadig i Ære 
paa Frankrigs Nationalscene, medens fremmede Teatre i Reg* 
len tager Afstand paa Grund af Stykkets Mangel paa Intrige. 
Komedien var dog engang tidligere spillet i Kjøbenhavn under 
den grove Titel »Menneskehaderen« og med fordanskede 
Navne, men ikke siden 1756; nu gaves den i en ny Oversættelse 
af P. Hansen, der havde valgt det flydende Versemaal, hvori 
for Eks. Christian Winthers »Træsnit« er skrevet, og løst sin 
vanskelige Opgave saa dygtigt, at Fallesen med Rette udvirkede 
et Ekstrahonorar til ham paa 1000 Kr. Mindre retfærdigt var 
det derimod, at Chefen samtidig skaffede Richard Kaufmann 
en Ekstrabelønning paa 900 Kr. for hans langt ringere Oversæt* 
telse af »Amphitryon«. 

»Misantrophen« er et Udsnit af Moliéres Liv, den mest per* 
sønligt følte af alle Mesterens Komedier. Fallesen ledede selv 
Prøverne og gav Skuespillerne Oplysninger om Udførelsen i 
Paris; han forskrev de mandlige Dragter og lod Dekorationen 
paa »Théåtre Frangais« kopiere. De universelle Skikkelser, 



84 



SKUESPILLETS REPRISER 1879—80 



Sandhedsridderen Alceste, hvis Pessimisme betinges af hans 
ulykkelige Kærlighed til den koldt lysende Kokette Céliméne, 
som havde kostet Moliére dyrekøbte Studier, fik paa vor 
Scene en værdig Fremstilling. Fru Eckardt var atter paa Høj? 
den af sin Evne; hun havde ganske vist ikke Céliménes Ung= 
dom og næppe heller hendes komplicerede Væsen, men hen* 
des Skønhed og bevidste Koketteri. Edv. Brandes beun? 
,,-.- drede den slangeagtige Maade, 

hvorpaa hun snoede sig ud af 
Døren »med et Smil, der blæn* 
der og haaner«. Alceste er en 
tragi#komisk Skikkelse i sin 
ivrige Søgen for alle Vegne at 
finde Beviser paa Berettigelsen 
af sin Menneskeforagt. Men 
Emil Poulsen tilstræbte ingen 
Dobbelthed i Spillet; Alceste 
blev intet Øjeblik komisk i sin 
nervøse Oprevethed, Skuespil* 
leren søgte blot at give hans 
bitre Udfald Dybde og Kraft. 
Det lykkedes navnlig Emil 
Poulsen at finde fine Udtryk 
for Alcestes ulykkelige Kær* 
lighed, men Figuren var for 
ung og savnede et Særpræg. 
Tartuffe vedblev at være 
Kunstnerens betydeligste Skikkelse hos Moliére. 

Helhedsindtrykket af Spillet blev i nogen Grad svækket, 
fordi Debutantinden Frk. Lange (jvfr. pag. 90) ikke magtede 
Stykkets tredievigtigste Rolle, den skinsyge Arsinoé, og fordi 
de komiske Figurer var udvendige i deres Latterlighed. P. 
Hansen gav i sit Blad Publikum en Kompliment for »den intelli* 
gente Modtagelighed«, det havde vist for Moliéres over to hun= 
drede Aar gamle Komedie, som trods sin indadvendte Hånd* 
ling kunde opføres 14 Gange: »Den store Menneskekender og 
Menneskeskildrer har haft Ret i at gaa ud fra, at det sandt 




Fru Eckardt som Céliméne 
(Efter Tegning af H. N. Hansen) 



»STOR STAAHEI FOR INGENTING« 85 

Menneskelige i sig selv har Evne nok til at fængsle, — »thi Men* 
neskenaturen er fælles for os Alle««. 

Til Repriserne hørte ogsaa Shakespeares romantiske Lyst* 
spil i fem Akter »Stor Staahei for Ingenting« (Much ado about 
nothing), der dog ikke tilnærmelsesvis fik den Værdi for Te* 
atret som »En Skærsommernatsdrøm«. Stykket var tyve Aar 
tidligere opført sytten Gange i Sille Beyers Bearbejdelse under 
Titlen »Kærlighed paa Vildspor«, men spilledes nu i ny Over? 
sættelse af H. P. Holst, der havde indrettet Stykket til scenisk 
Brug efter Wilh. Oechelhausers tyske Bearbejdelse. Som det 
fremgaar af dennes Indledning til den i Tyskland trykte Ud* 
gave, var Lystspillet oprindelig »under Tiecks Ledelse« oversat 
af Grev W, Baudissin, og af dette Arbejde havde en Hr. A. 
Schmidt foretaget en Revision, som atter var blevet »super* 
revideret« og indrettet for Scenen af Oechelhauser. Shakes* 
peares Digtning var med andre Ord gaaet gennem tre Hæn* 
der, inden den naaede til H. P. Holst, hvis Fordanskning altsaa 
kunde kaldes en Fjerdehaands*Gengivelse af Originalen. Mod 
denne Afstand mellem Digter og Teater nedlagde Molbech en 
bestemt Protest. Han kaldte det med Rette gentagne Gange 
en »æstetisk Forsyndelse« at gaa den lange Omvej, navnlig 
naar Edv. Lembcke havde oversat Lystspillet direkte og med 
poetisk Troskab mod Originalen. Men Fallesen tog ikke Hen* 
syn til Protesten; han slog sig til Taals med, at I. L. Heiberg i 
sin Tid havde antaget Sille Beyers endnu værre Bearbejdelse, 
og sammenlignet med den betød den nuværende Sceneinstruk* 
tørs Oversættelse alligevel et Skridt i den rigtige Retning. Che* 
fen maatte dog høre adskillige Sandheder i Pressen, fordi han 
næsten systematisk tilsidesatte Lembckes Livsværk. 

Musikken, Dragterne og Dekorationerne i »En Skærsommer* 
natsdrøm« betød mere for Udfaldet end Holst's Oversættelse 
af Teksten, men »Stor Staahei for Ingenting« var derimod en 
Digtning, som skulde virke ved Ordet alene. Her traadte det da 
skarpt frem, at Holst's Talent slet ikke var i Slægt med Shakes* 
peares Geni. Alle de djærve Vendinger i dette for hans lystige 
Muse saa typiske Spil, blev gengivet i et udvandet Sprog, der 
skadede den sceniske Virkning. Og dertil kom, at Stykkets 



86 SKUESPILLETS REPRISER 1879—80 

aandelige Tyngdepunkt var forrykket af Oechelhåuser, idet 
Alvoren var trængt tilbage for de farceagtige Løjer. 

Skønt Hovedhandlingen i Stykket er en Intrige, der spindes 
mod den ædle Hero (Fru Hennings), og som for en Tid bringer 
Uro mellem hende og Claudio (Axel Madsen), er det dog slet 
ikke dette Par og dets Skæbne, som fortrinsvis interesserer, men 
derimod Kærlighedshistorien mellem Benedict og Beatrice, 
disse to henrivende unge, overstadige Mennesker, som under 
Ufordragelighedens Maske elsker hinanden. De blev kækt og 
elegant spillet af Emil Poulsen og Fru Eckardt, der begge besad 
den fysiske Skønhed, men ikke den erotiske Vitalitet, som lever 
i Shakespeares Ord, da det Stridbare i deres Væsen smelter, og 
Kærligheden slaar ud i Flammer. Stykkets to forskellige Hånd; 
linger har kun det Tilknytningspunkt, som finder Udtryk i 
Titlen. Personerne handler i Følelsens Rus, snart i italiensk 
Begejstring, snart i Vrede; undertiden fører deres uoverlagte 
Handlinger dem ind i det Tragiske, men kun for et Øjeblik, thi 
alt, hvad der sker, er kun »Stor Staahei for Ingenting«. Paa 
ægte Shakespeare'sk Vis veksler patetiske Scener med grotesk? 
komiske: Det sidste Element repræsenteredes af to dumvigtige 
Provins^Politimænd, hvoraf Olaf Poulsen som Konstablen Fin* 
kel i sin Maske og sin komiske Konfusion bar tydeligt Vidnes= 
byrd, ikke alene om ustandselig Drik, men af Tiden, hvori 
Stykket foregaar. Han sekunderedes af Konstablen Most, en 
af de Roller, hvor W. KoUings klynkende Agtbarhed virkede 
udmærket. Men flere af de andre Biroller blev daarligt spillede, 
for Eks. gjorde Sophus Petersen den interessante Don Juan til 
en fæl Teaterskurk. Holst's Iscenesættelse var ligesaa mat som 
hans Oversættelse og bidrog til, at »Stor Staahei for Ingenting« 
kun opførtes elleve Gange. 

De Genoptagelser af ældre danske Skuespil, som fandt Sted, 
var ret uinteressante, naar Holbergs Treaktskomedie »Den 
pantsatte Bondedreng« undtages. Den var ikke spillet siden 
1836; Olaf Poulsen havde altsaa ikke set Phister som Per, og 
ingen af de Optrædende havde tidligere medvirket i Stykket. 
Det var med andre Ord en ny HolbergsForestilling, som det i 
Sæsonens sidste Maaned lykkedes at bringe frem i nogle af 
Slid stærkt medtagne Dekorationer og i en Iscenesættelse, som 



»DEN PANTSATTE BONDEDRENG« 



87 



paa mere end ét Punkt var meningsløs. Men takket være det 

Lune, hvormed Olaf Poulsen udtrykte Drengens maabende 

Dumhed og hans varierede Lektiebetoning af Sætningen 

»Spør min Hoffmester«, lykkedes det at vække Interesse for 

denne Komedie, der sammenlignet med »Jeppe paa Bjerget« 

eller »Erasmus Montanus« kun er en dramatisk Spøg, en hastig 

udkastet Skitse. Noget Naturstudium laa der næppe bag Olaf 

Poulsens Spil, og Edv. Bran* 

des udtalte da ogsaa Haabet 

om, at Rigsdagen vilde vo* 

tere ham en offentlig Un? 

derstøttelse, »for at han 

kunde rejse omkring og stu* 

dere Landbefolkningens Ma* 

nerer og Karakter«. Udfra 

sin komiske Fantasi gjorde 

Olaf Poulsen Drengen til et 

dyrisk Individ, der gik og 

talte som i Naturtilstand. 

Men hans Fremstilling faldt 

i to Halvdele, thi ved at læg# 

ge hele Vægten paa den ko* 

miske Stupiditet i de første 

Akter, havde han ikke let 

ved at faa Folk til at tro paa 

Drengens forholdsvise Op« 

vakthed i sidste Akt, og 

dette svækkede Virkningen. 

Dog, trods de Indvendinger, som Pressen rettede mod hans 

»grove komiske Midler« — han maatte for Eks. ikke skyde den 

ene Sko af og klø sig med Foden paa den anden Læg — bar han 

den hele Komedie paa sine unge Skuldre, ligesom han et Par 

Aar forud havde baaret »De Usynlige«. Blandt sine Medspil« 

lende fik han kun Støtte af Rosenkildes gravitetiske Raadsherre 

og Schrams burlesk komiske Vært, thi Soph. Petersens Leer« 

beutel var karakterløs Rutinekomedie, og Frk. Betzonich, 

der udførte sin første Pernille, virkede endnu spinkel paa det 

Omraade, hvor hun siden blev en Mester. Det lykkedes Olaf 




Den pantsatte Bondedreng 
(Olaf Poulsen) 



88 SKUESPILLETS REPRISER 1879—80 

Poulsen at holde »Den pantsatte Bondedreng« 34 Gange paa 
Repertoiret til Udgangen af 1887. Ingen af hans Forgængere 
kunde opvise et lignende Resultat; Phister, som i 1825 debute? 
rede som Per, udførte kun Rollen seks Gange. 

Ringe Glæde fik Teatret derimod af at genoptage Hostrups 
Skuespil »Tordenvejr« i et. tarveligt Udstyr og i en Rollebesæt* 
ning«, der ikke stod Maal med den tidligere, da Kr. Mantzius 
(i 1870) var Ribolt og Fru Sødring Møllerkonen. Det kneb ikke 
mindst for de Spillende at tale Jysk, særlig for Fru Jacobson, 
der fremstillede Møllerkonen uden ægte landlig Kolorit. Gaard* 
ejer Lyng blev en af de Dialektroller, som Olaf Poulsen agerede 
med større ydre Liv end indre Lune; Rosenkilde var tør som 
Ribolt, og Jerndorff spillede Dr. Skarre som en Flab uden at 
eje den Hultmann'ske Charme. Bedst virkede Carl Price (Mor? 
ten) og Fru Phister (den provinsielle Lægefrue), men som HeU 
hed kunde Fremstillingen ikke skjule Stykkets Mangler eller 
fremhæve dets Fortrin. Syv Opførelser lagdes til de tidligere. — 
Nærmest for at give Adolph Rosenkilde Lejlighed til atter at vise 
sig som Justitsraad Winge, en af hans Glansroller, blev Hertz's 
Komedie »Besøget i Kjøbenhavn« genoptaget efter fire Aars 
Hvile. Som den islandske Student debuterede en af Eleverne, 
Oddgeir Stephensen (født 14. April 1860), der tidligere havde 
spillet Tjeneren i »Mercadet«. Han røbede ingen kunstnerisk 
Individualitet, men Evne til at bevæge sig frit og naturligt paa 
Scenen. Ansigtet mindede om Otto Zincks, dog uden dennes 
snurrige Lune. Skønt Stephensen stammede fra en gammel 
dansk4slandsk Slægt, var hans islandske Betoninger usikre. 
Scenisk Mod syntes foreløbig at være det Middel, den tyveaa? 
rige Debutant tydeligst var i Besiddelse af, og dette Indtryk 
fæstnede sig, da han i den følgende Sæson spillede Christoffer 
i »Den Vægelsindede« og Madsen i »Genboerne«. Undertiden 
virkede han paatrængende, men da han var flink til at dublere, 
ansattes han fra Juli 1881 med 600 Kr. i Gage og Feu af 4. Kl. 

— C. Hauchs dramatiske Eventyr »Søstrene paa Kinnakuk 
len« havde hvilet siden den sidste Sæson i det gamle Teater, 
men genopførtes nu i overvejende ny Rollebesætning med 
Jerndorff som Jørgen og E. Poulsen som Axel. Forestillingen, 
imod hvis mangelfulde ydre Iscenesættelse »Fædrel.« rettede 



ANE GRETHE ANTONSENS DEBUT 



89 



et skarpt Angreb, fik sin væsentligste Interesse derved, at Frk. 

Ane Grethe Antonsen (født 25. Juni 1855), en Gaardmandsdat? 

ter fra Barrit ved Horsens, debuterede i Ulrikkas Rolle. Aaret 

forud havde hun aflagt Prøve som Oehlenschlågers Valborg, 

men var blevet vist tilbage paa Grund af sin jyske Dialekt, som 

hun med beundringsværdig Flid nu havde frigjort sig for. Naar 

en Smule Vejledning hos Eckardt undtages, havde hun ikke 

modtaget nogen egentlig 

dramatisk Undervisning, 

og hendes Begreb om 

Skuespilkunst var saa lidt 

udviklet, at hun ved Prø? 

ven, da Emil Poulsen og 

Fru Eckardt (Johanna) 

tyssede paa hende i Sce# 

nen, hvor Ulrikka paakal* 

der Fjeldkongen, fornaer? 

met udbrød: »Hvad er 

det?« — »Vi tillader os 

blot at spille lidt Kome? 

die,« svarede Emil Poul* 

sen. Først efter sin De* 

but kom Frk. Antonsen i 

Skole hos Jerndorff. Det 

var derfor ikke underligt, 

at hendes Spil var umo* 

dent i Rollens yngre Del, 

men da Ulrikka ældes, forsvandt hendes egen Ungdom og 

Publikum saa' en krumbøjet Kvinde, hvis Væsen var præget af 

Ingemann'sk Fantasi. Frk. Antonsens Fremtræden var ikke 

alene ualmindelig derved, at hun var den første Bondepige, der 

uden Høj skoleuddannelse som kulturel Mellemvej gjorde 

Springet fra Landsbyen til Nationalscenen; væsentligere var 

det, hvad P. Hansen bemærkede, at man gennem Spillets 

Mangler mærkede »en udpræget Personlighed, som det i alt 

Fald var interessant at gøre Bekendtskab med«. Det viste sig 

dog snart, for Eks. da hun spillede Hippolita i »En Skærsom? 

mernatsdrøm«, at hendes Udvikling næppe vilde gaa i roman* 




Ane Grethe Antonsen 



90 OPERAREPERTOIRET 1879—80 

tisk Retning. Fra Juli 1881 ansattes hun med 600 Kr. i Gage og 
Feu af 4. Klasse, — Som Dorine i »Tartuffe« debuterede Frk. 
Josephine Henriette Lange (født 6. Febr. 1860), der i sidste Sæ? 
son udførte en mindre Rolle i »Skikkelige Folk«. Hun havde 
Dorines Ydre og en tydelig Stemme, men hendes Sjæl røbede 
mere tør Forstandighed end Friskhed og Lune. Da hun havde 
udført sine næste Roller, Arsinoé i »Misantrophen« og Camilla 
i »Besøget i Kjøbenhavn«, uden at hæve sig over Begynder* 
standpunktet, foreslog »Dagbl.«, at Fallesen hellere skulde give 
de Unge Lejlighed til Udvikling gennem Elevforestillinger paa 
Hofteatret: »Ogsaa for en vordende Sceneinstruktør, hvortil 
Thcatret saa højlig trænger, kunde saadanne Forestillinger blive 
en god praktisk Skole«. Frk. Lange ansattes med 600 Kr. i 
Gage. 



Operarepertoiret kunde ikke, som i de to foregaaende Sæ* 
soner smykke sig med en Nyhed af dansk Oprindelse. Derimod 
lykkedes det at fremføre et Værk af Verdi, hvis Navn paa den 
danske Scene hidtil kun var knyttet til »Troubadouren« (1865). 
Da »Aida« krævede for store Udgifter, valgtes nu hans lettere 
tilgængelige Opera seria i fire Akter »Rigoletto« (Rigoletto), 
hvis Tekst, oversat af Adolph Hertz, skyldtes F. M. Piave, der 
havde benyttet Victor Hugos Roman »Le roi s'amuse« saa frit 
og upsykologisk, at Digteren protesterede. Molbech betegnede 
med Rette dette Arbejde som et »gyseligt Sammensurium«. 
»Rigoletto« var kjøbenhavnske Musikvenner bekendt fra Op* 
førelser paa Casino af italienske Operaselskaber og fra Kon* 
certforedrag af enkelte Arier og kombinerede Numre, men 
Værket naaede ikke hos os den Popularitet, som blev den mere 
Idérige »Troubadour« til Del. Udfra den Betragtning, at man 
ikke burde opføre et Arbejde, der viste Komponistens Evner i 
primitiv Tilstand, naar han senere havde skabt Mesterværker, 
billigede Pressen ikke Valget af denne gamle Musiktragedie fra 
1851. Dog, »Rigoletto« var et typisk Værk fra de Dage, da 
Verdis Musik ved sine voldsomme Farver og sin dramatiske 
Effekt havde Del i Italiens Frigørelse. Hans Toner gengav 
ekscentrisk, mørkfarvet Romantik, patetisk Lidenskab, der 



»RIGOLETTO« — »MIGNON« 91 

kunde forekomme hul, og som savnede den finere Udarbejdelse 
i det kunstneriske Udtryk. 

Udførelsen gav ikke noget Kulturbillede fra det solhede 
Italien. Simonsen sang Titelrollen, en Hofnar, der uden selv at 
ane det bidrager til at udlevere sin elskede Datter til Hertugen 
af Mantua (Jastrau), Operaens Don Juan. Han skildrede en 
følelsesfuld, ulykkelig Fader, men ikke en tragikomisk Nar, 
der skal synge og danse med Sorg i sit Hjerte. Simonsens 
smukke Udfoldelse af Stemmen var ikke tilstrækkelig, thi 
Skikkelsen kan dramatisk set ikke undvære sublime Momenter. 
Augusta Schous »blonde« Spillemaade passede heller ikke til 
Narrens lidenskabelige Datter, der sætter Livet ind for sin 
troløse Elsker. Stemmen var som sædvanlig fuld af Vellyd, 
men hendes Sangkunst magtede ikke de store Linjer i denne 
Musik. Modsat savnede Jastrau de bedaarende Tenortoner, 
som skal forklare Hertugens flygtige Væsen, og Erhard Han* 
sens Baryton var for lys til Greven af Monterones Basparti. 
»Troubadouren« havde henrevet Tilhørerne ved sit Budskab 
fra Sydens Liv og Varme, men »Rigoletto« interesserede kun, 
og efter fem Opførelser henlagdes dette kraftfulde Værk, som 
i andre Lande skaffede Komponisten hans første store Scene* 
held. »Naar faar vi saa »Aida« og Bizets »Carmen«?«, spurgte 
Dr. Gigas i »Fædrelandet«. »Forhaabentlig inden de bliver 30 
Aar gamle!« 

Heldigvis fik Teatret varig Glæde af den næste Nyhed: 
Ambroise Thomas' Opera i tre Akter: »Mignon« (Mignon), 
der længe havde staaet paa Ekspectancelisten. For fyrretyve 
Aar siden opførtes hans Syngestykke »Parykmageren« uden 
Held, hvad der maaske var Grunden til, at man forbigik Thomas' 
senere Arbejder. 1866 begyndte »Mignon«s Sejrsgang paa 
»Opera comique«, og Toner derfra havde forlængst lydt i de 
kjøbenhavnske Koncertsale. Med de smaa Midler, som stod 
til Fallesens Raadighed, kunde han ikke købe Partituret én 
Gang for Alle, men maatte nøjes med foreløbig at erhverve 
det i fire Aar for 2200 Kr. Teksten skyldtes M. Carré og J. 
Barbier, Oversættelsen blev besørget af Adolph Hertz. 

Det franske Forfatterfirma havde laant Figurernes Navne 
og udnyttet enkelte Situationer fra »Wilhelm Meister«, men 



92 »MIGNON« 

iøvrigt taget sig Forholdet til Goethes Ord og Personkarakte* 
ristik saa let, at Bearbejdelsen sammenlignet med den klassi* 
ske Kilde var en Profanation. Men betragtet uden Forbindelse 
med Goethes Værk var Teksten lagt kyndigt til Rette for mu? 
sikalsk Udfoldelse. Straks i første Akt interesserede det livs 
fulde Billede fra omrejsende Skuespilleres Tilværelse og af 
Zigeunerlivet, fra hvilket Wilhelm Meister frikøber Mignon, 
og i anden Akt, der foregaar paa Slottet, hvor Skuespillerne 
skal optræde, udviklede Forholdet sig mellem Aktricen Philine 
og Wilhelm Meister, medens Mignon følger ham i Tjenerdragt, 
og Jalousien bryder frem mellem de modsatte Kvindenaturer; 
i Aktens anden Afdeling reddes Mignon af Wilhelm fra at om# 
komme i den Brand, som den tungsindige Vandringsmand 
Lothario har antændt, og i sidste Akt genkender han hende 
som sin Datter, hvem Zigeunerne har røvet, men om hvis Frem? 
tidslykke som Wilhelm Meisters Hustru Tilhørerne ikke lades 
i Tvivl, 

Musikken passede til den danske Middeltemperatur: Den 
var intet Øjeblik genial, men altid forstandig, ikke fri for sød? 
lige, banale Klange, men teknisk gennemarbejdet med taknem* 
lige, sangbare Partier og saadanne Effektsteder som Philines 
Polonaise eller lyriske Hvilepunkter som Mignons Romance 
»Kender Du det Land«. — »Musikken sætter ikke Problemer 
under Debat«, skrev Angul Hammerich, »skiller ikke Menin? 
gerne ad, men er snarere skikket til at tiltale Alle, naturligvis 
med Risiko for ikke at gøre stort Indtryk hos Kendere«. Med 
»Mignon« var Repertoiret med andre Ord blevet forøget med 
et Værk i den højere Operettestil, der altid ved sine Rytmer 
og sin franske Gratie vilde samle det store Publikum. Adskil? 
lige Forkortninger var foretaget, og af Hensyn til Operisternes 
dramatiske Ubehjælpsomhed anvendtes Recitativer i Stedet 
for Tale. 

Augusta Schou beherskede naturligvis Philines Koleratur? 
parti og fremkaldte et orkanagtigt Bifald efter Polonaisen, men 
der var ingen Forskel paa hendes Spil, hvad enten hun skulde 
forestille den lidenskabelige Gilda i »Rigoletto«, Philine i »Mig? 
non« eller Titelrollen i »Regimentets Datter«. Frk. Rosenstand 
havde Mignons Ydre, hun virkede halvt som Barn og halvt som 



GÆSTESPIL I OPERAEN 1879—80 93 

Kvinde, og hendes sanglige Udførelse af Rollen gav gode Løf* 
ter, der imidlertid aldrig blev indfriet, fordi hun kort efter ind* 
gik Ægteskab med Grosserer Ekman og forlod Teatret. Lo* 
thario var straks den første Aften og vedblev siden baade sang* 
ligt og dramatisk at være et af Simonsens mest klædelige Par* 
tier. Derimod virkede Christophersen fersk som Wilhelm 
Meister; det er ikke nok at kunne synge Partiet, men Sangeren 
maa med sin Personlighed supplere, hvad Musikken mangler 
i Skildringen af den unge Romantiker. Nogle Gange udførtes 
Rollen paa Italiensk af den svenske, i Frankrig uddannede Te* 
norsanger Henrik Westberg, der havde optraadt ude i Verden, 
men væsentligst som Koncertsanger, i hvilken Egenskab han 
ogsaa et Par Aftener paa heldig Vis forberedte sit Gæstespil 
i Kjøbenhavn. Men hans kunstfærdigt uddannede Stemme, der 
tog sig nydelig ud i Romancen, trængte kun med Vanskelighed 
gennem Orkestret, og hans noget kvindagtige Væsen fjer* 
nede yderligere Wilhelm Meister fra Goethes Skikkelse. Bal* 
lettens Medvirken og Axel Madsen som Frederik Student bi* 
drog til, at »Mignon« blev en fast Bestanddel af Repertoiret; 
allerede i Sæsonen 1884 — 85 naaede Operaen sin 50. Opførelse. 
— Et andet Gæstespil var heller ikke absolut vellykket, 
nemlig Sangerparret Campobellos Optræden. Den italienske 
Signora Sinico Campobello var kendt fra »Her Majesty's The* 
atre« i London, og hendes Ægtefælle, Enrico Campobello, 
skjulte under dette italienske Navn sin Stilling som Medlem 
af en af Englands aristokratiske Familier. Den første Aften, 
da »Faust« opførtes, optraadte Signor Campobello imidlertid 
ikke »paa Grund af indtrufne Forhindringer«, men mødte paa 
Tilskuerpladsen for at overvære sin Frues Debut. Grunden til 
hans Vægring var den, at han ikke fandt Behag i noget af Te* 
atrets Kostymer — hans egen Valentin*Dragt var nemlig 
ikke ankommet. I sidste Øjeblik overtog Erhard Hansen Par* 
tiet, men Publikum var i ikke ringe Grad forbavset over den 
fremmede Sangers »Forhindring«, og mange forlangte Pengene 
tilbage. Hans Frues Stemme var en stor Mezzosopran, hvis 
Skole stod over de danske Operisters, men Tonerne bar Slid* 
dets Mærke, og hendes lille, svære Skikkelse passede aldeles 
ikke til Margarethes Personlighed. Da nu Tilfældet vilde, at 



94 OPERAENS REPRISER 1879—80 

den danske Faust, Frederik Brun, var en meget høj Mand, op* 
stod en komisk Virkning, hvis Følger blev meget mærkbare 
paa Tilskuerpladsen. Et Par Aftener senere viste Signor 
Campobello sig som Valentin og blev af Pressen omtalt som 
en dygtig Barytonist i den traditionelle Italienerstil med stærkt 
Hang til Vibreren. Begge Gæster traadte dog i et bedre Lys, 
da de sluttede deres Optræden som Don Juan og Zerlina, men 
som Helhed var Engagementet intet heldigt Valg, hvilket 
Pressen ikke undlod at lade Fallesen vide. Noget lignende 
gjaldt Mezzosopransangerinden Frk. V. Nyeland og Koleratur* 
sangerinden Signora Scrivani (Frk. Schreiber fra Wien), der 
optraadte som Koncertsangerinder i musikalske Divertisse« 
menter. 

Blandt Genoptagelserne var Glucks historisk berømte 
Opera »Iphigenia i AuHs«, der gaves i Wagners Tekstbearbej* 
delse, oversat af Adolph Hertz, og med Simonsen som Agas 
memnon og Fru Keller som Ifigenia, altsaa hovedsagelig i den 
samme Udførelse, der blev det skønne Værk til Del paa det 
gamle Teater, men da Publikum udeblev, maatte Klassicitetens 
Mønsteropera desværre udgaa af Repertoiret. — Det samme 
blev Tilfældet med Aubers muntre Syngestykke »Murmester 
ren« (Le ma9on), der ikke var opført i ti Aar. Schram (Klejn* 
smeden Baptiste), den eneste tilbageblevne af de tidligere Rol* 
lehavende, erindrede stadig de komiske Forsnakkelser, hvor* 
med han siden 1847 havde udstyret denne Figur. Men ved Si* 
den af ham agerede kun Fru Hilmer (Madame Bertrand) i 
Syngestykkets Aand, medens de andre Rollehavende Fr. Brun 
(Leon), Fru Keller (Irma), Christophersen (Mureren) nøjedes 
med at synge Partierne uden i deres Spil at eje det Fond af 
Lune eller det dramatiske Instinkt, som kræves for at interes* 
sere Publikum for den gratiøse og spirituelle Musik, der gjorde 
Aubers Navn berømt. Nu bidrog Udførelsen til at fæstne det 
Indtryk, at Tidens Tand truede det gamle Syngestykke, som 
siden 1828, da Overskou fordanskede Scribes og Delavignes 
Tekst, havde tilhørt Repertoiret. »Murmesteren« naaede ialt 
70 Opførelser, deraf otte i denne sidste af Hastværk prægede 
Indstudering. 

Operasæsonen bød ogsaa paa et Par Debuter: Som Mar* 



DEBUTERENDE I OPERAEN 1879—80 



95 



garethe i »Faust« optraadte Fru Anna Maria Magdalene Schont 

berg, født Larsen (født 16. Januar 1852) første Gang. Hun var 

Elev af Fru Gerlach og havde tidligere ved Cæciliaforeningens 

Koncerter vakt Opmærksomhed ved sin veluddannede Sopran, 

hvis Højde var frisk og smuk, men som i nogen Grad savnede 

Volumen i Mellemtonerne, Foredraget var musikalsk, og hen= 

des Fremtræden forstandig og klædelig, men da hun havde ud* 

ført Henriette i »Murmesteren« og Viva i »Recensenten og 

Dyret«, forlod hun efter eget Ønske Teatret og overlod der*' 

ved Frk. Ida Wilhelmine Emanuela 

Schrøder (født 29. Jan. 1858) den 

Opgave at erstatte den bortdragne 

Frk. Rosenstand. Straks i sin De* 

butrolle, Zerlina i »Don Juan«, viste 

Frk. Schrøder, at hun beherskede 

sin klangfulde, lyse Sopran med en 

ikke almindelig Dygtighed. Intona* 

tionen og Foredraget bar Vidnes? 

byrd om god musikalsk Dannelse, 

en Frugt af Skolegang paa Musik* 

konservatoriet og hos Carl Helsted, 

men hendes Spil røbede in^en dra* 

matiske Anlæg. Fra Juli 1881 enga* 

geredes Frk. Schrøder med 800 Kr. 

i Gage, Feu af 3. Klasse og lidt ef* 

ter lidt gled hun varigt ind i Repertoiret, for Eks. som Papagena 

i »Tryllefløjten« og Henriette i »Murmesteren«. 




Emanuela Schrøder 



Den 13. Oktbr. 1879 havde Opera* og Skuespilpersonalet 
ikke Adgang til Teatret om Formiddagen. Grunden hertil var, 
at nogle kgl. Personer efter Chefens Indbydelse vilde besøge de 
indre Lokaler fra Garderoberne til Danseskolen, hvor de imid* 
lertid kun traf Børnene i Virksomhed. Rygtet havde nemlig 
fortalt, at Prinsen af Wales selvene agtede at overvære en 
Danseprøve, og som Talerør mellem Danserinderne og Bour* 
nonville havde Charlotte Bournonville været ivrig for at faa 
den forhindret. Forargelsen var imidletid ligesaa urimelig som 
overflødig, idet Prinsen ikke alene var ledsaget af Prinsesse 



96 BALLETREPERTOIRET 1879—80 

Alexandra, men af den russiske Storfyrsttronfølger, Storfyrst« 
inde Dagmar og Kronprins Frederik, og det eneste Resultat, 
Udeblivelsen medførte, var dette, at Charlotte Bournonville 
paadrog sig Pallesens bestandige Uvilje. Efter Omvisningen 
spiste Selskabet Frokost i Skuespillerfoyeren. Udgiften hertil, 
375 Kr., fremkaldte siden Statsrevisionens Kritik. 

I Novbr. gaves Balletten »Valdemar« for 150. Gang. Efter 
daarlig Sædvane blev Bournonvilles Arbejder ved Antagelsen 
betalt med en mindre Sum og først, naar de havde vist deres 
Tiltrækningskraft, fik han sin egentlige Løn i Form af »Ekstras: 
honorar«. Saaledes havde han for Eks. ved »Toreadoren«s og 
»Napoli«s 100 Opførelse faaet 600 Kr. og et lignende Beløb, da 
»Napoli« naaede de 150 Gange. Der var altsaa intet usædvan? 
ligt i, at Fallesen ved »Valdemar«s Jubilæum indstillede ham til 
en lignende Sum, men Kultusminister Fischer svarede ikke 
desto mindre, at Udgiften ikke kunde bevilges administrativt; 
den maatte opføres paa Tillægsbevillingsloven. Da Fallesen 
meddelte Bournonville dette ufestlige Budskab, bad han straks 
Chefen sige til Ministeren, at han ikke skulde »forebringe Sa* 
gen om det billige Extra#Honorar (som jeg under andre Om* 
stændigheder vilde have modtaget som en Hædersgave) for en 
Forsamling, hvis overvejende Flertal ignorerer baade mit Navn 
og min Virksomhed, og for hvem Balletten er en Daarlighed og 
Theatret en Forargelse«. Det blev Bournonvilles sidste Ord 
om Rigsdagen, hvis Ukyndighed i Teatersager ofte havde inspi* 
reret ham til Artikler, der endnu har en Duft af frisk Samtid. 

Den Aften, »Valdemar« for 150. Gang havde glædet Tilskue 
erne, ønskede de Medvirkende at hilse paa Mesteren ved en 
Sammenkomst i Balletfoyeren, hvor L. Gade tolkede Persona* 
lets Tak. Bournonville svarede med en faderlig Formaning til 
»sine kære Børn i Kunsten« om altid »at holde Idealets Fane 
højt og værne om Skønhed og Sandhed«. Den næste Aften 
overværede han Hans Becks Debut. Da han traadte ind i Par* 
kettet, sagde han til Edgar Collin: »Nu skal De faa en flink ung 
Mand at se. Skade kun, at han optræder i et Parti, der er dan« 
set tidligere af en Anden, saa at man fristes til Sammenligning; 
var jeg ved Theatret endnu, havde jeg komponeret noget Nyt.« 
Trods sine 18 Aar var Hans Beck (jvfr. I pag. 129; II, 40, 94) en 



HANS BECKS DEBUT — BOURNONVILLES DØD 



97 



gammel Danser, hvis Uddannelse Solodanser Hoppe og Ballet* 

mester Carey havde afsluttet. Allerede længe havde han med* 

virket i mindre Partier, men sin første større Opgave udførte 

han den 28. Novbr. 1879 i en »Pas de deux« med Frk. Westberg. 

Hans ualmindelige Elasticitet, Kraft og Smidighed vakte straks 

Opmærksomhed. Der var Sikkerhed, Lethed og ungdommelig 

Livsglæde i hans Dans. Derfor skrev Erik Bøgh: »Hr, Beck be* 

stod sin Eksamen med Glans«. Hans Fader, der var Danselæ* 

rer i Haderslev, havde nylig i et Brev til Fallesen udtalt Haabet 

om, at Sønnen »engang i Tiden 

maatte blive saa lykkelig at regnes 

blandt en af vort kære Danmarks 

Kunstnere«. Haabet gik allerede 

paa Debutaftenen i Opfyldelse. 

»For denne unge Mands Skyld kun? 

de jeg have Lyst til endnu at virke 

ved Teatret«, sagde Bournonville til 

sin Datter, »thi hans Evner er ene# 

staaende«, og da »Brudefærden i 

Hardanger« et Par Maaneder se* 

nere blev genoptaget i en delvis ny 

Rollebesætning og med Beck som 

Brudgommen, skrev Edv. Brandes: 

»Han vil sikkert blive et stort Lys 

ved vort Teater«. Fra Septbr. 1880 

rykkede Beck op i Danserklassen, og Aaret efter udnævntes 

han til Solodanser med 1200 Kr. i Gage samt Feu af 2. Kl.: 

»Han er nu en saa udviklet Kunstner«, skrev Fallesen til Mini* 

steriet, »at han maa regnes blandt de første i sit Fag«. 

Paa Hans Becks Debutaften sluttede Forestillingen med 
Bournonvilles »Polka militaire«, hvori flere af Mesterens »Fuld* 
blodsdansere« optraadte. Tilfældet vilde, at denne Polka, som 
Bournonville i 1843 efter sin Faders Opfordring udførte ved 
hans Dødsleje, skulde blive den sidste Dans, han selv saa'. Thi 
da han Søndagen den 30. Novbr. gik fra Frue Kirke, faldt han 
døende om paa Hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal 
og blev af Forbipasserende baaret ind i Gadedøren til Ejen* 
dommen Nr. 1. Derfra kørtes han i en Droske til Kommune* 




Hans Beck 



R. Neiiendam: Det kgi. Teaters Historie. III. 



98 »ADITI« 

hospitalet, men inden han naaede dertil, var han død. Dagen 
efter udgik et Dansedivertissement af det kgl. Teaters Program, 
men Mindeforestillingen, ved hvilken E. Poulsen og Fru Eckardt 
reciterede en Kantate af H. P. Holst, fandt først Sted efter Sæ^ 
sonens Slutning og gaves til Fordel for Ballettens Pensionskasse, 
som Bournonville havde stiftet. 

Poetisk Værdi som Mesterens Værker havde Daniel Krums 
Forsøg paa at forny Repertoiret ikke haft. Solodanser Emil 
Hansen vilde løse Opgaven ved at gaa nye Veje i Retning af 
de Effektmidler, som Udlandets Balletscener anvendte, men 
hans Forsøg blev heller ikke af varig Art. I hans indisksorien* 
talske Debutarbejde »Aditi« var en Prins' Indtog som Sejrherre 
sat pragtfuldt i Scene med store Gadeoptog i delikate Farve? 
sammensætninger, omgivet af nye Gyllich'ske Dekorationer. 
Det var Dragterne fra »Faraos Ring«, som Pietro Krohn nu ud* 
nyttede ved at fjerne deres ægyptiske Præg. Anden Akt rum* 
mede den egentlige Handling: Prinsen (W. Price) har forelsket 
sig i Tempelpigen Aditi (Frk. Westberg), der dømmes til at lide 
Offerdøden, fordi man mener, at hun har forhaanet Gudebille* 
det, men i sidste Øjeblik redder Prinsen hende fra Flammerne, 
hvorefter deres Forening foregaar under Glædesyttringer fra 
Folkets Side. Der var ikke megen Personkarakteristik, men 
smukke Variationer og Grupperinger i dette Arbejde, hvortil 
Frederik Rung havde skrevet en janitscharagtig Musik. I et 
Optrin benyttede Emil Hansen en veritabel indisk Sørgedans 
med matte, faldefærdige Bevægelser, men da Publikum lo, skønt 
Situationen krævede Alvor, maatte Dansen lempes ved senere 
Opførelser. Hele Balletkorpset medvirkede under Anførsel af 
Fru Tychsen, der snart som Bajadere, snart som Zigeunerske 
fuglelet og gratiøst udførte de vanskeligste Pas. »Aditi« gaves 
tyve Gange, og da Kongeparret ledsaget af Prinsessen af Wales 
havde overværet en Opførelse, tilkendegav de deres Paaskøn* 
nelse overfor Personalet. 

Efter Ministeriets Ønske udgav Alderdomsforsørgelsesfon* 
dets sagkyndige Bestyrer, Direktør Tvermoes, en Beretning 
over Fondets Virksomhed siden Oprettelsen 1873 (jvfr. I pag. 
178 ff.). Det fremgik deraf, at Stillingen var saa gunstig, at selv 



F. A. CETTIS AFSKEDIGELSE 99 

om Indtægten skulde undergaa en Nedgang, vilde man »have 
tilstrækkelig Tid til at træffe saadanne Foranstaltninger, som 
uden Tilvejebringelse af forøgede Indtægter maatte være nød* 
vendige for at sikre Fondets Holdbarhed ligeoverfor de til den 
Tid interesserede Personer og Lønninger«. 30. Juni 1880 androg 
Formuen 297.286 Kr. 

Afgangen var ikke betydningsfuld i denne Sæson. Den 22. 
Jan. udeblev Økonomiinspektør Cetti fra Prøven, og to Dage 
senere skrev han til Ministeriet, at hans Gæld fra de Aar, da 
han var rejsende Teaterdirektør, med Renter indtil 40 pCt. nu 
androg nogle og tredive Tusind Kroner. Han saa' sig derfor 
ikke længer i Stand til at varetage sine Stillinger paa en tilfredsj; 
stillende Maade og bad om sin Afsked, som straks blev bevilget 
ham uden Pension. Samme Dag erklæredes han fallit og rejste 
til Norge. Hans otteaarige, dygtige Virksomhed var dermed 
afsluttet. I kunstnerisk Forstand havde Cetti (jvfr. I pag. 70) et 
ikke ufarligt Kendemærke: Han kunde spille alle mulige Roller. 
Han kendte Fagets Greb og var derfor Teatret til stor Nytte, 
ikke mindst som Dublant, men det hændte ofte, at han stak af 
mod Ensemblet ved sin altfor rutinerede Facon. Alligevel med# 
førte hans Afskedigelse et Savn, idet Fallesen uden just at gavne 
Helhedsvirkningen for Fremtiden var henvist til at gøre hyppi* 
gere Brug af de ældre Operister, naar Skuespillets mindre Rol* 
ler skulde besættes, eller til at benytte Koraspirant, tidl. Skue:: 
spiller i Provinserne og ved Casino Viggo Valdemar Blochs 
Suhr (født 25. Maj 1841), som Emil Poulsen anbefalede, og som 
inden Sæsonen var til Ende havde spillet Oldingen i »Søstrene 
paa Kinnakullen« og Skibsbygger Aune i »Samfundets Støtter«. 
Efter at Cetti i et Par Aar havde levet en Provinsskuespillers 
omflakkende Liv, bad han om at faa Lov til atter at indtræde i 
sin gamle Stilling. »Jeg skal ikke,« skrev han, »trætte Hr. Kam* 
merherren med at skildre, hvad jeg i de forløbne to Aar har 
gennemgaaet; kun saameget tør jeg sige, at har jeg fejlet, saa har 
jeg ogsaa i fuldt Maal faaet min Straf«. Men Svaret blev et Af* 
slag. Denne mørke Periode i Cettis Liv afløstes dog af lysere 
Tider, da han kom til Dagmarteatret under Direktør Riis^Knud* 
sen og til Casino, hvor han blev den første danske Copeau i 
»Faldgruben«, og hvor han 1899 sluttede sin Gerning. Men Guld 

7* 



100 



PIETRO KROHNS ANSÆTTELSE 



spandt han aldrig; det var bittert, at han paa sine gamle Dage 
maatte forsøge at skaffe sig Livets Ophold som Ølhandler i 
Klosterstræde, indtil Venner fik ham anbragt paa Sygehjemmet, 
hvor han døde i 1906, — 

Cettis Stilling som Økonomiinspektør besattes med Maleren, 
cand. phil. Piefro Købke Krohn (født 23. Jan. 1840). Samtidig 
blev Embedet forenet med Kostymierstillingen, der oprettedes 
1858 paa Høedts Initiativ for Maleren Edvard Lehmann som 

en Paaskønnelse af, at han i 
over tyve Aar uden Godtgø* 
relse havde stillet sin Kunst 
til Disposition for Teatret. 
Som fast Embede blev Stil* 
lingen imidlertid inddraget 
1867, og siden fik Bernhard 
Olsen tistyve Kroner for 
hver koloreret Tegning, han 
leverede. Pietro Krohn var 
ikke brudt igennem som 
Maler, men i den senere Tid 
havde han vakt Opmærk* 
somhed ved sine dygtige 
Kostymebilleder, navnlig til 
»En Skærsommernatsdrøm«, 
og samtidig havde han røbet 
praktisk Sans som Indkøber 
af Stoffer til Dragter. I Ind* 
stillingen vedrørende hans Ansættelse kaldte Chefen ham »en 
paalidelig Mand med en bestemt Karakter«. Han fik 2400 Kro* 
ner i Gage og Cettis Fribolig paa Teatret. — 

Fru Kommandørinde Louise Jacobsons Repertoire (jvfr. I 
pag. 74 f.) havde i de senere Aar været ringe, og hendes nye 
Roller, for Eks. Lona Hessel, lykkedes ikke helt for hende. En 
vis tør, korrekt Form svækkede hendes elskværdige Djærvhed, 
og da der efterhaanden var indtraadt et Misforhold mellem 
hendes kunstneriske og hendes sociale Stilling, søgte hun sin 
Afsked. Fallesen anbefalede Begæringen og mindede Ministe* 
riet om, at hun i tidligere Tid havde »vundet sig et Publikum 




Pietro Krohn 



AFGANGE 1879—80 101 

ved sit Spil, hvorover der var udbredt en vis naturlig Friskhed«. 
Pensionen androg 1291 Kroner. Nogen egentlig Afskedsfore* 
stilling fik Fru Jacobson ikke, men hun spillede mod Slutningen 
et Par af sine bedste Roller, for at Publikum kunde faa Lejlig* 
hed til at sige hende Farvel. Da hun for sidste Gang viste sig 
som Lona Hessel, modtoges hun med Bifald og en Regn af Blom* 
ster, blandt hvilke hun først optog den Buket, som Kongen 
egenhændig tilkastede hende. Efter sidste Akt forlangte Konge* 
huset og Publikum en Fremkaldelse, men Jerntæppet sænkede 
sig som et Symbol paa den militære Fasthed, hvormed Fallesen 
overholdt Regulativet, selv naar det gjaldt en naturlig Høflig* 
hed overfor en Skuespillerinde, der havde tjent Teatret i hen* 
ved 30 Aar, og hvis Forældre ogsaa havde været knyttet dertil. 
Ministeriets Svar paa Chefens Ansøgning om Lov til at lade 
Tæppet gaa op var nemlig ikke indløbet i rette Tid, og dette 
Uheld benyttede han nu til at faa udvirket en kgl. generel Til* 
ladelse til for Fremtiden at efterkomme Publikums Ønske ved 
Gæsters Optræden, eller naar Forestillingen havde en festlig 
Karakter. Da Fremkaldelser herefter blev mere almindelige, 
end de tidligere havde været, bortfalder deres Antegnelse i nær* 
værende Værks Repertoireliste. — 

De Roller, Julie Lund (o: Fru Redaktør Secher) spillede efter 
sin Debut (jvfr. II pag. 157 f.), havde i Grunden ikke udviklet 
hende. Sproget lød stadig sjusket*kjøbenhavnsk fra hendes Læ* 
ber, og Evnen til at arbejde intenst paa sin Uddannelse syntes 
hende nægtet. Hun foretrak da en mere letkøbt Karriere paa 
Folketeatret og Casino, hvor hun ved sin Skønhed og sin Be* 
gaveises Art havde Betingelser for at komme frem i første 
Række. Men ogsaa paa de mindre Scener vedblev hendes Fejl 
at være Diktionens uslebne Kjøbenhavneri, en vis forkælet 
Nonchalence, som efterhaanden syntes større end det zigeuner* 
agtige Temperament, hun ogsaa ejede. Hun blev paa Casino 
den første danske Fremstiller af Kameliadamen og Therese 
Raquin, men hun havde ikke vundet Herredømme over Kun* 
stens finere Midler, da hun i 1892 døde af Tuberkulose, kun 
32 Aar gi. 

Endvidere afgik Kapellets ældste Medlem, Violinisten J. L. 
Mohr, der havde beklædt sin Stiling siden 1821 og nu var Inde* 



102 FALLESEN VAAGER OVER RETTIGHEDERNE 

haver af den største Anciennitet. Hans Efterfølger blev Ludvig 
Holm. Balletdanserinderne Frkn. Kempf og H. C. Mibach tog 
ogsaa deres Afsked, og Debutanten Adolph Jensen (jvfr. II pag. 
135) søgte videre Udvikling ved Privatteatrene, hvor han blev 
en anvendt Folkekomedieskuespiller. 

Hidtil var det kun lykkedes Fallesen at skaffe Pressen gratis 
Adgang efter Kl. 5, hvis Dagens Billetsalg tillod det (jvfr. II pag. 
101 f.), men efter at Redaktør Carstensen paa Hovedbladenes 
Vegne havde ansøgt om uindskrænket Friplads, gjorde Fallesen 
Ministeriet opmærksom paa, at det kgl. Teater uden Tvivl var 
den eneste Scene i Verden, der lod Anmelderne betale, og »da 
det var af Betydning, at de stadig fik Lejlighed til at følge Virk> 
somheden«, udvirkede han, at der fra 1. Febr. 1880 inddroges 20 
Pladser i Højresiden af første Parket til Brug for Pressens Re? 
præsentanter. Dog viste det sig, at Adgangen godt kunde ind? 
drages, naar et Blads Tone var Regeringen ubehagelig. Fallesen 
fik for Eks. Ordre til at degradere »Dagss: Avisen«, saaledes at 
Anmelderen først fik Fribillet efter Kl. 5, hvis Pladserne ikke 
var solgt. Redaktør Secher svarede øjeblikkelig, at han ikke 
agtede at benytte den givne »Tilladelse«. Chefen nægtede alle 
Journalister Adgang til Lokalerne bag Scenen, og han stillede 
sig ogsaa afvisende, hvis Medlemmer af Personalet ønskede at 
optræde ved Matinéer, Aftenunderholdninger eller lign. Kun 
paa N.W. Gades og I. P. E. Hartmanns indtrængende Anmod* 
ning fik nogle Sangere Lov til at synge ved Musik* eller 
Cæciliaforeningens Koncerter. Fallesen vaagede overhovedet 
stærkt over Institutionens Rettigheder: Da Admiral Carstensen 
beklagede sig over, at Kadetterne skulde aflægge deres Vaaben, 
inden de gik ind paa Tilskuerpladsen, skønt Forlangendet stred 
mod Uniformsreglementet, svarede Fallesen, at han ikke fandt 
Grund til at fravige en Tradition fra Frederik den Sjettes Tid. 
Overfor et Artistpar i Hamborg, der udgav sig for Kunstnere 
fra det kgl. Teater, fremkaldte han den danske Generalkonsuls 
Protest, og naar Direktør Watt paa Folketeatrets Plakat brugte 
Betegnelsen Skuespil eller Komedie, blev han straks erindret om, 
at Privilegiet kun tillod Opførelsen af Lystspil, Operetter og 
Farcer. Derimod maatte Fallesen finde sig i, at »Jeppe paa 



STATUS 1879—80 103 

Bjerget« gaves som Privatforestilling i velgørende Øjemed paa 
Folketeatret med Professor Phister i sin gamle Glansrolle, og at 
Olaf Poulsen med nogle af sine Kolleger paa lignende Vis op^: 
førte »Kærlighed uden Strømper«, hvori han selv spillede Mads, 
en Figur, han aldrig udførte paa det kgl. Teater. Denne Fore^: 
stilling gav forøvrigt Anledning til, at Fallesen gennem Ministe* 
riet fik Reglementet skærpet til at omfatte »al Optræden«, selv 
naar den kaldtes »privat« og ikke blev bekendtgjort i Bladene. 
Men denne Strenghed lod sig ikke gennemføre i Længden. 

Gennemsnitsindtægten var stigende: 2685 Kr. pr. Forestil* 
ling i denne Sæson mod 2622 Kr. i den foregaaende; Abonne* 
mentet var vokset til 1127 Kr. — 59 Kroner pr. Aften mere end 
sidste Aar. Den samlede Indkomst beløb sig til 742.441 Kroner, 
medens Udgiften kun var 742.227 Kr., altsaa fremkom et reelt 
Overskud paa 213 Kr., som Fallesen ikke uden Stolthed lod ind* 
betale til Finanshovedkassen. Set paa Baggrund af Teatrets 
fortvivlede Stilling, da han i 1876 overtog Ledelsen, var Resulta* 
tet efter fire Aars Arbejde overmaade gunstigt, og, vel at 
mærke, det skyldtes hovedsagelig Chefens økonomiske Sans 
og Fritagelsen for Byggegælden, men ikke blændende Merind* 
tægter paa Bekostning af den kunstneriske Standart. Teatrets 
skarpe Kritiker, Edv. Brandes, gav da ogsaa Fallesen den Kom* 
pliment, at han uden Tvivl var den dygtigste Direktør, vi havde 
haft i lange Tider: »Han er en Mand med Interesser, aktiv og 
dristig«. Medgangen forvirrede ham dog ingenlunde til at give 
Ministeriet gyldne Løfter for den nærmeste Fremtid. Han hæv* 
dede tværtimod atter og atter, at Teatret ikke i Længden vilde 
kunne bære sig, men kræve et aarligt Tilskud paa c. 30.000 Kro* 
ner. Hvor beskedent dette Krav var, fremgik af den Kendsger* 
ning, at Institutionen gennemsnitligt i Perioden 1850 — 78 havde 
modtaget 114.224 Kr. om Aaret. 

Men Fremgangen stemte stadig ikke Rigsdagen blidere. Fler* 
tallet udtalte tværtimod (i Betænkningen vedr. Finansloven 
1880 — 81), at Bestyrelsens Bestræbelse, nu da Staten havde over* 
taget Gælden, ikke burde standse ved Balancen, men at den 
»efterhaanden gennem positive Overskud burde søge at vinde 
tilbage for Statskassen de Summer, den havde offret paa Te* 
atret«. Ved paa Fremtidsbudgettet at nedsætte Udgifterne, bl. a. 



104 , MODSATTE SYNSPUNKTER I RIGSDAGEN 

til Udstyr og Dekorationer, og forhøje Forestillingsindtægterne 
— som om man paa Forhaand kunde fastsætte et Teaters Billet* 
salg! — gav Flertallet sine Ønsker Form, men Veje, ad hvilke 
det umulige Maal skulde naaes, anviste man ikke. Dog, Mindre? 
tallet saa' heldigvis anderledes paa Sagen: Det hævdede, at 
Teatret var en Kunstanstajt, og derfor maatte det økonomiske 
Moment komme i anden Række. Forskellen i Opfattelsen blev 
uddybet under Debatten i Folketinget, hvor Venstres Ordfører, 
Holstein^Ledreborg, holdt paa, at Fallesens økonomiske og or? 
dentlige Ledelse burde fortsættes med det Maal for Øje, at Te* 
atret snart kunde give nogle Tusind Kroners Overskud om 
Aaret til Betaling af sin »faktiske og moralske« Gæld til Staten. 
Men den kommende Kultusminister Jacob Scavenius blev ikke 
Svar skyldig: Han oplyste Tinget om, at det først og fremmest 
var et Nationalteaters Opgave — og da særlig en National? 
scene, der ikke alene dyrkede én, men tre Kunstarter — »at 
fremføre de nationale dramatiske Arbejder for Folket paa en 
kunstnerisk Maade«. Økonomisk Teaterindustri var derimod 
Staten uvedkommende og maatte henvises til Privatfolks Initia? 
tiv. Men ved Afstemningen sejrede naturligvis Flertallet, og 
senere fik Fallesen fra Finansudvalget Ordre til herefter at 
slutte Regnskabet den 31. Marts, saaledes at det kunde falde 
sammen med Finanslovens Regnskabsaar, en Ordning, der for 
Teatret var ligesaa upraktisk som tidsspildende. 

Emil Poulsens Udnævnelse til kgl. Skuespiller lykkedes det 
kun med Nød og Næppe at gennemføre. Siden Fru Levinsohns 
Ansættelse i 1866 var denne Statens Paaskønnelse af kunstne? 
risk Fortjeneste ophørt, og for at Bestemmelsen ikke skulde 
kunne misforstaas, gentoges den hvert Aar paa Finansloven. 
Forslaget om at hædre Emil Poulsen blev alligevel vedtaget af 
Finansudvalget (med Undtagelse af Berg, Bojsen og Bønløkke), 
dog kun paa den Betingelse, at ingen Gentagelse maatte finde 
Sted. Berg indrømmede, at Emil Poulsen — hvis Navn iøvrigt 
ikke blev nævnt under Debatten — var »en udmærket fortjent 
Skuespiller«, men advarede dog mod at »kaste denne Brand ind 
blandt Teatrets Befolkning«, nu da Alderdomsforsørgelsen var 
ordnet paa en betryggende Maade. Han vilde ikke være med 
til at bryde et Princip: »Hvem indestaar os for, at der i denne 



EMIL POULSEN BLIVER KGL. SKUESPILLER 105 

Teaterverden ikke vil opstaa Tanker saa hos den Ene og saa 
hos den Anden om, hvorfor den Ene er bleven foretrukken 
fremfor den Anden?... Efter A. idag følger nøjagtig med 
samme Ret B. imorgen; Principet er brudt, og vi staar overfor 
et Skøn«. Men Ministeren svarede, at der i det foreliggende 
Undtagelsestilfælde var »en ganske særegen Grund« til Stede, 
idet den paagældende Skuespiller for nylig ved sin Deltagelse 
i to nationale Fester havde »bidraget saare væsentligt til disses 
Forskønnelse«. Ved Afstemningen opnaaede Forslaget 49 mod 
47 Stemmer; for Fremtiden skulde Finansloven atter indeholde 
en Bestemmelse om, at der ved Teatret og Kapellet i Aarets 
Løb »ikke kunde gives fast Ansættelse«. 

Med denne knebne Landevinding var Rigsdagens Velvilje 
udtømt. Det lykkedes heller ikke Fallesen i Aar at faa 10.000 
Kr. bevilget til den saakaldte »Koncertsal«s Ombygning til et 
haardt tiltrængt Skolelokale og en Prøvesal (jvfr. pag. 38 f.). Næg* 
teisen var ham en stor Skuffelse^ sagde han i Landstinget: »Han 
havde dog udfoldet al sin Courtoisie overfor de ærede Rigs* 
dagsmænd, da de besaa Lokalet, og han troede i Virkeligheden, 
at de var komne til den Overbevisning, at Savnet var saa galt, 
som det kunde være«. 



HUNDREDE TRE OG TREDIVTE SÆSON 

17. AUGUST 1880—10. JUNI 1881. 

(253 ORD. FORESTILLINGER + 3 EKSTRAFORESTILLINGER 
OG 10 FORESTILLINGER AF FREMMEDE SELSKABER). 

AUGUST. 
Forestillinger af Sarah Bernhardts Selskab; 
Ti. 17. Adrienne Lecouvreur. 
O. 18. Froufrou. 
To. 19. Adrienne Lecouvreur. 
F. 20. Froufrou. 
L. 21. Adrienne Lecouvreur. 

(24 Aug. J. C. H. Fischer afgaar som Kultusminister og efterfølges af 
Godsejer J. F. Scavenius). 



106 REPERTOIRET 1880—81 

SEPTEMBER. 
O. 1. Misanthropen (17). Aditi (12). 
To. 2. Et Dukkehjem (22). 

F. 3. Mignon (14). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

L. 4. Stor Staahei for Ingenting (24). Dansedivertissement. 

(Pas de deux. Slowanka). 
S. 5. Mignon (15). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

M. 6. Ambrosius (51). 

Ti. 7. Mignon (16). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

O. 8. Stor Staahei for Ingenting (25). Dansedivertissement. 
To. 9. Mignon (17). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

F. 10. Gnisten (17). Et Folkesagn (105). 

L. 11. Mignon (18). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

S. 12. Den pantsatte Bondedreng (48). Recensenten og Dyret (202). 
M. 13. Mignon (19). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

Ti. 14. Stor Staahei for Ingenting (26). Dansedivertissement. 
O. 15. Naar Møbler flyttes (13). Farinelli (150). 
To. 16. Mignon (20). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

F. 17. Ambrosius (52). 

L. 18. Op. Don Juan (216). (Zerlina: Mile Vanzandt som Gæst). 

S. 19. Mignon (21). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

M. 20. Gnisten (18). Den pantsatte Bondedreng (49). 
Ti. 21. Hans Heiling (91). 
O. 22. En Skjærsommernatsdrøm (35). 

(Titania: Frk. Anna Ingwersens Debut). 
To. 23. Den Vægelsindede (60). Jeannettes Bryllup (15). 
F. 24. Et Compagniskab (41). Fra Siberien til Moskou (31). 
L. 25. Ambrosius (53). 

S. 26. Gnisten (19). Regimentets Datter (113). 
M. 27. Stor Staahei for Ingenting (27). Dansedivertissement. 
Ti. 28. Den Vægelsindede (61). Jeannettes Bryllup (16). 
O. 29. Et Dukkehjem (23). 
To. 30. En Skjærsommernatsdrøm (36). 



OKTOBER. 

F. 1. Wilhelm Tell (84). 

L. 2. Efteraarssol (36). Et Folkesagn (106). 

S. 3. Den pantsatte Bondedreng (50). Recensenten og Dyret (203). 

(3. — 12. Oktbr.: Signora Ristori giver 
Forestillinger paa Hofteatret). 

M. 4. Efteraarssol (37). Regimentets Datter (114). 

Ti. 5. Besøget i Kjøbenhavn (61). Dansedivertissement. 

O. 6. Et Compagniskab (42). Fra Siberien til Moskou (32). 

To. 7. Wilhelm Tell (85). 



REPERTOIRET 1880— SI 107 

F. 8. Stor Staahei for Ingenting (28). Dansedivertissement. 

L. 9. Et Dukkehjem (24). 

S. 10. Den Vægelsindede (62). Jeannettes Bryllup (17), 

M. 11. Misanthropen (18). Aditi (13). 

Ti. 12. Gnisten (20). Joseph og hans Brødre (91). 

(Jacob: Sextus Miskows Debut). 
O. 13. Lady Tartuffe (26). 

To. 14. Den pantsatte Bondedreng (51). Recensenten og Dyret (204). 
F. 15. Efteraarssol (38). Joseph og hans Brødre (92). 
L. 16. Naar Møbler flyttes (14). Besøget i Kjøbenhavn (62). 
S. 17. Et Compagniskab (43). Aditi (14). 

M. 18. Recensenten og Dyret (205). Brudefærden i Hardanger (99). 
Ti. 19. Drot og Marsk (12). 
O. 20. Naar Møbler flyttes (15). Farinelli (151). 
To. 21. Lady Tartuffe (27). 

F. 22. Den Vægelsindede (63). Jeannettes Bryllup (18). 
L. 23. Et Compagniskab (44). Fra Siberien til Moskou (33). 
S. 24. Gnisten (21). Regimentets Datter (115). 
M. 25. Et Dukkehjem (25). 
Ti; 26. En Skjærsommernatsdrøm (37). 
O. 27. Den Vægelsindede (64). Jeannettes Bryllup (19). 
To. 28. Naar Møbler flyttes (16). Besøget i Kjøbenhavn (63). 
F. 29. Regimentets Datter (116). Zigeuner-Leiren (1). 
L. 30. Misanthropen (19). Aditi (15). 
S. 31. Efteraarssol (39). Joseph og hans Brødre (93). 



NOVEMBER. 

M. 1. Drot og Marsk (13). 

Ti. 2. Den pantsatte Bondedreng (52). Recensenten og Dyret (206). 

O. 3. Til Indtægt for Alder domsforsørgelsesf ondet: Mercadet (8). 

Debatten i Politivennen (59). 
To. 4. Ambrosius (54). 
F. 5. Mercadet (9). Skatten (145). 

L. 6. Den Vægelsindede (65) Debatten i Politivennen (60). 
S. 7. Et Dukkehjem (26). 

M. 8. Et Compagniskab (45). Joseph og hans Brødre (94). 
Ti. 9. Gnisten (22). Et Folkesagn (107). 
O. 10. Farinelli (152). Zigeuner*Leiren (2). 
To. 11. Tryllefløiten (66). 
F. 12. Et Compagniskab (46). Aditi (16). 
L. 13. Gnisten (23). Joseph og hans Brødre (95). 
S. 14. Naar Møbler flyttes (17). Paa Krigsfod (1). Brudefærden i 

Hardanger (100). 
M. 15. Tryllefløiten (67). 



108 REPERTOIRET 1880—81 

Ti. 16. Efteraarssol (40). Paa Krigsfod (2). Brudefærden i Hardan« 

ger (101). 
O. 17. Kong Henrik den Fjerde (12). 
To. 18. Den pantsatte Bondedreng (53). Paa Krigsfod (3). Zigeuner« 

Leiren (3). 
F. 19. Den Vægelsindede (66). Debatten i Politivennen (61). 
L. 20. Drot og Marsk (14). 

S. 21. Naar Møbler flyttes (18). Regimentets Datter (117). 
M. 22. Wilhelm Tell (86). 
Ti. 23. Tryllefløiten (68). 

O. 24. Gnisten (24). Joseph og hans Brødre (96). 
To. 25. Kong Henrik den Fjerde (13). 

F. 26. Naar Møbler flyttes (19). Paa Krigsfod (4). Bacchusfesten (20). 
L. 27. Den pantsatte Bondedreng (54). Recensenten og Dyret (207). 

(Signora Ristori optræder sidste Gang 
paa Hofteatret). 
S. 28. Kong Henrik den Fjerde (14). 
M. 29. Besøget i Kjøbenhavn (64). Zigeuner«Leiren (4). 
Ti. 30. Et Compagniskab (47). Debatten i Politivennen (62). 

DECEMBER. 
O. 1. Kong Henrik den Fjerde (15). 
To. 2. Op. Figaros Bryllup (157). 
F. 3. Jægerbruden (146). 
L. 4. Op. Figaros Bryllup (158). 
S. 5. Drot og Marsk (15). 

M. 6. Debatten i Politivennen (63). Fra Siberien til Moskou (34). 
Ti. 7. Op. Figaros Bryllup (159). 

O. 8. Regimentets Datter (118). Zigeuner*Leiren (5). 
To. 9. De Usynlige (48). I Mester Sebalds Have (1). 
F. 10. Drot og Marsk (16). 

L. 11. De Usynlige (49). Brudefærden i Hardanger (102). 
S. 12. Den pantsatte Bondedreng (55). Debatten i Politivennen (64). 
M. 13. Paa Krigsfod (5). Aditi (17). 
Ti. 14. Ambrosius (55). 

O. 15. Søstrene paa KinnakuUen (49). Bacchusfesten (21). 
To. 16. Op. Don Juan (217). 
F. 17. Lindows Børn (1). Bellman (108). 
L. 18. Naar Møbler flyttes (20). Besøget i Kjøbenhavn (65). 
S. 19. Lindows Børn (2). I Mester Sebalds Have (2). 
M. 20. Op. Figaros Bryllup (160). 
Ti. 21. Lindows Børn (3). I Mester Sebalds Have (3). 
O. 22. De Usynlige (50). Brudefærden i Hardanger (103). 
To. 23. Farinelli (153). Bellman (109). 
S. 26. Den Vægelsindede (67), Recensenten og Dyret (208). 



REPERTOIRET 1880—81 109 

M. 27. Lindows Børn (4). Bellman (110). 

Ti. 28. Kong Henrik den Fjerde (16). 

O. 29. Op. Figaros Bryllup (161). 

To. 30. Debatten i Politivennen (65). Brudefærden i Hardanger (104). 

1881. JANUAR. 

L. 1. Lindows Børn (5). Jeannettes Bryllup (20). 

S. 2. Gjenboerne (105). 

M. 3. I Mester Sebalds Have (4). Et Folkesagn (108). 

Ti. 4. Op. Figaros Bryllup (162). 

O. 5. Lindows Børn (6). Bellman (111). 

To. 6. Efteraarssol (41). Regimentets Datter (119). 

F. 7. Den pantsatte Bondedreng (56). Recensenten og Dyret (209). 

L. 8. I Mester Sebalds Have (5). Dansedivertissement. Skatten (146). 

S. 9. Op. Figaros Bryllup (163). 

M. 10. Gjenboerne (106). 

Ti. 11. Wilhelm Tell (87). 

O. 12. Eva (1). Bellman (112). 

To. 13. Lindows Børn (7). Dansedivertissement. 

F. 14. Søstrene paa KinnakuUen (50). Divertissement af Troubas 

douren. 
L. 15. Kong Henrik den Fjerde (17). 
S. 16. Eva (2). Livjægerne paa Amager (61). 
M. 17. De Usynligej (51). Debatten i Politivennen (66). 
Ti. 18. Gjenboerne (107). 
O. 19. Eva (3). Livjægerne paa Amager (62). 
To. 20. Søstrene paa KinnakuUen (51). Bellman (113). 
F. 21. Den pantsatte Bondedreng (57). I Mester Sebalds Have (6). 
L. 22. Efteraarssol (42). Regimentets Datter (120). 
S. 23. Lindows Børn (8). Livjægerne paa Amager (63). 
M. 24. Eva (4). Divertissement af Troubadouren. 
Ti. 25. De Usynlige (52). Skatten (147). 

Eva (5). Livjægerne paa Amager (64), 

Gjenboerne (108). 

Kjartan og Gudrun (15). 

Den Vægelsindede (68). Jeannettes Bryllup (21). 

Eva (6). Skildvagten (1). 

Regimentets Datter (121). Divertissement af Troubadouren. 

FEBRUAR. 

Lindows Børn (9). Concert. 
2. Kongen har sagt det (22). 
Kjartan og Gudrun (16). 
Tryllefløiten (69). 



O. 


26, 


To. 27. 


F. 


28. 


L. 


29. 


S. 


30. 


M. 


31. 


Ti. 


1. 


O. 


2. 


To 


. 3. 


F. 


4. 



110 REPERTOIRET 1880—81 

L. 5. Eva (7). Skildvagten (2). 

S. 6. Op. Figaros Bryllup (164). 

M. 7. Recensenten og Dyret (210). Fjernt fra Danmark (131). 

(En Dame: Henriette Andersens sidste Optr.). 
Ti. 8. Kongen har sagt det (23). 
O. 9. Tantes Planer (1). Lindows Børn (10). 
To. 10. Naar Møbler flyttes (21). Lindows Børn (11). 
F. 11. Gjenboerne (109). 
L. 12. Kjartan og Gudrun (17). 
S. 13. Eva (8). Concert. 

M. 14. Tantes Planer (2). Lindows Børn (12). 
Ti. 15. Søstrene paa Kinnakullen (52). Bellman (114). 
O. 16. Ambrosius (56). 

To. 17. Et Compagniskab (48). Fjernt fra Danmark (132). 
F. 18. Op. Figaros Bryllup (165). 
L. 19. Tantes Planer (3). Lindows Børn (13). 
S. 20. Op. Don Juan (218). 

M. 21. Søstrene paa Kinnakullen (53). Blomsterfesten (2. Afd.). 
Ti. 22. Eva (9). Skildvagten (3). 
O. 23. Hr. Poirier og hans Svigersøn (1). Concert. 
To. 24. Op. Figaros Bryllup (166). 
F. 25. Hans Heiling (92). 
L. 26. Lady Tartuffe (28). 
S. 27. Tantes Planer (4). I Mester Sebalds Have (7). Fjernt fra Dan* 

mark (133). 
M. 28. De Usynlige (53). Skildvagten (4). Livjægerne paa 

Amager (65). 

MARTS. 

Ti. 1. Jægerbruden (147). (2. Marts: Henriette Andersens Dødsdag). 

To. 3. Kongen har sagt det (24). 

F. 4. Farinelli (154). Bellman (115). 

L. 5. Wilhelm Tell (88). 

S. 6. Eva (10). Brudefærden i Hardanger (105). 

M. 7. Kjartan og Gudrun (18). (Hrefna: Frk. Lydia Sørensens sidste 

Optr.). 

Ti. 8. Tantes Planer (5). Naar Møbler flyttes (22). Fjernt fra Dan* 
mark (134). 

O. 9. Lindows Børn (14). Bellman (116). 

To. 10. ] [Ingen Forestillinger paa Grund af Enkedronning Caroline Amalies 

S. 13. J Død]. 

M. 14. Ambrosius (57). (Oa Meddelelsen om Mordet paa Kej^- 

seren af Rusland indtraf, bad Skue« 
spillerne om Fritagelse for at optræde, 
men Ministeriet nægtede sit Samtykke). 



REPERTOIRET 1880—81 111 

Ti. 15. Tantes Planer (6). Lindows Børn (15). 

O. 16. Eva (11). Blomsterfesten (2. Afd.). 

To. 17. Jean fra Nivelle (1). (Simone: Frk. Clara Skytts Debut). 

(lOOAarsdagen for Johannes Ewalds Død). 

F. 18. Gnisten (25). Fjernt fra Danmark (135). 

L. 19. Jean fra Nivelle (2). 

S. 20. Jean fra Nivelle (3). 

M. 21. Lady Tartuffe (29). (En Arkitekt: Louis Petersens sidste 

Optr. — Fru Duvernois: Frk. Franziska 
Hansens sidste Optr.). 

Ti. 22. Jean fra Nivelle (4). 

O. 23. Consequenser (1). (Teatret i Nizza brænder). 

To. 24. Consequenser (2). 

F. 25. Naar Møbler flyttes (23). De Usynlige (54). Blomsterfesten 
(2. Afd.). 

L. 26. Ambrosius (58). 

S. 27. Consequenser (3). 

M. 28. \ [Ingen Forestillinger paa Grund af Enkedronning Caroline Amalies 

Ti. 29. j Bisættelse]. 

O. 30. Consequenser (4). 

To. 31. [Ingen Forestilling paa Grund af Arveprinsesse Carolines Død]. 

APRIL. 

F. 1. Tantes Planer (7). Eva (12). 

L. 2. Liden Kirsten (75). Livjægerne paa Amager (66). 

(I Anledning af at det den 12. Marts var 
25 Aarsdagén for Julius Steenbergs Debut). 

S. 3. Drot og Marsk (17). 

M. 4. Jean fra Nivelle (5). 

Ti. 5. Consequenser (5). 

O. 6. Drot og Marsk (18). 

To. 7. Farinelli (155). Blomsterfesten (2. Afd.). 

F. 8. Jean fra Nivelle (6). 

L. 9. De Usynlige (55). Napoli (181). 

S. 10. Consequenser (6). 

M. 11. Op. Don Juan (219). 

Ti. 12. [Ingen Forestilling paa Grund af Arveprinsesse Carolines Bisættelse]. 

M. 18. Consequenser (7). 

Ti. 19. Liden Kirsten (76). Livjægerne paa Amager (67). 

O. 20. Tantes Planer (8). Lindows Børn (16). 

To. 21. Fulvia (1). 

F. 22. Liden Kirsten (77). Livjægérne paa Amager (68). 

L. 23. Jægerbruden (148). (Samiel: August Jensens sidste Optr.\ 

S. 24. Fulvia (2). 

M. 25. Naar Møbler flyttes (24). Napoli (182). 



112 REPERTOIRET 1880—81 

li. 26. Jean fra Nivelle (7). 

O. 27. Fulvia (3). 

To. 28. De Usynlige (56). Fra Sibirien til Moskou (35). 

F. 29. Ambrosius (59). 

L. 30. Op. Barberen i Sevilla (131). 



MAJ. 
S. ,1. Fulvia (4). 

M. 2. Op. Barberen i Sevilla (132). 
Ti. 3. Wilhelm Tell (89). 
O. 4. Tantes Planer (9). Napoli (183). 

To. 5. Jean fra Nivelle (8). (Pru Liebe f. Egenses Dødsdag). 

F. 6. Fulvia (5). 
L. 7. Consequenser (8). 
S. 8. Op. Don Juan (220). 
M. 9. Consequenser (9). 
Ti. 10. Fulvia (6). 

O. 11. Lindows Børn (17). Toreadoren (137). 
To. 12. Op. Barberen i Sevilla (133). 
L. 14. Consequenser (10). 
S. 15. Lægemidler (1). Toreadoren (138). 
M. 16. Fulvia (7). 
Ti. 17. Op. Faust (86). 
O. 18. Lægemidler (2). Toreadoren (139). 
To. 19. Drot og Marsk (19). 
F. 20. Consequenser (11). (Caroline Kellermann f. Fjeldsteds Døds* 

dag). 
L. 21. Eva (13). Livjægerne paa Amager (69). 
S. 22. Fulvia (8). 

M. 23. Lægemidler (3). Livjægerne paa Amager (70). 
Ti. 24. Consequenser (12). 
O. 25. Lægemidler (4). Toreadoren (140). 
To. 26. Fulvia (9). 

F. 27. Naar Møbler flyttes (25). Napoli (184). 
L. 28. Op. Faust (87). 
M. 30. Consequenser (13). (En Pige: Frk. Winsløw o: Fru Pios 

sidste Optr.). 
Ti. 31. Lægemidler (5). Skatten (148). 



JUNL 
O. 1. Til Indtægt for Ballettens Pensionskasse: Under Ballet (1). 

Valdemar (154). 
To. 2. Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesf ondet: Fulvia (10). 



SARAH BERNHARDTS GÆSTESPIL 113 

Forestillinger af B. C. C oquelin s Selskab: 
M. 6. Gabrielle. La Mouche. Les Rieuses. 
Ti. 7. Mademoiselle de la Seigliére. 

O. 8. JeansMarie. Gringoire. Le Naufragé. Les Précieuses ridicules. 
To. 9, Ernest. L'Aventuriére. Le Chapeau. 
F. 10. L'Aventuriére. La Robe. Les Précieuses ridicules. 

1. Juli ansattes Forfatteren William Bloch som 2. Sceneinstruktør. 

[Operasanger Christophersen gav atter denne Sommer i Forbin« 
delse med det svenske Sangerpar Willman og nogle af Operaens 
yngre Kræfter Forestillinger i danske og skaanske Byer. Programmet 
bestod af Udtog af »Den hvide Dame« og »Faust«. 

Kammersanger Simonsen og Fru Eckardt optraadte ved en Række 
Soiréer i danske Provinser.] 



Momentvis saa det mørkt ud i Sæsonen 1880 — 81. Blandt 
Aarets Tilskikkelser var ikke færre end 24 røde Plakater — 
navnlig virkede Rosenkildes lange Sygemelding generende — 
og Hofsorgen i Anledning af Enkedronning Caroline Amalies 
og Arveprinsesse Carolines Død standsede Forestillingerne i 
en Uge. Uheldene blev imidlertid opvejet af den Opsigt, »Eva« 
og »Fulvia« vakte, og Gæstespillene gjorde især Sæsonen til et 
af de interessante Aar i Scenens Historie. 

Den 26. Juli 1880 kunde »Dagbl.«s Pariserkorrespondent 
meddele, at Kammerherre Fallesen under sit Sommerophold i 
Paris gennem den derboende svenske Impresario Bertha 
Straube havde engageret Madame Sarah Bernhardt og hendes 
Selskab til et snarligt Gæstespil i Kjøbenhavn. Det var et be* 
hændigt Greb, Teaterchefen her havde gjort. Kjøbenhavnernes 
franskvenlige Sympatier gav sig ikke sjeldent tydelige Udslag, 
for Eks. overfor Napoleon den Tredies Søn, Kejserprinsen, da 
han et Aarstid før sin tragiske Død gæstede Danmark, og just 
i Somren 1880 havde et Skuespillerselskab fra mindre franske 
Scener haft stort Besøg paa Klampenborgs Teater, hvor 
det bl. a. opførte »Le gendre de M. Poirier«. Rygtet om 
Sarah Bernhardts Geni og Ekstravagancer havde længe beskæf* 
tiget Pressen, og efter hendes dramatiske Brud med »Théåtre 
Fran9ais« hørte Nyheder om hendes Optræden i London, Am* 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 8 



114 



SARAH BERNHARDTS GÆSTESPIL 



sterdam og Bryssel til Teaterrubrikkernes bedste Læsestof. Med* 
delelsen om, at det allerede i August, altsaa før den egentlige 
Sæson begyndte, vilde blive muligt at faa Madame selv at se, 
blev derfor modtaget som en Begivenhed. Ingen af Frankrigs 
verdensberømte Skuespillere fra en tidligere Periode havde 
nogensinde gæstet det danske Teater. I Boghandlernes Vinduer 
og paa de illustrerede Blades Forsider prangede Sarah Bern? 

hardts Billede snart i Rol* 
ler, snart som Billedhug? 
gerske eller Malerinde, 
Aviserne vrimlede med 
svulmende Før^Artikler, 
og paa Banegaarden mød= 
te flere TusindNysgerrige 
for at faa et Glimt af hen* 
de at se, da hun vinter? 
klædt sammen med sin 
yngre Søster Jeanne 
Bernhardt og ledsaget af 
Kammerherre Fallesen 
kørte til Hotel d'Angle? 
terre. Folk blev straks 
glædeligt forbavsede over 
den ringe Lighed, der var 
mellem Madame selv og 
de tæringssyge Billeder af 
hende, som spredtes over 
Jorden. Inden Premieren 
meldtes der udsolgt til hendes fem Forestillinger, bestaaende af 
»Adrienne Lecouvreur« og »Froufrou«; ikke faa Købere havde 
staaet hele Natten udenfor Teatrets Indgang for at være sikre 
paa at faa en Billet. Første Parket kostede ti. Galleriets Plads? 
loge to Kroner. 

Tilskuersalen var overfyldt af et festklædt Publikum, da 
Tæppet gik op for »Adrienne Lecouvreur«; selv Kapellet var 
omdannet til et Fauteuils d'orchestre, hvortil de fremmede 
Diplomater havde Adgang. Men hvor højt Forventningerne 
end var spændt, sejrede Sarah Bernhardt. Med sine 36 Aar stod 




Sarah Bernhardt 1880 



SARAH BERNHARDTS GÆSTESPIL 115 

hun i sin bedste Kraft med sin lyse, orientalske Raceskønhed i 
Flor og al Ungdommens Friskhed over sin Kunst, der endnu 
ikke var mærket af Turnélivets Slid og Jag efter Effekt. Hun 
optraadte dog ikke i et Repertoire, der var hendes Geni vær^ 
digt, og hvori hendes Betydning for fransk Skuespilkunst klarest 
havde aabenbaret sig, nemlig i klassisksromantiske Kvinde« 
skikkelser, skrevet af store Digtere og genskabt af hende, saa 
at de blev til varmblodige Kvinder fra hendes egen Tid. Udfra 
personlige Synspunkter havde hun valgt at vise sig i Scribes og 
Legouvés Intrigekomedie om det 18. Aarh.s store franske Ak* 
trice Adrienne Lecouvreur, en Rolle, som var skrevet for 
Rachel, med hvem forøvrigt en af Sarahs Medspillende, M. 
Dieudonné, havde turneret paa hendes sidste Rejse hinsides 
Atlanterhavet, der førte til den store Tragediennes Død. Liges 
som sin Forgænger havde Sarah Bernhardt altsaa ikke valgt at 
optræde i et Digterværk, men i et typisk Turnéstykke, der frem* 
førtes i en fad Iscenesættelse, og hvori det Selskab, som omgav 
hende, ikke ydede noget fremragende, men kun udmærkede sig 
ved Tydelighed i Diktionen. Titelrollen gav hende imidlertid 
Lejlighed til at vise sit Geni i forskellig Belysning, og hun for? 
vandlede Ordenes blodløse Prosa til lyrisk Poesi. Hun betonede 
Figurens svage Kvindelighed, dens vemodige eller trygt hen* 
givende Stemning: »Den, som saa' og hørte hende«, skrev Vilh. 
Møller, »tvivlendestillidsfuldt, uroligtsrolig svare det ene Ord 
»Ja« til hendes Elskedes Bøn om, at hun imod al Tro maatte tro 
ham . . . den har oplevet et af Kunstens Mysterier. Her havde 
man den »Verden i en Nøddeskal«, hvorom Eventyrdigteren 
fantaserer, alle en Menneskesjæls stridige Tanker levendegjort 
i et Øjekast og i en Lyd«. Naar Lidenskaben brød frem, fløj 
hendes Ord med den elektriske Strøms Hastighed, uden at en 
eneste Modulation gik tabt. Denne spændstige Energi i Sæt* 
ningerne tog Vejret fra Publikum, og der var ikke Skranker for 
dets Begejstring. De Tilskuere, som ikke kunde følge hende i 
Farten, henrev hun ved sit poetiske Sérblik eller ved sin Stem* 
me, der var lutter Melodi fra den fineste Hvisken til det vilde* 
ste Skrig. 

»Froufrou« var ikke bedre som Kunstværk — det skyldtes 
Offenbachs Operettetekstforfattere Meilhac og Halévy — men 



116 BEGEJSTRINGEN FOR SARAH BERNHARDT 

det var kendt fra tidligere Opførelser paa Casino med Frk. Oda 
Larssen i Hovedrollen. Her, hvor Sarah Bernhardt fik Lejlighed 
til at skildre et sorgløst, egenraadigt Pigebarn fra Samtiden, 
bedaarede hun Tilskuerne ved sit Væsens Trylleri. Med over* 
legen Beherskelse af Midlerne og en Rigdom af fine Detaljer 
skildrede hun Karakterens Udvikling: Den kokette Kvinde, der 
bliver en utro Hustru og ender som en angrende Synderinde. 
Spillet var overalt præget af Sarah Bernhardts egne Erfaringer, 
Glæder og Lidelser, og Indtrykket var saa stærkt, at da Sophus 
Schandorph sammenlignede den franske Froufrou med den 
danske Nora »faldt vort hjemlige lovpriste Spil ned til at blive 
mat og tonløst«. Byen antog et Sarah Bernhardt^Fysiognomi i 
»den franske Uge«, man snakkede kun om hende og agtede 
næsten ikke, at Godsejer Scavenius overtog Kultusminister 
Fischers Portefølje. Der solgtes »Sarah*Cigaretter« og Choko* 
lade med hendes Portræt, og man dansede en Polka, der bar 
hendes Navn. Hver Aften modtog hun et Væld af Blomster, og 
efter Forestillingen samledes paa Kongens Nytorv Tusinder af 
Mennesker, der bragte hende Ovationer, naar hun kørte fra 
Teatret, og kaldte hende frem paa Hotellets Balkon. Bank* 
direktør Tietgen — og ikke Kongen, som hun fortæller i sine 
»Erindringer« — stillede et Dampskib til hendes Disposition, 
for at hun kunde besøge de Steder, hvor Hamlet og Ofelia 
tænktes at have levet. Den kgl. Familie med dens græske og 
engelske Gæster viste hende megen Bevaagenhed, Af Dronning 
Louise modtog hun et Guldarmbaand, og Kongen kaldte hende 
op i Logen og skænkede hende Belønningsmedaljen i Guld med 
Krone. Opsigt langt udenfor Landets Grænser vakte en Tale 
ved en Fest, som Journalist? og Skuespillerforeningen den 20. 
August afholdt til hendes Ære paa Hotel d' Angleterre. Først 
skildrede Kammerherre Fallesen meget morsomt Madames Be* 
tænkeligheder ved at rejse til det for Franskmænd »saa ukendte 
Danmark, Norges Hovedstad, hvor Isbjørne og Ulve færdes 
paa Gader og Stræder«; derefter talte Redaktør Topsøe for Sel* 
skabets Medlemmer og Direktør Watt for Jeanne Bernhardt, 
hvem Kjøbenhavnerne havde lært at kende som en yndefuld og 
elegant Skuespillerinde. Paa Personalets Vegne bragte M. Bois* 
selot en versificeret Tak, fordi Byen ikke alene havde haft Øje 



118 FESTEN FOR SARAH BERNHARDT 

for den store dramatiske Stjerne, men ogsaa for de beskedne 
Drabanter, som omgav hende. Midt i denne Idyl indtraf Festens 
Clou, der ikke var fri for et Stænk af Skandale. Sarah Bern* 
hardts Hukommelse har i nogen Grad svigtet hende, da hun 
mange Aar senere skildrede Optrinet i sine »Erindringer«. Skønt 
Saaret efter den tysk#franske Krig endnu var friskt, deltog Tysk* 
lands Gesandt, Friherre Anton von Magnus, i Festen. Han var 
begejstret for Sarahs Personlighed og kunde ikke holde sine 
Følelser tilbage, men udbragte en Skaal »for la belle France, 
som havde sendt sin skønneste og talentfuldeste Datter, den 
store Kunstnerinde, til Danmark«. Medens han talte, skrev 
»Fædrel.«, var Sarah Bernhardts Ansigt »særdeles udtryksfuldt«. 
»Det var øjensynligt« — berettede »Dags*Telegr.« — »at denne 
Skaal ikke alene kom hende noget uventet, men at den tillige 
var hende meget imod; det fremgik saavel af det Lyn, der skød 
ud af hendes talende Øjne, som af den Bevægelse, ja, næsten 
Skælven, hvormed hun greb Champagneglasset. Hun betvang 
sig imidlertid, stødte sit Glas mod Baronens, der blev rakt ud 
mod hendes, og drak det ud«. Men straks efter rejste hun sig 
med Glasset i Haand og sagde under dyb Stilhed: »A la santé 
de la famille royale, å la santé de tout les Danois, å la santé de la 
France entiére« — her vendte hun sig mod den tyske Gesandt, 
der havde placeret sig bagved hende og Søsteren — »N'est ce 
pas. Monsieur le Baron?« Jubelen over disse faa Ord, som hun 
sagde med al sin spændstige Ynde, var øredøvende; Orkestret 
faldt ind med »Marseillaisen«, der afløstes af »Den tapre Land* 
soldat«, hvorefter Chancelier ved Gesandtskabet M. de Serre 
forstærkede Optrinets politiske Moment ved at mindes den 
gamle Alliance mellem Frankrig og Danmark. Dog, da Dagen 
gryede, var Attachéen aabenbart blevet klar over Affærens 
mulige Konsekvenser, siden han lod Sarah Bernhardt vække 
og bad hende underskrive en Erklæring, der havde til Hensigt 
at dække Baron Magnus. Ordene var imidlertid saa undvigende 
og opstyltede, at hun nægtede at godkende dem. 

Det var første, men det blev ikke sidste Gang, at Sarah 
Bernhardt optraadte som en Art Ambassadør for sit Land. 
Nogle af de kjøbenhavnske Aviser fandt det klogest at fortie 
Affæren, andre skildrede den, men kun ét Blad var forarget. 



FESTENS FØLGER 119 

nemlig »Morgenbl.«, som forsvarede Gesandtens Kunstbegej? 
string og bebrejdede de tilstedeværende danske Herrer, at de 
ikke havde haft »Takt og Konduite til at bringe Kunstens inter# 
nationale Stilling i Erindring for derved at lægge en Dæmper 
paa Forsamlingens Larm og forebygge Fortsættelsen af en Dis* 
kussion, som ikke burde være rejst... Vi beundrer og glæder 
os over fransk Kunst, men enhver Tanke om fransk Alliance* 
politik paa Programmet Revanchekrig mod Tyskland ligger 
Landets Interesse og Folkets Sympathi saa fjærnt, at den skal 
anholdes og protesteres, ogsaa naar den vover sig frem i et nat* 
ligt Selskab og gør Støj ved Champagneglassene«. I Tyskland 
beklagede den nationalistiske Presse, at Gesandten havde valgt 
Selskab med en udpræget Tyskhader som Sarah Bernhardt, og 
Bismarcks Organ »Hamb. Nachr.« oplyste, at Sagen havde gjort 
»et højst pinligt Indtryk i den prøjsiske Hovedstad, og at det 
maatte anses for sandsynligt, at Gesandten vilde blive kaldt til* 
bage«. Der var ikke langt fra Ord til Handling. Allerede den 6. 
Septbr. blev han hjemkaldt under Formen: Orlov paa ubestemt 
Tid af Helbredshensyn. Det blev overalt beklaget, at Uheldet 
skulde ramme en brav, impulsiv Natur som Baron Magnus, der 
som Gesandt i Mexiko havde vist sig som en Mand i sit Forsøg 
paa at redde Kejser Maximilian fra Døden. Tildragelsen i Kjø* 
benhavn nedbrød hans Nerver, og i Foraaret 1882 meldte Tele* 
grafen, at han var død paa en Sindssygeanstalt i Gørlitz, 61 
Aar gi. 

Paa Hjemrejsen gennem Sjælland hyldede Publikum Sarah 
Bernhardt ved Stationerne, og i Roskilde overrakte begejstrede 
Tilskuere hende et Album med Haandtegninger af Marstrand 
og Lundbye. Da hun atter naaede Paris, sendte hun Fallesen en 
varm Hilsen og viste sin Taknemmelighed ved i Pressen med 
stærke Ord at opfordre sine Landsmænd til at besøge Dan* 
mark, »hvor Alverden talte Fransk«. Siden skrev hun i sin Lev* 
nedsbog: »Jeg har nydt mange Triumfer og været Genstand 
for megen Hyldest, men den Modtagelse, det danske Folk den 
Gang gav mig, vil bestandig staa for mig som et af mine kære* 
ste Minder«. Da hun var borte, og Rusen endt, fandt Edv. Bran* 
des Øjeblikket belejligt til at sige et »ædrueligt Ord«. Og han 
rettede da sin Kritik mod hendes Sødlighed, overdrevne Yn* 



120 GÆSTESPILLETS ØKONOMISKE RESULTAT 

dighed i Talen og teatralske Hang: »Sarah Bernhardt er sikkert 
en højtbegavet og nobel Skuespillerinde«, skrev han, »men 
derfra og til at være den største for alle Tider er Springet stort 
og uoverkommeligt. Man behøver næppe at tage Eksempler fra 
fremmede Scener, men var Fru Heiberg ikke ligesaa højt begå? 
vet, var Michael Wiehe ikke ligesaa ædel i sin Kunst? Hvorfor 
være saa glemsom? Og dernæst, hvor høj end Feststemningen 
er, maa man dog blive ved Jorden og ikke latterligt nok gøre 
Sarah Bernhardts Optræden her til en verdenshistorisk Begi* 
venhed«. 

Som den paa en Gang dristige og forsigtige Mand, Fallesen 
var, havde han ikke imødekommet Impresarioens Ønske om 
Forskud. Det kgl. Teater er en Statsanstalt og den danske 
Statskasse »en af de bedst fonderede i Europa«. Basta. »Hvem 
ved«, skrev han, »om Madame Sarah, der er saa lunefuld, ikke 
betænker sig i sidste Øjeblik — hvorledes faar man saa sit For* 
skud tilbage?« Han mente, at Gæstespillet alene vilde faa kunst* 
nerisk Interesse, men det viste sig, at den økonomiske Side af 
Engagementet ogsaa lykkedes: Gennemsnitsindtægten af hver 
Forestilling blev c. 9300 Kr., og deraf tjente Teatret c. 2500 Kr. 
Sarah Bernhardts personlige Udbytte af Rejsen var c. 15.000 
fr., men Fallesen tillod sig den flotte Gestus at overrække hende 
en Anvisning paa 3000 fr. som Ekstrahonorar. Det var vel og* 
saa i Erkendelsen heraf, at hun ved Sæsonens Slutning sendte 
Teatret sit egenhændige Bidrag til dets Udsmykning, et tea* 
tralsk Relief i Marmor af den druknede Ofelia, hvis fine Træk 
og jomfruelige Barm dukker op af Vandet, — en Hentydning 
til det Land, hvortil Handlingen i Shakespeares Tragedie er 
henlagt. 

Fallesen havde sørget for en ny Stjerne, der skulde gaa op 
i Glans, saasnart Skinnet fra Sarah Bernhardts Glorie var kom* 
met paa Afstand. Under sit Sommerophold i Paris engagerede 
han ogsaa den nittenaarige Sangerinde Marie Vanzandt, hvis 
Moder, Signora Vanzini, var en gammel Bekendt af kjøben* 
havnske Operavenner fra sin Optræden paa Casino blandt itali* 
enske Kolleger. Datteren havde nylig under Vejledning af 
Thomas gjort stor Lykke som Mignon paa »Opera comique«^ 
efter at hun i Forvejen havde haft sit Gennembrud paa Operaen. 



MARIE VANZANDTS FØRSTE GÆSTEOPTRÆDEN 121 



i Turin og paa Covent Garden i London. Hun kaldtes fransk, 
men var af hoUandsksamerikansk Afstamning (født 8. Oktbr. 
1861 i New York) og havde faaet sin Uddannelse hos Lamperti 
i Milano. 

Hendes spæde, poetiske Skikkelse passede fuldendt til Mig# 
non, og da den sølvklare Stemme var ypperligt skolet, gjorde 
hun stor Lykke og skaffede Teatret en Række udsolgte Huse. 
Det musikalske Foredrag var indtagende ved en egen blid 
Energi, og Tekstudtalen saa 
tydelig, at franskkyndige Til? 
hørere bedre forstod hende 
end vore hjemlige Operister. 
En Formodning om at hendes 
Evne kun var knyttet til Mig? 
non, gjorde hun til Skamme, 
da hun (paa Italiensk) henri* 
vende kaadt og yndefuldt sang 
Zerlina i »Don Juan«. Her vi* 
ste hun sig som en individuel 
Kunstnerinde; hver Nuance af 
hendes dramatiske Forstaaelse 
af Rollen gav hun Udtryk 
gennem Tonerne. Efter Arien 
i anden Akt, hvor hun trøster 
Masetto, ledsagedes hendes 
Bortgang af et saa voldsomt Bifald, at hun maatte vise sig igen 
for at modtage den hos os ukendte »Fremkaldelse for aabent 
Tæppe«. Gæstespillet strakte sig over ni Aftener (å 4000 Kr. i 
Gennemsnit) og blev honoreret med 9000 fr. samt Rejsegodt? 
gøreise og gratis Ophold. Det sluttede med Ønsket om et snar? 
ligt Gensyn. 

Men disse Stjerner svækkede Publikums Interesse for Hver?^ 
dagens Arbejde. Hertil bidrog, at det først i Julemaaneden lyk? 
kedes at fremføre en Skuespilnyhed: Sophus Bauditz' lyriske 
Enakter »I Mester Sebalds Have«, hvis poetiske Handling var 
stillestaaende. Den drejede sig om en ung Piges jomfruelige 
Kærlighedslængsel, men dette sarte Emne taalte ikke at blive 
tynget af et stort scenisk Apparat. Teatrets bedste Kræfter var i 




Mignon (Mile Vanzandt) 



122 »I MESTER SEBALDS HAVE« — »LINDOWS BØRN« 



Ilden: Emil Poulsen foredrog som svensk Rytterofficer en rask 
Soldatervise, Fru Hennings var den unge Pige, der svarer sin 
synlige Elsker, medens hun tænker paa den usynlige; Jerndorff 
sang dennes længselsfulde Sange udenfor Scenen, Olaf Poulsen 
og Schram repræsenterede Byens Spidsborgere, men det var 
Lange*Miillers stemningsfulde og karakteristiske Musik og Gyl* 
lichs smukke Udsigt over Niirnberg Anno 1632, der — trods 

nogen pibende Modstand — 
bar »I Mester Sebalds Have« 
gennem syv Opførelser. Mol* 
bech kaldte Stykket »blottet 
for scenisk Interesse« og men* 
te, at det burde forandres til 
en Operatekst. Musikkens Lø* 
dighed indgav Størstedelen af 
Pressen den samme Tanke. 

En anden ung Forfatter hav? 
de gentagne Gange indsendt 
en Komedie, der skiftede Navn 
efter hver Omarbejdelse, men 
tilsidst blev opført under 
Titlen »Lindows Børn», Skue* 
spil i fire Akter. I en af Gen? 
surerne skrev Molbech: »Det 
er øiensynligt, at man har med 
en dannet, i visse Retninger 
ikke ubegavet Forfatter at gø* 
re, som med nogen poetisk 
Følelse og stilistisk Evne ogsaa synes at forbinde Sans for dra* 
matisk Teknik«. Censor bebrejdede ham navnlig Mangel paa 
Originalitet: »Der er — trods al Forfatterens Stræben efter Na* 
turlighed — noget Eftergjort i Skildringen, som paa forskellig 
Maade giver sig tilkende . . . noget Beregnet, som er lige langt 
fra sand Lidenskab og sand Naturlighed og som gør, at man 
jævnlig kommer til at tænke paa Forfatteren ved Siden af den 
talende Person«. Under et af Forandringens Stadier havde han 
navngivet sig som Student Einar Christiansen, men baade ved 
Opførelsen og Udgivelsen var »Lindows Børn« navnløst. Pres? 




Mignon og Lothario 
(Mile Vanzandt og N. J. Simonsen) 



»LINDOWS BØRN« 123 

sen vidste dog, at Stykket skyldtes en purung Skribent. Han 
var kun nitten Aar. 

Handlingens Forudsætning var næsten det mest interes? 
sante ved hele Komedien: Den rige Godsejer Lindows Børn 
er i deres tidlige Barndom blevet forladt af deres Moder (Frk. 
Nielsen). Hun giftede sig med sin Elsker og blev ulykkelig 
med ham. Nu, da han har dræbt sig, søger hun efter sytten 
Aars Forløb til et Sted i Nærheden af det gamle Hjem for at 
gense sine Børn. Men det mærkes paa deres Væsen, at de in* 
gen Opdragelse har faaet: Datteren (Fru Hennings) er en lille 
fordringsfuld, egoistisk Kokette, Sønnen (Jerndorff) et vildt* 
voksende Skud, forelsket i sin unge Stedmoder (Fru Eckardt). 
Ved at bringe Ligevægt i Børnenes Sind gør Fru Lindow da 
Bod. Hun forener Datteren med en brav Ingeniør (Madsen) og 
bevæger Sønnen til at følge med sig til Udlandet. Lindows Sam* 
liv med sin anden Hustru, der var faretruet, kan fortsættes med 
Udsigt til en lykkelig Fremtid. 

En veg Sørgmodighed, som virkede behageligt, var aaben* 
bart Forfatterens Ejendommelighed. Forøvrigt havde Stykket 
selvsagt mere Læsning og Stemning til Ophav end Oplevelse. 
»Ligesom et Barn, der leger med skarpe Knive, saaledes leger 
Forfatteren med de vildeste Lidenskaber«, skrev Edv. Brandes. 
Men Stykkets Bygning var dramatisk anskuelig, og Dialogen 
røbede Anlæg for Karakterskildring. Ved at spille »Lindows 
Børn« opfyldte Teatret sin Pligt mod en gryende scenisk For* 
fatter. Naar en lille episodisk Rolle, en forelsket Præst, som 
Olaf Poulsen spillede, undtages, var Stykket uden befriende 
komisk Element til Afveksling fra dets følsomme Toner. Men 
disse, der navnlig kom til Udtryk i Genkendelsesscenen mel* 
lem Moder og Søn, bidrog til at skaffe Stykket en større Suk* 
ces, end et Debutarbejde plejede at opnaa. Fru Hennings' Gen* 
givelse af den unge Pige (som mindede om Signe i »En Fallit«) 
betød ogsaa meget for Stykkets Sceneheld; Forfatteren vidnede 
mange Aar efter, »at hun digtede og skabte paa famlende An* 
tydninger, ud af halvtænkte Tanker«. Den virkelige Moder 
spilledes konventionelt af Frk. B. M. Nielsen, medens Fru 
Eckardts kølige Ynde hjalp over Stykkets ikke ufarlige Mo* 
ment. Kærlighedsscenen mellem Stedmoderen og Sønnen, som 



124 HOSTRUP SKRIVER ATTER FOR TEATRET 

Jerndorff udførte. Endelig laante Emil Poulsen sin Autoritet 
til Godsejer Lindow, Stykkets mest utydelige Person. 
Milieuet bød en talentfuld Sceneinstruktør en interessant 
Opgave, som Teatret imidlertid af gode Grunde lod ligge. 
»Skulle vi da aldrig komme saa vidt, at vi lade vore Dramers 
Personer bo i deres Rum«, udbrød Herman Bang. Men trods 
Mangler opførtes »Lindows Børn« 23 Gange. Edv. Brandes 
mente, at Stykket ikke gav noget Vidnebyrd om, at en ny Dig^^ 
ter var født, men gjorde det sandsynligt, at en dramatisk For? 
fatter vilde opstaa. — 

I fem og tyve Aar havde C. Hostrups dramatiske Pen hvilet^ 
og det vakte derfor almindelig Opmærksomhed, da det ryg? 
tedes, at han havde fuldendt et nyt Skuespil med Titlen »Eva«. 
Det var en Ægteskabskomedie i fire Akter, fremkaldt, hed det- 
sig, af »Et Dukkehjem«, men Hostrup erklærede gentagne 
Gange, at Stykkets Plan havde foreligget i alle Hovedtræk, 
længe førend Ibsens Værk udkom. Dog, ejendommeligt nok 
var det en Oplevelse, som den samme Kvinde, hvis Skæbne 
Ibsen digterisk behandlede i »Et Dukkehjem«, havde haft, der 
blev Anledningen til, at Hostrup skrev dette Arbejde om Kvin? 
dens Retsstilling som Moder. Fallesen ansaa Stykket for at 
være svagt, og Molbech nærede heller ingen Interesse for det; 
han syntes, det var fattigt paa dramatiske Situationer og kun 
besad lidt af det friske Lune, som udmærkede Forfatterens 
tidligere Arbejder, men da det bar Hostrups Navn og maaske 
tiltalte »den for Tiden herskende Smag for moraliserende Ten? 
densskuespil«, indstillede han det til Antagelse. 

»Eva« var af en anden Art end Hostrups tidligere roman? 
tisk?lyriske Komedier eller Sangspil, naar enkelte Scener af 
»Tordenvejr« undtages. Det var et etisk?socialt Skuespil, et 
Angreb paa det urimelige Forhold, at Hustruen kun havde den 
Raadighed over Børnene, som Manden undte hende. Milieuet 
var et lykkeligt Hjem, hvor Husherren, Proprietær Rønnow 
(Jerndorff), skildres som karaktersvag og politisk forfængelige 
sin Hustru (Fru Hennings) underlegen i Intelligens og Vilje? 
styrke. Men juridisk staar hun overfor ham som en Under? 
saat til en Enevoldsherre. Deraf fremgaar Konflikten. Hostrup 
vilde gøre Kvinden ligeberettiget med Manden; det var, skrev 



»EVA« 



125 



han til Otto Borchsenius, hans Overbevisning, »at vi i Forhol* 

det mellem Mand og Kvinde gik en Revolution i Møde«. Men 

desværre virkede Konfliktens Aarsag — hvor og naar Husets 

Søn, en niaars Dreng, skal sættes i Skole — altfor tam, og ende* 

lig umuliggjordes enhver Disput af Stridens Løsning til alle 

Parters Tilfredshed. Efter Opførelsen forsøgte Hostrup at 

rejse en Debat, men Forsøget mislykkedes, thi der var i hans 

milde Behandling af Emnet altfor lidt Sprængstof til en Agita* 

tion i Retning af at faa Ægteskabsloven ændret. Men Behand* 

lingen var karakteristisk for Digterens hu* 

mane Livssyn: Hustruens forandrede Stilling 

skulde ikke som i »Et Dukkehjem« opnaas 

ved en Sprængning af Ægteskabet; Konflik* 

ten skulde tværtimod styrke det indre Sam* 

menhold, der bestod mellem Ægtefællerne. 

Medens Ibsen var en skarp, ubønhørlig Kri* 

tiker paa Idéens Vegne, troede Hostrup paa 

Kærligheden som Lægedom for Samfundets 

Brøst. 

Som Kunstværk taalte »Eva« ingen Sam* 
menligning med »Et Dukkehjem«. Scenisk 
bares Stykket overhovedet ikke af det Pro* 
blem, Hostrup vilde sætte under Debat, men 
af Bihandlingen, Forberedelsen til et Rigs* 
dagsvalg, der intet havde med Komediens 
egentlige Motiv at gøre. Her brød Hostrups hjertelige Lune 
igennem i Skildringen af nogle landlige Typer, en brav Mejeri* 
forpagter, som Rosenkilde spillede, og to rævesnu Vælgere, 
begge taget paa Kornet af C. Meyer og Wald. KoUing. For ikke 
at gentage Rollebesætningen fra »Et Dukkehjem« spillede Jern* 
dorff den mandlige Hovedrolle, men Digteren syntes, at Skik* 
kelsen blev for ubetydelig i hans Udførelse. Derimod var han 
meget tilfreds med Fru Hennings' forstandige Spil; kun bekla* 
gede han, at hun ikke havde Mod til at antyde, at Eva var frugt* 
sømmelig. Rollen hørte til dem. Fru Hennings maatte tilpasse 
efter sin Personlighed: Der manglede i hendes Spil en vis bred 
Folkelighed, som tydeligere vilde have anskueliggjort denne 
første grundtvigianske Kvinde paa Scenen. Rollerne var iøvrigt 




Prokurator Hatting 
(Emil Poulsen) 



126 »EVA« 

formede med Hostrups sikre, lette Haand og bød Skuespillerne 
taknemmelige Opgaver. Emil Poulsen karakteriserede med Lune 
i hver Enkelthed en snu Prokuratortype; Fru Eckardt fandt 
ypperlige Udtryk for sødladen Ondskabsfuldhed som hans 
Kone, Derimod virkede Fru Nyrop urimelig skruet som Husets 
Tjenestepige, og Axel Madsen spillede en Højskoleelev, der har 
arbejdet sig frem til Rigsdagskandidat, paa sin sædvanlige El? 
skermaner. 

Premieren endte med Leveraab for Hostrup, men Publikum 
var først i Vildrede, thi det havde — ligesom en Del af Højre* 
pressen — ikke let ved at forsone sig med, at »Genboerne«s og 
»Eventyr paa Fodrejsen«s Forfatter nu brugte sin harmløse Pen 
til at sætte Problemer under Debat — det var, mente »Fædrl.«, 
aldeles ikke Poesiens Opgave. Modsat hilste Sophus Schan? 
dorph og Edv. Brandes »vor eneste store dramatiske Digter vel? 
kommen tilbage . . . Hvad de norske Digtere have lært os, er i 
dette Stykke taget op og blevet dansk«. Og ved en Fest, som 
det politiske og literære Venstre afholdt, priste V. Hørup ham, 
fordi han, den forrige Generations Mand, »stod med begge 
Ben i den nuværende Generations Opgaver«. Festen fremkaldte 
iøvrigt en Del Kritik mod Hostrup baade fra nationalliberal og 
grundtvigsk Side. 

Udadtil havde Hostrup megen Glæde af sit Skuespil, der 
straks opførtes i de andre nordiske Hovedbyer, men indendørs 
voldte det ham ikke ringe Kval. Det skadede Salget af 
Bogen, at den iflg. Reglementet ikke maatte udkomme in* 
den Jul, naar Stykket først blev spillet i Januar, og siden 
maatte han kæmpe for at faa det anerkendt som en Hel* 
aftenskomedie. Med Mellemakter varede Opførelsen nemlig 
kun 2 Tim. og 15 Min., men Fallesen fastholdt, at ingen Fore* 
stilling maatte være kortere end halvtredie Time. Derfor lod 
han Aftenen slutte med en Ballet, hvilket efter Hostrups Me* 
ning var en »komplet Vandalisme«, fordi den »fuldkommen 
kvalte alle de Indtryk, som »Eva« muligvis havde fremkaldt«. 
Efter Forhandling med Ministeriet, overfor hvilket Fallesen be* 
vidnede, hvor slet Hostrups tidligere Arbejder var blevet be* 
talt (jvfr. pag. 24), lykkedes det at udvirke en kgl. Resolution, 
der »i Betragtning af Sognepræst Hostrups Betydning som dra* 



»TANTES PLANER« — »HR. POIRIER« 127 

matisk Digter« gav ham Ret til 50 pCt. udover det Maksimum, 
Reglementet fastsatte for Stykker, der kun udfyldte en Del af 
Forestillingen. »Eva« opførtes 17 Gange indtil Udgangen af 
Sæsonen 1883, men blev aldrig genoptaget. — 

Repertoirets næste Nyhed skyldtes den franske Journalist 
Henry Nicolle. »Tantes Planer« (Les projets de ma tante) var 
et Scribe'sk Epigonarbejde i én Akt, anonymt oversat af Rich. 
Kaufmann. Molbech kaldte med Rette denne piéce de rideau 
»flau og triviel«, og han kunde som et yderligere Argument 
mod Opførelsen have anført, at Stykket for faa Aar siden var 
spillet paa Casino under Titlen »En Tantes Idéer«. Men da 
det stadig holdtes paa den franske Nationalscenes Reper* 
toire, nærede Fdlesen ingen Betænkelighed. Handlingen var 
kunstigt tilvejebragt; den drejede sig om en snedig Dame 
(Fru Nyrop), der paa en usandsynlig Maade manøvrerer to 
unge Mennesker (Fru Hennings og A. Madsen) i Armene paa 
hinanden, men Replikskiftet var kvikt og ikke uden over* 
raskende Virkninger. Disse og Fru Hennings' Spil som Ingenuen 
var Grundeil til, at »Tantes Planer» naaede ni Opførelser. — 

Et absolut Uheld ramte derimod Emile Augiers og Jules San* 
deaus solide Komedie »Hr. Poirier og hans Svigersøn« (Le 
gendre de M. Poirier), der indførtes af Høedt i den navnkun* 
dige Hofteatetsæson 1855 — 56 og siden tilhørte Folketeatret un# 
der Titlen »En fornem Svigersøn«. Medens Komedien i Paris 
var avahceret fra »Gymnase« til en varig Plads paa »Théåtre 
Fran9afs«'s Repertoire med Got i Hovedrollen, førte et tilsva* 
rende Avancement i Danmark til dens Fald — den opførtes 
nemlig kun én Gang. Det var ikke selve Handlingen, der sav* 
nede Interesse; Konflikten mellem en rig Parvenu og en ung 
Markis, som han af taabelig Ærgerrighed har gjort til sin Sviger? 
søn, var underholdende fremstillet i en livfuld Dialog, som Wil* 
Ham Bloch havde oversat, men Skuespillerne lod ikke det men# 
neskelige Indhold i Karaktererne komme frem paa rette Maade. 
Rosenkilde akcentuerede alene det naragtige i Poirier, hvorved 
altfor mange af Figurens psykologiske Finheder blev stillet i 
Skygge, og Emil Poulsens Markis hørte ingenlunde til hans bed* 
ste Skikkelser. Dertil kom, at hverken Olaf Poulsen eller Jern? 
dorff gav Forestillingen Støtte i Birollerne, og at den unge Frue, 



128 »CONSEQUENSER« 

Poiriers Datter, blev spillet af Debutantinden Frk. Anna Elisas 
beth Kirstine Ingwersen (født 18. Septbr. 1862), der lige saa lidt 
her som i sin tidligere Rolle, Titania i »En Skærsommernats* 
drøm«, viste virkeligt Talent. Hendes ydre Fremtræden var til* 
talende, men Diktionen saa lidt skolet, at Stemmen forsvandt i 
Rummet. Axel Henriques fandt Udtryk for den almindelige 
Mening, da han skrev: »Det maa siges til det kgl. Teaters Ære, 
at det er en Sjældenhed at se et Stykke blive spillet saa kedeligt 
af Teatrets Kærnetropper«. Nogle Dage efter Premieren meldte 
Rosenkilde sig syg for Resten af Sæsonen og dermed forsvandt 
»Hr. Poirier og hans Svigersøn« i Arkivet. — 

William Blochs og Richard Kaufmanns anonyme Skuespil 
i fire Akter »Konsekvenser« (eller som Ordet stavedes paa Pia* 
katen »Consequenser«) blev afvist af Molbech, da det indsend* 
tes under Titlen »Løse Forhold«. Han mente — ligesom senere 
Pressen — at Stykket var en fransk Efterligning med dansk 
Etikette. Indholdet var angivet i Titlen: Naar en Mand und* 
lader at fortælle sin Forlovede sine tidligere Oplevelser, bliver 
Konsekvensen let den, at Fortiden forstyrrer hans Lykke. Den 
karaktersvage Axel Holm (Jerndorff) staar i Begreb med at 
ægte en Jægermesters nydelige Datter (Fru Hennings), da hans 
tidligere Elskerinde, Madame Duvernois (Fru Nyrop), som er i 
Besiddelse af hans Kærlighedsbreve, truer ham med Skandale, 
skønt hun intet. Krav har paa ham. Men Holms Ven, Stykkets 
vittige Ræsonnør (E. Poulsen), redder ham ved under Ægte* 
skabsløfte at lokke den danske Lady Tartuffe til at udlevere 
Brevene. Da hun opdager Bedraget, søger hun Hævn ved sne* 
digt paa selve Bryllupsdagen at arrangere en Sammenkomst 
med Holm udenfor de Vinduer, hvorfra hans Brud kan iagttage 
ham. Den unge Frue misforstaar Situationen og forlader dybt 
krænket Huset, men senere, da hun af Vennen erfarer, at Holm 
rimeligvis berøver sig Livet, faar hendes Kærlighed Magt over 
hendes Vrede, og da Husets fordrukne Gartner (Kolling) just 
har attrapperet Holm, fordi han ansaa ham for at være en Tyv, 
kaster hun sig i hans Arme. Slutningsidyllen bliver fuldkom* 
men, da den selvopofrende Ven forlover sig med den unge 
Frues Søster (Frk. Betzonich). 

Stykket gjorde ikke Indtryk af at være skrevet udfra nogen 



»FULVIA« 129 

anden Tilskyndelse end Ønsket om at underholde den mindre 
tænksomme Del af Publikum. Ingen af Forfatterne havde dog 
Lyst til at vedkende sig denne Stræben. Blochs Andel i Arbej? 
det bestod væsentligst i Replikkernes Udformning, som var 
gjort med Kendskab til Skuespillernes kjøbenhavnske Tone? 
fald. Dialogens smaa satiriske Bemærkninger bed, naar de blev 
sagt af Emil Poulsen, og naar Olaf Poulsen som Jægermesteren 
skulde udtrykke animalsk Madglæde, fulgte Publikums Tilslut? 
ning ham. Der blev overhovedet spist og røget rigeligt i dette 
Stykke, men til Gengæld tog Fru Hennings, skrev Edv. Brandes, 
»hvert Ord op, selv det tørreste og mest dagligdags, og gjorde 
det poetisk, rammende og levende«. Alene for hendes Spils 
Skyld i Forsoningsscenen bør Stykket ses, tilføjede Sophus 
Schandorph. Iscenesættelsen stod over den sædvanlige, thi 
Bloch havde skrevet udførlige Redegørelser for Stuernes 
Udseende, Personernes Bevægelser, Pavser o. s. v. Medens han 
som Forfatter var en Epigon, der lod sine Figurer udtrykke sig 
i de allerede dengang forældede Monologer, røbede den sceniske 
Anvendelse af de karakteristiske Træk hans Instruktørevne. 
Ved »Consequenser«s Premiere forsøgte et Par ulidenskabelige 
Pibere at forplante Traditionen fra »Lygtemænd«, men de for$ 
øgede kun Bifaldet. Stykket opførtes 18 Gange. — 

Frem mellem Aarets »Døgnfluer« ragede H. V. Kaalunds 
Drama i fem Akter »Fulvia«. Stoffet til dette Arbejde havde 
han fundet i Legenden om Munken Eugenius, saaledes som den, 
genfortalt af Gottfried Keller, var optaget i Maanedsskriftet 
»For Romantik og Historie«, men Udformningen af Emnet i 
den smukke lyriske Dialog var et baade karakteristisk og origi? 
nalt Udtryk for Kaalunds Evne. Forøvrigt anede han ikke, at 
han havde haft en Forgænger af meget gammel Dato, idet 
Munkelegenden allerede i Slutningen af det 14. Aarh. var ble? 
vet benyttet til et dramatisk Arbejde af en nordfransk Forfat? 
ter. Da »Fulvia« kom til Bedømmelse paa Teatret, indrømmede 
Molbech, at Stykkets Grundtanke var »smuk og betydnings? 
fuld«, og at det i det Hele var et »poetisk, stemningsfuldt, men i 
rent scenisk Henseende ufuldkomment Arbejde«. Han foreslog 
derfor Chefen, Konferensraad Linde, at han »med fuld Aner? 
kendelse af Stykkets Værdi« burde opfordre Forfatteren til at 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 9 



130 »FULVIA« 

omarbejde det radikalt. Dette Forslag undlod imidlertid Linde 
at sende Kaalund, og da denne, trods personlig Henvendelse til 
Linde, stadig ikke hørte noget fra Censor, udbad han sig Styks 
ket tilbage. Dette skete i Septbr. 1875. Tilbagesendelsen var 
ledsaget af nogle anerkendende Ord, som sluttede med Haabet 
om, at Forfatteren vilde omarbejde Stykket til scenisk Brug, 
hvilket var »højst ønskeligt«. Resultatet kom ikke Kaalund 
uventet. Han havde selv indset, skrev han til Fru Sødring, at 
»Fulvia« i dramatisk Henseende led af store Mangler. Tidligere 
havde han kun én Gang arbejdet for Scenen, nemlig da han i 
sin Ungdom skrev det første Udkast til Vaudevillen »En For* 
tid«, der 1852 med P. Chiewitz og Ad. Recke som Forfattere 
opførtes paa Casino. 

I Decbr. 1875 udkom »Fulvia« med en Efterskrift, hvori Kaa* 
lund uden Bitterhed fortalte dets Skæbne paa Teatret. Ved nu 
at udgive Dramaet vilde han erfare, om han burde forsøge at 
imødekomme Bestyrelsens Ønske. Den Modtagelse, Bogen fik, 
gav ham Mod til Arbejdet. I Marts 1877 indsendte han en ny 
Redaktion, hvori han havde gavnet den dramatiske Form, bl. a. 
ved at nedbringe Stykkets Krav paa elleve forskellige Dekora* 
tioner til syv. Men Molbech kunde ikke indrømme, at »Fulvia« 
var blevet bedre som Skuespil og fraraadede Opførelsen. Egent* 
lig forkastet blev Stykket ikke, men af økonomiske Grunde, 
som Fallesen i en Samtale nærmere udviklede for Forfatteren, 
blev Spørgsmaalets Afgørelse udsat. »Stærkt beskæftiget med 
en stor Mængde Forretninger« glemte Fallesen »Fulvia«, indtil 
Kaalund i Marts 1878 klagede over Tilsidesættelsen og atter for* 
langte Stykket hjemsendt. Resultatet gik ham nær til Hjerte, 
og han tilgav, vidnede Otto Borchsenius, næppe nogensinde 
Molbech, fordi først og fremmest han havde spærret Vejen for 
ham. 

Dog, tre Aar senere (Febr. 1881) indsendte Kaalund igen en 
delvis ny Bearbejdelse, i hvilken han »havde stræbt at imøde* 
komme enhver af Bestyrelsens Indvendinger«. Medens Stykket 
tidligere var i fire, bestod det nu af fem Akter, men havde 
kun Brug for seks Dekorationer, og af disse behøvede Teatret 
næppe at anskaffe mere end én. Desuden havde Fru Eckardts 
Fremstilling af Alkmene i »Amphitryon« overbevist ham om, at 



»FULVIA« 131 

hun med udmærket Virkning vilde kunne spille Fulvia. Han 
sluttede sit Indleveringsbrev saaledes: »Jeg nærer det faste 
Haab, at den samme Liberalitet, hvormed Deres Højvelbaaren* 
hed har givet flere Yngre, endnu af Offentligheden kun lidet 
anerkjendte Forfattere Adgang til at faa deres første dramatiske 
Forsøg frem paa Det kgl. Theaters Scene, — ogsaa maa komme 
mig — den ældre og — som jeg tør mene: velansete Digter til* 
gode. Jeg vover endog at tro, at Theatret næppe vil have Skam 
af, — netop nu under den staaende Kamp om Idealisme og Real=: 
isme — at benytte dette mit Drama, hvis digteriske Værd den 
offentlige Kritik jo alt enstemmig har ydet fuld Anerkendelse 
— til en Kontraprøve mod den realistiske Aandsretning, som 
nu ogsaa paa den dramatiske Kunsts Omraade begynder at 
røbe sin vistnok altfor store, næsten materialistiske Ensidig* 
hed«. Skønt Aanden i »Fulvia« maatte tiltale Molbech, ønskede 
han af personlige Grunde ikke oftere at udtale sig, men sendte 
Stykket ulæst tilbage til Fallesen. Endelig handlede Chefen ud* 
fra den Opfattelse, at det tjener Nationalteatret til større Ære 
at opføre et Digterværk med sceniske Mangler end et drevent 
Rutinearbejde uden Poesi. Tre Maaneder senere, i April 1881, 
blev »Fulvia« spillet. 

Kaalund havde saaledes tilbagelagt en lang Vej af Fortræde* 
ligheder og Forhindringer, inden hans Værk naaede frem. 
I en tankevægtig, farverig Dialog, formet dels i Prosa, dels 
i rimede femfodede Jamber, fortalte han Legenden om den 
skønne, begavede Patricierdatter, der levede i Alexandria 
og som efter at have vundet Kransen for Lærdom og Vel* 
talenhed under sin Higen mod Sandhedens Erkendelse sky* 
der Kærligheden til Side, da den møder hende i den romerske 
Prokonsul Aqvilinus' Helteskikkelse. Studiet af sokratiske Filo* 
sofer har kun bragt hende Tvivl, og da hun har lidt en dyb 
Skuffelse, banker hun paa Klosterdøren og optages, forklædt i 
Mandsdragt, blandt Brødrene, hvor hun snart ved sin Lærdom 
bliver Abbed. Men ude i Staden mener Folket, at hun er blevet 
optaget blandt Guderne, og man vil derfor tilbede hendes Mar* 
morstøtte. Men da hun som Kristen ikke vil dyrkes blandt Af* 
guderne, fatter hun den Beslutning at knuse Støtten. Under 
Forsøget herpaa bliver hun Vidne til, at Prokonsulen omfavner 



132 



»FULVIA« 



og kysser den, og ved dette Syn vaagner Kærligheden i hende. 
Klosterlivet har lært hende Forskellen mellem Kvindens og 
Mandens Evner og Opgaver at kende, og hun ser nu den rigeste 
Lykke i den forsmaaede Værdighed som Hustru for en elsket 
Mand. Tilsidst tilstaar hun Prokonsulen sin Kærlighed og dra* 
ger med ham til Lilleasien. Hun bliver, hvad Naturen har be# 
stemt hende til, Kvinde — intet uden Kvinde. 

Stykket blev af Alle hilst, med et Udtryk af Kaalund selv, 

som en ægte »Ef tervaarsdigt? 
ning«, ikke alene i hans eget 
Liv, men i vor nationale 
Literatur. Endog Realister? 
nes Organ »Morgenbl.« var 
fuld af Anerkendelse: »Der 
er intet, som kan skurre eh 
ler drille«, skrev Sophus 
Schandorph. Under Over? 
førelsen fra Fantasiens Sce? 
ne til den virkelige Skue* 
plads havde Kaalund tiL^ 
stræbt større Klarhed i Ka* 
raktererne og Handlingen, 
men nægtes kunde det ikke, 
at Stykkets Konflikt var 
udramatisk, thi den foregik 
hovedsagelig i Fulvias Sjæ? 
leliv. Som de fleste Lyrikere savnede Kaalund scenisk Instinkt. 
Alligevel sejrede Dramaet ved sin Idealisme og sin skønne Ly* 
rik, der kastede et Slør over det Episodiske og Monologiske i 
Udviklingen. Størst Støtte fik Opførelsen af Emil Poulsen, hvis 
Prokonsul lignede en human romersk Kejser, daadkraftig og 
selvbevidst; derimod havde Fru Eckardt kun Fulvias vestalske 
Skønhed og plastiske Holdning, men ikke Udtryk for hendes 
Begejstring for Tankens Idræt. Ful via vil ligne den kolde Pallas 
Athene, men hendes varme Sind hindrer hende deri; det var 
denne Modsætning, Fru Eckardt ikke evnede at fremstille. 
Blandt Munkene, som var skildret i Henrik Hertz's Kapuciner;; 
manér, gjorde Olaf Poulsen Lykke som den fede Malchus; hans 




Prokonsul Aqvilinus (Emil Poulsen) 



»FULVIA« 



133 



Komik var baade behersket og fyldig. Stykkets to Avgurer hold* 
tes i Maskekomediestiien, hvor navnlig Carl Price udmærkede 
sig. Men iøvrigt gav Opførelsen Pressen Lejlighed til at paapege 
Teatrets Fattigdom paa Skuespillere udover de faa fremra* 
gende. Dets Eneret til at opføre alvorlige Skuespil blev endnu 
mere urimelig, naar det ikke i hver Enkelthed kunde give dem 
en udmærket Udførelse. 

Den ydre Udstyrelse 
var smuk, navnlig vakte 
Gyllichs maaneskinsbely? 
ste Tempelplads stor Be? 
undring. Lange^Miillers 
Musik var interessant ved 
sine Bestræbelser for at 
nærme sig Stykkets Ka* 
rakter og Tidsforhold, 
men populære havde disse 
asketiske Toner ikke Ud? 
sigt til at blive. Opførel* 
sen af »Fulvia« blev, hvad 
Kaalund havde ønsket: 
En Kontraprøve mod den 
realistiske Aandsretning, 
thi Dramaet gaves 50 
Gange i Løbet af en halv 
Snes Aar. — 

Sæsonens næste og 
sidste Nyhed var en Modsætning til »Fulvia«, nemlig »Læge^: 
midler«, Skuespil i tre Akter af Folketingsmand, Dr. Edv. Bran? 
des. Otto Borchsenius angav de to Arbejders øjeblikkelige 
Stilling, da han skrev: »Gennem Kaalunds skønne Lyrik i »Ful* 
via« og den interessante Dialog i Brandes' moderne Samfunds* 
Skuespil kæmper den gamle og den ny Tid fredeligt og nobelt 
med hinanden«. Da Dr. Brandes i Jan. 1881 indsendte »Læge* 
midler«, var det allerede udkommet i to Oplag, og forinden 
Opførelsen her blev det spillet paa det kgl. dram. Teater i 
Stockholm, hvis Presse anerkendte dets naturlige Dialog, men 
fandt Handlingen for spinkel. Molbechs Censur antog først 




Fulvia (Fru Eckardt) 



134 »LÆGEMIDLER« 

Karakteren af en Forelæsning, idet han vilde vise, hvorledes 
Ibsen efter »Et Dukkehjem« havde faaet Efterlignere først i 
Hostrups »Eva« og nu i »Lægemidler«, som efter hans Mening 
var det »mindst poetiske og mindst dramatiske i Rækken«. Han 
gennemheglede derefter Stykket, kaldte det »i Behandlingen 
magert, tørt, blottet for den Aandrighed, der kan hjælpe igen* 
nem en udtværet Handling« og indrømmede det kun »een eller 
to gode Scener, eet eller to gode Indfald — ikke meer«. Men da 
Chefen »mulig af en eller anden Grund« ønskede at bringe 
dette »respektable Forstandsarbejde« frem, indstillede han det 
ikke til Kassation; dog tilraadede han heller ikke en Opførelse, 
thi »det var ikke den Slags Lægemidler, Teatret trængte til«. 
Bedømmelsen var et karakteristisk Udtryk for den mindst til* 
talende Side af Molbechs Væsen som Censor. 

Dr. Brandes' Debutarbejde var et tidstypisk Skuespil, fordi 
det tog sit Stof fra Hverdagslivet og behandlede et Yndlings* 
tema i nordisk Realisme: Det personlige Forhold til Sandheden. 
To Ungdomsvenner, begge medicinske Kandidater, er for flere 
Aar siden blevet adskilte, idet den ene, Dr. Eggert (A. Madsen), 
rejste til Indien for at prøve sin Lykke. Ved sin Hjemkomst 
til Kjøbenhavn træffer han den anden, Dr. Leuning (E. Poul* 
sen), som Homøopat med store Indtægter. Han tror dog ikke 
selv paa Sukkerkuglernes Evne til at helbrede, men har baseret 
sit Liv paa VerdensTrang til at ville bedrages. Den ærlige Eggert, 
som søger sig en hæderlig Eksistens og gerne vil dele den med 
Vennens Søster Astrid (Fru Hennings), forarges over sin Kolle* 
gas Charlataneri, men Leuning, der som Følge af sin uærlige 
Stilling let bliver hidsig, viser ham Døren. Kort efter dette 
Brud fortæller Leunings Frue (Fru Eckardt), at deres Barn plud* 
seligt er blevet meget sygt. Homøopaten gaar ind til den Lille 
og vender fortvivlet tilbage — der er rimeligvis Tale om en 
Difteritis. Nu kommer Stykkets mest dramatiske Scene: Han 
vil ikke give sit Barn de Lægemidler, han ikke selv tror paa. Me* 
dens Fruen heftigt bebrejder ham, hvor samvittighedsløst han 
leger med sine Patienters Liv, skynder Astrid sig til Jernbanen 
for om muligt at indhente Dr. Eggert, før Toget gaar. Det lyk* 
kes; han undersøger Barnet og haaber, det er udenfor Fare. 
Under disse Sindsbevægelser vaagner Homøopatens Samvittig* 



»LÆGEMIDLER« 135 

hed; han faar Hustruens Tilgivelse, da han beslutter — ikke 
meget troværdigt for Resten — at opgive Kvaksalveriet, selv 
om han kun er »en af de talrige Humbugsmænd, som overalt 
med Alvorsminer tilbyde Samfundet deres frelsende Piller og 
skærer sig et Levebrød ud af deres Medmenneskers Illusioner«. 
Og han opgiver ogsaa et Projekt om at gifte Søsteren med en 
rig, men letlevende Godsejer (Jerndorff); hun har selv faaet 
Øjet op for, at der venter hende en bedre Fremtid hos den 
brave Dr, Eggert. 

»Lægemidler« var intet Digterværk, men et tænksomt bygs 
get Skuespil, et Udsnit af Livet mellem dannede Mennesker 
Anno 1881, klart i Karaktertegningen og omhyggeligt i Udar* 
bej delsen; mest levende var den lille verdenskloge Kjøbenhav? 
nerinde Astrid. Men Stykket indeholdt flere ræsonnerende end 
dramatisk bevægede Scener, og dets Dialog var vel naturlig og 
vittig, men ogsaa kølig. »Forfatteren kan give os det rolige Liv«, 
skrev Herman Bang, »men vore Kampe har han ikke kunnet 
male«. Stykket blev modtaget med megen Spænding, da det jo 
var skrevet af den eneste Kritiker, som bedømte Teatrets Kunst 
efter europæiske Maal, men — »eet er et Søkort at forstaa, et an* 
det Skib at føre«. Dog, »Lægemidler« bestod den vanskelige 
Prøve. Stykket fik en retfærdigere Bedømmelse i Højrebladene 
»DagssTelegr.« og »Dagbl.«, end Molbech havde givet det. Den 
opbyggelige Slutning, som i kunstnerisk Henseende var det 
svageste Punkt, undlod ikke at gøre sin Virkning. Selv 
»Fædrel.« tilbageviste en enkelt umotiveret Piber; der var ikke 
»den fjerneste Grund til at tilkendegive Mishag«. Egentlig 
Forstaaelse af Dr. Brandes' Mening røbede kun »Social* 
Demokr.«, som nu efter at E. Wiinblad havde overtaget Redak=: 
tionen begyndte regelmæssigt at beskæftige sig med Teatret. Ef* 
ter at have gjort opmærksom paa, at Stykket kun tilsynela? 
dende var et Indlæg i Striden Homøopati kontra AUøopati, 
skrev Bladet: »Forfatteren kunde have valgt sine Figurer fra 
enhver anden Livsstilling, fra Teologien, Journalistiken, Poli? 
tiken o. s. v., thi det er sandelig ikke alene en Læge, der sælger 
sin Overbevisning for paa en hurtig og bekvem Maade at skaffe 
sig et materielt Velvære, som han ellers kun gennem en haard 
Kamp kan naa, hvis det overhovedet kan lykkes ham at naa 




136 SKUESPILLETS REPRISER 1880—81 

det«. Siden oplyste Georg Brandes, at det egentlig var Teologien 

i Samfundshykleriets Tjeneste, Edvard Brandes vilde ramme. 

Udførelsen støttede »Lægemidler«. Fru Hennings tegnede et 

præcist Billede af Astrid, Emil Poulsen gav Charlatanen et flot, 

paataget Væsen, medens Axel 
Madsen kun var brav, men ikf 
ke karakteristisk som hans 
Modsætning. Stykkets mor* 
somme Element, en indbildt 
syg Grosserer, repræsentere* 
des af Olaf Poulsen. Men Skue* 
spillets afdæmpede Tone og 
de nyudsprungne Bøge i Maj 
sikrede kun »Lægemidler« en 
Levetid paa fem Aftener. — 

Dr. Leuning Grosserer Niemann Efter Sæsonen ved Ballet* 

(Emil Poulsen) (Olaf Poulsen) , t?i j. r xmt ^ 

^ ' tens Ekstrarorestillmg gaves 

»Under Ballet« (Pendant le bal), et lille Lystspil af Ed. Pailleron 
paa rimede Vers, frit oversat af W. Bloch og R. Kaufmann. 
Det var en gratiøs Situation mellem to unge Søstre, som efter 
Forældrenes Ordre har maattet forlade et Bal lidt før, end de 
selv ønskede det, og som nu pludrer om »ham«, der er blevet 
gift i Dag, og om deres Stemning, naar den lykkelige Time en* 
gang oprinder for dem. Den lille Bagatel var skrevet for Da* 
merne Reichemberg og Samary ved »Théåtre Francais«, og 
Molbech nærede Tvivl om, den vilde egne sig til at omplantes 
paa vor store Scene. Han fik Ret. Stykket blev kun opført 
denne ene Gang, hvor Fru Hennings spillede den muntre, me* 
dens Frk. Ingwersen forsøgte sig som den sværmeriske Pige. 
Siden genopstod »Under Ballet« paa Folketeatret. 

Repriserne i 1880 — 81 var hverken mange eller væsentlige. 
Holbergs »Den Vægelsindede« havde hvilet siden 1873, da Ti* 
telroUen mislykkedes for Fru Jacobson. Nu var den overtaget 
af Fru Eckardt, der havde en nervøs Eksaltation i sit gennem* 
tænkte Spil, og som gav Ordene et let Anstrøg af Simpel* 
hed, der skulde karakterisere Modehandlerinden. Men 
Fremstillingen savnede Glans. Fru Eckardts gutturale Organ 
strittede imod Diktionens fine Overgange, naar Lucretias ide* 



SKUESPILLETS REPRISER. 1880—81 137 

lige Vekslen mellem Regn og Solskin skulde skildres. Ny var 
ogsaa Olaf Poulsen som Apicius. Han lagde ikke Vægt paa 
LibertinersElegancen som før i Tiden Michael Wiehe, men 
fremhævede desto morsommere Spradebassen og Gourmanden. 
Navnlig var Monologen et festligt Mesterværk. Først c. 125 
Aar efter Komediens Tilblivelse var det i 1850 lykkedes Fru 
Heiberg at give den en varig Plads paa Repertoiret, men denne 
fornyedes ikke af Fru Eckardt, som kun spillede Rollen ti 
Gange. Hun fik hverken Støtte af Iscenesættelsen eller Ud* 
styret: »Spillet vilde blive naturligere og bedre«, skrev Edv. 
Brandes, »hvis man ikke lod Holberg nøjes med det lige Nød# 
vendige«. — Hertz' Vaudeville »Debatten i Politivennen« hav* 
de hvilet siden 1875. De ny Rollehavende, hvoraf to, Frk. J. 
Schow (Maria) og Frk. Schrøder (Petrea), var hentet fra Ope? 
råen, forøgede ikke ved deres Spil Interessen for denne Skil? 
dring af kjøbenhavnsk Spidsborgerliv omkr. 1830, men Schram 
(Hørkræmmeren) og navnlig Rosenkilde (Langhalm) havde nu 
som før den rette Kolorit over deres morsomme Figurer fra det 
forsvundne Kjøbenhavn. Stykket skulde nu ses som en kultur*: 
historisk Kuriositet og blev derfor spillet i Kostymer fra Hertz' 
Ungdom. »Morgenbl.« udbrød: »Hvor dog Tiden er gaaet frem? 
ad!« — I y>Kong Henrik den Fjerde« forsøgte Olaf Poulsen at 
erstatte Mantzius som Falstaff, men, skrev Edv. Brandes, »han 
manglede det rolige Lune, som fremkalder den sunde Latter«. 
Han var for væver til den voluminøse Vaton, han bar, og havde 
ikke frigjort sig for Reminiscenser fra andre Roller. Det over* 
daadige, festlige i Falstaff kom ikke til Udtryk; Figuren blev til 
en brovtende Underofficer fra Samtiden, »en kvabset Stabsser* 
gent«, skrev »Morgenbl.«. Emil Poulsen straalede stadig som 
Prins Henrik, men med Carl Price som Poins, Liebe som 
Kongen og Jerndorff som Percy blev Forestillingen kun en Af- 
glans af, hvad den for f aa Aar siden havde været, og det urime* 
lige i at slaa to Skuespil sammen til ét, traadte mere frem end 
før. Flere Anmeldere udtalte Haabet om, at Olaf Poulsen efter? 
haanden vilde naa at beherske Falstaff, men da han tabte Lysten 
til yderligere at arbejde med det vældige Stof, gik Haabet ikke 
i Opfyldelse. Han spillede kun seks Gange Rollen; en Menne* 
skealder senere paabegyndte han en ny Indstudering, men op* 



138 »KNUD OG MAGNUS« 

gav Forsøget efter nogle Prøver og nøjedes til Slut med at ud* 
føre en enkelt Scene ved sin Afskedsforestilling i 1917. — 

Med Digteren Ernst v. d. Recke havde Fallesen en Konflikt, 
som saaede adskillig Bitterhed i de kommende Aar. Recke 
havde i 1879 indsendt et Udkast til en Tragedie i fem Akter 
med Titlen »Knud og Magnus«. Naar Manuskriptet var antaget, 
ønskede han det tilbage for at lægge sidste Haand paa Arbej* 
det. Molbech mente, at der ikke kunde være Tvivl om Sujettets 
Brugbarhed: »Hvilke Indvendinger, der end kunde rejses saa* 
vel imod Kompositionen i det Hele som imod Enkeltheder, er 
det et smukt poetisk Arbejde, hvis fædrelandske Stof, delvis 
gode Karaktertegning og ikke faa virkningsfulde Scener, i For* 
bindelse med en ren og ædel Diktion, gør det fortjent til Frem* 
stilling«. Efter at have udviklet, hvor Værket trængte til Revi* 
sion og Forkortning, sluttede han: »Trods disse og flere Ind* 
vendinger er det, som sagt, min Mening, at Tragedien »Knud 
og Magnus« bør antages til Opførelse paa den Betingelse, at 
Forf. underkaster sit Arbejde et nødvendigt Gennemsyn. Selv 
om dette ikke i Eet og Alt skulde føre til det ønskede Resultat, 
bør en dansk Tragedie med saa megen poetisk og dramatisk 
Gehalt som denne ikke banke forgæves paa det kgl. Teaters 
Dør«. 

Men Fallesen mente, at det var bedst, at Teatret ikke ud* 
talte nogen Dom, førend Stykket, som Forfatteren selv beteg* 
nede som »Udkast«, forelaa i sin endelige Skikkelse. Og han 
bad Molbech om at opfordre Recke til »ved den eventuelle Be* 
arbejdelse at have for Øje, at der blandt det kgl. Teaters mand* 
lige Personale kun fandtes meget faa Kræfter, der var i Stand 
til at gøre tilstrækkelig Fyldest paa det alvorlige Dramas Om* 
raade«. Operisternes nødtvungne Medvirkning i Skuespillet 
gav Chefen Ret i denne Paastand. Da Recke havde afsluttet og 
atter indsendt »Knud og Magnus«, erklærede Molbech, at Styk* 
ket »ubestrideligt havde vundet ved de foretagne Forandrin* 
ger», og han gentog derefter sin tidligere Dom. Men da Falle* 
sen tøvede med at give Recke Svar, søgte Forfatteren ham per* 
sønligt for at faa Resultatet at vide. Under Samtalen hævdede 
Chefen, at det ikke lod sig gøre at spille Tragedien med en. 
Rollebesætning, som Recke havde foreslaaet, thi i saa Fald vilde 



E. V. d. RECKE CONTRA FALLESEN 139 

den gøre »komplet Fiasko«. Teatret kunde ikke for Tiden 
magte Opgaven, men han tilbød alligevel Forfatteren Antagel* 
seshonoraret, imod at han gav Afkald paa Opførelsen. Dette 
Forslag vilde Recke ikke modtage, men af økonomiske Grunde 
indlod han sig paa et Kompromis, hvorefter han skriftligt billi* 
gede, at Opførelsen foreløbig blev udsat. Saa fik han Honoraret, 
300 Kr., og den 31. Marts 1880 blev »Knud og Magnus« antaget. 
Et Aars Tid senere beklagede Ploug i Landstinget, at Fallesen 
havde antaget et Stykke uden at spille det. Det ærede Medlem 
fra Bornholm svarede straks, at da det paagældende Arbejde 
krævede »syv unge Personer, unge Riddere, Adelsmænd, Konge* 
sønner, som med de nuværende Kræfter umulig kunde spilles«, 
havde han sagt til Forfatteren, at det vilde være Synd mod ham 
at forkaste Tragedien af den Grund: »Vil De være glad ved, at 
jeg antager Stykket og lader være indtil bedre Tider at spille 
det, saa kan De faa Antagelseshonorar«. Dermed endte Dis? 
kussionen. Hvis nu Recke havde afventet de »bedre Tider«, 
hvad man for Arbejdets Skyld maa beklage, at han ikke gjorde, 
er der ingen Grund til at tro, at Fallesen skulde have brudt sit 
Løfte. Kaalund, der tilmed savnede Molbechs Støtte, maatte 
vente i seks Aar, inden »Fulvia« blev opført. Med sine Ord om 
de »bedre Tider« mente Fallesen selvsagt ogsaa et Øjeblik, hvor 
Rigsdagens Krav om Balance var mindre stramt end nu. Men 
skønt hans Svar til Ploug ikke indeholdt noget Udfald mod 
Forfatteren, foer Recke frem og hævdede i en bidsk Artikel i 
»Fædrel.«, at han aldrig havde samtykket i Stykkets endelige 
Henlæggelse, — hvad Fallesen heller ikke havde paastaaet. For? 
gæves havde Recke søgt at overbevise Chefen om, at der intet 
var i Vejen med Rollebesætningen, og at »Stykket i en Grad 
som aldrig nogen dansk Tragedie før det var anlagt paa Situa* 
tioner, paa Totalvirkninger, som kun beroede paa en dygtig 
Iscenesættelse, og at det netop var skrevet med grundigt Kend? 
skab til og beregnet paa de forhaandenværende Kræfter«. 
Recke tiltroede sig »saa megen dramatisk Indsigt og Smag, at 
de i alt Fald kunne veje op mod Kammerherre Fallesens tvivl* 
somme Kvalifikationer til at- lede Nationens første Konstanstalt 
. . . Men en virkelig Sagkyndig kunde ikke disputere med en 
indbildt, der tiltroede sig Kompetence til at behandle ham som 



140 PALLESENS SVAR 

en Skoledreng«. Havde Recke været »fortumlet«, da han gik 
ind paa hint uheldige Kompromis, saa havde han nu genvundet 
Fatningen. Han tvivlede ikke om, at Chefen befandt sig i et 
Dilemma: Han »turde« ikke forkaste Tragedien, men vilde hel* 
ler ikke spille den; altsaa havde han hittet paa en Udvej, som 
Regulativet ikke gav ham Ret til. 

Med dette stejle Angreb gavnede Recke ikke Chancerne 
for sit Arbejdes Opførelse. Fallesen stod paa dette Tidspunkt 
som Teatrets økonomiske og politiske Redningsmand; han hav* 
de nylig gennemført en af de mest indholdsrige Sæsoner i dets 
nyere Historie, og ingen havde offentligt draget hans Kvalifikas^ 
tioner i Tvivl. Yderligere havde Opførelsen af »Fulvia« nylig 
betonet, at den romantiske Aandsretning ikke var forvist fra 
Teatret. Dagen efter svarede han overlegent i »Berl. Tid.«, at 
der »hørte mere Mod til at antage et Stykke end til at forkaste 
det. Øvelsen gør desuden saa meget«. Han hævdede atter, at 
Teatret ikke for Tiden kunde opføre »Knud og Magnus«, fordi 
Stykket havde 13 Mandsroller, »hvis Besættelse krævede, at der 
toges Hensyn til lidt Andet end til det rene Mandtal«. Han ind? 
rømmede, at det havde været det simpleste at sende Arbejdet 
tilbage. Men af Hensynsfuldhed mod en Forfatter, der tidligere 
med Held havde skrevet for Scenen, havde han valgt en anden 
Vej, og »denne Fremgangsmaade havde det været smukkere, 
om Forfatteren havde betragtet som det, den var: Et Udtryk 
for, at Teatret nødigt ved en ligefrem Forkastelse vilde sætte 
en Dæmper paa et dramatisk Talent, som det mulig vilde kunne 
have Nytte og Glæde af i Fremtiden«. Om Efteraaret udkom 
»Knud og Magnus« tilegnet Kong Christian IX, hvem Tragedien 
iflg. Dedikationen skyldte sin Tilblivelse. Højrebladet »Dags? 
Telegr.« hævdede, at »enhver upartisk Læser maatte godkende 
Fallesens Behandling og Betragtning«, og Erik Bøgh fastslog i 
en Anmeldelse, at Teatrets eneste Forsvar for Arbejdets Ikke? 
Opførelse laa i den gamle Sentens: »Ud over Evne er Ingen 
pligtig«. Tidens nivellerende Udvikling gav ikke Spirer til tra? 
giske Talenter, og derfor maatte »Knud og Magnus« dele 
Skæbne med for Eks. »Hakon Jarl« og »Julius Cæsar«. Sagen 
faldt nu tilsyneladende til Ro, indtil Recke nogle Aar senere 
atter bragte den frem for Offentligheden. 



OPERAREPERTOIRET 1880—81 141 

Operasæsonen blev mager efter Mile Vanzandts Bortrejse, 
navnlig da ingen af Nyhederne erobrede en varig Plads, og for 
at bøde herpaa optraadte d'Hrr. Kapelmusici Anton Svendsen, 
Hilmer og Schiørring som Solister paa Scenen. Den første Ny* 
hed, Syngestykket »Paa Krigsfod«, var en Enakter med Musik 
af Organist Viggo Kaihauge. Tonernes Lethed og Rytme vid? 
nede om Komponistens Skrivefærdighed, men Handlingen, en 
Landsbystemning i Duftvaudevillestil, virkede ganske antikve? 
ret. »Teksten gør Indtryk af at være forfattet for mindst et 
halvt Aarhundrede siden«, skrev Molbech, og deri havde han 
Ret, thi Planen var taget fra et efterladt Manuskript af Th. 
Overskou og siden omarbejdet af en Begynder, K. C. Mundt* 
Nielsen. De Morsomheder, hvormed Smeden Brask nogen* 
lunde holdt Publikum i Aande, skyldtes Peter Schram. Pres* 
sen beklagede, at den store Sanger skulde anvende sin Opfind* 
somhed. Fru Hilmer (en Kroholderske) sit Humør, Christopher* 
sen (en Korporal) og Julie Schow (en Møllee jerske) deres Stem* 
mer paa denne Børnekomedie, og Angul Hammerich hævdede, 
at det ene var Teksten, som ødelagde Kaihauges anerkendel* 
sesværdige Arbejde. »Paa Krigsfod«, der oprindeligt skulde 
have heddet »O de Fruentimmer«, opførtes kun fem Gange. 

Endnu daarligere gik det »Skildvagten«, Operette i en Akt, 
som Molbech kaldte »en dramatiseret Anekdote af den tarve* 
ligste Art«. Han anede ikke, at Teksten var en Bearbejdelse 
— ved Fabrikant Sofus Raaen — af den berømte tyske Digter 
Th. Kørners Sangspil »Der vierjåhrige Posten«, som havde 
været opført i Wien med Musik af Steinacker. Hos os skyld* 
tes Tonerne den danskfødte Musiker Carl Reinecke, der var 
Hofpianist i Christian VIII's Tid, men som under Krigen 
1848 forlod Danmark og nu dirigerede »Gewandhaus Kon* 
certerne« i Leipzig. Handlingen eller rettere Anekdoten 
(som H, P. Holst har benyttet i et Digt) drejede sig om en 
fransk Skildvagt, der i en lille Grænseby deserterer fra sit Re* 
giment, gifter sig og redder sig, da Regimentet nogle Aar efter 
vender tilbage, ved atter at stille sig paa sin Post, som om han 
aldrig havde forladt den. Musikken var virkningsfuldt instru* 
menteret, men uden Indhold. Baade den og Teksten fik en 
haard Medfart i Pressen, thi de savnede den spirituelle Lethed, 



142 »JEAN FRA NIVELLE« 

der karakteriserer Operettens Kunst. Det Hele virkede, skrev 
Dr. Gigas, »ved sin militære Karakter som et vandet Opkog 
paa »Regimentets Datter««, Da »Skildvagten« oprindeligt blev 
skrevet for Dilettanter med et begrænset Stemmeomfang, var 
det ubegribeligt, at Kapelmester PauUi havde villet spilde Per* 
sonalets Tid paa de lidet lønnende Opgaver. Der var nu for? 
løbet mere end et Aar siden »Mignon«s Førsteopførelse, og 
Publikum imødesaa derfor en ny Opera med Utaalmodighed. 
Fallesen skyndte sig da ogsaa efter fire Opførelser at bringe 
»Skildvagten« i Forglemmelse ved at sætte al Kraft ind paa 
Indstuderingen af 

»Jean fra Nivelle« (Jean de Nivelle), Syngestykke i tre 
Akter af Léo Délibes, hvis tidligere Arbejde »Kongen har sagt 
det« Teatret stadigt havde paa Repertoiret. Rygtet om hans 
sidste Sukces, der løb af Stabelen 1880 paa »Qpéra comique«, 
havde forlængst bredt sig over Verden, og Fallesen tog ikke i 
Betænkning at købe Opførelsesretten i fire Aar for 2000 fr. 
Teksten, som skyldtes Edm. Gondinet og Ph. Gille, blev over? 
sat af A. Zinck. Den var saa urimelig langstrakt og indviklet, at 
Publikum maatte have et Resumé med Aftenens Program. For* 
talt i korte Træk drejede den sig om en historisk Person, Pier* 
tugen af Montmorency, der flygtede fra Kong Ludvig XI's Hof 
og levede i Burgund som Hyrde under Navnet Jean de Nivelle. 
Han havde god Grund til at skjule sig, thi Kongens berygtede 
Abildgaard var ham sikker, hvis han blev fanget. Smuk og 
mandig var han, alle Kvinder sværmede for ham, men han 
elskede kun Bondepigen Arlette, der ogsaa holdt af ham. Hun 
mishandledes af sin Slægtning, Spaakvinden Simone, og da 
hendes Dage bedres ved Hertugen af Burgunds Hof, vinder 
hun alle ved sin Uskyld og sine Sange. Men skønt hun er tro 
mod Jean, bliver han skinsyg paa en af Hoffets Kavalerer og 
dræber ham i en Duel. Dog, ved at tilkendegive sin fyrstelige 
Byrd slipper han for Straf, og da han i Burgundernes Felttog 
mod Frankrig har frelst Greven af Charolais' Liv, stiger hans 
Lykkestjerne, men han afslaar alle Tilbud for sammen med sin 
elskede Arlette at vende tilbage til Skovene, hvor de først traf 
hinanden. 

Denne Libretto, som var en besynderlig Blanding af Folke* 



»JEAN FRA NIVELLE« 143 

komedie og Operettetekst, havde i Frankrig den Fordel, at 
Fielten var Hvermand bekendt fra et gammelt Ordsprog. Den 
var fuld af Effektsteder, der gav Anledning til Optog* og 
Pragtudfoldelse, til Kærligheds* og Krigssange, men gennem 
alt det ydre Maskineri skred Handlingen kun trevent frem og 
blev tynget af en urimelig Ballast af Dialog, som end ikke Olaf 
Poulsen og Peter Schram i et Par Biroller (to Diplomater) 
kunde gøre morsom, og som lød slemt i Operisternes Mund. 
Musikalsk sét stod Værket ikke tilbage for »Kongen har sagt 
det«; Délibes havde Lune og elegant rytmisk Bevægelse i sine 
Toner, og han var en Mester i Instrumentationen. Men hans 
friske, livfulde Musik krævede dramatisk Fremstilling. Naar 
»Jean fra Nivelle« kun kunde opføres otte Gange hos os, var 
Grunden ikke alene den, at Værket i Kjøbenhavn savnede 
den nationale Baggrund, der havde bidraget til dets Held i 
Frankrig, men Udførelsens Svaghed kunde ikke skjules. Erik 
Bøgh, som selv var Mester for at kunne bearbejde en Sang* 
tekst, beklagede i skarpe Ord den Foragt, Operaens Ledelse 
nærede for Ordenes Tydelighed. »Man anstrænger sig forgæ* 
ves«, skrev han, »for at faa Mening i det uartikulerede Lyd* 
fluidum, hvormed Flertallet af vore Sangerinder og adskillige 
Sangere ledsager deres Toneproduktioner«. Simonsen som 
Greven var den, der hævdede sig bedst, men da Teatret sav* 
nede en charmerende Tenor til Titelpartiet, maatte man nøjes 
med Fr. Bruns og Jastraus musikalske Forstaaelse. Frk. Schrø* 
der, der sang Arlette dygtigt og fuldkommen rent, var i dra* 
matisk Henseende en Elev, og Frk. Clara Vilhelmine Skytt 
(født 15. Juli 1860), som tilhørte Koret og nu debuterede i Si* 
mones Parti, agerede ogsaa saa konventionelt, at Angul Ham* 
merich paatalte, at der i Retning af Sceneinstruktion blev ydet 
de unge Kræfter altfor ringe Støtte. løvrigt vakte Frk. Skytts 
smukke, dybe Altstemme megen Opmærksomhed; Pressen saa' 
i hende en Værdi for Fremtiden, da hendes Toneomfang var 
større og kraftigere end det Stemmemateriale, Teatrets andre 
Altsangerinder raadede over. Da hun i den følgende Sæson 
havde sin anden og tredie Debut som Azucena i »Trouba* 
douren« og som Moer Ingeborg i »Liden Kirsten« befæstedes 
Indtrykket af hendes gode Stemme, men det blev ogsaa klart, 



144 OPERAENS REPRISER 1880—81 

at hun benyttede den uden tilstrækkelig kunstnerisk Uddan* 
nelse. Frk. Skytt udtraadte af Koret og ansattes med 1000 Kr. 
i Gage. 

En Reprise var E. H. Méhuls Syngestykke i tre Akter »7o- 
seph og hans Brødre i Ægypten« (Joseph) med Tekst af A. 
Duval, oversat af N. T. Bruun. Fra 1816 — 68 havde dette Værk 
indtaget en smuk Plads paa Repertoiret, og nu, da det gaves i 
delvis ny Rollebesætning, interesserede det atter ved Musik* 
kens klare Tegning og plastiske Skønhed; Ensemblesatserne og 
den bibelske Aand, der levede i Værket, gav det undertiden 
Karakteren af et Oratorium, men Teksten virkede nu mere 
naivskedsommelig end nogensinde. Udførelsen hævede sig ikke 
op over det respektable, navnlig kom alle de Rollehavende til 
kort overfor Recitationskravene; Fr. Brun, der under Van? 
zandts Gæstespil overraskede ved sin Udførelse af Ottavio i 
»Don Juan«, sang Josephs Parti dygtigt, men naaede i drama* 
tisk Henseende kun det negative Maal ikke ved sit Spil at 
forstyrre Nydelsen af Musikken. Det samme kunde ikke siges 
om Simonsen: Man advarede ham fra i Simeons Parti at søge 
Virkning ved »den rystende Stemme, de vaklende, stødvise 
Skridt med skrævende Ben og det krampagtige Greb med 
begge Hænder i Brystet, som Operavenner kan udenad«. 
Sextus Miskow (født 3. Febr. 1857) debuterede i Schrams Parti 
som Jacob, Israelitternes Stamfader. Han var Elev af Musik* 
konservatoriet og Adolph Rosenkilde og ejede en i Dybden 
velklingende Basbaryton, som han benyttede musikalsk. Men 
dens ungdommelige Klang passede ikke til Oldingens Skik* 
kelse, og Pressen turde intet spaa om Debutantens Fremtid. 
Han trak sig forøvrigt snart tilbage til en omfattende Gerning 
som Komponist og Sanglærer. De 90 Gange »Joseph og hans 
Brødre i Ægypten« hidtil var opført, suppleredes med femten 
i denne nye, smagfulde Indstudering. — løvrigt genopførtes 
efter faa Aars Hvile Mozarts »Tryllefløjten« og »Figaros Bryh 
lup«, hvori Fru Liitken (o: Augusta Schou i Ægteskab med 
Marinekaptajn Otto Liitken) for første Gang sang Suzanne. 
Charles Kjerulf fastslog, at Partiet var den Arv efter Fru Levin* 
sohn, hun bedst havde evnet at løfte. 

Balletsæsonen var den første efter August Bournonvilles 



AFGANGE 1881 145 

Død og maaske derfor den ringeste, siden Teatret blev aabnet. 
Balletmester Gade havde aabenbart intet nyt paa Hjerte. Han 
nøjedes med Emil Hansens Divertissement »ZigeunenLejren«, 
hvortil Fr. Rung havde skrevet Musik, en videre Udformning 
af en Scene i »Aditi«. Men skønt hele Korpset dansede med 
elektricerende Kraft, oplevede den ubetydelige Situation kun 
fem Opførelser. Forøvrigt holdt Gade Liv i Bournonvilles gamle 
Arbejder »Bellman eller Polskdansen paa Gronalund«, hvor 
Fru Tychsen nu var Ulla og Krum Dansemesteren, samt »Liv^ 
jægerne paa Amager« og »Toreadoren«. Her havde Fru Tych* 
sen første Gang Lejlighed til at vise sin Virtuositet som Solo* 
danserinden Celeste, medens Carl Price og Lense morede som 
de to Englændere. — 

Der fandt heller ingen væsentlige Afgange Sted i denne 
Sæson, men derimod flere Nyansættelser, som fik Betydning 
for Fremtiden. I Marts døde efter næsten 43 Aars Tjeneste Frk. 
Henriette Andersen (jvfr. I pag. 86). Hun blev indstillet til Af* 
sked af Teaterchef Linde, men Fallesen reddede hende, fordi 
hun, hvis Fru Phister blev syg, var i Stand til at dublere hen* 
des Roller. Da Fru Phister imidlertid kunde glæde sig ved et 
fortrinligt Helbred, blev Følgen, at Frk. Andersen næsten gled 
helt ud af Repertoiret. Men i de komiske SmaaroUer, hun ud* 
førte, viste hun altid Smag og Takt. Disse Egenskaber hævede 
ikke hendes Præstationer op over det Respektable, men de 
gavnede hende i Forholdet til Teatrets unge Skuespillerinder, 
blandt hvilke hun vejledede flere. Den yngre Slægt havde kun 
et utydeligt Indtryk af hendes Kunst, men indenfor Murene 
var hun afholdt paa Grund af sit dannede, elskværdige Væsen. 

Louis Petersen (jvfr. I pag. 156) havde siden sin Debut i 
1875 spillet en Del mindre Roller, men ikke vakt Opmærk* 
somhed, skønt han ikke var uden Talent. Fallesen troede ikke 
paa hans Fremtid og indstillede ham derfor til Afsked. Siden 
blev han, hvad han tidligere havde været, en meget anvendt 
Skuespiller ved Provinsscenerne. Endvidere fik Frkn. Anna 
Winsløw (jvfr. II pag. 141) og Lydia Sørensen (jvfr. II pag. 157) 
Afsked — de havde senere som Fruerne Pio og Lindemann An* 
sættelse ved Privatteatrene — »medens August Jensen(jvfr. II pag. 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 10 



146 



WILLIAM BLOCHS ANSÆTTELSE 



66) efter eget Ønske gik over til Privatlivet. Det samme gjorde 
Olaf Poulsens første Elev, Frk. Franciska Hansen (jvfr. II pag. 
141), der dog uden at optræde fik Lov til at hæve sin Gage til Juli 
1882. Hun ægtede Amtsf uldmægtig, cand jur. A. Stilling. 

Den kunstneriske Iscenesættelse havde i flere Aar været Tea# 
trets svage Side. Etatsraad H. P. Holst (jvfr. I pag. 168 f.) besad 
ingen Evner for denne Gerning, og hans Forbliven i Embedet 

trods sine 70 Aar gjorde 
ham til Genstand for Per? 
sonalets dulgte Spot. Ved 
Hjælp af fremmede In* 
struktionsbøger forsøgte 
Fallesen gentagne Gange 
med Held at bøde paa 
Savnet, men hans øvrige 
Virksomhed levnede ham 
ikke tilstrækkelig Tid. 
Pressen havde længe kræ* 
vet en ny Instruktør, 
men ingen kunde paavise 
hans Person. »Det gjaldt«, 
skrev Herman Bang, »at 
bekæmpe vor hjemlige 
Kunsts Dekadence ved 
det eneste Middel, der 
fandtes: Gennem Scene* 
instruktionen at bøde paa 
Enkelthedernes Mangler ved Helhedens Harmoni«. Det var 
just Pallesens Mening, og da han i Maj 1881 indstillede For? 
fatteren William Edvard Bloch (født 30. Marts 1845) til An* 
sættelse, erklærede han, at Bloch »havde vist et ikke almin* 
deligt Blik for Scenens Fordringer, dels i de af ham forfattede 
Stykker, dels ved den Maade, hvorpaa han havde udarbejdet 
»Misesensscéne« til et Par af dem«. Stillingen skulde kaldes »an* 
den Sceneinstruktør« og honoreres med 1800 Kr. William Bloch, 
som var juridisk Kandidat og Assistent i Landbygningernes alm. 
Brandforsikring, modtog nu dette Embede, som han hverken hav* 
de søgt eller uddannet sig til. Det tjente Fallesen til Ære, at han 




William Bloch 



ODA PETERSENS ANSÆTTELSE 



147 



kunde se i hvilken Retning, Blochs egentlige Evner gik. Han 
anede hans Værdi for Sammenspillets Kunst. Pallesens Lærer i 
Teatersager, Professor Høedt, havde ikke virket forgæves. I 
Pallesens Ungdom mente den Heibergske Lejr, at Instruktøren 
burde være en »Anordner«, en æstetisk Regissør, men Høedt 
blev her i Landet det første Eksempel paa det særlige Instruk* 
tørtalent. Man har det, eller man har det ikke. hvad enten man 
er Skuespiller eller Por? 
fatter eller ingen af Des 
lene. Af de Anvisninger, 
som var underlagt Orde: 
ne i Blochs Skuespil, for* 
stod Fallesen, at han eje= 
de denne særegne Evne, og 
at han vilde anvende den 
til menneskeligt at be: 
grunde den sceniske 
Premstilling. Emil Poul- 
sen støttede Blochs An: 
sættelse, der allerede det 
følgende Aar blev fast og 
lønnet med 2400 Kr. 
Blochs skabende Pantasi 
og Krohns smagfulde Ud; 
styrstalent prægede nu i 
stigende Grad Teatrets 
Porestillinger, medens H. 
P. Holst's Virksomhed indskrænkedes til det mindst mulige. 
Teatret blev ogsaa beriget med et Par dygtige Skuespillere, 
nemlig Christian Zangenberg og Oda Laurenze Helmine Peters 
sen født Larssen (født ombord paa et Skib, hvor Paderen var 
Kaptajn, i Libau Havn 7. Aug. 1851). Ved sin halvt private De= 
but paa Casino 11. Maj 1870 — hendes Navn stod ikke paa 
Plakaten — som Thora i »Et enfoldigt Pigebarn« havde hun 
straks overtydet Tilskuerne om, at hun var født til Scenen, ikke 
fordi hun var gratiøs og havde Charme, men fordi hendes Re# 
plik var ualmindelig levende; hun kunde navnlig udtrykke dulgt 
Skælmeri, og hendes Sangstemme var nydelig og Tekstudtalen 

10* 




Fru Oda Petersen 



148 ODA PETERSENS ANSÆTTELSE 

meget forstaaelig. I den følgende Sæson fik hun en Del store 
Folkekomedie* og Operetteroller, næsten en ny Opgave hver 
Maaned. Undertiden bebrejdede Pressen hende, at Spillet i for 
høj Grad var »fiks og færdigt«, men som Frou*Frou og Esme* 
ralda erobrede hun det sikre Tag i Publikum, og det betød der* 
for et stort Tab for Casino, da hun ved Sæsonens Slutning brød 
af og fulgte sin Mand, Stationschef i det store nordiske Tele* 
grafselskab Jens Petersen, til Udlandet. I de ni Aar, hun var 
borte, saa' hun en Del af Verdens bedste Skuespilkunst. Hun 
vidnede senere, at hun bestandig stod i Gæld til Sarah Bern* 
hårdt, »thi alt, hvad Livet rummede af Skønhed, Smerte, Kær* 
lighed, Hengivelse og Sorg havde hun sunget uforglemmeligt 
ind i hendes Sjæl«. Da Stationschef Petersen var død i Paris i 
Jan. 1880, vendte hans Frue tilbage til Kjøbenhavn, hvor hen* 
des Genoptræden paa Casino som Dora blev en Begivenhed 
(Jan. 1881). Det franske Momentspil, der navnlig fik sin Næ* 
ring i Sardous Dramer, holdt nu sit Indtog paa den danske 
Scene. Hun havde tilegnet sig Skolens flygtige Lethed, der 
afbrødes af Enkeltheder, hvor al legemlig og aandelig Kraft 
sattes ind. Metoden fængslede ved sin Modsætning til det 
jævnere danske Spil, men den passede ikke altid til Fruens 
Temperament, der vel kunde gnistre, men ikke flamme. Edv. 
Brandes syntes, at det var en »ufornøden Drigstighed« af 
Fru Petersen at indbyde til Sammenligning med Sarah Bern* 
hårdt. Men selv om han — ligesom Herman Bang — var klar 
over, at »hun laante meget i sin Kunst«, kunde der ikke være 
Tvivl om, at hendes Talent og Energi berettigede hende til 
snarlig Ansættelse ved Nationalscenen. Heldigvis mente Falle* 
sen det samme. 

Emil Christian Zangenberg (født 27. Septbr. 1853) var Guld* 
smedesvend, inden han 10. Marts 1872 optraadte første Gang 
blandt Dilettanter som Holm i »Plader« paa Frederiksberg Mor* 
skabsteater. Aaret efter debuterede han i Horsens som Frantz 
i »Landmandsliv«, og da han gjorde Lykke ved sit kønne Ydre, 
sin raske Holdning og sin Sangstemme, fangede Direktør Th. 
Andersen ham 1876 ind til Casino, hvor hans Popularitet steg fra 
Rolle til Rolle; frisk, brav og indtagende var han, hvad enten 
han spillede Student Halling i »En Spurv i Tranedans« eller kla* 
trcde over Muren som Trommeslageren i »Tamburmajorens 



CHRISTIAN ZANGENBERGS ANSÆTTELSE 



149 



Datter«. Der var noget af det Stof i ham, hvoraf opstaar den 

Fugl Fønix, som kaldes en lyrisk Elsker, men hans Præg var ikke 

af aandig Art; han ejede hverken Wilhelm M^iehes lyriske 

Vingefang eller Hultmanns Finhed, men var langt mere i Slægt 

med den Elskertype, som Wilhelm Holst repræsenterede før 

Michael Wiehe, den glade, frejdige Svend, Naturens muntre Søn, 

der aldrig fornyr sig og 

derfor strander paa Ens* 

formighedens Skær. Men 

da Emil Poulsen i stigen* 

de Grad forlod Elskerrol? 

lerne, havde Teatret god 

Brug for Zangenberg, hos 

hvem Sympatiens Naade? 

gave dækkede over Spil* 

lets Mangel paa Menne= 

skekundskab, og da Fru 

Heiberg interesserede sig 

for hans Ansættelse, skrev 

Fallesen til Ministeriet: 

»Det behøver ikke at ud* 

vikles, at det under den 

Mangel paa tilstrækkelige 

Kræfter, hvorunder det 

kgl. Teater lider, saa godt 

som er en Nødvendig* 

hed, naar to saa dygtige Kunstnere tilbyder deres Tjene* 

ste, da at engagere dem. Fru Petersen forlanger 3000 Kr. 

og Feu af første Kl, Hr. Zangenberg 2800 Kr. og Feu af an* 

den Kl.«. — 

Molbech ønskede, hvad der karakteriserede hans Forhold til 
Fallesen, at Censorembedet skulde lægges direkte under Mini* 
steriet. Men dette Krav var ligesaa urimeligt, som hans Forian* 
gende om højere Gage var naturligt. Siden han i 1871 tiltraadte 
Censorpladsen, var Antallet af de aarligt indsendte Skuespil 
steget til c. 90, hvilket vilde sige, at hans Arbejde næsten var for* 
doblet, medens hans Indtægt samtidig faldt til 1200 Kr., idet et 
Ekstrahonorar paa 600 Kr. blev inddraget. Men da Ministeriets 
Svar ikke bragte ham de ønskede Forbedringer, besluttede han 




Christian Zangenberg 



150 ERIK BØGH AFLØSER MOLBECH SOM CENSOR 



at forlade Embedet, som ikke havde bragt ham Glæde siden 
Affæren »Leonarda«?»Faraos Ring«, Og nu, da hans nye pole* 
miske Skuespil »Opad!« snart skulde opføres, ønskede han ikke, 
at det mislige i hans Dobbeltstilling atter traadte frem. Afske? 
den fremkaldte ingen offentlige Beklagelser. Molbechs Domme 
havde jo ikke alene været afvisende overfor de realistiske For# 
fatteres Arbejder, men et Værk af den tidligere Digterskole 
som Kaalunds »Fulvia« eller et Epigonlystspil som Topsøes 
»Umyndige i Kjærlighed« (jvfr. pag. 167 ff.) var heller ikke blevet 
opført, hvis han havde faaet sin Vilje. Mellem nyere danske 
Skribenter tiltalte Rudolf Schmidt og Ernst v. d. Recke ham 
mest. Og blandt Norske foretrak han Rolfsen for Bjørnson. 

Ved at gaa nu (fra 1. Septbr. 1881) overlod Molbech sin EU 
terfølger, Redaktør Erik Nicolai Bøgh (født 17. Jan. 1822) at tage 
Stilling til to af Øjeblikkets mest interessante Skuespil. Han 
meddelte i sit Blad, at han vilde dømme udfra Heibergs Devise 
fra 1826: »Det er under et kgl. Teaters Værdighed at give slette 
Stykker, hvad enten de fører Navn af Vaudeviller, Tragedier 
eller Operaer, men det er til et kgl. Teaters Ære at give gode 
Stykker uden Hensyn paa, hvad Digtart de tilhører«. Dog, i 
Praksis efterlevede han ikke denne Regel, thi allerede i sit første 
Censoraar afviste han baade Ibsens »Gengangere« og Edv. Bran? 
des' »Et Besøg« ligesaa kraftigt, som Molbech vilde have gjort 
det. Med Ordene »modbydeligt« og »brutalt« troede han at 

karakterisere Indholdet af disse 
Skuespil. Personskiftet betød for* 
saavidt ingen Forandring i Syns* 
maaderne. Men iøvrigt — sét paa 
Baggrund af Censoratets tidligere 
Indehavere: Heiberg, Hauch og Mol? 
bech — var Faldet til Erik Bøgh ikke 
ringe. Den behændige Teaterskri* 
bent og Rimsmed, Bearbejderen af 
ca. hundrede, især franske Stykker 
for Privatscenerne, var som Kriti* 
ker kun en Repræsentant for sund 
Fornuft og Bornerthed. Hans Ud* 
Erik Bøgh nævnelse var ikke æstetisk begrun* 




STATUS 1881 151 

det, men maatte betragtes som en Anerkendelse af hans 
mangeaarige politiske Fortjenester overfor Højre. Kultus* 
minister Scavenius ansaa disse for at være saa betydningsfulde, 
at de erstattede hans manglende Universitetsdannelse. Det 
morede Venstres Provinspresse, at Regeringen i dette Til* 
fælde havde beklædt en udsat Post med en forhenvæ* 
rende Skolelærer, en af de »Seminarister«, som Højre el* 
lers foragtede. løvrigt blev Stillingen lønnet ligesaa slet som før. 
Det samme var Tilfældet med Embedet som Forstander for 
Balletskolen, fra hvilket cand. teol. Johan Krohn (jvfr. II pag. 
100) den 1. Jan. 1881 tog Afsked for at blive Skolebestyrer i 
Kjøbenhavn. Han efterfulgtes af Forfatteren, cand. jur. Sophus 
Gustav Bauditz (født 23. Oktbr. 1850), som fik 800 Kr. i Gage. — 

Dette Regnskabsaar var det første, som efter Finansudvalgets 
Ordre blev sluttet 31. Marts, skønt denne Ordning var den mest 
upraktiske for Teatret. Periodens samlede Indtægt beløb sig til 
c. 533.000 Kr., men da Udgiften androg c. 561.000 Kr., blev Un* 
derbalancen c. 28.000 Kr. Gennemsnitsindtægten pr. Forestil* 
Ung var c. 2458 Kr., af hvilken Abonnementet gav 1148 Kr. Til* 
syneladende betegnede de forløbne Maaneder en betydelig øko* 
nomisk Nedgang, men naar det toges i Betragtning, at Teatret 
var lukket i syv Aftener paa Grund af Enkedronningens og 
Arveprinsessens Død, og at der var afholdt Udgifter til Arbej* 
der, som først senere kom til Opførelse, blev den virkelige 
Underbalance kun c. 7000 Kr., og den var nærmest foranlediget 
ved det store Antal Sygemeldinger og ved Kapellets forbedrede 
Lønninger. Kapelmesteren fik herefter 6000 Kr., Koncertmeste* 
ren 2200 Kr., de ældre Medlemmer 1700 Kr. og de yngre 
1200 Kr. fast foruden Tillæg, og Oprykningen skulde for Frem* 
tiden foregaa efter Anciennitet over hele Kapellet, ikke som 
tidligere efter Anciennitet paa hvert Instrument. Lønnen sva* 
rede alligevel kun daarligt til Musikernes Uddannelse og til den 
Brug, Teatret gjorde af deres Tid. De søgte da ogsaa at faa 
Betalingen forbedret, men Ministeriet svarede, at man for Tiden 
ikke kunde gennemføre mere. 

Da Budgettet for Sæsonen 1881—82 kom til Behandling i 
Rigsdagen, hittede Flertallet paa at nedsætte Posterne paa Kon* 
toerne »Garderobe«, »Maskiner og Dekorationer« samt »literære 



152 EN TALE AF EDVARD BRANDES 

Arbejder«, og det nyttede intet, at Fallesen gjorde opmærksom 
paa, at det for Eks. var betydeligt billigere at købe Lærred i 
store Portioner. Venstres Ordfører, Grev Holstein?Ledreborg, 
forventede stadig Overskud i Henhold til, hvad Kultusminister 
Fischer engang havde lovet, nemlig, at »naar man fik Bygningen 
kvit og frit, saa skulde Teatret nok bære sig selv«. Hertil sva* 
rede Scavenius, at hans Forgænger med Ordene »kvit og frit« 
havde ment Bygningens Vedligeholdelse, Skatter og Assurance. 
Hvis Staten forud paatog sig disse Udgifter, vilde Teatret kunne 
klare sig. Under Debatten fremkom iøvrigt kun én interessant 
Udtalelse. Som kyndig Dramaturg maatte det ny Medlem, Dr. 
Edv. Brandes, gaa imod sine politiske Venner og hævde, at 
Finansudvalget ikke kunde have nogen Mening om, hvor lidt 
eller hvor meget det var forsvarligt at anvende til Fremstilling 
af Dekorationer eller til Fornyelse af Repertoiret. Alle saadanne 
Bestemmelser maatte selvfølgelig overlades Administrationen. 
Han benyttede Lejligheden til at belyse det forældede Regula^^ 
tiv, som hindrede Forfatterne i at tjene, hvad de burde, og han 
drog til Felts mod Teatrets Eneret til at opføre den klassiske 
Literatur, for Eks. Holbergs eller Oehlenschlågers Værker. Erik 
Bøgh, hvem ingen kunde bebrejde Frisind, havde iøvrigt nogle 
Maaneder forinden i en Artikel ogsaa paatalt det ukunstneriske 
i Nationalscenens priviligerede Stilling. Nu hævdede Dr. Bran^ 
des, at Baandlæggelsen af Digterværker, som Teatret ikke spil* 
lede, var en Uret mod Befolkningen, Og naar vor første Scene 
rekrutterede sit Personale fra Privatteatrene, stod de Nyenga* 
gerede raadvilde overfor klassiske Opgaver, fordi Monopolet 
havde hindret dem i at udvikle deres Evner. Hans Tale vakte 
Opmærksomhed, og selv om den ikke forandrede Afstemnin« 
gen, under hvilken de foreslaaede Nedsættelser gennemførtes, 
saa gjorde den dog Nytte, idet man fra flere Sider erkendte, at 
Nedskæringen kun skulde opfattes som et »allegorisk Æns 
dringsforslag«. C. Berg sagde rent ud, at Brandes ikke skulde 
»grue for sine Venner«, thi der var intet »morderisk« i deres 
Holdning overfor Teatret. Forslaget var nærmest tænkt som 
en Advarsel i økonomisk Retning; det gjaldt om før Valgene 
at kunne sige til Vælgerne, at Budgettet balancerede. Efter disse 
Udtalelser opfattede Kultusminister Scavenius Nedsættelserne 



INDSAMLINGSKOMITEEN AF 1880 153 

som kalkulatoriske, og det samme gjorde Fallesen, da Sagen 
kom til Behandling i Landstinget. Det var umuligt, sagde han, 
at nøjes med 9000 Kr. til literære Arbejder i én Sæson, naar 
han alene for 16 Opførelser af »Drot og Marsk« havde betalt 
9.400 Kr. i Honorar. Naar man vilde have gode Indtægter, 
maatte man ogsaa have Udgifter. Til dem, der ønskede flere 
HolbergsForestillinger, vilde han sige, at man hædrede ikke en 
Forfatter ved at spille ham for tomme Bænke: »Den samme 
Festivitas, man forlanger, at der findes paa Scenen, naar man 
spiller Holberg, skal ogsaa være paa Tilskuerpladsen; men den 
er der ikke, naar man sidder i et næsten fuldstændigt tomt 
Hus«. Han forsøgte ogsaa at forsvare Regulativet ved at med* 
dele, at Ernst v. d. Recke havde tjent 7 — 8000 Kr. paa »Bertran 
de Born«, og at Molbech havde faaet c. 11.000 Kr. for »Ambro* 
sius« indtil Dato. — 

Alle, undtagen de bevilgende Myndigheder, havde længe 
været enige om, at det var uværdigt at opretholde den Fischer'* 
ske Foyerordning (jvfr. II pag. 60 f.), og at Underkørselen, i daglig 
Tale kaldet »Skuret«, var et hæsligt Træmonstrum, der skæm* 
mede Kongens Nytorv. Da Sarah Bernhardt spurgte, hvorfor 
den smukke Bygning havde denne ejendommelige Udvækst, sva* 
rede Fallesen opfindsomt, at »Skuret« var en Levning af det 
oprindelige, paa Holbergs Tid byggede Teater, og at man der* 
for fredede det med Pietet. Et Forslag, som Kaptajn, Urtekræm* 
mer Sielle fremsatte, og som gik ud paa at afkræve de Besø* 
gende ti Øre i Afgift til Udsmykningen, vandt intet Bifald, og 
Folketingsmand, Gaardejer Haastrup, fik ikke sine Partifællers, 
Venstres Øre, da han i Rigsdagen kaldte Underkørselen »et 
Tørveskur«, hvorimod Kultusminister Scavenius gerne ind* 
rømmede, at det var »i højeste Grad upassende«. Og Erik Bøgh 
skrev, at de umalede Korridorer og Foyerens Uordentlighed 
gav Kunstens Tempel Præget af et Fattighus. Da Staten svig* 
tede, og den tidligere Indsamlingskomite af 1870 var opløst, 
dannedes en ny, som i Decbr. 1880 udsendte et Opraab om pri* 
vat Støtte. »Det danske Theater«, hed det deri, »har saa store 
Erindringer, og dets Betydning for Nationens aandelige Liv er 
saa ubestridelig, at vi haabe, at der ikke blot fra Hovedstaden, 
men ogsaa fra Provindserne vil tilflyde os saa rigelige Beløb, at 



154 UDSMYKNINGEN FORTSÆTTES 

den indkomne Sum væsenlig vil kunne bidrage til en Udsmyk« 
ning, der er Theatrets Bestemmelse værdig«. Underskriverne 
var Formanden, Overpræsident Rosenørn, Etatsraad H. P. 
Holst, Tømrermester Bock, Etatsraad Heinrich Hansen, Høje* 
steretsadvokat Henrichsen, Kammerherre, Greve Holck, Bryg« 
ger Jacobsen junr., Vcxelmægler Lorck (Kasserer), Grosserer 
Puggaard, kgl. Skuespiller Rosenkilde, Fabrikant Ruben, Urte« 
kræmmer Sielle, Grosserer Seidelin, Redaktør Topsøe, Gehei« 
meetatsraad Trap, Justitsraad Westergaard og Kammerherre 
Worsaae. Der indkom c. 120.000 Kr., og for disse Penge naaede 
Udsmykningen et godt Stykke frem i Sommeren 1881. Den 
runde Balkonfoyer fik Parketgulv af Egetræ, forgyldte Spejle og 
Loftsdekorationer, som skyldtes Otto Bache og C. F. Aagaard. 
Balkonen blev befriet for sit skæmmende Restaurationslokale, 
der nu for en Leje af ni Kr. pr. Forestilling anbragtes i anden 
Etage, hvor ogsaa C. F. Lunds Frise forestillende »Danske Na« 
tionaldragter« fik sin Plads. Den havde tidligere smykket den 
danske Afdeling paa Verdensudstillingen i Paris og var skæn« 
ket Teatret af Grosserer B. Ruben. Medens loyale Borgere lod 
Kongesalonen fuldføre, paatog Malermester Schmiegelow sig 
velvilligst at dekorere Loggiaen efter Maleren Fristrups Teg« 
ning. Vestibulerne, Trapper og Gange blev smykkede med Mar« 
mortoner og Sandstensindfatninger, Jernportene blev sølvbron« 
cerede, men den firkantede Foyer maatte til Gene for Publikum 
indtil videre afspærres, thi de c. 25,000 Kr., man mente, det vilde 
koste at sætte den i Salonstil med Parketgulv og Lysekroner, 
raadede Komitéen ikke over. Sarah Bernhardts Marmorrelief 
kunde altsaa endnu ikke anbringes paa sin fremtidige Plads, og 
»Skuret« ude paa Torvet fortalte stadig om Bevillingsmyndig« 
hedernes Uvilje. — 

Ligesom Augustdagene 1880 stod Junidagene 1881 i Gæste« 
spillets Tegn, idet Sarah Bernhardts Sukces gav Coquelin ainé 
fra »Théåtre Fran9ais« Mod til at prøve Lykken i Kjøbenhavn. 
Paa sin første Turné udenfor Frankrig vilde han via belgiske og 
hollandske Byer give Forestillinger i Skandinavien, hvor Richard 
Kaufmann skulde være hans Rejsesekretær. Han omgav sig med 
et Selskab, hvis Præstationer ikke hævede sig over det dygtige: 
Foruden Dieudonné, som var kendt fra Sarah«Dagene, bestod 



COQUELINS GÆSTESPIL 155 

det bl. a. af Pierre Berton, Forfatteren til det paa Casino yndede 
Lystspil »Kaptajnen bander«, og Gymnaseteatrets statelige 
Førstekraft Madame Pasca. Økonomisk ordnedes Gæstespillet 
saaledes, at Coquelin foruden 1500 fr. til Rejseudgifter fik de 
første 5000 fr. af Indtægten ved hver Forestilling, medens de 
næste 1000 fr. tilfaldt Teatret, og Resten blev delt i to Parter. 
Billetpriserne forhøjedes som under Sarah Bernhardts Optræ* 
den; Indtægten ved Coquelins fem Forestillinger androg c. 
32.000 Kr., og deraf blev Teatrets Udbytte 5447 Kr. — et godt 
Resultat i Betragtning af, at Huset i Juni ellers var lukket. 

Benoit Constant Coquelin hørte ikke til de Skuespillere, der 
straks indtog Publikum ved sit Ydre. Han besad ingen impone* 
rende Skikkelse eller lyrisk Stemmeklang, hans Ansigt med den 
opadstræbende Næse havde Buldoggens Karakter, og hans Or* 
gan kunde lyde skrattende. Naar han alligevel sejrede, skyldtes 
det først og fremmest hans helstøbte Talekunst og den klare 
Intelligens, det smittende Lune, som spillede i hans Øjne og 
levendegjorde hans Mimik. Der var noget muskuløst og spænd? 
stigt over ham, noget mandigt og overlegent: »Han besad den 
mest betegnende Egenskab for en stor Komiker«, skrev Fru Hei« 
berg, »nemlig Ro og Beherskelse over Lunet«. Hans Kunst var 
viljefast og sund. 

Det Repertoire, han valgte at opføre i Kjøbenhavn, tilhørte 
Tiden før 1850; det bragte altsaa ikke Bud fra Frankrigs nyere 
dramatiske Literatur, men gav hans Talent Lejlighed til at spille 
i de forskelligste Afskygninger, der kun havde den fine Udar* 
bejdelse tilfælles. Han var først Retskaffenhedens Repræsen? 
tant som Ægtemanden i Augiers »Gabrielle«, for hvilken Figur 
han iøvrigt hverken i Paris eller hos os høstede ubetinget Ros; 
dernæst gav han elegant som en glimrende Fægter den kløgtige 
Advokat i »Mile de la Seigliére« (»Slottet i Poitou«), endvidere 
var han tragikomisk i historisk Stil som den forsultne Digter 
Gringoire, og endelig gjorde han den fordrukne, pralende 
Landsknægt i Augiers »L'aventuriére« til en klassisk Type, et 
levende Maleri af Velasquez. Dog, størst Begejstring vakte han, 
da han agerede den som Markis forklædte Lakaj Mascarille i 
Moliéres »Les précieuses ridicules«, et Mesterværk af komiske 
Enkeltheder, en henrivende Parodi paa Alkovemarkierne og 



156 



FESTEN FOR COQUELIN 



dog midt i Overmodet en menneskelig Skildring af Tjenerens 
naive Glæde over de fine Klæder og Omgivelser. Coquelins 
skolede Komik fejrede her en Triumf; hans Mascarille var en af 
de Skikkelser, som stillede »Théåtre Frangais« i Spidsen for Al* 
verdens Skuespilkunst. Ind mellem disse Figurer, der alle bar 
Præg af Tiden, hvori Stykket foregik, føjede han nogle smaa 
Virtuosnumre, sine elegante og indtagende Fremsigelser af snart 

rørende, snart komiske Mono« 
loger. 

Da der ikke var Tid til at 
arrangere en Aftenfest for den 
fyrretyveaarige Mester, blev 
han hyldet ved en Déjeuner i 
Tivolis Bazarbygning af Uni? 
versitetets Rektor, Professor 
Rasmus Nielsen, Kunstakade? 
miets Direktør, Kammerherre 
Meldahl, Borgerraadets For? 
mand og Repræsentanter for 
Teatret og Pressen. Edv. Bran? 
des protesterede imod, at det 
var Højres Redaktører, som 
indbød til Sammenkomsten, da 
Coquelin var kendt som en iv* 
rig Republikaner: »Hvis han 
anede, hvad disse Navne be* 
tød, vilde han aldrig i Evig* 
hed sætte sig til Bords og 
drikke Skaaler med de Herrer, som her indbyde ham. Det er af 
Gambetta, ikke af Cassagnac, at Hr. Coquelin er en Ven«. Men 
P. Hansen svarede, at Kunstneren kunde være Republikaner, 
saameget han ønskede; han var dog mindst af Alt »Demokrat 
efter vor bondeagtige Formel«. Festen forløb heldigvis uden 
Mislyd. Hovedtalen holdtes af Kammerherre Fallesen, og 
Coquelin gav Udtryk for sin Glæde over den udmærkede For* 
staaelse, hans Kunst havde mødt. Til Slut takkede han for 
Æren, der var vist ham, »en Ære, som var af dobbelt Værd for 
en fransk Kunstner, der hjemme endnu ofte kom til at lide un* 




B. C. Coquelin 



REPERTOIRET 1881—82 157 

der gammel Fordom«. Efter den sidste Forestilling kaldte Kon« 
gen ham op i Logen og tildelte ham Ridderkorset, medens han 
bar Mascarilles Dragt. Paa dette Tidspunkt var ingen af den 
franske Nationalscenes Skuespillere dekoreret. Først nogle 
Maaneder senere modtog Got Æreslegionens Ridderkors, og 
det skyldtes ikke mindst Coquelins Arbejde for Standens so* 
ciale Anseelse, at den gamle Fordom efterhaanden blev be* 
sejret. 



HUNDREDE FIRE OG TREDIVTE SÆSON 

1. SEPTBR 1881—3. JUNI 1882. 

(260 ORD. FORESTILLINGER + 7 EKSTRAFORESTILLINGER). 

1881. SEPTEMBER. 

To. 1. Jean de France (56). Toreadoren (141). 

(Professor Molbech forlader Censorposten, 

som besættes med Redaktør Erik Bøgh). 
F. 2. En Valkyrie (1). (Ricard: Christian Zangenbergs første 

Optr.). 
L. 3. Op. Barberen i Sevilla (134). 
S. 4. En Valkyrie (2). 
M. 5. Et Dukkehjem (27). 
Ti. 6. En Valkyrie (3). 
O. 7. Hans Heiling (93). 
To. 8. Syvsoverdag (23). (Anna: Fru Oda Petersen f. Larssens 

første Optr.). 
F. 9. Jean de France (57). Toreadoren (142). 
L. 10. En Valkyrie (4). 
S. 11. Syvsoverdag (24). 
M. 12. Gjenboerne (110). 
Ti. 13. Syvsoverdag (25). 

O. 14. Mignon (22). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

To. 15. Et Dukkehjem (28). 

F. 16. Op. Don Juan (221). (Zerlina: Mile Vanzandt som Gæst). 

L. 17. Jean de France (58). Toreadoren (143). 

S. 18. Mignon (23), (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

M. 19. Syvsoverdag (26). 

Ti. 20. Op. Don Juan (222). (Zerlina: Mile Vanzandt som Gæst). 

O. 21. Jean de France (59). Toreadoren (144). 
To. 22. Op. Figaros Bryllup (167). 

(Cherubino: Mile Vanzandt som Gæst). 

F. 23. Gjenboerne (111). 



158 REPERTOIRET 1881—82 

L. 24. Op. Figaros Bryllup (168). 

(Cherubino: iMlIe Vanzandt som Gæst). 

(Petrine Fredstrups Dødsdag). 
S. 25. Syvsoverdag (27). 

M. 26. Mignon (24). (Mignon: Mile Vanzandt som Gæst). 

Ti. 27. Jean de France (60). Toreadoren (145). 

O. 28. Op. Don Juan (223). (Zerlina: Mile Vanzandt som Gæst). 

To. 29. Gjenboerne (112). 
F. 30. Op. Figaros Bryllup (169). 

(Cherubino: Mile Vanzandt som Gæst). 



OKTOBER. 
L. 1. Et Dukkehjem (29). 
S, 2. Op. Figaros Bryllup (170). 

(Cherubino: Mile Vanzandt som Gæst). 
M. 3. Naar Møbler flyttes (26). Op. Faust (1., 2. og 3. Akt). 

(Margarethe: Mile Vanzandt som Gæst; 

sidste Optr.). 
Ti. 4. Gjenboerne (113), 

O. 5. Umyndige i Kjærlighed (1). Livjægerne paa Amager (71). 
To. 6. Umyndige i Kjærlighed (2), Jeannettes Bryllup (22). 
F. 7. Et Dukkehjem (30). 
L. 8. Syvsoverdag (28). 

S. 9. Umyndige i Kjærlighed (3). Jeannettes Bryllup (23). 
M. 10. Jean de France (61). Toreadoren (146). 

(Brand i den kgl. Opera i Stockholm). 
Ti. 11. Consequenser (14). 
O. 12. Gjenboerne (114). 
To. 13. Den hvide Dame (145). 
F. 14. Syvsoverdag (29). 

L. 15. Umyndige i Kjærlighed (4). Livjægerne paa Amager (72). 
S. 16. Fulvia (11). 
M. 17. Consequenser (15). 

Ti. 18. Umyndige i Kjærlighed (5). Jeannettes Bryllup (24). 
O. 19. Syvsoverdag (30). 
To. 20. Fulvia (12). 

F. 21. Umyndige i Kjærlighed (6). Livjægerne paa Amager (73). 
L. 22. Regimentets Datter (122). Pas de deux. La Lithuanienne. 
S. 23. Syvsoverdag (31). 
M. 24. Umyndige i Kjærlighed (7). Jeannettes Bryllup (25). 

(Etatsraaden: Adolph Rosenkildes sidste 

Optr.). 
Ti. 25. Fulvia (13). 

O. 26. Op. Barberen i Sevilla (135). 

(Gustave Careys Dødsdag). 



REPERTOIRET 1881—82 159 

To. 27. Naar Møbler flyttes (27). Lindows Børn (18). 

F. 28. Consequenser (16). 

L. 29. Hans Heiling (94). 

S. 30. Gnisten (26). Regimentets Datter (123). 

M. 31. Fulvia (14). 

NOVEMBER. 
Ti. 1. Et Dukkehjem (31). 

O. 2. Lindows Børn (19). Jeannettes Bryllup (26). 
To. 3. Farinelli (156). Livjægerne paa Amager (74). 
F. 4. Naar Møbler flyttes (28). Skatten (149). Fra Siberien til 

Moskou (36). 
L. 5. Consequenser (17). 
S. 6. Lindows Børn (20). Nei (181). 
M. 7. Farinelli (157). Livjægerne paa Amager (75). 
Ti. 8. Lindows Børn (21). Nei (182). 
O. 9. Fulvia (15). 

To. 10. Gnisten (27). Regimentets Datter (124). 
F. 11. Farinelli (158). Nei (183). 
L. 12. Den hvide Dame (146). 
S. 13. Opad! (1). (Meningskamp og Piben, indtil Gongongen 

lød). 
M. 14. Lindows Børn (22). Nei (184). 
Ti. 15. De Usynlige (57). Skatten (150). 
O. 16. Opad! (2). (Meningskamp og Piben), 

To. 17. Nei (185). Napoli (185). 
F. 18. Opad! (3). 
L. 19. Farinelli (159). Nei (186). 
S. 20. Op. Hamlet (1). 
M. 21. Opad! (4). 
Ti. 22. Op. Hamlet (2). 

O. 23. Umyndige i Kjærlighed (8). Nei (187). 
To. 24. Opad! (5). 

F. 25. Umyndige i Kjærlighed (9). Livjægerne paa Amager (76). 
L. 26. Op. Hamlet (3). 
S. 27. Opad! (6). 
M. 28. Op. Hamlet (4). 
Ti. 29. Opad! (7). 
O. 30. Syvsoverdag (32). 

DECEMBER. 
To. 1. Op. Hamlet (5). 

F. 2. Graaveir (1). Musikalsk Divertissement. Toreadoren (147). 
L. 3. Opad! (8). 
S. 4. Graaveir (2). Marianna (1). Nei (188). 



160 REPERTOIRET 1881—82 

M. 5. Op. Barberen i Sevilla (136). 

Ti. 6. Syvsoverdag (33). 

O. 7. Den hvide Dame (147). (Sidste Dilettantforestilling paa Hof* 

teatret). 
To. 8. Graaveir (3). Marianna (2). Toreadoren (148). 

(Ringteatret i Wien brænder). 
F. 9. Op. Hamlet (6). . 

L. 10. De Usynlige (58). Pas de deux og Galopade. Nei (189). 
S. 11. Opad! (9). 
M. 12. Marianna (3). Musikalsk Divertissement. Toreadoern (149). 

(Det svenske Kronprinspar overværer 

Forestillingen). 
Ti. 13. Den pantsatte Bondedreng (58). Pas de deux og Galopade. 

Nei (190). 
O. 14. Op. Hamlet (7). 
To. 15. Opad! (10). 
F. 16. Syvsoverdag (34). 

L. 17. Troubadouren (28). (Azucena: Frk. Clara Skytts Debut). 

S. 18. Marianna (4). Nei (191). Toreadoren (150). 
M. 19. Op. Hamlet (8). 

Ti. 20. Graaveir (4). Marianna (5). Nei (192). 
O. 21. Opad! (11). 
To. 22. De Usynlige (59). Pas de deux og Galopade. Nei (193). 

(Tre Gange rød Plakat). 
M. 26. Syvsoverdag (35). 
Ti. 27. Troubadouren (29). 
O. 28. Graaveir (5). Marianna (6). Nei (194). 

To. 29. Umyndige i Kjærlighed (10). Brudefærden i Hardanger (106). 
F. 30. Opad! (12). (EUth Reumert afgaar). 

1882. JANUAR. 

S. 1. Umyndige i Kjærlighed (11). Nei (195). 

M. 2. Troubadouren (30). 

Ti. 3. Opad! (13). 

O. 4. Op. Figaros Bryllup (171). 

To. 5. Syvsoverdag (36). 

F. 6. Graaveir (6). Marianna (7). Nei (196). 

L. 7. Naar Møbler flyttes (29). Regimentets Datter (125). 

S. 8. Den Fremmede (1). 

M. 9. Syvsoverdag (37). 

Ti. 10. Umyndige i Kjærlighed (12). Bellman (117). 

O. 11. Et Dukkehjem (32). 

To. 12. »Quod felix — !« (1). Pas de deux og Galopade. Henrik og 

Pernille (144). 
F. 13. Den Fremmede (2). 



REPERTOIRET 1881—82 161 

L. 14. Op. Hamlet (9). 

S. 15. Den Fremmede (3). 

M. 16. »Quod felix — !« (2). Regimentets Datfer (126). 

Ti. 17. Den Fremmede (4). i 

O. 18. »Quod felix — !« (3). Napoli (186). { 

To. 19. Den Fremmede (5). 

F. 20. Op. Hamlet (10). 

L. 21. Graaveir (7). Marianna (8). Henrik og Pernille (145). 

S. 22. Den Fremmede (6). 

M. 23. Den Fremmede (7). 

Ti. 24. Op. Hamlet (11). 

O. 25. Den Fremmede (8). 

To. 26. Marianna (9). Napoli (187). 

F. 27. Tryllefløiten (70). ' 

L. 28. Den Fremmede (9). 

S. 29. Marianna (10). Umyndige i Kjærlighed (13). 

M. 30. Opad! (14). ' 

Ti. 31. Tryllefløiten (71). 

FEBRUAR. ' 

O. 1. Den Fremmede (10). 

To. 2. Consequenser (18). 

F. 3. Den Fremmede (11). 

L. 4. Syvsoverdag (38). 

S. 5. Liden Kirsten (78). Sylphiden (81). 

(Operaen høres første Gang pr. Telefon 

i Industribygningen). 
M. 6. Den pantsatte Bondedreng (59). Pas de deux og Galopade. 

Nei (197). 
Ti. 7. Den Fremmede (12). 
O. 8. Liden Kirsten (79). Sylphiden (82). 
To. 9. Den Fremmede (13). 
F. 10. Lindows Børn (23). Bellman (118). 
L. 11. Umyndige i Kjærlighed (14). Nei (198). 
S. 12. Den Fremmede (14). 
M. 13. Den Fremmede (15). 
Ti. 14. Marianna (11). Pas de deux og Galopade. Henrik og Per« 

nille (146). 
O. 15. Naar Møbler flyttes (30). Joseph og hans Brødre (97). 
To. 16. Umyndige i Kjærlighed (15). Nei (199). 
F. 17. Syvsoverdag (39). 
L. 18. Liden Kirsten (80). Sylphiden (83). 
S. 19. Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesfondet: Umyndige i 

Kjærlighed (16). Et ReiseÆventyr (87). 
M. 20. Syvsoverdag (40). 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. »» 



162 REPERTOIRET 1881—82 

Ti. 21. Liden Kirsten (81). Sylphiden (84). 

O. 22. Den pantsatte Bondedreng (60). Pas de deux. Et Reiscs 

Eventyr (88). 
To. 23. Hans Heiling (95). 
F. 24. Liden Kirsten (82). Sylphiden (85). 
L. 25. Joseph og hans Brødre (98). Pas de deux. 
S. 26. Hvor man kjeder sig (1). 

M. 27. Umyndige i Kjærlighed (17). Et ReiseÆventyr (89). 
Ti. 28. Hvor man kjeder sig (2). 

MARTS. 

O. 1. Hvor man kjeder sig (3). 

To. 2. Op. Barberen i Sevilla (137). 

F. 3. Hvor man kjeder sig (4). 

L. 4. Opad! (15). 

S. 5. Hvor man kjeder sig (5). 

M. 6. Hvor man kjeder sig (6). 

Ti. 7. Et ReiseÆventyr (90). Napoli (188). 

O. 8. Op. Faust (88). 

To. 9. Hvor man kjeder sig (7). 

(Kongeparret aabner Skuespillerfore* 
ningens første Marked, ved hvilket 
Teatrets Personale assisterer). 

F. 10. Marianna (12). Pas de deux og Galopade. Liden Kirsten (83). 

L. 11. Hvor man kjeder sig (8). 

S. 12. Hvor man kjeder sig (9). 

M. 13. Liden Kirsten (84). Sylphiden (86). 

Ti. 14. Naar Møbler flyttes (31). Umyndige i Kjærlighed (18). 

O. 15. Jægerbruden (149). 

To. 16. Hvor man kjeder sig (10). 

(Charlotte Amalie Bauer f. Weyles 
Dødsdag). 

F. 17. Op. Faust (89). 

L. 18. Hvor man kjeder sig (11). 

S. 19. Hvor man kjeder sig (12). 

M. 20. Umyndige i Kjærlighed (19). Et ReiseÆventyr (91). 

Ti. 21. Op. Barberen i Sevilla (138). 

O. 22. Hvor man kjeder sig (13). 

To. 23. Den pantsatte Bondedreng (61). Skandinavisk Quadrille. Et 
ReisesEventyr (92). 

F. 24. Hvor man kjeder sig (14). 

L. 25. Fulvia (16). 

S. 26. Hvor man kjeder sig (15). 

M. 27. Hvor man kjeder sig (16). 

Ti. 28. Den hvide Dame (148). 



REPERTOIRET 1881—82 163 

O. 29. Umyndige i Kjærlighed (20). Nei (200). 
To. 30. Fredløs (1). Murmesteren (66). 
F. 31. Hvor man kjeder sig (17). 

APRIL. 
L. 1. Syvsoverdag (41). 
S. 2. En Egoist (1). Et ReiseÆventyr (93). 
M. 3. Fredløs (2). Murmesteren (67). 
Ti. 4. Hvor man kjeder sig (18). 
L. 8. Kl. 1: Til Fordel for Teatrets kunstneriske Udsmykning: 

Hvor man kjeder sig (19). 
M. 10. Fredløs (3). En Egoist (2). Nei (201). 
Ti. 11. Syvsoverdag (42). 
O. 12. Hvor man kjeder sig (20). 
To. 13. Liden Kirsten (85). Sylphiden (87). 
F. 14. Fulvia (17). 

L. 15. Fredløs (4). Pas de deux og Galopade. En Egoist (3). 
S. 16. Hvor man kjeder sig (21). 

(Hofteatret i Schwerin brænder). 
M. 17. Kl. 1: Til Fordel for Teatrets kunstneriske Udsmykning: 

Beethoven: Ouverture til Egmont. Surrogater (1). Concert af 

Dr. Hans von Biilow. 

— Kl. 7: En Egoist (4). Nei (202). 

Ti. 18. Wilhelm Tell (90). (Arnold: Christian Haunstrups Debut). 

O. 19. Surrogater (2). En Egoist (5). Sylfiden (88), 

To. 20. Hvor man kjeder sig (22). 

F. 21. Wilhelm Tell (91). , , ' ^ 

L. 22. Den Fremmede (16). 

S. 23. Surrogater (3). Valdemar (155). 

M. 24. Marianna (13). Sylphiden (89). 

Ti. 25. Hvor man kjeder sig (23). 

O. 26. Fulvia (18). 

To. 27. De Nygifte (72). Et ReiseÆventyr (94). 

(Laura: Frk. Olga Mevers Debut). 
F. 28. Drot og Marsk (20). 

L. 29. Surrogater (4). De Nygifte (73). Et ReiseÆventyr (95). 
S. 30. Den Fremmede (17). 

MAJ. 
M. 1. Wilhelm Tell (92). 

Ti. 2. Kl. 1: Til Fordel for Teatrets kunstneriske Udsmykning: Am* 
brosius (60).- 

— Kl. 7: De Nygifte (74). Surrogater (5). En Egoist (6). 
O. 3. Drot og Marsk (21). 

To. 4. Surrogater (6). Valdemar (156). 

11* 



164 REPERTOIRET 1881—82 

F. 5. Den Fremmede (18). 

L. 6. Surrogater (7). Murmesteren (68). 

S. 7. Rosa og Rosita (62). Surrogater (8). Soldaterløjer (138). 

M. 8. Hvor man kjeder sig (24). 

Ti. 9. Rosa og Rosita (63). Livjægerne paa Amager (77j. 

O. 10. Farinelli (160). Soldaterløjer (139). 

To. 11. Syvsoverdag (43). 

F. 12. Umyndige i Kjærlighed (21). Et Reise*Eventyr (96). 

L. 13. Rosa og Rosita (64). Soldaterløjer (140). 

S. 14. Hvor man kjeder sig (25). 

M. 15. Den Fremmede (19). (Brand i Foyeren). 

Ti. 16. Concert af Johan Smit. Surrogater (9). Murmesteren (69), 

O. 17. Den Fremmede (20). 

To. 18. Rosa og Rosita (65). Surrogater (10). Soldaterløjer (141). 

F. 19. En Egoist (7). Surrogater (11). Soldaterløjer (142). 

L. 20. Hvor man kjeder sig (26). 

S. 21. Hvor man kjeder sig (27). 

M. 22. Rosa og Rosita (66). Surrogater (12). Soldaterløjer (143). 

Ti. 23. Gnisten (28). Valdemar (157). 

O. 24. Rosa og Rosita (67). Murmesteren (70). 

To. 25. Farinelli (161). Soldaterløjer (144). 

F. 26. Op. Barberen i Sevilla (139). 

M. 29. Rosa og Rosita (68). Divertissement af Troubadouren. Sol* 

daterløjer (145). 
Ti. 30. Farinelli (162). Soldaterløjer (146). 

To. 1. Juni: Til Indtægt for Ballettens Pensionskasse: Musik*Diver« 

tissement. Festen i Albano (106), Ildløs i Klosteret (23), De 

Danske i China. 
F. 2. Juni: Til Indtægt for Alderdomsforsørgelsesfondet: Eventyr 

paa Fodrejsen (125). 
L. 3. Juni Afskedsforestilling for J. L. Nyrop: Faust (1, og 2, 

Akt), Festen i Albano (107). Den Stumme i Portici (Ouver* 

ture, Barcarole og Duet af 2. Akt). 

[Emil Poulsen gæstede i Juni Christiania Teater som Ambrosius, 
Shylock og Konsul Bernick, 

Samtidig gæstede Fru Hennings Bergens Teater bl, a. som Nora 
og Suzanne i »Hvor man keder sig«. 

Fru Oda Petersen og N. J. Simonsen gav i Juni Oplæsnings? og 
Sangaftener i Provinsbyerne. 

Et Ensemble fra Operaen og Balletten samt nogle svenske Sangere 
opførte »Mignon« i Provinserne under Christophersens Ledelse. Første 
Forestilling fandt Sted 13. Juni paa Klampenborg Teater]. 



»EN VALKYRIE« 165 

Efter Sarah Bernhardts og Coquelins Gæstespil var Bladene 
spændt paa, hvilke europæiske Celebriteter Fallesen nu agtede 
at forhandle med under sit aarlige Sommerophold i Paris. 
Denne Gang blev det imidlertid kun til at fastsætte en Genta? 
gelse af Mile Vanzandts Besøg. lørigt afviste han en Fore:= 
spørgsel fra Hertugen af Sachsen*Meiningens Hoftrup. Af? 
slaget var ikke motiveret, men Grunden var det korte Spand 
af Tid, der var forløbet siden~ Ulykken i 1864. 

Skønt Sæsonens første Nyhed blev en Fiasco, kunde dens 
Resultat som Helhed karakteriseres med Ordene »jævn Mid* 
delhøst«. I sit fireakts Skuespil »En Valkyrie« havde Forfatte* 
ren til »Et Solglimt«, Nordahl Rolfsen, vovet sig ind paa et 
dansk nationalt Omraade, Begivenhederne i 1848, hvis løftede 
Stemning det ikke var lykkedes ham som Nordmand at ramme. 
Kort fortalt drejede Handlingen sig om en ung Billedhugger 
(Zangenberg), som nylig har fuldendt et mislykket Værk, kal* 
det »Valkyrien og den døende Kriger«. Skuffet i sine For? 
haabninger vil han nu leve uden Maal af den Formue, hans 
Fader (E. Poulsen) ejer. Men hans Kærlighed til sin Kusine 
(Fru Gjørling) rører op i ham, og Øjeblikkets patriotiske Stem* 
ning bevæger ham til at gaa frivilligt med i Krigen. Her avan« 
cerer han til Officer og dekoreres, og da han under Belejringen 
af Frederiksstad faar Besøg af Kusinen, kommer det til en 
lykkelig Forklaring mellem dem, men kort efter saares han 
dødeligt, hvorpaa han og den Elskede paa en højere Maade re* 
aliserer Idéen i »Valkyrien og den døende Kriger«. Ind mellem 
disse Folkekomedieoptrin snoede sig nogle Bifigurer, som i 
kunstnerisk Henseende var Stykkets mest værdifulde: En 
vindskibelig Præst (Jerndorff) og hans forkuede Moder (Frk. 
Nielsen), hvem han bruger til Trappestige for sit timelige Vel, 
samt en sorgløs Dagdriver af en Blomstermaler (O. Poulsen) 
og en rørende Tjenestepige (Frk. Antonsen), der har mistet 
sin Kæreste i Krigen. 

Molbech havde kaldt »En Valkyrie« »et smukt og stem* 
ningsfuldt Arbejde«. Men da det blev spillet, virkede det usam* 
menhængende og usandt i den psykologiske Udvikling. Me* 
dens Dr. Schandorph i »Morgenbl.« paaviste det kunstnerisk 
uforsvarlige i at spille en saadan norsk Folkekomedie, naar man 



166 »EN VALKYRIE« — »FREDLØS« 

afviste et Digterværk af Bjørnson, lagde Højrebladene Hoved* 
skylden for Stykkets Fald paa den Omstændighed, at Nordahl 
Rolfsen til Milieu havde benyttet den første slesvigske Krig 
uden at tage Hensyn til, at 1864 laa imellem som en svimlende 
Afgrund. »De Ældre krymper sig«, skrev Erik Bøgh, »ved at 
mindes de skønne Forventninger, der siden blev skuffede, og 
de Yngre er i Reglen altfor Gamle til at forstaa Datidens Ung? 
dommelighed«. Denne Opfattelse blev imidlertid omstødt af 
»Landsoldaten«s kolossale Held fem Aar senere paa Dagmar? 
teatret. Nej, »En Valkyrie« led sin ublide Skæbne, fordi For* 
fatteren havde tegnet et overvejende mørkt Billede af hine 
bevægede Dage, som Folk med Rette vilde erindre i lyse Farver. 
Personerne udtrykte sig ofte i dræbende Monologer, og de var 
hverken prægede af Tiden eller Landet, hvori de tænktes at 
leve. 

Teatret havde ofret meget paa Udstyret; virkningsfuldt var 
navnlig Gyllichs Bataillemaleri fra Frederiksstads Belejring. 
Indtrykket af Zangenbergs første Optræden blev noget for* 
rykket, fordi han havde flest alvorlige Scener — det klædte 
ham alle Dage bedst at være glad. Fru Gjørling (d: Agnes 
Dehn i Ægteskab med Assistent G.) udførte efter at have 
været sygemeldt i næsten et Aar Titelrollen som en Personifi* 
kation af en Idé, ikke som et Menneske. Emil Poulsen for* 
søgte sig som robust, værdig Fader, hvilket gav Pressen An* 
ledning til at beklage Tabet af Mantzius; Jerndorff virkede ud* 
mærket som den kolde Stræber og Præst, Olaf Poulsen gav 
Dagdriveren en godmodig Jovialitet, og Frk. Antonsen viste 
som den naive, landlige Tjenestepige for første Gang sit eget 
kunstneriske Omraade. Men »En Valkyrie« opførtes kun fire 
Gange. 

Det baade var og er meget ualmindeligt, at en Forfatter faar 
to nye Arbejder opført i samme Sæson. Tilfældet hændte imid* 
lertid Nordahl Rolfsen, hvis anonyme Skuespil i én Akt »Fred- 
løs« foregik i Islands Sagatid. Handlingen drejede sig om en 
ung Kvinde, Bergthora (Fru Eckardt), som paa sin Bryllups* 
dag blev forladt af Thormod Skjald (Jerndorff) og senere havde 
ægtet Bonden Ingemund (E. Poulsen). Han er siden uskyldig 
blevet dømt fredløs, og nu deler hun hans onde Kaar. Da kom* 



»UMYNDIGE I KJÆRLIGHED« 167 

mer Thormod tilbage for at bede om Tilgivelse; ude i Verden 
har han vundet Ære og Rigdom og danner nu den største Mod* 
sætning til den fredløse, forpinte Mand. Bergthora vakler mel# 
lem sin Kærlighed og sin Pligt, men Opløsningen ender med 
Forsoning og Fred, idet Thormod antager sig den Fredløses 
Sag. 

Stykket var scenisk i Udarbejdelsen og stemningsfuldt sat 
op. Dialogen savnede Sagastilens Poesi og Kraft, men denne 
Svaghed hævede det i Erik Bøghs Øjne; han kaldte det »urbant, 
skønt udgaaet fra den nynorske Skole«. Edv. Brandes paa* 
pegede derimod — ligesom tidligere Sophus Schandorph — det 
urimelige i, at Teatret anvendte sine bedste Kunstnere til disse 
Epigonarbejder, men kasserede »Leonarda« og »Gengangere«. 
Da »Fredløs« var opført fire Gange, sluttede Nordahl Rolfsens 
Virksomhed for det kgl. Teater. — 

I April 1881 havde Redaktør Vilhelm Topsøe indleveret sit 
anonyme Skuespil i tre Akter »Kjærlighedens Myndlinge«, som 
Molbech indstillede til Forkastelse. Men Fallesen foreslog For* 
fatteren at konferere med William Bloch — de to Jurister 
havde tidligere i Fællesskab skrevet den lille Monolog »I Stue* 
arrest«. Topsøe fulgte Raadet, men da han døde i Juli, var 
kun første Akt færdig, og Familien indsendte derfor Resten 
af Komedien i dens første Redaktion. Molbechs Dom var 
atter afvisende; skønt han indrømmede, at Stykket ved en be* 
hændig Overflade og naturlig Dialog muligvis kunde opnaa »en 
kortvarig, flygtig Velvillie«, maatte han dog betragte Indstu* 
deringen »som spildt Arbejde, uden Betydning for Kunsten og 
Repertoiret«. Hvis Fallesen havde fulgt denne Indstilling, var 
Teatret gaaet Glip af en talentfuld Novelleforfatters første 
sceniske Forsøg, der gav dets nye Instruktør et just for ham 
egnet Stof, hvoraf navnlig Olaf Poulsen skabte et Mesterværk, 
som økonomisk gavnede Opførelsen. 

Teatret kaldte Stykket »Umyndige i Kjærlighed« og spil* 
lede det paa 41*Aarsdagen for Forfatterens Fødsel. Det satte 
ingen Problemer under Debat og var overhovedet mest be* 
slægtet med ældre danske Lystspil, omend enkelte Personer og 
Situationer havde Forbilleder i den nyere Tids Komedier. 
Handlingen drejede sig om en Etatsraad (Rosenkilde; senere 



168 »UMYNDIGE I KJÆRLIGHED« 

Schram), der driver politisk Kandestøberi, men ikke passer sine 
egne Sager og derfor staar overfor en Fallit, som han vil und* 
gaa ved at lade sin Datter (Fru Hennings) ægte en adelig Land* 
junker (O. Poulsen). Men hun foretrækker sin Barndoms? 
kæreste, en Billedhugger (Zangenberg), og det var paa Scenerne 
mellem dem, at Stykkets Poesi beroede. De mødes og skilles i 
Umyndighed, men føres atter sammen til Myndighed af hen* 
des anden, stilfærdigt resignerende Tilbeder, Dr. Brandt (E. 
Poulsen), en aandelig fornem Mand, Forfatterens Talerør. 
Man aner, at Baronen alligevel bliver den, som bringer Etats? 
raaden Hjælpen, idet han forlover sig med hans falmede Sviger* 
inde (Fru Hilmer). 

Denne lidet originale Handling vilde ikke have kunnet 
fængsle, hvis ikke Skildringen af de uklare Følelser, de næppe 
fødte Længsler, alt det ubestemte, som flagrer omkring Kær? 
ligheden, havde vist Topsøe som den fine Kender af det Eroti? 
ske i Menneskesjælen. Og modsat var Stykket ogsaa præget 
af hans sikre Blik for Spidsborgerligheden, levendegjort i Bi? 
personerne undertiden med faa Sætninger. Disse Yderpunkter 
evnede Teatret at fremstille, og det kastede derved et Slør over 
de sidste Akters ufuldendte Form og teatralske Kneb. Fru Hen? 
nings magtede allerbedst de Øjeblikke, hvor Kærligheden 
fødes; hendes Spil var rigt paa talende Mimik og levende Pau? 
ser, og hun støttedes af Emil Poulsen, der ogsaa i sin Kunst 
helst undgik Sentimentaliteten og vidste, at de smaa Gestus, 
de dæmpede Tonefald, er Sindsbevægelsernes rette Udtryk. I 
Sammenspillet med dem virkede Zangenberg, der kom fra Ca? 
sinos Folkekomedier, altfor massiv og traditionel. Etatsraaden 
blev Rosenkildes sidste Rolle; han gav den en morsom, om? 
end ikke ny Blanding af Ynkelighed og Selvfølelse, og koste? 
lig var Olaf Poulsen som den godmodigt pralende, for sit Hel? 
bred ængstelige Baron, et kraftigt Greb ud af Virkeligheden, 
en Generalnævner for en hel Race, saa livagtig, at et Højre? 
blad følte sig opfordret til at forsvare de gode kreaturop? 
drættende Landjunkere ved at paastaa, at Kunstneren over? 
drev. Baronens Mundheld »første Sort« kom paa Mode i Kjø? 
benhavn. 

Stykkets Milieu, de erotiske Stemninger og komiske Perso* 



»UMYNDIGE I KJÆRLIGHED« 



169 




Baronen 
(Olaf Poulsen) 



170 »OPAD!« 

ner, gav Bloch et udmærket Materiale at arbejde med, og hans 
fantasifulde Forstaaelse mærkedes da ogsaa overalt i Scene* 
instruktionen. Men i ydre Forstand forløb Debut'en ganske 
stille. Bloch virkede ligesaa usynlig for Publikum som Suf* 
fløren, men gjorde alligevel »Umyndige i Kjærlighed« til en ud* 
mærket Gradmaaler for Personalets Evne til nyere Karakter* 
fremstilling. Stykket opførtes 31 Gange til 1892, men ved Pre* 
miéren var Glæden over det blandet med Vemod, fordi det var 
Topsøes opus posthumum. — 

I Febr. 1881 overrakte Molbech sit nye Skuespil »Opad!« til 
Fallesen, som antog det Dagen efter. Det var en femakts Folke* 
komedie i den melodramatiske Genre, klart bygget, men med 
uoriginale Figurer og tynget af lange Ræsonnementer, som 
standsede Handlingen. Motivet fra »Ambrosius«, en Digters 
Kamp med Verden, var gentaget, men Milieuet var denne Gang 
henlagt til Samtidens England. Den unge Dramatiker Campbell 
(E. Poulsen) forlader sin Hustru (Fru Hennings; Oda Petersen), 
fordi han er blevet indtaget i en begavet Skuespillerinde (Fru 
Eckardt), og drager til London, hvor hun skal hjælpe ham 
med at faa hans Tragedie om Digteren Thomas Chatterton op* 
ført. Men inde i Storbyens Teaterverden skaffer han sig en 
farlig Fjende i Libertineren Lord Stramford (Jerndorff), som 
er Teatrenes Overleder, og som vil erobre Skuespillerinden. 
Hun modstaar imidlertid hans Fristelser, og da hun erfarer, at 
Digteren er gift, kuer hun sin Følelse for ham, men han mis* 
forstaar hendes Holdning, bryder med hende og synker efter* 
haanden ned i dyb Fattigdom. Dér redder Hustruen ham fra 
Selvmord, og da Skuespillerinden efter Lordens politiske Fald 
har faaet Tragedien opført med Sukces, hjælper begge Kvin* 
derne Digteren opad. 

»Den poetiske Skønhed forenet med moralsk Sandhed« var 
det æstetiske Princip, efter hvilket Molbech bedømte sine Kol* 
legers Skuespil. Men hans eget taalte ikke, at nogen anlagde 
det samme Synspunkt. Thi der var ingen Poesi i denne Ko* 
medie, men derimod en Mængde Moral, som ikke var sand, d. 
v. s. ikke psykologisk begrundet. Efter gammel daarlig Teater* 
recept var Figurerne enten Engle eller Djævle — Skuespillet var 
i Grunden ikke værdigt en Skribent med Molbechs lyriske 
Talent og fremragende Kundskaber. Han vilde sige sin Me* 



»OPAD!« — »DEN FREMMEDE« 171 

ning om Poesiens Bestemmelse og Værd og skildre den Kor* 
ruption og Egoisme, som ofte trives i Spidsen for et Teater. 
Hist og her rettede han nogle Udfald mod Tendenser i Tiden, 
der ikke var ham behagelige, og i Skildringen af Londons 
Kulisseliv byggede han aabenbart paa Erfaringer, han havde 
gjort som Censor i Kjøbenhavn. Men Behandlingen var ufrisk. 
Molbech gav sine Modstandere altfor let Slag. Trods Allusioner 
til moderne Begivenheder stod Stykket fjernt for Tilskuerne. 
P. Hansen foreslog med Rette, at det burde spilles i »Pudder 
og Robe«. 

Dog, Sentimentaliteten og det dygtige Spil undlod naturlig* 
vis ikke at gøre Virkning, men i sidste Akt, hvor Helten vil 
dræbe sig ved Kulos, indtraf Katastrofen. Folk lo befriede, da 
Emil Poulsen raabte: »Luft! Luft!« Endog »FædreL« stemplede 
denne Akt som en »scenisk Umulighed«. Men en Menings* 
kamp med Piben, der først standsede, da Gongongen lød, vakte 
Røre omkring »Opad!« og bidrog til, at Stykket naaede femten 
Opførelser. For at bøde paa den hjemlige Kritik offentliggjorde 
Molbech en gunstig Dom, som den tyske Dramatiker Dr. Adolf 
Wilbrandt, Hofburgteatrets Direktør, nærede om Stykket, og 
dermed sluttede hans Forsøg paa at skrive idealistiske Skue* 
spil som Modvægt til Tidens Realisme. — 

Det kgl. Teater kendte Augier, ja endog Sardou, men ikke 
den yngre Alexandre Dumas, som henimod en Menneskealder 
havde været en af Frankrigs store Dramatikere, og hvis fem* 
akts Skuespil »Den Fremmede«, (L'É trangere) nød Ry fra 
»Théåtre Frangais«, hvor det fremkom 1876 med Sarah 
Bernhardt i Titelrollen og Coquelin som Hertugen. Af 
Frygt for hans Emner havde Molbech altid modarbejdet Du* 
mas, og Erik Bøgh ønskede heller ikke hans Værker indført, 
men suspenderede dog sit Judicium, fordi Teatret var i For* 
legenhed for en Opgave i det nyere franske Drama til Fru Oda 
Petersen. Af samme Grund saa Fallesen bort fra, at »Den 
Fremmede« nylig, fordansket af Severin Abrahams, var fal* 
det paa Folketeatret, hvis Skuespillere ikke havde magtet Op* 
gaverne. Oversættelsen blev besørget af William Bloch. 

»Den Fremmede« handlede om Forhold og foregik i Omgi* 
velser, der var nye for det kjøbenhavnske Publikum: Libertine* 
ren, Hertugen af Septmonts (E. Poulsen) har for Formuens 



172 »DEN FREMMEDE« 

Skyld ægtet en borgerlig Millionærs Datter (Oda Petersen), 
som ikke elskede ham, men lystrede sin forfængelige Faders 
Vilje. Hun er ulykkelig. Hertugen nedværdiger hende; hen? 
des Hjerte tilhører en Barndomsven, den fattige, brave Ingeniør 
Gérard (A. Madsen), men — Skilsmisse kendtes ikke i Frank:; 
rig. Ved en Velgørenhedsfest indfører Hertugen en eksotisk 
Eventyrerske, Mrs. Clarkson (Fru Eckardt), i sin Hustrus Sa? 
Ioner, og her begynder Striden mellem de to forskelligartede 
Kvinder, som begge elsker den unge Mand. Mrs. Clarkson er 
kold, men hun ødelægger andre ved den Lidenskab, hun væk# 
ker. Hun drager Verden rundt som en Hadets Furie for at 
hævne den Uret, der i Sydstaterne er begaaet mod hendes 
Moder, en Mulatinde, men lider omsider Nederlag overfor Gé* 
rard, fordi hendes Hjerte for første Gang er med i Kampen. 
Gennem spændende Situationer ender Handlingen med, at hen* 
des amerikanske Mand (S. Petersen) dræber Hertugen i en Duel, 
hvorefter Hertuginden har Udsigt til at blive lykkelig med Gé? 
rard. Medens Eventyrersken betyder Stykkets Mystik, repræ? 
senterer Amerikaneren dets Moral: Trods Lovene er det beretti* 
get at dræbe et Samfundets Skadedyr som Hertugen. 

Det var egentlig et uheldigt Valg at indføre Dumas med »Den 
Fremmede«, thi Stykket nærmede sig Melodramaet og hørte til 
hans svagere Arbejder, selv om dets dramatiske Struktur var 
gjort med Mesterhaand. Paa flere Punkter er Handlingen usand? 
synlig, og Dumas anvendte en slem Portion Qvasi?Filosofi for at 
gøre den interessant, men der var det rette dramatiske Smæld 
i den kraftige og spændstige Dialog, som dog kun afspejlede 
Sindsbevægelserne i deres grove Omrids. Ingen udnyttede det 
levende Stof med større Fantasi end Emil Poulsen, hvis Spil var 
rigt paa dristige Enkeltheder. Vellystningen virkede ikke meget 
elegant, men desto mere ormædt med belagt Stemme, afsnuppet 
Diktion og udbrændte Øjne, der var halvt lukkede med svulne 
Laag. »Der hører«, skrev Herman Bang, »Overvindelse til at 
forandre Ambrosius' Læber, hvis Amorsbue en hel Dameverden 
har beundret, til denne Mund: Overlæben synes kort afskaaret, 
tykblodet, sanselig; Underlæben hænger slapt, og inden i dette 
Svælg bevæger Tungen sig bestandig vædende de tørre Læber . . . 
Kunstneren er næppe nogensinde naaet saa højt som her«. »Vi 



.'DEN FREMMEDE« 



173 




Mistress Clarkson 
(Fru Eckardt) 



Hertugen af Septmonts 
(Emil Poulsen) 



se endog Hertugen vandre over vor kgl. danske Scene som et 
afskrækkende Billede paa Gengangersygdommen«, vidnede 
Edv. Brandes. Fru Oda Petersen var fuldkommen fransk af 
Type og havde henrivende Momenter i sine Kærlighedsscener 
med Gérard, men blev teatralsk i de heftige Optrin; Fru Eckardt 
var pragtfuld at skue som den silkeklædte Mulatinde, men hun 
savnede Vulkanen bag sin beherskede Optræden, den eksotiske 
Poesi, som Sarah Bernhardt forlenede Figuren med og som 
gjorde den forstaaelig, hvad den ikke er fra Forfatterens Haand. 
Olaf Poulsen var bred og gemytlig, men ingen fransk Type som 
Dumas' moralske Talerør, Dr. Rémonin. Carl Price kunde ikke 
spille Millionær*Parvenuen. 



174 »HVOR MAN KJEDER SIG« 

Publikum led, naar Dyden led og jublede, naar Lasten fik sin 
Straf. Skuespillerne maatte flere Gange blive staaende »i Ta? 
bleau«, fordi Bifaldet ikke vilde tage nogen Ende. »Den Frem* 
mede« opførtes 32 Gange til 1888, Men da Fru Oda Nielsen 
tyve Aar efter Premieren tog Stykket op paa Casino, lød Dr. 
Rémonins Kærligheds? og Vibrions^Teorier ikke længer som 
aandfulde Ræsonnementer, men som Fraser, og Mrs. Clarkson, 
der engang havde virket som en Hævnens Svøbe over Mæn? 
denes Lavhed, var blevet til en tom Verdensdame, malet af 
Hans Makart. Tiden var løbet fra »Den Fremmede«, fordi Per? 
sonerne savnede det psykologiske Filigranarbejde i Udarbej? 
delsen, som Ibsen mestrede. — 

Ed. Paillerons Lystspil i tre Akter »Le monde ou l'on 
s'ennuie« fremkom 1881 paa »Théåtre Frangais« og blev en stor 
Sukces, der siden fortsattes over hele Verden. Ogsaa hos os 
blev Opførelsen Sæsonens Begivenhed i økonomisk Forstand. 
»Morgenbl.« bragte straks i sin Kronik en Oversættelse af det 
muntre Stykke, som William Bloch fordanskede til det kgl. 
Teater. Han gav det Titlen »Hvor man kjeder sig«. Oversættel* 
sen var iøvrigt Genstand for flere Angreb, som Bloch imidlertid 
i sit Svar opfattede som en Ros, da det var en Misforstaaelse at 
tro, at en Oversættelse skulde følge Originalen Ord for Ord. 
Det gjaldt tværtimod om at finde en Form, som gav et naturligt 
Udtryk for Forfatterens Tanker. 

Handlingen foregaar i Salonlivet paa Samfundets Højder 
blandt den indflydelsesrige Middelmaadighed, der intrigerer og 
regerer, et Hotel de Rambouillet fra 1881, hvor, som Stykkets 
unge Præfekt udtrykker sig, »Pedanteri forveksles med Viden? 
skab. Sentimentalitet med Følelse og Snærperi med god Tone«, 
og hvor Venskabet er Beregning, den elegante Form kun et 
Middel til at komme i Vejret. Pailleron koketterede med 
braadne Kar i alle Lande, men hans fjedrede Pile fandt dog flest 
Skiver i Frankrig, hvor man mente at kende Personerne bag de 
opdigtede Navne. Ingen kunde vredes over denne spøgende 
Samfundssatire, der var uden poetisk Rang, men dannede Ram? 
men om en gratiøs Kærlighedsintrige i Vaudevillestil: Den unge 
Suzanne (Fru Hennings) elsker Videnskabsmanden Roger (Jern? 
dorff), men tror, at han vil fri til en literært anlagt Englænder? 



»HVOR MAN KJEDER SIG« 



175 



inde (Fru Eckardt). Den spinkle Handling opstaar ved, at en 
Billet, som en letkomisk Filosof Bellac (O. Poulsen) har skrevet 
til Englænderinden, er blevet læst af Suzanne. Hun fortvivler, 
fordi hun mener, at Roger har skrevet den, og Misforstaaelsen 
resulterer i en tredobbelt Beluring af Stævnemøder nede i Ha* 
ven, men tilsidst bliver Suzanne og Roger dog lykkelige ved den 
gamle, kloge Hertugindes Hjælp (Fru Phister). 

Baade Motiver og Situ# 
ationer var gamle Kendin* 
ge. Dialogens lette Esprit 
mindede om Tonen i det 18. 
Aarh.s Memoirer, og den 
delvis karikerede Person* 
skildring stillede ikke Skue* 
spillerne vanskelige Opga* 
ver. Af Stykkets tyve Rol* 
lehavende var det Damer* 
ne, som bar Prisen hjem. 
Fru Hennings føjede som 
Suzanne et nyt Blad til sin 
Laurbærkrans. Rollen min* 
dede om Antoinette i »Gni* 
sten» og spillede paa et Om* 
raade, hvor Fru Hennings 
ofte havde vist sit Mester* 
skab: Barnets Forvandling 
til Kvinde gennem Kærlig* 
hedens Fødsel. Selv Frem* 
mede blev grebne af hendes rene Udtryk: Da Coquelin nogle 
Aar senere havde Lejlighed til at se den danske Suzanne, sendte 
han hende en varm Kompliment. Fru Eckardts korrekte Væsen 
og tørre Lune passede fortrinligt til Englænderinden, i hvilken 
Skikkelse en smuk Kvinde og en Blaastrømpe skal tangere hin* 
anden. Fru Phister savnede Fornemhed som Hertuginden, men 
hendes Replik bed, omend Viddet blev til matroneagtige Sand* 
heder. Endelig vandt Fru Oda Petersen ved sit pikante Skæl* 
meri sin første ubetingede Sejr i en af Siderollerne, den nygifte 
Jeanne. »Dags*Telegr.« bemærkede, at hun i sin Diktion havde 




Jeanne 
(Fru Oda Petersen) 



176 



»MARIANNA« 



faaet de Kommaer med, som hun ellers sprang over, »thi Fru 
Petersen har i det Aar, hvori hun har spillet dansk Komedie, talt 
Fransk den meste Tid«. Emil Poulsen og Jerndorff havde ikke 
formet franske Typer som Stykkets unge Mænd, den nygifte 
Præfekt og Videnskabsmanden, og Olaf Poulsen kunde ikke 
individualisere Bellac, som han aabenbart kun spillede for 
Feu'ens Skyld; først gennem Jerndorffs Fremstilling i 1887 kom 
denne sødlige Damefilosof til sin Ret paa vor Scene. Men som 
Helhed var der Festivitas over Forestillingen, og den forplantede 

sig længe til Tilskuersalen. Først 
i 1899 spilledes »Hvor man kjeder 
sig« med ændret Rollebesætning 
for 81. og sidste Gang. Siden 
gik Stykket over til Privatsce* 
nernes Repertoire, hvor baade 
Fru Eckardt og Fru Oda Nielsen 
fremstillede Hertuginden, og hvor 
Komedien endnu i den seneste 
Tid (1923—24) har bevaret sin 
Tiltrækning. — 

I kunstnerisk Henseende var 
Sæsonens smaa Skuespil mest in* 
teressante. Mussets skønne Ung* 
domsarbejde fra 1833 »Les Ca* 
prices de Marianne«, Skuespil 
i to Akter, opførtes fra 1851 paa 
»Théåtre FranQais«, hvor Got (Claudio) og Delaunay (Ot* 
tavio) udmærkede sig, men 1859 blev Stykket forkastet af J. L. 
Heiberg. Han tilføjede derved sin Frue Tabet af Mariannas 
Rolle og hindrede, hvad værre var, Michael Wiehe fra at 
levendegøre Célio, som Naturen havde bestemt ham for. 1876 
gentoges Afslaget, idet Molbech erklærede, at Kærlighedens 
ubetingede Ret til Genkærlighed »ikke saaledes uden videre 
kunde praktiseres paa Skuepladsen, selv om Indklædningen var 
nok saa veltalende og begejstret«. Endelig foretog William 
Bloch 1880 en ny Oversættelse, som smukt gengav Originalens 
plastiske Elegi, men Molbech stillede sig atter afvisende, ikke 
alene fordi Mussets gratiefyldte Sprog drog »Sympatien fra 




Hertuginden 
(Fru Phister) 



»MARIANNA« 177 

Pligten helt over paa Lidenskabens Side«, men fordi Teatret 
ikke ejede Skuespillere som kunde forlene Fremstillingen med 
den rette Poesi. Opførelsen modsagde ham desværre ikke. 

»Marianna«, som Skuespillet kaldtes paa Dansk, er en glø* 
dende Digtning, i hvilken Kærligheden og Døden gaar Haand i 
Haand. Med Benyttelse af et italiensk Milieu under Frantz den 
Første har Musset personificeret sig selv i Stykkets to modsatte 
Skikkelser: Den melankolske Célio (eller Lélio) med det rene 
Sind og den letfærdige Ottavio, som døver sin Sjæl i Orgier, og 
som kun har bevaret én værdifuld Følelse, sit Venskab for Célio. 
Da denne Drømmer i sin Angst for Virkeligheden ikke kan 
finde Ord for sin Kærlighed til den skønne Marianna, skildrer 
Ottavio hans Følelser med saa megen Varme, at hvert Ord 
brænder sig ind i hende. Hendes Lidenskab vækkes, — ikke for 
Célio, men for Ottavio. Men da hendes gamle Ægteherre, Øv* 
righedspersonen Claudio, i Skinsyge har ladet Célio dræbe, slyn# 
ger Ottavio hendes Gunst tilbage i hendes Ansigt: »Jeg elsker 
Dem ikke, Marianna. Det var Célio, der elskede Dem«. 

»Marianna« burde have været opført tyve Aar forud; nu viste 
Udførelsen Evnernes Begrænsning. Zangenberg havde intet 
Udtryk for Célio's melankolske Idealisme og skælvende Liden:: 
skab — hans sceniske Evner var af ganske modsat Art. Og 
Mariannas trodsige Ungdom og tilbagetrængte Lidenskab blev 
til dukkeagtig Lunefuldhed hos Fru Oda Petersen. Emil Poulsen 
var en bred og lystig Ottavio uden Figurens fortvivlede Ironi; 
Olaf Poulsen bar en fortrinlig Maske og fik Claudios Latterlig? 
hed frem, men ikke hans Grusomhed. Om dem alle gjaldt, at de 
var for borgerlige, for danske, især Frk. Nielsen som Célios høj* 
sindede Moder. Ypperlig var kun Carl Meyer som Claudios 
uhyggeHge Tjener Tibia. Men trods Opførelsens Mangler var 
det rigtigt, at Fallesen trodsede Molbech og lod Mussets poeti* 
ske Genius komme til Orde. »Marianna« opførtes 18 Gange i 
to Sæsoner og blev siden genoptaget. — 

Faa Dage efter at »Lindows Børn« var opført (jvfr. pag. 
122 f.), indleverede Einar Christiansen sit næste Arbejde 
»En Egoist«, Lystspil i to Akter. Molbech anbefalede det 
udfra den Betragtning, at det var et »ret underhol* 
dende Stykke med en tydelig Personskildring og en na* 

R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. '^ 



178 »EN EGOIST« 

turlig, undertiden ganske fiint karakteriserende Dialog«. Sva? 
ret blev meddelt Forfatteren under Mærke paa Kjøbenhavns 
Postkontor. 

Handlingen foregik hos en Etatsraadinde i landlige Omgivel* 
ser. Direktør Lindal (O. Poulsen) er en egoistisk Pebersvend, 
der agter at trække sig tilbage fra sin Virksomhed for at pleje 
sin Magelighed. Han forlover sig — ikke med sin Ungdomskær:^ 
lighed, Fru Holt (Oda Petersen), som er blevet Enke, men med 
Husets unge Datter (Fru Hennings). Hun handler ikke udfra 
dybere Følelser, da hun svarer Ja, men glæder sin Moder, Etats? 
raadinden (Fru Phister), som kun tænker paa Partiets ydre 
Fordele. Men det viser sig snart, at de Forlovede slet ikke pas? 
ser for hinanden. Heldigvis er der mellem Husets Inventar en 
vissen Pebermø (Fru Hilmer), hvis Ræsonnementer falder i Di? 
rektorens Smag, og blandt dets Gæster en ung Kandidat (A. 
Madsen), som den lille Backfisch synes om. Forlovelsen gaar 
overstyr, og Stykket ender ganske morsomt med et Semikolon, 
ikke med det sædvanlige Punktum. Skønt ingen kan være i 
Tvivl om, at de to Par vil finde hinanden, blev Slutningen dog 
modtaget med Hyssen. Man yndede ikke det usædvanlige. 

»En Egoist« savnede en Idé, og den skitsemæssige Behand? 
ling af Karakterskildringen gav Pressen Anledning til at fra? 
raade Forfatteren at lade sig friste af sin Skrivelethed, men der 
var Humør og Iagttagelse i Dialogen og dramatisk Haandelag i 
Scenegangen. Mest afluret Virkeligheden var den unge Pige, 
en lille egensindig Tingest, som Fru Hennings adskilte fra sit 
øvrige Galleri og forlenede med talrige morsomme Betoninger, 
»et i de fineste Shatteringer udført kjøbenhavnsk Genremaleri«, 
skrev Edv. Brandes. Men det var ikke muligt, selv for Olaf 
Poulsen, at faa Folk til at tro, at den fladbundede Direktør var 
en begavet, endsige fremragende Mand. De øvrige Rollehavende 
og Iscenesættelsen støttede Stykket, men »En Egoist« opførtes 
dog kun syv Gange. Skønt Einar Christiansens andet Skuespil 
ikke gjorde nær saa megen Lykke som hans følsomme »Lindows 
Børn«, var det alligevel et mere lovende Arbejde, friskere og 
mindre afhængigt af literære Forbilleder. — 

Fremtid var der ogsaa i den Bagatel, som cand. polit. og 
pharm. Otto Benzon indsendte kort før Jul 1881. Den lille En? 



»SURROGATER« 179 

akter hed »Surrogater«, men Erik Bøgh fraraadede at opføre 
den. Hans Grunde hertil var for det første den urimelige, at 
Stykket vilde »lægge Beslag paa to af Teatrets mest sysselsatte 
Skuespillere«, og dernæst stødte Dialogen ham ved dens Brud 
paa Takt og Tone. »Den er holdt i en burschekos Jargon«, skrev 
han, »der meget let vil virke frastødende, ja vel endogsaa, hvis 
Tilskuerne gik ind paa den, vilde berettige dem til at kalde 
»Hende« fræk og »Ham« flabet. Jeg tør vel ikke nægte, at denne 
Jargon (eller om man vil Udtryksform) for Tiden er stærkt i 
Mode, især blandt ganske unge Mennesker, der finder det flot 
at bære en forceret Nonchalance udenpaa en laant Overlegens 
hed og en eftergjort Blaserthed . . . men saa længe Scenen har 
den Opgave at virke for god Tone og dannet Sprog, tror jeg 
ikke, at den kan forsvare at indføre denne kunstlede Ugenert* 
hed i Dialogen som en naturlig Samtaleform. Som Genstand 
for Satire vilde den derimod være fuldstændig berettiget«. Gen* 
sor indrømmede dog, at Ordskiftet vidnede om Talent, og Fal# 
lesen foreslog derfor Benzon at omarbejde Stykket. Allerede 
midt i Januar forelaa den ny Udgave, om hvilken Forfatteren 
skrev: »Foruden en Mængde mindre Forandringer, hvorved jeg 
haaber at have fjærnet, hvad der tidligere fandtes af daarlig 
Tone, er Slutningen skreven om, hvorved den sk j ærende Dis* 
harmoni er mildnet i meget høj Grad, og Udtrykkene blevne 
mindre flade«. Efter at endnu en enkelt Rettelse var foretaget, 
erklærede Bøgh sig tilfreds, og ved en Formiddagsforestilling 
til Fordel for den kunstneriske Udsmykning stod Otto Benzons 
Navn første Gang paa Plakaten. Dette Tidspunkt betød, at »Sur* 
rogater« blev stillet paa en Uriaspost, men det kvikke Replik* 
skifte sejrede alligevel over en halvfyldt og uoplagt Tilskuer* 
plads. Motivet var udnyttet til alle Sider: En ung Enke kommer 
for at søge en Lejlighed ind i en Malers Atelier. Det viser sig, 
at de er gamle Bekendte — »han« har endogsaa engang friet til 
»hende«. Nu har Forholdene ganske forandret sig. Fruens se* 
nere Ægteskab var næppe lykkeligt, og Maleren er kommet ud 
over Illusionernes Alder, altsaa kan en Forbindelse mellem dem 
fuldbyrdes. Interessen knyttede sig dog ikke til Handlingen, 
men til Dialogen, der røbede en kommende Lystspilforfatter. 
Den var naturlig, vittig og fuldkommen fri for forlorne Aand* 

12* 



180 »GRAAVEJR« — »QUOD FELIX — !« 

righeder. De lunerige Indfald naaede med Dagliglivets smaa 
Betoninger ud til Publikum i Emil Poulsens og Fru Eckardts 
Gengivelse. »Surrogater« havde en udmærket Presse og holdt 
sig i denne Udførelse 46 Gange paa Repertoiret til 1886. — 

Vegt og famlende, skønt skrevet af et Talent, var derimod 
Herman Bangs »Graavéjr«, som Molbech hverken anbefalede 
eller indstillede til Forkastelse. Han troede, at den lille anonyme 
Situation skyldtes en anden ung Skribent og mente, at den i 
Modsætning til hans tidligere Arbejder frembød Muligheden af 
en Opførelse. Men da han fandt Situationen beslægtet med »Et 
Dukkehjem« frygtede han, at en Sammenligning vilde virke 
knusende. Familieskabet var dog meget langt ude. 

Historien i »Graavéjr« var den mindst mulige: En kjøben« 
havnsk Grosserer er saa stærkt optaget af sit Arbejde, at han 
glemmer sin Hustru. Men en Graavejrsdag ude i Rungsted væk« 
kes hans Jalousi og dermed hans Kærlighed. Det var hele Hånd* 
lingen. Den blev fortalt i en naturlig Dialog uden noget Forsøg 
paa forloren Udpyntning, men trods sin Modernisme undgik 
Bang ikke Fortidens dræbende Monologer. Den sarte Stems 
ning i Situationen harmonerede ikke med Teatrets store Scene, 
og det var kun med Nød og Næppe, at Jerndorff, Fru Eckardt 
og Blochs Iscenesættelse reddede Stykket fra Fald. Skønt den 
dramatiske Kunst udfyldte en stor Del af Herman Bangs Liv, 
blev denne lille »En Akt« hans eneste Berøring med National* 
scenen. »Graavéjr« opførtes syv Gange. — 

Endnu færre Opførelser naaede Enakteren »Quod felix — !«, 
som den anonyme Forfatter stud. jur. (senere Overretssagfører) 
Jens Petersen kaldte »Før Ballet«, og som under Prøverne hed 
»Slægtskab og Svogerskab«. Det var en landlig Idyl mellem en 
aldrende Proprietær (Jerndorff), hans voksne Søn (A. Madsen) 
og to kvindelige Slægtninge (Fru Gjørling og Frk. Betzonich). 
Han er forelsket i den yngste. Sønnen i den ældste, og Konflik* 
ten opstaar ved, at der ikke nævnes Navne, men kun siges 
»han«. Misforstaaelsen løses dog ligesaa let, som den opstaar, 
og Titlen maa betragtes som en Gratulation til de to Par, da de 
omsider faar hinanden. Ønsket gik ikke i Opfyldelse for Styk« 
kets Vedkommende, men det naive Indhold gled dog nogen« 
lunde takket være en kvik Replikbehandling. Forfatteren fik 



STORMEN MOD »GENGANGERE« 181 

ingen synderlig Støtte af de Rollehavende, naar undtages Frk. 
Betzonich, hvis friske Ungdom brød igennem den Ubemærket* 
hed, hun for det meste var henvist til. »Quod felix — !« fik gen* 
nemgaaende en haard Medfart i Pressen og opførtes kun tre 
Gange. Det betød ikke Indgangen til et omfattende Forfatter* 
skab, men Jens Petersens Navn blev dog senere knyttet til 
Gustav Wieds Skuespil »Første Violin«. — 

I sit Arbejde for »Bevidsthedernes Revolutionering« var 
Henrik Ibsen nu naaet til »Gengangere«, men denne Gang af* 
viste det bestaaende Samfund ham dybt forarget. Den Blæst, 
»Et Dukkehjem« havde vakt, var for intet at regne mod den 
kritiske Storm, som »Gengangere« fremkaldte. Forkastelsen 
paa Teatret, hvortil Stykket blev indsendt i Slutningen af 
Novbr. 1881, var blot et Led af den voldsomme Modstand, som 
Højrepressen iværksatte. Alene Ibsens store Navn hindrede 
den i at kaste Stykket »hen i den Kalkkule, hvor sligt i Grunden 
ene hører hjemme«. De Konservative saa rødt: Her var An* 
greb paa det kirkelige Ægteskab, her hævdedes ganske aabent 
Hustruens Ret til at forlade Mand og Hjem, og Barnets Pligt til 
at ære sine Forældre droges i Tvivl. Den lovløse, saakaldte »fri 
Kærlighed« blev forsvaret, Blodskamsforholdet tolereret, og 
endelig omtaltes, syntes man, den hæslige Kønssygdom, hvis 
Navn var unævneligt, med oprørende Kynisme. Baade i Dan* 
mark og Norge satte Pressen snavsede Fingre paa Værket gen* 
nem (for det meste anonyme) Artikler, hvori man gjorde Ibsen 
ansvarlig for de Meninger, Personerne udtalte. Man opnaaede 
at hindre, at Oplaget blev udsolgt, og at vække en Indignation, 
som var stærk nok til ogsaa at formindske Salget af Ibsens tid* 
ligere Skrifter. Paa Grundlag af Adam Øvres Lov erklærede 
Læger, at Syfilis ikke kan overføres ved Arv fra Faderen, thi 
naar Sygdommen er medfødt, forudsætter den altid en smittet 
Moder. Protesterne rokkede dog ikke en Tøddel ved Dramaets 
indre Mening, men forstærkede kun Indtrykket af Kammerherre 
Alvings fordærvede Liv, hvis Konsekvenser Digteren med 
ubøjelig Strenghed havde udviklet. De moralsk oprørte var af 
lutter Forargelse uenige om Stykkets sceniske Værdi, men ikke 
om at nægte det Adgang til Teatret. Endog Formidleren mellem 
Efterromantik og Realisme, Redaktør Otto Borchsenius, mente, 



182 ERIK BØGHS CENSUR OVER »GENGANGERE« 

at »Gengangere« under de nuværende Forhold »var utænkeligt 
paa vor Scene«, skønt han tog Skuespillet i Forsvar som Kunst* 
værk og hævdede, at det ikke gik an at gøre Digteren ansvarlig 
for Personernes Udtalelser. 

Det laa ganske udenfor Censor Bøghs Evne at bedømme 
Arbejder, som aandelig talt flyttede Grænsepæle. Den, der for 
Eks. kendte hans banale Betragtninger over Søren Kierkegaard, 
maatte paa Forhaand vide, at han heller ikke kunde lodde Dyb* 
den i »Gengangere«. Paa Baggrund af de konservative Blades 
Raseri var det ikke nogen modig Handling at skride til Forka* 
stelsen, som han 2. Juledag 1881 formede i disse Ord: 

»Hvis Henrik Ibsen havde tilbudt det kgl. Teater et Stykke, der 
enten saaledes som »Fru Inger« var for pinligt til at kunne opføres 
med Haab om Succes, eller saaledes som »Et Dukkehjem« indeholdt 
et underordnet Motiv, der laa udenfor de skønne Kunsters Omraade, 
ja, selv hvis han — hvad der næsten vilde være utroligt — havde 
indsendt et Arbejde, som i kunstnerisk Henseende stod under Mini* 
mum af vor Scenes Fordringer, vilde jeg efter al Sandsynlighed i 
Betragtning af hans tidligere dramatiske Fortjenester have bøjet mig 
for hans Autoritet og villig anerkendt hans Ret til et »Exempt«, men 
naar han skriver et Drama, der saaledes som »Gengangere« gør et 
modbydeligt patologisk Fænomen til Handlingens Hovedmotiv, sam* 
tidig med, at det undergraver den Moral, der danner Grundvolden 
for vor Samfundsorden, saa betragter jeg mig som aldeles uberet* 
tiget til at respektere nogen Exemption, da hverken Lov eller Moral 
kender Persons Anseelse, og Størrelsen af de anvendte Ævner kun 
forøger Størrelsen af Angrebets Farlighed. 

Allerede deri, at Stykket paakalder Tilskuernes Interesse for Ud* 
viklingen og Følgerne af den syfilitiske Smitte som Osvald Alving 
enten har arvet med sin Faders Blod eller indsuget af hans Tobaks* 
pibe, og som fremkalder Katastrofen ved at slaa sig paa hans 
Hjærne og bevirke en Paresis, synes der mig at ligge en fuldgyldig 
Forkastelsesgrund. Fremstillingen og Bedømmelsen af det Slags On* 
der tilhører de kliniske Foredrag paa Hospitalets fjerde Afdeling og 
egner sig aller mindst for et Teater, der har et uforholdsmæssig 
stort abonnerende Damepublikum. Selv i det tolerante Paris har man 
med Rette taget Forargelse over, at et Sekondteater bragte la petite* 
vérole paa Scenen — la grosse*vérole som Hovedmotiv i et Drama paa 
Danmarks første Skueplads kan jeg kun tænke mig som en Skandale. 

Og dog er det modbydelige Æmne næppe det Værste i Stykket. 

At den gældende Morals Repræsentant og Talsmand i enhver 
Replik er lagt for Had og Foragt som en ynkelig Træl af Skinnet, 



ERIK BØGHS CENSUR OVER »GENGANGERE« 183 

Fordomme og Mængdens Mening, en sandhedssky Blindhedssimulant, 
der hykler for sig selv og hele Verden og stadig under Fromhedens 
og Tillidens Maske tager Parti for al Last og Lumpenhed, mens 
Dramaets eneste respektable Figur Fru Alving erklærer: at da hun 
gav sig til at se Pligtlæren efter i Sømmene, løb det hele op som 
Maskinsyning, naar hun blot pillede en Knude op . . . 

— at det frie kønslige Samliv mellem Pariserkunstnerne og deres 
Kærester (med tilhørende Børn) nævnes som Mønster paa Ærbarhed, 
mens »de mønstergyldige Ægtemænd og Familiefædre« omtales som 
Usædelighedens intimeste Fortrolige og det lovlige Ægteskab frem* 
stilles i to saa afskrækkende Vrængebilleder som Forholdene mellem 
Fruen og hendes »ryggesløse« Kaptain og mellem hans aflagte Frille 
og hendes købte Skærmbrædt, Forbryderen Engstrand . . . 

— at Moderen kun i sin »Feighed« (for GengangersFordommene) 
ser en Hindring for at tillade Sønnen at gifte sig med sin uægte Halv* 
søster eller »at indrette sig som de vil«, og at Præstens Indvendin* 
ger mod Partiet latterliggøres ved en Paamindelse om Slægtens Ned* 
stamning fra et Par . . . 

— at Forholdet mellem den syfilitiske Osvald og hans Halv* 
søster er skildret som saa vidt fremskredet, at de værste Mistanker 
berettiges, idet man hører Regine udbryde i de selv samme Ord (end* 
ogsaa forstærkede), hvormed hendes Moder i sin Tid havde røbet 
sig som Faderens Maitresse . . . 

— at Fru Alving faar Ordskiftets Medhold, naar hun kalder det 
Præstens »ynkeligste Nederlag« og »en Forbrydelse mod dem beg* 
ge«, at han viste hende tilbage, da hun løb bort fra Manden og for* 
tvivlet tilraabte sin gamle Halvkæreste: »Her er jeg — tag mig!«,.. 

— at Forvorpenheden faar Ordet paa en saa gemen Maade som 
i Snedkerens Forsøg paa at hverve Steddatteren for Sømandsknej* 
pen, idet han møder hendes Ulyst til Styrmænd og Kaptainer med 
den Indrømmelse: »Saa lad være at gifte Dig med dem! Det lønner 
sig endda (fortroligere). Han Engelskmanden med Lystkutteren gav 
300 Spdl., og hun var ikke smukkere end Du« — en Replik, der bliver 
dobbelt modbydelig, naar man senere faar Rede paa, at »hun« var 
hans egen Kone, at den formentlige Englænder var Alving, og at de 
300 Spdl. netop var den Medgift, for hvis Skyld hun blev gift . . . 

— at endelig Osvald efter at have faaet Vished om, at hans Syge 
vil ende med Afsind og tiltagende Lammelse, har besluttet sig til 
Selvmord og afnøder sin Moder det Løfte: at hun vil give ham Gift, 
naar Paresen indtræder, og at Tæppet falder, mens hun vakler mel* 
lem at opfylde eller bryde dette Løfte: 

Det er efter mit Skøn et saadant Overmaal af Nedbrydnings* 
tendens, at jeg anser det for min ufravigelige Pligt: uden Hensyn til 
det Mesterskab, der er udviklet i Stykkets Komposition og Udarbej* 
delse, ubetinget at indstille det til Forkastelse«. 



184 GEORG BRANDES' FORSVAR 

Den eneste, der med Varme forsvarede Digtningen og for? 
klarede dens Indhold, var Dr. Georg Brandes. Møjsommeligt 
tog han de mest forvrængende danske og norske Anmeldelser 
op til Revision og viste deres Hulhed eller Naivitet. Flammende 
protesterede han imod, at Digteren blev gjort ansvarlig for de 
Meninger, Dramaets Personer nærede, og han forsvarede Ibsens 
Trang til at se bagved »det gode Selskab«s Facade. Angriber* 
nes fælles Argument, at Stykket ikke var Poesi, tilbageviste han 
ved at oplyse, hvorledes Begrebet om Poesi havde forandret sig 
gennem Tiderne: »Man kan være rolig, »Gengangere« bliver 
saavist nok Poesi«. Han paapegede, at det var et Tidens Tegn, 
at Stykket kom samtidig med Karl Gjellerups Prisafhandling 
»Arvelighed og Moral«, og sluttede med at takke Ibsen, fordi 
han havde vovet at sætte »hele sin møjsomt og langsomt ind* 
vundne Autoritet, sin Yndest hos Publikum, næsten sin borger* 
lige Anseelse paa Spil« for at skrive denne moderne Tragedie. 
Var Skuespillet trods dets eminente Betydning maaske ikke det 
mest fuldkomne Drama, Ibsen havde skrevet, »var det den 
nobleste Handling i hans litterære Liv«. Men Georg Brandes 
nærede ikke Tvivl om, at det nok vilde lykkes Angriberne at 
hindre »Gengangere«s Opførelse i Kjøbenhavn »til Trods for 
Teaterchefens intelligente og uhildede Blik og til Trods for alt, 
hvad Teatret skyldte Ibsen«. 

Brandes' Stilling var dog paa det Tidspunkt for polemisk be* 
stemt til at han kunde afværge Forkastelsen. Dagen efter skrev 
Fallesen til Dr. Ibsen i Rom: »At Deres Skuespil »Gengangere« 
ikke er antaget til Opførelse paa det kgl. Theater, beklager jeg 
meget at maatte meddele Dem«. Men personlig nærede han 
uden Tvivl en anden Mening om Stykket og vilde helst und* 
drage sig Ansvaret, thi hans første Udkast lød: »At man ikke 
ønsker at opføre Deres Skuespil »Gengangere« paa det kgl. 
Theater, beklager jeg herved at maatte meddele Dem«. 

Digteren tog det kritiske Uvejr med mandig Ro. »I intet af 
mine Skuespil«, skrev han til Schandorph, »er Forfatteren saa 
udenforstaaende, saa absolut fraværende, som i dette sidste«. 
Han benægtede, at Stykket »forkyndte nogetsomhelst«. Det pe* 
gede kun hen paa, »at der gærede Nihilisme under Overfladen, 
hjemme som andetsteds«. Personerne sagde og var kun det, de 



SKUESPILLETS REPRISER 1881—82 185 

maatte sige og være af indre Nødvendighed. Det var et Stykke 
Virkelighed, han havde villet oprulle, ikke Teorier og Ideer. 
Han indrømmede højst — i et Brev til Otto Borchsenius — at 
»Gengangere« var noget »vovet«, men syntes, at den Tid »nu 
var kommen, da der maatte flyttes nogle Grænsepæle«. løvrigt 
var han forberedt paa Hyl fra Stagnationsmændenes Lejr, og 
det anfægtede ham ikke mere »end om en Flok Lænkehunde 
gøede efter ham«. Thi han vidste, skrev han til Frederik Hegel, 
at »alle disse henvisnende affældige Figurer«, som havde kastet 
sig over »Gengangere«, engang vilde »faa en knusende Dom 
over sig selv i Fremtidens Literaturhistorie«. 

Ogsaa Norges og Sveriges førende Scener afviste »Gengan? 
gere«, hvis Førsteopførelse ikke, som det overalt fortælles, blev 
iværksat af August Lindberg, men fandt Sted 20. Maj 1882 i 
»Aurora Turner Hall« i Chicago ved et dansk#norsk Selskab 
med Fru Helga Bluhme som Verdens tidligste Fru Alving. Først 
Aaret efter begyndte August Lindberg sin navnkundige Turné, 
der startedes i Helsingborg og naaede Folketeatret i Kjøbenhavn 
28. August 1883. — 

Blandt Sæsonens Repriser var Arbejder af Holberg, Heiberg 
og Hostrup. »Jean de France« havde aldrig gjort rigtig Lykke 
og var siden 1870 gaaet ud af Repertoiret. Jerndorff forsøgte 
nu at puste nyt Liv i Titelrollen; han saa' morsom ud og dan? 
sede fortrinligt, men Lunet var ikke tilstrækkeligt til at dække 
Figurens Ensformighed. Blandt de nye Medvirkende var Fru 
Hilmer som Marthe — altid dygtig i Replikbehandlingen, men 
ensartet i Karakteristikken — og Olaf Poulsen som Arv, en af 
de Roller, hvori han intet gav af sit eget, men nøjedes med 
gamle Teaterfif. Rosenkilde var nu som før Forestillingens 
Pryd ved sin snurrige Værdighed som Jeronimus, en uforlignes 
lig Spidsborgertype. Edv. Brandes foregreb Blochs senere Virk? 
somhed, da han paatalte Dekorationens Meningsløshed, hvor? 
ved Personerne kom og gik paa de gale Steder. Det samme var 
Tilfældet i »Henrik og Pernille«. Han ledsagede sin Anmeldelse 
med et gammelt Billede af Graabrødretorv og forlangte, at Hol? 
bergs Komedier fik mere levende Rammer. Derimod var Drag? 
terne paa Krohns Initiativ fornyede, saaledes at de virkelig 
gjorde Indtryk af at være fra Tiden omkr. 1722. Men som Hel? 



186 SKUESPILLETS REPRISER 1881—82 

hed savnede Forestillingen Harmoni, og den opførtes kun seks 
Gange. Holbergs Komedier blev i disse Aar kun set af de 
literært*historisk Interesserede, medens det store Publikum blev 
borte. Der tiltrængtes en Fornyelse, som Sophus Schandorph 
gav Udtryk for, da han skrev: »Traditionen forslaar ikke mere; 
den maa befrugtes og fornyes ved Naturstudium«. — Heibergs 
Festspil »Syvsoverdag«, skrevet i Anledning af Christian VIII's 
Kroning, var ikke opført siden den sidste Sæson i det gamle 
Teater, da Fru Heiberg ved sin Iscenesættelse gav denne lyrisk* 
romantiske Komedie en tiltrængt Renæssance. Blandt de ny 
Rollehavende var det navnlig Fru Oda Petersens Debut som 
Anna, der interesserede. Rollen passede ikke for hendes Indivi* 
dualitet, men hun fik Lejlighed til at vise, at hun sangligt og 
dramatisk beherskede det store Rum. Som Thorstein skulde 
Zangenberg tale paa Vers, og her mærkedes det, at han ikke 
havde gennemgaaet nogen kunstnerisk Skole. Jerndorff bar 
Prokuratorens Spradebasse*Kostyme fra 1840 med megen Stil* 
følelse, og Rosenkilde og Olaf Poulsen morede meget i deres 
gamle Roller som Max og Balthazar. Gyllichs nye Dekorationer 
og Hartmanns gamle Musik bidrog til, at »Syvsoverdag« kunde 
opføres 27 Gange i to Sæsoner. — Heibergs Vaudeville »Nej« 
havde hvilet, siden Phister sidste Gang spillede Klokker Link i 
1873. Genoptagelsen blev en Sukces, fordi Zangenbergs Frisk* 
hed passede til Kandidat Hammer, og Fru Oda Petersen havde 
Udtryk for Sophies kunstige Naivitet; men, skrev Herman 
Bang, »hun mægtede ikke at blive en Datter af dette Hus fra 
Frederik VI's Tid«. Schram havde overtaget Justitsraaden efter 
Rosenkilde, og Olaf Poulsen krøb i Phisters aflagte Kjole; Di* 
alekten voldte ham Vanskeligheder, og nogen ægte Menneske* 
skildring gav han ikke, men Fru Heiberg bevidnede ham alli* 
gevel sin Tilfredshed. »Nej« gik 22 Gange i Løbet af Sæsonen 
og naaede dermed sin 200. Opførelse. — I Hostrups »Soldater^ 
løjer«, der ligeledes havde hvilet siden 1873, var Oda Petersen 
og Axel Madsen ny som Elskerparret og Schram som Barding. 
Han havde bevaret en Del af Phisters Træk i denne Rolle og 
iøvrigt givet Figuren en ubestemmelig Jargon, hvori de luk* 
kede Vokaler blev aabne og omvendt. Nu som tidligere var 
det dog Olaf Poulsen som Anker, der førte Lystigheden an. 



SKUESPILLETS REPRISER 1881—82 



187 




Birkedommer Krans 
(Olaf Poulsen) 



Var hans Svensker maaske ringere 

end Mantzius' Gengivelse, saa var 

til Gengæld Ankers anden Forklæd* 

ning, den gale Brown, straalende 

komisk. Han gav den med krafti* 

ge Farver som en fluefangende 

Delirist, og der var ingen Grænser 

for hans Indfald. Scenen mellem 

ham og Schram, hvis fantastiske 

Fingre yderligere bidrog til Mun* 

terheden, holdt længe »Soldater* 

løjer« paa Plakaten; først i 1897 

spillede Olaf Poulsen Anker for 88. 

og sidste Gang ved Afskedsfore* 

stillingen for Waldemar Kolling, 

der som Mads havde en af sine 

bedste Roller. — Teatret fik ogsaa Glæde af at genoptage Ho* 

strups Vaudevillekomedie »Eventyr paa Fodrejsen«, som ikke 

var givet siden Mantzius' Gæstespil i 1878. Olaf Poulsens Bir* 

kedommer Krans var mindre robust end Forgængeren, men li* 

gesaa lattervækkende og 
ganske i Stykkets Aand. 
Forestillingen blev særlig be* 
mærkelsesværdig derved, at 
Carl Meyer omsider fik sit 
Gennembrud som Skriver* 
hans. I de femten Aar, han 
havde virket siden sin De* 
but, var Smaarollerne hans 
Omraade, men han viste nu, 
at hans Evner ogsaa strakte 
til, naar Kravet gjaldt en 
større Opgave. Der var en 
vis Mystik i hans halvt ro* 
mantiske, halvt realistiske 
Spil, og han foredrog San* 
gene med dramatisk In* 
(ct7Meyer) ^tinkt. Pressen paapegede 




188 SKUESPILLETS REPRISER 1881—82 

det urimelige i hans beskedne Stilling, men ligesom det skyld? 
tes Tilfældet, nemlig Emil Poulsens Bortrejse, at han overho? 
vedet fik Lov til at prøve sine Kræfter i denne Rolle, saaledes 
blev den heldige Udførelse deraf uden Betydning for hans 
fremtidige Stilling. Komediens Ungdom udførtes nu af Fru 
Oda Petersen (Johanne), Frk. Antonsen (Laura), Zangenberg 
(Herløv) og Axel Madsen (Ejbæk), og trods det næsten skan? 
daløse Udstyr holdt Stykket sig længe paa Repertoiret; Carl 
Meyer spillede sit Livs største Rolle ialt 48 Gange paa det kgl. 
Teater indtil 1890, og senere gentog han den paa Privatscener? 
ne. — Skønt Clara Andersens anonyme Lystspil »Rosa og 
Rosita«, sidst opført 1873, kun var tyve Aar gammelt, havde 
Tidens Tand allerede gnavet stærkt paa Karakterskildringen 
og Dialogen. Pressen henviste nu Stykket til Privatscenerne, 
men dets gode Idé og Udførelsen var dog stærk nok til at bære 
det gennem 23 Opførelser. Frk. Wiehe og Frk. Betzonich spil? 
lede Titelrollerne, Zangenberg og Madsen de unge Mænd, Olaf 
Poulsen og Fru Phister det ældre Ægtepar. Mest Lykke gjorde 
Frk. Betzonich; hendes muntre, men ikke fejlfri Diktion fri? 
skede op paa den naturløse Dialog. I 1885 gik »Rosa og Rosita« 
for 84. og sidste Gang. — Arnesens Vaudeville »Et Rejseeven^ 
tyr« nød ufortjent Ry fra tidligere Tid paa Grund af Phisters 
og Hultmanns lystige Spil. Stykket er kun et Rutinearbejde, 
fuldt af haardtrukne Morsomheder, men det lod til, at dets Hi? 
storie nu efter en halv Snes Aars Hvile vilde gentage sig. Thi 
Olaf Poulsen havde bevaret en Del af Phisters Paahit som Kam? 
merraaden; han var navnlig morsom i de bratte Overgange fra 
opfarende Hidsighed til selskabelig Artighed, og i Scenerne 
med Kolling (Forvalteren) fremkaldte hans Lazzi stormende 
Munterhed. Og som Smith havde Zangenberg atter en Rolle, 
hvor hans tiltalende Ungdommelighed kom til sin Ret. Disse 
to bar »Et Rejseeventyr« gennem 17 Opførelser, og for Udfal? 
det betød det altsaa intet, at Frk. Berthelsen ikke kunde synge 
Claras Parti, eller at Kostymerne fra 1837 ikke var gennemført 
korrekte. — I Bjørnsons »De Nygifte«, sidst opført 1878, var 
Rollebesætningen en Del forandret, men ikke til det bedre. 
Sophus Petersen kunde ikke spille Amtmanden, Frk. Nielsen 
havde forladt sin bedste Rolle, Mathilde, for at overtage Amt? 



OPERAREPERTOIRET 1881—82 189 

mandinden, som hun gav den grædende Tone, paa hvilken hun 
ofte strandede; Frk. Antonsen spillede nu, skrev Edv. Bran? 
des, Mathilde med »et extatisk Blik, der syntes at betegne den 
Begejstring, hun selv følte overfor Opgaven, men som det ikke 
lykkedes hendes Flid at bringe Tilskuerne til at dele«. En af 
Rosenkildes Elever, Frk. Olga Meyer (født 7. August 1866, 
Datter af Skuespillerinden Marie Benedictsen Meyer), debute? 
rede i Lauras Rolle, men virkede saa barnligt, at det ikke var 
muligt at sige andet om hendes Fremtræden, end at hun var 
velinstrueret og aabenbart kom fra det gode Selskab. Axel 
Henriques gjorde den Iagttagelse, at Portrætterne paa Væggen 
af Amtmandsparret, som i Mantzius' Dage var fyldige, nu var 
skrumpet ind; saaledes var det gaaet alle Stykkets Personer. 
I denne poesiforladte Udførelse gled »De Nygifte« ud af Re* 
pertoiret efter fire Opførelser; siden Premieren i 1865 var Styk; 
ket spillet 75 Gange. — 

Operasæsonen var ikke særlig interessant. Mile Vanzandt 
fyldte atter Huset elleve Gange og føjede til sine tidligere Sejre 
Cherubino i »Figaros Bryllup«, som hun gjorde til en Gamin, en 
Don Juan i Knop, medens danske Sangerinder plejede at lægge 
Vægten paa det Sentimentale. Alle hendes kaade Indfald blev 
givet med Beherskelse af Midlerne, med den hende egne Ro og 
Sikkerhed. Den sidste Aften sang hun paa Italiensk de første 
Akter af Margarethe i »Faust«. Selv om Publikum ikke fik at 
vide, om hun kunde udføre de tragiske Scener, var det interes* 
sant at se en Margarethe, som var milevidt fra den almindelige 
Fremstilling, en purung Pige, som sang uden Patos og jublede 
som et Barn, da hun gav Udtryk for sin Glæde over Smyk* 
kerne. Flere af vore Sangerinder ejede større Stemmemidler 
end Marie Vanzandt, men ingen hendes sangdramatiske Talent, 
hendes Poesi, Lune og Intelligens. Skønt det altid er vanske* 
ligt at vende tilbage til Stedet for tidligere Triumfer, sejrede 
hun ligesaa fuldt nu som første Gang. Efter en Koncert paa 
Bernstorff sendte Dronningen hende et Guldarmbaand i old* 
nordisk Stil, Brygger Jacobsen d. æ. honorerede hende med 
2000 Kr. for at synge paa Carlsberg — hvilket vakte Forbitrelse 
i »SocialsDemokr.« — , en Kafé fik hendes Navn, og Medlem* 



190 »HAMLET« 

mer af alle Teatrets Kunstarter arrangerede en Fest for hende 
paa Hotel d'Angleterre, hvor Fallesen talte for den tyveaarige 
Hædersgæst og Kapelmester Paulli for hendes Moder. Som et 
Udtryk for sin Taknemmelighed skænkede hun én Aftens Ho# 
norar, 1000 fr., til Udsmykningen af det Teater, der aldrig 
gensaa' hende. — 

Samtidig med »Jean fra Nivelle« havde Fallesen (for 2000 fr. 
i 4 Aar) købt Ambr. Thomas' Opera i fem Akter »Hamlet«, 
som var fremkommet 1868 paa den store Opera i Paris, hvor 
Kristina Nilsson vakte Begejstring som Ofelia, ikke mindst 
fordi Komponisten snildelig havde indlagt en svensk Folkevise* 
melodi (»Nåckens polska«) i Vanvidsscenen. Bag H. P. Holst's 
Oversættelse af M. Carrés og J. Barbiers Tekst stod som en 
truende Skygge Shakespeares Mesterværk, af hvilket alt det 
Ydre uden Skrupler var benyttet, Navnene og Dragterne og 
enkelte Hovedoptrin, som sluttede med Hamlets Udraabelse 
til Konge. Molbech syntes, at Forvanskningerne gjorde et 
»mere æstetisk Indtryk« paa Fransk end i den danske Gen? 
givelse. 

Thomas' Evne var sikker i Opera comique, men ikke i Opera 
seria. Som en Modsætning til »Mignon«s melodiske Genrebille? 
der vilde han i »Hamlet« skabe Musik i den store Stil, og ved 
flot Instrumentation og scenisk Blik naaede han ofte en bety? 
delig dramatisk Effekt, men Tonerne var uden dybere Indhold. 
Angul Hammerich skrev, at Thomas »ikke var i Besiddelse af 
den Fantasiens Ønskekvist, der omdanner Digterværker til to? 
nende Musik«. For Kyndige betød »Hamlet« intet, men det 
brede Publikum fandt rig Underholdning i denne virknings? 
fulde Udstyrsopera i Verdensformat, hvorfra man dog, urime? 
ligt nok, havde udeladt Balletten. Partierne klædte de Syngen? 
des Stemmer: Simonsens Hamlet var en Variant af Hans Hei? 
ling, men af den navnkundige Filosof saas kun den sorte Dragt; 
Fru Liitken magtede de vanskelige Koloraturer som en Virtuos, 
men den Forening af Koketteri og Tragik, som kan hæve Van? 
vidsscenen til Kunst, ejede hun ikke Udtryk for. Af de Optræ? 
dende var Schram som Kong Claudius den eneste, der drama* 
tisk sét hørte hjemme i den dybsindige Tragedie, hvis Titel 



OPERAENS REPRISER 1881—82 191 

Thomas havde laant. »Hamlet« fik ingen varig Plads paa 
Repertoiret, men opførtes dog 17 Gange. — 

Tøvrigt bød Sæsonen paa en ny Sverkel i »Liden Kirsten«, 
som Simonsen overtog uden dog at bringe Steenberg i Forglem^ 
melse. Simonsens Røst var vel langt større, men Steenbergs 
Stemmeklang ejede mere af den blide Romantik, der er Nerven 
i Hartmanns Musik. Den smukke Romance med Kor og Dans 
»Fra Klosteret til Kirken er Nonnens Gang«, som længe havde 
været udeladt, fandtes atter paa sin naturlige Plads i anden 
Akt. — I Arnolds Parti i »Wilhelm Tell« debuterede en fra 
Studenterforeningen kendt Sanger Magister Christian Hyl& 
gaard Haunstrup (født 15. Septbr. 1854). Stemmens lyse Tenor? 
klang var navnlig smuk i Højden, og da han sang med Forstand 
og Følelse, blev han modtaget med Glæde. Man haabede i ham 
at have fundet den længe savnede Heltetenor, skønt Røstens 
Timbre snarere tydede paa, at lyriske Partier vilde blive hans 
egentlige Omraade. Endnu havde han meget at lære, ogsaa i 
dramatisk Henseende, men det rungende Bifald tilkendegav, at 
Publikum mente, at Debutanten sad inde med store Mulighe? 
der. Fallesen vilde dog ikke give ham nogen Løfter for Frem? 
tiden; derfor skrev Haunstrup i Maj 1882, at han straks agtede 
at forlade Scenen: »Naar Hr. Kammerherren ytrede at ville 
gøre Størrelsen af den Betaling, jeg kunde vente, afhængig dels 
af Pressens Udtalelser, dels af Billetsalget, forudser jeg, at jeg 
derved vilde blive holdt i en permanent Uro, som let kunde 
have en forstyrrende Indflydelse paa mine Præstationer; jeg 
maatte staa og synge, betagen af den Tanke: Hvor mange Bil? 
letter er der solgt? Hvor meget giver det i Kassen? Mon 
Theaterchefen er tilfreds dermed?« Dog, da Frederik Brun 
samtidig besluttede at søge videre Udvikling i Udlandet, fore? 
løbig ved Operaen i Berlin, kunde Fallesen give Haunstrup hans 
Gage, 1200 Kr. og Feu af 2. Kl. 

For at bøde en Kende paa Operasæsonens Magerhed op? 
traadte den berømte tyske Dirigent, Dr. Hans v. Biilow som 
Pianist ved en af de Forestillinger, der gaves til Fordel for den 
kunstneriske Udsmykning. Programmet bestod af Beethoven'? 
ske Værker, tildels med Kapellets Ledsagelse; hans Optræden 



192 KAPELMESTER PAULLIS AFSKED 

var Indledningen til nogle Koncerter i Kjøbenhavn. Publikum 
lønnede den klassiske Musiks Ridder med stærkt Bifald, men 
paa Grund af Forestillingens Matiné^Karakter var Huset kun 
halvt fuldt. En Gang lod ligeledes den purunge hollandske 
Virtuos Johan Smit sin Violin høre i et musikalsk Divertisse* 
ment. 

Virksomheden blev hæmmet af flere Uheld. Efter at 
»Colomba« var indstuderet, meldte Fru Liitken sig syg, og to 
Maaneders Arbejde var dermed foreløbig spildt. Genoptagel* 
sen af »Lohengrin« gik det ikke bedre, thi da Opførelsen var 
averteret, blev Fru Erhard Hansen upasselig. Kapelmester 
Paulli (jvfr. I pag. 129 f.; II pag. 176) fik ganske ufortjent Skyls 
den for disse Uheld, der maaske vilde være undgaaet, hvis 
Dubleringssystemet havde været anvendt, og Fallesen, som 
var ukyndig i Musikspørgsmaal, dækkede ham ikke, hverken 
overfor Offentligheden eller fælles Foresatte. Dette bidrog til, 
at Beslutningen om at tage Afsked i al Stilhed modnedes hos 
Paulli, og paa Sæsonens sidste Prøvedag gav han Kapellet Med? 
delelse herom. Beslutningen rygtedes under Aftenforestilling 
gen og gav Anledning til en Demonstration. Da en Stemme 
havde raabt »Paulli leve!«, rejste Publikum sig og raabte 
»Hurra«, en Fanfare fulgte øjeblikkelig fra Orkestret, hvorefter 
et øredøvende Bifald tvang den gamle Professor til fra Diri* 
gentpulten at takke for den spontane Hyldest. Da han var 74 
Aar og havde tjent Kapellet med Ære siden 1828, altsaa i 54 
Aar, deraf de sidste nitten som Chef, maatte Ministeriet op* 
fylde hans Ønske. Afskeden gjaldt fra 1. August 1882, og hans 
Pension blev udregnet til 3446 Kr., men da Fr. Neruda, som 
Paulli gerne saa' som sin Efterfølger, ikke ønskede Stillingen, 
var det umuligt i Løbet af Somren at finde en Mand, der var 
kvalificeret til at overtage dette Landets første Musikembede. 
Ministeriet maatte derfor bede Paulli om endnu ét Aar at fun* 
gere, hvor han »saalænge havde virket med stor Dygtighed og 
aldrig svigtende Flid«. Han skulde have 4000 Kr. i Gage, saa* 
ledes at hans Indtægt ikke blev ringere end den Lønning, han 
hidtil havde oppebaaret. Skønt Paulli ikke mente at have 
Grund til at gøre Fallesen nogen Tjeneste, gik han af Hensyn 
til Operaen ind paa dette Forslag. Og da Publikum ved »Lohen* 



BALLETREPERTOIRET 1881—82 193 

grin«s Genopførelse om Efteraaret atter saa' ham bestige Diri# 
gentpladsen, hyldede man ham paany, medens Orkestret 
istemte en Fanfare. 

Balletten fortsatte sin noget afblegede Tilværelse. Ballet* 
mester Gade stræbte ikke at forny Repertoiret, men lod det 
udmærkede Korps arbejde med de gamle Sager. »Sylfiden« 
havde hvilet i ti Aar, da den nu genoptoges med Fru Tychsen i 
Titelpartiet og Beck som James. Koreografisk stod de fuldt paa 
Højde med deres navnkundige Forgængere, men mimisk var 
de ringere, og Fru Tychsen savnede navnlig den elegiske Ynde, 
som ældre Tilskuere havde beundret hos Juliette Price. Edv. 
Brandes kaldte Opførelsen »en sørgelig Forestilling«, væsent* 
ligst fordi »Udstyrelsen led under en Tarvelighed, der var halv* 
vejs utilladelig«. Han anbefalede Fallesen at vove noget mere 
paa Ballettens Omraade. 

»Festen i Albano«, en Hyldest, som Bournonville skrev i 
Anledning af Thorvaldsens Hjemkomst, var ikke opført siden 
1870. 1 den ny Indstudering tog navnlig den rivende Tarantel 
stærkt Bifald, udført, som den blev, med Ungdom og Kraft af 
Hans Beck og Fru Reumert (o: Frk. Flamme, der havde ægtet 
Elith Reumert). De Tableauer efter Thorvaldsens Værker, som 
oprindelig hørte til denne Ballet, men som senere blev udeladt, 
var atter indlagt. løvrigt bød Sæsonen kun paa et Par Brud* 
stykker af Balletten »Fantasiens 0«, nemlig en »Pas de deux« 
(Hans Beck og Fru Reumert) Qg »De Danske i Kina«, hvori 
Beck atter brillerede som den engelske Matros. 

Blandt de Unge, der begyndte at vække Opmærksomhed i 
mindre Partier, var Frkn. Elisabeth Augusta Frederikke Soyer 
6: Fru Beck (f. 4. Oktbr. 1865) og Charlotte Marie Hansen o: 
Fru Wiehe (født 28. Aug. 1865). De rykkede nu frem til fast 
Lønning, henholdsvis 300 og 330 Kr. om Aaret. — 

Da J. L. Nyrop ikke ønskede at komme paa Afgang slisten, 
skønt hans Dage ved Teatret var onde, blev Fallesen nødt til at 
give ham Afsked, hvilken han motiverede saaledes: »Kgl. Skue? 
spiller J. L. Nyrop har, som formentlig det høje Ministerium 
bekendt, i de senere Aar kun sjældent været anvendt i Ope* 
råen, og naar det undtagelsesvis er sket, har han ikke formaaet 



R. Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie. III. 



13 



194 AFGANGE 1882 

at hævde sin Plads paa fyldestgørende Maade. Da han desuden 
ikke har tilstrækkelige Evner til at kunne optræde i Skuespillet, 
er han saaledes nu uden Betydning for Theatret, hvorfor jeg 
ser mig nødsaget til at indstille ham til Afsked med Udgangen 
af Juni Maaned d. A«, Chefens Handlemaade, der i og for sig 
var berettiget, kastede en vis Sympati over Nyrops Farvel til 
den Gerning, som han paa den mest straalende Maade begyndte 
(jvfr. I pag. 101). Selv om Huset paa hans Afskedsaften, da 
han sang et Par Akter af »Faust« og et Udtog af »Den 
Stumme«, ikke var udsolgt, nærmede Begejstringen sig de kri* 
tikløse Overdrivelser, han tyve Aar forud havde været Gen* 
stand for. Feststemningen kastede atter Glans over hans Navn, 
saaledes at han med et ambulant Selskab kunde foretage et 
AfskedssSejrstog gennem Provinserne, hvor hans Foredrag af 
Barcarolen »En nyfødt Sol i Østen gløder« lød for sidste Gang. 
Han fik 1310 Kr. i Pension og udnævntes siden til Klasselotteri* 
koUektør. 

Af Operaens Personale agtede som nævnt Frederik Brun at 
tage Ophold i Udlandet. Skuespillet mistede Elith Reumert, der 
fra 1. Jan. 1882 ønskede at søge videre Udvikling paa Folke* 
teatret. Nogle af Ballettens Medlemmer afgik ogsaa: Foruden 
Balletdanserinden Fru Anna Menzell født Walbom (en Søster 
til Arnold W.) og Balletdanser Ludvig Ring (født 14. Marts 
1818), der efter 52 Aars Tjeneste fik 768 Kr. i Pension, maatte 
den unge Danserinde Charlotte Schousgaard (jvfr. I pag. 126 f.) 
tage Afsked, fordi hun ikke havde forvundet Følgerne af en 
Fodskade, der ramte hende under Opførelsen af »Aditi« et Par 
Aar forud. Som Tilskadekommen i Teatrets Tjeneste fik hun 
800 Kr. i Pension. 

Blandt Kapellets Medlemmer skete den Forandring, at 
Oboist Otto Bendix, der længe havde haft Orlov, søgte sin 
Afsked og fra 1. April 1882 uden Konkurrence blev erstattet af 
sin Vikar, Olivo Krause, hvis Uddannelse Teatret havde be* 
kostet »for at Traditionen for vor ejendommelige Oboetone 
kunde vedligeholdes«. 

Sæsonen endte som sædvanlig med nogle Lønforhøjelser og 
Avancementer indenfor de forskellige Kunstarter. Dens økono* 
miske Resultat bestemtes ejendommeligt nok af en Katastrofe, 



STATUS 1882 — BRANDEN I WIEN 195 

som fandt Sted mange Mil fra Kongens Nytorv, nemlig Teater* 
branden i Wien. Hvis den ikke var indtruffet, kunde Regnskabet, 
som atter faldt sammen med Statens Finansaar, været afsluttet 
med et Overskud, der nu blev slugt af Udgifter til Sikkerhedsfor? 
anstaltninger. Indtægten (deri Statens paaregnede Bidrag c. 
30.00'J Kr.) udgjorde 763.669 Kr., Udgiften c. 769.812 Kr., altsaa 
fremkom en Underbalance paa godt og vel 6000 Kr. Gennemsnits* 
indtægten pr. Forestilling var 2756 Kr., hvoraf Abonnementet, 
der for føi'ste Gang ogsaa omfattede Onsdag Aften, indbragte 
c. 1063 Kr. Disse Tal betød en god Stigning i den samlede Af* 
tenindtægt, men et Fald i Abonnementet som en naturlig Følge 
af det større Logeudbud. 

Med de forbedrede Lysvirkninger var Brandfaren steget 
rundt om i Verdens Teatre. Statistiken viste, at der mellem 
1761 og 1877 havde været Ild i 426 Skuespil* og Operahuse, hvor* 
ved c. 6000 Mennesker var blevet et Bytte for Flammerne. 
Torsdag den 8. Decbr. 1881 indtraf dog den største Katastrofe, 
som blev Samtaleemne over hele Verden — Ringteatrets Brand i 
Wien, hvor henved 400 Mennesker omkom. Ulykken skete 
kort forinden Opførelsen af Offenbachs sidste Arbejde »Hoff* 
manns Eventyr«. En Lampist, der skulde tænde Gassen i Sof* 
fiterne ved Hjælp af en lang Stang med en Spiritusflamme, kom 
for nær til et Flortæppe, der straks stod i Lue og antændte For* 
tæppet. Et Øjeblik senere var baade Scene og Tilskuerplads et 
Ildhav, og da ingen Sikkerhedsforanstaltninger var i Orden, fik 
Ulykken det frygtelige Omfang. Offentligheden anlagde Sag 
baade mod Direktionen og Brandvæsenet for »ved utrolig Ef* 
terladenhed, grænseløs Letsindighed og uforsvarlig Forsømme* 
lighed« at have foraarsaget Katastrofen. Dommen frikendte 
dog Brandvæsenet, men Direktøren og flere Funktionærer fik 
haarde Fængselsstraffe. Ulykken fremkaldte Panikfrygt over* 
alt og slog mange brandfarlige Teatre i Laas. Hos os forbød 
Myndighederne Afbenyttelsen af Hofteatret, og derved bort* 
faldt Pallesens Plan om at lade William Bloch indstudere Elev* 
forestillinger dér som i Rahbeks Dage. Justitsministeriet paa* 
lagde Magistraten og Amtmændene at overveje, hvilke Be* 
stemmelser der maatte træffes for at hindre Udbrud af Ild i 
Teatrene, og efter Konference med Brandvæsenet udfærdigede 

13* 



196 FORANSTALTNINGER MOD BRAND 

Magistraten Kravet om en Række Sikkerhedsforanstaltninger, 
der af Fallesen betegnedes som »meget yderliggaaende«. Alle 
Yderdøre blev indrettet til at aabne udad; en Dagvagt sattes 
i Forbindelse med Natvagten, saaledes at Teatret altid var 
under Opsyn; et nyt elektrisk Signalapparat fra Regissørkonto? 
ret til Brandstationen i Nikolaj Taarn blev indrettet; tændte 
Olielamper ophængtes paa Tilskuerpladsens Gange og Trap? 
per, og Lygter med Lys fordeltes til Kontrollørerne med In? 
struks om straks at tænde dem, hvis Gassen slukkede, hvad 
den gjorde under Ulykken i Wien; alle Brandslanger forny? 
edes, og de over Scenen hængende »Herser« indrettedes til at 
sænkes ned mod Gulvet for lettere at kunne tændes, og Bru? 
gen af lange Stænger med Spiritusflammer blev forbudt. Jern? 
tæpper indførtes i alle Hovedstadens Teatre, og paa den kgl. 
Scene blev dets Sænkning og Hejsning forandret ved et hydrau? 
lisk Apparat. Der anbragtes dobbelte Jerngelændere paa 
Midten af de brede Tilskuertrapper, og over Scenens Snoreloft 
indrettedes senere et Overrislingsapparat, hvorfra en stærk 
Regn vilde kunne udgydes over alle Rummets Dekorationer. 
Ingen af disse maatte længer opbevares i Kælderen, og Teatret 
fik derfor overladt en Del af Staldetatens Hømagasin i Filosof? 
gangen til Oplagsrum. De Blinde, som havde Plads i Maskin? 
kælderen, skulde altid være ledsaget af en Seende; Tobaksryg? 
ning blev forbudt overalt, og en Brandofficer skulde overvære 
alle Forestillinger. Disse Foranstaltninger slugte ikke alene 
Teatrets mulige Driftsoverskud, men ogsaa c. 10.000 Kr., som 
blev bevilget paa Tillægsbevillingsloven. Da alle Kravene ikke 
var gennemført i Maj 1882, truede Justitsministeriet med at 
drage Fallesen til Ansvar. 

Ogsaa med »Billets j overiet« havde Fallesen en Del Ubehage? 
ligheder. Falbyden af Billetter var vel forbudt ved en gentagne 
Gange indskærpet Politiplakat af 1809, men vedvarede alligevel 
— ja, var endog tiltaget siden en Ordning, der gav Udenbys? 
boende Forkøbsret pr. Telegram eller Bud, var blevet ophævet 
paa Grund af Misbrug. Bladene indeholdt ofte Klager og For? 
slag, og i Folketinget bad Prof. Scharling Ministeren om at gøre 
Billethandlen tidssvarende, for Eks. ved Filialudsalg paa for? 
skellige Steder i Byen, men da Scavenius spurgte Fallesen, 



»BILLETSJOVERIET« 197 

hvilke Forbedringer han vilde foreslaa, svarede han, at alle 
Forholdsregler kunde omgaas. Det eneste, der burde gøres, 
var at gennemføre en Lov, som under Bødestraf saavel til Sæl=: 
ger som Køber forhindrede alle Metoder for Billethandel paa 
Gade eller i Hus. En saadan Lov forelagdes imidlertid ikke, 
derimod blev hele Spørgsmaalet behandlet af Kaptajn Julius 
Westrup i en Pjece, som var tilegnet Kultusministeren og kald* 
tes » Gener alintendant v. Hiilsen — Theaterchef v. Fallesen og 
Billetsjoveriet«. Heri beskyldte den anonyme Forfatter Chefen 
for at protegere Handelen og anbefalede Indførelse af et 
»Meldekortsystem«, som Generalintendant v. Hiilsen havde gen* 
nemført ved det kgl. Teater i Berlin. Da Systemet imidlertid 
var særdeles omstændeligt uden hverken at hindre »Billet* 
sjoveriet« eller gavne de Købere, som besøgte Teatret samme 
Dag, de besluttede det, tog Fallesen intet Hensyn til Forslaget, 
men lod den bestaaende Ordning vedvare. De udenfor Teatret 
stationerede »Grosserere«, der med hensynsfulde Miner hen* 
viste Publikum til deres nærliggende Forretninger, forsvandt 
altsaa ikke fra Gadebilledet. 

Fallesens Trang til at hævde det kgl. Teaters eksklusive 
Stilling kolliderede mere end én Gang med Ministeriets Be* 
stemmelser. Det behagede ham ikke, at Industriforeningen fik 
Tilladelse til at oprette en Telefonforbindelse fra Scenen til 
Foredragssalen paa Vesterbro. Den benyttedes første Gang 
ved Opførelsen af »Liden Kirsten« 5. Febr. 1882. Der anbragtes 
5 å 6 Høreapparater, og Resultatet blev, at Tale ikke kunde op* 
fattes tydeligt, men at Gengivelsen af Musik og Sang lød »no* 
genlunde tilfredsstillende«. Ministeriet tog ogsaa nogle Beslut* 
ninger, der for Fremtiden blev bestemmende for Kunstnernes 
Optræden udenfor Statsscenen. Det var Kammersanger Simon* 
sen, som gav Anledningen. I Bevidstheden om sin Værdi for 
Operaen havde han flere Gange forlangt Afsked, naar han ikke 
straks fik gennemført sine mere eller mindre berettigede Øn* 
sker. Dette hændte for Eks. i 1879, da Fallesen ikke vilde give 
ham Tilladelse til hvert Aar at afholde en Koncert, men Simon* 
sen tog dog Opsigelsen tilbage, efter at Ministeriet havde ind* 
rømmet ham en Præmie paa 25 Kr. hver Aften, han sang. 
Derved vilde hans Indtægt naa op til ca. 6000 Kr., hvad Mini* 



198 FALLESEN CONTRA SIMONSEN 

steriet fandt rimeligt, naar Kunstnere som Schram, Rosenkilde 
og Emil Poulsen tjente 7 å 8000 Kr. Det generede dog stadig 
Simonsen, at Fallesen forbød al Optræden udenfor Teatertje* 
nesten, thi derved blev den vennesæle Kammersanger forhin* 
dret i at efterkomme de mange Opfordringer, han modtog fra 
Samfundets forskellige Lag. Som Følge deraf var Forholdet 
spændt mellem dem. Simonsens Misfornøjelse brød ud i Lue, 
da Chefen i Decbr. 1881 nægtede ham Tilladelse til at optræde 
blandt Dilettanter i den ædle Ridekunst i Jernbanegades nye 
Cirkus, hvor Kongehuset vilde komme til Stede. Men han 
trodsede Forbudet ud fra den Betragtning, at hans Ridt var en 
privat Sport. Denne Selvstændighed opfattede Oberst Falle* 
sen som en Insubordination, men inden han fik indhentet Mini? 
steriets Afgørelse, vilde Tilfældet, at en Sygemelding nødvens 
diggjorde rød Plakat om Aftenen, hvorefter Operaen »Hamlet« 
ansattes til Opførelse. For at redde Rideopvisningen nægtede 
Simonsen nu med saa kort Varsel at synge sit anstrengende 
Titelparti, men tilbød at udføre en anden af sine Opgaver i det 
løbende Repertoire — vel vidende, at ingen Opera kunde sæt* 
tes op paa Grund af Sygdom i Personalet. Rasende over at 
blive tvunget til at opføre »De Usynlige« og »Nej«, hvortil der 
kun solgtes for 388 Kr., idømte Chefen ham en Mulkt paa 
40 Kr. 

Da Sammenstødets to Faser kom til Afgørelse i Ministeriet, 
sejrede Fallesen ikke absolut. Det nyttede intet, at han bad om 
den strengeste Fortolkning af Udtrykket »al Optræden« for 
at hindre Medlemmer af Personalet i at hitte paa Former, hvor* 
under de kunde virke udenfor Tjenesten, for Eks. ved Fægt* 
ning eller Gymnastik. Ministeriet resolverede, at Simonsens 
Ridekunst var Reglementet uvedkommende. Og hans Vægring 
ved at optræde i »Hamlet« dømte Ministeriet heller ikke. Dets 
Afgørelse bestemtes af en skriftlig Forklaring, som Peter 
Schram bekræftede: »Det ligger i Sagens Natur,« skrev Simon* 
sen, »at en dramatisk Kunstner, og ikke mindst en Sanger, kan 
føle sig ude af Stand til at udføre én Rolle, men derimod i Stand 
til at udføre andre ... at dette er Noget, som kun vedkom* 
mende Sanger selv kan føle og bedømme, vil enhver musikalsk 
Autoritet bekræfte«. Ministeriet nægtede ikke, at Chefen for* 



UDSMYKNINGEN FULDENDES IKKE 199 

melt havde Ret til at diktere Bøden, men troede iøvrigt, at en 
mindre streng Anvendelse af Reglementet i dette Tilfælde vilde 
have været »heldigst«. Dog eftergav Scavenius ikke Simonsen 
Mulkten. 

Fallesen maatte ogsaa finde sig i, at Ministeriet gav Kunsts 
nerne Tilladelse til at medvirke ved Skuespillerforeningens 
første Marked i Marts 1882, og Aaret efter fik de Lov til at 
arrangere en Forestilling paa Folketeatret i samme velgørende 
Øjemed. Dette harmonerede ikke med hans Opfattelse af Per* 
sonalets Værdighed. Den gav sig et karakteristisk Udslag, da 
han nægtede Operasangerne at optræde i »Tivoli«s Koncertsal, 
skønt Direktionen tilbød at give en Fest til Fordel for Udsmyk? 
ningen. Komitéen trængte ellers stærkt til Penge, thi Offent? 
lighedens Gavmildhed i Retning af Udsmykningens Fulden* 
delse var nu udtømt; et sidste Opraab fra Oktober 1881 ind? 
bragte langtfra tilstrækkeligt. For at komme til Vejs Ende fik 
Komitéen Lov til at afholde tre Formiddagsforestillinger i 
Sæsonen 1881 — 82; men de indbragte kun 4850 Kr. Da Sagen 
maatte bringes over det døde Punkt, stillede Kultusministeren 
ved Tillægsbevillingsloven Forslag om at bevilge 20.000 Kr. til 
Udsmykningens Afslutning. Forslaget var bl. a. motiveret med, 
at det ikke gik an bestandig at lade den store Foyer være util* 
gængelig. Under Sagens Behandling indlagde Redaktør Tauber 
sig den tvivlsomme Ære at bevæge Folketinget til at forkaste 
Bevillingen med 59 mod 25 Stemmer. Nogle Dage senere tilbød 
Brygger Jacobsen atter sin pragtfulde Gave (jvfr. II pag. 60), en 
Række Buster, der skulde smykke Foyeren, men Fallesen 
maatte stille deres Anvendelse i Bero. 



KILDEHENVISNINGER OG REGISTRE. 



I Repertoirefortegnelsen angiver Tallet Værkets Opførelses* 
antal regnet fra Teatrets Aabning paa Kongens Nytorv i 1748. 

Fed Type angiver, at Værket opføres første Gang. 

Fede Tal anvendes, naar Værket opføres 50. eller 100. eller 
150. Gang o. s. fr. 

Opførelsesantallet vedrørende Brudstykker af Skuespil, 
Opera og Ballet (Udtog af Divertissements og enkelte Danse) 
angives ikke. 

Betegnelsen Op. findes ved Operaer, som har Titel tilfælles 
med opførte Arbejder indenfor de andre Kunstarter. 



Naar intet andet opgives, er Proveniensen Teaterarkivet i Rigsarkivet. 

Forkortelser: T. K. = Teaterdirektionens Kopibog. U. A. =. Under* 
visningsministeriets Arkiv (Sager vedr. Teatret). H. D. =: Hauchs 

Dagbøger (Privateje). 

Side 1 — 8: Repertoirelisterne er som sædv. udarbejdet efter Re* 

gissørens Journal, hvortil er føjet Meddelelser fra 

Dagspressen. 
Side 9 — 10: Citatet er taget fra Statsrev. Bemærkninger til Stats* 

regnskabet for Finansaaret 1876 — 77. Pallesens Tale 

er trykt i »Berl. Tid.« "/„ 1878; jvfr. endv. T. K. 

Aug. 1878; Tillæg A. til »Rigsdagstid.« 1878^79, pag. 

567. »Morgenbl.« ^^^^ 1878; Forh. i Folketinget ^^h 

1879. 
Side 11: Molbechs Censur over »Græshoppen« og »Et ungt 

Menneske« er dat. ^'j^^ 1877 og ^^j^ 1878; jvfr. »Mor* 

genbl.« ^^/„ 1878. »Græshoppen« udkom ikke. 
Side 12—13: Censuren over »Mands Mod« er dat. ^^/^^ 1878. Styk* 

ket udkom 1879. »Vaarluft« blev censureret ^j^ 1878; 

jvfr. »Morgen*Telegr.« ^j^^ 1878. Hverken »Vaarluft« 

eller »Et Solglimt« udkom i Bogform. 
Side 14—15: Om »Gift« jvfr. »111. Tid.« "/„ 1878. Stykket udkom 

s. A. Om »Familien Fourchambault« jvfr. »Nær og 

Fjern« ^/^ 1879; »Berl. Tid.« ^7^2 1878. Stykket udkom 

s. A. Censuren over »Det gamle Hus« er dat. ^/^o 

1878; jvfr. »Folkets Avis« ^3 1879. Stykket blev ikke 

trykt. 
Side 16: »Erik den Fjortende« blev censureret ^7« 1876; jvfr. 

»Berl. Tid.« ^12 1878 samt Forordet til Reckes Udg. 

af Bahnsons Digte »Vandringsmandens Sange«. Styk* 

ket udkom s. A. 
Side 17: Om Magdalene Thoresens Forhold til Teatret jvfr. 

hendes Breve udg. af Clausen og Rist. »Inden Døre« 

blev censureret "/g 1877. 
Side 18 — 21: Om »En Skærsommernatsdrøm«s Opførelse jvfr. 

»Morgenbl.« ^4 1879; »Dagens Nyh.« ==/* 1879. 
Side 22: E. Bøghs Anm. af »Alferne« findes i »Dagens Nyh.« 

7« 1878; jvfr. »Dagbl.« "/« 1878. 



204 

Side 23 — 25: Om Opførelsen af »Genboerne« jvfr. »Dagens Nyh.« 
2«/i2 1878;»Ude o. Hjemme« ^/^ 1881; »111. Tid.« »/i 
1881; »Dags^Telegr.« ^«/,, 1878; endv. Hostrups »Erin* 
dringer« I, 168; »Teatret«, Decbr. 1917 samt H. D. 

— Om »Farinelli« jvfr. »Dagens Nyh.« "/^q 1878; 
»Morgenbl.« ^V^^, 1878. 

Side 26 — 29: »Drot og Marsk« blev censureret 7i2 1875. Om 
Operaens Tilblivelse jvfr. H. Ploug i »Berl. Tid.« 
^'U, f. 1922; endv. G. Hauch i »Nat.^Tid.« ^/^i 1922; 
jvfr. Breve fra P. Heise udg. af Carl S. Petersen, 
»Tilskueren« 1910; Breve mellem P. Heise og H. 
Hertz, »Aarb. f. Musik« 1922. Ang. Opførelsen jvfr. 
E. Poulsen i »Teatret« IX; »Fædrel.« 2«/„, »Dagbl.« '"/«, 
»Dagens Nyh.« ^^/g, Folkets Avis« ^'j^, »Nat.*Tid.« 
2'/<„ »Morgen^Telegr.« ^/^o 1878; endv. H. D. og Brev 
fra Richardt til Fallesen "/« 1880. Om Heise og Wag* 
ner jvfr. H. Nyblom »Mina Levnadsminnen« I, 
208 ff. 

Side 30: Oversættelsen af »Jeannettes Bryllup« udkom 1879. 

Side 31: Ang. Bruns Angreb og Fallesens Svar jvfr. »Folkets 

Avis« ^^1^ og »Berl. Tid.« '^U 1879. 

Side 32—33: Teksten til »I Carnevalstiden« udkom 1878. Bruns 
Forklaring findes i »Folkets Avis« "/jo 1878. 

Side 34 — 35: Wiehes Afskedsbegæring findes i U. A.; jvfr. endv. 
E. Brandes i »Det 19. Aarh.« 1876; N. Bøghs Afh. 
i »Lit. og Kritik« I; »Dannebrog« ^/^ 1892; »Folkets 
Avis« 7e 1879; H. Ibsen »Saml. Skrifter« X; E. Gosse 
»To Besøg i Danmark«; E. Bøgh »Dit og Dat« 
1882—85. 

Side 36: Fru Levinsohns Afskedsbegæring findes i U. A.; 

jvfr. »Dannebrog« ^^/^^ i892; »111. Tid.« ^»/^ 1879. 
Brevet fra Dronningen ejes af Fuldmægtig Levin* 
sohn. 

Side 37: Om Døcker jvfr. »Dannebrog« V^g 1892; »Højskole? 

bladet« 1905, Nr. 7. Hans Afsked lød fra ^/^o 1879. 

Side 38: Bajers Ønske fremsattes i Folketinget ^"/u 1878. Fal? 

lesens Krav om 30.000 Kr. fremgaar af en Indberet* 
ning til Min. Juli 1879, T. K. — C. Bergs Udtalelse 
fandt Sted i Folketinget ^/* 1879; Fallesens Svar i 
Landstinget "/g 1879; jvfr. »Rigsdagstid.« 

Side 39: Fallesens Ønske om en Elevskole fremgaar af H. D. 

— Den første Afstemning fandt Sted i Folketinget 
^1* 1879; Forslaget vedtoges ^"j^ 1879. 

Side 40: C. Bergs Forslag nedstemtes ^/g 1879. Behandlingen 

i Landstinget fandt Sted "/g 1879; jvfr. »Rigsdags* 

tid.« 
Side 49—57: Rasmus Nielsens Tale er trykt i »111. Tid.« =^/ii 1879. 

E. Bøghs Anm. af »Kjartan og Gudrun« findes i »Da# 

gens Nyh.« ^«/„ 1879; jvfr. T. K. 



205 

Side 58 — 65: Ang. Købet af »Et Dukkehjem« jvfr. »F. V. Hegel«, 
Breve, 340 ff.; endv. T. K. Novbr. 1879. Om Op* 
førelsen jvfr. »111. Tid.« ^V^g 1879; »Dagens Nyh.« 
%2 1879, V, 1880; »Fædrel.« og »Dagbl.« ^j,, 1879; 
»Ude o. Hjemme« ^/i og ^^Z., 1880; »Nær o. Fjern« 
"/i 1880; »Dags Avisen« ^^ 1879; endv. V. Vedel 
i »Samtidens« Festskrift til Ibsen, 85. Om Forandrin* 
gen af Stykkets Slutning jvfr. Ibsens »Breve« II, 
73 f.; G. Brandes' »Saml. Skr.« I Udg. XIV, 266. Om 
- Forbilledet til Nora jvfr. Halvorsens Opl. til Ibsens 
Værker, 57; endv. »Berl. Tid.« ^®/i 1924; Talen er om 
den norsksdanske Forf. Laura Kieler. — Fru Hei* 
bergs Udt. findes i hendes Breve til Krieger II, 327 f. 
Endv. er benyttet »Et Dukkehjem« med Tekst af H. 
Bang samt mundtlige Meddelelser af Fru Hennings. 

Side 66 — 74: Molbech censurerede »Leonarda« ^j* 1879. »Faraos 
Ring« blev antaget ^^ji 1878; Molbech skrev i et Pri* 
vatbrev, at Stykket som Digterværk i hans egne 
Tanker stod under »Ambrosius« (Privateje). Drach* 
manns Angreb findes i »Dags^Telegr.« ^^9' ^^9 l^^^J 
jvfr. »Dags Avisen« Vn s. A. Mødet mellem Falle* 
sen, Holst og Molbech fremgaar af H. D.; jvfr. 
»Fædrel.« ^/jo 1879. Offentliggørelsen af Censuren 
fandt Sted ^/lo 1879. Schandorphs Angreb findes i 
»Dagens Nyh.« ^/jq 1879; E. Brandes' i »Ude o. 
Hjemme« '/„ 1879; jvfr. »Dagens Nyh.« "L og »Nær 
o. Fjern« ^^/g 1879. Om Bjørnsons Erkl. jvfr. »Dagbl.« 
^*/io 1879. »Faraos Ring« udkom s. A. Om Opførel* 
sen jvfr, »Berl, Tid.«^7io; »Morgenbl.« ^^/lol endv. 
T, K. 1879. Ang. Ordenssekretærens Erklæring jvfr. 
»Dagbl.« ^Vii 1879. 

Side 75 — 76: »Mercadet« blev censureret ^"/m 1879. Stykket ud* 
kom 1880. Om Opførelsen jvfr. »Dagbl.« =^°/i; »Nu* 
tiden« 25/^; »Dagens Nyh.« ^j^ 1880. 

Side 77: Censuren over »Naar Møbler flyttes« er dat. ^*/i 

1879; Bloch indsendte sin Iscenesættlse ^^j^; Stykket 
udkom s. A. — »Svalen« blev censureret ^^/g, ^^ 
1871 og '/s 1878. Stykket udkom i »Poesier« 1872, Om 
Opførelsen jvfr, »Nær o. Fjern« ^^/g 1879, 

Side 78: Ang. Opførelsen af »Gnisten« jvfr. H, Bang »Kriti* 

ske Studier«, 137 ff. Stykket udkom 1879. — »Den 
skjulte Skat« udkom 1880. 

Side 79—81: Om Ristori jvfr. »111. Tid.« ^«/i 1880; E, Brandes i 
»Ude o. Hjemme« "/^o 1879; H, Bang i »Ugeskr. for 
Theater og Musik« ^^j^^ 1880; endv, »Politiken« '^j,^ 
1890; K. Mantzius: »Skuespilk,s Hist. i 19. Aarh.«; 
H. Nyblom: »Mina Levnadsminnen« II, 208 ff. 

Side 82 84: Molbech censurerede »Amphitryon« ^^/g 1879; om 

Opførelsen jvfr, »Dagbl.« ^^/g, »Folkets Avis« ^*/g 



206 

1879; endv. H. Bang: »Krit. Studier«, 130. Angrebene 

paa Oversættelsen, der s. A. udkom, findes i »Nær 

o. Fjern« ^^9, ^'/o, '/lo; endv. i »Dagens Nyh.« '% %,; 

Svar i »Berl. Tid.« %, ^'j,, 'j,, 1879. — Oversættelsen 

af »Misantrophen« udkom 1880; om Udførelsen jvfr. 

»Ude o. Hjemme« */* 1880; »Nær o. Fjern« "/, 1880. 
Side 85 — 86: Molbech cencurerede Oversættelsen af »Stor Staa* 

hei« ^'/i, *2/i 1880; den udkom s. A. Ang. Opførelsen 

jvfr. »Dags?Telegr.« ^^j^, »Folkets Avis« ^^j^, »Dags* 

Avisen« ^^j^ 1880. 
Side 87: Om Opførelsen af »Den pantsatte Bondedreng« jvfr. 

»Ude o. Hjemme« ^'^j^, »Dagbl.« "^/g, »Morgenbl.«, 

»Folkets Avis« s. D. 1880. 
Side 89: Angrebet paa Iscenesættelsen af »Søstrene paa Kins 

nakullen« jvfr. »Fædrel.« "/^ 1881; om Frk. Antonsen 

jvfr. »Nær o. Fjern« ^^5 1880; endv. Privatbr, af ^/a 

1924. Forslaget ang. Elevforestillinger findes i 

»Dagbl.« «/io 1880. 
Side 90: Censuren over Teksten til »Rigoletto« er dat. ^*/i 

1879; den udkom s. A. Om Opførelsen jvfr. »111. 

Tid.« ^«/io; »Fædrel.« ^»/^ 1879. 
Side 91—92: Teksten til »Mignon« udkom 1881. Om Opførelsen 

jvfr. »Nær o. Fjern« "/^ 1880. 
Side 93 — 94: Om Campobellos Optræden jvfr. »DagssTelegr.« ^^U 

1880. 
Side 95: Om Prinsen af Wales' Besøg jvfr. H, D.; endv. Charl. 

Bournonville: »Erindringer«, 260. 
Side 96—97: Om Bournonvilles Honorar jvfr. T. K. ^"1,,, «/,„ 

1879; hans sidste Brev er dat. =^«/ii 1879. Om hans 

sidste Besøg i Teatret jvfr. »Nær o. Fjern« ^/^a 1879; 

Charl. Bournonville: »Erindringer«, 173; om hans 

Død jvfr. »111. Tid.« '7ii 1915; Holst's Kantate er 

trykt i »Fra Romantik og Hist.«, 25 Bind. — Ang. 

Hans Beck jvfr. »Dagens Nyh.« ^"/u 1879; »Ude o. 

Hjemme« ^/a 1880; Charl. Bournonville: »Aug. Bour? 

nonville«, 20. T. K. 1880. 
Side 98: Teksten til »Aditi« udkom 1880. 

Side 99-100- Om Cettis Afsked jvfr. U. A. 1880; hans Brev er dat. 

^^2 1882. Ang. Krohns Ansættelse jvfr. T. K. 1880. 
Side 101: F^u Jacobsons Ansøgning er dat. ^j^^ 1879. U. A. Den 

genr. Tilladelse til Fremkaldelser er dat. ^/g 1880. 
Side 102 — 103: Fremstillingen af de indre Forhold hviler paa T. K. 

1879 — 81. Opførelsen af »Kærlighed uden Strømper« 

fandt Sted ^7^ 1881. Brandes' Udtalelse findes i »Ude 

o. Hjemme« ^'j^-, 1880. 
Side 104—105: Debatten i Folketinget fandt Sted ^7^ 1880, Afstem^: 

ningen s. D. Fallesen talte i Landstinget 73 1880. 
Side 113 — 120: Sarah Bernhardts Repertoire udkom i dansk Over* 

sættelse. Om Forestillingerne jvfr. »Nutiden« ^-/g. 



207 

»Morgenbl.« ^"/g 1880; en Milieuskildring findes i 
Karl Larsen: »Den gi. Historie« I, men den deri op:« 
trædende Digter Holk (Herman Bang) var i Udlån* 
det under Sarah Bernhardts Besøg, jvfr. »Ugeskr. for 
Teater o. Musik« 1880, Nr. 4. Forskydningerne i 
hendes Hukommelse fremgaar ved at sammenligne 
hendes »Erindringer« med G. A. Hagemanns Beret* 
ning i Kollegiets Aarsskrift 1913 — 14. Skuespillernes 
Tak blev trykt i »Dags Avisen« ^Vs 1880, hvor Festen 
er skildret; jvfr. »Dagbl.« ^Vs. »Fædrel.«, »Dags* 
Telegr.« s. D., »Morgenbl.« ^^Z«; endv. »Dagbl.« ^^j^, 
^^/g 1880. Brandes' Udtalelse findes i »Ude o. Hjem* 
me« ^7« 1880. Fallesens Brev i T. K. 

Side 121: Molbech censurerede »I Mester Sebalds Have« ^4 

1880; Stykket udkom s. A. 

Side 122 — 123: »Lindows Børn« hed først »Montaigu«, senere »De 
to Søskende Rønnow«. Den citerede Censur af Mol* 
bech er dat. ^3 1880; Stykket blev antaget '^4 1880, 
da Forf. ikke var fyldt 19 Aar. Om Opførelsen jvfr. 
»Ude o. Hjemme« ^7i2 1880; »Ugeskr. for Teater o. 
Musik« ^7i2 1880. Forf. Udt. om Fru Hennings findes 
i »111. Tid.« ^7i2 1895. 

Side 124 — 126: Om »Eva« jvfr. Borchsenius: »Hjeml. Interiører«, 311 
ff.; Helge Hostrup: »I. C. Hostrup«, 266; »Breve fra 
o. t. Hostrup«, 598. Molbechs Censur er dat. ^^s 1880. 
Forf.s Udt. om Problemet findes i »Fædrel.« ^% 1881. 
Om Opførelsen jvfr. »Dagbl.« "/i; »Dagens Nyh.« 
"/i; »Morgenbl.« "Z^; »Ude o. Hjemme« "/^ 1881; 
endv. »Hørup i Skrift og Tale«, 148. Den kgl. Res. 
blev udstedt V^ 1881. Stykket udkom s. A. 

Side 127: »Tantes Planer« blev censureret "Zio 1880. Henriques' 

Omtale af »Hr. Poirier« findes i »Dags Avisen« ^^l^ 
1881. 

Side 128: Molbech cencurerede »Konsekvenser« 7i 1881. Om 

Opførelsen jvfr. »Ude o. Hjemme« ^4 1881; »Mor* 
genbl.« ^Za 1881. Stykket udkom s. A. 

Side 129 — 132: Om »Fulvia« jvfr. Otto Borchsenius: »fijem. In* 
teriører«, 107 ff. Molbechs første Censur er dat. ^"Zs 
1875; endv. T. K. og indk. Breve 1875—81; Tillæg til 
Fru Sødrings »Erindringer«; Edv. Agerholms Afh. 
i »Vor Fortid« 1918; P. Hansen: »Den danske Skue* 
plads« III, 376, hvori berettes, at Erik Bøgh var Kaa* 
lund behjælpelig med den sidste Omarbejdelse. Ang. 
Opførelsen jvfr. »Morgenbl.« % 1881. 

Side 133 — 135: Borchsenius' Udt. om »Lægemidler« findes i »Ude o. 
Hjemme« % 1881. Molbechs Censur er dat. "^^ 1881. 
Om Opførelsen jvfr. »Ugeskr. for Theater o. Musik« 
2°Zi; »Dags*Telegr.« ^'j,; »Dagbl.« ^'j,; »Fædrel.« ^^1,; 
»Social*Demokr.« '7, 1881. Se endv. G. Brandes' 



208 

»Saml. Skr.« 1. Udg. III, 133. Om den svenske Over* 

sættelse ved August Strindberg jvfr. »Politiken« ^"/g 

1925. 
Side 136: »Under Ballet« blev censureret "/^ 1881. 

Side 137: E. Brandes' Udt. om HolbergsUdstyret findes i »Ude 

o. Hjemme«7io 1880. — Om Opførelsen af »Debatten 

i Politivennen« jvfr. »Morgenbl.« */„ 1880. — Ang. 

»Kong Henrik den Fjerde« jvfr. »Ude o. Hjemme« 

*«/ii; »Morgenbl.« ^»/n; »111. Tid.« ^^jn; »Folkets Avis« 

^«/ii 1880. 
Side 138 — 140: Molbech censurerede »Knud og Magnus« ^^j^ 1879 

og '/i 1880; jvfr. T. K. ^^j, 1879; »Dagbl.« "/3 1889; 

Landstingets Forh. ''1^ 1881; »Fædrel.« ^'j*; »Berl. 

Tid. ^"U; »Dags^Telegr.« =^«/„; »Dagens Nyh.« i«/,,, 

1881. 
Side 141: Molbech censurerede Teksten til »Paa Krigsfod« ^"/g 

1877; om Opførelsen jvfr. »Dagens Nyh.« "/n; 

»Dags.Telegr.« ^7^ 1880. Teksten udkom s. A. — 

Molbechs Censur over »Skildvagten« er dat. "^/g 

1880. Ang. Opførelsen jvfr. »Fædrl.« «Vi 1881. 
Side 142—143: Teksten til »Jean fra Nivelle« udkom 1881. Om Op* 

førelsen jvfr. »Dagens Nyh.« ^"/sJ »DagssTelegr.« ^"/s 

1881. Om Frk. Skytt jvfr. »Dags Avisen« "Z^^; »Da* 
gens Nyh.« ^"j^^ 1881; »Dags^Telegr.« ^^^ 1882. 

Side 144: Bedømmelsen af Simonsens Spil findes i »Ude o. 

Hjemme« ^*/io 1880. Om Fru Liitken jvfr. »Dags 

Avisen« ^j^^ 1880. 
Side 145—147: Om Afskedigelser og Ansættelser jvfr. T. K. 1880— 

82. H. Bangs Krav om Sceneinstruktion jvfr. »Dags* 

Telegr.« "/^o 1880. 
Side 148—149: Om Oda Petersen jvfr. »Teatret« XIX, 1920; »Dan* 
. nebrog« ^7^ 1892; »Ude o. Hjemme-c 7^, =^0/3 1881; 

»Nat. Tid.« % 1881; endv. T. K. 7, s. A. 
Side 150—151: Molbechs Andragende er dat. Maj 1881; jvfr. T. K. 

s. A. Bøghs Udt. om Censorembedet findes i »Da* 

gens Nyh.« ^79 1881. Han censurerede »Gengangere« 

2712 1881 og »Et Besøg« 7« 1882. Om Regnskabet 1881 

jvfr. Aarsberetningen. 
Side 152—154: Fallesens Udt. faldt i Landstinget ^7^ 1881; jvfr. 

iøvrigt Folketingets Forh. "/„; ^7^, 1880; ^'-^73 1881; 

»Dagens Nyh.« ^"'/n 1880; Fallesens Svar i Landstin* 

get "74 1881. Sielles Forslag blev indsendt Febr. 1879; 

jvfr. »Berl. Tid.« 7ii 1880, Gaardejer Haastrups Udt. 

faldt i Folketinget ^^1,^ 1880; jvfr. »Dagens Nyh.« 

*7i 1881. 
Side 155 — 157: Om Coquelin jvfr. »C. og hans Selskab i Skandi* 

navien« Kbhvn. 1881. Fru Heibergs Udt. findes i 

hendes Breve til Krieger II, 346. Brandes' Protest 

findes i »Morgenbl.« 7« 1881; jvfr. »111. Tid.« ^7« s. 



209 

A. Da Coquelin erfarede, at Topsøe var død, sendte 
han et Bidrag til hans Mindesmærke, Om Gots Ud* 
nævnelse jvfr. »Dags*Telegr,« ^/g 1881. 
Side 165 — 166: Ang. Forespørgselen fra Meiningerne jvfr. T. K. 
1882. — Molbech censurerede »En Valkyrie« ^/g 

1880. Om Opførelsen jvfr. »Morgenbl.« *Jq; »Dags* 
Telegr.« ^j^; »Dagbl.« ^j,; »Dagens Nyh.« "/^ 1881. 
Stykket udkom s. A. — Bøghs Censur over »Fred* 
løs« er dat. ^/ij 1881. Brandes' Anm. findes i »Ude 
o. Hjemme« ^j^ 1882; Stykket udkom ikke. 

Side 167 — 169: Molbech afviste »Umyndige i Kjærlighed« V^, ^x/g 

1881. Om Olaf Poulsens Spil jvfr. »Dags*Telegr.« ^/lo 
1881. Stykket udkom s. A. 

Side 170—171: »Opad!« blev antaget ^^/^ 1881. Om Opførelsen jvfr. 
»111. Tid.« ^°/ii; »Fædrl.« "/„ 1881. Wilbrandts Brev 
findes i »Berl. Tid.« ^^^^ 1881 Aft. Stykket udkom 
s. A. 

Side 172 — 173: Bøgh censurerede »Den Fremmede« ^/^ 1881. Om 
Opførelsen jvfr. »Dags*Telegr.« ^^/j; »Ude o. Hjem* 
me« ^/i 1882. Et Resumé af Handlingen udkom paa 
Dansk. 

Side 174 — 175: Angrebene paa Blochs Oversættelse af »Hvor man 
keder sig«, der udkom s. A., findes i »Dags Avis.« 
"/g, ^U; »Morgenbl.« ^s/^; Blochs Svar i »Nat. Tid.« 
^°/3 1882 Aft. Om Udførelsen jvfr. »Dags*Telegr.« ^^^ 
1882; »Juleroser« 1895. 

Side 176 — 177: Molbech censurerede »Marianna« "/4 1876 og ^/g 1880. 
Blochs Oversættelse udk. anonymt s. A. 

Side 178: Molbech censurerede »En Egoist« ^^j^^ 1880. Om Op* 

førelsen jvfr. »Dagbl.« ^1^; »Ude o. Hjemme« 7* 1882. 
Stykket udk. s. A. 

Side 179: Bøgh censurerede »Surrogater« ^/i, ^/g 1882. Forf.s 

Brev er dat. ^"j^ s. A. Stykket udk. s. A. 

Side 180: Molbechs Censur over »Graavejr« er dat. ^^s 1880. 

Han troede, at Forf.s Navn var Emil Holstein. Styk« 
ket udk. 1881. — »Quod felix — !« udkom ikke. 

Side 181 — 184' »Gengangere« anmeldtes af Falkman i »Dags*Tele* 
gr.« "/12; af Molbech i »Dagbl.« ==^12; i »Berl. Tid.« 
"/12 1881; af P. Hansen i »111. Tid.« «/,; af Borchsenius 
i »Ude o. Hjemme« ^/i 1882. Bøghs Betragtninger 
over S. Kierkegaard findes i «Dit og Dat« 1876 — 77. 
■ G. Brandes' Forsvar findes i »Morgenbl.« ^^/i2 1881 
og er delvis optrykt i »Levned« III; jvfr. »Morgen* 
bl.« "/i 1882; »F. V. Hegel«, Breve, 352 f.; Ibsens 
»Breve« II, 105 ff. 

Side 185—188: Om E. Brandes' Kritik af Holberg*Instruktionen jvfr. 
»Ude o. Hjemme« "/g 1881; jvfr. »Morgenbl.« "/i 

1882. — Om »Nej« jvfr. »Nutiden« "/, 1882; »Olaf 

R. Neiiendani: Det kgl. Teaters Historie. III. I"* 



210 

Poulsen« ved Østergaard, 165 f. — Om Carl Meyer 
jvfr. »Teatret« 18. Aarg. — Ang. »De Nygifte« jvfr. 
»Ude o. Hjemme« ^/gi »Dags Avis.« ^^U 1882. 

Side 189 — 192: Om Vanzandt paa Carlsberg jvfr. »Social*Demokr.« 
^**/io 1881. — Censuren over Teksten til »Hamlet« er 
dat. ^/lo 1880; den udkom 1881. Ang. Opførelsen jvfr. 
»111. Tid.« ^'/ii s. A. — Dr. Biilows Honorar var 500 
fr.; i »Skandinav. Koncertrejseskitser« har han 
skildret sit Ophold i Kbhvn.; jvfr. iøvrigt »Dags 
Avisen« ^^/s 1882. — Johan Smit var anbefalet af 
Prof. Gade. — Forh. vedr. Paullis Afsked fremgaar 
af. T. K. og U. A. 1882; jvfr. F. Hendriksen »Menne* 
sker og Oplevelser« 338 f. 

Side 193 — 194: E. Brandes om »Sylfiden« jvfr. »Ude o. Hjemme« ^/g 
1882. — Nyrops Afsked jvfr. T. K. 1882. — Frk. 
Schousgaard var Plejedatter i Prof. Phisters Hjem 
og blev siden gift med Forstkandidat Knud Dahl; hun 
lever i Italien. 

Side 195 197: Om Status jvfr. Aarsberet. 1881—82. Abonnementet 

indførtes første Gang 1775 — 76. — Om Brande jvfr. 
Følschs Statistik, jvfr. »Morgenbl.« ^'^/i 1882; endv. en 
Art. af L. Bramsen i »Nær o. Fjern« ^/g 1874. Dom* 
men fremgaar af Dagspressen "/., 1882. Justitsmin. 
Bekendtgørelse er dat. ^*/i2 1881; Magistratens Ordre 
^^/j2 s. A. — Korrespondancen vedr. »Billetsjoveriet« 
fremgaar af T. K. 1881—82. Forf. takker Bibliotekar 
Emil Elberling for Oplysningen om, at Pjecen skyl* 
des Jul. Westrup. 

Side 198 — 199: Striden Fallesen — Simonsen fremgaar af T. K. og 
Aktstykker i U. A. 1881. Afstemningen vedr. Bevil* 
lingen til Udsmykningen fandt Sted i Folketinget 
^'L 1882. 



Størstedelen af de Fotografier, hvorefter nærværende Bind brin* 
ger Gengivelser, opbevares i Teatermuseet ved Christiansborg. Carl 
Thomsens Tegning af Kr. Mantzius som v. Buddinge findes i E. 
Brandes' »Dansk Skuespilkunst«. Anna Bruuns Billede fra »Drot og 
Marsk« er gengivet i »111. Tid.« ^I\q 1878. Carsten Ravns Tegning 
af Wilh. Wiehe som Hakon Jarl, konstrueret efter Kunstnerens 
Død, findes i »Theaterbladet« 1883—84. H. N. Hansens Tegning af 
Fru Eckardt som Celiméne opbevares paa Teatermuseet. Knud 
Gamborgs Situationsbillede fra Sarah Bernhardt*Festen er gengivet 
i »111. Tid.« *®/g 1880. Tegningerne af E. Poulsen i »Eva« og Brø* 
drene Poulsen i »Lægemidler« findes i »Ude o. Hjemme« ^/^ og 
^% 1881. Scenebilledet fra »Den Fremmede« er taget fra »111. Tid.« 
^L 1882. 



211 

SKUESPIL., OPERA. OG BALLETREGISTER. 

(Listen omfatter nye og nyindstuderede Arbejder i Sæsonerne 

1878 — 1882, løvrigt henvises til Repertoirefortegnelserne for de paa# 
gældende Aar), 

Aditi 47. 98. 145 

Alferne 1. 22 

Amphitryon 4L 82 f. 

Barselstuen 1. 21 

Bellman eller Polskdansen paa Grønalund 108. 145 

Brudefærden i Hardanger 45. 97 

Debatten i Politivennen 107. 137 

De Nygifte 163. 188 f. 

Den Fremmede 160. 171 ff. 

Den pantsatte Bondedreng 48. 86 ff. 

Den skjulte Skat 47. 78 f. 

Den Vægelsindede 106. 136 f. 

Det gamle Hus 5. 15 

Don Juan (Opera) 94. 121 

Drot og Marsk 1. 26 ff. 

En Egoist 163. 177 f. 

En Skærsommernatsdrøm 6. 18 ff. 

En Valkyrie 157. 165 f. 

Erik den Fjortende 3. 15 f. 

Et Dukkehjem 44. 57 ff. 124 f. 

Et Rejseeventyr : 161. 188 

Et Solglimt 4. 13 

Et ungt Menneske 1. 11 f. 

pva 109. 124 ff. 

Eventyr paa Fodrejsen 164. 187 f. 

Familien Fourchambault 4. 14 f. 

Faraos Ring 42. 65 ff. 

Farinelli 2. 25 

Faust (Opera) 7. 31 f. 93 f. 189 

Festen i Albano 164. 193 

Figaros Bryllup 108. 144. 189 

Fredløs 163. 166 f. 

Fulvia 111. 129 ff. 

Genboerne 4. 23 ff. 

Gengangere (ikke opført) 181 ff. 

Gift 2. 13 f. 

Gnisten 43. 77 f. 

Graaveir 159. 180 

Græshoppen og Myrerne 1. 10 f. 

14* 



212 

Hamlet (Opera) 159. 190 f. 

Hr, Poirier og hans Svigersøn 110. 127 f. 

Hvor man kjeder sig 162. 174 ff. 

I Karnevalstiden 3. 7>2 

I Mester Sebalds Have 108. 121 f. 

Inden Døre 2. 17 f. 

Iphigenia i Aulis 43. 94 

Jean de France 157. 185 f. 

Jean fra Nivelle 111. 142 ff. 

Jeannettes Bryllup 5. 30 

Joseph og hans Brødre i Ægypten 107. 144 

Kermessen i Briigge 2. 33 

Kjartan og Gudrun 43. 56 

Knud og Magnus (ikke opført) 138 ff. 

Kong Henrik den Fjerde 108. 137 

Konsekvenser 111. 128 

Konservatoriet 6. 33 

Kærlighed og Lykketræf 1. 22 f. 

Købmanden i Venedig 5. 21 

Leonarda (ikke opført) 65 ff. 

Liden Kirsten 191 

Lindows Børn 108. 122 ff. 

Lægemidler 112. 133 ff. 

Mands Mod 5. 12 

Marianna 159. 177 

Mercadet 45. 75 f. 

Mignon 45. 91 ff. 121 

Misantrophen 46. 83 f. 

Murmesteren 48. 94 

Naar Møbler flyttes 41. 77 

Nej 159. 186 

Opad! 159. 170 f. 

Paa Krigsfod 107. 141 

Pontemolle 1. 32 

»Quod felix!« 160. 180 f. 

Rigoletto 41. 90 f. 

Rosa og Rosita 62. 188 

Røverborgen 4. 30 f. 

Skildvagten 109. 141 f. 

Soldaterløjer 164. 186 f. 

Stor Staahei for Ingenting 48. 85 f. 

Surrogater 163. 178 ff. 

Svalen 41. 77 

Sylfiden 161. 193 

Syvsoverdag 157. 186 



213 

Søstrene paa Kinnakullen 48. 88 f. 

Tantes Planer 110. 127 

Tordenvejr 41, 88 

Toreadoren 112. 145 

Umyndige i Kærlighed 158. 167 ff. 

Under Ballet 112. 136 

Vaarluft 3. 12 f. 

ZigeunersLejren 107. 145 



TRYKFEJL, RETTELSER OG TILFØJELSER TIL BD. I— III. 

I pag. 55. Lin. 5 f. n.: lydfri. Læs: lydefri. 

I pag. 109. Lin, 13 f. n,: Oehlenschlågers 70 Aarsdag, Læs: 71 

Aarsdagen for Oehlenschlågers Fødsel, 
I pag. 143 f. Om »Arbejderliv«s Tilblivelse har Coquelin givet nogle 
Oplysninger, jvfr. »111. Tid.« 16. Oktbr, 1881, 

II pag, 80. I »Fædrel.« 31. Jan. 1880 navngav Rud. Schmidt sig som 
Forf. til »En Opvækkelse«. 

II pag, 96, Lin, 12 f. o,: Oversættelsen af »Lady Tartuffe« skyld* 
tes Lægen Frederik Lange. 

II pag. 96. Lin. 15 f, o.: Rigsdagen vedtog 1878 at forhøje Frn 
Schiemanns Pension med 200 Kr. om Aaret. 

II pag. 105. Lin. 17 f. o.: Redaktør. Læs: Højesteretsassessor, 

II pag, 107. Lin. 11 f. o.: Redaktør. Læs: Højesteretsassessor, 

II pag, 135. Kr. Mantzius læste sidste Gang 11. Maj 1879 paa Uni- 
versitetet bl. a. Arbejder af Drachmann og Scener af 
»Den politiske Kandestøber«. Efter Anbefaling bl. a. 
C. Berg blev der samtidig tilstaaet ham en aarlig Un- 
derstøttelse paa Finansloven i Erkendelse af den Be* 
tydning, hans Oplæservirksomhed havde haft for store 
Dele af Befolkningen, men Beløbet var ikke naaet til 
Udbetaling, da han døde 5. Juni s, A. 

II pag, 142, Lin, 14 f. o.: 885. Læs: 585. 

II pag. 177. Lin. 8 f. n.: 19. Jan. 1880 faldt Dommen i den Sag, som 
Molbech havde anlagt mod Bogtrykkerne Hoffensberg, 
Trap og Jespersen i Anledning af Beskyldningen for 
Plagiat i Forordet til Skuespillet »Helene«. Hof* og 
Stadsretten mortificerede de fornærmelige Sigtelser og 
dømte de Indstævnede til en Bøde til Statskassen, hver 
især, paa 150 Kr, Endvidere skulde de betale Sagens 
Omkostninger, 

II pag. 194. Tilføjelse til Noten til pag. 81—83: Oversættelsen af 
»Skuespillerinden« udkom som meddelt ikke i Bogform, 
men tryktes i »Fra Romantik og Historie« 18. Bind, 



214 

II pag. 196. Tilføjelse til Noten til pag. 135 — i>9: »Eftersommer« ud* 
kom som meddelt ikke i Bogform, men tryktes i »Fra 
Romantik og Historie« 19 .Bind. 

II pag. 11. Lin. 9 f. n.: Reche. Læs: Recke. 

II pag. 36. Lin. 16 f. o.: Snille. Læs: Snilde. 

II pag. 43. Lin. 7 f. o.: Bøje. Læs: Boje. 

II pag. 136. Lin. 14 f. n.: Reichemberg. Læs: Reichenberg. 

II pag. 144. Lin. 4 f. o.: E. H. LæS: E. N. 

II pag. 151. Lin. 10 f. o.: hvilket. Læs: hvilken. 



NAVNEREGISTER 

Aagaard, C. F., Maler 154 

Abrahams, Severin, Skuespiller 8. 171 

Alexander II, Kejser 110 

Alexander, Storfyrsttronf ølger (og Gemalinde) 42. 96 

Alexandra, Prinsesse af Wales 42. 96. 98. 

Andersen, Carl, Forfatter 56 

Andersen, Clara, Forfatterinde 188 

Andersen, Henriette, Skuespillerinde 110. 145 

Andersen, Th., Teaterdirektør 24 f. 148 

Antonsen, Ane Grethe, Skuespillerinde .... 48. 89 f. 165 f. 188 f. 

Arbien, M. G. A., Medaillør 13 

Arentzen, Kristian, Literaturhistoriker 57 

Arnesen, A. L., Forfatter 188 

Auber, D. F. E., fransk Komponist 30. 94 

Augier, Emile, fransk Forfatter 13 ff. 127. 155. 171 

Bache, Otto, Maler 154 

Baggesen, Jens, Digter 30 

Bahnson, Carl, Forfatter 15 f. 

Bajer, Frederik, Politiker 38 

Balzac, Honoré de, fransk Forfatter 75 f. 

Bang, Herman, Forfatter.. 82. 124. 135. 146. 148. 172. 180. 186 

Barbier, J., fransk Forfatter 30. 91. 190 

Baudissin, W., Greve 85 

Bauditz, Sophus, Forfatter, Forstander 12. 121 f. 151 

Bauer, I. D., fhv. Skuespiller, og Hustru, f. Weyle, fhv. Solo* 

danserinde 49. 162 

Bay, Rudolph, Forfatter 77 

Beck, Hans (og Fader), Solodanser 44. 96 f. 193 

Beethoven, Ludvig v., tysk Komponist 191 



215 

Bendix, Otto, Kapelmusikus 194 

Benzon, Otto, Forfatter 178 ff. 

Berg, Christen, Politiker 38 ff. 104 f. 152 

Berggreen, A. P., Komponist 43 

Bernhardt, Jeanne, fransk Skuespillerinde 114. 116 f. 

Bernhardt, Sarah, fransk Skuespillerinde 105. 113 ff. 148. 

153 ff. 165. 171 ff. 

Berthelsen, Ida, Skuespillerinde 6. 20. 78 f. 188 

Berton, Pierre, fransk Skuespiller 155 

Betzonich, Elga, Skuespillerinde 21. 23. 87. 128. 180 f. 188 

Beyer, Sille, Oversætterinde 85 

Bille, C. St. A., Redaktør, 9 f. 39 

Bismarck, Otto v., tysk Rigskansler 119 

Bjørnson, Bjørnstjerne, norsk Digter 12. 65 ff. 150. 166. 188 

Bloch, William, Forfatter, Sceneinstruktør 75, 77 f. 113. 127 ff. 

136. 146 f. 167. 170 f. 174. 176. 180. 185. 195 

Bloch.Suhr, V. V., Skuespiller 99 

Bluhme, Helga, Skuespillerinde 185 

Bock, G. F., Tømrermester 154 

Boisselot, fransk Skuespiller 116 

Boje, C. M., Sufflør ~ 43 

Bojsen, Frede, Politiker 39. 104 

Borchsenius, Otto, Redaktør 125. 130. 133. 181 f. 185 

Bournonville, Antoine, f hv. Balletmester 97 

Bournonville, August, Balletkomponist 32 f. 44. 56. 79. 95 ff. 

144 f. 193 

Bournonville, Charlotte, Kammersangerinde 8. 30. 95 f. 

Boye, C. J., Forfatter 26 

Brandes, Edvard, Kritiker, Forfatter 23. 33. 61 f. 71. 80 f. 
84. 87. 97. 103. 119 f. 123 f. 126. 129. 133 ff. 148. 

150. 152. 156. 167. 173. 178. 185. 189. 193 

Brandes, Georg, Kritiker 136. 184 

Brun, Frederik, Operasanger 31. 94. 143 f. 191. 194 

Brun, M. V., Kritiker, Teaterdirektør 31. 33. 49. 82 

Bruun, N. T., Forfatter 144 

Bugge, Emil, Skuespiller 8 

Bulow, Hans v., tysk Musiker 163. 191 f. 

Bøgh, Erik, Redaktør, Censor 20. 22 f. 25. 56. 60. 71. 73. 

76. 83. 97. 140. 143. 150 ff. 157. 166 f. 171. 179. 182 ff. 

Bønløkke, C. C, Politiker 104 

Campobello, Signor (og Signora), italienske Operasangere 47. 93 f. 

Carey, Gustave, Balletmester 97. 158 

Caroline, Arveprinsesse Hl. 113. 151 



216 

Caroline Amalie, Dronning 110 f. 113. 151 

Carré, M., fransk Forfatter 30. 91. 190 

Carstensen, Carl, Redaktør 102 

Carstensen, William, Admiral 102 

Cassagnac, A. G. de, fransk Politiker 156 

Cetti, F. A., Skuespiller, Inspektør 12. 17. 45. 83, 99 f. 

Chiewitz, Poul, Forfatter 11. 130 

Christensen, Balthazar, Statsrevisor 8 f. 

Christensen, Frederik, Skuespiller 8 

Christian VIII, Konge 141. 186 

Christian IX, Konge, 33. 35 f. 40. 47. 98. 101. 116. 140. 

157. 162. 198 

Christiansen, Einar, Forfatter 122 f. 177 f. 

Christophersen, H. E., Operasanger .... 8. 29. 93 f. 113. 141. 164 

Clausager, Anders, Politiker 9. 40 

Collin, Edgar, Teaterkritiker 96 

Coppée, Frangois, fransk Forfatter 78 

Coquelin, B. C, fransk Skuespiller 14. 113. 154 ff. 165. 171. 175 

Crone, V. C, Politidirektør 74 

Dehn, Agnes, se Gjørling. 

Delaunay, L. A., fransk Skuespiller 176 

Delavigne, C, fransk Forfatter 94 

Délibes, Léo, fransk Komponist 142 f. 

Dennery (d'Ennery), A. P., fransk Forfatter 75 f. 

Dickens, Charles, engelsk Forfatter 17 

Dieudonné, A. E., fransk Skuespiller 115. 154 

Drachmann, Holger, Digter 56. 66. 71 

Dumas, Alexandre, d. y., fransk Forfatter 171 ff. 

Duval, A., fransk Forfatter 144 

Døcker, Julius, Operasanger 8. 37 

Eckardt, Josephine, Skuespillerinde 13 f. 20. 22 f. 56. 77 f. 

82 ff. 89. 98. 113. 123. 126. 130 ff. 136 f. 166. 170 ff. 180 

Eckardt, Lauritz, fhv. Skuespiller 89 

Edvard, Prins af Wales (og Gemalinde) 42. 95 f. 

Euripides, græsk Digter 79 

Ewald, Johannes, Digter 111 

Fallesen, M. E., Teaterchef 8 ff. 

Fallesen, Pauline, f. Funck, fhv. Danserinde 6 

Ferslev, Christian, Operasanger 30 

Fibiger, Elf ride. Forfatterinde 60 

Fischer, C, Kultusminister 9 f. 36 f. 39. 57. 67. 96. 105. 116. 152 f. 
Flamme, Athalia, se Reumert. 



217 

Forges, de, fransk Forfatter 25 

Foss, Aage, Operasanger 7. 31 f. 

Frederik VI, Konge 102 

Frederik, Kronprins (og Gemalinde) 42. 96 

Fredstrup, Petrine, fhv. Solodanserinde 158 

Fristrup, N., Maler 154 

Gade, Ludvig, Balletmester 28. 96. 145 

Gade, N. W., Komponist 102. 193 

Gambetta, Leon, fransk Statsmand 156 

Georg II, Hertug 165 

Gerlach, C. L., Syngemester 29 

Gerlach, L., Kammersangerinde 95 

Giacometti, P., italiensk Forfatter 79 

Giebelhausen, Signe, dansk?norsk Skuespillerinde 6 

Gigas, Emil, Dr., Musikkritiker 28. 91. 142 

Gille, Ph., fransk Forfatter 142 

Gjellerup, Karl, Forfatter 184 

Gjørling, Agnes, Skuespillerinde 12 f. 16. 20. 56. 65. 165 f. 180 f. 

Gluck, C. W., tysk Komponist 94 

Goethe, I. W., tysk Digter 92 f. 

Gondinet, Edm., fransk Forfatter 142 

Gosse, Edmond, engelsk Forfatter 35 

Got, Edmond, fransk Skuespiller 14. 75 f. 127. 157. 176 

Grandjean, Axel, Komponist , 32 

Grundtvig, Frederik, Student 74 

Gyllembourg, Thomasine, Forfatterinde 68 

Gyllich, Valdemar, Teatermaler 16 f. 22. 28. 73. 98. 122. 133. 

166. 186 

Gustaf, Kronprins (og Gemalinde) 160 

Haastrup, 1. A., Politiker 153 

Halévy, Ludovic, fransk Forfatter 115 

Hall, C. C., Politiker 41 

Hammerich, Angul, Musikkritiker 92. 141. 143. 190 

Hansen, Charlotte, Balletdanserinde 193 

Hansen, Christian, Kammersanger 25. 46 

Hansen, Doris Erhard, Operasangerinde 27 ff. 192 

Hansen, Emil, Solodanser 32. 98. 145 

Hansen, Erhard, Operasanger 8. 91. 93 

Hansen, Franziska, Skuespillerinde 21. 23. 111. 146 

Hansen, H. N., Maler - 84 

Hansen, Hans (Menstrup), Politiker 10 

Hansen, Heinrich, Etatsraad 154 



218 

Hansen, Peter, Redaktør 61. 71. 77. 83 ff. 89. 156. 171 

Hartmann, I. P. E., Komponist 43. 50. 55. 102. 186. 191 

Hauch, Carsten, Digter 26. 88, 150 

Hauerslev, C. I., Politiker 40 

Haunstrup, Christian, Operasanger 163. 191 

Hegel, Frederik, Forlagsboghandler 57 f. 65. 185 

Heiberg, Johan Ludvig, Digter 21 f. 25. 66. 85. 147. 150. 

176. 185 f. 
Heiberg, Johanne Luise, Etatsraadinde 16. 62. 81. 120. 137. 

149. 155. 176. 186 

Heise, Peter, Komponist 26 ff. 41. 43. 49 

Helms, Johannes, Forfatter 11 

Helsted, Carl, Sanglærer 95 

Hennings, Betty, Skuespillerinde 11. 62 ff. 66. 72 f. 78. 86. 

116. 122 ff. 129. 134. 136. 164. 168. 170. 174 f. 178 

Henrichsen, C. S., Højesteretsadvokat 154 

Henriques, Axel, Forfatter 128. 189 

Hertz, Adolph, Oversætter 90 f. 94 

Hertz, Henrik, Digter 27. 66. 88. 132. 137 

Hilmer, Camilla, Skuespillerinde .... 22 ff. 94. 141. 168. 178. 185 

Hilmer, C. F., Kapelmusikus 141 

Holberg, Ludvig, Digter 13. 22. 82. 86. 136 f. 152 f. 185 f. 

Holck, V., Greve, Kammerherre 154 

Holm, Ludvig, Kapelmusikus 102 

Holst, H. P., Forfatter, Sceneinstruktør 14. 18. 20. 22. 34. 

43. 55. 57. 62. 67. 81. 85 f. 98. 141. 146 f. 154. 190 

Holst, Wilhelm, Skuespiller 149 

HolsteinsLedreborg, Greve, Politiker 40. 104. 152 

Hoppe, Ferd., fhv. Solodanser 97 

Hostrup, Jens Christian, Digter .... 8. 23. ff. 88. 124 ff. 134. 185 ff. 

Hugo, Victor, fransk Forfatter 90 

Huitfeldt, Arild, Historiker 26 

Hultmann, F. V., Skuespiller 88. 149. 188 

Hiilsen, v., tysk Teaterchef 197 

Høedt, F. L., Professor 64. 100. 127. 147 

Høgsbro, Sofus, Statsrevisor 8 f. 

Hørup, Viggo, Politiker 39. 126 

Ibsen, Henrik, norsk Digter 12. 35. 56 ff. 124 f. 134. 150. 174. 181 ff. 

Ingemann, B. S., Digter 26. 89 

Ingwersen, Anna, Skuespillerinde 106. 128. 136 

Jacobsen, Carl, Brygger 154 

Jacobsen, I. C, Kaptajn, Brygger 189. 199 

Jacobsen, Louise, Skuespillerinde 49. 88. 100 f. 136 



219 

Jastrau, Ricard, Operasanger 8. 30. 91. 143 

Jensen, Adolph, Skuespiller 21. 44. 102 

Jensen, August, Skuespiller 111. 145 f. 

Jerndoff, Peter, Skuespiller 11 ff. 16 f. 20. 22 f. 25. 39. 56. 63 ff. 
72. 77. 83. 88 f. 122 ff. 127 f. 135. 137. 165 f. 170. 174 ff. 

180 f. 185 f. 

Jørgensen, Valborg, Balletelev 44. 65 

Kaalund, H. V., Digter 129 ff. 139. 150 

Kaihauge, Viggo, Komponist 141 

Kaufmann, Ricard, Forfatter 79, 82 f. 127 f. 136. 154 

Keller, Gottfried, schweizertysk Forfatter 129 

Keller, Sophie, Operasangerinde 28. 30. 94 

Kellermann, Caroline, fhv. Solodanserinde 112 

Kempf, A. J. E., Balletdanserinde 102 

Kieler, Laura, norsksdansk Forfatterinde (og Ægtefælle) 62. 124 

Kielland, Alexander, norsk Forfatter 66 

Kielland, Carsten, norsk Forfatter 12 

Kierkegaard, Søren, Filosof 60. 182 

Kjerulf, Charles, Musikkritiker 144 

Kofod, Lucianus, Politiker 40 

Kolling, Waldemar, Skuespiller 44. 49. 86. 125. 128. 187 f. 

Krause, Olivo, Kapelmusikus 144 

Krebs, Conrad, Dr. med 10 

Krohn, Johan, Forstander 151 

Krohn, Pietro, Maler, Økonomiinspektør 20. 49. 66. 73. 98. 

100. 147. 185 

Krum, Daniel, Solodanser 32. 49. 98. 145 

Kuhlau, Fr., Komponist 30 

Kørner, J. A., Reservesufflør 5 

Kørner, Th., tysk Digter 141 

Labiche, Eugéne, fransk Forfatter 10 

La Fontaine, Jean de, fransk Forfatter 10 

Lagerheim, K. H. T. A., svensk Ordenssekretær 74 

Lange, Josephine Henriette, Skuespillerinde 5. 84. 90 

LangesMiiller, P. E., Komponist 28. 122. 133 

Larsen, Julius, Skuespiller 8 

Larssen, Oda, se Petersen. 

Lassen, Hartvig, norsk Forfatter 22, 57 

Laube, Heinrich, tysk Teaterdirektør 61 

Legouvé, Ernest, fransk Forfatter 10 f. 79. 115 

Lehmann, Caroline, Operasangerinde 42 

Lehmann, Edvard, Maler 1^^ 



220 

Lembcke, Edv., Oversætter 20 f. 55. 85 

Lense, A. F., Balletdanser 145 

Leuven, de, fransk Forfatter 25 

Levinsohn, Anna, Kammersangerinde 8. 31. 36 f. 104 

Liebe, Emilie, fhv. Operasangerinde 112 

Liebe, Th., Skuespiller 137 

Liebenberg, F. L., Literat 57 

Lindberg, August, svensk Skuespiller 185 

Linde, A. C. P., Teaterchef 15. 77. 129 f. 145 

Lorck, F. A., Vexelmægler 154 

Louise, Dronning 35 f. 98. 116. 162. 189 

Lund, C. F., Maler 154 

Lund, Julie (Fru Secher), Skuespillerinde 11 f. 15. 20. 48. 77. 101 

Lundbye, J. Th., Maler 119 

Liitken, Augusta, Operasangerinde 8. 30. 41. 49. 91 f. 144. 190. 192 

Lønborg, Augusta, Debutantinde 1. 21. 48 

Madsen, Axel, Skuespiller 76. 86. 93. 123. 126 f. 134. 136. 

172. 178. 180 f. 186. 188 

Magnus, Anton v., tysk Gesandt 117 ff. 

Mantzius, Kristian, Skuespiller 8. 23 ff. 37. 88. 137. 166. 187. 189 

Marivaux, P. C. de C. de, fransk Forfatter 22 f. 78 

Marstrand, Vilh., Maler 119 

Masse, V., fransk Komponist 30 

Maximilian, Kejser 119 

Méhul, E. N., fransk Komponist 144 

Meilhac, Henri, fransk Forfatter 115 

Meldahl, F., Arkitekt, Kammerherre 156 

Mendelsohn*Bartholdy, J. L. F., tysk Komponist 18 

Menzell, Anna, Balletdanserinde 194 

Meyer, Carl, Skuespiller 125. 177. 187 f. 

Meyer, Olga, Debutantinde 163. 189 

Mibach, H. C, Balletdanserinde 102 

Miskow, Sextus, Debutant 107. 144 

Mohr, J. L., Kapelmusikus 101 f. 

Molbech, Chr. K. F., Censor, Forfatter 11 f. 15. 17. 26. 57. 
65 ff. 82. 85. 90. 122. 124. 127 ff. 138 f. 141. 149 f. 153. 

157. 165 ff. 170 f. 176 f. 180. 190 

Moliére, J. B., fransk Forfatter 82 ff. 155 f. 

Monti, Virgine, Balletelev 4. 33 

Mozart, W. A., østrigsk Komponist 30. 144 

Mundt*Nielsen, K. C, Forfatter 141 

Musset, Alfred de, fransk Digter 176 f. 

Møller, Vilhelm, Kritiker 76. 115 



221 

Napoleon, Kejserprins 113 

Neruda, Franz, Violoncellist 192 

Nicolle, Henry, fransk Forfatter 127 

Nielsen, Bentine Marie, Skuespillerinde 11. 14. 17. 123. 165. 

177. 189 
Nielsen, Oda, se Petersen. 

Nielsen, Rasmus, Dr., Professor 43. 50 ff. 156 

Nielsen, Th., Politiker 39 

Nilsson, Kristina, svensk Sangerinde 190 

Nordenskiold, A. E., svensk Polarforsker 47 

Nyeland, V., Frk., Koncertsangerinde 46. 94 

Nyrop, Agnes, Skuespillerinde 15. 20. 56. 126 ff. 

Nyrop, J. L., Operasanger 28 f. 164. 193 f. 

Oechelhauser, Wilh., tysk Forfatter 85 f. 

Oehlenschlager, Adam, Digter 18. 26. 30. 33. 43. 49 ff. 66. 89. 152 

Offenbach, Jacques, tysksfransk Komponist 115. 195 

Olsen, Bernhard, Kostymetegner 100 

Olsen, Rasmus, Politiker 10 

Oscar II, Konge 74. 79 

Overskou, Thomas, Forfatter 94. 141 

Pacht, Vilh., Maler 32 

Pailleron, Edouard, fransk Forfatter 78. 136. 174 ff. 

Pasca, A. M. A. S., fransk Skuespillerinde 155 

Paulli, H. S., Kapelmester 29. 31. 142. 151. 190. 192 f. 

Petersen, Clemens, Kritiker 67 

Petersen, Jens, Forfatter 180 f, 

Petersen, Louis, Skuespiller 111. 145 

Petersen, Oda, Skuespillerinde (og Ægtefælle) 116. 147 ff. 

157. 164. 170 ff. 177 f. 186. 188 

Petersen, Sophus, Skuespiller 63. 65. 86 f. 172. 188 

Phister, Louise, Skuespillerinde 23. 88. 145. 175. 178. 188 

Phister, Ludvig, Professor 15. 25. 86. 88. 103. 186. 188 

Piave, F. M., italiensk Forfatter 90 

Ploug, Carl, Digter, Politiker 36. 55 f. 60. 67. 71. 139 

Pontoppidan, Henrik, Forfatter 66 

Poulsen, Emil, Skuespiller 4. 11. 13 ff. 20 f. 24 f. 28 f. 34. 

39. 43. 48 ff. 62 ff. 72. 77 ff. 83 f. 86. 88 f. 98 f. 104 f. 

122. 124 ff. 132. 134. 136 f. 147. 149. 164 ff . 170 ff. 176 f. 

180. 188. 198 
Poulsen, Olaf, Skuespiller 11 f. 14 f. 18 ff. 39. 49. 75 f. 78 f. 

83. 86ff. 103. 122f. 127ff. 136 ff. 143. 146. 165 ff. 173 ff. 

177 f. 185 ff. 

Poulsen, Redaktør 10 



222 

Price, Carl, Skuespiller 72. 75 f. 88. 133. 137. 145. 173 

Price, Juliette, fhv. Solodanserinde 193 

Price, Waldemar, Danser 32. 98 

Puggaard, R., Grosserer 154 

Raaen, Sofus, Fabrikant 141 

Rachel, E. R, F., fransk Skuespillerinde 115 

Rahbek, K. L., Teaterdirektør 195 

Ravn, Carsten, Tegner 34 

Recke, Adolph, Forfatter 11. 130 

Recke, Ernst v. d.. Forfatter 16. 83. 138 ff. 150. 153 

Reichenberg, A. C. S., fransk Skuespillerinde 136 

Rosenørn, E. E., Overpræsident 154 

Reinecke, Carl, danskstysk Komponist 141 

Reumert, Athalia, Danserinde 32 f. 193 

Reumert, Elith, Skuespiller 22. 77. 160. 193 f. 

Richardt, Christian, Digter 26 ff. 

RiissKnudsen, C, Teaterdirektør 99 

Ring, Ludvig, Balletdanser 194 

Ristori, Signora, ital. Skuespillerinde.. 42 f. 49. 56. 79 ff. 106. 108 

Rolfsen, Nordahl, norsk Forfatter 13. 150. 165 ff. 

Rosen, J. G. O. v., svensk Maler 16 

Rosenkilde, Adolph, Skuespiller 12. 14. 20. 22. 24. 31. 72 f. 

87 f. 113. 125. 127 f. 137. 144. 154. 158. 167 f. 185 f. 189. 198 
Rosenstand, Nanna, Debutantinde (og Ægtefælle) 7. 32. 47. 

92 f . 95 

Rosenstand, Vilh., Maler 32 

Rosing, Michael, Skuespiller 36 

Ruben, B., Fabrikant, Grosserer 154 

Rung, Frederik, Komponist 66. 74. 98. 145 

Ryge, J. C, Dr. med.. Skuespiller 46 

SaintsGeorges, fransk Forfatter 25 

Samary, J, L. P., fransk Skuespillerinde 78. 136 

Sandeau, Jules, fransk Forfatter 127 

Sarasate, Pablo de, spansk Violinist 3. 30 

Sardou, Victorien, fransk Forfatter 72. 148. 171 

Scavenius, Jacob, Kultusminister 104 f. 116. 151 ff. 196 ff. 

Schandorph, Sophus, Dr., Kritiker 56. 71. 81. 116. 126. 129. 

132. 165. 167. 184. 186 

Scharling, William, Prof,, Politiker 196 

Schiller, Fr., tysk Digter 79 

Schiørring, C. C. F., Kapelmusikus 141 

Schmidt, Rudolf, Forfatter 150 



223 

Schmiegelow, E. C. A., Malermester 154 

Schou, Augusta, se Liitken, 

Schousgaard, Charlotte, Danserinde 194 

Schow, Julie, Operasangerinde 30. 137. 141 

Schram, Peter, Kammersanger 31. 87. 94. 122. 137. 141. 143 f. 

168. 186 f. 190. 198 

Schrøder, Emanuela, Operasangerinde 48. 95. 137. 143 

Schubert, Fr., østrigsk Komponist 28 

Schumann, Robert, tysk Komponist 28 

Schønberg, Anna, Debutantinde 42. 49. 95 

Scribe, Eugéne, fransk Forfatter 10. 70. 94. 115. 127 

Scrivani, (egentl. Schreiber), Signora, italiensk (egentl. østrigsk) 

Koncertsangerinde 48. 94 

Secher, Villiam, Redaktør 62. 102 

Seidelin, S., Grosserer 154 

Serre de, fransk Attaché 118 

Shakespeare, William, engelsk Digter 18 ff. 85 f. 190 

Sielle, E. F., Urtekræmmer 153 f. 

Silferberg, E., Læge 33 

Simonsen, Niels Juel, Kammersanger 7 f, 25. 27 ff. 91. 93 f. 

113. 122. 143 f. 164. 190 f. 197 ff. 

Skytt, Clara, Operasangerinde 111. 143 f. 160 

Smit, Johan, hollandsk Violinist 164. 192 

Soyer, E. A. F., Balletdanserinde 193 

Steenberg, Julius, Operasanger 111. 191 

Steinacker, tysk Komponist 141 

Stephensen, Oddgeir, Skuespiller . . . , 45. 88 

Straube, Bertha, svensk Impresario 113. 120 

Svendsen, Anton, Kapelmusikus 141 

Sødring, Julie, Skuespillerinde 21. 23. 88. 130 

Sørensen, Lydia (Fru Lindemann), Skuespillerinde 17. 22. 75. 

110. 145 

Tauber, J. H. G., Politiker 199 

Thorvaldsen, Albert, Billedhugger 193 

Tieck, Ludvig, tysk Digter i85 

Tietgen, C. F., Bankdirektør 116 

Theuriet, André, fransk Forfatter 15 

Thomas, Ambroise, fransk Komponist 91. 120. 190 f. 

Thoresen, Magdalene, dansk*norsk Forfatterinde 16 f. 

Thornam, A. W., Forfatter 47 

Thrane, C, Musikhistoriker 14, 37. 60 

Thyra, Prinsesse (og Gemal) 4 

Topsøe, Vilhelm, Redaktør, Forfatter. ... 60. 116 f. 150. 154. 167 

Trap, J. P., Geheimeetatsraad 154 



224 

Trojel, Sophie, Oversætterinde 15 

Tvermoes, Godtfred, Direktør 98 

Tychsen, Anna, Solodanserinde 32 f. 49. 98. 145. 193 

Vanzandt, Marie, fransk Operasangerinde 106. 120 ff. 141. 

144, 157 f. 165. 189 f. 

Vanzini, Signora, Sangerinde 120. 190 

Velasquez, Diego, spansk Maler 155 

Verdi, Guiseppe, italiensk Komponist 90 

Verne, Jules, fransk Forfatter 72 

Victoria, Dronning 8 

Wagner, Richard, tysk Komponist 28. 94 

Walbom, Arnold, Sekonddanser 4. 31. 194 

Watt, Robert, Teaterdirektør 102 116 f. 

Westberg, Henrik, svensk Operasanger 46 f. 93 

Westberg, Marie, Solodanserinde 32. 97 f. 

Westergaard, C, Justitsraad 154 

Westrup, Julius, Kaptajn 197 

Wied, Gustav, Forfatter 181 

Wiehe, Johanne, Skuespillerinde 36. 188 

Wiehe, Michael, Skuespiller 120. 137. 149. 176 

Wiehe, Wilhelm, Skuespiller 8. 11 f. 14 f. 17. 21. 33 ff. 

56 f. 149 

Wiehe, Wilhelm d. y.. Skuespiller 8. 36 

Wiinblad, Emil, Redaktør 135 

Wilbrandt, Adolf, tysk Digter 171 

Wille, C, Redaktør 12 

Willman, Hedvig og Ægtefælle, svenske Operasangere. ... 8. 113 

Winsløw, Anna (Fru Pio), Skuespillerinde 112. 145 

Winther, Christian, Digter 83 

Winther, Gert, Dr., Politiker 39 

Worsaae, J, J. A., fhv. Kultusminister 41. 154 

Zangenberg, Christian, Skuespiller 147 ff. 157. 165 f. 168. 

177. 186. 188 

Zinck, August, Oversætter, Syngesufflør 30. 142 

Zinck, Otto, Skuespiller 88 

Øvre. Adam, norsk Læge 181 



O 



BINDING SECT. N0V2 61969 



PN Neiiendam, Robert 

27^ Det Kongelige teaters 

C6N5 historie 

bd.3 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY